FØL TETT Hindre. Ard > på Å or LIE. "Å r Å 9 | 1 v 7y *% > KØ PT de ete vane ret AE gi min Aeetiidle Å BAA Å Ad AA hl rtnna pe ad HA å VI RSS | TK øv TT Vi | MR Gryt Bru SE TE av el å R PAL DDE | vØvrn v Arrrereerdvn" virrerel Tyr | AR | Fin rrrutt PR GLE Ai å Yme vev'Deueen, | ly e aa, Sa ea Pntdl Pa v € "as EN - EEE ov Ne No Nm PM Ett run ve | AVS 79 rene ee LAST MA GE tv: ov ør Ieg å ; å ag I vev" AG ; AA JIN TR 8 ve An aL vet NYT px y vett -vp ep br KI Øh de I 1] hode Hira A å dt eg å v ) LE TEL ty! SN vi Zew sø ea Tv vw SV pr på 14 1 forlet | N v I 4 yy? Vid utv gi å då kJ AN vvøyer- ve" AA TT der td 2 PE x | fo EL øst Nye yet TweGlON LNU Ø PN ør | Ar NO 9 ' EE No TI ; vi 9 pe rmeve ventle Ne La HE VS reneade Re vise ND NYYT NAL ev EET TESS TITTA VEE sd, hele ds å VE N er v/vg. NG SæT ud va ee SITET he OLT rv "rv No We KA LL.) v JR ms Omen ær « PA yynyt* AA Hege JA : vell og NK. VPT! vb ort: dying at, NA MAT. p åå Å u, ned Vy P de lit VETT JU LEE TT pe ØN LETTET å , vu Vywu v4 $ 3 31 NIS GEA Å TSN € KE Fører JM År "e N Nå Ja å re. rv Vey vw dv SN vw VE mY NN td v Va nø lenet (1 vøre hø vu blek We de tv SØ båG VA JP UV JU AR Å vyp kjen SE v big JA EN OG Nv vØraatv. vi: st? me Z6 NY DUTY for w NN å Å gyger 1 v IA AKA ASPAAS ØP fr Vg ag LI TENNE | i | I å å een å YV | ev gs” GN | yy | | HELLE ME VALT LL ee - sd KE : > dv st Inn Gea loi] veg vere å anger! pr F- ef FEE gut" 5 NE Dig 2 20 en DÅ hs 620 Diøgjeen ae men Ege pa» V v "iøyd vi Merv. GE I ER Uvylvr:: Uran se NAL Å ÅL Ion NAT AA hu v=" he - PST eh doed pe ne id MAT Pr vu 5 » ØL | søl ul ø «" ”Tørpy» Ny UA AS ve & KL LJN, w - v øy MA | FY & nt -ø nt rv N» 'v EG RK V Ev |) gass) hj | NM NN NT MA i Å JE vo he i | å gt er NA Vy V ”% Å å TISSE vr Na PN EET | ed AT nen Å Å i X | b 2» 1 V % t R p dy Å : ; ”vb EN = 241 HL 2 . Wien vw Aa dd - v "8 ed Jah. | v- LAT 27009 pt na AS ey. 99 "ry då å Bee bet ee DE Le KAP "im tg 76 Probe nd. rs SEE T " piken, vi » Teve ve 4 U Vi Å hddutetet | fare 07 e- , vet å Sr - DV Co 4, r GE, Vg Vv. ø PV bold vyr* 3 7 UD yr Bat ner det dn set En Å dø: db de " * 4 Å ag 1 fe ped ; PH D dk TRlapv dv NA Pisa genes Au ye eee Vo dt Du % v td dd LE Le PÅ PEPE UT | pe Lad | AG Så ØL TT NN vv ørn aA Deer w Pie gr Pill — pj vu MAA NA rd var LP NN ANEE v WW fks 6 ta Va N pi MAA | Jar. say 3 | YNn ge NIE | dv Ad! Må Mp Vo | Ne vr vs TU = va Nie —— PN mø AL DDE PAL JA | va ee løe IM IT Eden Ayte ey GÅ NN hd dre me de KL RE vi NN | EG GU Y ha GERE ok VET VEE : at døsønlislo 4 AA > v8 | - AK syne Vy UA aS van % 2 yr” & =. "V: ee tp p w Myte EE ENE Mb] vevgd ; d | å Å VA rer Ge I JOS ve FL Na raner I ; » v- sv Øv» ” vr" » øv ER V .e burn eg TU JET TR Øv Vy. Øra | Kad TG TIL oUreveenveee nn v Wig GJ v EN KJØNN MMFTT | age -ø dk Po por tn GY Mel | 4 ØN å yr, Å MITTE vb. Me JONER VYGT' uv N en, G NFH ni | Dr " å erre ng, | ve sø nt 1 5dkn MN AN | sv buer el DAG NEIE tt Pr Nur? Å nr fiyeseen Ered vg Ma p NOG p å | Vy 9 | gre elbs >9 | E 5 HØTT Le "mare «vi Hø I vyy 59 BAINN v Å Å øre. PU «-09eg å FE TETTN pek TÅ eG ATEN TA meg NN. - h ud, are? » Ås LHL ET HEGE FLEET LATE upon dn» )- Vig VL Ap A Jest peer 999 ee dl Negl vLM VAGN vugge”: TOK x i TR Br Hi Aye. Tee | tl I yv v v I od | (yy v ve" Vuvv pysølil | ET as ble syr” | ET Bi MA | PN GETS Li ' v | SMN AN nd ster add 1 dm | Øv & dot Årg L sjø NAG BUGGE N FORHANDLINGER VIDENSKAPSSELSKAPET I KRISTIANIA AAR 1916 gResonen Ing V - == E 910 AT ai ] D N Fr COLLECTN N fe g Sat al musevd g gral Mus KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 1917 sæ 7 K Å 'y FORHANDLINGER I VIDENSKAPSSELSKAPET I KRISTIANIA AAR 1916 —====="=36&—3————==== - SUN 2 G 2 Ft ö KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 1917 Indhold. Foredrag og avhandlinger. No. 1. AD me. så 8 P.O. Schjøtt. Grundrids af den politiske organisation i Grækenland S. Eitrem. Ein Ska venkani aus : Zeit ag Ka Pius. Mit 1 Tafel. Å Rep P.O. Schjøtt. Den olitiske og ie. rene I Rom . Å Anathon A a M. De hetsske og itte. Erundlag for filosofien hos A. M. Schweigaard . SV å P.O. Schjøtt. Brevet til Galaterne oversat og feniolket Oversigt over selskapets møter i 1916 m.m. Side 1—492 1—924 1—26 1—91 1—16 1—198 GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION IGRÆKENLAND AF P. 0. SCHJØTT (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1916. No. 1) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1916 LARGE E Hep 1 Fremlagt i den hi st.-filos: klasses møte den 21de januar TIL ALF TORP I. Indledning. Man kan ikke se bort fra den mulighed, at studiet af den klassiske oldtid atter faar den plads som tilkommer det 1 vor høiere skole og ved vort Universitet. Og dette spørgsmaal er 1 virkeligheden ikke et pædagogisk spørgsmal, selv om man fra flere sider vil søge at gjøre det dertil. Det som valget her gjæl- der, er halvkultur mod helkultur, og ingen som interesserer sig for vort folks fremtid, tvivler paa hvilken af disse to vil gaa af med den endelige seier. Jeg selv har for flere aar siden udtalt, at de bestræbelser som 1 sidste halvdel af forrige aarhundrede planmæssigt blev gjort for skridtvis at bringe de to klassiske sprog nærmere ud- gangsdøren, for saa tilsidst at lempe dem ud, — vilde føre til maalet, for atter at fremkalde en reaktion. Denne kom da ogsaa, og det ganske snart. Efter loven af 1896, som principmæssigt fjernede de gamle sprog fra skolen, fulgte 1903 en ny lov, der ved hurtigkurser søgte at naa det samme maal som det hvortil man tidligere havde brugt en omhyggelig forberedelse. Man slog nemlig her ind paa en anden taktik — den i politiske stridig- heder ikke ganske ukjendte — at ødelægge ved at forkvakle (avilir, puis détruire). Ogsaa denne har, som det synes, ud- spilt sin rolle. Erfaringen har talt, og dens dom er inappellabel. Og saa staar da den eneste udvei aaben: paa den ryddiggjorte tomt at opføre en bygning Ira nyt af. Med andre ord, at høine den klassiske skole til dens tidligere niveau. Og i forbindelse hermed staar ogsaa en anden opgave, som ikke er af politisk, heller ikke af pædagogisk art, men som er 6 P. 0. SCHJØTT [No. 1 en følge af livets almindelige love. Jeg nævner den her, uagtet den egentlig ikke hører hid, fordi den er nødvendig. Den vil stille sig som en hindring for det som jeg her tilstræber. Netop der- for maa den ikke forties. Skal en reform gjennemføres, maa det ske ved dygtige mænd. Dette gjælder ogsaa den høiere skole, og kræver at man forbedrer de mænds kaar som udfører dens arbeide. Nødvendigheden heraf viser sig netop nu. At dette hele spørgsmaal ikke blot har kulturel betydning, er sikkert nok. TI en samtale som jeg for mange aar siden havde med en nys afdød kollega, der baade som statsmand og videnskabsmand stod i aller første række, lod denne følgende yttring falde: ,Norge skylder sin selvstændighed to institutioner, begge af fremmed oprindelse, 1) sin embedsstand, 2) sin armee. Naar disse er forkvaklede eller ødelagte, kommer turen til vor frihed og selvstændighed.* å I * E Det sandes imidlertid her som oftere, al intet er saa galt at det jo er godt for noget. Naar først traditionen 1 vor høiere skole skulde brydes, og traaden som forbinder dens fortid med dens nutid, afklippes, saa kunde tiden dertil, naar galt skulde være, ikke være mere beleiligt valgt. Det klassiske studium har 1 de aartier som er gaaet, ikke staaet stille. De fag som hører dertil, har undergaaet forandring, og denne er skeet med fart. Navnlig paa archæologisk omraade er der gjort opdagelser der har ført det philologiske studium ind paa nye baner. At disse opdagelser maa benyttes med kritik, er en selvfølge, og det kan ikke forringe deres værd, at de stundom har ført selv de mest anseede forskere paa vildspor. Vi er hos os tilbørelige til, baade i videnskabelig henseende og 1 praktiske spørgsmaal. kun at tage det for fuld værdi som kommer til os med udenlandsk firmastempel. Dette er her unø- digt. Vi kan ryste af os vor husmandsbeskedenhed. Er forhol- dene hos os end smaa, saa hindrer de os ikke fra saavel i store som i mindre spørgsmaal at se sandheden. Snarere tvertom. Traditionen støtter os, men binder os ikke, og videnskabelige 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 7 partiforhold — thi der gives saadanne, — kaster ikke hos os sit brutale magtsprog 1 den videnskabelige vægtskaal . . . * på * Skal den klassiske philologi og den derpaa byggede skole fæste rod 1 et samfund, og staa uberørt af de angreb som den ikke vil og ikke bør kunne undgaa, saa maa den kunne opfylde de krav som efter dette samfunds folkepsychologiske betingelser vil stilles til den. Den klassiske philologi omspænder et stort feldt, nemlig den græsk-romerske kultur 1 dens helhed, og hver enkelt del deraf vil kræve sin plads. Men disse kulturlivets for- greninger træder ikke alle i forgrunden. At selve sprogene, hvori kulturens tanker er nedlagt, kræver sin plads, er selvsagt; sproget omspænder alt. — Det er med hensyn til det som paa dette grundlag er skabt, at valg foreligger. Thi for de politisk interesserede vil statsforfatningen være den del der først og fremst lægger beslag paa opmærksomheden. For de litterært og kunstnerisk interesserede alt som angaar litteratur og kunst — hvad der angaar mythologi (folklore), religion og krigskunst ikke at forglemme. At den klassiske philologi er kosmopolitisk, er det overflødigt at nævne, men den optræder overalt i en natio- nal dragt. Det er fra nutiden og dens forhold at vi har vor op- fatning, og ud fra denne at vi stiller vore spørgsmaal. Vore studerende bør ikke være nødt til ved alle disse spørgsmaal at gaa til udlandet for at faa svar. : Vor videnskabeligt interesserede almenhed bør ikke være henvist til blot af fremmede at faa den fremstilling hvoraf den skal hente sin kundskab. Det som bydes i hjemlig dragt, finder — naturligvis under forudsætning af fuld videnskabelig lødighed — lettest indgang. Heller ikke stemmer det helt overens med de krav der stilles til den natio- nale videnskab, at den i de store spørgsmaal kun er modtagende, ikke ogsaa givende. Vi maa ogsaa 1 den klassiske philologi opelske og fremdrive en national videnskab, selv om det er en vanskelig sag, som for at realiseres kræver generationers arbeide. Det hører nemlig med til fuld aandelig selvstændighed. At den her stillede opgave er stor, ligger 1 dagen. Saa stor 8 P, 0. SCHJØTT [No .1 at den ikke kan løses af én eller nogle faa. Den akademiske lærer alene kan ikke løse den. Han maa have de studerendes hjælp. De studerende maa blive medstuderende; det er den akademiske undervisnings væsen og natur. Det er den aktive deltagelse der kræves af dem, ikke blot den passive, der bestaar deri, at de tager det der meddeles fra kathederet, paa kredit. Og dette — den aktive deltagelse — er ikke blot en fordel, den er en nødvendighed; thi veien som udstikkes, maa underbygges med beviser. Disse er af to slags, baade at fremstillingen stem- mer med kilderne, og at den giver en levende udvikling, ei en blot og bar samling af facta. Som exempel kan nævnes, at vig- tige bidrag til Spartas historie har jeg faaet af steder hos vor vigtigste kilde, Thucydid, steder, som dels er blevet overseet, dels urigtigt fortolket. Ja endog for et hovedsteds vedkommende fra en meddelelse som Thucydid giver som han har hørt den, men selv betegner som urigtig. Hvad vi her hævder for den græske historie, gjælder, endog 1 forstærket maalestok, for den romerske. Og naar dette krav fyldestgjøres, lærer vi at kjende, ikke historiens visne blade, men lovene for den levende udvikling, saaledes som vi ser den foregaa for vore øine den dag idag. Vi ser t. ex. i Rom en by — eller stat — som fra en liden begyndelse blev verdens herskerinde, ikke mindst derved, at dens styrende mænd forstod at samle de uensartede sociale og politiske elementer i samdrægtigt arbeide for statens vel. Vi ser i Sparta et aristokrati som, fra først af baaret af de ædleste kræfter, endte med at stagnere og tilsidst med at fortære sig selv. Og i Athen ser vi et demokrati som efter at have gjennemlevet en rig udvikling igjennem aarhundreder, tilsidst forløftede sig paa en uløselig opgeve, og vi ser det vakle mod sit fald omtrent i det samme antal decennier som de sekler var, hvori det havde samlet de kræfter som det saa ødselt strø- ede paa sin sidste skjæbnesvangre vei. sk Resultatet af dette er, at vi maa gaa til studiet af den klassiske oldtid ikke for at opgrave en afdød tid, men for at 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 9 forstaa den tid hvori vi nu lever. Staten er en organisme, og enhver organisme har at gjennemgaa et bestemt forløb mod et bestemt maal og efter bestemte love. Disse love lærer vi at kjende lettere og bedre i de antike statssamfund end i de mo- derne. Af to grunde: først fordi afslutningen er os bekjendt, og enden kaster lys over begyndelsen. Men dernæst: Organismens struktur er tydeligere, dens fibre mere distinkte 1 disse oprinde- lige samfund end i de senere, som er opstaaet ved en elter- dannelse efter et færdigt mønster. Og det samme gjælder disse antike samfund selv. Delene slides ved brugen. Polyb, — den forfatter af hvem vi faar det klareste indblik i den antike, spe- cielt den romerske. stats væsen — har den bemærkning ved en sammenligning som han anstiller imellem den romerske og den karthaginiensiske stat, da de stødte sammen 1 den første puniske krig, at Romerne havde de bedste chancer. Deres politiske or- ganisme var nemlig uskadt, ikke medtaget af voldsom rystelse udenfra og indenfra. Der var ligevægt, og ligevægt er kraft. * Et samfunds kulturliv er sammensat af mange faktorer, og for at faa et begreb derom maa vi tage disse enkeltvis for os. Vi vil her, som ovenfor nævnt, befatte os med det som angaar statsforfatningen >: det politiske liv. Det politiske liv er betin- gelse for kultur, men betingelse kan slaa om til hindring. Der ligger skjær og baaer i farvandet. Det gjælder at have rede paa dem. Og her er Athens historie lærerig. Aristoteles siger i sin lære om staten at enhver forfatning, demokrati saavel som aristokrati, har sin berettigelse, og ligesaa sin udartning. Denne, mener han, indtræder naar de styrende søger sit eget vel, ikke det hele folks. Athens senere historie er en illustration af denne lære og giver os et typisk exempel paa, hvorhen det fører naar det utøilede partivæsen gaar sin gang. Afstemning efter hoveder bliver i virkeligheden en afstemning efter maver, og prineipet for afgjørelsen efter stemmeflerhed bliver det som Aristophanes beskriver paa sin lunefulde maade 1 ,Ekklesiazusai*, at enhver langer hen til madfadet for at tilegne sig den største 10 P. 0. SCHJØTT (No. 1 portion. Og samtidig ser vi dette partivæsens opløsningsproces, der foregaar med en automatisk nødvendighed. Den drivende kraft i det demokratiske parlivæsen er ordet — phrasen eller stikordet. De som har dette i sin magt, bliver herrer. Phrasen bliver magt, demokratiet bliver demagogi, og dette ord betyder hos Grækerne, som kjendte sagen af erfaring, demoralisation. Partivæsenet bærer saaledes spiren til sin egen opløsning 1 sig. Det undertrykker den frie tanke, bliver tyranni, men et impotent og derved foragteligt tyranni, saaledes at hvor en virkelig dygtig tyran optræder, det føles som en befrielse. Vi ser, som sagt, at demokratiet i Athen fremtræder 1 grel belysning, og at i samme mon som dette sker, ogsaa lægemidlet herimod frembyder sig. Og dette lægemiddel er, at der skabes en magt som staar over partierne, modererer dem, og volder at de ikke ødelægger hinanden, men ægger og ansporer hinanden til en frugtbar væddekamp. Hegel har i sin ,,Philosophie der Geschichte* den bemærkning, at den eneste lære man kan uddrage af historien, er den, at man aldrig har lært noget af den. Heri ligger den sandhed, at den historiske bevægelse foregaar med automatisk kraft, idet ideerne selv træder ud 1 livet. Lad saa være: Den praktiske politiker lærer intet af fortiden. Han staar fangen af øieblikkets krav, lever af og for dagen. Men disse ideer bør kjendes. Det er ikke blot nyttigt, det er nødvendigt. Man gjør vel i at huske, specielt i et lidet folk, at, om theoretiserende politikere kan tage feil, saa er ideløse politikere af det onde. Under smaa forhold fremvokser og udvikles smaa mænd. Vore forfædre saa det. , Ved smaa strande og smaa søer*, heder det i den ældre Edda, ser mændenes sind smaa.* Opportunister er ikke statsmænd, og der er sandhed i det ord, at det er vanskeligt for et lidet folk at tænke stort. Med hensyn til Grækernes ældste historie kan henvises til mine afhandlinger ,De ethnographiske forhold 1 det forhistoriske Grækenland* fra 1895 og fornemmelig til ,Makedoner, Græker 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 11 og Hellener* fra 1914, der giver oplysning om de egne hvor Grækerne først boede — forsaavidt vi kjende dertil, og ligesaa om de navne hvorunder de optræder. Hvad vi her faar vide, er tildels grundet paa tilbageslutning fra senere tider, og tildels paa beretninger af Herodot, der her som ellers hævder sit ry som en paalidelig og authentisk forfatter. Altsaa: I Pindusbjergene, særskilt den del deraf som kal- des Lakmon, i nærheden af Dodona, boede en stamme af græsk nationalitet ved navn: Dymaner. Til denne kom et illyrisk folk: Hylleer, der dyrkede Herakles, en phønikisk gud. Grækernes berøring med Phønikerne, fra hvem de baade i kulturel og reli- giøs henseende modtog impulser der var bestemmende for deres fremtid, skriver sig saaledes fra den tidligste tid da vi overho- vedet kjender til dem. I denne egn lokaliseres sagnet om Dorer- nes ældste konge Aigimios, der indgik forbund med Herakles og konstituerede sit folk som statssamfund efter samme norm som vi senere gjenfinder hos dem. Herved opstaar Doriernavnet (Pin- dar Pyth.: 1.63), der altsaa fra først af er navn paa et kultur- samfund. Oprindelsen hertil er skjult i sagnets halvmørke, men resultatet er en historisk begivenhed af vidtrækkende betydning. De forskjellige stammer i bjergegnene ved Pindus har, Do- rerne medindbefattet, som helt eller halvt nomadiserende stam- mer ved denne tid flakket om i bjergene, og vi finde Dorerne igjen ved Ossa og Olymp, hvor de kom 1 berøring med den apollinske kultus, der danner midtpunktet 1 deres religion. Apollo er, som navnet viser, en phønikisk gud. Aplu, hvoraf Apollo er opstaaet, er et phønikisk ord, der betyder søn. Atter møder vi saaledes den phøuikiske paavirkning fra første færd som et konstitutivt element hos Grækerne, og naar vi betænker, at Phø- nikerne talte samme sprog som Hebræerne og oprindeligt havde samme religion, endvidere at den apollinske kultus ikke blot 1 religiøs henseende, som ovenfor nævnt, var et midtpunkt for det græske folk, men ogsaa et samlingspunkt i national hen- seende, fremdeles at betydningen af Aplu eller Apollo, sønnen som eet med faderen, er grundtanken i den apollinske religion, saa synes det græske folk ligefra oprindelsen af prædestineret til 12 P. 0. SCHJØTT [No. 1 at optage og udbrede kristendommen, ligesom Hebræerne paa sin side forberedte den sæd hvoraf kristendommen fremgik. De forskjellige vandringer hvorom Herodot 1.561. beretter, faar vi lade staa ved sit værd. De interesserer os ikke synderligt, bortseet fra hvad vi her har nævnt. Vi finder imidlertid ved enden af denne omstreiferperiode Dorerne igjen i den efter dem benævnte fjelddal Doris ved Øta. Her forenede de sig med Hera- kliderne, fornemme phønikiske slægter, der. fordrevne fra Theben ved indre uroligheder, søgte et nyt hjem i Doris, hvor de grundede byen Pindus. Idet Dorerne vandrer ind her, vandrer de samtidig ind 1 historien. Fra nu af skinner historiens lys over dem. Deres ophold i denne egn, der varer saa længe som der overhovedet gives en græsk historie, viser os den moderstat hvorfra de helleniske kulturstater, direkte eller indirekte, udgik som kolomier. Det er en kjendsgjerning som stadig gjør sig gjældende — den virker sikkert som en naturlov — at barbariske folk til- trækkes af de egne hvorover kulturens lys skinner. Den førte Hebræerne over Jordan og Grækerne til Peloponnes. Den førte vore forfædre mod vest og syd, hvor de oprettede sine riger i England, Skotland og Irland. At samtidig baade Hebræerne og Grækerne medbragte en høiere kultur til egne hvor de drog ind, Hebræerne deres jødiske religion, Grækerne deres appollin- ske kultus og deres politiske organisation, gjør heri intet afbræk, thi dette var en kultursæd der først under de nye forhold kunde skyde værxt. Å I overensstemmelse med denne lov søgte, som sagt, Dorerne — eller Hellenerne, thi disse navne er fra nu af ensbetydende — ned til Peloponnes. De foretog sine tog gjentagne gange, inden det lykkedes dem at faa fast fod 1 deres nye hjem. Og i forening med dem drog, karakteristisk nok, halv- eller helbarbariske stammer, Aetoler og Albaner. Dette sidste navn gjenfinder vi til vor forundring i den nordlige del af Peloponnes, hvor vi har en flod Aroanios og et 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 13 bjerg Aroanion. Navnet er det samme som det nuværende navn Arnauter, den ældste form for navnet Albaner. Dorerne satte over strædet ved Naupaktos, den letteste ad- komst for dem til Peloponnes, men det land hvor de først satte sin fod, erobrede de ikke. De lod de gamle indvaanere beholde det. Disse indvaanere var Achæer, og det land de beboede, kaldtes efter dem Achæa, et navn som senere spiller en fremtræ- dende rolle. Dorerne drog videre mod syd, og sagnet beretter om deres tog at der var tre brødre af Herakles” æt: 'Temenos, Kresphontes og Aristodemos. De kastede, heder det, lod om herredømmet i landet. Temenos, den ældste, fik Argos, Aristo- demos, eller rettere hans umyndige børn, fik Sparta, Kresphontes Messenien. Sagnet er af senere datum. Sandsynligvis er Do- rernes indvandring skeet igjennem et længere tidsrum og i flere repriser. De vendte sig til de frugtbare egne, sædet for de tid- ligere riger Argos og Sparta. Dernæst ogsaa til Messenien, som ingen rolle spiller i de homeriske sagn, medens Nestors rige Pylos ikke blev berørt af Dorerne. Aetolerne under Oxylos kom dem nemlig her 1 forkjøbet. Om hvorledes erobringen gik for sig, har vi en mærkelig fortælling hos Isokrates i talen ,Archidamos*. De satte sig fast i landet paa et punkt som let lod sig forsvare, og foruroligede derfra de gamle beboere, hvis marker de afhøstede og herjede. Saaledes 1 Argos, hvor Temenos opslog sin leir ved det efter ham opkaldte Temenion. Sparta paa høiden ved Eurolas spil- lede den samme rolle overfor den gamle hovedstad Amyklæ noget længere mod syd, og den samme taktik maa forudsættes overalt. Dette fortælles bl. a. Thuc. 4.44 om egnen ved Ko- rinth, hvor Dorerne havde besat en høl ,Solygeion*, der senere existerede som landsby — kome —. At saa skede, var naturligt nok. De tidligere anakters borge var sterkt befæstede, og Do- rernes specialitet var ikke at beleire fæstninger, men at kjæmpe i aaben mark. Doriske stater blev saaledes grundede 1 Argos og Sparta, men ikke 1 Messenien. Doriseringen strandede der, da der, som det synes, opstod indre splid. MHerakliderne fordreves, og til dem 14 P. 0. SCHJØTT [No. 1 var forjættelsen om herredømmet givet. Det heder hos digteren Tyrtæus: ,Zeus har givet Herakliderne denne stad (Sparta).* Som 1 Jødeland Hebræerne besatte landet efter det løfte som Jahve havde givet Abraham, saaledes var i Grækenland, mulig- vis under phønikisk eller hebræisk paavirkning, det sagn op- staaet for at legalisere erobringen, at denne skede efter et løfte fra Zeus til Herakles' æt. Da Herakliderne i Messenien fordre- ves, bortfaldt denne ret, og det blev forbeholdt Herakliderne fra Sparta at gjennemføre Doriseringen. IT. Sparta. Den spartanske forfatning fremviser eiendommeligheder, for- skjellige fra de former som vi finder 1 de af Dorerne, det være sig 1 Sparta eller Argos, anlagte kolonier, specielt 1 den koloni vi kjende bedst, nemlig Athen. For alle disse samfund fælles er de for kulturstaten konstitutive elementer: kongedømme, raad og folk. Men medens man i Athen og ellers undtagen i Sparta har een konge, er der i Sparta to. Hvorledes skal dette forklares? Med hensyn til disse to kongers funktioner faar vi vide Thue. 1.20 at de havde hver i raadet ikke een stemme, men to. D. v. s. de præsiderede vexelvis i raadet, men da der var 80 medlemmer, maatte den afgjørende stemme ved lige stemmetal tilfalde præsidenten. Dette er meningen af Thue.'s ord, som han giver som han har hørt dem, men forresten selv ikke har for- staaet. Senere havde, som vi ser af den berømte forhandling hvor den peloponnesiske krig blev besluttet, en af Ephorerne præsidiet i folkeforsamlingen, følgelig ogsaa i Senatet (Thue. 1.73 ff.). Hvorfor altsaa var der i Sparta to konger? Pindar Pyth. 1.65 heder det: ,De* (0: Herakliderne i spidsen for Do- rerne) ,drog ud fra byen Pindos i Doris, og da lykken be- gunstigede dem, besatte de Amyklæ.* Pindar mener saaledes at først hermed var erobringen af Lakedaimon fuldendt. Derfor to konger. Thi kongedømmet 1 Amyklæ, hvis beboere var Achæer, forenedes med det doriske kongedømme i Sparta. Her- 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 15 ved forklares ogsaa Herod. 5.72, hvor Kleomenes siger at han ikke er Dorer, men Achæer. Dette forudsætter saaledes at han tilhørte den Amyklæiske kongeæt. Saaledes faar vi da vide, at det politiske schema som vi al- tid finder 1 Sparta, var etableret: To konger, 30 ober, svarende til de 30 curier i Rom. At forholdene hos Phønikerne, som vi gjenfinder i Karthago, kan have tjent som mønster for institutio- nerne 1 Sparta, er troligi nok. At der fra gammel tid af var nøie forbindelse imellem Jøderne og Spartanerne, er os over- leveret fra troværdigt hold, ligesom vi ogsaa ser tydelige spor deraf 1 de religiøse institutioner i Sparta. Og Jøder og Phøni- ker, der talte samme sprog, regnedes i national henseende som eet. Dette er, som sagt, sandsynligt, men der har iallefald ogsaa været en lokal foranledning. Endvidere kan vi mærke os at de to konger som de 28 senatorer var medlemmer af og repræsen- terede hver sin obe. I Aristoteles” Politik fortælles at medlemmerne af det spar- tanske gerusie valgtes ved specielt valg, og han betegner valg- maaden — forresten uden grund — som pueril. Men oprin- delig var dette ikke saa, og det stemmer heller ikke med den ordning, at kongerne, som ikke valgtes, var medlemmer af raadet. At raadets medlemmer ikke valgtes, derfor har vi bevis ved det som fortælles om begivenhederne paa Sphakteria ved Peloponneser- krigens begyndelse. Spartanerne havde besat øen, men da dette var en exponeret post, havde de taget befæstningstropperne ai samtlige afdelinger i hæren. Da de som havde besat øen og blev fangne, kom i Atheniensernes vold, ønskede raadet i Sparta at faa dem fri, saasom de i ,lige grad* var beslægtede med dem. Det vil sige: De tilhørte de forskjellige ober, ligesom ogsaa senatorerne. — Dette er forklaringen af stedet hos Thucydid, som tiltrods for at det er et hovedsted, hidtil e1 er blevet forstaaet. Altsaa: Dobbeltkongedømmet i Sparta forklares ved inkor- porationen af Amyklæ, og saaledes forklares endvidere, at denne inkorporation er skeet paa betingelser der var gunstige for Amyklæerne, da deres kongehus gjaldt for at være det for- nemste. Endvidere forklares at Kleomenes ikke var en Deorer. 16 P. 0. SCHJØTT [No. 1 Omvendt siger Herod. 7.20 at Leonidas var af Herakles” æt og stamme. Dette fortælles i anledning af det. orakelsvar som var givet Spartanerne, at enten skulde Sparta gaa under eller en konge af Herakles” æt bringes som offer. Men ikke kongen alene skulde offres. Offret er nemlig en repræsentativ handling; de 300 slægter hvori folket var delt, maatte ogsaa være med. Det er dette som menes med ,de institutionelle 300*, og man tog dem som havde børn (Herod. 7.205). Selv skulde de nemlig ikke vende tilbage. Det var med dette mandat at de sendtes, ud til Thermopylæ og blev der, Der er altsaa her ikke spørgs- maal om en militær foranstaltning, saasom en afdeling detacheret for at dække et tilbagetog eller lignende; det er en offring, en religiøs akt. Dette fremgaar af Herodots beretning. Men karak- teristisk for de spartanske forhold er det, at dette ikke blev for- talt og formodentlig heller ikke forstaaet uden i Sparta selv. Men denne religiøse akt var tillige den høieste politiske vis- dom. Den var i samklang med principet for deres disciplin og kan sammenstilles med den øverste feldtherres devotion, som vi ved specielle anledninger finder hos Romerne. Udtrykket ,Heraklider* 1 Sparta er forresten dobbelttydigt. 1) betyder det den ene af de 3 stammer hvori det doriske folk var delt — Dymaner, Hylleer og Pamphyloi —, 2) Herakli- derne fra byen Pindus, som i forening med Dorerne fra den doriske tripolis ved Øta, Boion, Kytinion og EFrineos, drog over strædet ved Naupaktos og besatte Sparta. Da dobbelt- kongedømmet fandtes i Sparta, men ikke i Athen, der var en dorisk koloni, saa kan vi deraf slutte, at Athen blev koloniseret enten af Sparta før Amyklæ var erobret, eller af Dorerne paa et andet sted, f. ex. Argos. Tyrtæus er her avgjørende. ,,Zeus*, siger han i emphatiske udtryk, ,har givet Herakliderne denne by (2: Sparta). Med dem forlod vi (Dorerne) det høitliggende Erineos og kom til Pelops" vide ø.* Han vil hermed sige at Dorerne i Sparta var den mægtigste og den repræsentative del af Dorerne. Og da traditionen i Athen var, at Dorerne fra Sparta havde anlagt Athen som hellensk koloni, saa kan sagen ikke være tvilsom. 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 17 Qgsaa et andet punkt kan her fremhæves: Den som ledede folkeforsamlingen 1 Athen, kaldtes ,prytan*, d.v.s. den øverste styrer 1 staten (cfr. prytaneion, regjeringens sæde i modsætning til buleuterion, sædet for senatet). Prytan var ensbetydende med basileus. Af forholdet i Athen, hvor den øverste statsstyrer præ- siderede i Ekklesia, kan vi slutte at det samme var tilfælde i Sparta (saaledes som ogsaa i Rom). Men præsidiet i raadet (senatet) og 1 folkeforsamlingen hørte sammen. Thi i senatet forberedtes de sager som forelagdes folkeforsamlingen. Naar vi analyserer forholdene i Sparta, saaledes som de under de urolige forhold efter indvandringen efterhaanden gestaltede sig, saa har vi her hovedtrækkene i udviklingens forløb. Men den officielle version 1 Sparta selv var en anden, nemlig at begge kongefamilier var Heraklider, Aristodemos' børn. De tilhørte de 30 ober (curier), og blev derved tillige Dorer. Spartas anseelse krævede at det politiske samfund stod fra først af som et samlet hélt. Der er kun enkelte glimt, t. ex. Herod. 5.72, som viser at statens fødsel har været trang. * Lægger vi alt dette sammen, saa faar vi et sammenhængende billede: Dorer og Heraklider drager sammen til Peloponnes, men Sparta er det eneste sted hvor sammenhængen imellem dem be- staar. Herakliderne fordrives i Messenien og ligesaa i Argos, hvor vi intet hører til dem. Under de uroligheder som finder sted i Sparta, inden forholdet til Amyklæ ordnes, udsendes kolo- nier. Vi kan sammenligne hermed de joniske kolonier der udgik fra Athen som følge af indre uroligheder og overbefolkning. Tilvandrere fra det øvrige Hellas kom til Athen, saaledes Minyer fra Pylos, Nestors efterkommere, der kom til at indtage der en høi stilling. Navnet Pisistratos, som hidrører fra Nestors søn af dette navn, viser dette. Paa samme maade kom til Sparta Minyer fra Lemnos. I Sparta som i Athen var der en lang gjæringsperiode. Under denne og som følge af denne udsendtes kolonier, og da saa for- holdene ordnedes, har vi i Sparta som i Athen kulturstatens Vid.-Selsk. Forh. 1916. No. 1. bu 18 P. 0. SCHJØTT [No. 1 institutioner, men i Sparta to konger, der regnedes sammen med senatorerne, 1 Athen derimod én konge, som vi ogsaa finder 1 Rom, hvis forfatning 1 alt væsentligt var af samme type som den vi finder i Hellas. I Athen som i Rom stod kongen udenfor senatet; i Sparta var kongerne medlemmer af raadet. Parlamen- tarismen var saaledes i Sparta givet ved selve forfatningens form. Aristoteles siger i sin Politik at Sparta gjennemgik en lang gjæringsperiode, men at staten fra først af, d. v. s. fra indvan- dringens tid, havde en god lovbunden forfatning. Denne indre gjæring indtraadte efterat dobbeltkongedømmet var indført, ved indlemmelse i phyler og ober af Amyklæer og Minyer, og for- fatningen blev, støttet til en sandsynligvis virkelig, eller muligens for anledningen opfunden bemyndigelse fra oraklet i Delphi, atter bragt 1 orden af Lykurg (Plutarch Lykurg c. 6). — Med den præcise korthed der sømmer sig for det apollinske orakel, gives her forfatningens grundtræk, kort, men fuldstændigt. Forsædet i raadet føres af kongerne, hvis autoritet stammer fra guderne. Vi har altsaa her til vor overraskelse kongedømmet af guds naade. I raadet sidder slægternes ældste, gerontes, deraf raadet selv gerusia, ligesom i Rom senatet af senex —, og som tredie led i forfatningen nævnes folkeforsamlingen, med den indholdstunge tilførelse, at den afgjørende magt skulde være hos folket. Som et merkeligt, hartad vidunderligt bevis paa den modenhed som vi ved denne tid finder i Hellas, kan vi merke at med parlamen- tarismen er ogsaa modsætningen imellem statsmagterne forudseet og bestemt. Statsmagterne skulde støtte hinanden ved modsæt- ning, thi kun saaledes kan ligevægten opretholdes: ,,On ne s'ap- puie que sur ce qui résiste* >: Man støtter sig kun til det som staar imod. Og vi ser ogsaa hvorledes dette videre udvikles. Det politiske motsætningsforhold imellem statsmagterne fik sin egen repræsentation i Ephoratet, som oprettedes, efter Lykurgs tid, uvist naar. Dette var slutstenen paa den politiske bygning i Sparta. Modsætningen imellem statsmagterne blev organiseret, og derved tillige ligevægten. Aristoteles siger 1 Politika at der i nogle stater ikke er demos (>: plebs), og mener dermed Sparta. Og med rette. Thi 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 19 hvad der i andre helleniske stater var demos, stod i Sparta udenfor borgersamfundet, d. v. s. Heloter og Periøker. Og dog har vi i Sparta et embede — Ephoratet — hvis hverv det var, ligesom tilfældet var m.h.t. Tribunerne i Rom, at repræsentere og støtte demos. Hvorledes kan dette forklares? Da Amyklæ blev inkorporeret i Sparta, og dets achæiske indbyggere fik plads i staten paa vilkaar der, som vi kan slutte af det amyklæiske kongehus” priviligerede stilling i forhold til det ældre doriske, stillede den doriske oprindelige borgerbefolk- ning I skyggen, saa tiltrængte Dorerne et værn. Og vi faar her anledning til at iagttage det samme forhold som fandt sted i Athen, nemlig det helleniske sprogs og den helleniske nationali- tets hartad vidunderlige evne til at assimilere de fremmede na- tionaliteter hvormed de kom i berøring. Amyklæerne var Achæer og talte achæisk, og sammen med Heloter og Periøker dannede de en knusende overvægt ligeoverfor de indvandrede Dorer. Og dog formaaede disses sprog at denationalisere og hellenisere de øvrige bestanddele af den spartanske stat, og derefter senere ikke blot Peloponnes og det øvrige Hellas, men tillige, 1 tidens løb, den hele da bekjendte verden. Forholdet i Sparta ser vi saaledes nogenlunde klart. Men endnu bliver et spørgsmaal tilbage: Athen var en koloni fra Sparta, og dets institutioner stammer derfra. Hvorfor var der da ikke der noget som svarer til Ephoratet. Baade i Sparta og 1 Rom betegner den i sit væsen beslægtede myndighed, Ephoratet og Tribunatet, en organisation af den del af folket der følte sig llsidesat. Disse tager sig sit modpartis organisation til mønster, og tilkjæmper sig lidt efter lidt en fast stilling i staten. I Athen sker dette ikke, og det er et bevis paa det atheniensi- ske folks manglende politiske sands og evne til selvstyre. Hjæl- pen til de undertrykte kom der udenfra som en gave, først ved Solon og saa ved Clisthenes, med engang og ikke ved langsom indre væxt. Aristokratiet i Athen, der havde undertrykt demos, 20 P. 0. SCHJØTT [No. 1 blev til gjengjæld selv undertrykt, og Athen gled stadig hurtigere ned paa det demokratiske skraaplan og gik tilgrunde derpaa: En politisk lære for alle tider, at de politiske partier 1 et folk trænger hinanden for at bestaa. De støtter hinanden ved at be- kjæmpe hinanden. Naar dette ikke længere er tilfældet, er mili- tarismens tid kommet, og de smaa nationers tid forbi. * Med Ephoratets oprettelse havde Sparta naaet og fuldendt sin politiske organisation — den nemlig som vi finder der saa- længe som der overhovedet bestaar en spartansk stat. Ephoratet og kongedømmet danner de to modsatte poler, der ikke blot staar i motsætning til hinanden, men ogsaa støtter hinanden. De var konkurrerende magter som tillige supplerede hinanden. Ephorerne var formelt de som havde den øverste magt. De mod- tog saaledes paa folkets vegne kongernes ed paa forfatningen, kunde suspendere dem og sætte dem under tiltale. Men denne magt øvede de med forsigtighed. Et exempel herpaa fortælles hos Thueydid i anledning af kong Pausanias” forræderske under- handlinger med Perserne. Først modstræbende og da sikre be- viser forelaa, skred ephorerne til aktion. Det kan være af interesse at fortsætte sammenligningen imellem Sparta og Rom, med hensyn til forholdet imellem konge og ephorer i Sparta og tribunatet og den øverste magistratur 1 Rom, videre, og notere en forskjel, der ved første blik kunde synes mindre væsentlig, men som 1 virkeligheden imdebar de mest vidtrækkende konsekvenser. Consulerne i Rom var ikke blot formelt, men ogsaa realiter de øverststillede, saaledes som kongerne i Sparta fra først af havde været, og de forstod at hævde denne magtstilling under alle tidernes omskiftelser. Og dette fører os ind 1 centrum for den romerske statsret, det arcanum imperii, der gjenfindes saalænge som der overhovedet fandtes en romersk stat, nemlig deres ,imperium*, deres ret til at befale, der beroede paa den guddommelige sanktion og ud- tryktes ved retten til auspicia 9: til at udforske gudernes vilje. Bevidstheden herom, at den befalendes ret til kommando beroede 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 21 paa gudernes vilje, og at de undergivnes pligt til at adlyde hvilede paa samme grund, var det faste kit som holdt den romerske stat sammen. ,Senatus populusque Romanus* var den offi- cielle betegnelse for det romerske samfund, og 1 og med senatet indbefattedes dettes ledere, den høieste magistratur. Men tiderne skiftede. Folket — populus — ophørte at existere, efterat be- tingelsen herfor: en agerdyrkende middelstand, under tidernes forandrede forhold var forsvunden. Ved valghandlingen over- førtes retten til efterfølgeren, paa en maade som svarer til og muligens har tjent som mønster for den katholske kirkes successio apostolica. Og republikens institutioner gik til grunde I borgerkrigene. Begrebet imperium, der var grundfæstet igjennem aarhundreder, stod urokket og førte det som var igjen af Romer- magten, over i Cæsarismens havn. Og hvad var det da, som i Romerstaten muliggjorde at denne de øverste styreres ret til at befale kunde bevares, medens den i Hellas forsvandt? Polyb gir os i sin romerske historie en nøgle til forstaaelse heraf i en sammenligning han anstiller imellem Rom og Karthago. ,Mændene*, siger han om Romerne, ,var meget bedre.* D. v. s. karakteren fastere, mere koncentreret. Dette viser sig ogsaa i deres ord for at betegne en mand som efter deres opfatning holdt maal: ,gravitas*, tyngde d. v.s. alvor og værdighed, og denne beroede i sidste in- stans, som vi saa 1 vor analyse af begrebet imperium, paa for- holdet til guderne. Vi er her paa grænsen af hvad der er til- ladt og muligt i en historisk undersøgelse, men kan tilføie at forfatningernes udvikling og udførelse 1 praxis, om ikke netop deres tilblivelse, beror paa borgernes moralske gehalt. Og hvor- paa beror igjen denne? Mon ikke paa forholdet til den magt der styrer saavel det hele samfunds, som de enkelte individers skjæbne? Som et supplement til den her givne fremstilling af den politiske organisation i Sparta maa vi give en kortfattet oversigt over dets militære organisation. Thi heri er det, at dette merke- 29 P. 0. SCHJØTT [No. 1 lige lille folks historiske liv og virksomhet egentlig fremtræder. Kunster og videnskaber dyrkede de ikke. Litteraturen var dem ligegyldig. — Alt var beregnet paa krig, og det ikke blot med ydre fiender. Til disse kom i tidens løb heloterne, som oprin- delig var deres medstridende, saaledes som vi se ved Thermo- pylerne og Platæa, hvor deres lig sammen med deres herrers dækkede marken. Den ældste efterretning vi har om Spartas hærvæsen, er Herodot 1.65 om forholdene paa Lykurgs tid — d. v. s. den ældste med hensyn til den tid da den er nedskrevet. At Lykurg i alt som angaar hans verk, om ikke netop hans personlige forhold, fuldt ud tilhører historien, fremgaar af det standpunkt som jeg her har indtaget. Lykurg altsaa, heder det hos Herod. 1.65, inddelte hæren 1 enomotier, triakader og syssitier. Stedet er hidtil ikke forstaaet. Enomotier, afdelinger bundne ved ed — faneed — svarer til halvtrop hos os. Denne afdeling talte senere 30 mand, her halvdelen. Triakaden, et ord som vi kjender ogsaa fra Athen, er en aldeling paa 30 mand. Vanskeligheden ligger i-syssitia, der her er ligt med phratrier eller locher. Man har hidtil tænkt paa samme ord i den betyd- ning 1 hvilken det forekommer hos Plutarch (Lykurg 12), hvor det bruges om en spiseklub paa 15 mand — et slags teltkam- meratskab 1 fred, hvilket her er meningsløst. Ordet er at forstaa i forbindelse med Plutarch (Agis 8) om en afdeling paa ca. 300 mand, og har samme betydning som phratrie, eller i militær henseende lochos. Herodots ord betyder altsaa dette: Der var fra ældste tid af hvorom han havde underretning — thi dette betyder hos ham her navnet Lykurg — som grundlag for Spartas hærvæsen en inddeling i locher (eller syssitier), 80 1 tal, i triakader og enomotier. Den samme inddeling gjenfindes i Perserkrigene. Sparta- nerne rykker ud, forud for kampen ved Platæa, med 5 000 mand. Dette giver paa hver phratrie >: paa lochen ca. 170 mand. Herodot fortæller om en saadan, lochos Pitanetes, kommandør Amompharetos. Det sted hos Herodot er blevet end mere om- 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 23 talt, da Thueydid i den anledning polemiserer med Herodot og siger at en saadan lochos aldrig har existeret. Herodot har ret. Han kjendte Spartas forhold nøie. Den hemmelighedsfuldhed hvormed Spartanerne senere, ogsaa paa Thucydids tid, af gode grunde omgav sig, existerede tidligere ikke. Han kalder Amom- pharetos” afdeling (lochos) ogsaa taxis, hvilket fra athenisk stand- punkt er korrekt. Saaledes løses denne strid, og vi faar des- uden vide navnet paa en spartansk phratrie — Pitana — hvad der for Spartas indre forhold har stor interesse. Fra det standpunkt som jeg her har indtaget, er altsaa et hidtil uforstaaet sted hos Herodot, og det et hovedsted, blevet forklaret. Der er imidlertid flere, og jeg gaar nu over til et af dem — Thueydid 5.66 ff. I tiden fra ca. 490 til Peloponneserkrigen, altsaa ca. 60 aar, er Spartas historie med hensyn til de indre forhold ganske ukjendt for os. Vi hører om et jordskjælv aar 465 f. Chr. og en derpaa følgende helotopstand, som begge dele skal have ko- stet Sparta mange folk. Den første paalidelige beretning hvoraf vi kan slutte os til tilstanden, er Thueydids nævnte sted, og vi ser heraf at befolkningen fra aar 490 til 418 er sunket fra 8 000 mand til henved halvdelen. Dette kan ansees for sikkert. Den normale styrke i Sparta fra anden halvdel af Sde aarhundrede kan sættes, som ovenfor angivet, til 9000 mand (hos Aristoteles 10000), d.v.s. antallet af jordlodder var 9000. Og denne rapide aftagen af folketallet er et af de merkeligste fænomener i den gamle historie. Medens folkemængden å. ex. 1 Athen og Rom tiltrods for krige og farsotter jevnt tiltager, og de store tab hur- tigt udjevnes ved en endnu større eftervext (cfr. Thuc. 2.8 om en uforholdsmæssig mængde ungdom efter de kolossale tab i den første peloponnesiske krig, som endte 445 f. Chr., altsaa 12 aar forud), saa synker den 1 Sparta med 50 procent i noget over et halvt aarhundrede i et tidsrum af dyb fred, med undtagelse af det ene aar 465 f. Chr. Grunden eller grundene hertil kan kun have været indre, nemlig 1) at borgernes klasse, som ogsaa var den herskende klasse, eller adelen, afsluttede sig mod ind- blanding af frisk blod fra de andre underordnede klasser, og 2) 24 P. 0. SCHJØTT [No. 1 en i længere tid drevet indavl eller samgifte indenfor de gamle familier for at holde godserne sammen. Vi har med andre ord her et typisk exempel paa virkningerne af folkelivets stagnation. Men — tilbage til Thueydid. Det var ved aar 418 f. Chr., i den periode af Peloponneser- krigen der betegnedes som ,der faule friede* — eiréne hyp- ulos — ikke fred, men heller ikke krig. Spartas fiender var rykket imod Tegea, Spartas allierede, og Spartanerne drog ud for at møde dem. Og de drog ud med en hast som aldrig til- forn, Spartanerne alene med Heloterne, men ikke Periøkerne — saa synes stedet hos Thucydid at maatte forstaaes. Thueydid selv har rimeligvis været tilstede blandt Spartas fiender; ialfald har han sin beretning fra et øienvidne. Og han skildrer hvad han eller hans kilde saa; thi paa grund af den hemmeligheds- fuldhed hvormed Spartanerne omgav sig, kjendte man lidet eller intet til deres indre forhold. Stedet hos Thucydid har hidtil været anseet for haabløst. Det lader sig imidlertid ud fra det standpunkt som jeg har valgt, med lethed forklare, og jeg skal, da det i virkeligheden er simpelt, forklare det ganske kort. Der var, siger Thucydid (5.68) paa Spartanernes side 7 ai- delinger (locher), som, efter opstillingen at dømme, talte hver 512 mand, og de mindste afdelinger — enomotier — kom paa 32 mand. Dette sidste stemmer nogenlunde med Xenophon, som skrev om forholdene i Sparta en menneskealder senere, og det kan saaledes ansees for rigtigt. Men feilen stikker i de navne som Thucydid forresten bruger, der ikke passer paa de spartan- ske forhold, og han siger jo ogsaa udtrykkelig at disse kjendte ikke han, og heller ikke nogen anden. Nu ved vi af Xenophon, «for hvem Sparta var et andet fædreland, at Spartas hær ved denne tid og senere var delt 1 6 halvtribus — morer — altsaa den gamle inddeling, kun at hver tribus (phyle) var delt i to halvtribus, ganske som i Rom. Endvidere siger Xenophon at der i hver halvtribus ,fra Lykurgs tid* var 4 locher. ,Fra Lykurgs tid* vil sige: fra gammel tid, og forsaavidt han kjendte dertil. Thi oprindelig var der 5 locher >: phratrier i hver more, som ovenfor fremstillet; men paa grund af aftagende folketal 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 25 blev 1 tidens løb tallet nedsat — 4 istedetfor 5. Herom har Xenophons spartanske venner ei givet ham besked — de vilde nemlig ikke vedgaa sit lands aftagen 1 folketal og magt. Nuer stedet klart. De 7 afdelinger hos Thucydid er i virkeligheden 6, da den ene, Brasideioi, fragaar. Det er de 6 morer eller halv- tribus. Spartanerne var nemlig rykket ud med alle sine afde- linger — fuld styrke. Hver af disse morer var delt i 4 dele d. e. locher, og disse tæller her 128 mand. Disse er det som Thueydid eller hans hjemmelsmand — fremmed som han — ikke benævner med det paa de spartanske forhold passende navn. Med fuldt tal var disse, som ovenfor sagt, i den ældste tid 300 mand (cfr. Plut. Agis 8) og 5 1 hver halvtribus — ved Platæa var deres styrke 170. Ved denne tid — 418 f. Chr. — var befolkningens tal sunket 1 det hele og følgelig ogsaa 1 de militære afdelinger — altsaa 128 istedetfor oprindelig 300. Jeg standser her og fører fremstillingen af de spartanske forhold ikke længer ned — til den tid som vi kjender fra Xeno- phon, da kampen stod med Thebanerne og Epaminondas. Da blev et helt nyt militærsystem indført i Sparta, og som følge heraf ogsaa kadrene forandret. III. De politiske og sociale forhold i Athen. U. v. Wilamowitz-Moellendorff, der saavel indenfor de klas- siske philologers kreds som udenfor denne enstemmig anerkjen- des som den der i de herhenhørende studier staar 1 aller førsle række, udtaler sig pag. 2 i sin bog ,Staat und Gesellschaft der Griechen*, Berlin 1910, paa følgende maade om den græske historie: ,Was ist diese griechische geschichte? Wie sie der antike klassizismus geformt und tradiert, der moderne klassizismus aufgenommen und ausgestaltet hat, ein heroisch-pathetischer roman und eine menge moralisierender oder pikanter anekdoten. Man könnte versucht sein, diese schöne fable convenue von den heldenkåmpfen der Messenier bis zur seelengrösse des Demo- sthenes im interesse der gymnasialpådagogik ebenso zu konser- 26 P. 0. SCHJØTT [No. 1 vieren wie die fable convenue der biblischen geschichte. Das hiesse denn freilich darauf verzichten, dass sie ernsthaft ge- nommen werden könnte, zugestehen, dass die wissenschaltliche prifung nichts herausbringen könnte oder doch nichts von wirk- lichem werte ibrig liesse. Dem ist nicht so. Nur wer nicht sicher ist, ob sein schatz echt sei, firchtet oder eludiert die prifung; gold kommt nur leuchtender und reiner aus dem feuer, und schlacken fortzuwerfen ist auch gewinn.* Den gamle græske historie til og med Demosthenes er saa- ledes ein heroisch-pathelischer roman og une fable convenue*, der som slagg skal bortkastes baade af skole og universitet. Naar man nu betænker, at vi i den spartanske historie har et typisk exempel paa et aristokrati som i stivsindet egoisme aislut- ter sig mod de krav der stilles af den voksende demokratiske bølge, og at vi 1 det atheniensiske demokrati har et typisk exempel paa et demokrati som uden modvægt af konservative elementer er kommet ind paa indrømmelsernes skraaplan, og at disse statsdannelser foreligger for os i hele sit forløb, saa at enden kaster lys over begyndelsen, hvad der jo ikke er tilfælde med de tilsvarende foreteelser i nutiden, saa vil man forstaa at det her ikke gjælder smaating. Her, om nogetsteds, kan man an- vende den syrakusanske tyran Gelons ord, at ,vaaren tages ud af aarett — man fjerner det bedste af den historiske under- visning. Heldigvis synes det, som om den negative retning som den lærde forfatter har gjort sig til talsmand for, har udspilt sin rolle. Vi kan se dette ikke blot 1 den græske, men ogsaa 1 endnu høiere grad i den romerske historie. Det samme ogsaa 1 theologien. Den blinde radikalisme er overvundet. Det er be- mærkelsesværdigt, hvad den mand som her bedst kan dømme, mener om denne ting. Adolf Harnack skrev for nogle aar siden 1 indledningen til sin kronologi om den gammelkristelige lite- ratur: ,Vi befinder os med hensyn til kritiken af den ældste kristendoms kilder i en tilbagegaaende bevægelse henimod tra- ditionen.* Man har tildels misforstaaet denne sætning. Den vil selvfølgelig ikke sige at man nærmer sig det gamle kritikløse 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 27 standpunkt, men kun at man har besindet sig paa at overleve- ringen ikke tør letsindig oversees eller ringeagtes, men helt ud maa tillægges den vegt som tilkommer den. — W. Schencke: ,Da kristendommen blev skabt*, pag. 16. x* Den statsforfatning som vi finder 1 Athen, er som tidligere fremstillet, skabt udenfor Athen, og er kulturstatens med de tre statsmagter: kongedømme, raad og folk. Som dens hjem kan I overensstemmelse med den antike tradition angives landskabet Doris ved Øta, det tidligere Dryopis, Dorernes Metropolis. Her- fra overførtes denne statsform til Sparta og de øvrige doriske stater i Peloponnes, og derfra til Athen. Herodot 5.76 fortæller i sin omtale af det tog som den spartanske konge Cleomenes foretog til Athen under de uroligheder der fremkaldtes af Klisthenes* reform, at dette var fjerde gang at Dorerne gjorde indfald i Attika, og at første gang var da de ogsaa grundede den doriske koloni i Megara. Fra denne tid var altsaa Athen en hellensk stat, grundlagt som en koloni — apoikia —. Landet deltes i lodder — kleroi — saaledes som ogsaa fortælles om kong Alkinoos i Kerkyra. I Athen var disse lodder efter kildernes angivelse 360. De var fordelte paa 4 stammer (phyler), 12 phratrier og 360 slægter, altsaa efter et andet schema end det som vi finder i Sparta — 3 phyler, 80 phratrier (ober) og 300 slægter. Hvor mange lod- der der i Sparta uddeltes til de indvandrende Heraklider og Dorer, ved vi ikke, men tallet har efter forholdenes medfør været betydeligt større, hvad der ogsaa er en nødvendig følge af at Athen var en enkelt koloni ved siden af flere. Som ovenfor sagt nævnes Herod. 5.76 Megara. Antallet af disse lodder — man kan ogsaa kalde dem lén — kan synes lidet i forhold til Attikas udstrækning, men forklares dels derved, at paa den tid da inddelingen foretoges, Pelasger endnu boede ved Hymettos, dels fordi en del af landet beboedes af hvad der svarede til Periøker 1 Sparta, landstrækninger eller stæder med egen for- fatning, afhængige af den centrale regjering i Athen. 28 P. 0. SCHJØTT [No. 1 At denne inddeling af landet 1 Attika var betinget af tilstan- den før den doriske koloni anlagdes, er klart. Der var da i Attika 12 byer eller stater (poleis), som ved en konge, Theseus — hvad enten nu dette navn betegner en enkelt mand eller et dynasti — blev forenet til eet rige. Denne ordning havde slaaet saa dybe rødder at den efter Thucydids udsagn endnu ved Peloponneserkrigens begyndelse, ved Spartanernes indfald i Attika 431 f. Chr. havde givet forholdene der sit eiendommelige præg. Sagnet beretter os 1 afblegede træk denne Dorernes kolo- niseren af Athen. Kodros, heder det, offrer sig frivillig, for at forebygge landets erobring af fremmede. Men herredømmet gaar over til Neliderne fra Pylos. Under disses anførsel udsendes kolonier til Lilleasien og øerne. Til Neliderne hørte Alemæoni- derne, der nedstammede fra Nestors sønnesøn Ålcmæon, og som derfor efter kongedømmets afskaffelse hørte til de fornemste adelsslægter i Athen. Der er tvist om forholdet imellem Alemæoniderne og Fupatriderne paa grund af et sted hos Iso- krates, hvor disse to kategorier stilles i modsætning til hinanden. Denne tvist løses saa, at navnet Eupatrider oprindelig ei var betegnelse for adel overhoved, men for de kongelige slægter af indenlandsk herkomst som hørte hjemme i de 12 byer fra Theseus' tid. Disse har man ladet beholde iallefald det væsent- lige af sin jordbesiddelse for at sikre sig deres medvirken ved ordningen af de nye forhold, og deres navn gik senere over til at betegne den hele adel. Vi har saaledes i den helleniske stat som blev grundlagt i Attika 1) Eupatrider >: den gamle inden- landske adel, 2) Geomoroi, det samme som Kleruchoi, der ved koloniseringen fik sig anvist landlodder eller, som man ogsaa kan kalde det, lén. Et andet navn paa disse er apoikoi >: de doriske kolonister. Foruden kolonisterne har vi 1) Periøker, der stod udenfor inddelingen, og 2) kolonisternes undergivne Hektemorioi (sjettedelsforpagtere) og Theter (husmænd), svarende til Heloterne 1 Sparta. Forholdene 1 Attika maa vi følgelig tænke os paa følgende maade: 1) De 12 byer (poleis) med et vist antal doriske kolonister (apoikoi) fordelt paa hver. Den væsentlige del af det land som 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 29 disse fik, blev vistnok, som ovenfor antydet, exproprieret fra disse byers landomraade — altsaa Eupatrider og doriske kolo- nister i samme polis. Men af Attikas øvrige indvaanere blev endel fordrevet, og paa det derved friblevne land anbragtes kolo- nister. Som ovenfor nævnt var der ved Hymettos Pelasger, der vandrede ud, og der har vistnok været flere saadanne paa andre steder 1 Attika. — At disse, som de der boede ved Hymettos, blev fordrevet, er troligt nok, og det kan ogsaa sluttes af de kolonier som udsendtes efter landets erobring af Dorerne. Disse var imidlertid helleniske, og deres pelasgiske deltagere, om der var saadanne, var helleniserede og havde ei, som de der boede ved Hymettos, bevaret sin pelasgiske nationalitet. Forholdene var altsaa, da de udsendtes, nogenlunde ordnede. De havde levet sammen med de indvandrede Dorer, og disse havde der som ellers, og som ogsaa omtalt af Herodot, havt anledning til at gjøre gjældende sin merkværdige evne til at assimilere frem- mede nationaliteter. Dette med hensyn til samfundets organisation. Hvad for- fatningen selv angaar, saa var som sagt grundtrækkene givet: Konge, raad (senat) og folk. Kongen toges af Alemæonidernes slægt, om ved valg eller arv ved vi ikke. Skal vi slutte efter forholdet i Sparta, har det sidste været tilfældet. Raadet bestod af 12 — de som forestod de 12 phratrier. Deres pladse be- sattes sandsynligvis paa samme maade som kongeværdigheden — og hertil kommer endelig folket, delt i de 4 phyler. Sætter vi anlægget af den doriske koloni 1 Athen til aar 1080 f. Chr., saa varer denne forfatning imdtil midten af det 8de aarhundrede. Forretningernes tiltagende mængde nødvendiggjorde en forandring. Der krævedes mere hjælp til at besørge dem. Efter græsk skik, som vi specielt kan iagttage ved de senere archonter, har kon- gen havt bisiddere (paredroi. Kongedømmet gjordes 10-aarigt, hans to bisiddere til særskilte embedsmænd, særskilt valgte og paa begrændset — 10aarig — tid. Og saa var Athen avanceret henimod den tid da vore kilder begynder at flyde noget rigeligere, nemlig den anden halvdel af det Sde aarhundrede, da Athen begynder at faa en ydre historie. 30 P. 0. SCHJØTT [No. 1 Den markeres ved en opfindelse paa skibsteknikens omraade, der kunde synes lidet indgribende. men som fik skjæbnesvangre føl- ger og det i flere retninger. Thucydid fortæller 1.12 at 400 aar før hans tid en Korin- thier Ameinocles opfandt trieren. Athenienserne har ved denne tid havt den samme egenskab som senere, nemlig evne til hur- tig at optage de nye opfindelser i krigsvæsenet, og hertil var saameget mere grund som de ved den Saroniske bugt 1 sin umiddelbare nærhed havde farlige naboer og handelskonkurrenter — Megara, Ægina og Korinth selv, og de ikke uden selvopgi- velse kunde staa tilbage for disse. De optog altsaa den nye opfindelse, og den medførte ind- delingen af landet i 48 naukrarier, der hver havde at stille et skib — altsaa svarende til de skibreder der forekommer 1 vor gamle historie. I spidsen for hver af disse stod en befalings- mand — prytanis ton naukrarön — altsaa ialt 48. Dette var altsaa en følge af den nye opfindelse. Istedenfor de 12 phratrier fik man 48 naukrarier. Istedenfor de 12 phratrieforstandere de 48 prytaner. Den militære organisation havde fremkaldt og nød- vendiggjort en ny politisk konstellation. De 48 skibe komman- deredes af de 48 prytaner. Den samlede flaade av de 3 epheter (ephet=høvding), der traadte istedenfor de mænd der var indsatte til at varetage de forretninger som tidligere havde paahvilet det udelte kongedømme. Altsaa: De 48 prytaner udgjorde det nye senat (2: raad), de 3 epheter den nye regjering, de 51 epheter er kongedømme og raad i forening. OQgsaa her gjælder regelen: nominatio fit å parte potiori. Dette stemmer ogsaa med Æschylus” Agamemnon — v. 855 f. —, hvor der siges at kongedømme og raad hører sammen som regjerende magt. Det kan siges at Athen styredes af raadet 3: Naukrarernes prytaner, eller ogsaa at det styredes af Epheterne. De to statsmagter styrede nemlig 1 forening som Consuler og Senat i Rom. Dette var saaledes Athens forfatning 1 det 7de aarhundrede f. Chr. Efter alle omvæltninger i det foregaaende aarhundrede, da kongemagten først gjordes 10-aarig og besattes ved valg, og 1916| GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 91 senere deltes imellem 3, havde Athen nu faaet en stabil for- fatning. Men stabiliteten varede ikke længe; de ydre forhold virkede her ind med. Livsvilkaarene 1 den helleniske verden undergik i dette tidsrum en gjennemgribende forandring, der var en følge af handelens kolossale opsving i de joniske kolonier og Ægæer- havet. Athen stod endnu udenfor denne handelens opblomstring. Hvad der for de joniske koloniers vedkommende var gevinst, var for Athenienserne tab. — De uheldige økonomiske forhold med- førte politiske uroligheder, og man søgte ad lovgivningens vei at rette paa ulemper der ikke havde sin rod å landet, men i forhold udenfor landet, da Athen ikke havde fulgt med i udviklingen. Den økonomiske misére viste sig i debitorernes domfældelse, og for at sørge for at ingen partiskhed skulde finde sted, gav man Drako det hverv at give Athenienserne skrevne love. Han havde senere ry for at være uforholdsmæssig streng. Dette var imid- lertid tidernes skyld, ikke hans. I virkeligheden formildede han 1 et specielt tilfælde straffen, idet han skilte imellem forsætligt og uforsætligt drab. At han ikke gav Athen en ny forfatning, men kun organiserede domstolene, beretles udtrykkeligt af vor eneste paalidelige kilde, nemlig Aristoteles, i hans Politik. Hvad Drako gjorde, var vettet mod sygdommens symptomer, ikke mod sygdommen selv. Hertil krævedes andre og mere omfattende lægemidler. Dette hverv tilfaldt Solon. Den opgave der stilledes Solon, da han aar 594 f. Chr. blev valgt til archont med fuldmagt til at ordne de indviklede indre forhold i Athen, er ingen i oldtiden enestaaende foreteelse. Den svarer til hvad der i Grækenland skede med Lykurg i Sparta, med Pittakos paa Lesbos, hvad man i Rom kaldte dictator reipublicæ constituendæ. Saadanne tilstande indtræffer med indre nødvendighed i alle kulturstater. Det politiske livs organer slides ved brugen. Folkets liv, efter hvis behov de skal afpas- 39 P. 0. SCHJØTT [No. 1 ses, forandres; de kræfter som tiden har fremkaldt, har sprengt de gamle former. En nyskabning er blevet nødvendig. Det onde som det i Athen gjaldt at helbrede, var, som oven- for udviklet, af økonomisk art. Og ondet var akut. Det kræ- vede øieblikkelig hjælp. At videregribende reformer udkrævedes 1 forbindelse med omformning af betingelserne for samfundets økonomiske liv, laa 1 sagens natur, og det var derfor med fuld grund at Solon baade efter oldtidens og nutidens dom indvarsler en ny epoche i Athens historie (cfr. Studien zur alten Geschichte IT pag. 11. få). Solon begyndte sin reform med ophævelse af al slags ind- gaaet gjældsforpligtelse. Athens befolkning var paa den tid en agrarbefolkning, der levede af jorddyrkning, ei af industri og handel. Forholdene var givet ved Athens anlæg som hellensk koloni ved begyndelsen af det 1lte aarh., da landet blev, som forholdet var i Sparta, uddelt i lodder (kleroi) til kolonisterne. Disse lodder dyrkedes ikke af kolonisterne selv, thi disse skulde, saaledes som ogsaa var tilfælde i Sparta, helt offre sig for sta- tens interesse, men, som ovenfor sagt, af sjettedels-forpagtere og husmænd. Disse kunde ikke betale, deraf den økonomiske mi- sere. Den deraf opstaaede gjæld blev da af Solon annulleret, og de før gjeldbundne blev frie mænd. Dette var en revolutio- nær foranstaltning, men den formildedes derved, at jorddrotterne, der før havde indehavt sine godser som len, nu fik dem til selveie. Ved denne ene forordning blev saaledes Attikas befolk- ning istedetfor herrer og underordnede — husmænd og leilæn- dinger — alle gjorte til frie mænd. Vi har her seet bort fra at endel af befolkningen, svarende til Periøkerne i Sparta, havde staaet udenfor direkte forbindelse med staten. De var kommuner eller stammer, afhængige af statssamfundet, men ikke af de en- kelte jorddrotter. Dette forhold var i tidens løb blevet uholdbart, og nu skulde de indforlives i staten. Om disse gjælder det, hvad vore kilder fortæller om, at der mangesteds hæftede pantesøiler ved jorden, og at mange havde laant med sin egen person i pant. OQgsaa for denne del af befolkningen begyndte nu en ny tid. 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 35 Det fortælles, at nogle af Solons venner havde faaet nys om hans planer og opkjøbte eiendomme, som de ved hans ud- sletning af gjæld (seisachtheia) slap at betale. Dette kan kun gjælde Periøkernes eiendomme, og er forresten et 1 psycholo- gisk henseende karakteristisk træk for den atheniensiske over- klasse. Den økonomiske reform medførte følger. Der maatte sørges for, at de fordele der var tilflydt de fattige, ei atter skulde fra- tages dem. Den økonomiske reform nødvendiggjorde ogsaa en politisk. Om denne er der i vore kilder (Plutarch og Aristoteles) fuld enighed. Han gjorde saa lidet som muligt, og netop deri viste sig den visdom hvorfor han var berømt. Et sammensat apparat var i et endnu uerfarent politisk samfund brudt sammen. Kun et enkelt maskineri, der forstodes af alle, vilde føre til maalet. Han vilde, siger Plutarch, lade embederne >: administra- tionen, blive hos dem som før havde havt dem, nemlig de rige. og y»blande* den øvrige politiske magt. Dette skede derved, at de nys emanciperede borgere fik sæde og stemme i folkeforsam- lingen, og ligesaa i de domstole som etableredes. Aristoteles udtrykker dette saa, at de fik ret til at vælge embedsmænd og efter udløbet af deres embedstid drage dem til ansvar — et vaaben 1 deres haand der efter Aristoteles udsagn viste sig overmaade virksomt. Thi magten har, efter sagens medfør, en stedse voxende tendens til at gaa over fra den myndighed der kontrolleres, til den der kontrollerer. Naukrarierne vedblev under den nye ordning at bestaa og saaledes ogsaa deres forstandere: de 48 prytaner. Tilsammen med de 3 archonter eller, som deres militære titel var, epheter udgjorde de 51, og af disse to dele havde det tidligere høie raad eller Areopagos bestaaet. Dette vedblev at bestaa, men besattes med de afgaaede archonter. Der var altsaa foretaget den demo- kratiske forandring, at samtlige medlemmer valgtes af de nye borgere. Før havde prytanerne været valgte indenfor naukra- rierne, altsaa en begrændset kreds, nu af alle. De var endvidere alle gaaet igjennem regnskabsaflæggelsens ildprøve. Antallet vedblev at være det samme, nemlig 51, idet de præsiderende Vid,-Selsk. Forh. 1916. No. r, 3 54 P. 0. SCHJØTT [No. 1 archonter medregnedes. Det kaldtes fra nu af ,det høire raad* (7 &vo Bovin), Epheter-navnet bortfaldt. Hermed var Solons opgave i alt væsentligt løst. For fuld- stændigheds skyld kan medtages at han gav regler for samlivet imellem ægtefæller (cfr. Augustus hos Horats: res Italas armis tuteris, moribus ornes, legibus emendes) Endvidere at han sørgede for næringslivets opkomst. Herhid hører det berømte, senere berygtede forbud mod udførsel af figen, der foranledigede dannelsen af et nyt ord: sykophant — angiver, delator 9: calumniant. Indirekte stod forandringen af myntfoden 1 forbindelse med reformerne. Solon gik nemlig over fra det æginetiske system — det gamle — til det korinthiske. Vi har heri at se et slags handelsforbund. Med hensyn til de 4 skatteklasser og de 400's raad kan henvises til ,Studien zur alten Geschichte* III pag. 17—22, end- videre m. h. t. de 100 aar hvori hans love efter hans mening skulde bestaa. Ogsaa dette er et bevis paa visdom. Han kjendte sine evners begrændsning og sit verks mangler. Åt der — paa grundlag af hans reform — maatte komme en ny reform, stod for ham mere eller mindre klart. Hvad Solon havde givet Athenienserne, var indledning til en politisk forfatning, ikke denne selv. Der var i Solons verk mu- ligheder forhaanden; der var givet demokratiet store løfter. Om disse skulde blive til virkelighed, beroede paa faktorer som laa i fremtiden. Det var forbeholdt fremtiden at opfylde disse løfter og gjøre mulighederne til virkelighed. Fremtiden vil her sige: Klisthenes. Og med den forfatning han gav, er den positive virksomhed paa forfatningslivets omraade i Athen aisluttet. Det som kom senere, er et nedbrydningsarbeide, altsaa af negativ art, og dette tog fart ved afskaffelsen af Areopagos aar 461 f. Chr. Og de aar som ligger imellem Klisthenes og dette aar — Pentekontaetien — er Athens gyldne tid. 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 35 Solon havde ladet den tidligere bestaaende standsforskjel imellem adel og almue bestaa, og lod adelen beholde den magt den tidligere havde havt. Men der var etableret et modsætnings- og kampforhold imellem de gamle medlemmer af borgersamiun- det og de nys tilkomne elementer. Hans arbeide sluttede med et stort spørgsmaal. Den opgave at besvare dette spørgsmaal tilfaldt Klisthenes. | * At Klisthenes er den som gjorde Athen fri, derom er der ingen tvivl. Det viste sig, siger Herodot i anledning af Klisthe- nes” reform, at friheden er en alvorlig ting. Som følge af denne reform blev nemlig Athenienserne grebne af en opblussende begeistring, saa at disse, som før havde ligget under for sine naboer, nu overvandt disse. Og for at betegne hvori denne reform bestod, siger han at Klisthenes skabte phylerne. I disse faa ord er alt sagt. I denne reform er nedlagt et vidtløftigt organisationsarbeide. Attika blev inddelt i 10 phyler og 100 demer. Disse sidste kan vi forfølge opover 1 tiden. De nedstammer fra de 12 gamle phratrier. Disse blev ved begyndelsen af Sde aarhundrede delt i 48 naukrarier. Dem forøgede Klisthenes til 50, og som saa- danne (>: skibreder) blev de bestaaende, men som grundlag for den attiske administration deltes de i to og kaldtes demer. (Disses antal steg senere til 177). Demerne deltes atter i 3 underafdelinger — Phatrier, egentlig Patrier (sratoai). Af disse blev der saaledes efter Klisthenes' system 300. Disse zatout sammensattes — og dette er hemmeligheden og centralpunktet 1 Klisthenes” geniale system — saa, at de be- stod af 30 slægter — 0740: — hvoraf een var adelig — yérog — 29 derimod tilhørte almuen (07409). Disse 29 plebeuske familier fik del i den ene adelige slægts religiøse kultus, og blev saa- ledes, da politisk ret beroede paa gudsdyrkelsen, ligeberettigede borgere af den attiske stat. Paa den maade blev saaledes hele demos saa at sige ophøiet i adelsstanden. Den gamle adel be- holdt den prestige som tiden og traditionen gav, men dette var et socialt fortrin, ikke politisk ret. De nye slægter (3: demos i 36 P. 0. SCHJØTT [No. 1 og ved dem) havde opnaaet alt. Deres begeistring er saaledes forklarlig. Hidhen hører det 1 ,Studien z. a. G.f III p. 37 anm. an- førte. Vi se heraf at der var sterke konservative kræfter virk- somme 1 det attiske samfund. Til den gamle adel havde sluttet sig talrige familier af det øvrige samfund — naturligt nok, thi derved hævede de sig over de lavere staaende. Var dette skeet før den klistheniske reform havde faaet tid til at virke, saa skede det endnu mere senere. Og dette forklarer os ogsaa at der efter de 30 tyranners voldsherredømme kunde blive borger- krig, hvori chancerne imellem begge partier var nogenlunde lige fordelt. Herhen hører ogsaa det ,Studien z.a.G.* III pag. 34 medio — 36 anførte. Og dette er karakteristisk for det atheniensiske folks — specielt demokratiets — psychologiske vurdering. Det viser at det ikke var forfængelighed eller snobberi der drev den høierestaaende del af plebs til at slutte sig til de adelige. De gjorde det med den visse død for øie. Man kunde være fristet til at sige at, som det undertiden sker, det var forfatningen som svigtede borgerne, — og ikke omvendt —, hvis det ikke netop var disse som havde givet sig forfatningen, eller rettere havde udformet den igjennem praxis. Endnu et punkt staar tilbage at omtale, og det indeholder forklaringen til at det politiske system 1 Athen brød sammen da prøvens tid kom, d. v. s. i slutningen af Peloponneserkrigen, specielt efter slaget ved Ægospotamoi. De 12 oprindelige phratrier var, som ovenfor udviklet, ble- vet til de 100 demer. Men de var blevet bestaaende i en anden form og i en anden virksomhed. Klisthenes' system havde efter det spartanske optaget 30 phratrier, svarende til de 30 spartanske ober. I disse phratrier indbefattedes, som i de tidligere 12, den gamle adel. Men nav- net phratrier var blevet ubrugbart paa grund af forvexlingen med phatrierne. Et nyt navn maatte opfindes, og her tilbød sig »hetairoi* (cfr. ,Studien* ITI pag. 35) — dette ord er, som der udviklet, en oversættelse af et phønikisk ord — et bevis blandt mange 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 37 paa den sterke indflydelse som berøring med phønikisk-jødiske elementer ligefra de tidligste tider havde havt i Athen — ei blot I religiøs henseende. Af virkningen kan man slutte tilbage til aarsagen. Tredivetallet, der kommer saa umotiveret frem ved Peloponneserkrigens ende, forklares herved. Da alle politiske baand løsnede, blev de ikke-politiske baand ei berørte — især da de havde traditionens ærværdighed. Og dette er grunden til den rolle som ved den førnævnte tid spilles af disse forbindelser. Ligesom de gamle phratrier havde havt sine forstandere, saaledes ogsaa de senere hetærier, deres fortsættelse. Af hvad art denne virksomhed var, er noksom bekjendt. Den betegnes ved det navn hvormed de er gaaet over 1 historien: De 30 tyranner. Jeg afslutter her fremstillingen af Athens politiske historie. Hermed være det ikke sagt, at det ikke kunde have sin interesse at følge den efterblomstring som finder sted efter Peloponneser- krigens slutning til og med Demosthenes. Den viser at virk- ningerne ikke altid følger umiddelbart efter aarsagerne, og at det, efterat institutionerne selv er forkvaklet og brudt istykker, gaar an for en tid at leve paa surrogater. At enden var nær, derfor leverer Demosthenes 1 sine phi- lippiske taler tilstrækkeligt bevis. Den kamp hvortil han manede sine landsmænd, var ,leven over evne”, og da enden kom, maatte det der, som i lignende tilfælde ellers, føles som en befrielse. * De arbeider som jeg tidligere har skrevet om Athens hi- storie i den ældste helleniske tid, er følgende: Det atheniensiske Demokrati, 1902. Studien zur alten Geschichte II, 1906. End- videre aNG TIN 909 02 TV AGP I Dee tin ad hvilke jeg er steget op til det standpunkt, som jeg her har naaet. Da det gjaldt at opbryde en tidligere upløiet mark, lod det sig ikke undgaa, at der i enkelte spørgsmaal er modsætning imellem den tidligere fremstilling og den senere. Jeg sigter her til den del som behandler de klasser — ethne — der omtales i det ældste Athen, efterat der var anlagt en hellensk koloni. Kun efter gjentagne undersøgelser stod sandheden klart for mig. Og 38 P. 0. SCHJØTT [No. 1 det som det her gjaldt, var synthese, ikke analyse. Det var en opgave for den skabende fantasi, som ser det enkelte i sam- menhæng med det hele, og gir et levende billede hvor før kun var løsrevne og derfor livløse fragmenter. Execurs 1. Der findes et merkeligt sted 1 Aristophanes' Nubes der er karakteristisk for Atheniensernes alvor og takt 1 politiske spørgsmaal. ,Man siger,* heder det der v. 587 å., ,at vort folk viser politisk uforstand, men at Guderne vender alt hvad de feiler, om til deres held.* Og der var 1 virkeligheden flere til- fælde hvor statens velfærd stod paa spil, da disse Aristophanes' ord kunde synes at medføre sandhed. Da Solon havde skrevet sine love og givet landet en forfatning, var den nærmeste følge, at der iblandt den politisk umodne befolkning opstod anarchi og forvirring. Og Guderne sendte dem da en dygtig og patrio- tisk styrer, Pisistratos, som fritog sine landsmænd fra det selv- styre som de ikke magtede, saa at Solons forfatning 1 ly af hans kloge styre kunde slaa rod og vinde fasthed. Det hindrede imidlertid ikke Athenienserne fra, da hans sønner fortsatte hans hverv, og en af disse paa grund af en personlig strid, der ikke var til hæder for nogen af de deri implicerede parter, var ble- ven dræbt, at prise drabsmanden og hans fælle som fædrelandets befriere. Der var i Athen en yndet sang: ,l myrtens gren vil jeg bære mit sværd, som Harmodios og Aristogeiton, fordi de dræbte tyrannen og skaffede Athen friheden*. Det ironiske skjær som falder over den hele situation, for den havde de ikke øie. Dette var første gang. Hvad da begyndte, gjentog sig. Circa femti aar senere afskaffede de Areopagos — det høie raad eller senat. Deres store digter Æschylos advarede dem. ,Lad folket* — heder det i Supplices 668 fi. — ,, bevare forfatningen*, saa 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 59 den ikke omstyrtes. og lad en patriotisk regjering med kraftigt initiativ styre staten og vogte dens vel.* Intet hjalp. Men anden gang sendte Guderne dem den hjælp som de ikke havde fundet hos sig selv. I Pericles fik Athenienserne hvad de tidligere havde havt 1 Pisistratos, en dygtig og paa sin vis patriotisk statsmand. Men det kan være farligt at overlade andre at udføre hvad man bør gjøre selv. Thi med eller mod sin vilje blev han drevet til at fremkalde splid med Sparta, for at holde sig selv ved magten. Ogsaa vor egen tid kan fremvise exempler paa en saadan politisk taktik, om end ikke de eller den deri implicerede just kan siges at staa paa høide med Pericles. Da Pericles døde strax efter udbrudet af Peloponneserkrigen, som han selv efter evne havde fremkaldt, var staten en bold for de smaa ærgjerrigheder. Om principer var ikke tale, kun om personlige intriger. En følge af disse var toget til Sicilien, som knækkede Athens magt. Nederlaget var knusende, men ikke mere end Romernes var ved Cannæ. Men der var en for- skjel. Romerne var enige og stod krisen over, Athenienserne ikke. Romerne havde bevaret sin forfatning, Athenienserne, som ovenfor sagt, forhutlet og sønderbrudt sin. De gik til den sidste kamp paa liv og død med en defekt forfatning, og følgen udeblev ikke. ,Kein gröszeres Unglick giebt es als eine schwache Regierung* (den tyske generalstabs beretning om krigen i 1870—71). Historiens love undgaar man ikke. De ældes ikke, forandres heller ikke. Med hensyn til det saakaldte 500's raad henvises til Det alheniensiske demokrati p. 25. Execurs 2. Det blev mig i sin tid forundt at se Gokstadskibet, medens det endnu stod i den haug hvori det var begravet. Det er et af de minder som ei glemmes. Det var endnu urørt, fraregnet endel inventariesager som per fas et nefas var borttaget. I 40 P. 0. SCHJØTT [No. 1 forhold til nutidens kjæmpemæssige skibsskrog var dets dimen- sioner dvergaglge, men det præsenterede sig ikke saaledes. Det var efter dets udseende en baad, og som saadan af kjæmpe- mæssig størrelse. Og typen forklarede sig selv. For den som var vant tl at bedømme farkoster og de krav som stilles til dem, viste det sig strax ved første syn som noget 1 sit slags fuldkomment. Uden dæk, som det var, kunde man med sikker- hed betro sig dertil selv i overhændigt ver. En gammel søulk stod ved siden af mig. ,Ser Du*, sagde han, ,om galt skulde være, at skibet faar en braadsjø ind forud, saa kan den som forstaar at manøvrere det, seile vandet ud agter.* Paa den slags skibe seilede vore forfædre paa alle have — fra Spids- bergen 1 øst til Vinland 1 vest, fra Island og Grønland 1 nord til Middelhavet i syd. De var herrer paa havet — og det san- dedes da som altid, de ord som Pericles udtalte da han til- skyndede sine landsmænd Ul den tvivlsomme kamp med Sparla om herredømmet i Hellas: ,Det er noget stort at være herrer paa havet.* Og nu havde graven aabnet sig. Den svundne og døde tid var blevet levende. Og vigtigheden af det gjorte fund stod klart for mig. ,Det er, * skrev jeg under det første indtryk, ,ikke blot en gave fra forsynet til den norske videnskab, og det norske folk, det er en opgave.* Og hvad har dette fund udrettet? Hvad har det lært os at forstaa? Man vil studse ved at høre det, uvilkaarligt tvivle, og dog er det uimodsigeligt. I Odysseen omtales et folk, Phæakerne, som Odysseus kom til paa sin omflakken. Man har før anseet denne fortælling som en poetisk fantasi. Den geniale Franskmand Victor Bérard har vist at den er, saaledes som Grækerne selv troede, fuld virke- lighed. Og dette gaar ligetil detaljer. ,Mine folk*, siger deres konge Alkinoos, yer ikke nævekjæmpere eller brydere, men ypper- lige søfolk, og de forstaar at 'skvætte vandet op med aarene** — en raifineret maade at ro paa, der bruges til orlogs, og som ingen vist vilde rose hos et folk som skyldte fantasien og ikke virkeligheden sit liv. 1916] GRUNDRIDS AF DEN POLITISKE ORGANISATION I GRÆKENLAND 41 Phæakerne kaldes søfolk med de lange aarer. Den slags aarer findes paa Gokstadskibet — ikke paa Osebergskibet. Det betyder, at Phæakerne gik 1 langfart. Ffter udtryk i Odysseen at dømme, kjendte de gamle middelhavsboere veien over Atlan- terhavet. At midnatssolens egne var kjendte, berettes med ty- delige ord. Paa samme sort fartøier omseilede de Afrika. De som seilede ud fra Det røde hav og tilbage igjennem Strædet ved Gibraltar, fortalte, efter Herodot, hvad han selv ikke kunde tro, at de havde solen om middagen mod nord. Kort: Paa disse fartøier som vi har lært at kjende ved Gokstad og Oseberg, be- for de gamle søfolk ikke blot Middelhavet, men de store ver- denshave. At de kom til Amerika, er mere end sandsynligt. De skibe som er gravede op ved Gokstad og Oseberg, satte saaledes de gamle istand til at udvide sin søfart og handel, men det er ikke det eneste som de har hjulpet os til at forstaa. Der er ogsaa andre spørgsmaal som helt uventet dukker frem. Spørgsmaalet om tallet i oldtidens hære har i den senere tid været et omtvistet spørgsmaal. I denne henseende har, som af mig ved en afhandling i Videnskabsselskabets Forhandlinger for 1914 paavist, de gamle skibes konstruktion givet os et sik- kert udgangspunkt. Men det vigtigste staar endnu tilbage. Athens ældste histo- rie, specielt dets forfatning, har hidtil været os en lukket bog. Vi kjende Athens begyndelse som hellensk by — eller stat; men paalidelige efterretninger om dets ældre forhold gives der ikke. Først ved begyndelsen af det 8de aarhundrede forandres dette. Trieren blev opfundet, vg den var en modifikation af det femti- aarede skib — Gokstadskibet havde 30 aarer. Herved blev, som ovenfor udviklet, Attikas administrative inddeling bestemt, og ligesaa dets politiske forfatning. Vi har her et lyspunkt, som kaster sine straaler baade over fortid, nutid og fremtid. Vi ser at der i Athens forfatningsforhold har været en periodisk række- følge, og at denne er foregaaet efter historiens evige love. Vi har ved den politiske udvikling som er foregaaet i Athen, lært at forstaa Goethes ord 1 Faust: , Wer theilt die fliessend immer gleiche reihe Belebend ab, dass sie sich rhythmisch regt? Wer 49 P. 0. SCHJØTT [No. 1 1916] ruft das einzelne zur allgemeinen weihe, Wo es in herrlichen accorden schlågt?* Wilamowitz-Moellendorffs ord, at den græske historie er ,ein heroisch-pathetischer roman*, er et spørgsmaal stillet til dem som har en anden opfatning end han. Her er svaret. Trykt 18. juli 1916. EIN SKLAVENKAUF AUS DER ZEIT DES ANTONINUS PIUS VON S. EITREM (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1916. No. 2) KRISTIANIA IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1916 Fremlagt i den hist.-filos. klasses møte den 2lde og | å «å Så A. W. RRØGGERS BOK x D:e Papyrusurkunde, welche ich hier veröffentliche, wurde nebst anderen griechischen Papyri (vgl. Philol. 1912, 24 ff.) in Å gyp- ten im J. 1910 erworben. Verschiedene Umstånde haben dazu beigetragen, dass die Veröffentlichung erst jetzt stattfindet. Får wohlwollenden Rat, sowohl Einzelheiten der Lesung und Erklå- rung wie den Gesamtcharakter der in mehrfacher Hinsicht interes- santen Urkunde betreffend, spreche ich den Herren Professoren U. Wizcken und L. Mitters meinen herzlichsten Dank aus. Die Urkunde misst ca. 24 cm. in der Långe, und ca. 9 cm. in der Breite. Die neun ersten Zeilen zeigen in dinner Schrift eine feste Hand; der Rest bietet zwar in flotter Schrift grössere Schriftzuge, liest sich aber trotzdem nicht tiberall so leicht, wozu an einigen Stellen auch Streichungen und Korrekturen beitragen (s. Faksimile). (1.Hand) [Alo the Oéwvroc [t]ov |Té]ouxos [sov] xat ”Aoilolv xokkvBrotians toanétne. dudbum Aorououtiwros [Tov] Xaoariwmros Oeountoolm tw |uali 5 Ahdaret not Xaoaniw Artohw viov Tov Avomayov Xworosuiw TO nal ”Ahdaret Cai Saoaniwvi Anxokhoriov Tov Avoayov Xworroouim TWO ualt Al- Garei ]. 4 S. EITREM [1916 (2. Hand) IO I5 20 30 NTG Avronoatovog Kaisavog Titov Athiov Adoravov Avrwveiv v Xefaotov Evoegoie Daujevwd]... [£z91 B atrto[[c Ni a D N cr 2) , Ex91 5 Eidauuo(vic) Howrog uøtr A ! pe 7 DD uETA uvOlov Tov dedouévov avti p E r Lå 3 «ad. væounua svovråremr) T ! p) r - ov xovvog Eu swovravim TOT ELOV » = D NM éveoT TOG Erovg [xai unyvoei Xa- 7 == NOG D oartiwros tov nat Hoanhetdov [t]ov Iulov Xwomouelov rov v I r = pe , xai Aldatéos [Eæoii] dovhoLvjJv = p) D p) (3 Kavonaf[ valtog åryevovg ”Alefav- Öola tov natayeroaunevov [Exejev vir avrng ata ovrXlon- ov dtå tot nartakoyetov derin Ser LONMATL JTLOTOV Kal KÖOAOTOV bl N - Då al ovra &TOG leptg vOGOv p) - Cr D rå p N al &rapns MOTE Unge AVTNY å Å SE tag oÅag tns tung $ X. v ovy aig &yt dra yupog $ L 0, tag Aoi- Na 2 AR Å Ag BEBuLOvVTOG Aorrouou- timvog tot Tavoeivov Tov A0- 7LOKOQUTLIVVOG XwWomosueElov Tov nat Aldarews. No. 2] EIN SKLAVENKAUF AUS DER ZEIT DES ANTONINUS PIUS D 7.1. Von den zwei ersten Buchstaben des Namens Hierax sind nur die unteren Hålften erhalten. Z. 2. Uber die xoåkvgistimel voarelar der römischen Zeit vgl. Preisigke, Girowesen 32; d. h. die Bank gibt sich mit Geld- wechseln ab. Preisigke verweist auf Pap. Rev. Laws 73, 3 fir den entsprechenden Ausdruck in der ptolemåischen Zeit, nåmlich auorBinn TOGeEta (wie Wilcken ergånzt hat). Die Urkunde ist nach dem Schema angeordnet: zuerst die Adresse, dann objektive Feststellung des Verkaufs (vgl. Z. 21). Z. 4. Der alexandriniscehe Phylenname &Øcountooetog war hisher unbekannt. Die wichtigste Literatur zur Phylen- und De- menordnung Alexandriens gibt Wilcken an, Grundzige I 15, 6, ein Verzeichnis der Phylen, womit der Demos Althaieus verbunden wurde, gibt Schubart, Arch. f. Pap. V 95. Die alexandrinische Ordnung hatte, wie man gewöhnlich annimmt, die kleisthenische Ordnung Athens zum Muster und wird wahrscheinlich auf den Grinder der Stadt selbst zuriickgehen. Wir wissen, dass Philopator in diese Ordnung eingriff, indem er der dionysischen Phyle den ersten Platz gab (Satyros in FHG IT 164), und wir dirfen mit Sicherheit annehmen, dass Nero nicht lange nach seiner Thronbesteigung der Stadt neue Phylennamen gegeben hat (Wilcken, Arch. f. Pap. V 182 ff). Was den in unserem Papyrus auftauchenden neuen Phylennamen betrifft, so wird man wobl in erster Linie an die ågyptische Göttermutter zat” &$0xnv, die Isis als Jeöv untne, denken, die neben Serapis eine zentrale Stellung im religiösen Leben der Alexandriner einnahm (in der delischen Inschrift IG XI 4, 1234: Ati TOY xåvruv xoatobvi nat Mytol Meyakn tij mavtuvr aQaTOUD! vermutet Roussel ågyptische Götter, dann bieten sich Serapis und Isis von selbst). Schon Alexander hat bei der Anlage der neuen Stadt einen Tempelbau för Isis angeordnet (Arrian III 1,5 legat 000 ol Geor dv twor, Tor uer Eklmvmaor, ”Toog då Atyvætiag etc.), und Julian ep. 50, 1 (p. 369 Herch.) errinnert damit iibereinstimmend die Alexandriner an den alten Ruhm der Stadt, den Kultus des soåtovgov Seot tov Baskéwe 6 S. EITREM [1916 Xaouridog åua ti] maosdom no01 nat vi Baoidt vng Alyværov 7TAONG Tord. Aber man wird doch Bedenken tragen, eine Phyle Theo- metoreios in so alte Zeiten hinaufzuschieben, wenn auch viele der Kultnamen der Ptolemaier Familienanhånglichkeit ausdriieken (Philopator, Philometor u. å), und obgleich das Herrscherhaus sich gerade der bedeutendsten Kulte eifrig annahm (nach Plut. Ant. 75 u.a. baute Kleopatra ihr Grabdenkmal bei einem Isistempel innerhalb der Residenz; ein Tempel der als Serapis und Isis verehrten Philopator und Arsinoe III lag vielleicht beim Dromos, (vgl. Puchstein Art. Alexandria in der Realenz. Sp. 1386 ob.). Wir kennen nåmlich aller Wahrscheinlichkeit nach schon einen Demos Isideios (BGU Nr. 1050, 5, Schubart), wie wir auch einen Demos Sarapideios kennen (Inschr. aus Alexandria ed. Breccia Nr. 120,5). Eine Phyle, wenn auch nicht gleichen Namens, so doch auf denselben Kultus fussend, ist gerade mcht sehr wahr- scheinlich. Ausserdem låsst sich das griech. Wort Jeountwo nur aus ganz spåter Zeit belegen (s. die Lexx., zuerst Nonnos, dann die Kirchenschriftsteller), was freilich kein entscheidender Beweis- grund gegen eine viel frihere Entstehungszeit ist. Dagegen spricht Manches dafiir, dass dieser neue Phylen- name auf die unter Nero erfolgte Neubenennung der Phylen zurickzufiihren ist. Den besonderen Charakter dieser in der Kaiserzeit auftauchenden alexandrinischen Phylennamen hat schon Wileken a. 0. gekennzeichnet. Besonders bieten ihm die Namen Ørhoxhavdiog und AvEuuntoperog einen Anhalt, um die ganze Ord- nung dem soeben zur Regierung gelangten Nero beizulegen. Wie vorziglich eine Phyle Theometoreios zu der schon bekannten Movoozartépwos (oder vielleicht eher Movoozarooerog) passt, liegt auf der Hand. Uber die ganze Frage ist zu vergleichen Suet. Nero 9 orsus hinc a pietatis ostentatione Claudium appara- tissimo funere elatum laudavit et consecravit, memoriae Domitii patris honores maximos habuit. matri summam om- nium rerum privatarum publicarumque permistt. primo etiam imperii die signum excubanti tribuno dedit Optimam matrem (cf. Tac. ann. XIII 2), ac deinceps etusdem saepe No. 2] EIN SKLAVENKAUF AUS DER ZEIT DES ANTONINUS PIUS 7 lectica per publicum simul vectusest. Damit stimmen die Minzen, die Nero im Anfange seiner Regierung prågen liess und die die kurze Mitherrschaft der Kaisermutter — quae filio dare imperium, tolerare imperitantem nequibat (Tac. ann. XII 64) — deutlich zum Ausdruck bringen (Cohen I 2, S. 275, Nr. 1 ff., in Asien: Agrippina Augusta Mater Augusti), vgl. Kahrstedt, Klio X 1910, 297 f. Die hellenistisehen Neigungen des Caligula, der das orientalische Gottkönigtum in Rom einfihren wollte und sich nach dem Vorbilde der Ptolemaier mit seiner Schwester Drusilla, die nach dem Tode Panthea hiess und einen eigenen Tempel und Kultus erhielt, zu vermåhlen beabsichtigte, starben in der Folgezeit nicht aus; im Orient, wo das römische Herrscherhaus das Erbe der friheren Herrscher direkt tbernahm, setzt es die Traditionen derselben unmittelbar fort. Der Mutter Neros hat man an vielen Orten göttliche Ehren erwiesen (vgl. Lehmann, Claudius und Nero I 179 ff.), sowohl auf italischen wie alexan- drinischen Miinzen ist sie als Demeter (mit oder ohne Ähren- kranz) dargestellt worden, s. Cohen I 273, 275 und Poole, Brit. Mus. Cat. Alexandria S. 14. Kaozoo000g hiess auch Livia als Demeter (Eckel d. n. VI 153, 168, vgl. Brit. Mus. Cat. a. O. S. 4, Rv. Modius und zwei brennende Fackeln), und auf einer Minze des Claudius finden wir auf dem Rv. ,Messalina Kais. Sebas.* als Demeter, zwei kleine Kinder haltend (holds two small figures, two of her children, Poole a. O. S. 9). Agrippina selbst heisst in einer Inschrift aus Mytilene Øcd ZeBaotn Aiollg Kaoopooos Ayourtnelva mais Iepuavmo (CIG 2183 b; alle ibrigen Verweise bei Ferrero in Ruggiero's Diz. II 1, 301 £.). Besonders in Ågypten lag es nahe, die Teilhaberin an der Herrschaft mit Demeter oder Isis (die schon bei Herod. II 59. 156 gleichgestellt werden) zu identifizieren. Hier kennen wir (seit dem Jahre 131/30 v. Chr.) ja einen Priester (iso0g sog) der "Tous Meyåån Mutno Yedv, d. h. der Kleopatra III. als einen der eponymen Priester Alexandriens (Rev. ég. I 91, vgl. Wilcken im Archiv IV 264 f und W. Otto, Priester etc. I 158, II 321): die berihmte Kleopatra VII. hiess Néa ”Iowg, und schon Kleo- patra I. wurde in Ptolemais wenn nicht als Isis, so doch als 8 S. EITREM [1916 sdie Mutter der glånzenden Götter* gefeiert (Otto a. O. I 419). Auf einer Pariser Camee (Babelon Cat. Taf. 22, 229; Otto a. 0.) wird Berenike II. als Isis dargestellt (einen Privattempel fir Berenike kennen wir im Faijum, Pap. Patrie I 21, vgl. ebd. II 1, 2, 6). Gerade diese Mutterschaft, die Stellung Agrippinas als »Gottesmutter* (vgl. zur Wortbildung uovoourtwo bei Aisch. Prom. 461) hat in unserem Falle den nåchsten Anlass zum neuen Phylennamen gegeben, der Kaiser (dessen Interesse fir Alexandria sich auch in der geplanten, aber nicht realisierten Reise nach Alexandria kundtut, Suet. Nero 19) wurde durch die Mutter ja auch selbst als Gott gefeiert. Schon im Jahre 50 hatte es ibri- gens Agrippina dahin gebracht, dass die Stadt der Ubier mit ihrem Namen als Colonia Agrippinensis bezeichnet wurde (Tac. ann. XII 27). Dass die Herrschernamen in Ägypten fir die Be- zeichnung der Phylen und Demen benutzt wurden, ist bekannt, vgl. z. B. die Phyle Ptolemais und den ihr zugehörigen Demos Berenikeus in der Stadt Ptolemais (Dittenb. IOG I 49), wo auf diese Weise die Erinnerung an Ptolemaios Soter und seine Ge- mahlin immer lebendig erhalten werden sollte (betreffs der alexandrinisehen Demotika s. Schubart, Arch. f. Pap. V 88). Hadrian (vgl. Kenyon im Archiv II 73 und Wilh. Webers Unters. zur Gesch. des Kaisers Hadrianus 176) bleibt in treuer Fuiblung mit derselben Benennungsweise, wenn er in Anfinoo- polis einen Demos Kaiattéxwiog in eine nach seiner Schwieger- mutter Matidia Matidwg benannte Phyle einreiht. Wenn die- selbe Phyle auch die Demen Demetrieus und Thesmophorios umfasst, dann sehen wir, dass die Mutter der Kaiserin, Julia Sabina, den rechten göttlichen Nimbus vom Kreise der ,,Mutter* par excellence, der Demeter, erhalten hat. Desselben Glanzes erfreuen sich auch die Mutter Matidias, die Ulpia Marciana, und die Wohltåterin des Kaisers Plotina, deren Namen in den Demen Markianios und Plotinios (BGU 1022) wiederkehren. Berzeich- nungen wie KaAhitéxviog und ØGeountwo ehren ja sowohl die Mutter wie das Kind. Auch nach Agrippinas Sturz und dem Tode Neros blieben die neuen Phylennamen Alexandriens be- stehen; sie waren ja in Ubereinstimmung mit den gewöhnlichen No. 2| EIN SKLAVENKAUF AUS DER ZEIT DES ANTONINUS PIUS 9 Götterepitheta gebildet, und man brauchte deshalb nicht an irgend einen bestimmten Kaiser als Tråger zu denken. In der Folgezeit begegnen wir der Kaiserin Sabina als Demeter auf alexandrinischen Mönzen (Brit. Mus. Cat. Alexandria Nr. 916), und sowohl der Faustina II (ebd. Nr. 1850 als Kybele), wie der Julia Domna werden die Epitheta ,Mater deum* und ,Mater Augustorum* beigelegt (s. Cohen Reg.). Die ausgesuchte Schmeichelei, die sich in den eben erwåhn- ten Phylennamen dem neuen Kaiser gegeniber kundgibt, leuch- tet auch aus den ubrigen neuen Phylennamen hervor. Namen wie At&luntooerog, AVEGmoQerog, Xwornosuros, ”Ayadodorerog er- innern an den feierlichsten Hymnenstil. Man wåre versucht, derartige Fpitheta auf einen bestimmten Kultus zu beziehen. Manches könnte an Sarapis erinnern, welcher Gottesname schon dem Augustus als Beiname beigelegt wurde, so BvÅaEi9akasoLos, NethavaBårterog, Xworao0urog u. a.: aber das Nåhere enzieht sich vorlåufig unserer Kenntnis, obgleich Alles daftur spricht, dass eine Angliederung an einen schon vorhandenen Haupt-Kultus das notwendige Zwischenglied bildet. Nach Nero wurde ubrigens der ågyptisehe Monat Choiak (Peritios) Neowveog [XeBaotos] genannt; die Lage dieses Monats wird an den Geburtstag Neros (15. Dez.) angekniipft. Diesen Monatsnamen mag es vielleicht auch nach Neros Ende gegeben haben (vgl. Preisigke, Archiv IV 106 £.), spåter wurde er in 'Adoravog umgetauft, Z. 1—9 sind zum zweiten Male geschrieben xai Xaoariwyt Artokkwviov tov Avowuayov Xworaooueim tv nal "Aha, aber wieder durchgestrichen. Z. 10. Entweder wird, so viel ich sehe, L :« zu lesen sein, d. h. das Jahr 153/4 n. Chr. (Wileken), oder L :, d. h. das Jahr 146/7 (die Verktrzung scheint singulår). Z. 13. Es war zuerst in dieser wie am Anfange der fol- genden Zeile geschrieben z9 (Zahl 29), mit Querstrich oben, aber wieder durchsgestrichen. Danach ein grosses B und avrog, das wiederum zu abzoi (oder airoi?) korrigiert ist. Wird damit auf 10 S. EITREM [1916 irgend eine Seite eines Journals als Vorlage verwiesen, oder was sonst? Z. 14. Die drei letzten Buchstaben des Namens Evdauuo(vic) sind auf eine ungewöhnliche Weise zusammengezogen (das v sieht entschieden aus wie ein verhirztes 7, aber der obere Strich ist nach oben geschwungen). Z. 15. dedouévw scheint zuerst geschrieben zu sein. Z.161. ad tuouvnua wovrtåvrewm: 08 00voc u.s.w. Die Bleibsel des verdorbenen Buchstaben (den ich friher als < las) fiihren doch, wie mir jetzt scheint, eher auf stovtavemy als auf sovtavews zuriick. Das stimmt auch mit BGU 1084. Hier steht Z. 138 ff., in einem Auszug aus dem alexandrinischen Ephebenregister: uetå wvolov Tov Ödedouévov avrh nad bæouvnua mwovearenr, od y00vog Ev movtavim TOV éveETT TOG ETOVG Kal UNVOG, Oéwroc tov Tolpwros Movoo- ztateolov Tov ual ”Aldarewg u.s.w. Dazu bemerkt P. M. Meyer pl. ov statt 05% was durch unseren Papyrus widerlegt wird. Man wird der Frklårung Wilekens in der Ghrestom. I S. 172 (zu Z. 16) beistimmen, wenn er so erklårt, dass das Hypomnema die in Briefform erlassene Verfiigung der Prytanen sei, und dass dasselbe Hypomnema datiert war ,im Prytaneion, x. Jahr des Antoninus Pius*. Die szovraveg sind nach P. M. Meyer (Berl. phil. Woch. 1904, S. 496) einfach ,die ersten stådtischen Funk- tionåre* (vgl. Preisigke, Stådt. Beamtenwesen Kap. 2). Z. 18. Die Worte xai un»og wurden durchgestrichen, und oben wurde darauf etwas hinzugeschrieben, das ich noch nicht zu lesen vermag (die letzten Buchstaben lassen sich als ov lesen). Z. 21. zxoit wurde durchgestrichen. Was dariber steht, habe ich nicht sicher entziffern können. Man erwartet wegen der folgenden Korrekturen etwas wie zzwånows. Das doviov wurde in Öavåov korrigiert. Dazu bemerkt Prof. Mitteis: ,Die objek- tive Feststellung des Verkaufs geschieht hier in einem Hauptworte zwået statt wie sonst im Aec. e. inf. zoåetv. Das scheint mir No. 2] —=kIN SKLAVENKAUF AUS DER ZEIT DES ANTONINUS PIUS 11 eine arehaische Erscheinung zu sein, åhnlich wie die ålteren Verkaufsprolokolle aus der Ptolemåerzeit bieten &rrédoto-&rroiato, die der römischen Zeit dagegen omoåoyet mit Ace. ce. inf. Die Korrektur doviov aus dovAov erklårt sich vielleicht so, dass der Schreiber die Bezeichnung des Kaufobjektes aus einer Inhalts- angabe abschrieb, die lautete zwanoig dovhov u.s.Å. Two) als Uberschrift ist ja bezeugt in Chrest. 2 Nr. 202. Als Parallele zu dem swoåei, das ja in sener Körze abrupt klingt, vgl. Lond. II p. 116 (Nr. 903) zzwad*. Z. 29. Kavoncra wurde in Kavwiartog korrigiert, vgl. das vorhergehende ÖdovAov. &vyevoig Aketavdoia (d. h. ”Akefavdoia), Evyevg mit Dativ, wie BGU Nr. 1059, Z. 7 zaouaueywonuévar avti TNY Vætogovoar avth dovin» 4 ovoua Movoa evyer, Aiyvætu: (gewöhnlich heisst es dovåog yévos Aiyvmætwos). Pap. Fior. II Nr. 2090: ooua yvvarsetov åt vroma "Ihaoov, to yévog Evdoyevn (anders z. B. BGU Nr. 858, 3 oixoyeveés dovåixov &vyovov). Diese Angabe nach der Vorschnift, die uns in Dig. XXI 1, 31 $ 21 mutgeteilt wird: Qwui' mancipia vendunt, natiomem cuiusque im venditione pronuntiare debent: plerumque enim matio servi aut pro- vocat aut deterret emptorem. Z. Af. Eyewv vi avrys sara ovrruondw dd tvov nartado- yetov Öutip yoquartt U.S. W. Der Ausdruck dezxAg %o7 watt kommt auch im Pap. Lond. I Nr. 251 (S. 317) vor (die Zeit dieses Faijamer Papyrus ist 337—350 n. Chr.): xal xaterompauer Novva vi al Iokvetip dovha éavröv swuare Mytwoov tor ITtikkorar sal IToiuov ådek- por avrov ”"AkSavd[..] dexhO yonuarte smotovg nal ådod- OTOUG nal | nukerépsowg nat Ovrag Extog iepag vosov nal Erapne. Öber diesen juristisehen Terminus teilt mir Prof. Mitteis fol- gendes mit: ,,...gemeint ist sicher das, was die Römer (in ihrem Reich sind die Parteien peregrimi) mit der Stipulatio duplae bezeichnen; d. h. dass der Verkåufer den doppelten Betrag des Kaufpreises zurtickzuerstatten hat, wenn die gekaufte Sache dem 12 S. EITREM [1916 Kåufer von dritter Seite abgestritten wird. Das syrisch-römische Rechtsbuch L. 1 $ 39 spricht in einem Fall, wo nur das simplum pretium zurickzuerstatten ist, von åå wrn, Was mit unserem Ausdruek verwandt ist*. Uber die dram tu, vgl. auch Mitteis, Reichsrecht u. Volksrecht 181. In den Digesten findet sich ja auch der Ausdruck emere dupla. Z. 26. æiotov nal ådoastov, vgl. z. B. den Sklaven- namen Drapetion (Pap. Fior. III 373), lat. fugitivus als Schimpi- wort (dagegen bezeugt ein Sklavenname wie ”4ya5ozovg eine vorteilhafte Figenschaft). Schon Herod. IV 142 bietet åvdourroda adonota (vgl. die Inschr. aus Andania, IG V 1, Nr. 1890, 82 undelg Umodegéodu tovg Öparérag ... 06 de iegevg Erinowéru me0t TOY Öpamnettnov 0008 ..., wie auf Kreta CIG II p. 400, 102 tor dparetiadv owuarwy, vgl. Herwerden, Lex. suppl. s v.). Diese Garantie sollte man auch nach dem Edikte der kuruli- schen Aedilen leisten (Gell. IV 2, 1): in edieto aedilium curu- lium, qua parte de mancipiis vendundis cautum est, serip- tum sic fut: Titulus singulorum seriptus sit curato ila, ut intelligi recte possit, quid morbi vitiive cuique sit, quis fugitivus errove sil mnoxave solmtus mon sit, vgl. Digg. XXI 1, 1 (mit dem Edikte) und 32, 21. Porphyr. zu Hor. sat. II 3, 294 qui vendunt mancipia, solent hoc addere: samum corpore et animo putes. An das alte kurulische Edikt hal- ten sich genau die Siebenbirger Wachstafeln, z. B. CIL II 9 p. 937 eam puellam sanam esse, a furtis moxæisque s0- lutam, fugittvum erronem mon esse praestart; p. 941 wird hinzugefugt . . . erronem fugitivum caducum non esse praestart: dagegen p. 959 nur: eam mulierem sanam traditam esse emptori supra seripto. Uber fugere und errare (aberrare) vgl. noch die Anzeige aus Pompeii, Guarini, Fasti duumvir. S. 184 (puer in balneo aberravit; si quis eum reddere ant com- mostrare voluerit, accipiet nummos mille); Hor. ep. I 16, 46 snec furtum feci nec fugi*, si mihi dicat servus etc.; Petron. $ 97; Apul. met. V 8 von der den Amor aufsuchenden Ve- nus: si quis å fuga retrahere vel occultam demonstrare poterit No. 2] EIN SKLAVENKAUF AUS DER ZEIT DES ANTONINUS PIUS 13 fugitivam etc., wie Mercur verkindet; Mosch. II 3 und Luk. in fug. 27. In der bekannten Pariser Urkunde, die, in Notices et ex- traits X VIII 2, Nr. 10 abgedruckt (ebenda von Letronne ausfiihrlich besprochen), eine Preisaussetzung auf zwei entflohene Sklaven enthålt (J. 145 v. Chr.), heisst es Z. 2: malig åvaney 00nN%EV &v ”"Ahefavoeia, å ovoua "Eouwv, ög ual Neihog nakeitar, to yévos öoog ånwo BauBiuns.... L. 17 Eorw dé uot 0 Gvvarnode- doaxwc avrø Bir... Das errare wird in den griechischen Sklavenkaufvertrågen nicht besonders erwåhut, die vom römi- schen Rechte direkt beeinflusste pamphylische Urkunde allein ausgenommen (hier 6$u8oc neben Ödpazetizoc). Wåhrend der Sklave nicht weglaufen darf, ist es umgekehrt gerade einer der Vorrechte des neuen Freigelassenen, dass er hingehen darf, wo er selbst will, Collitz-Bechtel IT Nr. 1878 (Delphoi, Baunack): &p dte Elevdenog siuev nal avéparntog ro nAVTOY TOM TAVTO Biov, zorov 0 ua Hé nat åroro&yuv oig ua JéÅy (vgl. Nr. 1747 ub GL Z. 2Ti. ol ovra (L. ovrog) &utog iepåg vosov nal ånapns. An zweiter Stelle wird der Gesundheitszustand des zu verkau- fenden Sklaven erwåhnt (anders bei den Römern). Was das schwer zu entråtselnde Wort åzru 1 angeht, so hatte Gradenwitz (Einfuhr. 60) dies fröher als einen juristisehen Terminus aui- gefasst von der manus imiectio (wie es z. B. steht BGU 987, wo die Sklavin garantiert wird åvérapov xal GveyvoaoTtor al Gvemidaverorov al sadaodv). Diese Meinung hat Gradenwitz spåter aufgegeben (s. Mitteis, Pap. Leipz. I Nr. 4, S. 15). Ebenso haben GrenfellHunt ihre Ubersetzung (zu Pap. Oxyrh. II 95) marks of punishment* selbst zuriickgezogen. Die gewöhnliche Auffassung deutet das Wort als Aussatz (vgl. Grenfell-Hunt zu Pap. Oxyrh. IT 263, Z. 10), ebenso Sudhoff, Stud. zur. Gesch. der Medizin (1909) 143. Herwerden dagegen meint, dass damit eine von den Dåmonen verursachte Krankheit des Geistes bezeichnet werde (L. Wenger, Gött. gel. Anzeig. 1902, 580, denkt ebenfalls an Besessenheit). Natirlich geht das ,Beruhren* (åpårteodar) 14 S. EITREM [1916 auf das Fingrifen der Dåmonen zuriick, welche die Krankheiten hervorrufen, vgl. die Ausdricke &rciånwue, poevoknmtog, nara- hauBarew, maoanlmrtew, mwagurinttev, mente captus, impetus morbi u. dgl. Das Aussehen des Leprakranken wie z. B. das Aussehen der am Getreidebrand leidenden Felder zeigen nach echt antiker Auffassung die Spuren der bösen Dåmonen. Ander- seits bezeichnet Jeolmpia die mantische Begeisterung; ruteødar, riihren*, wird in bertragener Bedeutung von einer Krankheit gebraucht bei Thuk. If 48, vgl. Polyb. XXXI 7. Plut. mor. p. 480, Bern. Welcher Art diese Krankheit ist, liegt im Worte selbst nicht. Får die Deutung fållt schwer in die Wagschale die Hesych- glosse åpn alodnog ye0Öv nhyov» WnÅapno* N XOOLG Aézxoasc. Damit sind aber auch die folgenden Hesychglossen zusammenzuhalten: &partoc* vo Job 7 neyaousuérog und svanxtov: væd Yeov naregouevos. Der urspriingliche Wortlant der Glosse låsst sich zwar leicht wiederherstellen. Aber sie be- sagt doch nichts weiteres, als dass ,Epaphe* zunåchst Besessen- heit bedeutet. Also wiederum schwankt hier die Auflassung. M. Schmidt in der Hesychausgabe hålt die Beziehung des Wortes åpn auf die Lepra fir einen Hebraismus (vgl. Art ,Aussatz* in Riehms Handwtb.). Die entsprechenden hebråischen Wörter be- deuten eig. ,Schlag* und werden gemeiniglich als Aussatz (Kråtze, Grindfleeken) gedeutet (daneben heisst schechin ,Ge- schwiir Ägyptens* oder ,böses Geschwiir — weil er seit dem grauesten Altertum in Ågypten einheimisch war*). ,Schlag* im Hebråischen und , Berihren* im Griechischen decken sich nicht völlig, und Schmidt's Annahme ist "berhaupt wenig wahrschein- lich. Im Arabischen kehrt das hebråische Wort zara*ath wieder, hier aber wird es zur Bezeichnung der Epilepsie verwendet (vgl. A. Hirsch, Handb. der histor.-geogr. Pathologie* II 2 £.). Fin Kenner der Leprakrankheit, Herr Dr. med. H. P. Lie, meint (nach brieflicher Mitteilung), dass das hebråische zaraf*ath nichts mit unserer Lepra zu tun habe: ,die Lepra ist eine uberaus chronische Krapkheit, die gewöhnlich schon vorher mit unbedeutenden Symptomen vorhanden war, wenn grössere Åus- No. 2] EIN SKLAVENKAUF AUS DER ZEIT DES ANTONINUS PIUS 15 briiehe ab und zu vorkommen — eine geheilte Lepra wird får immer ganz deutliche Spuren zuriicklassen, falls sie schon in dem Grad entwickelt war, dass sie als solche diagnostiziert wurde*. —Folglich wåre es nach dieser Auffaussung ziem- lich miissig, ja unmöglich, einen Sklaven vor Lepra zu garan- tieren. Inwiefern andere, in Ågypten einheimische Krankheiten, welche mit der Lepra eine gewisse åusserliche Ähnlichkeit haben, hier in Frage kommen können, das zu entscheiden, muss ich Sachverståndigen "berlassen. Vor der Hand möchte ich die »Epaphe* der Papyri lieber als eine intermittierende Geistesstö- rung denn als Lepra deuten. Aus der Hesychglosse lernen wir folglich nur, dass das ,Berthren* als Bezeichnung dåmonischer Krankheiten bei den Griechen auch vom Aussatz gebraucht wurde. Die Lepra als Krankheit der Sklaven war ibrigens — wie nur natiirlich — sehr gefårehtet, was wir aus Artemidor oneir. IT 47 ersehen, wo der Traumdeuter sie mit Kråtze und Råude zu- sammenstellt: ,noch ungiinstiger wire es, einen seiner Haus- genossen mit einem solchen Leiden behaftet zu sehen, denn wenn es ein Sklave des Tråumenden sein sollte, wåre er zur Dienst- leistung bei ihm untauglich*. Aber man erhålt nicht den Findruck, dass die Lepra unter den Sklaven sehr oft vorkam, wenn wir uns an die uns erhal- tenen Rechtsbestimmungen halten. Dagegen hebt Sudhoff a. O. 146 f. mit Recht die wichtige Rolle hervor, welche geistige Störungen der Sklaven in den Bestimmungen der Digesten spielen. Er håtte aber noch aus- föhrlicher anföhren können, so |. XXI 1, 1,9: apud Vivianum quaeritur, si servus inter fanaticos non semper caput iactaret et aliqua profatus esset, an nihilo minus sanus videretur, und Vivianus hålt daftr, dass solehe Sklaven gesund seien; denn sonst miisse man auch folgende als krank ansehen: levem super- stitiosum iracundum contumacem et siqua similia sunt animi vitia ..... (10) idem Vivianus ait, quamvis aliquando quis circa fana bacchatus sit et responsa reddiderit, tamen, si nune hoe non faciat, nullum vitium esse . . . wenn er aber davon nicht 16 S. EITREM [1916 ablasse, dann wåre es ein geistiger Fehler (der freilich keine redhibitio begrindet) ... (11) idem diet etiam in his qui praeter modum timidi eupidi avarique sunt aut iracundi 2 (Paulus I. I ad edictum aedilium curulium) vel melancholici 3 (Gaius I. I ete.) vel protervi vel gibberosi vel curvi vel pruriginosi vel scabiosi (etwa aussåtzige?), item muti et surdi. Betreffs der melancho- let wird man sich der Szene der Sklavenauktion bei Luk. vitar. auet. 14 erinnern: (Herakleios stellt Alles auf den Kopf durch seine verriickte Denkweise) vovrot två »axov ov 10000 uehayzokag &otiv* ovdårepov Erwye avrTør ovnoonar. Die Szene ist, wie man sieht, dem Leben nacherzåhlt. (4) (Ulpian 1. I ete.) ..... si vitium corporis usque ad animum penetrat, forte si propter febrem loquantur aliena, vel qui per vicos more insanorum deridenda loquantur, in quos id animi vitium ex corporis vitio accidit, redhiberi posse. Sudhoff a. O. bemerkt, dass er von Epilepsie und Lepra in den Digesten nichts erwåhnt gefunden habe. Aber die Epilepsie erwåhnt jedenfalls Dig. XXI 1, 53 qui tertiana ant quartana febri aut podagra vexarentur quive comitialem morbum haberent, ne quidem his diebus, quibus morbus vacaret, recte sani dicentur. Endlich ist auch XXI 1, 65 betreffs weiterer geistiger Fehler anzufihren: animi potius quam corporis vitium est, veluti si ludos adsidue velit spectare aut tabulas pictas studiose intueatur (!), sive eiam mendax ant simi- libus vitiis teneatur. Uber die Verwendung des Gagatsteins beim Sklavenkauf, um sich zu vergewisseren, dass der Sklave nicht mit Epilepsie behaftet sei, spricht Damigeron de lapidibus XX (p. 179, 12 Abel) si quis mancipia mercatur et vult seire, ut non sit ex iis caducus ant lumaticus, succende lapidem et si aliquis tale vitium habuerit, in ipso vitio cadet etc. (vgl. Plin. 36, 142 uber denselben: de- prendit morbum sonticum et virginitatem suffitus). Epilepsie und ,EÉpaphe* werden in den ågyptischen Sklaven- urkunden ståndig nebeneinander gestellt (Pap. Oxyrh. I 94, 95; IT 263 åovxopevrntos mhrv ieoåg vosov nat &rapis; Pap. Lond. II 251; BGU III 957, IV 1059). In dem Strassburger Papyrus (ver- öffentlicht von Preisigke im Arch. f. Pap. IIT 415) finden wir No. 2] FEIN SKLAVENKAUF AUS DER ZEIT DES ANTONINUS PIUS 17 dagegen nebeneinander: oivog zuhatov, årrapn, å AT LO MU, AOVITTOV zodos. Auch bamoua (sonst Schlag mit der Rute oder der flachen Hand) wird ebenfalls eine von dem Einflusse der Di- monen hervorgerufene Krankheit bedeuten (von ,Narben oder anderen Folgen von Schlågen* kann ja doch keine Rede sein, die Arbeitsfåhigkeit des Sklaven wird dadureh micht beeintråch- tigt). Diese, unsz. Z. nicht weiter bekannten verschiedenen For- men geistiger Leiden bei den Sklaven werden im syrisch-römischen Rechtsbuche kurz und gut als ein Zeichen dafir, dass ein ,Påmon* oder ,Teufel* sich im Sklaven befindet, aufgefasst L. 39,113 a, Bruns-Sachau, Syr.-röm. Rechtsbuch S. 210). Man versteht es schliesslich, dass der Kåufer manchmal einen Arzt herbeiholte, um sein Gutachten iiber verborgene Fehler des Sklaven zu erhalten (Claud. carm. XVIII 35). In dieser Urkunde fehlt, wie man sieht, eine nåhere åussere Charakteristik der Vertragschliessenden * und des zu verkaufenden Sklaven selbst. Der starken Verkiirzung der Urkunde ist offen- bar auch gerade die iibliche Aufzåhlung der åusseren Merkmale des Letzteren zum Opfer gefallen. Denn sonst wird der Verkaufs- gegenstand in den Urkunden dieser Art besonders genau be- schrieben, z. B. BGU 1059 Z. 7 (Zeit des Augustus): Movoa évyevn Alyvtwor BG TG Er ua ai eixoveg Læonertar und Z. 19 &otw de 1 dovh Movoa Og &røv roLt«orra smévre ÉT uUEÅXOWE UAKQOIEQOGWIKOT EVIVOGELV OVÅN vYevelmL EE UOLGTEQØY. Noch ausfiihrlicher im Sklavenvertrag aus Askalon (J. 359 n. Chr.): ”Aoyovtw mn «al E vit Eréop vouart nakeitar % un IhYoera vevet Tuhhov .... ovra og érør denna TEGGKQMY ULKOOTTÅEOV Åeva000vv bixoduov evopdakuov evrrov. Gewissermassen als einen literarischen Ausdruck dieser Gewohnheit wird man auch die dichteriscehe Beschreibung der Sklavin im Moretum 31 ansehen dörfen: der arme Bauer besitzt nur einen Garten und eine Sklavin — 1 Sehr einfach werden die Förmlichkeiten bei der Auktion des Luk. vit. auct. 6 vollzogen: ycdye Tov ørnoauerov tovroua xai Oder Eotiv. Vid.-Selsk. Forh. 1916. No. 2. by 18 S. EITREM [1916 interdum clamat Scybalen. Frat umica custos Afra genus, tota patriam testamte figura, torta comam labroque tumens et fusca colore, pectora lata iacens mammis, compresstor alvo, cruribus exilis, spatiosa prodiga planta. Z. 29. Der Preis des Sklaven scheint etwas miedrig, aber doch nicht aussergewöhnlich. Haben wir doch keine Alters- angaben und keine Beschreibung seiner Befåhigung. Die Preise schwanken natirlich je nachdem sehr. Im J. 85/6 n. Chr. wird ein im Hause des Herrn geborener Sklave fir 140 Silber- drachmen (= 10 Talente 3000 Kupferdrachmen) verkauft (Pap. Oxyrh. II 386), im J. 77 n. Ghr. eine Sjåhrige Sklavin för 640 Drachmen (ebd. II 263), im J. 186 n. Chr. ein Sjåhriger Sklaven- knabe för 700 Drachmen (BGU I 198), im 9. Jahrh. n. Chr. ein Sjåhriger Sklavenknabe fir 600 Drachmen (ebd. III 859). Dagegen erreicht im J. 129 n. Chr. eine 25jåhrige Sklavin den Preis von 1200 Silberdrachmen (Pap. Oxyrh. I 95), und im J. 137/8 n. Chr. eine 24jåhrige Sklavin (die freilich auch Xonoty heisst) den Preis von 1500 Drachmen (BGU III 805), im J. 79 n. Chr. wird för eine 35jåhrige Sklavin, allerdings mit 2 (?) Kin- dern zusammen, vielieicht sogar 1800 Drachmen (ebenfalls Silber- drachmen, Pap. Oxyrh. IT 375) bezahlt. Im J. 18/19 oder 44/45 n. Chr. wird eine Sklavin (Eudai- monis genannt, wie die Frau unserer Urkunde) fir mehrere Tausend Drachmen verkauft (BGU III 987). Aus spåteren Zei- ten filhren wir — um uns an den Stoff zu halten, den uns die Papyri liefern, noch an, dass im J. 293 n. Chr. eine ca. 20jåhrige Arbeitssklavin för 15 Silbertalente (in neuer kaiserlicher Silber- minze*) verkauft wird (Pap. Lips. I 4), im J. 3887/50 n. Chr. zwei Sklaven fir 2400 Talente (Pap. Lond. IT 251, dement- sprechend werden in einem Genferpapyrus zwei Kuhe för 1200 Talente verkauft) im J. 359 n. Chr. ein 14jåhriger gallischer Sklavenknabe för 18 Goldsolidi (Urkunde aus Askalon, BGU I 316) und im 6. Jahrh. n. Chr. eine 19jåhrige Negerin fir 4 Nomismata Gold (Pap. Strassb. Inv. 1404 s. o.). No. 2] EIN SKLAVENKAUF AUS DER ZEIT DES ANTONINUS PIUS. 19 Man erhålt den Findruck, dass die Preise in Ågypten, wo die Sklaverei niemals, wie Ed. Meyer bemerkt, einen den itali- schen oder römischen Verhåltnissen entsprechenden Umfang gewann, sich nach den Preisen des Weltmarkts richten. Grössere Schwankungen scheinen im grossen ganzen in den zwei ersten nachehristlichen Jahrhunderten kaum vorzukommen, Spezialitåten und Liebhaberpreise natirlich, hier wie auch sonst uberall, immer ausgenommen. | Was den Gesamtcharakter der Urkunde angeht, so bietet sie dem Verståndnis grosse Schwierigkeiten. Wilckens Urteil lautete: ,eine Bankurkunde im Brouillon, wie es scheint*. Dagegen schreibt Prof. Mitteis: ,An einen Brouillon oder einen Auszug aus dem Trapezitenjournal [wie der Herausgeber selbst vorschlug|] möchte ich nmieht denken, erstens ist för Beides die Urkunde zu ausfihrlich und vorAllem: auch ein Brouillon miisste doch den normalen Typus der diaypapat aufweisen . . . . es bleibt nur die Annahme iåbrig, dass hier ein uns noch nicht bekannter, vermutlich primitiver Typus der dtayoapai vorliegt*. Den Ge- danken an einen in der trapezistisehen Praxis unerfahrenen An- fånger weist Mitteis selbst zurick; dagegen spricht auch der geiibte. ja flotte Charakter der Schriftzuge. Es bleibt jedoch viel- leicht die Möglichkeit noch nåher zu erwågen, ob micht hier ein Auszug oder eine Abschrift vorliegt, die von zweiter Hand kor- rigiert wurde (vgl. zu Z. 21). Uber die øsypsati pedes der zu verkaufenden Sklaven. Uber die römische Sitte, den iiber See gekommen Sklaven die Fösse mit Kreide (oder Gips) zu weissen, ehe sie zum Verkauf ausgestellt wurden (cretatis pedibus oder gypsatis pedibus, Ov. am. I 8,64. Petron.29. Plim.35,199 u. a.), möchte ich noch fol- gendes hinzufiigen. Es ist eine Vorsichtsmassregel, die sowohl den Verkåufer wie den Kåufer angeht. So besprengt der römische Kaufmann am 15. Mai seine Waren — 20 S. EITREM [1916 und sich selbst — mit Wasser aus der Mercurquelle (s. ,,Opfer- ritus und Voropfer* 129, vgl. 465 f.), so verkauften die Römer die Sklaven sub corona (ebd. 68; ganz sekundåre Frklårung bei Festus 306 b, 4, im åbhnlicher Richtung wird die Deutung des pilleus bei Gell. VI [VII] 4 zu suchen sein, vgl. ,Opferritus* 402, auch das sub hasta vendere wird in letzter Linie auf åhnlichen Aberglauben zuriickgehen). Schlagende Parallelen bieten åhnliche Gebråuche heutzutage: die Fisse der neuen Dienstmagd bestreut man mit Asche, ,damit sie nicht Heimweh bekomme* (Wuttke $ 623). Es ist em rite de passage, der dem Fremden, dessen Fiisse besonders taboo sind, alles Gefåhrliche benehmen soll. Uber die Wichtigkeit der Reinigung der Fisse s. ,Opferritus* 91 ff. (vgl. 392). Den religiösen Charakter derselben hebt Pythagoras (Porphyr. de abst. II 46) hervor: det &r uév toig iepotg vo åvownur Jeoic åpoorsuevors al vu Er sos aaduod eivar al åanhidura sédrha. Pythagoras verfuhr auch sehr vorsichtig beziglich derselben, Porphyr. vit. Pyth. 48: &heye å arégeodat TOY satadvouevur bopvog, drdvunr (Testikel), aidoiur (Phalloi), uveiov, stodwry, xepahs (asserdem der Bohnen). Im Aberglauben spielt der Fuss eine ebenso wichtige Rolle wie die Hand (vgl. Gruppe, Gr. Myth. 1358, 4). In religiöser Beziehung war die Tatsache besonders von Wichtigkeit, dass die Fusssohlen immer mit der Erde, den Totengeistern und den chbthonischen Måchten in Verbindung traten. Aus dem Boden quillt das Böse empor. Gegen dreitå- tige und viertåtige Fieber soll man die Fusssohlen mit Menstrual- blut bestreichen, Plin. n. h. XXVIII 85. Im Heilzauber bei Augenkrankheiten heisst es bei Plin. XXIX 131: weder der Kranke, noch der Knabe dirfen dre Tage lang die Erde mit blossen Fiissen beriihren, noch sich vor einander sehen lassen. Ausserordentlich håufig wird es eingeschårft, dass Arzneien die Erde nicht bertuhren dårfen, um ihre Kraft nicht zu verlieren (der Schmutz der Erde nimmt ihnen ihre Kraft oder — religiös gesprochen — ihre Heiligkeit. So heisst es z. B. bei Plin. XXVIII 215: die Blase eines Schweins, welche die Erde noch nicht berihrt hat, bindet man auf die Scham zur Beförderung No. 2| kN SKLAVENKAUF AUS DER ZEIT DES ANTONINUS PIUS 21 des Harnens, vgl. $34, $ 226. $ 258 XXIX 52 u. s. w. (XX VIII 34 Wurfspiess, der einen Menschen getötet hat und noch mcht auf die Erde gefallen ist, wirft man tbers Dach der Kreissenden — denn geht es so weiler, z. B. $ 28 wird es eingeschårft, dass Heilmittel vor ihrer Verwendung micht auf den Tisch gelegt werden dårfen, um nicht ihre Kraft zu verlieren, 8 223 Mist von Kålbern, die noch kein Gras gefressen, gegen aufgescheuerte Glieder). | Besonders haben die Römer die Reinlichkeit der Fisse ein- geschårit (,,Opferritus* 93: die latemmische Wendung illotis pedi- bus praeterire aliquid gibt Dio Chrys. XII 43 wieder: &rhitoug TOOL, Og puow, deiiasr tå pavegownrarta sal yvurorata). In der schönen Abhandlung Deubners iiber die Devotion der Decier, Arch. f. Rel. VIII Suppl. 71 fi. erklårt er die Lanze, auf die der De- vovierte tritt, als den Gott Mars selbst (auf dem Gotte stehend, durch Selbstberiihrung die Kraft des Gottes zur Weihe in sich selbst hintiberleitend, das Haupt verhillt .... so sprach der De- vovierte das Gebet*, S. 77). Dies halte ich för unrichtig (die Devotion seibst erklårt er dagegen richtig mit Bouché-Leclercq gegen Wissowa fir eine ihrem Ursprunge nach rein magische Handlung). Die Lanze soll nur reinigen, heiligen und weihen, und spielt keine andere Rolle als z. B. das Fell, auf das bei den Skythen der Schwörende mit dem rechten Fuss tritt, wenn er dem Bedrångten Hilfe verspricht, Luk. Tox. 48. Mit dem linken Fuss tritt der in die Mysterien Fimzuweihende auf das Dioskodion u. 8. W., 5. , Opferritus* 386, 389 und 394 (als eine ,Isolierlage* «darf man vielleicht auch den zoatho Ai9og auffassen, worauf man bei Auktionen den Sklaven stellte, Poll. IIT 78 u. 196, Plaut:- Bacch. 814 u. a. vgl. die catasta). Die Kothornoi, die man dem heiligen Dionysoskalb auf Tenedos unterstellt, wie die Kothornoi ilberhaupt, werden wohl auf åhnliche Ricksichten zuriiekgehen. Dagegen verschlågt es nichts, wenn es bei Liv. VIII 10, 14 heisst, dass man dem Mars ein Suovetaurilienopfer als Sihn- opfer dazubringen habe, wenn die bei der heiligen Handlung verwendete Lanze in die Gewalt der Feinde geriet. Denn Mars ist jedenfalls an der ganzen religiösen Handlung wesentlich be- 29 S. EITREM [1916 teiligt (er wird im Gebete an dritter Stelle, nach fanus und lu- piter genannt). Die Italiker scheinen tberhaupt auf den reli- giösen Charakter des Fusses besonderes Gewicht gelegt zu haben; in den iguvinischen Tafeln II A 24 (Bicheler, Umbr. 133) wird ein Hund dem Hontus lovius geopfert, (pedarius, auf der Erde liegend), der Fuss — soll abgesondert von den ibrigen Teilen (Z. 29), die verbannt werden — zuriickgehalten (vergraben?) werden, womit Biicheler den Vorgang mit dem os resectum der zu ver- brennenden Leiche (d. h. Finger) vergleicht. Man wird sich zugleich der wichtigen magischen Rolle er- innern, welehe der Fuss und die Fussspuren spielen, vgl. Luk. d. mer. 4,5; Plin. XXVIII 98 ber die Hyånen: cum fugiant venantem, declinare ad dexteram ut praegressi hominis vestiga occupent — quod si successerit, alienari mentem ac vel ex equo hominem decidere (so sind z. B. die Fussspuren des Königs von Tahiti taboo; tiber die Fussspuren in der Asche vgl. Tylor, Prim. Cult. II 380, "ber die alten Inder Hillebrandt, Rituallit. 173). Einen interessanten Bindezauber bietet Pap. Par. 1052 fi. Wess.: man hålt den erschienenen Gott fest, indem man die linke Fuss- sohle auf die grosse Zehe des rechten Fusses stellt. Dann geht derselbe Charakter bekanntlich auf die Sandalen åber (vgl. z. B. Pap. Par. 2292 ff. und 2334 fi. Wess.). Dass man den Vorder- fuss eines Tieres als Sprengwedel benutzt (Daremberg-Saglio, Diet. III 2, Fig. 4682), gehört vielleicht auch hierher (vgl. die Bitte des Chors an Dionysos Soph. Ant. 11481. suoåeiv xaSao0oiy xodl ITaovasiav Lita utv» 1 GTOVoEVTa s00HuOv, jedenfalls ibt der orgiastische Tanz eine Reinigung aus). Endlich wåre an dieser Stelle auch der Gestus der Schutz- flehenden zu erwåhnen, die sich zu den Fussen der Måch- tigen oder Gottheiten werfen. So schon bei den Juden (z. B. 2 reg. 4, 27); aus spåterer Literatur habe ich zufållig aul- gezeichnet Longos IV 16 (der Parasit, der den MHirtenknaben zum Sklaven und Lustknaben winscht, föhrt ihn zum Tem- pel des Dionysos und kisst seine ,Fusse und Hånde*), Eust. Phil. VIII 10, 1 (die Fåsse der Götterstatue wåhrend des Gebets umklammernd und mit Trånen befeuchtend), Niket. No. 2] kN SKLAVENKAUF AUS DER ZEIT DES ANTONINUS PIUS 23 Eugen. III 354 (ebenfalls), Theodor. prodr. VIIT 15. 28, 46 (die ,heiligen Fisse des Königs*), Dracont. delib. Achill. 171 (von Priamos bei Achilleus: oseula plantis . . . dans). Uber den entsprechenden Charakter der Knie handelt die interessante Stelle Plin. XI 250. Die Farbe der Fiisse des zu verkaufenden Sklaven ist na- tirlich von entscheidender Bedeutung. Die weisse Farbe ist får die Schönheit (z. B. Thetis åoyvoomete, Halvdan Kvitbein bei den alten Norwegern) wie fir den besonderen religiösen Charakter der Gottheiten (Demeter Øowxozxela, Pind. O1. VI 94 [159] mit den verschiedenen Erklårungen der Scholiasten) charakteristisch. Weiss ist die Farbe des Lichts, der Reinheit und Remigung (nur ein Beispiel: eioivat eig vo iepov &r &9ht. hevn, Wiegand und Schrader, Priene 174) und der Abwehr, oder, wie es bei Diog. Laert. VIII 35 heisst, 7o uév Aevzov the våyadov PioEwWs, TO de uéhav Tov saxo0v. Obgleich die weisse Farbe auch den Trauer- riten nicht fremd ist (weiss ist ja die Farbe der Leiche und vgl. den Ausdruck to åevxov mérdog von den eleusinischen Mysterien) — worauf ich an dieser Stelle nicht weiter eingehe —, gebåhrt doch im grossen ganzen die weisse Farbe dem Leben, den Gottheiten des Himmels (Cic. legg. II 18, 45 color autem albus praecipue decorus deo est: camdida twba Tib. II 1, 16)! und dem Glieck (z. B. Plm. VII 131 öber die Tagewåhlerei der Thraker, die dies candidiore nota). Der höchsten himmlischen Gottheit geziemt ein magnus cretatusque bos (luv. X 65 m. Sehol., Lucil 1145 Marx), und der mnatårlichen Symbolik ent- sprechend fragt Hor. sat. II 3, 246: sanin creta an carbone notati. Bei den Assyrern dagegen waren sowohl der Zauberer wie der Kranke schwarz gekleidet (Fossey, La magie ass. 73). Den Manen opfern die Römer bos et ovis atri infulis caerulis infu- lati (CIL XI 1420, Marquardt-Wissowa 174, 9). — Weisse Ståbe trugen die Festherolde in Olympia, und mit weissen Stöcken hat man vielleicht den Mamurius geschlagen, Lydus de mens. IV 36 W. Die Farbe ist entschieden apotropåisch, deshalb trugen I Vgl. Wåchter, RGVV IX 1, 16 ff. Pley ebd. XI 9. 