ernennen 
oe eee kw ab ~ 


een 
u 


ne de 
eder: ra 


.. ato yer 
een 
rn 

tete 


~ 

Teen" 
naht sn tet Ha 
or 


- EL 


ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER 


UDGIVNE AF 


ENTOMOLOGISK FORENING. 


VED 


ALB. KLOCKER. 


ANDEN RZEKKE. 
TREDIE BIND. 


MED 6 TAVLER OG 27 FIGURER 
I TEXTEN. 


KJOBENHAVN. 

ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 
HOVEDKOMMISSION.ER: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 
A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI. 

1906—1910. 


= ig 


KE di 
ae. a ee 
Toa „N Sar ” 


iy 
*s 


APS TCI SUN > 


ce 4 iA. ‘TOP ad 


= “i =; 4 er ix ac} Wi A att 
så f " } 4 
eee 

Be lent vei 

oe Weg 
i 
N f 

$* 
=; i f anni Pi 
DAT stich WAI 
i Sy EN EU SAN HEUER ea Oe 


MUTISME SY 14 u 


HINTS 


INDH OLD. 


Ferste Hefte (Februar 1906). 


J. J. Kieffer: Eine neue Weidengallmiicke. Mit Bemerkungen 
über die Gallen und die Lebensweise von J. ©. Nielsen 
Kopenhagen 

J. C. Nielsen: Om a ae mer. en rae "Gaffelhalen 
snyltende Hveps. (Hertil Tavle I) 2 

A. C. Jensen-Haarup: Voyage dans la region ie Med 
Hyménoptéres. Par R. du Buysson. (Avec une figure dans 
la texte.) A EA Ne Se 

Esben Petersen: Neuroptera Danica. Planipennia. (Med 8 Fi- 
gurer i Texten.) . RR ey BE ek umes ot Se 

A. C. Jensen-Haarup: A new species of the genus Berosus 

Alb. Klöcker: Tilleg til Fortegnelsen over de i Danmark levende 
Macrolepidoptera ey te gee RE 

Mindre Meddelelser . 

Litteratur i 5 

Entomologisk iene 


Andet Hefte (December 1906). 


Joh. P. Johansen: Meddelelse om Fund af adskillige for Faunaen 
nye og af nogle kendte, sjældne Billeder. III. ey 

P. Jergensen: De danske galledannende Cynipider. (Hertil Tavle 
Il og 1 Figur i Texten) eae, 

— De danske Arter af Bl ker eskorte Pale Costa. 
(Chalastogastra). (Hertil Tavle III) 

Harald Muchardt: Nogle Bemærkninger i Anledning af Hz Tese 
Haarup's »Bestemmelsestabel over danske Txger« 

Esben Petersen: Notitser om danske Orthopterer og Nee ener 

J. C. Nielsen: Fortegnelse over de danske Gedehamse 

Litteratur . . . at eee 

Entomologisk Boren 


Tredie Hefte (December 1907). 


Esben Petersen: Trichoptera Daniae. Bidrag til en Fortegnelse 
over Danmarks Vaarfluer 
Joh. P. Johansen: En ny Quedius- Kit, 
- Description of a new species of Quedius. 


Side 


E. Bergroth: Om Hr. H. Muchardt’s hemipterologiska anmärkningar 
i Entom. Meddelelser, Bd. 3. p. 127—133 

Litteratur TEE Te a: 

Mindre Meddelelser 


Fjerde Hefte (Januar 1909). 


R. du Buysson: Hymenopteres ae de la region de 
Mendoza 

R. du Buysson: ar Jes Oster ie ig région de Mendon 
appartenant a M. Esben Petersen ; 

Alb. Klåcker: De fem ældste Fortegnelser over ine sank 

E. C. Rosenberg: Bidrag til Kundskaben om Billernes Udvikling, 
Levevis og Systematik. Drilus concolor Ahr.: Hunnens For- 
vandling i Skallen af Helix hortensis. (Hertil Tavle IV—V 
og 2 Figurer i Texten) ER a ek ee 

— Drilus concolor Ahr.: La métamorphose de la femelle dans 
I’ Helix hortensis. Résumé 3 

Esben Petersen: Islandske Trichopterer . 

Alb. Klicker: Praktiske Notitser 

Litteratur 


Femte Hefte (Februar 1910). 


J. Schilsky: Mordellistena Engelharti. Eine neue Mordellide aus 
Diinemark . Ser Wy eh eet a kt eve 

J. P. Kryger: Snyltere i Edderkoppexg ee Pe 56; (sg 

— Résumé. Notes and observations on some parasites on 
spiders’ eggs . å 

Joh. P. Johansen: Om Eee mins og g Preparation af 
Staphyliner EY Awoaleitt: ; 

Esben Petersen: Nye Bidrag til Be over Dune 
Neuropterer og Trichopterer 

— Description of a new species of Erhemerids ain Ben 

Mindre Meddelelser 

Litteratur 


Sjette Hefte (August 1910). 

Adam Bøving: Nye Bidrag til Carabernes Udviklingshistorie. 
I. Larver til Calathus, Olisthopus, Oodes og Blethisa (Hertil 
Tavle VI) : oe 2, Gas ee 

Summary. (With 15 Ba 

H. O. Holstebroe: De danske Arter af Slewten ioheleva streile 

J. J. Kieffer: Beitrag zur Kenntnis der Baeinae. (Mit 4 Textfiguren) 

Litteratur 5 nr A ee 2 

Entomologisk Be 

Rettelse 


175 


188 


UDGIVNE AF 


e VED 


ALB. KLOCKER. 


‘ £ PAE vr 
ANDEN. RÆKKE. 
TREDIE BIND. FORSTE HEFTE. 


A be 
2 wet, eee | fy Ko. 
FEBRUAR 1906. 


Zr Indhold: 
Pi ine Hans Weidengallmücke. Von Dr. J. J, Kieffer, Bitsch. Mit Bemerkungen 
_ über die Gallen und die Lebensweise von J. C. Nielsen, 
Kopenhagen . . . Se Aa marae EEE 
om Paniscus cephalotes Holmgr., en paa a Gaffelhalen beer Hveps. Af J.C. 
er ap Nielsen. (Hertil Tavle L). . .. . 5 
M Voyage de M. A. C.Jensen-Haarup dans la région de’ FE Hoven: 
ey pteres. Par R. du Buysson. (Avec une figure dans la texte.) 
" Neuroptera Danica. Planipennia. Af Esben Petersen. (Med 8 Figurer i Texten.) 
_A new species of the genus Berosus. Described by A. C. Jensen-Haarup. 
& "Tillæg til Fortegnelsen over de i Danmark levende Macrolepidoptera. Af Alb. 
WR laGakerd st! eae ie eg. GEGEN SS eot Aa 
_Mindre Meddelelser . - 
Vittersbir . 0.2 3.0 
Entomologisk Forening . 


ee FORENINGS FORLAG. 
_ HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. i 


Lo) 


Originale Afhandlinger’). 


Eine neue Weidengallmiicke. 


Von 
Dr. J. J. Kieffer, Bitsch. 


Mit Bemerkungen iiber die Gallen und die Lebensweise 


von 
J. C. Nielsen, Kopenhagen. 


Ehabdophaga Nielsenii nov. sp. 


Imago. Rot; Kopf und Thorax gelblichrot; Oberseite 
des Thorax schwarzbraun; Fühler und Beine bräunlich, 
letztere mit schwarzen Schuppen. Taster 4-gliedrig; die 
drei Endglieder gleichlang, 21/2 mal so lang als dick. Füh- 
ler in beiden Geschlechtern 2+ 15 gliedrig, etwas länger 
als Kopf und Thorax mitsammen, die beiden ersten Geissel- 
glieder verwachsen, alle, mit Ausnahme des eiförmigen End- 
gliedes, walzenrund ohne deutlichen Stiel und 27/2 mal so 
lang als dick; oberer Haarwirtel doppelt so lang als der 
untere. Beim sind die Fühler gestaltet wie beim 9, doch da 
mir das g nur nach einem aus der Puppenhülle der zweiten 
Gallenform herausgezogenen Exemplare bekannt ist, so bleibt 
nicht ausgeschlossen, dass die Geisselglieder bei ausgeschlüpf- 
ten Exemplaren vielleicht gestielt erscheinen dürften. 
Flügelvorderrand breit schwarz beschuppt, an der Einmün- 
dung des Kubitus unterbrochen; Querader kaum vor der 
Mitte der ersten Längsader liegend; Kubitus ziemlich gerade 
kaum vor der Flügelspitze mündend; obere Zinke der dritten 
Längsader fast gerade, die Richtung des Stieles fortsetzend, 


*) For Indholdet af disse er d’Hrr. Forfattere ene ansvarlige. 


1 


2 


die untere wenig schief. Zweites Tarsenglied der Hinterbeine 
doppelt so lang wie das dritte, dieses '/s länger als das vierte, 
welches 2 mal so lang wie das fünfte ist. Pulvillen deutlich, 
fast halb so lang wie der Haftballen, dieser etwas länger 
als die kräftigen zweispaltigen Krallen. Abdomen des 2 1!/2 
mal so lang wie der übrige Körper. Ringe oberseits mit 
breiter, schwarzer querer Schuppenbinde; Legeröhre lang 
vorstreckbar, Säckchen doppelt so lang als breit, ohne lange 
Borsten. Zange des 3 mit schwarzer allmählig zugespitzter 
Klaue, die beiden Lamellen tief zweilappig. Länge 3 2 3 Mm. 

Nymphe. Alle Hinterleibsringe in der basalen Hälfte 
mit kurzen dicken und spitzen Wärzchen, apikale Hälfte 
glatt, spinulae dorsales fehlen. Basis der Fühlerscheide mit 
einem starken dreieckigen spitzen Zahn, welcher am Grunde 
unterseits einen kleinen Vorsprung zeigt. Scheitelborsten 
kurz, kaum so lang als der Fühlerzahn, nur ein Drittel der 
Länge der Stigmen erreichend; letztere braun, oberseits bogig, 
etwa 10 mal so lang als breit am Grunde. 

Larve. Rot bei der Reife, lang gestreckt und ziemlich 
walzenrund, mit stumpfkegligen und zerstreuten Wärzchen 
wie bei Asphondylia; ohne verrucae spiniformes. Unterseite 
der drei Brustsegmente mit granulirten und sich berührenden 
Wärzchen; Seiten längs der spathula sternalis und papillae 
sternales dicht und fein granulirt. Papillae pleurales des 
ersten Brustringes undeutlich; an den übrigen Ringen sind die 
Papillen wie gewöhnlich; Borsten sehr kurz, nicht länger als 
ihre Papille. Spathula sternalis lang gestielt und dunkel- 
braun, apikal mit zwei länglichen stumpfen Lappen und 
seitlicher Erweiterung, basal ankerförmig. Verwandlung in 
der Galle. 


Die Entwickelung von Rhabdophaga Nielsenii findet in 
Gallen auf mehreren Weidenarten statt. Die Eier werden 
entweder einzeln und dann meistens auf die unteren Teile 
der Sprossen, sowohl dicht unter den Knospen als auch 
anderswo auf den Ruten abgelegt. In einigen Fällen findet 


3 


man eine grössere Anzahl nebeneinander, aber dann nur 
bei den Knospen an der Spitze der Ruten. Wir können 
demnach die Gallen in ein- oder mehrzellige einteilen. 

Die einzellige Form der Gallen zeigt eine läng- 
lich - ovale von einer halbhölzigen sehr dünnen Wand ge- 
bildete Höhle im Holze und Marke von ungefär 2+/2—3 X 
3/4—1 Mm. Grösse. Das Holz um die Zelle wird dunkel 
gefärbt. Von aussen zeigt die Rute über der Zelle eine 
ovale Stelle von 6 X 3 Mm. Länge und Breite, die meis- 
tens durch einen Saum von der normalen Rinde getrennt 
ist. Die Rinde innerhalb des Saumes ist oft gelblich blass. 
Diese Gallen sind, wenn sich die Larve noch in der Zelle 
befindet, schwierig zu beobachten, weil sie sich nur durch 
den Saum und die blasse Farbe von der normalen Kinde 
unterscheiden. Längs des Saumes berstet die Rinde, und 
wenn die Mücke ihre Zelle verlassen hat, bisweilen ein we- 
nig früher, schält sich die Hypodermis innerhalb des Saumes 
ab, und die Stelle wird nun durch ihre dunkle Farbe sehr 
auffällie. Das Mark um die Larvenhöhle ist in einer Länge 
von 2—3 Ctm. stark rotgelblich gefärbt. 

Das Flugloch befindet sich am unteren Ende des Krei- 
ses, die Puppenhülse ragt aus derselben hervor. Im Laufe 
des Sommers beginnt eine starke Entwickelung von Über- 
wallungsrandern innerhalb der dunkelen Stelle, worauf die 
ganze Kinde abgestossen wird. Dabei wird eine längliche 
Wunde, die eine Grösse von 8 X 5 Mm. hat, sichtbar. Die- 
selbe heilt erst nach mehreren Jahren ganz aus. 

Die mehrzelligen Gallen befinden sich, wie oben 
erwähnt bei den Knospen an der Spitze der Ruten. Es 
‚entstehen hier blasenférmige Anschwellungen, welche von 
einem Saum umgeben werden. Der Spross wird oft ein we- 
nig erweitert, und die Rute in der Umgebung der Galle bis- 
weilen dunkel gefärbt. 

Die Länge der Gallen beträgt oft über 1 Ctm. und an 
dünneren Rutenspitzen füllen die Zellen die ganze Markröhre 
aus. Die Gallen enthalten 4—5 von einander durch Quer- 
wände getrennte Larven. . 


4 


Ich fand am Ende Juli an den Jahressprossen Gallen, 
die von ihren Insassen schon verlassen waren; die Miicke 
zog ich aber auch im Frühling aus den Gallen. Es müssen 
demnach zwei Generationen im Jahre angenommen werden. 

Das Tierchen ist für die Weidenkulturen keinesweg 
ungefährlich. Die Gallen kommen oft in beträchtlicher Zahl 
nebeneinander auf den Ruten vor. Die mehrzelligen Gallen 
bringen die Rutenspitzen zum Absterben, wogegen die Band- 
weiden im Allgemeinen eine ziemlich starke Besetzung von 
einzelligen überstehen. Hierdurch werden sie aber zum tech- 
nischen Zwecke weniger brauchbar. Wenn die Zahl der 
einzelligen Gallen eine sehr grosse ist, oder die Rute schwach 
ist, stirbt sie ab. Die Mücke scheint auf Seeland gar nicht 
selten zu sein. Sie trat in grossen Mengen in einer alten 
Weidenpflanzung in der nächsten Umgegend Kopenhagens auf. 

Die einzellige Galle ist zum.ersten mal von Prof. Boas >) 
entdeckt und im Jahre 1898 kurz erwähnt worden. 


*) J. E. V. Boas, Dansk Forstzoologi. Kjobenhavn 1896—98, p. 362. 


Om Paniscus cephalotes Holmgr., en paa 
Gaffelhalen snyltende Hveps. 


Af 
ye. “Nielsen: 
(Hertil Tavle 1.) 
Deltagerne i Naturhistorisk Forenings Exkursion til Tisvilde 
i Sommeren 1905 vil erindre, at der forevistes en Gaffelhale, der paa 


Ryggen bar flere sorte Æg. Nærværende lille Meddelelse behandler de 
af disse Æg fremkomne Larvers Naturhistorie. 


Sommerfuglen Cerura vinula’s Larve, der er almindelig 
kendt under Navnet »Gaffelhalen«, har paa Grund af sin 
ejendommelige Form og forunderlige Forsvarsstilling lige fra 
Insektbiologiens første Tider været et yndet Studieemne for 
Forskere. Det attende Aarhundredes store Naturforskere 
har alle skænket den en fremtrædende Plads i deres Un- 
dersøgelser, og den berømte danske Zoolog Otto Fried- 
rich Müller behandlede dens Liv i et selvstændigt Værk. *) 

De er alle enige om, at de fremskydelige Traade, hvor- 
til Larvens sidste Benpar er omdannede, tjener den til Af- 
vergelse af Snyltehvepsenes Angreb. Erfaringen lærte dem 
imidlertid snart, at dette Middel var utilstrækkeligt, idet de 
fandt Larver, der var dræbte af Snyltere, men »peut-étre 
qu'elles seroient encore plus sujettes å leurs attaques, si 
elles n’étaient pourvues de cet instrument de defence« (De 
Geer). ; 

De Geer?) omtaler i 1ste Bind af »Mémoires« to Snylte- 
1) 0. F. Miiller, Pile-Larven med dobbelt Hale og dens Phalene. 

Kjøbenhavn, 1772. 


?) De Geer, Mémoires pour servir a l’historie des insectes. I Bd., 
1752, p. 332 og 580. Tab. 23, Fig. 16, 19. 


6 


hvepse, som han havde klekket af Gaffelhaler; den ene var 
en lille sort Art, af hvis Larver der fandtes et stort Antal 
i hver. Vert; efter Beskrivelsen og Afbildingerne at dømme 
en Microgaster-Art. Den anden var en stor Hveps, hvoraf 
der kun fandtes 1 Exemplar i hver Kokon; denne herer 
temmelig sikkert til Slægten Ichneumon. 

Efterat 1ste Bind var udgivet, lykkedes det De Geer 
at finde endnu en tredie Cerura-Snylter, der allerede tidli- 
gere havde veret iagttaget af et Par eldre Naturforskere, 
Goedart og Bonnet. Den sidstnevnte fandt!) nogle 
glindsende sorte Æg, der ved en kort Stilk var befæstede til 
Gaffelhalerne; ud af Æggene kom nogle Larver, der først 
helt forlod Aggeskallerne ved Hudskiftet. Det lykkedes ikke 
Bonnet at faa Larven til at udvikle sig. Lignende Æg 
fandt De Geer”) og forfulgte Larvens Udvikling, som han 
beskrev i Mémoirernes 2det Bind. Æggene var saa fast 
festede til Sommerfuglelarvens Hud, at det var ham umuligt 
at lesrive Agget, uden at et Stykke af Huden fulgte med. 
Befestelsen skete ved en Traad, der gik ind i Vertens 
Legeme. Desuden opdagede han, at der til Aiggeskallen var 
befæstet nogle Hinder, som han tydede som de afkastede 
Larvehude. Af en Kokon klekkedes i Juni Maaned 9 Exem- 
plarer af en Snyltehveps, der havde tilbragt Puppetilstanden 
i store Kokoner. 

Da Gravenhorst *) bearbejdede de europæiske Ichneu- 
moner, tydede han De Geer’s Snyltehveps som Ophion 
luteus L. Herimod rejste Hartig*) og Ratzeburg?) Ind- 
vendinger og henfører Arten til Paniscus testaceus Grv. Dette 
er vistnok rigtigt, idet De Geer’s Tegninger af Kokonerne 


*) Bonnet, Mémoire sur la grande chenille a queue fourchue du 
saule. (Mém. presentes a Acad. royale des Se. par divers savants. 
II Bd., Paris, 1755, p. 281—282.) 

*) De Geer Tc. ASE ps Tan: 29. 

°) Gravenhorst, Ichneumonologia Europea, III Bd., p. 622. 

*) Hartig, Ueber die gestielten Eier der Schlupfwespen. (Wieg- 
mann’s Archiv f. Naturgesch., III Jahrg., I Bd., 1837,-p. 151.) 

°) Ratzeburg, Ichneumonen der Forstinsecten, I Bd., 1844, p. 9. 


tydeligt nok viser, at Snyltehvepsene ikke kan here til 
Slegten Ophion, hvis Kokoner har en hel anden Form. 

Efter De Geer’s Tid er de væsentligste Bidrag til Slægten 
Paniscus’ Naturhistorie fremkomne fra engelske Naturforskere. 
Et af Kapitlerne i Newport’s') Undersøgelser over Snylte- 
hvepsenes Udvikling behandler en Paniscus-Art, som han 
kalder P. virgatus Foucr. og senere har Poulton >”) offent- 
liegjort vigtige Bidrag til det tidligere kendte. Desuden 
findes et Par mindre Meddelelser af Adler og Brischke 
i »Entom. Nachrichten« om Paniscus cephalotes Holmgr., 
som de fandt snyltende paa Cerura vinula og andre Sommer- 
fuglelarver. 

Herefter forekommer altsaa 3 Arter af Paniscus paa 
Gaffelhaler, og efter Beskrivelserne stemmer deres Levevis 
vistnok i hej Grad overens. Ingen af dem er udelukkende 
bundet til Gaffelhaler, men er ogsaa klekkede af andre 
Larver. 

Nord for Tisvilde Hegn løber der et Pilegerde (Salix 
purpurea) fra Landevejen mellem Byen og Lejet ned mod 
Helene Grav. Det husede i sidste Sommer et overordentlig 
stort Antal Sommerfuglelarver tilherende mange forskellige 
Arter og mellem disse ogsaa Cerura vinula. Et ikke ringe 
Antal af disse var besatte med Paniscus cephalotes’ sorte 
Aig; Larverne havde alle skiftet Hud for sidste Gang, me- 
dens de faa, der fandtes paa et tidligere Stadium, var frie 
for Parasitens Æg. Herefter skulde det altsaa vere sand- 
synligt, at Hvepsen først aflægger sine Æg paa.Larverne, 
naar disse havde gennemgaaet det sidste Hudskifte. De 
Geer havde imidlertid gjort den lagttagelse, at Æggene 
undertiden blev lagte fer dette Tidspunkt, og at Huden saa, 
idet den ved Hudskiftet streges af, revnede paa de Steder, 


1) Newport, The anatomy and development of certain Chalcidide and 
Ichneumonide (Trans. Linn. Soc. of London, XXI Bd., 1852, p. 
71—76). 

Poulton, Notes on lepidopterous larve and pupe (Trans. Entom. 
Soc. of London, 1866, p. 162—168, 1887, p. 103—308 og 1889, p. 
588. 


2 


8 


hvor Æggene var befæstede, saaledes at disse beholdt deres 
Plads. Poulton stiller sig iesin første Meddelelse skeptisk 
til dette, men maa senere give De Geer Ret, idet han fandt 
en voxen Larve med Æg, omkring hvis Basis, der sad Rester 
af den gamle Hud. Adler!) anfører imidlertid et Tilfælde, 
hvor en ung dAcronycta tridens-Larve, der havde et Paniscus- 
Ag fæstet bag ved Hovedet, skiftede Huden, sammen med 
hvilket Ægget fulgte. Dette kom saa ikke til Udvikling. 
Det er imidlertid højst sandsynligt, at Æggene kun 
undtagelsesvis legges tidligere end efter Gaffelhalens sidste 
Hudskifte, idet denne, som ogsaa Poulton ger opmerk- 
som paa, imod Slutningen af sit Larveliv mister Ev- 
nen til at udstrekke sine fremskydelige Haletraade og i det 
Hele taget bliver dvaskere og mindre tilbøjelig til at for- 
svare sig, hvilket saa Hvepsene sandsynligvis benytter sig af. 
Ved Tisvilde indsamledes ialt 25 Gaffelhaler, hvoraf de 
10 havde Snylterens Æg klebede paa sig. Æggenes Antal 
og Stilling fremgaar af nedenstaaeude Oversigt: 
1. (1/7). Fuldvoxen Larve med 6 Æg i Furen mellem 
sidste Thoraxled og 1ste Bagkropsled. 
(3/2)... Knap fuldvoxen Larve, 1 Æg mellem 2det og 3die 
Thoraxied og 13 mellem Sdie Thoraxled og Iste Bag- 
kropsled. 
3. (8%7). Fuldvoxen Larve med 4 Æg mellem 2det-ddie 
og 3die-4de Bagkropsled. 
4. (?%r). Fuldvoxen Larve med 7 Æg spredt mellem Thorax- 
leddene. 
5. (8/7). Lidt mindre Larve med 7 Æg sammesteds. 
6. (847). Fuldvoxen Larve med 14 Æg spredt langs hele 
Ryggen fra 2det Thoraxled til Bagkropsspidsen. 
(/s). Fuldvoxen Larve med 8 Æg fra Iste Bagkrops- 
led til Bagkropsspidsen. 
(*/s). Fuldvoxen Larve med 8 Æg paa Rygsiden mel- 
lem Thoraxleddene, 1 paa Bugsiden og 1 i en Fold paa 
et af Benene. 


IV 
. 


=] 


CO 


‚ Adler, Ueber das Eilegen von Paniscus. (Entom. Nachrichten, V 
Jahrg.. 1567, p. 265—266.) 


9 


9. (4/3). Larve, der allerede havde skiftet Farve far Ind- 
spindingen, med 8 Æg mellem Thoraxleddene; Larverne 
var allerede krebne ud. 

10. (%s). Larve paa samme Stadium med 3 Æg mellem 
2det og 3die Thoraxled; Larverne allerede krebne ud. 
Arggenes normale Plads var noget fortil paa Larven, 

omtrent ved Thorax; de sad baade paa Ryggen og Siderne, 

kun 1 fandtes paa Undersiden og 1 havde en ganske abnorm 

Plads paa et af Benene. Antallet varierede sterkt, mellem 3 

og 14. Det er naturligt, at en Hveps, der som Paniscus 

lægger sine Æg paa Sommerfuglelarver, der tilhører forskel- 
lige Arter af meget varierende Storrelse, ikke legger saa 
mange Æg paa en mindre Art som paa en større. Fitch’) 
fandt saaledes kun 2 Æg paa Larver af Acronycta psi, og 

Adler kun 1 paa Acronyeta tridens. 

Hvor der lægges et større Antal Æg paa en Gaffel- 
hale, lykkes det dem ikke alle at gennemløbe hele Udvik- 
lingen. Flere af Æggene der, førend Larven kommer frem, 
og enkelte af Larverne findes indterrede mellem Kokonerne, 
efterat Gaffelhalen er udsuget. Jeg fandt aldrig et større 
Antal Hvepselarver end 9 fuldt udviklede 1 samme Cerura- 
Kokon, saa dette Antal er vistnok det højeste, Værten kan 
ernære. Æggene var fastgjorte i den bløde Hud i Bunden 
af Folderne mellem Leddene. (Tavle 1, Fig. 1). 

Med Hensyn til den Maade, hvorpaa Ægget var be- 
fæstet, kunde følgende iagttages. I Æggets bageste Pol 
fandtes et tragtformet, hvidt Legeme, hvis Overflade var 
stærkt rynket (Tavle 1, Fig. 1 a). Fra Spidsen af denne Tragt 
udgik der en lang, sort Snor, der passerede gennem Huden 
(Tavle 1, Fig. 2 f). Snoren der er lidt længere end Ægget, fort- 
sattes ind mellem de store Muskler, der findes under Huden, 
bøjede om og endte et kort Stykke under Huden, lige i Nær- 
heden af Udgangspunktet. Paa Spidsen fandtes en knopformet 
Fortykkelse, der sammenholdtes med den første Del af 


1) Fitch i »Entomologist«, XVII Bd., Citatet er efter Poulton, da 
det ikke er lykkedes mig at skaffe mig dette Tidsskrift, der ikke 
findes i Kjøbenhavn, 


10 


Snoren ved en merkfarvet Klump, der bestod af Infiltrater 
af de under Huden liggende Vev. Klumpens yderste Lag 
lod sig nogenlunde let pille af, men Kernen var meget fast 
og bandt Snoren saa fast sammen, at den sprang, naar det 
forsegtes at rive Spidsen ud. De Geer var den forste, 
der fandt denne Snor, uden dog at have iagttaget, hvorledes 
Fastheftningen fandt Sted; senere synes den ikke at have 
været nærmere undersøgt. Adler kender den .saaledes slet 
ikke, men mener, at Fasthæftningen sker ved Æggeskal- 
lens Spids, som efter ham er bygget som en Pilespids, hvis 
Modhager holder Ægget paa Plads. 
Æggeskallen er glindsende begsort; Længden omtrent 
3/4 Mm: den er flad paa Undersiden og stærkt hvælvet paa 
Oversiden. Ægget pressede Segmentrandene paa Værtlarven 
fra hinanden og skjultes 1 Reglen, naar denne rejste sig i 
sin Forsvarsstilling. 
Nogen Tid før Gaffelhalen begynder at spinde sin Kokon, 
i Reglen en Dags Tid eller to, før den antager den mørke 
Farve, der betegner Slutningen paa dens Liv som Larve, 
kommer Snyltehvepselarven frem. Æggeskallen revner langs 
Undersiden og paa den forreste Del af Oversiden, og de to 
Halvdele vides ud fra hinanden, Larven forlader ikke Ægge- 
skallen, men forbliver siddende fast inde i denne, saaledes 
at i Begyndelsen kun Hovedet og senere de første Led ra- 
ger udenfor. Larven er i dette første Stadium hvidgul og 
noget sammentrykt, kort og undersætsig af Form, med stort 
Hoved. Den sammensættes af 13 Led. Af Spirakler kunde 
intet Spor opdages. Hovedets Overside er brunligt og 
stærkere kitiniseret end de øvrige Dele og af en Farve, der 
nøjagtig svarer til Æggeskallens. Den Fejltagelse, som 
Poulton i sin første Afhandling begik, men som han selv 
senere rettede, er meget forstaaelig. Han opfattede nemlig 
Hovedets brunlige Plade som den forreste Del af Æggeskal- 
len, der var revet af og som en Kalot omgav Larvens Ho- 
ved. En Undersøgelse af den afkastede Larvehud lærer 
imidlertid snart, at de bruntfarvede Partier virkelig hører 


11 


med til Hovedets Kitinbekledning og ikke er noget frem- 
med Legeme. 

Denne paafaldende Farvning af Hevedets Overside fin- 
des ikke paa Larvens senere Stadier, naar den er indesluttet 
i Vertens Kokon. Meningen med den er ikke ganske klar. 
Poulton mener, at det er en Beskyttelseslighed, idet Hove- 
dets Farve skulde skjule, at Larven er kommen frem; dette 
kan vere rigtig nok i den allerførste Tid, men knap en 
Dag efter Udviklingen er Larven bleven saa stor, at Hove- 
det er naaet langt fra Aiggeskallen, saa at en Del af Lege- 
met, der med sin hvide Farve stikker stærkt af mod Aigge- 
skallen, er bleven synlig. Det er en Regel, at de Hvepse- 
larver, der lever som Snyltere, beskyttede inde i Vaertens 
Gange, Galler eller Kokoner, ikke har Hovedet synderlig 
stærkere kitiniseret end det øvrige Legeme; heri stemmer 
Paniscus overens med de andre Snyltehvepse, idet den, saa- 
snart Værtlarven har spundet sin Kokon, mister den stærke 
Kitinisering paa Hovedet. 

Saalænge Værtlarven lever frit, gaar Snylterens Udvik- 
ling ikke stærkt frem; men fra det Øjeblik, Værtlarven har 
spundet sin Kokon færdig, voxer den meget stærkt, og de 
sorte Pletter, omgivne af en brunlig Rand og med en lys 
Plet i Midten, der paa Gaffelhalens Hud angiver de Steder, 
hvor Snyltehvepselarverne har suget, rykker stadig længere 
og længere bort fra det Sted, hvortil Ægget er befæstet. 
Snylterens Hoved holdes fast ved Værtens Hud ved Hjælp 
af et Par lange, spidse Kindbakker. 

Kort efter Indspindingen skifter Paniscus-Larverne Hud; 
den gamle Hud revner i en Linie langs Ryggen og krænges 
tilbage langs Larvens Legeme. Bagkropsspidsen sidder 
imidlertid fast inde i Æggeskallen, saaledes at Larven ikke 
kan frigøre sig for den afkastede Larvehud; denne krølles 
saa sammen og omgiver som en Tragt de sidste Bagkrops- 
led. Larven er efter Hudskiftet voxet saa stærkt, at kun 
sidste og en Del af næstsidste Led er omgivne af Ægge- 
skallen. medens den øvrige Del af deres Legeme rager uden- 
for. Legemet er blevet trindere og meget langstrakt; de 


12 


sidste Led er afpassede til at udfylde Æggeskallen, idet de 
krummes stærkt indad og er en Del smallere end den forreste 
Del af Legemet; desuden berer sidste Led paa Spidsen en 
stump, kegledannet Forlengelse (Tavle 1, Fig. 4). 

De sidste Leds skjulte Stilling medforer en Tillemp- 
ning med Hensyn til Aandedretsorganerne. Hos Larverne 
til de ditroche Hymenopterer er det en Regel, at der 
findes 9 Par Spirakler: 1 paa 1ste Thoraxled og 8 paa de 8 
første Bagkropsled. Hos Paniscus-Larven er imidlertid det 
Qde Spirakel, der skulde findes paa næstsidste Led, faldet helt 
bort, og det 8de, der findes paa det foregaaende Led, der 
er omgivet af den afstregne Larvehud, er mindre end de 
andre og svagere udviklet. 

Hovedet har mistet den sterke Kitinisering og har 
faaet det evrige Legemes hvide Farve; dog angiver en 
Stribe paa Hovedets Sider det Felt, som for var brunt. 

Efter nogen Tids Forløb skifter Snylteren for anden 
Gang Hud uden at forlade Ægget; den afstrøgne Hud krølles 
saa tilbage og rager ud af den først afkastede. Larvens 
Form har ikke forandret sig. 

Ved næste Hudskifte antager den imidlertid en hel ny 
Skikkelse. Den er bleven slankere, og Hovedet mindre i 
Forhold til det øvrige Legeme. Leddene er stærkt ind- 
snørede i Randene og er stærkt udvidede i Siderne og paa 
Ryggen (Tavle 1, Fig. 5). 

Den har nu naaet en saadan Størrelse, at hele næst- 
sidste og den største Del af sidste Led rager ud af Ægge- 
skallen. Spidsen af Endesegmentet er imidlertid omdannet 
til at udfylde Æggeskallen og fastholde Larven. Den bage- 
ste Del er stærkt udviklet og afsnøret fra de øvrige Led. 
Bagtil findes en stor, fremstaaende, hesteskoformet Pølse, 
der i sin Aabning, der vender nedad mod Larvens Bugside, 
optager en ophøjet Valk, der rager frem paa Undersiden. 
Disse Dele ligger inde i Æggeskallen og udfylder denne helt, 
hvorved Larven holdes fast. Desuden omgives den bageste 
Del af Larven af de afstrøgne og sammenkrøllede Larve- 
hude. 


13 


Da Larvens nestsidste Led nu i dette Stadium er 
bleven frigjort fra ASggeskallen, har den nu faaet Snylte- 
hvepselarvernes normale Antal Spirakler, hvoraf det 1ste, der 
findes bagtil paa lste Thoraxled, er noget større end de 
andre. 

Under Larvens Væxt forandres Æggeskallens Stilling. 
I Larvens første Tid laa den med Længdesiden vendt ned 
imod Gaffelhalens Hud, men senere, efterhaanden som 
Paniscus-Larverne bliver større og støre, drejes den, saaledes 
at den ender med at staa paa Spidsen (Tavle 1, Fig. 6). Noget 
før Larverne er fuldvoxne, slipper de deres Hold i Ægge- 
skallen, der bliver siddende fast paa Gaffelhalens Hud med 
de sammenkrøllede Larvehude ragende tragtformet ud. (Fig. 6). 
Derpaa udsuges Resterne af Gaffelhalen, der døde omtrent 
paa det Tidspunkt, da dens Snyltere for anden Gang havde 
skiftet Hud. 

Udsugningen varer ikke længe. Paa en Gaffelhale, der 
fangedes den 30. Juli, krøb Larverne ud den 1. August; 
Kokonen var spunden færdig den 4. August, og da den 
aabnedes den 12., var Værten helt udsuget og alle Snylte- 
hvepselarverne fuldvoxne. 

De udvoxne Larvers Længde varierer stærkt efter det 
Antal Individer, der sammen har suget paa den samme Gaflel- 
hale; de mindste Larver var omtrent paa 9—10 Mm., medens 
de største naaede en Længde af 20 Mm. 

Efterat Larvernes Ædetid er forbi, hviler de inde i 
Cerura'ens Kokon en 8 til 14 Dages Tid og spinder saa 
Kokoner, efterat Gaffelhalens Hud er bleven krøllet sam- 
men og anbragt i en af Kokonens Ender. Kokonerne er 
aflange og sorte, meget faste, fint afglattede paa Indersiden 
og paa Ydersiden fastspundne til hinanden eller til Gaffel- 
halens Kokon ved et fint, silkeagtigt Spind, der beklæder 
hele Overfladen og som er særlig stærkt udviklet paa Spid- 
serne. Kokonerne er saa stærkt forbundne med hinanden, såa 
at det er vanskeligt at løsrive en enkelt; de danner en fast 
Klump, der udfylder Værtens Kokon. 

Inde i Kokonerne overvintrer Larverne og forvandles 


14 


til Pupper om Foraaret. I mine Kokoner fandtes ikke 
Spor af Exkrementer og under hele Larvernes Aideperiode 
var der, som Felge af Bagkropsspidsens Fastheftning, ingen 
Gataabning eller Exkrementer at opdage. Dette stemmer 
ogsaa med Meddelelserne fra England, i Følge hvilke Pa- 
niscus virgatus forst udkaster sine Exkrementer kort fer For- 
pupningen. 


Det Princip, hvorefter Paniscus-Larvens Tilheftning til 
Værten finder Sted, synes ikke at vere helt sjældent hos 
de ektoparasitiske Hvepselarver. Et lignende Fastholdelses- 
middel findes hos Tiphia-Larven !), der snylter paa Rhizo- 
trogus solstitialis-Larven og Borries?) opdagede det samme 
hos Polysphincta carbonator Gravh., en Snyltehveps, der snylter 
paa Edderkopper. I begge disse Tilfælde er det dog ikke 
Larvens Bagkropsspids, der beserger Tilheftningen, men 
Æggeskallen findes fæstet til Midten af Snylterens Under- 
side, saaledes at baade For- og Bagenden er frie. De af- 
kastede Larvehude danner i disse Tilfelde ikke en Tragt, 
der omslutter en Del af Snylterens Legeme som hos Paniscus, 
men udgør en langagtig Plade, der ligger presset op til 
Snylterens Underside, mellem denne og Verten. 

Baade Tiphia- og Polysphincta-Larven lever paa Dyr, 
der beveger sig frit omkring. Her er det en Nedvendighed, 
at Snylteren paa en eller anden Maade heftes fast, idet den 
ellers vilde vere udsat for at falde af eller gnides af ved 
Vertens Bevægelser. I Begyndelsen af Paniscus’ Levetid lever 
dens Vert ogsaa frit, og her er derfor ogsaa Tilheftnings- 


‘) Bergsøe og Meinert, St. Hans Oldenborren, Rhizotrogus solsti- 
tialis, og dens snyltende Hvepselarve (Tiphia femorata?). (Ent. 
Medd., I Bd., 1887—1888, p. 124.) 

Henforelsen af denne Hvepselarve til Tiphia har vist sig at 
vere rigtig. (Jfr. Riley i »Bull. New York State Museum«, Novbr. 
1888, Nr. 5.) 

Borries, Om Hvepselarver som Ektoparasiter paa frit omstrej- 
fende Edderkopper. (Ent. Medd., II Bd., 1889—1890, p. 151.) 


15 


apparatet en Nødvendighed; men dettes Hensigtsmessig- 
hed synes mindre indlysende paa Larvens senere Stadier, 
hvor den ligger inde i Vertens Kokon, presset tet op til 
denne; her synes Apparatet ingen Nytte at kunne gøre. Hos 
andre Snyltehvepselarver, der findes under lignende Forhold, 
saasom Rhyssa i Sirex-Larvegange, Eurytoma i Cryptocampus- 
Galler eller Helcon i Tetropium’s Puppelejer, findes heller 
intet Tilheftningsapparat, men disses Larver ligger frit op 
til Verterne. 


Fig. 


Fig. 


Fig. 
Fig. 


Fig. 
Fig. 


bo 


or 


16 


Figurforklaring til Tavle 1. 
Stykke af Gaffelhalens Hud med Paniscus- Æg, hvoraf 
Larverne er komne frem. a Spiraklerne. 
Paniscus-Aig med en nylig udkreben Larve. a den 
tragtformede Forbindelse mellem Ægget og Snoren; 
b Infiltrater af Vertens Vev; c Snoren; d Ægge- 
skallen; e Larven: f Veertens Hud. 
Larven i 1ste Stadium, udtaget af Aiggeskallen. 
Larven i 2det Stadium efter Iste Hudskifte De 
punkterede Linier angiver Aiggeskallens Omrids. 
Den afstregne Larvehud er udeladt. 
Larven i 3die Stadium, omtrent fuldvoxen. 
Aiggeskal med sammenkrollede Larvehude. a Aigge- 
skallen; b Larvehudene; c Vertens Hud. 


Tab. I. 


Entom. Med, R. 2. Bd. III. 


Fig. 2. 


Fig. 5. 


Fig. 6. 


Fig. 3. 


J. C. Nielsen del. 


A. Rosenberg typ. 


Voyage de M. A. C. Jensen-Haarup 
dans la région de Mendoza. 
Hyménopteres. 

Par 
R. du Buysson. 


(Avec une figure dans la texte.) 


Chrysidides. 

Notozus Gayi Spin. 3 2. Coloris træs variable, passe 
du bleu foncé au vert gai, parfois avec quelques legers ref lets 
dorés. Taille allant de 3,25 mill. a5 mill. On remarque une 
étroite marge canaliculée sur les bords latéraux des tergites 
abdominaux plus distincte sur le 3e tergite et allant en 
diminuant jusqu’au milieu des cötes du ler tergite. Chez 
les plus gros individus, cette marge est scarieuse, plus ou 
moins hyaline et blanchatre. 

Cordilleras de Mendoza, station Uspallata, prés des 
frontiéres Chiliennes, & 6000 pieds au dessus du niveau de la 
mer. Chagras de Coria, aux pieds des Cordillieres, pres de 
Mendoza; janvier 1905. Province de Mendoza, station 
Santa Rosa, a 75 Kil. Est de Mendoza; novembre 1904. 

Holophris iridescens Norton. Province de Mendoza, sta- 
tion Santa Rosa; novembre 1904. 

Holopyga Wagnerella Buyss. {$. Province de Mendoza, 
station Santa Rosa; novembre 1904. Chacgras de Coria; 
janvier 1905. 

Chrysis Taschenbergi Moes. 3. Chagras de Coria; janvier 
1905. 

Chrysis distinetissima Dahlb. $9. Province de Men- 


18 


doza, station Santa Rosa, ä 75 Kil. Est de Mendoza; no- 
vembre 1904. Chagras de Coria, aux pieds des Cordilléres, 
pres de Mendoza; janvier 1905. 

Chrysis brasiliensis Brullé. 4. Province de Mendoza, 
Santa Rosa; 15 novembre 1904. 

Chrysis punctatissima Spin. 49 Province de Mendoza, 
Santa Rosa; novembre 1904. Chacras de Coria; janvier 1905. 

Chrysis aneilla Buyss. #9. Le male resté inconnu 
différe de la femelle par la face couverte de poils blancs, 
par les antennes épaisses dout le fouet est déprimé a par- 
tie du 3e article et plus ou moins blanchatre en dessous 
dés le 2e article, celui-ci un peu plus court que le 3e. 
Les tarses sont également plus clairs de coloris. Ils sont 
plus ou moins roussätres et garnis en dessous de poils blan- 
chätres tres serrés. Taille de 4,50 mill. a 5,50 mill. Pro- 
vince de Mendoza, Santa Rosa; novembre 1904. 

Chrysis Nisseri Dahlb. #9. Province de Mendoza, Santa 
Rosa; novembre 1904. 

Chrysis obidensis Ducke. Chacras de Coria; janvier 1905. 

Chrysis Jensenin. sp. Corps étroit, subparallele, entiére- 
ment bleu, couvert d’une grosse ponctuation subreguliere, 
réticulée, peu serree, les intervalles élevés, finement et 
obsol&tement pointillés. Téte petite, arrondie, pas plus 
large que le pronotum; cavité faciale creusée, finement et 
obsolétement pointillée, couverte de poils blancs, le haut de la 
cavité avec une carene transversale ruguleuse irreguliere; joues 
tres courtes; antennes noirätres, bleues sur les deux premiers 
articles, le Je court mais plus long que le dee Pronotum 
subcylindrique, court, les cötes sinués, entailles, les angles 
antérieurs droits et obtus. Mésopleures legerement carénées- 
marginées tout le tour, les deux sillons peu marqués. Ecusson 
et postécusson convexes; angles du segment médiaire large 
a pointe obtuse; écailles subscarieuses, roussätres; ailes 
hyalines, pures; pattes concolores, garnies de poils blancs, 
raides; tarses bruns. Abdomen cylindrique, le 2e segment 
caréné, le 3e sans marge distincte, la série antéapicale vi- 
sible seulement sur les cötes ou il y a quelques fovéoles 


19 


trés petites, ouvertes, mais non situées dans un sillon, 
Vextrémité du segment largement tronquée transversa- 
lement, 8 fois dentée: les six dents internes longues, 
spinoides, paralléles, égales, subéquidistantes, les émar- 
ginaturas profondes & sinus arrondi; les dents ex- 
ternes fortes, mais obtuses, leur bord extérieur blanchätre, 
hyalin, scarieux et largement sinués puis, continus avec les 
cötes du segment qui sont également blanchatres et hyalins. 
-Ventre bleu. gg Long. 6 mill. 

Province de Mendoza. 

Le dedie cette espece a M. A.C. Jensen Haarup qui 


HS 


Fig. 1. Chrysis Jenseni Buyss. 


l’a découverte. Elle appartient au groupe de la C. Gen- 
bergi mais sa ponctuation et la forme du 3e segment ab- 
dominal la distinguent de suite des C. Frieseana Ducke, Gen- 
bergi Dahlb., Klugi Dahlb., obidensis Ducke et lateralis Brullé. 


Vespides. 

Polistes cavapyta Sauss. var. thoracica var. nov. Sem- 
blable au type dont il se distingue par son corps plus petit, 
par une tache noire sur le vertex: par le thorax noir pro- 
fond, avec le bord antérieur et le bord postérieur du prono- 
tum, la marge antérieure de l’&cusson, jaune clair et une 
tache rousse sur chaque cdté du pronotum. Les hanches, 


20 


les trochanters et la plus grande partie des cuisses sont 
noirs, ainsi que la base du ler et du 2e tergites de l’abdo- 
men. Les bordures apicales des segments abdominaux sont 
jaune-clair. 25 g Long. 13—18 mill. 

Patrie. Santa Rosa, nov. 1904; Uspallata, dee. 1904; 
Chacras de Coria, janv. et févr. 1905. Les males en jan- 
vier et en février. 


Neuroptera Danica. 
Planipennia. 
Af 


Esben Petersen. 
(Med 8 Figurer i Texten.) 


Netvingerne er Insekter med 4 ensartede gitter- eller 
netformede Vinger. Hyppigt er der kun faa Tverribber til 
Stede. De lever som oftest af dyrisk Føde. Enkelte Net- 
vinger har kun Forvinger, og inden for et Par Slegter er 
disse ogsaa rudimentere eller fuldstændig manglende. 

Man deler Netvingerne i ægte /Neuroptera genuina), 
som har en fuldstændig Forvandling, og i de uægte /Pseu- 
doneuroptera), der har ufuldstændig Forvandling. 


Tabel til Bestemmelse af Grupperne. 
la. Antennerne korte, bersteformede, meget smaa og 


uanselige . . . . 2. 

b. Antennerne oftest en IRRE till elle 
kelleformede. . . . 3. 

2a. For- og Bagvingerne Ben le Ted aa head 
ingen Haletraade. . . . IT Odonata. 


b. Bagvingerne ikke halv saa ere som Forvingerne, 
ofte helt manglende; 2 eller 3 lange Haletraade. 


Ephemeridae. 
3a. Fedderne 2- eller 3-leddede . . . ..... 4 
b. Fedderne 4- eller 5-leddede . . . 2. 2 2 2.0 


4a. Bagvingerne mindre end Forvingerne, 3 Punkt- 
øjne (Biejne), Antennerne traadformede. Under- 


22 


tiden er Vingerne rudimentere eller manglende, men 
i saa Tilfælde mangler Punktejnene . . . Psocidae. 
b. Bagvingerne lige saa store som eller bredere end 
Forvingerne, Antennerne perlesnor- eller traad- 
formede, 3 Punktejne, enkelte Slegter med 2 Hale- 
traade. Undertiden er Vingerne rudimentere eller 
manglende, men Punktejne er alligevel til Stede. Perlidae. 
5a. Munddelene frie med veludviklede Kindbakker. For- 
og Bagvinger ens, plane og i Hvilestilling dæk- 
kende hinanden. Bagvingerne aldrig foldede, sjzl- 
den rudimentære . . . . . ~ . Planipennia. 
b. Munddelene sam Fred rode! BB Kindbakkerne rudi- 
mentexre. Vingerne noget uens. De forreste oftest 
noget pergamentagtige, de bageste hindeagtige samt 
mer eller mindre sammenfoldede paa langs, meget 
sjælden. rudimentere . . . . . . . . Trichoptera. 


Af ovennevnte Grupper har Planipennia og Trichoptera 
fuldstendig Forvandling, medens Odonata, Ephemeridae, Pso- 
cidae og Perlidae har ufuldstendig. 


Neuroptera Planipennia (Planvinger). 

Denne Gruppe har faaet Navn efter den plane Stilling, 
Vingerne altid indtager, og som ger den meget let kendelig. 
Man maa dog ikke med Udtrykket plan forbinde Begrebet 
vandret; thi som oftest er Vingernes Stilling i Hvile en 
skraa- eller tagdannet, men Vingerne er aldrig sammen- 
foldede, sammenbejede eller sammenrullede i nogen som 
helst Retning, og oftest er de udstyrede med et meget fint 
Ribbenet. 

Larverne, med Undtagelse af et Par Slegters, lever paa 
Land, oftest paa Blade, hvor de ivrig. efterstreber mindre 
Insekter, navnlig Bladlus. Den Nytte, de gør, er sikkert 
betydelig, og der er ikke Tvivl om, at den Talrighed, hvor- 
med de undertiden optræder, skyldes en rigelig Tilstede- 
værelse af Fodeemner. 

For at kunne bestemme Familierne, Slegterne og Ar- 


23 


terne indenfor Gruppen er det nødvendigt at sætte sig nøje 
ind i Vingernes, navnlig Forvingernes Nervatur. 

Den første Kibbe, 
Costa, løber langs selve 
Forranden, derefter følger 

Subcosta; ingen af 
disse Ribber har større 
Sideribber. Den tredie 
Ribbe er Radius, der 
sender en Række af Sub- Fig.1. Forvinge af Hemerobius humuli L. 
radier ud mod Vingens ¢= Costa, se=Subcosta, r— Radius, ;sr— Sub: 
Spids og Bagrand, efter LE, "ragen hiner 1 pe = une 
at de dog oftest har for- Posteostalcelle, 2. pc. = anden Postcostalcelle. 
grenet sig. Den fjerde og femte Ribbe hedder henholdsvis 
Cubitus anticus og Cubitus posticus; begge forgre- 
ner sig som oftest kort efter deres Udleb fra Vingeroden. 
Endnu findes ofte ved Vingeroden nogle smaa Lengderibber, 
der uden synderlig Forgrening løber lige ud,i Vingens Bag- 
rand. Rummet mellem Costa og Subcosta hedder Costal- 
feltet og er altid — undtagen hos Panorpa og Coniopterya- 
Slægten — fyldt af en Mængde smaa, oftest gaffelformede 
Tværribber; den første af disse Tværribber er undertiden 
bueformet og løber tilbage til Vingeroden, saa at der dan- 
nes en lille, oval Celle allerforrest i Costalfeltet. Hos, mange 
Planvinger findes ud imod Vingespidsen, men. altid stødende 
op til Forkanten, en Plet, Pterostigma, der er farvet 
afvigende fra den øvrige Vingeflade (Fig. 8 pt). Mellem- 
rummet mellem Subcosta og Radius kaldes Subcostal- 
feltet, mellem Radius og dens Subradier samt Cubitus 
anticus ligger Radialfelterne, og mellem Cubitus anticus 
og Cubitus posticus findes Cubitalfeltet, der ofte. er 
gennemskaaret af Tværribber, hvorved der dannes en Række 
Celler, Cubitalceller, af hvilke den tredie — regnet fra 
Vingeroden, — spiller en vigtig Rolle hos Slægterne Chry- 
sopa og Nothochrysa (Fig. 2, 3, 4 sec), Mellem Cubitus 
posticus's Grene ligger Postcostalcellerne, som er 
lukkede ved Tværribber. Dog er den anden Postcostal- 


24 


celle — regnet fra Vingeroden af — undertiden aaben 
hos forskellige Arter af Hemerobius-Slegten. Hos flere 
Slægter (Hemerobius, Chrysopa) findes ud mod Vinge- 
spidsen et Par regelmæssige og let iøjnefaldende Rækker af 
Tverribber; disse Ribber kaldes Trappestigerne. 

Mange af de til Planvingerne hørende Dyr er smaa og 
fine Vesener, der har et sart Udseende og maa behandles 
med megen Forsigtighed. Ved Indsamling af dem bør de 
aldrig anbringes i Glas sammen med sterre og kraftige In- 
sekter, f. Ex. Biller, Hvepse, Guldsmede osv. Glassene, 
hvori de dræbes, ber vere vel forsynede med Papirstykker, 
og Dyrene skal strax dræbes efter Fangsten. De opstilles 
paa Naal med udspilede Vinger ligesom Sommerfugle og 
maa aldrig klebes paa Karton, da nejagtig Bestemmelse 
derved omtrent er umuliggjort. 

De allerfleste Arter finder man ved at banke paa Buske 
og Treer over en udspendt Paraply, heist langs Udkanten 
af Skove, Lunde og Krat eller paa solaabne Steder inde 
mellem Treer. Mange af Arterne anstiller sig dede, naar 
de falder i Paraplyen, andre flyver strax op, hvorfor man 
ber have baade Ojnene og Fingrene med sig. 

Indtil nu kender vi i Danmark 45 Arter; men vi kan 
vente at finde ikke saa faa flere. 1 Sverige kendes 53 Arter. 
(Skandinaviens Neuroptera Planipennia af H. D. J. Wallen- 
gren og Ent. Tidskrift, 1901, pag. 175); 1 Slesvig-Holsten 
har Professor W. Wüstnei fundet 40 Arter (Schriften des 
Naturwissenschaftlichen Vereins fiir Schleswig- Holstein, Band 
XII, Hefte 1.) 

Materialet, der er benyttet ved Udarbejdelsen, har været 
dels min egen Samling, som} navnlig er skaffet til Veje ved 
Indsamling her i Silkeborgegnen, men ogsaa har modtaget 
verdifulde Foregelser gennem H. Ussing og A.C. Jensen- 
Haarup, Randers, samt B. G. Rye. Kebenhavn, og dels 
Zoologisk Museums Samling, som jeg ved den sædvanlige 
Imedekommenhed fra Museets Side har haft til Gennem- 
syn, og hvorfor jeg herved bringer Hr. Museumsinspektor, 
Dr. phil. Fr. Meinert min bedste Tak. Desuden maa jeg 


25 


takke Lærer Th. Markussen, Tjæreby, Lærer P. Jorgen- 
sen, Sønderby, Lærer A. ©. Thomsen, Flauenskjold, In- 
genier Chr. Engelhart, Hellerup, Redakter A. Klöcker, 
Charlottenlund, o. fl. for den Redebonhed, hvormed de har 
stillet deres Samlinger til min Disposition til Undersøgelse. 
Men sidst og ikke mindst maa jeg takke Hr. Professor Fr. 
Klapälek, Prag, samt Mr. K. J. Morton, Edinburgh, for 
deres verdifulde Bistand ved enkelte vanskelige Bestemmelser. 


Bestemmelsestabel over Familier. 
la. Hovedet nedadtil snudeformet forlænget. VII Panorpidae. 


b. Hovedet ikke snudeformet forlænget . . . . . 2. 

2a. Alle Fodled normale og ensartede . . . . 3. 
b. Tredie eller fjerde Fodled hjzerteformet udvidet aller 

LS 1 2.440 15 nt re lee, VI I 

3a. Antennerne Felledaunede . . . « 1 Myrmeleontidae. 

b. Antennerne traad- eller perlesnorformede. . . . 4. 


4a. Vingerne med faa Tverribber; ingen Tverribber i 
Forvingernes Costalfelt; meget smaa og hvidpudrede 


DVI irer: . . « . V Coniopterygidae. 

b. Vingerne mar nee ee en Rekke af 
Tverribber i Forvingernes Costalfelt . . . . d. 
5a. Antennerne traadformede, grønlige Arter. II der 
b. Antennerne perlesnorformede . . . . 6. 

6a. Forvingernes Subcosta løber sammen med Sanne 
ud imod Spidsen af Vingen. . . . . HI Osmylidae. 

b. Forvingernes Subcosta fri, ikke sammenlobende med 
Hs tore i oe. rt | Vr Meizieräbssdee, 


I. Myrmeleontidae Latr. 

Myreloverne ligner ved et flygtigt Ojekast Guldsmedene 
temmelig meget, navnlig med Hensyn til Vingeformen; men 
i Sammenligning med dem er det trege Dyr, der udeluk- 
kende opholder sig i Sandegne, og som oftest sidder stille 
paa Gresstraa og andre lave Planter med Vingerne lagt 
sammen over Bagkroppen. Æggene lægges vistnok spredte 
omkring i Sandet. Larverne danner i Sandet en tragtformet 
Fordybning, hvori de skjuler sig, og hvorfra de med smaa 


26 


Sandstraaler, udslyngede med Hovedet, faar Myrer og andre 
Smaadyr, der kommer Tragten for ner, til at falde ned i 
denne, hvor de saa udsuges, og de ikke brugelige Dele kastes 
ud. Larverne forpupper sig i Tragten i en Kokon med ind- 
spundne Sandkorn. 


Myrmeleon L. (Myrelove). 


la. Vingerne: uplettede . . . . . . . M. formicarius. 
b. Vingerne brunplettede . . . . . . .M. europaeus. 


M. formicarius L. (M. formicalynx Brauer) har fuld- 
stendig uplettede Vinger med sort- og hvidttegnede Ribber. 
Pterostigma melkehvidt. Kroppen sort, Hoved og Thorax 
gultegnede. Vingefang 60-——75 mm. 

I Danmark kendes kun to Findesteder: Tidsvilde, hvor 
den forekommer ret almindelig, og Bornholm (1 Stk. paa 
Zool. Mus.). 

Denne Art maa sikkert kunne findes i Jylland, navnlig 
i og omkring Naaletrasplantagerne. 

M. europaeus WLachl. (M. formicarius Brauer) har brun- 
plettede Vinger med morkt- og hvidttegnede Ribber. Bag- 
vingerne med kun faa mørke Pletter. Kroppen graasort. 
Vf. 60 mm. 

Kun funden én Gang her i Landet. Entomolog H. P. 
Duurloo tog Dyret en tidlig Sommermorgen (vistnok i Juli) 
i 1882, siddende paa et Gresstraa i Aandssvageanstaltens 
Have, Rahbeks Alle, Kjobenhavn. Arten er ikke iagttagen 
i Sverige; men Prof. Wüstnei har erholdt baade en Imago 
og en Larve fra Itzehoe’s Omegn, saa det er langt fra uten- 
keligt, at vi kan finde Arten flere Steder, navnlig i Jylland. 


Il. Chrysopidae Schneid. 

Denne Familie er inden for Planvingerne let kendelig 
og vel begrænset, og de enkelte Arter bærer de godt karak- 
teriserende Navne »Guldeje« eller »Stinkflues. Det er tregt 
flyvende, grenligfarvede Dyr, med lange, tynde, glasagtige 
og iriserende Vinger. Deres Øjne har en smuk gyldengren 
Farve. De opholder sig gerne paa Undersiden af Blade paa 
Buske og Treer paa skyggefulde Steder og er let at fange; 


27 


men idet man griber dem, afsondrer de ofte en ilde- 
lugtende Vedske. Æggene er stilkede og fastklebes til 
Blade eller lignende. Efter 6 å 8 Dage klækkes Æggene. 
Den aflange Larve jager Bladlus og andre smaa Insekter 
paa Træernes Blade, Grene og Stammer. Larverne forpupper 
sig i en Barkrevne eller paa et lignende Sted, hvor de 
spinder en Kokon. Puppestadiet varer om Sommeren ca. 
20 Dage, men en Del Efteraarslarver overvintrer som Pupper. 
I Danmark findes indenfor Familien 3 Slægter. 


la. Overlæben indskaaren. Forvingernes 3die Cubital- 

celle delt paa langs af en Lengderibbe i to nesten 

lige store Dele. (Den bageste Halvdel er ofte igen 
delt paa tværs ved en Ribbe). Fig. 2 Nothochrysa. 

b. Overleben omtrent afrundet. Forvingernes 3die 

Cubitalcelle delt i to uligestore Dele af en skraat- 


gaaende Tverribbe. Fig. 30g 4 ... . 2. 
2a. Subcosta løber sammen med Costa langt ae 
Vingespidsen . . . . . . « Hypochrysa. 
b. Subcosta løber sammen Sa Carta ude i Vinge- 
spidsen, lidt for Radius . ... . . . Chrysopa. 


Nothochrysa M’Lachl. 


la. Alle Ribber sorte med Undtagelse af Costa og Sub- 
costa, som er grenlighvide. Kleerne med en grov 
Tand ved Roden . . . ia» Ne fl een ss 

b. Alle Ribber rødbrune. Blasigin able N. capitata. 


N. fulviceps Steph. Hovedet orangegult. Antennerne 
brunsorte med orangegult Rodled. Bagkroppen brun med en 
gul Linie langs hver Side. Thorax 
oventil gulagtigt, langs Siderne 


or 
sortebrunt. Vingernes Ribber sorte SEES 
med Undtagelse af Costa, Subcosta iz . 


og Subradierne, som er grønlig- cc 300 
hvide. Pterostigma langt og mørkere fig. 2. Forvingehalvdel af 
end Vingen. Kleerne med en grov N. fulviceps Steph. 


É b 1. cc, 2. ce og 3cc= de tre 
Tand ved Roden. Vf. 38-45 mm. Tian cibiratantiag 


28 


Zool. Museum har en lille Række, hvoraf Bergsøe 
har taget 1 Stk. ved Frederiksdal. Desuden er den tagen 
ved Bremersvold, 1 Stk. Juni (B. G. Rye), Senderby 1 Stk. 
(P. Jorgensen), Stubbekebing 1. Aug. (Forf.). 

N. capitata Fabr. Hovedet orangegult. Antennerne 
meget mørke med klart, orangegult Rodled. Bagkroppen 
sortebrun med redlig Spids. Thorax redbrunt. Vingerne 
korte. Pterostigma meget langt og rødbrunt. Kleerne 
utandede. Vf. 35 mm. 

Denne Art, der ikke er funden i Sverige, men af Professor 
Wiistnei flere Gange taget ved Sønderborg og i Østholsten, 
har H. Ussing fanget i 1 Exemplar i Gudenaadalen tet 
ved Randers i Juni 1904. Arten er noget; mindre end fore- 
gaaende, dens Vinger noget afkortede i Modsetning til N. 
fulviceps’s langstrakte, og den rødbrune Farve er stærk frem- 
tredende baade paa Krop og Vinger. Den er i det hele 
taget meget mere sart og fin og vanskelig at preparere, da 
dens Vinger let skrumpner sammen ved Beroring. 


Hypochrysa Hag. 

H. nobilis Heyd. (Chrysopa nobilis Br.). Subcosta lenge 
for Radius sammenlobende med Costa. Antennerne merke 
med gult Rodled. Hovedet og Prothorax gule med en fin, 
sort Midtlinie. Prothorax og Bagkroppen, der oventil er 
grenlig, med en fin, sort Linie langs Siderne. Ribberne 
merke, og Vingerne med forholdsvis faa Celler. En lille, 
fin Art, der ligner Chrysopa-Slegtens Arter meget. Vf. 
19—23 mm. 

Et enkelt Stk. paa Zool. Mus. er taget af Bergsøe 
ved Frederiksdal. Arten er ikke funden i Sverige; men 
Prof. Wiistnei har flere Gange taget den ved Senderborg 
i Juni Maaned. Han skriver, at den synes at foretrekke 
skyggefulde Steder. 


Chrysopa Leach. 


la. Den inderste Tverribbe paa Forvingen mellem Sub- 
radius og Cubitus anticus treffer udenfor 3die Cu- 


29 


bitalcelles mindre Del (Fig. 3) . . . . Ch. vulgaris. 
b. Den inderste Tverribbe paa Forvingen mellem Sub- 
radius og Cubitus anticus træffer indenfor 3die Cu- 


bitalcelles mindre Del (Fig. 4) . . . . 2. 
2a. Paa Panden mellem Antennerne i det Hiniate dt 
sort Punkt eller en sort X-formet Tegning . . ae 
b. Panden ensfarvet uden nogen sort Tegning ae 
Ponkeistnt tuo. ae 
3a. Issen (Partiet bag Ankos) med sorte Punkter 
eller en sort Tegning . . BRETNENSG: 
b. Issen ensfarvet uden Punkter eller animes rani, 
4a. Forvingernes Costa uden noget sort Punkt ved 
Rodents! 4.00. . . . . Ch. septempunctata. 
b. Forvingernes Costa wie et sort Punkt ved Roden. 5. 
Dal Bupemiserteyit!) st) Balz mhighlwentralis. 
b. Bugen grøn . , NON SOhalaspensa. 


6a. Imellem re en kr X-formet Tegning, 
dannet af to om Antennernes Rodled lebende sorte 
Cirkleretnt oh 1) 14108 Beh. iperla. 
b. Imellem Wlan blot et en Punkt Ch. phyllochroma. 
7a. Forvingernes Forkant noget uden for Vingeroden 
sterk fremadbejet. . 9. 2) 2 20. Ch. flava. 
b. Forvingernes Forkant lige . . . Stabi. 
8a. Tverribberne i Forvingernes Costalfelt enten helt 
gronne eller ind mod Vingeroden sorte paa Midten 


Vf.38—45 mm.. . . . . . . Ch. vitiata. 
b. Alle Friske i Eee Costalfelt sorte. 
Vf. 22—24 mm. . . dou Gh: alba, 


Ch. vulgaris Schneid. flere perla Fabr., Ch. perla 
Brauer) har alle langs- og tværgaaende Ribber grønne. 
Kroppen er gr&sgren med et bredt, gulagtigt Baand for- 
oven langs Thorax og Bagkrop. Vf. 26—29 mm. 

Denne Art er langt den almindeligste af hele Slegten, 
og den forekommer hyppig lige fra Maj til langt hen paa 
Efteraaret. Under milde Vintre treffer man den ofte sver- 
mende om Aftenen om Lampelyset; det er overvintrende 
Exemplarer, hos hvilke den gresgrenne Farve er gaaet over 


30 


i en gulgrøn, ja undertiden 
i en hel bleggul. Forfat- 
teren har set Arten fra alle 


= Landsdele. 
u Ch. septempunetata Wesm. 
“a0 Alle Lengderibber er grenne. 


Fig. 3. Forvingehalvdel af Ch. Tvzerribberne i Costalfeltet 
1.ce, ee eae Cubi- sorte, og i Radialfeltet er de 
faldet ler ee Sub- gorte inde ved Radius. Nogle 

Tværribber ved Roden” af 
Vingerne sorte. Kroppen grøn. Hovedet ovenfor Antennerne 
uplettet. Imellem Antennerne et sort Punkt, som dog under- 
tiden, men sjælden, kan savnes. Nedenfor Antennerne findes 
to sorte, ofte halvmaanedannede Punkter, der dog kan savnes 
eller undertiden være opløst i tre. Under Øjet paa hver 
Kind findes en stor, rund Plet og paa hver Side af Mund- 
skjoldet en aflang. Forhjørnerne af Thorax mørke, og under- 
tiden er Halsen paa hver Side forsynet med en sort Streg i 
Flugt med Forhjørnerne af Thorax. Vf. 35 mm. 

Paa Zool. Mus. findes 1 Stk. taget af Drewsen, men 
uden Lokalitetsangivelse. 

Ch. ventralis Curt. (Ch. aspersa Schneid.). Vingernes 
Lengderibber grønne. Tverribberne i Forvingernes Costal- 
felt sorte, men grenne lige inde ved Costa. Trappestigernes 
Ribber sorte. Alle øvrige Tverribber sorte ved Enderne, 
men gronne i Midten. Kroppen gul- eller blaagren, men 
Undersiden overalt sort, hvorved denne Art let skelnes fra 
Slægtens øvrige. Vf. 27—33 mm. 

Paa Zool. Mus. findes Arten fra Horsens (Otto G. 
Jensen). Forf. har taget en Rekke i Silkeborg Nordskov 
paa Eg d. 17. Juni og 1. Juli. 

Ch. aspersa Wesm. (Ch. prasina Ramb., Brauer; Ch. 
coerulea Brauer). Alle Lengderibberne grønne. Tverribberne 
i Forvingernes Costal- og Radialfelt sorte ved Enderne; 
det samme er Tilfældet med de øvrige T'verribber, idet 
mindste ind mod Vingernes Rod. Kroppen blaa- eller gul- 


31 


gren. Imellem Antennerne et stort, sort Punkt; paa Kinden 
findes en aflang, sort Plet og en lignende paa hver Side af 
Mundskjoldet. Thorax oventil med to sorte Punkter, som 
undertiden danner gennembrudte Linier. Paa Siderne af 
Thorax to eller tre sorte Punkter, og paa Mellembrystet to 
sorte Punkter ved hver Side. Vf. 26—36 mm. 

Randers, Juli og Aug. (H. Ussing). Forf. har taget 
den ved Silkeborg i Juni og Juli og i Sundby Storskov i 
August. 

Brauer har beskrevet en Form af denne Art under Navnet 
Ch. abdominalis (Brauer, Neur. Austr. 61). Den væsent- 
ligste Forskel mellem denne og Hovedformen er, at Ch. ab- 
dominalis har en Række tydelige, sorte Pletter langs hver 
Side af Bagkroppen; men da Ch. aspersa ogsaa kan have 
de samme Pletter, om end utydeligere, saa betragtes 
Brauer's Art nu af de fleste som blot en Varietet. Ved 
Tørring forsvinder Pletterne. Forf. har Varieteten fra Silke- 
borg Nordskov, tagen sammen med Hovedarten paa de 
samme Træer. 

Ch. perla L. (Hemerobius chrysops Fabr., Ch. reticulata 
Brauer, Ch. cancellata Wesm.). Vingernes Laengderibber 
grønne; alle T'verribber sorte. Andet Antenled sort. Issen 
med hej, sort Kant, der 
er sammenhengende med Gris 
den X-formede sorte Teg- ee 
ning mellem og omkring AMSA 
Antennerne. Paa Siderne lec 400 3.cc 
af Kinderne og Mund- Fig. 4. Forvingehalvdel af Ch. perla L. 
skjoldet en sort Plet. Tho- tcc, 2.ce., 3.ce — de tre forreste Cubital- 
rax blaaagtig grent med celler, TGR LE eee a og 
to sorte Pletter paa hver 
Side. Mellem- og Bagbryst oventil sorte ved Vingernes 
Rod. Bagkroppen sort med grønne Tegninger, undertiden 
hel gren. Arten varierer meget med Hensyn til Farverne; 
det grenne gaar sommetider over til lysebrunt. Vf. 26— 
28 mm. 

Meget almindelig; Forf. har set den fra alle Landsdele. 


32 


En nerstaaende Art, Ch. dorsalis Burm., med den samme 
Tegning paa Hovedet, men med sort Subcosta paa For- 
vingerne, er tagen i Sverige og ikke sjælden i Tyskland. 

Ch. phyllochroma Wesm. (Ch. abbreviata Schneid.; 
Ch. pusilla Brauer; Ch. tenella Brauer). Vingernes Lengde- 
ribber grenne. Nogle Tverribber, navnlig mod Vingernes 
Rod, sorte ved Enderne. Antennernes andet Led sort, og 
første Led har ofte en sort Streg paa Indersiden. Hovedet 
gulgrent. En sort Plet bag hver Anten, en stor imellem 
dem, en foran hver af dem, en paa hver Kind og en ved 
Siden af Mundskjoldet. Thorax ofte med et Par sorte 
Linier eller Punkter. Bagkroppen mørk gulgrøn. Vf. 20— 
28 mm. 

Det er en meget almindelig Art i Midsommertiden, 
treffes ofte i Flokke paa Roser. Forf. har set den fra alle 
Landsdele. 

Ch. flava Scop. (Ch. alba Brauer, Ch. vittata Schneid.), 
Lengderibberne hvidagtige. Tverribberne i Costalfeltet, navn- 
lig mod Vingeroden, sorte ind imod Subcosta. Adskillige af 
de øvrige Tverribber mod Vingernes Rod sortagtige; i 
Radialfeltet er de sorte ved begge Ender eller blot ved den 
ene. Kroppen og Thorax blege, hvid- eller gulgrenne med en 
klar, gul Linie langs Ryggen. Ingen sorte Punkter eller 
Pletter. Artens bedste Kendemerke er Costas stærke Fremad- 
bejning lige uden for Vingeroden. Vf. 36—42 mm. 

Horsens (Otto G. Jensen), Randers i Juni (A. C. 
Jensen-Haarup), Nordsjælland (Klöcker), Tjæreby i 
Juli (Th. Markussen), Stubbekøbing, først i Aug. (Forf.) 

Ch. vittata Wesm. (Hemerobius albus Fabr., Ch. alba 
Burm., Ch. integra Hagen). Vingernes Lengderibber bleg- 
grønne; Tverribberne i Costalfeltet enten sorte paa Midten 
eller helt grønne. En Del af de øvrige Tverribber, navn- 
lig paa den inderste Halvdel af Vingerne, mer eller mindre 
mørke paa Midten. Thorax og Kroppen bleggrenne med en 
gul Linie langs Ryggen. Ingen Pletter eller Punkter. Ar- 
ten ligner meget foregaaende, fra hvilken den dog let kendes 
ved den ikke fremadbejede Costa. Vf. 38—45 mm. 


33 


Paa Zool. Mus. findes Stkr. tagne af Bergsøe ved 
Frederiksdal og af Drewsen (uden Lokalitetsangivelse) ; 
Assensegnen (P. Jorgensen), Randers (H. Ussing). Forf. 
har taget den i Silkeborgskovene, Mausing Skov og Ner- 
holm Skov, stedse i Juni og Juli. 

Ch. alba L. (Ch. ciliata Wesm.). Lengderibberne hvid- 
agtige; Tverribberne i Costalfeltet og i Trappestigerne helt 
sorte; alle øvrige Tverribber blot sorte eller merke ved 
Enderne. Kroppen er hvidgren. Ingen Punkter eller Plet- 
ter. Vingerne korte og brede og meget hvidlige af Farve. 
Vf. 24—30 mm. 

Horsensegnen (Otto G. Jensen), Assensegnen (P. Jor- 
gensen), Randers (H. Ussing). Forf. har taget den ved 
Næstved, i Silkeborgskovene og i Mausing Skov, stedse i 
Juni og Juli. 


Il. Osmylidae Schneid. 

De fuldtudviklede Insekter er træge Dyr med en vaklende 
Flugt, og de opholder sig navnlig ved Bekke og Aaer med 
ren, gruset og stenet Bund. De sidder roligt paa Blade, 
Grene eller Stammer af Treer og Buske, der rekker ud 
over Vandet. Larverne, der lever af Rov, opholder sig altid 
i Nerheden af og ofte i Vandet. 


la. Tverribberne i Forvingernes Costalfelt ugrenede; 
ingen Punktejne. Vf. indtil 14 mm. . . . . Sisyra. 

b. Tverribberne i Forvingernes Costalfelt for største 
Delen grenede; Punktejne til Stede. Vf. indtil 47 
PAM TE I ay ae elta las le) snnsayse WOsmyites. 


Sisyra Burm. 

S. fuseata Fahr. /S. nigripennis Wesm.). Antennerne 
perlesnorformede, stærkt haarede, ensfarvet sorte. Forvin- 
gerne glinsende mørkebrune eller omtrent sorte med mørkere 
Ribber, Bagvingerne lidt lysere. Hoved og Krop sortebrune, 
Fodder og Ben brungule. Vf. 12—14 mm 


34 


Paa Zool. Mus. findes en lengere Rekke uden Lokali- 
tetsangivelse. Randers (H. Ussing og A. C. Jensen- 
Haarup). Omkring Silkeborg er den meget almindelig ved 
Søerne og Vandlobene. Forf. har klekket den af Elletr& 
fra Gudenaas Bredder. 


Osmylus Latr. 

0. chrysops L. (Hemerobius maculatus Fabr.). For- 
vingerne glasagtige med sortebrune Pletter, der navnlig 
findes langs For- og Bagrand. Ribberne afvexlende sorte- 
brune og bleggule. Bagvingerne brunplettede ved Ptero- 
stigma. Kroppen er sortegraa, og Hovedet redbrunt. Thorax 
gulagtigt paa Ryggen. Vf. 45-47 mm. 

Denne vor smukkeste Planvingeart herer sikkert til 
vore sjeldneste. Paa Zool. Mus. staar 1 Stk. fra Sjælland. 
Laurbjerg, den 12. Juli(H. Ussing). A. Holstebroe an- 
tager, at det er denne Art, han har taget 2 Stkr. af paa 
Træer, der stod ved Aaen, der løber gennem Odder By, og 
dette er sandsynligvis meget rigtig; desværre er de gaaet 
til Grunde. 


IV. Hemerobiidae Brauer. 

Denne Families Arter er i Sammenligning med de fore- 
gaaende Familiers smaa. Vingerne er fint ribbede, og det 
danske Navn »Florvinge« kunde udmærket passe paa Fa- 
milien. De fuldt udviklede Insekter opholder sig næsten 
stadig paa Træer og Buske, hvor ogsaa Larverne færdes, 
jagende Blad- og Skjoldlus, som udsuges, hvorefter de tomme 
Skind kastes om påa Ryggen, dannende et Skjold, der 
dækker Larverne. Foreløbig kender vi i Danmark kun tre 
Slægter, men en fjerde, Psectra, af hvilken en Art, Ps. dip- 
tera Burm., er funden enkelte Gange i Sverige og i 2 Stkr. 
ved Sønderborg af Prof. W. Wistnei, kan sikkert findes her. 


la. Første Tværribbe ved Roden af Costalfeltet tilbage- 
løbende til Vingeroden, saa at der dannes en oval 
Celle (Fig. 1). 2,27 eae eae Er ER ae ee 


39 


b. Første Tverribbe i Costalfeltet lige. . . . Micromus. 
2a. Tverribberne i Forvingernes Costalfelt sammen- 
grenede. Forvingernes Spids indbugtet. Drepanopteryx. 
b. Tverribberne i Forvingernes Costalfelt frie. For- 
vingernes Spids ikke indbugtet . . . . Hemerobius. 


Micromus Ramb. 


1a. Forvingerne med 1—3 Subradier. . . M. variegatus. 
b. Forvingerne med 4 Subradier . . . .M. aphidivorus. 
c. Forvingerne med 5—6 Subradier . . . . M. paganus. 


M. variegatus Fabr. Vingerne hvidlige, de forreste 
med to uregelmæssige, gennembrudte, sortebrune T'veerbaand, 
der ofte er opløst i Pletter; de bageste glasklare med brune 
Pletter langs Vingespidsernes kande. Antennerne gulagtige 
med brune Ringe og brunt Rodled. Kroppen sortebrun. 
VE. 13mm. 

En lille Rekke paa Zool. Mus. tagen af Otto G. Jensen 
(Horsens) og Drewsen (uden Lokalitetsangivelse). Tids- 
vilde, Juni (B. G. Rye); Ebberup, Juni (P. Jorgensen). 

M. aphidivorus Schrank. (Hemerobius angulatus Steph. ; 
Micromus villosus Zett., Br., M. intricatus Wesm.) Vingerne 
brungulagtige; de forreste med to skraatgaaende merke- 
brune T'verlinier; fra den yderste Tverlinie gaar to eller 
tre mer eller mindre tydelige merkebrune Baand ud imod 
Vingespidsen. De bageste Vinger uplettede, men med merke 
Ribber ude i Spidsen. Antennerne brungule. Kroppen 
mork redbrun. Vf. 13 mm. 

Melbek ved Salten Langse, Juli (H. Weis); Silke- 
borg Vesterskov, Juni (Dyrlæge A. Petersen og Forf.); 
Silkeborg Sønderskov, Juli (Forf.). 

M. paganus L. Vingerne bleggule; de forreste med to 
skraatstillede brune Tveerlinier; den yderste T'verlinie gen- 
nemskeres af tre langsgaaende, der er mer eller mindre 
tydelige, og som løber ud til Vingespidsen. Antennerne 
hvidgule. Kroppen brungul. Vf. 18—27 mm. 

Ebberup, Juni (P. Jorgensen); Silkeborgskovene 3 Stkr., 
Juli (Forf). 


36 


Drepanopteryx Burm. 

D. phalaenoides L. Forvingerne brungule med en 
uregelmessig netformet Tegning, dannet af smaa brune 
Pletter, samt med to skraatlebende skarpe, mørke Linier, 
der gennemskæres af en lige Streg, som løber ud i Vinge- 
spidsen. Der, hvor den forreste Tværlinie berører Vingens 
Bagkant, findes en af brunt omgiven hvid, kileformet Plet. 
Bagvingerne er glasagtige, gennemskinnelige og mat brun- 
gule. Vf. 23—31 mm. 

Paa Zool. Mus. findes en lille Række, vistnok fra Sjel- 
land; Rude Hegn, (Engelhart); Nordsjællands Skove, flere 
Steder (Klöcker); Sønderby (P. Jorgensen); Vendsyssel 
(A. C. Thomsen); Silkeborg, Svejbek, flere Steder paa 
Nordfalster hyppig, Haderslev (Forf.). 


Hemerobius L. 


la. Forvingerne med 1—2 Subradier. . . . H. elegans. 
b. Forvingerne med 3 (meget sjælden 4) Subradier; 
Bagskinnebenene spolformede . . 3. 
c. Forvingerne med 4—5 (meget pelted Fin 3) Sub- 
radier; Bagskinnebenene cylindriske. . . . . 2. 


2a. Forvingerne brun- eller okkergule med merke sje 

ger omkring Trappestigernes Ribber, samt med 
smaa, merkere Pletter langs Bagkanten . H. concinnus. 

b. Forvingerne bleggraa med brungraa Pletter langs 

Kanterne, samt fire nesten uafbrudte brungraa, Tver- 
baand i lige Afstand fra hverandre. H. quadrifasciatus. 

3a. I Nærheden af Vingeroden en Tverribbe mellem 

ferste Subradius og den forreste Gren af Cubitus 


anticus) (Hig: inj oS Br Age 
b. Ingen Tverribbe mellem fiat ee) og ee 
ste Gren af Cubitus antieus . . . 5: 


4a. De to forreste Benpars Skinneben forsynede mel 

sertebrune Pletter paa Ydersiden. Hannens Anal- 
vedhæng jævnt bøjede. (Fig. 6a) . . H. nervosus. 

b. De to forreste Benpars Laar, Skinneben og Fødder 


37 


forsynede med brede sortebrune Ringe. Hannens 
Analvedheng skarpt bøjede (Fig. 6b). H. subnebulosus. 


5a. Anden Postcostalcelle aaben . . . . 2 . . . 6. 
b. Anden Postcostalcelle lukket (Fig. 1). . . . . 8. 
6a. Pande og Mundskjold sorte . . . . . H. nitidulus. 
b. Pande og Mundskjold gule . . . . yaa wre 

7a. Forvingernes Ribber blege, med fine, Rare Punkter. 
H. micans. 

b. Forvingernes Subcosta og Tverribberne i Costal- 
feltet brune . . 208. SV SOOT A: lfuseinerwis. 
8a. Thorax ensfarvet ater SN ity Soon aot Eh VS ØE OSUS: 
b. Thorax gult langs Midten, men brunt langs Siderne. 9. 
9a. Ansigtet gult eller gulagtigt. . . . . . . . 10. 
b. Ansigtet brunt eller gulbrunt . . . .... 11. 

10a. Forvingerne langstrakte, langs Bagkanten med en 
Række graaagtige Pletter. . . . . . A. humuli. 

b. Forvingerne brede, gulhvide, langs Bagkanten med 
en Række store leverbrune Pletter. . H. marginatus. 


lla. Langs Trappestigernes Ribber paa Forvingerne to 
sortebrune Tverbaand, La&ngderibberne paa Vin- 
gernes Midte mer eller mindre brunplettede. H. piné. 
b. Trappestigernes Ribber paa Forvingerne brunskyg- 
gede, paa Vingernes Midte en stor, omtrent glas- 
Klar; Ojeplet 8 hl ta male uch: Kimbatellus. 


H. elegans Steph. /H. pygmaeus Brauer). Forvingerne 
brede, korte, brungraa med mange smaa, rundagtige, hvide, 
glasagtige Pletter. Ribberne sortebrune. Trappestigernes Rib- 
ber brunskyggede; 4 Ribber i den yderste Stige og 5 i den 
inderste. Kroppen sortebrun og Fødderne bleggule. Vf. 10 
—13 mm. 

Af denne smukke, lille Florvinge, som Wüstnei har 
taget ved Sønderborg, og som ellers er sjælden overalt, staar 
der 1 Stk. paa Zool. Mus. taget af Otto G. Jensen ved 
Horsens. Den skal træffes fra Juni til Oktober. 

H. concinnus Steph. /H. cylindripes Wesm., Brauer). 


38 


Alle Lengderibberne besatte med smaa, mørkebrune Pletter. 
Bagvingerne vandklare med okkergule Ribber. Kroppen 
okkergul, Hovedet mørkere. Trappestigernes Ribber brune, 
7—9 i den yderste og 6—8 i den inderste Række. En 
Tverribbe mellem første Subradius og øverste Gren af Cu- 
bitus anticus. 2det Postcostalfelt lukket. Vf. 19--24 mm. 

Denne Art, der har hjemme i Nord- og Mellemeuropa 
samt Sibirien, er sjelden overalt. 2 Stkr. paa Zool. Mus., 
hvoraf det ene er fundet af Otto G. Jensen ved Horsens; 
Ebberup, Juli 1905 (P. Jorgensen); 2 Stkr. ved Silkeborg, 
Juni (Forf.). 

H. quadrifasciatus Reut. /H. concinnus var. quadrifa- 
scuatus, O. M. Reuter: Acta Societatis pro Fauna et Flora 
Fennica, IX, 8, 1894; H. quadrifasciatus, K. J. Morton: 
The Entomologist’s Monthly Magazine, Second Series, Vol. 
XII, 1901). Alle Lengderibberne i Forvingerne forsynede med 
tetstillede brungraa Pletter, der kaster vinkelbejede Skygger 
ud i Felterne. De to yderste Tverbaand følger Trappe- 
stigerne, hvis Antal af Ribber er 7—8 i yderste og 6—7 i 
inderste. En Tverribbe mellem første Subradius og øverste 
Gren af Cubitus anticus. 2den Postcostalcelle er lukket. 
Ansigtet nedenfor Antennerne begbrunt, bag Antennerne med 
gul Midtlinie; Thorax med gulagtig Midtlinie, og Bagkrop- 
pen meget mørkebrun, næsten sort. Vf. 19—22 mm. 

Denne Art, der først beskreves af O. M. Reuter, Fin- 
land, som en Varietet af H. concinnus, er siden bleven om- 
hyggelig undersegt og sammenlignet med H. concinnus af 
K. J. Morton, og han paaviser klart og tydeligt, at det er 
en god Art, hvis Han navnlig ved sine Analvedheng er 
absolut forskellig fra H. concinnus. Arten er let at skelne 
fra hin ved sine morkplettede og merkstribede Forvinger ; 
derimod har den ikke liden Lighed med H. nervosus og H. 
subnebulosus. 

Paa Zool. Mus. staar 4 Stkr. uden Lokalitetsangivelser 
(1 Stk. fra Juni 1839); Tebbestrup ved Randers, Juli (H. 
Ussing); Nordfalster, Aug. (Forf.). 

H. nervosus Fabr. Forvingerne langstrakte, bleggraa 


39 


med mørkebrune Pletter langs Randene og langs Trappe- 
stigernes Ribber. Lengderibberne fint sortpunkterede. Bag- 
vingerne bleggraa med mor- 

kere Ribber. Hoved og 

Thorax okkergule, det sid- IE 
ste sort langs Siderne II tr 
og med en fin sort Linie A gn 
dongs) Midten” "VE. 16+ Fig. 5. Forvingehalvdel H. ner- 
20 mm. vosus Fabr. 

Brauer anfører som eb 1.pe, 2.pe. = første og anden Postcostal- 
nøjagtigt Skelnemerke mel- ee tr Gage nee By 
lem denne Art og folgende, 
at 2den Postcostalcelle er aaben hos H. nervosus, men lukket 
hos H. subnebulosus. Senere Forfattere som Reuter, Wal- 
lengren og Rostock benytter samme Skelnemerke. Jeg 
har set mange Exemplarer af H. nervosus, men endnu har 
jeg ikke fundet et eneste med aaben 2den Postcostalcelle. 
M'Lachlan og K. J. Morton siger ogsaa begge, at 2den 
Postcostalcelle normalt er lukket hos begge Arter. 

Denne Art synes at vere ret hyppig i Danmark. Paa 
Zool. Mus. findes en Rekke; Randers (A. C. Jensen-Haa- 
rup og H. Ussing); Vendsyssel (A. C. Thomsen); Sen- 
derby (P. Jorgensen); Silkeborg, Funder, Svejbek almin- 
delig i Maj, Juni og Juli (Forf.). 

H. subnebulosus Steph. Arten ligner med Hensyn til Ster- 
relse, Form, Udseende og Farve fuldstendig foranstaaende Art. 

Den skelnes alene fra denne 


D : ved de i Tabellen nævnte 
> A sortebrune Ringe om de to 
a b forreste Benpar samt ved 
Fig. 6. Hannens Analvedheng 
a=  Analvedheng hos Hannen af H. ner- (Fig. 6 b). 
vosus Fabr., b = Analvedheng hos Han- En lille Rekke fra 


nen af H. subnebulosus Steph. 


Silkeborgskovene, Juni,Juli, 

August og Septbr. (Forf.); 1 Stk. fremkommet i mit Klekke- 
hus af Tre fra Silkeborgskovene 25. Mai 1903. 

Ü H. nitidulus Fabr. (H. ochraceus Wesm., Brauer). For- 

vingerne brede, redliggraa med svagt redligt Pterostigma. 


40 


Lengderibberne tet og fint brunprikkede. Trappestigernes 
Ribber brune, 6—7 i begge Rekker. Mundskjoldet redbrunt, 
Ansigtet glinsende sortebrunt; Kroppen rustbrun. Vf. 14 mm. 

Zool. Mus. 1 Stk. uden Lokalitetsangivelse; Silkeborg, 
Maj; Seborg paa Nordfalster, Aug. (Forf.). 

H. micans Oliv. Forvingerne ovale, bleggulagtige, vand- 
klare; alle Lengderibberne bleggule, tet og fint brunpunk- 
terede; Trappestigernes Ribber brune, med 8 i den yderste 
og 6 i den inderste Række. Hoved, Thorax og Krop gule. 
Thorax rødbrunt langs Siderne. Vf. 10—16 mm. 

Denne Art er sikkert vor almindeligste af Slægten og 
findes i alle Løvskove, lige fra først i Maj til hen i Septbr. 

H. fuscinervis Schneid. Forvingerne ovale, bleggul- 
agtige, vandklare med brunagtige, utydelig lysplettede Lengde- 
ribber. Trappestigernes Ribber sortebrune, næsten helt mørke, 
6—7 i hver Rekke. Subcosta og Tverribberne i Costal- 
feltet omtrent ensfarvet mørkebrune. Hovedet, Thorax og 
Kroppen gule. Thorax rødbrunt langs Siderne. Vf. 10-12 mm. 

Arten ligner meget foregaaende; men ved den mørke 
Subcosta og de mørke Tverribber i Costalfeltet er den let 
at skelne fra denne. Den er sjælden, og fra Danmark 
kendes kun 2 Stkr., der staar paa Zool. Mus. og er tagne 
ved Horsens (Otto G. Jensen). M'Lachlan betragter 
den som 2 til H. micans; men i det mindste er det ene af 
Museets Exemplarer en typisk d. 

H. strigosus Zett. /H. limbatus Wesm., Brauer). For- 
vingerne langstrakte, afsmalnende mod Spidsen, brungule 
med morkere, bred Som langs Bagranden. Langderibberne 
sortebrunt punkterede, Punkterne med svage, tilspidsede 
Skygger ud i Felterne. Trappestigernes Ribber bruntskyggede. 
Pterostigma tydeligt redgult paa begge Vingepar. Ansigt, 
Thorax og Krop rødbrune eller sortbrunagtige. Vf. 13-16 mm. 

Paa Zool. Mus. findes 1 Stk. uden Lokalitetsangivelse. 
Vendsyssel (A. C. Thomsen); Silkeborgskovene, en lille 
Række, Maj—Juli (Forf.). 

H. humuli L. (H. lutescens Steph.). Forvingerne lang- 
strakte, afsmalnende mod Spidsen, glinsende, hvidagtige, 


41 


omtrent farvelese, mer eller mindre graaskyggede og langs 
hele Bagranden ud til Spidsen forsynede med graa Pletter. 
Lengderibberne lyse, sparsomt brunpunkterede. Trappesti- 
gernes Ribber sortebrune, 7 i den yderste og 6 i den inderste 
Række. Paa hver Forvinge en kulsort Plet ner Vingeroden. 
Hoved, Krop og Thorax bleggule, det sidste med brune Sider. 
Vf. 13—16 mm. 

Synes nest efter H. micans at vere den almindeligste 
Hemerobius- Art. Paa Zool. Mus. findes en Række. Sønderby 
(P. Jorgensen); Basnes (Th. Markussen); Valby og 
Charlottenlund (A. Klöcker); Silkeborgegnen og Nordfalster, 
Juni— August (Forf.). 

H. marginatus Steph. Forvingerne brede, mod Spidsen 
skæve, glinsende, vandklare, hvide med gulagtigt Skær; 
langs Bagranden og Spidsen med store leverbrune Pletter. 
Vingefladen oftest uden Tegninger eller med graaagtige Tvær- 
baand langs Trappestigerne, hvis Ribber er mørkebrune, 8 i 
hver Række. Langderibberne hvide med enkelte mørke- 
brune Længdepunkter. Ansigt, Krop og Thorax bleggule, 
det sidste med mørkebrune Sider. Vf. 16—20 mm. 

Arten ligner meget foregaaende, men skelnes let fra 
denne ved de brede, skævtformede Forvinger. Hvor H. hu- 
muli har det kulsorte Punkt ner Vingeroden, har H. margi- 
natus to mørkebrune Tverribber. Den kommer frem lidt 
senere og synes langt fra at vere saa almindelig. Zool. Mus. 
har 1 Stk. (Schiedte); Svejbek og Silkeborg, Juni— 
Septbr. (Forf.). 

H. pini Leach. Forvingerne ovale og brungule, Lengde- 
ribberne blege med tetstaaende, mørke Punkter; hos fuldt- 
udfarvede Individer er Subcosta, Radius og Tverribberne 
i Costalfeltet helt merke med korte, lyse Afbrydelser. Ved 
Roden af Subradierne en større, mørk Plet. Langs hver af 
Trappestigerne et sortebrunt Baand, af hvilke det yderste er 
gennembrudt. Ind mod Vingeroden et sortebrunt Tver- 
baand, begyndende ved Iste Subradius’s Rod, og ud imod 
Vingens Bagrand imellem sidstnævnte Tverbaand og det 
inderste af de to, der gaar langs Trappestigerne, et fjerde, 


42 


men kort Tverbaand. Kroppen gulbrun, Ansigtet og Siderne 
af Thorax brune. Vf. 15—17 mm. 

Arten holder sig til Naaleskove. Paa Zool. Mus. findes 
en Rekke, hvoraf nogle er tagne ved Horsens (Otto G. 
Jensen) og andre ved Viborg (Schigdte); Vendsyssel (A. 
C. Thomsen); Senderby (P. Jorgensen); Fusinge (A. 
C. Jensen-Haarup); Nerholm ved Varde, Svejbek og 
Silkeborgskovene, Maj—Septbr. (For f.). 

H. limbatellus Zett. (H. punctatus Brauer). Forvingerne 
ovale og brungule, Lengderibberne blege, forsynede med tæt- 
staaende, sortagtige Punkter og Streger, Subcosta ofte fuld- 
stendig sortebrun, Radius med lange, sortebrune Streger, 
den inderste Trappestiges Ribber sortebrune og bruntskyggede, 
og fra Cubitus anticus’s Forgrening langs Cubitus posticus 
gaar en Række kraftige, merkebruntfarvede Punkter og Stre- 
ger ud til inderste Trappestiges bageste Ende; derved indram- 
mes Forvingernes Midte fuldstændig og ser ud som en hya- 
lin Spejlplet. Hovedet, Ryggen af Thorax og Kroppen okker- 
gule. Vf. 13—17 mm. 

Arten har hjemme i Naaleskove, men er vist langtfra saa 
almindelig som foregaaende. Paa Zool. Mus. staar 1 Stk. 
fra Horsens (Otto G. Jensen); Senderby (P. Jorgensen); 
Silkeborgskovene en lille Rekke, Maj— Juli (Forf.). 


V. Coniopterygidae M’Lachl. 


E 
oe aye =~ Denne Familie omfatter 
= I kun meget smaa Insekter, hvis 

a= a Vinger er uigennemsigtige og 
Tr belagte med hvidt eller lyse- 


ca st ot graat Støv. Ribbenettet er 

Alle meget enkelt, og der er me- 

get faa Tverribber. Costal- 

feltet er uden T'verribber, og 
Fig. 7. i Forvingerne findes to Sub- 

a Forvinge af C. lactea Wesm. b = For- 5 > 

vinge af C. aleyrodiformis Steph. tr = radier, af hvilke enten begge 


Tverribbe mellem Subradius og Cubitus 


anticus. eller kun den ene er gaffel- 


43 


delt ud mod Vingespidsen. Antennerne perlesnorformede 
og ud mod Spidsen smallere; de er mindst saa lange som 
Kroppen. Vi har kun én Slægt. 


Coniopteryx Haliday. 
la. Vingerne meget ulige, de bageste meget smaa og 


omtrent lige brede overalt. . . . . C. psociformis. 
b. Vingerne omtrent ens baade i Form og Størrelse . 2. 


2a. Tverribben mellem Cubitus anticus og ferste Sub- 

radius træffer den sidstnævnte inden Forgreningen 
(ER TEEN rane Pe Bee birt ee bone lan np Cg 121778 

b. Tverribben mellem Cubitus anticus og første Sub- 

radius treffer den sidstnevnte efter Forgreningen 
Gra CM aye 3 Gan ures Oy, ged ys clear Gale rod formes: 


6. psociformis Curt. Antennerne længere end Kroppen, 
med omtrent 40 Led. Vingerne meget ulige. I Forvingerne 
træffer Tverribben mellem 1ste Subradius og Cubitus anticus 
den ferstnevnte Ribbe under en ret Vinkel og er ligesom hos 
C. lactea (Fig. 7a) fjernet fra 1ste Subradius’s Gaffel. Bag- 
vingerne meget smaa, omtrent rudimentere, nesten lige 
brede overalt og udeiSpidsen noget afskaarne. Begge For- 
vingernes Subradier gaffeldelte, men ingen af Bagvingernes. 
Vingerne dækkede med hvidt Støv, og Kroppen morkagtig. 
Vf. 5—7 mm. 

En sjælden Art, der ikke er tagen i Sverige, og som 
optræder sparsomt i Tyskland. 1 Exemplar i Silkeborg 
Nordskov 27. Maj 1905 (Forf.). 

C. lactea Wesm. (C. tineiformis Curt., Brauer, Wallgr.) 
Antennerne af Lengde med Kroppen og med omtrent 25 
Led, mørkebrune, men lyse ved Roden. Vingerne næsten 
ensformede, dækkede med hvidt Støv. Begge Forvingernes 
Subradier togrenede; men kun Bagvingernes 2den Subradius 
gaffeldelt, 1ste enkelt. Bagkroppen okkergul. Vf.4—6 mm. 

Paa Zool. Mus. findes en lille Række; Sønderby, Juni 
(P. Jorgensen); 1 Skovene omkring Silkeborg findes Arten 


44 


somme Aar almindelig paa Eg og Gran i Maj, Juni og Juli 
(Forf.); Nordfalster i August (Forf.). 

C. aleyrodiformis Steph. Antennerne længere end Krop- 
pen og med over 30 Led, temmelig lyse, navnlig mod Roden. 
Vingerne næsten ensformede, dækkede med hvidt Støv. 
Baade i For- og Bagvinger er begge Subradier gaffeldelte. 
Bagkroppen graalig, sortagtig eller svagt gullig. Vf. 5-7 mm. 

I Silkeborg Nordskov 3 Stkr. paa Eg, Juli (Forf.). 

En fjerde Art, C. lutea Wallgr., kan vi sikkert vente 
at finde her i Landet, eftersom den er funden i Sverige, i 
Østrig og i Bøhmen. Dens Antenner er 25-leddede. Vin- 
gerne dækkede med lysegraat Støv. I Forvingerne er Iste 
Subradius ugrenet, men 2den tregrenet. Kroppen sorte- 
brun med gulbrun Bagkrop. 


VI. Sialidae Brauer. 

Antennerne korte og traadformede. Vingerne lang- 
strakte, gennemsigtige og med mange Tverribber. Sialis- 
Larven lever frit 1 Vand, og Raphidia-Larven under Tre- 
bark. Hunnerne af Raphidia-Slegten er let kendelige paa 
deres lange Aiglegningsskede. 

1 Danmark findes to Slægter. 


la. Ingen Punktøjne. Subcosta og Radius forenes, før- 

end de løber sammen med Costa. Fjerde Fodled 

hjærteformet udvidet. Prothorax bredere end langt. 
Sialis. 

b. Tre Punktøjne. Subcosta løber sammen med Costa, 

før Radius gør det. Tredie Fodled tofliget. Pro- 
thorax meget længere end bredt . . . . Raphidia. 


Sialis Latr. 
la. Forvingernes Costa brungul inde ved Vingeroden. 
S. lutaria. 
b. Forvingernes Costa sortebrun inde ved Vingeroden. 
S. fuliginosus. 


45 


S. lutaria L. Tverribben i Subcostalfeltet træffer den 
første Celle mellem Radius og Subradius nærmest Cellens 
Spidse. Vingerne svagt brunlige, lidt mørkere i Farven ind 
mod Roden. Hos Hannen findes paa sidste Segments Under- 
side en lang, bred og but afrundet Klap. Vf. 23—34 mm. 

Arten er i Forsommertiden en af vore almindeligst 
forekommende Nætvinger. 

S. fuliginosus Piet. Tværribben i Subcostalfeltet træf- 
fer den forste Celle mellem Radius og Subradius paa eller 
over Midten. Vingerne brunlige, mod Roden meget mørkere, 
navnlig omkring Ribberne. Hos Hannen findes paa sidste 
Segments Underside en kort, trekantet og spids Klap. Vf. 
24—35 mm. 

Arten forekommer spredt og sjældent i Sverige; i Sles- 
vig har W. Wiistnei ikke fundet den. Fra Danmark 
kendes 3 Stkr., der staar i Forfatterens Samling og er tagne 
ved Laurbjerg i Juni 1904 af H. Ussing. Den vil sikkert 
kunne findes mange flere Steder, men den overses let paa 
Grund af dens store Lighed med foregaaende. 


Raphidia. L. (Kamelhalsflue). 


la. Imellem Radius og første Subradius ligger indenfor 

Pterostigma 4 Celler ved Siden af hverandre, af 
hvilke den anden ofte er trekantet . . . . AR. notata. 

b. Imellem Radius og den forste Subradius ligger in- 

denfor Pterostigma 3 Celler ved Siden af hver- 


SAE ESS GD a eos ee RENEE ESSEN SE SEEREN 
2a. Pterostigmas Forrand lige saa lang som den inden- 
for liggende Celle. . . . . . . R zanthostigma. 


b. Pterostigmas Forrand kortere end den indenfor lig- 

gende Celle. a at . R. laticeps. 

R. notata Fabr. /R. media Burm., Brauer). Hovedet 
med en mer eller mindre tydelig brun Streg langs Issen. 
Antennerne mørke, ved Roden gullige. Laarene sortebrune, 
Skinneben ogFodder brungule. Vingerne gullige ved Roden. 
12—15 Ribber i Costalfeltet, enkelte af de midterste gaffel- 
delte. Pterostigma sortebrunt med 2, ofte gafleldelte 


46 


Tverribber. Bagranden 
af Pterostigma meget 
kort og forbunden med 
den indenfor liggende 
Celles yderste Halvdel. 
Vf. 22—27 mm. 
Fig. 8. Vinge af R. notata Fabr. Zool. Mus. har en 
no Pleentamy bd — SE TE NE GEL er 
radius. fra Hald (Juni 1856), 1 
Stk. er klekket af Drew- 
sen, Juni 1879, af Tre fra Svenstrup; H. Weis har klek- 
ket den af Tre fra Nerholm; Bremersvold, Juni (Engel- 
hart). Forfatteren har klekket den sidst i Mai og først 
i Juni dels af Larver og dels fra Pupper tagne under Bark- 
skel paa Naaletreer i Silkeborgskovene. 

R. xanthostigma Schumm. Antennerne brune, inderste 
Trediedel gul. Benene brungule; Mellembenenes Laar paa 
Bagsiden med en sort Linie og Bagbenenes omtrent helt sorte. 
6—8 Tverribber i Costalfeltet. Radius er gul ved Roden. 
Pterostigma bleggult med 1, sjælden 2 Tveerribber, langstrakt, 
lige saa langt som den indenfor liggende Celle og omtrent 
forbundet med denne i hele sin Længde. Vf. 15—21 mm. 

Denne Art er vor mindste, men tillige vor almindeligst 
forekommende Kamelhalsflue. Zool. Mus. har en længere 
Rekke, hvoraf flere er fra Hald (Juni 1856) og fra Falster 
(Schiedte), 1 Stk. er klekket af Drewsen (Juni 1879) 
af Tre fra Svenstrup. Engelhart har taget den ved Frej- 
lev i Juni. Forfatteren har selv taget den i Sinding 
Skov (Juni 1903), Tvilum (Juni 1905) i Antal, samt klek- 
ket den sidst i Mai 1903. 

R. laticeps Wallengr. /R. notata Schneid., Brauer). 
Hovedet med en lysebrun Stribe langs Issen. Fødderne brun- 
gule; de to forreste Benpars Laar ovenpaa med en sorte- 
brun Streg, de bageste fuldstændig sortebrune. Pterostigma 
brunt med 1—3, undertiden gaffeldelte Tvaerribber; dets 
forreste Kant kortere end den indenfor liggende Celle med 
hvilken det er forbundet paa en Strekning af indtil % af 


47 


Cellens Forkants Længde. 10—12 Tverribber i Costalfeltet. 
Vf. 25—26 mm. 

Paa Zool. Mus. staar 1 Stk.; Silkeborg Nordskov 1 
Stk. Juni 1903 (Forf.). 

En nerstaaende Art, A. ophiopsis L., som er funden i 
Sverige og er ret almindelig i Tyskland, kan vi godt vente 
at finde i Danmark. Arten staar ner foregaaende men 
skelnes fra denne ved, at Pterostigmas Forrand ikke rækker 
lengere ud imod Vingespidsen end den indenfor liggende 
Celle; hos A. laticeps gaar Forranden derimod langt uden- 
for Cellen. Den har 9—10 Tverribber i Costalfeltet. 


VII. Panorpidae Leach. 
Antennerne temmelig lange og traadformede. Hovedet 
nedadtil forlænget i et Næb, hvis Stilling er lodret. Lar- 
verne lever i fugtig Jord, hvor de sandsynligvis efterstræber 
og fortærer andre Larver og Pupper. Forpupningen sker i 
en Celle i Jorden. I Danmark kendes to Slægter. 


la. Vingerne fuldt udviklede. Punktøjne til Stede. Panorpa. 
b. Vingerne rudimentære. Punktejne savnes . . Boreus. 


Panorpa L. (Skorpionflue). 

la. Forvingens Spids forsynet med en bleg, gulbrun 

Plet, der ofte er nætformet. Hannens 6te Segment (set 
fra Siden) oventil stærkt kugleformet fortykket. P. cognata. 

b. Forvingens Spids forsynet med en sortebrun Plet. 
Hannens 6te Segment ikke kugleformet fortykket . 2. 

2a. Fra Pterostigma gaar tværs over Forvingen et tyde- 
ligt bredt, sort Tværbaand . . . . . P. communis. 

b. Intet Tværbaand over Forvingen. Ved Pterostigma 

en mørk Plet og indenfor højst en eller to mindre 
Blecher NES We BL: gefnanien. 


P. cognata Ramb. /P. germanica Steph., Brauer). For- 
vingerne ufarvede eller med svagt grenliggul Glans; kun 


48 


faa Pletter. Foruden den store Plet i Vingespidsen er der 
en sterre Tverplet ved Pterostigma, som strekker sig ind til 
Vingens Midte; her gaffeldeler den sig i to fine, ofte uty- 
delige Baand, der gaar over til Vingens Bagkant. Ved 
Subradius’s Rod findes ofte en merk Plet og bag denne 
over mod Bagkanten en lignende. Alle Pletter blegt gul- 
brune. Vf. 27—30 mm. 

Paa Zool. Mus. findes enkelte Stkr. Næsgaard og Stange- 
rup Skov (Nordfalster) ret hyppig sidst i Juli og i August 
(Forf.) Det er den Skorpionflue, der kommer senest frem. 

P. communis L. Vingerne gennemsigtige med svag, 
brunlig Glans og med sorte Pletter, som tværs over Vin- 
gerne fra Pterostigma danner et meget tydeligt Baand. Pletterne 
mellem dette Baand og Vingeroden danner ofte flere Tvær- 
baand. Hannens dte Segment længere end 6te. Vf. 27-32 mm. 

Denne Art er sikkert langt den almindeligst forekom- 
mende af Slegten. Man treffer den lige fra Juni til hen i 
August. 

Formen med kun et Tverbaand over Vingen er af Im- 
hoff bleven opstillet som en selvstændig Art, P. vulgaris 
Imh., men den er sikkert kun en Farvevarietet. Naar man 
har et stort Antal af Individer for sig, kan man udmerket 
paavise Overgangene. 

P. germanica L. (P. montana Brauer). Vingerne med 
tydelig grenligbrun Glans. Pletterne sorte og smaa, og de 
danner aldrig Baand. Foruden de 2—3 Pletter, der danner 
en Række tværs over fra Pterostigma, findes ofte enkelte 
ind imod Vingeroden og langs Vingens Bagkant; under- 
tiden er Vingerne næsten uplettede. Hannens dte Segment 
næppe længere end 6te. Vf. 23—27 mm. 

Denne Art er ret hyppig overalt, om end ikke nær saa 
talrig som foregaaende. Den synes at være lidt tidligere 
fremme, men ikke at holde saa længe ud om Eftersommeren. 


Boreus Latr. (Sneloppe). 
B. hiemalis L. Hannens Vingerudimenter naaleformede, 
bøjede opad og bagud i en Bue. Hunnens meget korte, tæt 


49 


tilliggende Kroppen. Kroppen mørkegrøn eller mørkebrun, 
metalglinsende. Vingerudimenterne, Antennernes Rod, 
Næbets Rod, Brystet og Benene gulagtige. Hunnen har en 
lang, gul Æglægningsskede, der er mørk i Spidsen. Under 
Hannens gule Analvedhæng sidder en lang trekantet Plade, 
der er elliptisk afrundet mod Spidsen. Kroplengde hos g 
3 mm., hos 2 3—4 mm. Arten er kun fremme i Vinter- 
maanederne. Man kan da finde den i Skove under Mos, 
paa Træstubbe eller se den springe omkring påa Sne paa 
solbeskinnede Steder (Schneefloh — Sneloppe). 
Paa Zool. Mus. staar en Række (Oktbr., Novbr., Jan.) ; 
Hareskov og Bremersvold i Oktbr. og Novbr. (Engelhart): 
Silkeborgskovene i Novbr. og Febr. (Dyrlæge A. Petersen.) 


A new species of the genus Berosus. 


Described by 
A. C. Jensen-Haarup. 

In a series of Berosus species, which I collected in the 
Province of Mendoza, and which were sent to Mr. Régim- 
bart in France for determination, I found a specimen label- 
led »Berosus dehiscens Reg. var? ou sp. nov.?« By a close 
examination of the specimen I found that it differed very 
considerably from the species labelled »Berosus dehiscens 
Rég. inédit« and that it in fact represented a very di- 
stinct species, although it is allied to B. dehiscens, especially 
with regard to the shape and punctuation of the elytra. 
As now Mr. Régimbart is not inclined to describe a new 
species, when he cannot keep the type specimen in his 
cabinet, which is quite natural, I have been compelled to 
describe the new species myself. 


