14 rand 8 "LIBRARY OF CONGRESS. | BES Hr rr dl de 1 | Shelf. | UNITED STATES OF AMERICA. * Ry 7 nn 8 å 2 i EY; ' i ' 1 „en i. * i Ul É LAT 1 0 | | SÅ * * Å i i i f | 6 sn UL É a+ INN ' fi gg i i KEN MID 1 78 . b i hals i 9 1 8 pA 10 N N si i: i i e | y * i n 1 0 (Fr: AN VANS 1 Å 1 ie nn N ie 1 i DÅ | SR ; (8 ÆN ' | J . | ir 1 | | p i En U W LA je i BOV i * 0 ARE 90 : | i g ) 1 i 9 l i * * — Farmerens Veileder Dyrlegemedicinen. Beſkribelſe ober 100 af de vigtigſte Dyrmedieiner, deres Virkning, Forekomſt, Sammenſetning, Doſis og An⸗ vendelſe i alle forekommende Sygdomstilfelde. Af H. Galtung, Norſt-amerikanſk Dyrlege! NV ZU Cry, SUR 8 KLIN Med fuldjtændig Fortegnelſe over Legemidlernes Navne paa norſk, engelſt og latin. Chicago. Skandinavens Boghandel, 183187 N. Peoria St. 1884. Entered according to Act of Congress, in the year 1884, by JoHN ANDERSON & COMPANY, In the Office of the Librarian of Congress, at Washington, D. C. 0 * Skandinavens Indbunden i Bog⸗ og Aceidentstrykkeri. Skandinavens Bogbinderi. E Farmerens Veileder 1 Dyrlegemedicinen. No. 1. Aloe. Storſte Doſis 1—114 Ounce. Latin: Alos. Engelſk: Aloe. Dette i Medieinen ſaa velkjendte og hyppig brugte Stof faaes af en Plante, ſom hører hjemme i det ſydlige Afrika. Den er haard, morkbrun af Kulor, glindſende i Bruddet og af ſkarp Lugt, oplöoſelig i Spiritus og dels i Band. Dens Anvendelſe er ud— ſtrakt, ſaavel til indvortes ſom udvortes Brug. Indvortes anvendes den mod Forſtoppelſe og dels ſom for- dgielſesſtyrkende Middel, men i ſidſte Tilfeelde an— vendes kun et Par Drakmer opløft i Brendevin. Udvortes bruges den helſt ſom Tinctur, der kjobes under Navn af Tincture of Aloe.“ Den er udmerket ſom Gro— ningsmiddel for rene Saar paa Heſte og Kjor, og 6) 4 anſees for en af de bedſte Tincturer, man har. Den maa for at være ægte, have en ſortladen Kulor og en friſk Lugt næften ſom af Portvin. Aloen er et gammelt Medieinſtof, der kjendtes oppe i den graa Oldtid, hvor den var brugt ſom Rogelſesmid' No. 2. Naa Alun. Doſis 14 Ounce. Latin: Alumen. Engelſk: Alum. Dette er et ſaakaldt Dobbeltſalt med ſvovlſure Sammenſetninger. Dets Virkninger ere ſtandſende og ſammenſnerpende. Indvortes er ſom nævnt dens ſtorſte Doſis almindeligſt 2 Ounce, og bruges da mod Diarrhoe, ſlappede Slim— hinder, dels mod Blodpis og forreſten hvor det gjelder om at ſammenſnerpe og ophæve ſtinkende Sammenſettninger. Udvortes anvendes den dels i Pulverform, dels oploſt i Vand til at holde Saar friſke med, ſamt for at hindre en altfor hurtig Groning. No. 3. Arſenik. Storſte Doſis 12 grains. Latin: Acidum arsenicosum. Dette Stof udvindes i tydſke Bjergveerker i raa Tilſtand. Det er en ſteerk Gift, tet, tungt, hvidt af 5 Farve, oploſeligt i Vand og fordunſter paa Glsder. Den er et virkſomt Giftſtof og maa behandles med Forſigtighed. Indvortes bruges den til Oplivelſe af Nerveſyſtemet, mod ſvag Drikke- og Wdelyſt, torre Slimhinder, Magerhed og Indvoldsorm. Udvortes mod Kreft, Mug, Skab, Ringorm, Skabmid og Kreftſaar i Pulverform. De omliggende Dele over— ſmores med Fedt og Dyret maa forhindres fra at ſlikke det. Arſenik og varmt Jern virker tildels temmelig ens paa det udvendige Dyrlegeme. 1 Del Arſenik og 20 Dele Jernvitriol fortyndet med Vand er udmærfet mod gammel Skab. Mod gamle Hæ- veljer er den virffom, naar der gjores et Indſnit i ſamme og indfættes 20—30 grains Arſenik, hvor— efter Snittet ſtoppes med Stry eller Bomuld. No. 4. Chinabark. Storſte Doſis 1—114 Ounce. Latin: Cortex China. Engelſk: Bark of China. Denne faaes af et Træ, ſom vokſer i Syd-⸗Amerika. Indvortes virker den ſammenſnerpende, oplivende og ſtyrkende paa Nerveſyſtemet og Livskraften, uden at efterlade Slappelſe og ligeſom bevirker en Forsgelſe af Or— ganismens Sammenhæng. Man kan bruge den i 6 Pulverform og ſom Dekokt. J ſidſte Tilfælde tages 1 Del Bark til 16 Dele Vand, der indkoges til en Trediedel. Den har ingen udvortes Anvendelſe. Ren China— bark maa vere i tynde, rordannede Stykker, udven— dig brun, indvendig gulbrun, af ſammenſnerpende Smag og glat i Bruddet. No. 3. Caſkarilla⸗Bark. Storſte Doſis 1 Ounce. Latin: Cortex cascarillæ. Denne faaes af et Tra, der vokſer i det ſydlige Amerika og erholdes i Stykker, er graa af Farve, faſt, tung, dels graa udvendig og dels hvid. Den virker vanddrivende og ſammenſnerpende, men ſtore og ofte gjentagne Doſer kan dog i Lengden blive ſkadelige idet de afſtedkommer Betendelſe. No. 6. Egebark. Storſte Doſis 14 Ounce. Latin: Cortex quercus. Engelſk: Bark of Oak. Denne Bark faaes af det bekjendte Træ, Egen. Denne Barks Egenſkab er ſterkt ſammenſnerpende paa Grund af dens Indhold af Garveſyre. Den henføres til de ſammenſnerpende Midler. Ind vortes mod Forraadnelſesfebre og Miltbrand, ſamt mod Diarrhoe. Mod Miltbrand og Leverſyge kan man 7 tage 4 Ounces Egebark og 2 Ounces Kamfer, blande og pulveriſere det. Derpaa deles det i 6 lige Dele, og en Portion indgives Morgen og Aften. Udvortes bruges den ſom Middel mod udflydende Materier: Forbindelſe med andre Midler, ſamt mod bløde He— velſer, brandagtige Raadſaar og ildelugtende. J de ſidſte Tilfælde kan man bruge folgende Sammen⸗ ſctning: VVVVVVVVVVVVVV . 1 Ounce. JJ). ͤ se HEE RES ERE SD ar 1 do J VE re eN add tee Rn en * do JJV 8 1 do. Pulveriſeres og blandes. No. 7. Pilebark. Storſte Doſis 2 Ounces. Latin: Cortex salicis. Denne Bark faaes af den bekjendte Pil, der vokſer ſaavel i den gamle ſom nye Verden. Den indehol— der Garveſyre, ſamt et ſereget Biterſtof (Silicin). Dens Virkninger ere ſammenſnerpende og ſtyrkende. Indvortes bruges den mod Svekkelſe, Febre, Forraadnelſesſyg— domme, ſamt til Standsning af Diarrhoe og for hur⸗ tig Urinladning. Udvortes bruges den ſom Pulver at ſtro i gamle Raadſaar og til at ſtille raadagtigt Udflod. 8 No. 8. Belladonna. „ Storſte Doſis 1 Ounce. Latin: Folia belladonna. Dette er en fleraarig Plante, der findes blandt an— dre Steder ogſaa i det ſydlige Norge og hører til dette Lands giftigſte Planter. Bladene ere ſtore og ſtilkede og af lysgrͤn Farve. Dens Anvendelſe er temmelig udſtrakt. Indvortes anvendes den mod Hundegalſkab, Stivkrampe, kramp— agtig Hofte, almindelig Krampe, Kolik og Tarmbe— tendelſe. Ligeledes mod Snive (“glanders,“) ſom Bademiddel mod Oienbetendelſer, mod Kreftſaar og lignende. No. 9. Bukkeblade. Storſte Doſis 2—4 Dunces. Latin: Folia menyanthis. Dette er en fleraarig Plante der er udbredt over en ftørre Del af Europa. Den er trebladet og in— deholder et rent, kraftigt Bitterſtof. Indvortes anvendes den mod Slappelſe, Diarrhoe, manglende Wdelyſt og ſettes gjerne i Forbindelſe med andre lignende Stoffer, ſaaſom Gentian, Calamus m. fl. Man kan ogſaa anvende den ſom Infus, nemlig ved at overgyde de tørrede Blade med kogende Band og ſaaledes udtrekke Bitterſtoffet. 9 No. 10. Bulmeurt. Storſte Doſis 72 —3 Dunces. Latin: Folia hyoscyami. Denne Plante vokſer blandt andre Steder ogſaa i det ſydlige Norge, og ſees helſt vokſende paa Grus— dynger og langs Veikante. Bladene ere ſpidſe. Deng virkſommeſte Stof — hyocyanin — lader fig let udtrœkke i Alcohol, er ikke flygtigt, og taaler ellers en jevn Kogning, uden at tabe fin Kraft. Indvortes er den anvendt ſom en af de bedſte Plantemediciner mod Blodurin, ſammen med andre Midler, ſaaſom Blyſukker. J Beteendelſesſygdomme maa den aldrig bruges. Udvortes bruges den ſjeldnere. No. 11. Digitalis. Storſte Doſis 1—11½ Drachma. Latin: Folia digitalis. Denne Plante findes neeſten overalt i Norge og andre europeiſke Lande. Den benævnes i Norge i daglig Tale Reœvebjelde.