24 S.EITREM: EIN SKLAVENK. AUS D. Z. DES ANTONINUSPIUS [1916 No. 2] die Karer weisse Schilde (Xen. Hell. I11 2, 15 Kåoeg Aevsaorudeg). Ein weisser Stem wirkt apotropåisch auch im neugriechischen Folklore". Umgekehrt erzåhlt uns Pseudo-Plut. de fluv. 18, dass ein im Flusse Inachos befindlicher Stein beim Meineid sehwarz wird. Uber das uns so ausserordentlich oft begegnende Widerspiel der schwarzen und weissen Farbe in der griechischen Mythendichtung (so gebiert eine Kelaimno dem Poseidon Lykos und Nykteus, Phoibe und Kelaino heissen zwei Jagdgenossinnen der Artemis, Diod. IV 15 u.s. w.) und im Kultus (die Apaturien- legende von Melanthos und Xanthos nach Useners Frklårung), möchte ich mich hier nicht weiter aufhalten, nur auf das Kinderspiel bei Plat. com. fr. 153 (vgl. Plat. Phaidr. 241 b) aufmerksam machen: man flieht [vor den Dåmonen], je nach- dem die schwarze oder weisse Seite der Scherbe aufspringt. Einem Meådcuove scheinen wenigstens rein åusserlich die Aevnomodeg oder Avxomodeg (von den Alkmaioniden gebraucht, Ar. Lys. 665, Lexikogr.) zu entsprechen. Die Erklårung wåre vielleicht eben im dem hier besprochenen Zusammenhange zu suchen. Wie die Römer die Sklaven mit Kreide oder Gips bestrichen — warscheinlich jedesmal, wenn sie verkauft wurden (Tib. II 3,60), nicht bloss, wenn sie zum ersten Male als frisch importierte Sklaven, die aus iberseeischen Provinzen kamen, ausgestellt wurden (Plin. XXXV 192), obgleich sie eben dann dieser Vor- sichtsmassregel besonders bedurften — so haben auch die Grie- chen die Athene Skiras geweisst (s. ,Opferritus* 268, 5). An einem Erntefest haben gleichfalls die Indianer weissen Kalk in den Herd gestreut und iiber die Menschen gestrichen (Frazer G. B.* 380, 352 ob. vgl. Taboo 186, Anm. 175,220). 1 B. Schmidt, Neue Jahrb. f. klass. Alt. 1913, 599. Uber den Thorikischen Stein und die ,weissen Felsen" im Kuiltus und Mythus der Griechen handelt Gruppe, Arch. f. Rel. XV (1912) 866 ff. (sehr interessant und anregend, aber nicht iiberall tiberzeugend). Gedruckt 1. april 1916. Vip.-SeLSk. Forn. 1916. No. 2. p 3 = DEN POLITISKE OG MILITÆRE ORGANISATION I ROM AF P. O. SCHJØTT (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1916. No. 3) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1916 ør Fremlagt i den hist.-filos. klasses møte den de februar 1916. 08 K A. W. BRØGGEKS BO TIL J. N. MADVIGS MINDE I. Indledning. D. arbeider jeg har publiceret om dette emne, og som jeg lægger til grund for nærværende fremstilling, er først og fremst: ,Die römische Geschichte im Lichte der neuesten For- schungen*, 1906, dernæst ,Polyb 6.20*, 1873. Ligesaa kan nævnes: ,Die Herkunft der Etrusker und ihre Finwanderung in ftalien*, 1910. Jeg forudskikker en anmeldelse af alle tre. Af den anden kun en kort meningsyttring af professor LANGE, Leipzig. Pro- fessor Lance, hvem jeg i sin tid forelagde min afhandling før den blev trykt, yttrede: ,Wenn was Sie hier schreiben wahr wåre, musste man die römische Geschichte neu schreiben.* — Jeg anser min fremstilling i de væsentlige punkter fremdeles for ikke blot rigtig, men nødvendig for bedømmelsen og forstaaelsen af Romerstatens udvikling, og kan ikke have noget imod at en rigtig opfatning af den romerske forfatning, som af Polyb, der kjendte den af selvsyn. betegnes som den mest fuldkomne for- fatning der fandtes i den gamle verden, — er fremsat ved det norske Universitet. Den første anmeldelse gir i uddrag de synspunkter hvorfra den romerske historie skal betragtes (Kölnische Zeitung, 29de aug. 1906, Nr. 921): Die römisehe Urgeschicehte in vorderasiatiseher Beleuchtung. Als im Jahre 1857 Al. Francois in einem Etruskergrab in Vaule in Toskana die kostbare, leider vor einigen Jahren durch eines Museumsdieners Rachgier zertriimmerte Vase fand, da erinnerten sich die Gelehrten zweier Bronzetafeln, die, im Jahre 1524 in Lyon gefunden, selbst von einem Nie- buhr nicht verstanden worden waren. Enthielten sie doch die Låsterung, 6 P. 0. SCHJØTT. [No. 3 Rom habe einst unter dem Namen Servius Tullius em Etrusker Mastarna beherrseht, und diese Låsterung der altehrwiirdigen römischen Geschichts- klitterung sollte sogar ein römischer Herrscher, der gelehrte Antiquar auf dem Throne, Kaiser Claudius, noch dazu im Senat ausgesprochen haben (1. J. 48 n. Chr.). Jetzt las man auf der Francois-Vase neben Mastarna all die altberiihmten Namen Caelius und Aulus Vibenna (Kaile und Aule Vipna), Camillus (Camitlnas) und gar Gnaeus Tarquinius (Gnaeve Tarchu Rumach), der durch die Stammbezeichnung als Römerkönig gekennzeichnet wurde. Die Erklirung der aus der Zeit um 400 v. Chr. stammenden Malerei ergab, dass der römisehe König Tarquinius — nach der Uberlieferung ein Grieche mit etruskisehem Namen — von dem Etrusker Mastarna, dem Freunde des römischen (eigentlich etruskischen) Condottiere Kaile Vipna entthront worden war. Lange hat man diese Geschichte nur fiir einen vor- iibergehenden Einbruch der iiber dem Tiber angesessenen Etrusker in das italische, also indogermanische Römerreich gehalten: trotzdem doch Por- senas durch die bekannte Pliniusstelle feststehende Zwingherrschaft den vorwaltenden Finfluss der Etrusker rund um Rom bis tief nach Kampanien hinein auch fiir die Zeit um 500 v. Chr. beweist. Dass in Wirklichkeit die Vertreibung der römisehen Könige nichts anderes bedeutet, als den Abfall der geknechteten Italiker von den Etruskern, der Indogermanen von den höher gebildeten und daher Jahrhunderte lang vom Po bis nach Sizilien unumschrånkt herrschenden Semiten, das hat erst die ganz junge vorder- asiatische Forschung — Hammurabi und Genossen — gezeigt, die also nicht nur fir die Religionsgeschichte wichtig ist. Die Ergebnisse fremder und hauptsåchlich eigener Forschung hat Professor P.O. Scnsörr jungst - vorgelegt in den Videnskabs-Selskabets Skrifter. (IL Hist.-filos. Klasse. 1906. Nr. 1. Deutsch von Walther Schmidt. Christiania. Jacob Dybwad.) Nach dem norwegischen Gelehrten sind die Etrusker oder Tusker, griechisch Tyrrhener oder Tyrsener, das Volk, das den Gewölbebau er- funden und in Palåsten und Gråbern gewaltige Bauwerke hinterlassen, die Etrusker, die sich selbst Rasena nennen, sie sind gleichbedeutend mit den Ruthennu, die um 1500 v. Chr. in Nordsyrien auftauchen, dann von den stammverwandten Cheta gen Westen getrieben, Kleinasien erobern und endlich (nach Herodot I, 94) nach Italien ziehen. Etruskisehe und zugleich römiscehe Namen wie Metellus, Mamilius, Tiberius, Papirius, auch das sa- binische Tatius finden sich in Vorderasien wieder, ebenso etruskiseh-römisehe Waffen, wie die Schildarten, sowohl der lange, den ganzen Mann deckende Holzschild (scutum), wie der halbmondförmige Brustschild (ancile). Dass sich beide in Mykene und noch bei Homer wiederfinden, der Halbmond- schild aber gar von den thrakischen Amazonen iiberpnommen sein soll, stiitzt den asiatischen Ursprung. Nach Herodot (VII, 20) setzten die so- genannten Iliyrier, die Europa vom Schwarzen Meere bis zu den Donau- quellen besiedelten, dieselben, deren Nachfahren als Albanier oder Arnauten noch heute das Kernvolk der Balkanhalbinsel bilden, lange vor Trojas Zer- störung, wahrscheinlich im 14. Jahrhundert iiber den Bosporus. Wenig spåter vertrieben sie die Tyrrhener von Kleinasiens Kiiste. Darauf wandten sie sich nach den Inseln des Archipels und nach Thrakien. In Thessalien, zumal in der Landschaft Pelasgiotis, hat Thukydides um 400 v. Chr. noch Reste von ihnen gefunden. Er wie alle andern griechischen Schriftsteller nennt sie stets pelasgische Tyrrhener. 1916] DEN POLITISKE OG MILITÆRE ORGANISATION I ROM. 7 Die Hauptmasse der Etrusker aber war noch in der Vorzeit weiter- gezogen, iiber Elasson nach Durazzo ans Adriatisehe Meer. Wann sie vor der Pomiindung erschienen sind, ist unsicher, jedenfalls schon vor dem trojanischen Kriege, vielleicht schon im 14. Jahrhundert. Durch sie wurden die nördlichen Griechen (Graeci) von den siidlichen Stammverwandten (den Hellenen) getrennt. Wie die Griechen in die Berge Makedoniens, so wur- den die Hellenen um den OQeta zusammengedrångt. Von dort zogen sie nach Siiden. Dass diese Nord-Sid-Wanderung, die Wanderung der Hera- kliden, den Anstoss zur West-Ost-Wanderung, dem sagenhaften Troerkrieg, gegeben, wird heute nicht mehr bestritten. Unter den noch heute auf der Balkanhalbinsel sesshaften Illyriern sind die Albanier am bekanntesten; wir finden sie wieder in Alba Louga, der Mutterstadt Roms, das ja nur die römisehe Volksetymologie, allerdings sachlich nicht unrichtig als ,die (iiber die Berge hin) langgestreckte weisse Stadt* erklårt hat. Dass es aber nach den neuesten etymologiscehen Forschungen (vergl. Walde, Lat. etymologisches Lexikon, Innsbruck, 1906) die lang sich hinziehende hoch- gelegene Stadt bedeutet (vergl. Alpen, Alb, vielleicht auch Albion), spricht fir die Namensgleichheit der Bergstadt Alba mit dem Bergvolke der Al- baner. Die Etrusker erscheimen im Balkan als , Tosken*, in der altnor- disehen Mythologie als mauerstiirmende ,Thursen*. Mit den Germanen waren sie ja auf der ganzen Donaulinie zusammengestossen. In Vorderasien heissen die Etrusker ,Lud* und noch Horaz nennt den ,Spross etruskiscber Könige”*, den Måcen, einen Lyder. Rom, das erst in geschichtlicher Zeit (758 v. Chr.) gegriindet worden ist, weist die Verfassung und Gesittung Chaldåas auf. Seine Religion ist eine eigentiimliche Mischung von Polytheismus und Monotheismus. An- klånge an leiztern finden sich noch bei Horaz (vergl. die Editio Hannoverana, 1906, S. 1V). Die Geschlossenheit der Verfassung, die Geschmeidigkeit und trotzdem Festigkeit der Form, der finstere Ernst des Römervolkes, vor allem seine Fåhigkeit und sein Drang, alles mit dem Göttlichen und Uber- irdischen in Verbindung zu setzen, also die Alltagsgeschehnisse im Lichte des Ewigen zu sehen, das alles weist auf das Heimatland aller Religionen hin, auf Vorderasien. Im Lichte des Ewigen verschwindet der Unterschied von klein und gross. Ausdriicke wie ,Spiessbiirger" fiir quiris, ,Biirger- meister* fir consul, wie sie noch em Th. Mommsen gebraucht, passen nicht in eine grossziigige geschichtliche Auffassung. Von Hause aus war Rom eine Kolonie, die Tochterstadt des etrus- kisehen Alba Longa. Sie erstarkte durch Aufnahme von Sabinern und warf das Joch Aibas ab, wurde dann aber von den Nordetruskern wieder unterjocht, bis das Ende der Herrlichkeit der Etrusker, die um 500 v. Chr. gleichzeitig von den Griechen in Kampanien uvd von den Illyriern in der Poebene geschlagen wurden, die Freiheit der indogermanischen Italiker wieder herstellte. Der Raum verbietet, auf die etruskisehe Verfassung des Servius Tullius einzugehen und damit ihr Vorbild Solon zu vergleichen. Aber auch diese Ausfiihrungen Schjötts verdienen nicht nur bei den Fach- gelehrten die eingehendste Beachtung. Den tredie anmeldelse, af E. BRANDENBURG 1 Zeitschrift för Ethnologie 1912, s. 23, skal ligeledes anføres: 8 P. 0. SCHJØTT. [No. 3 P. 0. Scnsørr stellt in ,Die Herkunft der Etrusker* (S. 18) folgende Hypothesen auf: ,Zuerst kamen die Pelasger von Thessalien itiber Spina und Cortona. Demnåchst kamen die Lydier iiber Smyrna. . ... Und darauf kamen die Albaner, das sind die Latiner unter Aeneas nach Latium.* — Diese nach EFellanicus, Herodot und Livius iiberlieferten Wanderungen haben den Vor- zug, die archåologischen Funde Italiens, die aus dem zweiten vorchristlichen Jahrtausend stammen, am besten zu erklåren. Den anføres fordi existentsen af en nationalitet hvis kultur er aarhundreder ældre end Roms anlæg, viser at Roms historie ei gaar tilbage til en ukjendt fortid, og at der med hensyn til Rom kun undtagelsesvis kan være tale om mythologiske sagn. Der falder ligefra begyndelsen af Roms historie lys derover, selv om dette lys endnu ikke er det fulde dagslys. Vi ved nu — og dette er et udbytte af de nyeste forskninger — at Rom er anlagt af Etrusker, at det følgelig hørte med til dette folk og derfra hentede sine livskilder. Etruskerfolket stammer fra Orienten, følgelig ogsaa Romer- folket. Ogsaa om dem gjælder den gamle regel: Ex oriente lux. Religionen er grundlaget for den politiske organisation, for dens virken og funktioneren. Romernes monotheistiske og spiritualistiske livsanskuelse gjennemtrænger samfundet, leder dets udvikling og betinger dets bestaaen. Herpaa beror de styrendes ret til at befale og de underordnedes pligt til at adlyde. Jupiter Optimus Maximus — den algode og almægtige Fader Zeus, hvis tempel laa paa Capitolium, er et symbol paa den magt der holder staten sammen. Dette gjaldt da Rom var i sin første begyndelse, og ligesaa da dets magt omfattede den hele da bekjendte verden. Og da Ju- piters tempel var sunket i grus tilligemed byens keiserpaladser og pragtbygninger, og den kristne kirke havde opslaaet sit sæde paa ruinerne, saa gik statens organisation, under forandrede navne, men med samme væsentlige træk, over paa kirken. Den er endnu den dag idag den romerske kirkes forfatning, den mest fuldkomne forfatning som verden nogensinde har seet* (Aporrn Harnack: Das Wesen des Christenthums). 1916] DEN POLITISKE OG MILITÆRE ORGANISATION I ROM. o Det er en selvfølge, at jeg kun vil behandle de store og le- dende træk i den romerske forfatning og ikke gaa 1 detail. Det er ikke min agt at gjøre saadanne arbeider som J. N. Madvigs fortræffelige verk , Romersk Statsforfatning*, overflødige. Disse ledende træk gjenfindes 1 forfatningen, ikke blot da denne omfattede Rom og Italien, men ogsaa samtlige nationer i den da bekjendte verden. Samfundets artikulation beroede der- paa, de var det faste kit som holdt riget sammen. Og jeg maa her gjøre opmærksom paa et eiendommeligt forhold med hensyn til Roms tidligste historie, et forhold, enestaaende saavidt vort kjendskab rækker: Vi finder lige fra først af kulturstatens in- stitutioner — altsaa vidnesbyrd om at Rom var i besiddelse af en høit udviklet og moden kultur, — og paa den anden side et clair-obseur, gjennemvævet med sagn og fabler, der sætter os tilbage til den tid da sagn opstaar og mythedannelse finder sted. Roms ældste historie har som et Janushoved to ansigter. Hvoraf kommer det? Jo: Rom hørte oprindelig til et folk med høit udviklet kultur. Den Servianske forfatning, der var Roms forfatning saalænge der overhovedet var tale om nogen romersk forfatning, havde sin oprindelse i denne kultur, som fandtes i Rom i kongetiden. Men saa gjør andre kræfter sig gjældende. Nye nationale elementer har trængt sig ind i samfundet ved si- den af eller rettere under de gamle. Sproget bliver et andet, - nationaliteten ligesaa. Den nation som Rom oprindelig tilhørte, var bleven en fremmed, ukjendt og fiendtlig magt. Den literatur som før havde været Romernes, var dem nu en lukket bog. Romerne var ved en dyb kløft skilte fra sin egen fortid. Fan- tasien var, som vi kunde vente af et høit kultiveret folk, sat 1 bevægelse, men grundlaget var et andet, og den arbeidede saa med myther og sagn. Deraf den eiendommelige blanding af sDichtung und Wahrheit* som vi finder hos de ældste kilder til Roms historie, specielt Livius; den forbløffer os, og den for- bløffede ogsaa ham selv. 10 P. 0. SCHJØTT. [No. 8 Der er foregaaet et omslag i vor opfatning af kilderne til Roms forfatning, og grunden hertil er det bekjendtskab vi har vundet til Etruskernes herkomst og indvandring til Italien. Den fremstilling som jeg gav af dette emne 1 1910, er, som ovenfor anført, bleven anerkjendt som et korrekt udtryk for hvad vi for nærværende ved om dette spørgsmaal. Jeg paaviste, at der var tre veie ad hvilke de søgte og fandt sit nye hjem. Den ene, den ældste, gik fra Thessalien til Durazzo og derfra til Poflodens munding, og videre til de egne der nu betegnes som Lombardiet- Venedig. Her havde Etruskerne et udstrakt rige, der senere blev erobret af Gallerne. At denne indvandring var den ældste, viser sig derved, at den foregik efter den regel der er opstillet af den bekjendte franske forsker, Victor Bérard, ,la loi des Isthmes*, nemlig at man fra begyndelsen af i oldtiden, hvor det lod sig gjøre, fulgte de veie der aabnede sig tillands, og kun hvor disse ophørte, tog skibe tilhjælp. Den anden expedition er den som Herodot omtaler 1.94. Den udgik fra Lydien over Smyrna og kysterne af Ægæerhavet og dets øer, og besatte den nordvestre del af Italien, foruden Sardinien og sandsynligvis ogsaa Korsika. Den tredie udgik fra Troia, da denne by var erobret af Achæerne. Den tog land i Kampanien og anlagde der forskjellige byer, for tilsidst at grunde Alba Longa, moderstaten til Rom. Medens de to første expeditioner indirekte angaar Rom, for- saavidt som de forklarer at Etruskerne beherskede Italien fra Alperne til strædet ved Messina, saa fører denne sidste os direkte til Rom. Om dem alle gjælder det vistnok, at de, som vore vikingetog, ei var isolerede tog, men veie ad hvilke udfarterne foretoges. Analogien mellem vikingetogene fra de skandinaviske lande og Etruskernes, eller som de mere adækvat kaldes: de pelasgiske Tyrrheners, er slaaende. Ligesom vore vikinger søgte de ud, dels som iribyttere, dels som udvandrere, der grundede nye riger. I ethvert fald blev forbindelsen mellem de gamle og de nye boliger vedligeholdt, og begge, baade Pelasger og vikinger, øvede et søherredømme — thalassokrati — saalangt deres er- obringer rak. 1916] DEN POLITISKE OG MILITÆRE ORGANISATION I ROM. 11 Hvad den sidstnævnte af disse expeditioner angaar, den som sagnet har mærket med Æneas" navn, er tilfældet kommet os tilhjælp med hensyn til betydningen af sagnet for Roms historie. Der blev fornylig foretaget archæologiske undersøgelser paa Kam- paniens kyst, og man fandt der levninger, vaaben og husgeraad, der stemmede med dem der var kjendt fra det nordøstre hjørne af Ægæerhavet. Heri saa man, vistnok med rette, et bevis for at fortællingen om Æneas — navnet selv maaske fraregnet — el er fantasi, men historisk sandhed. Sagnet støttes af historiske, ei blot af archæologiske beviser. Navnet Iulus skriver sig der- fra, Liv. 1. 3, følgelig ogsaa gens Julia, der spiller en saa skjæbnesvanger rolle i Roms historie, ikke at tale om at de skjolde som brugtes i kampene om Troia — scuta og ancilia — ogsaa forekom 1 den romerske hær og den romerske kultus. Men herved forandres vor opfatning af den romerske historie. De byer som Æneas og hans efterkommere anlagde, anerkjendtes som byer hvortil Rom stod i pietetsforhold. De personnavne som forekommer 1 sagnet, er etruskiske eller minder ialfald om dem, og den stamme hvortil indbyggerne af Alba Longa hørte — den latinske stamme — har sit navn fra et etruskisk ord. Albaner har vi i Italien, men ogsaa i de græske egne. I Italien er navnet forsvundet. I Grækenland lever det endnu i den nord- vestre del af Epirus i formen Arnauter. En ny dør er herved aabnet til at kunne faa adgang til og følge den romerske historie fra den tid da de som senere bleve Romere, kjæmpede med Achæerne paa sletten foran Troia, og begyndelsen kaster lys over fortsættelsen. Troia var ingen kultur- stat. Forfatningen var ei den som vi finder i Rom, med den politiske artikulation >: magtens fordeling imellem konge eller konsuler, senat og folk. Men enden kaster ogsaa lys over begyndelsen. Der var en mellemtid imellem Æneas' landing ved Laurentum og Roms an- læg. Hvor lang, kan vi approximativt bestemme ved rækkefølgen af de regenter som Livius opregner, og de 400 aar som Alba havde bestaaet da byen under Tullus Hostilius forenedes med Rom. Herved falder ogsaa ganske uventet lys over tiden for 12 P. 0. SCHJØTT. [No. 3 kampene ved Troia. Og 1 løbet af denne tid falder den epoke- gjørende opdagelse — eller rettere dens anvendelse i Italien — som skilte den gamle verden 1 to dele, nemlig de folk der nød godt af civilisationens fordele, og de der stod udenfor den, d. v. s. ethnikoi, gentiles — et ord der er gaaet over 1 det kirkelige sprog og endnu lever i betydningen hedningner. sk *K Roms historie begynder med byens anlæg ved midten af det Sde aarhundrede før Chr. Herom kan der ikke være tvivl, og er der heller ikke reist tvivl. Heller ikke kan der længer være tvivl om at anlægget er udgaaet fra Etrurien. Men denne tid — aar 750 før Chr. — er baade for Grækenlands og Italiens vedkommende en historisk tid. Skrift brugtes da paa begge steder, og naar denne kjendsgjerning af nyere forskere ikke er bleven tilstrækkelig paaagtet og man har behandlet Roms ældste historie, som om den skulde være foregaaet i en eller anden ur- tid hvor man kan skalte med traditionen efter forgodtbefindende, da er dette væsentlig fordi de etruskiske kilder, der, om de endnu fandtes eller kunde findes, vilde stille denne tid i Italien 1 fuldt lys, for os er tabte. Igjennem EFtruskerne eller de pelasgiske Tyrrhener, som de kaldtes af Grækerne — deres asiatiske navn er, som af mig 1 min afhandling om Etruskernes herkomst og indvandring 1 Italien bemærket, Ruthennu eller Rasenna! — knyttes saaledes Rom fra sin begyndelse op til et kulturfolk hvis dannelse direkte stammer fra kulturens hovedsæde — Chaldæa. Dette folks statsforfatning var i væsentlige træk en kulturstats. Dets religion, med dens eiendommelige blanding af polytheisme, eller maaske rettere spiritualisme, og monotheisme, som ovenfor anført, har et decideret orientalsk præg, der I Ogsaa ,Lud*, d. v. s. Lyder, synes at være en variation af samme navn. Og naar Horats Serm. 1. 6. 1 kalder Mæcenas en Lyder, da er dette vistnok ikke en lærd reminiscents af hvad han har læst, men han har hørt dette navn af Mæcenas selv, hvis slægt var gammel og berømt, og hvis slægtsregistre, som Etruskernes 1 det hele, gik langt op i tiden (efr. Herodot 1. 94, som ovenfor er citeret). 1916] DEN POLITISKE OG MILITÆRE ORGANISATION I ROM. 13 gjenfindes hos Romerne. Heraf organisationens fuldstændighed, formernes elasticitet og fasthed, Romerfolkets tunge alvor, og fremfor alt dets evne og trang til at se alt 1 forbindelse med det guddommelige, d. v. s. de praktiske forhold i det eviges lys. Heri kan man søge og vil man ogsaa finde den skjulte kraft, der gjorde den by som ved, eller ikke længe efter sil anlæg kan antages at have havt en befolkning af c. 3000 mand, til herre over en verden af utalte millioner. Seet 1 lys af det evige og guddommelige svinder forskjellen mellem smaat og stort. Saadanne udtryk som ,spidsborgere* om Quiriterne eller ,,borger- mestre* om konsulerne forekommer vistnok hos nyere forskere, ogsaa hos Mommsen. De passer ikke. Ligefra først af under relativt smaa forhold fremtræder de individuelle romerske karak- terer med det samme storslagne præg og i de samme mægtige dimensioner som senere. Herfra er det, at Roms utvikling maa sees og kan forklares. * sk Rom blev, som ovenfor sagt, anlagt som kolom fra Alba Longa. Som koloni havde Rom en koloniforfatning. Denne var nødvendigvis ufuldstændig, da kolonien var en del af moder- staten, altsaa: Et Senat paa 100 medlemmer, ikke det fulde tal 300, og heller ikke inddeling 1 Tribus og GCurier, hvorpaa den fuldstændige statsforfatning beroede. Men den nye stad var anlagt paa et ualmindelig fordel- agtigt sted, ikke ved og heller ikke for langt fra havet, saaledes som almindeligt var for den tids stæder, og dernæst ved en far- bar elv, altsaa en central beliggenhed, gunstig for samkvem med de forskjellige stammer som da beboede Italien. Og staten voxede hurtigt. Titus Tatius betegner efter sagnet tilslutning af den Sabinske stamme. Da Tatius er et af de navne som ogsaa forekommer i Asien, i Etruskernes gamle hjem (cfr. Hommel: Geographie und Geschichte des alten Orients, p. 65) og desuden Sabinerne ved denne tid siges at have været forfinede og rige paa guld, saa 14 P. 0. SCHJØTT. [No. 3 maa de, ligesom Romerne, med hvem de indgik forening, have været en etruskisk stamme. Dette var den første tilvæxt. Men saa følger en anden, endnu større. Alba Longa erobres og forenes med sin fordums koloni under kong Tullus Hostilius. — Tullus minder om To- lumnius, en etruskisk fyrste. Rom er altsaa fremdeles en etrus- kisk by, men fra nu af en hovedstad — justa urbs med tribus og eurier og et senat paa 300 medlemmer, og endvidere folke- forsamlinger efter curier — comitia curiata. Herfra skriver sig det andet navn paa Romerne — Quirites, fredelige borgere, af samme stamme som curia — cåir. Tarquinius, der afledes af det etruskiske Tarchu — altsaa det 1 curier inddelte folk. Af samme rod er Quirinus, Roms anden økist eller eponym: anlæggeren af Rom som hovedstad, medens navnet Romulus sigter til Rom som koloni. At disse to er slaaet sammen til et, er jo hvad der stadig sker 1 sagnet; og dette selv antyder forskjellen, nemlig at først efter en tids forløb fik Romulus tilnavnet Quirinus. Rom staar nu med sine tre tribus: Ramnes, Tities og Lu- ceres. At disse navne var etruskiske, fremgaar med sikkerhed deraf, at byens anlæg var gjort af Etrusker. Det berettes til overflod af en etruskisk forfatter, Volnius, Ciceros samtidige. Disse tre romerske tribus er analoge med de tre doriske Dymaner, Hylleer og Pamphyler. Og ligesom disse betyder de at der fra først af var tre forskjellige ethnologiske elementer, hvis sammenslutning dannede staten. Ramnes er af samme stamme som ,Rom*, Tities er det sabinske element, Luceres er ligt med Pamphyloi — folk af forskjellige stammer. Naar det 1 vore kilder angives, at Romulus aabnede et tilflugtsted ,inter duos lucos paa (Capitolium, saa er dette et udtryk for den samme tanke som den der betegnes ved Pamphyloi, d. v. s. folk af forskjellige stammer, og vi har saaledes her et slaaende exempel paa den kulturelle forbindelse mellem Grækerne i Archipelagus og Etruskerne i Italien. Analogien strækker sig endnu videre. De doriske phyler havde i sin begyndelse endnu bevaret sin oprindelige selvstændighed. Det nævnes saaledes at Dymanerne 1916] DEN POLITISKE OG MILITÆRE ORGANISATION I ROM. 15 uden de to andre phyler anlagde Halikarnass. Og paa samme maade viser sagnet om Romerne — d. v. s. Ramnes — og Sabinerne at forholdet mellem Ramnes og Tities fra først af ei har været uden rivninger. Aar 48 efter Chr. fandt der i det romerske senat en for- handling sted om valg af senatorer, og man drøftede 1 den an- ledning ogsaa spørgsmaalet om man skulde optage Galler i senatet. | Keiser Claudius anbefalede dette og anførte blandt andre præcedentser at en Etrusker ved navn Mastarna 1 sin tid var blevet konge i Rom under navn af Servius Tullius, og som saadan havde indlagt sig store fortjenester af staten. Brud- stykker af denne keiser Claudius" tale blev fundet paa en broncetavle i Lyon, og deriklandt ogsaa denne meddelelse. Op- dagelsen slog ned som en bombe blandt de historiske forskere. Thi saa uenige som disse end ellers kunde være, et saadant kjætteri som det, at en romersk konge, og til og med en som gav Rom dets forfatning, der blev grundvolden til dets politiske liv og statens utvikling, at denne konge var en fremmed, der stod udenfor enhver berøring med den almindelig raadende op- fatning om den indogermanske kultur, det var dog uhørt! — sJeg er aldrig*, tilstaar den geniale romerske historieforsker Niebuhr, ,blevet saa overrasket af noget literært fund som ai dette. Intet menneske havde tidligere taget notits heraf. Man tager overhovedet ikke hensyn tl saadanne quadratbogstaver, især ikke naar de hidrører fra den dumme Keiser Claudius.* Efter en tid at have været uvis sluttede Niebuhr sig tilsidst til den opfatning, at den Claudiske meddelelse var falsk, og det samme gjorde blandt andre ogsaa Mommsen. Blot Ranke har havt det mod i sin verdenshistorie at forsvare den keiserlige historiker og er saaledes af den mening, at hvis der over- hovedet kan være tale om dumhed, saa er denne ikke at søge hos Claudius. 16 P. 0. SCHJØTT. [No. 3 » Ved indgangen til Etruriens gravhøie ser vi mer end en gang til høire og venstre for den mægtige fjeldportal en be- vinget Sphinx holde vagt. Den er billedet paa hint gaadefulde folk og land* (V. Gardthausen: ,Mastarna oder Servius Tullius*, pag. 1). Sphinxen har talt. De døde er staaede op af sine grave og har fortalt os sin historie. De har givet os en nøgle der aabner hidtil lukkede rum af den romerske historie. I den saakaldte Francois-grav, saa kaldet efter franskmanden Al. Francois, som fandt den i Vulei aar 1857, er et vægmaleri gjengivet, hvori blandt scener, hentede fra den græske mytho- logi, ogsaa forekommer et virkelighedsbillede, der spiller ind i den romerske historie. Maleriet antages af Körte (Jahrb. d. Kais. Deutsch. archåolog. Instituts Bd. 12, 1897) at være fra c. 400 f. Chr. Der forekommer nemlig der kjendte navne. Først og fremst den af keiser Claudius nævnte Mastarna, dernæst Kaile Vipna, der ogsaa nævnes 1 den romerske tradition som Celius Vibenna, Aule Vipna, sandsynligvis hans broder, endvidere en ukjendt person med et kjendt navn Camillus (Camitlnas) og last, not least Gnæve Tarchu Rumach, d. v. s. Gnæus Tarquinius, Romernes konge. Saaledes nemlig maa vistnok Rumach forklares — som 6 lIépong hos Grækerne. Hvorfor ellers skulde nationaliteten betegnes ved den ene person, uagtet hans tilhængere, der fore- kommer paa billedet, ligesom han maa antages at have levet i Rom? Sammenholder vi nu dette billede med oplysningerne fra Claudius" tale, saa faar vi hvad vi hidtil har savnet, nemlig authentiske og ugjendrivelige oplysninger om Roms historie og et sikkert kriterium til at bedømme den romerske traditions værd. Vi kjender fra vore skolebøger, der har sin visdom væsent:- lig fra Livius og Dionys fra Halikarnass, den rørende fortælling om Tarquinius Priscus, som blev dræbt af sin forgjængers sønner, men hævnet og efterfulgt af den brave Servius Tullius, der var opvokset i hans hus og nu stillede sig til disposition for hans trofaste og sørgende enke for at hævne drabet og redde familien. 1916] DEN POLITISKE OG MILITÆRE ORGANISATION I ROM. 17 Saa lyder sagnet. Virkeligheden var helt anderledes. Vi ser her paa billedet et morderisk overfald. Mastarna med et sverd I haanden overskjærer de baand hvormed hans ven Kaile Vipna er bundet. En prægtig skikkelse med navnet Rasce nedstøder en af Tarquinius' drabanter, og paa det sidste felt ser vi kongen selv, Gnaeve Tarchu, der nedstødes af Camillus. Her har vi begivenheden, saaledes som den foregik. Livius og de øvrige romerske kilder gjengir os opfatningen saaledes som den romerske patriotisme havde lagt den tilrette — her som 1 adskillige andre tillælde — bil ex. historien om Porsenna og Gallerbranden. At samtlige personer som gjengives i male- riet, er Etrusker, kan ikke forundre os, da Rom paa den tid ogsaa efter den gjængse tradition var en etruskisk by. Ati alle fald dynastiet var fra Etrurien, derpaa lægges intet skjul. Altsaa en etruskisk dynast — maaske af en indflyttet græsk familie, thi denne del af traditionen høres helt trolig — Lucumo 2: fyrste, deraf fornavnet Lucius Tarquinius hos Livius, det vir- kelige fornavn faar vi at vide af maleriet: Gnaeve — er blevet konge i Rom og har, til støtte for sin magtstilling, leiet en etruskisk condottiere Kaile Vipna, om hvem Claudius siger at han var en intim ven af Mastarna. I Rom har der, ifølge den romerske tradition hos Livius og andre, under Tarquinius Priscus været uroligheder. De nye slægter, som vel, dels 1 følge med Tarquinius, dels af andre grunde, var strømmet sammen did, krævede at optages 1 staten, d. v. s. patriciatet. Tarquinius vilde imødekomme deres krav, men hindredes af de gamle slægter og næaede sit maal kun halvt. Saa er der blevet et brud mellem kongen og hans hærfører, maaske fordi den første ei strakte sig langt nok i at imødekomme den demokratiske fraktions for- langender, medens disse støttedes af Kaile Vipna, ligesom senere af Mastarna. Nok: Vipna fængsles, Mastarna befrier ham med væbnet haand, og det er hans vaabenfælle Camillus, ei den af A. Marcus” sønner leiede morder, som gir Tarquinius det saar som volder hans død. Saa blir Mastarna selv konge, optager de nye indvaaneres sag, og indfører den efter ham Vid.-Selsk. Forh. 1916. No. 3. 2 18 P. 0. SCHJØTT. [No.3 opkaldte forfatning, der regulerede deres pligter og rettigheder og dannede grundvolden for Roms fremtidige liv i samfund og stat. Vi har altsaa her et exempel paa hvad vi har kaldt de ro- merske institutioners smidighed og fasthed. Skrankerne imellem samfundets forskjellige rangklasser fastholdes saa længe det lader sig gjøre. Naar de truer med at sprænges, aabner man dem, for strax efter at opføre dem 1 deres gamle skikkelse. Vi gjen- finder dette til stadighed i Roms politiske liv. Paa den maade bevaredes kontinuiteten i den politiske udvikling, og det viste sig her som altid i lignende tilfælde, at de nys optagne med- lemmer i de høiere rangklasser ei var de mindst ivrige til at værge de politiske og sociale fortrin som de havde opnaaet. At det Tarquinske dynasti har været en historisk realitet og ikke blot en historisk fiktion, bevises, foruden af traditionen, ogsaa af de minder som det har efterladt sig. Blandt disse staar 1 første række, foruden den Servianske mur, cloaca maxima, større end den største af Paris's kloaker, et bevis paa at ved denne tid ikke blot Roms økonomiske evne har været stor, men ogsaa dets folketal betydeligt. Vi har saaledes fundet et udgangspunkt for at kunne for- staa og bedømme den Servianske forfatning. Der er vanskelig- heder som endnu ei er løste, med hensyn til forstaaelsen af dens væsentlige bestanddele. Vi er imidlertid efter den fremstilling vi her har givet, i det heldige tilfælde, at det at opstille proble- merne er det samme som at løse dem. 1916| DEN POLITISKE OG MILITÆRE ORGANISATION I ROM. 19 IL. De sex suffragia. Patricii auctores. Naar man vil behandle den Servianske forfatningsreform med dens vigtigste bestemmelser, er der to veie at gaa. Man kan, som det tidligere har været tilfældet, gaa ud fra at der 1 den Servianske klasseinddeling efter census optoges alle romerske borgere. De ord som Livius bruger 1.42 slut, gir ialfald til nød rum for denne opfatning, og analogien fra Solons klasseinddeling taler derfor. Den anden vei er den, at Servius 1 sin klasse- inddeling kun medtog plebeierne — d. v. s. 1 militær henseende fodfolket — den Servianske reform var jo først og fremst en militær foranstaltning, — men at adelens 9: de tre, senere sex slægtstribus stod utenfor denne inddeling. De havde nemlig sin inddeling fra statens grundlæggelse af. Der var saaledes ikke behov for nogen ny inddeling, ikke engang nogen mulighed derfor efter romerske begreber. Den gamle inddeling var nemlig grundlagt efter auspicia, altsaa hellig. Formen maatte bevares saalænge der var realitet 1 den. Ja, Romernes konservative sands medførte at selv om dette ikke længer var tilfældet, lod man den bestaa. Hvad er saa forskjellen mellem disse to veie, ligger der nogen magt derpaa? Det romerske princp var efter Livius 1.42: Diserimen inter gradus dignitatis. Det gjennemførtes i det borgerlige samfund, 1 den politiske organisation og 1 hæren. Det gjennemførtes i forholdet mellem Romerne selv og deres bundsforvandte, ligesaa vel som mellem disse indbyrdes. Og dette gik videre. Da Ro- merne havde lagt verden under sit herredømme, var der forskjel mellem Italien og landene udenfor samme. Der var forskjel mellem colonier og municipier. Forskjellen er altsaa et prineip, nødvendigt for at forstaa Imperium Romanum. For at gaa tilbage til vort udgangspunkt, de sex suffragia. saa har vi i dem at se grundvolden for den hele bygning. De 20 P. 0. SCHJØTT. [No. 3 var de raadende i krig og de raadende i fred. Til dem saa alle op, fordi deres stemme 1 alt var den afgjørende, uden deres samtykke kunde intet afgjøres. Men — de ikke blot beherskede de øvrige medlemmer af staten: de opdrog dem. Det romerske arcanum imperii var, at de befalende maatte være værdige dertil. De underordnede maatte forstaa at de stod under et mildt og retfærdigt herredømme, og fandt sig 1 at adlyde herrer som var dygtigere end de selv — efter Livius" udtryk ved en anden anledning: justo et moderato regebantur imperio, og som han tilføier: nec abnuebant, quod unum vineulum fide est, meli- oribus parere. Med andre ord: Afmerkningen af klasser ikke blot adskilte, men forbandt. Dette princip finder vi i Rom fra byens anlæg til rigets undergang, og det gir Polyb anledning til det ovenanførte ord, at intet studium er af større interesse end det at forstaa de po- litiske institutioner i Rom, der var aarsag til at den hele da be- kjendte verden faldt under Romernes herredømme. Noget lignende vides ikke tidligere at være forekommet. * sk * Vore kilder omtaler under deres fremstilling af den Servianske reform 1 første række fodfolket og begynder, som ogsaa naturligt, med første klasse. Tilsidst kommer rytteriet, d. v. s. ridderne, og disse er dog de fornemste. Hvorfor? At dette ikke beror paa et tilfælde, fremgaar af et interessant sted hos Livius 29.87 fra 203 f. Chr., hvor det heder, at recognitio equitum først fandt sted post lustrum conditum. Den omstændighed, at dette omtales ganske en passant som noget selvfølgeligt, er naturligvis ikke skikket til at nedsætte denne meddelelses betydning. Endvidere udsondres 1 beretningen om den Servianske reform 19 centuriæ equitum, hvorom det heder, at de for første gang blev udskrevne, og altsaa var forskjellige fra de sex andre, som bestod under de ved auspicia helligede navne: Ramnes, Tities og Luceres — hver tribus bestaaende af to halvdele. Vore kilder er her usikre, idet de nævner under Tarquinius Priscus — altsaa før Servius Tullius — dels 12, dels 18 centuriæ equitum. Begge dele vistnok 1916] DEN POLITISKE OG MILITÆRE ORGANISATION I ROM. 21 urigtigt. Forskjellen mellem de gamle borgere og de nye ind- byggere i Rom bestod endnu ikke da — hvilket først skede ved den reform som byggede en bro over den kløft som ad- skilte dem. Fremdeles: paa antallet af de centurier som afgav stemmer, kom det her ikke an. De sex suffragia stlemmede som en en- hed. Livius forudsætter, at ved indførelsen af den Servianske reform den samme ordning bestod som han omtaler ved aar 203 f. Chr., altsaa de 6 suffragia plus 12 centuriæ equitum. * * * Polybius giver 1 den 6te bog en indgaaende beskrivelse af anordningen af de enkelte hærafdelinger i den romerske leir. Denne var delt i quadrater ved to hovedveie: via principalis og cardo decumanus. Paa den aabne plads hvor disse veie skar hinanden, laa prætorium, feltherrens telt. Paa dettes frontside var paa begge sider af cardo decumanus rytteriets telte anbragt, altsaa paa den fornemste plads 1 leiren. Bag deres telte, med forsiden vendt mod en af de med cardo decumanus parallelt løbende veie som gjennemskar leiren, laa Triariernes telte. Triarierne dannede paa en vis maade et aristokrati blandt fod- folket, men de maatte — efter Polyb — gjøre tjeneste som staldvagt ved rytteriets heste, der var anbragte paa bagsiden af deres telte. Tydeligere er det ikke muligt at betegne at rytter: og fodfolk ikke var to forskjellige rangklasser, men to forskjellige folkeklasser i den samme stat, samtidig forbundne og adskilte i den samme militære organisation. Netop det samme forhold finder vi hos Livius 5.7, hvor plebs betegnes som ordo pedester, og patriciatet selvfølgelig i modsætning hertil som ordo equester. Jeg har for 40 aar siden gjort opmerksom paa dette sted i en afhandling om Polyb 6.20. Saavel professor Lange i hans ,Römische Antiquitåten*, som Madvig i hans ,Romerske Statsforvaltning* har forsøgt at af- svække betydningen af dette sted, der ei giver anledning til tvivl, idet de anfører et andet sled hos Livius, hvor der nævnes en L. Tarquitius, der tilhørte den fornemste adel, men paa grund 29 P. 0. SCHJØTT. [No. 3 af fattigdom maatte gjøre tjeneste tilfods. Dette sted beviser i denne forbindelse intet; det fortæller nemlig ikke at manden gjorde tjeneste som legionssoldat, altsaa at han stod i infanteriets ruller og var udskrevet af de lokale tribus. Tvertimod fremgaar det tydeligt af det anførte sted hos Livius, at L. Tarquitius stod i nært forhold til feltherren selv, d. v. s. at han gjorde tjeneste som dennes ven i det elitekorps som omgav feltherren, nemlig delecta manus imperatoris, cohors prætoria. Polyb giver i 6te bog udførlig beskrivelse af den maade hvorpaa legionens fodfolk blev udskrevet. Det skede ved den hos os saakaldte procentvise udskrivning, der var beregnet der- paa, at alle 35 tribus skulde repræsenteres indenfor den samme afdeling og saaledes det eventuelle tab fordeles ligt paa alle. En mere anskuelig fremstilling af at legionernes fodfolk maatte udtages efter de lokale tribus, kan der ikke gives. I aaret 941 f. Chr. var disse tribus” tal steget til 35, og dette blev senere ikke forhøiet. Efter disse tribus blev plebeierne inddelt i formuesklasser og disses centurier. Paa grund af disse blev legionernes fodfolk udskrevet og ordnet, medens rytteriet udtoges af de gamle slægts- tribus (>: suffragia). Denne ordning ligger i sagens natur og for- klarer alt. Paa Polybs tid — ca. 150 aar f. Chr. — udskreves rytteriet først til tjeneste i felten, medens det tidligere var blevet ud- skrevet sidst, og som grund hertil anfører Polyb at det paa hans tid udskreves efter census, hvilket forudsætter at tidligere andre hensyn toges ved udskrivningen, nemlig adelig byrd, altsaa netop samme forhold som forudsættes Livius 5.7. Naar denne for- andring indtraadte med hensyn til udskrivningen af rytteriet, siges ikke, hverken af Polyb eller af nogen auden forfatter; men det nævnte sted — 6.20 — synes at forudsætte at den gamle ordning endnu var 1 frisk minde. Af det som ovenfor er ud- viklet, fremgaar følgende: I den inddeling som Servius indførte, og som beroede paa formuesklasser og lokaltribus, var Patricierne ikke. De kunde derfor ikke stemme 1 comitia tributa og heller ikke gjøre krigstjeneste til fods, da fodfolket blev udskrevet efter de lokale tribus. 1916] DEN POLITISKE OG MILITÆRE ORGANISATION I ROM. 23 I de gamle slægtstribus med de dertil hørende curier var plebeierne ikke. Disse havde saaledes hverken sæde eller stemme 1 comitia curiata og heller ikke adgang til at tjene 1 rytteriet, equitatus equo publico — der udskreves efter denne inddeling. Forholdet var altsaa ligeartet for Patricier som for Plebeier, dette forstaar sig af sig selv. | Forholdet var altsaa før den forandring som Polyb omtaler 6. 20, følgende: Efter antallet af de værnepligtige der stod i de lokale tribus” ruller, og den styrke som for anledningen tiltrængtes, udskreves rytteriet, 300 ryttere eller riddere for hver legion. Dette antal maatte paa den tid adelen stille. Og der er grund til at tro at værnepligten hvilte tyngre paa patriciatet end paa plebs. Efter slaget ved Cannæ var mer end halvdelen af senator- pladsene ledige. Deres tidligere indehavere laa paa valpladsene i Italien, og intet er mere egnet end dette til at bevise rigtig- heden af K. W. Nitzsch's geniale bemærkning, at det romerske senat ikke alene var en parlamentarisk forsamling, men ogsaa en slags generalkommando for Imperium Romanum. Den gamle sætning: ,Adel forpligter* var hvad Rom angaar, især i repu- blikens første tid, en skjæbnesvanger sandhed. Det romerske patriciat betalte en høi blodskat. OQverhovedet var det ingen sinecure at være romersk patricier. Dette er altsaa grunden til at vore kilder, naar de omtaler Servius Tullius' reform, nævner ridderne sidst, og hvorfor Livius 29. 37 siger at recognitio equitum først fandt sted post lustrum conditum. Og da-ridderne var udskrevet sidst, var det en kon- sekvent følge deraf, at de ogsaa stemte sidst i comitia centuriata, der jo ikke var andet end den paa militær vis ordnede exercitus urbanus. Sagen har imidlertid sine vanskeligheder, som vi jo ogsaa maa vente, da de sociale forhold 1 tidens løb forandres og de politiske forhold paavirkes deraf. Livius 43.16 heder det, at ved en afstemning 1 comitia centuriata af de 12 riddercenturier 8 havde stemt paa en nærmere angivet maade og ligesaa mange andre af første klasse. Dette var aar 169 f. Chr. Hvorledes skal dette forklares? 24 P. 0. SCHJØTT. [No. 3 Saalænge patricierne alene maatte stille det til hæren for- nødne rytteri og elter Polyb 6.20 udskreves sidst, stemte de ogsaa — som ovenfor nævnt — sidst i comitia cenluriata, men da dette ikke længer var muligt, og de rige blandt plebeierne maalte gjøre tjeneste tilhest under betingelser der, om end ikke identiske med de vilkaar hvorpaa de patriciske ryttere tjente, saa dog var analoge dermed, blev forholdet forandret. De plebeier der ei gjorde krigstjeneste med plebeierne, vilde heller ikke stemme sammen med dem, og af den grund dannede man de 19 cen- turiæ equitum, som Livius omtaler 1.43 og siger at de var forskjellige fra de 6 suffragia, og om hvilke det bog 48.16 heder, at de stemte først 1 comitia centuriata og hørte til første klasse. Ved oprettelsen af disse 12 centuriæ equitum blev selvsagt de gamle riddercenturiers magt forringet. Tidligere havde equites stemt som en samlet enhed — efter fodfolkets centurier. Da de 12 nye centurier var oprettet, forandredes forholdet, og den 1 tal største halvdel stemte 1 fællesskab med første klasse, og først. Men den magt som de gamle 6 sulffragia øvede, var derfor ingenlunde ophævet. Uden tilslutning af de 6 suffragia kunde, som ovenfor nævnt, overhovedet ingen beslutning komme istand. De dannede et permanent overhus med absolut veto. Deres magt beroede nemlig ikke paa antallet af de afdelinger hvori afstem- ningen foregik, men paa medlemmernes sociale prestige, paa den stilling som de fremdeles indtog 1 det sociale og politiske arbeide og 1 folkets historie. Dette er forklaringen af Livius 48. 16. Naar den forandring som omtales i Polyb 6.20, er indtraadt, siges, som nævnt, ikke. Men uden tvivl er den indbefattet i og indledet ved det som Livius siger 5.7 i anledning af krigen mod Ven aar 405, da der opstod mangel paa rytteri. De som havde equi publici, strak nemlig ikke til, og der meldte sig der- for frivillige. Af Polybs ord nævnte sted fremgaar indirekte, men tydeligt, at før udskrivning til ryttertjeneste blev indført efter census, skede denne efter adelig byrd og kun derefter. Dette bekræftes ogsaa ved beretningen om L. Tarquitius, om hvem det siges at han var fattig. De frivillige der meldte sig 1916] DEN POLITISKE OG MILITÆRE ORGANISATION I ROM. 25 efter Liv. 5.7, var først patrici, men dernæst ogsaa plebeier, der saa at adelige ynglinge der havde midler, antoges til rytter- tjeneste, og saa ganske konsekvent sluttede at rige plebeiere kunde gjøre samme nylte som formuende patriciere, og meldte sig i senatet og tilbød sin tjeneste for paa den maade at komme op — om ikke i en høiere rangklasse, saa dog i en krigstjeneste ligestillet med denne. Saaledes var isen brudt og begyndelsen gjort til ligestilling af patricier og plebeier, og aar 169 (Liv. 43.16) var følgen bleven: 12 ryttercenturier af plebeierne, der stemte først 1 første klasse. | Den forandring som vi her finder i de militære tjeneste- forhold, maa sees i forbindelse med den forandring som sam- tidig fandt sted i de politiske forhold. Patricier og plebeier var ikke længer i det politiske liv to særskilte klasser. Som bindeled mellem dem var nobiliteten — embedsadelen — opstaaet. Vi kan forfølge ned igjennem tiderne den maade hvorpaa Romerne praktiserede sit ovenfor angivne system — at deres politiske skranker samtidig var faste og elastiske. Under Tar- quinius Priscus blev borgersamfundet udvidet ved optagelse i de gamle tribus af Ramnes, Tities og Luceres posteriores. Derpaa følger Valerius Publicolas optagelse af 400 plebeier blandt patri- ciatet. Saa lukkes skrankerne, men trykket af dem som vil have adgang til patriciatet, vedvarer, og nu findes, ligesom af sig selv, en maade hvorpaa plebeierne i udvalg og omhyggelig sigtede og saa at sige draabevis optages i aristokratiet. Polyb angiver dette i 6te bog, hvor han omtaler sammen- sætningen af krigsraadet, der bestaar af stabsofficerer. I dette deltager første centurion af Triarierne. Denne er altsaa for an- ledningen betragtet som stabsofficer. Af de formelle kvalifikationer til at optages 1 adelsstanden har han den vigtigste. Hvis ogsaa de øvrige, væsentlig formue, er tilstede — da embedsgage hos Romerne ikke betaltes, maatte de der skulde udføre embeds- 26 P. 0. SCHJØTT. [1916. No. 3] gjerning, have selvstændig formue — er avancementet skeet. Han kan vælges til krigstribun, >: legionskommanderende, og der var saaledes bygget en bro over den kløft som skilte de to stænder, en bro der vistnok var smal, men som altid funktio- nerede og tilfredsstillede baade de praktiske og de principielle krav 1. I Med hensyn til ophævelsen af den særskilte inddeling af borger- samfundet i slægtstribus og lokale tribus, ligesom ogsaa afstemningen i comitia centuriata, se ,Die römische Geschichte im Lichte der neuesten Forschungen* — 1i slutningen. Trykt 24. juli 1916. DET HISTORISKE OG LITTERÆRE GRUNDLAG FOR FILOSOFIEN HOS A. M. SCHW EIGA ARD AV ANATHON AALL (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1916 No. 4) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1917 Fremlagt i fællesmøtet den 6te oktober 1916. — A.W. BRØGGERS B d I det almindelige norske omdømme ser billedet av Anton Martin Schweigaard saaledes ut: Det er ham som har grundlagt den nye lovgivningsvirksomhet i Norge, han har ført nye ting ind i bankpolitiken, i vort toldsystem, omformet vort myntvæsen og vor handelslov, forresten var han den konservative politiks bannerfører i dens kamp mot norsk demokrati. Men disse træk gir os paa ingen maate hele skikkelsen til den mand som man engang — med en noget sentimental ven- ding — kaldte Norges bedste søn. Man husker jo ogsaa, naar man tænker nærmere efter, at det hører endnu mere med. Man vet at han viste stor liberalitet 1 kirkepolitiske og religiøse spørsmaal og traadte meget djervt op mot det klerikale paafund med kirketukt!. Hans optræden 1 spørsmaalet om den høiere undervisning, de utrættelige indlæg for at matematik og levende sprog skulde avløse de gamle sprog 1 skolen, lar jo allerede ane at han har hat godt to i sig som reformator. Men det som gjorde utslaget, er med alt dette endnu ikke nævnt. Den virkelige forklaring paa denne høvdingeskik- kelse i det norske aandslivs historie faar man først naar man kjender denne mands filosofiske karakter. I virkeligheten eier vort offentlige og specielt vort akademiske liv faa mænd hvis hele personlighet er saaledes i sin grund bestemt av filosofien som Schweigaard. I de unge aar, da arten i ens tankegang gjerne faar sin personlige farve, har indlæg av Schweigaard avgjort et I Se Erse HertzeersG, Professor Schweigaard i hans offentlige virksom- hed 1832—70, Kristiania 1888, s. 30. 1924. å ANATHON AAtL [No. 4 drag i den retning. Han liker at føre diskussionen tilbake paa rent principielt-filosofiske kategorier, selv der andre kanske vilde finde det naturlig at spille paa andre strenger. Som eksempel skal jeg bare peke paa Schweigaards energiske utfald mot al apriorisme 1 hans strid med Vibe ,Den Constitutionelle* i 1837 om et skrift av F. M. BucGz (No. 16, 53 og 54). Allerede i skole- dagene var han, efter det Avusert! kan oplyse, interesseret i filosofi. Og som han har lagt alvor 1 at utvikle sit filosofiske grundsyn, saaledes bærer hans verk som videnskapsmand og politiker præg av, at han ikke bare visste hvad han gjorde, men hadde rede paa hvad han tænkte. Hvad var grundretningen 1 Schweigaards tænkning, og hvor- ledes blev den slik som den blev ? HerTZBERG karakteriserer 1 sit skrift om Prof. Schweigaard 1 hans offentlige optræden (s. 12) Schweigaard som 1 like hør grad idealist som empiriker. Dersom man med idealisme forstaar en kundskapsteoretisk og ikke en etisk grundsynsmaate, saa er dette ikke helt ret. For standpunktet er hos Schweigaard empirisk ret og slet; hans hovedprincip er, at tanken skal søke sin opgave 1 at behandle ikke ideer man har konstrueret, men konkrete virkeligheter som erfaringen fører frem. Endnu 10 aar før Stuart Mills System of logie var kommet ut (1843), gir Schweigaard sin tilslutning til en gjennemført induktiv metode. Mere specielt vil man forstaa Schweigaards principer og metoder, naar man undersøker hvem han har lært av, og hvad for nogen problemer han kom til at sysle med i de grundlæg- gende aar av hans utvikling. Situationen var i Norge for filosofien noksaa nedslaaende. Treschow, som ikke har imponeret Schweigaard synderlig, var en gammel mand; han hadde tat avsked fra universitetet og døde det aar Schweigaard som ungt menneske tok ut paa studiereise til utlandet 1835. G. Sverdrup, som hadde traadt hjælpende til 1 faget allerede før, var fra 1881 av professor i filosofi, men 1 L.M. Avserrt, Anton Martin Schweigaards barndom og ungdom, 1888. QT 1916] FILOSOFIEN HOS A. M. SCHWEIGAARD synes ikke at ha bevæget sig et skridt utenom de metafysiske baner som var stukket op av datidens tyske fornuitfilosofer. Et navn blir imidlertid at nævne i Norden, naar det spørres om hvem som kan ha hat indflytelse paa Schweigaards filoso- fiske synsmaater. Dansken Pour Mørrer var fra 1826 av 1 4 aar lærer 1 filosofi ved Kristiania universitet. Han foredrog faget i Schweigaards russeaar (1828), og det foreligger bestemte vidnes- byrd om at denne kritiske og fængslende lærer har betydd noget for Schweigaard. Av brev fra Schweigaard til Welhaven i 18351 fremgaar det at Schweigaard hadde omgang med Poul Møller under sit ikke helt korte ophold i Kjøbenhavn det aar. Det lar sig paavise berøringer mellem de to mænd 1 tænkemaaten. Schweigaard sier 1 sin kritik over den tyske filosofi i den franske avhandling som vi snart skal omtale, at hegelianismen er den rene affektation. Det maa minde os om, at Poul Møller just brukte det begrep om hegelske og andre filosofiske systemer som han angrep. Men særlig maa det vække opmerksomhet at Schweigaard just aaret efter det fornyede samvær med Poul Møller i 1835, i en kritisk undersøkelse som ogsaa snart skal omtales*, fremhæver saa sterkt det individuelle synspunkt. , Hvad der ikke nærmer sig en individualisering og fremtrær som fremstilling av noget eiendommelig, blir tomt og intet- sigende*. I samme recension, mot slutten, sier Schweigaard, han kunde tænke sig nogen kunde gjøre det motkast, at det bare er noget individuelt det han kommer med, han hadde jo ikke noget eget system at lægge frem 1 bytte. Men han kan ikke godkjende et slikt argument, og han faar ind 1 denne sam- menhæng en synsmaate som virker paafaldende. Han viser hen paa, at tankens originalitet tar skade naar den skal formes ut i skrevne verker. ,Pen der bærer et system 1 sig, føler mindst drift til at fremstille det, fordi det kun er et egte system medens det lever 1 L.M. AUuszrrt I. ce. s. 163 fr. 2 Logik av William Sverdrup, 1836 anmeldt av Schweigaard i Den Con- stitutionelle no. 17 fr. ANATHON AALL [No. 4 hos dets besidder, og dør naar det skal lægges 1 dogmernes baand*. Uvilkaarlig blir man her mindet om at Poul Møller, Søren Kierkegaards ven og lærer, netop i tiden fra omtrent 1830 av utviklet sine originale tanker om det affekterte ved al system- lagning og om sandheten som noget der alene har virkelighet 1 den stund den fødes 1 et subjekt. ,Ingen livsytring har sand- hed uden deri ligger skabende selvvirksomhed. Udsigelsen, frem- stillingen af en tanke har egentlig kun da sandhed, naar tanken i samme øieblik frembringes* 1. Noget videre hos Schweigaard som skulde tilskrives paa- virkning fra Poul Møllers side, er det vel imidlertid neppe. Poul Møller var i den tid hans undervisning maatte ha grepet dypere ind, hegelianer — et standpunkt som aldrig har været delt av hans norske elev. Til det kom, at Schweigaard som retslærd maatte naturlig komme til at faa de mere avgjørende tilskyndin- ger fra andet hold end det vi hittil har talt om. Retsvidenskapen hadde i Norden som andensteds længe været indviklet i spekulativ systematik. I Tyskland hadde man vrigtig- nok paa Schweigaards tid tildels allerede fridd sig ut av de meta- fysiske baand som hemmet den frugtbare utvikling. Sechleier- macher hadde med sin kritik av alle moralsystemer banet veien, og Hugo og Savigny hadde git retsstudiet et nyt grundlag. Schwei- gaard har under sit Berliner-ophold i 1833 saavidt kunnet høre Schleiermacher, som forøvrig hadde besøkt Norge: han taler i hvert fald med anerkjendelse om Schleiermacher og likesaa om Hugo. I Danmark var et avgjørende skridt henimot en fordoms- fri behandling av retsproblemene gjortav Å. Sandøe Ørsted, som anviste granskningen at søke til den lære vore erfaringer om menneskelivet gir os. Schweigaard roser ham ved leilighet? som liberal, paa analysenes sikre vei fremskridende og sig sit for- maal bevisst*, men antyder at man maa gaa endnu videre i 1 Citert efter HørrbinG, Danske Filosofer, s. 194 fg. 2 Betragtninger over retsvidenskabens nærværende tilstand i Tyskland. Juridisk Tidsskrift, 28de bd. København 1834, s. 332. 1916] FILOSOFIEN HOS A.M. SCHWEIGAARD 7 det S. kalder den rent analytisk deskriptive metode; maalet er at faa en for systematisk tvang og skolefordommer befriet rets- forskning. I Norge var, som Schweigaard fremhæver, et godt fremtak gjort med lektor Stangs systematiske fremstilling av Norges kon- stitutionelle ret. Virkelig synes i Norge paa omraadet for den almindelige retslære 1 rette stund Holbergs sans for det reale i livet, for den konkrete virkelighet at ha vaaknet. I den viden- skapelige undervisning i jurisprudensen ved universitetet blev rig- tignok endnu den saakaldte naturret eller fornuftsret, især efter den Kantiske eller Fichteske form, foredraget av Winter-Hjelm, Steenbuch og U. A. Motzfeldt. Men allerede den unge Fr. Stang, først docent, saa lektor ved universitetet omkring 1880, indtar 1 sine forelæsninger med uvanlig klarhet og konsekvens et nyt principielt standpunkt, kritiserer læren om en apriorisk fornufts- ret, beviser det urigtige i dens almenfilosofiske forutsætninger, sætter moralproblemene i en klasse for sig og trækker grænserne for retsvidenskapen op, saa den alene faar sit indhold i den positive ret. Det er grund til at mene, at selve situationen inden hans eget fag, retsvidenskapen, har ydet sit til at vække hos Schwei- gaard bevisstheten om at et frigjøringsarbeide ventet paa at bli fuldført. Det er eiendommelig for Schweigaards tænksomme, dvyptsøkende natur, at han rettet sin opmerksomhet hen paa metoden som saadan og saa løsningen 1 et almindelig princi- pielt opgjør. Dermed var givet at han kom til at opfatte op- gaven som em filosofisk, og at det verk som ventet paa sin mand, var en reformators. Jeg skal i det følgende se at vise dette nærmere for begge punkters vedkommende. Adskillig tyder paa at begge disse ting har staat klart for den unge himmelstormer. Schweigaard, som tidlig var grepet av et varmt sværmeri for Heine, følte sig endnu som ganske ung helt fri for autoriteter, og har fra første stund han fik studere paa egen haand, lagt sin plan om at reformere det videnskapelige liv i Norge. Vi staar overfor en mand som tror 8 ANATHON AALL [No. 4 sig at ha et kald, og som styrer like løs paa at fuldføre det. Et oplysende vidnesbyrd om dette finder vi i OrTo0 AUperts breve, meddelte av Sorik: ÅUBERT LINDBÆK, Landflygtige, 1910 s. 5 fg. I et brev til lektor Ludvig Aubert av april 1834 skriver Otto Aubert om Schweigaard, som han traf i Berlin: I det hele bifalder jeg hans meninger og ylringer langt mere end jeg hadde trodd. Han vil nu rigtignok dømme om alle mulige gjenstande, det være sig kunst eller videnskap, om han end av det første forstaar saare litt; han nærer den høieste grad av foragt, som han heller aldrig undser sig for paa den mest ubeskedne maate at ytre, for den hele nuværende viden- skapelighet hos tyskerne, især deres filologer og filosofer og iiberhaupt för das ganze Deutschtum. Hans prinap er idet hele foragt for al autoritet som en stræben efter selvstændighet; han anbefaler at studere alting polemiserende, intet at opta uten som en frugt av egen tænkning, og at opfatte virkeligheten saa alsidig som mulig (at mangfoldiggjøre og fuldstændiggjøre sit verdensbillede. Schw.). — — — Det er merkelig med hvil- ken ringeagt han omtaler de mest agtede navne. Uten mindste respekt ytrer han sig om Steffens, Treschow (har ikke hat noget hode — bornerte anskuelser — Schw.), Sverdrup etc. og fælder om alle de kjækkeste domme. Han har et ofte meget barn- agtig overmot, — — — Dette er en tro og ikke ondskapsfuld skildring av et dog virkelig merkverdig menneske, som aapen- bart tænker paa engang at gjøre epoke, og at gi den menne- skelige aand en ny retning, i det mindste hos os at frembringe en videnskapelighet, aldeles uavhængig av den tyske. Schweigaard skaffet sig luft for denne sin reformatortrang gjentagne ganger. I 1834 gav han en oversigt over den teoretiske situation for hans fag 1 en avhandling 1 Juridisk Tidsskrift i Danmark: Be- tragtninger over retsvidenskabens nærværende tilstand i Tysk- land. For korthets skyld kalder jeg denne avh. nedenfor for den retsfilosofiske. I 1835 offentliggjorde han, efter en samtale med Heine 1 Paris, en artikel 1 tidsskriftet La France littéraire, 17de bd., De la philosophie allemande, den vigtigste av de her 1916] FILOSOFIEN HOS A. M. SCHWEIGAARD 9 nævnte bidrag fra Schweigaards haand. Den findes nu, oversat av Arne Løchen paa norsk, optat i Oskar Jæger og Fredrik Stangs Anton Martin Schweigaards Ungdomsarbeider, s. 239 ff. Jeg kalder den i det flg. kort den kritiske avh. I 1836 skrev han 1 ,Den Constitutionelle* nr. 17 og de følgende nrr. en an- meldelse av William Sverdrups logik. Jeg kalder den den logiske avhandling. Allerede noget før, nemlig 1 høstsemestret 1885, holdt Schweigaard en række slerkt besøkte forelæsninger — hans første — ved universitetet i Kristiania over retsvidenska- pernes almindelige metode. Man har intet referat av dem, men det antages at de har været bygget over samme emne som de to ovennævnte avhandlinger, den retsfilosofiske og den kritiske, som ogsaa indbyrdes har flere berøringspunkter. EsBe HEerTz- BERG oplyser (i Professor Schweigaard 1 hans offentlige virksom- het, s. 13 fg.) at ,disse forelæsninger vakte stor opsigt og skal ha været den egentlige foranledning til at der indtraadte ei slags brudd mellem den yngre slegt av videnskapsmænd, der sluttet sig til Schweigaards opfattelse, og den ældre med den gamle GEORG SVERDRUP 1 spidsen*. Vi ser: reformatoren er i virksomhet. Men ræsonnementet i disse forelæsninger over metoden og i de nævnte avhandlinger er filosofisk. I den retsfilosofiske avhandling polemiserer han mot natur- retsfilosofien og dens teori om fornuften som en absolut rets- kilde, og han taler om det unaturlige chaos av barbari og scho- lastik der under navn av filosofi like fra Kants inkonsekvente og ulykkelige positive lære, under de forskjelligste former, like til den nærværende dag har utviklet sig i Tyskland, saa at det... næsten I bokstavelig forstand i denne retning har isoleret Tysk- land fra alle andre civiliserte lande. Det er klart at hvis dette monstrum av magtsprog og digtninger, denne av fattige og ufuldstændige abstraktioner sammensatte karikatur av et ver- densbillede, der utgis for virkelighetens arkityp, hadde faat ind- pas i den positive rets behandling, saa maatte der opstaa en betydelig forvirring o. 8. v. I den kritiske avhandling tar Schweigaard saa den tyske 10 ANATHON AALL [No. 4 filosofi op til mere detaljert behandling for i endnu mere djerve ord at forkaste den. Særlig oppmerksomhet vier han her Hegel, hvis Phånomenologie des Geistes han citerer gjentagne ganger. I den logiske avhandling holder Schweigaard skaanselløst og skarpsindig avregning med hele den spekulative filosofi og dens angivelig absolute og uforanderlige begreper. En enkelt uttalelse synes at tyde paa at Schweigaard nærmest er tilbørelig til at bryte staven over filosofien i det hele som videnskap. Han sier: Enten maa man opstille et absolut utgangspunkt — og noget saadant vil jo Schweigaard ikke la gjælde — eller man maa opgi filosofien som særskilt videnskap. Forinden Schweigaard dristet sig til en saadan dom, hadde han selv med ikke ringe flid søkt at bli hjemme i filosofien. Han maa ogsaa i sin almindelighet sies at ha opfattet de forskjellige retninger rigtig, selv om han for det meste synes at ha holdt sig til anden haands referater og bare undtagelsesvis kan sees at ha fordypet sig i originalarbeiderne (sammenlign den ikke helt undskyldelige miskjending av Kants kategoriske imperativ og av den logiske rolle dette begrep spiller i Kants praktiske fornult- system). Hvordan er saa nærmere forholdet med Schweigaards filo- sofiske hjemmelsmænd? Hvem har han studeret? Har han hat nogen at støtte sig til? Disse spørsmaal ligger det nær at gjøre sig, naar man ser hvor kategorisk Schweigaard er i sin dom, og hvor sikkert han haandterer sit skyts. Jeg mener at det er mulig at svare paa dette. I Berlin, der hans standpunkt under et flere maaneders ophold — aar 33—34 — fik sin endelige utformning, har han for en væsentlig del viet sin tid til filosofien. Som allerede AUBERT! fremhæver: de professorer Schweigaard selv mest taler om fra hin læretid, er filosofer; han har hørt Gans over historiens filosofi, Beneke og Hennings samt nordmanden Steffens, som han forøvrig er i høi grad skuffet over. I sin indberetning til kirke- 1 Anton M. Schweigaards barndom og ungdom, LXXVIII. 1916] FILOSOFIEN HOS A. M. SCHWE!GAARD 11 departementet (AUBERT Il. c., s. 125) sier han at han i Berlin har brukt tiden til bl. a. at skaffe sig oversigt over den filosofiske og statsøkonomiske nyere litteratur. Den filosofiske tankeverden 1 Berlin, som 1 Tyskland i det hele i hin tid, var endnu avgjort spekulativ. Sandt nok, de store mænd inden romantiken var enten døde eller blit gamle, men endnu var efter Hegels død 1831 de vigtigste lærestoler ved de tyske universiteter paa hegelianernes hænder, eller de blev besat med mænd som stod retningen nær. I Fichtes, Schellings eller Hegels aand søkte man at mure til igjen det hul som Kant hadde slaat i den filosofiske lærebygning ved sin kritik av kund- skapen om det oversanselige. Det var bare lykkes altfor godt; og de metafysiske illusioner som Kant hadde faat lykkelig fjernet fra den strengt teoretiske tænkning, tok igjen, 1 form av begrepet om det absolute, plads i de filosofiske tankesystemer. I denne tid kan man paa den akademiske himmel i Tysk- land blandt filosoferne neppe øine mere end ett lys, en enkelt virkelig kritisk personlighet. Om kritisk videnskapelig tænkning kan det, naar man ser bort fra tilløp hos Jak. Fr. Fries, som dør 1843, alene bli tale hos Freprik Ep. Beneke født 1798, død 1854. Allerede Fries forkynder en slags psykologisk empiri; al filosofi maa tilsidst grunde sig paa erfaring, sier han; men Fries slutter sig endnu til Kant og har endnu hans fornuitlære, bare fremstillet efter en anden metode, og idet han tildeler begrepet tro samme rolle som filosofen Jacobi. Et mere avgjort fremskridt repræsenteres av Beneke, som tok op den saakaldte psykologisme hos Fries og først ordentlig gjennemførte den. Her faar den tyske tænkning midt i det brogete selskap av metafysiske særlinger en virkelig modernt dømmende, videnskapelig klar personlighet. Den nyere tid har forstaat dette og tilkjendt Beneke en undtagelsesstilling i hin litet ærefulde periode av filosofiens historie. Han oplevde megen motgang for sit filosofiske standpunkt. I nogen tid blev endog forelæsningsretten tat fra ham i Berlin, fordi han hadde skrevet »Grundlegung zur Physik der Sitten*. Ellers var han docent, og da hans motstander Hegel var død i 1832, ekstraordinær professor VE) ANATHON AALL [No. 4 1 Berlin. Men endnu synes ikke chikanerierne at ha hat en ende; han levde sine aar 1 Berlin nedtrykt og følte sig tilsidesat, og det antages at hans død 1 1854 var frivillig. Beneke tar op en principiel kamp mot den spekulative filosofi og alle deus forutsætninger; navnlig kjæmper han skaanselløst mot hegelianismen, som ogsaa fra sin side vendte sig til strid mot ham. Nogen hovedtræk i Benekes lære: Al videnskap er empirisk. Metafysiken gjør ingen undtagelse. I læren om det bevisste liv er metoden ikke i noget forskjellig fra metoden inden naturvidenskapen, den er en naturvidenskap om den indre erfaring. Sit indhold faar den gjennem selviagt- tagelse. Psykologien er derfor den videnskap som ligger til grund for alle andre. Logik er anvendt psykologi, ,wie dies alle philosophischen Wissenschaften werden missen*. Ogsaa moralen staar under samme metodiske grundregel. Den maa avledes av den umiddelbare følelse som vi har om de naturlige værdiforhold vi oplever. Forskningen maa ske efter den ana- lytiske metode. Det er det rene opspind at avlede en videnskap eller endog al menneskelig kundskap fra en almindelig grund- sætning. Beneke advarer mot at ville skape ved bare tænkning et nyt forestillingsindhold. Tænkningens rolle er bare: das auf andere Weise gewonnene Vorstellen klarer auszubilden. Beneke kræver først og fremst omhyggelig iagttagelse og forsiglg induktion. Den historiske traad som vi følger, blir paa dette punkt knyttet paa en meget fast maate. Schweigaard har kjendt Beneke, han har kjendt ham meget godt, likefrem følt for ham som en yngre ven, og — hvad vi især spør efter — sluttet sig til ham i tænkemaate, lært av ham. I sin indberetning til kirkedepartementet om sit utenlands- ophold nævner Schweigaard 1 en skrivelse av februar 1833 (feil- skrift for 84)? blandt dem som særlig har været ham til hjælp under hans studier i Berlin, ogsaa Beneke. 1 Se LÅ M. AvupsrtL ce s: 195. 1916] FILOSOFIEN HOS A.M. SCHWEIGAARD 13 I sin kritiske avhandling, den franske, taler han om for- skjellige kjendsgjerninger som viser hvad det vil si at forstaa den tyske filosofi, og sier i denne forbindelse: ,Jeg anfører en efter Beneke, som selv har den store fortjeneste at ha angrepet grundlaget for denne filosofi, idet han gaar ut fra et ganske desillusioneret standpunkt, og idet han strengt hævder nødven- digheten av at erstatte de dristige dogmers system med en lære som kan kontrolleres paa hvert punkt*!. I et brev til Welhaven, dateret Leipzig mai 1834, taler Schweigaard om en introduktion han har faat av hegelianernes skarpeste motstander, prof. Beneke i Berlin, ,dem ich sehr be- freundet bin*. Straks ovenfor i samme brev nævner Schweigaard sin uovervindelige motbydelighet og indignation over det hele Hegeltums Schiilerhaftigkeit og aandløshet. Schweigaard fort- sælter saa med at ytre haap om at Beneke skal forfremmes og faa et fast ordinariat 1 filosofi i Leipzig; den hegelske ret- ning forekommer Schw. nu at staa paa meget svake føtter. Det følgende blir bedst gjengit ordret: I Benekes skjæbne tar jeg megen del. Han har hat megen motstand at bekjæmpe, har i Berlin maattet taale megen tilside- sættelse og set andre sig foretrukne uten at skifte mening eller at opofre klarhetens og analysens likefremme metode for den moderne mystifikation. For mig har han megen interesse, fordi jeg aldrig har truffet nogen med hvem jeg saa fuldkommen stemmer overens å visse videnskapelige grundbetragtninger>, som vel ogsaa har været aarsaken til hans høist venskape- lige Benehmen mot mig under mit ophold i Berlin. Jeg vil især anbefale Dem blandt hans mange skrifter hans næstsidste: Kant und die philosophisehe Aufgabe unsrer Zeit von Edvard Beneke, som jeg er overbevist om vil interessere Dem høiligen. Det er unødig at kommentere disse uttalelser. De ord Schw. fortsætter saaledes: Han fortæller at hans lærer Bernardi, en fortrolig ven av Fichte som menneske og som filosof. hadde gjort ham den tilstaaelse, at han aldrig hadde forstaat hvad Fichte hadde skrevet, og hvad han hadde sagt ham. 2 Uthævet av mig. 14 ANATHON AALL [No. 4 Schweigaard bruker, er saadanne som passer paa kampfæller, som føler at de sammen har stort at stride for. Vi skal lægge merke til de sidste ord. Det er vor opgave at finde ut om mulig det litterære grundlag for Schweigaards filosofiske produktion. Her har vi nøklen. Schweigaard ikke alene raader Welhaven til at studere Edvard Beneke, han har selv gjort det. Og det han har studeret og gjort bruk av hos Beneke, er netop de skrifter han pævner eller hentyder til, Kant und die philosophische Aufgabe unsrer Zeit 1882, des- uten det nyeste skrift av Beneke, indirekte berørt ved den vending Schweigaard bruker om Kant-arbeidet: ,1 næstsidste*. Det som fulgte efter Kant-avhandlingen, er et skrift som Schweigaard likeledes har kjendt. Det har titelen Lehrbuch der Logik als Kunstlehre des Denkens, Berlin 1832. Hvis man nu utfører en sammenligning, jevnfører paa den ene side disse 2 arbeider av Beneke, paa den anden de 3 tid- ligere nævnte indlæg av Schweigaard, saa blir det aapenbart, at vi her har fundet det litterære grundlag vi søkte efter. Ikke saa at Schweigaards selvstændighet som forfatter skulde gaa tilintet- gjort ut av den sammenlignende prøve. Schweigaard finder altid selv pointet for sine utprægede synsmaater. Paa intet punkt søker han at suggerere læseren ved aand han har apet efter, eller ved vidd han har laant fra en anden. Den skildring han gir, har alt i alt en gjennem-personlig farve. Men argumentene som brukes, er for en væsentlig del gjort gjældende før av Be- neke; liketil i de karakteriserende uttryk er det møtepunkter mellem dem, og her og der kan man tydelig iagtta hvor- ledes disse skrifter av den tyske filosof har ydet Schwei- gaard velkommen hjælp til materialet. Det gjælder den logiske, den retsfilosofiske, men fremfor alt den kritiske avhandling av Schweigaard. De har begge sympatier for de samme filosofer, de engelsk- franske erfaringsfilosofer og blandt de tyske Schleiermacher og Jacobi. Meget sigende er det forhold begge indtar til Kant. Naar det ellers viser sig et stræv efter at komme utover den romantiske filosofi i Tyskland, pleiet man nøie sig med at an- 1916] FILOSOFIEN HOS A.M. SCHWEIGAARD 15 gripe de spekulative efterfølgere efter Kant, men baade Beneke og Schweigaard har sterke anker mot Kant selv. Benekes skrift om Kant gik jo netop ut paa at den filosofiske opgave nu pekte helt utover Kant. Begge bruker om den filosofi som blev indledet av Kant, og som skred til de vildeste og mest ufrugt- bare tankeutsvævelser, ordet: skolastik. De indvender begge mot disse filosofer, at ,de utsagn som de utgir for deduktioner a priori, er alene tilsnegne resultater av forutgaaende abstrak- tioner* (Schw.s kritiske avh.). Beneke taler i lignende forbin- delse om Erschleichungen. Hos begge finder man i samme ordlag gjort gjældende at de samme metoder er ens for al videnskap, for granskningen av bevissthetens verden som for naturen. Ethvert ræsonnement a priori om naturen og om virkelig- heten i det hele er faafængt. Naturen lyder vore lover, sier Beneke (1 sin Lehrbuch der Logik), bare forsaavidt vi har visst at tilpasse dem til dens lover. Og Schweigaard fremhæver i sin kritiske avhandling at tilsidst grundlaget for den objektive videns sikkerhet er det almindeligste resultat av den alminde- ligste induktion, at naturen er konstant, at naturen saaledes er fornuftig, — — — at vi ikke behersker naturen uten ved at adlyde den (1. c. s. 51). Den lille lærebok i logik av William Sverdrup, en bok som paa lange tider — naar det sees bort fra Treschows produktion — var eneste litterære bidrag til norsk filosofi, den lærebok gav Schweigaard leilighet til at lægge frem programmeæssig for norske studerende hvad mening han selv hadde om forutsætninger og metoder for videnskap og tænkning. Hvor godt passet det da ikke, og hvor tilskyndende maatte det ikke virke paa Schwei- gaard at det fra hans kampfælles — og vi kan si lærers — side netop var utkommet et arbeide over samme emne, et skrift som allerede gjennem sin titel forkyndte det filosofiske reform- standpunkt, nemlig Benekes Lehrbuch der Logik als Kunst- 1 Schweigaard i den retsfilosof. avhandl. s. 294 fg.: Alle de sætninger som Kant utgav for imperativer, fornuftsresultater, axiomer etc., er ikkun ufuldstændige . . . endnu ei gjennemarbeidede abstraktioner. ao ANATHON AALL [No. 4 lehre des Denkens. Det er da ogsaa her saa mange møte- punkter, at vi maa slutte Schweigaard har hat skriftet ved haan- den da han skrev sin anmeldelse. Beneke lægger i sin lærebok stor vegt paa at logiken skal være praktisk anvendelig — det samme er et hovedpunkt i Schweigaards recension av Sverdrups logik. Paa det mest bestemte viser Beneke at tænkningen ikke har en nyskapende, men opløsende og utredende opgave, at gjennem den ,,nur eine Zergliederung oder Aufklårung, aber durch- aus kein neuer Inhalt des Vorstellens gewonnen werden könne*. Man sammenligne hermed Schweigaards kritik over den altom- fattende begrepsklasse hos Sverdrup. ,Til den sidste klasse av begreper hører ,noget*, og dette indholdsløse ord, hvormed man kan betegne hvad det skal være, dette tomme, matte, sørgelige noget og dets synonymer skal nu danne en egen hovedart av begreper!* Beneke blev aldrig lræt av at fremhæve at tanke- formene maa fremstilles strengt genetisk. Man maa gaa ut fra det enkle og være klar over at de saakaldte begreper bare er en sammenfatning av forestillinger. De logiske grundsætninger er ,die allgemeinsten Formeln des analytisehen Urteilenst. Med det kan sammenlignes Schweigaards ord 1 hans logiske avh. Virkeligheten er ikke et kar som man kan gripe i dets hanker for med een fangst at bemægtige sig dens flytende indhold, den er en rindende strøm, som vi maa følge. Og paa et andet sted: De mange begrepsløse ord der er sat 1 omløp, er som slet mynt, der fordriver den gode. Mange blir ogsaa bedragne ved disse regnepenger. Var der ikke saa megen tale om det uendelige og absolute, saa vilde man bedre finde sig til rette i det ende- lige og betingede. Liketil i rene enkeltheter er der parallele ytringer hos de to mænd, om de ændringer som maa gjøres med tænkelæren, skal den være til nogen nytte og ha nogen mening. Jeg skal nævne et eksempel. Beneke vender sig mot den formalisme og tautologi som paa mangt et punkt kommer frem I den gjængse logik, og dens skolastiske behandling av emnerne. Han peker paa visse reduktioner som kunde ske med inddelin- lingerne. Den hypotetiske domsform (s. 76 ff.) har saaledes, PG 1916] FILOSOFIEN HOS A.M. SCHWEIGAARD 17 sammenlignet med den kategoriske, samme omfang med hensyn til den egentlige (indre) tænkning. Det dreier sig ikke om andet end om en forskjel i uttryksmaaten. Beneke kritiserer at man har holdt forskjellen for at stikke dypere, og at man har gjort den til grundlag for en særegen inddeling av dommene, nemlig en inddeling efter deres ,relation*. Ved siden av begge disse arter har man saa endnu ført op (som noget særskilt) de disjunktive, no- get som man dog har endnu mindre lov til, sier Beneke. I en lignende sammenhæng gjør Schweigaard i sin logiske avhandling nogen ophævelser om logikens kjæledægge, de hypotetiske dom- mer og slutninger. Læren om de saakaldte betingede dommer behandles med megen dypsindighet, og dog falder den ved en uvæsentlig forandring i tankens forklædning sammen 1 intet og strander paa en ren tilfældighet i uttrykket. Enten man sier: Naar et barn er ulydig, bør det straffes, eller: Et ulydig barn bør straffes, o. 1., saa er den samme tanke uttrykt. Jeg ser i denne passus en efterklang av argumentationen hos Beneke 1 hans logiske lærebok. Mest slaaende er imidlertid parallelene i de enkelte punkter mellem Schweigaards franske kritiske avhandling og Kantskriftet av Beneke. Grundsynet hos Beneke er, som før nævnt, et psyko- logistisk ?. Svarende til det slaar Schweigaard 1 sin avhandling l c., s. 242 fast at grundfeilen hos de spekulative filosofer er en psykologisk, saaledes som i grunden alle de feil er som man kalder filosofiske, fordi de er saa generelle og omfattende. Etsteds heter det hos Beuneke her (s. 62): Alle Ableitung des Vollen aus dem Leeren, des Besonderen aus dem gegen das Besondere indifferenten Abstrakten, ist Einbildung, Erschlei- chung etc. Schweigaard sier i den nævnte avhandling (s. 263): Man kan gjennemsøke det tomme saa meget man vil, uten at det fulde nogensinde fremkommer derav. I Kantskriftet, s. 91, uttaler at frelsen fra uføret maa ventes fra en psyko- logi som, grundlagt paa vor selvbevissthet, bør være midtpunktet i al filosofi. ,Die gesammte iibrige Philosophie ist nichts anderes als eine angewandte Psychologie*. Vid,-Selsk. Forh. 1916. No 4. [KS] 18 ANATHON AALL [No. 4 Beneke viser 1 sit Kantskrift hvorledes den tyske filosofi principielt siden Kant har vendt sig bent imot erfaringen som kundskapskilde, s. 67. Das Wort Empirismus .... ist selt ge- raumer Zeit schon bei uns mit schwerer Verdammung gebrand- markt. Med det kan sammenlignes Schweigaards karakteristik i den kritiske avhandling (s. 246) om hvorledes de tyske fornuftfilo- sofer har tilsynelatende tilintetgjort erfaringen som erkjendelses- kilde. ,Derfor er i Tyskland empirisk filosofi et skjældsord*, oplyser Schweigaard. Beneke klager (l. c., s. 76 fg.) sterkt over uforstaaeligheten hos de spekulative filosofer i samtiden, den tilsigtede uklarhet. Schweigaard anker over det samme (l. c., s. 279): Man gaar og hører denne filosofi uten at forstaa hvad den egentlig sier. Uklarheten ligger 1 den tyske filosofis væsen, man kan endog si at den er dens vitale princip. Schweigaard fremhæver i sin avhandling gjentagende at det tar til at skorte paa troende for disse spekulative systemer (l. c. s. 281). Den tyske filosofi er allerede faldt i ruiner av mangel paa indre livskræfter og av mangel paa en repræsentant som kunde opholde den ved autoritet. Og han mener den voksende likegyldighet vil ganske skaffe den ut av verden. Følgen av at den er kommet ind paa falskt spor, er at den er blit helt isoleret. De andre videnskaper har emaneciperet sig mere og mere, og filo- sofiens isolerte stilling blir mere merkelig fra dag til dag, sier Schweigaard (Il. c. s. 282). Fremdeles (1. c. s. 286): Den tyske filosofi er forblit i en isoleret stilling . . . likeoverfor utlandet (naar man dog undtar de skandinaviske lande, hvis inderlige litterære forbindelse med Tyskland ikke kan sammenlignes med de øvrige nationers). Disse betragtninger dækkes helt av ord som Beneke kommer med i sit Kantskrift; man læse bare avsnittet med overskriften: Aussichten fir die Zukunit, s. 78 fg. Endelig maa nævnes en enkelthet som illustrerer den litterære sammenhæng mellem Schweigaards kritiske indlæg og Benekes Kantskrift. 1916] FILOSOFIEN HOS A. M. SCHWEIGAARD 19 De to prøver paa tysk romantisk filosofi som Schweigaard gir i form av citater av et par tyske forfattere, har han laant begge fra dette skrift av Beneke. Det ene har den tyske forl. rigtignok bare saavidt rørt ved, efter en tekst hos Jean Paul, mens Schweigaard aapenbart har slaat efter for at kunne gi citatet utførlig. Citatet er et snurrig sted hos Oken, en mand begge iøvrig anerkjender som ellers en forsker med store for- tjenester. Smlgn. Schweigaard I. c. 294 fg. og Beneke s. 74. Det andet eitat følger like paa hos Schweigaard; det præ- senterer sig som et avsnit av en bok med titelen Naturen, men- nesket og fornuften, forfattet av en Kemer: Høit i norden ved Grønland har hvalen sit hjem, umiddel- bart i jordens hjerne. Blandt fiskene repræsenterer den det filosofiske hos mennesket; derfor er dens bolig kun der hvor jordens hoved er begravet i de utilgjengelige vande. Fødende levende unger fremstiller den billedet av filosofien, som selv frembringer erkjendelsen av alt som er. Hele Europa foretar ekspeditioner for at fange hvalen, med undtagelse av Tyskland, fordi det selv er begavet med filosofiske evner, og fordi det har utviklet dem. Hvalen tjener som elastisk støtte (man erindre kvindernes snør- liv), filosofens betragtninger har den samme funktion 1 viden- skaperne. Hvalens utsprøitning av vand er uten tvil den dri- stige og sublime frembringelse av tanken og ved at trænge op i luften viser den sit slegtskap med fuglenes flugt. Hvalens tran spreder lys i en uendelighet av huser, likesom filosofen ved sine betragtninger. Idet Keiper fortsætter paa denne maate, lar han laksene repræsentere de litterære blade, sildearterne de poli- ske blade o. s. v. Hele dette citat er med ganske smaa utelatelser og tillemp- ninger direkte overtat fra skriftet av Beneke, som bruker det ikke mindre virkningsfuldt i sin sammenhæng. Beneke holder avregning med hele denne filosofi, som i hans øine bare er det rene spilfegteri; han vil ha den uten skaansel dømt til at avlives (s. 88). Kein vermittelnder Vertrag ist zulissig mit der sogenannten philosøphischen Spekulation; 20 ANATHON AALL [No. 4 dieselbe muss ganz und gar ausgetrieben werden, wo es wahre Wissenschaft giebt. Som et ekko av dette utbrudd lyder slutningsordene hos Schweigaard i hans avhandling. Den tyske filosofi har gjort meget ondt; den har ført mange gode aander vild; det er paa tide at gjøre det av med den. Alt 1 alt gaar den sammenhæng som her er undersøkt, saa dypt at man med grund kan si: Schweigaards virkningsfulde optræden i Norge mot den spekulative filosofi er delvis med- betinget av hans nære forhold til Beneke, som var hans aands- fælle, hans ven og hans lærer. Han har særlig kvasse ord om Hegel og det hegelske koterisystem. I den hegelske skole, sier Schweigaard 1 sin kritiske avh. (s. 283), hersker en banalitet, en eksklusivitet, en intoleranse, en sekt-aand som er uforlikelig med en stor og sterk videnskap. Har han hat i tanke de erfaringer som Beneke hadde gjort, og har opiysninger fra den kant lagt ham saa sterke ord i munden? Med det være det nu som det vil. Vi har under alle omstændigheter i tilfældet Schweigaard en merkelig norsk paral- lel til den tyske aandsbrytning, som førte til at man fridde tænkningen ut av romantisk spekulation og specielt ut av hegeli- anismens ufrugtbare lærekonstruktioner. I sin logiske avhandling fra aar 1835 sier Schweigaard: Jeg slutter for paa given anledning at fortsætte det her av- brutte. Om nogen saadan anledning senere har frembudt sig, skal være usagt. Schweigaard har ihvertfald ikke brukt den. Disse avhandlinger fra trediveaarene blev de sidste indlæg av Schwei- gaard 1 filosofien. De hadde imidlertid gjort sin gjerning. Hegelianismen fik Schweigaard rigtignok ikke bugt med; tvertom, dens histone 1 landet skulde nu først egentlig ta fat, og den skulde overleve ham længe. Men av den norske retsvidenskap fik han lyst filosofien ut; baade den ufrugtbare spekulation og den filosofi som kanske kunde ha sat en og anden frugt. Naar man ikke uten grund har lastet Schweigaard for det sidste, saa er det 1916] FILOSOFIEN HOS A.M. SCHWEIGAARD 21 rimelig paa den anden side at mindes hvor stor skade en dok- trinær filosofisk metode i hine dager virkelig gjorde. Schweigaard hadde skræk for at retsproblemerne skulde gli over fra realspørsmaal av konkret og betinget art til saadant som man diskuterte med tomme og usikre almenbegreper. Den fare har han forebygget ved sin gjerning, og til denne gjerning hadde han utrustet sig ved al tilegne sig en filosofisk grund- opfatning saa fremskreden som hans samtid overhodet kunde præstere. BREVET TIL GALATERNE OVERSAT OG FORTOLKET AF P. 0. SCHJØTT (VipeNskaPssELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1916. No. 5) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1917 LÅ føde På . i v øk ad å N vår EN på I5de september 1916. — + RYKKER Forord. Seksten har blandt de paulinske breve en enestaaende betydning. Ikke blot fordi det fører os ind i kjernen af den kristelige lære — tro i forbindelse med og i modsætning til lov —, men ogsaa fordi vi 1 det lære at forstaa Paulus' stilling til denne læres forkyn- delse. Han forkyndte kristendommen blandt Grækerne, og for at kunne udføre dette hverv maatte han være fortrolig med deres tænkesæt, d.v.s. deres kulturelle og litterære standpunkt, — altsaa være fortrolig med deres kultur, indviet i deres litteratur og be- herske dennes indhold og form. Han var missionær ved det mundtlige og skrevne ord for et dannet og kritisk publikum. Den kritik, som øvedes af hans samtid, maa ogsaa vi øve. For at være missionær maatte han være forfatter, og han har som saadan plads i den græske litteratur og maa bedømmes derefter. Dette standpunkt maa aldrig tabes af syne, d.v.s. den fortolkning, som ei bestaar for den philologiske og æsthetiske kritik, er falsk. Indledning. Pi: stilling charakteriseres derved, at han staar alene ved siden af de øvrige apostle og tildels mod dem. Og denne særstilling er givet derved, at de øvrige apostle er udtaget af Jesus, medens han levede, Paulus af den opstandne. Til at for- kynde evangeliet krævedes forskjellige psychologiske betingelser, naar det gjaldt Jøder og Græker. For de første var Jesus' frelsesgjerning en opfyldelse af Profeternes spaadomme. Deri laa beviset for dens sandhed; cfr. Acta 8, 16 ff. Med hensyn til Grækerne krævedes noget andet. De havde ved philosophiske spekulationer søgt at forklare den verden, i hvis midte mennesket er sat. Derefter stillede de sine spørgsmaal, og derefter skulde disse besvares. , I kristendommens første tid kan vi i denne iagttage to strømninger, og det er først efterhaanden, at disse mødes og forenes. Petrus var den første og den ledende blandt de jødiske kristne 1 Jerusalem. Utenfor dette sted og denne kreds var stillingen en anden, og den charakteriseres med al ønskelig tyde- lighed af Paulus Galaterbrevet 2, 11 ff. Den græske dannelse har to udgangspunkter: 1) De homeriske digte — i dem feirer polytheismen sin triumph. 2) Den attiske kultur, der ligefra begyndelsen af er gjennemtrængt af hebraiske, d. v. s. monotheistiske ideer, som, ved den dem iboende: kraift, saa at sige automatisk løber ud i philosophisk udformning. Men for at forkynde evangeliet for en verden, som beherskedes at denne kultur, maatte man selv være orienteret i den, og Paulus var den eneste blandt apostlene, som stod paa dens høider. 1916] BREVET TIL GALATERNE D Den græske dannelse er udgangspunkt for og kilde til al senere kultur. Intet under derfor, at Paulus indtog en fremskudt plads 1 den første kristendomsforkyndelse, og den samme plads indtager han endnu. Dette giver anledning til eftertanke ogsaa for nutiden. 3 sk Der er imidlertid endnu en betragtning, som maa tilføres, hvis Paulus” betydning for den kristne kirke skal tilfulde vurde- res. I Athen opstod under paavirkning af monotheistiske ideer — det maa gjentages og fastholdes — den platoniske philosophi, og dennes idelære er høidepunktet og afslutningen af, hvad den græske philosophi — og ikke blot den græske — ved om verdens tilblivelse og maal. Men her opstaar et spørgsmaal: Hvorledes kan dette ske? Ideerne — det væsentlige og uforanderlige og evige 1 existen- sernes mangfoldighed — har frembragt disse. Dette kan siges og muligens ogsaa tænkes. Men mennesket? Det er dog ogsaa en del af verden.” Hvorledes kan bevidsthed og personlighed, som er bevidsthedens concentration, skabe sig selv? Dette spørgs- maal kan mennesket ikke besvare. Philosophien ender saaledes med et spørgsmaal. Svaret gives af den kristelige lære. For at forstaa verden maa vi gaa ud fra en personlig gud, det er fra kristendommen. Den alene giver svar paa philosophiens spørgsmaal. Paulus selv giver svaret Rom. 1,17: Ideerne er gudstanken, der har skabt verden. Betydningen af, at philosophien og den kristelige lære mødes i sin opfatning af oprindelsen af og sammenhængen i verden, kan ikke overvurderes. Der er altsaa ikke to sandheder, men kun een. Philosophi og kristendom mødes, supplerer hinanden, strides ikke med hinanden. Paulus lære, at 1 Christus alle vis- dommens og kundskabens skatte er skjult, er altsaa en aktuel sandhed. 6 P. 0. SCHJØTT [No. 5. Exceurs I. Kap. 2, 2—6. Verbet doxéw har to betydninger: 1) synes 2) være bekjendt, anseet eller berømt. I denne betydning forekommer det Eunp. Hekabe 295, og modstilles der å«do&éw være uberømt. Jeg har i min afhandling om apostelen Paulus" andet brev til Timotheus pag. 8 gjort opmærksom paa hans alsidige dyg- tighed. Han var en organisator, en statsmand, en diplomat, der kunde udtrykke sig baade fint og skarpt. Her viser han sig som mester i den polemiske stil. V.2 zoig doxovow, de be- kjendte, eller ansete. Saa har vi i V.6 oi Öoxovvteg eivat ti — de som syntes at være noget d.v.s. de mægtiges magt er kun et skin. Og dette pointeres end mere ved det følgende 67totot — Örapépet. Og saa tilsidst V.9 det neutrale ol doxovvreg øtvAor eivat d. v.s. de optraadte som menighedens ledere, hvad Paulus accepterer. Vi har altsaa her en aandrig leg med ord, der viser, at Paulus følte sig sikker i sin sag og var situationens herre. Vi maa forresten for at forstaa hele dette vanskelige sted lægge merke til, at å V.4 har betydningen ,nemlig* (— år), cfr. Kiihner pag. 796 nederst, pag. 797 øverst. Det er endvidere at lægge merke til, at unzxws V.2 ei maa opfattes som spørgsmaal: ,om*, men som udtryk for hensigt: ,hvorfor*; ug passer ikke, naar u opfaltes som spørgsmaal. Thi dette maa gjælde del hele og ikke en enkelthed. Men derimod passer det, naar 17 betegner hensigt: ,forat jeg ikke muligens* etc. Naar det her sagte fastholdes, saa bortfalder de af W. Bousset 1 hans fortolkning af dette sted ytrede betænkeligheder, og det er endvidere klart, at ode V.3 maa beholdes. Excurs II. Kap. 4, 153—14. Vi kommer nu til et haabløst sted — ialfald haabløst hid- til. Texten er følgende. V. 13 og 14 oidate de ovt dv aodeverav vg GUQXlg EtNyyektoGunv butv 10 moOTEDOV. HOL TOV TTELDATUOV bur tor &v th Buoxi uov ova ESovdevnoare ovde åSernrvøure etc. Oversættelsen gives af W. Bousset saaledes: ,Ihr wiszt ja wie Ich aus Anlasz einer Frkrankung das erste mal bei Euch das 1916] BREVET TIL GALATERNE 7 Evangelium verkiindete. Da seid Ihr vor meinem körperlichen Zustand, der Euch håtte Anstosz geben können, nicht voll Abscheu zuriiekgewichen, und habt nicht ausgespien, sondern* &c. Dette er ordret oversat undtagen V. 14. ,0Og Eders fristelse 1 mit kjød, har I ikke ringeagtet, og heller ikke har I spyttet, men* &:. Der behøves ikke mange ord for at paavise, at dette er ikke blot plumpt og taktløst, men meningsløst og en stor forfatter uvær- digt. Fifter den i fortalen opstillede regel kan vi altsaa med sikkerhed erklære det for falskt. Af Zahns commentar til Galaterbrevet pag. 215 anm. 6 frem- gaar, at der maa læses dr åodereiug — pi svaghed* eller, som jeg har oversat: ,i menneskelig skrøbelighed*. Endvidere maa læses: xaæl tor metQasuor uov rov Er två sann or EEovderoare* pOLde &emtvoarte* maa slryges som uægte. At enkelte ord maa strygesi det N. T., er intet enestaaende. Muligens kan det ogsaa være indsat paa grund af, hvad W. Bousset anfører pag. 65: ,das Ausspeien vor einem Kranken war em aberglåubischer Gebrauch, durch welchen man die in der Krankheit wirkenden Dåmonen und damit ihre Ansteckungsgefahr abzuwehren suchte*. Nu er alt klart, og det er unødigt at paa- beraabe sig Kor. 2. 12, 7 fi. Hvad den der nævnte ,pæl 1 kjødet* var, ved vi ikke; men intet tyder paa, at derved betegnedes noget. som kunde vække afsky. Excurs III. Kap. 4, 4 og 9. Det ord, som jeg har oversat med ,,verdensmagter*, er stoicheia, et ord lige vanskeligt at oversætte som at forstaa. Det er flertal af stoicheion og betyder blandt andet de elementære begyndelses- grunde. Men det bruges ogsaa om verdenselementer — ild, vand, luft, jord, som 1 datiden nød guddommelig tilbedelse. Det bruges ogsaa om stjernebilleder og overhovedet stjerner, der tænktes at have indflydelse paa menneskets liv. Vi ser af V.S, at her er tale om guddommelige væsener. lIstedetfor ,verdens- magter* kan vi saaledes ligesaa vel bruge elementar-aander, da tro paa dem har været udbredt ikke blot blandt hedninger, S P. 0. SCHJØTT [No. 5 men ogsaa blandt jøder. Dette sidste synes paafaldende, men Paulus sætter selv 3, 19 loven i forbindelse med englene, altsaa underordnede himmelske magter. Exeurs IV. Kap. 6, 11, Kap. 6,11 ,Se, med hvor store bogstaver jeg egenhændig har skrevet til Eder* er skikket til at vække forundring. Hvad vægt ligger der paa bogstavernes størrelse? Den halv humo- ristiske tone, som klinger igjennem disse ord, viser, at han nu er sikker i sin sag og vis paa, at seiren er vunden. Han taler til Galaterne, som en fader til sine kjære børn, og som han Kap. 1, 15 siger, at det behagede Gud at aabenbare sin søn sl ham*, saaledes siger han nu, at han bærer Christi merke i sit legeme, og slutter saa med den seierssikre formaning, ,at ingen skal gjøre ham uleilighed*. Oversættelse. Kap. å Paulus apostel, ikke af mennesker og ikke ved noget men- neske, men ved Jesus Christus og Gud fader, som har opvakt ham fra de døde — og alle brødre med mig, til menighederne i Galatien: Naade være med Eder og fred fra Gud vor fader og den Herre Jesus Christus, som har hengivet sig for vore synder for at fri os ud af den nærværende onde tid efter vor Guds og faders vilje. Ham være ære 1 evighedernes evighed! Amen. Jeg undrer mig over, at I saa hurtigt falder fra ham, som har kaldt Eder i sin naade — til et andet evangelium. Noget andet evangelium er der ikke. Kun er der nogle, som søger at forvirre Eder og vil forvanske Christi evangelium. Men selv om vi eller en engel fra himmelen forkynder Eder et andet evangelium, end vi har forkyndt Eder, saa være han en forbandelse. Som jeg før har sagt og nu gjentager: Hvis nogen forkynder Eder et andet evange- lium, end I har modtaget, saa være han en forbandelse. — Søger jeg da nu at overtale mennesker, eller taler jeg for Gud? Eller søger jeg at behage mennesker? Hvis jeg endnu søgte at behage 1916] BREVET TIL GALATERNE 9 menneskene, saa var jeg ikke Guds tjener. Thi jeg erklærer Eder brødre, at det evangelium, som jeg har forkyndt Eder, ikke er menneskeverk. Heller ikke har jeg modtaget eller lært det af noget menneske, men ved en aabenbaring af Jesus Christus. I har jo hørt om min færd fordum i Jødedommen, at jeg med særlig iver forfulgte Guds menighed og søgte at ødelægge den, og at jeg indtog en fremskudt stilling i Jødedommen fremfor mange jævnaldrende i mit folk, da jeg 1 høiere grad end de var en ivrig tilhænger af den fra fædrene nedarvede lære. Men da det var Guds vilje — han som fra moders liv havde udvalgt mig og kaldt mig ved sin naade — at aabenbare sin søn imig, foratjeg skulde forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, saa besluttede jeg strax ikke at søge samraad med kjød og blod, og drog heller ikke op til Jerusalem til dem, som før mig var apostle, men drog bort til Arabien og vendte alter tilbage til Damaskus. Derpaa efter tre aars forløb drog jeg op til Jerusalem for at søge samraad med Kephas” og blev hos ham femten dage. Nogen anden af apostlene saa jeg ikke uden Jakob, Herrens broder. Og det, jeg skriver til Eder — se, for Guds aasyn vid- ner jeg, at jeg taler sandhed. Derpaa drog jeg til Syriens og Kilikiens egne. Og jeg var personlig ukjendt for de kristne menigheder i Judæa. Kun havde de hørt: Han, som forfulgte os, forkynder nu den tro, som han søgte at udrydde, og de priste for min skyld Gud. Kap. 2. Fjorten aar derefter drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titus med. Og jeg drog op efter en aabenbaring og forelagde dem det evangelium, som jeg forkynder blandt hedningerne, særlig for de ansete blandt dem, forat jeg ikke skulde arbeide eller have arbeidet forgjæves. Men end ikke Titus, min ledsager, som var en Hellener, blev tvunget til at lade sig omskjære. Det skede nemlig paa grund af de med urette indførte falske brødre, som havde indsneget sig for at I Kun et sted i dette brev bruger Paulus formen Petrus. 10 P. 0. SCHJØTT [No. 5 udspeide den frihed, som vi har i Jesus Christus, for at bringe os under aaget. Men ikke engang for et øieblik gav jeg efter for disse eller underordnede mig dem, forat evangeliets sandhed skulde blive bevaret for Eder. Men af dem, som syntes at være noget — hvordan de ellers var, derpaa kommer det mig ikke an, persons anseelse er ikke hos Gud — af disse mægtige mænd blev mig altsaa intet yderligere paalagt. Tvertom, da de saa, at det var mig betroet at forkynde evangelium blandt de uom- skaarne, ligesom Petrus blandt de omskaarne, — thi den, som havde givet Petrus magt til apostelembede blandt de omskaarne, gav ogsaa mig denne magt blandt hedningerne — da de saa dette og erkjendte den naade, som var mig givet, saa gav Jakob, Kephas og Johannes, der ansaaes som menighedens støtter, mig og Barnabas sit haandslag som tegn paa samarbeide, forat vi skulde vende os til hedningerne, de til de omskaarne. Kun at vi skulde komme de fattige ihu, og netop dette har jeg ivnigt bestræbt mig for at gjøre. Men da Kephas kom til Antiochia, traadte jeg op imod ham ansigt til ansigt, thi han var dømt. Før der nemlig kom nogle udsendinge fra Jakob, spiste han sammen med hedningerne, men da de kom, trak han sig tilbage og udskilte sig fra dem af frygt for tilhængerne af omskjærelsen. Og sammen med ham deltog ogsaa de øvrige jøder i hykleriet, saa at endog Barnabas blev forledet til at hykle med dem. Men da jeg saa, at de ikke handlede ret efter evangeliets sandhed, saa sagde jeg til Kephas aabent for alle: ,Hvis du, som er jøde, lever paa hedensk og ikke paa jødisk vis, hvorledes kan Du da tvinge hedningerne til at leve som jøder?* Vi er af fødsel jøder og ikke hedenske syn- dere, men da vi ved, at et menneske ikke retfærdiggjøres af lovens gjerninger, men kun af tro paa Jesus Christus, saa har vi ogsaa antaget troen paa (Christus, forat vi kan retfærdig- gjøres af Christi tro, og ikke af lovens gjerninger. Thi af lovens gjerninger vil intet kjød blive retfærdiggjort. Men hvis vi, naar vi søger retfærdiggjørelse i Christus, har vist os selv at være syndere, er da Christus en syndens tjener? Langtfra. Hvis nemlig det, som jeg har nedrevet, af mig atter bygges op, saa 1916] BREVET TIL GALATERNE 11 viser jeg mig selv at være en lovens overtræder. Thi jeg er ved loven afdød fra loven, for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Christus. Jeg lever ikke mere, men Christus lever i mig, og hvad jeg nu lever i kjødet, lever jeg i tro paa Guds søn, som har elsket mig og hengivet sig selv for mig. Jeg agter ikke Guds naade for intet. Thi hvis retfærdighed er ved loven, da er Christus død forgjæves. Kap. 5. I uforstandige Galater, hvo har forhexet Eder, I for hvis øine Christus blev tegnet paa korset? Kun det ønsker jeg at faa vide af Eder: Fr det af lovens gjerninger, I har faaet aanden, eller af troen, der er Eder forkyndt? Er I saa uforstandige? I begyndte i aand og fuldender nui kjød. Saa store ting er veder- faret Eder forgjæves, om virkelig forgjæves? Han, som giver Eder aandens gave og virker kraftige gjerninger iblandt Eder, gjør han dette ved lovens gjerninger, eller ved troén, som er Eder forkyndt? Saaledes troede Abraham Gud, og det blev reg- net ham til retfærdighed. I erkjender da, at de, som har tro, de er Abrahams børn. Og da skriften forudsaa, at Gud retfærdig- gjør hedningerne af tro, saa gav han forud Abraham den for- jættelse: ,I Dig skal alle hedninger velsignes*. Altsaa velsignes de, som har tro, med Abraham, som troede. Thi alle, som holder sig til lovens gjerninger, er under forbandelse. Thi der er skrevet: ,Forbandet er enhver, som ikke bliver fast i alt, der er skrevet i lovens bog, saa han gjør det. Men at ved loven ingen retfærdiggjøres for Gud, er klart, da ,den ved tro retfærdige skal leve*. Og loven er ikke af tro, men ,,den, som har gjort det, skal leve derved*. (Christus har løskjøbt os fra lovens forbandelse, da han for vor skyld blev en forbandelse, thi der er skrevet: »Forbandet er hver den, som hænger paa et kors* — forat Abrahams velsignelse skal blive hedningerne tildel i Jesus Christus, forat vi skal faa forjættelsen om aanden ved troen. Brødre, jeg taler om hverdagslige ting: Selv et menneskes I lovlig form vedtagne testament kan ingen ophæve eller deri 12 P. 0. SCHJØTT [No. 5 indskyde noget. Det var til Abraham, at forjættelselserne blev givet, og til hans sæd. Der bruges ikke flertal, som om det gjaldt flere, men ental — ,,0g Din sæd*, som er Christus. Jeg mener saaledes: Den bestemmelse, som Gud forud med retsgyldig virk- ning havde truffet, gjør den efter 470 aars forløb givne lov ikke ugyldig, saa den ophæver forjættelsen. Thi hvis arven er efter lov, er den ikke mer efter forjættelse.. Men Abraham blev ved forjættelse Guds naade tildel. Hvad altsaa er loven? Den blev tilføiet for overtrædelsernes skyld, indtil den sæd kom, hvem forjættelsen er givet — anordnet ved engle i en mæglers haand. Men en mægler er ikke for een, men Gud er een. Er da loven mod Guds forjættelse ? Langtfra. Thi hvis der var givet en lov, som kunde skabe hv, saa vilde i sandhed retfærdigheden komme af loven. Men skriften har sammenfattet alt under synd, forat forjættelsen af tro paa Jesus Christus skal gives de troende. Men før troen kom, var vi indesluttet under loven, og holdtes i forvaring til troen, som skulde aabenbares. Saaledes er loven blevet vor tugtemester til Christus, forat vi kan retfærdiggjøres af tro. Men da troen kom, er vi ikke længer under tugtemester. Alle er I nemlig Guds børn ved troen paa Jesus Christus. Thi alle I, som er døbte til Christus, har iført Eder Christus. Der er ikke længer Jøde eller Hellener, der er ikke træl eller fri, der er ikke mand eller kvinde, alle er I een i Jesus Christus. Men hvis I hører Christus til, saa er I Abrahams sæd, og arvinger efter forjættelse. Kap. 4. Jeg mener da: Saalænge arvingen er umyndig, er han i intet forskjellig fra en tjener, skjønt han er herre over alt, men er under formyndere og forvaltere, indtil den af hans fader be- stemte frist. Saaledes var ogsaa vi, saalænge vi var umyndige, trælbundne under verdens magter, men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at løskjøbe dem, som staar under loven, at vi kan indsættes i vor ret som børn. Og da I er børn, har Gud sendt i Eders hjerte sin 1916] BREVET TIL GALATERNE 13 søns aand, som raaber Abba fader. Altsaa er Du ikke længer tjener, men søn, men hvis søn, da ogsaa arving formedelst Gud. Men dengang da I ikke kjendte Gud, var I trælbundne under de Guder, som efter sit væsen intet er. Men nu da I har lært Gud at kjende, eller rettere da I er kjendte af ham, hvorledes er det skeet, at I atter vender Eder til disse svage og usle verdens- magter, som I atter vil tjene fra nyt af? I tager vare paa dage, maaneder, særskilte tider og aar. Jeg frygter for, at mit arbeide for Eder har været forgjæves. Bliv som jeg, fordi ogsaa jeg er som I, jeg beder Eder. I har intet ondt gjort mig. I ved jo, at det var i menneskelig skrøbelighed. at jeg tidligere forkyndte Eder evangelium. Og den fristelse for mig, som laa i menneskelig svaghed, voldte ikke, at I ringeagtede mig, men I modtog mig som en Guds engel, som Jesus Christus. Hvad er der da blevet af den glæde, I lagde for dagen? Thi jeg vidner om Eder, at I, om muligt, vilde have udstukket Eders øine og givet mig dem. Er jeg da blevet Eders fiende, fordi jeg siger Eder sandhed? De er nidkjære for Eder, ikke for det gode, men de vil udelukke Eder, forat I skal være nidkjære for dem. Ret er det at være nidkjær for det, som godt er, altid og ikke blot naar jeg er tilstede hos Eder. Mine kjære børn, for hvem jeg atter har fødselsveer, indtil Christus vinder fast skikkelse i Eder. Jeg skulde ønske at være tilstede hos Eder nu og tale med sorgens røst, thi jeg er raadløs for Eders skyld. Sig mig I, som vil være under loven, hører I ikke loven? Der er jo skrevet, at Abraham havde to sønner, en med tjeneste- kvinden og en med den frie kvinde. Men tjenestekvindens søn var født efter kjødet, den frie kvindes ifølge forjættelsen. Dette er at forstaa som en lignelse: Det betyder de to pagter, den ene fra bjerget Sinai, der føder til trældom. Det er Agar. Thi Agar er bjerget Sinai i Arabien, og svarer til det nuværende Jerusalem, thi dette er 1 trældom med sine børn. Men det him- melske Jerusalem er åri, og det er vor moder. Der er jo skre- vet: ,Glæd Dig, Du ufrugtbare, som ikke føder. Bryd ud i jubelraab, Du som ikke har fødselsveer, thi mange er den for- 14 eo Suu [No. 5 ladte kvindes børn fremfor den, som har sin mand*. I brødre er som Isak forjættelsens børn. Men ligesom dengang den, der var født efter kjødet, forfulgte den, der var født efter aanden, saaledes ogsaa nu. Men hvad siger skriften? —,Kast tjeneste- kvinden ud og hendes søn, thi ikke skal tjenestekvindens søn tage arv med den frie kvindes*. Altsaa, brødre, er vi ikke tjene- stekvindens børn, men den frie kvindes. Kap. 5. Til frihed har Christus befriet os. Staar altsaa fast, og lad Eder ikke atter spænde i trældommens aag. Se, jeg Paulus siger Eder: Hvis I lader Eder omskjære, vil Christus intet hjælpe Eder. Atter vidner jeg for enhver, der lader sig om- skjære, at han skylder at opfylde den hele lov. I er skilte fra Christus, I som søger retfærdighed i loven. I er faldt ud af naaden. Thi vi grunder paa troens aand vort haab om retfær- dighed. I Jesus Christus gjælder nemlig hverken omskjærelse eller ikkeomskjærelse, men troen, som virker 1 kjærlighed. I løb godt. Hvo har hindret Eder, saa I ikke adlyder sandheden? Denne føelighed er ikke fra ham, som har kaldt Eder. En liden surdeig syrer den hele deig. Jeg stoler paa Eder i Herren, at I ei vil forandre Eders sind, men den som forviurer Eder, skal bære sin straf, hvo han end er. Hvis jeg, brødre, endnu for- kynder omskjærelse, hvi forfølges jeg endnu? Korsets forargelse er Jo borttaget. De som opvigle Eder, burde — ikke blot om- skjæres, men — ogsaa kastreres. I er jo kaldte til frihed. Blot I ikke bruger friheden som anledning for kjødet. Tjener heller hverandre 1 kjærlighed. Thi den hele lov er fuldkommet 1 et ord: Du skal elske Din næste som Dig selv. Men hvis I bider og æder hverandre, ser da til, at I ikke fortæres av hverandre. Jeg siger: Vandrer i aand og fuldbyrder ikke kjødets begjær. Thi kjødet begjærer mod aanden, og aanden mod kjødet. Disse staar hinanden imod, at I ikke skal gjøre det, I vil. Men hvis I ledes af aand, er I ikke under lov. Og kjødets gjerninger er aabenbare, saasom: utugt, urenhed, udskeielser, afgudsdyrkelse, ØY 1916] BREVET TIL GALATERNE 1 troldom, fiendskaber, kiv, nid, hidsighed, rethaveri, tvedragt, mis- undelse, mord, drik, svir og lignende. Herom siger jeg Eder forud, som jeg før har sagt, at de som gjør saadant, ei skal arve Guds rige. Men aandens frugt er kjærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, selv- tugt. Mod saadanne er ikke lov. Men de som høre Christus til, har korsfæstet kjødet med dets lidenskaber og begjær. Hvis vi lever for aanden, lad os ogsaa vandre ? aanden. Lad os ikke være forfængelige, saa vi egger og misunder hverandre. Kap. 6. Brødre, om og et menneske gribes 1 et feiltrin, saa hjælpe I, der ledes af aanden, en saadan paa ret vei i sagtmodigheds aand, og se hen til Dig selv, at ikke ogsaa Du fristes. Bærer hverandres byrder og opfylder saaledes Christi lov. Hvis nemlig nogen tror at være noget, og er dog intet, saa bedrager han sig selv. Lad enhver prøve sin egen gjerning, og da skal han have sin ros for sig selv alene, og ikke for sin næste. Thi enhver skal bære sin egen byrde. Lad den, der undervises 1 ordet, dele alt godt med den, som ham underviser. Farer ikke vild, Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske saar, det skal han og høste. Den som saar 1 sit eget kjød, skal af kjødet høste fordærvelse, men den som saar i aanden, skal af aanden høste et evigt liv. Naar vi gjør det gode, lad os ikke blive trætte; thi i sin tid vil vi høste, naar vi ikke forsager. Lad os da, eftersom vi har leilighed, gjøre det gode mod alle, men mest mod troens egne. Se, med hvor store bogstaver jeg egenhændig har tilskrevet Eder. De som vil ansees i verden, tvinger Eder til at omskjæres, blot for ikke at forfølges for Christi kors. Thi ikke engang selve de omskaarne holder loven. men de vil, at I skal omskjæres for at høste ros i Eders kjød. For mig være det fjernt at søge ros 1 andet end i vor Herre Jesu Christi kors, for hvis skyld verden er korsfæstet for mig, og jeg for verden. Thi hverken om- 16 P. 0. SCHJØTT [No. 5 skjærelse eller ikkeomskjærelse er noget, men en ny skabning. Og alle. som vandrer efter denne regel, over dem være fred og barmhjertighed, og over Guds Israel. I øvrigt, lad ingen volde mig uleilighed, thi jeg bærer den Herre Jesu merker i mit legeme. Vor Herre Jesu Christi naade være med Eders aand, brødre, Amen. Trykt 9. mars 1917. OVERSIGT OVER VIDENGKAPSSELSKAPETS MOTER 1916 MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER OG TILVEKST TIL DETS BIBLIOTEK M.M. PE KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOK'TRYKKERT A/S 1917 Indhold. Oversigt over selskapets møter i 1916. Hist.-filos. klasse, 21. jan. Bugge, A., Hvorledes Vesttelemarken er blit bebygget . Mat.-naturvid. klasse, 28. jan. Holst. A., Træk av hygienens historie . Foællesmøte, 11. febr. Koht, Skandinaviske modenavne i vikingetiden. å Brøgger, A. W., De norske ee og den arkeologiske forskning ae Er Aar, Ekstraordinært fællesmøte, 11. febr. Forslag om forandring av Statutenes $ 9 og Regle- mentsbestemmelsenes avsnit IIL Hist.-filos. klasse, 25. febr. Thormodsæter, S. A. L., Nogen nye oplysninger fra biskop Gunnerus' studenterdager i Kjelenkern og Jena Larsen, Sognedialektenes sproggeografiske elline Mat.-naturvid. klasse, 10. mars. Vegard, Atomenes anordning 1 zirkongruppens krystaller. Foællesmøte, 24. mars. Johnsen, Olavssagaens genesis . Indvalg av nye medlemmer. Hist.-filos. klasse, 7. april. Kjær, A., Mindeord over professor Yngvar Nielsen . Bull, E., Leding og skibreder Mat.-naturvid. klasse, 14. april. Størmer, Oversigt over resultatene av nordlysekspeditionen til Fin- marken 19148 . ; Al Isaachsen, H,, Enkelte siden av «melkesskrebonene aiolegir Aarsmøte, 3 mai. Overrækkelse av en adresse til konsul Axel Heiberg Konsul Axel Heibergs svartale . Aarsberetning for 1915, se Bilag I (s. Schetelig, Om Osebergskibet . . . Beretning om Nansenfondet for 1915—16, se ie I (å 63). Brøgger, W.C., Uttalelse 1 Ne til Nansenfondets aarsberet- ning . ; UNG ; Side 10 28 25 Side Hist.-filos. klasse, 19. mai. Hægstad, Maalføre 1 Sogn Olsen, Til de urnordiske ben Mat.-naturvid. klasse, 2. juni. Schetelig, J., Om scandium og scandiumsilikatet thortveitit . Hist.-filos. klasse, 15. sept. Kjær, A., Mindeord over professor H. Mohn Liestøl, Sane om Aslaug Kraaka og Ragnar Lodbrok Falk, Sagatidens skotøi Mat..naturvid. klasse, 22. sept. Øyen, Korrelativopgaver 1 nordvesteuropæisk kvartærforskning - Foællesmøte, 6. okt. Aall, Det historiske og litterære grundlag for filosofien hos A. M. Sm : : Decharge for For 1915 nå Meddelelse av Generalsekretæren om en indkommen gave til selskapet (portræt av J. J. Berzelius). Hist.-filos. klasse, 20. okt. Foællesmøte, 10. mov. Meddelelse av Generalsekretæren om gaver fra general- direktør S. Eyde til Videnskapsselskapet og gave fra Norsk Hydro til Nansenfondet Å Gade, Nutidstanker om kræft; kræftsygdommer 1 Nor: . Harbitz, Kræftens anatomiske former, dens fremkomst samt dens aarsaker. : Valg av vicepræses Mat.-naturvid. klasse, 17. mov. Vegard, Resultater av nordlysobservalioner fra Haldde-observatoriet Foællesmøte, 1. dec. Brøgger, W. C.,, The National Research Couneil 1 de Forenede Stater 1 Nede å ; å Forslagomog bedlutuing om henvendelse til regje- ringen ee ee Koht, Det norske ve srundlesselse. io Forslag til forandring af Statutenes $ 4 med debat Valgavembedsmændtor 1917 Bilag I. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1915. Bilag II. Nansenfondets virksomhet 1 Me Le 1915—31. mars 1916. Opgave 105 Fridtjof Nenne pris Pa 1916— 1918 Mindetaler. Hiortdahl, Th., Mindetale over stadskemiker Ludvig Schmelck Reusch, H., Mindetale over Sir Clements Markham Laache, S., Mindetale over prof. dr. Paul Ehrlich Schroeter, J. Fr, Mindetale over dr. Arthur von Auwers . 31 32 30 34 34 34 By) 36 38 39 39 39 40 Side Johnsen, Oscar Albert, Mindetale over prof. dr. Yngvar Nielsen. . . 89 Holth, S., Mindetale over dr. med. Ole Bornemann Bull . . . . . . 97 Winge, Paul, Mindetale over dr. med. Ludvig Faye . . . *. . .100 Bjerknes, V., Mindetale over prof. dr. Henrik Mohn . . . . . ., 104 Olsen, Magnus, Mindetale over prof. dr. Alf Torp . . . . 4... . 115 Goldschmidt, H., Mindetale over Sir William Ramsay . . . . . . 141 Geelmuyden, H., Mindetale over direktør J. O. Backlund . . . . . 148 Selskapets medlemmer i 1916. Beesstyrelse. ++. ; å . 157 Den matematisk- natur Sen Elesger mod femmer: ; SOG Den historisk- Følerofioke EN i100. Gkensiettoner sruppernre ANNA ANELSE 5 167 Badstue er Tilvekst til selskapets bibliotek. Faforgentimeenrnstitutnoner FJ SEN EMGS Braspirev ete simere STN SF Sa A90 Meddelelser for 1917. Blesiøvirelserkontcer nn Nl oter TO MGE EA EE EE Erisopraren us Ge 98 OVERSIGT OVER SELSKAPETS MØTER Historisk-filosofisk klasse. 21de januar. (Formand: A. Kjær. Sekretær: Schencke). (Tilstede: Aall, A. Bugge, E. Bull, Eitrem, Falk, Hambro, Hægstad, A. Kjær, Koht, Larsen, Marstrander, Qlsen, Schencke, Schnitler, Thiis, Winge). 1. A. Bugge holdt et foredrag: Hvorledes Vesttelemar- ken er blit bebygget. hvori han søkte at paavise, at den faste bebyggelse her er mange aarhundreder senere end den tid folk av arisk æt først satte bo 1 Vesttelemarken, og at indvandrerne er kommet vestenfra. Han omhandlede videre bebyggelsen i grender, som er eiendommelig for Vesttelemarken. Foredraget gjengav indholdet av en avhandling som senere er trykt i , Norsk folkekultur* 1916, s. 1—68. Hægstad bemerket, at den opfatning foredragsholderen ved sine studier var kommet til, nemlig at Vesttelemarken sand- synligvis var bebygget vestenfra, stemte 1 det hele, forsaavidt det gjælder den befolkning av indo-europæisk sprogæt som nu bebor landet, med det resultat taleren var kommen til ved iagt- tagelse av sproglige forhold. Baade Vesttelemarken og de øverste deler av de nordenfor liggende fjelddaler paa østhældet av Lang- fjeldene, kanske helt til Gudbrandsdalen, opviser 1 de ældste lag av ord adskillige typer som falder sammen med vestnorsk og er utskilte fra østnorsk. Som eksempler nævnte taleren ordet fræ, som er fælles for vestnorsk og vesttelemarkisk, mens den egentlige østlandske form synes at være frjö, som paa flat- bygdene nu er blit til frø, der imidlertid allerede 1 oldnorsk tid maa ha fundet vei ogsaa til en del av vestnorsk sprogomraade; et endda merkeligere eksempel er det vestnorske bø, helst som sidste sammensætningsled 1 gaardnavne, idet denne form er karak- teristisk for vestnorsken baade i gammel og ny tid og er den 4 herskende ikke alene paa Vestlandet, Island og Færøene, men ogsaa 1 de øverste deler av alle de omtalte daler, mens den her- skende form i østnorsken (Trøndelag, flatlandsbygdene paa Østlandet og den nederste del av de nævnte dalfører) er by. Man sammenligne bare gaardnavnene av den nævnte art 1 det østnorske Hedemarken (Nordby) etc. med de tilsvarende i et vestlandsamt, for eks. Søndre Bergenhus (Nordbø etc.). Naar vi 1 vor tid maa henregne alle de omtalte daler 1 sin helhet til østnorsk (ell. østlandsk) sprogomraade, har dette sin grund i forandringer fra meget senere tider end der for hovedspørsmaalet her er tale om, tildels forandringer som først er indtraadt om- kring aar 1300, og som lettest lar sig forklare ved paavirkning paa sproget i de øvre dalfører fra de nedre bygdene og Øst- landets flatbygder, efterat bebyggelsen fra begge sider hadde skredet saa langt frem at der blev en livligere forbindelse mellem dalene i sin helhet og Østlandet end med Vestlandet. Det ser saaledes nærmest ut til at de øvre dalbygder fra først av er befolket fra Vestlandet, og at deres dialekter er oprindelige vest- landsmaal, som imidlertid nu er saa sterkt overgrodd med øst- norske eiendommeligheter at de maa henregnes til østnorsk. Taleren mente at bebyggelsen vestenfra hadde en naturlig grund deri, at veien over de greie skogløse heier fra de indre vestlands- fjorder i de ældgamle tider det her gjælder, maatte falde langt lettere end fra østlandsbygdene op gjennem urskog og vanskelige myrstrækninger. Larsen vilde i anledning av de henvisninger som var fremført til sproglige vidnesbyrd om stammeenhet, minde om at Telemarkens dialekter, uten at ha nogen særdeles likhet med dem i Ryfylke og Hardanger, har et fænomen tilfælles med dem: disse dialekter utgjør tilsammen en stripe tvers over landet hvor r i bøiningsendelser (verbenes præs. og substantivenes flertal) er bevaret, mens den baade i nord og syd helt eller delvis er bort- faldt. Det er vanskelig at betragte dette som tilfældig, men like- ledes vanskelig at finde en forklaring. Hægstad fandt det ikke rimelig at der kunde drages nogen slutning som har betydning for det her foreliggende D spørsmaal, av den omstændighet, at der 1 vor lid fra Ryfylke over Telemarken til Østlandet er et sprogbelte som har bevaret r 1 endelser efter vokal, som hestar, bygder osv. I det 13de aar- hundrede var nemlig denne r bevaret over hele Vestlandet og er først senere — sikkerlig til noget forskjellige tider 1 de forskjel- lige bygder — bortfaldt overalt vestenfjelds undtagen i Ryfylke og Hardanger og nogle bygder 1 Søndhordland. At den har holdt sig længst netop paa disse steder, kan vistnok med god grund antages at staa 1 forbindelse med den meget gamle livlige og stadige samfærdsel mellem disse bygder, paa fjeldveiene fra de indre fjordbotner til Telemarksbygdene, og de aarlige markeder 1 Røldal og Bykle, hvor fjordfolk og fjeldbønder møttes hver med sine varer; men fænomenet kan ikke med nogen- somhelst vegt benyttes som sproglig indlæg i spørsmaalet om de ældste befolkningsforhold. Taleren maatte 1 det hele tilraade forsigtighet med at drage slutninger om fjerne tiders befolknings- forhold av dialekttilstande som paaviselig først er opstaat i forholdsvis ny tid. Hambro fæstet opmerksomheten paa den av foredrags- holderen fremhævede kjendsgjerning, at ikke alene enkelte høit- liggende gaarder, men endog hele grender i Telemarken i sidste halvdel av 1500-tallet og første halvdel av 1400-tallet blev forlatt eller gik over til at bli sætre eller sætergrender, hvilket viste at driften av disse høitliggende gaardsbruk ikke mere lønnet sig. Nogen egentlig aarsak hertil var imidlertid ikke anført, idet fore- dragsholderen ikke mente at alene virkningene av ,Sortedøden* (1549—50) kunde være en tilstrækkelig saadan. Man kunde vel heller ikke tænke paa at klimatiske ændringer hadde spillet nogen større rolle. En eller flere av de betingelser som var nødvendige for driften, og som tidligere hadde været tilstede, maatte imidlertid antages at være faldt bort. Han nævnte muligheten av at det efterhaanden som følge av tidligere tiders rovfangst var blit mere sparsomt med vildtet, som vistnok her- oppe i disse trakter har spillet en betydelig rolle. Da de enkelte gaardsbruk dengang som længe efter dannet selvhjulpne øko- nomiske enheter under naturalhusholdning, kan neppe byenes 6 samtidige nedgang og avtagende kjøpeevne her ha spillet syn- derlig ind ved mindsket avsætning av budraattvarer. Winge bemerket at den Sorte død var en pestepidemi. Affolkningen, en følge av denne epidemi, maa derfor ha ram- met de folkerike flatbygder, ikke avsidesliggende fjeldgaarder. Den av Bugge og Hambro omtalte affolking kunde derfor efter tal.s mening umulig skyldes pest. Foredragsholderen replicerte under debatten til de foregaaende talere. 2. Til trykning fremlagdes: P.O. Schjøtt. Grundrids af den politiske organisation I Grækenland. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1916 som no. 1. S. Eitrem. Fin Sklavenverkauf aus der Zeit des An- toninus Pius. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1916 som no. 2. Sofus Thormodsæter. Norske magistre i Witten- berg. (Fremlagt av Brandrud). — Vil bli trykt 1 selskapets Forhandlinger for 1917 som no. 1. De øvrige paa dagsordenen opførte foredrag maatte paa grund av den fremskredne tid utsættes. 3. Koht indledet spørsmaalet om indvalg av utenlandske medlemmer i 1916 og fremsatte følgende forslag: ,Den historisk- filosofiske klasse uttaler at der 1aar ikke bør være noget i veien for atter at indvælge utenlandske medlemmer*. Efter endel diskussion blev dette forslag vedtat. 4. Tilslutning referertes en skrivelse fra Trampe Bødt- ker angaaende fremgangsmaaten ved indvalg. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 2$Sde januar. (Formand: Sechroeter. Sekretær: Isaachsen). (Tilstede: Aaser, Faye, H. Geelmuyden, H. Goldschmidt, M. Holmboe, A. Holst, Isaachsen, Johannessen, Mohn, Minster, Schroeter, Sebelien, Sylow, Winge, Øyen). 1. A. Holst holdt et foredrag: Trek av hygienens historie. Dette emne hadde endnu ikke fundet sin sanger og krævet omfattende studier, som taleren endnu kun tildels hadde set sig istand til at anstille. Allerede av denne grund maatte han indskrænke sig til at gjengi nogle træk av samme. Han begyndte med at omtale de gamle Ægyptere, Persere og Jøder. Skjønt deres hygieniske begreper i væsentlig grad var indvævet med religiøse forestillinger, var det dog 1 ikke ringe utstrækning mulig eller tildels meget sandsynlig, at de i virkeligheten berodde paa hvad generationer hadde gjort eller trodd at gjøre av erfaringer om sygdommenes naturlige aarsaker, og at dette 1 tilsvarende utstrækning var grunden til at vedkommende religions- stiftere, for at fremme sine folks timelige velfærd, hadde for- lenet disse erfaringer med religionens autoritet. Som eksempel nævnte taleren bl. a. 3dje Moseboks detaljerte bestemmelser om en avsondring av spedalske likesom om desinfektion av deres klær og boliger. Han gjorde tillike opmerksom paa at de spedalske ifølge Herodot holdtes avsondret ogsaa hos de gamle Persere. Eiter kortelig at ha nævnt hvorledes hygienen utvikledes yderligere av de gamle Grækere og Romere, gik taleren over til middelalderens hygiene. Denne efterlater gjennemgaaende et meget trist indtryk. En av de væsentligste grunder hertil er at søke 1 en overhaandtagende bokstavdyrkelse av Bibelen, som 1 almindelighet medførte at man søkte sygdommenes aarsaker 1 en indgripen av de overjordiske magter, mens troen paa deres naturlige aarsaker traadte i skyggen eller blev kvalt. Dels søkte man sygdommenes ophav i Djævelen, som jo uttrykkelig omtales som sygdomsaarsak i det Nye Testamente, og som enten antoges at fremkalde sygdom ved en personlig indskriden eller derved, at han hjalp ondsindede mennesker, særlig kvinder, 1 deres anslag mot næstens helbred eller liv. Denne betragtning ledet til de talrike ,hekseprocesser*, som indgik som et direkte led i datidens hygiene, og som i enkelte deler av Europa varte til langt ut i det 1Sde aarhundrede. De lot sig efter datidens opfatning saa meget lettere begrunde som man ifølge det Gamle Testamente ikke skal la en troldkvinde leve. Men dels opfattet man syg- dommene som en straf som Vorherre selv ilagde menneskene S for deres synder, hvad der blev begrundet ved talrike herhen hørende uttalelser i det Gamle Testamente. Og endelig kom saa hertil en utbredt tro paa at planetenes stilling i fødselsøieblikket var av en indgripende betydning for den nyfødtes kommende helbred og skjæbne, — en astrologisk opfatning som bl. a. deltes av mange læger. Skjønt der i denne del av hygienens historie gives enkelte lyspunkter, som den i en viss tid av middelalderen utbredte an- vendelse av bad og en dæmrende opfatning av de smitsomme sygdommes utbredelsesmaate, kunde hygienens utvikling under disse forhold alene foregaa meget langsomt. Til belysning av dette meddeltes der enkelte eksempler. I virkeligheten fik hygienen først indblæst nyt liv i slutten av det 18de aarhundrede, for derpaa stadig at gaa frem. Størst har dens fremgang været i de sidste aartier. Samtidig hermed er der imidlertid begyndt at indtræde en overmaade betydelig nedgang i antallet av fødsler, der mere og mere neutraliserer antallet av de liv som hygienen bevarer. Foredraget ledsagedes av lysbilleder. Efter foredraget utspandt der sig en diskussion, hvori deltok Winge, Faye og foredragsholderen. 2. Til trykning fremlagdes: Kr. Birkeland. Are the solar corpuscle rays that penetrate into the Earth's atmosphere negative or positive rays? — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 1. Roald Amundsens antarktische Expedition. — Wissenschait- liche Ergebnisse. — Der Luftdruck zu Framheim und seine tåg- liche Periode von H. Mohn. — Trykti den mat.-naturv. klasses Skrilter for 1916 som no. 38. 9. Tilslutning behandledes spørsmaalet om indvalg av uten- landske medlemmer 1 1916. Efter nogen diskussion blev der vedtat en uttalelse om at den matematisk-naturvidenskabelige klasse ikke i dette aar burde gaa til indvalg av utenlandske medlemmer. Fællesmøte. 11te februar. (Præses: W. C. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, Aaser, Broch, A. W. Brøgger, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bull, Eitrem, Falk, Faye, Gade, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, Hambro, Hægstad, Isaachsen, Johannessen, Johnsen, A. Kjær, Koht, Larsen, Marstrander, Mohn, Odhner, Olsen, Pettersen, Rygg, Ræder, Ræstad, Schencke, Schroeter, Størmer, Sylow, Thiis, Torp, Winge, Øyen. — Til møtet var indbudt dr. Sundin). 1. Koht holdt et foredrag: Skandinaviske modenavne å vikingetiden. Han paaviste heri at der med Olav Tretelgjas elter- kommere. kom en ny navneskik ind i Ynglingeætten, og at de gamle sagaers forsøk paa at forklare de nye navne — Halvdan, Gudrød, Ragnvald, Harald — ved opkaldelse ikke har noget historisk grundlag. De forsøk som 1 nyere tid er gjort paa at knytte Ynglingeætten sammen med de danske kongsætter, har heller ikke kunnet føre til noget bindende resultat, fordi sam- svaret i navn er altfor spredt og ufuldstændig. En undersøkelse av de anførte navnes utbredelse blandt nordboene 1 9de og 10de aarhundrede viser derimot at de er typiske høvdingenavne, særlig blandt vikingene i vesterlandene, og at de sammen med en del andre navne — Olav, Ivar, Sigrød og Sigtrygg — er vikinge- tidens modenavne i høvdingeættene. De er delvis av dansk, del- vis av norsk ophav, men blir blandt høvdingene brukt aldeles i flæng uten hensyn til nationalitet. Nordboene har i vikinge- tiden hat et fælles navneforraad, som modestrømninger har ført ut til forskjellige kanter. Fællesskapet er mest utpræget i vester- landene; men utbredelsen av et navn som Eirik viser at det ogsaa her gjælder for hjemlandene. Modenavnene er saaledes et karakteristisk træk for vikingetidens navneskik, og Ynglinge- kongenes navne siger intet om deres nationalitet. Foredraget er 1 sin helhet trykt 1 ,Historisk Tidsskrift*, 9. række, bd. 3, s. 417—443. y 2. A.W.Brøgger holdt et foredrag: De norske Yng- lingekonger og den arkæologiske forskning, i hvilket han gjen- gav hovedpunktene av et nyt arbeide, ,Borrefundet og Vestfold- kongernes graver*. 10 9. Til trykning fremlagdes: A.W. Brøgger. Borrefundet og Vestfoldkongernes graver. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1916 som no. 1. V.M.Goldschmidt. Geologisch-petrographische Studien im Hochgebirge des sidlichen Norwegens. IV. Uebersicht der Eruptivgesteine im kaledonischen Gebirge zwischen Stavanger und Trondhjem. — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 2. Ekstraordinært fællesmøte. lite februar. (Præses: W.C.Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). Møtet tok sin begyndelse kl. 7.5 em. Til behandling forelaa den 1 fællesmøtet den 3dje december 1915 utsatte sak: bestyrelsens forslag til forandring 1 selskapets Statuter og Reglementsbestemmelser. Til selskapets medlemmer var omsendt følgende cirkulære: Til Videnskapsselskapets medlemmer. Bestyrelsen finder, at de bestemmelser angaaende trykning av medlemmernes arbeider, som nu gjælder, hvorelter ethvert medlem har ret til at faa et av ham fremlagt arbeide uten videre trykt blandt selskapets skrifter, ikke længer er helt heldige. Selskapets forhold er nu i meget forskjellige fra, hvad de var ved dets stiftelse. Medlemmernes antal er vokset sterkt og den videnskabelige. produktion likeledes. Vistnok er ogsaa selskapets midler øket, men det kan allikevel snart komme dertil, at sel- skapet ikke vil kunne bestride trykningen av alle de arbeider, som fremlægges, og skal man saa fremdeles trykke ethvert arbeide, eftersom turen kommer til det i rækken av fremlagte arbeider, kan det hænde, at betydeligere videnskabelige arbeider kan komme til at vente paa trykning længer end heldigt er, likesom ogsaa at i enkelte tilfælde trykningsomkostningerne ikke vil staa i rimelig forhold til det fremlagte arbeides værd — for ikke at tale om, at selskapet kan komme til at publicere 11 arbeider, som aldeles ikke er værdige til at faa plads blandt dets skrifter, enten ved ringe videnskabelig gehalt, eller ved en personlig polemik, som ikke sømmer sig i skrifter ulgivne av et videnskabelig akademi. Bestyrelsen vil derfor foreslaa, at $ 9 1 statuterne ændres saaledes: Den nugjældende ordlyd: $9. Ønsker et medlem et av ham forfattet videnskabelig arbeide trykt blandt selskapets skrifter, maa dette fremlægges eller refereres i et møte. Generalsekretæren besørger medlem- mernes arbeider trykt i den orden, hvori de fremlægges eller til- stilles ham. Fremlægger et medlem til trykning et arbeide av en uten- forstaaende, indtages dette, saafremt selskapets midler tillater det, blandt selskapets skrifter. Medlemmets navn med bemerk- ning om fremlæggelsen trykkes paa avhandlingen. Til trykning av arbeider, der har større omfang eller kræver ekstraordinære utgifter, maa 1 ethvert tilfælde en bestyrelses- beslutning indhentes (jvnfr. reglementsbestemmelser IID). Bestyrelsens forslag: $9. Ønsker et medlem et av ham forfattet videnskabelig arbeide trykt blandt selskapets skrifter, maa det fremlægges eller - refereres 1 et møte. Hvis bestyrelsen finder, at det bør trykkes, besørger generalsekretæren det trykt 1 den orden, hvori det er fremlagt eller tilstillet ham. Hvis en utenforstaaende ønsker et av ham forfattet arbeide trykt blandt selskapets skrifter, maa dette fremlægges av et medlem. Antas det til trykning, skal medlemmets navn med bemerkning om fremlæggelsen trykkes paa avhandlingen. I reglementsbestemmelser foreslaaes strøket IIT (med 1, 2 og 3) og istedet indsat følgende: Den nugjældende ordlyd: IT. Som reglementsbestemmelse til statuternes $ 9 tredie passus (, Til trykning av arbeider, der har større omfang eller kræver ekstraordinære utgifter, maa 1 ethvert tilfælde en besty- relsesbeslutning indhentes*) er vedtat 29de decbr. 1902 følgende, der gjælder indtil videre: 1. Ved ,større omfang* menes større omfang end 2 ark 1 for- handlingernes format eller 11, ark i skrifternes format. 2. Ved ,ekstraordinære utgilter* menes utgifter til fremmede sprog, plancher og andre illustrationer samt til vidløftige tabeller. 9. De møter, hvori saadanne bestyrelsesbeslutninger indhentes, holdes som regel kun to gange i aaret (omkring Iste mars og Åste oktober); her vedtas trykning av de 1 denne passus nævnte arbeider for det følgende halvaar i den ut- strækning. som selskapets midler tillater. Bestyrelsens forslag: II. Som reglementsbestemmelse til statuternes $ 9 er vedtat følgende: De møter, hvori saadanne bestyrelsesbeslutninger fattes, holdes som regel kun to ganger om aaret (omkring Iste mars og Åste oktober); her vedtas trykning av fremlagte arbeider for det følgende halvaar. Arbeider, ved hvilke der av den ene eller den anden grund kan opstaa tvil hos bestyrelsen, hvorvidt de bør trykkes blandt selskapets skrifter, skal av bestyrelsen forelægges en sakkyndig komité eller eventuelt den hele faggruppe inden klassen til uttalelse. Qvenstaaende forslag blev behandlet 1 fællesmøte den 3die december 1915, men da besluttet utsat til et ekstraordinært møte, som avholdes fredag den 11te februar 1916 kl. 7.4, umiddelbart efter det ordinære fællesmøte. Kristiania den 4de februar 1916. W. 0. Brøgger, Axel Johannessen, præses. generalsekretær. Bestyrelsen foretok i sit forslag den redaktionsforandring. at det punktum 1 $ 9 skulde lyde saaledes: ,Hvis bestyrelsen finder, at det bør trykkes, besørger generalsekretæren det trykt. i regelen efter dets plads 1 rækken av de fremlagte arbeider*. Vegard foreslog at saken skulde utsættes, og at der skulde nedsættes en komité med opdrag at fremkomme med forslag om -en ordning av Videnskapsselskapets videnskabelige funktioner. Efter en længere diskussion blev saken optat til votering, som hadde saadant utfald: Vegards forslag blev forkastet mot 7 stemmer. Derefter blev bestyrelsens forslag vedtat mot 1 stemme. Historisk-filosofisk klasse. 25de februar. (Formand: A. Kjær. Sekretær: Schencke). (Tilstede: Aall, Trampe Bødtker, Fitrem, Hægstad, Jæger, A. Kjær, Koht, Larsen, Marstrander, Morgenstierne, Olsen, Pettersen, Ræder, Ræstad, Scheneke, Schnitler, Skeie, Winge). 1. Resid. kapellan S.A. L. Thormodsæter holdt et foredrag: Nogen mye oplysninger fra biskop Gunnerus' studenterdager å Kjøbenhavn og Jena. Kjøbenhavns unmiversi- tetsmatrikel utviser at der 1 1737 utgik 12 studenter fra Kri- stiania lærde skole, hvis rektor dengang var mag. Jakob Rasch og konrektor mag. E. N. Arbien. Av disse 12 valgte 6, og blandt dem Gunnerus, professor Ludvig Holberg til sin privat- præceptor. I det hele var der omtrent 120 norske studenter som saaledes valgte Holberg til sin særskite akademiske vei- leder og beskytter. Grunden dertil var visselig særlig den, at de i Holberg saa sin landsmand. Specielt for Gunnerus' ved- kommende tør man minde om hvad P. F. Suhm sier om ham: sHan besad en brændende Iver for Norges Ære*. Foredragsholderen redegjorde dernæst for endel av ham 1 Jena fundne dekanatsakter, som indeholdt haandskrevne fakul- tetsforhandlinger om et av Gunnerus begjæret testimonium, samt 14 dekanatsprogrammet 1 anledning av Gunnerus promotion til magister philosophiæ. Foredraget er trykt 1 sin helbet i Norsk teologisk tidsskrift* for 1916, s. 261—266. 2. Larsen holdt et foredrag: Sognedialektenes sprog- geografiske stilling. Han gjennemgik heri likheter og forskjellig- heter i bygdemaalene i Sogn, og paaviste hvorledes disse er avhængige av distriktenes lilgjængelighet fra hinanden og fra bygdemaalene utenfor. I de ytterste bygder (omtrent = Sogn- fjæren) er paavirkningen utenfra sterkest; den kommer tildels fra Strilelandet, men mer fra Søndfjord, hvortil (foruten veien tilvands) særlig det lave pas fra Vadeim til Indre Holmedal bidrar meget. De mellemste sognemaal — som staar nærmere de inderste end de ytterste (kfr. at omtrent deres distrikter hørte til Sygnafylki, derimot ikke det ytterste Sogn) — er geografisk meget indestængt. Foruten forbindelser over fjeldrygger, uten egentlige pas, er der kun forbindelse med Voss, fra Vik og især gjennem Nærødalen i Aurland. Dette avsnit viser derfor mest hen imot Voss og Hardanger i sit sprog, der hvor det adskiller sig fra begge de andre hoveddeler. Det inderste Sogn besidder de gamle | færdselsveier gjennem Lærdal til Hallingdal og Valdres; dels ad disse og dels ad mere ubekvemme ruter har det inderste Sogn, og der mest Lærdal, faat mere av østlandske bestanddeler 1 sit sprog end nogen anden del av Bergenhusamtene. Jostedalen maa nærmest antages befolket i nyere tider ved ren indflytning fra Nordfjord, hvorved sproget 1 visse henseender blir likt maalet aller ytterst i Sogn; desuten er der spor av paavirkning fra Gudbrandsdalen. Foredraget er 1 sin helhet trykt i ,Riksmaals-bladet* 1916, no. 14. 16. 5. Til trykning fremlagtes: P. O. Schjøtt. Den politiske og militære organisation i Rom. — Trykt 1 selskapets Forhandlinger for 1916 som no. 38. Et arbeide over norsk sprog av den 1 krigen faldne franske sprogforsker Achille Burgun, hvis titel vil bli senere fastslaat nøiere. (Fremlagt av Broch). — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1917 som no. 1. 4. Derefter diskutertes og avstemles over de fra ordførerne i gruppe I, II, IV og VI til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg av nye indenlandske og fra ordførerne 1 gruppe I, II og LT indsendte forslag til indvalg av nye utenlandske med- lemmer. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 10de mars. (Formand: Schroeter. Fung. sekretær: Holtsmark). (Tilstede: Bonnevie, W. C. Brøgger, E. Bødtker, Cranner, Faye, Hiort- dahl, Holtsmark, Johannessen, J. Kiær, Mohn, Minster, Rekstad, Reusch, O. E. Schiøtz, Schroeter, Sebelien, Størmer, Torup, Vegard, Winge). 1. Hiortdahl holdt en mindetale over selskapets avdøde indenlandske medlem stadskemiker L. Schmelck (se under , Mindetaler*, s. 73). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Reusch holdt en mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem Sir Clements Markham (se under ,Minde- taler, s. 76). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 3. Vegard holdt et foredrag: Atomenes anordning å zirkongruppens krystaller. I tilslutning til tidligere meddelelser til selskapet gav han heri en kort oversigt over sine seneste resultater av studier over krystallenes indre struktur, idet denne bestemtes ved røntgenstraalenes hjælp. Resultatene omfattet væsentlig en fuldstændig bestemmelse av atomenes anordning i mineralene zirkon, rutil og tinsten. Disse krystaller maatte siges at være de mest komplicerte som hittil var analysert, og var de første krystaller av denne krystalklasse der var blit bestemt. Ved plancher og lysbilleder viste foredragsholderen de vig- tigste observationsresultater og gav en kort antydning av hvorledes man derigjennem ut av en uendelighet av mulige anordninger sukcessivt kunde 'årbeide 'sig frem til den rette, der kunde for- klare observationene. 16 Bestemmelsen av disse krystaller reiste og klargjorde hl- dels fundamentale spørsmaal av krystallografisk og kemisk art. Naar man staar overfor disse resultater, vil man paa den ene side gripes av den eiendommelig enkle og regelmæssige maate hvorpaa atomene lagrer sig til hinanden, og paa den anden side maa man forbauses over at videnskapen har frembragt midler til en sikker bestemmelse av de enkelte atomers anord- ning. Disse bestemmelser vil klargjøre mange hittil uløste gaaler og gi os sikre startepunkter for videre indtrængen 1 ato- menes rike. Foredragsholderen fremviste en model av zirkonets rum- gitter, der kunde tænkes opbygget av i alt 48 elementargitre, anbragte 1 hinanden. 4. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra ordførerne i gruppe III og VIT til vedtagelse i klassen indsendte forslag til indvalg av nye indenlandske og fra ordføreren 1 gruppe I indsendte forslag til indvalg av nye utenlandske medlemmer. 5. Til trykning fremlagdes: Adolf Hoel. Observations sur la vitesse d'écoulement et sur Pablation du glacier Lilliehöök au Spitsberg 1907—1912. Fremlagt av J. Kiær). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 4. Fællesmøte. 24de mars. (Præses: W. C. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, Bjørlykke, Broch, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, Cranner, Eitrem, H. Geelmuyden, Henrichsen, Holtsmark, Hægstad, Isaach- sen, Jehannessen, Johnsen, A. Kjær, Koht, Marstrander. Michelet, Mohn, Miinster, Olsen, Pettersen, Reusch, Ræstad, Q. E. Schiøtz, Sebelien, Størmer, Sylow, Taranger, Torup, Vegard, Winge, Øyen). 1. Johnsen holdt et foredrag: Olavssagaens genesis. Han søkte gjennem en række eksempler at vise, at de ældste oplysninger om Olav den hellige bragtes bl Island av frem- trædende islændinger som besøkte kongens hird og tildels spillet en betydelig rolle under hans regjering. Are frode har 17 bygget sin beretning om Olav 1 sin kortfattede, nu tapte konge- historie paa meddelelser fra saadanne mænd og deres sønner. Allerede paa Ares tid var dog de ældste, 1 hovedsaken paalide- lige beretninger om Olav trukket ind 1 den folkelige overlevering og, tildels under geistlig medvirkning, tilsat med sagn og legender. Paa grundlag av denne blandede tradition utarbeidedes efter Ares død (1148) en egen saga (,Ældste saga*) om Olav den hellige, som ved siden av Åre og skaldekvadene ligger til grund for alle senere sagaer om denne konge. Av denne saga er kun nogle brudstykker bevart; men de viser, at forfatteren ikke ansaa alt som fortaltes om Olav, for troværdig, og at allerede han prøvet overleveringen ved hjælp av skaldekvadene. Av de for- skjellige bearbeidelser som tidlig fremkom av ,Ældste saga*, er kun én, den saakaldte ,Legendariske saga", bevart 1 sin helhet; den er 1 hovedsaken kun et referat, men har større betydning som kildeskrift end man i almindelighet har tillagt den. Snorre, og vistnok ogsaa Fagrskinna, bygger dog ikke paa Legendarisk saga, men paa en anden, mere indgripende bearbeidelse av Ældste saga, nemlig presten Styrme frodes bok om OQlav, som kun kjendes av spredte fragmenter. Snorres verk om Olav den hellige er bevart i to recensioner, den sær- skilte Olavssaga og fremstillingen i Heimskringla. Foredrags- holderen ansaa det ved dr. Nordals undersøkelser for bevist at den førstnævnte er den oprindelige, fremstillingen i Heimskringla, den ypperste av alle Olavssagaer, en senere bearbeidelse; men 1 motsætning til dr. Nordal hævdet han at ogsaa prologen til den særskilte Olavssaga er Snorres eget verk, og at den ligger til grund for den noget forkortede prolog i Heimskringla. 2. Til trykning fremlagdes: Oscar Albert Johnsen. Olav Haraldssons ungdom indtil slaget ved Nesjar 25. mars 1016. En kritisk undersøkelse. — Trykt 1 den hist.-filos. klasses Skrifter for 1916 som no. 2. 3. Derefter gik man til votering over de av klassene ved- tagne forslag til indvalg av nye medlemmer. 18 A. I den mat.-naturvid. klasse indvalgtes a) som indenlandske medlemmer: i gruppe III professor dr. S. Schmidt-Nielsen, Trondhjem, i gruppe VII professor H. Isaachsen, Aas. b) som utenlandsk medlem: i gruppe I professor G. E. Hale, Pasadena, California. B. I den hist.-filos. klasse indvalgtes a) som indenlandske medlemmer: i gruppe II riksantikvar dr. Harry Fett, Kristiania, docent dr. Knut Liestøl, Kristiania, 1 gruppe IV professor dr. D. A. Seip, Kristiania, 1 gruppe VI ekspeditionschef dr. Thv. Aarum, Kristiania. Historisk-filosofisk klasse. 7de april. (Formand: A. Kjær. Sekretær: Schencke). (Tilstede: A. Bugge, E. Bull, Falk, Fett, Hægstad, A. Kjær, Koht, Mar- strander, Olsen, Pettersen, Ræder, Schencke). 1. Formanden uttalte følgende mindeord over selskapets avdøde indenlandske medlem professor Yngvar Nielsen: Før vi gaar over til dagsordenen, vil jeg bede Dem, m. h;, mindes et av vor klasses ældste indenlandske medlemmer som er gaat bort siden sidste klassemøte, professor Yngvar Nielsen; han døde den 2den mars iaar. Det er ikke for meget sagt at vi har at mindes ham som et av de for selskapets virksomhet mest interesserte medlemmer. Han blev indvalgt i 1875, og allerede 1 det følgende aar møter vi ham med 2 avhandlinger 1 selskapets Forhandlinger, og saa med en eller to næsten hvert aar 1 en aarrække fremover, foruten hans foredrag 1 møtene. 19 I det hele har han 1 de 41 aar han tilhørte selskapet, 1 dets publikationer offentliggjort en betragtelig række arbeider som er av vigtighet for vor historie. Debattene i vore møter fulgte Yngvar Nielsen stadig med levende interesse og deltok ofte i dem, ogsaa hvor de ikke netop bevæget sig paa hans egentlige omraade. Det har vist ikke været saa ret ofte at han uten gyldig grund har været fraværende fra vore møter. I 1914, da han var en av sygdom sterkt merket mand, saa vi ham blandt os i næsten hvert eneste møte; 1 klassemøtet den 18de september, da interessen for verdensbegivenhetene i den grad overskygget alt andet at kun 7 medlemmer var mødt frem, var Yngvar Nielsen naturligvis en av de syv, og 1 1915 holdt han, medtat av sygdom, to foredrag her og deltok stadig 1 møtene til han om høsten kastedes paa sit sidste sykeleie. Historikeren Yngvar Nielsen vil 1 næste klassemøte bli skildret av hans kollega ved umversitetet, professor O. A. Johnsen; 1 aften skal vi med tak mindes det interesserte medlem av vort selskap og den gode kamerat, som fandt sig saa vel heroppe 1 vor kreds, 1 fortrolig eller utvungent samvær ikke alene med personlige venner, men ogsaa med mange som stod ham fjernere 1 arbeide eller i anskuelser. Mange 1 vort selskap vil savne Yngvar Nielsen. Forsamlingen paahørte disse mindeord staaende. 2. E. Bull holdt et foredrag: Leding og skibreder. Han søkte at vise at ledingssystemene 1 Frostatingslagen og Gula- tingslagen er helt forskjellige, og at den lokale skibredeinddeling oprindelig bare hørte hjemme i Gulatingslagen og først blev indført i Frostatingslagen 1 slutten av det 12te eller begyndelsen av det 13de aarh., samtidig med at ledingen ogsaa her gik -over til at bli en fast skat, hvad den da alt længe hadde været 1 Gula- tingslagen. Overhodet var begge lovers ledingsbestemmelser ved denne tid gjenstand for indgripende omdannelser, navnlig i Gula- tingslagen til fordel for kongen. De forskjellige oplysninger om størrelsen av den norske flaate i det 18de—14de aarh. vilde foredragsholderen forklare slik, at skibredetal og skibstal ikke ved denne tid var identiske; de forskjellige tal i Gulatings- 20 loven og i Magnus Lagabøters testamente kunde derfor godt. være rigtige begge to. — I Viken fandt han et skarpt skille mellem paa den ene side Grenland, Vestfold og Vingulmark mdtil Kambo, hvor ingen gammel skibredeinddeling fandtes, og paa den anden side Borgesyssel og Raanrike, som fra urgammel tid av var delt 1 skibreder og lider; vernepligten synes her ikke at ha været indskrænket til sjøvern, men der har sikkert ogsaa været et landopbud. I lide-distriktet antok foredragsholderen at ledingsordningen gik tilbake til det danske overherredømme i det 10de aarhundrede, mens den i Gulatingslagen blev indført om- trent samtidig, av Haakon den gode. Om ledingens oprindelse i Frostatingslagen og 1 det nordlige og vestlige Viken turde han ikke ha nogen mening. A. Bugge fremhævet 1 tilslutning til foredraget vigtigheten av at ledingsvæsenet paany underkastedes en ordentlig under- søkelse, og var 1 hovedsaken enig med foredragsholderen. Særlig ansaa han det for et vigtig nyt resultat naar foredragsholderen skjelnet mellem ledingsordningen Nordenfjelds, paa Vestlandet og paa Østlandet. Taleren hadde dog enkelte indvendinger at gjøre. Han trodde at en primitiv ledingsordning maa gaa meget langt tilbake i tiden, længe forut for Haakon den gode. Derpaa tyder især navnet Herøy, som findes langs kysten av Norge fra Eidanger til Søndre Helgeland og overalt centralt i forhold til de omgivende herreder, saa det ligger nær at forklare navnet av herr, ykrigshær*, og som et sted hvor hæren møttes naar der var utbud. Jfr. Magnus Olsen ,Hedenske kultminder 1 norske stedsnavne*, I s. 57. I samme retning tyder ogsaa de mange stedsnavne (opr. fjeldnavne) som er sammensat med vili og Varda, ,varde*. Endel av disse maa ogsaa være ældgamle, I. eks. Verdin, Vordin, Vardeimr. Taleren mente, at det vilde være vigtig om foredragsholderen prøvet at føre ledingsvæsenet tilbake til dets oprindelse. Derved kunde man ogsaa lettere se hvad del Haakon den gode hadde i det. Det var ikke rigtig naar docent Bull kaldte Haakon den gode ,bare en vestlandskonge*. Derimot taler bl. a. Håkonar- mål str.3: Hét å Håleygi sem å Holmrygi jarla einbamå, för 21 til orrostu*. Dette viser at Haakon til striden hadde opbud helt nord fra Haalogaland. I skildringen av forholdene paa Østlandet var taleren heller ikke helt emg. Dr. Bull mente at den danske indflydelse 1 for- historisk tid (ned til 9de aarh.) hadde været sterkest paa østsiden av Foldenfjorden. De arkæologiske forhold skulde vise dette. Man maa dog ikke slutte for meget av det man ikke finder, og 1 det hele av fundenes almindelige karakter. Hvad som er be- vart, er jo ofte et tilfælde. Taleren trodde nok ogsaa at de danske konger hadde hat magt paa østsiden av Foldenfjorden, og saa et minde derom i den troldomskyndige kong Skjoldr paa Varna, som hadde strid med kong Øystein paa Vestfold og voldte dennes død (Heimskringla, Ynglingasaga k. 46). Skjoldr tør være en eponym for Skjoldungeætten. Det eneste sikre vi vet, er dog at de danske konger hadde magten paa vestsiden av fjorden, og at de i 813 med sin hær var dradd ,til Vestfold* (ad Vestarfoldam, jir. de samtidige Finhards Annaler). At hærordningen paa Østlandet var anderledes organisert end paa Vestlandet, var taleren enig 1. Dette kom rimeligvis av at befolkningen der ogsaa kunde utskrives til landkrig. Vi vet at dette bley gjort især i de indre bygder; til sin Verme- landsfærd i 1225 hadde kong Haakon en stor hær baade fra Fid- sivatingslagen og fra sjøbygdene med slæder og hester og ski- løpere. Det nævnes ogsaa ellers 1 sagaen under skildringen av kampen med Ribbungene at kong Haakon utskriver hester. Og i 1200 hadde kong Sverre i sin hær skiløpere fra Oplandene (Sverres saga k. 163). — Derimot var taleren ikke viss paa at dr. Bull hadde ret 1 at inddelingen 1 lider (lidt) bare gjaldt paa østsiden av Foldenfjorden. Bondeopstanden mot Sverre 1 mars 1200 strakte sig til bygdene baade øst og vest for fjorden (Sverres saga k. 1627.) BaadeVestfoldinger og Teler nævnes uttrykkelig i bonde- hæren. Det heter desuten i sagaen (k. 162): ,Kong Sverre paalagde bøndene leding om vinteren, saaledes at hver lide skulde skaffe en mand og dertil et skippund korn og et naut*. Denne utskriv- ning var grunden til opstanden, og den maa ha rammet Vest- foldinger og Teler. Dermed stemmer det vel overens at vi 22 har lide-inddelingen bevart i Tørdal (Bergalidi 1463). Tørdal hørte i middelalderen — i motsætning bil Drangedal — med til Telemarken (Tiendetaget). Paa grund av den fremskredne tid maatte et andet paa dagsordenen opført foredrag utsættes. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 14de april. (Formand: Sehroeter. Sekretær: D. Isaachsen). (Tilstede: W. GC. Brøgger, H. Geelmuyden, H. H. Gran, Holtsmark, D. Isaachsen, H. Isaachsen, Johannessen, Laache, Leegaard, Mohn, Schroeter, Sebelien, Størmer, Sylow, Torup, Vegard, Winge, Øyen). 1. Formanden mindedes det tap selskapet hadde lidt ved sit indenlandske medlem dr. 0. B. Bulls død, og meddelte at der i et senere møte vilde bli holdt en mindetale over ham. — De tilstedeværende paahørte staaende formandens mindeord. 2. Laache holdt en mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem professor dr. Paul Ehrlich (se under » Mindetaler*, s. 78). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 9. Schroeter holdt en mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem professor dr. Å. Awwers (se under ,Minde- taler*, s. 83). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 4. Størmer holdt et foredrag: Qversigt over resultatene av nordlysekspeditionen til Finmarken 1913. Av de opnaadde 2500 fotografiske høidebestemmelser av nordlys ses at nord- lyset i 1915 laa paafaldende høit; det naadde ikke ned under 85 km., hvilket vistnok staar i sammenhæng med at dette aar var et utpræget minimumsaar for hyppigheten av solflekker, magnetiske stormer og nordlys. Åv maalingene ses at vi har utprægede maksima av hyppig- het for høidene 101—102 og 105—108 km. samt sekundære maksima for høidene 94, 112—113, 120 og 132—154, muligens ogsaa for 146—150 km. De fleste nordlys laa nordvest, nord til nordøst for Bossekop, i motsætning til hvad tilfældet var i 23 1910 og nu, hvor nordlyset gaar langt sydligere, samtidig som vi nærmer os til et maksimum av nordlyshyppighet. Nordlyset kunde inddeles 1 forskjellige grupper med for- skjellig høide og beliggenhet. De lyssterkeste og uroligste nordlysdraperier laa i høider som grupperte sig om 99 til 110 km. En anden sort draperier, som var roligere, lyssvakere og av mere blekgrøn farve, grupperte sig om 105—115 km. og laa nordenfor de første. Av særlig høitliggende lyper nævntes de svake slør som dækket store deler av himlen med begrænsning mot syd; de laa i høide av ca. 200 km. Foredragsholderen var midt oppe 1 arbeidet med at sammen- ligne resultatene med den korpuskularteori for nordiys som er utarbeidet av norske forskere i løpet av de sidste aartier Av hans beregninger av korpusklers baner kunde for hver stil- ling av solen til jorden nedslagsdistrikter for nordlys findes og dermed teorien prøves i detalj. Det viser sig da at enkelte nordlys svarer til positivt ladede partikler, andre til negativt ladede. Imidlertid advarte foredragsholderen mot at trække for sikre slutninger av disse nedslagsdistrikter, da mange endnu ukjendte faktorer spiller ind. De umaadelig gjennemtrængende straaler som professor Birkeland paastaar findes og kommer fra solen, kan ikke være aarsak til de observerte nordlys i 19138, da disse ikke gik under 85 kilometers høide. I tilslutning til foredraget fremkom Vegard med endel bemerkninger. 5. H.Isaachsen holdt et foredrag: Enkelte sider av melkesekretionens fysiologi. Landbrukets teoretikere i vort land har ikke været tilbøielige til at mdrømme at foret kan øve ind- flydelse paa melkens fettindhold. Der er dog i de senere aar bragt tilveie adskillig eksperimentelt materiale til bevis for et saadant samhørighetsforhold, bl. a. ogsaa 1 3 forsøk ved Land- brukshøiskolen. Særlig øinefaldende og langvarig var virkningen av fettrikt levermel. De direkte aarsaker til dette fænomen er det vanskelig at paapeke. Eiendommeligheter ved kjertelfunk- tionen gjør det dog forstaaelig at en ændring særlig i melkens fettindhold er mulig. I enkelte tilfælder synes sterk fettforing 24 at være aarsaken, hvad nu paagaaende forsøk ved høiskolen antyder. Visse alkaloider i enkelte foörstoffer virker en betydelig sænkning 1 fettindholdet. De ydre forholds ofte paatagelige ind- flydelse kan forklares ved svingninger i kjertelens nervøse og kemiske regulering. Foörfettets indflydelse paa melkefettets kvan- titative sammensætning er godt kjendt; levermelforsøket ved høi-. skolen gav et typisk eksempel paa forholdet. Avgjørende bevis for kvalitative forandringer i melkefettet ved forfettet er endnu ikke levert. Foredraget ledsagedes av lysbilleder. Efter foredraget utspandt der sig en længere diskussion, hvori deltok Johannessen, Torup og foredrags- holderen. 6. Til trykning fremlagdes: Bernt Lynge. Å monograph of the Norwegian Physia ceae, (Fremlagt av Wille). — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 8. Aarsmøte (fællesmøte). 3dje mai. (Præses: W. C. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). H.M.Kongen med følge overvar møtet, likesom en række andre indbudne var fremmøtt. (Tilstedeværende medlemmer: Aall, Aarum, Bjørlykke, L. Brun, A. W. Brøgger, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bull, Cranner, Dahl, Eitrem, Falk, Fett, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, G. Gran, H. H. Gran, Hambro, Heiberg, M. Holmboe, Hægstad, D. Isaachsen, H. Isaachsen, Johannessen, Johnsen, J. Kiær, A. Kjær, Marstrander, Mohn, Minster, Odhner, Olsen, Ording, Pettersen, Reusch, Schencke, Schetelig, Schnitler, Seip, Stang, Størmer, Torp, Vegard, Winge, Øyen). 1. Præses aapnet møtet med en velkomsthilsen ti Kongen, de indbudne og øvrige deltagere i møtet. 2. Præses mindet om det tap selskapet netop hadde lidt ved sit indenlandske medlem samitetsoberst dr. Å. L. Fayes død, og meddelte at der i et senere møte vilde bli holdt en mindetale over ham. — Forsamlingen paahørte disse mindeord staaende. 25 3. Præses fremkom derefter med følgende meddelelse: I møte av %> 1915 besluttet Videnskapsselskapets styre at oversende selskapets medlem konsul Axel Heiberg en adresse som uttryk for sin taknemlighet for hvad han 1 aarenes løp har utrettet og ydet til fremme av norsk videnskap. Den nærmeste foranledning hertil var at konsul Heiberg, som 1 1896 ved sin store gave av kr. 50000, det første bidrag til Nansenfondet, hadde været med at grundlægge dette fond, nu atter efter 20 aars forløp hadde skjænket fondet en lignende gave. Det blev senere av styret besluttet at adressen skulde utføres som en sølvtavle med latinsk inskription. Tavlen, som er utført hos juveler Tostrup, har følgende tekst: Amico scientiæ, fautori expeditionum polarium, restitutor: silvarum Norvegiæ, sodali suo optatissimo Axel Heiberg Societas scientiarum Ghristianiensis grata beneficiorum memoria hane laminam dedicavit. Christamæ A. D. V Non. Mai. A. D. MCMXVI. Taleren fortsatte derefter: Kjære konsul Heiberg ! Jeg efterkommer hermed styrets beslutning. Vort videnskapsselskaps statuter gir ikke adgang til at ut- nævne nogen norsk mand til æresmedlem av selskapet. Men denne tavle siger noget mere end et almindelig æresdiplom: den er et uttryk for at vort selskap føler sig selv hædret ved at regne dig blandt sine medlemmer. Du har ved hvad du har virket til vor videnskaps fremme og til vort lands ære og gavn, reist dig selv et monumentum ære perennius. Vi har ved denne tessera argentea villet fæste i ædelt metal for kom- mende slegter et uttryk ogsaa for vort selskaps og alle norske videnskapsmænds taknemlighet for alt hvad du ut fra din stor- sindede livsopfatning og din varme fædrelandskjærlighet paa mange maater og ved mange leiligheter har utrettet ogsaa for norsk videnskap. 26 Konsul Heiberg svarte hertil: Paa denne adresse paa latin vil jeg faa lov at svare: ,gratias quam maximas ago*, det er utlagt: ,dette er altformye for en enkelt mand*. Jeg saa der var nogen som trak paa smilebaandet, fordi jeg citerte latin; det hadde man nok ikke ventet. Jeg har kanske i opveksten hørt mere latin end nogen her tilstedeværende. Først puget jeg latin i 6 aar; men værre end det: hver dag hørte jeg latin eitere av min far. Han var en farlig latiner; den medicinske doktorgrad tok han over emnet: De testium in foetibus humanis descensu. Han forsvarte sin avhandling paa latin under disputatsen. — Naar steken kom paa bordet, fik vi alle muskler og ben servert paa latin, mens vi sat der sultne og ventet paa maten. — Jeg fik uvilje mot latinen. Det gik mig som Werner Werenskiold, som maatte staa model for sin far; naar han blev træt og kjed, sa han: ,Du far, hoffer kunne ikke du blit noe andet end maler*. Min interesse for videnskaben hadde engang nær kostet mig livet. Det var i 1908 paa en inspektionsreise i Søndre Bergenhus for at se paa plantningene. En vakker dag fik jeg telegram fra dr. Hjort: Kom ombord i ,Michael Sars"; vi skal søke bris- lingens gyteplads. Jeg kom ombord og var ombord i 3 dager. Interessant var det at se laboratoriet, arbeidsmetoden, win- chene, nettene, trawlingen og alle fangstredskapene, men malen! Den var rædsom. En dag fik vi en suppe, kokt paa melk, kaal og flesk; alt var i samme stil. Følgen var at jeg da jeg gik fra borde 1 Stavanger, laa kvar der i 3 dager. — Dr. Hjort vilde ha det slik fordi han skulde til Kristiania og ha Nærings- komité no. 1 ombord til middag: stortingsmændene skulde se og smake at man ikke spiste op bevilgningen. Velbekomme! Paa denne tur fandt Hjort at brislingens gyteplads var Skagerak. Paa hjemturen gik han indom Fedefjord. Her stod brislingen tyk. Han gjorde nogen kast og fik god fangst. Der blev telegrafert til Stavanger, og snart var fiskerne paa pletten. Den høst og vinter gik der jernbanetog paa jernbanetog fra Flekkefjord til Stavanger med brisling. 27 Brislingens hjem var Ryfylkefjordene; naar den ikke seg ind der, da var der ingen brisling. Det er fisker-ræsonnement. Dette var selvfølgelig en stor triumf for dr. Hjort og for den videnskabelige havforskning. Nu, da fiskeriene har faat en saa overordentlig stor betyd- ning, maa havforskningen støttes med alle midler som staar til raadighet. Fiskeriene i Norge har i de sidste 18 maaneder indbragt 250 millioner kroner mot ordinært 45 millioner i samme tids- rum. Heri er ikke hvalen medregnet. Vor avdøde ven Robert Collett var ængstelig for at den paa- gaaende fangst 1 Sydhavet vilde virke til hvalens utryddelse. Da man gik en hvalkaptein paa klingen med dette skræmme- skud, sa han halvt ærgerlig: Hval, sa'en, det er likesaa mye hval i væla som folk. — Efter dette skulde forraadet unegtelig være noksaa stort. Den videnskabelige forskning har paa mange felter været til nytte for den praktiske bedrift; jeg skal ikke trætte forsam- lingen med at peke paa det. Krigen har vist det. Jeg mener — som den uvidenskabelige mand jeg er — at den som vil landets fremgang, han støtter Nansenfondet og Universitetet. Nansenfondet bør komme op i 20 mill. kroner. Nu kommer den for mig litt alvorlige del av festen. Hvad staar der i loven i et tilfælde som dette, med penges bortgivelse? Hør hvad den siger: ,Naar en arvelater efter naadd 65 aars alder i de sidste 12 maaneder før sin død bortgir nogen del av sin formue, an- ses hvad der saaledes er bortgit, som arveforskud*. Staten skal ha arveavgift. Tonen er i denne lov, som man ser, meget streng og meget alvorlig; man anses naar man er over 65 aar og bortgir penger, næsten som en for samfundet farlig fyr. Hvis saken skal gaa upaatalt hen, maa man passe paa at leve 12 maaneder efter bortgivelsen. Jeg maa desværre bekjende at jeg er over 68 aar og har nu til Nansenfondet bortgit nogen penger. Jeg begynder at tro pe) Ne b at dette ifølge loven om arveavgift netop er paa grænsen av det tillatelige. Det er ikke netop strafbart, naar jeg nu bare lever 1 12 maaneder. Sikkert er det, at loven gir et tydelig vink om at man 1 min alder ikke helt ut eier sine penger; jeg er ikke helt ut myndig. Jeg er ikke død, men heller ikke helt ut levende. Jeg er hverken fugl eller fisk. Det er sandt! jeg glemte noget da jeg talte om den viden- skabelige havforskning: at fortælle om aalen. Ft av problemene var aalens vandringer; alle vidste at den strømmer ind til Dan- mark, Sverige og Norge, ind 1 alle floder og bækker, men dens yngel hadde ingen set. Endelig for nogen aar siden konstaterte en dansk videnskapsmand at aalen gyter i Atlanteren paa dypt vand, vestenfor Skotland og ned til Azorerne. Det er endvidere fastslaat at al den aal som gaar ut av flodene om høsten, ikke vender tilbake. Da jeg fortalte dette om aalen til min ven Shepherd, sa han bare: all right. 4. Præses fremlagde derefter Videnskapsselskapets Aars- beretning for 1915 (se Bilag I). 5. Derefter holdt Schetelig et med talrike lysbilleder illustrert foredrag om Osebergskibet, 1 hvilket han fremla de væsentlige punkter av den bearbeidelse av dette emne han hadde utført 1 vinterens løp, og som vil bli offentliggjort i det av staten utgivne verk om Osebergskibet som er under ut- arbeidelse. 6. Som formand i Nansenfondets styre oplæste professor W. C. Brøgger Berelming om Nansenfondets virksomhet å budgetaaret Iste april 1915—31de mars 1916 (se Bilag Il). 7. I tilslutning til denne aarsberetning udtalte W. GC. Brøg- ger følgende: Nansenfondets renteavkastning er iaar for første gang naadd op over 50000 kroner. Dette er jo for vore forhold et ret an- seligt beløp, og norske videnskapsmænd nærer visselig en dyp taknemlighet likeoverfor alle dem som ved sin offervillighet og interesse for videnskapen gjennem aarene har skaffet denne betydelige hjælp til fremme av vort videnskabelige liv. 29 Men, som jeg oftere før fra dette sted har fremhævet, de midler som gjennem Nansenfondet, Jubilæumsfondet og vore andre videnskabelige fonds aarlig kan anvendes for videnskabe- lige formaal 1 vort land, er allikevel ikke paa langt nær tilstræk- kelige. Jeg har nylig paa andet sted (i Aftenposten for 19, 1916) offentliggjort en sammenligning mellem de vilkaar hvorunder dansk, svensk og norsk videnskap arbeider. Det fremgik derav, at Nansenfondet og Jubilæumsfondet for at kunne strække til for de krav som en ikke altfor knap understøttelse av vort videnskabelige forskningsarbeide maa stille, trænger en samlet indtægt av mindst kr. 200000 aarlig, istedenfor de ca. 80000 kr. de nu raader over. Av det manglende beløp, ca. kr. 120000, vilde halvdelen, kr. 60000, kunne skaffes hvis Stortinget med Universitetets samtykke vilde tillate almanakprivilegtet, hos os likesom i Sverige, anvendt til understøttelse av det videnskabe- lige forskningsarbeide gjennem Nansenfondet og Jubilæums- fondet istedenfor som nu bare til dækning av Universitetets løpende utgifter. Den anden halvdel av det manglende beløp, svarende til en kapital av ca. 1 200000 kr., eller like meget som Nansenfondet nu raader over, vilde i alle fald for en del kunne skaffes ved en utvidelse av lotteriet til fordel for landets viden- skabelige institutioner, hvis det — som vi faar haabe — vil kunne lykkes at bibringe regjering og Storting forstaaelse av nytten for staten av en saadan foranstaltning. Det saaledes eventuelt erholdte beløp vil imidlertid vel neppe bli tilstrækkelig, og den endnu manglende sum maa derfor skaffes ved private gaver og testamenter. Det vil vel ikke gaa saa fort at faa samlet det som endnu trænges, men i aarenes løp vil det vel kunne gaa, og forhaabentlig vil den voksende forstaaelse av videnskapens betydning for samfundet som for den enkelte hjælpe til at forkorte den tid som trænges hertil. Det forløpne aar har gjort en god begyndelse, idet Nansen- fondet navnlig ved de under budgetaaret indkomne gaver jo som nævnt er vokset med henimot 80000 kr. Særlig glædelig var den testamentariske gave fra livmedikus Th. Egeberg, som et godt eksempel til efterfølgelse. En varm tak maa jeg paa 30 styrets vegne fremføre til konsul Axel Heiberg og dr. Joh. Schweigaard for deres store tilskud til deres tidligere saa be- tydelige gaver til fondet. Jeg vil ikke undlate at nævne at der desuten i de sidste dager gjennem godseier Tollef Kilde er indkommet en del sup- plerende bidrag til ,Det Østerdalske Fond* til samlet beløp av ca. 2000 kr.; meddelelse herom vil senere bli tilstillet offentlig- heten, saasnart tegningen er avsluttet. Saa glædelig som disse forøkelser av Nansenfondet og dets underfond er, saa kan jeg dog ikke la være at peke paa, at de mottagne gaver alle stammer fra den samme lille kreds av for vor kultur interesserte som altid maa holde for. Dette burde nu ikke længer være saa. Der er jo nemlig, som vel kjendt, i det forløpne aar tjent hundreder av -millioner av vort næringslivs mænd, ved vor skibs- fart, vore fiskerier, vor skogdrift, vor bergverksdrift o.s.v. Nu er der visselig utvilsomt gjennem beskatning. baade tvungen og frivillig, stillet store krav til alle dem som har tjent millionene, og store summer er ogsaa utvilsomt skjænket til mange gode formaal. Men videnskapen har 1 alle fald her søndenfjelds ikke nytt nogen fordel av al denne offervillighet, uagtet utvilsomt en væsentlig del av de mange millioner som har tilflytt landet, netop skyldes videnskapens grundlæggende arbeide. Det burde ikke ha været formeget, om en og anden av de mange som er blit rike paa krigen, ogsaa her søndenfjelds vilde gi litt av sin rigdom til videnskapen, som 1 saa stor utstrækning har bidradd til at skaffe dem deres rigdommer. Bergenserne har under krigen 1 forstaaelse av videnskapens betydning samlet */; million til et universitet. Det er et godt eksempel. En anledning til at følge det vil ikke mangle. Den 13de august iaar er det nemlig 20 aar siden Fridtjof Nansen kom tilbake fra sin polarfærd, som ikke bare skulde bli av saa ind- gripende betydning for vort videnskabelige liv, men som ogsaa paa andre maater utvilsomt har været av vidtrækkende betyd- ning for vort land. Det i anledning av Fram-ekspeditionens til- bakekomst stiftede Nansenfond kan derfor 1 slutten av inde- 31 værende aar feire sit 20-aars jubilæum. Forhaabentlig vil det da vise sig, at den entusiastiske begeistring for en stor viden- skabelig bedrift som for 20 aar siden skapte Nansenfondet, endnu lever i taknemlig erindring hos vort folk. 8. Til trykning fremlagdes: Johan Kiær. The Lower Cambrian Holmia Fauna at Tömten in Norway. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 10. Carl Størmer. Sur un probleme relatf au mouvement des corpuscules électriques dans l'espace cosmique. Troisiéme communication. — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 6. Carl Størmer. Quelques théoremes généraux sur le mouvement d'un corpuscule électrique dans un champ magné- tique. II. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1916 . som no. 5. 9. Generalsekretæren fremla Videnskapsselskapets Skrifter og Forhandlinger for 1916 samt de siden sidste fælles- møte trykte avhandlinger. Historisk-filosofisk klasse. 19de mai. (Formand: A. Kjær. Sekretær: Schencke). (Tilstede: Hægstad, Johnsen, A. Kjær, Koht, Larsen, Liestøl, Mar- strander, Olsen, Ræstad, Schencke, Seip, Torp). 1. Johnsen holdt en mindetale over selskapets avdøde indenlandske medlem professor dr. Yngvar Nielsen (se ,Minde- taler*, s. 89). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Hægstad holdt et foredrag: Maalføre i Sogn, hvori han gjorde endel bemerkninger 1 anledning av dr. Amund B. Larsens foredrag den 25de februar d. a. om Sognedialektens sproglig-geografiske inddeling. Foredragsholderen fremholdt den sterke sammenhæng der er mellem dialektene i Ytre Sogn og den nordenfor paa Nordvestlandet raadende dialektgruppe, hvortil ogsaa Y.Sogns maa henregnes. Dialektene indenfor Kyrkjebø 52 kan derimot ikke regnes hl denne gruppe, men hører sammen med de sydligere. Han fremholdt skarpt nødvendigheten av at ta paralel utvikling med i betragtningen under inddelingen av vore dialekter og ikke for raskt gripe til paavirkning utenfra for at forklare ensartede fænomener, som optrær i bygder der er fjernet fra hverandre ved mellemliggende strøk av en anden karakter, hvor en forbindelse ikke er naturlig. Larsen replicerte i korthet til foredragsholderen. 3. Olsen holdt et foredrag: Til de urnordiske runeind- skrifter. Fra Danmark og Sydvest-Norge kjendes en række magiske runeindskrifter paa løse gjenstande (amuletter, brak- teater), 1 hvilke den rune som bærer guden 'Tys navn, spiller en fremtrædende rolle. Til denne gruppe av ,Ty*-indskrifter slutter sig ogsaa den korte indskrift paa en nyfunden brakteat fra Austad ved Flekkefjord. Det er av vigtighet for vor gamle religionshistorie, at disse ,Ty*-indskrifters omraade falder tem- melig nøie sammen med det omraade hvor stedsnavne sammen- satte med Ty forekommer. Runeindskriftene synes saaledes at bekræfte den opfatning, at dyrkelsen av Ty har hat sit tyngde- punkt i Danmark, med en utløper til det sydvestlige Norge (Vest- Agder, Rogaland og Hordaland). — Han fremsatte dernæst en ny tolkning av runeindskriften paa Möjebro-stenen 1 Uppland, Sverige. Efter foredraget fulgte en kort diskussion mellem Hægstad og foredragsholderen. 4. Til trykning fremlagdes: Joh.K.Bergwitz. Fra adelsstyre til enevælde i Norge. (Fremlagt av Koht). — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1917 som no. 2. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 2den juni. (Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen). (Tilstede: W. C. Brøgger, H. Goldschmidt, Holth, D. Isaachsen, Johan- nessen, Schroeter, Størmer, Winge). 1. Holth holdt en mindetale over selskapets avdøde indenlandske medlem dr. med. 0. B. Bull (se ,Mindetaler*, 3) s. 97). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at relse Sig. 2. Winge holdt en mindetale over selskapets avdøde indenlandske medlem samitetsoberst dr. A. L. Faye (se ,Minde- taler*, s. 100). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 3. Amanuensis J. Schetelig holdt et foredrag: Om scandium og scandiumsilikatet thortveitit. Han gav heri en oversigt over scandiumforskningens historie og redegjorde utførlig for sine undersøkelser over det overmaade interessante scandium- mineral thortveitit, som 1 mineralogisk-kemisk og i geologisk henseende er betydningsfuldt derved, at det er det eneste hittil kjendte mineral hvori grundstoffet scandium indgaar som hoved- bestanddel. Thortveitit indeholder ca. 40 %/) scandiumoksyd, over 30 ganger mere end i noget tidligere kjendt mineral. Mineralet er av foredragsholderen opkaldt efter finderen hr. Olaus Thortveit, Iveland. 'Thortveitit er et norsk mineral, som hittil kun er fundet i Sætersdalen, hvor det forekommer i grovkornige granit- ganger (pegmatitganger). 4. Til trykning fremlagdes: F.G.Gade. Undersøkelser over kræftsygdommene i Norge paa grundlag av den officielle mortalitetsstatistik 1902—1911 samt det av den norske komité for kræftforskning samlede materiale 1908—1912. Avhandlingen fremlagdes ved General- sekretæren, som 1 korthet redegjorde for arbeidets plan og indhold. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 7. Paul Winge. Den norske sindssygeret historisk frem- stillet. Bd. 3. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 11. Carl Størmer. Sur un probleme relatif au mouvement des corpuscules électriques dans l'espace cosmique. — Quatriéme communication. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 12. Då Historisk-filosofisk klasse. 15de september. (Formand: A. Kjær. Sekretær: Schencke). (Tilstede: E. Bull, Eitrem, Falk, Hægstad, Johannessen, Å. Kjær, Larsen, Liestøl, Marstrander, Olsen, Ording, Schencke, Schjøtt, Seip, Winge). 1. Formanden vilde i dette første møte inden selskapet efter professor Mohns død mindes dette bortgangne medlem, der i like høi grad hadde vundet sig venner i begge selskapets klasser, og hvem 1 hans funktionstid som vicepræses og præses i tidsrummet 1896—1914 det hele selskaps ære og vel altid hadde ligget paa hjerte. Han meddelte at der i et følgende møte i den mat.-naturvid. klasse vilde bli holdt en mindetale over den bortgangne videnskapsmand. — De tilstedeværende paahørte disse mindeord staaende. 2. Formanden meddelte at selskapet i den forløpne sommer hadde mistet et av sine ældste utenlandske medlemmer, ægyptologen professor Maspero, over hvem der i et senere møte vilde bli holdt en mindetale. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 39. Liestøl holdt et foredrag: Sagnene om Aslaug Kraaka og Ragnar Lodbrok. Han gav heri først en oversigt over de forskjellige kilder hvori sagnene om Aslaug Kraaka og Ragnar Lodbrok forekommer: norrøne sagaer, lokalsagn fra Spangereid, norske og danske og færøske folkeviser. Derefter behandlet han forholdet mellem disse traditionsgrupper og kom til det resultat, at baade saga-traditionen og vise-traditionen bygger paa gammel lokaltradition fra Spangereid. Hvad selve vise-traditionen an- gaar, synes baade de danske og de færøske viser helt eller delvis at bygge paa norske viser. Til slut kom foredragsholderen med nogen bemerkninger om forholdet mellem Kraaka-sagnene og folkeeventyrene. | 4. Falk holdt et foredrag: Sagatidens skotøi, hvori han paaviste, hvorledes alderdommelige skosorter, arbeidsmetoder og termini som endnu er brukelige 1 vore bygder, kaster lys over de spredte oplysninger som kan samles i den gamle litteratur. Efter foredraget utspandt der sig en kort diskussion, hvori deltok Olsen, E. Bull og foredragsholderen. 30 5. Til trykning fremlagdes: P. O. Schjøtt. Brevet til Galaterne oversat og fortolket. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1916 som no. 5. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 22de september. (Formand: Sehroeter. Sekretær: D. Isaachsen). (Tilstede: Aaser, Bjerknes, Bonnevie, W. C. Brøgger, Gade, H. Geel- muyden, H. Goldschmidt, Guldberg, Helland Hansen, D. Isaachsen, Johan- nessen, Miinster, Odhner, Reusch, 0. E. Schiøtz, Schroeter, Thue, Vegard, Winge, Øyen). 1. Bjerknes holdt en mindetale over professor H. Mohn (se ,Mindetaler*, s. 104). — De tilstedeværende hædret den av- dødes minde ved at reise sig. 2. Øyen holdt et foredrag: Korrelativopgaver å nord- vesteuropæisk kvartærforskmning. Han fremhævet at den kvar- tærgeologiske forskning som saadan kun maa bygge paa iagt- tagelser ute 1 naturen selv, men at det paa grund av den store stofmængde er nødvendig at indføre en klassifikation, der dog kun blir av rent teknisk art. Han omtalte nogle korrelationsforsøk, dels fra vort eget land (marine avsætninger og torvmyrer) og dels fra England, Skotland, Orknøene og Shetlandsøene, som han hadde besøkt for at anstille undersøkelser til sammenligning med vort eget lands forhold. Tilslut betonedes sierkt, at vor manglende kundskap om disse ting saa langt fra bør gi anled- ning til skeptiske betragtninger at den tvertimot bør anspore til fortsat energisk arbeide. Foredraget gav anledning til bemerkninger av Reusch. Paa grund av den fremskredne tid maatte et andet paa dagsordenen opført foredrag utsættes. 3. Til trykning fremlagdes: L. Vegard. Nordlichtuntersuchungen. Bericht iber eine Expedition nach Finmarken 1912—18. — Trykt 1 den mat.- naturvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 13. 36 Fællesmøte. 6te oktober. (Fung. præses: Å. Kjær. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, Boeck, A. W. Brøgger, Chr. A. Bugge. E. Bull, Trampe Bødtker, Dahl, Fett, H. Chr. Geelmuyden, Gjelsvik, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, G. Gran, H. H. Gran, Guldberg, Hambro, Hægstad, Johannessen, A. Kjær, Koht, Konow, Marstrander, Olsen, Rygg, Schencke, Sehroeter, Seip, Stang, Sylow, Winge). 1. Den fungerende præses mindedes det store tap selskapet hadde lidt ved sin vicepræses prof. Alf Torps død, og meddelte at der i et senere møte 1 den hist.-filos. klasse vilde bli holdt en mindetale over ham. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Aall holdt et foredrag: Det historiske og litterære grundlag for filosofien hos A. M. Schweigaard. Han frem- holdt at Schweigaards personlighet og hans verk først kan op- fattes rigtig naar man gjør sig rede for hans filosofiske grund- syn, som han selv i de unge aar lagde megen vegt paa at ut- vikle metodisk. Hans gjennem-empiriske standpunkt har be- stemt retningen for den norske retsvidenskap og har git sig uttryk i endel trykte og utrykte akademiske indlæg fra Schwei- gaard, indlæg hvori han retter de sterkeste angrep mot datidens tyske filosofi, særlig hegelianismen, og mot al spekulativ system- tænkning overhodet. Spørger man efter kilder og grundlag for filosofien hos Schweigaard, saa er der træk, som tyder paa at Poul Møller med sin individualisme har hat en viss indflydelse paa ham. Avgjørende og ogsaa litterært tydelig fremtrædende er Schweigaards forhold til en meget betydelig, men dengang endnu meget overset tysk filosof, som Schweigaard hørte og lærte personlig at kjende i Berlin 1833—34, nemlig E. Beneke (+ 1854), Hegels bitre motstander. Paa en række punkter kan det paavises at Schweigaard er avhængig av to skrifter av denne kritisk-empiriske filosof, nemlig ,Kant und die philo- sophische Auigabe unserer Zeit* (1831) og ,Lehrbuch der Logik als Kunstlehre des Denkens* (1859). Stang uttalte sin glæde over det arbeide professor Aall hadde utført for at stille Schweigaards filosofiske avhandlinger i forhold til litteraturen 1 hans samtid. Det var en likefrem d7 utænkelig tanke at Schweigaard kunde ha skrevet disse dypt ind- trængende avhandlinger uten at ha andres arbeider at støtte sig til, — det var jo i sin ungdom han skrev dem, og hans studier hadde hovedsagelig gaat i retsvidenskabelig retning. Ved de oplysninger professor Aall nu hadde git, var betydningen av Schweigaards filosofiske arbeider ikke forringet, men de var bragt 1 historisk sammenhæng med tidens bestræbelser forøvrig. Det var et eiendommelig træk, at i Norge døde de rets- filosofiske studier ut omkring den tid da Schweigaard blev den centrale skikkelse 1 vor retsvidenskap, mens de fortsatte i Dan- mark, hvis retsskole forøvrig hadde omtrent samme præg som vor. Saa langt som tl at forkaste al retsfilosofi var Schweigaard ikke gaat; det var bare den aprioriske filosofi han forkastet. Naar retsfilosofien døde ut i Norge, var det altsaa ikke en direkte følge av det syn paa filosofien Schweigaard hadde indgit sin samtid og sine lærlinger. Grunden er vel snarere den, at de opgaver av mere real art Schweigaard stillet, trak hele opmerk- somheten til sig og samlet al arbeidskraft om sig, saa der blev liten interesse tilovers for retsfilosofien. Dertil kommer at den almindelige filosofi hadde ikke i Norge nogen vekst, saa fra den kunde ingen impulser komme. Betydning har det selvfølgelig ogsaa hat, at de mænd som 1 retsvidenskapen arbeidet sammen med og efter Schweigaard, personlig var mere anlagt for historie end for filosofi. Koht mente at naar Schweigaard og hele det juridiske fakultet stængte sig saa fast inde i den historisk-deskriptive metode, hadde det sammenhæng med de politiske motsætninger i landet, og han henviste særlig til et ordskifte paa Stortinget 1851 mellem Schweigaard paa den ene side, F. G. Lerche og Johan Sverdrup paa den anden, hvori særlig Lerche angrep den historiske metode og klaget over at der ved Universitetet ikke blev holdt forelæsninger over naturret. Hambro fremhævet at Schweigaard ogsaa i sin juridiske produktion, særlig i kommentaren til den i 1842 emanerte straffe- lov saavelsom i processen, undgaar al abstrakt begrepsdannelse eller opstillen av almensætninger og mest mulig holder sig til 28 den av ham selv karakteriserte deskripliv-analytiske metode. Nogen særlig historisk betragtning av retsproblemene forekom neppe 1 de av hans verker som kom ut før hans død; men i hans posthume arbeide om konkurs samt om skilte og arve- behandling var forholdet i nogen grad anderledes. Aall fandt det meget rigtig, at der var pekt paa den sammenhæng der muligvis raadet mellem de politiske og andre bevægelser 1 landet paa den ene side og det filosofiske liv paa den anden; replicerende til prof. Koht maatte han uttale tvil om at fornuftretten endnu saa sent som 1 anden halvdel av 19de aarhundrede kunde være gjort gjældende i Norge som ledende teoretisk grundopfatning, idet standpunktet ved den tid maatte siges at være videnskabelig helt overvundet i det øvrige Europa. Overfor bemerkninger av Hambro uttalte Stang, at han ikke kunde være enig i at Schweigaard var litet historisk anlagt. Historien interesserte ham imidlertid bare forsaavidt den for- klarte nutiden. Naar han drev historiske studier — og det gjorde han ikke sjelden — var det tilbakegaaende studier han drev — fra nutidens forhold tilbake til deres oprindelse i fortiden. Slike undersøkelser kunde han foreta med stor dygtighet, og han brukte dem gjerne som støtte for sin dogmatik. I en replik til Stang utviklet Koht sin mening nøiere, idet han pekte paa at Schweigaard særlig interesserte sig for hvordan lovene var, Sverdrup for hvordan de burde være, — den ene var jurist, den anden politiker. 9. Til trykning fremlagdes: Anathon Aall. Det historiske og litterære grundlag for filosofien hos A. M. Schweigaard. — Trykt i selskapets For- handlinger for 1916 som no. 4. E. W. Selmer. Satzphonetische Untersuchungen. (Frem- lagt av Trampe Bødtker). 4. Generalsekretæren fremla regnskapsførerens regnskaper for 1915 med revisorernes bemerkninger og regn- skapsførerens besvarelser, som revisorerne hadde fundet tilfreds- stillende. Selskapet meddelte derefter regnskapsføreren decharge. 39 5. Generalsekretæren overrakte som gave til sel- skapet et maleri, portræt av den svenske kemiker Berzelius, skjænket av frøknene Agnes og Wilhelmine Erichsen. Historisk-filosofisk klasse. 20de oktober. (Formand: A. Kjær. Sekretær: Schencke). Til dette møte var ogsaa den mat.-naturvid. klasses med- lemmer indbudt. (Tilstede: Broch, L. Brun, A. W. Brøgger, Eitrem, Fett, Falk, G. Gran, H. Geelinuyden, Hambro, Henrichsen, Holtsmark, Hægstad, D. Isaachsen, Johannessen, A. N. Kiær, A. Kjær, Koht, Larsen, Liestøl, Marstrander, Olsen, Ording, Reusch, Ræder, Schencke, Schroeter, Seip, Taranger, Winge). 1. Olsen holdt en mindetale over professor Alf Torp (se ,Mindetaler*, s. 115). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Formanden mindedes selskapets nylig avdøde uten- landske medlem professor Å. Leskien og meddelte at der i et senere møte vilde bli holdt en mindetale over ham. — De til- stedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. Fællesmøte. 10de november. (Fung. præses: A Kjær. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, Bjørlykke, Bonnevie, Brandt, Broch, Chr. A. Bugge, E. Bull, Collin, Dahl, Falk, Fett, Gade, H. Chr. Geelmuyden, H. Gold- schmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, Hambro, Harbitz, M. Holmboe, Holtsmark, D. Isaachsen, H. Isaachsen, Johannessen, A. Kjær, Koht, Liestøl, Marstrander, Olsen, Ording, Scheel, Schencke, Schnitler; Schroeter, Seip, Størmer, Vegard, Winge). 1. Generalsekretæren meddelte at generaldirektør Sam. Eyde i anledning av sin 50-aarige fødselsdag hadde skjænket Videnskapsselskapet i Kristiania et beløp av 10000 kr., som paa nærmere bestemt maate skal anvendes til bedste for videnskabelige arbeider indenfor kemiens og fysikens omraade. Likeledes meddelte han, at firmaet Norsk Hydro hadde skjænket Nansenfondet et beløp av 100000 kr. til dannelse av et fond 40 som skal bære generaldirektør Eydes navn, og hvis renter skal anvendes til fremme av den kemiske og fysikalske forskning 1 vort land. Dernæst fremla han som gave fra generaldirektør Eyde et pragtfuldt album med billeder, som skildrer den norske salpeterindustris utvikling fra de første beskedne forsøk ved Frognerkilen og paa Ankerløkken til de storartede anlæg i Telemarken. 2. Gade holdt et foredrag: Nutidstanker om kræft; kræft- sygdommer i Norge. Foredragsholderen gav først en fremstilling av enkelte hovedlinjer 1 nutidens kræftforskning. Han paapekte at der i dette arbeide nu spores en stræben efter at bringe kræftsygdommenes opstaaen og utvikling i samklang med gene- relle biologiske og fysiologiske fænomener, særlig paa stoi- vekselens og cytologiens omraade. Kræftsygdommenes egentlige aarsaker er fremdeles ukjendte. Men de senere aartiers forsk- ninger har med stigende tydelighet paapekt flere momenter som I større eller mindre grad foranlediger eller betinger kræftsvul- stenes fremkomst. Av disse betingelser er en viss alder hos individet, indvirkninger av forskjellige irritamenter samt en indi- viduel, erhvervet eller maaske arvet, disposition de vigtigste. Foredragsholderen gjorde derefter rede for kræftsygdommenes forekomst i Norge og deres betydning for landets helseforhold 1 det hele, væsentlig paa grundlag av den officielle mortalitets- statistik for aarene 1902—11 samt det av den norske komité for kræftforskning i aarene 1908—12 indsamlede materiale. Det synes herav at fremgaa at kræftsydommene vistnok tiltar noget aar om andet her 1 landet, om end ikke saa foruroligende som en direkte betragtning av tallene lar formode. Dog hører Norge nu til de av krælt mest hjemsøkte lande, om end sygdommen er for- skjellig utbredt 1 landets forskjellige egne. dJevnest utbredt er kræftsygdommen i egnene om Trondhjemsfjorden samt nord og syd for disse distrikter, dernæst syd og øst for Mjøsen, 1 Jarls- berg og Larvik amt samt i endel av kystbyene fra Kristiania- fjorden til vel rundt Lindesnes. Bylivet synes dog ikke her i landet særlig at disponere for kræft. Et andet eiendommelig træk ved kræftens forekomst i Norge er det at kvindene har 41 forholdsvis lavere kræftdødelighet end mændene, mens det mot- satte ellers pleier at være tilfældet. 3. Harbitz holdt et foredrag: Kræftens anatomiske former, dens fremkomst samt dens aarsaker. Han gav heri først en forklaring av hvad kræft er fra anatomisk synspunkt. Med støtte i det undersøkte kræftmateriale ved det patologisk- anatomiske institut — 2101 tilfælder i de sidste 15 aar — viste han dernæst i kurver kræftens tiltagende hyppighet med alderen og dens overveiende hyppighet hos kvinder (62 9/) av alle tilfælder) samt omtalte dens vigtigste forekomststeder. Hos kvinder utgjør kræft i brystkjertlene, i livmoren og i eggestokkene adskillig over halvdelen av tilfældene; desuten er den hos kvinder hyppig i galdeblæren og næsen med bihuler; hos manden ser man for- holdsvis flere tilfælder av kræft i maveposen, spiserøret, mund- hulen, læbene, i bugspytkjertelen samt 1 hudsystemet. Dernæst gav han en kort oversigt over foranledigende aar- saker til kræft, navnlig kronisk irritation, betinget i mekaniske irritamenter, varme, straaler av forskjellig art, men navnlig for- aarsaket av parasiter. Herunder skildredes de nyere erfaringer om rundormer og ikter som aarsak til kræft samt de resultater den moderne eksperimentelle kræftforskning er naadd til. Foredraget illustrertes ved talrike lysbilleder. 4. Derefter avholdtes valg av vicepræses istedenfor avdøde professor Alf Torp. Valgt blev Falk med 34 stemmer. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 17de november. (Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen). (Tilstede: H. Geelmuyden, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Henrichsen, D. Isaachsen, Johannessen, Schroeter, Størmer, Sylow, Winge). 1. H. Goldschmidt holdt en mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem Sir William Ramsay (se ,Minde- taler*, s. 141). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. H. Geelmuyden holdt en mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem direktør 0. J. Backlund (se ,Minde- 49 taler*, s. 148). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 3. Vegard holdt et foredrag: Resultater av nordlysobser- valtoner fra Haldde-observatoriet. Han gav herunder først en oversigt over det meget betydelige materiale av parallaxefoto- grafier som det var lykkedes Halddeobservatoriet under ledelse av cand. real. 0. Krogness at llveiebringe, væsentlig 1 løpet av aarei 1914. Bearbeidelsen av dette materiale utføres ved Uni- versitetets fysiske institut under foredragsholderens ledelse med assistanse av stud. H. Solberg. Materialet bestaar av 800 paral- laxebilleder. Herav er 415 hittil utmaalt og beregnet, hvad der har git ca. 2500 nordlyshøider. Resultatet av beregningene vil 1 nær fremtid bli offentlig- gjort av direktør Krogness og foredragsholderen i fællesskap i et større verk, som kommer til at indgaa i rækken av den serie av publikationer som Halddeobservatoriet kommer til at utgi. Ffter saa at ha git en med lysbilleder illustrert utsigt over de forskjellige i materialet forekommende mnordlystyper samt demonstrert endel dels grafiske, dels grafisk-mekaniske metoder der var anvendt for at lette beregningene, gik foredragsholderen over til at gi en kort omtale av de allerede nu foreliggende resultater. Kortere meddelelser var allerede sendt til tyske, franske og amerikanske tidsskrifter og forelaa allerede tildels offentliggjort. Ved en statistisk behandling av det bearbeidede materiale var det lykkedes at utdra resultater av stor betydning, idet det ifølge foredragsholderens mening maatte anses som fastslaat, hvad prof. Størmers maalinger ogsaa har antydet, at en stor del av nordlyset skyldes to bestemte grupper av elektriske straaler utgaaende fra solen. Straalene i den første av disse grupper trænger ned i jordens atmosfære indtil en høide av 106 km., straalene tilhørende den anden gruppe til en høide av 100 km. over jordens overflate. Det kunde ogsaa paavises at en række av de hyppigste nordlystyper alle er frembragt av disse samme to straalegrupper. 43 Maalingen av nordlysets høide og den derved muliggjorte paavisning av de 2 straalegrupper er av stor betydning for av- gjørelsen av spørsmaalet om den fysikalske natur av de kos- miske straaler som utgaar fra solen og ved sin indtrængen i jordens atmosfære frembringer nordlyset. Endvidere kan de maalte nordlyshøider gi vigtige oplysninger om solens elektriske tilstand. Resultatet av undersøkelsene tyder med bestemthet paa at straalene har sin oprindelse fra radioaktive processer paa solen. Videre kan man slutte at solen kun besidder et for- holdsvis ringe elektrisk felt, og at den 1 tidsenheten maa utsende like store mængder av positiv og negativ elektricitet. Paa grundlag av andre betragtninger var foredragsholderen tidligere kommet til det resultat, at solen maatte utsende saa- danne grupper av homogene elektriske straaler, og resultatet har saaledes git en interessant bekræftelse paa denne antagelse. I tilslutning til dette foredrag uttalte Størmer sin glæde over, at de metoder til fotografisk bestemmelse av nordlysets høide som han for første gang hadde anvendt 1 1910 og fuld- kommengjort paa sin Finmarksekspedition i 1913, nu er optat av Halddeobservatoriet og har git saa udmerkede resultater. I alt væsentlig bekræfter det store materiale fra Haldde resul- tatene fra ekspeditionen i 1913. Særlig forekomsten av de to maksima 1 høidefordelingen maa vel nu anses for fastslaat. — I tilknytning til disse bemerkninger fremviste taleren to nordlys- fotografier, tat i Kristiania den 18de oktober 1916. 4. Til trykning fremlagdes: Francis Harbitz. Om lymfeglandeltuberkulose og dens sammenhæng med lungetuberkulose. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 14. Ragnvald Ingebrigtsen. Experimentelle under- søgelser over regenerationsforholde i nervesystemet og fri trans- plantation av perifere nerver. (Fremlagt av Johannessen). — Vil bli trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1917 som no. 1. 44 Fællesmøte. 1ste december. (Præses: W. C. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, Bjørlykke, Broch, A. W. Brøgger, W.C. Brøgger. Chr. A. Bugge, E. Bull, Göllin, Dahl, Dedichen, Eitrem, Falk, Fett, Gade, H. Gold- schmidt, V. M. Goldschmidt, Guldberg, Hambro, Harbitz, Henrichsen, P. F. Holst, Holtsmark, Hægstad, Johannessen, A. Kjær, Koht, Kolsrud, Larsen, Liestøl, Marstrander, Morgenstierne, Miinster, Nansen, Odhner, Olsen, Ording, Palmstrøm, Pettersen, Rygg, Ræder, Schencke, Schroeter, Seip, Stang, Sylow, Thue, Vegard, Winge). 1. Præses redegjorde for The National Research Council 1 de Forenede Stater i Nordamerika, dets grundlæggelse og maal, 1 følgende foredrag: I begyndelsen av indeværende aar meddelte jeg i en artikel I Aftenposten en redegjørelse for en ved det engelske Royal Society's aarsmøte i oktober 1915 av dets præsident sir Wil- liam Grookes reist motion for i statens interesse at vække større forstaaelse i England for videnskapens betydning. Dette forslag førte snart efter til oprettelsen av en stor landsorgani- sation med den opgave, i samarbeide med regjeringen at gjen- nemføre og fremme en utnyttelse av Englands videnskabelige kræfter paa alle omraader, hvor det kan tænkes at videnskapens erfaringer og det videnskabelige forskningsarbeide kan yde staten hjælp og støtte. Naturligvis først og fremst nu under krigen, men ogsaa beregnet paa forberedende arbeider for paa alle maater at styrke landets økonomi, industrielle uavhængighet av utlandet og velfærd i det hele ogsaa efler krigen. Lignende organisationer for utnyttelse av videnskapens hjælp I statens kamp for tilværelsen er ogsaa gjennemført i Tyskland og Frankrike. At de krigførende lande til det yderste søker støtte 1 alle hjælpemidler i deres haarde strid for livet, er let at forstaa, og likesaa indlysende er det at derved videnskapens overordentlige betydning maatte komme sterkt 1 forgrunden, og det ikke bare i Tyskland — som netop fordi det allerede før krigen hadde opbygget saa at si hele samfundets organisation paa viden- skabelig grundlag, har vist sig at eie en motstandskraft som man neppe paa forhaand skulde ha tænkt sig mulig, — men 45 ogsaa i Frankrike og navnlig i England, hvor netop mangelen av en paa forhaand systematisk gjennemført utnyttelse av videnskapens hjælp paa alle omraader nu er almindelig erkjendt som en av de avgjørende aarsaker til landets underlegenhet under Tyskland under de første aar av krigen. Av større interesse for os og endnu mere avgjørende som bevis for videnskapens enorme betydning for statenes velfærd i vor tid er det, at ogsaa den største av de ikke krigførende stater, nemlig Amerikas forenede stater, i indeværende aar, av hensyn til statens vel, har erkjendt nødvendigheten av, og med - største energi i løpet av faa maaneder har gjennemført, en landsorganisation av det videnskabelige forskningsarbeide. I De forenede stater findes der jo, som bekjendt, et for- holdsvis overordenilig stort antal, for en stor del meget rikt utstyrte, universiteter og andre høiskoler, likesaa en hel del aka- demier og en mængde andre videnskabelige selskaper og insti- tutioner. Men det er dog først i tiden omkring og efter aar- hundredskiftet at man her har gaat i spidsen for utviklingen paa videnskapelig omraade ved oprettelse av rikt donerte særskilte institutioner for det videnskabelige undersøkelses- arbeide; de største av disse er, som bekjendt, det i 1901 op- rettede Rockefeller Institute for medical research (med en grundkapital av 926 millioner kroner) og den av Andrew Car- negie 1 1902 grundlagte Carnegie Institution of Washington (nu med en kapital av antagelig ca. 100 millioner kroner). Begge disse, saavelsom en række andre mindre institutioner for det videnskabelige forskningsarbeide i Amerika, er beregnet væsentlig paa rent teoretiske videnskabelige undersøkelser, andre har be- stemte praktiske formaal. I 1907 opstod der under Roosevelts præsidentskap, paa initiativ av to videnskapsmænd, G. Pinchof og McGee, en stor bevægelse for bedre tilvaretagelse og ut- nyttelse i statens interesse av statenes naturlige herligheter, en bevægelse som resulterte i den i 1908 oprettede National Conservation Commission. En baade paa fremme av det teoretiske og det praktiske undersøkelsesarbeide beregnet insti- stution er den ældre organisation The American Association 46 for the Advancement of Science, en slags amerikanske natur- forskermøter, som efter mønster av den tilsvarende britiske institution pleier at samles en gang aarlig 1 en eller anden av statenes større stæder. Der mangler saaledes i De forenede stater ikke paa insti- tutioner og organisationer for det videnskabelige forskningsarbeide, og i intet andet land har almenhetens forstaaelse av og offer- villighet for videnskapen været større end her. Ikke desto mindre har den nuværende verdenskrigs lærdommer medført at amerikanerne finder at det som hittil er gjort for videnskapens fremme, ikke er nok, men at der i statens interesse trænges et endnu mere intenst og endnu bedre organisert arbeide herfor. Statenes egentlige repræsentative akademi, saa at si et ,åkademienes akademi*, bestaaende av et utvalg av Amerikas mest fremragende videnskabelige størrelser, er The National Academy of Sciences, grundlagt 1863 ved en særskilt ,Act of incorporation* av kongressen. Akademiet, som for tiden tæller ca. 140 indenlandske medlemmer samt 50 utenlandske æres- medlemmer (foreign associates), holder hvert aar et hoved- møte i sidste halvdel av april i Washington og desuten et hoved- møte 1 en eller anden av unionens større stæder, gjerne i sep- tember eller oktober. Ved sit møte den 19de april taar besluttet akademiet enstemmig at tilby De forenede staters præsident sin støtte til eventuelle foranstaltninger for mere effektiv ut- nyttelse av videnskapens hjælp i nationens interesse. Den 26de april hadde saa akademiets styre med sin præses dr. W. Welch 1 spidsen foretræde hos præsident Wilson i ,Det hvite hus* for at tilby sig i samarbeide med regjeringen at organisere den hjælp som landets videnskabelige undervisningsanstalter og institutioner for det videnskabelige forskningsarbeide og øvrige videnskabelige institutioner og personer skulde kunne yde til støtte for nationens forsvar og fremgang (in the interest of national security and welfare Akademiets tilbud blev med tak mottat av præsidenten, som opfordret det til hurtigst mulig at søke sit forslag fremmet. 47 Der nedsattes saa umiddelbart derpaa en orgamisations- komité med den berømte astronom, direktøren for det store Mt. Wilson observatorium, George E. Hale, som formand; komitéens øvrige medlemmer blev: professor 1 zoologi ved Princeton uni- versitetet (i New Jersey) E. G. Conklin, direktøren for ,Rocke- feller Medical Institute* (i New York) dr. 8. Fleæner, professor i fysik ved Chicago universitet KR. Å. Millikan og direktøren for Bostons tekniske høiskoles fysikalsk-kemiske undersøkelses- laboratorium dr. Å. Å. Noyes. Allerede den 19de juni kunde denne komité ved et møte av å National Academy*s styre 1 New York fremlægge et foreløbig program. Den hadde da allerede organisert samarbeidet med unionens betydeligste institutioner for løsningen av en række bestemte opgaver: saaledes 1 anledning av spørsmaalet om landets forsyning med salpetersyre og salpeter samt en række forskjellige organiske kemiske stoffer (farvestoffer, lægemidler 0. s. V.) med ,The American Chemical Society*; for spørsmaal vedrørende prævenlive foranstaltninger paa medicinsk omraade med ,The Committee of American Physicians and Surgeons*, o.s.v. Videre var der organisert et samarbeide med de for- skjellige umiddelbart under regjeringen staaende videnskabelige byraaer og direktorater, med en række tekniske foreninger og organisationer, med de vigtigste forskningsinstituter for viden- skabelige undersøkelser (Carnegie Institution, Rockefeller Insti- tute etc.), med talrike fremragende enkelte private forskere, samt endelig med en hel del universiteter og andre høiskoler. Ved det foreslaaede program for hele denne omlfattende organisation var det udtrykkelig forutsat at man ikke skulde begrænse sig til udelukkende at fremme videnskabelige under- søkelser direkte berørende militære eller andre rent praktiske interesser, men at en gjennemført langsigtig sikring av unionens velfærd, saavidt videnskapen kan bidra dertil, bedst vil opnaaes ved fremme av videnskabelige undersøkelser paa alle omraader, hvad enten de sigter paa anvendelse for militære eller indu- strielle opgaver eller er rettet paa betydningsfulde forskninger uten direkte, umiddelbar praktisk interesse (for the advance- 48 ment of knowledge without regard to immediate practical bearing), idet man gik ut fra at enhver virkelig værdifuld teoretisk viden- skabelig undersøkelse tidligere eller senere ogsaa vil bringe resultater av praktisk interesse. Som hovedresultat av sit forberedende arbeide fremsatte komitéen et samlet organisationsforslag 1 10 forskjellige punkter. Først og fremst foreslog den at der skulde oprettes et natio- nalt undersøkelsesraad (The National Research Council) med den opgave, at endelig organisere og derefter lede et gjennemført samarbeide mellem de allerede bestaaende institutioner for det videnskabelige undersøkelsesarbeide, under regjeringsdepartemen- tene, ved landets forskjellige høiskoler, under private storindu- strielle associationer og ved de allerede eksisterende undersøkelses- instituter, samt endelig ogsaa ved inddragning under organi- sationen av al den hjælp som kunde paaregnes fra enkelte private forskere. Dette raads opgave skulde saa være dels at fremme viden- skabelige undersøkelser av alle slags, dels en øket anvendelse av videnskabelige undersøkelsesmetoder for utviklingen av State- nes industri og andre næringsveier, likesaa for styrkelsen av det nationale forsvar, og endelig enhver anden anvendelse av viden- skabelige metoder og resultater som kan fremme nationens vel. Raadets medlemmer foresloges valgt efter indstilling av et større, nærmere specificert antal av Statenes vigtigste viden- skabelige institutioner og foreninger samt av repræsentanter for forskjellige regjeringsdepartementer. Som underavdelinger under raadet foresloges opnævnt en række forskjellige undersøkelseskomitéer (Research Commuit- tees), dels centralkomitéer for forskjellige grupper av viden- skaper og for løsningen av specielle opgaver av større betyd- ning, dels ogsaa lokalkomitéer spredt over hele landet. At gaa nøiere ind paa enkeltheter i organisationsplanen vil her føre for vidt. Det ovenfor antydede forslag av organisationskomitéen blev først vedtat av akademiet og saa godkjendt av præsident Wilson, som ved en særskilt skrivelse takket akademiet for dets initiativ 49 og meddelte at regjeringen paa alle maater vilde støtte gjennem- førelsen av den forelagte plan. Denne blev ogsaa med stor enthusiasme mottat av den almindelige opinion utover landet. Store donationer blev allerede snart paa adskillige steder stillet til disposition for forskjellige av de bestaaende institutioner for videnskabelige undersøkelser. Saaledes fik den tekniske høiskole 1 Boston straks en gave av 1/, million dollars for fremme av videnskabelige undersøkelser ved sine forskjellige undersøkelseslaboratorier; det kemiske under- søkelseslaboratorium 1 Pasadena (California) fik en gave av 100000 dollars o.s.v. Den store ,Engineering Foundation* i New York stillet hele sin indkomst for et aar til disposition for organisationskomitéen og til oprettelse av et byraa for raadet i New York, og lignende understøttelse bevilgedes av en række andre betydelige inslitutioner 1 Statene. I løpet av de følgende maaneder valgtes nu de enkelte medlemmer av undersøkelsesraadet, og dette organisertes nær- mere ved et møte i New York den 20de september og følgende dager. Der var da opnævnt 358 medlemmer, valgte blandt Amerikas mest fremragende forskere inden forskjellige teoretiske og anvendte videnskaper, navnlig kemi, fysik, tekniske fag og de forskjellige medicinske fag, men ogsaa repræsentanter for fag som botanik, zoologi, antropologi, astronomi, oceanografi, meteorologi, mekanik, agrikultur, nationaløkonomi o.s.v. Til formand 1 raadet valgtes den ovenfor nævnte professor Hale, til viceformænd chefen for Amerikas største videnskabelige institution, , The Smithsonian Institution* 1 Washington, dr. Charles D. Walcott, og præsidenten for ,The White Engineering Corporation*, mr. Gano Dunn. Ved siden av formændene valgtes som øvrige medlemmer av raadets styre en eksekutiv-komité paa 10 medlemmer; til formand for denne komité valgtes mr. John J. Carty, overingeniør ved ,The American Telephon and Telegraph Co.*. At gaa nøiere ind paa raadets opdeling i specialkomitéer, paa de av disse avgivne rapporter o.s.v. vilde her føre for HE 50 vidt. Jeg skal kun nævne enkelte av de uttalelser som frem- førtes under diskussionen om raadets opgaver. Formanden i eksekutivkomitéen, mr. John J. Carty, frem- hævet bl. a. udtrykkelig overensstemmelsen mellem de rent teoretiske og de anvendte videnskabelige undersøkelser, idet han sterkt pointerte at der ikke var nogen væsensforskjel mellem dem, men kun en forskjel med hensyn til deres gjenstand, idet f. eks. en industriel videnskabelig undersøkelse har til opgave at fremme utviklingen av industri, handel o.s. v., mens en rent teoretisk videnskabelig undersøkelse ikke stiller sig som maal et umiddelbart praktisk resultat, men allikevel kan være av grund- læggende betydning for det praktiske liv. Oberst G. 0. Sqwier, chef for arméens flyvevæsen (Chief of Aviation) talte utførlig om hvorledes han under et fem maaneders besøk 1 England, for efter opdrag av Statenes armédepartement at studere det engelske flyvevæsen, hadde faat det sterkeste indtryk av den vitale betydning av det rent teoretiske videnskabelige' under- søkelsesarbeide (the vital importance of pure scientific research); han meddelte videre at De forenede staters regjering antagelig i en nær fremtid vilde komme til at ansætte som en egen ekspeditionsehef (Cabinet officer) en ,Secretary of Science*. Qgsaa en række av raadets øvrige medlemmer uttalte sig i lignende retning, saaledes dr. W. T. M. Goss (dekanus for det tekniske fakultet ved Illinois universitet, som indstændig fra- bad sig at raadet skulde gjøre nogen forskjel paa betydningen av de rent teoretiske og de anvendte videnskaper, idet han hævdet at der ikke er nogen virkelig forskjel mellem dem. Og dr. V. 0. Vaughan, direktør for Statenes ,Medical Research Laboratory* og medlem av eksekutivkomitéen, uttalte at National- raadet skulde kunne utrette meget ved at stimulere kongressen til at yde større bevilgninger til fremme av de rene videnskaper. Ogsaa mr. Van H. Manning, direktør for Statenes ,Bureau of Mines*, støttet tanken om større bevilgninger til fremme av det rent videnskabelige undersøkelsesarbeide. Det er særdeles bemerkelsesværdig at den sterke frem- hævelse av betydningen av undersøkelsesarbeidet netop inden SÅ de teoretiske (rene) videnskaper i første række fremkom fra mænd i fremtrædende ansvarsfulde stillinger ved store prak- tiske institutioner. Meget karakteristisk er ogsaa en uttalelse av professor Ch. F. Marvin, direktør for Statenes meteorolo- giske institut (,U.S. Weather Bureau*), at raadet burde faa istand en oplysningskampagne for at bibringe medlemmene av kongressen større forstaaelse av betydningen av det videnskabe- lige undersøkelsesarbeide (a campaign of education to bring to congressmen å realization of the importance of scientific research). Et forslag som turde være nyttig at forsøke reali- sert ogsaa likeoverfor vort storting! OQgsaa et andet forslag, av dr. Noyes, om oprettelse av et eget tidsskrift for populær frem- stilling av videnskapens og særskilt det videnskabelige under- søkelsesarbeides betydning for det almene vel (the public wel- fare) turde fortjene at tages under overveielse hos os, hvor forstaaelsen herav er saa saare liten. At gaa nærmere ind paa ,undersøkelsesraadets* forhand- linger og beslutninger er det her ikke stedet til. Jeg skal til slut kun nævne at der besluttedes oprettet et fast byraa for raadet i New York og endelig nedsat en særskilt komité for tilveie- bringelse av de nødvendige fonds for raadet, som saa blev erklært endelig konstituert, færdig til at opta sin omfattende virksomhet ,in the interest of the security and welfare of the state”. Hvorfor har jeg nu saapas utførlig redegjort for denne os uvedkommende nye organisation, De forenede staters nationale undersøkelsesraad, kan man vel spørge. Jo, fordi det forefalder mig at det ikke bør være os saa ganske uvedkommende, fordi vi efter min opfatning har noget at lære av dette. Vi ser jo derav at ikke bare de krigførende lande, men ogsaa en stor neutral nation og et statssamfund saa rikt paa videnskabelige insti- tutioner, særlig ogsaa for det videnskabelige undersøkelsesarbeide, som Amerikas forenede stater, nu har fundet, at statens sikkerhet og fremtidige velfærd kræver at der maa træffes ganske ekstra- ordinære foranstaltninger for saa kraftig som mulig at faa fremmet netop selve dette videnskabelige forskningsarbeide og 52 faa det organisert bedst mulig, saa det paa alle omraader kan utnyttes til gavn for staten. I sandhet en overraskende anerkjendelse av videnskapens betydning for statssamfundene, skapt av krigens haarde lærdommer. Visselig burde vi lære noget av dette! For er det noget land, som nu skulde trænge at gjøre alt hvad det magter for fremme av det videnskabelige undersøkelsesarbeide, saa er det vort fædreland. Baade fordi det som hittil er gjort derfor hos os, er saa altfor utilstrækkelig, og fordi det er faa lande hvor det videnskabelige forskningsarbeide turde være av større betyd- ning for fremme av næringsveiene og for landets velværd i det hele. I en aarrække er der fra vore videnskapsmænd gang paa gang forsøkt at vække baade almenhetens og vore statsmagters forstaaelse av hvilken landsvigtig sak det er at skaffe de nød- vendige betingelser for effektivt fremme av det videnskabelige undersøkelsesarbeide hos os: tidsmæssige institutioner, større økonomiske resourcer for deres drift og flere og bedre lønnede kræfter. Men resultatene av vore anstrengelser har alt 1 alt desværre været sørgelig smaa; der har oftest været talt for døve øren. Nu vil man vel hertil svare med en henvisning til at der ved Universitetet, Den tekniske høiskole, Landbrukshøiskolen o. s. v. findes en hel række instituter og laboratorier, likesaa ved for- skjellige andre institutioner, som Rikshospitalet, Fødselsstiftelsen o.s.v. Men dette beror paa en grundig misforstaaelse. Ti disse er jo alle i første række beregnet paa undervisningen, vore høiskoler er først og fremst læreanstalter; det videnskabelige forskningsarbeide som utenfor det undervisningen kræver, kan utføres og utføres her, maa desværre efter sakens natur altid bli av underordnet betydning. Og hvad slags bevilgninger har man saa faat dertil? I 1911 skrev jeg en indstilling under universitetsbudgettet med andragende om at faa en statsbevilg- ning til fremme av det videnskabelige forskningsarbeide ved Universitetet, Rikshospitalet og Fødselsstiftelsen av 10000 kr., et 1 sandhet beskedent beløp, efterat der privat var skaffet DS meget betydelige beløp til støtte for forskningsarbeidet gjennem oprettelsen av Nansenfondet og Jubilæumsfondet. Istedenfor de 10000 fik man 1500 kr.! Og denne post er endnu 1916 kun naadd op til 6000 kr. Naar man nu erindrer at alene de to svenske Nobelinstituter for fysik og kemi aarlig har til dispo- sition 142000 kr., og at et beløp av ca. 70000 kr. aarlig her snart vil staa til disposition for et tredje institut for medicinske undersøkelsesarbeider, vil enhver forstaa, at der trænges ganske andre beløp end de som hos os av statsmagtene er anset til- strækkelige. Et andet eksempel: Ved Det geofysiske laboratorium ved Carnegie-institutet i Washington stilledes den opgave, at bestemme nøiagtig feldspatenes smeltepunkter og forhold. 1 det hele ved smeltning. Det viste sig at der til løsningen av dette teoretisk særdeles vigtige spørsmaal medgik, efter hvad professor Vogt har oplyst, ca. 400000 kr. Det synes mange penger for et saa- dant teoretisk spørsmaal. Det har imidlertid siden vist sig at de derved opnaadde videnskabelige resultater antagelig vil bli av den største praktiske betydning paa adskillige omraader, f. eks. for cementfabrikationen o.s.v. Og hvilke laboratorier har saa Universitetet f. eks. for vig- tige fag som kemi og fysik! De er jo til at graate over! Og hvilke lønninger! Vore yngre videnskapsmænd, stipendiater, docenter og amanuenser lønnes jo nu saaledes at en ordentlig . murer, en jernbanearbeider, et bankbud, ikke at tale om en nogenlunde brukbar haandverker, tjener langt mere, og ogsaa lønningene for vore ældre videnskapsmænd ved vore høiskoler er jo desværre saa lave at de sandelig ikke 1 vor materialistiske tid skal kunne friste nogen yngre førsterangs begavelse til at — som det meget rigtig kaldes — ,ofre sig for videnskapen*. Hvilket nationaltap den manglende forstaaelse hos vore statsmagter av videnskapens krav har medført, vil nok desværre folket faa føle naar den store kamp for tilværelsen kommer over os, enten vi nu kan undgaa selve krigen eller ikke. Jeg retter hermed ingen speciel kritik mot den nuværende regjering eller det venstre som nu er ved styret; der ligger ingen ,politik*, då som jo ellers forgifter saa meget hos os, I min karakteristik av statens manglende forstaaelse. For enten høire eller venstre har været ved magten i storting og regjering, har forstaaelsen av hvad videnskapen trænger for sin trivsel, været akkurat like liten. Og navnlig har der manglet forstaaelse av betydningen av at selve det videnskabelige forskningsarbeide faar den nød- vendige støtte. Den opgave har staten hittil for den ganske overveiende del overlatt til den private interesse og offervillighet, som bl. a. har skapt Nansenfondet og Jubilæumsfondet, og til de private storindustrielle bedrifter. Men det er nu paa tide at der vaakner en anden forstaaelse. Og her har jeg tænkt mig, at de lærdommer som verdenskrigen har git, og som senere har faat sit utslag i den bevægelse som 1 Amerikas forenede stater har skapt , The National Research Counecil*, maatte være skikket til ogsaa hos os at aapne øinene for hvad der nu trænges, baade hos almenheten og hos vore statsmagter, saa det endelig en gang kan gaa op for vort folk at det nu er periculum in mora. Ikke bare av hensyn til muligheten av at vi kanske tilsidst ikke kan slippe at indblandes 1 krigen, men ogsaa for at staa bedst mulig rustet til den haarde verdenskonkurranse som alle spaar efter krigen, er det nu paa høie tid at vi følger eksemplet fra de krigførende stater og senest fra Amerika, for at faa klart utredet hvilken hjælp norsk videnskap kan antages at kunne yde staten og vort folk, hvilke resourcer vi raader over herfor, og hvad der snarest bør gjøres for at bøte paa det som mangler. Der maa jo da her som 1 De forenede stater selvfølgelig først skaffes et ,inventarium* over hvilke videnskabelige institutioner og krælter, ansatte i statens tjeneste eller private, vi har i landet, og dernæst en organisationsplan for samarbeidet mellem disse. Jeg finder det naturlig at Kristiania Videnskapsselskap her likesom National Academy of Science i Washington tar imta- tivet til gjennemførelse av en saadan plan, og foreslaar derfor, hvis selskapet der: er enig, at styret faar bemyndigelse til paa selskapets vegne at tilby regjeringen sin hjælp hertil. DO Paa en forespørsel av Nansen uttalte Præses, at man ikke vilde kunne uttale sig detaljert om en saadan plans prak- tiske gjennemførelse før der var forhandlet med regjeringen om saken. Aall henviste til at en plan som den Brøgger hentydet til, ikke var uten paraleller ogsaa utenom Amerika, likesom der i Amerika var fra tidligere tid tilløp til noget lignende. I Tysk- land var der oprettet instituter for anvendt videnskap, og de var delvis vokset op til anselige indretninger. I vor storindustriens tidsalder blir det særlig vigtig at dra omsorg for ikke bare at faa de bedste mænd, slik som det er blit nævnt, men overhodet for at rette mand kommer paa rette plads. Et og andet blir nu gjort for at prøve at naa derhen, at dette princip kan bli gjennemført. I De forenede stater hadde en ingeniør og filan- trop Fr. Taylor allerede for ca. 380 aar siden søkt at finde metoder for at veilede de unge i spørsmaalet om hvad levevei de efter sine naturlige anlæg m.m. helst skulde slaa ind paa. Ut av dette forsøk paa en metodisk social raadhjælp har der utviklet sig en indretning som man nu træffer mangesteds i amerikanske byer, og som har navn av ,vocation bureaus*; i dem kan man enkeltvis faa vink om ,efficieney* og om ,aptitude* for bestemte praktiske foretagender. Paa Berliner-kongressen i 1912 kunde den amerikanske professor Hugo Minsterberg (Harvard univ.) melde om det psykotekniske arbeide, som er blit optat 1 De forenede stater for om mulig at kunne skaffe greie paa hvorvidt de forskjellige individer skulde, efter sin psykologiske utrustning, være skikket for den ene eller den anden gjerning. Man har allerede opnaadd resultater og ut- arbeidet metoder som kaster lys over forholdene indenfor for- skjellige grener av det moderne industriliv (for saadanne hverv som at være sporvognsførere, skippere, telefonistinder, murere, maskinskrivere o.5s. v.). Den hele sak staar endnu i sin begyndelse; men saa langt er man allerede kommet at man tydelig øiner opgavene og trøstig kan gi sig ikast med dem. Ogsaa Norge, som gjerne vil følge med i fremskridtene i kulturverdenen, og som synes at 56 ha en fremtid som industriland, har al grund Ul at vie det her berørte forbold sin opmerksomhet. Mulig at man kunde forsøke paa at ta op et arbeide i den antydede retning 1 for- bindelse med det psykologiske institut herhjemme, naar dette blir færdig indredet. Saken kan ihvertfald nævnes som en illu- stration til de praktiske tanker Brøgger her har utviklet. Det vil nok ha sine vanskeligheter at omsætte disse tanker 1 virke- lighet. Hvorledes skulde f. eks. den medieinske, filologiske og juridiske sakkyndighet komme til at utnyttes utover de hittil gjængse former? Videnskapsselskapets medlemmer faar lov at vente at faa idéen utredet noget nøiere og planen fremlagt, saa enkeltheter kan drøftes nærmere; men hvad man allerede paa nærværende trin kan gjøre, er at uttale sin udelte sympati med grundtanken hos Brøgger. Præses's forslag fik derefter selskapets enstemmige tilslut- ning, og bestyrelsen bemyndigedes til at indgaa til regjeringen med en forestilling i sakens anledning. 2. Koht holdt et foredrag: Det norske Venstres grund- læggelse. Han viste heri hvorledes statholderstriden 1 1860 hadde ført til Johan Sverdrups program for en parlamentarisk utvikling gjennem aarlige storting og statsraadssaken. Men det hadde ikke lykkes for Sverdrup at samle om sin politik et fast parti. Derimot organiserte Søren Jaabæk fra 1865 et parti ved sine ,.bondevenforeninger* med spare-programmet. Unionsstriden med Sverige førte dette parti ind under Sverdrups merke. Kampen om hærordningen i 1866 og om unionsforslaget av samme aar vakte en sterk national bevægelse i landet; sammen med bondeven-bevægelsen satte den sit præg paa det nye storting 1 1868. Paa grundlag av to hittil ukjendte breve fra Jaabæk til Sverdrup redegjorde foredragsholderen for de forhandlinger som var ført om en sammenslutning mellem disse mænd, og som endte med at Jaabæk saa godt som uten vilkaar stillet bondeven- foreningene under Sverdrups førerskap, visselig tvunget dertil av den unionelle situations tryk. Dette betydde at Venstre var grundlagt og kunde ta op kampen for parlamentarismen. DT 5. Til trykning fremlagdes: Axel Thue. Symmetriraisonnementer i elasticitetslæren. — Trykt i den mat.-natuvid. klasses Skrifter for 1916 som no. 15. R. Birkeland. Recherches sur quelques problémes ma- thématiques importants dans les applications. (Fremlagt av Thue). — Vil bli trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1917 som no. 2. S. Eitrem. Beitråge zur griechischen Religionsgeschichte. II. Kaihartisches und Rituelles. — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1917 som no. 2. 4. Derefter optoges til diskussion et av 6 medlemmer ind- sendt forslag til forandring av Videnskapsselskapets statuters - $ 4 og et av selskapets bestyrelse vedtat forslag til forandring av samme $. Til selskapets medlemmer var omsendt følgende cirkulære: Til Videnskapsselskapets medlemmer. Der er til bestyrelsen indløpet følgende skrivelse: Til Videnskapsselskapets bestyrelse. Undertegnede skal hermed foreslaa, at der blir forat em forandring med Videnskapsselskapets statuters $ 4, i den ret- ning, at der kommer ind en uttrykkelig bestemmelse om begræns- ning av funktionstiden for selskapets styremedlemmer. Vi er overbevist om, at det er til gagn for selskapet, at styret jevnlig skifter; med nye mænd vil nye synspunkter faa naturlig anledning til at gjøre sig gjældende. Som forholdene nu er, vil det kunne tænkes, at en eller anden som engang er blit valgt til medlem av bestyrelsen, kunde føle sig pinlig berørt av ikke at opnaa gjenvalg; hensynet til dette kan volde, at man kvier sig for at foreta et ombytte som i og for sig av saklige grunde kunde være ønskelig. Denne ulempe vil undgaaes, naar man faar regler som gir principet om omskiftning en ganske be- stemt form. 58 Særlige grunde taler for at der blir gjort em avvikelse fra det her nævnte princip. Generalsekretærens stilling bør kunne ha en viss stabilitet. Det kan likeledes være meget som taler for at ombytte av embedsmænd ikke sker altfor raskt over hele linjen. Det bør derfor, efter vor mening, være adgang til at gjenvælge styrets medlemmer en gang. Efter dette foreslaar vi, at vedkommende passus 1 statu- ternes $ 4 faar følgende ordlyd: Generalsekretæren og klassens sekretærer vælges for to aar. Naar undtages generalsekretæren, kan ingen av selskapets embedsmænd gjenvælges mere end én gang umiddelbart efter en toaarig funktionstid i Videnskapsselskapets bestyrelse. Kristiania den Ste mai 1916. Anathon Aall. A. W. Brøgger. Edv. Bull. Hjalmar Falk. A. Palmstrøm. — Wilh. Schencke. I anledning av dette forslag har bestyrelsen nedsat en komité, bestaaende av D. Isaachsen, Magnus Olsen, Schroeter og generalsekretæren. Denne komité har avgit følgende uttalelse: Til Videnskapsselskapets bestyrelse. Undertegnede, som er blit valgt til komité for at avgi be- tænkning om det oversendte forslag, skal herved tillate sig at uttale følgende: En statistisk optælling viser, at 1 decenniet 1897—1906 har 16 forskjellige medlemmer sittet 1 bestyrelsen, og den gjennem- snitlige funktionstid har da været 5.0 aar. I decenmet 1907— 1916 har 19 forskjellige medlemmer tilhørt bestyrelsen med en gjennemsnitlig funktionstid av 4.2 aar. — I denne statistik er generalsekretærstillingen holdt utenfor beregningen. De nævnte tal overstiger saa litet det tal, som forslaget opstiller som etslags norm, at man ikke synes, at der derpaa bør grundes en saa radikal foranstaltning som at hindre sel- skapet fuldstændig i at indrette sig efter skiftende situationer. Men til den anden side vil komitéen uttale sin sympati for den tanke, at bestyrelsens medlemmer ikke blir sittende fast i 59 sine stillinger altfor længe. Denne tanke synes os dog at kunne faa eti realiteten tilfredsstillende uttryk, om man modificerer det foreliggende forslag til at lyde som følger: Selskapets embedsmænd bør — med undtagelse av general- sekretæren — som regel ikke gjenvælges mere end én gang umiddelbart efter en toaarig funktionstid 1 Videnskapsselskapets Å bestyrelse. Kristiania den 8de november 1916. D. Isaachsen. Axel Johannessen. Magnus Olsen. J, Fr. Schroeter. I bestyrelsesmøte den Sde november 1916 har Videnskaps- selskapets bestyrelse — med undtagelse av Schencke — sluttet sig til komitéens forslag, som ifølge statuternes $ 13 vil bli behandlet i fællesmøtet fredag den 1ste december 1916. Kristiania den Sde november 1916. W. C. Brøgger, Axel Johannessen, præses. generalsekretær. I debatten om de foreliggende to forslag udtalte A. Kjær sig imot det første forslag, medens han hadde fundet at kunne gaa med paa bestyrelsens forslag, om han end ikke ansaa dette nødvendig, da det kun vilde fastslaa som statutbestem- melse hvad der i det væsentlige allerede hadde utviklet sig i praksis 1 den senere tid. For det første forslag talte Aall, som ikke antok at den av bestyrelsens komité meddelte statistik gav tilstrækkelig detaljert oplysning om funktionstidenes varighet. Winge, Hambro og Minster uttalte sig mot begge de foreliggende forslag, som ved voteringen begge forkastedes. 5. Derefter foretoges valg av embedsmænd m.m. for 1917, som hadde saadant utfald: a. Til præses rykker vicepræses, prof. dr. Hj. Falk op. Til vicepræses valgtes prof. dr. W. C. Brøgger. Til generalsekretær gjenvalgtes prof. dr. Axel Johannessen. b. d. 60 I den mat.-naturvid. klasse: Til formand rykker viceformanden, prof. dr. H. H. Gran op. Til viceformand valgtes observator J. Fr. Scehroeter. Til sekretær gjenvalgtes justerdirektør D. Isaachsen. I den hist.-filos. klasse: Til formand rykker vieformanden, prof. Magnus Olsen op. Til viceformand valgtes. efterat formanden, bibliotekar A. Kjær hadde frabedt sig valg, prof. dr. Anathon Aall. Til sekretær valgtes, efterat prof. W. Schencke hadde frabedt sig gjenvalg, prof. C. Marstrander. Til revisorer gjenvalgtes overlærer S. Henrichsen og aktuar dr. G. Holtsmark. Til Videnskapsselskapets repræsentanteri Nansen- fondets styre gjenvalgtes prof. dr. W.C. Brøgger og prof. dr. Hj. Falk, istedenfor avdøde prof. dr. A. Torp valgtes prof. dr. H. Koht. Generalsekretæren er som saadan selvskrevet medlem. Til suppleant valgtes efter avdøde prof. dr. Yngvar Nielsen rektor dr. A. Ræder. 61 Bilag I. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1915. Videnskapsselskapet har 1 det forløpne aar avholdt 18 ordi- nære møter: 6 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 6 i den historisk-filosofiske klasse og 6 fællesmøter. Der er ialt holdt 25 foredrag. Av foredragene falder 7 paa den matematisk-naturvidenska- belige klasse, 10 paa den historisk-filosofiske klasse og 8 paa fællesmøtene. Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av 25 medlemmer foruten et ikke ringe antal ikke-medlemmer. Selskapet har i 1915 utgit følgende publikationer: I. Forhandlinger for 1915, der indeholder 6 avhandlinger tillike- med Qversigt over selskapets møter. II. Skrifter I, den matematisk-naturvidenskabelige klasses, 13 avhandlinger. III. Skrifter II, den historisk-filosofiske klasses, 6 avhandlinger. I det hele er der altsaa for 1915 utgit 25 større og mindre avhandlinger samt oversigten over møtene, tilsammen 1899 sider med 33 plancher, 2 karter, 124 tekstfigurer samt karter i teksten og 1 særskilt tabel. Der er for aaret 1915 trykt 879 sider, 4 karter og 113 tekstfigurer o.s.v. mindre, 5 plancher og 1 tabel mere end for aaret 1914. Av de 25 avhandlinger er 7 forfattet av ikke-medlemmer. 14 avhandlinger er skrevet paa fremmede sprog. I det forløpne aar har selskapet oppebaaret et statsbidrag av kr. 10000,00, likesom Nansenfondet har tilstaat selskapet et ordinært bidrag av kr. 15 000,00. For disse store tilskud frembæres herved selskapets ær- bødige tak. 62 Selskapet har i 1915 hat 172 indenlandske medlemmer, 99 1 den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 73 1 den histo- risk-filosofiske klasse, og 152 utenlandske medlemmer, hvorav 94 1 den matematisk-naturvidenskabelige klasse og 58 i den historisk-filosofiske klasse. I det forløpne aar har selskapet hat at beklage tapet av 3 indenlandske medlemmer i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, nemlig dr. Elling Holst, generalløitnant W. Olssøn og direktør Aksel Steen, og 2 indenlandske medlemmer 1 den historisk-filosofiske klasse, nemlig professor dr. G. Gustafson og overlærer K. Rygh, 3 utenlandske medlemmer i den matematisk- naturvidenskabelige klasse, nemlig professor dr. Å. Auwers, professor dr. P. Ehrlich og professor James Geikie, samt 1 uten- landsk medlem i den historisk-filosofiske klasse, nemlig professor dr. Edvard Holm. I 1915 indvalgtes 4 nye medlemmer, hvorav i den mate- matisk-naturvidenskabelige klasse 1 indenlandsk medlem og i den historisk-filosofiske klasse 3 indenlandske medlemmer. Sel- skapet hadde ved aarets utgang 319 medlemmer. Videnskapsselskapets skrifter er i 1915 sendt til 59 inden- landske og 277 utenlandske selskaper, biblioteker o.s.v. Til gjengjæld har man mottat 533 bind og hefter fra de forskjellige inden- og utenlandske institutioner, samt 40 bind og hefter fra forskjellige private givere. Bilag II. Nansenfondets virksomhet i budgetaaret 1ste april 1915—31te mars 1916. Fondets renteavkastning har i budgetaaret utgjort kr. 50 099,13. Dets kapitalformue er steget fra kr. 1110547,91 den 1/1 1915 til kr. 1186 102,46 den 913 1916. Fondets tilvekst under budgetaaret utgjør saaledes kr. 75 554,52. Denne tilvekst er fremkommet saaledes: Avsætning av renteavkastningen . . . . . . «kr. 5919,6 Salg av utgivne skrifter . . . . eh Rae 134,85 Testamentarisk gave av dr. Th. eber SN 0100200500 Gave av konsul Axel Heiberg . . . . . . ++» 90000,00 Gave(av dir Joh: Schweigaard 0 10000500 Sm kr. 75 B5å, 52 Fondets kapitalformue den 91; 1916 fordeler sig saaledes: Hovedondet 0252 Det Amerikanske fond. . . . » 6 351,98 PerØsterdalske fond 20 7 850,09 Ole Evenstads legat . . . - 9» 10 871,53 Det Trondhjemske fond . . . 5» 14 673,29 Fredrik Lundgreens legat . . » 5 329,85 Sum kr. 1 186 109,46 64 Til videnskabelige formaal og som beløn- ninger for videnskabelige arbeider 1 alt under budgetaaret bevilget kr. 43830,001, hvorav utbetalt kr. 42 130,00 Til faste lønninger m. v. (til kvæstor, sekretær, bud, vagtmester, opvarmning, belysning og renhold av fondets lokale, Drammensveien 78) . . . » 1651,95 TMiltilfældige utgilter evimedgaat AEE 93,75 Avsætning av den bestemte del av renten for aaret harutget 2 JENS EE Samlet utgift for budgetaaret !/, 1915—393 1916 har saaledes'utgot SE SD Under det forløpne regnskapsaar har styret bestaat av: Selvskrevne medlemmer: Professor dr. Fridtjof Nansen, Videnskapsselskapets generalsekretær prof. dr. Axel Johan- nessen og Kirkedepartementets chef statsraad Å. 0. Bryg- gesaa indtil ”/p 1915, da 1 hans sted indtraadte statsraad J. Løvland. Valgte av Videnskapsselskapet: Prof. dr. W. GC. Brøgger (formand), prof. dr. Alf Torp og prof. dr. H. S. Falk. Suppleanter: Prof. dr. G. O. Sars og prof. dr. Yngvar Nielsen (7 !/5 1916). Valgte av Universitetets professorer: Prof. dr. S. B. Laache og prof. dr. B. Morgenstierne. Suppleanter: Proi. Fr. Stang og prof. dr. Axel Holst. Valgte av Stortinget: Stempletpapirforvalter C. GC. Berner og fhv. konsul Axel Heiberg. Suppleant: Borgermester S. A. B. Arctander. 1 Foruten de i Oversigt over Videnskapsselskapets møter 1 1915, p. 30—33 nævnte bevilgninger blev desuten bevilget til: Prof. dr. Haakon Schetelig (Bergen) til undersøkelser over Junébaaten- «SSØ Er 00 Prof. Alexander Bugge til undersøkelser over Tele- markens bebyggelseshistorie . . . - 2 22 21200 800,00 65 Nye bevilgninger: I møte den 3die april har styret til videnskabelige formaal bevilget: Videnskapsselskapet i Kristiania, ordinært bidrag med . ON ES Dr. Hagen (Trondhjem) til fortsatte botaniske studier, hans livrente med . Lee Prof. Gerh. Gran til fortsat utgivelse av ”Edda* (Hertil tidligere bevilget kr. 3.000,00, tilsam- men saaledes kr. 4 000,00). Prof. Magnus Olsen til utgifter i anledning av forarbeider til en avhandling ,Hedenske kult- minder i norske stedsnavne* II. Prof. dr. Oscar Albert Johnsen til fortsatte studier over norske kongesagaer. Universitetets Oldsaksamling til fe av en avhandling om Store-Dalsfundet ved amanuensis Jan Petersen. FR EN Redaktionen av ,Oldtiden* til utgivelse av et festskrift i anledning av professor Sophus Miållers 70-aarsjubilæum . Prof. dr. D. A. Seip til dækning av er al hans avhandling ,Laaneordstudier* I . Docent Knut Liestøl til arbeider 1 anledning av prof. Moltke Moe's efterladte papirer . Prosektor H. Hopstock, stipendiat 0. Hangen: sten og amanuensis Å. Fonahn til fortsæt- telse av utgivelsen av Leonardo da Vincer's »Quaderni d'Anatomia* : (Hertil tidligere He kr. 6 600, 00, en men saaledes kr. 7 600,00). Bibliotekar Hj. Pettersen til fortsat utgivelse av hans verk , Bibliotheca Norvegica*. ; (Hertil tidligere bevilget kr. 5000,00, tils. kr. 6 000,00). pl pr uk Fet) Me) OSE) pp) eek p pp) 2 Oh . kr. 17 000,00 3 000,00 1 000,00 600,00 500,00 1 000,00 100,00 500,00 500,00 1 000,00 1 000,00 66 Dr. Kr. Birch-Reichenwald Aars til studier over værdilære . GE) vet AE Prof. dr. Alexander Bugge til se over Telemarkens bebyggelseshistorie . (Hertil tidligere bevilget kr. 500,00, tilsam- men kr. 600,00). Kand. mag. Olaf Midttun til et verk om Vinje Trondhjems filial av Foreningen til Norske fortids- mindesmerkers bevaring til clichéer til et verk om Steinviksholm . Kand. philos. Martin L. Reed il en mu: gogisk-psykologisk studie LG ie Prof. dr. H. Mohn for utarbeidelse av en Fe ling , Der Luftdruck zu Framheim und seine tåglige Periode* Å NA Prof dr FAR Gran bil ete med forskjellige havresorter re (Tidligere hertil bevilget kr. 600,00, tilsam- men saaledes kr. 850,00). Prof. dr. Kristine Bonnevie til fortsættelse av arvelighetsstudier i vort lands EG og fjord- bygder. å FU, (Tidligere hertil herde ve 500, 00, tilsam- men kr. 1 000,00). Docent L. Vegard til assistenthjælp ved utførelse av et arbeide over nordlys. Universitetsstipendiat dr. Ellen Hede am un- dersøkelser over atmosfærens =elektricitet og radioaktivitet Konservator Ove Dahl til et me over Fin: markens flora (Tidligere hertil hele ho 1000, 00, lem men kr. 1 400,00). Universitetsstipendiat Hanna Resvoll-Holmsen til bryologiske undersøkelser . ” ” 1 000,00 700,00 600,00 500,00 250,00 500,00 950,00 600,00 400,00 950,00 67 Konservator Bernt Lynge til lichenologiske under- søkelser (Tidligere hertil ae la 600, 00, Me men kr. 1 200,00). Zoolog H. Schaanning til avslutning av et arbeide over Norges fuglefauna . (Tidligere hertil bevilget kr. 400, 00, EN kr. 1 400,00). Docent Olaf Holtedahl til fortsatte palæontolo- giske studier SE AD ke å Amanuensis P. A. Øyen til fortene tee (Tidligere hertil bevilget kr. 1 500,00, tilsam- men kr. 1 700,00). Amanuensis P. A. Øyen til fortsatte undersøkelser over isrecessionen 1 det sydøstlige Norge (Tidligere hertil bevilget kr. 300,00, tilsam- men kr. 600,00). Statsgeolog Steinar Foslie til (ro av nord- landske bergarter . (Tidligere hertil sd G 400, 00, tilsam- men kr. 700,00). Norsk geologisk forening til utgivelse av dens tidsskrift, av renten av ,Det Amerikanske fond* Kand. real. Th. Skolem til undersøkelser over ,, Den Cantor'ske mængdelære* MdG ÅR (Tidligere til kand. Skolems matematiske studier bevilget kr. 450,00, tilsammen kr. 1 050,00). Overlæge August Koren til avslutning av hans studier over det norske sanitets historie . (Tidigere hertil bevilget kr. 1000,00, til- sammen kr. 1 800,00). Overlæge Halfdan Sundt til undersøkelser over hoftelidelser . ; k tt, Læge Carl Schiøtz til ene mdede. over struma. SER p 0509 pp) 600,00 1 000,00 1 000,00 200,00 300,00 300,00 250,00 600,00 800,00 750,00 500,00 68 (Hertil tidligere bevilget kr. 1 000,00, tilsam- men kr. 1 500,00). Kand. med. A. Brinchmann til fortsatte under- søkelser over blodsygdomme . . . . . . . kr. 400,00 (Hertil tidligere bevilget kr. 300,00, tilsam- men kr. 700,00). Til 35 forskjellige formaal er der saaledes bevilget tilsammen «re GJ Gb Fraregnes bevilgningen til Videnskapsselskapet med kr. 17 000,00 og dr. Hagens livrente med kr. 3 000,00, er der saaledes til 33 formaal bevilget tilsammen kr. 19650,00 eller gjennem- snitlig kr. 596,00 — eller ca. kr. 600,00 — til hvert formaal. Det samlede antal indkomne andragender (iberegnet de to særskilt nævnte) var 48 til et samlet beløp av ca. kr. 60000,00. Fridtjof Nansens belønning besluttedes utdelt til: Professor dr. Francis Harbitz for patologisk- anatomiske publikationer — med . . . . . kr. 1000,00 Docent dr. Olaf Holtedahl for palæontologiske publikationer med: 00 Professor dr. Samson Eitrem for hans arbeide ,Opferritus und Voropfer der Griechen und Römer* med: SSN EE AO00NG Sum der 3 000,00 Til videnskabelige formaal og videnskabelige belønninger saaledes ialt bevilget LG SR 49650000 Prisopgaver. Styret utsatte 1 1914 til besvarelse inden utgangen av februar 1917 følgende prisopgave: ,Det tyske sprogs indflydelse paa det norske sprog, — riks- maalet og bygdemaalene*". Idet jeg minder om denne pris- opgave, skal jeg atter tillate mig at henvise til de nærmere oplysninger til forstaaelse av opgaven, som meddeltes paa aars- møtet ifjor, og som er publicert i ,Oversigt over Videnskaps- selskapets møter i 1915*, p. 34. 69 Som ny prisopgave, at besvare inden utgangen av februar 1919, har styret utsat følgende opgave: Om organernes indre sekretion*. Til nærmere forstaaelse av hvad der forlanges av besvarelsen av denne opgave, meddeles følgende oplysninger: »Per kræves en selvstændig undersøkelse av et eller flere organer med indvendig sekretion, støttet paa eksperimentelle cytologiske eller patologisk-anatomiske erfaringer*. Opgavens besvarelse vil eventuelt bli belønnet med indtil kr. 1 500,00. For styrelsen W.G. Brøgger, formand. MINDETALER Mindetale over stadskemiker Ludvig Schmelck holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 10de mars 1916 av TH. HIORTDAHL. Videnskapsselskapet har ved stadskemiker Ludvig Schmelcks bortgang for en maaneds tid siden tapt et overmaade avholdt og anset medlem, som tilhørte det siden 1898. Schmelek blev ikke gammel, han naadde ikke de 60 aar, den alder man først begynder at bli en gammel mand. Han var født midtsommers 1857. Allerede i 17-aarsalderen blev han student, men han valgte ikke, som de fleste pleier at gjøre, noget embedsstudium. Han hørte til de faa lykkelig benaadede som allerede fra første stund har sin opgave i livet klar for sig; han vilde være kemiker, det vilde han, og ikke noget andet. Han gjennemgik nu flere aar en god skole hos Waage og derefter en tid hos Worm-Miiller, og hans lærere blev snart opmerksomme paa den ihærdighet og det alvor som denne muntre og livsfriske ungdom lagde i sit arbeide. Da den norske Nordhavsekspedition gik ut i 1876 og de følgende aar, blev det anbetrodd den unge kemiker at bearbeide en del av dens malte- riale. Og her leverte han sit første videnskabelige arbeide om søvandets faste bestanddeler og om havbundens avleiringer, to betydelige avhandlinger, som indtar en smuk plads i den state- lige række publikationer som ekspeditionen har utgit. Der var paa den tid ikke saa stor fremtid at se for en ung kemiker her 1 landet; men han forstod at skape sig en. Han visste hvad han vilde — han vilde oprette et privat under- søkelseslaboratorium. Fiterat han i Stockholm og Kjøbenhavn 74 hadde gjort sig bekjendt med de der allerede 1 længere tid vir- kende lignende anstalter, blev Schmelcks kemiske byraa aapnet høsten 1881. Det var beskedent utstyrt, men dengang var det tilstrækkelig for trafiken, som likeledes var i meget beskeden maalestok. Og det gik smaat i lange tider. Men vor avdøde ven var ikke av dem som gav sig over. Takket være hans ubøielige energi, som aldrig blev træt, gik det efterhaanden frem- over, og da de første 10 aar var gaat, hadde han omtrent 12000 forskjellige undersøkelser i sin journal. Ved denne tid hadde han faat et rummeligere lokale og bedre utstyr. Fra de almindelige kurante dagligdags undersøkelser gik han over til bakteriologiske og gjæringstekniske arbeider, og videre var han i flere aar optat av lysoljer og lamper, om hvilke han i uten- landske tidsskrifter leverte avhandlinger som tildrog sig megen opmerksomhet. Han tok nu ogsaa fat paa undersøkelser av træmasse og cellulose, og han var den første her i landet som utstyrle sit laboratorium med fuldstændige apparater til prøv- ning av papir. Det kemiske byraa var vel fra begyndelsen nærmest beregnet paa publikum og forretningsverdenen, men del varte ikke længe førend de forskjellige offentlige og kommunale autoriteter be- gyndte at dra nytte av hans arbeidskraft. Han blev 1 1890 lysoljekontrollør, i 1892 kemiker ved fyrvæsenet, og samme aar blev han som stadskemiker fast knyttet til hovedstadens sundhets- kommission, med hvilken han allerede 1 længere tid hadde staat i forbindelse. I 1893 blev han fast beskikket som sakkyndig ved retterne, og 1 1896 fast medlem av patentkommissionen. Det var, som man av dette vil forstaa, en stor mængde opgaver av den allerforskjelligste slags som 1 tidenes løp blev Sehmelek forelagt, og han blev derved, i en grad som vel de allerfærreste vilde ha været istand til, nødt til at arbeide sig ind 1 en mangfoldighet av de mest heterogene specialiteter. Og det er almindelig erkjendt, at han 1 alle disse fordypet sig med en grundighet og samvittighetsfuldhet som har staat sin prøve. Jeg vil her faa lov tl at nævne hans aarelange arbeide med undersøkelsen av arsenikholdende tøier og forbruksgjenstande, 75 som har ført til det resultat, at den slags giftige og skadelige saker nu saagodtsom ganske er forsvundet her i landet. Og videre hans mineralanalyser 1 90-aarene, da den sterke efter- spørsel efter thorit for Auers glødelys fremkaldte en vild skjærpefeber. Hans dygtighet i disse overmaade vanskelige analyser skaffet ham en smuk seier over de utenlandske handels- kemikere, hvis feilagtige analyser hadde avstedkommet en stor forvirring. Det har hændt flere ganger, og det er almindelig kjendt, at det har lykkes Schmelck ved flere leiligheter at vise sine landsmænd endog særdeles betydelige tjenester. Endelig maa vi ikke glemme en specialitet som han navnlig 1 sine senere aar med forkjærlighet interesserte sig for. Det er hans virksomhet som retskemiker, hvor den gjennemtrængende skarpsindighet han i hundredevis av de allerforskjelligste rets- saker har lagt for dagen, har sikret ham en ubestridt autoritet som vor første retskemiker, en auloritet der har naadd utover vort lands grænser. Ved siden av alt sit arbeide paa laboratoriet har Schmelck ogsaa fundet tid til litterær virksomhet samt til videnskabelige reiser og deltagelse i en mangfoldighet av kongresser. Av hans litterære arbeider er foruten de før nævnte arbeider at fremhæve hans aarlige beretninger til sundhetskommissionen, der er mønster- gyldige arbeider i sit slags, samt de mangfoldige indlæg i dagspressen ved hvilke han har oplyst og veiledet det store publikum. Sehmelck var en høit begavet mand, og ikke blot 1 sit fag som kemiker, men ogsaa 1 meget andet. Han var en meget veltalende mand, og han var i besiddelse av et humor, som bl. a. gav sig utslag i allehaande historier som han fortalte paa en aldeles glimrende maate. Der var i hans humor et stænk av ironi, som snertet en masse av tidens gjængse skrøpeligheter, og som mangfoldige, det er jeg viss paa, har hat nytte av. Det rammet altid godt, like 1 blinken, men altid uten at saare eller vække ubehagelige følelser. Denne sunde sjæl bodde længe 1 et sundt legeme. Han var I sin tid en av vore djerveste skiløpere, om hvis bedrifter der 76 endnu gaar frasagn. Det var derfor med saa meget større bekymring hans venner i de senere aar la merke til at den djerve sportsmands gang og bevægelse faldt ham besværlig. Qg saa kom den sidste sygdom. Mindetale over Sir Clements Markham holdt i den mat.