Berosus Engelharti n. sp.: Dark olive or greenish 
brown; forehead clear green; antennae, palpi and legs pale 
yellow. Body narrow and elongate. Forehead (clypeus etc.) 
strongly narrowed in front. Scutellum finely punctulate, its 
punctuation rather obsolete, much finer than the surrounding 
punctures of the thorax and in the strie of elytra. Strie of 
elytra deep, more especially, near the apex, and strongly 
punctured; the interstices slightly convex, shiny, irregularly 
and coarsely punctate, only 4th and 9th interstice in front 
with a more or less regular row of punctures. Each elytron 
at apex prolonged in a sharp, diverging tooth or spine. 
Length 4 mm. 


51 


One specimen, captured 6th of March 1905 near Esta- 
cion Santa Rosa in the Province of Mendoza (Rep. Argen- 
tina). The type specimen is in my collection. 

In comparison with the B. dehiscens and also with 
B. coptogonus Reg. inédit, the B. Engelharti is smaller 
and much more narrowly shaped; the strie of elytra 
are deep and strong, much more so than in the other two 
species. To assist in the description of B. Engelharti, | | 
note that 8B. dehiscens has a very strongly punctured 
scutellum (its punctures being stronger than the punctua- 
tion of the thorax and as strong as the punctures in the 
neighbouring strie of elytra); the interstices of the elytra 
are perfectly flat and not very shiny, and the 4th, 5th, 6th 
and 7th and the 9th interstice has in front a regular row 
of punctures each; its forehead (clypeus etc.) moderately 
narrowed in front. It is also worthy of notice that in B. 
Engelharti the dorsal strie of elytra are strong quite 
near to the base, and that the interstices between Ist and 
2nd and between 3rd and 4th stria at apex are not broader 
than the strie, while in B. dehiscens the strie almost 
disappear near base, and the interstices between Ist and 
2nd and between 3rd and 4th stria at apex are con- 
siderably broader than the strie. 

Though the type specimen is of common Berosus colour 
it is rather dark. 

I dedicate this new species to my friend, Mr. Chr. 
Engelhart, who has always taken great interest in my 
entomological endeavours. 


Tillæg til Fortegnelsen over 
de i Danmark levende Macrolepidoptera. 


Alb. Klöcker. 


Siden jeg her i Tidsskriftet i 1903 gav et Tilleg til 
Fortegnelsen over vore Macrolepidoptera, har der nu og da 
sammesteds veret offentliggjort forskellige Notitser om nye 
Fund. I det nedenstaaende lille nye Tilleg har jeg (paa 
en enkelt Undtagelse ner) ikke medtaget disse, men giver 
kun de Oplysninger, som er blevne mig meddelte siden. 
D’Herrer, som har sendt mig Bidrag, bringer jeg herved min 
bedste Tak. 


11. Colias palaeno L. En Del Stkr. Tisvilde, Juni 1905 
(B. G. Rye og A. West). 

42. Argynnis selene Schiff. var. rinaldus Herbst. Lille 
Dyrehave, Hillered, 5. Juni 1904 (Hammer). 

47. Melitaea athalia Rott. I stort Antal i Krageskov ved 
Lellinge (L. P. Jensen). 

105. Sesia formiciformis Esp. 1 Stk. klekket 75/6 05 af 
gamle Pilegrene fra Vangede Mose ved Gentofte (J. 
PK nye). 

145. Cerura bicuspis Bkh. 1 Stk. Tibirke, Juni 1905 (B. 
G. Rye). 
Notodonta bicoloria W. V. Synes ikke at vere sjælden 


167. 


D3 


i Tisvilde Hegn, hvor B. G. Rye og A. West i Juni 
1905 tog en Snes Stykker. 
Cymatophora diluta F. 2 Stkr. Jægersborg Dyrehave, 
Septbr. 1905 (B. G. Rye). 
Cymatophora fluctuosa Hbn. Af denne for Faunaen 
nye Art tog A. West 1 Stk. 1 Tisvilde Hegn, Juni 
1905. 

Arten ligner nærmest C. duplaris L., men ad- 
skilles let fra denne ved at mangle de to sorte Pletter 
paa Nyremerkets Plads. Larven lever paa Birk. 


. Aretia aulica L. 1 Stk. Tisvilde Hegn, Juni 1905 (B. 


G. Rye). 


. Acronyeta alni L. 1 Stk. paa Sukkerlokning, Tisvilde 


Juni 1905 (A. West). 


. Acronyeta aceris L. 1 Stk. Tisvilde, Juni 1905 (A. 


West). 


. Aeronyeta menyanthidis View. 1 Stk. Tibirke, August 


1905, maa tilhere 2. Generation (Klöcker). 


. Bryophila perla F. En lille Rekke i Gel Skov, Au- 


gust 1905 (B. G. Rye og A. West). 


. Ammoeonia caecimacula F. 5 Stkr. i Bøllemosen, 


September 1905 (B. G. Rye og A. West). 


. Polia polymita L. Aarsdale, Bornholm (A. Skarvig). 
. Dryobota protea Bkh. 1 Stk. Bøllemosen, September 


1905. (A. West). Aarsdale, Bornholm (A. Skarvig). 


3. Mamestra albicolon Hb. En Del Stkr. i Tisvilde og 


Tibirke, Juni 1905 (B. G. Rye og A. West). 


;. Mamestra thalassina Rott. Aarsdale, Bornholm (A. 


Skarvig). 

Dianthoecia compta F. Aarsdale paa Bornholm (A. 
Skarvig). 

Eremobia ochroleuca Esp. 2 Stkr. Tibirke, August 
1905. (Klöck er). 7 Stkr. i Lerseen ved Kjøbenhavn, 
August 1905 (B. G. Rye og A. West). 


. Hippa reetilinea Esp. Aarsdale paa Bornholm (A. 


Skarvig). 


54 


. Luperina Haworthi Curt. 2 Stkr. i Lyngby Mose, Au- 


gust 1905 (A. West). 


. Aplecta prasina F. Aarsdale, Bornholm (A. Skarvig). 
. Opigena polygona F. Aarsdale paa Bornholm (A. 


Skarvig). Rungsted, Septbr. 1905 (Palitzsch) 
Bøllemosen, Septbr. 1905 (B. G. Rye). 


. Agrotis florida Schm. 1 Stk. Tisvilde, Juni 1905 


(A. West). Aarsdale, Bornholm (A. Skarvig). 
Agrotis castanea Esp. 1 Stk. Tibirke paa Sukker- 
lokning 19. August 1905 (Klöcker). 


. Taeniocampa opima Hb. Findes hvert Aar i Lille 


Dyrehave, Hillerød (Hammer). 
Cosmia paleacea Esp. En Række i Bøllemosen, Au- 
gust 1905 (B. G. Rye og A. West). 


). Dyschorista suspecta Hb. 1 Stk. Tibirke, August 


1905 (Klåcker). 


. Orthosia pistacina F. Bøllemosen, September, og 


Søndermarken, Oktober 1905 (B. G. Rye og A. West). 


. Orthosia nitida F. 1 Stk. Fortunens Indelukke, Sep- 


tember 1905 (A. W est). 


. Xylina fureifera Hfn. 1 Stk. Bøllemosen, Oktober 1905 


(A. West). 


. Calocampa vetusta Hb. En Række i Bøllemosen, 


September og Oktober 1905 (B. G. Rye og A. West). 
Calocampa solidaginis Hb. Taget i Antal paa Sukker- 
lokning i Bøllemosen, August og September, 1905 
(B. G. Rye og A. West). 


. Heliaca  tenebrata Scop. Skovsholm ved Aarsdale, 


Bornholm (A. Skarvig). 
Habrostola asclepiadis W. V. Fundet af denne for 
Faunaen nye Art er allerede omtalt i forrige Bind 
Pag. 379. Den er klekket i Antal af Larver tagne 
paa Vincetoxcium officinale, Aarsdale, Bornholm, af 
A. Skarvig. 

Denne Art ligner serdeles meget vore to andre 
Arter og adskiller sig nærmest fra disse ved at have 


448. 


600. 


603. 


621. 


59 


rødt iblandet Grundfarven i Rod- og Semfeltet. Det 
sikreste Kendetegn er Larvens Neringsplante. 

Plusia interrogationis L. Aarsdale, Bornholm (A. 
Skarvig). 


. Agrophila trabealis Scop. 1 Stk. i. Tisvilde Hegn 


27. Juni 1905 (Fabritius-Tengnagel). 


. Prothymia viridaria (Cl. Skovsholm ved Aarsdale, 


Bornholm (A. Skarvig). 


. Catocala fraxini L. 2 Stkr. i Bøllemosen, September 


1905 B. (G. Rye og A. West). 
Toxocampa pastinum Tr. Tyvekrogen, Hillerød, Juli 
1904 (Hammer). 


. Aventia flexula Schiff. 1 Stk. er atter taget i Tisvilde 


Hegn, Juni 1905, af A. West. Folehave Skov, 1905 
(Palitzsch). Aarsdale, Bornholm (A. Skarvig). 


. Biston hirtarius Cl. 2 Stkr. Tibirke, Maj 1905 (Engel- 


hart og Rye). 


. Venilia macularia L. 1 Stk. Bremersvold, Lolland, 


12. Juni 1905 (Chr. Engelhart). 


. Pellonia vibicaria L. Synes nu udbredt i Tisvilde 


Hegn, hvor talrige Expl. er tagne i 1905 (Engel- 
hart, Fabritius-Tengnagel, Hammer, Klöcker 
0. fl. a.) 


. Acidalia murieata Hfn. 1 Stk. Lyngby Mose, 16. Juli 


1905 (Engelhart). 

Anaitis praeformata Hb., der i forrige Bind af »Ent. 
Medd.« Pag. 379 opførtes som funden af A.Skarvig 
ved Aarsdale paa Bornholm, maa rimeligvis stryges 
igen af Fortegnelsen. Jeg har nemlig senere faaet et 
Stk. af denne formodede A. praeformata, som har vist 
sig at vere den alm. A. plagiata. 

Eupitheeia scabiosata Bkh. Skovsholm ved Aarsdale, 
Bornholm (A. Skarvig). 

Eupitheeia suecenturiata L. Aarsdale, Bornholm (A. 
Skarvig). 

Eupithecia helvetiearia Bd. Aarsdale, Bornholm (A. 
Skarvig). 


96 


Eupithecia pimpinellata Hb. 1. Sept. 1905 toges Lar- 
ven paa Olby Lyng ved Koge (L. P. Jensen). Aarsdale, 
Bornholm (A. Skarvig). 

636. Tryphosa dubitata L. 2 Stkr. Bollemosen, August 1905. 
(B. G. Rye og A. West). Aarsdale, Bornholm (A. 
Skarvig). 

696. Emmelesia flavofaseiata Thbg. Talrig i min Have i 
Charlottenlund i Melandrium (Klöcker). 


Mindre Meddelelser. 


En Exkursion til Hornbek Plantage kan anbefales paa 
det bedste. Jeg har veret der flere Gange paa forskellige Aars- 
tider og altid faaet et godt Udbytte, skent jeg kun har 
undersøgt en ringe Del af Plantagen, nærmest det Bælte, der 
ligger Ost for Byen mellem Vejen og Stranden og som ikke 
er videre bredt. Et Stykke af denne Del af Skoven er 
ganske ejendommeligt. Grunden er sandet og stenet, be- 
plantet med Fyr, der staar enkeltvis og er af Middelhejde, ofte 
med Grene helt nede fra Jorden, hist og her en enkelt Gran 
og mod Seen et tættere Bælte af almindelig Fyr, Gran og 
forkreblede Bjergfyr. Som Exempel paa det Udbytte, Samle- 
ren kan vente sig, skal jeg anføre, hvad jeg i Forening med 
d’Hrr. @. Bonfils og E. Rosenberg samlede den 29. 
Maj 1903. Det var folgende: Cicindela sylvatica L. og C. 
hybrida L. var ikke sjældne paa de sandede Pletter og Stier, 
som findes mellem de lavere Træer og Buske helt ud langs 
med Seen. Fra Bjergfyr nedbankedes Pogonocherus fasci- 
culatus F. og Pisodes pint L. Fra almindelig Fyr Mysia 
oblongoguttata L., Anatis ocellata L. og desuden den sjældne 
Myrrha octodecimguttata L. i større Antal, Ragonycha elongata 
F., Rhinomacer attelaboides F., Otiorhynchus septentrionis Hbst. 
og Brachonyx indigena, der ogsaa er temmelig almindelig. 
Endvidere Magdalinus duplicata Germ., Eleschus scanicus Payk. 
og Brachytarsus scabrosus F., (denne sidste paa nogle smaa 
'Tjørne, der staar ved Vejgreften), Ips ferruginea L., Opilus 


58 


molle L., Salpingus castaneus Panz., samt forskellige Anobier, 
hvoriblandt Anobium nigrinus Er. og endelig den af Loven- 
dal fundne for Faunaen nye Barkbille: Zityoptherus gla- 


bratus Eich. 
E. Wielandt. 


Lidt om Danmarks Odonat- og Orthopter- Fauna. Den 
15. Juni 1905 fandt Lærer A. C. Thomsen i Dannerhej, 
Vendsyssel, 3 Stkr. Agrioner, som han velvilligst overlod mig. 
Det viste sig at vere 1 J af Agrion lunulatum Charp, — 
en ny Art for Faunaen, samt 2 gg af Agr. armatum. Ferst- 
nevnte Art er endvidere funden i Kattehale Mose ved 
Ravnsholte Skov den 13. Juni 1905 af C. Lund. Den 
sjældne Libellula fulva Müll. blev 1904 taget i et Stk. (2) ved 
Tjustrup af Lerer Th. Markussen, som tillige den 24. 
Juni 1905 har taget en g af Æschna isosceles Müll. Sidst- 
nevnte Art er endnu ikke kendt uden for Sjelland. Af den 
yderst sjældne Gomphus serpentinus Charp. har H. Ussing, 
Randers, taget en 3 ved Langaa. 


Den hidtil i Danmark som »meget sjelden« anførte 
Greshoppe Stenobothrus elegans Charp. (== albomarginatus D. G.) 
har sikkert en langt sterre Udbredelse end antaget. 1 Juli 
og August 1905 fandt jeg den meget almindelig paa Strand- 
enge og Strandfelleder langs Sjællands Kyst fra Næstved til 
Masnedsund. Det samme var Tilfældet langs hele Nord- 
falsters og Meens Kyster og paa Lolland langs Guldborg- 
sund. Paa nevnte Steder var det absolut den almindeligst 
forekommende Greshoppeart; men den fandtes aldrig inden 
for selve Kyststrekningerne. Ved Masnedsund, paa Nord- 
falster, Moen og paa Lolland omkring Sundby fandtes Stenob. 
apricarius L. særdeles hyppig; men mærkværdig nok næsten 
aldrig ved Kysten. Arten, der hidtil kun var kendt fra 
Skanderborg, har en ejendommelig høj »Stemme«, som ger 
den let kendelig. 


59 


I Maglevandsfaldet paa Moens Klint fandt jeg nogle faa 
Stkr. af Stenob. biguttulus Charp., der fer kun var kendt fra 
Skanderborg og Silkeborg. 1 Efteraaret 1905 er Arten til- 
lige tagen i Vendsyssel af Lærer A. ©. Thomsen. Stenob. 
dorsatus Zett. er taget et Par Steder i Silkeborg Skoven. 
Fra Jylland kendtes den for kun fra Aarhus. Paa Falster 
har jeg funden den een Gang. Aiphidium dorsale Latr. var 
ret hyppig i Sydsjelland og paa Falster 1905, men altid 
paa Kystenge. Paa begge Sider af Guldborgsund ved Ny- 
kebing genfandtes Forficula albipennis Hagenbach.  For- 
ficula acanthopygia Gené synes at have større Udbredelse end 
antaget. I en lille Skov paa Nordfalster toges en halv Snes 
Stkr. I Silkeborgskovene er den ret almindelig fra sidste 
Halvdel af August. 

Esben Petersen. 


Parthenogenese hos Lepidoptera. Som bekendt finder 
Parthenogenese regelmæssigt Sted hos Cochlophanes helix 
Sieb. og hos Arter af Microlepidopterslegten Solenobia. Und- 
tagelsesvis kan andre Arter legge ubefrugtede Æg, der 
kommer til Udvikling, bl. a. er dette kendt hos Bombyx 
Mori, og hos nogle af de Bombyces, hvis Hunner mangler 
Vinger. Saavidt mig bekendt er dette Forhold ikke tidligere 
iagttaget hos Fumea intermediella. 1 Foraaret 1905 tog jeg 
i Charlottenlund Skov 3 Sekke med tilhørende Larver og 
anbragte dem i en Æske. De forpuppede sig, og der kom 
3 Hunner ud, som blev i Æsken; først nogen Tid efter kom 
jeg til at huske paa dem, og da jeg lukkede Æsken op, 
kravlede der en hel Mengde smaa Larver omkring med 
deres Sekke. Det er altsaa her udenfor al Tvivl, at der 
foreligger et Tilfælde af Parthenogenese. Jeg har hvert Aar 
klækket Arten af Larver fra Charlottenlund, men kun faaet 
Hunner udviklede. Om dette er en Tilfældighed eller For- 
holdet muligvis i Charlottenlund er det samme som med 
Cochlophanes helix i Tyskland, hvor den kun findes som Hun 
og forplanter sig parthenogenetisk, medens der andensteds 
(i Tyrol) optræder baade Hanner og Hunner, skal jeg lade 
vere usagt. Jeg agter i den kommende Sommer at ind- 


60 


samle en sterre Mengde Larver fra den samme Lokalitet 
og bringe dem til Klekning. 

Kt andet Exempel paa Parthenogenese har Hr. B. G. 
Rye meddelt mig. I Juli 1897 fandt han i sin Have i 
England en Puppe af Arctia caja, hvoraf fremkom en used- 
vanlig stor Hun. Den var ene i Klekkeburet (Befrugtning 
er altsaa udelukket) og lagde efter to Dages Forleb 35—40 
Aig, hvoraf Larverne kom ud ca. 14 Dage efter. De blev 
fodrede med Devneldeblade og klarede sig godt indtil 1ste 
Hudskifte, hvorefter Halvdelen døde. Det lykkedes at klakke 
3 Imagines samme Aar i November Maaned. Fem ä sex 
af Larverne overvintrede, men var det folgende Foraar dede. 
Alle Larverne blev den sidste Tid fodrede med Brande- 
nælder. 

I »Bull. Soc. Entom. Ital.«, 1888, findes en Meddelelse 
om en ubefrugtet Acherontia Atropos?, der lagde 20 Æg, 
hvoraf 2 Larver kom ud, der dog kun levede faa Dage. 


A. Klöcker. 


Fund af nye og sjeldne Arter. Af Lebia crux minor 
L. tog jeg 6. Septbr. 1903 1 Stk. i en Sandgrav i Frerslev 
Hegn ved Hillered og 10. Aug. 1904 7 Stkr. sammesteds, 
alle mellem Juncus. 1 Sigtegods fra Vangede Mose ved 
Gjentofte fandt jeg April 1905 6 Stkr. af Micropeplus caelatus 
Er. Den 28. Juli 1905 ketsede jeg 1 Stk. af den for Fau- 
naen nye Tage Tingis oberti Klnti. i Fortunens Indelukke i 
Jægersborg Dyrehave ved Vejen, der fører fra Fortunen til 
Eremitagen. 1 Stk. af den for Faunaen nye Flue Oxycera 
leonina Meig. ketsede jeg den 14. Juli 1905 paa Engen lige 


udenfor Ermelunden ved Jægersborg. 
J. P. Kryger. 


Metoecus paradoxus L. I de første Dage af August 
1905 tog jeg i en Vespa-Rede i min Have i Charlottenlund 


en Han af denne sjeldne Bille. 
A. Klöcker. 


Fund af nogle sjældne Biller. Monochamus sutor L.: 
1 Stk. Gelskov 25. Juni 1905. Metoecus paradoxus L.: 1 


61 


Han og 1 Hun i Dyrehaven paa en Bogestub med en Gede- 
hamserede, Septbr. 1905. Pyrochroa rubens Schall.: Lange- 
land, 19. Juni 1905. Oedemera coerulea L.: Taasinge, Juni 
1905. Ampedus aethiops Boisd. & Lac.: Nordskoven ved 
Jegerspris, 20 August 1095. 

G. Schou. 


Litteratur. 


Sofie Rostrup: Vort Landbrugs Skadedyr blandt 
Insekter og andre lavere Dyr. 2den Udgave. København 
1904. 

lste Udgave af nærværende Arbejde udkom i 1900, og 
det er altsaa kun faa Aar, der ligger mellem de to Udgaver. 
- Bogen maa derfor have vundet betydelig Udbredelse, og det 
fortjener den ogsaa. Den er gennemgaaende affattet i et 
Sprog, der er let tilgængeligt for Lægmanden; kun paa 
enkelte Steder er Forf. henfaldet til lidt for stor Viden- 
skabelighed. Men Landmanden og Gartneren eller hvem, 
der nu bruger Bogen, kan jo let springe det over, som er 
ham for videnskabeligt. Forf. har med stor Flid samlet 
alt, hvad man ved om Landbrugets Skadedyr blandt Insekter 
og lavere Dyr, og gengiver de Erfaringer, der saavel her 
som i Udlandet er indhestede til deres Bekæmpelse. At der 
hist og her har indsneget sig nogle Smaafejl og Unejagtig- 
heder, er af mindre Betydning og vel nesten uundgaaeligt. 
Derimod har det sterre Betydning, at en Del af de nye, 
originale Figurer langtfra er gode. Som et Exempel kan 
nevnes Fig. 38b, der skal forestille Hadena basilinea; der er 
ikke Spor af Lighed. I en eventuel ny Udgave ber disse 
Billeder kasseres og erstattes af Autotypier efter Fotografier. 

For alle, der interesserer sig for den økonomiske Entomo- 
logi, kan Fru Rostrup’s Bog paa det bedste anbefales. 
Den fortjener den videste Udbredelse i Landet, og det var 
at enske, at den maatte anspore nogle af vore yngre Ento- 
loger til ogsaa at tage fat paa denne praktiske Gren af 
Entomologien. K. 


Entomologisk Forening. 


I Maanederne Februar, Marts, April, Maj og September, 
Oktober, November, December 1905 har Foreningen afholdt 
13 Møder. 

Ved første Møde holdt Formanden Foredrag om Born- 
holm 1870—72. 

Tirsdag den 21. Februar højtideligholdt Foreningen sin 
37-aarige Fødselsdag ved et Gilde i Kafé Rosenborg. 

Onsdag den 5. April afholdtes den ordinære Gener al- 
forsamling. Kand. Klöcker valgtes eenstemmigt til 
Dirigent. 

Kand.Schlick,der som Kasserer fremlagde det reviderede 
Regnskab, meddelte, at Kassebeholdningen var 1142 Kr. 
34 Øre. Den betydeligste Udgift var til Tidsskriftet, der 
havde kostet Foreningen 1372 Kr. 55 Øre at trykke. Lige- 
som tidligere havde Foreningen modtaget 300 Kr. fra det 
Clasenske Fideicommis til Hjælp ved Udgivelsen af Tids- 
skriftet. Ved Salg var indkommet 187 Kr. 68 Øre. Med- 
lemmernes Kontingent var 281 Kr. 

Kand. Schlick genvalgtes eenstemmigt til Formand og 
Kasserer. Stud. med. & chir. Rasch, der af Mangel paa 
Tid ikke ønskede Genvalg til Sekretær, fratraadte, og i hans 
Sted valgtes Stud. med. & chir. A. Tofte. 

Revisorerne: Toldassistent O. Holstebroe og Kommu- 
nalrevisor E.Olsen, ligesom Redaktøren, Kand. A. Klåcker 
genvalgtes. 

Det sidste Punkt paa Dagsordenen var Valget af Pris- 


63 


opgavekomiteen. Hertil valgtes: Kand. R. W. T. Schlick, 
Civilingenier Chr. Engelhart og Toldassistent A. Holste- 
broe. 

Derpaa hevedes Generalforsamlingen. 

I Slutningen af Oktober holdt Mr. B. G. Rye et meget 
interessant Foredrag om Australien paa Grundlag af en 
Rekke Lysbilleder, hvortil Foredragsholderen selv havde 
fotograferet Negativerne. Ved samme Møde fratraadte Stud. 
med. & chir. A. Tofte, der paa Grund af sit Studium ikke 
mente at kunne fungere længere som Sekretær. Stud. med. 
& chir. A. Norgaard overtog Posten. 

Paa neste Mede afholdtes Auktion over nogle Kasser 
danske Sommerfugle, som Kommunalrevisor E. Olsen havde 
indleveret. Ved det herpaa felgende Mede holdt Formanden 
et Foredrag om Snyltelivet hos Insekterne. For ikke at 
gaa i Detailler, hvad der naturligvis ikke kunde vere Tale 
om i eet Foredrag, nævnede Foredragsholderen kun de al- 
mindeligste Snyltere. Tillige fremvistes de Insekter, der 
nevnedes i Foredraget. 

Paa sidste Mode i 1905 blev ligesom tidligere Aar 
Aftenen fejret paa en lidt mere festlig Maade. Medlemmerne 
var mødt talrigt. Prisopgaverne for 1906 uddeltes. 


(Sekretæren). 


Prisopgaver for 1906. 


1. Der ønskes en Indsamling af danske Telephorider, 
saavidt muligt bestemte. 

Forsaavidt nogle af Arterne er klækkede, maa Imagines 
indsendes i Spiritus, sammen med deres respektive Larvehude. 


2. Der ønskes en Indsamling af danske Phryganeer 
(Vaarfluer), saavidt muligt tilvejebragt ved Klækning fra 
Larver. Disses Huse maa indsendes, opbevarede i Spiritus, 
sammen med de klækkede Imagines, hver Art i særskilt Glas. 


64 
Besvarelserne maa, for ste Opgaves Vedkommende, 
vere indleverede inden 31te December 1906, og for 2dens 


inden 31te December 1907 til medundertegnede Formand. 


København i December 1905. 


Chr. Engelhart. O. Holstebroe. R. W. T. Schlick. 


ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER 


UDGIVNE AF 


ENTOMOLOGISK FORENING 


VED 


ALB. KLOCKER. 


2 Mel, uw ri 
ANDEN RÆKKE. 
TREDIE BIND. ANDET HEFTE. 
2rd, Ve l, A lı Nöı 
DECEMBER 1906. 


. Indhold: 
Meddelelse om Fund af adskillige for Faunaen nye og af nogle kendte, sjældne 
Biler ZIEL. AF FODS PT ohan sem. Let. eh oes Rus spares 
De danske galledannende Cynipider. Af P. Jørgensen. (Hertil Tavle II. og 
1 Figur i Texten). . . . £ a: ee Re BO 
De danske Arter af Bladhvepseslegten Pontahia Costa. “Totiaicatepanste), Af 
P. Jorgensen. (Hertil Tavle Ill). .... . 3 .…… — 113 
Nogle Bemerkninger i Anledning af Hr. Jensen-Haarup's TBS ber me heste bel 
over danske Tæger«. Af Harald Muchardt. (Helsingborg). — 127 
- Notitser om danske Orthopterer og Neuropterer. Af Esben Petersen. . . — 134 
; Fortegnelse over de danske Gedehamse. Af I.C, Nielsen ....... — 140 
5 Sn Pe ce We + Stas: a ehh gk Set EN MMe ek N: (© 
; Entomologisk Forening ....... Savers Then ode SEN oes ld ts Lar eek Ae 
< 
=~ Pe tht aa - 
ve Mir ig 
Be 
s 
i KJØBENHAVN. 
Å ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 
= HOVEDKOMMISSIONER: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 
1906. 


Originale Afhandlinger’). 


Meddelelse om Fund af adskillige for 
Faunaen nye og af nogle kendte, 


sjældne Biller. 
III. 


Af 


Jon-eP? Johansen. 


Denne Meddelelse slutter sig til de tvende tidligere af 
mig udsendte Oplysninger om nye Fund (»Entom. Medd.« 
II R., II Bd. 3.—4. og 7. H.) og indeholder fortrinsvis Arter, 
som jeg selv har fundet, men tillige adskillige, som jeg har 
set fra andres Samlinger. Ligesom tidligere hører Flertallet 
af de for vor Fauna nye Arter til Staphylinernes store Fa- 
milie. Dette kunde maaske ved første Øjekast overraske, 
men finder sin Forklaring dels deri, at jeg i de senere Aar 
væsentlig kun har haft min Opmærksomhed henvendt paa 
denne Familie, dels ogsaa deri, at Staphylinerne indtil Dato 
for de fleste af vore Koleopterologer ikke har haft saa megen 
Tiltrækning som de fleste andre Familier af Billernes Orden, 
hvorved da en Del af de mindre og mindste Arter ofte er 
undgaaet den Opmærksomhed, der tilkommer dem. 

Ligesom i Meddelelse II er de nedenfor omtalte nye 
Arter mærkede med de Løbenumre, som de bør have efter 
vor Hovedfortegnelse. 


+) For Indholdet af disse er d’Hrr. Forfattere ene ansvarlige. 


5 


66 


Dromius marginellus F. 
Licinus depressus Payk. 
Miscodera arctica Payk. 

Disse tre Karaber saa jeg i en Sending fra Hr. Kapt. 
Wielandt, Bornholm. De hører alle tre til vore sjeldneste 
Arter og er fundne — saa vidt jeg véd — paa Stranden 
under Hammeren eller der i Nærheden, hvor forøvrigt Li- 
cinus depressus ogsaa tidligere er taget af Hr. B.G. Rye. Af 
Miscodera arctica er der for en Del Aar siden funden 1 Stk. 
ved Aalbæk (Vendsyssel) af afdøde Prof. Mejborg, og dette 
er vistnok ogsaa det eneste Fund af denne Art, hvorom der 
hos os haves. paalidelig Oplysning indtil nu, da Hr. Wie- 
landt's Fund foreligger fra Bornholm. Forøvrigt fore- 
kommer Miscodera arctica omkring ved Østersøens Kyster om 
end overalt som en Sjældenhed. Jeg antager, at den ligesom 
Dyschirius-Arterne, hvilke den jo ligner i Udseende, ogsaa 
som disse graver sig ind i Sandbrinker, hvor der findes Ble- 
dier — og træffer Samleren derfor ved Stranden, helst hvor 
en Bæk eller et Kildevæld har Udløb, enkelte Pletter i Brin- 
kerne, der er oprodede af Bledier, såa turde en Udgravning 
og omhyggelig Sigtning af Sandet anbefales. Man vil i alt 
Fald paa denne Maade altid faa en stor Mængde Bledier, 
i Reglen forskellige Arter, og ligeledes en Del Dyschirier og 
maaske, om Held er med, tillige Miscodera arctica. 


Myrmecopora sulcata Kiesw. 
Phytosus spinifer Curt. 
Begge disse smaa Strandarter er hos os først opdagede af 
Hr. Skolebestyrer Jørgensen, Odense, og den førstnævnte 
hidindtil kun funden af ham dels ved Dyrborg og paa den 
tætved liggende Lyø, dels ved Bandholm. Hr. J. har nu med- 
delt mig, at han i noget Sigtegods (Tang), som hans Søn, 
Student J., bragte ham hjem fra Agernæs, Fyens Nordspids, 
fandt en lille Række af samme sjældne Art. Den synes 
altsaa at være udbredt paa Fyens og de omkring liggende 
Øers Kyster. Fra Tisvilde har Hr. J. i Sigtegods (Tang) 


67 


faaet en lille Rekke af Phytosus spinifer, af hvilken han forst 
ved Adserbo fandt et enkelt Stykke (se Fort. 0. v. Aleoch. 
og Tachyp.). 


354a. Aleochara tristis Gray. 

Kraatz: Ins. Deutschl. II, 89. A. nigripes Mill.; Gangl- 
bauer: Die Käfer v. Mitteleuropa II, 34. 

Af denne for vor Fauna nye Aleochara har Hr. Skole- 
bestyrer Jorgensen fundet enkelte Stkr. tet ved Odense 
under Smaabunker af visne Planter. Det er mig ikke bekendt, 
at den er taget andre Steder her i Landet. Efter Kraatz 
og Ganglbauer at domme tilhorer den mere Mellemeuropa 
end Nordeuropa. I Sverige er den ikke funden, og Odense 
maa altsaa indtil videre betegnes som det nordligste Finde- 
sted. Hr. J. har velvilligst afstaaet et Stk. til min Samling. 


Aleochara brunneipennis Kr. 

Den hører til de sjældne Aleochara-Arter og er hos 
os hver Gang kun taget enkeltvis, men synes udbredt (se 
Fort. m. E’s. Till.). Det fremgaar ikke af de Oplysninger, 
der hidindtil foreligger, under hvilke Forhold den særligt 
forekommer, og til nogen Vejledning kan det derfor maaske 
tjene, at da jeg tidligt i Foraaret (3. 1905) undersøgte Smulden 
i en gammel hul Abild, hvori adskillige Flagermus havde 
Bolig, fandt jeg deri foruden en Del Flagermus-Exkrementer 
ogsaa nogle Stkr. af A. brunneipennis. Sammenholder jeg 
dette med, at jeg en Gang tidligere har fundet den ved Fugle- 
Exkrementer, saa turde deri ligge et Fingerpeg til, hvor den 
snarest maa søges. 


Aleochara inconspicua Aubé. 

Saavidt jeg ved er denne temmelig lille, men let kende- 
lige Aleochara omtrent samtidigt, i Efteraaret 1897, opdaget 
hos os af Lerer L. Andersen ved Haderslev og af Skole- 
bestyrer Jorgensen ved Odense, begge Steder under visne, 
raadnende Plantedele. Senere, 1905, har jeg fundet den ved 
Hillerød, hvor jeg tog enkelte Stkr. under Kvas i min Have, 

5* 


68 


dels i Aug. dels i Novbr. Efter M. Bernhauer (Staphyli- 
niden d. palaearkt. Fauna) kendes den kun fra Mellemevropa 
og Kaukasus. Hos os synes altsaa dens Nordgrense at vere. 


Lomechusa strumosa F. 

De Stkr. af denne ejendommelige og egte Myrmecophil, 
der hidindtil er fundne forskellige Steder i Nordsjælland, er 
alle, saavidt jeg har faaet Oplysning derom, enten tagne le- 
bende omkring i Nærheden af Vertmyrens, Formica sanguinea’s 
Tuer, ketsede eller endog nedbankede af Buske. Forsaavidt 
som nogen, deriblandt jeg selv, har forsegt at sigte den ud 
af Tuerne, saa er dette indtil for kort Tid siden ikke lykkedes. 
For mit eget Vedkommende har jeg i Skovene omkring Hil- 
lered udgravet og sigtet ikke faa af Vertmyrens delvis under- 
jordiske Boer, men altid forgæves. Paa en Exkursion i Tis- 
vilde Hegn paaviste Hr. B. Rye imidlertid det Sted, hvor han 
vidste, at Lomechusa var bleven ketset, og da vi ogsaa der- 
omkring fandt en Del Tuer med talrige Formica sanguinea, 
enedes vi snart om at preve en Udgravning og Sigtning, 
skent vi kun havde en Kniv at grave med. Det lykkedes os 
derved at finde 2 Stkr. Lomechusa i to Tuer tet ved hinanden. 
Det var midt i Juni (75/6 1905), og jeg antager, at et noget 
tidligere Tidspunkt havde veret heldigere, ligesom det sand- 
synligvis ogsaa havde givet sterre Udbytte, om vi havde haft 
bedre Graveredskaber og havde kunnet foretage en grundigere 
Udgravning af Boet. Lomechusa skal i Reglen holde sig tem- 
melig dybt i Boet, hvor Myrerne er tættest samlede, og det 
er i alt Fald rimeligt, at den strax søger ned i de dybere lig- 
gende Gange, naar Boets Overflade forstyrres. Foruden Lo- 
mechusa fandtes i de undersøgte Tuer kun af Myregester en- 
kelte Dinarda dentata. 


Calodera nigrita Mannh. 
—  uliginosa Erichs. 
Calodererne lever alle paa fugtig, mørk Bund, saasom ved 
Mosehuller og paa sumpede Steder 1 Ker og Skove, og de er 
med Undtagelse af en enkelt Art, C. aethiops Grav., alle sjældne. 


69 


I en Posefuld Sigtegods, som Hr. Lærer Kryger, Gjentofte, 
var saa god at sende mig fra Gjentofte Mose, fandt jeg et 
smukt Stk. af vor sterste Art, C nigrita (5. 1905). Aaret 
efter (5. 1906) tog jeg et andet Stk. ved en Skovsump i St. 
Dyrehave v. Hillerød. C. uliginosa har jeg taget flere Steder 
omkring Hillered og i Reglen flere Stkr. samtidigt. 


Calodera (Amarochara) umbrosa Erichs. 

Den er tidligere angivet fra Teglstrup Hegn og sandsyn- 
ligvis ogsaa funden ved Nykobing F. (se E’s Till. til Fort.) 
I de senere Aar har jeg taget den dels i Opskyl ved Furesø 
(5. 1902) og dels paa fugtig Mosebund ved Hillered (4. 1906). 

Denne Art er mærkelig ved, at Folehornenes Grundled 
har en forholdsvis lang Grube eller Fure, hvori andet Led kan 
optages, naar Felehornene lægges helt tilbage. Der er ingen 
andre af vore Aleochariner, hvor det forste Leds Grube er 
saaledes udviklet og formodentlig er denne serlige Indretning 
af Betydning for Arten, i det mindste bliver derved andet Led 
beskyttet paa lignende Maade som Bladet i en Kniv bliver 
det ved at foldes ned i Skaftet, og Folehornene kan under 
Hvilen elier maaske, naar Billen arbejder sig igennem Plante- 
dekket og Mulden, bejes helt tilbage. Prof. Thomson har 
bl. a. ogsaa paa Grund af denne Ejendommelighed udskilt 
denne Art som en egen Slegt, Amarochara, af Calodera 
Mannh. 


399a. Tachyusa (Brachyusa) concolor Erichs. 

Kraatz: Ins. Deutschl. II, 155; Ganglbauer: Käfer 
v. Mitteleurop. II, 240. 

I Hovedfortegnelsen over vore Aleochariner henledte jeg 
Opmerksomheden paa, at denne Art, der i Mellemevropa 
forekommer sammen med Tachyusa atra, hvilken den ligner 
af Ydre og i Adferd, muligt ogsaa kunde opdages hos os. 
Dette er nu sket, idet Hr. Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel har taget 2 Stkr. paa leret Bund ved Nykjebing F. 
Kraatz regner den med til Slægten Tachyusa, men paa 
Grund af visse Forskelligheder (bredere Forryg, mere tilspidset 


70 


Bagkrop og ikke tverfuret Rod paa Bagkroppens forreste 
Bugled) er den senere af Mulsant et Rey udskilt af Ta- 
chyusa og opfert som en egen Slegt, Brachyusa. Den har 
formodentlig her i Landet sin Nordgrense. 


Oxypoda funebris Kr. 
— rufa Kr. 

Af disse tvende Oxypoda- Arter, der hos os er forholdsvis 
nye Opdagelser, har jeg i de senere Aar fundet /unebris 
gentagne Gange omkring Hillered og paa forskellige andre 
Steder i Nordsjælland, ligesom det ogsaa er mig bekendt, at 
den er taget af andre Samlere (f. Ex. v. Tisvilde af Engel- 
hart og Rye). Ved Funkedammen, Hillerød, har jeg en 
enkelt Gang tidlig om Foraaret truffet den i Antal. Den 
lever påa mørk, fugtig Skovbund ved Randen af Søer og 
Vandsteder og faaes ved Sigtning af Lev og opskyllede 
Planter. O. rufa er langt sjeldnere, og naar jeg undtager et 
enkelt Stk. 1 Museets Samling, er der hidindtil saa vidt jeg 
ved, ikke taget andre Explr. end de faa, som jeg ifjor og 
iaar og en Gang tidligere har fundet dels her ved Hillerød 
og dels i Lyngby Mose. Den lever paa fugtig Mose- eller 
Kerbund og faaes ved Sigtning af Lev og visne Plantedele. 
Alle mine Stkr. er fundne om Foraaret. Den har især 
hjemme i Mellemeuropa og er ikke funden i Sverige. 


Oxypoda praecox Erichs. 

Den maa sikkert kaldes en af vore sjeldnest fundne 
Aleochariner, da det Fund, der er omtalt i Hovedfortegnelsen, 
saavidt mig bekendt, er det eneste, der hidindtil har kunnet 
noteres. Jeg har nu ved Sigtning af Lev og visne Plante- 
dele paa Mosebund under Buskvexter fundet to Stkr. her i 
Nerheden af Hillered, begge om Foraaret. Den er blandt 
andre smaa, gule Oxypoder merkelig og let kendelig ikke 
blot ved sin tenformede Krop, men især ved Kebefelernes 
meget lange Endeled, der er lige saa langt som de to første 
Felehornsled tilsammen. 


71 


417b. Oxypoda (Ocyusa) procidua Erichs. 

Kraatz: Ins. Deutschl. II, 190; Ganglbauer: Käf. 
v. Mitteleur. II, 82; M. Bernhauer: Die Staph. d. pal. 
Fauna, II, 146. 

Ved at sigte det fugtige Lev og Grestotter omkring en 
sumpet Fordybning i St. Dyrehave her ved Hillerød fandt 
jeg (5. 1906) til min gledelige Overraskelse en lille sort, 
ubekendt Art, der ved nærmere Undersøgelse viste sig at 
vere ovennævnte. I det første Sigtegods, jeg bragte hjem, 
fandtes kun 1 Stk., men ved fortsat Sigtning omkring paa 
den samme lille Plet lykkedes det mig foruden en Del andre 
rare Aleochariner at bringe Udbyttet af O. procidua op til 
4 hele og 2 defekte Stkr. Jeg fik derefter ikke strax Lej- 
lighed til at undersøge andre Sumppletter i den omliggende 
Del af Skoven, og da jeg 14 Dage efter kom tilbage og vilde 
optage Sigtningen paany, var al Fugtighed forsvunden og 
med den næsten ethvert Spor af Staphyliner; men jeg anser 
det for selvfølgeligt, at den nye Art vil findes udbredt paa 
sumpede Steder i Skoven der omkring og rimeligvis langt 
videre, skønt den ikke tidligere er bleven bemærket i Nord- 
sjællands Skove. 

O. procidua Er. regnes af Kraatz med til Slægten 
Oxypoda, men den ligner ikke en saadan og adskiller sig 
fra den bekendte Oxypoda-Type ikke alene ved sin ligebrede 
Form, men ogsaa ved kortere Ben, Bagføddernes korte første 
Led og især ved Kroppens grove, dybe Punktering. Nær- 
mest staar den O. incrassata Muls., der ogsaa for faa Aar 
siden fandtes dels i Jægersborg Dyrehave, dels i Præste- 
vangen her ved Hillerød; men begge disse Arter er af nyere 
Forfattere udskilt af Oxypoda saaledes, at f. Ex. Mulsant 
et Rey regner O. incrassata til Slægten Mniusa Muls. og 
Ganglbauer O. procidua til en ny Slegt, Poromniusa 
Ganglb., medens derimod M. Bernhauer forer begge Arter 
ind under Ocyusa Kr., hvilket er i Overensstemmelse med 
Catalogus Coleopt. Europ. 1891. 

O. procidua Er. er udbredt over Mellemevropa, er ikke 
funden i Sverige eller England og har formodentlig her i 
Landet sin Nordgrense. 


12 


441a. Homalota Aubei Bris. 

Sharp: Rev. 0. Brit. Spec. 0. Hom. 171; Ganglbauer: 
Käf. v. Mitteleur. II, 224. 

Tidlig om Foraaret 1905 undersøgte jeg forskellige Steder 
i en syd for Hillered liggende Mosestrekning (Salpetermosen), 
hvor nu de gamle, udterrede Torvegrave er tilplantede med 
Pil, Birk, El og Gran, og hvor disses Lev i Forbindelse med 
et frodigt Plantedekke gennem en Aarrekke har dannet et 
tykt, lest Lag af vissent Lov, Mos, Bregneblade og Lyng. 
Dette Overfladelag underkastede jeg i Løbet af Foraars- 
maanederne en paa forskellige Steder gennemført Sigtning 
og undersøgte derefter Sigtegodset hjemme. Efterhaanden 
fik jeg derved samlet et meget tilfredsstillende Udbytte især 
af smaa Staphyliner, og en af de første Arter blev oven- 
nævnte nye Homalota. Den forekom først kun ganske enkelt, 
men senere traf jeg den i stort Antal paa en lille Holm, 
som var omgivet med vaad Engbund, og hvor rimeligvis 
Vintervandet havde drevet den op. Her har jeg ogsaa i Aar 
genfundet den. Den ligner nærmest en temmelig stor Hom. 
gemina Er., men adskilles dog let fra denne baade ved 
Størrelsen og ved Pandens og Forryggens Furer m. m. Den 
er funden i Sverige (Atheta breviceps Thoms.), i Nordengland 
og Skotland samt i Mellemevropa, men ikke tidligere hos os. 
Om dens videre Udbredelse i Nordsjælland har jeg endnu 
ingen Erfaring. Hos Seidlitz (Fauna Baltica) regnes A. 
Aubei Bris. til Underslægten Dimetrota Muls.; men dens rette 
Plads er utvivlsomt i Undersl. Metaxya nærmest Hom. gemina 
Er. (se ogsaa Catalog. Coleopt. Europ. 1891). 


441b. Homalota islandica Kr. 

Sharp: Rev. o. Brit. Spec. o. Hom. 169. Hom. eremita 
Rye; Ganglbauer: Käf. v. Mitteleur. II, 223. 

Et overraskende Fund fra ovenomtalte Mosedrag var der- 
nest denne anselige Art. Jeg fandt forst kun et enkelt Stk., 
derefter omtrent paa samme Plet et til, men senere lykkedes 
det mig ikke at genfinde den i Salpetermosen ifjor eller til 
samme Tid i Aar, uagtet jeg gjorde mig megen Umage. 


73 


Derimod tog jeg i Aar ved den Skovsump i St. Dyrehave, 
hvor jeg som ovenfor omtalt fandt Oxypoda procidua, atter 
et Stk. af H. islandica, og da denne Lokalitet ligger langt 
fra Mosen, slutter jeg deraf, at den er udbredt i Skovegnen 
heromkring paa fugtige, sumpede Steder eller Mosebund, og 
forhaabentlig vil den fremtidigt kunne genfindes. 

Den er i flere Henseender en mærkelig Art; thi uagtet 
den utvivlsomt sammen med Hom. Aubei maa regnes til 
Undersl. Metaxya, saa har den dog ogsaa, navnlig ved For- 
ryggens usædvanligt brede Form ligesom og ved den noget 
tilspidsede Bagkrop en ikke ringe Lighed med en stor Hom. 
fungi og de hos denne nærmest staaende Arter (Undersl. 
Acrotona Muls.) Den har som Navnet viser især hjemme paa 
Island, men tillige i Jemteland og Finland; ogsaa i Schlesien 
skal den være funden. Væsentlig er den altsaa en nordisk 
Art, og interessant er det, at den maa have været udbredt 
over Nordevropa til en Tid (i den tertiære Jordperiode?) da 
Island og Skotland endnu dannede et Hele med det øvrige 
Norden. Hvorledes og naar er den kommen til Nordsjællands 
Moser? 


457a. Homalota falliciosa Sharp. 

Sharp: Rev. o. Brit. Spec. 0. Hom. 157. 

Denne er en tredie ny Homalota fra samme ovennævnte 
Mosedrag. Skont den kun fandtes enkelt og spredt, fik jeg 
dog efterhaanden samlet en lille Rekke. Den kan forvexles, 
hvad Sharp ogsaa ger opmærksom paa, med den overalt 
forekommende Hom. volans Scriba, idet den har særdeles 
megen Lighed med en af dennes mindre Former. Dog hører 
den paa Grund af Mellembrystbenets korte, næsten retvink- 
lede Form og påa Grund af Følehornenes tverskaarne ydre 
Led sammen med Hom. debilis Er. til Undersl. Hygroecia. 
Til samme Underslægt regnes endnu er meget nærstaaende 
Art Hom. parca Muls. (se Seidlitz: Fauna Baltica), men 
det er Spørgsmaal, om denne er andet end en Form af 
falliciosa Sharp. Denne kendes fra Skotland, Finland, Tysk- 
land og Frankrig, men skal overalt være meget sjælden. 


74 


459a. Homalota elegantula Bris. 

Sharp: Rev. o. the Brit. Sp. 0. Hom. 161. 

I Hr. Engelhart’s Tilleg til Hovedfortegnelsen over 
vore Koleopterer findes Hom. rufo-testacea Kr. opfert som en 
Art, der efter Overlærer Wiist nei’s Fortegnelse over Biller 
fra Sønderborg og Omegn angives at vere ketsede i Sattrup 
Skov ved Alssund. Jeg har selv modtaget to Stkr. fra 
Finderen under dette Navn og har i nogle Aar haft dem 
staaende i min Samling. Ved for kort Tid siden at sammen- 
ligne dem med Beskrivelserne af rwfo-testacea hos Kraatz 
og Sharp viste det sig, at der var adskillige Uoverens- 
stemmelser, og at de i alt passede bedre med Sharp's 
Beskrivelse af den meget nerstaaende H. elegantula ‘Bris. 
Jeg skal her kun fremhæve, at elegantula og mine Expl. er 
1 2/3”, medens rufo-testacea kun skal vere 1 1/3—1 4/2”, at 
den har en tydelig Pandefure, hvilket den anden ikke har, 
at Punkteringen paa Hovedet og Forryggens Fure er tyde- 
ligere, at Dekvingerne er rigeligt 11/3 Gang saa lange som 
Forryggen, hos rufo-testacea kun henved 1 '/s Gang saa lange, 
og endeligt, at Bagkroppens næstsidste Bugled hos 2 er let 
udbugtet i Midten, medens det hos rufo-testacea er bredt 
afrundet uden Udbugtning — hos mine Expl. ses Udbugt- 
ningen tydeligt hos begge. Ogsaa med Hensyn til Farven 
passer mine Expl. bedst med elegantula, men da begge Arter 
forevrigt ligner hinanden deri, og denne tilmed er noget 
ubestemt, vil jeg intet Hensyn tage dertil. Men af de evrige 
ovenfor fremhævede Karakterer, i hvilke der er Overens- 
stemmelse mellem elegantula og mine to Stkr., mener jeg 
med Rette at kunne slutte, at de ikke er rufo-testacea Kr., 
men elegantula Bris. Dog vilde Sikkerheden naturligvis have 
været større, dersom jeg havde kunnet sammenligne dem 
med virkelige Stkr. af rufo-testacea Kr. Nu kunde jo den 
Tanke ligge nær, at naar disse tvende Stkr. af en tidligere 
antagen rufo-testacea fra Hr. W iistnei rigtigere maa bestemmes 
som elegantula Bris., saa er det ikke usandsynligt, at ogsaa 
de i Hr. Engelhart's Fortegnelse omtalte Expl. fra Sattrup 
Skov ikke er rufo-testacea, men sidstnævnte Art. Dette vil 


iy 3) 


jeg imidlertid kun antyde; thi at jeg har faaet e/egantula fra 
Sønderborg udelukker jo ikke, at den nerstaaende ru/o-testacea 
ogsaa kan vere funden der i Nerheden. 

Hom. rufo-testacea Kr. er meget sjelden i Nord- og 
Mellemevropa; den skal efter Thomson vere funden i 
Skaane og i England efter Sharp og Fowler kun i 1 
Expl. Hom. eleganiula Bris. er funden forskellige Steder i 
England, men har iser hjemme i Frankrig. 


Homalota aquatica Thoms. 

477 a. — aquatilis Thoms. 

Ganglbauer: Die Kåfer v. Mitteleur. 176. 

Disse to ret anselige Homaloter, der begge staar H. 
merdaria Thoms. meget nær, men bl. a. dog let adskilles 
fra denne ved mørkt broncefarvet Hoved og Forryg, har 
indbyrdes megen Lighed og kan let sammenblandes. Ved 
en nylig foretagen Undersøgelse af mit Materiale viste det 
sig, at jeg har begge Arter, og at de i vor Fortegnelse 
angivne jyske Findesteder gælder for H. aquatilis Thoms., 
medens f. Ex. Lyngby Mose og Hillered kan anfores for 
aquatica Thoms. 


Homalota hepatica Er. (exarata Sharp). 

Til de tvende Stkr. (gg), som jeg hidindtil har haft 
staaende i min Samling, og som jeg for adskillige Aar siden 
har modtaget fra Prof. Wüstnei i Sønderborg (Entom. 
Medd. II B., 182) har jeg nu faaet et tredie Stk. (2), som 
jeg fandt (6. 1905) ved at sigte Smulden under Kvas i min 
Have (Hillerød). At den skal holde sig til Myrer, navnlig 
Lasius fuliginosus, fandt jeg ingen Stadfestelse paa i dette 
Tilfælde, da der vel fandtes enkelte Myrer, men dog ingen 
af nævnte Art. Den har navnlig hjemme i Mellemevropa 
og er ogsaa funden i England og Skaane, men er allevegne 
meget sjælden. 


480a. Homalota ebenina Muls. et Rey. 


Hr. Skolebestyrer Jorgensen, Odense, har i en Del 
Aar haft staaende i sin Samling et Par Stkr. (g og 9) af 


76 


en ubekendt Homalota, som han har fundet i Fruens Bøge 
ved Odense (6. 1879). Da det ikke er lykkedes Hr. Jorgensen 
og senere heller ikke mig at finde nogen udførlig Beskrivelse, 
der passede paa Arten, sendte jeg den til Dr. M. Bernhauer, 
Stockerau, og fik ad denne Vej oplyst, at det var Hom. 
ebenina Muls. et Rey. Den skal vere yderst sjelden i 
Mellemfrankrig, og at den optræder ogsaa her hos os maa vel 
nok anses for en Merkelighed, eftersom den ellers ikke 
kendes, hverken fra Nordtyskland eller nordligere Lande. 
Hr. Jorgensen har vist mig den Velvilje at overlade mig 
begge de fundne Stkr. af denne interessante Art, og de 
findes nu indlemmede i min Homalota-Samling. 


481a. Homalota hybrida Sharp. 

Sharp: Rev. o. the Brit. Spec. 0. Hom. 196; Gangl- 
bauer: Käf. v. Mitteleur. II, 179. 

Almindelig overalt er Hom. trinotata Kr., der gerne 
findes i gammelt, muldnende Halm og Ho. Hom. hybrida 
Sharp staar Zrinotata meget ner og adskiller sig væsentlig 
kun fra den dels ved, at Folehornenes ydre Led er længere 
og Forryggen mere mat, dels ogsaa ved, at Bagkroppens 
næstsidste Rygled hos ¢ ikke er takket, medens det femte 
har en kort Fold ved Roden. Dr. Sharp anser den for en 
god Art, uagtet han kun har set tre engelske Expl. (2 g 
og 1 2), og som en saadan maa den utvivlsomt ogsaa fast- 
holdes. Den er foruden i England nu ogsaa funden flere 
Steder i Tyskland og Finland og i den senere Tid flere 
Steder hos os. Hr. Lerer L. Andersen og jeg fandt den 
ifjor (7. 1905) i Vejledalen,. hvor den forekom i Antal 1 
Selskab med Hom. cinnamomea Grav. ved Egesaft, der frem- 
kom ved Cossus-Larvens Angreb. Ligeledes fandt vi den 
under lignende Forhold ved Dyrborg i Nerheden af Faaborg. 
Tidligere er den taget baade ved Horsens (Johs. Andersen) 
og ved Rugballegaard, Vejle, (Kmhr. Fabritius de Teng- 
nagel) i Popler, der ligeledes var angrebne af Cossus-Larver, 
og senest har jeg i min egen Have (Hillerød) fundet et 
enkelt Stk. under Kvas. De Expl., som Student Johs. 


17 


Andersen og Kmrhr. Fabritius de Tengnagel har 
taget, er tidligere omtalt i „Entom. Medd.” II B., 183, og 
jeg formodede den Gang, at de maaske kunde vere Hom. 
triangulum Kr., men paa Grund af, „at de undersegte Dyr 
var mindre vel udviklede og praparerede“, betegnede jeg 
Bestemmelsen som tvivlsom. Da jeg selv fik en god Række 
til Undersøgelse, hvor tilmed begge Kon var til Stede, 
stadfestedes dette sidste, og Overensstemmelsen med Sharp's 
og Ganglbauer’s Beskrivelse af Hom. hybrida viste sig 
udenfor al Tvivl. 
Homalota myrmecobia Kr. 

Som Navnet antyder, og som det vil vere de Entomo- 
loger bekendt, der undersøger Myretuer, findes Hom. myrme- 
cobia Kr. i Selskab med Myrer. Saa vidt jeg ved, er den 
tidligere hos os kun funden i Tuerne hos Formica rufa, vor 
alm. rede Skovmyre, med hvilken den er udbredt uden at 
vere hyppig. Kraatz kalder den „ein ächter Ameisengast™, 
og det overraskede mig derfor meget, da jeg i Foraaret 
nogle Gange fandt den ved Sigtning af fugtigt Lev og Muld 
paa Mose- og Sumpbund, hvor der ikke var Spor af Myrer 
endsige Tuer af Form. rufa i Nærheden. Skolebestyrer 
Jergensen, Odense, har senere meddelt mig, at ogsaa han 
en Gang har fundet nogle Stkr. under Lov, og det kan 
derefter vistnok slaas fast, at den ikke altid optræder som 
„ein ächter Ameisengast“, men ogsaa strejfer omkring, 
muligvis endog til Dels lever helt udenfor Tuen. De Stkr., 
som jeg har taget under Ley paa sumpet Mosebund, synes 
mig kraftigere og mere udpregede end dem, jeg har fra 
Myretuer. Maaske dog dette kan vere en Tilfældighed. 


498a. Homalota cribrata Kr. 

Kraatz: Ins. Deutschl. II, 288; Sharp: Rev. o. the 
Brit. Spec. o. Hom. 268. 

Den er en af de mindste Homaloter (2/3) og vanskelig 
at finde en passende Plads til i Slegten, eftersom den baade 
viser Lighed med de mindste Arter af Undersl. Acrotona og 
med Datomicra. Sharp stiller den derfor nærmest Hom. 


78 


orphana (Acrotona) medens Kraatz og Ganglbauer slaar 
den sammen med de smaa Arter, der grupperer sig omkring 
Hom. nigra (Datomicra); Mulsant et Rey derimod stiller 
den i en ny Undersl., Pyenota, og Kraatz meddeler, at 
Erichson havde sammenblandet den med Hom. inconspicua 
(Undersl. Zoosetha). Af denne lille Art har jeg i flere Aar 
haft et enkelt Stk. staaende i min Samling, fundet under 
Aadsel paa moseagtig Skovbund v. Skerping Holme (Aalborg) ; 
senere har jeg ved Sigtning af fugtigt Lev og Muld fundet 
2 Stkr. til i Salpetermosen ved Hillered; i andres Samlinger 
har jeg ikke set den. Den har hjemme i Mellemevropa og 
England, men er overalt særdeles sjælden. Den skal vistnok 
især søges paa fugtig, sumpet eller moseagtig Bund under 
Løv, Mos og visne Planter og faaes naturligvis lettest ved 
Sigtning. Paa Grund af dens Lidenhed og dybt sorte Farve 
kan den let overses. 


Homalota hospita Markl. 

Hr. Kmhr. Fabritius de Tengnagel har først 
opdaget denne ejendommelige Art hos os, i det han (7. 1900?) 
i Grejsdalen fandt 2 Stkr. sammen med den nærstaaende 
Hom. cinnamomea i Cossus-Gnav. (Engelh. Till. t. Fort.). 
Da jeg derfor ifjor (7. 1905) sammen med Hr. Lærer 
Andersen, Haderslev, gjorde en Exkursion til Vejle- og 
Faaborgegnen, havde jeg “bl. a. stillet mig den Opgave om 
muligt at genfinde denne nye Art. Hr. Andersen og jeg 
fandt i Vejledalen flere Ege, som var angrebne af Cossus- 
Larver; Gnavsaarene flød rigeligt med Saft; mangfoldige 
Hom. cinnamomea og validicornis m. fl. samt en hel Sværm 
af „Ginninger“ (jysk Navn for Gedehamse) var i travl Virk- 
somhed med at slikke Saften. Uden Ulempe af Gedehamsene 
fik vi de angrebne Steder godt undersøgt, men der var i det 
Materiale, vi sikrede os, ikke en eneste Hom. hospita; skuffede 
forlod vi derfor Grejsdalen og drog til Dyrborg ved Faaborg. 
Her havde Skolebestyrer Jørgensen, Odense, for nogle Aar 
tilbage i en gammel, hul Eg fundet et stort Bo af Vespa 
crabro og snyltende hos den tillige henved en Snes Stkr. af 


79 


den mærkelige og over alt sjældne Quedius /Velleius) dila- 
tatus F. Da Vespa crabro ofte Aar i Trek bliver ved at 
bygge paa samme Sted, naar Lejligheden er god, gjorde vi 
os Haab om at finde baade den og dens Gest paa samme 
Sted. Men ogsaa deri var der beredt os en Skuffelse; vi 
fandt vel den gamle, hule Eg, men i Hulheden kun Jord, 
Sten og Kviste; Hvepseboet var edelagt. Derimod fandtes 
ogsaa her enkelte Ege, som ved Roden havde saftflydende 
Saar af Cossus-Angreb og her var Hom. hospita til Stede i 
Antal sammen med cinnamomea, validicornis, hybrida o. fl. 
a. Dr. Sharp bemærker om hospita, at den især findes i 
saadanne cossusangrebne Trer, som tillige bebos af Myrer 
(Lasius fuliginosus); det er muligt, at dette er saa, men 
fandtes dog ikke her stadfæstet, da der ikke var Spor af Myrer. 


500a. Homalota subterranea Muls. 

Sharp: Rev. o. the Brit. Spec. 0. Hom. 219. Gangl- 
bauer: Kaf. v. Mitteleur. II, 189. 

Af denne for os nye Art har jeg et enkelt Stk., (3), som 
jeg har modtaget af Overlerer Wiistnei i Senderborg, 
Det er let kendeligt baade ved Js Konsmerker og forøvrigt 
ved Artens evrige Karakterer. Arten har hjemme i Mellem- 
evropa og Sverige og skal forekomme under Lev paa fugtig 
Bund, ogsaa under Sten i Selskab med Myrer. 


Homalota consanguinea Epplh. 

Da jeg ifjor kunde anmelde et Fund af denne nye Art, 
der kun kendes fra Sydøsteuropa og England, havde jeg 
kun 2 Stkr. fra den herværende Slotshave, fundne i Septbr. 
1903. To Aar senere, i Septbr. 1905, fandt jeg den igen paa 
samme Sted og ligesom første Gang ved Sigtning af raadne 
Svampe, dog atter kun et Par Stkr. Men i Aar i Foraaret 
(%/5 1906) tog jeg den desuden i Grib Skov i Nærheden af 
Esrom Se ved at sigte Levet omkring en lille Skovdam. 
Her fandtes ingen Svampe, men vel muldnende Lev, og 
formodentlig ter vi da antage, at den i det hele ber søges 
ved raadnende Plantestoffer ligesom dens nærmeste Slegtninge 


80 


Hom. lividipennis og melanaria. Fowler (Brit. Coleopt. II) 
stiller den forevrigt sammen med H. longicornis, med hvilken 
den ogsaa har en Del Lighed. 


Homalota orphana Erichs. 

Da jeg i sin Tid bearbejdede Museets Samling af 
Aleochariner, fandtes deriblandt ogsaa et enkelt Stk. af en 
lille Art, som jeg med nogen Tvivl bestemte som ovennævnte. 
Jeg har nu selv gentagne Gange fundet samme Art her 
omkring Hillerød dels i et hult Træ, dels under fugtigt Løv 
paa Mosebund og kan derfor med Sikkerhed fastslaa, at 
Arten hører med til vor Fauna, men at den foreløbig maa 
kaldes meget sjælden. Den er funden i Skaane. 


541a. Oligota atomaria Kr. 

Kraatz: Ins. Deutschl. II, 348. 

Den ligner særdeles meget O. pusillima Mannh., der jo 
er ret almindelig, men den er bredere og har forholdsvis 
længere Dekvinger, i Reglen har den ogsaa mørkere Ben. 
Paa Grund af sin Lidenhed og Lighed med pusiüllima kan 
den overses eller sammenblandes med den, og muligvis er 
det derfor hidindtil ikke lykkedes at blive opmærksom paa 
den. Jeg har taget den enkelt 1 min Have (Hillered) under 
Kvas (7. 1905). 


560a. Myllaena infuseata Ferr. 

Kraatz: Ins. Deutschl. IH, 371. 

Til vore hidindtil kendte 4 Arter af Myllaena kan jeg 
nu føje ovennævnte som en femte. Den slutter sig nærmest 
til minuta Er., men er mindre, af en mork, brunlig Farve 
og er iser udmerket ved kortere Dekvinger. Det tor vistnok 
antages, at den i adskillige Samlinger er bleven sammen- 
blandet med minuta, eftersom den ikke synes at vere serlig 
sjelden i Nordsjelland. Jeg har saaledes fundet den for- 
skellige Steder paa Mosebund omkring Hillerød, men især 
taget den i Antal ved Sigtning af Løv og Mos i Lyngby 
Mose (langs med Prinsessestien), en Lokalitet, som jo ofte 
er bleven gennemsøgt af Entomologer. Ogsaa ved Odense 


81 


er den — saavidt jeg husker — allerede tidligere bi af 
Hr. Skolebestyrer Jorgensen. 


566a. Hypocyptus ovulum Heer. 


Kraatz: Ins. Deutschl. II, 388 H. pygmaeus Kr. 

Jeg har i flere Aar haft denne Art staaende i min 
Samling og jevnligt taget den forskellige Steder i Landet, 
ligesom jeg ogsaa har set den i andres Samlinger; det er 
derfor kun en Forglemmelse, at den ikke tidligere er bleven 
anmeldt som hørende til vor Fauna. Ligesom de andre 
Arter af denne Slegt findes den paa fugtig Bund under 
Lev og visne Planter eller forekommer i Opskyl. Den maa 
kaldes udbredt og ikke sjælden. 


Trichophya pilicornis 6yll. 

Saavidt mig bekendt er denne ejendommelige Art kun 
funden enkelt ved Silkeborg (Schiodte) og ved Maribo 
(Kmrhr. Fabr. de Tengnagel). Jeg har nu taget den 
her ved Hillered, idet jeg to Aar efter hinanden har sigtet 
et Par Stkr. af Bundfaldet under Kvas i min Have (6. 1905 
og 5. 1906). Den maa dog fremdeles anses for en af vore 
sjeldneste Tachyporiner. 

Jeg kan her — lejlighedsvis — ikke undlade at henlede 
Samlernes Opmærksomhed paa Kvasbunker i Haver og Skove, 
iser naar de har ligget Vinteren og Foraaret over. Flere 
Aar i Trek har jeg her i Haven gjort mange sjeldne og 
uventede Fund i de Kvasbunker, der om Efteraaret samles ind 
af afskaarne gamle Grene og Trer og om Vinteren hugges til 
Pindebrende. Med entomologiske Interesser for Oje sørger 
jeg for, at alt Affald og alle Barkstumper kommer med i 
Bunken. Naar denne har ligget Vinteren over og paa Grund 
af Fugtigheden muldner i de nederste Lag, bliver den 
Samlings- og Tilflugtssted for de nærmeste Omgivelsers 
Billeverden, der her finder Skjul, Varme og Nering. Hvad 
der har veret af Larver i gamle Grene og Stammer udklekkes 
ved Foraarets Komme og holder sig i de underste Lag, 
Efter at Bunken i Juni—Juli er bleven tilstrekkelig ter og 

6 


82 


baaren ind i Brendekelderen, viser det sig, at der i Bund- 
faldet, som endnu er lidt fugtigt, har samlet sig en stor 
Mengde af forskellige Slags Insekter, iser Staphyliner, 
Cryptophager og Lathridier. Jeg har da omhyggeligt under- 
søgt dette Bundfald ved Sigtning og — som sagt — derved 
erhvervet mange overraskende Fund af sjeldne, ja nye Arter. 
Til enhver Koleopterolog kan jeg derfor ikke noksom anbefale 
at have Opmerksomheden henvendt paa saadanne vintergamle 
Kvasbunker i Skov og Have, naar Lejligheden til en Under- 
segelse af Bundfaldet tilbyder sig. 


Bryoporus cernuus Gray. 

Denne fine Art hører til dem, man kun sjældent træffer 
paa. Den er tidligere bleven taget enkelt af Lavendal og 
Koch f. Ex. ved Donse og Frederiksdal, men i mange Aar 
synes den ikke at vere genfunden. Heller ikke jeg har veret 
saa heldig at træffe den, for jeg ifjor sigtede Lev, Grastotter 
og Muld i Salpetermosen her ved Hillered; dér var den. 
Hr. Jorgensen, Odense, der fik noget Sigtegods fra Mosen 
tilsendt, fandt først 1 Stk., senere fik jeg selv 2 smukke 
Stkr. Det er ikke usandsynligt, at den nærstaaende Br. 
rufus Er., der kun har hjemme i Mellem- og Nordevropa, 
ogsaa forekommer hos os; den kendes fra Skaane. 


250a. Oxytelus inustus Grav. 
Kraatz: Ins. Deutschl. II, 856. 


252a. Oxytelus Fairmairei Pand. 

Ganglbauer: Käfer v. Mitteleur. II, 644. 

Hr. Skolebestyrer Jorgensen, Odense, har meddelt 
mig, at han har opdaget disse tvende for os nye Arter, den 
første i Sigtegods fra Ærø, den anden ved Hunderup, Odense. 
Jeg har senere haft Lejlighed til at se de fundne Expl. og 
er enig med Hr. J. i hans Bestemmelse. Ved at efterse 
mit Materiale af Oxytelus har jeg fundet 1 Stk. af O. inustus 
Gr. fra Blokhus (6. 1897), der vistnok er taget paa Stranden, 
og det forekommer mig, at jeg ligeledes har set den i en 
andens Samling, uden at jeg dog nu kan oplyse noget sikkert 
derom. 


83 


Triehonyx suleicollis Reichb. 

Jeg har fundet denne vor sterste Pselaph enkelt under 
Kvas her i Haven (Hillerød 6. 1906). Ganglbauer bemærker 
om den, at den forekommer i gamle Trer og Stubbe i 
Selskab med Zasius brunneus. Om der under Kvasbunken 
fandtes enkelte Myrer af denne Art, ved jeg ikke, men for- 
øvrigt er den tidligere hos os funden under Mos og Bark 
eller kravlende paa en Mur (f. Ex. Husum, L. Andersen), 
uden at dens Forbindelse med den nævnte Myre er bleven 
bemerket. 

Scydmaenus confusus Bris. 

Funden af Hr. Jorgensen, Odense, i Sigtegods fra 

Omegnen. 


Atomaria nigripennis Payk. 

— procerula Erichs. 

Lathridius Bergrothi Reitt. 
Af disse tre Arter var den førstnævnte i Aar (6. 1906) 
i usædvanligt stort Antal til Stede under Kvasbunken i min 
Have; den hører ellers — saavidt min Erfaring naar — til 
de sjældnere forekommende Arter, og tidligere har jeg kun 
fundet den enkeltvis. A. procerula Er. er efter Løvendal's 
Fortegnelse over de i Danmark levende Cryptophagidae og 
Lathridiidae kun funden enkelt i Dyrehaven af ham; under 
Kvas i min Have har jeg to Gange taget et enkelt Stk. 
Lathr. Bergrothi omtales af Løvendal som funden i en 
Kælder i Kjøbenhavn 1892; han antager den for at være ind- 
ført med Birkebrænde, eftersom ,,Arten hidtil (1892) kun kendes 
fra Finland og Rusland". Hvis denne Antagelse er rigtig, 
saa har den siden faaet Tid og Lejlighed til at brede sig 
her tillands, siden den nu ogsåa kan optræde forskellige 
Steder i det frie. Under Kvaset i min Have fandt jeg i 
Foraaret en mindre Række, og Hr. Jørgensen har oplyst 
mig om, at han ligeledes har fundet den i det frie ved Odense. 


Ovenstaaende Meddelelse vil ligesom de tidligere af 
samme Slags stadfæste den Kendsgerning, at vor Billefauna 
i visse Retninger og efter Landets Beliggenhed giver et ret 

6* 


84 


fyldigt Billede af Mellem- og Nordevropas Billeverden, ja, at 
der endogsaa forekommer Arter, som man ikke skulde have 
ventet (Myrmecopora sulcata, Oxypoda rufa og procidua, 
Homalota islandica, ebenina og consanguinea m. fl). Ligeledes 
vil det kunne ses, at der hvert Aar, indtil det allersidste er 
fremkommen nye Arter. Det er sandsynligt, at denne 
Foregelse vil vedvare endnu nogen Tid, alt eftersom Landets 
forskellige Egne og afsides liggende Kroge grundigt gennem- 
forskes. Heraf maa da kunne drages den Slutning, at en 
eventuel Bearbejdelse af vor Billefauna (en saadan er jo nu 
paatenkt) ikke alene ber tage med alt, hvad der indtil denne 
Dag er fundet, men tillige en hel Del Arter flere, der med 
en vis Sandsynlighed kan tænkes at forekomme her. Naturlig- 
vis vilde det falde vanskeligt helt nejagtigt at bestemme 
Grenserne for en saadan Sandsynlighed, men at komme 
dem saa ner som muligt, maatte vere Maalet. I alt Fald 
vilde jeg anse det for bedre at faa 100 Arter for mange 
med end 100 for lidt; thi i første Tilfælde fik Bearbejdelsen 
kun et noget for stort Omfang, der kunde faa Indflydelse 
paa Prisen, men ikke paa Brugbarheden; i sidste Tilfælde 
derimod vilde den afgive en delvis ubrugelig Haandbog og 
ikke tilfredsstille det nu felte Savn. 


ee re 


De danske galledannende Cynipider. 


P. Jorgensen. 
(Hertil Tavle II og 1 Figur i Texten). 


Galhvepsene er mindre Hvepse med 13—16 leddede 
Antenner, der aldrig er brækkede. Pronotum naar til Vinge- 
roden; Vingerne mangler Pterostigma (Vingemerke), har 
kun faa Ribber og følgelig kun faa (indtil 8) Celler og naar 
kun lidt udover Bagkropspidsen; undertiden mangler Vin- 


p 


Ø 
Fg 
Galhveps (Andricus Sieboldi) flyvende: pr. = Pronotum, m = Mesonotum, sc = 
Seutellum Rygskjold), s; = Bagkroppens store Rygsegment, f — Costalaaren, a = 
Subcosta, b = Radius, ce — Cubitus, d = Medius, e = Discoidalnerve. Celler: 1 = 
Costalcelle (Costalfelt), 3 = Radialcelle, 4, 5, 6 — Cubitalceller (5 = »Spejlcellen«), 


2 = Medialcelle, 7 — Discoidalcelle, 8 = Analfelt. 


gerne helt eller er rudimentere. Den korte Bagkrop er sam- 
mentrykt; den har hos begge Ken 6 Rygsegmenter, men kun 
4 Bugsegmenter hos 9 og 5 hos g. Aiglegningsredskabet 


86 


udspringer ner Bagkroppens Rod; Braadden er sædvanlig 
spiralformet sammenrullet. Thorax er stærkt udviklet og 
viser sig fra Siden noget puklet paa Grund af det stærkt 
udviklede Rygskjold (Scutellum). Larven er en Maddike og 
Æggene er stilkede. 

Ikke alene i Bygning men ogsaa delvis i Levemaade 
staar Galhvepsene de egentlige Snyltehvepse nær og danner 
med disse Underordenen Jchneumonidea Konow"). De færreste 
Arter lever nemlig som Planteædere. Hovedmassen snylter 
derimod hos andre Insekter. Galhvepsene kan efter deres 
Levevis deles i 3 Grupper: 1. Ægte Galhvepse, der selv 
frembringer Galler; 2. Lejere ellerInkviliner, der snyl- 
ter hos de ægte Galhvepse og 3. Snyltende Galhvepse, 
(Figitider og Jbalia), der udvikles hos andre Insekters Lar- 
ver eller i Bladlus. 

Hos de egentlige Galhvepse begynder Gallen ikke at 
dannes strax, naar Ægget af Hunhvepsen er bragt ind i 
Plantedelene, men først naar Larven er kommen ud af Ægget 
og ved sine Paavirkninger frembringer Gallen. Hver Gal- 
hvepseart har sin egen Galleform, men undertiden opnaar 
Gallen ikke sin normale Form eller Sterrelse, idet den for- 
synes med Æg af de ovenfor nævnte Inkviliner; i saa Til- 
fælde dræbes i Reglen Vertlarven og Gallen voxer ikke mere; 
men undertiden kan dog baade Vert og Snylter udvikles 
Side om Side. 

Hos de galledannende Cynipider findes Generations- 
vexel, idet to Kuld bestaaende af forskelligt udseende 
Hvepse, der frembringer forskellige Galler, vexler med hin- 
anden. Den ene af disse Generationer forplanter sig desuden 
parthenogenetisk, d. v. s. der udvikles kun Hunner, der 
uden Befrugtning lægger Æg, hvoraf den næste Generation, 
der baade bestaar af Hanner og Hunner, udvikles. Den 
førstnævnte Generation kaldes den agame, den sidstnævnte 
den sexuelle. Foruden paa egne Iagttagelser er nær- 
værende Arbejde væsentlig bygget paa Riedel: Gallen 


1) Ent. Nachr., Vol: 23, 1897, p. 151. 


87 


undGallhwepsen og S. Rostrup: Danske Zooceci- 
dier 1896, hvilket Arbejde Forfatterinden venligst har 
stillet til min Raadighed, hvorfor jeg herved bringer Fru 
Rostrup min Tak. Min Tak bringer jeg ogsaa Hr. cand. 
jur. J.C. Nielsen, der har givet mig værdifulde Oplysninger 
om flere sjeldne Arters Udbredelse her i Landet; en Del af 
disse Oplysninger er allerede publicerede i nærværende 'Tid- 
skrift II. Rk., I. Bd., 4. Hefte, 1902 under Titlen: Biologi- 
ske og faunistiske Meddelelser om danske Cynipider. 


A. Galler paa Eg (Quercus pedunculata Ehrh. 
[Stilk-Eg]og Quercus sessiliflora Sm.[Vinter-Eg)). 
Tabel over Egens danske Galleformer. 
basiGallen,paahoden’ (Rodgaller) u. „lau... 2, 

1b. Gallen paa Stammen (Barkgaller) . 

1c. Gallen i Knopper (Knopgaller). . . . 

1d. Gallen paa Blade og Bladstilke (Bladgaller) 1 

le. Gallen i Hanraklerne (Stevblomstgaller) . . . 2 

2a. Paa stærke Rødder af ældre Træer, ikke langt fra 
Rodhalsen, ned- til haandstor, haard, flerrummet, 
mørkebrun . . . . . . L. Andricus radicis F. 

2b. Paa unge Redder og dieser ofte flere Fod 
dybt, saftig, kuglerund, først rødlig eller hvid, 
senere brun, enkelt eller sammenhobet. 2. Biorrhiza 

aptera Bosc. 
3a. Gallen i Majskuddet, under Barken, kun synlig 


som smaa Pukler.. . . . . 5. A. trilineatus Htg. 
3b. Gallen synlig, kun en mindre Del skjult af Barken, 
men ofte dekket af Mos og Jord.. . . 2... 4 


4a. Halvkugleformet, furet ved Basis; i Barkrevner; 
lergul til redbrun (som ung hvid til rosenrod, 
kedet), haard; Flyvehul 1 Spidsen; 3—5 Mm. 
it a oe a = = » a. A. rhizomatis Hte. 

4b. Hejt reen dybt furet fra Basis til Spids, 
lergul til rødbrun (som ung skinnende rosenrød, 
kødet), haard; Flyvehul paa Siden; 5—6 Mm. 
Ho SEERE atten eu 4A. SıebaldisHie: 


88 


5a. Af Adventivknopper (paa Stammen af gamle Ege). 6. 
5b. Af Terminalknopper (1 na af oftest unge 
Grene) Im: DR US UNE, - FREE 
6a. Uregelmessig Kupfer knoldet, negen, bleg 
eller red, enkelt eller i Hobe, paa den nederste 
Stammedel, ofte dekket af Gres og Mos; 5—10 
Mm. Diam. . . . . . 6. Trigonaspis megaptera 2. 
6b! Oval-2gformet, beliaareh it) ss RE kee eee 
7a. Oval, tilspidset 1 Enden, 2—3 Mm. lang, ved 
Foden af Stammen, flejlsagtig grøn, bed&kket, med 
lange, hvide Haar. . . . 7. Dryophanta similis Ad). 
7b. Kegleformet, stift flejlsagtig behaaret, violet eller 
blaagren; ved Foden af gamle Ege, enkelt eller 
flere stødende sammen; 3—4 Mm. hej. 8. D. Taschen- 
bergi Schl. 


Sa. Knopskellene danner den kendte, humlekoplignende 
»Egerose«, i hvis Indre findes den brune, haarde, 
ovale Indregalle, der ved Modenheden falder til 
Jorden Il ez EI. Gfeeundatrir Hite: 

8b. Knopskellene ikke humlekoplignende. . . . . 9. 


9a. Gallen svampet, knoldet, bleggul til brunlig, som 
ung ofte rødlig, flerkamret, fra kirsebær- til haand- 


stor, staaende i Grenspidsen. . 15. B. terminalis F. 
9b. Gallen ikke svampet, ved Basis med tydelige 
Knopskel ei: . 10: 


10a. Gallen tendannet, fee elle den! hen Filt- 
beklædning; 5—7 Mm. høj, 3 Mm. tyk. 10. A. soli- 
tarius Fonsc. 
10b. Gallen ikke: tendanneiv.nn oF foes asec ele 
lla. Gallen kuglerund, glat, med saftig gren Bark; 
som eldre lengdefuret, uden Bark, i Spidsen med 
en lille Vorte; 3—4 Mm. i Diam.; delvis dækket 
af: Knopskal (2 20.0) 207. RER. fobuk He 
11b. Gallen ikke kuglerund. . . . si Ge ES 
12a. Gallen uregelmessig, dannet som en ee: 
af Spidsen paa unge Skud og besat med Blade, 


12b. 
154. 


13b. 


16b. 
Lia 


17b. 
18a. 


18b. 


19a. 


Tab: 


20a. 


89 


grøn, 10—12 Mm. i Diam.; med Centralhule og 
brunlig Indregalle . . . . . 13. A. inflator Htg. 
Gallen regelmessig formet . . . Wi. . . . J. 
Gallen 3—5 Mm. hej, ægformet, med saftig oliven- 
gron eller rosenred Bark, senere lengdefuret, brun, 
for Størstedelen omgiven af Knopskel. 12. A. autum- 
nalis Htg. 
Gallen 2—3 Mm. høj, spids-egdannet, brun, 
med mørk, lyst afgrænset Spids. 14. A. collaris Htg. 


. Gallen lidet tydelig, Bladstilk og Midtribbe op- 


svulmet . .. . . 29, A. testaceipes Htg. 
. Gallen tydelig ee siddende paa Bladet . . 15. 
. Gallen gennemvoxer Bladet, derfor synlig påa 

begge Sider af dette . . . ein, 


. Gallen siddende paa Bladets ene Side oes Dider- 


An are 10. 


. Gallen flad Ina ked Stand ‘a dutotantet 


ribbet, bleggren, paa Midten af Oversiden en lille 
kegleformet Spids; 2—3 Mm. bred, 1,3 Mm. hej. 
28. Neuroterus vesicatrix Schl. 
Gallen kugleformet . . . . on capes iy ak t 
Gallen haard og ter, med Eee ertestor, 
enkelt eller sammenhobet og i saa Fald dannende 
en knoldformig Opsvulming af Bladet. 24. A. curvator 
Htg. 
Gallen saftig, gennemsigtig, druelignende . . . 18. 
Glat, drueagtig gennemskinnende, meget saftig, 
indtil 10 Mm. i Diam. . . . 26. N. baccarum L. 
Gallen mindre gennemsigtig, haaret, saftig; 4,5 Mm. 
1) Diameters. arm. WeAyeekvainicoion Hig. 
Gallen rund, glat, gul, EN Ale rodlig, indtil 4 Mm. 
i Diam., sidder paa Hovedribberne paa Bladets 
Underside mellem 2 Klapper, der bliver siddende, 
efter at Gallen er falden til Jorden. 30. A. ostreus Gir. 
Gallen sidder ikke mellem to skedeformede Klap- 
Batman, u ET ER RZ. 
Gallen peanuts Hilde toeriwk med noget kegle- 


90 


formet Spids, grengul til redlig, bedekket med 
I blereformede Haar; 3,5—5,3 Mm. lang, 
—2,5 Mm. bred. . ss) ©) 925./D. verrucosa Sehi. 
20b. ae ikke tendannet. . . . FE eee 
21a. Gallen nyreformet, ofte talrig paa Bladets Under- 
side, henger kun ved Bladet i eet Punkt, bleggul, 


ofte redlig; 2 Mm. i Diam. . . 16. 7. renum Gir. 
21 b.1Gallen’ ikkebnyreionmet jai mir Er Re: 
22a. Gallen flad linse- eller skiveformet . . . . . 23. 
22b. Gallen kugleformet . . . Maler 423: 


23a. Gallen med Fordybning i Midten og fortykket 
Rand, knapformet, tæt besat med guldglinsende, 
tiltrykte Haar, brun; 3 Mm. i Diam. 21. N. numis- 
malis Ol. 
23b. Gallen uden fortykket Rand og Fordybning i 
Midten 24: 
24a. Den tilliggende Ras Underitle hrapletter ber 
haaret; foroven i Midten med kegledannet Spids, 
tæt besat med røde, senere rustbrune Stjernehaar; 
4—5 Mm. i Diam.; ofte i meget stort Tal. 
22. N. lenticularis Ol. 
24b. Undersiden ikke hvidplettet, behaaret; Randen ikke 
tilliggende, ofte opadbejet, ujævn, lappet; Overside 
med lille Midtkegle, svagt behaaret: 3 Mm. Diam. 
23. N. fumipennis Htg. 
25a. Saftig, svampet, grøn, gul eller red, glat eller 
nubret, negen; 10—20 Mm. Diam. . 17. D. folü L. 
25ib. Gallen ‚ter.fog haard 7 2. ket #20: 
26a. Bleg eller red, med omkring Gallen løbende ole! 
ophøjede Striber, glansløs, forneden flad; 7—12 Mm. 
18. D. longiventris Htg. 
26b. Gallen uden Striber og ophøjede Baand. . . . 27. 
27a. Tykvægget, eenrummet, glinsende, kuglerund, glat, 
brungul eller rødlig; 5 Mm. i Højde- og 7 Mm. 
i Bredde-Diameter. . . . . . 19. D. divisa Hig. 
27b. Tykvegget, torummet, idet der over Larvekamret 
findes et tomt Hulrum, valse-kugleformet, lidet 


91 


skinnende, foroven og forneden fladtrykt, i Midten 
foroven en Fordybning med en lille Vorte . 
20. D. disticha Htg. 


Deere iat: hun asa it anna Ay 1. 
28b. Gallen behaaret.. . . Br DI |B 
29a. Kuglerund, saftig, druengtig nase, na 
8. Mm. it Diam.)l..0.. ma.) 26:0. baccarum’ LD. 
29b. Aeformet, lengdefuret, ten eller red; 3—4 Mm. 
Panis RER % . . . . 33. A. quadrilineatus Htg. 


30a. Gallen saute indtil nedstore, uldagtige Masser, 
i hvis Indre findes een eller flere, 2 Mm. lange, 
brune, haarde Enkeltgaller . . . 31. A. ramuli L. 
30b. Gallen 2 Mm. lang, oval, grøn, senere brun, besat 
med hvidlige, udstaaende, kortere Haar . 
32. A. Pilatus Adl. 


a. Rodgaller. 

1. Andrieus radieis Fabr. 9. (Tavle II, Galle 1.) 

Gallen paa Rødder af gamle Ege, tet under Jorden 
eller paa den nederste Stammedel, hvor der har veret Saar 
i Barken, flerkamret, først bled, hvidagtig, ofte redstenket, 
senere mørkebrun, treagtig og meget haard, med ujævn 
Overflade, indtil 3 Tommer i Diam.; de enkelte Galler rund- 
agtige. Den viser sig i Maj og modnes i September. Hvep- 
sen, der overvintrer i Gallen, viser sig i April paa Stammer 
og Knopper af gamle Ege, hvor den lægger sine Æg. Den 
er brunrød, Hoved og Thorax rigelig behaarede, sidstnævnte 
sortstribet; paa 2. Bagkropsegment findes 2 sorte Pletter 
og en stor, behaaret Plet, der naar til Segmentets Bagrand., 
Længde 4—5 Mm. Agam Form til A. ¢rélineatus (Nr. 5). 
Arten er udbredt, i det mindste paa Øerne: Nordsjælland 
(J. C. Nielsen), Koge Aas (L. P. Jensen); Fyn: Orsted 
(Hagens). [Nord- og Mellem- Europa]. 


2. Biorrhiza aptera Boscou. 9. (Tavle II, Galle 2.) 


Gallen paa de finere Rodtrevler af gamle Ege, ofte flere 
Fod under Jordens Overflade, ærte- til kirseberstor, enkelt 


92 


eller flere sammenhobet, da klaseformet; treagtig; Barken 
brun, ridset; den unge Galle bled, hvid, redttegnet. Hvep- 
sen viser sig i December—Januar og lægger sine Æg i 
Knopper, der omdannes til Galler for den sexuelle Form B. 
terminalis F. (Nr. 15) i Maj. Hvepsen er altid uvinget, 
gulredlig; Antenner (undtagen de første Led) og Bagkroppens 
Endehalvdel brune; Længde 3,5—5 Mm. 

Sjælland: Dyrehaven, 1 Expl. (H. Borries); Falster: 
Nykøbing, i Antal paa Sneen, December (Fabritius de 
Tengnagel); Fyn: Skaarup (E. Rostrup). [Hele Europa]. 


b. Barkgaller. 
3. Andricus rhizomatis Htg. 2. 

Gallen i Barkrevner eller paa Grene, der er dekkede af 
Gres og Jord; den er haard, kugle-kegleformet, 4—5. Mm. 
hej, foroven bredt afrundet, gul til brun, selskabelig, som 
ung hvid til rosenred, kedet; furet ved Basis; Flyvehullet i 
Gallens Spids; 3—5 Mm. hej. Gallen er moden om Efter- 
aaret, men Hvepsen flyver først næste Foraar (i April). 
Denne er rustred, Felerne brune, paa Mesonotum brune 
Lengdestriber; Bagryggen sort; Bagkroppen er foroven bag- 
til noget mørkere. Længde 4—4,5 Mm. 

Nordsjælland: Frederiksborg, ved Foden af en ung Eg 
nogle Galler, der havde drebt Treet (J. ©. Nielsen). 
[Tyskland, men kun faa Steder]. 


4. Andricus Sieboldi Htg. 2 (corticalis Schr.) 
(Tavle II, Galle 4). 
< Gallen paa samme Steder som foregaaende. Den er 
højt kegleformet, 5—6 Mm. hej, og dybt furet fra Basis til 
Spids, selskabelig; som ung (Juni—Juli) er den kedet og 
smukt rosenred, om Efteraaret og Vinteren derimod haard 
og gulbrun. Flyvehullet befinder sig paa Siden. Hvepsen, 
der flyver i April—Maj 2. Aar, er gul- eller rustred; Meso- 
notum med merke Lengdestriber, paa Siderne af 2. Bagkrop- 
segments forreste Halvdel findes Haarpletter. Længde 3,5—4,5 


93 


Mm. Agam Form A. testaceipes Htg. (Nr. 29). A. Sieboldi 
dreber undertiden unge Ege. 
Ret almindelig her i Landet [N.- og M.-Europa|. 


5. Andricus trilineatus Htg. 3 2. (Tavle II, Galle 5.) 

Gallen findes i unge Skud eller Bladstilke, ogsaa i 
Gallehylstret til A. /ecundatrix (Nr. 9) og A. testaceipes 
(Nr. 29), sedvanlig selskabelig; den er oval, 2 Mm. lang 
og nedsenket i Barken og Veddet, hvorfor den er vanskelig 
at opdage. Da de ofte anbringes i Række, sprænges imid- 
lertid Barken, saa Gallerne bliver synlige; ellers er Barken 
lidt buklet ud for Gallerne; i Reglen ser man dog først 
disse, naar Hvepsen har forladt dem og ved det lille, runde 
Flyvehul har røbet deres Plads. Hvepsen, der flyver i Au- 
gust— September, er variabel i Tegning: større Exemplarer 
(2 Mm.) er brunrøde, 3 brede Lengdestriber paa Mesono- 
tum og Rygskjold er sortebrune; Antenner brune, med 
Basalhalvdelen redgul, Bagkroppen redgul med brunlige 
Pletter, Ben helt gulrede. De mindste Individer (1—1 1/4 
Mm.) har Hoved og Thorax redbrune eller sorte, uden Plet- 
ter, Bagkrop redgul med foroven sortagtig Spids, Antenner 
med gulred Basis og mørkere Spids, Laarene gule. Talrige 
Overgange mellem begge Yderformer. Sexuel Form til Andr. 
radicis F. (Nr. 1). 

Temmelig almindelig 1 Nordsjelland (J. C. Nielsen). 


c. Knopgaller. 

6. Trigonaspis megaptera Pz. J 2 (erustalis Htg). 

Gallen uregelmæssig kuglerund, nøgen, saftig, enkelt 
eller sammenhobet paa den nederste Stammedel og er om- 
dannede Adventivknopper (og ikke Barkgaller), 3—8 Mm. 
Diameter; ofte skjult af Gres og Mos. Den viser sig i Maj, 
og Hvepsen, der flyver sidst i denne Maaned og i Juni, er 
sort med redbrune Antenner, hvis Rodled er lysere, Bag- 
kroppen redgul med sort Spids, Ben redgule. Længde 9 
3,5—4,5, A 2,5—3,2 Mm. Sexuel Form til 7. renum Gir. 


94 


(Nr. 16). Arten kan gøre Skade paa Egekimplanter. ved at 
omdanne Knopperne !). 
Arten er vist temmelig almindelig. [N.- og M.-Europa]. 


7. Dryophanta similis Adler. ¢ 9. 

Gallen er 2—3 Mm. lang, flejlsagtig grøn, beklædt med 
lange, hvide Haar, der ofte giver Gallen et hvidligt Sker, 
oval, i Enden tilspidset. Viser sig sidst i April eller først 
i Maj paa den nederste Del af gamle Stammer, fra Adven- 
tivknopper eller unge Skud. Hvepsen, der flyver i Maj s. 
A, ligner fuldstændig følgende Art (Nr. 8). Sexuel Form 
til D. longiventris (Nr. 18). 

Denne Form er ikke hidtil funden i Danmark. 


8. Dryophanta Taschenbergi Schlecht. 4 2. 

Gallen viser sig forst i Maj fra Knopper paa gamle 
Egestammer. Den er egdannet, tet flejlsagtig haaret, i 
Begyndelsen livlig red, senere morkeviolet, enkelt eller flere 
sammen; 3,5 Mm. lang. Hvepsen, der flyver sidst i Maj 
eller først i Juni s. A., er sort eller mørkebrun, stærkt 
skinnende, Mesonotum hos 2 glat, hos g' svagt punkteret; 
Ben rustgule, Basis af Laar og Fodleddene sorte. Længde 
2—2,5 Mm. Sexuel Form til D. fold L. (Nr. 17). 

Sjælland: Frederiksborg (J. C. Nielsen); Jylland: Mos-- 
gaard (Oppermann). 


9. Andricus fecundatrix Htg. 2 (gemme L.) 
(Tavle II, Galle 8.) 

Den egentlige Galle er den bekendte, humlekoplignende, 
opsvulmede Knop, den saakaldte »Egerose« eller »Artiskok- 
galle«, i hvis Indre den indtil 8 Mm. lange, ovale, brune, haarde 
Indregalle findes, der falder ud ved Modenheden (i August). 
Ydergallen bliver derimod siddende længe paa Træet; ofte 
findes Indregaller af A. ¢rilineatus (Nr. 5) gemt i den. 
Hvepsen viser sig i Reglen først i April det 3. eller 4. 
Aar. Hoved og Thorax er sort, sidstnævnte tæt hvidlig 
behaaret, Antenner brune, Bagkrop brunsort, skinnende, 


1) Se J. E. V. Boas, Dansk Forstzoologi, Kebenhavn 1898, p. 270. 


95 


Basis og Spids noget rødlig. Længde 4—4,5 Mm. Agam 
Form til A. pilosus Adl. (Nr. 31.) 
Temmelig almindelig. [N.- og M.-Europa]. 


10. Andricus solitarius Fonse. 9 (ferruginea Htg.) 
(Tavle II, Galle 9.) 


Gallen er tendannet, 10 Mm. lang, som yngre grøn, senere 
brun og haard, bekledt med redbrun Filt, der hos eldre 
Galler er helt borte; den viser sig i Juli—August og er 
moden i September, da Hvepsen flyver. Hver Galle inde- 
holder kun een Larve. Hvepsen er gulred, Pro- og Meso- 
notum samt Scutellum, sidste Folerled, Bagbenenes Skinne- 
ben og Tarser mørkebrune. Længde 2,5—3,5 Mm. 

Almindelig i Nordsjell. paa lave, forkreblede Egebuske 
(J. C. Nielsen). |Mellem-Europa]. 


11. Andrieus globuli Htg. 9. (Tavle II, Galle 10.) 

Gallen mest i en Endeknop, kuglerund, forneden helt 
omgiven af Knopskel, 5 Mm. i Tversnit, omgiven af en 
saftig, gren, glat Bark, der tabes, naar Gallen ved Moden- 
heden (i Oktober) falder til Jorden; da haard, brun, lengde- 
furet. Hvepsen flyver i April 3. Aar. Den er sort, Bagkrop 
brunlig, ved Basis og Spids red, Hovedet tydeligt udvidet 
bag Øjnene, Antenner og Ben brunrøde, Fortibier med lange, 
stive Haar, Mesonotum behaaret. Længde 3 Mm. Agam 
Form til A. inflator Htg. (Nr. 13). 

Fyn: Frederiksgave (Forfatteren); Sydjylland (Boas). 
[N.- og M.-Europa]. 


12. Andrieus autumnalis Htg. 9. (Tavle II, 
Galle 11.) 

Gallen 3—4 Mm. lang, ægformet og for Størstedelen 
omgiven af Knopskellene; som ung har den saftig oliven- 
gron til rosenred Bark, der ved Modenheden, naar Gallen i 
Oktober—November er falden til Jorden, raadner bort. Tre- 
kernen er lengdestribet. Hvepsen flyver i April 2. Aar. 
Den er sort, Bagkroppen dog redbrun forneden; Antenner 


96 


brune, de 2 Basalled og Benene gulrede, Fodled brune. 
Længde 2—2,5 Mm. Agam Form til A. ramuli (Nr. 31). 

Sjælland: Faxe (Boas); Jylland: Boller (KE. Rostrup). 
[N.- og M.-Europa]. 


13. Andricus inflator Htg. 4 2. (Tavle II, 
Galle 12). 

Gallen er dannet af unge Grene, hvis Spids er kelle- 
formet opsvulmet, 10—15 Mm. lang, noget uregelmessig 1 
Form, som yngre gren og besat med normale Blade og 
Knopper, senere sort eller mørkebrun, og Grenen visner. I 
Midten findes et aflangt Hulrum, i hvis Bund den lille, 
lose, brune Indregalle ligger. Disse Galler giver ofte, naar 
de optræder i større Antal, Grenene et forkreblet Udseende. 
Den viser sig i Maj—Juni. Undertiden danner A. curvator (Nr. 
24) lignende Galler, men disse er dog ikke saa langstrakte, 
og Centralhulen er sterre og bredere. Hvepsen, der flyver i 
Juni, er sort med Abdomen redlig forneden; Basis af Anten- 
ner og Benene redgule, Baghofter sorte ved Basis. Længde 
1,7—2,4 Mm. Sexuel Form til A. globuli (Nr. 11). 

Sjelland: Kjebenhavn (Hjalmar Jensen), Egebjergene 
(Boas), Geelskov (Boas), Tisvilde Hegn (O. Rostrup); 
Lolland: Steensgaard (S. Rostrup); Fyn: Skaarup (E. Rost- 
rup), Keng Hejrup (Forf.), Frederiksgave (Forf.), Saltofte 
(Forf). [N.- og M.-Europa]. 

14. Andricus collaris Htg. 9. (Tavle II, Galle 13.) 

Gallen er spids ægformet med mørkere, lyst begrænset 
Spids, treagtig haard, jevn, 2—3 Mm. hej, nesten helt 
omgiven af Knopskel, saa kun Spidsen er synlig. Den vi- 
ser sig i Oktober, falder kort efter til Jorden, og Hvepsen 
viser sig i April det 2. eller 3. Aar. Hoved og Felernes 
Endehalvdel sort; den evrige Del af Kroppen er meget for- 
anderlig farvet. De lyseste Stykker er rustrede, Bagryg og 
Abdomens Overside sort eller sortbrun: de morkeste Indi- 
vider er sorte, Forbrystets Sider med stor, rustred Plet, 
Bagkroppens Sider ner Roden kastaniebrune, Ben gulrede. 
Længde 2,5—2,8 Mm. Agam Form til A. eurvator Htg. (Nr. 24.) 


97 


Denne Form er ikke hidtil funden i Danmark [N.-og 
M.-Europa]. 


15. Biorrhiza terminalis F. 79. (Tavle II, Galle 14.) 

Gallen er kendt under Navne som »Svampgalle« og 
»Blekeble« og i England, hvor den bæres af Bonderdrenge 
den 29. Maj, som »Kong Karls Äble«. Den er knudeformet, 
indtil 20 Mm. i Diameter, bled og svampet, hvid og ofte 
med rede Kinder, naar den er ung; som ældre ter, graa 
eller brungul, mangekamret. Den viser sig i Maj, modnes 
i Juni, og Hvepsen flyver i Juli. B. terminalis er langt den 
skadeligste af alle vore Arter, da en Gren, paa hvis Spids 
Gallen befinder sig, ikke kan voxe mere, og da Gallerne ofte 
findes paa Hundreder, ja, Tusinder af Grene, vil lige saa 
mange Grene vere standsede i Vext. Ingen af vore Galle- 
former hjemseges i den Grad af Snyltere som denne, og da 
Gallerne ofte bliver siddende lenge paa Treet, tjener de til 
et kerkomment Vinterkvarter for en Mangfoldighed af In- 
sekter og disses Larver og Pupper. Hvepsen er gul eller 
redgul; Folernes Endehalvdel og ofte ogsaa Bagkroppen 
brunlig. 2 er ofte vingelos eller har Vingerudimenter; gg 
er derimod altid vinget. Længde 1,7—2,8 Mm. Sexuel Form 
til B. aptera Bonsc. (Nr. 2.) 

Temmelig almindelig, men mangler dog i Nordsjælland 
(J. C. Nielsen). [Hele Europa.] 


d. Bladgaller. 


16. Trigonaspis renum Gir. 2 (Tavle II, Galle 15.) 

Gallen er 2—3 Mm. lang, uregelmæssig nyreformet eller 
oval, grøngul, ofte noget rødlig; den hænger kun ved Bladet 
i eet Punkt. Den findes om Efteraaret langs Ribberne paa 
Undersiden af Bladene, ofte i stor Mængde; i Oktober— 
November falder den til Jorden. De Galler, man finder sid- 
dende paa Bladene om Vinteren, giver altid Snyltere. Den 
synes at være vanskelig at klække. Hvepsen viser sig enten 
i December— Januar eller først næste Sommer. Den er vinge- 
løs, rust- eller gulrød, Bagkroppen kastaniebrun eller brun- 


7 


98 


sort; Antenner 13-leddede; Thorax punkteret. Længde 1,5 
Mm. Agam Form til T. megaptera Pz. (Nr. 6.) 
Temmelig almindelig, iser paa lave Buske. 


17. Dryophanta folii L. 2 (seutellaris Sch.) (Tavle II, Galle 16.) 

Den største og almindeligste af Bladgallerne; paa Un- 
dersidens Hovedribber, kuglerund, indtil 20 Mm. i Diameter, 
glat, ofte med smaa Ujevnheder, bled og svampet, hvidgul, 
med ofte rede Kinder. Den viser sig i Juli— August, falder 
om Efteraaret til Jorden, hængende ved Bladet, og Hvepsen 
viser sig i November—Februar. Efter at Gallen er forladt af 
Hvepsen, skrumper den helt sammen; kun de Galler, der 
beboes af Snyltere, beholder deres Form i lengere Tid (se 
ogsaa f. Ex. Nr. 26, N. baccarum). Hvepsen er brunrød eller 
sortebrun paa Hoved og Thorax, Bagkroppen altid sortebrun; 
Antennernes 2 første Led ofte rede, det næstsidste Led kun 
saa langt som tykt; Ben sortebrune, Laar gulrede og ofte 
med 1 eller 2 brede, brune Lengdestriber. Felere, Ben og 
Mesonotum forsynet med udstaaende Haar. Længde 3—4,2 
Mm. Agam Form til Dr. Taschenbergi (Nr. 8.). 

Meget almindelig i enkelte Aar, saavel i Skove som i 
Hegn. [Hele Europa.] 


18. Dryophanta longiventris Htg. 9 (Tavle II, Galle 17.) 

Gallen som forrige paa Undersidens Hovedribber, men 
tør, haard, bleg med gule eller røde, baandformede Ribber 
og Furer, flad paa Undersiden og højst 10 Mm.i Diameter. 
Den viser sig i August, især paa høje Ege, mest enkelt eller 
blot 2 Galler paa hvert Blad, og falder til Jorden med Bla- 
dene. Den findes derfor lettest ved Levfaldstid. Hvepsen 
flyver i November—December. Den ligner til Forvexling D. 
folii, men næstsidste Følerled er tydeligt længere end tykt, 
og Laarene er brune. Længde 3—3,5 Mm. Agam Form til 
D. similis Adl. (Nr. 7). 

Sjælland: Tidsvilde, Frederiksborg, (I. C. Nielsen), 
Fyn: Frederiksgave, Køng Højrup (Forf.); Jylland: Sæby- 
gaards Skov (0. Rostrup), Silkeborg (For f.). 


99 


19. Dryophanta divisa Htg. 9. (Tavle II, Galle 42.) 

Gallen har samme Form som foregaaende, men er min- 
dre: lodret Gennemsnit 5 og vandret 7 Mm., dog ofte noget 
mindre; Oversiden er glat, skinnende, haard og ter, hvidgul, 
med Siderne ofte rede eller helt red. Ældre Galler bliver 
brunlige. Selskabelig paa Bladenes Underside, ofte 20—25 
paa eet Blad, alle anbragt paa Hovedribberne. Gallevæggen 
er tyk, Larverummet derfor lille. Den noget lignende Galle 
til D. agama Htg., der ikke hidtil er funden her i Landet, 
afviger blot ved at være tyndvægget og ved altsaa at have 
større Larvehule. Dévisa-Gallen viser sig i Juli-August, og 
Hvepsen flyver i Oktober. Denne er rødbrun; Antenner, 3 
store Pletter paa Mesonotum, Midte af Mesopleuræ og Bag- 
kroppen sort. Mesonotum og Mesopleure tet behaarede. 
Længde 3—4,2 Mm. Agam Form til D. verrucosa (Nr. 25). 

Sjelland: Geelskov (S. Rostrup); Fyn: Frederiksgave 
(Forf.); Jylland: Silkeborg (Aage Jakobsen). [Tyskland, 
Østrig, Schweiz, England. | 


20. Dryophanta disticha Htg. 2. (Tavle Il, Galle 18.) 

Gallen er kugle-cylinderformet, 5—6 Mm. bred og 
4 Mm. hej, foroven og forneden fladtrykt; midt paa Un- 
dersiden en lille Stilk, der fæster Gallen til Bladet; foroven 
i Midten en rund Fordybning, i hvis Midte en lille Vorte. 
Gallen er grøn, gullig og ofte tegnet med rødt, senere er 
den gulbrun. I dens Indre findes 2 over hinanden stillede 
Hulrum, hvoraf Larven beboer det nederste. Selskabelig paa 
Sideribberne paa Bladets Underside. Naar Gallerne af denne 
og de 3 nærmest foregaaende Arter belægges med Inkviliner, 
forbliver de ofte meget smaa, ja, tidt ikke større end et stort 
Knappenaalshoved. Disticha-Gallerne viser sig sidsti Maj, er 
modne i September, og Hvepsen flyver i Oktober. Den lig- 
ner fuldstændig D. divisa, kun lidt mindre: 2,6-3 Mm. 
Den sexuelle Form er ukendt. 

Jylland: Talrig i Silkeborg-Skovene (Forf.). [Tyskland, 
Østrig, Schweiz, England. | 


100 


21. Neuroterus numismalis Ol. 9. (Reaumuri Htg.) 
(Tavle II, Galle 20.) 


Gallen selskabelig, ofte i stor Mengde, paa Bladenes 
Underside; den er rund, ca. 3 Mm. i Diameter, fordybet i 
Midten, med fortykket Rand. Oversiden er tæt besat med 
gyldentbrune, tiltrykte Silkehaar, hvorved den faar Lighed 
med en lille, med Silke overspunden Knap; deraf dens Navn 
»Knapgalle«. Den viser sig i Juli—August, løsner sig i Ok- 
tober fra Bladet og falder til Jorden, hvor den, som de 2 
følgende Linsegaller, svulmer betydeligt op. Hvepsen flyver 
efter Overvintringen i April. Den er sort, Anfenner brun- 
sorte med lysere Basalled; Ben brune eller rødgule; Vingerne 
med en brun Plet ved Basis af 1. Kubitalcelle; Mesonotum 
glinsende og i Midten fint naalerisset. Længde 2—2,5 Mm. 
Agam Form til N. vesicatrix (Nr. 28). 

NB. For Réaumur (7 1757) holdt man denne og de 
felgende »Linsegaller« for svamp- eller lavagtige Dannelser, 
og de var i lang Tid Genstand for heftig Strid mellem Bo- 
tanikerne og Zoologerne, indtil endelig denne Forsker opda- 
gede den lille Larve indeni dem. 

Almindelig overalt. [Hele Europa]. 


22. Neuroterus lenticularis Ol. 9. (Malpighii Htg.) 
(Tavle II, Galle 21.) 

Gallen kredsrund, gullig eller brunrød, ca. 5 Mm. i 
Diam., tet besat med lange, brune Stjernehaar; i Midten er 
den kegleformet forhøjet, Undersidens Rand fladt tilliggende 
med hvide Pletter. Den optræder ofte i stort Antal paa 
Egebladenes Underside (med indtil 150 Galler paa eet Blad), 
saaledes at Randen af den ene skyder sig over Kanten af 
Nabogallen, eller saaledes, at Gallerne paa Grund af mang- 
lende Plads til fri Udfoldelse bliver trykket kantede. Skov- 
bunden kan om Efteraaret være dækket af et helt Lag af 
disse Galler, der viser sig i Juli og falder til Jorden i Ok- 
tober, hvorefter de svulmer betydeligt op og mister mange 
af de brune Stjærnehaar (Tavle II, Galle 21 b—c). Hvepsen 
flyver 1 Marts—April. Den er skinnende sort; Antenner 


101 


brune, de 2—4 Basalled og Benene gule. Hofter og Laar 
mere eller mindre sortagtige. Første Kubitalcelle med en 
lille brun Plet. Længde 2—2,5 Mm. Agam Form til N. 
baccarum L. (Nr. 26). 

Meget almindelig. [Hele Europa]. 


23. Neuroterus fumipennis Htg. 2. (Tavle II, Galle 22.) 

Gallen selskabelig paa Bladenes Underside, ca. 3 Mm. 
i Diam., dens Rand i Reglen mere eller mindre opadbejet 
og lappet, uplettet paa Undersiden; den ligner en Del for- 
rige, men er mindre og mere red, og Oversiden er meget 
svagt og spredt haaret, og medens Jenticularis-Gallen hæver 
sig gradvis fra Randen, har /umipennis-Gallen en lille knop- 
lignende Forhejning i Midten; den er ogsaa mindre sel- 
skabelig. Gallen falder til Jorden i Oktober—November og 
svulmer derefter betydeligt op paa Undersiden (Tavle II, Galle 
22 a—b). Hvepsen flyver i Maj. Den ligner meget N. nu- 
mismalis, men Mesomotum er oftest stærkere naalerisset, An- 
tennernes 2. Basalled gule, og Benene er sedvanlig klarere 
gule. Agam Form til N. tricolor (Nr. 27). 

(NB. Alt, hvad Fru Rostrup (1. c. p. 25) meddeler 
om N. leviusculus Sch., gælder denne Art. Leviusculus-Gallen, 
der ikke hidtil er funden hos os, ligner meget /umipennis- 
Gallen, idet den som denne er svagt behaaret eller helt nøgen 
og har en lappet Rand, men i Stedet for den kegleformede 
Spidsi Midten har den en lille navleformet Fordybning der- 
steds.) 