“ Den er høit anſkreven ſom et ſkarpt narkotiſk Middel. Indvortes er den et ypperligt Middel mod haardnakkede rheuma⸗ tiſte Tilfælde i Forbindelſe med Kamfer, idet den giver de angrebne Organismer et ſtorre Ligevegtsfor⸗ 10 hold. Sammen med Aloe i ſmaa Doſer har den ogſaa viſt fig fortræffelig mod Dreieſyge hos Faar. No. 12. Kruſemynte. Storſte Doſis 1—2 Dunces. Latin: Flores crusemintæ. . Denne Plante findes paa mange Steder i Norge og andre Lande. Den indeholder en etheriſk kamfer— agtig Olje, ſamt et Bitterſtof. Udvortes anvendes den meget ſom Omſlag paa betændte Ste— der, ſaaſom Pverbetendelſe og anvendes ellers der, hvor Kamfer er anbefalet. Pebermynte (Folia pipermintæ) anvendes lige— ſom den førftnævnte. No. 13. Salvie. Storſte Doſis 1—2 Ounces. Latin: Folia salviæ. Denne Plante har ſit Hjem i det ſydlige Europa og indſamles til medicinſk Brug i Juli Maaned. Indvortes forbedrer den en fvæffet Fordpielſe ved at hæve Krampe og Opblaesninger ſamt mod Diarrhoe, Efter— byrdens manglende Bortgang, Slimflod, Betendel— ſer, Vatterſot og Febre. Udvortes anvendes den i Pulverform at ftrø i gamle, raad— nende Saar, ſamt til Indſpraitninger og ſom Renſemiddel. Hi No. 14. Tobak. Storſte Doſis 1—114 Ounces. Latin: Folia Nicotiana. Denne ſaa velkjendte Plante har, anvendt paa rette Maade, god medicinſk Verd. Den indeholder et ſtcerkt Giftſtof—Nicotin—en af de ſterkeſte Gifte. Den virker omtrent ſom Digitalis, men lang— ſommere og ijær pan Blodkarrene. Indvortes anvendes den mod tabt Wdelyſt, Forſtoppelſe, Vat— terſot, Krampe, Aſthma og Vindkolik, ſamt bruges ſom Klyſter i krampagtig Kolik. Udvortes ſom Vadſkemiddel mod Kløe, Udſlet, Skab, Ring— arm; ligeledes i Salveform mod disſe Sygdomme. No. 13. Arnikablomſter. Latin: Flores arnicæ. Disſe ere Blomſterne af en Plante, der vokſer ſaavel i ſom udenfor Europa. Blomſterne udmeerke ſig ved en fin, aromatiſk Duft, og har et lyſegult, blødt Udſeende. Dens Anvendelſe er fornemmelig Udvortes, hvor den bruges ſom Inſus ved at overgydes med kogende Vand. Den anvendes ſom Vaſkemiddel mod ſaavel nye ſom gamle Saar og har ved Siden af ogſaa en god legende Egenſkab. Knusninger og 12 Forheerdelſer anvendes den ogſaa imod i nævnte Form, ligeledes i Omſlag. Den faa kaldte Arnica— tinctur er et Produkt af Blomſterne. Mere om denne ſenere. No. 16. Kamilleblomſter. Latin: Flores chamomillæ. Ogſaa disſe ere Blomſter af en Plante, er har været længe kjendt ſom Leegemiddel. Deres Egen⸗ ſkaber er ganſke lig Arnicablomſternes, ſkjondt de dog bruges mere Indvortes mod Krampekolik, Vind og uregelmesſige Fodſels— veer, dels ogſaa mod Diarrhoe i Forbindelſe med andre Midler, ſaaſom Alun, Gentian, Enebeer med flere. No. 17. Hyldeblomſter. Storſte Doſis 2—3 Dunces. Latin: Flores sambuci. Disſe faaes af Hyldetræet, der er temmelig kjendt, ikke alene i Skandinavien, men mange andre Steder; mindre kjendt er maaſke Blomſternes legende Egen— ſkaber. Indvortes bruges de mod Sygdomme, der hidrøre fra under— trykt Hududdunſtning og Forkjolelſe, ſaaſom Kold— feber, Halsbeteendelſe, Lungebetendelſe, Bryſtbetcen— delſe, Rheumatisme, Krampe og Kolik, enten i For— 13 bindelje med Kamfer, Spiritus, Kamilleblomſter eller alene, alt efterſom Sygdomsanfaldene ere ſteer— kere eller ſvagere. Udvortes anvendes den mod de ſamme Sygdomme ſom Ka— milleblomſterne. No. 18. Regufang. Storſte Doſis 1 Ounce. Latin: Flores tanaceti. Denne vokſer foruden i andre Lande ogſaa i Skan— dinavien, hvor den findes paa Gaardsrum og torre Steder. Den indeholder en etheriſk Olje ſamt et kraftigt Bitterſtof. Den virker flygtigt oplivende paa Nerveſyſtemet, og anvendes forreſten altid hvor bitre Plantemidler anbefales. Ind vortes er den i Forbindelſe med andre Midler eller alene et meget godt ormdrivende Middel, og bruges i hvilkenſomhelſt Form, baade ſom Piller, Pulver og Infus. Sammen med andre Midler er den ofte brugt ſom et godt Middel tilat holde Faar friſke og raſke, ijær naar de beiter paa raalendte Steder, for Exempel i folgende Sammenſetning: Pegn fang %%%%ͤ ¾ KEB RE SÅ 4 Dunces. dd? 8 4 do. eig Treſo s SON, /// ͤ T—i 2% do e,, SEER ER SKE SE DSE SKEER 1 do. ee ,, DEERE BUER SKER S EG 2 Pounds 14 Dette blandes og fordeles paa 10 Faar, og er pasſende Doſis for en Dag. Udvortes bruges den ſom Pulver paa ſtinkende Raadſaar, og i flydende Form ſom Vadſke- og Bademiddel mod Skurv og Utsi. No. 19. Blyſukker. Storſte Doſis 14 Ounce. Latin: Acetas plumbicus. Engelſk: Sugar of Lead. Dette Stof er et Blypraparat og henregnes til Giftſtoffene. Det er af hvid Farve, faſt og tungt, og har en ſteerkt kjolende Egenſkab. Indvortes anvendes det ſammen med den tidligere nævnte Bulmeurt ſom et godt Middel mod Nyrebetendelſe og Blodurin, ſamt forreſten mod Betendelſer, der angriber Baglivsorganerne. UÜUdvortes anvendes Blyſukkeret dels i Salveform og dels i op— fløjt Tilſtand med Vand, og er ypperligt for alle Dyr, naar det gjelder om at borttage Hede, Om— hed og Opſvulmen, da det ſom nævnt har en ſteerk kjslende og nedſtemmende Egenſkab. Da det er gif— tigt, maa det ſelvfolgelig behandles med Forſig— tighed. 15 No. 20. Blyhvidt. Latin: Hydrato-carbonas plumbicus. Engelſk: White lead. Ogſaa dette er et Blyprœparat, der har en Del medicinſk Anvendelſe, dog kun udvortes, og da helſt i Salveform. Det har en ſterk torrende og opſu— gende Egenſkab. Strøet ſom Pulver i vedſkefulde, ſletgroende Saar er det udmerket. No. 21. Borax. Latin: Borax. Dette Stof, hvis Udſeende og Former i Kryſtaller ligner Alun, benyttes mere i Tekniken end i Medicinen. Dens Anvendelſe er omtrent ens med Alun, dog kun ſom udvortes Middel, da dens ind— vortes Anvendelſe er ſjeldnere. No. 22. Eneber. Storſte Doſis 2—3 Dunces. Latin: Fructus juniperi. Engelſk: Juniper berries. Disſe faaes af det bekjendte Tre, Eneren, og inde— holder en ſkarplugtende, harpiksagtig Olje. De an— vendes enten i Form af Pulver eller og ſom Olje — Enebeerolje. De ere et godt Legemiddel Indvortes mod Urintrang og Vindanſamlinger. Den anven— des mod Sygdomme i Tarmkanalen, til Vedſkernes Stimuleren, naar en uheldig Blanding af disſe er 16 tilftede, til Opbhjælpelfe af en undertrykt Hudud— dunſtning, i Svekkelſes- og Slaphedstilſtande, Vat— terſot og Forkjolelſe med flere Sygdomme. Den er god at give Heſtene om Hoſten, naar Overgangen fra ferſkt til tort Foder indtreder, da enkelte Heſte da tidt viſer Upasſelighed. Udvortes kan Bærrene bruges i Pulverform ſom Omflag paa Herelſer og Svulſter. No. 28. Kamfer. Storſte Doſis 14—14 Ounce. Latin: Camphora. Dette velkjendte Stof faages af tvende Slags Træer, ſom vokſer i Japan og China, og udvindes af disſe enten direkte ved Udſvedning eller ved Ud— dragning. Det er baade et meget brugt og meget virkſomt Middel. Det er af hvid Farve og faſt Sammenhæng. Det kan pulveriſeres, naar det overdryppes med Alcohol. Indvortes anvendes det ſom et oplivende Middel paa Nerve— ſyſtemet, idet det ophjcelper en nedſtemt Livskraft. Mod alle Sygdomme, der har ſin Oprindelſe fra Forkjolelſe er det altid paa ſin Plads, og bruges da oploſt i Alcohol eller ſom Pulver ſammen med an— dre Midler eller alene. 17 Udvortes bruges det helſt i Form af Kamferſpiritus (1 Del Kamfer til 12 Dele Alcohol) og dels ſom Kam— ferolje (F Ounce Kampher, 2 Pint Bomolje og 2 Spiſeſkeer Salmiakſpiritus) ſamt ſom Salve (1 Del Kamfer til 8 Dele Lard). Disſe Sammen— ſetninger bruges overalt, hvor der er Stivhed og Vært tilſtede, ſaaſom i Sener, Muſtler og Lede. No. 24. Kollodium. Latin: Collodium. Dette beſtaar af den ſaakaldte Skydebomuld, der er oploſt i ther og Vinaand. Det er luyſt af Farve, tyktflydende og af en friſk Lugt. Det har ingen indvortes Anvendelſe, men Udvortes er den et ypperligt Middel til at ſtandſe Blodnin⸗ ger fra friſke Saar, da det limer Saarlæberne ſam— men; i dette Tilfcelde dyppes en Strytot i Oljen og paalægges Saaret. Mod brændte Skader er det et uovertreffeligt Middel, da det fuldſtendig udeſteenger Luften fra Stedet, og Heling af Saaret vil gaa hurtigt for ſig. Man maa vogte fig for ikke at bringe det i Neerheden af brændende Lys. No. 25. Dyvelsdrek. Storſte Doſis X—14 Ounce. Latin: Asa fœtida. Dette fane af Roden paa en Plante, der vokſer i de perſiſke Provindſer og beſtaar af ſammenkleebede Farmerens Veileder. 2. 