TELET i va. AAI | 
p få ver 9 DL silke MN ALI G MA , 4 NY 18 DN dt 
Arper edda | : vg 
| LETT TPM D 


v : al ; 
bakt mn 


nr . 1, & Å X, 
» 4 å v å V Å % 
(we vrrerersvn” rryrefeibv HL ÅR I Me DAAE 
ii rrvv vene øde, UPP Høy 1 vøvh G å JAN 
mn vi på LT | ON 
sig eu 'baungen, SL LE 
å N- 6 LJ LE UM 4 Øy; 
ae Ne Fa v Ve * ' å vr 2 
"Myke GN ee hå NOG Nig,  VON 
Butsteg: AAI MAAL Aa $. Wa ) tp br lØrrg 
| AST ARGE virddn AV TI AT HO bd vytfti-vp 
Å Å vr drugs) TL ve fyvy Srarsu” od 5 A Puu: 18 » på Re ) Pv 
KON vSY inn LØST | (PR Å . søv 
FOM 299 sø "ø G ve. UK FE TT ng 85 vw bd å Ad) | LI VE i 
b add ÅL EL 


ve NNN å SP gele ess NOE DI på vr ig PEEL 
v tog "nen? Leter dk we” 


ee 


DEE Mi HiG] ne" up 9 > Å vyy 3 KAT ML 

IM Å FEE uwUN -= TAA ey JOLIE Å og 7 Vig ryg yt AA å ER Nd 

av" NUUG snek), SN | : HE % 

LA vis å LG hørt - "wu Yo ban V | 
vu NAN SN p BUE ur ty 


tåke 


Vega JA. 
i =G V , i V 


NG EE *« en pr vveg rv  -— SU gr PA NT LL. Å 5 rå  +E ve" 
OE Ja MAL aa vi GF HET pp 
ør FETT det LAKE. nn far EE od v2:)00> pre 8 
3 » F FÅR FEE vNA øv > : ke marg 

åtnse8 Tia SN 


na Mg NA bk GOOG por an v 
» ar Vegar n er ape v vill: ES 2: sADPA ANT | vev" ny 


«6 OL LT JE HET 
n w an VG 'ø ME» 1 ga NN maa ya 
kli ar 0 Moen MIDT Ma E A- 1944 2 ip ll 


ør AIK mr å 

ly 

TANG LW va e= ANA gen neE le 1 EK ET 4 
deg AN å ye ps uege meg N sn 


pl d 


af Å AA» 


he p | NG sg SE” de Å mørenes 2 vo å 
W Wly, , a Nå 8 ATV bi SE AKT ØN. uk * 
Ke V yt Vi pa oe ONE Noter" Ga” Å | 
vår bI ne EG] leda AR. NE PE KG) 
«v an ; EG R dy! FT 
å fer =å Dre «Tr » aa Å vg. kg hø GLT LE Å 


geni DET rm TT rå 

overse EE ET 

» Ha «d yy DP Ga ; FAE TE NA jammen NE: NT * ard 
| 5 ; -'at 2 = vr AR Na Veu: a 

v AA Å Å 190. PÅ YR pi LETE å g19» 

2 EN TENG, då | renn" NER SPT id 

Å tt | i | TL É 0 | 


å å Vy «Evy vid! ”% & Aeygre: : 
ga Ar Å I v V on | 
Nu Ne) Nm Meer PG Hi Sunnnnresss. 9. dn 1 TE IN E JA 


r SOE. b. gi ar” PV KK AA, AT 2 
| vn? 4 uvSAARAN » NIE Nrrna,a EN ha 
and NM 2 DV de | Ke ; 


"brt b p 


Pr La N 
Nese Inmanesea TN LL LJ 


— Jo i | 
s AT u «veil | bry NG Ve safnn > Aar PÅ Jos Le bl dn ) DA AE Lå 


Y 


eg å NAN : 
yr Bede AN på hd. DTS Pre Re De GE v " 
En: Ai elt and ML ann 8L SEIN Lg " Sy fal V akt Grå 
EE) SAA DN vatn Tiller 
vits 4 wiy "1244, 1- EPER AT] DUER vn, EN 
reset anndn Syers PSA LUTT GET FA kp | 


bd atle al PR 
dn. ver * EE tt » | : Aa Arten, vi 
; 1 "Vy ter Vivgs V MT I 1 , 
vedyl | | mr 
Pnn N Virg Mkkam JUEnsesA 
PN NR pt ons Prras Tdi 
Jr MN SAA Å AE NN ved EI 
LA DITT TT FARAH pA bk dag akk LLL JUG 1 AA 
arne ev por | LW Gemn: 36 v IV: ed N 2 GE b OR AV IE PL al 
v UNN Hii AR PTR r Wy T | OT ver KATANA VP 
v MN r a v NG LA Ke Lad |) 1 vin) 1409, Vif PPA, 
Når sad ie AA | de N a Ene LENA AA Ka JKL AA Kl pel 
Øra rv ai OJR v Å ble LU Å Å ad LG vå bags KRO gr AR TJ» 
sl 2natevyar” Vea re Få Å arter. vr” veveLtty ANN: TF) | 
fr" Bg ut 


28A 044 ans MN 


i St NE te Lila 
"år sø Sp MN Ry Yen ea Å Å 1] Jug 
"vr 09 HR or 90w:* dr kødd tupp "Mn e= ø 2 
: eygr v 0 Vite We KA LAM 
de TL Vis, GJ An 
) 
i 


oe ag 
på 


rn LA GE | At «ør v dt 400" 


JA - 

Sett | AKA ka JÅ LF w. LIV 
”- +08. nau. fe Tu vi Sanna? Sr FA 1 2 799644 p- å 

. ig w % av PDT ENE 23 eg | » 
ml ee NTT EN 

je YET FG vage Je 
rue- JA Ti ; Np OG > re NN EG E LEE å VU Ny EE Ø AAN hi Legen 0 
v ) I od NG Å ; we «m- Mdmenn uv se ne - vr sant: ir AJ dad nå 9 -v go x I 
LÅ AA MA Ørd Brd de V f' me | Be LSRENN SE JA NA ANN Ay 
enn I NET ort andl! LE ML PN ar 40 "P0ray Brin. 

d id JG V 4 w! ty våte ER ad Jaa eg O kuber, Dra, fis rd 2 % ) 4 

LL 5 tå OV > a N ØRA v bu) 

LARS MV TIR PS TH w: SÅ 


AT "ni å | MG 
» 2 å , NA Nan HE 3 > da TT ør 19 mn Å nt, Å PG 
die hr bd å (T-» 3 LG Å N E 4 TIL ald LING ov st pF g = 25 = pr mø 


iv ni) eg TT NN vippet! NTT TER RPG vitne 
bend v > Veg hud ) mage t ø 
tennene" N Me Bil ER Pynt) ET URL abddk garapeegektnnr 
(akk salg 1 d ORAN: | BI Me PG PROST PP PE NYND /GaAda AAM Pan 


pr 


Å 

ALe 

VON 
V 


Ved of ed 


FORHANDLINGER o 


VIDENSKAPSSELSKAPET 


I KRISTIANIA 


AAR 1920" > 1009 


| | KRISTIANIA 
å KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


HA: w BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 
* 


FORHANDLINGER 


I 


VIDENSKAPSSELSKAPET 


I KRISTIANIA 


AAR 1920 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 


1921 


Indhold. 


Avhandlinger. VEE 
No. 1. P.A. Øyen: Noen særskilt store postglacialfossiler fra 
Trondhjemstelet SE EG 


Oversigt over selskapets møter i 1920 m. m. ......avvavssvsr. JESTEG 


NOEN SÆRSKILT 
STORE POSTGLACIALFOSSILER 
FRA TRONDHJEMSFELTET 


AV 
ETA ØYEN 


(VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1920. No. 1) 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 
1921 


Må PE 
Ap v 
ja 


Fremlagt i fællesmøtet den 5. december 1919. 4 


I ,Det kgl. norske Videnskapsselskaps Skrifter* 1 Trond- 
hjem har jeg ved flere tidligere anledninger behandlet de kvar- 
tærgeologiske forhold inden Trondhjemsleltet. Overensstemmende 
med mio opfatning av vort lands kvartærgeologiske historie er i 
disse fremstillinger ganske naturlig de stratigrafisk-palæonto- 
logiske forhold skutt sterkt i forgrunden. De faunistiske forhold 
fik saaledes 1 den hele fremstilling en temmelig bred plads, og 
hovedvegten blev saa at si lagt over paa at følge den faunistiske 
utvikling. Dette er da ogsaa ganske rigtig blit forstaaet, og 
vurderet av den paa dette omraade vistnok mest sakkyndige av 
dem som har, anmeldt og kritiseret mit arbeide: ,Kvartær-studier 
1 Trondhjemsfeltet, [—1II*, nemlig konservator NorDGAARD, der 
sæer: ,Der er ingen tvil om, at Øyen har lagt en særdeles solid 
grundvold for videregaaende studier av Trøndelagens dyreliv i 
kvartærtiden, og det materiale, som allerede er tilveiebragt. er 
saa betydelig. at man.for mange arters vedkommende kan 
avlæse deres historie 1 sine hovedtræk" (Aftenposten 17. juni 
1916, nr. 305). 

Men det er altid saa, at en lagt grundvold fordrer fortsat 
arbeide. Imidlertid har jeg i de senere aar ingen anledning hai 
til mere sammenhængende arbeide inden dette omraade, men 
med den interesse som mine tidligere studier inden dette interes- 
sante omraade ganske naturlig hos mig har medført for Trond- 
hjemsfeltet, har det da faldt likesom av sig selv at søke fritiden 
paa mine i de senere aar hyppig foretagne foredragsreiser 
1 det trondhjemske benyttet til at søke utvidet vort kjend- 


+ P. A. ØYEN [Nr. 1 


skap til de kvartærgeologiske forhold inden Trondhjemsfjordens 
omgivelser. 

Det er jo i og for sig ganske interessant at se at selv paa 
et saadant findested som Ytterland, som jo endog tilhører Ra- 
tidens ældste del, saa finder vi Portlandia arctica Gray Å. eks. 
kun i en størrelse av op til 22 mm., medens den almindelige stør- 
relse endog ligger betydelig lavere, ikke mere end 14 —16 mm., som 
den biometriske analyse viser (P. A. Øyen: Kvartær-studier i 
Trondhjemsfeltet, IT, 1911, pag. 40). Dette kunde i og for sig 
være bemerkelsesværdigt nok sammenlignet med forholdene i 
de arktiske egne. Men endnu merkeligere blir det om vi trækker 
sammenligningen over geologiske tiders lag under sydligere 
bredder. Thi det er nemlig omtrent nøiagtig de samme bio- 
metriske forhold for denne arts vedkommende som dem vi 
gjenfinder i leret ved Tønsberg teglverk (P. A. Øyen: Kvartær- 
geologisk profil gjennem Jarlsberg fra Tønsberg til Ekern, 1910, 
pag. 6). Men paa dette sted befinder man sig vel at merke ikke 
længer inden Ra-tidens gamle ,stagnations-stadium*, men inden 
det langt yngre ,ra-stadiums* yngste del. Og i leret her ved 
Tønsberg har det til og med lykkedes mig at fremfinde eksem- 
plarer av længde 27 mm. og høide 17 mm., og saaledes ikke 
saa lite større end BireiTTE Esmarks bekjendte eksemplarer fra 
Ranviken ved Sandefjord fra omtrent samme lid (Cfr. Øyen: 
Nogle smaatræk av Sandefjords geologi — Vestfold 13. februar 
1919, nr. 87). Saadanne faunistiske kjendsgjerninger kan jo i 
en mere sammenhængende fremstilling av en egns kvartær- 
geologiske utviklingshistorie danne temmelig sikre utgangspunkter 
for dens karakteristik til bestemte tider. 

I samme forbindelse turde det kanske ikke være avveien al 
minde om de særskilt store eksemplarer av Area glacialis Gray 
som det har lykkedes mig at fremfinde i de bekjendte lerras ved 
Fjerheimsfossen, nemlig av 

længde 24 mm. og høide 14 mm 
SE 
to store og forskjellige formtyper der lar os skue ind i et helt 
andet biologisk milieu, hvis interessante stilling forsterkes i 


1920] NOEN SÆRSKILT STYRE POSTGLACIALFØSSILER D 


betydelig grad ved sammenligning med tilsvarende tiders forhold 
omkring Kristiamafjorden (P. A. Øyen: Kvartær-studier 1 Trond- 
hjemsieltet, IT, 1911, pag. 93). 

Dette nu kun 1 forbigaaende for at henlede opmerksomheten 
paa betydningen av det geologisk-geografisk komparative studium 
av vore arktisk-glaciale avsætninger og den deri opbevarede 
fauna. 

Hvad der imidlertid var hovedhensigten ved denne anledning 
var ikke at gjenkalde i erindringen faunarester fra en kod lid. 
men fra en varm, ja tildels endog betydelig varmere end nutidev. 

Det var sommeren 1901. Ved mine undersøkelser i den 
nedre del av Værdalen hadde jeg netop tat ophold paa Trones 
og fik her høre omtale ,raritetssamleren* paa Ydse. Saa efter 
paa en varm sommerdag at ha krøpet rundt i orekrat langs 
bækker og elver nær Værdalsøren og gjort flere interessante 
fund 1 ,blaaleret* og efter at ha hat rik anledning til at studere 
kvikleret*, denne lumske fiende gjennem hele Værdalen, hvor 
det store skred olte aar tidligere endnu var i friskt minde, faldt 
det mig ind at jeg maatte besøke samleren paa Ydse. Som 
tænkt saa gjort. 

Men hvem fandt jeg her — en ,varitetssamler* — — — 
nei! En født naturforsker, et samlergeni, tapt i folkets store 
hop. En samler med blik for de tre naturrikers særegenheter, 
men med særlig elsk lagt paa dyrelivet i hav, paa jord og i 
luft. Selv fik jeg baade dengang og senere under mit arbeide 
med Trondhjemsifeltets kvartærgeologiske forhold nyte godt av 
Jakor MotBeres kyndige og ufortrødne indsamling av skjæl- 
rester fra omegnens mange lerlag, rester som jeg har omtalt og 
beskrevet i mine ,Kvartær-studier i Trondhjemsfeltet*, II, 1911, 
pag. 162. Særlig tiltrak sig ved hin anledning opmerksomheten 
tre vakre skaller av Isocardia cor L., indtil 72 mm. lange. 
men de distanceredes dog dengang av skaller fra Tangen legl- 
verk paa Sljørdalshalsen ikke mindre end 80 X 80 mm. Jeg 
tænkte ofte paa denne samler i de følgende aar, men fik ikke 
anledning til igjen at besøke ham før høsten 1917, da jeg netop 
befandt mig deroppe paa en foredragsreise. 


6 P. A. ØYEN [No. 1 


Jeg gik da sammen med redaktør Aas fra Værdalsøren for 
igjen at avlægge ham et besøk. Og ganske rigtig, da vi kom 
ind paa Ydses gaardsplads, hvem anden møtte vi end den. 
ottiaarige forsker selv. Jakops aasyn lyste som var han en 
ungdom, da han viste os omkring og forklarte indholdet og be- 
lydningen av de forskjellige fund. ,Du maa vel ha hat hjelp 
til bestemmelsen*, sa jeg. Men det lune, smilende, godmodige 
og dog selvbevisste i hans aapne, blide aasyn, da jeg kom med 
denne bemerkning, glemmer jeg ikke. ,Nei, sa han, jeg kjender 
disse tingene”. Og her fik jeg en vakker gave: usedvanlig 
store østersskaller, store okseskjæl, begge 1 sit slags pragi- 
eksemplarer, hesteskjæl likesaa av forskjellig slags. Mange 
vakre ting saa jeg og fik, som gjenoplivet hos mig interessen 
for en egn, et omraade av vort land, hvor jeg har tilbragt 
mange av mine bedste, rikeste og gladeste forskningsdage, da 
nye ideer, nye tanker banet sig vei og bibragte mig en hell ny 
opfatning av vort store. rike og vakre og interessante fædrelands 
kvartærgeologiske forhold. Og den samling jeg fik av Jakor 
Mol.perG, var det jeg ved denne anledning specielt vilde henlede 
opmerksomheten paa; alt samlet her ved Værdalsøren ut mot 
fjorden og elven, hvor leret vaskes ut av det skvulpende vand. 

Først maa jeg fremhæve den vakre samling av Isocardia 
cor L. som var tilstede 1 talrike, store skaller, indtil 89 mm. 
lange, og saaledes større end de ovenfor nævnte store, vakre 
skaller fra Tangen teglverk, som hittil var de største fra Trønde- 
lagen. Tilstedeværelsen av denne utpræget sydlige og vestlige 
art, som kun rent undtagelsesvis er skrapet paa vor vestkyst, er 
Jo I og for sig nok til at denne samling maa paakalde opmerk- 
somheten; og derfor 1 saa meget høiere grad naar hensyn las 
til de overordentlig store eksemplarer og den betydning disse 
har naar det gjælder værdsættelsen av deres forekomsttids 
meteorologiske forhold og datidens klima og hydrografiske lil- 
stand i fjord og hav. 

Ostrea edulis L. fandtes bl.a. ogsaa 1 et nærsagt kjem 
mæssig eksemplar av længde 140 mm. og tiltrækker sig i 
næsten like saa høi grad som foregaaende vor opmerksomhel. 


1920] NOEN SÆRSKILT STORE POSTGLACIALFØSSILER j 
Størrelsesforholdet springer endda sterkere i øinene, naar vi 
erindrer at selv de ,kjæmpemæssige eksemplarer av østers* fra 
Kragerø heller ikke maaler mere i længde end 145 mm., altsaa 
en ret liten forskjel. Og ret anselige østersskaller fra Værdals- 
bækken, saa vidt jeg vet de største hittil kjendte fra det trond- 
hjemske, naar ikke mere end 115 mm. Østersskallet gir her en 
forestilling om det gunstige fjordklima som engang maa ha 
hersket 1 Trondhjemsfjorden. 

Cardium edule L. paakalder sig ogsaa vor særlige opmerk- 
somhet ved forekomsten av et særlig stort skal, ikke mindre 
end 60 mm. langt. Denne art er jo temmelig almindelig i Trond- 
hjemsfeltets avsætninger. Men de har jo tidligere været anset 
som store eksemplarerne fra Tangen teglverk, som imidlertid 
kun hadde en længde av 43 mm. (P.A. Øyen: Kvartær-studier 
1 Trondhjemsfeltet, II, pag. 136), og fra Ophaug paa Ørlandet, 
men ogsaa kun av længde 45 mm. (Il. c., pag. 99). 

Pecten opercularis L. maa ogsaa nævnes paa grund av de 
mange vakre eksemplarer hvori den forekom, endskjønt dens 
høide her, 65 mm., overgaaes av en række andre forekomster i 
det trondhjemske (P. A. Øyen: Kvartær-studier i Trondhjems- 
feltet, III, 1915, pag. 893—3596). 

Pecten islandicus Mört. bør ogsaa nævnes her skjønt til- 
hørende en 1 hydrografisk henseende fra de foregaaende helt 
forskjellig gruppe. Den forekom ved Ilabækken i store vakre 
former, mindende om dem som jeg tidligere har beskrevet fra 
Vinjeøren og Hevne (P. A. Øyen: Kvartær-studier i Trondhjems- 
feltet, II, 1911, pag. 9—12) og senere ogsaa avbildet i ,Kvartær- 
studier i Trondhjemsleltet*, III, 1915, pag. 395 —396. 

Mya arenaria L. forekommer dog som noget for sig, nem- 
lig 1 et stort tykt skal, ikke mindre end ca. 145 mm. langt. For 
ret at forstaa betydningen av dette bør vi gjenkalde i erindringen 
at Ossran Sars for vor arktiske fauna angir længden av denne 
art til 96 mm., og at NorpGAARD omtaler at ,et skal av Mya 
arenaria fra Sælparkens bund hadde en usædvanlig længde, da 
dette maalte 140 mm.* (Kgl. norske Vid.-Selsk. Skrifter. Trond- 


hjem, 1912, nr. 11, pag. 7). 


S P. A. ØYEN: NOEN SÆRSKILT STORE 0.8. V. [No. 1, 1920] 


Buccinum undatum L. forekom ogsaa i samlingen i meget 
vakre eksemplarer, ofte besat av serpulider og rur. 

Neptunea despecta L. forekom 1 store, vakre eksemplarer, 
deriblandt et som jeg muligens ved en senere anledning vil 
komme til at ofre en helt egen beskrivelse paa grund av en hel 
række særlige egenskaper 1 skallets morfologi, som er av stor 
betydning i utviklingshistorisk henseende. 

Lophohelia prolifera Part. skal saa ogsaa hilslut nævnes 
som forekommende i den allerede paa forhaand saa interessante 
samling. Det lykkedes ikke mig at finde rester av denne art i 
Trondhjemsfeltets kvartære avsætninger, men 1 universitetets 
glacialgeologiske samling opbevares rester av den fra Stenkjær- 
broen ca. 100 f. o. h. (cfr. Øyen: Kvartær-studier i Trondhjems- 
feltet, IT, 1915, pag. 447), og NorpGaarD beskrev et gammelt 
Lophohelia-rev fra Sandvaagen i Borgenfjorden (Kgl. Vid.-Selsk. 
Skrifter, Trondhjem, 1912, nr. 3). Nu føies altsaa et nyt til de 
faa før kjendte forekomster. Med hensyn til Lophohelia-faunaens 
straligrafiske plads i vort lands postglaciale historie skal jeg kun 
henvise til min avhandling ,Kvartærgeologiske streiftog omkring 
den indre del af Bundefjorden*, 1909, pag. 33—40, hvor bestem- 
melsen er søkt gjennemført paa biologisk-hydrografisk grundlag. 

Førend jeg slutter, maa jeg ogsaa faa tilføie at Jakor 
MorBperG har vist sit fædrelandssind og sin interesse for ung- 
dommen ved ai lestamentere sin værdifulde samling til Trønde- 
lagens lærerskole paa Levanger (cfr. Øyen: ,Besøk hos en 
trøndersk bygdenaturforsker* — Indherreds Folkeblad 26. novem- 
ber 1917, ur. 156, og Øyen: ,En trøndersk bygdenaturforsker* — 
Trondhjems Adresseavis 24. november 1917 og Trondhjems 
Folkeblad 29. november 1917 og Indtrøndelagen 27. november 
1917). Og ved en tidligere anledning gav jeg en foreløbig be- 
skrivelse av den 1 ,En kvartærgeologisk lokalsamling* (Trond- 
hjems Adresseavis 10. august 1918). 


Trykt 14. februar 1920. 


OVERSIGT 


OVER 


VIDENSKAPSSELSKAPETo MOTEN 


I 


1920 


MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER 
OG 
OVER INDKOMNE SKRIFTER 


M. M. 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A-S 


1921 


Indhold. 


Oversigt over selskapets møter i 1920. 


Mat.-naturvid. klasse, 25. jan. 

Bjerknes, Om relativitetsteorien .......--oruuuavuvuvv rv rn 
Hist.-filos. klasse, 30. jan. 

Paasche, De norske borgerkrige --..-. raner ere ae aa dø 
Fællesmøte, 6. febr. 

Konow, Om det indiske dramas oprindelse ........rvurrrvvv rer 
Hist.-filos. klasse, 20. febr. 

Falk, Bemerkninger til det militære avsnit av Kongespeilet ...... 
Mat.-naturvid. klasse, 5. mars. 

Eskola, P., Om eklogit, et geofysikokemiskt problem ........-- 
Fællesmøte, 26. mars. 
Johnsen, Gildevæsenet i Norge i middelalderen, oprindelse og ut- 
FIRING Gadbsoetsene seere nå one ddslue på d45 0 sobre dad sons eda od do 
Sopp simindremmeddelesern NNN 
Imdkvialkoranenvenedlemmerr AE ENE 
Ekstraordinært valg av sekretær i hist.-filos. klasse 
Hist.-filos. klasse, 9. april. 

Larsen, A. B., Nogen psykiske faktorer ved sprogenes utvikling . 
Mat.-naturvid. klasse, 16. april. 

Vogt, Thorolf, Det teoretiske grundlag for endel geologiske processer 
Aarsmøte, 3. mai. 
Aarsberetning for 1919, se Bilag I (s. 36 f.). 
Utdeling av legatet »Laura Thraps Minde ....ssuusss 
Apoteker Øwres guldmedalje tilkjendt Heinr. Siebke 
Beretning om Nansenfondet for 1919—20, se Bilag II (s. 38 ff.). 
Overrækkelse av sølvplater til d'herrer Holbæk 
FriddsjenforrNAkolaksAmndresensrE | 
Falk, En ny sprogvidenskabelig disciplin .......vavrnvunennnnnr 
Hist.--filos. klasse, 28. mai. 

Schjøtt, Det ateniensiske demokrati ......vuvvvvvvvvrvv verv neeer 
Mat.-naturvid. klasse, 4. juni. 

Lynge, Studier over lavartenes utbredelse i Norge .....aaavvuun. 
Hist.-filos. klasse, 17. sept. 

Pappenheim, Das nordgermanische Recht in seiner Bedeutung får 
die Erforschung, Anwendung und Weiterentwicklung des deut- 
SehenøRechiskernvrrra sunde Ses 

FalkssNordisketrachitnavnn SSR 

Mat.-naturvid. klasse, 24. sept. 
Vegard, Blandingskrystallenes konstitution og atomenes volum ... 
Fællesmøte, 8. okt. 

Bødtker, Trampe, Hvorledes har Shakespeare tænkt sig Othello? 

de Besche, A., Astma og overømfindtlighet mot artsfremmede stoffer 


Side 


w& 


6 


IV 


Valg av selskapets repræsentanter i Forskningsfon- EN 
Gets Styrer laenove beger aktre OE 22 
Hist.-filos. klasse, 22. okt. 
Schjøtt, Mastarna eller Servius Tullius ........vvvvvvvvvv vanns. 22 
Bing, Kristian, En førkristelig fælleseuropæisk aarsinddeling .... 28 


Fællesmøte, 12. nov. 
Gran, H. H., Den internationale havforsknings vigtigste biologiske 
problemer EE SE 
Mat.-naturvid. klasse, 19. nov. 
Holtedahl, O., Om de geologiske forhold i grænsestrøkene mellem 


Fæmund*o09 Prysikivrsse dd ee 31 
Wille, Referat av K. M. Strøm: The Phytoplankton of some Nor- 
meciansbakese eros satao 00050650 32 
Fællesmøte, 30. nov. 
Goldschmidt, V. M., Stavangertraktens geologi og bergarter ..... 35 
Forslag om trykning og forsendelse av selskapets 
publikationer med voteringideroverA 34 
Valeavembedsmendm. mifror d9210 000 FEE 34 
Bilag I. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1919 ... 3836 


Bilag II. Beretning om Nansenfondet og de dermed for- 
bundne særfond for året 1ste april 1919—31te mars 1920 38 
Bilag III. Beretning om eiendommen Tømte i Nannestad 


foritreaaret TOSSI OE SER 54 
Mindetaler. 

Konow, Sten, Mindetale over prof. dr. Karl Brugmann .......vvvasn. 57 
Brandrud, Andreas, Mindetale over domprovst dr. Herman Lundström 60 
Olsen, Magnus, Mindetale over prof. dr. Ludv. F. A. Wimmer ...... 62 
Heegaard, Poul, Mindetale over prof. dr. H. G. Zeuthen ............ 70 
Cranner, B. Hansteen, Mindetale over geheimrat prof. dr. Wilhelm Pfeffer 78 
Goldschmidt, H., Mindetale over prof. dr. Ludwig Gattermann ....... 79 


Selskapets medlemmer i 1920. 


Bestyrelsen Houen 86 
Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer 87 
Den historisk-filosofiske klasses medlemmer +......assr 92 
Omersiptroverneruppenerr NNN PN 96 
Dødstald i 1920 Lasse SE 100 


Skrifter mottat i bytte og som gave. 


Framnorskeinstitutioner: SN PPT 103 
Fra utenlandske institutioner ........ eu autio 06.56 å 103 
Fra primate sivere vs TET 110 


Meddelelser for 1921. 


Bjershynelsekomitkermmmøapl ETTE 113 
Møter-daL92 I JJ v asker eee eee EEE 115 
Er SOE ON oe A Neas 054000006000000d600000800000000 116 


OVERSIGT OVER SELSKAPETS 
MØTER 


kal 


Det til den 16de januar berammede møte i den histo- 
risk-filosofiske klasse maatte paa grund av sporvognsstreik 
utsættes indtil videre; det blev avholdt den 30te januar. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 23de januar. 
(Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen). 


(Tilstede: Bjerknes, Dedichen, H. Goldschmidt, Henrichsen, 
Holtsmark, D. Isaachsen, Johannessen, Motzfeldt, Miinster, Palm- 
strøm, Rekstad, O. E. Schiøtz;z Schroeter, Skolem, Størmer, Thue, 
Vegard, Winge). 

Bjerknes holdt et foredrag: Om relativitetsteorien. Han 
omtalte et opsigtvækkende faktum som blev fremlagt av de 
engelske astronomer ved Royal Society's møte i London den 
6. november forrige aar. Fotografier tat under den sidste totale 
solformørkelse viser nemlig at stjernene nærmest solen synes 
litt forflyttet. Flytningen er meget liten ; men efter alt at dømme 
maa den regnes som et sikkert konstatert faktum der ikke kan 
tilbakeføres paa tilfældige instruments- eller forsøksfeil. Man 
maa anta at lysstraalene fra stjernen krummes naar de passerer 
tilstrækkelig nær forbi solen. Efter alt at dømme kan dette ikke 
skyldes sedvanlig lysbrytning i en ukjendt meget utstrakt sol- 
atmosfære; man maa anta, at det er et optisk fænomen som er 
helt nyt for os. Nær solen har straalen at forplante sig under 
forhold som vi ikke kan skaffe ved vore laboratorieforsøk. Saa- 
ledes har den at passere et lysfelt av umaadelig styrke og ut- 
strækning. Og likeledes har den at passere et tyngdefelt som 
aldrig her paa jorden. En av disse omstændigheter kan tænkes 
at være grunden til det nye fænomen, men kun paa betingelse 
av en dyptgaaende reform av vore fysiske teorier. 

Av de to forklaringer er det tyngdeloven der — som 
saken nu ligger an — synes at ha sandsynligheten, om kanske 


1 


ikke endnu den fulde sikkerhet for sig. Det merkeligste ved 
hele opdagelsen er nemlig at den er blit forutsagt av professor 
A. Einstein i Berlin paa grundlag av den saakaldte relativitetsteori, 
der efter hele sin karakter skiller sig saa sterkt fra ældre fy- 
siske teorier. Mens man før har søkt at forstaa de fysiske 
fænomener ut fra givne forutsætninger om tid og rum, har Ein- 
stein vendt saken om: han søker at tilpasse vore tids- og rum- 
begreper efter visse fysiske fænomener. Og det er paa denne 
dristige vei han har hat denne enestaaende fremgang. 


Historisk-filosofisk klasse. 30te januar. 
(Formand: Aall. Sekretær: Kolsrud). 


(Tilstede: Aall, Broch, E. Bull, A. Kjær, Koht, Kolsrud, Nielsen, 
Paasche, Seip, Winge). 

1. Det meddeltes at det av Falk anmeldte foredrag »Be- 
merkninger til de militære avsnit av Kongespeilet« maatte ut- 
sættes paa grund av foredragsholderens sygdomsforfald. 


2. Paasche holdt et foredrag: De norske borgerkrige. 
Han saa den dypeste aarsak til de norske borgerkrige i kongs- 
ætlingenes like »odelsret< til tronen og i statens konstruktion 
som et ættesamfund med en utpræget hevnmoral. I motsætning 
til professor Bull kunde han ikke finde at kildene gir os grund 
til at tro paa en gammel og dyptgaaende kappestrid mellem de 
forskjellige landskaper. Trøndelagens tilslutning til kong Sverre 
var efter foredragsholderen en følge av striden mellem konge- 
stammens ættegrener, av harmen over de krænkelser trønderne 
hadde lidt for sin troskap mot den i Trøndelagen opfostrede 
kong Sigurd Munn og hans sønner. I lendermandsaristokratiets 
konsolidering omkring Magnus Erlingssons kongedømme saa fore- 
dragsholderen — i motsætning til Sars — ikke saa meget magt- 
begjæret som trangen til at faa slut paa de indre krige; den 
kronede kong Magnus syntes den bedste garanti for fred og 
orden i landet. Med professor Alexander Bugge mente fore- 
dragsholderen at kirkespørsmaalene har git tronstriden næring. 
Med erkebispesætets oprettelse kom problemet: Hvor langt 
gaar kongens ret i forholdet til kirkens, til Guds? Dette spørs- 
maal tvang til dyp eftertanke. En naiv heltealder avsluttes, en 


B 


teoretiseringens, en tankeanspændelsens tid begynder. Og paa 
grundlag av teoretiseringen, som henter sine vaaben fra det 
samtidige katolske Europa, stiger baade kongedømmet og kirken 
i betydning. Et fredsbringende kongedømme, som er sig sin 
høihet og sine kulturopgaver fuldt bevisst, gaar frem av borger- 
krigenes tidsalder og gir det 13. aarhundrede dets karakter. — 
Dette kongedømme rækker kirken haanden til forlik og knytter 
stormandsklassen, som ikke har nogen selvstændig og samlende 
teori at bygge paa, tæt til sig. 

Foredraget. fremkaldte bemerkninger av E. Bull og Koht, 
hvortil foredrag sholderen replicerte. 

3. Til tryning fremlagdes: 

”terman Harris Aall. Interessen som normativ idé. 
En filosofisk og sociologisk undersøkelse. III. En retsfilosofisk 
undersøkelse. (Fremlagt av Kolsrud paa Morgenstiernes 
vegne). — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1920 
som nr. 2. 

A. Fonahn. dJeniseiostjakiske paralleler i Indokinesisk, sær- 
lig Tibetansk. (Fremlagt ved Nielsen). 


Fællesmøte 6te februar. 
(Fung. præses: Aall. Generalsekretær: Johannessen). 


(Tilstede: Aall, Broch, Brun, Chr. A. Bugge, H. Goldschmidt, 
Guldberg, Hambro, Henrichsen, Johannessen, A. Kjær, Koht, Konow, 
Liestøl, Motzfeldt, Nielsen, Olsen, Palmstrøm, 0. E. Schiøtz, Schroeter, 
Sebelien, Skolem, Winge). 


Konow holdt et foredrag: Om det indiske dramas oprin- 
delse. De tidligere teorier gik dels ut fra at det hadde utviklet 
sig uavhængig i Indien selv, enten fra ceremonier i forbindelse 
med vegetationsdæmonenes kultus eller fra skikker ved begravelse 
eller fra gamle mysterier eller ogsaa fra den ældste episk-lyriske 
digtning; dels søkte de forklaringen i en efterligning av den 
græske komedie eller av den græske mimus. Gjennemgaaende 
søkte de sin hovedstøtte i et enkelt drama, Sudrakas Lervognen, 
som man ofte fremstillet som det ældste indiske drama. Des- 
uten hadde et sted hos den indiske grammatiker Patanjali fra 
det 2. aarhundrede f. Kr. spillet en hovedrolle i diskussionen. 


6 


Efterat det nu var blit paavist at dette sidstnævnte sted 
ikke taler om dramaer, men om foredrag av episke fortællinger, 
tildels ved hjælp av billeder og sandsynligvis ogsaa med benyt- 
telse av skyggebilleder, og efterat vi har lært en række av 
dramaer at kjende som er ældre end Lervognen, er det blit 
nødvendig at gjenopta saken til ny behandling, saa meget mere 
som alle de tidligere forklaringer var meget svakt begrundet. 
Vi synes med sikkerhet at kunne avvise de forskjellige græske 
hypoteser, og det indiske drama lar sig tilfredsstillende forklare 
ut fra hjemlige forutsætninger. Forløpere hadde det i et gam- 
melt skyggespil og i dukketeatret. Videre kan vi med sikkerhet 
anta at skyggebilleder blev brukt i forbindelse med foredrag av 
episke sagn. Paa den anden side tyder alt paa en urgammel 
folkelig indisk mimus. Av forbindelsen mellem denne mimus 
og det av skyggebilleder ledsagede episke foredrag er det in- 
diske drama opstaat, og vi kan med stor sandsynlighet formode 
at dette er skedd omkring Kristi tider og under de indoskytiske 
herskere i egnene mellem Dsjamna og Ganges. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Aall, hvortil fore- 
dragsholderen replicerte. 


Historisk-filosofisk klasse. 20de februar. 
(Formand: Aall. Sekretær: Kolsrud). 


(Tilstede: Aall, Fitrem, Falk, Hambro, Hægstad, Ihlen, John- 
sen, Koht, Kolsrud, Konow, Å. B. Larsen, Morgenstierne, Nielsen, 
Olsen, Ræder, Seip, Winge). 

1. Konow holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem professor dr. Karl Brugmann (se »Mindetaler< 
s. 57 ff.). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved 
at reise sig. 

2. Falk holdt et foredrag: Bemerkninger til det militære 
avsnit av Kongespeilet (jfr. under 16de januar). Foredraget 
var et kortfattet referat av en avhandling som vil bli trykt i den 
nye Kjøbenhavner-utgave av Kongespeilet. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Hægstad. 

3. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- 
ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg 
av nye medlemmer. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 5te mars. 


(Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen). 

(Tilstede: H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, Heegård, D. Isaach- 
sen, Johannessen, Motzfeldt, Minster, Reusch, Schroeter, Sebelien, 
Skolem, Torup, Winge). 

1. Docent dr. P. Eskola fra Helsingfors holdt et foredrag: 
Om eklogit, et geofysikokemiskt problem. Foredragsholderen 
hadde i Kristianla hat anledning til at foreta en undersøkelse 
av de norske eklogiter og fundet mange bevis for at de er op- 
staat som eruptivbergarter, mens eklogitene tidligere almindelig 
blev anset for at være produkter av en metamorfose. 

Eruptiv eklogit er kjendt fra før som utsondringer i de 
diamantførende bergarter i Sydafrika og Australia, men den har 
faat et andet navn, griquait, da den ikke er metamorf. Dog har 
dens mineralkomponenter, likesom de norske eklogiters, granat 
og pyroxen, den utelukkende for eklogitene karakteristiske 
egenskap, at der i dem kan indgaa flere kemiske forbindelser 
som blandinger i alle proportioner. Disse forhold, likesom for- 
øvrig bergartens store egenvegt, tyder paa at den er blit 
dannet under høit tryk paa stort dyp. Videre viser det sig 
at den er opstaat ved en høi temperatur, hvor andre berg- 
arter endda var flytende. Da nu størkningen foregaar under 
sterk volumforminskning, sker den ved desto høiere temperatur 
jo høiere trykket er, og nu stiller det spørsmaal sig, om der 
ikke i jordskorpens underste regioner kan findes en eklogitsfære. 
Det er ikke utænkelig at dette problem i fremtiden kan løses 
paa eksperimentel vei. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av V. M. Goldschmidt. 

2. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- 
ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg 
av nye medlemmer. 


Fællesmøte. 26de mars. 
(Fung. præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen. 


(Tilstede: Aall, Bonnevie, Brandrud, E. Bull, Cranner, Dahl, 
Eitrem, Falk, H. Geelmuyden, Gjelsvik, H. Goldschmidt, H. H. Gran, 
Guldberg, Hægstad, Ihlen, D. Isaachsen, Johannessen, Johnsen, 
A. Kjær, Konow, Lynge, Miinster, Nielsen, Palmstrøm, Ringnes, 
Schroeter, Solem, Sopp, Vegard, Winge). 


8 


1. Johnsen holdt et foredrag: Gildevæsenet i Norge i 
middelalderen, oprindelse og utvikling. Foredragsholderen søkte 
heri at paavise at gildet ikke alene som selskabelig og religiøst 
samfund, men ogsaa som edsbroderskap har sin rot i hedendom- 
men, idet det oprindelig likesom det hedenske fostbrædralag gik 
ut paa blodhevn. Først gjennem overgangen til edsbroderskap blir 
det gamle selskabelig-religiøse samdrikkelag et gilde i middelaldersk 
forstand, og denne overgang maa være fuldbyrdet senest i tiden 
omkring aar 1000, da den norske paavirkning paa de angelsaksiske 
gildestatutter fra første halvdel av 1l1te aarhundrede viser at 
gildevæsenet i Norge allerede paa den tid var utviklet i sine 
hovedtræk. 

Gildets assurance mot tap, foraarsaket ved ildebrand, kvæg- 
sott, indbrud, skibbrud osv., bunder efter foredragsholderens me- 
ning i den sedvanemæssige, gjensidige hjælpsomhet, der i Norge 
likesom i de tyske Nachbarschaften har været utøvet av granner 
og sambygdinger allerede i forhistorisk tid. Det samme gjæl- 
- der gildebrødrenes og gildesøstrenes pligt til at følge hinanden 
til graven, idet denne pligt var begrænset til avdødes sambyg- 
dinger. Granne- og bygdelagene dannet i det hele grundstenene 
i gildets organisation og gaar igjen i dets sveite-inddeling. 

Ogsaa gildets ordensreglement, dets ceremoniel og bøte- 
system har sine røtter i hedensk tid, men er omdannet og 
videreutviklet efter kristendommens indførelse under geistlig 
ledelse. Sin høieste utvikling naar gildet i det 12te og 13de 
aarhundrede. Det er endnu paa den tid et helt selvstyrt sam- 
fund. I det 14de aarh. gaar det økonomisk tilbake, assurancen 
falder væk. Selvstyret indskrænkes, vistnok efter tysk forbillede, 
gjennem oprettelsen av oldermands-institutionen. Ved siden av 
drikkelaget er det nu væsentlig den katolske kultus som holder 
gildene i Norge oppe, og de faldt derfor hurtig bort efter 
reformationen. 

Foredraget vil i sin helhet bli trykt i »Historisk Tidsskrift<, 
4. række, bd. V. 

2. Sopp gav 3 mindre meddelelser: 

1) Han omtalte at han paa en aspestubbe hadde fundet 
en liten røksopform som mikroskopisk viste sig at være en 
ganske anden struktur med oidiefrugtformer i et lukket frugt- 
legeme. Oidienes form tydet hen paa en Strofaria Inosybe eller 
nærstaaende hatsopper. Paa den samme stubbe vokste en liten 


9 


hatsop, som det hadde lykkedes foredragsholderen at paavise 
som sammenhørende med røksopformen. Disse eiendommelige 
røksopformer var tidligere beskrevet under navn av Ptykogaster, 
dog altid chlamydofruktifikation. Her er første gang paavist at 
en hatsop kan optræde under en røksops eller ptykogaster-for- 
mer, altid under en total forskjellig form i et eget frugtlegeme 
her som i oidiefruktifikation. 

Brefeld har i kunstig kultur faat denne frugtform frem. 
Som egen frugtform ute i naturen er den hittil ikke fundet. 
Egeland og foredragsholderen har kaldt denne lille nye form 
»Strofaria Ptychogasteri<. 

Det er alene denne utprægede pleomorfisme som hittil er 
paavist. Lovene for denne pleomorfisme kjendes ikke. At det vil 
bli nødvendig at søke at utforske den, viste det sidste arbeide om 

2) Difterisoppens pleomorfisme. Som bekjendt har fore- 
dragsholderen gjennem en aarrække fra 1888, og specielt i sin 
doktoravhandling 1893, forfegtet den anskuelse, at bakteriene er 
meget pleomorfe og hører til gruppen »Fungi Imperfecti<. Der 
er fornylig holdt foredrag derom i Videnskapsselskapet. Nu har 
imidlertid en svensk undersøkelses-serie, foretat paa Sabbatsberg 
sjukhus, Stockholm, under professor Hedén av dr. med. Berg- 
strand, definitivt og avgjort fastslaat difteriens aarsak. Dennes 
Klebs-Löflerske bacill er en meget pleomorf sop — en mugsop 
med formeringsmaate og former som stiller den blandt mucedineæ 
eller specielt i nærheten av monilia-artene. Han fastslog dette 
med uttryk og tegninger som er noget nær identiske med fore- 
dragsholderens fra 18938. Foredragsholderens pleomorf-lære er 
derved i ett og alt fastslaat som en kjendsgjerning. Det vil 
faa meget stor betydning, og da ikke alene for det rent syste- 
matiske, men ogsaa vor smitteopfatning og vore forholdsregler 
mot smittestoffer maa helt omlægges. Difterien skyldes en mug- 
sop som kun ved sin store giftighet kan adskilles fra andre 
mugformer. 

3) Endelig meddelte foredragsholderen at han trodde at ha 
løst en gammel gaade: Aarsaken til at de gamle nordmænd og 
undertiden ogsaa andre kunde faa øllet til at holde sig til trods 
for at vørteren ikke var kokt med humle, og til trods for at 
deres gjær var overordentlig uren. Ved en iagttagelse under en 
række gjæringsforsøk for fire aar siden har det lykkedes fore- 
dragsholderen at paavise at det stof de anvendte var ekstrakt av 


10 


levende oretræ, som ikke alene virket farvende, men ogsaa bevarende 
mot ediksyrebakterier og melkesyrebakterier, men derimot ikke 
mot mug og mycodermea. Et øl som var brygget paa denne 
maate, snart 4 aar gammelt, forevistes; det var endnu ikke surt. 

Foredragsholderen har i flere aar forgjæves søkt at løse 
denne gaade. Nu mener han altsaa at ha fundet løsningen. 
Men det viser ogsaa at mange drogers og planters egenskaper 
som naturfolkene har kjendt, delvis er gaat tapt for os. 


3. Derefter gik man til votering over de av klassene ved- 
tagne forslag til indvalg av nye medlemmer. 


Indvalgt blev: 
A. I den mat.-naturvid. klasse, 


a) som indenlandsk medlem: 

i gruppe VII: | 

professor dr. med. Otto Lous Mohr, 

som utenlandske medlemmer: 

i gruppe III: 

dr. Henry Louis Le Chatelier, professor ved 
La Sorbonne, Paris, 

Geheimrat, professor dr. Richard Willståtter, 
Miinchen, 


b 


— 


i gruppe IV: 
Hofrat, professor dr. F. Becke, Wien. 
reruppel Vil: 
professor dr. Th. Morgan, Columbia University, 
New- York. 
B. I den hist.-filos. klasse, 


a) som indenlandske medlemmer: 
i gruppe I: 
docent dr. philos. Jac. S. Worm-Miller, 
i gruppe II: 
professor dr. philos. Francis Bull, 
i gruppe III: 
professor dr. philos. Gunnar Rudberg, 
b) som utenlandske medlemmer: 
ieruppe I: 
professor dr. Aage Friis, Kjøbenhavn, 
i gruppe III: 
professor dr. K. B. Wiklund, Uppsala, 


11 


i gruppe IV: 

professor dr. Otto Jespersen, Kjøbenhavn, 
fhv. professor dr. L. Fr. Låffler, Djursholm, 
professor dr. Andreas Heusler, Basel. 

4. Medlemmene av den historisk-filosofiske klasse foretok 
derpaa ekstraordinært valg av sekretær istedenfor den hittil 
fungerende, Kolsrud, som for en længere tid var reist til ut- 
landet. Valgt blev professor dr. EF. Bull. 


Historisk-filosofisk klasse. 9de april. 
(Formand: Aall. Fung. sekretær: Olsen). 


(Tilstede: Aall, Brandrud, Broch, Brun, Falk, Hægstad, A. Kjær, 
Konow, A. B. Larsen, Olsen, Winge). 

1. Brandrud holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem domprovst dr. Å. H. Lundström (se »Mindetaler< 
s. 60 ff). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 

2. A. B. Larsen holdt et foredrag: Nogen psykiske fak- 
torer ved sprogenes utvikling. Han hævdet — i det hele, men 
for korthets skyld bare med eksempler fra lydlæren — at de 
tidligst og almindeligst virkende momenter til forandringer i 
sprogene netop ligger i iveren for at tale rigtig, 1) idet man 
nemlig overdriver de eiendommeligheter man opfatter som karak- 
teriserende, i motsætning til andre ting som blir mere forsømt, 
og at det allermest er hos barnene saadanne eiendommeligheter 
blir forsterket — og utpræget med sin forsterkelse. Foruten 
denne sproglydenes forandring indenfra blev der nævnt andre 
sjælelige fænomener som ogsaa kan være aarsak til lydlover, 
dels ved at dynge op smaa forandringer i én retning, dels ved 
noget større hop, — hvilke tildels ikke kommer saa direkte ut 
av sproget selv, men er foranlediget ved noget mere ytre. — 
Blandt saadant blev der nævnt: 2) mere fuldbevisst ræsonne- 
ment og kritik, 38) paavirkning fra mere eller mindre fremmed 
sprogform, 4) sammenfald av sproglyd som ligner hinanden. 
Endelig blev det berørt som 5) at en lydlov kan vedbli at virke 
efterat dens oprindelige aarsak er død, enten med fortsat utvik- 
ling i samme retning, ved den analogi den har skapt sig, eller 
med nogen retningsforandring, naar en ny faktor er traadt ind 
istedenfor den oprindelige. 


12 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 16de april. 
(Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen). 


(Tilstede: Becke, W. C. Brøgger, Gade, D. Isaachsen, Lynge, 
Rekstad, Reusch, Schroeter, Størmer, Winge). 

1. Formanden hilste professor F. Becke fra Wien, som 
var tilstede i møtet, velkommen som utenlandsk medlem av 
selskapet. 

2. Universitetsstipendiat, statsgeolog Thorolf Vogt holdt 
et foredrag: Det teoretiske grundlag for endel geologiske 
processer. Foredragsholderen omtalte indledningsvis at de smelte- 
masser som trænger op fra jordens indre, indeholder en gehalt 
av gasarter som undviker fra lavaerne. Hvorledes disse gas- 
arter optræder i dypbergartene, og hvorledes de gir anledning 
til pigmatikdannelse, pneumatolytisk kontaktmetamorfose o.s.V., 
blev utredet fra et fysikalsk-kemisk synspunkt. Det teoretiske 
grundlag herfor var levert av den hollandske forsker Smits. 
Det blev præcisert, at enhver magma maatte levere en gasfase 
ved avkjølingen før man naadde ned til den vanlige opløsning. 
Paa grundlag av teorien blev der foretat en utvidelse av pro- 
fessor J. H. L. Vogts smelte-diagram for feldspatene, som er 
den vigtigste av alle mineralgrupper. Der blev endvidere frem- 
holdt momenter som støttet en av P. Eskola fremsat teori, der 
angik kontaktmetamorfosen i de dypeste nivaaer. 

Nivaaet for den isostatiske utjevning, der ligger 124 km. 
ned i jorden, blev nærmere omtalt. 

Ved dette nivaa utjevnes alle masseforskjeller i jordskorpen. 
Man vet baade fra tyngdemaalinger og fra andre undersøkelser 
at jordskorpens ujevnheter er avballancert, saaledes at der f. eks. 
er lettere materiale under høifjeldet end under havdyp. Det 
blev fremholdt, hvorledes det isostatiske utjevningsnivaa falder 
nogenlunde sammen med det nivaa inde i jorden hvor stoffene 
gaar over fra flytende form til gasform, og at dette fænomen 
kan tænkes at gi en enkel fysikalsk forklaring paa isostasien. 

De fysikalsk-kemiske undersøkelser spiller nu en større og 
større rolle i geologien. At store deler av denne videnskap 
trækkes ind under de fysikalsk-kemiske lovers rækkevidde, er en 
meget naturlig ting. Det betyr kun at vi ogsaa i naturens store 
laboratorium benytter de lover, som daglig anvendes paa de 
processer vi selv sætter igang i laboratoriene. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av W. UC. Brøgger. 


Fællesmøte (aarsmøte). 3dje mai. 
(Præses: W. C. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). 


H.M. Kongen med følge overvar møtet, likesom ogsaa en 
række andre indbudne var fremmøtt. 

(Tilstedeværende medlemmer : Aaser, Bonnevie, Broch, W. C. 
Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bull, E. I. H. Bull, F. Bull, Dahl, De- 
dichen, Eitrem, Falk, Gade, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, 
Guldberg, Hambro, Heegård, Holth, Hægstad, H. Isaachsen, Johan- 
nessen, Johnsen, Å. Kjær, Koht, Konow, Liestøl, Lynge, Motzfeldt, 
Mowinckel, Miinster, Nielsen, Olsen, Palmstrøm, Poulsson, Reusch, 
Rudberg, Rygg, Schencke, Schmidt-Nielsen, Schnitler, Schroeter, 
Sebelien, Seip, Sopp, Stang, Størmer, Winge, Worm-Milller). 

1. Præses aapnet møtet og ønsket de fremmøtte velkom- 
men, hvorefter han oplæste Videnskapsselskapets Aarsberetning 
for 1919 (se s. 36—37, Bilag I). 

2. Præses gav meddelelse om renteutdelinger av de til 
Videnskapsselskapet knyttede legater: 

De ledige renter av legatet »Laura Thraps Minde< var 
efter beslutning av Videnskapsselskapets bestyrelse tilkjendt stud. 
theol. Andreas Sejersted med kr. 900,00 som belønning for 
hans (utrykte) arbeide: »Den kirkelige reformbevægelse i vort 
land indtil nedsættelsen av den store Kirkekommission av 1859«. 

Utdeling av rentene av »J. Børresens og V. Hybinettes 
fond for fremme av norsk geologisk forsknings var paa grund 
av beløpets ringe størrelse utsat til et senere tidspunkt. 

3. Præses meddelte at »Apoteker Øwres guldmedalje< 
var tilkjendt cand. pharm. Heinrich Siebke for hans besva- 
relse av den opstillede prisopgave: »En undersøkelse av alka- 
loider i den i Norge vildtvoksende Aconitum septentrionale<. 

4. Formanden i Nansenfondets styre, professor 
W.OC. Brøgger, oplæste Beretning om Nansenfondets virk- 
somhet i budgetaaret lste april 1919—3831te mars 1920 (se s. 
38—54, Bilag IN). 

Han overrakte derefter to sølvplater med inskription til 
herrerne grosserer Holbæk Eriksen og fabrikeier Nikolai 
Andresen som et uttryk for styrets taknemmelighet for den 
støtte de ved sine store donationer har ydet norsk videnskap. 

5. Falk holdt et foredrag: En ny sprogvidenskabelig 
diseiplin.  Semasiologien eller læren om ordbetydningens for- 
andringer har hittil i sprogvidenskapen hat en stedmoderlig 


14 


plads, skjønt der gjennem Wundts arbeider er lagt et grundlag 
for en eksakt metode i dens behandling. Den videnskabelige 
klassifikation av betydningens forandringer kan alene bygges 
paa deres aarsaker, som igjen er av dobbelt art, dels psykiske, 
dels historiske. Da imidlertid de historiske faktorer overalt 
virker gjennem de psykiske, vil inddelingen ikke bli dualistisk: 
til de paa historiske og kulturelle forhold beroende overganger 
svarer altid bestemte associationstyper. — Forsaavidt en betyd- 
ningsovergang utelukkende beror paa forestillingen, maa den 
følge de samme lover som behersker idéassociationen, d. v. s. den 
maa ha sin grund enten i forestillingenes sedvanemæssige be- 
røring i vor bevissthet, eller i en likhet mellem det attraherede 
og det attraherende begrep. Men vore forestillinger er ogsaa i 
ikke ringe grad avhængige av navnet, og dette er igjen ved 
mange baand knyttet sammen med andre ord. I talen, hvor 
ordet har sit mest levende liv, vil begrepet aldrig kunne gjøre 
sig gjældende i sit fulde omfang: snart den ene, snart den 
anden side av det vil i særlig grad bli gjenstand for opmerk- 
somheten (sml. mand og kone: mand og kvinde). Paa denne 
vis vil associationer indenfor sætningen kunne bevirke over- 
ganger, som har sin rot i forskyvninger som forbindelsen frem- 
kalder i opfatningen av begrepets dominerende element, altsaa 
i tale- eller tankesammenhængen. Endelig er der en vigtig for- 
bindelse mellem ordene som er betinget av deres samliv i sjælen, 
og underkastet forskyvninger som indtræder i det ubevisste 
sjæleliv. Lydlige og begrepslige attraktioner kan her fremkalde 
nye grupperinger, hvor helt ubeslegtede ord føres sammen. Ved 
ordassociation menes en attraktion mellem de enkelte ord hvor- 
ved der etableres et forestillingsforhold mellem dem. Med disse 
fire arter er de egentlige eller begrepslige associationers tal ut- 
tømt. Men vore forestillinger har foruten sin begrepslige side 
ogsaa en affektiv, idet der i mangfoldige tilfælder knytter sig 
subjektive, fra følelseslivet stammende momenter til dem. Skjønt 
bundet til de nævnte associationstyper utgjør de affektive be- 
tydningsoverganger baade psykisk og historisk en selvstændig 
og i mange deler inkommensurabel kategori. Med disse fem 
grupper er alle i virkeligheten forekommende betydningsover- 
ganger uttømt. Heller ikke er der nogen teoretisk mulighet for 
at forflere dem. 


15 


6. Generalsekretæren fremla Videnskapsselskapets 
reviderte regnskap for 1919. Kassereren meddeltes decharge. 

7. Til trykning blev fremlagt: 

Ragnvald Iversen. Bokmål og talemål i Norge 1560— 
1630. (Fremlagt av Falk). — Vil bli trykt i den hist.-filos. 
klasses Skrifter for 1920 som nr. 5. 

Aslaug Sverdrup. Planktonundersøkelser fra Kristiania- 
fjorden. — Hydromeduser. (Fremlagt av Bonnevie). — Trykt 
i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1921 som nr. 1. 

Sigmund Mowinckel. Psalmenstudien. II. 


Alf Sommerfelt. déen italo-celtique. (Fremlagt av General- 
sekretæren for prof. Marstrander). — Trykt i den hist.-filos. 
klasses Skrifter for 1920 som nr. 4. 


8. Generalsekretæren fremla selskapets Forhandlinger 
for aar 1919 og den matemat.-naturvid. klasses Skrifter for 1919. 
Den hist. -filos. klasses Skrifter for aaret kunde ikke fremlægges, 
da det ikke hadde været mulig at bringe trykningen til avslutning. 


Historisk-filosofisk klasse. 28de mai. 


(Formand: Aall. Fung. sekretær: Seip). 


(Tilstede: Aall, Broch, Eitrem, Hægstad, Koht, Konow, Liestøl, 
Olsen, Rudberg, Schjøtt, Seip, Winge). 

1. Olsen holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem professor Ludv. F. A. Wimmer (se »Mindetaler < 
s. 62 ff.). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at 
reise sig. 

2. Paa vegne av Schjøtt oplæste formanden et foredrag 
av denne: Det ateniensiske demokrati, som søkte at paavise 
de kulturelle og etnografiske forutsætninger for demokratiets 
gjennembrud i Aten. Derefter fulgte en kort utsigt over 
demokratiets utvikling og fald. Til foredraget var knyttet en 
ekskurs om hittitene. 

Efter foredraget grep Schjøtt selv ordet til en »epilog«. 
I tilknytning til professor Bjerknes" ord om at vor videnskap 
befandt sig i en nødstilstand, uttalte han at alle kræfter maatte 
sættes ind paa at hjælpe videnskapen ut av denne stilling. Han 


16 


pekte paa samarbeide mellem de nordiske folk som et av mid- 
lene til det. 

Koht fik ordet til en tak til prof. Schjøtt for hans tale. 
Nestor i selskapet hadde git os en opmaning vi ikke vilde 
glemme. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 4de juni. 
(Formand: Schroeter. Fung. sekretær: Størmer). 


(Tilstede: W. OC. Brøgger, Guldberg, Heegård, Johannessen, 
Lynge, Schroeter, Størmer, Winge). 

1. Heegård holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem professor H. G. Zeuthen (se »Mindetaler<, side 
70 ff.. — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at 
reise sig. 

2. Lynge holdt et foredrag: Studier over lavartenes ut- 
bredelse i Norge. Foredragsholderen gjorde heri først rede for 
lavforskningens historie i Norge, og særlig omtalte han det arbeide 
som er utført av G. Wahlenberg, S.C. Sommerfelt, M. N. Blytt, 
N. G. Moe, Th. M. Fries, J. M. Norman, Fr. Kiær og J. J. Havaas. 
Ved disse og andre forskeres virksomhet er vort land blit saa- 
vidt undersøkt i lichenologisk henseende, at vi tør vaage en 
samlet fremstilling av lavenes utbredelse, selv om der endnu 
er store omraader av mer eller mindre ukjendt land. Bedst 
undersøkt er Kristianiadalen, Dovre, deler av Hardanger, Salt- 
dalen samt Troms og Finmark fylker. Lite undersøkt er det 
indre og vestlige av Kristianssands bispedømme, samt Møre, 
Trøndelagen og Helgeland. Endvidere ligger det i sakens natur 
at de store laver er bedre kjendt end de smaa skorpelaver. 

Foredragsholderen gjorde derefter rede for de forskjellige 
floraelementer som han mente at kunne utskille. 

Der findes en forøvrig noksaa faatallig gruppe som er ut- 
bredt over det hele land; disse arter har ogsaa i andre lande 
en meget vid utbredelse. 

Den store hovedmasse av vore laver mente han at kunne 
henføre til to hovedgrupper: I. En som slutter sig til sydlige 
og vestlige landes flora, og II. en anden som slutter sig nær- 
mere til østlige og nordlige landes flora. 


17 


Av disse to hovedgrupper er den første antagelig den 
artsrikeste og den som lettest lar sig opdele i undergrupper; 
den anden er mere ensartet. Til gjengjæld har dens arter en 
langt videre utbredelse saavel med hensyn til individtal som til 
den flate de dækker; det er dem som danner tyngden i vort 
lands lavflora. 

Den første hovedgruppe inddelte foredragsholderen i føl- 
gende avdelinger: 

1) Et rent atlantisk kystelement mellem Stat og Lindesnes. 
Dette synes hos os at være indskrænket til steder med høi 
vintertemperatur. 

2) Lavarter som er mere almindelige paa Vestlandet, men 
som desuten findes mellem Lofoten og svenskegrænsen, mest 
langs kysten, men ogsaa tildels inde i landet. 

3) Sydlige mere utprægede kystarter, som for det meste 
holder sig søndenfor Stat. Foredragsholderen omtalte at kysten 
mellem Stat og Salten er litet undersøkt. 

4) Et sydlig lavlandselement, som synes at slutte sig nær 
til vestsvenske og sydsvenske laver. Disse planter er almin- 
deligere paa Østlandet end paa Vestlandet. 

Med undtagelse av gruppe 4 er alle disse laver hos os 
mere almindelige ved kysten end inde i landet. Dette er kun 
for faa arters vedkommende tilfældet i sydligere lande. Herav 
tør man slutte at de ikke er avhængige av høi nedbør eller 
luftfugtighet, men at snarere vintertemperaturen er den begræn- 
sende faktor. 

Foredragsholderen fandt det vanskeligere at finde en til- 
fredsstillende inddeling av den anden store hovedgruppe av vor 
lavflora, den østlige og nordlige. 

Han delte denne gruppe i 3 deler: subalpine, alpine og 
arktiske strandplanter. 

De subalpine laver var vanskelige at avgrænse fra de 
kontinentale lavlandsplanter paa den ene side og fra de alpine 
planter paa den anden side. Et interessant subalpint floraelement 
var et rent østlig, som slutter sig nær til de samme planters 
utbredelse i det nordlige Sverige og Finland. 

Der findes en række rent alpine laver som praktisk talt 
aldrig gaar ned i skogbeltet. Deres utbredelse i vort land er 
meget vekslende; nogen findes paa alle vore høifjeld, andre 
er nordlige eller sydlige. 


18 


Som arktiske betegnet foredragsholderen laver som kun 
undtagelsesvis findes søndenfor Lofoten. Den arktiske kystflora 
er meget rik, men den tæller forholdsvis faa store laver, mest 
skorpelaver. 

Der blev nævnt typearter fra de forskjellige grupper og 
underavdelinger; endel arters utbredelse blev demonstrert ved 
hjælp av lvysbilleder. 

Foredraget vil i sin helhet bli trykt i tidsskriftet »Naturen<, 
1921. 


3. Til trykning fremlagdes: 

W.O. Brøgger: Die Eruptivgesteine des Kristianiagebietes. 
IV. Das Fengebiet. Mit einer geologischen Karte von W.C. 
Brøgger und V.M. Goldschmidt. — Vil bli trykt i den mat.- 
naturvid. klasses Skrifter for 1920 som nr. 9. 


Historisk-filosofisk klasse. 17de september. 
(Formand: Aall. Sekretær: E. Bull). 


(Tilstede: Aall, Broch, E. Bull, Falk, Fett, Hambro, Hægstad, 
Johannessen, A. Kjær, Koht, Konow, Motzfeldt, Pappenheim, Qvig- 
stad, Seip, Taranger, Winge). 

1. Formanden hilste selskapets utenlandske medlem pro- 
fessor dr. M. Pappenheim velkommen i møtet. 

2. Pappenheim holdt et foredrag: Das nordgermanisehe 
Recht in seiner Bedeutung fir die Erforschung, Anwendung 
und Weiterentwicklung des deutschen Rechts. Efter en tak til 
Formanden for hans venlige hilsen uttalte foredragsholderen sin 
glæde over at ha faat anledning til at holde foredrag i Viden- 
skapsselskapet, som hadde vist ham den ære at opta ham blandt 
sine utenlandske medlemmer for længere tid siden. I det fak- 
tum, at netop idag et indenlandsk medlem av Videnskapsselska- 
pet — universitetets rektor professor Axel Holst — hadde holdt 
et foredrag i Kiel, vilde foredragsholderen gjerne se et præg- 
nant uttryk for de sterke baand som forbinder nordgermansk 
og tysk videnskap. Han hadde da ogsaa selv hentet sit fore- 
drags emne fra de relationer som har bestaat paa det viden- 
skabelige omraade han har dyrket i omtrent firti aar, d. v.s. 
det juridiske omraade. Han vilde i dette foredrag betragte 
dette gjensidige forhold kun fra den ene side, idet han kun vilde 
utvikle den betydning som nordgermansk ret har eller kunde ha 


19 


for tysk ret, idet han mente det rigtigst at overlate til de 
nordiske jurister at dømme om den betydning for Norden som 
maatte indrømmes tysk ret og retsvidenskap. 

Det gjælder ikke alene — anførte foredragsholderen — at 
være opmerksom paa betydningen av nordgermansk ret for for- 
staaelsen av gammeltyske retstilstande. Man maa ogsaa være 
klar over dens betydning for den nyere tids ret og for nutidens. 
Ti ogsaa den gjældende ret maa betragtes som et resultat av 
en fortsat historisk proces — den er vokset frem av fortiden 
den forbereder fremtiden, og den forandrer sig med livsforhol- 
denes forandring, selv om dens ordlyd blir den samme. 

Først og fremst er at merke at nordgermansk rets betyd- 
ning for belysningen av de ældste tyske retsforhold for længe 
siden er erkjendt. Det har vi særlig Jakob Grimm og Wilda, 
Konrad Maurer og Karl von Amira at takke for. Vi er dog 
endnu ikke kommet dithen, at alle forskere paa den tyske rets- 
histories omraade anser det for nødvendig at ta hensyn til de 
nordgermanske kilder. Men deres nytte er der neppe længer 
nogen som bestrider. Det er overflødig at føre noget bevis for 
dette i denne forbindelse. 

En anden betydning har dog nordgermansk ret for den 
moderne tyske ret end for den ældste tyske ret. Her gjælder 
det ikke den fra fælles oprindelse stammende overensstemmelse, 
men den indflydelse som kunde ha opstaat ved laan for en stor 
del som følge av bevisst sammenligning av forskjelligartede 
forhold. Det er forbausende i hvor liten utstrækning man har 
tat hensyn til nordgermansk ret ved anvendelsen og utformnin- 
gen av den nyere tyske ret. Den store bevægelse som har 
fundet sted paa den nordiske rets omraade siden begyndelsen 
av forrige aarhundrede, er i Tyskland blit næsten helt upaaagtet. 
Selv saadanne mænd som Ørsted og Schweigaard er hos os kun 
blit litet kjendt. Hvor nødvendig end en grundig reform længe 
har været saavel i den saakaldte »gemeine Recht« som i parti- 
kularretten, har man dog ikke tænkt paa at trække nytte av den 
nordiske jurisprudens' frembringelser. Det som gjennem disse 
forlængst var blit allemandseie i hjemlandene, maatte i Tysk- 
land kjæmpe sig frem mot begrepsjurisprudensen og naadde 
først frem aartier senere. >Volksrecht« og »Juristenrecht+ — 
teori og praksis — forblev i Tyskland adskilt ved en dyp kløft. 
Nu har revolutionen i og med en fuldstændig forandring i den 


20 


offentlige ret gjort en revision av den borgerlige ret uavviselig 
nødvendig. 

Den nordgermanske ret og videnskapen om denne maa ikke 
længer forbli upaaagtet. For handelsrettens vedkommende og for 
enkelte deler av den almindelige privatret har man i de sidste 
aartier i Tyskland begyndt at vie Norden opmerksomhet. Det 
er at ønske og at haabe at den mængde av arbeide, sakkund- 
skap og tanker som rummes i nordgermansk ret og videnskapen 
om denne, ikke maa være henvist til et begrænset virkefelt paa 
grund av at det sprog de er iklædt er forholdsvis litet utbredt. 
Selvfølgelig maa det ikke bli en mekanisk efteraben. Man maa 
fordre en retssammenligning som ikke hefter sig ved enkelt- 
heter og ydre likheter. De vanskelige tider vi lever i, kan gjøre 
opgaven besværlig, men maa ikke avskrække fra at arbeidet 
tages op. Der eksisterer en fællesinteresse for de nordgermanske 
stater og for Tyskland deri, at der skaffes muligheter for at 
nordgermansk ret faar indflydelse paa anvendelsen og utviklin- 
gen av tysk ret i nutiden — en indflydelse som tilkommer den 
i kraft av dens indre værdi, dens beslegtede karakter og som 
følge av de historiske, geografiske og økonomiske forbindelser 
mellem folkene. Vi maa haabe at det trods alle vanskeligheter 
vil lykkes at føre denne sak av fælles interesse igjennem. 

3. Falk holdt et foredrag: Nordiske rachitnavn. — Det 
er trykt i »Maal og minne« for 1921 s. 18—31. 

4. Til trykning fremlagdes: 

Ernst W. Selmer: Sylterfriesische Studien. (Fremlagt av 
Falk). — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 
1921 som nr. 1. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 24de september. 
(Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen). 


(Tilstede: Birkeland, Cranner, Dahl, Dedichen, Gleditsch, H. 
Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, D. Isaachsen, Laache, Lynge, Miin- 
ster, Palmstrøm, Schroeter, Vegard). 

1. Cranner holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem professor W. Pfeffer (se »Mindetaler<, s. 73 ff.). 


21 


2. H. Goldschmidt holdt mindetale over selskapets av- 
døde utenlandske medlem professor Ludwig Gattermann (se 
»Mindetaler<, s. 79 ff.). 

De tilstedeværende hædret de avdødes minde ved at reise sig. 

3. Vegard holdt et foredrag: Blandingskrystallenes kon- 
stitution og atomenes volum, hvori han gav en oversigt over 
resultatene av endel av de undersøkelser han i den senere tid 
har foretat for at studere materiens opbygning ved hjælp av 
røntgenstraaler, og heftet sig specielt ved en række undersøkel- 
ser der hadde til hensigt at bestemme atomenes lagring i de 
saakaldte blandingskrystaller. 

Paa grund av spørsmaalets vigtighet var der anvendt to 
forskjellige metoder ved undersøkelsen. Den ene grundet sig 
paa refleksion av straaling fra større krystalflater og maaling av 
straaleintensiteten ved den frembragte jonisation. Den anden 
var en fotografisk metode der grundet sig paa de homogene 
røntgenstraalers refleksion i pulverformede krystalmasser. Begge 
metoder gav samme resultat og viste, at blandingskrystaller op- 
staar ved at endel av atomene i en krystal erstattes med be- 
slegtede atomer eller atomgrupper, og denne substitution sker 
helt uregelmæssig. 

Videre viste det sig, at denne atomsubstitution var ledsaget 
av en volumforandring der svarte til, at atomene indgik i syste- 
met som om de var kuler av en bestemt diameter. Ved at 
lægge denne betragtning til grund var det lykkedes at bestemme 
diameteren for den kule som kan tilskrives vandstofatomet i 
krystalsystemer, en størrelse der har særlig stor interesse, da 
vandstofatomenes konstitution forøvrig er kjendt, og vil gi os 
det middel vi hittil har savnet for at kunne angi nøiagtig vand- 
stoffets plads i krystaller. 

Foredraget illustrertes ved lysbilleder. 

4. Til trykning fremlagdes: 

S.Laache. Beobachtungen tiber Endocarditis an der medi- 
zinisehen Abtheilung Å des Reichshospitals (68 Fålle.. — Vil 
bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. 2. 

K. Birkeland. Résolution des équations trinomes par une 
somme de fonetions hypergéométriques supérieures. — Vil bli trykt 
i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. 3. 

Carl Siegel. Uber den Thue'schen Satz. (Fremlagt av 
Thue). 


22 


Fællesmøte. 8de oktober. 
(Præses: W. UC. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). 


(Tilstede: Aall, Broch, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bull, 
Trampe Bødtker, Collin, Cranner, Dahl, Falk, H. Goldschmidt, Hel- 
land Hansen, Harbitz; Holth, Holtsmark, D. Isaachsen, Johannessen, 
Koht, Konow, Lynge, Mohr, Motzfeldt, Minster, Olsen, Ringnes, 
Rudberg, Skolem, Vegard, Wille, Winge, Worm-Miiller). 

1. Trampe Bødtker holdt et foredrag over spørsmaalet: 
Hvorledes har Shakespeare tænkt sig Othello? Foredragshol- 
deren paaviste at der før Othello blev skrevet, fandtes stort set 
to typer av Moors paa den engelske scene. Den ene type, som 
i utpræget grad var stykkets skurk, gjenspeilet den folkelige 
forestilling om den sorte mor. Han kunde være helt neger med 
uldkruset haar. Den anden type var bygget paa kjendskap til 
den virkelige maurer, og hadde araberens. brunlige hudfarve. 
Shakespeare hadde benyttet begge typer: først den sorte for 
slaven Aaron i Titus Andronicus, derpaa den lysere for fyrsten 
av Marokko i The Merchant of Venice. For Othellos vedkom- 
mende gir hverken tekst eller scenetradition paalidelige holde- 
punkter; men Shakespeare har neppe ment at Othello, som er 
av mauritansk kongeæt, skulde falde tilbake til den grove type. 
Han bør paa scenen fremstilles som en mørk araber. 

2. Docent dr. med. A. de Besche holdt et foredrag: Astma 
og overømfindtlighet mot artsfremmede stoffer. — Foredraget 
ledsagedes av lysbilleder og demonstration av patienter. Det 
fremkaldte bemerkninger av Cranner, hvortil foredrags- 
holderen replicerte. 

3. Derefter foretoges valg av Videnskapsselskapets repræ- 
sentanter i Forskningsfondets styre. Som repræsentant for den 
mat.-naturvid. klasse valgtes W. C. Brøgger med Schroeter 
som suppleant; som repræsentant for den hist.-filos. klasse valg- 
tes Olsen med Worm-Miiller som suppleant. 


Historisk-filosofisk klasse. 22de oktober. 
(Formand: Aall. Sekretær: E. Bull). 


(Tilstede: Aall, E. Bull, Hægstad, Koht, Olsen, Rudberg, 
Schjøtt, Schroeter, Seip, Winge). 


1. Paa vegne av Schjøtt oplæste Koht følgende foredrag 
av denne: 


23 


Mastarna eller Servius Tullius. 


»There is in such things as time has hallowed a spirits 
feeling.< 


Disse ord uttaler Byron i Rom i anledning av de gamle 
bygninger der. Vi kan ogsaa anvende dem om de gamle romerske 
institutioner. Ut av disse taler til os en aand. Og hvad er det 
denne aand har at meddele os? Den græske historiker Polyb 
sier, at der ingen større opgave for historien kan gives end 
den at forstaa de kræfter der bevirket at hele den da bekjendte 
verden (ca. 150 aar før Kristi fødsel) faldt under ett rikes, 
nemlig Romernes herredømme. Noget lignende var ikke tidligere 
forekommet. 

Vi kan hertil tilføie, at da det romerske folk var forsvun- 
det og likesaa dets statsforfatning, og nye kræfter var kommet i 
dets sted, nemlig de kirkelige, saa blev disse kræfter organiserte, 
likesom av sig selv, efter de gamle romerske institutioners mønster. 

Den bekjendte tyske teolog Adolf Harnack sier om den 
romerske kirke, ti det er om denne som vi her taler — at 
det er den mest fuldendte organisation som verden nogensinde 
har set. 

Vi faar altsaa en sammenhængende utvikling, ikke blot fra aaret 
750 før Kristus, men endnu længere tilbake, ti Roms forfatning 
var laant fra Etruskernes, og dens begyndelse kjender vi ikke. 

Den aand vi har talt om, der taler til os fra de romerske 
bygninger og institutioner, har været en mægtig aand. Kan vi 
si om det romerske rike at troen gjør underverker (Paul. 1ste 
Kor., kap. 15) d.v.s. troen paa folkets historiske mission, og 
haabet om at dette vilde opfyldes, saa har vi i den romerske 
kirke en anden kraft, nemlig kjærlighet, og den er sterkere end 
baade haab og tro. For saa vidt kan vi altsaa si at den romerske 
kirke staar høiere end den antike romerske stat. Vi avslutter 
hermed disse betragtninger for at nærme os det ovenfor opstil- 
lede maal, og vil da, for at forstaa Romerstatens historie, nævne 
dens organisation. 

En organisation forutsætter to ting: nemlig organer, fuldt 
og fast utviklede, og dernæst forbindelsen mellem disse, saa de 
danner en enhet. Haanden kan ikke sige til foten: Fordi du 
ikke er haand, er du unyttig, og øiet ikke til øret: Fordi du 
ikke er øie, har jeg ingen bruk for dig. 


24 


Under et oprør i det gamle Rom fortalte patricieren Menenius 
Agrippa en parabel om at der hadde været strid mellem legemets 
lemmer. Hænderne og føtterne hadde i fiendskap vendt sig mot 
maven, som mottok alt og gav intet igjen. Dette vilde de ikke 
finde sig i. Men det viste sig da at det hele legeme visnet. 

Vi gjentager det: Organismens væsen bestaar i at de en- 
kelte organer er fuldt og fast utviklet og likesaa forbindelsen 
mellem dem. Denne forbindelse er organismens liv. Polyb frem- 
hæver, at de enkelte organer i det romerske statsliv var mere 
end noget andetsteds fast utformet, og at statens liv og kraft 
derfor ogsaa var større end de andre staters og derfor hadde 
beseiret dem. 

Det var en eiendommelighet ved den romerske stats op- 
fatning av statens organer at de høiest stillede, d.v.s. de re- 
gjerende klasser, ikke blot hadde at styre og befale, men ogsaa 
ved sit eksempel at opdrage dem som de hersket over. Livius 
uttaler dette ved en anledning da Romerstatens tilværelse stod 
paa spil, nemlig i den Hannibalske krig. 

Trods alle ulykker og derav flytende lidelser holdt de 
vigtigste. av Romernes bundsforvandte, nemlig Latinerne, fast 
ved Rom. »>Ti<, sier han, »de regjertes med et moderat og 
retfærdig styre, og de vægret sig ikke ved at adlyde dem 
som var bedre end de selv.< 

Dette er ogsaa den eneste garanti for de styredes troskap. 
Det er ogsaa den hemmelighetsfulde kraft, det arcanum imperii 
som holdt riket sammen. 

Hvad der knækket andre stater, styrket dem. De gik 
lutret ut av ildprøven. Og hertil kom endnu noget andet: 
»Det er<, sier Polyb, »en eiendommelighet ved Romerne, under 
store farer, at de gjør alt for at bevare folkets enighet. For at 
bidra hertil er der intet som de ikke underkastet sig, selv 
om det kunde synes for lavt og uværdigt for dem som stod 
i spidsen for staten.< 

En saadan stat var det altsaa som ved Servius Tullius 
hadde faat sin forfatning. Forfatningen var god, men den bruk 
Romerne gjorde derav, var endnu bedre. 

I aar 60 efter Kristus var der en forhandling i det romer- 
ske senat, om man som medlemmer av senatet skulde med- 
tage ogsaa Gallere. Man fandt efterretningen herom skrevet 
paa bronsetavler i Lyon, der fortalte at keiser Claudius hadde 


25 


tilraadet dette, og som begrundelse anført at en Etrusker ved 
navn Mastarna var blit konge av Rom og i høi grad hadde 
gjort sig fortjent av den Romerske stat. 

Dette fund vakte opsigt. Det stred nemlig mot den tidli- 
gere opfatning av den romerske forfatning, og de fleste av de 
lærde, selv Theodor Mommsen, betvilet dets rigtighet. 

I en grav i Vulci, den saakaldte Frangois-grav, der blev fundet 
i 1857, fandt man et maleri der omhandlet den selvsamme Mastarna 
og gir os detaljer med hensyn til maaten hvorpaa han utførte 
sit arbeide. Her er vi da kommet til det som vi i denne av- 
handling vilde behandle, men før vi gjør det, maa vi dvæle litt 
nærmere ved forholdene i Etrurien. 