Sjælland: Fredensborg (S. Rostrup), Boserup (0. Ro- 
strup); Lolland (E. Rostrup); Fyn: Assens-Egnen al- 
mindelig (Forf.). [Hele Europa.| 


24. Andricus eurvator Htg. 3 9%. (Tavle II, Galle 23.) 

Gallen er ærtestor, kuglerund, nøgen, haard og tør, 
synlig paa begge Sider af Bladet, hvis Form forandres, med 
stort indre Hulrum, hvori ligger en lille, løs, brun, ægformet 
Indregalle. Ofte udvikler Gallen sig saa nær ved Bladstilkens 
Basis, at denne kommer til at tage Del i Galledannelsen; 


102 


man faar derved en Galletype, som Hartig kaldte »axilla- 
ris«, og som har slaaende Lighed med Gallen til A. inflator 
(Nr. 13). Den dannes i Maj-Juni paa unge Egeblade, og 
Hvepsen flyver i Juni s. A. Den er sort; Folernes Basal- 
halvdel redgul, Endehalvdelen brun, tydelig fortykket; Ben 
redgule, Hofter og Basis af Laar brune. Lengde 1,5—2,2 Mm. 
Sexuel Form til A. collaris (Nr. 14). 

Sjelland: Frederiksdal Skov, Tidsvilde Hegn (S. Ro- 
strup); Jylland: Sebygaardsskov (0. Rostrup). [N.- og 
M.- Europa. | 


25. Dryophanta verrucosa Schlecht. & 9. 
(Tavle II, Galle 24.) 

Gallen paa unge Egeblade i Maj, paa Bladrand, Midt- 
ribbe eller i Knopperne; tenvalsedannet, 3,5 Mm. lang og 
2—2,5 Mm. bred, i Spidsen stump kegledannet, grengul, 
delvis red, tæt bedekket med blerelignende Haar. Hvepsen 
flyver i Juni. Den er sort eller sortebrun. Længde 2—2,5 Mm. 
Sexuel Form til D. divisa (Nr. 19). 

Fyn: Sønderby (Forf.). 


26. Neuroterus baccarum L. 3 2. 
(Spathegaster interruptor Htg.) (Tavle II, Galle 25.) 
Gallen er kuglerund, glat, klart gennemskinnende som en 

lille Vindrue, gren eller red, synlig paa begge Sider af Bladet, 
mest dog paa Undersiden, ogsaa i Hanraklerne, 6—8 Mm. 
i Diameter. Viser sig lige efter Lovspring, og efter at Hvep- 
sen har forladt Gallen (i Juni), skrumper denne fuldstendig 
sammen. Hvepsen er sort, Mesonotum fint rynket; Anten- 
ner brune, de 2—5 ferste Led og Benene gule. De lange 
Vinger har i første Kubitalcelle en brun Plet. Længde 2,4 
—2,8 Mm. Sexuel Form til til N. lenticularis (Nr. 22). 
Almindelig overalt [Hele Europa]. 


27. Neuroterus tricolor Htg. 3 9. (Spatheg. varius Sch.) 
(Tavle II, Galle 26.) 


Gallen ligner meget foregaaende, men er mindre, ca. 4 
Mm.i Diam., knap saa gennemskinnende klar og besat med 


103 


talrige, 1—2 Mm. lange fine, skinnende Haar, der dog tabes 
ved Modenheden (i saa Fald ligner den meget baccarum- 
Gallen, men Centralhulen er forholdsvis større end hos denne), 
enkelt eller selskabelig paa Blade af unge Ege eller paa Skud 
ved Foden af gamle Træer (ligesom fumipennis-Gallen). Den 
viser sig senere end baccarum, og Hvepsen flyver forst midt 
i Juli. Den er sort, Antennernes 2—3 Basalled klart brune, 
Ben gulrede. Abdomen bredt gullig ved Basis; Mesonotum 
og Scutellum tydelig rynket. Forvingerne hos g' og disses 
yderste Tredjedel hos 9 stærkt regfarvede. Længde 2—2,4 Mm. 
Sexuel Form til N. fumipennis (Nr. 23). 
Fyn: Frederiksgave (Forf.). 


28. Neuroterus vesicatrix Schlecht. ¢ 9. (Tavle II, 
Galle 27.) 

Gallen er en halvrund eller oval Opsvulming af Bladet, 
2—3 Mm. lang og 1—3 Mm. bred, synlig paa begge Sider 
af dette; midt paa Oversiden en lille, kegledannet Spids, fra 
hvilken gaar radialt fine Ribber; Undersiden uden Midtkegle 
og Ribber. Den dannes i Maj—Juni, og Hvepsen flyver (for- 
ladende Gallen fra dennes Overside) sidst i Juni eller forst 
i Juli. Den er sort eller sortebrun, Vinger hyaline, Meso- 
notum og Scutellum stærkt glinsende, Folere brune, 3. 
Led 5—6 Gange saa langt som tykt, helt gult som 1. og 
2. hos 6, hos 9 2. Led og Basis af 3. gult. Ben gule. 
Længde 15—2 Mm. Sexuel Form til N. numismalis 
(Nr. 21). 

Hidtil ikke funden her i Landet. 


29. Andricus testaceipes Htg. 3 2. (Tavle II, Galle 28.) 

Gallen danner en aflang, gren Opsvulming af Midt- 
ribbe eller Bladstilk. Undertiden finder man i Gallevevet 
spredte Indregaller af A. trilineatus (Nr. 5), hvorfor omhyg- 
gelig Undersøgelse af de klakkede Hvepse er en Nodvendig- 
hed. Gallen viser sig i Maj—Juni, og Hvepsen flyver sidst 
i August og i September. 2 har Hoved og Thorax sort, 
Mesonotum ner Vingeskellene med brungule Lengdestriber, 


104 


Antenner mørkebrune, de første 3—4 Led gule, Bagkroppen 
redgul, forneden mere gul, foroven rustbrun, ved Basis og 
Spids med en mørkebrun Plet. Hovedet bag Øjnene tydelig 
udvidet. Mesonotum behaaret. Længde 2 Mm. ¢ er brun 
eller sort, Antenner brungule, 5. til næstsidste Led mindst 
dobbelt saa langt som tykt, Laarene gule. Længde 1,2 Mm. 
Sexuel Form til A. Sieboldi (Nr: 4). 
Sjælland: Fredensborg? (E. Rostrup). 


30. Andrieus ostreus Gir. 9. (Tavle II, Galle 19). 

Gallen sidder paa en Hovedribbe mellem to Hudfolder 
paa Bladets Underside, fra hvilke den falder ud ved Moden- 
heden 1 Oktober, medens Klapperne eller Hudfolderne bliver 
siddende. Selve Gallen, der dannes i Juli, er rund, 3 Mm. 
lang, glat, hvidgul, ofte redlig, senere brun. Hvepsen flyver 
i Oktober eller forst i Marts neste Aar. Den er sortebrun, 
Hoved og Thorax ofte redbrune; Ben gule med brune Hof- 
ter; Pande og Isse fint rynket; Mesonotum noget, Bagkrop- 
pen sterkt glinsende. De lange Vinger svagt dunkle, lang- 
frynsede; Antenner lange, tynde. Længde 1,8—2,3 Mm. 

Temmelig almindelig [N.- og M.-Europa]. 


e. Gallen i Hanraklerne (Stevblomstgaller). 


31. Andricus ramuli L. 9 9. (eras amentorum Htg.) 
(Tavle II, Galle 29.) 

Gallen danner nedstore eller mindre, uldagtige Masser, 
ligesom brungul Bomuld, og denne Kugle bestaar i sit Indre 
af en fast Knold, dannet af 10—20 (eller flere) hirsekorn- 
store, brune, ovale, trehaarde Indregaller; hver af disse be- 
rer de meget lange, brungule, blede Haar. Gallen viser sig 
i Hanraklerne i Maj, og Hvepsen flyver i Juni. Den er red- 
gul, glinsende, Antenner hos ? 13-leddede, Bagkroppen for- 
neden og paa Siderne redbrun, foroven sortebrun, Forvinger 
tydeligt frynsede. Pande og Isse glinsende, fint rynkede. 
& har Bagkroppen helt sort, Folere 15-leddede, Forvinger 
langfrynsede. Længde 1,5—2 Mm. Sexuel Form til A. 
autumnalis (Nr. 12). 

Denne Form er ikke hidtil funden i Danmark. 


105 


32. Andrieus pilosus Adler 3 2. (Tavle II, Galle 30.) 

Gallen findes i Hanraklerne i Maj, 2 Mm. lang, oval, 
som ung mørkegrøn, som ældre brun, tet bedekket med 
hvide, udstaaende Haar. Overfladen ujevn. Raklen forbliver 
grøn og hængende paa Træet, til Hvepsen i Juni s. A. har 
forladt Gallen. Hvepsen har 12- til 13-leddede Antenner 
hos 9, Hoved og Bryststykke sort, glinsende; Bagkroppen 
sortebrun, Undersiden gulbrun; Ben gule, Forlaar ved Basis, 
Mellemlaar paa Rodhalvdelen og Baglaar til over Midten 
brune. Første Felerled brunt, de 2—3 folgende gule, de 
neste svagt brunlige, og Endeleddene brune. g har 15-led- 
dede Folere, men er ellers tegnet som 9. Længde 1,5—1,8 
Mm. Sexuel Form til A. fecundatrix (Nr. 9). 

Ikke endnu funden her i Landet. 


33. Andrieus quadrilineatus Htg. 9. (Tavle II, Galle 43). 

Gallerne i Hanraklerne i Maj, ovale, 2,5—4 Mm. lange’ 
grenne eller rede, senere brune, glatte, noget glinsende, 
uregelmessig lengdefuret. Falder til Jorden med Raklerne, 
og Hvepsen flyver i April det 2. eller 3. Aar. Den har 
brune, 14-leddede Folere, Thorax brungult med sorte Lengde- 
striber; Bagkroppen brunrød, foroven sort; Ben rødlig brun- 
gule. Længde 2,5—3 Mm. 

Fyn: Saltofte paa Assens-Egnen (Forf.). [Hele Europa. | 


B. Galler paa Roser (Rosa). 

34. Rhodites rose L. 3 2 (Diplolepis bedeguaris Geoflr.). 

Gallen er den bekendte »Bedeguar« eller »Rosenkonge«, 
der bestaar af en enkelt eller (i Reglen) flere Galler, ofte et 
Par Tommer eller mere i Tversnit, treagtig og tæt besat 
med lange, mosagtige, rede, gule, grønne, tilsidst rødbrune 
Haar. Findes paa Grene, Bladstilke eller Blade af næsten 
alle vore vilde Rosen-Arter: Rosa canina, R. inodora, R- 
corüfolium, R. dumetorum o. s.v. Den dannes om Sommeren 
i Juni, modnes om Efteraaret, og Hvepsen flyver i Maj 2. 
Aar. Denne er sort, Bagkroppens forreste Halvdel og Benene 
for Sterstedelen redgule. Radialcellen ved Basis helt brun; 


106 


ogsaa 3. Kubitalcelle stærkt brunlig. Vertex og Mesonotum 
tet og fint naalerisset. 3. Antenled 2 Gange saa langt 
som 4. g er mere sort, Bagkropbasis kun sjældent lidt 
gulredlig, 2. Antenled kortere og højst saa langt som tykt, 
Benene er mørkere end hos 9, og Vingerne næsten hyaline; 
3, der er meget sjælden, kan let forvexles med Inkvilinen 
Periclistus Brandti Rtzb. Radialcellen er hos denne og de 
folgende 2 Arter temmelig trekantet. Længde 2,5 —4,2 Mm. 
Almindelig overalt [Europa og N.-Amerika]. 


35. Rhodites spinossisime Gir. 3 9. (Tavle II, Galle 32.) 

Gallen gennemvoxer Bladet, er haard, glat, red eller 
gren, enkelt sammenhobet (i saa Fald misdannes Bladet), 
fladt oval; den findes ogsaa paa Bladstilken. Gallen dannes 
i Juni—Juli og falder til Jorden med Bladene om Efter- 
aaret (eller allerede i Høst). Hvepsen flyver i Maj—Juni 2. 
Aar. Den er sort, Bagkroppen ofte sortebrun, Ben blegt gul- 
agtige, Hofter ved Basis sorte, Baglaar foroven i Midten for- 
mørket. Isse og Mesonotum fint punkteret; 3. Felerled 
dobbelt saa langt som 4. hos 9. Hos g er Bagkropbasis 
lidt red, 3. Felerled mindst dobbelt saa langt som tykt, 
buet og’ noget udrandet, 2. Felerled noget længere end 
tykt. Vinger klare, uden brunt. Lengde 1,5—2,5 Mm. Gallen 
findes paa de fleste vilde Rosen-Arter (Rosa canina, R. co- 
riifolia, R. pimpinellefolia 0. s. v.) og paa flere dyrkede. ¢ 
kan let forvexles med Inkvilinen Periclistus canine Htg. 

Sjelland: Rervig, (I. C. Nielsen); Fyn: Fyns Hoved 
(E. Rostrup), Sonderby, almindelig(Forf.); Jylland: Klit- 
møller (E. Rostrup). [Tyskland, England.] 


36. Rhodites rosarum Gir. 3 2 (Rhodilus nervosus Ct.). 
(Tavle II, Galle 33.) 

Gallen er kuglerund, 5—6 Mm. i Diameter, forsynet 
med 4—5 kraftige, indtil 4 Mm. lange Torne, ordnede i 
Krans, gren, i Solen red, senere brun og haard, paa Bladets 
Over- og Underside. Den viser sig i Juli og falder ved Mo- 
denheden i Host til Jorden. Findes paa Rosa canina, R. vil- 


107 


losa, R. arvensis, R. rubiginosa 0. Ss. v. Hvepsen, der flyver 
i Maj 2. Aar, er sort, Bagkroppen redgul, Ben sorte, Knæ 
og Forskinneben redgule, Bagskinneben og alle Fodled brune. 
Felerne tynde, 3. Led ikke dobbelt saa langt som 4. 
Pande og Mesonotum glinsende. Zerikke beskreven. Længde 
3—3,5 Mm. 

Sjælland: Ruderhegn (O. Rostrup); Lolland: Belles- 
minde Hestehave (S. Rostrup); Fyn: Odense (E. Rostrup) 
Sønderby (Forf.). [Tyskland, Østrig, S. England ?] 


37. Rhodites eglanterie Htg. 39. (Tavle II, Galle 34). 


Gallen kuglerund, mest paa Bladets Underside, glat eller 
med smaa Ujevnheder, grøn, red eller hvidlig, 3-5 Mm. i 
Diameter; hænger ved Bladet i et enkelt Punkt og gaar der- 
for let los. Naar den beboes af Periclistus canine, bliver den mere 
uregelmæssig i Form og indeholder flere Smaaceller, der er 
skilte ved et svampet Vev. Ved Modenheden i August— 
September falder Gallen til Jorden. Den findes paa nesten 
alle vore vilde Rosen-Arter. Hvepsen flyver i Maj—Juni 
2. Aar. Den er sort; Bagkroppen hos ? redgul med sort 
Spids; Ben gulrede, Hofter (for det meste) og Tarser brune; 
Folerne brune, 3. Led ikke dobbelt saa langt som 4. 
Hos g er Bagkropbasis kun undertiden lidt rødlig; Benene 
helt gulrøde. Radialcellen i Forvingen er langstrakt, Spejl- 
cellen mangler (medens den er til Stede hos de 3 foregaa- 
ende Arter). Forvingerne røgfarvede. Længde 2,5—3,5 Mm. 

Temmelig almindelig [Sverige, Tyskland, Holland, Eng- 
land]. 


C. Galler paa Klynger (Rubus). 
38. Diastrophus rubi Htg. 4 9. (Tavle II, Galle 35.) 
Gallen er en Stengelopsvulming, mangekamret, ofte flere 
Tommer lang og indtil 15 Mm. tyk, valse-tendannet, forst 
grøn eller rødlig, senere graabrun. Grenen bøjer sig ofte 
stærkt, hvor Gallen findes. Undertiden med enkelte Smaa- 
torne. Den viser sig om Sommeren, er moden om Efteraaret 
og findes hyppigst paa Korber /Rubus cæsius), men ogsaa 


108 


paa Brombær /R. fructicosus). Hvepsen flyver i Maj. Den 
er sort, Felerne hos 9 er 13-leddede, hos gg 14-leddede, 
redgule. Bryststykket foroven med en Lengdefure i Mid- 
ten. Spejlcellen ofte til Stede. Ben brunliggule med 
brunlige Hofter. Lengde 2—2,8 Mm. 

Sjelland: Rorvig, (I. C. Nielsen); Tidsvilde (S. Ro- 
strup), Boserup (0. Rostrup); Lolland: Bollesminde 
Hestehave, Søllestedskov (S. Rostrup); Fyn: Assens- 
Egnen, almindelig (Forf.). [N.- og M.-Europa]. 


D. Galler paa Potentil (Potentilla). 


39. Diastrophus Mayri Reinhard. 39. (Tavle II, Galle 36.) 

Gallen er en tendannet, flerkamret Opsvulming af Stæn- 
gel og Bladstilk paa Sølvpotentil /P. argentea), indtil 15—25 
Mm. lang og 5—8 Mm. bred, behaaret og farvet som Stæng- 
len; den viser ofte Buler, der hidrører fra Indregaller, der 
ligger nær Overfladen. Den dannes i Juni og modnes i 
Høst. Hvepsen flyver i Maj—Juni 2. Aar. Den er sort, 
Følere brune, 14-leddede, sjældent hos g' 15-leddede. Brystets 
Overside uden Midtlængdefure. Spejlcellen er ikke udviklet. 
Ben rødgule, Hofter og Laar brunlige. Længde 1,7—2,4 Mm. 

Sjælland: Tidsvilde (S. Rostrup); Fyn: Frederiksgave, 
Sønderby (Forf.); Jylland: Støvring, N.-Sundby, Klitmøller 
(E. Rostrup), Silkeborg (Forf.). [Tyskland.] 


40. Xestophanes potentillæ Retz. 4 2 (splendens Htg., 
abbreviatus Th.). (Tavle II, Galle 37.) 

Gallen er en Opsvulming paa Ranker og Bladstilke af 
Potentilta reptans (Krybende P.) og P. Tormentilla (Tormen- 
til-P.), sjelden eenkamret, mest flere Indregaller omgivne af 
en fælles Bark og derved spoledannet eller perlesnorformet. 
Barken er redbrun. Gallen viser sig om Sommeren og mod- 
nes om Efteraaret, og Hvepsen flyver efter Overvintringen i 
Maj—Juni. Den er sort; Felerne brune, disses Basis dog 
gulred; Benene og i det mindste Undersiden af Bagkroppen 
(hos 2 ofte hele Abdomen) gulrede; 3. Folerled hos 9 ikke 


109 


eller lidet længere end 4.; 4. Led i Bagtarser næsten 
dobbelt saa langt som bredt. Længde 1,8—2,4 Mm. 

Sjelland: Ordrup (E. Rostrup), Tidsvilde (S. Ro- 
strup), Kjøbenhavn (C. Raunkiær); Fyn: Sønderby, tal- 
rig (Forf.). [Sverige, Tyskland, England]. (Lignende Gal- 
ler, men alene paa Pot. Tormentilla, frembringer X. brevi- 
tarsis Th.; Hvepsen har dog 3. Følerled tydeligt længere 
end 4. og 4. Led i Bagtarser næppe længere end bredt: 
Sverige, Tyskland, Østrig, Skotland). 


E. Galle paa Valmue (Papaver). 
41. Aulax papaveris Perris 3 9 (rhoeadis Htg.). (Tavle II, 
Galle 38.) 

Gallen findes i Frugtkapsler af Papaver rhoeas og P. 
dubium, hvorved disse bliver opsvulmede og paafaldende store, 
ofte krummede, indvendig svampede og med spredte Larve- 
rum. Hvepsen flyver i Maj— Juni 2. Aar. Den er sort; Meso- 
notum rigelig behaaret; Bagkroppen brunsort eller sort, glat; 
Folerne hos 9 14-, hos Z 15-leddede; Vingerne er frynsede, 
Benene redgule med mørke Hofter. Længde 2—2,5 Mm. 
Aul. papaveris var. minor Htg. danner smaa, spredte Indre- 
galler i Kapslerne af P. rhoeas, uden at disse svulmer op; 
de sidder fastvoxede til Kapselskilleveggene. Hvepsen ad- 
skiller sig fra Stamformen ved, at Antennerne er brune, hos 
2 1. og ofte ogsaa 2. Led rustrøde; Bagkroppen hos 9 
mere eller mindre gulred eller kastaniebrun, foroven sorte- 
brun; hos gg Bagkropbasis mest kastaniebrun. Længde 
1,5—2 Mm. 

Temmelig almindelig paa Sjælland, Lolland og Fyn (0. 
Rostrup). [Sverige, Tyskland, Østrig, England.] 


F. Galle paa Korsknap (Glechoma hederaceum). 
42. Aulax glechomæ Htg. 3 2. (Tavle II, Galle 39.) 
Gallen paa Stængler og Blade, uregelmæssig kugleformet, 
først grøn, saftig og besat med hvide Børstehaar; senere 
brungul, ter og skorpet, 6—17 Mm. i Tversnit, med mange 
smaa Indregaller. Den viser sig om Sommeren, modnes i 


110 


Host, og Hvepsen flyver i Maj 2. Aar. Den er sort; Bag- 
kroppen glat, sortebrun, den forreste Halvdel brunligred; 
Mesonotum med stærkt skinnende Midte; Felerne hos 2 14-, 
hos g 15-leddede; Vingerne frynsede, hyaline, uden Spejl- 
celle; Ben gulrede. Længde 2,6—3 Mm. 

Nordsjælland, almindelig (J. ©. Nielsen); Fyn: Skaa- 
rup (E. Rostrup); Jylland: Nebsager (0. Rostrup). [Sve- 
rige, Tyskland, Frankrig, England. | 


G. Galle paa Knopurt (Centaurea Scabiosa). 

43. Phaenacis centaureæ. Forst. % 9. (Tavle II, Galle 40.) 

Gallen er en Stængelopsvulming, der dog sjælden er syn- 
lig udvendig, hvorfor man først finder de smaa Indregaller 
ved at kløve Stænglerne igennem paalangs. Larven lever i 
en af den selv udgravet, 2—2,5 Mm. lang Hule mellem 
Marven og Barken, hvorved Stænglen ikke misdannes. I 
Reglen mange Larverum i hver Stængel. Hvepsen flyver i 
Juni 2. Aar. Den er sort, Følerne brune med rød Rod- 
halvdel; Ben rødgule, Hofter og Laarenes Basaldel brune; 
Bryststykket lederagtigt; Bagkroppen glat og glinsende. 
Længde 2—2,3 Mm. De tørre Stængler samles fra Efteraar 
til Foraar. 

Fyn: Sønderby, meget hyppig (Forf.). [Hele Europa, 
undtagen England. | 


H. Galle paa Høgeurt (Hieracium). 
44. Aulax hieracii Htg. $ 9 (sabaudi Htg.) 

Gallen er en kugle- eller tendannet, indtil 40 Mm. lang, 
behaaret Opsvulming af Stængel eller Knop, indvendig svam- 
pet, med mange Larverum, farvet som selve Planten. Ved 
Modenheden er den haard, glat og blegere af Farve. Den 
findes paa de fleste Høgeurt-Arter (men er her i Landet kun 
funden paa Hieracium umbellatum og H. vulgatum) og paa 
Linaria vulgaris (Torskemund), samt i Skotland paa Kvik- 
redder (Triticum repens) af Mr. Cameron, der beskriver denne 
sidste Form som Aulax graminis i » Proceedings of Nat. Hist. 
Society«, Glasgow 1875, medens samme Forfatter senere i 


199: 


sin »Phytophagous Hymenoptera« opferer den som synonym 
til A. hieraci. Hvepsen, der flyver i Maj—Juni 2. Aar, 
er sort, Bagkroppen ved Basis rødbrun (ved meget smaa JS 
hele Bagkroppen sort); Ben redgule, Hofter brune; Foelerne 
hos 2 12-13-leddede, hos gg 14-leddede, rødbrune, de to 
Rodled mørkere. Forvingernes Spids frynset. Længde 
2,3—2,8 Mm. 
Temmelig almindelig [Hele Europa]. 


Litteraturfortegnelse. 
André, Edm. et Ernest. Species des Hymenopteres d'Europe et 
d’Algerie. Vols VII et VII bis (Cynipide) (par I. I. Kieffer), 
Paris 1903—05. 
Cameron, P. A Monograph of the British Phytophagous Hymenop- 
tera, vol lil et IV. London 1890 and 1893. 
de Dalla Torre, ©. G. Catalogus Hymenopterorum. Vol Il. Leipzig 
1893. 
Hartig, Th. Ueber die Familien der Gallwespen. Germar’s Zeitschrift 
II 1840 (mit 2 Nachträgen: 1841 und 1843). 
Hieronymus, G. Beiträge zur Kenntnis der europ. Zoocecidien und 
der Verbreitung derselben. Breslau 1890. 
Mayr, G. Die europ. Cynipiden-Gallen mit Ausschluss der auf Eichen 
vorkommenden Arten. Wien 1876. 
— - Die Einmiethler der mitteleur. Eichengallen. Wien 1872. 
—  -… Die Genera der gallenbewohnenden Cynipiden. Wien 1881. 
—  - Die europ. Arten der gallenbew. Cynipiden. Wien 1882. 
Riedel, Max. Gallen und Gallwespen. Stuttgart 1896. 
von Schlechtendal, H. R. Beobachtungen über Gallwespen. Stettin 
1870. 
= = - - Die Gallbildungen (Zoocecidien) der 
deutschen Gefässpflanzen. Zwickau 1891. 
Thomson, C. G. Försök till uppstälning och beskrifning af Sveriges 
Figiter. Öfversigt XVIII, 395. 


av 


= - - Ofversigt af Sveriges Cynips-Arter. Opusc. ent. 1877. 


112 


Figurforklaring til Tavle Il. 


1. Andricus radicis. — 2. Biorrhiza aptera. — 4. A. 
Sieboldi. — 5. A. trilineatus. — 8. A. fecundatrix. (8 a. 
Tversnit, 8 b. Indregalle). — 9. A. solitarius. — 10. 
A. globuli. — 11. A. autumnalis. — 12. A. inflator. — 13. 
A. collaris. — 14. B. terminalis. — 15. Trigonaspis renum. 


— 16. Dryophantha folit. — 17. D. longiventris. — 18. D. 
disticha (18 a. Tversnit). — 42. D. divisa (42 a. Gennem- 
snit). — 19. A. ostreus. — 20. Neuroterus numismalis. 
— 21. N. lenticularis. (a. Gallen, set fra Siden, b. den 
opsvulmede Vintergalle; c. samme, gennemskaaret). — 
22. N. fumipennis. (a. samme, set fra Siden; b. den opsvul- 


mede Vintergalle). — 23. A. curvator (23 a. Tversnit). 
— 24. D. verrucosa. — 25. N. baccarum. — 26. N. trico- 
lor. — 27. N. vesicatrix. — 28. A. testaceipes. — 29. A. 


ramuli. — 30. A. pilosus. — 43. A. quadrilineatus. — 32. 
Rhodites spinosissima. — 33. Rh. rosarum. — 34. Rh. eglan- 
terie. — 35. Diastrophus rubi. — 36. D. Mayri. — 37. Xe- 
stophanes potentille. — 38. Aulax papaveris (a. Tversnit). 
— 39. Aul. glechom®. — 40. Phanacis centauree. 


Tab. II. Entom. Med. R. 2. Bd. III. 


ea 


> 


— 


De danske Arter af Bladhvepseslegten 
Pontania Costa. (Chalastogastra). 


Af 
P. Jorgensen. 
(Hertil Tavle III.) 


Genus Pontania Costa. !) 


Kroppen er lille, bled, Clypeus indskaaret i Spidsen; 
Kloerne tveklovede i Spidsen; Stigma sædvanlig tvefarvet ; 
Forvingerne med 1 Radialcelle og 4 Kubitalceller, hvoraf den 
2. optager begge Medialnerverne (»tilbagelebende Aarer«), 
og med stilket Humeralfelt (»lancetformig Celle«). Det ottende 
Dorsalsegment hos g i Midten med et smalt, stumpt pren- 
dannet Fremspring: 9’s Antenner næsten traaddannede; 
Braadskeden sædvanlig tilspidset i Enden. Larverne i Galler. 

Pontania-Larverne har, som de andre Nematide-Larver, 
ialt 20 Ben. Farven er i Overensstemmelse med deres skjulte 
Levevis bleg: hvid, hvidgul, gulgrøn, bleggren o. s. v. De 
kan vere ret vanskelige at adskille; dog vil Galleformen al- 
tid afgive et godt Fingerpeg i den rigtige Retning. De for- 
pupper sig i en bled, oval Kokon, i Reglen mellem ned- 
faldent Lev eller Mos eller i Jordens Overflade, sjældent i 
selve Gallen. 

Slegten Pontania herer til Tenthredinidernes Familie og 
til Tribus Nematides og er bleven nøjere bearbejdet af Ko- 
now i »Revision der Nematiden-Gattung Pontania Costa ?)«, 


1) Konow, Tenthredinide Europe, systematisch zusammengestellt 
(Deutsche ent. Zeitung, 1890, Heft 11). 
*) Zeitschrift für Hymenopterologie u. Dipterologie, 1901, Heft. 2—3. 
5 


114 


og denne Bearbejdelse ligger til Grund for nerverende Ar- 
bejde. Pontania danner saavel i systematisk som ı biologisk 
Henseende en Overgang mellem Cryptoeampus Htg., hvis 
Larver alle lever i Galler paa Knopper, Grene, Bladstilke o. 
s. v., og de øvrige Nematider, især Slægten Pteronus. Af 
Pontania-Arterne lever et Par Arter (Nr. 1 og 2) i Gren- 
galler, andre i Galler paa Blade, de fleste dog i den om- 
bøjede Bladrand, hvorved der dannes et udmærket beskyttende 
Rør eller Hylster om Larven, og kun en enkelt Arts Larve 
(Nr. 13) lever frit paa Bladet af Næringsplanten. Ligesom 
Cryptocamperne er Pontanierne ogsaa bundet til en enkelt 
Plantefamilie, nemlig Pilefamilien /Salicaceæ) og inden for 
denne igen næsten udelukkende til Slægten Salix. 

Et særdeles udtømmende og vellykket Arbejde over de 
nærstaaende Cryptocampers Udviklingshistorie er Hr. Cand. 
jur. J. C. Nielsen's »De danske Cryptocampus-Arters 
Biologi« !), hvori 5 danske Arters Udvikling udredes. 

Konow beskriver i ovenstaaende » Revision« ialt 20 Arter 
af Pontania; af disse har jeg fundet ogi det folgende beskrevet 
de 12 Arter og desuden en Form, der vistnok, naar mere Mate- 
riale foreligger, vil vise sig som en god ny Art. Fru Sofie 
Rostrup opfører i sin »Danske Zoocecidier« (Kjøbenhavn 
1896) kun 4 Arter:  Vallisnierii Htg., bella Zadd., prussica 
Zadd. og gallarum Htg., der dog opføres med det gamle 
Slægtsnavn /Vematus Jur. 

For at sikre Bestemmelsen af de vanskelige Arter skal 
jeg oplyse, at alle i det følgende omtalte Arter har været 
sendt til Pastor Konow, der med sædvanlig Elskværdighed 
har verificeret Bestemmelsen. 


Analytisk Oversigt over Pontania-Larverne og Gallerne. 

la. Larverne i Grengaller . . . rei] 38 
1b. Larverne i Bladgaller eller ee ters 
2a. Grengallerne paa Salix cuspidata 1 Pontania nova species(?) 
2b. Grengallerne paa Salix repens(?) 2. P. collactanea Först. 
3a. Larverne, 1’Galler Air Me wa SEE, ie SEERE SER 


1) Tidsskrift for Skovvesen, XVII B. 


3b. Larverne i ombejet Bladrand eller fritlevende . . 8. 
4a. Gallerne gennemvoxer Bladet, derfor synlig paa 
begge Sider. . . TNS EA DUET HSG 
4b. Gallerne paa Bladets ee Broa niu t- 6. 
5a. Gallerne store, oppustede, tyndveggede, aandelioe: 
mede, paa S. purpurea . . . 3. P. vesicator Bremi. 
5b. Gallerne mindre, benneformede, faste, ikke opsvul- 
Meden Wiki is). . . . DAT 4 P. proxima Lep. 
6a. Gallen ubehaaret, Pen iser paa S. repens 
5. P. salicis Chr. 
6b. Gallen kortere eller længere behaaret . . . . . 7. 
7a. Gallen kuglerund, tet hvidhaaret . 6. P. bella Zadd. 
7b. Gallen uregelmessig, med lange, blege Haar 
7. P. peduneuli Htg. 
8a. Larven i omrullet Bladrand . . . . aot. “9. 
Sb. Larven (i det mindste som voxen) lerede paa 
Blade. un. |: . . 13. P. bipartita Lep. 
9a. Hovedet greb rand ee nik Ojeplet; 9—10 Mm. 
Fangel . . . 8. P. leucosticta Htg. 
9b. Ha vedel pri ae ak Byeplet “alkali sieh. 10. 
10a. Sidste Bagkropsegment med to, smaa, sorte Spidser, 
6—7 Mm. lang. . . . . . Q. P. viminalis Htg. 
10b. Sidste Segment uden saadanne Spidser eller med 2 
tykkere, sorte Vedheng . . 11. 
lla. Sidste Segment med 2 sorte, De Vedheng, A 
lysere farvet end næstsidste. 7—S Mm. lang 
10. P. puella Th. 
11b. Analsegmentet uden sorte Fortsettelser. . . . 12. 
12a. Analsegmentet af samme Farve som næstsidste 
Segment; 10 Mm. ].. . . . 11. P. scotaspis Först. 
12b. Analsegmentet lysere farvet end Ryggen, 11 Mm. 1. 


115 


12. P. piliserris Th. 


Analytisk Oversigt over Pontania-Arterne (efter Konow). 


Terz 


Rygskjold (Scutellum) tre- eller firkantet, fladt, 
glinsende, ikke eller lidet punkteret . . . . . 2. 


1b. 


3b. 


4a. 


4b. 


116 


Rygskjold mere eller mindre halvkugleformet hvel- 
vet og stærkt punkteret . 


. Bagtibiernes Endesporer krumme; Kroppen sort; 


Mund, Ojenkreds, Pronotumhjerner, Vingeskel, hos 
og den store, nederste Bugklap, hos 9 mest kun 
Hypopygium hvidlig- til brunliggul; Braadskeden 
hos 2 f. S. (set fra Siden) udtrukken i en skarp 
Spids; 5—6 Mm. lang. . 8. P. lewcosticta Htg. 


b. Bagskinnebenenes Endesporer lige. 
. Felerne hos A tynde, runde, næsten au 


saa lange el. lidet kortere end Kroppen. Braad- 
skeden hos $ trukken ud i en skarp Spids 
Felerne hos 3 mere eller mindre komprimerede, 
tydelig afsmalnende mod Spidsen, kortere end 
Kroppen; Braadskeden hos 2 f. S. bagtil i det 
højeste skarphjernet, sædvanlig afrundet. 
Følerne hos g' kortere end Kroppen, sort, Mund, 
Interantennalpuklen, Orbita, den smalle Rand af 
Pronotum, Vingeskæl og hos 3 sædvanlig den ne- 
derste Bugklap hvidlig- til brunliggul; 4—5 
Mm" re Se RON Eben skele 
var. a. Pandan! Bart : var. nigrifrons Knw. 
Folerne hos g saa lange som eller længere end 
Kroppen; Mesonotum tet punkteret, næsten mat, 
og sort; Mund, Orbita, de brede Pronotumhjerner, 
Vingeskel og sædvanlig Bugen blegt brungul; 2 
brunliggul, Pletter paa Mesonotum, en storre Bryst- 
plet og den sterste Del af Metathorax og Bag- 
kropryggen sort; Braadskeden hos 9 udtrukken 
i en længere, skarp Spids; 4—5 Mm. |. 

10. P. puella Th. 


. Vingemerke (Stigma) ensfarvet gult ell. brunt 
. Vingemerke brunligt, sedvanlig med hvid Basis, 


eller hvidt med brunlig Spids . 

Supraantennalgrube tydelig; Felerne ln 
som Kroppen; denne sort, hos A sædvanlig kun 
Overlebe, de smalle Pronotumhjerner, Vingeskel 


11. 


SP. 


SP. 
SP. 


SP. 


al 


6b. 


Sa. 


sb. 


Ya. 


9b. 


117 


og den nederste Bugklap blegt brunliggule; Stigma 


” gult; hos 2 Mund, Orbita, Baghoved undtagen 


paa Issen, Pronotum, Vingeskel og Bagkrop lys 
redgul; Bagkropryggen ved Basis ofte mere ell. 
mindre sorttegnet; Braadskeden f. S.i Enden smalt 
afrundet; 35—5.5 Mm. |. . 3. P. vesicator Br. 
Over Interantennalpuklen kun en smal Fure, ingen 
Grube; Felerne hos g lidt længere end Bagkrop- 
pen; denne sort: hos 3 kun Vingeskel brunrøde, 
sjældnere Læbe og nederste Bugklap snavsetbrun, 
Stigma brunt; hos 2 er Mund, Pronotumhjerner 
og Bagkropspids mere ell. mindre snavset gul- 
brun; ofte ogsaa Rygskjold og Bugen brunlig; 
Braadskeden f. S. i Enden bredt afrundet; 3,5—6 
Mika; . . . 2. P. collactanea Forst. 


. Benene helt blegt brunliggule, højst Basis af Hofter 


og de bagerste Tarser brunlige; Braadskeden hos 
? kortere end Bugen 


. Laarene i det mindste ved aes aller paa ind tie 


siden mere eller mindre sortagtige eller brunlige, 
eller, hvis helt blege, saa Braadskeden hos 2 saa 
lang som eller lengere end Bugen Br 
Pandefelt (Area pentagona) tydeligt; mellem det 
nederste Bieje og Folerne ligger en tydelig Tver- 
valk, der begrenser Feltet nedad; Braadskeden 
hos 2 i det mindste halv saa lang som Bugen; 
Pandepuklen tyk, stump, afbrudt i Midten ved en 
smal Fure, der løber ned til Interantennalpuklen; 
Dede Mise eit TOR RUPH salieis Chr. 
Som 8a., men Pandepuklen skarp, ikke afbrudt, 
under den en temmelig bred Grube: 3—6 Mm. 
6 P. bella Zadd. 
Ben redliggule, Laar foroven eller forneden sort- 
stribede . Mad pital et tana bon 
Ben blegt er med mere eller mindre for- 
merkede Laar: Bagtibier sortagtige i Spidsen; 
Braadskeden hos 2 længere end Bugen, set fra 


IP. 


SP. 


SP. 


FE. 


10. 


118 


oven smal og langt tilspidset, f. S. 1 Enden stump: 

34 Mmin loco. eo... prozimalisan. gs, 
10a. Pandepuklen skarp, ikke afbrudt 6. P. bella Zadd. var. 
10 b. Pandepukkel og Pandefelt næppe antydet Sup- 

raantennalgrube meget flad, kun en smal Fure, 

Hoved og Mesonotum tæt punkteret, næsten glans- 

løst; Følere og Ben temmelig kraftige; Bagtarser 

kortere end deres Tibier; 35-6 Mm. |. 

7. P. pedunculi Htg. 3. 

lla. Rygskjold fladere og finere punkteret; Hoved sort 

og kun Underansigtet saavel som en Plet bag 0j- 

nene gule; hos 9 Braadskeden f. S. oventil med 

skarp Kant; 5—6 Mm. |. . 13. P. bipartita Lep. 8. 
11b. Rygskjold stærkere hvælvet og punkteret . . . 12. 
12a. Rygskjold fladere; Kroppen gul, paa Hovedet ep 

Ocellarplet og Issen, paa Thorax Mesonotum, Scu- 

tellum og Metanotum hos ¢ sædvanlig helt, hos 

2 for Størstedelen, hos g mest ogsaa en Plet 

eller Stribe paa hver Side af Brystet og Midten 

af de forreste Rygsegmenter sorte: Braadskeden hos 

2 f. S. hej, i Enden skarpkantet; 5—6 Mm. |. 

12. P. piliserris Th. & 9. 

12b. Rygskjold hejt hvelvet: Kroppen sort: Bugen 

redgul; Mund, Pronotumhjerner og Vingeskel 

hvide; Braadskeden hos 9 f. S. og foroven hurtig 

afsmalnet og udtrukken i en lang, skarp Spids; 

45—5 Mm. |... . . 11. 2. scotaspis Först. 3. 


Bemerkninger til de enkelte Arter. 

1. Pontania nov. sp. (?) 2. Denne nye Form, der staar 
P. collactanea Först. ner, og som muligvis kun er en Va- 
rietet af denne, foreligger hidtil kun i 6 klekkede 9? i min 
Samling. Den afviger fra følgende Art bl. a. ved, at hele 
Underansigtet og Antennernes Underside og disses yderste 
Halvdel ogsaa paa Oversiden er redbrunt. Felerne er mere 
komprimerede, og Stigma mørkere brunt. Vingerne har Cryp- 
tocampernes Nervatur, idet 2. Kubitaltvernerve abnormt 


119 


mangler. Larven lever i knoldformede Grengaller paa Salix 
cuspidata Schultz, og disse (Fig. 1.) ligner fuldstændig Cryp- 
tocampus medullarius (C. pentandre) Galler, men er dog 
maaske lidt mere butte og mindre furede. Den i Gallen 
overvintrede Larve (den unge Larve har jeg ikke set) er klart 
blaaligred; Hovedet glinsende mørkebrunt med hvide Øjne 
i en sort Plet. Kokonen blød, brun, i Gallens Indre. Paa 
et enkelt Trae fandt jeg ved Sønderby (Vestfyn) i April 1904 
4 Galler, der i Maj s. A. gav de sex Hunner; i Aar (1906) 
fandt jeg påa samme Træ nogle flere Galler, der dog uhel- 
digvis alle gav Snyltere. Saa længe 3' mangler, kan det ikke 
afgøres med Sikkerhed, om det er en god Art eller blot en 
Varietet af følgende. 

2. P. collactanea Forst. 3 9 (Synonymer: Nematus 
helicinus Th., N. crassipes Th., N. fennicus André, N. xan- 
thostylus Zadd.). Arten ligner en Del følgende, men adskilles 
let ved de i Tabellen opførte Kendemærker. Hvis den fore- 
gaaende ikke er lig denne Art, kender jeg intet bestemt om 
dens Forekomst her i Landet. Efter Förster’s Opgivelse, 
der ikke senere er bleven bekræftet eller afkræftet, skal H. 
Winnertz have klækket Arten af Grengaller fra Salix re- 
pens L. |Findes i Sverige og Tyskland, i sidstnevnte Land 
især paa Øen Borkum.| 

3. P. vesicator Bremi 3 2 (N. helicinus Brisch., N. 
betulinus Brisch., N. leptoceros Först., N. lugdunensis Vollenh. 
N. togatus Cam.). Denne Art lever i store, indtil 20 Mm. 
1., aflange, oppustede, tyndveggede, glatte, grønne el. delvis 
rede Galler paa Salix purpurea L., lige stærkt fremtrædende 
paa begge Sider af Bladet (Fig. 2.). Larvehulen er meget 
stor og større end hos nogen anden Art. Den unge Larve 
er gronlig-hvid med sort Hoved: fuldvoxen er den skifergraa 
med brunt Hoved og Øjnene siddende i en sortebrun Plet. 
12 Mm. l. Larven æder ikke Hul paa Gallen, for den for- 
lader samme, hvorfor denne altid er fyldt med Exkrementer. 
Forpupningen sker i en brun Kokon paa Jorden mellem Mos 
og Lev eller i Jorden. Her i Landet har Arten 2 Genera- 
tioner; første flyver i Maj, og anden i Juli—August. Gallen 


120 


bliver sort, naar Hvepsen har forladt den. Bladet udvides 
ud for Gallen. 

Arten er almindelig i Vestfyn, hvor Neringsplanten 
voxer, fra Assens 1 Vest til Tommerup mod Ost og Falsled 
mod Syd [N.- og M.-Europa. Sibirien]. 

4. P. proxima Lep. 3 2 (N. gallicola Steph., N. Val- 
lisnierii Htg., N. albicarpus Costa, N. erassispinis Th., N. do- 
lichurus Th., N. herbacew Cam., N. festivus Zadd., N. parvulus 
Holmgr.). Arten kendes især paa den meget lange Braad- 
skede, der er længere end Bugen. Benenes og Vingemerkets 
Farve er slet ikke konstant. Arten lever i Galler, der træder 
_ lige stærkt frem paa begge Sider af Bladet; de er ovale, ca. 
9 Mm. |., glatte, grønne, gule, hvidgrenne eller rede af 
Farve, med fladhveelvet eller kølet Overside. Ofte er Gallerne 
massive, uden Beboer, idet Larven af een el. anden Grund 
ikke er kommen til Udvikling, men som hos alle galledan- 
nende Bladhvepse udvikles Gallen ligefuldt og normalt, blot 
Ægget er lagt. Proxima-Gallerne findes i Reglen talrig paa 
samme Blad, hvor de er anbragt parvis langs Midtribben. 
Larven er 8 Mm. l., gul af Farve, med gulbrunt Hoved og 
sorte Øjne, der er forbundne ved en mørkebrun Streg (der 
dog knap naar Øjnene). Den voxne Larve gnaver Hul paa 
Gallens Underside for at skyde Exkrementerne ud, og hvis 
Gallen ikke voxer hurtigt nok, skal Larven kunne forlade 
denne for at æde lidt af Bladet. Hvepsen flyver i Maj, og 
Gallerne findes fra sidst i denne Maaned til Løvfaldstid, da 
Larven gaar ned paa Jorden for at spinde sig ind i en mør- 
kebrun Kokon. (Fig. 3 og 4.) 

Arten er meget almindelig, vistnok over hele Landet, 
paa mange Pilearter: Salix alba L., S. amygdalina L., S. 
cinerea L., S. fragilis L., S. cuspidata Sch., S. undulata Ehrh. 
og S. viridis Fr. [Hele Europa, Sibirien]. 

5. P. salicis Chr. 4% (N. intercus Pz., N. proximus 
Steph., N. gallarum Htg., N. Degeeri Duf., N. saliceti Först., 
N. viminalis Vollenh., N. cinerew Th., N. interstitialis Cam., 
N. salicis cineree Cam., N. vaccimiellus Cam.) Sedvanlig er 
Kroppen sort: Mund, Orbita, Pronotumhjerner, Vingeskel, 


121 


sidste Ryg- og Bugsegment samt Benene redliggule: hos 9 
Forhovedet indtil Overansigtet og Issen, ofte hele Hovedet, 
Rygskjold og Bugen redligbrungul. Gallen er kuglerund, 
glat, gul, med ofte stærkt røde Sider, enkelt eller et Par 
Stkr. paa Bladets Underside (Fig. 5). Paa Gallens Plads ses 
paa Bladets Overside en rød eller gul Plet: Gallen er ca. 9 
Mm. i Diameter. Larven er 8 Mm. I., hvid, før Forvand- 
lingen rødligblaa, med mørkere Hoved, sorte Øjne og brune 
Munddele. Tvers over Panden en sort, buet Streg, der dog 
ikke naar Øjnene. Forvandlingen sker paa Jorden mellem 
nedfaldne Blade i en oval, lysebrun, blød Kokon. Hvepsen 
flyver i Maj, og Gallen kan findes til i September. Larven 
æder ikke Hul paa Gallen, før den forlader samme. 

Gallen er her i Landet alm. paa Salix repens L. (Sofie 
Rostrup), men skal ogsaa findes paa andre Pile. |N. og 
M.-Europa, Sibirien.] 

6. P. bella Zadd. (André) $ 9. (N. baccarum Cam.) 
Ligner serdeles forrige Art, men er sedvanlig merkere far- 
vet; Rygskjoldet er saaledes aldrig lyst, og kun sjeldent har 
Laarene paa Undersiden en sortagtig Streg. Saadanne Exem- 
plarer kan forvexles med den folgende Art, men har dog bl. 
a. en anden Pandeskulptur. Gallen er kuglerund, af Størrelse 
som foregaaendes, men tet og fint hvidhaaret (Fig. 6 og 6a) 
og aldrig tegnet med redt; paa Bladets Underside, enkelt 
eller 2 paa samme Blad. Tilheftningspunktet viser sig paa 
Bladets Overside som en konvex red, senere gul Plet. Lar- 
ven er hvid, Hovedet glinsende lysebrunt, med merkere Streg 
foroven og sorte Ojne. Den eder ikke Hul paa Gallen, for 
den i Oktober forlader samme. Forpupningen sker i en bled, 
oval, brun Kokon i eller paa Jorden. Hvepsen flyver i Maj 
og Gallerne findes fra sidst i denne Maaned til i Oktober. 
Klekning synes at vere vanskelig. 

Gallen har jeg fundet meget talrig paa Assens-Egnen 
og ved Silkeborg, og Fru Rostrup anforer den fra Him- 
mebjerget og Tidsvilde Hegn [Tyskland, England. | 

7. P. peduneuli Htg. 3 9. (N. brevicornis Först., N. 
. eurlicornis Cam.) Denne Art er i Reglen blandet sammen 


122 


med ?. salicis, men kan dog let skelnes ved de i Tabellen 
anferte Kendetegn. Braadskeden er, set fra oven, smal, af- 
smalnet mod Enden; set fra Siden i Enden nesten skarp- 
vinklet. Gallen ligner P. bella’s, men er lidt sterre, uregel- 
messig og besat med lange, blege Haar (Fig. 7). Den findes 
paa Bladenes Underside, er grengul af Farve og ofte tegnet 
med rødt. Den findes paa S. cinerea L., S. aurita L., S. ca- 
prea LL. 0. a. Larven ligner i Levevis og Ydre ganske Larven 
til P. salicis. 

Et Exemplar (1 9) har jeg taget i Frederiksgave Skove 
den 12. 5. 1904. [Sverige, Tyskland, Østrig, England. | 

8. P. leucosticta Htg. $ 2 (N. erythropygus Först., N. 
erassulus Th., N. Sharpi Andre). Arten kendes særlig paa 
de krumme Endesporer paa Bagskinnebenene. Larven lever, 
som de 4 følgende Arters, i et langt, smalt Rør, dannet af 
den mod Undersiden nedadbejede og omslaaede Bladrand, 
der af Larven spindes fast til Bladet. 9 til disse 5 Arter 
begynder selv Bygningen af Bladrullen, idet den med sine 
Mandibler bøjer Bladranden om, uden dog at spinde den 
fast, og i den ene Ende af dette Ror lægger den saa et Æg. 
Den udviklede Larve begynder at æde af sit Hus fra den 
den ene Ende, hvorved det bliver nødvendigt stadig at gøre 
Røret større; ofte indtager det næsten hele Bladets Længde. 
Leucosticta-Larven er som yngre hvid, som voxen hvidgrøn, 
10—12 Mm. ]., med mørkebrunt eller brungult Hoved. Hu- 
den er besat med smaa Vorter, der hver ender i et kort 
Haar. Ved Foden af Brystbenene et bredt, sort Baand. Lever 
paa Salix aurita L., S. cinerea 0. s. v., og Hvepsen flyver i 
Maj—Juni, og da jeg ogsaa har den fra midt i Juli, maa 
dens Udviklingstid enten vere meget ubestandig, eller ogsaa 
maa den have 2 Kuld om Aaret, enten normalt el. blot i 
varme Aar. 

Arten er meget almindelig i Assensegnen |Sverige, Tysk- 
land, Tyrol, Frankrig, England]. 

9. P. viminalis Htg. 42 (N. leucaspis Tischb., N. alie- 
natus Först., N. ischnoceros Th., N. leucostigmus Cam., N. nigro- 
lineatus Cam., N. commixtus Zadd., N. politus Zadd., N. 


123 


prussicus Zadd., N. Sieboldi Zadd., N. lientericus Hlmgr., N. 
Bridgmani Cam., N. purpuree Cam.). Arten er bedst kendt 
under Navnet N. öschnoceros Th. Den varierer meget med 
Hensyn til Farve og er derfor bleven beskreven under mange 
Navne. Larven, der lever i Bladruller (Fig 8.) paa de fleste 
Pilearter: S. viminalis L., S. pentandra L., S. purpurea L., 
S. fragilis L., S. cinerea L., S. alba L. o. s. v, er gulgren 
med næsten sort Hoved, der dog er lysere forneden. De to 
sidste Ledrande bredt sorte; disse Baand kan dog vere op- 
lost i Pletter. Analsegmentet med 2 smaa, sorte Vedhæng, 
der er forenede til en firkantet, sorttegnet Plet. 6—7 Mm. |. 
Forvandling paa el. i Jorden. Hvepsen flyver i Maj—Juni, 
men da jeg ogsaa har taget den i August, har den eller kan 
den have (ved varmt Vejr) 2 Generationer om Aaret. 

Arten er uhyre almindelig i Assens- og Silkeborg-Egnen 
og rimeligvis over hele Landet. Et Exemplar af var. nigri- 
frons Konow, har jeg taget ved Frederiksgave den 12. 5. 
1904. [N.- og M.-Europa. | 

10. P. puella Thomson g 9 (N. pineti André (Zad- 
dach), N. infirmus Först.?, N. congruens Forst.?). Denne 
smukke Art ligner, hvad Braadskedens Bygning angaar, me- 
get foregaaende, med Hensyn til Farvetegning derimod Pa- 
chynematus rumicis Fall. Larven lever i Bladruller paa 
Salix alba L., S. fragilis L., og S. viridis Fr. og ligner pili- 
serris-Larven, men Analsegmentet har 2 tykkere, sorte Spidser, 
og det er ikke lysere farvet end næstsidste. 7—S Mm. |. 
Hvepsen, flyver i Maj, og Larven, der findes i Juli— August, 
forpupper sig i Jorden. 

Arten er almindelig paa Assens-Egnen (Senderby, Kong- 
Højrup). |Sverige, Livland, Tyskland, Frankrig]. 

11. P. scotaspis Först. 4 2 (N. Westermanni Th.). 
Denne let kendelige Art opgives af Thomson!) at skulle 
udvikles i blereformede Galler paa Salix viminalis L. Jeg 
har fundet Larven talrig paa denne Pile-Art, men altid i 


1) Hymenop. Scandin. I, 1871, p. 160. 


124 


den ombejede Bladrand som dens nermeste Slegtninge (Fig. 
9). Den er 10 Mm. ]., hvidliggren, med som yngre næsten 
sort Hoved, der har en lys Midtlinie, der midt paa Ansigtet 
deler sig gaffelformigt til begge Øjnene. Hos den ældre Larve 
er Hovedet lysebrunt med sorte Ojne. Hvepsen flyver i Juli, 
og Larven lever i August. 

Arten er almindelig ved Sønderby. [Sverige, Tyskland, 
Frankrig, England]. 

12. P. piliserris Th. 3 9 (N. contractus Ev. 3, N. bi- 
partitus Cam.). Larven lever i ombejet Bladrand paa Salix 
viminalis L., S. aurita L., S. cinerea L. 0. a. Bladranden er 
dog ikke bøjet meget ned som hos de øvrige Arter. Forst 
ædes Epidermis, senere Huller i Rerets Overflade og tilsidst 
dettes Rand. Larven er blaagrøn paa Ryggen, lysegrøn paa 
Siderne, Huden er rynket paa tværs, med korte Haar; disse 
lidt længere paa Analsegmentet. Hovedet skinnende lyse- 
brunt, mørkere foroven; Munden brun. Kokonen spindes i 
Jorden, og Hvepsen flyver i Juli. 

Nogle Stykker af Larver har jeg taget ved Sønderby. 
|Sverige, Tyskland, Frankrig, England. | 

13. P. bipartita Lep. 3 2. (N. xanthogaster Först., N. 
aurantiacus Htg., N. ochropus Th.). Denne Art staar ner Ar- 
ter af Slægten Pleronus Jur., hvortil den tidligere regnedes, 
men den er dog nærmest” beslægtet med P. piliserris Th. 
Dens Hoved er sort, gult er kun Underansigtet og en Plet 
bag Øjnene; gul er desuden Pronotum, Vingeskel, Meso- 
pleure og Bagkroppen, den sidste dog med smaa, sorte 
Pletter paa de forreste Rygsegmenter. Begge Køn er ens 
tegnede. Larven (Revision o. s. v. p. 136) er funden af Hr- 
L. Carpentier ved Amiens i Frankrig og beskrives saa- 
ledes: Den lever frit paa Blade af Pil og Poppel, 8—16 
Mm. |. og er grøn af Farve. Hovedet er blegt grenligbrunt, 
med et sort Baand fra Issen over Panden; en anden, aflang, 
mindre tydelig, sort Streg fra Ojnene mod Issen; nogle 
spredte Haar paa Hovedet og Analsegmentet. Huden meget 


125 


fint rynket, næsten glat, med gennemskinnelige sorte Li- 
nier paa Ryggen. Nogle smaa sortagtige Vorter med smaa, 
sorte Berster paa Ryggen og paa Siderne, hvor de er sterst. 
Forvandlingen i en brun Kokon mellem visne Blade. For- 
vandling i September. 

En meget defekt 9 i min Samling hører rimeligvis her- 
til. [N.- og M.-Europa. | 


eh: 


126 


Figurforklaring til Tavle Ill. 


Grengalle af Pontania n. sp.? 

Blad af Salix purpurea med 2 Galler af Pontania 
vesicator. 

8 Galler af Pontania proxima paa Blad af Salix 
fragilis. 

Venstre Halvdel af Fig. 3 (set fra Kanten). 

Blad af Salix repens (set fra Undersiden) med Galle 
af Pontania salicis. 

Blad af Salix cinerea med 2 Galler af Pontania 
bella (set fra Undersiden). 

a: Samme Galle, gennemskaaret. 

Blad af Salix aurita med Galle af Pontania pedun- 
culi (set fra Undersiden). 

Bladrulle paa Salix fragilis, frembragt af Pontania 
viminalis (set fra Undersiden). 

Bladrulle paa Salix viminalis, frembragt af Pontania 
scotaspis (set fra Undersiden). 


Entom. Med. R. 2. Bd. III. 


Tab. IIL. 


a 
54 


Io 


Nogle Bemerkninger i Anledning af 
Hr. Jensen-Haarup’s 
„Bestemmelsestabel over danske Tzger“. 


At 
Harald Muchardt 
(Helsingborg). 


I »Flora og Fauna«, Aarg. 1904, S. 26. o. f. findes en 
»Bestemmelsestabel over danske Tæger«. Ved Gennemles- 
ningen af den er jeg særlig bleven slaaet over at se den 
forvirrede og mangelfulde Synonymi hos en Del af de an- 
forte Arter. Endvidere er det mærkværdigt, at den ærede 
Forf. har benyttet saadanne gamle og umoderne hemiptero- 
logiske Arbejder som Flor og Fieber som Grundlag for 
Bestemmelsestabellernes Udarbejdelse. Naar en Forfatter vil 
systematisere et Lands Arter, burde han først sætte sig ind 
i den tilsvarende, moderne exotiske Litteratur. Det er beklage- 
ligt, at et dansk Tidsskrift for Naturvidenskab skal bruge Sverte 
til et nyt Opkog af Arbejder, som snart nesten i et halvt Aar- 
hundrede har ligget paa Hylden. At danske Entomologer har 
vundet noget noget ved, at et Par hemipterologiske Verker, 
som f. Ex. Flor’s og Fieber’s er blevne trykkede af 
efter c. 40 Aar, det betvivler jeg. Havde Forf. kendt saa- 
danne nye Arbejder over sit Emne, som f. Ex. »Catalogue 
des Hemiptéres palaearctiques« af Dr. A. Puton, Caen, 1899, 
eller »Hemiptera Heteroptera of British Islands« af Saun- 
ders, eller »Hemiptera Gymnocerata Europae« af O. M. 
Reuter samt »Finlands och den Skandinaviska halföns 
Hemiptera Heteroptera« af O. M. Reuter — saa var saa- 
vel Synonymi som Nomenklatur blevet anderledes og sva- 


128 


rende til de Fordringer, som man kan stille til Bestemmel- 
sestabeller i et faunistisk Tidsskrift. 

Jeg skal i det efterfelgende gore en Del Bemerkninger. 
Siden Fieber og Flor’s Tid er Synonymien ændret og en 
stor Del Arters Diagnoser og Synonymer fastslaaede. 


Side 31: Slægten Tetyra F. omfatter her to Arter, bl. 
a. T. hottentotta L. Men Linné har ikke beskrevet nogen 
Tetyra-Art ved Navn hottentotta, Imidlertid findes der i Eu- 
ropa to Arter med dette Navn, nemlig 7. hotientotia H. S. 
og 7. hottentotta Fabr., Stal. Naar man nu læser Jensen- 
Haarup’s Oversigt og man ved, at Linné ikke har nogen 
Art med ovennævnte Navn, saa ved man ikke, hvilken Art det 
er, som er fundet i Danmark. Jeg vil derfor bede Forf. om at 
meddele, hvilken af de to Arter han mener. Saa vidt jeg 
kan forstaa af hans Beskrivelse, skal det vere 7. hottentotta 
H. S. Men dette Navn ber ombyttes med T. nigrocullata 
Goeze; thi denne Forf. var den første, der beskrev Arten. 
Jeg skal endvidere meddele Syonymerne til denne Art: 


nigra Fabr. 
fusca Gmel. 
secalina Fourc. 
cucullata Schr. 
hottentotta H. S. 
picta Antess. 


Side 32: Her staar Slægten Coreomelas; hvorfor be- 
tegnes ikke denne Slægt med dens første Navn Thyreocoris 
Schrank & Hahn, som de nyere Forfattere, f. Ex. Europas 
største Hemipterolog Prof. ©. M. Reuter i Helsingfors 
har akcepteret i sine Arbejder? 

Paa samme Side staar Gnathoconus albomarginatus F. 
Jeg kan oplyse Forf. om, at Goeze beskrev Arten 1773, saa 
at han er Autor. Om der med Bogstavet F. menes Fabri- 
cius eller Fabre, ved jeg ikke; i alle Tilfælde har ingen 
af disse Personer noget med denne Art at gere. De danske 
Gnathoconus-Arters Synonymi skal jeg her meddele: 


129 


Gnathoeonus picipes Fall. (7, albomarginatus Goeze. 
—  costalis Fiebr. - limbosus Foucr., Reut. 
—  albomarginatus Flor. - leucomelas Gmel. 

— var fumigatus Costa. - minimus Schr. 
— concolor M. R. = signatus Schill. 
—  cyano-nitens Ferr. |- notatus Schill. 


Side 33: Her staar Slegten Legnatus Schiö.! Den ber 
kaldes Sehirus efter Amyot & Serv., som først opstillede 
den. Endvidere har Forf. som Autor Arten Z. /uetuosus Linn é. 
Linné kendte ikke denne Art, men den har erholdt 
sit Navn af Mulsant og Reuter i deres Beskrivelser. 
Sehirus-Arternes Synonymi er følgende: 


Sehirus luctuosus Mls., Reut. | Sehirus morio L. 
—  moris Fabr., Fall. = ants. 112 S. 
— tristis Hahn 


Side 34: Her staar Slegten Cyphostethus Fieb. med sin 
Art lituratus F. Til Oplysning for Forf. kan jeg meddele, 
at hvis vi skal kalde Arten J/ituratus, saa er det Panzer, 
som skal vere Autor, men da Fabricius lenge fer 
Panzer kendte Arten, har Fabricius beskrevet den under 
Navnet /ristriatus og Arten skal derfor kaldes 
Cyphostethus tristriatus Fabr., Stal og Synonymerne er: 

— lituratus Panz. 

— pictus Curt., Samonel 

— clypeatus Burm. 

= pictipennis Curt. 

Side 35: Til Slægten Klasmostethus Fieb. har Forf. 
henfert 3 Arter. Nutidens Hemipterologer f. Ex. Edw. 
Saunders i hans udmærkede Arbejde »Hemiptera Heteroptera 
of British Islands«, 1892, Dr. Puton i hans »Catalogue 
des Hemiptéres«, 1899 og Prof. Reuter i hans »Skand. 
Halföns och Finlands Hemiptera« henfører disse 3 Arter til 
2 Slægter, nemlig Clinocoris Hahn og Elasmostethus Fieb., 
Til Clinocoris hører bl. a. griseus L. og Fieberi Jakovl., 
samt til Elasmostethus Fieb. dentatus de Geer. De to Slægter 

9 


130 


har saa forskellige Karakterer, at det er rigtigst at skille 
dem ad og Prof. Reuter skriver |. c. Side 21 følgende i 
en Oversigt over Underfamilien Acanthosomina Stal: 

Clinocoris: Pronoti bageste Sidekanter smalt fladtrykte, 
lidet udvidede; (Sidehjornerne stundom udstaaendesom en Tak). 
Stinkkirtlernes Mundinger udtrukne i en kort Fure. 

Elasmostethus: Pronoti bageste Sidekanter hverken flad- 
trykte ej heller udvidede. Stinkkirtlerne udtrukne i en lang 
Fure. 

Endvidere tror Forf., at Elasmostethus Fieb. er synonym 
med de Slegter, som han opregner, men det er en fuld- 
stendig Fejltagelse, som han kan overbevise sig om ved at 
sammenligne den nyere Tids hemipterologiske Verker. For 
at klare Forf.’s Begreber noget, skal jeg nedenfor efter Dr. 
A. Puton give en Fortegnelse over Danmarks Acanthosomini 
og deres Synonymer: 


Acanthosoma Curt. — Clino-| Elasmostethus Fieb. — Elas- 

coris Hahn. mucha Stal. — Clinocoris 
1 Art. SE Sastragata Fieb. = 

A. interstinctum L. Meadorus M. R. p. 

— dentatum de Geer. 2 Arter, 

— oxydalus M. R. 1) Elasmost. griseus L., Fieb. 

— hematogaster Schr. — interstintus Reut. 

— bidens Gmel. — betulæ de Geer. 

— arboreum Gmel. — alni Strøm. 

— Stollii Lep. — agathinus F. 

— collare Fabr. — griseus Fieb. 

— lituratum Lett. 2) Elasmost Fieberi Jak. 


— griseus Reut. 
— ? picicolor Westvood 37. 


Endvidere horer til Acanthosomini Slegten Cyphostethus 
Fieb.. som jeg ovenfor har gjort Rede for. 

Side 35: Slægten Tropicoris Hahn ber udgaa og som 
Slegtsnavn ber settes Pentatoma Lamark paa Grund af den 
sidstes Prioritetsret. 


131 


Paa samme Side, 13. Slægt, er Forf.'s Begreb noget 
uklart. Han synes at tro, at Cimex L. er det samme som 
Slegterne Peribolus og Palomena; men disse to Slegter kan 
ikke slaaes sammen, da ifølge Faunisterne kun Slægten 
Palomena M. R. kan gaa ind under Linné’s og Fieber’s 
Slegt Cimex. Derfor maa Forf.’s Beskrivelse af Cimex L. 
deles i folgende: 

Peribolus M. R. med Arten vernalis Wollf., som er 
synonym med stramineus Horv. 

Palomena M. BR. med Arten prasina L., Fall., som er 
synonym med dissimilis F., Fieb., discolor Wollf m. fl. . 

Side 36 staar: Slægt Nr. 14 Eusacoris Hahn (Cimex 
L.) For det forste hedder den af Hahn opstillede Slegt 
Eusarcoris og for det andet er denne Slegt ikke identisk 
med Linné’s Beskrivelse af Slægten Cimex, hvad Forf. 
selv kan overbevise sig om ved at sammenligne de forskel- 
lige Forfatteres Beskrivelser af deres respektive Slegter. 

Slegt Nr. 15 Pentatoma Oliv. ber forandres til Chloro- 
chroa Stal paa Grund af Prioritetsret og endvidere skal jeg 
oplyse Forf. om, at Linné kaldte sin Art ‚jwniperina, 
men Fieber har kaldt sin Art junéperi, hvad Forf. i 
sin Beskrivelse ikke har forstaaet at skelne imellem. 

Side 37: Slegt Nr. 16 Dolycoris Muls. og dens angivne 
Synonymer skal forandres til Do/ycoris Muls. (Mormidea Fieb.). 

Slegt Nr. 17 Carpocoris Kolenati er Synonym med 
Mormidea Am. & Serv., Mormidea Fieb., Carpocoris Stal. 

Slægt Nr. 18 Strachia Hahn skal forandres til Eurydema 
Lap. paa Grund af Prioritetsret. 

Side 38: Slegt Nr. 20 Jalla Hahn er ikke identisk 
med den af Forf. i Parenthes satte Rhacognatus. Det vilde 
have veret interessant, om Forf. havde sat Autornavn til 
det formentlige Synonym eller angivet fra hvilket Arbejde 
han havde konstrueret Identiteten. 

Side 39: Slegt Nr. 22 Platynopus A. & Serv. ger 
Forf. identisk med Asopus Burm. Dette er en Fejltagelse, 
thi den sidste Slægt er den samme som Fieber’s Rhacog- 
nathus. Forøvrigt skal Slægten Platynopus A. & Serv. for- 

ge 


132 


andres til Pinthaeus Stal, thi under dette Navn beskrev Prof. 
Stal Slegten i 1867, altsaa fer Fieber forste Gang opstil- 
lede Slegten Platynopus. 

Den samme Prioritetsfejl findes ogsaa under Slegten 
Nr. 24, Side 40. Slægten skal hedde Troilus Stal, Syn: 
Podisus Muls. & Rey, Asopus Fieb. 

Side 40: Slægt Nr. 25. Sciocoris Fall. og Arten 
cursitans F. Arten ber kaldes terreus Schrk. Skal Navnet 
cursitans bruges, saa ber Fabricii Slegtsnavn Naucoris 
bruges i Overensstemmelse dermed, thi det er Fabricius, 
som -har opstillet Slægten med Arten cursitans. 

Side 41: Slegt Nr. 27 Aelia Fabr. Forf. bemerker, 
at der indenfor Slegten hersker stor Forvirring med Hensyn 
til Artsnavnene. Denne J orvirring kan man tilskrive Forf. 
selv. Jeg skal derfor her give en Fortegnelse over de danske 
Arters Synonymer: 


Aelia acuminata L. | Aelia rostrata Boh. 
— pallida Küst. - acuminota Küst., Muls. 
— rostrata de Geer, M. R. 
—  tessaropthalma Schr. | 
— var. Burmeisteri Küst. | 
Aelia klugii*) Hahn 
— neglecta Dall. 
— acuminata Costa. 


Hvis Forf. med mere Omhu havde studeret de sidste 
Decenniers hemipterologiske Arbejder, saa havde han ikke | 
faaet en saa forvirret Opstilling af de danske Aelia-Arter, 
som han har. 

Slegt Nr. 28 Platysolen Fieb. ber udgaa og i Stedet 
for sættes Slægten Neottiglossa Curt. af Prioritetshensyn. 


De ovenstaaende er kun nogle af de mest iøjnefaldende 
Fejltagelser, som jeg hermed har rettet; da Forf. bebuder 
en Fortsættelse af sine Bestemmelsestabeller over Tiegerne, 
saa maa jeg saavelsom alle andre Venner af Entomologien 


*) Vil sandsynligvis kunne findes i Danmark, men er endnu ikke 
ined Sikkerhed bemerket. 


133 


ønske, at den maa blive udarbejdet med større Sagkundskab, 
thi man maa forlange af den, som giver sig ud for Syste- 
matiker, at han er å jour med de internationale Fremskridt 
i den Videnskab, som skal systematiseres og ikke for den 
store Almenhed viser sig som en ukvalificeret Forsker. 

Med min Artikel har jeg ikke paa nogen Maade villet 
angribe Forf.’s ærede Person, men blot kritisere hans Forsk- 
ning. Siden det nævnte Tidsskrift udkom, har jeg ventet 
paa, at en eller anden dansk Entomolog vilde have mødt 
med en Kritik, men da endnu ingen har vist sig. ansaa jeg 
Tiden for kommen til at opponere. 


Notitser om danske Orthopterer og 
Neuropterer. 


Af 
Esben Petersen. 

I Høsten 1899 iagttog A. C. Jensen-Haarup en 
Kakerlak-Art under Rensdyrlav paa Hederne tet ved Stranden 
ved Esbjerg. Insektet var den Gang hyppig der, og 
han opstillede 4 Stkr., som han sendte til Zool. Museum. 
Da han efter at vere flyttet til Randers lejlighedsvis saa 
mine Kakerlak-Arter, omtalte han denne Art og paastod, at 
den maatte vere ny for Danmark; thi det kunde langtfra 
vere Kctobia lapponica L., vor eneste da kendte Art, der 
forekom i det frie. Jeg blev selvfølgelig meget nysgerrig; 
men da han ikke havde opstillet nogle Stkr. for sin Samling, 
kunde jeg ikke faa min Nysgerrighed tilfredsstillet men maatte 
nøjes med hans Beskrivelse. Denne var ogsaa saa god, at 
vi kunde bestemme Arten til at være Ectobia ericetorum Wesm. 
Da jeg i Sommeren 1905 saa Exemplarerne paa Zool. Mus., 
kunde jeg bekræfte vor Bestemmelses Rigtighed. Jeg har 
gjort mig megen Umage med at faa Insektet dernede fra til 
min Samling. I Juni 1903 segte H. Weis og jeg forgeves 
efter den paa de gamle Findesteder. I Septbr. 1905 fik jeg 
4 Larver dernede fra, fundne af Lerer J. F. A. Larsen, 
Esbjerg, for hvem det dog var umulig at finde Imago. Mer i 
Sommerferien d. 7. August 1906, da jeg sammen med min 
Hustru var paa en Tur til Sendervig ved Ringkebing, var 
jeg saa heldig at finde nogle faa gg og PP ude i Klitterne 
under Revlinger (Empetrum nigrum) paa lave og fugtige Ste- 
der. Det er meget interessant, at denne Art forekommer her 


135 


i Danmark. Den er funden i Tyskland saa langt imod Nord 
som til Harzen men stadig stedegen og sjælden: ligeledes 
er den tagen i Belgien paa Erica langs Stranden, ved Fon- 
tainebleau i Frankrig samt i Devonshire og Cornwallis i Eng- 
land. Siden Jensen-Haarup gjorde mig opmerksom paa 
Arten, har jeg med megen Energi segt under Rensdyrlav paa 
mangfoldige Steder her i Jylland for at genfinde den men 
stedse forgeves; derfor tror jeg at turde udtale, at Arten 
sikkert kun vil findes langs Jyllands Vestkyst; men at den 
der maaske vil vise sig ret almindelig. 

Paa en Exkursion til Silkeborg Vesterskov 18. August 
1906 nedbankede jeg en Række smaa Kakerlak-Larver, som 
jeg strax var klar over ikke kunde vere af Ectobia lapponica L. 
men maatte tilhøre Ketobia livida F., en Art, som jeg i flere 
Aar har søgt ivrigt efter, da det stedse har været mig klart, 
at vi maatte have denne Art i Danmark. Ved samme Lej- 
lighed tog jeg ogsaa en Imago (2). Da jeg kom hjem og 
undersøgte mine Rækker af Zetobia lapponica, fandt jeg 
mellem dem 5 PP af Eetobia livida, og siden har jeg paa 
forskellige Steder her omkring Silkeborg taget flere Stkr. 
men stadig kun 99. Hunnen af Eetobia livida ligner over- 
ordentlig meget den lyse Varietet af Ketobia lapponica’s Hun, 
og dette har gjort, at jeg først i Aar ved Hjælp af Larverne, 
som er serdeles let at skelne fra hverandre, blev opmerksom 
paa Arten. Endnu har jeg ikke fundet nogen 4, saa det 
tyder paa, at den maa vere sjelden her. G. Brunner 
von Wattenwyl siger ogsaa i sin »Prodomus der euro- 
päischen Orthopteren«, at ved Wien er Hunnen af E. livida 
overalt meget almindelig, medens Hannen er vderst sjælden, 
saa han er tilbøjelig til at antage, at Hunnen af /ivida parrer 
sig der med Hannen af /apponica, hvilket ogsaa Prof. Krauss 
har iagttaget (Verh. zool.-botan. Ges. Wien, XXIII. p. 18). 
Arten forekommer almindelig paa lave Planter i Skove gen- 
nem hele Mellem- og Sydeuropa men er sjælden i Nord- 
tyskland. 

Vi har nu her i Danmark 6 Kakerlak-Arter, hvoraf de 
3 ikke forekommer i det frie, nemlig: Phyllodromia transfuga 


136 


Brünniche /Blatta germanica L.), Periplaneta americana L. og 
Periplaneta orientalis L., medens Ectobia lapponica L., Ectobia 
ericetorum Wesm. og Ectobia livida F. kun træffes i den frie 
Natur. De to sidstnævnte Arter er ikke fundne i Skandinavien. 
For Samlere, som ikke har større Værker over Blattode’er 
ved Haanden, skal jeg nedenfor anfore nogle Kendetegn paa 
de tre Ectobia- Arter: 
la. Thorax’s Midte uplettet, brun eller sort; Randen lys. 
Hunnens Dekvinger kortere end Bagkroppen. L. gg 
8—11 Mm.; 2 8—9,5 Mm. . . Ectobia lapponica L. 
1b. Thorax’s Midte lergul med spredte brune Pletter eller 
lergul med morke Pletter eller Striber; Randen lys. 2. 
2a. Graa. Thorax’s Midte lergul med mørke Pletter eller 
Striber. Dakvingerne hos Hunnen afskaarne, dækkende 
godt Tredieparten af Bagkroppen. L. 3 7—8 Mm.; 
26-7 Mm. . . . . . Eelobia ericetorum Wesm. 
2b. Straagul. Thorax’s Midte og Dekvinger med spredte 
brune Pletter. Hos begge Kon dekkes Bagkroppen af 
Vingerne. L. 4 9,5 Mm.; 2 8 Mm. Ectobia livida 
Fabr. 
Stenobothrus elegans Charp. er nu ogsaa kendt fra Jylland, 
idet jeg tog en 9 ved Søndervig 7. Aug. 1906, og Lerer — 
A. C. Thomsen samlede en lille Rekke i August 1906 1 
Elling Mose, Vendsyssel. Det synes som om Arten kun fore- 
kommer tet ved Stranden. Stenobothrus dorsatus Zett. er ret 
almindelig ved Silkeborg paa Skovenge. Den hører sikkert 
hjemme paa de bedre Egne, men er dog taget saa langt mod 
Vest som ved Funder St. Oedipoda tubercula’a Fabr. eller 
»Hedeskratten«, som den populert kaldes, synes at have en 
ret vidtstrakt Udbredelse i Midt- og Nordjylland, navnlig i 
Viborgegnen. Foruden de allerede omtalte Fund skal her 
nævnes to: Rakkeborg Hede i Uldbjerg (Viborgegnen) d. 
21. Septbr. 1904 (Lærer Asger Kristensen); Binderup 
og Sjøstrup Heder, 144 Mil øst for Aars St. (Lærer Melbye 
Nielsen). 
I Museumsinspektor, Dr. Fr. Meinert's »Catalogus 
Orthopterorum Danicorum« (Ent. Medd., I. B., 1. H.) opføres 


137 


31 sikre Arter og 3 Arter, der egentlig ikke kan siges at 
leve her, eller hvis Forekomst er usikker. Hertil kommer 
nu 4 Arter: Stenobothrus apricarius L., Stenobothrus biguttulus 
Charp., Eetobia ericetorum Wesm. og Ectobia livida Fabr., 
saa vor Orthopterfauna teller i Ojeblikket 35 sikre Arter. 


Nothochrysa fulviceps Steph. er tagen i Frederiksgave 
Skov paa Fyen af Lerer P. Jorgensen d. 10. Juni 1906, 
og af Nothochrysa capitata Fabr., der fer kun var kendt i 
1 Expl. fra Randers, blev der taget 3 Stkr. ved Funder St. 
d. 2. og 18. Juni 1906 af B. G. Rye og Forf. Chrysopa 
septempunctata Wesm. har Lerer P. Jorgensen taget i flere 
Expl. ved Sonderby i Juni 1906. Chrysopa aspersa Wesm. 
er fundet enkeltvis ved Allinggaard, Funder og Salten, alle 
Findestederne i Silkeborg Omegn, og Chr. ventralis Curt. har 
jeg taget enkeltvis ved Funder og i Mausing Skov. Af Chr. 
flava Scop. blev fanget 1 Stk. ved Silkeborg 11. Juni 1906. 
Osmylus chrysops L. synes ikke at vere saa absolut sjælden. 
Den 4. Juni 1906 tog jeg 2 Stkr. i Grejsdalen. H. Ussing 
tog en hel Række 10. Juni 1906 under en Bro, der fører 
over Lilleaa ved Laurbjerg St., og sammesteds genfandt 
Ussing, Jensen-Haarup og jeg den talrig 24. Juni. 
Dyrene sad fuldstendig rolige med tagstillede Vinger under 
Broen paa Planker og Bjelker, og man kunde gaa ganske 
sindig og samle til sig af Hjertens Lyst. Af Hemerobius 
strigosus Zett. har H. Ussing taget 1 Stk. ved Randers, og 
Jensen-Haarup 1 Stk. ved Haarup (Horsensegnen) 26. Juni 
1906. For Resten ber denne Art bere Stephen’s Navn 
Hemerobius stigma, under hvilket Navn han beskrev den alle- 
rede 1836, medens Zetterstedt først beskrev samme Art 
1839 under Navnet Hem. strigosus, og Wesmael 1840 som 
Hem. limbatus. 

I den i »Ent. Medd.«, 1. H., 1906 verende Afhandling 
over Neuroptera Planipennia er begaaet en Fejl, som herved 
rettes. I god Tro til Wallengren (Skand. Neur. I. Afd. 
Stockh. 1871) opførte jeg Hemerobius lutescens (Fabr.) Steph. 


138 


som Synonym til Hemerobius humuli L. Mr. Kenneth J. 
Morton har siden gjort mig opmerksom paa, at Hem. 
lutescens er en god og selvstændig Art, og ved at undersøge 
mine som Hem. humuli L. opstillede Stkr. fandt jeg, at vi 
her i Landet havde begge Arter. Nu kender vi tre danske 
Arter af marginatus-Gruppen, og deres Synonomi stiller sig 
saaledes: 

1. Hem. marginatus Stephs. (1836); M. Lachl.; Wallengren; 

Rostock ete. 

2. Hem. lutescens Fabr. (1793): Steph.; Hag. — Hem. hu- 
muli Rostock. 
3. Hem. humuli L.; M’ Lachl.; Wallengren. 

Hem. lutescens og Hem. humuli ligner hinanden over- 
ordentlig meget; men hos sidstnævnte er Forvingernes Lengde- 
ribber stærkere forsynede med mørke Pletter, og de graa 
Skygninger er kraftigere. Arterne kendes dog lettest fra 
hinanden paa Hannernes Analvedheng, som hos Hem. humuli 
er — set fra Siden — brede, korte og kløvede i Spidsen; 
hos Hem. lutescens lange, skraat nedadbejede og i Spidsen 
forsynede med to Tender, af hvilke den største og øverste 
bøjer opad og indad, medens den underste bøjer vinkelret 
nedad. De Expl., jeg har i min Samling af Hem. humuli, 
er alle fra Silkeborgegnen; medens jeg har Hem. lutescens 
baade fra Silkeborgegnen, Falster og Fyen; desuden har jeg 
set Arten fra Vendsyssel. Coniopteryx (Aleuropteryx) lutea 
Wall., som jeg i »Neuroptera Planipennia« udtalte Formod- 
ning om maatte findes her, har jeg taget i 1 Expl. ved Højen 
Bek (Vejleegnen) 4. Juni 1906 og i 1 Expl. ved Silkeborg 
8. Juni 1906. Sialis fuliginosus Pict. er funden ved Randers 
af Jensen-Haarup i Maj 1906: af Lærer A. C. Thom- 
sen i Dannerhej (Vendsyssel) og af Lærer Fr. Kristensen 
ved en Bek i Alsted Skov 7. Juni 1906; selv har jeg taget 
den i stort Antal ved Hejen Bek og i Greisdalen 4. Juni 
1906, og ved Mausing Bek 17. Juni 1906 i nogle faa Exem- 
plarer. Arten er sikkert udelukkende knyttet til stærkt 
rindende Vand i Modsetning til Sialis lutaria. Af Raphidia 
notata Fabr. har jeg taget 4 Stkr. 8. Juli 1906 i Silkeborg 
Vesterskov. 


139 


I Øjeblikket kender vi nu 47 danske Arter af Neuroptera 
Planipennia. 

Til Slutning maa jeg gore opmerksom paa, at jeg har 
overset en kedelig Fejl, i den førnævnte Afhandling »Neu- 
roptera Danica. Planipennia« (Ent. Medd., 1. H., 1905), idet 
Klichéerne til Figurerne 3 og 4 er blevne ombyttede. 


Fortegnelse over de danske Gedehamse. 


JE 


10. 


LE, 


Af 


I. C. Nielsen. 


Vespa. 
crabro L. Ikke sjælden. 
media de Geer. Temmelig sjælden. 
saxonica Fabr. Sjælden; Nordsjælland, Strandmøllen, 
Tidsvilde. 
holsatica Fabr. Mindre almindelig. 
vulgaris L. Meget, almindelig. 
germanica Fabr. Ligesaa almindelig som foregaaende Art. 
rufa L. Almindelig. 


Polistes Latr. 
gallica L. Et enkelt Expl. (9) fandtes mellem nogle 
Insekter, der var indsamlede i Hillerøds Omegn i 
August 1898. 


Diszoelius Latr. 
zonalis Panz. Et Par Expl. er fundne ved Sorø i 
Begyndelsen af forrige Aarhundrede. 


Eumenes Latr. . 
atricornis Thoms. Sjældnere. Sj.: Strandmøllen, Hille- 
rød, Bromme; almindelig i Tidsvilde Hegn, Juli— 
August; Loll.; Flst.; Jyll.: Ry, Silkeborg. 
Pterochilus Klug. 
phaleratus Panz. Temmelig sjælden; i Sandegne ved 
Havet, Juni—Juli. 


Hoplomerus Westw. 
reniformis Wesm. Almindelig: paa Lervegge, Juni— 
August. 


13. 


14. 


141 


spinipes L. Mindre almindelig; paa Sandbrinker, Juli 
— August. 

melanocephalus Wesm. Temmelig almindelig; Juli— 
September. 

laevipes Schuck. Hvepsen fanges temmelig sjældent, 
men Rederne i Bromberstenglerne o. |. er ikke ual- 
mindelige. 

Lionotus Sauss. 
simplex Fabr. Sjælden; Nordsjælland, Juni— Juli. 
nigripes H. S. Mindre almindelig; Juli. 


Microdynerus Thoms. 
exilis H. S. Hvepsen er aldrig fanget her i Landet, 
men en Rede, funden ved Hillerød i Maj 1902, stem- 
mer saa vel med Beskrivelsen af M. eæilis's Rede, at 
der næppe er Tvivl om, at den tilhører denne Art. 


Ancistrocerus Wesm. 

callosus Thoms. Almindelig, i det mindste paa Øerne. 

trimarginatus Zett. Temmelig sjælden; Sj.: Strand- 
møllen, Tidsvilde; Jyll.: Horsens; Juli— August. 

trifasciatus Fabr. Almindelig; Juli. 

oviventris Wesm. Temmelig almindelig; Juni—Juli. 

parietinus L. Ikke almindelig; Sj.: Kjebenhavn, Strand- 
møllen; Flst.; Jyll.: Skanderborg, Horsens, Vejle. 

antilope Panz. Ikke almindelig; Sj.: Nordsjælland ; 
Flst.; Møen: Juli. F 

parietum L. Meget almindelig overalt; April-September. 

Odynerus Latr. 

murarius L. Sjelden; Nordsjelland i Juli. 

crassicornis Panz. Sjælden; Sj.: Nordsjælland: Loll.: 
Fist.;'Jyll.: Ry; Juli. 

suecicus Sauss. Kun funden i Nordsjelland og ved 
Horsens, 1 Expl. hvert Sted. 

bifasciatus L. 1 Expl. fundet ved Strandmøllen og 1 
ved Horsens. 

gracilis Briille. Almindelig. 

sinuatus Fabr. Almindelig. 


142 


Litteratur. 


Die Grossschmetterlinge der Erde. Eine systematische 
Bearbeitung der bis jetzt bekanten Grossschmetterlinge in 
Verbindung mit namhaftesten Fachmännern herausgegeben 
von Dr. Adalbert Seitz. Fritz Lehmann’s Verlag, 
Stuttgart. 

Dette Verk vil omfatte 2 Hovedafdelinger: I. De pale- 
arktiske Storsommerfugle og II. de exotiske Storsommerfugle. 
Den 1ste Afdeling vil udkomme i c. 100 Hefter (med c. 225 
kolorerede Tavler) å 1 Mk. og den 2den Afdeling i c. 300 
Hefter (med c. 650 kolorerede Tavler) a 1 Mk. 50 Pfg. 

Efter de foreliggende 3 Hefter at demme vil det blive 
et enestaaende Verk, baade med Hensyn til Text og Tavler. 
Tavlerne er aldeles fortrinlige, og Dr. Seitz’s Navn borger 
for, at Texten bliver ikke mindre udmerket. Vi kan kun 
forelebig paa det bedste anbefale Verket til alle Lepido- 
pterologer, idet vi senere, naar flere Hefter foreligger, skal 
komme tilbage til en nærmere Omtale af det. 


A. Klöcker. 


er nn 


Entomologisk Forening. 


I Maanederne Januar, Februar, Marts, April, September 
og Oktober 1906 har Foreningen afholdt 11 Møder. 

Onsdagen den 21. Februar fejrede Foreningen sin 38- 
aarige Fødselsdag ved en festlig Sammenkomst i Café »Ny 
Rosenborg«; 21 af Medlemmerne deltog i Festen. 

Den ordinære Generalforsamling afholdtes den 4. April. 

Assistent Klöcker, der enstemmigt var valgt til Diri- 
gent, gav, efter at have erkleret, at Generalforsamlingen var 
lovlig indvarslet, Ordet til Foreningens Kasserer, Kand. 
Schlick. 

Denne klagede over de store Udgifter i det forløbne 
Aar til de mange og fyldige Hefter. 

Regnskabet godkendtes. Toldassistent O. Holstebroe 
foreslog, at Foreningens Pengemidler sattes i en Sparekasse- 
bog, for at Foreningen kunde høste saa stort et Udbytte 
som muligt. Efter Udvexling af nogle Replikker mellem 
Fuldmægtig Plenge, Kassereren og Toldassistent O. Hol- 
stebroe vedtoges, at ethvert Belob over 25 Kr., som Fore- 
ningen besad i rede Penge, skulde indsættes i Sparekassen, 
en Regel Lovene ikke omtalte. 

Forsamlingen genvalgte eenstemmigt Kand. Schlick 
til Formand og Kasserer og stud. med. og chir. A. Nor- 
gaard til Sekretær. Revisorerne genvalgtes ligeledes een- 
stemmigt. 

Formanden meddelte derpaa, at der for første Gang i 
mange Aar var indkommen en Besvarelse af Prisopgaverne ; 


144 


der havde dog endnu ingen Bedommelse fundet Sted. Komi- 
téen til Udszttelse af Prisopgaver genvalgtes. 

Da Dagsordenen var udtemt, spurgte Dirigenten, om 
nogen af Medlemmerne ønskede Ordet. Kommunalrevisor 
E. Olsen fremførte da Spørgsmaalet om, hvor mange ny 
Medlemmer Foreningen havde faaet. Formanden meddelte, 
at der var kommen tre ny Medlemmer, nemlig. d’Hrr. Boje, 
Saaby og Axel Jensen. To Medlemmer havde udmeldt 
sig: E. Hansen og Dirksen. 

Da ingen flere ønskede Ordet, hævedes Generalforsam- 
lingen. 

Næste Mødeaften forelaa Bedømmelsen af den indsendte 
Løsning paa første Prisopgave for 1905. Til Hr. Kommune- 
lærer J. P. Kryger-Jensen, hvis ret omfattende Indsam- 
ling af Carablarver desværre ikke havde ført til Fundet af 
ikke tidligere bekendte Larver, skænkede Foreningen en fin 
Loup. 

Som en Begivenhed i Foreningens Liv kan anføres, at 
de 3 første Ark af den ved Hr. B. G. Rye af Foreningen 
udgivne »Fortegnelse over Danmarks Biller«, laa færdige i 
Begyndelsen af Oktober. Subskriptionsindbydelse paa dette 
Værk blev udsendt til Foreningens Medlemmer og en Del 
videnskabelige Anstalter. 

Siden Generalforsamlingen har Foreningen modtaget Hr. 
Forststuderende E. Suenson som nyt Medlem. Møderne 
har gennemsnitlig været lige saa godt besøgt som i 1905. 

(Sekretæren). 


| 
i 
i 
} 
i 
i 
i 
i 


se UDGIVNE AF 


-ENTOMOLOGISK FORENING 


ALB. KLOCKER 


‘arid, Ser 
"ANDEN RÆKKE. 
» TREDIE BIND. TREDIE HEFTE. 


9: vor 3 No 


DECEMBER 1907. 


Indhold: 


 Trichoptera Daniae. Bidrag til en en over Danmarks Vaarfluer. Af 

: Esben. Petersen... FF Poth ow rat ee ph ad aS OH Sale ar ae DEP 145 

"En ny Quedius-Art. Af Joh. P. ao as Mele an a ee LO. 

7 Description pf a new species of Quedius. By Joh. P. re ee — 173 

- Om Hr. H. Muchardt's hemipterologiska anmärkningar i Entom. Meddelelser, 

“ Ba. 9.7.1287. °135,7 At Ei, Börgrobh.. "12. 2 my. 15 
"Litteratur . . . N EEE RD NS wy Peer eek |) 

u Mindre Meddelelser EAN ENES a en ne le ate a 2188 


> 


02. KJØBENHAVN. 
ENTOMOLOGISK FORENINGS FORL AG. 
ZHONEDKOMMISBION ER: H. HAGERUES BOGHANDEL. 
1907. 


Originale Afhandlinger ’). 


Trichoptera Daniae. 


Bidrag til en Fortegnelse over Danmarks 
Vaarfluer. 


AF 
Esben Petersen. 

Det maa betones, at denne Fortegnelse er kun at be- 
tragte som foreløbig; thi efterhaanden som Interessen for 
vore netvingede Insekter forøges, vil det forhaabentligvis vise 
sig, at den langtfra er fuldstendig; men indtil da maa den 
ventelig kunne gøre nogen Nytte. 

Det Materiale, der har ligget til Grund for Udarbejdelsen, 
har i første Række været Universitetets zoologiske Museum's, 
som med sjælden Liberalitet har været mig overladt fil 
Undersøgelse. For denne store Imødekommenhed fra Mu- 
seets Side bringer jeg herved Hr. Museumsinspektor, Dr. phil. 
Meinert min allerbedste Tak. Museets Samlinger er væsen- 
ligst sammenbragte af Købmand Otto Gordius Jensen 
fra Horsens, Arkitekt V. Koch fra Falster, Professor V. 
Bergsøe, Professor Schiödte og Fabrikant Drewsen. 
Desværre mangler ved de to sidstes Fund oftest Angivelse af 
Findested og Findetid. 

Min egen Samling, der i Aarenes Løb har naaet en ret 
anselig Størrelse, har ogsaa ydet god Støtte. Alle de i denne 
Fortegnelse opførte Arter er repræsenterede i Samlingen 


*) For Indholdet af disse er d’Hrr. Forfattere ene ansvarlige. 


146 


paa to ner. Jeg maa ved denne Lejlighed bringe H. Ussing, 
Randers, A. C. Jensen-Haarup, Randers, Lerer A. C. 
Thomsen, Dannerhej Skole, Vendsyssel, Lærer Asger 
Kristensen, Gjedved, Lærer P. Jørgensen, Sønderby 
paa Fyen, og flere en oprigtig Tak for de mange Bidrag til 
min Samling. Endvidere maa jeg takke Lærer Carl Lar- 
sen, København, og Lærer Th. Markussen, Tjæreby, fordi 
jeg har haft Lejlighed til at gennemse deres Samlinger. 
Bestemmelsen af min egen Samling har jeg selv udført; 
men jeg skylder at bemærke, at mange vanskelig bestemme- 
lige Arter har været sendt til Eftersyn hos Nutidens største 
Trichopterolog, G. Ulmer, Hamburg, ligesom hele min 
spritlagte Samling af Hydroptilider er gennemset af Ken- 
neth J. Morton, Edinburgh. 

For ikke at fylde op med lange Synonymrækker har 
jeg efter hver enkelt Art henvist til Mac Lachlan’s funda- 
mentale Værk »A Monografic Revision & Synopsis of the 
Trichoptera of the European Fauna«, London 1876—80. 
Hvem der ønsker synonymistiske Oplysninger, kan saa søge 
disse der. Kun ved enkelte Arter har jeg tillige anført 
Synonymer fra H. D. J. Wallengren's »Skandinaviens 
Neuroptera, II Afdeling 1891«, da dette Værk kan anbefales 
begyndende Samlere til at bestemme efter. Det samme 
gælder for M. Rostock's »Neuroptera germanica« og for 
»Bestemmelsestabel over danske Vaarfluer« i »Flora og Fauna«. 

I Stedet for at anføre de Maaneder, hvori Arten er 
fremme, har jeg anført henholdsvis Datoerne for det tid- 
ligste og det seneste hidtil iagttagne Fund. 

Ved at gennemse Fortegnelsen kan man ikke undgaa at 
lægge Mærke til, at de fleste Fund er gjorte i Jylland. 
Dette har maaske nok til Dels sin Grund i, at Undersøgel- 
serne har været nok saa effektive i denne Landsdel; men 
en meget væsenlig Aarsag er sikkert denne, at Jylland har 
Lokaliteter, der huser en Trichopterfauna meget forskellig 
fra den, der findes paa Øerne — Bornholm undtagen. Jeg 
tænker herved paa Jyllands kolde og stærkt rindende Vande. 
Desværre er Undersøgelserne altfor mangelfulde; men meget 


lil 


147 


tyder paa, at vi i disse Vande har en Trichopterfauna, der 
nermer sig til at vere subalpin. I samme Retning peger 
ogsaa vor Perlidefauna. Det er beklageligt, at vi intet ved 
om Bornholms Trichopterfauna; den vilde sikkert i meget 
ligne Jyllands og desuden fremvise en Række rent subal- 
pine Arter. 

Til Sammenligning med vore Nabolande skal jeg anfore 
Antallet af kendte Trichopterarter fra disse. 

I Skandinavien findes efter Wallengren’s førnævnte 
Værk 166 Arter, i Finland findes efter J. Sahlberg’s 
Catalogus Trichopterorum Fenniae Praecursorius, 1893, 170 
Arter. England huser i Henhold til Mac Lachlan’s for- 
nævnte Værk 148 Arter, og fra Tyskland anfører Rostock 
i Neuroptera germanica, 1888, 205 Arter. Vi kan naturlig- 
vis ikke vente at naa samme Artsantal her i Danmark; 
men at vi endnu kan finde en Del Arter, er utvivlsomt. 


Fam. Phryganeidae. 
Neuronia Leach. 

1. N. rufierus Scop., N. striata (L.) Wallgr. (Mac Lachl. 15). 
Denne Art synes at have en ret vid Udbredelse i 
Jylland. Der foreligger Fund fra Vendsyssel (A. C. 
Thomsen); Randers og Dronningborg Skov (Jensen- 
Haarup); Horsens (0. G. Jensen); Alsted Skov ved 
Terring (Lerer Fr. Kristensen); Mausing Skov, 
Funder, Sinding og Vejle (Forf.). Fra Sjelland kendes 
med Bestemthed kun et Fund (C. Larsen). Paa 
Museet staar 3 Exemplarer samlede af Schiödte men 
uden Etikette. Larven lever baade i stillestaaende 
Vand (Damme og Mergelgrave) og i rindende Vand. 
27/5—18/¢, 

2. N. reticulata L. (Mac Lachl. 17). Denne og folgende 
Art er sikkert vore to smukkeste Vaarfluer. Der ken- 
des kun et Fund fra Danmark, nemlig fra Borrevejle 
Skov ved Roskilde, hvor Lovendal har taget 3 Exem- 
plarer 1 Maj 1882. 


-ı 


148 


. N. elathrata Kol. (Mac Lachl. 18). Arten kendes vist 


ikke uden for Jylland. Tebbestrup ved Randers (H. 
Ussing); Hansted Skov (A. Kristensen); Horsens 
(0. G. Jensen); Funder og Ornse ved Silkeborg, ret 
alm. (Forf.). 23/5; —!?/e. 


Phryganea L. 


. Ph. grandis L. (Mac Lachl. 21). Det er vor sterste 


Trichopter; den kendes i Øjeblikket fra Horsens (0. G. 
Jensen); Himmelbjerget og Taarnborg (Koch); Tids- 
vilde (Chr. Engelhart); Sjælland (C. Larsen); 
Silkeborg (Forf.).  41/s—14/7. 


. Ph. striata L., Ph. bipunctata (Retz) Wallgr. (Mac 


Lach]. 23). Arten ligner meget foregaaende men er 
lidt mindre, og dens Farvetegninger noget mere udvi- 
skede. Vendsyssel (Thomsen); Randers (Haarup 
og Ussing); Horsens (0. G. Jensen); Sjælland (C. 
Larsen); Silkeborg og langs Gudenaa fra Silkeborg 
til Randers meget alm. (Forf.) 7/6—%/2. 


. Ph. varia Fabr. (Mac Lachl. 24). Larverne til denne 


saa vel som til de to folgende Arter findes gerne i 
mindre, stillestaaende Vande (Damme og Mergelgrave). 
Vendsyssel (Thomsen); Hornbekaa (Ussing); Horsens 
(0. G. Jensen): Sønderby paa Fyn (P. Jorgensen); 
Sjelland (C. Larsen); Silkeborg og Falster (Forf.). 


11/g —15jg, 


. Ph. obsoleta Hag. (Mac Lachl. 26). Vendsyssel (Thom- 


sen); Gjedved (A. Kristensen); Sønderby (P. Jør- 
gensen); Sjelland (C. Larsen); Falster (Forf.). 
Den er ogsaa tagen afDrewsen og Schiödte. ?°/;—*/s. 
Ph. minor Curt. (Mac Lachl. 27). Denne vor mindste 
Phryganid findes gerne ved Skovvande, hvor den holder 
meget af at sidde paa Trestammer. Horsens (0. G. 
Jensen); Sønderby (P. Jorgensen); Sjælland (C. 
Larsen); Silkeborg, Vejle og Falster (Forf.). Den 
er ogsaa tagen af Koch, Drewsen og Schiodte. 
3/e— Ye. 


9. 


10. 


it. 


13. 


149 


Agrypnia Curt. 

A. pieta Kol. (Mac Lachl. 28). Forekomsten af denne 
overalt sjældne og subalpine Art her i Danmark er 
meget interessant. Dannerhoej, 17. Juni, et Exemplar 
(Thomsen); Højen Bek ved Vejle, 4. Juni, et Exem- 
plar (Forf.). 

A. pagetana Curt. (Mac Lachl. 29). Den synes at 
vere jævnt udbredt over hele Landet. Randers og 
Fussing (Ussing); Horsens (0. G. Jensen); Sønderby 
(P. Jørgensen); Søborg (C. Lund); Sore (Koch); 
Strandmøllen (Drewsen); Sjælland (C. Larsen); 
Gjedved (A. Kristensen); Silkeborg, Ringkøbing 
Fjord og Næstved (Forf.). 12/5; —?/s. 


Fam. Limnophilidae. 
Colpotaulius Kol. 
Col. incisus Curt. (Mac Lachl. 35). Er vist jævnt ud- 
bredt over hele Landet. Dannerhøj (Thomsen); Ran- 
ders (Haarup og Ussing); Horsens (0. G. Jensen); 
Sønderby (P. Jørgensen); Damhusmosen (Løven- 
dal); Frederiksdal (Bergsøe); Sjælland (Larsen); 
Falster, Nørholm, Ringkøbing Fjord, Funder, Mausing 
Skov og Silkeborg (Forf.) *e—"/s. 


Grammotaulius Kol. 


. Gr. nitidus Müll. (Mac Lachl. 38). Arten, der først er 


beskreven af O. F. Miller i hans »Fauna Fridrichs- 
dalina« synes ikke at være almindelig, i det mindste 
ikke i Jylland. Randers (Ussing og Haarup); Gjed- 
ved og Falster (Forf.). Den er ogsaa tagen af Drew- 
sen og Koch. 13/6—?/9. 

Gr. atomarius Fabr. (Mac Lachl. 39). Den er meget 
mere almindelig end foregaaende. Dannerhoj (Thom- 
sen); Horsens (0. G. Jensen); Tibirke (Engelhart); 
Bornholm (Wielandt); Geel Skov, Næstved og Tureby 
(Koch); Grib Skov (Meinert); Silkeborg, Mausing 
Skov, Moelbek ved Salten Langsø og Falster (Forf.). 


14. 


15. 


16. 


IT. 


18. 


19: 


150 


Den er ogsaa tagen af Drewsen og Schiödte. 
20/5—17/g, 


Glyphotaelius Steph. 

Glyph. punctato-lineatus Retz. (Mac Lachl. 41). Arten 
staar i Sterrelse neppe tilbage for Phr. grandis, maaske 
endda over denne, og den er en af vore sjeldneste 
Trichopterer. Gjedved 1 Expl. (A. Kristensen); 
Horsens 1 Expl. (0. G. Jensen); Sjelland (C. Lar- 
sen); Silkeborg 2 Explr. Schiödte har samlet 3 
Explr. Det ene af mine Fund er fra sidst i Maj, det 
andet af 18. Juli. 

Glyph. pellucidus Retz. (Mac Lachl. 44). Denne er en 
af vore almindeligste Trichopterer; man treffer den 
omtrent overalt og -nesten hele Sommeren igennem. 
Den varierer meget med Hensyn til Farve. 


Limnophilus Leach. 
Limn. rhombicus L. (Mac Lachl. 48). Denne store og 
letkendelige Vaarflue med den klare rhomboidale Plet 
paa hver Forvinge er ret almindelig. Jeg har set 
Explr. fra Jylland, Fyen, Sjælland og Falster. */s—®*s. 
Limn. flavicornis Fabr. (Mac Lachl. 52). Den er endnu 
almindeligere end foregaaende, men synes at foretrække 
Opholdet: i Nærheden af Skovvande. Jeg har set Explr. 
i Hundredvis af den fra alle Landsdele. ?4/s—?*/o. 
Limn. decipiens Kol. (Mac Lachl. 53). Den synes at 
høre til vore sjældnere Vaarfluer. Jeg kan kun opgive 
tre Findesteder. Sønderby (Jørgensen); Frederiksdal 
(Bergsøe) og Silkeborgegnen, hvor den om Efter- 
sommeren er ret almindelig. %°/s—®*/10. i 
Limn. marmoratus Curt. (Mac Lachl. 54). Det er en 
meget smuk tegnet Art, der synes at være jævnt ud- 
bredt over Størstedelen af Landet. Randers (Ussing); 
Horsens (0. G. Jensen); Frederiksdal, Ordrup, Geel 
Skov og Sortedamssøen (Bergsøe); Mausing, Silkeborg 
og Næstved (Forf.). 1/5 —7/10. 


20. 


24. 


25. 


151 


Limn. stigma Curt., Limn. griseus (L.) Wallgr. (Mac 
Lachl. 57). En meget almindelig Art, der er udbredt 
lige fra Vendsyssel til Falster. Den varierer meget, 
og en serdeles smuk Varietet med meget morkebrune 
Vinger, som kun kendes fra Sydengland, har Thomsen 
og jeg taget i hver et Expl. 7°/s—?"/. 


. Limn. xanthodes Mae Lachl. (Mac Lachl. 60). En 


særdeles smuk Art, der let kan forvexles med Limn. 
decipiens; men dens Flyvetid indtreffer tidligere. Ran- 
ders (Ussing); Horsens (0. G. Jensen); Frederiksdal 
(Bergsøe); Tibirke (Engelhart); Sjælland (C. Lar- 
sen); Silkeborg og Skanderborg (Forf.). Drewsen 
og Koch har ogsaa taget den. 1'°/s—‘*/7. 


. Limn. lunatus Curt. (Mac Lachl. 61). Det er en meget 


almindelig og meget smuk Art, let kendelig ved den 
klare, halvmaanedannede Plet i Forvingernes Spidser. 
10/,__17/ 
Limn. germanus Mae Lachl. (Mac Lachl. 63). Det er 
særdeles interessant, at denne i det øvrige Europa meget 
sjeldne Vaarflue er fundet her i Landet. H. Weis tog 
i 1904 to gg ved Melbek (Salten Langsø). Explr. 
findes i min Samling. 

Limn. elegans Curt. (Mac Lachl. 66). Denne smukke 
Art synes at vere sjelden. Randers (Haarup); Sen- 
derby (P. Jørgensen); Silkeborg, Funder, Tvilum og 
Svejbek, enkeltvis (Forf.). Paa Museet staar 8 Explr. 
samlede af Drewsen. °/6—?/7. 

Limn. politus Mae Lachl. (Mac Lachl. 65). En Art, 
der om Eftersommeren ofte optreder i umaadelige 
Mengder, hvor den findes. Ved Silkeborg Langse fore- 
kommer den sammen med Anabolia laevis i Tusindvis. 
Ruderhegn og Dyrehaven (Koch); Sønderby (P. Jør- 


gensen); Skanderborg og Silkeborg (Forf.). 1°/6—*/10. 


9. 


. Limn. fuseinervis Zett. (Mac Lachl. 74). Forekommer 


kun i Nordeuropa og er funden saa langt mod Syd som 
til Berlin. Arten er sjelden og har megen Lighed med 
Agrypnia pagetana. Herfra Landet kan jeg anfore fire 


bo 
—1 


bo 
oe) 


30. 


31. 


2 152 

Fund. Gjedved, 2. Septbr. (A. Kristensen); Sønderby, 
7. Septbr. (P. Jørgensen); Tjæreby, 15. Aug. (Th. 
Markussen) og Nordsjælland, 21. Juni (C. Larsen). 


. Limn. ignavus Hag. (Mac Lachl. 76). Den er funden 


flere Steder men synes at forekomme i ringe Tal paa 
Findestederne. Dog fandt jeg den midt i Septbr. 1904 
ret almindelig i en Mose tæt ved Silkeborg; siden har 
jeg kun truffet den enkeltvis. Allerup Bakker (A. C. 
Thomsen); Horsens (O. G. Jensen); Dyrehaven 
(Koch); Frederiksdal (Bergsøe); Silkeborg, Funder 
og Mølbæk (Forf.).  ?7/7—7/10. ; 

Limn. nigriceps Zett. (Mac Lachl. 77). Synes som 
foregaaende at vere en noget stedegen Art. Ved Silke- 
borg er den dog ret almindelig ved Mergelgrave. 
Flauenskjold (Thomsen); Sønderby (Jorgensen); 
Dyrehaven (Koch); Stubbekebing, Silkeborg og Melbek 
(Fort). °7¢/s—**/10: 


. Limn. eentralis Curt., Zimn. flavus (L.) Wallgr. (Mac 


Lachl. 79). Ligner ikke saa lidt Limn. ignavus og 
Limn. vittatus. Forekommer gerne talrig paa Finde- 
stederne. Allerup Bakker (Thomsen); Horsens (0. 
G. Jensen); Randers (Ussing); Nerholm, Svejbek, 
Silkeborg, Funder, Allinggaard, Mausing og Vejle. 
(Forf.). */6—?®/s. 

Limn. vittatus Fabr., Goniotaulius vittatus Kol. (Mac 
Lachl. 81). Denne lille og smukke Art er vist jævnt 
udbredt over hele Landet. Vendsyssel (Thomsen); 
Harboøre (Engelhart); Randers (Ussing); Horsens 
(0. G. Jensen); Frederiksdal (Bergsøe); Nordsjælland 
(©. Larsen); Falster (Koch og Forf.); Silkeborg, 
Melbek og Funder (Forf.). 13/s—14/s. 

Limn. affinis Curt. (Mac Lachl. 82). Selv om det ikke 
kan siges om denne Art, at den er sjælden i Jylland, 
forekommer det mig, at den er langt hyppigere paa 
Øerne f. Ex. Falster. Cand. jur. I. C. Nielsen har 
skenket mig nogle Imagines samt Huse med Pupper 


32. 


33. 


34. 


35. 


153 


samlede af ham paa Saltholm, 28. Maj. Larven bygger 
gerne sit lige og cylindriske Hus af sterre Sandkorn, 
undertiden ogsaa af smaa Blad-, Tre- og Barkstykker ; 
men Larvehusene fra Saltholm var byggede af smaa, 
trinde Kalkstykker med enkelte Sandkorn imellem. Der 
har sikkert ikke veret andet brugbart Materiale for dem 
paa Stedet. Dannerhej (Thomsen); Dronningborg Skov 
(Haarup); Randers(Ussing); Hansted (Kristensen); 
Tjæreby (Marku'ssen);Sønderby(Jørgensen); Nord- 
sjælland (Larsen); Horsens (O. G. Jensen); Falster, 
Peblingesø og Næstved (Koch); Charlottenlund og 
Frederiksdal (Bergsøe); Silkeborg, Nørholm, Ringkø- 
bing Fjord og Falster (Forf.).  ?5/s—?5/s. 

