pr, " " oi ; PR ( ; % - Å i I % ø - ; i p XY Å D Q d- -Æ - é å p r : v FP 3 å SN " r . . 1 ” oe å 8 - 2 ”& EØS Va ; rad Ga å ; 6 yen En . . * å ag å ! ”W Np ha å - +R p på — i , X i , Å > e IV n = å - se cd då «ag I i + Nøt » å LES Øl A- , - å BEG Ki Ca - re ? å OA 7) p Ty på ry pa r På - -G i ur - Sr er ; e 3 i " PN bød AG per A . Vag 1 p ON DÅ , N mv ta 0 A D i ) , i R . AD ” t Å ; : 6 3 7 P På 9 « 3 urt! ; ” > EN 7 v pa (3 n d rv » - ø- å ; i 3 > p Å N i , - MN på; e i co » > » å å K 7 er å JG And ) R N Å E =N W 7 Å Å I JA. - ” 2 y å * - PE vå I u X å N a' Ø 4 N bE N D å , v " » aG An i fø. 3 NG SP s å » pN VO: Ji Vg : Da VG BG la JA BG ASTA td 2 byg a 8 w he på 4 Re de AE p 4 => ef ås) 28 pe « i - ED ; ) e , ; pe > 4 i D p RJ d N Pa: - i NM å 3 pr PM - Ä Kr 2 A . I V $ at r GA Fr MN og Nals LGT . Ven Fa - å ør” ne $ : » p- € tt ag FE ak rs Å va - Ørnar . op » EL "% | ” på 3 br. x 4 av " 9 AY D ad KL nd i D » o * : v ik Ge *, ge 3 v » Å ; r S å i - * å bå h 3 4 ad ; 2 7 mår , på r Yet) ? Å + 8 pr TA Q Ä Br % kk Mae k å v Th OE Or FORHANDLINGER — VIDENSKABS-SELSKABET - | I CHRISTIANIA AAR 187 0. MED 3 LITHOGRAPHEREDE PLADER. ER — Christiania 1871. Trykt i Brøgger & Christie”s Bogtrykkeri. I Commission hos Jac. Dybwad. ba (Kø > SJ rh=4 19 p KG ja * i gå Pl pr ry hd» jr pe » > ”G- N i ø 2 hå v> ag ed de €$ å på pi Hk DÅ t Pr Jr og I un: 3 k «4 & ” | ' here 4 og pr Er 7 - ov 4 s& Å tar i ha EI ert å pvy E på PORS sn å hi n Mi Lndhold. Foredrag og Afhandlinger. Side. Bidrag til Theorien for de ubestemte chemiske Forbindelser, af C. M. Guldberg . 1 Pindars 2den pythiske Ode, fortolket af P. O. Behiøtt ; 44 Om Tordenveir i Norge i 1869, af H. Mohn. 60 Steenhuset paa Folden-Fjeld, et Forsøg paa at forklare RA sta af C. A. Holmboe ; i 75 Crustacea amphipoda borealia et din auctore PA Aaack 83 Pindars pythiske Oder, oversatte af P. 0. Schiøtt ; 281 Nogle Bemærkninger om Tilberedning og Nytte af nogle af vore Nærings og Nydelses-Midler, af F. C. Faye 908 En buddhistisk Legende, benyttet i et «hiåsteligt - Opbyggelses Skrift, Er C. A. Holmboe . 340 Det chinesiske Skakspil, af C. A. Horus fed en Hikepnæer Tavle) 352 Ægyptologiske Studier, af J. Lieblein: I Om den gamle SuezeKanal (med et Kart) 360 II) Om Zigeunerne 380 Om Forringelsen af rødulidiaikaende Gud, af ” Br ll 387 Gletscher-Experimenter, af S. A. Sexe ; 396 Undersøgelse af nogle Kulslags og Torv, af Th. Kar alf . - 404 Nogle Strøbemærkninger om Bevidsthedens Væsen, m M, af C. Winter- Hjelm ; ; 414 Om den algebraiske Fomlig af nte Grad, hvis Rødder PS ved 1 1 Formelen x=R! + R!, af A. S. Guldberg . 431 Torghatten, af H. Mohn. å ; 443 Anaxagoras og Atomistiken, af M. J. ud : 454 Fra Raknehaugen, antiqvarisk Meddelelse af A. er dad et rand) 472 Oversigt over Møderne (hvori kortere Notitser og blandede Meddelelser) 481 Th. Kjerulf, om Kvædfjordkul 483 L. Meinich, Mineral-Analyser 483 Esmark, om den sorte Rotte, om nogle era og om to nye GOE 486 A. Munch, Digt i Anledning af H. M. Kongens Nærværelse i Selskabet 491 M. J. Monrad, om Fremgang og Tilbagegang, især i Kunsten . 492 C. M. Guldberg og Bjerknæs, om Ligningen for den levende Kraft 498 IV Faye, om Kvælstof-Qxydul som Anæstheticum Rasch, om Zeus faber EE Skrivelse fra S. Lie nedlagt i kkrotdyet dt MD" Caspari, om Spaadoms-Cyklen i Jes. Cap. 1—6 Mohn, om det udgivne Storm-Atlas Lieblein, om Benævnelsen paa Ibenholt . S. Lie, om en Classe geometriske Transformationer Sexe, et Spørgsmaal til Physikere og Sømænd Nye Medlemmer optagne Valg paa Bestyrelse Gaver til Selskabets Bibliothek Selskabets Medlemmer . Bidrag til Theorien for de ubestemte chemiske Forbindelser. Af C. M. Guldberg. (Foredraget i Møderne den 11 Februar og 25 Marts 1870.) I. Indledning. Sædvanligvis inddeler man de chemiske Forbindelser i to Klasser, de chemiske Forbindelser i faste Forhold, der betrag- tes som de egentlige chemiske Forbindelser, og de chemiske Forbindelser i ubestemte Forhold, der ansees som uegentlige chemiske Forbindelser, og som fremkomme, naar to eller flere Legemer kunne forbinde sig i hvilkesomhelst Forhold indenfor — visse Grændser. Imidlertid antage for Tiden de fleste Chemikere, at der ikke er nogen væsentlig Forskjel mellem disse to Klas- ser af Forbindelser, noget, som fornemmelig bestyrkes deri, at Overgangen fra den ene Klasse til den anden kan paavises grad- vis. Og betragtes Tingen fra et mekaniskt Standpunkt, er det en Selvfølge, at Forskjellen er umærkelig og uvæsentlig. En chemisk Forbindelse kan nemlig betragtes som en bestemt Lige- vægtstilstand mellem Legemernes Atomer, og der er paa For- « haand intet til Hinder for, at f. Ex. to Elementers Atomer kan gruppere sig paa en Uendelighed. af Maader, at der altsaa kan existere uendelig mange chemiske bi bindelser mellem samme. Enhver chemisk Forbindelse eller 1 ekmelsfstand kan imidlertid kun bestaa under visse Betingelser, det vil sige under . visse Temperatur- og Trykforhold. Naar vi nu betænke, at vi under vore Experimenter kun. kan bevæge os indenfor meget - snævre Grændser, saa er det påa F rhaand sandsynligt, at vi vil Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. hi GAP 2 finde nogle Legemer, som kun danne faa Forbindelser (og disse — kaldte man Forbindelser i faste Forhold), medens vi vil finde an- dre Legemer, som under de samme Forhold kunne danne en Uendelighed af Forbindelser, (og disse kaldte man de chemiske Forbindelser i ubestemte Forhold). Endvidere er det sandsynligt, at jo færre Atomer der forbinde sig til en ensartet Gruppe, desto fastere og stabilere vil i Regelen Forbindelsen være, og jo mere sammensat Atomgruppen er, desto lettere kan Ligevægten for- styrres; men i begge Tilfælde er det chemiske Forbindelser, det er de samme Kræfter, som gjøre sig gjældende, og derfor finder — man ogsaa altid, at de samme Fænomener, som f. Ex. Varme- | toning, Volumforandring o. 8. V., ledsage Dannelsen: saavel af de faste som af de ubestemte chemiske Forbindelser. Men gaar man ud fra, at der kun er en Art af chemiske Forbindel- ser, saa er. den mathematiske Theori ogsaa den samme for alle 3 chemiske Forbindelser. Det er imidlertid den Fordel at behandle de ubestemte chemiske Forbindelser først, at man her kjender en Uendelighed af Forbindelser, og at Fænomenet saaledes er kon- tinuerligt. Forøvrigt kan man altid betragte Atomerne og Mo- lekylerne som uendelig smaa Størrelser, paa samme Maade som Mekanikens materielle Punkter. Skulde man forsøge paa at klassificere de ubestemte chemi- ske Forbindelser, saa vilde det muligens være bekvemmest at tage væseniligt Hensyn til deres Stabilitet. Man kan saaledes adskille: | 1) Forbindelser; som baade kunne existere i fast Tilstand og i flydende Tilstand. Hertil høre de egentlige Metallege- ringer. 2) Forbindelser, som ikke kunne existere i fast Tilstand, men alene i flydende Tilstand, og som fremkomme af Legemer, der kunne forbindes i flydende Tilstand i alle mulige Forhold. - Hertil høre Saltopløsninger, Blandinger af Vædsker som Alkohol og Vand, Gasarter absorberede af Vædsker. 3) Forbindelser, som fremkomme af Legemer, der i flydende Tilstand ikke kunne forbinde sig i alle Forhold, men kun indenfor 3 visse Grændser. Hertil høre f. Ex. Blandinger af Vand og Æther. Ved disse kan en Del af det ene Legeme udskille sig af Forbin- delsen i Form af Vædske og vil ifølge Tyngdens Love antage den øverste eller laveste Plads. Hvorledes forøvrigt disse For- bindelser forholde sig ved forskjellige Tryk og Temperaturer, er saa lidet undersøgt, at man ikke engang kan give nogen al- mindelig Beskrivelse derover. I denne Afhandling skal jeg alene behandle den 2den Klasse af ubestemte chemiske Forbindelser, som repræsenteres ved Salt- opløsninger, Blandinger af Vædsker og Gasarter absorberede af Vædsker. Ved første Øiekast synes disse temmelig forskjelligar- tede, men ved nærmere Betragtning vil man let finde, at de alle henhøre til samme Klasse, og at den tilsyneladende Forskjel alene - ligger deri, at de ikke befinde sig under ligeartede Omstændighe- der. Medens saaledes et Salt og Vand ikke kunne forbinde sig ved 09 C. i alle Forhold, men kun indenfor visse Grændser, saa wil Grændsen udvides, jo høiere Temperaturen stiger, og ved Sal- tets Smeltepunkt vil de kunne forbinde sig i alle mulige Forhold. Tager man Svovlsyre og Vand, vil man finde, at disse ved 09 C. kunne forbinde sig i alle mulige Forhold; men betragtes disse ved f. Ex. — 309 C., vil de forholde sig paa samme Maade som Salt og Vand, de vil kun kunne forbinde sig og existere i fly- dende Tilstand indenfor visse Grændser. Vi se, at Fænomenerne ere aldeles analoge, naar vi kun altid gaa ud fra begge Legemer i fast Tilstand, fra Salt og Is, fra fast Svovlsyre og Is. Og for begge vil man finde de samme Love, at x Dele af det ene Legeme og y Dele af det andet Legeme ikke kunne forbinde sig og exi- stere i flydende Tilstand undtagen indenfor visse Temperatur- og Trykforhold. Ved et bestemt Tryk vil de begge have en bestemt Temperatur, Mætningspunktet, som er den lave- ste Temperatur, hvorved de kunne existere. Synker Temperatu- ren lavere, vil et af Legemerne udtræde delvis i fast Form, og det beror paa Sammensætningen, hvilket Legeme det er, som udtræder; i visse Tilfælde er det Salt eller fast Svovlsyre, i andre Tilfælde Is. Det samme gjælder naturligvis for alle Blandinger 1 7 af Vædsker, der henhøre til denne Klasse. Betragte vi en Gas absorberet af en Vædske, f. Ex. Ammoniak og Vand, saa befinder Gasen sig i Virkeligheden i flydende Tilstand, og ved at. anvende tilstrækkelig lave Temperaturer i Forbindelse med pas- sende Tryk, kommer man til det Punkt, at det &ne af Legemerne delvis gaar over i fast Tilstand. Betragter man en Blanding af Alkohol og Vand under de sædvanlige Omstændigheder og tænker os den indesluttet i en Cylinder, der er forsynet med et Stempel, som trykker mod Vædsken. Er Trykket paa Stemplet en Atmosfæres Tryk, saa vil Forbindelsen af Alkohol og Vand forblive i flydende Tilstand ved sædvanlig Temperatur; men for- øges Temperaturen, kommer man snart til det Punkt, hvor Væd- skeblandingen begynder at fordampe og løfte Stemplet; dette Punkt er Blandingens Kogepunkt, og man vil finde, at enhver Blanding vil have sit særegne Kogepunkt, som altsaa afhænger af Sammensætningen. Man kan naturligvis faa Vædskeblandingen til at fordampe ogsaa ved sædvanlig Temperatur ved at formind- ske Trykket paa Stemplet. Den Blanding af Vand og Alkohol, + som fordamper, vil i Almindelighed have en Sammensætning, der er forskjellig fra Vædskeblandingens Sammensætning, og Spæn- dingen af Dampblandingen vil altid være mindre end Summen af Spændingerne af hver enkelt Bestanddel, naar de betragtes alene og i mættet Tilstand ved samme Temperatur. Man kan følgelig sige, at Alkoholdamp har en mindre Maximumspænding over en Blanding af Alkohol og Vand end over ren Alkohol ved samme Temperatur, og at Vanddamp har en mindre Maximumspænding. over en Blanding af Vand og Alkohol end over rent Vand ved samme Temperatur. Det samme finder nu Sted ved Saltopløs- ninger; har man en Saltopløsning i en Cylinder forsynet med et Stempel, vil ved en tilstrækkelig Forøgelse af Temperaturen eller en Formindskelse af Trykket Opløsningen begynde at fordampe og Stemplet løftes. Man siger, at det alene er Vandet, som for- damper, men i Virkeligheden er ogsaa Saltet for en Del i Damp- form, men Spændkraften af samme er saa liden, at den ganske kan negligeres. Man finder, aldeles analogt ved Vædskeblandin- ee Vaal p ret da 5 eg | 4 - EE PN , 7 2 år BA 7 Ap i å $ i av 3 på hI ” ger, at Vanddampen har en mindre Maximumspændkraft over en Saltopløsning end over rent Vand ved samme Temperatur. En Saltopløsning maa" derfor altid have et høiere Kogepunkt end rent Vand. Betragte vi nu en Gas absorberet af en Vædske -— under sædvanlige Forhold, se vi, at Fænomenet er aldeles ana- logt med Vædskeblandingers og Saltopløsningers Fordampning. Haves Vædsken mættet med Gas i en Cylinder forsynet med et Stempel, og forøges Temperaturen eller formindskes Trykket, vil Stemplet løftes, og en Del af Gasen frigjør sig fra Vædsken paa samme Tid, som en Del af Vædsken fordamper; denne Blanding af Damp og Gas har ikke samme Sammensæining som Vædsken og den deri absorberede Gas, aldeles paa samme Maade som ved Vædskeblandingers Fordampning. Bemærke vi, at den absorbe- rede Gas maa betragtes i flydende Tilstand, saa sees, at analogt med det foregaaende har Gasen en mindre Maximumspænding over Vædsken, end om den var alene. I Almindelighed vil altsaa de Forbindelser, der henhøre til den 2den Klasse, existere i fly- — dende Tilstand indenfor visse Grændser, og Forbindelsen ophæves enten derved, at et af Legemerne eller begge delvis udtræder i fast Form, eller derved, at begge Legemerne delvis udtræde i Dampform og i Almindelighed i et Forhold, som er forskjelligt fra den flydende Forbindelses Sammensætning. Enhver chemisk Forbindelse kan opfattes som en Lige- vægtstilstand mellem Legemernes Atomer, der ordne sig i Grup- per. Disse Atomgrupper kunne nu være mere eller mindre sam- mensatte og besidde, som bemærket, som oftest en i samme For- hold staaende mindre eller større Stabilitet. Betragtes 2 Legemer A og B, der selv kunne være sammensatte Legemer, og antages, at disse indgaa en chemisk Forbindelse, saa vil Atomgrupperne af A og Atomgrupperne af B danne nye kombinerede Atomgrup- per. Det kunde indtræffe, at denne Anordning er saaledes be- skaffen, at m Atomgrupper af A forener sig med n Atomgrupper af B til en forholdsvis mere stabil Forbindelse, og at denne sam- mensatte Gruppe måA+nB forbinder sig med de Atomgrupper, v der endnu ere tilovers af et af Legemerne. Er f. Ex. Legemet 6 B tilstede i Overskud, saa vil altsaa Forbindelsen være at betragte som en Forbindelse af Legemet mA + nB og Legemet B. Denne - Forbindelse mA +nB kan nu være saa stabil, at den kan exi- stere saavel i fast som i flydende Tilstand, f. Ex. Salt med Kry- stalvand, Svovlsyrehydraterne o.s.v. Det vil derfor ofte ipdtræffe, at f. Ex. en Saltopløsning ophører at existerei flydende Tilstand derved, at Salt i Forbindelse med Krystalvand udtræder af Qpløsningen og ikke” vandfrit Salt. Disse stabilere Forbindel- ser existere imidlertid kun indenfor visse Grændser, og saavel Temperaturen som Concentrationen synes at betinge deres Existence. De ere imidlertid ikke tilstrækkelig nøiagtigt under- søgte, hverken med Hensyn paa Betingelserne for deres Existence, deres Varmetoninger eller deres Volumforandringer, og derfor skal jeg i det Følgende ved Behandlingen af de binære ubestemte chemiske Forbindelser altid anse disse som sammensatte af 2 Le- gemer Å og B, der ikke indgaa nogen nærmere eller mere stabil Forening, men derimod stedse ophæves derved, at enten Å eller B eller begge hver for sig udtræde af Forbindelsen. A og B kan imidlertid selv være sammensatte Legemer, og A kan f. Ex. inde- holde Bi sig. Derved kan imidlertid Salte, der udkrystallisere med Krystalvand, medtages og behandles paa samme Maade som de vandfrie Salte, naar man kun indskrænker sig indenfor de Grændser, hvorimellem Saltopløsningen kan betragtes som sam- mensat af Vand og Salt med Krystalvand. Derimod bliver The- orien for Foreningen af. vandfrit Salt med sit Krystalvand ikke behandlet. ; II. Om Legemernes Forhold i Almindelighed.! Betragter man et Legeme, som forbliver uforandret i che- misk Henseende, men kun undergaar Forandringer med Hen- syn paa Temperatur, Tryk, Volum og Agregattilstand, saa er Le- gemets Forhold og Egenskaber bestemt ved dets Fundamen- ! Den efterfølgende Udvikling indtil Ligning (7) er allerede tidligere fremsat af mig i Videnskabsselskabets Forhandlinger 1867 og 1868; men jeg har for Tyde- ligheds Skyld her medtaget et kort Uddrag af samme. kv , odd Ga VG på sed å pr Gå dn ETE Ks EE an Ka 54 nå 2 er 5 Di PE va En, ae TE Fa x+ 3 Å NAAS VE ar Pr å Af at, i p AR 8 AE per å Sta Se on | AE 0 25 e* JP on er TY Fon R Å v å Kr G ' hv M ør PE SG talfunktioner. For hver Agregattilstand, hvori Legemet kan existere, er der 2 Fundamentalfunktioner ; den ene udtrykker Sammenhængen mellem Legemets Tryk, Temperatur og Volum og kaldes Legemets Tilstandsligning. Den anden udtrykker Le- gemets indre Varmemængde som Funktion af to af de nævnte tre variable, og er det bekvemmest for de følgende Udviklinger at vælge Temperaturen og Trykket som uafhængig -variable. Be- tragtes 1 Kilogram af Legemet, og betegnes Volumen med 4, Trykket paa Fladeenheden med p, den absolute Temperatur med T, idet T=2% ++, hvor t er Temperaturen i Centigrader. Den første Fundamentalfunktion eller Tilstandsligningen kan da skrives: TEA Å re (1) Tilføres Legemet en vis Varmemængde, saa vil denne, som bekjendt, dels forbruges til at forøge Temperaturen, dels forbru- ges til at udføre et indre Molekylararbeide, idet Legemets Mole- kyler . forandre deres Stilling og dels forbruges til at udføre et ydre Arbeide, idet Legemets Volum forøges og det ydre Tryk -+ overvindes. Vi vil na altid forudsætte, at Legemet er over sin hele Qverflade udsat for et ligestort Tryk, der netop er lig det i Legemet virkende indre Modtryk, og at selvfølgelig under Lege- mets Forandringer Molekylerne aldrig kommei synlig Bevægelse. Det ydre Arbeide er isaafald, naar Volumen forandres fra u til u+ du, udtrykt ved pdu, og den dertil forbrugte Varmemængde er Apdu, hvor A betegner det mekaniske Varmeækvivalent eller 25. Den til Temperaturens Forøgelse og til det indre Moleky- - lararbeide forbrugte Varmemængde beregnes samlet under et og sættes lig dU. Størrelsen U repræsenterer da Legemets indre to- tale Varmemængde, idet man for Bekvemheds Skyld kan tævke sig den til det indre Molekylararbeide forbrugte Varmemængde som en latent Legemet iboende Varmemængde, der adderes til den i Legemet værende Varme, der repræsenterer Temperaturen. - Størrelsen U er nu den anden Fundamentalfunktion og kan skrives: ED AEE å å Betegnes den udenfra tilførte Varmemængde med dQ, saa er: E. dQ=dU+ 4pdu . ++. 8. Ne, pp Den sidste Ligning udtrykker som bekjendt den første Ho- vedsætning i den mekaniske Varmetheori. Lader man Legemet undergaa en Carnotsk Cirkelproces, det vil sige, lader man Legemet først udvide sig ved uforanderlig Temperatur T om du, hvorunder Varmemængden dQ maa tilføres, og derpaa udvide sig uden at tilføre eller berøve det Varme; lader man det saa sammentrykkes ved uforanderlig Temperatur T—dT og endelig tilsidst sammentrykkes uden at berøve eller tilføie det Varme, saaledes at det kommer tilbage til sin oprin- delige Tilstand, saa er: dQ = AT (2 P) du ENE I denne Ligning betyder dp Trykkets Forandring, naar Volu- men holdes uforanderligt. Ifølge Ligning (3) er dQ = Æ -) dp+Apdu, & indsættes øp findes: (4)= = Å | T(2) — på å Nu er: AE H)=— fo, da de ere partielle Differentialer, og følgelig Gea | & gn +r)! KN Denne Ligning angiver Sammenhængen mellem Funktionerne Uogu. Disse Funktioner U og u ere nu forskjellige for de forskjellige Agregattilstande; betragtes de 3 Agregattilstande: den dampfor- mige, den flydende og den faste Tilstand, og betegnes Vær- - dierne af U og u for disse 3 Tilstande med henholdsvis U,, 4, U, ug, Us OG uz, Saa har man altsaa for ethvert Legeme, som kan existere i de 3 Agregatformer, 6 Ligninger, nemlig 3 af Formen (1) og 3 af Formen (2). Gaar Legemet over fra Vædske til Damp, saa er: UV — ” lig den indre Fordampningsvarme:; gaar det over fra fast til flydende, saa er 2 — Uå lig den indre Smeltevarme, og gaar det over fra fast Form til Damp, saa * er UV — U lig den indre Sublimationsvarme. Naar et Le- geme staar paa Overgangen fra en Agregattilstand til en anden, er dets Tryk og Volum bestemte hver for sig af Temperaturen alene; foruden Ligning (1) maa man følgelig have en ny Ligning. mellem p, u og T, og denne findes ved at anvende den anden Hovedsætning i den mekaniske -Varmetheori paa Overgangen fra en Agregattilstand til en anden. Saaledes er for Ex. for Ovr- gangen fra Vædske til Damp den nye Ligning: d, U, — Ug= A Er ET] TE) Denne Ligning i Forbindelse med Ligningerne: mu =/ÉA(p, T) U =M(p, T) ua = fa (p, T) V= (p, T) giver OS 4 OG wg tilligemed p udtrykte ved T alene. Antages Eli- minationen og Integrationen udført, saa erholdes følgelig: en ny Ligning: p=Q(7) go ga la Ed Denne Ligning gjælder alene for Qvergangen fra den ene Agregattilstand til den anden og angiver tillige, naar denne Over- gangstilstand indtræffer og ophører; den angiver altsaa de Grænd- ser, inden for hvilke Funktionerne mm w, Ui, og UM gjælde. Lø- ser man den fremstillede OQpgave for alle 3 Qvergangstilstande, saa er Legemets Forhold og Egenskaber fuldkommen bekjendte af de fremkomne Ligninger. Af de givne Fundamentalfunktioner findes med Lethed Legemets specifike Varme ved konstant Tryk og konstant Volum, dets Udvidelseskoefficient og Kompressions- koefficient, og af de nye Ligninger for Overgangstilstanden findes: å Legemets Smeltepunkt, Smeltevarme, Kogepunkt, Fordampnings- - varme, Sublimationspunkt og Sublimationsvarme. Uagtet man ved Hjælp af Ligning (7) bestemmer, indenfor Ke hvilke Grændser et Legeme kan existere i en bestemt Agregat- tilstand, og følgelig finder, naar Funktionerne U, og m ophøre at - gjælde og U, og mw træde istedet, saa beholde dog disse Funk- - tioner sin mathematiske Gyldighed, og man kan til enhver Værdi af p og T finde de tilhørende Værdier af f. Ex. og U;, uan- seet om Legemet existerer i Dampform eller ikke. Disse Vær- dier spille nu en vigtig Rolle ved Legemernes chemiske Theori, å og der gives ogsaa Tilfælde, hvor de have direkte fysisk Gyldig- hed. Ifølge Theorien skal saaledes Vand (H2O) ikke kunne exi- ster i flydende Tilstand ved — 109C. og under 1 Atmosfæres - Tryk, men vistnok under et høiere Tryk. Indsætte vi altsaa i - 10 Fundamentalfunktionerne T= 2639 og p= 10334", saa skal egent- lig Værdierne af 1 og Us kun have mathematisk Gyldighed. Nu kan imidlertid Vand existere ved — 109 C. og 1 Atmosfæres Tryk, men er da i en egen anormal Tilstand; den mindste Iskrystal vil bevirke, at Temperaturen pludselig stiger til 09 og den hele Masse. fryser. Imidlertid vil Vandets Volum og indre Varme i denne Tilstand netop være de beregnede Værdier af 4 og Ua. Lignende Fænomener finde Sted ved de overmættede Saltopløsninger. Ifølge Theorien kan Vand under almindelige Qmstændigheder ved en Temperatur af 1009 C. ikke existere som flydende, med mindre Trykket er mindst 14 eller 760"» Kviksølvsøile. Tænke vi os. en Cylinder forsynet med et Stempel, og at deri befinder sig Vand af 1009C., saa vil Vandets Tryk mod Stemplet idetmindste udgjøre 760mm : løftes Stemplet, vil Vandet fordampe, og antages | nu, at netop saamegen Varme tilføres, at Temperaturen holder sig konstant, saa vil al Vandet gaa over i Damp af 1009 og 760mm Spænding. Løftes Stemplet videre, og holdes Temperaturen kon- stant, vil Spændingen aftage, Vanddampen gaar over i den saa- kaldte overhedede Damptilstand eller Gastilstand eller simpelt hen den sædvanlige Damptilstand. Sammentrykkes den ved uforan- derlig Temperatur af 1009, er dens Maximum af Spændkraft 760"m, og under dette Tryk gaar den atter over i Vand. Ved en Tem- peratur af 1009 og f. Ex. et Tryk 7107" kan altsaa Vand blot- existere som Damp og ikke som Vædske. Tager man nu iste-- i detfor rent Vand en Saltopløsning i Cylinderen, og antag, at denne bestaar af f. Ex. 9* Vand (H2O) og 1* Klornatrium (NaOCD), saa vil ved 1009 C. Trykket paa Stemplet kunne formindskes ligetil 7107”, førend nogen Fordampning indtræder. Først da vil Vandet delvis fordampe, og denne Damp vil ikke kunne have no- gen høiere Spændkraft end 710"»; ved dette Tryk vil den kon- denseres, idet den som Vand træder i chemisk Forbindelse med Saltet. Den over Saltopløsningen værende Damp følger forøvrigt samme Love som overhedet Vanddamp, nemlig m = (p, T) og - 3 U= MF (p, T), men adskiller sig fra den mættede Vanddamp deri, at Mætningspunktet indtræder ved et lavere Tryk. Den indre » PP M- 4 å 2 - ov pe så | i å OG kam iitngsysitne ved Vands Overgang til Damp ved 1009 C. be- stemmes ved Ui — Wa, naar man indsætter 7= 373" og p= 10334". 