Mastarna var nemlig, som keiser Claudius sa, en Etrusker. 
Rom var paa den tid en etruskisk by. Det er altsaa nødvendig, 
for at forstaa forholdene i Rom, at faa et overblik over forholdene 
i Etrurien. Etruskerne var et høit kultivert folk. Dets kultur 
var gammel og gaar tilbake langt forut for aar 750 før Kristus, 
da Rom blev anlagt. Dets stater var mange, spredte over den 
største del av Italien. Efter forfatningen var disse kongeriker, 
saaledes som ogsaa Rom, fra begyndelsen av. Men denne for- 
fatning hadde, ved det tidspunkt hvorved vi nu befinder os, 
nemlig Mastarna eller Servius Tullius, naadd det punkt som altid 
indtræffer, at der ved siden av kongen og de fornemste slegter 
hvortil han støtter sin magt, gjør sig andre kræfter gjældende 
nemlig demokratiske kræfter. 

Det er brytningen mellem disse kræfter der i Etrurien 
hvortil ogsaa Rom hørte, betegner folkets historie. 

Det maleri i Francois-graven som vi omtalte, viser os en 
række personer. Det er en kampscene som oprulles for os, 
eller rettere et morderisk overfald. Længst tilvenstre staar 
Mastarna med et sverd i haanden, som han holder lodret, og 
hvormed han overskjærer de baand som binder Kaile Vipna. Saa 
kommer Aule Vipna, formodentlig Kaile Vipnas bror, derpaa en 
pragtfuld skikkelse, Rasce, der dræper en mand som ligger paa 
jorden. Saa kommer Kamitlna, der dræper kongen, Gnæve Tarku 
Rumach. Kamitlna gjør sit arbeide grundig. Sverdet støtes ind 
i halsaapningen, og dets spids kommer frem under brynjen. 
Jeg medtar dette, da det viser at kongen ikke har følt sig 
sikker paa sit liv. 


26 


Sammenhængen av det hele er vistnok den, at kongen, som 
nødvendig var, har omgit sig med en livvagt. Denne har 
staat under kommando av Kaile Vipna og muligens Aule Vipna. 

Kaile Vipna bindes, men befries av Mastarna, paa hvis 
side staar Rasce og Kamitlna. Vi maa her stanse lidt ved de 
nævnte navne. 

Mastarna er senere oversat paa latin med Servius. 
Servius kommer av servus, en træl. Servius er altsaa den 
der nedstammer fra, eller hører til en træl. 

En træl kaldtes altsaa paa etruskisk mastar, -na svarer til 
-ius. Vi har den samme endelse i Kamitlna. Kamitl, det romerske 
Camillus, er et fønikisk ord, som betyr: tempeltjener; -na, den 
som hører til eller stammer fra en saadan. 

En føniker er altsaa kommen til Rom, og den Camillus 
som nævnes her, er en efterkommer av denne. Camillus's fami- 
lie nedstammer formodentlig fra — eller staar i forbindelse med 
Samothrake med de bekjendte mysterier eller orgier der senere 
forplantet sig til Rom og der foranlediget det bekjendte Senatus 
consultum de Bachanalibus, hvorom vi har talt i avhandlingen: 
Die römische Geschichte nach den neuesten Forschungen etc. 
pag. 30. 

For altsaa at vende tilbake til vor opgave: kong Tarqui- 
nius i Rom. Kongen i Rom, Gnæve Tarku Rumach, hadde til 
motstander en mand: Kaile Vipna, der var anfører for den 
demokratiske bevægelse i Rom paa den tid. Kaile Vipna fængsles, 
men befries av Mastarna. Kongeborgen stormes. Den scene 
opføres som vi tidligere har beskrevet, og som ender med 
kongens drap. I Etrurien var paa den tid, i de indre stridig- 
heter som førtes mellem partiene i de etruskiske byer, frem- 
vokset en klasse: condottierer, anførere for leietropper som de selv 
hadde samlet og stillet til disposition for den som betalte bedst. 
Baade Kaile Vipna og Mastarna hørte til denne klasse. 
At samle og kommandere leietropper var en vanskelig sak og 
krævet særskilte egenskaper, saaledes som i senere tider 
Agathokles, der fra at være pottemaker i Syrakus blev hersker 
i denne mægtige by og førte en heldig krig med Karthago. 
Om de etruskiske condottierer hvorom vi ovenfor har talt, hører 
vi intet bestemt. Men vi kan efter sakens natur formode at 
de enten har styrket kongedømmet og knust det demokratiske 
parti, eller omvendt. 


27 


I Rom blev det anderledes, og her var det Mastarna 
som overtok magten og indførte sin forfatning. Den hær der 
hadde hjulpet ham til magten, bestod, om ikke udelukkende, 
saa dog for den aller væsentligste del av fotfolk. Og denne hær 
indlemmedes som borgere i den nye stat. Og det nye var, at 
han ikke dræpte eller fordrev sin motstander, men samlet og 
forenet det gamle parti, sammen med de nyoptagne borgere, 
til en helt ny stat. 

De gamle slegter, som bestod i Rom likefra den tid da 
Rom var bleven en fuldt organisert stat, justa urbs, og som 
var inddelt i de seks halvtribus: ramnes, tities og luceres, 
priores et posteriores, vedblev at bestaa med den magt som de 
tidligere hadde øvet, og de prærogativer som de tidligere besad. 
De var altsaa fremdeles, i den nye forfatning som i den tidligere, 
de mest ansete mænd, og de hvis vilje i alt væsentlig raadet. 
Vi ytret før at det var en vanskelig sak at samle, organisere 
og kommandere leietropper. En condottiere kunde nemlig ikke 
støtte sig til statens regjering, ti en saadan fandtes ikke. 
Han hadde den magt som han selv besad, nemlig magten over sine 
egne soldater. Men at ha magt over disse soldater, saa man kunde 
faa dem til at anerkjende de av dem beseirede som sine herrer, 
det er formentlig noget som aldrig ellers — hverken før eller 
senere — er forekommet i historien. 

En saadan mand var Mastarna. Vi har tidligere set, at 
det ledende princip i den romerske stat var at de styrende 
skulde opdrage, og ikke blot beherske, dem over hvem de styret, 
og at disse sidste — som betingelse for sin lydighet — forstod, 
at de adlød dem der var dygtigere og bedre end de selv, og vi 
kaldte dette den hemmelighetsfulde magt, der holdt Romerstaten 
sammen: arcanum imperii. At den armé hvis medlemmer 
Mastarna eller Servius Tullius optok i den romerske stat, og 
som vedblev at bestaa der som plebeier, i antal var de oprinde- 
lige indvaanere langt overlegne, sier sig selv. Vi ser saaledes 
hvilken tilvekst, ikke blot i kvantitativ, men ogsaa i kvalitativ 
henseende, Mastarna skaffet staten. 

Roms stilling som verdenserobrende magt skyldes Mastarna 
eller Servius Tullius. 

Vi saa før at Roms første oekist eller grundlægger var 
Romulus, den anden Quirinus, der gav Rom sin oprinde- 
lige forfatning. Den tredje var Mastarna, dygtig som condottiere, 
som lovgiver genial. 


28 


Av de øvrige lovgivere i den græsk-romerske tid er der 
ingen som kan sammenlignes med Mastarna. Han staar øverst 
og fremst av alle, og keiser Claudius har ret i sin paastand, at 
Mastarna, da han blev konge i Rom, indla sig store fortjenester 
av byen. 

Vi nævnte ovenfor at Rom oprindelig var en etruskisk by, og 
at altsaa det sprog som taltes der, var det etruskiske. Dette sprog 
blev senere fortrængt av det latinske. Ogsaa i denne henseende 
betegner Mastarnas regjering en overgang, Hans tropper bestod 
av fotfolk der var sammensat av flere slags nationaliteter, og 
saadanne fandtes ogsaa i mængdevis i Rom, der som handels- 
stad hadde samlet indbyggere fra de nærmeste dele av Italien. 
Her har det latinske sprog formodentlig været det overveiende. 

Vi kan se dette derav, at Mastarna oversættes med Servius. 
Tullius tilføies som andet navn, for at beregne ham som til- 
hørende en etruskisk familie. 

Anm. Hvad jeg i denne avhandling har meddelt, maa sees 
i forbindelse med det som jeg tidligere har skrevet om den 
romerske historie. Jeg har der utførlig utviklet det som jeg 
her kun kort eller slet ikke har berørt. 

2. Overretssakfører Kristian Bing holdt et foredrag: 
En førkristelig fælleseuropæisk aarsinddeling. 

Foredragsholderen bemerket at det tema som han vilde tale 
over, hadde saa mange hittil uløste spørsmaal at han istedenfor 
en time helst burde hat flere. Det hele vilde derfor nødven- 
digvis bli høist summarisk. 

Efter at ha meddelt og paapekt forskjellige fund han hadde 
gjort i den endnu levende folketradition under reiser rundt i 
landet, især i Vestnorge, og sammenholdt dette med hvad man 
iøvrig visste, og efter at ha omtalt og søkt at belyse uholdbarheten 
av forskjellige tidligere fremsatte teorier om aarsinddelinger 
uavhængige av den Julianske kalender, konkluderte han med, at 
han mente at ha fundet ut at man foruten et maaneaar, ogsaa 
i de fleste lande i Europa og tilstøtende lande og folkeslag 
østenfor, hadde regnet efter et førkristelig solaar. Dette aar 
begyndte 3 døgn efter vintersolhverv med en festtid paa 40 døgn, 
hvilken festtid atter var delt i to likestore terminer. Den første 
termin av festtiden var den særlige hellige festtid, den anden 
termin hører altsaa ogsaa med, men hadde dog en mindre hellig, 
isprængt adskillig verdslig, karakter. Man hadde denne 40 døgns 


29 
festtid avmarkert ved en stor begyndelsesfest i det første døgn 
og en omtrent like saa stor i det sidste, +0de døgn. Skillet 
mellem de ? terminer var ved 20de døgn, som var likesaa stort 
festdøgn som det 40de døgn. Begyndelsen av festtidens anden 
termin, det 21de døgn, var av paafaldende mere verdslig karakter. 
Efter 40-døgns festterminen kom et 50-døgns langt festløst 
tidsrum. Derpaa kom atter en festtid paa 40 døgn, inddelt paa 
samme maate som den før omtalte festtid. Likeledes fulgte efter 
anden termin en 50 døgns festløs tid, som endte ved sommer- 
solhverv. 

Paa samme maate som aarets første halvdel (fra 3 døgn 
efter vintersolhverv til sommersolhverv) var inddelt, var ogsaa 
aarets anden halvdel inddelt: fra 2 (3) døgn efter sommersol- 
hverv indtil vintersolhverv: 40 døgns festtid og 50 festløse døgn 
og derefter atter 40 festdøgn og 50 festløse døgn. De 3 døgn 
ved vintersolhverv og de 2—3 døgn ved sommersolhverv blev 
ikke regnet som ordinære døgn, men opfattet nærmest saa, at 
i disse »udøger< stod solen stille, den befandt sig i en unormal 
tilstand likesom mennesker, dyr og alt i naturen. Solen stod 
stille, derved stod ogsaa tiden likesom stille. Disse »udøger< 
regnes ikke med til aarets dage, som saaledes var 360. 

Istedenfor som tidligere at fælle sig til de store høitidsdøgns 
indtrædelse ved at ta utgangspunkt fra solhvervtidenes ind- 
trædelse eller rettere sagt fra »udøgernes< slut, skulde den 
menige mand herefter holde sig til dateringen i den Julianske 
kalender. Man maatte altsaa istedenfor at tælle sig frem, holde 
sig til kalenderens datoer og fiksere helligdagene og gjøre dem 
datofaste. Saaledes maa den hedenske »solaarsjul< (uanset hvad 
f. eks. Snorre sier i Haakon den Godes saga om julens tidspunkt) 
altid ha været feiret efter hvad der svarer til den Julianske 
kalenders 24. eller 25. december, som denne faldt ind ved denne 
kalenders indførelse, mens »sol-julens« indtræden nu blev fiksert 
til den 25. december. 

Det daglige liv hadde imidlertid ogsaa bruk for en borger- 
lig aarsinddeling som gik haand i haand med den religiøse, og 
man hadde som holdepunkter i denne borgerlige aarsinddeling 
de døgn som faldt umiddelbart efter de 4 hellige 40-døgns fest- 
tiders 21de døgn, som for juletidens vedkommende efter den 
Julianske kalender, naar juletidens begyndelsesdøgn fiksertes til 
25. december, kommer paa 14. januar, og for den følgende anden 


30 


40-døgns festtids vedkommende (naar aaret ikke er skudaar) 
falder paa 14. april. Ved den Julianske kalenders ophævelse av 
»udøgerne< blev det derimot umulig at faa noget tilsvarende 
fast holdepunkt for aarets anden halvdel fra St. Hans til jul, 
og her hjalp man sig ved at fiksere den 3de og 4de festtids 
»verdsligere< midtpunkt, 21-døgnet, til resp. 14. juli og 14. okbr. 

Mot denne aarets inddeling var der, naar man gaar nærmere 
ind paa alle detaljer, i virkeligheten ingen anden tilsynelatende 
betænkelighet at reise end den, at man paa denne maate ikke 
faar bruk for Epifaniefesten, Hellig Trekongersfesten, i kristen- 
dommens første tid regnet som Kristi fødselsdøgn: den Julianske 
kalenders 6. januar. Av alt som man vet om denne fest, synes det 
at være den aller ældste av alle kjendte religiøse fester, og den 
skulde derfor synes at ha en berettiget plads i den ældgamle 
aarsinddeling. Imidlertid, trods sin bestemte plads i rækkefølgen 
av aarets døgn, hører den dog ikke til aarsinddelingen efter 
solens gang, men tilhører en anden gammel aarsinddeling, et 
maaneaar. At utvikle dette nærmere henhører ikke under sol- 
aarets gamie inddeling. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Hægstad, hvortil 
foredragsholderen replicerte. 


Fællesmøte. 12te november. 


(Præses: W. 0. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen.) 


(Tilstede: Broch, W. OC. Brøgger, Chr. A. Bugge, F. Bull, 
Dahl, Falk, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Hambro, 
A. M. Hansen, Hesselberg, Holth, Hægstad, D. Isaachsen, Johan- 
nessen, Lynge, Mohr, Motzfeldt, Minster, Palmstrøm, Pettersen, 
Winge). 

1. H. H. Gran holdt et foredrag: Den internationale hav- 
forsknings vigtigste biologiske problemer. 


Denne organisation er kommet i gang efter krigen. Fore- 
dragsholderen skildret hvorledes man nu efter en aarrækkes 
grundlæggende orienterende undersøkelser hadde samlet sig om 
bestemte aktuelle spørsmaal. I første række staar spørsmaalet 
om den intense avfiskning av Nordsjøen. Efter den ufrivillige — 
fredning under krigen hadde man nu anledning til at faa en 
endelig løsning paa dette spørsmaal og derved skaffe et grund- 


51 


lag: for en international overenskomst om delvis fredning for at 
beskytte bestanden. Denne del av undersøkelsen er nu lagt under 
Englands ledelse. 

Et andet spørsmaal, om vekslingen i de store fiskerier, staar 
ogsaa sin løsning nær. Særlig for sildens vedkommende er man 
fuldt klar over at vekslingen skyldes de forskjellige betingelser 
under yngelens opvekst i den første tid efter øytningen, saa at 
enkelte aarsklasser med gunstige opvekstvilkaar helt dominerer 
bestanden og betinger de rike fiskeperioder. 

Nu gjælder det bare stadig at registrere aarsklassenes til- 
vekst og avgang, saa vil man efterhaanden kunne danne sig et 
paalidelig billede av bestandens veksling i de nærmest følgende 
aar. Dette arbeide skal ledes av den norske specialist, fiskeri- 
konsulent Lea. 

Endvidere skal de alment biologiske undersøkelser tages op 
paa et nyt grundlag, og navnlig gjælder det at søke efter de 
almindelige aarsaker til at i vort farvand fiskeyngelen har saa 
ujevne vilkaar for opveksten. Ogsaa i denne undersøkelse har 
vi hos os ganske særlig gunstige betingelser for at yde væsent- 
lige bidrag, og foredragsholderen mente at det var mulig at faa 
lagt en arbeidsplan som kunde gjennemføres. 

2. Til trykning fremlagdes: 

Halfdan Bryn. Selbo og Tydalen, en antropologisk 
undersøkelse av menn, kvinner og børn i to norske inlands- 
bygder. (Fremlagt av A. M. Hansen.) — Vil bli trykt i den 
mat.-naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. 5. 

A. Fonahn. Arabic and Latin Anatomical Terminology 
chiefly from the Middle Ages. (Fremlagt av Holth.) 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 19de november. 
(Formand: Schroeter. Sekretær: D. Isaachsen). 

(Tilstede: W. C. Brøgger, Gade, D. Isaachsen, Johannessen, 
J. Kiær, Lynge, Miinster, Reusch, Schroeter, Størmer, Wille, Winge). 

Professor dr. 0. Holtedahl holdt et foredrag: Om de geo- 
logiske forhold i grænsestrøkene mellem Fæmund og Trysil. 
Feltarbeidet i disse strøk var utført fra Norges Geologiske Un- 
dersøkelse sommerne 1919 og 1920 og koncentrert om kartbladet 
Engerdalens omraade. Over dette omraade var et geologisk kart 
utarbeidet. Endel av det undersøkte omraade, særlig i nordvest 


32 


hadde været besøkt av geologer i ældre tid — særlig var et meget 
betydelig arbeide nedlagt av prof. Schiøtz —; store strøk var 
imidlertid ogsaa praktisk talt helt ukjendte. 

Ved hjælp av karter og profilplancher demonstrertes det 
undersøkte omraades geologiske bygning. Man hadde i øst, øst 
for Engerdalen, grundfjeldsstrøk med overordentlig interessante 
forhold, idet der her kan utskilles flere, i tid helt forskjellige 
bergartskomplekser. De saakaldte Trysilporfyrer repræsenterte 
en gammel lavaserie med forskjellige slags effusivbergarter. 
Yngste led av prækambrium var Trysilsandstenen — svarende 
til svenskenes Dalasandsten. Denne sandsten kan med fuld 
sikkerhet regnes som et prækambrisk kompleks og har ingenting 
at gjøre med kambrium som nylig anført av en svensk 
forfatter. 

Under avsætningen av sparagmitavdelingens sedimenter i 
vest var der her i øst en vældig denudation. Av stor interesse 
er at man gjenfinder bergarter fra Trysilsandstenen og porfyr- 
serien som rullesten i sparagmitavdelingens konglomerater vest for 
Engerdalen. De yngre sparagmitavdelinger optrær inden det 
undersøkte omraade i samme utvikling som i det klassiske strøk 
paa Ringsaker; kun er »kvartssandstenen« av en meget liten 
tykkelse. Med hensyn til de yngre, forsteningsførende lag 
var forfatterens efter undersøkelsen ifjor hævdede opfatning, at 
man i disse strøk hadde hat frit land i tiden før orthocerkalkens 
avsætning, yderligere bevist ved at der var fundet orthocerførende 
strandsediment i form av et tydelig konglomerat med orthocer- 
fragmenter. OQgsaa med hensyn til Schiøtz saakaldte Kvitvola- 
etage var der gjort en række iagttagelser av interesse. De 
synes at støtte anskuelsen om at denne avdeling repræsenterer 
en mot sydøst skjøven (eokambrisk) sparagmitmasse. 

2. Wille refererte en avhandling av Kaare Minster Strøm: 
The Phytoplankton of some Norwegian Lakes. Forf. har under- 
søkt planktonprøver som er samlet i 28 norske indsjøer i det 
sydlige Norge av fiskeristipendiat H. Huitfeldt Kaas. 

De fleste av disse tilhører den saakaldte caledoniske type, 
som foruten i Norge ogsaa findes i England, det nordlige Sverige, 
Island, Færøerne og de østlige deler av Nord-Amerika. Denne 
type karakteriseres særlig ved bestemte desmidiacéarter. I Vannsjø 
ved Moss har man derimot saakaldt baltisk plankton, som 
overensstemmer med Danmarks, Syd-Sveriges og Nord-Tysklands. 


3. Til trykning fremlagdes: 

Kaare Minster Strøm: The Phytoplankton of some 
Norwegian lakes. (Fremlagt av Wille.) — Trykt i den mat.- 
naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. 4. 


Fællesmøte. 30te november. 
(Præses: W. C. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen.) 


(Tilstede: Aall, Brandrud, W. C. Brøgger, Falk, H. Goldschmidt, 
V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Hambro, D. Isaachsen, Johannessen, 
J. Kiær, A. Kjær, Lynge, Minster, Nielsen, Olsen, Ording, Palm- 
strøm, Reusch, Schroeter, Wille, Winge.) 

1. V.M. Goldschmidt holdt et foredrag: Stavangertraktens 
geologi og bergarter. Foredragsholderen nævnte først, hvordan 
hans undersøkelser over regionalmetamorfosen hadde ført ham 
til Stavangeromraadet, hvis bergarter viste sig at være av stor 
interesse for et studium av metamorfosen, hvorefter han, tildels 
i samarbeide med statsgeolog J. Rekstad og ingeniør E. Berner, 
hadde foretat en geologisk kartlægning av rektangelbladet 
Stavanger. 

Ved dette kartlægningsarbeide blev der tilveiebragt et meget 
fuldstændig materiale til belysning av den regionale og lokale 
metamorfose, samt opnaadd vigtige resultater av almen geologisk 
betydning. 

Han gav dernæst en oversigt over omraadets geologi. Av 
ganske speciel betydning er den sikre paavisning av sammen- 
hængen mellem de yngre eruptiver og de mot sydøst forskjøvne 
granit- og gneisplater. Et av høifjeldsgeologiens mest omstridte 
problemer, overskyvningsproblemet i det sydvestlige Norge, synes 
herved at være løst. 

Dernæst gav foredragsholderen en oversigt over metamor- 
fosen inden Stavangeromraadet, specielt med en nærmere be- 
skrivelse av injektionsmetamorfosen ved grænsen mellem de 
kambrosiluriske skifre og de sure eruptivbergarter. Det blev 
paavist av foredragsholderen, at injektionsmetamorfosen ikke 
bare bestaar i en mekanisk blanding av skifermateriale og yngre 
eruptivbergarter, men at metasomatiske processer, ledet av be- 
stemte kemiske reaktioner, er det avgjørende. 


34 


Tilslut paapektes hvordan resultatene av disse undersøkelser 
i Stavangeromraadet maatte bli av væsentlig betydning for for- 
staaelsen av andre analoge omraader. Specielt maa fremhæves 
analogien med den nordnorske fjeldkjedes bergarter og fremfor 
alt med grundfjeldets skifer-gneis-granitkomplekser. 

2. Præses redegjorde for bestyrelsens standpunkt i spørs- 
maalet om trykning ! og forsendelse av selskapets publikationer. 
Han fremhævet at man for tiden av hensyn til de store tryk- 
ningsomkostninger saa sig nødt til at beholde de hittil brukte 
formater, og at det burde meddeles medlemmene — saavel de 
indenlandske som de utenlandske — at de for det første kun 
vil faa tilsendt de skrifter der angaar deres eget fag, forsaavidt 
de ikke maatte uttale særlig ønske ogsaa om andre. 

A. Kjær uttalte ønsket om at hans og Schroeters forslag 
om ændret utgivelsesmaate (se »Oversigt« for 1919, s. 78 ff.) 
maatte betragtes som hvilende indtil videre. 

Winge rettet en forespørsel angaaende selskapets bibliotek, 
som Præses besvarte. 

Derefter vedtoges bestyrelsens av præses fremsatte forslag. 

3. Derefter foretoges valg av embedsmænd m.m. for 1921, 
som hadde følgende utfald: 


a. Til præses rykker vicepræses, prof. dr. Hj. Falk op. 
Til vicepræses valgtes prof. dr. W. C. Brøgger. 
Til seneralsekretær yøgjenvalstes prordDperrken 
Johannessen. 

b. I den mat.-naturv. kasse: 
Til formand rykker viceformanden, prof. dr. H. H. Gran op. 
Til viceformand valgtes prof. OC. Størmer. 
Til sekretær gjenvalgtes justerdirektør D. Isaachsen. 

c. I den hist.-filos. klasse: 
Til formand rykker viceformanden prof. dr. Fr. Stang op. 
Til viceformand valgtes prof. dr. Halvdan Koht. 
Til sekretær gjenvalgtes prof. dr. E. Bull. 

d. Til revisorer gjenvalgtes ved akklamation aktuar dr. G. 
Holtsmark og prof. Å. Palmstrøm. 

e. Som legatkomité for Apoteker Peder Leth Øwres 
legat gjenvalgtes ved akklamation prof. dr. E. Poulsson, 
prof. dr. E. Bødtker, prof. dr. S. Torup. 


Jfr. »Oversigt« for 1919, s. 41 f. 


— 


f. Som Videnskapsselskapets repræsentanter i Nansen- 
fondets styre gjenvalgtes ved akklamation prof. dr. 
W.C. Brøgger, prof. dr. Hj. Falk, prof. dr. Halvdan 
Koht, (generalsekretæren er selvskrevet medlem) og som 
suppleant rektor dr. A. Ræder. 

4. Til trykning fremlagdes: 

L. Vegard. Die Konstitution der Mischkristalle und die 
Raumfilllung der Atome. — Trykt i den mat.-naturv. klasses 
Skrifter for 1921 som nr. 6. 


36 


Bilag I. 


Videnskapsselskapets aarsberetning 
for 1919. 


Videnskapsselskapet har i det forløpne aar avholdt 18 or- 
dinære møter: 6i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 
6 i den historisk-filosofiske klasse og 6 fællesmøter. 

Der er i alt holdt 21 foredrag. 

Av foredragene falder 5 paa den måtematisk-naturviden- 
skabelige klasse, 8 paa den historisk-filosofiske klasse og 8 
paa fællesmøtene. 

Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av 20 
medlemmer foruten av et ikke ringe antal ikke-medlemmer. 

Selskapet har i 1919 hittil utgit følgende publikationer: 

I. Skrifter I, den matematisk-naturvidenskabelige klasses, 6 
avhandlinger. 
II. Skrifter II, den historisk-filosofiske klasses, nr. 1 og 2. 

Under trykning er skrifter II, nr. 38,4 og 5 samt Oversigt 
over selskapets møter i 1919. Det har heller ikke iaar været 
mulig at tilendebringe trykningen av Skrifterne inden aarsmøtet. 
Publikationenes samlede omfang kan derfor ikke angives, og 
altsaa ingen sammenligning med det for aaret 1918 trykte gjøres. 

I det hele vil der for aaret 1919 bli utgit 11 større og 
mindre avhandlinger, 6 for klasse I, 5 for klasse II, samt Over- 
sigt over selskapets møter i 1919; ingen avhandling har været 
antat til trykning i selskapets Forhandlinger. Av Skrifternes 
avhandlinger er 7 forfattet av ikke-medlemmer, 8 skrevet paa 
fremmede sprog (5 i klasse I, 3 i klasse ID). 

I det forløpne aar har selskapet oppebaaret et statsbidrag 
av kr. 30000 ordinært og kr. 25000 som efterbevilgning. (Det 
ordinære statsbidrag var for statens budgetaar 1/71918—31/6 1919 
kr. 20000, og og for budgetaaret 1919—1920 kr. 40000. For 
kalenderaareét 1919 altsaa kr. 30000.) 


ST 


Av Nansenfondet er tilstaat selskapet et ordinært bidrag av 
kr. 25000, til lønninger desuten kr. 1275, endvidere av Munch- 
fondet kr. 1000 og av Schweigaardfondet kr. 3500. 

Av Borrefondet har selskapet mottat et beløp av kr. 1000. 

For disse store tilskud frembæres herved selskapets hjerte- 
lige tak. 

Selskapet har i 1919 hat 171 indenlandske medlemmer, 
96 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 75 i den histo- 
risk-filosofiske klasse, og 144 utenlandske medlemmer, hvorav 
87 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse og 57 i den 
historisk-filosofiske klasse. 

I det forløpne aar har selskapet hat at beklage tapet av I 
indenlandsk medlem av den matematisk-naturvidenskabelige 
klasse, nemlig fhv. justerdirektør A. F.0O. Arndtsen, og 2 inden- 
landske medlemmer av den historisk-filosofiske klasse, nemlig fhv. 
direktør ved Statistisk Centralbyraa A.N. Kiær og ekspeditions- 
chef Alf Collett, samt 6 utenlandske medlemmer av den mate- 
matisk-naturvidenskabelige klasse, nemlig professor E.C. Picke- 
ring, professor S. Schwendener, professor Emil Fischer, professor 
Ernst Haeckel, professor J. W. S. Rayleigh og professor Gustaf 
Retzius, og 4 utenlandske medlemmer av den historisk-filosofiske 
klasse, nemlig professor Björn Magnisson Olsen, professor Karl 
Brugmann, bibliotekar Kr. Kålund og bibliotekar S. Birket-Smith. 

I 1919 indvalgtes 6 nye medlemmer, hvorav i den mate- 
matisk-naturvidenskabelige klasse 1 indenlandsk og 1 utenlandsk, 
og i den historisk-filosofiske klasse 2 indenlandske og 2 uten- 
landske. Selskapet hadde ved aarets utgang 301 medlemmer. 

Videnskapsselskapets skrifter er i 1919 sendt til 61 inden- 
landske og 286 utenlandske lærde selskaper, institutioner og 
biblioteker. 

Til gjengjæld har man mottat fra saadanne 66 bind og 
hefter av indenlandske skrifter og 974 utenlandske, tilsammen 
1040, samt 21 bind fra 13 forskjellige private givere, i alt altsaa 
1061 bind og hefter. 


Senere tilføielse. 


Der er for 1919 trykt tilsammen 1180 sider med 8 plancher 


Ir Å 


og 162 tekstfigurer, det er 7 sider mindre med 8 plancher og 
101 tekstfigurer mere end for 1918. 


38 


Bilag II. 


Beretning om Nansenfondet og de dermed forbundne 
fond for året 1ste april 1919—31te mars 1920. 


Fondets styre har under det forløpne år ikke undergåt nogen 
forandringer og har således liksom foregående år beståt av: 
professorerne W. OC. Brøgger (formand) Hjalmar Falk, 
Axel Johannessen og Halvdan Koht (alle valgt av 
Videnskapsselskapet); Axel Holst og Fredrik Stang 
(begge valgt av Universitetet); konsul Axel Heiberg og 
rektor O. V. E. Geelmuyden (begge valgt av Stortinget); 
desuten som selvskrevne medlemmer statsråd J. Løvland og 
professor Fridtjof Nansen. Suppleanter har været: rektor 
A. Ræder og professor Fr. Harbitz samt borgermester 
S.A. B. Arctander. 

Nogen indsamling av mindre bidrag har ikke under året været 
foretat; den både ved forrige årsmøte og i pressen fremhævede 
nødstilstand for norsk videnskap og den dermed forbundne 
appel til vore rikmænd om støtte til videnskapen har ikke med- 
ført nogen økning av Nansenfondet og dermed forbundne fond 
ved mindre bidrag, og det har for så vidt nu som tidligere vist 
sig, at en væsentlig vekst av fondet ved mindre bidrag ikke 
kan påregnes uten systematisk drevet planmessig indsamling 
ledsaget av direkte henvendelse. Et enkelt mindre bidrag av 
kr. 5200.00 til Aschehoug-fondet fra A/S Borregård var alle- 
rede stillet i utsigt før forrige årsmøte. 

Fondet er allikevel under året væsentlig øket, dels ved den 
allerede i forrige årsmøte omalte stortingsbeslutning av 1918 om 
andel for Nansenfondets hovedfond i avkastningen av det utvidede 
lotteri, hvorved er indkommet kr. 80000.00, dels ved en stor- 
slagen gave fra grosserer Holbæk Eriksen av kr. 250 000.00 
til oprettelse av et fond for fremme av åndsvidenskapelig 
forskning, den største gave fra et enkelt hold, som Nansenfondet 


39 
overhovedet under de snart 24 år siden dets stiftelse har mottat. 
Hr. grosserer Holbæk Eriksen hadde fra først av tænkt at 
gi videnskapen denne store gave ved testamentarisk bestemmelse, 
men da han fik høre, hvor vanskelig norsk videnskap nu er 
stillet, gik han med stor elskværdighet med på allerede i levende 
live og straks at skjænke det omhandlede store beløp til fremme 
av forskningsarbeidet inden en række videnskaper, som økono- 
misk er vanskeligst stillet, nemlig en gruppe nærmere bestemte 
åndsvidenskaper. 

På styrets vegne har jeg anmodet grosserer Holbæk Erik- 
sen om at tillate, at det av ham oprettede fond må få bære 
hans navn. Den samme anmodning har jeg på styrets vegne 
rettet til stifteren av det under forrige årsmøte omtalte biologiske 
fond, hr. fabrikeier Nikolai Andresen. Begge herrer har 
velvilligst indvilget dette andragende. 

Styret har i anledning av begge disse store gaver, hvorved 
en så væsentlig økonomisk støtte er ydet til norsk videnskaps 
fremme, besluttet at gi sin taknemlighet et mere varigt uttryk, 
end ved den almindelige yderst beskedent utstyrede, på et for- 
gjængeligt papir skrevne takkeskrivelse, og har derfor til tak og 
amindelse lat indgrave enkle takkens ord i norsk videnskaps 
navn på to sølvplater, som jeg herved skal ha den ære at få 
overrække. 


Fondets tilvekst under det sidst forløpne budgetår fremgår 
forøvrigt av følgende oversigt: 


A. Hovedfondet utgjorde 313 1919 kr. 11648366.94; det var 
31/3 1920 vokset til kr. 1 250 405,08. 
Økningen utgjorde: 


Oplagt !/10 av renten ......... kr. 5908.16 
Søleterskakters » 129:95 
Andrade se. » 80000.00 

Samlet økning ———————— kr. 86 038.09 


B. Underfondene: 
1. Det Amerikanske fond 
(kr. 6445.84) vokset til kr. 6477.82, økning kr. 32.48 
2. Det Østerdalske fond 
(kr. 9832,51) vokset til kr. 9882.09, økning >» 49,58 


OT 


40 


Ole Evenstads legat 


(kr. 11031.63) vokset til kr. 11 087.20, økning kr. 55.57 


Det Trondhjemske fond 


(kr. 14897.56) vokset til kr. 14978.76, økning » 81.40 


Grosserer Fr. Lundgrens legat 


(kr. 6144.24) vokset til kr. 6458.388, økning 


» 3809.14 


Samlet økning kr. 528.17 


Særfondene: 


L. 


8) 


Ot 


pA Munch -fondetr for fre mmelalv 
norsk historieforskning er fra kr. 
171071.42 vokset til kr. 171 930.18, økning 


Sophus Bugge-fondet for fremme 
av humanistisk forskning er fra 
kr. 129864.70 vokset til kr. 180537.90, 
øknins LAG GER like user MENE 


Sam Eydes fond føl fremme) av 
kemisk og fysisk forskning er fra 
kr. 10821897  vokset til (kr. 108 751.67, 
økning ENN EE 


Det medicinske fond til fremme av 
medicinske videnskaper er fra kr. 
103 878.09 vokset til kr. 104 389.16, økning 


Det geologiske fond er fra kr. 38982.27 
voksetitil kr 39 18310 økning AF 


T. H. Aschehoug-fondet til fremme 
av samfundsvidenskapelig forsk- 
ning (er: fra kr: 19577012 vokset vil 
kr. 202 019.57. 

Økningen utgjorde: 
Oplagt l/10 av renten........ kr. 1049.45 
Gave fra A/S Borregaard.... >» 5200.00 


Christoffer Hannevisså Fond id 
Nils Henrik Abels minde er fra kr. 
151 063.47 vokset til kr. 151 911.483, økning 


kr. 


>» 


e> 


>» 


858.76 


673.20 


532.70 


511.07 


200.838 


6 249.45 


847.96 


41 


8. Kristianiaavdelingen av Kr. Birke- 
lands fond for geofysisk forskning 
er fra kr. 223 044.33 vokset til kr. 224 258.78, 
ØRE oe brent oe KNE kr. 1214.45 


9. A.M.Schweigaards fond til fremme 
av retsvidenskapelig forskning er 
fra kr. 113 343.83 vokset til kr. 113 983.29, 
EU NSE LE sn eee SOE OSE » 659.46 


uORENkeolanAndresens fond til fremme 
vm pa olosuskerorskning erfuadkr 
1570831.25 vokset til kr. 157 967.238, økning » 935.98 


MN Holbæk Eriksens fond til fremme 
av åndsvidenskapelig forskning 
(med oplagt rente kr. 642.36)............. » 250642.36 


Den samlede økning utgjorde således kr. 349 872.48 


Fondet, som Slte mars 1919 utgjorde kr. 2599986.47, var 
således 31te mars 1920 vokset til kr. 2949 858.95. 


Herav: 
hovedfondet fra ......... kr. 1164 366.94 til kr. 1250 405.083 
underfondene fra........ » 48 351.08 » » 48 879.25 
særfondene fra .......... » 13887268.45 » » 1650574.67 


kr. 2599 986.47 kr. 2 949 858.95 


Til videnskapelige formål og som belønning for viden- 
skapelige arbeider blev i det forløpne budgetår lste april 1919 
am oktemarsl9200malt utbetalt GA RT kr. 98 073.389 

I møtet den 3Sdje mai 1919 meddeltes, at der 
til videnskapelige formål var bevilget i alt 
kr. 92955.001. Hertil er så senere kommet føl- 
gende beløp: 

Opført bevilgning 3dje mai 1919... kr. 92955.00 
Konservator Eyvind de Lange 
(Stavanger) til undersøkelser over 
kelleristnnger NL » 600.00 


I Egentlig var opført kr. 93 455.00, hvori indbefattet kr. 500.00, som her 
er opført under lønninger. 


42 


Professor dr. Edv. Bull til studier 

over overgangen fra egenhushold- 

ning til byttehusholdning i Norge kr. 400.00 
Kemiker Bessonow til forsøk på 

fremstilling av  åantiskorbutiske 

stole > 500.00 
Den geofysiske kommission 

til undersøkelser på Spitsbergen 


(av Birkelands-fondet) .......... » 5936.27 
Utgifter i anledning av bedømmelse 
avøprisopsaverne SE. » 750.00 


Restutgift på bevilgning til utgivelse 
av Sverdrupekspeditionens beret- 
nne SEE. JO » 132.12 


Utbetalt et for året 1918—19- bevil- 
get beløp til overlærer O. Riste... >» 300.00 


kr. 101 573.389 
Herfra går en bevilgning til utgivelse 
av direktør A. N. Kiærs arbeide 
om nataliteten (opført som bevilg- 
ning til Videnskapsselskapet, men 
bortfaldt på grund av direktør 
Kijersdød SR 2003 500100 


kr. 98073.39 
Til lønninger (kvæstor, sekretær, bud etc., og andre 
faste mutgilter utbetalt FA 


Til tilfældige utgifter (inventar til kassererens 
kontoret TR SE 


Til avsætning av den statutmæssig bestemte andel 


av renten: 
forsboyvediondet FEE kr 59080106 4 
»sde ældre underfond VA » 528.17 
>»demmvefsærionderrE PE » 8106.22 


kr. 4992.98 
» 848.63 
» 14542.55 


Samletkursikskiorbudgsekre kr. 118457.55 


43 


Rentefondets beholdning utgjorde den lste april 1919: 


korrovedrenden An 0 SNE kr. 6853.29 
derældrevsmåtønd. 40.0 JR »  2053.96 
»deimye specialfond. 50: 0 TR » 57070.13 
kr. 65 977.38 

Renteindtægten for året liste april 1919 til 31te 
mars 1920 utgjorde for hovedfondet......... kr. 58 592.96 


Det for budgetåret lste april 1919—31te mars 1920 dispo- 
nible beløp utgjorde således kr. 124 570.384. 


Prisopgaverne. 


Der besluttedes fremsat følgende prisopgave: » Om husmands- 
væsenet i Norge, dets oprindelse og utvikling. Fristen for 
indlevering av besvarelser er sat til 3lte december 1921 og 
den bedste besvarelse besluttedes eventuelt belønnet med indtil 
kr. 3000.00, at utbetale av Aschehougfondets avkastning. 


Yderligere erindres om de ifjor utsatte prisopgaver: 

1. En fremstilling av de momenter, som bestemmer værdifor- 
forholdet mellem de forskjellige landes penge (valutakursene), 
samt av disse kursers virkninger på omsætningslivet. Ved 
besvarelsen tas særlig hensyn til forholdene under krigen. 
Indleveringsfristen er sat til 531te december 1920. Belønning 
for den bedste besvarelse eventuelt kr. 38 000.00. 

-2. Der ønskes en undersøkelse av indvandringen til Norge i 

tiden mellem 1300 og 1800 med et forsøk på beregning av 

indvandrernes tal, eftervisning av deres hjemsted og belys- 
ning av deres rolle i det norske samfund. Undersøkelsen 
kan, om så måtte vise sig hensigtsmæssig, begrænses til et 
mindre avsnit av opgaven, f. eks. til indvandringens betyd- 
ning for enkelte samfundsklasser (som kjøbmandsstanden 
eller embedsstanden) eller til et kortere tidsrum. Indleverings- 
fristen utløper 28de februar 1921. Belønning for den bedste 
besvarelse eventuelt kr. 2500.00 


44 


Nye bevilgninger. 


Til videnskapelige formål og som belønning for videnskape- 
lige arbeider blev i styrets møte den l14de april d. å bevilget: 


A. Til Videnskapsselskapet i Kristiania: 
a. Av hovedfondet som ordinær bevilgning kr. 25 000.00 

b. Tiltrykningekstraordinært (til utgivelse 

av en avhandling av stipendiat Alf Som- 
mereeldn NN » 2500.00 


Tilsammen kr. 27 500.00 


B. Andre bevilgninger: 
I. Av de ældre småfond. 


Det Østerdalske fonds renter kr. 518.53 og 
Ole Evenstads legats renter kr. 532.838 
bevilgedes til 


Professor J. G. Bøhmer (Aas) til undersøkelse 
over blædningsskosen med kr 105098 


Det Amerikanske fonds renter bevilgedes til 


Statsgeolog Th. Vogt til analyser av bergarter 
fra Sulitelmaomridet med kr. 292.52 
(Se også nedenfor under Det geologiske fond.) 


Det Trondhjemske fonds renter bevilgedes til 


Læge Halfdan Bryn (Trondhjem) til fortsatte 
antropologiske undersøkelser med ........... kr.  906.88 


II. Av de nye særfond. 


Nikolai Andresens fond til fremmme av norsk 
biologisk forskning. 
Professor J. Holmboe (Bergen) til undersøkelser 


over kornarternes og korndyrkningens historie 
HANSEN JR kr. 1000.00 


45 


Konservator Ove Dahl til utarbeidelse av en 
plantegeografisk oversigt over det nordlige 
Norseslora ER SJØL 

(Tidligere bevilget kr. 2800.00, tilsammen 
kr. 3 200.00.) 

Assistent cand. real. Rolf Nordhagen til bota- 
niske undersøkelser i naturparken ved Sylene 

Docent dr. Bernt Lynge til avslutning av hans 
avhandling; »Index specierum et varietatum 
kehenumsexsiecatruns EET 

(Tidligere bevilget kr. 1200.00, tilsammen 
kr. 2 200.00.) 

Professor A. Brinkmann (Bergen) til undersø- 
kelser over vore husdyrs forhistorie......... 

Den nordiske kommission for trækfugl- 
studier (ved konservator Sigurd Johnsen, 
Bergen) til undersøkelser over trækfuglenes 
æser SN 

Bergmester Th. Minster til fortsatte under- 
søkelser over coleopterfaunaen i det sydlige 


(Tidligere bevilget kr. 500.00, tilsammen 
kr. 1 000.00.) 

Professor dr. K. E. Schreiner til assistense for 
fremstilling av variationskurver for bearbeidelse 
av antropologisk materiale fra Nord-Norge ... 

(Tidligere bevilget kr. 1500.00, tilsammen 
kr. 2500.00.) 

Professor dr. Otto L. Mohr til eksperimentelle 

arvelighetsundersøkelser over Drosophila..... 
(Tidligere — sammen med statskons. Wriedt 
— bevilget kr. 1 300.00, tilsammen kr. 2 800.00.) 

Professor W. Christie (Aas) og statskonsulent 

Chr. Wriedt til krydsningsanalyser av duer 


Det medicinske fond. 


Dr. med. N. B. Grøndahl til en eksperimentel 
kirurgisk undersøkelse av et middel til eventuel 
økning av bens længdevekst 


kr. 


400.00 


800.00 


1000.00 


1 000.00 


700.00 


500.00 


1 000.00 


1 000.00 


1 000.00 


500.00 


46 


Assistent, cand. med. J. Heimbeck til under- 
søkelser over (streptokokker. JANNE 
Overlæge Olaf Scheel (Ullevåls sykehus) til 
fortsatte undersøkelser over binyrecorticalis... 
(Tidligere bevilget kr. 600.00, tilsammen 

kr. 800.00.) 
Overlæge Fr. Grøn (Ullevål s.) til statistisk be- 
arbeidelse av salvarsaninjektioner for syfilis... 
Overlæge S. Dahlstrøm (Ullevål s.) til eksperi- 
mentelle intelligensundersøkelser ............ 
Dr. med. N. B. Koppang (Ullevål s.) til elektro- 
cardiografiske undersøkelser av difteripatienter 


Det geologiske fond. 


Docent dr. Olaf Holtedahl til assistense ved 
utførelse av palæontologiske arbeider :....... 
(Tidligere bevilget kr. 600.00, tilsammen 

kr. 1 300.00.) 
Docent Adolf Hoel til en Spitsbergenekspedition 


(Tidligere til hans Spitsbergenekspedition 
bevilget kr. 5600.00, tilsammen kr. 6600.00.) 
Statsgeolog Th. Vogt til analyser av bergarter 
fra (Sulitelmaomradet NN 
(Tidligere hertil bevilget kr. 600.00, samt som 
ovenfor nævnt også av det amerikanske fond 
kr. 292.52, tilsammen kr. 1083.36.) 


Sam Eyde-fondet. 


Professor dr. L. Vegard til studier over radiologi 
(Tidligere til hans fysiske unders. bevilget 
kr. 3150.00, tilsammen kr. 4150.00.) 
Stipendiat dr. J. Holtsmark til undersøkelser over 
Fr bløteskøntsenstråer SN PE 
(Tidligere bevilget kr. 1000.00, tilsammen 
kr. 8 000.00.) 


kr. 


400.00 


200.00 
600.00 


800.00 


1 800.00 


700.00 


1 000.00 


190.84 


1 000.00 


2000.00 


47 


Amanuensis Erling Schreiner til fysisk-kemi- 
ske specialapparater for undersøkelser over 
»ideale gasers<« varmeledningsevne .......... kr. 1800.00 
(Tidligere bevilget kr. 1000.00, tilsammen 
kr. 2 800.00.) 


Kr. Birkelands fonds Kristianiaavdeling. 


Professor dr. L. Vegard til undersøkelser over 
nordlvsspektret LES SN JG kr. 2000.00 
(Om tidligere bevilgning se ovenfor.) 
Professor C. Størmer til fortsatte nordlysunder- 
søkelsenrn ERE Sv » 1000.00 
(Tidligere til beslægtede undersøkelser bevil- 
get kr. 6200.00, tilsammen kr. 7 200.00.) 
»Norsk geofysisk forening< til utgifter i an- 
lednine av moreningens møter... ... » 1500.00 
(Tidligere bevilget kr. 1500.00, tilsammen 
kr. 38000.00.) 
Den geofysiske kommission til undersøkelser 
over Golfstrømmen i Atlanterhavet.......... » 5830.09 
Docent W. Werenskiold til studier over vindene 
papverdenshavener- Ne iss NT. » 600.00 
(Se også nedenfor under hovedfondet.) 


Christofer Hannevigs fond til Nils Henrik 
Abels minde. 


Professor Axel Thue til utførelse av matematiske 


avhandlinger SAGN kr. 3000.00 
Docent Th. Skolem til fortsatte undersøkelser 
overtaler ASer » 1000.00 


(Tidligere bevilget kr. 8050.00, tilsammen 
kr. 4050.00.) 


Cand. real. Fr. Lange-Nielsen til fortsat ophold 
forsmatematske studier i Paris (SE » 1000.00 
(Tidligere bevilget kr. 2000.00, tilsammen 
kr. 3000.00.) 


48 


Overlærer Olaf Hoel til utarbeidelse av en geo- 
metriskavhanding JARA 
(Tidligere bevilget kr. 1850.00, tilsammen 

kr. 2650.00.) 
Overlærer Olaf M. Thalberg til matematiske 
studer sr GE JE 
(Tidligere bevilget kr. 800.00, tilsammen 

kr. 155282.) 
Stud.Trygve Nagel til talteoretiske undersøkelser 
(Tidligere bevilget kr. 18300.00, tilsammen 

kr. 2500.00.) 


A. M. Schweigaard-fondet. 


Den Stang'ske stiftelse, bidrag til utgivelse 
av >»idsskritt for ReisvidenskapL FAE 


Stipendiat cand. jur. Ragnar Knoph til utar- - 


beidelse av en juridisk avhandimeø SS 


T. H. Aschehoug-fondet. 

Statsøkonomisk tidsskrift (ved direktør N. 
ke LØN An 

Professor dr. Edv. Bull til studier i hollandske 
arkiver over Norges handelsforbindelser i 16de 
og ide århundrede å NN 

(Tidligere bevilget kr. 1200.00, tilsammen 
kr. 3 200.00.) 

Konservatorerne H. Gjessing og Jan Petersen 
til fortsatte studier over Norges bebyggelses- 
histore Aa Ju 

(Tidligere bevilget kr. 2200.00, tilsammen 
kr. 4200.00.) 

Lærer Otto Grennes til illustrationsmateriale for 

et verk om skolehygieniske spørsmål........ 


P. AN Muncehtfondert: 
Professor Gerhard Gran til litteraturhistoriske 
Studiér. 20. 2 SG GE PE 
(Tidligere bevilget kr. 8000.00, tilsammen 
kr. 6000.00.) 


752.82 


1 200.00 


2 000.00 


2024.63 


2 000.00 


2 000.00 


2000.00 


1500.00 


3 000.00 


49 


Professor dr. Halvdan Koht til avlønning av 
vikar for at få tid til avslutning av historiske 
arpeldenre ruan RAPE SL eve Se ae ar 

(Rest av en 3-årig bevilgning på kr. 4 500.00.) 

Professor dr. Edv. Bull til karter over skibrede- 

inddelingen i middelalderen ................ 
(Tidligere bevilgning se ovenfor.) 

Professor dr. Alexander Bugge til et års ophold 
i England for studier over vikingetogenes be- 
Adm 04 pe GSE I SE 

(Tidligere bevilget kr. 2400.00, tilsammen 
kr. 4400.00.) 

Konservator E. de Lange (Stavanger) til under- 

søkelser over helleristninger i Rogaland ..... 
(Tidligere bevilget kr. 600.00, tilsammen 
kr. 1000.00.) 


Sophus Bugge-fondet. 


Professor dr. Konrad Nielsen fortsat bidrag til 
studier over det lappiske sprog i det nordlige 


(Tidligere bevilget kr. 8700.00, tilsammen 
kr. 5247.21.) 

Professor C. Marstrander til keltiske studier i 
Breene sr AGE See GN : 

Dr. Hjalmar Christensen til fortsat arbeide 
med et verk om Norge under (Christian 
JENSEN ER 

(Tidligere bevilget til historiske studier kr. 
2000.00, tilsammen kr. 3 200.00.) 

Fhv. bibliotekar E. H. Lind (Upsala) til utgivelse 
av hans verk: »Norsk-islåndska personbinamn 
från medeltiden<; første halvdel av en 2-årig 
bevilenmetkss ur sskk ag ul LA 

(Tidligere til studier over fort islandske 
navne bevilget kr. 4000.00. ialt således kr. 
5200.00.) 


Cand. theol. Arthur Lie til assyriologiske studier 


(Se også under hovedfondet.) 


kr. 


1500.00 


800.00 


2 000.00 


400.00 


1000.00 


1 200.00 


1 200.00 


1000.00 


50 


Arkivarerne E. A. Thomle og Finne Grøn til 
utgivelse av »Personalhistorisk tidsskrift ..... 
(Tidligere bevilget kr. 900.00, tilsammen 

kr. 1100.00.) 


Holbæk Eriksens fond. 


Professor dr. A. W. Brøgger til studier i engel- 
ske museer over forbindelserne mellem Norge 
og England under og før vikingetiden....... 

(Tidligere til arkæolog. unders. bevilget kr. 
800.00, tilsammen kr. 2581.24.) 

Cand. mag. C. W. Schnitler til studier i Frank- 
rige og Italien over barokstilens utvikling ... 

Dr. philos. Helga Eng til fortsatte barnepsyko- 
logiske stuer SN 

(Tidligere bevilget kr. 2500.00, tilsammen 
kr. 8 300.00.) ) 

Lektor O. M. Sandvik til studier over sammen- 
hængen mellem norsk folkemusik og katolsk 
kirkemusikk Pr 


Nansenfondets hovedfond. 


Læge Halfdan Bryn (Trondhjem) til fortsatte 
antropologiske studier. Tillægsbevilgning til 
ovenfor nævnt bevilgning av >»Det Trond- 
hjemske fond« (se ovenfor +11 

(Tidligere hertil bevilget kr. 3000.00, tilsam- 
men kr. 4506.88.) 

Professor dr. Kristine Bonnevie til bearbeidelse 
av undersøkelser over tvillingslægter fra Ren- 
nebuosgMeldalen: 4 FE PE 

(Tidligere bevilget kr. 2300.00, tilsammen 
kr. 2900.00). 

Amanuensis Aslaug Sverdrup til undersøkelser 

over arvelig polydaktyli hos mennesker...... 
(Tidligere bevilget kr. 1000.00, tilsammen 
kr. 1600.00.) 

Stipendiat Hanna Resvold Holmsen til under- 
søkelser og utarbeidelse av en avhandling om 
fjeldvegetationen i det østenfjeldske Norge... 


kr. 


200.00 


1781.24 


2000.00 


1000.00 


1 000.00 


600.00 


600.00 


600.00 


1 000.00 


51 


Konservator P. A. Øyen til kvartærgeologiske 
midersøkelsenkr. 2. ard Sn VER E o 
(Tidligere bevilget kr. 2900.00, tilsammen 

kr. 8700.00.) 

Docent dr. Th. Wereide til studier av nyere ret- 
ninger inden fysikken under et ophold i ut- 
lander FFraseTrMLete ne GS JENSEN ET 

Stipendiat A. B. Schiøtz til materiale for under- 
søkelser over de sjeldne jordartmetallers for- 
piradelser rar SEN AJ 

Amanuensis 0. E. Frivold til assistense ved 
undersøkelsesarbeder Pa SNE 

(Tidligere bevilget kr. 2100.00, tilsammen 
kr. 2900.00.) 

Docent W. Werenskiold, tillægsbevilgning til 
bidrag av »Birkelandsfondet< til studier over 
vndenempasverdenshavene AL AEE 

(Se ovenfor.) 

Cand. mag. F. Chr. Wildhagen til fortsatte 

StudierKoverdJonasAnton Hjelmer AE RET 
(Tidligere bevilget kr. 1000.00, tilsammen 
kr. 2000.00.) 

Lektor Jens Raabe til fortsatte studier over den 
kanske srevolutionsihistone 

Bibliotekar Rolf Laache til studier over Crom- 
wells historie under et ophold i England .... 

Cand. mag. L. Eckhoff til fuldførelse av en av- 
handkmesfonreRaul Verlamne FSA 

Stipendiat dr. Herman Jæger til fortsatte litte- 
tavurhistoriskefstuder HAN FN 

(Tidligere bevilget kr. 700.00, tilsammen 
kr. 1700.00.) 

Dr. philos. A. H. Winsnes til fortsatte studier 
overenordiskøliteratun PENNER 

Professor dr. D. A. Seip og stipendiat H. Jæger 
til arbeider og studier i anledning av en norsk 
Nvjerselandsutgsaver NARR. 

(Tidligere bevilget kr. 1000.00, tilsammen 
kr. 2000.00.) 


kr. 


» 


800.00 


1 000.00 


600.00 


800,00 


600.00 


1 000.00 


1000.00 


1000.00 


800.00 


1000.00 


2 000.00 


1000.00 


52 


Dr. Thorstein Høverstad til fortsat arbeide 
med »Norsk Upplysningssoga< .......vvvusr kr. 1000.00 
(Tidligere bevilget kr. 700.00, tilsammen 
kr. 1700.00.) 
Bibliotekar Hjalmar Pettersen til fortsat ut- 
givelse av hans verk »Bibliotheca Norvegica« >» 1000.00 
(Tidligere bevilget kr. 9000.00, tilsammen 
kr. 10000.00.) 
Cand. theol. Arthur Lie tillægsbevilgning til 
bidrag av Sophus Bugge-fondet (se ovenfor) 
ul assyriolosiske studert FA NE » 1000.00 


kr. 116 377.14 
Desuten bevilgedes av hovedfondet til botanikeren 


dr. Hagens enke, fru Magde Hagen 
Trondhjem va » 500.00 


Fridtjof Nansens bélønning 
besluttedes utdelt til: 


Professor dr. Fredrik Stang for fremragende 
retsvidenskapelige arbeider, at utdele av Schwei- 
gaardstondet med NE EN » 2000.00 
Docent dr. Ellen Gleditsch for undersøkelser 
over radioaktive elementer, at utdele av hoved- 
fondet -med NE » 1500.00 


I alt således til videnskapelige formål og beløn- 
ninger bevilget Ky kr. 120 377.14 


Hvis pengeværdien hadde været den samme som før verdens- 
krigen, vilde dette beløp vistnok så nogenlunde ha kunnet til- 
fredsstille de yderst beskedne krav norsk videnskap altid har 
været nødt til at begrense sig til. Men, som jeg allerede for 
et år siden fra denne plads fremholdt, har synkningen av 
pengeværdien til ca. !/3 reducert effektiviteten av Nansenfondet 
og de dermed forbundne fond så sterkt, at der nu trænges en 
ganske væsentlig økning av deres kapital, om de bare så nogen- 
lunde skal kunne løse sin opgave. 

I snart en menneskealder og fra denne plads i snart 1/4 år- 
hundrede har jeg nu år efter år, oftest desværre for døve øren, 
fremholdt nødvendigheten av at skaffe norsk videnskap og” 
navnlig det selvstændige videnskapelige forskningsarbeide hos 


53 


os rummeligere økonomiske kår; min fremstilling herom sluttet 
jeg ifjor med, at der nu ganske utvilsomt er periculum in 
mora, hvis der ikke både fra statens side og fra vore rikmænd 
vises en ganske anden forståelse og en ganske anden offer- 
villighet og interesse for videnskapen end hittil. 

Og nu endelig synes det kanske, som om en sådan større 
forståelse herav begynder at vågne. Man begynder at forstå, 
hvad videnskapen er værd, og hvad det på den anden side kan 
komme til at betyde for vort lands utsigter i den ganske sikkert 
forestående hårde kamp for tilværelsen, at der hittil har været 
sørget så dårlig for norsk videnskap, at det nu med sandhet 
offentlig kan siges, den rent ut er i nød. Det er derfor nu en 
opgave av avgjørende betydning for vort folks velfærd, at dette 
forhold ændres, og der byr sig nu av sig selv hertil en ganske 
særskilt anledning, som bør gi godt håp om, at så kan ske. 

Næste år er det nemlig fem og tyve år siden Nansenfondet 
stiftedes i anledning av den første Framekspeditions lykkelige 
tilbakekomst. Der knytter sig til denne begivenhet, som foran- 
lediget fondets stiftelse til ære for ekspeditionens leder, erindrin- 
gen ikke bare om en av de største videnskapelige bedrifter i 
vort land, men også til en stordåd av vidtrækkende betydning 
langt utover dens videnskapelige resultater, en stordåd, som ved 
den opmerksomhet den vakte i hele den civiliserede verden 
utvilsomt bidrog ganske væsentlig til at vinde for os utlandets 
sympati, da det nogle år senere gjaldt kampen for vor nationale 
selvstændighet. Nansens og hans fællers bedrift var hele vort 
folk med rette stolt av, og det fond, som stiftedes til minde 
derom, har derfor også helt fra først av tat sigte på at være 
til gavn for det hele land, som et virkelig landsfond til støtte 
og fremme for norsk videnskap i alle dele av landet. 

Styret for Nansenfondet og de dermed forbundne fond har 
derfor i anledning av det næste år forestående 25-årsjubileum 
I sit møte den 14de april besluttet at nedsætte en komite for 
gjennem en landsindsamling fra stat, kommuner og private at 
få øket fondenes kapital med de millioner, som trænges for at 
skaffe det nødvendige økonomiske grundlag for det videnskapelige 
forskningsarbeide i vort land. Quod bonum, felix, faustumque sit. 

Kristiania 3dje mai 1920. | 
For styret 
W. C. Brøgger, formand. 


54 
Bilag III. 
Beretning 


om eiendommen Tømte i Nannestad for treaaret 1918—1920. 


(Afgivet i henhold til bestemmelse i F. 0. Guldbergs testamente 
av 7de januar 1908.) 


Med hensyn til gaardens bygninger er at meddele, at det i 
forrige beretning omhandlede nye udhus paa grund af vanske- 
lighed ved at faa olie og malervarer, først blev malet i 1919; 
samtidigt blev kjøkkenet i hovedbygningen malet. Der er videre 
i treaaret opført et sommerfjøs og et grisehus; staburet som 
var faldefærdigt, blev ifjor skruet op. — Der er anskaffet et 
osulvtæppe og en stor kjøreparaply. 

September 1919 blev skovens grænse mod naboerne (Søstrene 
Hoel) opgaaet. Delelinien blev ophugget, de gamle delelinier 
blinket op og nye nedsat. 

Samtidigt udblinkedes til salg paa roden 1581 tylvt træer, 
for hvilke man fik kr. 10350 (68 kroner pr. tylvt); da priserne 
var stigende og skoven tildels endnu stod for tæt, udblinkedes 
yderligere 112 tylvter, som blev solgt for kr. 8555 (76 kr. pr. tylvt). 

Af ved solgtes 1919 favneved og kors for kr. 560. I 1920 
foretoges en større udblinkning, hvoraf endel raaddent og be- 
Sskadiget gods, som det var heldigt at faa tilgodegjort. Af det 
udblinkede blev der ifjor hugget 500 kors i 3 m. lange stokker, 
og omtrent et lignende kvantum kan paaregnes iaar. For de 
nævnte 500 kors indkom et anbud, 6 kr. for kors, svarende til 
3000 kroner. Anbyderen skrev sidst i september til formanden, 
at han skulde komme til byen og betale, men han har endnu ikke 
gjort det, hvorfor han er indkaldt til forligelseskommissionen. 

Naar det sidst omhandlede vedsalg ikke medregnes har 
den indbetalte indtægt af skoven i treaaret 1918—1920 udgjort 
kr. 245065. Eiendommens grundfond, hvis dannelse begyndte 
1911 og ved treaarets begyndelse udgjorde kr. 7000, bliver derved 
betydeligt forøget; af de indkomne midler er kr. 10000 anbragt 
i 6 pct.s statslaan. 

Om plantagen paa Engerhaugen er intet særskilt at bemærke. 


Kristiania den 15de februar 1921. 
Th. Hiortdahl. N. Wille. Johan E. Mellbye. 


Må 


MINDETALER 


Mindetale over prof. dr. Karl Brugmann 
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 20de februar 1920 
av 


STEN KONOW. 


I geheimeraad Brugmann, som avgik ved døden den 29de 
juni 1919, har vort selskap mistet et av sine berømte uten- 
landske medlemmer. 

Friedrich Karl Brugmann var født den 16de mars 1849 i 
Wiesbaden, studerte fra 1867 til 1871 filologi og sprogvidenskap 
i Halle og Leipzig, blev 1872 gymnasiallærer i Wiesbaden og 
1873 i Leipzig, habiliterte sig som privatdocent i sanskrit og 
sammenlignende sprogvidenskap i Leipzig 1877, blev ekstraordi- 
nær professor sammesteds 1882, mottok 1884 en kaldelse som 
ordentlig professor i sammenlignende sprogvidenskap i Freiburg 
og vendte 1887 i samme egenskap tilbake til Leipzig, hvor han 
siden virket til sin død. 

Slik er det ytre omrids av Karl Brugmanns liv. Det ad- 
skiller sig ikke væsentlig fra andre tyske universitetslæreres 
livsløp. Men det arbeide han har ydet som universitetslærer 
og som videnskabelig forfatter, sikrer ham en særstilling i sin 
videnskaps historie, og det er denne vi skal prøve at dvæle 
ved ikveld. 

Den sammenlignende indogermanske sprogforskning, som 
Brugmann viet sit livs arbeide, er ingen gammel videnskap. 
Skjønt den var forberedt av ældre forskere og navnlig av den 
geniale danske videnskapsmand Rasmus Kristian Rask hadde faat 
et fastere grundlag, var det egentlig først kjendskapet til det 
gamle sanskritsprog, med dets klare bygning, som aapnet det 
lærde Europas øine til dypere forstaaelse av sprogenes tilbli- 


58 


velse og arkitektur. Og det var fra først av væsentlig tyske 
forskere som her gik i spidsen. 

Deres tal var i begyndelsen ikke stort. Selve tilegnelsen 
av sanskritsproget var dengang forbundet med for store vanske- 
ligheter til at saa kunde været tilfældet. Og det er jo ogsaa 
ellers gjerne saa, at grundlæggelsen av en ny videnskap skyldes 
nogen faa pionerers banebrytende arbeide. Det ældste avsnit av 
den sammenlignende sprogvidenskaps historie er da ogsaa sterkt 
præget av enkelte personligheter, mænd som Franz Bopp og 
August Schleicher. 

Franz Bopp er ofte, og med megen ret, blit fremstillet som 
den nye videnskaps egentlige systematiske grundlægger. Med 
utgangspunkt i sanskrit foretok han en skarpsindig analyse av 
de vigtigste indogermanske sprog og søkte at paavise hvordan 
de var bygget op, og hvilke elementer ordene bestaar av. Han 
hadde her ypperlige forarbeider i de gamle indiske grammati- 
keres arbeider; for Europas videnskap hadde disse imidlertid 
dengang ingen betydning. Bopp brøt her nye baner, og med 
hans arbeider blev opfatningen av sprogutvikling og sprogslegt- 
skap grundlagt paa en solidere basis end det før sanskrit blev 
kjendt hadde været mulig. 

Schleicher bygget videre paa de av Bopp vundne resultater 
og utvidet forskningens omraade ved dypere indtrængen i sprog- 
filosofien og videre utforskning av de indogermanske sprog- 
grupper og deres utvikling gjennem de forskjellige sprogperioder. 
For ham staar sprogvidenskapen som beslegtet med naturviden- 
skapen, og det er da naturlig at han har et skarpere blik for 
utviklingen ned igjennem tidene, gjennem forskjellige utviklings- 
trin, og at lydlovene kommer til at spille en større rolle i hans 
system end tidligere var tilfældet. Han taler om sprogets liv 
og søker at paavise en forhistorisk utviklingsperiode med be- 
stemte trin, og en historisk forfaldsperiode. Og midt imellem 
disse perioder ligger saa for de indogermanske sprogs vedkom- 
mende en tid da et fælles fastformet ursprog blev talt over det 
hele indogermanske sprogomraade. Dette ursprog forsøker han 
saa med stort skarpsind at rekonstruere. 

Efter Bopp og Schleicher er sprogvidenskapen ophørt med 
at bære præg av enkelte ledende personligheter. Den har ut- 
viklet sig videre ifølge sine egne lover, og medarbeidernes tal 
er stadig vokset. Opfatningen er tildels blit en anden. Studiet 


59 


av moderne maalfører er stadig traadt mere i forgrunden, idet 
man har lært at indse at sprogets liv i virkeligheten bedst kan 
studeres i det levende sprog. Man har lært at indse, at der 
aldrig har været helt faste og ensartede sprog over store om- 
raader, at det vekslende samspil av forskjellige kræfter som gjør 
sig gjældende ved nutidens sprogutvikling, er typisk for sprog- 
utviklingen i det hele. Med større opmerksomhet end før stu- 
derer man de enkleste sprogelementer, selve sproglydene, og 
mere og mere har man lært at indse, at forandringer i disse 
maa skyldes bestemte aarsaker der virker som lover. Der blev 
utfoldet et energisk og interesseret arbeide paa alle sprogviden- 
skapens omraader, og det blev snart klart at en ny æra i sprog- 
videnskapens historie var begyndt. 


I syttiaarene kan man klart se at den nye retning er der, 
og her er det vi støter paa Brugmanns navn. Han blev fra 
først av en av lederne for den nye skole, som han med en av 
Zarncke skapt betegnelse kaldte den junggrammatiske. Denne 
kom tidlig i skarp strid med den ældre retnings mænd og fik 
1878 sit hovedorgan i de av Brugmann og Osthoff utgivne 
» Morphologische Untersuchungen<. I den av Brugmann skrevne 
fortale til første bind blir her de to grundsætninger som en 
tidlang var skolens slagord, formulert: at sprogutviklingen fore- 
gaar efter uforanderlige lover, som altid maa virke naar de ikke 
krydses av andre lover, og at tilsyneladende uregelmæssigheter 
I talrike tilfælder skyldes analogiens indvirkning. 


Kampen om disse slagord blev en tid ført med stor heftig- 
het; men den er nu stilnet av, og den junggrammatiske opfat- 
ning har i det væsentlige seiret. Det klinger nu som remini- 
scenser fra tilbakelagte standpunkter naar vi hører om tilfældige 
og uforklarlige lydoverganger. Overalt søker man at finde lovene 
og sammenhængen, og man slaar sig ikke til ro før det er gjort. 


Det er mange mænds forskning som har ført til dette resultat, 
og blandt dem indtar Brugmann en fremtrædende plads. Paa 
talrike enkeltomraader har han søkt at gjennemføre de syns- 
punkter som dækkes av skolens slagord, og en lang række av 
større og mindre avhandlinger foreligger fra hans haand, som 
alle leverer vigtige bidrag til forstaaelsen av de indogermanske 
sprogs historie. Jeg skal bare peke paa hans epokegjørende 
artikler om mnasalis sonans og om stamvekslingen i den indo- 


60 


germanske deklination, hvorved en lang række av »uregelmæs- 
sigheter< fandt sin fyldestgjørende forklaring. 

I dette sit arbeide stod Brugmann midt i en kreds av 
fremragende forskere, som hver for sig har levert vegtige og 
vigtige bidrag til videnskapens utvikling. Men Brugmann var 
meget mere end en almindelig medarbeider ved reisningen av 
sprogvidenskapens bygverk. Han blev den store arkitekt, som 
systematiserte det hele og skapte sammenhæng og enhet. Hit 
hører alt hans »Griechische Grammatik<, som utkom i 1885 i 
Iwan Miiller's »Handbuch der klassischen Altertumswissenschaft<, 
men fremfor alt hans store »Grundriss der vergleichenden Gram- 
matik<, 1886—1893, og hans »Kurze vergleichende Grammatik< 
1902—1904. Her blir hele det vældige stof som hadde ophobet 
sig gjennem den nye generations arbeide, systematisk bearbeidet 
og samlet i et monumentalt verk, der vil bli staaende som slut- 
stenen paa periodens arbeide. 

Fremtiden vil reise nye problemer, og vi kan alt skimte 
enkelte av dem. Vi kan spore en voksende interesse for pro- 
blemer som er beslegtet med dem Bopp arbeidet med, om selve 
sprogtilblivelsen, og andre som fører ut over de indogermanske 
sprog og spør efter disses forhold til og mulige slegtskap med 
andre sprogklasser. 

Det arbeide Brugmann har levert, vil allikevel bli staaende 
som et nødvendig grundlag for den videre forskning. Han var 
en leder i sin videnskap, en mand hvis livsverk avtvinger alle 
respekt og beundring, og en mand som vort selskap kunde være 
stolt av at tælle blandt sine medlemmer. — Vi vil hædre hans 
minde ved at reise os. 


Mindetale over domprovst dr. Herman Lundström 
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 9de april 1920 
av 


ANDREAS BRANDRUD. 


Domprovst dr. Herman Lundström var professor i kirkehistorie 
i Uppsala fra 1898 til sin død den 17de februar 1917. Hans navn vil 
utenfor Sverige neppe være synderlig kjendt utenfor fagfællenes 
kreds. Men blandt Nordens kirkehistorikere indtok han en kjendt 


61 


og hædret plads. Vel er hans navn ikke knyttet til nogen særlig 
betydelig videnskabelig enkeltbedrift — det skulde da være hans 
biografi i 3 bind av erkebiskop Laurentius Paulinus Gothus, som 
er hans hovedarbeide. Men ser man paa hans samlede livsverk, 
saa repræsenterer det dog en indsats av betydelige dimensioner. 
Listen over hans forfatterskap omfatter adskillig over 100 større 
og mindre publikationer foruten bidrag til leksika, taler, præke- 
ner, presseindlæg etc. Han var endelig ogsaa praktisk geistlig. 

Professor Lundströms styrke som kirkehistoriker laa, skjønt 
han ikke savnet det vide syn, ikke i den store historieskriv- 
ning — her overgaaes han av andre av sine landsmænd, fremfor 
alle av en Reuterdahl. Lundström var fremfor alt den kritiske 
detaljforsker og kildegransker. Men som saadan har han sat 
merker. I den nationale svenske kirkehistorieforskning er han 
vistnok at regne som den første der for alvor har indført »det 
moderne krav om en uttømmende kritisk kildeforskning og om 
undersøkelsens indførelse i den store historiske utviklings sam- 
menhæng<. Derpaa sigtet ogsaa hans akademiske lærergjerning, 
for hvilken han eiet betydelige gaver; særlig hans seminarunder- 
visning roses av hans elever som ansporende. 

Ser vi paa Lundströms videnskabelige produktion, som vi 
her kun flygtig kan berøre, saa er den spredt over et temmelig 
vidtstrakt omraade. En del av den falder indenfor den univer- 
selle kirkehistorie, som f.eks. hans utgave av Johan Huss 
»Historia gestorum OChristi< (1898) og hans undersøkelser ved- 
rørende Luthers lille katekisme, som han i sine sidste aar syslet 
med efter offentlig opdrag. Men nationalkirkelig begeistret som 
han var, er det dog mest den svenske kirkehistorie som har optat 
ham. Leilighetsvis kunde han ogsaa her streife ind paa spørs- 
maal av mere almenhistorisk eller fælles nordisk interesse; 
saaledes f. eks. i hans studier over den hellige Sigfrieds nationa- 
litet, hvorigjennem han paa en overbevisende maate avlivet den 
Giesebrechtske paastand om Sigfrieds tyske avstamning og fast- 
slog rigtigheten av den engelske og norsk-islandske tradition 
om hans angelsaksiske herkomst. Men ellers er det mest rent 
særsvenske emner han har behandlet, og da fornemmelig fra 
den efterreformatoriske tid. Hans betydeligste arbeide var og 
blev her hans nævnte store biografi av Laurentius Paulinus 
Gothus, som indeholder et betydelig bidrag til Sveriges kirke- 
og kulturhistorie i storhetstiden. Reformatoren Laurentius Petri 


62 


har han ogsaa belyst i flere avhandlinger og kildeutgaver. For 
den nyeste tids vedkommende kan nævnes hans mere populært 
skrevne biografi av erkebiskop J. A. Ekman (1915). Blandt hans 
mange kildepublikationer vedrørende Sveriges kirkehistorie er 
særlig at nævne utgivelsen av svenske synodalakter, som han 
satte igang, og hvorav han selv har besørget en betydelig del, 
særlig vedrørende erkestiftet. Ogsaa til den svenske profanhistorie 
i storhetstiden har han levert et betydningsfuldt kildebidrag ved 
sin utgave av grev Erik Dahlbergs dagbok (1912). 

Ved Lundströms talrike smaaundersøkelser, som findes spredt 
i forskjellige tidsskrifter, kan vi her ikke opholde os. Jeg næv- 
ner blot at en hel del av dem har han selv samlet i en række 
større skrifter, nemlig »Undersökningar och aktstycken< (1898), 
»Skisser och kritiker< (19038) og »Fynd och forskningar< (1912 
—1914). 

Den indsats som kanske fremfor alt vil bevare mindet om 
professor Lundström som kirkehistoriker og sætte de varigste 
spor i den svenske kirkehistorieforskning, er imidlertid hans 
grundlæggelse av den svenske kirkehistoriske forening av 1899 
og i forbindelse dermed av Kyrkohistorisk årsskrift. Ved dette 
tidsskrift, som han selv redigerte til sin død, og som forlængst 
har erobret sig en ledende stilling i Sveriges kirkehistorie- 
forskning, har Lundström i særlig grad gjort sig fortjent ogsaa 
til det øvrige Nordens taknemlighet. Naar Sverige for tiden 
vel maa siges at indta en førende stilling i Nordens historiske 
kirkeforskning, da har domprovst Lundström en betydelig del 
av æren derfor. 


Mindetale over prof. dr. Ludv. F. A. Wimmer 
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 28de mai 1920 
av 


MAGNUS OLSEN. 


Da Ludv. Wimmer i 1887 blev medlem av dette selskap, 
kunde han se tilbake paa 20 aars virksomhet som videnskabelig 
forfatter, og i likesaa lang tid utover fortsatte han sin produk- 
tion, til 1908, da han nær 70 aar gammel avsluttet sit livs 


65 


storverk: »De danske runemindesmærker«+. Han følte sig da 
ikke aandelig spænstig nok til at ta fat paa nye opgaver. 
Al tanke herpaa var ialfald opgit i 1911, da han besluttet sig 
til at avhænde sit store bibliotek, hvorav dog den runologiske 
litteratur blev undtat og sammen med avtryk og tegninger av 
danske runemindesmerker forenet til »Collectio runologica Wim- 
meriana<, som i 1915 blev overdradd Det kgl. bibliotek i Kjø- 
benhavn. Hans kræfter avtok efterhaanden, og den 29de april 
iaar hensov han noget over 81 aar gammel (født 7/2 1839). Fra 
1871 til 1910 tilhørte han Kjøbenhavns universitet, først som 
docent i sammenlignende sprogvidenskap, fra 1876 som ekstra- 
ordinær docent i nordisk filologi og fra 1886 som professor 
ordinarius efter Konrad Gislason. 

Som sprogforsker og runolog har W. vundet sig et navn, 
som altid vil leve. Hans videnskabelige utdannelse — hos Mad- 
vig, Westergaard og Lyngby — faldt i en tid, da man rundt 
omkring paa de forskjellige omraader indenfor den indoeuro- 
pæiske sprogvidenskap var ivrig optat med at fremdra og til- 
rettelægge nyt og paalitelig sproghistorisk materiale. Ikke mindst 
indenfor den nordiske filologi hadde arbeidet tat fart. Samme 
aar som W. tok sin magisterkonferens i nordisk sprogvidenskap, 
utsendte Sophus Bugge — i 1865 — en kort meddelelse, hvorav 
fremgik, at det var lykkets ham, støttende sig til ældre runo- 
logiske arbeider av Bredsdorff og P.A. Munch, at tolke den 
bekjendte runeindskrift paa det sønderjydske guldhorn og fast- 
slaa det gamle nordiske runesprogs stilling: sproget i denne og 
i de andre nordiske indskrifter med de ældre runer var, som 
allerede Bredsdorff hadde hævdet, nordisk (*urnordisk<), ikke, 
som Munch hadde søkt at vise, gotisk. Siden 1865 har dette 
været videnskapens sikre eie, og et halvt aartusind var dermed 
lagt til vor nordiske sproghistorie. Her er det W.s granskning 
sætter ind. Bugge haster fra tolkningen av de enkelte ind- 
skrifter til nye gaaters løsning; W. lar den nye klarhet arbeide 
videre i sit indre, den faar brede sig ut over nye omraader, og 
snart ligger for ham vide felter i den ældste nordiske sprog- 
historie i fuldt dagslys. Sine resultater fremstiller han i etpar 
vidunderlig klart utformede avhandlinger i »Aarbøger for nor- 
disk Oldkyndighed< 1867—68, og de danner ogsaa et væsentlig 
grundlag for doktoravhandlingen »Navneordenes bøjning i ældre 
Dansk< (1868), hvori et vigtig kapitel i det danske sprogs 


64 


grammatik ut fra et rikt og paalitelig materiale har faat en 
utformning, som har kunnet hævde sig utigjennem tiderne. 