Limn. auricula Curt. (Mac Lachl. 84). En lille og 
meget almindelig Art, der findes baade ved Vand og 
langt fra samme. Man banker den hyppig ned af 
Naaletreer. 15/s—14/9. 

Limn. griseus L., Limn. bimaculatus (L.) Wallgr. (Mac 
Lach]. 85). Ligesaa almindelig som foregaaende. Ogsaa 
den synes at foretrække Naaleskove. Den varierer over- 
ordentlig meget baade med Hensyn til Farve og Ster- 
relse. 1°/s—1"/10, 

Limn. bipunetatus Curt. (Mac Lachl. 87). En ikke 
saa almindelig Art, der ligner foregaaende særdeles 
meget. Vendsyssel (A. ©. Thomsen); Tjæreby (Mar- 
kussen); Sjælland (Larsen); Bornholm (Wielandt); 
Gjedved, Mausing Skov, Funder, Vejle og Silkeborg 
(Forf.).  39/6—14/9, 

Limn. extrieatus Mae Lachl. (Mac Lachl. 91). Efter 
de foreliggende Fund at demme synes den at vere meget 
almindeligere i Jylland end paa Øerne. I min Have, 
der grenser til Gudenaa, er den i Juni serdeles almin- 
delig. Randers (Ussing og Haarup); Tjustrup 
(Markussen); Nordsjælland (Larsen); Silkeborg, 
Mausing Skov, Funder, Hansted, Nørholm og Stubbe- 
købing (Forf.). Paa Zoologisk Museum staar nogle 


36. 


37. 


39. 


40. 


154 


Stkr. uden Lokalitetsangivelser, samlede af Schiödte, 
Drewsen og Koch. 4/6—*/s.. 

Limn. hirsutus Piet. (Mac Lachl. 92). En meget sjæl- 
den Art, der ligesom den følgende ligner Limn. extri- 
catus overordentlig meget. Paa Zool. Museum staar 5 
Explr. tagne af O. G. Jensen ved Horsens, 2. Juli; 
i min Samling findes 1 Expl. taget af Th. Markussen 
ved Tjustrup Se, 15. Juli, og 3 Stkr. fra Randers, tagne 
af Ussing i Juli. Arten er ogsaa sjælden uden for 
Danmark. 

Limn. luridus Curt. (Mac Lachl. 93). Denne Art, der 
synes at vere bunden til det nordlige Europa — den 
findes f. Ex. ikke i Tyskland — er sjælden og lokal 
overalt. Her fra Landet kendes der kun Fund fra Jyl- 
land. Efter Mac Lachlan skal Larven leve i skygge- 
fuldt og rindende Vand, og dette stemmer ogsaa med 
de Forhold, under hvilke de faa danske Fund er gjort. 
H. Ussing har taget et Exp]. ved Gudenaa ved Ran- 
ders, 10. Juli. Jeg har taget 1 Expl. ved en lille Bek, 
der løber til Thorsø, 8. Juli, 1 Expl. i Mausing Skov, 
10. Juni, og en lille Række ved Vandlebene i Nørholm 
Skov, 1. Juni og 3. Juli. 


. Limn. sparsus Curt. (Mac Lachl. 94). En meget almin- 


delig og noget variabel Art. 7°/s—‘®/s. 

Limn. dispar Mae Lachl. (Mac Lachl. 97). Det er en 
overalt meget sjelden Vaarflue. Her fra Landet foreligger 
kun to Fund. Tebbestrup ved Randers, 2 Expl., 31. Maj 
(Haarup), og en lille Rekke ved Dannerhej sidst i 
Maj (Thomsen). 

Limn. fuscicornis Ramb. (Mac Lachl. 99). At dømme 
efter de faa Fund, der er gjort, synes Arten ikke at vere 
almindelig; dog gelder dette ikke for Silkeborg, hvor 
den sidst i Maj og først i Juni er meget hyppig. Meget 
tyder paa, at Larven er bunden til rindende Vand. 
Lille Aa ved Laurbjerg (Ussing); Horsens (0. G. Jen- 
sen); Tjustrup (Markussen); Kobenhavn (Koch); 
Nørholm og Silkeborg (Forf.).  ?3/s—1??/7, 


41. 


42. 


43. 


44. 


155 


Anabolia Steph. 

A. nervosa Leach. (Mac Lachl. 103). Der foreligger 
kun faa Fund af denne Art, og kun fra Jylland. I 
Silkeborgegnen er den meget hyppig om Efteraaret og 
kan træffes baade ved Søer, Mergelgrave og rindende 
Vand. Dannerhøj (Thomsen); Horsens (0. G. Jensen); 
Risbæk ved Lemvig (H. Sønderup); Silkeborg, Møl- 
bæk og Svejbæk (Forf.). 14/s—13/10. 

A. laevis Zett. (A. furcata Hag. Mac Lachl. 105; A. 
laevis Zett. Mac Lach]. Suppl. II XXV). Synes at vere 
mere udbredt end foregaaende Art, som den ligner 
meget. Horsens (0. G. Jensen); Damhussøen og 
Ruderhegn (Koch); Frederiksdal (Bergsøe); Nord- 
sjelland (Larsen); Skanderborg og Silkeborg (Forf.). 
20/, 13/1 9, 

Phacopteryx Kol. 

Ph. brevipennis Curt. (Mac Lachl. 106). En Vaarflue, 
der har hjemme i det nordlige Europa, og som kun 
gaar saa langt mod Syd som Belgien og det nordlige 
Tyskland. Dens Udvikling foregaar vist 1 Skovvande, 
og Imagines holder meget af at sidde paa lave og bred- 
bladede Planter paa saadanne Steder. Fussing (H. Us- 
sing); Senderby (Jorgensen); Frederiksdal (Berg- 
see); Nordsjælland (Larsen); Falster (Forf.). ?5/6— 16/9. 


Stenophylax Kol. 

St. alpestris Kol. (Mac Lachl. 119). Denne Art synes 
at vere et alpint eller subalpint Insekt at dømme efter 
dens Forekomst i det evrige Europa, og det samme 
gælder vistnok om alle vore Stenophylax- Arter, hvis 
Larver sikkert uden Undtagelse er bundne til stærkt 
rindende Vand. Jeg kan kun opgive to Findesteder for 
Arten, nemlig Svejbek og Silkeborg, hvor jeg har taget 
en lille Rekke. Paa Museet staar et Expl. taget af 
Schiödte og 7 Stkr. tagne af Drewsen, men alle 
uden Lokalitetsangivelser. 74/5s—18/.. 


47. 


tse 
on 


49. 


50. 


156 


St. picicornis Pict. (Mac Lachl. 122). Det er den 
mindste Art af Slegten, og som den foregaaende synes 
den at vere sjælden. Dannerhoj (Thomsen); Fussingø 
(Haarup); Silkeborg, Mausing, Funder og Lysbro, 
enkeltvis (Forf.). °/s—1/z. 


. St. stellatus Curt. (Mac Lachl. 128). I min Samling 


har jeg 24 Explr. af Arten; men det er kun faa Finde- 
steder, jeg kan anføre for den. Hansted Aa (A. Kri- 
stensen); Silkeborg, Funder, Resenbro, Haarup og 
Aastedbro (Forf.). De tre sidstnevnte Steder ligger 
ved Gudenaa. °/s—!1/s. 

St. nigricornis Pict. (Mac Lachl. 127). Denne Art 
ligner foregaaende og folgende overordentlig meget. 
Den kendes kun i 7 Explr. fra Horsens (O. G. Jensen) 
og i 4 Explr. fra Mausing og Silkeborg (Forf.). °/6—®/s. 
St. latipennis Curt. (Mac Lachl. 130). Denne Art sy- 
nes at have en noget sterre Udbredelse end de to for- 
rige; men den maa vist langt fra betegnes som almin- 
delig. Dannerhej (Thomsen); Horsens(O. G. Jensen); 
Sønderby (P. Jorgensen); Melbek og Silkeborg 
(Forf.).  19/7—1"/s. 

St. luctuosus Piller. (Mac Lachl. 130). Det er den 
smukkeste og lettest kendelige af alle vore Stenophylax- 
Arter, og dens Hjem er Centraleuropa, hvor den fore- 
kommer meget sjelden og spredt. Danmark er det 
nordligste Findested for Arten. Otto G. Jensen har 
taget 1 Explr. ved Horsens, og jeg har taget 6 Explr. 
ved Hejen Bek ved Vejle, 4. Juni. 

St. permistus Mae Lachl., St. concentricus Zett. (Mac 
Lachl. 134). Der kendes 6 Explr. af Arten fra Dan- 
mark. Paa Zool. Mus. staar 3 Stkr. tagne enkeltvis 
af Koch ved Næstved, af Bergsøe ved Frederiksdal 
og af O. G. Jensen ved Horsens. J min Samling 
findes ogsaa 3 Explr., tagne af Wielandt paa Born- 
holm og af Ussing og Haarup ved Randers 29/5— "5/6, 


51. 


52. 


53. 


54. 


157 


Micropterna Stein. 

M. sequax Mae Lachl. (Mac Lachl. 141). Denne og 
folgende Art forekommer spredt og enkeltvis i det ov- 
rige Europa, og det samme synes at gelde for Dan- 
mark. Det er meget faa Fund, der kendes, saa de 
begge maa betegnes som værende meget sjældne. Dan- 
nerhej (Thomsen); Tjustrup (Markussen); Ordrup 
Mose (Koch); Sønderby (Jørgensen); Haarup (J en- 
sen-Haarup). 1%/6—1%/». 

M. laterealis Steph. (Mac Lachl. 142). Paa Zool. Mu- 
seum staar 2 Explr., tagne af O. G. Jensen ved Hor- 
sens, 14. Juni, og i min Samling findes 1 Expl. tagen 
af A. Kristensen i Hansted Skov, 5. Juni. 


Halesus Steph. 

H. radiatus Curt. (Mac Lachl. 148). De tre i Dan- 
mark fundne Halesus-Arter ligner hverandre overor- 
dentlig meget, og Hunnerne er særdeles vanskelige at 
bestemme. En fjerde Art, H. interpunctatus Zett., der 
ligner H. radiatus til Forvexling, kan vi sikkert vente 
at finde her. Den er funden gennem hele Sverige, og 
i Tyskland er den tagen ved Hamburg. Halesus-Sl&g- 
ten er alpin eller subalpin og har hjemme i Centraleu- 
ropa. Artsantallet aftager sterkt imod Nord. I Sverige 
findes 3 Arter (Wallengren); i Finland 3 Arter 
(Sahlberg;) men i hele Europa ca. 15 Arter. Lar- 
verne lever i stærkt rindende Vand. 4. radiatus er om 
Eftersommeren meget almindelig ved Seerne og Vand- 
løbene omkring Silkeborg. Jeg har ogsaa taget en 
lille Række ved Funder Aa og Skanderborg Sø. To 29, 
som jeg hår set, og som er tagne af Carl Larsen 
og Koch, hører vistnok til denne Art, og det samme 
gælder maaske for en 9 taget af A. C. Thomsen. 
31/8—7/10. 

H. tessellatus Ramb. (Mac Lachl. 150). Af denne Art 
foreligger der kun et Fund, 1 g og 1 2 ved Horsens, 
19. Septbr. 1869, (0. G. Jensen). 


. H. digitatus Schrk. (Mac Lachl. 150). Jeg har taget 


en lille Række ved Funder Aa, 16. Septbr. 


56. 


7. 


Or 
(oe) 


60. 


158 


Ecclisopteryx Kol. 
Keel. guttulata Pict. (Mac Lachl. 185). Der foreligger 
kun Fund fra Jylland af denne Art, som foretrækker 
stærkt rindende Vand. Horsens (0. G. Jensen); Al- 
sted Skov ved Tørring (Lærer Frode Kristensen); 
Molbek, Funder, Mausing Skov, Skellerup Bek, Grejs- 
dal og Højen Bek ved Vejle. (Forf.). 4/s—1/s. 


Chaetopteryx Steph. 

Ch. villosa Fabr. (Mac Lachl. 193). Kun fra Fyen og 
Jylland foreligger Fund. Larven lever i koldt, stærkt 
rindende Vand, og Imago kommer først frem meget 
sent paa Aaret. Overfladisk set ligner Arten meget 
Phacopteryx brevipennis. Sortbek i Vendsyssel (Tho m- 
sen); Risbek ved Lemvig (H. P. Senderup). P. 
Jørgensen har taget den ved en Bek, der løber 
gennem Frederiksgave Skov paa Fyen. Jeg har taget 
deni Mengde ved en meget kold Bek, der løber til Sal- 
ten Langsø. 1°/s—?%/10. 


Fam. Sericostomatidae. 

Sericostoma Latr. 
S. personatum Spence. (Mac Lachl. 226). Som alle 
Sericostomatider udmærker Arten sig ved en stærk 
Behaaring paa Krop og Vinger. Den ligner overordentlig 
meget folgende Art, og som denne forekommer den kun 
ved stærkt rindende Vand. Den synes at vere sjælden, 
og det er kun faa Fund, jeg kan anfere. Silkeborg, 
Aastedbro, Haarup og Hojen Bek ved Vejle, alle Steder 
kun enkeltvis. */6—"/s. 
S. pedemontanum Mac Lachl. (Mac Lachl. 229). Vend- 
syssel (Thomsen); Horsens (0.G. Jensen); Silkeborg, 
Mausing, Funder og Haslund ved Randers (Forf.). 
9/g— 22/9. 

Notidobia Steph. 
N. ciliaris L. (Mac Lach]. 238). Det er en Forsommerart 
med en ret kort Flyvetid. Ved Silkeborg er den ret 


61. 


62. 


63. 


64. 


65. 


159 


almindelig. Randers (Ussing og Haarup); Horsens 
(0. G. Jensen); Frederiksgave Skov (P. Jorgensen); 
Lyngby og Nestved (Koch); Sjelland (Larsen); Tvi- 
lum, Silkeborg, Grejsdal, Højen Bek og Nørholm 
(Forf.). 17/s—?* e. 


Goéra Leach. 
G. pilosa Fabr. (Mac Lachl. 241). En Art, der er ser- 
deles almindelig ved Silkeborgsøerne. Randers og Lille 
Aa (Ussing); Horsens (O. G. Jensen); København 
og Nestved (Koch); Frederiksgave (Jorgensen); 
Furesøen (Forf.). 4/6e—?8/7. 


Silo Curt. 
S. pallipes Fabr. (Mac Lachl. 245). Silo-Arterne er 
knyttede til rindende Vand. Nævnte Art synes at have 
den sterste Udbredelse af de to hidtil kendte danske 
Arter. Vejle (0. G. Jensen): Haslund ved Randers, 
Svejbek, Silkeborg, Skellerup Bæk, Molbek, Grejsdal og 
Højen Bek (Forf.). /6—"7/8. 
S. nigricornis Pict. (Mac Lachl. 249). Ligner fore- 
gaaende særdeles meget. Frederiksgave Skov (Jargen- 
sen); Horsens (0. G. Jensen); Vendsyssel (Thomsen); 
Svejbek og Aastedbro (Forf.). 5/6—7/s. 


Brachycentrus Curt. 
Br. subnubilus Curt. (Mac Lachl. 255). Langs Gudenaa 
fra Silkeborg og ned mod Randers forekommer denne 
Art i Slutningen af Maj i umaadelige Mengder. Des- 
uden har jeg taget den ret almindelig ved Vandlob i 
Norholm Skov, 1. Juni. 


Oligoplectrum Mac Lachl. 
0. maculatum Fouer. (Mac Lachl. 258). Jeg kan kun 
opgive fem Findesteder for denne smukke, lille Art. 
Elling Mose i Vendsyssel (Thomsen); Lille Aa ved 
Laurbjerg (Ussing); Lysbro, Haarup og Aastedbro 
(Forf.). Ved de to sidstnævnte Steder, der ligger ved 


66. 


68. 


69. 


70. 


71. 


160 


Gudenaa midt mellem Silkeborg og Vejle, forekom Arten 
i uhyre Mengder. ?4/6—‘°/s. 
Crunoecia Mac Lachl. 

C. irrorata Curt. (Mac Lachl. 271). Af denne lille og 
ejendommelige Art foreligger kun 4 Explr., tagne enkeltvis 
af mig selv paa felgende Steder. Silkeborg, 10. Juli; 
Melbek, 6. Septbr.; Funder Aa, 26. Aug. og i Magle- 
vandsfaldet paa Meens Klint, 8. Aug. Alle Fund ved 
sterkt rindende Vand. 


Lepidostoma Ramb. 


. L. hirtum Fabr. (Mac Lachl. 274). Ved Furesøen har jeg 


fundet denne Art ret almindelig sidst i Juli og forst i Aug. 


Lasiocephala Costa. 
L. basalis Kol. (Mac Lachl. 277). For denne Arts 
Vedkommende, der ogsaa kun findes ved rindende Vand, 
foreligger der en Del Fund, men alle fra Jylland. 
Sortbek (Thomsen); Lille Aa (Ussing); Horsens og 
Vejle (O. G. Jensen); Funder, Skellerup, Grejsdal og 
Højen Bek (Forf.). 4/6e—1/s. 


Fam. Leptoceridae. 
Beraea Steph. 

B. pullata Curt. (Mac Lachl 493). Denne Art saa vel som 
de to følgende har sikkert en ret vid Udbredelse, men paa 
Grund af deres ringe Sterreise og dunkle Farve undgaar 
de let Opmerksomheden. Sortbek (Thomsen); Ran- 
ders (Haarup): Hansted Skov (A. Kristensen); 
Horsens (O. G. Jensen); Lyngby og Brede (Koch); 
Mausing, Funder og Silkeborg (Forf.). 78/s—?/7. 

B. maurus Curt. (Mac. Lachl. 496). Er mindre end 
foregaaende. Den er tagen ved Sortbek af Thomsen, 
2. Juli; ved Silkeborg, Funder og Mausing i en lille 
Række fra 1§/6—??/z. 

Beraeodes Eaton. 

B. minuta L. (Mac Lachl. 500). Endnu mindre end de 
to foregaaende. Lyngby (Koch), 28. Maj. Jeg har 
selv samlet en lille Række i Silkeborgegnen fra ?°/s—®°/7. 


161 


Molanna Curt. 


72. M. angustata Curt. (Mac Lachl. 284). Den holder sig 


— 


73. 


5. 


| 


gerne til rent Vand med Sandbund, enten stillestaaende 
eller svagt rindende. Dens Larve bygger et smukt. 
noget fladtrykt Hus af smaa, hvide Sandkorn. Arten 
synes vere ret almindelig. Dannerhej (Thomsen); 
Randers (Haarup og Ussing); Horsens: (0. G. 
Jensen); Frederiksdal (Bergsøe); Næstved og Kjoben- 
havn (Koch); Silkeborg og Skanderborg (Forf.). 4/6-?°/s. 


Molannodes Mac Lachl. 


M. Zelleri Mac Lachl. (Mac Lachl. 288). Af denne 
overalt meget sjeldne Art har jeg taget 2 Explr. ved 
Funder, 22. Juli. 


Odontocerum Leach. 


. 0. albicorne Scop. (Mac Lachl. 292). En meget smuk 


Art, som synes at holde sig til rindende Vand. O. G. 
Jensen har taget 1 Expl. ved Horsens, selv har jeg 
taget den i en Rekke ved Hansted Aa og ved Haarup 
(Gudenaa), 6. Aug. 


Leptocerus Leach. 


L. nigro-nervosus Retz. (Mac Lachl. 296). Denne Slegts 
Arter, karakteristiske ved de i Forhold til Kroppen 
meget lange Antenner, opholder sig ved stillestaaende 
og svagt rindende Vande, over hvilke de paa stille 
Sommerdage, navnlig ved Aftenstid, svermer i umaade- 
lige Skarer. Af denne Art foreligger der kun tre Fund. 
Af OÖ. G. Jensen uden Findested, af Bergsøe ved 
Frederiksdal og af mig selv ved Silkeborg og Tvilum. 


4/g—18/g, 


. L. fulvus Ramb. (Mac Lachl. 298). Af denne Art har 


jeg taget 4 Explr. ved Silkeborg fra Juni til Septbr. 


. L. senilis Burm. (Mac Lach]. 299). Den er kun fun- 


den 3 Steder og i ringe Tal. Randers (Haarup og 
Ussing); Kjebenhavn (Koch); Thorse (Forf.). Juli. 
11 


78. 


19. 


162 


L. albo-guttatus Hag., L. robertellus (L). Wallgr. (Mac 
Lachl. 300). Arten synes vere meget sjelden. I min 
Samling staar 2 Explr. fra Elling Mose i Vendsyssel 
(Thomsen), 1 Expl. fra Gudenaa og 1 Expl. fra 
Allinggaard. °/;—1!/z. 

L. annulicornis Steph. (Mac Lachl. 301). Heller ikke 
denne Art synes ret udbredt. Randers (Ussing). Ved 
Silkeborg har jeg taget en lille Rekke. 7 Explr. er 
tagne af O. G. Jensen og paa de vedfojede Etiketter 
staar 16.6.69. S.; men om S. betyder Silkeborg eller 
Skanderborg kan nu vel næppe afgøres. Alle Fund er 
skete 1 Juni. 


80. L. aterrimus Steph. (Mac Lachl. 302). En Art, der er 


81. 


83. 


knyttet til stillestaaende Vand i Damme, Kanaler, Smaa- 
søer 0. s. v. Dannerhe] (Thomsen); Horsens og S. 
(0. G. Jensen); Kjebenhavn (Koch); Tidsvilde (B. 
G. Rye); Silkeborg og Skanderborg (Forf.). 1'/s—*/s. 
Varieteten: Zineoides Scop. afviger navnlig fra Ho- 
vedformen ved sine guldbrune Vinger. Den synes at 
have samme Udbredelse. Dannerhej (Thomsen); 
Horsens og S. (O. G. Jensen); Frederiksdal (Berg- 
see); Silkeborg og Funder (Forf.). 1?/s—‘/s. 
L. cinereus Curt., L. bilineatus (L.) Wallgr. (Mac. Lachl. 
304.) Vor almindeligste Leptocerus-Art. Fussing ved 
Randers (Ussing); Horsens (O. G. Jensen); Frede- 
riksdal (Berg soe); Kjøbenhavn (Koch); Randers, Silke- 
borgegnen og Ringkøbing Fjord (Forf). "/6—7/8. 


. L. albifrons L. (Mac Lachl. 307). En meget smuk Art 


med snehvide Baand og Pletter paa Vingerne. Lille 
Aa ved Laurbjerg (Ussing); Haarup, Aastedbro og 
Allinggaard (Forf.) &/7—7/8. 

L. dissimilis Steph. (Mac Lachl. 311). Det er kun 
faa Fund, der kan noteres for denne Art. Paa Zool. 
Mus. staar 1 Expl. taget af Schiodte men uden 
Dato og Findested. Lille Aa ved Laurbjerg, 12. Juli 
(Ussing); ved Silkeborg og Furesøen i Juni, Juli og 
Aug. (Forf). 


84 


85. 


86. 


CO 
| 


38. 


89. 


163 


Mystacides Latr. 

M. nigra L. (Mac Lachl. 314). Som Leptocerus- Arterne 
svermer ogsaa denne Slegts Arter oftest i umaadelige 
Skarer ved stillestaaende eller svagt rindende Vand. 
Nevnte Art er taget af O. G. Jensen, af Bergsøe 
ved Frederiksdal, af Drewsenog Koch (ingen Loka- 
litetsbestemmelse): Silkeborgegnen almindelig. 1°/s—‘/s. 
M. azurea L. (Mac Lachl. 315). Funden af O. G. 
Jensen; Kjebenhavn (Koch); Frederiksdal (Berg- 
see); Randers og Lille Aa (Ussing); Silkeborgegnen 
meget almindelig. 1?/s—13/s. 

M. longicornis L. (Mac Lachl. 316). Horsens (0. G. 
Jensen): Randers (Ussing); Frederiksdal (Bergsøe); 
Kjebenhavn, Maribo og Kirsten Pils Kilde (Koch); 
Silkeborgegnen, særdeles almindelig. 1°/s—?/s. 


Triaenodes Mac Lachl. 


. T. bicolor Curt. (Mac Lachl. 320). En Art, der op- 


holder sig i stillestaaende Vand, helst, hvor det er 
fyldt med Vandplanter. Randers (Haarup og Us- 
sing); Senderby (Jorgensen); Frederiksdal (Berg- 
see); Silkeborg og Nordfalster (Forf.). ?°/s—*/s. 

T. Reuteri Mae Lachl. (Mac Lachl. Suppl. IL Ixv). 
Det er meget interessant, at denne sjældne Art, der 
kun’ er kendt fra Sverige og Finland, er tageti6 Exlpr. 
af H. Ussing ved Mellerup Strand, 10. Juni. 


Adicella Mac Lachl. 
A. redueta Mae Lachl. (Mac Lachl. 327). Funden 
ved Sortbek (Thomsen); Horsens og Vejle (O. G. 
Jensen); Randers og Mausing Skov (For f.). 1°/s—?"/7. 


. A. filicornis Piet. (Mac Lachl. 328). Arten er mørkere 


end foregaaende. Jeg har taget 1 Expl. i Grejsdalen, 
4. Juni. 


Oecetis Mac Lachl. 


. 0: ochracea Curt (Mac Lachl. 331). En stor, smuk og 


lys Art, som synes at vere ret udbredt. Horsens (0. 
IE 


92. 


94. 


95. 


96. 


164 


G. Jensen); Frederiksdal (Bergsøe); Kjøbenhavn 
(Koch); Silkeborg, Mølbæk, Ringkøbing og Næsgaard, 
Nordfalster (Forf.). 5/8—6/9. 

0. furva Ramb. (Mac Lachl. 332). Arten varierer sær- 
deles meget baade med Hensyn til Form og Farve. 
Horsens (0. G. Jensen): Silkeborg, en lille Række, 
(Forf.). 3/7—%/9. 


. 0. lacustris Piet. (Mac Lachl. 333). Er vist ret ud- 


bredt. Randers (Ussing); Sønderby (Jørgensen); 
Kjøbenhavn (Koch); Frederiksdal (Bergsøe); Thorsø 
og Silkeborg (Forf.). 5/7—?8/2. 

0. testacea Curt. (Mac Lachl. 336). Opholder sig ved 
rindende Vand. Horsens, 1 Expl. (0. G. Jensen); 
en lille Række ved Silkeborg i Juni (Forf). 


Fam. Hydropsychidae. 
Hydropsyche Pict. 

H. pellucidula Curt. (Mac Lachl. 358). Denne Art, 
saa vel som de øvrige af Slægtens, opholder sig ved 
rindende Vand, hvor den ofte kan være til Stede i 
utrolige Mængder. Fladbro ved Nørreaa og Lille Aa 
ved Laurbjerg (Ussing); Horsens (0. G. Jensen); 
Haarup (Jensen-Haarup); Kongensbro ved Gudenaa, 
Allinggaard og Nørholm (Forf.). 25 7 

H. angustipennis Curt. (Mac Lachl. 361). Horsens (0. 
G. Jensen;) Frederiksdal (Bergsoe;) Frederiksgave 
Skov (P. Jorgensen); Aastedbro og ved Aflobet fra 
Slaaense (Forf.). Ved sidstnævnte Lokalitet er Arten 
til Stede i stort Tal lige fra Slutningen af Maj til hen 
i Septbr. Aflebet her danner ogsaa som et lille Vand- 
fald. 18/5 —1?/s. 


. H. guttata Pict. (Mac Lachl. 364). Under Navnet 4. 


ornatula har Mac Lachlan (Mac Lachl. 366) beskrevet 
en Art, som vist er identisk med Pictet’s. Jeg har 
mange Explr. af begge Former; men jeg synes Forskel- 
len er saa ringe, at der vanskelig kan vere Tale om 
to Arter, og af samme Mening er vist de fleste af Nu- 


98. 


30) 


100. 


101. 


102. 


103. 


165 


tidens Trichopterologer. Jeg opfører derfor her alle 
Fund under Pictet's Art. Den er almindelig ved 
Gudenaa fra Silkeborg ned mod Randers, baade 
ved selve Aaen og ved flere af de mindre Aaer, der 
løber til den. Silkeborg, Resenbro og Tvilum. ?3/5-11/8, 
H. instabilis Curt. (Mac Lachl. 365). Det er vor 
smukkeste Aydropsyche-Art. Jeg kan kun opgive 4 
Findesteder. Hornbekaa ved Randers, alm. (H. Us- 
sing); Horsens (O. G. Jensen); Hansted (Forf.) 
og Falsled paa Fyen (P. Jorgensen). 3/7—®/s. 

H. lepida Pict. (Mac Lachl. 371). Vor mindste Art. 
Der kendes kun to Findesteder: Allinggaard, 6. Juli, 
og Kongensbro ved Gudenaa, 24. Juni, (Forf.). 


Wormaldia Mac Lachl. 
W. subnigra Mae Lachl. (Mac Lachl. 391). Jeg har 
taget en lille Række ved Aaen, der løber gennem 
Hansted Skov, 6. Aug. 


Neureclipsis Mac Lachl. 


N. bimaculata L. (Mach Lachl. 392). Arten findes 
vist kun ved svagt rindende Vand. Frederiksdal ; 
Silkeborg, Resenbro og Mausing Skov (Forf.). 
Schiødte og Drewsen har taget en Række; men 
der mangler Lokalitetsangivelser. ?°/;—?"/s. 


Plectrocnemia Steph. 
P. conspersa Curt. (Mac Lachl. 394). Der foreligger 
en Del Fund af Arten; men den synes kun at fore- 
komme enkeltvis eller i meget ringe Antal. Sortbek 
i Vendsyssel (Thomsen); Hornbek Aa ved Randers 
(Ussing); Horsens (0. G. Jensen); Silkeborg og Fun- 
der Aa (Forf.). '3/s—1*/9, 


Polycentropus Curt. 
P. flavomaculatus Pict. (Mac Lachl. 398). Denne og 
folgende Art ligner hinanden særdeles, og det er ne- 
sten umuligt at skelne dem fra hinanden uden ved 


104. 


105. 


107. 


108. 


166 


Hannernes Analvedheng. Ved Silkeborg forekommer P. 
flavomaculatus i store Mengder hele Sommeren igen- 
nem, medens P. multiguttatus kun findes enkeltvis. 
Sortbek (Thomsen); Norreaa (Ussing); Horsens 
(0. G. Jensen); Grib Skov (Meinert); Silkeborg, 
Lilleaa, Grejsdal, Randers og Aastedbro (For f.). 

18/, 2/9, 

P. multiguttatus Curt. (Mac Lachl. 399). Hornbekaa 
(Ussing); Horsens (0. G. Jensen); Næstved (Koch); 
Randers og Silkeborg (Forf.).  7°/s—?"/7. 


Holocentropus Mac Lachl. 
H. dubius Ramb. (Mac Lachl. 401). Ved første Oje- 
kast ligner den de to foregaaende Arter, og den synes 
kun at forekomme i ringe Antal. Horsens (0. G. 
Jensen); Peblingese (Koch); Tidsvilde (B. G. Rye); 
Silkeborg (Forf.). 1?/s—?°/s. 


. H. picicornis Steph. (Mac Lachl. 402). En smuk 


lille Vaarflue med guldgul, plettet Haarbekledning paa 
Vingerne. Randers (Ussing og Haarup); Horsens 
(0. G. Jensen); Damhusmosen (Lovendal); Sen- 
derby (Jørgensen); Mausing (Forf.). ?8/s—?®/e. 

En Form, H. auratus Kol. ‘Mac Lachl. 403), der 
fer betragtedes som selvstendig Art, men som nu af 
de fleste anses for blot at være en Farvevarietet, er 
taget i en lille Rekke ved Senderby paa Fyen af 
P. Jørgensen i Juni og Juli samt i et enkelt Expl. 
ved Silkeborg, 10. Juni. 


Cyrnus Steph. 

C. trimaculatus Curt. (Mac Lachl. 406). Denne Art 
synes at vere ret almindelig og at forekomme i Antal, 
hvor den findes. Lille Aa og Gudenaa (Ussing); 
Horsens (O. G. Jensen); Peblingesøen (Koch); 
Tjustrup Se (Markussen); Svejbek, Silkeborg og 
Hansted (Forf.). 7/5 —?!je. 

C. insolutus Mae Lachl. (Mac Lachl. 406). Den over- 
alt meget sjeldne Art er funden ved Frederiksdal af 


109. 


110. 


LEN: 


112. 


167 


Bergsøe og i en større Række ved Sønderby af 
P. Jørgensen fra ?9/6—31/8, 

C. flavidus Mae Lachl. (Mac Lachl. 407). En tilsyne- 
ladende sjelden Art, af hvilken der fra Danmark kendes 
et Fund af Drewsen (uden Lokalitetsangivelse), et 
fra Hansted Skov, 6. Aug., samt en stor Rekke fra 
Lillese ved Silkeborg, 10. Juni, (Forf.). 

I min Samling har jeg en fjerde Cyrnus-Art i et 
enkelt Exemplar, som efter min Overbevisning er Mac 
Lachlan’s C. insolutus, medens de Exemplarer, jeg i 
Tillid til G. Ulmer’s Determination har opført under 
dette Navn, maa vere C. crenaticornis Kol. (Mac Lachl. 
407). Jeg tror, der i Øjeblikket hersker en fejl Op- 
fattelse af de to nævnte Arter blandt Trichopterolo- 
gerne, og Grunden dertil er sikkert Arternes store 
Sjeldenhed og den deraf folgende Mangel paa Mate- 
riale samt Vanskelighederne ved at faa Lejlighed til 
Sammenligning med og nøjagtig Undersøgelse af Ty- 
peexemplarerne. 


Ecnomus Mac Lachl. 
E. tenellus Ramb. (Mac Lachl. 410). Af denne lille 
og smukke Art har jeg set store Rækker fra Frede- 
riksdal (Bergsøe) og Kjøbenhavn (Koch). Selv har 
jeg taget den ved Silkeborg, Svejbek og Skanderborg. 
Den opholder sig ved Sebredder. 11/7;—?/s, 


Tinodes Leach. 
T. waeneri L. (Mac Lachl. 413). Denne Art fore- 
kommer i stort Antal ved Søer. Jeg har set Exem- 
plarer i Hundredvis. Horsens (O. G. Jensen); Fre- 
deriksdal (Bergsøe); Kjøbenhavn og Maribo (Koch); 
Silkeborg, Svejbek og Skanderborg (Forf.). *%/s—!"/s. 


Lype Mac Lachi. 
L. phaeopa Steph. (Mac Lachl. 423). Denne og fal- 
gende Art ligner hinanden særdeles meget. Et Ex- 


113. 


114. 


115. 


116. 


117: 


118: 


168 


emplar er taget af Schiedte. Lilleaa (Ussing); 
Randers (Haarup); Silkeborg (Forf.). ?4/s—17/s. 

L. reducta Hag. (Mac Lachl. 424). Jeg har kun set 
nevnte Art fra Silkeborgegnen, hvor jeg i Tidens Leb 
har samlet-en lille Række. ?*/s—?/s. 


Psychomyia Latr. 
Ps. pusilla Fabr. (Mac Lachl. 426). Jeg kender kun 
to Fund, begge af mig selv. Allinggaard, 6. Juli, og 
Hansted Aa, 6. August. 


Fam. Rhyacophilidae. 
Eihyacophila Pict. 

Rh. nubila Zett. (Mac Lachl. 441). Synes at vere 
ret almindelig i Midtjylland ved stærkt rindende Vand. 
Horsens (O. G. Jensen); Randers (Ussing); Gjed- 
ved (Kristensen); Funder, Tvilum, Skellerup, Han- 
sted, Aastedbro og Grejsdal (Forf.). 1°/s—?/s. 
Rh. septentriones Mae Lachl. (Mac Lachl. 444). Jeg 
kender kun to Fund af denne Art, nemlig Sortbek i 
Vendsyssel (Thomsen) og ved en lille Bek, der le- 
ber til Salten Langsø (Forf.). Sidstnævnte Sted har 
jeg ogsaa funden Larven. ?1/s—‘“/10. 

Fra paalidelig Kilde ved jeg, at der er fundet 
Larver af denne Slegt i Nordsjelland; men da der 
hverken i Sverige eller Nordtyskland er fundet flere end 
ovennævnte to Arter, maa disse Larver muligvis tilhøre 
én af Arterne. 


Glossosoma Curt. 
G. vernale Pict. (Mac Lachl. 472). Der kendes kun 
to Fund. Vejle, 11. Juni, (O. G. Jensen); Grejs- 
dal, 4. Juni, (Forf). 


Agapetus Curt. 
A. fuscipes Curt. (Mac Lachl. 477). Den 19. Maj 


1906 fandt jeg en Mengde Larver og Pupper af nevnte 
Art i en lille Bek, der løber gennem Tvilum Skov 


89, 


120. 


121. 


122. 


124. 


169 


og munder i Gudenaa, og den 22. Juni fandt jeg sam- 
mestedt Imagines. 
A. comatus Piet. (Mac Lachl. 479). Arten kendes 
fra Horsens og Vejle (0. G. Jensen) og fra Grejsdal 
(Forf.). */6—1/e. 


Fam. Hydroptilidae. 
Agraylea Curt. 
A. multipunctata Curt. (Mac Lachl. 506). Denne Art 
saa vel som alle de folgende er meget smaa og uan- 
lige, og de fører et ret stille og ubemærket Liv paa 
Planter ved Seerog Damme. Da de kun er faa Mil- 
limeter store og ligner smaa Mel særdeles i Habitus, 
overses de meget let. Ovennevnte Art er funden 
ved Randers i Juniaf Haarup og Forf.og ved Fre- 
deriksdal af Bergsøe. 
Hydroptila Dalman. 
H. sparsa Curt. (Mac Lachl. 511). Jeg har taget denne 
Art i Antal i min Have 19. Aug. og ved Skellerup 
Bek, 11. Aug. 
H. femoralis Eat. (Mac Lachl. 512). Ved Kjeben- 
havn er taget to Exemplarer, 29. Maj. Selv har jeg 
taget Arten ved Silkeborg i Juli ogi meget stort An- 
tal ved Svejbek, 24. Maj. 


. H. pulchricornis (Pict.) Eat. (Mac Lachl. 513). Arten er 


ikke sjelden ved Silkeborg; ligeledes har jeg taget en 
smuk Række ved Thorsø. 4/;—1/s. 

Orthotrichia Eat. 
0. Tetensii Kolbe. (Entom. Nachr. XIII. 1887. 356) 
Der foreligger kun faa Fund af denne Art. Frederiks- 
dal (Bergsøe); Vejle (0. G. Jensen); Silkeborg 
(Forf.), Juli og Aug. 


Oxyethira Eat. 


. 0. costalis Curt. (Mac Lachl. 521). Det synes at 


vere den mest udbredte Art af alle Hydroptilider. 
Horsens og Randers (0. G. Jensen); Silkeborg og 
Lyngby Se. meget almindelig. **/s—‘/s. 


En ny Quedius-Art. 


Af 


Joh. P. Johansen. 


Da jeg for nogen Tid siden var ved at bearbejde vore 
Quedius- Arter, sendte Hr. fhv. Skolebestyrer N. P. Jorgen- 
sen, Odense, mig et enkelt Stk. af en Art, som han ikke 
havde kunnet finde nogen Beskrivelse af, og bad mig under- 
søge den. Det viste sig at vere en 3 af en Art, som paa 
Grund af de paafaldende smaa Ojne og lange Tindinger 
staar meget ner ved Q. longicornis Kr. og med denne hører 
til Underslegten Kdiguus Muls. et Rey. Heri kan ingen 
Fejltagelse vere mulig. 

Til denne Underslegt har vi foruden dongicornis Kr. 
kun microps Gravh., men ingen af disse to karakteristiske 
og velkendte Arter kan det vere I v. Heyden, Reitter 
& Weise’s Catalogus Coleopterorum Europae etc. 1891 
findes til samme Underslegt endnu nævnt to andre Arter, 
nemlig abdominalis Epp. fra Kaukasus og heterodoxus Epp. 
fra Bøhmen. Af den første, som det — paa Grund af 
Hjemlandet — dog neppe kan vere, har jeg ingen Beskri- 
velse, men af heterodoxus findes en Beskrivelse hos Gangl- 
bauer: Die Käfer v. Mitteleuropa II. 396. uddraget af 
Wien. entom. Zeitg. 1890. Af denne fremgaar det, at 
heterodoxus Epp. maa have nogen Lighed med den af Jer- 
gensen fundne Art, men der synes dog at vere saa megen 
Uoverensstemmelse, navnlig 1 Dekvingernes Farve og Hovedets 
Punktering, at jeg ikke har fundet tilstrekkelig Grund til 


171 


at bestemme denne som heterodoxus. Formodentlig er det 
da en hidindtil ukendt og ubeskreven Art. Efter Hr. J or- 
gensen’s Forslag tillægger jeg den Artsnavnet othiniensis 
og meddeler her med Henblik til Q. longicornis Kr. en 
Beskrivelse af den. 


Quedius othiniensis nov. spec. 

Temmelig ligebred og langstrakt som dongicornis Kr. og 
som denne udmærket ved smaa Øjne og lange Tindinger, 
men noget større og kraftigere, med kortere, kraftigere Føle- 
horn, af Farve mørkere og paa Grund af en forskellig Bund- 
skulptur tillige mere glinsende. 

Glinsende sort, Dækvingerne ensartet brunrøde, Bag- 
randen af Bagkropsleddene, Munddelene, Følehornene og 
Benene rødligt brune. — Hovedet er (hos 4) stort, bagtil 
ikke stærkt indsnøret med tyk Hals, foran Indsnøringen saa 
langt som bredt med smaa Øjne og dobbelt saa lange, rette 
Tindinger, i Bunden overalt meget fint tverridset og meget 
fint, svagt og spredt punkteret. Midt mellem Øjnene har 
Panden (hos g) to smaa, svagt ophøjede Punkter, og af de 
hos Quedierne sædvanlige indstukne store Børstepunkter 
staar det forreste Pandepunkt nær ved Øjets indre Forrand, 
det bagerste midt mellem Øjet og Halsens Indsnøring; tæt ind 
til Øjets Bagrand staar et temmelig kraftigt og noget indenfor 
dette et lille og fint Punkt. Tindingerne er bagtil temmelig 
fint og spredt punkterede og har et stort Børstepunkt midt 
mellem Indsneringen og Øjets Bagrand. Felehornene er 
kortere og betydeligt kraftigere end hos /ongicornis, deres 
tredie Led længere end det andet, de fire næstsidste Led 
1'/>2 Gang saa brede som lange. Forryggen er bredere end 
lang, nok saa bred som Dækvingerne, ved Siderne tydeligt 
nedtrykt, i Bunden meget fint tverridset og meget svagt 
eller utydeligt, spredt og meget fint punkteret, og har paa 
Ryggen de sædvanlige to af tre Punkter bestaaende Punkt- 
rækker; påa Sidefladen fortil enkelte fine Punkter og ved 
Sideranden to—tre store Borstepunkter. Kygpladen er 
upunkteret, men tverridset; Dekvingerne noget længere end 


172 


Forryggen, temmelig fint og temmelig tæt punkterede; Bag- 
kroppen næppe tilspidset, noget finere, men ikke tættere 
punkteret end Dækvingerne, i Bunden særdeles fint tverridset, 
tyndt og fint haaret. — Hos gg er Bagkroppens sjette 
Bugled temmelig bredt og fladt rundet ud, bugtet. 
L. 10—11 Mm. 

Hr. Jørgensen har (1. 6. 99) fundet det ovenfor be- 
skrevne Stk., en 3, løbende paa en Vej ved Odense. Ner- 
mere Oplysning om Artens Lévevis savnes altsaa foreløbigt. 


Description of a new species of 
Quedius. 


By 


Joh. P. Johansen. 


Quedius othinienis n. sp.: Somewhat parallel and 
elongate, as Q. longicornis Kr., to which it is related by its 
small eyes and large temples, but differs by being somewhat 
larger and more robust, with shorter and thicker antennae, 
colour somewhat darker and, on account of the sculpture, 
shinier. 

Shining black; elytra uniform brown-red; hind margin 
of abdominal segments, mouthparts, antennae and legs 
reddish brown. Head, in male, large, slightly contracted, 
neck thick, infront of contraction as long as broad, eyes 
small, with double as long temples, uniformly finely cross 
striate, finely and sparingly punctured. In the middle 
between the eyes in the male are two small, slightly raised 
tubercules. The two large orbicular punctures which 
commonly are found in the genus Quedius are situated, one 
close to the front of the inner eye margin and the other in 
the middle between the eye and the contraction of the neck; 
and close to the hind margin of the eyes is situated a 
rather large and strong puncture with a smaller one between 
it and the margin. The hinder part of the temples is 
moderately fine and widely punctured and has a large 
orbicular puncture between the point of contraction and the 
hind margin of the eye. The antennae are shorter and 


174 


considerably thicker than with Zongicornis Kr., 3ra joint 
longer than the 24, the 4 penultimate joints 1'/2 times as 
broad as long. Thorax broader than long, as wide or a 
little wider than elytra, distinctly depressed at sides, very 
finely cross striate, very finely and indestinctly and sparingly 
punctured; the disc with the usual two rows of three punc- 
tures, with a few single punctures at sides and on the side 
margins two or three large orbicular punctures. Disc im- 
punctuate, but cross striate. Elytra somewhat longer than 
thorax, moderately fine and closely punctured. Hindbody 
hardly pointed, somewhat finer but not closer punctured 
than elytra, extremely thinly haired. In the male the 
” margin of the sixth abdominal segment is moderately broad 
and flattened and concave. L. 10—11 mm. 
A single male found running on a road near Odense 
(Fynen). 


Om Hr. H. Muchardt’s hemipterologiska 
anmärkningar i Entom. Meddelelser 
Bd. 3, p. 127—133. 


E. Bergroth. 


I ofvan anförda uppsats har Hr. Muchardt publicerat 
en kritik öfver H. Jensen-Haarup’'s »Bestemmelsestabel 
over danske Teger.« Jag kan icke hår uttala mig om sist- 
nämnda arbete, som år mig obekant, men Hr. Muchardt’s 
i docerande och tvärsäker ton hällna uppsats blottar en sa- 
dan okunnighet i det ämne han behandlar, att den icke kan 
passera oanmärkt. 

I inledningen till sitt opus yttrar Hr. Muchardt sin 
förväning öfver att den kritiserade forfattaren »benyttet saa- 
danne gamle og umoderne hemipterologiske Arbejder som 
Flor og Fieber som Grundlag for Bestemmelsestabellernes 
Udarbejdelse« och säger om de nämnda arbetena att de 
»snart nesten i et halvt Aarhundrede har ligget paa Hyl- 
den.« Om Hr. Jensen-Haarup grundat sina beskrifningar 
pa Flor’s och Fieber’s arbeten, sa ar derom intet annat an 
godt att siga, ty hvarje allvarlig hemipterolog har fortfarande 
anledning att ständigt begagna dem och det vore synnerli- 
gen att rekommendera för Hr. Muchardt att göra likale- 
des i stillet för att lata dem »ligga pa hyllan.« Särskildt 
ar Flor’s arbete med rätta ansedt som klassiskt och hans 
beskrifningar öfverträffas i fullständighet och skärpa icke af 
nägot senare arbete. Hr. Muchardt fordrar helt naivt, att 


176 


den kritiserade forfattaren skulle ha grundat sitt arbete öfver 
Danmarks Pentatomider pa bl. a. sadana arbeten som Pu- 
ton’s »Catalogue des Hémiptéres paléarctiques« (som icke 
innehäller några beskrifningar) och Reuters »Hemiptera 
Gymnocerata Europae.« Sistnämnda arbete ar tydligen all- 
deles obekant for Hr. Muchardt, ty annars skulle han veta 
att det endast behandlar Capsiderna och icke ens alla grup- 
per af dessa. Att H. Jensen-Haarup icke följt den mo- 
derna nomenklaturen, år naturligtvis ett fel, men om han 
grundat sitt arbete pa det af Hr. Muchardt rekommende- 
rade arbetet af Saunders’ »Hemiptera Heteroptera of the 
British Islands«, så hade hans nomenklatur äfven i detta 
fall lemnat åtskilligt öfrigt att önska, ty om Hr. Muchardt 
verkligen sett Saunders’ arbete, hvilket synes tvifvelaktigt, 
sa bör han veta att nomenklaturen och delvis systematiken 
är en svag punkt hos Saunders, som icke följer priori- 
tetsprincipen. Detsamma gäller Puton’s »Synopsis des Hé- 
mipteres Hétéropteres de France«, der nomenklaturen lika- 
ledes år föräldrad. Icke ens i Puton’s »Catalogue« år pri- 
oritetsprincipen konsekvent genomförd och flera af hans 
släkt- och artnamn böra utbytas mot motsvarande namn i 
Reuter’s stora »Revisio synonymica Heteropterorum palae- 
arcticorum. « 

Vi komma nu till Hr. Muchardt’s detaljanmärkningar. 

Sid. 128. Hr. Muchardt tyckes acceptera slaktnamnet 
Tetyra, men typen till detta slakte år en amerikansk art och 
namnet användes i den moderna nomenklaturen uteslutande 
för ett amerikanskt släkte. Det europeiska släktet kallas af 
alla nutida författare Eurygaster Lap. och har icke kallats 
Tetyra under de sista 60 ären. För hvar och en, som nägot 
känner till de europeiska Hemiptererna, ar det tydligt att 
det år E. nigrocucullata Goeze (hottentottus H. Sch.) som 
år funnen i Danmark, ty &. hottentottus Fabr. forekommer 
endast i Medelhafstrakterna. 

Hr. Muchardt citerar Gnathoconus albomarginatus F. 
och upplyser om »at Goeze beskrev Arten 1773«, men detta 
år strängt taget icke exakt, ty Goeze endast föreslog namnet 


177 


albomarginatus för den tidigare af Geoffroy beskrifna men 
icke benämnda arten. Hr. Muchardt tillägger vidare: 
»Om der med Bogstavet F. menes Fabricius eller Fabre, 
ved jeg ikke; i alle Tilfelde har ingen af disse Personer 
noget med denne Art at gere.« Bokstafven F. användes ju 
ganska allmänt säsom förkortning af Fabricius och Hr. 
Muchardt talar sjelf pa samma sida om »Tetyra F.« Da 
han icke tyckes veta hvad han sjelf menar med sitt »F.«, 
kan jag upplysa honom om att Fabre icke beskrifvit släk- 
tet Tetyra. Till och med Hr. Muchardt borde ha reda 
pa att Fabre aldrig sysslat med deskriptiv hemipterologi. 
Pästäendet att Fabricius icke har »noget med denne Art 
at gore« visar att den hemipterologiska literaturen för Hr. 
Muchardt är ett fullkomligt terra incognita, ty genom 
Fabricii »Systema Rhyngotorum« och talrika citat hos 
senare författare allt intill nyaste tider hade han kunnat öf- 
vertyga sig om att Fabricius beskref denna art säsom ny 
under samma namn, albomarginatus, som användes af Goeze. 

Sid. 129. Hvad Hr. Muchardt anför om underfamil- 
jen Acanthosominae är ett förvirradt sammelsurium och non- 
sens, som ger en fullkomlig vrängbild af hithörande släkten 
och arter, hvilka tydligen äro honom alldeles obekanta. Sy- 
nonymin och nomenklaturen äro alldeles oriktigt angifna af 
Hr. Muchardt. Efter att hafva rätt anfört diagnoserna 
för släktena Clinocoris och Elasmostethus, ställer han inter- 
stincta L., som år en Elasmostethus, till släktet Acanthosoma (!), 
med hvilket den har absolut intet att göra. Arterna griseus L. 
och Fieberi Jak., som höra till Clinocoris, för han till Zlas- 
mostethus! Sasom synonym till interstincta uppfor han en 
A. oxydalu M. R. Nägon sådan art ha Mulsant och 
Rey aldrig beskrifvit, men val ha de uppställt ett släkte 
Oxydalus, som ar synonymt till Zlasmostethus. Arten piei- 
color Westw. år icke en ¢vi/velaktig synonym till Fieberi Jak., 
ty Horvath, som undersökt typexemplaret, har funnit det 
tillhöra denna art, hvilken bör bara detäldre W estwood'ska 
namnet. »For at klare Forf.’s Begreber noget« blir det nöd- 


12 


178 


vändigt att har i korthet angifva i fraga varande släktens 
karakterer och de till desamma hörande arter. 

1. Acanthosoma Curt. — Mesosterni bladlikt utvidgade 
kål icke förlängd bakät. Mesosternum vid basen bakom 
kölen nägot upphöjdt; den upphöjda delen longitudinelt ur- 
hälkad eller farad. — Till detta släkte hör arten haemorr- 
hoidalis L., som är funnen i Sverige, men ännu icke i Dan- 
mark. Det är den enda europeiska arten af släktet. 

2. Elasmostethus Fieb., Stal. — Mesosterni bladlikt ut- 
vidgade köl förlängd bakät mellan eller bakom de mellersta 
höfterna. Bakre sidokanterna af pronotum hvarken ned- 
tryckta eller utvidgade. Pronoti bakvinklar trubbiga, icke för- 
längda bakät. Stinkkörtlarnas mynningar länga, omkring 
tre gänger längre än afständet mellan deras spets och främre 
vinkeln af metasternum. — Till detta släkte hör interstine- 
tus L. (dentatus De G.). 

3. Elasmucha Stäl (Clinocoris Hahn). — Mesosterni blad- 
likt utvidgade kål såsom hos Elasmostethus. Bakre sidokan- 
terna af pronotum nedtryckta och utvidgade. Pronoti bak- 
vinklar vinkligt förlängda bakät. Stinkkörtlarnas mynningar 
ganska korta, mindre an två gänger sa langa som afständet 
mellan deras spets och främre vinkeln af metasternum. — 
Till detta släkte höra grisea L. och picicolor Westw. (Fieberi 
Jak.) Namnet Clinocoris Hahn har prioritet framför Elas- 
mucha Stäl, men kan icke användas, emedan det tidigare 
begagnats af Fallen såsom släktnamn för vägglusen. 

Hade Hr. Muchardt haft kännedom om Stäl’s »Genera 
Pentatomidarum Europae« eller Reuter’s »Skandinaviska 
halföns och Finlands Hemiptera« (som han dock citerar!) 
eller samma författares »Revisio synonymica«, sa skulle han 
icke kunnat lemna en sa konfys och bakvänd framställning 
af Acanthosominerna. Det är sannt att Puton i sin kata- 
log begätt samma grofva och fran hans sida obegripliga fel 
i synonymin, men detta har redan af Prof. Reuter (1902) 
blifvit belyst och rättadt. Obekant med den nödvändigaste 
literaturen och van att okritiskt »jurare in verba magistri«, 


179 


har Hr. Muchardt utan vidare kopierat Puton’s misstag, 
utan att egna saken den ringaste pröfning eller eftertanke. 

Sid. 131. Pentatoma Oliv. bor förändras till Chlorochroa 
Stal icke, såsom Hr. Muchardt tror, på grund af priori- 
tetsrätt, ty det förra namnet är mänga decennier äldre, utan 
emedan Lamarck tidigare fixerat en Tropicoris-art säsom 
typ för Pentatoma. Samma anmärkning gäller förändringen 
af Strachia Hahn till Eurydema Lap. Hr. Muchardt tyckes 
icke veta hvad ordet prioritet betyder. 

Släktet Ahacognathus Fieb. sammanfaller endast till my- 
cket ringa del med Asopus Burm. Om släktet Platynopus 
säger Hr. Muchardt att det bör förändras till Pinthaeus 
Stal »thi under dette Navn beskrev Prof. Stal Slegten i 
1867, altsaa fer Fieber første Gang opstillede Slægten Pla- 
tynopus.« Har Hr. Muchardt aldrig sett Fieber’s »Die 
Europäischen Hemiptera?« Eller har han latit arbetet ligga 
»paa Hylden« sa länge, att han icke vet att det utkom 1861, 
altsa sex ar förrän Stal uppställde sitt subgenus Pinthaeus ? 
Det ar ingalunda pa grund af prioritet detta släkte bor kal- 
las Pinthaeus, utan emedan Fieber orätt använde namnet 
Platynopus Am. 38. 

Sid. 132. Samma begreppsförvirring angående prioritet 
moter oss i Hr. Muchardt’s anmärkning om Troilus, 
Stal uppställde (1867) Troilus såsom ett undersläkte af 
Podisus H. Sch. (1853). Det skiljer sig sa föga fran Podi- 
sus, att det, såsom mig synes med rätta, fortfarande betraktas 
endast säsom subgenus af flera författare, senast af Os- 
chanin i hans nyss utkomna stora arbete »Verzeichniss 
der palaearktischen Hemipteren.« 

Om Sciocoris cursitans Fabr. säger Hr. Muchardt ka- 
tegoriskt: »Arten ber kaldes ¢erreus Schrk.« Emellertid har 
namnet cursitans Fabr. prioritet och har derför med rätta 
accepterats af Stal, Reuter, Saunders, Oschanin ete. 
Hr. Muchardt fortsätter: »Skal Navnet cursitans bruges, 
saa ber Fabricii Slegtsnavn Naucoris bruges i Overens- 
stemmelse dermed, thi det er Fabricius, som har opstillet 
Slægten med Arten cursitans«.. Med denna praktblomma 


12* 


180 


har Hr. Muchardt nätt culmen af sina hemipterologiska 
radoterier. Släktet Naucoris uppställdäs icke (såsom efven 
Puton orätt uppger) af Fabricius, utan af Geoffroy 
ar 1762. Typen till detta släkte ar en vatten-hemipter och 
släktet hör till en skild familj, Naucoridae, som Hr. Mu- 
chardt icke tyckes ha lyckats finnai Puton’s katalog. Först 
41 ar senare beskref Fabricius sin art cursitans, som han 
oriktigt förde till Naucoris. Att han förde den till orätt 
genus, kan naturligtvis ej inverka pa validiteten af artnamnet, 
men Hr. Muchardt anser att om detta accepteras, sa bör 
ock Naucoris anvandas i stillet för Seiocoris. Han har der- 
med visat, att han ej har den aflägsnaste aning om de no- 
menklatur-regler, som aro gällande inom naturvetenskapen. 

Efter genomläsande af Hr. Muchardt’s opus kvar- 
star det intryck att han, af de manga arbeten han anför, 
känner ett enda: Puton’s »Üatalogue«. 

Om Hr. Muchardt ärnar fortsätta sina kritiska ströf- 
tag, sa mäste han köpa nagra andra böcker än nämnda ka- 
talog, ty af den som ger sig ut för kritiker kan man fordra, 
att han trampat ut dilettant-skorna och skaffat sig en smula 
kunskap om det thema han behandlar. 


Litteratur: 


William Lundbeck: Diptera Danica. Genera and spe- 
cies of flies hitherto found in Denmark. Part I: Stratiomyide, 
Xylophagide, Coenomyiidee, Tabanidw, Leptiide, Acroceride. 
With 47 Figures. Published at the expenses of the Carlsberg 
fund. London—Copenhagen 1907. 166 Pag. og 1 Portræt. 

For over to Menneskealdre siden indledede Henrik 
Krøyer en Anmeldelse af et hymenopterologisk Arbejde af 
G. Dahlbom med nogle sammenlignende Bemærkninger om 
Sveriges og Danmarks entomologiske Literatur og henviste 
de danske Entomologer, der i Hjemlandets Literatur forge- 
ves søgte Hjælpemidler til Bestemmelse af deres Indsamlin- 
ger, til Nabolandet, Sveriges Insektverker. 

Det forløbne Tidsrum har i ingen Henseende foran- 
dret dette Forhold; om end tysk Literatur, navnlig de mere 
omfattende, halvpopulere Bestemmelsesverker i vidt Omfang 
benyttes af Samlere, rummer Sveriges Literatur stadig en 
meget betydelig Del af Hovedarbejderne for dybere gaaende 
Studier over den danske Insektfauna. Engelsk Literatur, 
der indeholder mange omfattende og brugbare Verker, 
er blandt vore Samlere saa godt som ukendt. 

Vor faunistiske, entomologiske Literatur bestaar dels af 
Fortegnelser, der alene anfører Arternes Navne, Syno- 
nymi og Udbredelse, samt de for Samlere saa betydnings- 
fulde Angivelser om Sjældenhed, dels af beskrivende Arbej- 
der. Af denne sidste Kategori indeholder vor Literatur fra 
den efter-fabriciske Tid Værker over en ringe Del af Billerne 


182 


(omtrent 600 Arter af c. 3000.) og Hvepsene (c. 200 af hen- 
imod 5—6000), over alle Storsommerfuglene, over Orthopterer 
og over en Del Neuropterer. Fortegnelser findes over alle 
Biller, alle Teger og over Smaasommerfugle samt over 
enkelte Smaagrupper. Endelig findes fra ældre Tid dels 
beskrivende Afhandlinger og dels Fortegnelser over en ringe 
Del Dipterer af Stæger. 

Dansk entomologisk Fauna er saaledes kun ganske ufuld- 
stændig kendt; numerisk er langt over Halvdelen af Dan- 
marks Insektarter ubearbejdede. Men dette er et Forhold, der 
i J. C. Fabricius og J. C. Schiødte's Fædreland er 
ganske unaturligt, særlig da Grundlaget for videre Indtræn- 
gen i Faunaen er til Stede i rigt Maal i zoologisk Musæums 
faunistiske Samlinger. 

Den faunistiske Entomologi varetages i de fleste 
Lande særlig af entomologiske Foreninger. I Begyndelsen 
af Aaret 1868 stiftedes i København en dansk ento- 
mologisk Forening, med det Formaal »at virke for Ento- 
mologiens Fremme i Almindelighed og Kundskaben om 
den danske Fauna i Særdeleshed.« Foreningen kan til 
neste Aar se tilbage paa 40 Aars Virksomhed. Hvilke 
Resultater kan der nu spores af dens projekterede Bestæbelser, 
hvad er der udrettet »for den danske Fauna i Serdeleshed ?« 

Der er indsamlet en Del Biller og Storsommerfugle, 
men højst ubetydeligt af de andre Ordener, i alt Fald ikke 
saameget, at det har nogen Betydning. I Tidsskriftets første 
Aargange er der offentliggjort Fortegnelser over de Bille- 
familier, som »Naturhistorisk Tidsskrift« ikke naaede at faa 
færdige, der er tilvejebragt en Kompilation af alle de tidli- 
gere danske Billefortegnelser og endelig er der — ved udenfor 
Foreningen staaende Forfattere — i Tidsskriftet offentliggjort 
Bearbejdelser af Barkbiller, Edderkopper og Neuropterer samt 
et Par Tillæg til ældre Lister og et Par Bestemmelsesarbej- 
der over nogle Smaagrupper — ellers intet. 

LigesomHenrik Krøyer 11837 henledte vore Entomolo- 
gers Opmærksomhed paa det Surrogat for en national ento- 
mologisk Literatur, der var at finde paa den anden Side 
Sundet, kan der i vore Tider være Anledning til at rette 


183 


Opmerksomheden paa den svenske entomologiske Forening 
som Exempel paa, hvad en dygtig og energisk ledet Forening 
kan udrette. 

Den svenske entomologiske Forening, der er 11 Aar yngre 
end vor, har udrettet et stort Arbejde for sit Lands Fauna, 
der nu er en af de bedst — sandsynligvis den bedst — 
kendte naa hele Jorden; gennem en lang Række Bind af 
»Entomologisk Tidsskrift«, der har svunget sig op i første 
Rekke blandt de entomologiske Tidsskrifter, er der foretaget 
en grundig og alsidig Bearbejdelse af alle Dele af Landets 
Insektfauna, der ikke allerede foreligger behandlede i større 
Specialværker. Sveriges entomologiske Forening har grund- 
lagt og driver en moderne entomologisk Anstalt; Sveriges 
entomologiske Tidsskrift har berøvet vor Literatur flere 
meget værdifulde Arbejder af danske Forfattere, Afhandlin- 
ger, hvis naturlige Plads burde være i vort Tidsskrift, hvis 
vor Forening i nogen Maade havde kunnet udfylde sin Plads, 
og endelig er det svenske Tidsskrift det Sted, hvor Biogra- 
fier af danske Entomologer finder Optagelse. 

Nej, vor Forening har aldrig været sin Stilling voxen 
i samme Grad som vort Nabolands, den har aldrig evnet at 
danne Centrum for vor entomologiske Forskning eller knytte 
vore Entomologer til sig og har navnlig aldrig magtet sit 
første og vigtigste Formaal, den danske Faunas Oplysning. 
Ganske betegnende i saa Henseende er det, at den Vejled- 
ning i Landets Insektfauna der allerede er ført et godt 
Stykke frem i Sverige, har her i Landet »Naturhistorisk 
Forening« og Tidsskriftet »Flora og Fauna« maattet over- 
tage. 

Disse Bemærkninger har maaske ført noget ud over 
det, der skulde danne Genstanden for nærværende Anmel- 
delse, nemlig Mag. Lundbeck's Bog, men Anmelderen før- 
tes, da han efter Opfordring af Tidsskriftets Redaktør paa- 
begyndte denne Anmeldelse, ganske naturligt ind paa Betragt- 
ninger over vor Literaturs Fattigdom paa Arbejder i lignende 
Retninger. 

Det maa oprigtigt haabes, at Hr. Lundbeck maa fuld- 
føre det her saa godt paabegyndte Værk, nemlig en Frem- 


184 


stilling af alle de danske Arter af en af de storre Insekt- 
ordener. Det vil fylde et betydeligt Hul i vor Literatur, 
den vil anspore til Bestræbelser i lignende Retninger og 
den vil give danske Entomologer den hidtil manglende Vej- 
ledning i et stort Parti af Entomologiens vanskeligere Dele. 

Efter den bedst anlagte Plan omfatter Arbejdet ikke 
alene de fuldt udviklede Dipterer, men tillige deres 
Udviklingsstadier. Som Mønster paa Behandlingen af disse 
kan henvises til Familien Stratiomyiide, hvor Forf. har skaf- 
fet et ganske betydeligt Antal Larver til Veje. Det er et 
stort Fremskridt, her er gjort; men Skridtet er ikke taget 
fuldtud. Udviklingsstadierne behandles som Tillæg til 
de fuldt udviklede Dyr, idet Beskrivelsen af disse sidste som 
Regel fylder en Side for hver Art, medens Larven derimod 
gøres færdig paa nogle faa Linier. Det forekommer Anmel- 
deren, at Maalet maa være det, at der skænkes saavel Udvik- 
lingsstadierne som Biologien fuldt den samme Opmærksom- 
hed som de fuldt udviklede Insekter. 

Arbejdet er m. H. t. Arterne saa fuldstændigt som 
muligt; Forf. har foruden sin egen Samling, der vel nok er 
den største danske Privatsamling, haft alle Samlinger af 
nogen Betydning til Disposition, foruden zoologisk Museums 
Materiale,*) der blandt andet indeholder Stæger's Samling. 

Indledningen gør Rede for den tidligere danske dipterologi- 
ske Literatur og Arbejder over den danske Fluefauna; her- 
ved oplyses det, at Zetterstedt i »Diptera Scandinaviæ« 
opfører ikke mindre end 1439 Arter fra Danmark. Derefter 
gaar Forf. over til en almindelig Fremstilling af Dipterernes 
Yderbygning og Munddele, for Thorax enkelte Dele gennem- 
føres en rationel Terminologi, og Vingeaarernes Homologier 
fremhæves og gennemføres konsekvent. 


+) Det fortjener at fremhæves. at disse Samlinger ved at tjene som 
Grundlag for Forf.'s Bearbejdelse bliver gjort til Genstand for en 
Revision; siden Stæger's Tid har de ikke været behandlede af en 
Dipterolog, og de tilkomne nye Indsamlinger er bestemte efter et 
forældet, halvpopulært tysk Værk. 


185 


I den specielle Del følges Brauer’ nu almindeligt 
antagne System. Hver Familie indledes med en meget udfor- 
lig Beskrivelse, hvorefter Slegterne, under hvilke de derun- 
der tidligere fra Danmark opførte Arter udredes, og Arterne 
indgaaende behandles i udførlige og konsekvent gennemførte 
Beskrivelser. Over Slægter og Arter findes analytiske 
Bestemmelsestabeller, derimod findes ingen Tabel over Fami- 
lierne, en saadan vil til sin Tid afslutte Værket. 

Saavel Tabellerne som Beskrivelserne er, hvad Anmel- 
deren af egen Erfaring ved, lette at benytte. 

Figurerne, der uden Skade kunde have været talrigere, 
navnlig vilde nogle Habitusbilleder have gjort god Virkning, 
vil vistnok gøre Nytte, særlig i den vanskelige Slægt Tabanus. 

Arbejdet, hvis Udgivelse er bekostet af Carlsbergfondet, 
maa anbefales paa det bedste til vore Samlere, og det maa 
haabes, at det vil blive brugt og give Stødet til, at 
nogle af vore mange Insektsamlere kaster sig over denne 


» Orden, hvor der er saameget nyt at finde og nyttigt at 


udrette. 

‚Det foreliggende første Bind ledsages af et Billede af 
den afdede danske Dipterolog Steger. 

Til Slut et Par Bemerkninger om Sproget; dette er 
engelsk. Nu er Bogen efter sin Plan beregnet for danske 
Forhold og for danske Entomologer. Dens Anvendelse i 
videre Udstrekning i Udlandet vil sandsynligvis ikke blive 
stor udover den Brug, der vil blive gjort af den ved zooge- 
ografiske Arbejder. Men er det mon af denne Grund ned- 
vendigt at anvende et fremmed Sprog? Forf.’s ansete Navn 
som Dipterolog vil sikkert i alle Tilfelde medfore, at hans 
Angivelser tages for gode, og hvis det alligevel anses for 
nødvendigt, at tydeliggøre, hvilke Arter Forf. har haft for 
sig, kunde saa en kort latinsk eller engelsk Diagnose foran 
hver Gruppe og Art ikke være tilstrækkelig? Det forekommer 
Anm., at rent faunistiske Arbejder over danske Dyr bor 
skrives paa dansk. 

J. C. Nielsen. 


186 


Adalbert Seitz: Die Grozsschmetterlinge der Erde. 
Fritz Lehmann Verlag, Stuttgart. 1907. 

Af dette i sin Slags enestaaende Verk er nu (indtil 
Oktober 1907) udgivet folgende: Af vol. I, Fauna palaearc- 
tica, Bd. I, Dagsommerfugle, Text Pag. I—VIII og Pag. 
1—68, Tavle 1-—7 (Papilio), 8 (Papilio — Luehdorfia — Ar- 
mandia), 9 (Sericinus — Thais), 10 (Thais — Doritis — Par- 
nassius), 11—16 /Parnassius), 17 /Aporia), 18 (Aporia — 
Metaporia), 19 (Aporia — Pieris), 21 (Pieris — Leucochloe), 
22 (Phyllocharis — Euchloe), 29 (Acrophthalma — Lethe), 
30 (Lethe), 32 (Zophoessa — Melanitis), 33—39 (Melanargia); 
af den herhenhorende Text skyldes Indledningen og Papilio 
— Hypermnestra Dr. A. Seitz, Parnassius H. Stichel og 
Pieridae J. Rober; endvidere Bd. II, Spindere og Svermere, 
Text Pag. 1—32 og Tavle 2 (Chalcosiinae), 5—8 (Zygaena); 
den tilherende Text er forfattet af Dr. K. Jordan og Dr. 
A. Seitz; endelig Bd. III, Ugleagtige Natsommerfugle, Text 
Pag. 1—12 og Tavle 1 /Agaristidae); Texten er forfattet af 
Dr. K. Jordan og KE. Warren. Af vol. II, Fauna exotica 
er paabegyndt Bd. V, den amerikanske Fauna’s Storsommer- 
fugle, Text Pag. 1—48, nemlig Indledning af Dr. A. Seitz, 
Papilio, Euryades, Baronia af Dr. K. Jordan og Parnassius 
af H. Stichel; Tavle 1—4, 6—12, 16 (Papilio). 

Den Stab af Medarbejdere, som Forlaget har sikret sig, 
er den bedste, der existerer, og det er derfor en Selvfolge, 
at Texten er saa god, som det vel er muligt at skaffe den 
for Tiden. Dertil kommer, at Afbildningerne er uovertrufne 
og at der ved Imodekommenhed fra de største Samleres 
Side er skaffet Afbildninger tilstede af de største Sjaldenhe- 
der. Skønt der i og for sig ikke er nogen Grund til at 
fremhæve enkelte Dele af Texten paa andres Bekostning, kan 
vi ikke andet end udtale vor Beundring for det glimrende 
Arbejde, Dr. K. Jordan har nedlagt i Behandlingen af de 
amerikanske Papilio-Arter. Det er helt igennem baseret paa 
den Revision. som Dr. W. Rothschild og Dr. K. Jordan 
i 1906 publicerede i »Novitates Zoologicae«, vol. XIII, Nr. 3. 
Der er her bragt Orden i et Kaos af Navne, der skyldes 


187 


utallige Fejlbestemmelser, og den nævnte Revision vil hele 
Verden over fremkalde en tilsvarende Revision i Samlingerne. 
Vi skal imidlertid ikke her gaa ind paa Enkeltheder for at 
bevise dette, men kun til Slutning udtale, at det forelig- 
gende Verk vil vere Grundlaget for enhver Ordning af Le- 
pidoptersamlinger i en uoverskuelig Aarrekke og ikke kunne 
savnes i noget zoologisk Museum. 
K. 


Sofie Rostrup: Vort Landbrugs Skadedyr blandt Insek- 
ter og andre lavere Dyr. 3die omarbejdede Udgave. Ko- 
benhavn 1907. 

I nærværende Binds 1ste Hefte er 2den Udgave af 
den foreliggende Bog omtalt. Forf. har delvis fulgt den 
Henstilling, vi den Gang gjorde, at kassere de daarlige Af- 
bildninger og erstatte dem med nye. Derved er vunden 
ikke lidet, og vi skal her kun henvise til de anbefalende 
Ord, hvormed vi ledsagede den foregaaende Udgave 

K. 


Mindre Meddelelser. 


Opfordring. 

I Egenskab af Bestyrer af zoologisk Museums 3. Afd. 
turde jeg maaske gennem »Entomologiske Meddelelser« 
rette en Henvendelse til de af vore danske Entomolo- 
ger, der giver sig af med Indsamling og Klekning af Koleop- 
terlarver. 

Gennem sin Konservator Hr. W. Schlick er det lyk- 
kedes Museet at faa Sporgsmaalet om to interessante Vand- 
kalvelarvers rette Henforelse bragt til fuldkommen Klarhed, 
idet det ved Klekning har vist sig, at den af mig*) som 
Larve til Dytiscus latissimus L. hypothetisk antagne og beskrev- 
ne Larve i Virkeligheden er Larven til Dytiscus punctulatus 
F., samt at den af mig antagne Larve til Acélius canaliculatus 
Nicol. **) maa henføres til Graphoderes bilineatus De Geer. 
Derimod existerer der dels kun mangelfulde Oplysninger om 
den veritable Larve til Dytiscus latissimus, idet der kun fin- 
des en herhen horende havareret Larvehud (i Hr. Schlick’s 
Privatsamling) dels aldeles ingen Oplysninger om den veri- 
table Larve til Acélius canaliculatus, og i den Anledning er 
det, at jeg vil tillade mig at opfordre vore Entomologer til 
at interessere sig for at skaffe disse to Former til Veje og 
derved yde dansk Videnskab deres Hjælp samt til eventuelt 
at overlade Museet disponible Larver, naturligvis mod Ækvi- 
valent fra vor Doubletsamling. 

Dr. phil. F. Meinert 
Inspektor. 
*) K. D. Vid. S. Skr. 1902. 
**) Overs. Vid. S. Forh. 189. 


189 


Coleoptera. 


Ophonus puncticollis Payk. 1 Stk. Falsters Osterskov 
1/5 1906. 

Patrobus septentrionis Dej. 1 Stk. Utterslev Mose 
4/5 1906. 

Trechus discus F. 1 Stk. Lersoen 29/7 1906. 

Bembidium Mannerheimii Sahlb. Almindelig i Lerseen. 

Bembidium saxatile Gyll. 4 Stk. Falsters Østerskov 
4/9 1906. 1 Stk. Kalvebod Strand ?7/s 1906. 

Medon ripicola Kr. 2 Stkr. Falsters Østerskov ?/s 1906. 

Phloeobium elypeatum Müll. 2 Stkr. Falsters Osterskov 
27/g 1906. 

Agaricophagus cephalotes Schmidt. 1 Stk. Falsters 
Østerskov ?®/s 1906. 

Salpingus mutilatus Bech. 1 Stk. Falsters Osterskov 
29/3 1906. 

Salpingus foveolatus Ljungh. 1 Stk. sammesteds. 

Tetratoma Desmarestii Latr. I Antal paa Svamp paa 
en gammel Eg i Fortunens Indelukke ”/10 1906. 

Anthicus ater Panz. I Antal ved Kalvebod Strand 27/s 
1906. 

Apion stolidum Germ. 1 Stk. Falsters Osterskov ?/s 
1906. 

Apion subulatum Kirb. 1 Stk. sammesteds. 

Balaninus cerasorum Hbst. 2. Stkr. nedbanket af Eli 
Jonstrup Vang ®/s 1905. 

Ceuthorhynchus pulvinatus Schénh. Af denne for vor 
Fauna nye Art tog jeg 1 Stk. paa en Demning ved Kalvebod 
Strand d. °/s 1906; nogle Dage senere tog jeg den i Antal 
i Lersoen. 

Rhynchites ophthalmicus Steph. 1 Stk. paa Birk i 
Ruderhegn 14/6 1905. 1 Stk. paa Eg ved Donse 24/5 1906 

Chrysomela fucata F. 1 Stk. Tokkekob Hegn 27/s 
1906. 

Phyllodecta laticollis Suffr. I Antal paa Bavreasp i 
Falsters Østerskov ”/s 1906. 

August West. 


190 


Cymindis macularis Dej. 1 Stk. Asserbo Overdrev, 
under Lyng 1°77 06. 

Masoreus Wetterhallii Gyll. 4 Stk. Asserbo Overdrev 
8/7 06. 

Harpalus melancholieus Dej. 1 Stk. Asserbo Overdrev 
12/5 06. 

Calathus rotundicollis Dej. 10 Stk. Hinnerup ved Aar- 
hus 7/s 06. 

Trechus discus F. 1 Stk. Damhusmosen 73/7 05. 

Patrobus septentrionis Dej. 1 Stk. sigtet ved Utters- 
lev Mose 4/5 06. 

Chlaenius vestitus Payk. 1 Stk. paa en Mark ved 
Strandboulevarden, Kbhvn. 7/s 03. 

Emus hirtus Linn. Klakket af Larve fra Asserbo Over- 
drev 06. 

Leistotrophus nebulosus F. 1 Stk. Tisvilde Hegn, 
flyvende °/; 06. 

Bolitobius inclinans Grav. 1 Stk. Tisvilde Hegn, under 
Lyng 12/7 06. 

Amphicyllis globus F. 1 Stk. Tisvilde Hegn !!/s 06. 

Ampedus cardinalis Schiedte. 1 Stk. Orlogsværftet 
75,03: 

Larinus planus F. 1 Stk. Hinnerup ved Aarhus ”/s 06. 

Platyrhinus latirostris F. 2 Stk. Fortunens Indelukke 
12/4 06. 

Sibinia viscariae Linn. En længere Række, Asserbo 
Overdrev °/7 06. 

Ceuthorhynchus chrysanthemi Germ. 1 Stk. Tisvilde 
Hegn 1°%7 06. 

Ceuthorhynehus angulosus Schénh. 1 Stk. sigtet 
ved Damhusmosen ?°/s 06. 

Cryptocephalus flavilabris F. 5 Stk. Lillerød ?%/s 06. 

Phyllodeeta laticollis Suffr. 1 Stk. Tisvilde Hegn 
13/7 06. 

Toxotus Lamed Linn. 2 og 1 2 Tisvilde Hegn, 
flyvende '4/7 06. 

Victor Hansen. 


191 


Lepidoptera. 
I Juni 1906 klekkede jeg 1 Stk. af Sesia formiciformis 
Esp. af gamle Pilegrene fra Vangede Mose. 
4/6 06 tog jeg AP af Sesia spheciformis F. i Preste- 
vangen ved Hillerød. 
Bebrkry ger. 


Agrotis Westermanni Stdgr. Af denne saa overordentlig 
sjeldne Art har jeg faaet et Stykke tilsendt fra min Sam- 
ler i Grenland. Dyret, der er ret godt konserveret (det 
mangler den halve højre Føler) er taget den 10 September 
1906 i Imigsussuak, Grønland. Det er, saavidt mig bekendt, 
det tredie Stykke fra Gronland, der kendes. Vort zoologi- 
ske Museum besidder Typeexemplaret, et godt bevaret Stykke; 
et andet Exemplar i slet Tilstand skal findes paa Museet i 
Stockholm. Iøvrigt er Arten kun kendt fra Labrador, men 
i hvor mange Stykker, den er taget her, er mig ubekendt. 
Det ovennævnte Exemplar findes i min Samling. 

Klåcker. 


Sjældne Lepidoptera paa Lolland. Pararge egeria L. var. 
egerides Stdgr. For en Del Aar siden fandt Hr. Ingeniør 
Chr. Engelhart det første Stykke af denne Art her i Lan- 
det, nemlig i Nærheden af Aalholm, Syd-Lolland. Senere 
har Hr. Grosserer C. S. Larsen set et Stykke, og der- 
med hørte man ikke noget om denne Art, før for ca. 3 
Aar siden, da Hr. Skovrider Iversen, Bremersvold, fange- 
de nogle Stykker i Kældskov; det følgende Aar tog han 
atter nogle og endelig nu i 1907 et ikke ringe Antal. De 
første Individer i Aar fangede han og Hr. Engelharti 
Slutningen af April og de sidste Stykker er tagne og mange 
sete i Slutningen af August” ifølge Meddelelse fra Hr. 
Iversen og Hr. Lærer Lavrits Jørgensen, Strandby 
Skole. Jeg selv tog 6 Stkr. i Dagene fra den 6 til 9 Juni 
i Kældskov; Hr. Jørgensen har ogsaa taget den i Høvæn- 
geskov. Den synes altsaa nu at have fast Bopæl her i 
Landet og den optræder i to Generationer, nemlig Maj — 


192 


Juni og August. — Apatura iris L. En forkroblet, nylig 
klekket Han fandt Hr. Jorgensen ifjor i Udkanten af 
.Kaldskov, og i Aar har han atter set en Han paa en Mark 
i Nerheden af samme Skov. — Limenitis populi L. I Juli 
i Aar fangede Hr. Iversen en smuk Han i Padeskov, tet 
ved Bremersvold. Han var saa elskværdig at forære mig 
den. Efter mange Aars Forløb er dette altsaa det første 
autentiske Stykke, fanget i Danmark, og der er ikke Tvivl 


om, at der er flere, »hvor den kom fra«. Hr. Iversen 
mener at have fundet Angreb af Larven paa Popula tremula 
i den nævnte Skov. — Af Vanessa c album L. har Hr. 


Jorgensen taget 2 Stykker midt i August i Aar. — Af 
andre Ting, som Hr. Iversen har fanget i Bremersvolds 
nærmeste Omegn, kan nævnes: Aventia flexula, Amphidasys 
betularia ab. doubledayaria, Angerona pruinata (ogsaa taget 
af Hr. Jorgensen i hans Have i Strandby !%s 07) samt 
Phorodesma pustulata. Endvidere har Hr. Iversen taget en 
Larve af Zaria L nigrum. — Hr. B. G. Rye bankede i Juni 
i Aar 5 Larver af 7hecla pruni ned af Slaaen i Padeskov; 
det er senere lykkedes ham at klekke dem. Samme med- 
deler mig endvidere, at han paa Acer tog en Del Larver af 
Ptilophora plumigera og paa Eg nogle Larver af Endromis 
versicolora; desverre gik de alle tilgrunde. 

Der er ikke Tvivl om, at Syd-Lolland vil vise sig at 
vere Eldorado. 

Klöcker 


Odonata. 


I forste Halvdel af Juni Maaned 1906 tog Chr. 
Lund, Kjøbenhavn, to gg af Leucorrhinia triedra Müll. 
ved Kattehale Mose i Nordsjelland. Arten er ikke siden 
Otto Frederik Miller's Tid tagen i Danmark. Den 
er funden et Par Gange i Sverige, men er ellers sjælden i 
Storstedelen af Europa. Arten har gaaet under Charpen- 
tier’s Navn L. caudalis; men som jeg i »The Ent. Monthly 
Magazine« 1906 Pag. 251—54 har gjort opmerksom 
paa, saa ber den tillegges Miiller’s Navn. Den 12. Juli 


193 


1906 fangede Lerer J. C. Poulsen, Odense, et Exemplar 
af den meget sjeldne Orthetrum coerulescens Fabr. i Grim- 
strup Krat ved Varde. Det er det andet Fund af denne 
Art i Danmark. Sammesteds og samtidig tog han 1 Ex- 
emplar af Ophiogomphus (Gomphus) serpentinus Charp. Alle 
de her nævnte Odonater findes i min Samling. 

Esben Petersen. 


Diptera. 


Aenigmatias blattoides Mein. Af denne merkelige Flue, 
af hvilken jeg fandt 1 Expl. d. 15 Aug. 1890 under en Sten 
i Geelskov hos Formica fusca, og som den Gang var ny og 
ubeskreven, men som Dr. Fr. Meinert leverede en længere 
Beskrivelse af i »Entomologiske Meddelelser« 2det Bind pag. 
218 og ff., ledsaget af en Tavle, har jeg i Aar d. 30 Julii 
Frederikslunds Skov ved Holte, ved et rent Tilfælde, fundet 
et andet og ganske lignende Expl. Jeg skulde bruge nogle 
Myrepupper til Fodring af Karablarver, og havde derfor fra 
en lille Jordtue af Zasius niger, fyldt en lille Blikeske med 
disse. Da jeg hjemme aabnede Æsken, og vilde rense Pup- 
perne for de altid medfølgende Imagines, som jeg ingen Brug 
havde for, løb Dyret om oveni Æsken. Senere har jeg un- 
dersøgt adskillige af samme Myrearts Boer, baade paa oven- 
nævnte Sted, i Geelskov og ved Donse, men uden Held. 
Der er 17 Aar mellem Fundet af 1ste og 2det Expl., men 
jeg vil ikke haabe, at der skal gaa saa lang Tid, inden jeg 
finder det 3die. Ro Worl. Fehlick. 


Entomolog-Kongres. 

I 1908 agtes afholdt en Entomolog-Kongres i 
Bryssel. Indbydelsen er undertegnet med folgende 
Navne: Chr. Aurivillius. E. L. Bouvier. I. Bo- 
livar. L. Bedel. M. Bezzi. Th. Becker. S. Bengtsson. 
C. T. Bingham. J. C. Bradley. W. Beutenmüller. ©. J. 
T. Bethune. C. H. Carpenter. G. C. Champion. T. A. 
Chapmann. J. D. Cockerell. Ph. P. Calvert. K. Daniel. 
F. A. Dixey. H. Druce. W. L. Distant. E. C. van Dyke. 


f* 


194 


Ed. Everts. A. Forel. J. Fletcher. H. C. Fall. C. G. 
Gahan. A. Giard. R. Gestro. L. Ganglbauer. F. Ducane 
Godman. W. Horn. A. Handlirsch. G. F. Hampson. K. 
M. Heller. G. von Horvath. H. J. Kolbe. F. Klapalek. 
P. Mabille. J. C. H. de Meijere. A. L. Montandon. P. 
Magretti. P. Merrifield. L. W. Mengel. Ch. Oberthür. 
R. Oberthür. H. Osborn. P. Pavesi. E. B. Poulton. F. 
Ris. H. Rebel. W. Rothschild. H. Schouteden. F. Silve- 
stri. M. Standfuss. Y. Sjéstedt. G. Severin. A. von 
Schulthess-Rechberg. J. B. Smith. H. Skinner. J. W. 
Tutt. G. H. Verral. E. Wasmann. Ch. O. Waterhouse. 
G. Kraatz. P. Lesne. Sig. Schenkling. E. Simon. 


Siden den i Entomologiske Meddelelsers 2den Række, 


2det Binds 7 Hefte givne Fortegnelse over Foreningens = 


- Medlemmer er følgende Forandringer skete. 2 - 


Viktor Hansen, 
Axel Jensen, 

Chr. Boje, 

M. Listvo Saabye, 
Eigin Suenson, 
Sofie Rostrup, 
Eric Mjöberg, 
Haugsted, 


H. Thomsen, 
H. Carstensen, 
C. Madsen, 

I. Ammitzbøll, 


A. Ditlefsen, 
E. Hansen, ” 
E. Jespersen, 
Chr. Jensen, 
P. Krarup, 

V. Nielsen, 
Chr. Boje, 

H. Thomsen, 


H. F. Rosenkrantz, 


Paa Foreningens Forlag er udkommen: 
Danmarks Biller 


(For Medlemmer 3 Kr.) 


Nye Medlemmer — 
stud. jur., 

stud. pharm., 
Maskinist, 

Lærer, . 

stud. polyt., 
Frue, cand. mag., 
Filosof. cand., 
Pastor” 


Bankassistent, 
stud. veterin., 
Læge, 
Korpslæge, 


Udmeldte 


mag. scient., 
stud. polyt., 
Mekaniker, 
stud. polyt., 
cand. mag., 
Agent, 
Maskinist, 

- Bankassistent, 


Døde 
Baron, Oberst, 


Fortegnelse 
over 


ved 


Bertram G. Rye. 


Pris 4 Kr.\ 


… Kbhy. 


Kbhv. (Col.) 
Stege (Col.) 
Kbhy. (Col.) . 
Kbhv. (Col.) 
Holte (Col.) 
Kbhy. 
Stockholm. 
Mygind pr. 
Randers. (Col.) 
Kbhv. 

Kbhv. 

Ruds Vedby. 
Ystad, Sverrig 


(Lep.) = 


Kbhrv.. 

Viborg. 

Kbhrv. 

Kbhv. 
Nyraad. —= 
Kbhv. 

Kbhv. 


Kbhv. 


Faas ved Henvendelse til NE Formand, Baa ES. 


gaardsgade 14,7. 


Kjøbenhavn. N. 


Pris: Kr. 1,75. 


A. Rosenbergs Bogtrykkeri-City- Passagen. ; 


LOGISKE MEDDELELSER 


es -UDGIVNE AF 


_ ENTOMOLOGISK FORENING = 


VED + aes 
® 


ee ALB KLÖCKER. © - | = 


a : 271 dı Sem 
ANDEN RÆKKE. 
'PREDIE BIND. FJERDE HEFTE. 


Ver eae Sas OVER eee 3 
Soe JANUAR 1909. 
Be " Indhold: 


__ Hyménopteres Chrysidides de la région de Men dok Par R. du Buysson . pag. 195 
Ka les Chrysidides de la région de Mendoza appartenant å M. Esben Petersen. 

Par R. du Buysson SENGE 2 . — 201 
De fem ældste Fortegnelser over danske Sorimnerta ele At Ai: ek er =a ROB: 
rs til Kundskaben om Billernes Udvikling, Levevis og Systematik. Drilus 
, ; concolor Ahr.: Hunnens Forvandling i Skallen af Helix hor- 
ee ~ tensis. Af E. C. Rosenberg. (Hertil Tavle IV—V og 2 Fi- 


- WER SOVET, WTEXLEN) ar. SS . — 227 
Deilus concolor Ahr.: La metamorphose de la femelle dans V Helix erne 
az EI Respite: Par EC. Rosenberg. ns a a, le... 0204839 > 
"Islandske Triehopterer.. “Af Esben Petersen .. .., >... vun. RAN > = 
Praktiske’ Notiisen -Ved-Alb. Klacker "ua zn ea. SH Bk ike 
i — 248 
R er @ ; UV e 
’ A “27 i 
Lam Ze he [ee = x 


RE, KJØBENHAVN. | | i 
ENTOMOLOGISK FORENIN GS FORLAG. eee ae 
" HOVEDKOMMISSION ER: H. HAGERUPS BOGHANDEL. k oe 
1909. 


a 


hul a > 


Originale Afhandlinger. 


Hymenopteres Chrysidides de la région 
de Mendoza 


par 


R. du Buysson. 


Monsieur A. C. Jensen-Haarup a bien voulu me 
communiquer les Chrysidides récoltés par lui aux environs 
de Mendoza, dans la République argentine. Leur nombre 
est relativement considérable, aussi leur étude est fort pré- 
cieuse pour l'histoire de ces jolis Hyménoptéres. En voici 
l’&numeration. 


Notozus Gayi Spinola. — 3 9 Mendoza, Novembre et 
Décembre 1906 — Janvier, Février, Avril 1907. 

Holophris iridescens Norton. — g 9 Mendoza, Janvier 
et Avril 1907. 

Holopyga Dohrni Dahlbom. — Mendoza, Septembre 


1906. — Février 1907. 

Holopyga Wagnerella R. du Buysson. — Mendoza. 

Holopyga Boutheryi Brethes. — g3' Mendoza, Novembre 
1906. — Janvier 1907. — Il se pourrait que l'H. Boutheryi 
Bréthes soit la forme a grosse ponctuation de l'H. Dohrni 
Dahlb. On trouverait chez cette derniére des variations ana- 
logues a celles que nous connaissons chez VH. gloriosa F. 

Hedychridium argentinum n. sp. — Corps de træs pe- 
tite taille, entiérement bleu-indigo avec des tons verts ca 
et lå, principalement sur la face, le pronotum et les cdtés 
de l’abdomen; pubescence fine, dressée, blanche. Téte large, 
épaisse; cavité faciale profondément creusée, abrupte; front 
grossierement réticulé, les points a fond plat, ocellés; an- 

13 


196 


tennes greles, noirätres, avec les deux premiers articles verts. 
Dessus de la téte et du thorax couvert de points fins, trés 
irreguliers, entremélés de quelques gros points a fond plat 
et ocellés. Pronotum long, subparalléle, un fort sillon mé- 
dian au bord antérieur; postécusson déprimé sur le disque, 
subgibbeux postérieurement, sa ponctuation grosse et réti- 
culée; les angles postérieurs du segment médiaire aigus; 
mésopleures tres grossierement réticulées; écailles noir de 
poix, ailes lögerement enfumées; pattes concolores, les tarses 
et les extrémités des tibias roux, les ongles du genre. 
Abdomen ovale, déprimé, brillant, å ponctuation tres fine, 
peu serrée, formant une tres fine aciculation transversale, 
le disque noirci a ponctuation effacée; le 3e tergite ovale- 
arrondi, trés entier. Ventre noir de poix. 9 Long. 3, 50 mill. 

Mendoza, le 4 Décembre 1906. Un seul exemplaire. 

Hedychrum neotropicum Mocsary. — 9 Mendoza, le 30 
Novembre 1906. — Individu de petite taille et entiérement 
dun beau bleu. 

Hedychrum Jenseni n. sp. — Corps de petite taille, 
bleu plus ou moins teinté de vert ou vert un peu bleuté; 
déprimé 4 pubescence træs courte, dressée, blanche; ponctua- 
tion de la téte et du thorax grosse, irréguliére, serrée, ru- 
guleuse, les intervalles ruguleux. Antennes noiratres, les 
deux premiers articles verts ou bleus, le dessous du fouet 
un peu roussatre. Pronotum long, déprimé antérieurement, 
les cötes subparalléles; écusson et postécusson réticulés; 
angles du segment médiaire grands, aigus, divariqués; écailles 
brun-scarieux; ailes lögerement enfumées surtout a l’extré- 
mité; pattes concolores, les tarses roussatres; ongles tres pe- 
tits avec deux dents 4 l’extrémité, normales. Abdomen a 
ponctuation fine, assez serrée, assez profonde, subréguliére; 
3e tergite entier, les cdtés et la partie postérieure munis 
d'une ponctuation plus forte et ruguleuse, le bord apical sen- 
siblement déprimé & bordure hyaline, scarieuse, entiere; les 
petits angles latéraux faibles mais distincts. Ventre noir, le 
2e sternite vert, la ponctuation fine, profonde, trés espacée. 
d Long. 5—5,25 mill. 

Mendoza, Novembre et Décembre 1906. Six exemplaires. 


197 


Hedychrum discoidale n. sp. — Corps de petite taille, 
‘entiérement bleu ou plus ou moins teinté de vert; pubescence 
courte, dressée, blanche; antennes noirätres; téte épaisse; 
pronotum modérément long, les cötes convergents en avant; 
ponctuation du dessus de la téte et du thorax grosse, irré- 
guliére, subréticulée, les intervalles ruguleux, ordinairement 
confluents transversalement sur le pronotum; écailles noir 
de poix; ailes légérement enfumées; pattes concolores, tarses 
roux; ongles trés petits, avez deux petites dents normales. 
Abdomen couvert de points fins, assez serrés, irréguliers, 
devenant plus gros et ruguleux sur les cötes; 3e tergite 
avec un grand espace occupant tout le milieu et nettement 
limité, noirätre, tres finement aciculé et træs finement strié 
transversalement, l’apex du segment triangulairement échancré 
un léger sillon garni de poils blancs réunissant le disque 
noir au fond du sinus apical; l’extréme bord du segment 
déprimé, hyalin, scarieux; les angles lateraux petits mais 
distincts et suivis chacun d'un petit sinus. Ventre bleu ou 
bleu-vert, le 3e sternite fortement ponctué. g Long. 5— 
5,25 mill. 


Mendoza, Novembre et Décembre 1906. — Janvier et 
Mars 1907. Quatorze exemplaires. 
Chrysogona Saussurei Mocsary. — 3 2 Mendoza, Oc- 


tobre et Novembre 1906. — Mars 1907. Pedregal, Octobre 
1906. — Cette espece est trés variable de taille et de forme, 
comme la Chrysogona assimilis Dahlbom et la Chrysis cyanea 
L. La taille varie de 3 & 5,25 mill; le 3e article antennaire 
est toujours court: égal au 4e chez le male, a peine plus 
long que le 4e chez la femelle. Le 3e tergite abdominal, 
chez les males les plus grands, est bidenté: les angles la- 
téraux sont træs distincts et saillants, l’apex median est 
subtransversal; chez les femelles les plus grandes, ce tergite 
forme trois angles: les angles latéraux sont tres distincts 
et l’apex forme un angle obtus assez avancé. Chez les 
exemplaires de petite taille, le corps semble généralement 
un peu plus étroit, surtout l’abdomen, la série antéapicale 
du 3e tergite abdominal est plus étroite avec des fovéoles 
13* 


198 


moins grandes; le 3e tergite, chez ces femelles, forme trois 
angles, mais d’une facon trés obtuse, et, chez les males, il 
est subtransversal, les angles latéraux tres obtus et l’apex 
un peu arrondi. Ce sont, je crois, les individus de la plus 
petite taille qui ont été appelés Chrysogona armata Mocs. 
Mais parmi les nombreux individus rapportés par M. 
Jensen-Haarup, on trouve bien des passages entre ces 
formes, c'est pourquoi je réuniral la C. armata a la C. 
Saussuret. Pour la méme raison, je considere la Chrysis 
Ritsemae Mocsary comme étant une grosse femelle de C. 
Saussurei. La Chrysis Schrottkyi Brethes est également 
synonyme de la Chrysogona Saussuret Mocs. 

Dichrysis Taschenbergi Mocsary. — 3 9 Mendoza, 
Décembre 1906 et Avril 1907. — La femelle restée inconnue 
a le 3e article antennaire trés court également, comme chez 
le male; le 3e tergite abdominal s’avance légérement a l’apex 
en angle obtus, de sorte que la marge apicale aurait plutöt 
trois angles. La taille varie de 6—8 mill. 


Trichrysis mucronata Brullé. — Mendoza, Novembre 
et Décembre 1906. — Janvier 1907. 

Triehrysis punctatissima Spinola) — g 2 Mendoza, 
Novembre et Décembre 1906. — Janvier, Février, Mars et 
Avril 1907. 

Trichrysis distinctissima Dahlbom. — 3 9 Mendoza, 
Novembre et Décembre 1906. — Janvier, Fevrier, Mars et 


Avril 1907. Tres variable de taille: 6,50—10 mill. 

Trichrysis Nisseri Dahlbom. — 4 2 Mendoza et Ped- 
regal, Octobre, Novembre et Décembre 1906. — Janvier et 
Avril 1907. Tres variable de taille: 6,50—9 mill. La Chrysis 
Boutheryi Brethes me semble synonyme de la C. Nisseri. 

Trichrysis cavifrons Brullé. — Mendoza, 30. Novembre 
1906. 

Trichrysis lagopus R. du Buysson, Revue d’Entomologie 
1891. — gg 9 Mendoza, Octobre, Novembre et Decembre 
1906. — Mars 1907. 

Trichrysis lagopus var. ancilla R. du Buysson. (Chrysis 
ancilla R. du Buysson, Ann. Soc. Ent. de France 1897). — 
d 2? Mendoza, Octobre, Novembre et Decembre 1906. — 


199 


Janvier, Février, Mars et Avril 1907. Pedregal, 20 Octobre 
1906. 

M. Jensen-Haarup a capturé un assez grand nombre 
de C. lagopus I et 2. Cette capture, avec celle de plus de 
cinquante C. ancilla 3 9, m’a permis de reconnaitre que 
cette derniere n’est qu'une variation de la premiere espéce. 
La C. lagopus représente la forme de taille la plus grande 
7-—-7,50 mill., a ponctuation plus fine. La €. ancilla est de 
petite taille: 4—5,50 mill. & ponctuation beaucoup plus 
grosse et profonde, l’abdomen sensiblement comprimé avec 
les dents apicales du 3e tergite abdominal plus longues et 
plus fortes. M. Jensen-Haarup a recueilli de nombreux 
passages entre les deux formes. C'est le nom de lagopus 
qui est le plus ancien et qui doit rester. 

Trichrysis Charruana Brethes. — ? Mendoza, 20 De- 
cembre 1906. — Cette espece est des plus originales par son 
3e tergite abdominal. 

Trichrysis glabriceps Ducke. — 2 Mendoza, 30 No- 
vembre 1906 et 29 Mars 1907. 


Trichrysis morosa R. du Buysson. — g g Mendoza 
Novembre et Decembre 1906. — Janvier, Février, Mars et 
Avril 1907. 


Le male resté inconnu est absolument semblable a la 
femelle. Les dents du 3e tergite abdominal sont ordinaire- 
ment plus courtes. M. Jensen-Haarup en a pris une 
vingtaine d'individus des deux sexes. 

Triehrysis gibba Brullé. — 3 Mendoza, Novembre 1906 
et Janvier 1907. 

La Chrysis gibba Brull& est des plus variables; le front 
est convexe ou avec des traces de carenes, ou bien ces der- 
niéres sont visibles et entourent le ler ocelle. Le postécusson, 
chez le type de Brullé, est brievement conique, mais il 
peut étre regulierement convexe et méme avec le disque 
plutöt déprimé. J'ai vu tous les passages reliant ces formes 
les unes aux autres. Les dents du 3e tergite abdominal, 
chez le type, sont grandes mais avec l’extrémité tronquée- 
arrondie; ces dents peuvent étre aigués. Chez des males, 


200 


je les ai vues tres courtes, réduites principalement les deux 
internes a de simples angles tres obtus. D’autres fois, les 
males les ont tres courtes et subaigués, avec un petit angle 
obtus de chaque cöt& au point oi commence la série antéa- 
picale de fovéoles; chez des femelles, ce petit angle est 
parfois assez accusé, au point que ces individus seraient 
plutöt des Hexachrysis. Chez les males frais, on remarque 
de longs poils blancs principalement sur le bord postérieur 
des cötes de la tete prés des joues et sous les cuisses an- 
terieures. 

Je ne serais pas étonné qu’on trouve un jour les pas- 
sages réunissant la C. longirostris Gribodo a la €. gibba 
Brulle. | 

Hexachrysis Fabrieii Mocsary. — 3' Mendoza, 24. Jan- 
vier 1907. 

Hexachrysis lateralis Brulle. — 3 Mendoza, Octobre 
et Novembre 1906. — Janvier 1907. 


Sur les Chrysidides de la région de Mendoza, 


appartenant a M. Esben Petersen, 
par 


R. du Buysson. 


Monsieur Esben Petersen m’a communiqué un lot 
de Chrysidides, (P. Jørgensen leg.) provenant des environs 
de Mendoza, dans la Réplublique argentine. Leur étude m’a 
procuré le plaisir de trouver le male de la Chrysis Charruana 
Bréthes qui était inconnu et de revoir | Hedychrum discoidale 
Buyss. découvert dans le méme pays par M. A. C. Jensen- 
Haarup. Voisi la liste de tout ce qui m’a été soumis. 

Notozus Gayi Spin. — Pedregal, XII, 1906. 

Holophris iridescens Norton. — Chacras de Coria, II 
et VII 1907. 

Holopyga Boutheryi Brethes. — Pedregal, XI et XII 1906. 

Hedychrum discoidale Buyss. — Pedregal, XII 1906 
et I 1907. 

Chrysogona Saussurei Mocs. — Pedregal, XI et XII 
1906. 

Dichrysis Taschenbergi Mocs. ¢ 9. — Pedregal, XI et 
XII 1906; Chacras de Coria, II et III 1907. 

Trichrysis mucronata Brullé. — Chacras de Coria, XII 
1906 et II 1907. 

Triehrysis punctatissima Spin. — Potrevillas, I, 1907; 
Pedregal, XI et XII 1906; Punta del Agua, 1906. 

Triehrysis lagopus Buyss. — Pedregal, XI et XII 1906 
et Chacras de Coria, II 1907. 

Trichrysis lagopus var. aneilla Buyss. — Pedregal, 
XII, 1906. 


202 


Trichrysis morosa Buyss. & 9. — Pedregal, XI et 
XII, 1906. 

Trichrysis distinetissima Dahlb. 3 9. — Pedregal, XI 
et XII 1906; Chacras de Coria, III 1907; Potrevillas, I 1907. 

Trichrysis Charruana Brethes 4. — Pedregal, 31 X 
1906. Le male resté inconnu, est semblable a la femelle, 
mais avec le 3e tergite abdominal assez different: les trois 
émarginaturas sont subégales, celle du milieu un peu plus 
profonde, mais non pas triangulaire ni particulierement pro- 
fonde comme chez la 9, les cétés du segment sont arqués- 
arrondis regulierement jusqu’aux dents externes qui sont 
précédées d’un sinus. Le ventre est recouvert de gros poils 
blanes, tres épais sur le 3e segment. Long. 7 mill. 

Trichrysis gibba Brullé. — Pedregal, XI et XII 1906. 

Hexachrysis lateralis Brullé. — Pedregal, XI et XII 
1906. 


De fem ældste Fortegnelser over danske 
Sommerfugle. 


Af 


Alb. Klöcker. 


Der er ikke mange Fortegnelser over danske Sommer- 
fugle 1 vor zoologiske Litteratur; saa vidt mig bekendt exi- 
sterer indtil 1806 inkl. kun 5!) saadanne. Da de vistnok 
for mange Entomologers Vedkommende turde vere ubekendte?) 
og da de i flere Henseender frembyder en Del Interesse, 
skal jeg i det Følgende meddele dem og tillige gøre nogle 
Bemerkninger. 


I. 

Dissertatio inauguralis sistens specimen Insectologi& 
Danice quam consensu amplissime facultatis medice, 
preside illustri et experientissimo Balth. Joh. de Buch- 
wald, ......, pro Doctoris in medicina gradu legitime 
capessendo publico eruditorum examini submittit auctor 
Christianus Carolus Kramer, ..... 29 Decembris 1760. 
Hafnie. 


1) Den Fortegnelse, der findes i »Prodromus Zoologie Danic®« af 
0. F. Müller, regner jeg ikke med, da man ikke kan se, om de 
anferte Dyr er fra Danmark eller Norge. 

2) Strem begyndte i »Naturh. Tidsskr.« 3 R. 4 Bd. en Fortegnelse 
over danske Sommerfugle, ledsaget af korte Beskrivelser. Han 
nevner slet ikke Kramer’s nedenfor anferte Liste, som han altsaa 
ikke maa have kendt. Han angiver Antallet af Arteri Briinnich’s 
Fortegnelse i Pontoppidan’s »Den danske Atlas« til 80, hvad 
der er urigtigt; skal vere 124. Obdrup’s Fortegnelse fra 1806 
kalder han aldeles upaalidelig. 


204 


S. 24 findes følgende Fortegnelse: (Numrene er fra 
Linné’s Syst. Nat.) 
Ill. Lepidoptera. 
I. Papiliones. 
57. Papilio, Danaus crategi 


58. — , — brassicæ 
BOE — , — rape 

60. — , — nåpi 

63. — , —  cardamines 
Lor — , —  rhamni 
86. — , —  pamphilus 
88. — , Nymphalis Jo 

107. — , — cardui 
112, — , — Antiopa 
113: — , — . polychloros 
114. — , — urticæ 
119: — , — Atalanta 
135. — , — Lucina 
137. — , — Cinxia 
138. —, — Paphia 
140. —, ~ Aglaja 
141. — , — Lathonia 
152. — , Plebejus Argus 
161. — , — virgaureæ 
162. — , — comma. 


II. Sphinges. 


1. Sphinx ocellata 29. Sphinx culiciformis 
6. —  convolvuli 32. —  filipendule 
de —  ligustri 38. —  statices. 
28. —  fuciformis 


Ill. Phalene. 
10. Phalena, bombyx pruni. 
ui Ps — , — potatoria 


13. — ,  —  quercus 
14. — , —  rubi 


205 


16. Phalena,.bombyx vinula 


18. — , — mori 

19. —- , — Neustria 

22. — , — Caja 

29. — , —. salicis 

47. — , — lubricipeda. 
61. — , — bucephala 
87. — , noctua Jacobee 

84. — , —  quadra 

86. — , —  Pacta 

Pike — , — brassicæ 

129. —  , geometra sambucaria 
131. — , alniaria 
167. — , — grossulariata 
203. —  , tortrix viridana 

239: — , tinea evonymella 
240. — , —  padella 

275. — , —  resinella 

303. — , Alucita tetradactyla 
304. — , — pentadactyla. 


Den ovenstaaende Liste omfatter altsaa kun 21 Papi- 
liones, 7 Sphinges og 24 Phalene. Blandt »Papiliones« 
træffer vi her Nemeobius lucina; en Forvexling med en 
Melitea er sandsynlig. Under »Phalen&« finder vi 6 Micro- 
lepidoptera anførte, endvidere » Bombyx pruni«, og » Noctua 
pacta«, der efter al Sandsynlighed er Catocala nupta. (C. 
pacta findes, omend meget sjældent, i Holsten og ved Oster- 
søens Kyst). Paafaldende er det, at kun 3 Arter af Geo- 
metrider nævnes; man forstaar egentlig ikke, hvorledes Forf. 
har kunnet undgaa at træffe paa flere. Ligeledes er det 
mærkeligt, at ikke en eneste Hadena, Agrotis eller anden af 
de almindelige Noctuer findes omtalt. 


206 


11. 


Prodromus insectologia siellandie® qvem dissertationis 
loco publico examini submittit Martinus Thrane Brünniche 
Hafnia. Danus, defendentis spartam ornante prestantissimo 
et doctissimo Urbano Bruun Aascow, Philosoph. Bacea- 
laur. et medic. studioso in auditorio Collegii Regii Die 23 
Aprilis MCCLXI!) h. ad. m. s. Hafnie. 

S. 13 findes folgende Fortegnelse: 


Inseeta Lepidoptera. 
XXXI. Papilio. 


57. Papilio crategi, 113. Papilio polychloros, 
58. —  brassice, 114. —  urtice, 
59. — rape, 1413: — ¢ album, 
60. —  napi +, 119. — atalanta, 
63. —  cardamines, 135. —  lucina, 
13. —  rhamni, 137. — einxia, 
86. —  pamphilus, 138. —  paphia, 
88. — Jo, 140. —  aglaja, 
96. — mera, 141. —  lathonia 7, 
104. —  jurtina, 143. — MODE 
106. —  janira, 152. —  argus, 
107, —  cardui, 161. —  virgaureæ, 
112, —  antiopa, 162. — comma. 
XXXII. Sphinx. 
1. Sphinx ocellata 7, 29. Sphinx culiciformis, 
6. —  convolvuli +, 32. —  filipendule, 
7 —  ligustri, 38. —  statices. 
28. —  fuciformis, | 


XXXIIJ. Phaleena. 


6. Phalena Pavonia minor, | 19. Phalena neustria, 
10. —  pruni f, 22. — caja, 
LD, —  Potatoria, | 26. — monacha, 
13. —  quercus, 29: —  salicis, 
14. —  yrubi, 47. —  lubricipeda, 
16. —  vinula, 54. =>) walabathx: 


1) Trykfejl for MDCCLXI. 