-natuvid. klasses møte den 10de mars 1916 av H. REUSCH. Sir Clements Robert Markham var en av vor tids mest fremragende geografer. Han fødtes 1 1830. Han fik ikke aka- demisk utdannelse, men gik den sjømilitære vei, saaledes som ikke faa geografer har gjort. Som 14-aars gut traadte han ind I marinen, men kom dog ikke til at staa der mere end ungdoms- aarene ut, nemlig i 7 aar. I denne tid var han med paa en av de ekspeditioner som England utsendte for at søke efter den berømte polarreisende Franklin. I 1852 foretok han en reise til Peru. 1860 drog han paany derhen og hadde da en vigtig opgave fra den engelske regjering, nemlig den, ved hjælp av planter og frø at faa chinin- træets dyrkning overført til Indien. Dette lykkedes paa en meget heldig maate, og Clements Markhams navn vil for altid være knyttet til dette betydelige akklimatisationsforetagende. Den anseelse han erhvervet sig ved denne ekspedition, gjorde at regjeringen sendte ham til Ceylon for at undersøke perle- fiskerier, og at han i 1867 fik i opdrag som geograf at følge med den hæravdeling som under Sir Robert Napier trængte ind 1 det indre av Abessinien og indtok Magdala. Resten av sit liv tilbragte Markham i Europa. Han var en meget virksom sekretær og senere vicepræsident 1 Hackluyt Society, som har utsendt en statelig række utgaver av ældre reisendes arbeider. Han blev sekretær og derpaa 1 en række Tv aar præsident i det store geografiske selskap 1 London. Han blev adlet og døde ifjor. Den gamle mands endeligt fik et tragisk skjær over sig, idet det blev paaskyndet ved en brand- ulykke (veltning av en brændende lampe). Sir Clements var en harmonisk begavet mand, dygtig, klar, med anlæg for administration og for offentlig optræden, og han hadde dertil et betydelig litterært talent. Da han vinteren 1900 opholdt sig her i landet ved Voksenkollen sanatorium, hadde vi den fornøielse at ha ham som gjest i vort geografiske selskap, hvor han holdt et værdifuldt og smukt formet foredrag ,,Geo- graphical aspects of Inca civilization*; det er trykt i selskapets aarbok, bind 12. Sir Clements var enthusiastisk for sin videnskaps fremgang, og har i sin fremskutte stilling som formand 1 det mægtige engelske geografiske selskap utrettet meget til at gjøre dets op- gaver populære. Han har en væsentlig andel 1 at de senere aars engelske sydpolsekspeditioner er kommet istand, og han har ogsaa været særdeles hjælpsom og velvillig likeoverfor vore polarfarere. Hans litterære produktion er betydelig. Hans reiser bragte meget videnskabelig utbytte, og han samlet sig dertil i aarenes løp et stort lærdomsforraad (væsentlig av antropologisk og historisk art), som han har tilgodegjort. Blandt hans geografiske verker kan nævnes: Travels in Peru and India (1868). Peruvian bark (1880). The threshold of the unknown region (1873 og flere følgende utgaver), en utsigt over nordpolforskningen. Blandt hans historiske arbeider er: Life of Fairfax (1870). History of Persia (1874). Life of John Davis (1889). Life of Christopher Columbus (1899). Den geografiske videnskap tapte 1 ham en av de i anden halvdel av det 19de aarhundrede mest fremtrædende merkesmænd. 78 Mindetale over prof. dr. Paul Ehrlich holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 14de april 1916 av S. LAACHE. Paul Ehrlich, der 19de august f. a. avgik ved døden, var av jødisk herkomst og født aaret 1854 1 den lille by Strehlen 1 Schlesien. | Det har været sagt om jødene at de i egenskap av presse- og finansmænd hersker over verden. Glemmes maa imidlertid ei heller et tredje omraade hvor deres indsats har været og er overordentlig stor, nemlig det videnskabelige, og det er just herpaa at avdøde leverer et i sit slags næsten enestaaende eksempel. Første gang jeg for min part saa Ehrlich, var ved en i sig selv ubetydelig anledning 1 1878 i Berlin, da han som jour- havende klinisk assistent var henne for at overvære sektionen paa en dagen forut avdød patient. Herunder trær den pato- logisk-anatomiske professor, der var ingen anden end Rudolf Virchow, uventet, som han ofte pleiet, ind ad døren, opdager cigaraske i patientens nys aapnede hjerneskal, og blir herover høist fortørnet. Virchow var i regelen meget rolig av sig, nærmest suaviter in modo, om end ofte spydig, men begynder nu at holde en mindre tordentale stilet til de forsamlede unge læger, mot hvis smaa svakheter eller ekstravaganser 1 almindelighet hans sarkasmer forøvrig ogsaa ved andre leiligheter blev rettet. gSkulde dette”, utbrøt han bl. a. ,være uttryk for den ærbø- dighet som d'brr. pligtskyldigst hadde at vise overfor en alvors- handling som den der idag paa dette sted var blit utøvet?* Den skyldige var ganske rigtig en spædbygget og bleknebbet, ung, blot 24 aar gammel kandidat, som uforvarende hadde begaat den paatalte synd, og som intet kunde anføre til sit for- svar. Det var Ehrlich, — og som han stod der forlegen og med sin lyse haarlok (han hørte til de blonde jøder) hængende ned i panden, mindet han levende om den pantsatte bondedreng. Paa de tider var det saavist ingen, ikke engang hans nærmeste, 79 der hadde anelse om at han vilde stige saa høit som han i fremtiden skulde vise sig at gjøre, at han bl. a. som ,excellens* skulde bænkes side om side med de mægtige i det mægtge keiserrike. I sin hospitalsvirksomhet interesserte ham vistnok mindre den daglige lægegjerning under visitten, ti allerede paa denne tid har han hodet fuldt av problemer; men det merkelige blev, at denne teoretiker fra isse til fot, just i kraft av sine teoretisk opkonstruerte formler, skulde ta saa tungt et løft som en, rigtig- nok fjernt fra sykesengen staaende, terapeut 1 stor skala. Efter sit hjertes ønske tok han snart avsked fra kliniken og trak sig tilbake til laboratoriet for helt ut at kunne ofre sig for sin forskning. Arbeidsvilkaarene var fra først av kun beskedne, men bedredes efterhaanden for omsider at bli noget nær fuld- komne, da han i 1899 flytter til Frankfurt a. M., hvor et nyt og tidsmæssig institut for eksperimentel terapi staar færdig til at tages 1 bruk. Det gjennem rundhaandede donationer grund- lagte ,Speyer-Haus* stilles yderligere til disposition. I hans samtid er det navnlig to faktorer som spiller ind til forstaaelse av hans virke. Den ene er den opblomstrende bak- teriologi, i Tyskland under førerskap av den et halvt snes aar ældre Rob. Koch, hvis banebrytende miltbrandsundersøkelser likeledes stammer fra østen, med Breslau som det videnskabelige midtpunkt, hvor Cohnheim den gang docerte, og hvor ogsaa den unge Ehrlich, sagtens for en del som indfødt Schlesier, en tid opholdt sig. Den anden faktor er av industriel art, nemlig den fremvoksende anilinfarvefabrikation, uten hvis hjælp i teknisk henseende ei heller bakteriologien kunde skyte slik fart som den gjorde. I sine farvninger indskrænket nu E. sig ikke alene til bakterierne, men gik ogsaa til cellerne (hvis tinktion jo ellers — om end i indskrænket maalestok — længe hadde været kjendt), navnlig til de hvite blodlegemers protoplasmatiske granu- lationer, som efter ham inddeles i baso-, nøitro- og acidofile, eftersom de viser affinitet overfor basiske, nøitrale eller sure farvestoffer. De første danner grundlaget for mastcellerne, no. 2 for de vanlige polynukleære leukoceyter, og de sidste utgjør de SÖ under mikroskopet saa iølnespringende, næsten ildrøde, sterkt lysbrytende korn. Intet under at han, der dagstøt og med slik iver haandterte - disse sterke farver, snart blev baade blaa og gul og grøn paa fingrene, hvorfor han — for spøk — gik under navn av ,overfarvemesteren* 1 laboratoriet. Foruten de hvite farvet han ogsaa de røde blodlegemer, som dog ei blir saa karakteristiske undtagen for kjernernes vedkommende, hvilke i nalivpræparater overhodet ikke kommer tilsyne. De kjerne- holdige blodlegemers, erytroblasternes tilstedeværelse vil hos den voksne altid være patologisk, og det er dette som med henblik paa benmarvens forstyrrede funktion av ham betragtedes som et tilbakeslag 1 embryonal retning. Gjennem disse sine blodstudier har han paa flere punkter berørt mine egne undersøkelser, hvilket gjorde, at jeg fra Norge kunde delta i det festnummer som Berliner klinisehe Wochenschrift i 1914, kort før krigens utbrud, foranstaltet til hans ære. Det var i samme aar at han blev medlem av Videnskapsselskapet 1 Kristiania. En av ham paa et tidlig stadium, nemlig allerede i 1883 opfundet særegen farveprøve 1 urinen — diazoreaktionen — har som kjendetegn specielt paa tyfoidfeber vist sig at ha blivende værd. Ehrlich var en utpræget repræsentant for den stedfundne signalforandring i den generelle biologi fra en omtrent eneraadende cellulær til den oprindelige gjennem sekler nedarvede humorale anskuelse, hvorved blodet, dette organismens flytende væv, blir det naturlige midtpunkt, rundt hvilket fænomenerne i stor utstræk- ning grupperer sig. Det laa 1 virkeligheten nær for ham at strække sine observationer fra blodets celler til dettes tilforn hartad — videnskabelig som praktisk set — ringeagtede serum, m. å. o. til ,blodvandet* i daglig tale, hvilket foruten mine- ralske, allerede før kjendte stoffer viser sig at indeholde anti- toksinerne, de av organismen selv producerte interessante motgifter, hvis begrep indgaar som et hovedled i den av ham gjennem hans ricin- og abrinstudier grundlagte moderne immunitetslære. Det er da til disses, antitoksinernes belysning at Ehrlich i slutten av 90-aarene fremsatte sin berømte sidekjedeteori, hvis SI grundtanke allerede i hans avhandling ,Ueber das Sauerstoff- bediirfniss des Organismus* fra 1885 findes nedlagt. ,Side- kjederne* maa nu ikke, hvad man paa forhaand kanske skulde tro, sættes 1 forbindelse med Metschnikoffs mikroskopisk støt- tede fagocytoselære, men har snarere benzolmolekylets for sub- stitution egnede affiniteter som forbillede. Teorien hviler m. a. o. paa kemisk basis, og, om den ogsaa er teoretisk, sindrig ut- spekulert, idet dens enkelte led svarer til hverandre som nøklen til sin laas, har den dog langt fra vist sig at være ulrugtbar. Ved hjælp av sidekjederne, receptorerne, forankres — saa sier teorien — forskjellige med aviditet likeoverfor dem utstyrte giit- stoffer og rives paa dette vis bort fra cellerne, som faar lov at bli i behold. Giften gaar uskadeliggjort over i serum: ,GCorpora non agunt nisi fixata*, men fiksation til cellerne finder altsaa, takket være de 1 stort overskud producerte sidekjeder, in casu ei sted. Matematikken, der var et av hans yndlingsfag paa skole- bænken, bragte ham ind paa talprincippet i antitoksinernes dose- ring, og det er til ham 1 forbindelse med Behring at begrepet sImmuniseringsenhet* kan føres tilbake. Sidekjedeteorien knyttes nær ind til de av Belfanti & Carbone i 1898 samt kort efter av Bordet gjorde eksperimenter om hæ- molysinerne som bestaaende av tvende samvirkende legemer, nemlig det præ-eksisterende termolabile komplement paa den ene og den nydannede substance sensibilatrice, amboceptoren eller efter Ehrlich ,immunlegeme* slet og ret, paa den andre side. Teorien har bygget grundvolden for den 1 vore dager ved alle større sykehuse praktiserte Wassermannske serodia- gnostik overfor den luétiske sygdom. Mot sidstnævnte menneskehetens svøpe, qua spirillose, er det da at hans i forening med japaneren Hata fundne speci- ficum salvarsanet, det famøse no. 606, som en ,therapia steri- lisans magna" blir rettet. Dommen derover er endnu ei av- sluttet; at syfilis dermed skulde utryddes av jorden, er for- mentlig altfor enthusiastisk at tro. Selvsagt er det ikke helt ufarlig, ti i saa fald vilde det heller ikke være effektivt. Men saa meget tør være givet, at det som et chemotherapeuticum par 6 SJ excellence hører blandt de virksomste lægemidler som til dato har set dagens lys. Det er med rette sagt om Ehrlich, og herpaa avgir bl. a. just salvarsanet bekræftelse, at hans opdagelser aldrig skyldtes det rene slumpetræf, hvorpaa der som bekjendt ogsaa i viden- skapen er eksempler, eller at svineheldet, for at bruke et vulgært uttryk, hadde fulgt ham 1 hælene. Et problem som kræftens aarsaker og patogenese opgav han som mindre frugtbart for videre bearbeidelse. Av helse var han aldrig videre sterk. Utover 1 80-aarene fik han saaledes lungetæring; men saa stor var hans tillid til tuberkulin, og navnlig til dets ophavsmand Rob. Koch, at han lot sig behandle med det omstridte middel, og resultatet var ial- fald tilsynelatende udmerket. I samme anledning var han for- resten en tid i Ægypten og opnaadde jo ogsaa den relativt høie alder av 61!/, aar. Han døde heller ikke av den oprindelige sygdom, men av skrumpnyre paa arteriosklerotisk basis i forbin- delse med diabetes mellitus. I aar 1900 blev han kommandør av Olafs-ordenen, og 8 aar senere fik han sig den medicinske Nobelpris tildelt. — Med Paul Ehrlich er ikke blot et skapende geni, men et i virkeligheten godt menneske stedt til sine fædre. Hans livsverk kommer ikke til at dø; ti en skare elever vil i pietetsfuld for- staaelse føre dette videre. 83 Mindetale over dr. Arthur von Auwers holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 14de april 1916 av J. FR. SCHROETER. 24de januar 1915 døde 1 Berlin astronomen Georg Friedrich Julius Arthur von Auwers. Han var fødti Göttingen 12te septbr. 1838 og studerte astronomi dels i Göttingen, dels i Königsberg. I 1859 blev han assistent ved observatoriet i Königsberg, flyttet 1 1862 over til Gotha 1 en lignende stilling og blev 1866 kaldet som astronom ved det preussiske videnskapsselskap 1 Berlin. Her forblev han til sin død. I aarene 1878—1912 indehadde han sekretarstillingen i akademiets fysikalsk-matematiske klasse. Auwers begyndte allerede mens han sat paa skolebænken 1 Göttingen, at beskjæftige sig med astronomi og anstillet saa tidlig som i 1852 observationer med de instrumeuter han kunde skaffe sig selv. Da denne interesse ikke ganske slemte med hans formynders planer — Auwers mistet tidlig begge sine for- ældre — blev han sendt til en internatskole i Schulpforta 1 Thiiringen, hvor de klassiske studier indtok hæderspladsen; men trods dette vedblev Auwers med 1 sine knapt tilmaalte fristunder og i klare nætter at drive sit yndlingsstudium. Og betegnende for ham er det, at det er stellarastronomien som fanget ham allerede 1 skoledagene. Han begyndte da med at underkaste William Herschels fortegnelse over stjernetaaker og stjerne- klynger en kritisk sigtning for at faa identificert de av Herschel bestemte objekter. Dette arbeide laa færdig fra hans haand alle- rede i 16-aarsalderen; det blev trykt i Königsberg først i 1862: Han viser 1 dette arbeide den store begavelse han hadde i at utnytte ældre observationsrækker, og like til sine sidste aar var han hovedsagelig beskjæftiget med kritisk at sigte saadanne ældre rækker. Men skulde større observationsmateriale kunne komme videnskapen tilgode, maatte det bearbeides fra nyt av. De første observationsdata maatte bli tilgjængelige, de maatte reduceres paany, og der maatte skilles ut hvad der inden disse kunde være av mere tvilsom værdi. Men ikke nok hermed; de saa- S4 ledes reducerte observationer maalte befries for de systematiske feil ethvert observationsarbeide i større eller mindre grad er be- heftet med, dels hitrørende fra det benyttede instrument selv, dels fra den maate hvorpaa reduktionen var foretat. Bearbeider man paa den vis ældre rækker, kan de komme videnskapen til- gode og hævde sin berettigede plads sammen med nyere rækker utførte med mere moderne instrumenter. Ut fra dette synspunkt er det at Auwers bearbeider paany sine observationer 1 Göttingen fra slutten av femtiaarene, forat de kan bli benyttet av det stort anlagte foretagende akademiet i Berlin har sat igang under Auwers' opsigt, og som bærer navnet ,Geschichte des Fixstern- himmels*. Her skal nemlig samles alt brukbart materiale til bestemmelse av fiksstjernenes position, utført i meridianen eller første vertikal i tidsrummet 1743—1900, reducert til 1875. I Königsberg er det at Auwers begyndte med dette opryd- ningsarbeide, og han tar først fat paa diskussion av alle til- gjængelige observationer av stjernene Procyon og Sirius for nærmere at undersøke om hver av disse to fiksstjerner er, som Bessel hadde uttalt det allerede i 1844, et binært system. I suit doktorarbeide lægger han frem sine resultater for Procyon, og viser her at omløpstid 1 dette binære system er omtrent 40 aar. Først 1 1896 blev Procyon's comes fundet av Schaeberle paa Lick-observatoriet. For Sirius" vedkommende gjenfandt Auwers de resultater Peters og Salford av et betydelig mindre og paa langt nær ikke saa omhyggelig sigtet materiale var kommen til. Auwers' beregninger var avsluttet før Sirius" comes blev fundet 1 1862 av Clark. Da denne comes 1 begyndelsen av 90-aarene 1 længere tid ikke kunde observeres, fordi den nu forsvandt i lyset fra den klarere hovedstjerne, lok Auwers spørsmaalet om dette binære system op til ny drøftelse, og han benyttet nu ikke blot meridianobservationer av Sirius — det var bearbeidelsen av disse som hadde ledet Bessel ind paa tanken om et binært system hos disse to klare fiksstjerner — men ogsaa de nu foreliggende mikrometriske maalinger. Auwers viste definitivt at bevægelsen av comes fuldt ut forklarer den variable bevægelse av den [or Bessel synlige stjerne. S5 Men Auwers blev ikke staaende ved disse to stjerner; han tok ogsaa andre klare fiksstjerner op bil drøftelse og kom til det resultat, at ingen anden av de klare fiksstjerner viser antyd- ning til variabel egenbevægelse. Diskussionen av alle de ældre meridianobservationer viste Auwers, hvor nødvendig det var at der blev utarbeidet en helt igjennem homogen katalog over de vigtigste stjerners position. Gjentagne ganger har Auwers levert vigtige bidrag til løsning av dette for stellarastronomien fundamentale problem, og har op- levet at se resultatene av dette sit store arbeide samlet i den fundamentalkatalog for de klareste stjerner som nu er den mest benyttede, og som bærer hans navn til adskillelse fra hans to samtidiges, amerikaneren Newcomb og Boss, der ogsaa hver har utgit sin fundamentalkatalog. Denne store begavelse hos Auwers har sat sig det varigste minde i hans reduktion av Bradleys Greenwich-observationer fra aarene 1750 til 1762. Den udødelige Bessel hadde utført denne reduktion for 100 aar siden og 1 1818 utgit sine resultater i et verk, som han fandt var av en slik betydning for stellar- astronomien at han ikke betænkte sig et øieblik paa at gi dette arbeide titlen ,Fundamenta astronomiæ". Nyere og bedre be- stemmelser av de for en slik reduktion nødvendige konstanter hadde vist at en fuldstændig ny bearbeidelse av dette ældre observationsmateriale vilde være av fundamental betydning. Arbeidet blev sat igang av Pulkowa-observatoriet i 1864 og overdradd den daværende vicedirektør for samme, Winnecke, som 1 Auwers' barneaar hadde været hans vækkende lærer 1 astro- nomi 1 Göttingen. Desværre blev Winnecke samme aar stanset i sit arbeide, og det blev 1 1865 lagt 1 Auwers' hænder. Resul- tatet foreligger 1 3 bind, trykt i aarene 1882, 1888 og 1908, utgit av videnskapsselskapet 1 Petrograd. Bearbeidelsen av disse observationer av Bradley viste Auwers, at det vilde være av stor betydning at faa reducert ogsaa den række meridian- observationer Bradley hadde efterlatt sig for tiden før 1750, og som vær utført med ældre instrumenter. I sine sidste aar gik Auwers igang med dette store arbeide, og han hadde den S6 lykke at opleve dets avslutning og utgivelse 1 5 statelige bind. Et andet varig minde om denne av Bessel benævnte ,vir irre- parabilis* har Auwers sat idet han har indstiftet en Bradley- medalje, som skal utdeles av Berliner-akademiet hvert 5te aar, — første gang 1 1918 i anledning av 100-aarsjubilæet av Bessels utgave av Bradleys fiksstjerneobservationer — for fremragende præstalion inden de gebeter av astronomien hvor Bradley og Bessel har arbeidet. Jeg vil her ikke undlate at nævne, at Boss har kritisert det deklinationssystem som Auwers opstillet paa basis av Bradleys observationer. Feil som hitrører fra bøiningen av Bradleys kvadrant, og som han ikke kunde fuldt ut redegjøre for, har trukket efter sig systematiske feil 1 de udledede værdier for egenbevægelsen. Men kan saaledes Auwers' bearbeidelse ikke længer benyttes som basis for et fundamentalt system, har dog katalogens rikholdighet og dens forholdsvis lille sandsynlige feil gjort at den — specielt naar den korrigeres for systematiske feil — er det bedste utgangspunkt man har for utledelse av egenbevægelse, bestemmelse av præcessionen og solens apex foruten talrike studier vedrørende universets struktur, for ikke at tale om, at det var Bradleys stjerner som førte Kapteyn til opdagelsen av de to stjernestrømmer. Mens Auwers var som slerkest beslaglagt av sin bear- beidelse av Bradleys observationer, satte Astronomische Gesell- schaft, blandt hvis stiftere Auwers var — han var selskapets sekretær 1 aarene 1865—74 og dets præsident 1 decenniet 1881—90 — gang det store foretagende som benævnes A. G. stjernekatalogen. Men da planen var at skaffe tilveie en homogen stjernekatalog av den nordlige himmels stjerner til Ode størrelse, basert ikke paa de allerede eksisterende obser- vationer, men paa en fuldstændig ny observation, hvorved stjernens position ikke blev at bestemme absolut, men relativt med meridian- cirkel — maatte der skaffes tilveie en fundamentalkatalog hvor- paa dette foretagende kunde bygges. Det blev overdradd til Auwers at utarbeide denne katalog, og da selskapet nogen aar senere bestemte at programmet, som omspændte himlen fra —2* deklination til + 800 deklination, skulde utvides til Stenbukkens 87 vendecirkel, maatte Auwers ogsaa utarbeide den katalog der behøvedes for dette strøk av himmelen. Disse to kataloger utkom i 1879 og 1883. Og disse to kataloger har Auwers stadig for- bedret ved hjælp av nyere meridianobservationer. Selv deltok Auwers 1 dette katalogarbeide med den sydligste av de 3 soner som Berliner-observatoriet har overtat. Men da ban benyttet den gamle meridiancrkel, mens de to andre soner har hat til sin disposition et større og nyere instrument, har Auwers sone ikke den store nøiagtighet som de to andre soner har opnaadd. Men katalogen er dog helt igjennem et mønsterarbeide for den omhyggelighet hvormed alle reduktioner er utført, og dens rik- holdighet paa stjerner med kjendt egenbevægelse, som Auwers har indledet ved at sammenligne sin katalog med alle de eksi- sterende baade ældre og yugre. Ved siden av disse arbeider av Auwers, hans reduktion av Tobias Mayers meridianobservationer 1 Göttingen 1756 til 1760, av Pond's 1 Greenwich 1811—19, maa ikke lates uomtalt hans del- tagelse i de to tyske Venus-ekspeditioner i 1874 og 1882. Selv ledet han hver gang utrustningen, deltok i observationene i 1874 1 Luxor, 1 1882 1 Punta Arenas og bearbeidet homogent det store materiale som begge ekspeditioner bragte med hjem. Resultatet gav dog ikke helt ut hvad man hadde ventet og haabet, og for værdien av solparallaksen har det ikke hat den betydning Auwers selv satte som sit maal. Men skylden herfor ligger andensteds, og da Gill i 1889 hadde sat det samme spørs- .maal, bestemmelsen av solparallaksen, op paa sit arbeids- program, reiste Auwers til Kap for at delta sammen med Gill i observationene av planeten Victoria, foruten at han selv overtok at skaffe tilveie de bedste positioner for de stjerner som denne planet og de to andre som var benyttet, var bleven sammenlignet med. Men et andet resultat av Auwers* diskussion av de tyske observationer paa de to Venus-ekspeditoner fortjener dog at nævnes, da det har hat blivende betydning, og det er hans utledelse av soldiameterens værdi; her paaviste han tillike at solskiven ikke har nogen maalbar avvikelse fra cirkelformen og heller ikke har nogen periodisk forandring — hvilket enkelte SS forskere gjentagne ganger har ment at kunne dokumentere. Auwers har godtgjort, at disse avvikelser forsvinder naar maa- lingene blir samvittighetsfuldt reducert. Auwers, der 1 sine tidligste aar var en ivrig og omhyggelig observator — her skal kun nævnes hans mønstergyldige heliometer- maalinger av dobbeltstjerner fra hans Königsberger-tid og hans bidrag til vort kjendskap til stjerneparallakse — hadde liten anledning til at observere fra den tid han tok fast ophold i Berlin. At han deltok i den ene Berliner-sone er allerede nævnt, men utenfor denne var det ikke ofte at han publicerte obser- vationer, men da var det hovedsagelig kometer han hadde fulgt en kortere tid. Den store betydning Auwers har hat for astronomiens ut- vikling i Tyskland, er det ikke her stedet til at gaa nærmere ind paa. Kun skal det nævnes, at det først og fremst skyldes ham at det astrofysiske observatorium i Potsdam blev grundet; han tilhørte positionsastronomien, men betydningen av den nye astronomi, grundet paa spektralanalysen og fotometrien, hadde han aapent øie for. Auwers var formand 1 observatoriets direk- tion 1 aarene 1876 til 1882, da han endelig opnaadde at faa besat direktørstillingen med den geniale Vogel. Efter dennes død var det atter Auwers som utvirket at Schwarzschild blev betrodd denne stilling. Auwers har været utenlandsk medlem av dette selskap siden 1907. 89 Mindetale over prof. dr. Yngvar Nielsen holdt i den hist.-filos. klasses møte den 19de mai 1916 av OSCAR ALBERT JOHNSEN. Ved professor dr. Yngvar Nielsens død den 2den mars laar er et av de ældste og virksomste medlemmer av vort Viden- skapsselskap gaat bort, en begeistret og utrættelig gransker av norsk historie, natur og folkeliv. Professor Nielsens mange- sidige interesser og overordentlige arbeidskraft satte ham istand til paa én gang at gjøre sig gjældende paa flere omraader, at optræde som *selvstændig bidragsyder i mere end én videnskap; men selv opfattet han dog altid historieforskningen som sit egentlige kald, og eftertiden skal villig indrømme at det er her tyngdepunktet i hans livsgjerning ligger, at det er som historisk forsker han har ydet den største indsats 1 norsk videnskabelighet, en indsats av betydelig og blivende værd. Yngvar Nielsen var født i Arendal den 29de juli 1843 under forældrenes midlertidige ophold der og gik saaledes ved sin død 1 sit 73de aar. Han tilhørte en gammel og anset Kristiania- slegt med sterke aandelige interesser og kom tidlig i nær be- røring med de mest fremtrædende personligheter i vort samfund baade paa politikens, videnskapens og litteraturens omraade. Fra barndommen av la han for dagen en særlig interesse for historie og geografi og nøt som elev av Kristiania katedralskole en fortræffelig undervisning 1 disse og andre humanistiske fag av fremragende lærere som rektor F. L. Vibe, L. K. Daa, Knud Knudsen, J. E. Thaasen, L. L. Daae o. fl. Hans filologiske embedsstudium henviste ham væsentlig til de klassiske forfattere og oldnorsk; men allerede 1 studenterdagene fattet han en levende interesse for Norges nyere og nyeste historie, hvor et stort rydningsarbeide krævedes, og hvor mænd som Birkeland, Daae og Sars allerede viste veien. Den meget kundskapsrike, lærenemme og energiske unge mand hadde tidlig vakt opmerk- somhet, og allerede 1 1866, aaret efter sin embedseksamen, kunde han med et videnskabelig stipendium begynde sine selvstændige 90 granskninger over Norges og de andre nordiske landes historie, først i Lunds Universitetsbiblioteks haandskriftsamlinger og fra januar 1867 i Kjøbenhavn, hvor han sammen med L. L. Daae gjorde en rik høst i Det kgl biblioteks og i Geheimearkivets samlinger. Samtidig deltok Yngv. Nielsen flittig 1 selskapslivet, hvad hans familieforbindelser og introduktioner gav ham den bedste leilighet til, og stiftet herunder bekjendtskaper og ind- ledet forbindelser som fik megen betydning for hans senere forskning. Den lethet hvormed Yngv. Nielsen arbeidet, gjorde at det faldt naturlig for ham paa én gang at gjøre forskjellige tidsrum av vort lands historie til gjenstand for en speciel granskning. Paralelt med hinanden studerte han perioden fra Kristian IV's tronbestigelse lil enevældets indførelse og tiden omkring 1814. Allerede høsten 1867, kort efter hjemkomsten fra Kjøbenhavn, kunde han utsende sin første publikation, ,Statholder Grev Essens Breve til Carl Johan 1814—16*, og aaret efter en studie over de nordenfjeldske begivenheter 1657—60. Dette blev ind- ledningen til en videnskabelig produktion, saa omfangsrik og hvilende paa en saa omfattende kildegranskning at vort land siden P. A. Munchs dager ikke har set maken til den. Nielsen vedblev i de følgende aar flittig at publisere akt- stykker og avhandlinger vedrørende de ovenfor nævnte perioder av vor historie; men snart føiet han dertil, uten at opgi disse, endnu et tredje tidsrum, nemlig middelalderen, særlig den senere middelalder. Dyperegaaende kildegranskning 1 Norges middel- alder nedla han allerede 1 det store verk ,Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden* (Chria. 1877), ,den eneste virkelige viden- skabelige og paa omhyggelige studier hvilende skildring av Bergens historie, som A. Bugge kalder den!. Han fortsatte med en række publikationer i dette selskaps skrifter av doku- menter vedrørende hanseatenes historie i Norge og en inter- essant avhandling om raadmændene 1 de norske kjøpstæder i middelalderen (Vid.-Selsk. Forhdl. 1879). Det betydeligste arbeide I Universitetets Festskrift 1911 II, s. 280. OM han nogensinde har utgit vedrørende dette avsnit av vort lands historie, var dog ,Det norske rigsraad*, hvormed han i 1880 erhvervet doktorgraden ved vort Universitet. Denne avhandling er et av Yngv. Nielsens selvstændigste og betydeligste arbeider, ikke alene en aktstykkesamling eller en refererende gjengivelse av aktstykker, men en virkelig skildring av den nævnte insti tutions historie fra dens første oprindelse indtil den bortfaldt ved reformationen, hvilende helt igjennem paa et indtrængende studium av omtrent alle herhenhørende kilder; den gir ikke alene en fyldig, ja uttømmende redegjørelse for riksraadets utvikling, indretning og gjerning, men kaster i flere henseender nyt lys over Norges ældre historie, navnlig det norske aristokratis sammensætning, sociale og politiske stilling og grundene bil dels tilbakegang. Samtidig med disse studier fortsatte Yngv. Nielsen sine undersøkelser av Norges senere historie, og disse skulde mere og mere lægge beslag paa hans interesse og hans arbeidskraft, hvad der dog ikke hindret ham 1 ogsaa at spille en rolle som politisk agitator og at utfolde en livlig virksomhet som turist, journalist, forfatter av reisehaandbøker m. m., og som bestyrer av det etnografiske museum, hvortil han var kaldet ved L. K. Daas død 1 1877. Av den lange række skrifter som Yngvar Nielsen efter- haanden har utgit til belysning av Norges nyere historie, maa nævnes ,Jens Bjelke til Østraat, Norges Riges Kansler* (1871—72), som har betydning ved det stof det fremdrar, men forøvrig efter min mening hører til Nielsens svakere arbeider. En fra ind- holdets og formens side langt mere vellykket bok er ,Gustav III's norske politik*, som utkom 1877 som særtryk av Historisk Tidsskrift; den indeholder en interessant, paa omfattende kilde- studier bygget skildring av et tidligere dunkelt punkt i vor historie, Norges og Sveriges gjensidige forhold i sidste halvdel av det 18de aarhundrede. Et vigtig kildeskrift er endelig Nielsens efter offentlig foranstaltning besørgede utgave av biskop Jens Nilssøns visitatsbøker og reiseoptegnelser 1574—97 med den ut- førlige og grundige indledende skildring av ,Biskop Jens Nils- 99 søns Liv og Virksomhed 1538—1600*. Ved siden av disse verker kan fremhæves et noget mindre skrift fra 1881: ,Træk av den norske Bondestands Kulturudvikling 1 de sidste 300 Aar*, en meget værdifuld bok, rik paa interessante iagttagelser, som for- fatteren har hentet dels fra sin omfattende læsning og sine arkivstudier, dels under reiser og fotvandringer 1 alle deler av landet. Yngv. Nielsen er 1 dette skrift forut for sin tid; han pekte paa et omraade fra historieforskningen som historikerne tidligere hadde vist liten sans for, skjønt det laa ganske nær: studiet av vor gamle bondekultur, som den ytrer sig ikke alene I folkedigtningen, men ogsaa i haandverk og kunst, 1 dragt og bygningsskik, 1 selskabelighet og daglig liv. Emnet er 1 de senere aar specialisert og gjort til gjenstand for grundige, syste- matiske undersøkelser. Men Yngv. Nielsen var med om at vise vei for disse, og trods alt hvad der efterhaanden er ind- samlet, vil enhver som studerer norsk bondekultur og bondeliv 1 de senere aarhundreder, fremdeles ha nytte og glæde av Yngv. Nielsens bok. Over alt dette og meget andet som Nielsen efterhaanden har publisert til belysning av vor nyere historie, rager dog hans banebrytende verker om 1814 og omkringliggende aar; det er et 1 ordets egentlige forstand grundlæggende arbeide Yngv. Nielsen her har utført, og gjennem et helt liv lar han været sysselsat dermed. Det var, som vi har hørt, med en aktstykke- samling fra dette aar at han 1 1867 debuterte som historiker, og hans sidste skrift, som utkom 1 1915, het ,Christian Frederik 1813 -1814*; han fremla det den 19te februar ifjor her i Videnskapsselskapet. Mellem disse to bøker, som altsaa er ut- kommet med henved 50 aars mellemrum, ligger en lang række arbeider, dels aktstykkesamlinger, forsynte med noter og histo- riske indledninger, dels avhandlinger, som slutter sig meget nøle til de aktstykker de er bygget paa, og gjerne er ledsaget av talrike uttog av dem. Vi nævner , Bidrag til Norges og Sveriges Historie 1812—16* (Chria. 1869), , Aktmæssige Bidrag til de nordiske Rigers politiske Historie 1813 og 1814* (Chria. Vid.- Selsk.s Forhandlinger 1877), ,Bidrag til Norges Historie 1 1814. 93 Afhandlinger og Aktstykker*, utgit av Hist. Tidsskrilt 1882—86; ,1814. Det første overordentlige Storthing. Optegnelser og Akt- stykker* (Kria. 1886); ,,Kielerfreden* (Chria. Vid.-Selsk.s Forhdl. 1886): ,Stormagternes Forhold til Norge og Sverige 1815—1819, aktmæssig fremstillet*, utgit av Historisk Forening 1886; ,Akt- stykker vedrørende Konventionen til Moss* (Kria. 1894); ,Akt- stykker vedrørende Stormagternes Mission til Kjøbenhavn og Kristiania 1814 I —11* (Kria. 1895—97) og dets supplement ,,Diplo- matiske Aktstykker fra 1814* (Kria. 1902) og endelig i de sidste aar en række bidrag 1 , Historiske Samlinger*, som utgives ved Kildeskriftkommissionen. Betydningen av dette storslagne rydningsarbeide er almin- delig anerkjendt, og netop Yngv. Nielsen hadde særlige beln- gelser for at utføre det. Hans forbindelser rundt om 1 de skan- dinaviske lande, hans mangeaarige venskapsforhold til kong Oscar II og det norsk-svenske kongehus gjorde, at flere vigtige dokumentgjemmer aapnedes for ham som for enhver anden vilde ha været stængt, og samtidig satte hans usedvanlige arbeidskraft og hans reiselyst ham istand til, selv i en frem- rykket alder, at utstrække sine undersøkelser til arkiver og biblioteker ogsaa utenfor de nordiske lande; vi nævner hans gjentagne studieophold i London, i Paris, i Berlin og andre tyske byer, i Wien, i Petrograd og flere steder. Sammen med hans undersøkelser i Kjøbenhavn og Stockholm har disse arkiv- studier spredt taaken som laa omkring 1814, og stillet de hjem- lige begivenheter 1 fuld verdenshistorisk belysning. Og Yngvar Nielsen har selv levert de vegtigste bidrag til bearbeidelsen av det indvundne stof. Ut av det store kaos av dokumenter som han efterhaanden drog frem, ordnet og belyste, vokste de store grundlæggende verker: ,Norges Historie efter 1814*, 1 tre bind, omfattende tiden 1815—37; ,Lensgreve Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg*, 1 tre bind (utkom som universitetsprogram 1900 og 1901), og den mere populært anlagte fremstilling Norge 1 1814*, som utkom 1 1904. Den sidstnævnte bok var den første fyldige og helt ut kyndige skildring av frihetsaarets historie; den vakte ogsaa sterk interesse og bidrog paa et viglig tidspunkt 94 ikke litet til at styrke nationalitetsbevisstheten og utbrede for- staaelsen av sammenhængen mellem begivenhetene 1 1814 og 1 1905. Ingen som nu vil drive selvstændige studier over 1814 og tiden nærmest før og efter, kan komme forbi Yngv. Nielsens verker. Selv om man paa flere punkter naar til en anden op- fatning end han, vil man dog med tak maatte erkjende at det var ham som brøt veien og la grunden. Det norske historiker- møte i 1914 gav ogsaa i utvetydige ordelag uttryk for denne erkjendelse og denne taknemlighetsfølelse 1 sit hilsningstelegram til den gamle forsker. I sine senere aar tok professor Nielsen ogsaa vor ældste historie op til selvstændig undersøkelse. Han holdt flere foredrag i Videnskapsselskapet over emner fra den ældre sagatid og offentliggjorde en række avhandlinger fra samme tidsrum dels 1 , Historisk Tidsskrift*, dels i Geografisk Selskaps aarbok. Det lykkedes ham virkelig ogsaa her at yde positive bidrag av værd, navnlig fortjener i saa henseende hans studier over Harald Haarfagres historie at fremhæves; men han naadde dog neppe paa dette omraade nogen fuldkommen sakkyndighet, og arten av hans begavelse gjorde ham neppe heller særlig skikket for dette studium. Det gjælder som en almindelig karakteristik av Yngv. Nielsens historiske verker at de bygger paa aktstykker, de gir nyt stof, ofte fra vanskelig tilgjængelige kilder, spredte 1 biblio- teker og arkiver rundt om i Nord- og Mellemeuropas forskjellige lande; de har derfor sin største betydning som kildeskrifter. Yngv. Nielsens bøker er aldrig en gjengivelse av andres under- søkelser, de er overalt hvor dette overhovedet har været gjørlig, fyldt med nyt historisk stof, som ofte gir præmisser til nye, sikre slutninger, en ny opfatning. Vistnok kan ogsaa Yngv. Nielsens kildestudier suppleres — 1 nyere tid er der jo næsten ingen grænse for stoffets mængde — og det kan selvfølgelig være meget som har undgaaet Nielsens opmerksomhet, eller som han ikke har rukket at ta med. Og hvad vi saaledes finder, kan kanske berigtige hans slutninger og gi nye synspunkter; men hans 95 avhandlinger saavel som hans aktstykkesamlinger gir dog altid forskeren en god hjælp; de er med sit fyldige apparat av hen- visninger en ypperlig veileder i kildenes labyrint, der er som oftest saare meget at lære av dem. Overhovedet var professor Nielsen ikke bare samler og ut- giver, han var ogsaa i stor stil bearbeider av det vidtløftige stof han samlet ind, og han hadde ogsaa 1 denne henseende flere gode betingelser: en ypperlig hukommelse, som sikkert bevarte det engang tilegnede, en ganske enestaaende arbeidskraft og en arbeidslyst som selv de sværeste opgaver bare fristet, en ikke ringe grad av sund virkelighetssans og en livlig kom- binationsevne; derimot laa den filosofiske side av historien ham fjern, den abstrakte tænkning var ikke hans sak, og selv hans skarpsyn og hans kritiske evne stod ingenlunde paa høide med hans øvrige fortræffelige egenskaper som historiker. Det er sandt at personlige sympatier og stemninger, konventionelle synsmaater og politisk opfatning undertiden har virket uheldig ind paa hans dommer, og det maa likeledes indrømmes at frem- stillingsevnen ikke var hans sterkeste side; hans avhandlinger lider ikke sjelden av skjødesløs sprogbehandling, sloflig over- læsselse og mangelfuld komposition; ogsaa 1 denne henseende er der dog en tydelig utvikling at spore hos ham; han har i den senere del av sit liv utgit arbeider som indtar en smuk plads ogsaa i vor historieskrivning. Jeg kan foruten de før- nævnte verker om lensgreve Wedel-Jarlsberg og ,Norge 1 18144 peke paa hans fremstilling i 4de bind av den nye Norgeshistorie av tidsrummet fra reformationen til enevældet, den lille bok , Af Norges Historie*, et forsøk paa 1 10 populære forelæsninger at trække op hovedlinjene i vort folks utvikling fra de ældste tider indtil nutiden, og ikke mindst ,Norge 1 1905*%, som dog nærmest maa henregnes til memorrelitteraturen. Man vil ikke kunne læse disse verker og sammenligne dem med forfatterens arbeide fra tidligere aar uten at lægge merke til de betydelige fremskridt i sprog, fremstilling og opfatning. Rent litterært set staar dog flere av Yngv. Nielsens memoirer over hans øvrige forfatterskap. Bøker som ,Den gamle Gaard* 96 (1905), , Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv* (1905) og især ,, En Ghrishaniensers Erindringer fra 1850- og 1860- Aarene* (1910) er ikke alene meget lærerike, men ogsaa særdeles under- holdende ved sin livlige, ledige fremstilling, sin rigdom paa interessante oplevelser og iagttagelser og den humane oplfatning av personer og forhold de gir uttryk for. Vi lærer her Yngv. Nielsen at kjende fra hans aller bedste side, slik som han ogsaa personlig kunde være naar hans medfødte elskværdighet og meddelsomhet frit fik utfolde sig. Om Yngv. Nielsens memorrer fra hans senere politiske kamp- tid, bøker som ,Under Oscar II's Regjering*, ,Fra Johan Sver- drups Dage* og ,Da Unionen skulde briste. Oplevelser og Op- tegnelser 1890—95*, er der fældet en temmelig enstemmig streng dom; men denne rammer, saavidt jeg kan se, væsentlig hans politiske optræden, som ganske vist i sin lid var meget angripelig baade fra høire- og venstrestandpunkt. At han senere aapent har turdet vedkjende sig denne optræden, uten at frygte at han derved gav sig selv blottelser, taler derimot, forekommer det mig, rent menneskelig set, nærmest til ære for Yngv. Nielsen. Memoirene faar ogsaa sin største værdi og interesse netop ved den uforbeholdenhet hvormed forfatteren beretter om sine op- levelser og sin virksomhet 1 en sterkt bevæget tid, da han selv stod de politiske begivenheter meget nær. Yngvar Nielsen viet i de senere aar av sit liv sine krælter væsentlig til sin videnskabelige gjerning og sin forfattervirksomhet og var tillike en sterkt benyttet mand i Universitetets admin:- stration, formand i Kildeskriftkommissionen, 1 Historisk Forening, 1 Turistforeningen m.m. m. Han hadde i 1890 mottat et profes- sorat I geografi og etnografi og gav saaledes frivillig avkald paa den tilsvarende stilling i historie, hvortil ban gjentagne ganger var indstillet av det historisk-filosofiske fakultet. Senere har han undertiden beklaget sig over dette; det var, skrev et blad ved hans død, ,hans livs store sorg*. Jeg for min del tror dog ikke at lærergjerningen, selv ved Universitetet, i længden vilde ha øvet nogen tiltrækning paa professor Nielsen. Han var oprindelig arkivmand og følte sig tilfreds i denne stilling, senere (fra 1878) 7 universitetsstipendiat i historie og geografi og bestyrer av det etnografiske museum. Ft professorat 1 geografi og etnografi laa ham saaledes ikke helt fjernt, og efterat han i 1902 hadde faat sin forelæsningspligt begrænset til 2 timer ukentlig, hadde han 1 virkeligheten bedre leilighet til fri produktion end de histo- riske professorer ved vort universitet med sine 5 timers under- visningspligt ukentlig i almindelighet har. Vi vet at dette var en heldig ordning; han ydet det mangedobbelte igjen baade som energisk museumsbestyrer og især som historisk og topografisk forsker og forfatter; hans produktion naadde netop 1 de følgende aar sit høidepunkt. OQgsaa under denne virksomhet maatte professor Nielsen utkjæmpe mangen en strid; han var, som det er sagt, en kampnatur, ikke litet aggressiv, men han høstet dog ogsaa megen og velfortjent anerkjendelse, og han kunde 1 sin alderdom se tilbake paa en ualmindelig vel nyttet arbeidsdag. Qgsaa vort selskap hædrer i Yngvar Nielsen først og fremst den begeistrede og energiske forsker, den utrættelige og dygtige arbeider 1 videnskapens tjeneste. , Mindetale over dr. med. Ole Bornemann Bull holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den den juni 1916 av S. HOLTH. Hr. formand! Mine damer og herrer! Tilhørende en slegt som har ydet vort land fremragende mænd paa flere omraader, specielt i kunst og videnskap, døde 10de april iaar dr. med. Ole Bornemann Bull vel 73 aar gammel. Han besat store evner i begge de nævnte retninger. I dette selskap, hvorav han valgtes til medlem den april 1886, har han ikke deltat i møtene i de senere aar, fordi en langsomt tiltagende hjernelidelse tvang den arbeidsbegeistrede mand til at trække sig tilbake fra alt. 98 Bull's videnskabelige virke faldt inden oftalmologiens og otologiens omraader; det var dog fortrinsvis ølets fysiologi og patologi som interesserte ham og inspirerte ham til de betyde- ligste arbeider. I vort selskaps Forhandlinger fremkom kun 2 oftalmologiske publikationer av Bull: ,De visuelle relationer mellem vore øine* 1897 og ,Bestemmelse av farvede glasses lysabsorption og farve- styrke" 1899. I det første arbeide meddelte han forsøk med formsans, lys- sans og farvesans 1 det binokulære samsyn, og sluttet at der ikke eksisterer korresponderende og identiske nethindepunkter 1 absolut forstand. I det andet har man de første forsøk paa at bestemme farveintensiteten 1 farvede glassorter. Men Bull's fleste videnskabelige arbeider er offentliggjort i inden- og utenlandske medicinske tidsskrifter og kongresberet- ninger samt i større monografier. Av hensyn til tiden maa jeg her henvise til Kiær's og Kobro's ,Norges Læger*, men skal kort omtale de vigtigste. Bull blev medicinsk kandidat 1869. Allerede som prakti- | kant paa Rikshospitalets kirurgiske avdeling begyndte han at oftalmoskopere og tegne patologiske øienbundsbilleder; professor Christen Heiberg interesserte sig meget herfor og var Bull til stor nytte med kritisk veiledning. Sommeren 1871 og næste aar var Bull med stipendium 1 Bergen for at studere de spedalske øiensygdommer. Frugten herav var et kortfattet, men fortrinlig arbeide av ham og Armauer Hansen: ,The leprous diseases of the eye*, Kristiania 1873. I Bull's greie kliniske beskrivelse skjelnes skarpt mellem de specifikt leprøse øienlidelser og dem som er følgen av læsioner I n. faeialis og n. trigeminus; kromolitografier efter Bull's for- træffelige akvareller øker i høi grad arbeidets værdi. Illustra- tionene til Armauer Hansen's skildring av de patologisk-ana- tomiske forhold skyldes rimeligvis ogsaa Bull; her avbildes de brune klumper hvori Hansen næste aar med kalilutmetoden opdaget lebrabacillen. 99 1878—1881 var Bull reservelæge ved Rikshospitalets hud- avdeling. Her undersøkte han øienbunden hos alle syfilis- patienter og opdaget den specifike neuro-retinit i sygdommens tidlige sekundære stadier. Hans avhandling herom for doktor- graden (1881) publicertes i øket utgave paa engelsk 1 Kristiania 1884 (,The Ophthalmoscope and Lues*) med 12 kromolito- graferte øienbundbilleder og 20 synsfeltdiagrammer. Dette grund- læggende arbeide vilde sikkert blit endnu mere kjendt end det er, hvis det var kommet paa utenlandsk forlag. Det samme gjælder hans ,Chromatoptometriske tabeller*, Kristiania 1882 med tekst paa norsk, engelsk, tysk og fransk. Bull's farvetavle er den mest rationelle til kvantitativ bestem- melse av den centrale farvesans med pigmentfarver; den er ypperlig til opdagelse av erhvervet farvesanssvækkelse, som 1 centralskotom ved alkohol- og tobaksintoksikation og retrobulbær neurit. Man gjør sig neppe begrep om hvilket stort og uegen- nyttig arbeide Bull ofret paa dette verk. Efter farveligninger med Maxwells skive malte han selv de 50 kartoner hvorav de 10 kvadrater i hver av tabellens 10 rækker er utklippet. Datidens reproduktionskunst kunde ikke magte opgaven; neppe heller nutidens. Ogsaa 1 synsfeltundersøkelser nedla Bull et uhyre arbeide; til paavisning av synsfeltdefekter benyttet han sig fortrinsvis av graa objekter av forskjellig mætningsgrad. Hans avhandling herom, som 1893 tilkjendtes Kronprinsens guldmedalje, oversattes til tysk (,Perimetrie*, Bonn 1895). Saavel 1 dette som 1 det følgende arbeide paaviste han sammenhæng mellem syunsfelt- defekter og lidelser i nethindekarrene. Hans sidste større verk er ,Krankheiten der Retinalgefåsse*, Leipzig 1903 med 41 syns- feltdiagrammer og 30 1 farver pragtfuldt reproducerte ypperlige ølenbundbilleder. Konsul Ivar Huitfeldt i Trondhjem, til hvem arbeidet er dedicert, skjænket 2700 kroner til utgivelsen. Blandt Bulls arbeider til belysning av øiets fysiologi maa særlig fremhæves hans betydningsfulde ,Studien "ber Lichtsinn und Farbensinn* i von Graefe's ,Archiv fir Ophthalmologie* B. XXVII (1881); her foreligger en rigdom av iagttagelser. 100 I midten av ottiaarene paaviste Bull at endel av abnorm- skolenes elever ikke var aandssvake, men kun døvstumme, som indtil da hadde paradert som smukke resultater av aandssvake- undervisningen. Han var 1882—1885 universitetsstipendiat 1 øresygdomme og har efterlatt sig originalmalerier til et helt atlas over sygdommer 1 trommehinden (nu i Cambridge-universi- tetets bibliotek tillikemed originalene til hans øienbundbilleder). Bull's store dygtighet som maler, der som nævnt 1 høi grad kom illustreringen av hans videnskabelige verker tilgode — jeg har fremlagt tre av dem — gav sig ogsaa utslag i landskaps- «akvareller, hvormed han gjerne syslet i sine ferier; men han hadde ogsaa anlæg som billedhugger og tilbragte gjerne fritimer ved cavaletten, beskjæltiget med portrætmodellering. Det siger sig selv at disse kunstneriske interesser i høl grad bidrog til at præge hans personlighet; han ytret undertiden at han helst vilde valgt kunstnerbanen. Men vi andre skal ikke beklage at han foretrak videnskapen; han har tilført den betydelige og varige værdier. Vi har al grund til at hædre år. Ole Bornemann Bull's minde. Mindetale over dr. med. Ludvig Faye holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den den juni 1916 av PAUL WINGE. Medicinen, videnskapen om lidelsen og dens lindring, spænder over hele den menneskelige viden. Alle forskningsresultater indfanger den. Den er først og fremst biologi og henter sin fornemste næring fra de øvrige naturvidenskaper, men den kan heller ikke undvære aandsvidenskapernes utbytte for sin =aandige føde. Arkæologi, religionsvidenskap, historie, sprogvidenskap og socio- log: maa alle gi sine bidrag lil medicinens ernæring. 101 Men medicimen gir ogsaa valuta for disse rike ydelser. Den indsamler ikke blot værdiene og ruger over dem, den er den forstandige forvalter og disponent og tillike den store integrator, som knytter et netverk av nye forbindelseslinjer mellem om- raader som tidligere var adskilt ved umaadelige avstande og tilsynelatende uoverstigelige hindringer. Den er læremesteren som gir meget igjen, ikke blot til naturvidenskapen, men ogsaa til aandsvidenskapen. Ikke alene zoologen, botanikeren og kemi- keren, men ogsaa juristen, sociologen og historikeren har lært meget og vil komme til at lære endnu meget mere av medicinen. Paa jurisprudensens og sociologiens utvikling har den allerede øvet en bestemmende indflydelse, og engang vil den lære histo- rikeren at forstaa de biologiske processer som betinger pro- generation og degeneration — aarsakene til nationenes opgang og nedgang. Religionsforskeren vil søke de psykiatriske arbeids- pladser for der at lære om de psykologiske betingelser for hypo- stasedannelsen, og sprogmændene vil gaa sammesteds hen for at studere dannelsen av de primitive meddelelsesmidler som engang har været forstadiet til de ældste sprog. Den moderne medicin er endnu en yngling, født av vor tid, men samlertrangen og begjæret efter at anvende det indsamlede har den arvet efter sine fædre. Jeg kaldte vor tids medicin en yngling — og som jeg tror med rette; men jeg kunde ogsaa ha kaldt den en olding, eftersom den er den ældste av alle videnskaper. Sygdommen og døden har fra menneskehetens ældste tider været anset som dens fiender, som de onde magter det først og fremst gjaldt at bekjempe og om mulig at beseire. Søken efter kampmidlene har skapt religion og videnskap. Altid har medieinen villet nyttiggjøre for sig de erfaringer som stod til tidens raadighet, intet menneskelig var den fremmed. Derfor er ogsaa de medicinske anskuelser — de sande og de vildfarende — som 1 de forskjellige historiske perioder har været stridende eller herskende, saa at si en koncentrert ekstrakt av tidens hele kultur. Medicinens historie er en fotografisk linse som gir os et total- billede av den hele kulturstand paa den givne tid. I medicinens 102 historie læser vi i dramatisk forkortning den hele kulturhistorie. En hygienisk eller psykiatrisk replik kan gi os en rigdom av oplysninger om hele epokens kultur, og et gammelt lovsted kan aapne en verden av viden for den kyndige mediciner. Intet menneske kan overskue den hele medicin. Den enkelte mediciner, hvor vidt omspændende han end maatte være, ser kun en meget ringe del av dette uhyre omraade, og jo videre specialiseringen drives desto dypere graver den enkelte forsker sig ned i sin egen skyttergrav, fra hvis overkant han kun har en snæver utsigt, og dog ser han rundt om sig talrike kollegers øine og erfarer hvorledes han er omringet av medarbeidere 1 den fælles saks tjeneste — videnskapens hensynsløse fremgang. Medieinalhistorien er en av den historiske videnskaps yngste skud, og like til henimot vore dager beskjæftiget den sig næsten utelukkende med utforskningen av de ældre tiders specifikt medicinske idéer og systemer; — en bærende bjelke i den kultur- historiske forskning er den først blit i den allersidste tid. Allerede ved vort medicinske fakultets oprettelse var det paa tale at gjøre medicinens historie til lærefag; men det var nu meget for tidlig. Hos os var Ludvig Faye den første som optok arbeidet for at vække lægernes og de medicinske sluden- ters interesse for det historiske studium av deres fag, og 1 en aarrække holdt han forelæsninger over utvalgte emner av medieinalhistorien Anton Ludvig Faye var født i Skien den 25de oktober 1845 som søn av daværende korpslæge, senere professor Frans Faye, vort selskaps stifter, hvis buste pryder denne sal. Professor Faye var en mand av den gamle klassiske skole med meget alsidige medicinske interesser og med et aapent øle for lægestandens pligt til at avse kræfter til den viden- skabelige forskning. Ludvig Faye fulgte i sin fars fotspor. Han blev som denne militærlæge og interesserte sig som ung mest for de samme fag som hans far dyrket. Frans Faye tok 1 1842 den medicinske doktorgrad ved vort universitet, og den næste 1 rækken av vore medicinske doctores var hans søn Ludvig, der 1 1875, 6 aar efterat han var blit kandidat, tok 103 graden med en avhandling over et pædiatrisk emne: ,Nogle Undersøgelser angaaende nyfødte Børns Ernærings-Forhold*. Allerede det træk, at han efter den lange stans meldte sig til doetorgraden, viser videnskabelig interesse; og den fortjeneste, at han brøt isen og aapnet rækken av de nye medicinske doc- torer, bør ikke undervurderes. Faye arbeidet helt til sine sidste dager med flid og dygtighet med medieinalhistoriske emner, og han utgav en række arbeider over herhenhørende spørsmaal. Jeg skal blot nævne nogen av disse. I 1879 skrev han en avhandling over den pestpandemi som 1 midten av det 14de aarhundrede herjet hele den gamle verden, og som vi pleier at kalde ,Den sorte død*. Et av hans sidste arbeider gjaldt ogsaa en av de frygteligste epidemier som har rammet Europa, nemlig syfilisepidemien 1 begyndelsen av det 16de aarhundrede, og 1 dette skrift bekjæmpet han den saa- kaldte amerikanske hypotese, ifølge hvilken syfilis første gang blev indført tit Europa av Columbus's folk. Faye interesserte sig særlig for middelalderens medicinal- historie, og jeg skal som et av de mange utslag av denne hans interesse nævne hans artikel om den første videnskabelig ut- dannede norrøne kirurg, islændingen Rafn Sveinbjørnson, kong Sverres samtidige, en liten studie som han gjemte bort i en ,Lommebog for Læger*, der utkom i 1879. Faye var ogsaa interessert for antropologi og har offent- liggjort undersøkelser angaaende skeletdeler fundne 1 norske kirker og graver fra middelalderen. Han har ogsaa meddelt resultater av sine maalinger av rekruter. Fayes mangesidige videnskabelige interesser gjorde ham til en ivrig deltager i medicinske diskussioner; 1 det Norske medi- cinske selskaps møter var han jevnlig tilstede, og blandt vort selskaps medlemmer var han en av dem som stadigst frem- møtte og hyppigst deltok i diskussionene. Fayes livsstilling var militærlægens, og som saadan naadde han et av de høieste embeder i vort sanitet; men han hadde ogsaa mange andre interesser. Han var en av lederne 1 sel- skapet Andvake, hvis formaal er medlemmenes underholdning 104 med videnskabelige og kunstneriske emner, og han var ivrig turist med interesse for turistlivets utvikling i vort land. Ludvig Faye var en interessert arbeider i videnskapens vingaard, og han skjønte at kun ganske enkeltstaaende geniale talenter kan naa op 1 det medicinske aristokrati uten at være vokset op 1 og ha levet sit liv under stadig indflydelse av viden- skabelig kultur. Mindetale over professor dr. H. Mohn holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 22de september 1916 av V. BJERKNES. Det er ikke let i faa ord at skildre et liv saa fyldt av virk- somhet, saa rikt paa initiativ i de forskjellige retninger som professor Mohns; eller en personlighet der fra sin første ungdom ind 1 sin høie alderdom saa med liv og sjæl er optat av de alsidigste interesser, videnskabelige som praktiske. Nogen enkle tal vil straks vise opgavens omfang. Da Mohn i 1860 traadte 1 Universitetets tjeneste, hadde dette endnu ikke feiret sit femti- aarsjubilæum, og han oplevet dets hundredaarsjubilæum i 1911, endnu 1 fuld virksomhet som lærer. Han blev mdvalgt i Viden- skapsselskapet 1 1861, inden dette endnu var fire aar gammelt, han var indtil sin død et av de mest interesserte og virksomme medlemmer, fra 1876 til 1893 som formand 1 den naturviden- skabelige klasse, fra 1896—1914 som dets præses eller vicepræses. Kun faa maaneder slod igjen, saa hadde han oplevet femtiaars- jubilæet for det institut som han har grundlagt, og som altid med stolthet vil nævne ham som sin stifter. Og hvad disse aar har indeholdt av videnskabelig utvikling, vil man først ret forstaa, naar man erindrer at meteorologien som videnskap i moderne forstand kun er faa aar ældre end dette institut. Institutets 105 historie og professor Mohns historie vil derfor i ikke liten grad gjenspeile en hel ny videnskaps grundlæggelse og utvikling. Ut- førligere herom vil man finde i den publikation som det Norske meteorologiske institut kommer til at utgi i anledning av sit forestaaende femtiaarsjubilæum. Jeg maa her begrænse mig til omtalen av enkelte hovedtræk hvor Mohns virksomhet har faat størst betydning for hans videunskap og for hans land. Og jeg skal forsøke at gjøre dette i rammen av en biografisk skildring, bygget for en stor del paa korte optegnelser som han selv har efterlatt. ; Professor Mohn er født i Bergen den 15de mai 1835. Hans far var kjøbmand og tilhørte en familie som i midten av det 18de aarhundrede var utvandret fra Rostock til Bergen. Paa Bergens katedralskole, som han besøkte fra sit 10de til sit 17de aar, fik han ingen undervisning i naturfag. Fifterat han 1 1852 hadde tat eksamen artium, var det hans forældres mening at han skulde studere teologi. Han hadde ogsaa lagt op hebraisk til artium. Men da han hadde begyndt at forberede sig til andeneksamen og hadde hørt en eller to forelæsninger over fysik hos professor Langberg, var det som en helt ny verden aapnet sig for ham, der tok al hans interesse fangen. Fysik og astronomi blev hans hovedinteresse. Som bekjendt var Universitetet paa den tid kun daarlig rustet til at veilede studerende med naturvidenskabelige inter- esser. Mohns ældre samtidige hadde alle maatlet vælge det mineralogiske studium som eneste indgang Universitetet bød til studiet av de eksakte naturvidenskaper. Mineralogien hadde været gjennemgangsstudiet for Fearnley til astronomien, for Bjerknes til den rene matematik, for Christie til fysiken. Ogsaa Mohn valgte at studere mineralogi, ikke fordi det nu var den eneste vei, men fordi han endnu for sit vedkommende maatte betragte den som den bedste. Den nyoprettede reallærereksamen med sin tilgift av to videnskaper som botanik og zoologi til de discipliner som var hans hovedinteresse, forekom ham for vidtløftig. Og som senere fysisk geograf har han altid sat pris paa sit 106 studium av mineralogi og geologi under mænd som Keilhau og senere Kjeruli. Forøvrig gjaldt det for Mohn, som for alle av den ældre generation, at supplere den spinkle undervisning som Universitetet bød paa, ved selvstudium. Og her forstod han at hjælpe sig. Mens i 1853 koleraen raste 1 Kristiania, opholdt han sig 1 Bergen, hvor han fortsatte sit studium av fysik og astronomi ved læsning av H.C. Ørsteds samlede verker og Humboldts Kosmos. Da han var kommen tilbake til Kristiania, indrettet han sig paa sit kvist- værelse, som laa med noksaa fri horisont 1 det øvre bakkehus paa den høitliggende del av den nuværende Rikshospitals-tomt, sit eget observatorium og sit eget laboratorium. Han hadde kjøpt et brændglas i Bergen og en lupe i Kristiania, og med den øvelse i papirarbeide som han hadde fra sin skolegang, gjorde han sig et kikkertrør, hvori han satte sit objektiv og sit okular. Han arbeidet et stativ til denne kikkert, og kunde saa observere sol- flekker, Jupiter-maaner og maanebjerge, og foreta optiske studier med selvgjorte gittere og andre figurer til alt faa frem lysets bøi- ningsfænomener. I 1858 tok Mohn bergeksamen, deltok i de følgende aar 1 geologisk eundersøkelser i forskjellige deler av landet, mens han forøvrig levet 1 Kristiania som manuduktør i astronomi, fysik og krystallografi. Han fortsatte sine studier i astronomi, dels med sine egne tildels selvlavede instrumenter, dels paa Observa- toriet under professor Fearnleys veiledning. Sammen med Peter Waage, Cato Guldberg, dr. H. Hvoslef og Th. Mohn dannet han ,Pen physisk-chemiske Forening*, som bestod 1 adskillige aar. Foreningen holdt videnskabelige tidsskrifter (Pariserakademiets Comptes Rendus), og medlemmene holdt til gjensidig belærelse foredrag. Til møtene blev ogsaa leilighetsvis yngre studerende som i. eks. Th. Hiortdahl indbudt. I 1860 fik Mohn Kronprinsens guldmedalje for sin besvarelse av Universitetets prisopgave ,Om Kometbanernes indbyrdes Stil- ling*. Samme aar blev han ansat som adjunktstipendiat i astronomi, og aaret efter som observator ved Det Astronomiske Observatorium. Han holdt 1 de følgende aar forelæsningene 1 107 astronomi til andeneksamen, og deltok i de astronomiske og geodætiske arbeider, 1 basismaalingen paa Ekeberg, triangule- ringen av basisnettet omkring Kristiania, og foretok senere de tilsvarende arbeider med basisnettet i Værdalen. Som observator fik Mohn ogsaa under sig de meteorologiske observationer som var indrettet ved Observatoriet av Hansteen 1 1887. Og dette førte ham ind paa den bane hvor han skulde gjøre sit livs store indsats. Interessen for de atmosfæriske fænomener er saa gammel som menneskeheten, og meteorologien som videnskap har sine røtter saa langt tilbake i tiden som nogen anden naturvidenskap. Allerede Aristoteles sat inde med en utstrakt meteorologisk viden. Han har f. eks. kjendt og beskrevet den indiske monsun. Men denne videnskaps vei fremad har været overordentlig trang og vanskelig. Grunden er nærliggende. Der er sat en snæver grænse for det som kan naaes gjennem enkeltmands studier. Utover denne grænse naar man først paa grundlag av et fuldt organisert observationsnet av stor utstrækning. Gjennem isolerte forskeres, særlig reisendes iagttagelser fik vi efterhaanden et godt kjendskap til tropernes meteorologi. Columbus opdaget passaten, Vasco di Gama gjenopdaget den indiske monsun. Man naadde frem til indsigt 1 disse store og enkle luftbevægelsers aarsak. Her var Newtons elev og ven, astronomen Halley, foregangsmanden. Ved at gripe tilbake paa viden av helt anden oprindelse, erhvervet ved fysikernes eks- perimenter, gav han forklaringen av passatens og monsunens oprindelse: opvarmet luft utvider sig, blir derfor lettere end luft av lavere temperatur og stiger tilveirs i forhold til denne. Dette gir den opstigende luftstrøm 1 ækvatorregionen som ligger til grund for passaten, og den opstigende luftstrøm over det opvarmede asiatiske kontinent som medfører sommermon- sunen. Passatens bekjendte avbøining — den blæser paa den nordlige Atlanter ikke som ret nordenvind, men som nord- ostvind — forklarte Halley urigtig; han saa ogsaa denne som et direkte resultat av den maate hvorpaa opvarmningen 108 foregik. Her var det at en menneskealder senere Hadley viste den rette vei. Han grep tilbake paa en anden av de nyopblom- strende naturvidenskaper, til mekaniken, og dennes fundamentaleste aksiom, træghetsprineippet: den avbøiede bevægelse er simpelt hen den enkle bevægelse efter træghetsprincippet, kun set fra den roterende jord. I de geografiske opdagelsers periode gjorde man ogsaa be- kjendtskap med de tropiske orkaner, lærte efterhaanden 1 dem at se vandrende hvirvelstormer knyttet til de dype barometriske minima, og fandt reglene for ved en rigtig anlagt seilas at undgaa cyklonens farlige sone. Men i motsætning til disse forholdsvis enkle og oversigtlige forhold i troperne stod veirets tilsynelatende aldeies lovløse veks- linger paa vore bredder. Her strak enkeltmands studier ikke til til at naa dypere indsigt. Paa den anden side var tanken om organiserte observationsnet, som ved samtidige observationer kunde gi atmosfærens virkelige øieblikstilstande og deres for- andringer, for stor til at kunne realiseres blot i videnskapens interesse. Her maatte en ydre impuls til, og den kom gjennem den orkan som under Krimkrigen den 14de november 1854 virket saa ødelæggende paa de forbundne vestmagters flaater. Det førte til at den berømte astronom Leverrier fik i opdrag at undersøke om ikke stormers ankomst kunde forutsees og derigjennem ulykker forebygges, og han fik midlene til at gjennemføre denne undersøkelse. Efter et arbeide hvor der hadde været nok at overvinde av passiv og aktiv motstand, kunde Leverrier i december 1863 be- gynde at utgi daglige synoptiske karter, grundlagte paa meteorolo- giske telegrammer fra et stationsnet utstrakt over en stor del av Europa. Og sammen med disse karter utsendtes stormvarsler, som atter ved telegrafens hjælp spredtes over Frankrike og om- liggende lande. Telegrafdirektør Nielsen, som allerede 1 1860 hadde oprettet meteorologiske stationer i Kristiansund, Aalesund, Skudenes, Mandal og Sandøsund, og anordnet veirtelegrammer for dem, sørget nu efter evne for at Pariserobservatoriets storm- varsler kom til de steder 1 vort land som det særskilt gjaldt. 109 Man ser i avisene fra denne tid at saken begyndte at vække interesse, — noget der selvfølgelig viser sig saavel i angrep paa telegrafdirektøren fordi ikke fuldkommenheten straks var naadd, som 1 opfordringer til straks at gaa til et fuldstændigere storm- varselsystem. I sine svar i Morgenbladet 27de november 1864 fremhæver telegrafdirektøren at det vilde være overilet straks at indføre stormvarsler, men at saken 1 tilfælde. først og fremst burde forberedes ved videnskabelige undersøkelser, og han hen- viser paa observator Mohn som manden til eventuelt at føre saken frem til et praktisk maal. At Mohn med iver har studert de Leverrier'ske karter og det beslegtede arbeide som var sat igang av admiral Fitzroy i England, faar man ogsaa snart se. Samme høst holdt han i Den tekniske forening 1 Kristiama en række foredrag om ,Den moderne Meteorologi og Veirspaa- domme*, der i december blev trykti Morgenbladet. Foredragene gir først og fremst et referat av Fitzroys arbeider i England og Leverriers i Frankrike, og gjennemgaar saa en række stor- mer paa grundlag av de Leverrier'ske karter, fuldstændiggjorte ved norske observationer. Gjennem foredragene gaar en sund optimisme. Jeg citerer av indledningsavsnittet: Vi maa tilstaa — uttaler han — at vi endnu er ved begyndelsen, — ,men Gryet af den Dag, der kaster Lyset over Veir og Vind med alle deres Luner, er allerede oprunden, og det Lys, det hidtil har formaaet at udbrede, har ikke alene været til stor Nytte i det praktiske Liv, men lader os ogsaa ane den velgjørende Klarhed, den kommende Dag vil sprede over det der endnu ligger i Mørke*. Og mot slutningen heter det: ,Muligheden af at kunne forud- sige Veirliget, og navnlig Stormene beror paa to Betingelser, for det første Kjendskab til Lovene for Atmosfærens Forandringer og deres Kjendemerker, og dernæst Kjendskab til de særegne Forhold af lokal Natur, der har Indflydelse paa den Maade, hvorpaa de almindelige Love finder sit Udtryk i de bestemte Lande og under bestemte Forholde. Den første Betingelse kunne vi, takket være den moderne Meteorologis ivrige Forskninger, paa det nærmeste, ialfald til en vis Grad, anse som fyldestgjort, +++ Den anden Belingelse derimod vil staa sin Opfyldelse nær 110 eller fjern, eftersom et Lands meteorologiske Forhold er mere eller mindre studerede eller opklarede*. Det var disse foredrag som gav det umiddelbare støt til op- rettelsen av Det Meteorologiske Institut. Og det blev oprettet med en raskhet som ikke er sedvanlig hos os. Mohns foredrag stod 1 avisene 1 dagene 6te til 10de december. Den 16de decem- ber tilskrev lektor Fearnley det Akademiske Kollegium med forslag om oprettelse av et meteorologisk institut som ny insti- tution ved Universitetet, med en ordinær universitetslærer som bestyrer, til hvilken han anbefalte professor Mohn. Forslaget støttedes av en betænkning som telegrafdirektør Nielsen den 17de december oversendte til Marinedepartementet. Begge betænk- ninger behandledes av en komité, bestaaende av lektorene Fearn- ley, Christie, Sexe, telegrafdirektør Nielsen og havnedirektør Roll, der avgav sit forslag 30te december. Dette antoges av fakultetet den Site december og kom derefter ind 1 kollegiets budgetfor- slag. Vaaren 1866 bifaldtes saken av Stortinget, samme sommer blev institutet ved kongelig resolution besluttet oprettet og Mohn utnævnt til professor, og 1ste december samme aar kunde insti- tutet træde 1 virksomhet, endnu ikke tre aar efterat Pariser- observatoriet var traadt frem for offentligheten med sine veir- karter. Herved var Norge traadt i rækken av de nationer som gik 1 spidsen ved et stort videnskabelig foretagende. Og selv om Mohn 1 sin oprindelige underordnede stilling ikke kunde ta det formelle initiativ, saa tar jeg neppe feil i at han dog var sjælen 1 det som foregik, selv inden han fik den formelle ledelse. Det skulde kunne synes nok for en mand at faa grundlægge og lede et saadant institut med alt det videnskabelige og prak- tiske arbeide det medførte. Men for en mand med Mohns virke- lyst og initiativ var det ikke nok. Han saa sit problem stort. Utforskningen av luften kan ikke bli fuldstændig uten en sam- tidig utforskning av havet. Det førte til at han 1 1874 sammen med professor G. 0. Sars fremsatte forslaget om og planen til den norske Nordhavsekspedition, 1 hvis togter og arbeider han deltok i aarene 1876—78. Vi har ham her at takke for at vort bil Jand kom med 1 første række ogsaa 1 arbeidet for havets ut- forskning. Var saaledes Mohn de store initiativers mand, saa var han ikke mindre en arbeidets mand naar det gjaldt at ta konsekven- serne av sine initiativer. Selv en simpel opregning av hans personlige arbeider vilde her føre for langt. Jeg skal kun fæste mig ved enkelte hovedtræk. I 1870 utkom Det Norske Meteorologiske Instituts Stormatlas. De i dette verk beskrevne resultater utgjorde kjernepunktet i den bok ,Om Vind og Veir* som Mohn utgav 1 1872. Den utkom som tillægshefte til ,Folkevennen*, men skulde snart vække op- merksomhet ut over dennes læsekreds. Under titelen ,Grundziige der Meteorologie* utkom den paa tysk 1 1875, og blev i løpet av faa aar oversat til fransk, italiensk, spansk, russisk, polsk, finsk. Denne ydre fremgang hadde sine indre grunde. Boken gav den første fremstilling av den moderne meteorologi, som den fremgik av studiet av de synoptiske karter, og dens utbre- delse betegnet de nye anskuelsers seiersgang. Fremfor alt i Tyskland, hvor den myndige Doves teorier længe hadde været herskende, blev den av betydning for gjennembruddet. Men hvad Mohn hadde git i denne bok, nemlig en beskri- velse av de meteorologiske fænomener som de fremgik av iagt- tagelsene fra de nyorganiserte observationsnet, var ham ikke nok. Han vilde ogsaa trænge frem fil fænomenenes aarsaker. Han vilde videre paa den vei som var anvist av Halley og Hadley: at søke de meteorologiske fænomener forklarte ut fra mekanikens og fysikens lover. Og her fik han den rette med- arbeider 1 sin ven UC. M. Guldberg. Naar vi undtar amerikaneren Ferrels arbeider, som vistnok har været Guldberg og Mohn ube- kjendte, saa er dette det første forsøk paa at behandle de meteo- rologiske fænomener kvantitativt paa grundlag av hydrodyna- mikens og termodynamikens ligninger. Med utpræget praktisk sans behandler forfatterne en række tilfælder av atmosfæriske bevægelser hvor de matematiske vanskeligheter med lethet lot sig overvinde, og har derved bidradd meget til den dypere for- staaelse av de meteorologiske fænomener. Paa Guldberg og 112 Mohns , Etudes sur les mouvements de 'atmosphére*, som utkom- 1876—80, griper de teoretiske meteorologer stadig tilbake. Av samme aand var det store arbeide præget som han 1 1887 fik færdig som oceanografisk hovedresultat av nordhavs- ekspeditionen: ,Nordhavets Dybder, Temperatur og Strømninger*. Ogsaa her gik han i spidsen med at se problemet 1 stort, og i forsøket paa at trænge tilbunds. Det ser ut som dette arbeides fuldførelse betegner et avgjø- rende vendepunkt i Mohns videnskabelige forfattervirksomhet. Det intense arbeide med sin videnskaps vanskeligste problemer kunde han ikke 1 længden fortsætte samtidig med ledelsen av et institut som var i stadig utvikling. Detsaa endog en tid ut som om det overvældende arbeide alvorlig hadde angrepet hans helbred. Dette førte dog ikke til nogen hvile, men til en vending i for- fatterskap. Og denne vending gaar paa en merkelig maate para- lelt med en strømvending 1 den meteorologiske litteratur over- hodet. Den første begeistringens og seiersrusens periode fra gjennembrudstiden var over. Man merket at bak den første hindring, som var stormet, hævet sig nye uante hindringer, som ikke lot sig ta i det samme stormløp. Der følger en resig- nationens, ja man kan næsten si en pessimismens periode, hvor interessen gjennemgaaende vender tilbake fra den dynamiske meteorologi til klimatologien. Blev dette i en viss henseende ogsaa for Mohn en resigna- tionens tid, saa blev det ikke en uvirksomhetens. I denne tid følger hans store arbeider over Norges klima, nedlagte fremfor alt i hans klimatabeller, som utkom 1 aarene 1895—1906, grundlagte paa resultatene av de meteorologiske observationer i 25-aars- perioden 1866—90. Disse arbeider har han gjenoptat efter sin avsked; de skal fra Institutet utkomme i en ny utgave, hvor nu 40 aars iagttagelser ligger til grund. Videre har han benyttet disse tabeller til at tegne el Klimaatlas for Norge. Dette utkom den fste december 1916, paa den dag da Det Meteorologiske Institut feiret sit femtiaarsjubilæum. | Om dette som hovedarbeide grupperer sig en række besleg- tede, som bearbeidelsen av de meteorologiske resultater fra den 113 første og fra den anden Framekspedition, og nu sidst, efter hans avsked, av Amundsens resultater fra hans sydpolekspedition. Kun 1 forbigaaende faar jeg tid til at nævne like meget praktisk og teoretisk viglige arbeider, som det om hypsometrets anvendelse til absolut trykbestemmelse og derigjennem til be- stemmelse av tyngdens intensitet, eller arbeidet sammen med Schiøtz om taakesignaler. Og beretningen om hans videnskabelige virksomhet vilde ikke være fuldført kun ved opregningen av hans skrifter. Kunde han ikke længer, da han var kommen op 1 aarene, altid vedbli selv at være initiativets mand, saa kunde han inspirere og støtte andres initiativer. Jeg skal atter kun dvæle ved ét eksempel, hans fortjenester av den første ,Fram*-ekspedition. Herom ut- taler Nansen selv, i forordet til Mohns arbeide om Framekspedi- tionens meteorologi: ” Vor ekspeditions historie er i flere henseender intimt knyttet til min gode ven professor H. Mohns navn. Som fremhævet i indledningen til min populære beretning om ekspeditionen var det efter at ha læst en avisartikel av prof. Mohn (1884) om Jeanette-levningerne at jeg fik den første idé til planlæggelsen av ekspeditionen. Mohn var en av de faa som altid trodde paa utførbarheten av denne plan. Han var en av de sidste venner som bød os farvel da vi forlot Vardø 1 1893, og ved et merkelig tilfælde var han den første ven Johansen og jeg møtte da vi tre aar efter gik iland, atter paa Vardø*. Jeg maa helt forbigaa et kapitel som ved nærmere under- søkelser sikkert vilde bli langt, Mohns deltagelse 1 internationale meteorologiske kongresser og hans arbeide i den Permanente Internationale Meteorologiske Komité, som han tilhørte fra dens nedsættelse 1 1873. Heller ikke kan jeg dvæle ved de mange andre videnskabelige hverv som han har utført. I den lange række av videnskabelige utmerkelser som blev ham tildel, skal jeg kun fæste mig ved én. Da det tyske rike 1 1874 fra sin side traadte ind i det internationale meteorologiske arbeide ved op- rettelsen av Deutsche Seewarte i Hamburg, fik Mohn tilbud om at bli dette instituts bestyrer. Men, som han siger, ,mit Ønske 8 114 om at tjene mit Fædreland, og Hensynet til den Expedition til Undersøgelse af vort Nordhav, som jeg havde foreslaaet, bragte mig til at afslaa dette Tilbud*. Hans fortjenester av vort videnskapsselskap er os alle be- kjendt. Jeg skal kun minde om ham som vi saa ham her indtil for kort siden, ind i sin høieste alderdom altid som den glade og livsfriske mand, altid interessert ved ethvert nyt videnskapeus fremskridt, altid en av de livligste naar man samledes efter møtene til det selskabelige samvær. Vi mindes alle det livlige, ja det skjelmske blink 1 øiet og den raske haandbevægelse, hver gang han med et tankeglimt eller en spøk kastet sig ind 1 under- holdningen. Han har ikke naadd alle de maal han har foresat sig, og heri deler han skjæbne med alle videnskapsmænd som har stillet sine maal høit. Jeg har hentydet til en vending i hans arbeider, dengang da han, ganske som hele rækken av hans samtidige, bøiet av overfor overvældende vanskeligheter. Der har vel endog meldt sig tvil om den var berettiget, den ungdommens optimisme som vi lærer den at kjende av citatene fra hans foredrag 1 1864. Det er derfor faa ting — det har jeg hans egne ord for — som paa hans gamle dager har glædet ham mere end at se en ny generation med samme optimisme gripe fat der hvor den gamle maatte bøie av. Og denne optimisme vil nok, det er min tro, 1 sin tid vise sig berettiget. I de store træk har han og hans generation 1 sin ungdoms enthusiasme set meteorologiens problem rigtig, selv om de har set det 1 sterk perspektivisk forkortning. Det institut som Mohn har grundlagt, og om hvilket tilslut alt hans arbeide koncentrerte sig, vil sikkert komme til at bestaa og utvikle sig videre sammen med den internationale organisation det tilhører, til bedste for hele menneskeheten, saalænge menne- skelig kultur bestaar. Maatte Mohns aand altid leve i dette institut, og maatte vi altid ha mænd som ham, der ved rette initiativ i rette tid kan bringe vort land med i det videnskabelige kulturarbeide. 115 Mindetale over professor dr. Alf Torp holdt i den hist.-filos. klasses møte den 20de oktober 1916 av MAGNUS OLSEN. En aften i Kristiania Videnskapsselskap skal være viet Alf Torps minde. Vi skal dvæle ved de resultater som hans om- fattende forskning har bragt, og ved den centrale plads han har indtat i norsk sprogvidenskap. Likesom Torps studier spændte vidt, over Indiens, Lille- asiens, Balkan-halvøens, Italiens og de germanske landes sprog, saaledes strakte de sig ogsaa i tid over et langt aaremaal. Der ligger en hel mandsalder mellem hans første videnskabelige arbeide, doktoravhandlingen av 1881, og det hefte av den ny- norske etymologiske ordbok som utsendtes faa dage efter hans død. De 35 aars videnskabelige produktion skal vi søke at gjennemleve med ham, og mindefærden vil, er jeg viss paa, forme sig til en stille tak for hvad han har været for viden- skapen, for vort land og for os som stod ham nær. Utrustet som faa gik Torp til det filologiske studium, da han 1 1871, 18 aar gammel, var blit indskrevet ved Kristi- ania universitet. Med liv og lyst kastet han sig over studiet av de klassiske sprog og den romerske og endnu mere den græske litteratur. Han fik sande det gamle ord, at , poesien er skapt for at glæde sindet*, da han, mest paa egen haand, for- dypet sig i oldtidens digtning, og her møtte kræfter som baade nu og ofte senere var I stand til at utløse stemninger av mange- haande art, som hans rike og sterke temperament trængte at arbeide sig igjennem. De romerske lyrikeres metra, som eier rytmer for freidig ungdomsglæde og dristig skjemt, for mismod og resignation, for menneskeforagt, for beundring, for ømhet, blev hans fornemme sjæls naturlige tale. I disse aar og i endnu ældre hører de minder hjemme som han med vemod dvælet ved I sin tale i dette selskap for Wilamowitz-Moellendorff — de som han med glæde vedkjendte sig som sin kostelige eiendom, men 116 som han med sorg tydeligere og tydeligere hadde set at hans omgivelser ikke delte med ham. De klassiske sprog, der sluttet sig værdig om aandshistoriens ædleste frembringelser, omfattet Torp med beundring og kjær- lighet, og den vei han hadde at gaa, var at følge 1 deres spor som ved sammenligning med de andre ærværdige grener paa den indogermanske sprogstamme arbeidet paa at sprede lys over den græske og latinske formlære. Her stod Georg Curtius (1820— 85) i Leipzig som den store fører. Hans kateter søkte Torp, da han i 1878 efter fuldendt filologisk embedseksamen (dec. 1877) med et beskedent stipendium drog til utlandet for at studere. Foruten i de klassiske sprog var Torp allerede ved denne tid vel hjemme i sanskrit, og endnu et fjerde av de gamle litte- ratursprog, oldnorsk, var han udmerket fortrolig med; Torp er vist den eneste 1 vort land som tl filologisk embedseksamen har indlevert en besvarelse paa oldnorsk. Mere leilighetsvis hadde han beskjæftiget sig med de andre gammelgermanske sprog, og han hadde sikkert ogsaa — som Sophus Bugge's- elev — tumlet videre omkring blandt de indogermanske sprog, umættelig 1 at tilegne sig viden der hvor hans interesser drev ham, men ellers likegyldig likeoverfor en ordinær embeds- eksamens fordringer. Det var naturlig at Torp følte sig dragen mot GCurtius, og hos ham studerte han i 2 aar (1878—80), med en kortere av- brytelse ved et ophold i Berlin. Vi, som nu kan overskue den sammenlignende sprogvidenskaps utvikling gjennem en mands- alder efter Curtius, indser let at dette valg ikke ubetinget var heldig. Lingvistiken skulde snart avgjort slaa ind paa nye veier, og her burde den som da var ung, ha søkt at komme med og det 1 fuldeste maal. Men Torp var mere filolog end lingvist. For ham, den allerede nu fortrinlige kjender av vor sprogæts gamle kultursprog, var sprogstudium efter den ældre sammenlignende metode, med hovedvegten paa de døde sprog, en selvfølgelighet. dd Georg Curtius, som altsaa blev Torps lærer, hadde sat som sit maal at nyttiggjøre den sammenlignende sprogforskning for de klassiske sprog, 1 særdeleshet græsk. Navnlig har hans skrifter og forelæsninger øvet en gavnlig indflydelse paa under- visningen i de klassiske sprog, og han har mere end nogen anden bidradd til at fylde kløften mellem skolens og videnskapens grammatiske lære. GCurtius stillet strengere krav til lydlovene end man (tidligere hadde pleiet, og han var saaledes i pakt med fremtiden: men til den anden side holdt han haardnakket fast ved den ældre ensidige opfatning av bøiningens oprindelse, hvorefter nominal- og verbalendelsene egentlig og udelukkende var tilhængte, ,agglutinerede*, ord av pronominal oprindelse, ja, han gik endog saa vidt at han indenfor ursproget mente at kunne paavise forskjellige lag i denne utvikling”. Som ældre mand oplevet Gurtius omkring 1880 det omslag i den indogermanske sprogvidenskap hvormed den saakaldte »Junggrammatiske* retning indlededes, og 1 den hvasse strid som nu blev ført, var Curtius den sidste store av den romantiske sprogvidenskaps flok som stod igjen paa skansen. Med ,,jung- grammatikerne* begynder realismen 1 lingvistiken. Man saa nu ikke længere paa sproget som en selvstændig organisme, der vokser, forfalder og dør, men sproget lever i og med de mennesker som taler det, og de faktorer som betinger dets liv, har til alle tider været de samme. Det maatte nu gjælde om først og fremst ad empirisk vei at trænge tilbunds i for- staaelsen av disse almindelige forhold og klargjøre for sig ikke blot hvad der foregaar i sproget, men ogsaa hvorfor det fore- gaar. Nu kom ogsaa de levende sprog til ære, fordi man i dem med langt større skarphet kan forfølge utviklingen end i de døde sprog. Karakteristisk for tiden i det hele blir dialekt- forskningen og fonetiken. I den sammenlignende sprogforsk- ning fastslaaes lovmæssigheten 1 lydutviklingen, dog med — bestemt formulerede — indskrænkninger: Lydlovene virker I Jfr. B. Decgröck, Finleitung m das Studium der indogermanischen Sprachen. 4. Aufl. Leipzig 1904, s. 87, 94 ff., 109, 118 undtagelsesløst, ,mekanisk*, hvor de ikke krydses av analogien, av psykiske faktorer — det var ,junggrammatikernes* løsen utigjennem S0-aarene. Det ældre slegtleds spekulationer over fleksionens gradvise utvikling kom i miskredit; de levende sprog, som kunde direkte iagttages, kjendte kun fuldstændige ord, og kun med fuldstændige ord vilde man regne ogsaa for de før- historiske tilstande som gik ind under den sammenlignende indo- germanske sprogvidenskap *. Torp kom ikke med i denne bevægelse i de kredse hvor den omkring 1880 gjorde sig sterkest gjældende, og hvorfra de senere førere i indogermanistiken utgik. Men han tilegnet sig deres metode, om han end ikke med fuld hengivelse fulgte deres bestræbelser for at trænge ind i sprogets inderste liv, og om end et arbeide som Paul's ,Principien der Sprachgeschichte* (1880), der søkte at sammenfatte det nye syn paa sprogutvik- lingen, ikke formaadde at vække hans interesse for sprogbio- logisk tænkning. Den nye metode førte til den ene seier efter den anden, hovedsagelig indenfor de indogermanske sprogs lyd- og formlære. Her kom Torp med, og 1 arbeidet med de gamle sprogs fleksionslære fandt han, den klassiske filolog og Curtius's elev, sil naturlige virkefelt, mens han 1 sin selvstændige forsk- ning maatte la akcentlæren og den øvrige lydlære ligge. Allerede Torp's første arbeide, doktoravhandlingen ,,Die Flexion des Pali in ihrem Verhåltniss zum Sanskrit* (1881), behandlet et av de gamle indogermanske kultursprogs bøinings- lære, 1 dets forhold til en yngre dialekt. I 1888 fulgte et mindre skrift om de indogermanske pronomeners bøining (,Beitråge zur Lehre von den geschlechtlosen Pronomen in den indogerman:- schen Sprachen*), og 1 1890 kom hans største arbeide fra det første avsnit av hans liv, som var viet klassisk filologi og sprog- sammenligning, »Den græske Nominalflexion sammenlignende fremstillet 1 sine Hovedtræk*, hvis indledningsavsmt han for- øvrig allerede hadde meddelt som bidrag til Bugge-festskriftet 1 1889 (, Vokal- og konsonantstammer*). 1 Jfr. ViLn. Tnomsen, Sprogvidenskabens historie. Kjøbenhavn 1902, s. 72 ff. 119 Baade skriftet om indogermanske pronomener og ,Den græske Nominalflexion* fik en gunstig mottagelse ogsaa utenfor Nordens grænser. Man roste den omsigt, omhu og klarhet hvormed der her var git en sammentrængt fremstilling av vigtige avsnit av de indogermanske sprogs bøiningslære. Kun uttaltes der en beklagelse over at ,Den græske Nominalflexion* var skrevet paa norsk; arbeidet vilde ogsaa i Tyskland ha hat en plads at fylde, saalænge Brugmann's bekjendte ,Grundriss* endnu ikke var naadd saa langt som til at behandle nominal- bøiningen. Mest karakteristisk for Torps standpunkt som sprogforsker i yngre aar er hans teori om ,vokal- og konsonantstammer*. Det er et forsøk paa at vise hvorledes alle deklinationer kan være utgaat fra en og samme grundtype: ,Flerheden synes at maatte have udviklet sig af en tidligere enhed; det er jo den samme bevægelse fra enhed til mangfoldighed, der foregaar inden de enkelte sprog, hvor en stammegruppe igjen 1 mange tilfælde kan falde 1 afdelinger med sine særpræg: inden hoveddekli- nationerne kan der igjen udvikle sig ligesom afarter*. Her staar han endnu paa det ældre standpunkt som hadde været repræ- sentert av Gurtius. Men der er ogsaa enkeltheter som peker fremover. Torp har forutanet den lære, at konsonantstammer med lang enkeltstavelse, som latinsk pes, péd-is, er opstaat av o-stammer med kort rotstavelse (*pedo-: *pede-), som senere er blit bestemt formulert og begrundet — under skarp hensyntagen til de lange indogermanske vokalers dobbelte akcent — av Streit- berg i den berømte avhandling ,Die Entstehung der Dehnstuie* (i Indogermanische Forschungen III, 1894). Hadde Torp skrevet paa tysk istedenfor paa norsk, vilde han vist ha naadd frem til at bli nævnt blandt Streitberg's forløpere. Torp's ,græske Nominalflexion* var fremgaat av forelæs- ninger som han i 1888—89 holdt over græsk formlære. Boken tok vistnok nærmest sigte paa vore græsk-lærere, idet Torp — likesom tidligere Aubert med sin ,latinske Verbalflexion* — her- hjemme i Curtius's aand arbeidet paa at forene videnskapens og skolegrammatikens lære. Dette er én side ved den virksomhet 120 som han i 1882 var begyndt som universitetsstipendiat ,1i sanskrit og sammenlignende sprogvidenskap*. Men en anden side aaben- barer sig i hans metriske oversættelse av Sophokles's Antigone (1886). Her er han — likesom tidligere Vibe og Weisse — talsmanden for den klassiske kultur, som. vender sig til den norske almenhet. De ydre forhold var imidlertid saadanne at Torp ikke fik vie sin fulde kraft hverken til den ene eller til den anden gren av denne virksomhet. Fra sit 29de til sit 41de aar blev han gaaende som universitetsstipendiat. Han maatte slite som timelærer ved siden, og sygdom la flere ganger sin tunge haand paa ham, én gang da han netop stod 1 begrep med at hævde sig som ansøker til et professorat 1 klassisk filologi. Der var tider, da han led sterkt under fremtidens usikkerhet og utilfredsheten ved ikke at ha fundet et felt hvor hans eiendommelighet som forsker frit kunde utfolde sig. Først i 1894 lysnet det for ham, da der blev oprettet et ekstraordinært professorat for ham i sanskrit og sammenlig- nende sprogvidenskap*. Dette føltes som en befrielse for ham. Skrankene er revet ned, og han stormer frem, med en vælde som kun egte forskertrang kan utfolde, tryg paa sine evner og den rike og sikre viden som ligger ophobet, færdig til at brukes. Der er intet avsmt i Torps forskerliv som vi dvæler ved med saadan glæde og stolthet som aarene fra 1894 og utover, til hans legemlige krælter svækkes. Det er helt nye og vidt- strakte omraader han betræder, og dog færdes han her som i en lek. Ser vi nærmere efter, vil vi finde at dette gjennembrud allerede i adskillige aar har været forberedt. Som universitetsstipendiat underviste Torp stadig i sanskrit, og desuten læste han over græsk og latinsk grammatik og klas- sisk litteratur. De komiske forfattere, Aristophanes og Plautus, synes særlig at ha tiltalt ham. Men 1 høstsemestret 1890 be- gyndte han at læse over Homer og noget senere over græske dialektindskrifter, og dermed staar vi ved den omlægning i hans 121 sludier som vi snart kan følge endnu tydeligere i den viden- skabelige produktion. Det var ikke bare de homeriske digtes enkle skjønhet som lokket Torp til at fordype sig 1 disse den græske aandskulturs ældste frembringelser. Hele det homeriske spørsmaal med dets gaadefuldhet, som hadde beskjæftiget filologer i et aarhundred, og som 1 den senere tid hadde fremkaldt en hel lingvistisk, arkæologisk og almindelig-historisk litteratur, trængte sig ind paa ham. Det ældste europæiske kulturfolks første fremtræden, hele det sproglige og historiske milieu som dannet bakgrunden for den klassiske oldtid, gjemte paa problemer som maatte øve en dragende magt paa den paa én gang solide og vidtfavnende og av det gaadefulde tiltrukne filolog. (Jeg nødes gang paa gang ogsaa 1 det følgende til at bruke ordet ,gaadefuld*). Den ,,etru- skiske* indskriftsten fra Lemnos hadde kort i forveien git Sophus Bugge's interesse for etruskisk ny næring. I etruskologien slog Bugge ind paa nye veier 1 sit skrift , Ftruskiseh und Armenisch* (1890), og græskens nabosprog i nord, albanesisk, hadde frem- kaldt et etymologisk arbeide av Bugge, omtrent samtidig med at denne forsker, i februar 1892, her i Videnskapsselskapet fremla sin teori om ,sproglig sammenhæng meliem navne der kjendes fra Troja, og Armemisk*. Snart efter blev ogsaa Torp reven med. I juli 1893 hadde han færdig sine med sterk aner- kjendelse mottagne skarpsindige og metodiske tolkningsforslag til de saakaldte messapiske indskrifter fra Syd-Italien! (1 et sprog som anses for nærmest beslegtet med albanesisk), og med et litet bidrag om det frygiske tilnavn til Zeus, Bayaioc * (tolket av Torp under almindelig tilslutning som ekeguden), betraadte han for første gang det lilleasiatiske omraade. En stund vaklet Torp mellem et arbeide over de homeriske digte og disse nye studier; men trangen til at løse dunkle sprogs grammatiske vanskeligheter seiret over det kald til at fremme kjendskapet til den klassiske oldtid herhjemme som han nok I Zu den messapischen Inschriften* (Indogermanische Forschungen V s. 194—915). ? Smst. V s. 1981. 122 gang paa gang har følt trods de ugunstige ydre arbeidsvilkaar. Fra nu av var der liten anledning til at forene forskninger over Middelhavslandenes sprog og endnu ældre sprogforhold med et hjemlig oplysningsarbeide, saaledes som han hadde kunnet da han utgav sin ,græske Nominalflexion*. Ffter de to ved for- skjellige leiligheter fremkaldte skrifter ,Om Hellenernes før- historiske Vandringer* (i Gjertsens Skoles Festskrift, 1894) og sSpørsmaalet om det indoeuropæiske urhjem* (tiltrædelsesfore- læsning, trykt i Nyt tidsskrift, ny række, III, 1894—95) vendte han sig, paa fremmede sprog, til den internationale kreds av specialister. Vi taper ham herhjemme for en tid ganske av syne. Sophus Bugge og han levet for sig i sin forskningsverden, og aldrig har nogen i en eneste artikel beregnet paa den dannede almenhet fortalt om hvad de utrettet. Den verden hvor de to venner kom til at færdes sammen, indtil døden i 1907 rykket den ældste bort, — forenet 1 sin glødende interesse og 1 sin dragning mot det abstruse og gaade- fulde, men vidt forskjellige 1 anlæg og arbeidsmaate — denne verden var den dæmrende oldtidskultur, som den fortonet sig for sprogmanden. Forsøker vi at tegne op et sprogkart for de ældste perioder indenfor den klassiske oldtid, vil vi der møte et bredt broget belte som i nord i en halveirkel omslutter det græske og det italiske (latinske) sprogomraade. Her træffer vi længst i vest, paa den pyrenæiske halvø og vist ogsaa paa flere av de nærmeste øer i Middelhavet, iberisk (sandsynlig et gam- melt frændesprog til baskisk), saa kommer ligurisk i det syd- østlige Frankrike, keltisk, som har kilet sig ind i Nord-Italien (likesom ogsaa i Spanien), venetisk omkring grænsen mellem Italien og Østerrike, illyrisk (albanesiskens modersprog), make- donisk og trakisk, og videre mot øst — 1 Lilleasien — først det med trakisk beslegtede frygiske sprog og dernæst, sydover langs Lilleasiens kyst, lydisk, karisk, lykisk og andre endnu mindre kjendte sprog, for saa endelig at slutte i sydøst med hetitisk ved Kilikiens og Syriens grænse. Men fremdeles maa vi lægge merke til en utløper fra det illyriske omraade, som har kilet sig ned mellem græske og italiske stammer, messapisk 1 det 123 sydøstlige Italien. Og allersidst maa vi fæste os ved den store plet av en egen farve som er avsat i Toscana og angir etruskisk, og som stikker sterkt av mot Latiums sprog søndenfor. Hvad der er bevart av sprogminder fra dette vidtstrakte omraade — hovedsagelig kortere indskrifter, men ogsaa ord overleverte hos de klassiske forfattere —, var Torp fuldt fortrolig med, og han har i skrift behandlet en lang række av dem. Vi har allerede støtt paa navnene messapisk og frygisk blandt hans arbeider fra begyndelsen av 90-aarene. Men først efterat han 1 1894 er blit professor, vælder produktionsstrømmen frem. I tiden fra 1894 til 1907 utgir han ikke mindre end 20 arbeider paa tilsammen 800 sider over frygisk, venetisk, lykisk, etruskisk og hetitisk, og endda er dette, som vi senere skal se, kun en del av hans samlede produktion i disse aar. Torp er uten tvil den som 1 den senere tid med størst iver har studert de frygiske indskrifter, baade de yngre fra romersk tid, som med sine staaende formler og de mange fra græsk optagne laaneord frembyr flere gode holdepunkter for en etymo- logisk behandling, og de faatallige saakaldte gammelfrygiske indskrifter (antagelig fra 6te aarh. f. Kr.), hvor vanskelighetene er betydelig større. Frygisk er sikkert et indogermansk sprog; men man var længe i tvil om hvilken av de to gamle hoved- dialekter indenfor indogermansk sproget tilhører. Efter Torp's avhandling ,Zu den phrygischen Inschniften aus römischer Zeit* (1894) føler den betydelige tyske sprogforsker Hirt*, som tid- ligere hadde hævdet en forskjellig mening, sig ,fuldstændig over- bevist* om at frygisk med hensyn til behandlingen av guttu- ralene maa regnes til den østlige gruppe av de indogermanske sprog, de saakaldte satem-sprog. I 1897 kom turen til venetisk — ogsaa et sikkert indo- germansk sprog —, som- Torp behandlet i et litet bidrag til Universitetets , Festskrift til Kong Oscar IT”. Han fremhæver her endel berøringer som dette sprog 1 ordforraad synes at ha med sit nabosprog keltisk. 1 Berliner philologisehe Wochenschrift 1895 sp. 1148 fr. 124 Dernæst aapner han i 1898 den smukke studierække over lykisk (,Lykische Beitråge* I-V, 1898—1901), hvor han naar høidepunktet 1 sin ydeevne som indskrifttolker. I 1896 var utkommet et hovedverk i utforskningen av de litet kjendte nabosprog til græsk, Paul Kretschmer's ,Finleitung in die Geschichte der griechischen Sprache*. Særlig blir de lilleasiatiske sprogforhold her indgaaende undersøkt, dog mere paa grundlag av de i den græske litteratur og i græske ind- skrifter overleverte stedsnavne og personnavne end ut fra de ikke-græske lilleasiatiske indskrifter. Aaret efter hadde Sophus Bugge et stort og betydningsfuldt arbeide færdig, ,Lykische Studien* I. Bugge uttaler her: ,Kretschmer vil paa grundlag af sproglige kjendsgjerninger bevise, 1) at de gamle lilleasiatiske idiomer, tilhørende myser, lyder, karer, og videre lykier, pisider, isaurer, lykaoner, kiliker og kappadoker, var indbyrdes beslegtede; 2) at disse idiomer var grundforskjellige fra frygernes og bithy- nernes sprog og ikke indogermanske. Efter min mening har han gjennem en omhyggelig og lærerig udredning godtgjort det første, derimod ikke det sidste. Efter min mening . . . var de nævnte lilleasiatiske sprog samtlige indogermanske og stod ar- menisk nærmere end noget andet 1 udførlige mindesmerker be- varet indogermansk sprog". Bugge hævder altsaa at lykisk er et indogermansk sprog, og 1 sine talrike bidrag til tolkning av de lykiske indskrifter lar han sig ofte lede av dette grundhensyn. Men dette er en farlig fremgangsmaate naar man har at gjøre med et saa fremmedartet sprog som lykisk, ved hvilket desuten kun ganske faa bilingve indskrifter hjælper én paa sikker vei. Bugge har efter de flestes mening gjort det sandsynlig at lykisk er et indogermansk sprog, eller at det ialfald har et sterkt indo- germansk islæt; men selve indskrifttolkningene er ofte vilkaarlige og betegner som helhet neppe noget avgjort fremskridt. Ganske anderledes gik Torp tilverks, da han 1 1898, efter at ha syslet med lykiske indskrifter like fra omkring 1890, ut- sendte første hefte av sine ,Lykische Beitråge*. Torp er den som med størst bestemthet har hævdet at de lykiske mdskrifter 125 maa tolkes ut fra sig selv! — ikke efter Bugge's og andres hovedsagelig etymologiske metode, men efter den kombinatoriske. Ved indskrifter i et sprog hvis slegtskapsforhold i forveien er klar, er der intet at si paa at man prøver paa en tolkning ut fra en ydre lydlikhet med ord i nær beslegtede sprog, altsaa ad etymologisk vei, naturligvis under nøie hensyntagen til det ind- hold som man venter efter indskriftenes sandsynlige bestem- melse (eftersom de synes at være gravindskrifter, dedikations- indskrifter, devotionsindskrifter o.s.v.) Torp hadde selv, med ikke litet held, anvendt den etymologiske metode i sine messa- piske, frygiske og venetiske studier, hvor han stod likeoverfor faatallige indskrifter i sprog som med sikkerhet tør betegnes som indogermanske. Men ved de lykiske — for ikke at tale om de etruskiske indskrifter, som vi senere skal komme bil — maa denne fremgangsmaate være banlyst. Her er det eneste rette at ta for sig hvert enkelt ord og granske den sammenhæng hvori det forekommer 1 de forskjellige indsknifter. Efterhaanden vil man da som regel se, at enkelte ord som opviser et bestemt særpræg f. eks. med hensyn til endelse, vender tilbake i bestemte forbindelser. Med forholdsvis stor lethet utfinder man efter endelsene, efter ordenes relative hyppighet og efter ordstillingen hvilke ord i den endnu dunkle tekst er substantiver eller adjek- tiver, hvilke er verber, hvilke er pronomener, ,partikler* eller andre (gjerne ubøielige) smaaord. Naar saaledes noget av gram- matiken synes at staa fast, kan man — med retledning i reale forhold (indskriftenes sandsynlige bestemmelse, litterært over- leverte person- og stedsnavne som hører hjemme 1 indskriftenes nærmeste omgivelser, o.s.v.) — gaa til forsøk paa at bestemme nøiere de enkelte ords betydning. Det vil herav let forstaaes at det for Torp først og fremst maatte være magtpaaliggende at trænge ind i det lykiske sprogs grammatiske eiendommeligheter. Hans ,Lykische Beitråge I* indleder den korte blomstringstid i utforskningen av det lykiske 1 Ved siden av Torp maa forøvrig i denne forbindelse nævnes fransk- manden Imbert samt — fra den nærmest følgende tid — Vilh. Thomsen. 126 sprogs bygning, som falder i aarene omkring 1900, og hvis kulmination naaes kort efter 1 Vilh. Thomsen's , Études lycien- nes 1* (1899). Av en række vigtige fund 1 Torp's lykiske studier skal særlig fremhæves hans paavisning av det relative pronomen (ét), en opdagelse som fik en betydelig rækkevidde, eftersom det senere viste sig at dette ord kan føies enklitisk til nomina og til visse smaaord av en eiendommelig syntaktisk funktion. Denne opdagelse maa vel betegnes som Torp's allerbetydeligste ydelse i indskrifttolkning. Den vil bevare hans navn, saa længe som græskens gamle nabosprog er gjenstand for studium av dem som søker at trænge ind 1 den klassiske oldtidskulturs dæmringstider. Bak Torps grammaliske forskninger i de litet kjendte old- tidssprog laa trangen til et helhetssyn, som han søkte at utforme klarere og klarere, av sprogforhold og folkevandringer 1 Middel- havslandene i forhistorisk tid. Men dette helhetssyn er for ham det fjerne maal som man kun kan nærme sig skridt for skridt gjennem sproglige detaljundersøkelser, først og fremst av gram- matisk art. Torp, som i 80-aarene hadde spekulert over de for- historiske fleksioners utvikling, staar her paa tryg historisk grund. Fra unge aar var han fuldt fortrolig med flere av de gamle kultursprog, og han hadde herigjennem erhvervet sig en praktisk sprogsans som i rikt maal kom hans indskrifttolkning tilgode. Torp's lykiske forskninger overgaaes i omfang langt av hans etruskiske studier, som falder mellem aarene 1902 og 1907. Der- imot ikke med hensyn til opnaadde resultater. Det hænger sam- men med de eiendommelige vanskeligheter som tolkningen av de etruskiske indskrifter altid har hat at kjæmpe med. Der kjendes for tiden ca. 8000 etruskiske indskrilter, der- iblandt etpar længere, samt en sammenhængende tekst paa 1500 ord, som blev utgit i 1892 og skriver sig fra et ægyptisk mumie- bind. Allikevel kan hele vor sikre viden i etruskisk, er det blit sagt, optegnes paa et litet oktavblad. Det er det mistrøstige resultat av 50 aars energiske studier, som for flere forskeres vedkommende betegner det væsentlige 1 deres livsverk. Lange 127 tider har den etruskiske forskning været paa avveier, kun 1 kortere perioder har enkelte mænd maalbevisst arbeidet paa at bringe etruskologien ind 1 et spor som, om end yderst langsomt, dog førte sikkert fremover. Som bekjendt har det endnu ikke lyk- kes at paavise slegtskap mellem etruskisk og noget andet kjendt sprog. Det gaadefulde ved sprogets stilling har lokket til over- ilede forsøk paa at tolke etruskiske tekster efter den etymologiske metode med et eller andet bedre kjendt sprog som ,nøgle*. Corssen begyndte i 1870-aarene med at tolke etruskiske ind- skrifter ved hjælp av latin, men fremkaldte heftig kritik hos Deecke og Pauli, den kombinatoriske metodes energiske for- fegtere. Deecke blev dog ikke sin metode tro; til Pauli's store forbitrelse gjorde han i 1882 sin skjæbnesvangre ,saltomortale tilbake 1 Jung-Corssenianismen*. Han møttes her med Bugge, som ogsaa, før han kom ind paa sammenligningen med armenisk, ansaa etruskisk for et med italisk nær beslegtet sprog. Men det mest dramatiske punkt i etruskologiens historie betegner et skrift av Pauli fra 1883 ,Die Lösung der Etruskerfrage* (Altital. Stu- dien II), hvori han tolker en av de længere etruskiske indskrifter ved hjælp av — litauisk, og fører et høist respektabelt bevis for at etruskisk er et baltisk sprog. Pauli ender sit skrift med at bebude at et følgende arbeide skal ha til titel: —,Die wahre und die falsche Methode in der Enlzifferung der etruskischen Inschriften*. Dette lot heller ikke længe vente paa sig: med adresse til Bugge aabenbarer Pauli at hans litauiske raptus var en praktisk spøk, hvorved han vilde reducere den etymologiske fremgangsmaate in absurdum. ,Med denne metode kan man*, sier Pauli, ,bevise alt, og jeg paatar mig ved hjælp av den at bevise etruskiskens slegtskap med et hvilketsomhelst mig endnu ubekjendt sprog, f. eks. fra det indre Afrika eller Sydhavs- øerne, naar man bare indrømmer mig tt tid til at opnaa et overfladisk kjendskap til vedkommende sprog". Men Bugge med sin vældige evne til at tro paa digtersynene, som kunde slaa ned i ham midt under minutiøse, fast opbyggede enkeltunder- søkelser og umerkelig for ham selv gi hans forskning en ny orientering, forsmaadde 1 etruskologien enhver prineipiel drøftelse 128 av metode. ,Den rette metode er den som fører til maalet*, kunde han si, og han stormet frem mot ,,maalet* gang paa gang, snart 1 én, snart 1 en anden retning. Omkring 1890 er han, som vi har hørt, ivrig optat med at prøve den armeniske ,,nøgle* paa etruskiske indskrifter. Ved aarhundredskiftet er det stille i etruskologien. De strid- bare motstandere Deecke og Pauli er gaat bort, og Bugge er optat av lilleasiatiske (og nordiske) studier. Imens skrider ut- givelsen av Corpus inseriptionum Etruscarum raskt frem, efter Pauli's død fortsat av O. Å. Danielsson i Uppsala. I 1902 trær Torp ind paa skuepladsen med sin bok sFtruskische Beitråge I. Hen hilses velkommen med glæde og anerkjendelse, og med de samme følelser blev hvert av Torp's mange senere etruskiske arbeider mottat. Om Ifste bind av ,Etruskische Beitråge* heter det 1 en an- meldelse av Herbig!: »[Torp's] Beitråge er og blir en be- givenhet for den lille etruskologiske verden. Torp har skrevet en etruskisk bok som mangler enhver personlig brodd: hvor usedvanligt. Han har blæst liv i den næsten utslukte eller endnu av enkelte monopoliserte etruskiske sprogforskning*. Og videre fremhæves, hvad vi forøvrig hadde ventet efter Torp's lykiske studier: ,Han har ..., skjønt selv sprogsammenligner af utdannelse, principielt git avkald paa enhver hjælp av sprog- sammenligningen og dermed ikke bare gavnet det etruskiske studium, men ogsaa sprogsammenligningens rygte*. ,Selv om der av hans resultater bare skulde bli staaende 4—5, saa vilde det vistnok ikke være meget 1 sammenligning med alt det som vi endnu ikke vet; men sammenholdt med det yderst lille vi vet, ihvertfald et fremskridt som lover mere*. Det var den grammatiske utforskning av det etruskiske sprog som det for Torp først kom an paa; ,Etruskische Beitråge I* bærer derfor overskriftene: 1. Til verbalfleksionen. 9. Til talordene. 3. Til nominalfleksionen. I det næste hefte, som utkom (1903), efterat han selv 1 Agram hadde kollationert mumiebind-indskriften og i 1 Berliner philologisehe Wochenschrift 1903 nr. 5 (sp. 146 ff.), nr. 6 (sp. 175 ff.). 129 Berlin en lang etruskisk indskrift, gaar han dernæst over til — høist bemerkelsesværdige — forsøk paa at tolke længere sam- menhængende tekster, fornemmelig fra mumiebindet. Han frem- hæver i fortalen at man nu bør ta skridtet fuldt ut og søke at utfinde endelsenes og suffiksenes funktion av sammenhængen: y Det ene ord maa belyse det andet. Derfor havde Pauli afgjort uret, naar han mente, at ,det forhaandenværende grundlag ikke var tilstrækkeligt til, at man allerede nu turde vove sig til hele indskrifter, naturligvis med undtagelse af de korte sepulkral- indskrifter*. Tvertimod: denne opgave har altid foreligget, kun skade, at Pauli har veget tilbage for den.* Saaledes maa Torp's virksomhet som etruskolog ikke bare bedømmes efter de enkelte resultater som indvindes, men 1 endnu langt høiere grad efter de arbeidsmaal han gjennem sin forsk- ning satte. Han er Paulis arvtager baade 1 ord og gjerning. Sammen med Pauli maa han nævnes som den eneste sunde metodes hævder utigjennem til vore dager. Endnu har vi at omtale et litet arbeide av Torp over et likesaa omstridt og dunkelt oldtidssprog, hetitisk. Blandt de talrike lertavler med babylonisk-assyrisk kileskrift som 1 den senere tid er fremdraget i Tell-el-Amarna i Mellem- Ægypten, fandtes ogsaa 3 breve som er avfattet i ukjendt, ikke babylonisk-assyrisk sprog. To av disse breve er i det sprog som taltes i et landskap Arzawa. Ved bearbeidelsen av Tell-el-Amarna- brevene førtes vor landsmand J. A. Knudtzon ogsaa ind paa studiet av de to Arzawa-breve, hvis sprog han henfører til det østlige Kilikien eller det sydlige Kappadokien og anser for hetitisk. Det længste av brevene begynder med to linjer i babylonisk- assyrisk sprog, som paa en maate utgjør brevets adresse. Der- paa følger to parallele avsnit, hvorav det første inde imellem Arzawa-teksten indeholder endel babylonisk-assyriske ord, som betyder ,huse, hustruer, barn, krigere, lande* o.s.v., alle for- synte med endelsen -mi; i det andet parallele avsnit er til de samme ord hæpgt endelsen -fd. Under henvisning til andre breve drog Knudtzon herav den skarpsindige slutning, at avsenderen 9 130 1 det ene avsnit forsikret at det gik hans huse, hans hustruer 0. s. V. vel, og i det andet uttalte det ønske, at det maatte gaa brevets mottager (Arzawa-kongen Tarhundaraba), hans huse, hans hustruer o.s.v. vel. At indholdet av det andet avsmit var rigtig opfattet, sluttet han derav, at der sidst i dette ogsaa forekommer et ord estu, som maa ha uttrykt ønsket. Disse 3 ord, må, ti og estu, kombinerte saa Knudtzon med de indogermanske ord for ,min* (lat. meus o.s. v.), , din (lat. fuus, o.s.v.) og ,vær!* imperativ (græsk &oro, lat. esto), og fandt heri antydet at Arzawa-sproget maatte være indogermansk. Videre gjorde han gjældende at nominativ ental endte paa -a, akkusativ ental paa -am, og at nogen ord, som han holdt for verbalformer, endte paa -um, -t og -ndu — altsammen endelser som med stor lethet kan forklares som indogermanske. Til Knudtzons behandling av de to Arzawa-breve, som ut- kom 1 1902, knyttet sig et længere tillæg av Bugge og nogen kortere bemerkninger av Torp. Begge sluttet sig til Knudtzon's indogermanske hypotese. Bugge anvender ogsaa her hoved- sagelig den etymologiske fremgangsmaate, mens Torp — sin metode fra lykisk og etruskisk tro — søker at tolke indskriftene mest mulig ut fra sig selv og lægger hovedvegten paa den gram- matiske utredning. Det maa vel sies at Bugge's dristige gjet- ninger har bragt Knudtzon's geniale opdagelse 1 miskredit. Boken ,Die zwei Arzawa-Briefe* har ikke opnaadd den opmerk- somhet som den fortjener. Nu vil den derimot sandsynlig bli dradd frem av glemsel. I de sidste aar har det hetitiske materiale sterkt øket; det er gjen- stand for indgaaende bearbeidelse, og en østerriker Hrozny kunde ifjor offentliggjøre en foreløbig meddelelse om hvad et sammen- lignende studium av længere hetitiske tekster i forbindelse med en kortere hetitisk-assyrisk ordliste har ført til. Resultatet synes at være at hetitisk virkelig er et indogermansk sprog. Knudtzon vil forhaabentlig høste den fortjente ære av at være den første, som har git gode grunde for at hetiternes sprog er indogermansk, og enkelte av Torp's ad kombinatorisk vei vundne tydninger 131 synes nu paa en glimrende maate at ha fundet bekræftelse ut fra et nyt og rikere materiale. Det er for os en glæde at dvæle ved denne triumf som Torp's sunde og kritiske metode ved indskrifttolkning synes at kunne feire, og glæden maa bli saa meget større fordi Torp selv fik opleve de rigtignok kortfattede meddelelser om de nye fund. Men med vemod tænker vi paa, at han ikke fik være med i utforskningen av de omfangsrike hetitiske tekster som snart vil være almenhetens eie. Hans aarelange beskjæftigelse med fjerne tiders litet kjendte sprog vilde nu ha ført ham frem i første række paa dette forskningsomraade. Torp var anset som en autoritet av første rang i alle spørs- maal som vedkom de gamle lilleasiatiske sprog. Da amerikanske arkæologer i 1912 foretok utgravninger i Sardes, Lydiens gamle hovedstad, fik han adgang til at være tilstede som epigrafiker. Der fremdroges en række indskrifter i det hittil saagodtsom helt ukjendte lydiske sprog, og Torp var selvskreven til at underkaste dem den første sproglige behandling. Vi tør haabe at han har nedskrevet adskillig av sine studier over de lydiske indskrifter, studier som han selv glædet sig meget til at gjenopta — naar han hadde avsluttet den lange række av etymologiske arbeider som han, hvor utrolig det end lyder, hadde magtet at holde gaaende jevnsides med de lykiske og etruskiske studier. Dermed er vi fra Torp's sprogsammenlignende arbeider med tyngdepunktet i græsk (til omkring 1890) og de epigrafiske studier over Middelhavslandenes oldtidssprog naadd til det tredje omraade for Torp's forskning, hans etymologiske virksomhet indenfor de germanske sprog. Vi har hørt om det gjennembrudd i Torp's studier, som fandt sted omkring den tid han blev professor, og som hadde en omfangsrik og betydningsfuld produktion navnlig indenfor lykisk og etruskisk til følge. Det er neppe tvilsomt at hans nære omgang med Sophus Bugge har hat bestemmende indflydelse 139 ved dette emnevalg. Sikkert er det ialfald at Hjalmar Falk's forslag til samarbeide ved en dansk-norsk etymologisk ordbok avgjort førte Torp ind paa en dyperegaaende beskjæftigelse med morsmaalet, og at i senere aar barndomsvennen Marius Hæg- stad's studier over gammelnorsk og nynorsk sprog kraftig bidrog til at holde ham fast mdenfor dette omraade. I 1896 er Torp i fuld gang med forberedelser til hans og Falk's ,Etymologisk ordbok over det norske og det danske sprog*, som utkom i to bind fra 1901 til 1906. Hans interesse for det norske ordforraad sporer vi i hans produktion omtrent samtidig i en anmeldelse av Ross's ordbok (Dagbladet 1896 nr. 25) og 1 hans ,Bidrag til germansk, fornemlig nordisk Ordfor- klaring* 1 festskriftet tl Unger (1896). I det sidste arbeide meddeler han etymologien av 19 ord fra bokstaverne A til G. I hør grad oplysende for Torp's utvikling som lingvist er anmeldelsen av Ross. Han interesserer sig nu langt mere end 1 S80-aarene for sproghistoriens yngre stadier. Det er gaat op for ham, at de moderne dialekter gir os indblik 1 sider av spro- gets liv hvorom de gamle sprog er tause. Han fremhæver Ross's fortjenstfulde forsøk paa at utrede de saakaldte ,sammen- glidninger* (Ross). d.v.s. avledninger av forskjellige 1 lyd nær hinanden liggende rotord som er filtret i hverandre og paavirket av hverandre baade i form og i betydning; men han betegner f til at uttale sig om ,den fulgte sig som ganske ,usagkyndig' lydbetegnelse*. I den første tid har Torp ogsaa følt sig mindre vel hjemme 1 den dansk-norske sproghistorie, som dengang endnu var saa- godtsom helt ubearbeidet. Dette er sikkert en av grundene — en anden ligger i en ny eksamensordnings økede krav til uni- versitetsundervisningen — til at han 1 Iste semester 1897 paa- tok sig at holde forelæsninger over ,det norske skriftsprogs lyd- historie". Disse forelæsninger blev gjennemset av Falk, som til- føiet etpar avsnit om avlyd og lydlover og analogi. En ny u-brytnings-teori ved bevaret u var begge, efter hvad Falk op- lyser, sammen om. 138 Det er vanskelig allerede nu at uttale en dom om den saa- ledes tilblevne bok ,,Dansk-norskens lydhistorie, som Torp utgav 1 1898 sammen med Falk. Det er et nyrydningsarbeide paa et omraade som tidligere hadde været omtrent ganske forsømt. Alle er enige om at fremhæve bokens store fortjenester. Meget er vistnok usikkert, og adskillige oplysninger om nydansk tale- sprog har fremkaldt indvendinger fra dansk hold. Men hoved- forfatteren Torp, som har det egentlige ansvar for boken, gaar overalt modig og fyndig tilverks, med sterk trang til at optrække klare linjer. Paa mange punkter har problemstillingen allerede nu vist sig frugtbar; fra avsnittene om de nedertyske laanords behandling og om danskens og norskens brytning 1 byenes talesprog fører linjer ned til Seip's ,Laaneordstudier* og Amund B. Larsen's bymaalsbeskrivelser. Boken bærer en titel som er betegnende for Torp's virksomhet som sproghistoriker: ,Dansk- norskens lydhistorie med særligt hensyn paa orddannelse og bøining*. Han har her som 1 sine ældre sprogsammenlignende arbeider følt en trang til at gruppere lydlæren om orddannelsens og fleksionens faste rygrad. (Her skal ogsaa nævnes at da han i 1909 sammen med Hægstad utgav en ,Gamalnorsk ordbok med nynorsk tyding*, fandt han det naturlig at forsyne denne med et indledningsavsnil om ,Gamalnorsk ordavleiding*, et ypperlig, rikholdig, for studenten som for videnskapsmanden like uundværlig arbeide). Endnu før den nynorske ordbok var begyndt at utkomme, utsendte Falk (hovedforfatter) og Torp et nyt arbeide over dansk- norsk, syntaksen av 1900. En stor del av eksemplene er skaffet tilveie av Torp, som ogsaa har den væsentlige andel i avsnittet om verbet. ,Dansk-norskens syntax" er en værdifuld berikelse av vor sproglige litteratur, indgaaende og med en forbausende fylde av eksempler fra alle sprogets perioder. Saa kom i 1901—1906 den betydeligste frugt av Torp's og Falk's samarbeide, den etymologiske ordbok over det danske og det norske sprog, et arbeide som ogsaa utenfor Nordens grænser likefrem virket som en befrielse. Man hadde ved denne tid etymo- logiske ordbøker over gotisk, tysk, hollandsk og engelsk, men 134 ingen over nordiske sprog; Jessen's etymologiske ordbok betrag- tedes med rette som forfeilet, og Tamm's svenske ordbok (til ind i K) var forblit uavsluttet. Det var saaledes et sterkt følt savn som den nye ordbok avhjalp, og den var saa meget mere kjærkommen som den baade hadde meget at si sprogsammen- ligneren og indeholdt fyldige oplysninger om talemaater og be- tydningsoverganger 1 nordiske sprog. Det var en selvfølge at dette verk blev oversat til tysk; det forenet, som det er blit sagt, fortrinene ved de to tyske standard-ordbøker, Kluge's etymologiske og Paul's historisk-semasiologiske. Den tyske over- sættelse (eller rettere: bearbeidelse), som var blit forøket med utførlige henvisninger til nyere etymologisk litteratur, utkom først i 1910—1911, men trykningen var paabegyndt allerede senest 1 1907. Samtidig med dette ordboksarbeide var Torp ivrig optat av sine lykiske og etruskiske studier. Manuskriptet blev derfor 1 sin helhet utarbeidet av Falk, fra hvem ogsaa betydningsutvik- lingene og de behandlede talemaater ialfald for den væsentlige del stammer, mens der ellers ikke var nogen arbeidsfordeling av nogen art. I fortalen til den tyske oversættelse siges det ogsaa, at det om de nye etymologier som boken bringer, er vanskelig at avgjøre fra hvilken av de to forfattere de stam- mer: de er 1 regelen blit til under fælles overveielser. Det er altsaa som den sammenlignende sprogforsker inden- for de gamle sprog at Torp yder sin væsentligste medvirkning til det fælles foretagende. Det var derfor naturlig at da man 1 Tyskland følte trang til en samlet behandling av det fælles- germanske ordforraad efter den 1 Fick's ,Vergleichendes Wör- terbuch* fulgte plan, kom Torp bl at utføre dette arbeide om- trent helt alene, kun ,under medvirkning av Falk". Det store ddje bind av Fick's ordbok, som indeholder , Wortschatz der Germanischen Spracheinheit* (1909), henimot 600 tættrykte sider, utarbeidedes av Torp i løpet av et aar; men 1 denne tid gjorde Torp likefrem flere mands arbeide. Torp's ,, Wortschatz* inde- holder adskillige nye ord, som ikke hadde kunnet indgaa i planen for hans og Falk's etymologiske ordbok. Flere av disse ord 135 skyldes Falk's medvirkning. For sine egne (ilførelser bar han samtidig delvis redegjort i en etymologisk avhandling i ,, Nordisk tidsskrift for filologi* (3. række XVI s. 143 1Éf.). Torp endte sin anmeldelse av Ross's ordbok med en op- fordring til sprogforskerne om at bruke den flittig ved dag og ved nat: ,nocturna versate manu, versate diurna*. Han ante ikke dengang at dette verk sammen med Aasen's ordbok skulde bli hans stadige omgang 1 hans sidste aar, dagen lang og ofte langt ut paa nat. I 1912 var han forynget kommen hjem fra den lydiske reise, og han hadde da mod og kræfter til at ta fat paa et nyt og stort ordboksarbeide, det norske folkesprogs ety- mologi, denne gang uten nogen medarbeider. Ved hans død forelaa færdigtrykt til og med s. 672 (artiklen ,sno*) og manu- skript var allerede avlevert indtil T; men han hadde praktisk talt avsluttet dette kjæmpeverk, idet det gjenstaaende foreligger 1 en første gjennemarbeidelse. Det hele var fuldført paa ganske faa aar; men det vidner ogsaa om en kraftutfoldelse og en jern- flid som har meget faa sidestykker 1 norsk videnskap. Man fatter ikke, hvordan han paa én gang har magtet at bevæge sig spænstig mellem de tusener av detaljproblemer som tyd- ningen av et litet utforsket sprogs ordforraad frembyr, og samtidig har kunnet eie al den grovere hjernekraft som behøves til det uhyre rent mekaniske arbeide, som en ordboksforfatter maa slite sig igjennem. Vi forstaar nu at det hadde været god nationaløkonomi om Torp hadde hat en sekretær ved sin side, som saa senere efter endt læretid hos Torp kunde ha gjort selvstændig arbeide 1 den ,fuldstændige ordbok til det nynorske bokrike* hvis utgivelse forlængt er planlagt? — Torp skulde ha været lederen —, men hvortil midlene endnu mangler. Men tvertimot: For at kunne leve maatte Torp hver formiddag i to timer undervise nybegyndere ved universitetet i græsk. Det er historien om igjen om Rasmus Kristian Rask, som i sine sidste aar gav timer i engelsk. 