I disse sine yngre aar er W. først og fremst gramma- 
tikeren, som vil ha klarhet over sprogets bygning gjennem 
de skiftende tider og som ingen møie skyr for at skaffe frem 
alt, som kan tjene til at belyse ordenes bøining indtil de mind- 
ste enkeltheter. Her fremtrær han som Rask's arvtager ved 
sin evne til at trække op de store linjer indenfor det enkelte 
sprog, og idet han samtidig paa en uttømmende maate tar hen- 
syn til de mange nøiagtigere tekstutgaver, som de sidste aar- 
tier har bragt, er han istand til paa et centralt omraade inden- 
for den nordiske filologi at føre Rask's arbeide langt fremover: 
W.s >»Oldnordisk formlære« fra 1870 (som aaret efter blev 
oversat til tysk av Sievers og i 1874 utkom paa svensk i en 
noget omarbeidet og utvidet skikkelse) er den næste milepæl i 
den norrøne grammatiks historie efter Rask's »Vejledning til 
det islandske eller gamle nordiske Sprog« av 1811. Paa den 
bygger alle senere fremstillinger av det norrøne sprogs form- 
lære. Hver side i den er præget av den egte filologs sproglige 
lydhørthet og respekt for det overleverte. Vi forstaar, at W. 
engang senere i sit liv maatte føle sig tiltalt av den opgave, 
som han paatok sig sammen med Finnur Jönsson og som de 
begge løste paa en helt igjennem fyldestgjørende maate: at 
levere en like til den mindste tøddel nøiagtig utgave av den 
norrøne litteraturs merkeligste haandskrift (>Codex regius af den 
ældre Edda i fototypisk og diplomatisk gengivelse<, 1891). Men 
de egentlige forutsætninger til at løse en saadan væsentlig 
palæografisk opgave var han naadd til gjennem de epigrafiske 
studier over urnordiske og danske runeindskrifter, som han da 
i over 20 aar hadde drevet. 

I W.s grammatiske produktion fra slutningen av 60-aarene 
indtar vel runeindskrifterne en bred plads som vore ældste sprog- 
minder; men det er først nogle aar senere, at han avgjort 
vender sig mot runegranskningen. Efter arbeider over de nor- 
diske sprogs historie følger i 1874 W.s berømte avhandling 
om den nordiske runeskrifts historie, indledet med en rede- 
gjørelse for runeskriftens oprindelse. Avsnittet om skriftens 
utvikling. paa nordisk grund bærer helt igjennem det samme 
præg som de sproglige arbeider: han gir en klar og indgaa- 
ende, ofte om skarpsind vidnende fremstilling av det historiske 


65 


forløp, saa detaljert som kilderne tillater, uten at han vover sig 
ind paa hypotesers gyngende grund; det store ligger ikke saa 
meget i nye idéer som i den mesterlige gjennemførelse av en 
slaaende rigtig tanke. 

Da de ældste nordiske runeindskrifter ved Bugges og W.s 
forenede arbeide — understøttet ved Vilh. Thomsens paavisning 
av »urnordiske< laanord i finsk — var traadt frem i det rette 
sproghistoriske lys, var det for enhver, som behersket det nor- 
diske runemateriale, uten videre klart, at den historiske tids 
runeskrift (med et alfabet paa 16 tegn) maatte i Norden ha 
utviklet sig av den ældre jernalders »længere<« (urnordiske) 
runerække paa 24 tegn. Uavhængig av hinanden hadde de to 
store lærde fremsat denne opfatning offentlig, og det blev W., 
som kom til at gi det bindende, i alle enkeltheter gjennemførte 
bevis herfor. W.s »Runeskriftens oprindelse og udvikling i Nor- 
den< (som senere i utvidet skikkelse blev uf&it paa tysk under 
titlen »Die Runenschrift<, 1887) er derved blit hovedverket an- 
gaaende runeskriftens historie. 

Men dette verk gir ogsaa noget langt mere. Om rune- 
skriftens oprindelse og ælde hersket der ved denne tid de mest 
motstridende og fantastiske forestillinger. W. fører — i Breds- 
dorff”s aand og i overensstemmelse med uavhængige antydninger 
av Sophus Bugge — problemet tilbake paa sikker historisk grund. 
Efter en utredning om Middelhavslandenes gamle skriftarter 
lykkes det ham for alle tider at fastslaa, at runeskriften gaar 
tilbake paa en sydeuropæisk bokstavskrift og ikke, som man 
hadde fablet om, paa orientalsk stavelseskrift. Alle bøier sig 
for W.s paavisning av, at flere runetegn (Vf, Rr og Nh) maa 
gaa tilbake paa latinsk skrift; men naar W. skarpsindig og 
stringent videre vilde føre beviset for, at alle 24 runetegn var 
at utlede av det latinske alfabet, har man ikke i længden kunnet 
følge ham paa denne vei. Der er runetegn (saaledes N-runen, 
som er betegnelse for de to lyd N + g), som avgjort synes at 
peke mot det græske alfabet (hvor man har en om -runen 
mindende sammenskrivning av yy til betegnelse for de samme 
to lyd), og den opfatning, hvis kraftigste talsmænd har været 
Sophus Bugge og Otto von Friesen, turde nu hyldes av de fleste 
forskere, at runerne gaar tilbake baade paa latinsk og paa 
græsk skrift. Den stemmer ogsaa bedst med de historiske og 
arkæologiske forhold, hvorefter runerne synes at være opstaat i 


D 


66 


2det aarh. e. Kr. hos gotiske folk i egnene nord for Det sorte 
hav, hvor baade græsk og latinsk skrift dengang var kjendt 
og brukt. 

Allerede i den store runeavhandling av 1874 viser W., at 
han har drevet dyptgaaende og selvstændige studier ogsaa over 
de yngre danske runeindskrifter. Paa dette omraade 
skulde han snart avgjort slaa ind for efter aarelange forbere- 
delser at yde sit allerhøieste. 

I begyndelsen av 70-aarene hadde Oldskriftselskapet plan- 
lagt en samlet utgave av Danmarks runemindesmerker, og ut- 
førelsen herav blev overdraget W. Men han stillet én vigtig 
betingelse: han vilde ha anledning til sammen med en tegner 
at undersøke alle de danske runemindesmerker, saaledes at hans 
utgave av dem kunde grunde sig paa selvsyn og ledsages av 
avbildninger, som var utført under hans kontrol. Takket være 
disse krav er W.s »De danske runemindesmærker< (i 4 store 
foliobind, 1895—1908) blit et mønsterverk, som staar uover- 
truffet blandt vor tids indskriftutgaver. Men W. har ogsaa som 
neppe nogen anden været i besiddelse av de mange og for- 
skjelligartede forutsætninger, som en epigrafiker maa medbringe 
for fuldt ut at kunne løse sin opgave. 

Hvad det ved en granskning som den, W. utførte for det 
danske runeverk, allerførst gjælder om, er saa at si at leve sig 
ind i hvert runetræk og hver fure paa stenen for at kunne svare 
paa det idelig tilbakevendende spørsmaal: hugget av menneske- 
haand eller dannet av naturen? Denne del av arbeidet har W. 
gjennemført med en aldrig svigtende samvittighetsfuldhet og 
utholdenhet. Ikke bare naar han stod likeoverfor originalen, 
gransket han hver detalj paa runestenens overflate; men han førte 
ogsaa med hjem i sit studerværelse et fuldstændig sæt av papir- 
avtryk av indskrifterne for at kunne ha dem stadig ved haanden 
under de langvarige forarbeider, som laa til grund for tegnin- 
gernes utførelse. Og til originalerne vendte han gang paa gang 
tilbake, han levde i deres nærhet, saa længe det skulde være, 
og skiltes først fra dem, naar han var naadd til den fulde over- 
bevisning, at han hadde gjort alt, hvad han formaadde, forat 
ristningernes hele karakter klart kunde træ én imøte fra verkets 
avbildninger. 

Med saadant forberedende arbeide var W. — sammen med 
Danmarks første arkæologiske tegner professor Magnus Petersen 


67 


— optat i aarene 1876—79, da det væsentlige materiale til rune- 
utgaven blev bragt tilveie. (Herfor har han bl.a. redegjort i 
Kjøbenhavns universitets indbydelsesskrift for 1895, »Om under- 
søgelsen og tolkningen af vore runemindesmærker«.) Men der- 
næst skal vi ogsaa følge ham i det arbeide, som nu gjenstod 
og som stillet ikke mindre krav til utgiveren, runeindskrifternes 
tolkning. Ogsaa til denne del av opgaven gik W., som den 
fremragende sprogmand han var, utmerket rustet: om ham kan 
med sandhet sies, at han, saavidt det for en eftertid er mulig, 
virkelig kunde baade det gammeldanske sprog, som ned- 
stammer fra runesproget, og det dette endnu nærmere staa- 
ende norrøne sprog. Dertil blev han ogsaa hjulpet av en be- 
tydelig skarpsindighet, av sund kritisk sans og av det fulde 
herredømme over de realfilologiske hjælpediscipliner. Alt dette 
kom nu den danske runeutgave tilgode, hvor det gjaldt om at 
belyse mindesmerkerne sproglig og anvise dem deres plads i 
rækken av danske fortidsminder. Det er beundringsværdig, hvad 
W. har kunnet læse ut av tilsynelatende ubetydelige enkeltheter, 
men endnu mere blir man slaat av den seige energi, hvormed 
han har løst den vældige opgave at ordne de danske rune- 
mindesmerker efter tidsfølgen. I de første aar, han syslet 
dermed, har han vel flyttet og flyttet paa runestenene for at 
finde den faste plads for hver enkelt i den kronologiske serie; 
men efterhaanden som han fordypet sig i de skiftende rune- og 
sprogformer, i de formelmæssige uttryk, som gjenspeiler de for- 
skjellige tiders gudetro og idealer, i den vekslende smag, som 
kommer tilsyne i mindesmerkernes hele utsmykning, lærte han 
fra saa mange sider at prøve sin ordning, at der, selv om meget 
maatte overlates til et skjøn, dog ikke blev rum til store feil- 
tagelser. Men en saadan typologisk ordning kunde bare føre til 
en fastsættelse av den relative tidsfølge. For den absolute 
kronologi krævedes ydre holdepunkter fra den kjendte historie. 

Saadanne forefandt W.i de 18 runemindesmerker, som han 
i 1895 utgav i lste bind av runeverket under titlen »De histo- 
riske runemindesmerker<. Disse dannet rygraden i den av W. 
opstillede kronologi og er derfor av den største vigtighet for 
runeskriftens historie, men endnu langt større er dog deres be- 
tydning som historiske kildeskrifter.  W. er under arbeidet 
med de danske runemindesmerker vokset fra at være lingvist 
og epigrafiker til at bli ogsaa en forsker av rang i Danmarks 


68 


ældste historie. Allerede i 1892 gav han en prøve paa saadan 
kombinert runologisk og historisk granskning i utgaven av 
»Sønderjyllands historiske runemindesmærker<, faa aar efter at 
han i den særskilte utgave (1887) av »Døbefonten i Åkirkeby 
kirke« (Bornholm, men med runeindskrift, som efter W.s paa- 
visning er i gammel gotlandsk dialekt) hadde levert et verk av 
mere utpræget lingvistisk interessel. 

Én for én har W. gransket de historiske runeindskrifter 
med deres værd som kildeskrifter for øie. Den ældre Jællinge- 
sten, reist av kong Gorm over hans dronning Tyre »Danmarks 
bot<, korrigerer Saxo og andre historieskrivere, som lar dron- 
ningen overleve sin mand. Men langt betydningsfuldere er de 
oplysninger, som den yngre Jællinge-sten fra c. 980 eller tiden 
kort før slaget i Hjørungavaag gir: >»Harald konge bød gjøre 
dette mindesmerke efter Gorm sin far og efter Tyre sin mor, 
den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde 
danerne kristne<. W. knytter dertil følgende betragtninger: 
»Kort og fyndigt fastslår indskriften hovedresultaterne af de 
mærkeligste historiske begivenheder under kong Haralds regje- 
ring, saaledes som de stod for samtidens opfattelse, den fuld- 
stændige samling af Danmarks rige, Norges undertvingelse 
og kristendommens indførelse<. »Slutningsordene paa den større 
Jællinge-sten staar paa en måde som det officielle vidnesbyrd 
om, at kristendommen fra nu af er erklæret for statsreligion i 
Danmark. Det er et kongebud, Harald gjennem disse ord for- 
kynder sine undersaatter<. 

»Den fuldstændige samling af Danmark< — saaledes som 
W. præciserer indskriftens ord — belyses ved to omtrent sam- 
tidige runestene fra Vedelspang (ved Hadeby Nor i Slesvig), 
hvorav W.s skarpblik har formaadd at fremlokke et helt kapitel 
av Danmarks historie i det 10de aarh. Her ved Slesvig sat 
gjennem flere generationer svenske hedenske erobringskonger 
(Olav, Gnupa og Sigtrygg), som længe forstod at motarbeide 
Gorms og Haralds samlingsplaner, indtil endelig Sigtrygg bukket 
under i kampen mot kong Harald. 


I Her skal videre av W.s runologiske arbeider anføres avhandlingen om 
»De tyske runemindesmærker: (Aarbøger 1894) og behandlingen av 
»Sønderjyllands runemindesmærker« (i »Haandbog i det nordslesvigske 
spørgsmaals historie«, 1901 [ogsaa paa fransk]. Dertil kommer flere 
mindre sproglige arbeider. 


69 


Ogsaa de øvrige historiske runestene er av betydelig inter- 
esse — én er saaledes reist av kong Harald Gormssøns hustru, 
som i indskriften kalder sig »datter av Mistivi<, vistnok en 
obotritisk fyrste, fem runestene har hensyn til det store slag 
paa Fyrisvoldene mellem Erik seiersæl og hans brorsøn Styr- 
bjørn, og to hentyder efter W. til Svolder-slaget —; men vi maa 
forlate denne gruppe av mindesmerker for ogsaa at faa rum til 
nogle ord om den store masse av danske runestene, som omtaler 
ellers ukjendte personer og forhold. 

Tat hver for sig er disse runestene av liten historisk be- 
tydning, men betragter man dem underét ut fra visse syns- 
punkter, gir de et ret anskuelig billede av dansk aandsliv og 
kultur overhoved ved overgangen fra oldtid til middelalder (ca. 
800—1050). De store linjer i utviklingen ligger klart i dagen 
ved W.s runegranskninger, supplert med Axel Olriks lærerike 
lille studie over «Runestenenes vidnesbyrd om dansk aandsliv< 
(i Dania IV). 

I det 9de aarh. har de danske runestene et avgjort religiøst 
præg. Graven vies ved trylleformularer og gudepaakaldelser, og 
i runeindskrifterne indtar den dødes navn den vigtigste plads. 
Runestenene tilhører væsentlig én enkelt klasse av befolkningen, 
de hedenske prester eller goder, som vel mindst hadde lat sig 
rive med av aarhundredets rikt pulserende vikingeliv. 

Ved aar 900 lægger vikingelysten sig for etpar mands- 
aldre, og det meste av det følgende aarhundred er en utpræget 
fredens og kulturutviklingens tid. Runestenene reises nu av 
kongeættens medlemmer og av de mægtigste høvdingeætter. 
Det 10de aarh. er den danske heltedigtnings guldalder, da kvad 
som Bjarkemaal blev til. »Ogsaa stenene fik digtermæle<, deres 
mindeindskrifter blev lovkvad. 

Mot slutningen av det 10de aarh. har en ny tid sit gjen- 
nembrudd, den gjenopvaagnede vikingetid under Sven tjugeskjæg 
og Knut den store, da de danske vikinger sætter sig saa store 
maal som Englands erobring. Samtidig med at skikken at reise 
runestene har naadd ut til befolkningens brede lag, har en ny, 
krønikeagtig stil trængt sig ind istedenfor den tidligere poetiske. 
Denne tids ideal er den »gode kjæmpe«. Eftermælet kræver nu 
bestemte kjendsgjerninger; navnlig fremhæves krigerens sidste 
kamp, hvor han fik banesaar, og stedet, hvor han ligger be- 
gravet. Eiendommelig for en stor gruppe av runestene fra tiden 


70 


omkring aar 1000 er, at de gjerne er reist av »fælle< efter 
»fælle« eller av bror efter bror. De tar bare hensyn til den 
generation, som i øieblikket lever og virker. — 

I W.s »Danske runemindesmærker< har saaledes historike- 
ren faat en samling aktstykker av stort værd. Men her skal 
tillike mindes om, at ogsaa sprogforskeren i dette verk har et 
uvurderlig materiale fra en tid, som ellers mangler en skreven 
dansk litteratur. De av W. utgivne 250 runeindskrifter inde- 
holder ikke mindre end ca. 500 forskjellige ord, derav litt over 
halvdelen personnavne. — 

Siden Worms dage har der utigjennem tre aarhundreder 
været arbeidet jevnt og trofast med de danske runemindesmerker. 
I W.s store verk kulminerer dansk runeforskning, man vil gjerne 
tro for alle tider. Opgaven blev tat op til løsning i det rette 
øieblik, da nyvunden sproghistorisk indsigt og reproduktionsteknik 
gjorde dette mulig. Og en lykke for nordisk filologisk og historisk 
forskning var det, at Danmark hadde den rette mand, som kunde 
yde det mønstergyldige, og at det blev forundt ham at vie sin 
manddoms hele kraft til dette ene arbeide. Det forbilledlige i 
W.s gjerning vil virke langt ut gjennem tiderne, og hans forsk- 
nings resultater, præget av hans klare aand, er som et rikt 
tilsig strømmet ind i de nordiske folks mot fædrelandets sprog 
og historie rettede nationale og historiske bestræbelser. Derfor 
takker ogsaa norsk videnskap ham ved hans bortgang og hædrer 
hans minde. 


Mindetale over prof. dr. H. &. Zeuthen 


holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 4de juni 1920 
av 


POUL HEEGAARD. 


Hieronimus Georg Zeuthen, som var medlem av dette 
selskap siden 1891, døde den 6te januar 1920 i en alder av 
næsten 81 aar. 

Han var født l5de februar 1839 i Grimstrup ved Varde, 
hvor hans far var prest. Den første undervisning fik han i 
hjemmet, hvis sterke religiøsitet gav ham et præg, som fulgte 


71 


ham gjennem hele livet. Da faderen forflyttedes til Sorø, kom 
han i 1849 i den lærde skole der, »Akademiet<«. Allerede i 
skoletiden tiltrak matematiken sig hans interesse, og denne deltes 
av en skolekamerat, den senere professor i matematik, Julius 
Petersen. Disse to dyrket allerede paa skolebænken proble- 
met vinkelens tredeling, noget der hos Julius Petersen satte 
tydelige frugter i hans doktoravhandling. Efterat Zeuthen i 
1857 var blit dimittert fra Sorø, valgte han matematik som sit 
universitetsstudium. Den høiere matematiks elementer lærte han 
hos Kolling paa den Polytekniske Læreanstalt efter Ramus' 
lærebøker, paa universitetet fulgte han Jiirgensens og Steens 
forelæsninger, og paa egen haand studerte han den dengang 
nylig fremkomne geometriske litteratur og da navnlig den fran- 
ske matematiker Chasles” og den engelske matematiker Salmons 
arbeider. I 1862 tok han sin magisterkonferens, og aaret efter 
reiste han paa et reisestipendium til Paris for at studere under 
Chasles personlig. Denne befrugtende studietid blev dog snart 
avbrutt ved Danmarks krig med Tyskland. Han reiste hjem 
for at paabegynde sin utdannelse som officersaspirant i artille- 
riet, men krigen var endt inden utdannelsen var færdig. 

Z. fortsatte nu sine studier over de undersøkelser ved- 
rørende systemer av keglesnit, som han allerede hadde paabegyndt 
i Paris. Det lykkedes ham her paa en elegant maate at løse 
de vanskeligheter og fjerne de tilsyneladende paradokser, som 
hadde stanset flere av datidens geometere. Resultatet av sine 
studier lot han fremkomme som en doktoravhandling i 1865. 

I 1871 blev Zeuthen docent ved Kjøbenhavns universitet 
og i 1886 professor. Det var en ny akademisk lærerpost, som 
paa professor Steens initiativ blev oprettet for at universitetets 
matematikundervisning skulde kunne faa en tidsmæssig utvikling. 
Desuten var han siden 1885 professor ved den Polytekniske 
Læreanstalt. Begge steder virket han indtil han i 1910 i 70- 
aarsalderen trak sig tilbake. Hans store flid og arbeidskraft 
satte sig ikke alene spor i hans forelæsningsvirksomhet og den 
overordentlig frugtbare videnskabelige forfattervirksomhet, men 
ogsaa i universitetets administration. Han var medlem av kon- 
sistorium, inspector quæsturæ og 1895—96 universitetsrektor. 
Han var medstifter av Matematisk Forening i Kjøbenhavn og 
redaktør av »Tidsskrift for Mathematik<« 1871—89. OQgsaa i det 
kirkelige liv tok han virksom del. 


2 


Zeuthens videnskabelige forfattervirksomhet er som nævnt 
overordentlig stor. Jeg har i Norsk Matematisk Forening søkt 
at gi et billede av hovedlinjene i denne, og jeg maa henvise 
dem, som maatte ønske at lære disse at kjende, til gjengivelsen 
herav i Norsk Matematisk Tidsskrift. Her kan jeg ikke gaa i 
detaljer, men det maa være tilstrækkelig at henvise til, at der 
kan skjelnes mellem to store hovedgrupper av arbeider. Den 
ene vedrører den gren av den moderne geometri, som man kal- 
der antalgeometri, den anden matematikens historie. 

Disputatsen var det første antalgeometriske arbeide; dette 
fulgtes av en lang række andre, og kronen paa verket var den 
store systematiske lærebok, han utgav som professor emeritus. 
Med rette regnes Zeuthen som en av den antalgeometriske 
metodes grundlæggere. 

Paa historieforskningens omraade har Zeuthen særlig ud- 
merket sig ved den evne han hadde til under læsningen av de 
svundne tiders matematik at skrue sig tilbake til disse tiders 
forutsætninger og tankegang. 

Derved lykkedes det ham bl.a. et faa et helt nyt syn paa 
den græske oldtidsmatematik. Han erkjendte, at de geometriske 
konstruktioner i den græske geometri var eksistensbeviser for 
figurene, og at metoden i virkeligheten var ganske beslegtet 
med den moderne analytiske geometris. Derved fik man atter 
et nyt syn paa Descartes forhold til den antike matematik. 
En triumf feiret Zeuthens anskuelser om, at Arkimedes hadde 
været fortrolig med grundtanker i den moderne infinitesimal-- 
regning, da Heiberg opdaget Arkimedes” skrift Ephodikon, som 
man hittil hadde antat tapt. Helt igjennem var Zeuthens histo- 
riske forskning baaret av et aapent blik for den sammenhæn- 
gende utvikling. 

Zeuthen fik gjennem en række udmerkelsestegn anerkjendelse 
for sin videnskabelige virksomhet. Saaledes blev han i 1900 
efter Sophus Lies død korresponderende medlem av det franske 
akademi. Han blev medlem av vort selskap 1891 og ved Abel- 
festen 1901 æresdoktor ved Kristiania universitet. Jeg vet, at 
han forbandt disse æresbevisninger fra den norske videnskaps 
side med følelser av det nære venskapsforhold, hvori han stod 
til en række norske matematikere. 


D 


Mindetale over geheimrat prof. dr. Wilhelm Pfeffer 


holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 24de september 1920 
av 


B. HANSTEEN CRANNER. 


Den 31te januar 1919 har den plantefysiologiske videnskap 
mistet sin geniale fører og mester, Leipzigeruniversitetet en av 
sine mest fremragende lærerkræfter og vort selskap et av sine 
mest berømte medlemmer, nemlig geheimrat prof. dr. Wilhelm 
Friedrich Philipp Pfeffer. 

Pfeffer blev født den 9de mars 1845 i Grebensheim ved 
Kassel, hvor hans far var apoteker. 

Han begyndte da ogsaa som apoteker, og knapt 20 aar 
gammel, i februar 1865, tar han doktorgraden i Göttingen paa 
en ren kemisk-farmaceutisk avhandling over glycerinets deri- 
vater og deres overføring i allylen. Men saa vier han i over- 
ensstemmelse med sin specielle, eminente begavelse hele sit liv 
til botaniken og da meget snart til plantefysiologien, som han 
studerer i Göttingen, Marburg, Wirzburg og Berlin med datidens 
største botanikere, Julius Sachs og Nathanael Pringsheim, som 
sine lærere. I 1871 habiliterer han i Marburg ved en helt 
plantefysiologisk avhandling over indflydelsen av det farvede 
lys paa kulsyrens omdannelse i plantene, i 1873 kaldes han 
til ekstraordinær professor i Bonn og saa til ordinarius 1877 i 
Basel, 1878 i Tiibingen og 1887 i Leipzig, hvor han overtar 
stillingen efter Schenk som leder av det derværende botaniske 
institut og den botaniske have. Her forblir han nu, trods en 
senere kaldelse til Minchen, til sin død og gir i disse 33 aar 
sit institut verdensry som det sted hvor saa at si alle nutidens 
plantefysiologer fra de forskjelligste land hele verden over har 
faat sin videnskabelige utdannelse under hans aandrike ledelse. 
Kommer saa hertil Pfeffers egen vældige videnskabelige pro- 
duktion, som omfatter ikke mindre end 96 gjennemgaaende meget 
omfangsrike avhandlinger, hvorav de aller fleste har været av 
grundlæggende og epokegjørende betydning for den moderne 
plantefysiologi, er det intet under at man ikke alene i hans 
eget land, men overalt hvor videnskap dyrkes, har kappedes om 
at vise ham ære og utmerkelse. Han var æresmedlem eller 


74 


medlem av alle videnskapsselskaper verden over og indehaver 
av flere høie ordner. Ved vort universitet blev han æresdoktor 
1 HON 

Efter i 1867—69 at ha debuteret med nogen forøvrig meget 
bemerkelsesværdige arbeider av rent floristisk-plantegeografisk 
art over mosfloraen i de Rhætiske alper, begynder han sin virk- 
somhet som plantefysiolog da han i 1870 kommer til Julius 
Sachs i Wirzburg, hvis institut dengang var stedet for det in- 
tensiveste liv paa plantefysiologiens omraade — sammenlignbart 
med Liebigs laboratorium i Giessen. 

I de første 1870-aar fremkommer han nu med vigtige ar- 
beider over kulsyreassimilationen og eggehvitestoffenes dannelse, 
omdannelser og vandringer under frøets spiring samt over den 
morfologiske utvikling hos Selaginella-kimen og blomsterne hos 
Primulaceer og Ampelidaceer. Men saa kaster han sig allerede 
1873 væsentlig over studiet av bevægelsesfænomener og irritabilitet 
hos planterne og grundlægger nu straks ved flere hurtig paa 
hinanden følgende mesterlige arbeider over Mimosa-bladenes og 
Cynaree-støvbladenes seismonastiske og blomsters og blades 
thermo- og fotonastiske bevægelser planternes bevægelsesfysio- 
logi paa en saadan maate at den endnu idag maa sies at utgjøre 
den bedst fundamenterte og bearbeidede del av den hele plante- 
fysiologi. 

Under disse arbeider paaviser han bl.a. i cellerne store 
osmotiske trykkræfter og trykforandringer, og da forklaringen 
av disse ikke kunde bringes i overensstemmelse med de da her- 
skende forestillinger om det osmotiske tryk, leder dette til hans 
i 1877 utkomne berømte arbeide: Osmotische Untersuchungen, 
som vel maa ansees som Pfeffers betydeligste og altid vil komme 
til at maatte regnes blandt de samlede naturvidenskapers klas- 
siske verker. Ti ved en likefrem genial eksperimentation løser 
han her ikke alene osmosens problem, men gir ogsaa en fysi- 
kalsk metode for den eksakte maaling av opløsningers osmotiske 
tryk, en metode som utgaaende fra plantecellen som model — 
under anvendelse av semipermeable ferrocyankobberhinder i en 
porøs lercelle — kom til at virke langt ut over fysiologiens gebet, 
idet den blev grundlæggende for utviklingen av de moderne 
kemisk-fysiske teorier om opløsninger. 

Van't Hoff kunde nemlig i 1887 paavise analogien mellem 
de av Pfeffer eksperimentelt fundne love for opløsningers osmo- 


75 


tiske tryk og gastrykket og derved konstatere følgende betyd- 
ningsfulde utvidelse av Avogadros lov: Ved samme osmotiske 
tryk og samme temperatur indeholder like volumina av forskjel- 
lige opløsninger samme antal molekyler, og da netop det antal 
som ved samme tryk og temperatur indeholdes i samme volumen 
av en gasart. 

Nu aapner der sig for ham en hel fylde av nye syns- 
punkter, som gir anledning til en række fremragende teoretiske 
og eksperimentelle undersøkelser i de første 1890-aar over energe- 
tik samt tryk- og arbeidsydelse hos planterne, og som leder ham 
til væsentlig ved skarpsindige teoretiske spekulationer at opstille 
det postulat, at det som i en levende celle er ansvarlig for den 
stoflige vekselvirkning med omgivelserne, er ikke, som man ind- 
til da med Naegeli mente, den hele plasmakrop, men en særlig, 
semipermeabel, plasmatisk hud, som omgir cellen saavel utadtil 
som indadtil mot saftrummene. Og uagtet ingen har set disse 
plasmahuder - selv med nutidens bedste optiske hjælpemidler, 
regner man nu overalt, ikke alene i plante-, men ogsaa i dyre- 
fysiologien, med deres almindelige eksistens som en kjends- 
gjerning, og deres kemisk-fysiske natur utgjør for tiden et av 
de mest aktuelle og omstridte spørsmaal inden den samlede 
fysiologi. 

Imidlertid skjænket Pfeffer ogsaa i 1880-aarene — som ordi- 
narius i Tibingen — videnskapen flere likeledes banebrytende 
og grundlæggende specialarbeider paa andre fysiologiske om- 
raader. Saaledes undersøkelser over kemotaktiske retningsbevæ- 
gelser hos spermatozoer og mikroorganismer, 'over anilinfarve- 
stoffers optagelse i levende celler og over det oksyderende 
stofskifte. Her paavises dels at de Weberske love, som er be- 
stemmende for forholdet mellem sanseindtryk og sansning hos 
mennesket, ogsaa gjælder planternes sanseliv, dels grundlægges 
systematisk læren om cellernes vitalfarvning, som nu spiller en 
høist aktuel rolle som grundlag for de moderne studier over 
stofoptagelsens mekanik, og endelig opklares surstofaandingens 
kemismus i sine hovedtræk. | 

Til alt dette kommer saa endnu foruten bl. a. en række 
glimrende eksperimentalarbeider i 1907—1911 over søvnbevægel- 
ser hos blader hans store plantefysiologi, som omfatter 2 bind, 
stofveksel og kraftveksel, og hvorav første utgave utkom i 1881, 
2den utgave i 1897 og 1901—1904. 


76 


Dette verk, som er oversat til fransk og engelsk, kommer 
altid til at danne epoke, og dets indflydelse paa plante- og dyre- 
fysiologien er stadig blit større og større. Det gir ikke alene 
en skarpsindig og kritisk sigtning av al foreliggende plante- 
fysiologisk forskning, men saa at si alt hvad der endnu kan 
tænkes av spørsmaal, er her allerede drøftet og behandlet. Særlig 
den sidste betydelig økede utgave paa over 1600 sider repræ- 
senterer et fond av tanker og viden uten sidestykke. For mindre 
indviede er den derfor meget vanskelig og tung at læse — men 
utbyttet er stort, og man læres op i eksakt tænkning. 

Erindrer man nu endelig ogsaa at der av hans elever under 
hans ledelse er utført 235 værdifulde, tildels endog helt bane- 
brytende arbeider, hvis maal spænder over plantefysiologiens 
samtlige omraader, vil man erkjende det titaniske omfang av 
Pfeffers genius, — en forskerbegavelse som det for tiden ikke 
blir mulig at erstatte helt. Å 

Det som præger Pfeffers forskning, er hans geniale skarp- 
sind og fremsyn, hans usedvanlig store kritiske evne, som aldrig 
tillater ham at dra for generelle slutninger av de erholdte 
resultater eller at diskutere disse paa en ensidig maate, hans 
eksperimentelle overlegenhet og overvældende store kundskaps- 
fylde, ikke alene paa biologiens, men ogsaa paa kemiens og 
fysikkens omraader. Sine elever mindet han ogsaa stadig om, 
at i fysiologien er intet sikkert som ikke er fremkommet paa 
grundlag av en eksakt, fysikalsk metodik. 

I alt sit arbeide var da Pfeffer ogsaa til det yderste eksakt 
og samvittighetsfuld, og det er helt betegnende for ham at han 
like før sin død hadde brændt op alle sine ufærdige manu- 
skripter, forat disse ikke skulde kunne offentliggjøres uten at 
han selv fik lagt sidste haand paa dem. 

Han var en renskaaren teoretiker. Hans arbeider var alle- 
sammen av rent videnskabelig art, fjernt fra stræben efter prak- 
tisk anvendelse, og heri ligger aapenbart grunden til at han — 
uagtet han maa regnes blandt vort og det forrige aarhundredes 
største naturforskere — er saa merkelig litet kjendt blandt det 
store publikum. Like før hans død fremkom der et forslag om 
at hans institut skulde utvides, og at al anvendt — land- og 
skogbruksvidenskabelig — botanik i Sachsen saa skulde samles 
der sammen med den rent teoretiske. Men dette forslag satte 
Pfeffer sig imot med neb og klør. 


7 


Med hensyn til alt hvad der angik ham selv, var han altid 
en meget indesluttet karakter; han likte aapenbart ikke at tale 
om sig selv og sine personlige forhold. Kun naar det gjaldt 
videnskabelige spørsmaal, aapnet han sig straks helt. Han hørte 
til den nu desværre mer og mer sjeldne type av mennesker 
som betragter nøgterne livsvaner og intenst arbeide som mid- 
lerne til den høieste livslykke. Hele aaret igjennem stod han 
op allerede kl. 5 og holdt forelæsninger kl. 7 om morgenen. 

Saaledes som Pfeffer hvad begavelse angaar, raget et hode 
op over andre, gjorde han det ogsaa rent legemlig. Han var 
usedvanlig høi, en imponerende skikkelse i det hele tat — sær- 
lig ved den store, høie pande, det helt igjennem geniale fysio- 
gnomi og de store, vakre øine, som altid straalte ikke alene 
av aand, men ogsaa av ren, uforfalsket godhet. Han hadde et 
stort og ædelt hjerte og glemte aldrig de av sine elever som 
han hadde faat tilovers for. 

Men likeoverfor alle disse sine elever, som aarlig, like til 
det sidste, fra alle verdensdeler — Europa, Amerika og Asien — 
samledes i skarer paa hans institut for her at faa sin sidste 
utdannelse under hans mesterlige ledelse, var han streng, like- 
gyldig hvem det gjaldt, om de kom til ham som begyndere, 
eller om de allerede i sit hjemland var naadd op i deshøieste 
videnskabelige stillinger. Likesom til sig selv satte han ogsaa 
til dem den fordring, at de skulde ofre sin videnskap hele sin 
interesse, utnytte tiden til det yderste og fremfor alt vise den 
pinligste nøiagtighet i arbeidet. Men netop derfor følte man sig 
vel, og sikkerlig vil ialfald de fleste av hans elever altid betragte 
tiden paa hans institut som den skjønneste og mindeværdigste 
under hele deres aandelige utvikling. 

Av inden- og utenlandske elever hadde Pfeffer i alt ikke 
mindre end 261, og av disse er nu mindst 97 professorer eller 
docenter ved universiteter eller andre høiskoler, og mange av 
dem hører til nutidens mest fremragende og kjendte botanikere, 
saaledes Correns, Fitting, Czapek, Nathansohn, Johannsen, Erik- 
son, Lepeschkin, Miyoshi, Schibata, Winkler o. fl. a. 

Imidlertid er det ikke alene herigjennem at Pfeffers institut 
er blit verdensberømt, men ogsaa derved, at det i alle henseender 
var mønstergyldig indrettet, og da ikke mindst ved alle dets 
mangeartede videnskabelige hjælpeapparater, som for en væsentlig 
del var konstrueret av Pfeffer selv. Han var nemlig ogsaa en 


78 


fremragende opfinderbegavelse i teknisk henseende; det var rene 
præcisionsapparater han selv konstruerte, saaledes t. eks. hans 
store auxanometer til automatisk registrering av plantens til- 
vekstbevægelser. Og denne tekniske dygtighet kom ogsaa til 
uttryk ved de talrike glimrende demonstrationsforsøk hvormed 
han altid ledsaget sine forelæsninger. Han var bl. a. den første 
som under forelæsninger demonstrerte en plantes liv fra vuggen 
til graven kinematografisk, saaledes at man fik se selv de mindste 
detaljer i dens vekstbevægelser og fremadskridende utviklings- 
faser. Og disse kinematografiske billeder fremstillet han selv 
paa en sindrig maate paa sit institut. 

I den sidste tid led Pfeffer av en arteriosklerose, og i det 
sidste halvaar syntes hans kræfter at ha begyndt at avta kjen- 
delig, samtidig som han da ogsaa led meget av sjælelige de- 
pressioner, saa han ofte frygtet for at bli gal. Han ønsket derfor 
ogsaa at dø. Dagen før sin død holdt han sin sidste plante- 
fysiologiske forelæsning i vintersemestret. Og denne skulde 
overhodet blit den sidste han holdt, ti det var hans ønske at læse 
noget andet i sommersemestret og saa ta avsked til høsten. Og 
tanken paa han at nu skulde forlate sin store embedsbolig med 
de mange lyse minder fra det bundlykkelige hjem han hadde, 
og sit «tore, velindrettede institut, hvor han hadde utført saa 
mange av sine store arbeider, og hvor han hadde git saa mange 
plantefysiologer deres videnskabelige utdannelse, bidrog naturlig- 
vis ogsaa i høi grad til at gjøre ham mismodig. Under denne 
sidste forelæsning skal han ha været usedvanlig oplivet og aand- 
rik, og han var straks efter kommet meget eksalteret op til sin 
hustru og sagt: »Ak, var jeg nu bare faldt død om da jeg 
var færdig med forelæsningen!« 80 timer efterpaa fandt hans 
hustru ham sittende død paa sin stol i sit laboratorium. Et hjerte- 
slag hadde gjort ende paa hans kostbare liv. 

Foruten sygdommen og tanken paa sin avsked var ogsaa 
verdenskrigen en aarsak til hans stadig tiltagende mismod. Ikke 
alene tanken paa fædrelandet, som han elsket saa glødende, og 
hvor en moralsk depression allerede hadde begyndt at gjøre sig 
sterkt gjældende, men ogsaa tanken paa at nu kjæmpet saa 
mange av hans elever i indland og utland mot hinanden og 
dræpte hverandre, tæret mere paa ham end nogen ante. Vaaren 
1915, i februar, feiret han i Leipzig sit 50-aars jubilæum som 
doktor og sine 70 aar i en paa grund av krigen engere kreds 


79 


av elever og kolleger. Ved middagsbordet holdt han en tale, 
hvori han væsentlig erindret de elever som nu stod mot hver- 
andre ved fronten, og herunder brast han i graat. Hvor meget 
hadde han ikke ogsaa gjort for ved sin store internationale skole 
netop at skaffe brorskap mellem folkene, og hvad var saa resul- 
tatet av hans store tanke! 

Og saa kom til alt dette det store offer ban selv maatte 
bringe tilslut. Hans søn og eneste barn, som netop var blit gift, 
og som han satte store forhaapninger til som fysiker, blev 
trods sin svakelighet utkommanderet og falder straks haardt 
saaret ved et skud i hodet i amerikansk fangenskap. Og nu faar 
de stakkars forældre ikke vite noget om sønnens skjæbne før 
flere maaneder efterpaa, og da at han er død. 

Intet under at Pfeffer betragtet døden som en befrielse. 

La os reise os for hans minde! 


Mindetale over prof. dr. Ludwig Gattermann 


holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 24de september 1920 
av 


H. GOLDSCHMIDT. 


Naar jeg hører om en navnkundig kemikers bortgang, gripes 
jeg altid av sorg over det store tap som videnskapen har lidt 
derved. FEfterretningen om Ludwig Gattermanns død har været 
mig dobbelt smertelig, ti jeg satte ham ikke bare høit som 
videnskapsmand, men han, som i flere aar har været min kollega 
ved det samme institut, stod mig ogsaa nær som menneske. 

Gattermann var født i Goslar i 1860. Sin studietid tilbragte 
han i Leipzig, Heidelberg, Berlin og Göttingen. I Göttingen 
avsluttet han sine studier hos professor Hlibner. Efter Hibners 
død kom i 1885 Victor Meyer som hans efterfølger til Göttin- 
gen, og denne store kemiker paaskjønte straks Gattermanns 
fremragende dygtighet. Han gjorde ham til sin assistent, og snart 
opstod et venskapsforhold mellem den berømte forsker og den 
unge begynder, som varte til Victor Meyers tragiske død i 1897. 
Da Victor Meyer i 1889 blev kaldt til Heidelberg som Bunsens 


80 


efterfølger, ledsaget Gattermann ham som første assistent og 
ekstraordinær professor. Vaaren 1900 blev han forflyttet til 
Freiburg i. B. som ordinær professor og bestyrer av universi- 
tetets kemiske laboratorium. Som saadan døde han den 20de 
juni 1920. 

Gattermanns videnskabelige arbeider ligger baade paa uor- 
ganisk og organisk omraade. Hans uorganiske arbeider behandler 
i de fleste tilfælder stoffer som er vanskelig og farlig at frem- 
stille, og som kræver usedvanlig eksperimentel dygtighet. Saa- 
ledes offentliggjorde han allerede i 1888 en undersøkelse over 
klorkvælstof, dette farlige, i høieste grad eksplosive emne, som 
grundla hans ry som stor eksperimentator. Maaten paa hvilken . 
Gattermann kom til at utføre dette arbeide, er ganske interessant 
og betegnende for hans grundighet. Victor Meyer la altid stor 
vegt paa forelæsningseksperimentene og søkte at gjøre dem saa 
drastiske som mulig. Fremviste han et eksplosivt stof, saa maatte 
det ogsaa smelde saa det forslog. Han var misfornøiet over at 
der paa forelæsningen altid bare blev fremstillet og eksploderet 
smaa draaper av klorkvælstof, og utarbeidet sammen med Gatter- 
mann, som assisterte ham paa forelæsningen, en metode til frem- 
stilling av større kvantiteter. Men nu erklærte Gattermann at 
han vilde underkaste stoffet, hvis sammensætning dengang endnu 
ikke var fastslaat med sikkerhet, en indgaaende undersøkelse. 
Tiltrods for sin lærers advarsler gjennemførte han den planlagte 
undersøkelse av klorkvælstof, som ikke bare er farlig ved sin 
eksplosivitet, men ogsaa ved sin yderst ubehagelige indvirkning 
paa slimhindene, og bragte klarhet over dets sammensætning. 
Dette vovestykke vakte ikke alene beundring blandt kemikerne, 
men ogsaa avisene visste at fortælle om den unge kemikers dum- 
dristighet, og i en australsk avis utkom endog en artikel derom 
med overskriften »An hero of seience<. Siden denne tid blev 
Gattermann aldrig kaldt anderledes av sine venner end »der 
Heros<. 

Et andet arbeide paa uorganisk omraade lærte en meget 
enkel fremstillingsmaate av silictium og bor, hvilke to elementer 
indtil denne tid ikke var let at faa. Gattermann kunde vise at 
disse stoffer kan fremstilles av oksydene ved ophetning med 
fint fordelt magnesium. Derved blev arbeidet med disse stoffer 
i høi grad lettet, og Gattermann selv benyttet metoden til at 
studere siliciums halogenforbindelser. 


81 


I 1889 utkom et arbeide over det flytende fosforvandstof, 
som i sin farlighet kan sidestilles med klorkvælstof, ti det 
flytende fosforvandstof er selvantændelig i berørelse med luften 
og giftig. Gattermann forstod at overvinde ogsaa disse van- 
skeligheter, og nu er stoffets sammensætning og fysiske egen- 
skaper fastslaat. 

Ser man paa Gattermanns overmaade talrike organiske ar- 
beider, saa kan man inddele dem i tre grupper. Den ene er 
arbeidene over tiofengruppen. Tiofen er det merkelige stof som 
er en stadig ledsager av stenkultjærens benzol, men som tiltrods 
for det store behov som tekniken har for benzol, hadde holdt 
sig skjult indtil Victor Meyer, takket være hans vidunderlige 
skarpblik, hadde fundet det i anledning av et mislykket fore- 
læsningseksperiment. Efter sin flytning til Göttingen overlot 
han Gattermann fortsættelsen av disse undersøkelser, og Gatter- 
mann, dengang en ung begynder, klarte paa en udmerket maate 
denne opgave. 


Som den anden gruppe av hans produktion kan nævnes 
hans arbeider over organiske farvestoffer. Til disse blev Gatter- 
mann ført som konsulent for » Farbenfabriken vorm. Bayer u. Co.< 
i Elberfeld, senere i Leverkusen a. Rh. Han opklaret konstitu- 
tionen av visse farvestoffer, som f. eks. av primulin, aldehydblaat 
og antrakinonfarvestoffer, undersøkte lovmæssighetene ved sam- 
menkoblingen av azofarvestoffer, og hans største arbeide paa 
dette omraade er vel avhandlingen over antrakinonets merkap- 
taner, hvori han væsentlig arbeidet efter av ham selv opfundne 
metoder. 


Det at opfinde og utarbeide nye syntetiske metoder var 
netop Gattermanns hovedstyrke, og den tredje gruppe av hans 
arbeider behandler den slags emner. Allerede blandt hans første 
arbeider findes der en ny syntese av aromatiske syreamider og 
syrer ved hjælp av urinstofklorid. 


Meget omfattende og frugtbare er hans undersøkelser over 
diazoforbindelsenes omsætninger, idet han paa enkle maater lærte 
at overføre dem til halogen-, rodan- og sulfinsyrederivater. Hans 
undersøkelser over nitrostoffenes elektrolytiske reduktion førte 
til en enkel fremstilling av aminofenolene og leverte et vigtig 
bidrag til vort kjendskap til reduktionsprocessens forløp. Av 
særlig betydning er Gattermanns aldehydsynteser. Ved hjælp av 


0) 


82 


sin kuloksyd- og sin blaasyremetode har ban været istand til 
at fremstille en stor mængde indtil denne tid ukjendte aroma- 
tiske aldehyder og deres derivater. Det lykkedes ham ogsaa, 
utgaaende fra de nye aldehyder, ad syntetisk vei at fremstille 
endel stoffer som forekommer i naturen, men hvis kunstige 
fremstilling endnu ikke hadde lykkedes, som f. eks. asaron og 
æskuletin. Det som jeg her har nævnt av Gattermanns orga- 
niske arbeider, er bare hans hovedpræstationer. At gaa ind paa 
alle hans arbeider vilde her føre for vidt. 

I sine sidste aar begyndte han at interessere sig for den 
analytiske kemi. Endnu i sit sidste brev som han sendte mig 
ved nytaarstiden, skrev han at han syslet med utgivelsen av en 
veiledning i kvalitativ analyse, og at han prøvet en ny metode til 
opslutning av tungt angripelige silikater. 

Gattermann var en fortrinlig lærer. Hans forelæsninger ud- 
merket sig ved sin store klarhet, og han søkte stadig at bringe 
de nyeste resultater og anskuelser. Han fulgte derfor ivrig med 
i kemiens utvikling. Da jeg i 1896 kom til Heidelberg og for 
første gang holdt forelæsninger over fysikalsk kemi, paahørte 
han, som allerede dengang var en høit anset kemiker, i et helt 
aar disse forelæsninger for at sætte sig ind i denne gren av 
kemien. Som lærer paa laboratoriet var han aldeles enestaaende, 
og hans elever var derfor meget søkt av tekniken. Sine erfa- 
ringer som leder av laboratoriets organiske avdeling nedla han 
i en bok, som gjorde hans navn populært blandt hele verdens 
kemistudenter. Det var hans »Praxis des organischen Chemi- 
kers<, som for første gang utkom i 1894, og som i løpet av 23 
aar har oplevet 13 oplag. Boken, som ogsaa blev oversat til 
fiere fremmede sprog, indeholder en meget anskuelig beskrivelse 
av alle operationer som trænges ved organisk arbeide, og des- 
uten omhyggelig utarbeidede forskrifter til fremstilling av talrike 
organiske præparater fra de vigtigste legemsklasser. Med denne 
bok, som han beskedent pleiet at betegne »mein Kochbuch-, 
syslet han stadig, og han søkte med hver ny utgave at opnaa 
større og større fuldkommenhet. Han hadde ogsaa til hensigt 
at utgi en lignende bok over fremstilling av uorganiske præpa- 
rater. Som jeg hører av en kollega, hadde han ogsaa utarbeidet 
et stort antal av forskrifter; men efter hans død fandtes der 
bare altfor faa notater over hans forsøk, og saa maa vi desværre 
sandsynligvis renoncere paa engang at faa se denne bok. 


83 


En særlig begavelse viste Gattermann som organisator. Victor 
Meyer fremhæver allerede i 1888, da han bygget nyt labora- 
torium i Göttingen, i et brev Gattermanns dygtighet i denne 
henseende. Da Victor Meyer i 1889 flyttet til Heidelberg, maatte 
der før hans tiltrædelse bygges et provisorisk laboratorium for 
at opta det store elevantal som hans ry vilde dra til Heidel- 
berg. Gattermanns energi gjorde det mulig at denne proviso- 
riske bygning blev opført og indredet i løpet av faa maaneder, 
og ved opførelse av et nyt stort laboratorium, som samtidig blev 
paabegyndt, har Gattermann været Victor Meyers høire haand. 
Da Gattermann i 1900 overtok professoratet i Freiburg, utførte 
han et udmerket arbeide ved ombygningen og utvidelsen av 
universitetslaboratoriet, som han forvandlet til et mønsterinstitut. 
Det lyder kanske forbausende for mine tilhørere at de tyske 
universitetsmyndigheter altid bevilget nybygninger og gjennem- 
gripende forandringer paa laboratoriene; men det viser bare 
hvilken forstaaelse for kemiens utvikling der fandtes hos de 
tyske myndigheter. 

Jeg har nu talt om Gattermann som forsker, som lærer 
og som organisator. Jeg maa endnu tilføie nogen ord om Gatter- 
mann som menneske. Hvordan han var, vil De kanske forstaa 
naar jeg fortæller Dem nogen træk fra hans sidste aar — fra 
krigstiden. Da der var indtraadt lærermangel ved skolene i 
Freiburg paa grund av de mange indkaldelser til militærtjeneste, 
overtok han frivillig ved siden av sin virksomhet ved universi- 
tetet kemitimene ved realskolen. Han optok saarede soldater i 
sit hjem og pleiet dem, og en av disse, en unggut, som hadde 
mistet en arm, og hvis videnskabelige begavelse han opdaget, 
forberedte han selv til artium, utdannet ham paa laboratoriet 
som kemiker og bragte ham saa langt at han kunde ta doktor- 
graden. Jeg har sjelden truffet et menneske som i den grad 
var hjælpsom, uegennyttig og pligttro som Gattermann. Han 
levet efter digterens ord: 

Edel sei der Mensch, hilfreich und gut. 


SELSKAPETS MEDLEMMER 


Videnskapsselskapets medlemmer 1920. 


Selskapets ærespræses: 
Hans Majestæt Kongen. 


Selskapets bestyrelse: 
Præses: Prof. dr. W. C. Brøgger. 
Vicepræses: Prof. dr. Hj. Falk. 
Generalsekretær: Prof. dr. A. Johannessen. 


I den matematisk-naturvidenskabelige klasse: 


Formand: Prof. J. Fr. W. Schroeter. 
Viceformand: Prof. dr. H. H. Gran. 
Sekretær: Justerdirektør D. Isaachsen. 


I den hist.-filosofiske klasse: 


Formand: Prof. dr. A. Aall. 

Viceformand: Prof. dr. Fr. Stang. 

Sekretær: Docent OQ. Kolsrud, efter 17de april prof. 
E. Bull. 


dr. 


A. Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer. 
I. Indenlandske medlemmer !. 


Aaser, dr. med. P. H., fhv. overlæge. 1908. VIII. 

Amundsen, Roald, cand. philos. 1908. IV. 

Birkeland, dr. philos. Richard, professor i matematik ved Norges tek- 
niske Høiskole, Trondhjem. 1918. I. 

Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor i geofysik, Bergen. 1893. II. 

Bjørlykke, dr. philos. K. 0., professor i mineralogi, geologi, zoologi, 
Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV. 

Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII. 

Bonnevie, dr. philos. Kristine, professor i zoologi. 1911. VI. 

Borchgrevink, dr. med. 0. J., overlæge. 1914. VIII. 

Borthen, dr. med. Lyder, læge, Trondhjem. 1900. VIII. 

Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor i mediein. 1907. VIII. 

Brinkmann, dr. philos. M. C. Aug., professor, Bergen. 1914. VI. 

Brøgger, dr. philos. W. C., fhv. professor i geologi og mineralogi. 
1885. IV. 

Bull, dr. med. Edv. I. H., fhv. overlæge. 1885. VIII. 

Bull, dr. med. Peter, professor i medicin. 1918. VIII. 

Bødtker, dr. philos. Eyvind, professor i kemi. 1902. III. 

Cranner, dr. philos. B. H., professor i botanik, Norges Landbruks- 
høiskole, Aas. 1910. V. 

Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V. 

Dedichen, dr. philos. Georg, overingeniør. 1902. III. 

Enebo, S., astronom, Dombaas. 1914. I. 

Eyde, dr. ing. Sam., minister. 1909. IX. 

Farup, dr. philos. P., fhv. professor 1 anorg. kemi, Trondhjem. 
1908. III. 

Fearnley, Thomas, skibsreder, fhv. hofjægermester. 1897. IX. 

Friele, Herman, B. S., grosserer, Bergen. 1887. VI. 

Føyn, Nils Johan, underbestyrer ved det Meteorologiske Institut. 
NO049TT: 

Gade, dr. med. F. G., læge. 1910. VII. 

Geelmuyden, H., fhv. professor i astronomi. 1878. I. fy ”'/s 1920. 

1 For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. 
Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. 
Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er 
medlem. 


88 


Geelmuyden, dr. med. H. Chr., fhv. Iste-amanuensis ved Universitetet. 
1902. VII. 

Gleditsch, dr. philos. Ellen, docent i radiokemi. 1917. III. 

Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor i kemi. 1901. III. 

Goldschmidt, dr. philos. V. M., professor i mineralogi og petrografi. 
Øie, NY. 

Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904. V. Å 

Guldberg, dr. philos. Alf, professor i matematik. 1897. I. 

Haaland, dr. med. K. M., prosektor, Bergen. 1914. VIII. 

Hagem, dr. philos. Oscar, professor, Bergen. 1919. V. 

Hansen, dr. philos. A. M., Hvalstad. 1910. IV. 

Hansen, dr. philos. B. Helland, professor, Bergen. 1908. II. 

Harbitz, dr. philos. Francis, professor i medicin. 1901. VII. 

Heegård, dr. philos. Poul, professor i matematik. 1918. I. 

Heiberg, Axel, fhv. konsul, Lysaker. 1897. IX. 

Henrichsen, Sophus, fhv. overlærer. 1899. II. 

Hesselberg, dr. philos. H. Theodor, direktør for det Meteorologiske 
Institut. 1917. II. 

Hiortdahl, Th., fhv. professor i kemi. 1867. III. 

Hjort, dr. philos. Johan, fhv. kst. fiskeridirektør, Bergen. 1898. VI. 

Holm, dr. med. Harald, fhv. direktør, Asker. 1898. VIII. 

Holmboe, J., professor, Bergen. 1910. V. 

Holst, dr. med. Axel, professor i medicin. 1894. VIII. 

Holst, dr. med. P. F., professor i medicin. 1901. VIII. 

Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIII. 

Holtsmark, dr. philos. G., direktør. 1909. II. 

Hopstock, H., prosektor. 1910. VII. 

Isaachsen, Daniel, kst. justerdirektør. 1903. II. 

Isaachsen, H., professor i husdyrbruk, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 
1916. VII. 

Johannessen, dr. med. Axel, professor i medicin. 1886. VIII. 

Jørgensen, Eugen, kst. lektor, Bergen. 1907. V. 

Kiær, dr. philos. Johan, professor i palæontologi og hist. geol. 


NEDE ING 
Kolderup, dr. philos. Carl Fr., professor, museumsdirektør, Bergen. 
Jo TY 


Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i medicin. 1886. VIII. 
Leegaard, dr. med. Chr. B., professor i medicein. 1892. VIII. 
Lie, dr. med. H. P. E., overlæge, Bergen. 1910. VIII. 

Looft, dr. med. Carl, overlæge, Bergen. 1917. VIII. 
Lumholtz, C., cand. theol., New York. 1886. VII. 

Lynge, dr. philos. Bernt, docent i botanik. 1918. V. 

Mjøen, dr. philos. J. Alfred H., kemiker. 1901. III. 

Mohr, dr. med. Otto Lous, professor i medicin. 1920. VII. 
Minster, Thomas, fhv. kst. bergmester. 1904. VI. 

Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor i oceanografi. 1889. IV. 
Nicolaysen, dr. med. J., professor i mediein. 1919. VIII. 


89 


Nordgaard, Ole, konservator, bestyrer av den Biologiske Station 
Trondhjem. 1918. VI. 

OQdhner, dr. philos. Theodor, fhv. professor i zoologi. 1915. VI. 

Palmstrøm, Arnfinn, ekstraord. professor i forsikringsteknik. 1899. I. 

Poulsson, dr. med. Edvard, professor i medicin. 1894. VIII. 

Rekstad, J. B., første geolog ved Norges Geologiske Undersøkelse. 
1904. IV. 

Reusch, dr. philos. H. H., fhv. direktør for Norges Geologiske Under- 
søkelse. 1885. IV. 

Riiber, dr. philos. C. N., professor i organisk kemi, Trondhjem. 
1898. III. 

Ringnes, Ellef, bryggerieier. 1897. IX. 

Sars, dr. philos. G. 0., fhv. professor i zoologi. 1865. VI. 

Schiøtz, dr. med. Hjalmar, professor i medicin. 1892. VIII. 

Schiøtz, Oscar E., professor i fysik. 1878. II. 

Schmidt-Nielsen, dr. philos. S., professor i teknisk-organisk kemi, 
Trondhjem. 1916. III. 

Schreiner, dr. med. K. E., professor i medicin. 1906. VII. 

Schroeter, J. Fr. W., professor i astronomi. 1893. I. 

Sebelien, Johan, professor i kemi, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 
1891. III. 

Skolem, Thoralf, docent i matematik. 1918. I. 

Sopp, dr. philos. O. J., direktør, Kap, Toten. 1898. V. 

Stejneger, Leonard, Head Curator of the Department of Biology, Natio- 
nal Museum, Washington. 1887. VI. - 

Størmer, Carl, professor i matematik. 1900. I. 

Sæland, Sem, professor i fysik, Trondhjem. 1912. II. 

Thue, A., professor i matematik. 1894. I. 

Torup, dr. med. Sophus, professor i mediein. 1890. VII. 

Uchermann, V. Kr., professor i mediein. 1898. VIII. 

Vegard, dr. philos. L., professor i fysik. 1914. II. 

Vogt, J. H. L., professor i mineralogi m. m., Trondhjem. 1886. V. 

Vogt, dr. med. Ragnar, professor 1 psykiatri. 1913. VIII. 

Wille, dr. philos. N., professor i botanik. 1886. V. 

Winge, dr. med. Paul E., politi- og fængselslæge. 1903. VIII. 

Øyen, P. A., konservator ved det Palæontologiske Museum. 1901. VI 


Sum ved utgangen av 1920: 94. 


II. Utenlandske medlemmer. 


Åkerman, A. R., fhv. generaldirektør, Stockholm. 1892. IV. 
Appellöf, dr. J. J. A., professor, Uppsala. 1908. VI. ($ */1 1921.) 
Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. II. 

Aschan, dr. Å. 0., professor, Helsingfors. 1912. III. 

Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV. 

Becke, dr. F., professor, Wien. 1920. IV. 


90 


Beddard, dr. Frank E., prosektor, F. R. S., London. 1912. VI. 

Boas, dr. J. E. V., professor, Kjøbenhavn. 1917. VI. 

Bohlin, dr. Karl, professor, Stockholm. 1917. I. 

Brefeld, dr. Oscar, professor, Berlin-Lichterfelde. 1901. V. 

Brotherus, dr. V. F., lektor, Helsingfors. 1909. V. 

Curtius, dr. T., professor, Heidelberg. 1903. III. 

Davis, William Morris, professor, Cambridge, Mass. 1902. IV. 

De Geer, dr. G., professor, Stockholm. 1917. IV. 

Engler, dr. Adolf, professor, Berlin. 1902. V. 

Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm. 1910. I. 

Gattermann, dr. Ludwig, professor, Freiburg i. Br. 1908. III. 
ee 0200 

Geikie, Sir Archibald, chef for den Britiske Geologiske Undersøkelse, 
London. 1894. IV. 

v. Goebel, dr. K., professor, Munchen. 1909. V. 

v. Groth, dr. P., professor, Minchen. 19083. IV. 

Hale, G. E., professor, Mount Wilson Observatory, California. 1916. I. 

Haller, A., professor, Paris. 1913. III. Å 

Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Uppsala. 1891, VII. 

v. Hann, dr. Julius, professor, Wien. 1902. II. 

Heim, dr. Albert, professor, Zurich. 1917. IV. 

Hellmann, dr. Gustav, professor, Berlin. 1904. II. 

Hertwig, dr. Oscar, professor, direktør for det Anatom.-biolog. Institut, 
Berlin. 1907. VII. 

Heubner, dr. J. O. L., professor, Loschwitz ved Dresden. 1907. VIII. 

Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I. % 

Hildebrandsson, dr. H. H., fhv. professor, Uppsala. 1891. II. 

Homén, dr. E. A., professor, Helsingfors. 1904. VIII. 

Iddings, Jos. Paxon, professor, Chicago. 1902. IV. 4 */, 1920. 

Jensen, J. L. W. V., overingeniør, Kjøbenhavn. 1917. I. 

Johannsen, dr. W. L., professor, Kjøbenhavn. 1908. V. 

Jordan, dr. Marie Ennemond Camille, professor, Paris. 1906. I. 

Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Univ., N. Y. 1903. IV. 

Klason, dr. P., professor, Stockholm. 1913. III. 

Kraepelin, dr. E., professor, Munchen. 1913. VIII. 

Lacroix, dr. A., professor, direktør for den mineralogiske avdeling ved 
Jardin des Plantes, Paris. 1903. IV. 

Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V. 

Le Chatelier, dr. Henry Louis, professor, Paris. 1920. III. 

Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. II. 

Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII. 

Lorentz, dr. H. AÅ., professor, Leiden. 1908. II. 

Mackenzie, dr. James, London. 1911. VIII 

Manson, Sir Patrick, London. 1911. VIII. 

Mittag-Leffler, dr. Gösta, fhv. professor, Stockholm. 1886. I. 

Moll, dr. med. Albert, Geh. Sanitåtsrat, Berlin. 1919. VIII. 

Morgan, dr. Thomas Hunt, professor, New York. 1920. VI. 

Moynihan, dr. B., professor, Leeds. 1914. VIII. 


91 


Murbeck, dr. S. S., professor, Lund. 1913. V. 

Nathorst, dr. Å. G., professor, intendent, Stockholm. 1892. IV. 
(Cr Yn Heen) 

v. Noorden, dr. C., professor, Berlin. 1909. VIII. 

Nordstedt, dr. C. F. Otto, professor, Lund. 1904. V. 

Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen, 
Sachsen. 1898. III. 

Painlevé, Paul, professor, membre de I'Institut, Paris. 1907. I. 

Pearson, W. H., Manchester. 1887. V. 

Pettersson, dr. S. 0., fhv. professor, Holma, Brastad, Bohuslån. 1892. ITI. 

Pfeffer, dr. W., professor, Leipzig. 1900. V. f ”/1 1920. 

Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I. 

Quincke, dr. Heinrich, fhv. professor, Frankfurt a. M. 1907. VIII. 

Ranke, dr. Johannes, professor, Munchen. 1905. VII. 

Rive, dr. Lucien de la, Geneve. 1898. II. 

Roux, E., professor, direktør for Laboratoire de chimie biologique 
(Institut Pasteur), Paris. 1907. VIII. 

Rubner, dr. M., professor, Berlin. 1914. VII. 

Salomonsen, dr. C. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII. 

Schmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II. 

Sehwarz, dr. Herman Amandus, professor, Berlin. 1906. I. 

Seeliger, dr. Hugo, Ritter von, professor, Minchen, direktør for Kel. 
Sternwarte, Bogenhausen. 1907. I. 

Sørensen, dr. S. P. L., professor, Kjøbenhavn. 1909. III. 

Thomson, J. J., professor, Cambridge. 1908. II. 

Tigerstedt, dr. R., professor, Helsingfors. 1909. VII. 

Topsøe, dr. H., fhv. direktør, Kjøbenhavn. 1892. III. 

Mullbere, dra 1. fhv. professor, Uppsala: 19090 VIG 4 (1920: 

de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V. 

Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI. 

v. Waldeyer-Hartz, dr. H. W. G., fhv. professor, Berlin. 1892. VII. 
(FVO2L.) 

Warming, dr. J. E. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V. 

Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI. 

Wettstein v. Westersheim, dr. Richard, professor, Wien. 1912. V. 

Wien, dr. W., professor, Wirzburg. 1914. II. 

Willståtter, dr. Richard, professor, Minchen. 1920. III. 

Wilson, dr. E. B., professor, New York. 1912. VI. 

Winge, A. H., viceinspektør, Kjøbenhavn. 1909. VI. 

Zeuthen, dr. H. G., professor, Kjøbenhavn. 1891. I. f ”/1 1920. 


Sum ved utgangen av 1920: S80. 


92 


B. Den historisk-filosofiske klasses medlemmer. 
I, Indenlandske medlemmer 2. 


Aall, dr. philos. Anathon, professor i filosofi. 1898. II. 

Aarum, dr. philos. P. T., professor i statsøkonomi og statistik. 1916. VI. 

Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II. 

Bodding, P. 0., pastor, missionær, Dumka, The Santal Parganas, Bri- 
tisk Indien. 1904. III. 

Brandrud, dr. theol. Andreas, professor i teologi. 1898. V. 

Broch, Olaf, professor i slavisk filologi. 1896. III. 

Bruinier, dr. philos. J. W., fhv. lektor i tysk, Oberlehrer, Anklam. 
1900. IV. 

Brun, Joh. Lyder, professor i teologi. 1898. V. 

Brøgger, dr. philos. A. W., professor i arkæologi. 1914. I. 

Bugge, dr. philos. Alexander, fhv. professor i historie, Kviteseid. 1898. I. 

Bugge, dr. theol. Chr. Å., fhv. kst. fængselsprest. 1897. V. 

Bull, dr. philos. Edv., professor i historie. 1914. I. 

Bull, dr. philos. Francis, professor i nordisk litteratur. 1920. II. 

Bødtker, dr. philos. A. F. Trampe, professor i engelsk filologi. 1908. IIT. 

Bøgh, dr. philos. Johan, museumsdirektør, Bergen. 1913. II. 

Collin, Chr., professor i litteraturhistorie. 1897. II. 

Daae, I. M., fhv. tolddirektør. 1894. III. 

Dahle, L., fhv. generalsekretær, Stavanger. 1889. III. 

Eitrem, dr. philos. S., professor i klassisk filologi. 1904. III. 

Falk, dr. philos. Hjalmar, professor i germansk filologi. 1892. IV. 

Fett, dr. philos. H. P., riksantikvar. 1916. II. 

Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI. 

Gjessing, G. A., fhv. rektor, Lysaker pr. Kristiania. 1877. IV. 

Gran, Gerhard, fhv. professor i nordisk lijiteraturhistorie. 1901. II. 

Hagerup, dr. jur. & philos. G. F., minister, Stockholm. 1886. VI. 
($ %/. 1921.) 

Hambro, Edv. I., høiesteretsassessor. 1903. VI. 

Hægstad, K. Marius, fhv. professor i nordisk sprogvidenskap. 1901. IV. 

Ihlen, dr. theol. Christian, professor i teologi. 1919. V. 

Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., professor i historie. 1907. I. 

Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. VI. 

Kjær, A., førstebibliotekar. 19083. IV. 

Koht, dr. philos. Halvdan, professor i historie. 1908. I. 

Kolsrud, O., docent i kirkehistorie. 1914. V. 

Konow, dr. philos. Sten, ekstraord. professor i indisk sprog og historie. 


1894. III. 
Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden. 
1898. II. 


1 For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. 
Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. 
Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er 
medlem. 


93 


Larsen, dr. philos. Amund B., adjunkt, Nordstrand pr. Kristiania. 
1892 FV: 

Lie, dr. jur. Mikael S. H., professor i retsvidenskap. 1917. VI. 

Liestøl, dr. philos. K., professor i norsk folkemindevidenskap. 1916. II. 

Løchen, dr. philos. Arne, professor i filosofi. 1898. II. 

Løseth, dr. philos. O. E., professor i romansk filologi. 1892. III. 

Marstrander, Carl, professor i keltiske sprog. 1911. III. 

Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor i teologi. 1896. V. 

Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munthe af, professor i retsvidenskap 
Ekes - Ieeten NVE 

Motzfeldt, dr. jur. U. A., byretsassessor. 1919. VI. 

Mowinckel, dr theol. Sigmund, docent i teologi. 1918. V. 

Nielsen, dr. philos. Konrad, professor i finsk-ugriske sprog. 1904. III. 

Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor i teologi. 1892. V. 

Olsen, dr. philos. Magnus, professor i oldnorsk og islandsk sprog og 
litteratur. 1904. IV. 

Ording, dr. theol. J., professor i teologi. 1912. V. 

Paasche, dr. philos. J. Fredrik, professor i litteraturhistorie. 1917. II. 

Parr, dr. philos. Thomas, lektor, Bergen. 1917. II. 

Petersen, cand. mag. Th., konservator, Trondhjem. 1917. I. 

Pettersen, Hjalmar M., førstebibliotekar. 1903. II. 

Platou, dr. jur. O. L. S., fhv. professor i retsvidenskap. 1879. IV. 

Qvigstad, Just Knud, fhv. rektor, Tromsø. 1888. III. 

Rudberg, dr. philos. Gunnar, professor i klassisk filologi. 1920. III. 

Rygg, N., bankdirektør. 1914. VI. 

Ræder, dr. philos. A., kst. rektor. 1892. I. 

Ræstad, dr. jur. Å., universitetsstipendiat i folkeret og handelspolitik. 
HOD SVI: 

Scheel, dr. jur. Herman, høiesteretsjustitiarius. 1898. VI. 

Schencke, dr. philos. Wilhelm, professor i religionshistorie. 1910. II. 

Schjøtt, P. O0., fhv. professor i græsk filologi. 1867. III. 

Schnitler, C. W., universitetslærer i kunsthistorie. 1915. II. 

Seip, dr. philos. D. A., professor i nordisk sprogvidenskap. 1916. IV. 

Seippel, Alexander, professor i semitiske sprog. 1897. III. 

Shetelig, dr. philos. Haakon, professor, Bergen. 1911. I. 

Skeie, dr. jur. Jon, professor i retsvidenskap. . 1910. VI. 

Solberg, dr. philos. O., professor i etnografi. 1915. I. 

Stang, dr. jur. Fr., professor i reisvidenskap. 1900. VI. 

Stenersen, dr. philos. L. B., fhv. professor 1 klassisk filologi. 1876. III. 
(FT 7 1921) 

Storm, Johan F. B., LL. D., fhv. professor i romansk filologi. 1872. IV. 
TF /19 1920. 

Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor i retsvidenskap. 1892. VI. 

Thiis, J., direktør for Statens Kunstmuseum. 1914. II. 

Western, dr. philos. A., rektor, Fredrikstad. 1894. IV. 

Worm-Milller, dr. philos. Jac. S., docent i historie. 1920. -I. 

Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I. 


Sum ved utgangen av 1920: 75. 


94 


II. Utenlandske medlemmer. 


v. Amira, dr. Karl, professor, Munchen. 1896. VI. 

Anderson, dr. Joseph, museumsdirektør, Edinburgh. 1901 I. 

Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II. 

Buhl, dr. Frantz, professor, Kjøbenhavn. 1908. V. 

Cederschiöld, dr. Gustaf, fhv. professor, Lund. 1904. IV. 

Cumont, dr. Franz, professor, Bruxelles. 1918. II. 

Danielsson, dr. 0. A., fhv. professor, Uppsala. 1898. III. 

Delitzsch, dr. Friedrich, professor, Berlin. 1908. III. 

Descamps, Edouard E. F., professor, senator, Louvain. 1902. VI. 

v. Diels, dr. Herm., professor, Berlin. 1912. III. 

Dörpfeld, dr. Wilh., professor, Berlin-Friedenau. 1899. I. 

Erslev, dr. Kristian, riksarkivar, Kjøbenhavn. 1898. I. 

Friis, dr. Aage, professor, Kjøbenhavn. 1920. I. 

Gertz, dr. M. Cl., professor, Kjøbenhavn. 1898. III. 

Harnack, dr. Adolf, professor, generaldirector, Berlin. 1911. V. 

Heiberg, dr. J. L., professor, Kjøbenhavn. 1912. III. 

Heusler, dr. Andreas, professor, Basel. 1920. IV. 

Hjårne, dr. Harald, professor, en av de. Aderton, Uppsala. 1896. I. 

Høffding, dr. H., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1916. II. 

Jagic, dr. Vatroslav, fhv. professor, Wien. 1901. III. 

Jespersen, dr. Otto, professor, Kjøbenhavn. 1920. IV. 

Johansson, dr. K. F., professor, Uppsala. 1914. III. 

Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV. 

Kattenbusch, dr. Ferdinand, professor, Halle a. d. S. 19083. V. 

Kermode, Philip M. C., Advocate, Glen Aldyn, Ramsey, Isle of Man. 
1900. I. 

Kock, dr. Axel, fhv. professor, Lund. 1901. IV. 

Krohn, dr. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. II. 

Lidén, dr. Evald, professor, Göteborg. 1919. III. 

Liders, dr. H., professor, Berlin. 1914. III. 

Låffler, dr. L. Fr., fhv. professor, Djursholm ved Stockholm. 1920. IV. 

Mayer, dr. Ernst, professor, Wiurzburg. 1906. VI. 

Meillet, dr. A., professor, Paris. 1913. III. 

Montelius, dr. 0., fhv. riksantikvar, en av de Aderton, Stockholm. 
Ter 16 

Miller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I. 

Naville, Edouard, professor, Genéve. 1896. III. 

Noreen, dr. Adolf, fhv. professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. IV. 

Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI. 

Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. III. 

Persson, dr. Per, professor, Uppsala. 1919. III. 

Pirenne, dr. Henri, professor, Gent. 1917. I. 

Schåfer, dr. Dietrich, professor, Berlin. 1894. I. 

Scharling, dr. Henrik, professor, Kjøbenhavn. 1894. V. fy "/s 1920. 

Schuchardt, dr. Hugo, fhv. professor, Graz. 1912. III. 

Sehick, dr. Hugo, fhv. professor, Uppsala. 1901. II. 


95 


Setålå, dr. E. N., professor, Helsingfors. 1908. III. 

Sievers, dr. Ed., professor, Leipzig. 1887. IV. 

Steenstrup, dr. Johannes, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1896. I. 

von den Steinen, dr. Karl, professor, Berlin. 1904. I. 

Söderhjelm, dr. W., Finlands minister i Stockholm. 1914. II. 
Söderwall, dr. K. F., fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1904. IV. 
Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. III. 
Thomsen, dr. Vilh., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. III. 
Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI. 
Wiklund, dr. K. B., professor, Uppsala. 1920. III. 

v. Wilamowitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Berlin. 1909. III. 
Wimmer, dr. Ludvig, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. IV. $ */1 1920. 


Sum ved utgangen av 1920: 54. 


Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers 
forskjellige grupper (se Statutenes $ 3) var den 8Slte december 
1920 følgende: 


96 


'op£m 


sauduny 
519QRH 'V 
£9JuaB9 
opåg 


"T9deysuapra 
"WOUOHØ 
-'yyerd 
30 oysmuye 


'x] addnag 


150A "4 
UUBULIEY2 
ZJØ1YIS 'H 
Uuoss|InNOd 
U9SÅ LJODIN 
1J00T 

AUT YA 
pavrdoe] 
oYDLBET 
uassouuryoP 
UOH 

ISIOH 4 
ISIOH 'V 
u[oH 
ZY1Q48H 
pue[er 
Ing 'd 

INE BIG 
1pUueIGg 
uayIOG 
YUIA918Y2J0 
JoSseV 


"UPDIPAN 


"TIL A 9ddna5 


"dn10g 


dn.10,J, 
JOU[QdYDS 
JYON 
ZI[OYUIN'T 
UASYDLEST 'H 
20]sdo 
uep£nur 
"1990 YO 'H 
apen 
4909 


"1590[0ISK] 


"donue"euy 


"II A 9ddnag 


'Q1A9UUOF "UBIO "1983ø19 
:9J19JØJPIO Ssauoddniag 
6 6 GI 
u2LØ 
180A *P 
yosnoy 
peIS4NY 
J1939ula1g SLM UASUEN 
SIVS ddog dna9p[0M 
J9UYPO EX ØNG | JR "YOP 
pIBLFPION Uuesuadaørp | UOSUrH NI 'V 
JoJSUnNp[ 20qu[op IPIUYDS 
140lH uld:8t -PI0O LA 
9JOLLA uer 'H | 1988ø19 '0' M 
UuuvLWyULIJ IU8G ox Iølg 
a[a9UUOGJ JoUUuBIQ UuaspunuV 
"YBIS003 
'1801007, "y1UBJOG YSISAJ 190[093 
TS0[RI0UIN[ 
*'IA 9ddni9 *A addnag *AT 9ddna9 


'TYepjtorH 


OF 


UudIJAQ9G5 
UESs 
"TREN PIUS 
JOY 
U9Øly 
TYEPJOL 
I1PUIYDS 
-PI0D 'H 
YISUPAD 
dnaeg 
U9YDIPEG 
Joxpød 4 


"TUIDY 


II] 9ddnay 


EEA 


*PALSOA 


OF 


paB30A 
pue[æg 
ZJØPS 'O 
UESYDLESI I 
yaRUISJ[OH 
Fa10q[9SS9H 
UEaSYDIIUD FI 
uesueH 
pue[pH '4q 
U£ÅØH 
souysolg 


*180[0109J9UL 


30 YISÅH 


'T] addnag 


(00T [8HPRUISYLUN) JOUWNUGJPaW YSJOU SASSEJN AÅ|ageysuapiasnRu-YsNeWwayEu UAg 


"uap£Ånunean 


6 STELL 


anyf 
JOUWLTØYS 
UIIJOYS 
J191901Y28 
WØnSUTEJ 
parg00p 
3J19Qp[05 
ogaur 
pupv[ppdg 


"TUIOUOIJSP 
Srueow" ep 


'T addna9 


97 


GI 


U9SUOUIO[LS 
xnoY 
ooUumPE 
USpAOON *A 
ueyrut£ op 
TON 
UOSULH 

FJ VALP BLV 
autda] 
ut[adovry 
uguop 
JouqnoH 


(1861 4) 2948H 
-19£9P[8M *A 
1P9JS19SIL 
Jouqny 
oJULY 
GIMIOH 
UoJsIALUIUIL 


OF Ter UTSYN | GI [eY UISARY | 8 [2 UISYLN 


"TOdRBYSUDPIA 

*"UOXØ-'YRAd "UTDIPAN 
30 oysIuUa 

*x] oddna9 TILA 9ddn19 


"TØO[OISÅJ 


*donue "yeuy 


II A 9ddnag 


2duMm 'H 
UOSTLM 
1999 M 

HOEM 

UBS.ION 

SBOG 

pIeppogq 
(1361 4) 

Joreddy 


GI 


UIO y 
-S191S9 M 


'A UINISYIM | (TG6T 4) 


GUTULIB MA 
S9HA op 
UosIBed 

IPYYSPION 

y99qaNJ[ 
WI9Yd9de] 
UdSUULYOP 
[90905 'A 
J19|Fun 
sn19Y1019 
pI9JeIg 


OT I8 UTSALN | GI [7 UTSALN 


"15801007, 


*'TA 9ddnag 


'yuvog 


*A 9ddnag 


JS40YIEN 
XI0JD0B'T 
durey 
ule 
UJ04X) *A 
oP0 
1995 9 
SIL 
03090 
SIOIILG 
UBULIDNV 

| 


or 


«TOY BISTIEM 
aøsdo 
UISULJØG 
UOSSIVNI 
PI?MISQO 
Jorn[ogeyg 9] 
UOSEIM 
JEItH 
sn Q 
UuRYyosv 


ULM 
UOSWOY 
1p1ruyds 
QAN LI 9P 
ZJUQ10'J 
paeuar] 

Uos 
"SPUuBTQSPIIH 
uuewr[eH 
uueJ 'A 
snIuaYLIIV 


GI FP UTSYARN | GI FP UISYTN | GI [8] UUSYLIN 


"YLIG0903 


YSISÅJ'1601093 


Tg0pe10Uurp 
"AT 9ddnag 


"TUO Y 


'TII Qddna9 


*150[0109J9UI 
50 yISÅH 


'I[ 9ddnay 


TI SILL 


J93998 'A 
ZIVMYDS 
PEdId 
9A9JUIEJ 
J9 191 -S8) II 
uvpaoP 
USSUEP 
J9QIH 
orRH 
W[OYPALH 
unyog 


GI [8 UISYTN 


*TWIOUOIISL 
Sprueyow*'Yen 


*'] oddna9 


(00T [e)PeUSYLUN) JaWWa|paw aYSPUEJUAIN SASSEP| AbIjaqLYSUEpiAInNEU-NYSNEWAJEUI UA 


98 


J19FUueIe 1919 YYIN pi ENG I [addreg ev 
: 919JØJPIO Sauaddnay 

GI 6 ar 9r 
SIHYL 
JOFUueIR (T36T 4) U9SIOUNIS JOpUYIS 
Sue [addreg 240U9YDE 
91045 Hølys UuosI919d 
[99YIS F10qpnY 118 
pesey peISdne oaYDSEEd 
33£4 UASJ[YIN 'M U2YDØT 
unoveld SurpIQ U.19159 M JOpULLSILN [ØYSOTT 
1P[9IZI0J[ pueIPO dreg u1ESØJ UISUPISTIY 
QUuIINSUQFION [eX0UIMOJ UY2SIQ MOUOM uvIn ') 
AT HN 1919 YY IN UDSIE'J Uro I 194 
Jodær pniIsjoy sæely 'V aIyed UuIT[OD 
01queEH Uue[y] peisdeH ove uøg 
(1361 4) dueSeH 288ng 'V '1Y9 gurssoln Joyypøg odueay V ng "A 
rasen undg "I 8 YDOrg Surg 
wWnaey pniapueig JorumIg surppog Hev 

"Todeysuepta å "80ads 9YSUuBUI *9LTOJSIY 
; 91JOJSTY 


a[g1DOS 30 ArIOJsIY 
-s)oT 'Suepnadsranp 


TA 9ddna9 


-9ADJ 30 180109. 