18 ſmaa Korn, udvendig rødbrune, muslingformede, runde og fedtglindſende, blode i Varmen og haarde i Kulden, af en logagtig Lugt og en ubehagelig Smag. Det indeholder Harpiks, Gummi og en ctheriſk Olje. Indvortes er den god mod Svakkelſe og nervoſe Forſtyrrelſer, Vindkolik, Indvoldsorm, Krampekolik og kramp— agtig Urintrang. Udvortes bruges den ſjeldnere, og da almindelig i Form af Dyvelsdraktinctur. No. 26. Spanſfe Fluer. Storſte Doſis 14 Ounce. Latin: Cantharides. Denne kjendte Mediein er intet andet end Inſek— ter (Fluer) af en ſmuk gronagtig Farve. De ſamles efter at være dampede tildode, og forekomme i Spa— nien og flere andre Middelhavslande. Pulveriſe- rede — i hvilken Form de helſt faaes hertillands — maa de være af en graagron Farve, ikke for fint pul— veriſerede, lugte ſvagt kamferagtigt, ſamt ikke efter— lade Fedtpletter paa Papir. Indvortes anvendes de til at fremkalde Irritation i Baglivs⸗ organerne, og anvendes ofte til Parrelyſtens Frem— kaldelſe. Tillige ere de i hoi Grad pirrende, for— a 19 hoier Livskraften, virker paa Hududdunſtningen og bruges i ſmaa Indgifter mod Snive (“glanders“) eller i det hele taget, hvor man vil vekke et Organ til Liv, men ſom Betingelſe maa de aldrig bruges paa betendte Steder. Udvortes har de en udſtrakt Anvendelſe og er ſom ſaadan et Middel værd at lægge Merke til. De bruges baade i Salveform og flydende ſom Tinctur. De ere et udmerket fraledende Middel i Lungebetendelſe og Nyrebetendelſe, i forſte Tilfælde ved at indgnides i Bryſtegnen, i ſidſte over Krydſet, dog aldrig over Benknokler; mod gamle Hevelſer og gammel Vat— terſot, Üdvekſter, og forreſten overalt, hvor det gjcelder om at fordele eller fralede, og da altid i ſaadanne Zilfælde, hvor ingen Hede eller Hidſighed findes. Man maa ſaa meget ſom mulig beſkytte de Steder paa Kroppen, hvor denne Medicin anvendes, til Forebyggelſe af, at Dyret flikker derpaa; thi Stoffet ſorterer under Giftſtoffene, og maa ſom ſaa— dant behandles med Forſigtighed. No. 27. Anisfro. Storſte Doſis 12—% Ounce. Latin: Fructus anisi. Dette faaes af en Plante, ſom vokſer vild i Wgyp— ten og Italien, men dyrkes ſom Kulturplante ogſaa i flere europeiſke Lande. Frøene ere rundagtige, 20 lidt fladtryfte paa Siderne, af lysgraa Farve, og maa være fri for Stilke. De indeholder en etheriſk Olje af oplivende Egenſkab, og virker ſom ſaadan paa Aandedrets- og Fordgielſesorganerne, er ſlim— drivende og anvendes mod Svakkelſe, Opblæsning og Urintrang. No. 28. Bukkehorufro. Storſte Doſis 12—1 Ounce. Latin: Semina fœni græci. Dette faaes af en Plante, ſom vokſer i det ſyd— lige Europa. Den henfører til de ſlimede Midler, idet den indgives ſammen med andre Midler, forat de ikke Hal virke altfor hurtigt, naar dette ikke øn- ſkes. Froet har en graagtig Farve og en Lugt, der nærmer ſig Erter eller Bonner. Bellægtede med Bukkehornfrg er Fennikelfrs (Latin Fructus foe. niculi) ſamt Korianderfrs (Latin Fructus cori— andri), idet de omtrent bruges i ſamme Oiemed, dog med den Forſkjel, at Fennikelfro har mere Evne til at forhøje Melkemeengden hos Folhopper og Kjor, og Korianderfrpet er mere maveſtyrkende. No. 29. Karve. Storſte Doſis 1—2 Ounces. Latin: Fructus carvi. Dette fages af en Plante, ſom findes i vild og dyrket Tilſtand i Skandinavien. Froerne bor være aflange, fra Siden ſammentrykte, glatte og af en friſk 21 krydret Lugt, ſamt fri for Stilke og andre Ind— blandinger. Sammen med andre ſyreſlugende Midler er den ypperlig mod Trommeſyge hos Hornkveget og Vindkolik hos Heſten, ſamt mod undertrykt For— dgielſe (indigestion). No. 30. Ormefrs. Storſte Doſis 14 Ounce. Latin: Floris cinæ. Dette faaes af en Plante, der vokſer vild i Per— ſien og Arabien. Den er ſammen med andre orm— drivende Midler, ſaaſom Glandsſod, Aloe og Regn— fang, meget god i dette Diemed. Bruges ikke ud— vortes. No. 31. Krotonfro. Storſte Doſis 14 Ounce. Latin: Semina crotonis. Disſe faaes af Krotonplanten, hvilken er en Buſk— vokſt, der vokſer i Oſtindien og Java. De ere ovale, af forſkjellig Farve, og indeholder Krotonſyre, et ſterkt Giftſtof, der er ſkarpt og flygtigt. J den ſenere Tid er det helſt beugt ſaavel indvortes ſom udvortes, ſom Olje. Froets Egenſkaber er afforende, og er ſom ſaadant det ſkarpeſte af alle aromatiſke Midler. Det fremkalder livlig Tarmbevegelſe, naar denne er ſlappet efter haardnakket Kolik. A 22 No. 32. Glauberſalt. Storſte Doſis 3—4 Dunces. 8 Latin: Sulphas natricus. Dette er ſvovlſurt Natron eller Soda, behandlet med Svovlſyre, og er ſaaledes et chemiſk Prœparat. J Kryſtaller er det hvidt, gjennemſigtigt og tungt, og oploſeligt i varmt Band. Indvortes er det et godt Middel mod Febre, da det er temme— lig kjoligt, ſamt et godt Middel mod Kolik hos Heſte og Hornkveeg. Det indgives ofte ſom Pulver eller ogſaa oploſt, i ſidſte Tilfælde retteſt for Hornkveg. Ligeledes er det godt ſom Klyſtermiddel. Særlig udvortes Anvendelſe har det ikke. No. 33. Salpeter. Storſte Doſis 14 Ounce. Latin: Nitrum. Dette findes i naturlig Tilſtand i Sydamerika og Oſtindien, og prepareres i Kogerier. Det maa være rent og hvidt af Farve og ganſke gjennemſig— tig, naar det er i Kryſtaller, ſamt have en ſkarp, bitteragtig og kjolende ſalt Smag og ingen Lugt. Kaſtet paa gloende Kul maa det fordampe hurtigt uden at knitre. Indvortes er det et udmerket Middel mod Febre og ſettes gjerne ſammen med Glauberſalt, da det er det meſt kjolende Middel, man har. Ligeledes ſettes det 23 ofte i Forbindelſe med Glauberſalt i Koliftilfælde. Alene er det ogſaa et blodrenſende Middel, og an— vendes derfor ofte i forraadnelſesagtige Sygdomme. No. 34. Salmiak. Storſte Doſis 12 Ounce. Latin: Chloretum ammonicum. Dette er en chemiſk Sammenſetning, beſtagende af Ammoniak og Saltſyre og kryſtalliſeres naale— agtigt. Den maa være af lys Farve, ſviende Smag og ſyrlig Lugt, ſkjont i aldeles uforfalſket Tilſtand ſkal den igrunden være uden baade Farve og Lugt, men det er ſom ofteſt umuligt at erholde den ſaaledes. Indvortes virker den forsgende paa Slimhindernes Afſondring, er pirrende og forraadnelſeſtridig, hindrer Blodets Fortykning, er ſterkt flimafſondrende enten der er Feber tilſtede eller ikte. J alle Slags Forkislel— ſesſygdomme er den derfor et ypperligt Middel, og forreſten altid, naar det gjeelder om at fordrive og oploſe overflødige Vedſker i Dyrlegemet. Udvortes bruges den ſom Saarmiddel i Pulverform mod gamle, ſletgroende og af dovent Kjod opfyldte Saar. No. 33. Harpiks. Storſte Doſis 14 Ounce. Latin: Resina pini flava. Dette bekjendte Stof faaes af visſe Naaletrœer, idet den udvindes af disſe ved Deſtillation. Det 24 maa være af gulagtig Farve, ikke ſaa mørft ſom det, der bruges i andre Oiemed, og af en friſk Lugt. Indvortes bruges det ſom et virkſomt urindrivende Middel, ſamt mod Vatterſot og vandagtigt Blod, eller i det Hele taget, hvor det gjcelder om at fortynde og ud— drive overflodigt Vand. Udvortes bruges det ſjeldnere i faſt Form. No. 36. Helvedesſten. Latin: Lapis infernalis. Dette Stof, der beſtaar af Salpeterſyre og Sølv, har adſkillig udvortes Anvendelſe. Den faaes i Stenger, nedjænfede i Frø, og taaler ikke Dags— lyſet ved at udſcettes for det længe. Stengerne ere af en Pennefjers Tykkelſe og af hvid Farve. Udvortes bruges den, da den er et godt Wtsmiddel, mod Raad— faar og Fjernelſe af Udvæffter, ſaaſom Vorter og an— dre lignende. Saaret fugtes med Vand og Stangen fores rundt det, indtil der ſynes at danne fig et hvid— agtigt Overtrek. Den er et udmerket Middel, tjær at renſe Heſteſaar med, da den hurtigt danner en Brandſkorpe, ved hvis Affalden der dannes en god Forboldning. Indvortes anvendes den ſjelden. — 25 No. 37. Jernvitriol. Storſte Doſis 12 Ounce. Latin: Sulphas ferrosus. Dette Stof er kryſtalliſeret ſvovlſurt Jern, gron— agtigt af Farve og halvt gjennemſigtigt. Det bru— ges meget ogſaa i Tekniken under Navn af“ Sveerte.“ Indvortes er det et godt Middel mod Diarrhoe enten alene eller ſammen med andre ſammenſnerpende Midler. Lige— ledes mod Blodgang i Endetarmen og daarlig For— dgielſe, i ſidſte Tilfælde ſammen med bitre Urter, ſaaſom Bukkeblade og Regnfang, eller bitre Rødder, ſaaſom Gentian m. fl. No. 38. Jodine. Latin: Jodium. Dette er et chemiſk Stof, uddraget af Tangſodaens Lud, har en metalglindſende fort Farve, og er oplø- ſeligt i Vinaand og ther, & Udvortes har det fin egentlige Anvendelſe, da det er et ſteerkt fordelende Stof, og bruges fornemmelig i Form af Tinctur, ſkjoͤndt ſom Pulver bruges det meget til at ftrø i Raadſaar og til Indplumringer i gamle Bylder. 