3 Naar Vandet fordamper fra en Saltopløsning, er Fordampnings- F: — varmen en anden; forat bestemme denne kan man tænke sig, al — først skiller Vandet sig i Form af Vædske fra Saltopløsningen, og F derved fremkommer en Varmetoning (Varmeudvikling eller Var- - meabsorption), som senere skal bestemmes, og som er den che- 8 miske Forbindelsesvarme; derpaa gaar dette Vand over i Damp- k form, og den dertil svarende Fordampningsvarme er U, — Ua, naar i man i samme indsætter: 7=—= 3739 og p=%29 . 10334. Kaldes i Almindelighed Ui — 0» for p, som altsaa er en Funktion afp og 7, saa er o forskjellig i de nævnte Tilfælde. For Fordampning Ev rent Vand er Værdien af 9 alene en Funktion af T; for For- -— dampning af Saltopløsninger er p afhængig af T og p, eller da p 3 atter afhænger af T og Saltets Sammensætning, saa er 9 forskjel- lig for de forskjellige Sammensætninger af Saltopløsningen. . Vi se følgelig, at en Forbindelse kan existere under Tryk- og Temperaturforholde, hvorunder dens enkelte Bestanddele ikke pene existere i samme Agregatform; og de Værdier af U og u, Fe sin Betydning og kunne tjene til at anstille en PUD — ligning mellem Forbindelsen og dens Bestanddele. III. Love for de chemiske Forbindelser. i Almindelighed. De Vi have i det Foregaaende seet, at et Legemes Egenskaber på og Forhold ere fuldstændig bestemte ved dets Fundamentalfunktio- ner. En fuldstændig Theori for de chemiske Forbindelser vilde å først og fremst angive, hvorledes Forbindelsens Fundamentalfunk- — tioner kunde bestemmes af Bestanddelenes Fundamentalfunktio- En Dette Problem kan imidlertid ikke løses, førend man kjen- der den sande Form for Bestanddelenes Fundamentalfunktioner, kunde synes. Vi maa heri det følgende supponere "den chemiske Forbindelses Fundamentalfunktioner bekjendte. FE. hr Mk. ske Forbindelsesvarme, og den regnes positiv, naar en 12 Betragtes 2 Legemer A og B, der kunne forene sig med hin- anden, saaledes at æ*'af A forbinder sig med y" af B, saa vil Dannelsen af denne Forbindelse i Almindelighed være ledsaget af en Varmetoning og en Volumforandring. Betegnes Volumen og | den indre Varme af 1* af Legemerne Å og B henholdsvis med | u, U, v, V, og betegnes Volumen og den indre Varme af Forbin- delsen, der altsaa udgjør (x +7y)* med w og W; betegnes éndvi- dere Volumforøgelsen, der indtræder, naar «x* af Å forener sig med y* af B ved Temperaturen T og Trykket p med 3, saa defineres 3 ved Ligningen: d=w— ømu=gqø 2 SSE 68). Er 3 negativ, har en Kontraktion fundet Sted; Voluinforl dringen, beregnet paa 1* af Forbindelsen, erholdes red at dividere d med ry. Betegnes den indre Varmetoning, der finder Sted ved Dannelsen af den nye Forbindelse «A+ yB med X, saa defineres > ved Ligningen: a= W—20—gyV > SR Tænke vi os nu en Cylinder, hvori befinder sig æ* af Å og y* af B adskilte ved en Mellemvæg, ved samme Temperatur T og under samme Tryk p, og antages Cylinderen forsynet med et Stempel, hvorimod udøves det konstante Tryk p, saa vil Fore- ningen foregaa, i det Øieblik Mellemvæggen borttages. For at holde Temperaturen konstant maa man nu tilføre en vis Var- memængåde q, der dels forbruges til den indre Varmetoning ry og dels til at overvinde det ydre- Arbeide, som er lig på. Man har følgelig: q= AX Apd 0 Varmemængden q er intet andet end den saakaldte chemi- Varmeabsorption finder Sted, negativ, naar en Varmeud- vikling finder Sted. I mange Tilfælde er Leddet A4pd saa lidet, at det kan sættes ud af Betragtning i Sammenligning med ». | Betegnes Varmekapaciteterne ved konstant Tryk af Legemerne A, B og den dannede Forbindelse henholdsvis med c', c" og c, saa findes ifølge Ligning (3), naar man i samme sætter dQ= c'dT o.s. v. og bemærker, at p er konstant: Rt | d= (27) 4+ 4 (Å so AR BES ÅS EG eo ET ED) (2+ po = (E%) + 4p (Å, KE ren å : Søges nu de partielle Differentialer af x, $ og gj med Hensyn - paa T, saa ang ved Hjælp af ovenstaaende ee 0 (& å EE — ye SATTE TE ÅL) = (ea ++ y) 0 — ae! — yet GE arr EE Betegnes Bestanddelenes midlere specifike Varme med 9, og 94: ” re FE g EE LE i, AE ER NGT dad G Ort rak ME 4 x p våt å É 3 1 p N PT UT e G Å ve. kand AE Mt » Vår at 78 ae å N Se - [Å å » Å å hvor ” å 443 ze' + ye" ; ; ; Co FE Sr + y p) må d | En er: Fr =(24+yy(e—0p). . > (29 Vet Søges de partielle Differentialer af » og 3 med Hensyn paa p, og benyttes Ligning (5), hvori successive sættes U, V og W, saa findes: 4 0 Se sr ek Ei (B)=-alr)+2 (2)! (13). Ligning (13) viser os ae en den indre che- r miske Varmetoning og Volumforandringen. Ligning (12*) viser os, hvorledes den chemiske Forbindelsesvarme afhænger af - Varmekapaciteten. Person?! har bestemt Forbindelsesvarmen Å ved Saltopløsninger for forskjellige Temperaturer og tillige Opløs- ningernes specifike Varme. Denne sidste er ogsaa bestemt for flere. Saltopløsninger af Schiller?; man kan saaledes anvende | Formelen paa disse. De direkte Forsøg over q ere imidlertid | meget usikre, og selv Forsøgene over Varmekapaciteterne variere meget. Ifølge Person er for en Opløsning af 1* salpetersur Kali KG gr og 10* Vand (H30) Jeskeekpdrkigner q = 80,2 ved 50,5 QC. og 4= 76,7 ved 230,8 C.; heraf findes: (Å 7) = = — 0,191. Den specifike Varme af denne it er ifølge Person c=0,9172 v sættes ;'—0,2387 og c" — 1, findes ( + y) (c — 09) = — 0,150; ; S— de chimie et de physique (3 série). T. 33. * Am. der Physik und Chemie von Poggendorf. Bd. 136. PER 14 OS Re af Schillers Forsøg findes — 0,138. En Opløsning af 1* sal- petersur Kali og 20* Vand giver: y= 80,5 ved 199,7 UC. og q= 86,4 ved 59,7 C. Heraf findes: (42) = — 0,421; ifølge Person er =—0,9530, hvoraf(x + y) (ce — co) == —0,226, medens Schillers Forsøg giver — 0,249. Endelig har Person fundet for 1* Klor- natrium (NaCl) og 7,28* Vand (HO): g4=18,7 ved 092 C., q=14,9 ved 1098 OC. og q=18,5 ved 1791 C. Heraf findes: YU — — 0376 og —10,206 eller i Middel —0,291. For samme Opløsning ere =0,8721 og c'= 0,214, hvoraf findes: (æ+-7) (e Er = — 0,273, medens Schiller finder — 0.282. Betragter man w, W, X, å og g som Furktioner af æ og %, saa henhøre de alle til Formen: p=(2+ps() og følgelig maa de alle tilfredstille Differentialligningen: o=e: (Å ty +y Gå > ES Da man ikke kjender sen Fundamentalfunktioner, maa Volumforandringen d og Forbindelsesvarmen 4 bestemmes ved direkte Forsøg, og ved Hjælp af disse kan man opstille In- terpolationsformler til midlertidigt Brug. Forsøgene over q ere imidlertid faa, og det synes desuden at fremgaa af Marignacs - nylig offentliggjorte Afhandling,! at de ældre Forsøg over For- Jin armen lide : n Usikkerhed; over 'or | bindelsesv en lide af megen Usikkerhed; over g7's Forandrin med Temperaturen foreligger kun de ovenfor nævnte af Person udførte Bestemmelser, hvorimod flere Fysikere have bestemt Var- mekapaciteten af Saltopløsninger og Blandinger af Vædsker. Enhver chemisk Forbindelse kan kun existere in- denfor visse Grændser, det vil sige: der gives bestemte Tem- peraturer og Tryk, hvorved Forbindelsen dekomponeres og enten deler sig i sine enkelte Bestanddele eller i nye Forbindelser. Betragte vi en binær chemisk Forbindelse, der bestaar af æ* af Legemet A og y* af Legemet B, saa er for en bestemt Agregat- form dens Volum og indre Varme w og W Funktioner af Trykket I Archives des sciences de la bibliotheque universelle. 1869. Å KG pi Temperaturen T og Mængderne æ og y; disse Panktiosfs kan skrives: & å ak ED KA oe] W=(Qa+y) F(D,T,%) . ++ ++ (4) 3 Staar Forbindelsen i Begreb med at dekomponeres, saa kan E følgelig samtidig under samme Tryk og Temperatur baade For- — bindelsen bestaa og de ved Dekompositionen fremkomne Produk- Å ter. Denne Overgangstilstand, hvori Forbindelsen befinder sig, er nu bestemt ved en egen Ligning mellem p, T og 7 og kan * skrives: KER as Denne Ligning bestemmer følgelig Grændserne for en For- — bindelses Existence, paa samme Maade som Ligning (7) bestemte Mr eudserne for et Legemes Bestaaen i en bestemt Agregattilstand. 3 Har man f. Ex. kulsur Kalk (Ca CO3), saa vil Kulsyren ved en — bestemt Temperatur og et bestemt Tryk udtræde af Forbindelsen; ; -Vanddamp (H30) vil ved en bestemt Temperatur og et bestemt - Tryk spalte sig i Vandstof og Surstof. Fn Saltopløsning vil ved en bestemt Temperatur og et bestemt Tryk forandre sin Sammen- - sætning derved, at enten Salt vil udkrystallisere, og den siges da Båt befinde sig ved Mætningspunktet; eller derved, at Vandet ud- . — krystalliserer som Is, og den siges da at befinde sig ved Fryse- punktet; eller derved, at Vandet udtræder i Dampform, og den - siges da at befinde sig ved Kogepunktet. X Betragtes alene det Tilfælde, at Forbindelsen er af den Be- - skaffenhed, at Bestanddelene Å og B udtræde enten hver for sig eller i Forening, saa kan man adskille følgende Maader, hvorpaa en chemisk Forbindelse dekomponeres. 4) Den ene af Bestanddelene udtræder delvis af Forbindelsen, og den tilbageblevne Rest af Forbindelsen har pen ny fra den oprindelige forskjellig Sammensætning. Denne aade finder fornemmelig Sted ved de ubestemte chemiske For- bindelsr f. Ex. Saltopløsninger, hvoraf enten Salt udtræder v ør n Å aa BØ Ad å xd Nr 16 i fast Form eller Vand udtræder i fast Form; og i Almindelighed ved alle flydende Forbindelser, hvoraf den ene Bestanddel træder ud i fast Form. 2) Begge Bestanddeie Aog Btræde delvis ud af For- bindelsen, i et Forhold forskjelligt fra Forbindelsens Sammensætning, saaledes at den tilbageblevne Rest af For- bindelsen faar en ny Sammensætning. Dette finder Sted ved For- dampning af de ubestemte chemiske Forbindelser; naar saaledes en Blanding af Alkohol og Vand fordamper, saa er Dampblan- dingens Sammensætning forskjellig fra Vædskeblandingens Sam- mensætning; ligeledes, naar en Vædske, hvori er absorberet en Gas, fordamper og en Del af Gasen udtræder af Vædsken. 3) Begge Bestanddele Å og B træde samtidig ud af Forbindelsen i samme Forhold, som Forbindelsens Sammensætning angiver, saaledes at den tilbageblevne Rest af Forbindelsen beholder sin Sammensætning uforandret. Dette finder Sted ved de chemiske Forbindelser i faste Forhold. Naar saaledes kulsur Kalk (Ca COQ3) ved høiere Temperaturer giver Slip paa Kulsyren, saa træder ogsaa samtidig den Kalk, hvormed Kulsyren var bunden, ud, og den ikke dekomponerede Rest er uforandret kulsur Kalk. Naar Vanddamp (H30) ved høiere Tem- peraturer dekomponeres, saa spalter den sig i Vandstof og Sur- stof i det faste Forhold af 2 til 16. Disse Fænomener, som be- nævnes Dissociation, henhøre følgelig samtlige til denne Klasse. Men de ubestemte chemiske Forbindelser gaa ogsaa i visse Til- fælde ind under samme. Naar saaledes f. Ex. en mættet Salt- opløsning fordamper, saa vil samtidig Vand udtræde i Damp- form og Salt udtræde i fast Form netop i samme Forhold som den mættede Qpløsnings Sauimensætning. Af alle de ubestemte Forbindelser mellem et Salt og Vand vil der være en, hvor Salt- opløsningens Frysepunkt og Mætningspunkt falder sammen, og hvor altsaa samtidig Salt udtræder i fast Form og Vand udtræder i fast Form. Bestemmelsen af Betingelserne for de chemiske Forbindelsers Dekomposition eller med andre Ord af Ligning (17) findes ved > del PL Pa, Se Gi el tg aS EAS Da TG $ VE Gy 2 re - x -— Hjælp af den anden Hovedsætning i den mekaniske Varmetheori, idet man tænker sig, at Forbindelsen, naar den staar i Begreb «med at dekomponeres, undergaar en Carnotsk Cirkelproces. — Man anvender følgelig Ligning (4), hvor dQ betegner den Var- memængde, som maa tilføies Forbindelsen, naar den delvis de- komponeres, og det hele System ved konstant Temperatur udvi- — der sit Volum om du. Denne vigtige Anvendelse af den anden Hovedsætning paa de ubestemte chemiske Forbindelser er først — bemærket af Kirchhoff,' der ogsaa har specielt behandlet For- dampning af Saltopløsninger og Vædsker, hvori Gaser ere absor- — berede samt Blandinger af Svovlsyre og Vand. IV. Theorien for Saltopløsninger. 3 Det er bekvemmest først at behandle Saltopløsninger, da man å for de sædvanlige forekommende Forhold kan sætte Saltdampenes % — Spændkraft ud af Betragtning og alene tage Hensyn til Vandet E ved Fordampningen. Endvidere vil vi antage, at det altid er et k vandfrit Salt, som udkrystalliserer; som tidligere bemærket, kan man ogsaa behandle de vandholdige Salte efter de samme Regler, å naar man blot betragter dem indenfor de Grændser, hvor Opløs- ningen kan ansees som sammensat af Vand og Salt med Krystal- 3 vand. En Saltopløsnings Ligevægt vil forstyrres paa en af føl- 4 gende 3 Maader: 1) Vandet udtræder i Dampform; Opløsningen befinder sig ved Kogepunktet. 2) Vandet udtræder i fast Form; Opløsningen befinder sig ved Frysepunktet. R 3) Saltet udtræder i fast Form; Opløsningen befinder sig ved Mætningspunktet. Er I det følgende betragtes en Saltopløsning, der bestaar af æ* på Vand og y* Salt, og hvis Sammensætning altsaa angives ved For- - holdet ? ”. Grændserne for denne Opløsnings Existence er derfor Faen. ved 3 Flader. Afsættes paa den ene horizontale Axe Ev | * Annalen der Physik und Chemie von Poggendorf. Bd. 103. 104. å Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. puenen mensætningsforholdet % og paa den vertikale Axe Trykket p, saa Øe fremstiller de 3 Flader (Fig. 1) abe, abfd og acgd Grændserne for. Nr: Fig. 1. pl 2 IE så va i på å PÅ p) Å L LUR Ta RE Z PÅ Å + Sår 7 Q/ hå Ede) Psy Ne pe KE Opløsningens Existence. Fladen abee eller Fordampningsfla- å r å den angiver det Tryk, hvorved Vandet fordamper, og den dertil an Jr w ap Varg å t N ee Aa se dre hørende Temperatur er Opløsningens Kogepunkt. Ligningen for denne Flade være: ERR p=90%5 pe (18) Fladen ah/d eller Frysefladen (Mætningsfladen for Is) an- giver det Tryk, hvorved Vandet udtræder i Form af Is, og den dertil hørende Temperatur er Frysepunktet. Ligningen for denne Flade være: å P=A BD Tid Ad ae ta 3 % på aE Pass p VI re p % drug PE N fær DEG > He Å H de ig vr ør hj , (94 Å, å ur t gå tå 19 Fladen acgd eller Mætningsfladen for Saltet angiver det Tryk, hvorved Opløsningen er mættet med Salt og dette staar i -Begreb med at udkrystallisere. Dennes Ligning være: p=9(7,% Na MS Disse 3 Flader skjære hverandre i 3 Linier ab, ac Og ad, som kunde benævnes de karakteristiske Linier, og disse 3 Linier — støde sammen i et Punkt a, som kunde benævnes det karak te- ristiske Punkt; den til dette Punkt svarende Forbindelse, som er den Forbindelse af Salt og Vand, der kan existere indenfor de videste Grændser, ved det laveste Tryk og den laveste Tem- peratur, og hvor man maa formode, at den chemiske Attraktion mellem Salt og Vand er stærkest, kunde passende benævnes den - - karakteristiske Forbindelse. | Fordampningsfladen og Frysefladen skjære hinanden i den karakteristiske Linie a%, hvis Ligninger følgelig udtrykkes ved (18) og (19); denne Linie angiver det til en given Forbindelse tilhørende Tryk og Temperatur, hvorved samtidig Vandet kan fordampe og fryse; den er Frysepunktslinien ved Minimumstryk- ket. Fordampningsfladen og Mætningsfladen skjære hinanden i den karakteristiske Linie ac, hvis Ligninger ere (48) og (20), og som angiver for en given Forbindelse det Tryk og den Temperatur, hvorved samtidig Vandet kan fordampe og Salt udkrystallisere eller for et givet Tryk Kogepunktet af den mæt- - tede Opløsning. E Frysefladen og Mætningsfladen skjære hinanden i den karakteristiske Linie ad, hvis Ligninger ere (19) og (20), og som angiver for en given Forbindelse den Temperatur og det Tryk, hvorved samtidig Vandet fryser og Saltet udkrystalliserer, den — angiver den mættede Saltopløsnings Frysepunkt. Fordampnings- 3 fladens og Frysefladens Skjæringslinier med Planet pT ere be og -/; som erholdes ved i Fladernes Ligninger at sætte % — 0; disse Ps æ - Linier tilhøre altsaa rent Vand; de angiver Vanddampenes Maxi- mum af Spændkraft; % angiver, hvorledes Isens Smeltepunkt (eller -Vandets Frysepunkt) forandres med Trykket. Betragter man bi 2* 20 Saltopløsningerne ved konstant Tryk f. Ex. ved 1 Atmosfæres Tryk, saa faar man ved at lægge et Plan, hvis Ligning ér: p= 10334. | Fig. 2. 4 Siw tre Skjæringslinier (Fig. 2) med de 3 Flader, nemlig Skjærings- linien MQ, der angiver Saltopløsningernes Frysepunkt; Skjæ- ringslinien MP, der angiver Saltopløsningernes Mætningspunkt; Skjæringslinien RP, der angiver Saltopløsningernes Kogepunkt; Punktet P, der tilhører den karakteristiske Linie ac, angiver den mættede Saltopløsnings Kogepunkt; Punktet M, der tilhører den karakteristiske Linie ad, angiver den mættede Saltopløs-* nings Frysepunkt eller den Saltopløsning, hvor ved 1 Atmos- | færes Tryk samtidig Salt udkrystalliserer og Vand fryser. Ved at vælge et andet Tryk vilde man faa andre Linier frem. 5 Betragter man en bestemt Saltopløsning og lægger et Plan, hvis Ligning er: — | å — konstant, saa fremkommer Skjæringslinier med dette Plan og Fladerne i Fig. 1. Disse Skjæringslinier, der angive Grændserne for denne — bestemte Saltopløsnings Existence, ville imidlertid have forskjellig Form efter Værdien for 2 og naturligvis være forskjellig for de | forskjellige Salte. Er f. Ex. 2 meget liden og nær 0, saa vil Li- nierne have den i Fig. 3 angivne Form, hvor MQ angiver det F E Tryk, som maa udøves paa Saltopløsningen, for at ikke Vandet skal fryse, og MP, som angiver Trykket, naar Opløsningen koger. Har derimod ” en større Værdi, men som dog er mindre end | den Værdi, der svarer til den karakteristiske Forbindelse, saa vil nkelte Salte have Linier af samme Form, som i Fig. 3, medens andre Salte kan have Linier af den i Fig. 4 angivne Form, hvor Fig. 4. TF ma og MP have samme Betydning som ovenfor. Er % ” betyde- Å ig større end den Værdi, der svarer til den karakteristiske For- - bindelse, vil Skjæringslinierne have den i Fig. 5 eller Fig. 6 an- me Hå, hvor MQ pre det Tryk, som maa Derg mod i » vek Betragter man Saltopløsningerne sd Fs Temp: Ær følgelig gjennemskjærer Grendseledeprug; med et I Med ; je Jå ts pp ag pet AN . E EE PD dy å pr å på V a . % % pe ad LØD arna TIA gr STE gn CR DENE GE ha ee K - Pig PX FM en ET ør. ket I Pt Od å hj" * 1 i N ; p w Å PE er å Ker, pe " hå: Er * å 3 å - EE EN mo gj gå SM se ; ep ON grå Å PR på - Kr % » » E E i e p X edle * dre É i pg ET >» ,* 7 pg 23 T = konstant, faaes for Temperaturer i Nærheden af og under 090. 3 Skjæ- ringslinier, som angivet i Fig. 7, hvor PN angiver det Tryk, der maa udøves, for at ikke Saltet skal udkrystallisere, NM angiver det Tryk, hvorved Opløsningerne koger, og MQ angiver det Tryk, der maa udøves, for at ikke Vandet skal fryse. For Temperatu- rer over 09C. vil Skjæringslinierne have for enkelte Salte, hvor- til f. Ex. Klorammonium (NH,4Cl) hører, den i Fig. 8 angivne Fig. 8. T- * Form; andre Salte, hvortil f. Ex. Klornatrium (NaCl) hører, vil have den i Fig. 9 angivne Form. I begge betegne MP det Tryk, der maa udøves, for at ikke Saltet skal udkrystallisere, og MQ det va FLAG Ga Å » i hi rer PE 3 : Tryk, hvorved Opløsningerne koger.! Fig. 9. r — æ * Da Grændsefladerne ere ubekjendte, har jeg kun anført ovenstaaende FExempler for at tydeliggjøre den vigtige Rolle, de spille, men det er-ingenlunde ment at have taget alle Tilfælde med. RA VEE GENE N JE JE ør u” ad an mg 2 E K * HM SÅ " r i 24 Fordampningsfladen. Dennes Ligning har Formen: p=0(T, så Til Bestemmelse af denne lade vi Forbindelsen undergaa en Carnotsk Cirkelpro- ces, hvorved altsaa Ligning (4) kommer til Anvendelse. Betegnes Volum og indre Varme af 1* Vand i dampformig, flydende og fast Tilstand henholdsvis med mw, 42, us, Ui, UO Og Uz, Volum og. indre Varme af 1* Salt i flydende og fast Tilstand med vw, v3, Va og Vs og Forbindelsens Volum og indre Varme med w og W, og sættes Saltets Spændkraft ud af Betragtning, det vil sige, vi antage, at Saltet ikke fordamper, saa er Volumforandringen du i Ligning (4), naar Forbindelsen ved konstant Temperatur udvides og samtidig de" Vand fordamper, bestemt ved: du = mdr — (37) de — 2) ) av . Den tilførte er bliver: aQq= Ude — (PE) de — Ca) (2) av + Apdu. Den i Ligning Sa Joypkomsrnde j7 er bestemt ved: = (Gp) då For at finde ke bemærkes, at ; - 7 betyder Tilvæxten af Tryk- ket, naar det hele Systems fe pr konstant. Følgelig er: du d d O= ar + G+ G) Ga) Indsættes denne Værdi af El og indføres de fundne Værdier for Ao du og Ko i Ligning (4), erholdes: GN GO) 2 -GØE AT) ME) + GI GE fe Ved Hjælp af Ligning (5) pe denne til Formen: n—()-alr2 —pHu-(Ø)!. . ep. I denne Ligning betyder følgelig (3) det partielle Diffe- rential af pi Ligning (18), og ved Ligningens Integration erholdes en ubestemt Konstant, der følgelig maa betragtes som en Funk- Po å hk dn om ES ad 5 de! Gr 08 ål å ben 2 tion af 2. Indføres Værdierne af W og w ved Hjælp af Lignin- gerne 8 og (9), erholdes: Dar d-r| um). em I Almindelighed er Vanddampenes Volum m saa stort, at man UV, - V—( kan negligere 4 Og et og antages endvidere, at Vanddampene følger Mariotte-Gaylussacs Lov, og at følgelig u ="% og sættes U, — Ua =p0, saa er tilnærmet: dh , d(lognat p) po (DB) = apr roms) — På Betegnes Spændkraften af Vanddamp over rent Vand med på og er den indre Fordampningsvarme p,, saa er: po = ART I TH oemtpd | realt disse fra hverandre, erholdes ved Reduktion: å ; al lognat (2) = % Made en RE Kirchhoff har ved Udviklingen af denne Formel sat p—p9,=0, og heri har man muligens en af Aarsagerne, hvorfor de af For- -— melen udledede Resultater ikke stemmer med Forsøgene. En anden Grund er den, at pe ikke er nøiagtig bekjendt, og man kan ikke af en enkelt Værdi af y slutte sig til Fortegnet for RC). Af Favres Forsøg sees, at der er Saltopløsninger, hvor å skifter Fortegn med stigende Værdier af x. Saaledes ved Opløs- ninger af kulsur Kali (Ka COx), hvor i Begyndelsen en Varme- 3 udvikling finder Sted, men ved stigende Vandgehalt vil en ny å Tilsætning af Vand frembringe en Varmeabsorption. Will- 3 ners! Udtalelser om, at den af Kirchhoff fremsatte Theori ikke er anvendelig, maa derfor henstaa som ubevist, indtil fuld- | stændigere Forsøg over X og p ere udførte. Willner? har anstillet en Række Forsøg over Vanddam- 3 penes Spændkraft over Saltopløsninger og er kommet til det Re- - sultat, åt Formindskelsen af Spændkraften eller p, —p er * Pogg. Ann., Bd. 105. 106. ”* Pogg. Ann., Bd. 103. 26 ved konstant Temperatur proportional med Saltgehal- Å ten. Isaafald maatte Ligning (18) have Formen: på PE Seg =o ot Her betegner a en Funktion af Temperaturen T. Denne Wall | ners Lov er imidlertid kun tilnærmet rigtigog gjælder alene for fortyndede Opløsninger. Dette kan indsees paa Forhaand, naar man bemærker, at man ved en tilstrækkelig høi Temperatur kan tillægge så saa stor Værdi, man vil, og følgelig kan faa p ne- gativ, hvilket er en Umulighed. Det sees ogsaa af Forsøgene, at den ikke engang stemmer for mættede Opløsninger ved de- res Kogepunkt. Willner har udtrykt ox som Funktion på Dos der selv er en Funktion af T; han har fundet: Qpløsninger af Klornatrium (Na CI) o = 0,601 2 af svovlsur Natron (Na250Q4) x = 0,236 — af salpeters. Natron (Na NO) a — 0,815 + 0,000 0907 po — af salpetersur Kali (KNO3) == 0,196 +- 0,000 108 po Då af Klorkalium (K CI) oa =0,390 +- 0,000 0538 p, ee af svovlsur Kali (K2S04) ax = 0,383 — 0,000 190 p, Frysefladen. Ligningen for Frysefladen var: p=, (7,4). Man kan paa denne anvende Carnot*s Cirkelproces paa samme Maade som paa Fordampningsfladen og finder da ved i Ligning (21) at sætte Us for Ui og ug for m : -(Py=41l7(2)-p| (2) . >. 2 Her betegner (2) det partielle Differential af p i Ligning (19), og den ved Integrationen fremkomne Konstant er en Funk- tion af %. Da denne Flade kun gjælder for Temperaturer under GLER saa er det bekvemmest at betragte Forbindelsen som dan- net af Is og Salt. Istedetfor Ligningerne (8) og (9) sættes da: V= W— aUs — y Va d == — ug — yYva. Indføres dette i Ligning (25), erholdes: aa d8' | a TE ar et NE ae * Å Ku DE € 3 Pa ; Mætningsfladen. E Ligningen for denne erp= pa(7,4). Til Bestemmelsen af | samme haves ved i Ligning (21) at ombytte x med y, Ui med V, å og um med v: ” -(G )=4| T(£ Å på fvs (5)! 