207 


61. Phalsna. bucephala, 171. Phalena chenopodiata, 
81. —  Jacobææ fF, 176. — _ prunata, 

84. —  quadra, 180. a hastata, 

86. — _ pacta, 185. —  fluctuata, 
87. — pronuba, 195. — hortulana, 
GL. — gamma, 203. — _ viridana, 

92. —  interrogationis, | 205. —  hamana, 
110. — C nigrum, 215. —  Branderiana, 
1. = brassice, 239. — evonymella, 
114. — oleraceæ, 240. — padella, 

129, — sambucaria, 238. — resinella, 
ibis — alniaria 7, 278. — stipella, 

142. —  fasciaria, 289. —  Frischella, 
143. — betularia, 291. — goedartella, 
162. —  atrata, 301. —  Didactyla, 
164. — undulata, 303. — tetradactyla, 
167. —  grossulariata, |305. —  pentadactyla, 


I et »Appendix« S. 29 beskrives Arter, som ikke findes 
i Linné’s Syst. Nat. 1758, uden dog at systematiske Navne 
gives. Felgende Lepidopteron beskrives: 

Sphinx statura sphingis filipendule lingua spirali, alis 
superioribus cyaneis, lineis tribus rubris in singula ala, una 
nempea basi ale partem marginis exterioris facit, altera 
longior etiam a basi medium tenet, tertia incipit inter has 
duas, paulo ante quam finitur prima, & progreditur dilatata, 
non uero ad extremitatem ale. Ale inferiores rubre im- 
maculate. 


Medens Kramer kun ialt nevner 58 Arter, har Briin- 
nich her samlet 79, hvoraf 66 Macrolepidoptera og 13 
Microlepidoptera. Epinephele janira nævnes dog 2 Gange 
(jurtina og janira), idet Han og Hun opferes som 2 Arter. 
De Arter, som Forf. ikke selv har iagttaget, er mærkede 
med et +. Man studser uvilkaarlig, naar man ser, at han 
f. Ex. ikke selv har igattaget Pieris napi. Vi ser, at han 
opferer » Papilio mera«, hvilket dog sikkert beror paa en 


208 


Forvexling med Pararge megera. Ogsaa i denne Liste gaar 
» Bombyx pruni« og »Noctua pacta« igen. Den i »Appendix« 
beskrevne Sphinx er Zygena purpuralis; Navnet findes 
ferst 1 »Den danske Atlas«, som vi nedenfor kommer til. 


I. 


I »Den danske Atlas« af Erich Pontoppidan, Tom. I., 
1763'), 1 det tolvte Kapitel, der handler om »allehaande 
krybende og flagrende Dyr, Ogler, Slanger, Orme, Snegle 
og Muslinger, samt Insekter«, findes en Fortegnelse S. 684 
over danske Sommerfugle, forfattet af M. Th. Brünnich. 
At Fortegnelsen ikke er fuldstændig fremgaar af Forf.'s Ord, 
hvormed Kapitlet indledes, idet han siger: »Jeg vil ikke 
opregne alle dem, som man med Rimelighed kunde anfore 
at findes her i Dannemark, siden mine Læsere er bedst 
tjente med lidet og vist, min Kundskab ey heller har kundet 
strekke sig til alt«. Paa Tab. XXX findes enkelte af de i 
Fortegnelsen anførte Arter afbildede i meget middelmaadige, 
dog for de flestes Vedkommende let kendelige Gengivelser; 
de er: Papilio Acrion, Papilio flava, Sphinx purpuralis, Pha- 
lena pusaria, Phal. barbalis, Phal. exclamationis, Phal. Le- 
cheana, Phal. stipella, Phal. pterodactyla og Phal. tessero- 
dactyla. Selve Fortegnelsen har følgende Ordlyd (De Nr., 
der er opforte efter Navnene, refererer sig til Linné’s Syst. 
Nat. 10de Udg.): 


Inseeta Lepidoptera. 
Meelvingede, eller Insekter med fire Vinger, som alle 
ere bedekkede med farved Støv eller Meel. De Tydske 
kalde dem Schmetterlinge, Zweifalter, Sommer- Vögel. 


XXXIV. Papilio 203. Disse flyve om Dagen og ere 
derfor gemeen Mand mest bekiendte, ere og de som i sær kaldes 
Sommer-Fugle, fordi nogle som have vedligeholdet deres Liv 
Vinteren over i huule Treer eller andre Skiul, fremkomme 

1) I den tyske Oversættelse af Pontoppidan’s » Danske Atlas«, 1. Bd. 


1. Del., Kjbhvn. og Hamburg 1766, findes den samme Sommer- 
fugle-Fortegnelse som i den danske Udg. Tavlen har her Nr. XVII. 


209 


i Foraaret og formedelst deres flagren lettelig komme os 
for Oyne, de blive da agtede for Sommerens Bebudere, siden 
de fornemmelig og i stor Mengde sees paa denne Aarets 
Tid. I Norge kaldes de Mari-Hene. Den Maske eller Orm, 
af hvilken disse og de andre af Lepidoptera fremkomme 
kaldes i Almindelighed Kaal-Orm, formedelst at nogle af 
dem opholde sig i stor Mængde paa Kaalen, som de giere 
megen Skade. Andre kaldes Knob-Orme formedelst at de 
ere besadte med Knopper, og andre Græs-Orme, fordi de 
leve mest i Græsset paa en eller anden Mark-Urt. 


* Danai a) sneehvide. 
Crategi 57. 
Brassice 58. 
Rape 59. 
Napi 60. 
Cardamines 63. 
Rhamni 73. 


* Danai 5) buntede. 
7. Hyperantus 85. 
8. Pamphilus 86. 


Sy Ot a ie 


** Nymphales a) Oynede. 

9. Jo 88. 

10. Mera 96. 

11. Jurtina 104. 

12. Janira 106. 

13. Cardui 107. eller den smukke Frue. 

** Nymphales 5) bremmede. 

14. Antiopa 112. eller Morian 

15. Polycloros 113. 

16. Urtice 114. 

17. C album 115. har et hvid c under hver af de 
bageste Vinger. 

18. Atalanta 119. eller Ammiralen. 

19. Lucina 135. Er iblant de rareste af Sommer- 
Fuglene. 

20. Cinxia Greven. 


210 


21. Phaphia 138 Keyseren. 
22. Aglaia 140. Kongen. 
23. Lathonia 141. 

24. Euphrosyne 142. Prinzen. 
25. Niobe 143. 

26. Cydippe, Fn. Svec. 1066 
27. Betule 146. 

28. Argus 152. 

29. Argiolus 153. 

30. Idas Fn. Svec. 1075. 
31. Rubi 164. 

32. Virgauree. 

33. Phleas Fn. 1078. 


xx Plebeji Kiebstedboerne. 

34. Comma 162. 

35. Malve 167. 

36. Flava ikke bekiendt tilforn og beskrives af Monsr. 
Brünniche saaledes: P. P. alis integerrimis flavis limbo 
nigro albo terminato, supra infraqve concoloribus. See Tab. 
XXX. 

37. Acrion ubekiendt, men kommer gandske overeensmed 
Beskrivelsen paa Arion undtagen at discus alarum superiorum 
er oven paa fulvus maculis atris, ale inferiores supra fusce 
margine fulvo nigro maculato: Viises fra begge Sider Tab. 
XXX hvor a er den øverste men b den underste Side. 


XXXV. Sphinx 204. Disse flyve allene i Tusmorket 
saavel Morgen som Aften. Paa Tydsk kaldes de Demme- 
rungs- Vogel. 

* Legitime med kantede Vinger. 
1. Ocellata. 


** Legitime med heele Vinger og jævn Rumpe. 
2. Ligustri 7. 


xx Legitime med heele Vinger og lodden Rumpe. 
3. Fuciformis 28. 
4. Culiciformis 29. 


211 


**** Antagne, som ere i Skikkelse og Orm udskilte 
fra de Foregaaende, 
5. Filipendule 32. 
6. Statices 38. 
7. Purpuralis beskreven i Prodrom. Ins. Sielland p. 
29 n. 18 og sees her Tab. XXX. 


XXXVI. Phalena 105. Disse flyve aleene i Mørket 
og om Natten. Nogle see meget brusende ud og ere ser- 
deles lodne, som af gemeen Mand kaldes Ugler. Andre 
kaldes Mol, som opede Klederne og krybe omkring med 
deres Huuse paa Ryggen. 


* Bombyces eller de hvis Horn, i ser paa Hannerne, see 
ud som en Kam. Tungelese med aabne Vinger. 
1. Pavonia minor 6. 


** Bombyces. Tungelose med tilbagebeyede Vinger. 

2. Bruni. 10: 

3. Potatoria. 11. 

4. Qvercus 13. 

5. Rubi 14. 

6. Vinula 16. Dennes Orm som er størst 2 en halv 
Tomme lang, opholder sig fornemmelig paa Piletreerne og 
er græsgrøn, men paa Ryggen redagtig og med grønt mar- 
moreret; paa Ryggen har den og en Opheyelse og i Stierten 
2 lange Spidse som en Gaffel, hvorfor den kaldes af de 
Tydske, Gabel-Schwantz-Raupe, i Norge kaldes den Lev- 
Aame. 

7. Mori 18. Ormen hvoraf denne kommer, er Silke- 
Ormen, det nyttigste af alle bekiendte Insecter, trives ret 
vel i vor Luft. 

8. Neustria 19.20. Dennes Orm som er lodden, og 
har bundtede Striber af hvidt, redt og blaat, lige fra Hovedet 
til Rumpen, er gandske almindelig i vore Frugt-Treer, 
paa hvilke de giere megen Skade. 

*** Bombyces. Tungelose med nedtrykte Vinger 

og glat Ryg. 

9. Caja 22. 

14 


212 


10. Monacha 26. 

11. Chrysorrhea 28. 

12. Salicis 29. 

**** Bombyces. Tungelese med nedtrykte Vinger 
og topped Ryg. 

13. Caeruleocephala 38. 

14. Ziczac 39. 

15. Cossus 40. 


xxx ak Bombyces med en Spiral-Tunge, paa Ryggen glat, 
og Vingerne nedbeyede. 

16. Lubricipeda 47. 

wee Bombyces med en Spiral-Tunge, Ryggen topped, 
Vingerne nedboyede. 
17. Libatrix. 
*2* Noctue hvis Felehorn see ud som et stift Haar. 
elingues Tungeløse. 

18. Bucephala 61. 

19. Humuli 62 ere i sær at mærke formedelst sine 
meget smaa Horn. 

** Noctux med Spiral-Tunge, glat Ryg uden Top. 

20. Glyphica 16. 

21. Jacobee 81. 

22. Qvadra 84 er endnu ikke funden i Sverrig. 

23. Complana 85. 

*** Noctua med Spiral-Tunge og topped Ryg. 

24. Pacta 86. 

25. Pronuba 87. 

26. Chrysidis 90. 

27. Gamma 91. 

28. Interrogationis 92. 

29. »Ps1196; 

30. Chi 97. 

31. Aceris 98. 

32. Exclamationis 106. har oven paa Vingen en sort 
Streg med en Prikke eller Plat under, hvoraf den har sit 
Navn. See Tab. XXX. 


33. 
34. 
35. 
36. 


213 


C. nigrum 110. 
Brassice 111. 
Rumicis 112. 
Oleracee 114. 


*3* Geometre som sidde med aabne og i lige Linie 


udstrakte Vinger. 


Felehornene som en Kam, de bageste Vinger noget kantede. 


37T. 
38. 
39. 


40. 
41. 
42. 
43. 
44. 
45. 


Sambucaria 129. 
Falcataria 128. 
Alniaria 131. 
Pruniaria 133. 


** Geometre Folehornene som en Kam, 
Vingerne rundagtige. 

Elingvaria 137. 

Fasciaria 142. 

Betularia 143. 

Wavaria 145. 

Purpuraria 147. 

Pusaria 150. Paa de Snee-hvide Vinger 3 uty- 


delige Striber. See Tab. XXX. 


*** Geometre med stivhaardede Folehorn og runde Vinger. 


46. 
47. 
48. 


Atrata 162. 
Undulata 164. 
Grossulariata 167. Ormen af denne opholder sig 


paa vore Ribs og Stikkelsber-Torne, hvor den drager fiine 
Traade fra et Sted til et andet, og henger undertiden i 
Veyret ved saadan en Traad, hvorfor den kaldes paa Dansk 


Snare-Orm. 
49. Crategata 168. 
50. Bilineata 170. 
51. Chenopodiata 171. 
52. Prunata 176. 
53. Fluctuata 185. 
54. Urticata 195. opholder sig i temmelig Mengde 


paa vore Neeller. 


55. 


Lemnata 199. 
14* 


214 


56. Brumata 201. opholder sig i Æble-Haverne, paa 
hvilke den gier stor Skade. 

*4* Tortrices de som sammenspinde Bladene. 

Med meget stumpe og nesten indskaarne Vinger. 

57. Viridana 203. 

58. Hamana 205. er iblant de meget sieldene. 

- - - Lecheana 214? Med denne synes nogenledes 
at komme overeens den som sees Tab. XXX under samme 
Navn. 

59. Avellana 210. 

60. Branderiana. 

*2* Pyrales Vingerne holde tet sammen, og udgiere en bag 
til udskaaren Treekandt. 

61. Farinalis 226. er meget almindelig i Kiekkener 
hvor de lever af Meel. 

62. Tentacularis 146. 

63. Barbalis Fn. Svec. 1345 er meget sielden at faae 
at see. See Tab. XXX. 

64. Pinguinalis 232. opholder sig i feede Ting, saasom 
Smør og andet i Kiekkenet, findes undertiden i Menneskets 
Mave, og er den værste iblandt Ormene. Act. Stokholm. 
1765. p. «D1. +2: 

65. Purpuralis 233. 

*6* Tinee med sammenrullede Vinger og udstaaende 

Forhoved. 

66. Evonymella 239. 

67. Padella 240. er ikke saa almindelig som den fore- 
gaaende. 

68. Tapetzella 253. Dens Orm forderver vores 
Betrek og Foerverk. 

69. Pellionella 254. Ormen opholder sig i Foerverk, 
og giemmer sig i et lidet Huus som den gier sig af Haa- 
rene, og sleber om med sig. 

70. Granella 259. gior en stor Skade i Korn-Magaziner. 

71. Cynosbatella 251. 

72. Pomonella 270. Ormen opholder sig i Æbler og 
Pærer. 


215 


73. Resinella 275. 

74. Stipella 278. er først funden af Solander i Sverrig 
og er hos os ogsaa meget rar. Felehornene paa Msr. 
Briinniches Exemplarer ere hakkede. See Tab. XXX. 

75. De Geerella 286. ere kiendelig af sine Felehorn, 
som er vel 6 Gange saa lange som Dyret selv. 

76. Frischella 289. 

77. Goedartella 291. 

*7* Alucite Vingerne ere fingrede og deelede 
lige til Roden. 

78. Pentadactyla 304. er gandske hviid, dens Vinger 
seer ud som de bestod af 5 Fiere. 

79. Pterodactyla, er først beskreven i den nye Fauna 
Svecic. n. 1456. See Tab. XXX. 

80. Tesseradactyla? til denne kunde maaskee henfores 
den Tab. XXX under samme Navn anferte, og som her 
for meere Tydelighed beskrives saaledes. P. A. alis anticis 
patentibus angustis postice latioribus angulatis subdivisis 
griseis maculis marginalibus; alis posticis pedibus antennisqve 
albo nigroqve annulatis. 


I denne Fortegnelse, der som nævnt ogsaa er forfattet 
af Brünnich, beleber Antallet af nevnte Arter sig til 124, 
altsaa en betydelig Foregelse. Ved nogle af Arterne an- 
føres en Notits om deres Hyppighed; naar der saaledes ved 
Nemeobius lucina meddeles, at den er »iblandt de rareste«, 
saa kan dette tyde paa, at Bestemmelsen er rigtig. Den 
nevnte » Papilio Cydippe« er Argynnis Adippe L. eller A. 
Niobe L. og »Papilio Idas« er Lycena argus L. — L. ægon 
W. V. De som nye Arter beskrevne »Pap. flava« og » Pap. 
Acrion« er henholdsvis en Hesperia (thaumas?) og Polyom- 
matus (Hippothoé ?) 

Af Sphinges findes ogsaa den nye Art, Zygena purpur- 
alis, beskrevet og afbildet. Ialt nævnes 80 Arter af Pha- 
lene, heraf 24 Microlepidoptera, hvorunder da »Tortrix Le- 
cheana«, der er Agrophila trabealis, som er afbildet paa 


216 


Tavlen og let at kende. Denne Art har det sin Interesse 
at se opført her, idet den først i den nyeste Tid er genfunden. 
Under Pyrales opføres Pechipogon barbalis. Blandt de øvrige 
Phalene finder vi atter » Bombyx pruni« og » Noctua pacta«. 
Den omtalte »Bombyx chrysorrhoea« er sikkert Porthesia 
similis. Blandt Geometriderne treffer vi paa mange for os 
nu fremmede Navne; det vilde føre for vidt her at komme 
nærmere ind paa en Identificering af dem, hvad der iøvrigt 
ogsaa i flere Tilfelde er umuligt. Drepana falcataria er 
opfert under Geometre. 


IV. 

Favna Insectorvm Fridrichsdalina Sive Methodica De- 
seriptio Inseetorvm Agri Fridrichsdalensis, (vm Characteribvs 
Generieis Et Specificis, Nominibvs Trivialibvs, Locis Nata- 
libvs, Iconibvs Allegatis Novisqve Plvribvs Speciebvs Ad- 
ditis. Hafniae et Lipsiae CIOIOCCLXIV. 

S. 32 findes folgende Fortegnelse: 


Ordo III Lepidoptera. 


34. Papilio. _P. Nymphalis Antiopa. 
III. Danai. | - — Polychloros. 
P. Crataegi. ee vrticae. 
P. Danavs Brassicae. | - — C album. 
- — Rapae. = — Atalanta. 
- —  Napi. _- — Cinxia. 
- — Sinapis. - - Paphia. 
- —  Cardamines. - — Lathonia. 
- —  Rhamni. es — Aglaia. 
= = Hyperantus: | - == Cydippe. 
Sie) ==) Pam phylus! lee 3: Niobe. 
IV. Nymphales. IN —  * Arete. 
P. Nymphalis Jo. NK —  * Vidua. 
2 ae Maera. | - —  *fullia. 
- = Semele. | V.  Plebeji. 
- —- Jurtina. | P. Plebejus Quercus. 
- — Janira. m — Arion. 


- — Cardui. | - — Årgus. 


P. Plebejus 


35! 
S. ocellata. 
- Populi. 


Idas. 
argiolus. 
Phlaeas. 
comma. 
Malvae. 


Sphinx. 


- Euphorbiae. 


- Ligustri. 


- fuciformis. 
- Filipendulae. 


- statices. 


36. Phalaena. 
I. Bombyces. 
Ph. Bombyx pauonia. 


Tau. 
Neustria. 
Rubi. 
lanestris. 
Quercus. 
quercifolia. 
* oibbosa. 
Vinula. 
Fagi. 
Cossus. 
potatoria. 
*L nigrum. 
bucephala. 
Ziezac. 


caeruleocephala. 


pudibunda. 
fascelina. 
antiqua. 
curtula. 
anastomosis. 
chrysorrhoea. 


217 


Ph. Bombyx 


IL. 
Ph. Noctua rubicollis. 


Salicis. 
Caia. 
plantaginis. 
Sannio. 
lubricipeda. 
graminis. 
villica. 
libatrix. 

* modesta. 

Noctuae. 


Icobaea. 
fuliginosa. 
quadra. 
meticulosa. 
pacta. 
pronuba. 
chrysitis. 
festucae. 
gamma. 
*interrogationis. 
ludifica. 
aprilina. 
Aceris. 
Psi. 
absinthii. 
vmbratica. 
exsoleta. 
Verbasci. 
Tragopoginis. 
comma. 
atriplicis. 
rumicis. 
triplasia. 
Brassicae. 
Pisi. 
oculea. 


Ph. Noctua turca. 

* flaua. 

* pustulata. 
* pratensis. 
* secalis. 

* desolata. 

+ Jutica. 

* heteroclita. 


III. Geometrae. 
Ph. Geometra amataria. 
falcataria. 
putatoria. 
lactearia. 
lacertinaria. 
alniaria. 
pennaria, 
pruniaria. 
elinguaria. 
betularia. 
defoliaria. 
papilionaria. 
atomaria. 
wauaria. 
margaritaria, 
punctaria. 
pusaria. 


purpuraria. 

* matronaria. 

* viduaria. 
grossulariata. 
chenopodiata. 
comitata. 
didymata. 
atrata. 
tristata. 
marginata. 


quadrifasciaria. 


18 


Ph. Geometra ocellata. 
fluctuata. 
Alchemillata. 
bilineata. 
auersata. 
incanata. 
hortulata. 
vrticata. 
Nymphaeata. 
Potamogata. 

* alternata. 

* tessulata. 

* strigata. 


IV. Tortrices. 

Ph. Tortrix vncana, 
prasinana. 
viridana. 
clorana. 
Piceana. 
Auellana. 
arcuana. 
Lecheana *. 
Forskaeleana. 
fuscana. 
Bergmanniana. 
Holmiana. 
Rolandriana. 
Wahlbomiana. 
Alstroemiana. 
Logiana. 
fasciana. 

* miana. 

+ Koenigiana. 
*albana. 
V. Pyralides. 

Ph. Pyralis tentacularis. 

barbalis. 


219 


Ph. Bale proboscidalis. Ph. Tinea pellionella. 
- farinalis. - —  Pomonella. 
- —  glaucinalis. - —  strobilella. 
- —  pinguinalis. - Turionella. 
- —  forficalis. - —  Cembrella. 
- —  verticalis. - — _ Resinella. 
- —  purpuralis. - — Lapella. 
- — *verrucalis. - —  tertianellae. 
VI. Tineae. - —  Calthella. 
Ph. Tinea duplaris. - —  pedella. 
2 lutarella. - — elongella. 
- —  Kuonymella. - —  punctella. 
- —  Padella. - —  leucatella. 
- —  vittella. -  —  foenella. 
- —  pascuella. - — *atoniella. 
u = pratella. = — * Wiedemanella. 
5 — nemorella. = — © obliquella. 
SW =, heapitella: - — * Maestingella. 
- — _ cynosbatella. - — * Ludvigella. 
ee.  $==salemectella. - — * Hebenstreitella. 
- — arbutella. VII. Alucitae. 
- —  Degeerella. Ph. Alveita monodactyla. 
- -—  Frischella. - —  didactyla. 
- — Mouffetella. - —  pterodactyla. 
Rho - —  tesseradactyla. 
- —  Roesella. - —  tetradactyla. 
Sup Harrisellas - —  pentadactyla. 
- —  tapetzella. | - — *heterodactyla. 


Som man vil se af ovenstaaende Arbejdes Titel, findes intet 
Autornavn derpaa. Forf. er imidlertid, som bekendt, ingen rin- 
gere end Otto Friedrich Müller, vel den største Zoolog, 
Danmark har frembragt. Müller var en aldeles fortrinlig 
Samler; herom vidner ogsaa hans ovenstaaende Liste, hvori 
han ialt opferer 228 Arter fra Omegnen af Frederiksdal. 
Ikke destomindre maa vi undres over, at saamange al- 


220 


mindelige Noctuer mangler. De nye af Miiller beskrevne 
Arter er mærkede med et *. »Pap. maera« er Par. megera, 
»Pap. Cydippe« er Arg. Adippe eller Arg. niobe L., » Pap. 
niobe« er Arg. euphrosyne L. (ifelge Kirby: A. synonymic 
catalogue of diurnal Lepidoptera) og »Pap. Idas« er Lye. 
argus L. = egon W. V. Hans som nye Arter beskrevne 
»Pap. Arete« og »Pap. Viduaw er begge Varieteter af 
Epineph. Hyperanthus og hans »Pap. Tullia« er Coenonympha 
Tiphon Rott. = Davus F. Strøm (Danmarks større Sommer- 
fugle, S. 13) mener, at Miiller’s Navn ber bibeholdes, da 
hans Diagnose tiltrods for sin Korthed er tilstrækkelig til at 
karakterisere Arten; denne Opfattelse deles dog ikke i Udlandet. 

Blandt Sphinges opforer han Sph. Euphorbiae, der sik- 
kert er en Forvexling med Deil. galii. 

Under Phalene træffer man en Mengde for Faunaen 
nye Arter. Vi ser bl. a. her Arctia villica og der er ikke 
Tvivl om, at Müller virkelig har fundet den i sin Tid; 
siden da er den vistnok ikke iagttaget her i Landet. » Noctua 
pacta« møder os atter her. »Noctua ludifica« er en Fejl- 
bestemmelse og dette gælder vel ogsaa »Noctua turca«. Af 
de som nye beskrevne Arter anerkendes nu kun 1, nemlig 
Laria L nigrum. Blandt Geometriderne opføres Drepana 
falcataria og D. lacertiniaria og som Tortrix Lecheana Agro- 
phila trabealis; Pechipogon barbalis anføres under Pyrales. 
Desuden anføres flere andre Macrolepidoptera under Micro- 
lepidoptera. Ligesom i de foregaaende Forfatteres Fortegnelser 
savner man ogsaa her mange af vore almindeligste Noctuer. 

Af Trykfejl findes ikke saa faa. 

Et Tillæg til ovenstaaende Fortegnelse gav Müller i 
sin »Flora Fridrichsdalina«, 1767, idet der S. 232 i nævnte 
Værk findes et Afsnit med Titel: »Faunæ Fridrichsdalin® 
Novicia, Que Anni Spatio In Agro Fridrichsdalensi ce: 
hvori S. 234 nevnes folgende Lepidoptera: 

Papilio Pl. Betule. 
— Pl. Rubi. 

Sphinx Elpenor. 
—  Porcellus. 


i | 
Phalena B. Camelina. 
N. Humuli. 
N. Hecta. 
— N. Gothica. 
N. Typica. 
N. pallens. 
G. vernaria. 
— G. strigilata. 
— G. rectangulata. 
—  G. crategata. 
— G. lemnata. 
— G. remutata. 
— Tor. fasciana. 
— Tor. Branderiana. 
— Tor. Xylosteana. 
— Tor. Rosana. 
— Tor. Oporana. 
— Tor. Solandriana. 
— Tor. Modeeriana. 
— Tor. Heracleana. 
— Tin. colonella. 
— Tin. pinetella. 
_- Tin. culmella. 
— Tin. trigonella. 
==) Tin “pruniella. 
— Tin. Petiverella. 
— Tin. Swammerdamella. 
— Tin. gemmella. 
— Tin. picarella. 
— Tin. Xylostella. 
— Tin. Jungiella. 
= Tin. vestianella. 
— Tin. granella. 
— Tin. bracteella. 
— Tin. tessella. 
| — Tin. bicostella. 
| — Tin. einerella. 


222 


Phalena Tin fuscella, 


Tin. porrectella. 


Med dette Tilleg foreges Antallet af de af Miller 
fundne Arter til 273. 


Ve 


Forseg til en Naturhistorisk Beskrivelse over de 
Sommerfugle som findes i Omegnen af Kiebenhavn, til 
Brug for Ungdommen. Udarbejdet af V. A. Obdrup. 
Stud. med. Kjebenhavn. 1806. 


Papilio Populi. Sielden. 


Antiopa. 

Polycloros. 

Urtice. 

c album. 

Antalanta. 

Cinxia. 

Dia. 

Paphia. 

Alaja. 

Adippe. 

Lathonia. 

Euphrosine. 

maera. 

Megaera. 

Ægeria. 

Medusa. Findes i August i stor Mængde. 
Amaryllis. I Skoven i stor Mængde. 
Phamphilus. 

Arcanius. 

Dejanira 

Phedra 

Janira. 

Galathea. »Denne meget almindelige Som - 
merfugl — — —«. 

Cardui. 

Crategi. 

Brassic®. 


DS 
DO 
wo 


28. Papilio Rape. 


29. 
30. 


Napi. 
Sinapis. 
Rhamni. 
Cardamines. 
Hyperanthus. 
Betule. 
Quercus. 
Rubi. 
Phloeas. 
Virgaurea. 
Argus. 
Medon. 
Belargus. 
Jearus. 
Argiolus. 
Comma. 


ocellata. 

populi. 

tiliæ. 

Elpenos. 

Celerio »yderst sielden«. 

Euphorbiæ »nogle Steder hyppig, paa andre 
sieldnere«. — »Larven er meget alm. og 
let at faa fat paa«. 

Convolvuli. 

Ligustri. 

Pinastri. 

Stellatarum. 

Filipendule. 

Statices. 


Phalena Bombyx pavonia minor. 


— Tau. 

-— Mori. 

—  quercifolia »Larven findes næsten 
overalt hos os«. 

— Rubi. 


224 


Phalena Bombyx Quercus. 

— —  Neustria. 

= —  populi. 
—  pini. 
— — processionea. 
— -—  Pityocampa. 
— Caja. 
— —  Salici. 
— —  chrysorrhoea. 
= —  antiqua. 
= —  Bucephala. 
—  Vinula. 
—  nubiculosa. 
— —  Menthastri. 
— —  graminis. 
— Libatrix. 
_ Noctua Jacobaa. 
—  sponsa. 
— —  Parthenias. 
— —  Fuliginosa. 
—  L album. 
— —  Pacta. 
— —  pronuba. 
— —  Paranympha. 
— —  Fraxini ver ikke meget talrig«. 
— — Psi. 
— —  Delphinii »er meget sielden«. 
— i 27,5 Chrystie. 
— — Gamma. 
— —  Festuce. 
= —  Instabilis. 
— —  aprillina. 
= —  Brassice. 
— —  trapezina. 
— — chi. 
= —  Verbasci. 
— —  Serophularie. 


43. Phalena geometrica groslulariata. 


44. — — chærophyllata. 
45. — — hirtaria. 

46. — — hortulata. 
47. — — prunaria. 
48. — — piniaria. 
49. — — brumata. 
50. = — papilionaria. 
al. _ = veridata. 
52. — = elingvaria. 
53. — — hostata. 

54. —  Pyralis farinalis. 

59. = —  fagane. 

56. —  Tortrix veridana. 

DR. — —  rosana. 

58. — Tinea granella. 

59. — — Rajella. 

60. — —  Sareitella. 

61. — —… mellonella. 

62. — —  pellionella. 

63. — —  Evonymella. 


Denne Fortegnelse er jo i flere Henseender meget mær- 
kelig. Man kan daarligt tænke sig, at en Forvexling kan 
have fundet Sted for saadanne Arters Vedkommende som 
L. populi, P. egeria, S. phedra, M. galathea etc., hvis disse 
Arter virkelig er fundne her i Landet. Noget andet er det, 
om Forf. ikke har medtaget, hvad han har tenkt sig, at 
der maatte muligvis kunne findes i vor Fauna. Imod dette 
taler dog paa den anden Side de aldeles bestemte Angivelser 
flere Steder angaaende Forekomsten. Usandsynligt er det 
jo ikke, at en Art som M. galathea virkelig har veret al- 
mindelig her i Landet, men man forstaar saa ikke, hvorfor 
den igen skulde vere forsvunden, da alle Betingelser for 
dens Trivsel er tilstede her. Hvordan det nu end forholder 
sig, Fortegnelsen er ikke uden Interesse; lidt uretferdigt 


226 


forekommer det mig at vere, naar man som Strøm afviser 
den med at kalde Forf. aldeles upaalidelig. Hertil kommer 
endvidere, at flere af de nevnte Arter jo virkelig i den senere 
Tid er fundne her i Landet, f. Ex. P. egeriai Antal. At der 
dog i mange Tilfælde foreligger Fejlbestemmelser, kan man vist- 
nok gaa ud fra, f. Ex. gelder dette Papilio Dia, P. medusa, 
P. Dejanira, P. Medon, P. Belargus, etc. 
Ogsaa i denne Fortegnelse er der adskillige Trykfejl. 


Bidrag til Kundskaben om Billernes 
Udvikling, Levevis og Systematik. 


(Notes sur la métamorphose, la biologie et la classification 
des Coléoptéres). 


IL. 


Drilus concolor Ahr.: Hunnens Forvandling i 
Skallen af Helix hortensis. 
Af 
E. C. Rosen berg. 
Hertil Tavle [V—V. 


Avec un résumé en francais.) 


I Aaret 1824 publicerede Grev Ignace Mielzinskyi 
»Annales des sciences naturelles«, Tom. I. p. 67 ff. (med 
Pl. 7) en Afhandling med følgende Titel: Mémoire sur une 
larve qui dévore les Helix nemoralis, et sur liinsecte auquel 
elle donne naissance. 

I denne meddeler han om Fundet, ved Généve, af en 
mærkelig Billelarve, som æder Snegle (Helix nemoralis) og 
forvandler sig inde i Sneglehuset til et vingelest Insekt, 
paa hvilket han opstiller en ny Slegt Cochleoctonus, og 
Arten beskrives under Navnet C. vorax. Beviset for, at det 
virkelig var Imago, han havde, ser han i, at Dyret lagde Æg. 
Hvor i Systemet han skal stille Dyret, er han i Tvivl om. 
Han vakler mellem »les Parasites« og »les Lampyrides«. 
Skulde det vise sig, at den ukendte Han har Vinger, er han 
nærmest tilbøjelig til at henføre den til de sidste. Paa 
Tavlen viser Fig. 1—3 Larven, Fig. 4 Puppen, Fig. 5 Larven 
iferd med at forvandle sig til Puppe og Fig. 6—8 det 
fuldkomne Insekt. 

I Tilslutning hertil findes der af Latreille (ibid. p. 78) 


15 


228 


en lille Opsats: Note sur le mémoire de M. le Comte Ignace 
Mielzinsky, relatif & une larve qui dévore l’Helix nemoralis. 

I denne tilkendegiver han sin Mening angaaende Dyrets 
systematiske Plads. Han antager, efter hvad der foreligger, 
at det maa vere en Bille, herende til »Serricornes«; da det 
nestsidste Led i Tarserne hos Lampyrides er tolappet og 
Cochleoctonus ikke har denne Karakter, mener han, at den 
staar ner ved Malachius. 

Dernest findes der af Desmarest i »Bulletin des 
sciences de la Société Philomatique de Paris«, 1824, 
p. 57 ff. og »Annales des sciences naturelies«, 1824, 
Tom. II, p. 257 ff. (med Pl. 15) felgende 2 Afhand- 
linger: Mémoire sur une espece d'insectes des environs de 
Paris, dont le male et la femelle ont été considérés comme 
types de deux genres différents, og Mémoire sur une espece 
d’insectes des environs de Paris, dont le male et la femelle 
ont servi de types å deux genres différents. 

Desmarest finder Larven ved Paris; han beskriver og 
af bilder den og omtaler, at der er Uoverensstemmelse mellem 
hans lagttagelser og Mielzinsky’s Afbildninger. D. troede 
først, at Imago var Larven til en Te/ephorus, men blev snart 
overbevist om sin Fejltagelse. Han beskriver derefter Puppen, 
som han siger ikke fer er beskrevet eller afbildet (Pl. 15, 
Fig. 1 og 2). Han iagttager ogsaa, at dens Stilling i 
Sneglehuset er lige omvendt af Larvens. Om Imago siger 
han, at Antennerne ligesom ogsaa Tarserne ikke er rigtig 
afbildede hos Mielzinsky. D.klekkede i Begyndelsen kun 
Hunner, men var derpaa saa heldig den 1. Juni i en af 
sine Æsker at finde en Cochleoctonus i Parring med et 
Insekt, der var 15 Gange mindre, altsaa den eftersøgte Han. 
Denne viste sig hverken at vere en Lampyris eller Telephorus, 
men derimod Pfilinus flavescens Fourc. eller Hispa flavescens 
Rossi, d. v. s. et Dyr herende til Slegten Drilus Olivier. 
D. afbilder ogsaa Han-Puppen (Fig. 3). Senere fandt D. 
paa samme Sted, hvor han havde taget Larverne, ogsaa 
Imago-Hanner. Han tog dem hjem, og de parrede sig strax 
med hans Hunner. | 


Endnu samme Aar foreligger der af Victor Audouin 
en indgaaende anatomisk Undersøgelse, betitlet Recherches 
anatomiques sur la femelle du Drile jaunätre, et sur le 
male de cette espece, i »Annales des sciences naturelles« 
p. 443, ff. (med Pl. 15). 

Heraf vil Figurerne 5 og 14 blive gengivne her. 

Af senere Iagttagelser om Drilus flavescens anføres, at 
Aug. Rouget, i »Mémoires de l’Académie de Dijon«, 1855, 
p. 208—209, har meddelt, at han har klækket den af Helix 
hortensis, hvorpaa Bellevoye i »Annales de la Société 
Entomologique de France«, 1870, p. XXXV— XXXVI, beretter, 
at han har klekket den af folgende 5 Arter: H. pomatia L., 
H. nemoralis L., H. hortensis Müll., H. fruticum Müll. og A. 
ericelorum Müll.” Hvad der derefter findes udgivet om 
Drilus flavescens har jeg gennemgaaet uden at finde noget 
af Betydning eller af Interesse for nerverende Afhandling. 

Først ca. 50 Aar efter Mielzinsky’s Fund berettes 
der af v. Heyden i »Die Käfer von Nassau und Frankfurt«, 
1877, p. 302, for ferste Gang om Hunnen til Drilus 
concolor Ahr. 

Dr. Carl v. Heyden »fand 3 g in Hecken bei Sachsen- 
hausen, Luc. v. Heyden 1 in Frankfurt auf der Hoch- 
strasse an einem Hause angeflogen, am 24. Juni 1870. Auf 
der Biebern Höhe bei Offenbach fand Carl v. Heyden im 
Oktober in Helix nemoralis eine Larve, die sich Ende Juni 
in ein 2 verwandelte, das wohl zu dieser Art gehört. — Es 
ist viel kleiner, dunkler und das Halsschild scheint nicht 
so breit und kurz wie bei flavescens zu sein. Die Fühler- 
glieder sind rundlicher und nicht nach der Basis schwach 
verschmälert wie bei der vorigen Art«. 

Disse Oplysninger er beredvilligst blevet mig meddelt 
af Hr. kejserlig Raad, Redakter Edmund Reitter i 
Paskau. 

Af andre Meddelelser om Drilus concolor har jeg fra 
Dr. J. G. Everts i Haag modtaget en Skrivelse med Op- 
lysning om, hvad der fandtes meddelt af ham i »Tijdschrift 
voor Entomologie«, 1873, 16 Versl. p. LXVIII, hvorfor jeg 

197 


230 


er Hr. Everts megen Tak skyldig, da Tidsskriftet ikke er 
tilgængeligt her i Kjøbenhavn. 

I Aaret 1873 blev Hannen til Drilus concolor Ahr. 
for første Gang funden i Holland i 2 Exemplarer; og da 
de blev tagne paa Vandplanter, udtalte Hr. Everts som 
sin Formodning, at Hunnen muligvis levede i Vandsnegle; 
samtidig omtaler han Mielzinskys Afhandling om 
Cochleoctonus vorax. 


Som bekendt findes der i Europa 7 Arter af Slægten 
Drilus, hvoraf de fleste lever i Egnene omkring Middelhavet 
og kun 1 i Skandinavien. 

I Danmark og Sverige synes Drilus concolor Ahr. at 
være en sjælden og lidet udbredt Art, i førstnævnte Land 
er den hidindtil funden nogle Gange paa Sjælland og 
enkelte Exemplarer paa Møen og Falster; for Sveriges Ved- 
kommende kun paa Øerne Öland og Gotland; den synes 
saaledes at vere bunden til Øerne her i Skandinavien. 

Grunden til, at der indtil i Aar kun har været fundet 
Hanner af Drilus concolor Ahr., maa vel søges i Artens 
Sjeldenhed og i Serdeleshed i Hunnens skjulte Levevis, 
tilmed da Dyret vistnok kun nedigt forlader det Sneglehus, 
hvis Beboer den med umettelig Rovbegerlighed har udsuget, 
og navnlig vil den vel findes i ringe Antal, naar Vejrliget 
som i Aar, Sommeren 1908, mangler den passende Fugtig- 
hed, som begunstiger Helix-Arternes Trivsel. 

At give en fuldstendig Beskrivelse af alle Udviklings- 
trinene vil ikke kunne geres forelobig, da jeg ikke turde 
experimentere for meget med det kostbare Materiale. 

Om Stedet, hvor Drilus-Hunnen anbringer sine Æg, 
foreligger der saavidt mig bekendt ingen Oplysninger. 
Hvorvidt den anbringer dem i Jorden, under fugtigt Mos 
el. lign., er endnu et aabent Spørgsmaal. Da Drilus- Æggene 
kun er smaa, synes det næsten utænkeligt, at den spæde 
Larve, for at finde den nedvendige Nering, kort efter at 
have forladt Ægget strax kan give sig i Kast med en Helix 


231 


og vere sterk nok til at overmande den; eller anbringer 
Moderdyret Æggene paa selve Sneglen eller mellem Sneglens 
Aiggehobe? Et Triungulin-Stadium findes vel næppe. 

I Tilknytning hertil skal jeg meddele en lille lagt- 
tagelse fra Lampyris noctiluca’s Levevis, som turde vere 
mindre bekendt og maaske kan vere til Nytte for senere 
Undersegelser. Naar Lampyris-Larven vil ede, udseger den 
sig en Snegl, der er i Bevægelse opad; forsigtig lister den 
sig op paa Sneglehuset, uden at Sneglen merker den, hvor- 
paa den med et rask Bid saarer den i Ryggen; Sneglen 
slipper da strax sit Tag og styrter ned og er da et let 
Bytte for Larven. 


For at gøre Indsamlinger af Helix-Arter og om muligt 
finde Drilus concolor Ahr. foretog jeg i dette Foraar to 
Exkursioner, den 5. og 12. April. 

Ved at undersøge det indsamlede Materiale, ca. 400—500 
Stk. Helix, viste det sig, at der var 7 Exemplarer af Helix 
hortensis, som indeholdt Drilus-Larver, hvoraf de 6 merkeligt 
nok var Hunner; om den 7de, som kun var en lille Larve, 
var en gg eller en 9, kan ikke oplyses, da den kom af Dage 
ved et Tilfelde, som kan tjene til Advarsel ved fremtidige 
Klekninger og tillige som Bevis for disse Dyrs Graadighed: 
Omkring den 30. Maj havde Drilus-? Nr. 2 befriet sig for 
Puppehuden og var parat til at forlade Sneglehuset; 1 
samme Glas hvilede den mindre Larve i et lille Sneglehus, 
dens Vinterbolig; ved at undersege Glasset den 1. Juni 
viste det sig, at Drilus-Hunnen var kreben ind i Snegle- 
huset og havde fuldstendig udsuget den lille Larve. 

Af andre Insekter, hvis Larver lever at Helix hortensis, 
kan jeg meddele om Fundet af en Flue, Theria muscaria. 

De i April indsamlede fuldvoxne Drilus-Larver var alle 
i sidste Larvestadium, Tavle V, Fig. 10—11. Ved forsigtig at 
aabne Sneglehusene, hvilket temmelig let kan gøres ved at 
bortskere de øverste Vindinger med en skarp Kniv, viste det 


232 


sig, at Larvens Stilling i Sneglehuset var felgende: dens 
Hoved og Thorakalsegmenter laa fremstrakte helt oppe i 
de temmelig snævre, øvre Vindinger, med Ryggen ind mod 
Columella og Bugen udad. Indgangen til Sneglehuset 
havde den lukket med Larvehuden fra nestsidste Hudskifte, 
se Tavle V, Fig.9 a. I Begyndelsen af Maj forandrede Larven 
derpaa Stilling og krøb et Stykke højere op i Vindingerne 
og vendte sig da med Hovedet imod Indgangen, saaledes at 
dette omtrent naaede den afskudte Larvehud fra nestsidste 
Hudskifte; Bugen vendte nu ind mod Columella og Ryggen 
udad. I denne Stilling forvandlede Dyret sig til Puppe i 
Midten af Maj, og udviklede sig i Løbet af ca. 3 Uger 
til Imago. 

Den udviklede Imago skyder ikke Puppehuden af sig 
bag ud, men bliver liggende i den lose Hud til den er 
udherdet; paa Tavle V, Fig. 9, I—XII, ses Puppehudens 12 
Segmenter, Hovedet, de 3 Thorakalsegmenter og 8 Kropseg- 
menter; 6. betegner Larvehuden fra sidste Hudskifte. Figurerne 
Tavle IV, 1—3 og Tavle V, 10—11 viser tillige Dyrets naturlige 
Stilling, naar det er i Hvile; den svagt krummede Stilling 
er nemlig en Følge af dets stadige Ophold i Sneglehuset. 

Ved nærmere Undersøgelse af den udviklede Huns 
Antenner blev jeg hurtig overbevist om, at D. concolor Ahr. 
og D. flavescens Rossi ikke kan tilhøre samme Slægt, dertil 
var Antennernes Led altfor forskellige baade i Form og 
Antal. D. flavescens Rossi har som bekendt 10 Led, men 
D. concolor Ahr. har 11 Led”) i Antennerne (sammenlign 
Tavle IV, Fig. 4—5 og 6—7), desuden er sidste Antenne- Led 
hos D. concolor forsynet med en nedadvendende Sansetap **). 


*) Det forskellige Antal Led i Hunnernes Antenner vil utvivlsomt 
vise sig at vere en konstant Slegtskarakter indenfor den Gruppe 
af nerstaaende Slegter, hvortil Drilus herer (Drilini), saaledes at 
der hos Hunnerne af Slegten Malacogaster findes 7-leddet, hos 
Cochleoctonus 10-leddet og hos Drilus 11-leddet Antenne. 

**) Erich Haase: Zur Kenntniss von Phengodes: i Deutsche Ento- 
mologische Zeitschrift, 1888, p. 157, Taf. II, Fig. 21, afbildes 
Antennen hos Hunnen af Phengodes Hieronymi og beskrives saa- 


233 


Allerede Victor Audouin har hos Hannerne bemerket 
Antennernes Forskellighed i Formen af Leddene og afbilder 
derfor i sterk Forsterrelse Antennerne af flavescens Rossi 
og fulvicollis Audouin. Af concolor Ahr. giver Audouin 
ingen Detailtegning, vel i den Tro, at den stemmer overens 
med fulvicollis Audouin, og Forskellen mellem fulvicollis og 
concolor er vel næppe heller saa stor, at man vil komme 
til et nyt og andet Resultat, naar Hunnen af /fulvicollis 
bliver kendt. 

Da Mielzinsky’s forevrigt saa betegnende Slegtsnavn 
Cochleoctonus (Snegledreberen), af det græske Ord xoydiac 
(Snegl), allerede samme Aar maatte vige Pladsen for Drélus 
Ol., ber det formentlig atter nu indtage sin Plads som 
Slægtsnavn; det er, naar de ovenanførte vægtige Grunde 
tages i Betragtning, kun den Ret, der tilkommer det. Og 
jeg tager nu ikke i Betænkning at føre flavescens Rossi til- 
bage til Mielzinsky's Slegtsnavn.*) 
Desmarest kendte jo ikke Hunnen 
til Drilus concolor Abr. og de Oplys- 
ninger, der kunde hentes fra denne. 

Endvidere har jeg ogsaa gennem- 
gaaet H. Lucas’ omhyggelig udførte 
Arbejde over Drilus mauritanicus Luc., 
i »Explor. scient. de l’Algerie«, og blev 
strax opmærksom paa Dyrets ejendom- 
melige Antenner, se hosstaaende Text- Fig. 1 og 2 
figurer 1 og 2. I Serdeleshed var det wanes 


ledes: Fühler viergliederig, das Endglied sehr undeutlich, mit 
langen Sinneshaaren; das vorletzte keulenförmig und am grössten, 
an der Unterseite mit einer länglichen, mit weicher Haut über- 
spannten Grube, die ein Sinnesorgan vorstellt. Det synes saaledes 
ikke ualmindeligt, at der findes Sansetappe og andre Sanseorganer 
paa Antennerne hos Hunnerne af de forskellige Slegter indenfor 
Drilini og Phengodini, og de vil vel ogsaa vise sig at være tilstede 
hos flere af Hunnerne, efterhaanden som de bliver kendte, et For- 
hold som ellers er særegent for Billelarver. 

*) Den i Erich Haase’s Afhandling » Zur Kenntniss von Phengodes« 
paa Tavle II afbildede, og i Quinxoxo fundne, Drilus-Hun og 
-Larve, er som det fremgaar af Detailtegningerne en typisk Co- 
chleoctonus. 


234 


mig paafaldende, at Hannens Antenne her afveg saa bety- 
deligt fra de øvrige Drilus-Hanner ved at vere 10-leddet, 
medens Hunnen kun havde 9-leddet Antenne,*) en Forskel, 
der betyder mere end blot Artskarakter, og at mauritanicus 
af den Grund maa udskilles som en Slegt for sig. 

Tilslut skal her gives en kort Slegtsdiagnose baade af 
Larve og Imago, men uden at førstnævnte kan sammen- 
holdes med Larven til Cochleoctonus flavescens Rossi, da de 
Beskrivelser, der staar til min Raadighed af denne, er tem- 
melig kortfattede.**) Den her felgende Beskrivelse er udfert 
efter en ikke fuldvoxen Larve af 13 Mm. Lengde, nest- 
sidste Stadium. 

Hovedet er temmelig sterkt kitiniseret, noget fladt, en 
Trediedel bredere end langt; den bageste Halvdel af Hove- 
dets Overside er dækket af Prothorax’s forreste Del; 
Frontale ikke skarpt afgrænset; Clypeus i hele sin Bredde 
udhulet og fortil lidt opadkrummet, Forranden svagt buet 
og forsynet med meget fine Haar. Svelget med dets 
Indgang tæt bevoxet med tykke, bløde Haar og Børster. 
Af Oceller forefindes kun 1 paa hver Side. Antennerne 
er fireleddede, forste Led bledt, hudagtigt, af samme Bred- 
de som Længde, tjenende Dyret til at kunne sænke de 
tre sidste Led ned i en Fordybning imellem Parie- 
talskjoldenes Over- og Underflade og paa denne Maade 
undgaa at faa Antennerne forurenede med Blod eller Slim, 
naar Larven under Maaltidet sænker Hovedet dybt i Offerets 
Legeme. Andet Led omtrent fire Gange lengere end bredt, 
tykkest fortil; tredie Led lige bredt, cylindrisk, forsynet{ med 
en lille Sansetap; fjerde Led meget lille, ca. tyve Gange 
mindre end tredie, og endende i en liden Sansetap. Man- 


*) ] sin Beskrivelse omtaler Lucas kun 7 Led i Hunnens Antenne, 
medens hans Tegning udviser 9 Led, antagelig regner han ikke 
Vendeleddet og Grundleddet med til de egentlige Antenneled. 

**) En nærmere Beskrivelse med detaillerede Tegninger af de enkelte 
Munddele kan jeg for Tiden ikke give, da jeg er optaget af en 
komparativ Undersøgelse af Throscus-Larven, som først skal vere 
afsluttet. 


235 


diblerne seglkrummede, uden Tender, forsynede med en 
rerformet Kanal.*) Maxillernes Palper rudimentere. Labium 
veludviklet, forsynet med toleddede Palper. Benene temmelig 
lange, endende i en enkelt Klo. Bagkropssegmenterne for- 
synede paa hver Side med to langhaarede, opadkrummede, 
bagudrettede Processer; imellem de øverste og nederste 

Processer findes de bifore Spirakler anbragte. Cerci tykke 

og tæt behaarede. Analrøret bredt. Oversidens Farve gulbrun, 

Thorakalsegmenterne og Iste—8de Rygsegment sortplettede. 
I det sidste Stadium er Larven hvidgul og har kun 

ringe Lighed med foregaaende Stadium. Alle Munddelene 
er hvide, bløde, kun lidet kitiniserede og meget mindre. 

Benene halvt saa lange, ligesaa Processerne. Behaaringen 

reduceret til meget fine, korte Haar, hvoraf de længste findes 
paa Spidsen af de øverste Processer. Spiraklerne meget smaa, 
kun synlige ved stærk Forsterrelse. 

Imago ? bredest over Midten; Thorax tre Fjerdedele 
bredere end langt, noget bredere bagtil; alle Rygskinnerne 
sorte med lysere Kanter, 9de Led forsynet med et toleddet 
Vedheng; forste Led cylindrisk, andet Led halvt saa langt, 
meget tyndt, tenformet; alle Segmenterne tet besat med 
gule, korte Haar; Laarene sorte med gule Knæ, Skinneben 
og Tarser gule, Antennerne gulbrune, elleveleddede; Rod- 
leddet af Bredde som fjerde Led, andet meget lille, sidste 
Led forsynet med en nedad vendende Sansetap. Længde 
16—17 Mm. 

*) En let Metode til Paavisning af Kanalen i de saakaldte gennem- 
borede Kindbakker er folgende: en afskudt Larvehud af en fuld- 
voxen Drilus-Larve opbledes forsigtigt i varmt Vand, hvorpaa 
Kindbakkerne, efter at vere udtagne, bliver terrede ; derpaa anbringes 
de i en Draabe Glycerin under Mikroskopet. Man vil da let kunne 
felge Kanalens Udstrekning, da den staar klar luftfyldt i den om- 


givende Vedske, og selv efter at Luften er trengt ud, vil den 
ogsaa let kunne ses. 


236 


Tavleforklaring. 


1—3 og 6—11 Drilus concolor Ahr. 

4—5 Cochleoctonus flavescens Rossi. 
Imago set fra oven. °/1. 
Samme set fra neden. */1. 
Omtrent fuldvoxen Larve, set fra oven, næstsidste Stadium. °/1. 
Hannens venstre Antenne, fra oven. *%ı. 
Hunnens højre Antenne, fra oven. 4/1. 
Sidste Led af venstre Antenne, set fra Siden, a Sansetap. 7/1. 
Opskaaret Sneglehus, a Larvehud af næstsidste Stadium, 6 
Larvehud af sidste Stadium, I— XII Puppens 12 Segmenter. °/1. 
Fuldvoxen Larve, set fra oven, sidste Stadium. ?/. 
Samme set fra neden. ?/ı. 
Cochleoctonus flavescens Rossi. Antenner af Han og Hun. 
Sterkt forsterrede, efter Victor Audouin. 


Explicatio figurarum. 
Tab. IV—V. 


Drilus concolor Ahr. fig. 1-3 et 6—11. 
Cochleoctonus flavescens hossi. fig. 4—5. 


Fig. 1. Drilus concolor Ahr. 9 Imago, prona. */1. 


2 


moe ot 


ge 


ok 


10. 
LWT 


2 Imago, supina. */ı. 

Larva superioris formae fere adulta, prona. °/. 

d Antenna sinistra, prona. */ı. 

2 Antenna dextra, prona. 4/1. 

2 Antennae sinistrae ultimus articulus a latere visus. a Pro- 
cessus sensifer. 7/1. 

Helicis testa exsecta. — a Exuviae larvae superioris formae. 
— b Exuviae larvae posterioris formae. — I—XII Nymphae 
segmenta duodecim. */ı. 

Larva posterioris formae adulta. prona. °/1. 

Eadem, supina. “/1. 


— 4—5. Cochleoctonus flavescens Rossi. Antennae maris (4) et feminae 


(5), valde adauctae (secundum Vict. Audouin). 


1824. 


1824. 


1849. 


1855. 


1869. 


1870. 


Fortegnelse over benyttet Ltteratur. 


Mielzinsky, Ignace: i: Annales des sciences naturelles, 
Mémoire sur une larve, qui dévore les Helix nemoralis, et sur 
Vinsecte auquel elle donne naissance. Tom. I. p. 67—77. Pl. 7. 
Latreille: i: Annales des sciences naturelles, Note sur le 
Mémoire de M. le Comte Ignace Mielzinsky, relatif a une 
larve qui devore l’Helix nemoralis. Tom I. p. 78—80. 
Desmarest: i: Annales des sciences naturelles, Mémoire sur 
une espece d’insectes des environs de Paris, dont le male et la 
femelle ont servi de types a deux genres différents. Tom. II. p. 
257—270. Pl. 15. 

Audouin, Victor: i: Annales des sciences naturelles, Recher- 
ches anatomiques sur la femelle du Drile jaunätre, et sur le 
male de cette espece. Tom. II. p. 443—462. Pl. 15. 
Desmarest: i: Bulletin des sciences de la Société Philoma- 
tique, Mémoire sur une espece d’insectes des environs de Paris, 
dont le male et la femelle ont été considérés comme types de 
deux genres différents. p. 57—62. 

Lucas, H.: Exploration scientifique de Algérie. Histoire natu- 
relle des animaux articulés. Tom. Il. p. 176—185. Pl. 17. Fig. 7—10. 
Rouget, Aug.: i: Mémoires de Académie de Dijon, Catalogue 
des insectes coleopteres du département de la Cöte-d’Or. Serie 
II. Tom. IV. p. 208—209. 

Gemminger et B. de Harold: Catalogus Coleopterorum. 
Monachii. Tom. VI. p. 1684. 

Bellevoye & Desmarest: i: Annales de la Société Entomo- 
logique de France, Séance du 27. Avril 1870. Série IV. Tom. 
X. p. XXXV—XXXVI. 

Lucas, H.: i: Annales de la Société Entomologique de France, 
Description et figure des deux sexes d’une nouvelle espece de 
Malacogaster précédées de quelques remarques sur cette coupe 
generique de l'ordre des Coléopteres et de la tribu des Malaco- 
dermes. Série V. Tom. I. p. 19—28. Pl. I. 


1873. 


1879. 


1880. 
1885. 


1886. 


1888. 


1889. 


1891. 


1894. 


238 


Lewis, Georg: i: The Entomologist’s Monthly Magazine, Note 
on habits of 9 Drilus. Vol. 10. p. 68—69. 

Laboulbéne, Al.: i: Annales de la Société Entomologique de 
France, Séance du 8. Janvier 1879. Série V. Tom. IX. p. VIII. 
Rupertsberger, U.: Biologie der Kifer Europas. p. 168. 
Thomson, C. G.: Skandinaviens Insekter, en Handbok i En- 
tomologi, till almänna liroverkens tjenst. p. 117. 

Meinert, Fr.: i: Entomologisk Tidsskrift, Gjennemborede 
Kindbakker hos Lampyris- og Drilus-Larverne. p. 194—196. 
Haase, Erich: i: Deutsche Entomologische Zeitschrift, Zur 
Kenntniss von Phengodes. p. 145—167. Taf. 1—II. 
Desmarest, E.: i: Annales de la Société Entomologique de 
France, Séance du 12. juin 1889. p. CXV. 

Seidlitz, Georg: Fauna Baltica, die Kaefer der deutschen 
Ostseeprovinzen Russlands. p. 111 og 483. 

Rupertsberger, U.: Die biologische Literatur über Käfer 
Europas von 1880 an. 


Résumé. 


Drilus concolor Ahr.: La métamorphose de la 
femelle dans !’ Helix hortensis. 
Par 


E. C. Rosenberg. 


Le genre de Drilus Ol. avait déja été connu pendant 
plusieurs années avant que la femelle, completement incon- 
nue jusqu a Tan 1824, fit trouvée par le comte Ignace 
Mielzinsky qui trouvait pres Geneve la larve du flavescens 
Rossi et l’elevait; mais å cause de l’apparence étrange de 
Vanimal, il le classifiait et le decrivait comme un genre 
nouveau: Cochleoctonus. Peu de temps apres, Latreille, 
Desmarest et Audouin exposerent une opinion opposée 
a celle de Mielzinsky, et cest surtout Desmarest qui 
a prouvé par ses expériences d’éclosion que l’animal en que- 
stion est la femelle du flavescens Rossi. 

Comme depuis lors la classification de ces animaux 
nest éclaircie par aucun renseignement nouveau d'impor- 
tance, je donnerai ici un résumé des résultats de mes der- 
nieres recherches. Comme supplément des observations de 
Desmarest je citerai que l'image ne quitte pas tout de suite 
sa peau de nymphe, dans laquelle elle reste jusqu’a ce qu'elle 
soit completement durcie. 

Les antennes de la larve dans la phase avant-derniére 
peuvent se plonger dans une cavité entre les boucliers du 
pariétal. Les mandibules sont munies d'un canal en forme 
de tube, et entre les procés des segments supérieurs et in- 
férieurs du corps se trouvent les spiracules bifores. 


240 


Dans la phase derniére de larve tous les organes de la 
bouche deviennent trés petits et peu durs. Les spiracules 
ne sont plus visibles qu’ å l'aide d'un fort microscope. 

Comme la derniére articulation des antennes de l'image 
— qui sont onze-articulées et pas, comme celles du flaves- 
cens Rossi, dix-articulées — est munie d’un proces de sens, 
tourné en bas, je n'ai pas hésité a classifier le flavescens 
comme un genre nouveau, d’autant plus que la difference, 
méme pour les males, est assez évidente, et pour nom de 
genre j'ai choisi le nom que lui a donné Mielzinsky: 
Cochleoctonus, comp. les fig. 4—5 et 6—7. 

En outre le Drilus mauritanicus Luc. doit, å cause 
de ses antennes singuliéres (celles du male sont dix-arti- 
culées, celles de la femelle sont neuf-articulées), étre classi- 
fié comme un genre spécial, voy. les fig. du texte 1—2. 


Islandske Trichopterer. 


Af 
Esben Petersen. 


Ved sædvanlig Imedekommenhed fra Universitetets zo0- 
logiske Museums Side har jeg haft Lejlighed til at gennemse 
en Samling af Trichopterer (Vaarfluer) fra Island, samlede af 
Steincke, Feddersen, Lundbeck og Semundsen. 
Endskent Samlingen kun indeholder 7 Arter, tror jeg dog, at 
en Publikation kan have sin Interesse, dels fordi der nævnes 
Arter, som ikke er kendt for fra Island, og dels fordi Ster- 
steparten af de omhandlede Arter er kendt fra Europa eller 
Asien, medens kun to af de nevnte Arter ogsaa findes i 
Amerika. 

De her omtalte Arter, der alle tilhører Familien Zim- 
nophilidae, giver langtfra noget tro Billede af Islands Tri- 
chopterfauna. Ved grundigere Undersogelser vil den sikkert 
vise sig at vere ret rig, navnlig maa der findes mange flere 
Repræsentanter for de to Familier Phryganeidae og Limno- 
philidae. For Exempel maatte jo Agrypnia islandica Hag., 
- som kun er kendt fra Island (Wiens Museum), kunne gen- 
findes. 


Limnophilus pieturatus Mae Lachlan, A Monografic 
Rev. and Syn. of the Trichoptera of the European Fauna 
1875. 

Der foreligger 7 gg og 1 2 fra Myvatn, Ofjord og 
Sjösavatngaard, alle samlede i Juli. Arten er i Forvejen 
kendt fra Island, idet Staudinger har taget 1 9, som nu 
staar i Wiens Museum. Dette Exemplar beskrev Mac 


242 


Lachlan 1876 under Navnet Limnophilus exulans. Aaret 
i Forvejen havde han beskrevet Limn. picturatus efter 2 29, 
den ene fra Sverige og den anden fra Rusland. Siden, da 
han fik en stor Serie af begge Kon fra Sibirien, rettede han 
sin Fejltagelse. De islandske Exemplarer stemmer i et og 
alt overens med de Exemplarer, jeg har set fra det nordlige 
Norge og fra Finland. 

Arten er funden i de nordlige Egne fra Island mod 
Vest til Nordvest-Sibirien mod Ost. 


Limnophilus affinis Curtis, Phil. Mag. 1834. 

Der foreligger 1 ¢ fra Myvatn, 1 9 fra Ofjord og 1 9 
fra Reykjavik. Det sidstnævnte Exemplar er meget afvigende 
fra den typiske Form, idet Forvingerne, naar undtages Co- 
stalfelterne, er gennemgaaende lystfarvede. Midt igennem 
hele Vingen fra Basis af gaar en mørkere Skygge, hvorved 
den rhomboidale Plet og Pletterne omkring Anastomosen 
bliver meget klare. Ude ved Vingespidsen breder Skyggen sig. 

Dr. Hagen har kendt Arten fra Island, og den er ud- 
bredt fra Island mod Vest gennem hele Europa og Asien 
indtil Amurlandet. Mod Syd gaar den til Madeira og Nord- 
persien. 


Limnophilus griseus Linné, Syst. Nat. X 1759. 

Der foreligger 10 Exemplarer fra Dyrefjord og Ofjord. 
Dr. Hagen har ogsaa kendt Arten fra Island. Den varierer 
overordentlig meget, og dette gælder ogsaa de islandske Ex- 
emplarer. Den lyse Farve synes at vere den fremherskende 
hos de fleste af disse, hvorved Ligheden med den senere . 
nævnte Limn. sparsus bliver meget skuffende. 

Arten er almindelig i Danmark og findes fra Island 
gennem hele Europa til ind i Sibirien. 


Limnophilus bipunctatus Curtis, Phil. Mag. 1834. 

Der foreligger et Exemplar, en overordentlig smuktfarvet 
2, uden Lokalitetsangivelse. Den er meget afvigende i Farve 
men dog let kendelig. Forvingens bageste Halvdel og hele 
Vingespidsen meget mørkskygget, hvorved den rhomboidale 


243 


Plet, Pletten ved Arculus og Egnen omkring Anastomosen 
bliver meget klare og tydelige. I tredie og femte Apical- 
celles inderste Del staar en lille brun draabeformet Plet. 

Arten er ikke sjelden i Danmark, og den findes ud- 
bredt fra Island over hele Europa til ind i Lilleasien. 


Limnophilus miser Mac Lachlan, A Monografic Rev. 
and Syn. of the Trichoptera of the European Fauna 1875. 

Af denne sjældne og arktiske Art foreligger der en 
Rekke Exemplarer fra Tveraa, Myvatn og Ofjord. 

Dr. Hagen kendte Arten fra Island. Den er circum- 
polar, men holder sig til de nordligste Egne. Jeg har set 
nogle Exemplarer fra arktisk Norge. Hvor langt den gaar 
mod Syd, er vist neppe kendt; men jeg antager, at Island 
er en af de sydligste Lokaliteter. Den er kendt fra Nord- 
amerika, Island, arktisk Norge, Finland og Kola. 


Limnophilus sparsus Curtis, Phil. Mag. 1834. 

Den foreligger 1 35 Exemplarer fra Faknafjord og Ofjord. 
Arten synes ikke at forekomme sjelden; men merkverdig 
nok foreligger der ikke i Litteraturen noget om, at den for 
er funden deroppe. De islandske Exemplarer er meget lyse- 
brune. Ved første Ojekast tror man at have Limn. extri- 
catus for sig. Jeg har ikke for set Exemplarer saa lyst- 
farvede. 

Arten er udbredt over hele Europa, navnlig den nord- 
lige Del. 


Apatania stigmatella Zetterstedt, Ins. Lapp. 1840. 

Der foreligger en 9 fra Ofjord, som jeg dog ikke uden 
Tvivl har henfort til ovennævnte Art; thi Hunnerne af denne 
Slegt er saa godt som ubestemmelige. Jeg har set 4 Ex- 
emplarer fra arktisk Norge. 

Arten kendes nu foruden fra Island og arktisk Norge 
fra Nordamerika, Lapland og Finland. 


16 


Praktiske Notitser. 


Ved 
Alb. Klöcker. 

I det efterfolgende gengiver jeg forskellige praktiske 
Meddelelser, som jeg antager vil have Interesse for Samlere. 
Det er min Hensigt for Fremtiden saa vidt mulig i hvert 
Hefte at give en saadan Oversigt over, hvad der fremkommer 
paa dette Omraade i de Tidsskrifter, der staar til min Raadighed. 


Et Samleglas med Cyankalium laver v. Rothenburg 
saaledes: I et Glas legges Cyankalium i Stykker paa Bunden 
og Mellemrummene udfyldes med Silke- eller Filtrerpapir, 
som stikkes ned ved Hjelp af en Trepind. Af Filtrerpapir, 
som er lagt flere Gange sammen, klippes en Skive, lidt 
sterre end Glassets Omfang, og anbringes ovenpaa Cyanka- 
liumet, det fastgøres til Glassets Veg med Segllak’). Med 
saadanne »terre« Glas har Forf. høstet gode Erfaringer. 
(Efter »Entom. Zeitschr.«, XVII, 1903, Nr. 1). 


Kraftigere Virkning af Cyankalium-Gibs skal man 
opnaa paa følgende af Dr. Rich. Eder angivne Maade: 
1 Rumfang Gibs og 2 Rumfang Savsmuld af Bøgetræ blandes 
med Cyankalium og Vand i Glassets Bund. Massen bliver 
derved ikke saa haard som med Gibs, Cyankalium og Vand 
alene og er temlig porøs; tillige vedligeholdes en ringe 
Mængde Fugtighed i Glasset, som gør, at Dyrene deri i 
lang Tid holder sig bløde. Blaasyreudviklingen er i saa- 
danne Glas mere intensiv, idet den i Savsmuldet indeholdte 
Træeddikesyre frigør større Mængder Blaasyre end Luftens 
Kulsyre alene formaar. (Entom. Zeitschr. XXI, 1907, Nr. 10). 


1) En Schellakopløsning synes at være lettere at anvende. 
Ref. 


245 


En Puppekasse med ensartet og tilstrekkelig Fugtighed 
laver Prochnow ved paa Kassens Bund at sætte en lav 
Skaal med Vand. ‘Tet over denne anbringes Lister paa 
Kassens Vægge, og paa disse hviler en Ramme, hvori er 
udspendt Filtrer- eller Klatpapir. Fra dette Papir forer 
en Strimmel Filtrerpapir ned til Vandet i Skaalen; dette 
vil paa Grund af Haarrersvirkningen suges op gennem 
Strimmelen og fugte det i Rammen udspendte Papir. Efter 
nogle Maaneders Forleb maa Papiret fornyes. I en Afstand 
af 1 Ctm. over det fugtige Papir hviler paa et Stykke Gaze 
Pupperne. Er den ydre Luft meget tor, er dog nu og da 
en Oversprejtning med Vand nødvendig. (Efter »Entom. 
Zeitschr.«,OXIX,.11905,'Nr.' 13). 


Revner i Sommerfuglevinger reparerer man ifølge Rein- 
berger meget let ved Hjelp af den Gummioplesning, som 
bruges til at reparere Cykle-Gummiringe med. Man dypper 
Hovedet af en Naal i Opløsningen og bestryger dermed 
Revnen paa Vingens Underside. (Efter »Entom. Zeitschr.«, 
XVIII, 1904, Nr. 4). 


Glas til Klekning af Sommerfuglelarver ex ovo ind- 
retter Prochnow paa folgende Maade: Paa Glassets Bund 
anbringes en lav, temlig bred Flaske og udenom den stebes 
Gibs til Randen af Flaskehalsen. I denne Flaske anbringes 
Foderplanten. Det porøse Gibs fugtes, naar Foderet fornyes 
og holder tilstrekkelig lenge paa Fugtigheden. Ogsaa til- 
lader Gibsen den lille Larve, naar den er falden ned fra 
Foderplanten, let at komme op igen paa denne; paa Sand 
derimod, som ofte anvendes til at legge paa Bunden, kan 
Dyrene kun meget vanskeligt eller slet ikke krybe, da 
Sandkornene klemmer sig fast mellem Vortefodderne, hvorved 
Dyrene oftest gaar tilgrunde. Fordrer Dyrene megen 
Fugtighed, gør man Tøjet, som er bundet over Glasset, fug- 
tigt. (Efter »Entom. Zeitschr.«, XIX, 1905, Nr. 13). 


At stikke Sommerfugle med nedadbejede Vinger kan 
som bekendt ofte være vanskeligt. F. Riedinger har 
derfor udtænkt et Apparat og en Fremgangsmaade, som 

16* 


246 


her skal meddeles. Man skærer af en Korkprop, der er 
21/8 Ctm. i Diameter, 2 Skiver, der er 2—3 Mm. tykke, 
disse 2 Skiver limes atter sammen, efterat man har anbragt 
2 af de fineste Synaale derimellem, saaledes at c. 11/2 Ctm. 
rager udenfor Skiverne. Afstanden mellem de 2 Naale er 
1 Mm., 11/2 Mm. eller 12/4 Mm., alt efter Størrelsen af de Dyr, 
som skal stikkes. Det er at anbefale at legge en tung 
Genstand ovenpaa Skiverne, indtil de er terre. Naar Dyrene 
skal stikkes, tages de ved et Ben med en Pincet ud af 
Samleglasset, lægges i den venstre Haand, som man i For- 
vejen har afterret saa godt, at den er ganske ter, og med 
den hejre Haand tager man nu Dobbeltnaalen og stikker 
dermed Dyret fra Siden ind i Thorax, ved Vingeroden, saa- 
ledes at det Sted i Thorax, hvor man vil anbringe Insekt- 
naalen, ligger mellem de to Synaalespidser. Dobbeltnaalen 
med Dyret holdes derpaa med den venstre Haand og Insekt- 
naalen anbringes saaledes let, uden at Dyret kan dreje sig. 
Det er heldigt selv at slibe de i Handelen gaaende Synaale 
endnu mere spidse end de er. (Efter »Entom. Zeitschr.«, 
XX. 1906; Nr 9). 


For at faa Dagsommerfugle til at aflægge deres Æg, 
hvad der undertiden kan have store Vanskeligheder, anbe- 
faler Eugéne Rey at gore dem berusede, idet han dypper 
et Stykke Sukker i en Blanding af Rom og Vand og anbringer 
det i samme Æske som Sommerfuglen. I de fleste Til- 
felde vil denne da suge paa Sukkeret, men viser Dyret 
Tilbojelighed til Afholdenhed, maa man tvinge den til at 
drikke, idet man med en Naal forer Snablen hen til Sukkeret; 
det vil da begynde at suge. Efter kort Tids Forløb er 
Dyret beruset, og naar den vaagner op efter Rusen, giver 
den sig strax, under Indvirkning af »Tommermendenes, 
til at legge Ag. Forf. paastaar, at det er et ufejlbarligt 
Middel. (Entom. Zeitsch., XXI, 1907, Nr. 11). 


Opbledning af Sommerfugle skal lettest kunne foretages 
paa folgende Maade: I en Blikkasse af Sterrelse som en 
Cigarkasse, med et Laag, der slutter godt, legges et Stykke 
Linned, der er lagt 2 eller 3 Gange sammen og dyppet i 


247 


varmt Vand, hvorpaa det er godt afvredet. Herpaa legges 
2 Lag Sommerfugle i Papirstutter og ovenpaa dem igen et 
Stykke Linned, behandlet som ovenfor nevnt, hvorpaa igen 
folger 2 Lag Sommerfugle o. s. v., saaledes at man ender 
med et fugtigt Linnedstykke. Er Laaget tet, er allerede 
smaa Dyr bløde efter !/g Dags Forløb, større efter 1 '/2 Dag. 
(Efter H. Grützner i »Entom. Zeitschr.«, XXI, 1907, Nr. 
13). D. Scriba anbefaler paa Bunden i Blikkassen at 
legge Vat, der i Forvejen er imprægneret med 1°/o's Lysol- 
vand og godt afvredet; derover anbringer han Voxpapir og 
. paa dette Sommerfuglene, saa igen Voxpapir og Lysolvat 
0. s. v. (Entom. Zeitschr., XXI, 1907, Nr. 27). 


Til at borttage Fedt af Sommerfugle anvender H. 
Raebel et Pulver, som han faar ved at legge Papir i en 
Kakkelovn paa gledende Kul, indtil Papirets Aske er helt 
hvid. Denne tages da ud og rives fint. Pulveret anbringes, 
naar Kroppen skal affedtes, i Rillen paa et Spandebradt, 
hvor Dyret anbringes; skal Vingerne ogsaa affedtes, kommes 
Pulveret paa dem. Efter 2—3 Ugers Forløb skal al Fedtet 
vere udtrukket. (Efter »Entom. Zeitschr.«, XXI, 1907, Nr. 14). 


Fangst af Lepidopterer ved Hjælp af Lys foretager 
F. Hoffmann paa den Maade, at han stiller en Acetylen- 
lampe op foran et Lagen, som foroven og forneden er fast- 
gjort til en vandret Stok og ophængt ligesom et Landkort 
paa en Veg. Lampen maa ikke have nogen Reflektor men 
kunne sende sit Lys i alle Retninger. Der skal vere opnaaet 
udmerkede Resultater hermed. (Efter »Entom. Zeitschr.«, 
RX, 1907, Nr. 16): 

Grønne Lepidopterer, som f. Ex. Geometra papilionaria, 
Hylophila prasinana etc. bliver oftest gulplettede, naar de 
har ligget i et Glas med Cyankalium. Disse gule Pletter 
kan bringes til at forsvinde, naar man stikker Dyrene paa 
et Stykke Torv eller Kork, som ligger paa en Tallerken, 
og anbringer en Glasklokke over. Ved Siden af Dyret 
heldes paa Tallerkenen 3—4 Draaber Saltsyre. Syredampene 
vil da atter farve de gule Pletter naturligt grønne. (Efter 
V. Calmbach i »Entom. Zeitschr.«, XXI, 1907, Nr. 21). 


Litteratur. 


Danmarks Fauna. Haandbeger over den danske Dyre- 
verden. Udgivet af Naturhistorisk Forening. Forlagt 
af G. E. C. Gad. Kobenhavn. 

Den naturhistoriske Forening 1 Kebenhavn har havt den 
udmerkede Idé at udgive en dansk Fauna, en Beskrivelse 
af alle danske Dyr, egnet til Brug for enhver, der interes- 
serer sig for vor Dyreverden. Disse fortrinlige Haandbeger 
til Bestemmelse af Arter vil sikkert hverve mange nye 
Interesserede og skaffe vegtige Bidrag til Kundskaben om 
vort Lands Fauna. Alle de Dyregrupper, hvortil ikke tid- 
ligere fandtes danske Hjælpemidler til Bestemmelse af Arter 
og Slægter, vil sikkert nu, efterhaanden som Haandbogerne 
udkommer, vinde Dyrkere, og Naturhistorisk Forening har 
her sat sig et Minde, som vil staa til sene Tider. 

Folgende Hefter er udkomne: 

1. Krybdyr og Padder. Af Prof., Dr. H. Jungersen. 

2. Gravehvepse og Gedehamse. Af Cand. jur. J. C. 
Nielsen. 

3. Lebebiller. Af B. G. Rye (med Indledning af Dr. 
phil. Bøving og Larvebeskrivelser af Cand. jur. J. C. 
Nielsen). 

4. Dagsommerfugle. Af Assistent, Cand. Alb. Klöcker. 

5. Pattedyr. Af Mag. sc., Inspektor H. Winge. 

Medens de ovennævnte entomologiske Hefter for sig vil 
blive omtalte nedenfor, skal vi her kun gere vore Læsere 
opmærksom paa 1. og 5. Hefte. Selv om man er Entomolog 


249 


par coeur, har man vel desuden mere eller mindre Interesse 
for Zoologi i al Almindelighed, og ikke mindst for den 
danske Dyreverden i Serdeleshed. Vi tror derfor, at vore 
Læsere med stor Fornejelse vil studere disse to ikke-entomo- 
logiske Hefter og alle de felgende af samme Kategori og 
opfordrer til af al Kraft at støtte dette udmærkede Fore- 
tagende ved at tegne sig som Subskribenter. 
A. Klöcker. 


Danmarks Fauna. 2. Gravehvepse og Gedehamse. 
Af J. C. Nielsen. 1907. 

Anmelderen har havt særdeles megen Fornejelse af dette 
Hefte. Paa en meget let Maade lærer man de danske Arter 
at kende, og skent den kortfattede Fremstilling, som hele 
Verkets Plan fordrer, faar man et godt Indblik i Arternes 
Biologi. Den eneste Anke, der maaske kan anfores, er, at 
der nok kunde have veret lidt flere Afbildninger. Nogle 
faa Trykfejl og Unejagtigheder er slupne ind; efter Forf.'s 
Onske skal vi benytte Lejligheden til at gore opmerksom 
paa dem (nogle af dem er iøvrigt af Forf. selv andensteds 
bragte til Læsernes Kundskab). 

S. 9. I Tabellens 15. Afsnit skal »Første Cubitalcelle« 
rettes til »Anden Cubitalcelle«, og »anden Cubitalcelle« rettes 
til »tredie Cubitalcelle«. 

S. 10. I Tabellens 21. Afsnit staar »hverken stilket 
eller trekantet«; skal være »ikke stilket og trekantet«. 

S. 37. Bembex-% har en Tand paa 2. og 6. Bugled 
(ikke paa 2.—6. Bugled). 

Endelig har Tegneren ikke ganske korrekt tegnet Aare- 
nettet i Vingen af Mellinus (Fig. 7, S. 27) og af Tiphia 
(Fig. 36, S. 62). 

K. 


Danmarks Fauna. 3. Biller. 1. Lebebiller. Af 
Bertram G. Rye. 

Det foreliggende Hefte indledes med en særdeles vel- 
skreven Indledning om Billerne i Almindelighed, forfattet 


250 


af Dr. Bøving. Man læser den med største Fornejelse; 
til Slutning gives en Oversigt over Billegrupperne. 

Derefter felger den systematiske Del, der omfatter 
Cicindelide og Carabide. Af denne Del har Hr. Cand. jur. 
J. ©. Nielsen bearbejdet Larverne, i Hovedsagen efter 
Schiedte’s grundlæggende Arbejder. En Mengde af 
Schiødte's fortrinlige Figurer er gengivne; kun enkelte 
hidrører andetsteds fra, saaledes fra Rosenberg's Afhand- 
ling om Lebia-Larven i nærv. Tidsskrift. 

Hvad saa endelig den af B. G. Rye forfattede systema- 
tiske Beskrivelse af Arterne angaar, maa den i Hovedsagen 
siges at svare til Hensigten. Anmelderen maa dog protestere 
mod, at saadanne Arter, om hvilke Forf. mener og antager 
og formoder, at de er indførte og kun fundne i enkelte 
Stkr., ofte ikke findes optagne i Bestemmelsestabellerne eller 
beskrevne. (Se f. Ex. S. 87 og S. 165). Det er absolut et 
galt Princip, hellere for meget end for lidt, hellere endog 
saadanne Arter med i Tabellerne, om hvilke det kan for- 
modes, at de en Gang vil kunne findes i Landet, end ude- 
lade dem, skønt de endnu ikke er fundne her. Og fordi en 
Art kun er fundet i enkelte Stkr., hvem siger saa, at den 
derfor tilfældig er indført? Det er noget, man intet ved om. 
Man maa haabe, at dette Princip ikke maa blive fulgt 1 de 
kommende Hefter. 

Enhver, der har givet sig af med at lave Bestemmelses- 
tabeller, ved, hvor vanskeligt dette i Virkeligheden er og 
hvor let der kan indlobe Fejl og Unejagtigheder. Det fore- 
liggende Hefte indeholder en Del saadanne, som imidlertid 
ikke skal nævnes her, da de vil blive meddelt andensteds. 
Anm. skal blot endnu gøre opmærksom paa det uheldige i 
en altfor stærk Forkortelse af Autornavne. F. Ex. skriver 
Forf. snart Sturm og snart St. istedetfor Sturm; St. kan 
ligesaa godt betyde Stephen. Der er i det Hele taget ingen 
konsekvent Betegnelse for Autornavnene, hvad der ikke ser 
godt ud. Og endelig kunde Anm. have ønsket, at der under 
hver Slegt var en virkelig Slegtsdiagnose, istedetfor en 
Meddelelse om, hvor mange Arter hver Slægt indeholder; 


251 


dette kan Læseren let selv overtyde sig om, saameget mere 
som Arterne under hver Slegt er nummererede. 

Det foreliggende Hefte vil imidlertid sikkert med Glede 
blive hilst af Landets Entomologer som en værdifuld Hjælp 


ved Bestemmelserne. 
K. 


Danmarks Fauna. 4. Sommerfugle. 1. Dagsom- 
merfugle. Af A. Klåcker. 

Det gælder sikkert for alle disse udmærkede Haand- 
bøger, at de imødeses med Længsel af Samlere og andre, 
der er interesserede i vort Lands Dyreverden, og »Dagsom- 
merfuglene« danner næppe en Undtagelse herfra. 

Der er jo desværre herhjemme kun faa, der giver sig 
af med videnskabelig Samlen og Studering af vort Lands 
Lepidoptera, trods det, at disse Dyr hører til de smukkeste 
og mest interessante Insekter og at vor Fauna sikkert end- 
nu kan forøges med et stort Antal Arter, særlig af de af 
Samlere i høj Grad tilsidesatte Microlepidoptera. Det er 
mit Haab, at Hr. Klåcker's Bog vil bevirke, af flere yngre 
Samlere vil tage alvorlig fat paa Indsamling og Studering 
af Lepidoptererne, og ogsaa for ældre Samlere tror jeg, 
Bogen vil være en Spore til fortsat og forøget Interesse for 
disse Dyr. 

Bogen, der er skrevet tilpas kortfattet, er affattet saa 
populært, at enhver interesseret vil forstaa den, og dog saa vi- 
denskabeligt, at selv erfarne Samlere vil have Udbytte af den. 

I den almindelige Del bør særlig fremhæves Afsnittet: 
»Oversigt over Macrolepidopterernes Familier« med de ud- 
mærkede Forklaringer og Tegninger af Vingeribbernes Forløb. 
For første Gang gives her paa dansk en Bestemmelsestabel 
til Familierne og til Larverne. 

I den specielle Del, der jo særlig vil interessere Samlere, 
er hver Art udmærket karakteriseret og ledsaget af en ganske 
fortrinlig fotografisk Gengivelse; man kan absolut ikke ønske 
bedre eller nøjagtigere Af bildning. 

Til Slut bemærkes, at jeg kritisk har gennemgaaet 
Bogen og absolut intet har at udsætte paa den. 


252 


Det er mit og sikkert alle Interesseredes Onske, at Hr. 
Klöcker maa faa Tid til i en ner Fremtid at fortsætte 
med Natsommerfuglene og vort Haab, at det Arbejde maa 
lykkes ligesaa godt for ham. 

C. 8. Larsen. 


William Lundbeck: Diptera Danica. Genera and Spe- 
cies of Flies hitherto found in Denmark. Part. II. Asilide, 
Bombyliide, Therevide, Scenopinide. With 48 figures. Pub- 
lished at the expense of the Carlsberg Fund. London—Co- 
penhagen 1908. 

Andet Hefte af Lundbeck’s Værk om Danmarks 
Fluefauna er nu udkommet og svarer i Form og Indhold 
ganske til første Hefte, dog med udførlige Referater af tid- 
ligere Meddelelser om Arternes Biologi og Udvikling. 

Anmelderen skal her udtrykke sit Haab om, at Forf. 
maa kunne faa sit Verk fuldendt, og at Carlsberg Fondet 
vil vise den danske Entomologi den Velvillie ogsaa i Frem- 
tiden at medvirke hertil. Dog skal jeg ikke skjule en lille 
Tvivl om, at Fuldendelsen vil naas, saafremt Udgivelsen 
ikke fremskyndes, idet Værket med den Fart, hvormed det 
nu udgives, ikke vil kunne ventes afsluttet fer om tidligst 


40 Aar. 
J. C: Nielsen: 


Adalbert Seitz: Die Grossschmetterlinge der Erde. 
Fritz Lehmann Verlag, Stuttgart 1907. 

Med paaskonnelsesverdig Hurtighed udkommer dette i 
den entomologiske Literatur enestaaende Værk. Indtil nu 
(November 1908) er der ialt kommet 36 Hefter af den pa- 
learktiske og 20 Hefter af den exotiske Fauna. Afbild- 
ningerne er stadig gennemgaaende fortræffelige; mærkelig 
nok er enkelte af Tavlerne mindre og påa tyndere Papir 
end de øvrige; dette er ikke saa heldigt. Man havde ventet, 
at alle Arter vilde blive afbildede; dette viser sig ikke at 
være Tilfældet. Det forekommer Anm., at man hellere 
burde have udeladt nogle af de meget nerstaaende geogra- 
fiske Racer og istedetfor afbildet alt, hvad der opfattes som 


253 


Art. Absolut uheldigt er det, at en Art som Papilio (Orni- 

thoptera) paradisea ikke er afbildet, selv om en meget ner- 

staaende Art er det og der henvises til Lighed med denne. 

Men derfor er selvfølgelig Værket alligevel et enestaaende 

Pragtverk og af uvurderlig Nytte for enhver Lepidopterolog. 
K. 


Die Apide (Blumenwespen) von Argentina nach den 
Reisenergebnissen der Herren A. C. Jensen-Haarup und 
P. Jørgensen in den Jahren 1904—1907. Von Dr. H. 
Friese. Flora og Fauna’s Forlag. Silkeborg. 1908. 115 pp. 

De to danske Entomologer Jensen-Haarup og P. 
Jergensen, hvilken sidste endnu opholder sig i Sydame- 
rika, har her gjort betydelige Indsamlinger af Insekter. Det 
foreliggende Arbejde indeholder en Bearbejdelse af Bierne 
ved den bekendte Apidolog Herm. Friese i Schwerin. 

Materialet indeholder over 2000 Exemplarer, fordelte 
paa 115 Arter, hvoraf 48 var nye. En af disse Canephora 
apiformis Friese representerede en ny Slegt, der frembed 
det interessante Forhold, at dens Bagskinneben viste Be- 
gyndelsen til Dannelsen af en »Kurv«, den Form af Sam- 
leapparat, der findes hos de selskabelige Bier og som forhen 
kun kendtes hos én Slægt af de enlige Bier (Kuglossa). 

Til Friese’s Afhandling har Jensen-Haarup 
knyttet et Par mindre Afhandlinger, hvoraf den ene inde- 
holder Meddelelser om de Planter, Bierne svermer paa, 0g 
den anden Beskrivelse af 2 nye Biarter. 

Det vilde vere i høj Grad ønskeligt, om de to danske 
Entomologer vilde under en eller anden Form give Medde- 
lelse om deres øvrige biologiske Iagttagelser over Biernes 
Redebygning, Udvikling o. s. v., thi vor Viden om disse 
Forhold hos tropiske Biarter er endnu ganske minimal. 

lac: N. 


Kataloger. 


Verzeichnis exotischer Lepidopteren des Naturbi- 
storischen Instituts »Kosmos« von Hermann 
Rolle, Berlin W. 30, Speyerer-Strasse 8. Pris: Mk. 0,50. 


254 


Dette Katalog udmerker sig fremfor de allerfleste andre 
ved, at Autornavne er tilføjede og at alle Arterne, ikke 
hver Faunas for sig, er ordnede i systematisk Rækkefølge; 
for Rhopalocerernes Vedkommende danner Kirby’s Katalog 
Grundlaget, dog er Heliconidae ordnede efter H. Riffarth. 
Af Heterocererne er Sphingidae ordnede efter Rotschild- 
Jordan. Da Kataloget indeholder et betydeligt Antal Arter, 
egner det sig udmerket som Vejledning til Opstilling af 
Samlinger af exotiske Lepidopterer. Institutets Priser er gen- 
nemgaaende moderate. 


Preisliste über paläarktische Macrolepidopteren von 
A. Kricheldorff, Naturwissenschaftliches Institut, Berlin 
S. W. 68, Oranienstrasse 116. 


C. Preis-Liste über paläarktische und exotische Gross- 
Schmetterlinge. I. Paläarktische Schmetterlinge. 
Ernst A. Böttcher. Berlin C. 2, Brüderstrasse 15. 


Lepidopteren-Liste Nr. XX von Carl Ribbe, Rade- 
beul b. Dresden. (Palaearktische Lepidopteren). 


Preisliste Nr. ll über exotische Coleopteren-Serien. 
Friedr. Schneider. Naturhistor. Kabinett. Zwingli- 
Strasse 7, Berlin N. W. 

Dette Katalog omfatter kun Serier, dels Variations- 
Serier, dels Slegt- og Familieserier. Priserne er ikke høje. 


Price List No. 10. Lepidoptera (Butterflies and Moths). 
W. F. H. Rosenberg. F. 2. S., F. E. S., 57 Haverstock 
Hill, London. N. W., England. 

En meget righoldig Liste, hvor ogsaa Autornavne er 
vedfojet Arterne, der er ordnede faunistisk. 


Tab. IV. Entom. Med. R. 2. Bd. III. 
1. 2 


Tab. V. 


Entom. Med. R. 2. 


Bd. 


III. 


ie f cA ep ae = 5 Å a 
= R EIER, 
N F i 
i a % il hes CEN per Te a ae 
j J ASK AP. Si wy AN & > 
+ = fp a 
i i Vara, Fy 


eae Meddelelserne om Foreningens 
Heftes Udgivelse er ikke optagne i 
Grund af Sekreterens Sygdom. yee 


| nærværende Hefte pa: 


ABs 


5 - 
= at = > 
"a 4 3 
TORE NIE SS Sed SANDEN SEE RsS EE = 
BEN f 
er 5 z 
3 x 2 Se 


For Indholdet af Originalartiklerne er Forfatteren « 
ansvarlig. 3 a eee cae Ss 


Pris: Kr. 3,50. 


A. Rosenbergs Bogtrykkeri-City-Passagen. 
ee, > > 
vel ED å Nr 


ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER 


ENTOMOLOGISK FORENING 


® 
VED 
ALB. KLOCKER. 
an FS Ser: 
ANDEN RZEKKE. 
TREDIE BIND. FEMTE HEFTE. 
3 Vol. Sti, No, 
FEBRUAR 1910., 
Indhold: 
Mordellistena Engelharti. Eine neue Mordellide aus Dänemark. Beschrieben 
OTe ls soul tisk yee Berlin Ve a en DARIN 
Snyltere i Edderkoppeeg. Af J.P. Kryger. . ..... ; 2 Pee 
Résumé. Notes and observations on some parasites on spiders’ eggs. By J. 
Be, Ret ViP OTe 2, Seer ey — 280 
Om Forekomst, Indsamling VB parakon SF Sta pliglings. Af Joh. P: rT oleae ek — 286 
Nye Bidrag til Fortegnelserne over Danmarks Neuropterer og Trichopterer. Af 
Esben Petersen, Silkeborg. .... . . — 305 
Description of a new species of Ephemerida from Denmark. By ines Pe- 
MPLS Cs SILKE OL Psi caresses in tee ad, HL aCe, ce we oe Ln 
Mundrer Meddelelser suis. ne wiley So ae fe Oe 
PTE Re ee A dee Wea eames CESS Re) s,s) os te tye Vane <a BOLO 
i y 
4 j i” 
se — 
' 
KJOBENHAVN. 


ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 
HOVEDKOMMISSIONAR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 
1910. 


ZAR 


fen 


ru 


Originale Afhandlinger. 


Mordellistena Engelharti. 
Eine neue Mordellide aus Dänemark. 
Beschrieben von 
J. Schilsky 


in Berlin. 


Elongata, nigra, nitida, parce subtilissime pubescens, 
pube brevi, supra cinerea, subtus fusca, capite rotundato, 
palporum articulo ultimo latitudine satis duplo longiore, 
intus parum aequaliter rotundato, antennis gracilibus, arti- 
culis 3° et 4° brevioribus et angustioribus, thorace latitudine 
vix longiore, postice parallelo, angulis postieis acutis, elytris 
subtilssime ruguloso-punctatis, tibiis posticis dorso bistriatis, 
tarsorum articulo 1° strigis brevibus duabus impresso. — 
Long. 2,0—2,5 (pygid. excl.) mm. 

Mas: antennarum articulis 5°—10° latitudine perparum 
longioribus. 

Fem.: antennarum articulis 5°—10° longitudine aequi- 
latis. 

Einer kleinen M. pumila sehr ähnlich, aber sofort durch 
den runden Kopf und durch das letzte, sehr lange 
Palpenglied leicht kenntlich. 

Körper schmal, schwarz, etwas glänzend, von der Spitze 
des Halsschilds bis zur Flügeldeckenspitze der Länge nach 
kräftig gewölbt. Behaarung ungemein fein, oben grau, unten 
bräunlich, schlecht sichtbar. Kopf schmäler als das Hals- 
schild, an den Seiten gleichmässig gerundet, fast ganz kreis- 
rund, unpunctirt (bei pumila, sowie bei allen Mordelliden 
hinten gerade abgestutzt); die grösste Breite liegt in der 
Mitte. 1. Palpenglied viel länger als breit, 2. um die 

17 


256 


Hälfte kürzer und erheblich schmäler, aber noch deutlich 
länger als breit; 3. sehr gestreckt, fast so lang als Glied 1 
und 2 zusammen; es ist reichlich doppelt länger als breit; 
die Innenseite ist gleichmässig schwach convex; die Beilform 
verschwindet hier vollständig. Fühler dünn; 1. und 2. Glied 
länger als breit, das 2. langlich viereckig; 3. und 4. kürzer 
und schmäler als die folgenden Glieder, das 3. ist am 
kleinsten; 5.—10. beim gg etwas länger als breit, 6.—10. 
parallelseitig, das 5. an der Basis ein wenig schmäler; beim 
2 sind die Fühler ein wenig kräftiger, das 5.-—10. Glied nur 
so lang als breit. Halsschild reichlich so breit als die 
Flügeldecken, parallelseitig, kaum länger als breit; die Hinter- 
ecken spitz; die Basis zweibuchtig; Punktierung aüsserst 
fein. Flügeldecken lang und schmal, an der Spitze einzeln 
verrundet, sehr dicht und ungemein fein runzelig punktiert. 
Pygidium lang, allmählich zugespitzt, reichlich doppelt so 
lang als das Propygidium. Beine lang und dünn; Hinter- 
tibien mit einem Apicalkerb und zwei kurzen, ungleich 
langen Dorsalkerben; der längere erreicht nicht die Mitte 
der Tibie; 1. Tarsenglied mit zwei sehr kurzen Kerben; 
Dornen schwarz, ungleich lang; Vordertibien des 3 gerade. 

In Dänemark in sandigen Gegenden unweit des Meeres, 
im Juni auf einer Aieracium-Art gefunden. Herrn Chr. 
Engelhart in Hellerup, der mir diese auffällige Art sandte, 
gewidmet. Mir lagen 9 Exemplare vor. 


Snyltere i Edderkoppeeg. 
Af 
JEP Ever 


Entomologisk Forening udsatte for 1907—08 en Pris- 
opgave saalydende: 

»Som bekendt findes en Del Dyr snyltende paa eller i 
Edderkoppeæg. Der ønskes tilvejebragt et fyldigt Materiale 
til Belysning af Kendskabet til disse Dyrs Levevis og Fore- 
komst«. 

Jeg, der i Aarenes Lob har givet mig noget af med 
Klekninger, besluttede mig til at gere et Forseg paa at 
løse den stillede Opgave, og idet jeg nedenfor giver Resul- 
tatet af mine Undersegelser i en Liste over Snylterne og 
deres Værter, skal jeg først gøre nogle indledende Bemerk- 
ninger. 

Blandt den mig bekendte Litteratur fandtes der intet 
at gaa efter udover enkelte Bemærkninger hos Gravenhorst 
(Ichneumonologia europaea. Vratisl. 1829) Pimpla 162, 
Pimpla 167, og en Bemærkning i Ashmead: Monograph 
of the North American Proctotrypidæ. Wash. 1893, om, at 
Bæus var klækket af Epeira- Æg og Acolus af en ukendt Ed- 
derkops Æg. Efter at mine Indsamlinger og Klækninger 
var afsluttede, erfarede jeg imidlertid, at der i Proc. Ent. 
Soc. Wash. Vol, II., Nr. 3 fandtes en af Howard forfattet 
Fortegnelse over Hvepsesnyltere hos Edderkopper, omfattende 
de i Europa foretagne Klækninger. Et Særtryk af denne 
Fortegnelse kom mig i Hænde i Decbr. 1908 og kunde alt- 
saa ingen Hjælp bringe mig under Indsamlingen, og det 
vilde forøvrigt ikke have gavnet mig stort, om jeg havde faaet 
Særtrykket tidligere, idet ca. 40 af de ca. 50 forskellige Værter, 

17% 


258 


der nævnes, lyder paa: Spider, Aranea, Spider cocoons, 
Spiders’ nest uden nærmere Oplysninger. Jeg maatte saa 
bruge det meste af den forste Sommer til at gaa paa Op- 
dagelse i, navnlig til at finde, hvor Verterne anbragte deres 
Æg, og da det muligvis kan have Interesse for andre at 
vide, hvad jeg i denne Retning fandt, har jeg i Fortegnelsen 
anfert, hvor jeg fandt Vertspindet, og saafremt det ikke 
har veret muligt at bestemme Verten nejagtigt, har jeg 
ogsaa noteret, hvorledes Spindet ser ud. Hvad der med- 
deles i denne lille Afhandling, er da udelukkende, hvad jeg 
personlig har iagttaget under min 2-aarige Indsamling af 
Edderkoppeeg, og de deri levende Snyltere. 

Ved at efterse Datoerne for Værterne vil man se, at 
det er muligt hele Aaret igennem at beskeftige sig med 
Klekninger af de i Opgaven nevnte Dyr, idet et stort 
Antal Edderkopper legger Aig om Efteraaret, saa at disse 
Aig maa overvintre, hvorfor Snylterne naturligvis overvintrer 
dels som Larver, dels som Pupper. Endvidere vil det ogsaa af 
Fortegnelsen ses, at det er let at finde Edderkoppespind ved 
Strand, ved Ferskvand, paa Jorden mellem Planter og under 
Sten, paa Treer og Buske, under Bark og paa Blade og 
Stammer 0. s. v. 

Da man ikke kan tage alt med, hvad man finder, og 
da heller ikke alle Spind har Snyltere, er det nødvendigt 
at undersege paa Findestedet en Del af det fundne Mate- 
riale. Man opdager da snart, hvad det lønner sig at tage 
hjem til Klekning. Jeg har fra ialt 165 Exkursioner hjem- 
bragt til Klekning ca. 3200 Spind og undersøgt paa Stedet 
et lignende Antal, saa at jeg altsaa til Undersøgelse har 
haft 6—7000 Spind. Naar jeg havde veret ude at samle 
og kom hjem, havde jeg Spindene sorterede efter Lokalitet 
og saa vidt muligt Art; der var kun tilbage for mig at an- 
bringe dem i Glas og forsyne dem med de nedvendige Op- 
lysninger. Omstendighederne medforte, at jeg ofte maatte 
have mange Spind i samme Glas. Disse Glas maatte hver 
Dag om Sommeren efterses, hvad der kunde vere besværligt 
nok, idet jeg til Tider har haft 3—400 Glas liggende. Det 


259 


kunde tit vere et baade drilagtigt og meget trættende Ar- 
bejde at finde det Spind af f. Ex. Micryphantes (30), hvoraf 
den i Glasset omlebende Pezomachus var fremkommet, naar 
der var 20 Spind at undersege, og Hullet nesten ikke var 
til at se. Det vilde naturligvis have veret meget lettere 
at have haft hvert Spind i sit Glas, men saa vilde jeg jo 
rigtignok have haft Brug for adskilligt mere end de 900 
Glas, jeg nu brugte. 

Af de Enkeltheder, jeg har noteret mig, nævner jeg her 
de vigtigste. 

Beus Hal. Som nævnt var Oplysningen hos Ashmead 
en af de faa, jeg kendte, da jeg gav mig i Lag med Ar- 
bejdet. Af andre Grunde end dem, der vedrører den her i 
omhandlede Indsamling, havde Baus flere Aar i Forvejen til- 
draget sig min Opmerksomhed, og der var nu den Merk- 
værdighed, at jeg vidste et Sted i Jægersborg Dyrehave, 
hvor jeg hvert Aar i Eftersommeren kunde ketse 2 Arter 
Beus, uden at jeg trods en meget iherdig Undersegelse 
havde fundet noget Spor af Epeira i den nærmeste Nerhed. 
At søge efter en anden Vert til Bæus var ikke faldet mig 
ind, da jeg ikke havde Spor af Grund til at betvivle Rigtig- 
heden af Ashmead’s Oplysning, der stammede fra 
Howard. Stor var min Overraskelse derfor, da jeg en 
Aften undersøgte mine Glas og saa nogle meget smaa Ve- 
sener krybe om i et af dem. Jeg fik hurtigt slaaet fast, at 
det var Baus og at Værten var, en Theridion fra Lergraven 
ved Frederiksholms Teglværk. Og nu havde jeg ingen Van- 
skelighed ved at finde Vertspindet i Dyrehaven. Overalt 
mellem Græsset paa aabne Pladser i Dyrehaven, endvidere 
i Ermelunden, paa Vestre Felled, i Lergraven ved Frede- 
riksholms Teglverk, paa Amager ved Strandbredden var 
baade Verten og Snylteren til Stede, og stadig var der 
ingen Epeira med som Vert. Hvorledes nu Howard er 
kommet til den Anskuelse, at Baus snylter i Epeira- Aig, ved 
jeg ikke, men jeg kunde antage, at han har faaet at vide, 
at Dyret var klekket af Edderkoppexg, og at han saa har 
tænkt sig til, at det maatte vel vere Epeira-Æg, der nok 


260 


kunde have en passende Størrelse. At det kan vere gaaet 
saaledes til, finder jeg ret sandsynligt, naar jeg ser paa ne- 
denstaaende Notits af Howard, der synes at vise, at 
Amerikanerne er en lille Smule for raske i deres Slutnin- 
ger. Notitsen, der har Plads i Proc. Ent. Soc. Wash. Vol. 
IL, Nr. 3, Side 294, lyder saaledes: 


»14. Pezomachus unicolor. Cresson. Can. Entom. 
Vol. IV. p. 64. — One female specimen collected on 
a fence across a meadow with many spiders, at Dedham, 
Mass., November 9, 1873, by J. H. Emerton. I think 
this species was not actually reared, but there is little 
doubt but that it is a spider parasite«. 


Naar man af de Kendsgerninger drager saadanne Slut- 
ninger, kan man sagtens give Baus en forkert Vert. 
Efter det Kendskab, jeg har til Sagen, maa jeg anse det for 
aldeles udelukket, at en Zpeira kan vere Vert for en Beus. 
Epeira- Æggets Struktur og Størrelse samt den Maade, 
hvorpaa Epeiraerne anbringer deres Æg, alt taler mod, 
at der er nogen Forbindelse mellem EÆpeira og Baus. 
Jeg skal bemærke, at jeg antager, at der findes 3 Arter Bæus 
blandt, det af mig klækkede Materiale, nemlig 2 sorte og en 
gulrød. Det lader til, at der er nogen Farvevariation hos 
Bæus; jeg har nemlig haft en Klækning påa ca. 20 Beus, 
af hvilke ikke en eneste til at begynde med var helt sort; 
der var alle mulige Overgange i mørkerødt, og først i Lø- 
bet af et Par Dage antog Dyrene den sorte Farve. Det 
kunde jo hænde, at slige umodne Exemplarer fanges og 
bliver opstillede som Arter. Men der turde dog efter det 
anførte være Anledning til at udvise stor Varsomhed ved 
Opstilling af nye Arter, naar det blot er Forskel i Farven, 
der lægges til Grund for disse nye Arter. Jeg har flere 
Gange ved at pille Værtspindet op fundet en 9 i Færd med 
at lægge Æg paa Edderkoppeæggene. Hannen er overor- 
dentlig sjælden; fra omtrent en Snes Klækninger har jeg 
bare to Hanner, de to eneste hidtil kendte- Exemplarer. 


261 


Beus seminulum Haliday. 3. Her følger da Beskrivelsen 
af Hannen: 

Hovedet stort, bredere end Thorax, Panden bred, konvex. 
3 Oceller ordnede i en Trekant; de bageste ner ved Øj- 
nene og Bagkanten af Hovedet. Øjnene store, ovale. An- 
tennerne blegt honninggule, fastsiddende tet ved Mund- 
skjoldet, 11-leddede, 2det Led dobbelt saa langt som bredt, 
ægformet, 3—10 Led omtrent lige lange. De enkelte Led 
noget smallere ved Grunden end ved deres Spids. Sidste 
Led lengere end bredt, bredest ved Grunden, endende i en 
Spids, indsnoret lidt under Midten, saa at det synes at vere delt 
ito Led. Leddene sparsomt bekledt med korte, ret stive Haar. 
Thorax knaptsaa langt som bredt. Scutellum tydeligt, 
halvmaaneformet, svagt konvex fremefter. Vingerne haarede, 


Beus seminulum Haliday. 


Forvinge (24/;) og Antenne (25/;) 
g g 


Kanten med en Søm af Haar, mere end halv saa lange som 
Vingens største Bredde. Tydelig basal Nerve, lille marginal og 
en lang Stigmanerve. Nerverne blege. Bagkroppen lille, 
rundagtig, fladere end hos 9. 1. og 2. Led korte, 3. 
Led meget lengere og halvt saa langt som bredt. Hele 
Dyret med spredte, smaa, lyse Haar. Thorax fint nobret, 
mat sort, Abdomen sort, blankt, Hovedet sort. Benene lange, 
lyst honninggule. Tibialsporerne smaa, Tarser 5-leddede. 
1. Led 3 Gange saa langt som 3. og 4. Led, 2. Led noget 
længere end 3. og 4. Led, og 5. Led dobbelt saa langt som 
3. og 4. 

Dyrets hele Lengde: 0,3 nm. Forvingens Lengde: 0,3 mm. 

Acolus Förster. Arten har jeg ikke kunnet bestemme, 
da jeg kun ejer 2 99, der er klakkede af Zycosa- Ag. Dyret 
er saa lille, at det rimeligvis snylter enkeltvis inde i Vert- 
ægget, ligesom Baus ger, men jeg ter herom ikke sige 
noget afgerende, fer jeg faar mere Materiale. 


262 


Pteromalus Swed. (Nr. 5 og 6). Rimeligvis Snyltere 
af 2. Grad paa Prmpla-, Oscinis- eller Pezomachus-larver, 
der i Forvejen snylter i Vzertspindet. 

Pleurotropis Förster. (Nr. 7 og 8). Snyltere af 2. 
Grad paa de i Vertspindet snyltende Pezomachus og 
Hemiteles. 

Pimpla Gr. (Nr. 9—12). Arterne, jeg har klekket, 
lægger ret hyppigt mange (10--20) Æg i Vertspindene. 
Larverne lever frit i Ægmassen og forterer ikke altid alle 
Æggene, saa at man i Almindelighed ogsaa faar klekket 
Unger af Verten. 

Polysphineta Gr. (Nr. 13 og 14). Æggene lægges mellem 
Vertens Æg, men ogsaa paa Værten selv. Jeg har en 9 
af Værten, hvorpaa et Snyltereg er anbragt helt henne paa 
forreste Parti af Bagkroppen. Baade Værten og dens Æg 
forteres. P. varipes varierer meget i Sterrelse, hvad der 
naturligt henger sammen med, at der anbringes et meget 
forskelligt Antal Æg af Snylteren i hvert Vertspind. 

Cryptus Gr. (Nr. 15—19). Hunnen anbringer eet Æg 
i hvert Vertspind. Larven lever frit i Ægmassen. 

Pezomachus Gr. og Hemiteles Gr. Hunnerne anbringer 
eet eller flere Æg i Vertspindet. Æggene lægges, saa vidt 
jeg har kunnet se, altid mellem Vertspindets to Lag, ikke 
direkte imellem Æggene. Larverne lever frit i Ægmassen. 

Pezomachus zonatus og Hemiteles artiges. Dr. Kriech- 
baumer meddeler i Ent. Nachrichten, Berlin 1899. XXV 
Bind, Side 298—301, at han af samme Spind, hvoraf Pez. 
zon. klækkes, har klekket en Hemiteles artiges 3, som han 
formoder er Hannen til Pez. zon. Efter hans Beskrivelse 
af Hannen er der ingen Tvivl om, at hans Formodning er 
rigtig; jeg har mange Gange klekket den samme Han af 
det samme Spind, og jeg har ogsaa (se mine senere Be- 
merkninger) faaet en saadan Han til at parre sig med 
Pez. zonatus. 

Naar Dr. Kriechbaumer i samme Artikel betvivler, 
at Brieschke og L. Koch har Ret i, hvad de siger om 
Vertspindet, saa udtaler han her Tvivl, som er ganske 
uberettiget. Det af Koch beskrevne Spind, der har Form 


263 


som en Belleblomst med Stilk, er virkelig det samme Spind, 
som siden af Edderkoppen bedekkes med et tykt Lag af 
Sandskorn og Smaasten. Dr. K. angiver 3 Veje til at faa 
Klarhed i Spergsmaalet. Jeg har prevet dem alle og er 
kommen til det samme Resultat som Br. og L. K. Jeg 
har taget en Agroeca, som sad paa et med Sand halvt 
dekket Spind; Dyret var fanget af en anden Edderkop og 
den og dens Spind helt indspundet af den fremmede Edder- 
kop. Jeg har mange Gange klekket de samme Dyr af de 
to Spind, og jeg har Masser af Gange pillet det med Sand 
dekkede Spind op, og hver Gang fundet det blomsterfor- 
mede Spind derinde. Endvidere er der i min Besiddelse en 
Rekke paa ca. 15 Spind, der viser Spindets Tilblivelse, 
lige fra Stilken festes paa et Gresstraa, til Klokken er fer- 
dig, og det hele dækket med Sand. 