*A addnag 


"S01ds oysutruten 


*AT addna9 


-108 op UegerYpun 
Jodeysuaprag01dg 


II] addna9 


-JSUny 30 -AnqeI9NIT 
suordrpad "oSoLq 


*'T1] oddna9 


(08 [EEUISYRUN) JOWLWUD|peW AYSJOU SASSEJN aYSIOSOJN-NSKIOISIY UAg 


uesuyop 


TT SILL 


a£q18Ø 
JON JA[- UIO M. 
H10q[09 
51/999US 
1EpeY 

- Uasa9jEd 
1904 
Uuosuyop 

Ing 4 
200ng 'V 
1033ø19 *M 'V 


*'ye130u)e 30 
Id0[0R348 '9rIOJSIH 


'I oddnag 


99 


q 6 6 6T 9 'GI 'SILL 
110puar[POJ 
-ZYIMOUIPITM *A 
PUNPIEM 
Uuasuoyg 
19UuS9y 
818195 
1PILYONYDS 
UOSSIOT 
UuasIapad UOUuldJS UAP UOA 
anten dn198u2915 
J9T PN JOJBYIS 
I8MI9P09 sJOpuT ouudId 
SJØA9IS UugprT JonNX 
U90I0N UOSSULYOP sn [9JUOJ 
JopJtUT opsep w[ely19pos 9pou.IIN 
AOPBISOULA Y920N Saoqreg "T 'P YoN YIS eouIglH 
uroyuadded UOSSsuop JNUULH VAM ET a) UYoIy SIH 
J9£ey YosnqUuapey uessodsep SJØL 'A sumpypøy AQJSIH 
sdureoseg YoRUTeH JEJSsneH YPSZIHAG 1uounp PIeJdiog 
BIIUIV 'A Ung PIQIYISJRPED UOSS[PIULJ sopuvIg UOSJILpPUV 


GI TRIRUISYRN 


6 [LI[BUIISYLN 'OG [81 [8ULISYLUL 
"gdoads oysuruI 
-193 op uedeypun 
Jodeysuapra301dg 


*T IT] 9ddnan 


GE PE8UISYLN 
'OIIOJSIY 
«SUN 50 -ANJEIOJT 
suorSnar YOSOTLH 

'I[ oddnig 


GI [8H8UISYEN "OF TeYpBUUSYEN 
*Todeysuapt[a 
e[eroos Fo orIOJSIY 
-sjo1 'suopnadsranp 


'TA 9ddn19 


*yea30u)o 30 
180J0R 'OLIOISIH 


"O1TOJSIY 


-o3pan 80 180109 'Foads 9YSURULIDX) 


*'] oddnag 


*A 9ddna9 "AT 9ddna9 


(62 [BPPRUNSYLUI) JOWLUS|PaW YSPUEJUAIM SASSEP BYSKOSOJN-NSKIOISIY UAg 


100 


Dødsfald i 1920. 


Zeuthen, Hieronymus Georg, dr. phil. & math., fhv. professor i 
matematik ved Kjøbenhavns universitet og Polyteknisk lære- 
anstalt. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 1. Indvalgt 
1891. & 6te januar. 

Pfeffer, Wilhelm, dr. phil., Geh. Rat, ord. professor i botanik ved 
universitetet 1 Leipzig. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 
5. Indvalgt 1900. 7 3lte januar. 

Tullberg, Tycho Fredrik Hugo, dr. phil. & med., fhv. professor 
i zoologi ved universitetet i Uppsala. Utenlandsk medlem av 
klasse I, gruppe 6. Indvalgt 1909.  24de april. 

Wimmer, Ludvig Frands Adalbert, dr. phil., fhv. professor i de 
nordiske sprog ved Kjøbenhavns universitet. Utenlandsk medlem 
av klasse II, gruppe 4. Indvalgt 1887. f 29de april. 

Geelmuyden, Hans, fhv. professor i astronomi ved Kristiania 
universitet. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 1. Ind- 
valgt 1878. f lste mai. 

Scharling, Carl Henrik, dr. theol., fhv. professor i teologi ved 
Kjøbenhavns universitet. Utenlandsk medlem av klasse II, gruppe 
5. Indvalgt 1894. f& 6te juni. 

Gattermann, Ludwig, dr. phil., Geh. Hofrat, ord. professor i kemi 
og teknologi ved universitetet i Freiburg i Br. Utenlandsk medlem 
av klasse I, gruppe 3. Indvalgt 1903. & 20de juni. 

Storm, Johan Frederik Breda, LL.D., fhv. professor i romansk og 
engelsk filologi ved Kristiania universitet. Indenlandsk medlem 
av klasse II, gruppe 4. Indvalgt 1872. & 26de oktober. 

Winge, Paul Emanuel, dr. med., politilæge i Kristiania. Inden- 
landsk medlem av klasse I, gruppe 8. Indvalgt 1903. & 19de 
december. 


SKRIFTER MOTTAT I BYTTE OG 
| SOM GAVE 


Skrifter mottat i bytte og som gave i 1920. 


A. Fra norske institutioner. 
Aas. Norges landbrukshøiskole: Beretning 1917—18. 


Bergen. Fiskeridirektøren: Aarsberetning vedk. Norges fiskerier for 
1919. H. 3. 1920. H. 1. — Bergens Museum: Aarsberetning 
1919—1920. — Selskapet for de norske fiskeriers fremme: Aars- 
beretning 1919—20. Fiskeritidende, Norsk. 39, H. 3—12. 


Horten. Sjømilitære samfund: Tidsskrift, Norsk, for sjøvæsen. 38, 
h. 2—4. 6. TE 


Kristiania. Finans- og tolddepartementet: Oversigt over kgr. Norges 
statsinntekter og statsutgifter 1918—19 & Anhang. — Den Geofysiske 
kommission: Publikationer, Geofysiske. I, no. 1. 8. — Kirke- 
og undervisningsdepartementet: Arkiv för nordisk filologi. 86. 
Le Droit d'auteur. 34. Referat av forhandl. paa 6. Landsmøte for 
husflid, 1919. — Landbruksdirektøren: Årsberetnin g f.1919, tillæg A, 
E, G, L, N, P. — Meteorologisk institut: Jahrbuch 1919. Ned- 
børiagttagelser i Norge. 24, tillæg. 25. — Redaktionen: Old- 
tiden. 9, h. 2. — Det norske Skogselskap: Tidsskrift for skog- 
bruk. 28, h. 5—10. Meddelelser fra det Norske skogforsøks- 
væsen. H. 1. 


Stavanger. Stavanger Museum: Aarshefte. 29—30. 


Tromsø. Tromsø Museum: Årsberetning 1918 & Tillæg. — Aars- 
hefter. 40. 


Trondhjem. Kongelige norske videnskabers selskab: Skrifter. 1917. 


B. Fra utenlandske institutioner. 
Askov. Askov Højskole: Askov Lærlinge. 1919. 


Batavia. Bataviaasch Genootschap van kunsten en wetenschappen: 
J.L J.F.Ezerman. Beschrijving van den Koan [em-tempel »Tiao- 


104 


Kak-Sie« te Cheribon. Gids, Korte, voor de archeologische ver- 
zameling. Gids voor dén bezoeker van de ethnographische verzame- 
ling. Zaal A. B. Notulen van de algem. en directievergaderingen. 
57, afl. 2—4. Verslag, OQudbeidkundig. 1919, kwart. 83. 4. 1920. 
kwart. 1. Tijdschrift voor indische taal-, land- en volkenkunde. 


59, afl. 3. 4. 


Berlin. Gesellschaft fir Erdkunde: Zeitschrift. 1920, No. 3—4, 8—10. 
— Gesellschaft naturforschender Freunde: Sitzungsberichte. 
1919. — Deutsche physikalische Gesellschaft: Verhandlungen. 
1920, No. 1. 2. — Zentralbureau der internat. Erdmessung: Be- 


richt. 1919. 


Bonn. Naturhistor. Verein der preuss. Rheinlande u. Westfalens: Sitzungs- 
berichte. 1919. Verhandlungen. 75. 76. 


Boston. American Academy of arts and sciences: Proceedings. 49, 12. 
BYU Eb BIL EERSTE Da Da 1 TD DL BEG ME 3=V 


Bremen. Naturwissenschaftl. Verein: Abhandlu ng en. 24, H. 2. 


Bruxelles. Académie Royale d. sciences, d. lettres et d. beaux-arts de 
Belgique: Bulletin. OClasse d. sciences. 1919. No. 4. 5. 9—12. 1920. 
No. 1—38. UClasse d. lettres. 1919. No. 4—6. 9—12. 1920. No. 1—38. 
Classe d. beaux arts. 1919. No. 4—6. 7—12. 1920. No. 1—38. 
Catalogue onomast. des aceroissements de la bibliothéque. Lettres 
&c. 1887—1914. Beaux-arts. 1890—1914. Prix perpétuels. — Aca- 
démie Royale de médecine de Belgique: Bulletin. 4. sér. 80, no. 6. 
Programme des concours. 1920—22. — Société entomol. de Belgi- 
que: Annales. 58. — Observatoire Royal de Belgique: Annales. 
Nouv. sér. Annales astronomiques. 14, fase. 2. Physique du globe. 
6, fasc. 8. Annuaire. 1920. — Union académ. internationale: 
Compte rendu de la 1ére session annuelle du Comité (1920). 


Bucarest. Academia Romånå: Bulletin de la Section scientifique. 5, 
nNor25=000O no 


Buenos Aires. Sociedad cientif. Argentina: Annales. 88. 89. 


Cambridge, Mass. Harvard College Library: Studies, Harvard econo- 
mic. 20. — Museum of compar. zoology at Harvard College: Bulle- 


tim 6 Snr 
Chicago. John Crerar Library: Report, 25. Annual. 


Cördoba (Republica Argentina) Academia nacional de ciencias: 
Boletin. 22. 24, entr. 1—2. 


Flagstaff, Ariz. (U.S. A.). Lowell Observatory: Bulletin. No. 82. 


Freiburg i. Br. Naturforschende Gesellschaft: Berichte. 22, H. 2. 


Genéve. Société de physique et dhist. nat.: Compte rendu des séances. 
37, nr. 1.2. Mémoires:. 39, fase. 3. 


105 


Gent. Koninkl. Vlaamsche Academie voor taal en letterkunde: Verslagen 
en mededeelingen. 1919, nr. 12. 1920, nr. 1—7. 9. 


Göttingen. Königl. Gesellschaft der Wissenschaften: Nachrichten. 
Math.-phys. Klasse. 1918, Beiheft. 1919 & Beiheft. Philol.-hist. Klasse. 
1919... Geschåftl. Mitteilungen. 1919. 


Giistrow. Verein der Freunde d. Naturgesch. in Mecklenburg : Archiv. 783. 


Göteborg. Göteborgs Högskola: Årsskrift! 20 91. 22 24 — Göteborgs 


Museum: Årstryek. 1920. -— Göteborgs Kungl. Vetenskaps- och 
vitterhets-ssamhålle: Handlingar. 4. följden. 14—15. 16. 17. 18. 
19. 20. 


Hannover. Naturhistorische Gesellschaft: Jahresbericht, 62. bis 68. 


Harlem. Société Hollandaise d. sciences: Archives mnéerlandaises de 
physiologie de Ihomme et des animaux. 5, livr. 1. 


Helsingfors. Finska Forstsamfundet: Acta forestalia Fennica. 1—12. — 
Geologiska Kommissionen i Finland: Bulletin. No. 44—52. Medd e- 
landen, Geotekniska. No. 17—20. 22. 28. — Societas pro fauna et 


flora Fennica: Acta. 46. Meddelanden. 54. — Société finno- 
ougrienne: Journal. 83. 84. 837. Mémoires. 36—41. 42,1. 48—46. 
— Sållskapet för Finlands geografi: Fennia. 41. — Neuphilolo- 


gischer Verein: Mitteilungen. 21. 
Kiel. Naturwissensch. Verein f. Schleswig-Holstein: Schriften. 17, H. 1. 
Kioto. Det keiserlige Universitet: Acta Scholae medicinalis. 83, fase. 3. 


Kjøbenhavn. Dansk naturhistorisk Forening: Meddelelser, Viden- 
skabelige. 71. — Den antropologiske Komité: Meddelelser om 
Danmarks Antropologi. 2, H. 2. — Det Kongelige Danske Viden- 
skabernes Selskab: H.C. Ørsted. =Naturvidenskabelige Skrifter. 
Samlet Udg. ved K. Meyer. 1—83. — Nordiske Jordbrugsforskeres For- 
ening: Jordbrugsforskning, Nordisk. 1920, H. 5. 6. 8. 


Königsberg in Pr. Physikalisch-ökonomische Gesellschaft: Schriften. 60. 
La Plata. Museo de historia natural: Revista. 19—24. 


Leipzig. Börsenverein der deutschen Buchhåndler: 7. Bericht ber d. 
Verwalt. d. Deutschen Biicherei. — Firstl. Jablonowski'sche Gesell- 
schaft: Preisschriften. 47. 


Lisboa (Lissabon). Academia das sciéncias: Jornal de sciéne. matemåt., 
fis. e nat. Série 3. T. 2, no. 6. 7. A. Baiåo. Alguns ascendentes 
de Albuquerque e o seu filbo. A. Machado. Matérias proteicas. 
Composigåo dos principais liquidos do organismo. V. Machado. 
Elementos de neurossemiologia elinica. Mateus de Pisano. Livro 
da Guerra de Ceuta, par R. Corréa Pinto. Vieira Guimardes. 
Marrocos e trés mestres da Ordem de Oristo. 


106 


Liverpool. Liverpool Biological Society: Proceedings and Transac 
tions. 34. 


London. British Museum (Natural history): Report, Natural history. 
British Antarctic (»Terra Nova«) Expedition, 1910. Zoo. II, nr. 9. 10. 
IV nr. 3. Vi, or 220 Econom. Series Nr la NO STG under 
Summary, to the Exhibition Galleries. — Zoological Society: Pro- 
ceedings. 1916, 8. 4. 1917—1920. 


Liibeck. Verein f. Liibeckische Geschichte u. Altertumskunde: Mittei- 
lungen. 14, Nr. 1—6. Zeitschrift. 20, H. 2. 


Lund. Universitetet: Acta Univ. Lund. — Lunds Univ.s Årsskrift. N. f. 
Avd. I 15. Avd. II. 15. Tvåhundrafemtioårs-jubileum, 
Lunds universitets, 1918. — Humanistiska Vetenskapssamfundet: 
Årsberåttelse. 1919—20. Skrifter. 1. 2 


Madrid. R. Academia de ciencias exactas, fis. y nat.: Revista. 18, 
nr. 1—3. 


Massachusetts, U. S. A. Tufts College: Studies. 4, nr. 7. 8. 5, nr. 1. 


Melbourne. Royal Society of Victoria: Proceedings. 32, p. 2. Report, 
Annual. 1919. 


Mexico. Observatorio meteorol. y sismolog. central: Boletin mensual. 
1917, nr. 8—12. 1918, nr. 1—8. — Sociedad cientifica »Antonio 
Alzate«: Memorias y Revista. 35, nr. 1—4. 837, nr. 8. 88, nr. 9—10. 


Milano. Societa italiana di scienze naturali: Atti. 58, fase. 8—4. 59, 
fase. 5. 


Milwaukee, Wisconsin Natural history Society: Bulletin. N.S. 13, 
nr. 4. 


Minneapolis, Minn. Agricultural Experiment Station: Bulletin. 165— 
168. 172—174. 178—180. — Geological and Natural History Survey 
of Minnesota: Studies, Minnesota Botanical. 4, p. 4. — Minnesota 
Geological Survey: Bulletin. 18. 14. 16. — University of Minne- 
sota: Current Problems. 9. Studies in the biological sciences. 2. 
Studies in the social sciences. 7—9. 11—18. Research Publi- 
cations. 8, nr. 1—4. 


Monaco. Musée océanographique: Bulletin de la Commission internat. 
pour lexplor. scient. de la Mer Méditerranée. Nr. 3. 4. Bulletin 
de l'Institut océanographique. Nr. 864—881. Resultats des cam- 
pagnes scient. accomplies sur son yacht par Albert Ier, prince souve- 
rain de Monaco. 58—357. 


Miinchen. Deutsche Forschungsanstalt f. Psychiatrie: Arbeiten. 1. 


New Haven, Conn. Connecticut Academy of arts and sciences: Trans- 
actions. 21, nr. 2—4. 283, nr. 2—6. 24, nr. 1. 


107 


New York. New York Academy of sciences: Annals. 25, pp. 309—416. 
27, pp. 245—3836. 28, pp. 1—66. 29, pp. 1—131. — American Museum 
of Natural History: Bulletin. 838. 39. Papers, Anthropological. 
18, p. 5. 19, p. 8. 22, p. 4. 24, p. 2.3. 26, p. 1. Journal. 20, nr. 1.2. 
Report, 51. Annual. H. P. Whitlock. The Collection of Minerals. 


C. Wissler. Indian Beadwork. — American Geographical Society: 
Bulletin. Index, 1852—1915. Review, Geographical. 1920, Febr., 
July, Aug., Sept., Oct., Dec. — American Mathematical Society: 


Bulletin. 26, nr. 7—9. 27, nr.1—38. — American Council of Learned 
Society: Bulletin. Nr. 1. — Linnean Society: Proceedings. 833, 
pp. 1—8. — Zoological Society: Bulletin. 23,nr.6. Zoologica. 2, 
1685 10) GUL. 


Nictheroy (E. do Rio). Escola superior de agricult. & medic. veterin.: 
Archivos. 4, nr. 1. 


Notre Dame (Indiana). University: Naturalist, The American Mid- 
fandeaG nr OE 


Paris. Institut de France, Acad. d. sciences: A. Lacroix. Notice histor. 
sur A.-A. de Lapparent. — Société de géographie: La Géographie. 
39, Dr. 3. 


Philadelphia. Academy of Natural Sciences: Proceedings. 71, p. 1.8. 
72, p. 1. — American Philosophical Society: Proceedings. 56, 
SGD nr ee2 460 58: nr 1270 uransaetionsdONS) 
22, p. 4. List, 1917. 


Plymouth. Marine Biological Association of the United Kingdom: Jour- 
pall NS. 12, nr. 2. 


Portici.  Laboratorio di zoologia generale e agraria della R. Scuola super. 
d'agricoltura: Bollettino. 13. ; 


Prag. Sternwarte der deutschen Universitåt: J. Mrazek. Die Windver- 
håltnisse in Prag Nov. 1916 bis Nov. 1917. Ad. Prey. Uber die 
Laplace'sche Theorie der Planetenbildung. 


Reykjavik. Hinn almenni mentasköoli: Skyrsla. 1919—20. 


Rio de Janeiro. Museu Nacional: Relatorio. Anno de 1919. — Obser- 
vatorio Nacional: Annuario. 1920. 


Roma. R. Accademia dei Lincei: Atti. Ser. V. Classe di scienze fisiche, 
mat. & nat. 29. 1920. Sem. 1. Sem. ?, nr. 1—2. 10. 11. 


Rostock. Universitetet: 1 Diss. 


Rotterdam. Bataafsch Genootschap der proefondervindelijke wijsbegeerte: 
Herdenking van het 150-jarig bestaan. 1769—1919. Verslag d. 
algem. vergadering van 20 sept. 1919. Verslag der voordrachten. 
Bundel I, 6. 


St. Louis, Mo. Missouri Botanical Garden: Annals. 5. 6. 7, nr. 1. 


108 


San Fernando. Instituto y Observatorio de Marina: Almanaque 
nåutico. 1921. 


Sendai, Japan. Keis.-japanske Universitet: Arbeiten aus dem Ana- 
tomischen Institut. 4. Journal, The Töhoku Mathematical. 17, nr. 
Gb ls ie == 


Siena. R. Accademia dei fisiocritici: Atti. Ser. VIII. Vol. 10, nr. 1—10. 
VolpdnfmeES10: 


Stockholm. Kungl. Biblioteket: Accessions-katalog. 3833. Tioårs- 
register 1906—15, h. 2. — Stockholms Högskola: 5 akad. avhand- 
linger. — Meteorol.-hydrograf. Anstalt: Årsbok. Årg. U, MONG, IL 
Jemen VE Årg. 2. 1920. I, 6 nr. II, 2 nr. III, 6 nr. Meddc- 
landen. I, nr. 1. Iakttagelser, Meteorolog., i Sverige. 59 & 
Bihang. B. Rolf. Tables psychrométriques portatives. 4 særtryk. — 
Kungl. Statist. Centralbyrån: Årsbok för Sveriges kommuner. 3. — 
Kungl. Svenska Vetenskapsakademien: Årsbok. 1919. Arkiv för 
botanik. 15, h. 3—4. Arkiv för kemi, mineral. och geol. 7, h. 4—5. 
Arkiv för zoologi. 12, h.1—2. Handlingar. 54, nr. 1—10. 58, 
nr. 1—10. 59. — K. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien: 
Fornvånnen. 1920, h. 1—4. Tidskrift, Antikvarisk, för Sverige. 
21, h. 3. 22. h. 8. — Utgiveren: Tidskrift för det svenska folk- 
bildningsarbetet. 8, h. 5—8. 


Tartus (Dorpat). Universitetet: Beobachtungen, Meteorolog. 54. Beob- 
achtungen, Meteorol., des landwirtschaftl.-meteorolog. Netzes in 
Eesti. 1919. Schnee- u. Eisverhåltnisse in Eesti im Winter 
1919—20. Sitzungsberichte der Naturforscher-Gesellschaft. 26, 
EA 


Tokyo. Universitetet: Mitteilungen aus der medizin. Fakultåt. 21, 
HS 22 He 


Toronto. R. Canadian Institute: Transactions. 12, p. 2. 


Uccle. Observatoire Royal de Belgique: Bulletin sismique. 1920, no. 1—3 
& Annexe, no. 1. 2. 


Uppsala. Universitetet: Årsskrift. 1919. Bulletin de I'Observatoire 
météorologique. 51. — Kungl. Vetenskaps-Societeten: Nova Acta. 
Sera Vasee: 


Urbana, Ill. University of Illinois: Bulletin. 15, nr. 45. 16, nr. 12. 
Monographs, Illinois Biological. 5, nr. 2. Studies in language 
and literature. 5, no. 1—3. Studies in the social sciences. 8, nr. 2. 
Bulletin of the Natural History Survey. 18, art. 12. 


Warszawa. Uniwersytet & Seminaryum matematyczne: Fundamenta 
mathematicae. 1. 


109 


Washington. National Academy of Sciences: Proceedings. 5, nr. 12. 


6, nr. 1—6. 9. — Bureau of Education: Report of the Commissioner 
of Education for the year ended June 30, 1913. Vol. 2. — Department 
of the Interior. — United States Geological Survey: Bulletin. 


597. 620. 623, app. A. 624. 625. 637. 639. 640, F—H. J—L. 641, G—L. 
642. 644. 647. 648. 650. 651. 654—658. 660, A-—H. J. 661, A—J. 
662—672. 676—678. 680. 681. 683. 684. 687. 688. 690, A. U—F. 691, 
A=I% H92—090 G98, O99 OIL TO AEA, Fill, JA, 185 105 ril, (OG 10) 
Paper, Professional. 94. 96. 98, L. 0. R—T. 99. 101. 104—107. 108, 
M=6% 185 NESS OD AD, EE 185 185 060 Øy IND). 
128, A. B. Resources, Mineral, of the United States. 1915. I, 
mrAo es 0 ol Set 24262280 10151 Henr 022 02403506 
me 462 082222 8 AN 19162 Ine ESN 68 ON 1825 
2080 NGI IG reg 105 2 LT TNS em JAT=004 ailrg 106 ve AE) 
2255, NONS, IG me 10 6 ae 255 20 6 Ag TØNES ING 
nryd=13% 18=25028:(80—52. 1919. I, ne Report; Annual) of 
the Director. 87—39. Report, Prelim., on the mineral resources of 
the U. S. in 1918. Water-Supply Paper. 8361. 362. 3889—382. 
3889—391. 8393. 394. 3896. 400, B—E. 402—424. 425, A—E. 426-—428. 
431—438. 440—448. 445. 450, B. OC. 452. 454. 455. 457. 485. — 
Carnegie Institution: Report, Annual, of the Director of the Dept. 
of experiment. evolution and of the Eugenics Record Office. 1919. — 
Smithsonian Institution. — Bureau of American Ethnology: Report, 
838. Annual. Bulletin. 60, pt. 1. 64. 65. 66. 69. 70. 71. — Smith- 
sonian Institution. — United States National Museum: Bulletin. 
Nr. 50, pt. 8. Nr. 100, vol. 1, pt. 7. Vol. 8. Nr. 1083. 105. 106, Text 
& Plates. 108—111. Contributions. Vol. 20, pt. 8. 9. Vol. 21. 
Vol. 22, pt. 1—8. Vol. 23, pt. 1. Proceedings. 54. Report on 
the progress and condition for the year ending June 30, 1919. — 
Library of Congress: Report. 1919. — National Research Court: 
Bulletin. 1, nr. 8. Report, 4. Annual. 


Wellington, N. Z. New Zealand Board of science and art: Journal, 
The New Zealand, of science and technology. 1, nr. 1—38. 


Wien. Akademie der Wissenschaften: Denksechriften. 64, nr. 1. 
Sitzungsberichte. Math.-naturw. Klasse. Abt. I. 127, H. 10. 128, 
H. 1—83. Abt. Ila. 126, H. 5. 128, H. 3. 4. Abt. II b. 128, H. 1—4. 
Abt. III. 127 u. 128, H. 1—8. Philos.-hist. Klasse. 190, H. 3. 192, 
H. 4. 5. 193, H. 1. 2. — Zoologisch-botanische Gesellschaft: V er- 
handlungen. 64—69. — Naturhistorisches Museum: Annalen. 33. 
— Universitetet: Monatshefte f. Mathematik u. Physik. 25, Nr. 
3—4. 26—30. 


110 


C. Fra private givere. 


Fra hr. grosserer Olaf Bronn, Kristiania : 


Landsbökasafn islands 1818—1918.  Minningarrit. Reykjavik 
1919—20. 4. 


Fra Gauthier-Villars & Cie, imprimeurs-éditeurs, Paris: 
Les Maitres de la pensée scientifique. Paris. 8. 
Chr. Huygens. Traité de la lumieére. 1920. 
Å. L. Lavoisier: Mémoires sur la respiration et la transpiration des 
animaux. 1920. 
L. Spallanzani: Observations et expériences faites sur les animalcules 
des infusions. 1. 2. 1920. 


Fra hr. professer dr. Gerard De Geer, Stockholm: 


G. De Geer: Om Spetsbergens natur i Sveagruvans omneid. Sth. 1920. 
8. (Særtr.) 


Fra hr. professor H. Isaachsen, Landbrukshøiskolen, Aas: 


H. Isaachsen: Forskningen inden husdyrbruket i Norge. Kr.a 1920. 
8. (Særtr.). 


Fra hr. R. Kirkpatrick, London: 
R. Kirkpatrick. The Nummulosphere. London 1913. 8. 


Fra hr. Francesco Mastrodomenico, Sabanalarga. 


Fr. Mastrodomenico. Il vuoto artificiale nella creazione. Barranquilla 
1920. 8. 


» 


MEDDELELSER FOR 1921 


Videnskapsselskapets bestyrelse, komitéer 
m. m. i 1921. 


Selskapets ærespræses: 
Hans Majestæt Kongen. 


Selskapets bestyrelse: 
Præses: Prof. dr. Hj. Falk. 
Vicepræses: Prof. dr. W. OC. Brøgger. 
Generalsekretær: Prof. dr. Å. Johannessen. 


I den matematisk-naturvidenskabelige klasse: 
Formand: Prof. dr. H. H. Gran. 
Viceformand: Prof. C. Størmer. 

Sekretær: Justerdirektør D. Isaachsen. 


I den historisk-filosofiske klasse: 
Formand: Prof. dr. Fr. Stang. 


Viceformand: Prof. dr. Halvdan Koht. 
Sekretær: Prof. dr. E. Bull. 


Komitéer m. m.: 


Gruppenes ordførere: 

Kl. I. (I) prof. C. Størmer, (II) prof. dr. L. Vegard, (III) prof. 
Th. Hiortdahl, (IV) prof. dr. W. OC. Brøgger, (V) prof. dr. 
H. H. Gran, (VI) prof. dr. Kristine Bonnevie, (VII) prof. dr. 
S. Torup, (VIII) læge dr. S. Holth, IX) —>—. 


114 


Kl. II. (I) prof. dr. Osc. Alb. Johnsen, (IT) prof. dr. A. Aall, 
(III) prof. A. Seippel, (IV) prof. dr. Hj. Falk, (V) prof. dr. 
A. Brandrud, (VI) prof. dr. A. Taranger. 
Revisorer: Aktuar dr. G. Holtsmark, prof. A. Palmstrøm. 
Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre: 
Prof. dr. W. C. Brøgger, prof. dr. Hj. Falk, prof. dr. H. 
Koht, generalsekretæren; suppleant: rektor dr. A. Ræder. 
Bestyrelsen av eiendommen Tømte: 
Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. dr. N. Wille, statsraad 
J. Mellbye. 
Legatkomité for apoteker Peder Leth Øwres legat: 
Prof. dr. E. Poulsson, prof. dr. E. Bødtker, prof. dr. S. Torup. 
Den hist.-filos. klasses repræsentanter i bestyrelsen for Prof. L. 
Daaes legat: Førstebibliotekar A. Kjær, docent dr. Jac. 
Worm-Miiller. 
Kasserer: Fhv. kvæstor M. H. Berner (1900). 
Sekretær ved selskapets kontor: Redaktionssekretær S. Hoel (1919). 


115 


Videnskapsselskapets møter i 1921. 


anuar 1. Historisk-filosofisk klasse. 

pe anuak. 10 ske: Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 

Ferebruar: 4050. Fællesmøte. 

fSøfebruar >>. Historisk-filosofisk klasse. (Forslag til 

indvalg). 

smarsSh 40 S0 5205 Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 
(Forslag til indvalg). 

Homars 1-10 000 Fællesmøte. (Indvalg). 

maps. Historisk-filosofisk klasse. 

megaprils 0 5 Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 

3. mai (tirsdag).... Aarsmøtet. 

2 46. Teger Historisk-filosofisk klasse. 

5 Job Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 

HoNisepiember . ..... Historisk-filosofisk klasse. 

23. september ....... - Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 

maoktober:».. ..:.: Fællesmøte. 

piroktober 1. Historisk-filosofisk klasse. 

emovember 1. - > Fællesmøte. 

Jos november . ..... Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 

Jedecember >. Fællesmøte. (Valg paa selskapets embeds- 


mænd for 1922 m. m.). 


Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles i 
klassemøtene d. 18. februar og 4. mars og avgjøres i fællesmøtet d. 18. mars. 
Jfr. Statutenes $ 10. 


Foredrag til fællesmøtene anmeldes skriftlig til 
selskapets sekretariat, foredrag til klassemøtene til ved- 
kommende klasses formand, i begge tilfælde senest en uke før 
foredraget skal finde sted. Foredragsholderne anmodes om at av- 
levere et kort referat av sit foredrag til møtets sekretær, forinden de 
bestiger katetret. 


Med hensyn til trykning av avhandlinger bemerkes: 1) Ingen 
trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er indlevert og 
dets kostende beregnet. 2) Forandringeriavhandlingens tekst 
efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 3) Hver for- 
fatter erholder 50 særtryk gratis. Desuten forføier han over 8 særtryk til 
forsendelse paa selskapets bekostning til utenlandske tidsskrifter, som for- 
fatteren indgir fortegnelse over til generalsekretæren. 


Videnskapsselskapets adresse: Drammensveien 78, Kristiania. 


116 


Prisopgaver. 


Nansenfondets styre har utsat følgende prisopgaver: 
Opgave for Fridtjof Nansens pris. 
»Der ønskes en undersøkelse av indvandringen til Norge i 
tiden mellem 1300 og 1800 med et forsøk paa beregning 
av indvandrernes tal, eftervisning av deres hjemsted og 
belysning av deres rolle i det norske samfund. Under- 
søkelsen kan, om saa maatte vise sig hensigtsmæssig, be- 
grænses til et mindre avsnit av opgaven, f. eks. til ind- 
vandringens betydning for enkelte samfundsklasser (som 
kjøbmandsstanden eller embedsstanden) eller til et kortere 
tidsrum.« Præmie kr. 2500.00. — 
Indleveringsfristen utløper 28de februar 1921. 
Prisopgave for T. H. Aschehoug-fondet. 
»QOm husmandsvæsenet i Norge, dets oprindelse og utvikling.< 
Fristen for indlevering av besvarelser er sat til 31lte 
december 1921. Den bedste besvarelse vil eventuelt bli 
belønnet med indtil 8000.00 kroner. 


FORHANDLINGER fN 


I KRISTIANIA 


AAR 1921 


DFC 1 91923 * 
re 


Å. XO 
må tonn) usel 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 


1922 


FORHANDLINGER 


I 


VIDENSKAPSSELSKAPET 


I KRISTIANIA 


AAR 1921 


JET gg 


; ir Wa 
AA sonion Inner IN 


VS 7 NN 
N |-j 
N Pir på 
NISSEN OA det LE 
Nes HNal fu SEV 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 


1822 


å 
pi 


AS 
Fen 


Indhold. 


Avhandlinger. SUs 
No.1. S.Eitrem und A.Fridricksen: Ein christliches 
Amulethrauebapyruserr Je EE SÅ 


Oversigt over selskapets møter i 1921 m. m. ........avrvvsvn. =312 


EIN CHRISTLICHES AMULETT 
AUF PAPYRUS 


VON 
S. EITREM vnp Å. FRIDRICHSEN 


MIT 2 TAFELN 


(VIDENSBAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1921. No. 1.) 


=P 


KRISTIANIA 
IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 
1921 


Fremlagt i fællesmøtet den 1ite novbr. 1921. 


7 3 > 


A.W. BRØGGERS BO 


I. 


Von S. EITREM. 


XMI 
Qowepmppnp Ixm LaPand ”Admvat Ehwé Xoraudv l-o0y. 
Aévvw os, Xxöomte ”Aotepios tTTes, Sdlxpihatov TtOV olxov TodTOV. 
PEN PNG 
h pi >) tå 3 N N rv bl N DÅ 
petå töv åvomobvtmy drå mavtog xanod, dnb Basxosbvns 
5 mong depivov mveuprmv aai dvd wm7ivou å: daa[pod], 
ED i f p 
xal 70vou de :v00 [od] Shypotos oxopmtov xol Öpews, duk TO 
övopæ Tod dYietou Veod værs pel Eupoupo ommmam 
Boivyoonx po un Å nvæynopn. PohaCov, K'pe, vit Tod 
Axvid xoæta okpna, O texdelg éx Tig Aytag Iloxpdévou 
X 
10 Matos, dyte ÖYiote Vee, EG "Aytou Ivebmaæros. Aöla co, 
odpdvis Based. Aurv. atu. P. AFTQ. Tyd'c. 


Dieser kleine Papyrus (Höhe 0,10 cm., Breite 0,16 cm.), der, 
eng zusammengefaltet, von mir in einem Antiquitåtengeschåft 
in Kairo erworben wurde und jetzt der Universitåtsbibliothek 
zu Kristiania gehört, bietet einen sehr erwilnschten Zuwachs zu 
den christlichen Amuletten und Zauberformeln, die aus dem 
Altertum gerettet worden sind. Der Schrift nach wird der 
schön geschriebene Papyrus wohl dem 4. Jahrhundert angehören; 
fir das 4. Jahrhundert scheint der ScbluB (puhv etc. mit dem 
Kreuzeszeichen zwischen AQ, dem Christusmonogramm, dem 
Fischsymbole) zu sprechen.! Uber diese Seite des Papyrus, 


I Vgl. z. B. H. LECLERCQ, Art. Chrisme in CABROL und LECLERCQ: 
Dictionnaire d'archéologie chrétienne et de liturgie IIT 1, 1481 ff. 
ATQ taucht schon auf in Inschriften des 4. Jahrhunderts (Ende des 
4. Jahrhunderts in Attika, in Klein-Asien vielleicht schon im Jahre 
313, E. Renan, Mission de Phénécie 850; in Nord-Afrika, Caesarea 
in Mauretanien, in einer Inschrift, die zwischen Jahr 258—3904 zu da- 
tieren ist), s. CABROL ebd. Bd.I 1, Art. AQ. Vgl. noch dazu Knop, Z. nt.W. 
IT (1901) 230 (tber die Tonscherbe mit dem Vaterunser aus Megara). 


4 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


der fir die Geschichte und Datierung der christlichen Siglen 
in Agypten nicht unwichtig ist, mögen Kundigere sprechen. 

Der Text liest sich obne Schwierigkeiten. Besonders zu 
bemerken ist, da das letzte Wort oder der Wortkomplex in 
Z.1 Zweifel "brig låt. Man löst wohl am besten so auf: 
Xohoapov. Was aber darauf folgt, ist zweifelbaft. Wir sehen 
deutlich ein Iota, dann einen Punkt oben in der Zeile, darauf 
aller Wahrscheinlichkeit nach py. Dem Chi folgt direkt eine 
senkrecht geschriebene Wellenlinie, doch wohl ein Abkiirzungs- 
zeichen. Man möchte an ein retrograd geschriebenes Xor(otog) 
denken. Damit stimmt die Eingangsformel in Oxyrh. Pap. VIII 
1152 (s.u.. Der Punkt erregt allerdings Bedenken, und die 
Wellenlinie am Schlusse des Wortes pabBt nicht, wenn der 
Schreiber iberhaupt den Sinn des geschriebenen Zauberwortes 
verstanden hat. Aber eine andere Deutung als auf Christus 
wird sich wohl schwerlich finden. Die wichtigsten Wörter wur- 
den in den Zauberpapyri und auf Amuletten Öfters rucklåufig 
geschrieben. So lesen wir bei Wessely, Ephes. gr. Nr. 200 
évwda, d. h. ”Adwvat. Bei Wessely ebd. Nr. 220 soll die Ver- 
bindung Axxe möglicherweise lxxw verschleiern. Wenn Wiinsch 
mit der Annahme recht hat (Arch. f. Rel. XII 39), daB ya 
das hebr. Senje) »Stern« wiedergibt, dann wird in den Formeln 
Boyuy, BoyoEryvy usw. — und in Bavywowr? — auf dieselbe 
Weise mit dem Worte gespielt!. Aber auch der Name des (der) 
zu Verzaubernden wird nach derselben Methode verschleiert; so 
wird auf der Fluchtafel bei Winsch ebd. Italica Axhoti und 
Ac(c)esa Asexa geschrieben (vgl. auch Def. tab. Att. p. IV). Zu- 
gleich eine SchutzmaBregel gegen Unberufene. 

%.2. Das Abkiirzungszeichen nach 'Aotepiois ist schwer zu 
deuten. Es ist klar, da Xxopmie ”Åptepiors als der Angeredete 
das Subjekt zu 3:x90AaEov ist. An und fir sich liegt die Mög- 
lichkeit gleich nahe, tt oder t zu lesen. Man möchte an 
Toptdpere, tepxoti:s 0. dgl. denken, jedenfalls an ein Attribut, 
das fir den bösen Skorpiondåmon, den man zu binden und sich 
dienstbar zu machen wiinscht, paBt. Aber es kann kein unge- 


I Vgl. Pap. Lond. 46, 127 ... povBo Tao papuwdap - BakBva | Band - as (d. h. 
VaBawd) [0] Adora - xpv Tao - Han] uand -” Afoasdé - now» - Loyvpé, 
dxépahse, åndAAakov ete. Z.132 po | papp ”Arw ”IvnA x 09:4000 (Palindrom) 
onBa I Aw - aBpawd: - åndAAatov tov (detva) ”Tuwd - uPpand - Bas (Ana- 


gramm) vpisax Xapawd "Iz ete. 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 5 


wöhnliches Epitheton sein, das diese Abbreviatur kennzeichnet. 
Pap. Par. 2525 und 2560 gibt uns eben als Epitheta der Selene 
(Hekate) torto00omme, tETPATPIGUTE, tTETEXOVLNe. AuBerdem kommt 
ein spirite tartaruce auf der Bleitafel aus Spalato, CIL III S. 961 
vor (= Wiinsch, Ant. Fluchtafeln, 1. Ausg. Nr. 7), d. h. Toapto- 
podye; das Wort kommt viermal im groBen Pariserpapyrus vor 
(s. Index bei Wessely; Herwerden, Lex. suppl? s.v. verweist 
aufBerdem auf Origenes, Migne Patr. Gr. XVI p. 3454). Es 
wird von Hekate-Selene und (einmal) von Kerberos gebraucht. 
Dies Wort könnte auch das Richtige treffen. — Es fragt sich, 
ob nicht eben dasselbe Kiurzungszeichen in Pap. Leid. 384 col. 
VII 29 steht? A. Dieterich in seiner Ausgabe Jahrb. f. cl. Phil. 
Suppl. XVI 799 weiB freilich dariber nichts Nåheres mitzuteilen 
(vorher geht xpovy, d. h. Amon; vgl. auch Preisendanz, Wien. 
Stud. XL, 9,1). 

Z.5 suppliert man leicht ævdpwzivov 690 [uod] und Z.6 [xat]. 
Z.7 wird Kopr geschrieben stehen, s. u. 


Zur Sprache. 


Sprachlich ist Z. 1 ZXaiauav interessant. Griechisch heiBt 
der Name Xohowpoy oder Xohouowvy, selten XaAouwv (s. Gesenius- 
Brown, Driver, Briggs: Hebrew and English Lexicon of the 
Old Testament, s. v.).  Xaxhapov heiBt dagegen Hos. 10, 14 der 
doymy &x Tod oluov TepoPoxu, der >Beth Arbel zur Kriegszeit 
zerstörte<.! Sonst scheint diese Form des Eigennamens Salomon 
wenigstens in den Zauberpapyri, in Inschriften und auf Amu- 
letten nicht vorzukommen. Man wird von der Form XxAhopwv 
ausgehen miissen und Xxlhawpuv als eine daraus durch Fern- 
assimilation (freilich eine sehr ausgedehnte) entstandene Neben- 
form erklåren (vgl. auch Mayser, Gramm. der Papyri aus der 
Ptolem.zeit 61 und 151 iiber xxxxhoyix u. dgl.). 

Z.3 Oérvon. Es iiberrascht schon jetzt das neugr. devo, 
»ieh binde<, im Gebrauch zu sehen. Eine vulgåre Form wird 
es damals jedenfalls gewesen sein. Uber das geminierte v vgl. 
Mayser, Gramm. der Pap. etc. S. 218 und Thumb, Die gr. Spr. 


I E. von Dobschitz verweist auf den Art. von Nestle, Z. ntst. W. XI (1910) 
242 itiber die verschiedene Tradition des Namens Sala (Salma, Salmon) 
in Luk. 3,32. Hier finden sich auch die Formen XaApdv, Zahapovy und 


Lahpavav Vor. 


6 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


im Zeitalter des Hellenismus S. 21. Das Wort kommt nach 
Hatzidakis, Einl. 406 (K. Dieterich, Unters. zur Gesch. der gr. 
Spr. 284) auch vor in Apoer. act. apost. 135,4 (d. h. Acta Andr. 
et Matth.c. 3, wo die erklårende Variante despevwm auch auftritt) 
und Porphyrog. de caerim. 328, 800, 802, 805. Statt 3&w ge- 
braucht man öfter die Zusammensetzungen xxtadéw, -56, -d1dyp 
(wie deligo, alligo, obligo statt des einfachen ligo). 

drapviafor, aber Z. 8 pykatov. Die stårkere Formel ist in 
der magischen Literatur ganz beliebt, s. die unten von Fridrichsen 
angefilhrten Beispiele, wozu noch die von Wessely im Index 
zum groBen Pariserpap. hinzukommen. Auf den Amuletten steht 
ebenfalls nicht selten 8:x9uidtto, Zz. B. Rev. ét. gr. IV (1891) 287; 
auch auf dem Amulett aus Gold im Nationalmuseum zu Athen 
Nr. 8413, Z. 18 dupuldtate tov olxov (?) aai tås Vuyds ”Tudævyny 
xot Vempyiav, Proceedings in the Amer. phil. Assoc. 28 (1897) 
p. XXIT (Peabody). 

Z.4 Paoxoovrn = Basnavia findet sich auch sonst, z. B. 
Pap. Par. 1400 (aber V. 1451 Baoxavix ydovix), Pap. Lond. 46, 15; 
Zaubertext im cod. Par. 2316 p. 318 (herausg. von Reitzenstein, 
Poimandres 297): öpxilw bug xoætd to Miyoænhh Tod dpyoyyéhou 
ög bahvrneev tiv Basxosuvny, ebenso ebd. S. 298, Z.6.1 BGU 
Nr. 954 tov Sxtpova 7poPasravixg (christl. Amulett). 

Z.5 åéowa, eine seltene Form, findet sich auch Aristot. de an. 
IIT 13, met. VIII 7,5; vgl. z. B. 7da2rvos, 7vAvos; Hatzidakis, Finl. 180. 


Der Inhalt. 

Wenn man den Inhalt des vorliegenden Papyrus lberblickt, 
wird man ihn sofort unter die »christlichen Amulette< einreihen. 
Unserem Papyrus am nåchsten steht Oxyrh. Pap. VIII 1152: 
opuepunp Ehrwet "Admvæer ”lxo ZoBand Miyoanh ”Tecob KXpots, 
Bonde hpuiv ol tovtn oxum. aunv (Wwohl toltw [16] ox zu 
lesen). Der Eingang ist derselbe. Aber die Aufeinanderfolge 
der magischen Namen scheint in unserer Formel urspringlicher 
zu sein: Adwvat "Elwé. Immerhin geht zur Geniige hervor, wie 
die Formeln sich leicht veråndern, wie neue kråftige Namen 
aus der gemeinsamen Ristkammer der Beschwörer hervorgeholt 


I An dieser Stelle ist die Hs. nicht zu åndern (anders Reitz.). Die 
Bosozosvvn antwortet dem Michael: &y6 dndyw Entd nnydg VogtwinV An0xAelsar 
(»gehe um zu schliefen<). Auf diese Siebenzahl (der Quellen) wird 
auch im Flg. angespielt: xal 2twpxisev adthv 6 Mvyana 6 dpydyyehos natd 


ad LA D N N R 2 r r => r 
TOY TAVTOAPATOPOE deod AL KUATA TOY ENTUGTOPOV PPEUTOS TNS KOALGEWE. 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 7 
werden, um die magische Wirkung zu verstårken, wie alte Namen 
durch neue ersetzt oder umgestellt werden. Es scheint ein ewig 
fliefender Strom der Formeln zu sein, aus welchem jeder nach 
Belieben, nach Anlage und sozialer Gebundenheit schöpft. Es 
unterliegt ja keinem Zweifel, daB die Zauberformel aus Oxyrhynchos 
auf das Engste mit der hier vorliegenden verwandt ist, ja auf 
dieselbe » Urformel< des Haussegens zuriickgeht. Das Haus soll 
geschiitzt, die Einwohner gegen alles drohende Ubel verteidigt 
werden: S:xopuhx&ov Tov olmov Tobtov petd TÖV åvorKoUvTtwV do 
Tavtos xxx05 usw. Um dies zu erreichen, benutzt man den 
»Bindezauber<, xxtadeopos. Der Dåmon, den man festbindet, 
damit er sich dem Willen des Beschwörers filge, ist der echt 
heidnische »Skorpios Artemisios<«. Daran schlieBt sich zunåchst 
die magische Formel: ö:% 70 Ovopa Tod dYiGTOU Veod værs USW. 
Dann wurden vorne die jildischen kråftigen Zaubernamen, durch 
den magischen Wortkomplex wp wp 209 909 eingeleitet, ange- 
sehlossen. Endlich hat man, mit einem neuen Imperativ (20AxÉov) 
anfangend und eine neue Gottheit anredend, den christlichen Teil 
am Schlusse noch hinzugefiigt: pyrx&ov, Kvpe, vit Tod AaPeid usw. 
Das zuletzt Hinzugekommene entstammt der zuletzt aufgekom- 
menen Religion. Dieser Tatbestand låBt sich auch sonst Öfters in 
der Zauberliteratur nachweisen, ja auch wenn die Christen selbst 
die Empfangenden sind (vgl. Reitzenstein und Wendland zu Pap. 
Berol. 9794 [in Berl. Kl. Texte VI 110], Gött. Nachr. 1910, 324 ff.). 

Die alte Formel wurde, wie gesagt, durch immer stårkere 
Ingredienzen erneuert und erweitert. Dagegen wurde in der 
oben angefiuhrten Hausschutzformel aus Oxyrhynchos alles Heid- 
nisehe gestrichen, nur das Jiidische und Ohristliche ist stehen 
geblieben. Diese oxyrhynchitiseche Formel wird wohl auch nur von 
einem Christen verwendet worden sein, ein deutliches Zeugnis fir 
die Lebensfåhigkeit und Wandelbarkeit der alten Zauberformeln. 


Z.1. Die Uberschrift NMU ist auch sonst als heiliger 
Buchstabenkomplex unter den Christen bekannt.! Die Dreizahl 


ist natiirlich nicht auBer acht zu lassen, vgl. z. B. die drei Kreuze 
DI 


am Anfang und am SchluB der Bleitafel aus Spalato, CIL IIT S.961.< 


I Vgl. C. M. Kaufmann, Handb. der altchr. Epigr. 72 (er fåhrt auch ebd. 
M:TMX-M aus der Menasstadt an). 

2 Zur Dreizahl vgl. nach Usener's Abh. in Rh. Mus. 58,1 ff. noch K1. Schr. 
IV 430 ff. und neulich Weinreich, Gött. gel. Anz. 1921, 145 und Arch. 
f. Rel. XX 474. 


8 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


Friiher wollte man hier XN(p1ot05) M(rzx42) I (xBer42) erkennen 
(de Rossi in Bull. di areh. ehrist. 1870, 18 ff, 115 ff.),| dann aber 
bot der spåte Pergamentfetzen bei Grenzfell und Hunt, Greek 
Papyri II (1897) Nr. 112a die wahrscheinlich richtige Auflösung: 
+ xo MAPIA T'ENNA +. Diese Formel wird dreimal wiederholt, 
darauf folgt Ps.1,83, das Ganze wird als Amulett gedient haben, 
wie Papiri greci et latini VI (1920) Nr.719 und Wessely, Catal. 
pap. Rain. I (1921) Nr. 294. In Oxyrhynchos hat man Kriige 
byzantinischer Zeit gefunden, die dasselbe Symbol tragen, Ar- 
chaeol. Report Egypt Explor. Fund 1902—3, 8.7. Die Auflösung 
X(p1otov) M(apia) y(evvå), ein Siegesruf oder Heilruf auf dem 
Weihnachtsevangelium fuBend, bietet sich dann von selbst. Die 
Buchstaben finden sich auch als Inschrift "ber der Tiår einer 
Grabståtte in Hauran vom Jahre 377: eig Veog NMH puovos (Le 
Bas-Waddington, Voyage en Gréce et en Asie mineure Nr. 2660); 
auf einem nubischen Grabsteine in Kairo (vielleicht dem 5. Jahrh. 
angehörig): Npiotod Mapia vevvå (Lefebure, Recueil 129 f. Nr. 663; 
am Schlusse dieser Grabschrift: .. .. éxnphdn év xupte. dunv. 
Xp10705 [i. e. Npustov] Mapia yevvå). Folglich haben wir hier nicht 
mit einer Quersumme zu tun (wie zpnv = 70), xBpxsat = 365 u.a.). 
Auf åhnliche Weise fångt der Leidener Pap.dJ 395 mit WOc6c-Ocot 
an (die Worte stehen links tiber dem Texte). So steht Ocot iiber 
so manchem Staatsdekrete auf Stein, und mit "Ayad% Töyn 7 
"Adnvatov leitet man feierlich einen Antrag an den Demos ein. 
Der religiöse Grundgedanke, das Bediirfnis des göttlichen Schutzes, 
wenn man etwas Bedeutungsvolles ins Werk setzt, ist iberall 
dasselbe, und das Gebet hat den Weg gezeigt. 

Z.2 momopmopno usw. Der Text wird direkt durch hei- 
lige Namen eingeleitet, wie z. B. die Bleitafel aus Puteoli, Arch. 
Ztg. 39 (1881), 309 ff., Winsch, Def. tab. Att. p. XV in der 
Einl.: Tlxo "Ha Miyayh Negdo (wenn man noch den dreimal ge- 
schriebenen Xafaod, der neben der Zeichnung eines in der 
Mitte befindlichen Altars steht, hinzunimmt vel. Wunsch, Ant. 
Flucht.! S. 7 — dann wird die Inschrift eben durch 7 Namen 
eingeleitet). 

monmoepnopno. Ebenso in Oxyrh. Pap. VIII 1152 (hier nur 
einmal op), vgl. Pap. Par. 1453 pwppwppwpBar (hier aber mag 


I E. von Dobschiitz verweist noch auf den Art. Nestle's, Byz. Ztschr. 13 
(1904) 493: aucb auf den Dachziegeln von S. Maria Maggiore in Rom 
hat man die drei Buchstaben gefunden. 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 9 


allerdings der Name PBoxoBxpwpwoqwpla. nur eine Permutation 
der V. 1402 erwåhnten BopBopopooPa sein; 90p90p auch Papiri 
greci et latini I Nr. 28, 84). Nåher kommt Pap. Leid. J 384, 
col. IT 5 Dieter.: xotymetyeto 6 ovpoavdg TOV nULÅOY, LY YWOGXUY 
Tod dytov xævddpov Aeyopévov Pwoper (also Name des Sonnen- 
kåfers = Sonne oder Osiris). Man hat schon mehrmals an den 
Gott Horus, »den Zaubermåchtigen« (Metternichstele) gedacht 
(vgl. R. Wiinsch iiber die magische Homer->»interpolation< in den 
Keo7ot von Julius Africanus, Oxyrh. Pap. IIT Nr. 412; zum Gotte 
"Qpred, Z. 34, s. Archiv f. Rel. XII 12). Man denke z. B. an die 
Stele zum Schutze gegen Schlangen, wo Horus mit dem Kopfe 
des Bes, als der Båndiger alles wilden Getiers dargestellt ist 
(Erman, Äg. Rel.! 150), in einer Haltung, die an Artemis auf der 
Bronzeplatte aus Olympia (Roscher, Myth. Lex. I 564) erinnert; 
Erman a. a. 0. erwåhnt den Horus, auf dem Streitwagen durch 
Skorpione und Schlangen dahinfahrend, bei Wiedemann, Umschau 
VIIT 1027, 1028. Insofern paBt der ågyptische Gott gerade får 
den Skorpiondåmon unseres Papyrus gut. Allein bei solchem 
magischen Gemeingut darf man natiirlich nicht zu sicher sein. 

"lan ZaBand ”Admral ”Eimé Xaiauav ... Mit dieser Auf- 
rechnung vergleiche man das Verzeichnis bei Wessely, Ephesia 
Grammata (1886) 21 f. Wenn man auf unserem Papyrus Np:o7tog 
suppliert und wewegwppw. als einen Zaubernamen auffaBt, erhålt 
man 7 Namen, eine bedeutungsvolle Zahl. Man erinnere sich 
der 6 Emanationen des Ilaldabaoth bei den Basilidianern: Iao, 
Sabaoth, Adonai, Eloi, Oraios, Astaphaios. Die vier ersten Namen 
des Gottes der Juden kehren oft wieder, besonders gehen Iao 
Sabaoth zusammen, vgl. die Indices bei Wessely, Denkschr. AK. 
Wien 1888 und Kopp, Pal. cr. Ind. Dazu kommt Papiri greci et 
latini I (1912) Nr. 29, 20 und 25. Dieselbe Aufrechnung steht 
in Pap. Leid. J 884, col. 9,5: ézwohobuat oc Tov law, tov XaPand, 
Tov ”Adwmvyai, tov Ehvsiv — darauf folgt tov XeBwmetv, tov TotAdu, 
an deren Stelle in unserem Papyrus die wohl spåter einge- 
drungenen Salomon und (eventuell) Christus stehen. Im Liebes- 
zauber Pap. Lond. 121, 980 (Kenyon S. 115, b). 

Eine Gemme bei Kopp, Pal. crit. I IT $ 493 (vgl. Montfaucon, 
Pal. gr. Taf. 164) trågt die Inschrift: la» Xoaopøov XoaBon — 
der letzte Name nach lxo» gebildet, wie umgekehrt bei Alex. 


Trall. II p. 585 (7005 7odæyrpav uol Tåv 
5 Vf 


fedpa) . . . Öpxilm os TO 


V 
, 


Øyopa To péyoe Txnd ZaPoxnd . . . (spåter) öpxilm oc xoætd TÖV 


10 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


dytuv ovopåtov Txmnd XoaBand Adnvat Erwi. Wie man sieht, ist 
die Aufeinanderfolge der Zaubernamen fixiert. Zum Fischfang 
gebraucht man die Namen ”lxo Xaoxo) nach Geopon. 20, 18. 

Uber die Rolle Salomon's im Zauber (er kommt auch im 
Pap. Par. 850 und 3040 vor; Pap. Iand. Nr. 14 I 6: &&opxopog 
Xahopövog 7p0s 7åv duddoptov mvedpa) siehe Abt, Die Apol. des 
Apuleius 240, 2; Strzygowski, Der Bilderkeis des gr. Physiologus 
(1899) Reg. s. v., und P. Perdrizet, Rev. ét. gr. XVI (1903) 42 ff. 
»Salomon fut tour å tour paraboliste, naturaliste, sceptique, ma- 
gicien, astrologue, alchimiste, cabbaliste« (Renan). Im spåteren 
Altertum und im Mittelalter wurde er auch nicht vergessen. 
Heim, Incant. mag. 480, Nr. 56, filhrt das Zitat aus Ps. Plin. 
III 15 p. 8S9 R an: recede (die quartana sc.) ab illo Gaio Seio, 
Solomon te sequitur. Vielleicht darf man auch in Pap. Leid. 
J 384, col. III 7 Diet. eine Erinnerung an seinen Namen wieder- 
finden: XoBand TaBand . .. Xahapæyrod; diese Form mag auf 
diejenige, die sich in unserem Papyrus findet, zuriickgehen. 
Uber die sog. Salomongemmen s. u. 

In diesem Zusammenhange verdient das magische Tåfelchen 
in Louvre, das Fröhner (Bull. des ant. de Normandie 1867, 217, 
s. Perdrizet a. a. 0. 44, 2) veröffentlicht hat, angefiihrt zu werden: 


N rv 2N N e å på ! pe på å DE VÅ 

TV UOUL LE v LA LOU OVOILXT TOU DVTO O S 

TUL TO p Eyo OU KUL XY OU OVG H XTOG TO Cö VTOG AUPLOV deod Awuvovatou 
N 


My 


za ”Adomvraiov xal "lad «ai Xabawd, opxilm . . . Tv mvebua 
TUpenTLLOVv HAL TV TTWMMATIGLOV Kal Tåv ddpopokov not mår (I) 
Baoxavov opdakuor rol 7åsav Enanostoknv ratov Tveupatinnv 
not måoav oappxneiav Lun» pov dYasda. Tov Ööpxispov Todtov 
GuyTdyn Tåv mvebpa movnpov uvnodevra Ts Suadhxys Ås Ehovro 
et Zoloudvos nat Meyhéug to5 dyyehov, Ot: Ouosav Toy 
péyov not dytov Opxov. Auch hier finden wir zuerst den all- 
måchtigen Gott der Hebråer — Adonai, Iao, Sabaoth — dann 
am Schlusse Salomon mit dem Engel Mechleus vereinigt, um 
die Krankheiten bringenden Geister und den bösen Blick zu 
bannen. Zu Mechleus vgl. Melcha etc. Pap. Par. 315. 

Z.3 Oévrm oe Xx00mte ”Åoteuiore. »Der Gebundene-< ist hier 
nicht, wie sonst durchgångig, der Verwiinschte, sondern der Då- 
mon selbst, den man »bindet<, um ihn zur apotropåischen Magie 
zu verwenden: gebunden soll er das Haus schiltzen (vgl. z. B. 
das christliche Amulett, das P. Perdrizet, Rev. ét. gr. XVI 44, 
veröffentlichte: ... ligavit te bracchius Dei et sigillus Salomonis). 
Das Amulett ist zugleich xxtxde5pos und pulantnprov, aber das 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 16 


Letztere in viel weiterem Sinne als die Bleitafel aus Spalato 
(CTL III 8.961 = Ant. Flucht. Nr. 7), wo allein der spirite Tar- 
taruce gebannt und unschådlich gemacht wird. Dieser Dåmon, 
Xuop7m105 Aptepicuos, trågt schon im Namen die Charakteristik 
seiner religiösen Natur — man befindet sich ja in dem Lande, 
wo die Skorpione und Schlangen, und zugleich die magischen 
Aufschriften gegen dieselben, wimmeln (vgl. auch Maspéro, Contes 
populaires 60, die Erzåhlung von Satni-Khamois). Der Xx06pm10, 
wenn nicht »gebunden<, hat offenbar die Macht, eben die Skor- 
pione und Schlangen nach Belieben gegen den Feind loszu- 
lassen. Durch kupferne Skorpione hat Apollonios von Tyana 
Miicken .und Skorpione von Antiochia weggehalten. åÄhnliches 
erzåhlte man in Emesa.! Die Macht, alles giftige Getier zu 
bannen, gehörte zum Bereich des grofen pæyos. Man erinnere 
sich noch dazu Luk. 10,19: dSiSwpi buiv 2fousixv nætanatetv éndva 
Ogswy xnal Gxopnimv nal anohomevdpuv xnal Emdvu TAoNg duvtuens 
tov &r000v. Wie bei den Griechen der Name des Herakles, bei 
den Christen Christus (byzant. Amulett bei Heim, S. 481, 683: 
Norotog vidt og), iiber der Tir geschrieben, das Haus gegen 
alles Ubel schiitzte, so hier in unserer Formel der Skorpios 
Artemisios. Das wirkte wie im alten Griechenland ein Gor- 
goneion, ein Greif, ein Löwenkopf u. dgl. Ubrigens wurde be- 
kanntlich Christus selbst mit der kupfernen Schlange in der 
Wiste (Num. 21, 8f) gleichgestellt, s. Justin dial. 94, 1; dies 
könnte ja auch zur Hineinfiigung des Christus-Namens und was 
damit zusammenhångt gerade in diese Formel gegen Schlangen 
und Skorpione beigetragen haben, vorausgesetzt, dal die Glei- 
chung in weiteren christlichen Kreisen populår geworden wåre. 
Aus der talmudischen Literatur (L. Blau, Altjid. Zauberwesen 29) 
kennen wir eine Geschichte von einem Judenchristen, der mit 
dem Namen Jesus einen SchlangenbiB heilen wollte. 

Zur Erklårung der umfassenden Bedeutung dieses Skorpion- 
dåmons als Schutzdåmon mu man auch bedenken, daB Skor- 
pione und Schlangen iiberhaupt kråftige 7poBxoxævix waren. Auf 
dem marmornen Relief (Woburn Marbles Taf. 14), das 0. Jahn 


I Kopp, Pal. crit. $ 161f. In Emesa soll ein Skorpion aus Stein sogar 
die vom Skorpion Gebissenen haben heilen können. Mit Zeichnungen 
von Skorpionen u. a. sind noch heutzutage die tönernen Zylinder ge- 
schmuckt, in denen die Fellahs ihr Getreide aufbewahren und auf deren 
schalenartigem Dache sie im Sommer sehlafen. 


12 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. I 


in seiner Abhandlung »Uber den Aberglauben des bösen Blicks< 
(Ber. Såchs. Ges. der Wiss. 1855—56, Taf. III, 1) abgebildet und 
ebd. besprochen hat, sehen wir einen Löwen, eine Schlange, 
einen Skorpion, einen Kranich und einen Raben das böse Auge 
angreifen. Auf den bronzenen Någeln, die Jahn ebd. S. 107 ff. 
bespricht, gehören Schlange und Skorpion zu den am meisten 
bevorzugten Reptilien und Insekten, die das Ubel »festnageln< 
sollen und die Någel selbst gegen alles Böse feien (vgl. auch 
Wiinsch, Zaubergeråt 44); auch bei Babelon, Guide illustré au 
Cabinet des médailles S. 242, ist ein derartiger Bronzenagel, mit 
Schlange, Doppelschlange, allerlei Getier (darunter Skorpion) de- 
koriert, abgebildet (oben ist eingeschrieben lxw). Auf Amuletten, 
welche die Einwirkung des bösen Auges abwehren sollen, ge- 
hören ebenfalls Skorpion und Schlange zum festen Inventar der 
Dekoration (vgl. Taf. IIT bei Jahn und sein Verzeichnis S. 98 f.), 
ein weiteres FExemplar wird unten in dem Exkurs iiber die 
Salomongemmen angefiihrt werden. Wie-man sich leicht Uber- 
zeugt, tritt auf unserem Papyrus der Dåmon Skorpios Artemisios 
ganz natiirlich auf zwiefache Weise hervor: er soll die ibrigen 
Tiere seiner Art unschådlich machen (in den orphischen Lithika 494 
heilt der Stein Skorpios die vom Skorpion Gebissenen) und die 
Einwirkungen des bösen Auges iUberhaupt abwehren — dann 
aber endlich, und zwar in erster Reihe, als allgemeines gpuhax- 
Tnewov jegliches Ubel vom Hause fernhalten. 

Artemisios ist der andere Name des Skorpiondåmons. 
Bei nåherem Zusehen wird der Name in dieser Verbindung nicht 
iilberrasehen. Der Artemis alt 7otvix Ynpöv (Il. XXI 470) ge- 
hörten allerlei wilde Tiere; wir hören, da Artemis es war, die 
Schlangen ins Schlafgemach bei der Hochzeit Admet's sehickte, 
und die Statue des Damophon im Heiligtum der Despoina beim 
arkadischen Akakesion hat in der einen Hand eine Fackel, in 
der anderen zwei Schlangen gehalten (Paus, VIII 37, 4; vgl. 
Dickins, Hellenistic Sculpture 60 and Ann. Brit. School XIII 877). 
Als Damophon arbeitete, war allerdings die Gleichsetzung der 
Artemis und der Hekate in der eriechischen Welt völlig durch- 
gedrungen. Schon Aischylos (Hik.-646 K.) hat die beiden Göt- 
tinnen identifiziert (weiteres bei Wernicke, Art. Artemis 1439 in 
Pauly-Wissowa). Aber die Schlangen waren schon besonders 
ein charakteristisches Attribut des kleinasiatisehen Typus der 
Hekate geworden (Petersen, Archåol.-epigr. Mitt. aus Österreich 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 13 


IV 170 ff., mit Literaturnachweisen). Erwåhnenswert ist vor 
allem eine Gemme, abg. in Arch. Ztg. XV, Taf. 99, wo eine 
Schlange zu jeder Seite der dreiköpfigen Hekate sich aufbåumt.! 
Auf dem pergamenischen Zaubertische (Wiinsch, Ant. Zauber- 
geråt 11) trågt eine der drei Hekaten, die Hekate Nychie, 
Schlange und Schwert: die Schlangen gehören folglich bezeich- 
nenderweise besonders der Nuytn (Wiinsch vergleicht a. a. O. S. 25 
die Schlangen der Erinnyen). Deshalb heiBt es auch in Pap. 
Par. 2800 in der Anrufung der Selene: * poBepöv Ggptwvy yattnv 
Gelovusx puetunors (wie Medusa und die Hekate in Luk. Philops.) 

Å vnddy pökerow menunasuevn épmusthpuv. Bei Luk.a.O. 24 
hat Hekate geradezu SchlangenfiiBe wie die Giganten und der »Iao< 
auf den Gemmen (umgekehrt wird auf dem pergamenischen Altar 
ihr Schild von einer Schlange dieser SchlangenfiiBler gebissen). 
Pap. Par. 2720 heiBt die Hekate einfach Artemis, und auf einer 
Miinze aus Aureliopolis (Mionnet, Suppl. 7, 823,49) fåhrt Artemis 
mit einem Schlangenzweigespann. In der Magie gleiten sie folg- 
lich in eins zusammen, wie am Himmel der Mond beide reprå- 
sentierte.  Diese Gleichsetzung dauerte bis in spåte Zeiten (vgl. 
die Anm. 330 bei O. Jahn a. a. O.), wofiir der bronzene Zauber- 
nagel, den Winsch (Zaubergeråt 43) richtig gelesen hat, ein 
gutes Beispiel abgibt: Domna Artemix (du sollst deine bösen 
Hunde nicht loslassen) . . . ter dico, ter incanto, in signu dei 
et signu Solomonis et signu de domna Artemix. Geradeso 
steht es auch um unseren Papyrus, wo Christliches (der all- 
måchtige Gott und Salomon) und MHeidnisches (durch Artemis 
repråsentiert) in bunter magischer Gesellschaft zusammengehen. 

Z.5. Neben der Verhexung durch Menschenauge (BxoxoaUvm) 
steht ebenbirtig die Verhexung durch Luftgeister (Pap. Lond. 
46,15 wird nebeneinandergestellt Bxsxosuyns mæons «al yAutTöv 
Tovnpöv). Dies ist eine interessante Nuance in der Auffassung 
der eptwvy eidmhuv 7vebpata, die sonst auch direkt wirken (Pap. 
Par. 1184 déorov 7vebua, Pap. Berol.I 178, Pap. Leid. J 884, Col. 5,7 
Tov Eni TÖY 7TveuvuæTtMV TETaYyuévov Veov Veöv). — Den Abschnitt, 


den Reitzenstein, Poim. 293 aus der Pariser Hs. 2316, Blatt 318 


I Vgl. Farnell, Cults etc. II 556. Auf dem roten Jaspis bei Babelon, 
Guide etc. S. 71, Nr. 2220, findet sich auf der einen Seite die drei- 
köpfige Hekate (Inschr. "Iz und ”ABpxs2f), auf der anderen Herakles 
mit dem nemeischen Löwen — beiden Darstellungen ist die gleiche 
apotropåische Kraft eigen. 


14 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


anfibrt, wird man wohl so lesen milssen: toöto 70 9uAxxT/prov 
25004 76 Mwush ev Alylmtw' Votepov 8800m tå Paorhet Xohopövtr 
Tod bæotdEar måv dnddaprov mvebpua, dodeviav, Basxaviav, poPepispoåv, 
ppuæxeopov, Élyos al Øryomupetov toltaloY xal teTapTalOV Kal xa04- 
uepwor (statt xxYnpévov, vgl. Wileken zum Wiener Fieberamulett 
der Rainersammlung, Arch. f. Pap. I 426) % oGuvavthpatos % E&71- 
Bouktag wæeptov % xatazdoriov 1 mehayiov % uayyarevoueror (die 
Konstruktion gleitet in den Akk. åber, vgl. payyavov = payyavela, 
yovteupa Hes. Suid. und pæyyævodaiuuv Leont. Cypr. IT 1980 B 
nach Sophocles, Gr. Lex. s.v.) % å&Aoahov % Aahodyta — % émi- 
hyntiov % mpöoynpa Å dpnat % nopal.! å 

Z.6. Die Skorpione 7=Ayttova, nicht ddx»ovat, das tun die 
öpes. Aber schon im Åpgyptischen »beiBen« die Skorpione (Er- 
man, Äg. Rel.! 150 von Re, der die von einem Skorpion »ge- 
bissene< hlg. Katze, Bast, heilt — Metternichstele). Vom Skor- 
pion sagt Aristot. gewöhnlich maatte: oder m7axtæsoce. Aber 
5x0p2710d1xT05 bei Dioscor. 1, 4, Geopon. 12, 18, 6, Schol. Nic. 
Ther. 658 (nach Stephanus Lex.); oxoomiomAxtog hat indessen 
auch Dioscor. gebraucht, und töpmmo oxopmoev steht bei Nic. Al. 145 
(öxop7t0v Påhos Ps. Demosth.). DaB Skorpion und Schlange auf 
den Amuletten auBerordentlich håufig zusammengehen, haben 
wir ja sehon gesehen. 

Z.7. Sechsmal ist der Vokal a wiederholt, ebensowie r: 
in der folgenden Zeile. Diese Zahl ist in diesen Spielereien mit 
den sieben Vokalen (x=11:0v0) keine Nebensache. Auf dem 
goldenen Amulett aus Athen (Peabody a.a. 0.) wird Z.10 eben- 
falls das x 6 (nicht etwa 7) mal wiederholt, d. h. 2 x 3? 

Z. 8. Koon ist eine wohl mögliche Lesung. Wiinsch, 
Zaubergeråt 26 (vgl. Ant. Flucht. Nr. 1,6) verweist auf Pap. Par. 


PG 


2522 ”Apteui Iepsepövn EhupnBohe vuxtipdverx und Hymn. Orph. 


I Uber die Herkunft der Luftdåmonen, der Luftseelen bemerkt Serv. 
Aen. III 638: animabus plena sunt loca inter lunarem et terrenum 
circulum, unde et defluunt. Er will manes aus manare erklåren, in- 
dem er sich auf den Gebrauch des gr. 4m0ppo1x stutzt. Pap. Leid. J 384 
col. 8,7: at dyadal daö6pporar TØV AoTEpWV Elolv Oaiuoves nat tVNaL xat potpar. 
Die d4z70ppo:xt sind ja in der Astrologie die »Einfliisse« der Sterne 
(Dieterich, Mithrasliturgie 70). Vett. Valens p. 330, 19: 6 te mepwxeyupevos 
ane Apdaptos dadpymuv nal Ömfxwv elg hjuds dndpporav narpuny ddavaslas 
åmovepet. Der Ausdruck ist nicht unbekannt in der magischen Doxo- 
logie, Pap. Par. 1115: yatpe t0 måv sVotnua TOD deplov TVEUuaTOg PwWTAÅMN 


3 —- — =- y på 
valpe to mvedua tvo dunxov do odoavod Ezi yijv USW. 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 15 


71,3 ff. Man findet aber Pap. Par. 1404 die Persephone direkt 
erwåhnt als Toptæpou Köpn, ebd. V. 387 Kovpn Llepsepövn, und 
auf der römischen Fluchtafel bei Winsch im Arch. f. Rel. XII 
42 BZ.7 steht zoavovyp(e) Kodox (wie Hekate heiBt Pap. Par. 2814, 
Winsch S. 44). Ihre vielen zauberkråftigen Namen werden Pap. 
Par. 2344 hervorgehoben: oidx oå tå naA& xol peydha, Kopm, 
öyopata, und vor ihrem Namen ebd. 1462 Exdtn nat Iouted 
xolt Kovpa geht der Zaubername Pxivywwwy, den wir auch in 
unserem Papyrus in Verbindung mit Kop4 lesen. Uber ihre 
Verbreitung im Zauber geben die Indices bei Winsch, Def. tab. 
Att. und Audollent (Def. tab. S. 461—4) erwilnschte Auskunft. 

Z. 9 vit to david «ætt opna. Perdrizet a.a.O. 44 (8. 0.) 
zitiert ein christliches Amulett nach Bull. arch. christ. 1869, 62, 
wo neben einer Eule folgender Text sich flndet: vicit te leo de 
tribu Iuda radix David dominus Jesus Christus; ligavit te 
bracehius dei et sigillus Salomonis . . ., und ebd. auf einem 
anderen Amulett: vincit leo de tribu radix David Solomoni 
Davit filius Jesse. Im mittelalterlichen Zauber ist der Aus- 
druck håufiger anzutreffen. 

Z.10 Maoia. Der Name der Mutter Gottes låBt sich auch 
in Pap. Par. 3022 nachweisen. Hier heiBt es in der Beschwörung 
des Pibechis gegen die Besessenen: Öpxilw oe xaxt& Tod WMeo)d 
tody EBpatwv Tnood . Pa . tam . ABpxnd . oa : OmDd . eke . An. 
ane . €0u. ti Bay . ÅBoppuor (Abraham?) . sxBopaou . aBeABen . Amy 
(dies Awva faBt Preisendanz, Wien. Stud. 41,11 als eine Korruptel 
auf, er findet darin den Awix der Pist. Sophia wieder). .a«Pox. 
maæpora . .., Vielleicht XBox Maoia. 

 å& åylov mvevuatos; der hlg. Geist wird bekanntlich auch 
erwåhnt Pap. Par. 1233, ebenfalls in einer TP&Érs, wodurch die 
Dåmonen ausgetrieben werden: xaipe pvobdi: "ÅBpadu, valpe 7vodte 
Is4x, valpe 7Tvodte ”TxBoB, 'T4o0ös 7 Xpnotog, mi "Ayuos (l. "Ayiov) 
Hveöpo (darauf V. 1235 Txo ZoPaond, V. 1238 axddaptos Sxiuov, 
Xodavås). 

Z. 11 ovodvis, vgl. 1 Klem. 61, 2 &zoupævis Bæorksd und dazu 
Schermann, Griech. Zauberpapyri (Texte u. Unt. 38. Reihe IV) 24. 
In unserem Papyrus-Amulett haben wir nicht, wie sonst so ge- 
wöhnlich, doxologisehe Epitheta, welche die Allmacht Gottes als 
Schöpfer und Lenker der Welt hervorheben. Hier haben wir 
lediglich eine grandiose Charakteristik des Christengottes, auf 
liturgischen Reminiszenzen aufgebaut, wie Å. Fridrichsen im Flg. 


16 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


des nåheren dartut. Man sieht auch, wie unsere Formel von 
der spåter so allgemein rezipierten abweicht, wie Hippiatr. p. 128 
c. 1206 (Heim a. a. O. 8. 537): ”"Avöptou S8öpov æyavov, GWTNPLOV, 
davpastov nol mpos xTAVN Evepyov "Tam ran rm ovoparog Ilortpog 
xot Kupiov Tnood Xprotob nat Tvebportog "Ayiov usw. 

Zum kråftigen Schlusse, wo das feierliche dam» sich mit 
den angehåuften christlichen Siglen verbindet, um die Kraft 
des Amuletts zu verstårken, gibt es viele Parallelen — das 
christliche Gebet hat wohl hier das Muster abgegeben, und in 
der mittelalterlichen Magie sind derartige Schliisse der Zauber- 
gebete herkömmlich. Vgl. noch z. B. Pap. Berol. 6096 (Wilcken, 
Arch. f. Pap. I 430): 76 oöpa xol 70 5 aæipo(?) to Xorotod, 
Qeioar Tod SoVAou cGou Töv Popodyta TO PuÅXKTNELOV TOUTO. UNN 
almaovia. Toatotf (nb. drei Kreuze). 

Die christlichen Amulette auf Papyrus, welche man bis 
J. 1901 kannte, wurden von Wilcken im Arch. f. Pap. I 429 ff. 
besprochen; spåter ist ein Artikel von Wessely hinzugekommen, 
Les plus anciens monuments du christianisme écrits sur papyrus, 
in Patrologia orientalis, 1907, 195; dann Pap. Iandanae I Nr. 6, 
hrsg. von E. Schaefer (1912), Oxyrh. Pap. VIII Nr. 1151 (hier 
u.a. Z. 23 X(orot)é, vit næ Aöye tod Veod tod Lövtos) und 1152; 
Oxyrh. Pap. XI Nr. 1384 (zwei Erzåhlungen von Christus und 
seinen Engeln, an medizinische Rezepte angekniipft, um den 
Erfolg der Medizin zu sichern — dabei die Dreieinigkeit und 
Tao Sabaoth angerufen; nach apokryphen Evangelien als Quelle 
wird man sich wohl vergebens umsehen!). Dann ist neulich noch 
Papiri greci et latini VI (1920) Nr. 719 (4.—5. Jahrh.?) hinzu- 
gekommen, wo die Anfånge der vier Evangelien mit Psalm. 90, 1 
und dem Vaterunser das Amulett ausmachen — ganz wie in 
Berl. Klassikertexte VI S. 129, wo Ps. 90,1 vorhergeht und PS. 
117,6,7 und Ps. 17,2 den SchluB bilden (vgl. im allgemeinen 
DeiBmann, Licht vom Osten? 34). 