20 en E Ved pe af peer (8) og (9) erholdes: E- 8 (2) = A 72) DB). TØR Den karakteristiske Linie ad, Som ovenfor nævnt bestemmer Ligningerne (19) og (20) Skjæ- — ringslinien mellem Frysefladen og Mætningsfladen eller den - karakteristiske Linie ad. Man kan imidlertid finde en egen Dif- -ferentialligning for denne Linie ved at anvende Carnots Cirkel- x proces paa samme, idet man bemærker, at Salt og Is samtidig — udtræder af Forbindelsen, saaledes at den tilbageblevne Del af — Forbindelsen beholder sin Sammensætning uforandret. La- | der man Processen foregaa, indtil hele Forbindelsen er ophævet, saa er Volumforandringen lig xus+ yvs —w og den indre Varme- 2 forandring er +U, +yVz3— W. Følgelig er: 2 Us +yVs — W= A(T 2, —p) (aus + yo — 0). - (9. | Indføres X' og 8,, faaes: SK EE >) Da disse Ligninger tilhøre sy: Linie, og det saaledes kun er en uafhængig variabel, saa er P ikke noget partielt Differential, k men p» maa betragtes som en Funktion af 7 alene og enten som -— Funktion af p eller af 7. Den karakteristiske Linie ab. EE ingitinfer mellem Fordampningsfladen og Fryse- 4 fladen eller den karakteristiske Linie a bestemmer Frysepunk- tet af Saltopløsninger ved det laveste Tryk. Denne Linies Lig- ninger ere (18) og (19), men kunne ved Elimination bringes til HEVDES 2 er fo. re fv Al, DP Ør FG ha Si MER - PENE Yor Dr ds Pre Å - s Å. Me cv ø . = - Vil man anvende Carnots Cirkelproces paa et Punkt af denne Linie, saa kan man tænke sig i en Oylinder (x+ y)* af Saltop- — løsningen og tillige Is tilstede; ved nu at tilføre den Varme ved konstant Temperatur og Tryk, vil en Del af Isen smelte og for- ene sig med Saltopløsningen paa samme Tid, som en ligesaa stor Vægtsmængde Vand udtræder af Opløsningen og gaar over i Damp. Forbindelsen forbliver derved uforandret i sin Sammensætning, og Processen er aldeles den samme, som om Is direkte subli- merte til Vanddamp. Carnots Cirkelproces leder følgelig sim- pelt hen til Ligning (6), naar deri ombyttes U2 Og va med Uxz 09 v3. — Vi har altsaa: ,d Ui — Ug= A(1I ST (um —u) ++ . ++ (82). Denne Værdi af Trykket betegnes med p, og betyder altsaa Vand- dampenes Spændkraft over Is. Vi erholde altsaa følgende mærkelige Lov: Vanddampenes Spændkraft over en Saltopløsning, å der befinder sig ved Frysepunktet, er den samme som Spændkraften over Is af samme Temperatur. Kjender man Ligningen for Fordampningsfladen, saa behøver man følgelig blot i samme at sætte den første af Ligningerne (81) eller: ST MN ka saa findes den anden af Ligningerne (31). Sættes 1 Ligning (82) u3 ud af Betragtning i Sammenligning med xw, Og sættes 1 == 1 saa erholdes: d Ui — Vg = ART (7 Gr Ay Å For Fordampning af rent Vand haves paa samme Maade — 1 T Er dpo EL (se Side 25) U, — U = ART (TG 7 2 | Heraf findes: Er d flognat (2)| = ==! å ke dT. | Tilnærmet kan man sætte Vandets Varmecapacitet lig 1 og Isens Varmekapacitet lig 0,51; endvidere er tilnærmet: dU, — dU, = dT — 0,51 AT — 0,49 dr. Da UV, — U= 79,04 ved 0" CO. (Zy — 2739), saa erholdes:- Ua — Us = 0,49 T— 54,73. | * Sættes AR= erholdes: a (lognat (2')) — 4, — 7492, er) dT og ved Integration: å de 1 1 | lognat pr) = 4,41 lognat (7) + 492,57 (7 — Fo] (34). Vil man nu anvende Wiillners Formel (24) for Fordamp- - ningsfladen og bemærker, at for smaa Værdier af - er tilnær- | et: lognat åå! = lognat (1—a*)=—a ve saa findes, da e KP == Pr, KE —a% — 4,41 lognat (7: F)+ 492,57 (i — 7) ++ ++ 5) E nen Frysepunktet regnet fra 090. pa Tv, saa er 3 T= T— %, og udvikles høire Side i (35) i Række, og beholdes 3 alene første Led, findes følgende Tilnærmelsesformel: 4 PE ØRL 3 Den karakteristiske Linie a bestemmer Frysepunktet af Salt- — opløsninger ved det laveste Tryk. Da imidlertid en Foran- hå dring i Trykket kun medfører en meget liden Forandring i Fry- E. sepunktet, noget som sees ved Isens Smeltepunkts Forandring med 3 Trykket, saa kan man med tilstrækkelig Nøiagtighed antage de Forsøg, der ere udførte over Saltopløsningers Frysepunkt ved 1 — Atmosfæres Tryk, som gjældende ogsaa for den karakteristiske — Linie. Saadanne Forsøg ere udførte af Riidorff', og han har af Forsøgene fundet, at naar Vandmængden sættes lig 100, saa ud- - trykkes Frysepunktet ved Formelen: v=->Py. pene Formel er netop den samme som Formel (36), idet man faar ved at sætte æ= 100, | B= 1,05 a. Af Willners Forsøg kjendes x men da Forsøgene ikke Er strække sig til 09 og x er afhængig af Temperaturen, kan man b ikke vente sig nogen absolut Qverensstemmelse mellem Willners - Koefficient og Riidorffs Koefficient, Overensstemmelsen er imid- -- lertid tilstrækkelig til at vise Theoriens Rigtighed, se Tab. I. ) Pogg. Ann., Bd. 114, 116. 30 - Tab. I. | Opløsning af o Få Klornatrium Na Cl | 0,601 | 0,600 Klorkalium Ka Cl | 0,390 | 0,443 Svovlsur Natron |Nas 804 0,236 | 0,297 Svovlsur Kali K+ 804 | 0,383 | 0,201 Salpetersur Natron Na NO, | 0,315 | 0370 | Barernor Kali | K NO,3 | 0,196 0287 | Det er en anden Omstændighed, som giver Theorien en ud- mærket Støtte. Vi har hidtil betragtet Saltopløsningen som be- staaende af x' af Legemet Å og y' af Legemet B, hvor Å beteg- ner Vand og B vandfrit Salt. Nu finder imidlertid Willner", at hans Formel (24) for enkelte Saltopløsninger ikke gjælder, medmindre man betragter Saltet i nærmere Forbindelse med n Molekyler Vand. Det samme har Rui dorff fundet af sine Forsøg over Frysepunktet, og nu finder de begge netop de samme Form- ler for Sammensætningen. Som tidligere bemærket gjælder de af Theorien udledede. Formler ogsaa, om Legemet B betyder en Forbindelse af Salt og Vand, naar man blot holder sig indenfor de Grændser, hvori denne engere Forbindelse existerer. Forsø- | genes Resultater sees af Tab. II. Tab. Fl: å B Legemet B ; efter Willner| efter Riidorff Klorkaleium Ca. Cla +6H20| 0,247 0,227 Kalihydrat KHO + 2H20 0,832 0,3894 INatronhydrat NaHO + 3 HO | 0,409 | 0509. | p I den følgende Tab. IT er sammenstillet Resultaterne af Rå- dorffs Forsøg; dersom man, istedetfor at udtrykke Saltopløsnin- gens Sammensætning ved at angive Saltmængden paa 100 Dele - Vand, vilde angive Antallet af Saltmolekyler -paa 100- Molekyler Vand, saa blev Formelen: * Pogg. Ann., Bd. 110, 31 v=—Y-1%;3 — hvor n betegner Antallet af Molekyler Salt, og er Saltets Mole- kylarvægt m, saa er: y = BE Tab. II. age Te AEE Legemet B | B 1 yy | Na OC] 0,600 | 1,95 CaClo +6H20 | 0227 | 2,76 K CI 0,443 | 1,84 BaCl, + 2H30 | 0,192 | 2,60 NH,CI | 0,653 | 1,94 | MnCl, +12H20| 0,138 | 2,62 KBr | 0292 | 1,93 | CuCl, +12H20| 0,127 | 2,47 N i adr AT ae bn DR % de i å KJ 0,212 | 1,96 | NaBr +4H20 | 0,189 |. 1,84 K2804 | 0,201 | 1,95 NaJ +4H20 | 0,152 | 1,87 NasS0Q4 | 0,297 | 2,34 HCI +6H20 | 0,251 | 2,01 | KNOs | 0,267 | 150 | HJ+4H20 | 0,157 | 1,74 Na NO; | 0,370 | 1,7 | SH20:+9H20| 0,129 | -1,86 NH,NOg | 0384 | 171 | NHO; +2H20 | 0,230 | 1,84 Ca N,0s | 0,277 | 252 | NoH3O + 2H20| 0,423 | 2,07 ØK. 00, | 0317 | 2,43 | NaHO +3H20 | 0,509 | 1,89 | 5 2 | KHO +2H320 | 0,394 | 2,02 | Kaster man et Blik paa denne Tabel, saa sees strax, at der er Grupper af Salte, hvor y synes at være konstant. Saaledes er for de 6 første Salte y i Middel 1,98, og for disse vil altsaa E Frysepunktet for hvert Molekyl Salt, der findes paa 100 Molekyler 'å Vand, aftage om 19983 C. Da i Virkeligheden B og y afhænge 4 ligesom a af Temperaturen, saa er dette kun en Tilnærmelseslov, der imidlertid kan ved videregaaende Forsøg hjælpe til at finde | - den sande Form for Fordampningsfladens Ligning. de den Ben daa nå Den karakteristiske Linie ac. Skjæringslinien mellem Fordampningsfladen og Mæt- ningsfladen eller den karakteristiske Linie ac angiver Koge- g punktet af den mættede Opløsning og sammes Saltgehalt ved det - laveste Tryk. Dens Ligninger ere (18) og (20), men kan ved - Elimination sættes under en saadan Form, at Trykket p og For- å bindelsens Sammensætning * bestemmes af Temperaturen alene. 32 | ; NA Anvender man Carnots Cirkelproces paa et Punkti denne Linie og bemærker, at Salt udskilles og Vand fordamper netop i det Forhold, at Sammensætningen af den tilbageværende Opløsning - forbliver uforandret, saa erholdes Differentialligningen: ; å «Ui +yVå— W= A(T 7 p) (au + yv3 — v) . PE Indføres her og 3 ved Hjælp af Ligningerne (8) og (9), erholdes: 2 (U, Egg Ua) 2 v= A(T 4, —p) (æi — 109) — 5) a Fiesta (88). Betegnes Spændkraften af Vanddamp over rent Vand ved po, saa erholdes paa samme Maade, som ved Ligning (22) den tilnær- mede Formel: EV | KER Ar AN 7) d(lognat (£)) == (ER | Kjendte man nu y og p, kunde Ligningen integreres, og ved Hjælp af Fordampningsfladens Ligning kunde man da finde Salt- gehalten som Funktion af Temperaturen. Da Opløseligheden kun forandrer sig lidt med Trykket, kan man med tilstrækkelig Nøi- agtighed anvende de Forsøg, der ere udførte ved 1 Atmosfæres Tryk over mættede Saltopløsninger, paa den karakteristiske Linie, - naar man kun vil søge som Funktion af T. For at løse Pro- blemet om Saltes Opløselighed maa man følgelig først og fremst studere Forbindelsesvarmen ved mættede Qpløsninger. Den karakteristiske Forbindelse. Enhver binær chemisk Forbindelse i flydende Tilstand, der er sammensat af Legemerne Å og B, kan ophøre at existere derved, - at det ene af disse Legemer delvis udtræder i fast Form; da saa- vel Legemet Å som Legemet B kan udtræde, og det beror paa Forbindelsens Sammensætning, hvilket af disse der skal udtræde, saa indsees paa Forhaand, at der vil gives en Sammensæt- ning, hvor Å og B samtidig træde ud, saaledes at den tilba- geværende Rest af Forbindelsen forbliver af uforandret Sammen- sætning. Dette blev først iagttaget af Rudberg! ved Legerin- ger, og han kaldte denne Forbindelse den egentlige chemiske Forbindelse af Metallerne. Den kan imidlertid existere saavel i * Pogg. Ann., Bd. 71. | å 38 » å flydende som i fast Tilstand, og derfor sker Udtrædelsen af Å og B saaledes, at de forblive bundne til hinanden, og Fænomenet er å - kun en Forandring af Agregattilstand. Ridorff har gjort op- KN mærksom paa, at et lignende Fænomen finder Sted ved Saltop- TE å løsninger!; her viser det sig imidlertid, at Salt og Vand ikke forblive bundne sammen, men udtræde i Form af en Grød, der er en Blanding af Saltkrystaller og Iskrystaller. Efter den her fremstillede 'Theori vil der imidlertid ikke existere blot en saadan For- bindelse, hvor Salt og Vand samtidig udtræde, men en Uende- å - lighed af saadanne Forbindelser, og Sammensætningen afhæn- ger af Trykket, idét alle disse Førbindelser bestem- mes af den karakteristiske Linie ad, der er Skjæringslinien mellem Frysefladen og Mætningsfladen. Det er vistnok muligt, at denne Linie kunde være en plan Linie bestemi ved * = konstant, og at der saaledes i Virkeligheden kun var en eneste Forbindelse; HØGRE ERE Hr SEERE men herom kan man intet afgjøre paa Forhaand. Afalle de For- — bindelser, der nu besidde denne Egenskab, er der en, som kan existere ved det laveste Tryk, og det er denne, som jeg har kaldt den karakteristiske Forbindelse. Den er bestemt ved Punk- å tet a, der tillige er Skjæringspunktet for de 2 andre karakteri- stiske Linier ab og ac. Betragter man disse 2 Liniers Projektio- - ner paa det horizontale Plan (se Fig. 1), saa sees, at disse Pro- : - jektioners Ligninger udtrykke? som Funktion af T. Da nu Tryk- ket kun har en meget liden Indflydelse paa Frysepunktet og Mæt- 4 bingspunktet, saa kan man, som allerede ovenfor bemærket, med — tilstrækkelig Nøiagtighed anvende de ved 1 Atmosfæres Tryk -— udførte Forsøg paa de karakteristiske Liniers horizontale Projek- tioner. Man har herved et Middel til at finde den karakteristiske | $ Forbindelse. | å Frysepunktslinien er, naar Frysepunktet i absolut Tempera- $ tur er lig T og T,= 273", og Vandmængden x= 100, given ved : 4 T — Ty = — By. * Vilde man antage, at Qpløsningskurven ogsaa var en ret E Linie, og kalde y9 Helimietgden ved 09 C., saa var: I på Pogg. Amn., Bd. 136. - Vidensk. Selsk. Forh. 1870. 3 vo > å mo e 0 Gr ÅDT VP Ed Tea Nr AG På or 4 dal Å GI FE T% Eh LA Y— yo = (T— Ty), | hvor Å betegner den Mængde Salt, der opløses mere for hver Grad Celsius. Af disse Ligninger findes: EE NE 7 4+Bh T—T=l He Den sidste Ligning er i en anden Form fremstillet af Rå- dorff!; imidlertid er det faa Salte, hvis Opløselighed følger en ret Linie, og i Virkeligheden er B heller ikke konstant, naar man gaar langt under QC. Af Formel (41) sees, at den yderste Grændse for T — Ty er — Bo; nu er for Ca Cla + 6H20 B = 0,227 og yo = 189, hvoraf T — 79 i det høieste skulde være — 42,99; men som be- kjendt kan Kuldeblandinger af Is og Klorkaleium gaa ned til — 559; man maa deraf slutte, at 3 maa variere betydelig med Tempera- turen. Det er derfor sikrere at bestemme det karakteristiske Punkt a ved grafisk Interpolation af de forhaandenværende For- søg. Dette har jeg udført ved Hjælp af Riidorffs Bestemmelser over Frysepunkterne og Mulders” og andres Bestemmelser af de - mættede Opløsningers Saltgehalt. Resultaterne, der ere angivne I følgende Tabel IV, maa imidlertid kun betragtes som tilnærmede. Tab. IV | Å AS Ab FE ae ENDE | Zuå 3å 283 PAET! | HØEds]| dy 10937 3 Ap S8 1996 | i Ad 3P på | 6 P GP | File) LegemetB. FN å SI Legsmet B. ga Då va Å cl ENG AR ar å M=3-J-B-3. 2-5 Mae NSA Ger = å | AA 452 | T— Ty y : PE NaCl |-21%6 32,6 | 10,0 K. Cr O, — 129,5| 56,0 | 19,4 |. KOI |-119%1| 24,6 16,8 CuS0, |-2%0| 15,0 | 59,1 NH,Cl |-1597| 23,6 | 12,6 K. SO; — 19,7 8,3 |116,6 NH,NOz 1692, 40,3 | 11,0 Na.80;, |-19%2 | 4,4 179 KNO; |- 299 11,0 51,1 Na,0C03' |-290 |. 6,3 93,5 Na NOz |—20",0| 543 8,7 Ba Cly .. |-790 | 29,2 | 39,6 | KBr —1395| 45,6 | 14,5 |K.CrOj + CrO3 —09,8 | 4,3 | 384 1 KJ |—928951/109,5 | 8,4 Na, HPO, |—09%45 2,3 |343 | NaBr |—24"0| 63,5. 9,0 | | | Nad |—25%0! 9201 91 | | ET å - 1 Pogg. Ann., Bd. 136. - * Scheikundige Verhandelingen en Onderzoekingen van G. J. Mulder. 1864. - att. lår Kin GN og EPA TE Ba DØ VE rn beger et DÅ el I dj MA DP Gr BEE re tn ee ee ER N Opløselighedens Forandring med Trykket. Kjendte man Ligningen for Mætningsfladen, og indførte man i samme 7= konstant, fik man Saltgehalten udtrykt som Funk- tion af Trykket (se Fig. 8 og 9). Denne Flades Ligning er imid- lertid aldeles ubekjendt; betragter man Punkter i Fladen, der ligge nær den karakteristiske Linie, kan man alligevel beregne Tryk- kets Indflydelse paa OQpløseligheden ved Hjælp af den Sammen- hæng, der finder Sted mellem de partielle Differentialer for to Flader og deres Skjæringslinies Differentialer. Den følgende Me- 'thode er derfor anvendelig paa alle 3 Grændseflader. peer de pe UN Differentialer af Fordampningsfla- den med (z ”) og (EZ p de partielle Differentialer af Mætnings- fladen med (2. g (å AR og betragtes Vandmængden x som konstant, saa å EG eg Eb karakteristiske Linie ac: å EGEN NE, Øen ere ge de. na f i å Å = SENG PÅ =(&), Å (2 JE hvoraf sd (Gy (NN lar (27 | GL ta7 (27 2) (2) pe EDR Ligningerne (38), (22) og (28) skrives med de her anvendte Betegnelser : e (Ui, — Vg) — v= A(TF—pP) (elt — va) —3). ++ (38). Ui — Da— (Gr) =ATTGG) — pi — me — GP : Q). (2) en Fr(2&) (Æ) PE I 8). Skrives i Ligning (88) istedetfor » og 8 de af Ligning (14) -— udledede Værdier, nemlig: v= (7) +G) 8 ==(3) + og) og multipliceres Ligning (22) med :x, Ligning (28) med y, og sub- 3 traheres begge disse fra Ligning (38), og forkortes med AT, erholdes: 0 (0) |-1-(J)- 36 Ved Hjælp af Ligving (42) erholdes: EEE GE Heraf kan man altsaa beregne (7 P) eller Trykkets Foran- dring med Saltgehalten i en mættet Opløsnifig. Af Ligning (44) udledes følgende Tilnærmelsesformel: Man kan sætte 26 0g å ud af Betragtning i Sammenligning med Vanddampenes Volum m; for w indføres Så og ved Hjælp af Wiillners Formel (24) erholdes tilnærmet: === Skrives Ap istedetfor (2): findes: Ay dy Ap Em dd i = Eee ESN Af denne Formel sees, at Saltmængden aftager med sti- gende Tryk, dersom en Volumforøgelse finder Sted ved Til- - sætning af en liden Saltmængde til Opløsningen. Dette er Til- fældet med Salmiak (NH,CI) (se Fig. 8). Derimod tiltager Saltmængden (Opløseligheden) med stigende Tryk, dersom en Kontraktion finder Sted ved Tilsætning af en liden Saltmængde til Opløsningen. Dette finder Sted ved de fleste Salte (se Fig. 9). Saavidt mig bekjendt foreligger kun brugelige Forsøg over Tryk- kets Indflydelse paa Opløseligheden af Sorby." Han anstillede Forsøgene ved at indeslutte Saltopløsninger i tilsmeltede Glasrør ved en Temperatur, der var 109 til 209 lavere end den sædvan- lige Temperatur; derved opnaaedes, at der ved sædvanlig Tem- peratur herskede et Tryk af omkring 100 Atmosfærer i Rørene. Sættes den sædvanlige Temperatur til 209 C. og altsaa i Formel (45) T—= 293; sættes R= 47,1 og y == 100,- hvorved Ay udtrykkes i Dele af 100 Dele Salt, og udtrykkes endvidere Ap i Atmosfærer og Volumen af 1* Vand ved 1, saa skrives Formel (45) saaledes: Ay —0,07488 E Ap o dy) ! Philosophical Magazine and Journal of Science. Vol. 27. 1864. 37 Man kan nu finde oa af W illners Forsøg, og a — (22) eg kan beregnes af Schiff”s! Forsøg over Saltopløsningers Tæthed, idet w == stå, hvor D er Tætheden, og : bestemmes af Forsøg over Saltes Mætningspunkt. Sorby har imidlertid selv bestemt Volumforandringen, der fremkommer, naar en næsten mættet Salt- opløsning tilsættes en liden Saltmængde; han angiver denne Vo- - lumforandring i Dele af Saltets Volum; følgelig er Sorbys Be- stemmelse intet andet end Udtrykket Å (2). Foretages Bereg- Å 4 ningen efter Schiff”s Forsøg, faar man meget nær overensstem- mende Værdier. Værdien af vs er for Salmiak angivet af Sorby og for de øvrige af Filhol.” Koefficienten a er taget af W ii ll- ners Forsøg, .undtagen for NH,CI, hvor i Mangel af andet er be- nyttet Ri dorff”s Koefficient B. — Beregningerne ere sammenstil- lede i hosfølgende Tabel V. Tab: V. | Ay 5 Men Bl <2 V dy dy vs VAYy y beregnet observeret NaCl |--0,1387| 0,446 |--0,0605 | 0,601 | 000754 000419 KS204 |--0,3121| 0880 |--0,1186| 0,380 | 002337 0,02914 | NOI +0,1578| 0,654 |+0,1032| 0,653 |-— 0,01183 — 0,00637 Som man ser, er Qverenstemmelsen ikke synderlig god, men - man kan ikke vente den større: 1) da Forsøgene efter Sorby”s Udsagn kun ere approximative; 2) da Willners Forsøg over o ikke strækker sig til mættede Qpløsninger og Koefficienten æ for NH,CI er taget af Riidorff*s Bestemmelse af Frysepunktet. Det er imidlertid nok at se, at de beregnede Værdier og de ob- serverede Værdier følges ad. » Ann. der Chemie und Pharmacie. Bd. 108. 113. ? Amn. de chimie et de physique (3) T. 21. v Résumé du Mémoire sur la théorie des combinaisons indefinies, par M. Cato M. Guldberg. I. Introduction. 1) Une combinaison chimique est un état d'équilibre entre les atomes des corps, mais cet équilibre n'a lieu que dans certai- nes limites déterminées par la température et la pression. 2) On ne peut établir aucune différence, quant å leur nature et å leur mode d'action, entre les forces énergiques qui détermi- nent les combinaisons définies et les forces plus faibles d'ou re- sultent des combinaisons indéfinies telles que les dissolutions. 8) Le mémoire qui précéde est consacré aux études d'une certaine classe de combinaisons qui comprend les dissolutions sa- lines, les mélanges de liquides qui peuvent avoir lieu dans une proportion quelconque, et les gaz absorbés par des liquides. La différence qui semble exister entre ces combinaisons diverses, disparait lorsqu'on les regarde dans des circonstances analogues. 4) Les combinaisons n'existent qu'å l'état liquide et la dé- composition a lieu lorsqu"'un ou plusieurs des corps constituants sortent de la combinaison en passant de létat liquide å l'état solide ou å létat gazeux. Néanmoins å l'état liquide les molé- cules sont disposées en groupes et larrangement dépend de la température et de la concentration. Dans ce mémoire je traite seulement du cas ou la combinaison peut étre regardée comme composée de deux corps Å et B et que larrangement des molé- cules reste invariable. org: Ke PS Pi br: re å SE Gael SPA Base Fry de riter br Øk) vr Po og pe bg LE ee Rå MAT E å på 39 II. Sur les corps en général. 5) L'équation (1) représente la premiére fonction fonda- mentale d'un corps ou son équation d'état et donne le volume spécifique x comme fonction de la température absolue T et de la pression p. L'équation (2) représente la deuxiéme fonction fondamentale du corps et donne la chaleur totale intérieure U comme fonction de T et de p. L'équation (3) est déduite du premier principe fondamental de la théorie mécanique de la cha- leur et l'équation (4) du second principe de cette théorie appliqué au cycle de Carnot. L'équation (5) montre la relation entre les deux fonctions fondamentales u et U. 6) Le méme corpsa deux équations fondamentales pour cha- que état d'agrégation. Un corps qui peut exister å létat solide, liquide et gazeux, åa donc 6 équations fondamentales. Quand le corps passe d'un état å l'autre, il y a une équation spéciale entre la pression et la température; cette équation (7) se déduit de - Péquation (6) et lon peut distinguer entre 3 cas, å savoir: la pI vaporisation ou le passage de l'état liquide å l'état gazeux, la fusion ou le passage de l'état solide å I'état liquide et la subli- vn GJØA ad mation ou le passage de I'état solide å på Pétat gazeux. 7) Une combinaison peut exister å état liquide dans des cir- constances ou ses corps constituants ne peuvent exister comme liquides, et dans ce cas il importe de connaitre les valeurs de u et U, quoique ces valeurs n'aient pas de sens-réel. L'eau p. ex, ne peut exister å l'état liquide å 1009 que sous une pression minimum de 7607"; une dissolution d'eau et de sel peut exister comme liquide å 1009 et å une pression moindre que 760"", III. Lois générales des combinaisons chimiques. 8) Le changement de volume 8 qui å lieu lorsque x* d'un corps Å se combinent avec y* d'un corps B, est donné par I'équa- tion (8). La chaleur latente intérieure ) est donnée par l'équa- tion (9) et la chaleur de combinaison g par léquation (10). 9) L'équation (12) montre la relation entre X et les chaleurs 4 at 40 spécifiques de la combinaison et des corps constituants Å et B. L'équation (18) donne la relation entre y et 3. 10) En désignant par w le volume de la combinaison et par > *W sa chaleur intérieure, on aura les fonctions w et W exprimées | par les équations (15) et (16). Du reste w MW, yr et d doivent sa- tisfaire å i'équation aux différentielles partielles (14). 11) Au moment que la combinaison va se décomposer, ily a une équation spéciale entre la pression p, la température T et le rapport de composition ; voir (17). 12) On peut distinguer entre 8 modes de décomposition: 19 L'un des corps sort partiellement de la combinaison et le reste aura une composition qui differe de la primitive. C'est ce qui åa lieu dans une dissolution, lorsque le sel ou l'eau commence Å sortir å l'état solide. 29 Les deux corps Å et B sortent partiel- lement de la combinaison dans un rapport différent de la com- position de la combinaison; le reste aura done une composition nouvelle. C'est ce qui å lieu lorsqu'un mélange d'eau et d'al- * cool se vaporise. 8" Les deux corps Å et B sortent partiellement de la combinaison dans un rapport constant et égal å celui de la combinaison; alors le reste conserve sa composition constante. Ce mode de décomposition a toujours lieu pour les combinaisons définies et le phénoméne s'appelle dissociation. Maisil ya aussi certains cas oU les combinaisons indéfinies se décomposent de la méme maniére, p. ex. la vaporisation d'une dissolution saturée. ag 18) En appliquant le deuxiéme principe de la théorie méca- nique de la chaleur å la décomposition des combinaisons chimi- ques, on en trouvera les conditions. C'est M. Kirchhoff qui å fait le premier cette remarque en montrant aussi lapplication de cette méthode å quelques cas spéciaux. IV. Théorie des dissolutions salines. 