Pezomachus Gr. og Hemiteles Gr. paa Ocyale. For at faa 
fat 1 Kokonerne til denne Hveps, maa man stadig kæmpe 
med Orentvisterne. Man finder meget sjældent en Ocyale- 
Klokke med Hvepsekokonerne urørte, de fleste er opgnavede og 
Larverne pillet ud. At det var Orentvisterne, der var de 
skyldige, havde jeg ofte Lejlighed til at se, naar de om Aftenen 
efter Solnedgang klatrede om paa Buske og Gres efter Fede. 

Pezomachus Gr. og Hemiteles Gr. Der er intet Forsøg 
gjort paa at bestemme de fleste af disse Dyr, idet jeg anser 
et saadant Forseg for forelebigt haablest. Det er ved mine 
Klekninger atter godtgjort, at Gravenhorst’s Opstilling 
af disse to Dyr som to forskellige Slegter ikke lader sig 
forsvare. Som det vil ses af min Liste over Snylterne, er 
det i ca. 25 Tilfelde lykkedes mig at vise, at en Pezomachus 
og en Hemiteles hører sammen. De er klekkede af det 
samme Spind; flere Steder mange ?? og jg sammen, oftest 
enkeltvis, men saaledes, at man af det samme Spind stadig 
faar en Pezomachus ? eller en Hemiteles 3. For yderligere 
at vere sikker paa, at Dyrene virkelig var 2 og & af 
samme Art, har jeg prøvet at lade en Pezomachus og en 
Hemiteles parre sig, naar jeg antog, at de herte sammen. 
Det Iykkedes stedse, og i min Samling gemmes Pezom. 


264 


zonatus (2 Expl.), der har parret sig med en Hemitelcs 
artiges klekket af samme Art Vertspind som Pezomachus. 
Endvidere har jeg Pezomachus og Hemiteles fra Lycosa-Aig 
og Pezomachus og Hemiteles fra Ergatis benigna, der har 
parret sig, medens jeg har set paa det. Hertil er dog at be- 
mærke, at det var unyttigt at sætte Dyr sammen, som 
herte til samme Kuld: Seskende parrer sig ikke med hin- 
anden. Det vil ogsaa ses af min Fortegnelse, at vel er det 
almindeligt, at Hunnen er uvinget (Pezomachus) og Han- 
nen vinget (Hemiteles), men at begge Kon ogsaa kan vere 
vingede eller begge uvingede. Hyppigst er det Tilfældet, 
at der mellem de uvingede Pezomachus dukker en vinget 
frem, eller en Hemiteles i et enkelt Stykke optræder uvinget; 
enkelte Gange er det dog ogsaa hendet, at en Art Hemiteles 
med 2 og Z begge vingede, er klekket af samme Spind 
med begge Køn uvingede (Hemiteles Nr. 59), og i enkelte 
Tilfelde er alt, hvad der er klekket af Arten, uvinget, 
baade 29 og dg (Cremnodes). Hvorledes det normale For- 
hold i Virkeligheden er, og hvad der foraarsager Afvigelser 
(for lidt eller rigelig Fede til Larverne f. Ex.), derom ter 
jeg ikke udtale mig. Det maa Fremtiden afgere, naar der 
foreligger tilstrekkeligt af klekkede Dyr ogsaa fra andre 
Steder end Edderkoppeeg, f. Ex. fra Fluepupper, Sommer- 
fuglelarver og lign. Samtidig vil der ogsaa blive Lejlighed 
til at faa Klarhed over Farvevariationerne hos de enkelte 
Arter. Mine Klekninger viser, at enkelte Arter varierer 
ikke lidt i Farven, og at to Arter, der har syntes de gamle 
Forfattere at vere gode, har Overgange til hinanden, og der 
er da næppe Tvivl om, at adskillige Arter vil vise sig 
at vere Varieteter af andre. Saaledes forekommer det mig, 
at Pezomachus fasciatus Fabr., der skulde vere let kendelig 
paa eet sort Tverbaand paa Bagkroppen, ofte er vanskelig 
at skelne fra Pezom. cursitans Gr. hos hvilken det sidste 
Stykke af Bagkroppen er sort, idet fasciatus undertiden har 
mere end een Ring sortfarvet. Pezomachus zonatus Först. 
forekommer ogsaa varierende med 2 og 3 sorte Tverbaand 
paa Bagkroppen. Men jeg skal som sagt ikke udtale mig 


265 


nermere om disse Forhold endnu; jeg mener, at Sagen er 
tilstrekkelig indviklet i Forvejen, saa at Udtalelser, der 
ikke er underbyggede med tilstrekkelige Klekninger, let 
vilde bringe yderligere Forvirring, og naar Spergsmaalet 
om Pezomachus og Hemiteles skal løses, ska) det jo helst 
loses til Bunds. 

Maa det vere mig tilladt her i Forbigaaende at nevne 
en Tanke, som af og til sysselsetter mig. Der gives jo en 
Del Mennesker her i Europa, som beskæftiger sig med 
Klekning af Insekter, og der fremkommer ogsaa rundt om- 
kring Meddelelse om, at dette eller hint Dyr nu er klekket, 
og at dets Udvikling er kendt. Men det maa nødvendigvis 
hænde, at en Entomolog i et eller andet Land kommer 
til at søge efter Løsningen paa et eller andet Spørgsmaal, 
som alt er lest andet Steds; alle Entomologer kan dog ikke 
kende al den Literatur, der ser Dagens Lys. Men naar et 
Menneske virkelig feler sig draget til biologiske Underse- 
gelser, vilde det unægteligt vere morsommere baade for ham 
selv og for os andre, at han ikke spildte sin Tid med at 
opdage Ting, som i Forvejen er kendte. Hvad om Europas 
Entomologer da enedes om at grunde en international An- 
stalt for Insektbiologi. Til denne Anstalt skulde da afleveres 
alt, hvad der fremkom af nye Klekninger, og naar saa An- 
stalten een Gang om Aaret meddelte Kesultaterne i et af 
Hovedsprogene, saa vilde man dog have meget at gaa efter. 
Som det nu er, forekommer det mig at vere for meget 
spredt. Fægtning. En saadan Anstalt maatte vel nok komme 
til at ligge i en af Europas Storbyer, men det kunde Sam- 
lerne vel finde sig i; Anstalten kunde jo godt i sine Be- 
retninger give enhver, hvad der tilkom ham. 

Salius sanguinolentus Fabr. Denne Arts Udvikling 
var hidtil ukendt. Det er lykkedes mig at opklare, hvor- 
ledes Larven lever, og da dens Livsforhold er noget ander- 
ledes end de andre Pompiliders, skal jeg gøre et Par Be- 
mærkninger om den. 'Paa en Udflugt til Bøllemosen °/s 
1907 fandt jeg paa en lille Lysning i temmelig stort Antal 
en Edderkop, Cheiracanthium carnifex Fabr., hvis Hun, naar 


266 


den er befrugtet, spinder Toppen af nogle Gresplanter 
sammen, og mellem disse Toppe anbringer en fuldstændig 
lukket Klokke, hvori den lægger sine Æg og selv forbliver, 
til Ungerne er udklækkede. Da jeg aabnede nogle af de 
fundne Klokker, viste det sig, at der paa nogle af Hunnerne 
fandtes et Æg, paa andre en større eller mindre Larve. 
Naar Edderkoppen var forsynet med en Snylterlarve eller 
Ægget til en saadan, havde den ikke lagt sine Æg, men 
var iøvrigt fuldstændig levende og forsvarede sig, naar jeg 
pillede dens Bo i Stykker. Snylterlarven viste sig ved 
Klekninger den følgende Sommer at tilhøre Salius sangui- 
nolentus Fabr. Ægget anbringes paa Edderkoppens Bag- 
krop i Fordybningen mellem denne og Hovedbryststykket. 
Edderkoppen er formodentlig ganske ude af Stand til at fjerne 
Ægget eller Larven, der efterhaanden udsuger den, uden at 
den faar lagt sine egne Æg. Af de i Bøllemosen fundne 
Cheiracanthium var et stort Antal angrebne af Snylterne. 
Jeg anbragte de fundne ca. 30 Spind i 2 Glas og pillede 
efter en Dags Forløb de Spind op, der var i det ene. Jeg 
fik da Æg og Larver af Sa/ius i rigelig Mængde, men af 
de i det andet Glas værende Edderkopper var desværre kun 
to angrebne, hvad der viste sig i Sommeren 1908, da jeg 
fik to Imagines frem i Glasset. Jeg har bl. a. noteret mig 
følgende Datoer: 


6/8 07. Cheiracanthium med lige udkommen Salius- 
Larve. Edderkoppen levede stadigt, mens Larven 
udsugede den. 

17/8 07. Edderkoppen døde. 

28/8 07. Larven slap Edderkoppen. 

27/8 07. Da Larven viste Tegn til at spinde sig ind, 
blev den sat i Sprit. 


Salius-Larven spinder sig en Kokon inde i Edderkoppe- 
spindet. Den ligger Vinteren over som Larve og forvandler 
sig til Puppe og Imago næste Sommer. Imago fremkom 
først 13/7 og 14/7 08; det havde .altsaa næsten ingen Ind- 
flydelse haft paa Udviklingen, at Klækkeglasset stod inden 


267 


Dore hele Vinteren. Desverre lykkedes det mig ikke 1 1908 
at faa fat i Salius-Larven. Jeg var i Bøllemosen mange 
Gange, og der var Cheiracanlhium-Spind nok, men ikke een 
af Hunnerne var angreben. Ved Sandkroen fandt jeg ogsaa 
Verten i Mengde, men heller ikke her fandt jeg nogen 
Salius-Larve. Dog det passer jo meget godt med, at Dyret 
her i Landet er meget sjældent, idet der kun er taget to 
Hanner foruden de to Hunner, jeg ejer. 

Sarcophaga. Disse Fluer, der vel nærmest anbringer 
deres Larver paa Stoffer, der er begyndt at raadne eller 
gaa i Opløsning, skulde altsaa normalt ikke have noget 
med friske Edderkoppeæg at gøre. Det kan imidlertid ikke 
være rent tilfældigt, at den af mig klækkede Art er fundet 
snyltende paa Epeira-Æg; jeg har nemlig flere Klekninger 
samt Larver og Pupper, og man kan baade ved Fønstrup 
Damme i Grib Skov og ved Kobberdammene i Hareskoven 
finde Værtæggene med lenne Snylter hver Sommer. Eperira 
cornuta, som er Værten, har gerne to eller tre Ægspind, 
saa der var jo den Mulighed, at det ene Spind kunde have 
været angrebet af Oscinis-Larver, og da disse hurtig 
frembringer stærk Opløsning i Ægbunken, kunde Sarcopha- 
gaen være lokket til paa dette Tidspunkt. Men jeg tør 
herom intet sige, da jeg ved Indsamlingen ikke havde min 
Opmærksomhed henvendt paa dette Forhold. 

Acrocera globulus Panz. Denne Flue er hermed 
for første Gang klekket i Danmark. Jeg har een Gang 
i Dyrehaven fundet en Puppe af Arten med den udsu- 
gede Vert ved Siden, begge siddende paa et vissent Blad 
paa Jorden, og en anden Gang i Fortunens Indelukke en 
ded Vert med den tomme Puppehud ved Siden ogsaa paa 
et vissent Blad paa Jorden. Værten var i begge Tilfælde 
Dyr af Lycosaernes Slegt, en Pardosa, vistnok samme Art 
i begge Tilfælde. 

Oscinis pratensis Meigen. Denne Flue angives i ældre 
Værker at være klækket af Græs. For nogle Aar siden 
klækkede jeg et Kuld af Arten fra et Spind af en eller 
anden Edderkop, uden at det den Gang lykkedes mig at faa 


268 


at vide, hvad det var for en Art Edderkop. Det har nu 
ved mine Klekninger vist sig, at Værten er Epeira cornuta. 
Cl. Baade Værten og Snylteren er overordentlig alminde- 
lige ved Vand, ved Seen som ved Havet. Vertspindet an- 
bringes i Toppen af Carex, Phragmites, Juncus eller andre 
Planter i eller ved Vand. Hvert Spind rummer 2 eller 3 
Ægbunker og hyppigt er den ene Bunke angrebet af Oscinis- 
Larver, medens en af de andre ødelægges af Pimpla eller 
Pezomachus. Man klækker gerne 20—40 Stykker af Oscinis 
pratensis. Jeg har engang ved Kobberdammen i Hareskoven 
lenge staaet og iagttaget en E. cornuta, der var i Ferd med 
at spinde det ydre Spind i Toppen af en Engtidsel. Den 
havde spundet en Klokke med Mundingen nedad. Paa 
Indersiden af Spindet, altsaa under Bugen paa Edderkoppen 
mellem dennes Ben opholdt sig en Oscinis pratensis 9. Medens 
Epeiraen arbejdede ivrigt paa at fuldfore sit Spind, bevegede 
Fluen sig livligt rundt mellem dens Ben øjensynligt afven- 
tende det Ojeblik, da den kunde faa lagt sine Mg. Da jeg 
vilde sætte det hele i et Glas, lod Epeiraen sig falde, og det 
var mig ikke muligt at finde den i det hoje Gres. 

Trimerina madizans Fallén. Denne Flue synes at vere 
ret almindelig paa Skydepladsen udenfor Ermelunden. Dens 
Larve snylter hos en Theridion, der anbringer sit Ægspind 
paa Gresblade og paa forskellige andre Planter helt nede 
ved Jorden. Larven lever frit i Aögmassen. 

Acarus. Jeg har 5 Gange af forskellige Theridion-Spind 
klekket en Midde. Dyret har edt alle Vertens Æg og har 
saa banet sig Vej ud af Spindet. Hvorledes Forholdet ellers 
er, ved jeg intet om. 

Filaria. Jeg tog en Dag i Fortunens Indelukke paa 
Jorden en Hun af Zora maculata, der syntes mig at have 
en meget stor Bagkrop. Ved Hjemkomsten dr&bte jeg Dyret 
og skar det op; det var helt opfyldt af en Milaria. 


Man lærer hurtigt at se paa Lycosaernes Ægspind, om 
det er fyldt med Hvepselarver. Det taber da sin oprinde- 


269 


lige Linseform, og man behever ikke unyttigt at genere Mo- 
deren ved at pille Spindet op for at faa Klarhed over, om 
Æggene er angrebne. — En Dag, da jeg laa ved Furesoens 
Bred for at samle Zycosa- Spind, saa jeg en Lycosa med et 
paafaldende stort Spind. Jeg fik fat i Dyret, og skønt det 
efter Lycosaernes Skik forsvarede sig tappert, maatte det 
alligevel af med Spindet. Dette var imidlertid tomt, en 
Cryptus havde forlengst forladt det, men Edderkoppen slebte 
alligevel rundt med det uden at ane noget. Jeg lagde da 
det tomme Spind først i min Haand siden ned i Sandet og 
satte Lycosaen ned til det; men den vilde paa ingen Maade 
tage det; det var aldeles øjensynligt, at det ikke var dens 
Spind, det tomme Hylster der laa foran den. Naar man 
har taget Ægspindet fra en Lycosa og afleverer det igen, 
er Dyret ellers altid parat til at tage det i Giftkrogene og 
forsvinde med det. 

Jeg havde en ganske morsom Oplevelse med Zrgatis 
benigna og den Chalcidie, der klækkes af dens Spind. ® 08 
stod jeg i Fortunens Indelukke og stak et Spind af Lrg. 
benigna ned i et Glas, idet jeg lod Edderkoppen felge med. 
Da jeg nu stod og betragtede Glasset med Indhold, opdagede 
jeg en Chalcidie spadsere om mellem de tre Kokoner, som 
Spindet rummede. Chalcidien lod sine Felehorn spille hen 
over Kokonerne, mens Edderkoppen opholdt sig paa den 
modsatte Side i Glasset og lod til slet ikke at have opdaget 
Snylteren. Men pludselig blev den Gesten var og begyndte 
at nerme sig den. Da den nesten havde naaet Chalcidien, 
opdagede denne den, og skent Snylteren var meget mindre 
end Værten, stillede den første sig dog i Stilling for at 
modtage Angrebet. Edderkoppen var standset et Ojeblik, 
men gik saa atter frem. I samme Nu hævede Chalcidien, 
Vingerne, spilede Kindbakkerne op og for med stærkt dir- 
rende Krop lige i Hovedet paa Edderkoppen. Denne trak 
sig straks tilbage og vovede sig først noget efter frem igen, 
men blev ligesom før hurtigt slaaet paa Flugt igen. 
Chalcidien fik saa Lov til i Ro at aflægge sine Æg. Jeg 
prøvede siden at sætte Chalcidien sammen med andre 


270 


Exemplarer af Værten, og jeg fik stadig det samme Resultat, 
den hidsige lille Snylter drev ejeblikkelig Edderkopperne 
bort, naar de vovede sig frem. 

Af Listen ses det, at det er lykkedes mig at klekke ialt 

66 Hymenopterer 
4 Dipterer 
1 Acarus 
1 Filaria 
medens 3 Hymenopterer kun haves som Pupper indsamlede 
i 1908; de kan ventes klakkede i Sommeren 1909. 
Hymenoptererne fordeler sig saaledes: 
4 Proctotryper 
4 Chalcidier 
57 Ichneumoner 
1 Pompilide 
samt 3 ikke klekkede Ichneumoner. 

De 4 Proctotryper snylter enkeltvis inde i et Edder- 
koppeeg. Chalcidierne er formentlig alle Snyltere af 2. 
Grad. Ichneumonerne snylter frit i hele Ægmassen. Salius- 
og Polysphincta-Larven forterer Værten med dens Indhold 
af Æg ved at udsuge den ude fra, medens Acrocera-Larven 
og Filaria lever inde i den dregtige Verthun. De tre Fluers 
Larver lever frit 1 Ægmassen. 

Af Verter omfatter Fortegnelsen 56 forskellige, hvoraf 
30 er Theridier, som det ikke er lykkedes mig at bestemme 
til Art alle, idet jeg i mange Tilfælde kun har haft umodne 
Unger at bestemme efter. 

Saavidt det har veret mig muligt, har jeg af de for- 
skellige Snyltere skaffet mig Æg, Larver, Pupper og Imagines. 
Af Listen vil det ses, at det i nogen Maade er lykkedes 
mig at skaffe mere end Imago af de enkelte Arter. For at 
Æg, Larver og Pupper ikke skulde blive sorte, har jeg kogt 
dem i Spritten i det Glas, hvori de er anbragte. I Begyn- 
delsen gik det galt med Æggene; de sprængtes nemlig 
under Kogningen. Jeg fandt da paa at koge Spritten alene 
og saa hælde den varme Sprit ned over Æggene. Varmen 
var da tilstrækkelig til at faa Æggehviden til at koagulere, 


271 


men ikke saa stærk, at Ægget revnede. Pupperne vil gerne 
slaa Vinger og Ben ud til Siden under Kogningen. For at 
forhindre dette klippede jeg et lille Hul i Puppehylsteret, 
saa Spritten kunde trenge derind, men Puppen ikke arbejde 
sig ud. Efter Kogningen havde Puppen da ikke vesentlig 
forandret Udseende. 

Jeg har numereret Verterne for at vise, hvor mange 
forskellige Arter, jeg har haft. 

Her følger endelig Listen over Snylterne og deres 
Værter. 

Fr. Tgl. = Frederiksholms Teglværk ved København. 
Fort. Indl. = Fortunens Indelukke i Jægersborg Dyrehave. 
Ai. = Aig. L. = Larve. P. = Puppe. I. —= Imago. Datoerne 
for Imago angiver Klekningstiden, Datoerne for Værterne 
Indsamlingsdagen eller -tiden. 


1. Baus seminulum Hal, 

I. 8/;—*/s. Ermelund. Dyrehaven. 

Vert: Theridion (45) °/;—1'%s, lest Spind i Blade paa 
Jorden og Theridion (50) 7*/7-—81/s, lille. linseformet, 
hvidt Spind mellem lave Planter. 

2. Beus Hal. 

P. 8%, 1. *%/6=18/g, Fr. Tgl., Amager. 

Vert: Mieryphantes (27) ??/a—”°/s. Spind paa Under- 
siden af Stene og Trestumper i Lergraven ved Fr. Tgl. 
samt paa Muslingeskaller ved Stranden, Amager. 

3. Beus Hal. (red). 
i 1887578 (Monts Indl: 

Vert: Theridion (48) ?°/, lost Spind i Bladstump paa 
Jorden. 

4. Acolus Forster. 
I. °/s—11/s. Boserup Strand. 
Vert: Lycosa picta (2) 4*/s—®/s. 
5. Pteromalus Swed. — 
AK. 8/7, I. ”/1—?8/,. Fort. Indl. Lundtofte Bakker. 
Vert: Ergatis benigna (40) °/;—*4/7, visne Planter. 
6. Pteromalus Swed. 


18 


oO 


9 


10. 


11. 


13. 


14. 


15. 


272 


L. 18/s. I. September. Boserup. Hareskov. Grib Skov. 
Vert: Epeira cornuta (21) 9/5 —?3/g, Carex, Phragmites, 
Juncus. 


. Pleurotropis Förster. 


I. 3°/s—/s. Boserup. Hareskov. Grib Skov. 
Vert: Epeira cornuta. 
Pleurotropis Forster. 
I. °5/ı. Frederikslund. 
Vert: Epeira umbratica (20) '°/s—""/4. 78/10 under 
Granbark. 


9. Pimpla rufata Gr. 


AN las 4 Ti of Bie a ee et) BidsvilderHegme 
Tokkekeb Hegn. 

Vert: Epeira diademata (19) '?/4. 11/10 under Granbark. 
Pimpla oculatoria Gr. 

L. *3/10— 18/4, P. 5/5, I. 27/s—3°/s. Tokkekob. Frederiks- 
lund. Tibirke. 

Vert: Epeira umbratica. 
Pimpla angens Gr. 

I. ?3/s—?4/s. Boserup. Fuur Se. 

Vert: Epeira (23) 1/7—*4/s paa Slaaen, og Artanes 
fallax (17) 24/6—%/s. Opskyl. 


. Pimpla abdominalis Gr. 


l. 72/7. Boserup. Hareskov. Grib Skov. 

Vert: Epeira cornuta. 
Polysphineta varipes Gr. 

Æ. 78/7, L. ?8/7—18/g, P. 1@/s, I. 12/g—?%/e. Sandkroen. 

Vert: Cheiracanthium carnifex (13) ?*/—”®/s. 11/10 
Gr&stop. 
Polysphineta percontatoria Gr. 

I. ??/s.. Sandkroen. 

Vært: ukendt. Spind paa Blad af Vaccinium. 
Cryptus titillator Gr. 

L. ?/7—18/s, P.1/8—"6/8, I. 1/s—/s og "/6—"9%/6. Fort. 
Indl. Donse. 

Vært: Ocyale mirabilis (7) ?9/7—1/9. 


. Cryptus analis Gr. 


eC. 


18. 


21. 


273 


Baar 2je: Fort. Indl. 

Vert: Tarentula (5) */s—*%/s. Spind i Hule i Jorden. 
Cryptus Gr. 

P. 25/7, I. 1%4. Fuur Se. 

Vert: Tarentula (4) 75/7. Spind i Hule i Opskyl. 
Cryptus Gr. 

L. 25/;—%/s, P. 25/;>—%/s, 1. 75/7—1%/s og ?"/5—8/e6. 
Alm. overalt. 

Vert: Lycosa (1) 75/;—%/s; flere Arter. 
Cryptus Gr. 

ere Peel aS eB uUN Se: 

Vert: Xysticus cristatus (16) 75/7. Greestop. 


. Pezomachus zonatus Foerster 9? + Hemiteles artiges 


Gr. 3. 

A a le, Le */7—*4Y8, <P. Yale, I. 74/2 —8/o. 
Fort. Indl. 

Vert: Agroeca proxima (14) *”?/s—!"/s paa Gres, 
og Melanophora subteranea (9) °/;—*/s under Sten. 
Hemiteles Gr. J. 

I. 34/7 Grib Skov. 

Vært: Melanophora (10) ?°/s. Meget stort, fladt Spind 
paa Undersiden af Sten. 


. Pezomachus Gr. 2 + Hemiteles Gr. 4. 


L. ?9/; —?5/s, I. 2/6 — 6/6 og ®/s—Septbr. Alm. overalt. 

Vert: Lycosa (1) og Lycosa obscura (3) ””/7—2?5/8, 
Pezomachus Gr. 2 + Hemiteles Gr. 4. 

A. !%:, L. 29/7, I. 22/7 —5/s. Ermelund. 

Vert: Micryphantes (44) '/s—”/s. Hvidt fladt Spind 
paa helt lave Planter. 


. Pezomachus Gr. 2 + Hemiteles Gr. 4. 


L. 18/7 —9%s, T. 2% og 75/s—®%s:) Port. Indl. 
Vert: Ocyale mirabilis. 


. Pezomachus Gr. 2 + Hemiteles Gr. 3. 


I. 1°/;,—?6/;, Fort. Indl. Lundtofte Bakker. 
Vert: Ergatis benigna. 
Pezomachus Gr. 2 + Hemiteles Gr. 3 2. 
I. 18/7 —!!/e. Ermelund. 
18# 


27. 


28. 


29. 


30. 


3l. 


SU) 
ho 


33. 


34. 


274 


Vert: Theridion (39) 1/;—%/7. Hvidt, glat Spind, 
Boge- og Elmestammer. 

Pezomachus Gr. 2 + Hemiteles Gr. 4. 

I. 17/s. Ermelund. 

Vert: Theridion (38) °°/;. Lille hvidt, linsf. Spind 
paa Lindeblad. 

Pezomachus fasciatus Fabr. 2 + Hemiteles Gr. d. 

Ag. 19/7, I. Ye—?*/s. Fuur Se. Ermelund. Hare- 
skov. Dyrehaven. Grib Skov. Boserup. København. 
Gentofte. 

Vært: Artanes fallax (17) *4/s—*/s, Zilla (24) 39/8— 
25/7 og 15/10, Epeira sp. (23) Yr—*/s, Tetragnatha striata 
(26) °/e—‘/s. Ved Vand. Stakit. 

Pezomachus Gr. 2 + gg. 

1.4 —1%j8:, Pre Tgl. 

Vert: Theridion (32) *;—**/s. Hvidt toppet Spind 
under Sten i Lergraven. 

Pezomachus Gr. 3 — Hemiteles Gr. 9. 

A. 7/8, I. 2%/s—*/e og 27/7—7/s. Fr. Tgl. Amager: 

Vert: Theridion (31) ?°/s—®/s og 79/;—-78/s. Stort 
linsf. Spind med dobbelte Vægge, ved Stranden paa 
Sten og Muslingeskaller. 

Pezomachus Gr. 2 + Hemiteles Gr. 4. 

I. September. Fr. Tgl. Amager. 

Vert: Mieryphantes (30) ?°/s—”°,s. Større linsf. 
Spind paa Sten, Muslingeskaller og Tang. 

Pezomachus Gr. 2 3 — Hemiteles 4 Gr. 

A: an LI Fr 
Fr. Tgl. Amager. 

Vert: Micryphantes (30). 

Pezomachus Gr. 2 d. 

I. 24/s—°/;, Amager. Fr. Tgl. 

Vert: Theridion (29) °?/s—?®/s. Lille linsf. Spind 
paa Sten, Muslingeskaller og Tang. 

Pezomachus Gr. 2 + Hemiteles Gr. g. 
L. 3/e—#%g og 5/8, P. 7/8. I. 3/6 —?7/s.- Fr. Tgl. 
Vert: Micryphantes (27). 


a7, 


38. 


39. 


40. 


41. 


43. 


44. 


bo 
-1 
ou 


Hemiteles Gr. 9. 
Ress Prete: 
Vert: Micryphantes (27). 
Pezomachus Gr. 2 + Hemiteles Gr. 9°. 
a, BIETET ls. PY Del. 
Vært: Theridion (28), ®'s—”®/s. Lille laaddent Spind 
under Sten. 
Pezomachus Gr. 2 3 — Hemiteles Gr. 9. 
I. ?/s-—°/s. Amager. 
Vert: Theridion (54) '1/;—*°/s og ?°/4. Meget stort 
linsf. Spind paa Muslingeskaller. 
Pezomachus eursitans Gr. 2 + Hemiteles Gr. 4. 
I. &/;—%’/s. Alm. 1 Skov ved Vand. 
Vert: Zilla og Tetragnatha striata. 
Pezomachus Gr. 9. 
P. 15/8, I. 16/8. Frederikslund ved Fuur Se. 
Vert: Pez. cursitants paa Zilla 7°/7 08. 
Pezomachus Gr. 2 + Hemiteles Gr. 4 
L. 74/7 — 3/8, P. 23/8, I. 14/;—8/9. Alm. ved Vand. 
Vert: Epeira cornuta. 
Pezomachus Gr. 9. 
L. ?4/;-—-4/s, I. 18/s—%e. Fort. Indl. 
Vert: Theridion (33) °/5 og 74/;—*5/7. Brunt Spind 
i Huller paa Undersiden af Stene. 
Cremnodes Gr. 2 + gg. 
I. ?5/;—8/s. Dyrehaven. 
Vert: Theridion (47) 1°/;—®/s. Meget lille linsf. 
Spind paa Mos. 
Pezomachus Gr. 2 — Hemiteles Gr. 4. 
FE — 26/5) "Alm: 
Vert: Tetragnatha striata. 
Hemiteles Gr. 4. 
RY 225s SBorte endl. 
Vert: Melanophora subteranea. 
Pezomachus Gr. 2 4. 
L. 8/s—*1/s, I. 11/s—Oktober. Dyrehaven. 


46. 


47. 


49. 


50. 


51. 


52. 


Or 
se 
Or 


276 


Vert: Theridion (50) 21/;—%1/s. Linsf., hvidt Spind 
lave Planter. 
Pezomachus Gr. 2 + Hemiteles Gr. 3. 

P. 7/s, I. 24/s—1/9. Dyrehaven. 

Vert: Theridion (36) °/;—‘/s. Lille lest Spind paa 
Blade af unge Ege. 
Pezomachus Gr. 9 + Hemiteles 4. 

I. 5/3. Ermelund. 

Vert: Theridion (46) 7/6. Glat hvidt Spind i Blad- 
skel paa Jorden. 


. Hemiteles Gr. 9. 


I. ?°/;—1?/s. Ordrup Mose. ~ 

Vert: Theridion (43) °/. Glat Spind paa Bret 
paa Jorden. 
Pezomachus Gr. 9 4. 

I. 2°/7;—4/s. Ermelund. 

Vert: Theridion (45). 
Hemiteles Gr. 2 J. 

L. 79/7. I. 8/7—?3/s. Dyrehaven. 

Vert: Theridion (49) ?°%7—*8/7. Temmelig stort, 
glat, hvidt Spind i Mos paa Jorden. 
Hemiteles Gr. 3. 

I. 1%;. Dyrehaven. Fort. Indl. 

Vert: Teridion (52) °/ı. Underside af Egeblad. 
Hemiteles Gr. 2 3. 

l. 3% 5—31/7, Alm. 

Vert: Epeira (23), Zilla og Tetragnatha striata. 


3. Hemiteles Gr. & g. 


AR. 74/3, L. ?4/e— 8/10, P. 24/s—18/10, I. 14/9 —?%o og 
16/5; 13/6, Damhusmose. 

Vert: Pachygnata Listeri (34) 7°/3 og 74/s—'%/s. I 
Opskyl og paa lave Planter. 
Hemiteles Gr. 2 gg. 

I. 3%/6 og 18/7—*/e. Alm. 

Vert: Tetragnatha Solandri (25) °/e—*5/7. Paa 
Planter ved Ferskvand. 
Hemiteles Gr. 9. 


56. 


57. 


58. 


59. 


60. 


61. 


62. 


277 


I. 3/9. Damhusmose. 

Vert: Theridion (35) 74/3. Lest Spind i vissent 
Blad af Myosotis. 
Hemiteles Gr. 2 4. 

I. 2/s—4/e. Donse. Fuur Se. Melleaa. 

Vert: Clubione lutescens (11) '4/7—*%/s. Paa 
Phragmites. 
Hemiteles Gr. 3. 

J. %/e.. Fort. Indl. 

Vert: Clubione (12) 114s. Spind i vissent Blad paa 
Jorden. 
Hemiteles Gr. 4. 

I, 12/8: Fort.«indl: 

Vert: Theridion (37) 7°/;—*/7. Spind mellem Naa- 
lene paa store Graner. 
Hemiteles Gr. 2 $ (begge Køn ogsaa vingelese). 

A. 7/10, L. 22a — 12a, P. 24/s, I. */s—4/e: Alm. 1 
Skov. 

Vert: Epeira (22) ??/s—18/5 og 7/10. Under les 
Bark paa Elm og Gran. 
Hemiteles Gr. 2 g. 

L. 9/s—2/s3, P. 25/s—®/a, I. 1%s—2/s. Alm. 1 Skov. 

Vært: Amaurobius fenestralis (15) ?°/3—?*/s. Under 
Elmebark. 
Hemiteles Gr. 2 3. 

L. 73/4, P. 25/5, I. 18/s—3/s. Fort. Indl. Dyrehaven. 

Vert: Linyphia (42) 7°/s—'5/5 og 78/10. Under 
Kastaniebark. 
Hemiteles Gr. 2 4. 

A. 7/19 —?8/10, L. 2?/10—?8/10, P. °/s—?4/s, I. 13/s— 
24/5, Alm. i Skov. 

Vert: Linyphia (41) ??/s—!?/s og '8/1o—?*/10. Linsf. 
Spind under Bark, i Mos og lign. 
Hemiteles Gr. ¢. 

I. °*/s. Ermelund. 

Vert: Thomissus (18) ?%7. Spind paa Jorden i 
Græsset. 


278 


64. Hemiteles Gr. 2 3% 
I. ??/;—*/s. Dyrehaven. 
Vert: Theridion (49) ??/;—5/7. Stort, hvidt Spind 
i Mos. 
65. Hemiteles Gr. 2. 
I. 17/g. Dyrehaven. 
Vert: Theridion (51) '°%s. lille, laaddent Spind i 
Græsset paa aaben Plads. 


66. Salius sanguinolentus Fabr. 
A. ®/s, L. &/g, I. '3/7;—14/;. Bøllemosen. 
Vert: Cheiracanthium carnifex. 
67. Sarcophaga. ma 
RS Eee teh 18/008 1395. Naln det Searka 
Skove. 
Vert: Kpeira cornuta. 
68. Oseinis pratensis Meig. 
Li 2/7, Po 14/7—23/e) J. .15/7——15/o. \'almi 
Vert: Epeira cornuta. 
69. Aecrocera globulus Panz. 
I. !/s. Dyrehaven. 
Vert: Pardosa (6) ?®r. 
70. Trimerina madizans Fallen. 
en le 


Vert: Mieryphantes (44). 


71. Acarus. 
I. 1/7—1?/8. Dyrehaven, Ermelund, Damhusmosen. 
Vert: forsk. Theridier paa Jorden, Juli og August. 


=] 
bo 


Filaria. 
T.. %8. “Ports Ind]: 
Vert: Zora maculata (8) °/s. 


74, 


Ukendt Hymenopter. 

Br 39er ) Bort: - Indl: 

Vert: Theridion (55) 2°/s. aabent, klokkeformet Spind 
paa smaa Graner. 
Ukendt Hymenopter. 

P. €. Fort. Indl. 

Vert: Theridion (53) °/7. Spind paa smaa Graner. 


. Ukendt Hymenopter. 


L. 4/9. Fort. Indl. 
Vert: ukendt (56) "/s. gult, nettet Spind paa 
Oversiden af Egeblad. 


Résumé. 
Notes and observations on some parasites 
on spiders’ eggs. 
By 
Jc Pe Kkry ger. 


The following short article contains the results obtained 
from breeding parasites from spiders’ eggs during the years 
1907—08. 

During this period I have been successfull in breeding 
a total of 75 different parasites from 56 different hosts, and 
at the same time have obtained the egg, larva and pupa of 
a great portion of them. 

These 75 parasites are devided as follows: 

66 Hymenopiera 

4 Diptera 

1 Acarus 

1 Filaria 
together with 3 Hymenoptera that have at present only reached 
the pupal stage. 

The Hymenoptera are devided into 

4 Proctotrypes 
4 Chalcididae 
4 Pimpla 
2 Polysphincta 
5 Cryptus 
30 Pezomachus + Hemiteles 
16 Hemiteles 
3 pupa 


60 Ichneumons 


1 Salius. 


281 


The four species of Proctotrypes produce only single para- 
sites from the individual eggs in the spider's nest. The 
four Chalcididae are secondry parasites attacking the para- 
sitic Hymenopterous and Dipterous larve that are already 
in the spider’s nest. The Ichneumons do not restrict them- 
selves to individual eggs but attack the whole eggmass, 
living free in it and consuming the entire eggmass or the 
greater portion of it. The larva of Polysphincta varipes 
sometimes even attacks and consumes the female host to- 
gether with the eggs. Of the Dipterous larve 3 live free 
in the eggmass, whilst the fourth Acrocera globulus Panz. 
is an internal parasite on a Pardosa, Acarus consume the 
eggs in the nests of several different Tberidions that live 
on the ground. Filaria is an internal parasite on Zora ma- 
culata and several Lycosa. 

Beus Hal. This is the first time that it has been able 
to state where any of the european species of this genus 
live. American naturalists have discovered that one of the 
american species was parasitic on spiders eggs. Ashmead 
in his Monograph of the North American Proctotrypidae 
Wash. 1893 p. 180 states that Beus americanus How. has 
been bred from spiders’ eggs and also states later that the 
host was a species of Epeira. It is quite out of the question 
to think that the european species are parasitic on Epeira, 
and I schould also believe, from the experience I have ob- 
tained from breeding Baus, that the american species only 
attack quite small spiders. This is the first time that the 
male of Baus seminulum Hal. has been obtained. The males 
are exceedingly rare, from about a twenty breedings I have 
only obtained two males, which are the only two known 
specimens. (In the summer of 1909 I was fortunate enough 
to breed two more.) 

Beus seminulum Hal. The following is a discription 
of the male: Head large, broader than Thorax. Forehead 
broad, convex. 3 ocelli arranged in a triangle; the hindmost 
near eyes and base of head. Eyes large, oval. Antennae 
pale honney-yellow, fixed near clypeus, 11-jointed, 2° joint 


282 


twice as long as broad, ovate, 3™‘—10" joints of about even 
length. Each joint a little narrower at base than at apex. 
The last joint longer than broad, widest at base, accumi- 
nate at apex, contracted a little behind middle so that the 
joint appears devided in two parts. The joints sparingly 
clothed with short, rather stiff hairs. Thorax hardly as 
long as broad. Scutellum plainly visible, halfmoon shaped, 
feebly convex in front. Wings hairy, the border with a 
fringe of hairs more than half as long as the greatest width 
of the wing. Basal nerve plainly visible, little marginal 
and a long stigma nerve. Nerves pale. Abdomen small 
roundish, flatter than in the 9, joints 1 and 2 short, 3 
much longer and half as long as broad. The whole insect 
clothed diffusely with small light hairs. ‘Thorax finely 
granulated, dull black, head black. Abdomen black, shining. 
Legs long, pale honney-yellow. ‘Tibial spurs small, tarsi 
5-jointed. 1‘ joint three times as long as 3" and 4%, 2nd 
joint somewhat longer than 3" and 4", and 5" joint twice 
as long as 3" and 4t. 

Total length of insect: 0,5 mm. 

Length of forewing: 0,3 mm. 

Salius sanguinolentus Fabr. Previously the transfor- 
mation of this species was unknown. As I have been suc- 
cessfull in breeding the species, and as its method of living 
is somewhat different from the other Pompilids I shall add 
a few remarks here about it. 

Its host is the female of Cheiracanthium carnifex Fabr. 
This female spins the tops of some grasses together and in 
the middle of them arranges a completely enclosed bell in 
which it lays its eggs and also remains itself until the youngs 
are hatched. Upon opening one of these bells, I discovered 
a parasite larva upon the spider, and with further researches 
I discovered that on some of these females the parasite’s egg 
was attached and upon others a larger or smaller larva. 
When this spider was attacked either with the parasite's 
egg or larva, no attemp had been made to lay its own 
eggs, but was however quite living, and defended itself 


283 


when I pulled the nest to pieces. This parasitic larva 
proved by breeding the next summer to be the larva of 
Salius sanguinolentus. The egg was placed on the spider's abdo- 
men in the hollow between abdomen and thorax. The spider is 
apparently quite unable to remove either the egg or larva 
which after a while completely sucks the spider dry without 
it having laid its eggs. 

I have made the following notes, amongst others, with 
respect to this species. 

6/s 07. Cheiracanthium with freshly emerged Salius- 
larva. The spider was alive while the larva 
sucked out it juices. 

17/3 07. Spider died. 

3/3 07. Parasite left spider. 

27/8 07. Parasite larva about to spin and was then 
placed in spirit. 

The Salius-larva: spins a cocoon in the spider’s nest and 
first emerges the following summer. 

Oscinis pratensis Meig. It has always been supposed 
up to the present that the larva of this Diptron lived in 
plants. I have now been able to prove that it is a parasite 
upon the eggs of Kpeira cornuta Ol. and it will not be 
searched for in vain, in those localities where this spider 
is found. 

Pezomachus zonatus Först. + Hemiteles artiges. Dr. 
Kriechbaumer states i the Ent. Nachricten, Berlin 1899 
Vol. XXV pp. 298—301 that he has bred Hemiteles artiges 
from the same spider's nest as Pezomachus zonatus Förster 
and concludes from this that Hem, artiges is the male of Pez. 
zonatus. His supposition is quite correct, as I have several 
times bred both species from similar spiders’ nests and have 
also succeeded in getting the two insects to pair. Dr. Kr., 
however, expresses in the same article, a doubt as to the 
correctness of Brieschke and Koch’s remarks respecting the 
host’s nest. I must, however, state that his doubt is quite 
without ground. Br. and K.s discription of the nest that has 
the form of a Vaccinium flower with a stalk, is really the 


284 


same that the spider later covers with a thick layer of sand. 
Dr. Kr. gives three ways to come to a satisfactory result 
with the question. I have tried all three and have come 
to the same results as Br. and K. 

Pezomachus Gr. + Hemiteles Gr. No attempt has 
been made as yet to determine the greater part of the 
species of these genera, and I am of the opinion that at 
present it is quite hopeless. From the results I have 
obtained by breeding I again confirm that Gravenhorst's 
arrangement of these species in two genera cannot hold 
good. As will be seen from my list of parasites, I have 
been able to show in about 25—30 cases that a Pezomachus 
and a Hemiteles belong to the same species. The are bred 
from the same nest, several instances males and females 
together, most commonly singly, although always breeding 
from the same kind of nest a Pezomachus 2 or a Hemiteles 
3. In order to further prove that they were really males 
and females of the same species I have tried to get a 
Hemit. 2 and a Pes. A to pair when I was of the opinion 
that they were the same species. In this I have been suc- 
cesfull, and I have in my collection a specimen of Pez. zon. 
that has paired with a species of Hem. art. bred from the 
same kind of spider’s nest as Pez. zon. 1 have further Pez. 
and Hemit. from the eggs of Lycosa and Pez. and Hemit. 
from the eggs of Ergatıs benigna, that have paired under 
my own observation. It may be remarked here, that it was 
quite useless to put individuals together from the same 
generation as brothers and sisters do not pair with each 
other. It will also be noticed from my list that the 
females are apterous (Pezom.) and the males winged /Hemit. ) 
although both sexes can have wings or both apterous. The 
most usual case is to find a winged example occur amongst 
the apterous Pezomachus or that a single Hemiteles occurs 
without wings. Single instances have occured where a species 
of Hemiteles with both sexes winged had individuals of 
both sexes also apterous (Nr. 59) and again single 
instances where all the specimens that were bred of one 


285 


species both sexes were apterous (Cremnodes). What the 
normal condition is in reallity, and what is the cause of 
these deviations (too little or too much food for example) 
1 dare not say. Future researches alone can clear this 
point, when sufficient bred material is obtainable — also 
from other hosts than spiders’ eggs as for example Dipterous 
pupe. At the same time opportunity will be given to ex- 
plain the colour variations of individual species. I am of 
the opinion that Pez. cursitans and Pez. faciatus amongst 
others, are not always easily separated from each other by 
the colour, and also that Pez. zon. has not always the same 
number of black bands on the abdomen. 


Om Forekomst, Indsamling og Preparation 
af Staphyliner. 


Af 


Joh. P. Johansen. 


Indsamlingen og Studiet af Staphylinernes arts- 
talrige Familie, navnlig af dens smaa Arter, har hidindtil 
hos os været noget tilsidesat, og da Aarsagen dertil — efter 
flere Coleopterologers Mening — bl. a. kan ligge i, at Pre- 
parationen af disse Biller synes mange ret vanskelig at 
udfore tilfredsstillende, skal jeg gerne komme en Opfordring 
fra Entomologisk Forenings ærede Bestyrelse og adskillige 
af dens Medlemmer i Møde og i det følgende meddele Op- 
lysning om den Præpareringsmaade, som jeg efter flere fam- 
lende Forsøg er bleven staaende ved. Den kan efter min 
Mening give et saa godt Resultat, at det sikkert kan til- 
fredsstille rimelige Fordringer. Da imidlertid min Frem- 
gangsmaade ved Præparationen betinger visse Hensyn til 
Indsamling og Dræbemaade, og Indsamlingen atter hænger 
sammen med Dyrenes Forekomst i Naturen, er det formo-. 
dentlig ikke helt af Vejen først at omtale Staphylinernes 
Forekomst og min deraf følgende Fremgangsmaade ved 
Indsamlingen. For ældre, erfarne Entomologer vil der i 
en saadan Omtale næppe forekomme ukendte Oplysninger, 
men for yngre Kollegaer kunde der maaske være et eller 
andet Vink, de kunde drage Nytte af. 


l. Om Forekomst. 
Staphylinerne er som bekendt overvejende Rovdyr, der 
gør Jagt paa mindre Insekter og deres Yngel. De fore- 
kommer derfor saa at sige alle Vegne i Naturen, hvor de 


287 


kan finde Bytte og den Nering, de søger. Det aldeles 
overvejende Antal af baade store og smaa Arter vil man 
finde paa selve Jordbunden, helst hvor denne er 
fugtig eller halvfugtig, under Lev, Mos, Gres, Hedelyng og 
andet Plantedekke. Der er vel næppe noget Sted, hvor 
ikke en eller anden Art kan forekomme, men naturligvis 
samles Arterne dog navnlig paa Steder, hvor Feden er 
rigelig. I Skove er det især ved Randen af Skovseer 
og Skovsumpe, at Samleren vil finde et betydeligt Antal 
Staphyliner, saaledes Arter af Slegterne Lathrobium, Stenus, 
Myllena og Quedius m. fl. Adskillige smaa Staphyliner 
ynder Skygge og foretrekker fremfor Skovseens Bredder 
mørke, humusrige, fugtige eller sumpede Steder i Skov- 
bunden, hvor de under Lev, vissent Gres og ved Red- 
derne af Siv- og Stargresbuske fører en skjult Tilverelse. 
Hertil herer en Del Arter af Slegterne Calodera, Ocyusa, 
Oxypoda, Homalota, Trogophloeus 0. a., og ikke faa af dem 
er meget sjældne. — Paa Marker er det mest Bred- 
derne af Vandsteder, Kanterne af Ler- og Mergelgrave 
samt Bunden i halvfugtige Grefter, som er Samlingssteder 
for en Del smaa og mellemstore Staphyliner. Her vil i 
Reglen kunne findes adskillige større Stenus-Arter, visse 
Homaloter og Tachyuser, som ynder Sol og fugtig 
Bund. — Paa Enge kan Samleren undertiden efter Hø- 
høsten og henad Efteraaret gøre gode Fund i fugtige 
Rester af Høstakke eller i henliggende Høskaar. Heri 
findes ofte en uhyre Mende smaa Edderkopper og Psocus 
m. m. og med dem ogsaa ikke faa Staphyliner, saaledes 
Tachinus-, Stilicus-, Stenus- og enkelte Omalium-Arter. — 
I Haver og Anlæg er især Plantemøddinger og 
Affaldsdynger ganske udmærkede Findesteder. Tusinder 
af Insekter, der lever af og omsætter raadnende Plante- 
stoffer, er her i travl Virksomhed, og et Utal af store og 
smaa Staphyliner ligesaa. Her kan samles mange Arter 
hørende til Slægter som Philonthus, Xantholinus, Stilicus, 
Medon, Omalium, Aleochara, Homalota o. fi., og er Samleren 
heldig, kan sjældne Fund gøres. Under frit henkastede, 
19 


288 


muldnende og raadnende Planter: Rabarberblade, Ærteris o. 
lign., vil der næsten altid samle sig en Del Rovbiller; 
det samme er Tilfeldet under de Bunker af Kvas, som i 
større Haver om Efteraaret samles sammen og smaathugget 
ligger Vinteren og de første Foraarsmaaneder over, inden 
det bæres ind i Brendehuset. Det er ret overraskende, 
hvad der her kan forekomme, især naar Kvaset er samlet 
sammen af visne, raadne Grene af Havens affeldige Trer. 
Det Bundfald af Bark, Smuld, Tredele, Mos og Lev, som 
en god Bunke Kvas, naar den flyttes, efterlader paa Stedet, 
er vel værd at undersøge. Jeg har under slige Kvasbunker 
fundet nogle af mine mest sjeldne Staphyliner. 

Særlig Opmærksomhed ber man om Foraaret henvende 
paa saadanne Steder ved Seer, Aaer, Grofter, oversvømmede 
Enge og Moser eller side Steder paa Marken, hvor Vandet 
i Vinterens Leb langs Vandkanterne har samlet Opskyl 
af Planter og Plantedele. I saadant Opskyl, navnlig hvor 
dette hidrører fra en Eng- eller Mosestrekning, findes der 
tidlig om Foraaret gerne Insekter i Tusinder, ogsaa utallige 
Staphyliner. De er skyllet sammen med Planterne fra Eng- 
og Mosebunden, og er Samleren tidlig nok paaferde 1 
Marts—April, er han her altid sikker paa talrigt, ofte 
meget udmærket Udbytte. Længere hen paa Foraaret bliver 
Opskyllet tørt og Staphylinerne spredes. — Ogsaa den 
Bræmme af Opskyl, som gærne findes langs Søer, hvor 
disses Bund nærmest Bredden er bevoxet med Rør, Siv og 
andre Planter, er Samlingssted for ikke faa Staphyliner, der 
ynder Vandkanten, og af hvilke en Del med Lethed er i 
Stand til at løbe op ad og omkring paa Planternes Stængler 
og Blade. De smukke, slanke Pwderus- Arter og flere Stenus- 
Arter med udvidede Fodled hører hertil. — I det hele 
taget er Søbredder og Vandkanter, ogsaa uden Opskyl 
og især hvor Bunden er sandet, Samlingssteder for et rigt, 
forskelligartet Insektliv, i hvilket ikke mindst Staphylinerne 
tager livligt Del. Her måa særligt mindes den sandede, 
frie Havstrand med opskyllet Tang og dyriske Rester. 
Under saadant lever ved vore Kyster næsten overalt ejen- 


289 


dommelige Former af Philonthus, (Ph. xantholoma), Aleo- 
chara (A. grisea, algarum o. fl.) og Homalota (H. vestita, 
atricilla og puncticeps), som udelukkende holder sig til Hav- 
stranden; men foruden dem mange andre Arter. 

Det er en Selvfolge, at Gødning og Aadsel samler 
sultne Gester, der ynder den Slags Nering, i Tusindtal. 
Utalte Insekter af mange Slags finder her Fede for sig selv 
og deres Yngel, og blandt dem lever og jager naturligvis 
Skarer af Rovbiller, store og smaa, ligefra «den vældige 
Emus hirtus til de meget smaa Oxytelus- og smaa vevre 
Homalota-Arter. Hvilken livlig Virksomhed og Jagtiver, 
hvilket Fraadseri udfoldes ikke omkring og i enhver lille 
Neringshob paa Marker og Veje, og hvor utrolig talrig er 
ikke disse Staphylin-Here, naar hver lille Gedningrest, saa 
mange der end er, samler Hundreder for ikke at sige flere! 

Henad Eftersommeren og om Efteraaret, naar Svam- 
pene myldrer frem i Skovbunden, omkring Trested og paa 
gamle halvraadne Stammer, saa samles i dem ogsaa Tusinder 
af Staphyliner, baade smaa og sterre Arter, af hvilke 
adskillige hører til de smukkest farvede, der forekommer 
hos os. I tørre, sejge Træsvampe træffes ejendommelige, 
smaa Gyrophoner med opkrummet Bagkrop; i andre, 
mere kødfulde Hatsvampe mange Slags Homaloter, Oxy- 
poder, Aleocharer, Falagrier, Bolitocharer, My- 
cetoporer, Bolitobier, Oxyporer og de smaa Protei- 
nus- og Megarthrus-Arter af hvilke de fleste oftest fore- 
kommer i stort Antal. Falder Svampene 1 Forraadnelse og 
som Plante-Aadsler fyldes med Fluelarver, saa indfinder 
andre Skarer af Staphyliner sig, og foruden den kraftige 
Quedius lateralis træffes nu især en Del Philonthus-Arter, 
der gør sig bemærkede som glubske og graadige Rovdyr 
(Ph. æneus, carbonarius, splendens 0. m. fl.). 

Ogsaa i Affald indendørs, navnlig i Stalde, Ud- 
huse, Bagerier, Møller, Kældere o. 1. St. har Staphyliner 
Ærinde, lige saa vel som i hule Træer, hvor der findes 
Træsmuld af Insektgnav, Affald fra Flagermus eller Rester 
af Fuglereder og Svampe. — Særlige Arter lever under 

19* 


290 


Barken paa Treer og Stubbe, der er angrebne af Forst- 
insekter. Formodentlig nærer de sig af disses Yngel eller af 
mindre Insekter, som seger Forstinsekternes Exkrementer 
og den ved Gnavet udflydende Tresaft. Trinde, smalle 
Arter herende til Slegterne Leptusa, Ischnoglossa og Phloeo- 
pora, men ogsaa flade og brede Placuser, Xantholiner 
og Omaliner hører herhen. — Ved udflydende Tresaft 
indfinder der sig altid sammen med andre Insekter, der her 
vil gøre sig tilgode, en hel Del Staphyliner og ikke sjældent 
Arter, der hører til de sjeldneste. 

Kun faa af vore Arter klatrer omkring paa Buskenes og 
Tr&ernes Blade for at jage, eller søger deres Bytte i 
Blomster. De fleste af dem horer til Slegterne Antho- 
phagus og Anthobium, der er artrigere repr&senterede i Bjerg- 
lande end hos os. 

Ikke faa ejendommelige Arter graver Gange i 
halvfugtig Sandbund, enten paa Havstranden, ved Se- 
bredder, i Siden af Grefter og Sandskrenter eller lignende 
Steder. Formodentlig forfølger de her mindre Smaadyr, som 
ogsaa gennemroder Sandet, eller maaske de lever af de mikro- 
skopiske (oljeholdige?) Alger, hvormed Sandet kan vere gen- 
nemvoxet*). Alle Arter af Slægterne Bledius og Phytosus, 
der er forsynede med Graveben, herer hertil, men ogsaa 
visse Arter af Tachyusa, der ligesom Myrerne flytter Sandet 
med Munden, lever og roder paa saadanne Steder. 

Endnu maa omtales, at baade Fuglereder og Hum- 
leboer har vedvarende Beseg af visse Staphyliner. De 
smaa Haploglossa-Arter indfinder sig jævnligt i Reder, der 
er anlagte i hule Treer og en enkelt af dem har endog ud- 
valgt sig Sandsvalens Rede i Skrenter af Grus- og 
Sandgrave til stadigt Opholdssted. Hos flere af vore 
Humler, der bygger under Jorden eller i Mos, forekommer 
nogle faa, men meget sjældne Staphyliner (f. Ex. Aleochara 
spadicea, Oxypoda longipes). I Boet hos den store Vespa 
crabro holder den ejendommelige og meget krattige Velleius 
(Quedius) dilatatus Styr paa alle Slags Snyltegester, paa 

*) Jvnf. Eug. Warming: Dansk Plantevekst I, 150 (eft. C. Wesen- 
berg-Lund) 


291 


hvilke den anstiller en vild Jagt; men i Bladskederne 
af Dunhammer har den lille ejendommelige Homalota 
incana valgt sig et mere roligt Opholdssted. 

Endelig maa det endnu omtales, at ikke faa og tildels 
meget ejendommelige Staphyliner, de saakaldte my rme- 
cophile Arter, har udstrakt deres Jagt til Myretuen og 
dens Beboere. Myrerne forstaar ellers godt at holde ubudne 
Gæster borte, men Jigeoverfor disse Staphyliner har de dog 
mere eller mindre maattet give tabt. Nogle af disse, saa- 
ledes adskillige Myrmedonia-Arter, er trengt frem til Tuen 
og dens nærmeste Omgivelser, hvor de sidder i Baghold 
under Lev og Jordknolde og overfalder enligt omstrejfende 
eller svage Myrer; andre er gaaet videre og er trengt ind 
i selve Tuen eller Boet, hvor de enten lever af Rov eller 
af Tuens Affald, f. Ex. Dinarda- og Thiasophila-Arter; og 
endelig er der adskillige, de egentlige Myrmecophiler, som 
Myrerne ligefrem har adopteret og nu opfostrer 1 Tuen, og 
hvis Udvikling er afhengig af Myrernes Omsorg. De mer- 
kelige Lomechusa- og Atemeles-Arter hører herhen. 

Saaledes vil det vere fremlysende, at Staphylinerne, 
talrige som de er, ogsaa næsten er allesteds-nerverende. 
Ganske vist svemmer de ikke og kun undtagelsesvis gaar 
enkelte Arter som Acylophorus og nogle Stenus, der lever 
ved Vandet, paa Plantestengler under Vand. Ellers træffes 
de spredt saa godt som overalt, og ingen Entomolog, der 
vil samle Staphyliner, behøver at gøre sine Exkursioner 
forgeves. — Hvorledes samles de? 


2. Om Indsamling. 

Idet jeg forudsætter, at Samlerens sædvanlige Hjælp e- 
redskaber ved Indsamlingen: Paraply, Ketser, Sigte og 
Giftglaser velkendte, skal jeg her foreløbigt gøre opmærksom 
paa, at jeg ved Indsamling af Staphyliner i Alminde- 
lighed ikke bruger Giftglas. Naar jeg undtager nogle af de 
allerstørste Arter, der strax kan dræbes i Giftglas, saa 
samler jeg alle mellemstore og smaa Arter i Glas uden 
Gift og tager dem levende med hjem. Hvorfor jeg 
foretrækker denne Fremgangsmaade for den almindeligt 


292 


brugte skal nedenfor blive forklaret. Min Fremgangsmaade 
forudsetter, at jeg maa vere forsynet med flere Glas, 
nogle til de sterre Arter, forskellige til de mindre og mindste. 
At komme alt i et og samme Glas, vilde vere at faa de 
svagere ødelagt af de stærkere og mere glubske Arter. At 
hvert Glas maa vere forsynet med Papirstrimler og i Proppen 
med en Pennepose, der igen lukkes med en lille Prop, f. 
Ex. af sammenrullet Papir, er en forstaaelig Selvfelge. 

Af Hjzlperedskaberne faar Samleren i Reglen mindst 
Brug for Paraplyen. Bankning paa Buske og lavere 
Treer, selv i Blomstringstiden, giver ikke noget videre Ud- 
bytte af Staphyliner. Imidlertid maa det dog ikke glemmes, 
at enkelte Arter, saasom Anthophagus testaceus, gerne løber 
op paa Grene og Blade og bedst faas ved Nedbankning; 
heldige Tilfældigheder bør heller ikke lades ude af Betragt- 
ning. Undertiden kan den udspændte Paraply gøre god 
Nytte til deri at kaste en enkelt Svamp eller over den at 
udbanke løsrevne Barkstykker o. lign. Sidder en Træsvamp 
et Stykke oppe paa Stammen, bør den udspændte Paraply 
altid holdes saa tæt under som muligt, naar Svampen løsnes, 
da Staphylinerne lader sig falde, naar de mærker Uraad, 
Sidder Svampene paa Sted og nærved Jorden, kan Sigte- 
kluden bredes under. 

Mere Brug faar Samleren i Almindelighed for Kæt- 
seren. Ligesom mange ander Insekter stiger Staphylinerne 
henad Aften, naar Vinden lægger sig, fra Løvet og Jord- 
bunden op paa Planternes Stængler og Biade for at finde 
et passende Sted til Udflyvning. Saa er det Tid at kætse. 
Sjældne Arter, som det ofte er vanskeligt at faa fat paa, 
fordi de lever spredt under Græsset paa Engen og i Skov- 
bunden, kan ofte faas ved Kætsning. Vil man undgaa det 
Tidsspilde, som det volder at undersøge Kætserens Indhold 
strax, saa kan dette efterhaanden fyldes i Sigten med un- 
derbundet Sigtepose. Derved vil Snegle, Blade og andet 
grovt Væsen udskilles, og alt smaat samles i Posen til Un- 
dersøgelse hjemme. Intet vil da gaa tabt; men for at In- 
sektmyldret i Posen ikke skal ødes, er det nødvendigt at 


293 


fylde nogle Haandfulde Mos, smaat Gres, lidt Jord eller 
Smuld deri først. Heri vil Dyrene fordele sig og falde i Ro. 

Bedre end Ketseren og overalt mere anvendelig til Sta- 
phylin-Indsamling er Sigten. Den er et udmærket Red- 
skab, brugbart næsten overalt. Ved dens Hjælp er Samleren 
til enhver Tid i Stand til ikke blot at sikre sig et rigeligt 
Materiale, men ogsaa erhverve sig saare mange smaa Sjæl- 
denheder, der uden den let vilde undgaa hans Opmerk- 
somhed. Det er i mange Tilfælde heldigt at have to 
Sigter, en grovere og en fin. En fin Sigte er at fore- 
trække, naar meget fint Smuld, fint Sand o. lign. skal under- 
søges. Der falder ikke saa meget paa en Gang gennem Sigten, 
de ganske smaa Staphyliner tildækkes ikke og undgaar ikke 
saa let Opmærksomheden. En saadan finere Sigte laves hur- 
tigt og bekvemt af den grovere ved, at en løs Sigtebund 
med fint Væv og en Ubetydelighed mindre i Omfang end den 
grovere, lægges ind i Sigten oven paa den grove Bund, saa at 
Sigten faar dobbelt Bund med den fine øverst. Skal denne 
ikke længere bruges, tages den ud og gemmes i Tasken, hvor 
den ikke tager megen Plads. Særlig Anvendelse for den 
finere Sigtebund faar man ved Undersøgelsen af Myretuer 
og ved Sigtning efter Bledier. Ogsaa ved Sigtning af Smuld 
fra hule Træer er den meget brugelig, men da der i Smuld 
tidt kan være større Staphyliner, som ikke let gaa igennem 
de fine Masker, saa foretrækker jeg dog i dette Tilfælde 
den grovere Sigte. 

Til Sigten hører en Samle- eller Sigtepose lidt 
videre i Omfang end Sigten. Den drages over og bindes 
med en Snor i en Løbegang under Sigten, saa at alt, hvad 
der gaar igennem denne, maa falde i Posen. At denne maa 
være hel og af et tæt Stof, hvis Vævning selv de smalleste 
smaa Staphyliner (Oligota og Trogophloeus) ikke kan trænge 
igennem, er en Selvfølge. Det er ofte nødvendigt foruden 
denne Sigtepose at have flere, mindre Poser i Tasken. 
Undersøges nemlig Sigtegodset ikke ude, men først ved Hjem- 
komsten, saa kan en Sigtning fra et bestemt Sted, et hult Træ, 
en enkelt Dam, en Myretue o. lign., som ikke ber sammen- 


294 


blandes med andet Sigtegods, holdes for sig selv i en af de 
medbragte Smaaposer. Derved kan man holde Rede paa, 
hvorfra de indsamlede Dyr hidrører. 

Ønsker Samleren åt undersøge Sigtegodset ude og strax 
ved Indsamlingen, såa sigtes der ikke i Sigteposen men paa 
Sigtekluden, der helst maa være stor. For enkelte Til- 
fældes Skyld, navnlig ved Udrystning af Hø, Halm, Rør Kvas 
0. l. bruger jeg en Sigteklud af et tyndt, dog tæt, Stof, der 
er saa stort som et Lagen. Skal man nemlig faa en klar 
Forestilling om, hvad en Bunke Hø, Rør eller Kvas inde- 
holder, saa maa man rask tage en Armfuld deraf og hurtigt 
kaste det over paa Sigtekluden og der ryste det godt igennem. 
Ved at anvende en lille Sigteklud, vilde meget falde udenfor 
og Indholdet gaa tabt. Det sidste vilde ogsaa blive Tilfældet, 
dersom Høet, Kvaset blev taget i enkelte Haandfulde og lagt 
over paa Kluden. En Del hurtige Staphyliner vilde da faa 
Tid til at forsvinde i Bunken og spredes. Hvad der, ved en 
grundig Udrystning af smaat Indhold, samles paa den store 
Sigteklud, fyldes tilsidst i Sigten, og sigtes lidt efter lidt ud 
paa den mindre Sigteklud; derved vil alt, hvad Bunken har 
indeholdt af Staphyliner m. m. sikkert komme for Dagen. 

Naar Sigten paafyldes med Sigtegods til Undersøgelse, 
vil de hurtigste Staphyliner strax trenge nedenud gennem 
Sigten og forsvinde. For at undgaa Tab maa Sigten derfor 
under enhver Paafyldning sættes ind paa Sigtekluden eller 
omhylles med denne, indtil Sigtningen kan begynde. Hvad 
af Dyr, der trænger igennem, vil da samles paa Kluden. Sættes 
Sigten med ikke udtemt Sigtegods mellem hver Rystning til 
Side, saa ber den settes paa Sigtekluden og aldrig udenfor, 
da mange Dyr ellers forsvinder ubemærket. Er Lev, Mos, 
Muld m. m. saa vaadt og klebrigt, at det ikke lader sig 
behandle med Sigten, men dog ønskes gennemsøgt, saa kan 
det lægges op paa Sigtekluden i smaa Haandfulde og bredes 
ud; en Del Vand vil da trænge igennem Kluden, og det vil 
vere muligt at samle de Staphyliner, der kravler frem lidt 
efter lidt. Adskillige verdifulde Arter, der lever ved Vandet 
i meget fugtigt Opskyl eller Vandmos, faas bedst paa denne 
Maade. 


295 


Hvor skal Sigten serligt bruges, og hvad skal 
sigtes? Sigten kan bruges nesten overalt, og ethvert Stof, 
der kan gaa igennem Sigten, og hvori Staphyliner m. m. 
opholder sig, ber sigtes: Opskyl, Lov, Muld, visne, raad- 
nende Plantestoffer, halvter Gedning og Exkrementer, Af- 
fald i Stalde, Udhuse og Bagerier, Plantemeddinger, Barken 
omkring Drivkasser, Smuld i hule Træer o. m. a. — Gaar 
Exkursionen om Efteraaret igennem en Skov, hvor Svampe 
er talrige, saa ber Sigteposen bindes under Sigten og Svam- 
pene fyldes da tilligemed nogle Haandfulde af det Underlag, 
hvori de voxer, i Sigten og rystes godt igennem, inden de 
atter kastes bort. Findes en Stub med Svampe; saa tages 
ogsaa Mos og les Bark med, og kommer man til en feldet 
Trestamme med Angreb af Forstinsekter og les Bark, saa 
brekkes denne af i smaa Flager og fyldes i Sigten; ligeledes 
ber alt Gnavsmuld skrabes af Stammen og ned i Sigten, 
inden alt rvstes godt igennem. Det er ofte forbavsende, 
hvor talrigt man derved kan faa visse Arter af Zeptusa og 
Phleopora frem, og er man heldig, tillige enkelte sjældne 
Arter af Placusa og Homalota, der findes under Bark. — Vil 
Samleren særligt undersøge Gødning, Exkrementer og Aadsel, 
et Arbejde, der ikke er videre tiltalende, men for de gode Ud- 
byttes Skyld dog aldrig bør forsømmes, saa er det heldigt at 
have en lille Plantespade med. Med den fyldes Sigte- 
stoffet i, og med den bør man løsne Sandet eller Mulden, 
hvor Genstanden har ligget, for ogsaa at lade dette gaa 
gennem Sigten. Mangfoldige af de mindste Gedning-segende 
Staphyliner faas derved let i Antal. — Sandskrenter, hvor 
Bledier og Tachyuser graver eller roder, skrelles af med 
Plantespaden og sigtes: uventede Arter kommer derved under- 
tiden for Dagen. — Ved Undersøgelsen af Myretuer ber først 
den nærmeste Omkreds sigtes igennem, da et ikke ringe 
Antal Rovbiller vel indfinder sig ved Tuen, men kun sjeldent 
vover sig ind i den. Forevrigt skal jeg angaaende Sigtning 
af Myretuer henvise til mine Oplysninger derom i »Entom. 
Meddelelser« II. R. 2 B. 1904, S. 217: »Om Underse- 
gelse af Myretuer o. s. v.« 


296 


Sigtning efter Staphyliner kan foretages hele Aaret 
rundt, naar Temperaturen og Vejret tillader det. Om Vin- 
teren, naar Frost og Sne hindrer Arbejdet ude, kan der ud- 
mærket sigtes i Udhuse og Stalde o. 1. St. og Myretuer kan 
udgraves. Naturligvis maa der i denne Tid sigtes i Pose 
og undersoges hjemme, men desto bedre bliver i Reglen Ud- 
byttet. Det er heldigst at lade Posen med Sigtegodset ligge 
en Dags Tid i Nerheden af den varme Kakkelovn, for at 
Dyrene kan te op og blive livlige, inden Undersøgelsen 
begynder. — Henad Foraaret, naar Vejret i Marts— April bliver 
mildere og Staphylinerne i det frie vaagner af Vinterdvalen, 
saa kommer den gode Sigtetid og nu gelder det om at vere 
dittig, især hvor Samleren har Adgang til Opskyl. Snart 
bliver dette nemlig tørt, og Staphylinerne spredes. Sommeren 
er den mindst heldige Sigtetid; men allerede i September 
kan der atter tages kraftigere fat, indtil Frosten kommer. 
I de varme Sommermaaneder, naar Staphylinerne er mest 
spredte, bruges Paraply og Kætser. 

Størst Udbytte af Sigtegodsfaas ved atsigte 
i Pose og foretage Undersøgelsen hjemme — 
naar Tid og Lejlighed tillader dette. Ude er man mere af- 
hængig af Vejret og Stedet og maa desuden undvære det 
hos os brugelige, udmærkede Hjælpemiddel, som vi har i 
Hjemmesigten med tilhørende stort, fladt hvidt 
Fad, og som sætter os i Stand til at faa alt Sigtegodsets 
Indhold af Dyr, selv de allermindste, frem for Dagen til 
nøjere Betragtning og Udvalg. Idet jeg forudsætter, at dette 
(Kasse-)Sigteapparat (først indrettet af Hr. Cand. W. Schlick 
og af ham beskrevet i Entom. Meddelelser I. R, 1. B, 
1887—88, S. 28) er vel kendt, skal jeg kun bemærke, at 
jeg ved Undersegelsen hjemme i Stedet for flere Sigter af 
forskellig Finhed kun anvender 1 Sigte, betydeligt finere end 
den, hvormed det hjembragte Sigtegods er samlet, men dog 
saa vidmasket, at selv Dyr af Mellemstorrelse /Philonthus eneus 
og nitidus) kan klemme sig igennem (64 Huller paa 1 [] 
Tom.). | Ved Undersøgelsen fyldes Sigten kun halvt eller 
til 1/3 med Sigtegods, og Laaget sættes paa, inden et tyndt 


297 


Lag rystes ud paa Fadet. Medens dette undersøges, sættes 
Kassesigten over en lav Underkasse med tæt Bund, over hvis 
Kanter den ved Hjælp af en Fals, dannet af en paasommet tynd 
Liste, lukker tæt. En Del af de mest urolige og mindste 
Dyr vil nemlig af sig selv søge ud gennem Sigten og falder 
da. i Kassen, hvorfra de siden heldes ud paa Fadet, naar 
dette er tømt. Paa denne Maade faas ofte lettest en Del af 
de allermindste Arter, der ellers kan overses /Oligota, Hypo- 
phlæus 0. a.) 

Den sedvanlige Fremgangsmaade, ude som hjem- 
me, at samle alle Staphyliner — ligesom andre Biller 
— i Giftglas med Cyankalium, Kloroform eller Svovlkulstof 
kan i flere Henseender vere heldig nok. Navnlig har den 
de ikke ringe Fordele, at Dyrene kan samles i Mengde uden 
at skade hinanden, et enkelt Glas kan strække til for en 
hel Dag eller mere, stort og smaat kan samles i samme 
Glas, og det indsamlede Materiale kan blive liggende i Glasset, 
indtil Preparationen foretages, eller kan fra Giftglasset flyttes 
over i andet Glas med Zaurus-Blade indtil videre. Alt dette 
er Fordele, som iser har Verd for den, der ikke strax efter 
Hjemkomsten eller snarest efter Indsamlingen kan give sig 
til at preparere Udbyttet. Naar jeg alligevel kun undta- 
gelsesvis, saa som paa Rejse, bruger denne Indsamlings- 
maade, saa ligger det i, at Erfaring har lert mig, at den 
for Staphylinernes Vedkommende ogsaa har skadelige Føl- 
ger. Selv om Giften virker stærkt, saa dræber den dog ikke 
øjeblikkeligt, og mange af de livligste Arter faar Tid til at 
folde Vingerne ud eller vride den meget bevægelige Bagkrop 
i en eller anden uskøn Stilling og at krumme Benene stærkt 
ind under Kroppen, hvilket altsammen volder Vanskeligheder 
ved Præparationen, saa meget mere som Krop og Lemmer 
snart stivner i den Stilling, de ved Døden har. For at fjerne 
denne Stivbed maa Dyrene ligge nogle Dage i Glasset, nogle 
kortere, andre lidt længere. Men er Luften i Glasset for 
fugtig, saa trækker Kroppen Fugtighed til sig og buldner 
ud i Leddene; samtidig begynder Forraadnelsen at opløse 
den særdeles fine Bindehud, og den største Forsigtighed 


298 


maa anvendes ved Praparationen for ikke at sonderrive Fole- 
horn og Ben. Jeg har derfor opgivet at samle og dræbe 
Staphyliner i Giftglas og dreber dem nu nesten alle 
ivarmt, omtrent koghedt Vand. Derved drebes de 
næsten altid øjeblikkeligt; 1 samme Øjeblik som de fra 
Glasset styrtes ned i det koghede Vand, indtræder Døden. 
De faar næsten aldrig Tid til at krumme Ben eller Krop 
i nogen forvreden Stilling: mange af de mindste ligger paa 
Vandets Overflade i en saa sken, naturlig Stilling med ud- 
bredte Felehorn, Bagkrop og Ben, som om de alt var pre- 
parerede. Har en enkelt vredet Bagkroppen lidt i Ulave, 
saa er det gerne sket forinden den kom i Vandet, og Fejlen 
er let at rette, naar det sker snart. 

Da denne Drebemaade kun kan foretages hjemme eller 
i Kvarter, saa forudsetter den, at alle Staphyliner, som 
samles ude, holdes levende i Samleglassene, indtil jeg er 
kommen tilbage fra Turen. Deraf følger igen, som foran 
antydet, at Staphylinerne for ikke at ødelægge hinanden maa 
samles i flere Glas saaledes, at de store Dyr som Quedius 
Staphylinus, Philonthus, Othius, Lathrobium, Tachinus, o. fl. ikke 
kommer sammen med mindre Arter, men fordeles i to eller 
tre Glas, eftersom Udbyttet er rigeligt til. De allersterste 
og kraftigste Arter som Emus hirtus, Ocypus olens, Phi- 
lonthus splendens, eneus og faa andre kan enten samles i 
Giftglas eller holdes for sig selv. Mellemstore og smaa Arter, 
og det er de fleste, samles i et eller flere Glas, serligt sjeldne 
Arter i Reagensglas for sig for ikke at beskadiges, og saa- 
ledes fores Turens Udbytte, fordelt under Indsamlingen, med 
hjem. Det er nødvendigt, at Samleglassenes Penneposer 
eller Glasrer altid holdes tilproppet, naar Glassene puttes i 
Lommen eller legges ned, da de livlige og behendige Sta- 
phyliner ellers snart vil finde Vej ud igennem Penneposen 
og forsvinde. 

Er Dagen varm og Luften ter, kan det vere ned- 
vendigt at dryppe nogle Draaber Vand paa Papirstrimlerne 
i Glasset, da Dyrene ikke godt taaler den terre Luft. Et 
Samleglas med Dyr maa saa meget som muligt holdes i 


299 


Skygge, da Staphylinerne under Lysets Paavirkning bliver 
altfor livlige og folder Vingerne ud. 

Det er ikke altid Tilfældet, at de igen faar dem foldet 
sammen og lagt ind under Vingedækkerne. Efter Hjem- 
komsten bør de indsamlede Dyr helst dræbes strax. Skal 
de staa en Nat over, maa Luften i Glasset ikke være for 
ter. Hjembragt Sigtegods kan derimod godt henstaa i to- 
tre Dage, inden det undersøges, naar det kun gemmes paa 
et køligt Sted. 

Min Drebemaade forudsætter dernæst, at jeg til enhver 
Tid uden at vere afhængig af andres Hjælp, kan skaffe mig 
kogende varmt Vand, selv paa Rejser. 

Dette opnaaes let ved Brugen af et lille Spritkoge- 
Apparat med en tilhørende lille flad Skaal, der med 
lidt Vand sættes over Flammen. I Løbet af et Par Minutter 
er Vandet nesten kogende. Et saadant lille Apparat af 
Messingblik kan faaes i de fleste 50-Ores Butikker. Naar 
Vandet er omtrent kogende, hvad der skønnes af, at mange 
Luftblerer dannes paa Skaalens Bund og stiger til Over- 
fladen eller at smaa Urenligheder i Vandet hvirvles op, saa 
tages Papirstrimlerne forsigtigt ud af Glasset med en Pincet, 
saa at Dyrene ikke følger med, og derpaa heldes disse rask 
ud i Vandet, mens Skaalen endnu staar over Flammen; 
først de større Dyr, saa de smaa. I Almindelighed er de 
som fer sagt døde i samme Øjeblik, de rører Vandfladen, 
navnlig da de mindre Dyr. Derefter slukkes Flammen, Vegen 
stoppes ned i Vægerøret, for at Spritten ikke skal fordampe 
fra Spidsen — hvorved kun enkelte Vanddele bliver tilbage 
hvad der næste Gang vilde hindre Tændingen — og Sta- 
phylinerne fiskes med en Præparer-Pensel op af Vandet og 
lægges paa hvidt Trækpapir eller paa en lille Skaal med 
rent, fugtigt, hvidt Sand dækket med et Stykke hvidt Træk- 
papir. Her kan de ligge 1 Dags Tid uden at tage Skade, 
og nu kan Præparationen begyndes. Jo før dette kan 
ske, desbedre, da Opsættelse ofte betyder Ødelæggelse 
af de fineste Arter. 


300 


3. Om Preparationen. 

Ved Preparationen bruger jeg 1—2 fine Ilderhaars- 
Pensler, 1-2 Preparernaale, en almindelig Sam- 
menfolds-Loupe, godtklebende Gummi-Oplesning 
og hvidt Karton. 

Penslerne maa vere passende fine, d. v. s. Spidsen 
maa vere saa fin, at man med den kan sette en fin Gum- 
mistribe paa Papiret saa smal som den smalleste lille Sta- 
phylin. Forøvrigt kan den ene Pensel vere lidt bredere i 
Spidsen end den anden, dersom man bruger to. De kebes 
i en Kunsthandel for Malersager 

En passende Preparernaal kan enhver nemt lave sig. 
En meget fin Synaal sættes fast i et tildannet tyndt, noget 
tilspidset Traskaft (et tyndt Penneskaft) og skubbes saa 
langt ind i den spidse Ende af dette, at den sidder godt fast 
og Naalespidsen kun rager ®/s Tomme frem. Spidsen gledes 
derpaa i en Flamme og krummes derefter ved et let Tryk 
mod en Metalgenstand (Bladet af en Lommekniv) ganske 
svagt. Erfaring vil snart lere enhver, hvormeget eller hvor 
lidt der passer bedst til Arbejdet. En anden lidt grovere 
Preparernaal med ubejet Spids kan undertiden vere brugelig. 

For yngre Folk, som ser skarpt, er en Loupe i de 
fleste Tilfælde unødvendig ved Preparationen, for ældre, bl. 
a. mig selv, er den uundværlig. Alle mine Pr&parationer 
udferes under Loupe, der holdes med venstre Haands Tom- 
mel- og Pegefinger, medens samtidig Kartonstykket fastholdes 
paa Bordet ved et let Tryk med Ringfingeren, for at det 
under Preparationen ikke skal glide. 

Godtklebende og lidt sejg Gummi- Opløsning 
laves af alm. arabisk, ren Gummi, som opløses 1 kogt 
Vand. Ved en Tilsætning af lidt Borvand hindres Skimmel- 
dannelse, som ellers let danner Hinde paa Gummilimen og 
gør den ubrugelig. Gummi-Oplesningen maa være temmelig 
tykflydende; for at gøre den bindende og sejg, saa at 
paaklæbede Dyr ikke springer af Papiret ved den mindste 
Berøring, tilsættes nogle Draaber Glycerin til hver Kubik- 
tomme Opløsning. Synes dette for lidt eller formeget, spædes 


301 


til enten af Glycerin eller Gummilim. Den saaledes tilbe- 
redte Klebe-Gummi hældes i et lille Glas med vid Munding, 
der tilproppes. Skulde det ske, at Gummiens Overflade setter 
Mugpletter, dræbes disse strax med lidt paaheldt Borvand 
eller Spiritus. 

Det forekommer mig, at denne Klebemasse er bedre end 
Gummi med Tilsetning af Oxegalde eller en Tragant- 
gummi-Oplesning, der somme Tider bruges. Den første 
er for mork og pletter; den sidste er for saa vidt fortrinlig, 
som den ved Indterring bliver omtrent usynlig, men eri Al- 
mindelighed ikke bindende nok og kan kun anvendes til smaa 
Dyr, der ikke trekker Bagkroppen ind. Ovennevnte Gum- 
mi-Oplesning med Glycerin har desuden en Egenskab, som 
det er verd at agte paa. Ved Prepareringen kan det nemlig 
ikke let undgaas, at den brugte Pensel nu og da afsætter 
smaa Gummispor paa Dyret, hvorved Haarlaget tilsmudses 
og Punkteringen bliver uklar; det ser ikke godt ud og er 
en Hindring ved Bestemmelsen. At vaske disse smaa Gum- 
mispor af med Penslen fugtet i Vand lykkes i Reglen daar - 
ligt og ger oftest kun ondt verre. Haarlaget bliver derved 
i alt Fald ødelagt, og mange Dyr mister den fine, silkeagtige 
Glans, som det naturligt ordnede Haarlag giver det. Derfor 
ber al Afvaskning helst undgaaes, og det kan ske ved at 
bruge nevnte Gummi-Oplesning. Glycerinen ger den nemlig 
saa sejg og bled, at ethvert lille Spor paa Dyrets Krop, efter 
endt Preparation eller Dagen efter kan trækkes af som en 
Hinde med Spidsen af Preparernaalen, og man har da Dyret 
i dets naturlige rene Tilstand. Naturligvis maa denne Rens- 
ning med Naalespidsen foretages med Omhu og let Haand 
for ikke at beskadige Dyret. 

Kartonpapiret, der bruges til at opklebe Staphy- 
linerne paa, maa have en passende Tykkelse og Fasthed og 
ikke vere altfor glat. For Ordens Skyld afdeler jeg et Ark 
Kartonpapir ved Afstregning i en Mengde lige store Smaa- 
firkanter, store nok til, at der paa hver kan opklebes 2, 3, 
4 eller 5 Stkr. ved Siden af hinanden, alt efter Dyrenes Ster- 
relse og saaledes, at der foroven endda er Plads til Artens 


302 


Navn, forneden til Angivelse af Findested og Tid, fint paa- 
skrevet. Til Flertallet af Staphylinerne bruger jeg kun to 
Sterrelser, en sterre 1,5 Ctm. bred og 2 Ctm. lang og en 
mindre, 1,5 bred og 1,3 lang. Den større bruges til Phi- 
lonthus, Lathrobium og lign. Dyr af Mellemsterrelse med 1- 
2-3 Stkr. paa hver; den mindre til Aleochariner, Tachyporiner, 
Steniner og andre smaa Arter med 1-5 Stkr. paa hver efter 
Størrelse og Forraad. Særligt store Arter maa naturligvis 
have en Karton, der passer til Dyrets Størrelse. 

Selve Opklebningen og Preparationen af Sta- 
phyliner er i de fleste Tilfælde og ved at anvende Drebning 
i kogvarmt Vand ganske nem og ligetil. Det meste, der kræves, 
er nest efter de nevnte Hjelpemidler lidt Haandelag og et 
Par gode, øvede Øjne. Forøvrigt gælder det her som ved 
andet mekanisk Arbejde, at Ovelse ger Mesteren. Mange 
preparerer fortrinligt, renligt og smukt, andre naar ikke saa 
vidt; jeg selv er trods en Del Ovelse og Umag blandt de 
sidste og vilde gerne gøre det meget bedre. Men jeg tror, 
at min Fremgangsmaade i en dygtig Haand kan give et ser- 
deles smukt og brugbart Resultat. Begge Dele maa 
forenes, og det sidste er nedvendigt for Bestemmelsernes 
Skyld. Ved Preparationen maa der da for det første til- 
strebes, at Dyret, stort eller lille kommer til at ligge paa 
Kartonen i en smuk Stilling, naturligt udstrakt i hele sin 
Lengde med Felehorn og Ben i en saadan Stilling, at hvert 
enkelt Led kan iagttages gennem Loupe og Mikroskop. Fele- 
hornene legges derfor ret ud, divergerende udad, Benene 
fjernes fra Kroppen og settes i en ensartet, naturlig bejet 
Stilling, og Fødderne rettes ud. Kan Kebefelerne faas frem, 
ber ogsaa de legges tilrette saaledes at en lagttagelse kan 
finde Sted. Dernest er det af Vigtighed ikke alene for Ud- 
seendets Skyld, men ogsaa for Bestemmelsens, at Bagkroppen 
ikke krummer sig opad eller til Siden, ikke heller trekker 
sig sammen, naar Dyret efterhaanden terrer. Navnlig maa 
det om muligt hindres, at de sidste Bagkropsled, paa hvilke 
der ofte findes karakteristiske Kønsmærker, trækker sig ind 
i de næstsidste, hvad der meget let sker, endog med en for- 


303 


holdsvis betydelig Kraft. Kensmerkerne skjules ofte derved, 
Bestemmelsen vanskeliggøres og Bagkroppen faar et unatur- 
ligt afstumpet Udseende. 

Derfor er det aldeles nødvendigt, at Dyret i hele sin 
Længde klæbes godt fast. I Forhold til Dyrets Stør- 
relse afsættes med Penslen en fin Stribe Gummi paa Papiret, 
om muligt lidt smallere end Dyret og lidt længere end dette, 
men ikke tykkere end nødvendigt. Med Penslen eller en 
spids Pincette lægges Dyret paa Striben, rettes, saa det ligger 
lige, og fæstnes i hele sin Længde ved et let Tryk med 
Præparernaalen eller, hvis det er stort, endog med Fingeren, 
godt til Kartonen. Hvis Hovedet er kommet for meget ind 
under Forkroppen, drages det med den krummede Præparer- 
naal forsigtigt frem; ligesaa Benene, der sættes i den ønskede 
Stilling. Mærkes det derved, at Benene og især Fødderne 
hænger fast under Bugen i den halvt størkende Gummi, maa 
de aldrig trækkes ud, uden at Gummien først opblødes lidt 
med en Smule Vand paa Penselspidsen, da de ellers let rives 
over. Med Penslen, som i dette Øjemed fugtes lidt, og paa 
hvilken et lille Spor af Gummi er tilbage, der ved Fugtningen, 
fortyndes, stryges til Slut Fødder og Følehorn tilrette og 
klæbes derved lempeligt ved den fineste Gummihinde fast 
til Papiret. Nu skulde altsaa Dyret sidde helt og godt 
fast, saa at det ikke ved Indtørring forandrer Stilling eller 
trækker sig sammen. Men ofte vil man trods al Umage dog 
gøre den kedelige Erfaring, at efter en Dags Tid har et Føle- 
horn løftet sig og staar lige i Vejret, eller en Fod er gaaet 
løs eller, hvad der er værre: Bagkroppen har revet sig løs, 
krummet sig opad og trukket de to—tre sidste Led ind. 
Følehorn og Fødder rettes let, inden de bliver for tørre, om 
nødvendigt kan de forinden fugtes lidt med en vaad Pensel, 
men en indtørret Bagkrop kan ikke rettes. Jeg plejer derfor 
ved Præparationens Slutning at klæbe Bagkroppens Spids 
yderligere fast med en særskilt Draabe Gummi, der sættes 
godt omkring den. Saaledes sikret er enhver Sammentræk- 
ning i Almindelighed ganske hindret, og de sidste Led bliver 
lige saa synlige som alle de andre. Efter et Par Dages 

20 


304 


Forleb, naar Bagkroppen er tilstrekkeligt terret, vaskes Gum- 
midraaben atter bort med Penslen samtidigt med, at Fole- 
horn og Ben, hvis de skulde vere kommen i Ulave, rettes. 
Med en fin Pen (Tegnepen) skrives derpaa Findested og Tid 
m. m. paa Kartonen, og Preparatet er færdigt til at sættes 
hen i Materiale-Kassen. Artsbestemmelsen kan opsettes 
til efter Tid og Lejlighed. Det er interessant Vinterarbejde. 
For saa meget som muligt at lette Bestemmelsen uden atter 
ved denne at skulle bløde opklebede Dyr af Kartonen for 
at faa dem undersegt paa Bugsiden, er det formaalstjenligt — 
forudsat at man har flere Exemplarer af hver enkelt Art —, 
at opklebe et eller to Stkr. af hvert Kon paa 
Ryggen, saa at en Undersegelse af Kindernes Kant, Hof- 
ternes Stilling og Form samt de sidste Bagkropsled kan finde 
Sted. Klæbes en lille Tverrekke af smaa Staphyliner op 
paa samme Karton, 3-4-5 Stkr., saa begyndes Opklebningen 
fra Kartonens Midte, symmetrisk til begge Sider, alle Hoveder 
ber sidde i en ret Linie for Synets Skyld og Dyrene iøvrigt 
saa ner sammen som muligt, uden at dog Fødderne berører 
hinanden. Undersøgelsen gennem Mikroskop lettes derved. 

I sig selv har jo Flertallet af Staphylinerne ikke noget: 
videre fængslende Udseende. Kun faa har iøjnefaldende eller 
tiltrækkende Farver, de fleste er desuden smaa eller meget 
smaa, og mange har ved en overfladisk Betragtning megen 
Lighed indbyrdes, saa at det kan være vanskeligt nok at faa 
et bestemt Helheds-Indtryk af hver enkelt Art. Men en 
god og ensartet Præparation kan bøde betydeligt paa 
disse Mangler. En Samling Staphyliner kan derved komme 
til at se ret tiltalende ud, og ikke blot dens Værd som 
Samlings-Genstand, men ogsaa som Objekt for et 
indgaaende Studium er ved en saadan Præparation 
bleven betydeligt forøget. Den Tid, der bruges dertil, maa 
siges at være vel anvendt. 


Nye Bidrag til Fortegnelserne over Dan- 


marks Neuropterer og Trichopterer. 
Af 
Esben Petersen, 
Silkeborg. 

Siden min Tabel over Danmarks Neuroptera 
Planipennia og min Fortegnelse over Trichoptera 
Daniae blev publiserede (Ent. Medd. II R. III B. 1906—07), 
er der naturligvis gjort en Del Fund, dels af nye Arter 
for Faunaen og dels af sjeldnere forekommende, hvorfor der 
i det folgende gives nogle Notitser desangaaende. Fundene 
skyldes serlig d’Hrr. A. Klöcker, O. Schaltz, S. 
Palitzsch, H.Senderup, B. G. Rye o. fl., hvem jeg er 
megen Tak skyldig for deres store Interesse. Jeg har end- 
videre haft Lejlighed til at gennemse en lille Indsamling, 
foretagen af afdede Arkitekt V. Koch. Denne Samling 
findes paa Zoologisk Museum. Nye Arter er betegnede 
med et 7. 

I. Neuroptera. 

Nothochrysa fulviceps Steph. synes ikke at vere sjel- 
den i Nordsjelland, hvor den er tagen af Koch og 
Schaltz. Endnu kendes Arten ikke fra Nordjylland, hvor- 
imod afdøde Prof. Wüstnei har taget den ved Sønderborg 
og i Ost-Holsten. 

Nothochrysa capitata Fabr. er funden ved Tidsvilde i 
Midten af Juni (Engelhart) og ved Frederiksdal sidst i 
Juli (Forf.). 

Hypochrysa nobilis Heyd. er tagen paa Falster i 2 
Exemplarer i Juni 1874 af V. Koch. 


20% 


306 


Chrysopa septempunctata Wesm. er i Juni og Juli d. 
A. tagen i en længere Række af A. Klöcker i hans Have 
i Valby. Palitzsch har taget Arten ved Carlsberg La- 
boratoriet, Valby. Endnu er den ikke funden i Jylland. 

+ Chrysopa abbreviata Curt. Denne for Faunaen nye 
Art er tagen af H. Sønderup ved Bovbjerg d. 1. 6. 1908, 
af A. Klöcker ved Sandkroen (Tidsvilde) d. 17. 7. 1909. 
og af Forfatteren i Klitterne ved Henne (Filse) d. 29. 7. 
1909, hver Gang i et enkelt Exemplar. Arten ligner til 
Forvexling Chr. phyllochroma Wesm., men kendes fra denne 
ved en ringere Størrelse, ved at dens Kleer ved Roden har 
en veludviklet Tand eller Hak, og ved at der tvers over 
Baghovedet gaar en fin, sort, paa Midten bagudbejet Linie. 
Prof. Wüstnei kendte Arten fra Klitterne paa Sylt, saa 
det kunde se ud, som om den var knyttet til Klitterne eller 
i det mindste til sandede Egne. 

Chrysopa vittata Wesm. er funden ved Maribo (Sen- 
derup), i Geel Skov (Klöcker) og ved Blykobbe Aa og 
Lesaa paa Bornholm (F orf.). 

Chrysopa alba L. synes at have en vid Udbredelse. 
Foruden de tidligere nævnte Findesteder kan her opgives 
Falster (Koch), Frederiksdal og Bornholm (Forf.). 

+ Chrysopa tenella Schneid. V. Koch har taget et 
Exemplar i 1875 af nævnte Art ved Peblingesøen, og i Juni 
og Juli 1909 har A. Klöcker taget en Rekke paa Buske i 
sin Have i Valby. Arten staar meget ner Chr. alba, fra 
hvilken den dog kendes paa, at alle Laengderibberne er 
hvidgrenne, Tverribberne i Forvingernes Costalfelt kun sorte 
ved den Ende, der støder til Subcostalribben, hvorimod de 
øvrige Tverribber i Forvingen er sorte ved begge Ender, i 
det mindste i Radialfeltet og ved Vingeroden; enkelte af de 
inderste Tveerribber i Costalfeltet er dog undertiden sorte ved 
Costa. 1 Bagvingens Costalfelt er Tvarribberne omtrent 
helt sorte; de øvrige T'verribber som i Forvingerne. Alle 
Trappestigernes Ribber sorte. Paa Kinden findes en aflang, 
sort Plet under hvert Øje, og ligeledes findes en sort Plet 
ved hver Side af Mundskjoldet. Palpernes Led brune, i det 


307 


mindste paa Ydersiden, og med lyse Ledfejninger. Hele 
Kroppen hvidgren med en gullighvid Stribe langs Midten 
af Brystets og Bagkroppens Overside. Vingerne ret smalle 
og spidse. V. 27 mm. 

Sisyra fuseata Fabr. er mere almindelig end for antaget. 
Kjøbenhavn, Næstved, Lyngby, Brede og St. Jorgense (Koch); 
Frederiksdal, Blykobbe Aa og Lesaa (Forf.). 

+ Sisyra Dalii Mae Lachl. Denne overordentlig sjældne 
Neuropter, der kun er kendt fra faa Steder i Europa, har 
Forfatteren taget 1 stort Antal ved Blykobbe Aa og enkelt- 
vis ved Lesaa paa Bornholm. Forvingerne er glinsende, 
lyst gulbrune med en mørk Plet i Bagkanten tæt inde ved 
Vingeroden. Alle Tverribber mørkebrune. Bagvingerne 
glasklare med svagt gulbrunligt Skær. Folehornene morke- 
brune med gulbrunt Rodled. Kroppen kastaniebrun. Benene 
brungule. Vf. 11—12 mm. 

Osmylus chrysops L. forekommer serdeles almindelig 
ved de bornholmske Vandleb. 

Mieromus variegatus Fabr. Denne smukke, lille Net- 
vinge er funden ved Maribo (Sønderup), i Tidsvilde 
(Palitzsch), ved Næsgaard paa Nordfalster og i Moesgaard 
Skov ved Aarhus (Forf.). 

Micromus angulatus Steph. (Hemerobius aphidivorus 
Schranck). Et Exemplar er fundet ved Tidsvilde (Palitzsch), 
og to Exemplarer er fundne henholdsvis ved Tvilum i Juni 
og ved Funder i Oktober (Forf.). 

Mieromus paganus L. Denne Art synes at have en 
vid Udbredelse i Jylland. Dog findes den hyppigst enkelt- 
vis paa Lokaliteterne. Lemvig, 4 Expl. i Juni og Septbr. 
(Sønderup), Moesgaard og Nørholm Skove, Juni og Juli 
(Forf.). Paa Sjelland er den tagen i Hareskov (Palitzsch). 

Hemerobius elegans Steph. Af denne smukke, lille Art, 
hvoraf man hidtil kun kendte 1 Expl., funden ved Horsens, 
har Forf. taget 1 Expl. ved Lellinge Aa i August, 2 Expl. 
ved Blykobbe Aa og 1 Expl. ved Lesaa, sidst i Juli. 

Hemerobius concinnus Steph. Et enkelt Expl. er fundet 
paa hver af felgende Lokaliteter: Bognes i Juli (Rye) og 
Asserbo, 18. Juli (K licker). 


308 


Hemerobius nervosus Fabr. er tagen et Par Steder 
paa Bornholm (Forf.). 

Hemerobius subnebulosus Steph. Tureby (Koch), 
Kjøbenhavn (Rye), Lemvig (Sønderup), ret talrig i Valby 
(Klöcker). 

Hemerobius nitidulus Fabr. Det synes som om denne 
Art er ret sjelden i Danmark. Orholm (Koch), Sandkroen 
(Klöcker) og Silkeborg (Forf.).*) 

+ Hemerobius inconspicuus Mae Lachl. Af denne meget 
sjældne Neuropter har Forf. taget en 9 ved Silkeborg, 20. 
6. 08, paa Birk. Her anferes en kort Beskrivelse af den: 

Hovedet glinsende sort. Brystet skinnende begbrunt, 
lidt lysere langs Midten. Bagkroppen mørkebrun. Felehorn 
sortebrune. Benene lysere med mørkere Ringe eller Pletter 
paa Laar og Skinneben. Forvingerne lange, ensfarvede og 
graaagtig røgbrune. Ribberne mørkere, stærkt behaarede og 
langs Bagkanten stærkt mørkskyggede. 4—5 Tverribber i 
den yderste Trappestige, 5 i den inderste og 3 ved Roden 
af Vingen. Vingerne, særlig Bagvingerne, med stærk irise- 
rende Glans. 

Arten ligner i det Ydre en Del Sisyra fuscata; men 
det fundne Exemplar er meget større. Dets Vingefang 
maaler 19 mm., medens Vingefanget for Arten ellers angives 
at være 7—11 mm. 

Hemerobius stigma Steph. (Hem. strigosus Zett.) I Jylland 
er funden en længere Række ved Lemvig (Sønderup) og 
et Par Expl. i Nørholm Skov (Forf.). Paa Øerne er det 
første Fund gjort ved Tibirke, 1 Expl. (Klöcker). 

Hemerobius lutescens Fabr. svnes at høre til de sjæld- 
neste af Slægtens Arter. Den er kendt fra Falster (Koch 
og Forf.), Fyen (P. Jørgensen) og Haarup ved Brædstrup 
(For f.). 

*) I Tabellen i »Neuroptera Danica« er hos denne Art Pandens og 

Munskjoldets Farve angivet at være sort, og i Beskrivelsen er 

Mundskjoldet sagt at være rødbrunt. Sagen er denne, at Pandens 


og Mundskjoldets Farve kan variere fra rødbrunt til omtrent helt 
sort; oftest er Farven dog mørkebrun. 


309 


Hemerobius humuli L., som ligner foregaaende særdeles 
meget, er langt almindeligere; blandt andet har Forf. taget 
den i Antal flere Steder paa Bornholm. 

Hemerobius marginatus Steph. er ikke sjelden i Silke- 
borgegnen. Et Expl. ved Blykobbe Aa og flere Expl. i 
Nørholm Skov (Forf.). 

Hemerobius limbatellus Zett. Jeg har en svag Formod- 
ning om, at Hem. limbatellus Zett. kun er en Varietet af 
Hem. pini Leach. Jeg har 10 Expl. i min Samling fra Jyl- 
land, Sjælland og Falster, alle Hunner; men først naar der 
foreligger en Han kan bestemt Afgerelse finde Sted. 

Hemerobius pini Leach. er funden ved Gudhjem paa 
Bornholm, 18. 6. 07. (Palitzsch). 

Coniopteryx psociformis Curt. 1 Exemplar, Kjøbenhavn. 
Juli (Rye) 

Coniopteryx tineiformis Curt. /Coniopt. lactea Wesm.), 
Foruden de for nævnte Findesteder kan endnu anføres Fre- 
deriksdal og Bornholm (Forf.). 

Coniopteryx aleurodiformis Steph. En lille Række ved 
Aastedbro ved Gudenaa (Forf.). 

Aleuropteryx lutea Wallgr. Der foreligger endnu kun 
de i »Notitser over danske Orthopterer og Neuropterer «(Ent. 
Medd. 1906) anferte to Fund. 

tr Conwentzia pineticola Endl. Af denne sjældne 
Coniopterygid har Forf. taget 1 Expl., der fuldstændig 
mangler Bagvinger, ved Silkeborg d. 28. 8. 09. 

For Ojeblikket kendes 51 danske Neuropterer. 


Il. Trichoptera. 


+ Limnophilus despectus Walk. Denne Art, der lig- 
ner meget smaa Exemplarer af Limn. griseus L., er tagen i 
1 Expl. (9) ved nogle Mosehuller i Store Dyrehave ved 
Hillered d. 29. 7. 07. af Forf. 

Limnophilus bipunetatus Curt. Valby (Palitzsch), 
Rønne paa Bornholm (Forf.). 

Limnophilus luridus Curt. En lille Rekke ved Silke- 
borg ferst i Juli (Forf.). 


310 


Limnophilus xanthodes Mac Lachl. Ekkodalen paa 
Bornholm i Juli (Forf.). 

Phacopteryx brevipennis Curt. Hareskov (Palitzsch), 
Lyngby Mose (Schaltz). 

+ Stenophylax infumatus Mae Lachl. Forf. har taget 
3 og 2 ved Lemming Bek (Silkeborg), 19-21/6, 

Stenophylax luetuosus Piller. H. Ussing har taget 
2 Expl. af denne smukke Art ved Randers. 

Halesus tesselatus Ramb. 1 g ved Vejle, 15. Septbr. 
(Egly) og 1 g ved Funder Aa, 29. Sept. (Forf.). 

Chaetopteryx villosa Fabr. Denne Art er først fremme 
sent paa Aaret og findes kun ved kolde, rindende Vande. 
Laurbjerg (Forf.). 

+ Chaetopteryx obscurata Mac Lachl. Kendes fra 
foregaaende ved sin sorte Krop og mørkere Vinger. En lille 
Række ved Laurbjerg, 17. Oktbr. 1909 (H. Ussing og 
Forf.). 

Sericostoma pedemontanum Mae Lachl. Rønne paa 
Bornholm i Juli (Forf.). 

Silo pallipes Fabr. Blykobbe Aa paa Bornholm i 
Juli (Forf.). 

Silo nigricornis Pict. Lemvig (Senderup); en len- 
gere Rekke ved Sejling og Lemming Bekke ved Silkeborg 
(Forf). 

Brachycentrus subnubilus Curt. En lille Række ved 
Voer Aa i Vendsyssel (For f.) 

Lepidostoma hirtum Fabr. Denne Art, der for alene 
var kendt fra Furesø, har Forf. taget ved Lesaa paa Born- 
holm, ved Lellinge Aa, Voer Aa og ved Nørholm Aa. 
9/g—?°/s. 

Lasiocephala basalis Kol. Enkeltvis ved Lemming 
Bek (Forf.). 

Leptocerus nigro-nervosus Retz. Flere Steder ved 
Silkeborgsøerne (Palitzsch), enkeltvis ved Funder Aa (For f.). 

Leptocerus fulvus Ramb. En lille Række ved Furesø 
og Thorsø (Forf.). 

Leptocerus senilis Burm. En Række ved Furesø (For f.). 

Leptocerus albo-guttatus Hag. Af denne sjældne Lep- 


311 


tocerid er der taget 1 Expl. ved Voer Aa (Thomsen) og 
1 Expl. ved Sminge Aa (For f.). 

Leptocerus cinereus Curt. Meget almindelig. En lille 
Række ved Hammer Sø paa Bornholm (For f.). 

Leptocerus albifrons L. Af denne særdeles smukke 
Art har Forf. taget en lille Række ved Nørholm sidst i Juli. 

+ Triaenodes conspersa Ramb. Ved en lille Bæk, 
der løber gennem Nørholm Skov, har Forf. sidst i Juli 
taget en smuk Række af denne for Faunaen nye Art. 

Hydropsyche pellucidula Curt. En lille Række ved 
Lemming Bek og et enkelt Exemplar i Ekkodalen paa 
Bornholm. 

Hydropsyche angustipennis Curt. Ved Filsøs Afløb til 
Vesterhavet og ved Hillerød (For f.). 

Hydropsyche instabilis Curt. Blykobbe Aa og Nørholm 
Aa (Forf.). 

Wormaldia subnigra Mac Lachl. Ret talrig ved Læsaa 
og Blykobbe Aa i Juli (For f.). 

+ Wormaldia occipitalis Piet. Et enkelt Exemplar (g') 
ved Blykobbe Aa sidst i Juli (Forf.). 

Plectrocnemia conspersa Curt. Enkeltvis ved Lemvig 
(Sønderup) og ved Rønne (Forf.). 

Polycentropus flavomaculatus Pict. Denne meget al- 
mindelige Art er funden ved Lesaa og Blykobbe Aa ı store 
Mengder (Forf.). 

Polycentropus multiguttatus Curt. er langt sjældnere 
end foregaaende. Voer Aa (Thomsen), Lesaa og Nørholm 
Aa (Forf.). 

Cyrnus trimaculatus Curt. Frederiksdal (Palitzsch og 
Forf.); Farumse, Rønne, Blykobbe Aa og Lesaa (Forf.). 

Cyrnus insolutus Mae Lachl. De i Fortegnelsen under 
denne Art angivne Fund herer til neste Art. Det har 
nemlig vist sig, at min Formodning om, at C. insolutus Mac 
Lachl. og C. crenaticornis Kol. var forvexlede, har holdt Stik. 
Jeg har 5 Exemplarer af insolutus Mac Lachl. fra Silkeborg, 
Frederiksdal, Furesø, Lyngby Sø og Hansted. *4/;—*/s. 

+ Cyrnus erenaticornis Kol. Sønderby paa Fyen (P. 


312 


Jorgensen), Frederiksdal (Bergsøe), Lyngby Se og 
Farum Se (Forf.). 

Tinodes waeneri L. En meget almindig Art, der 
ogsaa er hyppig paa Bornholm. 

+ Tinodes pallidula Mac Lachl. En smuk, lille Række 
af denne for Faunaen nye Art har Forfatteren taget ved 
Lellinge Aa, Rønne, Blykobbe Aa og i Ekkodalen. 27/;—7/s. 

Lype phaeopa Steph. En lille Række ved Lesaa og 
Blykobbe Aa (Forf.). 

Psychomyia pusilla Fabr. Af denne sjældne Vaarflue- 
art har Forf. taget et enkelt Exemplar paa hver af de nevnte 
Lokaliteter: Tvilum, Lysbro, Gjern Aa og Nørholm. 

Rhyacophila nubila Zett. 3 Exemplarer ved Blykobbe 
Aa (Forf.). 

Rhyacophila septentriones Mae Lachl. Et enkelt Expl. 
ved Blykobbe Aa (Forf.). 

Agapetus fuseipes Curt. En lille Rekke i Ekkodalen 
i Juli (Borf.). 

+ Agraylea pallidula Mac Lachl. Et enkelt Exemplar 
ved Lyngby So, 30. Juli (Forf.). 

Orthotrichia Tetensii Kolbe. En lille Rekke ved Farum 
Se (Forf.). 

+ Oxyethira sagittifera Ris. Af denne nye Art for 
Faunaen har Forfatteren taget 2 Expl. ved Furesø og 2 ved 
Lilse ved Silkeborg. 1°/s—?/s. 

I Fortegnelsen over Danmarks Vaarfluer var an- 
fort 125 Arter, og naar hertil legges de i dette Tilleg an- 
forte 9 nye Arter, kender vi for Ojeblikket 134 Vaarflue- 
arter her i Landet. 


Description of a new species of Epheme- 


rida from Denmark. 
By 
Esben Petersen, 
Silkeborg. 


Rhithrogena Ussingi n. sp. g. The eyes above greyish 
brown, divided by a bluish band, black below. Notum light 
brown anteriorly, pitchy brown posteriorly. Abdomen above 
light brown with the joinings of the intermediate segments 
lighter. Segments 8—10 darker, and the last segment with 
two longitudinal black streaks. Venter of abdomen lighter 
than the dorsum and of a uniform colour. Wings hyaline. 
Costa and subcosta greyish yellow-brown; the other longi- 
tudinal nervures and the cross nervures brown. The margi- 
nal and submarginal areas slightly tinged with greyish yellow 
becoming darker in the pterostigmate region. Fore legs 
brown; knees darker, and tibie darker at the tip. Femore 
with a distinct dark band. 
Femore and tarsi of interme- 
diate and hind legs brownish 
yellow; tibia yellow. Femore 
with a longitudinal dark streak 
on the outside as well as on the 
inside. Limbs of forceps brown. 
Penis yellow. Sete light 
greyish brown at the base, 
lighter towards the tip. At 
the base with hardly visible 
Forceps of Rh. Ussingi brownish joinings. L. 10 mm. 

(econ below) V. 10 mm; Sete 22 mm. 


314 


The description is made from examples preserved in 
alcohol. 

Two males are found by the author at a small rivulet 
(Hejen Bek), near Vejle, 4. June 1906. I dedicate the 
species to my friend, Mr. H. Ussing, Randers, to whom I 
am much indebted for valuable additions to my collection 
of Neuropterous insects. 


Mindre Meddelelser. 


Ophonus puncticollis Payk. I stort Antal i en Grusgrav 
ved Aarhus, August 1909. 

Harpalus rubripes Dft. En længere Række paa Asserbo 
Overdrev, deriblandt 1 Stk. af en Varietet med sorte Laar 
og Skinnebensspidser. °/;—14/7 07. 

Harpalus fuliginosus Dft. I stort Antal paa Asserbo 
Overdrev dels under Lyng eller Sten dels løbende fremme i 
Sandet. °/;—1%/7 07. 

Bradycellus Verbasei Dft. I stort Antal under Sten paa 
en aaben Strekning i Hinnerup Skov ved Aarhus, !/s 07. 

Bembidium bipunetatum L. I stort Antal under Tang og 
Smaasten paa Strandbredden langs Sundby Storskov, !?/s 08. 

Encephalus complicans Westw. 1 Stk. sigtet af Lev 
fra Roden af en Pilebusk ved Lyngby Mose, !?/s 08. 

Stenus fossulatus Er. I stort Antal ved Marselisborg 
Strand paa fugtige Lerskrenter sammen med Stenus guttula 
og Bembidium brunnipes og rufipes ??/;—1*/s 09. 

Neuraphes rubicundus Schaum. 1 Stk. sigtet i Dam- 
husmosen ved Roden af en gammel Pil, 4/10 08. 

Seydmenus exilis Er. 2 Stk. i Sigtegods fra gamle 
Boge ved Fuglesangsseen, !?/ıo og 7°/10 09. 

Enconnus denticornis M. & K. Ketset i Antal paa en 
Slette ikke langt fra Snoegen, Jægerspris, lige fer Solned- 
gang, 4/6 09. 


316 


Henoticus serratus 6yll. I Antal under Tang ved 
Kalvebod Strand, 1°/s—‘/s 09. 