Vid.-Selsk. Forh. 1921. No. 1. Pat 


å 


eg 


2 


sne 


re 


fr 


att 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 17 


Exkurs. 


Die »Salomongemmen< und andere magische Gemmen. 


Von den in der spåten Antike so håufig anzutreffenden 
Salomongemmen haben in spåterer Zeit Sorlin-Dorigny, 
Rev. ét. gr. 4 (1891), 287 ff. und besonders Schlumberger, ebd. 5 
(1892), 738 ff. gehandelt. Der Typus des dahinsprengenden Rei- 
ters, der mit seiner Lanze das unter den Beinen des Pferdes 
liegende weibliche Scheusal durchbohrt, wird auf ein griechisches 
Vorbild, vielleicht einen Alexander, oder besser auf die Dar- 
stellung des Horos, der vom Pferde mit der Lanze nach Set 
sticht (Erman, Äg. Rel.! Fig. 148), oder die noch spåtere Dar- 
stellung des hlg. Georgios, der mit dem Drachen kåmpft, zuriek- 
gehen. Perdrizet, Rev. ét. gr. 16 (1903), 81 denkt an den thra- 
kischen Heros als Vorbild, was mir allerdings etwas zu fernliegend 
erseheint.  Diese Gemmen stammen (vgl. Schlumberger a. a. O. 
besonders aus Syrien, Klein-Asien, Konstantinopel, aber auch 
aus Karthago (Perdrizet Nr. 6). Dazu fiige ich hier ein paar 
Gemmen aus der Sammlung Ustinow, welche angeblich aus 
Palåstina stammen und meines Wissens den Gelehrten bisher 
unbekannt sein diirften. Das Material ist, wenn das Amulett 
die Form einer Medaille hat, Bronze oder Blei (auch versilberte 
Bronze, Schlumberger Nr. 1). Als Intaglios sind sie gewöhnlich 
aus Håmatit gemacht, die hier beigefiigten Gemmen sind eben- 
falls aus Håmatit. Das Material auch dieser Phylakterien hat 
ja fir die apotropåisehe Wirkung der Zeichnungen und In- 
schriften, die sie tragen, entscheidende Bedeutung. — 

Was den Typus der bildlichen Darstellung angeht, ist es 
interessant zu beobachten, wie zuweilen alte abgegriffene Typen 
der Götterdarstellungen wieder aufleben. So sehen wir z. B. 
Sonne, Mond und Sterne, welche friiher schon in Ågypten die 
Allmacht eines Horus, einer Isis usw. bezeichneten, jetzt die 
Macht der Gemme verstårken (Schlumberger a. a. O. Nr. 2 f.). 
Auf dem kyzikenischen Salomon-Amulett, das Sorlin-Dorigny, 
Rev. ét. gr. 1891, 287 veröffentlichte, steht zwischen den Biisten 
der Sonne und des Mondes geschrieben: dyuog, dyuos, dyuos. Das 
Uberrascht nicht, wenn man sich die stark hervortretenden doxo- 

Vid.-Selsk. Forh. 1921. No.1. 2 


18 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


logisehen Elemente in den Gebeten der Zauberpapyri (zumal auf 
den Fluchtafeln, Audollent, Def. tab. No.15,52 &y1og xal Öuvætog 05) 
iiberlegt. Auf dem lydischen Salomon-Amulett, das durch Millet 
in Bull. corr. hellén. 1898, 638 veröffentlicht wurde (Perdrizet 
a.a. O. Nr. 4), sehen wir auf der Riickseite in der oberen Hålfte 
Christus mit Kreuz und Nimbus zwischen Sonne und Mond, 
dabei geschrieben: XoBowWb, 7Apig 6 odpavog xal % Yi tig doku. 
Ringsherum låuft die Inschrift: søpæyls Tod Covtog Veod. puhakov 
Tov Qopodytx. Åyuog, dÅyuog, Hylos, Kv'pios. Dies Trishagion mag 
man sich vielleicht (nach Perdrizet) von den beiden Epgeln 
unten gesungen denken. Die Allmacht Gottes, welche sich in 
der Schaffung der Welt, zumal der Sternbilder offenbarte, wird 
hier in Christus personifiziert. 

Zu den Amuletten bei Schlumberger ist noch anzumerken, 
daff man mit der Lesung der Inskriptionen gewif8 weiter kom- 
men kann. Auf Nr.3, Rickseite, ist wohl zu lesen: Töxog Oco5 
b7oæ(t)ov Soner sg — dann vielleicht Kul(pros) WOe(os) poyoatgn OE0- 
7epo...; auf Nr. 5 seheint æpuvös (Sc. Yeod) und daneben riieklåufig 
oppæyés (Å. h. oppayts) zu stehen. Auf Nr. 6 liest man im åuBeren 
Kreise u. a. IAQ AEAQ usw., d. h. die bekannten Spielereien mit 
den Vokalen (dreimal wird NK dabei wiederholt), in dem inneren 
Kreise u.a. KAopio ov: (= war — statt my. — riicklåufig zu lesen?), 
wie auch auf der innersten ausgesparten Flåche, wo das ågyp- 
tische Lebenszeichen (dann NK — åg. anh »Leben<?) und das 
Hexagramm nebeneinander stehen. Wenn das klarische Orakel 
den æBpov law anerkannt hat (Buresch, Klaros 48), dann mag 
umgekehrt Apollon als Kap; — vgl. den Dåmon Artemisios 
oben — von den Magiern verwendet worden sein; ein kleines 
Apollonbild als Amulett hat nach Plut. (Sulla c. 29) Sulla bei 
sich getragen. Auf Nr. 8 wird wohl 7tv» den gleichen Sinn wie 
xatamtive haben, »ich versehlucke<, vom groBen Vogel gesagt, der 
eben die aufrechtstehende drohende Schlange verschlucken will. 

Auf der Platte aus Emaille, die Schlumberger a. O. S. 90 
(nach Fröhner, Krit. Anal. 42 Nr. 46) anfuhrt, ist offenbar nach 
dem Trishagion so zu lesen: &yuog, dyros, dyrios, K(Ver)e XoBand, 
TÅhpYs 6 ovpavig, Se. Ts d0kns cou, vgl. oben. Ebenso werden 
Reste derselben Formel sich finden auf dem griinen Jaspis in 
der Kathedrale zu Maestricht (King, Haudbook of engraved 
Gems 112): K(vpio)s O(eo)s mkhpys (statt AXc HC) 6 O(dpæ)vos — 
die Fortsetzung ergånzt man leicht aus dem Trishagion. 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 19 


Die Salomon-Gemmen der Sammlung Ustinow), die hier 
auf Taf. 1 mit einigen anderen magischen Gemmen (Intaglios), 
die derselben Sammlung gehören, abgebildet werden — alle sind 
genau in natiirlicher GröBe abgebildet, ausgenommen Nr. 9, 10, 
12 und 13, welche in doppelter GröBe wiedergegeben werden — 
zeigen die allbekannten gemeinsamen Zige der Darstellung: 
Salomon als Reiter durchbort das liegende weibliche Scheusal 
(die uepisyuévn) mit der Lanze. Sie bestehen alle drei aus » Blut- 
stein« (Håmatit, der Stein war besonders als Heilmittel för Augen- 
krankheiten bekannt, dann wohl auch allgemein gegen das böse 
Auge niitzlich). Auf Nr. 4 ergånzt man leicht auf der Riickseite 
Xod-[o]u-ov. Gerade vor dem Kopfe Salomon's sieht man einen 
achteckigen Stern. Nr.1 trågt auf der Rickseite die folgende 
Insehrift: -- Å (oder :- A)| -- N[-- HEX] - OHX (2 wahrscheinlicher 
als O) |-HP|ON. Die Inschrift vermag ich nicht zu deuten 
(Z. 1 und 2 Xohouöv? Z. 1 am Schlusse achteckiger Stern). Nr. 2 
zeigt in seinem fragmentierten Zustande auf der Rickseite 
den Anfangsbuchstaben jeder der vier Zeilen: E|P|F|E. Weil 
ofolefalylis] [D]efod] wegen der Abstånde der Buchstaben aus- 
geschlossen scheint, milssen wir wohl hier die Engelnamen 
ergånzen: X[oupA] P[æpana] N[aBpr4a] E[Corna?]. In der ersten 
Zeile kann auch X[ozopov] gestanden haben. 

Auf Nr.3 aus schwarzem Ilaspis der schlangenfufiige Iao 
mit Hahnenkopf, in der einen Hand den undeutlich inskribierten 
kleinen Rundschild, in der anderen eine Peitsche haltend, zwischen 
Arm und Peitsche IAQ AI (s. Nr.10). Am Rande liest man 
ABPAXA (E aPpaodé), unten HTA = "Arn (vgl. etwa Aöcca??), auf 
der Riickseite: PA(= A?)HAPESY |PIEY(=X?)MHP. Nr.6 zeigt 
dieselbe Darstellung (im Schilde deutlich IAQ) ohne die Buch- 
staben am Rande. 

Nr. 5 ist ein gewöhnliches Uhristus-Monogramm, eine Glas- 
paste. Nr. 7 ein roh ausgefihrter Löwe, ebenfalls eine Glas- 
paste. Der Rachen des Löwen ist weit geöffnet, die Måhne 
 hoeh emporgestråubt; tilber dem Riicken sechseckiger Stern und 
Halbmond. Man denkt dann hier vor allem an das Sternbild: 
als Symbol des Lichtes ist der Löwe auch dem mensehlichen 
Auge dienlich. Aber wir sehen den Löwen auch auf den Amu- 


I Uber diese s. die Bemerkungen von Fr. Poulsen, »La Collection Usti- 
now — la sculpture<, in Videnskapsselskapets Skrifter 1920, No. 3, S.3. 


20 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


letten gegen den bösen Blick, wo er mit allem anderen Getier 
gegen das Auge losstirmt, und ebenfalls öfters auf den Salomon- 
Gemmen. AuBerdem muf man sich auch Inschriften wie die 
folgende, schon oben erwåhnte (Bull. arch. crist. 1869, 62) ver- 
gegenwårtigen: vicit te leo de tribu Juda radix David dominus 
Jesus Christus. 

Uber Nr. 8, 9 und 11 weiB ich nichts Nåheres zur Deutung 
anzufilhren. Nr. 8 besteht aus grinlichem hartem Stein, ein 
Zylinder durch die Mitte der Långe nach durchgeschnitten; auf 
der Schnittflåche stehen die Buchstaben IIAO, rechts daneben 
drei kleine Kreise, welche allein die Möglichkeit gewåhren, den 
Stein ein Amulett zu nennen!. Nr.9 ist aus Achat, die Dar- 
stellung ist råtselhaft. Ein groBer langbeiniger, nach links ge- 
wendeter Vogel hascht mit offenem Schnabel nach einem Wiirm- 
chen(?), oben in umgekehrter Richtung ein Vögelchen(?), links 
unten kleiner Vogel auf einem Zweig; rechts zwei Schlangen, 
in 7 Windungen ineinander verwickelt. Nr. 11 ist aus schwarzem 
Jaspis. Die magischen Zeichen bestehen hauptsåchlich aus 
Peitschen, dann aber auch aus anderen Querstrichen, einem Haken 
und einem Knoten. Zur Erklårung der Peitsche als Schriftzeichen 
möge man sich der Peitschen der Hekate, der Erinnyen, der Iao- 
Gemmen, aber auch der Peitsche in den Hånden ågyptischer 
Gottheiten erinnern. Jedenfalls ein kråftiges Symbol der Abwehr. 

Die interessantesten magischen Gemmen in der Sammlung 
sind offenbar Nr. 10, 12 und 13. Nr. 10 besteht aus einem 
gelblichen Stein: links sehen wir einen Hahnenkopf, dariiber 
einen liegenden Halbmond, rechts quer gegenilber sehen wir 
noch auf dem Fragmente den Schnabel eines Raubvogels, unten 
zwischen den Köpfen die Buchstaben Al (weitere Buchstaben 
haben auch nicht gestanden). Die Rickseite ist glatt, ohne 
Schmuek und Inschrift. Die apotropåische Bedeutung der Hahnen- 
köpfe auf Gemmen hob bereits O. Jahn a.0.79, Anm. 204 hervor; 
Kopp, Pal. erit.$692. Al ist wohl = IA, d. h.  — Ia oder Iao 
(vgl. Nr. 3 und Blau S. 102). 

Nr. 12, ein Karneol, zeigt auf der gröBeren Flåche eine 
sitzende nackte weibliche Figur en face, Kopf nach rechts ge- 
wendet, die Rechte auf das rechte Knie gestiltzt, die Linke vor 
dem Cunnus haltend (dabei die Notdurft verrichtend?). Der 


I Die Inschrift vielleicht als Ilvedpx %yiov 9<05 zu deuten? Vgl. Eph. 4,30. 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 21 


obscöne Gestus und die Haltung der Figur sind bekanntlich 
stark apotropåisch (vgl. auBer der Abh. O. Jahn's auch das 
Amulett Nr. 4 bei Schlumberger: toig Paoxdvolg «atampwzTÖ [70] 
tpdmavov, i. &. invidis penem in anum insero). Auf der anderen 
Seite stirmt ein Hund (Schakal?) mit steifen Ohren und deut- 
lichem Gliede nach links. Am oberen Rande liest man OPQP- 
IOYO. Dieselbe Inschrift befindet sich auf zwei Gemmen. 
- weleche Kopp, Pal. erit. IV 170 und 172 (nach Caylus und Capelle) 
abbildet, auf der ersteren (aus Håmatit) zweimal wiederholt.! 
Man hat das magische Wort bald ågypt.-kopt. als »Horus<, 
bald. (Kopp) hebr. als >»Licht< gedeutet. Es liegt hier nahe, an 
den Sohn des Phré, den ”<2p00c, zu denken, s. ob. Unter dem 
Tiere ist noch das bekannte magische Zeichen -S8-S-S- eingeritzt, 
darunter auf der schmalen abgeschrågten Seitenflåche VW (etwa 
dreimal Å: &%yuog, &yrog, %y105?; aber das Zeichen mubB dann freilich 
umgekehrt gelesen werden). 

Auf Nr. 13, einem gelblichen Stein, ist ein Skorpion abge- 
bildet, auf der anderen Seite liest man: OPEMENIXI/NIANBQ 
(das erste I in der ersten Zeile ist so klein geraten, damit fir 
das MI noch Raum iibrig bleibe). Vielleicht leitet die zweite Zeile 
auf ein Bxvywooy, mit absichtlich versetzten Buchstaben; aber 
diese Vermutung bleibt nattirlich mehr als fraglich. Der Skorpion 
ist gerade bei der Behandlung unseres neuen magisehen Papyrus 
ein willkommenes neues Zeugnis fir die Auffassung des Skorpions 
als eines gewöhnlichen Apotropaions. 

Wenn wir noch einmal die Bedeutung der verschiedenen 
Tiere (nicht zum mindesten der Reptilien) för das Abwehren 
aller bösen Einfliisse, besonders des bösen Blicks bedenken, und 
uns zugleich die römische Bestrafung des Vatermörders durch 
den Sack und die darin mit dem Mörder eingeschlossenen Tiere 
(Hahn, Hund, Schlange und Affen) iiberlegen, dann werden wir 
fragen miissen, ob auch nicht diese Tiere die Gefahr des bösen 
Blicks des Mörders brechen sollen. Wie der zum Tode Ver- 
urteilte zur Richtståtte mit verhilltem Kopfe gefihrt wurde, so 
wurde er auch aus demselden Grunde, in den Sack eingeschlossen, 
den gefåhrdeten Blicken der Zuschauer entzogen — und dem- 


I Eine andere Gemme in der Sammlung Ustinow, welche S.22 nach 
einem Abdruck (das Original scheint nicht-mehr vorhanden zu sein) 
abgebildet wird, trågt nur den Namen OPQPIOYØ. 


22 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


selben Zwecke werden auch die Tiere, die wir als Amulette (den 
Affen allein ausgenommen) so oft erkannt haben, gedient haben. 
Der — wohl spåter hinzugekommene — Affe zieht den Kreis 
der Erklårungen verhåltnismåfig eng; urspriinglich wird man 
wohl die Dreizahl der Tiere innegehalten haben !. Die schöne 
Erklårung, die Cicero pro Rosc. Am. 25,70 f. daran kniipft, hat 
er gewil nicht aus seiner eigenen Brust gesogen; dazu erinnert 
sie doch zu sehr an die stoisehe Lehre von den Elementen — eine 
solche Erklårung håtte wohl auch ein Poseidonios in römisehen 
Kreisen vertreten haben können. 

Zum Schlusse möchte ich endlich noch auf ein Detail in 
der schon so oft herangezogenen Abhandlung Otto Jahn's iiber 
»den bösen Blick« Abh. såchs. Ges. 1855-6, S. 52 £., aufmerk- 
sam machen. Es handelt sich um die mit Göttersymbolen iiber- 
fullte Tonplatte (aus Neapel?) Taf. 5,8 (eine åhnliche Tonplatte 
ist abgebildet in Daremberg-Saglio, Dict. I Fig. 306). Hier sehen 
wir in der zweiten Reihe zwei Krige neben je einem Pferde. 
Darin haben wir doch die allbekannten Symbole der Dioskuren 
zu sehen. Der weibliche Kopf dazwischen ist gewiB keine 
»Helena<, aber wird vielleicht durch die oft behandelten weib- 
liehen Köpfe vieler Vasenbilder erklårt werden können, wo diese 
Frauenköpfe den entsetzt zuriickweichenden Satyren erscheinen, 
welche die Erde mit der Hacke bearbeiten. Eine apotropåische 
Bedeutung wird dann diesen schönen weiblichen Köpfen wie 
sonst dem fratzenhaften Medusenkopfe und dem Georgoneion 
innewohnen. Der viereckige Gegenstand ganz unten sieht aus 
wie ein Wiirfel, der die Zwölfzahl angibt; dariber wahrscheinlich 
kein »Bogen<, wie Jahn es deutet, aber — vgl. Nr. 4 und 5 
auf derselben Tafel und Abb. S. 81 — wohl ein Phallos-Symbol. 


I Das Auge des Affen gebrauchte man in der Magie, um sich unsichtbar 
zu machen (desgleichen das Auge des Erschlagenen), Pap. Berol. I 248 
Parthey. 


Abdruck einer Gemme in 
der Ustinow-Sammilung. 


Tak IT 


Vid.-Selsk. Forh. 1921. No. 1. 


7 rm NVIN TN 
VER IXNIWNEGJÖ bl å 


ge 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 23 


HI. 


Von Å. FRIDRICHSEN. 


Der oben von EITREM besprochene Papyrus ist auch theo- 
logiseh bedeutsam, und zwar in doppelter Hinsicht, religions- 
geschichtlich und symbolgeschicehtlich. å 


1 


Zunåchst interessiert uns die volkstimliche Mischung von 
Heidnischem und Christlichem. Offenbar liegt hier der Fall vor, 
daB eine altbewåhrte heidnisehe Beschwörungsformel durch einen 
christlichen Zusatz erweitert worden ist. Es liefe sich wohl 
denken, da das auf heidnischem Boden geschehen wåre in der 
Weise, da man die heidnischen Zauberworte mit einem den 
christlichen Kreisen entlehnten Element bereichert håtte. Aber 
in der spåten Zeit, in der wir uns hier befinden (4.—5. Jahr- 
hundert), wåre das eine wenig wahrscheinliche Erscheinung. 

Zuerst wird der Skorpionendåmon »gebunden< und seine 
Hilfe aufgeboten zum Schutz gegen allerlei Unheil, darunter 
Skorpionen und Schiangen. Die Anrufung beschliefen die Worte 
d1% 76 Övopux Tod dVYistou Vend, die zu dem formelhaften Rahmen 
der Beschwörung gehören. Ob diese Formel ein Bestandteil der 
urspriinglichen (heidnischen) Anrufung war, oder ob sie mit der 
Christianisierung derselben hinzukam, diirfte zweifelhaft sein. 
eds b4:570g ist ja in der LXX das Wort fiir 99 ON und könnte 
also dem 2 sxBxod) etc. am Anfang entsprechen. Die magisch 
klingenden Worte könnten aber auch der kirchlichen liturgischen 
Sprache entstammen. Dafiir aber, daB sie zum urspriinglichen 
Bestand gehören, scheint der Umstand zu sprechen, daB ein 
Öyiote Vee in das nachfolgende Christuskerygma eingedrungen 


ist zwischen éx tig æylæs mæpdévou Mapiag und 8&G dytov mvebuartos, 
was sich wohl am einfachsten so erklårt, daB die christologisehe 


Formel durch eine gelåufige Anrufung ergånzt worden ist. 


24 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


Art 76 Ovopa — sonst meist gleich évexev tod ovopatos, Hez. 
36,21 f.; 39,25; im NT. und bei den Våtern gewöhnlich mit 
einem Wort fir »leiden« verbunden (Mt. 10,22; 24,9; Mc 13,13; 
Le. 21,17; Jo. 15,21: Polyc. ad Phil $2HPermMiselde NG 
Sim. IX 28,8.5; Just: Ap. 42: 241: Dial 1944-2002 
27,1 usw.). Aber I Jo. 2,12 æpéwvtar Öpiv ot dæuopttær dix TO BV. 
xvtod. Wo die »Kraft< des Namens besonders aufgeboten wird, 
steht dx c. gen., vgl. I Cor. 1,10 mæpaxxAö dix tvod ov. I. Xa. 
und Act. 4,80 onpetæ ol tépata yiveoiar Öix Tod ov. T4c0d. Aber 
die Grenze zwischen dx c. gen. und d:x c. ace. ist nicht mehr 
scharf. Mit der oben angefihrten Stelle I Jo. 2,12 vergleiche 
man Act. 10,48 &psow duoptidv AopBetv Sit Tod Ov. adtod!: ferner 
I Cor. 8,6; Röm. 11,36; Col. 1,16; Heb. 1,2 (8: 05) mit Cornutus 
(Osann) p. 8 Aix odtov xæAobaw, Ött dr adtov yivetar nal omletar 
tå 7vrta, und Hierocles frgm. Berl. klass. Texte IV p. 57 Z. 18 ff., 
28 ff. tivos ydp dv xtipo påkhov elmpev % éxeivov SU odg åouév; 
(sc. die Eltern). Der literarisch gebildete Verfasser des Hebråer- 
briefes spielt mit den Kasus bei 3:14 (2,10), aber bei den Ab- 
schreibern herrscht Unsicherheit, vgl. I Cor. 8,6 (B. aeth. Epiph. 
lesen dr ov. Siehe J. WEISS a. St., der auf Aristeas $ 16; Pap. 
Leid. IT 32 f. Plut. Mor. 756 D hinweist*). 

Zum SchluB kommt die Herbeirufung Jesu. Hier tritt die 
offizielle Religion in Erscheinung, und es zeigt sich an einem 
volkstiimlichen Beispiel, wie innig der christliche Glaube mit den 
aktuellen Bediirfnissen der Volksseele verschmolzen war. Schutz 
gegen Geister und Zauberpraktiken und schådliche Tiere — in 
Ägypten besonders Skorpionen und Schlangen — ist eine Haupt- 
angelegenheit des gemeinen Mannes, und zu den alten Schutz- 


I Vgl. P. MaGp. 16,7 "va 6 oå, Baorhed, tod Omatov ty[yu] mit P. Fr. IT 


AL q å Re 5 å SG Å 
36a: Öömnwa Av to Oluatov TAOL vevNTAL... Old GOU. 
4 rev” 


[09] 


Pap. grec. ed. Peyron 1841, 21: tevfopat ötd og dvtÅnDets, P. GRENF I 15,9 
Bd og BeBondnpévar, P. Lem. W. XIII 38 o05 vap gpavevtos (al) x0opos 
&ydéveto n(al) påg åpdvn xal Otormovopndm tå mdvrta Ord og. P. Oxy. I 41,8 
ToÅAGv Ayadov dmokavopev Od out, 7putav: Vgl. Act. 24,8 moAkiis elonvns 
Tuyydvovtes Od Go. — Zu 0 10 Ovoua Yeod Vel. im Neugriechisehen 
yt Övopa Tod V=o0y, »um Gottes willen« (siehe Moulton-Milligan, The 
vocabulary of the N. T. IT p. 145 f.). [Zu den von Norden, Agnostos 
Theos 241 ff. zur »Geschichte einer Allmachtsformel:< gesammelten 
Beispielen låBt sich mnoch Pap. Par. 1282 hinzufiigen: yevdpya olyfig, 
ov Öv to pös nat elt Öv to pås ynpet — Wessely hat die Buchstaben- 
komplexe nicht aufgelöst. S. Eitrem.] 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 25 


måchten tritt nun Christus, der kirchliche Kultgott hinzu. Das 
relativ seltene d:1xpyAxoo0, das dem Dåmon gegeniiber verwendet 
wird (an Christus p%AxÉov), findet sich mehrmals in der LXX 
von der göttlichen Hilfe z. B. Ps. 90,11 ff.: 

Ötr Tolsg æyyéhors aVtod åvtehettar mepi 005 

705 Suxpuhdkar os év talg 6d0ig 60u' 

ETL yeLPÖv HApolotiv Gs, 

uh mote 7pooxOUWYs 7pos Adov tov 705x Go. 

år domida nal Boarliexov Eni PnNom, 

ol NOATATATHTELG ÅSovTtx nal Sodnovta, 
vgl. aber auch in den Papyri P. G1ss. I 17,7; B.G. U. III 984,27 
IV 1081,4; P. LOND. 243,413; besonders aber P. LOND. 121,497 
Srxmurdtare pe TA ueydhu xol Vavuarta (övopoata) tod V[sod] und 
P. LeD W. XIV 36 ölxQ0haCov ue åno nåong Ts idtag uov dotpr- 
xs, (æno 7avtos poBou ibid. XXV 4). 
Vom ersten Anfang an hat man in der Christusglåubigen 
Gemeinde im Namen Jesu Geister beschworen, Krankheiten ge- 
heilt und durch seine Kraft allerlei Unheil abgewehrt. In der 
synoptischen Tradition ist Jesus selbst der gewaltige Dåmonen- 
bezwinger und Krankenheiler, und schon zu seinen Lebzeiten 
haben judische Exorzisten seinen Namen fir Beschwörungs- 
zwecke benutzt (Mc. 9,30), so wie er selbst seinen Helfern Voll- 
macht iber die Geister gab (Mc. 6,7); und man wubBte Jesus- 
worte anzufihren, die verhieffen, dal seine Jilnger gegen Schlan- 
gen und Skorpionen gefeit sein sollten (Le. 10,19; Me. 16,17f. vgl. 
Act. 28,3—6). Dåmonenaustreibungen und Krankenheilungen im 
Namen Jesu begleiteten die urchristliche Mission, wie die Apostel- 
geschichte lebhaft illustriert; besonders drastisch ist die Erzåh- 
lung Act. 19,11—19, wie der illegitime Gebrauch des Namens 
Jesu sich råcht, und die Strafe zur Verbrennung der heidnischen 
Zauberbiicher fåhrt. Unter den sypeix «at tépaxt., die die Apostel- 
wilrde verbiirgen (II Cor. 12,12), soll man sich wohl auch Be- 
secehwörungen und Heilungen denken, und unter den Gnaden- 
gaben steht auch das y&piopa ixuætuv (I Cor. 12). 

Allerdings hat es im Urchristentum nicht an Versuchen ge- 
febhlt, die Bedeutung dieser Erscheinungen zu begrenzen und vor 
Uberschåtzung derselben zu warnen. Mt. 7,22 lesen wir: »Viele 
werden an dem Tage zu mir sagen: Herr, Herr, haben wir nicht 
in deinem Namen geweissagt und in deinem Namen Dåmonen 
ausgetrieben und viele Machttaten getan? Und dann werde ich 


26 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


ihnen bekennen: Niemals habe ich euch erkannt, geht fort von 
mir, ihr Frevler!« — Hier haben wir sicher ein Fragment ur- 
christlicher Parånese; und eine åhnliche Tendenz verspilren wir 
in dem Le. 10,20 iberlieferten Herrenwort, das an die 72 Jiinger 
gerichtet ist, die frohlockend zuriickkehren und berichten: Herr, 
auch die bösen Geister sind uns untertan in deinem Namen. 
Ihnen antwortet Jesus: »Freut euch nicht so sehr dariiber, daB 
euch die bösen Geister untertan sind, als dartber, daB euer 
Name eingeschrieben ist in den Himmeln.< 

Uberhaupt spielt nattirlich die Beschwörungs- und Wunder- 
technik im Urchristentum eine verschiedene Rolle, je nach der 
geistigen Höhenlage der Religionstråger. Bei Jesus selbst ist 
diese Tåtigkeit die Entfaltung einer machtvollen, bezwingenden 
Persönlichkeit, ein Stick seines messianischen Berufs. Bei seinen 
Anbetern geschieht sie in seinem Namen, und zwar bei den 
Einen in mehr technisch-primitiver Weise, bei den Andern mehr 
als eine auferordentliche Begleiterscheinung. Im Johannesevan- 
gelium treten die hier beziiglichen Vorstellungen gånzlich zuriek, 
und bei Paulus spielen sie keine religiöse Rolle. Er fordert die 
Glåubigen auf, Glaube und Liebe als Panzer und die Hoffnung 
auf Errettung als Helm anzutun, also die religiös-ethisehen 
Kråfte gegen den Satan aufzubieten — (auch Paulus ist auf der 
Hut gegen mvebpata æepwwa Fph. 2,2 vgl. in unserem Pap. Z.4); 
und wo es sich um Krankheit handelt, nimmt er seine Zuflucht 
zum Gebet, und zwar unter völliger Bereitschaft, auf seine 
Wiinsche zu verzichten, siehe das groBartige 12. Kap. des IT Cor. 
Hier sind wir aber auf der Höhe, das Vulgårchristentum hat 
sich sicher stark filr Beschwörungen und Heilungen interessiert. 

Daf das nicht in Zaubertechnik und Thaumaturgie entartete, 
beruhte auf mehreren Faktoren, vor allen Dingen auf der dem 
Urehristentum eigenen, urwiichsigen religiösen Kraft, der persön- 
liechen Hingabe an den himmlisehen Herrn. Dann wird man 
aber auch annehmen diirfen, da die frih erfolgte Einbirgerung 
des Alten Testaments als heiligen Frbauungsbuches zu einer 
religiösen Beurteilung des Ubels sehr Dbeigetragen hat (man 
denke z.B. an die Klage- und Dankpsalmen, Das Buch Hiob 
Je. 5,11). Die Krankheit erschien als Mittel der göttlichen Zich- 
tigung und Erziehung (II Cor. 12,7) und durfte somit nicht rein 
technisch behandelt werden. Ferner wird der aufsteigende Klerus 
den primitiven Neigungen gewisse Grenzen gesetzt haben, teils 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 27 


durch Betonung des religiösen Gesichtspunktes, teils durch amt- 
liehe Regelung der Behandlung. Ausgesprochene Fålle von Be- 
sessenheit (åvepyovpevor, Sxruovilopevoi) wurden von den Exorzisten 
behandelt. Fir die Krankenbehandlung ist Je. 5,13—15 ein 
Usus bezeugt, der Gebet und Ölsalbung im Namen des Herrn 
(vgl. Mc. 6,13) verbindet. Die Salbung und die Anrufung wurden 
unternommen von den mpeoPytepor t%g éxuAyetag; es ist also etwas 
wie eine Amtshandlung, und von ihr wird sicherer Erfolg er- 
wartet: % csdyn Tijs Tistsws GWMTEL TOV KAÄLVOVTA, KOL Éyepel 
6 xpwos. Iliotis ist hier Wunderglaube (I Cor. 12,9; Je. 1,6), und 
die Heilung ein Wunder. Mit der Heilung sind auch die Sinden 
 vergeben, wenn solche die Ursache der Krankheit sind (V. 15 b). 
Eine Praxis wie die hier beschriebene kann man sich nur auf 
der Ubergangsstufe von freier charismatischer Tåtigkeit zum ge- 
regelten Gemeindeleben vorstellen, denn eine so unbedingte In- 
aussichtstellung der wunderbaren Heilung wirde sich nicht auf 
die Dauer bewåhren können. Auch deutet V.16 é&oporoyeisde 
ovy &AANAOLG Tåg duaptlng not eUyeode Up aAAhAnv, Ömus iudkjre 
auf eine urspriinglichere, freiere Praxis (siehe M. DIBELIUS z. St.). 
Gewöhnlich hat man wohl in der spåteren Zeit die Kranken 
medizinisch behandelt, aber natirlich auch fir sie gebetet, jedoch 
nicht im Sinne der sdyn tås miotsws. Diese wird den wenigen 
begnadeten Thaumaturgen vorbehalten gewesen sein. 

Mit dem Schwinden des Enthusiasmus und mit der Aus- 
breitung des Glaubens machten sich die im alten Heidentum 
wurzelnden volkstiimlichen Anschauungen und Gebråuche in den 
unteren Schichten stårker geltend. Das Christentum war nicht 
mehr etwas so eminent Persönliches: glåubige Hingabe an den 
gekreuzigten und auferstandenen Herrn; es trat den Menschen 
entgegen als Kirchenlehre und Kultus. So konnte der Paganis- 
mus relativ ungestört fortleben und mit dem kirehlichen Kultus, 
mit dessen Gebråuchen und Aussagen, Verbindungen ankniipfen, 
So wie es in unserem Papyrus der Fall ist. Es ist bezeichnend, 
da hier der Name Jesu gar nicht genannt wird: der Besitzer 
oder Verfasser steht in keinem Verhåltnis zu dem gewaltigen 
Geisterzwinger der evangelischen Geschichte. Nicht der Name 
Jesu, sondern die Formeln des Bekenntnisses wehren Geister 
und Unheil ab. Es gilt Namen und Anrufungen zu håufen, um 
die Kraft des Zaubers zu steigern — darin bekundet sich das 
Herabsinken auf das Niveau der unterchristlichen Mischreligion. 


XUTOV 


28 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


2. 


Ein besonderes Interesse hat unser Papyrus dadurch, dabB 
in dessen letztem Teil eine christologiscehe Formel magisch ver- 
wendet ist. Diese Praxis ist schon im 2. Jahrhundert aus Justin 
bekannt, obwohl nur wenige konkrete Beispiele bisher vorliegen. 
Justin sagt Dial. 85,2 f.: »otæ vyåp tob Övopmartog xYTOY TOVTOVL 
7od viod Tod Veod xal TpwTOTOKOL TAXONG TÅG HTIGEMG, Kal Sk 7rp- 


Q Q. N AG / 3 (a , K 
Vévou yevvndévtosg HAL Tadytod YEVO|LEVOU avipmaov, AXL GTAUPW- 


Veévtog émi Iovtiouv Ilihdtov dæo Tod Axod dpuåv not drodavovros, 
I 


xot AvaGTAvTOG Ex VENDÅV nal dvafBævtog eig TOV Oodpavov, 7åv So- 
uÖviov &Copxilopevov vindtar nol brotdoretar . Edv då notd movtog 
övopuartog TÖÅV map Hpiv yeyevnuevov % Paoksmv % dmxaimy % 7P0- 
ontöåv % 7aærpapxdv Etopuilyte bueis, ody dotayhoetar oddev TØV 
Særpuovimv' XAN ei pa Etopuilor tig duåv nærd Tod Veob APpad 
xot Veod loxdx nol Veod laxmp, loms drotaynoetar .nhdn pévtor oi 
&E dudv ånopxotal TÅ TExvn, Oomep xal tå Edvn, ypmuevor Ekopui- 
Couor xot Vupidæposr not noæradesuors ypåvrar simov. — Und Apol. 
II 6,5: Jesus wurde Mensch émi xataA»oer töv Sarpovmv' wal vdv 
&xn töv da Ogpw yiouevmv padetv dövaode . doruoviokhmtoug YÅP 
TOÅÅOUG nATA TÅÄVTA TOV KOGLOV KAL Ev TÅ LueTEPE TOÅEL TOÅÅOL TÖV 
petépuv dvbomanv, TÖV ypioTtIAvåv, Emopuilovteg uotd Tod Ovo- 
uaætos noob Xorstod, tod ataupmdevros mi Ilovtiou IliAdtov, mo 
töv &AAov mdvtnv EmopnGTÖV Kal ETNGTÖV al PUOPAKEUTÖV PLN 
tævdévtag, ixoavro not ETL voy lØvtan, notapyobvies not ExÖmxrovtes 
TOdg waTENOvTAG ToLg dvdaommous Saimovac. — Offenbar hat das 
Kerygma einen besonders hervortretenden Platz in der Liturgie 
eingenommen und sich so dem volkstimlichen BewubBtsein als 
eine besonders kråftige Formel dargeboten. 

Die neueren Forschungen zur Geschichte des altkirchlichen 
Glaubensbekenntnisses treffen sich in der Anschauung, da das 
altrömische Symbol irgendwie durch eine Verschmelzung der 
alten (erweiterten) trinitarischen Taufformel mit einem christo- 
logischen Kerygma oder Bekenntnis entstanden ist (J. HAUSS- 
LEITER, in den Beitrågen z. Förd. christl. Theologie. XXV 4. 
K. Honrr in SBA. 19198. 2 ff. VON HARNACK ibid. p. 112 ff. 
H. LIETZMANN ibid. p. 269 ff. DERSELBE in >» Festgabe an Å. von 
Harnack< Tiibingen 1921, p. 226—242). Horrt hat auf Grund 
der Struktur des zweiten Gliedes im Apostolicum die Vermutung 
ausgesprochen, daB die Aussagen iiber Christus (»>geboren< usw.) 


ø 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 29 


als ein Interpretament zu den Worten »Jesus Christus, Gottes 
Sohn, unser Herr< zu fassen sind, und VON HARNACK postu- 
lierte in Weiterfihrung dieses Gedankens das einstmalige Be- 
stehen einer neungliedrigen (3 >< 3) Bekenntnisformel, was LIETZ- 
MANN durch tatsåchliche Nachweise stiltzte. HAUSSLEITER wie- 
derum zeigte, da das Christuskerygma auch in der Zeit nach 
der um 200 herum erfolgten Bildung des Symbols sein selb- 
ståndiges Leben weitergefiihrt hat. Und jimgst hat LIETZMANN 
unter Beibringung von reichem Material die These erhårtet von 
dem selbståndigen Bestehen eines besonderen christologischen 
Bekenntnisses, das seit Mitte des 2. Jahrhunderts mannigfach in 
die trinitarische Formel eingeschoben oder ihr angehångt wurde. 
Er will aber auch gleichzeitig den Versuch machen, den Platz 
dieses Kerygmas in dem altkirchlichen Kultus zu bestimmen 
und kommt auf Grund sehr interessanter Beobachtungen und 
Erwågungen zu dem Schlusse, daf3 es urspriinglich ein Glied 
der Praefatio des Abendmahles war. »Das Loblied auf Christus 
wurde zur Formel, die nach Art und Neigung der Gemeinde 
mehr oder weniger starr weitergegeben wurde. Sie wurde Zitat 
und Thema des Schriftbeweises im Munde des Predigers, Be- 
sehwörungsformel in dem des Exorzisten — und Glaubens- 
bekenntnis oft im dritten, meist und schlieBlich endgiltig aber 
im zweiten Artikel des aus anderer Wurzel erwachsenen Tauf- 
symbols.< 

Unser Papyrus bietet nun eine Erscheinung, die mit dem 
von Justin erwåhnten exorzistisehen Gebrauch des OChristus- 
kerygmas verwandt ist. Die Formel låuft in eine Doxologie aus 
(80&a 601, odpdve Baarned, dphnv), die davon zeugt, daB sie einer 
Liturgie entnommen ist. 

Das Kerygma, das hier wohl nur fragmentarisch vorliegt, 
prådiziert Christus als Sohn Davids dem Fleische nach und der 
Maria aus dem heiligen Geist, also ein dwtAody »vpuypo, vgl. 
Röm. 1,8 7epi tob viob abtod Tod Yevomevou Ex omEpuatog Acid 
ata APK, Tob Öorsdevtog viob WVeod åv duvæuer nartd Tvedua 
dymabvns && dvastdssns venpåv (IT Tim. 2,8 uvnpoveus ”Insodv 
Xorotov åynyeppévov åx venpåv, &n onépuatos Aauid). Das Kor- 
relat der Davidsohnschaft ist aber nicht mehr die durch die 
Auferstehung und Erhöhung erfolgte Gottessohnschaft sv duvxuet 
(Act. 2,32 f.), sondern die jungfråuliche Geburt && æyiou 7ved- 
patos. Das alte dmAhody xhpvypoa ist also verschmolzen mit dem 


30 S. EITREM UND A. FRIDRICHSEN. [No. 1 


andern Typus des Christusbekenntnisses, der mit der iber- 
natiirlichen Geburt anhob, vgl. Ignatius ad Trall. 9 ”lyco5 Xois- 
700... Tod åx yévougs Aapid, tod år Maptas.I 

Die Gottesmutter erhålt das Prådikat æytx, was in eine 
relativ spåte Zeit fihrt. Ob das ye date Vee der kirchlichen 
Formulierung entstammt (dogmatischer Einflu der christologi- 
schen Streitigkeiten?) oder ob es aus dem Formelschatz der 
Beschwörungen eingedrungen ist, vermag ich nicht sicher zu 
beurteilen. 


I Die Geburt durch die Jungfrau ist nicht als nåhere Bestimmung der 
Davidsohnschaft zu fassen, vgl. Ign. ad Smyrn.1: tov xJYptov fpÅY, 
GAGA Övrtan år yévoug AaBlö natd opna, vlov Veod xatd DdeAnpa uol 00- 
vapiv deod yeyevnpévov dAndos &x 7updevou... Nachdem aber das ö1xAody 
«hjpvypo mit der Jungfrauengeburt kombiniert war, lag es auf der 
Hand, diese als die Zusammenfassung der göttlichen und der mensch- 
lichen Seite Jesu zu betrachten, vgl. Ign. ad Eph. 18,2: 6 yåp deog juv 
”Insode 6 Xpiotos &xvoYophdm dmo Maptug ot olxovouinv Deod åx omsppatog 


y DIN Vå NI ee. 
mev Auflö, mveuvpatog Os dylou. 


1921] EIN CHRISTLICHES AMULETT AUF PAPYRUS. 31 


Abrasax 1. 
Aier2d: 
Anagramm 4. 
Apollon KAd4ptos 18. 


Christus 4. 11. 15. 
XML 7. 

Dioskuren 21. 
Dreier Ss 6.021 
Engelnamen 19. 


Register 
zu Teil I. 
Hahn 20. 21. Palindrom 4. 
Hekate 12 f. Poseidonios 21. 
Hlg. Geist 15. 20,1. Salomon 5. 10. 
fo, Tam 9f. 18. 19. 20. |Salomongemmen 16 ff. 
Artemis, Artemisios 12f.| Kore 14. Schlange 11. 12 f. 
Löwe 19. Sechs 14. 
Maria 15. Skorpion 11. 21. 
Mechleus 10. TELT POGWTOG (TUPTXPOI%OF) 5. 
Oprwmprovd 20. Trishagion 17. 18. 
”Qooc 20. Zwölf 22. 
Textstellen: 
Cie. pro Rose. Am. 24,70 21. 
Ser. Aen. III 68 14. 
Cod. Paris. 23816 13 f. 
Pap. Lond. 46, 121 4. 


Pap. Paris. 1782 24,6. 


OVERSIGT 


OVER 


HDENSKAPSSELOKAPETS MOTER 


1921 


MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER 
OG 
OVER INDKOMNE SKRIFTER 


M. M. 


KRISTIANIA 
I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 


A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A-S 


1922 


Indhold. 


Oversigt over selskapets møter i 1921. 


Side 

Hist.-filos. klasse, 14. jan. 

Koht, To gaatefulde personligheter i vor gamle historie ....+s..... 3 

KalksNorskemmavne(og kurer for helvedestld 3 
Mat.-naturvid. klasse, 21. jan. 

Nordhagen, Rolf, Gudbrandsdalens kalktuffer ........-.-ori are 4 
Fællesmøte, 4. febr. 

BrøsgerPAaAW-Denysamlemorskelvest ANNET 5) 
Hist.-filos. klasse, 18. febr. 

Konow, Om Mitanifolkets guder .........vvsx ee 5 


Mat.-naturvid. klasse, 4. mars. 
Vegard, Dannelsen av blandingskrystaller ved kontakt mellem faste 


faser Ne eee re ee er ette oe eder pa 7 

Fællesmøte, 18. mars. 

CollinsDethomeriskespørsnal QST NE 8 

Tnrdvanlefavynsye medtenmers NEA 8 
Hist.-filos. klasse, 8. april. 

Fitkem En oræeskemasiskpappus AT 10 

kudbersOmksammepapruse SJAA 10 
Mat.-naturvid. klasse, 15. april. 

Broch, Hjalmar, Studier over cirripedienes slegtskapsforhold ..... 10 


Aarsmøte, 3. mai. 
Aarsberetning for 1920, se bilag I (s. 25 f.). 


birde kn/pfav Hans AFP ennec hes søperdiume SAMT ill 
Uitdelinsjåv kesatet »Laura ThrapsMinde- TN el! 
Utdeling av apoteker Øwres reisestipendium......... 11 
Kolsrud, Hans Egede og Grønland, se Mindetaler (s. 53 ff.). 

Worm->Muller;(Demapoleonskender HANN NE Gal 


Beretning om Nansenfondet for 1920—21, se bilag III (s. 28 ff.). 
Hist.-filos. klasse, 27. mai. 


Seip, Nogen uregelrette præteritumsformer i nordisk ..........4xs 12 
Mat.-naturvid. klasse, 3. juni. 
Bonnevie, Nogen bemerkninger om fingeravtryk .........aa2vvier 13 


Hist.-filos. klasse, 16 sept. 

Fridrichsen, A., Kristelig og hedensk magi i en papyrus Christianiensis 16 
Mat.-naturvid. klasse, 23. sept. 

Vegard, Om nordlysets struktur og arten av de kosmiske straaler.. 16 

Frivold, O. E., Trykforandringer i gaser frembragte ved elektro- 

Statiskertelterg(elektroskktior FE 17 

Fællesmøte, 7. okt. 

Koht, Norsk politisk historie i forhistorisk tid..........-.oovvans 18 


IV 


Side 
Hist.-filos. klasse, 21. okt. 
1 Krohn, Kaarle, Kalevalasången SEE 19 
Bugge, A., Digtningen om Tristan og Isolde .......vvvvvvaranene 20 
Fællesmøte, 11. nov. 
Bryn, Halfdan, Om raceblandingen i Troms fylke..........asvun. 20 
Griiner-Hegge, Thorleif, Til den logiske hukommelses teori ...... 22 
Mat.-naturvid. klasse, 25. nov. ; 
Vogt, Thorolf, Om dannelsen av Nordlandsfjeldkjeden ............ 23 
Fællesmøte, 9. dec. 
Werenskiold, W., Vindforholdene over det Stille Hav............. 24 
Valpgfavembedsneandm mor RPR SE 24 


Bilag I. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1920... 25 

Bilag II. Oversigt over Videnskapsselskapets regnskap 
Lor ORO JE OE EEE 27 

Bilag III. Beretning om Nansenfondet og de dermed for- 
bundne særfond for året 1ste april 1920—81te mars 1921 28 
(Utdeling av Fridtjof Nansens belønning, s. 41.) 


Mindetaler. 
Brøgger, W. C., Mindetale over prof. dr. Joseph Paxon Iddings ....... 45 
Bødtker, A. Trampe, Mindetale over prof. dr. Johan Storm .......... 50 
Kolsrud, Oluf, Hans Egede og Grønland. Tale...........vavvanvannn 53 
Eitrem, S., Mindetale over prof. dr. L. B. Stenersen ........vuauvvaer 65 
Bull, Francis, Mindetale over overbibliotekar Sophus Birket Smith .... 70 
Brinkmann, August, Mindetale over prof. dr. Adolf Appellöf ......... 76 
Morgenstierne, Bredo, Mindetale over minister dr. Francis Hagerup... 81 


Selskapets medlemmer i 1921. 


Bestyrelsesss'v«”«»«KALRG ee AE GE Er 90 
Denmatematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer 91 
Den historisk-filosofiske klasses medlemmer.......avuvs. 96 
Medlemstal are dedu9L ENE TETE 99 
Oversigt over sruppene SSN 100 
Dødsfaldi 1921 ee EE. 104 


Skrifter mottat i bytte og som gave. 


F'ravnorske institutioner.aat Jr SSE 107 
Fra utenlanadske'institutiemner 8 FR PET 108 
Fra private sivere ANSEES SET 116 


Meddelelser for 1922. 


Bestyrelse komiteer mm 922 SN EEE 119 
Møteri 1922... soon tsnele eee LE 121 
Prisopsaver vu vrerkeSEEE 122 


OVERSIGT OVER SELSKAPETS 
MØTER 


Historisk-filosofisk klasse. 14de januar. 
(Formand: Koht. Sekretær: E. Bull). 


(Tilstede: Broch, Chr. A. Bugge, EF. Bull, Falk, Hægstad, Koht, 
Morgenstierne, Olsen, Seip). 


1. Formanden mindedes de to av selskapets indenlandske 
medlemmer, prof. Johan Storm og dr. P. Winge, som var 
avgaat ved døden siden forrige klassemøte, og meddelte at der 
senere vilde bli holdt mindetaler over dem i deres resp. klasser. 


2. Koht holdt et foredrag: To gaatefulde personligheter 
i vor gamle historie. Den ene av disse var den danske jarl 
»Ganuz Wolf<, som ifølge Adam av Bremen var med Harald 
Hardraade paa en farlig sjøfærd ind i Østersjøen. Delvis i 
tilslutning til Yngvar Nielsen søkte foredragsholderen at paa- 
vise at denne »Ganuz Wolf< sandsynligvis var identisk 
med Ulv Ragnvaldsson fra Gautland, som vistnok var blit jarl 
i det danske Halland og der hadde faat navnet Gaut-Ulv. Den 
andre personligheten foredragsholderen omtalte, var en Tore 
Ingeridson, som bare findes nævnt en eneste gang i den norrøne 
literatur, men som foredragsholderen hadde gjenfundet hos 
Ordericus Vitalis, hvor han er omtalt som fosterfar for Magnus 
Berføtt og Sigurd Jorsalfare. Med dette som utgangspunkt viste 
foredragsholderen at Tore maatte være en dattersøn til Sigurd Su 
paa Ringerike, altsaa søstersøn til Harald Hardraade, og saa- 
ledes nær knyttet baade til kongehuset og til en stor lendmands- 
kreds paa Østlandet. 


3. Falk holdt et foredrag: Norske navne og kurer for 
helvedesild.. De i Norge brukelige folkemedicinske kurer for 
herpes zoster viser sig at ha en betydelig utbredelse og høi 
alder. Saaledes gjenfindes besmøringen med blod fra katteøret 
i samme bruk i det gamle Tyskland samt i England, Skotland 


+ 


og Irland i gammel og ny tid. Paa skotske og ogsaa paa 
norske bondegaarder vidner endnu stubbørete katter om denne 
skik, som heller ikke i Syd-Europa er ukjendt. Den til grund 
for navnet nårisla — av nåde (lik) — liggende forestilling om 
at sygdommen bevirker døden hvis begge ender av utslettet 
møtes, beror paa en urgammel lære, som kan følges tilbake til 
Plinius. Selve navnet risla maa sees i forbindelse med det 
ensbetydende ristel og gaa tilbake paa en ældre form *wristla, 
hvis betydning er »ring< eller »baand<, sml. de middelalderlige navne 
herpes zoster, zona herpetica. 


Foredraget fremkaldte bemerkninger av Hægstad og Olsen, 
hvortil foredragsholderen replicerte. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 21de januar. 


(Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen). 


(Tilstede: Bonnevie, H. H. Gran, D. Isaachsen, J. Kiær, Lynge, 
Miinster, Palmstrøm). 


Universitetsstipendiat Rolf Nordhagen holdt et foredrag: 
Gudbrandsdalens kalktuffer. Disse tuffer blev første gang stu- 
dert av avdøde professor Axel Blytt i 1891, som fandt at de 
kalkavsættende kilder periodevis maatte ha tørret helt ind, og 
han betragtet tuffene som et vigtig støttepunkt for sin klima- 
vekslingsteori. Senere har der hersket adskillig skepticisme 
overfor Blytts undersøkelser, og foredragsholderen hadde derfor 
studert forekomstene paany meget indgaaende og kritisk. 
Arbeidet hadde git absolut positive resultater, som viste at man 
maatte respektere Blytts standpunkt; ja, undersøkelsen hadde 
ført til det forbløffende resultat, at kalktuffen i Kvam stemte 
bedre med Blytts teori end denne selv ante. Foredragsholderen 
hadde nemlig opdaget et helt nyt kalklag paa stedet som Blytt 
savnet, men hvis tilstedeværelse han i grunden hadde forutsagt, 
idet han i sin tid uttalte at man i fremtiden muligens vilde 
finde rester av det. Foredragsholderen stillet sig noget skeptisk 
overfor alle de konsekvenser som Blytt vilde trække av sin 
teori, men han fandt at vi her hadde en interessant arbeids- 
hypotese, som fortjente alvorlig drøftelse. Ialfald var der for 
øieblikket ingen anden teori som kunde gi en tilfredsstillende 


5) 


forklaring paa de kuriøse og merkelig overensstemmende av- 
leiringer i Gudbrandsdalen, som forøvrig viser en paafaldende 
likhet med de største kalktuffer i Sverige. 

Foredraget ledsagedes av lysbilleder, og plancher forevistes. 


Fællesmøte. 4de februar.- 
(Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). 


(Tilstede: A. W. Brøgger, W. OC. Brøgger, E. Bull, Falk, Gade, 
H. Goldschmidt, Guldberg, Holth, Hægstad, D. Isaachsen, H. Isaachsen, 
Johannessen, J. Kiær, A. Kjær, Koht, Morgenstierne, Motzfeldt, Olsen, 
Ording, Palmstrøm, Rudberg, Schroeter, Sebelien, Stang). 

1. A.W. Brøgger holdt et foredrag: Den gamle norske 
vegt. Foredraget var et resumé av en større avhandling (se ndfr.). 
Det fremkaldte bemerkninger av E. Bull, hvortil foredrags- 
holderen replicerte. 

2. Til trykning blev fremlagt: 

A.W. Brøgger. Ertog og øre. Den gamle norske vegt. — 
Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1921 som nr. 3. 


Historisk-filosofisk klasse. 18de februar. 
(Formand: Koht. Sekretær: E. Bull). 


(Tilstede: Brandrud, Broch, E. Bull, EFitrem, Falk, Heegaard 
Hægstad, Ihlen, A. Kjær, Koht, Kolsrud, Konow, Michelet, Mowinckel 
Olsen, Schencke, Seip, Seippel, Skeie). 

1. Formanden mindedes selskapets indenlandske medlem 
minister dr. Fr. Hagerup, som var avgaat ved døden siden 
klassens forrige møte, og meddelte at der vilde bli holdt en 
mindetale over ham i et senere møte. 


2. Konow holdt et foredrag: Om Mitanifolkets guder, med 
utgangspunkt i de ariske gudenavne som findes i en overens- 
komst mellem hititerne og mitanierne fra det 14de aarh. f. Kr. 
Han omtalte at disse har været forklaret snart som fællesariske, 
snart som gammeliranske og snart som indiske. Men kun den 
sidstnævnte mulighet synes at kunne komme i betragtning. 
Navnene selv, som de forekommer i listen, er indiske, baade i 
lydforhold og i grammatisk form. Kun i Indien kjendes én av 
listens guder, Varuna, under dette navn, og gudeparret nåsatyan, 


6 


som ogsaa nævnes, kjendes likeledes kun fra Indien. Indra, 
det tredje navn i listen, er hos iranerne en ubetydelig dæmon, 
og de myter som fortælles om ham i Indien, synes alle at være 
opstaat i dette land; med andre ord, den mægtige gud Indra 
har utviklet sig paa indisk grund. Og kun en saadan gud kan 
være ment i overenskomsten. De guder som der anropes, er 
saadanne som direkte har noget at gjøre med denne. Den 
første, Mitra, er gud for folk og overenskomster, Varuna vaaker 
over at indgaaede forpligtelser opfyldes, og Indra er krigens 
gud, han hvis virke nu avsluttes ved freden. Vanskeligere 
kunde det være at bestemme hvorfor nåsatyaerne mnævnes. 
Foredragsholderen henviste til at disse i senere vediske hymner 
er blit til typiske brudeførere, og at overenskomsten uttrykkelig 
nævner en egteskapsforbindelse mellem hititerkongens datter og 
mitanikongen; nåsatyaerne er da tydelig. nævnt i forbindelse 
dermed. Herav maa sluttes at de senere deler av Røveda alle- 
rede var blit til da indiske kulturmomenter forplantet sig til 
Mesopotamien i det 14de aarh. f. Kr. Selve den ariske erobring 
av Indien og den indo-ariske kulturs oprindelse maa følgelig 
være betydelig ældre. Men naar Mitani-overenskomsten lar os 
slutte os til en indisk kulturindflydelse i Mesopotamien i saa 
gammel tid, maa vi spørge om hvordan denne kan tænkes at 
ha foregaat. Foredragsholderen mente at det sandsynligvis dreiet 
sig om en fredelig ekspansion, kanske gjennem handelen, og 
henviste i denne forbindelse til bruken av indiske talord i gamle 
hititiske kileskrifttekster. 


3. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- 
ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til ind- 
valg av nye medlemmer. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 4de mars. 


(Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen). 


(Tilstede: Bonnevie, W. OC. Brøgger, Gleditsch, H. Goldschmidt, 
H. H. Gran, D. Isaachsen, Johannessen, Lynge, Miinster, Palmstrøm, 
Sebelien, Skolem, Vegard). 


1. W.C. Brøgger holdt mindetale over selskapets avdøde 
utenlandske medlem professor J. P. Iddings (se »Mindetaler< 
s. 45 ff.). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved 
at reise sig. 


7 


2. Vegard holdt et foredrag: Dannelsen av blandings- 
krystaller ved kontakt mellem faste faser. Foredragsholderen 
hadde tidligere paavist ved røntgenstraalenes hjælp at blandings- 
krystaller opstod ved atomsubstitution, d. v. s. at atomer av den 
ene komponent erstattes med tilsvarende atomer av den anden. 
Dette resulterte i at blandingskrystaller kom til at gi røntgen- 
diagrammer av nøiagtig samme slags som de rene komponenter. 
For at belyse dette forhold nærmere hadde han ogsaa under- 
søkt mekaniske blandinger av 2 krystalsorter, og det viste sig 
her det merkelige, at man fik forskjellige røntgendiagrammer, 
alt efter den fremgangsmaate man benyttet ved fremstillingen 
av den mekaniske blanding. Hvis man pulveriserte de 2 kom- 
ponenter hver for sig og blandet pulverne, fik man et røntgen- 
diagram som bestod av de enkelte komponenters røntgendia- 
grammer indskutt i hverandre. Hvis man derimot pulveriserte 
de 2 komponenter sammen og paa den maate bragte de 2 faste 
stoffer i intim berøring med hinanden, fik man et røntgendia- 
gram av samme art som blandingskrystallene, til tegn paa at 
der imellem de 2 faste stoffer under kontakten har fundet sted 
en utveksling av atomer under dannelse av blandingskrystaller, 
der imidlertid i dette tilfælde har en varierende sammensætning. 


3. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- 
førerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til nye 
medlemmer. 


4. Til trykning blev fremlagt: 


Bernt Lynge. Studies on the Lichen Flora of Norway. — 
Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. 7. 


Th. Skolem. Untersuchungen iber die möglichen Vertei- 
lungen ganzzahliger Lösungen gewisser Gleichungen. — Vil bli 
trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. 17. 


Pentti Eskola. On the Eelogites of Norway. — Trykt i 
den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. S. 


8 
Fællesmøte. 18de mars. 


(Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). 


(Tilstede: Brandrud, Broch, W. C. Brøgger, Collin, Dahl, Falk, 
Fett, Gleditsch, H. H. Gran, Guldberg, Hambro, Hesselberg, Hægstad, 
D. Isaachsen, Johannessen, A. Kjær, Kolsrud, Konow, Løchen, 
Marstrander, Michelet, Miinster, Ording, Rudberg, Schencke, Schroeter, 
Seip, Seippel, Taranger). 

1. Collin holdt et foredrag om Det homeriske spørsmaal. 
Efter en kort indledning om det homeriske spørsmaals reisning 
i gammel og ny tid og en belysning av de overordentlig gun- 
stige vilkaar hvorunder en stor episk digtning blomstret frem i 
det gamle Jonien, søkte foredragsholderen at vise at det centrale 
homeriske spørsmaal — hvorvidt Iliaden og Odysseen blev til 
som forholdsvis store kompositioner, hvert av dem som en enkelt 
genial digters verk, eller som en række av mindre digte, der 
senere blev sammenflikket med større eller mindre kunst til et 
stort hele — at dette spørsmaal kan løses ved hjælp av en 
enkel metode. Nemlig ved at gaa ut fra en indlevelse i selve 
den episke digtnings teknik, sammenlignet med den senere dra- 
matiske. Det viser sig da at hvert av de homeriske digte, 
trods mange tildigtninger og omdigtninger, indeholder en saa 
fuldendt episk bygningsstil eller struktur, en saa logisk og 
psykologisk helstøpt sammenhæng mellem alle den episke hand- 
lings hovedled, at det er umulig at anse den for tilfældig» 
især da vi finder væsentlig den samme episke komposition i 
begge de to homeriske digte, skjønt de øiensynlig er to vidt 
forskjellige digteres verker. Gjennem hvert av digtenes episke 
bygningsplan, som hænger sammen med det religiøse grundsyn, 
faar vi et indblik i digterens geniale intuition av handlingen 
som helhet. Og vi kan med en til visshet grænsende sandsyn- 
lighet utskille tildigtninger, der forøvrig i sig selv er av høi 
interesse og delvis geniale. 


2. Derefter gik man til votering over de av klassene ved- 
tagne forslag til indvalg av nye medlemmer. 

Indvalgt blev: 
A. I den mat.-naturvid. klasse, 

som utenlandske medlemmer: 

i gruppe I: 

professor dr. C. V. L. Charlier, Lund, 


i gruppe III: 

m"”* dr. M. L. Curie, professor ved La Sorbonne, Paris, 

professor dr. W. Nernst, Berlin. 

i gruppe IV: 

dr. Henry S.Washington, geolog ved Carnegie Institution, 

professor J. Sederholm, chef for Geologiska kommissionen, 
Helsingfors, 

i gruppe VI: 

professor dr. W. Leche, Stockholm, 

professor dr. S. F. Harmer, direktør ved British Museum 
(Natural History), London. 


B. I den hist.-filos. klasse: 


a) som indenlandsk medlem: 
i gruppe III: 
docent dr. A. Fonahn, 
b) som utenlandske medlemmer: 
i gruppe III: 
dr. F. W. Thomas, bibliotekar ved India Office, London, 
i gruppe V: 
professor dr. Bernhard Duhm, Basel, 
professor dr. Julius Kaftan, Berlin, 
friherre dr. Ludwig von Pastor, Rom: 


Historisk-filosofisk klasse. 8de april. 


(Formand: Koht. Sekretær: E. Bull). 
(Tilstede: Aall, Brandrud, Broch, E. Bull, A. Trampe Bødtker, 


Eitrem, Falk, Hægstad, Johannessen, A. Kjær, Koht, Kolsrud, Konow, 
A. B. Larsen, Michelet, Motzfeldt, Olsen, Ording, Pettersen, Rudberg, 
Ræder, Seip, Taranger, Worm-Miiller). 

1. Formanden mindedes selskapets indenlandske medlem 
professor dr. L. B. Stenersen, som var avgaat ved døden 
siden klassens forrige møte, og meddelte at der vilde bli holdt 
en mindetale over ham. 


2. A. Trampe Bødtker holdt mindetale over selskapets 
avdøde indenlandske medlem professor dr. Johan Storm (se 
»Mindetaler< s. 50 ff.). — De tilstedeværende hædret den avdødes 
minde ved at reise sig. 


10 


3. Eitrem gjorde rede for en græsk magisk papyrus (av 
21/2 meters længde) som han hadde erhvervet i Ægypten for 
Universitetsbiblioteket i sidste december. Papyrusen var efter 
sigende blit fundet for et par aar siden i ruinene av den gamle 
by Theadelphia, ikke langt fra Moerissjøen i Fayoum. For 
religionshistorien er den et betydningsfuldt dokument, som brin- 
ger helt nyt stof til belysning av antik troldom og de tiders 
religionsblanding, synkretisme. Den stiller sig værdig ved siden 
av de vigtigste dokumenter av den art i Berlin, Paris, London 
og Leyden. 

4. Rudberg paaviste at avsnittene i den i Eitrems fore- 
drag omhandlede græske magiske papyrus sandsynligvis stam- 
mer fra forskjellige hold og har forskjellig tradition, hvorfor teksten 
ogsaa er av ulike godhet. Visse tal i teksten tyder paa original 
med kursiv skrift fra omkr. 3dje aarh. e. Kr. Sproget er typisk 
sengræsk, koine, fra efterkristen tid, uten literær paavirkning 
og med heldning mot vulgærsprog. Dette gjælder baade orto- 
grafi og fleksion. Hvad ordforraadet angaar, er likheten med 
Septuaginta og det Nye Testamente stor; adskillige tekniske 
termini gjenfindes f. eks. i Dioskurides' De materia medica. 
Mange ord og uttryk er fælles for denne og andre magiske 
papyri. Dertil kommer flere interessante ord som er nye for 
det græske leksikon. 


Et anmeldt foredrag av docent Fridrichsen blev utsat Gjfr. 
ndfr. under 16de sept.). 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 15de april. 


(Formand: H. H. Gran. Sekretær: D. Isaachsen). 

(Tilstede: Bonnevie, Chr. A. Bugge, H. H. Gran, D. Isaachsen, 
Lynge, Minster). 

1. Docent dr. Hjalmar Broch holdt et foredrag: Studier 
over cirripedienes slegtskapsforhold (se ndfr.). 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Bonnevie, hvortil 
foredragsholderen replicerte. 

2. Til trykning blev fremlagt: 

Hjalmar Broch. Studier over cirripedienes fylogenetiske 
slegtskapsforhold. (Fremlagt ved H. H. Gran). — Trykt i den 
mat.-naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. 183. 


je 


Fællesmøte (aarsmøte). 3dje mai. 


(Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). 


H. M. Kongen med følge overvar møtet, likesom ogsaa en 
række andre indbudne var fremmøtt. 


(Tilstedeværende medlemmer: Aall, Aarum, Bonnevie, Broch, 
E. I. H. Bull, F. Bull, Bøgh, Dedichen, Fitrem, Falk, H. Goldschmidt, 
V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, Hambro, Heegaard, Hessel- 
berg, Holth, Holtsmark, Hægstad, Johannessen, Jæger, A. Kjær, Koht, 
Kolsrud, Konow, Liestøl, Lynge, Løseth, Mohn, Motzfeldt, Mowinckel, 
Miinster, Nielsen, Olsen, Pettersen, Reusch, Ringnes, Rudberg, 
Schmidt-Nielsen, Schroeter, Sebelien, Seip, Skolem, Størmer, Taran- 
ger, Vegard, Worm-Miiller). 

1. Præses aapnet møtet og ønsket de fremmøtte velkom- 
men, hvorefter han oplæste Videnskapsselskapets Aarsberetning 
for 1920 (se s. 25 f., Bilag I). 

2. Præses gav meddelelse om renteutdelinger av de til 
Videnskapsselskapet knyttede legater: 

»Hans A. Benneches stipendium for skjønliterært for- 
fatterskap< var efter indstilling av den sakkyndige komité, 
d'hrr. professor B. Morgenstierne og F. Bull, besluttet tildelt 
forfatterne Charles Kent og Elisa Ulvig med kr. 1000,00 
hver. 

De ledige renter av legatet »Laura Thraps Minde< var til- 
delt lektor Thoralf Berntsen med kr. 1100,00, til støtte for 
hans arbeide med kildene til den gamle norske historie. 

»Apoteker Peder Leth Øwres reisestipendium< var efter ind- 
stilling av legatkomitéen, d'hrr. professorer E. Poulsson, S. Torup 
og E. Bødtker, tilkjendt dr. Knut Stahrfoss med kr. 700,00. 

Utdelingen av rentene av >»J. Børresens og V. Hybinettes 
fond for fremme av norsk geologisk forskning< var besluttet 
utsat til et senere tidspunkt. 

3. Kolsrud holdt et foredrag: Hans Egede og Grønland, 
eit 200-aars minne (se »Mindetaler< s. 53 ff.). 

4. Worm-Miller holdt et foredrag: De napoleonske 
idéer; foredraget er i sin helhet trykt i »Dagbladet<« for 4de 
mai 1921, nr. 102. 

D. Da formanden i Nansenfondets styre, professor W. C. 
Brøgger, hadde forfald, oplæste Generalsekretæren i hans 
sted Beretning om Nansenfondets virksomhet i budgetaaret 
Iste april 1920—31te mars 1921 (se s. 28 ff., Bilag III). 


12 


6. Generalsekretæren fremla Videnskapsselskapets revi- 
derte regnskap for 1920 (jfr. s. 27, Bilag II). Kassereren med-* 
deltes decharge. 

7. Generalsekretæren fremla de i 1920 trykte Skrifter. 


8. Til trykning blev fremlagt: 

Th. Skolem. Bericht ber die nachgelassenen Schriften 
L. Sylows. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 
1921 som nr. 18. 

Johan Beronka. Syntaktiske iagttagelser fra de finske 
dialekter i Vadsø og Porsanger. (Fremlagt ved K. Nielsen). — 
Vil bli trykt i den hist.- filos. klasses Skrifter for 1921 som nr. 10. 


Historisk-filosofisk klasse. 27de mai. 


(Formand: Koht. Sekretær: E. Bull). 

(Tilstede: Broch, E. Bull, F. Bull, Eitrem, Fonahn, Hambro, 
Hægstad, Koht, Rudberg, Seip, Worm-Miller). 

1. Eitrem holdt mindetale over selskapets avdøde inden- 
landske medlem professor L. B. Stenersen (se »Mindetaler< 
SKGDbE). 

2. F. Bull holdt mindetale over selskapets avdøde uten- 
landske medlem overbibliotekar S. Birket Smith (se »Minde- 
taler<« s. 70 ff.). 

De tilstedeværende hædret de avdødes minde ved at reise sig. 


3. Seip holdt et foredrag: Nogen uregelrette præteritums- 
former i nordisk. Han kom heri særlig ind paa motsætningen 
mellem gammelnorsk selde og dansk-svensk salde, hvorav solgte. 
I gammelnorsk var selde behandlet som et langstavet verbum 
baade med hensyn til rotvokalen og til konsonanten i endelsen. 
Han gjennemgik og kritiserte de ældre forklaringer, viste saa at 
verbet selja i ældre tid mest blev brukt med betydningen >over- 
levere< og i en mængde tilfælder forekom med svakt tryk (eks- 
empler selja i hendr, selja eida). I slik tryksvak stilling kunde 
ordet bli synkopert før andre kortstavede ord og bli behandlet som 
de langstavede verber. I norsk-islandsk hadde altsaa den tryk- 
svake form av verbet seiret, i svensk-dansk hadde man enten 
den tryksterke, eller verbet var tidlig omdannet efter verber 
som vælja, tælja, som i præteritum tidlig fik samme dental i 


13 


dansk og svensk som sælja. I mnorsk-islandsk var dentalen 
derimot ikke den samme. Til slut fremhævet foredragsholderen 
at spørsmaalet om verbets tryk i sætningen burde tages mer op 
til overveielse ved undersøkelsen av det svake præteritum i 
germansk. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Hæ gstad, hvortil 
foredragsholderen replicerte. 

4. Til trykning blev fremlagt: 

Ernst W. Selmer. Tonelag og tonefald i Bergens by- 
maal. (Fremlagt ved Broch). — Trykt i den hist.-filos. klasses 
Skrifter for 1921 som nr. 8. 

Jørgen Reitan. Nytrøndsk ordforkortning og betoning. 
(Fremlagt ved Koht). — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses 
Skrifter for 1921 som nr. 9. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 3dje juni. 


(Formand: H. H. Gran. Sekretæren forfald!. 


(Tilstede: Bonnevie, Brinkmann, H. H. Gran, J. Kiær, Lynge, 
Miinster, Nansen, Sebelien). 


1. Brinkmann holdt mindetale over selskapets avdøde 
utenlandske medlem professor dr. J. J. A. Appellöf (se »Minde- 
taler< s. 76 ff.). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde 
ved at reise sig. 

2. Bonnevie holdt et foredrag: Nogen bemerkninger om 
fingeravtryk, hvori meddeltes resultatene av en statistisk gjen- 
nemgaaelse av Kristiania Politikammers rikholdige materiale av 
fingeravtryk, av i alt 24518 individer, set i lys av tidligere 
undersøkelser angaaende fingeravtrykkenes art og oprindelse. 

Det første gjennemførte forsøk paa en klassificering av de 
forskjellige mønstre som dannes ved hudlistenes eiendommelige 
forløp paa ytterste fingerled, blev foretat av Purkinje i 1828, 
og siden den tid har de stadig. været gjenstand for forskernes 
lagttagelse. Fingermønstrenes betydning til identiffcering av 
personer blev først erkjendt omkring 1880, idet det ved under- 
søkelser av et stort antal individer, dels i Japan, dels i Indien, 
viste sig at fingermønstrenes detaljer (minutiae) er helt karak- 
teristiske for den enkelte person, og at de bevares uforandret 


14 


under utviklingen fra barn til voksen, ja under hele individets 
livstid. Den forsker som fremfor alle andre har fremmet kjend- 
skapet til fingermønstrene og utviklingen av fingeravtryks- 
teknikken, er Francis Galton; hans arbeide i 1890-aarene ligger 
til grund for alt hvad der senere er utrettet paa dette omraade. 

Ved klassificeringen av fingeravtrykkene skiller man først og 
fremst mellem 3 karakteristiske typer: hvirvler, slynger og buer, 
hver karakterisert ved bestemte træk i hudlistens forløp. Den 
statisiiske forekomst av disse mønstre paa hver av de ti fingre 
viser en række eiendommeligheter, som er altfor fremtrædende 
til at kunne bero paa tilfældighet; de måa bero paa dypere lig- 
gende aarsaker, som maa søkes i fingermønstrenes fylogenetiske 
oprindelse, i deres funktionelle betydning eller kanske i begge 
disse forhold samtidig. 

Fingermønstre av fuldstændig samme art som hos menne- 
skene findes ogsaa hos mange pattedyr, særlig blandt aper, 
halvaper og pungdyr; de findes her paa de saakaldte træde- 
puter, ikke bare paa taaspidsene, men ogsaa ved tærnes basis 
og længer inde ved haand- og fotroten, — i alt 11 typisk fore- 
kommende mønstre. Det er av stor interesse, at der ogsaa hos 
mennesker av og til forekommer hænder som viser hudliste- 
mønstre paa alle de 11 steder hvor pungdyr og halvaper har 
sine trædeputer, nemlig paa fingerspidsene (5), ved fingrenes 
basis (4) og paa selve haandflatens tommel- og lillefingerside (2). 
Dette er i og for sig en meget sjelden forekomst, men den op- 
trær dog ofte hos flere individer av samme søskendflok. Som 
regel finder man hos mennesker foruten fingerspidsenes mønstre 
kun svake antydninger av de øvrige. 

Dyrenes trædeputer har, foruten sin rolle som elastiske 
støtputer under gangen, ogsaa betydning som føleorganer («føle- 
baller<), idet der under deres overflate er paavist et stort antal 
sensitive nerveendelegemer. Det er ogsaa eksperimentelt paa- 
vist at de fine hudlisters specielle forløp har sin betydning for 
nøiagtigheten av et sanseindtryk. Hos halvaper og aper som 
benytter sine lemmer ikke bare, til almindelig gang, men ogsaa 
til klatring og som gripeorganer, har fingerspidsenes baller og 
mønstre en stor betydning, mens de øvrige trædeputer hos de 
fleste aper er blit fuldstændig utslettet; kun hudlistenes forløp 
viser endnu stadig hvor forhøiningen har hat sin plads. Hos 


15 


mennesker kan der embryonalt og endnu hos smaa barn paa- 
vises tydelige forhøininger ved basis av fingre og tær. 

Ved føleballenes forsvinden forenkles ogsaa hudlistens for- 
løp, og de oprindelige 11 mønstre reduceres baade i antal og 
komplikation. Den oprindelige koncentriske anordning av listene 
(>hvirvler<) modificeres, saa man f. eks. hos aper ved siden av 
hvirvlene ogsaa finder »slynger< og »buer<« paa finger- og taa- 
spidsene. 

Foredragsholderen viste nu hvorledes de mest primitive 
karakterer med hensyn til mønstrenes (særlig »hvirvlenes<) 
statistiske optræden, symmetriforhold etc. findes bevaret paa 
menneskehaandens lste og 4de finger. Netop disse fingre er 
hos klatrende dyreformer, marsupialier og halvaper, ofte ster- 
kest utviklet. 2den finger derimot, som hos menneskene indtar 
en særstilling, idet den fremfor nogen anden benyttes til de 
forskjelligste øiemed, viser sig eiendommelig ogsaa med hensyn 
til fingermønstrene, som her mer end for nogen anden fingers 
vedkommende viser en alsidig variert modifikation. 

Mange enkelte tilfælder tyder paa at fingermønstrene (ikke 
deres finere detaljer) nedarves, skjønt det paa sakens nuværende 
stadium neppe vil være mulig at paavise nogen bestemt lov- 
mæssighet. Ved fremtidige undersøkelser av denne art maa de 
forskjellige mønstres statistiske optræden lægges til grund for 
undersøkelsen, idet det kun er de sjelden forekommende mønstre 
eller kombinationer av mønstre som vil tillate slutninger med 
hensyn til slegtskap mellem to personer, og som derfor ogsaa 
med held vil kunne benyttes til videregaaende arvelighetsunder- 
søkelser. 

Foredraget illustrertes ved lysbilleder. 

3. Til trykning blev fremlagt: 

J. V. Zelizko. Äquivalente der untersilurisehen Euloma- 
Niobefauna bei Plzenec in Böhmen. (Fremlagt ved J. Kiær). — 
Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. 10. 

Ivar Jørstad. Bidrag til kjendskapet til Trøndelagens 
rustflora. (Fremlagt ved H. H. Gran). — Trykt i den mat.- 
naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. 14. 

Rolf Nordhagen. Kalktufstudier i Gudbrandsdalen. (Frem- 
lagt ved H. H. Gran). — Trykt i den mat.-naturv. klasses 
Skrifter for 1921 som nr. 9. 


16 


Bernt Lynge. Lichens from the Gjøa Expedition. — 
Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. 15. 
Fridtjof Nansen. The Strandflat and Isostasy. — Vil 
bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1921 som nr. 11. 


Historisk-filosofisk klasse. 16de september. 


(Fung. formand: Falk. Fung. sekretær: Seip). 

(Tilstede: Brandrud, Brun, Bitrem, Falk, Hægstad, Johannessen, 
Konow, Morgenstierne, Rudberg, Seip). 

1. Morgenstierne holdt mindetale over selskapets avdøde 
indenlandske medlem minister dr. Francis Hagerup (se »Minde- 
taler< s. 81 ff). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde 
ved at reise sig. 

2. Docent A. Fridrichsen holdt et foredrag: Kristelig og 
hedensk magi i en papyrus Christianiensis. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Eitrem og Konow. 
Det er indgaat i Vid.selsk. Forhandl. 1921, nr. 1. 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 25de september. 


(Formand: H. H. Gran. Sekretæren forfald). 
(Tilstede: H. H. Gran, Sebelien, Størmer, Vegard). 


1. Vegard holdt et foredrag: Om Nordlysets struktur og 
arten av de kosmiske straaler. Han gjorde heri rede for 
nordlysundersøkelser han hadde utført i de senere aar paa 
grundlag av et stort materiale fra Haldde-observatoriet, idet 
han særlig omtalte sine studier over lysfordelingen langs nord- 
lysstraalene. 

Disse viste eiendommelige variationer, som maatte forklares 
ved den indflydelse jordens magnetiske felt øvet paa straalenes 
baner, idet de kosmiske straaler kunde oprulles i mere eller 
mindre krappe spiraler omkring kraftlinjene. Denne teori for 
lysfordelingsvariationene, som foredragsholderen . først hadde 
fremsat i sit foredrag paa Geofysikermøtet i Göteborg (1918), 
hadde vist sig at kunne forklare alle væsentlige træk saavel 
med hensyn til variationer i fordelingen som med hensyn til 
typiske ændringer i nordlyshøide over jordoverflaten. Feks! 


117 


det forhold, at straaleformede nordlys ikke kommer saa nær 
jorden som buene. Nogen anden forklaring synes ikke mulig, 
og foredragsholderen nævnte at ogsaa professor Størmer, i det 
nordlysverk han netop har utgit, har sluttet sig til foredrags- 
holderens opfatning. 