26 No. 39. Jodkalium. Latin: Jodetum kalicum. Dette Stof har omtrent ſamme Virkning ſom Jod eller Jodine, men er noget mildere i ſine Virknin— ger. Det bruges helſt i Salveform. No. 10. Svovlſurt Kali. Storſte Doſis 12—1 Ounce. Latin: Sulphas kalicus. Dette er Potaſke behandlet med Svovlſyre. Det er lyſt af Farve, tæt og tungt. Det er lokalt i fine Virkninger og er meget pirrende, men har ikke den nedſtemmende og kjolende Egenſkab ſom andre Salte. Dets Egenſkab er forreſten ſom de andre Salte. No. 41. LEtſende Kali. Latin: Hydras kalicus. Dette er et chemiſk Prœparat, ſom faaes ved Ind— dampning af Kalilud til en kryſtallinſk Masſe. Dets Anvendelſe er omtrent ſom Helvedesſten, idet det er et temmelig virkſomt Wtsmiddel. Indvortes er dets Brug ſjeldnere. No 42. Brendt Kalk. Latin: Calx viva. Dette bekjendte Stof har ogſaa lidt medieinſk An⸗ vendelſe helſt til udvortes Brug, enten ſom Pulver at ftrø i Raadſaar eller i Form af Kalkvand til Pensling af vædjfefulde Saar, ligeledes mod Saar og Udſlet paa Koens Pver og Spener. 27 No. 43. Blaaſten. Storſte Doſis 1 Ounce. Latin: Sulphas cupricus. Engelfſk: Blue vitriol. Blaaſten eller Kobbervitriol er et Bjergkryſtal og et mineralſk Produkt. Den er oploſelig i varmt Band, blaa af Farve, haard og kryſtalliſeret. Indvortes anvendes den i haardnakkede Tilfælde af Diarrhoe, Tarmbeteendelſe, Blodpis og Kverkeſygdomme, og forreſten altid, naar den forudbeſkrevne “ Jernvitriol“ viſer ſig for ſvag. Udvortes er den meget anvendt ſom etſende Middel mod alle Slags Raadſaar, ligeledes ſom Pulver i friſke Saar, hvor der er flet Groning, ellers bruges den oploſt i Vand, 1 Del til 20 Dele Vand, ſom er et virkſomt Middel i urene Saar. Ligeledes anvendes den op— løft i Band ſom Siemiddel, f. Ex. et Stykke af et Buygkorns Storrelſe til en halv Ounce Vand, hvil— ket bringer Pletter og Dunkelheder paa Oiets Horn— hinde til at forſvinde. No. 441. Kiskkenſalt. å Storſte Doſis 2 Ounces. Dette er et temmelig kjendt Stof, der har adſkil— lig medicinſk Brug. Det maa være rent og hvidt og af en friſk Smag. 28 Indvortes virker det oplivende paa Fordsielſen, bevirker en bedre Blanding af Spyt- og Mavekjertlernes Ind— hold og beliver Organismen. Udvortes anvendes det oploſt i Band ſom Klyſtermiddel og til Vadſkning af urene Saar, helſt under Sommer— tiden. No. 45. Kreoſot. Storſte Doſis 30 Draaber. Latin: Creosotum. Dette er et chemiſk Prœparat og et Produkt af Stenkulsformationerne, ſamt den vigtigſte Hoved— beſtanddel af Rogen. J fuldkommen ren Tilſtand er den en farveløs Vedſke, ſom ved Lyſets Indvirk— ninger antager en mere brunrodlig Farve. Den er tungere end Band, af en gjennemtrengende røgagtig Lugt og oploſelig i Alcohol. Den maa beſkyttes mod Lyſets Indvirkninger. Indvortes anvendes den ſom et omſtemmende Middel paa de dyriſke Vedſker, fornemmelig i ſlimafſondrende Syg— Domme, ſom Vatterſot, Sukkerſyge, Betendelſer med Slimafſondring og tillige ſom et godt Middel mod Orm, fortyndet i Vand. Udvortes bruges den ſom Saarmiddel og tilberedes for dette Brug med 1 Del Kreoſot til 30 Dele Vand ſamt 29 ſom Vadſke- og Renſemiddel af en Styrke af 1 Del Kreoſot til 80 Dele Vand. No. 46. Kridt og Trekul. Lidt medicinſk Virkning har ogſaa disſe velkjendte Stoffe, idet Kridt bruges at ſammenſekttes med de Midler, der er foreſkrevne mod Diarrhoe, da det har en ſyreſlugende Egenſkab og neutraliſerer Mave— ſyrerne. Træful bruges mod raadnende Saar og mod ſtinkende Udtommelſer, dels ogſaa til at ſtoppe Blødning i friſke Saar. Storſte Doſis 2—4 Spiſeſkeer. Latin: Hydrato-carbonas magnesicus. Magneſia er et chemiſk Prœeparat, ſom har megen Anvendelſe til indvortes Brug. Den har Kridtets Egenſkaber, men i langt hoiere Grad. Den maa være aldeles hvid, meget let og uden Lugt. Den faaeg altid fint pulveriferet. Indvortes er den et ypperligt Middel mod jure Mavevaddſker, ſtinkende Udtommelſer og ſuragtig Aande, og ſettes ogſaa ofte i Forbindelſe med en eller flere af de Midler, ſom ere anbefalede mod Diarrhoe. Den maa opbevares paa et luftigt og tørt Sted. 30 No. AS. Malurt. Storſte Doſis 14—12 Ounce. Latin: Herba absinthii. Denne er Bladene af en Plante, ſom vokſer vild i det ſydlige Europa, og ſom i de nordligere Dele af ſamme dyrkes ſom Kulturplante. Den er af graa— grøn Farve, fedtet at føle paa, har en ſkarp Lugt og en ualmindelig bitter Smag." Som bittert Plante— ſtof er den en af de allerbedſte. Indvortes bruges den mod ſpekket Fordsgielſe og til Nerveſyſte— mets Oplivelſe. Den kan efter Omſtendighederne enten bruges alene eller i Forbindelſe med andre fordgielſesſtyrkende og ſyreſlugende Midler. Udvortes ſom Pulver paa ſtinkende, ſtygge Raadſaar, dels i Grodomſlag paa verkende Steder, og ſom Vadſke— middel (i Infus). No. 49. Meldroier. Storſte Doſis 14 Ounce. Latin: Secale cornutum. Dette Stof er en Udvekſt paa Rugaks eller en ſvampagtig Udſvedning paa disſe. Af Udſeende ere de forte ag langagtige, men hvide i Bruddet, af en bitteragtig Smag og muggen Lugt. De ere giftige og i rugdyrkende Lande afſtedkommer de tidt For— giftninger. 31 Indvortes er det et ypperligt Middel mod ſvage Fodſelsveer hos Husdyrene, idet det virker paa Livmoderen, ſamt løsner Efterbyrden, naar denne paa Grund af for— tidlige Fødjler ikke vil afgaa. Det fremkalder ogſaa Abort (Kaſtning af Foſteret). Det maa behandles med Forſigtighed. Det har ingen jærlig udvortes Anvendelſe. No. 30. Amerikanſk Olje. (Kaſtorolje.) Latin: Oleum ricini. Denne Olje udpresſes af Frøene af en Plante. Uforfalſket har den en flau Smag, og en hvidagtig Farve. Den bor oploſes i Vinaand (Alcohol). Den gulagtige er i almindelighed enten gammel eller forfalſket. Indvortes er den meget brugt ſom et mildt Afforingsmiddel, der ikke irriterer eller angriber Fordpielſesorganerne i den Grad ſom mange andre Afforingsmidler. Nogen ſerlig udvortes Anvendelſe har den ikke anderledes end andre fede Planteoljer. No. 31. Kamferolje : Latin: Oleum camphoratum. | Dette er Kamfer opløft i Bomolje, og naar den Æ faar Navn af tyk Kamferolje, er det i Forbindelſe ! 5 Ar É i 7 0 PA ; i A2 re * 32 med Salmiakſpiritus. Den ſidſte er bedſt og meſt i Brug i de gamle Lande. Tyk Kamferolje kan man ſelv tilberede ved at tage 2 Pint Bomolje (Oli— venolje), dertil jætte 2 Spiſeſkeer Salmiakſpiritus, og faa J Ounce af Kamferpulver. Det hele om— ryſtes godt. Den maa være af hvidagtig Farve, tykflydende og af friſk, kamferagtig Ammoniaklugt. Udvortes er den et meget brugt Middel mod rheumatiſke Smer— ter, Forſtuvninger og Forvridninger, Havelſer, Yverbetendelſe, Stivhed i Sener og Lede, opſvul— mede Kjertler og Knuder og i mange andre lignende Tilfælde. Indvortes har den ingen Anvendelſe. No. 32. Krotonolje. Storſte Doſis 20—24 Draaber. Latin: Oleum crotonis. Denne presſes ud af det tidligere omtalte Kroton— frø. Den er af mork Farve, noget tykladen og har i varmere eller foldere Veirlig forſkjellig Lugt. Ud vortes anvendes den omtrent ſom ſpanſke Fluer, da den har en ſterk fordelende Egenſkab, og paaſmores Muſk— lerne for at fordele indvortes Sygdomme, da den har en ſteerk og ſikkert virkende Kraft. Indvortes indgives den i Tilfeelde af at Tarmbevegelſen i Kolik— eller andre Tilfælde er ſtandſet, da den temmelig e 33 ſnart bringer Indvoldsorganerne til Liv og Virk— ſomhed igjen. Det er en ſterk Gift og maa behandles med Var— ſomhed. No. 33. Enebarolie. Storſte Doſis 14 Ounce. Latin: Oleum juniperi. Denne udpresſes af Enebær, Den er uden Farve, det vil ſige, vandklar, men antager under Luftens Indflydelſe et gulagtigt Udſeende, ſamt fortykkes. J de gamle Lande er det en velkjendt Mediein. Indvortes er den god i Urintrang og Vindkoliktilfcelde, ſamt i Vatterſot og i for rigelig Blodmeengde. Udvortes anvendes den mod rheumatiſke Tilfælde, Seneknuder og Seneſlag, Forſtreœkninger, Lamheder og Stivheder i Lede og Sener. Til indvortes Brug maa den ikke anvendes ved— holdende og længe, da den iſaafald afſtedkommer Svekkelſe. No. 54. Stinkende Hjortetakolje. Latin: Pyroleum animale crudum. Dette Stof er et chemiſk Prœparat og en Efter— beſtanddel af en foregaaende Proces. Denne Olje Farmerens Veileder. 