Thelephorus lateralis L. I Antal i en Grusgrav ved 
Aarhus og langs Marselisborg Skrent, Juli, 09. 

Salpingus foveolatus Ljungh. I stort Antal i Fortunens 
Indelukke krybende paa og svermende omkring lyse, solbe- 
skinnede Flader af opstablet Bogefavnebreende, ?°/3 08. — 
1 Stk. ketset i Lindeskov paa Falster, 78/5 08. 

Salpingus mutilatus Beck. Nedbanket i stort Antal af 
terre, udgaaede Eneberbuske paa en Lyngbakke ved Funder, 
2/7209. 

Orchesia undulata Kr. 1 Stk. nedbanket af et Risgerde 
ved Frejlev, 7/6 08. 

Apion dispar Germ. 2 Stk. ketset i en Grusgrav ved 
Thorsskov, Aarhus, !°/; 08; 1 Stk. ketset i en Grusgrav bag 
Marselisborg Slot, 15/7 08. 

+ Apion armatum Gerst. Af denne for Faunaen nye Art 
har jeg taget 1 Stk., en Hun, i Marselisborg Skov ved Aarhus, 
14/7 08. Arten staar meget nær ved A. carduorum men skelnes 
let fra denne ved at have mere fint punkteret Thorax, sorte, 
smallere, næsten parallelsidede Dekvinger og dybere Striber 
med smallere Mellemrum samt ved at være meget mere spar- 
somt og fint behaaret. Hannen har Forskinnebenene skraat 
afskaarne ved Spidsen, saa at der dannes en tydelig stump 
Vinkel, og paa Undersiden af 1ste Led af Bagfoden en stor 
krummet Tand ved Spidsen. 

I Hr. Ingeniør Engelhart's Bestemmelsestabel over 
danske Apioner (Ent. Medd. II R. 2 B.) vil den kunne ind- 
føjes i Gruppe 10, Side 149 ved følgende Ændring: 
Snuden med et tandformet Fremspring paa hver Side 
ved Roden. 

a. Vingedekkerne sorte, smallere, Siderne næsten 
| parallele; Thorax finere punkteret. 
1 | A. armatum Gerst. 


b. Vingedekkerne blaa, bredere, Siderne jevnt tilrun- 
dede; Thorax grovere punkteret. 
A. carduorum Kirb. 
Snuden uden Fremspring ved Roden osv. 


BIL 


Arten er meget sjælden i Tyskland, og Foderplanten 
kendes ikke med Sikkerhed. 

Ceuthorynchus pubicollis Gyll. 1 Stk. i Konstantins- 
borg Storskov ved Aarhus, °/s 07. 

Rhytidosomus globulus Herbst. 2 Stk. i Lindeskov paa 
Falster, 11/6 08. 

Tropideres sepicola F. I stort Antal i Fortunens Inde- 
lukke, nedbanket af unge udgaaede Ege, °/10—!°/10 07. 

Adimonia fontinalis Boh. I stort Antal i Damhusmosen, 


ketset, 31/3 07. 
Victor Hansen. 


Chrysops sepulchralis Fabr. Af denne Art, der her i 
Landet for mange Aar siden er taget kun ved Lerseen, tog 
jeg 1 Stk. ?°/; 08 i Tibirke Mose. 

Tiphia femorata Fabr. Af Hannen var hidtil kun kendt 
1 Stk. fra Danmark (Strandmøllen); i Juli 1908 tog jeg 


5 dd paa Tibirke Bakker. 
A. Klöcker. 


Litteratur. 

Arnold Pagenstecher: Die geographische Verbreitung 
der Schmetterlinge. Gustav Fischer, Jena, 1909. Mit 2 
Karten. 451 pp. Preis: 11 Mk. 

For ferste Gang foreligger her en Oversigt over Lepi- 
dopterernes geografiske Udbredning. Det er et kolossalt Ar- 
bejde, Forf. har præsteret, naar man tager den uhyre Litte- 
ratur i Betragtning, som han har maattet gennemgaa. Det 
har selvfelgelig derfor heller ikke veret muligt andet end, at 
meget hist og her har undgaaet hans Opmerksomhed, og dette 
gælder saaledes f. Ex. for Danmarks Vedkommende. Paa 
Danmark offres 7 Linier og paa Færøerne, som behandles 
sammen dermed, 9 Linier. Forf. kender kun 1 Fortegnelse 
over danske Lepidoptera, og det er den af Bang Haas for 
30 Aar siden forfattede; man undres over, at han ikke har 
søgt nærmere Oplysninger her i Landet. Tager vi et andet 
Land, som f. Ex. Grønland, er Angivlserne heller ikke nejag- 
tige. Paa Side 81 øverst meddeler Forf. saaledes, at Zycena 
aquilo og Anarta Zetterstedti ikke findes i Bang Haas’ 
Liste over grønlandske Lepidopterer, men lidt længere nede 
paa Siden opfører han dem ikke destomindre blandt de af 
Bang Haas anferte Arter! Dette ser ikke saa godt ud, og 
man kommer uvilkaarlig til at spørge sig selv, om der ikke 
andetsteds findes lignende Fejl. Jeg skal her se bort fra, at 
Bogen vrimler af Trykfejl og at saavel Personnavne som syste- 
matiske Navne meget hyppigt er galt bogstaverede, ikke at 
tale om Titlerne paa de citerede, navnlig danske, Tidsskrifter. 
Til Trods for, at man altsaa i flere Henseender kan have 
noget at udsætte paa Værket, vil det dog i sin nuværende 
Skikkelse alligevel vere til god Nytte og navnlig kunne 
tjene som Grundlag for et senere Arbejde i samme Retning. 


Kk. 


H 
i 


hy ME, 


Bestyrelsen for Entomologisk Forening bestaar for Tiden af: 
Ingeniør Chr. Engelhart, Callisensvej, Hellerup" — Formand. 
Inspektor, Mag. sc. W. Lundbeck, Dr. Priemesvej 4, F. — 
Næstformand. Revisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Kas- 
serer. Kommunelerer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — 
Sekretær og Bibliotekar. Kst. Laboratorieforstander A. Klöcker, 
Trekroner, Valby — Redaktør. ; 


Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte Be- 
styrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, i Indskud 
betales 1 Kr. 

Foreningens Medlemmer erholder »Entomologiske Meddelelser 
gratis. 


Kontingent for 1910 — 4 Kr. — bedes tilsendt Kassereren 


snarest muligt efter dette Heftes Modtagelse. | 
Bestyrelsen. 


For Originalafhandlingernes Indholå er vedkommende Herrer 
Forfattere ene ansvarlige. 


Annoncer. 


(For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis 
Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Keb og Salg 
af Insekter, entomologiske Bøger og Redskaber. Annoncerne optages i den Orden, 
hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr. pr. 
Side eller 25 Øre pr. Linie.) 


Paa Entomologisk Forenings Forlag er udkommen: 
Fortegnelse over Danmarks Biller 


ved 
Bertram G. Rye. 
Pris 4 Kr., for Foreningens Medlemmer 3 Kr. 


Trichoptera, Neuroptera, Odonater, Plecopterer, Ephemerider 
og Copeognather bestemmes. Bytning ønskes. 
Esben Petersen, Silkeborg. 


Foreningens Samling af Lepidoptera. 


Medlemmerne opfordres til at indsende til Red. A. Kløcker, 
Valby, en Liste over de Arter, som de maatte vere villige til at 
forere til Samlingen. 


Bedre Macrolepidoptera fra Danmark kober 
A. Klöcker, Trekroner. Valby 


Næste Hæfte vil afslutte dette Bind. 


Pris: Kr. 2,00 


A. Rosenbergs Bogtrykkeri-City-Passagen, 


3 
2 
a 
2 
1 

; 


SER a ee 


ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER 


UDGIVNE AF 


ENTOMOLOGISK FORENING 


VED 


ALB. KLOCKER 


ANDEN RÆKKE. 
TREDIE BIND. SJETTE HEFTE. 


- Pe 
w= 


AUGUST 1910. 


IT» 


Indhold: 


" Nye Bidrag til Carabernes Udviklingshistorie. I. Larver til Calathus, Oli- 


sthopus, Oodes og Blethisa. Af Adam Boving. (Hertil 


ESTER ER RER SEN BER pag. 319 
ommarys (WICE-IbEhenres)e =. os ve ee ee — 364 
De danske Arter af Slægten Choleva Latreille. Af H. 0. Holstebroe. . . — 377 
Beitrag zur Kenntnis der Baeinae. Von J J. Kieffer. (Mit 4 Textfiguren) — 404 
Ejtterktur: „2a... Do eae en EB ae a gr Se — 407 
Entomologisk Forening «=. 2 we NE ee 
Fo aS ich Siac aie ro RE RE aa ER — 422 


> KJØBENHAVN. 
ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 


0. HOVEDKOMMISSIONZR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 


1910. 


Nye Bidrag til Carabernes Udviklings- 


historie. 
I. Larver til Calathus, Olisthopus, Oodes 
og Blethisa. 
Indledes med en Redegerelse for de anvendte Termini og Maal. 
Af 
Dr. phil. Adam Bøving, 


Zoologisk Museum, Kobenhavn. 


Hertil Tavle 6. 


Terminologien. 


Nedenstaaende Terminologi omfatter hovedsagelig kun 
nye Termini eller saadanne, med hvis Forstaaelse ikke enhver 
Entomolog kan forudsættes at vere fortrolig, og refererer sig 
til de efterfelgende Beskrivelser af Carablarver. Jeg har i 
alt vesentligt optaget og suppleret den nye, fortrinlige Ter- 
minologi, som Dr. Hopkins har anvendt ved Beskrivelsen 
af Dendroctonus-Larvens Legeme”). Ved hver Terminus, 
identisk med den, der anvendes i Hopkins’ Arbejde, er 
Hopkins’ Navn tilføjet, ved hver ny Terminus, jeg selv 
har benyttet og foreslaar at indføre, sættes: Bøving. I 
Parenthes er trykt de af Schiedte**), George Dimmock 
*) A. D. Hopkins, Ph. D. Contributions toward a monograph of the 

scolytid beetles. I. The genus Dendroctonus. (U. 8. Dep. of 

Agriculture. Bureau of Entomology. Technical series No. 17. Part I. 

— Washington 1909 pg. 57—64.) 

**) J, C. Schiedte: De metamorphosi Eleutheratorum observationes. 

(Naturhistorisk Tidsskrift. 3. Rekke, IV Bd. og VIII Bd. — 1867 

og 1872. 

21 


320 


and Frederick Knab*) og G. de Lapouge**) m. fl. an- 
vendte, synonyme Betegnelser. 

[»Anguli frontales«, Schiedte — Mandibularsklerit.] 

Antennalskleriten, Comstock & Kochi***), (= An- 
nulus antenvalis, Schiedte.) — Parret. — Kitinring i Kraniet 
udenom Antennens basale Ledhud. 

Antennemuskelfelt, Bøving. (= Area lateralis episto- 
matis, Schiedte.) — Parret. — Indenfor og foran Frontalsem- 
mens forreste Bue. Begrenses ofte apikalt af Tentorielinien. 
Forsynet med en karakteristisk lang, stiv Borste. 

Armpartiet, Beving. — Parret. — Tverudbredning paa 
Pharyngealmusklernes Felt. Underkanten begrænses af Ten- 
torielinien. Længden regnes proximalt til den lille Borste, 
der markerer Armens og det ensiforme Partis Skeringssted. 
Er almindeligvis langstrakt og pudeagtig ophovnet. Hos en 
Del Slegter synes det at mangle, men er i Virkeligheden til 
Stede som en isoleret Flade, mod hvilken Antennalskleriten 
og den veludviklede Rest af det pharyngeale Parti falder ret 
stærkt. Denne isolerede Flade gaar uden Begrænsning over 
i Antennemuskelfeltet, der hos disse Slægter kun kan kende- 
tegnes ved den lange Børste, fordi Tentorielinien er udvisket. 

Benet dannes at 5 Led: Coxa, Trochanter, Femur, 
Tibia og Tarsus med 1 eller 2 Kloer; Leddene er besatte 
med Berster, der sedvanlig sidder i to Rekker. Ved Kleernes 
Grund to smaa korte Torne: Empodierne. 

Cerebralfeltet, Beving. — Parret. — Indenfor og foran 
Frontalsuturen. Grenser op til Pars ensiformis og Frontales 
bageste Felt. 

Cerci er parrede, grenede eller ugrenede, afleddede eller 
ikke afleddede, leddelte eller uleddede, behaarede, glatte eller 

+) George Dimmock and Frederick Knab: Early Stages of Ca- 

rabide. (Springfield Museum of Natural History. Bulletin No. 1, 

Springfield, Mass. 1904.) 

**) G. de Lapouge: Description des larves de Carabus et de Calosoma. 

(Bulletin de la société scientifique et médicale de l’ouest. I, 1905; 

II, 1906; III, 1907; IV, 1908.) | 
===) TJ, H. Comstock and C. Kochi: The skeleton of the head of 

insects. (Amer. Naturalist. Vol. 36, 1902.) 


321 


knudrede, bagud rettede Udvexter fra Øde Abdominalleds 
anale Rand. 

Cervikalfuren, Bøving. — Den transversaltløbende Fure 
i Epikraniets bageste Del. Hos flere Former gaffelgrenet 
mod Frontalspidsen. Er Cervikalfuren dyb, afsnøres Kraniets 
bageste Part som en Hals (Collum), der er glat og skjules 
i Prothorax. i 

[Clypeus, Schiødte og Dimmock & Knab — Nasale.] 

[Clypeus, Burgess") — Frontale.] 

[Clypeus posterior, Newman **) — Frontale.| 

Cranium. Nakkehullet omrammes helt af Occiput. 
Mundrammen dannes af 1) Epistoma, 2) Pleurostoma, 3) 
Hypostoma. — Kraniets Underside: Bagved Kraniets 
ventrale Occipitallinie ligger i Prothorax en uparret, ret bred 
Sklerit, med hvilken ingen Dannelse paa de to andre Thora- 
kalringe let kan homologiseres. Skleriten er bagtil konvex 
og fortil indskaaren i to konkave Buer, ind i hvilke den ven- 
trale Del af Occiput passer nøjagtig. Fra Skleriten udgaar 
de to Epikraniehalvdele. Disse støder sammen i Gular- 
sammen. Til hver Epikraniehalvdel hører Mandiblen og en 
4-leddet Antenne, Mandiblen hvilende i fossa ventralis i 
Pleurostoma og Condylus dorsalis i Spidsen af Tentoriet, 
Antennen basalt omgiven af Epikraniets ringformede Anten- 
nalsklerit. Foran Epikraniet findes Submentum, uparret 
og bledhudet, med bageste Parti indsnævret, ja bragt til at 
forsvinde af de trekantede Hypostomdannelser. Med Sub- 
mentums Sider forbindes Maxillernes Cardines og nederste 
Stipesdele. Til hver Stipes hører en 2-leddet Yderflig og. 
en 4-leddet Palpe. Ofte tillige en lille uleddet Inderflig. 
Cardo-Condylen har Fossa i Hypostoma. Foran Submen- 
tum findes Labium; frit fremragende. Mentum er La- 
biums uparrede Basaldel; den er bledhudet og gaar uden 
skarp Grænse over i Submentum. Fra Mentum udgaar: 
Lebepalpernes to, langs Midtlinien sammenvoxede Stipes- 


*) Noteret efter Dimmock & Knab: Burgess, A. F. 1898, Notes on 
predaceous heetles (Rept. exterm. gypsy moth [1897] pg. 102-111). 
**) Opgivelse efter Dimmock & Knab. 


21% 


322 


halvdele. Til hver Stipeshalvdel hører en Lebepalpe. Foran 
Stipes palporum labialium findes Ligula. — Paa Kra- 
nieoversiden slaar Epikranieskjoldene sig om fra Ven- 
tralsiden, og mødes dorsalt kun bagtil i Epikraniesuturen. 
Forevrigt dannes Kranieoversiden alene af Frontale. Epi- 
kraniet omslutter nogle af Kebernes og samtlige Mandib- 
lernes Muskelbundter. Grænsen mellem Felterne, hvortil 
de enkelte Muskelbundte fæstes, betegnes ved Længdefurer: 
1) En dorsal Proximalfure mellem to af Mandibelprotraktors 
dorsale Muskelbundter, 2) en ventral Proximalfure mel- 
lem to af Mandibelprotraktors ventrale Muskelbundter, i 
Feltet apikalt og midt for Furen fæstes Maxillarretraktor, 
3) en dorsal Distalfure og 4) en ventral Distalfure. Mel- 
lem disse sidste to Furer er Mandiblens Retraktor fæstet. 
Munden er stor; en Kindbakke i hver Mundvig. Huden i 
Mundvigen krenges ind som en Sek om Mandiblens Grund, 
naar denne er i Sammenbidnings Leje; trekkes derimod ud 
som en Høj, naar Kindbakken slaas tilbage. Svelgets brede 
Forrand er paa Kranieloftets Underside festet langs Pharyn- 
geallinien, en imaginer Linie mellem Mandiblernes dor- 
sale Artikulationer. I eller tet foran eller bagved denne 
tænkte Linie findes én eller flere Tverfurer. Hele Kranie- 
delen foran Pharyngeallinien (Epistoma) er en halvtag-formet 
Frontaldublikatur, der overdekker Pharynx etc. og muligvis 
svarer alene til Labrum, saaledes som M. de Lapouge antager, 
muligvis baade til Labrum og Clypeus (sensu Hopkins). 
Epistoma delesi Nasale og Mandibularskleriten. 
Til Epistoma fæstes ingen Muskler. Derimod sidder der 
talrige paa Resten af Frontale: Inden for Bagrandens 
forreste Bue findes Antennemuskler, og fra Midten af Skjoldet 
vel udviklede Pharyngealmuskler. Musklernes Festesteder kan 
ses paa Overfladen som Felter; vi har saaledes A ntenne- 
musklers Felt og de pharyngeale Musklers Felt 
med a) Manubrium, b) Armene og c) det ensiforme 
Parti. Et tredie Felt, Cerebralfeltet, ligger over de øvre 
Svelgknuder. Tentoriet strekker sig som en sterk Kitin- 
stav fra Mandiblens dorsale Artikulation, hvor det danner 


323 


Condyl, til sit ventrale Festepunkt i Spidsen af Hypostoma. 
Det er i sit dorsale Leb ofte sammenvoxet med Frontale, 
hvilket da kan spores paa Overfladen som Tentorieribben ; 
Stedet, hvor Tentoriet bejer sig ind i Kraniet, markeres tit 
med en dyb Grube; Tentoriet afgiver i al Fald én Gren, og 
denne gaar ind under Oesophagus. Kraniet kan vere stærkere 
eller svagere halsformig indsneret; Cervikalfuren be- 
tegner Grænse for Halsen (Collum). Vertex ligger paa 
Dorsalsiden, apikalt for Halsen. 

Sanseorganer: Under Antennernes Grund, paa Kra- 
niets Side findes Ocellarfeltet. Heri sædvanligst 6 lige vel 
udviklede Oceller; de kan dog være forskellig udviklede ; 
de kan være reducerede til 3 /Trechus minutus) eller mangle 
helt /Clivina fossor). Paa Hypopharynx talrige Smags- 
tappe. I Spidsen af Antenne, Maxillarpalpe og Yderflig 
samt Labialpalpe smaa Sansekegler. Paa Kraniet findes 
endelig følgende Børster ret konstant: Paa Nasale: to 
smaa over Pharyngeallinien; paa Mandibularskleriten : mindst 
én i Forkanten, én ved Tentorialcondylen, én midt imellem. 
Paa Manubriet: to smaa tet ved Pharyngeallinien. I Armenes 
og det ensiforme Partis Sammenstedssted: én kort. I An- 
tennemuskelfeltet: én meget kraftig. Antennalskleriten: én 
kort dorsal og én lang ventral. Ocellarfeltet: én dorsal, én 
ventral. Epikraniets Overside: én lang i Midten, én ved 
Ocellarfeltet, én ner Vertex, én bagtil ner Epikraniets di- 
stale Rand. Vertex: én. Paa Epikraniets Underside: mindst 
én foroven mellem Ocellerne og Hypostoma, én i Kanten 
under Ocellerne, to mellem Gularsuturens Midte og Epikra- 
niets Distalrand, den ene er mere proximal, den anden dis- 
tal. Hypostoma: normalt tre, én i hvert Hjerne. Antenner- 
nes inderste Led: ofte én, paa det folgende Led: ofte én; 
3die Led: tre; Topled: tre og en ganske lille terminal. Man- 
diblerne: én (eller to). Cardo: én. Stipes: to til fire i Dis- 
talkanten; en tet dorsal Besætning i Proximaldelen. Maxil- 
larpalpens Basalled: en. Yderfligens Basalled: én. Inder- 
fligen én (snart topstillet, snart sidestillet). Stipes palporum 
labialium : to apikale; ofte et Antal langs Siderandene. Lebe- 
palperne snart ingen, snart nogle faa Stykker. Ligula: to. 


324 


|Disque, de Lapouge = Pharyngealmusklernes Felt]. 

Distalfurer, dorsale og ventrale, Bøving. Se: „Cranium“. 

Ensiforme Del, Bøving. — Uparret. — Bageste Parti af 
Pharyngealmusklernes Felt. Minder i Form om et Dolkblad. 
Grenser langs hele sin Kant eller kun om Spidsen op mod 
Cerebralfeltet. Begynder apikalt ved det lille Berstepar ved 
Armenes Grund. 

[Entogular plate, Hopkins — Tentorium]. 

Epikraniet, Hopkins. (=Vertex Schiodte, Dimmock & 
Knab; = (?) Vertex, Lapouge. — Parret. — Kranieskjold, 
der dækker !) bageste Del af Hovedets Overside, ?) Hovedets 
Flanker og °) Hovedets Underside. Dorsalt mødes det med 
Frontale langs Frontalsuturen, ventralt med den tilsvarende 
anden Epikraniedel langs Gularsommen i Kraniets Symme- 
triplan. — 

Epikranialsuturen, Hopkins. — Uparret. — Er Sommen 
bagtil paa Kraniets Dorsalside, hvor de to Epikraniehalvdele 
mødes. 

Epipleuralloben, Hopkins. — Parret. — Pleuraldelens 
øverste Valk. Ofte forsynet med en kitiniseret Knude, Epi- 
pleuraltuberklen, Hopkins (=tubercule pleural, de La- 
pouge). 

[Epistoma, Schiedte og Dimmock & Knab — Frontale], 

Epistoma, Hopkins. (= Labre, de Lapouge). — Uparret. — 
Frontalskjoldets forreste Felt. Begrsnses bagtil af den ima- 
ginere Pharyngeallinie mellem Tentoriets Condyler for Man- 
diblens dorsale Fossa. Deles i 3 Felter:!) i Midten Nasale 
(= Lobe médian du labre, Lapouge = Clypeus, Schiedte og 
Dimmock & Knab), ?) paa Siderne to Mandibularskleriter 
(= Anguli frontales, Schiedte — frontal angle, Dimmock & 
Kn. = lobes externes du labre, de Lapouge). 

Frontale. (= Front, Hopkins — Epistoma, Schiedte og 
Dimm. & Kn. = Frons, Kirby = Clypeus Burgess — Clypeus 
posterior, Newman). Midterste af Kraniets 3 Skjolde; se: 
Cranium. 

[Front, de Lapouge = Frontale + Epistoma]. 

Frontales bageste Felt, Boving. — Uparret.—Lille, ind- 


325 


tager Spidsen af Frontales bageste Del; ligger mellem Cere- 
bralfelterne. 

Frontalsuturen, Hopkins. (= Suture fronto-tempo- 
rale, de Lapouge). — Parret. — Semmen, i hvilken Epikra- 
niet og Frontale medes. 

Gena og (Pregena), Hopkins. (cfr. Tempora Schiedte 
og temporale, de Lapouge). En Terminus for Epikraniets 
pleurale og ventrale Del. 

[Genal area, Hopkins — Tentoriets Fixeringssted i 
Spidsen af Hypostoma’s trekantede Area]. 

Gula Se: Gularsutur. 

[Gular area er en Tryktejl i Hopkins’ Forklaring 
til Fig. 40. Skal vere: Genal area; cfr. Texten Pag. 61 18]. 

Gularsutur. — Uparret — Sem mellem Epikraniets to 
ventrale Halvdele, ligger i Kraniets Symmetriplan og bag 
Tentoriets Fixeringssteder. Gularsuturen representerer hos 
Lebebillelarverne det brede, bløde Hudfelt, Gula, som hos 
mange andre Billelarver (f. Ex. Dendroctonus og Donacia) 
strekker sig fra en imaginer Linie mellem Tentoriets ventrale 
Fixeringssteder til Forranden af Prosternum. 

Hypopleuralloben, Hopkins. (= » Poststernum« Dimmock 
& Knab = tubercule sous-pleural, de Lapouge). — Parret. 
Pleuraldelens underste Valk; er ofte forsynet med en kiti- 
niseret Knude, Hypopleural—Tuberklen, Hopkins. 

Hypostoma, Schiedte (— Hypostoma + Genal apodeme, 
Hopkins = Hypostoma, Dimmock & Knab. — Cfr. Sillon en 
T, de Lapouge). Epikraniets ventrale Kitinbremme fra Fossa 
ventralis for Mandiblen til Tentoriets ventrale Fixeringssted. 
Det berer Fossa cardinis og er udvidet trekantet mellem 
denne Fossa og Tentoriets Festested. 

[Labre a lobes trois, de Lapouge = Epistoma, Hopkins. 
Lobe median — Nasalspids. — Lobes externes med 
l’angle = Mandibularskleriterne med de distale Forhjerner]. 

Mandibularsklerit, Boving. (= Anguli frontales, Schiedte 
= frontal angle, Dimmock & Knab = lobes externes du 
labre, Lapouge). — Parret. — Er den Del af Epistoma, der 
dækker Mandibelbasis. Adskilles ved Indsenkning baade 
fra Nasale og de pharyngeale Musklers Fixeringsfelt. 


326 


Manubrium, Beving. — Uparret. — Er det forreste 
uparrede Parti af Pharyngealmusklernes Felt. Regnes analt 
at gaa til en imaginer Linie mellem »Armenes« Overkant. 
Minder ofte i Form om Skeftet paa en Dolk. 

Maxillarpalpen er 4-leddet. (de Lapouge: Palpe maxil- 
laire quadriarticulé). Leddene benævnes: ') Basalled (= stipes 
palpiger maxillarum, Schiedte — palpigerous stipes, Dim- 
mock & Knab), ?) Prebasalled (= Maxillarpalpens 1ste Led, 
Schiedte og Dimmock & Knab), ?) Subapikalled (= 2det Pal- 
peled, Schiedte og Dim. & Kn.), 4) Apikalled (= 3die Pal- 
peled Sch. og D. & K.) 

Maxillarsklerit, Bøving. — Parret. — Se: Submentum, 
Hopkins. 

[Mentum, Schiedte og Dimmock & Knab = Mentum + 
Submentum, Hopkins]. 

[»Menton«, de Lapouge = Mentum + Submentum, 
Hopkins]. 

Mentum, Hopkins. — Uparret. — Labiums uparrede, 
Basaldel. Der findes ingen skarp Grense, kun en Fold, 
mellem Submentum og Mentum; men medens Submentum 
er et bledhudet Parti, der ligger mellem Maxillerne og er 
sammenvoxet med disses Cardines og nederste Del af deres 
Stipites, er Mentum, der ogsaa er bledhudet, frit fremragende. 

Nasale, Beving, (= Clypeus, Schiedte og Dim. & Kn. 
= lobe médian du labre, de Lapouge). — Uparret. — Mid- 
terste Del af Epistoma, adskilt fra Mandibularskleriten ved 
en skraat bagud og distalt gaaende Indsenkning. Forranden 
forsynet med tandformede Kitinfremspring. Foran Pharyn- 
geallinien findes et Par smaa Berster, om hvilke Nasale 
undertiden hæver sig knudeformet (»Nasalknuderne«, »Tu- 
bercula nasalia«). 

Occiput, Hopkins. (= Occiput, Schiedte og Dimm. & 


Kn.). — Er Kranieranden om Occipitalforaminet. 
Ocellarfeltet, Schiedte, (= Ocellar area, Dimmock & 
Knab — tubercule oculaire Lapouge). — Parret. — Berer 


Ocellerne (undertiden mangler disse dog); omrammes af 
Ocellarlinien. 


327 


Ocellarlinien. — Parret. — Dorsalt og bagom Ocel- 
lerne er den transversal paa Kraniets Symmetriplan; ventralt 
og under Ocellerne: horizontal. 

Penicillus, Schiedte. — En Pensel af fine Haar fra den 
oralt vendte Del af Mandiblens Basis. 

Peritrema er Integumentets kitiniserede Spirakelramme. 

Pharyngeallinie, Bøving. — En imaginær Orienterings- 
linie. Tænkes trukken mellem de to Tentorie-Condyler for 
Mandiblerne. Forranden af Pharynxloftet fester sig langs 
Undersiden af Liniens midterste [som Regel: tredie] Part, 
snart lidt foran, snart i selve Linien, snart lidt bagved den. 
Pharynxloftets Fixeringssted markeres ved én eller flere 
Transversalfurer paa Kraniets Overflade, der i Reglen er 
indsenket paa dette Sted. 

Pharyngealmusklernes Felt, Bøving. (= »Area media 
epistomatis«, Schiedte og »disque«, de Lapouge dog med Fra- 
drag af Cerebralfeltet, der — med Anvendelse af Schiodte's 
Terminologi — er den Del af area media epistomatis, 
som proximalt begrænses ved: »Sulculis duobus mediis bre- 
vioribus, post convergentibus«). — Uparret. —- Midterste Fron- 
talfelt. I Reglen pudeagtig ophovnet. Til dets Underside 
fixeres Musklerne til Pharynx. Det ligger imellem a) Ind- 
sænkningen i Pharyngealliniens midterste Del og Indsenk- 
ningerne mod b) Mandibularskleriterne, mod c) Felterne for 
Antennemuskler, mod d) Cerebralfelterne. (Samtlige Ind- 
senkninger kaldes af Schiodte: »Sulci frontales«; af de 
Lapouge: »Sillons frontaux.«) Feltet bestaar, naar det er 
fuldstendig i sin Udformning, af I) Manubrium, II) Armene, 
og III) den ensiforme Del. 

Pleurum. Schiedte. — Parret. — Flankedelen paa et 
Segment. — Ved en Langdefure delt i to Lober, øverst 
Epipleuralloben, Hopkins, nederst Hypopleuralloben, Hopkins. 

Pleurostoma, Hopkins. — Parret. — En Part af Kra- 
niets kitiniserede Mundramme. Fremtreder som en Kitinbro 
om Mandibelbasis’ distale Rand og strekker sig mellem 
Kraniets dorsale og ventrale Artikulationssteder for Man- 
diblen. 


328 


Postseutum Bøving (cfr. Seutellum, Hopkins = post- 
tergum, Schiedte og Dimm. & Kn. — posttergite, La- 
pouge). Er den lyse, ofte lengderidsede, bageste Part af 
Tergums Skjold. 

[Poststernum, Dimm. & Knab. = Sternella, Hopkins + 
Hypopleurum, Hopkins. Se: Sternum] 

[Posttergum, Schiedte og Dimm. & Knab = Post- 
scutum |. 

Prescutum, Hopkins. (= Pretergum, Schiedte og 
Dimmock & Knab = Pretergite, de Lapouge). Er den ret 
lyse, ofte lengderidsede, forreste Part af Tergums Skjold. 

[Pretergum, Schiedte og Dimm. & Knab = Prescutum, 
Hopkins] 

Proximalfurer, dorsale og ventrale, Beving. Se: »Cra- 
nium«. 

[Pseudopode eller tube anal, de Lapouge — Analled 
— 10de Abdominalsegment]. 

Retinaculum, Schiedte. Mandibeltand, virker mod 
Labiums dorsale Basaldele. 

Scutum, Hopkins. (= Scutum dorsalis, Schiedte = 
dorsal scute, Dimm. & Kn. = tergite, de Lapouge) — Upar- 
ret. — Er snart udviklet som en bledhudet Scutallobe, 
snart som en haard Scutalplade. Det er den midterste 
og sterste Part af Tergums Skjold (eller Midtfelt). 

Scutellum, Hopkins. Se: Postscutum. 

Segment. Hvert normalt udviklet Kropsegment bestaar 
af en Rygdel (Tergum), to Flanker (Pleura) og en Bugdel 
(Sternum). 

[Sillons frontaux, de Lapouge. Se: Pharyngealmusklernes 
Felt]. 

Spirakelbærende Tergaldel, Bøving. (= Spiracular tu- 
bercles, Hopkins). Er den bløde spirakelbærende Del af Tergum. 

Sternella-loberne, Hopkins. (= Plaque ventrale poste- 
rieure, de Lapouge — poststernum Dimm. & Knab). — Par- 
rede. — Er de (ofte stærkt kitiniserede) 4 Smaafelter, der 
ligger i Sternum bag Sternalloben. . 

Sternum, Hopkins. (Dimmock & Knab: »The anterior 


329 


transverse ventral scute of the first eight abdominal seg- 
ments is pigmented uniformly and possibly represents a 
presternum, while the six smaller scutes have their posterior 
portion much lighter colored, without sete and differing in 
structure to correspond with the postterga of the dorsal 
scutes; evidently this posterior portion is the poststernum.« 
De fire midterste Skjolde af Dimm. & Knab’s Poststernum 
er — Sternella, Hopkins; de to yderste er — Hypopleurum, 
Hopkins). — Er et Kropsegments Bugdel; deles i en forreste 
Sternallobe og 4 bageste Sternellalober. 

Sternallobe eller Sternalplade, Hopkins. (— Plaque ven- 
trale antérieure, de Lapouge). Er Sternums ofte sterkt kiti- 
niserede, forreste, sterste Felt. 

Stipes palporum labialium, Schiedte. Er Underlebens 
forreste, i Reglen vel kitiniserede Del, der er dannet af de 
sammenvoxede Lebestammer. 

Submentum, Hopkins. (cfr. Mentum, Schiedte og 
Dimm. & Knab cfr. menton, de Lapouge). — Uparret. — 
Ligger foran Hypostoma og er et bledt Hudfelt, med hvis 
laterale Del Cardo og den nederste Spids af Stipes er for- 
bunden og til hvis apikale Rand Mentum fæstes. I Sub- 
mentums Sidelober findes en mod Cardo konkav Sklerit, 
»Submentums Maxillarsklerit«. 

[Sulei frontales, Schiedte. Se: Pharyngealmusklernes 
Felt]. 

Tegmina, de Lapouge. Er Scutums fremspringende Si- 
derande. 

Telson, de Lapouge. Er 9de Abdominalsegment med 
Cerci. 

[Tempora, Schiedte. Er Epikraniets udhvelvede Pleu- 
raldele]. 

Tentorium. (= Entogular plate, Hopkins). — Parret. — 
Kitinstav fra Pleurostoma til Bagspids af Hypostoma, hvor 
det danner en lille oval Ring (= Genal area, Hopkins). 
Afgiver Fæste bl. a. for Antenne- og Maxillarmuskler. (Se 
forøvrigt: »Cranium«). 


330 


Tentorieribben, Bøving. — Parret. — En svagt op- 
hojet Ribbe paa Frontales Overside. Dannes hyppigt, naar 
Tentoriet skyder sig et Stykke hen under Frontale, inden 
det bøjer sig bort fra dette. 

Tergum. — Uparret. — Er et Kropsegments Rygdel. 
Bestaar af Scutum med Pr&scutum og Postscutum samt 
den spirakelberende Tergaldel. 

Vertex, Hopkins. — Parret. — Er et Felt bagtil i 
Epikraniets dorsale Del. Det ligger distalt for Frontalspidsen, 
nedenfor Cervikalfurens apikalt gaaende Fortsettelse eller 
mellem Cervikalfurens apikale og postale Grene, saafremt 
Cervikalfuren har gaffeldelt sig proximalt. 


Maal. 


Absolute Maal — udtrykt f. Ex. 1 Millimeter — 
undgaas. Langde- og Breddeforhold meddeles udelukkende 
i relative Maal. Alle Maal paa ethvert netop forelig- 
gende Dyr henfores i alle Tilfælde til Længden af en og 
samme bestemte Legemsdel paa Dyret, og denne benyttes 
som Maale-Enhed. Herved fremkomme kun generelle 
Talangivelser, der gelder for samtlige Artens 
voksne Individer, og man undgaar Angivelse af individuelle 
Sterrelsesforhold, der hænger sammen med Ken, Ernæring 
og Lokalitet etc. 

Til Enhed er valgt den rette Linie mellem Mandiblens 
dorsale Artikulationssted og det Sted, hvor Penicillus fæstes 
[eller det tilsvarende Sted hos de Former, hvor Penicillus 
mangler]. Linien kaldes »Mandiblens Basallinie«, 
betegnes med »bc« og sættes i Verdi = 1. 

Mandiblens Basallinie er til Dels valgt som Enhed paa 
Grund af det praktiske Hensyn, at det er en Linie af 
passende Størrelse paa en Legemsdel, der som Folge af sin 
Styrke sjelden lider nogen Overlast. At en Del betydnings- 
fulde Bygningsforhold i Mandiblerne endvidere bedst 


331 


forstaas gennem Sammenligning og Udmaalen med Basal- 
linien har ogsaa bidraget til Valget. Endelig er det sket, 
fordi der bestaar et tydeligt Korrelationsforhold mel- 
lem de forskellige Slegters hejst forskelligt udformede Man- 
dibler og Udviklingen af visse Kranieejendommeligheder 
— saasom Nasaludviklingen — og dette Forhold simplest 
kan karakteriseres gennem Angivelser, der refererer sig til 
Mandibelmaalet. Nedenstaaende til nermere Oplysning 
om disse Punkter: Naar Mandiblens Lengdelinie (ac) 
er lang i Forhold til Basallinien kan deraf sluttes 
til en meget hurtig, men ikke særlig kraftig Bevægelse af 
Mandibelspidsen*). Dette vil blandt Lebebillelarverne i hej 
Grad vere saadanne Slegter til Nytte, for hvem det gelder om 
hurtigt at gribe Byttet /Pterostichus). Omvendt giver en lang 
Basallinie og en forholdsvis kort Lengdelinie et kraftigt, men 
ikke meget hurtigt Bid. Dette passer bedst for planteedende 
Larver /Zabrus). Relativ lang Lengdelinie og kort Afstand 
fra Mandiblens dorsale Artikulation til Retinaklens Spids 
giver samtidig meget hurtig, ikke overdreven kraftig Beve- 
gelse med Mandibelspidsen og et ret langsomt, meget kraf- 
tigt Bid med Retinaklen /Carabus). Mandiblens Retina- 
culum bider ved Protraktionen ofte ned imellem de haardt 
kitiniserede Sider paa Labium og Maxillarskleriten. 
Sidder Retinaklen nu relativt hejt oppe mod Mandibelspid- 
sen (Pterostichus, Notiophilus), maa Kraniets Underside, Sub- 
mentum og hele Labium nedvendigvis vere rykket lengere 
frem end i de Tilfelde, hvor Retinaculum sidder ner ved 
Protractors Festested /Carabus, Amara), og da Mentum 
fremdeles altid dækkes af Epistoma’s Nasaldel, kan heraf 
sluttes, at en relativt højt siddende Retinakel med- 
fører en vel udviklet Nasaldel og omvendt. I 
de allerfleste Tilfælde ligger Overkanten af Stipes max- 
illarum ud for Mellemrummet mellem Retinaculum og 
Mandibelspidsen (lange, smalle Stipes hos Pterostichus, korte 


*) Herpaa har Docent, Dr. Krogh gjort mig opmerksom. 


332 


brede hos Carabus); kun hos ganske enkelte rager Stipes 
frem foran Mandibelspidsen (Zoricera) eller naaer ikke helt op 
til Retinaculum (Zeistus). Af andre Korrelationsforhold, Op- 
merksomheden maa henledes paa, er Antennespidsens 
og Spidsen af Yderfligens Lengdeforhold til Man- 
dibelspidsen, Stipes og Hypostomas Lengdefor- 
hold m. m. 


Fortegnelse over de Maalbetegnelser, der vil blive anvendt 


A 


ac 


ar 


Biss 


be 


br 
CC 
C,C, 
CC, 
Ce 


| 


ved de systematiske Beskrivelser: 


Antenneled (1A = det inderste; 2A — andet 
Led o.s.v.). 

Den rette Linie mellem Mandiblens Apex og Man- 
diblens dorsale Artikulation. 

Mandiblens Apex — Retinaculum 

Maxillarpalpens inderste Led (= Schiedte’s: »Sti- 
pes palporum maxillarium«). 

Penicillus’ Festested — Mandiblens dorsale Arti- 
kulation. (Maalenheden: »Mandiblens Basallinie«). 
Penicillus F&stested — Retinaculum. 

Tvermaal af Prothorax Forrand. 

Tvermaal over Midten af Prothorax. 

Tvermaal af Prothorax Bagrand. 

Linie mellem Mandiblernes dorsale Artikulationer. 
I denne Linie eller lidt ovenfor eller lidt under den 
ligger en eller flere Furer, der angiver Pharynx- 
forrandens Festested paa Kranieoversidens indven- 
dige Flade. Linien benævnes »Pharyngeallinien«. 
Mandiblens dorsale Artikulation — Retinaculum. 
Prothorax Længdelinie i Symmetriplanet. 
Prothorax Forrand — Analsegmentets Spids. 
Kraniets Længdelinie i Symmetriplanet. 
Epikranialsuturen. 

Nasalspids — Pharyngeallinien. 

Analsegmentets Længdelinie i Symmetriplanet. 
Frontales anale Spids — Pharyngeallinien. 
Hypostomas Forrand — Gularsuturens Endepunkt. 


333 


Hypostomas Forrand — Tentoriets ventrale Fix- 
eringssted. 

Stipes palporum labialium. 

Inderflig (Lacinia). 

Bredden af Telson’s (9de Abdominalsegments) For- 
rand. 

Labialpalpens inderste Led. 

Labialpalpens yderste Led. 

Ligula. 

Seta paa Inderfligen. 

Yderfligens inderste Led. 

Kraniets Bredde mellem Ocelgrupperne. 
Yderfligens yderste Led. 

Maxillarpalpens nestinderste Led (= Schiedtes 
lste Maxillarpalpeled.) 

Maxillarpalpens nesteverste Led (=Schiedte’s 
»andet Led«.) 


Stipes 

Maxillarpalpens Topled (= Schiedte’s »3die Led«.) 
Tentoriums ventrale Festested — Gularsuturens 
Endepunkt. 

Cercelengden. 


Benlengden fra Coxalgrunden til Tarsespidsen. 


334 


Calathus fuscipes, Goeze (= C. cisteloides, 
Panz.) 


Maal. ; 

Legemsform: eH, (Nasalspids — Analspids) = 52*); 

ee, (Kraniets Længde) — 4 (+); 00, (Kraniets Bredde) = 

5; ED (Prothorax’ Længde) = 6 (+); CC (Prothorax’ 

Bredde fortil) = 5; C,,C,, (Prothorax*) Bredde bagtil) = 51/2; 

OO, (Kroppens største Bredde, over det 3die, 4de, dte Ab- 

dominalsegment) = 9; KK (niende Abdominalsegment el. 

Telson i Bredde fortil) = 31/2; FE, (Analsegmentet i 
Længde) = 23/4 (+). 
Cerci: UU, = 6 (+). 

Pedes: Coxa = 3; xx, (Lengde fra Trochanterbasis til 

Klospids) = 41/2; Trochanter + Femur = 3 (+); 

Tibia — 3/4; Tarsus — 2/4, [2 ligelange Kleer]. 
Cranium: ee, — 4 (==); "00; —"); ep le ce are 
— 1, (+); fp = 25/4 (+); hs — 44/s; ht = 


21/3; ts = 2. 
Antenna: 1A = °/4 (+); 2A = Ya; 3A = Ya (+); 4A 
= 1/2. 
Mandibula: be = 1; cr = 15/4; ac = 3; br = I (4); 
ee 


*) Linien be er benyttet som Enhed; altsaa: be = 1; 52 be = 52. 
(cfr. Fig. 3 og den forklarende Text over Maalene pg. 332); (+) 
bagved Maalangivelsen betegner, at denne er lidt for rigelig; (+) 
at den er lidt for lille. 


335 


Mazilla: St — 2; B= 4; P = 2; 8S = % (+); T= 
8/g (=); O = 1/2; O, = 1/2; I mangler; m = 3/4. 


Nd største Længde = 1 |, _ ås Linky 
an | største Bredde = 1’ Leap a FA a 


Almindelig Beskrivelse. 


Legemet langstrakt, spindeldannet; omtrent 
6 Gange lengere end bredt. I Lengde 12 mm; i Bredde 
2 mm. Kraniets største Bredde lidt bredere end Pro- 
thorax’ Forrand. Prothorax 1/2 Gang længere end Kraniet; 
fastformet og konisk. Meso- og Metathorax derimod mere 
pudeformige, ikke saa lange, men bredere end Prothorax. 
Største Bredde over 3die, 4de og dte Abdominalsegmenter. 
Derfra jævn, ret stærk Aftagen i Bredde bagtil. — Kraniet er 
kraftig gulbrunt, haardt kitiniseret; Oversiden af Pro- 
thorax ligeledes, men med vel udviklet, længderidset, tem- 
melig lyst Præscutum og Postscutum. Meso- og Metathorax 
er ganske vist mørkt kitiniserede paa hele deres Overflade, 
men Kitinen er tyndere og blødere end paa Prothorax. Paa 
de 7 første Abdominalsegmenter findes fyldige, blødhudede, 
blege, spirakelbærende Tergalpuder omkring Tergalskjoldene. 
Disse er mørkt og haardt kitiniserede, rektangulære Plader 
med afrundede Hjørner. Telson og Analsegmentet kraftig 
kitiniserede over det hele. En Fure, hvori Huden er ret 
tynd, løber i Symmetriplanet ned over samtlige Segmenters 
Tergalskjolde indtil Telson. Kroppens Flanker og Under- 
side er blødhudet, bleggul, men med mange, kraftig kitini- 
serede, mørke Knuder og Smaaskjolde. Lemmerne kraftig 
kitiniserede. Paa hele Legemet ret spredt siddende, men lange, 
kraftige Børster fra en forøvrigt glat Kitin. Cerci ubevæ- 
gelig forbundne med Telson, uleddede, lange, trinde, vel kiti- 
niserede; med 9 kraftige Børster langs Ydersiden, hver ind- 
ledet paa en lille Knude. — Middellange og middelkraftige 
Munddele. Mandiblerne stærkt krummede. Basallinien 

22 


336 


mellemlang; Afstanden mellem Mandiblens dorsale Artikula- 
tion og Retinaculums Spids er 1%/4 Gang saa lang som 
Basallinien, og Mandibellengden er 3 Gange saa lang som 
denne Linie. Vel udviklet, krum Retinaculum, sidder lidt 
over Inderkantens Midte, noget højere over Penslens Feste- 
sted end Basallinien er lang. Vel udviklet, haarrig Pensel. 
Stipes middellang og middelsver, noget indefter krummet, 
rager lidt frem over Midten af Mellemrummet mellem Reti- 
naculum og Mandibelspidsen. Palpen er en Del kortere 
end Stipes. Det prebasale Led rager omtrent op i Højde 
med Mandibelspidsen. Selve Palpespidsen naar fra dette 
Punkt saa meget hejere frem som Mandiblens Basislinie er 
lang. Spidsen af Yderfligen er omtrent i Højde med Man- 
dibelspidsen. — Saavel Palpe som Yderflig er slanke. Inder- 
fligen mangler, men repræsenteres af en kraftig Borste. 
Stipes palporum labialium i Omrids et noget tra- 
pezoedrisk Legeme, der fortil omtrent har samme Bredde 
som Nasales udtungede Rand. Siderandene ubetydelig len- 
gere end Forranden. Ret slanke Labialpalper, der er en 
Del længere end Stipes palporum labialium. Palpeleddene 
omtrent lige lange, yderste dog kortest og knap halv saa 
tykt som inderste. Ligula lille, men tydelig, bærer et 
Par Børster, der er noget længere end Lebepalpens inderste 
Led. Antennerne er kraftige, rager omtrent saa langt 
frem som Spidsen af Mandiblen i fremadrettet Stilling. 
Basalleddet er vel udviklet, halv saa tykt som langt. 2det 
og 3die Led af samme indbyrdes Størrelse, lidt kortere end 
Basalleddet. Tredie Led skraat afskaaren i Overkantens 
distale Side. Lille Appendix. Topleddet kelleformet. 
Kraniet er noget, !/s, bredere end langt. Kranie- 
undersiden er, regnet fra Hypostomas Overkant til Occipi- 
talranden, lidt længere end Kranieoversiden. Lidet udviklet 
Halsindsnevring. Afstanden mellem Mandiblernes dorsale 
Artikulationer er 4 Gange saa lang som Basislinien. Nasale 
bred ved Grunden; middellang; i Spidsen udskaaren i 4 
ligestore, halvcirkelformede Tunger. Hver Tunge er fint 
krenuleret i Kanten og har en punktformig Forsenkning 


337 


ved Grunden. Ingen Nasalknuder. Mandibularskleriten 
runder sig med pudeagtigt Fald mod Mandiblen og er kun i 
ringe Grad skraat opadgaaende. Tentoriets Mandibular- 
kondyl er ikke skjult af Antenneskleriten. Afstanden fra 
Pharyngeallinien til Epikraniesuturens Begyndelse er omtrent 
lige saa lang som Mandiblen. Frontalsuturens to Buer 
er lige lange. Det pharyngeale Muskelfelt har et veludviklet, 
langt og bredt Manubrium. Armene og det ensiforme 
Parti er tykke og veludviklede. Cerebralfeltet pudefor- 
mig ophovnet, naar op under Armene. — Benene er ret 
kraftige Gangben. To glatte, ligelange Kleer. Spirak- 
lerne er smaa, cirkulære med velkitiniseret Peritrema. Det 
mesothorakale Par afviger i ingen Henseende fra de abdo- 
minale; derimod er det metathorakale Spirakelpar meget 
reduceret. Thorakalspiraklerne er skudt ned foran Pleurerne 
og skjules af Tergalskjoldet; men alle Abdominalspiraklerne 
sidder paa Legemets Overside, fortil i Tergalhuden og er 
ikke dekkede af Scutum. 


Beskrivelse af Detalier. 


Retinaculum har samme Retning som Mandibelspid- 
sen. En enkelt, kraftig Borste paa Mandiblens distale 
Kant ved dennes nederste Trediedel. Cardo kort, skaal- 
formet med kuglerund Kondyl, der er bevegelig indleddet i 
Hypostomens tilsvarende Fossa. Mod Mundhulen er Stipes’ 
opadvendende Overflade langs hele Indersiden udstyret med 
2—3 Rekker spredt ordnede Berster. Paa Distalkanten 
(»Stipesryggen«) sidder med nogenlunde samme Mellemrum 
4 Berster, afvexlende en lang og en ret kort Borste. Pal- 
pens Basalled (= stipes palporum eller Palpiger) er kort, 
lidt bredere end langt. Det prebasale Led er tre Gange 
saa langt som Basalleddet og omtrent fire Gange lengere 
end tykt. De to følgende Led, det subapikale og det apikale 
(eller Topleddet), er spinkle, tilsammen lidt lengere end det 


22% 


338 


prebasale Led. Kun det basale Led bærer en Berste. Denne 
sidder paa Ventralfladen. Den toleddede Yderflig svarer 
i Lengde og Tykkelse nogenlunde til Maxillarpalpens pre- 
basale og subapikale Led. Det nederste, tykke Led bærer 
en Berste; Sansetappe paa Spidsen af det øverste, tynde 
Led. Borsten, der representerer Inderfligen rager noget 
længere frem end Yderfligens nederste Led. Submentum 
bledhudet. Maxillarskleriten vel udviklet, stærkt kiti- 
niseret, skermformig udhulet mod Cardo. Mentums 
Under- og Overbejle er smal. Siderne stærkt kitiniserede. 
I hvert Forhjerne af stipes palporum labialium findes en vel 
udviklet Berste. — Antennernes Basalled er lidt kortere 
end Mandiblens Basallinie, halv saa tykke som lange, de 
folgende 2det og 3die Led er hver ?/s af forste Led, Top- 
leddet knap saa langt som 3die Led, halv saa tykt og kelle- 
formet. Paa 3die Led findes 3 lange Borster, paa Top- 
leddet 3 veludviklede og en ganske lille Berste. 

Nasale er lige saa lang som Mandiblens Basislinie 
og ved Pharyngeallinien lige saa bred. Siderne konvergerer 
kun svagt fremefter. De sædvanlige to Nasalberster er til- 
stede, men sidder ikke paa nogen Nasalknude. Mandibu- 
larskleriten berer tre veludviklede Borster: to fortil; den 
ene i Randen, den anden lengere inde og en tredie bagtil, 
noget indenfor Randkanten. Tentoriallinierne er kraf- 
tige og gaar i proximal Retning skraat bagud; hver ind- 
tager 1/3 af Kraniets Bredde. Manubriet er lige saa langt 
som Nasale, Armene hver en halv Gang lengere, og 
halv saa brede som lange; den ensiforme Del har om- 
trent samme Lengde og Bredde som Armene. Paa Manu- 
briet de sædvanlige to Børster lige bag Pharyngeallinien, 
fremdeles er der to smaa Børster, hvor den ensiforme Del 
og Armene mødes. Feltet i Frontalspidsen bag den 
ensiforme Del er lille. Antennemusklernes Felt staar 
skraat mod Hovedets Symmetriplan og er noget indsenket 
mod Armene og det cerebrale Felt. Det har en plan, lidt 
ujævn Overflade og bærer en meget lang, kraftig Borste. 
Antennalskleriten danner en kraftig, ikke meget høj, 


339 


men ret vid Ring, bærer to Børster. Halsdelen (Collum) 
er kort, Epikranialsoammen kort, hver af de dorsale 
Cervikalfurer er lige saa lang som Kpikranialsiden fra 
Occipitalranden til Antennalskleriten og dobbelt saa lang 
som Mandiblens Basallinie. Epikraniets Sider er svagt 
buede; Furerne alle svage. Vertex utydeligt begrænset 
analt. Børster paa Epikraniet: a) en kraftig under 
Midten af en tænkt Linie mellem Ocellarfeltets lange dor- 
sale Børste og Børsten i Antennalmuskelfeltet; b) en meget 
lang i lige Linie nedenfor den førstnævnte Børste »a« c) en 
kortere i Flanken lidt over Cervikalfuren, d) mod Vertex en 
kort og e)i Vertexspidsen en meget kort Børste. Ocellar- 
feltet er mørkt farvet. Sex veludviklede Oceller i to lod- 
rette Rækker, 3 i hvert Række; de 4 Oceller er dorsale, de 
2 ventrale. Ocellarfeltet bærer en meget lang dorsal Børste, 
en meget lang ventral og en kort dorsal Berste over den 
dorsale Ocellarlinie. — Pleurostoma danner en kraftig kiti- 
niseret Bremme distalt om Mandiblens Basis; Hypostoma 
er ligeledes kraftig kitiniseret, dets trekantede bagudgaaende 
Felt er forholdsvis smalt og ligesaa langt som Gularsuturen ; 
i hvert Felt: 3 veludviklede Børster, anbragte et Stykke 
indenfor hver af Feltets Hjørner. Forneden findes et tyde- 
lig cirkulært Mærke for Tentoriets ventrale Fixe- 
ringssted. Svage Furer. Børster: a) En kraftig paa 
Antennalskleriten, b) en meget kraftig midtvejs mellem An- 
tennalskleritens Børste og det ventrale Tentoriemærke, c) en 
kraftig midt paa Epikraniefladen og udfor Midten af Gular- 
suturen, d) en meget kraftig i Flanken udfor og lidt oven- 
for sidstnævnte Børste »c4«. — Paa hver Side af Prothorax’ 
Scutum findes en transversal Fure saa langt fra Scu- 
tums Forrand som Præscutum er høj. Børsterne: 4 langs 
Forranden, 4 i Bagranden, 2 påa hver Side. Meso- og 
Metathorax har ganske vist baade Præscutum og Post- 
scutum, men begge er utydeligere end paa Prothorax. Et 
circulert, meget svagt Muskelfæste i Midten af hver af 
Scutums Halvdele; 6 smaa Børster i Scutums Forrand, 4 
lange Børster tværs over Scutums Midte, spredte, lange Bør- 


340 


ster langs Siderne. Hverken Prothorax, Meso- eller Meta- 
thorax har nogen bledhudet, lys Tergalhud uden om de 
kitiniserede Skjolddele; men en bled Hud, der er homolog 
med denne Tergalhud, er paa Meso- og Metathorax, med 
deri indeholdte Spirakler, forskudt ned foran Coxa og viser 
sig som en intercaller, pelseformet Valk mellem Thorakal- 
segmenternes Pleuraldele. Paa Prothorax findes ingen til- 
svarende Dannelse. Thorakalsegmenternes Epipleurer er 
trekantede; sterst, men utydeligst paa Prothorax; strekker 
sig over Segmentets bageste Halvdel med Spidsen mod 
Hovedet. Hypopleurerne mangler helt. Paa Prothorax’ 
Underside findes fortil en stor, trekantet, vel kitiniseret 
Pladedel. Paa Meso- og Metathorax kan .en bledhudet 
og bleg Lobus tydes som Sternallobe; Sternelladele 
kan derimod ikke paavises. Af Børster findes en enkelt, 
kraftig paa Epipleurerne; forevrigt smaa, svage Borster. 
Forreste Par Lemmer er ubetydelig kortere end de to 
folgende Par. Coxa ret lodret nedadgaaende; omtrent tre 
Gange saa lang som Mandiblens Basallinie; kelleformet; 
bred Fure paa den udadvendende Flade; i Furen kan Tro- 
chanter og Femur bejes ind; Coxa og Trochanter er led- 
forbundne; paa Coxa: Condyl, paa Trochanter: Fossa. Kraf- 
tige Borster langs begge Furens Rande; forevrigt meget 
faa Børster. Trochanter og Femur tilsammen knap saa 
lange som Coxa og meget spinklere. Af Børster findes paa 
Trochanter: faa, spredte, kraftige og ner Femur en meget 
lang og traadformig; paa Femur: 2 Rekker kraftige, ret 
korte, i Bue paa hver Kant af Underfladen. Tibia er 
paa Lengde med, men kraftigere end den ret svage Tarse, 
der omtrent har samme Længde og Tykkelse som Iste An- 
tenneled. Kraftige, korte Børster paa Tibia, navnlig om 
Randen mod. Tarsen. Paa Tarsus kun en enkelt, meget 
svag Børste paa Siden samt et Par korte, lidt kraftigere 
(»Empodia«) ved Kløernes Basis. Kløerne: ikke særlig 
krummede, ret smækre, vel udviklede. I Modsætning til 
Thorakalsegmenterne har Abdominalsegmenterne for- 
uden et gulbrunt, vel kitiniseret Scutum med lysere Præ- 


341 


scutum og Postscutum tillige en dorsalt liggende, fyldig, 
bled og bleghudet Tergalhud med smaa kredsrunde Spi- 
rakler. Tergalskjoldenes Længde er, regnet efter Midtfurens 
Lengde, omtrent halv saa stor som Bredden. Fortil, langs 
Seutums Forrand: 4 korte Borster; analt for disse: 4 
lange Borster; et Par korte Berster 1 Sideranden. Epi- 
pleurerne er bledhudede, pelseformede, fyldige Valke; 
optager ganske Pleurens øvre Halvdel; midt paa findes en 
vel udviklet, kraftig kitiniseret Epipleuralknude. Hy- 
popleurerne har samme Størrelse og Udseende som 
Epipleurerne og bærer en vel kitiniseret Hypopleu- 
ralknude. Saavel paa Epipleuralknuderne som paa Hypo- 
pleuralknuderne findes baade en lang og en kort Børste. 
Paa Sternum findes omgiven af blød, haarløs Hud, et 
vel udviklet og vel kitiniseret Sternalskjold og 2 Par 
vel kitiniserede Sternellaknuder. 4 lange Børster langs 
Forranden og 2 i Bagranden af Sternalskjoldet. En lang 
og en lille Børste paa hver af de 4 Sternellaknuder. Niende 
Abdominalsegment eller Telson er kort, forlænges ud i et 
Par lange, uleddede Cerci, saa lange omtrent som 7de og 
8de Abdominalled tilsammen. Af Cercens 9 lange Børster 
sidder de to bageste ner Cercespidsen — desuden findes 
her en ganske lille Terminalborste, hvis Tilstedeværelse 
viser, at man paa et foreliggende Objekt har Cercen i hele 
sin Længde — de øvrige syv lange Børster er med nogen- 
lunde samme Mellemrum fordelt ned ad Cercen. Det koniske, 
slanke, vel kitiniserede Analled er halv saa langt som 
Cerci; har 3 Børster paa hver Side; øverste Berstepar langt, 
de andre korte. 


Beskrevet efter 6 Exemplarer paa Kebenhavns Zoolo- 
giske Museum, mærkede: Udviklede i København af Imagines 
fra Plejelt (Esrom.) 9. 02 (W. Schlick). 


Cranium: 


Antenna: 


Mandibula: 


342 


Olisthopus rotundatus Payk. 


Maal. 
(Enhed: be = 1). 
ee, = 41/2; 00, = 6; ep = 1 (+); ce = 4(4); 
ef = 1/2 (+); fp = 3; hs = 4 (+); ht = 2; 


ts = 2. 
IA = 3/44; 2A = ”/3 (+); 3A = %/3 (+); 4A = 
2/3 (+). 


be = 1; er = 13/4; ac = 3(+); br = 1's; 
ar = 1. 


Maxilla: St = 2(—); B = '/4; P = "/2 (+); S = "/2 (+); 


Pi a0) Ye. O,,— Few L Farm saree 
Wer. Sterste benzde — 5 4 aa 7 ae 
Labium: H | Senda Reade ees L = 3/4; L, = 2/s. 


Munddele, Antenner og Kraniet. 
A. 


Mandiblerne ret sterkt krummede; Basallinien knap 
mellemlang, en Fjerdedel af Kraniets Forrand (1/cc = 1/4). 
Afstanden mellem Mandiblens dorsale Artikulation og Reti- 


naculums 


Spids 13/4 Gang saa lang som Basallinien; Man- 


dibellengden omtrent tre Gange saa lang som denne Linie. 
Retinaculum er meget vel udviklet, krum; dens Hoved- 


343 


retning er den samme som Mandibelspidsens; den sidder 
noget hejere oppe end Midten af Mandiblens Inderkant. 
Korthaaret Penicillus. Stipes mellemlang, forholdsvis 
bred og kraftig, kun svagt krummet indefter, rager saa langt 
frem som til Halvdelen af Afstanden mellem Retinaculum 
og Spidsen af Mandiblen. Palpen er noget kortere end 
Stipes. Det prebasale Led rager ganske lidt op over Man- 
dibelspidsen, og selve Palpespidsen naar omtrent saa langt 
frem foran Mandibelspidsen som Basallinien er lang. Spid- 
sen af Yderfligen rager ligesaa langt frem som Mandibel- 
spidsen. Palpe og Yderflig kun ret slanke. Inderfligen 
er en forholdsvis vel udviklet, konisk Tap, bærer i Spidsen 
en Berste, der rager lidt frem over Midten af Yderfligens 
inderste Led. Stipes palporum labialium er rekt- 
anguler, nesten kvadratisk, Hjernerne mod Mentum og 
Submentum svagt rundede. Forranden omtrent samme Bredde 
som Nasales frie Kant. Af Labialpalpens to Led er 
inderste længst og tykkest; yderste kun halv saa tykt og 
langstrakt cylindrisk. Tilsammen er Labialpalpen dobbelt 
saa lang som stipes palporum labialium. Ligula med 2 
veludviklede Børster, saa lange som Labialpalpens inderste 
Led. Antennerne kraftige, rager omtrent saa langt frem 
som Spidsen af Mandiblen. Basalleddet lidt kortere end 
Mandiblens Basallinie; de tre efterfølgende Led lidt kortere 
end Basalledet, indbyrdes omtrent ligelange; 3die Led længst, 
skraat afskaaret foroven i den distale Side; bærer her et 
lille knopformet Appendix. Topleddet kølleformet. Kraniet 
er vel kitiniseret, glat og gulbrunt; bredere end langt; 
noget indsnævret umiddelbart under Ocellerne, men buer sig 
derefter igjen ud, og Linien mellem Epikraniets ligesom op- 
hovnede Sidepartier er mindst lige saa stor som Linien 
mellem Ocellerne. Kranieundersiden er, regnet fra 
Hypostomas Overkant til Occipitalranden, kun lidet længere 
end Kranieoversiden. Bagtil er Kraniet smallere og udviklet 
som en ret høj Hals. Afstanden mellem Mandiblernes 
dorsale Artikulationer godt fire Gange saa lang som Basal- 
linien. Nasale er vel udviklet; ved Pharyngeallinien lige 


344 


saa bred som Mandibelbasis; derimod kun °/s Gang saa 
lang. Nasalsiderne konvergerer lidt fremefter; Forranden 
trekantet, kraftig krenuleret, med en, ikke meget udpreget, 
Deling i et fremspringende Midtparti og et Par bredere og 
mere butte Sidepartier. Ingen Nasalknuder. Mandibu- 
larskleriten runder sig med pudeagtig Fald ned mod 
Mandiblen; den er ved en Senkning, transversal paa Sym- 
metriplanet, delt i to omtrent lige store Dele; midt i hver 
af disse en veludviklet Borste. Mandibularkondylen i 
Tentoriets dorsale Ende ses tydelig, er ikke skjult af Anten- 
nalskleriten. Afstanden fra Pharyngeallinien til Epikranie- 
suturens Begyndelse kun lidt længere end Mandiblen. Fron- 
talsemmens to Buer omtrent lige store; den forreste 
lidt sterre end den bageste. De pharyngeale Musklers 
Felt med veludviklet Manubriumdel, veludviklede Arme 
og en ensiform Del, der omtrent har samme Længde og 
Bredde som en af Armene. Det cerebrale Felt naar til 
Armgrunden og Tentorialliniens proximale Ende. Feltet i 
Frontalspidsen er lille. Svage eller helt udviskede Kra- 
niefurer. 


B 


Paa Mandiblens distale Kant, lidt under Midten 
sidder en enkelt, veludviklet Berste; dorsalt ner Mandiblens 
Fossa: en anden, men ganske lille Berste. Cardo kort, 
skaalformet med kuglerund Condyl, bevegelig indleddet i 
Hypostomas Fossa. — Mod Mundhulen er Stipes’ opad- 
vendende Overflade langs hele Indersiden udstyret med 2—3 
Rekker spredt ordnede Borster. Paa Distalkanten (»Stipes- 
ryggen«) sidder foroven, et godt Stykke fra hinanden, to vel- 
udviklede Børster og forneden en kort Berste. Palpens 
Basalled (= stipes palporum maxillarium) er kort, knap !/a 
af Mandiblens Basallengde, lidt bredere end langt. Det 
prebasale Led er noget over dobbelt saa langt som 
Palpens Bassalled og godt dobbelt saa langt som tykt; 
de to felgende Led spinkle, tilsammen omtrent saa 
lange som det basale og prebasale Led tilsammen. Top- 
leddet Jidt mere end halv saa langt som det subapikale 


345 


Led og noget spinklere; det subapikale Led er halv saa tykt 
som det prebasale. Paa det basale Leds Ventralside sidder 
en lille Berste. Yderfligens to Led svare nogenlunde i 
Udvikling til Palpens apikale og subapikale Led, men er 
dog lidt længere end de tilsvarende Palpeled. Paa inderste 
Leds Spids findes [paa det foreliggende Exuvieprzparat| 
ingen Børste; paa Spidsen af ydersts Led er der Sanse- 
tappe. Submentum bledhudet, veludviklet og halvmaane- 
formet. Maxillarskleriten stærkt kitiniseret, skerm- 
formet hulet mod Cardo og Stipes; vel udviklet. Den bejle- 
formede Mentum-Forkant sterkt kitiniseret. Stipes 
palporum labialium med to runde Merker indenfor 
Forranden; langs hver Side 3 kraftige Børster med nogen- 
lunde samme Afstand. Inderste Labialpalpeled noget 
længere end yderste, dobbelt saa tykt, 2'/2 Gang længere 
end tykt, en Del længere og lidt kraftigere end Maxillar- 
palpens præbasale Led. Yderste Led omtrent saalangt som 
Maxillarpalpens subapikale og apikale Led tilsammen, paa 
Tykkelse med det subapikale Led. Antennernes Basalled 
lidt kortere end Mandiblens Basallinie, omtrent halv saa 
bredt som langt; de felgende andet og tredje Led begge 
omtrent °/s af Basalledet i Længde og ikke fuldt saa tykke 
som dette. Paa det tredje Led findes to smaa Sansetappe 
ved Appendix Grund. Topleddet knap saa langt som tredie 
Led og halv saa bredt. Smaa Sansetappe i Spidsen. Paa 
tredje Led findes tre veludviklede Berster; paa Topled- 
det tre lignende og en ganske lille Berste. Paa Nasale 
to smaa Børster. Mandibularskleriten med en vel- 
udviklet Berste i hver af dens to Dele; desuden 2 lange 
Berster i den proximale forreste Skraakant. Tentorial- 
linierne kraftige, rettede bagtil og indad; indtager !/s af 
Kraniets Bredde. Tentoriets Condyl for Mandiblen er kugle- 
formet. Manubriet godt og vel halv saa lang som Nasale. 
Armene dobbelt saa lange som Manubriet, halv saa brede 
som lange. Den ensiforme Del omtrent af samme Længde 
og Bredde som en af Armene. Paa Manubriet to smaa 
Børster bag Pharyngeallinien og to smaa Børster, hvor den 


346 


ensiforme Del og Armene mødes. Antennemusklernes 
Felt staar skraat mod Hovedets Symmetriplan, noget ind- 
senket mod Armene og det cerebrale Felt; har en plan, 
lidt ujevn Overflade og berer en lang, kraftig Berste. An- 
tennalskleriten danner en solid, ikke meget hej, men 
vid Ring; bærer en enkelt, lang Berste. Collum !s af 
Epikraniets Siderand, regnet fra Antennalskleritens Grund. 
Epikranialsemmen 2/4 af Mandibelbasallinien. Epikra- 
niets Sider sterkt buede. Kun proximale Dorsalfure 
tilstede og svagt udviklet. Vertex tydelig begrenset. Af 
Berster paa Epikraniets Overside findes a) en meget 
lang, b) et Par kortere og c) en middellang i Spidsen af 
Vertex. Ocellarfeltet mørkt pigmenteret. Sex veludvik- 
lede Oceller i to lodrette Rækker, 3 i hver Række; de 4 
Oceller dorsale, de to ventrale. Ocellarfeltet bærer a) en 
meget lang Dorsalberste, b) en kort Dorsalberste, hvor den 
dorsale Ocellarlinie skærer Kraniets Siderand og c) en kraf- 
tig Ventralberste. — Pleurostoma danner en krum Kitin- 
bro bagom Mandiblens Grund. Hypostoma ligeledes vel 
kitiniseret; dets trekantede Del kortere end Gularsuturen; 
bærer 3 spredt stillede Børster. Forneden et tydeligt ovalt 
Mærke for Tentoriets ventrale Fixeringssted. Kun 
proximale Ventralfure til Stede. Af Børster paa 
Epikraniets Underside: a) en vel udviklet under An- 
tennalskleriten, b) en vel udviklet omtrent midtvejs mellem 
Ocellerne og Hypostoma; af Børsteskaale (paa foreliggende 
Præparat er af en Del Børster kun Skaalene tilbage): c) én 
udfor Gularsømmens Midte mellem Børste »b« og Kraniets 
Bagrand og d) én ligeledes udfor Gularsømmens Midte, 
men tæt ved Epikraniets Flanke. 


Af Cerci findes paa det foreliggende, meget ufuldstæn- 
dige Exuvie kun et Brudstykke uden Børster; men med et 
større Antal Børsteskaale. Cerci synes at være af samme 
Type som hos Pterostichus eller Calathus. Analleddet 
synes at have været kort og konisk. 


347 


Beskrivelsen er efter et Exuvie, af hvis Dele kun Kra- 
niet er velbevaret; Cerci er ufuldstendige; Lemmer aldeles 
ikke tilstede; kun nogle ubetydelige Rester af Kropsegmenter. 
Typen findes paa Kebenhavns Zool. Mus. og er merket: 
»Olistopus rotundatus, Nord-Sjelland, Meinert; M. 22. 5. 
1900.« Bestemmelsens Rigtighed konstateret ved Klek- 
ning. 


348 


Oodes helopioides Fabr. 


Maal. 
(Enhed: be = 1). 

Legemsform: eK, (Nasalspids-Analspids) = 33*); ee, 
(Kraniets Længde) = 4; 00, (Kraniets Bredde) = 51/2; ED 
(Prothorax’ Lengde) = 5; CC (Prothorax’ Bredde fortil bag 
Prescutum) = 6V/s; C,,C,, (Prothorax’ Bredde bagtil) = 7; 
OO, (Kroppens største Bredde, over det 3die, Ade, dte Ab- 
dominalsegment) = 7/4 (+); KK (Telsons Bredde fortil) - 
= 3; FE, (Analsegmentet i Lengde) = 2. 

Cerei: UU, = 6(-+). 
Pedes: Coxa = 3; xx, (Længde fra Trochanterbasis til 
Klospids) = 51/2; Trochanter + Femur = 3(+); 
Tibia = 11/2; Tarsus = 11/2 (+); [2 ligelange Kleer]. 
Cranium: ee, = 4(~); 00, = 5/2; ep = 1; ce = 3(-+); 
ef = 1/4; fp = 2%/e; hs = 3%/s (+); ht = 
17/3 (+); ts = 17/s. 
Antenna: 1A = 1; 2A = 2/3: 3A = 1; 4A = a. 
Mandibula: be = 1; cr = 1/2; ac = 2%s (+); br = 1; 
ar = 1(-++). 
Mazilla: St = 1/2; B = 1/8; P = Ye; S = (+); T 
= 1/2 (+); 0 = Ye; 0, =) TR: 
m = "/2. 

eee sterste Lengde 

a | største Bredde 


I 


i; L = 3/4; L, = 3/4 (+). 


*) Se Anm. pg. 334. 


349 


Almindelig Beskrivelse. 


Totaludseende. Legemet kort, bredt,fladt. Kun godt 
4 Gange længere end bredt. I Længde 11 m.m.; i Bredde 21/2 
m.m. Kraniet er temmelig lille; dets største Bredde en Del kor- 
tere end Prothorax' Bredde fortil. Middellange, kraftige Mund- 
dele og Antenner; Prothorax længere end Kraniet, fladt, en 
Del bredere end langt; Forranden kortest, Bagranden længst; 
især Forhjørnerne stærkt afrundede. Meso- og Metathorax 
noget kortere end Prothorax, kun ”/3 saa lange, men ligesaa 
brede. Flertallet af samtlige Abdominalsegmenter omtrent 
samme Bredde som Thorakalsegmenterne, men noget kortere. 
Legemet afrunder ret pludseligt og but bagtil. Cerci uled- 
dede, spinkle, strittende, svagt bagud divergerende, stærkt 
kitiniserede, fint grynede, noget længere end 11/2 Gang Kra- 
nielengden, ubevegelige Forlengelser fra Telson: langs 
Ydersiden 7 kortere og lengere, tynde Borster. Tykt konisk 
Analled, !/s af Cercelengden. Lemmerne kraftige Gangben*), 
2 ligelange, glatte Kleer. 

Kitiniseringer. Kraniet og Oversiden af det øv- 
rige Legeme er fastformet; mørkebrunt, ganske mat kiti- 
niseret. Prothorax med veludviklet Pre- og Postscutum, 
begge lidt lysere end Scutum; Scutum omrandet med en 
Kant og med Transversalfure paa hver Side. Meso- og 
Metathorax samme Karakter som Prothorax. Tergalskjoldene 
dækker Ryggen fuldstændig paa samtlige Kropsegmenter. 
Spiraklerne altsaa ikke synlige ovenfra. En længdeløbende 
Midtfure strækker sig i Symmetriplanet ned over samtlige 
Segmenters Tergalskjolde indtil Telson. Mørkt kitiniserede 
Knuder og Smaaskjolde dækker Størsteparten af Kroppens 
Flanker og Underside. Lemmerne er kraftig kitiniserede. 
Paa hele Legemets Overflade findes spredte, svage Børster. 


*) Paa Figuren er de trukne ud af deres naturlige Stilling for at 
vise saa meget som muligt af Størrelsesforholdene mellem Benets 
enkelte Stykker. 


350 


Munddele, Antenner og Kraniet. 
A. 


Mandiblerne krummede, Mandibelspidsen, regnet fra 
Retinaculum, middellang. Basallinien en Tredjedel af Kra- 
niets Forrand. Afstanden mellem Mandiblens dorsale Arti- 
kulation og Retinaculums Spids er 11/2 Gang saa lang som 
Basallinien, og Mandibellengden er 27/3; Gang saa lang som 
denne Linie. Retinaculum er vel udviklet krum, sidder 
midt paa Mandiblens Inderkant. Vel udviklet, langhaaret 
Pensel. — Stipes temmelig kort, forholdsvis bred og kraf- 
tig, kun meget svagt krummet indefter; rager næppe nok 
saa langt frem som til !/s af Afstanden mellem Retinaculum 
og Mandibelspidsen. Palpen er paa Lengde med Stipes. 
Det prebasale Led rager op i Højde med Mandibelspidsen. 
Selve Palpespidsen naar fra dette Punkt knap saa meget 
hejere frem som Mandiblens Basislinie er lang. Spidsen af 
Yderfligen rager lidt frem foran Mandibelspidsen. Af Yder- 
fligens to Led er det inderste nesten dobbelt saa langt og 
kraftigt som det yderste. Palpe og Yderflig ret slanke. 
Inderfligen er forholdsvis vel udviklet, konisk, bærer i 
Spidsen en kraftig Børste, der rager lidt frem over Yder- 
fligens nederste Led. Stipes palporum labialium er 
et stærkt trapezoedrisk Legeme, Forranden er betydelig bre- 
dere end Bagranden og har omtrent samme Bredde som 
Nasales udtungede Rand. De fremefter divergerende Flanker 
er lidt kortere end Forranden. Labialpalpens to Led om- 
trent lige lange; begge svære; yderste stærkt konisk. Pal- 
perne en Del længere end stipes palporum labialium. Ligula 
tydelig trekantet; bærer to ret korte og fine Børster, An- 
tennerne kraftige, rager lidt over Mandibelspidsen. Ba- 
salleddet længst, lidt kortere end Mandiblens Basallinie; de 
følgende Led lidt kortere, indbyrdes omtrent ligelange. 3die 
Led foroven skraat afskaaret distalt, med et lille knopformet 
Appendix. Topleddet kølleformet. — Kraniet er bredere 
end langt, bredest over Ocellerne. Kranieundersiden, regnet 
fra Hypostomas Overkant til Occipitalranden, ikke længere 


351 


end Oversiden. Halsen høj. Afstanden mellem Mandib- 
lernes dorsale Artikulationer godt 3 Gange saa lang som 
Basallinien. Nasale samme Lengde som Mandiblens Ba- 
sallinie, men ved Pharyngeallinien nesten dobbelt saa bred. 
Siderne konvergerer stærkt fremefter. Forranden kraftig 
buet, udskaaren i en spids Midtertand, en dybt kløvet lige 
saa stor Tand paa hver Side af denne og dernæst en mindre, 
afrundet Tand nærmest Mandibularskleriten. Ved stærk 
Forstørrelse ses mellem disse 5 Tænder ganske smaa, spidse 
Tappe. Hver af de to smaa Nasalbørster sidder paa en 
skævt pæreformet Nasalknude, der er orienteret skraat bag- 
fra fortil ind mod Symmetriplanet. Mandibularskle- 
riten temmelig lille, men med ret stejl Hævning; Randkanten 
ikke skarp. Mandibularkondylen i Enden af Ten- 
toriet ses tydelig paa Dorsalsiden, er ikke skjult af An- 
tenneskleriten. Afstanden fra Pharyngeallinien til Epikranie- 
suturens Begyndelse lidt længere end Mandiblen. Frontal- 
sømmens to Buer ligestore. Det pharyngeale Muskelfelt 
med tydelig udviklet, men kort og bredt Manubrium, lige- 
ledes tydelige, men korte Arme og et meget bredt ensi- 
formt Parti. Det hele Felt ligger som en kortarmet, 
tyk, korslignende, forøvrigt i Konturen udvisket Højning i 
en stor, skaalformig Sænkning. Det cerebrale Felt lidet 
udpræget, aldeles ikke pudeagtig ophovnet; skraaner med 
stærkt Fald bagud. Af Furerne er den distale Dorsalfure 
vel udviklet. 


B 


Midt paa Mandiblens distale Kant findes en meget 
lille Berste. Cardo er kort, skaalformet, med udtrukket 
Distalhjørne, hvortil en kort Sene fæstes. Kugleformig Kon- 
dyl, der er bevægelig indleddet i Hypostoma’s Fossa. Mod 
Mundhulen er Stipes’ opadvendende Overflade besat med 
flere Rekker spredt siddende, fine Haar. Paa Distalkanten 
foroven en lang, kraftig Berste og omtrent paa Kantens 
Midte en ganske lille og fin. Palpens Basalled eller 
Stipes palporum kort, lidt bredere end langt. Det pr&ba- 

23 


352 


sale Led knap dobbelt saa langt som det basale, ikke saa 
tykt som dette, kun halv saa tykt som langt. De to fol- 
gende Led meget spinklere, ialt saa lange som det basale 
og prebasale Led tilsammen. Det apikale Led halv saa 
langt som det subapikale og kun halv saa tykt. Kun det 
basale Led berer en lille Berste paa Ventralsiden. Yder- 
fligens to Led svarer i Udvikling til Palpens subapikale 
og apikale Led; yderste dog lidt lengere end det tilsvarende 
Palpeled; inderste lidt kortere. Begge Led uden Berste; 
Sansetap i Spidsen af det apikale Led. Submentum blød- 
hudet. Maxillarskleriten veludviklet, skermformig 
krummet mod Cardo. Mentums Underbejle meget smal, 
med et lille Kitinkorn i Midten, Siderne nærmest Under- 
bejledelen smalle, udhulede paa Overfladen efter Længden. 
I hvert Forhjørne af stipes palporum labialium 1 
vel udviklet Børste, 3 Børster langs hver Side. Inderste 
Labialpalpeled 2 Gange længere end tykt, lidt længere og 
en Del kraftigere end Maxillarpalpens præbasale Led; yder- 
ste Labialpalpeled lidt kortere, ikke fuldt saa tykt, konisk. 
Antennernes Basalled lidt kortere end Mandiblens Basal- 
linie, knap halv saa tykt som langt; det følgende Led 
2/3 saa tykt og langt som Basalleddet, tredie Led lidt læn- 
gere end andet Led. Topleddet knap saa langt som andet 
Led og halv saa tykt, kølledannet. I første Leds Overkant 
en ganske kort Børste, i andet Leds Overkant en noget 
kraftigere, paa tredie Led findes tre lange Børster og paa 
Topleddet 3 lange og en ganske kort. — Nasale har to 
smaa Nasalberster paa Nasalknuden. Mandibularskle- 
riten med 3 veludviklede Børster, to fortil, den ene i 
Randen, den anden lengere inde og en tredie bagtil noget 
inden for Randkanten. Tentoriallinierne tydelig ud- 
viklede, indtager hver '"/s af Kraniets Bredde. Manu- 
briet knap saa langt som Nasale; Armene kun lige saa 
lange som Manubriet, halv saa brede som lange; den 
ensiforme Del omtrent ligesaa bred som Manubrium og 
172 Gang længere. Paa Manubriet findes de sædvanlige to 
smaa Børster bag Pharyngeallinien, hvorimod de to smaa 


393 


Børster, hvor Armene og det ensiforme Parti mødes, synes 
at mangle. Antennemusklernes Felt stærkt skraanende 
mod Kraniets Midtparti, gaar uden om de korte Arme jevnt 
over i en ligesaa skraat faldende Senkning under Mandibu- 
larskleriterne, og denne gaar over i Nasale, der er lavt liggende 
mellem Nasalknuderne. I Antennemusklernes Felt 
findes den sædvanlige, meget kraftige, lange Borste anbragt 
paa selve Tentorielinien. Antennalskleriten danner en 
kraftig ikke meget hej Ring, der er ret vid. Den berer to 
Berster, en kort paa Dorsalsiden, en lang paa Ventralsiden. 
Collum noget højere end Mandiblens Basislinie. Epi- 
kranialsommen ganske kort. Cervikalfuren */2 Gang 
lengere end Mandiblens Basislinie. Epikraniets Sider buede. 
En dyb distal Dorsalfure. Vertex utydelig begrenset 
bagtil. — Af Borster findes kun a) en meget lang og kraf- 
tig midt i Feltet mellem Epikraniets distale Dorsalfure, 
Cervikalfuren og Frontalsuturen, b) en ganske lille Berste i 
Epikraniekanten over Cervikalfuren, c) en ganske lille midt 
i den imaginere Linie mellem den lange Berste i Ocellar- 
feltet og Borsten i Antennalmuskelfeltet og d) endelig en 
ganske fin, knap synlig i Vertexspidsen. — Ocellarfeltet 
mørkt farvet. Sex veludviklede Oceller i to lodrette Rek- 
ker, tre 1 hver Række; de fire Oceller dorsale, de to ventrale. 
Ocellarfeltet bærer en meget kort Børste og to lange, af 
hvilke den ene er dorsal, den anden ventral. — Vel kiti- 
niseret Pleurostoma. Hypostoma ligeledes vel kitini- 
seret; dets proximale Side har samme Længde som Gular- 
suturen. a) Midt i dets trekantede, bagudgaaende Felt en 
veludviklet Børste; b) en lignende i Forranden. Forneden 
et tydeligt, ovalt Ringmerke paa Tentoriets ventrale 
Fixeringssted. Tydelig distal Ventralfure Af 
Børster: a) en ret kraftig under Antennalskleriten, b) 
en meget kraftig omtrent midtvejs mellem Ocellerne og 
Hypostoma, c) en lignende meget kraftig, nedenfor og mere 
proximalt, ud for Gularsammens Midte; d) endelig en ret 
kraftig under Ocellarfeltet og e) en ret kraftig udfor den 
nederste lange Borste. 
23* 


354 


Thorax. 


Prothorax’ Længde i Forhold til Kraniets er som 
5:4, i Forhold til egen Bredde bagtil som 5:7. Trans- 
versalfuren er saa langt fra Scutums Forrand som Prescu- 
tum er høj. Spredte, svage Børster: 4 langs Forranden; 
4 i Bagranden; 2 veludviklede i hver Flanke. Imellem disse 
to sidste findes 2 overordentlig fine Børster, og to lignende 
findes bag dem. Imellem den proximale Forrandsbørste og 
proximale Bagrandsbørste findes en veludviklet Midtbørste. 

Meso- og Metathorax har fortil samme Bredde 
som Prothorax Bagrand; bagtil lidt bredere. Længde og 
største Bredde er omtrent som 3:8. — Kun veludviklet 
Præscutum, og dette er skjult af det foregaaende Segments 
Bagrand. I hver Halvdel af Scuta sidder i Forranden 4 
smaa Børster, i Bagranden 2 og paa Flanken en kort og en 
vel udviklet. — Den bløde Tergalhud, hvori de meso- 
og metathorakale Spirakler sidder, er paa disse Segmenter 
skudt valkagtig ind i Forranden paa Undersiden foran Coxa. 
Paa Prothorax ingen tilsvarende Dannelse. — Thorakalseg- 
menternes Epipleurer er trekantede, ligger i Segmenternes 
bageste Halvdel med Spidsen mod Hovedet: bærer en enkelt 
svag Børste. — Ingen Hypopleurer påa nogen Thorakal- 
ring. — Fortil paa Prothorax’ Underside findes en stærkt 
kitiniseret Plade, der næppe kan betegnes som Sternaldelen. 
Apikalt er den udskaaren i en fremefter konkav Dobbeltbue, 
hvori den ventrale Occipitalrand passer ganske neje; postalt 
begrænses den af en enkelt Bue, der er konvex bagud og 
spender over de to mindre Buer. Paa Prothorax er der 
overhovedet ikke udviklet nogen Sternaldel. Paa Meso- 
og Metathorax derimod Antydning deraf med et Par smaa 
Børster. Sternella-Stykker findes ikke paa nogen af 
Thorakalringene. 


Benene. 


Forreste Par Lemmer lidt kortere end de andre. Coxa 
er i sit normale Leje skraat bagud og indad rettet. Den 
kondylbzrende Coxalende støder i Symmetrilinien næsten op 


355 


til den tilsvarende Del paa det andet Ben. Omtrent 3 Gange 
saa lang som Mandiblens Basallinie. Bred Fure paa den 
distale Side til Optagelse af Trochanter + Femur. Kondyl 
paa Coxa; Fossa i Trochanter. Faa, spredte, kraftige Coxal- 
børster. Trochanter og Femur tilsammen knap saa 
lange som Coxa. Trochanter er fra Fossa til Spidsen, hvor 
den fine, lange Borste sidder !/s længere end Mandiblens 
Basallinie. Femur er, maalt fra det stumpe Basalhjerne til 
det spidse Apikalhjerne, lig 1?/s X Mandiblens Basallinie. 
Paa Trochanter faa, temmelig svage og en meget lang og 
tynd Berste; paa hver Kant af Femurs Underflade er Bor- 
sterne kraftige, ret korte og stillede i en buet Lengderekke. 
Tibia er, maalt efter lengste Kant, Overkanten, en halv 
Gang længere end Basallinien. Tarsus lidt længere, men 
spinklere. Kraftige Berster i Krans paa Tibias Rand mod 
Tarsus. Paa Tarsus en enkelt meget svag Borste paa Siden 
samt et Par meget korte, kraftige ved Kleernes Grund 
(»Empodia«). Hos den fuldvoxne Larve er de to Kleer 
ret korte og kraftig bøjede, hos den spæde Larve derimod 
slanke, ikke serlig krummede og ligger saa tet op mod 
hinanden, at der kun synes at vere en enkelt Klo. 


Abdomen. 


Abdominalsegmenterne dekkes af brede Scuta 
med lysere Prescuta. Mellem Scutum og Pr&scutum en 
meget mørkt kitiniseret, ophøjet Linie. Scutums Rande 
forsynede med Kantfortykkelser. Den spirakelberende Ter- 
galhud ligger under Scutums Sider. Tergalskjoldene rekt- 
angulere, Lengden er regnet efter Midtfurens Lengde kun 
c. Y/a af Bredden. — 4 svage Børster i hvert abdominalt 
Scutums Forrand, 2 lignende i Bagranden, og i hver Side- 
rand 2. Epipleurerne optager Abdominalpleurernes hele 
øverste Halvdel; Størsteparten er udviklet som en mørkt 
kitiniseret Epipleuralknude. Hypopleurerne har 
samme Bygning og Udvikling som Epipleurerne; stor Hypo- 
pleuralknude. Fire ret lange og en kort Borste baade paa 
Epipleuralknuderne og Hypopleuralknuderne. Paa Abdomi- 


356 


nalsegmenternes Ventralside findes et stort Sternalskjold 
og to Par vel kitiniserede Sternellaknuder. Det inderste 
Par ligger ganske tet op til hinanden langs Symmetrilinien; 
6 lange Børster langs Sternalskjoldets Forrand, 2 i dets 
Bagrand; 4 Berster paa hver Sternella. Niende Abdomi- 
nalsegment (Telson) er kort; forlenges ud i et Par lange 
Cerci. — Paa den øverste Halvdel af hver Cerce sidder 
langs Ydersiden med samme, temmelig korte Mellemrum: 
2 korte Berster og 2 lange, dernest midt paa den nederste 
Halvdel en enkelt, meget lang og endelig i Spidsen 2 lange 
og en meget lille Terminalberste. Analledet har 3 korte 
Borster paa hver Side; et Par korte paa Dorsalsiden. 


Spiraklerne. 


Smaa, cirkulere Kitinringe med velkitiniseret Peritrema. 
Det mesothorakale er lidt sterre end de abdominale, men 
afviger ellers ikke 1 Bygning fra disse. Det metathorakale 
ganske lille og uudviklet. Alle Spirakler dækkede af Scu- 
talrandene. Den blede Tergalhud, hvori de sidder, er paa 
Meso- og Metathorax skudt valkformig ind i Forranden 
paa Segmentets Underside frem foran Coxa. Paa Abdo- 
minalsegmenterne beklæder den Undersiden af Scuta’s frem- 
springende Sidedele, og de nedadvendende Spirakler sidder 
i Tergalhudens forreste Trediedel. 


Beskrevet efter 3 Exemplarer paa Kobenhavns Zoolo- 
giske Museum, mærkede: »Oodes helopioides, Utterslev Mose, 
Opskyl; Schlick l. & d.« Om Forekomsttid og -sted samt andre 
Oplysninger se: W. Schlick, Biologiske Bidrag, Entom. Medd. 
I. R. 5. Bd. 1895 og Entom. Medd. II. R. I. Bd. 1897. — 
Bestemmelsens Rigtighed konstateret ved Klekning. 


357 


Blethisa multipunctata Linn. 


Maal”). 
(Enhed: be = 1). 

Cranium: ee, = 47/3; 00,=5; ep=1; cc=3/2; ef = 
1 (+); fp =3 (+); hs = 3?/s; ht = 2; ts = 17/s. 

Antenna: 1A = 3/4 (+); 2A = "/2 (+); 3A = 2/3; 4A = 1/2. 

Mandibula: be=1; cr =2(-+);. ac=3; br= 1(+); 

ar = 1. 

Mozilla: St = 21/3; B= 7/4; P=/e(+); S= 7/9; T= 
1/3: QO = 1/o; O, = 1/2(+); I er lille og knop- 
formet; m = "/2. 

sterste Lengde = 1 
ee | største Bredde =? an ur Se 

Cerci: UU, = 42/3; FE, Analledets Længde = 11/2 (++). 

Pedes: Coxa = 3; xx, (Længde fra Trochanterbasis til Fod- 

spids) = 5; Trochanter + Femur = 3; Trochanter 
= 11/2; Femur = 1!/a; Tibia = 1; Tarsus 1; [2 lige- 
lange Kleer]. 


Almindelig Beskrivelse. 

Totaludseende. Legemet spindeldannet, langstrakt, sterste 
Bredde over midterste Abdominalsegmenter. Kraniet temme- 
lig lille. Middellange, ret kraftige Munddele og Antenner. 

*) Se Anm. pg. 334. 


358 


Cerci: saa lange som Kraniet, ubevegelige Forlengelser fra 
Telson, uleddede, tykke, trinde, svagt krummede med Kon- 
kavitet mod hinanden, vel kitiniserede, Overfladen tet besat 
med veludviklede Berster fra spidse Knuder. Analleddet 
(saavidt ses paa foreliggende Exuvie) konisk, kort, tykt, !/s 
af Cercelengden. — Lemmerne ret korte, kraftige Gangben 
med to ligelange Kleer. — 

Kitiniseringer: Kraniet kraftig gulbrunt kitiniseret; det 
øvrige Legeme (saavidt Exuviet viser det) som hos Klaphrus. 
Prothorax med veludviklet Pre- og Postscutum, begge 
lysere end Scutum. Transversalfure paa hver Side af Scu- 
tum. Meso- og Metathorax ligesaa stærkt kitiniserede som 
Prothorax. Abdominalsegmenterne dækkes dorsalt med vel- 
kitiniserede, tverliggende, afrundet rektangulere Skjolde, 
omgivne af smalle, blede, blege Tergalpuder med velkitini- 
serede Spirakelringe. Veludviklede Scuta med lysere Pr&- 
og Postscuta. En lengdelebende Midtfure over Kropseg- 
menternes Tergalskjolde indtil Telson. Lemmerne kraftig 
kitiniserede. Kroppen overalt tet behaaret med korte, spinkle 
Berster. 


Munddele, Antenner og Kraniet. 
AR 


Mandiblerne sterkt krummede. Basallinien mellem- 
lang, knap Trediedelen af Kraniets Forrand (1/cc = 1/31/2). 
Afstanden mellem Mandiblernes dorsale Artikulation og Re- 
tinaculums Spids er omtrent dobbelt saa lang som Basal- 
linien, og Mandibellengden er 3 Gange saa lang som denne 
Linie. Retinaculum veludviklet, krum, samme Krumning 
og Retning som Mandibelspidsen, sidder lidt over Midten af 
Mandiblens Inderkant. Svagt udviklet, men tydelig Pensel. 
Mandiblens dorsale Artikulation er, ovenfra set, 
nesten ganske skjult af Epikraniets Antennalsklerit og An- 
tennens basale Ledhud. Stipes middellang, ret slank og 
middelkraftig, naar tet op imod Mandibelspidsen. Palpen 
er betydelig kortere end Stipes. Det prebasale Led rager 


359 


ubetydelig frem foran Mandibelspidsen, naar denne befinder 
sig lige over Mandiblens dorsale Artikulation. Palpespidsen 
rager ikke helt saa langt frem foran Mandibelspidsen som 
Basislinien er lang. Yderfligens to Led omtrent ligelange, 
inderste kortest; yderste rager i hele sin Længde op over 
Mandibelspidsen. Palpe og Yderflig ret slanke. Inderfligen 
ganske lille, knopformet og nøgen; en ret kraftig Borste 
paa Stipes, umiddelbart under Inderfligens Basis. Stipes 
palporum labialium trapezoedrisk; Forranden noget 
" bredere end Bagranden, langtfra saa bred som Nasales ud- 
tungede Kant; de fremefter divergerende Flanker omtrent 
samme Lengde som Forranden. Labialpalpens to Led 
veludviklede, ret slanke, omtrent lige lange; yderste godt halv 
saa tykt som inderste, noget ophovnet forneden; tilsammen 
noget lengere end stipes palporum labialium. Ligula med 
to Børster i Spidsen. Antennerne kraftige, rager om- 
trent saa langt frem som Spidsen af Mandiblen i opret 
Stilling. Basalledet kun lidet kortere end Mandiblens Ba- 
sislinie; de to følgende Led indbyrdes omtrent lige lange, 
hver noget kortere end Basalleddet. Tredie Led foroven 
skraat afskaaret distalt, berer her et knopformet Appendix. 
Topleddet kelleformet, noget mindre og halv saa tykt som 
3die Led. Kraniet kun lidet bredere end langt; bredest 
noget bag Ocellerne midt imellem Ocellarfeltet og Cervikal- 
furen. Undersiden, regnet fra Hypostomas Overkant til 
Occipitalranden, kortere end Oversiden, omtrent svarende til 
Afstanden mellem Pharyngeallinien og Occipitalranden. 
Halsen vel udviklet. Afstanden mellem Mandiblernes dorsale 
Artikulationer 31/2 Gang saa lang som Basislinien. Kra- 
nieoverfladens Felter udformede efter speciel Type: 
Kløften mellem Nasale og Mandibularskleriten udviklet som 
en ret bred Senkning med flad Bund. Epistomranden mel- 
lem Mandibularskleriterne trekantet, udskaaren i en lidt 
fremspringende, trelappet Midtertunge med fire butte, velud- 
viklede, ligestore Smaatunger paa hver Side. Kun Midter- 
tungen og nærmest siddende Smaatunger hører til Nasales 
Forrand, de andre Smaatunger afslutter den flade Senknings 


360 


apikale Kant. Nasale ligesaa lang som Mandiblens Basis- 
linie; udpreget Nasalryg. Ingen Nasalknuder. Bagtil sen- 
ker Nasale sig mod den ret dybtliggende Pharyngeallinie; 
bærer her tre, fire Tverfolder. Mandibularskleriten 
lille, runder sig pudeagtig mod Mandiblen, er kun meget 
lidt skraat opadgaaende. Mandibularkondylen i Enden 
af Tentoriet vel udviklet; men ovenfra set nesten ganske 
skjult af Antennalskleriten. Tentorialribben mangler. 
Afstanden fra Pharyngeallinien til Epikraniesuturens Be- 
gyndelse omtrent paa Lengde med Mandiblen. Frontal- 
sommens øverste Bue delt i to ligestore, mindre Buer. 
Frontalsommens nederste Bue noget mindre end den tve- 
delte øverste. Det pharyngeale Muskelfelt bestaar 
væsentlig kun af en stor ægformet Hejning. Dog findes © 
paa hver Side deraf, men adskilt derfra — som en Ø midt 
paa en forevrigt plan Flade — et rundt, pudeformet Felt, 
der rimeligvis hovedsagelig repræsenterer de reducerede Arm- 
partier. Da Tentorialribberne imidlertid mangler, gaar hver 
af disse reducerede Arme uden Grænse over i Antennemuskel- 
felterne, og den store Børste, der normalt skulde findes i 
Antennemuskelfelterne, sidder her i Kanten af den analt ven- 
dende Del af disse runde Felter. Det ensiforme Parti 
utydeligt; indsnævres ved en Sænkning i hver Side af Pha- 
ryngealfeltet bagved det lille Børstepar, som hos andre 
Carablarver sædvanlig findes, hvor Armenes Underkant og 
det ensiforme Parti mødes. Det cerebrale Felt for- 
holdsvis lille, hjærteformig ophovnet, forskudt i anal Ret- 
ning bagved Pharyngealfeltet. Kraniefurerne alle til- 
stede; men ikke dybe hverken paa Over- eller Undersiden. 


B. 


Paa foreliggende Præparat, et Exuvium, findes ingen 
Mandibularbørste; men paa samme Sted af hver Man- 
dibels distale Kant, i det tænkte Punkt, der markerer Man- 
diblens nederste Trediedel, findes et Ringmærke, der mulig- 
vis er Skaalen til en afbrækket Børste. Cardo kort, skaal- 
formet, med kugledannet Kondyl, indleddet i Hypostoma's 


361 


Fossa; Borste i den distale Kant; under Borsten en »Sene«. 
Mod Mundhulen er Stipes’ Overflade langs Indersiden 
besat med en Mengde fine Smaaberster; paa den distale 
Kant (»Stipesryggen«) to meget lange Berster og forneden 
ner ved Cardo en kort. — Palpens Basalled (= stipes 
palporum) er kort, c. */4 af Md.s Basallinie; lidt tykkere 
end langt. Det pra&basale Led er godt dobbelt saa langt 
som Palpens Basalled og halv saa tykt som langt; det suba- 
pikale og det apikale Led er tilsammen ligesaa lange som 
de to foregaaende Led tilsammen; det apikale Led er om- 
trent halv saa langt som det subapikale. Dette sidste er 
noget mere end halv saa tykt som det prebasale; det api- 
kale Led er omtrent halv saa langt som det subapikale. 
Dette sidste er noget mere end halv saa tykt som det pr&- 
basale; det apikale endnu spinklere. Det basale Led med 
en Berste. Yderfligens inderste Led har samme Længde 
og Tykkelse som Maxillarpalpens subapikale Led; yderste 
Led lige saa langt, men ikke stort mere end halv saa tykt. 
Inderste Led med en lille Berste; Sansetappe paa Spidsen 
af yderste Led. Submentum bledhudet, gulhvid. 
Maxillarskleriten er stærkt kitiniseret, vel udviklet, 
udhulet mod Cardo. Mentums Kantbejle meget smal; 
Resten bledhudet. I Forranden af Stipes palporum labi- 
alium, lige under Labialpalperne: et Par Borster, der naar 
op til Spidsen af inderste Labialpalpeled. Imellem disse 
Berster to smaa, cirkelrunde Merker. Paa hver Side 3 
kraftige og en Del lange, fine Borster. Inderste Labial- 
palpeled noget mere end dobbelt saa langt som tykt, kun 
lidt længere og kraftigere end Maxillarpalpens prebasale Led; 
yderste Labialpalpeled lidt længere, halv saa tykt, svagt ud- 
videt ved Basis. Antennernes Basalled omtrent samme 
Længde som Mds. Basallinie, halv saa tykt som langt. De 
følgende 2det og 3die Led omtrent samme indbyrdes Længde, 
2/3 af 1ste Led. Topleddet er ”/3 saa langt som 3die Led, 
halv saa tykt, kølledannet. Paa 3die Led: 3 lange og en 
ganske kort Børste. Nasale med to korte Nasalbørster. 
Mandibularskleriten med én veludviklet Børste fortil 


362 


og én noget spinklere bagtil; begge noget indenfor Randen. 
Ingen Tentorieribber. I Pharyngealmusklernes 
Felt to smaa Børster bag Pharyngeallinien; en lille, stærkt 
krummet Indsenkning i Symmetrilinien noget bag disse 
Børster. Bagtil i Feltet to andre smaa Børster paa det 
Sted, hvor hos andre Carabslegters Larver Armenes Under- 
kant steder til det ensiforme Part. Antennemusk- 
lernes Felt lader sig ikke afgrænse, men den meget lange 
Berste, som hos andre Slegter har sin Plads i Antenne- 
musklernes Felt, er ogsaa tilstede her. Antennalskleri- 
ten er en forholdsvis snæver og hej Ring med en kort dor- 
sal og en lang ventral Berste. Collum omtrent saa lang 
som Epikraniets Kant mellem Ocellarlinien og Cervikalfuren. 
Occiput med stærk konkav Indskering. Epikranial- 
sammen noget mindre end Mds. Basisline. Epikra- 
niets Sider sterkt buede. Svag Antydning af den lengde- 
løbende, dorsale Distalfure; kort, lengdelobende, dorsal 
Proximalfure. Vertex er ret tydelig. Af Epikraniets 
dorsale Børster findes: a) en ret kort i Proximalfuren, 
b) en lang 1 Distalfuren, c) en meget lang midt imellem, 
d) en middellang 1 Vertex, e) en ret kort udenfor den api- 
kalt gaaende Gren af Cervikalfuren. Ocellarfeltet er merkt 
farvet. Sex veludviklede Oceller’i to lodrette Rækker, 3 
i hver Række; 2 er dorsale, 2 pleurale, 2 ventrale. Børster 
i Ocellarfeltet: en meget lang og en kort paa Dorsalsiden, 
en mellemlang paa Ventralsiden. — Kranieundersiden: 
Pleurostoma kort, sammensmeltet med Antenneskle- 
riten. Hypostoma kraftig kitiniseret. Dets trekantede 
Del er c. 1/3 længere end Gularsuturen; bærer: a) en mel- 
lemlang Berste midt imellem Cardokondylen og Feltets For- 
hjerne ved Symmetriplanet, b) en lignende Borste i Feltets 
nederste Trediedel. Tentoriets ventrale Fixerings- 
sted er en ret stor, paa langs sammenpresset Ringfortyk- 
kelse. Ventrale, lengdelebende Proximalfure og 
Distalfure begge svage. Epikraniets ventrale Ber- 
ster: a) en veludviklet under Antennalskleriten, b) en lang 
i Midten af en tænkt Linie mellem Ocellarfeltets Under- 


363 


kant og Gularfeltets bageste Berste, c) en lang i Midten 
af en tenkt Linie mellem Cervikalfurens Indsenkning 1 
Epikraniesiden og Gularsuturens Halveringspunkt, d) en vel 
udviklet i Epikraniesiden lige oven for Cervikalfuren og 
endelig en Mengde spredte Smaaberster paa Epikraniets 
hvelvede Flanke. 


Benene. 


Coxa lidt lengere end Mandiblens Lengdelinie, altsaa 
3 Gange Mds. Basallinie, kelleformet, med spredte Borster. 
Trochanter og Femur tilsammen af Coxas Lengde, 
indbyrdes omtrent lige lange. I Trochanters Forrand 
og ventralt en meget lang, tynd Berste; paa dens ventrale 
Flade to parallele Rækker korte, kraftige Børster. Femurs 
Kant væbnet med kraftige, ret korte Børster. Desuden 
faa, spredte Børster baade paa Trochanter og Femur. Tibia 
og Tarsen indbyrdes omtrent lige lange, hver lig Man- 
diblens Basallinie, tilsammen noget kortere end Trochanter 
+ Femur. Korte, kraftige Børster om Tibias Rand mod 
Tarsen. Paa Tarsen en enkelt, særdeles kort og spinkel 
Børste, samt ved Kløernes Grund to særdeles korte Børster 
(»Empodia«). De to Kloer veludviklede, lige lange, glatte, 
ret smækre, ikke stærkt krummede; knap saa lange som Re- 
tinaculum, kun halv såa svære. 


Spiraklerne. 


Smaa, velkitiniserede; alle ensbyggede. Synlige paa Ab- 
domens Dorsalside, ikke dækkede af nogen Scutumdel; ligger 
fortil i Tergalhuden. 


Beskrevet efter en enkelt Larveham, som findes paa 
Københavns Zoologiske Museum. Larven var fanget af 
Lærerne: D'Hrr. J. P, Kryger og C. Larsen i Damhus- 
mosen ved København den 15. Juli 1902 og blev klækket 
af Konservator, Cand. Schlick 19. Juli 1902. Typen for 
Beskrivelsen er market: »Blethisa multipunctata. Damhus 
Mosen 15. Juli 1902 kl. 19. Juli. Schlick ded. — M. 28. Juli 
1902. « 


364 


Summary. 


The Terminology used in this treatise has been explained 
on pp. 319, etc.; a short account also follows the explana- 
tion of the figg. 1,2. It is essentially based on the remarkly 
clear statements given (pp. 57—64) by Dr. Hopkins in his 
eminent paper: Contributions toward a monograph of the 
scolytid beetles. I. The genus Dendroctonus. (U. S. Dep. 
of Agriculture. Bureau of Entomology. Technical series 
Nr. 17. Part I — Washington 1909. 

After a comparative examination, Dr. Hopkins’ names 
and definitions have been made use of here with respect to 
the homologous parts of the Carabid-larve. In stead of the 
expression »entogular plate« I think it, however, more cor- 
rect to employ the word: »tentorium«, and in stead of 
»genal area«, the expression: »place of the ventral fixation 
of tentorium«. On the head of the Carabid-larve there exist, 
moreover, some characteristic are, not developed in the 
Dendroctonus-larve; these, of course, have not been denomi- 
nated by Dr. Hopkins. Being diversely developed in the 
different genera, these aree are, however, of a considerable 
systematic interest, and as they are not sufficiently known 
as yet, I have studied in detail their morphology, described 
their location and shape, and, as a rule, also proposed new 
names for them. 


Ad fig. 1, and fig. 2. 
The ventral posterior border of the epicranium fit ex- 
actly into the anterior border of an unpaired sclerit, in the 


Mxsk H M 
ff \ Fig. 1. — Head, ventral 
0 4 tår pP aspect. Ask, antennal 
Su N bø Sa pg sclerit; B, basal joint of 
I = WY 2 the maxillary palpus; C, 
c \ )) ‘2 CS meMdf Cardo; MH, stipes palporum 
IS 2 5 NZ ER 7 w labialium; Hst, Hyposto- 
N 17 N > i En ma; I, the maxillary inner 
X Wi NE ns. lobe or lacinia; M, the 
7 \ N i; iS chitinized anterior border 

i 


Plst & f Ip of mentum (the rest of 


A mentum is softwalled and 
more or less conceiled in 
SM ne SM, the submentum) ; 
—; Mdf, concave fossa in the 
hypostoma of ventral arti- 
t culation for the mandible; 
Mxsk, maxillary sclerit in 
a the lateral lobe of sub- 
mentum; O', terminal joint of the maxillary outer lobe, or galea; P, 
prebasal joint of the maxillary palpus; Plst, pleurostoma; s, posterior 
end of the gular suture; SM, submentum; t, posterior end of hypostoma 
and the place of the ventral fixation of tentorium. 