14) Dans les circonstances ordinaires on peut considérer les. vapeurs qui se dégagent d'une dissolution saline comme des va- ha år - pe å: Por P VE te Å 2 ER AV ts MEN Ep NE 6 Pk % - Å Få kr. ser PG DP sk «= > al $ PE + - p EE ES ER EN fa V ER eies 3 | peurs d'eau re et négliger la tension des vapeurs du sel. Alors på Ja théorie se simplifie et léquilibre d'une dissolution est détruite - par un des modes suivants: - 1" L'eau sort å l'état de vapeur; la dissolution se trouve au point d'ébullition. | 29 J/eau sort å I'état solide; la dissolution se trouve au point de congélation. 38” Le sel sort å létat solide; la dissolution se trouve au oint de saturation. | 15) Les limites de l'existence d'une dissolution se représentent å 3 surfaces (fig. 1), å savoir: la surface de vaporisation adee, voir Véquation (18). la surface de congélation adfd, voir Iéquation (19). la surface de saturation acgd, voir équation (20). Les trois surfaces se coupent en trois lignes caractéris- - et ces lignes se rencontrent dans le point caractéris- tique a; la dissolution qui répond å ce point, je l'appelle la combinaison ret dre kane, car elle peut exister dans les ites les plus étendues, å la température la plus basse et sous 9 la plus faible, et il semble que l'attraction chimique «entre le sel et I'eau ait sa plus grande valeur pour cette combi- Minison. Je Å 16) En posant la pression constante, ou aura une ligne brisée ad 2) dont la partie MQ représente les points de congélation es dissolutions; la partie MP représente les pose de saturation å t RP les asale d'ébullition. E 17) En posant % constant, c'est-a-dire en regardant une dis- solution déterminée, ou aura une ligne (voir fig. 8, 4, 5 et 6) ag dont la forme varie d'aprés la valeur de 2. Pour des valeurs as- : x sez RØetiles de Å la partie MQ (fig. 3 et 4) représente la pression m: inimum ou maximum qui prévient la congélation de la dissolution, et la partie MP représente la pression au point d”ébullition. Pour des pr: assez grandes de? , la partie bi PE 5 et 6) San la 42 sel, et la partie MP représente la pression au point d'ébullition. 18) En posant la température constante, on aura une ligne (voir fig. 7, 8 et 9) dont la forme varie d'aprés les valeurs de T. Lorsque la température est au-dessous et prés de 09C,, la partie PN (fig. 7) représente la pression minimum qui prévient la eris- tallisation du sel; la partie NM représente la pression au point d'ébullition et MQ la pression minimum qui prévient la congéla- tion de Peau. Aux températures au-dessus de 09 C. (voir fig. 8 et 9) la partie MP représente la pression minimum ou maximum qui prévient la cristallisation du sel, et MQ la pression au point d*ébullition. 19) L'équation de la surface de vaporisation se trouve par lintégration de léquation différentielle (22), qui prend la forme approximative de (238), en négligeant les quantités assez petites. La constante d'intégration est une fonction de Dans - Iéquation (28), p désigne la chaleur latente intérieure de l'eau en passant d'une dissolution saline å létat de vapeur et 29 désigne la chaleur latente intérieure de leau en passant de leau pure å létat de vapeur; p et 29 peuvent étre calculées par la möme for- mule (voir Iéquation (6)), mais pour op il faut introduire une pres- sion moindre que celle qui répond å pg. M. Willner a trouvé par ses expériences la formule (24), mais cette formule n'est qu'une approximation qui a lieu pour des valeurs assez petites de Å 20) L'équation de la surface de congélation se trouve par P'intégration de léquation (25) ou (26); I'équation de la sur- face de saturation se trouve par l'intégration de Péquation (27) ou (28). La ligne caractéristique ad ou l'intersection entre ces surfaces détermine les points de congélation des dissolutions saturées; ses équations sont (19) et (20), mais doivent satisfaire å Péquation différentielle (30). 21) La ligne caractéristique a5 ou lintersection entre la sur- face de vaporisation et celle de congélation, détermine les points de congélation sous la pression minimum; ses équations sont (18) et (19), mais elles doivent satisfaire å l'équation (32). | 22) On tire de Iéquation (32) la loi suivante: ,La ten sion. Å å ; - Hed re aat it in vr ek Er å Sk ape re ha - Få ; - V 4 Ko 43 des vapeurs d'eau dégagées dune dissolution saline au point de congélation, est égale å la tension des vapeurs dela glace å la möme température. | De cette loi et de la formule de Wiillner on déduit la for- mule approximative (36), ou t désigne le point de congélation et oa le coefficient de Willner. Les expériences de M. Ridorff - confirment cette formule; voir Tab. I et II. E 23) La ligne caractéristique ac ou l'intersection de la surface de vaporisation et de celle de saturation, détermine les points - d'ébullition des dissolutions saturées; ses équations sont (18) et (20), mais elles doivent satisfaire å l'équation différentielle (88). v 24) La combinaison caractéristique se détermine par Ja rencontre des lignes caractéristiques. Å l'aide' des expériences de M. Rödorff et de M. Mulder jai déterminé la combinaison - earactéristique de quelques sels; le résultat se trouve dans Tab. IV. 25) Quoique la surface de saturation soit tout-å-fait inconnue, on peut déterminer influence de la pression sur la solubilité des — valeurs qui se trouvent prés de la ligne caractéristique ac; la mé- thode développée s'applique aussi aux autres surfaces. La for- - mule approximative (45) se trouve en employant la formule de Wiillner; elle se vérifie qualitativement par les expériences de M. Sorby; voir Tab. V. Pindars 2den Pythiske Ode, fortolket af P. 9. Sehjøtt. (Foredraget i Mødet den 38 Juni 1870.) At Pindars Oder frembyde Fortolkerne mange Vanskeligheder | er noksom bekjendt. Disse skrive sig dog ikke, som man kunde tro, derfra, at Digterens Fantasi i sin høie lyriske Flugt bevæger sig i Sfærer, hvor den nøgterne, beregnende Forstand ei kan følge med, Tvertom kan man sige, at det netop er den reflecte- rende Beregning, der overhoved hos Grækerne spiller en saa væsentlig Rolle i al Kunst, som netop hos Pindar beregner saa snildt, lægger sin Plan saa dybt, at det for os er vanskeligt, ja ofte umuligt at bringe det dybe op til Lyset og det indviklede frem til Klarhed. Denne Dunkelhed var tilsigtet. 'Thi de af de græske Digtere, der, som Pindar og Dramatikerne, stillede sig sit Maal høiere end at forlyste i en ledig Stund, f. Ex. ved at synge om Elskovs Spøg og forherlige Maaltidets Glæder, baade kjendte og fulgte den Regel, at et Kunstverk først finder sin- Afslutning og Fuldendelse i Betragterens eget Gemyt. De vidste ogsaa, at de i «denne Henseende mødtes i fuld Forstaaelse med sit Publi- kum, der vare skarpe til at opfatte, hvad der forelagdes dem — o&utator yvåyar ta ondévta —, og som til æsthetiske Ting foruden en skjærpet Sans ogsaa medbragte en Interesse og et Alvor, som Demosthenes beklager, at de ikke viste der, hvor det gjaldt Statens Vel og Fædrelandets dyrebareste Interesser. Hertil kom- mer endvidere især for Pindars Vedkommende den Betragtning, at, forinden den politiske Veltalenhed og den prosaiske Litteratur havde udviklet sig til en kunstmæssig Form, Poesien var den N - K eneste almengyldige Meddelelsesform, hvori Aandens Skatte ned- lagdes. Digterne vare Folkets af Guddommen selv inspirerede Lærere, de fremfor alle andre vise baade i guddommelige og men- 3 - neskelige Ting, men den fra oven stammende Visdom kunde ikke gjøre sig gjældende som ærefrygtindgydende og som imponerende, gjeden ved at fremsættes i dunkel Form, ligesom paa den anden Side den Sandhed gjør størst Indtryk, som man med egne An- strengelser har tilegnet sig. Den indirekte Meddelelsesmaade, hvortil blandt andet ogsaa kan henregnes Anvendelse af Myther, der spille en saa stor Rolle i Pindars Digtning, er saaledes af . Digteren tilsigtet baade af æsthetiske Hensyn og, om man vil, af psychologisk Beregning. At saa er, udtaler Pindar selv i 2 01 91 ff. ,Jeg har*, siger han her, ,mange hurtige Pile under - min Arm i mit Kogger, og de tone forstaaeligt for de Kloge, men i det hele behøve de en Tolk.* Imidlertid er der, foruden disse Bensyn af en ganske almindelig Natur, ogsaa specielle Aarsager, som i de enkelte Tilfælde lagde Digteren fordum — som de lægge E Fortolkerne nu — Vanskeligheder i Veien. Dette er t. Ex. Til- fælde, hvor han i Digte til sine mægtige Velyndere føler sig i Omstændighedernes Medfør og i Lydighed mod sit ophøiede Dig- terkald drevet til at udtale Tanker, der mere ere sande end behagelige at høre, men hvis Form paa den anden Side maatte være saadan, at baade den fine Skjønhedslinie ikke overskredes, og at ligesaa Digteren kunde tage det tilbørlige personlige Hen- syn, som udkrævedes til ikke at støde en græsk Enevoldsherres -lunefulde Majestæt. Alle disse Vanskeligheder støde sammen i den 2den Pythiske Ode, som derfor paa sine Steder er ikke lidet dunkel og saavel i det hele som det enkelte har været Gjenstand pe | or en Tvist, hvor de dygtigste Fortolkeres Meninger £p vidt En 46 bestemme, i hvilke Kamplege den Seier blev vunden, som i Digtet - forherliges. Det blev (VV.30g 4) sendt fra Theben i Anledning af en Seier vunden med et Fiirspand, men til at slutte som Boeckh og flere, der følge ham, at der i den Omstændighed, at Digtet omta- les som sendt fra Theben, ligger et indirekte Bevis for, at Seieren er vunden i Theben, er ingen Grund. OQgsaa er dette Punkt ganske uvæsentligt og har intet at gjøre med Digtets indre Gehalt. Snarere kunde der synes at være adskilligt, som taler for den af Fr. -Thiersch i hans OQversættelse til Pindar Einl. 97 udtalte Formodning, at Digtet har været bestemt for Høitideligholdelsen af Aarsdagen for en tidligere vunden Seier. I saadanne Digte træder nemlig Hensyn til den enkelte Seier og de Qmstændig- heder, som ledsage den, i Baggrunden, og istedetfor det specielle træder almindelige Betragtninger. Men ogsaa her møder os den Vanskelighed, at Digteren V. 2 omtaler sig selv som bringende Bud om en Seier, et Udtryk, der vanskelig kan reduceres til blot at gjælde som digterisk Phrase eller poetisk Fiction. Imid- - lertid, det være sig hermed, som det vil, den Seier, der feires middelbart eller umiddelbart, maa være en tidligere end den, der omhandles i den første Pythiske, hvis tilbagevendende Aarsdag Thiersch mener, den besynger. I Vers18ff. omtales, at Hiero frel- ste fra Undergang det epirephyriske Locri, hvori vi ganske sikkert med Boeckh har at se et bestemt Fingerpeg med Hensyn til Digtets Affattelsestid, nemlig det, at den her berørte Begivenhed har været i frisk Minde. Hvis ikke saa var, hvorfor overhoved skulde Pindar nævne Locri? At det skulde ske for at indskjærpe Taknemmelighedens Pligt er en ren Vildfarelse. Dette hele Begreb har lidet eller intet med Digtets Formaal at skaffe. Det er et Led i den Kjæde af tilsyneladende løse Ideassociationer, hvorved Digteren naar frem til Fortællingen om Ixion. Det er et Slags poetisk Hjælpestørrelse, som har sin Betydning i Forhold til andet, og i og for sig. Men dette er de Pindariske Digtes almindelige Gang og et af de Midler, Pindar bruger for at skjule eller rettere aabenbare sir Kunst. Han giver det Udseende af en Leg, hvor Tilfælde og Indfald raader, medens han i Virkeligheden ledes af KS DA EK PE se APL POE NN ANTEN et LE sitert re KRL å 0 Få el EEA SØN - ØT pes TEST i høg Tre p kj Å FIG DN 47 fiin Beregning. Man maa imidlertid her vogte sig for en Feil, — hvoraf Fortolkningen af Pindar lider i en ikke ringe Grad, nem- - lig at overlæsse Digtene med Aandrighed. Paa Grund af den Masse Aand og ,dyb Betydning*, som skal findes i de største Bagateller, kommer Læseren slet ikke til Aande og kan end- mindre, hvad der er en nødvendig Betingelse for al Forstaaelse, skjelne mellem det, som er Biverk, og det, som er Hovedformaal, det, som er væseniligt, og det, som er af underordnet Betydning. - Al Poesi ophører der, hvor alt kun har Betydning i Forhold til noget andet, som underforstaaes, ei i Forhold til sig selv. For at noget skal kunne fremhæves, maa andet træde tilbage, for at på enkelte Dele skal veie tungt, maa de øvrige være lette, kun saa- — ledes bliver der den Variation og Symmetri, som passer for et å Kunstverk. Da altsaa Locri her ikke kan nævnes for at ind- — skjærpe Taknemmelighedspligten og kun anføres til Hieros For- - herligelse, saa maa Hieros Fortjeneste af denne By ved Digtets - Affattelse have været i frisk Minde. Hiero udførte nemlig ogsaa — andre Bedrifter, hvis Glands langt overstraalede denne. Med sine Brødre deltog han i Slaget ved Himera, og ved sine Feldtherrer $ slog han Tyrrhenerne ved Cumæ, — begge Seire af den største Be- Å tydning for den helleniske Nation, og som kan regnes blandt de mest glimrende i Grækernes Historie. Navnlig har Søslaget ved å 3 Anaxilaus i Anledning af Locri, og ingen Digter vilde have nævnt ; Cumæ ganske fordunklet den diplomatiske Seier, han vandt over & det mindre som nogen speciel Forherligelse for sin Helt, hvis det større havde foreligget, og som Grund til, at det anbringes, kan kun tænkes det Hensyn, som allerede Homer anfører som værende af stor Betydning for, at Sang skal finde Bifald, nemlig at dens Gjenstand er nylig passeret. Nu ved man af Diodor, at Anaxi- | succederede sin Broder Gelo O1. 75. 3. 778. Imellem disse Aar maa altsaa den Begivenhed, som sigtes til, være indtruffen. Men | dette kaster fra en anden Side et Lys over Digtet. Er det for- fattet I 477, saa er dette ét Aar efter Hieros Thronbestigelse, da gr Å Sr ie Å HND FAN Gr ea er AE Gp ET 0) pe ANE AT ; å ge Gå ” Se SN TN dat OE -aå Aa ler ET DE oil - up - - ; p - Øy: - ag så Gr t 18 han endnu ikke havde befæstet sig paa Thronen og hans Cha- okt a å jr STA Å % ve SEG ae Pr På e$ rakters haarde og slette Sider paa Grund af den skjæve Stilling, - hvori han befandt sig, og de Farer, som omgav ham, fremtraadte i hele sin Skarphed. -Specielt frygtede Hiero Broderen Polyzelus, til hvem Gelon før sin Død havde overgivet sin Hustru, den smukke og ædle' Demarete, Therons Datter, tilligemed Formynderskabet over sin umyndige Søn og Anførselen over Hæren for eventuelt at gjøre Sønnens Rettigheder gjældende mod Hiero. Hiero sendte Polyzelus i et Uriasærende for at bistaa Sybaris mod Orotonia- terne for derved at rydde ham selv afvejen og derpaa bemægtige sig Demarete og hendes unge Søn. Planen lykkedes ikke, da Polyzelus mod Forventning uskadt vendte tilbage, men det ulmende Fiendskab mellem Brødrene brød ud til aaben Feide, og P. søgte Tilflugt hos Svigerfaderen Thero. Ved denne Tid falder rimelig- vis Affattelsen af den 2den Pythiske Ode. Da skede det, medens begge Hære fra Syrakus og Agrigent stode overfor hinanden ved Floden Gela, »t Digteren Simonides mæglede Fred og For- soning imellem Magthaverne. Simonides kom til Syrakus samme Aar, som Hiero fik Magten, og har altsaa snart vidst at skaffe sig stor Indflydelse. OQverhoved synes Hiero som adskillige andre af de græske Magthavere at have yndet at omgive sig med frem- mede distingverede Mænd. Ligesom han allerede havde Simoni-' des og Bacchylides, saaledes synes han allerede da at have gjort Forsøg paa at bevæge Pindar til at tage Bolig hos sig (cfr. Scholia ed. Boeckh P. 10.18). Men Pindars høihjertede, frisindede Cha- rakter kunde endnu ej bekvemme sig til at opgive sin uafhæn- gige Stilling som Borger ien Fristat for at ombytte den med den. mere glimrende, men ogsaa mere usikkre og afhængige ved en Tyrans Hof. OQg Hiero var i Begyndelsen af sin Regjering en Tyran i alle dette Ords Betydninger. Han viste Grusomhed og Mistænksomhed og herskede med Vold og ved Hjælp af et udbrdt Spioneri. Disse hans Egenskaber har bevirket, at Opholdet ved hans Hof har frembudt mange Skyggesider for Fremmede som for hans egne Hofmænd, og der synes ikke at have været nogen Mangel paa allehaande ligesaa snedigt spundne som hensynslyst 49 udførte Intriger fremkuldte ved Skinsyge og Rivalisering og Stræ- ben efter at fortrænge hinanden i Fyrstens Gunst. Disse Forhold, hvorom Pindar vidste fuld Besked, tilligemed det ved indbyrdes Digterjalusi fremkaldte spændte eller fiendtlige Forhold til Digter- parret Simonides-Bacchylides, der paa denne Tid stode i høi Anseelse ved Hoffet i Syrakus, maatte gjøre det betænkeligt for ham at 'modtage den til ham udgaaede Indbydelse. Senere indtraadte der imidlertid en Forandring. Hiero havde efter Forliget med Thero sikkret sig Magten, og dette havde hos ham som oftere hos dygtige Herskere, t. Ex. Octavian, Titus, havt den Ir.dflydelse, at det stemte hans Sind til Mildhed. Hertil var ogsaa kommet en langvarig og smertefuld Sygdom. Hiero var nu bleven , mild mod Borgerne, ej misundelig mod de fremragende, og for de frem- mede en beundringsværdig Fader,* Pyth. 3. 71 ff. Dette sidste - Digt er skrevet 474, umiddelbart før den første Pythiske Ode, altsaa tre Aar efter den 2den Pythiske. Baade den 1ste og 3die Ode aan- der en ganske anden Stemning mod Hiero, nemlig varm Beundring, øm Deltagelse, oprigtigt Venskab. Da bestemte ogsaa Pindar sig til at opgive sine Betænkeligheder, modtage den Indbydelse, som han tidligere havde afslaaet, og drage over til et Hof, hvis Rænker og Bagvaskelser han tidligere havde frygtet. Disse foreløbige - Bemærkninger har jeg anseet nødvendige som et Udgangspunkt for Opfatningen af Digtet. Hvad de enkelte Punkter angaar, E ved hvilke jeg har anseet det nødvendigt at dvæle, da er dette kun saadanne, hvorom jeg hos de Fortolkere, som jeg har havt ved Haanden, har fundet enten slet ingen eller ogsaa utilfredsstil- å Oplysning. Qversættelse. OQ Syrakus, Du mægtige Stad, indviet til den kampelskende Str. 1. Å res, Du krigslystne Mænds og Hestes guddommelige Fostermo- gende denne Sang som Bud om det dundrende Fiirspand, seirende ved hvilket den vognrige Hiero smykkede med skinnende Krandse Ant 2. Ep. 1. Str. 2. Ant.2, Ep. 2. 50 des Hjælp tæmmede han med let Haand Folerne med brogede Tøiler. Thi den pilesendende Mø lægger med begge sine Hænder tilligemed Hermes, Kamplegenes Beskytter, paa Hestene det blanke Smykke, naar Herren for den glattede Karm og den Tøilerne adlydende Vogn spænder de vælige Heste, idet han paakalder den Treforken svingende, vidt og bredt mægtige Gud. Men snart til én Fyrste, snart til en anden indvier Digteren sin skjøntly- dende Sang som Belønning for hans Dyd. Om Kinyras tone ofte Kypriernes Sagn, ham, hvem den guldlokkede Apollo elskede af hele sin Hu, Aphrodites fromme Præst; men Tak, der følger som Belønning for venlig Daad, tilskynder dem dertil. Men dig, 0 Deinomenes" Søn, paakalder til Beskyttelse for sit Hjem den lo- eriske Pige, der frelst ved din Magt af Fiendens truende Vold atter med Tryghed kan hæve sit Blik. Efter Gudernes Befaling siger man, at Ixion, idet han dreies i en Kreds paa det vingede Hjul, forkynder for de Dødelige den Lære, at man skal gjen- gjælde Velgjøreren, hædrende ham med venlig Tak. Og han lærte — dette, saa der ei var Tvivl. Thi efter at have naaet Livets kjære Redning hos Kronos" huldrige Børn taalte han ej sin store Lykke, da han optændt af Lidenskab begjærede Here, der tilfaldt som Lod Zeus' glæderige Leie. Men Overmod drev ham til formaste- lig Brøde; og snart fik han sin fortjente Straf og fangede som Løn en udsøgt Pinsel, og hans tvende Synder volde ham Nød. Den ene, at Helten var den første, som besmittede Menneskene med Drab paa egen Slægt øvet med snedige Rænker, den anden, at han i det rummelige Gemak fristede Zeus" Hustru. Men altid | bør man efter sig selv (og egne Kaar) søge enhver Handlings Maal. Den brødefulde Lidenskab styrtede i mangfoldig Ulykke endog ham, der var kommen som Bønfaldende. Han-lagde sig nemlig hos en Sky, forfølgende et yndigt Gjøglebillede, den ukyn- dige Mand. Thi i Udseende lignede hun den øverste Gudinde, Datter af Kronos, Uranos" Søn, og hende havde Zeus" List gjort til en Fælde for ham, en skjøn Ulykke. Men han erhvervede som | Løn Baandet med de fire Radier, sin egen Undergang; thi styr- tende i de Lænker, hvorfra ingen undflyer, paatog han sig at for- 51 i kynde Melding — om en Sandhed — som angaar alle. Ham fødte hun uden Chariternes Gunst en utæmmelig Æt; enestaaende blandt - Alle, som hverken hos Mænd nyder Hæder eller i Gudernes Bo- liger; Fostermoderen kaldte ham Kentauros, og han blandede sig med de magnetiske Hopper paa Pelions Skraaninger, og der ud- i sprang af dem et forunderligt Folk, begge Forældrene lig, Mode- ren forneden, men Faderens var det foroven. Guden fuldbyrder Str. 3. ethvert Maal i Overensstemmelse med sin Tanke, Guden, der i naar selv den vingede Ørn og i Hurtighed overgaar Havets Del- - phiu og blandt de Dødelige snart bøier de Stormodiges Sind, men til andre giver uforgjængelig Hæder. Men jeg maa fly Smæde- ordenes dybt indtrængende Bid. Thi jeg saa, skjønt fjern, den - daddelsyge Archilochos som oftest i Armod, kun rig paa smæ- | dende Fiendskab. Men at nyde Rigdom, naar Lykken saa falder, er Visdommens bedste Frugt. Men Du har den foruden Tvivl til Ant. 3. Aa lægge den for Dagen med gavmildt Sind, o Fyrste over mange | skjøntkrandsede Gader og meget Folk. Men hvis nogen siger, at 5 hele Hellas af de tidligere nogen i Rigdom og Glands var større end Du, saa stræber han forgjæves i taabeligt Sind. Men paa - seierkrandsede Skibe vil jeg fare afsted, naar jeg synger om din I Fortjeneste. Thi Ungdommen pryder Djærvhed i frygtelige Kampe, og deri paastaar jeg, at Du har vundet din uforgjængelige Hæder den modnere Alders vise Raad giver mig sikker Tryghed til i enhver Sag at synge din Pris. Lev vel. Paa phønikisk Han- $ RD PE ye delsvares Viis AAR Dig denne Sang over et Men Kaslor- - venligen for den Hslevåt Lyres Skyld. Vis dit sande V æsen, belært af Erfaring. Skjøn er Aben i Drengenes — spot- tende — Tale, altid skjøn. Men Rhadamanthys er salig i Ely- si Im, jord: han fik en udadlelig Visdoms Frugt og ei glæder Sin- - snedige Kunster. En ubetvingelig Ulykke for begge Parter r Bagvaskernes skulende Blik, ganske lig Rævens Sind. Men hvad gavner dette Ræven. Thi ligesom Korken flyder over Gar- kjæmpende baade blandt hestetumlende Mænd og tilfods, men Ep. 3. Str. 4. 52 net, saaledes dyppes jeg ikke i Havvandet, naar det øvrige Red- | Ant. 4+.skab udfører sin Gjerning i Havets Dyb. Umuligt er det for en Ep. 4. det passer til Forholdene i Oldtiden, er en anden Sag. Heller ikke svigefuld Borger blandt brave Mænd at udtale et kraftigt Ord. Men alligevel øver han logrende for alle med megen Iver sin sne- dige Kunst. Ei deler jeg hans Frækhed. Velvilje være mig kjær. Men mod min Fiende vil jeg som en Fiende gjøre Angreb paa Ulvens Viis, trædende skraa Veie snart hist, snart her. Den sanddru Mand er for enhver Statsform den ypperste, saavel under Enevælde, som naar den tøilesløse Hob, som naar de vise styre Staten. Men man maa ikke stride mod Forsynet, som snart hol- der hines Sag oppe, snart giver disse stor Hæder. Dog ikke en- gang dette tilfredsstiller de misundeliges Sind. Slæbende paa en altfor stor Maaleline, fæste de i sit Hjerte et smertefuldt Saar, før de opnaa, hvad de tænke i sit Sind. Men det bedste er at tage paa Nakken og bære med Lethed sit Aag; at stampe mod Braad- den er en farlig Vei. Men mig behage det at færdes blandt de gode. Ayavaiar 42200 overs. af Boeckh med tenera manu sive leni- bus manibus, og han bemærker: Recte monet Gedikius hanc vic- toriam pullis equinis non equis perfectis paratam esse, non quod Twroug appellat poeta sed quod de domitis et formatis tenera manu Dianæ ope dicit. Heraf drages da videre Slutninger med Hensyn til Stedet, hvor Seieren tænkes vunden. Men ayavat: kan intet Hensyn have til Hestenes Alder. Det udtrykker en Egenskab nødvendig for Hænder, som holde Tøiler overhoved, og omtrent det samme somi en anden Forbindelse det Quinctilianske ,mollis articulus.* Naar vælige Heste styres og især dresseres, maa dette ske med en blød og fiin, eller som vi sige ,let* Haand. 