3 34 er ſort af Farve, temmelig tykflydende og af en ual— mindelig ſtyg Lugt, der ligner den af brændte Horn. | Udvortes | anvendes den fornemmelig ſom et godt Middel mod Skab, Lus og Kløe, enten alene eller blandet med andre Midler, der virke i ſamme Retning. Indvortes er den ialmindelighed ikke brugt. No. 33. Naa Linolje. Storſte Doſis 1 Pint. Latin: Oleum lini. Denne Olje er udpresſet af Linets Frø. Den, der anvendes i Medieinen, er ikke kogt, ſaaledes ſom Maleren bruger den, men raa eller ukogt. Den maa være lys af Farve, noget tykladen ſamt af en mild Lugt. Indvortes | bruges den ſom Kaſtorolje mod Kolik og Tarmbe- tendelſe. Udvortes bruges den ſom Tilſetningsmiddel til Klyſterer og dels lunken mod Forheedelſer ſom blodgjorende Middel, ligeledes mod brændte Skader og lignende. No. 56. Bomolie. Doſis ſom Kaſtorolje. Latin: Oleum olivarum comneine. Denne er Saften, der er udpresſet af Oliventree— ets Frugter, der vokſer i de ſydligere Lande. Den 35 maa være klar og lys af Farve, lidt tyfflydende og uden jærlig Lugt og Smag. Indvortes bruges den ſom andre fede Planteoljer mod Kolik og Forſtoppelſe. Ellers bruges den til at oploſe forſkjellige andre Medicinſtoffe i ſom Blandinger. Særlig udvortes Anvendelſe har den ikke ander— ledes end ſom andre Oljer af ſamme Virkning. No. 37. Terpentinolje. Storſte Doſis 1 Ounce. Latin: Ætheroleum therebinthinæ. Denne faages ved at deſtillere forſkjellige Naaletree— ſorters Harpiks med Vand. Den maa være vand— klar af Farve, og have en ſteerk gjennemtrerngende Lugt. Indvortes bruges den ſom urindrivende Middel, mod Svakkelſe i Tarmkanalen, ſvag Wdelyſt, ſveekket Fordsdielſe, Tarmſlim, Ormſygdomme, Vatterſot og andre lig— nende Sygdomme. Udvortes er den et godt Saarmiddel, da den virker irriterende paa ſlappe Saar, ſamt angrebne Sener og Brufk, mod Havelſer og Forheerdelſer, mod Betendelſer og Krampe. Mod Urinſygdomme maa man altid be— gynde med [maa Doſer af Terpentin, f. Ex. 3 til 2 Ounce, og om fornødiges øge dem. 36 No. 585. Opium. Storſte Doſis 14 Ounce. Latin: Opii. Engelſk: Laudanum. Dette bekjendte Giftſtof faaes ved Udpresning og Udkogning af Valmueplantens Frpkapfler og hører hjemme i de ſydligere Lande. Det eiendommelige Giftſtof, det indeholder, benevnes Morphin. Det forekommer i Handelen ſom ſammenklebede Kager af lyſebrun Farve og blødgjøres alene ved Fingre— nes Varme, er mørt i Bruddet og glindſende, naar den gnides, af ſammenſnerpende Lugt og bitter Smag. Indvortes er det et meget godt ſmerteſtillende Middel, og an— vendes mod Beteendelſer, ſmertefulde Diarrhoer, mod Svekkelſer og hvor et Organs Folſomhed er for— hoiet, mod Stivkrampe, hvis Sygen ſtammede fra Nervelidelſe, Krampekolik og Treengninger paa En— detarmen. Udvortes er den ſammen med andre i lignende Oiemed fore— ſkrevne Midler god ſom Tinctur i forſkjellige Øien- ſygdomme, ſaaſom Sienbetendelſe og andre Oien— ſygdomme, der ledſages af Veerk og Klge. Ligele— des ſom Blanding i Saarmidler, naar Saarene ere meget ſmertefulde og foraarſage Dyrene ſtore Li— delſer. 37 No. 39. Kvikſolv. Latin: Hydrargyrum crudum. Dette er et mineralſk Grundſtof og et Giftſtof, der har en hel Del andre Præparater, ſom ere ud— ſprungne af det. Indvortes bruges det ſjelden i oprindelig Form, medens det udvortes ſpiller en vigtigere Rolle i Salveblandinger. J indvortes Tilfælde bruges meſt det ſaakaldte No. 60. Forſodet Kvikſolv (Calomel.) Storſte Doſis 4 Ounce. Latin: Chloretum hydrargyrosum mite. Dette er et chemiſk Præparat af Kvikſolv og Klor. Det er morkt af Farve og tungt i Vegten. Indvortes er det meget brugt mod Betendelſer og andre varme— udviklende Sygdomme, ſamt mod Diarrhoe og Le— verſygdomme og dels i Koliktilfelde, ſamt virker loſende paa Kjertlerne. Serlig udvortes Anvendelſe har det ikke. Det har dog ogſaa været brugt ſom Middel mod tor Hud og undertrykt Hududdunſtning. No. 61. Althearod. Latin: Radix althæa. Dette er Roden af en i ſydligere Lande vildtvok— ſende Plante. Den er hvidagtig og furet med brune 38 Ar, indvendig melet og ſkjor og af ſod, ſlimet Smag. Den er god mod Smerter i Tarmkanalerne og er heldig mod flet Fordsielſe, men ellers bruges den helſt ſom Blandingsmiddel for andre Medieiner, ſom man onſker ikke ſkal virke altfor pludſelig, da man altid bruger at tilſctte ſaadanne Midler Slimſtoffe i dette Oiemed. No. 62. Angelikarod. Storſte Doſis 1—114 Ounce. Latin: Radix angelicæ. Kvannerod eller Angelicarod er temmelig bekjendt, og vokſer paa de ſkandinaviſke Fjelde. Den faages af den prægtige Plante, Kvannen, der er de enſomme Fjeldes Bryd. Den er af hvidgul Farve, af ſterk aromatiſk Lugt og bitter Smag. Dens legende Virkninger er oplivende og ſtyrkende. Indvortes bruges den ſom et godt virkende Middel mod ſvpek— ket Fordoielſe og Slappelſe i Maven og Tarmkana— len, idet den gjerne ſettes i Forbindelſe med Gen— tianrod og i Diarrhoetilfellde ſammen med ſammen— ſnerpende Midler, ſaaſom Alun, Jernvitriol eller Egebark. Denne, ſaavel ſom de fleſte Rodder til indvortes Brug, bor helſt bruges i Pulverform. Særlig udvortes Anvendelſe har den ikke. 39 No. 63. Baldrianrod. ” Storſte Doſis 12—1 Ounce. Latin: Radix Valeriana. Denne Rod faaes af en Plante, der vokſer blandt Krat og paa fugtige Steder. Den er mørk udven— dig og indvendig hvid, af bitter Smag og en |mør- agtig, indtrængende Lugt. Dens Virkninger ere næften lig Kamferens, idet den virker oplivende og ſtyrkende. Indvortes virker den oplivende og ſtyrkende paa Nerveſyſtemet, og er ypperlig til at hæve Kramper og Trakninger og virker i denne Retning ofte bedre end mange an— dre aromatiſke Midler. Udvortes bruges den ſjelden. No. 64. Kalmusrod. Storſte Doſis 1—2 Ouncer. Latin: Radix calami. Denne Rod faaes af en Plante, ſom vokſer i Skandinavien og flere andre europeiſke Lande, og almindelig findes ved Bredder og Ager. Den er hvid, faaes i kantede Stenger, er af friſk aromatiſk Lugt og bitter Smag. Indvortes er dens Virkninger lig Angelicarod, eller Gentian— rod, idet den forbedrer Fordgielſen og virker op— 40 livende paa Slapheder og ſygelige Tilſtande i For— dpielſesorganerne. Ingen færlig udvortes Anvendelſe. No. 65. Gentianrod. Storſte Doſis 12—2 Ounces. Latin: Radix gentiana. Denne Rod faaes af en Plante, der vokſer paa de ſkandinaviſke Fjelde og flere Steder. Den er af rødbrun Farve, ſteerk Lugt og ualmindelig bitter Smag, der fjendes længe efter, at man har ſmaget paa den. Indvortes bruges den omtrent mod de ſamme Sygdomme ſom de førnævnte bitre Rodder, nemlig mod Sygdomme i Forddielſesorganerne og ſlappede Tilſtande i ſam— me, og betragtes med Rette ſom det bedſte bitre Mid— del, man har, imod ovennævnte Sygdomme. Ud— vortes anvendes den ſjelden. No. 66. Lakritsrod. Storſte Doſis 12—1 Ounce. Latin: Radix glycyrrhizæ. Af denne gives her to Sorter, nemlig ſpanſk og rusſiſk. Den ſidſte bruges meſt, og faaes i Pulver— form. Den er af mork Farve og ſodagtig, lidt ſam— menſnerpende Smag. 41 Indvortes anvendes den helſt i Slimfebre og Hoſteſygdomme, da den virker pirrende og ſlimoploſende. Den kan tilſettes med Vand eller laves i Pilleform. No. 67. NRhabarberrod. Storſte Doſis 1—2 Ounces. Latin: Radix Rhei media. Denne Rod fages af den bekjendte i Haverne dyr— kede og i Husholdningerne meget anvendte Plante, Rhabarber. Den er af mork Farve og ſyrlig Smag. Indvortes er den maveſtyrkende idet den forbedrer Fordsielſen og er god mod Anſamling af Vinde, ſamt andre Uor— dener i Fordoielſesſyſtemet. No. 68. Ravekage. Storſte Doſis 13 Ounce. Latin: Semina nucis vomicæ. Dette Stof faaes ſaavel i [maa runde Kager ſom i Pulverform, hvilket ſidſte er det almindeligſte. Det er en ſterk Gift af hvidgraa Farve og bruges, foruden i Medicinen, ogſaa meget til Rovdyrs Ode— leggelſe. : Indvortes, hvor det egentlig har ſin Anvendelſe, bruges det mod Rygmarvsſygdomme, Krampe, Kolik og Svek— kelſer og forreſten alle Sygdomme, der ſtaar i For— 42 bindelſe med Nerveſyſtemet. Mod Melke- og Kalv— ningsfeber hos Kjor er det et udmeerket Middel, ligeſaa hvor der er Lamhed tilſtede, forbundet med ſynkende Livskraft. É Dets Behandling fordrer Forſigtighed. No. 69. Sævenbom. Storſte Doſis 12—% Ounce. Latin: Ramula sabinæ. Dette Stof faaes af en Plante, ſom vokſer i det ſydlige Europa. Det faaes helſt i Pulverform, er af gulagtig Farve, ſteerk eneberagtig Lugt og har— piksagtig Smag. Den henhorer under de giftige Midler. Den indeholder Harpiks og en flygtig Olje. Indvortes opvæffer den en kraftig Virkſomhed i Baglivsorga— nerne, idet den virker paa Urin- og Kjonsdelene og bruges i enkelte Tilfælde ſom Abortmiddel; den for— bedrer Fordsgielſen, er urindrivende, losner Efter— byrden ſammen med »Meldraier,“ befordrer Slim— afſondring og dræber Indvoldsorm. Udvortes bruges den dels til Rensningsmiddel for Raadſaar, i Infus (Thee), ſamt til Vadſkning af gammelt Skab, gamle Knusninger og Forheetdelſer. 