1 Jfr. Maal og minne 1914 s. 4 ff., 173 ff., 1915 s. 221 f. 136 Torp's nynorske ordbok er den første etymologiske behand- ling av et helt lands dialekter. Dermed har Torp tat et stort skridt fremover mot den fuldstændige germanske etymologi som fremtiden engang vil se. Et arbeide av denne art var han kort før sin død fra tysk hold blit opfordret til at utføre. Opgaven lokket ham, og han burde sikkert ha tat den op; for ham hadde det kun været at vandre et stykke videre paa deu vei hvor han i 20 aar hadde færdes; en anden maatte drive aarelange studier for at naa frem der hvor Torp stod, i indsigt som ordtyder og fremfor alt i kundskaper. Torp var i virkeligheten allerede under sit nynorske ord- boksarbeide kommet nær det maal som utenfra var stillet ham. Skjønt hverken direkte sprogiagttager eller sprogfilosofisk tænker, hadde han dog, ledet av et sikkert instinkt, altid holdt sig paa høide med tiden i det som det kom an paa for ham. sJunggrammalikernes* verktøi hadde han 1 S0-aarene lært at bruke, han hadde i senere aar faat et aapent blik for sider ved sprogets mere skjulte liv (t. eks. de tidligere nævnte ,sammen- glidninger*) som hadde betydning for ordforklaringen, og gjorde en rik anvendelse av denne indsigt, og endelig: han gjennemgik som etymolog den sunde utvikling fra streiftog frem og tilbake over folkegrænser og forbi kulturepokenes milepæler til sand fordypelse i det enkelte sprog og det enkelte kulturmilieu. Hans fremgangsmaate var at tyde det gamle norske ordforraad først og fremst ut fra det selv eller ut fra de nærmest beslegtede sprog; han forsømte aldrig at gjennemmønstre de tyske og engelske dialektleksika's rike ordforraad før han vovet en fjern tilknytning, og hans tilfredshet var stor, naar han her — likesom ved de lykiske indskrifttolkninger — kunde spare sig for etymologiske sammenstillinger med det som laa fjernt 1 sted og tid. Med undren iagttok han hvor meget norske bygdemaal hadde til- fælles med ordforraadet i den tyske Alpenwirtschaft*'; her var han inde paa problemer om de germanske stammers forskyv- 1 Jfr. det lille bidrag ,Deutsch mundartl. ,brente"* 1 Festschrift Vilh. Thomsen dargebracht. Leipzig 1919, s. 53 ff. 137 ninger og ældste kultur som kanske, om han hadde faat sysle videre med disse spørsmaal, kunde ha fremkaldt lignende arbei- der paa vort hjemlige omraade som de han i sin første profes- sortid følte sig dragen imot for den homeriske tidsalders ved- kommende. Det sidste avsnit av Torp's liv var én eneste rastløs arbeids- dag. Vi beundrer hvad han fik utrettet, men har vanskelig for at forstaa hvad der kunde gi ham denne vældige arbeidskraft og denne utholdende taalmodighet. Vi kan minde om at han sent fik bruke sine kræfter 1 videnskapens tjeneste — han maatte føle trang til trods haarde kaar og en svak helbred at øve mands gjerning. Men vi vil ogsaa peke paa at det har været ham en dyp glæde at faa virke med opbyden av al sin kraft i den hjem- lige kreds. Norsk videnskap og norsk kulturarbeide (f. eks. retskrivningsspørsmaal) laa ham varmt paa hjerte, selv om tidene var saadanne at de pinte ham og tvang ham til hvasse utbrud i tale og skrift, baade om vore sprogtilstande og om almindelige kulturelle forhold. Torp tænkte ikke selv paa den plads han indtok 1 norsk sprogvidenskap. Men vi vet at den var betydningsfuld og central. I norsk videnskabelig kultur staar han værdig ved siden av Sophus Bugge, Moltke Moe og Johan Storm. Sophus Bugge og Moltke Moe hadde sine røtter i det nationale gjen- nembrudd ved midten av forrige aarhundrede, de er P. A. Muneh's, Jørgen Moe's og Landstad”s arvtagere i studiet av norrøn litteratur og norske folkeminder: Sophus Bugge indførte den klassiske filologis metode i den norrøne filologi, og Moltke Moe blev den metodiske lærer i folkemindenes systematik og biologi. Johan Storm indleder studiet av de levende sprog i vort land; han danner bindeledet mellem Ivar Aasen og vore dagers norske lingvistik. Torp er som klassisk filolog og sprogmand en fort- sætter av vore første betydelige græsk- og latinlæreres virksom- het. Som smagfuld tolker av græsk litteratur fører han linjen fremover fra Vibe, ved sine studier og sin undervisning i de klassiske sprog er han Aubert's efterfølger. For den yngste 138 slegt var han den ensomme skikkelse av gammeldags klassisk reisning, og han var læreren i de. døde sprog fremfor nogen anden. Han var læreren 1 sprogforskningens anatomi, Johan Storm i dens fysiologi. At han stod Johan Storm og den ret- ning han repræsenterte, fjernt, betinger netop hans sluttethet om sin opgave: at utdanne filologer og sprogmænd som virkelig kunde de gamle sprog. Om de gamle sprog har hans lærer- virksomhet koncentrert sig; der gives neppe det gamle indo- germanske sprog hvori han ikke har meddelt undervisning, offentlig, saa det er optegnet i Universitetets aarbøker, og privat til elever og kolleger. Da Sophus Bugge var borte, og da Johan Storm hadde trukket sig tilbake fra de kredse hvor det videnskabelige liv pulserte, stod Torp som sprogvidenskapens ,Altmeisler* iblandt os. Det var en selvfølge at vort selskap gjorde ham tl den av den historisk-filosofiske klasse utgaaede præses. Men han fjernedes ikke fra os eftersom hans ry steg. Vi- denskabelige utmerkelser glædet ham sikkert, men han beholdt sin glæde for sig selv; jeg tror saaledes ikke nogen av os vet nøiagtig besked om hvilke fremmede videnskapsselskaper Torp var medlem av. Gamle venner forblev han tro, og han hadde let for at knytte nye til sig. Mange er derfor de som føler sig bundet til ham 1 inderlig hengivenhet. De takker ham for raad og venlig deltagelse, samtidig som de undrer sig over hvor langt hans omtanke kunde naa; med det samme hjertelag øste han ut av sin rike viden og av sine beskedne midler. Den samme storladne ødselhet møter vi ogsaa 1 hans forsk- ning. Hvad der tiltrak hans interesse, saaledes som de gaade- fulde indskrifter i uopklarte sprog, kunde han styrte sig viljeløs ut 1, uten den forstandige beregning av om resultatene svarte til den anvendte tid. Etruskiske tekster kunde nagle ham til skrivebordet for et helt døgn. Men saa hadde han ogsaa under- tiden den lykke at kunne dukke dypt og bringe virkelige skatter op med sig. Man har sagt at Torp egentlig burde være blit filolog — klassisk filolog — og ikke indskrifttolker og ordtyder. Det kan 139 vel ikke være tvilsomt at han vilde være blit en udmerket filo- log, utrustet som han var med sjelden sprogsans og poetisk forstaaelse. Men filologens endeløse arbeide med den enkelte tekst — for at rense den for forvanskninger, tolke dens mening ut fra den hele overlevering og indordne den paa dens plads ut fra de forskjellige historiske synspunkter — hadde sikkert været Torp's natur imot. Raskt kunde han gripe tekstens me- ning; men naar hans klare tanke og hans poetiske følsomhet hadde præget den om 1 hans billede, var han færdig med den. Vi har bevis nok i hans Antigone-oversæltelse; han har lat standpunkt til forskjellige læsemaater og forskjellige tolkninger, men har ikke bekymret sig om at utforme sit syn paa enkelt- heter 1 tekstkritiske og kommenterende avhandlinger. Det rast- løse og den viljeløse given-sig-hen i en opgave som lokket hans skarpsindighet, er grundtræk ved Torp som forsker, og netop derfor var han som skapt til indskrifttolker og etymolog. Naar han stod likeoverfor den knappe indskrifttekst som skulde tolkes, eller det enkelte ord som skulde gjenforenes med sine slegtninger, kanske 1 et fjernt sprog, kunde han nyte den potenserte spænding som laa deri, at han med hele sin sprog- lige og kulturhistoriske viden og hele sin grammatiske og psyko- logiske indsigt stillet sig foran sin gjenstand og ventet at en gnist, eller flere gnister, paa én gang slog ut og tændte lys over denne. Saa kom refleksionen efterpaa; med koldt hode maatte der regnes efter om led for led føiet sig sammen efter videnskapens lover. Men Torp taalte ikke lange sammenhængende bereg- ninger, slet ikke gjennem maaneder eller aar. Hvor han hatet omstændelige utredninger om indskrifter eller etymologier! Han pleiet jo altid selv at sætte sig raskt ned og utforme 1 klare, knappe og rammende ord sit indre syn, før det snart utviskedes. Med sin person var han helt utenfor. Og videre gik det til næste indskrift og næste ord, ny viden skapte nye syner. Det gaadefulde tiltrak ham, han flygtet bort for det kjendte; at be- skue og ordne det som var allemandseie, efter tid og sted og type og værd, bød ham imot; han kunde nok som lærling gjøre saadant arbeide, men ikke da han hadde fundet sig selv som 140 forsker. Naar han bygget, var det paa det enkelte sprogs byg- ning, hvis faste linjer og rike detaljer han overskuet i ét blik. Enkeltsynet, skarpt, men flyglig, dog ofte paany opduk- kende — det synes at være Torp's særkjende 1 videnskapen. Det er det ialfald i hans poetiske produktion paa latin, i epi- grammet og i de mindre reflekterte av hans bredere malende digte, som gjerne dvæler ved den enkelte scene. I denne egen- art er han vidt forskjellig fra Sophus Bugge, hos hvem det indre lys, engang tændt, stadig forplanter sig over vide veier, som enten aapner sig fra nyt eller skilter ny farvetone. Videre formaar jeg ikke at følge Alf Torp. Vi blir staa- ende ved det som fører os dypest ind 1 hans forskeraand. Hans indre aabenbaringer var hans glæde, en glæde, umiddelbar og uten forfængelighets eller smaalighets plet for os at opdage. Vi deler hans glæde og takker ham for det varige han har skjæn- ket videnskapen, og for de kræfter han har sat i bevægelse her hos os og videre ut, vist gjennem lange tider. Dagene fjer- ner ham mere og mere fra os. Det som vi har lettest for at fastholde, er mindet om hans aldrig hvilende vidtsøkende aand, som præget den arv han har efterlatt os, med geniets lynglimt og tankens klarhet, med offervilje og selvforglemmelse. Æret være det minde! 141 Mindetale over Sir William Ramsay holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 17de november 1916 av H. GortpscHMIDT. Den 23de juli 1916 muistet vort videnskapsselskap sit uten- landske medlem, Sir William Ramsay, Englands største kemi- ker 1 vor tid. Om Ramsays liv og utviklingsgang er vi meget nøie under- rettet. Da Wilhelm Ostwald 1 1909 utgav en tysk oversættelse av Ramsays samlede essays, bad han ham om biografiske noti- ser, og Ramsay efterkom hans ønske, idet han leverte en like- saa morsom som lærerik autobiografisk skisse, som nu indleder den tyske utgave. Karakteristisk for Ramsays naturvidenskabe- lige synsmaate er det at han begynder den med arvelighets- teoretiske betragtninger om sin kemiske begavelses ophav. I farens familie har der 1 7 slegtsled været farvere, mens morens forfædre 1 to slegtsled har været læger. Ramsay er født i Glasgow den 2deu oktober 1852. Seksten aar gammel blev han student ved sin fødebys universitet, studerte først 1 to aar klas- siske sprog, derefter naturvidenskaper. Som det overveiende flertal av de engelske kemikere 1 det sidste halve aarhundrede reiste han til Tyskland for at fuldkommengjøre sin utdannelse, og saa optok han høsten 1870 en arbeidsplads ved Bunsens berømte laboratorium i Heidelberg. Skjønt Ramsays senere utvikling har ført ham til en videnskabelig retning som ligger meget nær Bunsens, ser det ut som om han ikke likte sig i Heidelberg. Allerede efter et semester flyttet han til Tibingen til Filtigs laboratorium. Det var vel den dragende kraft som den organiske kemi i denne tid utøvet paa alle yngre kemikere, og hos Bunsen blev der utelukkende drevet uorganisk kemi. I Tibingen utførte Ramsay en organisk undersøkelse over ortho- og metatoluylsyre, et emne som han fik av Fittig, og 1 1872 tok han paa dette arbeide doktorgraden. Hjemvendt til Glasgow fik han en assistentpost ved umversitetet, og snart begyndte han, 142 skjønt meget optat av undervisningsarbeide, sine egne forsk- ninger, hovedsakelig paa den organiske kemis omraade. [ en essay som Ramsay offentliggjorde i en senere tid, ind- deler han opdagerne i to forskjellige klasser. Den ene sammen- ligner han med hvittingfiskere, som vet hvor der findes fisk, og som kan stole paa en sikker fangst, men det som de fanger er bare hvitting. Opdagerne av den anden klasse ligner lakse- fiskerne, som resikerer megen tid og arbeide, men fanger de endelig noget, saa er det laks, en kvalitetsfisk. Angaaende Ramsays arbeider i denne første periode maa man ubetinget regne ham til hvittingfiskerne. Størsteparten av dem behandler pyridinkemien. Ved Glasgow-universitetet hadde tidligere virket Thomas Anderson, som 1 firti- og femtiaarene av det forrige aarhundrede har utført meget værdifulde arbeider over pyridin- basene, som opstaar ved destillation av knokler. I det kemiske laboratoriums kjelder fandtes endnu store kvantiteter av de fraktioner som Anderson hadde utvundet av benolje. Ramsay bearbeidet en del av dem, men hans arbeider er slet ikke gjen- nemgripende og kan ikke sammenlignes med de omtrent samtidige av østerrikeren Hugo Weidel, som for første gang kastet lys over dette vanskelige emne. En pyridinsyntese ut- gaaende fra acetylen og blaasyre som Ramsay offentliggjorde, ser vistnok meget smuk ut paa papiret, men senere under- søkelser har ikke stadfæstet den. Men det gik som det saa ofte pleier at gaa med videnskabelig arbeide. Man tror at lede et arbeide efter en bestemt plan, og 1 virkeligheten er det arbeidet som lar ledelsen. Han var nødt til at bestemme visse fysiske konstanter for sine pyridinforbindelser, og derved gled han mere og mere over til den fysikalske kemi, som skulde bli hans egent- lige omraade. Han begyndte at undersøke væskenes mole- kylarvolum ved deres kokepunkter, idet han erstattet den ældre, av Hermann Kopp benyttede metode med en mere enkel, men likesaa nøiagtig. Disse arbeider fortsatte han ved siden av andre interessante undersøkelser efterat han i 1880 blev utnævnt til professor ved universitetet i Bristol, og de blev med tiden til en meget fuldstændig og nøiagtlig gjennemarbeidelse av 143 - væskenes fysiske forhold ved høiere temperaturer. Hans ry som fysikalsk kemiker blev stadig større, og i 1887 blev han som Williamsons efterfølger professor ved universitetet i London. I denne stilling kunde han, særlig paa grund av et større antal elever, utfolde en endda større virksomhet. Dertil kom den indflydelse som i denne tid Van't Hoffs arbeider begyndte at utøve paa ham. Han oversatte Vant Hoffs avhandling over det osmotiske tryk lil engelsk og blev en varm forsvarer for den nye retning 1 den fysikalske kemi, som i begyndelsen møtte stor motstand hos de fleste engelske kemikere. Blandt Ramsays arbeider fra denne periode findes en del, som f. eks. en under- søkelse over metallenes molekylartilstand 1 kviksølvopløsning, som er helt basert paa Van't Hoffs teorier. Fra den første tid i London stammer ogsaa et arbeide av Ramsay og Shields over forholdet mellem væskenes molekylarvegt og deres overflate- spænding, som øket hans ry som nøiagtig eksperimentator og overvinder av eksperimentelle vanskeligheter. Paa denne maate hadde Ramsay skaffet sig et høiagtet navn blandt fagmændene ; men det egentlige laksefiske, for at bli ved den lignelse som han selv brukte for de forskjellige arter av opdagelser, skulde først komme. I aaret 1894 forbauset han hele verden, ikke alene fag- mænd, ved den meddelelse, at den atmosfæriske luft, hvis nøi- agtige sammensætning syntes at være bekjendt i mere end et aarhundrede, ved siden av surstof og kvælstof indeholder et hittil ubekjendt stof, argon, og det i en mængde av omtrent en procent. Faar jeg lov litt længere at dvæle ved denne op- dagelse. Lord Rayleigh hadde gjort den merkelige iagttagelse, at kvælstof fremstillet av luft ved at binde dens surstof, viser en litt høiere specifik vegt end kvælstof fremstillet ad kemisk vei ved spaltning av ammonnitrit. Forskjellen var ikke stor, en liter luftkvælstof veiet 1.257 gr., en liter kemisk kvælstof 1.251 gr, men den var dog større end de mulige forsøksfeil. Saa rettet Lord Rayleigh i ,Nature* en opfordring til alle kemikere til at opklare dette eiendommelige fænomen. Omtrent samtidig 144 gjorde Ramsay ved et ganske enkelt forelæsningseksperiment en 1agltagelse som en anden sandsynligvis straks vilde glemme igjen; men for en sand forsker er ingen ny iagttagelse for ube- tydelig. Ramsay pleiet i sine forelæsninger at demonstrere vegttil- veksten ved forbrændinger, idet han brændte en avveiet mængde magnesium 1 en digl. Tilfældigvis lugtet han paa en saadan dig! efterat denne hadde staat 1 en tid, og bemerket en sterk lugt av ammoniak. Det bragte ham til at tænke at magnesium ikke alene let binder surstof, men ogsaa kvælstof, og derved var muligheten git til at fjerne begge luftens bekjendte bestanddeler og at undersøke et eventuelt residuum, som kunde være aarsaken til luftkvælstoffets større egenvegt. Og paa denne maate opdaget han argon, den første av de saakaldte ædle gasarter. Alle- rede aaret efter fandt han et andet led av denne elementfamilie. Mineralogen Myers gjorde ham opmerksom paa Hillebrands iagttagelse, at visse uranmineralier utvikler en gasart ved op- hetning. Ved at undersøke denne gasart, som han fremstilet av 90 gr. cleveit fra Sætersdalen, fandt han, at denne gas for største parlen bestod av et element som viste sig identisk med helium, et stof hvis eksistens siden 1869 var paavist ad spek- troskopisk vei i solens atmosfære, og hvis forekomst paa jorden en eneste gang var lagltat, likeledes spektroskopisk, i ekshala- tionen av en italiensk fumarole. Ved fortsættelsen av undersøkelsene over luftens bestand: deler kunde Ramsay paavise, at argon ikke er det enesle stof som findes 1 luften ved siden av de tidligere bekjendte, surstof og kvælstof. Ved fraktionert destillation av flytende luft fandt han og hans elever endnu fire gasarter av elementær natur 1 luften, nemlig helium, det samme stof som han før hadde frem- stillet av cleveit, neon, krypton og xenon. De fem elementer helium, argon, neon, krypton og xenon danner en naturlig familie 1 elementenes periodiske system, en familie hvis eksistens før Ramsays undersøkelser var aldeles uanet. Hvilket eksperimental- arbeide der ligger 1 denne opdagelse, blir tydelig, naar man ser hvor smaa kvantiteter av nogen av disse gasarter findes i luften. 145 I en kubikmeter findes 9.4 1. argon, 0.012 I. neon, 0.004 1. helium, 0.00005 1. krypton og bare 0.000006 1. xenon. Den nye element- familie viste ogsaa ganske merkelige egenskaper. Deres mole- kyler bestaar av enkelte atomer, og de mangler fuldstændig evne til at forbinde sig indbyrdes eller med andre elementer. Til disse merkelige opdagelser sluttet sig snart andre, som paa den ene side staar i sammenhæng med radioaktiviteten, paa den andre side allikevel danner en fortsættelse av arbeidene over de ædle gasarter. Radiumforbindelsene leverer ved sin frivillige spaltning en gasart, den saakaldte radiumemanation. Ramsay studerte i fællesskap med Soddy denne gasarts egen- skaper og paaviste for det første at den forholder sig likeover- for andre stoffer aldeles uangripelig, altsaa som et element av argon-heliumfamilien. Men videre fandt de ved spektroskopisk undersøkelse at emanationen efter en tids henstaaen leverer heliums spektrum, at altsaa helium er et spalteprodukt ved emanationens forandring. At helium optrær ved de radioaktive stoffers forvandling, var dengang allerede formodet, men den direkte paavisning skylder vi først Ramsays og Soddys arbeide. Ramsay bestemte ogsaa 1 sine arbeiders videre forløp like- vegten mellem radium og radiumemanalion. Han undersøkte det sidstnævnte stols egenskaper paa den mest indgaaende maate, et arbeide som er forbundet med de største vanskelig- heter, ti paa grund av emanationens forgjængelighet er det umulig at opsamle større kvantiteter derav. Rekorden av nøi- agtighet var vel bestemmelsen av emanationens atomvegt. Ved denne undersøkelse arbeidet Ramsay med mængder som aldrig var saa store som 0.1 cmm., det svarer til en vegt av !/i099 Mg. Og allikevel stemte den fundne atomvegt næsten nøiagtig over- ens med det tal som teorien har utpekt, nemlig radiums atom- vegt 226 formindsket med 4, heliums atomvegt. Og det fundne tal stemmer ogsaa meget godt med atomvegten som efter det periodiske system maa tilkomme det tyngste led i helium-argon- familien. Desværre synes det at Ramsays ihærdige beskjæl- tigelse med emanationen var aarsaken til hans altfor tidlige bortgang. Man formoder, at den sygdom som bortrev ham, 10 146 kræft i næsen, skyldes den hyppige indaanding av radium- emanabion. Det er næsten tragisk at en mand som Ramsay, som vi har at takke for saa store opdagelser, i sine sidste aar maatte opleve videnskabelige skuffelser. Jeg husker endda, da jeg i 1906 møtte ham i Liverpool, hvilken kolossal opsigt det vakte, da der blev fortalt at Ramsay har forvandlet kobber til lithium, ved indvirkning av emanation, altsaa en metalforvandling utenfor de radioaktive stotfer, en metalforvandling som syntes at virke- liggjøre alchymistenes gamle drøm. Men faa aar efter kunde madame Curie og frøken Gleditsch vise at denne forvandling ikke eksisterte. Likeledes holdt en anden opdagelse av Ramsay, optræden av neon ved vandets spaltning under radioaktive stof- fers indvirkning, ikke stik ved efterprøvning. Den samme skjæbne hadde Ramsays paastand om at forbindelsene av kvælstof- familiens elementer, som silicium, titan, tin, thorium, ved emana- tionens indvirkning leverer kulsyre, det betyr altsaa en forvand- ling av et element i et andet. Disse feiltagelser kan forøvrig ikke fordunkle Ramsays ry som en av nutidens største kemikere. Hans videnskabelige stor- bedrifter vandt ogsaa almen anerkjendelse. Næsten alle viden- skabelige institutioner i verden valgte ham til medlem og æres- medlem. Hans regjering hædret ham ved at tildele ham adelen. I 1904 fik han Nobelprisen 1 kemi. Ramsay var ikke bare forsker, men samtidig en udmerket lærer, og blandt hans elever findes mænd av stor betydning. Han var ogsaa en mand av en meget omfattende almendannelse og behersket et stort antal av sprog. Jeg husker endda min forbauselse da jeg første gang efter min flytning til Kristiania møtte ham og han tiltalte mig paa flytende norsk. [I sin auto- biografi fortæller han humoristisk at han efter sin overbevis- ning skylder sin kjendskap til det hollandske sprog sin ansæt- telse som professor 1 Bristol. Han kunde nemlig for et medlem av universitetets styre, en gammel prest, oversætte en hollandsk teologisk avhandling og vandt saa hans stemme. 147 Noget som interesserte ham 1 høi grad, var de engelske universileters reform. Han offentliggjorde en meget interessant avhandling ,om universiteters funktion*, som ogsaa burde læses av magthaverne ved det Kongelige Frederiks universitet. Han fremsætter med sterke ord det krav, at universitetene ikke bare har den opgave at meddele studentene kundskaper, men ogsaa at vise dem den vei ad hvilken kundskapene kan forøkes ved egen forskning. Studentene bør ikke bare lære videnskapens nuværende stilling, men de maa ogsaa opdrages til selvstændig videnskabelig arbeide. Han bekjæmper den overdrevne betydning som tillægges eksamenerne. I denne avhandling eksemplificerer han stadig paa de tyske universiteter, som synes at foresvæve ham som idealet. Han hadde jo selv faat sin videnskabelige utdannelse i Tyskland og kjendte og vurderte derfor av egen erfaring de tyske universitetsforhold. Det vakte derfor stor for- bauselse og harme i Tyskland at han efter krigens utbrud fremkom med meget ubeherskede ytringer om alt tysk. Man kan derfor let forstaa at der blev indbragt et andragende i »Deutsche chemische Gesellschaft* om at stryke Ramsay av æresmedlemmenes liste. Men i velgjørende motsætning til ut- kastelsene av de tyske medlemmer i franske og særlig i engelske lærde selskaper blev dette andragende forkastet med overvældende majoritet. Ti i tyskernes bevissthet er det grodd fast at viden- skapen er det største i verden, at den staar høit over dagens kamp og strid, og at den maa hædres i sine stormænd. Og en saadan stormand, hvis navn ikke vil glemmes saalænge der endnu dyrkes videnskap paa jorden, har William Ramsay været. 148 Mindetale over direktør J. 0. Backlund . holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 17de november 1916 av H. GEELMUYDEN. Johan Oskar Backlund, som har været medlem av dette selskap siden 1898, var født 28de april 1846 1 Vårmland, men har tilbragt over halvdelen av sit liv i Rusland. Første gang jeg traf sammen med Backlund, var i 1875 paa et astronomisk møte i Leiden. Han var da assistent hos Gyldén ved Observatoriet i Stockholm. Gyldén var en utpræget fore- gangsmand paa den teoretiske astronomis omraade, og en ikke ringe del av hvad Backlund senere utrettet bærer præg av hans tidligere forbindelse med Gyldén, med hvem han ogsaa stod i fleraarig korrespondanse. To aar efter traf vi atter sammen, nemlig paa et astrono- misk møte i Stockholm, og umiddelbart derefter i Uppsala, hvis universitet dengang feiret sit 400-aars jubilæum. Da var imid- lertid Backlund allerede kommen til Rusland, først en kort tid ved Observatoriet i Dorpat, derefter ved det store Central-obser- vatorium i Pulkova i nærheten av Petrograd. Her vedblev han nu at virke i en række av aar, dels ved observatoriet, dels som akademiker i Petrograd, indtil han 1 1895 blev ansat som bestyrer av Observatoriet i Pulkova, og 1 denne stilling døde han 1 slutningen av august 1916. Backlund var en av Ruslands repræsentanter 1 den Inter- nationale Geodætiske Forening, som arbeider med et centralbyraa i Potsdam. Efter Darwins død i 1913 blev han valgt til for- eningens vicepræsident, dog efter de gjældende bestemmelser kun foreløbig, ved skriftlig avstemning mellem statene; det endelige valg skulde ha foregaat paa næste almindelige møte, som var berammet til 1915, men som under de nuværende omstændig- heter naturligvis ikke har kunnet avholdes. Den konvention som ligger til grund for arbeidet, løper ut med indeværende aar, men der har i sommerens løp været drevet forhandlinger om 149 at holde arbeidet gaaende indtil videre ved hjælp av de neutrale stater. - Backlund var ogsaa med paa en kombinert svensk og rus- sisk graadmaalings-ekspedition til Spitsbergen i aarene omkring 1900. Svenskerne overtok den nordlige og russerne den sydlige del av triangelnettet. Backlund var selv deroppe en sommer og deltok i en basismaaling. Jeg skal i al korthet nævne htt om Backlunds vigtigste astronomiske arbeider. I 1893 hadde Gyldén utgit første bind av et stort anlagt arbeide ,Traité analytique des orbites absolues des huit planétes principales*. Naar man stiller sig den opgave at finde den relative bevægelse av tre eller flere kloder som tiltrækker hver- andre overensstemmende med gravitationsloven, saa er det en let sak at opstille de almindelige differentialligninger, men mte- grationen kan ikke utføres i endelig form; man maa gaa frem med fortsat tilnærmelse. Som første approximation hadde man tidligere gjerne benyttet det resultat man faar ved kun at betragte to kloder, É. eks. Solen og én planet. Løsningen er da let, idet man finder en bevægelse overensstemmende med Keplers love i en litt modificert form; planetens bane blir da en ellipse hvis størrelse, form og beliggenhet i rummet er bestemt ved 6 konstante størrelser (elementer), som maa søkes ved observation. Men naar man dernæst tar de andre kloders tiltrækning i be- tragtning, blir elementene underkastet forandringer, dels perio- diske, dels sekulære, hvilke sidste 1 tidernes længde kan dynge sig op til forholdsvis betydelige beløp. Det var dette Gyldén vilde undgaa ved det av ham indførte begrep ,absolute baner*, som defineres derved, at de for de 8 hovedplaneters vedkom- mende kun avviker litet fra cirkelen, og med baneplaner som kun danner smaa vinkler med hverandre, men hvis apsider er bevægelige. Det sidste var et vigtig tillæg, som Gyldén opnaar derved, at han allerede i første approximation medtar visse led som tidligere gjerne hadde været henført blandt perturbationene. Bind I av dette verk indeholder utviklingen av den almin- delige teori for absolute baner. Bind II skulde gi en fremstil- 150 ling av de 8 planeters perturbationer, beroende paa deres gjen- sidige stilling, og sluttelig skulde bind III indeholde bestemmelsen av de elementære led og talværdiene av de absolute konstanter, 6 for hver planet. Ved elementære led forstaaes saadanne hvis koefficienter ikke forsvinder med de perturberende kræfter. Imidlertid døde Gyldén i 1897. Backlund, som paatok sig fortsættelsen, fandt da at av bind II forelaa kun litt over halv- delen (24 ark) færdig trykt, og at fortsættelsen vilde skaffe et meget betydelig arbeide; da han dengang allerede hadde overtat Observatoriet i Pulkova, lykkedes det først i 1908 at faa dette bind færdig. Han nævner 1 fortalen at han hadde hat en væsentlig hjælp av prof. Sundmam 1 Helsingfors og v. Zeipel i Uppsala, og at Sundman hadde gjort forberedelser til de bereg- ninger som skulde gi de endelige resultater i bind Tlf. Denne avslutning kom dog heller ikke han til at opleve. Et andet felt, som har berøringspunkter med Gyldéns arbeider, er bevægelsen av visse grupper av de smaa planeter, nemlig de hvis omløpstider staar i et tilnærmet kommensurabelt forhold til Jupiters omløpstid, navnlig den saakaldte Hecuba- typus, hvor forholdet nærmer sig til 1/>. Efter den ældre metode opstaar her periodiske led, hvis koefficienter vistnok indeholder den perturberende masse som faktor, men allikevel kan vokse op fordi der ved integrationen opstaar en liten divisor. Allerede 1 1885 hadde Harzer (nu i Kiel) gjort et første forsøk paa at anvende Gyldéns principer paa dette tilfælde. Disse forelaa nemlig allerede i flere ældre avhandlinger av Gyldén. Han be- nyttet her et begrep ,intermediære baner*, som han senere ut- viklet nærmere til absolute baner. Backlund behandlet det samme tema flere ganger. Fra 1891 er en avhandling ,Ueber die Bewegung einer gewissen Gruppe der kleinen Planeten", og fra 1896 ,Ueber die Inte- gration der Differentialgleichung des Radius vectors einer gewis- sen Gruppe der kleinen Planeten*, hvori radius vector søkes paa en anden maate end i den foregaaende. I ,Ueber die Be- wegung kleiner Planeten des Hecuba-Typus* (1897) lægger han an paa at søke tilnærmet absolute baner efter Gyldéns definition 151 derav; han paaviser at selv tilnærmet absolute baner er at fore- trække for elliptiske elementer, da de gir bedre oversigt over bevægelsens natur. Endelig har han 1 1901 under titelen ,, Ueber die Bestimmung der Gilieder langer Perioden med besonderer Ricksicht auf die klemen Planeten der Hecubagruppe* git en fortsættelse til videre utvikling av de elementære led med lange perioder. I forbindelse hermed kan nævnes, at der til overtagelse av en del av det arbeide som foraarsakes ved den overvældende mængde av smaa planeter (for tiden over 800), i 1913 blev op- rettet et saakaldt planetinstitut i Frankfurt am Main under ledelse av prof. Brendel, ogsaa en av Gyldéns tidligere elever. (Han har ogsaa været her 1 landet, idet han allerede 1 1892 var oppe i Finmarken og tok fotografier av nordlys, hvorefter han fandt at kunne anbefale metoden til parallaxebestemmelse). I den første aarsberetning for dette institut oplyses, at Backlund hadde utvirket at Akademiet i Petrograd skulde besørge offentlig- gjørelsen av de arbeider som efterhaanden utførtes ved insti- tutet. Hvorledes det kan gaa med dette nu, vet jeg ikke. I den næste aarsberetning meddeles at Brendel helt fra krigens begyndelse hadde været ,zivilinternierler* i Frankrig. Qgsaa teorien for præcession og nutation har Backlund behandlet, idet han deri finder en analogi med teorien for pla- netenes bevægelse. Han paaviser at man paa høire side i Eulers rotationsligninger kan medta ikke blot Solens og Maanens, men ogsaa planetenes tiltrækning; dog vilde en endelig gjennem- førelse herav kræve kjendskap til planetenes absolute baner. Et punkt hvor Backlund kanske har nedlagt mere arbeide end paa noget andet, er teorien for Enckes komet, den inderste av de periodiske kometer, med en omløpstid av litt over 3 aar. Den blev opdaget som periodisk i 1819 og har av et par neden- for nævnte grunde en speciel interesse. Forutberegningen blev gjennem en række av aar utført av Encke, efter hvem den har faat navn, og efter hans død av en anden tysker v. Asten, som var ansat i Pulkova, men døde ung i 1878. Derefter blev den overtat av Backlund, hvis første avhandling (fra 1881) slutter 152 sig umiddelbart til to tidligere arbeider av v. Asten. I aarene 1884—86 følger endnu 3 avhandlinger hvor: han undersøker kometens bevægelse gjennem visse perioder efter 1865. Men sluttelig bestemte han sig for en fuldstændig ny bearbeidelse helt fra 1819 av, under anvendelse av forbedrede værdier av de per- turberende planeters masser. Resultatene herav blev"i aarene 1891—98 under titelen ,Caleuls et recherches sur la cométe d'Encke* fremlagt i en række av 6 avhandlinger paa tilsammen 800 sider 1 kvart. De betydelige numeriske beregninger som dette krævet, kunde han selvfølgelig ikke utføre selv, men ved et stort tilskud av et medlem av familien Nobel i Petrograd blev han sat 1 stand til at holde en hel stab av medarbeidere for dette øiemed. Teorien blev herved ført frem fra 1819 til 1891. Sluttelig har han i ,,La Cométe d' Encke 1891—1908* git et resumé av resultatene. Allerede Encke hadde bemerket at kometen, efter de nøieste beregninger av perturbationene, stadig kom tilbake til perihehet litt tidligere end beregnet. Det var ikke stort det”dreiet sig om, mellem ? og 3 timer, men dog altfor meget til at det kunde skyldes usikkerhet ved massene eller anden unøiagtighet i be- regningen. Blandt de hypoteser som har været forsøkt til for- klaring herav, er der særlig en som har vakt opmerksomhet, nemlig at fænomenet skyldes et motstaaende medium. Den for- mindskede hastighet som dette foraarsaker, vil nemlig medføre et øket fald mot solen, banen skrumper litt sammen, og omløps- tiden blir kortere. Her har nu Backlund kunnet paavise at motstanden finder sted i nærheten av periheliet, hvorved kometens korte periheldistanse tydeligvis spiller en rolle, og hvorved det tillike forklares at man ikke har kunnet paavise noget saadant ved andre periodiske kometer. I aarene 1819—58 holdt denne akceleration sig temmelig konstant paa mellem 2 og 3 timer, men avtok fra 1858 til 1868 til mindre end 2 timer, og efter 1894 synes den at være yderligere avtat. For de planeter, som ikke er ledsaget av drabanter, har man ikke andet middel til at bestemme massen end de perturbationer som de kan utøve paa andre kloder. Planeten Merkur er imid- 153 lertid saa liten at dens indvirkning, selv paa den nærmeste nabo Venus, er næsten umerkelig. Da Enckes komet har sit perihelium indenfor Merkurs bane, kan den undertiden komme planeten saa nær at dennes perturberende virkning kan utledes av observa- tionene av kometen. Vistnok kan kometer ikke gjøres til gjen- stand for saa nøiagtige observationer som planeter og fiksstjerner, og navnlig fremhæver Backlund den vanskelighet som opstaar ved at kometen under den største del av omløpet ikke har nogen tydelig kjerne, saa man ikke kan være sikker paa at de for- skjellige iagttagere har gjort det samme punkt til gjenstand for observation; navnlig synes der i denne henseende at være en forskjel mellem store og smaa instrumenter. Men ved en om- hyggelig sigtning av observationene har han dog kunnet paa- vise at saavel perioden 1819—58 som 1871—91 fører meget nær til samme værdi av massen, nemlig 1:9700000 av solens. Dette er kun litt over halvdelen av hvad man tidligere hadde antat, hvorved ogsaa planetens gjennemsnitlige tæthet undergaar en tilsvarende reduktion. Perioden 1858—71 kunde ikke bringes 1 tilfredsstillende overensstemmelse med den foregaaende og den efterfølgende paa grund av den ovennævnte forandring 1 akcelera- tionen 1 dette tidsrum. | I Pulkova har der fra gammel tid været drevet forskjellige fundamentale observationsrækker, dels til bestemmelse av visse astronomiske konstanter, dels til bestemmelse av koordinatene av fiksstjerner som senere har kunnet benyttes som fundamental- stjerner for observationer andre steder. For at kunne strække disse noget længere nedover paa den sydlige himmel fik Back- lund i 1901 oprettet en filial i Odessa, hvor en ny stor vertikal- cirkel blev opstillet til bestemmelse av en række stjerners dekli- nation. Da denne observationsrække forelaa bearbeidet i 1907, viste der sig saavidt betydelige avvikelser fra tidligere fundamental- systemer at der trængtes en nøiere undersøkelse saavel av instru- mentet som av de lokale forhold, navnlig hvad der staar 1 for- bindelse med refraktionen. Efter en ny observationsrække 1 1908—10 lot derfor Backlund instrumentet føre op til Pulkova, hvor der saa blev utført samtidige observationer med dette og 154 den ældre vertikaleirkel i Pulkova, derefter lot han begge instru- menter bytte plads og benyttes til en ny observationsrække, og sluttelig atter en række med begge instrumenter paa den gamle plads. Disse observationer har Backlund 1 1913 gjort til gjen- stand for en indgaaende diskussion, som førte til en tilfredsstil- lende forklaring av differensene mellem resultatene fra Odessa og fra Pulkova. En anden filial fik Backlund i 1908 anlagt i Simeis paa Krim, hvor der især har været drevet med fotografiske observationer av kometer og smaa planeter, og hvorfra der foreligger inter- essante resultater. Ganske nylig skal han av den russiske regje- ring ha faat fuldmagt til at anskaffe en række astrofysikalske instrumenter bil dette observatorium. Det vil fremgaa av ovenstaaende at Backlund har virket paa utstrakte felter av astronomien, og at hans navn altid vil mindes med ærbødighet. SELSKAPETS MEDLEMMER 157 Videnskapsselskapets medlemmer Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse: Præses: Prof. dr. W. C. Brøgger. Vicepræses: Prof. dr. A. Torp (7 26. septbr.). Prof. dr. Hj. Falk (fra 10. novbr.). Generalsekretær: Prof. dr. A. Johannessen. Formand i den mat.-naturv. klasse: Observator J. Fr. W. Schroeter. Viceformand i do. Prof. dr. H. H. Gran. Sekretær Di do. Justerdirektør D.Isaachsen. Formand i den hist.-filos. klasse: Bibliotekar A. Kjær. Viceformand 1 do. Prof. Magnus Olsen. Sekretær 1 do. Prof. dr. W. Schencke. 158 A. Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer. I. Indenlandske medlemmer *. Aaser, P. H., overlæge. 1908. VIII. Amundsen, Roald, cand. philos. 1907. IV. Arndtsen, A. F. 0., fhv. justerdirektør. 1859. II. Birkeland, Kr., professor i fysik. 1896. II. Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor i geofysik, Leipzig. 1893. II. Bjørlykke, dr. philos. K. 0., professor i mineral., geol. og zool., Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV. Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII. Boeck, Cæsar, fhv. professor i mediein. 1889. VIII (4 173 1917). Bonnevie, dr. philos. Kristine, professor i zoologi. 1911. VI. Borchgrevink, dr. med. 0. J., overlæge. 1914. VIII. Borthen, dr. med. Lyder, læge, Trondhjem. 1900. VIII Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor i medicin. 1907. VIII Brinkmann, dr. philos. M. C. Aug., professor, Bergen. 1914. VI. Brunchorst, dr. philos. J., minister, Rom. 1891. V. Bryhn, Nils, læge, Hønefoss. 1906. V. f "> 1916. Brøgger, dr. philos. W. C., professor i geologi og mineralogi. 1885. IV. Bull, dr. med. Edv. I. H., fhv. overlæge. 1885. VIII Bull, dr. med. O. B., læge. 1886. VIII. 4 19% 1916. Bødtker, dr. philos., Eyvind, universitetsamanuensis. 1902. III. Cranner, dr. philos. B. H., professor i botanik, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1910. V. Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V. Dedichen, dr. philos. Georg, overingeniør. 1902. III. Enebo, S., astronom, Dombaas. 1914. I. Eyde, Sam, generaldirektør. 1909. IX. Farup, dr. philos. P., professor i anorg. kemi, Trondhjem. 1908. II. Faye, dr. med. A. L., oberst. 1886. VIIL %/4 1916. Fearnley, Thomas, skibsreder, fhv. hofjægermester. 1897. IX. Friele, Herman, B. S., grosserer, Bergen. 1887. VI. Føyn, Nils Johan, underbestyrer ved det Meteorologiske Institut. 1904. II. Gade, dr. med. F. G., læge. 1910. VII. Geelmuyden, H., professor i astronomi. 1878. I. Geelmuyden, dr. med. H. Chr., universitetsamanuensis. 1902. VII. Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor 1 kemi. 1901. III. Goldschmidt, dr. philos. V. M., professor i mineral. og petrografi. 1914. IV. *) For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem, 159 Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904. V. Guldberg, dr. philos. Alf, professor i matematik. 1897. I. Haaland, dr. med. M., prosektor, Bergen. 1914. VIII. Hagen, I. S., fhv. kst. distriktslæge, Trondhjem. 1893. V. Hansen, dr. philos. A. M., Hvalstad. 1910. IV. Hansen, dr. philos. B. Helland, professor, Bergen. 1908. II. Harbitz, dr. med. Francis, professor i medicin. 1901. VIII Heiberg, Axel, fhv. konsul, Lysaker. 1897. IX. Henrichsen, Sophus, overlærer. 1899. II. Hiortdahl, Th., professor i kemi. 1867. III. Hjort, dr. philos. Johan, kst. fiskeridirektør, Bergen. 1898. VI. Holm, dr. med. Harald, direktør, Asker. 1898. . VIIL Holmboe, J., professor, museumsdirektør, Bergen. 1910. V. Holmboe, Michael, kst. medicimaldirektør. 1898. VIII Holst, dr. med. Axel, professor 1 medicin. 1894. VIII Holst, dr. med. P. F., professor i medicin. 1901. VIII. Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIII Holtsmark, dr. philos. G., aktuar, fhv. overlærer. 1909. II Hopstock, H., prosektor. 1910. VII. Isaachsen, Daniel, kst. justerdirektør. 1908. IL. Isaachsen, H.. professor 1 husdyrbruk, Norges el Aas. 1916. VII Johannessen, dr. med. Axel, professor i mediein. 1886. VIII. Jørgensen, Eugen, kst. overlærer, Bergen. 1907. V. Kaalaas, B., cand. real., inspektør. 1898. V. Kiær, dr. philos. Johan, professor i palæontologi og hist. geol. 1898. IV. Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i medicin. 1886. VIII. Leegaard, dr. med. Chr. B., professor i medicin. 1892. VIII Lie, dr. med. H. P. E., overlæge, Bergen. 1910. VIII. Lumholtz, C., cand. theol., New York. 1886. VIL Mjøen, dr. philos. J. Alfred H., apoteker. 1901. III. Mohn, dr. philos. Henrik, fhv. professor i meteorologi. 1861. II. + 1"/9 1916. fiinster, Thomas, kst. bergmester. 1904. VI. Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor i oceanografi. 1889. IV. Nicolaysen, dr. med. J., professor i mediemm. 1910. VIII. Odhner, dr. philos. Theodor, professor 1 zoologi. 1915. VI. Palmstrøm, Arnfinn, aktuar, fhv. overlærer. 1899. I. Poulsson, dr. med. Edvard, professor i mediem. 1894. VIII Rekstad, J. B, første geolog ved Norges Geologiske Undersøkelse. 1904. IV. Reusch, dr. philos. H. H., direktør for Norges Geologiske Undersøkelse, 1885. 1V. Riber, dr. philos. C. N., professor i organisk kemi, Trondhjem. 1898. III. Ringnes, Ellef, bryggerieier. 1897. IX. Sars, dr. philos. G. 0., professor i zoologi. 1865. VI. Schiøtz, dr. med. Hjalmar, professor i mediein. 1892. VIII Schiøtz, Oscar E., professor i fysik. 1878. I. Schmelek, Ludvig, stadskemiker. 1898. III. 4 9» 1916. Schmidt-Nielsen, dr. philos. S., professor i tekn.-organ. kemi, Trondhjem. 1916. III. Schneider, H. J. Sparre, konservator, Tromsø. 1881. VI. 160 Schreiner, dr. med. K. E., professor i medicin. 1906. VII. Schroeter, J. Fr. W., observator. 18983. I. Schøyen, W. M., fhv. statsentomolog. 1881. VI. Sebelien, Johan, professor i kemi, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1891. III. Sopp, dr. philos. 0. J., direktør, Kap, Toten. 1898. V. Stejneger, Leonhard, Head Curator of the Department of Biology, National Museum, Washington. 1887. VI. Størmer, Carl, professor 1 matematik. 1900. I. Sylow, dr. philos. P. L. M., professor i matematik. 1868. I. Sæland, Sem, Professor 1 fysik, Trondhjem. 1912. II. Thue, A., professor i matematik. 1894. 1. Torup, dr. med. Sophus, professor 1 mediein. 1890. VII. Uchermann, V. Kr., professor i medicin. 1898. VIII Vegard, dr. philos. L., docent 1 fysik. 1914. IL Vogt, J. H. L., professor 1 mineralogi m. m., Trondhjem. 1886. V. Vogt, dr. med. Ragnar, professor i psykiatri. 1913. VIIL Wille, dr. philos. N., professor 1 botanik. 1886. V. Winge, dr. med Paul E., politilæge. 1903. VIII. Øyen, P. A., universitetsamanuensis. 1901. VI. Sum ved utg. av 1916: 94. II. Utenlandske medlemmer. a) Svenske, danske og islandske indvalgt før 1907. Åkerman, A. R., fhv. generaldirektør, Stockholm. 1892. IV. Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. IL Christiansen, dr. C., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1892. II. Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Uppsala. 1891. VII. Hildebrandsson, dr. H. H., fhv. professor, Uppsala. 1891. II. Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V. Mittag-Leffler, dr. Gösta, fhv. professor, Stockholm. 1886. I. Nathorst, dr. A. G., professor, intendent, Stockholm. 1892. IV. Nordstedt, dr. C. F. Otto, professor, Lund. 1904. V. Pettersson, dr. S. 0., fhv. professor, Holma, Brastad, Bohuslån. 1892. III. Retzius, dr. Gustav, fhv. professor, en av de Aderton, Stockholm 1883. VII Topsøe, dr. H., fhv. direktør, Kjøbenhavn. 1892. III. Warming, dr. J. E. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V. Zeuthen, dr. H. G., professor, Kjøbenhavn. 1891. I. Sum ved utg. av 1916: 14. El 161 b) Øvrige utenlandske medlemmer. Appellöf, dr. J. J. A., professor, Uppsala. 1908. VI. Aschan, dr. Å. 0., professor, Helsingfors. 1912. III. Backlund. Joh. Oscar, direktør. Pulkova. 1898. 1. 7 /s 1916. Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV. Beddard, dr. Frank E., prosektor, F. R. S., London. 1912. VI. Brefeld, dr. Oscar, professor, Berlin. 1901. V. Brotherus, dr. V. F., lektor, Helsingfors. 1909. V. Curtius, dr. T., professor, Heidelberg. 1903. III Darboux, Jean Gaston, professor, secrétaire perpétuel de VAcadémie des sciences, Paris. 1906. I. (4 1917). Davis, William Morris, professor, Cambridge, Mass. 1902. IV. Engler, dr. Adolf, professor, Berlin. 1902. V. Fischer, dr. E., professor, Berlin. 1908. III. Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm. 1910. 1. Gattermann, dr. Ludwig, professor, Freiburg i Br. 1908. III. Geikie, Sir Archibald, chef for den Britiske Geologiske Undersøkelse, London. 1894. IV. v. Goebel, dr. K., professor, Miinchen. 1909. V. v. Groth, dr. P., professor, Miinchen. 1908. IV. Haeckel, dr. Ernst, professor, Jena. 1911. VI. Hale, G. E., professor, Mount Wilson Observatory, California. 1916. I. Haller, A., professor, Paris. 1913. III. v. Hann, dr. Julius, professor, Wien. 1902. II. Hellmann, dr. Gustav, professor, Berlin. 1904. II. Helmert, dr. Rob., professor, direktør for Centralbyraaet for den internat. jordmaaling, Potsdam. 1907. II. Hertwig, dr. Oscar, professor, direktør for det Anatom.-biolog. Institut, Berlim. 1907. VII Heubner, dr. J. 0. L., professor, Loschwitz ved Dresden. 1907. VII. Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I. van Hise, dr. C. R.., professor, præsident for universitetet 1 Madison. 1903. IV. Homén, dr. E. A,, professor, Helsingfors. 1904. VIII. Iddings, Jos. Paxon, professor, Chicago. 1902. IV. Johannsen, W. L., professor, Kjøbenhavn. 1908. V. Jordan, Marie Ennemond Camille, professor, Paris. 1906. I. Jungersen, dr. H. F. E., professor, Kjøbenhavn. 1914. VI. ($ '/3 1917). Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Umv., N. Y. 1908. IV. Klason, dr. P., professor, Stockholm. 1918. III. Kraepelin, dr. E., professor, Miinchen. 1911. VIII Lacroix, dr. A., professor, direktør for den mineralog. avd. ved Jardins des plantes, Paris. 1908. IV. Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. II. Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII. Lorentz, dr. H. A., professor, Haarlem. 1908. II. Mackenzie, dr. James, London. 1911. VIIL Manson, Sir Patrick, London. 1911. VIII 11 162 Markham, Sir Clements, London. 1900. IV. f */ 1916. Moynihan, dr. B., professor, Leeds. 1914. VIII. Murbeck, dr. S. S., professor, Lund. 19138. V. v. Noorden, dr. C., professor, Berlin. 1909. VIII Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen, Kgr. Sachsen. 1898. III. Painlevé, Paul, professor, Membre de l'Institut, Paris. 1907. I. Pearson, W. H., Manchester. 1887. V. Pfeffer, dr. W., professor, Leipzig. 1900. V. Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I. Pickering, E. C., professor, Cambridge, Mass. 1913. I. Quincke, dr. Heinrich, fhv. professor, Frankfurt a. M. 1907. VIII Rabl, dr. Karl, professor, direktør for det Anatom. Inst., Leipzig. 1907. VIL Ramsay, Sir William, professor, London. 1907. Ill. 4 %/; 1916. Ranke, dr. Johannes, professor, Munchen. 1905. VII. Rayleigh, John William Strutt, lord, kansler ved universitetet i Cambridge. 1908. II. Rive, dr. Lucien de la, Genéve. 1898. II. Roux, E., direktør for Laboratoire de chimie biologique (Institut Pasteur), Paris. 1907. VIII. Rubner, dr. M., professor, Berlin. 1914. VII Salomonsen, dr. C. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII Sarasin, dr. Edouard, Genéve. 1898. II. Schmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II. Schwarz, dr. Hermann Amandus, professor, Berlin. 1906. I. Sehwendener, dr. S., professor, Berlin. 1900. V. Seeliger, dr. Hugo, Ritter von, professor, Miinchen, direktør for Kgl. Stern- warte, Bogenhausen. 1907. I. Sørensen, dr. S. P. L., professor, Kjøbenhavn. 1909. III Thomson, J. J., professor, Cambridge. 1908. II Tigerstedt, dr. R.. professor, Helsingfors. 1909. VII. Tullberg, dr. T., fhv. professor, Uppsala. 1909. VI. de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V. Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI. v. Waldeyer-Hartz, dr. H. W. G., professor, Berlin. 1892. VII Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI. Wettstein v. Westersheim, dr. Richard, professor, Wien. 1912. V. Wien, dr. W., professor, Wiörzburg. 1914. II. Wiesner, dr. Julius, Ritter von, professor, Wien. 1901. V. 0 1916. Wilson, dr. E. B., professor, New York. 1912. VI. Winge, A. H., viceinspektør, Kjøbenhavn. 1909. VI. Sum ved utg. av 1916: 74. 163 B. Den historisk-filosofiske klasses medlemmer. I. Indenlandske medlemmer *. Aall, dr. philos. Anathon, professor 1 filosofi. 1898. II. Aars, dr. philos. Kr. B.-R. 1898. IL Aarum, dr. philos. P. T., ekspeditionschef. 1916. VI. Bendixen, B. E. R., fhv. skolebestyrer, Bergen. 1896. I. Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II. Bodding, P. 0., pastor, missionær, Dumka, The Santal Parganas, Britisk Indien. 1904. III Brandrud, Andreas, professor 1 teologi. 1898. V. Broch, Olaf, professor 1 slavisk filologi. 1896. III. Bruinier, dr. J. W., fhv. lektor i tysk, Oberlehrer, Anklam. 1900. IV. Brun, Christen, biskop, Hamar. 1896. V. (4 *7/1 1917). Brun, Joh. Lyder, professor 1 teologi. 1898. V. Brøgger, dr. philos. A. W., professor 1 arkæologi. 1914. I. Bugge, dr. philos. Alexander, fhv. professor i historie, Fyresdal. 1898. I. Bugge, dr. theol. Chr. A., kst. fængselsprest. 1897. V. Bull, dr. philos. Edv., docent i historie. 1914. I. Bødtker, dr. philos. A. F. Trampe, professor i engelsk filol. 1908. III. Bøgh, Johan, museumsdirektør, Bergen. 1918. II. Collett, Alf, ekspeditionschef. 1908. 1. Collin, Chr., professor 1 litteraturhistorie. 1897. II. Daae, I. M., fhv. tolddirektør. 1894. III. . Dahle, L., Missionsselskapets sekretær, Stavanger. 1889. III. Dietrichson, dr. philos. L. H. S., professor i kunsthistorie. 1877. II. (f 63 1917). Eitrem, dr. philos. S., professor i klassisk filologi. 1904. III. Falk, dr. philos. Hjalmar, professor i germansk filologi. 1892. IV. Fett, dr. philos. H. P., riksantikvar. 1916. II. Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI Gjessing, G. A., fhv. rektor, Lysaker pr. Kristiania. 1877. IV. Gran, Gerhard, professor i nordisk litteraturhistorie. 1901. II Hagerup, dr. jur. & philos. G. F., minister, Stockholm. 1886. VI. Hambro, Edv. I., høiesteretsassessor. 1908. VI. Hægstad, K. Marius, professor i norsk landsmaal og dialekter. 1901. IV. Ingstad, dr. jur. M. P., professor i retsvidenskap. 1876. VI. Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., professor i historie. 1907. 1. Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. VI. Kiær, A. N., fhv. direktør for det Statistiske Centralbyraa. 1870. VI. Kjær, A., bibliotekar. 19083. IV. Knudtzon, dr. philos. J. A., professor i semitiske sprog. 1894. III. (7 71 1917). Koht, dr. philos. H., professor 1 historie. 1908. I. Kolsrud, O., docent i kirkehistorie. 1914. V. Konow, dr. philos. Sten, professor ved Hamburgisches Kolonialinstitut, Ham- burg. 1894. III Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden. 1898. II. Larsen, dr. philos. Amund. B., kst. overlærer, Nordstrand pr. Kristiania. SID TV: * For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem. 164 Liestøl, dr. philos. K., docent i norsk landsmaal. 1916. II. Lowum, dr. philos. A. A. N., fhv. rektor. 1908. II. Løchen, dr. philos. Arne, professor 1 filosofi. 1898. II. Løseth, dr. philos. 0. E., professor i romansk filologi. 1892. III. Marstrander, Carl, professor 1 keltiske sprog. 1911. III. Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor i teologi. 1896. V. Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munthe af, professor i retsvidenskap ete. 1888. VI. Nielsen, dr. philos. Konrad, professor i finsk-ugriske sprog. 1904. III. Nielsen, dr. philos. Yngvar, professor i etnografi. 1875. I. % 1916. Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor i teologi. 1899. V. Olsen, Magnus, professor 1 oldnorsk og islandsk sprog og litt. 1904. IV. Ording, dr. theol. J., professor i teologi. 1912. V. Pettersen, Hjalmar M., bibliotekar. 1903. II. Platou, dr. jur. O. L. S., professor i retsvidenskap. 1879. IV. Qvigstad, Just Knud, rektor, Tromsø. 1888. III. Rygg, N., kst. direktør for det Statist. Centralbyraa. 1914. VI. Ræder, dr. philos. A., kst. rektor. 1892. 1. Ræstad, dr. jur. Å., universitetsstipendiat 1 folkeret og handelspolitik. 1915. VI. Sars, dr. philos. J. E., professor 1 historie. 1867. I. (+ "7/ 1917). Scheel, dr. jur. Herman, høiesteretsassessor. 1898. VI. Sehencke, dr. philos. Wilhelm, professor i religionshistorie. 1910. II. Schetelig, dr. philos. Haakon, professor, Bergen. 1911. I. Schjøtt, P. 0., professor i græsk filologi. 1867. III Schnitler, C. W., universitetsstipendiat 1 kunsthistorie. 1915. II Seip, dr. philos. D. A., professor i norsk riksmaal. 1916. IV. Seippel, Alexander, professor i semitiske sprog. 1897. III. Skeie, dr. jur. Jon, professor 1 retsvidenskap. 1910. VI. Solberg, dr. philos. O., universitetsstipendiat 1 etnografi. 1915. I. Stang, Fr., professor i retsvidenskap. 1900. VI. Stenersen, dr. philos. L. B., fhv. professor 1 klassisk filologi. 1876. III Storm, Johan F. B., LL. D., fhv. professor i romansk filologi. 1872. IV. Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor i retsvidenskap. 1892. VI. Thiis, J., direktør for Statens Kunstmuseum. 1914. II. Torp, dr. philos. A., professor i sanskrit og sammenlign. sprogvidenskap. 1886. III. 4 */9 1916. Western, dr. philos. A., rektor, Fredrikstad. 1894. IV. Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I. Sum ved utg. av 1916: 76. II. Utenlandske medlemmer. a) Svenske, danske og islandske indvalgt før 1907. Birket-Smith, dr. Sophus, fhv. overbibliotekar, Kjøbenhavn. 1898. Il. Cederschiöld, dr. Gustaf, professor, Göteborg. 1904. IV. Danielsson, dr. Q. A., professor, Uppsala. 1898. IIL 165 Erslev, dr. Kristian, riksarkivar, Kjøbenhavn. 1898. I. Gertz, dr. M. Cl., professor, Kjøbenhavn. 1898. III. Hjårne, dr. Harald, professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. I. Jakobsen, dr. Jakob, professor, Aberdeen. 1902. IV. Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV. Kålund, dr. Kr., bibliotekar, Kjøbenhavn. 1899. IV. Kock, dr. Axel, fhv. professor, Lund. 1901. IV. Montelius, dr. O., fhv. riksantikvar, Stockholm. 1887. L[. Miiller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I. Noreen, dr. Adolf, professor, Uppsala. 1896. IV. Olrik, dr. Axel, professor, Kjøbenhavn. 1902. II. (7 173 1917). Ölsen, dr. Björn Magnusson, professor, Reykjavik. 1902. IV. Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. III. Scharling, dr. Henrik, professor, Kjøbenhavn. 1894. V. Sehiiek, dr. Henrik, professor, Uppsala. 1901. II. Steenstrup, dr. Johannes, professor, Kjøbenhavn. 1896. I. Söderwall, dr. K. F., fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1904. IV. Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. III. Thomsen, dr. Vilh., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. III. Wimmer, dr. Ludvig, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. IV. Sum ved utg. av 1916: 23. b) Øvrige utenlandske medlemmer. v. Amira, dr. Karl, professor. Minchen. 1896. VI. Anderson, dr. Joseph, museumsdirektør, Edinburgh. 1901. I. Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II. Brugmann, dr. Karl, professor, Leipzig. 1910. III. Buhl, dr. Frantz, professor, Kjøbenhavn. 1908. V. Delitzsch, dr. Friedrich, professor, Berlin. 1908. III. Descamps, Edouard E. F., professor, senator, Louvain, 1902. VI. Diels, dr. Herm., professor, Berlin. 1912. IL Dörpfeld, dr. Wilh., professor, Berlin-Dahlem. 1899. I. Harnack, dr. Adolf, professor, generaldirector, Berlin. 1911. V. Heiberg, dr. J. L., professor, Kjøbenhavn. 1912. UII. Høffding, dr. H., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1916. II. Jagic, dr. Vatroslav, professor, Wien. 1901. III Johansson, dr. K. F., professor, Uppsala. 1914. III Kattenbusch, dr. Ferdinand, professor, Halle a. S. 1908. V. Kermode, Philip M. C., Advocate, Glen Aldyn, Ramsey, Isle of Man. 1900. I. Krohn, dr. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. II. Lehmann, dr. Karl, professor, Göttingen. 1900. VI. Leskien, dr. August, professor, Leipzig. 1907. III. + 2/9 1916. Liiders, dr. H., professor, Berlin. 1914. III Lundström, dr. A. H., professor, Uppsala. 1912. V. Maspero, G., professor, Paris. 1885. III. + 3 1916. Mayer, dr. Ernst, professor, Wiirzburg. 1906. VI. Meillet, A., professor, Paris. 1913 III. 166 Naville, Edouard, professor, Genéve. 1896. III. Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI. Schåfer, dr. Dietrich, professor, Berlin. 1894. I. ,Schuchardt, dr. Hugo, fhv. professor, Graz. 1912. III. Schuppe, dr. Wilhelm, professor, Greifswald. 1901. II. Setålå, E. N., professor, Helsingfors. 1908. III. Sievers, dr. Ed., professor, Leipzig. 1887. IV. von den Steinen, dr. Karl, professor, Berlin. 1904. I. Söderhjelm, dr. W., professor, Helsingfors. 1914. II. Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI. v. Wilamowitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Berlin. 1909. III. Sum ved utg. av 1916: 383. Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers forskjellige grupper (se Statutenes $ 3) var den Site december 1916 følgende: 167 | 'soUuSUuny "ISU AM "dniog, 'Q1A9UU0g 'UBIX) "198301 '1Yep):t0rH *PIRFIA "upÅnunaar :9191ØJp10 soudaddnir) v &0 8 or Or I 6 IHT 8 SIL eu ad | | 190a 'y UULWIIYYS]) APER al uoss|[nNod USS ÅR ODIN Su p1e8399J ayrET] UISS9UUBYOS UOH ISIOH 'd u24g p18don IS[9H 'V 190A I EN EN put[æ5 20qu[EOH NN 1959Uul31G SIM yasnay UIS [PIN ZJØWPS 'Q w[op dna0[, Uu2£ØYIS ddog PEISTPH -JPIWIYIS UISYILEVSJ any, z11q48 J9UTS.IYIG JEPI9UYIS sve[ETY UdSUEN 1equy 1eusj[0H Mo[ÅG puret z1jeqwn'] SI8G 'Q 9) UISUAFIØf særy "gof u2Øf | uasysruag JOUILIOIG NYE HPM | vasypees] H J2UYpQ | 90qu[OH 'P UesurH NW 'V [He P1101H UudSUL 19J901Y)G 1puvig 4>09sdop J9JSUNJ u2Se 1piuyps JPIWyDS pue[PRH "49 uørnsUu|tJ sousung uayj10gq uap£nw olH ue1) 'H | -P[O) NA -P[09) 'H UuAøg S19qp[nx) S19qRH 'V %Uutsd18y210G |-[295 "11 'H a[aLL] 148 19393ø19") MA dnaeg sauysolg uap £opureog ((L16T 1) 4>209 opeg | uuruWydulIg JOUULI') ay JA 1ølg uaydrpag puejaqiig | -£nwjaey 'H på JeSeY 9209 d149UUOG 1s10YypUn.g uaspunuy | 94IPØ9G "4 UISJPUIV ogaug "19deysuapra '180[0ISK] 'Ye13008 . Me E G å ; å "180[0109]2W |'TUIOUOAJSV JU uouoYø-JqeEId UIDIPa dosjue 180[00 "J1ULJO SISAJ 180[098 UD y ! : eee 80 aysiuye], Er -e8Uy PI Bj rer. pe 20 SEA SSE 'x] 9ddnan) | yyfa *ddnan | 'y[fa 9ddnag | Ja 9ddnag *A *ddnax) *A] 9ddnan) | *ypf 9dduiy 'y[ *ddniy *J adduix (001 PeNeUISYRUI) JAWLUG|PELU AYSJOU SASSE[N EGIjaqeXsuapinInjrEu-YSheuwejeu uag 168 ö & ö ö & ö SIL UOS FUIULIe AA -spue1q9p[[H sn1z)9Yy 1payspIoN 1s10y)eN aøsdo[ | uasuersLIy") uaYy|nNaZ U2JSIRUUTH WIIYI98EJ ueuIoAV Uoss1919d sniuayay | 19pJ9T-9*8NN "JaWwWa[paw EXSIABUIPUEYS EJHJEAPUI ZOGL 191 OG H 9 6 | IT 8 8 IA OF "SIL | WitaYys.9] SIM UIS UOUIOJEG | 'A UlRISPIM UILM 1981]80G 'A xnoy 38utM 'H so A Op UOSUIOY I, ZIEMYPG agoum() UOSJLM |19U3PUIMYDG Ipruyg Sutreayorq UApa00N *A 1999 AM 1919] 4 XI0128] UISUIIØG UISLILG p1e01d utYIU£ OJ ZI8H 100]8EM | UuosItad dwuay P[EMISO aan e[ OP PAR|UILJ UOSUByN | -13A2P[LAA 'A S19q NI, 4>9qany sS8uIpp[ uose[y ySra[£eypio] uepiof o1ZUSY- LY 1p9YISIABLT, | (LIGT -) uosuurvyor aSIH UBA Je[[EH ZJU940'J 4914 oulda'J s1ouqnyY uas108unp [2420x) *A Y1015 'A | UULUIIDP)Er) pi2ua] arRH u>daery oguey | [e4P22H 19138uq any ler) 19YDSL away w[oypa.Lf ugwWop 19e4 pæeppag sn19Y1019 stat sn1q1nr) uuewP |(LIGT -) 19uqnoH Stm | Jonpddy P|8J0ug SIouteg uLYISy UuUuep[ 'A xnoqaeg or reyeunsyen ar eyearsyey|g Peeusyey or eeursyep ls eeunsyep al PE EUrSYeN gr eeUrSeN GT It tUSYEN ar [eUnSYrN SO '180[015£] | 'gye18008 | 1800109j0ur |-tuouozse Yu pr eleT ; "dorue 18 'gque lYSISAJ '1801098 "UD å . : 3ooxsmep | ken ar ete Feen | EE 30 yskq | -eye0 YEN 'x] 9ddnan) |-pypa sddnan | ya odduian | Ja odduin | *'a eddnin | *AT *dduin | *yp[ 2ddua | *p[ 9dduig .J addniy (001 [BI[BUIISYLUI) Jewwapaw dXspuejualn SISSPP aflaqexsuapinsnpeu-YSIlEWAJEUI veg 169 J9SURBIR I, J9[PYDIN ALI |2ddrag I8V Uugsulfof :9.191øJP10 sauaddnir ET 8 or cI Yr GI SIL STE J9SULIR I, UIS.I9UIIG JE JIUYIG SUuRIG [2ddiag 942UAYDIG 9193NG nølypg UI5191194 [99Y?G pesdrsi) U2YIØT £q15Ø prsæey UaS[JIN 'M WNAO 8194/05 35£y U.I91S9 M JOpueISIeN [91591] 81[919Y25 nojeEId Ul.1013 UJESØT UISUIIS LILY (LI6T 4) SIS 'A P QUN] SUSHIOJN Sup1Q dag MOUOYy URIX) '5) Jep&ey IS ENIV POEIRO USS [ON (L1I6F 4) uozypnuy 194 OY s93P 19[9Y9N UaSILJ wenn |(LI6T 4) uosy»aerg UugsUYyor pryssuy pnis[oy sefly 'v s1y"d Ul[[07) 1991[0) or1quet 288ng 'V '19) pejsseH erd ydøg IP 4 du128ep ung Surssoly) | 194|pøg oduery 'Vv Surg a253ng 'Vv yasjoly | (L1I6I 4) unig 19) AP y201G sIRy 19988ø19 *M 'V unev pnipueig JTorumnIg Surppogq I*V UuoXxIpuag "Tadeysuaprs fa "Fo1ds a4s 'SLIO1SIY ; : 110]SIY ; fake je HEISOUJJ 80 9JE1DOS 80 aLIO|SIY : S0ads aysuvuax | -uruas op uaHejpun | -Jsuny 30 -anereny - -sjeI 'suapnudsumfp Sars So ojo redere pisin &SUoISraxr TJOSOJLT JORD GROS 'TA *ddnin *'A 9dduax "Af *ddnax II] *Aduix 'T1[ 9ddu.in 'J odduig (08 [eNPRWISyLUI) JaLUMEJPaU OYSJOU SASSEN AYSYOSOJY-YSIOISIY UAg 170 9 c or SI9AIIG JOUIUL AA E IE XI9P05 AOPBISOULA woq1spung uaS[O TN UIolg urayueddeq yasuquayey 5 U32JON KEYNEN speunt 420 UUBUIYA'J 1909 pun[ey sdureoseg UOSSsuof JNUUIH RBIIUIV *A uasqoyer : Suneyg PIQ1YPS13par) LI 8 Of SIL gjt0pua[ [PO] «ZJIMOWBIJLM *A 2ITI9S 1paeyonYyI5 SEN PIPN sI2pnN] UuossuvYor o138p UaUIDJG UAP UOA SrequH T'[ JeJRYIS s[erd w[afy1apog opoway y2s7y1|A( addnyog P|2Jdiog uuerudnig UyoIy UuosI9puy Supgog sapuvIg UISUIOY I, dn.1su2915 19UH9T, ELLE J9JPN UudSI19P2J y2NYIG snr[2JUOJ 21105) (L16F 4) 4910 ounelg uvss[a1utg YJTUG-J2HUG A9JSIg GI PeYEUISYTN "Iodeysuapia a|8190S 30 9I101SIY -sja1 'suapnudsunf 'TA dduax TD YEE 'Q10JSIY -aJUY 80 180J09L *A 9ddnay 'OL PeYEUISTN *S01ds aysuruar "AT *dduiy '06 PPYPUNSAPN "F01ds as -ULWIIF ap UISRJpun JodeysuapuusoIdg 'TIT *ddnax) ol I8Y[EUISTPNN *QL10]S1Y «JSUNY 90 -INJEISY| suorgrar yosop| *[[ *ddnax) GI I8HPUISYPN *ye1g0uja 30 180j0æ*318 '2r10JSTH 'J *ddnig (GL |eypRusyertu) JeWua[paw aYSPURJUSJN SASSE|N AXYSYOSONY-XSIJOLSIY UAg å Dødsfald i 1916. Markham, Sir Clements Robert, geograf. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 4. Indvalgt 1900. 4 29de januar. Schmelek, Ludvig Henrik Benjamin, guardein, stadskemiker i Kristiania. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 3. Indvalgt 1898. | 6te februar. Nielsen, Yngvar, dr. philos., professor 1 etnografi ved Kristiania Uni- versitet. Indenlandsk medlem av klasse II, gruppe 1. Indvalgt 1875. 7 2den mars. Bull, Ole Bornemann, dr. med., læge i Kristiania, oftalmolog. Inden- landsk medlem av klasse I, gruppe 8. Indvalgt 1886. 10de april. Faye, Anton Ludvig, dr. med., sanitetsoberst. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 8. Indvalgt 1886. 7 30 april. Maspero, Gaston Camille Charles, directeur å I'Feole des hautes études, Paris, ægyptolog. Utenlandsk medlem av klasse II, gruppe 3. Indvalgt 1885. 7 80te juni. Ramsay, Sir William, fhv. professor i kemi ved Universitetet i London. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 8. Indvalgt 1907. % 28de juli. Backlund, Johan Oscar, russisk statsraad, direktør for det astronomiske Nikolai-observatorium i Pulkova. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 1. Indvalgt 1898. 29de august. Mohn, Henrik, dr. philos., fhv. professor i meteorologi ved Universitetet og bestyrer av det Norske Meteorologiske Institut i Kristiania. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 2. Indvalgt 1861. & 19te september. Leskien, August, ord. professor 1 slaviske sprog ved Universitetet 1 Leipzig. Utenlandsk medlem av klasse Il, gruppe 3. Indvalgt 1907. T 20de september. Torp, Alf, dr. philos., professor i sanskrit og sammenlignende sprog- videnskap ved Kristiania Universitet, vicepræses i Videnskapsselskapet i Kristiania. Indenlandsk medlem av klasse Il, gruppe 3. Indvalgt 1886. 26de september. Wiesner, Julius Ritter von, fhv. ord. professor i botanik ved Universitetet i Wien. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 5. Indvalgt 1901. 7 Yde oktober. Bryhn, Nils, læge i Hønefoss, bryolog. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 5. Indvalgt 1906. 2ide december. TILVEKST TIL SELSKAPETS BIBLIOTEK Tilvekst til selskapets bibliotek i 1916. (Ved selskapets bibliotekar). A. Fra offentlige institutioner. 1. Norske. Aas. Norges Landbrukshøiskole. Beretning om Norges Landbrukshøiskoles virksomhet i budget- aaret fra iste juli 1914 til 80te juni 1915. Kra. 1916. 8. Bergen. Bergens offentlige Bibliotek. Aarsberetning. 1915/16. Bergen 1916. 8. Fiskeridirektøren. Aarsberetning vedkommende Norges Fiskerier for 1914. H. 5. 1915. H. 8.4. Bergen 1916. 8. Bergens Museum. Aarbok. 1915—1916. Naturvidenskabelig Række. H. 1. Bergen 1915. 8. Aarsberetning for 1915—1916. Bergen 1916. 8. Selskapet for de Norske Fiskeriers Fremme. Aarsberetning. 1915/16. Bergen 1916. 8. Fiskeritidende, Norsk. Aarg. 34. H. 192. Aarg. 35. H. 1—12. Bergen 1915—16. 8. Horten. Sjømilitære Samfund. Tidsskrift, Norsk, for sjøvæsen. Aarg. 33. H. 6. Aarg. 34. H. 1—6. Horten 1915—16. 8. Kristiania. Finans- og Tolddepartementet. Qversigt over kongeriket Norges statsindtægter og statsutgifter budgetterminen 1914—1915. Kra. 1916. 4. Anhang tl oversigt over kongeriket Norges statsregnskap for budgetterminen 1914—1915. Kra. 1916. 4. 176 Foreningen for Norsk Folkemuseum. Beretning om virksomheten 1915. XXI. Kra. 1916. 8. Kommisstonen til Utgivelse av Kildeskrifter til Norges Historie. Akershusregistret af 1622. Ved G. Tank. Kra. 1916. 8. Eirspennill. — Am 47 fol —. Nöregs konunga sogur: Magnus göåi — Håkon gamli. Udg. ved Finnur Jönsson. H.4. Kra. 1916. 8. Landbruksdepartementet. G. Tank. Særskilt skyldsætning af almenninger. Kra. 1916. 8. Landbruksdirektøren. Aarsberetning angaaende de offentlige foranstaltninger til land- brukets fremme 1 aaret 1915. II. II. Kra. 1916. 8. Redaktionen. Edda. Nordisk Tidsskrift for Litteraturforskning. 1916. Kra.1916. 4. St. Hallvard. Tidsskrift for Oslos og Kristianias Historie. Bd.29. Kra. 1916. 8. Det Norske Skogselskap. Tidsskrift for Skogbruk. Aarg. 24. H. 2—192 Kra. 1916. 8. Stavanger. Stavanger Museum. Aarshefte for 1915. Aarg. 26. Stavanger 1916. 8. Tromsø. Tromsø Museum. Aarsberetning for 1914. 1915. Tromsø 1915—16. 8. Aarshefter. 837. 1914. Tromsø 1915. 8. Trondhjem. Trondhjems Tekniske Læreanstalt. Oversigt over virksomhet i læseaarene 1918—1914 og 1914—1915. Trondhjem 1916. 8. Trondhjems Tekniske Mellemskole. Virksomhet i de 3 første læseaar 1912—1915. Trondhjem 1916. 8. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Aarsberetning for 1914. Trondhjem 1915. 8. Skrifter. 1914. Bd. 1.2. Trondhjem 1915. 8. 9. Utenlandske. Agram (Zagreb). Societas scientiarum naturalium Croatica. Glasnik hrvatskoga prirodosiovnoga drustva. XXVIIL 38.4. Zagreb 1915. KKVIPEN2: 916: EV 707 Aix. Bibliothéque de V Umiversité. Annales de la faculté de droit. T. VI. No. 1—2. Paris & Mar- seille 1913. 8. Annales de la faculté des lettres. T. VI. No. 1—2. Paris & Mar- seille 1912. 8. Askov. Askov Folkehøiskole. Askov Lærlinge. Dag og Dåd 1865—1915. Kolding 1916. 8. Batavia. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen. Tijdsehrift voor indische Taal.-, Land- en Volkenkunde. Deel LVII. Afl. 2.4. Batavia, 's Hage 1915. 8. Verslag, Qudheidkundig, 1915, Kwartaal 4. Batavia, ”s Hage, 1916. 8. Berlin. Kgl. Bibliothek. Jahresbericht. 1915/16. Berlin 1916. 8. Gesellschaft fir Erdkunde. Zeitschrift. 1915. No.9. Inhaltsverzeichnis. 1916. No. 1.3. 4. 8. 9. Verzeichnis der Mitglieder. Berlin 1915—16. 8. Gesellschaft Naturforschender Freunde. Arehiv fiir Biontologie. Bd. IV. H.1. Berlin 1916. 4. Sitzungsberichte. Jahrgang 1914. 1915. Berlin 1914—15. 8. Zentralbureau der internationalen Erdmessung. Veröffentlichungen. Neue Folge. Nr. 29. Berlin 1916. 4. Besztercze (Bistritz). Genmerbe- und Handelslehrlingsschule. XL. Jahresbericht, 1914/15. Besztercze 1915. 8. Bologna. La R. Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna. Memorie. Classe di scienze morali. Serie I. Sezione di scienze giuridiche. T. IX. Fasc. 1. Bologna 1914. 4. Sezione di scienze storico-filologiche. T.IX. Fase. 1. Bologna 1915. 4. Rendiconto delle sessioni. GClasse di scienze morali. Serie I. Vol. VIII (1914—15). Vol. IX (1915—16). Fase. 1. Bologna 1915—16. 8. | Bruxelles. Académie royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Bel- gique. Annuaire. 1914. Bruxelles 1914. 8. 12 178 Bulletin de la Classe des Lettres et des Sciences morales et poli- tiques et de la Classe des Beaux-Arts. 1912. No. 12. 1913. No. 1—12. 1914. No. 1. Bruxelles 1912—14. 8. Bulletin de la Classe des Sciences. 1912. No. 12. 1913. No. 1— 12. 1914. No. 1. Bruxelles 1912 —14. 8. Observatoire royal de Belgique. Annales. Nouvelle Série. Physique du Globe. T. V. Fase. 3. Bruxelles 1912. 4. — Nouvelle Série. Annales astronomiques. T. XIV. Fasc. 1. Bruxelles 1918. 4. Annuaire. 1914. Bruxelles 1913. 8. [La Bibliothéque:] Catalogue alphabétique des Livres, Brochures et Cartes. T. II. Fasc. 2.8. T. III. Accroissements de 1910—1912. Bruxelles 1912—18. 8. Description des Installations du Service de I'Heure par H. Phi- lippot & E. Delporte. Bruxelles 1912. 8. La Société royale zoologique et malucologique. Annales. T. XLVIL 1912. Bruxelles 1913. 8. Bucarest. Academia komåna. Bulletin de la Section Scientifique de Académie Roumaine. Année IV. No. 5—10. V. No. 1. Bucarest 1915—16. 8. Buenos Aires. Museo social Argentino. Boletin mensual. Nums. 45—58. Buenos Aires 1915—16. 8. Buffalo, N. Y. Buffalo Society of Natural Sciences. Bulletin. Vol. XI. No. 12. Buffalo, N.Y. 1914—15. 8. Chicago. A History of the University of Chicago, founded by John D. Rocke- feller. The first quarter-century. By Thomas Wakefield Good- speed. Chicago 1916. 8. John Crerar Library. Report, 21. Annual, for 1915. Chicago 1916. 8. Cataloguing Rules. Suppl. Chicago 1916. 8. Cincinnati, Ohio. Lloyd Library. Contributions, Bibliographical. Vol. II. No. 7. 8. Cineinnati 1915—16. 8. C.G.Lloyd. Synopsis of the Section Apus of the Genus Polyporus, Cincinnati 1915. 8. 179 Cördoba (Republica Argentina). Academia mnacional de ciencias. Boletin. T. XX. XXI. Buenos Aires 1915—16. 8. Dresden. Kgl. öffentliche Bibliothek. Jahresbericht 1915. Dresden 1916. 8. Edinburgh. Royal Scottish Geographical Society. Magazine, Geographical. Vol. XXXII. No. 7. Edinburgh 1916. 8. Flagstaff, Ariz., U.S. A. Lowell Observatory. Bulletin. No. 68-75. (Flagstaff 1916). 4. Fredrikshamn [Finland]. Folklore Fellows. FF Communications. No. 18—16. 18. 20—99. Hamina 1914—15. 8. Fukuoka, Japan. Kaiserliche Universitåt Kyushu. Mitteilungen aus der medizinisehen Fakultåt. Bd. II. 1916. Fu- kuoka. 8. Genéve. Société de physique et d'histoire naturelle de Genéve. Compte rendu des séances. XXXIIL. 1915. Genéve 1916. 8. Memoires. Vol. 88. Fasc. 4.5. Genéve & Paris 1915—16. 4. Giessen. Oberhessische Gesellschaft fur Natur- und Heilkunde. Bericht. N. F. Medizinische Abt. Bd. 9. 10. Giessen 1914—15. 8. — p — Naturwissenschaftl. Abt. Bd. 6. Giessen 1915. 8. Göttingen. Kömigliche Gesellschaft der Wissenschaften. Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1915. H. 2. 3. 1916. H.1. Berlin 1915—16. 8. BE Phil -histor. Klasse. 1915. H.9.3+ Beiheft. 1916. H. 1—4. Berlin 1915—16. 8. —»— Geschiftliche Mitteilungen. 1915. H.1. 1916. H.1. Berlin 1915—16. 8. Giistrow. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. Arcehiv. Jahr 69. 70. Gistrow 1915—16. 8. 180 Göteborg. Göteborgs kungl. Vetenskaps- och Vitterhets Samhålle. Handlingar. 4. följden. H. 16. Göteborg 1916. 8. Haarlem. Société hollandaise des sciences. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles. Série HI B. T. I. Livr. 8. T. II. Livr. 1. La Haye 1915—16. 8. Halifax. The Nova Scotian Institute of Science. Proceedings and Transactions. Vol. XIII. P.3.4. Vol. XIV. P. 1. Halifax 1915. 8. Hamburg. Naturhistorisches Museum. Mitteilungen. Jahrg. XXXII. Hamburg 1915. 8. Heidelberg. Naturhistorisch-medizinischer Verein. Verhandlungen. N. F. Bd. 18. H. 2. Heidelberg 1916. 8. Helsingfors. Academia scientiarum fennica. Annales. Ser. A. Tom. V. VI. Ser. B. Tom. XII. 2—4. Helsinki 1914—15. 8. Doeumenta Historica. quibus res nationum septentrionalium illu- strantur. V. Helsinki 1915. 8. Sitzungsberichte der finnisehen Akademie der Wissenschaften. 1912. Helsinki 1914. 8. Sållskapet för Finlands geografi. Fennia. 35. 36. 38. Helsingfors 1918—15. 8. Neuphilologischer Verein. Mitteilungen, Neuphilologische. 1915. Nr. 7. 8. Helsingfors 1915. 8. Festskrift tillegnad Anders Donner på hans sextioårsdag den 5. nov. 1914 af forne elever. Helsingfors 1915. 4. Jurjew (Dorpat). å Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Jurjenw (Dorpat). Sitzungsberichte. XIII 9.3. Jurjew (Dorpat) 1914. 8. Kassel. Verein fir hessische Geschichte und Landeskunde. Mitteilungen an die Mitglieder. Jahrg. 1914/15. Kassel 1915. 8. Zeitschrift. Neue Folge. Bd. 39. Kassel 1916. 8. 181 Kiel. Gesellschaft fur Schlesmwig-Holsteimische Geschichte. Quellen und Forsechungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins. Bd. 38. Kiel 1915. 8. Zeitschrift. Register zu Bd. 31—40. Bd.45. Kiel 1914—15. 8. Kioto. Universitas Imperialis. Acta Scholae Medicinalis. Vol. I. Fasc. 1. 2. Kioto 1916. 8. Kjøbenhavn. Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse. Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. Bd. 11. H.5. Kbh. 1916. 8. Carlsbergfondet. E Museo Lundii. II[/2. Kbh. 1915. 4. Dansk geologisk Forening. Meddelelser. Bd. 5. H. 1. Kbh. 1916. 8. Den naturhistoriske Forening. Meddelelser, Videnskabelige. Bd. 67. Odense 1916. 8. Universitetets zoologiske Museum. The Danish Ingolf Expedition. Vol. III. P.4. Copenhagen 1915. 4. Det Jydske historisk-topografiske Selskab. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 4. Række. Bd. II. H. 3.4. Kbh. 1915—16. 8. Danmarks geologiske Undersøgelse. Række I. Nr. 13. Atlas + Tekst. Række II. Nr. 26—830. Række IV. Bd. 1. Nr. 1-6. Række V. Nr. 1. Kbh. 1918—16. 8. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs For- handlinger i Aaret 1915. No.5.6. 1916. No. 1—3. Kbh.1915—16. 8. Skrifter. 7. Række, hist. og filos. Afd. II. 5. Kbh. 1916. 4 — 7. Række, naturvidensk. og math. Afd. XITL. 7. Kbh. 1915. 4. 8. Række, naturvid. og math. Afd. I. 2. 8. II. 1-3. Kbh. 1916. 4. La Plata. La Universidad nacional. Anuario. No. 7. 1916. La Plata 1916. 8. Contribuciön al estudio de las ciencias fisicas y matemiåticas. Serie matemåtico-fisica. Vol. I. Entrega 5.6. La Plata 1915—16. 8. — téenica. Vol. I. Entrega 2—4. La Plata 1915—16. 8. Memoria. No. 4. 1914. La Plata 1916. 8. Lawrence, Kansas. The Kansas University. Seience Bulletin. Vol. IX. Nos. 1-21. Lawrence, Kansas. 1915. 4. 182 Leiden. Le Comité exécutif de la Commission de surveillance de TV Eneyclo- pédie de VIslam. Enzyklopaedie des Islam. Hg. von M. Th.Houtsma &c. Lfg. 22. Leiden & Leipzig 1916. 8. 's Rijks Herbarium. Mededeelingen. No. 21—297 (1914 en 1915). Leiden 1914—15. 8. Leipzig. Furstlich Jablonowskische Gesellschaft. Jahresbericht. Leipzig 1916. 8. Liverpool. The Liverpool Biological Society. Transactions. Vol. XXX. 1915—1916. Liverpool 1916. 8. London. British Museum, Natural History. Special Guide. No. 7. London 1916. 8. Economic Series. No. 2. London 1915. S8. Zoology. Vol. 1. No. 4. Vol. II. No. 5. 6. Vol. Ill. No. 1. London 1915—16. 8. Zoological Society. Proceedings. 1915. P.4. 1916. P. 1.9. London 1915—16. 8. Transactions. Vol. XX. P. 16.17. Vol. XXL P.1. London 1915—16. 4. Liibeck. Verein fur Lubeckische Geschichte und Allertumskunde. Zeitschrift. Bd. XVII. H. 1.29. Liöbeck 1916. 8. Lund. Arkiv för Nordisk Filologi. Bd. 32. Lund 1916. 8. Universitetet. å Acta Universitatis Lundensis. Lunds Universitets Arsskrift. N.S. Afd. 2. Bd. X. 1914. Lund 1913—14. 4. Madison. Wisconsin Geological and Natural History Survey. Bulletin. No. XXVIIL. XXXV. XXXVI. XXXVII. XLIL XLIV. Madison, Wis. 1913—16. 8. Madrid. Real Academia de ciencias exactas, fisicas y naturales. Revista. Tomo XII. Num. 8—12. XIII. Num. 1—12. XIV. Num. 1—11. Madrid 1914—16. 8. 183 Mainz. Das Römisch-Germamnische Centralmuseum und der Verein zur Er- forschung der Rheinischen Geschichte u. Altertimer. Mainzer Zeitschrift. Jahrg. X. Mainz 1915. 4. Melbourne. The Royal Society of Victoria. Proceedings. New Series. Vol. XXVIIL P. 1. 2. Melbourne 1915—16. 8. Mexico. Instituto geologico. Boletin. Num. 81 + Atlas. Num. 32. Mexico 1915—16. 4. Parergones. Tomo V. Num. 1—9. Mexico 1913—14. 8. Qbservatorio meteorolögico-magnético central. Boletin mensual. 1914. Num 5—7. Mexico 1916. 4. Julio a Diciembre de 1914. Mexico 1916. 4. Secretarta de Instruccion Publica y bellas Artes. Boletin de Education. T. I. Num.?. Mexico 1915. 8. Sociedad cientifica ,Antonio Alzate*. Memorias y Revista. Tomo 388. Num. 11. 12. Mexico 1914. 8. Milwaukee, Wis. Public Museum. Annual Report. Nr. 29. Milwaukee 1916. 38. Wisconsin Geological and Natural History Survey. Soil Maps, accompanying Bulletins 28 to 32 inel.; Soil Series 2 to 6 incl. Accompanying 837 to 40 inel.; Soil Series 7 to 10 inel. Minneapolis, Minn. Agricultural Experiment Station. Bulletin 149 —152. St. Paul 1915. 8. The Umiversity of Minnesota. Bulletin of School of mines experiment station no. 4. Minneapolis 1915. 8. Current Problems. Nr. 6. 7. Minneapolis 1915. 8. Studies in Language aud Literature. Nr. 2. Minneapolis 1915. 8. — in the social sciences. Nr. 5. Minneapolis 1915. 8. Monaco. Musée océanographique. Bulletin. No. 807—8322. Monaco 1915—16. 8. Résultats des campagnes scientifiques accomplies sur son yacht par Albert ler, prince souverain de Monaco, publiés sous sa direction avec le concours de M. Jules Richard. Fasc. XLII. XLVI. XLVIL Monaco 1914—15. 4. 184 Montevideo. Estadistica Municipal del Departemento de Montevideo. Boletin mensual. Afio XIII. Num. 146. XIV. 154. Montevideo 1915—16. 8. Moskva. Ta Société d'encouragement des sciences expérimentales. Annales. 1914. V. 1-3 & Suppl. 4. 1915. VI. 1. 1916. VII. 1. Moskva 1914—16. 8. Miinchen. Bayerische Botamnische Gesellschaft zur Erforschumg der heimischen Flora. Berichte. Bd. XV. Miinchen 1915. 8. Mitteilungen. Bd. II. No. 10—13. Minchen 1915—16. 4 Ormnithologische Gesellschaft in Bayern. Nomenclator der Vögel Bayerns. Minchen 1916. 8. Verhandlungen. Bd. XII. H. 4. Minchen 1914—16. 8. New Haven, Connecticut. Connecticut Academy of Arts and Sciences. Memoirs. Vol. IV. July 1915. New Haven 1915. 8. New York. The New York Academy of Sciences. Annals. Vol. XXVI, pp. 395—486. Vol. XXVII, pp. 1—15. 17—99. 31—191. New York 1916. 8. The American Museum of Natural History. The American Museum Journal. Vol. XV. No. 8. Vol. XVL No. 1—6. New York 1915—16. 8. Papers, Anthropological. Vol. XII. P. 9.3. Vol XII. P.28. Vol. XVII. P. 1.2. New York 1915. 8. Guide Leaflet Series. No. 43. New York 1915. 8. Handbook Series. No. 5. New York 1915. 8. American Geographical Society. Bulletin. Vol. XLVIIL. Index. New York 1915. 8. Geographical Review. Vol. I. No.1—6. Vol. II. No.1—5. New York 1916. 8. | American Mathematical Society. Bulletin. Vol.XXII. Nr. 3—10. Vol. XII. Nr.1.2. Lancaster, Pa, and New York 1915—16. 8. The New York Zoological Society. Zoologica, scientific contributions of the New York Zoological Society. Vol. II. No. 1-5. New York 1915—16. 8. 185 Notre Dame, Indiana. University of Notre Dame. Naturalist, The Midland. Vol. IV. No. 7-9. 11. Notre Dame 1916. 8. Oxford. Radeliffe Observatory. Results of Meteorological Observations in the five Years 1911—1915, also of underground Temperatures in the twelve Years 1898—1910. Vol. LI. Oxford 1916. 8. Padova. Academia Scientifica Veneto-Trentino-Istriana- Atti. Serie III. Vol. VIII. Padova 1916. 8. Palermo. EK. Orto Botamico. Bollettino. N. S. Vol. I. Fasc. 2. Palermo 1915. 8. Paris. Bureau des longitudes. Annuaire pour lan 1916. Paris. 8. Connaissance des temps pour lan 1917. Paris 1915. 8. — — Extrait å l'usage des marins pour lan 1916. Paris 1914. 8. Ecole Polytechmique. Journal. Ille Série. Cahier 18. Paris 1914. 4. Institut de Framce. Institut. 1914. No. 18. 25. Paris 1914. 4. Muséum National d Histoire Naturelle. Bulletin. Année 1913. No. 8. 1914. No. 1—7. 1915. No. 1-83. Paris 1913—15. 8. Société de Géographie. La Géographie. Bulletin. XXXI. No. 1. Paris 1916. 8. Société zoologique de Framce. Bulletin. T. XXXIX. Paris 1914. 8. Mémoires. T. XXVI. Paris 19138. 8. Philadelphia. The Academy of Natural Sciences. Proceedings. Vol. LXVII. P.3. 1915. Philadelphia 1916. 8. The American Philosophical Society. Transactions. N. S. Vol. XXI. P.38. Philadelphia 1915. 4. 186 Portici. Laboratorio di Zoologia Generale e& Agraria. Bollettino. Vol. X. Portiei 1915—16. 8. Potsdam. Kgl. Preuss. Geodåtisches Institut. Veröffentlichung. N. F. Nr. 66. 67. 68. Berlin 1916. 4. Rio de Janeiro. Commissao de Linhas Telegraphicas Estrategicas de Matto Grosso ao Amazonas. Relatorio. Vol. 1. & Annexo. No.1—6. Rio de Janeiro s. a. 4. Museu Nacional. Arehivos. Vol. XVIII. XIX. Rio de Janeiro 1916. 4. Rostock. Die Grossherzogliche Landes-Universitåt. Jahresbericht. Jahrg. VIII. 1913. Jahrg. IX. 1914. Rostock 1913—14. S. Verzeichnis der Behörden, Lehrer etc. Wintersemester 1913/14. 1914/15. Sommersemester 1914. Rostock 1913—14. 8. Vorlesungs-Verzeichnis. — Wintersemester 1918/14. 1914/15. Sommersemester 1914. Rostock 1913—14. 8. Wilhelm Portmann. Tiefenverhåltnisse: von mecklenburgischen Seentypen. Gekrönte Preisarbeit. Rostock 1918. 4. 201 inaugural-dissertationer. Schwerin. Verein fir mecklenöurgische Geschichte und Altertumskunde. Jahrbiicher und Jahresberichte. Jahrgang 80. Schwerm 1915. 8. Sendal, Japan. Töhoku Imperial University. The Töhoku Mathematical Journal, edited by T. Hayashi. Vol.8. No. 3.4. Vol. 9. No. 1—4. Vol. 10. No. 1—3. Sendal 1915—16. 8. Stettin. Gesellschaft fir Pommersche Geschichte und Altertumskunde. Monatsblåtter. 1915. Nr. 1—12. Stettim 1915. 4 Studien, Baltische. N. F. Bd. XIX. Stettin 1916. 8. Stockholm. K. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Emil Ekhoff. Svenska stavkyrkor. Stockholm 1914—16. 4. Fornvånnen. Meddelanden. Under redaktion av Emil Ekhoff. 1915. H. 4. 1916. H. 1—4. Stockholm. 8. 187 Kungl. Biblioteket. Sveriges offentliga Bibliotek. Accesions-Katalog. 830. 1915. Stockholm 1916. 8. Meteorologiska Centralanstalten. Iakttagelser, Meteorologiska, i Sverige. Bd. 56 (2. serien: Bd. 42). 1914. + Bihang. Stockholm 1916. 4. Stockholms Högskola. Beråttelse. 1915—1916. Stockholm 1916. 8. 18 akademiske avhandlinger. K. Tekniska Högskolan. Program för låroåret 1916—17. Stockholm 1916. 8. Kungl. Svenska Vetenskapsakademien. Årsbok för år 1916. Stockh. & Upps. 1916. 8. Arkiv för Botanik. Bd. 14. H. 83. Stockholm 1916. 8. — för Kemi, Mineralogi och Geologi. Bd. 6. H. 1-3. Stock- holm 1916. 8. = för Matematik, Astronomi och Fysik. Båd. 11. H. 1-3. Stockholm 1916. 8. — för Zoologi. Bd. 9. H.83.4. Bd. 10. H. 1-3. Stockholm 1916. 8. Jac. Berzelius Bref, utgifna af Kungl. Svenska Vetenskapsaka- demien genom H. G. Söderbaum. V. Brefvixling mellan Berzelius och G. J. Mulder (1834—1847). Upps. 1916. 8. Handlingar. N.F. Bd 51. No. fi. Ba. 538. No.2 5. Bd 55. No. 1—6. Stockholm 1915—16. 4. Lefnadsteckningar öfver efter år 1854 aflidna Ledamöter. Bd.5. H. 1. Stockholm 1915. 8. Meddelanden från K. Vetenskapsakademiens Nobelinstitut. Bd. 3. H. 8. Stockholm 1916. 8. Utgiveren. Acta mathematica. 40. H.38. 4. Stockh. 1916. 4. Utgiveren. Tidskrift för det svenska folkbildningsarbetet. Årg. V. H. 5-6. 1916. Stockholm 1916. 8. Sydney. State Fisheries. Report on the Fisheries of New South Wales for the Year 1915. Sydney 1916. 4. Royal Society of New South Wales. Journal and Proceedings. Vol. XLIX. P. 2—4. Sydney 1915. 8. The Royal Zoological Society of New South Wales. Zoologist, The Australian. Vol. I. P.3. Sydney 1916. 4. Tokio. | Det keiserlige Universitet, Tokio. Mitteilungen aus der medizinischen Fakultåt. Bd. XIV. H 2.3. Bd. XV. H. 1.2. Tokyo 1915—16. 4. 188 Topeka. The Kansas Academy of Science. Transactions. Vol. XXVII. Topeka 1915. 8. Toronto. The Canadian Institute. General Index to the Publications 1852—1912. (Compiled and edited by John Patterson. Toronto 1914. 8. Transactions. Vol. XI. P.1. Toronto 1915. 8. Toulon. Académie du Var. Bulletin. LXXXIIe et LXXXIIe Années. 1914—1915. Toulon 1915. 8. Uppsala. Kal. Universitetet. Bref och Skrifvelser af och till Carl von Linné. Afd. 2. Del 1. Uppsala 1916. 8. Bulletin of the Geological Institution of the University of Upsala. Ed. by Hj. Sjögren. Vol. XIII. P. 1. Uppsala 1915. 8. Bulletin mensuel de l'Observatoire Météorologique de I'Université d'Upsala. Vol. XLVI. Année 1914. Vol. XLVII. Année 1915. Upsala 1914—16. 4. Kungl. Vetenskaps-Societeten. Nova Acta Regiae Societatis Scientiarum Upsaliensis. Ser. IV. Vol. 4. N. 5. Upsala 1915. 4. Urbana, Ill. Illinois State Laboratory of Natural History. Bulletin. Vol. X. Contents and Index. Vol. XI. Art. 2-5. Vol. XII. Art. 1. 2. Urbana, Ill. 1915—16. 8. lilinois State Geological Survey. Bulletin 9. 12. 24. 29. 81. Urbana, Ill. 1914—15. 8. University of Illinois. Bulletin. Vol. XII. No. 1i. 26. Vol. XII. No. 5.10. Urbana IN. 1914—15. 8. Monographs, Illinois Biological. Vol. II. No. 4. Urbana, III. 1916. 8. Report of the State Entomologist on the Noxious and Beneficial Insects of the State of Illinois. 928. 29. Urbana, Ill. 1915—16. 8. Studies in Language and Literature. Vol. II. No. 2. Urbana, Ill. 1916. 8. Studiesin the Social Sciences. Vol. V. No. 2. Urbana, Ill. 1916: 8: 189 Washington. National Academy of Sciences. Memoirs. Vol. XII. P.29. Vol. XIII. Wash. 1915. 4. Proceedings. Vol. I. No. 12. Vol. II. No. 1—14. Wash. 1915—16. 8. Department of Interior. — United States Geological Survey. — George Otis Smith, Director. Bulletin. No. 565. 568. 578. 591. 598. 595. 598. 602—605. 607—609. 611. 618—615. 617. 620 B. C. D. E. F. G. H. J. 621 A. B. 0. D. G. H. I. J. 622. Wash. 1915. 8. Monographs. Vol. LIV. Wash. 1915. 4. Paper, Professional. 95 D-—IL. Wash. 1915. 4. Water-Supply Paper. No. 340 L. 852. 355. 370. 371. 375 D. E. F. 376. 377. 379. 388. Wash. 1915. 8. Resources, Mineral, of the United States. Calendar Year 1914. P.I. No. 3—183. P. IL No. 8—30. Wash. 1915. 8. Carnegie Institution. Department of Experimental Evolution. Annual Report. Wash. 1915. 8. Smithsonian Institution. — Bureau of American Ethnology. Bulletin. 57. Wash. 1915. 8. Smithsonian Institution. — United States National Museum. Bulletin. 92. Vol. 1.9. Wash. 1915. 8. Contributions from the United States National Herbarium. VokMo RE Volk MP Volk ST PES Wash 19160058: Proceedings. Vol. 48. Wash. 1915. 8. The Library of Congress. Classification. Class A. Wash. 1915. 8. Wien. Kais. Akademie der Wissenschaften. Almanach. Jahrg. 65. 1915. Wien 1915. 8. Denkschriften. Math.-naturwiss. Klasse. Bd. 91. 92. Wien 1915 —16. 4. Sitzungsberichte. Mathem.-naturwiss. Klasse. Bd. 124. Abt. I. H 507 SAD Ta ENG SOE Ab Nb. H. 5—10. Wien 1915. 8. — Philos.-histor. Klasse. Bd. 179. Abh. 2. 6. Bd. 180. Abh. 2.8.5. Wien 1916. 8. Das k.-k. naturhistorische Hofmuseum. Annalen. Bd XXIX. Nr. 83. 4. .Bd. XXX. Nr. 1. 2. Wien 1915—16. 8. Wirzburg. Physikalisch-medicinische Gesellschaft. Sitzungsberichte. Jahrg. 1915. No, 1-7, Wirzburg 1915. 8. 190 Zirich. Hr. Hr. Hr. Hr. Hr. Hr. Hr. Hr. Hr. Hr. Hr. Hr Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahrssehrift. Jahrg. 60. H.38. 4. Jabrg. 61. H. 1.29. Zirich 1915—16. 8. B. Fra private givere. direktør, ingeniør Hj. Batt, Kristiania. Norges Eksportkalender for aaret 1916. Kra. 1916. 8. professor dr. A. W. Brøgger, Kristiania. ;A. W. Brøgger: Stavangers Historie i Middelalderen. Stavanger 1915. 4 professor dr. W. C. Brøgger, Kristiania. W. C. Brøgger: Fridtjof Nansens Fond til Videnskapens Fremme 1896—1916. Kra. 1916. 4. professor dr. Alexander Bugge, Telemarken. 1 separatavtryk. professor dr. GC. Christiansen, Kjøbenhavn. 1 separatavtryk. professor Gaston Darboux, Paris. 1 separatavtryk. professor H. Isaachsen, Aas. 1 separatavtryk. ritmester G. Isachsen, Asker. Expedition Isachsen au Spitsberg 1909—1910. Résultats scientifiques. T. I. Christiania 1916. 8. professor dr. Sten Konow, Hamburg. 1 separatavtryk. pastor Qve Chr. Krarup, Odden, Nykjøbing. Auswahl Pseudo-Davidischer Psalmen, herausg. von OQve Chr. Krarup. Lpz. 1909. 8. skibsmægler Johan Martens, Bergen. Tillæg til Stamtavle over Slegten Martens i Bergen. Bergen 1915. 4. A.-H. Merlac, Toulouse. A..H. Merlac: De la Création des Planétes. Toulouse 1915. 8. Hr = H Hr. Hr Hr. Hr Hr H =g Hr 191 . professor dr. S. Michelet, Kristiania. S. Michelet: Fra Mose til Profeterne. Kra. 1915. 8. . ing. Gottlieb Moråvek, Prag. Gottlieb Moråvek: Allgemeine Beweise der Giiltigkeit des letz- ten Fermatschen Satzes. Prag 1916. 8. 1 separatavtryk. museumsbestyrer 0. Nicolaissen, Tromsø. . professor dr. Axel Olrik, Kjøbenhavn. 1 separatavtryk. Carl W. Sehnitler: Norske haver. Kra. 1915. 4. universitetsstipendiat Carl W. Schnitler, Kristiania. I. I gammel tid. Ava 152. ye Norske haver 1 det 18. og 19. aarh. Kra. 1916. 4. . professor dr. Hugo Schuchardt, Graz. Verzeichnis der Druckschriften von Hugo Schuchardt. 1 separatavtryk. . professor dr. Johannes Steenstrup, Kjøbenhavn. Johannes Steenstrup: Statsrettens Udvikling gjennem Tiderne og Nutidens Statsforfatninger. Kbh. 1916. 38. . pastor Sofus Thormodsæter, Lillestrøm. 1 separatavtryk. . Joaquim dos Reis Varela, Lissabon. Joaquim dos Reis Varela. Relatorio Astronomico. maiores conquistas de todos os tempos. Lisboa 1916. 8. SEG. Uma das MEDDELELSER FOR 1917. ør > PG KJA 195 Videnskapsselskapets bestyrelse, komitéer m. m. i 1917. Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse: Præses: Prof. dr. Hj. Falk. Vicepræses: Prof. dr. W. G. Brøgger. Generalsekretær: Prof. dr. Å. Johannessen. Formand 1 den mai.-naturv. klasse: Prof. dr. H. H Gran. Vieceformand 1 do. Observator J. Fr. W. Schroeter. Sekretær I do. Justerdirektør D. Isaachsen. Formand 1 den hist.-filos. klasse: Prof. Magnus Olsen Viceformand i do. Proi. dr. A. Aall. Sekretær I do. — Prof. C. Marstrander (fra 9. febr. docent O. Kolsrud). Komitéer m. m.: Gruppenes ordførere: Kl. I. (D prof. H. Geelmuyden, (II) docent dr. L. Vegard, (III) prof. Th. Hiortdahl, (IV) prof. dr. W. GC. Prøgger, (V) prof. dr. H. H. Gran, (VI) prof. dr. Kristine Bonnevie, (VII) prof. dr. S. Torup, (VIII) politilæge dr. P. Winge, (IX) bryggerieier E. Ringnes. KI. II (I) prof. dr. Osc. Alb. Johnsen, (II) prof. dr. A. Aall, (I) prof. A. Seippel, (IV) prof. dr. Hj. Falk, (V) prof. dr. S. Michelet, (VI) prof. dr. A. Taranger. 196 Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre: Prof. dr. W.C. Brøgger, prof. dr. Hj. Falk, prof. dr. H. Koht, generalsekretæren; suppleant: rektor dr. A. Ræder. Bestyrelsen av eiendommen Tømte: Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. dr. N. Wille, statsraad J. Mellbye. Legatkomité for apoteker Peder Leth Øwres legat: Prof. dr. E. Poulsson, amanuensis dr. E. Bødtker, prof. dr. S. Torup. Revisorer: OQverlærer S. Henrichsen, aktuar dr. G. Holtsmark. Bibliotekar: Overbibliotekar A. C. Drolsum (1885). Kasserer: Kvæstor M. H. Berner (1900). Sekretær ved selskapets kontor: Cand. jur. & oecon. S. Båfver- feldt (1911); vikar fra 20. jan.: cand. oecon. J. Ellefsen. UT Videnskapsselskapets møter i 1917. 19. januar . . . Historisk-filosofisk klasse. 26. Januar . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 9. februar . . . Fællesmøte. 923. februar . . . Histor.-filos. klasse. (Forslag til indvalg). 9. mars. . . . Mat.-naturv. klasse. (Forslag til indvalg). 30. mars. . . . Fællesmøte. (Indvalg). 13. april . . . . Historisk-filosofisk klasse. 20. april . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 3. mai (torsdag) Aarsmøtet. 25. mai . . . . Historisk-filosofisk klasse. 1.juni . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 14. september . . Historisk-filosofisk klasse. 21. september . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 5. oktober . . . Fællesmøte. 19. oktober . . . Historisk-filosofisk klasse. 9. november . . Fællesmøte. 23. november . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 7. december . . Fællesmøte. (Valg paa selskapets embeds- mænd for 1918 m. m.). Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles i klassemøtene den 98. februar og 9. mars og avgjøres i fællesmøtet den 80. mars. Jfr. Statutenes $ 10. Foredrag anmeldes skriftlig til generalsekretæren adr. Wergelandsveien 17, senest tirsdag form. Foredragsholderne anmodes om at avlevere et kort referat av sit foredrag til møtets sekretær, forinden de bestiger katetret. Med hensyn til trykning av avhandlinger bemerkes: 1) Ingen trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er indlevert og dets kostende beregnet. 2) Forandringer i avhandlingens tekst efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 3) Hver forfatter erholder 50 sær- tryk gratis. Videnskapsselskapets adresse: Drammensveien 78, Kri- stiania. 198 Prisopgaver. Opgave for Fridtjof Nansens pris: ,Om organernes indre sekretion*. — Indleveringsfristen utløper 28de februar 1919. Til nærmere forstaaelse av hvad der forlanges av besva- relsen av denne opgave, meddeles følgende oplysninger: Der kræves en selvstændig undersøkelse av et eller flere organer med indvendig sekretion, støttet paa eksperimentelle eytologiske eller patologisk anatomiske erfaringer. Opgavens besvarelse vil eventuelt bli belønnet med indtil kr. 1500,00. Prisopgave for apoteke Øwres guldmedalje: ,En kemisk undersøkelse av den i Norge voksende Aconitum septentrionale med særlig hensyn paa alkaloider*. — Indlevermgsfristen utløper dlte decbr. 1918. FORHANDLINGER I VIDENSK APSSELSK APET I KRISTIANIA AAR 1917 KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 1918 PI AN G ed FORHANDLINGER I VIDENSK APSSELSK APET I KRISTIANIA AAR 1917 ae 2 NE KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/s ker ill Indhold. Side Foredrag og avhandlinger. No. 1. Sofus Thormodsæter. Norske magistre i Wittenberg 1—49 Oversigt over Videnskapsselskapets møter i 1917 m.m... . . 1—183 NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG AV SOFUS THORMODSÆTER (VipenskaPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1917. No. 1) KRISTIANIA KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1917 Fremlagt i den hist.-filos. klasses møte den ide januar 1 a HR Prut HAN Så = 2 t pet Å Y aa I FO å , å pA Å v - - t Gav » WF TE Å 1 AA På A.W. BRØGGERS BOK' PD, 26. februar 1915 holdt jeg 1 Videnskapsselskapet et foredrag om de magistre 1 Wittenberg, som vedkommer Norge. Dette foredrag er senere blit omarbeidet og har faat nogen til- følelser, særlig angaaende studietidens varighet; det viser sig, at man derom tidligere har hat mindre nøiagtige opgaver. Angaaende Trondhjems-bispen Peder Krog og Bergens- presten Henrik Janniche har henholdsvis d*hrr. dr. WEISSENBORN og dr. GeRHARDT 1 Halle suppleret mine matrikel-utdrag. Jeg skylder disse mine ærede tyske biblioteksvenner tak for de anførte og for flere haandsrækninger. Efter opfordring fra nogle av vore universitetslærere har jeg tilføiet som tillæg en systematisk fortegnelse over norske Wittenberg-skrifter d. v. s. saadanne, som er utgit i Wittenberg og har Nordmænd til autores eller respondentes eller begge dele. 15 av disse skrifter findes 1 det kgl. bibliotek i Kbh. (KB), 3 1 vort universitetsbibliotek (UB), 2 i Trondhjems videnskapsselskap (TVB) og 2 1 det Deichmann'ske bibliotek (DB). JEG I Se Oversigt over selskapets møter i 1915, s. 10 fg. De øverst paa s. 11 staaende tal — 16, 11 og 1 — bør rettes til 18, 12 og 2. Kronologisk register. (Torbjørn Bratt (1952-45) NPE Kjell Gaas (1559-69) ES OlutAnderssøn (Sølle?) (15606 HR ANNE Halvard Gunnarssøn (19670 0 SONRPRT Jens Katholm (15883 SER Lambert Northanus (5425) ON EE Laurits! Scavenius (1555-8611 NR Isak Grønbæk (1556-10 Hans Jørgenssøn (17-80) PRE Kristofer Olufsson (159009 NET Kristofer Hjori (52 EE Dr. Kort Aslakssøn (58 NN Jens Jørgenssøn (1595-99) FP Nils: Nilssøn? 1609 Fenrik Janmche (10191022 Fredrik Bagge (66 SS SI SN ER Anders Brems (1667-69) SSE RE Dr, Peder Krog (168 EE Trykt 18. juli 1917. ll den studie, hvormed jeg for nogen aar siden (1912) paa- hegyndte offentliggjørelsen av resultatet av mine undersøkelser med hensyn til, hvad de wittenbergske universitetsmatrikler kunde meddele vedkommende Norge), vil man finde refereret en skrivelse fra daværende rektor i Stavanger A. F. EricHseN (f 2. febr. 1918), hvori han uttalte sin glæde over, at disse matrikler nu blev gransket. Det, man hittil hadde set derav (fra Rørdam), var jo forholdsvis høist ubetydelig”. Likesom man overhodet ikke hadde større kjendskap til de norske studerende i Wittenberg, saa hadde man selvfølgelig heller ikke rede paa de derværende norske magistre 3. Imidlertid var der dem, som følte denne mangel, og disse forsøkte da at hjælpe sig med gjetninger. Saaledes antok rektor Erichsen, at mester Kjøtt Gaas maatte være blit magister 1 Wittenberg %, og ved nærmere undersøkelse har det vist sig, at dette var en rigtig gjetning. Derimot har han ikke ret, naar han i sin biografi av biskop LaURITs ScavENIUS (Skabo) ikke ogsaa lar ham bli magister sammesteds. men for- tæller, at han ,tok magistergraden i Kjøbenhavn* 5. — Om biskop 1 Se mine Nordmænn ved Wittenbergs universitet i reformationsaar- hundredet i Norsk teologisk tidsskrift, 1912, s. 171—198. Til det der- fra tagne særtryk henvises 1 det følgende. Ibidem. s. 21. Den filosofiske magistergrad svarer til, hvad vi nu forstaar ved filosofisk doktorgrad. I et dekanatsprogram, som jeg fandt i Jena (vedkommende Gunnerus's promotion i 1745), staar der: Doctoris seu magistri philo- sophiae iura ac privilegia. Likesaa i Kjøbenhavner-matriklen. A. E. Erichsen, Trondhjems katedralskoles historie, s. 18. Nærmere om mag. Kjell nedenfor, s. 15 fg. Bricka, Biogr. Lex. XVI, s. 8 fg. Denne feil har Erichsen forresten fra Rørdam, Kbhv. umiv. hist. III, s. 577. Se nedenfor s. 32 fg. 0] ov 6 SOFUS THORMODSÆTER [1917 Isar GRÖNBÆK sier Daae, at han skal ha tat graden 1 Witten- berg !. Men — efter Rørdam — hadde han den allerede, før han kom dit, hvilket dog ikke er anført ved hans immatrikulation. — Om biskop JørGEN Erikssøn 1 Stavanger (f 1604) sier Hatting? og efter ham Faye*, at biskopen blev magister 1 Kjøbenhavn 1566. Bang negter rigtigheten herav og paastaar, at han ikke har tat magistergraden i Kjøbenhavn, men 1 Wittenberg. Alle tre har tat feil*, de to første dog kun med hensyn til aarstallet. Jørgen Erikssøn blev utvilsomt magister i 1570 under sit op- hold i Kjøbenhavn paa tilbakeveien fra Wittenberg til sin preste- stilling 1 Bergen. Forsaavidt kan ogsaa Bang ha ret, som det egentlig kun var en formsak, naar han tok graden i Kjøbenhavn; 1 virkeligheten hadde han allerede i Wittenberg kvalificeret sig dertil. Det samme gjælder ogsaa om adskillige andre. Smil. den systematiske fortegnelse s. 37 passim. Likesaa er det urigtigt naar Bang lar ABSALON PETREIUS (Beyer), den kjendte slotsprest, og lektor i Bergen (f 1547)9, og JANUS ScHeLDoRPIUS, biskop 1 Bergen (1557—1582)6%, ta magistergraden i Wittenberg. Begge to er utvilsomt blit magistre i Kjøbenhavn. Saadanne og lignende feiltagelser 1 enkeltheter kunde man dog maaske betragte som mindre væsentlige, skjønt de jo altid bør rettes. Værre er det, naar et mangelfuldt kildestof leder til vitterlig feilagtige og misvisende generelle uttalelser angaaende betydeligere og dypere indgripende kjendsgjerninger. En feil av denne art kan Bang ikke fritages for at ha begaat, naar han 1 sin norske reformationshistorie ” fortæller, at Wittenbergs univer- sitet ,fik aldrig nogen stor betydning for Norge*. En nærmere utredning og imøtegaaelse derav hører dog ikke hjemme her, hvor vi kun befatter os med magistrene. Det vil 1 Trondhjems stifts geistl. hist. efter reform., s. 54. 2 Bergens prestehist., s. 212. Hatting fortæller (ibid. s. 211), at man i Wittenberg ,tilbød ham magistergraden, den han dog frabad sig". Det var rimelig nok, at man gjerne vilde se en mand som Jørgen Erikssøn blandt sine magistre. Han var dengang slotsprest paa Bergenhus og hadde tjenestefrihet for at studere utenlands. Grunden til, at han und- slog sig, var vel nærmest de med promotionen forbundne utgifter. Selv en lærd som Gunnerus hadde maattet gi avkald paa magistergraden (i Jena), hvis han ikke hadde faat økonomisk bistand av formuende (tyske) venner. Ny ill. Tidende, 1862, s. 66. 3 Kr.sands stiftshistorie, s. 151. 4 Qgsaa Rørdam (J. E. studerte i W. ,,c. 1555 eller derefter*). Ny kirke- hist. Saml. I, s. 460 fg. Den norske kirkes hist. 1 reformationsaarhundredet, s. 838. Ibidem, s. 44. Side 344. It & O No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 7 falde naturligere 1 forbindelse med utgivelsen av Wittenbergs studenter-matrikel, forsaavidt den vedkommer Norge. Vi skal her kun bemerke, at Bang aldeles ikke staar alene med den anførte uttalelse. Baade hans og andre norske historikeres op- fatning av de hithørende spørsmaal hviler paa, hvad de har læst hos danske forfattere av ældre og nyere dato, og disse har igjen gaat mere efter løse indtryk end efter tilstrækkelige undersøkelser. De hadde jo heller ikke nogen særlig opfordring til at foreta saadanne; det maatte jo nærmest bli Nordmændenes egen sak. De kilder, som her først og fremst maa undersøkes, er dekanatsbøkerne for universitetet i Wittenberg, særlig de, som vedkommer det filosofiske fakultet (matr. I-IV). J. Köstun — den bekjendte Luther-biograf — har utgit endel derav (til 1560) 1 nogen universitetsprogrammer (5 hefter 4to). I disse forekommer dog intet, som vedkommer Norge. Fortsætter man derimot med de haandskrevne bind (matr. II og III), vil man straks merke, at man ikke leter forgjæves. Ved siden av denne hovedkilde maa man ogsaa benytte universitetets ,Album* (matr. I -X), hvorav de 3 første og litt av 4. bind er trykte. Ogsaa der vil man finde et og andet om magistrene. De følgende oplysninger vil, som det sier sig selv, væsentlig være av akademisk art og dernæst saavidt mulig omhandle identi- ficerings-spørsmaalene. Angaaende de øvrige biografiske data maa man her nøle sig med henvisninger. De nedenfor omhandlede magistre utgjør tilsammen 18, derav 12 (39) norske, 4 dansk-norske og 2 tysk-norske. 1 De egentlige norske magistre falder i to grupper. Den ene bestaar av saadanne, som, forinden de kom til Wittenberg, hadde tat graden andensteds, men som under sit ophold ved det ,sak- siske* universitet, som det undertiden kaldes. legitimerte sig som magistre, blev anerkjendt som saadanne og selvfølgelig ogsaa optraadte og efter leilighet virket som saadanne. Til denne gruppe hører følgende tre. 8 SOFUS THORMODSÆTER [1917 Den første var: Dorbernus Andenus Norwegianus Magister Hafniensis. Den 16. november 1542 blev han immatrikuleret saaledes i Wittenberg under GasPAR (RUCIGER seniors tredje rektorat>. Foruten navneformen Dor»Bernus (TorBernus) forekommer og- saa formen TorBEerTUs. Begge former er oversættelser av det norske TorBJØRnN. Den sidste form synes Luther og Bugenhagen at ha benyttet? — ANDENUS betyr utvilsomt Andværing 9: en mand fra Anden (Andøya). Denne antagelse, som forut var fremsat av L. Daae, ,faar fuld bekræftelse* 1 en artikel av A. Chr. Bang 1 ,Nordlands Trompet* I, s. 54 Vi maa derefter stanse et øieblik ved tilføielsen , Magister Hafmiensis*. Denne tilføielse er — ved sin usedvanlige form — ret paafaldende. Det almindelige var jo, at graden blev betegnet ved et foran fornavnet anbragt Mag. eller M. Da han her fra- viger det sedvanlige, er det neppe uten hensigt. Han har villet understreke sin magister-forbindelse med Kjøbenhavn. Men Magister Hafniensis* behøver vistnok ikke at bety, at han hadde tat graden i Kjøbenhavn*>. Det var ikke der, han hadde faat sin akademiske utdannelse. Det var vel mest i Köln, hvor han blev immatrikuleret 15. mai 1527 som TorBaNUus Norwer- GENSIS %, og hvor han 1 1528 skrev ærevers 1 Morsings aritmetik ”. Men 1 Wittenberg kunde det ikke være nogen anbefaling at 1 I haandskriftet staar: Hafinensis. 2? Dr. Caspar GRrUcIGEr, f. 1504, professor i Wittenberg 1528, var en av Luthers venner, yreformationens stenograf", 4 1548. 3 Se de følgende «itater fra Gelehrter Månner Briefe. 4 Randbemerkning i det ekspl. av Daaes ,, Trondhjems stifts geistl. hist.*, som staar 1 læsesalen paa universiletsbiblioteket. Sml. Bangs norske reformationshist., s. 144. 5 Saaledes Daae 1 Trondhjems stifts geistl. hist. s. 14 og Bang 1 sin reformationshist. s. 146. A. Heise, som 1 Kirkehist. Saml. 38 r. I s. 501— 523 har git et meget interessant bidrag til mester Torbjørns livshistorie, er forsigtigere: — — — ,Nordmanden Torbjørn Olafsen, der imidlertid havde taget Mestergraden enten i Köln eller i Kjøbenhavn (han kaldes i al Fald ved sin senere Indskrivning ved Universitetet i Wittenberg »Magister Hafniensis*).* — Heise finder altsaa ikke, at dette uttryk er avgjørende for bestemmelsen av stedet for gradens erhvervelse. 6 Hist. Tidsskr. III, s. 490. En avskrift av disse 10 velformede disticha har jeg indtat i mine »Haandskrift-kopier* (Kildeskriftfondets samlinger). No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 9 komme fra det ,erkekatolske* universitet i Köln. Det var ganske anderledes anbefalende at komme fra Kjøbenhavns universitet, som paa den tid i ett og alt tok Wittenberg til forbillede. Og da han vistnok var knyttet til det dansk-norske universitet som magister legens eller lector, læsemester (Rørdam), hvilket selv- følgelig hadde langt større betydning end kun at være pro- motus, kunde han med større ret betegne sig som Magister Hainiensis end som Magister Coloniensis, forsaavidt han hadde erhvervet graden i Köln. — Denne sin virksomhet som docent har han utvilsomt fortsat i Wittenberg. Det var i Wittenberg og ved andre universiteter almindelig, at adelsmænd paa en eller anden maate tilføret noget om sit adelskap?*. Som ,ærlig og velbyrdig mand*3, tilhørende slegten BraTT, kunde mester Torbjørn ogsaa ha gjort dette. Formodentlig har han ikke brydd sig om at nævne det. Han var ogsaa be- tydelig nok til at kunne undvære det. Fra mester Torbjørns ophold i Wittenberg staar der nogen varmt anerkjendende uttalelser i de av Andreas Schumacher i aarene 1758 og 1759 utgivne Gelehrter Månner Briefe au die Könige in Dånemark, vom Jahr 1522 bis 1663. I et brev, dateret 12. april 1545, til kong Christian III skriver Johannes Bugenhagen bl. a. følgende: »Das Buch D. Martint wedder den Pabst, hat E. M., vorlangst von M. Tor»Berto Norwrc1o zugesand, gekriegen, wie er mir gesagt* . . . yMagi- ster Tor»rertus E. K. M. wol bekannt, hat sich bei vns Erbar gehalten. Er ist gelert, from, sittig*, verstendig. Er kan viel gutes thun in Norwegen, 1 Sml. hvad nedenfor er meddelt om Krog (s. 28) og Grønbæk (s. 80). Om Gunnerus” docentvirksomhet i Halle og Jena se mit foredrag ,Fra G.s' studenterdage i Kbh. og Jena*, NTT., 1916. s. 265 føg. OQgsaa Nordmænd gjorde dette. Jens Bjelke (1595) lar tilføie ,ab (von) Ostratt (Austraat)*, Jens Torkelssøn (1623) tilføier et L. (2: Liber, fri- herre) og Hartvig Huitfeldt (1600) forsømmer ikke at pynte sig med »PDanus nobilis*. — Andre som Zakarias Soop (1572) og Henrik Milzow (1654) fulgte mester Torbjørns eksempel og lot det fare (noblesse oblige). Milzow er dog tat med i ,Academia Wittebergensis editore Gottfrido Suevo* (Witteb. 1665), et verk, som ikke skulde befatte sig med andre end adelige. Saaledes betegnes han av domkapitlet i Nidaros. »Sittig* er av flere (Daae, Bang og Yngv. Nielsen) oversat, som om det var enstydende med ,,sittlich*. Det svarer her omtrent til ,,gebildet*. En tysk sprogmand uttalte sin tilslutning hertil og omskrev sittig saaledes: sEr hatte höfisehe Sitte*. [8] IL) 10 SOFUS THORMODSÆTER [1917 on allein befirehtet er sich, Im möchte zu viel auffgelegt werden, das er nicht tragen konnte, weil in Norwegen gar keine hiilffe ist, den alleim von gemeinen pfarherrn, die selten zusammen können kommen, vnd Irer viel nicht viel wissen. FE. M. aus hohem Verstand wird wol wissen, wie solcher- Mann zu gebrauchen sei, das er dennoch etwas zu thun habe. Ieh habe In getröstet, das wir ja miissen Christo sein himmelreich bawen helfen, Gott wird vns in dem arbeit wol stercken.* 1 Og 1 et brev, dateret 14. april 1545, til den samme konge, skriver dr. MARTIN LUTHER selv: »M. Torbertus so ettliche zeit mein Tischgesell vnd kostgenger gewest, kompt itzt heym zu E.K.M. Den befelh ich vnterteniglich E. K. M. Es. ist ein feiner gelerter mann. Hoffe, Gott solle viel frucht vnd guts durch yhn schaffen, welchs ich auch von hertzen bitte vnd wundsche.*? Derefter har mester Torbjørn forlatt Wittenberg, hvor han altsaa har opholdt sig henved halvtredje aar. Og med de anbe- falinger, han bragte med sig, gik det ikke an længere at negte ham den stilling, hvortil han allerede 1 januar 1542 av rette vedkommende — domkapitlet i Nidaros — var blit valgt. Mester TorBJØRN QLAvssøn BRaTT blev altsaa den første evangeliske biskop (superintendent) i det gamle erkestift. At han skulde gaa bort allerede efter 2 aars virksomhet (1548), hører til de saare minder 1 norsk kirkehistorie. Nr. 2 i denne gruppe blev under prof. dr. philos. ac medi- cinae SALOMON ÅLBERTS prorektorat den 17. november 1576 immatrikuleret i Wittenberg som M. Halverdus Gunarius Salsburgensis Norwegus. Samme dag blev ogsaa indskrevet bergenseren PETRUS WEMon- TINUS (EX) NorwecGIa. De to har fulgtes ad til Wittenberg, like- som de tidligere hadde været sammen 1 Kjøbenhavn og Rostock. Paa sidstnævnte sted blev mester Halvard immalr. 1 decbr. 1566 (her indskreven rigtigere som Haluardus Gunnari) og tok under Melanchtons discipel Johannes Posselius' dekanat magistergraden smstds. *73 1572; 1 den derværende matrikel er senere tilføiet: Pastor & Lector in collegio Asloensi. Tilføielsen Salsburgensis faar sin forklaring 1 det kjendte distichon, som mester Halvard har skrevet 1 sin Chronicon Regum Norvegiae: 1 Anførte brevsamling I, s. 39 fg. 2 Ibid. II, s. 265. No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 11 Condidit hic etiam Sarpsburgi moenia firma In quo grammaticae firma elementa bibi. Da mester Halvard 1 august 1573 atter er 1 Oslo, har hans ophold i Wittenberg antagelig varet et aars tid eller maaske vel det. Dette studieophold kan ikke betegnes som ,kort* (Bang), naar det ses 1 forbindelse med studietiden 1 Rostock, og naar det erindres, at han som magister ikke var nogen akademisk nybegynder. Og at ogsaa denne læretid blev ham et minde for hele livet, ses av dedikationen av hans metriske parafrase over evangelieperikoperne (1603) til hr. PEDER VEeMUNDSSØN, et verk som regnes for et av hans betydeligste. Her minder han om deres mangeaarige venskapsforhold og samtidige studier ved flere universiteter, tilsidst ogsaa Wittenbergs (nostra amicitia in aliquot Academijs, Hafniensi, Rostochiana & Vitebergensi). Mester HaLvarD GUNNARSSØN er vistnok med rette blit be- tegnet som ,sin tids lærdeste Nordmand*. Og særlig skal han ha anerkjendelse for, at han ,med sakkundskap og kjærlighet til emnet søkte at gjøre sit eget lands gamle hæder kjendt for den lærde verden*. Biskop Jens Nilssøn sier om ham: ,Han er sit fædrelands ros og pryd, en from mand, agtet av alle for sit retskafne sind, ærlighet og retskaffenhet. Han forkynder det retfærdiggjørende ords hellige mysterier og viser os yndig frelsens vei til Kristus* (, Eligidion*, s. 26). Se forøvrig rektor Erichsens oplysninger i hans utgave av Halvardi Gunarii Acrostichis! (1870), Yngv. Nielsens indledning til Jens Nilssøns visitatsbøker og reiseoptegnelser fra 1574—95, pag. LXV-—LXVII o. fl. st., Bangs reformationshistorie, s. 125—181. Den tredje i gruppen er: Mag. Conradus Aslacus Bergensis Norvegianus. Han er ikke indskreven i Wittenbergs universitetsmatrikel. Men at han har været der — ved aarsskiftet 1593 til 94 — er sikkert nok. Det fremgaar baade av det akademiske Programma funebre, som blev utgit ved hans død*, og av en av ham i 1 Dr. Edv. Bull meddeler 1 sin ,,Akers historie* s. 139 en interessant prøve paa en av hans bror, dr. Francis Bull, utført metrisk oversættelse av Acrostichis. 2? Vinding, Acad. Haun., p. 194 sq. 12 SOFUS THORMODSÆTER [1917 Wittenberg holdt tale, som blev trykt smstds., nemlig: Oratio de studiis Philosophiæ. Dette skrift fandtes i Bibliotheca Lym- viciana!. Av mester Korts øvrige skrifter? bør her særlig erindres hans Oratio theologico-historica de religiomis per D. Martinum Lutherum reformatæ origine et progressu in Germania et in hisce regnis Daniæ et Norvegiæ ab an. 1517, recitata in Academia Hafn. in Jubileo FEuangelico, Anno 1617. Cui annexa Tabula Chronologica. Hain. 1621. Dette skrift utkom senere 1 en dansk og tysk (Worm) oversættelse?. Fori. viser sig at være en varm tilhænger av reformationen, og særlig av tidstavlen ser man, at han ikke har glemt sit fædreland og endnu mindre sin norske fødeby (Bergen). Mester Kort ASLAKSSØN, som han sedvanlig kaldes, blev født i Bergen 98. juni 1564, student 1584 og tok magistergraden 1 Kjøbenhavn 1593 under dr. Anders Krags dekanat. Omtrent samtidig fik han det kgl. reisestipendium og reiste saa utenlands, ledsaget av to unge adelsmænd (den ene var en brorsøn av Tycho Brahe), med hvem han hadde tilsyn. De reiste først til Rostock, saa til Wittenberg, derfra til Herborn (imm. der 1594), Siegen, Heidelberg (imm. 1/; 1595 med M. foran sit navn), Basel (1596 med M.), Gené (312 1597), Paris, Orleans (1599), Oxford og Cambridge, Edinburg og St. Andrews, fra Leith til Norge (slem overreise) og derfra til Kallundborg (,ved Mortensdagstid 1599*). En lang reise — indpaa 7 aar! Kort efter sin tilbakekomst blev han professor, først i græsk (1602) og derpaa 1 teologi (1607, efter Dybwad), s. a. kreeret til doctor. Baade som akademisk lærer og som forfatter nøt han megen anseelse, og to gange 1 Rørdam, Kbhv. univ. hist., s. 595. 2 Se det foreløbige register til Bibliotheca Norvegica III, s. 3—4. (Hans poratio" i Wittenberg er dog ikke medtat). — Hittil er han vel den eneste Nordmand, som har utgit en hebraisk grammatik. 3 I anledning av dette skrift utbryder mag. Niels Michelsen Aalborg: O Norge det er dig stor prijs Du saadann” Mend oss sendte Fra Klippen graa, fra huiden ijs Huo skuld” sligt der fra vente ? Rørd. Univ. hust. Il, s. 447. No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 13 var han universitetets rektor (1614—15 og 1620—21). Næst efter Holberg er han utvilsomt den betydeligste Nordmand ved fælles- universitetet i Kjøbenhavn. Hans fremtræden og hele færd skal ha været præget av mildhet. I karakter og livsførelse minder han meget om Melanchton. Som et smukt træk ved professor Kort Aslakssøn vil vi endnu nævne den maate, hvorpaa han stillet sig til sine unge studerende norske landsmænd. ,De norske studenter*, sier Rørdam, ,holdt sig gjerne til ham og fandt en velvillig beskytter i ham.*!. Man ser ogsaa, at de unge Nordmænd gjerne valgte ham til sin privatpræceptor, og han paa sin side tok oftere norske studenter — en gang en Islænding — til sine respondenter. Men 1 Norge er han hittil ikke blit paaagtet efter fortjeneste”. Han døde den 7de februar 1624. IL. Vi kommer derefter til de norske studenter, som blev pro- moveret i Wittenberg. De er 9 i tallet? og utgjør kun en liten brøkdel av det samlede antal Nordmænd, som studerte der. Men her maa man erindre, at en promotion dengang ikke blot var et kundskaps- og modenhetsspørsmaal, men vel saa meget et ret og slet økonomisk*. Og det vil forstaaes, at de norske sludenter, som paa grund av den store avstand hadde vanskelig for at faa forsendelser hjemmefra av penger, klær og matvarer, var ulike ugunstigere stillet end de danske og størsteparten av de svenske medstuderende. Det var derfor ikke underlig, at de Nordmænd, som ønsket graden, tok denne paa tilbakeveien (eller 1 Kbhv. univ. hist. III, s. 594. ? Bang nævner ham ikke engang i sin norske reformationshistorie! Heller ikke i den 1 1912 utgivne ,Den norske kirkes historie". (I registrene findes han ialfald ikke). — Det hadde ikke været for meget, om mester Kort blev gjenstand for en utførligere norsk livsskildring. 3 Av disse 9 er de 5 første indskrevne 1 Matricula II og tilhører anden halvdel av det 16de aarh., de 4 følgende er indskrevne 1 Matr. III og tilhører det 17de aarh. 4 Sml. hvad foran (s. 6 note 2) er anført om Gunnerus. Noget lignende gjælder ogsaa om Peder Krog (s. 28). 14 SOFUS THORMODSÆTER [1917 senere) i Kjøbenhavn, hvor de hadde lettere for at faa tilførsel fra Norge. Og det røber meget liten forstaaelse av de faktiske forhold, naar man her anstiller ,nordiske* sammenligninger og bare holder sig til de nøkne tal. Den første Nordmand, som blev promoveret 1 Wittenberg, var en Nordlænding: Olaus Andreas Stegensis Norwegus. Aar 1561 den 12. august blev under magister EUseBus Menius Erfortensis' dekanat! ,titulus et gradus Magisterti in philosophia* tildelt 29 ,honestis et doctis viris ac juvenibus*. Som nr. 17 finder vi vor ovennævnie landsmand?. Som examina- tores ved promotionsakten fungerte foruten decanus: Dr. artis medicae CASPAR PEeUucer? samt magistrene SEBASTIAN THEODORI- aus? fra Windsheim, MatTævus BLocHInGER > fra Wittenberg, Henrik Morrer% fra Hamburg og Hirronymus Osius” fra Thiiringen. Mester Oluf blev immatr. i Wittenberg den 12. jan. 1560. Han hadde altsaa studeret her vel halvandet aar, da han blev magister. Han er vistnok identisk med OLaUus ÅNDREAE NIDRo- SIENSIS, som den 3. decbr. 1552 blev indskreven 1 Rostock. Det længere studieophold ved sidstnævnte universitet forklarer det kortere i Wittenberg. Hvis han er identisk med Oraus å Mag. Eusebius Menius, søn av Justus Menius, Thiiringens reformator, blev 1550 prof. i matematik i Greifswald, utgav i Wittenberg flere skrifter. Han er i matrikelen indført mellem ? danske, som antagelig har været hans omgangs- og studiekamerater, nemlig CrristiANUs Gkeorer Kor- DINGIUS (nr. 16) og Groreius Tausanus Rirensss (nr. 18). Melanchtons berømte svigersøn og fortrolige ven, f. i Bautzen 1595, T 1602. Blev professor i Wittenberg, skrev Quæstiones sphæricas; observationes politicas. Blev 1547 professor 1 Wittenberg og 1571 provst i Kemberg, y 1581. Henrik Møller blev i 1569 teologisk professor i Wittenberg, men var en av Melanchtons tilhængere og fik undgjælde derfor, 7 som privat- mand i Hamburg 1589. »Pin guter Poete", var prof. i Wittenberg, senere i Jena. ,In Petri Lotichii Bibl. poética ... stehen Nachrichten von ihm, die ich aber nicht nachschlagen kann", sier Jöcher. Nærv. utgiver maa si det samme. ov & en No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 15 ÅNDREAE SOLLE), som nævnes 1 fortegnelsen over kannikerne i Trondhjem fra 1539 (? *), var han en ældre mand, da han kom til W., hvilket i de dage neppe var nogen sjeldenhet. Det ufor- glemmeligste minde, han har bragt med sig derfra, var utvil- somt Melanchtons bortgang (191 1560). Han har sikkerlig hørt den navnkundige lærers sidste forelæsninger. Mester OLur ÅNDERSSØN (SoLLE) opføres som sogneprest til Brønnø 1562—1611. Hans epitafium med portræt fandtes 1 Brønnø kirke (brændt). I lang tid skal han ha været enkemand og døde 1 en hør alder. Biskop Gunnerus' protokol, Trondhjems bispearkiv 2. Erlandsen II, s. 66. Bang, Den norske kirkes geistlighet i det 16de aarh., s. 331 fg. Nr. 2 kom fra Trondhjem. Han var dog født paa Fyen, men da hans far hadde været norsk biskop 1 11 aar, da sønnen drog ut paa studium, og da denne forinden var norsk geistlig og vel maa ha været i Wittenberg paa norsk bekostning og endelig vendte tilbake for at overta norsk embedsstilling, finder vi det rigtigst at gi ham en plads blandt de norske Witten- bergere, uagtet han ved sin immatrikulation noksaa fyldig be- tegnes som dansk. Det var Chilianus Gaas. Som nr. 31 av 34 blev han promoveret den 138. mars 1562 under mag. Eusebius Menius' tredje prodekanat. Mag. Johannes Sturio, som paa St. Lucae dag 1561 var valgt til decanus, døde i jan. 1562. Examinatores var: Prof. dr. Caspar PEUCER, mag. SEBA- STIAN 'THEODORIC, mag. MaTHAEUS BLoCHINGER, mag. JOHANNES BUGENHAGEN? og mag. PeTrus Saxo (den sidste var adjunetus). Da Chilian Gaas blev immatr. den 24. juli 1559 som Danus 1 Saaledes nævnes han av Gunnerus. 2? Og da er han vel ogsaa identisk med OQraus SortLe, Brønøen, som nævnes paa kannikfortegnelsen fra 1540. Begge disse fortegnelser er trykt i Daaes Trondhjems stifts geistl. hist., s. 218 fg. I det ekspl., som er tilgjængelig paa universitetsbibliotekets læsesal, er aarstallet 1539 overstrøket. 3 Søn av Luthers bekjendte samtidige (, Dr. Pommer*). 16 SOFUS THORMODSÆTER [1917 ex Fionia (Foerstemann læste her Fronia!) under Georg Maiors- prorektorat, blev hans studietid i Wittenberg vel halvtredje aar. Mag. KseLt Gaas nævnes som medlem av Trondhjems domkapitel allerede 15581. Som rektor ved Katedralskolen smstds. skal han forekomme 1 1560 og antages at være ansat da, — altsaa under sit ophold i Wittenberg. Hvis hans far (biskopen) allerede i samme aar i en ansøkning har nævnt ham som ,mester*”, maatte dette være en antecipation. Under Syv- aarskrigen blev baade far og søn fængslet paa Stenviksholm samme aar (1564)? Begge blev gravlagte i Domkirken. Son» rektor har mag. Kjell ,antagelig i stilhet gjort sin gjerning nid- kjært og godt*+. De 2 følgende Nordmænd, som blev magistre i Wittenberg, kom fra det gamle Tunsberg. De synes begge at ha hat en traurig skjæbne. Den ene var Christophorus Olai Tonsbergius Norvegianus. Sammen med 31 andre blev han som no. 7 promoveret den 23de mars 1591, mens D. Paul Auleander (Nissenus)> var dekan. Examinatores var desuten D. Caspar Strubius* samt magistrene Albert Voit”, Balthasar Mencius*> og Simon Gro- nenberger ”. Han blev immatr. i Rostock 1 november 1583 og er her indskreven som Tunsbergensis Danus; i Wittenberg staar der 1 Dipl. Norv. XII, 667. Saaledes efter A. E. Erichsen (uten nærmere kildeangivelse) i ,,Trond- hjems Katedralskoles hist.*, s. 13. Daae, Krigen nordenfjelds 1564, s. 15. Samme aar (i aug. maaned) traf mag. Kjell i Kjøbenhavn sammen med mag. Absalon Petreius fra Bergen og fulgte med ham til kongen, som dengang var paa Fredriksborg. Erichsen, 1. c., s. 11, 15 (N. Mag. I, 271). 4 Erichsen, ibid., s. 17. Blev ca. 1590 professor i Wittenberg, oversatte Theodor Bezas paa latin skrevne livsskildring av Calvin. Nævnes ikke hos Jöcher og Gråsse. Senere professor i poesi, men maatte som kryptokalvinist forlate Witten- berg, blev 1592 rektor i Bernburg og 1597 rektor og professor i Zerbst. T 1627 som professor i Marburg. Intet om ham hos Jöcher. bo DB -1 No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 17 Tonsbergius Norweg.[us/ ved hans immatrikulation (2; 1590). I W. har han altsaa baade som student og som magister for- bedret sin nationalitet >: til bedre sammenhæng mellem hjem- sted og hjemland. Hans studied i W. varte knapt ett aar. I sin fremstilling av ,Vor Frue skole og dens rektorer* og specielt under omtalen av rektor Hans Kraft har Holger Rør- dam en anmerkning), hvorav følgende antagelig hører hit: Den 929 Okt. 1613 ,lod Magn. Dn. Rector Professores for- staa, at M. Hans Kraft havde ladet opbryde M. Christoffers Skrin og Kiste, Universitetet uadspurgt, udaf Aarsag han skulde være hannem 19 Daler skyldig*. Den nævnte M. Christoffer (Olsen Tønsberg?) Norbagge var død for nylig og vistnok med Gjæld til Universitetet, thi 1 A. C. (Acta Consistorn) 29/19 hedder det: ,Er bevilget at sælge sl. M. Christoffer Norbagges Bøger og Klæder*. | Noget nærmere om ham vites for nærværende ikke. Den anden Tunsbergenser blev som no. 49 av 67 ,honesti et docti Viri ac Juvenes* promoveret den 8. april 1595, da mag. JoHANNES HAaGIus, professor i matematik, for 2den gang var decanus i det filosofiske fakultet. Det var Christophorus Cervinus danus (!)”. Eksaminatorer var magistrene JAKoB FUrRMAN og ADAM SIBE- RUS, begge professores publici3, fremdeles dr. Kaspar KELHEYMER og mag. ÅUGUSTINUS FREDSIUS. Kristofer Hjort blev immatrikuleret i Wittenberg den 3. no- vember 1592 under Æcip1us Hunnuvs” rektorat* (i vintersemestret 1 Kbhv. umiv. hist. III, s. 724, anm. 2. 2? Hvorfor han ved denne leilighet er blit gjort om til en Danus, vites ikke. Det var forøvrig en anbefaling i Wittenberg at være dansk, særlig fra Kristian III's tid av (1537—359), da flere av professorerne, baade Luther og Melanchton og Bugenhagen, mottok understøttelse fra Danmark (indirekte om end unævnt naturligvis ogsaa fra Norge). 3 Adam Siberus døde i Wittenberg 1616 som professor eloquentiæ. Æeipius Hunnuws, f. 1 Wirttemberg 1550, studerte i Tibingen, blev professor i Marburg 1576, kaldtes 1592, som utpræget tilhænger av Luther, til Wittenberg, hvor han døde 1608 den 4. april. Han har skrevet i Paul Tranes og Lars Holgerssøns stambøker og antagelig 1 flere lignende norske bøker, som er gaat tapt. Se mine ,Haandskrift- kopier*, nr. 2 og 3. Vid.