Med det saaledes indvundne kjendskap til nordlysets struktur 
kan man gjøre vigtige slutninger med hensyn til arten av de 
straaler som frembringer nordlyset. Foredragsho!deren præciserte 
ved matematiske formler hvilke slutninger man kunde trække, 
og sammenholdt disse betingelser som maatte opfyldes, med de 
forskjellige elektriske straalers egenskaper, og det kunde vises 
at ifald vore nuværende beregninger over kvælstoffets forekomst 
i de høiere luftlag er rigtige, eller ifald man kunde paavise 
merkbare mængder av de lettere gsasarter i de høiere luftlag, 
vilde enhver art av straalende materie (atom- og molekylstraaler) 
være utelukket, og man maatte anta at nordlyset var frembragt 
av elektronstraaler (katode- eller beta-straaler). Aldeles sikre 
slutninger kan først trækkes naar vi faar et sikrere kjendskap 
til atmosfærens høieste lag, og i den henseende ventet foredrags- 
holderen sig meget av sine undersøkelser over nordlysspektret. 

Til slut nævntes at de ved studiet av lysfordelingen ind- 
vundne resultater tillot vigtige slutninger med hensyn til jordens 
magnetiske felt paa større avstande, og med hensyn til solens 
elektriske tilstand. 


Foredraget illustrertes ved lysbilleder. 


I tilslutning til dette foredrag uttalte Størmer sin anerkjen- 
: delse av de vigtige resultater professor Vegard hadde opnaadd 
ved sit studium av lysfordelingen i nordlyset. Han omtalte 
dernæst de resultater hvortil han selv var kommet i sit store verk 
om nordlysekspeditionen i 1913, trykt i den forløpne sommer i 
Geofysiske publikationer, I, nr. 5. 


2. Amanuensis dr. O. E. Frivold holdt et foredrag: Tryk- 
forandringer i gaser frembragte ved elektrostatiske felter 
(elektrostriktion).  Foredragsholderen redegjorde heri i korte 
træk for de grunde som hadde nødvendiggjort antagelsen av 
tiltrækkende kræfter mellem molekylene i en gasmasse. At disse 
kræfter maa være av elektrisk natur, var i den senere tid blit 
fremholdt og nærmere teoretisk begrundet av professor Debye. 
Disse kræfter betinger et saakaldt »indre tryk« i gasen. Tryk 


2) 


18 


av lignende art maa man vente naar man utsætter en gas for 
et elektrostatisk felt. 

Det var lykkes foredragsholderen at maale de meget smaa tryk- 
forandringer det her kan bli tale om, i svovlsyrlinggas, og ved 
hjælp av sine forsøksresultater at beregne det elektriske moment 
av molekylene i nævnte gas. 

Apparaturanordninger og forsøksresultater blev demonstrert 
ved lysbilleder. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Vegard. 


Fællesmøte. 7de oktober. 


(Præses: Fadk. Generalsekretær: Johannessen). 


(Tilstede: Aall, Brandrud, Broch, A. W. Brøgger, W. OC. Brøgger, 
Chr. A. Bugge, Eitrem, Falk, Fonahn, H. Goldschmidt, H. H. Gran, 
Hambro, Holth, Hægstad, Johannessen, A. Kjær, Koht, Konow, 
Liestøl, Lynge, Morgenstierne, Motzfeldt, Olsen, Paasche, Palmstrøm, 


Pettersen, Reusch, Rygg, Seip, Stang, Taranger, Vegard, Wille). * 


1. Koht holdt et foredrag: Norsk politisk historie i for- 
historisk tid. Med utgangspunkt i den nyeste navneforskning 
prøvde han at paavise at den ældste samling av flere bygder 
omkring store hov maatte skrive sig fra de første hundredaar 
av folkevandringstiden, tiden 400—600 e. Kr. Ved arkæologiens 
hjælp mente han at kunne vise at der efter tiden omkr. aar 500 
kom en stor kamptid, da jarler vandt sig land og rike. Om- 
kring aar 500 har vi vidnesbyrd om riksdannelser paa Østlandet, 
og straks efter aar 500 har vi tegn til landvindinger paa for- 


skjellige andre kanter, saasom Hordaland og Haalogaland. Fra 


aar 700 av kan man se at konger lægger flere slike riker under 
sig. Paa samme tid begynder handelen at knytte større land- 
skaper sammen. Omkring aar 800 har vi de store lagdømmer. 
Og alt dette fører frem til rikssamlingen under Harald Haar- 
fagre, — da har vi naadd frem til historisk tid. 

Foredraget er trykt-i foredragsholderens bok >Innhogg og 
utsynhiy norsk historie) Kra MORKEN 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Olsen og Hægstad. 

2. Til trykning blev fremlagt: 

R. Collett. Mindre meddelelser vedrørende Norges fugle- 
fauna. Efter Colletts død samlet av Ørjan Olsen. (Frem- 
lagt ved Wille). N | 


å ed] 


19 


Historisk-filosofisk klasse. 21de oktober. 


(Formand: Stang. Sekretær: E. Bull). 


(Tilstede: Broch, A. Bugge, E. Bull, Collin, Eitrem, Falk, Hambro, 
A. M. Hansen, Hægstad, Johannessen, A. Kjær, Kaarle Krohn, Liestøl, 
Motzfeldt, K. Nielsen, Olsen, Rudberg, Stang). 


1. Selskapets utenlandske medlem professor dr. Kaarle 
Krohn fra Helsingfors holdt et foredrag: Kalevalasången. 
Indledningsversene til Kalevala skildrer maaten at foredrage 
sangene paa slik, at to gamle mænd sitter mot hverandre haand 
i haand og synger vekselvis. En synger fore, og den auden 
gjentar hvert vers, forat den første skal faa tid til at tænke 
paa det næste. Denne forestilling om syngemaaten, som er den 
vanlige, fremstilles ogsaa i illustrationer efter fotografier, som 
dog medgives at være arrangert for anledningen. Nævnte vers 
kjendes bare i Russisk Karelen; men italieneren Acerbi nævner 
den som kjendt før i Österbotten, og Porthan omtaler den i 
Vestre Finland. I det sydlige finske Karelen og i Ingermanland 
er baade versene og syngemaaten ukjendte; her har man en 
forsanger og et kor, hvad der ogsaa kjendes i et enkelt til- 
fælde i Vestfinland. Den ovenfor nævnte dobbeltsang er lokalt 
begrænset og kan ikke være oprindelig. 

Dette bekræftes ogsaa derav, at der i angjældende vers findes 
endel laaneord (>hake mot hake<-kumppani (kumppeli) i tiltale) 
som først er laant ind i senere tid, og i tiltalen »broder, son 
av kvinna< brukes uttryk som stammer fra vestfinske dialekter. 
Selve dette uttryk findes i legendeviser, og er her tiltale til en 
mand av geistlig stand. At det er geistlige mænd som har 
forfattet og sunget legendevisene, er før hævdet og vanlig antat. 
Det var de saakaldte »djåkner<, som vandret rundt og sang for 
at reise penger til sine studier. De vanlige indledningsvers 
passer langt bedre i munden paa to unge farende sangere end 
paa to gamle bønder. Der nævnes ogsaa »skole og lærdom< i 
disse vers med uttryk som træffes igjen i vestfinske og ingriske 
sanger. I det hele peker enkelte verslinjer i de russisk-karelske 
sange hen paa vestfinske sangere av profession, saaledes ber de 
om sin betaling i svensk mynt. Det er ogsaa i de vestfinske 
sange meget de unge mænds sindsstemning som skildres, mens 
det i ingriske og estniske sange fortrinsvis er de unge piker 
som fører ordet. Men disse unge mænd har ikke bare hat de 


20 


lyriske sange paa sit repertoire, de har sunget de middelalder- 
lige legendeviser, og det er sandsynligvis ogsaa dem som har 
foredraget de gamle episke sange, hvor bakgrunden er vikinge- 
tiden i det egentlige Finland, om de end, som laaneordene viser, 
maa ha faat sin form i en senere tid. 


2. A. Bugge holdt et foredrag: Digtningen om Tristan 
og Isolde. Han søkte at vise at denne digtning er blit til i en 
av de norrøne vikingenybygder paa de Britiske Øer, snarest i 
Dublin. — Foredraget er trykt i Edda, 1922, s. 228 ff. 


Fællesmøte. ilte november. 


(Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). 


(Tilstede: Aall, Bonnevie, Broch, W. C. Brøgger, Eitrem, Falk, 
Gleditsch, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, Guldberg, Holth, 
Hægstad, Johannessen, J. Kiær, A. Kjær, Mjøen, Motzfeldt, Palmstrøm, 
Pettersen, Schreiner, Seip, Vegard). 


1. Divisionslæge Halfdan Bryn holdt et foredrag: Om 
raceblandingen i Troms fylke. Den almindelige opfatning er 
vel den, at det norske folk stort set er én homogen masse. 
Men det er ganske feilagtig. Der er neppe noget land i hele 
Europa hvor befolkningen er mere heterogen end i Norge, og 
hvor samtidig de oprindelige typer tegner sig saa skarpt mot 
hinanden som her i Norge. Og fremfor alt er dette tilfældet 
i Nordnorge. Betydningen av denne raceblanding har i den 
senere tid faat en betydelig øket interesse. En række forskere 
har paavist at en sterk raceblanding medfører mange farer for 
folkehelsen. Saaledes har det i den senere tid ogsaa været 
hævdet (t. eks. av professor Lundborg i Sverige) at tuberkulosens 
store utbredelse i visse deler av Europa hænger sammen med 
raceblandingen. — Ifølge folketællingen skal befolkningen i Troms 
fylke bestaa av 89 0/0 norske, 9 90 lapper og 2 90 kvæner. 

Imidlertid er der i denne henseende stor forskjel paa de 
forskjellige bygder. Befolkningen i Troms fylke er ikke ens 
overalt; der er likesaa stor forskjel paa befolkningen i Bardu 
og i Lyngen som mellem en østerdaling og en jærbu. 

I raceantropologisk henseende kan man si, at der er 83 for- 
skjellige racer som har krydset sig i Troms fylke. Det er for 
det første den rent nordiske race, som nu har sit utstraalings- 


21 


centrum i Bardu og Maalselven. Denne befolkning er høi av 
vekst, lyshaaret, blaaøiet, mellemskallet, har smale ansigter og 
smale rette næser. Saa har man den saakaldte centraleuropæiske 
alpine race. Den har i Troms fylke sin største utbredelse i 
kystdistriktene. Den er litén av vekst, har mørkt haar, mørke 
øine, er brachycephal (kortskallet),-har brede ansigter og brede 
næser. Saa har vi endelig lappene. Disse har sit utstraalings- 
centrum i nordøst, i Kvænangen, Lyngen og Sørreisa. De er 
endnu meget lavere av vekst, har noget lysere haar og øine 
end den alpine race, men meget bredere hoder (de er hyper- 
brachycephale). Som gjennemsnit for hele fylket kan man si 
at 66 00 av befolkningen tilhører den nordiske race, 30 00 den 
alpine race og 4 00 den lappoide race. Naar den lappoide blok 
er saa liten (i folketællingslistene heter det jo at der er 99 
lapper), saa kommer dette av at lappene nu som race betragtet 
er meget uren. Lappene har under sine vandringer mot vest 
krydset sig med russere, finner, svensker og norske, og derved 
optat i sig mange nordiske raceelementer; da det nu især er 
lappiske kvinder som forurenser racen, og da endvidere avkom- 
met følger mødrene, og disse igjen hænger ved sin etniske 
gruppe, saa er det let forstaaelig at det lappiske raceelement 
blir betydelig mindre end det lappiske folkeelement. 

Ved den langvarige krydsning av disse 3 racer er der nu 
kommet istand en meget eiendommelig bastardbefolkning. 

Foredragsholderen | gav en fremstilling av de hyppigst fore- 
kommende bastarder. Han fremholdt, at en række bastard- 
typer som man skulde vente at finde, slet ikke findes. Det er 
høist sandsynlig at en hel del av disse bastarder er relativt 
litet levedygtige og gaar tilgerunde allerede paa et tidlig tids- 
punkt av sit liv. 

Den engelske forsker Pearson har paavist at i barneaarene 
blir de blonde elementer sterkere eliminert end de mørke. 
Macdonald har paavist, at visse ganske bestemte lyse kombina- 
tioner er i en ganske særlig grad utsat for at bli eliminert i 
barneaarene paa grund av at de er særlig mottagelige for visse 
bestemte infektionssygdommer. 

Shrubsall o. fl. er ogsaa kommet til det resultat, at visse 
bestemte race-merke-kombinationer er i høi grad utsat for at 
elimineres bort i barneaarene. 


a) 


3) 
id 


Det fremgik av en tabel som foredragsholderen fremviste, at 
ganske det samme er tilfældet inden denne befolkning. 

Foredragsholderen omtalte at professor Otto Schlaginhaufen 
i Zirich i en netop utkommet avhandling gjør opmerksom paa 
det samme, og fremhæver betydningen av at man nu i alle lande 
skaffer sig nøie kjendskap til de antropologiske karaktertræks 
utbredelse. 

Foredragsholderen gjorde til slut opmerksom paa at den race- 
blanding som i vore dager foregaar i Nordnorge, neppe er av 
det gode. Herpaa tyder vor militære statistik, og herpaa tyder 
ogsaa de indberetninger som kommer fra læger der nord. Ft 
par læger har saaledes gjort opmerksom paa hvilken uhyggelig 
stor utbredelse den medfødte hofteledsluksation har deroppe. 
Og distriktslæge Wessel har med stor tydelighet kunnet paavise 
at denne sygdoms store utbredelse hænger sammen med kryds- 
ningen med lappene. 


2. Universitetsstipendiat dr. Thorleif Griner-Hegge 
holdt et foredrag: Til den logiske hukommelses teori. Han 
fremsatte heri en teori for den logiske hukommelse. Han paa- 
viste at bevissthetslivets vekst maatte være i høi grad vanskelig- 
gjort, for ikke at si umuliggjort, ved sterke hemninger dersom 
der ikke fandtes regulerende faktorer, og begrundet derpaa den 
opfatning, at den logiske gruppedannelse er en slik hemnings- 
nedsættende faktor, som sterkt maa fremme arbeidet med at 
gjøre nye erfaringer og dermed bevissthetens herredømme over 
omgivelsene. De tidligere forsøk paa at forklare det logiske 
mindes ydeevne tilfredsstillet ikke foredragsholderen, fordi de 
ikke har gjort dette synspunkt til det ledende. 

Foredraget fremkaldte bemerkninger av Aall. 

9. Til trykning blev fremlagt: 

L. Vegard. Die Struktur des Nordlichts und die Art der 
kosmisehen Strahlen. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter 
fore somfnrsel0) 

S. Eitrem und A. Fridrichsen. Ein christliches Amulet 
auf Papyrus. — Trykt i Videnskapsselskapets Forhandlinger 
for 1921 som mr. I. 

Halfdan Bryn. Troms fylkes antropologi. (Fremlagt ved 
Johannessen). — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter 
fore 92dK som nr) 20. 


8) 
DD 


Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 25de november. 


(Formand: H. H. Gran. Fung. sekretær: Størmer). 


(Tilstede: Gleditsch, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Minster, 
Reusch, Størmer). 


Universitetsstipendiat Thorolf Vogt holdt et foredrag: Om 
dannelsen av Nordlandsfjeldkjeden. Foredragsholderen hadde 
i de senere aar undersøkt den del av fjeldkjeden som gaar 
igjennem Nordland og Tromsø. Detaljerte undersøkelser forelaa 
fra Ofotprofilet og Sulitelmaprofilet. Til at begynde med blev 
de lagdelte bergarter og deres alder omtalt. 


Et nyt fossilfund ved Sulitelma, det første i de omvandlede 
bergarter nord for Trondhjemsfeltet, viser at lagrækkenes alder 
er Ordovicium og øvre del av Kambrium. Det viser sig videre 
at man kan adskille tre forskjellige fjeldkjedefolder eller 
synklinaler nordpaa. Den østligste strækker sig fra Alten til 
Tornetråsk og sydover i Sverige til Jåmtland. Langs østsiden 
av denne første fjeldkjedesynklinal ligger den svenske amfibolit- 
række fra Abiskoalperne til Kebnekaisse og Sarjek. Den anden 
fjeldkjedegrøft strækker sig fra Tromsøtraktene til Ofoten, 
Sulitelma og videre sydover. Langs dens østside ligger de 
svovlkisførende gabbroer anordnet. Trondhjemsfeltet med de 
mange kisførende gabbroer synes at være en sydlig fortsættelse 
av denne. En tredje fjeldkjedegrøft strækker sig langs den 
yttre del av Nordland. Det er granitinjektionenes omraade med 
Lofotfeltet som det store centralmassiv. Dens sydlige fortsæt- 
telse synes at være Hitteren og Smølen. 

Det blev til slut pekt paa at fjeldkjeden i Nordnorge repræ- 
senterer et mindre dypt denudert snit end sydpaa, og at de 
store forskjelligheter kan bero derpaa. 


Foredraget fremkaldte bemerkninger av V. M. Goldschmidt, 
som ydet foredragsholderens undersøkelser sin varme anerkjen- 
delse. 


24 


Fællesmøte. 9de december. 


(Præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). 


(Tilstede: Aall, Bjørlykke, W. C. Brøgger, F. Bull, A. Trampe 
Bødtker, Collin, Falk, Farup, Gleditsch, H. Goldschmidt, H. H. Gran, 
Guldberg, Heegaard, Hægstad, D. Isaachsen, Johannessen, Å. Kjær, 
Koht, Konow, Lynge, Mohr, Motzfeldt, Minster, Olsen, Pettersen, 
Schencke, Schnitler, Schroeter, Sebelien, Seip, Skolem, Størmer, 
Vegard, Worm-Miiller). 

1. Docent W. Werenskiold holdt et foredraspindå 
forholdene over det Stille Hav. Som grundlag for dette var 
benyttet > Pilot Charts< utg. av Hydrographic Office, Washington, 
U. 8. A. Her angives bl. a. vindroser for 5-grad-felter for hver 
maaned i aaret, basert paa data samlet av skibskapteiner o. a. 
Sidste bearbeidelse er for 1909—10. 

Foredragsholderen beskrev den metode han hadde brukt for 
at faa vindforholdene fremstillet paa en mere letfattelig maate, 
ved hjælp av strømlinjer og linjer for samme vindstyrke. Han 
gjennemgik derefter hovedtrækkene i luftcirkulationen over den 
nordlige dei av Stillehavet og pekte paa forskjellige konse- 
kvenser og analogier bl. åa. med nordeuropæiske forhold. 


2. Derefter foretoges valg av embedsmænd m. m. for 1922, 
som hadde følgende utfald: 

a. Til præses rykker vicepræses, prof. dr. W. C. Brøg- 
ger op. 
Til vicepræses valgtes prof. dr. Hj: Falk. 
Til seneralsekretær xgjenvalgtes| prof drfAsfel 
Johannessen. 

b. I den mat.-naturv. klasse: 
Til formand rykker viceformand prof. C. Størmer op. 
Til viceformand valgtes prof. dr. H. Goldschmidt. 
Til sekretær valgstespror drille Vegard: 

e. I den hist.-filos. klasse: 
Til formand rykker viceformand prof. dr. H. Koht op. 
Til viceformand valgtes prof. dr. Fr. Stang. 
Til sekretær gjenvalgtes prof. dr. E. Bull. 

d. Til revisorer valgtes ved akklamation prof. A. Palm- 
strøm og prof. dr. K. O. Bjørlykke. 


8) 
py 


- Bilag I. 


Videnskapsselskapets aarsberetning 
for 1920. 


Videnskapsselskapet har i det forløpne aar avholdt 18 ordi- 
nære møter: 6 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 
6 i den historisk-filosofiske klasse og 6 fællesmøter. 

Der er i alt holdt 23 foredrag. Av foredragene falder 7 paa 
den mat.-naturv. klasse, 8 paa den hist.-filos. klasse og 8 paa 
fællesmøtene. 

Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av 18 med- 
lemmer, foruten av et ikke ringe antal ikke-medlemmer. 

Selskapets publikationer for 1920 er: 

I. Forhandlinger for 1920, som vil indeholde 1 avhandling 

samt OQversigt over selskapets møter m. m., 

II. Skrifter I, den matematisk-naturvidenskabelige klasses, som 
vil indeholde 10 avhandlinger, 

III. Skrifter II, den historisk-filosofiske klasses, som vil inde- 
holde 5 avhandlinger, 

tilsammen altsaa 16 større og mindre avhandlinger samt Over- 

sigt over møtene. 7 avhandlinger er forfattet av ikke-medlem- 

mer, 8 er skrevet paa fremmede sprog, og 2 har resumé paa 

fremmed sprog. Av avhandlingene er nu trykt 8 i Skrifter I, 

3 i Skrifter II og 1 i Forhandlinger. De øvrige er endnu ikke 

færdigtrykt paa grund av forskjellige hindringer, som ikke har 

kunnet overvindes. Publikationenes samlede omfang kan derfor 

ikke for tiden angives og altsaa ingen sammenligning med det 

for 1919 trykte gjøres. | 

I det forløpne aar har selskapet oppebaaret et statsbidrag 
av kr. 40000,00 ordinært og kr. 20000,00 som efterbevilgning, 
samt kr. 15000,00 ekstraordinært. Av Nansenfondet er tilstaat 
selskapet et ordinært bidrag av kr. 25000,00, desuten til tryk- 


26 


ning av en enkelt avhandling kr. 2500,00, til lønninger desuten 
krl2m500 

For disse store tilskud frembæres herved selskapets hjerte- 
lige tak. 

Selskapet har i 1920 hat 172 indenlandske medlemmer, 
96 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 76 i den 
historisk-filosofiske klasse, og 142 utenlandske medlemmer, 
hvorav 85 i den mat.-naturv. klasse og 57 i den hist.-filos. 
klasse. 

I det forløpne aar har selskapet hat at beklage tapet av 
2 indenlandske medlemmer av den mat.-naturv. klasse, nemlig 
professor H. Geelmuyden og politilæge dr. Paul Winge, og 
1 indenlandsk medlem av den hist.-filos. klasse, nemlig profes- 
sor dr. Johan Storm, samt 5 utenlandske medlemmer av den 
mat.-naturv. klasse, nemlig professor dr. H. G. Zeuthen, professor 
dr. L. Gattermann, professor dr. J. P. Iddings, professor dr. W. 
Pfeffer og professor dr. T. Tullberg, og 2 utenlandske medlem- 
mer av den hist.-filos. klasse, nemlig professor dr. H. Scharling 
og professor dr. L. Wimmer. 

I 1920 indvalgtes 13 nye medlemmer, hvorav i den mat.- 
naturv. klasse 1 indenlandsk og 4 utenlandske, og i den hist.- 
filos. klasse 3 indenlandske og 5 utenlandske. Selskapet hadde 
ved aarets utgang 504 medlemmer. 

Selskapets publikationer er i 1920 sendt til 61 indenlandske 
og 284 utenlandske lærde selskaper, biblioteker og andre institu- 
tioner. 

Indkommet til selskapet er skrifter fra 15 indenlandske, 
123 utenlandske selskaper, biblioteker og andre institutioner 
samt fra 6 private givere. | 


Senere tilføielse. 
Der er for 1920 trykt tilsammen 2542 sider med 54 plancher, 
254 tekstfigurer og 3 kart, det er 1362 sider med 46 plancher, 
92 tekstfigurer og 3 kart mere end for 1919. 


DD 
«1 


Bilag I. 


Oversigt over Videnskapsselskapets regnskap for 1920. 


to 


00 


10. 


salen krig 


Indtægt. 


Beholdning iflg. foregaaende regnskap...... 


Indtægt: 

Statskassens bidrag 
Nansenfondets bidrag......... » 
Piverserndtæster 005 » 


Renter å Kra sparebank...... 
Do. av Fayes m. fl. legater. >» 


fryknnesordnere SN 
Do. ekstraordinær, (Schroeters 
avhandime pe » 


Lønninger 


Borosms ve ass PTE 


Bekjendtgjørelser 


Kontorsaker sa SÅRT 


Husleie 
Tilfældige utgifter 
Trykning for Nansenfondet 


Antropologiske undersøkelser ...... 


Beholdning i sparebank 


or0: 0 £050 å 000 ODD GDLOND AD GO O00000 0 


Or 0 10.s0x80 00. 00 100 ode 180 0 


vr 


y 


kr. 


r, 43 590.386 


Q0 49: 070: 0016 


g 900 6 00 0 0 


110525.00 


51 317.86 
6829.21 
1 858.48 
1651.31 

302.97 


pt 
W NN 0 3 


dg | 
«I 
NN OD 


Bilag III. 


Beretning om Nansenfondet og de dermed forbundne 
fond for året iste april 1920—351ite mars 1921. 


Fondets styre har under det forløpne år undergåt følgende 
forandringer: istedenfor statsråd J. Løvland er som selvskre- 
vet medlem ved-regjeringsskiftet indtråt Kirkedepartementets nye 
chef statsråd Riddervold Jensen. Videre valgte Universitetet 
i december 1920 istedenfor professorerne Å xel Holst og Fred- 
rik Stang dhrr. professorer Fr. Harbitz og N. M. Gjelsvik med 
professor P. T. Aarum som suppleant. Da professor Gjelsvik 
på grund av sygdom frasagde sig stillingen som medlem av styret, 
valgtes i april 1921 i hans sted atter professor Fr. Stang, 
hvorefter styret altså for året 1921—1922 består av: profes- 
sorerne W. OC. Brøgger (formand), Hjalmar ”Falk, Halv- 
dan Koht (alle valgt av Videnskapsselskapet); professorerne 
Fr. Harbitz og Fredrik Stang (begge valgt av Universi- 
tetet); konsul Axel Heiberg og rektor C. V. E. Geelmuy- 
den (begge valgt av Stortinget), endelig av de selvskrevne med- 
lemmer Kirkedepartementets chef statsråd Riddervold Jensen, 
Videnskapsselskapets generalsekretær professor Axel Johan- 
nessen samt professor Fridtjof Nansen. Suppleanter er: 
borgermester S. A. B. Arctander (valgt av Stortinget), rektor 
A. Ræder (valgt av Videnskapsselskapet) samt professor P. T. 
Aarum (valgt av Universitetet). 


Fondets tilvekst under det forløpne budgetår fremgår av 
følgende oversigt: 


A. Hovedfondet utgjorde 313 1920 kr. 1250405.08; det var 
31/3 1921 vokset til kr. 1497 257.14. 


ft: 


Økningen utgjorde: 


Oplagt ofavirenten kr. 6839.63 
Solstefskeukere TEN 5 » 12.48 


Amdelmtilotternet 00000 » 240 000.00 


Underfondene: 


1 


8) 


Det Amerikanske fond 
(kr. 6477.82) vokset til kr. 6 511.98, økning kr. 34.16 
Det Østerdalske fond 

(kr. 9882.09) vokset til kr. 9 935.43, økning 
Ole Evenstads legat 

(kr. 11 087.20) vokset til kr. 11 146.80, økning >» 59.60 
Det Trondhjemske fond 

(kr. 14 978.76) vokset til kr. 15 065.69, økning » 86.93 
Grosserer Fr. Lundgrens legat 

(kr. 6453.38) vokset til kr. 6 785.19, økning >» 331.81 


DØ 
DD 
WD 
> 


. Særfondene: 


ig 


) 


ot 


påmMuncb=iondet tor fremme hav 

mors kebistorekvrskningferfiranskr 

171930.18 vokset til kr. 182866.91, økning » 10936.73 
Økningen skyldes: 

Oplægning av !/10 av renten kr. 936.73 

Gave tra ørosserer Po VA. 

Nerlkene se Fa ATEN » 10000.00 


kre0I9 5009 
Sophus Bugge-fondetforfremme av 
norsk humanistisk forskning er fra kr. 
130537.90 vokset til 131207.738, økning » 669.83 
Søm Fkydes fond til fremmeav 
kemisk og fysisk forskning er fra 
kr. 103 751.67 vokset til 104 283.72, økning » 5382.05 
Det medicinske fond til fremme av 
medrenskevidenskaperferrtra' kr: 
104 389.16 vokset til 104913.10, økning .. >» 523.94 
Det geologiske fond for fremme av 
norstkeiseolbeiskå forsknimerer fra 
kr. 39183.10 vokset til 39388.10, økning >» 205.00 


30 


6. Th. Aschehougs fond til fremme av 
samfundsvidenskapelig forskning 
er fra kr. 202019.57 vokset til 203 130.84, 
øknne AFI SPE kr Hrudd224 
OhrisnokferrHøanne vie se omrdektn 
Nils Henrik Apelsmindeferirafkr 
151911.43 vokset til 152 772.62, økning .. >» 861.19 
8. Kristianiaavdelingen av Kr. Birke- 
lands fond for geofysisk forskning 
er fra kr. 224 258.78 vokset til 225 458.16, 
økning STL JE SES SSN ME » 1 199:38 
9. A.M. Schweigaards fond til fremme 
avretsvidenskapelig forskning er fra 
kr. 113 983.29 vokset til 115 120.380, økning >» 11837.01 
Økningen skyldes: ; 
Oplægning av !/10 av renten kr. 6837.01 
Gave fra advokat J.O.Bredal >»- 500.00 


«I 


ke Å LNSYON 


10. Nicolai Andresens fond til fremme 

arve brolosuisk Fiorsknimned erurankr 

157967.23 vokset til 158849.41, økning » 882.18 
11. Holbæk Eriksens fond til fremme 

av åndsvidenskapelig forskning er 

fra kr. 250642.36 vokset til 2520833.25, 

kome SVS » 1 390.89 


kr. 266 867.42 


Hertil kommer i henhold til testamente 
av professor Ernst Sars det nye fond 
(hvorav renten indtil videre utbetales til 
testators slægt): 
12. Ernst og Ossian Sars's legat, for 
tiden utgjørende. FANN » 26416.33 


Den samlede økning utgjorde således kr. 293 288.75 


De forenede fonds samlede kapital er således under budgetåret 
øket fra: 31/3 1920 kr. 2949 858.95 til 31/3 1921 kr. 3243 142.70. 


51 


Denne kapital fordeler sig således: 


Eovedkondet TN kr .1 497 257.14 
kBnderomdene NE JET » 49 445.09 
SæriondeneØ FAN NE ERR » 1696 440.47 


kr. 8 243 142.70 


Da Nansenfondet d. 35 1897 foretok sin første utdeling, 
fandtes endnu ikke nogen indløpne renter at utdele av, men 
man bevilgede av de rentemidler, som vilde indkomme under det 
kommende budgetår 1897—98. Sådan anteciperet utdeling har 
man så fortsat med også i alle følgende år. Sålænge fondet 
var litet (fra først av kun litt over 1/4 million kr.), medførte den 
ingen væsentlige ulemper; da fondet og dermed dets bevilgnin- 
ger blev større, viste det sig snart vanskeligheter ved sådan at 
bevilge av endnu ikke indkomne midler. For alle de senere til- 
komne underfond og særfond har man derfor indrettet sig 
anderledes og først utdelt av allerede indkomne renter. Denne 
forskjel i regnskapet for selve Nansenfondets hovedfond og for 
de dermed forbundne underfond og særfond er nu blit så ge- 
nerende, at styret *2/3 iår har besluttet at søke vanskeligheterne 
avhjulpet ved at avsætte renterne av de ved Nansenfondets 
andel i avkastningen av det utvidede lotteri indkomne midler til et 
reguleringsfond, indtil dette når det til hovedfondets årsrente 
- svarende beløp, hvilket vil kræve ca. 4 år. I 1926 vil fondet da 
med engang kunne utdele ca. 60000 kr. mere end i 1925. 


Til videnskapelige formål og som belønning for viden- 
skapelig arbeide blev i det forløpne budgetår 1ste april 1920 
ps emarselo2kaltutbetalt 10500 JE kr. 126185.70 


I møtet 3dje mai 1920 meddeltes at der til 
videnskapelige formål var bevilget ialt kr. 119841.14 
Hertil er så senere kommet føl- 
gende beløp: 


Professor dr. Mikael H. Lie til 
en reise i Schweiz for samfunds- 
videnskapelege studier 4-0... 1500.00 
Professor dr. Thv. Aarum til en reise 
i utlandet for studier over småindu- 
striens organisation i Schweiz etc. » 1500.00 


Y 


32 


Professor dr. Alexander Bugge 
som tillæg til bevilgning for studier 
over norsk indflydelse i England 
undernvilangeudenn Fer 

Professor dr. S. Eitrem som bidrag 
til indkjøp av papyrus ......... 

Geologisk forening til dens tids- 
Skrik Aam ere 

Statsgeolog Th. Vogt som tillæg 
tilkn dkgerefbevlennop 

Restutgift på bevilgning til utgivelse 
av Sverdrup-ekspeditionens 
beremimere. ST 


1.000.00 


1 500.00 


1 150.090 


9.16 


385.40 


kr. 126 885.70 


Herfra går imidlertid følgende to 
bevilgede beløp under Det Medi- 
cinske fond, idet ansøkerne har truk- 
ket ansøkningen tilbake, nemlig: 

Dr. N. B. Grøndahl 
til undersøkelse av 
bens længdevekst.. kr. 500.00 

Dr. O. Scheel til 
undersøkelser over 
binyrecorticalis .... > 200.00 


700.00 


kr. 126 185.790 


Til lønninger (kvæstor, sekretær, bud 
ete.) og andre faste utgifter er 
utbetale Ja 

Livrente av Sarsslesat PLN 

Blandede og tilfældige utgifter .... 


Til avsætning av den statutmæssig 
bestemte andel av renterne: 
torghovediondet FETT 
» de ældre underfond 
> defnye SpecialkondPØrPT 


5 3839.80 
1597.40 


1470.23 
kr. 134 593.183 


6 839.653 
565.84 


8 949.47 
kr. 16 354.94 


kr. 150 948,07 


DD 
DD 


Overført kr. 150948.07 
Renter, oplagt for reguleringsfondet............ » 6 020.00 


Samlemutcikuror budeetårer Ma kr. 156 968.07 


Rentefondets beholdning utgjorde den ste april 1920: 


torhovedonder AN OG kr. 8164,36 
Mide ældrefrunderond NF » 2250.385 
» de nye specialfond 


kr. 89 674.85 
Renteindtægten for året liste april 1920—31te 
mars 1921 utgjorde for hovedfondet 12100000 » 68 209.70 


Det for budgetåret lste april 1920—31te mars 
1921 disponible beløp utgjorde 


Nye bevilgninger. 


A. Til Videnskapsselskapet i Kristiania 
a. Av hovedfondet som ordinær bevilgning » 40000.00 
b. Av hovedfondet ekstraordinært: 
Til trykning av skolebestyrer Jørgen 
Reitans arbeide >Nytrøn- 
dersk ordforkortning og be- 


fomneNus SSA kr. 2000.00 
c. Av Sophus Bugge-fondet til 
sammeriormalg AL » 2000.00 


d. Av P. A. Munch-fondet til 
trykning av et registerbind 
til Konrad Maurers »Altnor- 
disehe Rechtsgeschichte<.... >» 13850.00 
===" 5 SI0O0 


Tilsammen kr. 45 350.00 
B. Andre bevilgninger. 


Av særfondene og underfondene. 


Det Amerikanske fond. 


Norsk Geologisk forening til dens tidsskrift kr. 600.00 
(Se nedenfor under Det Geologiske fond.) 


[0] 


34 


Det Østerdalske fond og Ole Evenstads legat. 


Professor J. G. Bøhmer til undersøkelser over 
plædningsskogen PE 
(Ifjor hertil bevilget kr. 1000.00, tilsammen kr. 
2 000.00.) 


Det Trondhjemske fond. 


Divisionslæge Halfdan Bryn til fortsatte antro- 
polosiskefundersøkeser NE 
(Se nedenfor under Nicolai Andresens fond.) 


Det Geologiske fond. 


Norsk Geologisk Forening til dens tidsskrift 
Desuten de ovenfor nævnte kr. 600.00 av Det 


Amerikanske fond. 
(Tidligere hertil bevilget kr. 9144.17, til- 
sammen altså kr. 11 094,17.) 
Professor dr. Johan Kiær til utgifter ved be- 
arbeidelse av Ringerikes Downton-fauna ..... 


Chr. Hannevigs fond til Nils 
Henrik Abels Minde. 


Cand. real. Viggo Brun til fortsatte matema- 
tiskerstuden HF 
(Tidligere bevilget kr. 2000.00, tilsammen 

kr. 4 500.00.) 
Docent Th. Skolem til studier over talteori etc. 
(Tidligere bevilget kr. 4050.00, tilsammen 

kr. 5 050.00.) 
Lektor Olaf M. Thalberg til matematiske studier 
(Tidligere bevilget kr. 1500.00, tilsammen 

kr. 2 500.00.) 
Lektor dr. Olaf Hoel til fortsatte studier i geo- 
met JJ 
(Tidligere bevilget kr. 2650.00, tilsammen 

kr. 3 450.00.) 
Cand. real. Trygve Nagel til talteoretiske studier 
under et (ophold Tyska dP 
(Tidligere bevilget kr. 2500.00, tilsammen 

kr. 4 900.00.) 


1 000.00 


750.00 


1 350.00 


500.00 


2 500.00 


1 000.00 


1 000.00 


800.00 


2 400.00 


35 


Sam Eyde-fondet. 


Professor dr. H. Goldschmidt til utgifter ved 
orsamskskemiskefundersøkelser å «ØRN 
Docent dr. Ellen Gleditsch til avlønning av 
assistent ved studier over radioaktivitet. ..... 
(Tidligere bevilget kr. 1200.00, tilsammen 

kr. 2 200.00.) 
Professor dr. L. Vegard til avlønning av assi- 
stent ved studier over ionisation ved Røntgen- 


skålen NN SN SE 
(Tidligere bevilget kr. 6150.00, tilsammen 

ke 70150.00:) 
Stud. real. Svein Rosseland til atomistiske 
undersøkeserr PP HAN SN 


Kr. Birkelands fonds Kristiania- 
avdeling. 


Professor C. Størmer til bearbeidelse av nord- 
kystooerahenree 
(Tidligere bevilget kr. 7200.00, tilsammen 
kr. 8 200.00.) 
Docent W. Werenskiold til fuldførelse av un- 
dersøkelser over vindene i Stillehavet ....... 
(Hertil ifjor bevilget kr. 1 200.00, tilsammen 
kr. 1 700.00.) 
Norsk Geofysisk Forening til utgifter ved 
arsmøeerrr rv PE SEKK NG USE 
(Tidligere bevilget kr. 3000.00, tilsammen 
kr. 4 500.00.) 
Den Geofysiske Kommission til H. Ekrolls 
JangMayvnsekspeditionn 0 JRR 
(Ifjor bevilget kr. 5830.09, tilsammen kr. 
13 624,52.) 


Nicolai Andresens fond. 


Professor Jens Holmboe til studier over korn- 
arterne og korndyrkningen i Norge i for- 
Histonsktde FATTES JJ RENN. 

(Hertil ifjor bevilget kr. 1 000.00, tilsammen 
kr. 2000.00.) 


kr. 


1 000.00 


1 000.00 


1 000.00 


1 800.00 


1 000.00 


500.00 


1 500.00 


7 794.453 


1 000.00 


36 


Professor dr. H. H. Gran til utgifter ved studier 
overfsildeyngelensopesteø 
(Tidligere bevilget kr. 2500.00, tilsammen 

kr. 3100.00.) 

Konservator Ove Dahl til fortsatte studier over 
karplanter Jr 2 Au ARR er 

(Tidligere bevilget kr. 38200.00, tilsammen 
kr. 3 700.00.) 

Universitetsstipendiat Rolf Nordhagen til un- 

dersøkelser i naturparken ved Sylene ....... 
(Ifjor hertil bevilget kr. 800.00, tilsammen 
kr. 1600.00.) 

Professor dr. Kristine Bonnevie til avlønning 
av en assistent ved undersøkelser over finger- 
av ne ES en 

(Tidligere bevilget kr. 2 900. 00, tilsammen 
kr. 3 700.00.) 

Professor dr. Otto Lous Mohr til arbeidshjælp 

og anskaffelser ved studier over Drosophila.. 
(Ifjor hertil bevilget kr. 1000.00, tilsammen 
kr. 2500.00.) 

Professor dr. W. Christie og statskonsulent 
Chr. Wriedt til fortsættelse av arvelighets- 
undersøkelser orerrder 

(Ifjor hertil bevilget kr. 1 000.00, tilsammen 
kr. 1500.00.) 

Divisionslæge Halfdan Bryn til fortsatte an- 

tropolosiske stuuder NN 

(Desuten av Det Trondhjemske fond kr. 
750.00. — Tidligere bevilget kr. 4500.00, til- 
sammen kr. 6000.00.) 

Norsk Entomologisk Forening til dens tids- 
SKokt ve use å OE 

Bergmester Th. Miinster til undersøkelser over 
koleopterfaunaen i det sydlige Norge........ 

(Tidligere bevilget kr. 1000.00, tilsammen 
kr. 1 500.00.) 


kr. 


2» 


600.00 


500.00 


800.00 


-800.00 


1500.00 


500.00 


750.00 


500.00 


500.00 


ST 


Det Medicinske fond. 


Cand. med. J. Heimbeck til studier over strepto- 
kokker ete AAS Fess 000 Vee 
(Ifjor hertil bevilget kr. 400.00, tilsammen 

kr. 750.00.) 
Dr. med. Kr. Grøn til bearbeidelse av iagttagelser 
omernSalvarsan-njektioner FJ 02 FARER 
(Ifjor hertil bevilget kr. 400.00, tilsammen 

kr. 800.00.) 
Cand. med. Carl Miller til undersøkelser over 
blodtrykket ved hjertesygdomme............ 
Dr. med. Sofus Widerøe til undersøkelser over 
hjernens og rygmarvens patol.-anatomiske og 
patol.-fysiologiske forhold 
Universitetsstip. Johan G. Ræder 
over menneskeøiets linse 
Dr. med. H. Gjessing til medicinske studier .. 
Dr. med. H. Sundt til studier over de deforme- 
rende arthriters optræden i barnealderen ..... 


til studier 


00 0100000.000 00000000 00060 


Schweigaard-fondet. 


»Nordisk Tidsskrift for retsviden- 
skap< 
(Ifjor bevilget kr. 2000.00, tilsammen kr. 
4000.00.) 
Universitetsstipendiat Frede Castberg til en 
retsfilosofisk undersøkelse 


Til 


ølet er (otrlet (al (en lol fan (onkel (ole (odfolkel Olle] ol el (0 101 0] foleoprelked ar oletlel (og 0 


PO 


Aschehoug-fondet. 


Statsøkonomisk Forening til dens tidsskrift 
(Tidligere bevilget kr. 3 200.00, tilsammen 
kr. 5200.00.) 

Professor dr. Alf Guldberg til studier over 
korrelation og frekvenskurver under et ophold 
økondon(osPans FM JE 

Dr. Wilhelm Keilhau til fuldførelse av en 
Større Favhandling mføkonomk Fr 

Erling Kristvik til studier over sociologi . 


kr. 


Y 


350.00 


400.00 


1 500.00 


500.00 


1 000.00 
1 000.00 


700.00 


2 000.00 


1 200.00 


2 000.00 


1 500.00 


1 000.00 
1 000.00 


38 


Lektor Einar Boyesen til undersøkelser over 
norsk skolehistore 182070 
Lærer Andr. Bechholm til studier over folke- 
Skolevæsenetir Nære 
Dr. T. Høverstad til granskning av norsk skole- 
historie Aa SMAL SR ke 
(Tidligere bevilget kr. 2700.00, tilsammen 

kr. 3 700.00.) 


Norsk Historisk Forening til utgivelse av 
en avhandling av G. Tank om særrettigheter 
tlfalmennnsssrand FE 

(Tidligere bevilget kr. 3 000.00, tilsammen 
kr. 3 500.00.) 

Bergens Historiske Forening til veke 

avBergensBorgserbok PN 
(Tidligere hertil bevilget kr. 1000.00, til- 
sammen kr. 2000.00.) 


P. A. Munch-fondet. 


Professor Gerhard Gran til hans videnskabelige 
virksomhet JF EET 
(Tidligere bevilget kr. 7500.00, tilsammen 
kr. 8 500.00.) 
Professor dr. A. W. Brøgger til studier over de 
gamle kulturforbindelser mellem Nordsjølandene 
(Tidligere bevilget kr. 4164.00, tilsammen 
kr. 6164.00.) 
Professor dr. Edv. Bull til undersøkelser over 
Skibreder ete på Vestlanden 
(Tidligere bevilget kr. 4400.00, tilsammen 
kr. 5 000.00.) 
Konservator dr. Jan Petersen til studier over 
vikingetidensarkæoloø PT 
(Tidligere bevilget kr. 2000.00, tilsammen 
kr. 8 000.00.) 
Konservator E. de Lange til undersøkelser over 
helleristninger i Rogaland ENE 
(Tidligere hertil bevilget kr. 1000.00, til- 
sammen kr. 1 300.00.) 


kr. 


1 500.00 


1 000.00 


1 000.00 


500.00 


1 000.00 


1 000.00 


2 000.00 


600.00 


1 000.00 


300.00 


39 


Til >Norsk Personalhistorisk Tidsskrift< kr. 


(Tidligere bevilget kr. 900.00, tilsammen kr. 
1 300.00.) 
Docent Oluf Kolsrud til studier over norske 
byseskosnabenursr LL å SENER 
Docent dr. Jac. S. Worm-Miller til arkivstu- 
dier i England over de engelske politiske par- 
terrfdegikdeno sk dear 
(Desuten til et registerbind til Konrad Maurers 
» Altnordische Rechtsgeschichte< kr. 1 350.00, se 
ovenfor, under Videnskapsselskapet.) 


Sophus Bugge-fondet. 


Universitetsstipendiat Alf Sommerfelt til kel- 

piskegstudiernequlander NN 

(Ifjor bevilget til trykning kr. 2500.00, til- 
sammen kr. 4000.00.) 

Universitetsstipendiat dr. philos. Reidar Th. 
Christiansen til studier over keltisk folke- 
Grado Å er de sere Sj EE 

(Tidligere bevilget kr. 1850.00, tilsammen 
kr. 2 850.00.) 

Bymålslaget (ved professor dr. D. A. Seip) 

til studier over Stavanger bymål.......7.... 
(Tidligere bevilget kr. 1000.00, tilsammen 
kr. 1 500.00.) 
Det norske Samlaget til trykning av Ivar 
Aasens Norsk maalbunad Å SR 
(Desuiten kr. 2000.00 til trykning av en av- 
handling av Jørgen Reitan, se under Viden- 
skapsselskapet.) 


Holbæk Eriksens fond. 


Professor dr. Magnus Olsen til hans verk 
»Hedenske kultminder i norske stedsnavn<... 
(Tidligere hertil bevilget kr. 1200.00, til- 
sammen kr. 2 400.00.) 
Norsk Orientalsk Selskap (ved Professor 
dr Sten Konow) til! dets tidsskrift 
(Beløpet er at opfatte som en bevilgning en 
gang for alle.) 


400.00 


850.00 


1 000.00 


1 500.00 


1 000.00 


500.00 


1 000.00 


1 200.00 


1 000.00 


40 


Docent dr. Sigmund Mowinckel til studier 
over gammeltestamentlig salmedigtning ...... 
Dr. philos. Th. Griiner-Hegge til studier over 
kukommelse NJ 
(Tidligere bevilget kr. 600.00, tilsammen kr. 
2 100.00.) 
Professor dr. S. Eitrem til dækning av EET 
ved indkjøp av papyrus 
(Tidligere hertil bevilget kr. 1 500.00, tilsam- 
men kr. 2300.00.) 
Dr. philos. Martin L. Reymert til fuldførelse 
av et filosofisk arbeide 
(Tidligere bevilget kr. 1800.00, 
kr. 2 800.00.) 


ero Nede] pl tol el (ol follo] (8. ol 160 0] fo Føle) (Aa 


tilsammen 


Bibliotekar Hjalmar Pettersen til fortsat ut- 


givelse av »Bibliotheca Norvegica< 
(Hertil tidligere bevilget kr. 10000.00, til- 
sammen kr. 11 000.00.) 
Konservator Thor Kielland til undersøkelser 
over norsk kunstindustri i middelalderen..... 
Cand. mag. Ragnar Ullmann til studier over 
græske og romerske mynter 
(Tidligere bevilget kr. 1000.00, 
kr. 1 500.00.) 
Komponist Arne Bjørndal til samling og gransk- 
ping av norskerslåter I NN 


el Sotee ed elpere hengeren ene venke 


tilsammen 


Nansenfondets hovedfond. 


Docent Adolf Hoel til sommerens Spitsbergeneksp 
(Tidligere hertil bevilget kr. 6600.00, til- 

sammen kr. 7 600.00.) 
Professor dr. Carl Fr. Kolderup til studier 
i Skotland over den devoniske flora......... 
Bibliotekar F. H. Lind, Upsala, til utgivelse av 
hans verk »Norsk-islåndska personbinamn från 
medeltiden,« som anden halvdel av en to-årig 
bevilgning 
Docent W. Werenskiold til bearbeidelse av mate- 
riale fra Spitsbergen 
(Se også under Birkelandsfondet.) 


OD 


o8 000 000 00000 01010000 å 08006 00000 


Yy 


1 500.00 


1 500.00 


800.00 


1 000.00 


1 000.00 


500.00 


500.00 


1 000.00 


1 000.00 


1 500.00 


1 200.00 


800.00 


41 


Fridtjof Nansens belønning 


besluttedes i styrets møte den 22de mars tildelt: 

Professor dr. N. Gjelsvik for fremragende rets- 
videnskapelige arbeider. Beløpet utredes av 
Sekweigaardiondet med SN kr2:500100 

Rektor J. Qvigstad for fremragende videnskape- 
lige arbeider over lappisk. Beløpet utredes av 


Eolbækekrksens fond med » 2500.00 
I alt således til videnskapelige formål og beløn- 
nineerybevlget EN JE » 130094.43 
Prisopgaverne. 


Der besluttedes fremsat følgende prisopgave: Hvad kan 
der sluttes av de arkæologiske fund sammen med steds- 
navnsmaterialet angående bosættelsen i vort land eller i en 
landsdel 2 

Fristen for indlevering av besvarelser er sat til 3ite decem- 
ber 1923, og den bedste besvarelse besluttedes eventuelt belønnet 
med indtil kr. 3000.00, at utbetale av Holbæk Eriksens 
fonds avkastning. 

Yderligere erindres om den ifjor fremsatte prisopgave: Om 
husmandsvæsenet i Norge, dets oprindelse og utvikling. Ind- 
leveringsfristen er sat til 31te december 1921. Den bedste 
besvarelse vil eventuelt bli belønnet med indtil kr. 3 000.00. 


For Aschehougfondet var opstillet følgende prisopgave: 


»En fremstilling av de momenter som bestemmer forholdet 
mellem de forskjellige landes penge (valutakursene), samt av 
disse kursers virkning på omsætningslivet. Ved besvarelsen 
tages særlig hensyn til forholdene under krigen.< 

Ved indleveringsfristens utløp var der indkommet en besvarelse, 
som for tiden er under bedømmelse. Da komitéen imidlertid 
ikke endnu er færdig med sit arbeide, kan noget resultat av 
bedømmelsen ikke meddeles før senere. 


For styret 
W. C. Brøgger, 


formand. 


V 
HÅ 


RT E 
vn ad Å Å 


MINDETALER 


Mindetale over prof. dr. Joseph Paxon Iddings 


holdt. i den mat.-naturvid. klasses møte den 4de mars 1921 
av 


W. UC. BRØGGER. 


- Den 8de september 1920 avgik vort selskaps utenlandske 
medlem Joseph Paxon Iddings ved døden på sin eiendom Brink- 
low, Monigomery County, Maryland. Han var født i 1857 og 
var således ved sin død 683 år. 

Efter en omhyggelig utdannelse særlig ved tyske universi- 
teter i faggruppen kemi, mineralogi, petrografi og geologi tok 
Iddings i 1880 ansættelse som petrograf ved United States Geolo- 
gical Survey, som i dette år efter Clarence Kings avgang som 
direktør. kom under ledelse av den udmerkede geolog J. W. 
Powell. I alle de år Powell var direktør for undersøkelsen 1880 
—1894, var Iddings som petrograf knyttet til denne og deltok 
i disse år navnlig i den storslagent anlagte undersøkelse av 
Eureka-distriktet i Nevada og av Yellowstone parks vulkanom- 
råde under Arnold Hague. I Hague's publikationer om disse vul- 
kanstrøk, i Geol. Surveys Monografier No. XX (1888) og No. 
XXXII, 2 (1892) har Iddings offentliggjort en række fortrinlige 
avhandlinger om disse områders petrografi. Netop i slutten av 
80-årene brøt den opfatning om eruptivbergarternes dannelse 
sig igjennem, at de ofte meget forskjellige bergarter inden 
samlede områder, såkaldte «petrografiske provinser», måtte antas 
at være genetisk sammenhørende og opståt ved avspaltning 
(differentiation, Rosenbusch 1889) av en fælles magma, en op- 
fatning som allerede så tidlig som i 1886 fremsattes av mig på 
Naturforskermøtet i Kristiania til forklaring av slegtskapsfor- 
holdene mellem de talrike forskjellige eiendommelige bergarter 
i dette område. 


46 


Denne opfatning blev nu også av Iddings gjort til gjenstand 
for et grundigt studium, som fik uttryk i en række publikatio- 
ner, dels i hans monografier over de sammenhørende plutonske 
og vulkanske bergarter i Yellowstone-distriktet (navnlig avhand- 
lingen om »The eruptive rocks of Electric peak and Sepulchre 
Mountain<, 1892, og »The Crandal basin, a dissected volcano<) 
dels også i hans sammenfattende studie »The origin of igneous 
roeks<« (Washington 1892), hvor han bl. a. indførte uttrykket 
»consanguinity<, blodsfællesskap, for at betegne slegtskapet mel- 
lem de av en fælles magma ved differentiation avspaltede typer. 

I 1892 tok Iddings ansættelse som professor i petrografi ved 
det 1890 nyoprettede Chicago universitet. Der lagdes her med 
rigtig fremsyn en særlig vegt på at få en fuldstændig repræ- 
sentation av lærerkræfterne i faggruppen mineralogi-geologi- 
palæontologi og ansattes næsten et helt geologisk fakultet i denne 
faggruppe med Th. C. Chamberlin, Rollin D. Salisbury, Will. 
H. Holmes, OC. R. van Hise, R. A. F. Penrose, alle i forskjellige 
geologiske fag, J. P. Iddings i petrografi, G. Baur og Ch. D. 
Walcott i Palæontologi, alle dels som fast ansatte dels som 
blot for enkelte kurser ansatte lærere. Samtidig grundlagdes som 
Chicago universitetets organ for denne faggruppe det bekjendte 
endnu bestående udmerkede tidsskrift: »Journal of Geology<. 
Det kan trygt uttales at intet andet universitet i verden nogen- 
sinde på engang har kunnet opvise en så fuldstændig og så 
udmerket samling av fremragende lærerkræfter i faggruppen 
mineralogi-geologi, som den (Chicago-universitetet i 90-årene 
rådede over. 

Iddings publicerede i disse år dels i »Journal of geology< 
dels i andre tidsskrifter en række avhandlinger over petrografi 
og vulkanologi, alle vidnende om stor grundighet og selvstæn- 
dighet i opfatningen, og altid grundet på egne iagtagelser. Han 
reiste allerede i disse år meget, også gjentagende gange til 
europæiske vulkanområder, i 1891 til Italien, 18983 til England 
og Skotland etc. 1897 besøkte han først Kristianiaområdet ved 
en 14 dages ekskursion for en række amerikanske og engelske 
geologer, som hadde anmodet mig om at demonstrere dette felt 
for dem; efter denne ekskursion og en ekskursion i Sverige og 
Finland deltok Iddings efterpå også i den russiske geologiske 
Kongress's ekskursion til Kaukasus. Han var således vel orien- 
teret i de europæiske vulkanområder. 


47 


Med utgangspunkt i den i 80-årene opstillede differentiations- 
hypotese utviklet petrografien sig i løpet av 90-årene mere og 
mere til en kemisk videnskap, og det lå da nær at søke også 
den petrografiske systematik grundlagt ikke som tidligere væsent- 
lig bare på eruptivbergarternes kvalitative mineralsammen- 
sætning, men på deres kvantitative kemiske sammensætning. 
Det store antal nøiagtige bergartanalyser av amerikanske eruptiv- 
bergarter som ved W. F. Hillebrand og hans assistenter var 
utført ved U. States Geol. Survey's laboratorium, medførte ganske 
naturlig, at det første gjennemførte forsøk på en sådan kvanti- 
tativ kemisk systematik av eruptivbergarterne måtte komme 
fra amerikanske petrografer. I løpet av årene 1901—1902 ut- 
arbeidedes på grundlag av alle i årene 1884—1900 utførte 
analyser en sådan fuldstændig kemisk systematik av de fire ameri- 
kanske petrografer: Whitman Cross, Joseph P. Iddings, Louis V. 
Pirsson og Henry S. Washington. Den publiceredes i »Journal 
of geology<« (1902) Vol X i en række avhandlinger, og utgaves 
senere 19038 med tillæg som et separat arbeide med titel: 
»Quantitative Classification of Igneous rocks<. Ihvorvel dette 
system efter min og mange andres opfatning ikke har bragt 
nogen endelig løsning av spørsmålet om principperne for en til- 
fredsstillende petrografisk systematik, idet det nærmest for 
denne kun spiller en lignende rolle som Linnés system for bota- 
niken, så må det dog siges at betegne et vigtig fremstøt, og 
har utvilsomt ydet et overmåde nyttig bidrag til petrografiens 
utvikling, likesom det også altid vil bli stående som et monument 
over de nævnte fremragende amerikanske petrografer omkring 
århundredskiftet, og særlig da over Iddings, som den ledende 
kraft inden denne kreds. 

I 1895, efter Charles D. Walcotts tiltrædelse av direktør- 
stillingen ved U.S. Geol. Survey, fratrådte Iddings fra sin stil- 
ling som medarbeider ved undersøkelsen, og i 1908 gik han også 
av som professor ved Chicago universitet for helt og udelt at 
ofre sig for sine videnskabelige studier. I de følgende år foretok 
han nu en række omfattende studiereiser, hvorunder han mere 
og mere søgte ved egne undersøkelser at trænge tilbunds i 
spørsmålene om eruptivbergarternes dannelse. Hans arbeidsom- 
råde utvidedes også mere og mere til at omfatte selve vulkano- 
logien og dens forhold til isostasis-hypotesen og var ikke læn- 
ger begrænset til petrografiens snævrere område. Hans store 


48 


arbeider: »Igneous rocks<, hvorav første del utkom i 1909, 
anden ulike vigtigere del i 19138, og endnu mere hans sidste 
verk »The problem of volcanism,« av 1914, indeholder en 
række originale synspunkter og vidner om et på omfattende per- 
sonlige iagttagelser grundet indgående kjendskap til eruptivberg- 
arterne, deres dannelse og forekomst, og til vulkanismens van- 
skelige problemer. Da det sidstnævnte verk kom ut, hadde han 
allerede et sjeldent kjendskap til amerikanske og europæiske 
moderne vulkanområder og ældre eruptionsprovinser, hadde des- 
uten også besøkt Hawai, Philippinerne etc. Dette var ham 
imidlertid ikke nok. I 1914 tiltrådte han en længere studiereise 
rundt jorden for yderligere at vinde klarhet over alle de spørs- 
mål som knytter sig til vulkanismen. Han besøkte derunder 
først Kristiania 8 dage i juni 1914, reiste så videre over Frankrike 
og Italien. Derfra reiste han over Ceylon til de Ostindiske øer. 
Da krigen brøt ut, var han i Penang, den dag England gik 
med i krigeu, kom han til Java, var på Borneo da Marneslaget 
fandt sted, var så en måned på Borneo, en måned på Bawean 
mellem Borneo og Java, en måned på OCelebes, og reiste herfra 
igjen til Java. Besøkte så Australien, var nogen måneder på 
Ny Seeland, derefter besøkte han "Tahiti, Selskapsøerne og 
Marquesasøerne o. s. v. Hans opgave var ved denne reise bl. a. 
at samle beviser for uholdbarheten av den av flere petrografer 
og vulkanologer hævdede adskillelse av såkaldte »atlantiske< 
og »pacifiske< rækker av eruptivbergarter. Efter 11/2 års fravær 
vendte han så over Japan og San Francisco i 1915 tilbake til 
hjemmet. 

Resultaterne av sine iagttagelser hadde han vistnok tænkt senere 
at utgi i et større samlet verk; foreløbig publicerede han dem i 
en række mindre avhandlinger (sammen med kemikeren E. W. 
Morley, der utførte en mængde analyser for ham av de under 
reisen indsamlede bergarter) i »Proceedings of The National 
Academy of Science<, Washington: 1916 bidrag til Japans petro- 
grafi, 1917 bidrag til øen Baweans petrografi, 1918 bidrag til 
Sydhavsøernes, særlig Tahitis's petrografi. 

Hans iagttagelser særlig fra Tahiti viste hvorledes her masser 
av alkalibergarter (særlige K,0-rike, såkaldte Vicoiter) optræ- 
der sammen med typiske basalter, et bevis blandt mange andre 
på uholdbarheten av en skarpere todeling av erutivbergarterne 
i en atlantisk og en pacifisk række. 


/ 


49 


Ved hjemkomsten fra sin store reise slog han sig ned i en 
ensom skog- og jordbrukstrakt Brinklow i Maryland, på en eien- 
dom som tidligere hadde tilhørt hans slegt, en avsides egn 
uten jernbaner, ca. et snes kilometer både fra Baltimore og 
Washington, en trakt bebodd av kvækerfamilier helt siden det 
17de århundrede. Han skildret sit ensomme liv der i flere breve 
med stor sympati og den fine følelse som altid udmerket hans 
fortrolige breve til venner. »The country we used to visit, when 
we were little children, the place of burial of our parents and 
grand parents, — and greatly loved<, skriver han til mig i 
brev av 1919. Han hadde da allerede hat et anfald av den sygdom 
som et år senere skulde ende hans liv, en hjertesvakhet. Denne 
nedsatte hans arbeidskraft meget, så at han måtte indskrænke 
sig til lettere og mindre anstrengende arbeide. Han besluttede 
da at nedskrive sine erindringer, »Recollections<, samtidig som 
en oversigt over petrografiens utvikling i den sidste menneske- 
alder. Et nyt anfald av sygdommen i 1920 avbrøt dette arbeide, 
som desværre aldrig skulde bli fuldført, hvad der må betegnes 
som et stort tap for den videnskap han hadde ofret hele sit 
virksomme liv. Han døde, ensom som han hadde levet — han 
var ikke gift — i det store gamle, tomme hus (han kunde ikke 
få tjenere der natten over, da det spøkte der, så negrene ikke 
turde ligge der om natten) hvor han hadde slåt sig ned for at 
arbeide i ro. 

Iddings var ubestridt den ledende kraft i den store utvik- 
ling av petrografiens videnskap i De forenede Stater i decen- 
nierne efter 80-årene. Petrografien var i sin begyndelse for 100 
år siden en mineralogisk videnskap, et appendiks til mineralo- 
gien. I løpet av forrige århundrede blev den først et appendiks 
til geologien, en geologisk videnskap. Fra begyndelsen av S0- 
årene er den litt efter iitt blit overveiende en kemisk videnskap; i 
dens utvikling derhen har de amerikanske petrografer og da først 
og fremst Iddings hat en væsentlig andel. Den er nu på vei 
til endnu mere præciseret at bli en fysikalsk-kemisk videnskap, 
og også I denne retning går amerikanske forskere i spidsen. 

Iddings vil altid i petrografiens historie mindes som en av 
dem der på flere vigtige områder har været bestemmende for 
dens utvikling. 

For dem som har hat den lykke at regne ham blandt sine 
venner, vil han mindes ikke bare som den fremragende forsker, 

4 


50 


men ikke mindre som en helstøpt ædel personlighet, av en sjel- 
den mnobel karakter, åndfuld og alsidig, med høi kultur, som 
man kan finde den hos de bedste typer av amerikanske gentle- 
men, — og som den trofaste ven, i hvem der ikke fandtes svig. 


Mindetale over prof. dr. Johan Storm 


holdt i den hist.-filos. klasses møte den 8de april 1921 
av 


A. TRAMPE BØDTKER. 


Johan Storm hører til de forskere hvis livsverk kan tegnes 
med faa, enkle træk. Det kan sammenfattes i de ord: hans ar- 
beide for det levende sprog. 

Den yngre slegt vil vanskelig forstaa omfanget av dette 
arbeide. Den ser for sig en talrik skare videnskapsmænd rundt i 
Europa optat med undersøkelser just paa dette felt. Hundreder 
eller tusener av lærere spreder, hjemme og ute, kundskap om 
den levende tale, saaledes som den bæres frem i deres eget 
maal eller i fremmede sprogsamfund. 

Men dette har ikke tat vekst av sig selv. Gaa knap femti 
aar tilbake, og sammenlign de to tidsaldres opfatning av sprog- 
studiet. Dengang var det, stort set, kun de gamle sprog som 
fandtes værdige til videnskapelig dyrkning, alment raadet den 
tanke at nutidens tale nærmest var en utartning av fortidens 
mønstergyldige form, slik som den kjendtes fra skriftlige vidnes- 
byrd. Hvis nogen kom ind paa den levende sprogbruk, kunde 
han let utsættes for mistanke om at gjøre noget praktisk, det 
vil si uvidenskapelig. 

Her var det at en liten kreds bragte en strømkantring, i 
første række Johan Storm. 

Den nye retning i sprogvidenskapen hang sammen med en 
videre forstaaelse av naturvidenskaperne. Anatomer som Merkel, 
fysikere som Helmholtz, hadde fra sin kant nærmet sig spørs- 
maalet om lyddannelsen. Den ældre Bell stod, likesom sin søn, 
fotofonens opfinder, paa grænsen mellem fysiologi og lingvistik. 
Johan Storm selv kredset i begyndelsen av sin studietid om 


51 é 


naturvidenskaperne, særlig kemi. Langt op i aarene hadde han 
sin astronomiske kikkert i haven, og var veiviser for de unge 
filologer paa himmellegemernes baner. 

Det var saaledes med et nyt syn at Johan Storm tok fat 
paa de opgaver som laa og ventet. 

Det var selvsagt den klassiske embedseksamen Storm maatte 
ta. Ingen anden stod aapen. Men allerede i skoledagene hadde 
han begyndt med de studier som skulde bringe hans navn langt 
utenfor Norges grænser, og to aar efterat han var blit student, 
bragte en reise paa nogen maaneder til Belgien ham i personlig 
berørelse med fransk, det sprog som ved siden av engelsk 
skulde bli hans engere studiefelt. En længere reise i 1869—70 
førte ham til Paris, til Italien og Spanien. Hvad han paa denne 
og senere reiser, som tillike gik over England, tilegnet sig av 
sprogstof, grænser til det utrolige. Hans fine øre, skarpe iagt- 
tagelsesevne og efterligningstalent feiret en saa meget større 
triumf som han drog plogen i nyland. Heller ikke indskrænket 
hans forskningstrang sig til engelsk og de romanske sprog. 
Den søkte ut til germanske sprog, til slavisk, og den søkte 
til vore hjemlige dialekter. 

Det er karakteristisk at to av Storms tidligste arbeider 1878 
—1874 kom til at behandle to tilsyneladende saa forskjellige 
temaer som »les voyelles atones du latin, des dialectes italiques 
et de litalien<, og »tonefaldet (tonelaget) i de skandinaviske 
sprog<. Det som forener disse temaer er den nye fonetiks prin- 
cipper. Disse principper gjordes gjældende for fortidens saavel 
som for nutidens tale. 


Storm holdt i sin embedsvirksomhet længere forlæsningsrækker 
over latinens utvikling i de romanske lande, og han sendte til 
de første aargange av Romania flere artikler om roman- 
ske etymologier, men Storm blev dog snart klar over at 
hans kræfter vilde finde bedre anvendelse paa det helt moderne 
omraade. 


I 1879 la Storm frem: »Engelsk Filologi. Anvisning til et 
videnskabeligt Studium av det engelske Sprog<, med undertitelen: 
»I. Det levende Sprog<. En tysk oversættelse utkom to aar senere. 
Her gjør Storm ryddig bord. Han tar for sig de videnskapelige 
og praktiske hjælpemidler som tiden sat inde med, gjennemgaar 
dem kritisk, og føier til dem et væld av egen viden. 


52 

Dernæst trækker han op linjerne mellem gammel og ny 
sprogbruk, som tidligere forfattere hadde lat gaa saa temmelig 
i ett. Han kræver sondring mellem den høiere stil, den daglige 
tale, og vulgarismer. 

Bokens plan er paa én gang dens styrke og dens svakhet i 
formel henseende. Idet Storm revser og retter hvert enkelt 
verk, faar læseren uttømmende besked om dette verk og dets 
værdi for studiet, men Storms egne meninger, og de er dog det 
interessanteste, blir paa denne maate stykket dp. Endnu mere 
savnes en systematisk sammenhængende fremstilling i den sterkt 
økede anden utgave, som kom i to bind aarene 1892 og 1896. 
Der flettes ind sidebemerkninger som ofte har en ret løs for- 
bindelse med de spørsmaal som behandles. 

Glemselens støv har lagt sig over en flerhet av de verker 
som Storm har viet en saa utførlig omtale. De føles som slagg 
en helst vilde se blev skallet av for at komme frem, uten besvær, 
til Storm selv. 

Storms analyser fik intetsteds et smukkere utslag end da 
han bestemte det musikalske tonelag i norsk. Det vil formodent- 
lig i en nær fremtid kunne stadfæstes ad eksperimentell vei 
hvor skarpt Storms øre har opfattet disse fænomener. 

De bestemmelser som Storm gav av de forskjelligste sprogs 
lydverk, har dannet like mange utgangspunkter for senere for- 
skeres studier. Leksikografer har gjort en rik høst av hans 
randtegninger. Avsnittet om det engelske sprog i det attende 
aarhundrede staar endnu temmelig urørt som en hovedkilde for 
dette tidsrums fraseologi. 

Det er dog ikke disse enkeltheter som utgjør hans livs store 
indsats. Disse enkeltheter rykket frem i samlet flok under den 
fane som blev løftet for det levende sprogs frigjørelse. Storm 
seiret ikke paa enkeltheter, men paa principper, principper som 
vil ha sit værd ogsaa naar nye baner aapner sig for sprog- 
videnskapen. 

Den nyvundne erkjendelse av den levende tale maatte trække 
efter sig resultater av praktisk værd. Den reformerte undervis- 
ningen i skolerne, baade ute og hjemme. Der vokste elever op 
som førte Storms principper ind i klasserne. Han fik derved en 
indflydelse som rak frem til hjemmenes inderste kroker. 

Selv grep han ind paa lærebøkernes omraade med sine 
franske taleøvelser, som blev oversat paa mange fremmede 


53 
sprog. Paa videnskapelig bakgrund gav han en omfangsrik frem- 
stilling av den franske syntaks, hvorav det sidste bind utkom 
like før hans død. 

I den norske maalstrid maatte Storm ta bestemt parti. Ett 
var det arbeide han viet de norske dialekter, et andet var 
hans stilling til landsmaalet. Mot dette, saavelsom til den Knud- 
senske retning, gjorde han bestemt front i forskjellige indlæg. 
I riksmaalet, hvis stil og ortografi han behandlet gjentagende 
gange, indtok han et konservativt standpunkt. 

Paa katedret var Storm mindre forelæseren end læreren. Han 
vil helst mindes som lederen av den praktiske sprogtilegnelse. 
Her var han i centret av sin livsopgave, og her kunde han gi 
sig helt hen. Naar han gjennemgik Shakespeares eller Moliéres 
stykker, tok han gjerne selv hovedrollen; vi glemmer ikke hans 
King Lear eller Harpagon. 

Der stod respekt av Johan Storms myndige skikkelse. Hans 
blik skar gjennem unøiagtigheter og omtrentligheter, og han 
tvang ungdommen til at lære, samtidig som han knyttet den 
til sig. 

Storms livsdag blev lang, og for Storm faldt liv og arbeide 
sammen. 


Hans Egede og Grønland. 


Tale ved 200-aars-minnet um den norske missions-utferd fraa Bergen til 
Grønland 8. mai 1721, halden! ved aarsmøte i Videnskapsselskapet 
i Kristiania 3. mai 1921 


av 


OLUF KOLSRUD. 


Naar det skal segjast nokre ord um Grønland og Hans 
Egede i tvo-hundrad-aaret etter hans utferd fraa heimlandet, 
daa vil eg ikkje gjera dette ved ei skildring av hans liv og 
gjerning, som er ofte framstelt og vel kjent, men ved ei histo- 
risk tilbakesyn ifraa Fgedes tid og ei verdsetjing av hans verk 
og person i den samanheng. 


I Ved framføringi vart talen noko avkorta paa sume stader av umsyn 
til tidi. 


54 


Det gamle Grønland var sidan 1410! i ni mannsaldrar eit 
stengt og ukjent rike. Dei fattige norrøne utbygderne i 
dette ugjestmilde polarlandet, som eingong hadde 280 gardar, 
16 kyrkjor og tvo kloster?, bispestol og althing, vart med aari 
ute av stand til sjølv aa halda vedlike det jamne sambandet 
med moderlandet, som var livsvilkaaret for kultur og kristendom 
millom vaare frendar paa denne utposten i Norigs-velde. Men 
det andsvar — ikkje minst for kristendomen —, som enno 
Magnus Smek> kjente ved sin kongelege einerett til Grønlands- 
handelen, døydde burt, daa kongedømet gjekk i utarv til fra- 
mande. Den ulike kamp, som nordbuarne i Grønland fraa midten 
av 1300-talet maatte føra mot naturen og mot skrælingarne, 
fall i den tid, daa vaart fedraland sjølv gjekk sin store nasjo- 
nale nedgang imøte. Norigs vanmagt vart Grønlands død. Og 
daa Hans Egede i 1721 byrja Grønlands andre kolonisation, 
møtte han hos eskimoarne segner um, korleis forfedrane deira 
i gamle dagar hadde utrydda dei siste kablunakkarne? og han 
fann samansokne og overgrodde ruiner av gardar og kyrkjor i 
folketome norske bygder rundt i fjordane>. 

Gong etter gong i tri hundrad aar freista norske og danske 
skip — stundom med lange millomrom, stundom fleire sumrar 
i senn —, aa naa fram til det løyndomsfulle, isklædde og is- 
kransa landet: ferder, som alltid byrja med store voner, men 
like so visst enda med vonbrot. Umsorg for aa halda uppe 
kristendomen, ynskjet um aa hevda den historiske retten aat 
den norske krona, tanken paa aa driva lønsam sjødyrfangst, 
veiding og handel, voni um aa finna »sylvberg og gullmalm<9 
var dei drivande motiv. At det enndaa fanst nordmenner paa 
Grønland, og at deira tungemaal var gamalnorsk, var den van- 
lege meining i Frederik IIs tid; han utferda ein proklamation 


I Islandske Annaler, udg. ved G. Storm, 289 = Grønlands historiske 

Mindesmærker III, 40. 

Daniel Bruun, Erik den Røde og Nordbokolonierne i Grønland, Kbh. 

il, 29. 

3 Grønl. hist. Mindesm. III, 122: 1355. 

4+ Hans Egede, Omstændelig og udførlig Relation Angaaende Den Grøn- 
landske Missions Begyndelse og Fortsættelse, Kbh. 1788, 80; jfr. 
D. Bruun 1. c., 150—2. 

S H. Egede, Relation, 80, 83, 89, 90, 91—3, 99, 101—2, 106—38, 109—10, 
11347 115, 116, 117, 136, 141, 14242221228 273, 2/40029098063 

6 Grønl. hist. Mindesm. III, 492; norsk Hist. Tidsskr. IV, 299. 


[0] 


55 


paa islandsk til grønlendingarne i 1568), og sendte i 1579 tvo 
personar med Jacob Allday »for Sprogets Skyld<*. Fem eski- 
moar, som vart ført til Kjøpenhamn i 16053, maatte overtyda 
um, at etterkomarane av dei gamle nordmennerne enno ikkje 
var attfunne ved Strat Davis; men var dei utdøydde i Vest- 
Grønland som var naatt av expeditionarne og identificert med 
den norrøne Vestribygd, so vart ikkje voni uppgjevi um aa 
finna nordmennerne i Eystribygö, som folk meinte framleides 
ikkje var uppdaga og som dei vilde leita etter i Aust-Grønland. 
Norske og islendske tolkar vart difor sendt med paa expeditio- 
nen i 16074 og islendingar skulde fylgja paa Grønlandsfiske- 
ferderne 1652 ff.3. Men atter vart det i 16369 og i 16547 ført 


nokre eskimoar til Danmark, — siste gongen kom dei over Bergen 
og vart daa maala der (bilætet finst enno i Etnografisk museum 
i Kjøpenhamn)>, — og etter deira munn vart tvo grønlandske 


ordsamlingar utgjevne, ei av Adam Olearius 1656, ei onnor av 
Bartholinarne 1675. Baade desse maalprøvorne og ymse skil- 
dringar av den eskimoiske folketypen i trykte skrifter” var upp- 
lysande nok; men so lenge dei vrange fyrestellingarne um det 
gamle. Grønlands topografi heldt seg, vinka ogso det hildrande 
bilæte av ufunne nordbubygder i Aust-Grønland; den siste, som 
enno i 1883 trudde paa denne læra, var ingen ringare enn den 
svenske polargranskaren Adolf Nordenskiöld!". Det som var 
fortalt i »Norges Beskrivelse<«!! — av Peder Clausson Friis 
(1632)? eller kannskje av Jens Lauritzsøn Wolff (1651)? — um 
kristendom og kyrkjor paa Grønland i gamall tid, var den lys- 


Grønl. hist. Mindesm. III, 201—5. 


1 

2 N. Rigsreg. II, 338. 

3 Grønl. hist. Mindesm. III, 687—9; Atlanten XIII, 1915—16, 2603—1. 
+ Danske Magazin 5. VI, 817; skipspresten var ogso islending (s. 9 note 3). 
5 N. Rigsreg. X, 418. 

6 D.M. 6. II, 229, Olearius (s. note 1), 167. 

7 Grønl. hist. Mindesm. III, 724—35. 

8 D. Mag. 6. II, 2023. 

9 J. L. Wolff, Norrigia illustrata, [Kbh. 1651], 250—2; A. Olearius, 


Beschreibung der Muscowitischen u. Persischen Reyse, Schleswig 1656, 
163—70 = Hamburg 1696, 82—9, Beschryving van de Straat Davis, 
Amsterdam 1720, umsett av L. Bobé i Det grønlandske Selskabs Aars- 
skrift 1915, 67—88. 

106Pp Bruun», MAG 1158. 

11 H. Egede, Relation, 1. 


på 


6 


ning som lokka Hans Egede ut paa hans store missionsferd. 
Enndaa Peder Clausson maatte »frøchte storligen<, at nordmen- 
nerne alle var »døde aff Hunger och Frost<!, kunde Egede 
ikkje uppgjeva tanken um, at dei »vilde Folk« ved Strat Davis, 
som han høyrde gjete fraa Bergen*, »Barbarer<« med »et sært 
fremmed Sprog<>, naar alt kom til alt, var etterkomarar av dei 
norrøne grønlendingarne, som ved aarhundradlang »Forglemmelse< 
var »faldne hen i hedenske Blindhed af Mangel paa Lærere og 
Undervisning«*%.  Samver med bergenske Grønlands-fararar i 
venteaari fyre utferdi har kannskje gjort Egede meir tvilande 
i dette stykke> og daa han sigla upp Strat Davis 1721, hyra 
han fraa eit framum farande hollendingskip ein baatsmann, som 
var kjent med dei ville, til tolk. 

Det fyrste møtet med eskimoarne overiydde Egede um, at 
han >»ikke var i Stand endda at kunne hielpe dem i deres 
Elændighed<«”. Tolken var heller ikkje til nokor nytta og vart 
burtsendt. | 

Men difor var det ogso »fra Begyndelsen altid ... mest at 
giøre om Østerbygd, som den bedste og fornemste Colonie paa 
Grønland at faae opsøgt<3 og gong etter gong vart det, av 
Egede og andre, gjort freistnader paa aa naa dit, til baats gje- 
nom innbillte sund eller rundt Statenhuk, til skips upp gjenom 
drivisen, til hest tvertover innlandsbrearne, alltid like faafengt. 

Minnet um det forsømte bispedømet i Ishavet hadde ikkje 
kunna døy i kyrkja, so lenge nye biskopar stadig vart utnemnde 
til Garde-stolen, like til reformasjonen. Same aar som Columbus 
sette ut for aa leita vestervegen til India, lova den danske 
benediktinmunken Matthias Canuti St. Peters etterfylgjar aa 
vaaga sitt liv for aa sigla til Garde-kyrkja »ved verdsens ende-, 
som ingen tilsynsmann hadde gjesta paa hundrad aar”. Erke- 


Peder Claussøn Friis, Samlede Skrifter, 220. 


1 

2 Niels Rasch til H. Egede 1709: H. Egede, Relation, 2. 

3 Biskop Randulf til H. Egede 198 1710: H. Egede, Relation, 5. 

+ H. Egedes »Forslag til den Grønlandske Mission« 1719: H. Egede, 
Relation, 16. 