43 No. 70. Glandsſod. Storſte Doſis 14—14 Ounce. Latin: Fuligo splendens. Dette er et temmeligt bekjendt Stof og en nærmere Beſkrivelſe over dets Forekomſt og Udſeende er over— flodig. Kun maa det bemeerkes, at det, ſom bruges i Medicinen, maa være glindſende og tages fra et høit Sted i Skorſtenen, ligeſaa maa det være efter brændt Træ—ilfe Kulſod. Det indeholder et ſkarpt Stof, forbundet med Kulſyre og Kreoſot. Ind vortes er det et ypperligt Middel mod Orm enten alene eller helſt i Forbindelſe med Kreoſot, Regnfang, Malurt, Aloe eller flere ormdrivende Midler. Ud— vortes benyttes det ſjeldnere. No. 71. Sennep. Storſte Doſis 12—1 Ounce. Latin: Sinapis albæ. Dette bekjendte Stof er Sennepsplantens Fro; det er gult af Farve og af bitter Smag. Ind vortes bruges det meget ſammen med andre Midler af ſam— me Egenſkab, ſom et afforende og fordoielſesſtyrkende Middel. Udvortes er det kjendt ſom et godt Træfmiddel i mildere Til— fælde, og bruges dels til at indſmore trommeſyge Dyrs Bug med, i oploſt Form. 44 No. 72. Blyhvidtſalve. Latin: Ungventum cerrussæ. Denne Salve er af hvid Farve og uden Lugt. Den tilberedes af pulveriſeret Blyhvidt og Svine— fedt i folgende Forhold: 1 Del Blyhvidt til 4 Dele Svinefedt (f. Ex. 1 Ounce Blyhvidt til 4 Ounces Svinefedt.) Denne Farve har en ſteerk tørrende Egenſkab, og anvendes Derfor meget i vedſkefulde Saar og paa hudloſe Steder, paa Brandſaar og lignende. No. 73. Blyſukkerſalve. Latin: Ungventum saturninum. Denne Salve er af hvid Farve og ganſke lugtfri. Den tilberedes almindelig i folgende Forhold: 1 Del pulveriſeret Blyſukker (Sugar of lead) og 10 Dele Svinefedt (lard). Denne ſaavelſom Blyhvidtſalven tilberedes paa den Maade, at Fedtet forſt ſmeltes ved ſvag Varme, hvorefter Blyſukkerpulveret tilfæt- tes. Blandingen maa omrores, indtil den er kold. Denne Salves Egenſkab er kjolende, og er derfor god til at paaſmore betændte Steder eller overalt, hvor en forhoiet Varmeudvikling finder Sted. Den er giftig og maa behandles forſigtigt. No. 74. Kamferſalve. Latin: Ungventum camphoratum. Denne er ogſaa af hvid Farve og maa have en friſk Kamferlugt. Den tilberedes i folgende For— 45 hold: Knuſt Kamfer 1 Del og Svinefedt 8 Dele. Det maa erindres, at Kamfer kun lader ſig knuſe og ſtode, naar Alcohol er dryppet over den. Denne Salve har en god fordelende Egenſkab og anvendes overalt, hvor man vil fordele Hevelſer og Bylder, hvor der er Stivhed tilſtede i Lede og Se— ner, og hvor man vil tilbagetreenge en frembrydende Hævelje i Muſkelſyſtemet. No. 73. Jod eller Jodineſalve. Latin: Ungventum jodetum. Denne Salve er af mork Farve og uden gjennem— trængende Lugt. Den beſtaar af Jod eller Jodine og Svinefedt i folgende Forhold: Jod eller Jodine 1 Del og Svinefedt 12 Dele. Det hele blandes vel ved at udrives i en Morter eller paa en Glasplade. Denne Salve har ogſaa en fordelende Kraft, ſteerkere end Kamferſalvens. Den bruges helſt i mere haardnakkede Tilfælde, og udmerker fig ved den Hurtighed, hvormed den virker. Den bruges ſaaledes mod gamle, ondartede Hæveljer og Svulſter under Huden, ſom Fraledningsmiddel mod indre Sygdomme, ſaaſom Lungebetendelſe og Nyrebetcen— delſe oſv. Den maa behandles med Forſigtighed. No. 76. Jodkaliumſalve. Latin: Ungventum jodeti calici. Denne Salve er lyſere af Farve og uden ſeregen Lugt. Den tilberedes af Jodkalium og Svinefedt i 46 følgende Forhold: Jodkalium 1 Del og Svinefedt 6 Dele. Den har forſaavidt Jodſalvens Egenſkab ſom ogſaa denne virker fordelende, men den virker ſvagere og maa bruges i mindre ſteerke Tilfælde. Den tilberedes ſom de førnævnte Salver, idet den udrives i en Morter. No. 77. Terpentinoljeſalve. Latin: Ungventum therebenthinatum. Denne Salve har et hvidtgult Udſeende og maa lugte friſkt af Terpentin. Den laves af Okſetalg og Terpentinolje i folgende Forhold: Terpentinolje 1 Del og Okſetalg 2 Dele. Talgen ſmeltes forſt og derpaa tilſettes Terpentinen. Masſen maa omrø- res, indtil den er kold. å Denne Salve har en blødgjørende Egenſkab og bruges ſaaledes mod Havelſer i Lede og Ledekapfler og ellers overalt hvor en Blodgjorelſe eftertragtes. Den kan ogſaa med god Nytte bruges for Saar, der ere uvirkſomme og ſletgroende. No. 78. Tjereſalve. Latin: Ungventum piceum. Denne Salve har et mørfladent Udſeende og maa lugte friſkt af Tjære og Olje. Den beſtaar af Tjære og Gronſebe eller i Mangel af Sæbe, da dens For— hold af Kaſtorolje, tilſat med lidt Potaſke. Dens Sammenſetning er: 1 Del Tjere til 1 Del Gron— ſcbe, altſaa lige Dele af hvert. Blandingen maa omrøres godt, idet den ſagte opvarmes. 47 Denne Salve er meget god mod gammelt Skab og Kløe, Ringorm og alſkens Kuolrer og Udſlet i Huden. No. 79. Tobaksſalve. Latin: Ungventum nicotianæ. Denne Salve er af morkebrun Farve og har en ſteerk, gjennemtrengende Lugt. Den tillaves af Tobaksblade, Potaſke, Tjcere og Grønjæbe i folgende Forhold: Smaahakkede Tobaksblade 2 Dele, Pot— aſke 1 Del ſom koges ſammen 2 Time i 8 Dele Vand, hvorefter Blandingen ſies og tilſcttes: 1 Del Tjære og 1 Del Grønjæbe, hvorefter det hele indkoges, ind— til det har erholdt en Salves Tykkelſe. Denne Salve er ſterrkt blodgjorende og fordelende, og benyttes ellers, hvor man finder Tjereſalven for ſvag. do. 80. Wgyptiſk Salve. Latin: Ungventum ægyptiacum. Denne Salve er af blaabrun Farve og er en Blanding af Spanſkgront, Eddike og Honning, hvis Sammenſetning er folgende: Pulveriſeret Spanſk— grønt 1 Del, Eddike 2 Dele, ſom koges, indtil Spanſkgrontet er oploſt, hvilket da ſies og tilſettes 3 Dele Honning. Blandingen inddampes til en tynd Salve. Den er giftig og maa behandles for— ſigtigt. Da det er en god torrende og abſorberende Salve, er den meget brugt mod gammel Mug og ligeledes 48 mod urene Saar, der holder fig fugtige i Randene, ſamt ellers, hvor Blyhvidtſalven viſer fig for ſvag. No. 81. Spanſfſflueſalve. Latin: Ungventum cantharides. Denne Salve har en mørfgrønlig Farve og be— ſtaar af pulveriſerede ſpanſke Fluer og Svinefedt. Dens Styrke er forſkjellig altefterſom der er brugt en ftørre eller mindre Tilſats af ſpanſke Fluer. Forholdet kan variere fra 1—8 Dele og 1 til 12 — 16 Dele. Det er bedſt at bruge den ren uden anden Tilſcœtning. Denne Salve er en af de bedſte fordelende, oplo— ſende, træffende og bliſtrende Salver man har, hvor— for den bruges meget mod gamle Havelſer og For— herdelſer, mod gamle bruſkagtige Udvæffter og ſom et godt Fraledningsmiddel mod indre Betendelſer. Da den er giftig, udfordres Forſigtighed ved dens Brug. No. 82. Aloetinetur. Latin: Tinctura aloés. Denne er af ſortbrun Farve og maa lugte friſt, neſten lig Lugten af friſk Portvin. Den beſtaar af grovſtodt Aloe og Brendevin i folgende Forhold: Gropſtodt Aloe 1 Del og Breendevin 5 Dele. Blan— dingen ophedes ſagte i en Skaal og holdes ganſke ſvagt kogende i 1 Time. Naar Masſen er kold ſies den. N 49 Denne Tinctur er en af de ypperligſte Saarmid— ler, man har, idet den frembringer hurtig Groning af friſke Saar. No. 83. Arnikatinctur. Latin: Tinctura arnicæ. Er af morkebrun Farve og en friſk aromatiſk Lugt. Den beſtaar af Arnicablomſter og Brende— vin i folgende Forhold: 1 Del Arnicablomſter og 5 Dele Brændevin. Den tilberedes pan ſamme Maade ſom Aloetinctur. Denne Tinctur er meget god baade ſom Rens— ningsmiddel og Gromiddel i Saar, da den baade holder dem rene og bevirker, at de hurtigere læges. No. 84. Dyvelsdræktinetur. Latin: Tinctura asa foetida. Denne er af lysbrun Farve og en gjennemtrern— gende loͤgagtig Lugt. Den tilberedes af grovftødt Dyvelsdræf og Spiritus, hvis Styrke maa være 65 Procent. Den tilberedes forreſten omtrent paa ſamme Maade ſom Aloetinctur. Denne er ogſaa et Saarmiddel, og er meſt tjenlig i friſke Saar, der viſer Uvirkſomhed under Gro— ningen. No. 85. Myrrhatinetur. Latin: Tinctura myrrhæ. Denne er af lysbrun Farve og en friſk aromatiſt Lugt. Den tilberedes af grovknuſt Myrrha og Farmerens Veileder. 