Fig. 2. — Head, dorsal aspect. 1+2-+ 3, arex accommodating 
the pharyngeal muscles; 1, manubrium; 2, arm part; 3, ensiform part; 
4, area accommodating the retractor mandibule; 5, and 6, area ac- 
commodating the protractores mandibule; Am, area accommodating 


366 2 


antennal muscles; Ask, antennal sclerit; Crb, cerebral area; Col, collum; 
Crvf, cervical furrow; Df, the distal dorsal furrow: E, epicranium: Es, 
epicranial suture; Est, epistoma; F, frontale; FF, the final area of 
frontale; Fs, frontal suture; Mdsk, mandibular sclerit; N, nasale; Nt, 
nasal tubercle; Oa, ocellar area; Of, ocellar furrow; Pf, proximal dorsal 
furrow; Phf, furrow in the pharyngeal line; Plst, pleurostoma,’ T, ten- 
torium; Te, condyle-shaped apex of tentorium; V, vertex. 


inferior side of prothorax. The two halves of the epicranium 
meet in the gular suture (t—s). To each half of the epi- 
cranium belongs a fourjointed antenna, and a mandible. The 
basal part of the antenna is surrounded by a ringshaped 
antennal sclerit (Ask). The mandibles ventral condyle fits 
into a fossa (Mdf) in pleurostoma; its dorsal fossa articu- 
lates. with a condyle (Tc) at the apex of tentorium. The 
tentorium (T) is a chitinous rod in each half of the cra- 
nium; it extends downwards through the half of the cranium 
and is fixed (t) at the apical end of the gular suture. The 
dorsal part of tentorium is in most genera grown together 
with frontale, and a chitinous rib is then seen on the surface, 
the tentorial rib (T). This rib is running inwards and may 
be directed more (e. g. Calathus) or less (e. g. Bembidium) 
backwards; it is only wanting in some few genera (e. g. 
Blethisa, Elaphrus and Broscus). In the interior of the 
cranium, tentorium detaches, at any rate, one branch, that 
meets the branch from the opposite side, and forms with 
it a bow below oesophagus. The mouth is large; one man- 
dible in each buccal commissure. The skin of the commis- 
sure is turned bag-like inwards, around the bases of the 
mandibles, when these bite together, but are drawn hill-like 
out when they are thrown back. On the under side of the 
cranium, the broad anterior border of the pharynx is attached 
along the pharyngeal line between the dorsal articulations 
of the mandibles. In, or close to this line, one or a few 
cross-furrows are found on the surface of the head, the 
pharyngeal furrow (Phf). — The frame of the mouth is 
constituated by hypostoma (Hst), pleurostoma (Plst) and 
epistoma (Est). Hypostoma is a rather broad, triangular 


367 


sclerit placed anteriorly in the epicranial border; it lies 
between the ventral articulation of the mandible and the 
ventral fixation of the tentorium. Pleurostoma lies between 
the ventral and dorsal articulations of the mandible. Epi- 
stoma forms the anterior portion of the cranium; it lies 
between the dorsal articulations of the mandibles. Epistoma, 
never differentiated by any of the Carabid-larve as labrum 
and clypeus distinctly separated from the rest of frontale, 
is divided into nasale (N) and a mandibular sclerit (Mdsk) 
on each side of the nasale. Between the nasale and the 
mandibular sclerit a depression is found. Posteriorly, the 
mandibular sclerit extends to the distal part of the tentorial 
rib. Nasale is bounded posteriorly by the pharyngeal furrow. 
Behind this furrow is the somewhat elevated median por- 
tion of the cranium, accommodating the pharyngeal muscles 
(1 + 2 + 3). This area is divided into an anterior part 
from the pharyngeal furrow to an imaginary line between 
the ocellar aree (Oa), and a posterior part, the ensiform 
portion, behind this line. Foremost in the anterior part, 
and also foremost in the ensiform portion, some small setz 
are mostly found. The foremost part is frequently formed 
as an unpaired, apical portion, the manubrium (1), and two 
lateral portions, the arms (2). The ensiform part is in some 
genera (e.g. Oodes) very broad and flatly vaulted; in others 
(e.g. Tachypus and Bembidium), narrow and sharpbacked. It 
inserts itself downwards between the two halves of the cere- 
bral area. This area (Crb) lies before the hindmost arch of 
the frontal suture, and covers the superior pharyngeal 
ganglia. The area of antennal muscles (Am) is found before 
the anterior arch of the frontal suture; it is apically bounded 
by the tentorial rib; laterally it joins the cerebral area; its 
size depends upon the direction of the tentorial rib, the more 
backwards directed the rib: the more narrow the area; if 
the rib is wanting the confines of the area cannot by exactly 
fixed; it is characterized by a very long and strong seta. — 
All hitherto mentioned aree on the surface of the cranium 


24 


368 


belong to frontale (F); on the contrary, the following belong 
to the epicranium (E). The epicraneal shields turn over 
from the ventral side to meet the frontale in the frontal 
suture (Fs) and each other in the epicraneal suture. Each 
frontal suture forms at least two arches, of equal size in 
some genera, in others not; very rarely (e. g. in Blethisa), 
three arches exist. The epicranium furnishes an attachment 
to some of the maxillar and all the mandibular muscle- 
bundles. The boundary between the aree, to which the 
single muscle-bundles are fixed is often marked by longi- 
tudinal furrows. The ocellar area of the epicranium is found 
immediately behind the antennal sclerit (Ask). In it, as a 
rule, 6 equally developed ocelii are found; exceptionally, they 
may, however, be differently developed (Scarites levigatus) 
or reduced to 4 (Lebia chlorocephala), or to 3 (Trechus 
minutus), or even be wholly wanting (Clivina fossor). The 
head may be more or less constricted. The cervical furrow 
(Crvf) marks boundary towards the neck, collum (Col). Vertex 
(V) — paired — lies apically to collum on each side of the 
frontal summit. 

Before the hypostoma (Hst) lies the unpaired, nearly 
totally softskinned formation: submentum and mentum. 
The basal portion, with the sides of which the cardo (C) and 
the lower part of stipes (St; fig. 4) are connected, forms the 
submentum (SM); while the freely projecting anterior portion 
is the mentum (M). The apical border of the latter is 
strongly chitinized and ringshaped. We often find the 
mentum withdrawn into the submentum. In the lateral 
lobes of the submentum a sclerit, that is concave towards 
the cardo, is developed, the maxillary sclerit (Mxsk). Cardo 
has a condyle fitting into a fossa in the hypostoma. Before 
the mentum we find the stipites palporum labialium (H), 
the are grown together along the median line and are well 
chitinized. To each of them belongs a two-jointed labial 
palp; anteriorly and between them, the ligula is found. (On 
the maxillary palp, see: p. 326). 


nella 11; Tri, trochantin ; 


Ts, 


369 


Fig. 3. — Carabid-larva. Slightly 
modified copy after G. C. Crampton (in: 
A contribution to the comparative mor- 
phology of the thoracic sclerites of insects, 
Proc. Acad. o. nat. sciens. Philadelphia 
1909). 

Three-quarters view of methathorax 
and first two abdominal segments. 

C, coxa; Ema, anepimeron (Crampton) ; 
Emk, katepimeron (Crampton); Eppl, Epi- 
pleural (Hopkins) or paratergite (Cramp- 
ton); Esa, anepisternum (Crampton); Esk, 
katepisternum (Crampton); Hypl, hypo- 
pleural (Hopkins) or parasternite (Cramp- 
ton); (Sp), the rudimentary second 
thoracic spiracle; Sp, abdominal spiracle ; 
Stn, sternum; Stl, sternella I; Stll, ster- 
scutal part of the tergum. 


R Fig. 4. — Lines of 
Pp measure. (see pp. 
B 332, 334, 342, 348, 
2 112857: 
3A A, the antennal 
joints; a, apex of the 
24 mandible; B, basal 
1A joint of maxillary 
palpus (= palpige- 


ni rous stipes, Dim- 
mock & Knab = 

E stipes palporum 

: maxillarium, Schied- 

& te); b, attachment 


of penicillus; Cs, 
connective skin; c, 


dorsal articulation of mandible; e, frontal apex of nasale; e'f, epicranial 
suture; I, inner lobe; L, basal joint of labial palpus; L', terminal 
joint; Lb, labium; Li, ligula; m, seta on the inner lobe; O, basal joint 
of the outer lobe; 0’, terminal joint; 0, ocelli; P, præbasal joint of 
the maxillary palpus; r, apex of retinaculum; St, stipes maxille; S 
and T, 3th and 4th joint of the maxillary palpus. 


24* 


370 


Ad fig. 4. 

In the present treatise the measures employed are al- 
ways relative, never absolute; never e. g. millimeter. All 
proportions of length and breadth are referred to the length 
of a special line, the basal line of the mandible in the ani- 
mal under examination: this line, then, is taken as the unity 
of measure. In this way, individual measure, originating in 
nutrition, etc., are avoided and the measures given will be 
common to all grown individuals of the same species. The 
basal line of the mandible (bc = 1) is the direct line between 
the dorsal place of articulation of the mandible and the 
place of attachment of penicillus (or corresponding place in 
those species where penicillus is wanting). The basal line 
of the mandible has been selected as a unity for the prac- 
tical reason, that it is a line of a suitable dimension in an 
organ that is seldom damaged owing to its strength. More- 
over, the very varying structure of the mandibles in the 
different genera is best expressed by this method of measu- 
ring, and, further, the structure of the mandible characterizes 
very much the carnivorous or herbivorous nature of the 
Carabid-larve. If the longitudinal line of the mandible (ac) 
is long in proportion to the basal line, the point of the 
mandible is moved with great rapidity, but with no great 
force. Such a condition will be extremely usefull to genera, 
to whom it is necessary to seize their prey with rapidity. 
On the contrary, a long basal line, and a proportionately 
short longitudinal line will produce an energetical, though 
not very rapid bite. Such is the case with the herbivorous 
larve (e. g. Zabrus). A relatively long longitudinal line, 
and a short distance from the dorsal articulation of the 
mandible to the top of the retinacle gives at the same time 
a very rapid movement of the point of the mandible, and 
a rather slow, very vigorous bite with the retinacle (e. g. 
Carabus). As a rule, the nasale is more or less developed 
according to the greater or lesser slenderness of the man- 
dible and of the elevation of the retinacle above the basal 
line, and as the retinacle by the plurality of the Carabid- 


371 


larvæ acts against the upperside of mentum and submentum 
in the same half of the head, we find that the direct line 
between the dorsal articulation of the mandible and the 
anterior border of the mentum very nearly has the same 
length as the line cr. Of other correlative details of struc- 
ture, it may at last be mentioned that the superior border 
of the stipes of the maxilla mostly lies outside the interval 
between the retinacle and the point of the mandible (long 
stipes in Pterostichus, short and broad in Carabus). 


dible lowered inwards. 
seta on its place. 


372 


Fig. 5. 
Calathus fuscipes, Goeze 
(= C. cisteloides, Panz). 


Nasale well developed, 
with 4 lobes of equal size 
and a fossa behind each. 

Area of antennal musc- 
les rather narrow; the 
long seta near the tento- 
rial rib. Area of pharyn- 
geal muscles normally 
developed. Back of man- 


Inner lobe of maxilla wanting but a strong 


Fig. 6. 
Olisthopus rotun- 
datus, Payk. 


Nasale well deve- 
loped; anterior bor- 
der triangular, feebly 
three-lobed, crenu- 
lated at border. 

Area of antennal 
muscles rather nar- 
row. Area of phar- 
yngeal muscles nor- 
mally developed. 
Vigorous retinacle. 


Maxilla with distinct inner lobe; small seta at point of inner lobe. 


i Mus 
Fig. 7. 
Oodes helopioides, 


Fabr. 


Nasale well deve- 
loped, anterior bor- 
der with 5 denticles, 
the midde-tooth is 
three-lobed. Area of 
pharyngeal muscles 
is a cross-shaped 
elevation, with short 
arms, in a cup-like 
depression. Pars en 
siformis very broad; 
cerebral area very 
small. Mandible with crenulated border. Inner lobe distinct with a 
well developed terminal seta. 


Fig. 8. 
Blethisa multipunc- 
tata, L. 


Frontal suture is 
divided into three 
arches. Nasale well 
developed; distinct 
nasal back; anterior 
border triangular 
with a projecting, 
three-lobed middle 
tooth, and 4,5 teeth 
on each side. No 
tentorial rib. The 
dorsal articulation 
of the mandible is 
covered from above 
by the antennal scle- 
rit. Area of phar- 
yngeal muscles without the arm portion. Cerebral area well deve- 
loped, but extends only halfway to the anterior border of the ensiform 
part. The maxille have a very small inner lobe with a laterally 
placed seta. 


374 


Fig. 9. Fig. 10. 
Calathus fuscipes, Goeze. Olisthopus rotundatus, Payk. 


Fig. 11. Fig. 12. 
Oodes helopioides, Fabr. Blethisa multipunctata, L. 


Ventral aspect of the head. 


Fig. 13. 
Calathus fuscipes, Goeze. 


Right middle leg. 


Fig. 14. 
Oodes helopioides, Payk. 


tight middle leg. 


Fig. 15. 
Blethisa multipunc- 
tata, IL. 


Right middle leg. 


376 


EXPLANATION OF PLATE 6. 


. Calathus fuscipes, Goeze. Dorsal wiew of full-grown 
larva. 

. Olistophus rotundatus, Payk. Dorsal wiew of exuvie of 
head, shed at pupation. 

. Blethisa multipunctata, L. 

a) Dorsal wiew of exuvi® of head, shed at pupation. 
b) Dorsal wiew of cerci of larva. 

. Codes helopioides, Fabr. Dorsal wiew of full-grown 
larva. 


De danske Arter af Slegten 
Choleva Latreille. 


Af 


H. O. Holstebroe. 


Den danske entomologiske Literatur har saa vidt mig 
bekendt hidindtil ikke givet sig af med Familien Silphidae 
ud over hvad Fortegnelserne oplyser, og da det særligt er 
»Smaasilpherne«, der ved Arternes indbyrdes Lighed med 
hinanden indenfor Slægterne, bereder Samlerne de største 
Vanskeligheder ved Bestemmelsen af det indsamlede Mate- 
riale, er det her foreliggende Arbejde en Begyndelse med 
Slægten Choleva paa at forsøge Savnet afhjulpet. 

Efter den sidst udkomne Fortegnelse over Danmarks 
Biller forfattet af Bertram G. Rye i 1906 var Antal- 
let af Arter henhørende til her omhandlede Slægt 27. Af 
disse mener jeg, at 2 Arter, nemlig C. marginicollis Lucas 
og C. Kirbii Spence kun bør opføres som Former henholds- 
vis af C. nigricans Spence og C. tristis Panzer. C. Kirbii 
har jeg dernæst ikke kunnet finde, hverken i Zoologisk Mu- 
seums Samling eller 1 de private Samlinger, der har været 
mig tilgængelige, og jeg nærer derfor en Formodning om, 
at Dyret kan være optaget i Fortegnelserne ved en Fejl- 
tagelse. Naar Slægten Choleva saaledes er formindsket med 
2 Arter, falder der paa den anden Side en Forøgelse af 1 
Art paa Underslægten Catops Paykull, der hidindtil har været 
opført med 2 Arter. Under C. sericea har der nemlig været 
blandet 2 Arter, den egentlige sericea Fabricius, og den af 
Chaudoir udskilte sericatus. De her beskrevne Cholever 
omfatter derefter 26 Arter. 


378 


Som Skelnemerker ved Bestemmelserne har jeg i 
mange Tilfælde lagt særlig Vægt paa Antenneleddene, idet 
disses Længdeforhold indbyrdes synes at være konstant 
indenfor hver Art. Ofte er Afvigelsen dog i den Retning 
meget fin mellem nærstaaende Arter og kan virke skuffende 
ved Bestemmelserne, naar Antenneleddene ved Præpareringen 
kommer ud af deres Leje. For at undgaa, at saadant sker, 
vil jeg tilraade kun med Tragant at tillime Antennerne 
skraat fremefter ved de yderste Led, saaledes, at de ikke 
gaar i en ret Linie men i en let Bue fra Roden. Herved 
vil de enkelte Led ved Sammentrækningen under Tørringen 
søge deres naturlige Leje. 

Følgende Værker har været benyttede: 

W. F. Erichson: Die Kåfer der Mark Brandenburg. 

— — Die Insecten Deutschlands. 

Fowler: The Coleoptera of the British Islands. 

Valentin Gutfleisch (Fr. Chr. Bose): Die Kåfer 
Deutschlands. 

Edm. Reiter: Bestimmungs Tabellen, Necrophaga. 

Seidlitz: Fauna baltica. 

Thomson: Skandinaviens Coleoptera. 

Sluttelig bringer jeg min bedste Tak til alle D’hrr. 
Entomologer, der velvilligst har tilstillet mig deres Mate- 
riale til Gennemsyn og uden hvilket det ikke vilde have 
veret mig muligt at udarbejde nerverende. 


Choleva Latreille. 

Til denne Slegt, der sammen med den nerstaaende 
Colon Herbst under Betegnelsen Cholevini danner en Under- 
familie af Familien Silphide, hører en Del smaa Biller, hvis 
Tilverelse er saa godt som ubekendt udenfor Entomologernes 
Kreds. 

De her i Landet levende varierer i Sterrelse fra 1,5 
til 5,5 Millimeter. Kroppen er mere eller mindre lang- 
agtig, temmelig jævnt hvælvet paa begge Sider. Farven 
brun eller sortagtig. Særlig Oversiden er fint og temmelig 
tæt behaaret og oftest, især for yngre Individers Vedkom- 


379 


mende, blaalig voxagtig bedugget. Hudskelettet er i Regelen 
tyndt, hvad der er en vesentlig Aarsag til, at disse Dyr 
er skøre ved Prepareringen. Punkturen er gennemgaaende fin 
eller meget fin. Hovedet er temmeligt lille, bevegeligt ind- 
føjet i Bryststykket og forsynet med smaa, som oftest side- 
stillede Ojne. Antennerne udgaar fra Siden af Hovedet 
foran Øjnene, er temmelig lange, 11 leddede og de 5 yderste 
Led danner en mere eller mindre tydelig Kelle, hvis 2 det 
Led (8de Antenneled) er mindre end de tilstødende. Kxbe- 
palperne er kegleformet tilspidsede. Tungen dybt udrandet. 
Forbrystets Ryg (Thorax) er højst saa langt som bredt med 
lige eller nesten lige For- og Bagrand og afrundede Siderande. 
Mellembrystbenet (Mesosternum) hos nogle faa Arter kolet, 
ellers uden Kel. Bagbrystets Sidestykke (Episternum) bredt 
og tydeligt. Bagkroppen dækkes fuldstændig af Vingedek- 
kerne. Disse oftest med svag Stribedannelse eller med Und- 
tagelse af Semstriben uden Striber. Bugen bestaar af 6 
bevægelige Led. Hofterne er som oftest hinanden nerstaaende, 
Forhofterne tapformet fremstaaende, undertiden er de bageste 
Hofter hos g' udvidede. Benene lange eller middellange, 
Mellemskinnebenene enten krumme eller, hos nogle Arter, 
kun hos # svagt krumme; Forfedderne hos % udvidede. Bag- 
fodderne bestaar af 5 Led. 

Fra Slegten Colon adskiller Choleverne sig navnligt 
ved Antennernes Bygning, der hos førstnævnte har Sde Led 
større end 7de og hvor den tydelig afsatte Kelle bestaar af 
4 Led, ved Tungens afvigende Form, ved Bugleddenes Antal, 
der hos Colon bestaar af 5 hos g og 4 Led hos 9, og i det 
rent Ydre, ved gennemgaaende at vere sterre, og mindre 
tet byggede. 

Choleverne er nærmest Tusmerkedyr, hvad deres matte 
Farver ogsaa tyder paa; men enkelte Arter, som de til 
Underslegten Catops henhørende, træffes ogsaa flyvende, 
endog i stærkt Solskin. De synes at foretrække Skovegne, 
men findes dog ogsaa paa aaben Mark og kan træffes i Ud- 
huse, Kælderrum og lignende Steder. Deres Levevis er lidet 
kendt og særligt Larvelivet trænger til større Efterforskning. 


380 


Man finder de udviklede Dyr paa Aadsler, iser af mindre 
Pattedyr, Fugle, Snoge og Freer, under gamle Træer mellem 
forraadnede Plantedele, paa eller 1 Svampe, ved Meddinger 
og lignende. 

Arterne er ofte vanskelige at adskille, og for deres Ved- 
kommende gaar Kendemerkerne saaledes over i hinanden, 
at Artsbegrebet bliver temmeligt tvivlsomt. Selv de Under- 
grupper, man har søgt at danne, hvilket særligt gælder 
Grupperingen indenfor Underslegten Ptomaphagus Illiger, 
er ikke fri for Overgange. Arterne Piomaphagus alpinus og 
Watsoni viser saaledes kun egentlig en Afvigelse i Thorax- 
formen, hvorefter Undergrupperingen er dannet, jævnligt med 
Overgange fra den ene til den anden Art: Vanskeligst er 
det dog indenfor selve disse Undergrupper hos flere Arter. 
Forholdet. karakteriseres i den Retning ganske træffende 
hos Fowler i »The Coleoptera of the British Islands.« 
hvor der, med Hensyn til den som særlig Art opførte 
rotundicollis Kellner (Kirbii Spence) bl. A: anføres: »De Arter, 
der hører til Underslægten Ptomaphagus er i mange Tilfælde 
yderst vanskelige at adskille med Sikkerhed. Dette er i 
Særdeleshed Tilfældet med C. tristis og dens nærbeslægtede, 
hvilke som Regel synes at være blandede i Samlingerne. 
Skelnemærkerne er i alle Tilfælde saa slette, at det er tvivl- 
somt, om alle Arter virkeligt kan betragtes som distinkte. 
Murray betragter virkelig C. longula, grandicollis og rotun- 
dicollis, samt 2 kontinentale Arter, C. abdominalis og mon- 
tivaga, alle som Varieteter af ¢ristis«. Endskent Fowler 
betragter rotundicollis (Kirbii) som en særlig Art, citerer 
han under Beskrivelsen af denne bl. A. folgende af Mur- 
ray: »Det er en bekendt Sag, at de aadseledende Bil- 
ler altid er mere tilbejelige til at variere end andre, hvad 
der hidrerer fra den Forandring i Feden, som Larven ud- 
settes for ved Udhungring, fer den er fuldt erneret. Denne 
Art kan vere en udhungret Varietet.« Fowler fortsetter 
derefter: »Disse Bemærkninger er vel værd at se hen til 
ved Sammenhold med lignende Arter af Necrophager, hvad- 
enten vi holder paa Murray’s Betragtningsmaade eller ikke 


381 


for denne specielle Art, som at en Formindskelse af Fede 
kan indvirke paa Sterrelsen og ligeledes ved Udviklingen 
af Chitinet, som foraarsagende nogle Forandringer i Formen 
af Thorax etc.« Spergsmaalet Art eller Varietet maa der- 
for i adskillige Tilfælde staa uløst hen, indtil Studier over 
disse Dyrs Larver kan bidrage til en fyldigere og bedre 
begrundet Kundskab paa dette Omraade. 

De her i Landet forekommende Arter henføres til 5 
Underslægter. 


Nøgle til Bestemmelse af Underslægterne. 


Mesosternum kølet. Vingedækkerne tværrynkede . 4. 
1., Mesosternum uden Kel. Vingedækkerne uden Tvær- 
| rynker USE FEE ANNE OPED Tad RA PN: 


Mellemfodderne hos g simple . . 1.2003. 
Mellemfoddernes 1ste Led hos 4 udvidede asters 
eller mellemstore Arter 3—5,5 mm. . 
C. Ptomaphagus ker 


2. : 


Benene lange. Særlig Bagfedderne lange, næsten 
af Længde med Skinnebenene. Endetornene 
paa Bagskinnebenene lange. Store, langstrakte 

Arter c.5 mm. . . . . A. Choleva Thomson. 
Benene af normal Længde. Fødderne meget kor- 
tere end Skinnebenene. Endetornene paa Bag- 
skinnebenene korte. Smaa Arter 1,5—3 mm. 

B. Nargus Thomson. 


Mellemhofterne bererer hinanden. Vingedekkernes 
Spids normalt afrundet. Kun 1 lille Art, 1,5 
IES EEE . . » « DD. Nemadus Thomson. 

Mellemhofterne anal fra hinanden. Vinged&k- 
kernes Spidser skraat afskaarne. Smaa Arter, 

2 1-3 Demin tates SS SE (Gatops, Paykull. 


——- i — {m 


382 


A. Underslegt. Choleva Thomson. 

Formen langstrakt. Særligt Oversiden fin og gulgraa, 
oftest nedliggende behaaret. Punkteringen hos spadicea jævnt 
kraftig, ellers fin eller meget fin. Hovedet omtrent saa langt 
som bredt. Antennerne lange og tynde, 3die Led langt, 8 de 
Led nærmer sig i Størrelse de tilstødende, Kelledannelse 
kun svagt antydet; Thorax kun lidet kortere end bredt og 
naar paa sin bredeste Del ner op til Vingedekkernes Bredde. 
Vingedekkerne stribede eller antydet stribede. Benene lange 
og tynde. Baglaarene dobbelt saa lange som deres Hofter, 
Hofteringene (Trochanterne) hos 3 mere eller mindre tand- 
formet udvidede eller forlængede. Endetornene paa Bagskin- 
nebenene lange. Alle Fødder lange, særlig de bageste, der 
næsten er af Længde som Skinnebenene. Forfedderne hos 
g udvidede. Mellemfedderne hos begge Køn simple. Store 
Arter 5—5,5 mm. 

De herhen hørende Arter udmærker sig særligt ved den 
langstrakte Form og ved de lange, tynde Ben, der ved Be- 
vægelsen giver dem en stylteagtig Gang. Farven varierer 
fra beggul til begsort med forskellige Afskygninger i rødt 
eller brunt. De er med Undtagelse af spadicea, der i flere 
Henseender staar isoleret fra de øvrige Arter, meget nær 
beslægtede og fører rimeligvis ogsaa alle enslignende Levevis. 
De hører nærmest Eftersommeren til og træffes navnlig fra 
August til ind i November. At i alle Tilfælde enkelte Arter 
er ret haardføre, har jeg haft Lejlighed til at erfare, idet 
jeg har truffet baade cisteloides og agilis i December og 
Januar Maaneder. enkeltvis krybende paa Sneen paa Steder, 
hvor de jevnligt fandtes om Efteraaret. Ved Sigtning af Løv 
eller paa anden Maade kan man undertiden om Foraaret 
træffe Individer af bleg Farve, der som Regel er ikke ud- 
hærdede Imagines. Arterne formodes at leve af mindre 
Dyrs Aadsler, men træffes i alle Tilfælde kun sjældent paa 
udlagte Aadsler af Pattedyr eller Fugle. Hr. Lærer L. 
Andersen i Haderslev har 2 Gange haft Lejlighed til 
at iagttage, at angustata jagede, fangede og fortærede mindre 
Insekter. 


383 


Nogle til Bestemmelse af Arterne. 


Hovedet længere end bredt over Øjnene. Over- 
| siden stærkt punkteret, glindsende. Behaaring 
b; gulgraa, opstaaende. . . . C. spadicea Sturm. 
| Hovedet højst saa langt som bredt over Øjnene. 
Oversiden fint, sammentrængt punkteret . . 2. 
Thorax’s største Bredde falder foran Midten . . 3. 
9. | Thorax's største Bredde falder i Midten . . . . 4, 
Thorax's største Bredde falder bag Midten 
| PEE A RE TS C. agilis Illiger. 


Oversiden kun med fin, liggende Behaaring. Thor- 
ax meget fint punkteret. 4de Antenneled kun 
lidet længere end 2 det C. angustata Fabricius. 
Oversiden foruden den fine liggende Behaaring paa 
3. Vingedekkerne med noget lengere, i Rekker 
stillede, halvt opstaaende Haar. Thorax grovere 
chagrinagtigt punkteret. 4de Antenneled om- 
trent !/s længere end 2det . 


C. intermedia Kraatz. 


Oversiden foruden den fine, liggende Behaaring paa 
Vingedekkerne med faa korte, i Rekker stil- 
Jede, opstaaende Haar. Thorax fint chagrinag- 
tigt punkteret. 4de Antenneled 1/2 Gang len- 
gere end 2det, dette kortere end 5te 

ASIA: C. nivalis Kraatz. 
den um med" fin liggende Behaaring. Thorax 
fint chagrinagtigt punkteret. 4de Antenneled 
1/3 længere end 2 det, dette omtrent saa langt 
SOME Stal MORE ore nC Weisteloides Fröhlich. 


1. €. spadicea Sturm. En forholdsvis bred og hvelvet 
Art. Oversiden tet og groft punkteret, med glinsende, tem- 
melig lang, opstaaende Behaaring. Hovedet begsort, lengere 
end bredt over Øjnene, disse fremstaaende. Antennerne 
omtrent af Dyrets halve Lengde. 2det Led meget kortere 


25 


384 


end 4de, neppe saa langt som dte, 6te og 7de, sidstnævnte 
lidt bredere end de tilstødende. Thorax lidt bredere end langt, 
noget smallere end Vingedekkerne, mørkere end disse, med 
stærkt rundede Sider og bred Kant, bredest over Midten. For- 
og Baghjerner stumpvinklede. Mellemryggens Rygplade (scu- 
tellum) aflang trekantet, tilspidset, tæt sammentrengt punk- 
teret og behaaret. Vingedekkerne aflange ovale, dybt stri- 
bede og afrundede mod Spidsen. 

Hos g er Bagbenenes Hoftering (Trochanter) enten ud- 
videt lancetformet, tilspidset, eller udhulet mejselformet. 

Hjemmehørende i Mellemevropa og overalt sjælden. Her 
i Landet er den kun funden i et enkelt Exemplar for mange 
Aar siden i Vintersbølle Skov ved Vordingborg (Zoologisk 
Museums Samling). 

2. C. angustata Fabricius. Denne og de følgende 3 
Arter er serlig lange og slanke. Den her anforte er tillige 
den smalleste. Oversiden er meget fint punkteret med meget 
fin nedliggende Behaaring. Hovedet er sort, glindsende, bredere 
end langt. Antennerne omtrent 7/3 af Dyrets Længde, 2 det 
Led næsten saa langt som de enslange 4de, dte og 6te; 7de 
Led noget længere, næsten af Længde med 3die. Thorax 
bredere end langt, smallere end Dekvingerne, begbrunt, lysere 
mod Siderne, tydeligt af sterste Bredde foran Midten. Scutel- 
lum ligesidet-trekantet, fint punkteret og med Behaaring af 
Farve som Thorax. Vingedekkerne meget lange og flade, 
med svagt buede, næsten parallele Sider, der hos 2 løber ud 
i en lille Tand ved Spidsen. Farven lysere end Thorax, 
hyppigst redbrun. Benene redbrune. 

Bagbenenes Trochanter hos % enten aflang lancetformet 
eller udhulet mejselformet og ved Spidsen skraat afstedt 
eller simpel. 

Sjelden og enkeltvis i Nord- og Sydsjelland, Lolland 
og Falster, Vendsyssel og Ejsbel ved Haderslev. 

3. €. intermedia Kraatz. Oversiden fint punkteret 
(sammenlignet med Punkturen hos céstelotdes dog forholdsvis 
grov chagrinagtig) med fin nedliggende Behaaring, hvor- 
imellem paa Vingedekkerne findes Rekker med noget lengere, 


385 


halvt opstaaende Haar. Farven gulbrun. Hovedet saa langt 
som bredt, noget glindsende med Antenner, hvis Lengde er 

lidt over Kroppens halve Lengde. Af disses Led er 4de og 
" de omtrent lige lange, !/s længere end 2det, der næsten er 
af samme Længde som Ste og 6te; 3die Led '/2 Gang len- 
gere end 2det. Thorax kun lidet smallere end Vingedek- 
kerne, næsten af samme Længde som Bredde, Siderne af- 
rundede med særlig bag til temmelig bred afsat, noget opad- 
bøjet Rand. Den største Bredde foran Midten kun lidet 
iøjnefaldende. Scutellum aflang trekantet, sammentrængt 
punkteret, tæt behaaret. Vingedekkerne aflang-ovale, fint 
stribede med dybere Sømstriber, svagt hvælvede, særligt bag- 
til. Siderandene, der er svagt afsatte og opadbøjede, gaar i 
en svag Bue til over Midten og fortsætter derefter stærkere 
konvergerende til Spidsen, der er smalt afrundet mod Sømmen. 

Hos g' er Bagbenenes Trochanter udhulet mejselformet- 
forlænget og ved Spidsen skraat afstødt. 

Meget sjælden og enkeltvis. Boserup Krat ved Roskilde, 
Bursø paa Lolland, Ry Sønderskov, Randers og Sundby 
Hedebakke ved Aalborg. 

4. (. nivalis Kraatz. Oversiden fint punkteret, finere 
paa Thorax end paa Vingedækkerne med fin, nedliggende Be- 
haaring, hvorimellem paa Vingedekkerne findes Rekker af 
lengere, halvt opstaaende Haar, der mest er synlige mod 
Spidsen og ved Siderandene. Farven mørk gulbrun. Hovedet 
af samme Længde som Bredde, mørkt og kun svagt glind- 
sende. Antennerne omtrent ”/3 af Dyrets Længde; 4de Led 
omtrent '/2 Gang længere end 2det, saa langt som 6te og 
lidt længere end de ens lange Led 5 og 7; 3die Led hen- 
imod dobbelt saa langt som 2det. Thorax kun lidet smallere 
end Vingedækkerne, noget bredere end langt, med afrundede 
Sider, og særlig bagtil temmelig bredt afsat med en meget 
svagt opadbejet Rand. Den største Bredde falder lige i 
Midten. Scutellum trekantet, sammentrængt punkteret og 
tæt behaaret. Vingedekkerne aflange, fladt hvælvede, fint 
stribede, med dybere Sømstriber. Siderandene, der er svagt 
afsatte, gaar i en flad Bue henimod Spidsen for der temme- 


25% 


386 


lig brat i en kort Bue at forene sig ved Sommen, hvorved 
Vingedekkerne faar et afskaaret Udseende. 

Ligner meget foregaaende Art, fra hvilken den især ad- 
skiller sig ved at vere noget sterre og mere robust, have 
grovere Behaaring, lengere Antenner, hvis enkelte Led staar 
i et andet Lengdeforhold indbyrdes, og ved hele Dyrets noget 
mørkere Farve. 

Meget sjælden og enkeltvis. Kun taget i Jylland ved 
Randers, Ry og i Taps Nørreskov. 

5. €. eisteloides Fröhlich. Oversiden fint punkteret, 
meget fin chagrinagtigt paa Thorax, noget grovere paa Vinge- 
dekkerne, med fin, nedliggende Behaaring. Farven lysere eller 
mørkere begbrun, Antenner og Ben gul- eller rødbrune. 
Hovedet saa langt som bredt, begsort med Antenner, hvis 
Længde er lidt over Kroppens halve Længde. 4de Antenne- 
led omtrent 1/3 længere end 2det, ubetydeligt længere end 
Ste og af samme Længde som Led 6 og 7; 3die Led "a 
Gang længere end 2det. Thorax "/4 bredere end langt, tyde- 
ligt smallere end Dekvingerne, med afrundede, serligt bagtil 
afsat, svagt opadbejede Siderande; største Bredde falder lige 
i Midten. Scutellum trekantet, tæt punkteret og fint be- 
haaret. Vingedækkerne aflang-ovale, fint, ofte utydeligt stri- 
bede, med dybere Sømstriber, fladt hvælvede. Siderandene, 
der er svagt afsatte, gaar i en jævn Bue mod Spidsen, hvor 
de med en lille Afrunding forener sig ved Sømmen. 

Hos ger Bagbenenes Trochanter jævnt udvidede, tilspid- 
sede for Enden eller udad i Midten forsynede med en lille 
Tand eller Hage. 

Sjælden, men udbredt, mest enkeltvis, men er dog under- 
tiden taget i Antal, f. Expl. ved Odense, hvor den efter Hr. 
Skolebestyrer Jørgensens Opgivende er ret hyppig og 
hvor han navnlig en Junidag ved Solnedgang i 1887 fandt 
den sværmende i stor Mængde. 

6. C. agilis Illiger. Oversiden fint, enkelt punkteret, 
med nedliggende, fin Behaaring. Farven lysere eller mørkere 
begbrun, Antenner og Ben gul- eller rødbrune. Hovedet saa 
langt som bredt, med Antenner, der hos % er af Kroppens 


387 


halve Længde, hos 9 kortere. 4de Antenneled */4 længere 
end 2det, te, 6te og 7de; 3die 1/2 Gang længere end 2det. Hove- 
det saavel som Thorax er overordentlig fint punkteret og, 
sammenlignet med foregaaende Art, mindre tet. Thorax 1/4 
bredere end langt, af samme Bredde som Vingedekkerne, 
tydeligt af størst Bredde bag Midten; Siderandene ikke afsatte, 
For- og Baghjørner afrundedene. Scutellum trekantet, sam- 
mentrængt punkteret. Vingedækkerne ovale, fladt hvælvede, 
svagt eller utydeligt stribede, med dybere Sømstriber, tydeligere 
og tættere punkteret end Hoved og Thorax; Siderandene, 
der er svagt afsatte, gaar i en jævn Bue mod Spidsen, hvor 
de med en lille Afrunding forener sig ved Sømmen. Mellem- 
skinnebenene hos begge Køn krumme. 

Hos gor de bageste Trochanter indadtil ved Siden be- 
væbnede med en kort Tand. 

Sjælden, men udbredt, i Reglen kun enkeltvis. 


B. Underslægt Nargus Thomson. 

Omrids ægformet eller langagtig ægformet. Behaaring 
fin og tæt. Hovedet saa bredt som eller bredere end langt. 
Antennerne af eller under den halve Kroplengde, tynde men 
med temmelig tydelig Kolledannelse; Sde Led, idetmindste 
hos de indenlandske Arter, skevt og meget mindre end de 
tilstedende. Thorax af samme Bredde som Vingedekkerne, 
med stumpe eller retvinklede Baghjerner. Vingedekkerne 
med Undtagelse af Somstriben, ikke eller højst antydet stri- 
bede. Benene af normal Længde; Baglaarene kun 1/2 Gang 
lengere end Hofterne, Trochanterne som Regel kun smaa og 
simpelt dannede; Endetornene paa Bagskinnebenene tem- 
melig korte; Fødderne næsten altid noget kortere end Skinne- 
benene; Forfødderne hos g udvidede, Mellemfødderne hos 
begge Kon normale. Smaa Arter, 1'/2—3 mm. 

Denne Underslægt danner en Overgang fra foregaaende 
til efterfølgende, Plomaphagus. De her i Landet levende 3 
Arter er nærmest Skovdyr og findes hyppigst om Efter- 
sommeren, jævnligt i smaa Selskaber paa Svampe eller i 
Skovmulden. 


388 


Nogle til Bestemmelse af Arterne. 


1 | Baghjernet paa Thorax retvinklet . . C. velox Spence. 
"U Baghjernet paa Thorax stumpvinklet. . . . . . 2. 


9 | Omrids aflang-ægformet, lys Art . C. Wilkinii Spence. 
"L Omrids ægformet, mørk Art . C. anisotomoides Spence. 


7. C. velox Spence. Rødbrun. Omrids ægformet. Over- 
siden temmelig hvelvet, yderst fint netridset, tet og fint 
behaaret. Hovedet mørkere end de øvrige Dele, svagt glind- 
sende. Antennerne rustrede, Led 6 mindre end 5 og 7. 
Thorax omtrent dobbelt saa bredt som langt, bredest nær 
Bagranden; Siderne svagt rundede, stærkest konvergerende 
forefter. Bagranden i Nærheden af Baghjørnet svagt indbuet, 
hvorved dette bliver retvinklet. Scutellum trekantet, sammen- 
trængt punkteret, tæt mørkt behaaret. Vingedækkerne med 
dyb Semstribe, men iøvrigt kun med svage Spor af Stribe- 
dannelse. Sømvinklen hos begge Køn afrundet. Benene rust- 
røde. 3 mm. 

Bagbenenes Trochanter hos g noget forlængede, krum- 
mede indad, tilspidsede for Enden. 

Jævnligt paa Svampe og tørre Aadsler i vore fleste 
Skove hele Aaret, dog særligt om Efteraaret i smaa Selskaber 
paa Stinksvampe (Phallus impudicus). 

8. €. Wilkinii Spence. Gulbrun. Omrids aflang-eg- 
formet. Oversiden svagt hvælvet, tæt fint punkteret, med 
paa Thorax meget fin, paa Vingedækkerne tydelig grovere 
Behaaring. Hovedet med Undtagelse af Partiet omkring Mun- 
den af mørkere Farve end de øvrige Dele, glindsende. An- 
tennernes Led 6 mindre end 5 og 7. Thorax 1/2 Gang bredere 
end langt, bredest i Nærheden af Bagranden ved de stump- 
vinklede Baghjørner. Siderandene jævnt rundede. For- og 
Bagrand næsten lige afskaarne. Scutellum trekantet, fint 
punkteret og behaaret. Vingedækkerne aflang-ovale, med dyb 
Sømstribe, uden anden Stribedannelse, sammentrengt chagrin- 
agtig, dobbelt saa grovt punkteret som Thorax. Sømvinklen 
hos begge Køn afrundet. Benene lyst rustrøde. 1,5—2 mm. 

Sjælden og lokal, mest enkeltvis. Lærer Andersen i 


389 


Haderslev har sigtet den hele Aaret i gamle raadne Trested, 
ellers synes den mest at vere tagen ved Sigtning i fjor- 
gammelt Begelev. Den er taget flere Steder paa Fyen, saa- 
ledes ved Odense, og paa Halveen ved Haderslev, Taps, 
Viby Krat ved Aarhus, Ry Sønderskov og Floes ved Randers. 

9. €. anisotomoides Spence. Merk begbrun, glind- 
sende, Antenner og Ben radgule. Omrids egformet. Over- 
siden hvælvet, fint og tet punkteret, med fin, nedliggende 
Behaaring. Hovedet noget bredere end langt, med forholds- 
vis korte Antenner. Disses 2det Led længere end 3die, der 
atter er lengere end de ens lange Led 4, 5 og 6. ‘Thorax 
dobbelt saa bredt som langt, finere og sparsommere punk- 
teret end Vingedekkerne, bredest ner Bagranden, hvorfra 
Siderne regelmæssigt er buede forefter; Baghjornerne stump- 
vinklede, eller næsten retvinklede. Scutellum lille, trekantet, 
fint punkteret. Vingedekkerne af samme Bredde som Thorax, 
ægformede, med dybe Semstriber, uden anden Stribedannelse, 
tæt chagrinagtig punkterede; Sømvinklen hos begge Køn 
regelmæssig afrundet. Benene korte. Forføddernes 3 første 
Led hos 3 kun svagt udvidede. 1,5—2 mm. 

Under vissent Løv, temmelig almindelig i vore fleste 
Skove, særligt om Efteraaret. 


C. Underslægt Piomaphagus Illiger. 

Omrids kortere eller længere ægformet eller ovalt. Be- 
haaring i Regelen fin. nedliggende, gulgraa. Hovedet bredere 
end langt. Antennerne af eller under den halve Kroplængde, 
dannende en mere eller mindre tydelig, las Kelle; 8de Led 
lille, meget mindre end de tilstødende. Thorax afrundet ved 
Siderne, oftest af lignende Bredde som Vingedekkerne. 
Scutellum trekantet. Vingedækkerne er sjældnere dybt stri- 
bede, i Reglen med Antydning af eller uden Striber. Søm- 
stribe stedse tilstede. Benene i Sammenligning med de 2 
foregaaende Underslægters gennemgaaende korte og ret kraf- 
tige. Baghofterne hos A uden særlig Tildannelse. Endetornene 
paa Bagskinnebenene i Regelen korte. Forfødderne og Mellem- 
føddernes 1ste Led hos 3 stærkt udvidede. 


390 


Denne den største Undergruppe af Choleverne adskiller 
sig fra de 2 foregaaende, serligt ved Hannens udvidede Led 
paa Mellemfodderne, desuden ved gennemgaaende at vere 
bredere og plumpere og ved Antennernes mere sammen- 
trængte, i Reglen stærkere kolledannede Form. 

De fleste her i Landet levende Arter er Skovdyr og 
synes mest at vere henviste til Aadsler, paa hvilke man 
undertiden kan finde dem i smaa Selskaber, oftest ved Efter- 
aarstid. De træffes sjældent flyvende og i saa Fald henimod 
Aften i lav Flugt over Mark- eller Skovbunden. 

Ligesom ved Underslegten Choleva kan man inddele 
Ptomaphagerne i 3 Grupper efter Thoraxformen. Man maa 
dog paa Forhaand vere belavet paa, at denne Inddeling kan 
stede paa Vanskeligheder, dels fordi der er Overgangsarter og 
dels, som bemærket ved Beskrivelsen af Hovedslegten Choleva, 
at der findes Arter, der varierer med Hensyn til Formen af 
Thorax. 


Nøgle til Bestemmelse af Arterne. — 
Thorax bredest ved Bagranden, hvorfra Siderandene 
enten gaar parallele med hinanden et kort Stykke 
og derefter konvergerer, eller lige fra Bagranden 
konvergerer stærkt forefter i en Bue, saaledes at 
Thoraxformen næsten bliver halvkredsformet. — 
GURU Be: Becks ya era alas Cece Bea ie a ue ee SE SERENE EA 
1., Thorax bredest bag Midten. Siderandens Bue fladere 
fortil, mere rundet bagtil, og Rundingen fort- 
sat lige til Baghjornet. — Gruppe Be . . .. 3. 
Thorax bredest i eller lige ved Midten. Siderandens 
Bue jevnt rundet fra Forhjernet til et kort 
Stykke foran Baghjernet, der sædvanligt er i 
ringe Grad fremstrakt. — Gruppe C. . . . 9. 


Antennernes 6te Led kvadratisk, 4de og 5te lidt 
| længere end brede. . . . . C. umbrina Erichs. 
2.‘ Antennernes 6te Led skævt, 4de og Ste kvadratiske 
| eller længere end brede . . . C. fumata Spence. 


Antennernes 4de, 5te og 6te Led skæve C. Watsoni Spence. 


or) 


Io m mm 


391 


Antennernes 4de, dte og 6te Led skæve; Kellen 


stor og kraftig afsat. . . . . €. alpina Gyll. 
Antennernes 4de og dte Led ikke, 6te sjældent 
SKÆVE PRM IE OSG 0A, 


Antennernes 6te Led idetmindste hos 4 længere 
end bredt, hos 2 ofte kvadratisk. Ved at Led- 
dene svagt og jevnt tiltager i Tykkelse bliver 
Kallsn mindre undelue aisat 2105). .. | 5. 

Antennernes 6te Led bredere end langt, i det 
højeste kvadratisk hos 3. Kellen ae 
satme hede init. ys Ue 


Aigformet. Vingedekkerne stærkt hvælvede, med 
dybe Striber lige til Basis. Bagføddernes 4de 
Led næsten kun halvt saa langt som 3die- . 
erik totaal Bias! os pic le C. picipis Fabr. 

Aflang egformet eller oval. Vingedekkerne kun 
lidet hvælvede, fint men dog særlig mod Basis 
tydeligt stribede. Bagfoddernes 4de Led næppe 
eller kun lidet kortere end 3die . . . 16: 


Oval, sort eller sortbrun. Vingedekkerne fint graa- 
gult behaarede, svagt glindsende C. nigricans Spence. 

Aflang ægformet, rustred eller brungul. Vinge- 
dekkerne fint og tet graagult behaarede, 
matte. ER RN Hae ee te use Pang: 


Antennernes sidste Led af samme Bredde som nest- 
sidste. Thorax højst af samme Bredde som 
WUD OO (hat ERO ay im ea eel eg en ys RHO 

Antennernes sidste Led smallere end ehe 
Thorax bredere end Vingedekkerne . 

. C. grandicollis Bricks 


Vingedækkerne aflang-ovale. Antennernes Led fra 
3die aftagende kortere til 6te inkl. Bagskinne- 
benenes længste Endetorn naar højst til Midten 
af ferste Fodled . . . . . . C. morio Fabr. 


392 


Vingedekkerne ægformede. Antennernes 3die Led 
| lengere end 4de, der atter er lengere end de 


8. lige lange 5te og 6te. Bagskinnebenenes længste 
| Endetorn naar over Midten af 1ste Fodled 
C. coracina Kelln. 
Thorax stærkt afrundet, hvælvet, af Bredde med 
Vingedækkerne. Antennernes Kølleikke kraftigt 
afsat..... ale Many SEN NET OTTO DIE VEDEL 
SR) Thorax fladt hvælvet, jævnt afrundet, smallere 
end Vingedækkerne. Antennernes Kølle kraftigt 
afsat ous: init EEN Ab Cae bt RE eee gee 
Behaaring gulgraa. Sidste Antenneled omtrent 1/2 
Gang lengere end nestsidste. Bagskinne- 
benenes Endetorne naar neppe til Midten af 
iste Kodleds N a2 2 NG eur ese seen ties 
ae Behaaring sortagtig. Sidste Antenneled omtrent 
dobbelt saa langt som nestsidste. Bagskinne- 
benenes Endetorne naar ud over Midten af 
[ste Fodled. . . . . €. chrysomeloides Panz. 


Gruppe A. 


10. €. umbrina Erichson. Aögformet, svagt hvælvet, 
rustbrun, svagt glindsende, yderst fint, tet, gulgraat be- 
haaret. Hovedet tet og fint punkteret, næsten sortagtigt, 
Munden redlig. Antennerne tynde, Kollen lidet tydeligt afsat, 
Led 4 og 5 noget længere end brede, 6 kvadratisk. Thorax 
meget tet og fint punkteret, fortil ikke saa bredt som langt, 
bagtil næsten dobbelt saa bredt, Siderne afrundede, Bag- 
hjørnerne bagtil tydeligt spidsvinklede. Vingedækkerne af 
samme Bredde som Thorax, ikke eller lidet bredere over 
Midten, tæt og langt kraftigere punkterede end Thorax, 
svagt, men for og bagtil tydeligt stribede. Benene rustrøde, 
middellange, de bageste 4 Skinneben besat med korte Torne. 
Endesporer korte. 3,5—4 mm. 

Angives af Schiødte som funden i enkelte Stkr. i 


393 


Skovene omkring Vesterborg paa Lolland ved Foden af gamle 
Ege i Selskab med Formica fuliginosa *). 

11. C. fumata Spence. <Aigformet, svagt hvælvet, 
sortebrun, nesten mat, meget fint, gult behaaret. Hoved og 
Thorax tet og fint chagrinagtig punkterede. Førstnævnte 
mørkt, sortagtigt. Antenner rustrøde med lysere første og 
sidste Led. Led 4 og 5 næsten kvadratiske eller længere end 
brede, 6 noget skævt. Thorax lysere ved Randen, saa bredt 
eller bredere end Vingedækkerne, med spidse, bagtil noget 
fremtrukne Baghjørner. Vingedækkerne ægformede, næppe 
stribede, Sømstriben svagt inddybet. Benene rustrøde, temme- 
lig korte, Mellemskinnebenene svagt buede. 3 mm. 

Paa Aadsler af smaa Pattedyr og Fugle i Skove. Sjæl- 
den og mest enkeltvis. Nord- og Sydsjælland, Bremersvold 
paa Lolland og Taps Nørreskov syd for Kolding. 

12. €. Watsoni Spence. Oval, fint, gult behaaret, noget 
glindsende. Hoved og Thorax brunsorte, meget fint chagrin- 
agtigt punkterede. Antennerne korte, brune eller sorte, med 
lysere første og sidste Led og mørk, kraftig afsat Kølle, 
Led 4, d og 6 korte og skæve, 8 stærkt transversalt. Thorax 
knapt dobbelt såa bredt som langt, ikke saa bredt som 
Vingedækkerne. Baghjørnet retvinklet, undertiden med Ten- 
dens til at blive stumpvinklet. Vingedækkerne lyst rødbrune, 
ægformede, grovere punkterede, og ikke mindre glindsende 
end Thorax, ikke stribede; Sømstriben jævnt inddybet. 
Benene rustrøde, korte, Mellemskinnebenene buede. Bag- 
skinnebenene fint tornede. Det Iste Led af Bagfødderne 
forholdsvis kortere end hos deforegaaende 2 Arter. 2,6—3,4 mm. 

Denne og foregaaende Art staar hinanden meget nær 
og adskilles bedst ved Forskellen mellem de to respektive 
Arters Antenneled, ved Thoraxformen, der er forholdsvis 
kortere, smallere og mere halvkredsformet hos Watsoni end 
hos fumata og ved Afvigelsen af Baghjørnets Vinkel paa 
Thorax, der hos sidstnævnte omfatter Skulderen. Iøvrigt er 

*) Disse Exemplarer er muligvis gaaede tabt. Herverende Beskrivelse 


stetter sig tildels paa et af Kaiserlich Rath Edm. Reitter vel- 
villigst tilstillet typisk Exemplar. 


394 


Watsoni forholdsvis noget kortere, mere oval end ægformet, 
og en gennemgaaende merkere Art. 

En af de mest almindelige Arter paa smaa Aadsler af 
Pattedyr og Fugle. Træffes hele Sommeren henad Aften. 
Skovdyr. 

Gruppe B. 

13. €. alpina Gyllenhal. Aflang-oval, tæt og fint, gult 
behaaret, brunsort, meget fint chagrinagtigt punkteret. Hoved 
og Thorax svagt glindsende, førstnævnte noget mørkere. An- 
tennerne korte, brune eller sorte, med lysere første og sidste 
Led og mørk, kraftigt afsat Kelle; Led 4, 5 og 6 korte og 
skæve, 7 bredest. Bortset fra det lille, stærkt transversale 
8de Led, de derefter følgende jevnt aftagende i Tykkelse. 
Thorax smallere end Vingedækkerne, ved Siderne regelmæssigt 
afrundet, konvergerende mod For- og Bagrand i en henholds- 
vis større og mindre Bue. Baghjernet svagt stumpvinklet, 
næsten ret, For- og Bagrand omtrent retliniede. Vinge- 
dekkerne aflang-egformede, redbrune, mat glindsende, uden 
Striber, Semstriben jævnt inddybet. Benene rustrøde, korte, 
kraftige; Mellemskinnebenene "buede, Bagskinnebenene fint 
tornede. Hos gg er de udvidede Led paa For- og Mellem- 
fødderne kun svagt udvidede, ligesom ogsaa Forskinnebenene 
indadtil i Midten har en tydelig Indbøjning. 3—4 m.m. 

Ligner meget Watson, fra hvilken den egentlig kun 
tydelig afviger ved Formen paa Thorax. 

Denne i Tyskland udbredte og ikke sjældne Art er her 
i Landet kun taget i et Par Exemplarer ved Odense i Juni 
1886 af daværende Toldassistent Hansen (Skolebestyrer N. 
P. Jørgensen's Samling) og paa Als af Wüstnei (Lærer 
L. Andersen's Samling). Den skal ligesom de to fore- 
gaaende, nær beslægtede Arter, leve paa Aadsler af smaa 
Pattedyr og Fugle. 

" 14. €. picipes Fabricius. Bredt ægformet, stærkt hvæl- 
vet, sort. Oversiden meget fint, mørkt behaaret, stærkt 
blaadugget. Undersiden fint, gult behaaret. Hoved og Thorax 
meget fint og tæt punkterede. Antennerne tynde. Led 6 
idetmindste hos 4 længere end bredt, hos 9 ofte kvadratisk. 


395 


Kellen lidet tydeligt afsat, idet Leddene kun svagt og jevnt 
tiltager i Tykkelse. Thorax næppe saa bredt som Vinge- 
dekkerne, hos # dobbelt, hos 2 næppe dobbelt saa bredt som 
langt, For- og Bagrand omtrent retliniede, Baghjornet stump- 
vinklet. Scutellum trekantet, tet punkteret. Vingedekkerne 
korte, ægformede, hvælvede, tydeligt stribede mod Spidsen. 
Sømstriben svag. I Forhold til den plumpe Legemsform er 
Benene svage. Mellem- og Bagskinnebenene hos begge Køn 
buede og sidstnævnte kun fint tornede. Bagføddernes 4de Led 
kun halvt saa langt som 3die. Den største og anseligste af 
Arterne. 5—6,5 m.m. 

Skovdyr. Ikke almindelig, men jævnt udbredt i de fleste 
Egne. Enkeltvis mellem Løv under gamle Træer. 

15. C.nigricans Spence. Oval, sort eller sortbrun. Over- 
siden fint og tet punkteret, fint, graagult behaaret. Auten- 
nerne brune, Led 1 hos 9 længere end 3, hos g' begge Led 
ens lange, fra 3 er Leddene aftagende kortere til 6 inkl., 
Led 7, der er bredere end de foregaaende, er hos 2 af Længde 
med 4, hos 3 af Længde med 5. Thorax noget smallere 
end Vingedekkerne og lidt lysere behaaret end disse, svagt 
hvælvet. Baghjernet spidst og skarpt fremspringende bagtil. 
Vingedækkerne mere hvælvede, ægformede, blaaduggede, svagt 
glinsende, fint opløst stribede, tydeligt stribede bagtil. Søm- 
striben ikke særligt inddybet. Benene rødbrune, middellange, 
de 2 sidste Par Skinneben svagt krummede. Bagskinne- 
benene kun svagt tornede. 3,5—5,3 m.m. 

En Form eller to hinanden nærstaaende Former af denne 
Art er C. flavicornis Thomson og marginicollis Reitter, der 
kendetegner sig ved at være større og særlig længere end 
Hovedformen og ved gennemgaaende at være af lysere Farve, 
hvorved Vingedækkernes Striber træder tydeligere frem. At 
8de Led i Antennerne hos marginicollis er noget længere end 
hos Hovedformen, anser jeg er en Følge af, at Dyret i det 
hele taget er en mere langstrakt Form, der dog, efter det 
Materiale jeg har haft til Raadighed, formentlig har for 
mange Overgange til at begrunde nogen Artsudskilning. 

Temmelig sjælden, men udbredt i vore fleste Skovegne. 


396 


Afvigende Form er taget ved Odense (Skolebestyrer J or gen- 
sen) og i Floes Skov ved Randers (Sparekassedirektor 
Jacobsen og Ingenior Engelhart). 

16. C. fusea Panzer. Agformet, svagt hvælvet, brun- 
sort. Oversiden rustred eller brungul. Hovedet morkebrunt, 
meget fint og tet punkteret. Antennerne rødbrune. 1ste Led 
hos begge Køn længere end 3die, iøvrigt er de enkelte Leds 
Lengdeforhold det samme som hos foregaaende Art. Thorax 
kort og bredt, bredest bag Midten, hvor det omtrent har 
samme Bredde som Vingedekkerne, meget fint og tet punk- 
teret, fint gult behaaret, Baghjernet retvinklet. Vingedekkerne 
ægformede, svagt hvælvede, meget tet, tydeligere punkterede 
end Thorax, matte paa Grund af fin og tæt gulgraa Behaa- 
ring, blaalig duggede, meget fint opløst stribede, Sømstriben 
tydelig. Benene rustrøde, middellange, Mellemskinnebenene 
krumme, Bagskinnebenene svagt krummede, fint tornede. 
3,8—4,5 m.m. 

Staar meget nær wmbrina, fra hvilken den i det væsent- 
ligste kun adskiller sig ved Formen paa Thorax. 

Udbredt, men ikke almindelig, oftest udenfor Skove. 
Undertiden i Antal under raadne Vegetabilier (Majs i Fri- 
havnen, Juni 1897, Wielandt) i Kældere, Stalde og lig- 
nende Steder. Larven kendt, og beskreven af Schiodte og 
Erichson. 

17. €. morio Fabricius. Aflang oval, næppe glindsende, 
sort. Oversiden meget tæt og fint chagrinagtigt punkteret. 
Antennerne slanke, i Regelen er Iste, 2det og sidste Led gule 
eller røde, de øvrige sorte, Køllen svag men tydeligt afsat 
fra Led 7, der er længere og tykkere end det foregaaende. 
Led 1 og 3 omtrent ens lange, længere end 2 og 4, hos g 
Led 4 længere end 2, hos 2 begge Led lige lange. Leddene 
fra 3 indtil 7 hos begge Køn aftagende i Længde. Thorax 
fint gult behaaret, knapt dobbelt saa bredt som langt, Side- 
randene gaar i en jævn Bue fra Forranden med størst Bredde 
!/s fra Bagranden, hvor Thorax omtrent er af Vingedækkernes 
Bredde; Baghjørnet retvinklet. Vingedækkerne fint graagult 
behaarede, næppe beduggede, aflang ægformede, mere end 


397 


dobbelt saa lange som tilsammen brede, kun med Spor af 
Striber. Semstriben tydelig. Benene middellange, rustbrune, 
Laarene morke, Fedderne lyse. Bagskinnebenene fint tornede, 
deres længste Endetorne naar højst til Midten af 1ste Fodled. 
Mellemskinnebenene svagt krumme. 3,5—4 m.m. 

Temmelig udbredt og ikke sjælden i Skovegne, særlig 
For- og Efteraar. 

18. €. coracina Kellner. AMgformet oval, næppe 
glindsende, sort. Oversiden meget tet og fint chagrinagtigt 
punkteret. Antennerne slanke, i Regelen gulrede, Kollen 
noget mørkere, svag men tydeligt afsat. Led 1 lidt længere 
end 3, dette længere end de lige lange Led 2 og 4, der 
atter er længere end de lige lange Led 5 og 6. Thorax fint 
gult behaaret, næppe dobbelt saa bredt som langt; Side- 
randene i en jævn Bue fra Forranden med størst Bredde "/3 
fra Bagranden, hvor Thorax næppe er af Vingedækkernes 
Bredde. Baghjernet ret eller stumpvinklet. Vingedekkerne 
fint graat behaarede, kun svagt blaaduggede, ægformede, 
neppe dobbelt saa lange som tilsammen brede, kun med 
svage Spor af Striber. Somstriben tydelig. Benene temmelig 
korte, rødbrune; Midtskinnebenene krumme, Bagskinne- 
benenes længste Torne naar ud over Halvdelen af 1ste Fodled. 
og mm 

Ligner meget foregaaende, fra hvilken den bedst skelnes 
ved sin forholdsvis kortere og plumpere Form, ved Anten- 
nernes mindre mørke Farve og de enkelte Leds noget af- 
vigende Længdeforhold, og ved de længere Torne paa Bag- 
skinnebenene. 

Temmelig udbredt og ikke sjælden i Skovegne, særlig 
For- og Efteraar. 

19. C. grandicollis Erichson. Ægformet, brunsort. 
Oversiden svagt hvælvet, fint og tæt punkteret, tæt gult 
behaaret. Hoved og Thorax glindsende, Antennerne mørke- 
brune, korte, hos A Led 1, 2, 3 og 4 aflangt-firkantede, hos 
2 Led 1, 2 og 3 aflangt-firkantede, 4 aflangt-trapezformet, 
5 og 6 hos begge Kon trapezformede. Køllen tydelig afsat 
fra Led 7, dens sidste Led smallere end næstsidste. Thorax 


398 


glindsende, af samme Bredde (2) eller bredere end Vinge- 
dekkerne (3), svagt hvælvet, ved Siderne stærkt rundet, 
bredest lige bag Midten; Baghjørnet stumpvinklet. Vinge- 
dækkerne matte, ægformede, med næppe antydede Striber. 
Sømstriben tydelig. Benene rødbrune med mørkere Laar, 
middellange og kraftige. Mellemskinnebenene i Regelen krumme 
og ligesom ogsaa Bagskinnebenene fint tornede. Endesporerne 
korte. Forlaaret hos 3 med en lille Tand i Midten paa 
Indersiden. 3,6—4 m.m. 

Sjælden og mest enkeltvis i Skovegne. Nordsjælland, 
Sundby Storskov paa Lolland, Odense, Aalborg, Kolding og 
Ejsbel. Paa Aadsel. Hyppigst i September. 


Gruppe C. 

20. €. nigrita Erichson. Aflang-oval, hvælvet, sort, 
svagt glinsende, fint og tet chagrinagtigt punkteret. Hove- 
det glindsende, synligt stærkere punkteret. Antennerne morke- 
brune, lysere ved Roden og sidste Led; Kellen tydeligt men 
ikke kraftigt afsat. Led 1 og 3 lige lange, lengere end de 
lige lange 2, 4 og 5. Led 6 transversalt. Sidste Led er i 
Regelen fint sylspidset, lidt smallere end nestsidste. Thorax 
omtrent af Bredde med Vingedekkerne, meget kort og fint 
gult behaaret, bredest ved Midten eller lidt bagved. Siderne 
stærkt rundede, Baghjernet retvinklet, Bagranden næsten 
lige afskaaren. Vingedækkerne ‘aflang-egformede, fint graat 
behaarede, blaaduggede, næppe synligt stribede, med kort 
Semstribe. Benene middellange, rustbrune, Laarene i Rege- 
len morkere; de 4 bageste Skinneben kun kort tornede med 
korte Endetorne. 3,5-—4 m.m. 

Temmelig almindeligt udbredt i Skovegne under Lev og 
paa Aadsler af smaa Pattedyr og Fugle. 

21. €. tristis Panzer. Aflang-xgformet, lidet hvælvet, 
sort, svagt glindsende. Hoved og Thorax fint punkterede. 
Antennerne brune, med tydeligt afsat, kort og kraftig Kelle; 
sidste Led tilspidset. Led 1 og 3 lige lange, lidt længere 
end 2, fra 3 aftager Leddene gradvis i Lengde til 7, der 
er længere end de 2 foregaaende og tilligemed 9 danner 


399 


de bredeste Led i Kollen. Thorax smallere end Vinge- 
dekkerne, fint silkeagtigt gult behaaret, fladt hvælvet, Siderne 
jævnt stærkt afrundede, Baghjørnerne retvinklede, Bagranden 
svagt belgedannet, Forranden i Midten svagt udbugtet. 
Vingedækkerne aflang-ægformede, fint og tæt punkterede, 
fint graagult behaarede, blaaduggede, højst med svage Spor 
af Striber mod Spidsen. Semstriben kort og fin. Benene 
middellange og tynde, rødbrune, Laarene mørkere; Mellem- 
skinnebenene kun svagt krummede. 3,5—4 m. m. 

Formen Airbi, hvoraf jeg ikke har set noget typiskt 
dansk Exemplar, afviger fra Hovedformen serligt ved en 
tettere og kraftigere Punktering af Thorax, slankere Anten- 
ner og mindre tydeligt afsat Kelle. 

Temmelig sjælden, men udbredt i og udenfor Skove. 
Paa Aadsler. 

22. €. chrysomeloides Panzer. Aflang-ægformet, sort. 
Oversiden yderst fint og tet punkteret, sortagtigt silke- 
lignende behaaret. Hoved og ‘Thorax noget glindsende. 
Antennerne korte og kraftige, Kellen tydeligt afsat. Led 1 
lidt længere end 3, dette lidt længere end 2, aflange. 4, 
5 og 6 aftagende kortere, 4 saa langt eller nesten saa 
langt som bredt. Kelleleddene 7, 9 og 10 ens brede, 11 
smallere. Thorax fladt hvælvet, bredest lidt bag Midten, 
knapt saa bredt som Vingedækkerne. Forranden næsten lige, 
Bagranden svagt udtunget, Siderandens Runding jævn og 
danner kun et ringe Sving foran det retvinklede Baghjørne. 
Vingedækkerne aflang-ægformede, matte, blaaduggede, med 
svage Spor af Striber, der træder tydeligst frem mod Spid- 
sen. Semstriben fin men tydelig. Benene middellange, 
kraftige, rødbrune; Laarene, navnlig sidste Par, mørkere; 2 
sidste Par Skinneben temmelig kraftigt tornede. De læng- 
ste Endetorne er over den halve Længde af Iste Fodled. 
Mellemskinnebenene krumme. Forlaarets Inderside hos g 
med en lille Tand. 4,5—5 m.m. 

Serlig kendelig fra de foregaaende Arter ved sin mere 
robuste Form og sin mørke Behaaring. 


26 


“ 


400 


Kun taget i et Exemplar ved Ydre Bjerrum vest for Ribe 
i.en Markgreft (Levendal). 


D. Underslegt Nemadus Thomson. 

Omrids egformet, noget hvelvet. Behaaringen meget fin 
og nedliggende. Hovedet smallere end Thorax; Mundskjoldet 
ikke afsat; Antennerne kortere end Dyrets halve Lengde, 
jævnt tiltagende i Tykkelse, med ret tydelig Kolledannelse; 
Sde Led mindre end de tilstødende. Thorax bredest ved Basis 
og der bredere end Vingedekkerne, Bagranden to Gange bug- 
tet, Baghjernerne spidsvinklede. Vingedekkerne tverrynkede, 
med normalt dannet Spids. Mesosternum meget fint kelet, 
Kelen afkortet lige foran Mellemhofterne. Benene middel- 
lange og middelkraftige, Mellemhofterne bererer hinanden, 
Skinnebenene tynde, neppe tykkere mod Spidsen, hvor de 
er forsynede med korte og lange, ofte kun sparsomt fore- 
kommende Torne. 

Denne Underslegt nærmer sig meget den følgende, fra 
hvilken den lettest adskilles ved Vingedekkernes Form, i 
hvilken Henseende den staar Ptomaphagus nærmest. 

Af de faa evropæiske Arter, som kendes, forekommer en 
Art her i Landet. 

23. €. colonoides Kraatz. Ægformet, hvælvet, brun 
eller brunsort, med fin nedliggende, gul Behaaring. Hoved 
og Thorax meget fint, udvisket chagrinagtigt punkterede. 
Øjnene smaa og sidestillede. Antennerne ret kraftige, gul- 
brune, med mørkere Kelle. Thorax omtrent dobbelt saa 
bredt som langt, bredere end Vingedækkerne, hvis Skuldre 
de spidsvinklede, svagt fremtrukne Baghjerner omfatter. 
Scutellum lille og trekantet. Vingedekkerne kort ægformede, 
tverstribet punkterede, uden andre synlige Striber end de 
tydelige Semstriber. Benene redligbrune, middellange, jævnt 
kraftige; hvert Par Hofter ner hinanden, Skinnebenene ved 
Spidsen med korte Endetorne. Forfedderne hos gg stærkt 
udvidede, Mellemfodderne med iste Led svagt, men tydeligt 
udvidet. 1,5 m.m. 

Sjelden. Angives af Reitter at leve he Formica 


401 


cunicularia i Nord- og Mellemevropa. Her i Landet er der 
for mange Aar tilbage taget et enkelt Stykke i Sore af da- 
verende Adjunkt Jacobsen. I de senere Aar er Arten 
taget af Hr. Kammerherre Fabritius de Tengnagel i 
April og Maj af Tre fra Sundby Storskov paa Lolland, ialt 
6 Stkr. Hr. Joh. P. Johansen har fundet et enkelt 
Stykke i et hult Frugttre, hvori Myren Zasius niger forekom. 
Paa en Udflugt til Bremersvold, som jeg foretog i August 
1903 sammen med Hr. Johansen, fandt vi i Resterne af 
en Uglerede i en feldet Eg c. 20 Stkr., hvoraf flere endnu 
ikke var udherdede. I samme Eg fandtes ogsaa Myrer. 


E. Underslegt Catops Paykull. 

Omrids aflang-egformet, svagt hvælvet. Oversiden meget 
fint silkeglindsende behaaret. Hovedet temmelig bredt, bredere 
end langt, med middelstore sidestillede Øjne. Antennerne 
knapt !/s af Dyrenes Længde, med tydelig afsat Kelle; Sde 
Led mindre end de tilstødende. Thorax næsten saa langt 
som bredt, bredest ved Bagranden, hvor det er saa bredt som 
eller bredere end Dekvingerne, fint tverstribet punkteret. 
De noget spidsvinklede Baghjerner omfatter Vingedekkernes 
Skuldre. Scutellum meget lille og trekantet. Vingedekkerne 
tverstribet punkterede, bredest ved Thorax, hvorfra deres 
Siderande i næsten lige Linie konvergerer til henimod Spidsen, 
for ved en pludselig Bejning atter under en lige Linie at 
forenes. Vingedekkerne faar derved Udseende af at vere 
afskaarne eller afstedte i Spidsen. Semstriberne dybe, ellers 
ingen Striber. Mellembrystet meget højt kølet, Kolen fjzrner 
Mellemhofterne fra hinanden. Benene korte og kraftige, 
Skinnebenene i Spidsen besatte med tætsiddende, lige lange 
Smaatorne, Fødderne med Undtagelse af sidste Led aftagende 
i Størrelse. Hos % er Mellemskinnebenene mere krumme end 
hos 2, Forfødderne udvidede, Mellemfødderne enkle. 

Adskiller sig fra de foregaaende Underslægter ved Meso- 
sternum, der er stærkt kølet og skiller Mellemhofterne fra 
hinanden, og ved Vingedækkernes Tværstriber og Form. 

De her i Landet levende 3 Arter er hinanden nær- 


26% 


402 


staaende. I Mods&tning til de øvrige Cholever, der nærmest 
maa betragtes som Tusmorkedyr, er de hertil herende Arter 
Dagdyr og træffes ofte flyvende i Solen. 


Nøgle til Bestemmelse af Arterne. 
Bagføddernes 1ste Led næsten saa langt som de 3 
efterfølgende tilsammen C. varicornis Rosenhauer. 


følgende tilsammen. . . ne ROR DRE NR 


Bagskinnebenene, særligt hos g, stærkt krummede 


te | Bagføddernes Iste Led næppe TAN end de 2 efter- 
| . C. sericeus Fabricius. 


en, nas u Ken lige C. sericatus Chaudoir. 


24. C. varicornis Rosenhauer. Farven oftest sort eller 
mørkebrun. Behaaring fin graa, ikke tættere end, at den 
tverrynkede Punktur tydelig skinner igennem. Antennerne 
redbrune, sidste Led lysere. Led 2 bredere og lidet lengere 
eller af samme Længde som 3, længere end bredt; Led 4 
kort eller højst saa langt som bredt, 5 og 6 kortere end 
brede. Kellen forholdsvis tyk, sidste Led omtrent af samme 
Længde som næstsidste. Benene rødbrune, Laarene mørkere, 
Fødderne lysere, Bagskinnebenene hos 3 svagt eller næppe 
krummede hos ? lige. Bagføddernes 1ste Led næsten saa langt 
som de 3 følgende tilsammen. 3 m.m. 

Sjælden og mest enkeltvis. For- og Eftersommer. Taget 
i Kjøbenhavns Omegn, ved Roskilde og enkelte Steder ellers 
i Nordsjælland, paa Lolland ved Roden og Frejlev, paa 
Bornholm ved Rønne, ved Odense og i Slesvig. 

25. . sericeus Fabricius. Ligner mest foregaaende i 
Størrelse, Farve og Behaaring, muligt at den tværrynkede 
Punktur skinner endnu tydeligere frem gennem Behaaringen. 
Antennernes Skaft rødbrunt, Køllen mørkere eller sort, sidste 
Led af samme Farve. Led 2 af samme Bredde og lidet 
længere eller saa langt som 3, længere end bredt; Led 4 
kortere eller højst saa langt som bredt, 5 og 6 kortere end 
brede. Køllen noget smallere end foregaaende Arts, sidste 


403 


Led længere end næstsidste. Benene rødbrune, Laarene 
noget mørkere. Bagskinnebenene hos ¢ stærkt, hos 9 svagt 
krummede. Bagføddernes 1ste Led næppe længere end de 2 
efterfølgende tilsammen. 3 m.m. 

Forekommer i alle Dele af Landet, men sjælden og 
enkeltvis. Findes undertiden i Nærheden af Dueslag og 
Hønsehuse. 

26. (C.sericatus Chaudoir. Den mindste af vore Arter. 
Adskiller sig fra de 2 foregaaende ved sin tættere og grovere, 
gulgraa Behaaring, der bidrager til at give denne Art et 
lysere Udseende, og som, naar Dyret betragtes fra oven, 
forhindrer den tværrynkede Punktur i at skinne igennem. 
Antennernes Skaft brungult, fra Led 3 jævnt aftagende i 
Længde, Led 2 betydelig længere end 3, sidstnævnte lidt 
længere eller såa langt som bredt, efterfølgende 3 Led kor- 
tere end brede. Køllen mørk, sidste Led af samme Farve 
som de foregaaende og lidt længere end næstsidste. Benene 
gulbrune. Bagskinnebenene hos begge Køn lige. Bag- 
føddernes 1ste Led næppe længere end de 2 efterfølgende til- 
sammen. 2,1—2,8 m. m. 

Almindelig og udbredt, findes undertiden i Antal mel- 
lem Myrer. 


Beitrag zur Kenntnis der Baeinae. 


Von 


Prof. Dr. J. J. Kieffer, Bitsch. 


Mit 4 Textfiguren. 


Herr J. P. Kryger war so freundlich mir die von 
ihm aus Spinneneiern geziichteten Baeinen zur Verfiigung zu 
stellen. Die zahlreichen Exemplare von Baeus waren alle 
nur im weiblichen Geschlecht vertreten und gehören zu zwei 
schon bekannten Arten. Die Exemplare von Acolus bilden 
eine neue Art, die ich dem Entdecker widme. 


Acolus Krygeri n. sp. 
Fig. 1, Mandibel; Fig. 2 Antenne des d'; Fig. 3, Antenne des 9. 

49. Schwarz und matt; Mandibeln, Antennen, Coxae 
und Beine lehmgelb. Kopf, Mesonotum und Scutellum 
lederartig. Kopf viel breiter als der Thorax, hinten kaum 
bogig ausgeschnitten und deutlich gerandet; Stirn und 
Gesicht gewölbt und ohne Grube, eine Furche zieht von 
der vorderen Ocelle bis zwischen den Antennen, an beiden 
Seiten dieser Furche ist die Stirn glatt und glänzend; Wange 
gestreift, halb so lang wie das behaarte Auge; hintere Ocellen 
den Augenrand berührend, vom Hinterrand des Kopfes etwas 
mehr als um ihren Durchmesser entfernt. Beide Mandibeln 
gleichgestaltet (Fig. 1), am Ende mit 3 gleichlangen und 
spitzen Zähnen. Palpen fast glashell, Maxillarpalpus aus 
zwei kurzen Gliedern zusammengesetzt, Labialpalpen sehr 
kurz und eingliedrig. Antenne des g (Fig. 2) 11-gliedrig; 
Scapus so lang wie die drei folgenden Glieder zusammen, 
an beiden Enden etwas verengt; 2. Glied umgekehrt keglig, 
fast doppelt so lang wie dick; das 3. ebenso gestaltet aber 


405 


nur um die Hälfte länger als dick; die sieben folgenden 
ziemlich kuglig; Endglied allmählich zugespitzt, dreimal 
so lang wie das 10., aber nicht dicker als dasselbe, alle mit 
kurzer Behaarung. Antenne des 2 (Fig. 3) 7-gliedrig; Scapus 
deutlich länger als die 5 folgenden Glieder zusammen: 2. 
und 3. Glied umgekehrt keglig, das 2. dicker und fast doppelt 
so lang wie das 3., welches wenigstens um die Hälfte länger 
als dick ist; die drei folgenden quer, das 6. Glied ist dicker 
als das 5.; Endglied eine sehr grosse, eirunde Keule bildend, 


mas 
lw 


welche doppelt so lang ist, wie die drei vorhergehenden 
Glieder zusammen. Thorax wie gewöhnlich; Mesonotum 
ohne Spur von Parapsidenfurchen, vom Scutellum durch 
eine tiefe Kerblinie getrennt. Flügel des 5 glashell, das 
Abdomen überragend, die vorderen im distalen Drittel des 
Hinterrandes lang bewimpert, Fläche gleichmässig beborstet, 
Basalis nicht ausgebildet, aber durch einen schwachen, wenig 
deutlichen, gelblichen, weit proximal von der Marginalis 
mündenden Querstreifen angedeutet; Subcostalis dem Vor- 


406 


derrande genähert, mit langen und abstehenden Borsten ; 
Marginalis so lang wie breit; Postmarginalis fehlend; Stig- 
matica schräg, lang, am Ende etwas gekeult. Hinterflügel 
am Hinterrande sehr lang bewimpert, an den 3 Frenalhack- 
chen winkelig vorgezogen, Subcostalis dem Vorderrande ge- 
nähert und, an den Frenalhäckchen, in denselben mündend. 
Flügel des 9 verkümmert, nur den Vorderrand des 2. Ter- 
gites erreichend. Abdomen des @ kreisrund, viel breiter als 
der Thorax, 1. Tergit dreimal so breit wie lang, die 2 ersten 
langsgestreift, 3. langer als die 2 ersten zusammen, matt 
und fein lederartig wie die 2—3 folgenden; Seitenrand des 
Abdomens ventral flach gedrückt. Abdomen des & fast 
kreisrund, wenig breiter als der Thorax. Lange: 1,2 mm. 
— Aus Eiern von Lycosa, meist von Lycosa picta, am Meeres- 
strand, an einem Waldrande. Dänemark. Ein Spinnenei 
enthält nur eine Wespe; so lange das Insekt in dem Ei des 
Wirtes noch enthalten ist, zeigt es eine hellere Färbung, 
Kopf und Thorax sind rotbraun und das Abdomen schwarz- 
braun. 
Baeus seminulum Hal. 
Fig. 4, Antenne. 

2. Schwarz; Mandibeln, Antennen und Beine gelb, Ab- 
domen ziemlich dicht feinhaarig. Länge: 1 mm. Aus Eiern 
einer Spinne. 

Baeus eastaneus Kieff. 

9. Mit der typischen Form, welche ebenfalls aus Spin- 
neneiern gezogen wurde, befand sich eine dunklere Form, 
Körper schwarzbraun, Thorax etwas heller, Antennen, Man- 
dibeln und Beine hellgelb. Das 3. Antennenglied umgekehrt 
keglig, um die Hälfte länger als dick, die 3 folgenden etwas 
quer. Länge: 0,6 mm. Aus Eiern von Micryphantes ge- 
zogen. Ein Ei des Wirtes enthält nur eine Wespe. 


Litteratur 


Danmarks Fauna 6. Orentviste, Kakerlakker 
og Greshopper (Orthopterer) med 40 Afbildninger, 
1909. Af Esben Petersen. 7. Sommerfugle. II. Nat- 
sommerfugle 1. Del med 113 Afbildninger. 1909. Af 
A. Klöcker. G. E. C. Gad’s Forlag. 

Af »Danmarks Fauna« er der nu efter 3 Aars Forløb 
udkommet ialt 7 Hefter, et smukt Bevis paa Redaktionens 
Energi og Evne til at opfylde de Løfter, der gaves ved Fore- 
tagendets Start; særlig Insektsamlerne har al Grund til Til- 
fredshed, da en betydelig Del (5) af Hefterne behandler In- 
sekter. 

Det 6te omfatter Orthopterernes Orden, af hvilken der 
hidtil ikke forelaa en dansk Bearbejdelse; Ordenen har kun 
faa danske Arter, og Orienteringen i disse er efter Esben 
Petersen's Vejledning ikke vanskelig. Heftet er forsynet 
med et betydeligt Antal Habitusbilleder og Analyser, der for 
den største Del er veludferte og vellignende. De er gen- 
givne i Stregetsning, men det er et Spørgsmaal, om Re- 
daktionen af »Faunaen« ikke burde gaa over til i hele 
Verket at anvende Habitusbilleder, reproducerede i Autotypi 
efter Fotografier saaledes som i Sommerfuglehefterne og lige- 
som der bringe Habitusbilleder af alle Arterne; thi det kan 
ikke nægtes, at Illustrationerne i de sidstnævnte Hefter staar 
højt over alle de andres og bidrager i hej Grad til at for- 
ege Hefternes Brugbarhed. Det 7de Hefte behandler de forste 
Familier af Heterocererne: Sphingide, Notodontide, Lymantride. 
Lasiocampid®e, Endromidide, Lemonide, Saturnide og Dre- 
panide, og Heftet indledes med en stor Bestemmelsestabel 
over en meget stor Del af de danske Natsommerfugles Larver. 

1. CN: 


408 


Fr. Berge’s Schmetterlingsbuch nach dem gegen- 
wirtigen Stande der Lepidopterologie neu bear- 
beitet und herausgegeben von Professor Dr. H. Rebel 
in Wien. 9te Aufl. E. Schweizerbart’sche Verlags- 
buchhandlung, Nägele & Dr. Sproesser, Stuttgart. Pris 
indb. ca. 26 Mk 50 Pfg. 

Dette fortrinlige Verk er nu afsluttet. Hvad der tid- 
ligere er sagt om de første Hefter, gælder ogsaa om de 
senere tilkomne: Texten er udmerket og det samme gelder 
om Tavlerne. Det er et Veerk, som kan anbefales alle Le- 
pidopterologer paa det bedste. K. 


Adalbert Seitz: Die Grosschmetterlinge der Erde. 
Fritz Lehmann’s Verlag. Stuttgart. 

Der er nu i alt udkommet 127 Hefter, nemlig 66 med 
palearktiske og 61 med exotiske Lepidopterer. Behandlingen 
af de palearktiske Heterocera vil næppe vække udelt Bifald. 
De allerfleste Slegtsnavne er ændrede saaledes, at det er 
serdeles vanskeligt at finde sig til Rette, og man sporger 
uvilkaarlig, om det nu ogsaa var nedvendig. Det er i hvert 
Fald et Spørgsmaal, man aldrig vil blive enig om, saalenge 
der findes Kongresser, der vedtager noget, som kan forstaaes 
paa mange Maader. Denne Opgraven af gamle Navne er i 
hej Grad upraktisk, saa meget mere som man aldrig bliver 
enig, om hvad der har veret Type. Takket vere Amerika- 
nerne og Englenderne er der nu skabt en Forvirring, som 
er over alle Grænser. Den burde vere holdt ude fra et 
Verk, som det foreliggende, der henvender sig til det store 
Publikum. K. 


Entomologisk Forening. 


Bestyrelsesmoder i 1909. 
Mede ?/s 09. 

1. Generalforsamlingen bestemtes til 14. April. 

2. Magister Lundbeck foreslog og hele Bestyrelsen 
billigede, at der saavidt muligt udsendes mindst 4 3-Arks 
Hæfter af »Ent. Medd.« pr. Aar. 

3. Laboratorieforstander Kløcker foreslog, at der burde 
forsøges Samarbejde med Landbohøjskolen for om muligt at 
opnaa Statsunderstettelse i Lighed med det svenske ent. Tids- 
skrift. 

4. Det vedtoges at henstille til Generalforsamlingen at 
give Bestyrelsen frie Hænder til at regulere Foreningens 
Bibliotek ved Salg af ubrugelige Hæfter og Indkøb af Haand- 
beger. 

5. Hr. Kløcker anmodede om Tilladelse til at indkøbe 
Kasser for at paabegynde Indsamlinger til en dansk Sommer- 
fuglesamling. Vedtoges. 

6. Kassereren fremlagde Regnskabet, der godkendtes og 
underskreves. 

7. Det vedtoges at offentliggøre Regnskabet, i »Ent 
Medd.« samt at meddele Bestyrelsens Navne paa Omslaget. 

8. Prisen for Annonce paa Omslaget fastsattes til 25 
Ore pr. Linie, 12 Kr. pr. Side. Medlemmerne averterer 
gratis saa vidt Plads haves. Optagelse 1 Nummerorden efter 
Indleveringstiden. 


410 


9. Det overdroges Kassereren og Sekretæren at gore For- 
slag om Reklamering for Foreningen. 

10. Det vedtoges at anskaffe trykte Medlemsbreve samt 
at udsende trykte Indbydelser een Gang hvert Efteraar til 
Møderne i den kommende Vinter. Paa Indbydelserne nævnes 
alle Modeaftener. 

Møde ?*/s 09. 

Kassereren var ikke mødt paa Grund af Sygdom. 

1. Det vedtoges at udsende trykte Opfordringer om at 
indtrede i Foreningen. 

2. Hr Klecker meddelte, at han og Formanden havde 
givet Bidrag til Sommerfuglesamlingen. 

3. Dagsordenen til Generalforsamlingen fastsattes saaledes. 

1. Valg af Dirigent. 

. Kassereren fremlegger det reviderede Regnskab, 

. Formanden aflegger Beretning for det forlebne Aar. 

. Valg af Sekretær og Redaktør, der begge afgaar 
efter Lovenes reviderede $ 7. 

5. Valg af Revisorer. 

6. Valg af 3 Medlemmer til Bedømmelse af Prisop- 
gaven for 1910. 

7. Bestyrelsen foreslaar at regulere Foreningens Bi- 
bliotek ved Afhændelse af mindre tjenlige Tids- 
skrifter og ved Indkøb af Haandbøger i Stedet. 


Møde ‘/s 09. 

1. Det vedtoges at annoncere om nye Medlemmer i 
Flora & Fauna, Folkeskolen, Højskolebladet ; 

2. at meddele de russiske, bøhmiske og sydamerikanske 
samt enkelte af de nordamerikanske Bytteforbindelser, at man 
ikke ønskede at fortsætte. Det meddeles dem endvidere, at de 
kan blive Medlemmer af Foreningen for 7 fr. = 1'/2 8 pr. Aar. 

3. Cand. Schlick havde opsagt Foreningen til Fra- 
flytning til Oktbr. 1909. Vedtoges at leje hos privat Familie. 


Møde ?*/9 09. 
1. Formanden meddelte, at han havde faaet. Afslag paa 
Ansøgningen om Understøttelse hos det Classenske Fidei- 
kommis. 


H ww 


411 


Vedtoges at ansøge om Understøttelse hos Staten. 
2. Man vedtog at leje Lokaler hos Hr. B. Rye for 
75 Kr. aarlig. 
3. Bogtrykker Rosenberg meddelte, at han onskede at 
forevise en ny Melandrya-Art for Medlemmerne. Det hen- 
stilles til Hr. R. at gøre dette i det første Møde i Vinter- 


sæsonen. 
Møde 12/11 09. 


Kassereren fraværende. 

1. Vedtoges at optage i »Ent. Medd.« en Afhandling 
med Tavler om Løbebillelarver af Dr. Bøving. 

2. Da man mangler sikkert Opbevaringssted for Klein's 
Samling, vedtoges det at anbringe en Del af Dyrene i Depot 
paa Zool. Museum. 

3. Vedtoges at holde »Flora & Fauna.« 

4, Vedtoges at selge tidligere Hefter af Tidsskriftet til 
Medlemmerne saaledes, at der for de Hefter, hvoraf Behold- 
ningen er mellem 20—50, forlanges /4 Pris, og for dem, hvoraf 
Beholdningen er over 50, forlanges '/2 Pris. Foreningen 
beholder selv 20 Expl. af hvert Hefte. 

5. Vedtoges at sælge det af Sekretæren af Biblioteket 
udrangerede. 

6. Redaktøren meddelte, at det var ham overdraget at 
selge afd. Prof. Dr. Emil Chr. Hansen’s efterladte entom. 
Bøger ved Auktion i Foreningen. Auktion 1/12 09. 

7. Andragendet om Statsunderstottelse droftedes. 


Møde 75/11 09. 
1. Vedtoges at tage 400 Aftryk af Dr. Boving’s Tavler. 
2. Man selger den udrangerede Litteratur for 100 Mk. til 
Max Weg. 
3. Neste Hefte af Tidsskriftet udsendes i Begyndelsen 
af 1910. 


Sekreteren har i Aarets Leb brevvexlet med Dr. phil. 
Wesenberg-Lund, Hillered, angaaende Fredning af en eller 
flere af Danmarks serpentineslyngede Aaer. Endvidere har 
han affattet Ansegning til det Classenske Fideikommis og 
til Staten om Understøttelse. 


412 


Formanden har paa Foreningens Vegne søgt Kultusmini- 
steren for at tale med ham om Understøttelse til Udgivelse af 
»Ent. Medd.« 

Foreningens Møder afholdes i Lokalet hos Hr B. Rye, 
Egegade 21, som Regel hver anden Onsdag Aften Kl. 8. 
Møderne falder i Foraaret 1910 saaledes: 12/1, 26/1, 2/9, 23/9, 
9/3, 20/5, 182 EDI 


Foreningens Møder. 

Der er i Aaret 1909 afholdt ialt 15 Medlemsmøder. 
Møderne i Foraarstiden afholdtes i Foreningens gamle Lo- 
kale, hos Cand. Schlick i Blaagaardsgade 14. I Somme- 
rens Løb meddelte Cand. Schlick imidlertid Bestyrelsen, 
at han vilde tage fast Bopæl paa sin Villa i Hellerup, og 
at han derfor ikke mere kunde være Vært for Foreningen. 
Dette var yderst kedeligt; for det første, fordi Medlemmerne 
nu i saa mange Aar havde været vant til at nyde godt af 
Cand. Schlick's store Hjælpsomhed og udmærkede Viden, 
og for det andet, fordi det viste sig næsten umuligt at faa 
Lokaler til Foreningen for en saadan Betaling, som For- 
eningen kunde yde. Efter at flere Udveje var prøvede, enedes 
Bestyrelsen om at modtage et Tilbud fra Hr. B. Rye om at 
vere Vert for et Belob af 75 Kr. om Aaret. Foreningens 
Bøger og Samlinger flyttedes da til Hr. Rye’s Bopæl i Ege- 
gade 2, hvor Foreningen derefter hver anden Onsdag har 
holdt Medlemsmede. 

Møde */2 09. 

Magister Lundbeck meddelte, at han kunde ønske at 
foretage en aarlig entomologisk Opgerelse og derfor gerne saa, 
at Medlemmerne gav ham Oplysninger om f. Ex. Sne, Frost, 
Tørke, Fugtighed, tidligt Foraar, sent Foraar, Begens Ud- 
spring o.s.v., samt i Tilslutning hertil Oplysninger om Ar- 
ternes tidlige eller sene Forekomst, deres Optreden i Mengde 
og lign., serlig ang. Arter, der betyder noget for de enkelte 
Aarstider. 

Magister Lundbeck holdt derefter Foredrag om Bom- 
byliderne. 


413 


Møde ?°/2 09. 
Foreningens Fedselsdagsfest. 


Møde "7/3 09. 

Formanden gav Medd. om, at der af Lærer Kryger, 
Gentofte, var indleveret en Løsning af Opgaven om Ind- 
samling af Snyltere i Edderkoppeæg. Han sagde, at den ind- 
sendte Løsning var udmærket, og at Komiteen havde besluttet 
at belønne den med en Præmie paa 65 Kr., idet han sam- 
tidig bemærkede, at Foreningens Midler jo ikke tillod for stor 
Flothed. 

Lærer Kryger gav derpaa en Oversigt over Resultatet 
af sine Indsamlinger og fremviste Materialet, der var til Stede. 


Møde 21/3 09. 

Auktion over afd. Prof. Kellerup's entomologiske Lit- 
teratur. 

Møde 14/4 09. 

Generalforsamling. 

Magister Lundbeck valgtes til Dirigent. 

Regnskabet godkendtes. 

Formanden aflagde Beretning om Virksomheden i det 
forløbne Aar. Redaktøren og Sekretæren afgik i Følge Loven 
efter Lodtrækning. De genvalgtes begge enstemmigt. 

Til Revisorer genvalgtes enstemmigt Toldassistent Hol- 
stebroe og Translator, Expeditionssekretær West. Til Med- 
lemmer af Prisopgaveudvalget genvalgtes Magister Lund- 
beck, Cand. Schlick og Form. Sekretæren gav derpaa 
Meddelelse om, at han havde ordnet Foreningens Bogsamling 
og fundet, at man ejede en Del Boger, navnlig af russisk 
og sydamerikansk Oprindelse, som ingen Verdi havde for 
Medlemmerne. Han foreslog at sælge disse Bøger og an- 
skaffe brugelige Haandboger i Stedet. Paa Foranledning af 
Proprieter Weis meddelte Sekretæren endvidere, at der 
skulde blive trykt et Katalog over Bogsamlingen, og at dette 
Katalog skulde omdeles til Medlemmerne. 

Derpaa vedtoges folgende: 

Generalforsamlingen bemyndiger Bestyrelsen til at re- 


414 


gulere Foreningens Bibliotek ved Afhzndelse af mindre 
tjenlige Tidsskrifter og ved Indkøb af brugelige Haandbager. 

Dagsordenen var hermed udtemt og der fertes saa en 
almindelig Dreftelse af Foreningens Anliggender. Stud. jur. 
Victor Hansen ankede over Dr. I. C. Nielsen’s Bemerk- 
ninger om Foreningens Virksomhed og protesterede mod Re- 
dakterens Anmeldelse af Rye’s Bog om Billerne. Redak- 
teren forsvarede sig. Proprieter Weis onskede, at Besva- 
relsen af Prisopgaverne trykkes i Meddelelserne. Han hen- 
ledte endvidere Opmerksomheden paa den kommende store 
Udstilling i Kbhvn.; Toldassistent Schaltz onskede, at For- 
eningen skulde anskaffe Cyankalium til Medlemmerne. — 
Generalforsamlingen sluttet. 


Møde 7%/4 09. 

Rentier J. P. Johansen, Hillerød, gav en Fremstilling 
af sin Samlemetode samt foreviste nogle nye eller meget 
sjeldne Arter af Staphyliner. 

Redaktør Kløcker foreviste Tavlerne til neste Bind af 
Danmarks Fauna, Sommerfugle II. 


Møde ®/ıo 09. ? 

Første Møde i de nye Lokaler. Form. gav Meddelelse 
om Flytningen m. m. Han meddelte, at han havde haft 
Besøg af Hr. Schilsky fra Berlin. 

Form., B. Rye, Rosenberg, Aug. West, Kryger, 
Victor Hansen og E. Olsen gav derpaa Meddelelser om 
Fund af nye eller sjældne Dyr. En Del af disse Dyr fore- 


vistes. 
Møde ”9%/10 09. 


Bogtrykker E. Rosenberg gav Meddelelser om nye 
Undersøgelser angaaende Larven af Drilus concolor Ahr. 


Møde */11 09. 

Lærer C. Larsen gav Oplysninger om Brugen af Thymol. 
Han havde i længere Tid brugt dette Stof til åt konservere 
Dyr med. Det holdt Dyrene bløde i lang Tid og forhindrede 
absolut Skimmel, selv paa Fluer, der var tæt sammenpakkede 
i et Glas. Der var blot at iagttage, at Thymolen ikke maatte 


415 


komme i direkte Berering med Dyrene. Han havde derfor 
brugt at lave en lille Pose af fint Stof, fylde den med Thymol 
og saa befæste Posen under Proppen i sine Opbevaringsglas. 


Mode 17/11 09. 

E. Rosenberg gav Meddelelse om sine sidste lagtta- 
gelser angaaende Larven til Metoecus paradoxus L. Stud. polyt. 
Suenson supplerede denne Meddelelse. B. Rye foreviste 
nogle sjeldne Snudebiller. 


Mode !/ı2 09. 
Auktion over afd. Prof. Dr. Emil Chr. Hansen’s 
entomologiske Bøger. Endvidere solgtes Bøger tilh. For- 
eningen samt nogle tilh. Stud. jur. Victor Hansen. 


Møde "5/18 09. 
Foreningens Julemøde, fejredes som sædvanlig. 


bo 
1 


416 


Regnskab for Aaret 1908 for Entomologisk Forening. 


Indtegt. 
Kr. 

Kassebeholdn. d. #/1 1908 1806,37 
Kontingent . 279,00 
Det Classenske Fidei- 

kommis 300,00 
Renter 50,64 
Difference ved Ombyt- 

ning af et Hefte 0,50 
ce 2436,51 


Kjebenhavn den 2. Marts 1909. 


Chr. Engelhart. Will. 


A. Klöcker. 


U dgift. 
Husleje 125,00 
A. Rosenbergs Bogtrykkeri 194,82 
Bogtr. Nielsen . 1,00 
Præmie til Hr. Larsen . 16,65 
Eftergivet Gæld ifl. Ge- ; 
neralforsamlingsbe - 
slutning 14,00 
Et Skab . 2,40 
Assurance 7,00 
Et Kopiapparat 7,00 
Skrivepapir . 0,35 
Boom: 32,39 
En Moclanalineshoee 0,80 
En Chequebog. . . 0,60 
Kassebeholdning*) d. St/19 2034,50 
2436,51 
E Deraf 350 Kr. i Rye's Billeforteg- 
nelse. 
Lundbeck. Emil Olsen. 
1. AP ary er: 


Revideret og rigtigt befundet. 
Kjøbenhavn den 10. Marts 1909. 


August West. 


J. O. Holstebro: 


— 


417 


Fortegnelse over Entomologisk Forenings 
Medlemmer 1910. 

Ammitsbell, J, Regimentslege. Ystad. 1907. I. 
Andersen, L., Lærer. Haderslev 559 Weststr. 1887. 
Col. 
Bengtsson, Simon, Dr. phil. Lund. 1904. 1. 
Bisgaard, Otto, stud. jur. Istedgade 67, København V. 
1909. L. (Rhop). 
Boas, Prof., Dr. phil. Holte: 1909. Forstent. 
Bonfils, G. C., Bestyrer. Borgergade 136, København 
K. 1888. Col. 
Budde-Lund, G., Grosserer. Upsalagade 20%, Keben- 
havn ©. 1868. Cr. Landisopoder fra hele Jorden. 
Busck, Aug., Assistent. Dep. of Agriculture Wa- 
shineton’D. C.; U. S.A. 1905. Mi-L, 
Børgesen, Hugo, Grosserer. Gl. Kongevej 103", 


" København V. 1909. L. 


Bøving, A., Dr. phil. Zool. Mus., København. 1887. 
Col. Biologi. 


. Christensen, I. P., Fuldmægtig. Ribegade 20%, Kø- 


benhavn. 1910. 1. 


2. Christiansen, Chr., Sagforer. Holbek. 1909. Biologi. 
. Deichmann, H., Distriktslege. Grenland, Juliane- 


haab. 1888. Col. L. 
Ditlevsen, T. H., Mag. scient. Gruts Alle 5, Helle- 
rupelkQO9v ok 


. le Dous, Carl, Laboratorieforstander. Pfarrengasse 48, 


Neu Isenburg b. Frankfurt a/M. 1888. 1. 
Drewsen, C. C., Fabrikant. Ostergade 1, Kebenhavn 
K. 1898. I 


. Duurloo, H. P., Entomolog. Valby. 1883. I. 


Egly, Vilhelm, Fleurist. Gl. Kongevej 85. 1909. 
Sphingidae fra hele Jorden. 

Engelhart, Chr., Civilingeniør. Villa »Cis« Callisens- 
vej, Hellerup. 1885. Col. L. 


. Fabritius Tengnagel, Kammerherre, Amtmand. 


Sore. 1910. Col. 


27* 


21. 


22. 


23. 


24. 


25. 


26. 


27. 


28. 


29. 


30. 


31. 


32. 


33. 


34. 


35. 


36. 


37. 


38. 
39. 


418 


Findal, J. K., Lærer. Annagade 47, Aarhus. 1909. 
Col. L. 

Gudmann, Fr., Overretssagforer. Gl. Kongevej 152 B, 
Kobenhavn V. 1887. Ma.-L. Mi.-L. 

Hage, Gustav, Grosserer. Stoltenbergsgade 1 4, 
Kobenhavn. 1893. L. 

Hansen, H. J., Dr. phil. Zool. Mus., København K. 
1908. D. Cr. 

Hansen, Victor, stud. jur. Nordre Frihavnsgade 43?, 
København Ø. 1905. Col. 

Haugsted, Pastor. Mygind, Randers. 1907. Col., 
exotiske, særlig: Lucanider, Dynastider, Cetonider, 
Cerambycider. 

Hauschild, L., Rentier. Gentofte. 1870. Col. L. 
fra hele Jorden. 

Hempel, P., Assessor pharm. Nørre Farimagsgade 63, 
Kobenhavn K. 1889. Col. | 
Hempel-Jergensen, E., stud. med. Helgesensgade 22, 
Kobenhavn. 1908. Col. 

Hoffmeyer, Skat, stud. theol. Pilealle 1, Kebenhavn. 
1909. Ma.-L. 

Holstebroe, O., Toldassistent. Taffelbays Alle 5, 
Hellerup. 1886. Col. 

Hornung, Fabrikant. Skindergade 41, København K. 
1908. I. 

Herring, O., Reservelege. Vejlefjords Sanat., Vejle. 
1886. Col. 

Iversen, Skovrider. Bremersvold pr. Holeby. 1908. 
Ma.-L. 

Jacobsen, G., Tandlæge. Amalienstrasse 65, Karls- 
ruhe. 1902. Col. 

Jacobsen, O., Sparekassedirektor. Randers. 1879. 
Col. 

Jensen, Adolf, cand. mag. Zool. Mus., Kebenhavn 
K. «1908: . 

Jensen, C., Apoteker. Hvalsø. 1897. Col. 
Jensen, J. P., Lærer. Kildeskole, Aulum. 1908. 
L. Libel. 


40. 
41. 
42. 
43. 
44. 
45. 
46. 


47. 
48. 


49. 
50. 
51. 
52. 
53. 
54. 
55. 
56. 
57. 
58. 
59. 
60. 


61. 


419 


Jensen, J. P. C., Lærer. Villa »Jelma«, Kallundborg. 
1909. Ma.-L. 

Jensen, L. P., Lærer. Højelse, Køge. 1909. Ma.-L. 
Jensen, M., Lærer. Regild Skole, Birkelse. 1910. I. 
Jensen-Haarup, A.C., Redakter. Silkeborg. 1908. 
Col. Hym. Hem. 

Jensen-Kold, M., Lerer. Rogild pr. Birkelse. 1910. 
Hym. spec. Sphegidae & Vespidae. 

Johansen, J. P., Rentier. Villa »Sofiero«, Hillerød. 
1903. Col., spec. Staphyliner. 

Jungersen, Hector, Prof., Dr. phil. Zool. Mus. 
København K. 1908. 

Jürgensen, Emil, Bogbinder. Kolding. 1889. Col. 
Jørgensen, C., Dr. phil. Tranegaardsvej 50, Hellerup. 
1887. Col. 

Jørgensen, L., Lærer. Strandby Skole, Nysted. 
1908. L. 

Klöcker, A., Laboratorieforstander. »Trekroner«, 
Valby. 1889. Ma.-L. 

Knudsen, A., Dyrlege. Ringsted. 1904. Col. 
Koefoed, Edv., Trafikassistent. Gentofte. 1891. Col. 
Kryger, J. P., Lærer. Rosenvej 14, Gentofte. 1901. 
Chaleid. Proct. Mymar. Biologi. 

Køhlert, V., Stabssergent. Holsteinsgade 6, Keben- 
havn 8. 1891. Col. 

Larsen, Carl, Lærer. Sundevedsgade 53, København 
We e895. REE 

Larsen, C. S., Grosserer. Faaborg. 1892. Ma.-L. 
Mi.-L. 

Levinsen, G. M. R., Inspektor. Zool. Mus., Keben- 
havn K. 1908. 

Lind, J., Redakter. Sagasvej 14°, Kebenhavn. 1908. 
Lind, N. P. Th., Apoteker. Ribe. 1904. I. 
Lundbeck, W., Mag. scient. Zool. Mus., København K. 
1889. Dipt. Biologi. 

Lefting, Chr., Mag. scient. Lykkesholms Alle 3 A ?, 
Kobenhavn V. 1894. Col. 


62. 


420 


Madsen, C., Lege. Ruds Vedby. 1907. -L. Biologi. 
Magius, W., Skovrider. Knuthenborg, Maribo. 1897. L. 
Marcussen, A. J., Kommunelerer. Herning. 1909. 
Col. L., ogsaa exotiske. 

Meldorf, G. A., Distriktslege. Hellerupvej, Hellerup. 
1886. Col. 


. Mikkelsen, Knud, (Firma P. Brock & Co.). Frede- 


riksberggade, København. 1910. 


. Mjöberg, Eric, Lic. phil. Stockholms Højskole, 


Stockholm. 1907. I. 


. Mortensen, Dr. phil. Zool. Mus., København K. 1908. 
. Muchardt, B.M.H., Konservator. Fogelsängsgatan 6, 


Helsingborg. 1903. Arthrop. 
Moeller, J., Sognepræst. V. Ulslev, Nysted. 1894. Col. 


. Moller, Julius, Discipel. Akademiet, Sore. 1909. Col. 


Nielsen, J. C., Dr. phil. V. Voldgade 103, Keben- 
havn B. 1903. Dipt. Hym. Biologi. 

Nielsen, Viggo, Assistent. N. Voldgade 38, Koben- 
havn K. 1909. Col. 


. Nissen, H. C., Lege, kgl. dansk Konsul. Mustapha 


supérieur, Algerie. 1909. Ma.-L. 


. Norgaard, A., Lege. Kochsvej 31, København V. 


1903. Col. 
Ny borg-Lassen, Chr., Papirhandler. Gothersgade 5, 
Kebenhavn K. 1904. Col. 


. Nystrom, Harald, Grosserer. Tordenskjoldsgade 23, 


Kobenhavn K. 1891. Col. 


. Olsen, Carsten, stud. art. Nørrebrogade 53 B, 


Kobenhavn N. 1909. Col. 
Olsen, Emil, Formand i den komm. Revision. Nerrese- 
gade 234, København K. 1900. Ma.-L. Mi.-L. 


. Palitzsch, Sven, cand. polyt. Carlsberglaboratoriet, 


Valby:. 1901. JE 
Petersen, Axel, Dyrlege. Ringsted. 1909. Dipt. 


. Petersen, Esben, Lerer. Silkeborg. 1908. Danske 


Orthop. og Copeognather. Neurop., Odonat., Trichop., 
Plecop. Ephemerider fra hele Verden. 


. Rasch, A., Lege. S. Omme. 1897. Col. 


84. 


85. 


86. 


87. 


88. 


89. 


90. 


al. 


92. 
93: 


421 


Rasmussen, Joh., Fuldmegtig, cand. phil. Frederikke- 
vej 2 A, Hellerup. 1897. L. 

Reck, P. A. B., Forststuderende. Christiansvej, Hellerup. 
19017 Y Col: 

Rosenberg, E., Bogtrykker. Ny Adelgade 52, Koben- 
havn K. 1893. Col. Biologi. 

Rostrup, Sofie, Frue, Mag. scient. St. Knudsvej 181, 
Kebenhavn, V. 1906. I. Landbrugets Skadedyr. 
Rye, B. G., Maskintegner. Egegade 21, København N. 
1902. Col. 

Schaltz, Olaf, Toldassistent. Toldbodvej 18, Koben- 
havn K. 1905. Col! 

Schlick, R. W.T., cand. polyt., Konservator. Karoline- 
vej, Hellerup. 1868. I. og Ar. Biologi. 

Schou, G., Bog- og Papirhandler. L. Torvegade 9, 
København C. 1903. Col. 

Sejersen, K. V., Typograf. Silkeborg. 1908. Ma.-L. 
Sommer, O., stud. theol. Villa »Cis« Callisensvej, 
Hellerup. 1909. Ma.-L. 


. Stamm, R. H., Docent, Mag. scient. Larslejstrede 93, 


København K. 1897. I. 


. Stenstrup, Dr. phil. Forchhammersvej 15 !, Keben- 


havn V. 1909. 


. Suenson, Higin, stud. polyt. Dronninggaard, Holte. 


1906. Col. 


. Sønderup, Lærer. Maribo. 1908. Ma.-L. 
. Trågårdh, Ivar, Dr.phil. Vasagatan 1, Stockholm. 1909. 
. Wedell- Wedellsborg, A. F. Baron, Oberst. 


Christiansvej, Hellerup. 1889. L. 


. Weis, H., Proprieter. Nyelandsvej 84", København F. 


1902. Col. L. 


.Wesenberg-Lund, Dr. phil. Hillered. 1908. 
.West, Aug., Expeditionssekreter, Translater. I. P. E. 


Hartmanns Alle 41, Valby. 1894. Col. L. 


.Wielandt, G. H. E., Kaptajn, Fyrmester. Hammeren, 


Allinge, Bornholm. 1889. Col. 


.Worm-Hansen, Assistent. Blekingsgade 44, Keben- 


havn S. 1910. Ma.-L. 


Rettelse. 


Side 262, Linie 11 og 14 f. n., S. 264 Linie 1 f. o., 
5. 273, Linie 13°f 05 Si 283 Linte 9, throes han 
samt S. 284 Linie 16 f. n. Hemiteles artiges les: Hemiteles. 


"Jdgogjoyd 2404) P 1207 ‘Jap Funegq mopy 


("zueg saprojaysio 7) 
‘Iqe,J saproidoyay sapo "uuvT ereroundnpnuw esıygajgg 9za0r) sadiosny snyyere 
qe Seploldojey sapod a) fosny snyyele) 


We 


= ; 


Bestyrelsen for Entomologisk Forening bestaar for Tiden af: 


Ingenier Chr. Engelhart, Callisensvej, Hellerup — "Formand. 


Inspektor, Mag. sc. W. Lundbeck, Dr. Priemesvej 4, F. — 


" Næstformand. Revisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Kas- — 


serer. Kommunelerer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — 


Sekretær og Bibliotekar. Kst. Laboratorieforstander A. Klöcker, 


Trekroner, Valby — Redakter. 


Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte Be- 


styrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, i Indskud 
betales 1 Kr. 


Foreningens Medlemmer erholder »Entomologiske Meddelelser« 


gratis. 


For Originalafhandlingernes Indhold er vedkommende Herrer 
Forfattere ene ansvarlige. 


Annoncer. 


(For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis _ 


Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Keb og Salg 


af Insekter, entomologiske Beger og Redskaber. Annoncerne optages i den Orden, 


hvori de indsendes til Redakteren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr. pr. 
Side eller 25 Ore pr. Linie.) 


Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. — 


Reparationsverksted. 
P. Brock & Co. 
Frederiksberggade 38. 


Telf. 5631. 
Kobenhavn. 


Lige udkommet: 


SVEND DAHL 


Bibliotheca Zoologica Danica 3 


1876 -1906. 


Fortegnelse over Danmarks zoolog. Litteratur $ 


1876—1906. 


Pris 5.00. 
I. L. Lybeckers Forlag. 


x 


Rz 


hen 
: Ae 


Trichoptera, Neuroptera, Odonater, Plecopterer, Erin 


og Copeognather bestemmes. Bytning enskes. 


‘ Esben Petersen, Silkeborg. Re 


So 


de! 
3% 


Pris: Kr. 4,25 


2 


hire j 2 
ii = 4 YIN A 4 JE Ae | 
4 er u N Pei) she % P 
Er 
ws 
el e 


WILT UA