720 dcuwy. Efter Boeckh: aut in viis locisque publicis, ubi virgines parthenia canant et choreas agunt, aut pro foribus ubi se- dentes puellæ vespertinis sese cantilenis oblectant. Hvorledes det første kan passende kaldes 729 dcp.ov, er ikke let at indse; hvad det andet Alternativ angaar, saa stemmer det vistnok med den Skik, som nu raader i den græske Del af Orienten, at Kvinderne om Aftenen sidde samlede i Klynger foran Husets Dør, men om 53 passer amvw de cantilenis. Det bør rimeligvis forklares = OI. 1. 72 i Bet. paakalde og 729 — Jmp til Bedste eller Forsvar for, som ofte. Hiero anraabes som Byens Beskytter og bedste Værn af dem, som mest trænge Beskyttelse, nemlig de ubeskyttede Kvinder. Han hædredes som Skytsgud, fordi han havde frelst dem fra Anaxilaus. Dette er ganske i den gamle Tids Aand. Som et Exempel blandt flere paa, at mægtige Beskyttere vises guddommelig Ære, kan an- føres fra en senere Tid Liv. 832, 25, hvor Macedonerkongen Philip nævnes i Argos i offentlig Bøn ved Siden af Juppiter Apoll og Herakles. | parvopévarg 9. geil, efr. Xen. Cyr. 3. 1. 39 «o9p0y, vellystig. V. 25. mott xal töy xovta er den Læsemaade, hvorefter jeg har over- V. 36. sat, og som jeg tror er den rette i dette vauskelige og meget om- stridte Sted. Haandskrifterne har: mot! x. t. xovtx (snart som Præsens, et enkelt som Aor.), men ogsaa mott x. t. £.; Boeckh læser efter en Copjectur moti xörtov lxovta, hvilket vistnok giver Mening, men en ganske overflødig og derfor forstyrrende. Schnei- dewins moti xaltoöv Shovta er ganske uden Mening, for ei at tale om andre Conjecturer. (xovta har her kort :, medens ”xo har: langt. Af fxetng og xavn sees, at i i denne Stamme er kort, Stammen i fxoo er saaledes dannet ved Vokalforlængelse som tnxo, St. tax, og den rene Stamme kommer her frem i Aor. Jeg forklarer her - %o efter den Betydning, som fremtræder i fxetng, der joi Virke- lighed er = 6oy, og som ogsaa gjenfindes i xv&op.o. og Movu nemlig: komme som bønfaldende. —- éuval er vel subjektivt at fatte Begjærlighed efter Samleie. — Meningen af disse Ord mott xal vov dxdyra bliver altsaa den: Den onde sandselige Lyst fristede og styrtede i Ulykke selv den, der havde søgt Ly ved Arnens Fred, og som fremfor Alle burde respektere dens Renhed. Men saa mægtig er sandselig Begjær, at selv dette ei afholdt ham. Dog som Brøden var stor, saa var og Straffen frygtelig. Pindar skil- dres selv som en Mand, hvis kunstneriske Gemyt var let tilgjæn- geligt og aabent for kvindelig Skjønhed. Han tør altsaa her tale som Sagkyndig. Hans Natur fornægter sig heller ikke i det føl- 3 gende (Weddog yhuxd, nahdv mhpo), hvis skjeimske Lethed harmo- - nerer fuldkommen med Digtets Alvor forresten. k k | V. 41. éy S'mpuxtorer x. 7. L. er. en alvorlig Ironi. Det fremstilles som en frivillig paatagen Forpligtelse, som i Virkeligheden er en ganske ufrivillig afgiven Lære, der,fremgaar af hans haarde Straf, som tjener andre til advarende Exempel. TO mhovtelv Så suv Tyya TOTPOV GOPIAG GoLstov. Haandskrifternes Læsemaade er ikke tvivlsom, desto mere derimod Fortolkernes Forklaringer. Boeckh forekommer mig at komme Sandheden nær- mest. Han oversætter »,ditescere autem cum felicitate fortunæ sapientiæ summum est* forbindende sop/ag med xp1atoy. Dette for- klarer han saaledes: ,summam arbitror sapientiæ, ut opibus præ- ditus felix perdures neque acerbas fortunæ vicissitudines experi- are.* Hertil kan svares: Apparet etiam cæco. Sed res admoni- tione haud eget neque enim est in mortalium cujusquam potestate positum, ut fortunæ vicissitudines effugiat. Dette er altsaa umuligt, og at lægge i Stedet den anden Mening, som Boeckh ogsaa for- søger: Rigdom bevares ved Dyd, ergo er en Opfordring til at nyde Rigdom det samme som en OQpfordring til Dyd, vilde i bed- ste Fald være at tillægge Pindar en Udtryksmaade, der var udsat for Misforstaaelser. Jeg tror, at Stedets Mening er en ganske an- den, idet min Qversættelse forresten i Ordenes grammatiske For- bindelse slutter sig til Boeckhs: At nyde Rigdom, naar Lykken saa falder, er Visdommens bedste Frugt. | At Historien om Ixion sigter til Hiero og hans Planer med Hen- syn til Polyzelus og Demarete, anser jeg for utvivlsomt efter Boeckhs Udvikling, hvori intet errokket ved'de Angreb, som er gjort t. Ex. af Hermann, eller efter min Mening kan rokkes eller behøver at tilføies. At den skulde sigte f. Ex. til Anaxilaus, som ligger gan- ske udenfor dette Digts Qmraade, er helt utænkeligt. Hvorledes kan Digteren falde paa udførligen at dadle en Mand, som ingen bryder sig om? Alt har her Hensyn til Hiero, som tiltales, hvi skulde Digteren ellers tilføie éui å y>ewy oevyst» daxog xonayopuav. Han formaner ham med den Frimodighed, som passer for en evdvyhussor avip, der efter hans Mening er den bedste év zavta vop.ov, en Føimodighed, som hos den af Guderne inspirerede San- ger maa (aales selv af en Tyran. Dette Synspunkt, Sangens Hel- 55 lighed og Digterens Inspiration fra oven, — hvorved han altsaa efter græske Forhold faar en Analogi med de gammeltestament- - lige Profeter, der ogsaa udtalte haarde Sandheder, der kunde taales, fordi de kom fra en høiere Magt, — maa man fastholde for at kunne forstaa Stedet, der vistnok efter vore Anskuelser om en Hofdigters Forhold til Hans Majestæt er uforklarligt. Imidlertid sy- nes Pindar sig selv her at være gaaet til den yderste Grændse og advarer sig selv, idet han bryder af, med Archilochos' Exempel: Vogt Dig, at ikke din Sandhedskjærlighed udarter til Smædesyge, saa at du istedetfor Venskab, som nu tildeles Dig af Guder og Magthavere, høster Fiendskab, istedetfor Penge 9: Betaling for dine Digte, kun høster Armod som Archilochos. Men Visdommens Frugt er Rigdom, d. v.s. den Mand, der er heldig stillet, har gode For- bindelser, rige Venner som jeg, og dertil er Skald (av tyya mot mov), bør drage Fordel deraf til at berige sig, men dette sker kun ved Evne til at ,,sno sig*, ved praktisk Kløgt, ved at undgaa at støde an. so9ia altsaa her Snildhed, Forfarenhed udi Livets praktiske Forhold. Saadan er da Stedets Mening og det en me- get prosaisk Mening. Men man skal lægge Mærke til, at de græ- ske Digtere fremfor alt andet ere sande, Sandheden gaar dem over Poesien, eller rettere, de ere saa sikkre paa sig selv, at de ej tro at vinde noget ved at lægge paa Sminkens uægte Farve. Den moralske Pertentlighed, som ej tør glæde sig over dette Livs Goder, er dem, som Grækerne overhoved, ganske fremmed, og at turde vedkjende sig, hvad der er Bevis, om ikke paa menneskelig Skrøbelighed, saa dog paa almenmenneskelig Ufuldkommenhed, som ingen gaar fri for, vidner ej om moralsk Fordærvelse, men just om moralsk Sundhed. Il. 9. 598 foreholder Phønix Achilleus ved Meleagros Exempel de slette Følger af Stivsind. 7 S'ouvxér. SAP , | , ” F döp étihessav mokka te xal yoplevta xanov d"npuys xalavtne. Lige- som Phønix der er bange for, at Achill skal tabe sin Helteløn, saaledes er Pindar her bange for, at han skal tabe sin Digterløn, thi han yndede ikke at være Digter gratis, ligesaalidt som de -— homeriske Helte yndede at være Helte gratis. I den andeu Isth- miske Ode, i Begyndelsen, betegnes det som det almindelige paa Ne V 72. 20. 56 Digterens Tid, at Betaling ydedes for Digte, idet Pindar tillige med et Suk mindes de gamle Tider, da Musen ej var kjær i Vin- ding eller Leietjenerinde, og da Sangerens Stemme ej var forsøl- vet, cfr. ogsaa Pyth. XI. 41. At det samme eller et lignende For- hold ogsaa har fundet Sted ligeoverfor Hiero, er derfor mere end sandsynligt, og hvad Xenophon lader Hiero sige i Dialogen af samme Navn Cap. 1. 138 om de Kunstneres store Fordringer, der komme til Magthaverne for at fremvise sin Kunst, har sikkert sin Rod i virkelige Forhold. &vavdsa story pi Triumfator-Tog* om Foredragets pragifulde Fylde paa Grund af det taknemmelige Stof, ligesom Hor. Sal. 1. 7. 8 equi albi om Tungefærdighed. Jeg sender Dig dette Digt som en anden Vare uden at bringe den selv,% heri ligger rimeligvis en Undskyldning for, at han ikke selv er Qverbringeren og ikke følger Indbydelsen. vévor otog &ggt uAvoy, viis dit sande Væsen efter at have høstet Er- faring. Pindar appellerer fra den ved Øretuderes Smiger fordærvede Hiero til hans eget ædle Naturel. Hvad det er for en sørgelig Erfa- ring, han har gjort, vide vi ikke, maaske sigtes herved til det aabne Brudd med Polyzelus, fremkaldt ved Bagvaskere, som havde næret Fiendskab mellem dem. Udtrykkets Korthed og den Almindelig- hed, hvori det er holdt, uagtet der henpeges paa noget (os ukjendt) specielt, er ganske i den Pindariske Muses Aand og i Overens- stemmelse med det ovf. P. V. 81 udtalte Princip: ”ohhøy melpata GUY tavverv év Bomyet 0: at antyde Tankerne, ikke udføre dem. Dette forekommer mig at være en simpel og klar Mening af de omtvi- stede Ord og en Fortolkning, som har den Fordel ej at gjøre Vold paa Grammatiken. De følgende Ord »ohog to etc. staa utvivlsomt for at betegne ironisk Ros og derigjennem falsk Smi- ger, saaledes som det er gjengivet i Oversættelsen efter O. Miller. Batt'Cw har dobbelt Betydning ligesom vort ,,dyppe*, 1) væde, 2) gjennemhegle. Meningen af Vers 78—80 er vel den: Et ube- tvingeligt Onde for alle Parter er Øretuderi; mig skader det ikke, fordi jeg er fraværende, og jeg ønsker heller ikke i Nærheden at - lære det at kjende. »patatov cefr. Ar, Ranæ 97. orpa vevvatoy, | på AED MD AA Gre I ee Ob GRE rs ) ig Pu < hd på Å 1 A ; re 2 3 PP N 2 : > p | aabent og mandigt Ord, modsat den Fremgangsmaade, som be- tegnes V. 76 Vmopavtis. : 81—85. Billedet er ikke taget hverken af Palæstra eller ur Hunden, men af Ræven og Ulven. oyd», som Boeckh læser istedetfor æyav som Adverbium, er V. 82. ikke tilfredsstillende. Boeckh, til hvem de senere Fortolkere have - sluttet sig, forklarer ay” ,curvatura*, altsaa smidig Bøining, og Staxhiuery ayav (det maatte vel heller være ayag) bliver da at ind- - vikle smidige Bøininger 9: foretage indviklede og smidige Bøinin- ger. Denne Fortolkning lider af Betænkeligheder. ay” kommer af gyyyp: og betyder Brudd, bruges om Bølgen, som ,ybryder,* men Brudd og smidig Bøining er ikke identiske, snarere modsatte, Begreber. Dernæst, hvilken Indvikling er der Tale om? Ræven er vistnok smidig og Ulven mangfoldig i sine Bevægelser, men de kunne dog ikke slaa Knuder paa sit eget Legeme, og det be- - tyder Stanh&xo efter sin egentlige Betydning. Det vilde altsaa være at tillægge Pindar et usandt eller med Naturen ikke stem- mende Billede, men det gjør kun poetiske Dilettanter, ikke de -græske Digtere. Jeg tror, den gamle Læsemaade æyav bør behol- des. De metriske Vanskeligheder ere neppe af Betydning. Der er endog i dette selvsamme Digt Exempler paa, at korte Stavelser bruges som lange. Stamhéxw staar da her absolut eller uden Ob- jekt som padrwvy V. 72. Det betyder her afstedkomme Forviklin- ger, nemlig ved Intriger. Billedet,er halv metaphorisk, halv lige- fremt, saaledes som ofte. — Eueodar otaduar mepiasdg, slæbe paa en Maaleline af altfor v. 90. store Dimensioner er utvivlsomt Meningen i Overensstemmelse med 6 Scholiastens Forklaring. &kueodar betegner graphisk dens Stør- E relse, idet den ikke kan bæres, men slæber bagefter dem, som benytte den. Modsætningen er den i V. 74 udtalte Tanke xat - o5töy TavTOg Öpåv påTpOV. Det betyder saaledes ,stille sig sit Maal eller sin Opgave høiere, end Kræfterne strække til.* - g- &våradav etc. svarer til vort ,løbe sig en Stage i Livet* og er v. 91. noget lignende som i det følgende motl xåvt2ov hantifepev. E Hvad det hele Digts Anlæg og age dig angaar, saa er denne følgende: 58 Hiero har vundet en Seier, som forherliger Guderne i hans By, og under disses Varetægt staar hans Forkjærlighed for Heste. Herfor er der Anledning til at prise ham, men mest fordi han frelste Locri, hvorfor Taknemmelighed skyldes ham. Thi Utak straffes. Herpaa er Ixion et advarende Exempel. V.21—24 dan- ner en Qvergang som ovenfor udviklet. Nu følger Fortællingen om Ixion, hvori ligger en Advarsel til Hiero om ej at eftertragte sin Broders Hustru og Liv. Herom siger Boeckh træffende: quod fit fabulis promendis quæ quomodo rei aptatæ sint, non magis explicatur quam ab artificibus operibus allegorieis commentarius subseribitur. Selv den mægtigste kan ej undgaa Guden, for hvem endog det i Skabningen ypperste maa ligge under. Derfor vogt Dig. ,Men jeg, fortsætter Digteren (V. 52), jeg maa tage mig iagt, at jeg ej kommer til at ligne Archilochos, mister min Skaldeløn og bliver fattig som han. Klogskab er nød- vendig i denne Verden; men med den følger Rigdom, og den er skjøn, og den har Du, o Hiero, tilligemed Kongedømmets Glands tipn, Tapperhed pasog og Bovkn. Nu, siger han, er jeg færdig, undskyld, at jeg ej selv bringer dette*, og nu kommer — ligesom i Efterskriften ofte den egentlige Kjerne kommer frem, saaledes her, idet han tager Afsked, — hans Hjertes Tanke til Gjennembrud. y Vis din paa Bunden ædle Natur, nu, Du har seet, hvorhen Hofræn- ker og den dermed følgende Splid fører. Smigrernes Lovtaler ere ligesaa alvorlig mente som Drengenes over Abens Skjønhed. Lyk- kelig den, som ej blændes derved. Et stort Onde er Øretuderi, ja man kan ikke værge sig mod dets Indflydelse, Derfor er jeg glad, at jeg er, hvor jeg er, o: i mit Hjem. Aabne og mandige Ord høres ikke af svigefulde Omgivelser som de ved dit Hof; der øves kun indviklede Rænker. I det Hele taget er der Giftstof i Hofluften. I den Atmosfære trives kun Snylteplanter og moralsk Ukrud. Jeg er selv ingen Moralist, min Fiende vil jeg, om Fiendskab endelig skal være, angribe forfra og fra Siden som Ulven, men Øretuderi bruger jeg ikke. Bedst er aaben Sanddruhed baade hos Enevolds- herskeren, det tøilesløse Demokrati og i en velordnet — aristo- kratisk — Stat.* Her afbrydes Tanken; den arbeider ligesom i det skjulte, under Jorden, indtil den endelig kommer frem for Dagens Lys med Ordene yp1 d& mpog Veov &c. Sammenhængen er denne: At Sanddruhed og Aabenhed bedst trives i en velordnet Stat, - hvor Sindighed sidder ved Roret, er klart; hvor der er en voldsom, - uansvarlig Enehersker, eller hvor den tøilesløse Hob har Magten, - der fordrer Tyranniet, som i begge Tilfælde ligemeget finder Sted, | Smiger, ikke Sandhed. Bedst er det, naar de sindige styre, dog for de bestaaende Forhold maa man bøie sig. Øvrigheden er af Gud, og mod Forsynet maa man ikke stride. De urolige Hove- der, der misfornøiede med sin egen Stilling af Misundelse ville styrte Magthaveren, stille sig dog ikke tilfreds med denne Tanke, «men lægge sine Planer for høit og ødelægge sig selv, før de opnaa sit Ønske. Selv om den Forfatning, hvorunder man lever, f. Ex.den i Syrakus, ej kan prises som den bedste og specielt ej er gunstig for %vdosc e9dvyhusso,, som Pindar selv er en: voldsomme Midler bør ikke bruges. De bringe Øveren af dem Fordærv. : Man maa resigneret tage Aaget paa Skulderen og derunder ind- . rette sig saa bekvemt som muligt, thi det nytter ikke at stampe mod -Braadden. Imidlertid, denne Resignationens Philosophi anbefales kun dem, for hvem den er nødvendig, for Hierons egne, men hvad mig angaar, siger Pindar, da foretrækker jeg nu, som altid, at være der, hvor Bravhed bor eller 8xov &v of 30901 mo uw tspéwyt. Derfor ønsker jeg ikke at forlade mit fri Hjem. Den Tanke, som er antydet i V. 80—81, vender han her tilbage til og - afslutter dermed Digtet. Dette er altsaa Hovedtanken, som gaar igjennem det. Digteren afslaar en Indbydelse, som han rimelig- SE PJ EN - Viis paa en mere indtrængende Maade, end han skjøttede om, v» - opfordredes til at følge. Hierons personlige Charakter, den uhyg- - gelige Familietvist, Tonen ved hans Hof, hvor Bagvaskelse og In- | triger og Splid hørte bjemme, alt gjør, at Pindar, der af Sind skildres os omtrent liig Sophocles, som jo heller ikke skjøttede Pr om Tyranners Gunst, ej har Lyst til at forlade sin fri Fædrene- stat. Dette udtrykker han nu ved adovta Enue etc., der altsaa - falder sammen i Tanke med det opbevarede Apophthegm. Schol. 10.18 Boeckh Bovhopat åpavtd Siv 03% GAO, der vel ogsaa sigter til samme Tid, hvori dette Digt falder, nemlig c. 477 f. Chr. Om Tordenvejr i Norge i 1869, Af HB. Mohn. (Foredraget i Mødet den 25 Marts 1870.) - Iagttagelser af Tordenvejr bleve i 1869 udførte, efter det meteorologiske Instituts Opfordring, paa samme Maade som i de to foregaaende Aar. ; ; Til Institutet er indkommet Beretninger om 218 enkelte Tor- denvejr i 1869. Dette Antal er meget lidet, især i Sammenlig- ning med det foregaaende Aar, der har leveret 1428 enkelte lagt- tagelser. Paa samme Tid har Iagttagernes Antal været omtrent det samme som i 1868, omkring 270. Fra flere lagttagere er der ved Aarets Slutning indkommet Meldinger om, at intet Tor- denvejr har været at iagttage i hele Aarets Løb. Aaret 1869 viser sig saaledes at have været virkelig meget fattigt paa Tor- denvejr, og Discussionen af Iagttagelserne har sin væsentligste Interesse deri, at den viser, at man i et fattigt Aar som 1869 gjenfinder de væsentlige Træk ved Tordenvejrfænomenerne, som det rige Aar 1868 gav en saa udmerket Anledning til at fremdrage. Observationerne for 1869 ere discuterede ganske paa samme. Maade som de for 1868 (se Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1869, Pag. 175 til 217) og have ledet til følgende Resultater: Lufttrykkets Fordeling under Tordenvejr har været, som den følgende Tabel viser: Lufttrykket aftaget sterkestmod N NO O SO S SV V NV Antal Gange 8 5 6 0 0 0 14 12 Idetheletaget er VNV den fremherskende Retning, hvori det laveste Lufttryk er at søge. Retningen mod Øst er temmelig hyppig, nemlig 1 Gang i Maj, 8 Gange i Juni og 2 Gange i Juli. 5 Tordenvejr,' nemlig 3 i Juni og 2i Juli, ere som tydelige Var- 61 metordenvejr ikke medtagne i den foregaaende Tabel. De i denne indeholdte ere alle at karakterisere som Hvirveltordenvejr. I ovenstaaende Liste ere de Tordenvejr, der kun optræde paa et eneste Observationssted, i Regelen ikke medtagne. Vindens Retning. Tabellen giver Antallet af Gange, redu- ceret, ligesom ved alle de følgende Tabeller, til de 8 Hovedstreger. N NO 0-90." 8 SV V- NY Såå Januar 1 E z E 3 3 2 å 10 Februar = = - 25 Å, ne 2 5 18 - Marts p = = = = p p 4 0 April - : DE de E E 2 3 Maj 0.5 1 EE 2 8 Juni ; 5 1 2 4 > ie | 3 BR å 16 Juli 5 3 KS 85 54 August 1 4 1 6. >; 2) 1 33 September 1 1 5 65. 9 65 45 20650 Oktober z z - ; 2 å OG 9 November 1 - - 1 3 - p z 5 December - = = 1 - = = = 4 Forhele Aaret95 10 8 195 46 43 30 18 184 Den fremherskende Vind altsaa SSV, den sjeldneste Ost. Skydrift. [SES FØRE Å en Toll SV V NV. Sum 4 Januar 1 z - ; 2 55 45 1 11 Februar z z 1 z z 2 1,5 3.5 8 -— Marts ; ; ; z z : 2 , 0 - April - - = E å : = 1 1 Maj ; Kkbekene Gøta - 59 Juni 2 1 0 45: :145*0125-005 1 18 - Juli 5 05. 455 125:-165-- 125 1.50 bål i - August 2 4 E Ab 9- 1125 1 33 fr Peptember 1 = 1 2 "5 12 3 05 27 - Oktober = z z z 2 5 £5 0.5 9 — November 1 E = - - Å z 3 | December ; 2 2 z z 1 z p 1 prorbele Aaret 12 6 5 11:80:56." 345," 115 18 62 Skyernes Bevægelse altsaa fremherskende fra SV, sjeldnest fra. Ost og Nordost. Tordenskyerneslocale Bevægelsesretning. N NO 0 80 $ SV V NY Sum Januar NN Nu å 5 z 2 2-4 5 Februar E db DS 2 2.5 45-38 14 Marts = - - - = p 5 EG 0 April z - z = - = =- 4: Maj TE RE 1 1 1 05 45 6 Juni 18 700 2 2 1 05:15 D Juli 85 så 3 65 9 14 125 45 +54 August 3 1 - 1 4 6 September E = 05 2 55: 5 25. 055416 Oktober z - z 1 15 73 å AG 1 November E E EE 0.5 1 1 0.5 3: December E = EE - g E Pei For hele Aaret 85 3 5 144 255 355 365 bb Tordenvejrenes Bevægelse over de forskjellige Steders Hori- . zont er saaledes fremherskende fra VSV, sjældnest fra NO og Ost. Tordenvejrenes Forplantelsesretning. Tordenvej- - rene i 1869 optræde paa en saa sparsom Maade, idet det samme Tordenvejr kun yttrer sig paa ganske faa Punkter, at deres For- plantelse henover Landet kun i yderst sjældne Tilfælde kan forfølges. I disse Tordenvejr, der samtlige falde i Sommermaa- nederne, var Bevægelsen gjennemsnitlig fra SV mod NO. Der findes i hele Aaret ikke et eneste Tordenvejr, der har været i den Grad udmerket ved Udbredelse eller særegne For- holde ved Forplantelsen, at jeg har fundet det værdigt til at fremstilles paa noget Kart. Indflydelsen af Aarstiden og af Beliggenheden mod Havet naa Styrken af de Tordenvejrene ledsa- gende Fænomener sees af følgende Tabeller. 63 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Juni. Juli. Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Aar € Vindens Styrke. Kysten 4.2 4.3 - 1.0 2.3 2.2 2.0 1.7 2.7 3.3 2.7 1.1 2.59 Indlandet 1.5 25" - - 201.114 1.3 3013 - - 1.41 Hele Landet 3.6 4.1 - 1.0 2.1 1.7 1.6 1.5 2.0 2.7 2.7 1.1 2.14 Skydriftens Styrke. Kysten 20300245 1314. 1.8 1.4 2.0-2:4-1.5- 101.904 Hele Landet 2.6 3.0 = 1.5 0.8 1.6 1.5 1.3 2.0 2.4 1.5 1.0 1.74 Lynenes Styrke. Kysten 2227 - 0.0 0.70.8 1.4 1.6 2.4 2.0 3.2 0.0 1.91 Indlandet' 0.5 25 - 00 1608060.72013 - - 0.80 Hele Landet 1.8 2.7 - 0.0 1.2 0.8 0.9 1.3 2.4 1.8 3.2 0.0 1.49 a Tordenens Styrke. Kysten 18-28 - 20 1.3 1.7 2.22.1 2.4 2.6 2.5 2.0 2:23 findlandet 2.0 35 = == 201617172020 = = 17% ag Hele Landet 1.5 2.8 - 2.0 1.8 1.6 2.0 2.0 2.3 2.4 2.5 2.0 2.06 i Regnens Styrke. x - Kysten 1.3 1.0 -- 1.5 0.3 1.4 2.1 1.8 2.3-2.6 0.2 0.0 1.76 Mludlandet 0.5 30 > =- 20191.41.13.03.3 = =- 1.57 - Hele bandet 1.1 13 - 1.5 1.4 1,6 1.7 1.5 2.6 2.8 0.2 0.0 1.69 Af disse Tabeller fremgaar, at de Fænomener, der ledsage Tordenvejr, gjennemsnitlig optræde med større Styrke i Vinter- Ap radert — maanederne end i Sommermaanederne. Dette gjælder især for -Viudens, Skydriftens og Lynenes Styrke, mindre for Tordenens og Regnens. | At Tordenvejrenes REN Fænomener ere betydelig ster- kere paa Kysten end inde i Landet, fremgaar af de samme Ta- beller, navnlig af den sidste Verticalrække, paa det tydeligste for alle Fænomeners Vedkommende. -—— Lufttemperaturens og Fugtighedens Forhold under 64 Tordenvejr. De Normalværdier, efter hvilke de følgende Af- vigelser ere beregnede, ere Normaltemperaturerne for det syd- lige Norges ældre Stationer, Middel af de sidste 8 Aar, 1861— 1868, af Vanddampenes Tryk for de samme Stationer, de samme Værdier efter Observationerne i de 3 eller 2 sidste Aar for Sta- tionerne i det nordlige Norge, samt de respective Maanedsmedier for 1869 for de i dette Aar oprettede Stationer. Stationer med Tordenvejr. Stationer i Nærheden af Tordenvejr. Afvigelse af Afvigelsc af Luftens Vanddampenes Luftens Vanddampenes Temperatur. Tryk. | Temperatur. Tryk. Jan. ; : + 40,5 «44 Febr. +50 +16 +39 +0.8 Marts - P E E April : E +0.2 +09 Maj — 4.5 +0.1 RE de Juni 0.0 + 0.4 — 2.1 +0.2 Juli —+0.9 + 1.4 | +1.2 +1.0 Aug. — 2.4 ERE MN 9 +0.3 Sept. +1.9 LØ +2.0 +2.5 Okt. +0.6 190003 2.30 13 Nov. —2.3 — 0.6 ; - Dec. z ØRS: - z Aar +0047 +082 + 10.03 +07 Gjennemsnitlig har altsaa Luftens Temperatur været højere og Vanddampenes Mængde større under Tordenvejr end under. de normale Forholde, og denne Virkning strækker sig ud over de Egne, der ligge i Nærheden af de Steder, hvor Tordenvejrene selv bryde ud. 1 Naboegnene er Temperaturens-Qverskud endog vel saa stort som paa de af Tordenvejrene selv trufne Steder. Det samme var Tilfældet i 1868. Vindretningens Indflydelse paa Temperatur og Fugtighed under Tordenvejr. Den følgende Tabel viser de til de forskjellige Vindretninger svarende Afvigelser af Luftens 65 Temperatur og Vanddampenes Tryk fra Normalværdierne, bereg- — net saavel for Stationer med som i Nærheden af Tordenvejr. N NO 0) SO o- BV VJ AV Luftens Temperatur —0.7 0.0 —0.4 +17 +24 +1.1 +01 +0.1 Grad C. øm Vandd. Tryk —0:4 +02 0.5 + 15 12.0 40.5 — 0.7— 0.3 mm. Det er altsaa de sydlige Vinde, der have været de varmeste og damprigeste, medens de nordlige have været de koldeste og É dampfattigste. De sydøstlige Vinde staa i Henseende til Varme 4 NPF ÅR ud 2 p 44 X 3 ma G og Damprigdom over de sydvestlige. Men de sidste ere hyppi- - gere under Tordenvejr end de første. Tordenvejrenes Hyppighed. — Daglig Periode. Den følgende Tabel angiver, hvormange Gange Tordenvejr er observeret i de forskjellige Timer af Døgnet — Timen regnet fra lp Time før til '/9 Time efter det angivne Klokkeslet, samt - efter Stedets Tid — paa samtlige Stationer tilsammen. Kl. Jan. Feb. Mar. Apr. Mai. Juni. Juli. Aug. Sept. Okt. Nor. Dec. Sum - lg GN DODD 0 å 5 0 TORO Men 00000 00000002 000 02-000000 0033 ME 001.000 004 00000000: 0098 100 05 6000 09 29000558 Mn 0000. 