4. 50 Brændevin i følgende Forhold: 1 Del Myrrha til 5 Dele B&Brændevin. Den tilberedes paa ſamme Maade ſom Aloetinctur. Denne Tinctur er et udmerrket Middel mod ſlet— groende Saar, enten alene eller i Forbindelſe med Aloetinctur, f. Ex. 1 Del Aloetinctur og 1 Del Myrrhatinctur, altſaa lige Dele, ſammenryſtet. No. 86. Opiumtinectur. Latin: Tinctura opii. Denne er af morkebrun Farve og en egen torv— agtig Lugt. Den beſtaar af grovſtodt Opium og Brændevin i folgende Forhold: Opium 1 Del og Brændevin 10 Dele, Dens Tilberedelſe er lig Aloetincturens. Denne Tinctur er ſmerteſtillende, hvorfor den dryppes i Saar, ſom ſmerter meget, ligeſom den og— faa ofte anvendes i denne Form til indvortes Brug under ſmertefulde Diarrhoer. Den er giftig og maa behandles forſigtigt. No. 87. Spauſffluetinctur. Latin: Tinctura cantharides. Denne er af lysbrun Farve og friſk Lugt. Den tilberedes af pulveriſerede ſpanſke Fluer og Brænde- vin i folgende Forhold: Spanſke Fluer 1 Del og Brændevin 15 Dele. Den tilberedes ellers paa ſamme Maade ſom Aloetinetur. Den er giftig og maa behandles med Forſigtighed. 51 Denne Tinctur har Spanſkflue-Salvens Egenſka— ber, idet den er bliſtrende og fordelende; men den virker hurtigere og mere irriterende. J de paagjel— dende Tilfælde gjelder det da om at benytte det, der hurtigſt ſynes at naa Oiemedet. No. 88. Arſenikedike. Latin: Acetum acidi arsenicosi. Det er et Giftſtof, ſom i fortyndet Tilſtand bru— ges meget. Det er en Blanding beftaaende af pul— veriſeret hvid Arſenik og Edike, der prepareres i fol— gende Forhold: Pulveriſeret hvid Arſenik 1 Del, Vand 120 Dele. Dette koges i et Lerkar indtil Arſeniken er oploſt, medens det bortdampende Vand jevnlig erſtattes. Derefter ſœttes til den endnu varme Opløsning 30 Dele Edike, hvorefter det hen— ſœttes til Afkjoling. Den klare Veddſke afheldes. Dette er det bedſte Vadſkemiddel, ſom haves mod Skab, Udſlet og Ringorm, ſamt Kløe”og Lus, men Kvantumet maa altid fortyndes med lige Dele Vand, førend man bruger det. Det maa nemlig erindres, at det er en ſteerk Gift endog udtyndet ſaaledes, hvorfor man under Vadſkningen maa iagttage For— ſigtighed. Det er et meget ſikkert virkende Vadſke— middel i ovennævnte Tilfælde. No. 89. Salpeterſyre (Skedevand.) Storſte Doſis 13 Ounce. Latin: Acidum nitricum. Dette er et chemiſk Prœeparat af Salpeter og Svovlſyre. Den er flydende, hvid, ryger i Luften, 52 har en etſende Virkning og fur Smag. Den bliver fornemmelig brugt i udvortes Tilfælde ſom et kraf— tigt Wtsmiddel for Udvæffter, mod dybe og urene Saar og Bid af gale Hunde. Den paajmøres med en Penſel, og Stedet maa ſkarpt begrendſes. Det er en ſteerk Gift. No. 90. Saltſyre. Storſte Doſis 14 Ounce. Latin: Acidum hydrochloratum. Denne beſtaar af Salt med Svovl ſyrehydrat; den har ſamme UÜUdſeende og Smag ſom Salßpeterſyren, men har ikke dennes ſterke etſende Virkning. Indvortes er den et ypperligt Middel, udtyndet med Vand, da den opliver Nerveſyſtemet, forſtcerker Blodkarrenes Energi og opliver Virkſomheden i Fordsgielſes-Red— ſkaberne. Den anvendes altid i forraadnelſesagtige og ſmitſomme Sygdomme, ſom fra Tid til anden kan hjemſoge Husdyrene. Udvortes anvendes den ſom Wtsmiddel paa ſamme Maade ſom Salpeterſyren, idet den har de almindelige ftærfe Mineralſyrers etſende Virkning. Den er giftig. ; 53 No. 91. Svovlſyre (Vitriololje.) (Doſis ſom Salpeterſyre.) Latin: Acidum sulphuricum venale. Denne er et Svovlpræparat af lys Farve, ſteerk jur Lugt og fur Smag, ſamt ryger i Luften. Den har de to førnævnte Syrers Egenſkaber ſom ætfende Middel, men er ſterkere i denne Retning end Salt— ſyren. J concentreret Tilſtand bruges den udvortes paa ſamme Maade ſom Salpeterſyren. Den er et ſterkt Giftſtof, og maa behandles forſigtigt. No. 92. Blyvand. Latin: Aqua saturnia. Dette tilberedes af Blyſukker (Sugar of Lead) og Vand i folgende Forhold: 4 Ounce Blyſukker oplø- ſes 1 1 Pint Vand. Det bruges blot udvendig, da det er et udmærket kjolende Middel mod Forvrid— ninger, Beteendelſer, Stød, Slag og opſvulmede Lede. Det har ſtor Anvendelſe i ovennævnte Syg— domstilfelder, og overgaar alle andre fjølende Midler. No. 93. Bliſter. Latin: Linimentum cantharidum euphorbia. Dette er et af de ſtcerkeſte Bliſter, man har, og er et Stof, ſom har megen Anvendelſe. Det beſtaar af pulveriſerede ſpanſke Fluer, 4 Dele, grovftødt Eu— phorbium 3 Dele, overgydes med: Terpentinolje 10 Dele og Linolje 65 Dele. Det hele maa af og til 4 (SN omrøres i 3 Dage, Det maa behandles med For- figtighed. Det er et meget godt Blifter, der bruges overalt, hvor Bliſter findes nødvendigt. Kun maa det aldrig anvendes hvor der er Betendelſe tilſtede. No. 941. Forkjolelſespulver (ſlimloſende.) Latin: Pulvis anticatarrhalis. Dette Pulver er godt mod Forkjslelſer og beſtaar af Salmiak, Alantrod og Bukkehornfro ui folgende Forhold: Alantrod 2 Dele, Salmiak 1 Del og Buk— kehornfro 2 Dele, ſom blandes. Tanker man fig, at hver Del betegnes ſom Ounces, ſaa deles Pulve— ret i 4 lige Dele og hver Del indgives 1 Gang dag— lig i Klid eller oploſt. No. 95. Feberpulver. Latin: Pulvis refrigerans. Dette Pulver indgives i Febertilfeelde, naar en forhøjet Varme er tilſtede, da det virker kjolende. Det beſtaar af Salpeter, Glauberſalt og Althcarod i folgende Forhold: Salpeter 2 Dele, Glauberſalt 8 Dele og Althæarod 1 Del. Beregnes disſe For— holdsdele lig Ounces, ſaa deles det hele i 4 lige Dele og hver Del er en Doſis, der indgives 2 Gange daglig. No. 96. Vand⸗ og ſveddrivende Pulver. Latin: Pulvis eqvarum. Dette Pulver er meget virkſomt og beſtaar af: Bukkehornfro 1 Del, Svovlſpidsglands (Antimo— 55 nium crudum) 1 Del, Enebær 3 Dele, Althæarod 3 Dele, Blandes, og om disſe Dele tenkes ſom Ounces, deles det hele i 4 lige Dele og hver Del er en Portion, der indgives 1 Gang daglig. No. 97. Kamferliniment. Latin: Linimentum volatile. Dette ſaa almindelig kjendte og brugte Liniment beſtaar af efternevnte Stoffe i folgende Forhold: Kauſtiſk Amoniak 1 Del og Kamferolje 2 Dele, ſom blandes og omryſtes. Dette Middel er nokſom hekjendt i ſine Virknin— ger, jan al videre Anbefaling er overflødig. Som det ſees, kan man billigere og mere uforfalſket til berede det ſelv. No. 98. Flygtigt Liniment. Latin: Linimentum volatile. Dette Liniment er mindre kjendt end det for— nævnte, men ikkedeſtomindre er det under visſe Om— ſtendigheder fortrinligere, idet det virker flygtigere, og er i det heletaget mildere i ſine Virkninger, hvor— for det helſt anvendes paa pmfindtligere Legemsdele. Det beſtaar af kauſtiſt Ammoniak 1 Del og Bomolje 3 Dele, ſom blandes og omryſtes. No. 99. Gummiplaſter. Latin: Emplastrum gummosum. Plaſtre bliver faa ofte brugte og er jaa uundveer— lige, at det ikke turde være af Veien at beſkrive, * 56 hvorledes oe tilberedes til veterincert Brug, for at Enhver, der maatte onſke det, ſelv kan tilberede dem. Dette Plaſter, der er af gul Farve, er ſammenſat ſom folger: Gult Vox 8 Dele, Okſetalg 6 Dele, Harpiks 2 Dele; dette blandes og ſammenſmeltes. Medens det afkjoles tilſcttes under ſtadig Omroring pulveriſeret Ammoniak-Gummi (Gummirecinæ ammoniaci) 3 Dele. Derefter kan det Hele gives den Form man onſker. No. 100. Sort Heftplaſter. Latin: Emplastrum adhæsivum nigrum. Dette Plaſter bliver meſt brugt til Sammenheft— ning af ſtorre og grovere Saar og Aabninger. Det er temmelig let at tillave, idet det beſtaar af lige Dele Beg og tyk Terpentin, der ſammenſmeltes jaa noiagtig ſom muligt. Til Farmeren! — Brug nu dine Mine ret, Saa Du ei bedragen bliver. Buſk: er Medicinen flet Daarligt Udfald tidt det giver. Søg jaa godt ſom Du formaar Kun at bruge friſke Sager —; Da om lidt Du Lysning faar J, at man det flette vrager. Er Du paa Tingen felv lidt klog Da Humbug, hvor du |vag er dog! 58 Sægemidlernes Napne. COOLER Side. Side. i DE. SEN Ra 3) Glauber alt SSR 22 Meint ESS NSRLERE 48 Gummiplaſter ...... e Ahd. DR SAGER Harp. PEN ESTE 23 Ar EEN 4: Heftplaſter, ſort ..... 