-Selsk. Forh. 1917. No.1. 2 i 18 SOFUS THORMODSÆTER [1917 1592—93) som Uhristophorus Cervinus Tunsbergen/sis] ex Norvegia. Her er han altsaa Nordmand, og han har slu- deret i W. henved halvtredje aar. Til understøttelse ved sine studier hadde han faat den saakaldte Marianæ præbende, som i 1595 var henlagt til ,succentorem 1 Oslo* 1. Mag. Kristorer Hyort, søn av den meget ansete provst Rasmus Hjort (f 1604) og svoger av den foran omtalte mag. Halvard Gunnarssøn, blev 1603 sogneprest til Toten (Edsproto- kollen, fol. 10, nr. 22) og 1610 slotsprædikant paa Akershus og sogneprest til Aker samt rektor ved skolen 1 Oslo. 1613 blev han paa foranledning av ,den onde biskop* (Sinning) fradømt embede og fædreland (eller: ,kald, kjole og midler) som sigtet for kryptokatolicsme. Under sit forsvar paaberopte han sig bl. a.: ,udi Wittenberg har jeg studeret, til Wittenberg har jeg promoveret*?. Intet under, at han som landflygtig tok sin til- flugt hos katolikerne. Han døde i Danzig 1616, 55 aar gml. Bi- skop Jens Nilssøn har engang (1597) kaldt mag. Hjort sin sær- deles gode ven og betegnet ham som ,vir egregia eruditione et virtute clarus* >. Den fjerde og tillike den sidste 1 det 16de aarh. er en Vest- lænding. Han blev ,solenniter* promoveret den 6. mars 1599 som nr. 7 av 40 ,reverendi et eruditi viri ac invenes*, da dr. theol. og professor 1 historie WorLrGanG Franz* fra Plauen for anden gang var dekanus. Det var: Johannes Georgius Stafvangrius Norwegus. Eksaminatorerne var (foruten dekanus): Magistrene MeLcHior JösTELIUS, professor 1 matematik, Erasmus ScnmIp>, professor 1 græsk, BALTHASAR MENTZER Nimecensis* og ZACHARIAS SOMMER fra Friedeberg 1 Schlesien. 1 Yngv. Nielsen, Jens Nilssøns visitatsbøker, s. CLXI. 2 Oslo Kapitels kopibok 1606—18, ved Oluf Kolsrud, s. 142. Hist. tidsskr. 2 r. VI, s. 328 (sml. 3 r. III, s. 317). F. 1664, blev senere teologisk professor og provst ved slotskirken, T 1628. Han kommenterte Pindari opera m. m. 7 1637. $ Han maa vel være identisk med Balthazar Mentzer den ældre (f. 1565, q 1627). Han skal ha været en type paa datidens stridbare teologer. Hans virksomhet var ellers mest knyttet til Marburg, men 1 1594 ses han at ha utgit et skrift i Wittenberg. Ro DEG No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 19 Under prof. dr. juris LupviG Persons? rektorat i sommer- semesteret 1595* den 29. juli (Olsok) blev han immatrikuleret som Johannes Georgius Stafvangrien[sis] Norrigianus. Hans studietid i Wittenberg varte saaledes henved 39/, aar. I forbindelse med mester Jens Jørgenssøn bør fremdeles om- tales noget nærmere 2 1 Wittenberg utkomne skrifter, til hvilke hans og en anden Nordmands navne er knyttet paa ganske særlig intim maate. Forfatteren, eller snarere utgiveren, av disse skrifter var mag. GAROLUS GEORGIUS BANGIUS. Han blev imma- trikuleret i Wittenberg den 19. juli 1595 som Lumdensis, tok magistergraden smstds. den 21. september 1596 og døde der den 30. juni 1599 (,van Istad (Ystad) in Dennemark*)3 0 De to foran nævnte skrifter er: Uompendium Naturalis Scientiæ ex octo libris physicæ auscultationis Aristotelis & alvis Philoso- phis decerptum (Witebergæ MDXCIX) og Epitome Mora lis seientiæ ex libris Ethicorum Aristotelis & alijs Philosophis repetita (Witebergæ MDXCIX)+. Som sedvanlig ved denne slags publikationer 1 hine tider optraadte ikke autor alene, men sammen med yngre medarbei- dere, som var ,respondenter* (defendenter). Dette samarbeide mellem autor og respondent var ganske intimt og forutsætter i ethvert fald, at respondenten var helt inde i autors behandling av emnet. ,Naturalis Scientia* betegnes av Worm> som et »collegium disputatorium privatum* og ,defenderet av Danske og Norske*. Av dansker var der 4, av nordmænd 92. Men til gjengjæld optrær de sidste ikke mindre end tilsammen 9 gange, og de har vistnok ,defenderet* det meste. 1 Blev senere hofraad ved det kurfyrstelige saksiske hof. + 1607. Han utgav en oratio de Wittenberga. Her tilskriver han Wittekind bebyg- gelsen av Wittenberg og sætter den til aaret 786. I aaret 1595 blev 8 Nordmænd indskrevet i Wittenberg. Saa mange kan intet andet aar opvise. Den sidste oplysning har jeg fra en av Max Senr i Wittenberg ut- arbeidet, haandskreven fortegnelse over omtr. 2000 døde ibid. Blandt disse fandt jeg 3 norske og 15 danske. + Worms Lexicon, I, s. 59. Ibid. III, s. 46. I mine avskrifter av det expl., som opbevares paa det Kgl. bibliotek i Kjøbenhavn, og som maaske er et unicum, utgjør de to Nordmænds andel 42 kvartsider. [80] & å 20 SOFUS THORMODSÆTER [1917 De to Nordmænd var: Janus Gaeorgius Stafvangrius Norvegus og Olaus Petraeus Jemtlandus Norvegus. Den sidstnævnte blev immatrikuleret i Wittenberg den 27de juli 1598 som Olaus Petraeus Isogaeus Danus (!. I Bangs bøker optrær han overalt (tilsammen 4 gange) som Norvegus. Ser man nærmere paa de emner, som her var gjenstand for disse vore unge landsmænds studier, saa er det for det første en række spørsmaal ,de mnatura* (hvad stoikerne, lægerne (,medici*) og kirken kalder natur). — Derefter avhandles ,de causis*, og her skjelnes mellem 4 slags causæ: materialis, for- malis, effictens og finalis. Hvad causa efficiens angaar, er vel det en terminus, som nutidens filosofi neppe har synderlig bruk for. — Fremdeles avhandles ,De Monstris sev Prodigiis*. Den nærmere specificering er: Spectra, ostenta, monstra et meteora. Under besvarelsen av spørsmaalet , Qvid est tempus?* faar man bl. a. høre, hvordan Aristoteles definerer begrepet ,nunc*, og hvorledes teologerne distingverer mellem tempus, aevum et aeternum.— Et følgende kapitel handler ,, de elementis* og nærmere bestemt ,de igne*, ,de aqua* og ,de terra*; efter Neanders »cosmographia* nævnes de 3 verdensdele Europa, Asia og Afrika, og derpaa tilføres noget, som dengang endnu hadde ny- hetens interesse: ,Quibus America et Magellanica, quæ nuper Hispanorum navigationibus tnventa sunt, addunturt. Under behandlingen av læren om elementerne undersøkte man ,de speciebus alterationis*, tilslut , de putrefactione*. Saa kommer meteorlæren med dens bestemmelser ,de nubibus*, ,de mive*, ,de grandine*, ,de halone*, ,de virgis* og ,de tride*. Her spørres ,,Quid est iris?* og svares: , Est arcus varicolor etec.* Her reises ogsaa det spørsmaal: Fuitne tris ante dimmium? Svaret lyder: ,Maximé* og fortsætter bl. a. saaledes: ,Sol enim & Luna ante dimvium fuerunt, radij Solis & Lunæ, item nubes rarida & aquosa fwit; sequilur ergo tridem fwisse*. Overfor de indvendinger, som kunde tænkes fremført fra opfat- ningen av Genesis (cap. 9), svares: ,Sicut ante Pascham agni fuerunt, ante baptismum aqua, ante cenam Domini panis et No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG Då vinum, ita quoque ante dilmium fwit iris". — Sidste gang Janus Georgius Stafvangrius Norvegus fungerte som Bangs respondent, var ved gjennemgaaelsen av et allerede av Aristoteles, Plinius og Seneca stillet spørsmaal: ,Quid est terræmotus?*. Denne oversigt tør vise, at vi her staar overfor et ganske interessant — saavidt mig bekjendt enestaaende — materiale til belysning av, hvordan ogsaa de unge Nordmænd studerte den- gang, vel to hundrede aar før vi endnu hadde eget universitet. Vi kan danne os et ganske klart begrep baade om emner og metode. Og behandlingen av det latinske sprog er 1 ethvert fald ulikere respektablere end den latin, som er konstant 1 Epi- stolæ obscurorum virorum! Hvad det andet av Bangs ovenfor nævnte skrifter angaar, hans ,KHpitome Moralis scientiæ*, findes der blandt de an- førte respondenter ingen norske, kun danske og en svensk. Men vore to foran nævnte landsmænd staar sandsynligvis i et endda intimere forhold til dette skrift end til det første. Eifterat indholdet er avsluttet med up 9 do$a, følger 3 sider, hvorav den ste har et ,Epigramma-, forfattet av det filosofiske fakultets daværende decanus, professor Wolfgang Franzius. De to sidste sider indeholder latinske vers av de før nævnte to Nordmænd. Den ene av disse skrev saaledes: Aliud' ad eundem M. Carolum G. Bangium. Vita data est homini, pariter sine pignore porcis), Contigit ambobus vivere posse simul. Ila sed æterno virtutis lumine splendet, Hac fætet semper contumulata luto. Quisq. igitur temnit VIRTVTEM, quisq. furenti Doctrinam MORVM discere mente negat: Instar setigeri, claudit sua tempora, porei. Atq. SVIS vitam moribus ipse refert. Qui sociam vitæ VIRTVTEM exoptat habere Neseius hic mortis, Mortuus, usg. vivit. Quare se cupias animum virtute polire, VE Laté semper fama per ora volat. Huc aderis: eupidå tu mente re volue libellum Quem tibi succinctum BANGI Secce dabit. 1 Poreis — ex Epicuri grege ? | DD 8) SOFUS THORMODSÆTER Omnia quæque docent, STAGIRITIS?! pagina multa Hie breviter capias, quod cupis, inde feras. Perlege, erede mihi, decies legisse iuvahit Sic tandem discas, quod didieisse iuvet. M. Janus Gæorgius Stafvangrius Norvegus. Paa tredje side skriver den anden Nordmand: Aliud. Dignus honore vir est, cut commoda promere semper, Pectore sollieito maxima cura fuit. Invidus ipse licet soleat hæe carpere, Momus, Attamen haud rapido dente nocere queat. Est etenim merito non ultima gloria rerum, Velle placere bonis, nolle placere malis. O igitur, BANGI, Zoili non verba vereris, Huius ab arbitrio non tua seripla vigent. Sed prodesse bonis eupias: fiat tibi tandem Sie placuisse bonis, displicuisse malis. Ab Olao Petræo Jemptlando Norvego. Angaaende mester Jens JØRGENSSØN maa vi ogsaa berøre et genealogisk spørsmaal. Hvis søn var han? I overensstemmelse med Faye har jeg tidligere fremsat den mening, at mester Jens var søn av biskop Jørgen Erikssøn*. Faye er dog ikke helt sikker, og det er vel det, som har gjort, at Thrap har forsøkt en helt anden løsning, hvorefter mester Jens skulde være søn av en sogneprest lil Stavanger domkirke ved navn Jørgen Svendsen. Ogsaa jeg følte mig usikker, navnlig fordi Fayes uttryk ,den 3die søn* ikke stemte med rækkefølgen I Wittenbergermatriklerne. Sammenligner man imidlertid disse med et kongebrev av 10. mai 1595, synes saken ganske klar. Det nævnte kongebrev er i utdrag refereret saaledes: ,M. JØRGEN ERIKSSØN, superintendent udi Stavanger stift, forhvervede K. Maj.s brev paa, at en af hans tre sønner, hvilke han hertil haver holdet til skole og tildeels til studia udi Kjøbenhavns universitet og herefter fremdeles agter at ville holde saavel udenlands som der udi riget til studia, efter hans død maa bekomme Hammers 1 Stageira (Stagira) var en oldtidsby paa den makedoniske halvø Chal- kidike, mest kjendt som Aristoteles fødeby. Å 2? Nordmænn ved Wittenbergs univ. i reform.aarh., s. 19 (sml. s. 13 fg.). No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 23 prestegjeld og Mariæ Virginis Præbende udi Bergens stilt, som han nu selv udi verge haver*1. Dette staar 1 den bedste overensstemmelse med, hvad matriklerne oplyser. De 3 sønner er: 1. JoHannes (Jens), som blev immatr. i Wittenberg den 29. juli s. a. — halvtredje maaned efter kongebrevets datum. 2. Danigt GEORGI! STAVANGRIENSIS NORVEGUS, som blev immatr. smstds. den 28. septbr. 1601, siden sogneprest til Hjelmeland, og 3. SamUEL Georen Norvecus, som likeledes blev immatr. smstds. i august 1602. Han blev Mandals 3dje evangeliske sogneprest. Fra sin studietid i Wittenberg er hans navn kuyttet til to fysiske avhandlinger (begge utgit i 1604). Paa den anden, De Infinito, som paa ttelbladet har den tilføielse Censuræ disputantium subijcienda, findes en sønlig dedikation til biskop Jørgen Frikssøn. Om OrLavus PETRÆUS JEMPTLANDUS, Son blev immatr. i Witten- berg den 927. juli 1598 under Anton Evanigmus' rektorat (som Isogæus, av (005 og 71, den sedvanlige græsk-latinske oversættelse av Jæmtlænding), vites for nærværende intet nærmere. Nr. 6 er en Jæmtlænding. Han er den første norske magi- ster i Wittenberg i det 17de aarhundrede. Den 5. april 1609, under professor 1 logik mag. Jaco» Martins 2det dekanat, blev der promoveret 35 philosophiæ magistri og blandt dem som nr. 10 Nicolaus Nicolai Isogaeus Svecus (sic). Som eksaminatorer fungerte foruten decanus prof. 1 hebraisk mag. LAURENTIUS FABRITIUS?, prof. i fysik dr. GEORGIUS WECckE- RUS, prof. i matematik dr. MaTTHIAS ANoMakvs samt ekstraordinær prof. i matem. mag. AMBROSIUS RHopvs3. Norske Rigsregistranter, III, s. 378. Fra Danzig, skrev bl. a. om hebraisk metrik, 7 1629. F. 1577 i Kemberg i Sachsen, studerte i Prag under Tycho Brahe, T 1577. — Maa ikke forveksles med en anden mag. Ambrosius Rhode. sEr war wie der vorhergehende A. R. zu Kemberg in Sachsen gebohren, lebie mit demselben zu einer Zeit, wurde in dem Gymnasio zu Christi- ania In Norwegen Phys. und Mathem. Professor, wie auch Medicus ordinarius daselbst* (Jöcher). Han utgav i Kristiania 1660 et latinsk carmen. Se Bibl. Norv. I, 310 og Budstikken III (1821—29). Øv Nm Hm 24 SOFUS THORMODSÆTER [1907 Den 30. august 1600 blev der i Upsala — rectore JacoBo Eric: Stockholmensi — immatrikuleret en Nicolaus Nicolai lemptius). Han er utvilsomt identisk med ovennævnte Nico- laus Nicolai Isogaeus. Da hans viatictum maa være utstedt fra Upsala, blev han i Wittenberg indført som ,svecus*, hvilket her altsaa ikke er nogen nationalitetsbetegnelse, men kun betyr, at han var svensk student. Naar han kom til Witten- berg, vites ikke. Blandt de immatrikulerte har jeg ikke fundet ham. Antagelig har han været der etpar aars tid, og desuten kan han i mellemtiden, siden han blev student, ha været ved et eller flere andre universiteter, f. eks. Kjøbenhavn og Rostock. Om hans senere livsførelse vites for nærværende intet. Saa kommer en Baahuslæning. Den 15. oktober 1667, da professor i matematik MicHaer STRAUCH var decanus, blev der promoveret 27 magistre, hvorav som nr. 1: Fridericus Nicolai Baggæus Marstrandia-Norwegus Eksaminatorer ved promotionen var: Dr. ÆGIDIUSs STRAUCH*, prof. i veltalenhet GrorG Caspar KIrcHMmarkr>, historiograf og prof. 1 poesi OrTo Præroriwst og philos. adj. mag. Smon Fripericus FrenzeLIUS>?. Da han blev immatr. samme aar den 25. Januar (som Marstrandiå-Norvegus), har hans studietid i Wittenberg kun varet ca. 3/, aar. Fra mag. Bagges studieophold i Wittenberg, hvor han fik veniam docendi, maa særlig erindres hans avhandling ,, Historia Symboli Apostolici* %, som han forsvarte ,in auditorio majori* den 99. februar 1667, ,sub Praesidio . . . Aegidii Strauch*. 1 Upsala univ. matr. I (1595—1632), pag. 6. 2? Ægid Strauch jun., f. i Wittenberg 1632, blev 19 aar gml. magister (1651), senere rektor og professor 1 Danzig, $ 1682. 3 F. 1635, ,erhielt in der Societate Leopoldina den Nahmen des Phos- phori*, $ 1700. 4 F. 1636, blev 1665 kurfyrstelig saksisk historiograf, 7 1668. 5 Blev mag. 1660, skrev bl. a. ,de spiritu in monte giganteo Silesiorum, qui vulgari RöBenzant nuncupatur, apparentu*. 6 Avhandlingens fuldstændige titel vil ses i Bibliotheca Norvegica III, 1253 (intet trykningsaar). I biblioteket i Wittenberg fandt jeg 2 ekspl. av denne avhandling (diss. 36 og nr. 4 i bd. 114). Det av mig nærmere undersøkte eksemplar var trykt Anno CIDIDCLXXV. No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 25 Desværre synes denne avhandling at ha undgaat prof C.P. Casparis opmerksomhet), og det var skade. Ingen samtidig her hos os hadde kunnet bedømme et skrift av den slags med mere kyndighet. Og at han vilde ha gjort det med sympati, hvem kan tvile derom! En ung begavet Nordmand studerer ved Luthers og Melanchtons universitet og vælger til særstudium netop det, som Caspari anvendte aar av sit liv paa at granske, nemlig ,,die Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel*. Det sier sig selv, at han med levende interesse vilde ha ofret det nævnte norsk-videnskabelige ungdomsarbeide for over 200 aar siden sin opmerksomhet og derefter offentliggjort resultaterne av sin under- søkelse. Som gammeltestamentlig exeget vilde Caspari utvilsomt ogsaa ha interesseret sig for en av Bagge i Wittenberg (1667) offentliggjort avhandling, nemlig hans Annotata Anti-Grotiana ad Librum Iloélis”. Den svenske dom om Bagge er meget anerkjendende”. ,Han ågde bokvett og mannavett*. At han efter de forelig- gende oplysninger foretrak svenskestyre for danskestyre, er sand- synlig. Men han vilde jo helst ha sluppet for begge dele. I Wittenberg har det aabenbart været ham en sand tilfredsstillelse at fortælle, at han var Nordmand, baade ved immatrikulation og ved promotion og paa sine skrifter (overalt Norvegus). — Bagge var født i Marstrand 1646 og døde 1713. Hans far var borgermester og handelsmand Nils Bagge. Under Rasmus Bartholins rektorat blev Fridericus Nicolat Marstrandensis den 3. mai 1664 immatrikuleret 1 Kjøbenhavn eæ schola Roéschild*, og den 24. januar 1665 blev han i Upsala under Petrus Liungs det rektorat indskrevet saaledes: Fridericus Nicolai Baggerus Bohusensis [V. Goth.]. Hafnia accessit munitus testimonio>. I At Caspari interesserte sig for ældre norsk teologi, har han bl a. lagt for dagen ved sine nye utgaver av biskop Munthes og Knut Sevaldsøn Bangs Katekismusforklaringer (Kristiania 1864 og 1865). Og i ,,Theol. Tidsskr.* VIII s. 604—23 har han behandlet: ,En oldnorsk Udlæggelse av det apostoliske Symbol, Troesbekjendelse i de norske Love etec.*. Ikke nævnt i Bibl. Norv. (det foreløbige register til bd. III). Svensk Biogr. Lex. II, s. 15 fr. Kbhv. univ. matr. II, 318. 5 Upsala univ. matr. 3 (1650—1665), s. 184. R$ 0 DD 26 SOFUS THORMODSÆTER [1917 Hans hustru var Elsebet Wandalin. En sønnesøn av ham ved navn Ehregott Nicolaus Bagge blev student i Jena 1744, mag. 1748, 4 1 Coburg 1776. Saa har vi atter en Nordlænding. Den 14. october 1669, da professor 1 østerlandske sprog ÅNDREAS SENNERTUS! for sjette gang var decanus, blev der pro- moveret 28 magistre og blandt dem som nr. 10: Andreas FErasmi Bremsius, Boreali Norwegus. Ved promotionen nævnes foruten decanus følgende eksami- natorer: MicHaEL STRAUCH, math. infer. p. p., MicHaeL War- THERUS?, math. sup. p. P.. GEORGIUS GREEN, pos. p- p. og AUGUSTUS PFreIrrer*, fac. phil. adj. et 1. gr. prof. p. extraordi- narius. Da han blev immatr. den 98. november 1667, har han studeret 1 Wittenberg henved 2 aar. Under præsidium av professor og decanus dr. JOHANNES ÅNDREAS QuensteDT? hadde Andreas Bremsius den 929. juni samme aar ,in auditorio majori* offentlig forsvaret sin avhand- ling , De sigillo confessiomis". Avhandlingen imdeholder 40 ytheses*, som gir en lærd, væsentlig historisk utredning av emnets behandling baade i den østerlandske og vesterlandske kirke og tilslut i den protestantiske, efterat han tidligere under omtalen av Chrysostomus” opfatning av Acta 19, 8 1 forbigaaende bemerker: ,quem Lutherus sequitur*. Den 13. mai 1661 blev Anpreas Eras! Bremsius student 1 Kjøbenhavn fra Bergens skole. Han maa være født omkring 1640, og da kan han være søn av den FERASMUS JoHANNES Brems, som jeg har fundet i Kommunitetsmatriklen% blandt 1 F.1i Wittenberg 1606, blev 1638 professor og døde 1689. F. 1638, blev student 16 aar gml. ,mit grossem Ruhme*, 1666 prof. i matematik og 1687 prof. 1 teologi. 3 F.i Holsten 1636, kom ogsaa til Danmark, døde i feltleiren ved Rhinen 1691. 4 F. 1640, blev 1668 prof. i Wittenberg, døde 1698. Hans filologiske verker blev utgit i Utrecht 1704. > Den bekjendte gammel-lutherske dogmatiker, ,ortodoksiens' bokholder*, f. 1617, 4 1688. 6 H. Rørpam, Hist. Saml. og Studier, III, 884 —366. LI No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 27 »approbali et inseripti* i aaret 1597 (28. juli. Formodentlig har da ogsaa Rasmus Brems hat ansættelse 1 det nordligste Norge, siden sønnen blev indført i Wittenberg som Boreali Norvegus. Under 4. juli 1690 indsendte mag. Brems fra Trondenes gjen- nem biskop Krog? en beskeden ansøkning om at bli medtjener og successor hos sognepresten i Loppen hr. Torben Reiersøn, som da var gammel. Den 6. september s. a. gav biskopen Brems vidnesbyrd om, at han hadde brukt sin tid vel ved universitetet og endog [udi] tvende peregrinationer apud exteros, hvor jeg helst hafver kjendt hannem, ved sin lærdom og schichelighed forhverifvet sig stor yndest. Siden den tid hafver han in solo patrio været flittig og lychelig in praxit medica og derved haft baade afhold og ophold*. Ved kongens kaldelse kunde han nu bli , Medicus animae et corporis til Finmarkens ære, velstand og forbedring*. Brems blev saa antat som kapellan med suceession den 4. oktbr. 1690 og antages at ha været ,den første læge i Finmarken-*. Men hvad gjør saa cancelliet? Jo — det glemmer bort Brems" utnævnelse og beskikker en anden ved navn Trude Nitter! Hvordan det nu gik under dette administrative slurveri, er uklart. Og om magister Brems' senere skjæbne vites intet nærmere?. Anno 1675 var professor i græsk BALTHASAR STOLBERGIUS > for anden gang decanus. Den 27. april blev under hans præsi- dium 923 magistre promoveret og som nr. 19: Petrus Nicolai Krogius Aarhusio-Cimber. Eksaminatorer var prof. 1 østerlandske sprog ANDREAS SENNERTUS*, prof. i moral CHRISTIANUS RØRENSEE, prof. i poesi 1 2 Se om ham nedenfor. Disse sidste oplysninger er hentet fra D.'Thraps ,Efterretninger om nordenfjeldske Prester i Slutningen af det 17de Aarhundrede* (Særtryk av Luthersk Ugeskrift* for 1892, s. 6). 3 F.1i Meissen 1640, blev professor 1668 og døde 1684. Han skrev bl. a. Exercitationes de Solæcismis & Barbarismis N. T. falso tributis. 4 Se foran s. 6. 28 SOFUS THORMODSÆTER [1917 CoNraD SAMUEL SCHURTZFLEISCH! og mag. Jon. Hernricus PrirsLER (som adjunetus — Den 15. mai 1673 blev Krog immatrikuleret i Wittenberg under prof. dr. jur. Wiazrm Lersers rektorat og hadde saaledes studeret ved dette universitet i hen- ved 2 aar, da han blev promoveret. Om hans studier i Wittenberg fortæller Gjessing*: Her stiftet han straks bekjendtskap med dhrr. professorer ÅBR. CaLov, Jor. MEIsner, Mica. WarLtTHer den yngre o. fl. Ved sin del- tagelse i offentlige og private disputaser blev han saa avgjort av studenterne, at han aapnet sine OCollegia Philosophica, Philologica. Mathematica & L. L. Orientalinm. Han var da 19 aar gammel. Imidlertid gjorde universitetet ham to gange opmerksom paa, at enten maatte han holde op med sine colle- gier eller ogsaa ,anta Honores Academicos, for hvilket han in honorem Academiæ Patriæe undslog sig. Da han 3dje gang av det filosofiske fakultet fik samme paalæg, blev han av sine collegianter, som godvillig tilbød at utrede omkostningerne, saaledes overtalt, at han 1675 1 sit 2ide aar efter avholdt disputas tok magistergraden under dr. Jon. QUENSTEDT S. S. Theol. Prof., som da var rector magnificus?, og mag. BALTHAZAR StorBere L. Gr. Prof., som var decanus. Derefter fik han uhindret fortsætte sine collegier, som fik flere og flere dellagere. Ved siden herav fortsatte han særlig sine studier i østerlandske sprog under veiledning av professorerne Dassovius. Hillinger og Rudelius*. Han omtalte ogsaa meget anerkjendende de teolo- giske øvelser, som ,den fortræffelige disputator* prof. Deurscan- MANN? hver søndag eftermiddag holdt i sit hus. — Fra Witten- 1 Eu polyhistor, f. 1641, blev 1664 mag. i Wittenberg, derefter relegeret sammesteds paa grund av sine satirer over dalevende, berømte mænd, rehabiliteret i Dresden og derefter professor i Wittenberg i poesi (1674) og i historie (1678). $ 1708. Jubel-Lærere, I, 375 ff. 3 Da Quenstedt ikke er nævnt sammen med de fungerende examinatorer, har han neppe hat nogen direkte befatning med promotionen. 4 Da hans ældre bror hadde bryllup 1 1674, kunde han hjemsende bryl- lupsvers paa 9 forskjellige sprog, deriblandt hebraisk, kaldæisk, syrisk, arabisk og samaritansk! Trykt i Wittenberg 1674. 4to. Han skal oftere ha sagt: ,Er wåre niemals vergnigter und gestinder als wenn er disputierte.* Og under sine store stensmerter pleiet 19 ot TE No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 29 berg drog Krog til Nimwegen og Utrecht. Derfra til Magde- burg, hvor han bodde hos ,den fromme og flittige m. CHRISTIAN ScariverR*. Her la han sig efter Studium Homileticum. Mag. Peber Kroc var født i Aarhus (1654), men hans far, mag. Niels Krog, var Nordmand, og sønnen blev biskop i Trond- hjems still (1688—1781). Kort efter sin bispeutnævnelse blev han kreeret til doctor. Biskop Krog var en lærd og dygtig, men ogsaa stridbar mand. At han kom paa kant med Thomas v. Westen maa beklages, men administrationen har her vistnok en væsentlig del av skylden. De to mænd var anbragt 1 en saadan stilling til hinanden, at de vanskelig kunde undgaa at kollidere. Om dette var tilsigtet, vil vi ikke paastaa. Men helt utænkelig efter datidens politik var det neppe. En Nordmand burde helst ikke være biskop i sit fædreland, og hvis han allike- vel blev det, var det ikke avveien, om han fik anledning til at gjøre sig mindre velset. Saa hadde man for efterliden lettere for at holde Nordmænd borte. 1699 brændte Krogs bispegaard med hans bibliotek og manuskripter. Det maa ha været et tungt slag for ham. En søn av ham, CHriSstIAN Krocus Norv., blev 1 1705 immatr. ved Halle-Wittenbergs umversitet. Han døde 1754 som præsi- dent i Trondhjem. Nærmere om Krog 1 Brickas Leksikon ved Trrar! (IX 506—38). Inden vi forlater de egentlige norske magistre, hitsættes. følgende oversigt over varigheten av deres studietid, forsaavidt den kjendes (regnet fra og med immatrikulationsdagen og til og med promotionsdagen, for mester Torbjørn Bratts vedkommende til og med dagen for Luthers ,avgangsvidnesbyrd*). han at si: ,Das Disputiren wåre sein bestes Remedium wider den Stein.* 1 Hvad L. Daae fortæller om Krogs skammelige behandling av Griffenfeld, er ganske visst urigtig. Likesaa savnes bevis for den historie, at Krogs hustru var en slegtning av Sophie Amalie Moth (Kristian den femtes frille). Er man blit frigjort fra den ene historie, vil man vel heller ikke- saa let fristes til at laane øre til den anden. 30 SOFUS THORMODSÆTER [1907 Mag. Thorbjørn Bratt 2 aar 4 maaneder 929 dage — Oluf Anderssøn (Solle) 1 — 6 — DM —= — Kjell Gaas NE — 21 — — Kristofer Olufssøn pp = 10 — øl — Kristofer Hjort 24 (45 — 6 — — Jens Jørgenssøn 3 — 8 — 9 — — Fredrik Bagge ESS — 4 — — Anders Brems 1 — 10 — 17 — — — Peder Krog lt = 40 — 44 — Sum 12 aar 68 maaneder 193 dage Qmgjør vi dagene til maaneder og maanederne til aar, blir summen: 18 aar 2 maaneder 13 dage. Den gjennemsnitlige studietid blir altsaa vel 2 aar. HL. Vi gaar sluttelig over til de magistre, som ikke er fødte 1 Norge, men som ved sin senere livsvirksomhet er knyttet til vort land, og som ikke mindst ved sine studier i Wittenberg hadde gjort sig kvalificeret til de stillinger. de kom til at indta. Vi vil da først nævne en, som maaske indtok en lignende stilling i Wittenberg som de 3 først omtalte Nordmænd. Han blev immatr. den 14. novbr. 1586 som Isac Grönbeccius Selandus Danus, da AÅnDreas Jopocus var universitetets rektor. Han er altsaa ikke ved sin immatrikulation betegnet som magister!. Men naar H. Rørdam 1 en biografi av Grønbæk sier, at denne efter at ha tat magistergraden ,endelig fik sti- pendiet* (1586) og nu opholdt sig en række aar i utlandet, navnlig 1 Wittenberg?, gaar vi ut fra, at dette forholder sig saa, uagtet han heller ikke paa de skrifter, han utgav i Wittenberg, er betegnet som magister. I 1589 og 1592 offentliggjorde han etpar filologiske avhandlinger, som vistnok begge var bestemt til pædagogisk bruk; den første er endog betegnet som in usum puerorum instituta. Han har saaledes maaske været privat- docent 1 Wittenberg. Her utgav han ogsaa (i 1590) Synopsis Historiæ Christi. Hans samlede studietid i W. har antagelig været mindst 4 aar. | 1 I mit mundtlige foredrag blev han ikke medtat. 2 Bricka, Biogr. Lexicon VI, 164. No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 3 Mag. Isak GRØNBÆK (f. i Kjøge 1564) blev senere biskop i Trondhjem (1596—1617). Han fik indført kirkekatekisationer i sit bispedømme, og tok sig av Trondhjems Katedralskole, ogsaa ved egne midler. Omkr. 1604 utarbeidet han en metrisk para- frase over ”Salmernes bok* ,efter den fransøske art og melodi*. Nærmere beset turde det dog vise sig, at dette arbeide efter dets indhold staar Wittenberg (med die Lutberbibel) adskillig nærmere end noget tilsvarende sted i Frankrig. Sin værdifulde boksamling skjænket han til Trondhjems domkapitel. Han døde 1617. Omtr. 14 aar senere skal en av hans medstuderende fra ungdoms- dagene, historieskriveren Joh. Is. Pontanus, ha git ham et smukt eftermæle 1 sin ,Ghorographia Daniæ* (Ant. 1631). H. F. Rørdam, |. c. Danske Mag. I og VI. Pontoppidan, Annales III. Daae, Trondhjems stiftshist., 54—71. Følgende 3 danske, som senere kom til Norge, vites at ha tat magistergraden 1 Wittenberg. Den ene blev promoveret den 23. mars 1585 under professor i latin mag. Micnaet RercHarts andet dekanat som nr. 13 av 37: Johannes Catholmius Danus. Foruten dekanus eksaminerte: D. ÅNDREAS ScHATO og magl- strene JOHANNES GRUNIUS, BARTHOLOMÆUS TILEMANNUS og SIMON GRONENBERGER. Da han blev immatr.? den 24. juli 1583 (under MicnaeL Trv»ers Sdje rektorat), har han studeret i W. 1 vel halvandet aar. Det var vel paa denne tid han var , Fredrik den andens stipendiarius* (Daae). Han har ogsaa senere fortsat sine studier og da vel helst ved andre universiteter. Den 923. mars 1586 fik han kongebrev paa 50 daler at studere for (Sjæl. Registr. 12, 509). Maaske det er dette Daaes citat sigter til. 1 Qgsaa to andre av vore Wittenbergere forsøkte sig som salmeoversættere. Den ene var den senere kansler Jens BJetkr og den anden den senere sogneprest i Hallingdal Hans Skavua (JorHannzs Syrvivs). I mine ,Haand- skrift-Kopier* nr. 5 findes materialier til belysning av sidstnævnte over- sættelse (tekster og samtlige melodier). Jeg anser det ikke for usandsynlig, at der senere vil kunne paavises flere saadanne dansk-norske, navnlig fra det 17de aarh., hvilke senere kom i geistlige eller pædagogiske stillinger, f. eks. knyttet til katedral- skolerne i Oslo%Kristiania) og Stavanger. 3 Som JoHaNNEs EraswI CaCuoLINUs (2). Ro) 32 SOFUS THORMODSÆTER 917 Mag. Jens Rasmussen KaTHoLM nævnes som kannik i Trond- hjems stift og som Notarius GCarituLr. Han døde ugift 1625. An- tagelig var han en slegtning av professor Rasmus Katrrorm (f 1581), som blev immatr. i Wittenberg 1561 og (ifølge mine optegnelser) mag. smstds. den 1. mars 1568. Norske Rigsregistr. 1V, 225. 690. Daae, Trondhjems stiftshist., s. 91. H. Rørdam, Kbhv. univ. hist. II, 276, note 1, og 561 (ikke 361, som der staar 1 registret). Den anden er: 18.* Laurentius Scavenius? N. F.3 Danus*. Han blev promoveret den 18. septbr. 1586 under dr. med. SAMUEL MacrInus dekanat. Eksaminatorer var følgende fire magistre, hvorav de to første betegnes som professores publici: ÅNDREAS FRANCKENBERGER, JOHANNES GRUNIUS, JOHANNES HAGIUS og SIMON GRONENBERGER. — Da han blev immatr. den 15. juli 1585 (under JoHan Limwers rektorat), blev hans egentlige studietid i Wittenberg av noget over et aars varighet. Derefter har han sandsynligvis reist hjem, men da han 1 august 1587 fik det saakaldte stipendium regium eller 100 daler i fire aar til fortsat studium av teologi, reiste han (1 septbr. samme aar) først til Rostock og derfra antagelig til Wittenberg, hvor han 1 april 1589 1 et hebraisk carmen lykønsker en landsmand til magistergraden. Mag. LauriTs KLaussøn ScavenIUS? var født i Kjøbenhavn 1562, og søn av professor i matematik Klaus Lauritssøn Scavenius (Skabo), som ogsaa hadde været 1 Wittenberg (1545). En søster av ham var gift med den norskfødte biskop Nils Lauritssøn Arc- tander i Viborg. Efter sin hjemkomst blev han rektor ved Kjøben- havns skole (1590) og nogle aar senere professor pædagogicus Av 35. Scavenius >: fra Skagen eller Skaffuen i Vendsyssel i Jylland. N. F. = Nicolai Filius. Senere tilf. med petit: Professor Academiae Hafniensis. Som foran oplyst er det feil, naar Erichsen (efter Rørdam) har Scavenius. > Naar Faye fortæller, at ,han kaldtes med latinsk navn Laurentius. Nicolaus Clauduii (!) Scavenius*, saa er der her en misforstaaelse, som igjen har medført en urigtig tilføielse. Nicolaus er nemlig ikke for- navn, men patronymikon: (for Nicolai), og til Claudii: kan der trygt sættes deleatur. Faye har ikke visst, at Nicolaus ogsaa kan forkortes. til Klaus (og ikke bare til Nils). e 92 DD -= No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 33 (1594). I mai 1605 blev han saa biskop i Stavanger og ordineret s. åa. Iste pinsedag i Frue kirke av biskop Peder J. Vinstrup. Han var med ved herredagen i Stavanger (1607), sat til doms over mag. Kristofer Hjort og de andre norske prester, som be- skyldtes for katolicisme (1613) *, og 1 1622 var han paa herredagen i Bergen med og dømte fra embedet sin kollega i Trondhjem, Anders Arreboe, paa hvis religiøse poesi han forøvrig skal ha sat pris. Han døde 1626. 'To sønner av ham blev immatr. i Witten- berg 1617 (som Norvegi), hvor de altsaa efterfulgte baade sin far og sin bedstefar. Faye, Kristianssands stiftshist., s. 2038-9226. H. Rørdam, Kbhv. univ. hist. IL, s. 577—580. Som den tredje kan formentlig medtas: Johannes Georgius QOtthoniensis Danus. Han blev promoveret den 10. septbr. 1588 som nr. 33 av 38?*. Han blev immatr. den 19. oktbr. 1587, under SALOMON ALBERTS rektorat, og studerte saaledes knapt et aar i Witten- berg. Han er antagelig identisk med mag. Hans JØRGENSSØN, som var sogneprest til Korskirken? i Bergen ,fra ao. 1588 1 december til 1590*+ og gift med en datter av biskop Fos (Magdalene). Han skulde forberede enken efter mester Absalon Petreius til døden (som heks!j, men blev overbevist om hendes uskyld og protesterte høilydt sammen med læsemesteren hr. Jens CHRISTENSSØN. Hun skal forøvrig allerede 1 sin mands levetid være dømt for ,mordsti og kirkefred (!)*. Mester Hans fik dyrt betale sin frimodighet. Han blev avsat, og som det synes, døde Se foran s. 18. Nr. 1 ved denne leilighet var Jonannzs Paurtinus Rrsenws. Om ham er senere tilf.: Doctor theologiae et professor in Academia Hafniensi. 3 Erichsen har feilagtig Domkirken. Hatting s. 143. Naar han her er saa kortfattet, tør forklaringen for en væsentlig del være at finde s. 75 ibid., hvor han fortæller, at han pikke har været saa lykkelig at bli betroet de, den civile Jurisdietion tilhørende gamle Protocoller*. Aa nei, det var vel ikke videre behagelig for den ,Høi-Grævelige Excellence Herr Otto Græve af Thott*, til hvem Hatting først og fremst har tilegnet sin prestehistorie, at bli mindet om, hvad hr. Peder Thott i sin tid hadde foretat sig under sin lensherrelige virksomhet i Bergen, f. eks. mot biskop Anders Fos og hans hustru, samt mot Anne Pedersdotter og mester Hans m. m. Vid.-Selsk. Forh. 1917. No.1t. 3 AS 34 SOFUS THORMODSÆTER [1917 han ikke længe efter!. Læsemesteren slap med trusler. Men den fribaarne og høisindede hr. Peder Thott kunde triumfere. Norske rigsregistr. Ill, 196 f. 143 f. 150. Bang, Norsk reformationshist., s. 75. Øverland, Norges hist. IV, s. 638. Lampe, Bergens stiftshist. II, 193 fø. Endelig har vi etpar tysk-norske Wittenbergere. Den ene er Lambertus* Northanus Lubecensis. Under mag. Hrizronymus Nymanns dekanat blev han som nr. 5 av 29 promoveret den 14. september 1585 med magistrene PETRUS ÅLBINUS, ÅNDREAS FRANCKENBERGER, JOHANNES HAGIUS og LeonHarRD EczLERUs som eksaminatorer. Han blev immatri- kuleret den 20. mars 1584 under JoHAN BUGENHAGEN jun.s pro- rektorat. Studerte altsaa 1 Wittenberg halvandet aar. 1588 nævnes han som prest ved St. Mariæ kirke i Bergen. Hatting, Bergens prestehist., s. 199. Bang, reformationshist., s. 72. Lampe, Bergens stiftshist., s. 145. Den anden er Henricus Janichius Lunaeburgensis Saxo, blev som nr. 18 av 41 promoveret den 9. april 1622, under professor 1 græsk og matematik mag. Erasmus Schmidts deka- nat. Han blev immatrikuleret den 6. septbr. 1619, under prof. utriusque juris Lucas Beckmanns rektorat. Mag. Henrik Janniche blev 1625 prest ved St. Maria kirke i Bergen. 1630 blev han ansat ved St. Catharinæ kirke i Hamburg, hvor han døde 1655. Hatting, s. 202—9205; Lampe, I, s. 145 fg. Angaaende studietiden for de i dette avsnit nævnte Witten- bergere tilføies: Mag. Isak Grønbæk 4? aar , maaneder , dage — Jens Katholm Li ET — dl — — Laurits Scavenius » =— 183 — 30 — — Hans Jørgenssøn » — 10 — 9805 — Lambert Northanus , — 17 — % — — Henrieus Janichius 1 — 7 -- 34 — 6 aar 54 maaneder 143 dage Omgjøres tallene for dage og maaneder, blir resultatet: 10 aar 10 maaneder 98 dage. Altsaa gjennemsnitlig knapt ? aar. 1 Hans enke blev gift med den sørgelig berømte rektor og prest Jon Skanke, som i 1596 blev sat 1 det blaa taarn for mishandling av sin hustru (Lampe). ? I magisterfortegnelsen er han indført som Lampertus. ae No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG p) For nogle aar siden tilbragte jeg en aften i ,Urama* 1 Berlin. Der holdtes et foredrag med fremvisning av billeder fra »das Land der Mitternachtsonne*. Billederne var udmerkede og foredraget indgaaende og forstaaelsesfuldt. Det sluttet med en bemerkning om ,das melankolische Norwegen*. Det er vel saa. Der gaar et melankolsk drag gjennem saa meget, som er norsk: landet, folket og dets historie. Dette gjælder ogsaa vore stude- rende unge landsmænd i Wittenberg. Den paaskjønnelse, som blev dem tildel for flid og dygtighet, blev sparsom nok. Utlendske indflyttere tok de stillinger, som burde staat aapne for landets egne sønner. Saa gik det som det kunde. En av vore magistre dør i trange kaar i Kjøbenhavn. En anden blir et offer for ortodoksi- stisk nidkjærhet. En tredje forsvinder oppe 1 Finmarken, uten at man hadde større bruk for ham. To gaar tapt for landet som følge av norske landskapers avstaaelse. Tilslut staar vi der noksaa fattige. Men ikke skal vi vel ha mindre inteersse for vore unge landsmænd, fordi om de paa grund av tidernes ugunst fik ut- rettet mindre, end de ellers kunde ha gjort. Tvertimot skylder vi at gjøre tidligere tiders uret god igjen, saavidt det staar til os, og gi dem et godt rum 1 vore tanker og vor sympati. Desuten maa det ikke glemmes, at billedet ogsaa har sine lyse sider. Særlig har vi al grund til at mindes med tilfredshet mænd som mester TorBJØRN, mester HALVARD og mester Kort. De har visselig baade i Wittenberg og andensteds med ære repræsenteret det fædreland, hvorfra de stammet. Og det smukke samarbeide mellem de tre studerende fra Stavanger, Jæmteland og Skaane bør vel heller ikke glemmes. | Saa var jo ogsaa magisterkapitlet kun et brudstykke av den saga, som omfatter adskillig over hundrede norske studenter ved Luthers og Melanchtons universitet. Tillæg. Systematisk fortegnelse over norske Wittenberg-skrifter. Fremlagt ved Wittenberg-utstillingen paa universitetsbiblioteket Site mar til Ste juni 19171. I Teologi. 1. Gammeltestamentlig eksegese. Bagge, Fredrik. Annotata Anti-Grotiana ad Librum Joelis. 1667. (Mangler.) Se foran s. % fi. Ciccius, Jacobus Johannis, defendens. I. N. J. Paralipomena ad Annotata Anti-Grotiana Deut. XXXII & XXXII. Canticum Mosis Vere Magnificum, et Bene- dietiones ejusdem Patriarchales Maxime Insignes expendentia ...€. In Ilustri Electorali Saxonica, Præside ... Dn. ABRAHAMO Catovio . . . Publicé defendere allaborabit J. J. Crccmus, Bergis- Norvegus. Ad D. [ ] Junij Anno M. DC. LXVIII. In Auditorio Majori. DB. Et par av Ciccius' norske samtidige har ved denne leilighet skrevet æresvers til ham; se under poesi. Halvardi, Laurits, (Sthenius). Speculum Amoris Divini, hoc est Commentarius (seu potius Meditationes) ad Cantica Canticorum Salomonis etc). 1620. KB. Han var maaske en søn av lektor Halvard Gunnarius 1 Oslo (saal. rektor Erichsen); se foran s. 10 fg. 2. Systematisk teologi. Thomæus, Sevald, Asloja Norvegius. De Spiritu Sancto Oratio. 1622. KB. (defekt). Mag. SevaLp Tnomæ, prestesøn fra Toten, blev immatr. i Wittenberg 14. septbr. 1619. Her disputerte han den 192. juui 1620 over et emne av 1 Som en indledning til denne skriftsamling laa som nr. 1 prof. Kort Asrakssøns tale ved reformationsjubilæt 1 1617. Se foran s. 12. Desuten var fremlagt 26 fotografiske gjengivelser av titelsider, dedika- tioner og vers m. m. (se mine ,Haandskrift-Kopier*). No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 37 logiken (se under filosofi). Paa hjemreisen fra Wittenberg blev han magister i Kbhv. den 90, mai 1623 og samme aar konrektor i Oslo. Senere blev han prest smstds., men døde som sogneprest i Ramnes 1650. I 1637 oversatte han en andagtsbok av Valentin Herberger, men ,som en Norbagge var han det danske Sprogs Zirlighed ikke noksom mægtig*. Thomææus, Andreas, respondens (ved 4 leiligheter). De incarnatione et duabus naturis Christi. (Med Jac. Martin som præses). Jan. 1653. KB. De prineipali anthropologiæ parte, nimirum anima rationali (med OLEARIUS GOTTER som præses). Febr. 1635. KB. De Baptismo (med Jac. MARTINI som præses). Juli 1633. KB. De Coena Domini (likeledes med Jac. Martin! som præses). Jan. 1635. KB. Mag. Anpers Tnomzæ, forriges bror, blev likesom denne magister 1 Kbhv. paa hjemreisen fra Wittenberg. Døde som sogneprest paa Sjælland 1656 (2). Bremsius, Andreas Erasmi. De Sigillo Confessionis (med Jon. ÅNDR. QVENSTEDT som præses). 99. juni 1669. DB. Om mag. Brems se foran s. 6 føg. Schelderup, Janus Petri. De quæstione, an justi possint bene operari & legem Dei implere (med Jac. Martin! som præses). 4. april 1630. KB. Mag. Jens ScHerLpDerur (den yngre) var født i Mandal 1604. Blev 1631 rektor i Lund og magister i Kbhv. 1633, biskop i Bergen 1649, 7 1665. 3. Kirkehistorie. Bagge, Fredrik. Historia symboli apostoliei (med Æamus StTraucH som præses). 922. febr. 1667. å KB. (1668). I Wittenberg har jeg set en utgave, som var trykt 1675. Se under gmlitestl. eksegese. 4. Hymnologi. Milzow, Gerhardus Henrici, Wossio-Norvegus. Historia Passionis, Crucifixionis, Mortis et Sepulturæ Domini ac Salvatoris Nostri Jesu Christi, ex IV. Evangelist. context. Poet. Metaphrasis. 1656. TVB. Over titelen er anbragt 1 Kor. II, 2 og under den 1 Kor. XI, 26. Det store Pilatus-spørsmaal QUID EST VERITAS? besvares ana- grammatisk (i ubundet form) saaledes: EST VIR QUI ADEST. — Bibel- 38 SOFUS THORMODSÆTER [1917 oversætteren Thistedahl anvendte et lignende anagram ved sin religions- undervisning (meddelt av prof. Seippel). Det er jo ogsaa egte bibelsk. Historia Resurrectionis et Ascensionis. 1656. TVB. Over titelen 2 Tim. II, 8 og under Apok. I, 18. Begge disse skrifter er indb. 1 ett bind og har tilhørt G. ScHønine. Tilslut tar forf. med en hymne paa 19 sekslinjede strofer, som han har skrevet paa Vossevangen (Wangis Wossiorum) an. 1647, altsaa da han var 18 aar gml. Den første lyder saa: Salve, salve Triumphator, Jesu Mortis perturbator, Nec non infernalium Ruptor, summe boni dator Salve, Vindex, Liberator A morte, mortalium. Mag. Gert MiLzow, prestesøn fra Voss, f. 1629, blev 1657 mag. i Kbhv. (paa hjemreise fra Wittenberg), 1658 kapellan og 1666 sogneprest paa Voss, 1669 provst i Voss og Hardangers provsti, 7 1688. Skrev ogsaa Presbytero- logia Wos-Hardangriana (1679). Var svigersøn av forannævnte biskop Schjelderup, s. 837. II. Filosofi. 1. Indledming til filosofien. Aslacus, Cunradus, Bergensis. Oratio de studis philosophiæ. 15983 (?). (Mangler.) Om mag., senere dr. theol. og professor, Kort ÅsrLakssøn, se foran s. 11—18. 2. Logik. Thomæus, Sevald, respondens. De constitutione et natura logices (med Jon. RoTLoBEN som præses). 1620. KB. Om Sevatp Tromæ se under system. teologi. Brunn, Nicolaus Erici, autor et respondens. De demonstratione eiusqve proprietatibus (med Jom. Nic. Scnörinus som præses). 27. mai 1620. KB. Forf. betegner sig paa titelbladet som Marstrandia Norvegus. ,Brunn* er vel trykfeil for Bruun (lang u). Smil. under poesi. Jeg har ikke fundet ham blandt de immatrikulerte. . Møller, Petrus, defendens. Dissertatio elenctica prior, de Quæstione Logica: An Deus sit in Prædicamento? (med GrorG MErrr, LunzÆB., som præses). 5. aug. 1668. KB. No. 1] NORSKE MAGISTRE I WITTENBERG 39 Hr. Peter Mørrer, prestesøn fra Kongsberg (Regiomonto-Norwegus), blev immatr. i Wittenberg 13. mars 1662, legationsprest i England 1669, fik 1670 ventebrev paa Korskirken i Bergen, men frasa sig dette paa grund av kollision med, hvad som var lovet en anden, blev saa sogneprest i Slagelse og døde der 1697. SPE. Georgii, Janus og Petræus, Olaus. De sandsynlige ut- givere av C. G. Bangs Scientia moralis. 1599. KB. Se foran s. 19 ff. ML. Fysik. (Naturfilosofi.) Georgii, Janus og Petræus, Olaus. Respondenter under tilblivelsen av GC. G. Bangs Scientia naturalis. 1599. KB. For dette skrift er gjort nærmere rede foran, s. 20 føg. Georgii, Samuel, respondens. De Loco et Vacuo (med Jac. Martin: som præses). 1604. UB. De Infinito (med ToBras TaANDLIRUS som præses). 1604. UB. Om hr. SAmUeL JØRGENSSØN se foran s. 98. Lammers, Hieronymus, respondens. De Generatione aequivoca (med Jon. WErGER LuBecensIs som præses — y»pubblico examini sistit*). 15. april 1657. KB. Denne avhandling kunde ogsaa været opført under anatomi (embryologi). Mag. JøresEN Lammers, f. 1637 i Bergen, blev immatr. i Wittenberg 17. april 1654, magister i Kbhv. 1675, aaret iforveien prest ved St. (ikke D. som i Kbhv.matriklen, suppl.) Martins kirke i Bergen, j 1712. IV. Historie og geografi. Thorlacius, Theodor, resp. aut. Dissertatio chorographico historica. De Islandia (med Æcrpvus STRAUCH som præses). KB (1666) UB (1690). Disse ? ekspl. har kun ,resp.*. I Wittenberg har jeg set 2 andre ekspl. Her stod ,resp. aut.*. Desuten var der en dedikation til Dn. Gislao Torlacio (forfatterens bror) og vers til forf. av Abr. Calovius, Joh. Deutschmann m. fl. Skriftet er et motskrift til det av Dithm. Blefkennius tidligere (i Leyden) utgivne skrift om Island (1607). Ogsaa Deichmann har eiet et ekspl., antagelig 2den utgave (Witte- bergæ 1670). Smil. Katalog av 1850 s. 150. Mag. THorpur THorraksson, f. paa Holar 1637, immatr. i Wittenberg 9. jan. 1665, magister i Kbhv. 1667, reiste til Norge og besøkte Torfæus, blev biskop 1 Skaalholt 1674, utfoldet en betydelig utgivervirksomhet (ogsaa omfattende sagalitteratur), 7 1697. 40 SOFUS THORMODSÆTER [1917 No. 1] VarPlorersiø Hymmnologi. Milzow, Gert. Hisloria Passionis etc. 1656. Historia Resurrectionis etc. 1656. Se under teologi s. 37 fg. Æresvers (carmina honoris). Brun, N. E. Til L. H. Sthenius (i slutn. av Speculum amoris div.). 1620. Om forf., som her undertegner sig MarstTRANDIA ÅRCTANDER I, se under logik, s. 838. Glostrup, Fredrik Nicolai. Til Anders Thomæus (i De Baptismo). 1635. Mag. Frepriks Grostrvup, bispesøn fra Oslo, blev immatr. i Wittenberg 1. septbr. 1630, sogneprest til Vaage 1648, 7 1668. Bremsius, Anders. Til Jac. Joh. Ciceius (1 Canticum Mosis). 1668. Om forf. se foran s. 26 fg. og 37. Schelderup, Petrus Jani. Til Ciecius (sammesteds). 1668. Slegten Schjelderup blev i 4de generation repræsenteret 1 Wittenberg, da P.J. S., søn av den 3dje biskop av samme navn (se foran s. 37), blev immatrikuleret smstds. den 24. jan. 1667. Senere studerte han ogsaa i Ox- ford. Se Olsvig, Holberg og England, s. 287. Mindevers (in memoriam). Georgii, Janus, Stavangrius og Petræus, Olaus, Jemt- landus. Vers i Bangs etik. 1599. Se foran s. 21 og 22. Bryllupsvers (carm. nupt.). Krog, Peder. Til sin bror Nils Krog. 1674. (Mangler.) Se foran s. 28, note 4. 1 Arctander betyr ialm. Nordlænding eller en mand fra det norden- fjeldske Norge. Her synes det at være = Norvegus. OVERSIGT OVER VIDENSKAPSSELSKAPETS MATER 1917 MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER OG TILVEKST TIL DETS BIBLIOTEK M. M. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 1918 Indhold. Oversigt over selskapets møter i 1917. Hist -filos. klasse, 19. jan. Liestøl, De nordiske folkeviser om Sigurd svein Bull, E,, Spredte studier over Norges administrative dele: 1 middelalderen . ; Mat.-naturvid. klasse, 26. jan. Gran, H. H., Kulturforsøk med plankton . Aar Forslag Fra W. C. Brøgger om mune av sær- avdelingen ,De før 1907 indvalgte skandina- viske medlemmer? i forlegnelsen over den mat.- naturv. klasses medlemmer (jfr. s. 9) . Foællesmøte, 9. febr. Thiis, Fransk aand og kunst eller gotik og klassicisme E Valgavsekretæri den hist.-filos. klasse for 1917 Hist--filos. klasse, 23. febr. Solberg, Bergensernes fart paa Grønland før Egede . Mat.-naturvid. klasse, 9. mars. Resvoll, Thekla, Sneleienes vegetation hen med den høi- arktiske flora. Vedtagelse nr C. Ps per. en 6 jan. rer forslag ; KURE NE ; Bee Fællesmøte, 30. mars. Sopp, De nyeste anskuelser om bakterienes former og systematiske stilling SE Indvalgavnye Ger N Hist.-filos. klasse, 13. april. Sverdrup, Jakob, Den germanske lydforskyvnings opdagelseshistorie Mat.-naturvid. klasse, 20. april. Reusch, Om de formodede setesjøer i Østerdalen . Aarsmøte, 3. mai. Stang, Ret og kultur. Å ; Aarsberetning for 1916, se Bilag I (8 35). Reisestipendium av Apoteker Peder Leth Øwre's Jegathtildeltdr sceKnut Stahrfoss. Renter av legatet Laura Thraps minde Fet 1916 tildelt prof. S. Eitrem A. W. Brøgger fremlægger1s be and av Oseberg Q- fundet* Her : Beretning om Nansenfondet for 1916— 17, se Bilag u (8. 38). MS (00) Hist -filos. klasse, 25. mai. Larsen, A. B., Variation og konstans i lydsystemene belyst fra vore bygdemaal, især dem 1 Sogn. 2 SU Mat.-naturvid. klasse, 1. juni. Vegard, Nye resultater vedrørende krystalanulyser ved røntgen- straaler . . ge Me RE Me HENT EE Hist -filos. klasse, 14. or Eitrem, Sagnet om Aeneas og Homers Iliade . . 2. 2.4443 Seip, Til Vernes lov «JA MAE Mat.-naturvid. klasse, 21. sept. Krogness, O., Oversigt over Haldde-observatoriets arbeider . . . 91 Foællesmøte, 5. okt. Morgenstierne, Kidsvoldsgrundlovens statsretslige og politiske ka- rakters 1 Ek GR GOE EE Redegjørelse fra Bestyrelsen om økonomiske vanskeligheter for selskapets virksomhet. . . % " Hist-filos. klasse 19 ok (SS Mat -naturvid. klasse, 23. nov. Vegard, Undersøkelser over atomenes indre bygning paa grundlag av røntgenspektrene . . ae itn) ao 27 Hansen, Andr. M., Den de end eo OG Valg av me se av Bestyrelsen av eiendommen Tømrer SSE se SS Fællesmøte, 7. dec. Smith, Emil, Hetttisk og indogermansk 12 EE Valg av embedsnændfor 1918 Ekstraordinært fællesmøte, 7. dec. Forslag til og beslutning om forandring av $61i Nansenfondets statuter .. 33 Bilag I. Videnskapsselskapets Jaraberetnine ek 1916 30 Bilag II. Beretningom Nansenfondet for aaret 1.april 19165 1Hmarsøo er AT ee Opgave for Fride rNan sen prs! Få 50 Prisopgave for T.H. or 1917-1918 50 Bilag III. Beretning omeiendommen Tømtei Nannestad fortreaaret1915-1917 SL SS PE Mindetaler. Schencke, Wilhelm, Mindetale over prof. dr. G. Maspero JEg Broch, Olaf, Mindetale over prof. dr. August Leskien . . . . . 66 Wille, N., Mindetale over læge Nils Bryhn +. . 2 2 220078 Liestøl, K, Minnetale yver prof. dr. Axel Olrik . . . . 81 Bn August, Mindetale over prof. dr. Hector F. E. Jun» gersen . > sv SD Koht, Halvdan, Miacbiiel yver rok de n E. Sars ee 5 95 Saniate) O. E., Mindetale over prof. dr. Kr. Birkeland . . . . . 112 Aall, Anathon, Mindetale over dr. philos. Kr. Birch-Reichenwald Aars 117 Schnitler, C. W., Mindetale over prof. dr. Lorentz Dietrichson . 125 Størmer, Carl, Mindetale over Gaston Darboux . . ++. 2 ++ 188 Selskapets medlemmer i 1917. Bestyrelse. Ke) er Ee.. Den matematisk-naturvidenskabelige klasses lemmer AES NE At ee AE EA Den historisk-filosofiske klasses medlemmer Oversigt over gruppene Dødsfald1i 1917. Tilvekst til selskapets bibliotek. Fra offentlige institutioner. Fra private givere Meddelelser for 1918. Bestyrelse, komitéer m.m.i 1918 Møter 1 1918. Prisopgaver med- . 161 5 170) . 181 . 182 OVERSIGT OVER SELSKAPETS MØTER Historisk-filosofisk klasse. 19de januar. (Formand: Olsen. Fung. sekretær: Kolsrud). (Tilstede: Aall, E. Bull, Falk, Hægstad, Johannessen, Johnsen, Kolsrud, Liestøl, Olsen, Seip, Taranger). 1. Formanden mindedes det tap selskapet hadde lidt ved sit indenlandske medlem professor dr. J. Å. Knudtzons - død, og meddelte at der i et senere møte vilde bli holdt en minde- tale over ham. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Liestøl holdt et foredrag: De mordiske folkeviser om Sigurd svein. Han gav heri først en utsigt over indholdet av de færøiske, norske, danske og svenske folkeviser om Sig- urd svein. Dernæst hævdet han, 1 tilslutning til tidligere for- skere, at grundlaget for den norske vise var det islandske Edda-kvad Gripisspå, og at den danske og svenske vise om Sigvard Snarensvend var avledet av den norske. Han søgte derefter at paavise at der findes brudstykker av flere norske viser om Sigurd svein, at disse norske viser har dannet det op- rindelige grundlag for to av de færøiske Sjurdar-kvædi, nemlig ,Regin* og ,Brinhild*, men at de færøiske viser er senere sterkt omdigtet efter Volsunga saga og Piöreks saga. 3. E. Bull holdt et foredrag: Spredte studier over Nor- ges administrative inddeling i middelalderen. Han fremhævet heri først nødvendigheten av at faa en ny, moderne haandbok i Norges historiske geografi, og pekte særlig paa hvor litet den verdslige inddeling av landet i middelalderen er undersøkt. Der- å næst forsøkte han — delvis 1 tilknytning til den svenske forsker Tunberg — at paavise at heredsinddelingen i Norge var gjen- nemført over hele østlandet, derimot ikke norden- og vesten- fjelds. Skibredeinddelingen i Smaalenene og Baahuslen er op- rindelig bare et andet navn paa den samme heredsinddeling, som antagelig maa gaa tilbake til ældre jernalder; de. smaalenske hereders omdannelse til skibreder mente han at kunne sætte til det 9de—10de aarh., det danske overkongedømmes tid. Foredraget er i sin helhet trykt i Historisk Tidsskr. række 5, bd. IV, s. 257—9783. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 26de januar. (Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen). (Tilstede: Gade, H. Geelmuyden, H. H.Gran, D. Isaachsen, Johannessen, Schroeter, Størmer, Sylow). 1. Formanden mindedes de tap selskapet hadde lidt ved to medlemmers død, indenlandsk medlem læge N. Bryhn og utenlandsk medlem prof. dr. Julius Ritter von Wiesner i Wien: han meddelte at der senere vilde bli holdt mindetaler over dem. — Forsamlingen hædret de avdøde medlemmers minde ved at reise sig. 2. H. H. Gran holdt et av lysbilleder ledsaget foredrag: Kulturforsøk med plankton, utført i Kristianiafjorden i mars 1916 i samarbeide med dr. Torbjørn Gaarder. Forsøkene viste at der er en nøle sammenhæng mellem planktonets utvikling og vekslingene 1 havets surstofmængde og alkalinitet (hydroxylione- koncentration). Det skulde være mulig ved en sammenlignende undersøkelse over surstoftilvekster og planktontilvekster over et større havomraade paa et heldig valgt tidspunkt at faa en sikker bestemmelse av hvorledes den samlede produktion foregaar i de forskjellige deler av det undersøkte omraade. Foredraget foranlediget en del bemerkninger av Gade, hvortil foredragsholderen replicerte. 5 3. Til trykning fremlagdes: Carl Størmer: On auroral draperies and on the sign of the aurora corpuscles. Å short reply to Professor Birkeland. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1917 som no. 8. 4. Formanden oplæste en fra prof. W. C. Brøgger ind- løpet skrivelse (se under møtet den 9de mars ndir.), hvori fore- sloges, at utenlandske medlemmer under kategorien ,De før 1907 indvalgte skandinaviske medlemmer* ved det nu forestaaende ind- valg overføres til den regulære kategori av utenlandske medlem- mer saa langt som ledighet inden hver enkelt gruppe tillater delte. H. Geelmuyden kunde ikke liltræde dette forslag, og i den paafølgende debat fremkom indlæg av Sylow, Forman- den og Sekretæren. Generalsekretæren fremholdt det ønskelige i at Brøggers forslag blev forelagt samtlige grup- per av den mat.-naturv. klasse til uttalelse, og bad møtet om bemyndigelse til dette, som blev git enstemmig. Fællesmøte. 9de februar. (Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, Broch, A. W. Brøgger, W.C. Brøgger, Chr. A.Bugge, E. Bull, E. Bødtker, Trampe Bødtker, Collett, Dahl, Eitrem, Falk, Fett, H. Chr. Geel- muyden, G. Gran, H. H. Gran, Hambro, Harbitz, P. F. Holst, Holtsmark, D. Isaachsen, H. Isaachsen, Johannessen, Å. Kjær, Kolsrud, Liestøl, Løchen, Marstrander, Morgenstierne, Odhner, Olsen, Palmstrøm, Pettersen, Poulsson, Reusch, Rygg, Schencke, Schroeter, Sebelien, Seip, Stang, Størmer, Sylow, Thus, P. Winge). 1. Præses mindedes del tap selskapet hadde lidt ved sit indenlandske medlem prof. J. E. Sars død. — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Thiis holdt et av talrike lysbilleder ledsaget foredrag: Fransk aand og kunst eller gotik og klassicisme. Han gav heri en utsigt over fransk kunstkultur gjennem aarhundredene. Foredragsholderen gik ut fra racesammensatheten 1 det franske folk og paaviste de forskjellige bestanddeler 1 den franske kultur — den romersk-galliske, den græske og den keltisk-germanske. 6 Netop ut fra motsætningene 1 raceblandingen forklarte han det intime liv i den franske kunst, hvor snart det ene element, snart det andet hadde overtaket. Han præciserte saa nærmere klassi- cismens art og begrep og fremhævet i motsætning dertil den nor- diske, gotiske og romantiske aandsretning. Denne sidste har fundet sit mest fuldlødige uttryk i den gotiske bygningskunst, og han gav en karakteristik av dennes aand, saaledes som den utfolder sig i de store franske katedraler og deres billedkunst. Til slutning paaviste han hvorledes det gotiske og det klassiske element i fransk kultur avløser hinanden i stadig veksel helt frem til vor tid, da motsætningene i den nyere franske malerkunst, Manet og Cézanne, viser en sammensmeltning av begge ele- menter, som er selve den franske aands triumf. 3. Til trykning fremlagdes: Axel Thue: Eine Bemerkung iber die Gleichung f (a — db) c” = a" — 5”. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1917 som no. 4. Richard Birkeland: Quelques propositions dans la théorie de l'élasticité. (Fremlagt av Palmstrøm). — Trykt I den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1917 som no. 5. 4. Tilslut foretoges valg av sekretær å den historisk- filosofiske klasse istedenfor prof. C. Marstrander, hvis helbreds- tilstand ikke tillot ham at mottage det paa ham den 1ste de- cember 1916 faldne valg. Valgt blev docent O. Kolsrud. Historisk-filosofisk klasse. 23de februar. (Formand: Olsen. Sekretær: Kolsrud). (Tilstede: Aall, Broch, A. W. Brøgger, E. Bull, Eitrem, Falk, Fett, A. Kjær, Kolsrud, Marstrander, Olsen, Schencke, Schnitler, Seip, Solberg, Taranger, P. Winge). 1. Formanden mindet om det tap selskapet hadde lidt ved to medlemmers død, indenlandsk medlem prof. dr. J. E. Sars og utenlandsk medlem prof. dr. Aæel Olrik i Kjøbenhavn; han meddelte at der i senere møter vilde bli holdt mindetaler over 7 dem. — Forsamlingen hædret de avdøde medlemmers minde ved at reise sig. 2. Sehencke holdt en mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem prof. dr. Gaston Maspero (se ,Mindetaler*, s. 57). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 3. Broch holdt en mindetale over selskapets avdøde uten- landske medlem prof. dr. August Leskien (se ,Mindetaler*, s. 66). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 4. Solberg holdt et foredrag: Bergensernes fart paa Grønland før Egede. Foredragsholderen begyndte med at paa- peke aarsakene til at Hans Egedes norske medarbeidere og deres fortjenester av Grønlands kolonisation allerede meget tidlig blev glemt. Den omstridte Frederik Rostgaard, der 1791 blev oversekretær i det danske kancelli, hadde ved flere anledninger ydet Bergenskompaniet som grundet den første koloni paa Grøn- land og underholdt missionen, sin bistand og protegerte dets direk- tører. Men da Rostgaard 1725 blev styrtet og fradømt sit em- bede, faldt der ogsaa en skygge av offentlig mistænksomhet over de dispositioner som var truffet av selskapets styre til missio- nens fremme, og over direktørene selv. De nævnes derfor al- drig 1 tidlige trykte kilder, som kun løselig behandler missionens bergenske periode. Dette har siden indvirket paa opfatningen av den bergenske fart paa Davisstrædet i de to første aartier av det 18de aarh. Foredragsholderen gjorde derefter opmerksom paa flere forglemte meddelelser om denne periode av Bergens ishavsfart, meddelelser som viser at byens ishavsskippere 1705—1715 jevnlig beseilet Grønlands vestkyst mellem 64” og 66” n. br., hvor de drev tuskhandel med de indfødte og derved erhvervet sig et forholdsvis indgaaende kjendskap til eskimoene. Han sluttet med en nærmere paavisning av sammenhængen mellem disse reiser og anlægget av den første koloni. 5. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra ordførerne i gruppe I, II og VI til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg av nye indenlandske og det fra ordføreren i gruppe I indsendte forslag til indvalg av nye utenlandske medlemmer. 8 Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 9de mars. (Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen). (Tilstede: Bonnevie, W. C. Brøgger, E. Bødtker, Dahl, Gade, H. Geel- muyden, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, Hiort- dahl, D. Isaachsen, Johannessen, OQdhner, Palmstrøm, 0. E. Schiøtz, Stør- mer, Sylow, Thue, Vegard, P. Winge). 1. Mindetale av Wille over selskapets avdøde indenlandske medlem læge Nils Bryhn blev paa grund av forfatterens for- fald oplæst av Formanden (se ,Mindetaler*, s. 78). — For- samlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Amanuensis fru Thekla Resvoll holdt et foredrag: Sneleienes vegetation sammenlignet med den høiarktiske flora. Foredraget omhandlet det planteselskap som har hjemme nær grænsen mot den evige sne. Denne vegetation findes 1 de ytterste polaregner, paa høie fjelde og paa fjeldenes sneleier. Det er planter som er prisgit de haardeste og ugunstigste livsvilkaar. At de overhodet kan holde livet vedlike, skyldes deres plasticitet, deres evne til at lempe sig efter forholdene, hvilket især gir sig til- kjende ved en til det yderste dreven økonomi 1 utstyr og utvik- ling. Av biologiske træk som karakteriserer disse planter, frem- hævedes den tidlige blomstring. Ifølge foredragsholderens egne undersøkelser ved sneleier paa Knutshø begynder blomstringen allerede faa dager efter snesmeltningen. Præflorationen varierte der mellem 5 og 30 dage. Som følge av den tidlige blomstring rækker ogsaa plantene at faa modne frø, ialfald naar somme- ren ikke er altfor ugunstig. Den tidlige blomstring har sin grund 1 en lang forberedelse; de enkelte skud lever flere aar vegetativt før de har samlet kraft nok til blomstringen. Den sidste sommer anlægges blomsterknoppene, som overvintrer i en langt frem- skreden tilstand, saa de den følgende vaar kun har at aapne sig. Endvidere omtaltes ogsaa andre eiendommelige tilpasninger til den korte vegetationstid, saaledes f. eks. det sparsomme ut- styr — korte akser, smaa og faa blade osv. — samt en merke- lig evne hos en del planters blomsterstander til at fortsætte livet vinteren over for saa den følgende sommer paany at frembringe formeringsorganer. — Foredraget ledsagedes av lysbilleder. g 3. Derefter gik man over til at diskutere de indkomne for- slag til indvalg av nye medlemmer, og i forbindelse hermed be- handledes W.C. Brøggers til møtet den 26de januar indsendte forslag (se s. 5 foran). Dette lød saaledes: 25de jan. 1917. Da beslutningerne om begrænsning af Videnskapsselskapets antal af utenlandske medlemmer og gruppeinddelingen af disse i 1906 blev vedtat, var antallet af utenlandske skandinaviske medlemmer uforholdsmæssig stort for den mat.-naturv. klasses vedkommende (27 mot 57 andre) og en- kelte af dem ogsaa mindre fremragende, end man efter de nye principper for fordringerne til indvalg burde kræve. Man enedes derfor for den mate- matisk-naturvidenskabelige klasses vedkommende om indtil videre at ut- skille de før 1907 indvalgte utenlandske skandinaviske medlemmer for sig og opføre dem som tilhørende en egen (overtallig) kategori. Nu er imidlertid i aarenes løp antallet af disse før 1907 indvalgte utenlandske skandinaviske medlemmer gaat ned til det halve, og der er siden blandt de ordinære utenlandske medlemmer indvalgt flere skandinaviske naturforskere. Da det desuten for tiden er et større antal pladse ledige og der ikke er særlig opfordring til nu at indvælge utenlandske medlemmer fra de krigførende nationer, synes det rimelig at nytte anledningen til at gjøre noget for at forkorte mest mulig det i 1906 besluttede tidsrum ,indtil videre* for bibehold af de før 1907 indvalgte skandinaviske utenlandske medlemmer som en særskilt kategori, ved at opflytte (overføre) flest mulig af dem paa de ordinære grupper for utenlandske medlemmer. Jeg foreslaar derfor, at dette gjøres. I Gruppe I er der nu 2 pladse ledige; her kan overføres Mittag-Leffler og Zeuthen, som begge er europæiske størrelser. I Gruppe II foreslaaes Arrhenius overført til den ene ledige plads. I Gruppe Ill er 4 pladse ledige; overføres her Petters- son og Topsøe, blir der endda to ledige pladse. I Gruppe IV er ogsaa 4 ledige pladse; overføres her Åkerman og Nathorst, blir der ogsaa her to ledige pladse igjen. I Gruppe VII er der 2 ledige pladse; til disse fore- slaaes Hammarsten og Retzius, begge europæiske størrelser, overført. Hvis dette forslag vedtas, vil af den overtallige gruppe af de før 1907 indvalgte skandinaviske medlemmer kun restere 5, nemlig i Gruppe II Christiansen og Hildebrandsson og i Gruppe V Lagerheim, Norstedt og Warming). Hvis man ogsaa fremtidig ved indtrædende ledighet i disse to grupper passer paa at overføre de resterende før 1907 valgte skandina- viske medlemmer, vil denne kategori i løpet af faa aar forsvinde. — For- holdet mellem skandinaviske og andre utenlandske medlemmer vilde (bort- set fra de fem resterende) efter overføringen bli 18 til 65, hvilket kan an- sees som et nogenlunde rimelig forhold, naar det tas i betragtning at yder- ligere 17 ubesatte pladse findes — altsaa 18 af 100. I Sv. Vetenskaps- akademien er antallet norske og danske utenlandske medlemmer for tiden 1 Ved Wiesners død blir ogsaa her plads for en overføring. Sekretærens anm. 10 14 af 100. I de to grupper II og V, hvor endnu tilsammen 5 før 1907 valgte skandinaviske medlemmer vilde restere efter overføringen, findes blandt de ordinære utenlandske medlemmer adskillige paa over 75 aar (75, 78, 79, 88 o.s.v.), saa det efter naturens orden maa antas, at det ikke vilde vare mange aar, før ogsaa de resterende fem vilde kunne efterhvert over- føres. Om den foreslaaede overføring vedtas, hvilket kan ske ved simpelthen at vælge dem som ordinære utenlandske medlemmer, vil allikevel i Gruppe III bli 2 pladse — IV NE — VIeliplads Ver == alt 7 pladse tilovers for ordinære utenlandske medlemmer. W. C. Brøgger. — For at staa frit likeoverfor de paa møtet foreliggende for- slag til indvalg av utenlandske medlemmer foretok man først avstemning over disse. Derefter behandledes W. C. Brøggers forslag av 25de januar, efterat forslagsstilleren hadde git sit forslag et tillæg, idet han nu holdt paa at alle inden kategorien ,De før 1907 indvalgte skandinaviske medlemmer* burde overflyttes, uanset at dette for et par gruppers vedkom- mende vilde gi en overskridelse av maksimaltallene; en saadan overskridelse vilde kun bli midlertidig og reguleres efterhaanden ved indtrædende dødsfald. Forslagsstilleren konstaterte at denne fremgangsmaate fandt sied ogsaa ved andre videnskabelige aka- demier, idet der i en note til medlemsfortegnelsen gjordes op- merksom paa overskridelsen av maksimaltallet, uten at dog de medlemmer denne skyldtes, navngaves. Winge sluttet sig til Brøggers uttalelser, likesom ogsaa H. Geelmuyden uttalte at han efter denne modifikation kunde gi forslaget sin tilslutning. Det blev derefter *vedtat mot 1 stemme. Derefter gik man over til diskussion av og avstemning over de indkomne forslag om indvalg av indenlandske medlemmer. Der var indsendt forslag fra ordførerne 1 gruppe I, II, III, IV, V og VIII om indvalg av nye indenlandske og fra ord- førerne i gruppe I, IV og VI om indvalg av nye utenlandske medlemmer. 11 4. Til trykning fremlagdes: V.M. Goldschmidt: Geologisch-petrographische Studien im Hochgebirge des studlichen Norwegens. V. EV egard: Results of crystal analysis. Thekla Resvoll: Om planter som passer til kold og kort sommer. (Fremlagt av H. H. Gran). Fællesmøte. 30te mars. (Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, A. W. Brøgger, W. C. Brøgger, E. Bull, Dedichen, Eitrem, Falk, H. Geelmuyden, H. Goldsehmidt, V. M. Goldschmidt, G. Gran, H. H. Gran, Holtsmark, D. Isaachsen, Johannessen, A. Kjær, Koht, Konow, Marstrander, Olsen, Palmstrøm, Pettersen, 0. E. Schiøtz, Schjøtt, Schroeter, Sopp, Størmer, Sylow, Taranger, Vegard, P. Winge). 1. Præses mindedes det tap selskapet hadde lidt ved sit indenlandske medlem professor Cæsar Boecks død og meddelte at der senere vilde bli holdt en mindetale over ham. — Forsam- lingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Sopp holdt et foredrag: De myeste anskuelser om bakterienes former og systematiske stilling. Han omtalte heri først sin gamle pleomorfismelære fra 1888—98, hvori han, støttet til Almquists epidemilære og egne undersøkelser (især over straalesopper), hadde hævdet at bakteriene ikke danner nogen særstilling, men hører med til soppene, at deres natur som sop- penes er saprofytisme, men at mange hadde vænnet sig til pa- rasitær levevis. De fleste maatte atter over paa død jordbund, hvor de rimeligvis lever under andre vilkaar. Denne lære vakte 1 sin tid sterk motstand og blev aldrig helt anerkjendt. Men i 1904 lykkedes det professor Almquist at finde at tyfus, kolera og difteri kunde leve paa død jordbund under andre hittil ukjendte former, og han paaviste at vedkommende sopper hadde bl.a. kuopskytningsstadier. I 1908 fremla han nye beviser, bl. a. om koleraspirillens mikrokonidier, som bare dannes paa død jordbund. 12 I juli 1916 fremkom den tyske professor Löhnis, nu ansat i Washington, med en foreløbig meddelelse om ,The lifecyclus of the Bacteria*, hvori de mest overraskende fund meddeles. Han har arbeidet med mange bakterier, men især med den kvælstofspisende Bacillus azotobaoter, som ikke alene danner baciller, men alle andre former, som kokker, sarcinia, grenete straaleformer, og tildels har knopskytning, gjærcelledannelse, med smaa eksogene sporer, som er filtrable, sporangier og et amorit, helt formløst amoebeplasmastadium, et slimstadium (symplastic stage) hvor alle omdannes, og hvorav atter nye for- mer gjenfødes. Dette er den reneste bekræftelse og utvidelse av foredragsholderens snart 30 aar gamle teorier. Besynderlig nok har samtidig — uten at vite om Löhnis's arbeider — atter Alm- quist i disse dager utgit et arbeide hvori han har fundet alle disse stadier, nemlig for tyfus, kolera, difteri og dysenteri — altsaa vore værste smittestoffer. Han har hos dem paavist baade gjærcelle- dannelsen, mikrokonidiene, at disse gaar gjennem alle filtrer, og at de har et slimstadium paa død jordbund 1 lave temperaturer, hvorfra de saa atter i varme gjenfødes til nye staver. De er altsaa sopper som lever paa død jordbund under hittil ukjendte former. Selvfølgelig har hver sine bestemte former. Altsaa er samtidig paa begge sider av Atlanterhavet, med totalt forskjellige bakterieformer, disse nye resultater fundne. De vil altsaa faa en stor betydning for smittelæren. Foredragsholderen endte med at meddele at han nu, da hans snart 80 aar gamle teorier hadde fundet bekræftelse, for sit vedkommende vilde lægge denne del av sopforskningen ned. 3. Præses oplæste en meddelelse fra den mat.-naturvid. klasses formand om klassens beslutning om overføring av kate- gorien ,De før 1907 indvalgte skandinaviske medlemmer* (se under møtet den 9de mars, s. 9 f. foran). 4. Derefter gik man til votering over de av klassene ved- tagne forslag til indvalg av nye medlemmer. 13 Indvalgt blev: I den mat.-naturvid. klasse a) som indenlandske medlemmer: 1 gruppe II direktør dr. Theodor Hesselberg, Kristiania, 1 gruppe III docent dr. Ellen Gleditsch, Kristiania, i gruppe IV professor dr. C. F. Kolderup, Bergen, i gruppe VIII overlæge dr. Garl Looft, Bergen, b) som utenlandske medlemmer: i gruppe I professor Karl Bohlin, Stockholm, telefoningeniør J. L. W. V. Jensen, Kjøbenhavn, i gruppe IV professor G. De Geer, Stockholm, professor Albert Heim, Zårich, i gruppe VI professor J. E. V. Boas, Kjøbenhavn, I den hist.-filos. klasse a) som indenlandske medlemmer: i gruppe I konservator cand. mag. Th. Petersen. Trondhjem, i gruppe II universitetsstipendiat dr. Fr. Paasche, Kristiania overlærer dr. Thomas Parr, Bergen, i gruppe VI | universitetsstipendiat dr. Mikael Henriksen Lie, Kristiania, b) som utenlandsk medlem: 1 gruppe I professor Henri Pirenne, Gent. 5. Til trykning fremlagdes: P. O. Schjøtt. Første Korintherbrev. 14 Richard Birkeland. Sur le mouvement d'un fluide dans le cas général ou les accélérations ne dérivent pas d'un potentiel. (Fremlagt av Palmstrøm). Historisk-filosofisk klasse. 13de april. (Fung. formand: Aall. Sekretær: Kolsrud). (Tilstede: Aall, Chr. A. Bugge, Eitrem, Falk, Hambro, Hægstad, Jo- hannessen, Koht, Kolsrud, Konow, A. B. Larsen, Liestøl, Seip, P. Winge) 1. Formanden mindedes det tap som selskapet hadde lidt ved sit indenlandske medlem professor dr. L. Dietrichsons død og meddelte at der i et senere møte vilde bli holdt en mindetale over ham. — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Liestøl holdt en mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem professor dr. Axel Olrik (se ,Minde- taler*, s. 81). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 3. Universitetsstipendiat Jakob Sverdrup holdt et foredrag: Den germanske lydforskyvnings opdagelseshistorie. Han polemiserte heri mot de opfatninger som tilla opdagelsen av den germanske lydforskyvning enten dansken Rask eller ty- skeren Grimm. Den germanske lydforskyvnings historie strakte sig over 250 aar, og baade Rask og Grimm hadde hat forgjæn- gere som de bygget paa. I motsætning til Verners lov, som skyldes én mand, skyldes opdagelsen av den germanske lyd- forskyvning mange granskere. Opdagelsen kunde først siges at være fuldført med Verners lov. Et paa dagsordenen som dennes nr. 2 opført foredrag av A. B. Larsen maatte paa grund av tidens knaphet utsættes til et følgende møte (se under møtet den 25de mai, s. 17 ndfr.). Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 20de april. (Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen). (Tilstede : Bjørlykke, Bonnevie, Brinkmann, W. C. Brøgger, Gade, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, D. Isaachsen, Johannessen, J. Kiær, Odhner, Reusch, 0. E. Schiøtz, Schroeter, Størmer, Sylow). 15 1. Brinkmann holdt en mindetale over selskapets av- døde utenlandske medlem professor dr. H. F. E. Jungersen (se under ,Mindetaler*, s. 90). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Reusch holdt et foredrag: Om de formodede setesjøer å Østerdalen. Den gjængse teori har været at en vel 700 meter tyk ismasse liggende over den midterste del av Østerdalen (Stor- sjøen i Rendalen) hadde opdæmmet et stort indsjøgebet norden- for, og at paa bunden av dette var avsat den fine leragtige jord- art som kaldes mjele. Foredragsholderen hadde i forløpne som- mer besøkt disse egner. Han fandt at de formodede strandlinjer, de saakaldte seter, var litet tydelige og oftest paafaldende korte. En mere rimelig forklaring var at de gamle ismassers sidste rest som laa igjen i dalene, hadde hat stillestaaende dammer paa overflaten, og at langs randen av disse strandlinjene var dannet som omlagrede sidemoræner. Idet man hadde gaat ut fra at setene oprindelig laa vandret, men ved bevægelser i jordskorpen var bragt 1 ulave, var visse uregelmæssigheter blit forklart Efter foredragsholderens mening behøvet man ikke at ta sin til- flugt til denne antagelse; strandlinjenes heldning kunde være oprindelig. I tilslutning til foredraget berettet Sy low om en eiendom- melig formation av seter som han hadde iagttat i Nordland, idet seten delte sig i to grener løpende langs samme dalside. 3. Til trykning fremlagdes: Adolf Hoel. Kings Bay kulfelt, Spitsbergen. (Fremlagt av J. Kiær). Aarsmøte (fællesmøte). 3dje mai. (Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). H. M. Kongen med følge og en række andre indbudne overvar møtet. (Tilstedeværende medlemmer: Aall, Borthen, Brandrud, Broch, L. Brun, A. W. Brøgger, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bull, Eitrem, Falk, Gade, Gjelsvik, Gleditsch, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, Hambro, 16 Henrichsen, Hesselberg, Holtsmark, Hægstad, D. Isaachsen, Johannessen, A. N. Kiær, A. Kjær, Koht, Kolsrud, A. B. Larsen, Liestøl, Marstrander, K. Nielsen, Olsen, Ording, Pettersen, Reusch, Ringnes, Rygg, Scheel, Schencke, Schmidt-Nielseu, Schnitler, Schroeter, Sebelien, Sopp, Stang, Torup, Vegard, R.Vogt, P.Winge). 1. Præses aapnet møtet med en velkomsthilsen bi Kongen, de indbudne og de øvrige deltagere 1 møtet, og gjorde opmerksom paa at dagen var 60-aarsdagen for selskapets be- staaen. 2. Stang holdt et foredrag: Ret og kultur, hvori han utviklet hvorledes lovene er avleiringer av folkets kultur paa en bestemt tid, og at de ændres med utviklingen. Det 18de aarh.s opfatning av retten som et evig almengyldig system som kunde konstrueres a priori, er nu i den juridiske forskning fortrængt av det mere beskedne relativitetsbegrep, og han belyste dette for enkelte vigtige retsbegrepers vedkommende ved konkrete eksemp- ler. Den sammenlignende retsvidenskap, som nu har trængt igjennem i den juridiske forskning, har vist sig meget frugtbar. Foredraget er i sin helhet trykt i ,Samtiden* 1917, h. 7. 5. Præses oplæste derefter Videnskapsselskapets Aars- beretning for 1916 (se Bilag I). 4. Præses meddelte følgende: Efter indstilling av komitéen for Apoteker Peder Leth Øwre's legat, d*hrr. professor dr. E. Poulsson, professor dr. Sophus Torup og dr. philos. Eyvind Bødtker, har Videnskapsselskapets bestyrelse besluttet at utdele det disponible beløp for reisestipendium iaar, kr. 900,00, til hr. dr. sec. Knut Stahrifoss. 5. Præses oplæste følgende skrivelse: Til Videnskapsselskapets styre. Herved meddeles at undertegnede har besluttet at foreslaa renterne av legatet ,Laura Thraps minde* for 1916 tildelt pro- fessor Samson Fitrem for at foreta studier i utlandet vedrørende grækernes og romernes kultus og kultsteder. Kristiania 1 april 1917. Anathon Aall. Hjalmar Falk. Oluf Kolsrud. Magnus Olsen. 17 Rentene av dette legat utdeltes iaar for første gang. 6. A. W. Brøgger fremla for selskapet Iste bind av verket ,Osebergfundet*, idet han samtidig mindet om avdøde professor G. Gustafsons fremragende fortjenester av dette funds utforskning. 7. Formanden i Nansenfondets styre, professor W. C. Brøgger, oplæste Beretning om Nansenfondets virk- somhet i budgetaaret iste april 1916—31te mars 1917 (se Bilag ID). 8. Generalsekretæren fremla Videnskapsselskapets Forhandlinger for 1916 og den matematisk-naturvidenskabelige klasses Skrifter for samme aar, idet han meddelte at den histo- risk-filosofiske klasses Skrifter paa grund av forskjellige om- stændigheter endnu ikke var blit færdigtrykt. 9. Til trykning fremlagdes: Anathon Aall. Filosofien i Norden. Til oplysning om den nyere tænknings og videnskaps historie i Sverige og Finland, Danmark og Norge. — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1918 som nr. 1. Historisk-filosofisk klasse. 25de mai. (Formand: Olsen. Sekretær: Kolsrud). (Tilstede: Fitrem, Hægstad, A. Kjær, Koht, Kolsrud, A. B. Larsen, Marstrander, Olsen, Schencke, Seip, P. Winge). 1. Formanden mindedes det tap selskapet hadde lidt ved sit indenlandske medlem biskop Uhristen Bruns død, og meddelte at der i et senere møte vilde bli holdt en mindetale over ham. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Koht holdt en mindetale over selskapets avdøde inden- landske medlem prof. J. E. Sars (se under ,Mindetaler*, s. 95). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 3. A. B. Larsen holdt et foredrag: Variation og kon- stans å lydsystemene belyst fra vore bygdemaal, især dem å Sogn. —Foredragsholderen forsøkte heri at paavise hvorledes 9 på 18 væsentlige omstændigheter ved sprogets anvendelse og tilegnelse frembringer variation i sproglydene som kan sammenlignes med variationen hos planter og dyr, medens andre faktorer, navnlig efterlignelsesdriften hos børn, virker bevarende, likesom arvelig- heten. Da sproglydene imidlertid ikke er saa naturbundne som organismene, er der ogsaa væsentlige forskjelligheter, f. eks. det at sproglydene jevnlig, motsat organismene, undergaar store og varige forandringer derved, at smaa daglige forandringer 1 én retning en tid summerer sig op. Derpaa paaviste han variations- viddene ved et par av vokalene i Sogns dialekter og gjorde opmerksom paa at det let kan bli til skade for sprogvidenskapen, naar visse videnskabelige arbeider som omtaler disse lydforhold, ikke i tilstrækkelig grad benytter de midler lydskriften gir til at holde lydsystemenes forskjellige enheter ut fra hinanden. Foredraget foranlediget Hægstad til en del bemerknin- ger, hvortil foredragsholderen replicerte. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. Ilste juni. (Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen). (Tilstede: H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Hen- richsen, D. Isaachsen, Johannessen, Schroeter, Størmer, Sylow, Vegard, P. Winge). 1. Vegard holdt et foredrag: Nye resultater vedrørende krystalanalyse ved røntgenstraaler. Foredragsholderen med- "delte heri nye resultater av undersøkelser over krystallenes indre bygning som han med assistance av universitetsstipendial H. Schjelderup hadde utført ved Det fysiske institut. Ved disse undersøkelser hadde foredragsholderen ikke alene tat sigte paa den 1 og for sig betydningsfulde og vanskelige opgave at faa en nøiagtig bestemmelse av atomenes anordning 1 det indre av krystallene, men han hadde søkt at lede undersøkelsene med særlig henblik paa mere generelle problemer som materieforsk- ningen hadde stillet, og han nævnte følgende problemer, som var opklaret og tildels løst ved de hittil foretagne undersøkelser: 19 1. De metamikte krystallers konstitution. 2. De forhold som hos de tetragonale krystaller betinger av- vikelsen fra den kubiske form. 3. Forklaringen av forskjelligheter i krystalform hos en sub- stans og dens substitutions produkter. 4. Forbindelsen mellem krystalstruktur og kemisk konstitution. Blandingskrystallenes konstitution. 6. Krystalvandets rolle ved krystaldannelsen. Foredragsholderen gjennemgik i rækkefølge disse proble- mer i lys av de fundne eksperimentelle resultater, som for en stor del hadde bragt klarhet 1 disse spørsmaal. Herunder gav han en beskrivelse av den nøiagtige bestem- melse av følgende krystallers indre struktur: xenoline, scheelit, ammoniumjodid, tetrametylammoniumjodid, samt alunenes kon- stitution. — Beskrivelsen blev illustrert ved lysbilleder og mo- deller av de fundne strukturer. De utførte undersøkelser vedrørende de to sidste a. de op- stillede problemer offentliggjøres av foredragsholderen sammen med hans tidligere assistent og medarbeider universitetsstipendiat H. Schjelderup, hvem han takket for udmerket assistance. Foredragsholderen uttalte til slut at de vundne resultater kun var at betragte som en indledning. Vi hadde et nyt felt foran Os, og røntgenstraaleanalysen gav et saa mægtig middel til under- søkelse av stoffenes indre struktur, at man visselig vilde kunne opnaa resultater som førte længer end man nu anet. 2. Til trykning fremlagdes: J. H. L. Vogt: Die Sulfid: Silikat-Schmelzlösungen. I. Paul Winge: Psykiatriske bemerkninger om sprogets oprindelse. E. Berner: Å erystallographic investigation of some organie acids. (Fremlagt av V. M. Goldschmidt. 20 Historisk-filosofisk klasse. 14de september. (Formand: Olsen: Fung. sekretær: K. Nielsen). (Tilstede: Aall, Broch, L. Brun, Trampe Bødtker, Eitrem, Falk, G. Gran, Hægstad, Johannessen, A. Kjær, Koht, A. B. Larsen, Liestøl, Marstrander, K. Nielsen, Olsen, Schencke, Schjøtt, Seip, P. Winge). 1. Formanden mindedes det tap selskapet hadde lidt ved sit indenlandske medlem dr. philos. Kr. Birch-Reichenwald Aars's død, og meddelte at der 1 et senere møte vilde bli holdt en mindetale over ham. — De tilstedeværende hædret den av- dødes minde ved at reise sig. 2. Eitrem holdt et foredrag: Sagnet om Aeneas og Homers Iliade. Han søkte heri at paavise at Homers behand- ling av sagnet om Aeneas bar spor av peloponnesisk oprindelse; til grund for Homers skildring laa gamle kampe mellem nabo- stammer som sat i det vestlige Peloponnes før grækerne kom dit. Disses hovedgud var Poseidon. Foredraget er i sin helhet trykt i tidsskr. ,, Edda*, b. IX, s. 39—56. 3. Seip holdt et foredrag: Til Vernes lov. Han sammen- lignet den lydovergang som foregik i fællesgermansk efter Verners lov med forskjellige lydoverganger i nordisk, særlig med den danske og den sydvestnorske stemming eller aapning av p, å, k. I begge tilfælder var lydovergangen foregaat i forholdsvis tryk- svak stilling. Foredragsholderen mente at den vanlige formule- ring av Verners lov burde modificeres, og fremdrog en del eks- empler som talte for en slik modifikation av loven. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Trampe Bødt- ker, Hægstad og K. Nielsen. 4. Til trykning fremlagdes: P. O. Schjøtt: Uddrag av Thuecydid. Harald K. Schjelderup: Hauptlinien der Entwick- lung der Philosophie von Mitte des 19. Jahrhunderts bis zur Gegenwart. (Fremlagt av Aall). Matematisk-naturv. klasse. 21de september. (Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen). Efter indbydelse var statsminister Gunnar Knudsen, stor- tingspræsident J. L. Mowinckel, repræsentanter for Norsk Hydro* m. fl. tilstede ved dette møte. 21 (Tilstedeværende medlemmer: Bjerknes, L. Brun, W. GC. Brøgger, Dahl, Eyde, Falk, H. Geelmuyden, Gleditsch, H. H. Gran, Guldberg, Hel.- land Hansen, Henrichsen, Hesselberg, Holtsmark, Hægstad, D. Isaachsen, Johannessen, Minster, K. Nielsen, Palmstrøm, Pettersen, O. E. Schiøtz, Schroeter, Størmer, Sylow, Vegard, P. Winge). 1. O. E. Schiøtz holdt en mindetale over selskapets av- døde indenlandske medlem prof. Kr. Birkeland, hvori han gav en fremstilling av den avdøde forskers indsats baade for viden- skapen og for det praktiske liv (se ,Mindetaler*, s 112). — For- samlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. O.Krogness, Haldde-observatoriets bestyrer, holdt et foredrag: OQwversigt over Haldde-observatoriets arbeider. Det var, som bekjendt, de geografiske og kosmologiske problemer som professor Birkeland gjennem hele sit liv ofret sine bedste evner, og særlig er det 1 nordlysforskningen han har hat grund- læggende betydning. Det gjaldt for Birkeland, da han foreslog dette observatorium oprettet, ikke bare at søke løsning paa videnskabelige problemer, men han hadde saa at si en instinktiv følelse av at denne forskning ogsaa vilde kunne faa praktisk be- tydning for meteorologien. Arbeidet ved observatoriet omfattet magnetiske og meteorologiske undersøkelser; en egen avdeling under Deviks ledelse arbeidet med specielle undersøkelser over mulighetene for en fremtidig stormvarsling i de nordlige di- strikter, hvor det endnu ikke hadde latt sig gjøre at etablere et effektivt stormvarslingssystem. Foredragsholderen gav en utsigt over dette arbeide og over hvilke vindsystemer man hadde at gjøre med. De største vanskeligheter voldte ishavscyklonene, som man ikke ved almindelige midler kunde faa kundskap om før de saa at si var os like inde paa livet. Dernæst omtalte han specielt de periodiciteter som man hadde kunnet paavise 1 de magnetiske stormfuldhetskurver, og som blandt andet hadde ført til sterke indicier paa, at de omraader hvorfra nordlysstraa- lingen paa solen utgik, var solflekker eller calciumfloceuli. En av observatoriets hovedopgaver var at undersøke hvorvidt der muligens eksisterte forbindelse mellem nordlysfænomenene og de meteorologiske fænomener. Foredragsholderen fremhævet det magtpaaliggende 1 at faa et centralinstitut for meteorologisk, 22 oceanografisk og jordmagnetisk forskning og nævnte den inter- esse tanken hadde møtt i Bergen, til hvis universitet dette institut tænktes knyttet. For at faa kontinuitet i forsknings- arbeidet var det ogsaa av betydning at faa et institut i Nord- Norge, og her meldte sig Tromsø som det gunstigste sted. Saken hadde vakt levende interesse hos Tromsø-folk, som paa kort tid , hadde samlet ind det nødvendige til reisning av bygningen. Ogsaa statsmagtene hadde stillet sig særdeles imøtekommende, idet de bevilget det nødvendige til driften. Bjerknes fremhævet det ønskelige 1 at organisere det geofysiske forskningsarbeide og meddelte at dannelsen av et , Kr. Birkelands fond for geofysisk forskning* var sikret. 3. Til trykning fremlagdes: A. Thue: Berechnung aller Lösungen gewisser Gleich- ungen von der Form ax" — by" =f. R. Tambs Lyche: Aufstellung einer Basis des Kum- mer'schen Zahlkörpers sechsten Grades. (Fremlagt av Palm- strøm). Fællesmøte. 5te oktober. (Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, Broch, W. C. Brøgger, Dahl, Falk, Fett, V. M. Gold- schmidt, Guldberg, Hambro, Henrichsen, Hægstad, Johannessen, Å. Kjær, Koht, Konow, A. B. Larsen, Liestøl, Marstrander, Morgenstierne, Nicolay- sen, Qlsen. Ording, Pettersen, Rygg, Ræder, Scheel, Schencke, Schroeter, Størmer, Sylow, P. Winge, Øyen). 1. Morgenstierne holdt et foredrag: Fidsvoldsgrund- lovens statsretslige og politiske karakter. [I motsætning til den almindelig antagne opfatning, at der hersker kontinuitet i vor forfatnings utvikling, og at den ny-norske forfatning danner en utfoldelse av principper som allerede laa i Fidsvolds-forfatnin- gen, hævdet foredragsholderen at sidstnævnte forfatning var bygget paa helt andre principper end den nugjældende parlamen- tarisk-demokratiske forfatning, som har sine hovedrøtter 1 almen- europæiske politiske strømninger, som navnlig satte sin frugt i juli- og februarrevolutionene. Vor forfatnings utvikling maatte 23 derfor betegnes som diskontinuerlig. Folkesuverænitets-idéene opfattedes i Norge i 1814 dels som den norske stats suveræn!- tet utad, dels som en motsætning til enevældet; men ingen tænkte paa en gjennemførelse av Rousseaus idéer i vidtgaaende demo- kratisk retning. Konstituentene paa Eidsvold ansaa det som kjernen i sit arbeide at sikre den borgerlige frihet, eiendoms- retten og likheten og paa den egentlige statsforfatnings omraade at gjennemføre en nøiagtig avmaalt magtfordeling mellem konge og naåtionalforsamling. Gjennemgaar man Fidsvolds-forfatningens hovedtræk, og tænker man paa dens gjennemførelse i statslivet, stiller det sig tvilsomt om den ikke rigtigere maa betegnes som en monarkisk-aristokratisk-byraakratisk end som en demokra- tisk forfatning. Bruddet med fortidens byraakratiske enevælde, som hadde vist stor respekt for borgerlig frihet og retssikkerhet, føltes ikke saa sterkt. Tilsidst redegjorde foredragsholderen for den engelske parla- mentarismes indpas paa det europæiske fastland og de nye strøm- ningers forplantning ogsaa til Norge. Koht bemerket i anledning av foredraget, at ens viden- skabelige standpunkt i det omhandlede gamle stridsspørsmaal sandsynligvis blev noget paavirket av ens stilling til den poli- tiske strid som saken grep ind 1. Han kunde for sin del ikke anerkjende det som rigtig naar foredragsholderen syntes at identi- ficere folkesuverænitet med demokrati; folkesuveræniteten 1 da- tidens mening betydde ikke andet end at magten skulde ligge hos folkets repræsentanter. Unegtelig var der foregaat et stort magtskifte 1 Norge i 70- og 80-aarene; men det hadde ikke derfor vist sig nødvendig at omstøpe grundloven, og selv om dette intet beviste angaaende grundlovens oprindelige mening, saa høvde den altsaa dog i det mindste ogsaa til den nye statsskik. Praksis 1 den foregaaende beviste likesaa litet; det var en histo- risk erfaring at et princip kunde være opstillet i loven uten at bli gjennemført 1 livet, — den norske grundlov selv frembød en række eksempler herpaa (Norges selvstændighet, den almene vernepligt m. m.). Spørsmaalet maatte bli at avgjøre efter det som forelaa fra selve 1814. Her syntes rigtignok at foreligge 24 delvis motsigende vidnesbyrd; men 1 virkeligheten blev de bare motsigende fordi vi nu var for tilbøielig til at skematisere. Fore- dragsholderen hadde opstillet en rent uhistorisk motsætning mel- lem liberalisme og demokrati, fordi han skematiserte begrepene efter moderne juridiske forestillinger, og paa samme maate hadde han konstruert en kunstig motsætning mellem folkesuveræniteten og kravet paa en adskillelse mellem statsmagtene. Faktisk hadde princippet om magtens tredeling vedblit at leve tvert igjen- nem og sammen med folkesuveræniteten; det kunde en se klare beviser for i den spanske grundlov av 1812 og i N. Wergelands grundlovsutkast fra 1814. Spørsmaalet blir om den norske grund- lov overdrog noget av suveræniteten til andre statsmagter end folkerepræsentationen. og med hensyn til den utøvende magt maatte det her avgjøre saken, at den ikke fik noget absolut veto i nogen ting. Grundlaget for forfatningen blev saaledes folke- suveræniteten; den blev omhyggelig bevart under unionsfor- handlingene om høsten 1814, den blev fastslaat 1 princippet, og derfor kunde den siden bli til liv. Taleren hævdet da at der var en fast kontinuitet i vor forfatningshistorie. Eiter et kort replikskifte mellem foredragsholderen og Koht bemerket Aall at det ikke var rigtig at konstruere en principiel motsætning mellem demokrati og liberalisme. At det norske demokrati mangen gang hadde svigtet frihetens sak, var unegtelig, men ikke karakteriserende og ikke noget som med nødvendighet fulgte av dets almindelige standpunkt. Man kunde ikke uten videre si, at de liberale standpunkter var noget som et faatal hævdet overfor en større flok, altsaa var en sak for aristokrater overfor demokrati. Standsinteressenes og privile- gienes historie fortæller om noget andet. Motsætningen mellem magtmisbruk og liberalisme ligger vel heller uttrykt i den staa- ende kamp mellem tradition og individualisme. 2. Præses oplæste følgende redegjørelse: De abnorme tider som vi nu er inde 1, har heller ikke Videnskapsselskapet kunnet undgaa at faa føle. Bestyrelsen finder det nødvendig at fremlægge for medlemmene en rede- 25 gjørelse for de vanskeligheter som selskapet for tiden arbeider under. Da selskapets virksomhet jo bæres av faste bevilgninger, maa dyrtidens prisstigninger nødvendigvis straks føles haardt ved opstillingen av budgettet. Vistnok er baade statens og Nansen- fondets bidrag øket. Men denne økning har ikke paa langt nær kunnet holde skridt med utgiftenes eksempelløse stigning. Den konto hvor dette føles sterkest og pinligst, er selskapets vigtig- ste, nemlig trykningskontoen. Bestyrelsen har 1 læn- gere tid hat sin store møie med at faa placert paa budgettet de avhandlinger som fremlægges til trykning. Det sier sig selv at man i det længste har kviet sig for at gaa til indskrænk- ninger i denne gren av selskapets virksomhet, som det jo maa være magtpaaliggende at holde gaaende uavkortet, saa sandt det paa nogen maate lar sig gjøre. Men den enorme stigning av alle trykningsomkostninger, derunder navnlig utgiften til papir, har desværre gjort det nødvendig foreløbig at indstille trykning av indleverte større arbeider. Derimot haaber vi at kunne fort- sætte med trykning av ,Qversigt over selskapets møter* og mindre meddelelser. Vi agter ogsaa at indgaa til statsmagtene med ansøkning om en efterbevilgning til disse vore saa sterkt økede omkostninger, saaledes at ialfald en delvis trykning ut- over den nævnte begrænsning kan finde sted. Den anden side av selskapets virksomhet, nemlig avholdel- sen av møter, vil ogsaa bli berørt av forholdenes pinagtighet i den forestaaende vinter. Lokalenes opvarmning under de nor- malt fastsatte møter vilde medføre utgifter som vilde sluke alt- for betydelige deler av selskapets hele annuum. Vi har derfor indgaat til Universitetets kollegium med andragende om at maatte faa laane et auditorium for en flerhet av selskapets møteaftener og har faat et meget imøtekommende svar, hvorfor ogsaa her hjerteligst takkes. Det er meningen at det til disposition stil- lede auditorium nr. 6 skal benyttes til klassemøtene. Hvad fællesmøtene angaar, saa er disse med deres kol- legiale samvær saa vidt knyttet til lokalene 1 Videnskapsselska- pets eget hus at det vilde være særlig beklagelig at maatte hen- 26 lægge dem til et andet sted. Vi har derfor besluttet at holde fællesmøtene 1 oktober og december i vort eget hus, medens novembermøtet maa sløifes eller henlægges til Universitetet. Likeoverfor spørsmaalet om fællesmøtene i februar og mars 1918 maa den paa decembermøtet iaar valgte bestyrelse træffe bestemmelse. Det sier sig selv at brændselsforbruket i den daglige drift vil bli betydelig indskrænket. I mellemrummene mellem de to møter i oktober og december vil opvarmningen bli nedsat til det minimum, som er paakrævet forat ikke bygningen skal ta skade av kulden. Selskapets kontor vil bli overflyttet til sekretærens private værelse, hvor der er en ovn for vedfyring. Fortids- mindesmerkeforeningen er opsagt, saa at dens lokale heller ikke behøver at opvarmes. Vi har ved denne redegjørelse villet gi meddelelse om de vanskeligheter som tidsforholdene har skapt for Videnskapssel- skapets virksomhet, og om de midler hvorved bestyrelsen har søkt at formindske dem. Som man vil ha set, kommer vinteren ikke til at løpe av uten visse baand paa selskapets ordinære virksomhet, og bestyrelsen haaber paa medlemmenes godkjen- delse av de dispositioner som den haarde nødvendighet har diktert. Historisk-filosofisk klasse. 19de oktober. (Formand: Olsen. Fung. sekretær: Eitrem). (Tilstede: Aall, Chr. A. Bugge, E. Bull, Eitrem, G. Gran, Johannes- sen, Å. Kjær, Koht, Konow, A. B. Larsen, Liestøl, Marstrander, Morgen- stierne, Olsen, Ording, Ræder, Schnitler, Seip, Thiis, P. Winge). Paa grund av brændselsnøden blev møtet avholdt paa Un:- versitetet, hvor det Akademiske kollegium velvillig hadde stillet auditorium no. 6 til disposition. 1. Aall holdt en mindetale over selskapets avdøde inden- landske medlem dr. philos. Kr. Birch-Reichenwald Aars (se ,Mindetaler*, s. 117). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 27 2. Schnitler holdt en mindetale over selskapets avdøde indenlandske medlem prof. dr. L. Dietrichson (se ,Minde- taler* s. 125). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. Et paa dagsordenen som no. 3 opført foredrag av docent Emil Smith maatte paa grund av den langt fremskredne tid utsættes til Fællesmøtet den 7de december. Det tidligere til 9de november berammede Fælles- møte var 1 henhold til Præses's uttalelse i Fællesmøtet den dte oktober (se ovfr. s. 26) avlyst. Matematisk-naturv. klasse. 23de november. (Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen). (Tilstede: Aaser, W. C. Brøgger, H. H. Gran, Hambro, A. M. Hansen, Hesselberg, Hiortdahl, D. Isaachsen, J. Kiær, Miinster, Reusch, Schroeter, Størmer, Sylow, Vegard, P. Winge). Møtet avholdtes i Universitetets auditorium no. 6. 1. Størmer holdt en mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem prof. J. G. Darboux (se ,Mindetaler, s. 188). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Vegard gav en kort meddelelse om Undersøkelser over atomenes indre bygning paa grundlag av røntgenspek- trene, hvori han meddelte resultatene av en række teoretiske undersøkelser han i den senere tid hadde foretat med det for- maal at utlede lovene for de saakaldte X-straale-spektrer. Løs- ningen av dette problem er ensbetydende med bestemmelsen av de elektronsystemer som ligger nær atomenes indre positive kjerne. Den haardeste straaling var nylig forklaret av Debye ved antagelsen av en inderste elektronring paa 3 elektroner. Fore- dragsholderen viste at denne straaling talmæssig kunde forklares 28 like nøiagtig ved antagelsen av 4 elektroner; men denne sidste antagelse var litet sandsynlig fra et rent fysikalsk standpunkt. Ved en utvidelse av Bohrs kvantbetingelse for elektronenes bevægelse omkring atomets kjerne var det lykkes foredrags- holderen at forklare den saakaldte L-straaling ved to ringe paa T og 8 elektroner, og endelig kunde M-straalingen forklares ved en ring paa 10. Disse bestemmelser av de indre elektronsystemer 1 atomet gav sikre holdepunkter for opbygningen av hele elementræk- ken, og foredragsholderen hadde paa dette grundlag opstillet et system for elementenes konstitution som paa en enkel og slaa- ende maate gav uttryk for det saakaldte periodiske system, og gav for første gang en enkel forklaring paa forekomsten av de sjeldne jordarter. Denne konstitution av de kemiske elementer kunde videre tjene til opklaring av en række forhold, som atomenes elektron- affinitet og den elektriske ledningsevne, og gav antydninger til forstaaelse av den indre atomkjernes konstitution og den enklest mulige opfatning av de forandringer 1 det ytre system som led- sager de radioaktive omvandlinger. Foredraget var ledsaget av lysbilleder. 3. Andr. M. Hansen holdt, paa grundlag av sine undersøkelser 1 Asker-distriktet, et foredrag: Den sidste istid. Et sikkert merke paa hvorfra bræen kom sidste gang, hadde man i skuringsmerkene. Mens disse omkring Knisti- ania gik omtrent N—S, optraadte der i Asker merker efter en senere bræbevægelse fra vest, paa tvers av den ældre fra nord, som tildels var bevaret paa læsiden paa samme berg. Dette avgjorde aldersforholdet med fuld sikkerhet. Det kunde ikke være en mindre omlægning av strømretning under storbræens tilbaketog; der fandtes ingen gradvis overgang, men tydelig skilte systemer. Bevægelsen fra vest gik tversover den brede Asker hovedbygd, den søkte ikke ned mot sjøen, og ute ved sjøkanten hadde man ogsaa bare merker efter den ældre is- skuring fra nord. 29 Den sidste bræstrøm fra vest førte frem til en ring av svære randavsætninger, endemoræner og gruskegler, hvis sted nær- mere paavistes ved karter. Randavsætningene gik over til lag- delt sand omtrent ved 60 m.-kurven (noget lavere). Hvor denne skar sig ind i silurdalene, viste randmorænen sig avbrutt; bræene maa ha kalvet 1 fjorden ved dette nivaa. Paa sidene veltet brætungene av alt morænegrus og blokker, og silurryg efter silurryg viste slike svære blokkevelter like over hvor moræ- nen stanset med spids ende og gruskegler. Bræelvene maa, som saa ofte nu, ha brutt ut mellem jøkel og dalside, ikke fulgt det dypeste av dalen. Det havnivaa som har stanset det sidste bræfremstøt, omtr. 60m., svarer til tapesnivaaet. Det er utænkelig at det kan ha skedd under den sænkning som prof. W. C. Brøgger tænker sig har foregaat under storbræens tilbaketog fra kystrand til ind- sjørækken; da maatte man hat sterk avsætning av arca-ler over her som ellers om Kristianiafjorden, mens randmoræne, grus- kegler, blokkevelter m. m. ligger med merkværdig frisk bar over- flate. Avsætningene fra arca-tid og berg som ikke blev dækket av sidste bræ, viser sig ogsaa meget sterkere erodert og forvitret over 60 m. o. h., end overflatene fra sidste bræomraade. Det maa altsaa være under hævningen, under selve tapes- tiden, den sidste nedisning indtraadte. Dette fremgik ogsaa med avgjørende sikkerhet av en række profiler fra randmorænen om- kring Hvalstad. Ved Hofstad (87 m. o. h.) er der fundet under en stor isskuret blok, ved at det overliggende lagdelte grus blev fjernet 1 et grustak, en rik fauna med østers m.m. (P. A. Øyen: strivia-nivaa*). Den kan ikke være kommet dit nede i brærand- gruset under en senere tid, den kan ikke ha levet i en bræelv, den maa altsaa være ført dit fra oprindelig leie av bræen og dens elv. Medens skjællene ellers i de løse gruslag her maa være blit opløst senere, er der tvertom blit avsat kalksinter paa undersiden av den store blok, som beskyttet mot overvand. Og 1 denne bleike fandtes ogsaa smaa lerkuler, som likesom leret inde i flere skjæl viste at disse maa være rullet hit fra sit op- 30 rindelige ler-leie. Bræen maa altsaa ha truffet tapes-,trivia*- faunaen ved sin fremrykning til randmorænen her. Likeledes ved det store ,Holmengrustak* ved nedre Vak- aas paa den anden side av silurdalen (Bjørndalen). Man har her en ualmindelig svær deltakegle avsat ut fra silurryggens side fra 56 m. høide av under en blokkevelte. Gruskeglen hviler paa blaa- ler, som snittet viste steg brattere op end gruslagenes heldning. Længere ute ved Holmen viste der sig under det skurveler-lag som gruskeglen gaar over i, blaaler med isocardia m. m. Øverste lag i den store gruskegle bestaar ved grustaket av morænemasser, formodentlig veltet av ved bræens sidste avsmeltning. Dets moræne-natur viste sig ved at gruset er leret og uvasket, at ste- nene ofte er skursten, og navnlig ved at det sender kiler ind 1 de underliggende sandlag. Faa meter fra en saadan kile findes nu 1 et belte Im. nede i samme lagdelte sand over et mere grusholdig lag cyprina, østers, aporrhais m. fl. — ogsaa disse til- dels med lerfyldt kjerne, øiensynlig flyttet. I næste dal ved Bruset lignende forhold, likesaa ved den store elveavsætning ut dalføret bak Kloaasen fra Sem—Skaugum av. Da her intet nedslagsdistrikt findes, maa det være fra en bræ den svære grus- masse er kommet. Under 60'm.-kurven har jernbanen gravet gjennem elvegruset — til skjælførende ler med lucina m. fl. Likesaa nordenfor den lille tunnel — rik tapes-fauna ander det svære fjernede gruslag, som maa skyldes en EE førende periode efter en tidligere lang erosionstid. Ved puk- verket under Salaasen fandtes under raset fra porfyrvæggen ler med cardium edule og fl. a. paa isskurte sandstenskikter. Den svære ur som verket var anlagt paa at nytte, er saaledes i alt væsentlig dannet efter at en temmelig varm fauna var ind- vandret efter den store isskuring. Men opover uren var der senere lagt en moræne, hvis rand skjærer sig omtr. 80 m. paa skraa opover uren op fra Aastad-dammen. Foran denne Stokker-bræs ende er avsat en meget stor gruskegle, som gaar overi den store avsætning langs Stokker-Nes-elven. Elven har skaaret sig ned i det ældre underliggende ler — med østers, isocardia. Paa den anden side av det jevne land ovenfor Aastad har bræen d1 bredt sig mot Billingstad-aasen med typisk randmoræne, som mellem denne aas og den øvre ved Utengen ender med avsæt- ning med lagdelt grus og sand — igjen østersførende. Paa 3—4 km. kan man saaledes paavise en uavbrutt række profiler, som viser at den sidste bræfremrykning her er kommet i tapes-tid. Klimat-optimum er blit avløst av en atpaa-istid, som her i Asker naadde fjorden ved tapes-nivaaet og ellers gik som tidligere paavist til raet. Dette svarer til den utprægede tem- peratursænkning som torvmyrundersøkelsene i Sverige og Tysk- land har vist; eke-lind-floraen blir avløst av sterk Hochmoor- sphagnummyrdannelse. Naar der dannes rødmosemyr selv paa skraanende lænde i Nordtyskland, ved torvmyrbeltets sydgrænse, maa vi ha faat en ny brædannelse paa høifjeldet her. Ogsaa i Skotland har James Geikie paavist, at ekeskogens tid blir avløst av en temperatursænkning som bragte bræer helt ned til havet i NV-Skotland — ved carse-nivaaet, som netop svarer til vort lavere strandlinjetrin. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Reusch, hvortil foredragsholderen replicerte. 4. Som medlem av Bestyrelsen av eiendommen Tømte gjenvalgtes enstemmig Wille. Fællesmøte. 7de december. (Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bull, Dahl, Eitrem, Falk, Fett, H. H. Gran, Guldberg, Hagerup, Hambro, Henrichsen, Hessel- berg, Hægstad, D. Isaachsen, Johannessen, A. Kjær, Koht, Kolsrud, Mar- strander, Miinster, K. Nielsen, Olsen, Ording, Ringnes, Rygg, Ræder, 0. E. Schiøtz, Schroeter, Seip, Størmer, Sylow, Vegard, P. Winge). 1. Docent Emil Smith holdt et foredrag: Hettitisk og indogermansk. Han gav en oversigt over de vigtigste sprog- videnskabelige arbeider over hettitisk og kom til det resultat, at de eneste sikre oplysninger man foreløbig har om dette sprog, er at finde i de sumerisk-akkadisk-hettitiske vokabularfragmenter som er utgit av professor dr. Fr. Delitzsch. Disse fragmenter be- 1 Beretning om eiendommen Tømte for 1915—1917 er trykt som bilag III (s. 53 ndfr.). 32 styrker paa vigtige punkter de tydninger som nordmændene Knudtzon, Bugge og Torp har fremsat til de to Arzawa-brever, og indeholder efter foredragsholderens opfatning tilstrækkelige materialer til at vise at der i hettitisk findes utvilsomme ele- menter av et indogermansk sprog tilhørende centum-gruppen. Foredragsholderen søkte at belyse sin opfatning ved sammen- stillinger fra de indogermanske sprog, idet han dog fandt det sandsynligst at hettitisk, saaledes som Torp har hævdet, er et blandingssprog. Foredraget foranlediget Marstrander til endel bemerknin- ger, hvortil foredragsholderen replicerte. 2. Præses oplæste følgende memorandum : » Videnskapsselskapets bestyrelse skal, foranlediget ved et par uheldige tilfælder i den senere tid, herved indskjærpe at skrifter som lægges frem til trykning i selskapets møter, maa være fuldstændig utarbeidet i formen og gjort helt færdig fra forfatterens side. Alene da vil forfatteren kunne vente at hans verk kommer paa regelmæssig maate for tur til trykning i over- ensstemmelse med tiden for indleveringen.* 3. Derefter foretoges valg av embedsmænd m. m. for 1918, som hadde saadant utfald: a. Tilpræses rykker vicepræses, prof. dr. W.C. Brøgger op. Til vicepræses valgtes prof. dr. Hj. Falk. Til generalsekretær gjenvalgtes prof. dr. Axel Johannessen. b. I den mat.-naturvid. klasse: Til formand rykker viceformanden, observator J. Fr. Schroeter op. Til viceformand valgtes prof. dr. H. H. Gran. Til sekretær gjenvalgtes justerdirektør D. Isaach- sen. c. I den hist.-filos. klasse: Til formand rykker viceformanden, prof. dr. Anathon Aall op. Til viceformand valgtes prof. Magnus Olsen. Til sekretær gjenvalgtes docent O. Kolsrud. 39 d. Til revisorer gjenvalgtes ved akklamation overlærer S. Henrichsen og aktuar dr. G. Holtsmark. 4. Til trykning fremlagdes: S. Eitrem. Betråge zur griechischen Religionsge- schichte. III. Ekstraordinært fællesmøte. ”7de december kl. 7,45 em. (Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). Til behandling forelaa forslag til forandring av $ 64% Nansenfondets statuter. Forslaget, som var fremsat av kvæstor H. Berner og vedtat av Nansenfondets styre, gik ut paa at utsondre fondets kassererforretninger fra forbindelsen med Universitetet og hen- lægge dem til et særskilt kontor i Drammensveien nr. 78, hvor- til da ogsaa Videnskapsselskapets regnskapsvæsen naturlig kunde overflyttes. En saadan nyordning vilde fordre en ændring av $ 6 1 Nansenfondets statuter. Dennes ordlyd var for tiden: » Fondets efter Subskriptionsindbydelsen indkommende Midler skal fra Udgangen af indeværende Aar af indbetales til det Norske Universitets Kvæstur for at opbevares og frugtbargjøres efter samme Regler og under samme Kontrol som Universitetets Legatmidler. Paa samme Maade forholdes med senere indkomne Gaver til Fondet. Det disponible Beløb af de aarlige Renter udbetales af Kvæstor efter Anvisning af Styrelsens Formand.* Paragrafen foresloges redigert saaledes: , Nansenfondets styre antar fondets kasserer og fastsætter hans løn. Fondets og dets særfonds midler anbringes og gjøres frugtbringende som for offentlige stiftelsers midler til enhver tid bestemt, mot pant i fast eiendom, stats-, hypotekbanks- og kom- muneobligationer, samt 1 autoriseret sparebank, og under kontrol som for Universitetets legatmidler. Det disponible beløp av de aarlige renter utbetales efter anvisning av styrets formand.* 3 34 Møtet (85 fremmøtte medlemmer) tiltraadte dette forslag en- stemmig og uten debat. En senere indhentet skriftlig avstemning av ikke-tilstede- værende medlemmer gav likeledes enstemmig tilslutning til for- slaget med 32 stemmer. 30 Bilag I. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1916. Videnskapsselskapet har i det forløpne aar avholdt 18 ordi- nære møter: 6 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 61 den historisk-filosofiske klasse og 6 fællesmøter. Desuten har der været avholdt 1 ekstraordinært fællesmøte. | Der er i alt holdt 23 foredrag. Av foredragene falder 6 paa den matematisk-naturvidenskabe- lige klasse,8paa den historisk-filosofiske klasse og 9 paa fællesmøtene. Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av 28 medlemmer foruten et ikke ringe antal ikke-medlemmer $ Fælles- møtenes gjennemsnitlige besøk har været 39 medlemmer. Selskapet har i 1916 utgit følgende publikationer: I. Forhandlinger for 1916, indeholdende 5 avhandlinger tillike- med Oversigt over selskapets møter. IL. Skrifter I, den matematisk-naturvidenskabelige klasses, inde- holdende 15 avhandlinger. II. Skrifter II, den historisk-filosofiske klasses, indeholdende 5 avhandlinger. I det hele er der altsaa for 1916 utgit 25 større og mindre avhandlinger samt Oversigten over møtene. Publikationenes samlede omfang kan ikke for tiden angives og altsaa ingen sammenligning med det for aaret 1915 trykte gjøres, da en større avhandling i den matematisk-naturvidenskabelige klasses Skrifter paa grund av forskjellige omstændigheter endnu langt fra er færdigtrykt!. 3 avhandlinger er forfattet av ikke-medlemmer. 14 avhandlinger er skrevet paa fremmede sprog, 1 er ledsaget av et resumé paa tysk. 1 Der er for 1916 trykt tilsammen 2492 sider med 182 plancher, 5 karter, 313 tekstfigurer samt karter i teksten og 1 særskilt kart, det er 663 sider, 99 plancher, 3 karter og 189 tekstfigurer samt karter i teksten mere end for 1915. (Senere tilføielse). 36 I det forløpne aar har selskapet oppebaaret et statsbidrag av kr. 10000. Nansenfondet har tilstaat selskapet et ordinært bidrag av kr. 17000. For disse store bidrag frembæresherved selskapets ærbødige tak. Selskapet har i 1916 hat 177 indenlandske medlemmer, 99 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 78 i den historisk- filosofiske klasse, og 150 utenlandske medlemmer, hvorav 99 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse og 58 i den historisk- filosofiske klasse. I det forløpne aar har selskapet hat at beklage tapet av 5 indenlandske medlemmer i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, nemlig læge Nils Bryhn, dr. med. 0. B. Bull, sanitets- oberst dr. med. A. L. Faye, professor dr. Henrik Mohn og stadskemiker L. H. B. Schmelck, og 2 indenlandske medlemmer i den historisk-filosofiske klasse, nemlig professor dr. Yngvar Nielsen og professor dr. Alf Torp, 4 utenlandske medlemmer i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, nemlig direktør Johan Oscar Backlund, Sir Clements Robert Markham, Sir William Ramsay og professor Julius von Wiesner, samt 2 utenlandske medlemmer av den historisk-filosofiske klasse, nemlig professor August Leskien og directeur Gaston Maspero. I 1916 indvalgtes 8 nye medlemmer, hvorav i den mate- matisk-naturvidenskabelige klasse 2 indenlandske og 1 utenlandsk, i den historisk-filosofiske klasse 4 indenlandske og 1 utenlandsk. Selskapet hadde ved aarets utgang 314 medlemmer. Videnskapsselskapets skrifter er 1 1916 sendt til 59 inden- landske og 278 utenlandske selskaper, biblioteker osv. Til gjengjæld har man mottat 651 bind og hefter fra de for- skjellige inden- og utenlandske institutioner samt 922 bind og hefter fra 21 forskjellige private givere. Av gaver til selskapet er indkommet: Fra hr. generaldirektør Sam Eyde kr. 10000,00, som han i anledning av sin 50-aars fødselsdag den 29de oktober har skjænket til selskapet, og hvis renter skal anvendes til bedste for videnskabelige arbeider indenfor kemiens og fysikens omraade. BY) I forbindelse med dette skal nævnes, at ifølge skrivelse av 12te april iaar fra direktionen i A/S Kristiansands Nikkelralfine- ringsverk har denne i anledning av hr. ingeniør V. Hybinettes femtiaarsdag den 18de april og hr. admiral J. Børresens seksti- aarsdag den 26de juni bevilget et beløp av kr. 10000,00 til et fond for malmgeologisk forskning sorterende under Videnskaps- selskapet i Kristiania og bærende de to herrers navne. For den herved utviste interesse for norsk videnskap frem- bærer selskapet sin ærbødige tak til giverne. 38 Bilag II. Beretning om Nansenfondet for aaret lste april 1916—31te mars 1917. Den 18de august 1916 var tyve aar forløpet, siden Fridtjof Nansen landede i Vardø efter tilendebragt polarekspedition, og samme høst stiftedes i den anledning det efter ham opkaldte fond til fremme av norsk videnskap. Fondets styre besluttede til minde herom at utgi et jubilæumsskrift og gav formanden i opdrag at forfatte og besørge dette trykt paa fondets bekostning. Skriftet, hvis titel er: Fridtjof Nansens fond til videnskapens fremme 1896—1916*, var færdig i oktober 1916; det blev trykt som manuskript i 300 nummererte eksemplarer, og utgjør 103 sider 1 kvart. Ved avslutningen av arbeidets første del om fondets stiftelse og vekst fremhæves, at fondets kapital er aldeles utilstrækkelig. og at det derfor er nødvendig at faa den væsentlig øket, fore- løbig til mindst 2 millioner kroner, svarende til en aarlig av- kastning av ca. 100000 kroner. Det fremhæves videre at denne økning maa søkes opnaaet ved privat offervillighet, da erfa- ringen fra de senere aar har vist, at statsmagterne ikke har villet yde nogen hjælp til fondets økning. Allerede paa sommeren, men navnlig ut paa høsten 1916 satte derfor formanden igang en underhaandsindsamling til fondet i henhold til en plan om at faa oprettet en række nye særfond for specielle formaal. Denne indsamling satte sig ogsaa som maal at søke at faa bidrag til fondet ikke bare fra Kristiania og nærmeste omegn, men ogsaa fra landets øvrige byer, idet fondet jo allerede fra først av har tat sigte paa at understøtte det videnskabelige arbeide i alle landsdele. Det har ved denne indsamling lykkedes at faa fondet ganske væsentlig øket, som jeg nedenfor nærmere skal gjøre rede for. 39 Økningen av de ældre fond utgjorde for aaret ialt kr. 7622,42, hvoraf kr. 95,69 for salg av skrifter, og kr. 1850,00 tidligere tegnede bidrag, indbetalte (ved velvillig assistance av godseier Tollef Kilde) til det Østerdalske fond. Veksten av de enkelte fond fremgaar av følgende tabel: b. De nye underfond. 6. Sam Eydes fond til fremme av kemisk og fysisk forskning. Site mars iste april Økning 1916 1917 Kr. kr. Kr. . Hovedfondet |1 141 095,72 1 146-360,205 334,48 Renter op- lagt med kr. . Underfon- 5206,93. : Solgte skrif- ne har ane a. De ældre Tilfældige underfond: indtægter . kr. 31,86. . Detamerikan- ske fond .. 6 351,98. 6381,41 929,43 . Det østerdal- dalske fond. 7 850,09 9 736,13/1 886,04 Heraf indbe- talt bidrag kr. 1850,00. . Ole Evenstads GR feat 4 10871,53 10999538 51,00 .Trondhjem- | ske fond... 14 673,29 14746,50 73,21 . Fr.Lundgrens egat. ox. 5 929,85 5578,11 248,26 1 186 102,46 1 195 724,88|7 622 42 Dette fond skyldes en gave paa kr. 100000,00 fra Norsk Hydroelektrisk kvælstofaktiesel- 40 skap*, ifølge det av direktørerne Harald Bjerke og A. Scott Hansen undertegnede gavebrev av 28de oktober 1916 skjænket i anledning generaldirektør Sam Eydes 50- aarige fødselsdag den 29de oktober 1916. Fondets kapital er anbragt i norske statsobligationer, hvorved paa kursen tjentes kr. 2040,00. Hertil kom avsætning av 1ste oktober av indvundet rente med kr. 112,50, saa at fondet pr. Site mars 1917 utejorde kr 102 152,50 1. »P. A. Munch-fondet til fremme av norsk historie- forskning*. Dette fond er dannet ved følgende gaver fra: D.M. kongen og dronningen: Frøken Wedel (Bærum) . Harriet Jarlsberg Fru generalkonsulinde Anna P etersen Godseier kammerherre Leopold Løvenskiold og fru Hannah Løvenskiold (Fossum pr. Skien) ; Stortingspræsident J oh. L u på V. Mo owine k Å (Bergen) . sr AE Konsul Joachim Grieg (Kristiania) . Hofjægermester Ths. Fearnley. Statsraad A. O. Lindvig Grosserer Hans Kiær Kiær (Fredriksstad). Skibsreder Ivar An. Christensen Godseier F. M. Treschow (Fritzøe pr. hale Konsul Bull Kiøsterud (Drammen) . og fru Pauline Skibsreder Einar Bruusgaard (Drammen) Skibsreder Da vid Tjøsvold (Haugesund) . Indsamlet i Trondhjem ved dr. Lyder Borthen kr. 10 000,00 10 000,00 10 000,00 10.000,00 10.000,00 10.000,00 5 000,00 10 000,00 10 000,00 10 000,00 5 000,00 6 000,00 4 000,00 2 500,00 10 500,00 41 (nemlig fra: Axel Christophersen, A. Holbæk Eriksen A/S, H. Hansen, H. I. Hansen, M. H. Hartmann, Nikolay Jenssen, P. 0. Jenssen, H.F.Klingenberg, Johan Melandsø & Co., Albert E. Olsen hver 1000 kr., samt fra Joh. F. Bratt, 500 kr.) Fortjent paa kurs ved indkjøp av kommune- obhgationen gr ALL Ad LG AGNNGRS ka 625,00 koner es MR Se EE 52577 Kr. 123 777,77 8. »Sophus Bugge-fondet til fremme av humanistisk forskning*. Dette fond er dannet ved følgende gaver fra: Pen norske Forlæggerforening*, tegnet gjennem dens formand . . . +... ++. kr. 10000,00 (nemlig fra H. Aschehoug & Ode kr. 2500.00, I. W. Cappelen kr. 1500,00, Cammermeyers Boghandel, Jacob Dybwad, Grøndahl & Søn og Olaf Norli, hver kr. 1000,00, Albert Cammer- meyers Forlag og Steenske Bog- trykkeri og Forlag hver kr. 500,00, N. W. Damm & Søn og Marius Lund hver kr. 250,00, P. F. Steensballes Bog- handels Efti. kr. 100,00, samt F. Beyers Forlag, Bergen, og F. Bruns Bog- handel, Trondhjem, hver kr. 200,00.) Bankchef cand. jur. Johs. Heftye og fru Louise Heitye. ET 01000000 Statsminister Carl Løvenskiold . . . . . » 10000,00 Grøsserer Alfred Larsen. 1 14000:00 Skibsrederkred Olsen SEN 10 000,00 Generalkonsul Hans Olsen INNE 10 000,00 42 Skibsreder Fredrik J. Kjøsterud (Drammen) kr. 10000,00 Skibsreder J. Bs Stang. 2 SSG KO Skibsreder Jacob Ringen (Haugesund) . . . p» 10000,00 Skibsreder B. Stolt-Nielsen (Haugesund). . , 5000,00 Indsamlet ved konsul Johs. Salve Kallevig (Arendal) «1 | ee 4 000,00 (nemlig fra konsul Chr. Th. Boen og Beni chef J. Hammer og frue hver kr. 1000,00, samt fra skibsreder P. C. Boe, frøken Sigrid Boe, konsul Chr. Eyde og konsul Johs. Salve Kallevig hver kr. 500,00). Skibsreder Olaf Ørvig (Bergen). . . . . . » 10000,00 Konsul Sigval Bergesen (Stavanger) . . . » 10000,00 Advokat Kr. Berg (Stavanger) . . . . .+ + » 10000,00 Grosserer Arne Haabeth (Stavanger) . . . » 1000,00 Fortjent paa indkjøp av obligationer. . . . . » 92975,00 Kr. 126975,00 Ved indsamlingen av bidrag til P. A. Munch-fondet og Sophus Bugge-fondet bistod delvis d'hrr. konsul Axel Heiberg og professor Olaf Broch; i Drammen bistod ved indsamlingen overlærer Tord Pedersen, i Arendal konsul Johs. Salve Kallevig, i Stavanger konsul Sigval Berge- sen, i Haugesund bankchef Peter Kaltenborn, i Trond- hjem dr. Lyder Borthen. 9% ,Det medicinske fond til fremme avde medicinske videnskaper*. Dette fond er dannet ved en gave av en varm ven av videnskapen, som ønsker at være anonym, med et beløp av. . . skr (50000000 Videre har senere hr. skibsreder Beren. Eger til samme fond skjænket et beløp av , 50000,00 Saa at fondet saaledes utgjør Tr 100 000,00 45 10. ,Det geologiske fond, til fremme av norsk geologisk forskning*. Dette fond er dannet ved følgende gaver fra: Dør. Reusch TINN Je kr 10/000:00 Kammerherre D. Cappelen (Fen PE 2 500,00 Christiania Portland Cementfabrik (ved dimektør Harald Jakhelln | 11000 2 500,00 A/S Christiansands Nikkelraffinerings- verk (ved admiral J. Bø rresen FASEN, 2 500,00 Orkla grubeaktiebolag (ved hofjægermester Ths. Fearnley) KG 2 500,00 A/S Kvina gruber (ved direktør Gunnar Nilssen) ; AO HE NE 2 500,00 A/S Røros ds NER, 000100 Overskud av bergverksutstillingen 1914 kr. 644, 38. suppleret med bidrag kr. 358,12 fra direktør Mlex1CGhrishansenau GS JLKSM 1 003,00 Penegecs Su VON SS 31,13 Kr. 24534,13 11. ,T. H. Aschehoug-fondet til fremme av samfundsvidenskabelig forskning*. For indsamling av midler til dette fond er der dannet en komite av følgende medlemmer: Professor dr. W. C Brøgger, advokat Kr. Fr. Brøgger, konsul Axel Heiberg, disponent J. Throne Holst, dr. G. Jebsen, bankdirektør Carl Kierulf, rektor dr. Bredo Morgenstierne, direktør N. Rygg, professor Fredrik Stang og redaktør dr. Rolf Thommessen. Hittil er til dette fond indkommet følgende gaver fra: A/S Freia Chocoladefabrik . . . . kr. 10000,00 A/S Tidens Tegn. | » 10000,00 Det norske No 0 pl gemisølindusm GN 10000100 44 Den norske Creditbank . Ls 2 kr ONO UnomtorirT elakse g O Skibsreder En aehordt Bean ED » 90000,00 Derhos har generaldirektør Ragnvald teste tegnet sig for et bidrag hvis størrelse han senere vil bestemme. kr. 100 000,00 Sum av indkommet kapital tl nye underfond nr. 6—11 saaledes . . . . 