S Jfr. Bergens Historiske Forening, Skrifter No. 23, 1917, 10—12. 

6 Meddelelser om Grønland IX 1889, 283. 

7 H. Egede, Relation, 32. 

S H. Egede, Det gamle Grønlands Nye Perlustration, Kbh. 1741, 19—21. 


Bergens historiske Forening, Skrifter No. 28. 1917, 32—6. 
9 Dipl. Norv. XVII nr. 759. 


57 


biskop Erik Valkendorf i Nidaros tenkte aa senda klerkar med 
paa den Grønlandsferdi han fyrebudde so umhugsamt, og fann 
dei landet øvde, skulde store krossar reisast og kross hoggast i 
stein og tre!, til merke paa at kristne menner der hadde fare. 
Kong Christiern II let sin flamskfødde skriftefader Vincentius 
Kampe vigja til Garde-bisp*, for aa senda han med sjøhelten 
Søren Norby> paa den planlagte herferd til aa vinna Grønland 
ut »or henderne aat avgudsdyrkarane<. 

Kong Frederik IIs levande interesse for aa finna att Grøn- 
land var diktert ikkje minst av reformatorisk ihuge for, at 
»menige Almue der paa Landet Gud almægtigste til Lov og 
Ære kunde bringes til den christelige Tro og fange den rette 
Religion og Gudstjeneste«*%. Ogso Christian IV »har religionen 
for auga< med sine Grønlands-expeditionar>, og baae desse kon- 
garne sendte skipsprestar med paa ferderne6, 1568—1619. 

Ein heilt ny situation kom upp, daa kjennskapen til det 
eskimoiske folket paa Grønland naadde heimlandet paa 1600- 
talet. I det reformerte Holland og England paala staten dei 
store kolonihandelskompanier aa fremja kristendomen millom 
heidningarne paa sitt umraade. Sjølvsagt sette ogso i Danmark- 
Norig kongen paa landsfaderleg vis arbeidet for Guds rike som 
eit vigtugt maal for dei oktrojerte handelssellskap paa koloniane 
i Asia, Afrika og Amerika”. Men kolonifararane tenkte oftast 
lite paa sitt moralske andsvar som ljosberande representantar 
for kristelege kulturfolk, og det var ikkje dei beste subjekter 
som vart tekne til skips- og koloniprestar. Og den lutherske 
orthodoksien paa 1600-talet aatte i røyndi ingen missionssans, 


Grønl. hist. Mindesm. III, 494. 


I 
2 Dipl. Norv. XVII nr. 1184. 

3 D. Mag. 5. VI, 309. 

4 D. Mag. 5. VI, 218—4; N. Rigsreg. II, 337, 402, 505. 
5 D. Mag. 5. VI, 312, 314, 317. 

6 1568 hr. Hans Jensen (Kirkehist. Saml. 5. IT, 139). 


1579 hr. Christen Nielsen (Kirkehist. Saml. 5. II, 141—2; D. Mag. 5. VI, 
SAS2A) 

1607 hr. Jens Olufsen Islænder (H. D. Lind, Kong Kristian den fjerde 
og hans Mænd paa Bremerholm, Kbh. 1889, 416). 

1619—20 hr. Rasmus Jensen [Aarhus?] (Jens Munks Navigatio septen- 
trionalis, Kbh. 18883, 36—9; jfr. Kirkehist. Saml. 3. V, 349). 

7 J. Oskar Andersen, Fra Trankebarmissionens Begyndelsestid (Nordisk 
Missionstidsskrift ny R. VIII 1906), særtryk Aarhus 1906, 37—42. 


5S 


ja dei førande mennerne var motstandarar av den kristelege 
missionen, som dei heldt for ubibelsk og papistisk. Kallet til 
verdsevangelisationen var gjeve til apostlarne, dei hadde full- 
komeleg løyst uppgaava, og kyrkja hadde ikkje noko apostolat. 
Det er heidningarne si eigi skuld, um dei har forsømt aa taka 
imot eller uppsøkja frelsa. Det er ikkje dei kristne som no skal 
føra evangeliet til heidningarne, men det er heidningarne, som 
bør koma til dei kristne!. Det er nøgje i samsvar med slike 
meiningar, uttalt av summus theologus i den dansk-norske kyrkja 
Jesper Brochmand, naar kongen i 1636 paalegg det kjøpen- 
hamnske grønlandske interessentskap aarleg aa føra nokre unge 
innfødde til Kjøpenhamn, der »at lade oplære udj Guds Frygt, 
Sproget och bogelige Konster, samme Land til mere Salighed 
och Wellfart udj Lengden<?, eller naar det i 1654 er tanken aa 
umvenda dei tri grønlendingarne, som daa kom til Danmark, til 
den kristne religion og føra dei attende til Grønland, for at dei 
skulde tena som millomleder for handelen”. Ein stemning av 
religiøsitet laag den tid over alt liv i handel og vandel; ei av 
Grønlandsskutorne aat det bergenske kompaniet i Jørgen Thor- 
møhlens dagar heitte »Kirken<, og namnet livde upp att i »Ny- 
kirken<« i 1710-aari” Men der er aldri paa 1600-talet nemnt 
missionsplikt i oktrojarne for danske eller norske Grønlands- 
fararar, — vel av den gode grunn, at dei ikkje overvintra. 

Det kyrkjelege formaal, som gjenom tvo hundrad aar hadde 
vore ei av leidestjernorne for Grønlandsferderne, var i det siste 
sekel fyre Egede tilsidesett for det økonomiske: kvalfangst, 
fiske, bergdrift, »”ommerciens Vedligeholdelse og videre Fort- 
settelse 3. 

Med Egede blir Grønlands kristning hovudsak og maal; han- 
delen blir teken uppatt for aa skapa ein trygg basis for mis- 
sionen. Oktrojarne for det bergenske Grønlandskompani av 1721 
og for den danske storkjøpmannen Jakob Severin 1734 vart 
gjevne paa det uttrykkelege vilkaar, at missionen fyrst og fremst 
skal haldast uppe. Det økonomiske motiv skal tena ein idé. 
Tanken paa vinning blir underordna eit uproduktivt formaal. 


I Andersen, 5—16. 

2 Atlanten XIII. 1915—16, 262. 

Oligerus Jacobæus, Museum Regium, Hafniæ 1696, 54. 

Bergens Historiske Forening, Skrifter Nr. 24. 1918, 158, 178—5. 
Forordn. 13/9 1697 (kvartutg. s. 1152). 


at $A O 


59 


At dette tilhøve skapte interessekonflikt, er sjølvsagt. At dei 
økonomiske tap, som maatte koma, likevel ikkje vart til ruin for 
heile tiltaket, vil vera uforstaaelegt for eit materialistisk historie- 
syn. Siger for ideellt arbeid paa økonomisk glidande grunn er 
eit personlegt viljesverk. 
Gong etter gong paa 1600-talet var danske selskap skipa 
for aa utnytta naturrikdomane i Grønland, men etter nokre faa 
ferder blir drifti kvar gong uppgjevi. Berre i Norig er der til- 
tak og energi nokk til aa halda ut i lengre tid. Uppimot eit 
halvt hundrad aar fyre Hans Egedes reisa dreiv Bergen ein 
regelbunden Grønlandsfart!, med aarvisse kvalfangstferder og 
store tranbrenneverk, og Grønlandshandel og kvalfangst vart fraa 
1690 drive ogso fraa Christianssand og Arendal og fleire Sør- 
lands-hamner?. Historia aat dei bergenske Grønlands-kompanier 
er nyleg atter drege fram i ljoset, og vi veit, at det aar um 
anna paa 1700- og 1710-talet vart sendt 2—38—4—5 skip fraa 
Bergen paa fangst- og handelsferder. Men den megtuge hol- 
lendske kvalfangerfloten som likeso aarvisst søkte til Strat Davis, 
kunde etter freden i Utrecht 17183. tevla ut dei faa norske skip. 
Etter 1714 kom der ikkje fleire Bergens-skutor til Grønland, 
hollendingarne var eineherrar, og hadde sidan sterk framgang: 
i tiaaret 1719—28 för 748 skip til Strat Davis og tok 1251 
kvalar til ein nettoverdi av 13851000 gyllen, i det næste tiaaret, 
1729—38, gjekk fioten upp i 975 skip og fangsten til 1929 
kvalar som gav eit utbyte paa 1947000 gyllen. Kor reint von- 
laust tyktest det daa ikkje fraa ein forretningssynstad, atter aa 
rusta ut nye norske Grønlands-expeditionar! Hans Egede hadde 
difor store vanskar med aa faa skipa eit nytt Grønlandskompani 
i Bergen; ingen kjøpmann kom til raadleggingsmøtet 1719, og 
det var fyrst etter mange vonbrot, at Egede ved trottug person- 
leg agitation fikk samla driftskapital til ein ny freistnad. Det 
var i den mest kritiske periode av Grønlands nyare historie, at 
nordmennerne gjorde dette tiltaket, men det hindra Grønland 
fraa aa glida over i henderne paa Generalstatarne, og det er 
Hans Egedes æra, at det gamle norske kronland vart berga for 
tvillingmonarkiet. Av sympathi for Egede reiste bergensarne 


I P. R. Sollied, Hvalfangsten fra Bergen i ældre tider: Bergens Histo- 
riske Forening, Skrifter Nr. 24. 1918, Bergen 1919, 189—84. 

2 Reskript 1. marts 1690: L. Fogtman, Kgl. Rescripter II, 527; P. B. 
Lassen, Beretning om Stiftsstaden Christianssand, Chr.sand 1883, 45. 


60 


Grønlandskompaniet i 1721!, og daa dette likevel, med tap paa 
handelen og skipsforlis, etter seks aar drog det stutte straaet i 
konkurrancen med hollendingarne?, so heldt Egedes trugne 
arbeid, som hadde vunne kong Frederik IVs samhug, liv i »den 
grønlandske dessein<; daa den kongelege studnaden ogso svigta, 
etter tronskiftet i 1750, tok Egede sjølv vaagnaden med det 
fyreset aa halda uppe samkvemet millom Grønland og moder- 
landet paa sin eigen kostnad», og Grønlands sak slepte han ikkje, 
fyrr dette samkvemet atter var trygda. 


Hans Egedes missionsplan for Grønland var bygt paa ein 
idé som ingen fyrr honom hadde kunna realisera: Grønlands 
kolonisation. Kvalfangar- og handelsskip kom som trekkfuglar 
um vaaren og for heim um sumaren. Jens Munks vinterupp- 
hald paa Grønland tok ein tragisk ende, og Jørgen Thormøhlens 
overvintringsplan vart hindra av ein hollandsk kaper* Den hard- 
føre nordlendingen, Egede, vilde freista ein verkeleg kolonisation 
av landet. Han uppgav sitt levebrød og sin trygge heim og baud 
seg sjølv med hustru og born til aa gjera dette vaagestykke, — 
og det lukkast. Den hollendske skiparen Claus Top, som gjesta 
Egede vaaren 1722, vart heilt undren over aa finna den norske 
kolonien ved god helsa, og han »ansaae det som et Mirakel, at 
vi ikke allene havde kundet holde det ud Vinteren over, men 
endog ikke vare overfaldne og ihielslagne af de vilde Grøn- 
lændere<>. Egede og hans familie og folk heldt ut vinter etter 
vinter, enndaa det ofte nok var prøvsamt med einsformigt og 
snaudt kosthald, med otte for den aarlege sumartilførsla fraa 
heimlandet, innringa av isberg, i bitande kulde og raaskodde, i 
trongt og usundt husvære, under farangar av skjørbuk og poka. 


Egede vart Grønlands andre Eirik Raude, og med honom 
tok nordmennerne paa ny dette land i eiga; sidan hans dagar 
har nordbuar bygt i Grønland i tvo hundrad aar. 


I H. Egede, Relation, 47, 65. 

O. Solberg, Det bergenske handelskompani av 1721 og Grønlands kolo- 
nisation; Bergens Historiske Forening, Skrifter Nr. 23. 1917, Bergen 
VL H=S. 

Paul Egede, FEfterretninger om Grønland uddragne af en Journal holden 
fra) 2088) Kbh:. utfar 483: 

Grønl. hist. Mindesm. III, 726—7. 

H. Egede, Relation, 47. 


(30) 


[01 å 


61 


Egede grunnla den nyare tids kjennskap til landet og folket. 
Han har i hovudsak gjeve den fyrste korrekte totalframstelling 
av Grønlands vestkyst, han uppsøkte igjen dei utdøydde norske 
bygderne, han studerte maal og seder hos eskimoarne, og han 
har i si namngjetne bok um >»Det gamle Grønlands Nye Per- 
lustration<" sett eit ærefullt minne um si pionergjerning. 

Sitt eigenlege kall saag Hans Egede i aa »optænde Guds 
Kundskabs Lys<* i Grønland, aa vinna heidningarne for kristen- 
domen, det største gode han visste for eit menneskje som for 
eit folk. Med alt han gjorde, hadde han dette eine maal i tanke. 
Paa honom som missionær og tillike formann i koloniraadet 
kvilte andsvaret for framgangen, baade den økonomiske og den 
andelege. Difor la han i dei fyrste aar all si kraft i umsorgi 
for aa halda den norske nybygdi uppe, organisera handelen, 
utgranska kysten, og han utkasta modige koloniseringsplanar 
for aa umspenna heile det store landet med evangelisations- 
verket. 

Den tid Hans Egede vart student, tok det til aa koma ein 
snunad i synet paa missionen i den lutherske kyrkja. Den tan- 
ken slaar igjenom, at kristne fyrstar har ei territorial missionsplikt 
mot sine heidne koloniundersaattar. Ein verdsmission, ubunden av 
landegrensor og institutionar, er enno ein framand tanke for dei pro- 
testantiske kyrkjorne. Missionen var ei statskyrkjeleg uppgaava, 
missionsgjerningi eit kyrkjelegt kall; ordet »mission< tyder i den 
tids maalbruk eit andelegt læregesandtskap. Men dette er eit 
stort framsteg fraa den eldre nakne avvisning av missionsideen. 

Paa territorialistisk grunnlag er det, at den dansk-norske 
kyrkja i 1705 for aalvor tek upp den austindiske missionen, i 
1707 »Christendommens Udbredelse< i den norske Lappmark, og i 
1714 skipas Collegium de cursu Evangelii promovende, som kneset 
Thomas von Westens store planar um mission hos finnarne. 

Det er Kongen, som »ved Guds Forsorg og Kjærlighed< er 
»udvalgt . . . til et Redskab at bringe hans Ord iblandt Hed- 
ningerne«>. Men under dette officielle skal av statskyrkjeleg 
form gløder den personlege varme, som driv verket. Alt i den 
siste, rettruande generation paa .1600-talet hadde fleire røyster 
slaatt til lyd hos Christian V for heidningssaki og minnt um 


1 Kbh. 1741. 
2 H. Egede, Relation, 18. 
3 Reskr. 194 1715: Wessel-Berg I, 410—1. 


62 


ein evangelisk konges æreplikt for kristendomen. Men det var 
pietismen som fyrst for aalvor vann over den orthodokse kulde 
mot missionstanken, og den dansk-norske missionen paa 1700- 
talet er stort set eit barn av den inderleggjorte kristendomen. 

Til denne religiøsitets-type høyrer ikkje Hans Egede. Han 
var uppvaksen i den lutherske orthodoksi, og var all sin dag 
ein ærleg representant for den, men var meir i slegt med den 
eldre rettrunaden, som gav honom ein større sans for praktisk 
kristendom i uppbyggeleg bibelbruk, barnelærdom og religiøst- 
sedlegt liv, og han hadde lært aa skatta Spener og Francke ved 
sida av Johan Arndt. 

Den samtidige vaknande missionsinteressen har vel ikkje 
late Hans Egedes hjarta urørt. Ein av hans akademiske lærarar, 
den orthodokse missionsven Hector Masius, hadde leitt fram 
missionærar millom studentarne for koloniarne og Finnmarkil. 
Men Grønlands kolonisation og kristning er Egedes eigen idé. 
Den stridde han fram i tolmod og tru, gjenom ei ventetid paa 
tolv aar, under indre tvil og freist, under motstand fraa slegt 
og vener, samfund og øvrigheit, under kamp mot hindringar, 
likesæla, mistyding, spott og haan, og det var den største gledes- 
dag i hans liv, daa »Haabet< 3. mai 1721 letta anker paa Bergens 
vaag for aa føra han som kongeleg missionær til Grønland. 

Hollendingarne hadde stundom fare hardt fram i Grønland, 
og aaret fyrr Egede drog ut, hadde Generalstatarne forbode 
sine undersaattar sjørøving og valdsferd mot dei ville. Dei førte 
europeiske varor til eskimoarne, men ferderne paa Strat Davis 
hadde ikkje noko kulturelt formaal; handelen var alt. Det var 
ein innfødd som spurde, »om Hollænderne kiendte Gud? . 
Deres eneste Sprog er: Spek! Spek Ballen fuld!<* 

Hans Egede> kom til grønplendingarne som ven. Han bygde 
sin heim i landet, han budde i hyttorne deira, delte deira kaar, 
underviste og formana, hjelpte i sjukdom og naud som ein fader; 
alt av menneskekjærleik, ikkje for forretning skuld. 

Egeédes fyrste sympathiske inntrykk av det barnlege og ny- 
fikne lynne hos eskimoarne skifte med tidi til ein mismodig 
dom over deira »Dumhed og Koldsindighed<, »Ustadighed og 


I Andersen, 45—6, 47—38. 

2 Paul Egede, Efterretninger om Grønland, 34. Jfr. H. Egede, Relation, 296. 

3 Den fylgjande skildring av Egedes arbeid paa Grønland er hovudsak- 
leg bygd paa hans Relation. 


63 


Omflakken<. Sosnart han hadde lært litt av det grønlendske 
maalet — kannskje for lite — byrja han aa føra dei inn i den 
kristelege religion. Men han søkte med sorg etter dei frukter 
han venta aa sjaa: »Forstand< til aa taka imot læra, »Andagt< 
ved Guds ord, »Alvorlighed i Saligheds Sag<, »Begjærlighed< 
etter det gode. Egede dreiv flitugt paa undervisning og upplys- 
ning, som han meddelte ved samtalor, fyredrag og katekisationar. 
Grønlendingarne var lærviljuge og høyrde gjerne paa Egede, 
men det livlege friluftsfolk viste ofte utolmod ved stillesitjande 
andelege innandørs-syslor. Missionæren hadde god framgang 
med bibelske forteljingar og bilæte, men mislukkast med abstrakte 
emne, og eit religionsskifte gjenom anger og syndekjensla og 
naadelengsel fann han oftast ingen jordbotn for. Lettast tilgjengeleg 
var tanken um Gud som skaparen, og den største trøyst gav 
voni um uppstoda. Tidt truga Egede med straff og helvite, 
og slike skræmslor gjorde djupt inntrykk paa dei ureflekterte 
naturbarn. 

Som dei gamle norske missionskongarne identificerte Egede 
den heidne guddomen — i Grønland »Tongarsuk<« — med dje- 
velen. Men han var rædd den katholske akkomoderande mis- 
sionspraxis, og vilde fyrst utrydja den gamle ovtru heilt, fyrr 
han planta den nye trudomen. I angekokkarne saag han sine 
faarlegaste motstandarar, og søkte aa bryta ned respekten for 
deim ved aa framstella kunsterne deira som »Skielmsstykker<, 
»Abespill< og »Giekkerie<. Sjølv nemnde han seg som ein tenar 
for den store Skaparen, og grønlendingarne møtte honom med 
vyrdnad og age, og tillagde honom mynja og magt som ein ange- 
kok, ogso til aa gjera mirakler, noko Egede verja seg imot. 

Han paaminnte og formana utrøytteleg, men den ringe fram- 
gangen i dei fyrste aari gjorde han utolmodug, og for aa fremja 
Grønlands kolonisation og kristning, fyreslo han for sine over- 
ordna aa bruka ytre midlar: grønlendingarne skulde bøygjast 
ved kontributionar og disciplinær tugt!. Den djerve robuste 
Egede var ikkje rædd for aa gjeva dei stridige og vankunnige 
korporleg bank. I dette avspeglar seg den tids statskyrkjelege 
pædagogikk. Egede som overalt bar sin prestekjole kvar han 
ferdast paa Grønland, og utførte sitt arbeid som ei embættsgjer- 
ning, rekna den europæiske civilisation for eit gode for dei ville 


10: Solberg, 1. €., 5029. 


64 


heidningarne; dei maatte fyrst gjerast til civiliserte menneskje, 
fyrr ein kunde vona aa faa gjort dei til kristne. 

I sine seinare aar kom Egede atter til aa døma mildare um 
den eskimoiske kulturen, og »Grønlands Perlustration< sluttar 
med ei lovprisning av det idylliske naturliv hos dette »lyksalige 
Folk<, som berre sakna det eine: »Jesu Uhristi saliggiørende 
Kundskab<1. 

Egedes missionspraxis var, religiøst set, til det  ytste sam- 
vitsfull; han var varsam, ja Sskrupuløs, og søkte ikkje ved lett- 
vinte midlar eit ruvande resultat. Han kravde mogen kristeleg 
utvikling fyrr daapen, og full fridom og medvite aalvor i um- 
vendingi. Han døypte med betre samvit barn enn vaksne, og 
sette si von for Grønlands kristning til barneupplæringi; ved 
undervisningi vilde han helst nytta innfødde kateketar til medhjelp. 
Aa gaa til Grønland som missionær for 200 aar sidan, var aa 
gaa inn i det ukjente. Kunnskapen um landet var enno saare 
ufullkomen. Natur og livsvilkaar var u-utforska; dei hollendske 
kart som fanst over ein del av kysten, var likeso mykje vill-lei- 
dande som vegleidande. Hans Egede sjølv hadde ikkje havt 
høve til aa fyrebu seg praktisk til si gjerning. Maal, seder og 
religion hos folket var honom ukjente; ingen hadde lært honom 
den beste maaten for eit civilisatorisk arbeid hos eit naturfolk; 
han kunde ikkje byggja paa nokor røynsla som andre hadde 
vunne. Han laut sjølv finna sin veg og rydja sin veg. At han 
famla, at han gjorde misgrep, er det aa undrast paa? Han var 
den fyrste arbeidar paa ei urudd mark, og han var eit barn av 
si tid. Men hans usvikelege kjærleik til Grønland, hans sjølv- 
uppoffrande huglag mot folket, hans ærlege vilje til aa gjera si 
plikt so godt og so trufast han kunde, det vekkjer ei kjensla 
av vyrdnad større enn kritiken. 

Hans Egede var ein sterk mann. I djervskap og vaagemod, 
i viljestyrke og tru paa sit kall, i tolmod og offerhug søker 
han sin like. Men det var ikkje menneskeleg sjælskraft, som 
var staalet i Egedes personlegheit, det var hans tillit til Guds 
forsyn og allmegtuge hjelp, hans usløkkelege brennhug for Guds 
æra. Hans religiøse heroisme treder klaart i dagen i hans kamp 
mot vanskar og hindringar, under tilbakegang og mismod. Han 
maatte sakna den samhug, som ei arbeidande kyrkja i heim- 


I H. Egede, Grønlands Perlustration, 180—1. 


65 


landet fylgjer missionæren med. Slikt ryggstød kunde ikkje 
handelskompanier og regjeringskollegier gjeva. Hans Egede 
stod i si gjerning aaleine med sin Gud. Han arbeidde med von mot 
von, men han heldt ut so lenge hans sjels og lekams kjempe- 
krefter rokk, og som ingen annan vann han hjarta aat det folket, 
han vigde livet sitt. 

I Gjertrud Rask hadde Hans Egede ei trufast hustru, eit 
kjernemenneske som sette mod i hans trøytte hug, naar verst 
det røyna paa, og naar hans gjerning minnest, gjeld takken 
ogso henne. 

I Norigs historie har Grønlands Apostel eit lysande namn. 
Nordmennerne ser ikkje so lett glansen fraa det, for vi deler 
Egedes minne med vaart broderfolk som hausta frukterne av livs- 
verket hans. Men Hans Egede kann med rette taka rom millom 
vaare hovdingar, utmed sine tvo store samtidige, Ludvig Hol- 
berg og Peter Tordenskjold, — den religiøse heros ved sida av 
aandsføraren og sjøhelten. 

I dansk historie har dei skrive sine namn med uslettelege 
drag, og i dansk jord har dei funne sin siste kvilestad. Men i 
Norig fødde og fostra, gjorde dei ei gjerning, som ogso vaart 
folk har del i, og Norig vil minnast den med takksemd, um det 
og er saart aa staa att ved den tome vogga aat slike menner. 
Men fyrst og sist takkar vaar kyrkja Herren for, at ho fekk fostra 
ein son som Grønlands apostel, og ho velsignar hans minne. 

Gud glede hans sjel i Himmerike. 


Mindetale over prof. dr. L. B. Stenersen 


holdt i den hist.-filos. klasses møte den 27de mai 1921 
av 


S. EITREM. 


L. B. Stenersen var, da han ivaares døde i sit 79de aar, et 
av de ældste medlemmer av vort Selskaps historisk-filosofiske 
klasse. Mange er de elever som i aarenes løp har sittet under 
hans kateder. Prof. Stenersen oplevet selv det klassiske stu- 
diums opgang og nedgang og fornyede fremvekst herhjemme, 
alt eftersom statsmagter og tidsstrømninger bestemte det. 


5 


66 


Da L. B. Stenersen efter sin embedseksamen kastet sig over 
klassisk arkæologi, var det en ny vei han brøt i det hjemlige 
terræn. Indtil da var det mest den rent filologiske, særlig den 
grammatiske og tekstkritiske side av oldtidsstudiet som hadde 
raadet grunden herhjemme. Prof. L. C. M. Auberts strenge og 
sikre metode hadde lært respekt for tekstens overlevering og 
sprogets bygning. Men den historiske side av studiet begyndte 
alt at kræve sin ret, og med Stenersens Fidias (utkom i 1872), 
»en skildring fra den græske billedhuggerkunsts høieste blom- 
string<, fik man et oversigtlig og smukt tegnet billede av den 
græske plastik paa Perikles's tid — den græske plastik i dens 
største utfoldelse, som man dengang gjerne sa. Den lille, 
populært skrevne bok fremtræder uten større videnskabelige 
prætensioner, »men jeg haaber dog den sagkyndige læser vil 
finde at jeg ikke blindthen, uden kritik har holdt mig til andres 
undersøgelser< (forordet). I virkeligheten ser vi alt her tydelig 
de karaktertræk som særmerket Stenersen livet igjennem: en 
dyp og stilfærdig beundring for »klassisk< skjønhet og stil, 
en omhyggelig gjennemarbeidelse av stoffet og en sikker smag 
og bon sens i den dom han fældet, og det standpunkt han 
indtok. 

Hvor alvorlig han tok sit fagstudium, fremgaar noksom derav, 
at han samme aars høst stevnet mot Phidias's egen by. Stener- 
sens »Reise i Grækenland<, som utkom tre aar efter, i 1875, 
fortæller om hans færd sydover, over Wien, Konstantinopel, 
Smyrna til Athen, hans ophold i den græske hovedstad og 
reiser rundt i Attika og Peloponnes og til Delphi. Det er en 
reiseskildring som trods al sin fordringsløshet vil beholde sin 
kulturhistoriske værdi blandt alle de utallige reiseminder som i 
aarenes løp er offentliggjort av videnskapsmænd og forfattere 
fra disse klassiske egne, siden frihetens morgenrødme atter 
farvet fjeldene og glødet sindene i Europas ældste kulturland. For- 
fatteren kan vistnok ikke fra sin reise publicere nye indskriftfund 
eller fremlægge nye arkæologiske data, som danskene Brøndsted 
og Ussing, og hans reiseminder har kanske ikke det intense præg av 
jagende opdagerglæde som I. Undsets. Men for Stenersen selv 
har besøket i Grækenland været baade en gjenoplevelse og en 
utdypelse, og hans syn paa natur og folk, paa fortid og nutid 
vidner om hans kloke omsyn og sympatiske forstaaelse av det 
som er det væsentlige og bærende. Han var selv i sine yngre 


67 


aar en ivrig fotgjænger — sammen med sin skolekamerat og 
ungdomsven Yngvar Nielsen hadde han i sommerferien, aaret 
før han tok artium, vandret paa sin fot over Telemarken til 
Hardanger og tilbake igjen over Vidda. Det var i de dager, 
ikke mindst for gymnasiaster fra hovedstaden, noget nærsagt 
enestaaende. I Grækenland faar han mange indtryk av land- 
skap, folkeliv og folkelynne som han ganske naturlig dækker 
med hjemmevirkede ord, han beundrer i Attika »avvekslingen 
med aaser, smaadale og grønklædte lier<. Han taler baade om 
høifjeld og peis og ljore. Og baade fjeldbonden og bymanden 
blandt de moderne grækere tegner han uhildet og forstaaelses- 
fuldt, uten romantisk overmaling og uten ensidig foragt, slik 
som man ofte kan møte den hos moderne videnskapsmænd og 
politikere fra større land. >»I hele den tid, jeg flakket om i 
Grækenland, har ikke en eneste av de mange forskjellige per- 
soner, jeg kom i berørelse med, svigtet min tillid.«< Men det 
nygræske maalstræv har han liten tro paa; dertil var han for 
meget klassisk bundet. 

Intet er mere betegnende for den vare og ærbødige maate 
hvorpaa Stenersen nærmet sig sit emne og efterhvert langsomt 
og sikkert gjorde sig til herre over det, end den vei han følger 
ved besøket av Athens ruiner. Han gaar ikke, som de fleste 
av os, like løs paa Akropolis, men han begynder med grav- 
gaten ute ved Dipylon, hvor han glæder sig over at alt er blit 
paa sin plads i det oprindelige milieu uten at flyttes ind i et 
støvsamlende museum, og tar saa de forskjellige oldtidslevninger 
'for sig, for endelig at vandre op igjennem propylæerne og ær- 
bødig løfte sit blik mot Parthenons enkle og rene marmor- 
skjønhet og Phidias's geni. 

Fem aar efter sin Grækenlandsreise hadde Stenersen sit 
doktorarbeide færdig (i 1877), Om de attiske portrætstatuers 
historie og inddeling (De historia variisque generibus statuarum 
iconicarum apud Athenienses). Det var den første sammen- 
fattende behandling av dette for historie og arkæologi like 
vigtige emne, og skjønt det foruten paa oplysninger i literaturen 
bygger paa et arkæologisk og epigrafisk materiale som senere 
er blit øket overordentlig, og paa den tids mere ufuldkomne 
publikationer, saa er det dog fremdeles dette arbeide man søker 
hen til for at faa en samlet oversigt over de portrætstatuer som 
i tidens løp blev reist i Athen — i stadig voksende mængde, 


68 


paa Borgen og Torvet, foran statens bygninger og paa privat- 
folks graver. Forfatteren følger utviklingen kronologisk og lar 
ogsaa den historiske bakgrund komme til sin ret. 

Samme aar, 1877, var Stenersen blit bestyrer av Universi- 
tetets myntkabinet, som prof. Holmboe og prof. L. OC. M. Aubert 
hadde bestyret. Studiet av myntene laa netop tilrette for en 
som hadde slik omhu for detaljen og respekt for enkeltunder- 
søkelsen som Stenersen. Og da det store myntfund fra Græslid 
(Tydalen, Nidaros bispedømme) i 1878 blev bragt til Mynt- 
kabinettet, ca. 2200 stykker fra det lite aarh., da blev han 
stillet overfor en stor opgave som kun en numismatiker av rang 
kunde løse. Det var særlig den slette mønt »Haraldslaatten< 
som var repræsentert i fundet (fra Harald Haardraades og hans 
sønners tid), og den inddeling og gruppering som Stenersen 
har git disse mønter i publikationen »Myntfundet fra Græslid i 
Thydalen<« 1881 (Universitetets festprogram i anledning av kron- 
prinsparrets formæling), er efter numismatikernes dom hævet 
over kritik og gjælder for alle tider. Qgsaa senere har Ste- 
nersen leilighetsvis levert bidrag til myntstudiet (sidst i Bergens 
Museums aarbok for 1912). Men da han efter prof. Weisses 
død overtok professoratet i »klassisk, særlig latinsk filologi<, 
i aaret 1888 — i den anledning offentliggjorde han arbeider 
over Catull og den romerske satire — blev hele hans tid optat 
med lærergjerningen, og den produktivitet han i tidligere aar 
hadde vist, blev, om ikke helt avbrutt, dog lagt om paa et for 
ham som videnskapsmand nyt felt. 

Som universitetslærer var prof. Stenersen netop en professor 
man lærte av. Sine forelæsninger utarbeidet han med den 
største omhyggelighet, og naar man blader igjennem hans efter- 
latte forelæsningshefter, alle skrevet med samme faste og sirlige 
haand, blir man slaat av det alvor og den omhu hvormed han 
har forberedt sig til hver dags forelæsning for studentene. 
Og naar han saa senere gjentok dem, korrigerte han dem atter 
og føiet til. Sine studenter gav han virkelig av al sin evne, 
enten de var mange eller faa — enten han forelæste for et 
velfyldt auditorium, som man endnu hadde anledning til ved 
den tidligere andeneksamen, eller han stilfærdig besteg katederet 
paa aud. nr. 7, hvor en stedse minkende kreds av filologer 
holdt stand mot alle formaninger utenfra om ikke at studere de 
overflødige og gjennemterpede »klassikere<. 


69 


I aarenes løp har Stenersen læst over de forskjelligste emner 
indenfor latinsk filologi, over Plautus og Terents, Catull og 
Horats, over elegien og satiren, Cicero og Tacitus. Hans maate 
at oversætte og interpretere en tekst paa, hans evne til at træffe 
den rette opfatning av mening og læsemaate, at fremhæve 
sammenhængen f. eks. i et brev av Horats eller i en satire hos 
Juvenal, var velgjørende præget av sikker takt og swp2059vm. 
Og naar han en sjelden gang knappet op for et mere umiddel- 
bart følelsesuttryk, f. eks. under gjennemgaaelsen av Plautus, 
da var det snarere en diskret antydning end en uforbeholden 
erklæring — det virket kanske dobbelt sterkt paa de yngre, som 
var vant til en kultur som kræver superlativer. 

I discipliner maa en særlig fremhæve hans forelæsninger 
over latinsk syntaks — over kasuslæren og over verbet, hvor den 
historiske betragtning av sprogets vekst stadig blev betonet, i 
motsætning til den rent deskriptiv-grammatiske vi var vant til 
fra vore skolegrammatikker. Samtidig lot han ogsaa det psyko- 
logiske moment, som jung-grammatikerne fremhævet, komme til 
sin ret. Det var merkelig hvor levende sproget blev ved Ste- 
nersens undervisning, og for os som samtidig fulgte Johan 
Storms øvelser i fransk og engelsk, blev det døde sprog dobbelt 
levende. Man faar haape at Stenersens forelæsninger over 
syntaksen i let revidert stand, ialfald som kontratryk eller paa 
anden maate, atter maa bli tilgjængelige for vore studenter. 
Baade disse forelæsninger og desuten hans forelæsninger over 
statsantikviteter beror nu i Universitets-biblioteket. 

Naar vi til slut vil samle vort indtryk av mennesket, av 
læreren, av videnskapsmanden, da vil prof. Stenersen altid staa 
for os som en nobel og fin personlighet, der adlet det emne han 
foredrog — som en videnskabelig lærer der ved sin undervisning 
og ved sit eksempel opdrog til ærbødig respekt for kulturens 
erobringer og videnskapens evige værdier. 


70 


Mindetale over overbibliotekar Sophus Birket Smith 
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 27de mai 1921 


av 


FRANCIS BULL. 


Da den forhenværende overbibliotekar ved Universitets- 
biblioteket i Kjøbenhavn, Sophus Laurits Henrik (Christian 
Julius Birket Smith, døde den lste oktober 1919, 811/2 aar 
gammel, mistet dansk videnskap ikke bare et navn som engang 
hadde hat sin betydning, men ogsaa en mand som til det sidste 
var i fuldt arbeide. Mer end 10 aar var gaat siden han hadde 
tat avsked fra sit embede, men i disse aar hadde han samlet 
materiale til en fortsættelse (indtil 1880) av Erslews forfatter- 
leksikon. Det er trist at tænke sig at han ikke naadde at faa 
verket færdig og utgit, men de 150000 sedler som nu er til- 
gjængelige paa Universitetsbiblioteket i Kjøbenhavn, vil bli 
staaende som et nyttig og et ærefrygtindgydende minde om 
energien hos den mand som i en høi alder paatok sig et slikt 
uendelighetsarbeide, og som ved sin jernflid førte det længer 
frem mot maalet end vel nogen anden mand i den samme tid 
hadde kunnet magte. Og om end Birket Smiths sidste hoved- 
verk saaledes bare er en torso, saa eier hans videnskabelige 
gjerning ellers netop helhet; de opgaver han har stillet sig, har 
oftest været klart begrænset og ikke store av omfang, men han 
har ikke bare løst hver enkelt av dem efter deres egne specielle 
krav, han har ogsaa med rette et par ganger kunnet samle 
sine spredte enkeltstudier i bøker, som aapenbaret den nære 
sammenhæng mellem hans forskjellige smaa avhandlinger gjen- 
nem lange aarrækker. 

Sophus Birket Smith var ikke fra først av bestemt paa at 
ofre sig for humanistiske studier. Da han i 1855, 17 aar gammel, 
kom ind fra sin fødeby Randers og blev student i Kjøbenhavn, 
var det medicin han begyndte at studere, og med dette studium 
drev han paa i 3—4 aar, forholdsvis flittig, men uten større 
interesse. Han kom først langsomt mere paa det rene med sig 
selv, og da den klassiske oldtid efterhvert fanget ham mere og 
mere ind, brøt han til slut av med medicinen; han vilde ikke 
være læge, men klassisk arkæolog. Hans far, som hadde været 


on 


bokhandler og senere var blit godseier, gav sit samtykke; 
sønnen behøvde foreløbig ikke at tænke paa hvordan han skulde 
tjene sit brød, og han blev gaaende i flere aar som en slags 
volontør i »antikkabinettet<«. I 1861 debuterte han som for- 
fatter ved at utgi en katalog over samlingen, og aaret efter 
fuldførte han en omhyggelig, liten beskrivelse av samlingens 
værdifuldeste del: de græske vaser. Han hadde vist sin iagt- 
tagelsesevne og sin paalitelighet og flid; man kunde vente i ham 
en vordende arkæolog. Men hans far hadde i pengekrisen i 
aarene omkring 1860 mistet meget av sin formue, og kunde 
vanskelig understøtte sønnen længer. Da nu en assistentpost i 
Universitetsbiblioteket blev ledig, søkte Birket Smith den, og 
skjønt han var en av de yngste blandt mange ansøkere, blev 
han utnævnt, 1ste februar 1863. I 46 aar blev nu hans daglige 
gjerning knyttet til dette bibliotek. Deltagelse i krigen 1864 
— hvor han fra menig steg til furér — og nogen enkelte 
embeds- og studiereiser har kunnet volde at han av og til var 
borte fra biblioteket. Ellers var han ubetinget altid tilstede: 
han kom før tiden, og gik efter tiden, hans pligtopfyldenhet og 
arbeidsiver var for hans omgivelser paa biblioteket altid like 
uhyggelig imponerende og ansporende. 

I Danmark vil han mindes som den fremragende biblioteks- 
mand, den som gjorde Universitetsbiblioteket om fra en gammel- 
dags, planløs institution til et moderne, fast ledet bibliotek, med 
et personale som blev opdraget til hjælpsomhet overfor publikum, 
med gode kataloger, med en stadig agtpaagivenhet overfor 
mulighetene for smaa og store reformer i spørsmaalet om bok- 
kjøp, indredninger av lokalene, o.s.v. Da han i 1880 blev 
overbibliotekar, fik han hurtig ny orden i al den gamle slendrian. 
Han eide i fremtrædende grad chefsegenskaper, han var baade 
frygtet og elsket; fornem, tilbakeholdende, alvorlig, paapasselig 
og myndig, og samtidig altid human, likefrem og uten omsvøp, 
ikke et øieblik byraakratisk. Han har vistnok aldrig optraadt 
som foredragsholder, han skrev ikke i bladene, viste sig litet 
for offentligheten; men de som vanket paa biblioteket, blev 
glade i ham for hans gjernings skyld, og alle som kom ham 
nær, fik usvikelige indtryk av at her var en sand gentleman. 
I de seneste aar har han to ganger røbet litt av sit inderste 
jeg: der er et elskværdig, stille lune i de faa sider med 
erindringer fra hans første bibliotekstid (trykt efter hans død), 


12 


og der er en steil fasthet og usnobbethet i hans optræden efter 
at ha tat avsked: Han var da blit utnævnt til konferensraad, men 
frasa sig titelen kort tid efter, og offentliggjorde da gjennem 
pressen sin skrivelse, hvor han hævdet at det var fornuftstridig 
at gi en slik hæderstitel til en pensionist, som derved fik sig 
paalagt en rangskat han aldeles ikke hadde raad til at betale. 

Birket Smiths energi som overbibliotekar var for stor til at 
levne ham meget tid til at optræ som forfatter av omfangsrike 
videnskabelige arbeider; hans vigtigste produktion falder i tiden 
før chefsutnævnelsen i 1880. Men selve hans stillinger som 
universitetets arkivar og som overbibliotekar avfødte dog ogsaa 
et par nyttige arbeider. Det ligger stor flid bakom den om- 
hyggelige trebinds utgave (1889—1912) av Kjøbenhavns Uni- 
versitets matrikel for aarene 1611—1829, og selv om man saart 
savner et navneregister, har man ofte baade i Danmark og i 
Norge under personalhistoriske studier rik nytte av verket; 
jeg skulde tro at det blandt medarbeiderne til vort nye norske 
biografiske leksikon vil findes mange som velsigner Birket Smith 
for hans matrikel-utgave. OQgsaa mindeskriftet til Kjøbenhavns 
Universitetsbiblioteks 400-aars jubilæum (Om Kjøbenhavns Uni- 
versitetsbibliotek før 1728, især dets Haandskriftsamlinger) er 
ofte til nytte for forskere, i Norge saavelsom i Danmark; 
efter omstændelige kildestudier har Birket Smith her kunnet 
gjøre rede for hvad der gik tapt ved den store brand i 1728, 
og specielt har han kunnet paavise at store deler av indholdet i 
de gamle haandskriftsamlinger (især Arne Magnussons) er blit 
reddet for eftertiden i avskrifter eller paa anden vis. Hans bok 
er i virkeligheten uundværlig for enhver som studerer den norrøne 
litteraturs og især den norrøne filologis historie. 

Et slikt leilighetsskrift er imidlertid naturligvis bare et for- 
holdsvis uvæsentlig led i en videnskapsmands produktion. I hele 
sin bedste manddomstid, fra 1860-aarene til 1890-aarene, var 
Birket Smiths undersøkelseslyst, utgiverglæde og flid, og saa at 
si hele hans forfatterskap koncentrert om to emner: om Leonora 
Christina Ulfelds skrifter og skjæbne, og om de gamle danske 
skuespil fra det 16de—1l7de aarhundrede. Litt paa siden av 
disse emner ligger utgaven (i 1888) av etatsraad Johan Monrads 
fornøielige lille selvbiografi fra det 17de aarh., og den værdi- 
fulde brevsamling Birket Smith utgav i 1884, »Til Belysning 
af literære Personer og Forhold i Slutningen af det 18de og 


73 


Begyndelsen af det 19de Aarhundrede<. Ellers er koncentra- 
tionen omtrent fuldstændig. Uagtet det fra først av syntes for- 
holdsvis tilfældig at Birket Smith fandt frem til disse emner, 
viste det sig snart at det tilfældige hadde god sammenhæng med 
noget som i altid stigende grad var centralt i hans sind: hans 
danskhet. 

Halvveis nødtvungen hadde Birket Smith forlatt den klas- 
siske arkæologi, og endnu i 1867 kan man finde at han laget 
en liten arkæologisk avhandling, men den daglige beskjæftigelse 
paa biblioteket med ældre danske haandskrifter og bøker var 
alt dengang begyndt at føre ham mere over i studiet av dansk 
historie og litteraturhistorie. Den nationale selvhævdelses- 
trang som hos ham, og hos saa mange andre, blev en følge av 
krigen i 1864, den styrket hans vilje til bare at arbeide med danske 
emner. I 1868 gjorde han sit prøvestykke, ved at utgi (for 
Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog) 
efter manuskript >»LEudus de S. Kanuto Duce, et fædrelands- 
historisk Skuespil fra Reformationstiden:«. Den omhyggelige 
nølagtighet i selve tekstutgivelsen, og især den solide og om- 
fattende kundskap som var indarbeidet i den store litteratur- 
historiske indledning, maatte straks imponere. Og saa hændte 
det i det samme aar at den østerrikske grev Waldstein sendte 
op til Universitetsbiblioteket i Kjøbenhavn et manuskript av sin 
stammor Leonora Christina Ulfelds efterlatenskaper; han vilde 
ha dets indhold undersøkt, og dets autenticitet bekræftet. 
Bibliotekets chef fandt det rimelig at la den unge utgiver 
Birket Smith stelle med saken, og derved faldt det i denne 
30-aarige mands lod at fremlægge for den danske læseverden 
et ukjendt skrift, som snart viste sig at være et av den ældre 
danske litteraturs ypperste: Leonora Christinas »Jammersmindex<. 
Det var et held at skriftet faldt i hænderne paa en slik utgiver, 
og det var et veifortjent held at Birket Smith fik fat i et slikt 
skrift. Da han efter omhyggelige forarbeider utgav Leonora 
Christinas verk første gang (1869), vakte det øieblikkelig enorm 
opsigt; som Birket Smith selv hadde villet det, fik alle læsere 
et sterkt og umiddelbart indtryk av skriftets store menneskelige 
og litterære værdi. Det er karakteristisk at maleren Zahrtmann 
saa at si fandt sit livs store kjærlighet i Leonora Christina. 
Utgiveren hjalp overalt læseren paa den smukkeste, mest 
diskrete maate, og for hver ny utgave av boken — og der kom 


74 


efterhaanden mange — gjennemarbeidet han den paanyt; baade 
læsemaater, noter og indledning blev litt efter litt rettet og for- 
bedret, Birket Smiths samvittighetsfuldhet tillot ham aldrig at 
anse sig for færdig med et verk, selv om det var trykt. Gjen- 
nem ca. 20 aar syslet han nu med Leonora Christinas historie. 
Han offentliggjorde nye aktstykker og mindre avhandlinger, 
han fremla i oversættelse hendes ven »Otto Sperlings Selv- 
biografi« (1885), han skrev om »Leonora Christina paa Maribo 
Kloster< (1872). Det store hovedresultat av hans studier paa 
dette felt utkom i den tobinds skildring av »Leonora Christina 
Grevinde Ulfeldts Historie« (1879—81; en folkelig sammen- 
arbeidelse av emnet utkom i ett bind 1887). 

Dette verk tør paa en vis regnes blandt de klassiske verker 
i dansk historieskrivning. Birket Smith er rigtignok ikke her 
historiker efter moderne opskrift: han bekymrer sig litet om 
den almene politiske historie, og har sikkerlig ingen anelse om 
den materialistiske historieopfatning; hvis man vil ha fat i skarp 
problemstilling og klare utviklingslinjer, etc., maa man lete 
andensteds. Men Birket Smith er biograf i god og gammel og 
evig ny forstand; han har sans for tidstonen, og han kan gi 
personkarakteristik, skildringene er i al sin jevne prunkløshet 
altid levende, og kvæles aldrig av det efterfølgende ræsonnement. 
Leonora OChristinas storstilede personlighet har overalt forfat- 
terens beundring; men Birket Smith er en hæderlig videnskaps- 
mand, ingen ensidig »Ehrenretter<, han stikker intet under stol, 
men han søker overalt at forstaa, tout comprendre — et tout 
pardonner. Man maa være ham taknemlig fordi han bar ut- 
dypet vor viden om den merkeligste kvindeskikkelse i Danmarks 
nyere historie, men gjennem hans bok blir man ikke bare glad 
i Leonora Christina, man faar ogsaa en respektfuld kjærlighet 
til Birket Smith selv, ved at se den stadige vekselvirkning mel- 
lem hans følelsesfulde, varme beundring for den storsindede 
kongedatter og hans videnskabelige retskaffenhet i fremlæggelsen 
av alle momenter som kan tjene til hendes karakteristik, til det 
onde saavelsom til det gode. 

Birket Smiths studier over de ældre danske skuespil er aldrig 
samlet til en sammenhængende skildring, slik som den av Leonora 
Christina. De fleste av dem findes trykt som indledninger til 
de mange enkeltutgaver av skuespil han har git (Ludus de S. 
Kanuto Duce, De tre ældste danske Skuespil, H. J. Ranchs 


75 


Danske Skuespil og Fuglevise, Grevens og Friherrens Komedie, 
P. Hegelunds Susanna og Calumnia, Tobiæ Komedie, Comoedia 
de Mundo et Paupere, N. Manuels Satire om den syge Messe i 
dansk Bearbeidelse fra Reformationstiden), og i gjennemarbeidet 
form er de saa stillet sammen i to bind »Studier< (1883 og 1896). 
Selv om de paa en vis staar hver for sig, danner de dog i 
grunden et hele. Omtrent hele materialet av danske skuespil 
fra 16de—17de aarh. er her fremlagt og bearbeidet, i paalitelige 
utgaver, og med fin sproglig og litterær sans, med vidt litteratur- 
historisk omsyn i de indledende karakteristikker. Birket Smiths 
virksomhet som det danske, før-Holbergske dramas litteratur- 
historiker vil vel i fremtiden staa som hans største videnskabe- 
lige indsats. 

Birket Smith har hat mange videnskabelige æreshverv. Han 
var en tid medredaktør av »Danske Samlinger<, og han var 
medlem av styret i en række videnskabelige selskaper i Dan- 
mark. I 1894 blev han gjort til æresdoktor ved Kjøbenhavns 
Universitet, og fire aar senere indvalgte man ham som medlem 
av Videnskapsselskapet i Kristiania. Det var en velfortjent æres- 
bevisning, — skjønt han egentlig ikke kan siges at ha været 
nogen ven av Norge. Det hændte ikke ofte at den beherskede 
mand blev sint, og slap sit sinne løs paa tryk. Naar slikt fore- 
gik, var det gjerne fordi harmen hadde grepet ham paa Dan- 
marks vegne, — og da gik det ofte ut over Norge. Han kunde 
og vilde ikke se det berettigede i hævdelsen av at der lar sig 
utskille en norsk del av litteraturen i foreningstiden, og hans 
hidsige utfald mot Lorentz Dietrichson og Hartvig Lassen som 
altfor voldsomme norsk-chauvinister virker nutildags baade bor- 
nerte og besynderlige, men de er baaret av en dansk national- 
følelse som ikke kan undlate at virke sympatisk. Og ogsaa i 
Norge fortjener han at mindes for sin videnskabelige gjer- 
nings skyld. 


Mindetale over prof. dr. Adolf. Appellöf 


holdt i den mat.-naturvid. klasses møte den 3dje juni 1921 


av 


AUGUST BRINKMANN. 


Professor dr. Adolf Appellöf fødtes 1857 paa Gotland; den 
dte januar 1921 avgik han ved døden i Upsala, og vort selskap 
mistet derved et snart mangeaarig medlem. 

Født og død paa svensk jordbund var Appellöf dog meget 
intimt knyttet til norsk videnskap og virket gjennem den største 
del av sine manddomsaar som norsk zoolog. 

Appellöf fik sin zoologiske utdannelse ved Upsala universitet 
og avsluttet den med at disputere for doktorgraden i 1886; 
aaret efter utnævntes han til docent i zoologi, men hans virk- 
somhet som universitetslærer i Upsala skulde i dette første av- 
snit av hans videnskabelige virksomhet bli kort, ti allerede 
1890 søkte og fik han posten som første konservator ved Ber- 
gens museums zoologiske avdeling, hvor det særlig var samlingen 
av hvirvelløse dyr som blev ham underlagt. Ved ændringen 
av museets administrationsordning i 1907, hvor dets enkelte 
avdelinger fik selvstændige bestyrere, overtok Appellöf styret av 
hele den zoologiske samling, og samtidig ansattes han i den for 
C. Sundts fond netop oprettede videnskabelige lærerstol i 
zoologi — et av de første tiltak i arbeidet for oprettelsen av 
et vestlandsk universitet. 

I februar 1911 søkte han sin avsked fra Bergens museum 
og den Sundtske lærerstol, efterat han var blit utnævnt til 
professor i sammenlignende anatomi ved Upsala universitet, det 
sted hvor han som ung hadde begyndt sin videnskabelige 
løpebane. 

Appellöf var saaledes i 21 aar knyttet til Bergens museum 
og norsk zoologi, hvor hans virksomhet baade som videnskaps- 
mand og lærer har sat sig dype spor; mindre betydning fik han 
som museumsmand — al museumsvirksomhet laa hans inter- 
resser fjernt, men gjennem de betydelige indsamlinger som 
hans undersøkelser medførte, tilførtes der dog ogsaa samlingene 
et plus ved hans virksomhet. 


TU 


Appellöf hadde udmerkede forutsætninger for den gjerning 
han skulde komme til at ta op i Bergen, en utdannelse saa 
grundig og alsidig som den dengang ikke kunde faaes i Norge, 
en usedvanlig kundskapsfylde og en overordentlig levende trang 
til som lærer at la andre nyde godt derav; han optok da ogsaa 
snart en videnskabelig undervisning — kurser i anatomi, som blev 
meget søkt av byens naturfagslærere, og det var da ogsaa kun 
en ganske naturlig konsekvens av de evner man her kunde ut- 
nytte, at den første videnskabelige lærerstol knyttet til museet 
blev zoologisk. 

Efter sin ansættelse i 1907 begyndte Appellöf straks under- 
visningen for realstuderende med zoologi som hovedfag, der blev 
knyttet eksamensret til hans undervisning, og netop kort før han 
drog bort fra Bergen, fik han anledning til at eksaminere den 
første realkandidat som tok sin hovedfagseksamen fra den 
Sundtske lærerstol ved Bergens museum. 

Flere aar inden denne faste, regelmæssige undervisning be- 
gyndte, hadde Appellöf dog allerede erhvervet sig et navn som 
videnskabelig lærer langt utenfor landets grænser. I 1908 var der, 
for en stor del paa hans initiativ og basert paa ham, paabegyndt 
en række aarlige internationale kurser i havforskning i Bergen. 
Appellöf bar hovedbyrden ved disse kurser, og der er ikke nogen 
tvil om, at det var hans sterkt personlige undervisning i de 
marine organismers biologi og i de nordiske havomraaders 
Zoogeografi som skaffet kursene deres europæiske ry, og bidrog 
til den sterke søkning de fik fra de forskjelligste lande i Europa, 
like til krigen foreløbig satte en stopper for denne som for al 
anden virksomhet med internationalt tilsnit. 

Adskillige kursusdeltagere blev senere under gjentagne op- 
hold i Bergen hans videnskabelige elever. 

Som videnskapsmand var Appellöf meget generelt anlagt, 
hans arbeidsomraade strakte sig saa godt som over alle dyre- 
klasser som indeholder marine organismer. Han begyndte sin 
videnskabelige løpebane væsentlig som komparativ anatom og 
embryolog, og den første række av hans undersøkelser var viet 
Cephalopodene, hvor han gjorde en række opdagelser av bli- 
vende betydning. I flere undersøkelser, hvorav den vigtigste er 
»Die Schalen von Sepia, Spirula und Nautilus« 1893, behandler 
han indgaaende anatomisk og tildels embryologisk skallets byg- 
ning og dannelse hos de forskjellige cephalopodtyper, paaviser 


78 


at en skal — om end rudimentær — ogsaa findes hos Octopoda, 
som almindeligvis ansaaes for at være skalløse, behandler de 
forskjellige skaldeles homologier indenfor klassen og gir i det 
hele tat vigtige bidrag til den almindelige opfattelse av denne 
dannelse, som ogsaa spillet en vigtig rolle ved forstaaelsen av 
skal og skalbygning hos de fossile former. Andre cephalopod- 
undersøkelser indeholder bl. å. den vigtige opdagelse, at hannens 
hectocotyliserte arme ikke har den betydelige systematiske 
- værdi som de almindeligvis tillagdes, idet hinånden relativt 
fjerntstaaende former kan ha hectocotyldannelser som ligner 
hinanden meget, mens de kan være meget forskjellige hos nær- 
staaende former. 

Cølenteratene var den næste dyregruppe som blev gjenstand 
for Appellöfs undersøkelser; av en række mindre arbeider om. 
disse dyr er utvilsomt undersøkelsen av aktiniene Fenja mirabilis 
og Aegir frigidus, tagne paa den norske Nordhavsekspedition 
og først beskrevet av Danielssen, den vigtigste. Disse aktinier 
hadde gjennem en aarrække voldet zoologene meget besvær, 
idet de avvek fra alle andre cølenterater ved at ha en anal- 
aapning. Appellöf paaviste imidlertid at dyrene var ganske 
normale aktinier, som var blit beskadiget ved fangsten, hadde 
drat sig ganske sammen, og hvor de ved beskadigelsen op- 
staaede aapninger ikke var forstaat av Danielssen; samtidig paa- 
viste han at begge disse — og den tredje art som beskrives 
av D. ikke var nye, men alle den samme velkjendte av Hertwig 
beskrevne art, Halcampa clavus, og bragte derved i det hele 
nogen av zoologenes værste smertensbarn ut av verden. 

Appellöfs betydningsfuldeste undersøkelse over Cølenterater 
var dog avhandlingen om Aktinieutvikling (1900), som fik 
Nansenfondets pris første gang denne utdeltes. Man fik heri 
for første gang en meget indgaaende, dygtig skildring av to 
aktiniearters utvikling, basert paa sammenhængende serier av 
utviklingsstadier, som fyldte et væsentlig hul i vor embryologiske 
viden, samtidig med at forf. viste sit generelle syn paa proble- 
mene ved komparativt at behandle disse og en række andre 
dyreformers utviklingshistorie. 

Jevnsides med disse morfologiske undersøkelser drev Appellöf 
ivrig biologisk-faunistiske studier i Bergensfjordene og skjær 
gaarden, hvad der litt efter litt bidrog til at ændre hans forsk- 
ningsretning under Bergensperioden; han beholdt ganske vist 


79 


sin store interesse for morfologiske undersøkelser, men den rike 
adgang til levende materiale i Bergen førte ham mere og mere 
ind paa stadig at knytte undersøkelser av organenes bygning 
sammen med studier over deres funktioner ute i naturen og i 
akvarier. Han kom derved ogsaa ind paa undersøkelser over 
betydningen av det milieu hvori dyrene lever, paa spørsmaalene 
om dyresamfundene og de fysiske og kemiske faktorer i havet 
som betinger deres sammensætning, og studiet av disse forhold 
kobledes atter sammen med alle disse faktorers betydning for 
artenes forekomst og utbredelse for endelig at kulminere i ind- 
gaaende zoogeografiske undersøkelser — i det hele tat det store 
stof som dannet grundlaget for hans undervisning ved hav- 
forskningskursene, der derigjennem i en sjelden grad blev 
original førstehaands. 

Disse gjennem mange aar førte undersøkelser skulde resul- 
tere i en arbeidsserie som uten tvil blev Appellöfs betydeligste 
videnskabelige indsats; — mens hans tidligere morfologiske 
undersøkelser var dygtig arbeide, men dog i tidligere forskeres 
spor, saa brøt han her nye baner og fik en indgripende betyd- 
ning for nordisk zoologi. Ingen undersøker av de nordiske 
havomraaders zoogeografi kommer utenom hans arbeider over 
de decapode Crustaceer eller de mere generelle skildringer av 
havbundens dyreliv, selv om disse desværre ikke er let til- 
gjængelige, gjemt som de er, det første »Havbundens dyreliv« 
i undersøkelsesserien »Norsk Havfiske<« (1905) utgit av fiskeri- 
selskapet i Bergen og redigert av daværende fiskeridirektør dr. 
Johan Hjort (1905), det sidste i Murray og Hjorts samleverk 
»The Depths off the Ocean< (1912). 

For i korte træk at skildre indholdet i disse arbeider skal 
jeg fremhæve at det er Appellöfs fortjeneste her for første 
gang at ha git en indgaaende paa kemiske og fysiske faktorer 
grundet samlet skildring av de boreale, boreoarktiske og arktiske 
zoogeografiske regioner, i det store hele tat at ha fastslaat deres 
grænser baade horisontalt og vertikalt, og at ha paavist ind- 
gaaende hvorledes de atter naturlig deles i forskjellige zoner 
med avvikende livsbetingelser. 

Under behandlingen av den norske marine fauna indeholder 
arbeidene mange værdifulde meddelelser om hvorledes dyre- 
samfundene er sammensat indenfor de enkelte zoner og, hvad 
der næsten er det vigtigste, arbeidene indeholder en fylde av 


80 


fingerpek for senere forskning baade for spørsmaalene om de 
faktorer som betinger dyresamfundenes sammensætning, og for 
det i moderne zoogeografi saa vigtige spørsmaal om artenes 
utbredelsesmaater og indvandrindringsveier; der er da ogsaa 
allerede nu i literaturen baade fra norsk, svensk og dansk hold 
fremkommet en hel række av arbeider som har bygget videre 
paa Appellöfs første banebrytende undersøkelser; uten over- 
drivelse kan man si at hans virke mere end nogen anden for- 
skers har bidrat til at forstaaelsen av nødvendigheten av et 
samarbeide mellem biologi og hydrografi nu maa siges at være 
trængt igjennem hos nordiske zoologer, og at dette arbeide der- 
for idag er skredet videre frem i Skandinavien end andre steder 
i verden. 

Appellöfs biologiske undersøkelser strakte sig ogsaa ind paa 
det rent praktiske omraade; gjennem mange aar studerte han 
hummerens biologi ved Norges vestkyst, og et arbeide herom 
var av den betydning at det blev belønnet med Joachim Frieles 
Guldmedaille. 

Ffterat Appellöf var flyttet fra Bergen og hadde overtat sin 
post ved Upsala universitet, viser literaturen saa godt som intet 
spor av hans forskning; han offentliggjorde i de sidste ti aar 
av sit liv kun et par smaa avhandlinger. Det fremgaar dog av 
Åke Grenholms mindeord over ham i den zoologiske forening 
i Upsala at dette langtfra skyldtes videnskabelig uvirksomhet, 
men at døden avbrøt hans arbeide inden han naadde at offentlig- 
gjøre det. Et par ord herom er dog paa sin plads for at fuld- 
stændiggjøre billedet av hans forskerpersonlighet. 

Det var de marine biologiske undersøkelser som stadig 
fængslet ham; vanskeligheten ved at kunne fortsætte disse og 
undervisningen i marin biologi i Upsala overvandt han, idet det 
lykkedes ham at interessere en svensk mæcen for saken; han fik 
« derved midler til at bygge en mindre biologisk station ved 
Gullmaren, Sveriges største og mest typiske fjord i Bohuslån, 
og her fortsatte han sin undervisning og sine studier i det 
gamle fra Bergen kjendte spor. Hans undersøkelser var i disse 
aar ganske særlig rettet paa fiskenes biologi, og emnevalgene 
var karakteristiske for ham; han studerte til eksempel sammen- 
hængen mellem maaten hvorpaa fiskene optar sin næring og 
fordelingen av smaksorganene i deres hud, og fremfor alt viet 
han sit arbeide til en undersøkelse over respirations- og nærings- 


81 


optagelsesapparatets bygning og mekanik hos den eiendommelige 
fiskegruppe, Naalefiskene (Syngnathidae), hvor de til disse funk- 
tioner knyttede organer er sterkt specialisert i bygning, og hvor 
man ikke kjender meget til deres funktion. En ganske væsentlig 
del av denne store undersøkelse skal være avsluttet kort før 
Appellöfs død; forhaabentlig foreligger den i en saadan form 
at den ogsaa kan offentliggjøres. 

Den anseelse som Appellöf hadde erhvervet sig som viden- 
skabelig lærer i Bergen, fulgte ham ogsaa i Upsala, og den, 
sammen med hans lette, lyse sind og forstaaelsesfuldhet overfor 
ungdommen, skaffet ham en række hengivne elever i Upsala i 
hans sidste leveaar. 

Sit livs videnskabelige hovedindsats gjorde han dog mens 
han var knyttet til Bergens museum, og norsk videnskap vil 
altid mindes ham som en forsker hvis arbeide har hat en 
ganske avgjørende indflydelse paa havforskningens vekst her 
i landet. 


Mindetale over minister dr. Francis Hagerup 
holdt i den hist.-filos. klasses møte den 16de sept. 1921 


av 


BREDO MORGENSTIERNE. 


Siden Getz's og Aschehougs død har den norske retsviden- 
skap ikke lidt noget saa stort tap som ved Francis Hagerups 
bortgang den 8. februar iaar. 

George Francis Hagerup var søn av statsraad Henrik Stef- 
fens Hagerup og hustru født Jenssen og var født paa Horten 
22. januar 1853. Han blev student i 1870, og efter først at ha 
studert medicin slog han i 1874 over til retsvidenskapen og tok 
allerede i 1876 juridisk embedseksamen med laud. Dette valg 
kom han aldrig til at angre, og ingen kunde omfatte sit fag- 
studium og sin videnskap med større kjærlighet og ærbødighet 
end han. For denne kjærlighet og ærbødighet gav han ofte uttryk, 
f. eks. hvor han i mindetalen over Getz fremhæver «den kjends- 
gjerning, at retsvidenskapen for et av verdens merkeligste og 
mest begavede folk, det romerske, var noget nær den eneste 

6 


82 


videnskap, dets egentlige filosofi (divinarum atque humanarum 
rerum notitia), og at den til alle tider og i alle lande har formaadd 
at trække til sig aandelige kræfter av den høieste rang». 

Denne varme interesse for retsvidenskapen bragte Hage- 
rup til straks efter fuldendt embedseksamen at slaa ind paa 
strengt videnskabelige studier. I 1877—78 studerte han — 
navnlig romerret og nyere formueret — i Miinchen, Leipzig og 
Paris og gjorde sig efter hjemkomsten fortrolig med den prak- 
tiske retsanvendelse i en stilling som edsvoren fuldmægtig. 
Allerede i 1879 knyttedes han dog til universitetet som universi- 
tets-stipendiat, en stilling som han beholdt til 1885, da han 
tok den juridiske doktorgrad paa en avhandling om «tradition 
som betingelse for overdragelse av eiendomsret til løsøre» og 
konstituertes som professor under Getz's tjenesteledighet. I 
1887 utnævntes han til professor i retsvidenskap. Baade før 
og efter denne utnævnelse hadde han anledning til at følge og 
befrugtes av det praktiske retsliv som ekstraordinær assessor 
først i byretten, senere i høiesteret. 

Hagerup var en ypperlig akademisk lærer og samlet en tal- 
rik tilhørerskare under sit kateder. Han efterlot derfor et dypt 
savn ved universitetet da han i 1898 traadte ind i regjeringen 
som chef for justitsdepartementet og senere som medlem av 
statsraadsavdelingen i Stockholm. I 1895 blev han statsminister; 
men efter regjeringens valgnederlag i 1897 traadte Hagerup til- 
bake til universitetet. Hans politiske virksomhet var dog ikke 
avsluttet hermed. Han valgtes i 1900 ind i Stortinget og gjen- 
valgtes i 1908, men fik samme aar det opdrag at danne ny 
regjering. Denne traadte tilbake vaaren 1905, og for en kort . 
tid kunde Hagerup atter overta sin akademiske lærergjerning 
indtil han i 1906 traadte ind i diplomatiet som minister, først 
i Kjøbenhavn (og Haag og Briissel), senere i Stockholm, hvor han 
virket til sin død. 

I dette omrids av Hagerups liv og virksomhet — hvor fore- 
løbig hans videnskabelige produktion er holdt utenfor — er der 
endnu en side som kortelig maa omtales, forat ikke billedet skal 
bli altfor ufuldstændig. Det er den internationale side av denne 
virksomhet, hans medvirkning i internationale voldgiftsretter og 
i talrike møter og kongresser av folkeretlig art. Alene nogle faa 
træk av denne virksomhet skal her medtas. Hagerup var i 1911 
formand i en voldgiftsret til avgjørelse av en tvist mellem 


83 


Italien og Columbia; fra 1903 av var han medlem av voldgifts- 
domstolen i Haag; som Norges delegerede møtte han ved den 
2den fredskonferanse i Haag i 1907 og ved en række sjørets- 
konferanser i Brissel; han var et høit skattet medlem av Institut 
de droit international, og i folkenes forbunds første delegeret- 
forsamling i Genf i november—december 1920 deltok han som 
formand for den norske delegation. Jeg vil indskyte den bemerk- 
ning, at Hagerup kun med ulyst reiste til dette møte, ikke blot 
paa grund av sin vaklende helbred, men ogsaa fordi han hadde 
en sterk følelse av vanskeligheten ved at hævde de smaa sta- 
ters stilling i lag med storstatene. Men han vendte hjem med 
den tilfredsstillelse at vite, at han hadde formaadd at skaffe ogsaa 
det lille land respekt og gehør og hadde gjort sit land ære som 
et av de mest ansete og med størst opmerksomhet hørte med- 
lemmer av denne forsamling, som likemand med de bedste som 
de civiliserte lande hadde sendt som sine repræsentanter. 

Hagerups utrættelige, mangesidige og i saa mange henseender 
betydningsfulde virksomhet indad og utad, som universitets- 
lærer og videnskapsmand, som politiker, administrator, statsmand 
og diplomat frembyder et rikt stof for den som vilde forsøke 
at gi et uttømmende livsbillede av hans personlighet, hans livs- 
løp og hans gjerning. Men likeoverfor denne forsamling er det 
dog én side av hans virksomhet som sterkest trænger sig i for- 
grunden: hans indsats i norsk retsvidenskap. 

Ogsaa paa dette omraade gjør mangesidigheten av hans 
begavelse og hans kundskaper sig gjældende: intet omraade av 
retsvidenskapen var ham fremmed, og paa de fleste omraader har 
han ydet betydningsfulde bidrag til retsutviklingen. Han følte 
sig først tiltrukket av civilretlige emner og holdt forelæsninger 
eller skrev avhandlinger bl. a. om kjøp og salg, den før nævnte 
avhandling om tradition, bidrag til læren om besiddelse, om 
gjældsovertagelse, om den norske panteret (1889) etc. En av 
Hagerups daværende elever og senere kollega skriver om disse 
ungdomsarbeider, at de »betegner intet mindre end et vende- 
punkt i behandlingen av civilretten hos os. Ved behandlingen 
av den norske ret hadde han her tilgodegjort sig sit grundige 
kjendskap til pandektliteraturen, som den gang stod i sin bedste 
blomstring». <Jeg har altid» — tilføier han — «prist mig 
lykkelig over, at disse Hagerups verker var utkommet, da jeg 
begyndte mit juridiske studium ved universitetet. Det var først 


84 


og fremst gjennem disse verker at vi, som den gang var studen- 
ter, blev indført i den moderne juridiske tænkning paa den 
norske civilrets omraade.> 

Undervisningsforholdene ved fakultetet gjorde det imidlertid 
nødvendig for Hagerup at overta forelæsningene i strafferet og 
proces, og disse vidløftlige fag lagde for resten av hans universi- 
tetstid omtrent helt beslag paa hans videnskabelige produktions- 
evne. Navnlig behandlet han saavel straffe- som civilprocessen i 
en række bindsterke verker, som fik den største betydning baade 
for retsstudiet og for praksis. Saaledes utgav han sammen med 
Getz en sterkt benyttet kommentar til straffeprocesloven av 1887 
og i 1902 sine «Forelæsninger over den norske straffeproces». 
Derefter fulgte hans «Forelæsninger over den norske civilpro- 
ses» i fire bind fra 1896—1901, senere utkommet i nye revi- 
derte utgaver. Sidste — i 1919 utkomne utgave er utgit sam- 
men med P. J. Paulsen og hviler paa den nye civile rettergangs- 
ordning, i hvis tilblivelse Hagerup selv hadde en ikke ringe del. Paa 
strafferettens omraade arbeidet han — ved siden av en kommen- 
tar til straffeloven av 1902 — paa grundlag av sine forelæs- 
ninger med en fuldstændig systematisk fremstilling, men naadde 
kun til at utgi den almindelige del og enkelte vigtige avsnit av 
den specielle (særlig formuesindgrep og dokumentforbrydelser). 
Baade om disse strafferetlige og om de processuelle arbeider 
gjælder det, at de ikke mindst utmerker sig i systematisk hen- 
seende ved overensstemmende med den videnskabelige metode han 
var talsmand for, og hvortil jeg straks vender tilbake — at 
samle det spredte stof ind under store oversigtlige grundlinjer. 
Det bør tilføies at paa det strafferetlige omraade Hagerups 
interesse snart fik en utpræget praktisk retning; han skrev og 
holdt foredrag om aktuelle strafferetsreformer, sluttet sig til 
den internationale kriminalistforening og dens ledende mænd 
som Franz von Liszt og Adolphe Prins, og saaveli den nævnte 
forenings kongresser som i den norske kriminalistforenings møter 
deltok han i diskussionen om strafferetspleie, straffeordning, fange- 
forsorg og lignende. 

Endelig maa som uttryk for hans omfattende videnskabelige 
produktivitet nævnes hans fremstilling av retseneyklopædien og 
en lang række tidsskriftartikler og avhandlinger om spredte 
juridiske emner, tildels av international og folkeretlig art, og 
hvorav adskillige er samlet i de to publikationer: «Utvalgte 


85 


mindre juridiske avhandlinger» (1901) og «Utvalgte juridiske 
avhandlinger» (1908). Tildels som en sammenfatning og videre 
bearbeidelse av disse avhandlinger eller en del av dem utgav 
han i 1919 en fremstilling av «Ret og Kultur i det nittende 
aarhunrede» (som et bind av samleverket «Det nittende aar- 
hundrede»), et arbeide som ikke mindst gir et slaaende uttryk 
for forfatterens vide syn, utstrakte kundskaper og vidtspændende 
interesser. Ogsaa Hagerups betydningsfulde virksomhet som 
hovedredaktør av det fælles-nordiske «Tidsskrift for Retsviden- 
skab» like fra tidsskriftets begyndelse i 1887 indtil Hagerups 
død maa fremhæves i denne sammenhæng. 

Om den del av dette forfatterskap som forelaa ved utgivelsen 
av universitetets festskrift i 1911, heter det i professor F. Stangs 
fremstilling av retsvidenskabens historie: 

«Hagerups forfatterskap — — — adskiller sig i hele sit anlæg 
væsentlig fra den foregaaende retsliteratur. Hos Hagerup sprin- 
ger det systematiske og konstruktive sterkt i øinene. Han 
behersker hele vort retssystem; hans overblik er frit, hans frem- 
stilling av hovedlinjerne sikker og fast. Han er sterkt paavirket 
av tysk retsvidenskap, likesom han overhodet har indgaaende 
og fortrolig kjendskap til utenlandske retskilder og literatur. 
Der er noget internationalt over hele hans forfatterpersonlighet; 
i vor literatur har derfor hans arbeider virket som en aapen 
dør mot utlandet. Sammenhængende hermed er det, at hans for- 
fattervirksomhet har hat et fremtrædende reformativt drag.» 

Vi er herved kommet ind paa det spørsmaal som ved en viden- 
skabelig vurdering av hans forfattervirksomhet kanske har størst 
interesse: hvad nyt var det Hagerup bragte, hvilket grundsyn hadde 
han paa retsvidenskapen, og efter hvilken metode arbeidet han? 

«Nyt» er naturligvis noget relativt. Til den retning han slog 
ind paa, hadde der allerede tidligere været ansatser ogsaa i vor 
retsliteratur f. eks. gjennem Johs. Berghs og 0. A. Bachkes for- 
fatterskap. Og i andre lande, særlig i Tyskland, hadde der alle- 
rede længe været arbeidet med disse tanker. Men i norsk rets- 
videnskap betegnet dog Hagerups fremtræden et virkelig gjen- 
nembrud, og i det store og hele kan man si at der er en iøine- 
faldende forskjel mellem retslitteraturen før og efter Hagerups 
tiltrædelsesforelæsning og den derpaa byggede avhandling: 
«Nogle ord om den nyere retsvidenskaps karakter». Det er av 
interesse at se hvad andre jurister end norske mener om denne 


86 


avhandling. En fremragende svensk jurist (præsident Ivar Afze- 
lius) betegner den som «i sitt slag något av det mest glånsande 
nordisk råttsliteratur har att uppvisa;» og en dansk jurist (pro- 
fessor Frantz Dahl) siger at denne «aandfulde og indflydelses- 
rige Opsats er Hagerups Mesterbrev i nordisk Retslitteratur». 

I det program som Hagerup her stillet for sin videnskabe- 
lige virksomhet gjør han navnlig front mot to sider. Først mot 
den ældre norske retsvidenskap, officielt betegnet som <lov- 
kyndighet», saaledes som dens program et halvt aarhundrede i 
forveien var formuleret av hans store forgjænger Schweigaard, 
navnlig i avhandlingen «Om retsvidenskapens nuværende stilling 
i Tyskland». Schweigaard hadde med rette reageret mot natur- 
rettens abstraktioner og dens tilbøielighet til at bygge op rets- 
reglene paa grundlag av almindelige fornuftslutninger. Men 
han hadde navnlig begaat to feil. For det første hadde han 
overset, at de synsmaater inden den tyske retsutvikling som 
han bekjæmpet, i stor utstrækning allerede betegnet et tilbake- 
lagt standpunkt i Tyskland selv. Dernæst hadde han gjort hvad 
man kalder at kaste barnet ut med badevandet; i sin frygt for 
at man skulde sætte de abstrakte begrepsdannelser i de positivt 
gjældende, paa lov eller sedvane hvilende retsreglers sted, kom 
han til helt at: forkaste begrepsdannelsene og fæste sit blik ved 
hver enkelt positiv retsregel som noget for sig, som maatte for- 
tolkes og avpasses efter de møtende individuelle retsforhold. 

Det var her Hagerup med sit videre syn paa retsbygningen 
satte ind. Istedenfor den indtil da raadende analytisk-deskriptive 
metode vilde han sætte en syntetisk-konstruktiv, hvorefter han 
paa grundlag av de foreliggende enkelte gjældende retsregler og 
bestaaende retsforhold kunde bygge op retslige principper og 
almenregler, som botanikeren grupperer de enkelte planter ind 
under et system av arter og slegter. «Under dette system», 
heter det i avhandlingen, «gjælder det at indordne de forskjel- 
lige retsforholde; og denne henføren av et retsforhold under det 
begreb, der ligger til grund for det, er det man særlig har be- 
tegnet som juridisk konstruktion.» Og videre: «Hvad 
der her handles om er en dannelse av begreber ved at sam- 
menfatte de for en hel række retsforhold fælles elementer under 
en fælles kategori og en kombination av de saaledes dannede 
kategorier til en systematisk bygning, altsaa en syntetisk 
proces.> 


87 


Dette, at den nyere retsforskning langt mere end den ældre 
skole av jurister søkte at paavise den generelle sammenhæng i 
retsstoffet, maatte ogsaa, som Hagerup med rette fremhæver, 
lede til at de juridiske forfattere langt mere end før inddrog 
fremmed ret under sin behandling. Ti som botanikeren har 
bruk for alle landes planteverden for at belyse artene i sit 
eget lands flora, danner for retsforskningen retsbegrepenes ut- 
formning inden de forskjellige retssystemer et værdifuldt materiale 
til belysning av retsutvikling og retslig begrepsdannelse inden 
det enkelte lands retssystem. Ogsaa i denne henseende dannet 
derfor den nyere juridiske literatur som Hagerup inaugurerte, 
en motsætning til det meste av den ældre, særlig til Schwei- 
gaards verker, hvor kun yderst sjelden en sammenligning med 
fremmed ret anstilles. 

Som antydet gjør Hagerup i sit videnskabelige program ikke 
alene front til denne ene side: likeoverfor den ældre jurispru- 
dents' snæverhet, men ogsaa til en anden side: likeoverfor en 
nyere retning, som forekom ham altfor utflytende, og som han 
betegner som den sociologiske. Denne retning søker, uttaler 
Hagerup, «at forene dogme, historie og filosofi i en eneste 
videnskap, hvis opgave bestaar i at paavise de retslige fæno- 
meners utviklingslove, betingelserne for deres opstaaen og virk- 
ninger, en videnskap om de kræfter, der frembringer retten». 
Hagerup gjør gjældende at en saadan videnskap som retsviden- 
skap er forfeilet. Støttende sig til et citat av Brinz: «Man kan 
intet vite om retten uten av retten,» hævder han, at en viden- 
skap «der sætter sin opgave i at utforske retsstoffets sammen- 
hæng med samfundets øvrige livsfænomener og deres gjensidige 
vekselvirkning, umulig hverken praktisk eller teoretisk kan 
erstatte en undersøkelse av retsreglernes egen indbyrdes sam- 
menhæng. — — Den hele retsorganisme tjener visse økonomiske 
og etiske formaal, men er i sig selv hverken økonomisk eller 
etik, men en række grænsebestemmelser for den menneskelige 
handlefrihet eller de menneskelige interesseomraader, hvorfor det 
netop er grænsernes, ikke det begrænsedes karakter der her 
kommer i fortrinsvis betraktning». 