2-00 0: 00 ME 0060 03 0050 å ME 00046003 0 07088 Mi 1ds0 0 00060 0-000000000000 EE VE EG en OE EE MN 10010001 11090008 MN 001 0:0 60040232 0 00006 ME 0:19 0490. 0100-0808 3-2 000008 MMiddeg 0 3 0, 0003 6 6 0 23 0 0:20 Mierm. 00 0 00 318 3 720083 Me 12 0-00 0004: 1413-74: 004438 ME 2 00000079 8 83 11.0 007% ME 6 0 0.04. 14 11 11 3 1 ard, 31 Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 66 Kl. Jan. Feb. Mar. Apr. Mai. Juni. Juli. Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Sum KEferm: 0 1*:0 00300909 140300 9 BE BG 20 50900 BTA MLE SE Fer TO 008 ERNST SRO gr SD SØN GENT PR er GE GS RS LG ØN Mruzt ov 00 0 DESS GN Eee Me HE i NE MEL GE RE EN Det er Eftermiddagstimerne, fra Middag til Kl. 8, der have havt de fleste Tordenvejr, medens Morgentimerne have havt de færreste. Det er den samme Periode, som er fundet for de to foregaaende Aar. Tordenvejrenes Hyppighed. — Aarlig Periode. Antal enkelte Tordenvejr. Østlandet. Vestlandet. Romsdal. Throndhjem. Arctisk. Finmarken. Sum Nordland. Nordland. Kyst. Indl. Kyst. Indl. Kyst. Indl. Kyst. Indl. Kyst. Indl. Kyst. Indl. Jan. 01500 BO BT DEN PE - Febr. 0:01 9" OATES DIER PN Marits /0- 010 0|0—0/0 010 910 01% April eg JEG PE RV EE EE DEE 3 Maj 0713 0010-00. 000 109 0 Juni OA NG ME Juli JE GEER EE AR ET Aae. 45115 174500 9040-00 DD RO Sept. 6-0 1935 4110:001.0501-04008 06 PE Okt. 0 4113-1123 11900012 0000 OE | Nov. DO OR DO RON ØDE 5 Dee. 0 0141 :010: 019000 GR Kar * 185 712 517 716018 19 ESN [DE HI åg od Aa EN kan EIGA et FAE ar AEE > LO PÅ ga or å ae: Å NE, , | KUE i 67 Å Antal Dage. med Tordenvejr. ' Østlandet. Vestlandet. Romsdal. Thr.-Nordl. Aret. Nordl. Finmark. For hele Kyst. Indl. Kyst. Indl. Kyst. Indl. Kyst. Indl. Kyst. Indl. Kyst. Indl.| Landet Jan. FS sd EE GE EE Å NE OG Me 00500132 112 00 14 07000040 Meo0 010 02010: 0010::010 0010 0 0) Mr 0120 00000905 010 01070] >2 Maj aS onn: 040 019 000 0 8 Juni Ke OE -Ør 000010 01510 Juli er NG VE ED Me ea 2 17 Aug. SEE 250 OG 04470010) 01001441 Sept. FEE SSRS SE TOO ONO 30 11009000 6 ME 0102. 2120 00000012 +010-0003 Nov Pro OD xoso 00-00 > OF Dee. 0-0" |-1 GAO ISR å or OTTO ME 1 2708 510316 217 1110 31 9. Juli Maaned har havt de fleste Tordenvejr. Vintertorden- vejrene have i Januar og Februar været hyppige paa Vestkysten, fra Lindesnes til Andenes. Mellem disse 2 Maxima ligger Marts Maaned, der ligesom i 1868 var ganske uden Tordenvejr. Æ Tordenvejrenes større Hyppighed paa Kysten end inde i Landet viser sig ogsaa af Tabellerne, undtagen for Østlandets Vedkommende. $ Som Bidrag til Per Mariien af Tordenvejrenes forskjellige Hyppighed i de forskjellige Maaneder hidsættes de følgende Ta- beller, der vise Lufttemperaturens og Vanddampenes Tryks Af- Vigelse fra de normale Værdier i de forskjellige Maaneder paa i > forsk; ellige Steder. 68 . Temperaturafvigelser 1869. Jan. Feb. Mar. Apr. Mai. Juni. Juli. Aug. Sept. Okt. Nov. Dee. Dovre 2.5 1.8 —1.6 1.6 — 1.7 — 1.4 0.2 —1.2 0.6 —0,8 —3.7 — 1.8 Christiania 1.5 3.4 —0.9 1.6 —1.6 —1.9 0.2 — 1.3 —0.8 —0.3 —2.1 — 3.6 Sandøsund 2.0 4.5 0.8 2.0 —1.3 —1.9 0.2 —1.0 — 0.5 —0.3 —1.8 — 1.8 Mandal 2.6 3.9 —1.3 1.7 — 1.4 — 1.3 —0.1 —0.7 —0.1 — 0.1 — 1.6 — 1.4 Skudesnes 1.8 21 — 1.1-0.7 — 1.8 — 3.5+— 1.1 —2.3 —08 — 12 S0900m Bergen 8,3. 29 — 1.3 2.0 — 16 — 3.0 — 12 —1.9—= LI LISE Aalesund 3.2 1.7 —0.6 0.4 — 1.6 — 3.0 — 0.6 — 2.0 — 1.7 — 1.5 — 1.2 — 1.8 Chr.sund 2.8 1.7 —0.3 1.0 — 0.9 —2.5 —0.7 —1.3 — 1.5 —2.0 — 1.4 — 138 Vardø. "21 25 1,7 AA 0.2 1.4 0.7. 0.0 —0.1 = 24. BEG | Afvigelser af Vanddampenes Tryk 1869. Millimeter. Dovre 0.4 0.1 —0.2 0.0 —0.8 —0.8 —0.8 —0.4 0.0 0.0 —0.6 — 0.5 Christiania 0.7 0.1 —0.2 0.6 —0.2 —0.1 —0.4 —1.4 0.0 —0.6 —0.1 0.1 Sandøsund 0.5 0.6 0.0 0.3 —0.8 — 1.5 — 1.4 —1.4 —0.5 —0:6 — 0.8 —0.3 Mandal 0.8 0.8 —0.3 0.9 —0.6 — 1.0 — 0.8 — 1.0 —0.2 —0.3 —0.6 — 0.6 Skudesnes 0.3 0.5 —0.3 0.4 — 1.0 — 1.4 — 0,2 — 1.3 — 1,4 0.1 — 0.2 — 05 Bergen 05 08 —0110:—04 == 1011" 99 0.0 00 :— Då Fe Aalesund 0.4 0.3 0.0 0.2.—0:7 — 18:— 04 — 0.9 — 1.6. —06 00 Chr.sund . 0.0 0.1 —0.3 02 -—0.3 — 1.1 —0.1 —07 —0.4 — 0.1 = 19 =08% De Vinde, der bringe Tordenvejr, ere de sydlige til sydvest- lige. Sammenligner man Antallet af disse Vinde — beregnet paa 1000 Observationer — med det normale Antal, saa faar man følgende Forskjeller, hvor Minustegnet betyder, at Normal- tallet er størst. Vind. Jan. Feb. Marts. Apr. Maj. Juni. Juli. Aug. Sept. Okt. Nov. De Dovre S —46 —37 —54 —74 100 Christiania S | 29 82 124 2999 Sandøsund SV += 178; — 70 1 > 412 —36 Lindesnes S 0 —46 29 —32 —32 Lister S 56 10 —32 63 —92 —9% 2 —35 — 4 235 2 Skudesnes 8 — 14 —48 — 181 18 —167 —85 101 —106 — 62 — 95 5 Udsire S 111 17 —70 45 —131 —118 53 —138 —7 —62 106. å Bergen S 9281 98 —105 62 —151 —81 92 —52 .55 —99 105 Hellisø S- 178 174 3 44 —150 —106 103 —97 —8 —105 54. å Aalesund SV 109 52 41 63 — 87 63 74 —2920 —65 —23 65 —! Chr.sund $SV—17 63 —1155.—358-— 883 271 ——7—>2 - HE Villa SV —21 35 23 91 —31 70 110 59.32 24 — 35 —| Andenes SV 56 73 24 39 — 60 — 49 — 40 24 27 —22 — 24 — + g- ; 69 Paa Østlandet, hvor Tordenvejrene ere Sommertordenvejr, har Sommeren været kold og Dampenes Mængde forholdsvis ringe. Juli danner dog en Modsætning til Juni og August og er ogsaa den Maaned, som har de fleste Tordenvejr i 1869. De sydlige og sydvestlige Vinde have været sjeldnere end efter det normale Forhold, undtagen i Juli. Paa Vestkysten, hvor ellers Tordenvejrene optræde hyppigst, å var Sommeren kold, Vanddampenes Mængde liden og de sydlige Vinde tilbagetrængte, medens de nordvestlige naaede en Udvik- ling, der næsten bragte dem til at blæse som en Passat. Und- - tagelse danner dog Juli, der har et Qverskud af Søndenvinde og flere Tordenvejr end Juni og August. « Paa Romsdals Kyster er Sommeren kold og dampfattig, dog mindst i Juli, der frembyder de fleste Tordenvejr. I Nordland og Finmarken er Sommeren forholdsvis ikke saa kold, men de sydlige Vinde ere ikke meget fremtrædende, og Tordenvejrenes Antal er som sædvanligt lidet. Af Vintermaanederne er December kold og saagodtsom uden Tordenvejr. Derimod er Januar og Februar milde og rige paa E Vanddampe samt paa sterke Storme og sydlige Vinde. I disse to Maaneder er der ogsaa forholdsvis mange Tordenvejr paa - Vestkysten. | Marts Maaned, der er aldeles uden Tordenvejr, er kold, tør og mangler sydlige Vinde. Aaret 1869 skylder saaledes hovedsagelig sin Fattigdom paa Tordenvejr de i Juni og August herskende kolde nordvestlige E Vinde, der optraadte med en sjelden Varighed og Styrke paa * de Steder, der ellers pleje at være de rigeste paa Tordenvejr. - Vinterens forholdsvise Rigdom paa Tordenvejr kan paa langt nær - ikke opveie Sommerens Magerhed. 8 I 1868 derimod nød Sommeren i hele det sydlige Norge et å Temperaturoverskud af omkring 3 Grader; i dette Aar var Tor- denvejrenes Antal næsten 7 Gange og Antallet af Dage med Tordenvejr over 119 Gang saa stort som i 1869. De af de ovenfor opstillede Tabeller følgende Resultater ere 70 1 det væsentlige de samme, som jeg tidligere har fundet ved Stu- | diet af Tordenvejrene i 1867 og i 1868. Jeg tør derfor anse en yderligere Verification af disse Love for ufornøden og vil derfor for Fremtiden hovedsagelig stræbe efter at samle Bidrag til en paalidelig Statistik for Tordenvejrenes Hyppighed i de forskjellige Maaneder og i de forskjellige Egne af Landet. Hvad der i den sidste Henseende er anført i Discussionen af Tordenvejrene i det rige Aar 1868, vil udentvivl i det væsentlige stemme med de - normale Forholde. re Å F'ortegnelse og Beskrivelse over Tordenvejr i Norge i 1869. Januar 1. Om Morgenen et Tordenslag med sterkt Lyn ved Andenes. - Sterk Storm af VSV. Der faldt Hagel. Januar 4. Om Morgenen Tordenvejr paa Bergensleden og — i Sogn. Storm af SV. Januar 6. Om Morgenen Tordenvejr ved Mosterhavn. Januar 8. Om Eftermiddagen Tordenvejr ved Andenes. Storm af Vest. Januar 18. Om Aftenen Tordenvejr ved Mosterhavn. Januar 22. Om Morgenen Tordenvejr i Vestnes. Sterk sydlig Vind paa Vestkysten. Januar 25. Om Memmedsse Tordenvejr i Skibthvedt og i Mosterhavn. Februar 2. Om Aftenen Tordenvejr i Reine, Vestlofoten. Februar 6. Om Formiddagen Tordenvejr paa Vestkysten, fra Indre Sogn og til Nordland. Storm af Sydvest og Syd. Februar 7. Om Formiddagen Tordenvejr i Bergen. Februar 11. Om Aftenen Tordenvejr ved Kvitholmens Fyr. Storm af Vest. Ga Februar 12. Om Eftermiddagen Tordenvejr i Brønø. Februar 13. Qm Morgenen et Tordenslag ved Soggendal. Februar 14. Ved Middag Tordenvejr ved Lindesnes. Storm | af VNV., senere orkanagtig af NV. paa Kysten. EDEN pA hs > ALDE EET Sa Th K pr $ SE ae Pa EET TG re Me AG KG Februar 25. Om Aftenen et Tordenslag ved Lervik, Stord- øen, Storm af SV. paa Vestkysten. Februar 26. Morgen og Eftermiddag Tordenvejr i Soggen- dal. Storm af NV. paa Vestkysten. Februar 27. Om Morgenen Tordenvejr ved Egersund og Soggendal. I Egersund blev en Galvanometertraad afsmeltet. Sterk Storm af V. og NV. April 4. Om Aftenen et Tordenslag i Time. April 15. Om Morgenen Torden i Soggendal og ved Lin- desnes. Maj 15. Ved Middag Tordenvejr i Nes, Røine Maj 20. Om Eftermiddagen Tordenvejr ved Aas Ede: - brugsskolen). Maj 21. Om Eftermiddagen Tordenvejr ved Kongsberg. | Maj 30. Om Eftermiddagen Tordenvejr i Mosterhavn og ved Christiania samt østenfor. Temmelig livligt ved Christiania, men kjølig Luft. Lidt Hagel faldt. Tordenvejret gik mod NO. ; Maj 31. Om Eftermiddagen Tordenvejr ved Lister og Lin- - desnes. Vind NV. Juni 4. Om Eftermiddagen Tordenvejr ved Christiansund samt i Fosen. Juni 14. 'Tordenvejr fra Christianssand til Arendal og noget ind i Landet om Eftermiddagen. Juni 15. Tidlig om Morgenen Tordenveir ved OQxø. Juni 16. Om Eftermiddagen Tordenvejr ved Sandøsund og - Arendal. Juni 18. Om EFftermiddagen Tordenvejr i Elverum. Juni 19. Om Eftermiddagen Tordenvejr i Østerdalen og i - Smaalenene. Varmetordenvejr med lavest Lufttryk i det centrale Norge. i Juni 23. Om Eftermiddagen Tordenvejr i Ejdsberg. Var- 4 metordenvejr. E Juni 26. Om EFftermiddagen Varmetordenvejr i Aamot. % Juni 27. Om Eftermiddagen Tordenvejr ved Christiania- - fjorden, i Gjerdrum og i Aamot. Juni 28. Et Tordenslag i Christiania? - "2 Juli 5. Om Formiddagen Tordenvejr ved Stat samt i Vinje. Juli 6. Om Morgenen Tordenvejr ved Qxø, Lindesnes og Soggendal samt ved Aalesund. Om Eftermiddagen ved Lister. Juli %. Om Formiddagen Tordenvejr i Hallingdal. - Juli 10. Om Eftermiddagen Tordenvejr paa Aas. Juli 19. Omkring Middag Tordenvejr paa Romerike, ved Mjøsen og i Østerdalen. Det gaar mod Øst. Om Eftermiddagen et Tordenvejr i og øst for Christiania, gaaende mod Øst. Sterk Hagelbyge i Aker. OQgsaa ved Kongsberg hørtes Torden. Juli 20. Om Eftermiddagen Tordenvejr i Ringsaker og Elverum: Juli 28. Om Morgenen Tordenvejr i Tranø (Nordland) samt fra Qxø til Arendal. Dette gik udenfor Kysten mod NO., omtrent 60 Kilometer i Timen. : | Om EFftermiddagen Tordenvejr paa Throndhjemsleden. Juli 24. Om Eftermiddagen Tordenvejr paa Vestkysten, ved Christianssund, ved Tranø samt ved Tromsø. | - Juli 25. Om Morgenen Tordenvejr ved Kongsberg, om Ef termiddagen i Tanadalen. Juli 26. Om Eftermiddagen Tordenvejr i Ringsaker. Juli 27. Varmetordenvejr i Ringsaker og Østerdalen, gik mod NNO., 33 Kilometer i Timen, om Eftermiddagen. Om Efter- middagen Tordenvejr i Tanadalen. Om Aftenen Tordenvejr i Stang- vik, i Throndhjem og i Soggendal. Det var meget varmt denne Dag. Juli 28. Om Formiddagen Tordenvejr i Gudbrandsdalen. Om Eftermiddagen paa flere Steder paa Østlandet og paa Vest- kysten, i Ranen samti Vardø. Meget varmt paa de fleste Steder. Varmetordenvejr. «Juli 29. Tordenvejr i Soggendal. Juli 30. Tordenvejr om Formiddagen i Gjerdrum, om Ef- termiddagen i Florø. August 1. Ved Midnat et Tordenslag i Brønø. August 2. Om Eftermiddagen et temmelig regelmæssigt Tordenvejr, der gik mod ONO., 38 Kilometer i Timen, fra Sog- gendal langs Kysten indtil Aes ok Det iagttoges ogsaa i Hjer- 73 dal i Thelemarken. Lufttrykket er lavest paa Dovre, højere og meget jevnt paa hele Kysten. August 3. Om Formiddagen Tordenvejr ved Flekkefjord, -om Eftermiddagen paa Romerike. August 5. Om Eftermiddagen Tordenvejr ved den sydlige Del af Christianiafjorden. August 8. Om Efteriniddagen Tordenvejr i Thelemarken og paa Kyststrækningen udenfor. August 9. Før og efter Middag Tordenvejr paa Romerike, Ringsaker og i Østerdalen. Lynet slog ned i et Træi Gjerdrum. August 10. Om Formiddagen Tordenvejr i Christianssand og Mandal. | August 12. Om Eftermiddagen Tordenvejr ved Oxø. August 13. Om Eftermiddagen Tordenvejr ved Torungen (Arendal). p August 22. do. do. do. i Jevnaker. August 26. do. do. do. i Aamot samt i Kautokeino (Finmarkens Indre). | September 9. Om Fftermiddagen Tordenvejr paa Vest- kysten paa Bergensleden. Det hørtes ogsaa inde i Landet paa å Vossestranden. Storm af Syd paa Kysten. i September 10.. Om Aftenen Tordenvejr paa vestkysten - paa Strækningen fra Bømmelen til Christianssand, Meget varm Dag. Sterk sydlig og sydøstlig Vind. September 15. Om Eftermiddagen og Natten Tordenvejr ved Soggendal og Christianssand. 3 September 18. OQm Morgenen Tordenvejr ved Christi- + - anssand. ? September 25. Tordenvejr ved Skudesnes om Eftermid- P dagen. September 28. Om Formiddagen Tordenveir ved Christi- anssand, om Eftermiddagen paa Kysten fra Udsire og Er sør til Bømmelen. Oktober 8.” Tordenveir i Tranø om Eftermiddagen. Oktober 11. Tordenvejr paa Kysten mellem Bergen og 7 Stat. Det brød ogsaa ud inde i Landet paa Vossestranden og i Jølster. Oktober 13. Om Fftermiddagen Tordenvejr ved og nor- denfor Bergen, ved Middag i Aamot. Oktober 31. Om Eftermiddagen Tordenvejr i Florø og ved Tranø. November 28. Om Eftermiddagen Tordenvejr paa Vest- kysten ved Karmøen og Bømmelen. . December 21. Om Eftermiddagen Tordenvejr ved Lister. F- Steenhuset paa Folden-Fjeld. p Et Forsøg til at forklare dets Bestemmelse af C. A. Holmboe. (Foredraget i Mødet den 25 Februar 1870.) Paa en af sine Visitatsreiser paa Søndmør traf Biskop Neu- mann en ,meget oplyst Bonde, Jakob Bjerkedal,* der meddeelte ham Underretning om Levningerne af en Steenbygning paa Top- pen af et høit Fjeld, hvilken Biskopen fandt saa mærkelig, at - han bad Manden om at nedskrive Beretningen og tilstille ham den. Dette skeede, og Hr. Neumann lod den aftrykkei Urda II B. -8.141—142. Den lyder saaledes: ,Det Fjeld, Folden kaldet,! har en Høide af 4000 Fod fra Havfladen. Fjeldets Qverflade en næ- sten horizontal Qverflade af omtrent 2000 [] Alens Vidde, næsten -firehjørnet, dog noget hældende til den nordøstlige Kant og Hjørne. Ti Skridt fra bemeldte Hjørne er fra Hedenold opmuret et lidet Huus af Steen, 6 Alen langt og 4 Alen bredt, og har været tæk- ket med Steenheller. Døren viser vendende mod Syd, og Huset - staaer nogle Fod lavere end Fjeldets platte Top. Da vi første Gang besteg dette Fjeld, paastode vi, det skulde være et Varde- eller Baunehuus ifra Hagen Adelsteens Tider, men ved nærmere — Overveielse syntes vi, at det ikke er passende for de nærmere Beboere at see til, da (sic) den brændte af. Vel seer man Ky- sten lige fra Kind til Haram langs Havet; men for de nærmeste Beboere vare andre Fjelde mere bekvemme. Senere og maaskee med mere Grund kan vi formode, at det har været et Bedested, hvor man i hedenske Tider tilbad sine Guder og Gudinder, hvil- ken Formodning ligesom stadfæstes ved givne Navne af de nær- mest staaende steile Klippetoppe. En Sjettedeels Miil østenfor % på « bel = & Må 1 * Ligger i Voldens Præstegjæld paa Søndmør. N - 80 pe ØRN EN OE mn EE nede en ENN 9 sr PE PR lg Kordt PE å ENE Te kp . 1 å PP FN er 3 DP e rd ug” * - x = ke hr e EE v E % Folden staaer Freishorn, dog meget lavere end hiint, i Sydost og til Syd staae Lille- og Store-Thor (det sidste et kuppelformigt Fjeld, det første spidst). En græsrig Dal dannes imellem disse Fjelde, der kaldes Lauradalen, hvilke blotte Navne ligesom pege hen til Noget, der kan tiltrække sig vor Opmærksomhed. For nu henimod 80 Aar tilbage besteg en Paul Hesteflot, en Rasmus Ringsæter og en Ole Sollied det Fjeld Folden. Da stod Huset, undtagen Taget var indfaldet. Da disse Mænd begyndte at un- dersøge, hvad der maatte være deri, fandtes der en Deel Folke- haar og Negler,* hvorved de betoges af Frygt og snarest muligt forlod Stedet.* Hr. Neumann yttrer herved den Formodning, at Haarene og Neglerne kunne være Levninger af et ulykkeligt Menneske, som der kan være omkommet. Men, da der ikke er Tale hverken om Been eller om Hjerneskal, hvilke dog snarere maatte vække Op- mærksomhed end Haar og Negler, er Biskopens Formodning lidet sandsynlig. Thi tænker man sig. Legemet fortæret påa Ste- det, maatte Benene der være efterladte, og tænker man sig det bortslæbt af Rovdyr, kunde Haar og Negler ei være blevne tilbage. Jeg er derfor mere tilbøielig til at troe, at Huset har været en Art Tempel, hvor Folk i Hedendommens Dage enten har opbeva- ret Haar og Negler af sine Helgener, (eller af Afdøde i Alminde- lighed), eller hvor de i en vis Epoche af sit Liw have klippet sit Haar og sine Negler i religiøs Hensigt. | At vælge høitliggende og vanskelig tilgjængelige Steder til Pladse for Bod og Andagt vari Oldtiden især blandt Buddhisterne sædvanligt. Som et af de mærkeligste Exempler herpaa kan jeg nævne Adams Tinde i den sydlige Deel af Øen Ceylon. > Dette Bjerg hæver sig til en Høide af 7420 Fod, og paa dets Top findes en Fordybning, som har nogen Lighed med Sporet af en Menne- » Rædselen ved at finde, Negler og Menneskehaar var vel begrundet i Reminiscents om, at saadanne i Fortiden antoges at benyttes ved Udøvelse af Hexekunster. Det heder i den af Hadorph udgivne Dalalagh S. 5: ,Gribes en Kone i Trold-- dom med Horn og Haar, er det 40 Marks Sag * og Udtrykket Horn forklares af Suhm i hans Bog om Odin S. 375 ved Negler. UT - skefod, og dette Spor er ved Hjælp af Cement bragt til endnu mere at ligne, hvad man vil have det til, Sporet af en hellig Mands Fod. Buddbisterne paastaae, at det er Buddhas Fodspor, Gai- - vaerne, at det er Givas, og Mohammedanerne, at det er Adams. Paa Bjergtoppen, af de Indfødte kaldet Samanakuta, er en el- liptisk Flade, omtrent 70 Fod lang og 30 Fod bred. Derfra stiger en liden Klippe 9 Fod høiere op, og paa dennes Top er Fodspo- ret, 5 Fod 7 Tommer langt og % Fod 7 Tommer bredt.* Over dette er opført et Skuur af Bindingsværk, hvilket med Jernlænker er fæstet til Klippen for ikke at blæse ned. Nogle Fod lavere ligger et lidet Tempel og en Præstebolig, der kun er 6 Fod lang og ligesaa bred.” Adkomsten hertil er overordentlig besværlig og tildeels farlig; man har derfor paa flere Steder fæstet Jern- lænker i Klippen, hvori Pilegrimene kunne holde sig for ikke at styrtei Aførunden, Noget, som alligevel af og til hender. Ikke destomindre er Tilstrømningen meget stor, ikke blot fra Ceylon, men ogsaa fra langt bortliggende Lande. Blandt Pilegrimene ere -— Buddhisterne de talrigste; men mange Qaivaer og Mohammeda- nere indfinde sig ogsaa. | Andre Buddhistiske Helligdommes Beliggenhed tyde ligeledes paa en Tendents til at gjøre Adgangen besværlig og derved til at forhøie det Fortjenstlige i at besøge dem for de Fromme, som éi skye Anstrængelser og tildeels Farer for at naae dem. | Saaledes beretter en engelsk Dame, Mistress Herwey, som for et Snees Aar siden gjorde en Reise i Mellem-Asien *, Vol I. p. 172: ,Vi stege op i en meget betydelig Høide (a prodigious * Mohammedanerne fortælle, at Adam, da han blev kastet ud af Paradis, som var od i den syvende Himmel, faldt ned paa Ceylon, hvor han til Bod for sin Synd maatte i en lang Række af Aar staae paa cet Been paa den høieste Klippetop. sg ? Den marokkanske Reisende Ibn Batutah var der i l4de Aarhundrede og angi- ver Sporets Længde til elleve Spand, der omtrent svarer til det oven anførte. Voyage d'Ibn Batutah. V. IV p. 181. -% Afbildningen af-Bjergtoppen med Skuret sees i Journ of the R. As. Soc. V. XIII p. 172, og hos Forbes, Eleven years in Ceylon, I p. 178. 4 The Adventures of å Lady in Tartary, Tibet &c. by Mistress Herwey. London 1854. 2 Voll. 78 height) til en gammel udseende Bygning, lig et Ørne-Rede, kal- det Thåkoor Dwåra, og lidt lavere var et Goompa eller Tempel. I Vol. II p. 876 siger hun om etandet Tempel: , The Goompa or Buddhist temple, perched on the top of the rock, is large Sammesteds, p. 896, heder det: ,I recognised the village by the Goompa and Thåkoor Dwåra perched on high rocks. Fa-hian omtaler en Klippe i Riget Magadha, paa hvis Top var et Steen- huus, hvor Buddha engang havde siddet, medens Tordenguden (Indra) havde ladet opføre en Concert til hans Ære.” Det hed- der, at Huset var vendt mod Syd, hvilket vel vil sige, at Døren var mod Syd, ligesom Huset paa Folden Fjeld havde Døren mod Syd. I det 14de Aarhundrede fortalte man den bekjendte Reisende Marco Polo, at der paa Toppen af Adams Tinde opbevaredes Haar og Tænder af en Helgen, hvis Navn han vel ikke nævner, men hvis Beskrivelse tyder paa Buddha.3 Navnene Thor og Frey paa to af de Bjergtoppe, som ligge i Nærheden af den, hvor Steenhuset fandtes, leder Tanken hen paa den nordiske Trilogie og vækker Formodning om, at det. sidstnævnte kan have været helliget Odin. Hvad de i Steenhuset forefundne Haar og Negler angaaer, da høre saadanne Gjenstande blandt Buddhisternes kosteligste Reliquier, formeentlig fordi de i Aarhundreder kunne ligge i Jor- den uden at raadne. Chineseren Hiouen-thsang, der i ”de Aarhundrede efter Chr. gjorde en Valfart til Indien, omtaler en Mængde Toper (store Re- liquiemonumenter) og nævner jævnlig, hvilke Reliquier der opbe- varedes i hver enkelt, men ingen nævnes hyppigere end Buddhas "Haar og Negler.4 — Schlagintweit skriver Gonpa og oversætter det med monastery, Kloster, idet han bemærker, at det egentlig betyder et eensomt Sted (a solitary place). Klosteret er nemlig gjerne ældre end den nærmeste Landsby, der har dannet sig (sprung up) i dets Nærhed. | Foe koue ki, p. 262. 3 Marco Polo, p. 433. Möémotres sur les contrées occidentales &c. par Hiouen-thsang, trad. du Chinois par " > RE EN 79 Saaledes beretter han i Mém. Tome I, p. 33—34, at Buddha en Gang paa sine Vandringer stødte paa to Mænd, der ved Synet af ham bleve betagne af Ærefrygt, deelte sine Mundprovisioner med ham og hørte hans Foredrag om de fem Forbud og de ti Dyder, hvorefter de bade ham om en eller anden Gjenstand, som de kunde bevise deres Ærefrygt. Da gav han dem noget af sit Haar og sine Negler. Da spurgte de, hvad de skulde foretage dermed for at lægge deres Ærefrygt for Dagen; hvorpaa han endvidere gav dem sine Klæder, sin Madkrukke og sin Stav og bød dem over enhver af disse Gjenstande at opføre en Stupa d.e. et kuppelformigt Monument. De af disse Mænd opførté Stupa'er, tilføies der, vare de første, som bleve byggede til Buddhas Ære. Denne Legende fortælles lidt forkortet i La vie de Hiouen-thsang, p. 66, hvor kun Haar og Negler omtales. Forøvrigt omtales Stupa'er over Buddhas Haar og Negler i nysnævnte Mémoires T. I paa følgende Steder: p. 210. 216. 263. 265. 267. 268. 269. 275. 277. 285. 286. 290. 292. 406, samt over Haar og Negler af andre Hel- gener: p. 217, og i La vie de H.-ths., p. 104. At disse Reliqvier besad en underbar Kraft, var en saa almindelig Tro, at Beretteren å Regelen anseer det overflødigt at nævne noget derom; kun een Gang, Mém. p. 265, tilføies om en saadan Stupa: ,Naar en Syg - med Ærefrygt og levende Tro gaaer rundt om denne, vil han ufeilbarligen gjenvinde sin Sundhed og blive lykkelig.* Som Exempler paa den Skik, i religiøs Hensigt at afklippe - Haaret, kan jeg anføre følgende Kjendsgjerninger: Å: Englænderen Major har udgivet en Samling af Reisebeskri- -velser fra det 15de Aarhundrede, hvoriblandt Russeren Nikitins Reise i Indien. Heri heder det, p. 16, at der i Perota (eller Per- - wattum) er en Bootkana (Afgudshuus) med mange Billeder og | Sculpturer: Gamle (vinder og Piger rage sit Haar ved Bootkana, og enhver Mand, som kommer der, afrager Skjæg og Hovedhaar og hvad Haar der ellers findes paa hans Legeme.