4. . kr. 577 489,40 Den samlede økning av Nansenfondet Aa underfond utgjorde saaledes indtil 3dje mai EL ON å Å See DS00OIESR og fondets kapital var en il alt re GS Fondets tilvekst har saaledes 1 det forløpne aar været den største 1 noget enkelt aar siden dets stiftelse. Det er i denne for- bindelse særlig glædelig, at to av de største bidrag, den store gave paa kr. 100000,00 fra skibsreder Engelhardt Eger og den anonyme gave paa kr. 50000,00 til det medicinske fond er frivillig ydede gaver, ikke foranledigede av direkte henvendelse | om bidrag til fondet. Likeledes er det et særdeles glædelig træk, at ret talrike bidrag skyldes bevilgninger fra store bedrifter, industrielle aktieselskaper, banker og et endog fra et av vore store presseorganer. Dette forhold viser en voksende interesse for og forstaaelse av videnskapen, som gir sikkert haab om, at det om ikke for mange aar skal lykkes at faa skaffet norsk videnskap væsentlig bedre økonomisk grundlag, end de trange og vanskelige kaar den hittil har maattet kjæmpe under. Til alle dem, som, med landets konge og dronning 1 spidsen, ved gaver til fondet og ved hjælp til indsamlingen av disse gaver har bidraget til den store fremgang av fondet i det forløpne aar skal jeg hermed paa styrets vegne fremføre dets varmeste tak. 45 Til videnskabelige formaal og belønninger er raliibevilget FL 20 er 04482405 Til lønninger (kvæstor, sekretær, bud) og andre faste utgifter (lokalerete NN SE 1 760,37 milgtlteldige utelter AL AT TA 432,75 Avsætning av statutmæssig oplagt andel av rente- indtægten utgjorde: For hovedfondet og de ældre under- jonds MT: ver kr. 5644,88 For de nye fond (Sam Be fond) , 112,50 DOS Samlet utgift for aaret 1ste april 1916—31te mars TO SG Ge PG EL ae Lo Nye bevilgninger. I møte den 19de april har styret til videnskabelige formaal bevilget : Videnskapsselskapet 1 Kristiania det sedvanlige ordinære bidrag . . . . . kr. 17000,00 Universitetets Oldsaksamling. Til- lægsbevilgning til trykning av en avhandling om Store Dals-fundet . . . . Hae 389,84 (Tidligere hertil bevilget kr. 1000, 00, ialt kr. 1383,84). Norsk historisk Forening til utgivelse av et festskrift i anledning av dens 50-aars 1 Foruten de i Oversigt over Videnskapsselskapets møter 1 1916 p. 65 —68 nævnte bevilgninger blev der desuten bevilget til: Dr. Amund B Larsen til avsluttende undersøkelser over n»Sognemålet* . . . SN kr (1500:00 (Tidligere til dr. Fargen berilget å 9190, 00, Al Mraleles kr. 9620,00.) Cand. mag. Alf Sommerfelt til en fonograf . . . . ++» 400,00 Dr. T. Parr (Bergen) tillæg til et tidligere stipendium . . . >» 200,00 (Tidligere bevilget kr. 800,00, ialt saaledes kr. 1000,00.) - Til utgivelse av Nansenfondets jubileumsskrift: Fridtjof Nansens fond til Videnskapens fremme 1896— KGSGANAC Brøgger SS FANN 0 107405 46 jubilæum 1919; første tredjedel av en 3-aarig bevilgning Norsk ek en (Tidligere hertil bevilget kr. 550,00, ialt kr. 800,00.) Professor Alexander Bugge til fortsatte undersøkelser over det Sydvestlige Norges bebyggelseshistorie he ee (Tidligere bevilget kr. 600,00, ialt kr. 1200,00.) Stiftsarkivar J. Bing tl fortsatte studier over helleristninger . (Tidligere hertil å 400,00, ialt kr. 900,00.) Docent dr. Edv. Bull til studier over ledings- og skibredevæsen . AE Cand. mag. Jan Petersen il et arbeide over Vikingtidens vaaben . : Gaardbruker Gunnar Tveiten til best: forskning . - Professor Carl Mardddan il fe 1 an- ledning av et arbeide over skandinaviske elementer 1 irsk Professor Magnus Olsen til forberedende undersøkelser i anledning av hans verk sHedenske kultminder i norske steds- navn*, II. (Tidligere bevilget kr. 600,00, ialt kr. 1200,00.) Docent Knut Liestøl til fortsat bearbeidelse av Moltke Moe's efterladte arbeider FEN (Tidligere bevilget kr. 500,00, ialt kr. 1300,00.) Cand. mag. Arnfinn Brekke til studier over norske gaardsnavn kr. n 1 000,00 250,00 600,00 500,00 500,00 600,00 300,00 450,00 600,00 800,00 500,00 47 Dr. Kr. B. R. Aars tl fortsatte filosofiske studier . (Tidligere Kr å 1800,00, ialt kr. 2600,00.) Stud. Harald Schjelderup til studier over filosofiens utvikling efter 1850 Bibliotekar Hj. Pettersen til fortsat Ke av hans verk , Bibliotheca Norvegica* (Tidligere bevilget kr. 6000,00, ialt kr. 1000,00.) Cand. mag. Illit Grøndahl til studier over den moderne engelske og amerikanske natur- digtning pf Mee Professor Gerhard Gran tl fortsat utgivelse av tidsskriftet ,Edda* sk Hd (Tidligere bevilget kr. 4000,00, ialt kr. 5 000,00.) Cand. mag. Olav Midttun til studier 1 anled- ning av et verk om Vinje. Seine (Tidligere bevilget kr. 1000,00, ialt kr. 1 800,00.) Dr. philos. E. Sigmund til utgifter 1 anledning av hans avhandling (,, Filantropinismen etc.*) Lærer Otto Grennes til undersøkelse over tungnemhet hos skolebam Direktør A. N. Kiær til undersøkelse over Nataliteten 1 Norge . ; hø Professor Carl Størmer til SO av nordlys Øre (Tidligere til G Sadner ve bevilget kr. 4600,00, ialt kr. 5200,00.) Universitetsstipendiat Th. Skolem til studier over mængdelære . å fe 1 Overlærer Olaf Hoel til av en geometrisk avhandling . kr. 800,00 700,00 1 000,00 700,00 1 000,00 800,00 1 000,00 1 000,00 1 000,00 600,00 606,00 500,00 48 Dr. Knut Dahl til bearbeidelse av en samling fiske fra N.V. Australien . å Zoolog H. Schaanning til studier for et Kr om Norges fauna. Mt (Tidligere bevilget kr. 1400,00, ialt kr. 2 800,00.) Professor dr. Kristine Bonnevie til under- søkelser over polydaktyli etc. (Tidligere bevilget kr. 1000,00, ialt ve 1 300,00.) Prosektor 0. Lous Mohr og Chr. Wriedt til krydsningsanalyse av locustidearter Læge J. Hagen (Trondhjem) til bryologiske studier, ordinært hans livrente med kr. 3000,00, ekstraordinært et tilskud av kr. 300,00, tilsammen. E Stipendiat J. Havaas Fosen tl ler over lavarter AU ; Konservator Ove Dahl til avsluttende Studier over Finmarkens flora . GA: (Tidligere bevilget kr. 1400,09, ialt kr. 1 800,00.) Amanuensis P. A. Øyen til undersøkelse av en kalk-tuf 1 Øier kr. 200,00, samt til fort- satte undersøkelser over det SO-lige Norges kvartærgeologiske forhold kr. 500,00, til- sammen . (Tidligere bevilget å 1100, 00, feng kr. 1 800,00.) Amanuensis P. A. Øyen til fortsatte bræmaa- linger . dn. (Tidligere bevilger! er 1 700.00, ialt kr. 1 900,00.) Professor dr. V. M. Goldschmidt og amanu- ensis J. Schetelig til undersøkelser over norske eruptivbergarters absolute alder . kr: 500,00 1 400,00 300,00 500,00 3 300,00 500,00 400,00 700,00 200,00 600,00 49 Myntmester Carl Bugge til studier 1 anledning av et arbeide over Kongsbergs omegns geologi ; Universitetsstipendiat Thorolf Vort til ee analyser av eruptivbergarter fra de indre dele av Tromsø amt. i Cand. real. A. K. Brynildsen til er kemiske undersøkelser . SA (Tidligere bevilget kr. 500,00, ialt kr. 900,00.) Professor dr. Axel Holst til utgifter 1 anled- ning av undersøkelser over hr av grønsaker ol Cand. med. Lars Se il et er over leverens bygning og utvikling hos lavere hvirveldyr . | Overlæge Halfdan Sundt til ene re søkelser over hoftelidelser . (Tidligere bevilget kr. 750,00, ee kr. 1100,00.) Reservelæge Carl Schiøtz hl studier over den indre sekretions DØ paa legemets vekstforhold . i (Tidligere bevilget kr. 1500, 00, en kr. 2000,00.) Læge P. Torgersen til anatomiske og fysiolo- giske undersøkelser over idrætsøvende ung- dom VE SA DE Norsk geologisk forening il eelie av dens tidsskrift, ordinært kr. 250,00 av renten av det amerikanske fond, ekstraordinært kr. 300,00, tilsammen. Mg Ne (Tidligere erholdt ordinært kr. 3044,17 ekstraordinært kr. 92150,00, tilsammen kr. 5744,17.) kr. 300,00 400,00 400,00 500,00 400,00 350,00 500,00 500,00 550,00 50 Det norske Skogselskap til vestlandske og nord- norske forsøksstationer av renten av , Det Østerdalske Fond* kr. 320,00, av renten av »Qle Evenstads legat* kr. 450,00, samt av hovedfondets renter kr. 230,00, tilsammen . kr. 1000,00 (Tidligere til Det norske Skogselskaps forsøksstationer bevilget kr. 1975,00, ialt kr. 2975,00.) Sum kr. 46 483,84 Fridtjof Nansens belønning besluttedes utdelt til: Professor dr. K. E. Schreiner for fremragende arbeider paa histologiens omraade, med. . » 1000.00 Universitetsstipendiat dr. Arnold Ræstad for videnskabelige arbeider, særlig for hans av- handling ,Kongens Strømme? . med , 1 000,00 Forfatter Hans E. Kinck for hans studier over italiensk aandsliv, særlig for hans verk om Maecchiavelh TN med 1 000,00 falt saaledes til videnskabelige formaal og be- lønninger bevilget «2 Su Sk MOES Prisopgaverne. Nansenfondets styre utsatte i 1916 en prisopgave om ,,Det tyske sprogs indflydelse paa det norske sprog, — rigsmaalet og bygdemaalene*. Da ved utløpet av fristen for denne opgaves besvarelse sidste februar 1917 ingen besvarelse var indkommet, har styret besluttet at forlænge fristen med yderligere et aar til utgangen av februar 1918. Videre har styret i møte den 19de april besluttet at frem- sætte følgende prisopgave for T. H. Aschehoug fondet for fremme av samfundsvidenskabelig forskning: DÅ Industriens betydning for landets økonomiske husholdning, dens utviklingsmuligheter og midler til at sikre dens vekst 1 overensstemmelse med samfundets interesser*. Fristen for denne opgaves besvarelse er sat til 3lte decem- ber 1918: besvarelsen vil eventuelt bli belønnet med indtil kr. 3000,00, idet der dog forbeholdes adgang til at dele prisen mel- lem flere konkurrenter, forsaavidt der skulde indkomme flere besvarelser, og bedømmelseskomiteen skulde finde, at ingen en- kelt av disse fortjener den hele pris. Det forløpne budgetaar har som før nævnt været et godt aar for Nansenfondet, idet fondets kapital i dette aar er øket med ca. 585000 kroner og bragt op til henimot 1 800000 kroner. De noget over et par hundrede tusen kroner, som endnu mangler i de to millioner kroner, jeg i mit jubilæumsskrift om fondet har sat som foreløbig maal, burde det vel kunne haabes at faa ind i de kommende åar. Der er for dette aar planlagt at se til at skaffe tilveie et ,N. H. Abel-fond til fremme av mate- matisk forskning* og et ,A. M. Schweigaard-fond for fremme av forskningsarbeidet inden de juridiske videnskaper*. Høist ønskelig vilde det være allerede i de kommende aar ogsaa at kunne faa lagt grunden til et Michael Sars-fond for forskningsarbeidet inden de biologiske videnskaper* og et ,Fond for fremme av oceanografisk forskning*. Havet har fra gammel tid været Norges vei til ros og magt. Paa havet styrte Nansen og Sverdrup mot Nordpolen, paa havet gjennemførte Amundsen NV-passagen og stevnet over havet til sin sydpolsfærd. Færd- selen paa havet er 1 disse verdenskrigens forfærdelige aar et livsvilkaar for vort folk. De to fond for utforskning av havet med dets dyreliv og planteliv burde det derfor vel nok lykkes at skaffe de nødvendige midler til, hvis tiderne i de kommende aar ikke blir altfor vanskelige. 52 Jeg vil slutte med at uttale et haab om at vore rikmænd i det kommende aar, som 1 det forløpne aar, vil fortsætte med at bidrage til fondets vekst, om at pressen, denne vor tids tredje statsmagt vil yde ogsaa sin hjælp til at vække interesse for fondets opgaver, og endelig om at ogsaa regjering og storting maa faa en stadig voksende forstaaelse av videnskapens og derigjennem ogsaa af Nansenfondets betydning for vort fædre- land. Quod bonum, felix, faustumque sit! W. C. Brøgger. 53 Bilag III. Beretning om eiendommen Tømte i Nannestad for treaaret 1915—1917. (Avgivet i henhold til bestemmelse i F. 0. Guldbergs testamente av 7de januar 1903.) Med hensyn til gaardens bygninger er at meddele at forpagter- boligen blev malet udvendigt 1916. Det til lade- og udhusbyg- ningen stødende skur var efterhaanden blevet ganske faldefærdigt og maatte rives ned høsten 1917. Der blev da opført et nyt, noget større og hensigtsmæssigere, som indeholder vognskjul, rum for materialier og redskaber, rullebod og vedskjul; ombyg- ningen faldt vistnok kostbar, men lod sig ikke udsætte. Da gaardens kjøretøier var gamle og næsten ikke brugbare er der indkjøbt en kurvtrille og en sluffe. Der er ogsaa anskaffet en sneplog af jern. — I 1916 fik man et stort smukt flag med vimpel som gave fra høiesteretsadvokat Rudolf Horn. Den elektriske belysning blev i 1916 noget udvidet. I skoven blev 1 1916 af amtsskogmesteren udblinket 94 tylvter træer, der solgtes for kr. 5500,00. Desuden er i 1915 og 1916 solgt ved (favne og kors) for kr. 751,50. Af de midler som skoven saaledes har indbragt, er kr. 38000,00 henlagt til det i 1911 dannede grundfond, saaledes at dette nu udgjør kr. 7000,00. I plantningerne paa Fngerhaugen er foruden de i tidligere beretning nævnte naaletræarter yderligere indplantet exemplarer af Pinus inops og P. Thunbergiana. — Plantningerne blev 1916 besigtigede af amtsskogmesteren, som 8de august tilførte proto- kollen at det ,var af megen interesse at lagttage den betyde- lige fremgang siden jeg sidst var deroppe. Det vakre lille anlæg vil være af betydelig forstvidenskabelig interesse. Anlægget var velstelt og i orden som sædvanligt*. Kristiania den 16de februar 1918. Th. Hiortdahl. N. Wille. Johan E. Mellbye. MINDETALER Mindetale over prof. dr. G. Maspero holdt i den hist.-filos. klasses møte den 23de februar 1917 av WILHELM SCHENCKE. Gaston Maspero, som var utenlandsk medlem av vort viden- skapsselskap siden 1885, døde den 30te juni 1916, faa dage efterat han hadde fyldt sit 70de aar. Inden nutidens ægyptologi var hans navn et av de store, kanhænde det største. Særlig for fransk ægyptologisk forsk- ning* betegner hans død et tap som vanskelig kan erstattes; han var her, i det land hvor ægyptologien kom til verden, den bærende kraft gjennem en menneskealder. Da M., der alt som yngling hadde kastet sig over studiet av hieroglyfene, stod færdig til at ta fat for alvor, var de franske førende repræsentanter for ægyptologiens anden periode ifærd med at forsvinde: Devéria døde 1 1871, Emmanuel de Rougé i 1872, Mariette i 1881, og Chabas 1 1882. Det var Mariette som i 1867 blev opmerksom paa den unge lærde, der to aar senere fik ansættelse som lærer (répétiteur) i ægyptisk sprog og arkæologi ved École pratique des hautes études. Og det var som de Rougé's efterfølger i Champollion's lærerstol at M. i 1874, efter et aars docent-virksomhet, blev knyttet som professor til Collége de France. I Jfr. den av Maspero forfattede oversigt i La science francaise (Paris 1915) II s. 5 flg. 58 Hadde den anden generation av ægyptologer stukket op græn- sene mellem de enkelte discipliner, og skaffet tilveie materiale — leksikalsk, grammatisk, historisk, arkæologisk osv. —, saa gjaldt det nu under den tredje periode at granske dette materiale nølere, undersøke dets brukbarhet, sortere det, og bruke det til opbygning saa langt det rak. Denne tredje generation, der hos os var repræsentert av Lieblein — som gjennem en aarrække underholdt en nær forbindelse med M. —, hadde 1 Frankrike sine repræsentanter 1 Pierret, Lefébure, Guieysse, Jacques de Rougé. Hertil kom saa, som den der snart skulde overstraale de andre, Maspero. Hans overordentlig rike videnskabelige produktion omfattet i 70-aarene publikation av hieratiske tekster, studier over demo- tisk, overmaade vigtige og frugtbare grammatiske undersøkelser (bl. a. av det personlige pronomen og av konjugationene), samt historiske forskninger. I 1875 utkom hans populære, til flere sprog oversatte, fremstilling av de orientalske folks historie i oldtiden. Dertil stadig avhandlinger, oversigter og anmeldelser 1 forskjellige tidsskrifter, franske, engelske og tyske, fremfor alt i Revue ceritique. Den interesse M. forstod at vække for sin videnskap, med- førte at allerede meget snart en række elever samlet sig om ham. Det var endel utlændinger, som italieneren Schiaparelli, senere direktør for muséet i Turin; tyskeren Wiedemann, nu professor i ægyptologi i Bonn; og svensken Karl Piehl, der døde 1 1904 som professor i ægyptologi ved universitetet i Upsala. Men fremfor alt var det en række franskmænd, som under M.s fortrinlige ledelse kappedes om at vinde sig et navn inden den videnskap som var grundlagt av deres landsmand Champollion. Med sit fremragende organisatoriske talent forstod M. at dispo- nere disse unge friske kræfter paa en saadan maate at det ga størst mulig utbytte for den nye videnskap, hvis dyrkere hittil gjennemgaaende hadde arbeidet uten kontakt med hverandre. M. blev m. åa. o. grundlæggeren av en fransk ægyptologisk skole, som arbeidet efter en av ham anlagt plan, og fra ham mottok rike impulser. Av denne skoles repræsentanter skal jeg her bare 59 nævne Grébaut, den bekjendte utgiver av hymnen til Amon-Re, efter papyri fra muséet i Bulak; videre Amélineau, som efter M.s anvisning ga sig speøelt ikast med koptisk; mens Bou- riant, Loret og Virey fik til opgave tydningen av hieratiske manuskripter; og Rochemonteix blev sendt til Ægypten, hvor han undersøkte indskriftene og de billedlige fremstillinger i det store tempeli Edfu. Skolens organ blev det bekjendte Recueil de travaux relatifs å la philologie et å l'archéologie égyptiennes et assyriennes. Ved siden derav eksisterte Revue égyptologique, hvis utgiver var Revillout, som særlig har gjort sig fortjent ved sine studier over demotisk og koptisk. Høsten 1880 besluttet den franske regjering at realisere et forslag som M. hadde fremsat allerede syv aar tidligere, og som gik ut paa at etablere i Kairo en arkæologisk anstalt, en École francaise eller Mission permanente, med nærmeste forbillede 1 «den anstalt som alt eksisterte 1 Athen. M. overdrog i den an- ledning undervisningen ved College de France til Grébaut; selv bega han sig, sammen med nogen andre av sine elever, til Kairo, hvor han ankom ved nytaarstid 1881. Men allerede fjorten dage senere døde Mariette, og M. blev da utnævnt til hans efter- følger som generaldirektør for utgravningsarbeidene 1 Ægypten, — efter et mislykket forsøk fra tysk side paa at faa stillingen besat med Heinrich Brugsch. Ledelsen av den arkæologiske an- stalt blev overdrat til Lefébure, senere til Grébaut; men i virke- ligheten var det ogsaa her M. som var lederen. De fem følgende aar, da alle undersøkelser var underlagt M.s administration, betegner en glimrende og ærefuld periode for fransk ægyptologi og arkæologi. Mens Mariette's bestræbelser fortrinsvis hadde gaat ut paa at berike det av ham grundlagte museum 1 Bulak, tok M.s virksomhet mere sigte paa en syste- matisk undersøkelse og konservering av de gammelægyptiske monumentale bygverk. Stor fortjeneste har han indlagt sig ved omsorgen for tempel-kompleksene i Luksor og Karnak. Ellers er blandt de mest opsigtvækkende og betydningsfulde resultater av hans arbeide at nævne opdagelsen 1 1881 av de thebanske kongegrave, Biban el-muluk, med mumier av konger tilhørende 60 det XVIII, det XIX og det XX dynasti (Thotmes III, Seti I Ramses II, Ramses III, foruten en lang række andre fyrstelige p) personer), og desuten indeholdende en hel litteratur, der gir et kjærkomment bidrag til kundskap om den sol-teologi (sol-gudens herredømme i dødsriket) som spillet en saa vigtig rolle 1 ,Det nye rike* (d. v. s. omkr. 1600—1100 i. Kr.)!. Værdig ved siden av dette fund staar M.s opdagelse av de saakaldte ,Pyramide- tekster*, 4000 linjer med religiøs tekst, fundet 1 fem av de min- dre pyramider ved Sakkara (fra den sidste konge av det V dy- nasti og de fire første av det VI). Det kan sies at først 1 og med opdagelsen av denne tekst har studiet av den ægyptiske religion vundet et nogenlunde sikkert utgangspunkt. I rigtig er- kjendelse av tekstens høie betydning skyndte M. sig med at publicere den, forsynet med en foreløbig oversættelse, i Recueil de travaux. Forøvrig hadde den arkæologiske skole et organ i de av den utgivne ,Mémoires*. Her offentliggjorde efterhaanden M.s elever resultatene av de undersøkelser som mesteren hadde git dem anvisning paa, og som ikke alene tok sigte paa de thebanske templer og graver eller andre monumenter fra den ægyptiske oldtid, men ogsaa strakte sig til den koptiske litteratur, ja helt frem til det moderne Ægyptens populære litterære frembringelser. Denne rike og lykkelige administrative og videnskabelige virksomhet maatte M. opgi av helbredshensyn sommeren 1886. Han vendte da tilbake til Paris, og gjenoptok sine forelæsninger og sin virksomhet ved École des hautes études og ved College de France. Og snart samlet han her om sin lærestol en ny generation av franske ægyptologer, som han efterhaanden kunde sende ut til videre arbeide ved den arkæologiske anstalt i Kairo. Denne stod nu under ledelse av Bouriant, som hadde avløst Grébaut, der hadde indtat M.s plads som generaldirektør. Av politiske hensyn blev han imidlertid i 1892 erstattet med de Morgan, som hadde vundet sig et anset navn gjennem sine arkæologiske undersøkelser 1 russisk Kaukasien og 1 Persien. 1 Jfr. Maspero: Les momies royales de Deir-el-Bahari (1889). 61 I Ægypten indla de Morgan sig snart yderligere fortjenester: idet han gjenoptok utgravninger som var paabegyndt av Petrie, og ved gravninger i Negadah, supplert av Amélineau's under- søkelser 1 Abydos, lykkedes det at paavise stenalderens fore- komst 1 Ægypten, samt dens sammenhæng med og overgang 1 den ældste historiske tid. Det var m.a.o.en hel ny kultur- periode som dukket frem og ga sit bidrag til forstaaelsen av den ægyptiske civilisation!. I 1897 vendte de Morgan tilbake til Persien”; i Ægypten blev hans plads indtat av Loret, som i løpet av et par aar bl.a. opdaget flere thebanske kongegraver, et fund som paa en lykkelig maate supplerte det som M. hadde gjort paa samme sted henved et snes aar iforveien. M. hadde i disse senere aar staat i kontakt med skolen 1 Kairo, som videre hadde hat en ganske betydelig andel i de Morgans arkæologiske undersøkelser. Men forøvrig hadde M. været optat med akademisk undervisning og videnskabelig pro- duktion. Han, som alt i 1883 hadde git sin ,fører* gjennem museet 1 Bulak skikkelse og værdi av en formelig haandbok i arkæologi, offentliggjorde nu en Archéologie égyptienne; be- handlet desuten grammatiske problemer; utga sine bekjendte, fra hieratisk oversatte, Contes populaires de I'Égypte ancienne; paabegyndte indsamlingen til et Bibliothéque égyptologique av tid- ligere ægyptologers arbeider, som var spredt rundt om i forskjel- lige tidsskrifter eller overhodet vanskelig tilgjængelige?; og, sidst men ikke mindst, utga sin store Histoire des peuples de I'Orient classique (3 bind, 1892—1900; ogsaa oversat til engelsk). Men da saa Loret ut paa høsten 1899 gik av som general- direktør, fulgte M. en opfordring til at gaa ind i sin tidligere stilling. Og han gjenoptok nu i Ægypten med iver sin forrige virksomhet. Inspektører blev ansat for at vaake over utgravnin- gen og hindre ulovlige utgravninger; der blev bragt orden i 1 Jfr. J. Lieblein: Om de sidste aars utgravninger i Ægypten (Nordisk Tidskrift 1901, s. 461 flg.). 2 Hvor det bl.a. skulde falde i hans lod at gjøre det berømte fund av codex Hammurabi. 4 35 bind utgit mellem aarene 1892 og 1914. 62 finansene. Der blev gjort hvad gjøres kunde for at redde de nubiske templer, som var truet av de oversvømmelser der blev en følge av opdæmningen ved Assuan. Utgravninger blev gjenoptat i Karnak, Edfu, Sakkara, Abydos og andre steder. De for- skjellige resultater blev offentliggjort bl. a. i Recueil de travaux og 1 de to organer for den arkæologiske skole, som imidlertid var blit forandret til Det franske institut for orientalsk arkæologi 1 Kairo; siden 1901 utgir dette institut en egen Bulletin, og siden 1908 et Bibliotheque d'Étude. Ikke mindst maatte naturligvis opbevaringen og ordningen av de fundne antikviteter ligge M. paa hjerte. Lokale museer blev grundlagt i Ismailia, Tanta, Minje, Assiut, Elephantine. Men fremfor alt gjaldt jo omsorgen selve hoved-museet. Det i sin tid av Mariette grundlagte museum i Bulak var efterhaanden blit saa rikt at der maatte skaffes nyt lokale; og 1 1890—91, under Grébaut's direktorat, var derfor samlingene blit overført til en større bygning i Gize. Herfra blev de nu av M. i løpet av vaaren og sommeren 1902 flyttet til en for dem særlig opført museumsbygning, beliggende i Kairo i nærheten av den store Kasr en-Nil-bro. Og M. nedla saa et overordentlig stort arbeide i den systematiske ordning og opstilling av de enkelte gjenstande, katalogiseringen, samt indredningen av det tilhørende bibliotek. Foruten at forfatte en ny ,fører* gjennem museet drog M. om- sorg for at faa utgit en paa den lærde verden beregnet Catalogue général, hvortil begyndelsen var gjort allerede under de Morgan og Loret. Av denne katalog, som utgaar fra det arkæologiske instituts, paa ægyptologiske arbeider særlig beregnede og ind- rettede trykkeri, er der siden aar 1900 offentliggjort over 60 bind, rikt utstyret med illustrationer og plancher. M.s tid blev altsaa i omstændighetenes medfør for en meget stor del optat med at organisere og administrere; og det kan ikke være mere end én mening om den store energi hvormed han her tok fat paa de forskjellige opgaver, og den betydelige omsigt og fremragende dygtighet hvormed han løste dem. Han har gjennem denne sin virksomhet bragt ægyptologien materiale, og lagt arbeidsvilkaarene tilrette, paa en maate som fremtiden 63 sikkert 1 stigende grad vil vite at vurdere. Desto beundrings- værdigere er det at han samtidig fandt leilighet til en litterær produktion av et mere end almindelig vidt omfang og praktisk talt omfattende samtlige discipliner inden den ægyptologiske viden- skap. Om én side ved dette forfatterskap blir man let enig. nemlig om den fuldendte form, den glimrende, elegante fremstil- ling, den overordentlig store klarhet. Man blir ogsaa snart op- merksom paa den rike fantasi, den kombinationsevne, den aand- fulde opfattelse som overalt gir sig utslag. Men der tør ogsaa være dem som her finder en svakhet; som mener at de dristige kombinationer og de blændende teorier ikke er tilstrækkelig solid underbygget, de store vuer ikke helt til at lite paa; som savner stringent filologisk og historisk kritik. Bl.a. fra tysk side er slike indvendinger gjort gjældende!. For her at holde mig til det jeg mener bedst at kunne dømme om, M.s forskninger paa den ægyptiske religions omraade — slik som de fornemmelig foreligger i hans Etudes de mythologie et d'archéologie égvp- tiennes —, saa kan det vel være at forf. mangen en gang har gjort sig opgaven for let; at han undertiden ialfald ikke har set eller villet se de vanskeligheter sem faktisk foreligger. Han har hat det vide utsyn; utviklingslinjene har i det store og hele ligget klare foran ham; og saa har han ikke altid git sig tid, eller simpelthen ikke hat tid, til at ta i betragtning alle de detaljer som selvsagt har fuldt krav paa at bli tat hensyn til i under- søkelser der vil gjælde for at være videnskabelige. Men det fuld- komne lærer vi jo at renoncere paa. I det store og hele bæres jo forskningen av to hinanden supplerende typer av videnskaps- mænd: der er dem med den vide horisont, de store syner, fanta- - sien, inspirationen, det intuitive blik; og der er dem som har mere sans for detaljen, for stringens og akribi 1 det enkelte. M. hørte utvilsomt til den førstnævnte type, — den der likesaa litet kan undværes som den sidstnævnte. For bare at nævne hans fortjenester paa det omraade vi her er inde paa, det religions- historiske, saa er de fornemmelig at finde i hans krav paa en 1 F.eks. av G. Roeder: Das ågypt. Pantheon (Arch. f. Rel.wissensch. bd. XV (1912) s. 67). 64 sondring mellem folketro og teologi, en anvendelse av kritisk- analytisk metode paa de teologiske synteser!, — en forskningsvei som førte ham frem til erkjendelse av den ægyptiske religions karakter som en 1 sit ældste stadium primitiv og polyteistisk, og som videre ledet ham paa spor efter de særprægede, indbyrdes forskjelligartede lokalkulter. Men det er et vidnesbyrd om om- fanget av M.s kompetance at hans forskninger har hat en lig- nende grundlæggende betydning paa det omraade hvor man utvil- somt mere end paa noget andet har at søke den store arv som den ægyptiske oldtid har skjænket efterverdenen, nemlig kunstens, specielt arkitekturens og skulpturens. Der var en tid da M. holdt paa at trækkes bort fra en ude- lukkende beskjæftigelse med den rene ægyptologi. Jeg sigter ikke her til den kuriøse episode da han, for at skaffe sig eksi- stensmidler, som ganske ungt menneske opholdt sig et aars tid i Peru som filologisk assistent hos en herre der hadde sat sig som maal at paavise sammenhængen mellem visse indianske dia- lekter og de ,ariske*, d. v. s. de indo-europæiske sprog. Men Jeg tænker paa at M. engang følte sig sterkt dragen til studiet av byzantinsk arkæologi, og allerede hadde drevet forskninger og gjort adskillige optegnelser i den anledning. Denne interesse gik over paa hans søn, Jean M., hvis studier i første række kom til at gjælde Byzants og Ægypten 1 den byzantinske periode. Delvis er han at regne med til de franske ægyptologer, de yngste, elever av M.s elever, og derved indirekte av selve den store mester, han som var det høie forbillede, han som alt 1 1873 av Renan blev hyldet som autoritet, og hvis virksomhet blev be- stemmende, ikke bare for den franske forskning, men for ægyp- tologien i det hele. Det var en korrekt ytring da Naville, den bekjendte Schweizer-ægyptolog, ved budskapet om M.s død er- klærte at nu hadde ægyptologien mistet sit hode: la mort de M. a décapité l'égyptologie. Under krigen i 1870 lot M., som var født 1 Paris, men av italienske forældre, sig naturalisere, og deltok i kampene. Under 1 Jfr. H. O. Lange, i Chantepie de la Saussaye's Lehrbuch d. Relig.gesch. 3 bd. I s. 198. 65 den nu paagaaende verdenskrig maatte hans søn Jean trække i uniformen, og han faldt under angrepet paa Vauquois den 17de februar 1915. Det blev for faren et slag som han ikke kunde staa for. Han søkte trøst ved at ta for sig sønnens manuskripter og gjøre istand til utgivelse det som egnet sig for det. En kjen- ding av M. har fortalt om sine besøk hos ham i denne triste tid. Altid, sier han, fandt jeg ham sittende bøiet over sønnens papirer. ,Ak — sa han — for et bedrøvelig hverv for en gammel mand, som jo dog snarere kunde ha ventet at denne sidste plikt var blit vist ham av hans søn!*1 Jean M., og indirekte hans far, er ikke blit krigens eneste ofre blandt de franske ægyptologer. Av fremragende yngre, som alt hadde levert opsigtvækkende arbeider og vakt store forhaab- ninger, er endnu en dræpt, to er blandt de haardt saarede, en har været savnet siden august 1914. Med sandhet kunde M. si som han gjorde, at ægyptologien bar betalt sin rikelige tribut til — fædrelandet. Sikkert har det ikke smertet ham mindst at det internatio- nale videnskabelige samarbeide var blit saa voldsomt avbrutt. Han hadde altid aapent øie for det berettigede og paakrævede i dette samarbeide. Han skrev 1 tyske tidsskrifter. Og mens f. eks. Mariette systematisk hadde holdt alle fremmede borte fra ut- gravningsfeltene i Ægypten, indbød M. dem til at delta; og til medarbeiderskap paa Kairo-museets store Catalogue général ønsket han enhver kompetent fremmed ægyptolog som kom til Ægypten, velkommen. Naar vi nu reiser os og hædrer mindet om denne store lærde, da gjør vi det med tak til ham, og med tak til det land som ga ham de gode arbeidskaar. Men vi gjør det ogsaa med haab om at den tid ikke maa være for fjern da vanviddets dage er forbi, og det videnskabelige arbeide paany kan faa anledning til, under gjensidig agtelse og gjennem forening av alles kræfter, at være med paa løsningen av de store kulturproblemer. 1 Journal des savants 1916, s. 382. 66 Mindetale over professor dr. August Leskien holdt i den hist.-filos. klasses møte den 238de februar 1917 av OLAF BROCH. Vort selskap mistet sidste 20de september et berømt mefllem, professor August Leskien 1 Leipzig. Det er min opgave at holde den mindetale over ham som hævdvunden skik tilsier. At løse denne opgave til tilfredshet er ikke let. Ikke at det er vanskelig at gi en oversigt over Leskiens videnskabelige pro- duktion, at referere og karakterisere dens indhold. Men enhver som overhodet har hat med moderne sprogforskning at gjøre, selv om han ikke har beskjæftiget sig med de slaviske og bal- tiske sprog, der var vort avdøde medlems særomraade, har han dog vistnok en følelse av at Leskiens fulde værdi 1 sin samtids videnskabelige liv ikke kommer til sin ret ved en saadan refere- rende oversigt. Leskiens hele personlighet, som grundig forsker, som ypperlig lærer og som fintdannet, hjertevindende menneske, vilde utvilsomt — overalt sikret ham den fremragende lærdes og universitetslærers tiltrækningskraft og indflydelse paa tidens aandsarbeide. Men som det kan ske ved de større lærdomssæter: hans indflydelse har tydelig opnaadd en slags potenseret værdi, fordi han ikke var den ensomme, men indgik 1 et rikt videnskabelig milieu, hvor den stadige gjensidige tankeutveksling blir at ligne med induk- tionsstrømmen — men hvor det selvfølgelig ogsaa blir saa meget vanskeligere at avgjøre hvad der er den enkeltes, personens indsats og eie. Mine tilhørere vil ved tanken paa Leipzigs fremskutte plads 1 de sidste aartiers sprogforskning rimeligvis uvilkaarlig knytte Leskiens navn sammen først og fremst med Brugmanns, videre kanske med Sievers's. Og med fuld ret. Ved nøiere eftersyn vilde De maatte flette det sammen med mange flere, baade nær- mere og fjernere kolleger, baade i og utenfor Leipzig, i tæt, for ikke at si uløselig sammenhæng. Selv elever og fagfæller føler sig under saadanne forhold let uklar over, ikke hvad den enkelte 67 har skrevet eller forelæst — det kan man finde i haandgripelige kilder — men vel over hvad sprogvidenskapens erkjendelsessum skylder den samme enkelte, hvad der karakteriserer hans arbeide og hans personlige anlæg. Dette gjælder 1 adskillig grad om Leskien. Leskien var elev av den 1868 avdøde berømte Schleicher. Det fremgaar av hans arbeider, og det dvælet Leskien ogsaa gjerne ved i privat samtale. Leskien fortsætter jo ogsaa særlig en hovedside ved Schleichers gjerning: studiet av slavisk og litauisk. Men det har en viss interesse straks at peke paa en ydre forskjel i forløpet av lærers og elevs arbeide. Mens Schlei- cher fra specialsprogene vender tilbake til den sammenfattende indoeuropæiske sammenligning og 1 sit berømte ,Compendium der vergleichenden grammatik der indogermanischen sprachen* leverer sit hovedverk, ser vi Leskien elter sit første større ar- beide av bredere sammenlignende art ,Die Declination im Sla- visch-Litauischen und Germanischen* gaa over i en avgjort spe- cialisering paa slavisk og litauisk omraade og levere sine bli- vende verker fra dette særfelt. Jeg nævner det, fordi det efter - min opfaining av Leskien straks gir en samlet antydning av hvorledes hans syn paa sin videnskaps krav og opgaver formet sig, og vel ogsaa av hans personlige anlæg — som vi skal for- søke at komme nærmere ind paa senere. En naturlig bakgrund for bedømmelse av Leskiens og hans samtids videnskap har vi altsaa i Schleicher. Av dennes me- tode og gjerning har vi fortræffelige vurderinger i Vilh. Thom- sens ,»Sprogvidenskabens historie* (1902) og Holger Pedersens st blik paa sprogvidenskabens historie (1916). Schleicher be- tegner ,kulminationspunktet og tillige avslutningen av den første periode indenfor den nyere sammenlignende sprogvidenskabs histo- rie* (Thomsen). Hans almindelige synspunkter angaaende for- menes oprindelse 1 vor sprogæt var væsentlig endnu Bopps, men i motsætning til denne har han utviklet lydlæren til stor bredde. Ja det meste av dennes faktiske stof, og Schleichers store me- todiske fremskridt, med bevisste og præcise rekonstruktioner, som tvinger til at operere med fuld opmerksomhet for alle lydutvik- 68 lingens enkeltheter, ,gjør et overordentlig moderne indtryk* (Pedersen). Men overfor de lover som Schleicher i sin lydlære opstillet for hvert sprogs forandringer av de forutsatte lyd, for- holdt paa samme tid han og dermed hele sprogvidenskapen fra 60-aarene sig paa en for vort syn høist eiendommelig maate. Der er stadige undtagelser, som Schleicher ikke kan eller ikke forsøker at begrunde (Thomsen). Schleicher har 1 avsnittet om bøiningslæren ikke mere samvittighet igjen for ,lydlove*; ved siden av fænomener som lar sig indordne i lovmæssige regler, aner- kjender han ogsaa andre, rent vilkaarlige foreteelser (Pedersen). Virkningen av ,analogien* til grammatiske omdannelser har en altfor trang plads, og han undervurderer 1 det hele det sjælelige moment i al sprogutvikling (Thomsen). Det var, som Holger Pedersen slutter sit avsnit om Sehlei- cher, først de store opdagelser i 70-aarene som gjorde ende paa denne tingenes tilstand og derved brøt bane for en ny stor periode i den sammenlignende sprogforsknings historie. I dette tiaar dukker Leskien klart frem for os. Jeg tænker derved ikke saa meget paa hans første utgave av ,gammelkirke- slavisk* grammatik (1871), hvorom i senere sammenhæng, men paa hans ,Die Declination im Slavisch-litauischen und Ger- manischen*, besvarelse av en prisopgave fra Jablonowski-selska- pet: ,Eine eingehende Erforschung des besonderen Verhåltnisses, in welchem innerhalb der indogermanischen Gemeinschait die Sprachen der litauisch-slavischen Gruppe zu den germanischen stehen*, indlevert, prisbelønnet og trykt 1 1876, i Leskiens 37te aar. Arbeidet hører ikke til de særlig værdifulde. Ikke bare at det nu er forældet; det har svake sider, som snart maatte falde i øie. ,Det kan i hvert fald nutildags neppe av nogen betegnes som vellykket*, siger professor Holger Pedersen i et brev. Men det har sin store værdi til bedømmelse av metode og erkjendelse i tidspunktets videnskap, og av Leskiens stilling til og i sin sam- tid. Hertil gir arbeidet en hovednøkkel. Det kunde være fristende nok at dvæle litt ved den karak- teristiske indledning, hvor Leskien forsvarer berettigelsen av selve opgaven, i den anledning drøfter saavel Schleichers bekjendte, 69 efter hans død sterkt angrepne stamtræteori som Johannes Schmidts 1 opposilion dertil fremsatte » Ubergangstheorie*, og med henvisning til historisk-etnografiske kjendsgjerninger frem- holder hvorledes begge teorier, rigtig forstaat og uten urgering av haltende billeder, ikke staar 1 principiel motsætning, men tvertom er berettigede ved siden av hverandre. Leskiens sunde syn og nøkterne kritik i dette programavsnit vil sikkert vinde almindelig anerkjendelse den dag idag. Men jeg skal ikke op- holde mig herved eller ved citat av enkeltbemerkninger, som for den speciellere utforskning av sprogvidenskapens historie har sin værdi, bl. a. viser Leskiens frigjørelse fra det gamle syn paa sproget som en sit eget liv levende naturgjenstand. Det som vi her kan nøie os med at fremholde, paa bakgrund av hvad jeg nævnte om Leskiens saa at si aandelige utgangspunkt, Schleicher, det er at i Leskiens verk fra 1876 staar vi overfor fuld og be- visst utforming av den moderne sprogforsknings teori og metode; i indledning som senerehen finder vi her ,lydlov* og ,analogi* stillet klart op som de to principper, hvis krydsende spil forklarer al sprogets omforming. Dette maa gjælde over hele linjen, 1 bøiningslæren ikke mindre end 1 den engere lydlære. ,Beide Momente, lautgesetzliche Umbildung und Analogie, erklåren die in einer bestimmten Periode vorhandene Gestalt der Declination einer Sprache, wie jeder Art der Flexion, und nur diese beiden Momente kommen in Betracht* (s. 3). Og lydlovene virker undtagelsesløst — det uttales paa for- skjellig vis flere steder. Forskjellige lydlover kan krydse hver- andre, men hvor det ikke sker, eller analogivirkning griper ind, maa loven virke paa ventet maate. ,Låsst man aber beliebige zufållige, unter einander in keinen Zusammenhang zu bringende Abweichungen zu, so erklårt man im Grunde damit, dass das Object der Untersuchung, die Sprache, der wissenschaiftlichen Erkenntniss nicht zugånglich ist* (XX VIII. Her erkjender man klart den tyske ,junggrammatiske* skoles, særlig Leipzigsprogforskningens teoretiske signaler. Og Leskiens arbeide er 1 tid indenfor Leipzigkredsen, saavidt jeg ser, det første hvor disse signaler toner i fuld og klar form. I 70 hans forelæsninger maa de da vistnok ha været fremme alt tid- ligere. Dermed laa det ikke langt borte at gjøre Leskien til fane- bæreren — ja, eftersom aarene gik og disen la sig om kontu- rene, hævde ham som den banebrytende person, den egentlige grundlægger av den teoretiske basis hvorpaa et nyt epoke- gjørende avsnit av den sammenlignende sprogvidenskap hviler. Om Leskiens navn la sig 1 visse kredse mere og mere en ube- sternt nimbus, saa meget naturligere for de mange elever som i senere aarrækker beundret hans klare, gjennemtrængende og kritiske tankeføring paa forelæsningene og fik ham kjær for hele hans vindende, vækkende personlighet. Men sammenhængen maa dog vistnok opfattes anderledes. I sit nævnte fortjenstfulde oversigtsarbeide har professor Peder- sen nylig kastet lys over den virkelige sammenhæng med den junggrammatiske skoles fremvekst og utformingen av de nye teoretiske krav til den sammenlignende sprogforskning. Veien for ny erkjendelse blev banet av en række glimrende opdagelser 1 70-aarene, av Ascoli, Thomsen, Joh. Schmidt, Verner, Saussure, Osthoff, Bugge, Brugmann; 1 flere tilfælde samme iagttagelse fra forskjellig hold. Dermed blev ,det billede, der mødte sprog- forskeren ved gjennemforskningen av de gamle indoeuropæiske sprog* til ,et ganske andet end tidligere” (s.69). ,Materialet opdrog nu forskerne til at antage fuldstændig lovmæssighet i lyd- utviklingen og søge en forklaring for enhversombelst avvigelse fra det sædvanlige* (69). Scherer, som har hat tydelig vækkende ind- flydelse paa Leskien som paa tiden 1 det hele, gav, efter hvad Pedersen konstaterer, en tydelig uttalelse av lydlovenes undtagel- sesløse virkning et aar forut for Leskiens ,Die Declination*; ja dansken Verner var ute med en lignende uttalelse 1 et brev alt i 1872. Med andre ord ,det nye laa 1 luften* (s. 71). Selv- følgelig ,har den teoretiske drøftelse hat sin betydning for den sammenlignende sprogvidenskabs videre utvikling*; men man maa ikke forveksle aarsak og virkning; ,det er ikke den teore- tiske klarhed, der har skabt de store fremskridt, men det er de konkrete fremskridt, som har skabt den teoretiske klarhed* (73). > Er 71 Hvem der først har villet gjøre Leskien til fanebærer for den nye retning, svarer Pedersen mig paa nogen detaljspørsmaal, at han ikke kan si; men tendensen merkes alt i Brugmanns be- rømte forord til første bind av hans og Osthofis , Morphologische Untersuchungen* 1 1878 — altsaa to aar efter fremkomsten av Leskiens ,Die Declination*. Tendensen har trods motsigelser fortsat til de sidste aar. ,FEndnu 1913 siger Streitberg — Le- skiens svigersøn — i Indogermanisches Jahrbuch I, 216: Leskien gehört zu den Wenigen, denen es vergönnt war, bestimmend auf den Entwicklungsgang der indogerm. Sprachwissenschait ein- zuwirken*. Til gjengjæld har det ikke manglet paa skarpe mothugg fra motsat kant. Professor Pedersen anfører Bezzenbergers ord fra Göttingisehe Gelehrte Anzeigen 1879: ,Leskien ist ein Mann, der meines Wissens niemals eine brauchbare eigene Idee gehabt hat* — ord som vilde være paradoksale med tanke paa Leskien som slavist og bare kan forklares ut fra den ,bjørnetjeneste* (Pedersen), at man satte Leskien op paa en piedestal hvor han ikke hørte hjemme. For den som har lært at kjende og beundre Leskien 1 se- nere aar, da striden om Leipzigskolens program og fortjenester væsentlig var over, er det meget vanskelig al forestille sig hans person som et stridsmerke. Sikkert vilde han heller ikke blit det, om kanske misforstaat beundring bare var kommet i skade for at gi ham æren for først at uttale en sætning, et prineip, som andre hadde uttalt likesaa tidlig eller endog før. Den tyske forsknings prioritetskrav indebærer ofte for os væsentlig et komisk moment. Men hovedfeilen er, som professor Pedersen saa ud- merket fremholder, den meningsløst store betydning man har tillagt selve den teoretiske sætning, i den klare eller uklare fore- stilling, at det var denne teori som omformet den indoeuropæiske sprogvidenskap. Det var, for at gjenta det, netop omvendt de store konkrete fremskridt som skapte den teoretiske klarhet. »Og hvis man staar paa dette standpunkt, siger professor Peder- sen i sit alt citerte brev, da kan man meget vel indrømme Le- skien sin del av æren for den teoretiske diskussion.* 72 — Kanske synes det Dem underlig, mine herrer, at mine mindeord likesom lægger saa meget vegt paa at fjerne en del av en nimbus som for visse kredse har knyttet sig til Leskiens navn. Men for det første har jo mytiske laurbær ingen værdi. Allermindst for mindet om en mand som min avdøde lærer og ven, saa fjern fra forlorenhet og fantasteri, saa nøkternt sanddru 1 sit arbeide. Leskien blir stor nok, og større til, om vi gir tid og tidsstrømning hvad dem tilkommer. Og dernæst bare skygger den slags mytiske laurbær efter min opfatning for den virkelige Leskien, hindrer den rette opfatning av hans arbeide og dettes retning, av hans personlige anlæg. Leskien staar nemlig for mig saa langtfra som den der banet vei ut fra forhaandserkjendelse av utviklingslover; sna- rere har jeg indtryk av helt motsat naturanlæg. Dette, at det var de konkrete fremskridt, konkret erkjendelse som skapte den teoretiske klarhet i den nye sprogvidenskabelige epoke fra 70- aarene, det fremgaar for Leskiens vedkommende netop meget tydelig av hans ,Die Declination*. Man behøver bare at nævne hvorledes iagttagelsen av de overordentlig hyppige og klare analogidannelser paa slavisk sprogomraade har utformet Leskiens klart moderne syn paa denne side av sproglivet (eks. s. 69 av- snittet: Natirlich steht bei allen solehen Untersuchungen o. s. V.). Og selve undersøkelsens gang lar ham stadig se hvorledes man- gel paa tilstrækkelig, trygt og sigtet materiale, altsaa paa kon- krete kjendsgjerninger, vanskeliggjør de sikre slutninger. (,Håtten wir, was wir leider nicht haben, eine den Anforderungen der heutigen Grammatik entsprechende Geschichte derjeniger indo- germanischen Sprachen, deren Entwicklung wir am långsten ver- folgen können, ja nur des Slavischen und Deutschen o.s. v.*, s. 99. — Sl. s. 8: ,In keiner der vorhandenen Grammatiken ist die Lautlehre geniigend dargestellt, noch viel weniger in den vergl. Grammatiken . . . .*). Og denne erkjendelse, og dermed forstaaelsen av at om man skulde vinde fremover, maatte arbeidet deles op, organiseres, det blev bestemmende for Leskiens hovedgjerning, som lærer og som forsker, i stadig mere indgaaende arbeide med de slaviske og 73 baltiske sprog. Vi finder i det saa hyppig nævnte verk ,Die Declination* ikke bare den almene erkjendelse av saadant arbei- des nødvendighet, vi kan endog se Leskien peke paa særopgaver fra disse hans specialomraader, som først ti og tyve aar senere utkommer 1 bearbeidelse fra hans haand. Jeg sigter til hans ord s. 53: ,Es kommt hier ein Factor in Rechnung, der iberall zu spilren, bis jetzt aber leider in seinem Werthe nicht fest zu be- stimmen isi, der Accent. Fine und zwar vergleichende Bear- beitung der litauiseh-slavisehen Accentgesetze gehört zu den aller- dringendsten Frfordernissen för eine wissenschaftliche Grammatik dieser Sprachen . . . Ich wollte diese Bemerkung hier nicht unter- driicken, um einmal darauf aufmerksam zu machen, dass hier noch manche Punkte zu untersuchen sind, ehe die Vergleichung der indogermanischen Sprachen eine gentigende Grundlage er- halten kann . . . .*. Se denne bemerkning kunde igjen let lede til at anse Leskien for den fremsynte, den fremfor andre foroveranende. Jeg tror at vi ogsaa her maa slutte anderledes. Ogsaa akcentspørsmaalet slaa 1 luften". Dets betydning rykket bl.a. ind i fremste linje ved Verners berømte ,, Fine ausnahme der ersten lautverschiebung*, skrevet aaret før Leskiens ,Die Declination* og trykt samme aar som sidstnævnte. Under saadanne forhold er det naturlig at Leskien, observant og lydhør, retter opmerksomhet ogsaa bil denne kant, hvor han senere skulde levere saa ypperlige arbeider. — Altsaa, bedre hjælpemidler, utdypet reel kundskap og mere indgaaende sigtning paa særomraadene. I disse krav, reist ut fra personlig erfaring og med den sammenlignende sprogforsk- nings behov for øie, bunder Leskiens væsentlige produktion, baade en lang række mindre artikler og hans senere standardarbeider, for hvilke det mindre sterke ,Die Declination* længst er traadt i skyggen. I det store verk ,Die Bildung der Nomina im Li- tauischen* (1891) angir han i forordet likefrem som skriftets for- maal ,den Sprachforschern einen möglichst reichen Vorrath zu 66 bieten, aus dem sie bequem schöpfen können .. .*. Forut for 74 dette arbeide gik 1 1884 det likeledes materialordnende ,Der Ab- laut der Wurzelsilben im Litauischen*. Og saavidt jeg kan dømme, svarte denne arbeidsretning godt til Leskiens anlæg og hele syn. Den virkelige filologiske for- dypning i det enkelte sprog fremholdt han for os elever som ufravigelig nødvendig. Det var ham en glæde at føre elevene ind i den sikre, gjerne elementære kjendskap og det rolige ræ- sonnement paa specialomraadet, uten hvilke den sammenlig- nende sprogvidenskaps slutninger for Leskiens kritiske sans og med hans erfaring åra tidligere perioder blev værdiløst fantasteri. Og for sine elever var Leskien som lærer rentut en nydelse, vi tør vel si benaadet, en av dem som forstod at komme 1 le- vende føling med de studerende, der samlet sig om ham fra de forskjelligste land. Et likefrem berømt mindesmerke som lærer har han bl. a. sat sig I sin ,Handbuch der altbulgarischen (alt- kirehenslavischen) Sprache*, især fra og med 2. utgave. som 1 1886 paa helt nyt grundlag avløste førsteutgaven av 1871. Vi mindes jo anekdoten om vor avdøde kollega Torp: ,men Gud be- vare mig da mand, kan De ikke gammelbulgarisk* — saa om- trent har jeg hørt ham citert. Muligheten av et saadant spørs- maal, en saadan anekdote, kan vi vistnok skrive paa regning av Leskiens ,Handbuch*, hvis gjentagne oplag gjennem aarlier har været fibelen for sammenlignende og ikke-sammenlignende sprog- forskeres kundskab paa dette fjerne, men vigtige felt. Til gjengjæld for specialiseringen paa et trangere omraade likesom vokset Leskiens trang til fuldkommen tilegnelse av ma- terialet. Man faar et godt indtryk derav Å. eks. i før citerte for- ord til ,Die Bildung der Nomina im Litauischen*. Og man føler senerehen hvorledes denne ,Geduldsprobe* — for at bruke et ord av Leskien selv — formelig steg i retning av det lidenskabe- lige; 1 forordet til hans sidste store videnskabelige arbeide ,Gram- matik der serbo-kroatischen Sprache*, 1914, hvor han redegjør for arbeidets grundlag, sier han: ,Da darf ich wohl sagen, dass selten jemand, der nicht dem Volke angehört, so viel Serbokroa- tisch gelesen haben wird wie ich*. Da Leskien i senere aar fik interesse for albanesisk — om end rimeligvis nærmest med sin 715 slaviske filologi, slavisk syntaks for lp — gav hans søn mig en levende forestilling om hvorledes den aldrende forsker slukte litterære frembringelser paa sproget 1 et omfang som var formelig utrolig. Den enorme og rike viden som saaledes blev et stykke av Leskiens person, har avsat frugt til mange kanter, i halvt eller helt latent form. Først og fremst naturligvis i det brilliante lær- domsmilieu, som han levet 1 under stadig gjensidig berikelse og belæring; men videre f. eks. i encyklopædier, som han var knyttet til i lange aarrækker, 1 eventyroversættelser, 1 andres arbeider. Jeg har imidlertid ikke forsøkt at trænge dypere ind 1 denne side av Leskiens gjerning; det vilde føre for vidt. Qgsaa fra levende tale har Leskien søkt berikelse for sin viden og ny erkjendelse, i overensstemmelse med periodens krav til sprogforskning. Han har samlet sin del av de ,Litauische Volkslieder und Mårchen* som han og Brugmann utgav 1 1882. Kroatiske og serbiske dialekter studerte han fra folkets mund paa Dalmatiens øer, behersket dette og andre sprog praktisk, vistnok endog udmerket. Hans mange slaviske elever, fra de for- skjelligste egne, var ham ofte en værdifuld kilde. Jeg føler til hvorledes han med interesse fulgte den i hans modnere aar sp!- rende dialektforskning paa grundlag av bedre fonetisk skolering — lydhør for tidens strømninger var han, som alt før sagt. Men det var dog bøkerne som forsynte den store arbeids- kraft og taalmod med hovedmaterialet, med detaljmasser 1 den fylde som sikrer Leskiens undersøkelser saadan varig værdi. Det er denne søken tilbunds i det tilgjængelige materiale, som ogsaa - utmerker Leskiens vigtige arbeider over kvantitet og akcent, frem- lagte dels i det kgl. saksiske videnskapsselskaps avhandlinger, dels i Jagic's ,Archiv för slavische Philologie*, hvor Leskien i over en menneskealder leverte artikler fra de forskjelligste om- raader av slavisk sprogvidenskap. Vi streifet alt ovenfor hvorledes Leskjen saa tidlig som i 1876 i en almensætning fremholdt akcentstudiet som et nød- vendig fremtidsprogram for «arbeidet med slaviske og baltiske sprog — men at dette efter mit syn paa Leskien neppe var 76 nogen intuitiv forutgripen specielt fra ham, men nærmest en ut- talelse av hvad der alment ,laa i luften”. Og at Leskien like- saa litt i sit senere arbeide med denne opgave vandrer som den ensomme, fremskutte banebryter, tror jeg man bør fremholde, ikke for at formindske, men netop for at belyse hans rette værd. Kanske — jeg har forresten mine tvil, men kanske kan den lille ypperlige artikel i Archiv V ,Die Quantitåtsverhåltnisse im Aus- laut des Litauischen* lede tanken hen paa en av disse rask grepne opdagelser, et tankekast, en intuition: paa et par sider godtgjør Leskien her to vidtrækkende lover, fremfor alt de op- rindelig lange endestavelsers forkortelse under saakaldt gestos- sene Betonung. Men i det hele kan man neppe opfatte Leskiens resultater som vundne paa denne maate. Hans aandsarbeide ser ialfald for mig mindre ut som veiaapnende tankeeksplosioner, * mere som bred og rolig skinnelægning over velbygget, fast ma- terialfundament. Og — 1 nær kontakt med hele tidens arbeide. Leskiens udmerkede utredning av den betonte længdes beva- relse, respektive forkortelse i serbisk alt efter den urslaviske akcents faldende eller stigende karakter er en bred utbygning av russeren Fortunatovs delresultater, fremlagte 1 Archiv for 1880 — hvad Leskien selv tydelig nok fremholder. I 1899 fortæller Leskien 1 sin artikel ,Untersuchungen ber Betonungs- und Quantitåtsverhåltnisse* 1 Archiv, hvorledes han 1 en række av sine iagttagelser for slovensk er blit indhentet av sloveneren Valjavec. Men — saadant har Leskien god raad til; der blir allikevel mere end nok igjen av fine iagttagelser, av ypperlig arbeide at takke den avdøde lærde for. — Et sidste moment som jeg vil fremholde, gir for mit øie paa en maate prøven paa den facit jeg mener at faa av Le- skiens forskernatur. Det maa vække opmerksomhet hos enhver som kaster et blik paa modern sprogforskning, og særlig da den sammenlignende, der efter hvad vi har hørt, danner startpunkt og bakgrund for Leskiens gjerning, — at han med al sin gjen- nemgaaelse og opordning av forskjellig stof, sammenstilling efter avlyd, stammedannelser o. s. V., ikke gir sig av med etymologier. 77 Vi har uttalelser herom av ham selv. I ,Die Declination* læser vi XXIII: ,Aus demselben Grunde sind alle Vergleich- ungen des Wortschatzes immer erst von secundårem Werth, ab- gesehen davon, dass sie sehr verånderlich und abhångig sind von der verånderlichen und vermehrbaren Erkenntniss und bei verschiedenen Sammlern zu recht verschiedenen Resultaten fiihren; man vergleiche in dieser Beziehung die Verzeichnisse Schmidts und Ficks.* Fra forordet til ,Bildung der Nomina im Litau- ischen* er det nok at rive løs ordene . .. ,dass ein besserer Etymolog als ich . . . ihnen (sc. den Wörtern) die richtuge Stelle schon anweisen wird.* Sikkert er, som det første citat antyder, at Leskien betragtet etymologisering med mistænksomme øine. Jeg mindes per- sonlig hans skeptiske uttalelser om et arbeide som Perssons Studien zur Wurzelerweiterung und Wurzelvariation* og dermed sammenhængende forskning; tydelig frygtet han for fantasterier paa dette grundlag. Og det kunde ligge nær at slutte at Leskien hadde faat en saadan næsten aversion ut fra ældre erfaringer, før den nyere, renere erkjendelse ogsaa hadde git etymologien et rikere grund- lag og nye opgaver; at altsaa misbrukene var det bestemmende for Leskiens stilling til denne gren av sprogforskning. Jeg mener imidlertid at man maa slutte anderledes, mere lægge vegt paa den beskedne erkjendelse: ,ein besserer Etymolog als ich*. Etymologisering stemte ikke med Leskiens naturanlæg. Jeg sammenligner ham uvilkaarlig og naturlig med Sophus Bugge, den intuitive, den gjettende — vel ogsaa let fantaserende, med springende forbindelser og anende, halvt ubevisste kombinatio- ner langt, langt ut, dermed anlagt for etymologiske forsøk, uten frygt for kanske at gripe litt feil. Leskiens tanke derimot ar- beidet for mit syn ikke i eksplosive glimt, men tvertom 1 fast sammenhæng, som den skinnelæggende banebygger, sa jeg, over bredt fast underlag av sikre materialer. Til broslagning mellem fænomener trængte han fast fundament paa begge sider. Klar deduktiv logik var en trang for hans natur. TS — Men kanske gav netop dette træk hans personlighet dens rolige harmoni, dens præg av uforanderlig soliditet. Kanske blev det netop derfor at 70-aarenes lærde Leipzigkreds fra sine sprog- teoretiske diskussioner selv fik indtrykket av Leskien som cen- tret for deres nyvundne teoretiske sprogerkjendelse. Lægger vi til denne rolige harmoni en fin og alsidig dan- nelse, interesser til mange kanter, den elskværdigste jevne om- gjængelighet og varm gjestfrihet, hjælpsomhet 1 raad og daad, saa forstaar De nok, at vort selskap i Leskien har mistet et medlem som var os til høieste hæder; at varm og inderlig kjær- lighet slutter sig om hans minde hos dem som hadde den lykke at staa ham nær. Mindetale over læge Nils Bryhn av N. WILLE, oplæst 1 den mat.-naturvid. klasses møte den 9de mars 1917 av H. H. Gran. Kredsen av norske botanikere er ikke stor, og det føles særlig tungt naar nogen gaar bort, især naar det sker 1 en alder da han efter naturens orden endnu burde ha en række gode arbeidsaar tilbake. En haard sygdom hadde dog allerede 1 flere aar knækket Nils Bryhn's arbeidskraft; han kunde ikke længer nyde forsker- glæden ved bryologiske studier, knapt nok glæden ved de vakre og sjeldne planter som han i tidligere aar hadde plantet ind i sin have, og som der hadde været hans stolthet. Nils Bryhn er født 5te februar 1854 i Romedal paa Hede- marken, hvor hans far var distriktslæge. Allerede som skolegut var botanik hans hovedinteresse, og det skyldes ham at Rome- dals fanerogam-flora er saa vel kjendt. Ffterat han 1871 hadde tat artium og aaret derefter examen philosophicum, begge med laudabilis, begyndte han at studere medicin, som dengang var naturlig for den som hadde særlige botaniske anlæg og ikke 79 var saa matematisk interessert at reallærereksamen kunde passe for ham. Men hans botaniske interesser sinket embedsstudiet, og han blev en høit skattet manuduktør for medicinere 1 botanik og for farmaceuter i botanik og farmakognosi. Dette foranlediget ham ogsaa til 1 1875 at utgi en ny, efter tidsforholdene omar- beidet utgave av A4rbo's ,Compendium å medicinsk Botamik*. Samme aar fik han stipendium av Rathkes legat for at studere Jæderens flora, som dengang var meget litet kjendt. Han gjorde her et udmerket arbeide, og hans ,Bidrag til Jæderens Flora*, som utkom 1877, vil altid være et kildeskrift for denne lands- dels flora. Qgsaa senere foretok han om somrene botaniske under- søkelser 1 Norge, saaledes 1877 paa Dovre, 1879 i Jotunheimen og 1880 i Sogn og Hardanger. | Høsten 1880 tok han sin medicinske embedseksamen med laud og fungerte derefter 1 11/, aar som assistent hos distrikts- lægen paa Eker og senere 1 aar som assistent hos sin far, som var blit distriktslæge paa Ringerike. Allerede i den senere del av sin studietid hadde Bryhn særlig lagt sig efter studiet av mossene, og han utviklet sig snart til en fremragende specialist paa dette omraade. Først og fremst interesserte han sig for Norges mosflora, som han grundig studerte, dels 1 sine omgivelser mens han i 1885—87 var kommunelæge paa Tjømø, og senere som læge paa Hønefos, dels under utallige reiser til de forskjelligste deler av landet. Det er et meget stort antal avhandlinger der har frem- kommet som resultatet av disse hans studier, og næsten alle er forfattet paa latin, som han skrev let og elegant. I 1898 deltok han 1 naturforskermøtet 1 Stockholm og be- nyitet leiligheten til at gjøre bryologiske studier i Medelpad, hvorom han ogsaa har skrevet en avhandling. Vaaren 1908 foretok han for sin helbreds skyld en reise til de Canariske øer, hvis mosflora han gjennemforsket og beriket med fundet av flere nye arter, uagtet øene før antoges at være SO meget vel undersøkt i denne henseende. Men Bryhn var ogsaa aldeles ualmindelig skarpsynt. Hans anseelse som bryolog var steget ved hans mange ar- beider, og han fik derfor anmodning om at bearbeide det mate- riale av mosser som var hjembragt fra forskjellige videnskabe- lige ekspeditioner til fremmede land, ikke blot fra norske eks- peditioner som Borchgrevinks sydpolarekspedition, Sverdrups Fram-ekspedition, Amundsens Gjøa-ekspedition og Isachsens Spitsbergens-ekspeditioner, men ogsaa fra Peary's nordpol-eks- peditioner. Det største av disse arbeider er hans ,Bryophyta in: itinere polari Norvagorum secundo collecta*, som omfatter 260 sider i dette selskaps Skrifter. Hans ualmindelige elskværdighet var vel bekjendt, og han var altid villig til at bestemme mosser for enhver som sendte til ham. Foruten for mange landsmænd har han saaledes ogsaa bestemt italienske mosser, der omtales i Emilio Levier: ,Appunti di briologia italiana*. Bryhn's navn blev knyttet til mosslegten ,Bryhmia* og til følgende mossearter: Brachythecium Bryhmii 1 Grønland, Norge, Alpene og Piemont, Cephalozia Bryhmnii i Norge, Frankrike og Ellesmere Land, Schistidium Bryhnii, Fontinalis Bryhnii og Bryum Bryhmniit i Norge, samt Philonotis Bryhnii 1 Brasilien. I 1898 indvalgtes han til medlem av ,Det kgl. norske Videnskabers Selskab* i Trondhjem og 1906 som medlem av dette selskap. I 1911 blev han ridder av St. Olavsordenen for viden- skabelige fortjenester. Bryhn var ikke blot en fremragende systematiker paa bryo- logiens omraade, men han studerte mossene ogsaa biologisk. Hans lille interessante avhandling om spredningen av splachnaceernes sporer ved insekters hjælp har saaledes vakt fortjent opmerk- somhet. Det hang nok sammen med hans skarpsynthet som botaniker at han ogsaa var en meget dygtig læge, som nød stor anseelse hvor han bodde. Han fungerte ogsaa som kom- munelæge jernbanelæge, skolelæge, fabriklæge, formand i fabrik- SÅ tilsynet, formand 1 den høiere skoles forstanderskap osv. baade paa Hønefoss og tildels i omgivelsene. Han hadde med store opofrelser og en varm interesse skaffet sig meget store samlinger av mosser, ikke blot fra Norge, men fra alle land. Da hans helbred blev saa nedbrutt av astma- tiske lidelser at han ikke mere kunde arbeide med sine kjære mosser, bestemte han at hans store norske mossesamling skulde til- falde Bergens museum, og at hans udmerkede utenlandske mosse- samling, omfattende ca. 6000 vel bestemte arter fra alle verdens- deler, likesom hans bryologiske bibliotek skulde tilfalde Kristiania universitet. Desværre tillot hans helbred ham ikke at se dem anbragte i det nye botaniske museum; han gik bort efter lang og haard sygdom ide december 1916. Ikke blot som videnskapsmand, men ogsaa som menneske var Bryhn ualmindelig elskværdig. Selv under hans haarde sygdom lyste hans naturlige muntre lune frem; hans retlinjede karakter, hans livlige aand og hans varme hjerte vil bevares i trofast erindring av hans mange venner. Minnetale yver professor dr. Axel Olrik halden 1 den hist.-filos. klasses møte den 138de april 1917 av K. LIESTØL. Høgvyrde forsamling! Axel Olrik kom tidleg inn paa dei granskingane som hev gjort namnet hans vidgjete. Fraa heimen bar han med seg kjenn- skap og kjærleik til den gamle nordiske diktingi og til folke- eventyri. Og alt medan han sat paa skulebenken, kom han til aa liva med i den sterke striden som daa stod um upphavet til den nordiske mytologien. So snøgt han var student vorten, lærde han Svend Grundtvig aa kjenna, og dei tvo aari han fekk arbeida saman med Grundtvig, kom til aa verta avgjerande for heile Olriks vitskaplege framtid. Grundtvig skyna snart kva det 6 89 budde i den unge mannen, og det er eit merkelegt vitnemaal um framsynet hans, at han testamentera til den 19 aar gamle umogne studenten det vande arbeidet aa fullføra hans eige livs hovud- verk: ,Danmarks gamle Folkeviser*. Det var ei lukke for Olrik at han so tidleg fekk høve til aa leggja seg etter visegranskingi. Nettupp paa dette umkvervet hadde Grundtvig skapt ein vitskapleg metode, som var heilt eksakt, ikkje paa nokon kant bunden av teoriar, som var komne utanfraa og ikkje hadde vakse seg fram av arbeidet med vise- emni sjølve. Olriks arbeid var likevel fraa fyrste stund ikkje berre rett og slett framhald av Grundtvigs. Det viser seg straks hjaa Olrik ein tilhug til aa sundra og skilja. Han vedgjeng sjølv at ut- viklingi hans i denne tidi gjekk einsidigt ,imod det sondrende støttet af filologiens bestemte linje, og vel endnu mere paavirket af historieforskningens kritiske metode*. Fin ser det 1 vise- utgaava. Grundtvig saag heile den danske visediktingi under eitt, naar det galdt spursmaalet um kvar dei einskilde uppskrif- tene aatte heime og kva lag i folket dei var komne fraa. Men alt i Svend Grundtvigs tid hadde Olrik teke til aa granska det han kallar ,den stedlige overleverings betydning for visernes af- ændring*, og den fyrste vitskaplege sigeren sin vann han, daa han paaviste, at i den danske viseheimen maa ein skilja millom ein adelstradition og ein bondetradition. Adelstraditionen gjorde vi- sone lenger og meir forfina. Paa herregardane hadde dei visone uppskrivne i bøker, og dei song etter boki. Men fylgja av dette var at dei prøvde aa gjera visa so lang som raad var, so ho kunde vara lenge. Paa hi sida stod bondetraditionen. Alt langt attende i millomalderen hadde bondestandet teke upp den riddar- lege diktingi. Bøndene sat tidt paa gildebenken saman med herremennene 1 bygdi, eller og kunde sveinane i riddarborgi setja bu og verta bønder. Millom bøndene livde so visone — ikkje 1 bøker men 1 minnet, ikkje forfina og uttøygde, men stundom tvertimot noko grovare og stuttare. Denne skiljingi viste seg straks aa vera til god hjelp, baade naar ein skulde granska dei 33 einskilde vise-emni, og naar det galdt aa finna den egte millom- alderlege vise-stilen. Den same evna til skiljing og sundring finn me i Olriks næste store vitskaplege arbeid, ,Forsøg på en tvedeling af kil- derne til Sakses oldhistorie*, 1892. Det var den vanlege tanken at dei gamle heltesegnene hjaa Saxo var attforteljing av segner som paa hans tid livde i Danmark, Dei danske sogone hjaa Saxo vart sette upp i motsetning til dei norrøne. P.E. Miller hadde rettnok prøvt aa visa at Saxo hadde sumt etter islen- dingane; men hans arbeid vart gløymt, og det kom upp eit heilt nytt syn paa kva segndikting er. Olrik hadde tidleg kome inn paa spursmaalet um Saxos kjeldor og ein vaardag i 1885 brast dei fraa einannan, som han sjølv segjer. Han saag at Saxo hadde nytta baade dansk og norrøn tradition. I so maate kløyvde verket hans seg i tvo helvter. I si , Tvedeling* tok Olrik spurs- maalet upp fraa grunnen. Det galdt for han ,1i hver enkelt af Sakses fortællinger at høre hans hjemmelsmands røst gennem den latinske forfatters gengivelser: at sanse små forskelligheder i sprog, fremstilling og opfattelsesmaade. Det gælder at gribe en nationalitetsforskel hos de nordiske folk, saaledes som den kom frem i Valdemarstiden.* I ei rekkje av forteljingar fann han den danske traditionen ,med de samlede kvad, de store klare optrin*. I den andre rekkja fann han dei norske eventyr- sogone soleis som dei var fortalde i Sudvest-Norig. Seinare fekk Olrik auga paa ikkje berre dei nationale motsetningane, men og paa den sogemannen som stod attum fleire av dei norrøne so- gone hjaa Saxo: Arnald islending. Tvedelingen bar rike vitskaplege frukter. For det fyrste viste det seg at den norrøne fornaldarsaga-diktingi var rikare og meir rotfest enn dei islendske sogone hadde gjeve oss kjenning av. Norig fekk og sin lut av denne diktingi; me fekk sjaa at Sudvest-Norig ved aar 1200 hadde ei rik og vel utvikla soge- dikting. Og fyrst daa det norrøne tilfanget var utskilt, kunde granskarane faa auga paa det sermerkte ved den danske helte- diktingi. Tvedelingen skapte soleis grunnlaget for ei meir reali- stisk gransking av den gamle danske segnverdi. SÅ Den uppgaava som no laag fyre, var aa skriva soga aat den danske heltediktingi; aa skilja millom nytt og gamalt, millom det historiske grunnlaget og den poetiske umarbeidingi, aa finna orsakene til alle umskifti. Olrik gav seg straks 1 lag med uppgaava, men skreiv samstundes paa andre luten av Sakses oldhistorie; der skildrar han den poeliske karakter som kvar av forteljngane hjaa Saxo hev, han fester seg ved kom- positionen, ved motivforraadet og ved dei ideal som hev stade for sogemannen. Han legg vegt paa motivvandringi, anten han so hev aa gjera med laan innanfor nordisk dikting eller med vidvankande eventyrdrag. Ein merkar i andre luten av Sakses oldhistorie at Olrik hev fenge ein noko annan maate aa taka segnene paa. Han hev no lettare for aa sjaa det aalmenne 1 det einskilde, eit finare øyra for samspelet av dei mange ulike faktorar som kann ha vore med til aa byggja ei segn upp. Dette nye hev tvillaust i stor mun kome fraa Moltke Moe. Olrik fortel at daa han raaka Moltke Moe ,mødtes jeg pludselig med et nyt syn, der med fuld sans for hver enkeltheds særpræg først og sidst dog så den som fyldt af helheden. Den Svend-Grundtvigske kongstanke om over- leveringen som noget levende, der hidtil havde mødt mig 1 sans for enkeltlivet, vældede frem med en rigere underbygning af al- men tankebevægelse, der fattede livsstrømmen, hele den tidlige menneskeheds fælles syn, som den store afgørende faktor.* I dedikationen til Moltke Moe i ,Nordisk aandsliv* segjer han: sPe lærte mig ved Deres ord og Deres værker, hvorledes for- skeren skal lade æmnets indre liv svulme og glimte frem i fler- sidig skønhed. De lærte mig af hvormange rødder, hjemlige og fremmede den tilsyneladende helstøbte aandsfrembringelse rin- der op*. Olrik hadde alt i januar 1895 tinga plass 1 ,Aarbøger for nordisk Oldkyndighed* for ei stor utgreiding um dansk helte- dikting. Men arbeidet voks og voks millom hendene hans. Det drygde so lenge fyrr han kom med noko, at han vart ,rent videnskabelig så at sige sat ud af kurs*, som han sjølv fortel. Det gjekk heile 10 aar, so kom endeleg fyrste bandet av ,Dan- 85 marks heltedigtning: Rolf Krake og den ældre Skjoldungrække* 1 1908. Andre bandet: ,Starkad den gamle og den yngre Skjoldungrække* kom i 1910. Minst tvo band til var i emning daa han fall fraa: eit um Harald Hildetand, og eit um Sigars- ætti og Hagbard og Signe. For ettertidi kjem ,Danmarks heltedigtning* visseleg til aa staa som Olriks hovudverk. Den er taarn og tind paa den store vitskaplege bygningen han reiste med granskingane sine. Her høver det difor aa stansa og sjaa nærare paa Olriks vitskaplege metode. Olriks gransking av heltedikting, og av folkedikting i det heile, gjeng ut fraa ,sagnstoffets digterske væsen, dets indre sammenhæng for overhoved at kunne overleveres*. For han er diktet ein livande organisme, boren av sine eigne grunntankar. »Sagnforskning er idéernes historie. Her fylgde Olrik Svend Grundtvig, og liksom Grundtvig hadde han 1 voggegaave fenge ein djup sans for den poetiske karakter som diktverket hev. s Heltedigtningen er poesi og kan ikke forstaaes uden fra dette synspunkt*. Og liksom Svend Grundtvig prøvde han alltid aa halda seg fri for ,den mytiske tydnings Skylla og den historiske tydnings Karybdis*. ,Her er ingen anden vei til klarhed end at dukke ned i selve sagnmylderet, i modsigelsernes virvar, og hente den forvandlingens lov frem som bestemmer digtningens vekst; finde hvad der skifter og hvad der bevares*. Hovudgrunnsetningi um den indre samanhengen i heltediktet, gjorde at Olrik ikkje bygde so mykje paa ytre likskapar millom tvo segnformingar. Den umaatelege vegt som vart lagd paa detalj-likskapar og ordrett samsvar i det einskilde, stod for han som ,»Sophus Bugges og hans samtids metodiske begrænsning*. Eg skal prøva aa visare klaarare kva det ligg i dette med aa taka eit eksempel. I vikingsoga um Frode hjaa Saxo er det fortalt um ein strid som Frode hadde med ein drake. Han vann og tok den skatten som draken laag paa. Prof. E. Sievers hev i ei utgreiding um ,Beowulf und Saxo* søkt aa prova at denne forteljingi er den same som Beowulfs strid med draken, der Beowulf fell Han finn so mange likskapar millom Beowulf 86 og Frode, at det kann ikkje vera eit tilfelle. Men det er den store skilnaden, at Frode liver lenge etter striden, me- dan Beowulf fell; Sievers held dette for ,,unwesentlich* for jamføringi. Olrik refererar Sievers provføring og held fram: ,»Lad os prøve denne tankes værdi på nogle af de andre dragekampe. Det skulde altså være uvæsentligt for bestemmel- sen af deres slægtskab om i. eks. Regnar lodbrok fælder ormen eller bliver dens bytte, om Sigurd Fåvnesbane lader sit liv på Gnitahede eller om han rider med Fåvnes guld på hesteryg md i lueborgen, om Thor kun går mi skridt fra det faldne verdens- uhyre, eller han lever glad videre med Vidar og de andre unge guder Og selve dette Frode-Beovulfsagn, hvorledes skal det have levet på folkemunde? Har der været en første tid, da man fortalte om heltens fald, og så pludselig har en fortæller byttet om, så at han overlevede kampen? Eller er heltens seir det oprindelige og en senere digtning har byttet, så at han lader liv? ... Sievers antyder at forandringen er sket, fordi det blev den siste begivenhet i heltens liv og derfor burde ende sørgelig. Er da tidsregningen i hans bedrifter det overordnede forhold, og heltens liv eller død det ,uvæsenlige?* Olrik finn at Sievers provføring er det typiske uttrykket for den vanlege filologiske” metoden, som ikkje bryr seg so mykje um hovud- formationane, men vil føra provet ved likskapar i einskildting og allerhelst peika paa ordrett samsvar. Men for folkeminnegran- skaren hev desse likskapane i seg sjølv lite verd. ,De er af samme art som når en krokodille ligner en drivende træstamme: samme barkede overflade; men ved nærmere undersøgelse viser dyrets egenlige bygning, hver del og dens anvendelse, sig at være ganske forskellig. For folkemindeforskeren er sagnet en organisme; og det afgørende bevis for slægtskab må føres ved hjælp af hele den organiske bygning: den sum af enkelte hand- linger, der fører sagnet til dets mål. Blot at sammenstille to vilkårlig valgte tekster er ganske ørkesløst. Man må overskue den hele række av sagn, der udtrykker samme motiv, se de væsenlige udformninger af grundmotivet, og siden følge dem 1 deres finere forgreninger". Det veike ved slikt eit prov som det Sievers fører, 87 er at det slett ikkje set oss i samband med det personlege livet aat kjempa. Dei drag som Sievers peikar paa, finn ein ved mange heltar, og dei kann finnast hjaa kven det skal vera som strider med ein drake. Olrik peikar so paa at me hev tvo typar av drake-dreparar: helten som vinn, og helten som taper. Frode og Beowulf høyrer til kvar sin av desse tvo grunntypane: ,Kan nogen ved at lede al verdens digtninger igennem finde to drage- kampe der er mere grundforskellige?* Olrik fylgde Svend Grundtvig i hans typologiske granskings- maate. Men det er ein stor skilnad millom dei, som ein stuttast kann karakterisera ved tvo slagord: Grundtvig var romantikar I si granskning av heltediktingi, Olrik var realist. Romantikken saag det me hadde av den gamle diktingi som smaa leivor av ein herleg bygning. Den tanken raader hjaa Svend Grundtvig: Den heroiske digtning ligger ikke for os i sin stigning men i sin dalen*. Det er som me ser uppetter eit langt hall: det høgaste punktet ligg lengst burte. Kjeldone viser dei ferdige segnkrinsane, og den heroiske diktingi er eldre enn vikingtidi. Mållenhoff hadde alt brote vegen for ei meir realistisk gransk- ing, og paavist mykje av utviklingi i Starkaddiktingi. Olrik gjev han æra for aa vera den fyrste som hev skrive soga aat ei helte- segn; men teorien um det aalmenne myte-element 1 diktingi, fekk han til aa taka ein faarleg beinveg 1 staden for aa fastsetja grunnformi aat segni ut fraa sjølve kjeldone. Olrik sette seg fyre aa taka upp det realistiske standpunktet og gjenomføra det ,endnu mere ubetinget* enn Millenhoff hadde gjort. Naar Olrik kunde naa lenger enn Grundtvig og Miillen- hoff var det mykje folkeminnegranskingi aa takka, kanskje mest soleis som Grundtvig sjølv hadde forma henne ut i den store vise-utgaava. Kvar einskild segnforming er tid-bundi og stad-bundi, og ein maa samla heile rekkja av formingar, fyrr ein prøver aa konstruera utviklingsgangen. Kvar forming gjev oss segni som ho livde i hugen aat den einskilde. Det er ,,den nye forsknings stræben og dens stolthed, at ingen form af sagnet bør kunne undgå dens blik*. Ein maa so setja seg fullt og heilt inn i tankegangen aat den einskilde kjelda; dinæst gaa til 88 dei næraste kjeldone, eldre eller yngre, men med varsam kunn- skap um at me hev aa gjera med umlaging. Lovene for denne umlagingi maa ein og sjaa aa finna, og Olrik hev gjeve oss ei liti utsyn yver dei 1 innleidingi til Danmarks heltedigtning I. — Denne folkloristiske metoden gav store resultat: ,Når blot vi ordner de forskellige fremstillinger af en sagnskikkelse under nøle hensyn til deres sted, deres tid og deres fremstillingsform, er det gamle virvar forsvundet, og 1 stedet ser vi en række bil- leder, hvor vi likefrem kan aflæse den omdannelse, det jævne stofskifte, som hver ny tidsalder har ført med sig*. Eg kann ikkje her gaa nærare inn paa einskildresultat. Eg skal berre peika paa at sjølve det historiske grunnlaget for den danske heltediktingi viste seg aa vera i folkevandringstidi, men at blomen av diktingi høyrde vikingtid: til. Baade Bjarkemaal og Ingjaldskvædet var fraa 10de hdr. Den same metoden nytta Olrik i dei mytologiske etterrøkjingane han gjorde samstundes med at han skreiv paa ,Danmarks helte- digtning*. Han hev skrive ei lang rekkje med verdfulle mytolo- giske utgreidingar. Men her skal eg berre umtala hovudverket: dei tvo bandi um Ragnarok. Fyrste bandet gjeng um det nor- diske Ragnarok. Han kastar fyrst og fremst alle gamle lydingar yverbord, tek kvar einskild kjelde for seg og spør kva ho mei- ner med Ragnarok. Det viste seg daa at det dei eldre gran- skarane hadde trutt var hovudkjelda for den gamle uppfatningi av Ragnarok: Voluspaa, var so ungt og so sermerkt eit diktverk, at det slett ikkje gav det aalmenne, men tvertimot det storfellte bilætet som den einskilde gaaverike diktaren hadde skapt seg; og han var dessutan, som Bugge og Bang meinte, paaverka av kristne idéar. Olrik viste at t. d. Vafprudnismål hadde eit anna syn paa Ragnarok, og han synte korleis i det heile tanken um heimsens ende skifter etter naturhøvi i dei ymse land. I det heite India var tanken um ein heimsbrand vanleg; 1 nord var det Fimbulvinteren. Ved havstrendene i Vest Europa trudde dei at jordi skulde søkka i havet. Der var ogso fleire alder-slag i ragnarok: eit heidensk, eit av kristelegt upphav kjent fyre viking- tidi, og eit serlegt for Voluspaa. Det gamle abstrakte bilætet av 89 Ragnarok løyste seg soleis upp, og i staden kom det eit evolu- tionistisk syn paa tilhøvi. — I andre bandet av Ragnarok er emnet dei folkelege ragnarok-segnene hjaa heile manna-ætti. Han fylgjer dei fraa land til land, fraa heimsbolk til heimsbolk; viser korleis dei vandrar og korleis dei veks. Atter er traditionane førde saman, ikkje etter nokon abstrakt idé, men etter dei pla- stiske drag som gjer dei til episke diktingar. Eg hev med vilje berre tala um den folkloristiske metoden som Olrik nytta ved gransking: av den gamle diktingi. Men me maa ikkje gløyma at mange av resultati ikkje er vunne berre ved ein ny metode; ofte er det sjølve det nye folkloristiske til- fanget som gjev løysingi. Segner og truer fraa notidi vert dregne inn 1 granskingi og kastar ljos yver segn og tru i fortidi. Fleire av dei mest straalande landevinningane i Olriks vitskap vart mogelege ved den store lærdomen som kunde mynstra herflokkar av traditionar fraa notidi. Meir og meir kjende Olrik kor tur- vande det var aa ha samla alle dei folkeminni som det endaa var mogelegt aa faa samla. Det galdt aa faa grunnmuren for granskingi 1 framtidi so traust som raad var. Daa han hadde gjort ferdig fyrste luten baade av ,Ragnarok* og av ,Danmarks heltedigtning*, sette han 1 gang eit stort organisationsarbeid. I 1904 vart ,Dansk Folkemindesamling* grunnlagd, og same aaret byrja tidskrifti , Danske Studier*. Laget ,, Danmarks Folkeminder* vart skipa, og seinare (1907) det internationale laget FF (Folklore Fellows). Alt dette var ,slidsomme arbejder, som jeg dog reg- nede det for min pligt at lægge ryg til*. Men 1 det store organisations- og katalogiserings-arbeidet hadde han sakna ei metodelære i folkeminnegransking. Det galdt aa visa at granskingi av folkeminn: var ein vitskap jam- sides med dei andre, og han gav seg til aa arbeida ut ei lærebok i folkeminnegransking. Ein bolk av arbeidet: ,Episke love* kom ut i 1908. Her viser han at i folkediktingi i heile Europa og vidare ikring er der ,ensartede vedtægter for komposition*, som me kann ,betegne som ,love*, fordi de begrænser digt- ningens frihed på ganske anden og strængere måde end vor kunst- digtning kender til*. Namnet ,episke love* hadde han laant fraa 90 Moltke Moe, men hadde ført det yver paa eit anna umkverve. Det som Moltke Moe kalla ,grundlove*, kalla Olrik 1 si metode- lære for ,sagnets liv*, drivkreftene til umlaging av folkediktet. Desse granskingane førde Olrik noko burt fraa studiet av den gamle danske diktingi. Rettnok arbeidde han med fram- haldet av ,Danmarks heltedigtning* og ,Danmarks gamle Folke- viser*; men det gjekk ikkje so fort lenger. I dei seinare aavi kjem det dessutan sterkare fram ei side av hans forfattarskap som me ikkje hev umtala i hans meir populære arbeid. Liksom Svend Grundtvig og Moltke Moe vilde han gjeva aalmenta ein glytt inn 1 den gamle folkediktingi — til aandeleg vokster og til national styrkjing. Difor fortalde han dei gamle heltesegnene umatt for folket; difor gjorde han utval av folkevisone og skreiv ei meisterleg innleiding til dei; difor gav han ut ei samling danske folkeeventyr; difor skreiv han si aandfulle utsyn yver s Nordisk aandsliv 1 vikingetid og tidlig middelalder”. Den eld- hugen han gjekk til arbeidet med, den meisterlege reine dansk han skreiv, den mjuke og maalande stilen han raadde yver, gjorde at dei fleste av arbeidi hans kjennest som kunstverk. Ei ljos tru bar honom uppe, ei tru paa at det liv og dei verde som ein gong er skapte, ikkje vil gaa til grunns. Mindetale over prof. dr. Hector F. E. Jungersen holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 20de april 1917 av AUGUST BRINKMANN. Den 6te mars avgik professor Jungersen ved Kjøbenhavns universitet ved døden 63 aar gammel; dansk zoologi mustet herved sin nestor og vort videnskapsselskap et av sine uten- landske medlemmer. Hector Frederik Estrup Jungersen var født 1854; efterat han hadde tat magisterkonferens 1 zoologi 1 1877, blev han ad- Junkt ved Metropolitanskolen i Kjøbenhavn — en stilling som han først opgav samtidig med at han efter Litkens død blev utnævnt DÅ til professor 1 zoologi. Dette var dog ikke hans første indtræden ved universitetet; 1 1883—85 fungerte han som docent, og han docerte likeledes zoologi ved den Polytekniske læreanstalt fra 1886 til 1901, foruten at han under Liitkens sidste sygdom ad- ministrerte undervisningen for medicinere og naturhistoriske studerende. Jungersen var en avholdt lærer, hans klare, velformede og omhyggelige forelæsninger var det altid en fornøielse at høre, og han vandt sig mange personlige venner 1 de studerendes kreds ved sin likefremme, bramfrie optræden. Skal man karakterisere Jungersen som videnskapsmand, saa ligger det nær først og fremst at fremhæve den store omhygge- lighet han altid viste i undersøkelsen; han stillet her de aller største fordringer til sig selv. Hvad der var likesaa typisk for ham, var hans levende interesse for den historiske side av sit emne; han var bevandret i litteraturen paa de aller forskjelligste omraader som faa, var en lærd i ordets egentligste betydning; der er sikkert ingen nulevende dansk zoolog der ikke har høstet nytte og belæring av hans store belæsthet og av den lethet hvormed han stadig kunde øse av sine betydelige litterære kund- skaper. Jungersens videnskabelige virksomhet faldt indenfor to hovedomraader — den sammenlignende anatomi og utviklings- historie og systematisk-zoogeografiske undersøkelser; arbeider fra begge omraader følger jevnt hinanden ned gjennem aarene. Hans egentlige videnskabelige utdannelse maa siges at be- gynde under et længere studieophold hos Semper i Wirzburg; her paabegyndtes og planlagdes en række anatomisk-embryolo- giske arbeider over kjønsorganenes utvikling hos benfiskene, over embryonalnyren hos Amia, Acipenser og andre beslegtede emner. Hans senere aars anatomiske virksomhet har git sig utslag i det store arbeide om appendices genitales hos selachierne, i nogen interessante undersøkelser over forskjellige benfiskers osteo- logi, samt i et par smaa, men værdifulde undersøkelser over nogen snyltende copepoders livshistorie, undersøkelser der er 92 gjort med den mest minutiøse omhu og er udmerkede eksempler paa hvorledes saadanne specialundersøkelser bør gjøres. Jungersens vigtigste arbeider ligger dog, efter min forme- ning, indenfor det andet hovedomraade for hans virke; de be- handler væsentligst et enkelt omraade, de nordiske octactinier. Han har her levert gode undersøkelser over sjøfjær, lær- koraller, hornkoraller o.s.v., og foruten det videnskabelig nye de bragte — han var en av de mest ansete kjendere paa omraadet — indeholder de resultater av hans store litterære viden 1 form av dygtige utredninger av de meget vanskelige synonymiforhold, som har været en plage for enhver som gav sig av med disse dyreformer. | De systematisk-faunistiske undersøkelser og Jungersens store glæde over og interesse for dyrelivet ute i naturen førte ganske naturlig til at han — da den danske stat i aarene 1895 —96 utsendte dyphavsekspeditionen med krydseren ,Ingolf*, blev en av dennes videnskabelige ledere. Hjemvendt fra denne ekspedition kunde han fremlægge et hovedresultat derav, som er hans mest vidtrækkende opdagelse — ialfald den der har hat størst almindelig betydning for nordisk zoologi; jeg skal klarlægge denne opdagelses historie litt nærmere for Dem, da det fra for- skjellig hold har været antat at den skyldes den avdøde engelske oceanograf Sir John Murray. Den sidste tredjedel av forrige aarhundrede bragte mange undersøkelser over vore nordlige haves fauna og over de biolo- giske forhold hvorunder denne fauna lever. Ved Michael og Ossian Sars's undersøkelser langs Norges kyst, ved det bane- brytende arbeide som blev ydet fra norsk side ved , Vøringens* togler i slutten av syttiaarene og ved de svenske undersøkelser utenfor Spitsbergen hadde man faat en ganske god første over- sigt over Nordhavets fauna, hadde faat løftet fliken av det teppe der dækket dets mange gaader. Samtidig hadde talrike — især engelske — ekspeditioner bragt rike bidrag til kjendskapen om det nordlige Atlanterhavs- dyps fauna, de hadde endvidere ført til opdagelsen av at der i Færøkanalen laa en undersjøisk høideryg, , Wywille Thomp- 93 son"-ryggen, med store havdyp paa begge sider. og det var blit paavist at lignende rygger forbandt Færøene med Island og denne ø med Grønland. I Færøkanalen hadde Wymwille Thompson paavist at der indenfor smaa avstander fandtes betydelige temperaturforskjellig- heter 1 havdypet og — uten iøvrig at kunne forklare sig for- holdet, han kjendte nemlig ikke den av Murray senere paaviste og efter ham opkaldte undersjøiske høideryg — skjelnet mellem en nordlig ,kold area* og en sydlig ,varm area" i Færøkanalen, hvori han paaviste faunistiske forskjelligheter. Senere paaviste Murray at det var denne ryg, der ligger 1 ca. 600 meters dyp, som dannet grænsen mellem de to dyphavsareaer, og han sammen- stillet faunistiske lister fra Færøkanalen, der viste store forskjel- ligheter indenfor den kolde og varme area, uten dog paa noget sted at ytre sig om eller ha øiet oppe for disse faunistiske om- raaders utstrækning — et forhold som iøvrig var meget for- staaelig; ti, som han selv fremhæver, der forelaa paa dette tids- punkt ikke tilstrækkelige faunistiske data til med rimelig sikker- het at drage mere generelle slutninger om den kolde areas op- rindelse og utstrækning. ,Ingoli*-ekspeditionen blev den første ekspedition der efter de ovenfor omtalte undersøkelser kom til i større maalestok at undersøke det dype havs fauna nord og syd for ryggene. Alle- rede efter det første aars togt, der væsenilig holdt sig til far- vandene syd for ryggene og langs Grønlands vestkyst, gjorde Jungersen opmerksom paa, hvor avvikende faunaen her var fra den man gjennem ,Vøringen*s undersøkelser kjendte fra Nord- havsdypet, og umiddelbart efter at være vendt hjem fra , Ingolf*s andet togt, der hadde bragt ham langt op gjennem Nordhavets regioner, kunde han i det Geografiske selskap i Kjøbenhavn gi den vigtige meddelelse, at ,der existerer paa den nordlige Halvkugle en særegen Dybhavsfauna, som i strængeste Forstand kan kaldes arktisk, eftersom den er knyttet til Temperaturer, der bestandig ere under Frysepunktet, og som træder i Modsætning til en paa Former langt rigere Varmtvandsfauna af langt videre, 94 mere universel Udbredelse, idet denne sidste vistnok er udbredt over Størstedelen af samtlige Verdenshave*. Jungersen paaviste grænsene for dette særegne faunistiske omraade, hele det store Nordhavsdyp: han viste at faunaen i den ,kolde area* i Færøkanalen som Murray hadde undersøkt, blot var en liten utstikker, en tunge av hele det store arktisk abyssale dyresamfund i Nordhavsdypet som strækker sig ind i Færøkanalen mot Wywille Thompson-ryggens nordside, og han beviste gjennem eksempler, at det maatte være temperaturforhol- dene og intet andet der hindret organismene fra Atlanterhavs- dypet i at gaa over i Nordhavsdypet i saadanne tilfælder, hvor de ikke var saa stedbundne til store dybder at ryggene dannet en uoverstigelig grænse; han paaviste endvidere de to faunaers store forskjelligheter og fremholdt f. eks. for fiskenes vedkom- mende at Atlanterhavsdypet var karakterisert ved den domi- nerende forekomst av skolæstene (macrurerne), mens Nordhavs- dypet var aalebrosmenes (lycodernes) rike. Senere undersøkelser — bl. a. ogsaa av Jungersen selv — har yderligere i detaljer paavist hvor forskjellige de to faunaer er — for at bli ved fiskene har t. eks. den danske zoolog mu- seumsinspektor Ad. Jensen kunnet paavise at ikke en eneste av de arter av aalebrosmer som paatrælffes i Nordhavsdypet, fore- kommer utenfor dette, og opdagelsen av de to faunistiske om- raader har paa mange punkter git anledning til stort og vigtig zoogeografisk arbeide indenfor nordisk zoologi, efterat den gamle zoogeografiske avgrænsning av den arktiske fauna ved polar- cirklen hadde faat sit sidste dræpende grundskud ved Jungersens arbeide. Da den arktiske zone i Nordhavsdypet ikke alene har grænser 1 horisontal retning, men ogsaa 1 vertikal, nemlig der hvor de kolde vandmasser støter sammen med de ovenpaa dem liggende varmere vandlag, saaledes som tilfældet er hos os utenfor Norges kyst, saa vil De forstaa at Jungersens opdagelse er av stor be- tydning for norsk zoologi, er et forhold som uavladelig paatvinger sig vor opmerksomhet naar vi foretar undersøkelser her utenfor kysten paa dypere vand. EE; 95 Jungersens arbeide med de nordiske octactinier bragte ham 1 forbindelse ganske særlig med norske zoologer og museer; gjentagne ganger har han i studieøiemed opholdt sig heroppe — ganske særlig ved Bergens museum — og det sidste viden- skabelige arbeide fra hans haand, som var i korrektur da døden rev ham bort fra hans virke, er netop basert paa dette museums samlinger. Han var i det hele tat maaske den danske zoolog der har været 1 den intimeste kontakt med norsk zoologi, og hans vindende, elskværdige personlighet skapte ham her mange venner, Naar jeg derfor beder Dem reise Dem for at hædre hans minde, saa er det ikke blot zoologen, vort utenlandske medlem, men ogsaa mennesket vi mindes. Minnetale yver professor dr. J. E. Sars halden 1 hist.-filos. klasse- møte den 25de mai 1917 av HALVDAN KOHT. Daa professor Ernst Sars døydde den 27de januar i aar, miste Vitskapssellskape ein av dei aller elste lagsmennene sine, — han var vald inn nett for femti aar sidan, i 1867, og berre hans eigen bror, professor Ossian Sars, er eldre i sellskape vaart. Ernst Sars høyrde til ein ættled som det no ikkje finst mange att av, — den ættleden som vart vaksen og fekk sin aands-daap i den store gro-tida kringum 1850. Den ungdomen som daa steig fram, skulde ta arven etter den store ættleden fraa 1830, — etter Henrik Wergeland, P. A. Munch, A. M. Schweigaard og Ivar Aasen. Det var ein ættled so rik paa mod og magt, so lysande av aand og evne, so det kunde ikkje være lett aa lyfte arven etter han. Men ættleden fraa 1850 vart ikkje berre ei epigon-ætt, han ikkje berre lyite arv etter dei store skapar-aandene. Han var sjølv ei nyskapar-ætt, kanskje endaa 96 grøderikare, fyllt av sterkare livsvarme, og likso djerv i vaage- mod, likso ungdomsirisk og aandsbjart som ætta fraa 1830. Til denne nye ættleden høyrde Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson, Sophus Bugge og Ernst Sars. Og desse mennene vart herrane 1 norskt aandsliv i 70- og 80-aara; dei førde folke vaart igjenom ei umveltingstid daa nye magter og nye tankar laga um sam- funde vaart. Det var eit hovding-fylgje herlegare enn Noreg nokosinne hadde set. Ernst Sars skil seg merkeleg ut fraa dei store jamaldringane og stridsbrørne sine. I dei andre æser og bryt det i strie tak; live deiras melder um sterke umslag. Hjaa Sars er voksteren jamn og roleg; det er eit fast samsvar i evnene hans, og yver livsverke hans lyfter himmelen seg klaar og rein. Det leikar sol yver alt han har skrive, — sol av klaare tankar som lyser upp i kvar ein krok av emne, -- solglimt av lystig spott yver smaa- manns-ferd og ufri tenkning, — sol av trygg tru paa folk og paa framtid. Han levde i ein dagklaar, roleg tankeheim, og han vart den store klaarleggaren 1 folkelive vaart. Han hadde rikt aa ættest paa. Far hans, Michael Sars, var ein brennhuga granskar som aldri kunde kome djupt nok ned i dyrelive med sine mangfaldige former og sin skifterike vokster, og elste sonen, Ernst, fekk tidleg fylgje i baaten med faren og sokne etter ukjende havdyr. Det var daa tanken og, at han sjølv skulde bli naturgranskar; det var livslovene han kjende trong 1 seg til aa finne. For han vilde meir enn granske; han maatte dessutan føre all einskild-granskinga 1 hop under lov og fast form. Her var det arven fraa mors-ætta som hjelpte til. Mora, Maren Welhaven, syster til diktaren, hadde kanskje baade rikare fantasi og større hjartelag enn broren; men Welhaven var den som evna støype diktarsynene i strengare og klaarare former enn nokon annan mann, og tanken hans skar som ein kniv gjenom sky og skodde. Systerson hans, Ernst Sars, kjende seg aandeleg i skyld med denne form-meisteren og gledde seg ved dei staalkvasse orda, um dei so rispa han sjølv". Hans 1 Sfr. Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson II 105. 97 eige formkrav gjekk berre endaa djupare: form var for han det same som iankelov og livslov. | Han kom fort til aa gje upp naturgranskinga; for den lær- domen han fann paa Universitete, stilte meir paa reglar enn paa lov. I staden fekk Welhaven han til aa skrive ei historisk av- handling til svar paa eit pris-spursmaal Universitete hadde sett upp. Han vann prisen, og vart historieskrivar. Dette kann sjaa ut mest som slump. Men det hadde sin djupe grunn i sjølve vokster-vilkaara for det norske folke paa den tida. Sidan slutten av 18de hundradaare hadde normennene stræva med aa reise sjølvstende sitt att, og i 1814 hadde Noreg paa nylt vorte eit rike for seg sjølv. Det som det galdt um for folke, um det skulde faa tillit til sin eigen rett, tru paa sin eigen styrke, det var aa finne fotfeste paa egte norsk aandsgrunn. Normen- nene kjende seg nøydde til aa søke grunnlage for det nye sjølv- stende sitt i den gamle sjølvstende-tida. Det var til forsvar for upprøre sitt at dei paa 17de mai 1814 forkynte at no hadde dei reist uppatt ,Norges gamle Kongestol, som Adelstener og Sverrer beklædte*. Og difor var det dei stendigt song og ropte hurra for ,gamle Norge*. Det var eit ord av den djupaste trongen i tida, daa Henrik Wergeland tala um ,Mellemalderen som den uægte Lodning, som vi bryde væk forat hele de ægte Led*. Det var eit livskrav aa binde denne samanhengen, — det vart ei vitskapleg fyreloge. Gerhard Schøning gjorde krav paa aa rekne Noreg for eit serskuilt rike tvert igjenom dansketida, og han freista slaa fast at det norske folkelynde hadde halde seg friskt og sterkt fraa gamall til ny tid. Av denne tanken føddest den fyrste norske fedre- landssongen, ,For Norge, Kjæmpers Fødeland*, og nasjonal- kjensla fekk ein kveik som styrkte folkemode i tunge tider. Men ei vitskapleg ettervising hadde ikkje Schøning gjeve. Den som kom nærast 1 gamall tid til aa finne historisk samanheng mellom det elste og det nye Noreg, det var dansken I Sjaa stykke mitt i Historisk Tidsskrift 5. R. III 154—157. 98 Tyge Rothe, og det han bygde paa, det var den norske odels- retten. Sjølve lovene synte samanhengen her; odelsbolken hadde gaatt yver fraa den gamle norske landslova til Christian V's lovbok, og odelsbonden sat endaa med jorda etter gamall rett. Læresveinen til Tyge Rothe, Ohr. M. Falsen, saag heile Noregs-historia i ljose fraa denne odelstanken, og han var 1 pakt med heile den norske samtida si, daa han 1 1814 freista bygge den nye fridomen paa gamall odelsgrunn, — det norske folke hadde paa nytt faatt odelen sin att, og grunnlova skulde være det gamle odelsbondestyre reist til ny ære. I lange tider var læra um odelsretten den einaste historiske grunnen normennene hadde aa staa paa, naar dei vilde rekne det nye Noreg i ætt med det gamle. Henrik Wergeland var den fyrste som freista finne breidare grunn. Han peikte paa koss det nye sjølvstende var fyrebutt alt i dansketida, baade med den seiglivde bondekulturen og med fridomstankane i em- bættsstande !. Men um han skjønte at her maatte være ein samanhang, so lukkast det endaa ikkje for han aa finne meir enn smaa taattar av den historiske traaden. Det var fyrst 1 den nasjonale grunngravings-tida kringum 1850 at det kom i gang eit aalvorleg vitskapleg arbeid med aa binde 1 hop taattane. Det vigtigaste av dette — for di det vart so sterkt prova, so det vart staaande urikkeleg etterpaa — det var det arbeide Ivar Aasen gjorde med den norske folkemaals-grammatikken fraa 1848. Her synte han det var sant, det som nok mange trudde i fyrevegen, at det gamallnorske maale hadde halde seg levande i dei nynorske bygdemaala, so det var ikkje berre ut- skjemt dansk dei tala i bygdene, men eit sjølvstendig norskt maal med rot i det som dei gamle sogune var skrive paa. So kom Jørgen Moe 1 1851 med den store utgreiinga si um tolke-eventyra ; han freista ettervise at eventyra hadde levd paa folkemunn alt ifraa heidendomen, — at dei gøymde paa gamle 1 Sjaa Geirmund Vislie i Avhandlinger fra Universitetets historiske seminar II 10—18. 90 mytiske drag, og at forteljemaaten i dei var ,en Forlsættelse og Udvikling af Sagaforedraget*. Daa so M. B. Landstad 1 1852 sende ut fyrste hefte av folkevise-utgaava si, daa heldt han fram for vise etter vise koss dei var atterklang etter gamallnorske sogur og eddakvæde, og 1 sjølve skrivemaaten gav han dei so gamallnorsk ein ham som raad var. I alt dette var det ei tydeleg stemneline. Det var bande mellom det gamle og det nye Noreg som vart knytt fastare og fastare. Og sjølve arbeide med dette vitnar sterkt um at her var elt spursmaal som brann, ein trong som jaga paa med stig- ande magt. I dei same aara heldt dei paa 1 Stortinge og stræva med aa reise uppatt ein gamall norsk domsskipnad: lagretta. Bønderne maatte ut og verje odelsretten mot aagang fraa ny- motens liberalisme. Og det som aller mest kveikte det nasjonale spursmaale, det var den unge skandinavismen som grodde fram ; midt i 50-aara tok han til aa sette seg um 1 praktisk politikk, med det maale aa drage Noreg inn 1 itettare union med Sverike. Det var kanskje ingen i samtida som kjende det i seg med meir levande styrke enn den unge diktaren Bjørnstjerne Bjørn- som, at til aa verje seg imot denne freistnaden paa aa tyne norsk nasjonalitet laut folke ta støtt fotfeste 1 fyrrtida si. I hans diktarhug rann det gamle og det nye Noreg inderlegare i hop enn hjaa nokon mann fyrr. I bondeforteljngar og sogustykke skildra han same karakterane, tok upp same sjælespursmaala, og let same maaltonen klinge!. For han personleg var det beint fram naudsynt, han kunde ikkje kome til ro, utan han fyrst fekk skrive dei historiske stykka, og paa same maaten tykte han det var med folke, — det maatte aller fyrst vinne fyrrtida si, fyrr det kunde reise seg til nasjonal magt *. Bjørnson var 1 dette stykke liksom sjølve folkesjæla i for- tetta lengt og traa, og ingen mann har havt slik magt yver Ernst Sars, som just Bjørnson. 1 Dette har Chr. Collin utførleg ettervist i boka si um Bjørnson. 2? Sjaa Bjørnson, Gro-tid, I 255 og 267. 100 Eg minnest endaa levande koss Sars fortalde for ei 15-16 aar sidan um det fyrste møte sitt med Bjørnson. Han hadde kome til Kristiania og vorte student 1853, 18 aar gamall. So varde det ikkje lenge fyrr han høyrde kameratane tala um ein annan student, ein ung romsdøl som førde so stort eit ord um baade fyrrtid, samtid og framtid, um koss ein skulde reise det nye Noreg. Sars vart forvéten etter aa høyre sjølv kva det var for stort denne unge mannen førde i skjolden, og ein kveld fylgde han med til Bjørnson. Der gjekk han, den unge kjempa med haare som eit Romsdalshorn yver panna, att og fram paa golve og tala — tala myndige, sjølvtrygge ord um den norske historia. Sars tykte sjølv han hadde kunna ikkje so lite historie; men denne mannen — for han var ikkje historia berre ein kunnskap um fyrrtida, men eit stykke av sjølve live hans. Han tala som um han var personleg kjend med kong Sverre og alle dei andre gamle karane, og han tyktest sjaa fotefara etter dei rundt ikring i lande. Sars var veldig imponert. Etterpaa — fortalde han med ein skjelm i augo — kom han seg noko ovapaa att, daa han fekk greie paa at Bjørnson berre hadde non til student- eksamen. Men det som Bjørnson hadde tala um, det megtige historiske syne, vart sittande i Sars og lokka og drog. Han hadde faatt tett inn paa seg det aandsspursmaale som var det sterkaste i samtida. Vi ser av eit bladstykke fraa 1855, fyrr han endaa tenkte paa aa bli historieskrivar (men det var kanskje just det stykke som fekk Welhaven til aa drage han inn paa den historiske vegen), — vi ser av dette stykke at sjølve det historiske grunn- spursmaale for det norske folke var levande i han. Han skriv her 9, at han kunde ikkje tvile paa at det fører bruer yver det »gabende Svælg mellem den unge Slegt og vor rige Fortid*, og han meinte det maatte være visst, at det hadde halde seg friske kjernar til ny mnasjonal vokster kringum i bygd og by 1 dansketida. Det maatte være naturleg for han aa freiste finne fram att desse spreidde kjernane. Han hadde alt ifraa guteaara el 1 Samlede Værker III 551. 101 levande samkjensle med den norske aalmugesmannen. Han hadde vakse upp paa ,strilelande*, og presteson som han var, hadde han daa kjent seg som stril, aller mest etter han kom paa skulen i Bergen og raaka 1 strid med bygutane !. Reint av seg sjølv maatte den tanken feste rot 1 han, at bondefolke bar uppe den nasjonale arven fraa gamle dagar; han kom til aa sjaa innafraa paa den norske historia, sjaa meir paa folkevoksteren enn paa regjeringsskipnaden. I motsetninga mellom strilen og byfolke fekk han syn for motsetninga 1 den norske historia, mellom den norske kjernen og den danske hamen; dagsens strid vart til eit historisk spursmaal. Denne dagsens strid var Sars med 1 fraa sine eigne skuledagar, og han vart meir og meir teken av striden. Han kunde ikkje halde seg utafor. Difor var det at granskartrongen, sambindings-trongen i han vende seg til historia. Han vilde finne svar paa det spursmaale som brann 1 samtida; han vilde finne samanhengen i den norske historia. Sjølve den pris-avhandlinga fraa 1856 som han vart historie- skrivar paa, egga berre spursmaale endaa sterkare fram. Han gav her svar paa kvifor Noreg laag so syrgjeleg under i Kalmar- unionen: det var for di kongedøme hadde dregje til seg all magta 1 lande, og for di det ikkje lenger fanst ei norsk yver- klasse med politisk skipnad. Men so maatte spursmaale bli — til den eine sida: koss kunde det ha seg at kongedøme hadde vunne so avgjort yver adel og kyrkje i Noreg, naar det sam- stundes laag under i Danmark og Sverike? — og til den andre sida: koss kunde Noreg vinne stvrke til aa reise seg uppatt or vanmagta ? Det var dette siste spursmaale som brann sterkast i sam- tida, og det var det som Sars fyrst og fremst gav seg 1 kast med. I 1858 prenta han dei fyrste innleidings-sidene til den store avhandlinga si um: , Norge under Foreningen med Dan- mark*, og so kom sjølve avhandlinga 1 aara 1861—65. Det var den fyrste aalvorlege freistnaden paa aa syne fram norsk historie i dansketida. Men arbeide vidka seg ut av seg sjølv: i den 1 Sjaa barneminna hans i Samlede Værker I. 102 Å tridje bolken, prenta i 1868, blir det spursmaal um koss det norske samfunde hadde vorte slikt som vi finn det 1 dansketida. Det er spursmaale um heile samanhengen som trenger seg fram, og meir og meir kjenner Sars seg nøydd til aa skrive heile den norske historia. Det var eit livskrav i han, og det kjendest som eit livskrav for sjølve det norske folke. Han har sjølv fortalt koss det var i eit kameratlag han tok paa seg aa skrive ei historisk handbok som skulde prove at skandinavismen gjekk 1 strid med den norske framvoksteren fraa gamall til ny tid. Historia skulde være vaapne for den norske nasjonaliteten. Vi kann tenke oss at det var 1 1866 eller 67 at Sars la planen til dette arbeide. Daa hadde just striden staatt i Stortinge um ein hærlov som vilde bygge forsvare vaart etter unionelle umsyn; daa kom unions-kommissjonen med framlegge sitt um ein riksakt som vilde føre Noreg og Sverike fram imot ein heilstat under svensk førarskap; daa gav professor Aschehoug ut eit historieverk som freista vise at det var ingen samanheng mellom den gamle og den nye norske historia, — at den nye norske kulturen berre var ein renning av den danske. Det var liksom det norske folke skulde misse baade fyrrtid og framtid. Og mot dette var det Sars reiste seg med all si aandsmagt. Han maatte være baade granskar og tenkar, den mannen som skulde vinne att fyrrtida for Noreg. Og Sars var baade det eine og det andre. Han brukte tidt sjølv aa gjøne med det historiske handverks-arbeide; han spotta yver dei som kunde sette seg til aa skrive ,krøniker* um kva for eit emne det skulde være; han tala med vanvyrnad um gravar-gjerninga 1 dustute papirdungar. Han meinte det ikkje fullt so ille som han lest; han opna sjølv fyrelesningane sine paa Universitete i 1870 med sen bestemt Protest mot urettferdig nedrakking paa den ende- framme faktiske granskinga. Men det er sant at han hadde ein personleg motvilje mot mykje av arkiv-gravinga. Det var minne fraa hans eigen ungdom som steig fram i slikt. I fjortan aar (1860 —74) var han assistent i Riksarkive, og det er det einaste eg nokosinne har høyrt han tala bittert 105 um, denne tida i Riksarkive. Han maatte sitte der, det var leve- brøde hans. Men mest kvar dag var ei pine. Det vilde gje eit rangt bilæte, um ein la dulsmaal paa kva han her maatte li. So smaa var vilkaara 1 lande, so han maatte taale tunge krenk- ingar for retten sin til aa føre fram den vitskaplege striden. Riksarkivaren som han lengste tida hadde yver seg, var ein av dei kvassaste motmennene hans 1 denne striden, og Sars kunde høyre ut i arbeidsrome sitt koss riksarkivaren inne paa kontore tala med ein annan ung historiegranskar, ein medtevlar til Sars, um at dei laut sjaa til aa bli kvitt han i Riksarkive, — dei kalla han ,den fordrukne fyren*! Sars vart sett til mykje arbeid som han rekna for unyttig og urimeleg, og han sa ein gong til ein ven um denne tida: ,Jeg gik og sørget over et forfeilet lv.* Ein kann skjønne at han ikke vart glad i slik ei gjerning. Sanninga er likevel at han var ein dugande arkivmann og granskar. Ånten ein vil sjaa paa slikt som den handskrivne lista han sette upp for Riksarkive paa skøytebrev paa det jorde- godse staten selde etter 1665, — eller paa det han gav uti p Norske Rigs-Registranter*, , Norske Samlinger* eller ,Medde- lelser fra det Norske Rigsarchiv*, so skal ein finne det er sam- vitsfullt og fint fraaseggjort. Slikt var no endaa helst berre pligt- arbeid. Men Sars veik elles slett ikkje tilbake for tung og taal- modig gransking i emne sitt. Det er nok aa nemne det store arbeide hans fraa 1881 um , Folkemængdens Bevægelse å Norge fra det 13. til det 17. Aarhundrede*. Ein kann med full rett gjøre innkast mot ymse ting 1 grunnlage for utrekninga her; avhandlinga har daa likevel vist veg for all seinare gransking, — ho er det fyrste metodiske tiltake til aa slaa fast folkemengda i Noreg i eldre tid. Sermerke for all den granskinga Sars tok paa seg godviljugt, var at ho stilte paa noko større enn berre aa grave fram nytt tilfang, og det var dette krave han sette til all historisk gran- sking: ho skulde gje tilfang som høyrde til i vidare samanheng, 1 Soleis L. Daae i Historisk Tidsskrift 3. R. V 316—319 og E. Hertz- berg i Hist. Tidsskr. 5. R. II 270 fg. 104 — som hjelpte til aa skjønne sjølve livsvoksteren. Det var dei historiske voksterlovene det galdt um for han aa finne. Han tok til med aa leite etter lov og samanheng 1 den norske historia; han vart driven til aa spørje etter aalmenne historiske lover, — han kunde ingen veg kome elles. Sjølve den europæiske — eller rettare sagt: den fransk- engelske — tenkninga i samtida egga han fram paa denne vegen. Den reine granskinga hadde lenge havt yvertake i historieskrivinga; no kom aalmenne tankar og kravde rom, og det paa heilt anna vis enn jamnast fyrr. I 1857 sende Buckle ut fyrste innleidings-bande til si engelske civilisasjons-historie, og same aare skreiv Herbert Spencer avhandlinga si um fram- gangslovene. To aar etter gav Darwin ut det store verke sitt um voksterlovene i dyre- og planterike, og 1 1862 kom Spencer med boka ,First Principles*. Alt dette vekkte storm 1 aands- live; gamall tru og ny vitskap kom 1 hard strid, tankane um lov og æveleg vokster arbeidde seg meir og meir fram. Sars fylgde brennhuga med i striden; her kom tankar som høvde godt med. heile hugdrage hans, og som kunde bli til hjelp for det han sjølv stræva med. Serskilt fekk han kveik av Buckle. Det hærskrike som Buckle lyfte imot all formaalslaus samling og graving, det vart ei maning for Sars til aa ta upp dei store spursmaala. Og Buckle var det som førde han til Auguste Comte, den store positivistiske tenkaren. I positivismen fann Sars eit fast grunnlag for tenkninga og granskinga si. Positivismen — det var paa ein gong strid imot aandlaust handverks-arbeid og imot metafysisk eller teologisk spekulasjon. Positivismen — det var stræve etter aa bygge ei aalmenn tenkning paa vitskaplege røynsler, — finne lovene for samfundslive paa same maaten som naturvitskapsmennene fann dei for naturen. Fi historieskriving etter dette grunnsyne maatte vise fraa seg det som dei i Tyskland endaa kalla ,die Philoso- phie der Geschichte*, — som gjekk ut ifraa eit eller anna filo- sofisk system og tolka historia etter det. Ei positivistisk historie- skriving maatte bygge paa faktisk gransking, men endaa bli noko mykje meir enn det som Macaulay kalla ,a compound of 105 poetry and philosophy", — meir enn god historisk kunst. Ho maatte leite etter utviklinga, samanhengs-lovene 1 samfunds- skiftingane, so ein kunde bruke desse lovene til aa skjønne framtid-voksteren. Slik ei historieskriving var det Comte kravde, og den vart det store ideale for Sars. Daa han i 1870 vart universitetsstipendiat, tok han aller fyrst til med fyrelesingar Om Udviklingen af en almindelig historisk Videnskab*, og det var positivismen han her tok til grunnlag. Det var vel fyrst og fremst med tanke paa Auguste Comte at han — som han skreiv 1 eit brev til Bjørnson i 1877 — rekna Frankrike for sitt andre fedreland. Men fransk historieskriving var dessutan største mynstre hans; der fann han mest av det som svara til det positivistiske vitskapskrave. Det kann ingen tvil være um at tankelive hans fekk mangt eit gro-sterkt frø av den ypparlege boka Tocqueville gav ut i 1856, ,IAncien Régime et la Reévolution*. Her var baade gransking og syntése, og det som kanskje just den gong tok Sars sterkast, det var den handfaste ettervisinga at endaa-til slik ei braa umvelting som den store franske revolusjonen 1 røynda berre fullførde ein lang framvokster, — Sars kom sjølv til aa sjaa paa 1814 endaa meir som sluttsteinen paa ei gamall tid enn som inngangen til ei ny tid. Daa han skulde bli professor i 1874, nemnde han 1 ei fraa- segn at den historieskrivaren han helst hadde teke til mynster var Guizot, og endaa Guizot slett ikkje var positivist, so er daa skyldskapen grei nok. Guizot fortel aldri historie, han skjer burt hendingar og personar, han bryr seg ikkje um anna enn aal- menne synspunkt, og han nyttar berre kjennsgjerningane til led i ei tankerekke; han vil gje forklaaringa paa si eiga tid, og han vil finne den voksterlina som fører endaa lenger fram. Det er dei historiske lovene det gjeld um her, og dei blir lagt fram so klaare og nakne, so dei maatte fange hugen til Sars. Mykje av den same evna til aa føre ei lang rekke kjenns- gjerningar inn under lovbunden samanheng fann Sars att hjaa andre franske historieskrivarar, — Thierry, Michelet, Fustel de Coulanges, Taine. Her var form, just slik som han sjølv lengta 106 etter, — faste grenser um heile verke, sterk samanheng 1 alle leder, fyndige ord som samla tankane. Det var kunst, — men skapt av vitskapleg tenkning, ikkje av fantasi. Etter slike mynster skreiv Sars storverke sitt, , Udsiglt over den norske Historie". Men slike mynster kunde ingen bruke, utan han sjølv stod jamhøgt i kunst- og vitskaps-evne. Storverk blir ikkje skapt i etterlikning. Det som dei store fransmennene gjorde for Sars, det var 1 hovudsaka at dei hjelpte han til aa finne seg sjølv, — synte han vegen for hans eigen trong. I den franske skulen lærde han staa støtt paa eigne føter. Han vann ei fri og vid tenkning, som fylgde faste lover, og han vart ein konge 1 sitt rike. Dei fire banda av ,Udsigten* som han sende ut 1 aara 1873 —1891, høyrer til dei klassiske verka 1 all historieskriving. Det er berre eit av dei europæiske smaafolka som har gjeve emne til skildringa; men det er sét i stort ljos, og det er aalmenne historiske grunnlover vi lærer sjaa. Sars sette upp ein formel for heile den norske historia, — ein formel som tyktest eit paradoks, men som samla i seg ei lov. Han sa, at Noreg hadde must aristokratie sitt for di dette aristokratie fraa fyrsten var so uvanleg sterkt; Noreg maatte ligge under for dei to andre skandinaviske landa, for di det norske aristokratie var burte; men av same grunn kunde det sidan reise eit demokrati sterkt nok til aa ta sjølvstende att. Dermed var paa ein gong gjeve forklaaringa til nedgangen i 1536 og nyreisninga i 1814, og det sermerkte var at baade tap og vinning hadde same orsak. Ein vigtig led i denne formelen hadde vore sédd fyrr, 1 eit diktarsyn. Henrik Wergeland hadde peikt paa at ein sterk norsk adel hadde kunna berge det norske sjølvstande; men — la han til : — ,om den norske Bondestand da var bleven hvad han blev til under sin ensomme Selvoverladtheds Opfostring, — det er et Spørgsmaal*. Wergeland svarte ikkje paa dette spursmaale, det var mest berre eit hugskot hjaa han. Bjørnson tok spursmaale 1 Samlede Skrifter IX 24. ; 107 uppatt, og gav svar. Han gjekk tilbake til kong Sverre og drog lina fram heilt til 0. G. Ueland: det var Sverre som grunnla” bonde-demokratie 1 lande. Bjørnson saag godt — og syrgde paa — det tape som det var at stor-ættene vart tynt; men han saag samstundes at dette hadde gjeve voksterkaar for folkereisinga *. Dette var den synsmaaten som Sars tok upp og gav djupare grunn. Fyrst og fremst gjekk han lengre tilbake og vilde finne grunnen til at den norske adelen vart $0 reint sopa burt. Asche- houg hadde nylig * vilt slaa fast, at den norske adelen maatte ligge under for den danske og den svenske, for di den — og lande 1 det heile — var so fatig, ikkje kunde greie seg 1 hope- have med framande land. Sars kunde ikkje nøgjest med slik ei til- vising til faste naturvilkaar; for daa maatte Noreg baade ha legje under fyrr og kome til aa ligge under i all framtid. Han maatte søke historiske grunnar. Han fann at Noreg i den elste histo- riske tida hadde aatt ein rik og megtig adel, etter hans meining endaa-til megtigare 1 sitt land enn den danske og svenske i sult; denne adelen saag han 1 hard strid med kongedøme, og det var adelen som tapte; men nett for di han hadde vore so megtig fyrr, heldt han striden gaaande so lenge og tok so stort eit rom i samfunde, so det vart ikkje raad for ein ny kongeleg adel aa vekse upp soleis som 1 dei to grannelanda. Sars fann i denne tilgangen vitnemaale um ei vigtig histo- risk lov, som han i andre tilfelle og fann stadfest i den norske historia, — ei lov som ikkje var ukjend for dei franske historie- skrivarane, men som ingen nytta ut so rikt som Sars, — den lova at eit samfunds-organ som ein gong har vore til framhjelp for live, smaatt um senn blir unyttigt og dermed beint fram til mein for framgangen. Skaldedikting og soguskriving, leidangs- skipnad og lendmannsvelde var alt i hop ein gong nyttige og friske livs-organ; men dei størna til etter kvart, og dei la seg som ei hard skorpe utanum live, so nyvoksteren vart stengd. I Kong Sverre, 1861, s. 39—42; sfr. Gro-tid I, s. XLVII og Samlede Værker VI 128. ? Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil) 1814, 1866, s. 119 fg. 108 Det var ei naturlov førd yver i samfundshistoria; det var 1 egte positivistisk aand Sars forma ho ut. Og her, 1 syne paa den norske adelshistoria, skilde han seg ut ifraa eldre historieskriving ikkje berre i meimingane um den røynlege tilgangen, men i sjølve maaten aa tenke paa. P.A. Munch hadde trudd paa ei levande norsk — eller jamvel ger- mansk — yfolkeaand* som hadde vore upphavsmagta i denne historia; Sars arbeidde berre med samfunds- og stats-institusjonar. Munch var romantikeren, Sars var realisten, — difor er det naturleg at han kunde møtest med Bjørnson i historisk syn. Sars meinte at den norske lendmanns-adelen maatte misse sjølve magt- og livsviljen, arme seg ut baade materielt og aandeleg, naar han vart nøydd til aa gje upp parten sin i landsstyringa. Det var same tanken som Tocqueville hadde lagt so sterk ei vegt paa for den franske adelen: aa ta adelen ut or politikken var aa skjere av livsnervane hans. Sars saag sterkt politisk paa historia. Ikkje soleis at han berre rekna med politiske magter 1 framgangen, — tvert imot: han tok med baade naturlege og økonomiske og aandelege vokster- magter. Men alt samla seg um dei politiske institusjonane. Det som for han var hovudsaka med at lande vart kristna, det var det innhogge som kristendomen gjorde i hersemagta. Og alt i 1858 heldt han fram, at det som berga Noreg gjenom danske- tida, det var at folke fekk halde uppe lovene og samfundsvilkaara. sine, dei norske retts-institusjonane. I fyrste bande av ,Udsig- ten* greidde han ut, koss det norske folke hadde skilt seg ut til ein nasjon, for di naturvilkaara 1 lande hadde tvinga det bil aa bygge bondesamfunde silt paa eit anna grunnlag enn det vanlege germanske, — paa odelsgardar i staden for landsbyar. Soleis var det jamt institusjonane, samfunds- og statsskip- naden, han spurde etter. Og det var ser-voksteren paa dette umraade, ikkje noko slag serskild ,folke-aand*, som i hans tanke gav magt og rett til den norske nasjonaliteten. For den nasjonale framvoksteren studde han seg til den aalmenne differensierings- lova som Spencer hadde lagt fram i 1857: det som ein gong hadde skilt seg ut til liv for seg sjølv, det maatte jamt berre 109 bli meir og meir sermerkt. Og 1 den norske historia fann han stigande nasjonal ser-skiljing, trass i alle unionar og vanmagts- tider. Serleg vil eg her peike paa koss det var Sars som fyrst vann att vikingtida for oss og synte alt ho var den fyrste store nasjonale frambrots-tida for Noreg, — so daa Sophus Bugge i 1881 sende ut sine ,Studier*, daa visste Sars med det same at hovudtanken var rett, um han so kunde tykkje at mest alle dei einskilde prova var range. ,Det forholder sig med Bugge — skreiv Sars i eit brev til Bjørnson — som med P. A. Munch: hans store Specialbegavelse, hans Gjetnings- og Kombinations- evne, der ikke er rigtig tøjlet ved et sikkert almeen-philosophisk Overblik, kan føre ham paa de underligste Aifveje.* Sars aatte i sanning ,almeen-philosophisk Overblik*, og difor kunde han staa so stø og trygg i granskinga si. Han saag heile historia 1 samanheng, og difor kunde han finne saman- hengen dessmeir paa umraade der han ikkje var sjølvstendig granskar, soleis som daa han med fast hand knytte i hop den eldre og den yngre jarnalderen i Noreg. Han fann for fyrste gong sterk indre samanheng 1 den norske historia, og dermed vann han fyrrtida att for det norske folke. Han hadde vorte historieskrivar — ikkje for di han elska fyrrtida, men for di han elska framtida. Og historieverke hans - vart ei daad i det norske nasjonale live. Han stod mykje med i striden elles og; han var stridsmann, ikkje berre vitskapsmann, og gjerninga hans skal faa sitt rom i meir enn ein bolk av den nyaste norske historia. Men det største var likevel historie- skrivinga hans. Med den staka han ut den nasjonale framgangs- lina for det norske folke, og han gav det trygg sjølvtillit til aa gaa vegen fram. Det var ein gong i 90-aara at Ludvig Daae sa til Sars i ein samtale: ,Ja, du tror naturligvis at du har rett; men du maa da erkjenne at du har gjort skade.* Til 70-aars-dagen til Sars 1 1905 kom ein annan gamall motmann, Fbbe Hertzberg, og bar fram si hyllest: ,Naar engang — skreiv han — Unions- opløsningens ideelle Historie skal skrives, bliver det Navnet — 110 og Manden — Ernst Sars, som kommer til at peges paa som den centralt bevægende Kraft i Tankens og Kravets Vext. Hans egen Udvikling og Virksomhed udgjør et eneste, stort, program- matisk Forarbeide til 7de Juni. Ligesom denne Dag ikke vilde have været uden ham, danner den omvendt den forklarende, retrospektivt udfyldende, samlende Afslutning paa hans Livsvirke, som uden den vilde været en Torso.* Hertzberg, aprilministeren fraa 1884, vedgjekk ope og ærleg at det var Sars som den gongen hadde rett, for di vinstresigeren i 1884 var fyresetninga for unionssprengninga 1 1905: ,Lad være, at vi mange, som først tvungne af Omstændighederne har maattet lære at bryde med vore Illusioner, ingenlunde kan indrømme, at vi paa ethvert væsentligt Punkt har taget feil. Historien vil alligevel sige, at Sars og de, som af ham inspireredes, stod i fortroligere Samfund med Folkesjelen, med Folkeviljen saavelsom med Folkekraiten.