Ogsaa i en række senere avhandlinger har Hagerup tat stil- 
ling til nyere retninger inden jurisprudentsen og til dermed sam- 
menhængende metodologiske spørsmaal, saaledes navnlig i av- 
handlingene om det psykologiske grundlag for retten (T. f. 


88 


Retsvid. for 1907) og om forholdet mellem positiv ret og rets- 
anvendelse (T. f. Retsvid. for 1915). I denne sidste avhandling 
tar han navnlig avstand fra den saakaldte «friretsbevægelse», 
hvorefter domstolene tillægges en retsskapende evne, mere eller 
mindre uavhængig av de av lovgivningen satte retsregler. Her- 
paa skal jeg dog i denne sammenhæng ikke komme nærmere ind. 

Hagerup var av de faa norske jurister hvis navn var viden 
kjendt langt ut over vort lands grænser. At dette sjelden falder 
i en jurists lod, ligger allerede i hans videnskaps karakter. Den 
er — bortset fra folkeretten — ikke universel som naturvidenskap, 
matematik, medicin, filosofi, teologi, samfundslære o. s. v. Men 
idet den fortrinsvis beskjæftiger sig med det enkelte lands rets- 
stof, er den ikke egnet til at vække stor opmerksomhet utenfor 
dette lands grænser, særlig naar det gjælder et av de mindste 
lande og et sprog som kun faa ute i den store verden forstaar. 
Men Hagerup hadde formaadd at bryte disse skranker; han nød 
i vide kredse en høi anseelse som en av tidens mest frem- 
ragende mænd inden sit fagomraade, noget hvortil naturligvis 
hans virksomhet som folkeretslærer, diplomat og statsmand i 
væsentlig grad bidrog. Bedst klang hadde dog hans navn inden 
de nordiske lande. Han var, som ventelig, medlem av en lang 
række lærde selskaper, var æresdoktor ved Uppsala, Lunds, Leip- 
zigs og Groningens universiteter og mottok i 1917 den største 
utmerkelse som kan tildeles en nordisk jurist: den Å. 8. Ørsted- 
ske guldmedalje. 

Hagerup var saa fjernt som mulig fra at være nogen stue- 
lærd. Ikke blot var hans interesse vidt omfattende, saaledes at 
man med sandhet kan si at intet menneskelig var ham frem- 
med. Men ogsaa som fagmand hadde han altid blikket fæstet 
paa livets krav og realiteter. Han var en ikke blot i fremtræ- 
dende grad retsindig, men ogsaa en reformativ natur med varm- 
hjertet trang til at rette det vrange og hjælpe og støtte hvad 
der var svakt eller led uret. 

Vi mistet i ham ikke blot en betydelig videnskapsmand, 
men, hvad der er mere, en ædel og god mand. 


SELSKAPETS MEDLEMMER 


Videnskapsselskapets medlemmer 1921. 


Selskapets ærespræses: 


Hans Majestæt Kongen. 


Selskapets bestyrelse: 
Præses: Prof. dr. Hj. Falk. 
Vicepræses: Prof. dr. W. UC. Brøgger. 
Generalsekretær: Prof. dr. A. Johannessen. 


I den matematisk-naturvidenskabelige klasse: 
Formand: Prof. dr. H. H. Gran. 
Viceformand: Prof. C. Størmer. 
Sekretær: Justerdirektør D. Isaachsen. 


I den hist.-filosofiske klasse: 
Formand: Prof. dr. Fr. Stang. 
Viceformand: Prof. dr. Halvdan Koht. 
Sekretær: Prof. dr. E. Bull. 


I. Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer. 


A. Indenlandske medlemmer :. 


Aaser, dr. med. P. H., fhv. overlæge. 1908. VIII. 

Amundsen, Roald, cand. philos. 1907. IV. 

Birkeland, dr. philos. Richard, professor i matematik ved Norges tek- 
niske Høiskole, Trondhjem. 1918. I. 

Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor, Bergen. 1893. II. 

Bjørlykke, dr. philos. K. 0., professor i mineralogi, geologi m. m., 
Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV. 

Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII. 

Bonnevie, dr. philos. Kristine, professor i zoologi. 1911. VI. 

Borchgrevink, dr. med. 0. J., overlæge. 1914. VIII. 

Borthen, dr. med. Lyder, læge, Trondhjem. 1900. VIII. 

Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor i medicin. 1907. VIII. 

Brinkmann, dr. philos. M. C. Aug., professor, Bergen. 1914. VI. 

Brøgger, dr. philos. W. C., fhv. professor i geologi og mineralogi. 
1885. IV. 

Bull, dr. med. Edv. I. H., fhv. overlæge. 1885. VIII, 

Bull, dr. med. Peter, professor i medicin. 1918. VIII. 

Bødtker, dr. philos. Eyvind, professor i kemi. 1902. III. 

Cranner, dr. philos. B. H., professor i botanik, Norges Landbruks- 
høiskole, Aas. 1910. V. 

Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V. 

Dedichen, dr. philos. Georg, overingeniør. 1902. III. 

Enebo, S., astronom, Dombaas. 1914. I. 

Eyde, dr. ing. Sam., minister. 1909. IX. 

Farup, dr. philos. P., fhv. professor i anorg. kemi, Trondhjem. 
19089. 

Fearnley, Thomas, skibsreder, fhv. hofjægermester. 1897. IX. 

Friele, Herman, B. S., kjøbmand, Bergen. VI. * '/4 1921. 

Føyn, Nils Johan, underbestyrer ved det Meteorologiske Institut. 
1904. II. 


1, For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. 
Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. 
Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er 
medlem. 


92 

Gade, dr. med. F. G., læge. 1910. VII. 

Geelmuyden, dr. med. H. Chr., fhv. 1ste-amanuensis ved Universitetet. 
19020 

Gleditsch, dr. philos. Ellen, docent i radiokemi. 1917. III. 

Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor i kemi. 1901. III. 

Goldschmidt, dr. philos. V. M., professor i mineralogi og petrografi. 
OJTVE 

Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904. V. 

Guldberg, dr. philos. Alf, professor i matematik. 1897. I. 

Haaland, dr. med. K. M., prosektor, Bergen. 1914. VIII. 

Hagem, dr. philos. Oscar, professor, Bergen. 1919. V. 

Hansen, dr. philos. A. M., Hvalstad. 1910. IV. 

Hansen, dr. philos. B. Helland, professor, Bergen. 1908. II. 

Harbitz, dr. philos. Francis, professor i medicin. 1901. VIII. 

Heegård, dr. philos. Poul, professor i matematik. 1918. I. 

Heiberg, Axel, fhv. konsul, Lysaker. 1897. IX. 

Henrichsen, Sophus, fhv. overlærer. 1899. II. 

Hesselberg, dr. philos. H. Thecdor, direktør for det Meteorologiske 
Institut 9. 

Hiortdahl, Th., fhv. professor i kemi. 1867. III. 

Hjort, dr. philos. Johan, professor i marin biologi. 1898. VI. 

Holm, dr. med. Harald, fhv. direktør, Asker. 1898. VIII. 

Holmboe, J., professor, Bergen. 1910. V. 

Holst, dr. med. Axel, professor i medicin. 1894. VIII. 

Holst, dr. med. P. F., professor i medicin. 1901. VIII. 

Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIII. 

Holtsmark, dr. philos. G., direktør. 1909. II. 

Hopstock, H., prosektor. 1910. VII. 

Isaachsen, Daniel, kst. justerdirektør. 1903. II. 

Isaachsen, H., rektor, professor i husdyrbruk, Norges Landbrukshøi- 
skole, Aas. 1916. VII. 

Johannessen, dr. med. Axel, fhv. professor i medicin. 1886. VIII. 

Jørgensen, Eugen, lektor, Bergen. 1907. V. 

Kiær, dr. philos. Johan, professor i palæontologi og hist. geol. 


1898. IV. 
Kolderup, dr. philos. Carl Fr., professor, museumsdirektør, Bergen. 
VILT NY 


Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i medicin. 1886. VIII. 
Leegaard, dr. med. Chr. B., professor i medicin. 1892. VIII. 4 */s 1921. 
Lie, dr. med. H. P. E., overlæge, Bergen. 1910. VIII. 

Looft, dr. med. Carl, overlæge, Bergen. 1917. VIII. 

Lumholtz, C., cand. theol., New York. 1886. VII. 

Lynge, dr. philos. Bernt, docent i botanik. 1918. V. 

Mjøen, dr. philos. J. Alfred H., apoteker. 1901. III. 

Mohr, dr. med. Otto Lous, professor i medicin. 1920. VII. 
Minster, Thomas, fhv. kst. bergmester. 1904. VI. 

Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor i oceanografi. 1889. IV. 
Nicolaysen, dr. med. J., professor i medicein. 1910. VIII. 


95 


Nordgaard, Ole, konservator, bestyrer av den Biologiske Station, 
Trondhjem. 1918. VI. 

Palmstrøm, Arnfinn, ekstraord. professor i forsikringsteknik. 1899. I. 

Poulsson, dr. med. Edvard, professor i medicin. 1894. VIII. 

Rekstad, J. B., første geolog ved Norges Geologiske Undersøkelse. 
1904. IV. 

Reusch, dr. philos. H. H., fhv. direktør for Norges Geologiske Under- 
søkelse. 1885. IV. 

Riiber, dr. philos. C. N., professor i organisk kemi, Trondhjem. 
1898. III. 

Ringnes, Ellef, bryggerieier. 1897. IX. 

Sars, dr. philos. G. 0., fhv. professor i zoologi. 1865. VI. 

Schiøtz, dr. med. Hjalmar, fhv. professor i medicin. 1892. VIII. 

Schiøtz, Oscar E., fhv. professor i fysik. 1878. II. 

Schmidt-Nielsen, dr. philos. S., professor i teknisk-organisk kemi, 
Trondhjem. 1916. III. 

Schreiner, dr. med. K. E., professor i medicin. 1906. VII. 

Schroeter, J. Fr. W., professor i astronomi. 1893. I. 

Sebelien, Johan, professor i kemi, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 
80, 1000 

Skolem, Thoralf, docent i matematik. 1918. I. 

Sopp, dr. philos. O. J., direktør, Kap, Toten. 1898. V. 

Stejneger, Leonard, Head Curator of the Department of Biology, Natio- 
nal Museum, Washington. 1887. VI. 

Størmer, Carl, professor i matematik. 1900. I. 

Sæland, Sem, professor i fysik, Trondhjem. 1912. II. 

Thue, A., professor i matematik. 1894. I. (019225) 

Torup, dr. med. Sophus, professor i medicin. 1890. VII. 

Uchermann, V. Kr., professor i medicin. 1898. VIII. 

Vegard, dr. philos. L., professor i fysik. 1914. II. 

Vogt, J. H. L., professor i mineralogi m. m., Trondhjem. 1886. V. 

Vogt, dr. med. Ragnar, professor i psykiatri. 1913. VIII. 

Wille, dr. philos. N., professor i botanik. 1886. V. 

Øyen, P. A., konservator ved det Palæontologiske Museum. 1901. VI. 


Sum ved utgangen av 1921: 91. 


B. Utenlandske medlemmer. 


Åkerman, A. R., fhv. generaldirektør, Stockholm. 1892. IV. 
Appellöf, dr. J. J. A., professor, Uppsala. 1908. VI. % */, 1921. 
Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. IT. 

Aschan, dr. Å. 0., professor, Helsingfors. 1912. III. 

Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV. 

Becke, dr. F., professor, Wien. 1920. IV. 

Beddard, dr. Frank E., prosektor, F. R. S., London. 1912. VI. 
Boas, dr. J. E. V., professor, Kjøbenhavn. 1917. VI. 


94 


Bohlin, dr. Karl, professor, Stockholm. 1917. I. 

Brefeld, dr. Oscar, professor, Berlin-Lichterfelde. 1901. V. 

Brotherus, dr. V. F., lektor, Helsingfors. 1909. V. 

Charlier, dr. C. V. L., professor, Lund. 1921. I. 

Curie, Mme. M. S., dr., professor, Paris. 1921. III. 

Curtius, dr. T., professor, Heidelberg. 1903. III. 

Davis, William Morris, professor, Cambridge, Mass. 1902. IV. 

De Geer, dr. G., professor, Stockholm. 1917. IV. 

Engler, dr. Adolf, professor, Berlin. 1902. V. 

Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm. 1910. I. 

Geikie, Sir Archibald, fhv. chef for den Britiske Geologiske Under- 
søkelse, London. 1894. IV. 

v. Goebel, dr. K., professor, Munchen. 1909. V. 

v. Groth, dr. P., professor, Munchen. 1903. IV. 

Hale, G. E., professor, Mount Wilson Observatory, California. 1916. I. 

Haller, A., professor, Paris. 1913. III. 

Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Uppsala. 1891. VII. 

v. Hann, dr. Julius, fhv. professor, Wien. 1902. II. * *”/10 1921. 

Harmer, Sir S8. F,., dr., direktør ved British Museum (Natural History), 
London. 1921. VI. 

Heim, dr. Albert, professor, Zurich. 1917. IV. 

Hellmann, dr. Gustav, professor, Berlin. 1904. II. 

Hertwig, dr. Oscar, professor, direktør for det Anatom.-biolog. Institut, 
Berlin. 1907. VII. 

Heubner, dr. J. O. L., professor, Loschwitz ved Dresden. 1907. VII. 

Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I. 

Hildebrandsson, dr. H. H., fhv. professor, Uppsala. 1891. II. 

Homén, dr. E. Å., professor, Helsingfors. 1904. VIII. 

Jensen, J. L. W. V., overingeniør, Kjøbenhavn. 1917. I. 

Johannsen, dr. W. L., professor, Kjøbenhavn. 1908. V. 

Jordan, dr. Marie Ennemond Camille, professor, Paris. 1906. I. 

Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Univ., N. Y. 1908. IV. 

Klason, dr. P., professor, Stockholm. 1913. III. 

Kraepelin, dr. E., professor, Munchen. 1911. VIII. 

Lacroix, dr. A., professor, direktør for den mineralogiske avdeling ved 
Jardin des Plantes, Paris. 1903. IV. 

Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V. 

Le Chatelier, dr. Henry Louis, professor, Paris. 1920. III. 

Leche, dr. W., professor, Stockholm. 1921. VI. 

Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. II. 

Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII. 

Lorentz, dr. H. A., professor, Leiden. 1908. II. 

Mackenzie, dr. James, London. 1911. VIII. 

Manson, Sir Patrick, London. 1911. VIII. 

Mittag-Leffler, dr. Gösta, fhv. professor, Stockholm. 1886. I. 

Moll, dr. med. Albert, Geh. Sanitåtsrat, Berlin. 1919. VIII 

Morgan, dr. Thomas Hunt, professor, New York. 1920. VI. 

Moynihan, dr. B., professor, Leeds. 1914. VIII. 


95 


Murbeck, dr. S. S., professor, Lund. 1913. V. 

Nathorst, dr. Å. G., professor, intendent, Stockholm. 1892. IV. 
ee OZ 

Nernst, dr. W., professor, Berlin. 1921. III. 

v. Noorden, dr. C., professor, Berlin. 1909. VIII. 

Nordstedt, dr. C. F. Otto, professor, Lund. 1904. V. 

OQdhner, dr. philos. Theodor, professor, intendent ved Naturhistoriska 
riksmuseum, Stockholm. 1915. VI. 

Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen, 
Sachsen. 1898. III. 

Painlevé, Paul, professor, membre de lInstitut, Paris. 1907. I. 

Pearson, W. H., Manchester. 1887. V. 

Pettersson, dr. S. 0., fhv. professor, Holma, Brastad, Bohuslån. 1892. III. 

Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I. 

Quincke, dr. Heinrich, fhv. professor, Frankfurt a. M. 1907. VIII. 

Ranke, dr. Johannes, professor, Munchen. 1905. VII. 

- Rive, dr. Lucien de la, Genéve. 1898. II. 

Roux, E., professor, direktør for Laboratoire de chimie biologique 
(Institut Pasteur), Paris. 1907. VIII. 

Rubner, dr. M., professor, Berlin. 1914. VII. 

Salomonsen, dr. C. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII. 

Schmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II. 

Schwarz, dr. Hermann Amandus, professor, Berlin. 1906. I. 4 */1n 1921. 

Sederholm, dr. Jakob Johannes, professor, direktør for Geologiska 
Kommissionen, Helsingfors. 1921. IV. 

Seeliger, dr. Hugo, Ritter von, professor, Mumchen, direktør for Stern- 
warte Bogenhausen, 1907. I. 

Sørensen, dr. S. P. L., professor, Kjøbenhavn. 1909. III. 

Thomson, J. J., professor, Cambridge. 1908. II. 

Tigerstedt, dr. R., professor, Helsingfors. 1909. VII. 

Topsøe, dr. H., fhv. direktør, Kjøbenhavn. 1892. III. 

de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V. 

Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI. 

v. Waldeyer-Hartz, dr. H. W. G., fhv. professor, Berlin. 1892. VIL 
egen. 

Warming, dr. J. E. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V. 

Washington, dr. Henry S., geolog ved Carnegie Institution, Washing- 
Bor, Ez NY: 

Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI. 

Wettstein v. Westersheim, dr. Richard, professor, Wien. 1912. V. 

Wien, dr. W., professor, Wirzburg. 1914. II. 

Willståtter, dr. Richard, professor, Miinchen. 1920. III. 

Wilson, dr. E. B., professor, New York. 1912. VI. 

Winge, A. H., viceinspektør, Kjøbenhavn. 1909. VI. 


Sum ved utgangen av 1921: 883. 


96 


II. Den historisk-filosofiske klasses medlemmer. 
A. Indenlandske medlemmer 1. 


Aall, dr. philos. Anathon, professor i filosofi. 1898. II. 

Aarum, dr. philos. P. T., professor i statsøkonomi og statistik. 1916. VI. 

Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II. 

Bodding, P. 0., pastor, missionær, Dumka, The Santal Parganas, Bri- 
tisk Indien. 1904. III. 

Brandrud, dr. theol. Andreas, professor i teologi. 1898. V. 

Broch, Olaf, professor i slavisk filologi. 1896. III. 

Brun, Joh. Lyder, professor i teologi. 1898. V. 

Brøgger, dr. philos. A. W., professor i arkæologi. 1914. I. 

Bugge, dr. philos. Alexander, fhv. professor i historie, Kviteseid. 1898. I. 

Bugge, dr. theol. Chr. A., fhv. kst. fængselsprest. 1897. V, 

Bull, dr. philos. Edv., professor i historie. 1914. I. 

Bull, dr. philos. Francis, professor i nordisk litteratur. 1920. II. 

Bødtker, dr. philos. A. F. Trampe, professor i engelsk filologi. 1908. III. 

Bøgh, dr. philos. Johan, museumsdirektør, Bergen. 1913. II. 

Collin, Chr., professor i litteraturhistorie. 1897. II. 

Daae, I. M., fhv. tolddirektør. 1894. HIL 

Dahle, L., fhv. generalsekretær, Stavanger. 1889. III. 

Eitrem, dr. philos. S., professor i klassisk filologi. 1904. III. 

Falk, dr. philos. Hjalmar, professor i germansk filologi. 1892. IV. 

Fett, dr. philos. H. P., riksantikvar. 1916. II. 

Fonahn, N. A., docent i medicin. 1921. III. 

Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI. 

Gjessing, G. A., fhv. rektor, Lysaker pr. Kristiania. 1877. IV. 
Fa 1921: 

Gran, Gerhard, fhv. professor i nordisk litteraturhistorie. 1901. II. 

Hagerup, dr. jur. & philos. G. F., minister, Stockholm. 1886. VI. 
la MG ZL 

Hambro, Edv. I., fhv. høiesteretsassessor. 1903. VI. 

Hægstad, K. Marius, fhv. professor i nordisk sprogvidenskap. 1901. IV. 

Ihlen, dr. theol. Christian, professor i teologi. 1919. V. 

Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., professor i historie. 1907. I. 

Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. VI. 

Kjær, A., førstebibliotekar. 1903. IV. 

Koht, dr. philos. Halvdan, professor i historie. 1908. I. 

Kolsrud, O., professor i kirkehistorie. 1914. V. 

Konow, dr. philos. Sten, ekstraord. professor i indisk sprog og historie, 


1894. II. 
Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden. 
1898. II. 


1 For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. 
Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. 
Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er 
medlem. 


97 


Larsen, dr. philos. Amund B., adjunkt, Nordstrand pr. Kristiania. 
ED NYE 

Lie, dr. jur. Mikael S. H., professor i retsvidenskap. 1917. VI. 

Liestøl, dr. philos. K., professor i norsk folkemindevidenskap. 1916. II. 

Løchen, dr. philos. Arne, fhv. professor i filosofi. 1898. II. 

Løseth, dr. philos. O. E., professor i romansk filologi. 1892. III. 

Marstrander, Carl, professor i keltiske sprog. 1911. III. 

Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor i teologi. 1896. V. 

Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munihe af, professor i retsvidenskap 

ete 11888) MTV. 

Motzfeldt, dr. jur. U. A., byretsassessor. 1919. VI. 

Mowinckel, dr. theol. Sigmund, docent i teologi. 1918. V. 

Nielsen, dr. philos. Konrad, professor i finsk-ugriske sprog. 1904. III. 

Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor i teologi. 1892. V. 

Olsen, dr. philos. Magnus, professor i oldnorsk og islandsk sprog og 
litteratur. 1904. IV. 

Ording, dr. theol J., professor 1 teologi. 1912. V. 

Paasche, dr. philos. J. Fredrik, professor i litteraturhistorie. 1917. II. 

Parr, dr. philos. Thomas, lektor, Bergen. 1917. II. 

Petersen, cand. mag. Th., konservator, Trondhjem. 1917. I. 

Pettersen, Hjalmar M., førstebibliotekar. 1903. II. 

Platou, dr. jur. O. L. S., fhv. professor i retsvidenskap. 1879. IV, 

Qvigstad, Just Knud, fhv. rektor, Tromsø. 1888. III. 

Rudberg, dr. philos. Gunnar, professor i klassisk filologi. 1920. III. 

Rygg, N., bankdirektør. 1914. VI. 

Ræder, dr. philos. Å., rektor. 1892. I. 

Ræstad, dr. jur. A., utenriksminister. 1915. VI. 

Scheel, dr. jur. Herman, høiesteretsjustitiarius. 1898. VI. 

Schencke, dr. philos. Wilhelm, professor i religionshistorie. 1910. II. 

Schjøtt, P. O., fhv. professor i græsk filologi. 1867. III. 

Schnitler, C. W., professor i kunsthistorie. 1915. II. 

Seip, dr. philos. D. A., professor i nordisk sprogvidenskap. 1916. IV. 

Seippel, Alexander, professor i semitiske sprog. 1897. III. 

Shetelig, dr. philos. Haakon, professor, Bergen. 1911. I. 

Skeie, dr. jur. Jon, professor i retsvidenskap. 1910. VI. 

Solberg, dr. philos. O., professor i etnografi. 1915. I. 

Stang, dr. jur. Fr., rektor, professor 1 retsvidenskap. 1900. VI. 

Stenersen, dr. philos. L. B., fhv. professor i klassisk filologi. 1876. III. 
IP ea 2 

Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor i retsvidenskap. 1892. VI. 

Thiis, J., direktør for Statens Kunstmuseum. 1914. II. 

Western, dr. philos. A., rektor, Fredrikstad. 1894. IV. 

Worm-Miiller, dr. philos. Jac. S., docent i historie. 1920. I. 

Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I. 


P7 


Sum ved utgangen av 1921: 72. 


«I 


98 


B. Utenlandske medlemmer. 


v. Amira, dr. Karl, professor, Munchen. 1896. VI. 

Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II. 

Bruinier, dr. philos. J. W., Oberlehrer, Anklam. 1900. IV. 

Buhl, dr. Frantz, professor, Kjøbenhavn. 1908. V. 

Cederschiöld, dr. Gustaf, fhv. professor, Lund. 1904. IV. 

Cumont, dr. Franz, professor, Bruxelles. 1918. II. 

Danielsson, dr. 0. A., fhv. professor, Uppsala. 1898. III. 

Delitzsch, dr. Friedrich, professor, Berlin. 1908. III. 

Descamps, Edouard F. F., professor, senator, Louvain. 1902. VI. 

v. Diels, dr. Herm., professor, Berlin. 1912. III. 

Dörpfeld, dr. Wilh., professor, Berlin-Friedenau. 1899. I.. 

Duhm, dr. Bernhard, professor, Basel. 1921. V. 

Erslev, dr. Kristian, riksarkivar, Kjøbenhavn. 1898. I. 

Friis, dr. Aage, professor, Kjøbenhavn. 1920. I. 

Gertz, dr. M. Cl., professor, Kjøbenhavn. 1898. III. 

Harnack, dr. Adolf, professor, fhv. generaldireetor, Berlin. 1911. V. 

Heiberg, dr. J. L., professor, Kjøbenhavn. 1912. III. 

Heusler, dr. Andreas, professor, Basel. 1920. IV. 

Hjårne, dr. Harald, professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. I. 
(Fr n9225) 

Høffding, dr. H., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1916. II. 

Jagié, dr. Vatroslav, fhv. professor, Wien. 1901. III. 

Jespersen, dr. Otto, professor, Kjøbenhavn. 1920. IV. 

Johansson, dr. K. F., professor, Uppsala. 1914. III. 

Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV. 

Kaftan, dr. Julius, professor, Berlin. 1921. V. 

Kattenbusch, dr. Ferdinand, professor, Halle a. d. S. 1903. V. 

Kermode, Philip M. C., Advocate, Glen Aldyn, Ramsey, Isle of Man. 
190028V: 

Kock, dr. Axel, fhv. professor, Lund. 1901. IV. 

Krohn, dr. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. II. 

Lidén, dr. Evald, professor, Göteborg. 1919. III. 

Liiders, dr. H., professor, Berlin. 1914. III. 

Låffler, dr. L. Fr., fhv. professor, Djursholm ved Stockholm. 1920. IV. 
ea ode 

Mayer, dr. Ernst, professor, Wiurzburg. 1906. VI. 

Meillet, dr. A., professor, Paris. 1913. III. 

Montelius, dr. 0., fhv. riksantikvar, en av de Aderton, Stockholm. 
eksen OG PA, 

Miller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I. 

Naville, Edouard, professor, Genéve. 1896. III. 

Noreen, dr. Adolf, fhv. professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. IV. 

Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI. 

v. Pastor, dr. Ludwig, professor, østerriksk chargé d'affaires ved Vati- 
kanet, Rom. 1921. V: 

Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. III. 


99 


Persson, dr. Per, professor, Uppsala. 1919. III. 

Pirenne, dr. Henri, professor, Gent. 1917. I. 

Schåfer, dr. Dietrich, professor, Berlin. 1894. I. 

Schuchardt, dr. Hugo, fhv. professor, Graz. 1912. III. 

Schiek, dr. Hugo, fhv. professor, Uppsala. 1901. II. 

Setålå, dr. E. N., professor, Helsingfors. 1908. III. 

Sievers, dr. Ed., professor, Leipzig. 1887. IV. 

Steenstrup, dr. Johannes, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1896. I. 

von den Steinen, dr. Karl, professor, Berlin. 1904. I. 

Söderhjelm, dr. W., Finlands minister i Stockholm. 1914. II. 

Söderwall, dr. K. F., fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1904. IV. 

Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. III. 

Thomas, dr. Frederick W., bibliotekar ved India Office, London. 
192100. 

Thomsen, dr. Vilh., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. III. 

Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI. 

Wiklund, dr. K. B., professor, Uppsala. 1920. III. 

v. Wilamowitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Berlin. 1909. III. 


Sum ved utgangen av 1921: 56. 


Selskapets medlemstal var altsaa den 31te december 1921: 


Kl. I. a. Indenlandske medlemmer (maksimaltal 100): oil! 
b. Utenlandske medlemmer maksimaltal 100): 83 

174 

Kl. II.a. Indenlandske medlemmer (maksimaltal 80): 72 
b. Utenlandske medlemmer (maksimaltal 75): 56 

128 

Tilsammen: 302 


Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers 
forskjellige grupper (se Statutenes $ 8) var den 31ite december 
1921 følgende: 


100 


== "uITOH "dn10f 'Q1A9UUOG "UVI J198:8ø19 'TYEPJOIH "PALSIA "T9UILIØYS 
:919JØJPIO soauaddnan 
r IG 6 på 6 GI or Or 6 'SILL 
180A 'Y 
UuuRBWISY?N 
ZJØTYDS 'H 
UOSS|NOJ 
UJSÅBJODIN 
1J00T å 
AI HdH 
QYDLLT 
U9SSaUULYOP ENN) 
UOH 190A *P Ud1AYGOS 
ISIOH 'd yosnoy UDS pa889A 
I1SIOH 'V dna0L PEISAAY | -JOLN-IPIUYDS pue[æs 
w[0OH JOU[QIYDS STM U9SUEN JoqQNY ZJØTYDS 'O | (2761 4) ANYL 
z11q18H JY0N ddog dna19p[j0M ueØølp | UeSYnreesSI (I JOULIØYS 
pue[peeq Zj[OYWN'J J999u[915 adu£r] Jæry 'Yof T1Yepy10IH yaRUsSJ[0OH UI9J0XS 
INNE 'd | uesysrves] H SJUG ugSsUad.Øøp | UOSURH AI 'V IPLULYDS F10q[ASS9H 10190128 
ING 'H IT 4 yo009sdo PALE PION 30quioH IpUyos -pP109 'H UASYdLIUAH WØLSU|EI 
soudurg puBIG uep£nur J9JSUNN ul9:58 -PIOD AA YDSHPATO UuasurH paR599H 
319qRH 'V uayj1og | -1995 YD 'H 1104 URI) 'H | 1933ø19 '0' M dnaeg puer[eH '4 5J19qp[09 
£opuared | JAUraQ1Syotog open uuvuWyUulIg EG or L1ølg uaydIPEG UAØF oqaur 
ap£åg JoseV 909 QIA9UUOG JEUUuRI) Uuaspunuryv J941PØYG 'A souyolg pue[ornGg 
"T9deysuapra 
-WOUOHØ E '180]0ISKJ ; å per00G å *180[010919Ul *IUOUOIISB 
-'yyead UlDIPAN «donuv teuy 180100Z TUBjog YSISÅJ 18010903 1Uto y 80 ysKy 'yravyoutep 
30 94SIUNAL, T80[RI0UTy Pt : 
'x] 9ddnan | "Tra eddnig | '1ra 9ddunig 'LA 9ddnay *A 9ddna9 "AJ addnay *'I1] addna9 '1[ addnay 'J oddnay 


JOuwwWeojpow JYSJOU SISSPPY oHaqeysuapinneu-YSNEWapeE LI ud 


101 


GI G ol GI GI GI 6 IT STL 


Uutlay 
-SJ01S9 M 

UASUOUIOJLS 'A UT9ISNAM | UOJSUIYSLM J91I8ISTILM 
xnoy GUTULIB M Ww[OYJIAPAS oøsdo J19:31[008 *A 
YU) Su M "H SOMA Op X[0J0U'] U9SUDIØS ULM pALDIJ 
: U9PAOON 'A UOSTLM UOSILIT due y UOSSsI919d UOSUOYL QA9JUTEJ 
ueyu £0p[ 1949 M I1pEISspION ut H PIRMISO IPIWUYDS | 191JJ9'T- 581 
HON 190918 M y29qJNJ UJOIO Å IJSUION AI GI OP . UBpdOP 
UOSULN J9UYPO ute yIe Su] open | 19499290 OT ZJUQ10'J UDSUAP 
oIZzUuSYDEN 1P9ISJDTGLT, ue3d0N Uuasuuvryofr 1995) OG UOSLIM pIRua'] 149QIIH 
ourda'] J9Uqny ay29T [94904 'A SIAR(I Jo[[EH | UoSs [eg 
ut[adoery oULY JouLIeH J9J3ug 93400g snnang | -SpurIGaPIIH W[OYPELH 
ugwon SIMIOH seog sn194Y101J Ss[0aaRg aLND uueu[[PH JoHIeYD 
JouqnoH | U9rSsIRUUeH paeppog PJeJoug uvrwoYy uRyosy SnIUaYLIV Ul[ YO 


OT Fer UISYARN | GI PP USARAL| 8 [EP UISALA |OT [EP UTSAEN | GI TE WISYLN | GI [EP UNSALN | GI PP USAS | GT EP UUSYRN | GI 8) UISYRN 


"T9deBysuapta g 'YBID093 ; ; 

: å : IG0JOISLJ ; : ; E 1:80[0.10919 U IUOUOIJSE 
UONØ-JYLId UIDIPIN Sms: 18901007, XIULJOG YSISAT'180J008 1UDY Er See 
30 oysIUYR POESIEN So0perour AISAH [rue NW 
'y[ oddna9 | TITTA 9ddnag | 'TIA 9ddnag *'TA 9ddnaig *A 9ddni9 "AT addnao '111 addnag *1] odduig 'I eddnian 


"JewwWejpaw aYspurjuapn SasskpN AaÅlageysuapiaineu-ysnewapeu uag 


"T9HUvIR 


FI 


J9:3UuvIR 
SULIS 
91945 

[99Y2S 
peIseY 
uSAY 
noreld 

IP[9JZJON 

aUIINSUPFAON 

AT HN 

1o5æp 
01quiIRH 
qraspoln 
unIRy 


102 


"TOdBYSUSPIA 
o[grD0Ss 30 arIO1SIY 
-sJ9T 'Ssuapnadsiunp 


'TA 9eddnig 


*PnApuBIG 


SUIPIQ 
putIPO 
[9H9UTMOYI 
1919 YO 
pnisjoy 

uer] 

258ng 'V '1Y9 
unig "I 
puipueig 


'BOJSIY 


-9HAN 30 13801091 


*'A addnay 


"JOWWUS|pau aYSJOU SASSEPY 2YSKOSOJY-YSIIOISIY UAg 


MHEH 


*Tedd1eg 


:QJ9JØJPIO Sauaddnig 


L 


U.19189 M 
dreg 
UASIQ 
UAsAv]I 
Jæely 'V 
pusse 
PAL I 


"S0ads agyYsuvruern 


*AT 9ddnax 


ar 


[addra5 
nølys 
gJ9qpnY 
puss) 
UYSJPIN 'M 
JOpUuBIISTL)N 
ujEsø 
MOUOM 
UYBUO, 
WII 
Re 

oved 
Jox1pøg 9AMRIT 'V 
Y201 
Surppog 


"80ads sysuru 
-198 op uadvypun 
Jodeysuapra801dg 


I] addna9 


-JSUDNY 30 -ANJBIOJNTT 
-suorsnar 'YOSOJLH 


'1] addna9 


TIeV *USSUYOP 
9r IT SILKE 
SHYf 
JopIUyIg 
9340U9YDG 
UuesI9119d 
Ted 
aYDSEBEJ a£185ø 
Uu2YDØT JON JA UIO AA 
1ØYSETT 910109 
UASUPISIIN 911919 YS 
ueIg ' JepeYy 
1991 UdS1919d 
uno) 140Y 
ugøg U2SUYOP 
ling 4 [Ing 7 
gulg 200ng 'V 
HEV J1953ø19 *M 'V 
"9LIOJSIY 


"'ye180Uu)0 50 
150J0R348 '9LIOJSIH 


'I oddnay 


G 9 6 OG 9 OT SEL 
Ja0pUua[[POY] 
-ZYIMOUILIT AA *A 
PUNPLAN 
U9SUWOY 
seWOYf 
J19U:09L 
VIRIOS 
JpaLYONYIS 
UOSSJIIJ 
UuAaSJOPEed 
OIARN 
19119) UIUIDIG UAP UOA 
- IEM19PQS sJopuT dnaysua919 
S SIOA9IS USp!I JOJRYDS 
ri U99J0N UOSSUBLYOP : ouuelld 
JOJSEJ 'A Y90M o158p w[ofy19pog JON 
AOPBISOULA ypsnqUuaneY UOSSUOP JNUULY Saoqreg "I *P NN YIS opoua y 
urayudddeq UuBIJEN uossedsep 71495) UYOTY (361 I) uaelH 
1942 yoRUIeH Jo[snoH SJØL 'A SumypøH SHI 
sdureosod wWyYng PIOIYIS19P20 YIS7IJ9G 1uown)) AQJSI 
BI V *A [ung JorUmMAgG UOSSJOIUEG sopuvIg PIeJd10qg 


GI TeYPRUISYRN '6 T8Y[RUISARN 
"TedeBysuapta 
9[8IDOS 30 aLIOYJSIY 
-sJeI 'SsuapnadsrmP 


'TA addnao *A addna9 


'OF [8YRUISYRN '0G PeNeUISYRN 
"Jords oysuru 
-198 op UadvIpun 
Jedeysuapra301dg 


'1I] addnag 


GI 18J[8UIS YEN 
*91OJSIY 
-JSUnJ 30 -anqeou 
"-suordnad "OSOILI 
'I[ addnin 'J oddnang 


GI TENEUISALN 


"QI1OJSIY 
-9ADI 80 180109J, 


*'ye130u)o 30 


"Ø04ds 9YSUuLULIo 5 
Å 9 180J0SY 8 '9LIOISIH 


"AT 9ddni9 


"ewwajpaw Yspuejuajn SASSEJN AYSIJOSOJNN-YSKIOSIY UA 


104 


Dødsfald i 1921. 


Appellöf, Jakob Johan Adolf, dr. philos., professor i sammenlignende 
anatomi ved universitetet i Uppsala. Utenlandsk medlem av klasse I, 
gruppe 6. Indvalgt (som indenlandsk medlem) 1908.  4de januar. 

Nathorst, Alfred Gabriel, dr. philos., fhv. professor og intendent for sam- 
lingene av arkegoniater og fossile vekster i Naturhistoriska riksmuseum 
i Stockholm. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 4. Indvalgt 1892. 
T 20de januar. 

von Waldeyer-Hartz, Heinrich Wilhelm Gottfried, fhv. professor i 
anatomi ved universitetet i Berlin. Utenlandsk medlem av klasse I, 
gruppe 7. Indvalgt 1892. 1 238de januar. 

Hagerup, George Francis, dr. jur. & philos., fhv. professor i retsvidenskap 
ved universitetet i Kristiania, overordentlig utsending og befuldmægtiget 
minister i Stockholm. Indenlandsk medlem av klasse II, gruppe 6. 
Indvalgt 1886. 7 8de februar. 

Stenersen, Laurentius Borchsenius, dr. philos., fhv. professor i klassisk, 
specielt latinsk filologi ved universitetet i Kristiania. Indenlandsk med- 
lem av klissse II, gruppe 3. Indvalgt 1876. + 6te mars. | 

Låffler, Leopold Fredrik Alexander (Frits), dr. philos., fhv. professor i 
nordiske sprog ved universitetet i Uppsala. Utenlandsk medlem av klasse II, 
gruppe 4. Indvalgt 1921. + Site juli. 

Leegaard, Christopher Blom, dr. med., fhv. professor i medicin ved uni- 
versitetet i Kristiania. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 8. Ind- 
valgt 1892. 7 6te august. 

von Hann, Julius, dr. philos., fhv. professor i kosmisk fysik ved uni- 
versitetet i Wien. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 2. Indvalgt 
1902.  4de oktober. 

Montelius, Gustaf Oscar Augustin, fhv. svensk riksantikvar. Utenlandsk 
medlem av klasse I, gruppe 1. Indvalgt 1887. f 4de november. 
Friele, Hermann, B. S., kjøbmand i Bergen, zoolog. Indenlandsk medlem 

av klasse I, gruppe 6. Indvalgt 1887.  7de november. 

Schwarz, Hermann Amandus, dr. philos., professor i matematik ved uni- 
versitetet i Berlin. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 1. Ind- 
valgt 1906. - 80te november. 

Gjessing, Gustav Anutonio, fhv. rektor ved Arendals skole. Indenlandsk 
medlem av klasse II, gruppe 4. Indvalgt 1877. f 3dje december. 


SKRIFTER MOTTAT I BYTTE OG 
SOM GAVE 


Skrifter mottat i bytte og som gave i 192i. 


A. Fra norske institutioner. 


AAS. Norges landbrukshøiskole: Beretning 1918—19, D. 1. 2. 
1919—20. Meldinger. 1921, h. 1—3. 


BERGEN. Fiskeridirektøren: Aarsberetning vedk. Norges fiske- 
rier for 1918, h.3.4. 1919, h.4. 1920, h.2.— Bergens Museum: A a r- 
bok. 1917—18, h. 2. 1918—19, h. 1—3. 1919—20, h. 8. Aars- 
beretning 1920—21. G. 0. Sars. An account of the Cru- 
stacea of Norway. Vol. VII. P. 3—10. Vol. VIII. P. 1, 2, 
Bergen 1920—21. — Selskapet for de norske fiskeriers fremme: 
Aarsberetning 1920—21. Fiskeritidende, Norsk. 
40, h. 1—10. 


HORTEN. Sjømilitære samfund: Tidsskrift, Norsk, for sjø- 
væsen. 838, h. 5. 39. 


KRISTIANIA. Centralbanken for Norge: Beretning for 1920. 
— Norsk Folkemuseum: Aarsberetning 23—25. 25-aars- 
beretning 1894—1919. Særutstilling nr. 10. 1i. — 
Den Geofysiske kommission: Publikationer, Geofysiske. 
I, no. 5. II, no. 1. 2. — Den Norske historiske Kildeskriftkom- 
mission: Folkeminne, Norske. 2. — Kirke- og undervisning s- 
departementet: Arkiv för nordisk filologi. 37. Le Droit 
d”auteur. 34, no. 2—11. — Landbruksdirektøren: Beretning 
f. 1919 & Tillæg A—D, F—H, JP. Meieriforsøk, Statens. 
Beretning nr. 11. — Meteorologisk institut: Jahrbuech 1920. 
Nedbøriagttagelser i Norge. 25, tilleggsh. 26. — Det 
norske Skogselskap: 28, h. 11—12. 29 & Bilag. 


STAVANGER. Stavanger Museum: Helge Gjessing. Rogalands 
stenalder. Stav. 1920. 


TRONDHJEM. Kongelige norske Videnskabers Selskab: Aars- 
beretning. 1918. 1919. Skrifter. 1918 og 1919. Contri- 
butiones ad floram Asiae Interioris pertinentes. Ed. H. 
Prmtzsle 


108 


B. Fra utenlandske institutioner. 


AARHUS. Statsbiblioteket: Katalog over Erhvervelser af nyere 
udenlandsk Litteratur ved Statens Biblioteker. 1920. 


AIX-EN-PROVENCE. Bibliotheque de UUmniversité: Annales de 
la Faculté de droit d'Aix. Nouv. série. 3—5. 


ASKOV. aAskov Højskole: Askov Lærlinge. 1920. 


BARCELONA. Junta de citéncies naturals: Anvari 3. 1918. Tre- 
balls del Museuo de ciéncies naturals. III. Serie zoolog. no. 9. 
10. IV, no. 2. V. Serie botån. no. 3. VII, no. 1. VIIL 


BATAVIA. Bataviaasch Genootschap van kunsten en wetenschappen: 
Dagh-Register gehouden int Castel Batavia Anno 1681. 
Uiig. van F. de Haan. Bat. 1919. Het Idjen-Hoogland. 
Monografie II. Notulen van de algem. en directievergaderin- 
gen. 58. Penoendjoek djalan &ce. Bat. 1919. Register 
op de Verhandelingen Deel 56—61 en het Tijdsehrift voor indi- 
sche taal-, land- en volkenkunde 51—58. Tijdsehrift voor 
indisehe taal-, land- en volkenkunde. 59, afl. 5. 6. 60, afl. 1—2. 
Verhandelingen. 62. 63, stuk 1. Verslag, Qudheidkun- 
dig. 1920, kwart. 2—4. 1921, kwart. 1—2. — Koninkl. Natuurkun- 
dige Vereeniging in Nederl.-Indie. Tijdsehrift, Natuurkun- 
dig. 74—76. 


BERLIN. Gesellschaft fur Erdkunde: Zeitschrift. 1920, No. 
5—7. 1921, No. 3—7. — Gesellschaft naturforschender Freunde: 
Arehiv fir Biontologie. B. 4, H. 3. Sitzungsberichte. 
1920. — Deutsche physikalische Gesellschaft: Verhandlun- 
gen. 1920, No. 3. 4. 1921, No. 1. 2. — Zentralbureau der inter 
nat. Erdmessung: Bericht. 1920. 


BOLOGNA. R. Accademia delle scienze dell Istituto di Bologna: M e- 
morie. Classe di scienze morali. Ser. II. Tomo IV. 1919—20. 
Sezione di scienze giuridiche. Fasc. unico. Sezione di scienze 
storieo-filologieche. Fase. unico. Rendiconto. Classe di scienze 
morali. Ser. II. Vol. 4 (1919—20). 


BONN. Naturhistor. Verein der preuss. Rheinlamnde u. Westfalens: 
Verhandlungen. 1920, Beilage. 


BOSTON. American Academy of arts and setences: Memoirs. 
Vol. 1—4. 1785—1821. New. ser. Vol. 1—10. 1833—1882. Centen- 
nial vol.: Vol, 11. P. 1. P.2. No. 1. P3. No, 2; 3 PN 
P.5.No.6,7. 1882—1888. Vol. 12. No. 1, 4,5, Vol No 
1893—1918. Proceedings. 55, 2. 4. 8—10. 56, 1710: 


BREMEN. Naturwissenschaftl. Verem: Abhandlungen. 25, H. 1. 


BRNO. Faculté des sciences: de "Umiwersité Masaryk: Publica- 
tions. 1921. Cis 1—5. 


109 


BROOKLYN. Institute of arts and sciences: Brooklyn Museum Science 
Bulletin sJNoG2: 


BRUXELLES. Académie Royale d. sciences, d. lettres et d. beaux-arts 
de Belgique: 75. Anniversaire de la Classe des beaux-arts. 
Annuaire. 1915—1919. 1920. 1921. Bulletin. GClasse d. 
sciences. 1919. No. 6—38. 1920. No. 4—12. 1921. No, 1—6. Classe 
d. lettres. 1919. No. 7—38. 1920 No. 4—12. 1921. No. 1—6. Classe 
d. beaux-arts. 1920. No. 4—12. 1921. No. 15. Programme 
des concours annuels. Classe d. sciences. 1915 (1920). 1921. 
Louis Le Nain. Rapport suceinct sur lVétat du Palais des 
académies aprés le départ des Allemands. — Observatoire 
Royal de Belgique: Annales. Nouv. sér. Annales astro- 
nomiques. 14, face. 3. Annuaire. 1921. 1922. Bulletin sismi- 
que. 1916—1918. 1919. 1920. — Société Royale zoolog. et malacol. 
de Belgique: Annales. 50. — Union académ. internationale: 
Compte rendu de la 2eme session annuelle du Comité (1921). 


BUCAREST. Academia Romånå: Bulletin de la Section scienti- 
fique. 6, nr. 5—10. 7, nr. 1—3. 


BUENOS AIRES. Museo naeional de historiu natural: Annales. 
27—30. — Sociedad cientifica Argentima: Annales. 90. 


BUFFALO, N. Y. Society of natural sciences: Bulletin. 11, nr. 
Sele nede 2 


CAMBRIDGE, Mass. Harvard College Library: Studies, Har- 
vard economic. 21. 22. Studies, Harvard historical. 25. — 
Museum of comper. zoölogy at Harvard College: Bulletin. 64. 
65, no. 1. 2. Report, Annual. 1919—1920. 


CHICAGO. John Crerar Library: Report, 26. Annual. 


CINCINNATI. Lloyd Library: C. G. Lloyd. Mycological writings. 
Vol. 5 (defekt). 


CORDOBA (Republica Argentina). Academia macional de 
cienciaus: Boletin. 24, entr. 3—4. 25, entr. 1—2. Miscel- 
lanea. No. 1. 4. 


DRESDEN. Såchsische Landesbibliothek: Jahresbericht. 1919 u. 
1920. 


FLAGSTAFF, Ariz. (U.S.A.) Lowell Observatory: Bulletin. 
Nre3 


FREIBURG i. BR. Naturforschende Gesellschaft: Berichte. 23, 
18 ble 


GENEVE. Société de physique et dhist. nat.: Compte rendu des 
séances. 37, nr.3.38, nr. 1.2. Reglement(1921). Mémoires. 
3), me by (6 


110 


GENT. Kominkl. Vlaamsche Academie voor taal- en letterkunde: 
Jaarboek. 1919—1920. 1921. Verslagen en mededeelingen. 
1920, nr. 8. 10—12. 1921, nr. 17. Karelde Flou, Woorden- 


boek der toponymie. D.2. Is. Teirlinek. Zuid-Oostvlaandersch * 


Idioticon. D. 2. Af1. 2. 


GIESSEN. Oberhessische Gesellsch. f. Natur- u. Heilkunde: Bericht 
N. F. Medizin. Abt. 12. 


GÖTTINGEN. Koömigl. Gesellschaft der Wissenschaften: Nach- 
richten. Math.-phys. Klasse. 1917, Beiheft. 1920 & Beiheft. 
Philol.-hist. Klasse. 1920. Geschåftl. Mitteilungen. 1920. 


GRAZ. Histor. Verein fir Steiermark: Zeitschrift. 17. 
GRONINGEN. Natuurkund. Genootschap: 180. Verslag. 1918. 


GUSTROW. —Vereim der Freunde d. Naturgesch. in Mecklenburg: 
Arechiv. 74. 


GÖTEBORG. Göteborgs Museum: ÅÄrstryek. 1921. 


HAMBURG. Hamburgische wissenschaftl. Anstalten: Mitteilun- 
gen aus dem Zoologischen Museum in Hamburg. 317. 


HARLEM. Société Hollandaise d. sciences: Archives néerlandaises. 
Sér. ITT A. 5, livr. 2. Sér. ITI B. 4, livr. 1. Ser, III C. 5, livr, 2—4. 
6, livr. 1. Chr. Huygens. OQeuvres complétes. 14. 


HELSINGFORS. Academia scientiarum Fennica: Annales. Ser. 
A. 7—14. Ser. B. 4. 9.10. FF Communications. No. 34— 
Geologiska Kommissionen + Fimland: Bulletin. No. 53—55. 
Meddelanden, Geotekniska. No. 24—28. 32. — Société finno- 
ougrienne: Journal. 32. Mémoires. 47. 48. — Sållskapet 
för Finlands geografi: Fennia. 41. 42. — Neuphilogischer 
Verein: Mitteilungen, Neuphilologische. 1921, Nr. 1—35. 


KASSEL. Verein f. hessische Geschichte u. Landeskunde: Mit- 
teilungen 19202 Zeitsehritt 53: 


KIEL. Gesellschaft fir Schleswig-Holstein. Geschichte:  Zeit- 
sjehruft. 50. 


KJØBENHAVN. Carlsberg Laboratoriet: Meddelelser. 14, Nr. 
8—16. 15. — Dansk geologisk Forening: Meddelelser. 5,H.5. 
— Nordiske Jordbrugsforskeres Forening:  Jordbrugs- 
forskning, Nordisk. 1921, H. 1. 3. 4. — Naturhistorisk For- 
enming: Meddelelser, Videnskabelige. 72. — Det Kongelige 
Danske Videnskabernes Selskab: Meddelelser, Biologiske. 
II, 2—5. Meddelelser, Histor.-filolog. II, 7. 8. IIT, 1. 3—5. 
Meddelelser, Maith.-fysiske. II. 1—3. 12. III, 1—7, 9—11. 
Oversigt. 1919-20. Skrifter Histor. ogfflosktdnr 
Række. IV, 2. 3. Naturvid. og math. Afd. 8. Række. IV, 1, 1, 2- 
Vie 


På 


Ja 


KÖNIGSBERG in PR. Physikalisch-ökonomische Gesellschaft: 
Schriften. 61 u. 62. 


LA PLATA. Umiersidad nacional: Contribuciön al estudio de 
las ciencias fisicas y matemåticas. Ser. técn. 1, entr. 7. Revista 
del Museo de la Plata. 25. 


LAWRENCE, Kansas. University of Kansas: Bulletin, Science. 
110; ale are 06 2 


LEIDEN. Nederlandsche dierkundige vereeniging: Tijdsechrift. 


2. ser. 17. 
LEIPZIG. Börsenvereim der deutschen Buchhåndler. 8. Bericht 
ilber d. Verwalt. d. Deutschen Biicherei. — Fiirstl. Jablonowski- 


sche Gesellschaft: Preisschriften. 48. 49. 


9 


LIÉGE. Société Royale des sciences: Meémoires. 3. ser. 11, p. 1. 


LISBOA. Academia das sciéneias: Actas das assembleas gerais. 4. 
Boletim da Segunda Classe. 12, no. 2.3. Monumentos da 
literatura dramatica portuguesa. 1. D. G. Dalgado. Lord 
Byron”'s Childe Harolds Pilgrimage to Portugal ceritically exami- 
ned. Seb. Rod. Dalgado. Glossårio luso-asiåtico. 1. S. Rod. 
Dalgado. Influénza do vocabulårio portugues em linguas 
asiåticas. 

LIVERPOOL. Liverpool Biological Society: Proceedings and 
Transactions. 35. 


LONDON. British Museum (Natural History): Expedition, 
British Antarctic (”Terra Nova<), 1910. Natural history Report. 
Zool. TIT, no. 7—9. VI, no. 1. Series, Econom. No. 12. — 
Royal Geographical Society: Journal, The Geographical. 57, 
no. 3. — Zoological Society: Proceedings. 1920, p. 4. 1921, 
p. 1. 3. List of the fellows. 1921. 


LUND. Umiversitetet: Notiser, Botaniska. 1920. 1921. — Kultur- 
hist. Föreningen for Södra Sverige: Redogörelse. 1920— 
1921. 


MADISON, Wis. Wisconsin Geological and Natural Hist. Survey: 
Bullet n NoN555057458: 


MADRID. R. Academia de ciencias exactas, fis.ymat.: Memorias. 
28. Ser. 2a. 1. Revista. 18, nr. 4—12. 


MANCHESTER. The Manchester Literary & Philosoph. Society: 
Memoirs and Proceedings. 63. 64, p. 1. 


MELBOURNE. Royal Society of Victoria: Proceedings. 33. 


(N. Ser.) 
MEXICO. Instituto geolögico: Anales. Nr. 9. Boletin. Nr. 33. 
Tomo 1. 2. — Sociedad eientifica ”Antonio Alzate<. Memorias 


y Revista. 37, nr. 4—6, 7—12. 38, nr. 11—12. 


112 


MIDDELBURG. Zeeuwsch — Genootschap der —Wetenschappen: 
Arechief. 1918. 1919..1920. Gedenkboek. 1769—1919. 


MILANO. Societa italiana «di scienze naturali: Atti. 53, fase. 2—4. 
54—57. 58, fase. 1. 2. 60, fase. 1.2. Memorie. 8. 9, fase, 1, 2, 


MILWAUKEE, Wis. Public Museum of the City of Milwaukee: 
Bulletin. 2,nr.2. 


MINNEAPOLIS, Minn. Umiversity of Minnesota: Agricultural 
Experiment Station. Bulletin. 181—193. School of Mines 
Experiment Station. Bulletin. 6. 7. Geological Survey. 
Bulletin. 17. Research Publications. Current Pro- 
blems. Nr. 13. Studies in Language and Literature. Nr. 8. 


MONACO. Musée océanographique: Bulletin de la Commission 
internat. pour l'explor. scient. de la Mer M*diterranée. Nr. 5. 6. 
Bulletin de Institut océanographique. Nr. 348. 349. 363. 
382—400. 


MONTEVIDEO. Direccewn de censo y estadistieta de Montevideo: 
Boletin mensual de estadistica del Depart. de Montevideo. 18, 
nr. 206. 207. 210. Resumen anual de estadistica municipal. 
17. — Direcciön G. del Registro del estado civil. El movimiento 
del Estado civil y la mortalidad de la Republica oriental del 
Uruguay en el ano 1920. 


MUNCHEN. Bayerische botan. Gesellsch. zur Erforschung d. heimi- 
sehen Flora: Forsechungen, Kryptogamische. 1920, Nr. 5. 
Mitteilungen. 3, Nr. 23—30. — Ormnithologische Gesellschaft 
in Bayern: Verhandlungen. 14, H. 2—4 & Sonderheft. 
HE 


NEUCHATEL. Société neuchateloise des sciences naturelles: Bulle- 
tam 424 


NEW HAVEN, Conn. Connecticut Academy of arts and sciences: 
Memoirs. 7. Transactions. 18, pp. 347—447. 25, pp. 
1—92. 


NEW YORK. New York Academy of sciences: Annals. 28, pp. 167 
—200. 29, pp. 183—139. — American Museum of Natural History: 
Bulletin. 40—42. Guide Leaflet. No. 51. Ed. of 1920. 
Memoirs. New ser. 3, p. 2. 8. Novitates. No. 1—20. 
Papers, Anthropological. 16, p. 4. 5. 19, p. 4. 21, p. 2. 23, p. 
3. 24, p. 4. Report, 52. Annual. — Geographical Society: 
Review, Geographical. 9, no. 4. 10, no. 5. 11, no. 1—8. — 
American Mathematical Society: Bulletin. 26, no. 8. 10. 27, 
no. 4—8. — Zoological Society: Bulletin. 24, no. 1. Z00- 
pathologica. 1, nr. 6. 


NICTHEROY (E. do Rio). Escola superior de agricult. e& medic. 
veterim.: Archivos. 3, nr. 192/ 4, nr. 2. 


113 


NOTRE DAME, Indiana. Umiversity: Naturalist, The Ame- 
rican Midland. 6, nr. 8. 9. 7, nr. 1—35. 


PADOVA. Accademia scientifica Veneto-Trentino-Istriana: Atti. 
Ser. III. Vol. XI. 


PARIS. Bureau des longitudes: Connaissance des temps pour 
1921. 1922. — École polytechnique: Journal. Sér. 2. Cah. 20. — 
Institut de France: Annuaire pour 1921. — Ministére de UIn- 
struction publique: Bibliographie scient. frangaise 17. 1920. 
Sect. 1, no. 1—6. Sect. 2, no. 1—6. 18. 1921. Sect. 1, no, 1, 
Sect. 2, no. 1—83. Bulletin officiel de la Direction des recher- 


ches seientif. et industr. et des inventions. No. 3. — Muséum 
national dlistoire naturelle: Bulletin. 1919, no. 4—7. 1920, 
no. 1—6. 


PHILADELPHIA. Academy of Natural Sciences: Proceedings. 
71, p. 2. 72, p. 2. 3. — American Philosophical Society: Pr o- 
ceedings. 56, no. 4. 57, no. 3. 5. 59, no. 1. 2. 4—6. 60, no. 1. 


PISA. R. Umiversita: Annali delle universitå Toscane. Nuova 
Ser. 4. 5. 


PLYMOUTH. Marine Biological Association of the United Kingdom: 
Jrourna FNS 2Nno13: 


PORTICI. Laboratorio di zoologia generale e agraria: Bollettino. 
Jak 125 


PRAG. Sternwarte der deutschen Unwersittåt: Beobachtungen, 
Astronomische. 1. 


RIGA. Gesellschaft f. Gesch. u. Altertumskunde: Mitteilungen 
aus d. Livlåndischen Geschichte. 31, H. 2. Sitzungs- 
bericehte. 1914 (Jan.—Mai). 


RIO DE JANEIRO. Museo Nacional: Archivos. 22. 23. Rela- 
torio. Anno de 1920. — Observatorto Nacional: Annuario. 
1921. 


ROCHESTER, N. Y. Academy of science: Proceedings. 5, pp. 
59—288. 6, pp. 1—55. 


ROMA. Reale Accademia Nazionale dei Lincei: Atti. Ser. V. Rendi- 
conti. Classe di scienze fisiche, mat. e nat. 29. 1920. Sem. 2, nr. 
3—9. 12. 30. 1921. Sem. 1. Sem. 2, fase. 1—2. Rendiconto dell” 
adunanza solenne del 5 giugno 1921. Vol. 8. — Reale Accademia 
medica di Roma: Bullettino. 44. 46. 


ST. LOUIS, Mo. Missouri Botamical Garden: Annals. 7, nr. 2—4. 


SAN FERNANDO. Instituto y Observatorio de Marina: Almana- 
que nåutico. 1922. Anales. Sece. 2. Afio 1918. 


114 


SAN FRANCISCO. California Academy of sciences. Proceedings. 
2, pt. 2, nr. 13—17. 8, nr. 8—39. 9. 10, nr. 1—9. 


SCHWERIN. Verein fur mecklenburgische Geschichte u. Altertums- 
kunde: Jahrbucher. 85. 


SENDAI, Japan. Keis. japanske Umniversitet: Arbeiten aus dem 
Anatomischen Institut. 5. 6. Journal, The Töhoku Mathe- 
matical. 18, nr. 3—4. 19, nr. 3—4. 


STOCKHOLM. Kungl. Biblioteket: Accesions-katalog. 34. 
Tioårs-register. 1906—15, h. 1. — Stockholms Högskola: 
Siudier från Stockholms Högskolas Konsthistoriska Institut. 
3. 4 akad. avhandlinger. — Meteorol -hydrograf. Anstalt: År s- 
bok. Are, 191919. 11. IL, 1 nr. Are 20 192001 Fine 
III, 7 nr. V. Iakttagelser, Meteorolog., i Sverige. 60. 
Meddelanden. 1, nr. 2. Observations météorol. å 
Abisko. 1913. 1919. 6 særtryk. — Kungl. Tekmska Högskolan: 
Katalog f. vårterminen 1921. Program f. låroåret 1920 
—1921. — Sveriges Geologiska Umdersökming: Årsbok. 1920. 
Undersåkning, Sveriges Geolog. Ser. Aa. Nr. 142. 143. 
148. Ser. Ba. Nr. 10 & 2 kort. Ser. C. Nr. 140. Förteck- 
ning över publikationer. Jan. 1920. Kart, Stockholm 50. — 
Kungl. Svenska Vetenskapsakademien: Ärsbok. 1920. Arkiv 
för botanik. 16. Arkiv för kemi, mineral. och geol. 7, h. 6. 8, 
h. 1—2. Arkiv för mat., astron. och fysik. 14, h. 3—4. 15, 
h.1—2. Arkiv för zool. 12, h. 3—4. 13, h. 12. Handlin- 
gar. Ny följd. 60. 62, nr. 1. Levnadsteckningar. 5, 
h.2. Jac. Berzelius Bref. III, 2. Meddelanden från 
K. Vetenskapsakademiens Nobelinstitut. 4, h. 1. — Kungl Vitter- 
hets Historie och Amntikvitets Akademien: Tidskrift, Anti- 
kvarisk, för Sverige. 21, h. 4. Lars Tynell. Skånes medeltida 
dopfuntar. H. 4. 


SYDNEY. Limnnean Society: Proceedings. 39, p. 2—4. 40—45. 
46, p. 2. Report, Annual, on the fisheries of New South Wales 
for the year 1919. 


TARTU (Dorpat). Universitetet: Acta et commentationes Univer- 
sitatis Dorpatensis. A. 1. B. 1. Beobachtungen, Meteorolo- 
gische, angestellt in Eesti an den Stationen II. Ordnung. 1920 a, 
III. Ordnung. 1920 a. (Index lectionum f. 1921, I.) — Natur- 
forseher-Gesellschaft bei der Umiversitåt Dorpat: Arechiv 
f. die Naturkunde des Ostbaltikums. Ser. 2. Bd. 14, Lfø. 1. 2. 
Sitzungsberich te. 24, 1—4. 25, 2—4. 27, 1—4. — Ge- 
meinniitzige und ökonom. Sozietåt: Johs. Letzmann. Ergeb- 
nisse der Gewitterbeobachtungen in den Ostseeprovinzen 1913. 
NA 

TOKYO. Universitetet: Calendar. 2580—2581 (1920—1921). 
Mitteilungen aus der medizin. Fakultåt. 22, H. 2—4. 28. 
Då 25, 50 Il 2 


115 


TORONTO. R. Canadian Institute: Transactions. 13, p. 1. 


TOULOUSE. Académie des sciences, liscriptions et belles-lettres: 
Mémoires. 11. sér. 2—7. 


UCCLE. Observatoire Royal de Belgique: Bulletin sismique. 1921, 
nr. 1—4 & Annexe, nr. 2. 


UPPSALA. Umiversitetet: ÄÅrsskrift. 1920. Archives d'études 
orientales. 15, 3. 17. 


URBANA, Ill. University of Illinois: Bulletin. 14, nr. 8. 16, nr. 
ped 0eanreeN 22 SS nr EM Ono er apins; 
Illinois Biological. 5, nr. 3. 4. 6, nr. 1—4, Studies in the 
social sciences. 6, nr. 4. 7, nr.4.8, nr. 3.4.9, nr. 12. Studies in 
language and literature. 4, nr. 3. 5, nr. 4. 6, nr. 1—3. Bulletin 
of the State Geological Survey. Nr. 37. 39. Bulletin of the 
Natural History Survey. 13, art. 10. 11. 


UTRECHT. Provinciaal Utrechtsch Genootschap van kunsten en 
wetenschappen: Aanteeke ningen van het verhandelde in 
de sectie-vergaderingen. 1917. 1918. 1919. Verslag van het 
verhandelde in de algemeene vergadering. 1917. 1918. 1919. 


VENEZIA. R. Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti: Concorsi 
a premio proclam. 1921. 


WARSZAWA. Institut déconomie sociale: Viribus unitis. I, 
nr. 1. 3. — Société des sciences: Comptes rendus des séances. 
Classe III. 8—11. — Uniwersytet, Semimaryum matematyezne: 
Fundamenta mathematicae. 2. 


WASHINGTON. National Academy of Sciences: Bulletin of the 
National Research Council. 2, p. 3. Series, Reprint and Cir- 
cular. 14. Memoirs, Biographical. 8. Proceedings. 6, nr. 
7. 8. 10—12. 7, nr. 1—4. — Department of the Interior — United 
States Geological Survey: Bulletin. 631. 640 I. 641 F. 643. 646. 
652. 653. 659. 660 I. 674. 675. 682. 697. 700. 702—704, 706. 711 
E—H. 712—714. 715 A. B. E—G. IM. 716 A—1H. 719. 721. 
725 A—E. 726 A—C. Paper, Professional. 97. 98 P. Q. 102. 
103SL0S FDA GE 20 ARON 22 REE NT 20A0 
Report, Annual, of the Director. 40. 41. Resources, Mine- 
ral, of the United States. 1914, p. 1, Index. 1914, p. 2, Index. 1915, 
parkinraJedapylkBuolbypa2snrse2lk201Gndex OLGA pt 
ne Index 916 pa20nr. 29599 2 2 SEO ps nr» 
25202290 198 pen 10188282 TS p NB: 
1918, p. 2, nr. 14. 16. 17. 26. 27. 29. 33—37. 1919, p. 1, nr. 2—14. 
16—20. 1919, p. 2, nr. 1—27. 1920, p. 1, nr. 1—5. 1920, p. 2, nr. 
1—5. 7. Summary, Preliminary. 1919. 1920. Water- 
Supply Paper. 8386. 392. 401. 437. 439. 444. 447—449. 
451. 453. 456. 458. 461. 462. 464—468. 470—472. 474. 476. 481. 
490 A. B. 491. 500 A. B. — Carnegie Institution: Report, An- 
nual, of the Director of the Department of experimental evolu- 


116 


tion and of the Eugenic Record Office. 1920. — Smithsonian In- 
stitution. — Bureau of American Ethnology: Bulletin. 66. 67. 
68. 72. — Smithsomian Institution. — Umited States National 
Museum: Bulletin. 100, vol. 1, p. 8. 9. 100, vol. 4. 103. 104. 
112. 115—117. Contributions. 20, p. 10: 22 må 2 5MPR0 
ceedings. 55. 57. Report on the progress and condition for 
the year ending June 30, 1920. — Library of Congress: Report. 
1920. Publications issued since 1897. Oct., 1920. 


WELLINGTON, N. Z. New Zealand Board of science and art: Jour- 
nal, The New Zealand, of science and technology. 3, nr. 4—6. 4, 
nr. 1—4, 


WIEN. Akademie der Wissenschaften: Almanaech. 1919. Denk- 
sehriften. Math.-naturw. Klasse. 96. Philos.-hist. Klasse. 61, 
Abh. 83. 63, Abh. 2. Sitzungsberichte. Math.-naturw. 
Klasse. Abt. I. 128, H. 4—10. 129. H. 1—6. Abt, II a. 128, H. 
5—10. 129, H. 1—6. Abt. IIb. 128, H. 5—10. 129, H. 1—35. 
Abt. III. 127 u. 128, H. 4—10. 129, H. 1—3. Philos.-hist. Klasse. 
176, 185,12: 188111 189 2 191,84 98 BO PO DA 
3.5.196, 2.5. Register 18. Mitteilungen der Erdbeben-Kom- 
mission. N. F. 55—57. — Zoologisch-botamische Gesellschaft: V er- 


handlungen. 70. — Naturhistorisches Museum: Annalen. 
34. — Umiversitetet: Monatshefte fir Mathematik und 
Physik. 31. ; 


WURZBURG. —Physikalisch-medicinisehe Gesellschaft: Sitzungs- 
Berichte. 1919. 1920. 


ZURICH. Naturforschende Gesellschaft: Vierteljahrssechrift. 
37. 38, H. 3—4. 65. 66, H. 1—2. 


ÅBO. Åbo Akademi: Acta Academiae Aboensis. Humaniora. 1. 2. 
Förelåsningar och övningar 1921—22. Program. 1920— 
21. 1921—22. 2 Indbydelsesskrifter. 


C. Fra private givere. 


FRA FORFATTERNE: 
Bonaparte, Prince. Notes ptéridologiques. Fasc. 8. Paris 1919. 8. 


Halfdan Bryn. Researches into Anthropological Heredity. Lund 1920. 
8. (Særtryk.) 

Jean Chuzeville.  Anthologie des poétes italiens contemporains (1880— 
1920). Paris 1921. 

Andreas Heusler. Nibelungensage und Nibelungenlied. Dortmund 
1921. 8. 


Vito Martellotta. Latinulus. Grammaticas de latinula linguas. Bari 
UNG Ev 


MEDDELELSER FOR 1922 


eu 


V OM K 


Videnskapsselskapets bestyrelse, komitéer 
m. m. i 1922. 


Selskapets ærespræses: 
Hans Majestæt Kongen. 


Selskapets bestyrelse: 
Præses: Prof. dr. W. C. Brøgger. 
Vicepræses: Prof. dr. Hj. Falk. 
Generalsekretær: Prof. dr. A. Johannessen. 


I den matematisk-naturvidenskabelige klasse: 


Formand: Prof. C. Størmer. 
Viceformand: Prof. dr. H. Goldschmidt. 
Sekretær: Prof. dr. L. Vegard. 


I den historisk-filosofiske klasse: 
Formand: Prof. dr. Halvdan Koht. 


Viceformand: Prof. dr. Fr. Stang. 
Sekretær: Prof. dr. E. Bull. 


Komitéer m. m.: 


Gruppenes ordførere: 

Kl. I. (I) prof. C. Størmer, (II) prof. dr. L. Vegard, (III) prof. 
Th. Hiortdahl, (IV) prof. dr. W. C. Brøgger, (V) prof. dr. 
H. H. Gran, (VI) prof. dr. Kristine Bonnevie, (VID) prof. dr. 
S. Torup, (VIII) læge dr. S. Holth, (IX) —»—. 


120 


KLE (1) prof. dr. Ose: Alb. Johnsen, (ID prosde PA Aealt 
(III) prof. A. Seippel, (IV) prof. dr. Hj. Falk, (V) prof. dr. 
A. Brandrud, (VI) prof. dr. A. Taranger. 
Revisorer: Prof. A. Palmstrøm, prof. dr. K. 0. Bjørlykke. 
Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre: 
Prof. dr. W. C. Brøgger, prof. dr. Hj. Falk, prof. dr. H. Koht, 
generalsekretæren; suppleant: rektor dr. A. Ræder. 
Bestyrelsen av eiendommen Tømte: 
Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. dr. N. Wille, statsraad 
J. Mellbye. 
Legatkomité for apoteker Peder Leth Øwres legat: 
Prof. dr. E. Poulsson, prof. dr. E. Bødtker, prof. dr. S. Torup. 
Bestyrelsen for Prof. L. Daaes legat (valgt av den hist.-filos. 
klasses bestyrelse): Advokat H. A. Knudtzon, førstebibliotekar 
A. Kjær, docent dr. Jac. Worm-Miller. 
Kasserer: Fhv. kvæstor M. H. Berner (1900). 
Sekretær ved selskapets kontor: Redaktionssekretær S. Hoel (1919). 


121 


Videnskapsselskapets møter i 1922. 


oranuare Sr Historisk-filosofisk klasse. 

20, JETVEIE 425 Hoek Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 

orke bruene Fællesmøte. 

resebruarku. 40: Historisk-filosofisk klasse. (Forslag til ind- 
valg). 

Semars ør Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 
(Forslag til indvalg). 

DÅ freser en Fællesmøte. (Indvalg). 

HØR APLEIL 4 dn SG Historisk-filosofisk klasse. 

DSG Pr, HRL NNE Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 

3. mai (onsdag) .. Aarsmøtet. 

ROET Historisk-filosofisk klasse. 

VOLTE Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 

komseptempber. 3... Historisk-filosofisk klasse. 

2pMiseptember > Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 

omoktobperr Fællesmøte. 

20Moktober 100 Historisk-filosofisk klasse. 

Nonovember 000. Fællesmøte. 

gaemovember 1 Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 

Smdecemberr Fællesmøte. (Valg paa selskapets embeds- 


mænd for 1923 m. m.). 


Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles i 
klassemøtene d. 17. februar og 3. mars og avgjøres i fællesmøtet d. 24. mars. 
Jfr. Statutenes $ 10. 

Boredrasgitil fællesmøtene anmeldes skriftlig til 
selskapets sekretariat, foredrag til klassemøtene til ved- 
kommende klasses formand, i begge tilfælde senest en uke før 
møtet skal finde sted. Foredragsholderne anmodes om at av- 
levere et kort referat av sit foredrag til møtets sekretær, forinden de 
bestiger katetret. 


Med hensyn til trykning av avhandlinger bemerkes: 1) Ingen 
trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er indlevert og 
dets kostende beregnet. 2) Forandringeriavhandlingens tekst 
efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 38) Hver for- 
fatter erholder 50 særtryk gratis. Desuten forføier han over 8 særtryk til 
forsendelse paa selskapets bekostning til utenlandske tidsskrifter, som for- 
fatteren indgir fortegnelse over til generalsekretæren. 


Videnskapsselskapets adresse: Drammensveien 78, Kristiania. 


Prisopgave. 


Nansenfondets styre har utsat følgende prisopgave: 


»Hvad kan der sluttes av de arkæologiske fund sammen 
med stedsnavnsmaterialet angaaende bosættelsen i vort land eller 
i en landsdel?» 


Fristen for indlevering av besvarelser er sat til 51te december 


1923. Den bedste besvarelse vil eventuelt bli belønnet med ind- 
til 3000 kroner. 


Nye prisopgaver vil bli offentliggjort i selskapets aarsmøte 
den 3dje mai 1922. 


NG 


AGA 


BUTAN 


FT TT ER TRAA 
spp UPA Lepeg Nr pg AR ME Mk vg 


Å fstivy, apyYryyperr 41. , 
å | | Å 

aaf. peisl add hå TN 
ANGA gg aevtrer skr SNØ je PAA VE 


uø - N R i) di 
| 1 ÅR Ag able pode Por ML arr LgepePY, ane rbVAg kr Å Å ay 
V ME RA TT LATER GET GR Gal 
Y Ved VIT vøre NVÅL 22 rs0 h Yhag add 
TI 6; ran Syd å i vi, Hvyn (Sres>a - Erdal "AD SER NURSE HEL SLÅ faa ro I Ka 
GER I ON f Åer,> LIT PR et faa VA kå ap HENT TIA MI 
hot FV pene rd Mons Att LATT Dy ALT 

Ved - lø) 


OS rvv 
ter NY Va Yr no da OG DOP NW AR MA ep Je NARR fry8n, | 
» fr FG h v Lur Aar OA * VV "dar VA v ar El 1 FY] 
AA KEN pr FA up EG Hi ETT HÆR Ni Very p Magan a up 


; rv 
| Yyån bry: ”Aepac HIV NAA et Say Veg > Sin IFA Yne. 
MD TN rea peer VG AN på SAKA 
NÅ MN ortftep. 0 dn DR 
on ef ov frep Mann Afse, EV ÆR 4 :PP0D0LNr | 
NA fold "An, He rev FV-V yr Fo 
så 9 aa å å : p jade 
JE bligksnaar Apr | U Å TA : | 
i: a | ja AN Å ARARD) ) PE | 
:å kå PG AV JA a Pr V PE dk VM = ae: FA] 
N sind '= Ev nn” kn I SAD NAA. spibunn, hk PG EN K Ars i td 
FYLKE eee Nedre NARR en Te - Vad. TT 
DR teg SN Enny oe 
PDT pi PV Tar Yy GYTE Å RENA SN "Aa. EE DpPA an di 3 ANA, MANDY LE 
6 aa SEA PA LE LEV, Øre MAUAn, 3 et ee Aa. ør, EEE 4 er, v 


Np - 5 es å . | si an 2 N 
Ke ger I YY EG or, 3 AN rv v en. lønn på 
fa YR ANN han dg, 


næ 
MA , 


AA i 
? mA Å bg 
=! 1 TY 


Aaby” og V HIL | na B vr MN | 
UTE Nr, EAA NA aa ør ØRE Aber HUA | Ne Vi 

R : Pa Ten AE PåAp te Bn å 
YI pe an ee dk. på Eg fe FEET Va. 


: TR * VG KS Vag v oNSE PL K LL Nikea a Lara | på TV a En Var ? 


ALHLLLL - AN PN aa Å "day Sora ai pe! ; € Via å. hå nr Na: SA V 
CF lane sie 2 Å EE PT p Å 
X AS å 455 LP YYN V. PALL || på Pad Å kmljtr AR Jev N 
TA lov VE vaneuena PAA 2, «AM Ne ot AT AA vo 
« > AAN PRI A ' bo Ry u 
ML så PV htv Pan) Fr na 
jg ar | 1 lehaan ve ie fara, Unter? 
Var : ve LY men FLL å EE lap OM Va Ja a i 
me PG ap i 
re DATT *>2M TT ba å 
Å -a æe DR Ap. p a 
andet 16 LHR 
PO a 
par Å AV ber vita +$ 
po Vy p Å AAN) SÅ AE ER g 
vi ren å Bret NA AAKANNRN å NN VN éE * PRSE 
at AN Ra” AV * MN trer n, Ya, ; 3 
ja Na PT arr Wap» AAN TYYY vv | Tyyy på HALL NY ee 
AN h : V NY ar yr 1 >, Aa ANN (aa) IK an 
LAGT ; SLEDE La De | Å | > v SeaN I Å LEE 
Å SELER , RAS SE «å 


å SARA ag: - | 2Å Nea» par å 
ae OE på | Å ER y V. TM 

vøs Pk | Ay N 
| Ap HA 
la TYTO AR Ar MA APA KA 

Sp Gan eds FI I , 2 x% å Pga, Va. 4 ba, Ka øke va sprer 

/ VI am An PP NA Nuye Å 

dg pÅ LIER Appa prdlelpA app AN 

WW 


Ap Mø 
pe imud VIN MALT urt" 
ap -rSOT pr TYT TITT Ay oY A QA, Virre ml | V 


PU ar 


; KG AL 
MØT TINGET LIE THA Pkeuoat [5 FILT ELVA PN KV Na Crere (gt 


URRAAAD ARR 


TET 


pp Raa, 
å Me 


een SAIFT) TAMARA RTS 


. PEPE LITER 


N Å 1 Pinar p ap aa JyV! Sager SOA AE SANN Å AA 
På NL AMARA pA få så TI 
HALF RON an maniiie KRO. 
ALLAN Å 4 pa” a7 
OE | AT sSAA Nat FM gav N Er Me LI Mkøaøasa, | Este AAR 
FE i 
AN ea A I md AA HET A aøe LEE MaNAEPL onaeeen Ren up AARARAPAa APMAMD Le ENES 
he” at iAA & Få p "3 AA EG NAaasapan Mi pp ALDE m 2 IRMA DÅ JE : K mar E 
ae sen PR nemner? ME TR 
Å das HiL] TY pr TT å ; LILI EE LE] på AN 
pg AA FE s ARNESEN EE AAR PA å E TT 
RPR AatdnAng P 


- 2 5 | EY) 1 NN AA A MAAS A La RANA RAA Tåsen % 6 

Ya ET iAa PAR oe ae Me År 2 Bas 7 Z 
på | | sAnA Aam Pu EN F- 
N atm li, le FT LP i utuisee IL | p 


i TG el ad Gj t Jeu: 


NA SH IUK SAA GE | uka p 5 
SU ta ( Å hk AAR LG 
Null NAN aaantla, a MA Va. ut MdslÅ! |) fen RR RA Te PY DØ 
I NGLA, OR or naL TITT TT NT, 2 
NN ab ONA BRAST Phase LIDL LE 

RR NN å Ua, Gå A-a Kit LE | 5 2 E 558 TÆR 
ST HAD en EL NNN 

SSE Kal TI TREE PET Rani TL sann ER