56 Augelikaro ss REE: 38 Helvedesſten ESS 24 P 19 Hjortetakolje, ſtinkende. .. 33 Arnikablomſter 11 0 Hyldeblomſtenr 12 eee, SERENE 49 Jernvitrioll N Arſenif V 4 Jod eller Jodineſalve. . . . 45 Aüfeniedi ee B ERE SEN SNE SES RSRERN 2⁵ Baldpienrodds BOM olim SEERE 26 Bellona 8 FJodkaliumſalve 45 Blagſte n 27 Kali ſvovlſ ür. 26 Mliſte! n MEE 53 Fall gende 26 Mihhoiddd nel 15 Kalk, brand! 26 Blyhvidtſalven. 44 KRalmus rod. 39 MTT 14 Kamen! DRAKE 16 Blyfukterſalvee.. 44 Kamferlinim ent.. 55 Bünde RE 53 Kamfer olf“ 31 Bomolj e.. 34 Kamferſaſppe. Di ! 15 Kamilleblomſter. e 12 eblode Karge ESS ms 20 Buktehornfernrn 20 Kjokkenſalt se ag 27 Bien 9 Kolodin SERENDER 17 Calm KE NEN 37 EN UN ERE LESE D R 28 Caſktarilla⸗ Bark 6%] Krid k NGRERNERE 29 Sh, MRS ERE N „ Kroto... NERE 21 Digitalis 9. Krotonolfe 32 Dypelsdre kk... 17 Kruſemynte 10 e e e 49 Kvikſolv .. e eee gebar.. moi forſodet. 283 Fer ø 15 Lakrits rod. 40 Gibas 33 Liniment, flygtigt... ... 55 Feher pulver: 54 JDinolje, raa.. . 34 Forkjolelſespulver. . . . ... 54 Magneſi agg 29 Gennandd... 40 Maur: SOREN EDGE 30 Glandsſod. ASE Meldfejer , EER 30 EDEL HOLTEN ES 8: 49 Ae ammer land SEN 31 eee 36 inetu .. 50 e,, SNERRE, 21 J eee i | r 54 | CTC 13 | Juhabarberrod su NE 41 F 41 eee, 23 FF 22 rer... 51 FFF 52 Salve, egyptiſe MON Lat Side. Acetas plumbicus 14 Acetum acidi arsenicosi- 51 Acidum arsenicosum—— 4 Acidum hydrochloratum 52 nrritrieum 51 Acidum sulphuricum ve— ee HEE tede] se) C MEE SERENE Al SE SELE 4 C 3 rns 53 i 17 CCC 15 F See, 16 FFP 18 FF NE E 29 Chloretum ammonicum. 23 Chloretum hydrargyro- ee rr Cortex edscarillaa 6 5 ee, 6 ies, gl 7 F ES HT 28 Salvie SAGEN Ane 10 o 43 Skede dend 51 Spanſke Fluer 18 Spanſtflueſalbe . 48 Spanſkfluetinktur 50 Sbbolſhr e 53 Sereno SEER 42 AVENT END e ERE 35 Serbere elalve ENE 46 Dic reglde 46 ee 11 Dobafsaß e, 47 rc 29 eee, 53 Wgyptiſt Salve 47 Elk Side. Ä ( 29 Emplastrum adhesivum F 56 Emplastrum gummosum 55 Refs anſes I Flores chamomillæ« serv I2 Fer ine, 8 21 Flores cruse mint 10 Fler le! 72 er Hee nn 13 Folia Belladenna eee 8 Folia digitais 9 FG nes et 9 Folia menpvanthis 8 Folia Heer 11 FOlia air TE TE AAN O FRU CTS AD TS IS ge see 19 Huster; MESSER 20 Früetus fands I5 Fulisd ens B Herba ben!!! 30 Hydrargyrum crudum — 37 Hyeras kalieus 28 Hydrato-carbonas mag- RHD RA NDR ED GQ 60 Side. Hydrato-carbonas plum- FFFFFCCCC o SENDE TÅS Jodetum kalicum m 26 Pl!!! NES KÆRE HER 25 Epi erna 24 Linimentum canthari— dum euphorbia se, 53 Linimentum volatile 55 C LER DSU NE 22 Oleum camphoratum — 31 Dleum erston is. 32 F Menn june Oleum olivarum com— F 34 Hum fen 31 CCC 36 Pulvis anticatarrhalis— 54 FEUlvis egvaru m 54 Pulvis refrigerans Pyroleum animale cru— eee e eee eee 33 Fir se NE de 37 Radix angelien eee Radix eiii Radix sentianæ enk Radix slycyrrhizæes ere Rar einne Side Adhesive Plaste 55 CVVT 3 o SEE NEN 4 Angeles Ra 38 AP Me NE ERE 19 Arnica Flowers 11 Send 4 Kafendgaeae SUR reg 17 Belladonna Leaves 8 Side. Secale cornutum 30 Semina ereton is. 21 Semina foeni græci - 20 Semina nucis vomicæ— 41 Smapis abs 43 Sodii chloridum 27 Sulphas cupricus 27 Sulphas ferrosuns 25 Sulphas kalicus . 6 Sulphas natricus - 22 Tetra ee, ser 48 Tincturs une: 49 Tinctura asa fœtida 49 Tinctura cantharides - 50 Hinetura mern 49 Pinstura pt! 50 Ungventum camphora— Eil. DERNE 44 Ungventum cantharides- 48 Ungventum cerussæ— 44 Ungventum jodeti calici- 45 Ungventum jodetum— 45 Ungventum nicotianæ — 47 Ungventum piceum —— 46 Ungventum saturninum- 44 Ungventum therebinthi— atußnßnßn Eee 46 Ungventum ægyptiacum 47 AEtheroleum therebinthi— R e Side Blister 8 48 Blistering Plaste 48 Bera nun 15 Blues Vario ses . 27 Buek Bann US SRER 8 Calom ere 8 37 Camphor me 2 ere KS dk 16 Camphor Liniment ære 55 Gans Sl REN 18 Sara, NE NOE Eg 20 Side Cåscarilla Bark Fr SEE SEER 317 rar 54 eon 26 TT 29 Chamomile Flowers. 12 Fr 2 F 75 FCC EN NE Fa 28 CROSS KOST lease SE 32 F 2 r rd En 10 Egyptian Suppuration T 47 e ee 12 CFT FEDE TE SERENE 30 Henusreek. Seed 20 er eder 54 CCC 9 Gentian (Gentian Root) 40 Fr 22 Freds 9 Elydrochloric ei 52 Iodide of Potassium 2 25 TCT 21 Fier Berries 15 Far SI ET 36 eo so rEr 40 FCC 24 FF ESS E 2 36 ee e EAN any EET 29 nale 37 T 37 i sure, pa Muriate of Ammonia…… Mastard Witte Nite ek Silvr Me Camphor JES: e Deerhorms ty seg Or Purpentine Side e 5 Pein Bark ER 5 Deer ER 37 RF ss ek 41 B sn) NE 23 Sae RR ER BES GENE IO Salammonraer ser 23 Salt, omme nn... 27 „ er REESE DD Salve of Campher 44 Salve of Iodide of Potas— JVC 45 Sasel 45 Salve of Sugar-of Lead 44 Sr RIAA G Sale orkobaceo seeren 47 Salve of Turpentine —— 46 Santondea serne Nee 21 Savime eds? EEN 42 Solution of Sugar of Lead 53 Str SE SA TU ES 43 Spanish Eine seer ere 18 Spanish Fly Blister 48 e 14 Slg hate ef Fenn 25 Sulphate of Potasb Er 26 Sulphürie Leid! 53 Sweating Powder 54 r 39 e e ENE 34 RS YE ER se DR ENES 29 Tien e les 48 Fingtüres of Ainie a 49 Tincture of Asafetida.— 49 Tincture of Cantharides- 50 Pinstürs ef My her Es 49 Tobacee Leaves eN 11 ee 39 Vinegar of rene 5 Wiese 8 15 White Lead Salvfe 44 Willow Bak Ä 7 Werndesgs Are 30 — Daa ==— Skandinabens Voghandels Forlag er udfommet: Npeſte Dyrlægebog om Heſten, med flere nyttige Tillæg. Af H. Galtung, norſt-amerikanſk Dyrlæge. Med et Billede. Nyt Oplag. Pris: 8 Jud i pieligt Bind ELAN 50.50 Indb. i ſmukt n e 55 Aug. Herm. Francke. De Fattiges og Forqeldreloſes Ven og Forſorger. Efter det Tydſke. Udgivet af Paſtor Storjohan. Ny Udgave. Med 16 Illuſtrationer. Pris: | Ind i bpieligg Und 50.50 ee Ind i smut Shirtings bind 78 Fra Merke til Lys. Vidnesbyrd fra Guds Rige i 25 opbyggelige Fortællinger for Folket. 304 Sider. Pris: i KREA DE SEES SAS ØRET] $0.75 nd elegant RES EN RENEE SSR 1.00 Kongeriget Norges Grundlov, med Zilføtelje af dens oprindelige Text. Med Billede af Eidsvoldsbygningen og Portrœtter af W. F. K. Chriſtie, C. M. Falſen, J. C. H. Wedel⸗ e berg Sy: Aal, G. P. Blom, H. J. Belo are D. Hegermann, Theis Lundegaard, S. Lovenſtzold, J. Rein, G. Sverdrup, N. Wergeland. Nyt Oplag. Pris: Ind ge ̃ N11 JER HORSENS 50.25 Onkel Toms Livshiſtorie. En Selvbiografi af Paſtor J. Henſon (Nes. Harriet Beecher Stowe's Onkel Tom“) 1786 1876. Fra Engelſt ved H. C. e 124 Effet DEER] Ye Sker A Pa ES ca ls NG SPRE SELER $0.50 Pris: Godt inden! DERR ANS NEDE 75 Male⸗ og Farvebog for Landmanden. Nyt Oplag, med fuldſtendig engelſt Navnefortegnelſe. Ny Udgave. e ,, 50.25 Norſk⸗amerikanſk Haandbog. En fuldſtendig Haandbog for Farmere, Kjobmend, Haand— verkere, Arbeidere, o. ſ. v., indeholdende Regler for praktiſt Bogholderi for Farmere, Kjobmend og Andre; norſt-danſk Sproglære; fuldſtendige Formularer for alle Slags Breve og Dokumenter (paa Norſkſog Engelſt), ſamt Uddrag af de for disſe gjældende Lovregler; Norges, Danmarks og de Forenede Staters Mynt, Maal og Vegt; Beregningstabel for Lon o. ſ. v. b. ſ. v. Med et Tillæg, indeholdende fuldſtendigt Boghol— deri for Farmere. Nyt Oplag. Pris: Indb. i ſmukt Shirtingsbin dd. 51.00 * 2 Roſa af Tannenburg. En Fortælling fra Riddertiden, for Voxne og Born, fortalt af Forfatteren til Genovefa, (Chriſtoph von Sehmid.) Ny Udgave med 31 Iluſtrationer. Pris: ) Indb. i bsieligt Bind VV 80.50 ine heingsbinds 8 Hvermands CTabelbog, indeholdende Pristabeller, Rente- og Rentesrenke-Tabeller. Forklaring over Mynt, Maal og Vægt ſamt et ſtort Antal tabellariffe og andre Oplysninger for Farmere, Haandver— kere o. ſ. v. Ny og forøget Udgave af Hvermands Regnebog. ee , ED SANGE SE LARS 50.50 Kortfattet norſk Sprogloeere, indeholdende Retſtrivnings lere, Formlere og Setningslere, 1 Rg Exempler og Ovelſer ſamt Anvisninger til at ana— yſere. „ ,,, ARS s BE MD 5 80.35 Pris: Indb. 1 Shir kingsbind KONER ele 50 Bogerne faaes portofrit tilſendt ved Modtagelſe af den ved⸗ foiede Pris. Adres ſe: Skandinavens Boghandel, 183-187 N. Peoria St. „Chicago, Ill. i Fuldſteendig Katalog ſendes frit til Enhver, 0 002 825 507 A * . 2 5 * —