* Det er sant som Hertzberg peiker paa, at slett ikkje alle som hjelpte til i 1884, hadde det klaart fyre seg at dei fyrebudde ein nasjonal siger. Men for Sars var just det nasjonale hovudsaka, og paa same maaten var det det nasjonale han søkte i historia vaar. Denne tenkemaaten kom etter kvart til aa sette visse grenser for den historiske synsvidda hans; serskilt vende han seg med meir og meir uvilje burt ifraa den økonomiske historie- granskinga, — beint fram for di dei økonomiske fyregangs- mennene, aller mest i ungdomsaara hans, hadde staatt imot det nasjonale arbeide. Fin ser dette klaarast i den ,Norges politi ske Historie 1815—1885" som han gav ut i aara 1899—1904, og 1 framhalde um tida 1885—1905, som kom i samlarverke s Norges historie fremstillet for det norske folk* i aara 1908—9. Hadde ein her berre sett i tittelen ,nasjonalpolitisk historie*, so hadde ein straks havt synspunkte til Sars, og ingen kunde ha lasta han for at det var vigtige ting han ikkje tok med. Det var voksteren fram til nasjonalt sjølvstende som var hjartesaka hans, og det var den han vilde skildre. Han saag godt at historia vaar kunde være meir enn dette, og han ynskte aa faa meir med 1 den bolken han skulde skrive bl det nye samlar- verke. Daa han kjende at hans eiga magt minka, so han ikkje JA kunde skrive heilt ut slikt som han tykte det burde være, freista han gong paa gong faa andre til aa ta arbeide paa seg. Men det lukkast ikkje, og han laut daa nøgjest med aa gjøre eit samandrag av den eldre boka si for tida 1815—85, — berre historia um 1814 greidde han skrive fraa nytt. Det var i 1918, daa han var nær 78 aar gamall, at det siste historiske arbeide kom ifraa handa hans. Sidan svikta arbeids- evna for han. Men tanken arbeidde klaart og støtt. Han fylgde levande med i alt som gjekk for seg, og han berre ynskte aa faa leve so han kunde sjaa koss det laga seg til fram-etter. Han fylgde med 1 alt historisk arbeid og, og han dryfte ihuga nye meiningar som kom fram. ,Jeg er som en gammel bataljons- hest,* sa han til meg ein gong, ,naar den hører trompeten,* — han fekk slik hug til aa ta upp alle grunnspursmaala paa nytt. I 1912, daa det skulde være norskt historikermøte 1 Kristiania, vilde eg lokke han til aa halde opningstalen, og han var lenge lysten paa det; men han kjende seg ikkje sterk nok. Det han daa vilde ha tala um, det var at nye tider kravde ny historie- skriving: i hans ungdom var det dei nasjonale spursmaala det stod um, og daa maatte historia leite etter nasjonale synspunkt; no var det økonomiske spursmaal som brann i samfunde, og no laut historieskrivinga bli økonomisk. Berre nokre maanader fyrr han døydde tala han paa nytt til meg um dette: ,Det er nød- vendig aa knytte den økonomiske og den politiske historie langt strammere sammen enn vi før har gjort. Den økonomiske historie er grunnlaget. Det gjelder kanske ikke fullt saa meget om sagatiden som senere; men ogsaa for sagatiden gjelder det aa betone det økonomiske moment: jordeieren som aristokraten.* Slike ord vitnar um ei sjeldsynt vokster-evne i seine aar. Han hadde ei stund halde paa aa stenge seg av innafor si eiga tankebygning. Men etter kvart som det kom meir liv 1 norsk historieskriving utanum han, fekk han sjølv hug til aa kome ut 1 det nye live. Det var personleg sanning for han, det som han hadde skrive 1 innleidinga til ,Udsigten* sin: ,I'histoire est toujours å faire; den fremadskridende Udvikling giver bestandig nye Standpuncter at betragte den fra.* Og det var ein ting som 112 gjorde det lett for han aa finne seg i dette for sin eigen part: han tenkte aldri stort um seg sjølv og silt eige verk, han var inderleg kravlaus og smaalaaten, han kom aldri paa at det var noko so merkeleg det han hadde gjort. All den hyllest han fekk 1 dei siste livsaara sine, gav han berre den tanken at so hadde han daa ikkje levd reint faafengt. Vi som har henta nøring og magt av hans livsverk, vi veit at det er eit av dei største som er gjort i Noreg. Vi er byrge av aa ha havt imellom oss ein mann som Ernst Sars. Han var 1 sanning ein stor mann. Mindetale over prof. dr. Kr. Birkeland holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 21de september 1917 av O. E. SCHIØTZ. Siden vi sidst var samlet her, har vort selskap lidt et smerte- lig tap ved professor Birkelands død. I ham har vort land tapt en av sine mest fremtrædende sønner, som har sat dype spor saavel inden videnskapens som inden den praktiske verden. Hans originalitet og store energi gjorde ham til en av den fysi- ske forsknings mest fremstaaende utøvere. Det er derfor med dyp smerte at vi idag maa beklage hans altfor tidlige bortgang. Professor Birkeland blev født 138de december 1867 i Kristiania, hvor hans far var kjøbmand. Allerede som skolegut vakte han opmerksomhet ved sine fremtrædende anlæg især for matematik; senere samlet hans interesser sig imidlertid om fysikken. Efter be- staat embedseksamen, 1 1890, kastet han sig saaledes ivrig ind 1 undersøkelser over elektriske svingningersforplantning langs ledere. Et par aar forut hadde Hertz netop bekjendtgjort sine epokegjørende forsøk over elektriske svingninger, hvorved han paaviste rigtigheten av Maxwells teori om lysets elektromagnetiske natur, og man var overalt ivrig beskjæftiget med nærmere at studere disse sving- 113 ninger. I aarene 1892—1894 utfører Birkeland nu en række be- tydningsfulde forsøk over de elektriske bølger, deres forplantning, refleksion og magnetiske virkninger. Fiter et ophold i utlandet, hvor han studerte under Poincaré i Paris og Hertz 1 Bonn, blev han ledet ind paa et rent matematisk problem, nemlig integrationen av de Maxwellske ligninger; det lykkedes ham her i 1895 at gi en meget generel løsning for det tilfælde, at man har et homogent og isotropt medium. Han fortsatte saa sine eksperimentelle undersøkelser og studerte specielt de fænomener der ledsager elektricitetens ledning gjennem luftfortyndet rum. Han iagttar herunder den forskjellige avbøining katodestraaler frembragt ved strømmer av forskjellig styrke faar under paavirkning av et ens- formet magnetisk felt, og likesaa straalenes indsugning mot en enkelt magnetpol. Disse sidste iagttagelser var av væsentlig be- tydning for Birkelands egen utvikling; med den sjeldne kom- binationsevne som var ham egen, satte han nemlig disse katode- straalenes forhold like overfor en magnetpol i forbindelse med nordlyset i jordatmosfæren. Han tænkte sig nemlig at katode- straaler, betinget av vulkanske utbrud paa solen, straalet ut fra denne, hvorved de straaleknipper der kom i nærheten av en av jordens poler, indsugedes av denne og frembragte lysning, nordlyset, under sin gang gjennem jordatmosfæren. Allerede i 1893 hadde den danske nordlysforsker Adam Paulsen fremsat den hypotese, at nordlyset betinges av katodelys som utgaar fra atmosfærens høieste lag: Birkeland gjør imidlertid her straks et vigtig skridt frem 1 den rigtige retning, idet han henfører straalenes utgangspunkt til solen og ikke til vor atmosfære. Da katodestraalene betinges av negative elektroner, skaptes ved denne Birkelands antagelse et fastere grundlag for teorien, idet straa- lenes gang fra solen til jordatmosfæren lar sig matematisk be- regne. En beregning som ikke Birkeland selv, men professor Størmer kom til at utføre. Birkeland søkte derimot eksperimen- telt at faa rede paa katodestraalenes gang naar de paa sin vei fra solen trænger ind i jordens atmosfære. I 1899 utgir han et omfangsrikt arbeide: Recherchessurlestaches du soleil, hvori han søker at paavise at solplettenes optræden skyldes ind- 8 114 virkning fra planetene og da specielt fra Jupiter, idet plettenes mer eller mindre talrike optræden skulde betinges av størrelsen av resultanten av planetenes tiltrækningskræfter. Det lykkedes ham dogikke her at komme til noget bestemt resultat. Men ved disse under- søkelser ledes han mer og mer til at beskjæftige sig med nordlyset og de magnetiske stormer. For at kunne studere disse paa nærmere hold foretar han 1 1897 en mindre ekspedition til Bossekop, som fra tidligere tid var kjendt for sine nordlys. Ffter hjemkomsten for- bereder han en større ekspedition med to observationssteder. Denne ekspedition kom i stand vinteren 1899—1900, hvor der observertes paa to fjeldtopper nær Kaafjord. Resultatet av denne ekspedition foreligger i verket: Expédition Norvegienne de 1899—1900; 1 dette utvikler Birkeland nærmere sin teori til forklaring av de magnetiske forstyrrelser og av nordlyset. Med de erfaringer han saaledes har erhvervet, planlægger han en ny større ekspedition, som ogsaa kommer i stand vinteren 1902—1905. Han har nu 4 stationer liggende omkring nordlysbeltet, paa Island, Spitsbergen, Novaja Semblia og i Finmarken; desuten har han sikret sig samarbeide med 95 observatorier, beliggende rundt hele jorden. Resultatet av denne ekspeditions iagttagelser foreligger endnu ikke fuldt færdig behandlet. Verket skulde bestaa av 2 bind; herav er imidlertid kun ste bind utkommet (ste halvdel 1 1908, 2den halvdel i 1913) under titelen: The Norwegian — Aurora Polaris Expedition 1902—19038. I dette første bind stu- deres utviklingen av de magnetiske stormer ved hjælp av mag- netogrammer fra de 25 observatorier, og han viser at disse mag- netiske forstyrrelser lar sig dele i to typer, ækvatoriale og polare, hvilke betinges av tilsvarende strømsystemer nær jorden. det bind skulde ha indeholdt undersøkelser over nordlyset behandlet baade fra eksperimentelt og teoretisk standpunkt. Til disse forsøk benyttet Birkeland en model av jorden, Terrella, i form av en magnetisk kule, som kunde ophænges 1 et stort luftfortyndet utladningsrum og der utsættes for paavirkning av katodestraaler. I sine senere arbeider (i Comptes rendus for 1916 og følgende aar) beskjæftiger Birkeland sig mest med kosmisk fysik: om oprindelsen til zodi- akallyset, om Saturns ringer, solplettene, komethaler o. s. v. Sol- 115 plettene søker han nu at forklare ved, at de væsentlig bestemmes ved elektriske og magnetiske kræfter. De andre fænomener tænker han sig for en stor del betinget ved elektriske straalinger, og han kan tildels ved hjælp av sin Terrella efterligne flere av disse. Han søker til slut endog at opstille en hel ny kosmogoni grundet paa elektriske straalinger utgaaende fra de forskjellige solsyste- mer. I de par sidste aar opholdt Birkeland sig i Agypten for nærmere at kunne studere zodiakallyset under de gunstigere lys- forhold man har dernede. Birkeland har imidlertid ikke alene beskjæftiget sig med rent videnskabelige arbeider; han har ogsaa anvendt sine store evner paa løsning av rent praktiske opgaver. Bekjendt er saaledes hans elektromagnetiske kanon, som imidlertid ikke har faat nogen anvendelse; han har ogsaa en tid beskjæftiget sig med traadløs telefoni. Hans egentlige indsats paa teknikkens om- raade er imidlertid løsningen av det vanskelige problem paa en teknisk tilfredsstillende maate at fremstille kvælstofoksyder direkte av luften. Dette problem har nemlig en stor statsøkonomisk be- tydning, da jordens salpeterleier er meget indskrænkede, mens industrien og landbruket kræver en stadig økende mængde av dette stof; kunde man ikke erholde salpeter paa anden maate, maatte man frygte for at disse leier inden en overskuelig tid vilde bli uttømt, hvorved hele jorden vilde bli utsat for en fuldstændig salpeterhunger. Kunde man derimot faa luftens surstof og kvæl- stof til direkte at forbinde sig med hinanden, vilde man praktisk talt i luften ha en ubegrænset kilde til salpeterutvinding. Birke- land benyttet sig ved sin fremgangsmaate av det tidligere kjendte faktum, at kvælstof og surstof kan forene sig med hinanden ved den høie temperatur som optrær i den elektriske lysbue. — Aar- saken til at man ikke tidligere hadde formaadd at løse proble- met, var at man ikke hadde formaadd at fremstille tilstrækkelig store elektriske lysbuer, hvori tilsvarende store mængder luft paa en gang kunde bli ophetet til lysbuens intense temperatur og derpaa rask avkjølet. Birkeland lykkedes det ved hjælp av et kraftig magnetisk felt at fremstille skiveformede lysbuer med indtil et par meters diameter, som kunde opta store mængder 116 energi, flere tusen kilowatt, og derfor kunde opvarme store mængder luft paa en gang. Med denne flamme som utgangs- punkt utarbeidet Birkeland sammen med generaldirektør Eyde en metode til praktisk fremstilling av kalksalpeter og andre kvæl- stofoksydforbindelser ved hjælp av luftens kvælstof og surstof. Betydningen av denne proces vil man kunne danne sig en idé om, naar man hører at den i løpet av en tiaars-tid har git an- ledning til opbygning av kraftstationer paa over hundrede tusener hestekræfter, og at der omkring disse har dannet sig hele byer. For vort land og likesaa for hele menneskeheten har derfor Birkeland og Eyde 1 høieste grad gjort sig fortjent, og deres navne vil derfor gjennem tidene staa som vidnesbyrd om norsk teknisk viden og norsk foretagsomhet. Processen har Birkeland selv beskrevet i et foredrag han holdt i ,Faraday Society* i 1906, i hvis forhandlinger det findes under titelen: Qxidation of Atmosfæric Nitrogen in Electric Arcs, samme aar. Birkeland hadde en utpræget impulsiv karakter, der kunde bringe ham i fyr og flamme, naar han hørte noget som i øle- blikket slog ham; men han kunde ogsaa siden hurtig la saken falde. Med hensyn til de emner hvormed han. beskjæftiget sig, saa fortsatte han sine undersøkelser med aldrig svigtende iver og uten at sky nogen utgift. Overbevist om at det for forstaa- elsen av nordlyset og av jordens magnetiske forhold er nød- vendig at faa iagttagelser hele aaret rundt i det nordlige Norge satte han alt i bevægelse for at faa at bringe statsmagtene til at oprette en fast station paa Halddetoppen, hvor Birkeland selv tidligere hadde gjort iagttagelser. Det lykkedes ham ogsaa, og Halddestationen staar nu der som et minde om Birkeland; sta- tionens bestyrer, hr. O. Krogness vil, som De har set, senere gi en oversigt over stationens arbeider. Som tidligere nævnt var Birkeland født i december 1867, saa at han ved sin død i Tokio opnaadde en alder av ikke fuldt 50 aar. Døden avskar saaledes hans livstraad i en alder, hvori man kunde ha haapet at han endnu skulde ha været 1 fuld virksomhet. Birkeland blev professor 1 fysik i 1898. I 1896 blev han medlem av vort Videnskapsselskap; for sine tek- 117 niske fortjenester blev han i 1908 utnævnt til dr. ing. honoris causa av den Tekniske høiskole i Dresden; desuten var han korresponderende medlem av Royal Society of Arts. Jeg tillater mig at opfordre forsamlingen at reise sig til ære for hans minde. Mindetale over dr. philos. Kr. Birch-Reichenwald Aars holdt 1 den hist.-filos. klasses møte den 19de oktober 1917 av ANATHON AALL. Kristian Birch-Reichenwald Aars, født 1868, døde 49 aar gammel isommer den 4. august. Han var fra aar 1900 i lang tid universitetsstipendiat i filosofi og fra aar 1898 medlem av vort Videnskapsselskap, deri han har baade holdt foredrag og frem- lagt flere skrifter til trykning. Med en saa utpræget akademisk personlighet som Kristian Aars passer det i enhver maate at se manden i sammenhæng med det fag han dyrket. Liv og granskerutvikling, tænker- skjæbne og tankedaad er i dette tilfælde forenet i en eneste hi- storie, inderlig slynget 1 og om hverandre, som tekst og toner i en sang. Som menneske var han kanske ikke av dem som grep til med nogen sterk næve, men som aand var han livlig og alsidig — fremfor alt var han en passionert tænker, som det slog lysende gnister av naar noget emne rørte ved ham. Hans trang til selvstændig personlig arbeid røber sig tidlig. Klart syner den sig i den motsætning han med engang kom i til den spekulative filosofi herhjemme, hvor han hadde en haard strid for at hævde sine nye metoder overfor Monrad. Han stod imidlertid frem med den tillidsfuldhet som røber en mand i pagt med fremtiden. Det fulgte likesom et friskt ver med ham, og det blev længe saa. Kristian Aars var av de naturer som aldrig kom ut av det man kunde kalde ungdomsrytmen hos et men- 118 neske. Altid hadde han nyt at bære frem, og til det sidste gjorde han det med entusiasme, drevet av en visdomstørst som aldrig blev slukket. Und alle Nåh und alle Ferne Befriedigt nicht die tiefbewegte Brust, som det heter i Faust. Eftersom aarene gik var det adskillig han præget med sin egen tanke. Og det er værdifulde ting iblandt. Utgiveren av det mest anselige internationale verk om filosofiens historie, Ueberweg-Oesterreich, har i 11te oplag av sit Grundriss der Ge- schichte der Philosophie efter min mening taksert denne kjends- gjerning rigtig. I sin indholdsoversigt over det som er gjort i vort land, fører han Aars op som en der gjennem sin produk- tion 1 fortrinlig grad repræsenterer den norske filosofi. Dr. Aars hører til dem som med engang har følt sig kaldet til den tænkergjerning som blev hans. Har en fugl faat san- gens gave, saa skal det tidlig merkes paa kvidret. Teologien, som dr. Aars valgte som embedsstudium, interesserte ham mest for de problemer den 1 saa mange maater er skikket til at føre en hen til. Knapt hadde han eksamen bak sig, saa vandt han i 1893 Monrads guldmedalje for en filosofisk avhandling. Fan- tasiens betydning for erkjendelsen het den; senere git ut med titelen: Tanker og syn. Nu tok Aars vandringsstaven op. Filosofien oplevelk 1 hine dager sin store omveltning inden psykologien. Det blev et al- ment rop efter andre metoder. I Norge stængte man den nye aand ute. Selv Høffding var noget fremmed for den. Men frem naadde den dog. Til os og. Gjennem bøker og tidsskrifter, gjennem hentydninger i den almindelige litteratur. Det rygtedes at man hadde fundet utvei til at arbeide i sjælevidenskapen med lignende sikkerhet som inden naturvidenskapene. Med det var en gren — en hovedgren — av filosofien løftet op i høide med anden videnskabelig granskning — en ære som man negtet den tidligere filosofi med dens frynser av ord og dens dialektiske haarkløverier. Det store navn var Wilhelm Wundt. Til ham stevnet Kri- stian Aars. Med ild i hugen og med en spænding som hos en ung erobrer. Kanske blev dette aar 1 Leipzig det lykkeligste 119 for ham, som aldrig naadde frem til at skape sig en fuldstændig akademisk platform for sin virksomhet. Med liv og sjæl kastet han sig over eksperimentalpsykologien og studerte dens teknik 1 Leipzig, i Bonn, der han blev assistent hos eksperimentalpsyko- logen Martius, og — senere — i Turin hos Mosso og 1 Paris. Selv kom han dog ikke til at gjøre noget større arbeide paa det felt. Det blev mest med nogen mindre studier om farvesansen. Noget videre dypt.ned i hovedproblemene trænger de ikke, disse undersøkelser; men Aars har dog faat lovord hos fagmænd for med helt enkle arbeidsmidler at ha fundet ut et og andet til oplysning om farvesansen. Andre undersøkelser i samme leien gik paa emner fra pæ- dagogikken, som han altid omfattet med særlig interesse, og hvor universitetet gjerne hadde set ham i fast lærerstilling, dersom ikke hans helbredstilstand hadde været til hinder. Et litet kom- pendium over psykologien i fagets nyere skikkelse er hans Ind- ledning til psykologien 1898. Det er endnu — i sin knappe form — uten sidestykke i norden som kortfattet orienterings- middel over den nye gren av videnskapen. Med større original- arbeider i faget maa det naturlig ikke sammenlignes. Under alt dette hadde Aars aldrig tapt de rent filosofiske opgaver av syne. Hans doktorarbeide fra 1896, Die Autonomie der Moral, er i hovedsaken en kritisk avhandling om moralfilo- sofien hos Kant. — Og fra sit Pariserophold tok han hjem med sig et nyt større verk han hadde forfattet over filosofiske sjæls- problemer. Det drøfter slike emner som vel ikke falder inden- for den eksperimentelle metode, men som dog er kommet 1 andet lys ved den eksperimentelle og fysiologiske videnskap om sjælslivet. Arbeidet kom ut i 1900 med den noget fremmedlydende titel: Zur psychologischen Analyse der Welt. Projektionsfilosofi. Det er vel det betydeligste bidrag av Aars til den videnskap han har dyrket. Jeg skal derfor dvæle litt ved det. Han gjør 1 dette skrift det forsøk at rekonstruere virkelig- heten for os. Og han gjør det slik at han holder sig til den eneste kilde vi har for kundskapen — for denne kundskap og for al kundskap. Den opfattende sjæl er denne kilde. Vore 120 dommer om virkeligheten, hvad er de til syvende og sidst? Intet andet end logiske slagskygger fra de ting vi erfarer 1 vort indre, projektioner kalder Aars dem. Emnet er ikke saa greit. Det skal mot til at gi sig 1 lag med at rede det ut. Aars gaar ikke unda de tunge, store spørsmaal, selv det metafysiske spørs- maal om verden svarer han paa. Verden er hverken et pro- dukt av fysiske kræfter eller av rent aandelige virksomheter. Med det ene tar man for litet med; med det andre for meget. Oplevelse er det begrep man maa ta til utgangspunkt for kon- struktionen. Ingen gjenstand maa projiceres i verden, med- mindre den maa tænkes som direkte og nødvendig aarsak til en eller anden bestemt oplevelse. Problemet om virkelighet blir altsaa et psykologisk. Aars saa at si vrænger de ting ut som individet har oplevd 1 sit indre. Et øieblik stanser han rigtignok op ved begrepet eksi- stens, som jo ikke er oplevd virkelighet ret og slet, men er vor tanke om oplevde ting. Men straks man spør efter indholdet til det eksisterende, blir man henvist til oplevingene. Aars op- løser efter denne metode virkeligheten, vor kundskap om eller tro paa den, i 7 stykker, som han kalder hovedgaatene i sjæle- livet. De er: 1) Nogen grundstykker i vort medvit, elementer t vort be- vissthetsliv: nemlig kvalitets- og intensitetsoplevelse, viljes- og følelsesrørsler. Til det kommer det sjælelige præg vi kalder hu- kommelse og den sjælelige delingsmulighet. 2) Sammenligningen. Aars holder med Hobbes og Locke evnen lil at sammenligne for den fundamentale 1 sjælelivet. Det gives saa mange ,sjæler* i verden som det gives sammenligne- lige oplevelser. 3 og 4) De to projektioner av vor tidssans. Den ene be- vissthelen om sukcessionen. Aars opfatter den og det som sva- rer til den, nemlig varigheten, anderledes end Bergson. Den er et produkt av en direkte sammenligning mellem oplevelser som er skilt fra hverandre i tid. Den andre projektion av tids- sansen er forventningen. Om det begrep har Aars skrevet ved flere leiligheter. Forventningen har sit indhold i en sammen- 121 ligning den og; nemlig en sammenligning man gjør mellem fremtiden med nuet. dte punkt er projektionen symbolik og analogi. Ved bruk av disse ,projektioner* aapnes helt fremmede verdener for os: Ja psykologisk set er disse operationer et fælles uttryk for den gaatefulde virksomhet i vor sjæl, at den assimilerer, og assimi- lere gjør vi drevet av forventning. En 6te gaate er evnen til at være opmerksom, og endelig kommer som 7de den faktiske tro, at der gives sjælelige rørelser som er emner for en sammenligning utført av andre, selv om jeg ikke gjør sammenligningen. I dette gaatefulde forhold ligger grundlaget for den idé at jeget er en enhet. En filosof blir ikke staaende ved tankeinstrumentet, han studerer ikke bare tankens og følelsens verktøi, men kaster prø- vende sit øle paa det aandsliv som skapes paa psykologisk grundlag. Sammenhængen mellem vort naturlige sjælsliv, vor kundskapsevne og vort verdensbillede har Aars flittig tat op til drøftning, bl. a. i det nordiske tidsskrift ,Psyke*, som han var norsk medutgiver av. Og mere kommer til hos ham. Et omraade hans tanker stadig vendte tilbake til, er moralen, dens teoretiske grundlag, dens principper og dens ytringsformer. Allerede hans doktorav- handling var jo viet moralkritikken. Hovedverket her er det store arbeide Gut und Böse. Zur Psychologie der Moralgefihle. Videnskapsselsks. skr., hist.-filos. klasse 1907 no. 3. Moral- følelsen har to hovedretninger: harme og beundring. At referere dem til vort medvit om det som er rent nyttig, er overfladisk. Det bare begrep nytten dækker paa langt nær ikke moralvur- deringen. Sproget har skapt ordet nyttig som navn paa ting med indirekte værdi. Men dypere end denne værdimaaling gaar en anden. Den tar fat med det, at mennesket kritiserer adfær- den hos andre overfor en selv. Om nogen tid snues dette om til en kritik over ens eget jeg og dets holdning. Det som regu- lerer morallivet, er følelsesværdier. De er kommet frem under et menneskelig samliv som er blit præget av nogen vigtige fak- 122 torer. Aars sammenifatter dem 1 nogen momenter som avgjør tingen for menneskene. De er magt og avhængighet, ydelse og vederlag, suggestion og tradition; desuten visse elementære drif- ter og behov: sult, kjønsdrift, trang til selskap, vilje til magt. For den som er interessert i moralen, er steget ut i rets- filosofien nærliggende. I det som Aars skrev om dette som 1 alt om det praktiske menneskeliv, kjender man igjen den mo- derne Wundt-elev, som hadde gaat 1 skole hos erfaringen og agtet paa livet som det faktisk ter sig blandt menneskene. Meget lærerik og velskrevet er en undersøkelse som han i 1902 offentliggjorde i Kulturens historie, utgit av Visted, med titelen Ret og moral. Et lignende problem har Aars behandlet historisk: Europas første sociolog, Platon Aristons søn, Vid.selsk. skr. 1912. Han har i det hele gjentagende arbeidet med emner fra den klassiske filosofi og gir her klare tankelinjer og en paa flere punkter vel gjennemført kritik. Hans anlæg laa ellers ikke særlig paa det historiske omraade. Det detaljarbeide som maa gaa forut, fritok han sig for. Han kan heller ikke frikjendes for den feil, iblandt at hævde saadant 1 en historisk sammen- hæng som nok passet bra ind i en bestemt logisk tankegang men som ikke var verificert, og som derfor egentlig bare var en hypotese. Slik som Aars syslet med de dype gaater i livet, med tidens brændende spørsmaal, maatte han føle sig fristet til at tale ogsaa til det almindelige publikum. Han prøvde det gjennem artikler i dagspressen og gjennem endel populære skrifter. Det sidste fra hans haand er av den art: Filosoferne i pensionatet. At lægge filosofiske tanker frem 1 dialogform er en opgave for en kunstner, og om Aars løste den opgave med udelt held, kan jeg her la være at røre ved. Sælsomt gripende virker grundstemningen i skriftet paa dem som kjendte forfatterens egen livsskjæbne. Det gaar 1 dette arbeide en understrøm av smerte over lidelsen og mørket i tilværelsen, men man fornemmer tillike en ubøielig tro paa personlighetens sak og paa aandens kald. Skriftet er fra denne side set et talende vidnesbyrd om baade strengheten og høiheten i et liv i tænkning. 123 Vi skal nu ta avskil med Kristian Aars i dette selskap, der han var medlem i nærpaa 920, aar og der han dypt set hørte hjemme ifølge sin natur, sin idræt og sine vilkaar. Flere spørsmaal vil trænge sig frem paa læben. Fik han gjort noget som monnet, noget som blir? Blir efter ham i den mening, at slegtens liv og arbeide, dens tænkning eller viden- skap paa et eller andet punkt har assimilert det og git det varig plads 1 det fremskridende aandsliv? Ikke er det let her at svare med hverken et ja eller et rent nei. For Kristian Aars var forholdene ikke gunstig til at samle sig om et slikt verk, som gjør at man ,slaar igjennem*. Sikkert var han en klok og dygtig lærer 1 filosofi. For sit folk var han det. Og han er blit læst og paaagtet utenom fædre- landet; med sin raske intelligens hadde han let for at holde en alsidig forbindelse oppe med den tænkende og videnskabelig arbeidende verden i sin samtid. Han tok flittig aktiv del i filo- sofiske kongresser rundt om i Europa, og sine arbeider offentlig- gjorde han paa mange sprog. Han har skrevet et overordentlig stort tal av skrifter og avhandlinger paa tysk, fransk, engelsk, italiensk og esperanto. Og han fandt interesserte læsere og til- hørere. I Belgien, der han fik ærestitel som professor ved det nye universitet i Bryssel, holdt han foredrag. Ikke sjelden har det hændt hans landsmænd at faa rettet til sig spørsmaal om Aars av franske, belgiske, russiske, tyske og italienske som hadde kjendskap til Aars' forfatterskap. Han eide evnen til at gi sine synsmaater et pointert uttryk. Hans vaakne kritik, hans rike logiske fantasi satte ham istand til paa mangt et punkt at faa spørsmaal inden kundskapslæren, psykologien og moralen 1 et lys svarende til den moderne filosofiske totalbevissthet. Som utfyldning til det jeg alt har sagt, vil jeg her endnu særskilt fremhæve nogen studier av ham, som synes nævneværdig 1 denne sammenhæng: Zur Biogenese der spontan erregten Emp- findungen. For ikke længe siden skrev Ernst Mach til mig om denne undersøkelse 1 sterkt rosende ord. (Ich studiere Aars mit grossem Ertrag!) Videre av Kristian Aars de to smaa studier: Die Erwartung og: Haben die Naturgesetze Wirklichkeit? En- 124 delig den skarpsindige undersøkelse i tidens mest ansete psyko- logiske tidsskrift, Zeitschrift fir Psychologie: Ueber die Beziehung zw. d. Tatsache der Reizhöhe und dem apriorischen Causal- gesetz. Hemmeligheten ved ham var den uskrømtede kjærlighet han nærte til sin gjerning. Det var grunddraget i hans fysiognomi. Han var en videnskapens helt, som han blev noget av en livets martyr. Allerede det maatte sikre ham en uvanlig sympali. Til det kom et vindende væsen. Trods et visst braasinne endr og daa var han nærmest vergeløs i sin uskyld. Naar man saa ham med det vakre milde glimt i øinene, vilde let det spørsmaal falde en ind: Hvorfor skulde verden være saa umild netop mot ham? Han var av natur godlyndt, aapen, ureflektert i sin færd og sin tale. En fornem mand. Naar styg tænkning eller dumme paafund fra andre blev nærgaaende, hvad gjorde han da? Det samme som naar han en sjelden gang talte om de meningsløse legemspinsler han hadde at gjennemgaa. Han lo. Med en slags fjern, harmløs latter. Likesom lydende fra en verden der man ikke faar fat paa en, og der disse livets underligheter bare ved en feiltagelse er smuttet ind. Intet kunde rikke ham der hans aand saa maalet for sin vei. Som tænkningen hadde sat farve paa humøret hos ham, saaledes var den navnet paa hans store lidenskap. Begjæret efter at finde sandheten, efter at trænge dypere og dypere ind i visdommen jog ham fra opgave til opgave. Sygdom bandt ham til pinebænken i en halv menneskealder. Gjennem aar, mange mange aar holdt døden et haardt tak om hans nakke. Men til den sidste stund arbeidet han med tankens problemer. Han studerte og dikterte, grublet og producerte. Ogsaa den kjærlighet kan være sterkere end døden. For den som søker en mening i livet, kunde Kristian Aars' skjæbne tykkes en mørk gaate. Men hans personlige holdning lar en ikke 1 det uvisse. Den uttrykker saa avgjort en seier for aanden, som den vel nogen gang har været vundet av et menneske. Æret være hans minde! 125 Mindetale over professor dr. Lorentz Dietrichson holdt i den hist.-filos. klasses møte den 19de oktober 1917 av C. W. SCHNITLER. Med Lorentz Dietrichson er ikke alene grundlæggeren av norsk kunsthistorisk forskning gaat bort. Han var tillike den nordiske kunstvidenskaps nestor. Han er ikke alene den som har git de fleste bidrag til forstaaelsen av vort eget lands gamle kunstværdier — samtidig hører han til de mænd som tidligst i Norden og med størst klarhet og kraft har hævdet formens hellige værdier 1 en formforagtende tid og under vore smaa for- hold. Dietrichson har 1 virkeligheten som æstetisk vækker her som 1 Sverige spillet en rolle hvis rækkevidde vi nu har van- skelig for at gjøre os forestilling om, men som man faar en tydelig fornemmelse av ved at arbeide sig litt ind i 1860- og 70- aarenes nordiske kulturhistorie. Er end vore dages idealer paa det æstetiske som paa andre omraader andre end hans og hans tids, skal han allikevel mindes inden vor videnskabelige kreds som en der i over et halvt aarhundrede har grepet paa mangfoldig vis ind i Nordens æstetiske kultur. Det er denne Dietrichsons rolle i vort lands kulturhistorie jeg her vil fremholde fuldt saa meget som hans videnskabelige virksomhet. Som faa norske videnskapsmænd kom han til at gripe direkte ind i vore kultur- forhold, og det tilfaldt ham at organisere arbeidet paa det be- tydningsfulde tidspunkt da et æstetisk liv for første gang skulde grundlægges, og da videnskapen om kunstens historie første gang skulde forkyndes i Norge. I vigtige kunstneriske og kunstpolitiske spørsmaal har han grepet feil og ikke forstaat sin tid. Men enhver mand har like- som enhver kunstner ret til at bedømmes ut fra det bedste og værdifuldeste 1 sit virke. En hel tidsalder er gaat i graven med Lorentz Dietrichson. Han hører til opdagergenerationen 1 vor historiske forskning. Han var i virkeligheten — av aandspræg og sympatier — den sidste mand av den ,nationale norske historiske skole", som 126 Rudolf Keyser og P. A. Munch grundla før midten av 19de aarh. Dietrichson var kun 24 aar yngre end P. A. Munch, han hadde staat ham personlig nær, og han bragte ham den sidste hilsen fra Norge ved hans likfærd i Rom 1863 likesom ved graven ved Cestiuspyramidens fot paa hans 100 aarsdag 1910. Paa et enkelt omraade var Dietrichson den som 1 første række tok arven op efter vor store nationalforsker. Det var roman- tikkens og skandinavismens og ikke nutidens realistiske syn paa de nationale værdier som denne slegt hævdet. De saa Norge gjennem et medium som de kaldte Nordens aand*. Men fædre- landssindet og begeistringen for at løfte frem og kaste lys over minderne fra vor fortid og gjøre dem til aktive kræfter 1 nu- tidens liv var ikke mindre hos dem for det. | Overhodet var Dietrichson ved hele sin personlighet, sit ab- strakt-idealistiske livssyn, sin brede almenkultur og sin utpræget sikre uttryksform, sin billedrike veltalenhet den sidste repræsen- tant for en kulturtype som hadde dype røtter i gammel norsk dannelse, men som nu hører historien til. Dietrichson blev 83 aar gammel. Han var født 1834, og man forstaar gjennem hvilket langt tidsrum han hadde været i berøring med universitetet, naar man hører at han for første gang 1858 — altsaa for snart 60 aar siden — var med 1 kon- kurrencen om en av dets lærerstillinger. (Det gjaldt dengang stipendiatposten i nordisk litteratur, hvor det stod mellem ham, Cath. Bang, Hartvig Lassen og B. Roggen). Sit første viden- skabelige arbeide utgav han 1860, sit sidste 1916. Da denne konkurrence var gaat ham imot, drog han 1859 til det for norsk aandsliv dengang ytterst fjerne og fremmede Uppsala. Her og i Stockholm holdt han flere rækker forelæs- ninger over dansk og svensk litteratur, som vakte betydelig op- sigt, og 1861 blev han 27 aar gammel docent ved Uppsala un:- versitet 1 dette fag. Det maa overhodet sterkt betones at han begyndte i litteraturhistorien og først derfra kom over 1 kunst- historien. 1862—65 levde han i Italien, og her — i eventyrlandet, hvor gamle kunstskatter møtte hans mottagelige sind for hvert andet skridt — var det han definitivt brøt med litteraturforsk- 127 ningen og kastet sig med al sin brændende entusiasme og energi over den bildende kunsts historie, som dengang endnu stod saa temmelig paa begynderstadiet som videnskap. Dette var et av de første av de mangfoldige lange utenlandsophold og vidt- strakte reiser som hans studier førte med sig. I sin tid var han sikkert en av de mest bereiste nordmænd. Disse hyppige reiser 1 forbindelse med hans smidige og repræsentative væsen var det som efterhaanden bragte ham 1 forbindelse med en stor række kjendte europæiske personligheter, og det var en hyldest baade til ham selv som en veteran paa kunstforskningens omraade og til Norden, som han med bravur repræsenterte, naar han i de senere aar gjentagne ganger (i Amsterdam, 1 Libeck) blev valgt til præsident ved de store internationale kunsthistoriske kongresser. Fra 1866 av indehadde Dietrichson en række kunstteoretiske og administrative stillinger 1 Stockholm. Han tilbragte ikke mindre end 16 aar 1 alt i Sverige — indtil han 1875 blev kaldt til ekstraordinær professor i kunsthistorie ved vort universitet. Han blev den første som til vort land bragte bud ute fra verden om billedkunstens utviklingshistorie og om sammenhængen mellem dens formverden og omskiftelserne i alt kulturlivets gang. Her i vort land hadde han et nyrydningsarbeide at ta fat paa, som Vi nu i vore dager har vanskelig for ret at skatte vær- dien av. Praktisk talt maatte han begynde paa bar bakke. Uten tvil har han opfattet sin kaldelse herhjem som et kald i sit lands tjeneste han hadde at følge. Og han gik til det med sin uryggelige tro og sin uovervindelig seige energi. Han var dengang en mand 1 ca. de 40 aar — i sin bedste kraft. Men det er neppe tvilsomt, at det dypest inde var et offer han bragte. Han kom fra de større og rikere forhold 1 Sverige, hvor han hadde arbeidet sig frem til en virkelig central autoritet og uom- tvistelig indtlydelse i æstetiske spørsmaal — tilbake til sit eget land, som dengang savnet ikke alene et hjemlig producerende kunstliv, men de enkleste institutioner for kunst. Det eneste vi dengang faktisk eide, var et litet nationalgalleri; som holdt 128 til i et leiet hus, — den gamle kunst- og haandverkskole og en privat malerskole i Kristiania, desuten kunstforening i Kristiania og I et par andre smaabyer, hvor vore utvandrede kunstnere eller en eller anden maatelig tysker utstilte og solgte sine billeder. Under slike ferske forhold skulde Dietrichson vække sansen for æstetiske værdier og søke at utvikle en bredere kunstnerisk almenkultur. Han skulde skape faste organer for disse kultur- funktioner, som ofte selv i dannede kredser hertillands dengang blev set paa med forstaaelsesløshet og spot. Slik som forholdene laa an herhjemme, maatte hans virke bli likesaa meget av organisatorisk som av videnskabelig karakter. Og han medbragte til løsningen av denne mangeartede opgave evner hvori organisatorisk talent, vaakent initiativ og energi betydde mindst likesaa meget som videnskabelig kritik og lærdom. Det blev paa denne maate et betydningsfuldt kapitel i norsk kulturhistorie hvori Dietrichson kom til at spille en vækkende og ledende rolle. Fordi det her dreier sig om et hovedpunkt i vor kulturs utviklingshistorie, bør hans rolle i disse forhold mindes - likesaa fuldt som hans videnskabelige virksomhet. Dietrichsons virke 1 Norge som i Sverige blir saaledes — som vi skal se — det første typiske utslag her i Norden av 19de aarhundredes demokratiske kunstsyn, som staar i karakte- ristisk motsætning til 18de aarhundredes ogsaa paa dette om- raade aristokratiske kultur. For at forstaa maaten hvorpaa Dietrichson søkte at løse den foreliggende opgave herhjemme, er det nødvendig at erindre den virksomhet han hadde utfoldet i Sverige. For det var i væsent- lig grad den kunstneriske organisation fra Stockholm han søkte at overføre til Kristiania. Herinde i Sverige hadde han spilt en betydelig litterær rolle og særlig som forkynder (i tale og i praksis) av den tanke, at det gjælder i vor demokratiske tid at gjøre kunstens værdier til alle- mands eie — føre dem ut i livet, ind i hjemmene og la dem stemple de gjenstander vi daglig har for øie. Det blev av grund- læggende betydning dette — og det er det samme problem som 129 i de seneste aar, efterat naturalismens herjinger har lagt sig, er blit brændende i alle kulturland. Det gjaldt ikke at specialisere den kunstneriske kultur om interessen for billedkunst alene, men at faa haandverket og industrien og den almene smak vakt til for- staaelse av formens betydning. Det var den første internationale verdensutstilling — i London 1851 — som hadde aabenbaret for verden det gruopvækkende standpunkt hvortil det naturali- stiske kunstsyn 1 forbindelse med aarhundredets vældige sociale forskyvninger hadde ført smaken i alle land. Ethvert fnug av fortidens stilfølelse og kunstneriske kultur var forsvundet. Et maalbevisst og energisk arbeide for at rette paa forholdene blev overalt tat op — og i Sverige (som senere i Norge) blev Dietrich- son en av de tidligste og mest ildfulde forkjæmpere for denne tanke. Det skedde gjennem hans ledende virke 1 ,Svenska slöid- föreningen*, som dengang var og endnu er centralinstitutionen 1 arbeidet for anvendt kunst i Sverige. Her blev han efterhaanden medlem av styret, og han ut- foldet en efter kyndige mænds vidnesbyrd (Looström 1 ,, Svenska slöidföreningens tidskrift* XIII (1917), s. 28) overordentlig væk- kende agitatorisk virksomhet. Først ved sine voldsomt besøkte foredrag om anvendt kunst. Saaledes holdt han 1868 en serie paa 19 forelæsninger over et saa centralt emne som , Kunstens tillempning paa industrien*, som fremdeles den dag idag hører til de mest aktuelle og vanskeligste kunstorganisatoriske proble- mer i alle land, og som vel særlig i Sverige og i Tyskland er oppe i diskussion for øieblikket. I 1875 læste han over et like- saa betydningsfuldt og aktuelt motiv, om ,betydningen av stil i kunstindustriel bemerkelse*. I samme vækkende retning gik en stor mængde større og mindre skrifter han sendte ut, og som kom i store oplag. Et andet hovedformaal for sløidforeningens arbeide var op- rettelsen av et svensk kunstindustrimuseum. Netop i aarene efter London-utstillingen — i 1850-, 60-, 70-aarene — var ind- retningen av den slags museer overalt blit et av de mest bræn- dende kunstpolitiske spørsmaal. I en række av Europas stor- byer grundla man med vældig iver og bekostning samlinger av 9 130 gamle tiders ypperste kunsthaandverk i den hensigt, at de skulde vise veien til gjenreisning av vor egen tids sunkne dekorative instinkter. Selv om man 1 vore dager har begyndt at stille sig sterkt kritisk overfor troen paa kunstindustrimuseernes direkte forbilledlige værd for den levende putidskunst og har begyndt at opfatte dem og indrette dem væsentlig som historiske sam- linger mere end som mønstersamlinger, er det allikevel utvilsomt, at denne store verdensbevægelse som førte dem frem, har været av grundlæggende betydning for 19de aarh.s kunstneriske gjen- reisning. I Sverige var Dietrichson sjælen i dette arbeide. Han var den betydeligste sakkyndige og ordnende kraft ved erhver- velsen av de skjønne og kostelige samlinger av gammelt kunst- haandverk fra alle land som — sammen med Karl XV's og* grev Bielkes samlinger — nu fylder 2det stokvérk i National- museet i Stockholm. | Ved siden av at være en ledende kraft i Sløidforeningens arbeide for anvendt kunst var Dietrichson 1867 blit lærer — 1869 professor — i kunsthistorie ved Kunstakademiet i Stock- holm. Det var jo væsentlig de bredere, mere almene drag av — den kunstneriske utviklingshistorie han her hadde at foredrage, og hans klare og fængslende fremstillingskunst gav ham her en overordentlig tilslutning. Jeg har selv hørt svensker som nu hører blandt sit lands bedste navn inden kunstkredser, lale sterke ord om den henførelse hvormed Dietrichson ved sin malende veltalenhet i deres ungdom 1 1860—70-aarene førte dem ind i den store kunsts verden. Endelig var det som amanuensis ved Nationalmuseets haand- tegning- og kobberstiksamling med de rike gamle Tessinske sam- linger av grafisk kunst i sit verge, at Dietrichson tok initiativet til at søke gjenoptat den forlængst glemte raderkunst i Sverige ved oprettelsen av en raderskole og ved utgivelsen av sit ganske udmerkede ,Tidskrift för bildande konst och konstindustrif (1875—76). Dette faldt helt sammen med linjen i hans øvrige virksomhet. Grafikken er jo baade som selvstændig og som re- producerende kunst et middel til at sprede kunstværdier til over- kommelige priser 1 alle samfundslag. 131 Overhodet vil man som grundtanken i den mangeartede virksomhet Dietrichson utfoldet derinde 1 Sverige i sin ungdoms og manddoms bedste aar, merke trangen til at naa frem til alle samfundsklasser og aapne deres øine for de kunstneriske værdier — gjennem at forædle haandverket og hjemmenes utstyr, gjen- nem at utvikle en god og billig reproduktiv kunstart som rade- ringen, og gjennem en aldrig hvilende forkyndelse av de kunst- neriske værdier og deres historie i tale og skrift. Han viste her et initiativ og et praktisk grep paa arbeidet som dengang skaffet ham rik paaskjønnelse i Sverige, og hvorom mindet lever endnu idag. Det kom paa mange vis tilsyne ved hans død. Jeg har opholdt mig ved hans virke i utlandet saa utførlig fordi det blev efter ganske samme linjer han tok arbeidet da han 1875, som 41-aarig mand, blev kaldt hjem. Derborte i de rikere forhold hadde han hat sin læretid og sit første kraftige virke. Herhjemme skulde han for det første skape fra nyt av paa bar mark organer for norsk kunstnerisk kultur. Han skulde dernæst gjennem sine universitetsforelæsninger bringe bud fra den store gamle kunst derute i Europa, som ingen herhjemme dengang eide saapas forestilling om eller endog saapas agtelse for, at de tok det for alvor naar den blev hævdet som alvorlig gjenstand for et historisk eller æstetisk videnskabelig studium. Slik var virkelig standpunktet 1 høiere norsk kultur dengang — ja, det kan ikke negtes at der lever gjengangere av dette kultur- syn endnu den dag idag. Desuten stod han som kunstforsker overfor en ny, rent videnskabelig opgave: — at fremdra Norges gamle nationale kunst og klarlægge dens utvikling. For løsningen av denne tredobbelte opgave var netop Die- trichsons initiativ og handlekraft, hans organisatoriske evne og hans praktiske grep av større værd end en tilbaketrukken og mere dyptgaaende videnskabelig virksomhet alene vilde ha været. Han hadde desuten som sil vaaben ordet — og han brugte det med glans, som visselig faa nordmænd har kunnet bruke det. Og hvad der er av særlig betydning — han hadde det vide syn, som straks fra begyndelsen forstod at det gjaldt at lægge vor kunstneriske kultur paa bred basis — ikke specialisere den om 132 interessen for billedkunst, men at faa den almene smak og haand- verket vakt til forstaaelsen av formens værdier. Her var det netop erfaringene fra Sverige som han bragte i anvendelse. Han fik ledet Norge ind i samme almeneuropæiske, demokratise- rende kunstbevægelse. Derfor blev noget av det første han foretok sig — allerede 1876, aaret efterat han kom hjem — at sætte igjennem den dengang saare dristige tanke at grunde et kunstindustrimuseum i Norges hovedstad. Han forstod at sikre sig de mænd og de midler som tankens gjennemførelse krævet. Gjennem en menne- skealder var han formand 1 styret for denne betydningsfulde kulturinstitution. Allerede samme aar han kom (1875), sat han som formand 1 en kongelig kommission for oprettelsen av et norsk kunstakademi — en tanke som allikevel dengang blev uten resultat, fordi den stod i avgjort strid med de naturalistiske friluftstrømninger i vor unge radikale malerkunst, som dengang arbeidet sig frem, og som mente at kunne være al utdannelse foruten. Først en menneskealder senere (ca. 1910) blev tanken tat op igjen fra kunstnernes egen side og realisert. — Videre fik han 1877 oprettet Kobberstik- og haandtegningsamlingen i Kristi- anla, skaffet den gaver og offentlig bevilgning. — I de samme aar 1876—81 var han med i grundlæggelsen av Skulpturmuseets avstøpningssamling, som væsentlig var kommet istand efter prof. Monrads og rektor Vibes initiativ, og han var 1 en lang aarrække fremover dens formand, likesom han fra 1880 av gjennem mange aar var den ledende kraft i Nationalgalleriets styre. Den opfatning, at formfølelse og kunstnerisk adel har en anden og videre mission end at optræde 1 form av billeder paa væggen, byster og statuer paa sokler, har Dietrichson hævdet paa et tidspunkt da slikt var saa temmelig uhørt tale herhjemme. Ikke mindst heri ligger en indsats 1 vor kunstneriske kultur som fremtiden ikke vil glemme ham. Vi ser det var et betydningsfuldt arbeide i den norske kunstkulturs tjeneste Dietrichson i den sidste del av 1870-aarene, straks efter sin hjemkomst, utførte. Han søkte overalt at skape 135 herhjemme lignende institutioner som dem hvis værd han hadde erfaret 1 Sverige og 1 de store land forøvrig. Det var en farlig stridens og brytningenes tid som satte ind herhjemme dengang. Og der kan være tvil om hvorvidt aanden hvori disse nye organisa- tioner blev ledet, altid stod 1 overensstemmelse med de norske forhold og den nye norske kunsts særlige krav. Men den grundlæggende betydning av den nye organisatoriske tanke er hævet over enhver tvil, og dens gjennemførelse kan vanskelig overvurderes. En helt ny, omfattende provins var det Dietrichson her til- førte norsk kultur. En væsentlig ny arbeidsmark aapnet han ogsaa for norsk videnskap. Kunsthistorien var da Dietrichson i 1860-aarene tok den op som specialfag istedenfor litteraturhistorien, en temmelig ny videnskap. Siden den tid har den specialisert sig 1 en over- ordentlig grad, og dens metode er blit sterkt skjærpet 1 retning av stilkritisk og historisk præeision, hvilket har gjort den til en mest mulig eksakt historisk disciplin. Det er ikke nu gjørlig at be- herske mere end nogen enkelte tidsrum eller geografiske om- raader paa fuldt videnskabelig vis. Man skiller nu skarpt i kunst- historien mellem det populærvidenskabelige stemningsessay, som væsentlig er en avlægger av den ældre æstetiks spekuiative abstraktioner, og den realistiske kunstvidenskap. For bare at peke paa et iøinefaldende 'omraade som den klassiske, antike kunst f. eks., saa er jo den nu blit et helt selvstændig fag — ,klassisk arkæologi*, som den undertiden kaldes med et meningsløst navn. Dietrichsons kunsthistoriske forfatterskap har været over- ordentlig omfattende, og den tidligere del av det bærer paa mange maater merke dels av at være fremstaat i kunsthistoriens ældre, mere idylliske tidsalder — dels av at han ogsaa paa dette om- raade var sig sin kulturmission bevisst: den at aapne kun- stens store vidunderland for et ungt og ufærdig folk mere end at specialisere og gaa 1 dybden. Han har færdes paa mange av disse tidligere forholdsvis lettere overskuelige omraader og levert forelæsninger eller skrifter fra en stor række av dem. 134 Han har skrevet avhandlinger om Parthenons arkitektur. Han har skrevet bøker om Kristusbilledets tilblivelse (1880) og ut- vikling og om Michelangelo (1880) og om det middelalderske Rom med dets kunstneriske brytninger mellem hedensk og kri- stent idéliv og formverden. (Den sidste utrykt.) Overhodet var det romantikerens tilbøielighet for det kristelige, det middelalderske eller det nationale som for en overveiende del bestemte hans emnevalg. Den langvarige grænsekamp mellem antik-hedenske og kristelige formmotiver optok ham gjennem hele hans liv like til det sidste, og han har her paa et enkelt omraade levert et omfattende og grundlæggende, eksakt arbeide med en rik mate- rialsamling, nemlig boken om Antinoos-typens tilblivelse og ut- vikling av antike og orientalsk-kristelige motiver paa keiser Hadrians tid — altsaa ogsaa et utpræget romantisk motiv (utgit som universitetsprogram 1889). Med smidighet og talent evnet han saaledes at følge med i kunstforskningens utvikling til en realistisk historisk videnskap, og den største række av hans arbeider over vort eget lands kunsthistorie er derfor blit førstehaands og grundlæggende. Her maatte han begynde paa saagodtsom ny mark. Der forelaa dengang av skrifter om ældre norsk kunst faktisk kun professor Dahls — videnskabelig ret primitive — verk om gammel norsk træbygningskunst (utgit i Dresden 1836—37), desuten nogen faa, tidlige av antikvar Nicolaysens spredte, men værdifulde publika- tioner om vor middelalderske bygningskunst og haandverk — samt Eilert Sundts artikler om ,Bygningsskik paa Bygderne i Norge". Endelig Munchs og Schirmers verk om Trondhjems domkirke (1859). Det var praktisk talt det hele. Dietrichsons opgave blev det nu at ta mest mulig av vort samlede materiale fra ældre og yngre tid op, samle det ind, ordnede, stille det i videnskabelig sammenhæng og i europæisk lys. De vigtigste resultater blev da boken om norsk træskjærerkunst (1878) og det ytterst værdifulde lille skrift om vore samtlige kirkers bygningskronologi (1888). Og først og fremst den store bok om stavkirkerne (1892), som vel maa ansees som hans hovedverk. Monumentalt maa et arbeide som dette kaldes ved 135 hele sin organiske opbygning og proportionering, ved sin stofrig- dom og ved maaten hvorpaa denne den originaleste bygningsform vort land har frembragt, er stillet i internationalt lys. Uten at være specialist paa det middelalderske omraade skulde jeg imid- lertid være tilbøielig til at anse det for en svakhet dette, at stav- kirkerne er opfattet som et saa sterkt isolert fænomen inden vor nationale middelalderarkitektur og ikke er sat i mere organisk stilforbindelse med stenbygningskunsten (til trods for materiale- forskjellen). Boken vil selvsagt kunne utfyldes paa adskillige punkter, og kritik vil kunne rettes mot enkeltheter. (Jeg kan f. eks. henvise til H. Scheteligs avhandling om Urnes-ornamentikken i Fortidsmindeforeningens aarbok 1909, — og til den svenske E. Ekhoff's bok Svenska stavkyrkor* (1914—1916), som gjør visse andre opfatninger gjældende.) Men Dietrichsons verk vil vel utvilsomt bli staaende som et av de grundlæggende rydnings- arbeider i norsk kunsthistorisk forskning. — Jeg nævner videre det store verk paa tysk ,Die Holzbaukunst Norwegens* (1893), utgit sammen med arkitekt Holm-Munthe. Og sidst la han en ny rik provins ind under vor nationale arveskat ved sit store » Monumenta orcadica* om norske mindesmerker paa Orknøerne (1908), utgit sammen med professor Joh. Meyer. Fra vor nyere kunst kan pekes paa hans to store arbeider om Tidemand (1878—79) og om Gude (1898), som særlig er værdifulde historiske kildeskrifter. Derimot er det karakteristisk for Dietrichson likesom for hele den nationalromantiske videnskabelige skole hvorfra han stammer, at han i temmelig svak grad har beskjæftiget sig med kunstminderne fra den navnløshetens tid i vor nationale tilværelse som ligger mellem den mddelalderske stortid og 1814, — stil- historisk vil det altsaa sige renæssancens, barokkens og 18de aarhundredes klassicismes tid. Omtrent alle sider av det mørke tidsrums historie hadde for dette slegtled tat præget av den uegte lodning i den nationale ring, og det har først tilfaldt den nulevende generation at avvinde tidsrummet nationalhistorisk som kunstnerisk værd. Selv i sin udmerkede, klare oversigts- fremstilling ,Vore Fædres Verk*, som Dietrichson utgav 1906 og 136 i en varm og manende fortale lilegnet ,Nordens Ungdom* — selv der befatter han sig ytterst litet med kunstværdierne fra de lange 400 aar. Allikevel har hans energiske pionérarbeide heller ikke paa dette omraade undlatt at sætte spor. For han er den som har fremdrat den merkelige bondemaler Peder Aadnes 1 slutten av 18de aarhundrede (i ,Nordisk Tidskrift* 1892) — og hans sidste større arbeide var en — kanske noget svak — monografi over Norges berømteste kunstner under dansketiden, elfenbenskjæreren Magunus Berg (1912). Det er bare nogen enkelte grundtræk jeg her har fremdrat av Dietrichsons grundlæggende arbeide for norsk kunsts historie. I skrift som 1 ord og gjerning var ban en av dem som kraitigst og varmest har kaldt til vern om og til kjærlighet for vor gamle kunsts monumenter. Som en almindelig karakteristik av hans kunstsyn og forsk- ningsmetode vil jeg bare peke paa, at de for en del bærer præg av at han 1 sin ungdom hadde været litteraturhistoriker og ikke kunsthistoriker. Ulforskningen av motivenes oprindelse og utvikling har interessert ham mere og utgjør værdifuldere partier i hans arbeider end den rent formale analyse av motivene selv, gjenoplevelsen og tolkningen av formens egen kunstneriske kvalitet. Hans kunstopfatning bar endnu i nogen grad præg av en tid da den levet i uforstyrret samliv med skjønlitteratur og filosofi. Det litterære syn var m. a. 0. mere utviklet hos ham end hvad nutiden vilde kalde det artistiske, fornemmelsen av de formale værdier for deres egen skyld. Det har ikke kunnet undlate at sætte sit præg saavel paa hans fremstilling av vor gamle som hans kritik av vor moderne kunst. Dette kunstsyn, som delvis hænger sammen med hele hans aandelige ekstraktion og med ældre norske kulturforhold 1 19de aarh.s midte og senere del, og som det her vilde føre for vidt at gaa ind paa, forklarer delvis ogsaa, at Dietrichson paa mange maater kom til at staa fremmed for den sterke og grundlæg- gende bevægelse i norsk aandsliv og billedkunst som tok sin begyndelse kort efter hans hjemkomst — i slutten av 1870-aarene. 137 Det kan forklares — om end ikke forsvares — at han endog satte hele sin autoritet ind paa at bekjæmpe den. Vi staar her ved grænserne for hans aandelige instinkter og utviklingsevne. Naturalismen og alt hvad dertil hørte, berørte den forsinkede romantiker i ham usympatisk, og trods al sin smidighet og til- pasningsevne magtet han ikke at omlægge grundstoffet i sin personlighet, som hadde røtter i et langt tilbake liggende historisk lag. Han som hadde hat Lyder Sagen til lærer og været Tide- mands, Andreas Munchs og Welhavens begeistrede yngre ven, kunde ikke opfatte alle de positive og kjernesættende, men bare . nedbrytende og forringende kræfter i den bevægelse som blev indledet i pakt med navn som Johan Sverdrup og Erik Weren- skiold, Hans Jæger og Chr. Krohg. I 1880-aarene tørnet kræfter mot hverandre herhjemme som ikke alene ikke vilde, men som neppe heller xunde forsones. Og jo dypere de hver paa sin kant var forbundet med sine forutsætninger, desto ulægeligere blev bruddet. Der er trods alt noget uendelig tragisk ved dette — slik som Dietrichson at være vendt hjem til sit land med en bræn- dende begeistring og vilje, store forutsætninger for at fremme dets kunstneriske kultur og grundlægge et nationalt kunstliv — og saa paa et hovedomraade som dette ubarmhjertig at bli skjøvet til side av de historiske kræfter selv. Men var Dietrichson end en konservativ mand og en be- grænset aand, saa stod — som jeg har søkt at fremholde — det væsentlige 1 hans virke i pakt med fremtiden. Der kan pekes paa mere end ett omraade hvorom det tør siges, at uten ham stod vi ikke der hvor vi nu staar. I norsk kultur og 1 norsk videnskap hører det bedste av hans gjerning fremfor alt til de positive, de byggende kræfler. 138 Mindetale over Gaston Darboux holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 23de november 1917 av CARL STØRMER. Videnskapsselskapet har 1 februar maaned dette aar mistet et av sine mest fremragende utenlandske medlemmer, den be- rømte franske matematiker Jean Gaston Darboux. Darboux blev født i Nimes den 138de august 1842. Som hos de fleste store matematikere utviklet hans begavelse sig meget tidlig, idet han allerede som elev av gymnasiet studerte verker i den høiere matematik. 19 aar gammel meldte han sig til oplagelsesprøver baade til I'Ecole Polytechnique og I'Ecole Normale supérieure, og blandt alle ansøkere blev han nr. 1 paa begge steder. Han valgte at gaa ind paa I'Ecole Normale for at kunne ofre sig for videnskabelige studier. Her utviklet hans evner sig hurtig, og Pasteur, som da var direktør for de viden- skabelige arbeider, sa om ham: ,Denne unge mand vil hurtig bli en av vore mest fremragende matematikere; det er absolut nødvendig at han forblir 1 Paris.* I de 3 aar (1861—64) Darboux var paa I'Ecole Normale, ofret han sine fritider til et intens studium av geometriske problemer i avhandlinger av Monge, Gauss, Poncelet, Dupin, Lamé og Jacobi, og han begyndte selv at offentliggjøre vigtige arbeider over lignende emner. I 1866 tok han doktorgraden ved Sorbonne paa en glimrende avhandling om orthogonalflater. Fra 1867—72 var Darboux professor i høiere matematik ved lyséet Louis-le-Grand, en stilling som skaffet ham saa meget at gjøre, at han maatte benytte nættene lil sine egne undersøkelser. Mange av hans bedste arbeider er fra denne tid. Det var ogsaa 1 denne periode han stiftet bekjendtskap med Sophus Lie, som 1 1870 opholdt sig 1 Paris, et bekjendtskap som medførte et varigt venskap for livet. Jeg kan 1 denne forbindelse ikke undlate at omtale en episode hvor Darboux reddet Sophus Lie ut av en slem knipe. Darboux har selv omtalt begivenheten 1 sin mindetale over Sophus Lie i Académie des Sciences 27de februar 1899. 139 Da krigen brøt ut, reiste Sophus Lie til Fontaimebleau for at kunne arbeide mere 1 fred. Fotgjænger som han var, gik han lange turer i omegnen og opsøkte herunder de mest ensomme stier. Av og til tok han op sin notisbok og noterte ned formler og geometriske figurer for ikke at miste nogen av de idéer han paa den tid hadde saa mange av. Der skulde ikke saa meget til i de dager for at bli arrestert som spion, og Sophus Lie undgik da heller ikke sin skjæbne. De uforstaaelige matematiske tegn og figurer var naturligvis et slemt indicium mot ham, men hel- digvis fik han lov til at sende bud til sine matematiske venner i Paris, og Darboux blev den som reddet Sophus Lie ut av arresten I. I 1873 blev Darboux professor i mekanik og 1 18801 høiere geometri ved Sorbonne, en stilling han beklædte med største hæder helt til sin død. Han var ogsaa 1 10 aar dekanus ved Faculté des Sciences. I 1884 blev han indvalgt i Académie des Sciences og rykket her i 1900 op til Secrétaire perpétuel. I sin representative stilling var Darboux i tidens løp over- latt en mængde vigtig administrativt arbeide, som han altid ut- førte med fremragende dygtghet. Skal vi bedømme Darboux's fortjenester som matematiker, kommer i første række hans geometriske arbeider til at huskes. I sit store standardverk: Lecons sur la théorie générale des surfaces et les applications géometriques du calcul infinitést- mal, i 4 bind, har han nedlagt en række av sine vigtigste op- dagelser, og dette verk vil sikkert altid bevare hans navn og bør utgjøre en nødvendig integrerende del av enhver matematikers boksamling. Fremstillingen er her som altid hos Darboux klar, koneis og elegant, en type paa fransk matematisk stil. Her nærmere at gaa ind paa detaljer i dette store verk vilde føre for vidt. Kun vil vi nævne at kapitlet om minimalflater er av klassisk skjønhet, baade hvad emne og fremstilling angaar; Sophus Lies arbeider er 1 dette kapitel vurdert meget høit. Av andre arbeider 1 infinitésimalgeometr: kan fremhæves Darboux's 1 Episoden er meget livfuldt fortalt av Elling Holst i hans biografi av Sophus Lie i Nordmænd i det 19de aarhundrede, 1, p. 112. 140 vigtige undersøkelser over systemer av orthogonalflater, sammen- fattet 1 et større verk: Sur les systemes orthogonaux et les coordonmnées curvilignes. Av projektiv-geometriske verker vil vi nævne hans bok: Lecons sur une classe remarquable de courbes et de surfaces algébriques et sur la théorie des imaginatres, hvor en interes- sant klasse kurver og flater av 4de orden er indgaaende under- søkt. Av de over 400 videnskabelige publicationer, Darboux har offentliggjort, findes ogsaa vigtige undersøkelser over funktions- teori, differentialligninger, rationel mekanik osv. Tiden tillater dog ikke nærmere at gaa ind paa detaljer; en udmerket fremstilling av hans arbeider findes i en biografi skrevet av Ernest Lebon i 1910 !, og jeg faar nøie mig med at henvise til denne. Som menneske var Darboux en ædel og retlinjet karakter; til trods for et koldt og strengt ydre var han varmhjertet og vel- villig og saa altid det bedste hos sine medmennesker. Han var høit skattet av sine kolleger og elsket og beundret av sine mange elever. Jeg vil opfordre Videnskapsselskapets medlemmer at hædre hans minde ved at reise sig. I Gaston Darboux. Biographie, bibliographie analytique des Eecrits. Gauthier Villars, Paris 1910. SELSKAPETS MEDLEMMER 143 Videnskapsselskapets medlemmer 1917. Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse: Præses: Proi. dr. Hj. Falk. Vicepræses: Prof. dr. W. GC. Brøgger. Generalsekretær: Prof. dr. A. Johannessen. Formand i den mat.-naturv. klasse: Prof. dr. H. H. Gran. Viceformand i do. Observator J. Fr. W. Schroeter. Sekretær I do. Justerdirektør D. Isaachsen. Formand i den hist.-filos. klasse: Prof. Magnus Olsen. Viceformand 1 do. Prof. dr. Å. Aall. Sekretær ] do. Docent 0. Kolsrud. 144 A. Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer. I. Indenlandske medlemmer*. Aaser, P. H., overlæge. 1908. VIII Amundsen, Roald, cand. philos. 1907. IV. Arndtsen, A. F. 0., fhv. justerdirektør. 1859. II. Birkeland, Kr., professor i fysik. 1896. II. % 1/5 1917. Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor i geofysik, Bergen. 1893. II. Bjørlykke, dr. philos. K. O., professor i mineral., geol. og zool., Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV. Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VIL Boeck, Cæsar, fhv. professor 1 medicin. 1889. VIIL 4 173 1917. Bonnevie, dr. philos. Kristine, professor 1 zoologi. 1911. VI. Borchgrevink, dr. med. 0. J., overlæge. 1914. VIII. - Borthen, dr. med. Lyder, læge, Trondhjem. 1900. VIII. Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor i medicin. 1907. VIII Brinkmann, dr. philos. M. C. Aug., professor, Bergen. 1914. VI. Brunchorst, dr. philos. J., minister, Rom. 1891. V. 7 19 1917. Brøgger, dr. philos. W. C., professor i geologi og mineralogi. 1885. IV. Bull, dr. med. Edv. I. H., fhv. overlæge. 1885. VIII Bødtker, dr. philos. Eyvind, universitetsamanuensis. 1902. III. Cranner, dr. philos. B. H., professor i botanik, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1910. V. Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V. Dedichen, dr. philos. Georg, overingeniør. 1902. III. Enebo, S., astronom, Dombaas. 1914. I. Eyde, Sam, generaldirektør. 1909. IX. Farup, dr. philos. P., professor i anorg. kemi, Trondhjem. 1908. III. Fearnley, Thomas, skibsreder, fhv. hofjægermester. 1897. IX. Friele, Herman, B. S., grosserer, Bergen. 1887. VI. Føyn, Nils Johan, underbestyrer ved det Meteorologiske Institut. 1904. II. Gade, dr. med. F. G., læge. 1910. VII. Geelmuyden, H., professor i astronomi. 1878. I. Geelmuyden, dr. med. H. Chr., universitetsamanuensis. 1902. VII. Gleditsch, dr. Ellen, docent i radiokemi. 1917. III. Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor i kemi. 1901. III. Goldschmidt, dr. philos. V. M., professor i mineral. og petrografi. 1914. IV. Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904. V. * For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem. 145 Guldberg, dr. philos. Alf, professor 1 matematik. 1897. I. Haaland, dr. med. M., prosektor, Bergen. 1914. VIII. Hagen, I. S., fhv. kst. distriktslæge. Trondhjem. 1893. V. 4 5 1917. Hansen, dr. philos. A. M., Hvalstad, 1910. IV. Hansen, dr. philos. B. Helland, professor, Bergen. 1908. II. Harbitz, dr. med. Francis. professor i medicin. 1901. VIII. Heiberg, Axel, fhv. konsul, Lysaker. 1897. IX. Henrichsen, Sophus, overlærer. 1899. II. Hesselberg. dr. philos. H. Theodor, direktør for det Meteorolog. Institut. 1917. 1. Hiortdahl, Th., professor i kemi. 1867. Il. Hjort, dr. philos. Johan, fhv. kst. fiskeridirektør, Bergen. 1898. VI. Holm, dr. med. Harald, direktør, Asker. 1898. VIII. Holmboe, J., professor, museumsdirektør, Bergen. 1910. V. Holmboe, Michael, kst. medicinaldirektør. 1898. VIII. Holst, dr. med. Axel, professor i mediein. 1894. VIII Holst, dr. med. P. F., professor i medicim. 1901. VIII Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIII Holtsmark, dr. philos. G., aktuar, fhv. overlærer. 1909. II. Hopstock, H., prosektor. 1910. VII. Isaachsen, Daniel, kst. justerdirektør. 1903. II. Isaachsen, H., professor 1 husdyrbruk, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1916. VIL Johannessen, dr. med. Axel, professor i mediein. 1886. VIII Jørgensen, Eugen, kst. overlærer, Bergen. 1907. V. Kaalaas, B., cand. real., inspektør. 1898. V. Kiær, dr. philos. Johan, professor i palæontologi og hist. geol. 1898. IV. Kolderup, dr. philos. Carl Fr., professor 1 geologi, Bergen. 1917. IV. Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i mediein. 1886. VIII. Leegaard, dr. med. Chr. B., professor i medicin. 1892. VIII Lie, dr. med. H. P. E., overlæge, Bergen. 1910. VIII Looft, dr. med. Carl, overlæge, Bergen. 1917. VIIL Lumholtz, C., cand. theol., New York. 1886. VII. Mjøen, dr. philos. J. Alfred H., apoteker. 1901. III Miinster, Thomas, kst. bergmester. 1904. VI. Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor i oceanografi. 1889. IV. Nicolaysen, dr. med. J., professor i medicin. 1910. VIIL OQdhner, dr. philos. Theodor, professor 1 zoologi. 1915.. VI. Palmstrøm, Arnfinn, aktuar, fhv. overlærer. 1899. I. Poulsson, dr. med. Edvard, professor i medicin. 1894. VIII Rekstad, J. B., første geolog ved Norges Geologiske Undersøkelse. 1904. IV. Reusch, dr. philos. H. H., direktør for Norges Geologiske Undersøkelse. 1885. IV. Riiber, dr. philos. C. N., professor 1 organisk kemi, Trondhjem. 1898. III Ringnes, Ellef, bryggerieier. 1897. IX. Sars, dr. philos. G. 0., professor i zoologi. 1865. VI. Schiøtz, dr. med. Hjalmar, professor i mediein. 1892. VIII. Schiøtz, Oscar E., professor 1 fysik. 1878. II. Schmidt-Nielsen, dr. philos. S., professor i tekn.-organ. kemi, Trondhjem. 1916. III 10 146 Schneider, H. J. Sparre, konservator, Tromsø. 1881. VI. Schreiner, dr. med. K. E., professor i medicin. 1906. VIL Schroeter, J. Fr. W., observator. 1898. I. Schøyen, W. M., fhv. statsentomolog. . 1881. VI. (4 111918). Sebelien, Johan, professor i kemi, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1891. III. Sopp, dr. philos. 0. J., direktør, Kap, Toten. 1898 V. Stejneger, Leonhard, Head Curator of the Department of Biology, National Museum, Washington. 1887. VI. Størmer, Carl, professor i matematik. 1900. I. Sylow, dr. philos. P. L, M., professor i matematik. 1868. I. Sæland, Sem, professor 1 fysik. Trondhjem. 1912. II. Thue, A., professor i matematik. 1894. I. Torup, dr. med. Sophus, professor i mediein. 1890. VII. Uchermann, V. Kr., professor i medicin. 1898. VIII. Vegard, dr. philos. L., docent i fysik. 1914. II. Vogt, J. H. L., professor i mineralogi m. m., Trondhjem. 1886. V. Vogt, dr. med. Ragnar, professor i psykiatri. 1913. VIII Wille, dr. philos. N., professor i botanik. 1886. V. Winge, dr. med. Paul E,, politilæge. 1903. VIII Øyen, P. A., universitetsamanuensis. 1901. VI. Sum ved utg. av 1917: 94. II. Utenlandske medlemmer. Åkerman, A. R., fhv. generaldirektør, Stockholm. 1892. IV. Appellöf, dr. J. J. A., professor, Uppsala. 1908. VI. Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. II. Aschan, dr. A. 0., professor, Helsingfors. 1912. III. Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV. Beddard, dr. Frank E., prosektor, F. R. S., London. 1912. VI. Boas, dr. J. E. V., professor, Kjøbenhavn. 1917. VI. Bohlin, dr. Karl, professor, Stockholm. 1917. I. Brefeld, dr. Oscar, professor, Berlin. 1901. V. Brotherus, dr. V. F., lektor, Helsingfors. 1909. V. Christiansen, dr. C., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1892. II. 4371 1917. Curtius, dr. T., professor, Heidelberg. 1908. III Darboux, Jean Gaston, professor, secrétaire perpétuel de l'Académie des sciences, Paris. 1906. I. 1917. Davis, William Morris, professor, Cambridge, Mass. 1902. IV. De Geer, dr. G., professor, Stockholm. 1917. IV. Engler, dr. Adolf, professor, Berlin. 1902. V. Fischer, dr. E., professor, Berlin. 1908. III Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm. 1910. I. Gattermann, dr. Ludwig, professor, Freiburg i. Br. 1903. III. Geikie, Sir Archibald, chef for den Britiske Geologiske Undersøkelse, London. 1894. IV. 147 v. Goebel, dr. K., professor, Månchen. 1909. V. v. Groth, dr. P., professor, Munchen. 1908. IV. Haeckel, dr. Ernst, professor, Jena. 1911. VI. Hale, G. E., professor, Mount Wilson Observatory, California. 1916. I. Haller, A., professor, Paris. 19183. III. Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Uppsala. 1891. VII. v. Hann, dr. Julius, professor, Wien. 1902. II. Heim, dr. Albert, professor, Zirich. 1917. IV. Hellmann, dr. Gustav, professor, Berlin. 1904. II. Helmert, dr. Rob., professor, direktør for Centralbyraaet for den internat jordmaaling, Potsdam. 1907. II. 16/5 1917. Hertwig, dr. Oscar, professor, direktør for det Anatom.-biolog. Institut Berlin. 1907. VII. Heubner, dr. J. 0. L.. professor, Loschwitz ved Dresden. 1907. VIII Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I. Hildebrandsson, dr. H. H., fhv. professor, Uppsala. 1891. II. van Hise, dr. C. R., professor, præsident for universitetet i Madison. 1903. IV. Homén, dr. E. A., professor, Helsingfors. 1904. VIII. Iddings, Jos. Paxon, professor, Chicago. 1902. IV. Jensen, J. L. W. V., telefoningeniør, Kjøbenhavn. 1917. I. Johannsen, W. L., professor, Kjøbenhavn. 1908. V. Jordan, Marie Ennemond Camille, professor, Paris. 1906. I. Jungersen, dr. H. F. E., professor, Kjøbenhavn. 1914. VI. 7/3 1917. Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Univ., N. Y. 1903. IV. Klason, dr. P., professor, Stockholm. 1918. III. Kraepelin, dr. E., professor, Månechen. 1911. VIIL Lacroix, dr. A., professor, direktør for den mineralog. avd. ved Jardins des Plantes, Paris. 1908. IV. Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V. Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. II. Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII Lorentz, dr. H. A.. professor, Haarlem. 1908. II. Mackenzie, dr. James, London. 1911. VIIIL Manson, Sir Patrick, London. 1911. VII. Mittag-Leffler, dr. Gösta, fhv. professor, Stockholm. 1886. I. Moynihan, dr. B., professor, Leeds. 1914. VIII. Murbeck, dr. S. S., professor, Lund. 1918. V. Nathorst, dr. Å. G., professor, intendent, Stockholm. 1892. IV. v. Noorden, dr. C., professor, Berlin. 1909. VIII Nordstedt, dr. C. F. Otto, professor, Lund. 1904. V. Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen, Kgr. Sachsen. 1898. III. Painlevé, Paul, professor, Membre de l'Institut, Paris. 1907. I. Pearson, W. H., Manchester. 1887. V. Pettersson, dr. S. 0., fhv. professor, Holma, Brastad, Bohuslån. 1892. IL Pfeffer, dr. W., professor, Leipzig. 1900. V. Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I. Pickering, E. C., professor, Cambridge, Mass. 1918. |. Quincke, dr. Heinrich, fhv. professor, Frankfurt a. M. 1907. VIII 148 Rabl, dr. Karl, professor, direktør for det Anatomiske Institut, Leipzig. 1907. VII. 4 2 1917. Ranke, dr. Johannes, professor, Miinchen. 1905. VIL Rayleigh, John William Strutt, lord, kansler ved universitetet i Cambridge. 1908. II. Retzius. dr. Gustaf, fhv. professor, en av de Aderton, Stockholm. 1883. VII. Rive, dr. Lucien de la, Genéve. 1898. II. Roux, E,, direktør for Laboratoire de chimie biologique (Institut Pasteur), Paris. 1907. VIII Rubner, dr. M., professor, Berlin. 1914. VII. Salomonsen, dr. C. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII Sarasin, dr. Edouard, Genéve. 1898. 11. 4 *g 1917. Schmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II. Schwarz, dr. Hermann Amandus, professor, Berlin. 1906. I. Schwendener, dr. S., professor, Berlin. 1900. V. Seeliger, dr Hugo, Ritter von, professor, Miinchen, direktør for Kgl. Stern- warte, Bogenhausen. 1907. I. Sørensen, dr. S. P. L., professor, Kjøbenhavn. 1909. III, Thomson, J. J., professor, Cambridge. 1908. 11. Tigerstedt, dr. R., professor, Helsingfors. 1909. VII. Topsøe, dr. H., fhv. direktør, Kjøbenhavn. 1892. III. Tullberg, dr. T., fhv. professor, Uppsala. 1909. VI. de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V. Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI. v. Waldeyer-Hartz, dr. H. W. G., professor, Berlin. 1892. VII. Warming, dr. J. E. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V. Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI. Wettstein v. Westersheim, dr. Richard, professor, Wien. 1912. V. Wien, dr. W., professor, Wirzburg. 1914. II. Wilson, dr. E. B., professor, New York. 1912. VI. Winge, A. H., viceinspektør, Kjøbenhavn. 1909. VI. Zeuthen, dr. H. G., professor, Kjøbenhavn. 1891 I. Sum ved utg. av 1917: 87. B. Den historisk-filosofiske klasses medlemmer. I. Indenlandske medlemmer *. Aall, dr. philos. Anathon, professor 1 filosofi. 1898. II. Aars, dr. philos. Kr. B.-R. 1898. II. */s 1917. Aarum, dr. philos. P. T., professor i statsøkonomi og statistik. 1916. VI. * For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet, Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem. 149 Bendixen, B. E. R., fhv. skolebestyrer, Bergen. 1896. I. (7 *%3 1918). Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II. Bodding, P. 0., pastor, missionær, Dumka, The Santal Parganas, Britisk Indien. 1904. III. Brandrud, Andreas, professor i teologi. 1898. V. Broch, Olaf, professor 1 slavisk filologi. 1896. III. Bruinier, dr. philos. J. W., fhv. lektor 1 tysk, Oberlehrer, Anklam. 1900. IV. Brun, Christen, biskop, Hamar. 1896. V. f */1 1917. Brun, Joh. Lyder, professor 1 teologi. 1898. V. Brøgger, dr. philos. A. W., professor i arkæologi. 1914. 1. Bugge, dr. philos. Alexander, fhv. professor i historie, Kviteseid. 1898. I. Bugge, dr. theol. Chr. A., kst. fængselsprest. 1897. V. Bull, dr. philos. Edv., professor 1 historie. 1914. 1. Bødtker, dr. philos. A. F. Trampe, professor 1 engelsk filol. 1908. II Bøgh, Johan, museumsdirektør, Bergen. 1913. Il. Collett, Alf, ekspeditionschef. 1908. I. Collin, Chr., professor 1 litteraturhistorie. 1897. II. Daae, I. M., fhv. tolddirektør. 1894, III. Dahle, L., Missionsselskapets sekretær, Stavanger. 1889. IL Dietrichson, dr. philos. L. H. S., professor i kunsthistorie. 1877. IL. 4 %/3 1917. Eitrem, dr. philos. S., professor i klassisk filologi. 1904. III. Falk, dr. philos. Hjalmar, professor 1 germansk filologi. 1892. IV. Fett, dr. philos. H. P., riksantikvar. 1916. II. Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI. Gjessing, G. A., fhv. rektor, Lysaker pr. Kristiania. 1877. IV. Gran, Gerhard, professor 1 nordisk litteraturhistorie. 1901. II Hagerup, dr. jur. & philos. G. F., minister, Stockholm. 1886. VI. Hambro, Edv. I., høiesteretsassessor. 1908. VI. Hægstad, K. Marius, professor i norsk landsmaal og dialekter. 1901. IV. Ingstad, dr. jur. M. P., professor i retsvidenskap. 1876. VI. Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., professor 1 historie. 1907. I. Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. VI. Kiær, A. N., fhv. direktør for det Statistiske Centralbyraa. 1870. VI. Kjær, A., bibliotekar. 1903. IV. Knudtzon, dr. philos. J. A., professor i semitiske sprog. 1894. III. 4 71 1917. Koht, dr. philos. H., professor 1 historie. 1908. I. Kolsrud, O., docent i kirkehistorie. 1914. V. Konow, dr. philos. Sten, protessor ved Hamburgisches Kolonialinstitut Hamburg. 18594. III. Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden. 1898. II. Larsen, dr. philos. Amund B., kst. overlærer, Nordstrand pr. Kristiania. 1892. IV. Lie, dr. jur. Mikael S. H., docent i retsvidenskap. 1917. VI. Liestøl, dr. philos. K., professor i norsk folkemindevidenskap. 1916. II. Lowum, dr. philos. A. A. N., fhv. rektor. 1908. IL (7 3/1 1918). Løchen, dr. philos. Arne, professor i filosofi. 1898. II. Løseth, dr. philos. 0. E., professor i romansk filologi. 1892. III. 150 Marstrander, Carl, professor 1 keltiske sprog. 1911. Il. Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor i teologi. 1896. V. Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munthe, af professor i retsvidenskap etc. 1888. VI. Nielsen, dr. philos. Konrad, professor i finsk-ugriske sprog. 1904. III. Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor 1 teologi. 1892. V. Olsen, Magnus, professor 1 oldnorsk og islandsk sprog og litt. 1904. IV. Ording, dr. theol. J., professor 1 teologi. 1912. V. Paasche, dr. philos. J. Fredrik, docent 1 tysk litteraturhistorie. 1917. II. Parr, dr. philos. Thomas, overlærer, Bergen. 1917. II. Petersen, cand. mag. Th., konservator, Trondhjem. 1917. I. Pettersen, Hjalmar M., bibliotekar. 1908. II. Platou, dr. jur. O. L. S., professor 1 retsvidenskap. 1879. IV. Qvigstad, Just Knud, rektor, Tromsø. 1888. III. Rygg, N., kst. direktør for det Statist. Centralbyraa. 1914. VI Ræder, dr. philos. AÅ., kst. rektor. 1892. I. Ræstad, dr. jur. Å., universitetsstipendiat i folkeret og handelspolitik. 1915. VI. Sars, dr. philos. J. E., professor 1 historie. 1867. I. 7 *”/ 1917. Scheel, dr. jur. Herman, høiesteretsassessor. 1898. VI. Schencke, dr. philos. Wilhelm, professor i religionshistorie. 1910. II. Schetelig, dr. philos. Haakon, professor, Bergen. 1911. I. Schjøtt, P. 0., professor i græsk filologi. 1867. III. Schnitler, C. W., universitetsstipeudiat i kunsthistorie. 1915. II. Seip, dr. philos. D. A., professor 1 norsk riksmaal. 1:16. IV. Seippel, Alexander, professor i semitiske sprog. 1897. III. Skeie, dr. jur. Jon, professor i retsvidenskap. 1910. VI. Solberg, dr. philos. OQ., professor 1 etnografi. 1915. I. Stang, Fr., professor 1 retsvidenskap. 1900. VI. Stenersen, dr. philos. L. B., fhv. professor 1 klassisk filologi. 1876. III. Storm, Johan F. B., LL. D., fhv. professor i romansk filologi. 1872. IV. Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor i retsvidenskap. 1892. VI. Thiis, J., direktør for Statens Kunstmuseum. 1914. II. Western, dr. philos. A., rektor, Fredrikstad. 1894. IV. Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I. Sum ved utg. av 1917: 75. II. Utenlandske medlemmer. v. Amira, dr. Karl, professor, Minchen. 1896. VI. Anderson, dr. Joseph, museumsdirektør, Edinburgh. 1901. I Birket-Smith, dr. Sophus, fhv. overbibliotekar, Kjøbenhavn. 1898. IL 151 Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II. Brugmann, dr. Karl, professor, Leipzig. 1910. III. Buhl, dr. Frantz, professor, Kjøbenhavn. 1908. V. Cederschiöld, dr. Gustaf, professor, Göteborg. 1904. IV. Danielsson, dr. Q. A., professor, Uppsala. 1898. III. Delitzsch, dr. Friedrich, professor, Berlin. 1908. 1II Descamps, Edouard E. F., professor, senator, Louvain. 1902. VI. Diels, dr. Herm., professor, Berlin. 1912. III. Dörpfeld, dr. Wilh., professor, Berlin-Dahlem. 1899. I. Erslev, dr. Kristian, riksarkivar, Kjøbenhavn. 1898. I. Gertz, dr. M. Cil., professor, Kjøbenhavn. 1898. HI. Harnack, dr. Adolf, professor, generaldirector, Berlin. 1911. V. Heiberg, dr. J. L., professor. Kjøbenhavn. 1912. III. Hjårne, dr. Harald, professor. en av de Aderton, Uppsala. 1896. I. Høffding, dr. H., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1916. II. Jagié, dr. Vatroslav, professor, Wien. 1901. III. Jakobsen, dr. Jakob, Kjøbenhavn. 1902. IV. Johansson, dr. K. F., professor, Uppsala. 1914. III. Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV. Kålund, dr. Kr., bibliotekar, Kjøbenhavn. 1899. IV. Kattenbusch, dr. Ferdinand, professor, Halle a. d. S. 1908. V. Kermode, Philip M. C., Advocate, Glen Aldyn, Ramsey, Isle of Man. 1900. I. Kock, dr. Axel, fhv. professor, Lund. 1901. IV. Krohn, dr. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. II. Lehmann, dr. Karl, professor, Göttingen. 1900. VI. Liiders, dr. H., professor, Berlin. 1914. III. Lundström, dr. A. H., professor, Uppsala. 1912. V. Mayer, dr. Ernst, professor, Wirzburg. 1906. VI. Meillet, A., professor, Paris. 1913. III Montelius, dr. O., fhv. riksantikvar, Stockholm. 1887. I. Miiller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I. Naville, Edouard, professor, Genéve. 1896. III. Noreen, dr. Adolf, professor. Uppsala. 1896. IV. Olrik, dr. Axel, professor, Kjøbenhavn. 1902. IL. 4 !72 1917. Olsen, dr. Björn Magnusson, professor, Reykjavik. 1902. IV. Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI. Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. III. Pirenne, dr. Henri, professor, Gent. 1917. I. Schåfer, dr. Dietrich, professor, Berlin. 1894. I. Scharling, dr. Henrik, professor, Kjøbenhavn. 1894. V. Schuchardt, dr. Hugo, fhv. professor, Graz. 1912. III. Schiick, dr. Henrik, professor, Uppsala. 1901. II. Schuppe, dr. Wilhelm, professor. Greifswald. 1901. II. Setålå, E. N., professor, Helsingfors. 1908. III. Sievers, dr. Ed., professor, Leipzig. 1887. IV. Steenstrup, dr. Johannes, professor, Kjøbenhavn. 1896. I. von den Steinen, dr. Karl, professor, Berlin. 1904. I. Söderhjelm, dr. W., professor, Helsingfors. 1914. II. Söderwall, dr. K. F., fhv professor, en av de Aderton, Lund. 1904. IV. Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. III. 152 Thomsen, dr. Vilh., fv. professor, Kjøbenhavn. 1887. III. Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI. v. Wilamowitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Berlin. 1909. III Wimmer, dr. Ludvig, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. IV. Sum ved utg. av 1917: 56. Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers forskjellige grupper (se Statutenes $ 3) var den Site december 1917 følgende: KING | 'D8UL AM "dn, '91a9UUog 'UBIX) "1983ø19 'TYepj101] *pIRB9A "uap£nwpax) : 9191ØJPIO sauaddn.x 7 60 8 OL 8 GI or TT 8 SIL 28UrM MU 'd 180 Yy UuugrWIoyd) GALE Tal Uuoss|nNOd UISÅT [ODIN | HeG ST p1evdao] ayper] UaSSJUURYOP u3Xg YI[OH 190A uer[OGa5 predag og) ISI0H 'd J1989u [015 yosuay UDS [DIN pue[a5 == ISIOH 'V (8161 4) PRE] APR TOM SKO soqu[oH 'N dn10[, U2£ØYIS USSUTN Joquy | Uuasysres] any, u[0H JOUIQIYIS J9p!102UyIG ANN dn19p[0y u3Øøly yaLUSJ [OH M0[ÅG zI1qaeH ZJ[OYWNJ | SIES 'Q ddog Jæry 'yor 1498p1:401H | S.1oqessep JOULIØ)G puejevg | uosyæees['H JOUYpPQ see[gey UOSURH NA 'V 1prurqos uasYypLIUI 19190:12G In AH TT >01sdop JOJSUNA UaSUdFIØf 1pruyds *P[09 *H udSUt Wønsu[td sougung 1purIG uop£nun polpq | *0qwoH 'P | PN NW *A yasypa[pn pue[PH 'g S.10qp[nx) 219qy 'V u2yj10g |-[995) 19) 'H 9[aHy UueI) 'H 1993ø19 )'M dnae U£AØ Uuap £9jureag |qUraduBysaog apen UuurBmyUulIg IM? ay ysølg udydIPpag souyaalg | -£nupoen 'H apåg JOSBY Y>0g a119UU0g JOUUB1I') uaspunuy | 19451pøg 'q UaSJPUIY oqsugg "Tadeysuaptra "818098 : een enn *180[015£] ME] : kr 13 3 Pr "180|0109j9UI IUIOUO.ER 80 Smeen Ev pED ANN SEN NE. este er 80 y1skq |rueyou ven 'X] 9ddnan |'Tfa *ddoan | 'y[a *ddnag | Pa *ddnag | 'a 9dduiy 'AT *dduan) | 'ypp 9ddnig | *'yf adduix '] 9ddunax (001 peRUISYr) JOWLUS|POW OYSJOU SASSEJN Abl|jEgeEXsuapiAJnpEU-NSNEWAaJELWU UAg 154 EE 'Yapa1YsI3A0 UAPN] 10J jeppeyeunsqeuu Å 80 ] addnu8 1 19 (uvroj y 's 98) LIGF STU '6 AG Furuynpsaq sasse|y *Plainjeu-'yeur USp a8 3G[øj WOG TL L 6 Å TT TI tr Er SPEL W!IYS19J59 AA | *A UI9JSAM | SUtULIt AA uayuaZ, sQltA 9P UIT MA J9Ø1|99G 'A | uasuoWo|jRG J19USPUIMYPG JS10YIEN søsdop, UOSUIOUY[, ZILMYIG | xnoy 191J9]d XIODUJ UISUPIØG Ip1WyIS Fun ydrd | a4>uIn() 35ulM 'H UoSILIJ duo y uoss.9]19q dang e[ OP p1e21q | uapuoon 'A zja&H UOS |LAA 1P*YSPION sSuIpp| PrEM]SO YFep£eypao JAD|UILJ uvyIuUAop |-19£9P[EM "å 1999 M 322qA0 2SIH UBA UOSt|Y 71940] | 19[JJ9T SEIN UVSUPJY 1p9ys.931J, NOPEM WwIIYJISTJ wap J9|[EH p1euo'] uvpiof a1ZUS YI PL J9Uqny S19q|[0 ], udsUuUuLYOf YJOTX) *A | UUTWIIS)JET) |UOS UISUAf auldg'] sn1ZJAy [24?97H J2q90%) *A 214101) JeyosLy |-spueIqep[IH 14994 utadaey aYuey svog J9[Sur] sat 1991) | uut W[[9H RH ugwWop Sim preppag sn.19y]oug SI0.LI8G sunn uutp 'A w[oypa.r JOUqnaH | U9)SITUUWTJ Jepeddy PI9J*91q uvUIDYJ V utyDSy snuay.LIV uy[YOgq OF Fen eUsyey Gr ee us4epg eeUrsJey|ONertursPey la EtUrSTeN Ge PE UISJeN Go ee USYPEA GT EE USYEN GT EESTI 'Tadeysuap å G 'YEI3098 E ; mår maset 180|01S£] % ; ; ; 180[0109J9UI IUIOUOISP 30 ent SIPSN «donue fyvuy [801007 oeIDe ee 119N 80 yskqp |pruegou EN "xp eddna5 |'y fa *ddna5 | 1[a *dduig | *]a 9dduixy *A *ddnan) | *A] *ddnan | |] 9ddnan | pf *dduiy 'J adduy (001 [P1[BUIISYLUI) Jowwoppow aYspue[ud]n SASSEN oHijegersuapiaJnJEU-YSIEWOJELW udg JOHUBIR I, J9[RYNN Y[L4 |?ddrag lev uasuyof : 9491ØJp10 Souaddnix 9r L or PI or GL SIL JQHUTIL I, SITI I, Sur J9[JLUYDG 912XG U9S19U9IG 2YJUAYDS [29Y?S |2ddrag Ua5191124 prisey nNølyp»g tIRJ >£q158g 35£ PLISSIAS) aYyIsted F12q|05 noje[d U.19159 MA UDS|PIN 'W udYDØT 81[9]9Y?5 1 9U191JSU2HIOJ WI0JS JØpPuLI|STE (8161 4) unmorg s9pæy 19) UVI 'H NN drag Y)eSØT |Ø]serT uas19)94 Jæy 'N 'V SuIpIQ UYSIO NW mouoy UISUIYISLIY 140Y J199æP putIPO UISIEJ Wa UvIX) ') U3SUYOf peis8ur F9IPYNN seæly 'v 2198 19% Her) ord ae pus[oM prise Ser OI NE 4 dn.199eq 3288u0g 'v '19) Surssoln |19y]pøg odweir, V ySøg 253ug 'V y1as[OL) unig "TJ Me | YYOIG surg J1983019 MV une y pnipueig JOIUINIG Suippoq LEV (SI6I 4) uaxipuag "I3dvysuapra ; '801ds oys '91.I0]SIY å 9[RIDOS 50 9LIO|SIY pe KE 'So1ds aysuvu.ar) |-urw198 ap uaSejpun| -Jsuny 90 -anqerepp 3 VEE «sjel 'suapnidsting poet 18991095 Jodeysuaprs801dg «suorgrpat YOSoLI HS ARE al "TA ?ddnix) *A 9ddnin "Af 2ddnag 'TI] *ddnig 'TI[ *ddnax) 'J addnax) (08 [8N[EUISYLWU) JOWWAPaW AYSJOU SASSEPY AYSYOSOJU-YSI.IOLSIY UAg 156 AOPB.ISOUT Å utdyusddeq J3£TN uuBWa'] sduredsag RBIIUUV 'A G or JIWUT AA NEMOPAS SI19A9IG u3SJO NW urolig U310N Sure yIg 420 woQ.Ispun] puney yosnquayey UOSSUOf INUULJ Yy>BUILH uasqoyer [974 Pl9lygs19p2) LI L IF SEL gj1opua[[ROJN] *ZJIMOUIUJLAA "Å UISUIOY I, 19U59J, BIEI?S 1preyqonyIg U3S12P2J SIEN UDUII)G UIP UOA PIPN dn.1)su232|5 stopng 19JRY2G UOSSULLYORf aUUDIIJ 213er wu[fy1apog J9JPN 24q0H "TI FP addnyog sur [9JUOJ Z|49X) Y2NYIS aPou.ay sjerd uyo1y auliy YISZI AG Sumpyo a9|SAq uossjaruer sapueig P[2Jd1og uuruFnig YyIUSG-JOY ING Uosaapuy GI PeNSUISAEN 'Iodeysuapta 9[EID0S 30 a1101SIY -sjar 'Suapunadsunf 'TA *ddnin | 6 [8 |PUISYEN *QLIOJSIY -oyaY 80 180109], 01 feypeunsyepp :So1ds SYSULUIIDX) *A[ *ddnin 08 eyvunsyry 'Soads ays -UBWI98 ap Uadejpun sadeysuaprs801dg *T[[ *ddn1n ol (EPPPUISYPN 'QL10]STY -Jsuny 90 -anjero1yp &SUoIgr[ar 'JOSOJN 'q]] 2ddnin (er [epeursyeu) JEwWWappau aYSPUBJUSIN SASSEJN INSYOSOJUXSIJOLSIY Ueg GI [t|LUNSYEN ye130u)a 80 180[0æyae '9110]SIH *J 9ddnay 157 Dødsfald i 1917. Knudtzon, Jørgen Alexander, dr. philos., ekstraord. professor i semitiske sprog ved Kristiania Universitet. Indenlandsk medlem av klasse II, gruppe 3. Indvalgt 1894. 4 7. januar. Sars, Johan Ernst Welhaven, dr. philos., ekstraord. professor i historie ved Kristiania universitet. Indenlandsk medlem av klasse II, gruppe 1. Indvalgt 1867. + 97. januar. Olrik, Axel, dr. philos., ekstraord. professor i nordiske folkeminder ved Kjøbenhavns Universitet. Utenlandsk medlem av klasse II, gruppe 2. Indvalgt 1902. 17. februar. | Darboux, Jean Gaston, dr. és-sciences, professor i høiere geometri ved Univer- sitetet i Paris, Secrétaire perpétuel ved Académie des sciences. Uten- landsk medlem av klasse I, gruppe 1. Indvalgt 1906. i slutningen av februar. Dietrichson, Lorentz Henrik Segelcke, dr. philos., ekstraord. professor i kunsthistorie ved Kristiania Universitet. Indenlandsk medlem av klasse II, gruppe 2. Indvalgt 1877. 6. mars. Jungersen, Hector Frederik Estrup, dr. phil. & sc. & jur., professor i zoologi ved Kjøbenhavns Universitet. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 6. Indvalgt 1914. 7 7. mars. Boeck, Cæsar Peter Møller, fhv. professor i medicin ved Kristiania Un:- versitet. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 8. Indvalgt 1889. T 17. mars. Brun, Christen, biskop i Hamar stift. Indenlandsk medlem av klasse II, gruppe 5. Indvalgt 1896. 4 97. april. Brunchorst, Jørgen, dr. philos., overordentlig utsending og befuldmægtiget minister i Rom. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 5. Indvalgt 1891. y 19. mai. Hagen, Ingebrigt Severin, fhv. kst. distriktslæge i Opdal, bryolog. Inden- landsk medlem av klasse I, gruppe 5. Indvalgt 1898. 8. juni. Birkeland, Olaf Kristian Bernhard, dr. ing., professor i fysik ved Kristiania Universitet. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 2. Indvalgt 1896. T 15 juni. Helmert, Friedrich Robert, dr. philos., ord. professor ved Berlins Univer- sitet, direktør for det Kgl. Preussiske geodætiske Institut og Centralbyraaet for den internat. jordmaaling i Potsdam. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 2. Indvalgt 1907. 16. juni. Sarasin, Edouard, dr., fhv. præsident for Société helvétique des sciences naturelles, Genéve. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 2. Indvalgt 1898. q 21. juni. Aars, Kristian Birch-Reichenwald, dr. philos., fhv. universitets-stipendiat ved Kristiania Universitet. Indenlandsk medlem av klasse Il, gruppe 2. Indvalgt 1898. 4. august. Christiansen, Christian, dr. med. & jur., fhv. professor i fysik ved Kjøben- havns Universitet. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 2. Indvalgt 1892. 28. november. Rabl, Karl, dr. med., professor 1 anatomi, direktør for det Anatomiske In- stitut ved Universitetet i Leipzig. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 7. Indvalgt 1907. 7 24. december. ei or VE SA TILVEKST TIL SELSKAPETS BIBLIOTEK Tilvekst til selskapets bibliotek i 1917. (Ved selskapets bibliotekar). A. Fra offentlige institutioner. 1. Norske. Aas. Norges Landbrukshøiskole. Beretning om Norges Landbrukshøiskoles virksomhet 1 budgetaaret fra 1ste juli 1915 til 80te juni 1916. Kra. 1917. 8. Bergen. Bergens offentlige Bibliotek. Aarsberetning for 1916/1917. Bergen 1917. 8. Fiskeridirektøren. Aarsberetning vedkommende Norges fiskerier for 1915. H.5. 1916. H. 1-3. 1917. H. 1. Bergen 1916—17. 8. Bergens Museum. Aarbok. 1915—1916. Naturvidenskabelig række. H. 2. Historisk- antikvarisk række. Bergen 1916. 8. Aarsberetning for 1916—1917. Bergen 1917. 8. N.J. Føyn. Das Klima von Bergen. II. Teil. Lufttemperatur. Bergen 1916. 8. G. 0. Sars. An Account of the Crustacea of Norway. Vol. VI. Parts 11. 12. Bergen 1917. 4. Bergens Universitet. En redegjørelse for arbeidet for dets reisning. Bergen 1917. 8. Selskapet for de Norske Fiskeriers Fremme. Aarsberetning. 1916/17. Bergen 1917. 8. Fiskeritidende, Norsk. Aarg. 386. H.1—11. Bergen 1917. 8. Horten. Sjømilitære Samfund. Tidsskrift, Norsk, for sjøvæsen. Aarg. 35. H. 1—5. Horten 7 Kristiania. Fimans- og Tolddepartemeniet. Oversigt over kongeriket Norges statsindtægter og statsutgifter budgetterminen 1915—1916. Kra. 1917. 4. 11 162 Anhang til Oversigt over kongeriket Norges statsregnskap for budgetterminen 1915—1916. Kra. 1917. 4. Foreningen for Norsk Folkemuseum. Beretning om virksomheten 1916—1917. XXII. Kra. 1917. 8. Hans Aall. Om store og smaa kulturhistoriske museer. Kra. 1916. 8. Carl W. Schnitler. Norske haver i gammel tid. Avd. 1. II. Kra. 1915. 4. —p= Norske haver i XVIIL og XIX. aarh. Kra. 1916. 4. Det Norske Meteorologiske Institut. Festskrift 1 anledning av dets 50-aars jubilæum. Kra. 1917. 4. Kirke- og Undervisningsdepartementet. Arkiv för nordisk filologi. Bd.38. Lund 1917. 8. Betænkning om folkeskolelærernes pensionering, forholdet mellem Statens Pensionskasse og de kommunale pensionskasser, forsaavidt an- gaar de under Kirkedepartementet henhørende saakaldte ,blandede* stillinger m. v. Kra. 1917. 4. Kommuissionen til Utgivelse av Kildeskrifter til Norges Historie. Aktstykker til de norske stændermøders historie 1548—1661. Ved Oscar Albert Johnsen. H.29. Kra. 1917. 8. Eirspennill. — Am 47 fol —. Nöregs konunga sogur: Magnus godi — Håkon gamli. Udg. ved Finnur Jönsson. H. 5. Kra. 1916. 8. Norges Indskrifter med de ældre Runer. IL. H. 2. Ved Magnus Olsen. Chra. 1917. 4. Landbruksdirektøren. Aarsberetning angaaende de offentlige foranstaltninger til land- brukets fremme i aaret 1916. I-—1lII. Kra. 1916—17. 8. Universitetets Oldsaksamling. Norske Oldfund. II. Tuneskibet av Haakon Schetelig. Kra. 1917. 4. Oldtiden. Bd. VI. H.2?. Kra. 1917. 8. Osebergfundet. Utgit av Den Norske Stat. Under redaktion av A. W. Brøgger, Hj. Falk, Haakon Schetelig. Bd. I. Kra. 1917. 4. Redaktionen. Edda. Nordisk tidsskrift for litteraturforskning. 1917. Kra. 1917. 4. St. Hallvard. Tidsskrift for Oslos og Kristianias historie. Bd. 383. H. 1—3. Kra. 1917. 8. Det Norske Skogselskap. Tidsskrift for skogbruk. Aarg. 25. Kra. 1917. 8. Stavanger. Stavanger Museum. Aarshefte for 1916. Aarg. 27. Stavanger 1917. 8. Tromsø. Tromsø Museum. Aarsberetning for 1916. Trømsø 1917. 8. 163 Trondhjem. Trondhjems Tekniske Mellemskole. Aarsberetning for læseaaret 1915—16. Trondhjem 1916. 8. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Aarsberetning for 1915. Trondhjem 1916. 8. Skrifter. 1915. H. 1. 2. Trondhjem 1916—17. 8. 9. Utenlandske. Agram (Zagreb). Societas scientiarum naturalium Croatica. Glasnik hrvatskoga prirodoslovnoga drustva. XXVIIIL 3.4: Zagreb 1916. S. Askov. Askov Folkehøiskole. Askov Lærlinge. Aarsskrift for 1916. Kolding 1917. 8. Barceiona. — Junta de Ciéncies Naturals de Barcelona. Publieacions 1917. Barcelona. 8. Series biologico-oceanografica. I. Series botanica. I. II. Series zoologica. I-III. V- VII. XI Berlin. Gesellschaft fur Erdkunde. Zeitschrift. 1916. No. 10. 1917. No. 1. 4. 6. 7. 8. Berlin 1916 —17. 8. Gesellschaft Naturforschender Freunde. Sitzungsberichte. Jahrgang 1916. Berlin 1916—1917. 8. Zentralbureau der internationalen Erdmessung. Veröffentlichungen. Neue Folge. Nr. 81. Berlin 1917. 4. Bologna. | La R. Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna. Memorie. GClasse di Scienze morali. Serie I. Sezione di seienze giuridiche. T. X. Fasc. unico. Bologna 1916. 4. Sezione di seienze storico-filologiche. T. X. Fasc. unico. Bologna 1916. 4. Rendiconto delle sessioni. Classe di scienze morali. Serie I. Vol. IX (1915—16). Fasc. 2. Bologna 1916. 8. Brooklyn. The Brooklyn Institute of Arts and Sciences. Seienee Bulletin. Vol. 2. No.6. Vol. 8. No. 1. Brooklyn 1916. 8. Buenos Aires. Museo social Argentino. Boletin mensual. Nums. 59—68. Buenos Aires 1916—17. 8. 164 Chicago. John Crerar Library. List of Books, Å selected, on Military Medicine and Surgery. September 924, 1917. Chicago 1917. 8. A List of Books on the History of Science, Suppl. December, 1916. Chicago 1917. 4. Officers, Committees, By-Laws and Record of Organization. Chicago 1916. 4. Report, 22. Annual, for 1916. Chicago 1917. 8. Cincinnati. Ohio. Lloyd Library. Contributions, Bibliographical. Vol. II. No. 9—12. Vol. IL No. 1. Cineinnati 1916—17. 8. Cambridge, Mass. The Library of Harvard Umiversity. Harvard Economic Studies. Vol. XII. XIII XIV. XV. Cambridge 1915—16. 8. Harvard Historical Studies. Vol. XXI. XXII. XXII. Cambridge 1915. 8. Disko. Den Danske arktiske Station paa Disko. Arbeider. Nr. 10. København 1916. 8. Dresden. Kgl. öffentliche Bibliothek. Jahresbericht. 1916. Dresden 1917. 8. Freiburg i. Br. Naturforschende Gesellschaft. Berichte. Bd. 21. H.29. Freiburg i. Br. 1916. 8. Genéve. Société de physique et d'histoire naturelle de Genéve. Compte rendu des séances. XXXIIIL. 1916. Genéve 1917. 8. Mémoires. Vol. 38. Fasc. 6. Vol. 39. Fasc. 1. Genéve & Paris 1916—17. 4. Göttingen. Kömigliche Gesellschaft der Wissenschaften. Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1916. H. 2. 1917. H. 1. Berlin 1916—17. 8. —»— Phil.-histor. Klasse. 1916. H. 5 + Beiheft. 1917. H. 1. 2. Berlin 1916—17. 8. —»— Geschåftliche Mitteilungen. 1916. H. 2. 1917. H. 1. Berlin 1917. 8. 165 Groningen. Natuurkundig Genootschap te Groningen. Verslag over het jaar 1914. Do. 1915. Groningen. 8. Haarlem. Société hollandaise des sciences. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles. Série III A. T. IV. Livr. 1. La Haye 1917. 8. Série III B. T. III. Livr. 2.3. La Haye 1917. 8. Halifax. The Nova Scotian Institute of science. Proceedings and Transactions. Vol. XIV. P.2. Halifax 1916. 8. Hamburg. Zoologisches Museum. Mitteilungen. Jahrg. XXXIIL. Hamburg 1916. 8. Helder. Nederlandsche dierkundige Vereeniging. Aanwinsten der Bibliotheek. 1. Juli 1914—31. December 1915. 1. Januari —831. December 1916. Helder 1916—17. 8. Helsingfors. Societas pro fauna et flora fenmica. Acta. 42. 43. MHelsingforsiae 1915—17. 8. Meddelanden. H.42. Helsingfors 1916. 8. Neuphilologischer Verein. Mémoires. VI. Helsingfors 1917. 8. Mitteilungen, Neuphilologische. 1917. No. 1-8. Helsingfors 1917. 8. Finska Vetenskaps-Societeten. Acta Soeietatis scientiarum Fennicae. Tom. XLVI. No. 1. 5. 6. XLVIII. No. 1. Helsingfors 1914—16. 4. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H. 77. No. 2. Helsingfors 1916. 8. Öfversigt af Finska Vetenskaps-Societetens Förhandlingar. LVIII. 1915—1916. A. Matematik och naturvetenskaper. B. Humanistiska vetenskaper. C. Redogörelser och förhandlingar. Helsingfors 1916. 8. Jurjew (Dorpat). Naturforscher-Gesellschaft bei der Umiversitåt Jurjerw (Dorpat). Schriften. XXIII. Jurjew 1916. 4. Sitzungsberichte. XXIII. 4. Jurjew 1916. S. Kassel. Verein fur hessische Geschichte und Landeskunde. Mitteilungen an die Mitglieder. Jahrg. 1915/16. Kassel 1916. Zeitschrift. Neue Folge. Bd. 40. Kassel 1917. S. 166 Kiel. Gesellschaft fur Schleswig-Holsteimische Geschichte. Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins. Bd. 4. Kiel 1916. 8. Zeitschrift. Bd. 46. Kiel 1916. 8. Naturwissenschaftlicher Verein fur Schlesmwig-Holstein. Schriften. Bd. XVI. H.29. Kiel 1916. 8. Kioto. Universitas Imperialis. Acta Scholae Medicinalis. Vol. I. Fasc. 3. 4. Vol. II. Fase. 1. Kioto 1916—17. 8. Kjøbenhavn. Carlsberg-Laboratoriets Bestyrelse. Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. Bd. 11. H. 6. Båd. 18. H. 1-3. Bd. 14. H. 1. Kbh. 1917. 8. Dansk geologisk Forening. Meddelelser. Bd. 5. H. 2. Kbh. 1917. 8. Dansk naturhistorisk Forening. Meddelelser, Videnskabelige. Bd. 68. Odense 1917. 8. Umiversitetets zoologiske Museum. The Danish Ingolf-Expedition. Vol. III. P.5. Vol. IV. P. 4 Vol. V. P.6. Copenhagen 1916—17. 4. Det Jydske historisk-topografiske Selskab. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 4. Række. Bd. II. H.5. Bd IT. H.1. Kbh. 1916—17. 8. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Meddelelser, Biologiske. I, 1.2. Kbh. 1917. 8. = Historisk-filologiske. I, 1.4. Kbh. 1917. 8. = Mathematisk-fysiske. I, 1. 2. Kbh. 1917. 8. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs For- handlinger 1 Aaret 1916. No. 4—6. Januar—juni 1917. Kbh. 1916— 17 8. Skrifter. 7. Række. Hist. og filos. Afd. II. 2. IV. 1, Københ. 1917. 4. — 8. Række. Naturv. og math. Afd. I. 4.5. II. 4.5. Kbh. 1916—17. 4. La Plata. Direceiön General de Estadistica de la Provincia de Buenos Aires. Boietin Mensual. Afio XVI. No. 181—183. La Plata 1915. Fol. La Universidad nacional. Contribuciön al estudio de las ciencias fisicas y matemåticas. Serie matemåtico-fisica. Vol. I. Entrega 7. 8. La Plata 1916. 8. Memoria. No. 5. 1915. La Plata 1917. 8. 167 Leiden. Buream central de Vassociation géodésique internationale. Rapport 1916. Leide 1917. 4. Le Comité exécutif de la Commission de surveillance de VEncyclopé- die de UV Islam. Enzyklopaedie des Islam. Hg. von M. Th. Houtsma &c. Lfg.23- Leiden & Leipzig 1916. 8. Rijks. Herbarium. Mededeelingen. No. 28—30 (1916). Leiden 1916. 8. Nederlandsche dierkundige Vereeniging. Tijdsehrift. 9. Serie. Deel XIV. Afl. 3. 4. XV. Afl. 1—4. Leiden 1916—17. 8. Leipzig. Furstlich. Jablonowskische Gesellschaft. Jahresbericht. Leipzig 1917. 8. Börsenverein der Deutschen Buchhåndler zu Leipzig. Vierter Bericht iber die Verwaltung der Deutschen Bicherei im Jahre 1916. Leipzig 1917. 8. Lemberg (Lwow). Umiversitetet. Materyaly do historyi. I. Inwentarz Archiwum Uniwersytetu Lwowskiego. Lwöw 1917. 8. Lisboa (Lissabon). Academia das sciéncias de Lisboa. Acetas das assembleias gerais. Vol. III. Lisboa 1916. 8. Anais de Arzila. GCrönica inédita do seculo XVI, por Bernardo Rodrigues, de David Lopes. T.I. Lisboa-Coimbra 1915. 4 Boletim bibliogråfico. Prim. sér. Vol. I. II. Segunda sér. Vol. 1. Lisboa-Coimbra 1910—17. 4 — da segunda classe. Vol. VIII. IX. X, fase. 1. 2. Lisboa- Coimbra 1915—17. 8. Centenårios de Ceuta e de Afonso de Albuquerque. Lisboa 1916. 8. Virgilio Machado. Urosemiologia elinica. Lisboa 1916. 8. Paul Choffat. Albert Arthur Alexandre Girard. Memoria. Lisboa 1916. 4. London. British Museum, Natural History. Economic Series. No. 3—7. London 1916—17. 8. British Antarctic (, Terra Nova*) Expedition 1910. Botany. Part I. II. London 1917. (4. Zoo orsty Vo Nor 7 Vol IT No! 2050 Vol IV. Nod 1: London 1916—17. 4. 168 Liibeck. Vereim fur Liibeckische Geschichte und Altertumskunde. Zientsehrak tu BAK BON Eibeeks OT Lund. Universitetet. Å eta Universitatis Lundensis. Lunds Universitets Årsskrift. Lund. Afd. 1. Bd. XI (1915). XII (1916). 1911—17. 8. Afd. 2. Bd. XI (1915). XII (1916). 1914—1916. 4. Notiser, Botaniska, för år 1916. 1917. Lund 1916—17. 8. Luxembourg. Institut Grand-Ducal. Section des Sciences naturelles, physiques et mathématiques. Archives trimestrielles. Nouv. sér. Année 1910. T.V. Fasc. 3. 4. Luxembourg 1917. 4. Madison, Wis. Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters. Transactions. Vol. XVIII. P.1.92. Madison, Wis. 1915—16. 8. Madrid. Real Academia de ciencias exactas, fisicas y naturales. Revista. Tomo XIV. 12. XV. 1-5. Madrid 1916. 8. Manchester. The Mamchester Literary & Philosophical Society. Memoirs and Proceedings. Vol. 60. P.1II. III. Vol. 61. P. I. Manchester 1916—17. 8. Melbourne. The Royal Society of Victoria. Proceedings. New Series. Vol. XXIX. P.1. Melbourne 1916. 8. Mexico. Instituto geologico. Annales. Num. 1. 2. Mexico 1917. 4. Boletin. Num. 34. Mexico 1916. 4. Sociedad cientifica , Antonio Alzate". Memorias y Revista. Tomo 34. Num. 1—10. Mexico 1916. 8. Milwaukee, Wis. Public Museum. Bulletin. Vol. 2. No. 1. Milwaukee, Wis. 1917. 8. 169 Minneapolis, Minn. The Geological and Natural History Survey of Minnesota. Zoologi- cal Division. Qceasional Papers. Nr. 1. Minneapolis, Minn. 1916. 4. The University of Minnesota. Current Problems. Nr. 8. Minneapolis 1916. 8. Studies in Language and Literature. Nr. 3—5. Minneapolis 1916. 8. Monaco. Musée océanographique. Bulletin. Nos. 323—328. Table des matiéres Nos. 1—8323. Monaco 1916—17. 8. Montevideo. La Direcciön G. del Registro del Estado Civil. Anuario. 1916. Montevideo 1917. Fol. Miinchen. Ormnithologische Gesellschaft in Bayern. Verhandlungen. Bd. XIII. H. 1.9. Minchen 1917. 8. New Haven, Connecticut. Connecticut Academy of Arts and Sciences. Memoirs. Vol. V. May, 1916. New Haven 1916. 4. Transactions. Vol. 20, Pages 161—399. Vol. 21, Pages 1—144. New Haven 1916. 8. New York. The New York Academy of Sciences. Annals. Vol. XXV, pp. 1—308. Vol. XXVII, pp. 1935—214. New York 1916—17. 8. The American Museum of Natural History. Bulletin. Vol. XXXIV. 1915. Vol. XXXV. 1916. New York 1915—16. 8. The American Museum Journal. Vol. XVI. Nr. 7.8. Vol. XVIL Nr. 1—6. New York 1916—17. 8. Memoirs. New Series. Vol. I. P. 6. New York 1916. 4. Papers, Anthropological. Vol. X. P. 4. Vol. XI. P. 11—18. Vol. XIS Volk XIVEPI OVN KVINNE 3 Vol XVII P 12. Vol. XIX. P. 1. New York 1916. 8. Annual Report. 47. 1915. 48. 1916. New York 1916—17. 8. Handbook Series. No. 6. New York 1917. S. Guide Leaflet Series. No. 44. 45. New York 1916—17. 8. Monograph Series. Nr. 2. (Tertiary Mammalia and Permian Verte- brata, by Cope and Matthew). New York 1915. 4. Bashford Dean. A Bibliography of Fishes. Enlarged and edited by Charles Rochester Eastman. Vol. I. New York 1916. 8. 170 A Check-List of Mammals. Supplement by D. G. Elliot. New Mork 19478. The Ciceindelinæ of North America, as arranged by Dr. Walther Horn in Genera Insectorum. New York 1916. 8. Autobiographical Notes and a Bibliography of the Scientific Publi- cations of Joel Asaph Allen. New York 1916. 8, Bibliography of the Published Writings of Henry Fair- field Osborn for the Years 1877—1915. New York 1916. 8. Guide to the Nature Treasures of New York City. New York 7 Ge The American Geographical Society. Geographical Review. Vol. II. Nr.6. Vol. III. Nr.1—6. Vol. IV. Nr. 1-5. New York 1916—17. 8. American Mathematical Society. Bulletin. Vol. XXIII. 3.4. 6—10. Vol. XXIV. 1. 2. Lancaster, Pa., and New York 1916—17. 8. Notre Dame, Indiana. University of Notre Dame. Naturalist, The Midland. Vol. IV. No. 10. 12. Vol. V. No. 1-3. 5. Notre Dame 1916—17. 8. Ottawa. Canada Department of Mines. Geological Survey. Memoir 91. Ottawa 1916. 8. Padova. Academia Scientifica Veneto-Trentino-Istriana. Atti. Serie III. Vol. IX. Padova 1917. 8. Paris. Bureau des longitudes. Annuaire pour Van 1917. Paris. 8. Connaissance des temps pour l'an 1918. Paris 1916. 8. — des temps. Extrait å l'usage des marins pour l'an 1917. Paris 1915. 8. Institut de France. 1916. No. 21. Paris 1916. 4. Mimistére de UV Instruction publique et des Beaux-Aris. Exposition Universelle et Internationale de San Francisco: La Science Francaise. T. I. II. Paris 1915. 8. Muséum National d' Histoire Naturelle. Å Bulletin. Amnnée 1915. No. 4—6. Paris 1915. 8. La Société scientifique dhygiéne alimentaire. Bulletin. Vol. IV.9. 10. Paris 1916. 8. Société z00logique de France. Bulletin. T. XL. XLI. Paris 1915—16. 8. 701 Philadelphia. The Academy of Natural Sciences. Proceedings. Vol. LXVIIIL P. 1-3. Vol. LXIX, P.1.' Phila- delphia 1916—17. 8. The American Philosophical Society. Proceedings. Vol. LIV. No. 220. Vol. LV. No. 1—8. Vol. LVI. No.1.2. Philadelphia 1915—17. 8. Potsdam. Kgl. Preuss. Geodåtisches Institut. Veröffentlichung. N.F. Nr. 70.71.78. Berlin 1916—17. 4. Prag. Kmnopf-Museum Heinrich Waldes. Berichte. Jahrg. II. H. 1. Prag 1917. 8. Reykjavik. Håskoli Islands. Årbok Håsköla Islands fyrir håskolaårid 1915—1916. Reykjavik 1916. 8. Landsbökasafn. Ritaukaskrå. 1915. Reykjavik 1916. 8. Rio de Janeiro. Mimisterio da Agricultura, Industria & Commercio. Annuario publicado pelo Observatorio Nacional do Rio de Ja- neiro, para 0 Anno de 1915. 1916. 1917. Rio de Janeiro 1915—17. 8. Museu Nacional. Arehivos. Vol. XVII. Rio de Janeiro 1915. 4. Rostock. Naturforschende Gesellschaft. Sitzungsberichte und Abhandlungen. Neue Folge. Bd. VI. Rostock 1916. 8. Rotterdam. Het Bataafsch Genootschap der proefondervindelijke wijsbegeerte. Nieuwe Verhandelingen. II. Reeks. 7. Deel. 2. Stuk. Rotterdam 1917. 4. St. Louis. Missouri Botanical Garden. Annals. Vol. III. Nr. 2—4, Vol. IV. Nr. 1. 2. St. Louis 1916— 17, St. Paul. The Umiversity of Minnesota, Agricultural Experiment Station. Bulletin. 153—164. St. Paul 1916. 8. 172 San Francisco. California Academy of Sciences. Proceedings. Vol. V. Nos. 5-8. Vol. VI. Nos. 1-7 San Francisco 1915—16. 8. Sendai, Japan. Töhoku Imperial University. The Töhoku Mathematical Journal, edited by T. Hayashi. Vol. 10. No. 4. Vol. 11. No. 1—4. Vol. 12. No. 1-3. Sendai 1916-17. 8. Siena. R. Accademia dei fisiocritici in Siena. Atti. Serie VI. Vol. VI. 1—10. Serie VII. Vol. VII. 1—10. Vol. VIII. 1—10. Siena 1914 — 16. 8. Stettin. Gesellschaft fur Pommersche Geschichte und Altertumskunde. Monatsblåtter. 1916. Nr. 1—19. Stettin 1916. 4. Studien, Baltische. N. F. Bd. XX. Stettin 1917. 8. Stockholm. K. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Fornvånnen. Meddelanden. Under redaktion av Emil Ek hoff. 1917. H. 1—4. Stockholm. 8. Antikvarisk Tidsskrift för Sverige. Del 92. Nr. 1. Stockholm 19170018: Meteorologiska Centralanstalten. lakttagelser, Meteorologiska, i Sverige. Bd. 57. 1915, + Bihang 1.2. Stockholm 1917. 4. Stockholms Högskola. Beråttelse. 1914—1915. Stockholm 1916. 8. Andreas Lindblom. La peinture gothique en Suede et en Norvége. Introduction — Livres I et II. Stockholm 1916. 4. 5 akademiske Avhandlinger. K. Tekniska Högskolan. Program för låroåret 1917—1918. Stockholm 1917. 8. Sveriges Geologiska Undersökning. Årsbok. 1915. 1916. Stockholm 1917. 8. Förteckning över offentliggjorda arbeten. Stockholm. Mai 1917. 8. Kartverket, Geologiska, över Sverige. Ser. Aa. Kartblad med beskrivningar. No. 199. 136. 139. 145. Stock- holm 1916—17. 8 & Fol. Ser. Ca. Uppsatser och avhandlingar i 4:0. No.14—16. Stockholm 1916—17. 4. Kungl. Svenska Vetenskapsakademien. Årsbok för år 1917. Stockh. & Upps. 1917. 8. Arkiv för Botanik. Bd. 14. H. 4. Stockholm 1916—1917. 8. — för Kemi, Mineralogi och Geologi. Bd. 6. H.4.5. Stock- holm 1917. 8. 178 Arkiv för Matematik, Astronomi och Fysik. Bd. 11. H.4. Bd. 12. H. 1—4. Stockholm 1916—17. 8. — för Zoologi. Bd. 10. H. 4. Bd. 11. H. 1.2. Stockholm 1916—17. 8. Handlingar. Bd. 56. No. 1—6. Stockholm 1916. 4. Utgiveremn. Acta mathematica. 41. H. 1. Stockholm 1916. 4. Tidskrift för det svenska folkbildningsarbetet. Årg. V. H. 7.8. VI. H. 1-6. Stockholm 1917. 8. Sydney. Royal Society of New South Wales. Journaland Proceedings. Vol.L. P. 1—3. Sydney 1916. 8. Tokio. Det keiserlige Universitet, Tokio. Mitteilungen aus der medizinisehen Fakultåt. Bd. XVI. H. 1-83. XVIL H. 1.9. Tokyo 1916—17. 4. Uppsala. Kgl. Universitetet. å Årsskrift. 1915. 1.2. 1916. 1. 2. Upps. 8. Arbeten utg. med understöd af Vilhelm Ekmans Universitetsfond. 17—19. Upps. 1916—17. 8. Bref och Skrifvelser af och till Carl von Linné. Afd. 1. Del 7. Uppsala 1917. 8. Bulletin of the Geological Institution of the University of Upsala. Ed. by Hj. Sjögren. Vol. XIII P.9. Vol. XIV. Vol. XV. Uppsala 1916—17. 8. Bulletin mensuel de I'Observatoire Météorologique de 1 Université d'Upsala. Vol. XLVIII. Année 1916. Uppsala 1916—1917. 4. Sven Landin. Observations séismographiques faites å 1'Observa- toire météorologique dUpsala de septembre 1912 å avril 1917. Ups. 19172178: Humamistiska Vetenskapssamfundet. Skrifter. B.17—19. Upps. 1915—17. 8. Urbana, Ill. Illinois State Geological Survey. Bulletin. 83. 13. 14. 15. 17. 18. 20. 26. 27. 38. 385. Extract from. No. 36. Urbana, Il. 1915—17. 8. Umiversity of Illinois. Bulletin. Vol. XII. No. 43. Vol. XIII. No. 6. 21. Vol. XIV. No. 19. Urbana, Ill. 1915—17. 8. Monographs, Illinois Biological. Vol. II. No. 1.2. Urbana, Ill. 1916. 8. Studies in Language and Literature. Vol. I. Nos. 1—4. Vol. II. Nos. 1. 8. Urbana, Ill. 1915— 16. 174 Studies in the Social Sciences. Vol. V. No. 1.3. Urbana, Il. 1916. 8. Washington. National Academy of Sciences. Memoirs. Vol. XIV. 1. Wash. 1916. 4. Proceedings. Vol. II. No. 12. Vol. III. No. 1—10. Wash. 1916—17. 8. Report for the year 1915. 1916. Wash. 1916—17. 8. Department of the Interior. — Bureau of Education. Report of the Commissioner of Education for the year ended June 30, 1915. Vol. I. 1916. Vol. I. II. Wash. 1915—17. 8. Department of Interior. — United States Geological Survey. George Otis Smith, Director. Bulletin. No. 606. 610. 616. 618. 619. 620, I. K-P. 621, E. K-P. 693. 626—630. 632—636. 6838. 640, A-E. 641, A-E. 645. 649. Washington 1916. 8. Paper, Professional. 89. 91. 98, A-K. M. N. Wash. 1916. 4. Water-Supply Paper. No. 332. 351. 359. 360. 3869. 372—374. 875 G. 388—385. 3887. 895. 897—399. 400 A. Wash. 1916. 8. Report, 86. annual. Wash. 1915. 8. Resources, Mineral, of the United States. Calendar Year 1914. P.1I. No. 14—96. P. II. No.81—34. 1915. P. I. No. A. & A. 1—5. 7 P. II No. 1—14. 16. 17. 19. 20. Wash. 1915—16. 8. Carnegie Institution. Department of Experimental Evolution. Annual Report. [Extracted from the Year Book No.15]. Wash. 1916. 8. Smithsonian Institution. — Bureau of American Ethnology. Bulletin. 55. 62. Wash. 1916. :8. Annual Report, 99th. 80th. Sist. Wash. 1915—16. 4. Smithsonian Institution. — United States National Museum. Bulletin. 50. P. VII. 71. 93—96. 100. Vol. I. P. 1. Wash. 1916—17. 8. Contributions from the United States National Herbarium. Vol. 17: Index. Vol 18: P2607 Vol 90. P. 100 WashlOImge: Proceedings. Vol. 49. 50. Wash. 1916. 8. Report for the year ending June 30, 1915. Wash. 1916. 8. Report for the fiscal year ending 1915. 1916. Wash. 1915—16. 8. Wien. Kais. Akademie der Wissenschaften. Almanach. dJahrg. 66. 1916. Wien 1916. 8. Denksechriften. Philos.-hist. Klasse. Bd. 59. Abh. 4. Wien 1916. 4. Sitzungsberichte. Mathem.-naturwiss. Klasse. Bd. 125. Abt.I. H. 1—6. 8—10. Abt. Ila. H. 1—8. Abt. Ib. H. 1—7. Wien 1916. 8. Sitzungsberichte. Philos.-histor. Klasse. Bd. 177. Abh. 4. Bd. 179. Abh. 4. 5. Bd. 180. Abh. 4. Bd. 181. Abh. 1.5. Bd. 182. Abh. 1. 5.6. Bd. 184. Abh. 1. Wien 1916—17. 8. Q! 175 Das k.-k. naturhistorische Hofmuseum. Annalen. Bd. XXX. Nr. 3.4. Wien 1916. 8. Wirzburg. Physikalisch-medicinische Gesellschaft. Sitzungsberichte. Jahrg. 1916. No. 1—5. Wirzburg 1916. 8. Zårich. Hr Hr. Hr. Hr. Hr. Hr. Hr. Hr. Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahrssechrift. Jahrg. 61. H. 8.4. Zurich 1916. 8. B. Fra private givere. . professor Qlaf Broch, Kristiania. Olaf Broch: Govory k-zapadu ot Mosalska (Dialekterne vestenfor Mosålsk). [Trykt i det russiske Videnskapsakademi's Skrifter]. Petro- grad 1916. 8. forsøksleder dr. Knut Dahl, Kristiania. Dr. Knut Dahl: Studier og Forsøk over Ørret og Ørretvand. Kristiania 1917. 8. forsøksleder L. Funder, Kristiania. L Funder: Om Høifjeldets Utnyttelse. Kristiania 1916. 8. dr. Adrien Guébhard, Paris. Dr. Adrien Guébhard: Notes Provencales. No. 1. Saint- Vallier-de Thiey 1917. 8. ritmester G. Isachsen, Asker. Expédition Isachsen au Spitsberg 1909—1910. Résultats scientifiques. T. II. Christiania 1916. 8. rå professor dr. V. Jagic, Wien. Supplementum Psalterii Bononiensis. Incerti Auctoris Explanatio Psalmorum Graeca. Ad fidem codicum edidit V. Jagic. Vindobonae MDCCCCXVIL 8. professor dr. Adolf Noreen, Uppsala. Adolf Noreen: Vårt Språk. Bd. III, 1—6. Lund 1905—17. 8. Jacques Pottier, Paris. Jacques Pottier: Sur la Dissymétrie de Structure de la Feuille du Mnium Spinosum. Berne 1917. 8. 176 Hr. professor dr. H. Quincke, Franki. a. M. 5 separattryk. Hr. dr. phil. V. H. Ryd, Kjøbenhavn. V. H. Ryd: On Computation of Meteorological Observations. Kbh. 1917. 8. Hr. rektor dr. A. Ræder, Kristiania. Fra Keisertidens Rom. Ved dr. A. Ræder. Kristiania 1915. 8. MEDDELELSER FOR 1918. 179 Videnskapsselskapets bestyrelse, komitéer m.m. i 1918. Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse: Præses: Prof. dr. W. C. Brøgger. Vicepræses: Prof. dr. Hj. Falk. Generalsekretær: Prof. dr. Å. Johannessen. Formand 1 den mat.-naturv. klasse: Observator J. Fr. W. Schroeter. Viceformand i do. Proridr (Hå HNGran Sekretær 1 do. Justerdirektør D. Isaachsen. Formand 1 den hist.-filos. klasse: — Prof. dr. A. Aall. Vieeformand i do. Prof. Magnus Olsen. Sekretær 1 do. Docent O. Kolsrud. Komitéer m. m.: Gruppenes ordførere: Kl. I. (I) prof. H. Geelmuyden, (II) prof. dr. L. Vegard, (II) prof. Th. Hiortdahl, (IV) prof. dr. W. C. Brøgger, (V) prof. dr. H. H. Gran, (VI) prof. dr. Kristine Bonnevie, (VII) prof. dr. S. Torup, (VIII) politilæge dr. P. Winge, (IX) generaldirek- tør S. Eyde. K1. IT (1) prof. dr. Osc. Alb. Johnsen, (II) prof. dr. A. Aall, (III) prof. A. Seippel, (IV) prof. dr. Hj. Falk, (V) prof. dr. S. Michelet, (VI) prof. dr. A. Taranger. 180 Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre: Prof. dr. W. GC. Brøgger, prof. dr. Hj. Falk, prof. dr. H. Koht, generalsekretæren; suppleant: rektor A. Ræder. Bestyrelsen av eiendommen Tømte: Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. dr. N. Wille, statsraad J. Mellbye. Legatkomité for apoteker Peder Leth Øwres legat: Prof. dr. E. Poulsson, prof. dr. E. Bødtker, prof. dr. S. Torup. Revisorer: Overlærer S. Henrichsen, aktuar dr. G. Holtsmark. Bibliotekar: Overbibliotekar Å. C. Drolsum (1885), indtil 80. juni. Kasserer: Kvæstor M. H. Berner (1900). Sekretær ved selskapets kontor: Cand. oecon. J. Ellefsen (1918). 181 Videnskapsselskapets møter i 1918. 18. januar . . . . Historisk-filosofisk klasse. 95. januar . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 8. februar . . . . Fællesmøte. 99. februar . . . . Haistor.-filos. klasse. (Forslag til indvalg). 8.'mars . . . . . Mat.-naturv. klasse. (Forslag til indvalg). 29. mars . . . . . Fællesmøte. (Indvalg). 19. april . . . . . Historisk-filosofisk klasse. 19. april ++ Matematisk-naturvidenskabelig klasse 3. mai (fredag) . . Aarsmøtet. 24. mal . . . . . MHistorisk-filosofisk klasse. SL. mai . . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 13. september . . . Historisk-filosofisk klasse. 20. september . : . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 4. oktober . . . . Fællesmøte. 18. oktober . . . . Historisk-filosofisk klasse. 8. november . . . Fællesmøte. 29. november . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 6. december . . . Fællesmøte. (Valg paa selskapets em- bedsmænd for 1919 m. m.). Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles 1 klassemøtene den 92. febr. og 8. mars og avgjøres i fællesmøte den 22. mars. Jfr. Statutenes $ 10. Foredrag anmeldesskriftiigtilgeneralsekretæren, adr. Wergelandsveien 17, senest tirsdag form. Foredragsholderne anmodes om at avlevere et kort referat av sit foredrag til møtets sekre- tær, forinden de bestiger katetret. Med hensyn til Eryk ning av avhandlinger bemerkes: 1) Ingen trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er indlevert og dets kostende beregnet. 9) Forandringer i avhandlingens tekst efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 3) Hver forfatter erholder 50 særtryk gratis. Desuten forføier han over 8 særtryk til forsendelse paa selskapets bekostning til utenlandske tids- skrifter, som forfatteren indgir fortegnelse over til generalsekretæren. Prisopgaver. I. Nansenfondets styre har utsat følgende prisopgaver: a. Opgaver for Fridtjof Nansens pris. 1) & »Pet tyske sprogs indflydelse paa det norske sprog, — riksmaalet og bygdemaalene". dir. Oversigt over Vid.selsk. møter 1 1915, s. 144. — Fristen for besvarelse forlænget til utgangen av februar 1918. Om organernes indre sekretion*. — Indleverings- fristen utløper 28de februar 1919. Til nærmere forstaaelse av hvad der forlanges av besvarelsen av denne opgave, meddeles følgende op- lysninger: Der kræves en selvstændig undersøkelse av et eller flere organer med indvendig sekretion, støttet paa eksperimentelle cytologiske eller patologisk-anatomiske erfaringer. Opgavens besvarelse vil eventuelt bli belønnet med indtil kr. 1500.00. Per ønskes en undersøkelse av indvandringen til Norge 1 tiden mellem 1300 og 1800 med et forsøk paa beregning av indvandrernes tal, eftervisning av deres hjemsted og belysning av deres rolle i det norske samfund. Undersøkelsen kan, om saa maatte vise sig hensigtsmæssig, begrænses til et mindre avsmit av opgaven, f. eks. til indvandringens betydning for en- kelte samfundsklasser (som kjøbmandsstanden eller embedsstanden) eller til et kortere lidsrum.* Præmie kr. 2500.00. Indleveringsfristen utløper 28de februar 1921. b. Prisopgave for T. H. Aschehoug-fondet: 1) En utredning av vore kommuners kreditforhold og disses hensigtsmæssigste organisation*. 183 Fristen for besvarelsen er sat til utgangen av okto- ber 1918. Den bedste besvarelse vil eventuelt bli be- lønnet med indtil kr. 2000.00. 2) , Industriens betydning for landets økonomiske hus- holdning, dens utviklingsmuligheter og midler til at sikre dens vekst i overensstemmelse med samfundets interesser*. Fristen for denne opgaves besvarelse er sat til Site december 1918; besvarelsen vil eventuelt bli belønnet med indtil kr. 8000.00, idet der dog forbeholdes ad- gang til at dele prisen mellem flere konkurrenter, for- saavidt der skulde indkomme flere besvarelser, og be- dømmelseskomitéen skulde finde at ingen enkelt av disse fortjener den hele pris. II Prisopgave for apoteker Øwres guldmedalje : » En undersøkelse over alkaloider i den i Norge vildtvoks- ende Aconitum septentrionale*. — Indleveringsfristen ut- løper Site december 1919. PL VA NØGE vit M EN ae JG eek FELE FTTLTE ETT TE LETET AT Vita PM Å TL val ' & ARARAT oa : kå ap pe a EN 4 HEG G en ve ; I Ang NR vi AT AAGJHEREENE NE b8- ole ALLER Ågn JP NN ett anta =age NAs sanetdaa aa gg Å yt MADS MT ROY Ålesr ed Od dd Pigarteg YR POP, h LA + on. | nina gå: pa mø å hiege: KNE PASAN NÅ) Jie! | va ni NA KAT DAA Å 32 pl LL LPG MAGNET SLA, Magt 1800 L-$ MÅ Ban! I I an, *Aang Å = S & un MY AAA eg ILA ET HQ: "Aa % ae a Ay ta, Jøran Å AA ARBARAA AR 3 "Ye ER sf søm an Å > EG | aa » 4 1, & ør An pA »” AA eA AR Ma, UP aar , GY pro Aker RAGA aar ANNA a an LEAN TT arte Mhag, ; løe 4 aan AA ATA YTE PY Va APS Sar fl g ha SÅ» PE Å.» VMRkar tl pA RA 186 AA NST] YTTRI p An Vida Vg 2 am gt %p ATT ETET VAR era eu Na Ve er VOL DE Å Ga NR aq »/ PAA p PPT nn LA. PaYalal P eu AAsqeg'? Ra SATA 2aNkaan ag sanne Ag LET Åp inng Y OR tg $ UNN AAR AR hard ne ps easy nn då an ET f Pee a Aynond" Ap ea, AM Noe Napa, øse f: po 4 AE peArk amet NKEEE Eee nm EN Å va Å | — * , Å f | VAN AR få Oasen Vo ye mg KE part Sa | Aap | Pygnsnp Aman Ap 20 MAA BRAND tøeiparnse nr ADL Ares SI LT VAD, GT TYM Å -v BARR helet Pr 1 ae AA WN AG NF ANNA AAa, «7 PAAL an å 11111 gapante MORAN TY LP AMS NA HH A LG å Hakbde ADA Å | Vi N å p oApsAn, ANNA di Å TIGER Na, RIF FE HV Å AD anser PEEL af Sin ATA RAGGG Ma —252202 == === —— —————= —===== ——7720 === == —===== === -—— === >—=<— —===== == === ====== —=7"nm0202 —— === === === === ===== — 4397 pes SEG LEN | epesssornsmnegse i GLER ad (2) = r < [1 = —-d z Q FE | 01357 Up N EEE Te da] VNN | $ TLL aan de sp ARAD EE Ltd nm z NM Ny NN | /van ar === N mn ANa.p A E OD FYTh É ET AN age deg SEIN aan xx L SAA 1 pa aar Nå Å | | | på MT :E=F» van døå finna NN PA je å Ua ev aai LE or = Mere AA ØL AR JØRN | hÅ gti» 3 = Dy TT de AT ESN HYTT, "a OR EE "vw nØ når Moa 5 itte ; ALTA VPP ; na ->AG VEL Wang, PAR Å TYSP Vi era Make te dd HL 192 AA el EE el FP fi my. di TG Aeg, p00S pe qyive pt uk x» VG hangar Av SATT LEE TY RART. gAAJÅ] MT tett pek >> DD! LE sa, OT ST AA Te V VE AT pe å pA "Ana i Top Pad ” fhal V FRE aan 1 aømser Lagapert Laget IN HATT Ma AD 19 NN RA on TV å VIN I An ju 9 Heg: FYTYT LTL TT | or T ”Yiiea DNG ay der: rå må ; Ja R å PØKLILEN AA, A å | va & Føa,, å å | Ped 2 ) PP ” bp" PR VA dk | Å ATV er Feist. Abid, REE | N Jin Jayne N p å, an ET Me, Badu, pa - oe My 23Q kN B, Nag ' aa jr MG NG I Gullin TT Yrer br ra Non Å MA 4 Yn app PP P GF ee ga IEEE kjlsant) tr AMUR lø AN AX DÅ v FØYN i = -" v å ADS | AL E y7: nd aa SA NL Are gen aa AT Var gg Må VnÅ tk Ny MATT ON Pr VG | hose | | TED tk (Næh, WS * PP [3 % a ES AP FE (ANG FHI m- PAN JJ4n Ø Atli, 4 UN NL 7. å g E NOR EET Tu SLET E; ) | TE ; JUR 20 T værøuk ae ndddu ya 4 AE V bI PG f EG EP SN ret ” Nag 0 hy dan | AT % sa 2 Sømme MT