* Stan. Julien. Paris 1857. Hist. de la vie de Hiouen-thsang, trad. du Chinois par Stan. Julien. Paris 1853. a : India in the fifteenth century ed. Major. London 1858. 8vo. Naar Pilegrime i Indien, siger en anden Forfatter, besøge hellige Steder, maae de den sidste Reisedag barbere hele Lege- met. Qvinder behøve dog kun at afklippe to Fingersbred af Bag- hovedets Haar. Enker derimod maae barbere hele Legemet.* Blandt Hinduerne i Nordindien er det Skik at bringe Haaret af Drengebørn, naar det første Gang klippes, som Offer til Topen eller Stupa'en (det hellige Reliqviemonument) ved Manikyala.? Blandt Brahmanerne er det en rituel Bestemmelse, at man paa Lig skal klippe Haar og Negler.*> Ligeledes skal den nær- meste Slægtning paa den sidste Dag af Sørgetiden rage sit Haar og klippe sine Negler.* Hvad der ved saadanne høitidelige An- ledninger er bleven afklippet, er sandsynligviis bleven henbragt til en eller anden Helligdom. OQgsaa Asalæren byder at klippe Neglerne paa Lig for at forhale Forfærdigelsen af Skibet Naglfar, der gjøres af døde Mænds Negler; naar det nemlig blev færdigt, skulde Verden forgaae.* 1 Ward, a view of the history &c. of the Hindoos. IT p. 131. ? Journ. of the As. Soc, of Bengal. Vol. IIT p. 55. 3 Zeitschr. d. d. morg. Gesellsch. IX S. III og XXX. 3 Asiat. Researches. VII p. 257. Ward, view of the history, litt. and religion of the Hindoos IIId. ed. Vol. II p. 140. * Snora Edda, udg. af R. Rask. 8.71. Ogsaa nutildags finder man i flere Egne af Europa Spor til en særegen Opmærksomhed for afklippede Negler og Haar. Saaledes beretter Rochholz, Deutscher Glaube und Brauch im Spiegel der heidni- schen Vorzeit, S. 182—83: ,Die im Kreise Baden wohnhaften Schweiz-Juden bewahren alle Schnitzel der Hand- und Fussnågel lebenslånglich auf, beim Tode werden sie ihnen in einem Såckchen mit in den Sarg gelegt. Nagelschnitzel darf man nicht in die Gasse werfen. Im Frickthaler Dorfe Sulz verlangte einst ein fremder Mann bei seiner Einkehr in der Herberge Papier, und die Leute, welche meinten, er werde eilends schreiben wollen, gaben ihm Dinte und Feder dazu. Aber er schnitt sich um die Fingernågel, wickelte den Abfall ins Papier und warf's in Kichenfeuer. Wenn man sie nicht sorgfåltig verbrennt, setzte er bei, so muss man sie nach dem Tode einzeln zusammenklauben. — Auch das Haar beim Haarschneiden soll man nicht wegwerfen, sonst nehmen es die Vögel zum Nesterbauen, und man bekommt Kopfweh.* — ,Als Keiser Otto III das Grab Karls des Grossen öffnen liess, fand er die Leiche im Krönungsornat auf- recht im Thronstuhle sitzen, das Scepter zwischen den behandschuhten Hånden, * GE gd 5 P D « ” * p ” $ Er, ket p i 9 »- i 4 nå 5+ p å ar ga g 8 or * -- |. % E dr or dr Be Æ å ' - p Å ssaret GLT Så AE AE TR å oa me pg PN, dr X KA EE an at te JE de å fra 81 Hos Hinduerne hører Klipning af Haar og Negler fremdeles blandt de religiøse Foretagender. Vgdil Opdragelsen i Indien, siger Mstrs. Speir, hører i de tre tvebaarne Kaster Tonsur eller Haarets Afklipning, hvilken for -Brahmaner maa foretages mellem det 8de og 16de Aar, for Kscha- tria'er inden det 22de Aar og for Vaigia'er inden det 24de, og da -modtages Kastens Mærke. Dette er en meget vigtig Ceremonié, som i Brahmanernes Sprog kaldes den anden Fødsel. Den ud- føres ved at lægge den hellige Snor om den Unges Hals og under hans ene Skulder, medens en Brahman fremsiger den hellige Gayatri (Hymne).é1 Naar en Hindu paa en eller anden Maade (f. Ex. ved at be- røre Lig) er bleven ureen, maa han ikke deeltage i nogen religiøs Handling og ikke klippe sine Negler og ikke rage sit Haar, førend han er bleven renset.» Blandt Mongolerne og Kalmykerne foretages, naar Børnene ere blevne saa store, at de kunne. løbe omkring, en Ceremonie (eine Art Firmelung oder Einsegnung) med dem, hvilken ogsaa Voxne undertiden gjentage paa sig. Den bestaaer deri, at Mø- drene bringe Børnene hen til den nærmeste Geistlige, hvilken over dem læser Bønner om et langt og lykkeligt Liv, afskjærer noget af Hovedhaaret og hænger en Amulet om Barnets Hals.*> Det er ogsaa Skik hos dem, at Enhver, som kommer forbi en Helligdom, offrer Noget; i Nødsfald bruges dertil Heste- haar eller afklippede Negler.+ OQgsaa blandt Araberne var i ældre Tid Haarets Afskjæring en Handling af religiøs Betydning. I Merasid el-ittila (en geo- - graphisk Ordbog), Vol. I p. 94, berettes om en Araber, som svoer die Fingernågel aber hatten dies Leder durchbohrt und waren dariber heraus- gewachsen. Otto liess alles mangelhaft gewordne ausbessern, legte die Leiche ein weisses Gewand an, beschnitt ihn die Någel u. s. w* Grimm, Deutsche Sa- kb. % *. ur kr Ås Life in ancient India, p. 83, cfr. Manus Lovbog, II. 26— gen No. 475. 2 Ward I. ce. p. 147. > Pallas Samml. II. S. 243. å Lapuchin, Reise durch verschiedene Provinzen des Russischen Reiches. I. S. 295. Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 6 pr *»- i he Dr ND Va Kr BE å g- Å % X pr EN FÅ uer ge Der Aer å tg: 5 PE PV 82. ved den til Ukaisir (en Afgud) indviede Offersteen og ved det hellige Sted, hvor Forhovedets Haar med sammes Utøi bliver af- skaaret. Man afskar ogsaa sit Haar til Ære for Guden Manåt.! Disse Exempler paa den Vigtighed, man i Østerland tillæg- ger Haar og Negler, i Forening med den Kjendsgjerning, at vore hedenske Forfædre fra Asien medbragte mange andre Skikke, synes mig tale mere for Jakob Bjerkedals Mening end for Biskop Neumanns. Hvorvidt den formeentlige Helligdom er bleven be- nyttet til at modtage det Haar, man af unge Mennesker i en vis Periode af deres Liv afklippede, eller om Haar og Negler ved andre Anledninger der ere nedlagte, derom kan man ikke have nogen Mening, saalænge nærmere OQplysning savnes. Det burde fortjene en Undersøgelse, hvorvidt et høit til Fjelds i Bohuslehn beliggende Steenhuus har noget tilfælles med det paa Folden Fjeld. Om hiint heder det i Holmbergs Bohuslåns Beskrif- ning, 2den Udgave, 3die Deel, S. 43, hvor Talen er om Alderdoms- levninger i Forshålla socken: ,Den's. k. Linjerns kyrka långst - uppe i fjellet skall bestå af grunmuren til et litet fyrkantigt sten- hus, hvilket almogen tror vara bygdt af troll.* % Krehl, Ueber die Religion der vorislamischen Araber. S. 13. 14. Endnu i vore Dage sætte Mohammedanerne megen Lid til Kraften af hellige Mænds Haar. Saaledes beretter Wåmbéry (Reise in Mittelasien, S. 170) om Timurs forfaldne Gravminde i Samarkand: ,Ganz in der Höhe an die Seite der Kuppel ist eine Art Knåuel aufgehångt, das Muy Scadet (Haare aus dem Bart des Propheten) enthalten und die von allen Seiten gesprungene Kuppel schon jahrelang vor dem Einsturz. geschiitzt haben zoll.* NYRE a* å Crustacea amphipoda borealia et arctica auctore Axel Boeck. Hoc opusculum nil nisi prodromus est majoris operis de am- phipodis borealibus, quod brevi cum 32 tabulis ad deseriptionem illustrandam per aeneam laminam expressis editurus sum. Praeter amphipodas litoris Norvegici hic etiam paucas illas species, quae nondum apud nos, sed ad Spitsbergiam, Islandiam, Grænlandiam inventae sunt, propterea recepi, quod his receptis expletur opus. (Quasdam species hic receptas, quas ut ipse in- spicerem non contigit, 4 notavi, quoniam pleraeque non tam bene depictae et deseriptae erant, ut non de ipsis vel de loco, qui iis a me est assignatus, dubitatio obversari posset. In synonymia specierum eos modo auctores in hoc opusculo citavi, qui speciem aliquam receperunt vel descripserunt alio no- mine aut speciei aut generis, quam speciei ab eo est tributum, qui eam condidit. In synonymia generum eos modo citavi, qui speciem typicam ad aliud genus retulerunt, quam is, qui genus condidit, et praeterea eos, qui novam speciem revera ad genus antea cognitum referendam pro novo genere habuerunt. In dispositione systematica maxime secutus sum structuram instrumentorum cibariorum, deinde instrumenta comprehendendi et movendi. In opere majore interiorem quoque variarum for- marum structuram disseram. Ut genera et familias aliqua ex parte aliter quam alii autores finirem et multa nova statuerem, me coégerunt formae quum boreales tum multae maris mediterranei tropicaeque inspectae. Complura genera, ad quae in hoc opere paucae referuntur species, posthac multis, sicut etiam multas familias pluribus gene- ribus augere potero, 6 * 84 Collectiones, qvibus usi sumus, fecerunt: Prof. Chr. Boeck a Nordmøre, Finmarkia et Spitsbergia. Dr. Danielssen ab Hardanger, Moldefjord; Christianssund et Finmarkia. Prof. Esmark ab Finmarkia. Conservator Koren ab ora Bergensi. Prof. M. Sars ab ora Bergensi et Finmarkia. Stipendiarius 0. G. Sars ab Christianiafjord, Hardangerfjord et Nordlandia. Prof. Steenstrup et conservator Liutken Hafniæ specimina uni- versa ex Grænlandia, Islandia et Dania videndi nobis copiam fecerunt et tali modo typos Krøyerii perlegimus. In museo Gothoburgensi specimina custodis Malm collecta ab Bohusia perlustravimus. His collectionibus qvod nobis uti lieuit veram gratiam habemus. Collectiones, qvas ipsi fecimus, ab Ohristianiafjord, Forsking; Mandal et Ryfylke collectæ sunt. I. Divisio. Hyperidæ. Dana 1852. Instrumenta cibaria plus minusve perfecta. Pedes maxillares palpo carentes, laminis externis cætera instrumenta cibaria tegentibus; laminis internis coalitis. Antennæ plerumqve inperfecta; antennæ superiores aut ag riores sæpe absentes. Pedes sæpe mire compositi. Postabdomen plus minusve perfectum. Familia I. Hyperidæ. Dana 1852. Mandibulæ in apice latæ, valde dentatæ; mala interna lata; tuberculo molari permagno, palpo 3 articulato. Antennæ perfectæ, superioris peduneulo perbrevi, 3 articulato; flagello apud marem multiarticulato et Jonginng; apud feminam perbrevi, articulis carenti. Pedes 3tii—7mi paris non prehensibiles. Corpus perinflatum, crassum, raro compressum. 85 OQculi capitis latera tegentes. Pedes saltatorii biramei; ramis laminiformibus. - Appendix caudalis parva, non fissa. Gen. I. Hyperia. Latreille 1825. Hyperia. Latreille, in Desmarest's Consid. sur Crust. p. 258. 1825. Lestrigonius. Milne-Edwards, Ann. des Sciences Nat. XX. p. 392. Hiella. Strauss, Mém. du Muséum T. XVIII. Tauria Dana. U. S. Explor. Exped. p. 988. Pedes 1mi et 2di paris manu subcheliformi carentes; carpo in angulo inferiore posteriore in calceem brevem producto; manu apicem versus attenuata. K Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to perbrevi, non dilatato. Pedes trium parium ultimorum breves, invicem ferme eadem longitudine; articulo imo subdilatato. H. Medusarum. Miller 1776. Cancer medusarum. Miiller, Zool. dan. prodromus. 2355. p. 198. Gammarus Medusarum. I. C. Fabricius, Reise nach Norwegen p. 326. Cancer gamm. Galba Montagu, Linn. Trans. XI p. 4. på. 2 fig. 2.1815. Hiella Orbignii. Strauss, Mem. du Muséum T. XVIII. pl. 4. | Hyperia Latreillii. Milne-Edwards, Ann. des Sciences Nat. XX. p. 388. pl. XI. fig. 1—7. 1830. Hyperia oblivia. Krøyer, Grønlands Amphip. D. Vid. Selsk. Afh. er VII. p. 298. T. IV. 19.9. 1838. Lestrigonius exulans. Krøyer, Grønlands Amphip. D. Vid. Selsk, Nå Afh. VII. p. 296. T. 4. f. 13. 1838. Lestrigonius Kinahani. Spence Bate, Catal. Amphip. Brit. Mus. p. 289. pl. XIVIIL. fig. 4. 1868. Hyperia exulans. Goés, Crustacea Amphipoda maris Spetsberg. KG alluentis. S. 18. 1865. | Pedes Imi paris manu non lata, extrorsum gradatim angustiore, Å in margine posteriore serrata et spinis nonnullis armata; carpo - extrorsum multo latiore; calee non ad mediam månum porrecta. å Pedes 2di paris manu paulo angustiore; calce multo longiore, i qvam 1mi paris. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo duplo 86 longiore qvam lato. Appendix caudalis parum longiore qvam ad basin lata, et ad medium pedunculum pedum saltatoriorum ultimi paris porrecta. Grænlandia, Spitsbergia, Norvagia, Bri- tannia. H. spinipes. Å. Boeck 1860. Hyperia spinipes. A. Boeck, Forhand. ved de Skand. Naturf. 8de Møde 1860 p. 636. Pedes 1mi paris manu ovali, spinis longis multis armata; calce perbrevi. Pedes 2di paris calce parum longiore qvam apud pedes 1mi paris; manu spinis longis instructa. Appendix caudalis lon- giore qvam lata, ad pedunculi pedum saltatoriorum ultimi paris tertiam partem porrecta. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo duplo longiore qvam lato., Ad occidentales Norvegiæ oras. Gen. II. Metoecus. Krøyer 1838. Metoecus. Krøyer, Grønlands Amphipoder beskrevne. D. Vid. Selsk. Afh. VII. p. 288. Pedes 1mi et 2di paris manu forficiformi, chelata; calce carpi in angulo inferiore postico ad aut ultra finem manus producta. Cæteroqvin ferme ut apud genus Hyperia. M. Medusarum. 0. Fabr. 1780. +. Qniscus medusarum. O. Fabricius, Fauna Grænlandica. S. 232. Metoecus medusarum. Krøyer, Grønlands Amphipoder. D. Vid. Selsk. Afh. VII. p. 288. T. 3. f. 15. 1838. Pedes 1mi paris articulo 3tio in margine posteriore ad radi- cem calcis producto. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio perbrevi, vix longiore qvam lato; articulo 4to permagno, ovato, ferme duplo longiore qvam lato. Pedes trium parium ultimorum articulo 83tio perbrevi, 4to longitudinem duplam articuli 3tii superanti. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo prælongato, oe ter longiore qgvam ramo exteriore. Grænlandia. M. Abyssorum. m. $. Pedes 1mi paris articulo 3tio brevi, non ad basin calcis pro- dueto; manu ferme duplo longiore qvam ad basin lata, in mar- å gine interiore serrata; calce carpi perlata, usqve ad finem manus porrecta, in margine interiore serrata; ungve parvo, non serrato. Pedes 2di paris ferme ut pedes 1mi paris; sed articulo 3tio per- | brevi; carpo angustiore; calce ad finem ungvis porrecta; ungve in margine posteriore spinis instructo. Pedes 3tii et 4ti paris ar- ticulo 3tio longiore qvam apud speciem antecedentem; articulo 4to longitudinem dimidiam articuli 3tii æqvanti, non dilatato, angusto, qvater longiore qvam lato, parum modo breviore qvam articulo 5to gracili. Pedes trium parium ultimorum ungve brevi- - ore qvam apud speciem antecedentem. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo ter longiore qvam lato. Hardangerfjord. i Gen. III. Parathemisto. n. g. | Corpus sat compressum; dorso carinato. Mandibulæ in apice perlatæ, serratæ, æqve ut mala interna; - tuberculo molari latissimo, in margine crenato; palpo longissimo. rå Maxillæ 1mi paris dentibus qvatuor perlongis et firmis armatæ. K Pedes 2di paris (non pedis imi paris) carpo in angulo infe- — riore posteriore valde producto; manu cheliformi. 7 Pedes 3tii 4tiqve paris articulo 4to subdilatato. Pedes trium parium ultimorum subæqvales. P. compressa. Goés 1865. +. 3 ' Phemisto compressa. Goés, Crust. Amph. mar. Spitsb. p. 17. Segmentum trunci ultimum et segmenta postabdominis duo anteriora carina spinas retroversas formanti. Pedes 3tii et 4ti E paris articulo 4t0 magno, elongato ovali. Pedes 5ti paris articulo å 4to duplo longiore qvam artieulo 3tio. Grænlandia. po aan E | P. Abyssorum. n. 8. 3 Carina spinas retroversas non formans. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to subangusto. Pedes 5ti paris articulo 3tio parum Gen. IV. Themisto. Guérin 1828. -Themisto. Guérin-Meneville, Mem. de la Soc. d'Hist. Nat. de Paris. | IV. 1828. modo breviore qvam 4to. Christianiafjord, Hardangerfjord. 88. Instrumenta cibaria et pedes 1mi et 2di paris æqve ut apud genus antecedens. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio brevissimo; årtøtld 4to perdilatato, in margine posteriore spinoso et manum qvodammodo formanti; articulo 5to et 6to junctis ungvem longum 2articulatum efficientibus. | | Pedes 5ti paris pedibus 6ti et 7mi paris multo longiores; ar- ticulo imo dilatato, 3tio brevi, 4to et 5to prælongato. T. Libellula. Mandt 1822. Gammarus libellula. Mandt, Observ. in hist. nat. in Iten. græn- landico factae 1822. Diss. p. 32. Themisto arctica. Krøyer, Grønl. Amph. D. Vid. Selsk. Afh. VIL pr ØL TT 44.16; Themisto crassicornis. Krøyer, Grønl. Amph. D. Vid. Selsk. Afh. VII. p. 295: T. 4,-f417. Corpus subecompressum; dorso spinis destituto. Pedes 2di paris manu ferme duplo longiore qvam ad basin lata. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to lato, ovato, parum modo longiore qvam lato. Pedes 5ti paris articulo imo perlato et in margine anteriore spi- nis validis instructo. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore parum modo breviore qvam pedunculo, plus duplo longiore qvam lato. Appendix caudalis longior qvam ad basin lata. Grænlan- dia, Spitsbergia, Finmarkia. T. bispinosa. n. 8. Corpus compressum. Segmentum trunci 6tum et mum in medio margine posteriore in spinas producta. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to oblongo. Pedes trium parium ultimorum arti- culo 1mo perangusto, non dilatato; articulo tertio magis elongato qvam apud speciem antecedentem. Grænlandia. Familia II. Tryphanidæ. Instrumenta cibaria non perfecta. Mandibulæ palpo destitutæ. Maxillæ obsoletæ. Pedes maxillares laminis interioribus pose, perlatis; exte- rioribus brevibus. 23 MEN: PE AEE å al ANE Et Pilde PE TG Ar å arsdd ANEE P På : Gu: fø rc ee: ; OG tp ken) . Tø på v « » LER N va 89 -— Antennæ superiores ex articulis tribus compositæ. Antennæ inferiores parvulæ. Pedes non subcheliformes. | Pedes saltatorii biramei; ramis laminiformibus. Gen. I Tryphana. n. g. Truncus segmentis septem perangustis. Postabdomen segmentis tribus anterioribus perlatis. Caput permagnum antice obtusum. Pedes 1mi 2diqve paris sat parvi; articulo 5t0 non subcheliformi. Pedes 3tii et 4ti paris magnitudine et forma æqvales. Pedes trium parium ultimorum gradatim magnitudine valde decrescentes; pedes 5ti paris pedibus 7mi paris plus duplo majores. T. Malmii. mn. $. Pedes 1mi paris articulo 8tio minimo; carpo apicem versus dilatato, fere eadem longitudine ac latitudine; articulo 5to ferme longitudinem carpi æqvanti, apicem versus angustiore; ungve parvo in extremo; articulo 5to affixo. Pedes 2di paris longiores et angustiores articulo 4to et 5t0 angustis; ungvein margine utroqve setoso. Pedes 3tii 4tiqve paris validi et lati; articulo 5to ex angulo posteriore inferiore spinam emittenti. Pedes 5ti paris arti- eulo imo ovato et duplo ferme longiore qvam lato; articulo 5to in fine marginis anterioris in spinam producto. Segmentum postabdominis 8tium angulo inferiore posteriore fere recto. Pedes saltatorii ultimi paris ramis ferme æqvalibus, latis, lanceolatis et longitudinem pedunculi ferme ædqvantibus. ME oreerfjord SE Å II. Divisio. Gammaridæ. Dana 1849. ninis cibaria perfecta. Pedes maxillares laminis non coalitis; palpo articulato instructi. Postabdomen perfectum, raro uno articulo destitutumn et qvin- que modo paribus pedum instructum. — Epimera plerumqve magna. 90 Familia I. Prostomatæ. A. Boeck 1860. Prostomatæ. A. Boeck, Forhand. ved de Skand. Naturf. 8de Møde 1860. p. 687. Instrumenta cibaria valde prominentia et conjuncta proces- sum 3 fissum, tubiformem formantia. Labium superius prælongatum, angustum. Mandibulæ styliformes, acutæ, palpis longis triarticulatis instructæ. Maxillæ angustæ, elongatæ, in apice acuminatæ. | Pedes maxillares laminis interioribus angustis, exterioribus brevibus et latioribus; articulo palpi 4to longo, non ungviformi. Corpus compressum, latum; epimeris latis. Antennæ superiores breves, flagellis accessoriis instructæ. Pedes 1mi paris manu pervalida subcheliformi. | Pedes 2di paris elongati, angusti; manu subcheliformi, parva. N Pedes saltatorii biramei; ramis latis. Appendix caudalis parvula. Gen. I. Trischizostoma. Esmark & Boeck 1860. Trischizostoma. A. Boeck, Forh. ved de Skand. Naturf. 8de Møde 1860 p. 687. Caput antice in rostrum frontale crassum, latum, in apice rotundatum, productum. Antennæ inferiores articulo 4to longitudinem 5ti superanti. Pedes 1mi paris manu permagna, inflata, ovata; ungve non in angulo inferiore anteriore, ut solito, sed in angulo inferiore posteriore inarticulato, antice verso. Pedes 4ti paris articulo 3tio valde dilatato et latiore qvam pedum 3tii paris. Epimerum imum parvum. oa x% Epimerum 2dum deorsum valde dilatatum, mum partim tegens. Qculi permagni. Appendix caudalis lata. p Paste der 2 nr RTS DE 0 ED PE Ve et EE SG nd ot 1 TG ka ED 7 Ko 0 ee KD ay GN ye pr AE SV lg Ry Pa EA ' at, ag R ve % å he ' a? ' y G pe TER 91 T. Raschii. Esmark & Boeck 1860. Tr schizostoma Raschii Esmark. A. Boeck, Forh. ved de Skand. — Naturf: Sde Møde 1860. p. 637. — Antennæ superiores articulo imo brevi, sed multo longiore qvar artieulis duobus seqventibus conjunctis; artieulo flagelli 1mo longitudinem articulorum 6—7 seqventium conjunctorum æqvanti; å articulo flagelli accessorii imo multis partibus longiore qvam arti- ED » * » . . * mulis duobus seqventibus junctis. Pedes 1mi paris manu perin- Ata, in acie serie spinarum, deorsum in spinam majorem desi- enti, instructa. Pedes 2di paris articulo 2do ferme longitudinem rtieuli 4ti æqvanti. Pedes 4ti paris articulo 3tio dilatato, parum nodo longiore qvam lato. Pedes trium parium ultimorum articulo imo deorsum et postice producto et rotundato. Pedes saltatorii timi paris ramis in marginibus non setosis, longitudinem duplam ed unculi æqvantibus. Appendix caudalis longior qvam lata; in pice rotundata. Søndmøre, Bergen, Christianiafjord. Familia II. Orchestidæ. Dana 1849. 3 Labium superius validum, in apice rotundatum. - Mandibulæ pervalidæ, seriem spinarum plumosarum gerentes, rvatæ, in apice perdentatæ; mala interna valde dentata; tuber- ulo molari valde prominenti; palpo absenti. | - Maxillæ 1mi paris dentibus firmis pectiniformibus armatæ; mina interiore elongata, angusta, in apice setis duobus plumosis nstructa; palpo parvo aut absenti. | -Maxillæ 2di paris laminis latis. V Pedes maxillares lamina exteriore parva, lata, ovata, in mar- | spinis gracilibus vel setis instructa; lamina interiore elongata, , in apice truncata, dentibus tribus firmis armata; palpo valido pr articulo palpi ultimo interdum absenti. Corpus compressum; dorso rotundato; epimeris majoribus. — Antennæ superiores inferioribus plus minusve breviores, fla- llo appendieulari destitutæ. 92 | el Antennæ inferiores artieulis duobus anterioribus perbrevibus sed sat latis. | | K Pedes saltatorii breves et validi; 1mi et 2di paris biramei, ultimi paris simplices. Appendix caudalis brevis et crassa, Gen. I. Orchestia. Leach 1814. | Orchestia. Leach, Crustaceology. Edinburg Encyclopedia. Tom. Kor Maxillæ imi paris palpo destitutæ. Pedes maxillares palpis perbrevibus, latis; articulo palpi 2do: sursum dilatato, 4to absenti. | Antennæ superiores minimæ, peduneulo inferiorum breviores. Pedes 1mi paris sexus utriusqve manu plus minusve lata, subeheliformi. Pedes 2di paris articulo 5to0 sive manu maris permagna, sub- cheliformi, feminæ parva, chelam debilem formanti. 5 0. littorea. Pr 1815. Cancer Gammarus littoreus. Montagu, Linn. Trans. IX. p. 96. T. 4. f. h. | Orchestia littorea. Leach, Edinb. Encyc. VII. p. 402. Talitrus tripudians. Kr. Nat. Tidsk. 2 R. I. p. 3811. Tab. III. fig. 2, a-e: Orchestia Euchore. F. Miller, Archiv f. Naturgesch. XIV. p. 58. pl. Ett, AN Mas. Antennæ superiores ferme ad articulum peduneuli ul- timum antennarum inferiorum porrectæ. Antennæ inferiores ter- tiam partem longitudinis animalis æqvantes. Pedes 1mi paris carpo triangulari; manu breviore et minore qvam carpo. - Pedes 2di paris manu magna, ovali, in acie percurvata. Pedes 5ti et 6ti paris articulo imo fere eadem longitudine ac latitudine; artieulo 3tio parum modo dilatato et ferme longitudinem 4ti æqvanti, bre- viore qvam 5to. Pedes "mi paris articulo 3tio deorsum valde dilatato et in angulo inferiore posteriore producto; articulo 460 perlato, 5to angusto. Femina. Pedes 1mi paris carpo triangulari, latiore qvam manu qvadrangulari, apicem versus angustiore. Pedes 2di paris articulo imo perlato, carpo paulo longiore qvam manu et deor- - å ale kj MS SPIN ag RE omg pda ne en JF H 93 um multo latiore; manu obovata, in margine anteriore incisa; ingve parvo in ineisura manus affixo. Ad oras occidenta- es Scandinaviæ et balthicas. å G X Gen II. Talitrus. Latreille 1802. Talitrus. Latreille, Histoire naturelle general et particuliere des Crustacés et des Insectes. V. p. 294. k Instrumenta cibaria, antennæ et postabdomen æqve ut apud genus Orchestia. Pedes 1mi paris non subcheliformes. - Pedes 2di paris articulo 5to utriusqve sexus debili; ungve bsoleto. å T. Locusta. Latreille 1802. [2 alitrus loeusta. Latreille, Histoire naturelle general et particu- - liere des Crustacés et des Insectes. V. p. 22. å ncer (Gammarus) saltator. Montagu, Linn. Trans. IX. T. 4.f. 3. Palitrus saltator. Milne-Edwards, An. Sc. Nat. XX. p. 364. - Antennæ superiores articulo peduneuli 2do et 3tio ferme æqva- ibus. Antennæ inferiores articulo peduneuli 4to dimidiam longi- udinem dti æqvanti. Pedes 1mi paris articulo 4to longiore qvam to; hoe apicem versus angustiore, ferme ter longiore qvam lato. Pedes 2di paris articulo 5to elongato, ovali. Pedes 3tii et 4ti på am his articulis juncetis. Pedes 5ti paris articulo 1mo fere ea- em latitudine ac longitudine. å Gen. III. Hyale. H. Rathke 1837. h; Be III. 1837. p. 378. lorchestes Dana. Amer. Jour. Sci. [2]. VIII. p. 136. icea. Nicolet i Gay, Hist. phys. de Chili. III. p. 237. alanthis. Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 57. -— Maxillæ 1mi paris palpo perbrevi, angusto, uniartieulato. - Pedes maxillares palpo perlato; articulo palpi 4to angvem gum, eurvum formanti. 3 —— superiores pedunculo inferiorum. longiores. ve * > DE ø rie artieulo 8tio longiore qvam 4to,et 5to, sed multo breviore fe. Bathke, Zur Fauna der Krym. Mem. Acad. Imp. St. Peters- hv ET - Pedes 1mi 2diqve paris subcheliformes. Pedes 2di paris mal validiore qvam 1mi paris et apud marem multo validiore qram apud feminam. Appendix caudalis brevis, crassa et fissa. H. Nilsomi. Rathke 1843. Amphitoé Prevostii? Rathke, Acta Acad. Leopold. T. XX. p. 81. Tab. 4,15: Amphitoö Nilsöni. Rathke, Acta Acad. Leopold. T. XX. p. 264. Orchestia Nidrosiensis. Krøyer, Nat. Tidsk. 2 B. 1. p. 299. Allorchestes Danai. Spence Bate, Brit. Assoc. Report 1855. Galanthis Lubbockiana. Spence Bite, Brit. Assoc. Report 1855. Allorchestes Nilsonii. Bruz. Amphip. Gammar. K. Vet, Akad. Hand. ny Följd. III. p. 35. Nicea Lubbockiana. Spence Bate, Catal. p. 81. | Antennæ superiores ultra pedunculum inferiorum porrectæ; | | I flagello longitudinem pedunculi ferme æqvanti. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to æqvalibus. | Mas. Pedes 1mi paris carpo fere qvadrangulari et calee parvo instructo; manu majore, rectangulari. Pedes 2di paris arti- culo 3tio keine in angulo inferiore posteriore acuto; manu ovata, in acie obligve truncata. | Femina. Pedes 2di paris rectangularis, poddig 1mi paris paulo majores. Pedes saltatorii ultimi paris ramo breviore qvam pedunculo brevi. Ad oras occidentales Nidrosia usqve ad Bohusiam. | Familia II. Gammaridæ. Dana 1852. Labium superius latum, in apice rotundatum aut incisum. Mandibulæ plus minusve elongatæ; interdum inæqvales et man- dibula sinistra mala interna carens; palpo Sarticulato, raro absenti. Maxillæ 1mi paris palpo plerumqve 2articulato, raro lar tieu. lato aut absenti. Pedes maxillares palpis elongatis. | Corpus plus minusve compressum; epimeris plerumqve me & TN SE nn pA 3 endt br å 24 Tra NX pe bød JM - av pi h å ” / - i 95 - dioeribus, interdum maximis, raro parvis. Postabdomen 6 paribus - pedum instructum; pedes ultimi paris raro laramosi. G Appendix caudalis laminaris. Subfamilia I. Lysinassina. Dana 1849. V Å å Labium superius et hypostomum plus minusve prominens. å —. Mandibulæ etongatæ; mala lata, edentata aut modo in mar- — gine interiore dentibus perpaucis instructa; mala interiore in sini- $ stra mandibula sita; tuberculo molari parvo, plus minusve promi- : nenti; serie spinarum dentibus paucis obtusis et sæpe minimis instructa; palpo elongato, 3articulato. Labium inferius elongatum; laminis internis parvulis prope kåjobm. -— Maxillæ 1mi paris palpo 2articulato; raro palpo carentes. Maxillæ 2di paris plus minusve ariske Pedes maxillares robusti; laminis plus minusve elongatis; articulo ultimo palpi ungviformi, raro tuberculoformi vel obsoleto. å Corpus altum; dorso crasso, plerumqve rotundato; rarissimo -— carinato. å Å Epimera alta, angusta. | Antennæ superiores pedunculo perbrevi, crasso; artieulo 2do et 3tio perparvo; flagello plus minusve elongato; articulo 1mo plus minusve elongato, semper longiori qvam articulis reliqvis, Å het in latere interiore duabus seriebus scoparum instructo. ———— Antennæ inferiores flagello apud marem elongato, apud femi- vel nam breviore. —— Pedes imi paris plus minusve elongati plerumqve manu - parva subcheliformi instructi; raro manu magna aut non sub- : cheliformi. E Pedes 2di paris prælongati, Alikokmen, manu parva instructi; — raro ungve destitutæ. | Pedes trium parium ultimorum paulatim longitudine crescentes; articulo imo postice laminari, dilatato. - Gen. 1. Lyianassa. Milne-Edwards 1830. - Phistoire naturelle des Crustacés amphipodes. Ann. des Sci- ences Nat. Tom. XX. 1830. | Mandibulæ mala in margine interiore dente parvo, sed longo, 4 tenui instructa; palpo elongato, in eadem altitudine ac tuberculo | molari minuto affixo. Maxillæ imi paris lamina interna permagna, in apice setam parvam aut obsoletam gerenti. | Maxillæ 2di paris lamina interiore lata, exteriore angusta. Pedes maxillares lamina exteriore ovata vixqve in margine interiore nodulosa, non ad finem articuli 2di palpi elongati an- gustiqve porrecta; lamina interiore elongata. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do et 3tio paulo elongato. Pedes 1mi paris manu non subcheliformi; articulo 5to elon- gato, apicem versus attenuato; ungve parvo. Pedes saltatorii elongati; ramis paris ultimi brevioribus qvam — pedunculo, setosis. Appendix caudalis parva, integra, postice rotundata. L. plumosa n. 8. Angulus lateralis anticus capitis productus, acutus. Qculi reniformes, nigri. AÅngulus lateralis posticus segmenti postabdo- minis 8tii sursum productus et acutus: AÅntennæ superiores arti- eulo pedunceuli 2do eadem longitudine ac crassitudine; articulo imo flagelli reliqvis tribus junctis longitudine æqvali. Antennæ inferiores articulo peduneuli 4to paulo longiore qvam crasso; ar- tieulo 5to duplo ferme longiore; flagello prælongato. Pedes 1mi paris articulo 5to tribus articulis antecedentibus junctis longitudine | æqvali, s-formi. Pedes 2di paris articulo 2do paulo longiore qvam | carpo. Pedes 5ti paris articulo 1mo eadem latitudine ac altitu- dine. Pedes saltatorii paris 8tii ramis brevioribus qvam pedun- | eulo, setis plumosis longis instructis. Appendix caudalis postice truncata. Haugesund. L. Costæ. Milne-Edwards. 1830. Lysianassa Costæ. Milne-Edwards, Ann. des Sci. Nat. T. XX. p. 365. pl. 10. f. 17. 6 97 Angulus lateralis posticus segmenti 3tii postabdominis sursum productus, acutus. ÅAngulus lateralis anticus capitis productus, acutus. Qculi magni, reniformes, nigri. Antennæ superiores artieulo peduneuli 2do longiuseulo, apicem versus attenuato; ar- tieulo 3tio breviore et angustiore qvam 2do, duplo ferme longiore ac crassiore; segmento flagelli Imo non multo longiore qvam cæ- teris, flagello accessorio biartieulato, artieulo ultimo minimo. An- tennæ inferiores articulo 4to et 5to eadem longitudine. Pedes 1mi paris articeulo 5to apicem versus attenuato, vix longiore qvam 4to. Pedes 2di paris articulo 2do et 4to ferme eadem longitudine. Pedes 5ti paris articulo imo ferme latitudine eadem ac altitudine. -— Pedes saltatorii ultimi paris ramis paucis setis instructis. Appendix caudalis paulo longior qvam ad basin lata, postice rotundata. Christianssund, Haugesund. 7 Gen. II. Ambasia. n.-g. Hypostomum valde gibbosum, prominens. Mandibulæ palpo elongato et tenui, profundius qvam tuber- culo molari parvo affixo. - Maxillæ 1mi paris lamina interiore minima, ovata. Maxillæ 2di paris breves, non lai. Pedes maxillares laminis exterioribus permagnis, ovatis, vix in margine interiore nodulosis; palpo brevi; artieulo 4to tubereuliformi. Antennæ inferiores artieulo 8tio prælongato. Pedes 1mi paris graciles, manu subcheliformi destituti. 38 Pedes saltatorii ultimi paris breves; ramo interiore multo — breviore qvam exteriore. Appendix caudalis brevis, fissa. Å. Danielssenti. n. 8. Qculi magni, lageniformes, rubri. Epimera qvatuor anteriora 'peralta; epimerum 5Stum eadem longitudine ac latitudine. Angulus - posticus lateralis segmenti postabdominis 8tii paulo sursum productus et acutus. Segmentum postabdominis 4tum in margine medio poste- riore pergibbosum. Antennæ superiores articulo flagelli 1mo lon- gitudine æqvali ac reliqvis 6 junctis. Antennæ inferiores articulo Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. q 98 pedunceuli 5t0 multo breviore qvam 4to. Pedes 1mi paris manu longitudine articulo 4to æqvali et vero apicem versus attenuata. Pedes 2di paris manu ovata, dimidiam 4ti longitudinem ædqvanti. Pedes parium trium ultimorum articulo 3tio parum dilatato, multo breviore qvam articulo 5to. Appendix caudalis multo longior qvam lata, ad basin fere fissa; laciniis in apice singula spina in- structis. Buknfjord, Hardangerfjord. Gen. III. Ichnopus. Costa 1853. Ichnopus. Costa, Ricerche sui Crostacei Amfipod. del Regno di Napoli. Rendiconto della Societå reale borbonica. 1853. p. 172. Mandibulæ breves; mala truncata, in margine sinuata; palpo in eadem altitudine ac tubereulo parvo molari affixo; artieulo palpi 3tio tenui, curvato. Maxillæ 1mi paris laminis interioribus parvulis. Maxillæ 2di paris laminis gracilibus. Pedes maxillares laminis exterioribus perlongis et perlatis, in margine nodulosis; articulo palpi 2do brevi; 3tio elongato. Antennæ flagellis prælongatis, multiarticulatis. Pedes 1mi paris manu gracili, apicem versus attenuata haud subcheliformi. Pedes saltatorii paris 2di ramo interiore diverso ab exieriore, in margine medio interiore gibboso; in gibbere illo seta valida affixa. Pedes saltatorii paris ultimi ramis elongatis. | Appendix caudalis longa, fere ad basin fissa. Vesiculæ branchiales pecfinatim plicatæ; plicaturis ab rachi media exeuntibus. I. spinicornis. Boeck 1860. Ichnopus spinicornis. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde, 1860. p. 645. Lysianassa spinicornis. Lilljb., On the Lysianassa magellanica etc. p. 20. 1865. Qculi magni, fere reniformes, nigri. Angulus lateralis anticus capitis elongatus, rotundatus. Angulus lateralis posticus segmenti 99 postabdominis 83tii paulo sursum productus et acutus. Antennæ elongatæ; superiores articulo pedunculi Imo in extremo margine inferiore aculeo instructo; artieulo 2do item infra armato; fla- gello apud feminam circiter 60—66artieulato; apud marem 85 —100; flagello appendiculari 1Oartieulato. Pedes 1mi paris ar- tieulo 5to eadem longitudine, angustiore vero qvam carpo, duplo longiore qvam lato; artieulo 2do elongato, curvato et paulo bre- viore qvam carpo, ungve magno et intus serie aculeorum ar- mato. Pedes 2di paris manu parva, lata, ovata, ferme tertiam articuli 4ti longitudinis partem ææqvanti; articulo 4to apicem versus clavaio, dilatato. Pedes trium ultimorum parium ar- tieulo imo lato; bti et Gti paris producto parum, in postica inferiore margine rotundato. Pedes 5ti paris articulo 5to fer- me eadem duorum articulorum antecedentium junctorum lon- gitudine. Pedes Gti et 7mi paris artieulo 5to breviore. Ap- pendix caudalis plus duplo longior qvam ad basin lata et ultra medium fissa. I. minutus. n. $. Qculi reniformes. Angulus lateralis anticus capitis parum pro- ductus, rotundatus. Angulus lateralis posticus segmenti post- abdominis 3tii paululum sursum productus, acutus. Antennæ superiores pedunceulo spinis carenti; articulis brevibus; flagello brevi. Antennæ inferiores artieulo peduneuli 4to et 5to0 eadem longitudine. Pedes 1mi paris manu longitudine carpum superanti ; hoe longitudinem articuli 2di æqvanti. Pedes 2di paris manu elongata, ovata, longiore qvam dimidia carpi parte; carpo longi- tudine articulum 2dum ferme æqvanti. Pedes trium parium ulti- morum articulo 1mo postice valde dilatato, infra vero non pro- ducto. Appendix caudalis ferme ter longior qvam lata, in tertia exteriore parte fissa. Christianiafjord. Gen IV. Socarnes. mn. 9. +Ephippiphora. White, Ann. and Mag. of Nat. Hist. Ser. 2. Vol. 1. p. 226. 1848. 7x 100 Labium superius prælongatum, prominens, acerrimum, cum hypostomi apice acuto conjunctum. Mandibulæ medioceriter elongatæ; palpo multo profundius qvam tuberculo molari prominenti affixo. Maxillæ 1mi paris dentibus perlatis; lamina interiore prælon- gata, angusta et in apice duobus setis plumosis instructa. Maxillæ 2di paris laminis angustis, elongatis. Pedes maxillares laminis exterioribus ovatis, in margine in- terno nodulos parvulos gerentibus; lamina interiore prælongata; articulo palpi 2do elongato; articulo 4to ungviformi. Antennæ breves. Pedes 1mi paris breves; manu apicem versus attenuata et haud subcheliformi. : Appendix caudalis longitudine medioeri, usqve ad medium fissa. S. Vahli. Krøyer 1838. Anonyx Vahli. Krøyer, Grønlands Amphipoder. p. 5. 1838. Lysianassa Vahli. Lilljb., On the Lysianassa magellanica etc. p. 21. 1865. Gammarus nugax. Qwen, Append. to I. Ross second. Voyage. p. 87. OQculi magni, reniformes, nigri. Angulus capitis anticus late- ralis productus, rotundatus. Angulus inferiorposticus segmenti post- abdominis 3tii valde rotundatus. Antennæ superiores articulo pedun- euli 2do et 3tio parvulo; flagello appendieulari elongato et 5— 6articu- lato. Antennæ inferiores artieulo 4to apud feminam cylindrico, multo longiore qvam articulo 5to; apud marem perbrevi et in margine inferiore producto. Pedes imi paris carpo apicem versus valde dilatato; manu parum longiore et apicem versus angustiore. Pe- des 6ti et mi paris articulo 8tio breviore qvam 4to et parum dilatato; articulo 5t0 parum longiore qvam 4to. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore parum breviore qvam exteriore, eadem longitudine ac peduneulo; ramo utroqve in margine nonnullis setis instrueto. Appendix caudalis ferme duplo longior qvam ad basin lata, ultra medium fissa et hians. Grænla ndia, Spits- bergia, Norvegia, Bohusia. | 101 Gen. V. Callisoma. (Costa 1851. Callisoma. Costa. Cat. Crust. Ital, by the Rev. Mr. Hope. 1851. Scopelocheirus. Spence Bate, Brit. Assoc, Report. 1855. Mandibulæ elongatæ; palpo infra profunde affixo, sed in eadem altitudine ac tuberculo molari. Maxillæ 1mi paris lamina interiore elongata, in margine in- terno setis multis instructa; palpo in apice lato, dentibus multis latis, in apice furcatis, armato. Maxillæ 2di paris laminis perbrevibus, sed latis. Pedes maxillares palpis elongatis, angustis; lamina exteriore in margine interno spinis robustis armata; lamina interiore lata. Pedes 1mi paris graciles, sat elongati, imprimis articulus 4tus et 5tus; hic parvulo ungve instructus. Appendix caudalis longa, profunde fissa. C, crenata. Spence Bate- 1855. Scopelocheirus crenatus. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. Callisoma crenata. Spence Bate, Cat. of Amph. Crust. in Brit. Mus. p. 85. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii rectus; margine postico crenulato. Segmentum postabdominis 4tum inci- sura selliformi transversa. Antennæ superiores articulo Imo multo longiore qvarn crasso ; articulo flagelli 1mo elongato, longitudinem trium articulorum seqventium junctorum æqvanti. Pedes limi paris prælongati; carpo elongato qvadrangulari, paulo breviore qvam artieulo 5t0; hoe qvater aut qvinqvies longiore qvam lato et parum curvato; ungve parvo. Pedes 2di paris ferme eadem crassitudine ac 1mi pa- «ris; articulo 3tio in margine antico dente obtuso armato; arti- culo 4to multo longiore qvam 3tio et fere duplo longiore qvam -5t0; hoe duplo longiore qvam erasso. Appendix caudalis ferme 1 ter longior qvam lata et fere ad basin fissa. Søndfjord, Hard- angerfjord, Haugesund. 102 C. Krøyeri. Bruzelius 1859. +. Anonyx Krøyeri. Bruz., Skand. Amphip. Gam. p. 45. Tab. II. f. 7. 1859. , Callisoma. Krøyeri, Spence Bate, Cat. of Amph. Crust. in Bris. Mus. p. 871. Qculi magni, ovati, nigri. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 8tii perrotundatus. Segmentum postabdominis 4tum supra non impressum. Antennæ superiores articulo pedunculi 1mo perbrevi. Pedes 1mi paris carpo multo breviore qvram manu, trian- gulari; manu ter longiore qvam lata. Pedes 2di paris breviores et latiores qvam apud speciem præcedentem; articulo 3tio spina obtusa carenti; carpo ovato, crasso, paulo longiore qvam manu ovata; hac duplo longiore qvam lata. Appendix caudalis duplo longior qvam lata; profunde fissa. Finmarkia usqve ad Bohusiam. Gen. VI. Hippomedon. n. g. Mandibulæ breves; mala exteriore angusta; in sinistra dente parvulo accessorio instructæ; palpo in eadem altitudine ac tuber- culo molari permagno affixo. Maxillæ 1mi paris palpo in apice multis, brevibus, latis, parum serratis dentibus instructo; lamina interiore sat brevi, in apice duabus setis plumosis instructa. Maxillæ 2di paris laminis brevibus. Pedes maxillares breves, lati; lamina exteriore ultra articu- lum palpi 2dum porrecta, in margine interno dentibus crebris, validis armata; lamina interiore brevi. Antennæ elongatæ; antennæ inferiores articulo 5to multo longiore qvam 4to. Pedes 1mi paris sat elongati; imprimis articulus 4tus; manu invalida, subcheliformi. Appendix caudalis elongata, profunde fissa, ultra pedunculum pedium saltatoriorum paris ultimi porrecta. H. Holbølli. Krøyer 1846. Anonyx Holbølli. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2 Række, 2 B. p. 8. 1846. Anonyx denticulatus. Spence Bate, Catalogue etc. p. 74; pl. 12. fig. 2. — mas. 103 OQculi magni, reniformes, rubri. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii sursum productus et acutus. ÅAn- tennæ superiores articulo pedunculi 2do et 3tio brevissimis; arti- eulis pedunculi in extremo margine superiore productis; articulo flagelli imo longitudine 8—10 artieulos seqventes junctos æqvanti ; articulo flagelli accessorii imo longiore qvam seqventibus duobus. Pedes i1mi paris manu elongata, ovata, duplo vel ter longiore qvam lata et in acie obliqve truncata, parum modo longiore qvam dimidia carpi longitudine; carpo angusto. Pedes 2di paris manu ovata; articulo 2do paulo breviore qvam carpo. Pedes parium trium ultimorum articulo Imo haud valde dilatato; articulis reli- qvis angustis; artieculo 3tio subdilatato; articulo 4to parum lon- giore; ungve longo et subcurvato. Pedes saltatorii paris ultimi ramis multo longioribus qvam articulo basali. Appendix caudalis duplo longior qvam ad basin lata, ultra medium fissa. Græn- landia, Spitsbergia, Norvegia, Bohusia. H. abyssi. Goés 1865. Lysianassa abyssi. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 3. f. 5. Angulus posticus lateralis segmenti postabdominis 8tii acuius, sursum valde productus et curvatus. OQculi ovati, rubri. ÅAn- tennæ articulo pedunculi imo prælongato; articulo flagelli 1mo brevi, longitudine articulos modo tres seqventes junctos æqvanti. Pedes 1mi paris manu parurn breviore qvam carpo, fere qva- drangulari. Pedes 2di paris articulo 2do plus duplo longiore qvam brevi. Pedes parium trium ultimorum articulo imo paulo breviore qvam apud speciem præcedentem; articulis reliqvis item multo brevioribus et latioribus; articulo 3tio vix longiore qvam lato. Appendix caudalis paulo longior qvam ad basin lata, in summo dimidio fissa; laciniis in apice truncatis, spinis qvinis instructis. Grænlandia. Gen. VII. Cyphocaris. Liitken. n. g. Mandibulæ brevissimæ; palpo longo et latissimo, in eadem altitudine ac tuberculo molari robusto affixo. 104 Maxillæ 1mi paris palpo apicem versus dentibus paucis sed validis et una seta prælongata plumosa armato; lamina interiore elongata, et in margine interno setis multis plumosis instructa. Pedes maxillares lamina exteriore brevissima, in margine interno dentibus paucis sed validis armata; palpo prælongato; articulo imo et 2do eadem longitudine; artieulo 4to eylindrico, non ungviformi, seta robusta plumosa instructo. Antennæ inferiores articulo imo ab integumentis capitis non tecto, sed extus visibili, in incisura eorundem sito. Pedes 1mi paris parvi; manu apicem versus acuta, vix sub- cheliformi. Pedes 2di paris elongati, ungve destituti. Appendix caudalis profunde fissa, longe ultra arliculum ba- salem pedium saltatoriorum paris ultimi porrecta. Segmentum trunci imum valde gibbosum; caput sub anulo situm, ex parte tectum; epimerum imum nullum, 2dum parvulum; 3tium et 4tum coalita, magna. C. anonyzx. Liitken. n. $. Gibber anuli trunci 1mi tegit summum caput, qvod prop- terea minimum videtur. Epimera duo coalita, postice latiores et in margine postremo pro 5to, latiore qvam alto, incisa. An- gulus posticus lateralis ségmenti postabdominis 8tii rectus. An- tennæ superiores usqve ad articulum postabdominis imum por- rectæ; peduneulo brevi; articulo flagelli 1mo longitudinem articu- lorum octo seqventium junctorum æqvanti; flagello accessorio longo, gracili, Sarticulato, eadem longitudine ac articulo flagelli imo. Antennæ inferiores superioribus paulo longiores; articulo pedun- culi 3tio brevi; articulo 5to breviore et angustiore qvam %4to. Pedes 1mi paris manu et carpo eadem longitudine, manu apicem versus attenuata; carpo extrorsum latiore. Pedes 2di paris arli- culo 2do et 4to eadem ferme longitudine; articulo 5t0 multo bre- viore. Pedes trium parium ultimorum articulo imo in margine postremo et infimo profunde serrato. Pedes 5ti paris angulo in- feriore postico acuto, producto, parium duorum seqventium rotun- 105 dato. Pedes saltatorii paris ultimi ramis invicem eadem longitudine, lanceolatis, in margine interno setis crebris plumosis instructis. Appendix caudalis apicem versus acuta, fere ad basin fissa. Grænlandia. Gen. VILL. Eurytenes. Lilljeborg 1865. Eurytenes. Lilljb., On the Lysianassa magellanica. p. 12. 1865. Mandibulæ breves; palpo apr qvam tuberculo molari magno prominenti affixo. Maxillæ 1mi paris palpo angusto, in apice nonnullas setas gerenti; lamina interiore ovata, setis multis ciliatis insiructa. Maxillæ 2di paris laminis latis; exteriore multo longiore qvam interiore. Pedes maxillares lamina exteriore magna, in margine interiore nodulis multis sed parvis instructa; lamina interiore . elongata; palpo longitudine medioeri; articulo ultimo ungviformi. Antennæ inferiores articulo pedunculi imo magno et inflato, ab inptegumentis capitis non detecto, extus visibili; articulo 5to pedunculi longiore qvam 4to. Pedes 1mi paris breves, robustissimi, manu subcheliformi in- structi. Pedes 2di paris elongati. Pedes saltatorii paris ultimi ramis brevibus et latis. Appendix caudalis profunde fissa. E. Gryllus.* Mandt 1822. Lysianassa Gryllus. Mandt, Observationes in histor, natural. in itinere Grænland. factæ 1822; Dissert. p. 34. Lysianassa magellanica. H. Milne-Edwards, Annales des Sciences naturelles, me série. Zoologie. Tome 9:me. 1848. p. 398. Eurytenes magellanicus. Lilljb., On the Lysianassa magellanica ete. p. 11. Acta Ups. 3. ser. 1865. Tab. I. IL. IIL fig. 1—22. Angulus lateralis capitis productus, in apice rotundatus. An- -gulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 1mi et 3tii - rotundatus, 2di vero acutus. Antennæ superiores articulis pedun- 106 culi brevissimis; artieulo flagelli 1mo elongato, longitudinem 6 se- qventium junctorum æqvanti; articulo flagelli accessorii imo lon- gitudinem 5 seqventium junctorum æqvanti. Antennæ inferiores articulo mo valde inflato et articulum 2dum tegenti; 4to parum modo longiore qvam lato, multo breviore et latiore qvam articulo 5to. Pedes imi paris carpo brevi, triangulari, manu plus duplo lougiore qvam lata, apicem versus angustiore et parum curvata. Pedes 2di paris articulo 2do multo breviore qvam carpo; manu elongata, angusta, in angulo inferiore postico producto et rotun- dato. Pedes trium parium ultimorum articulo imo brevi sed latissimo; articulo 3tio deorsum valde producto; articulo 4to pe- dum 5ti paris brevissimo; 5to elongato, longitudinem ferme arti- culorum duorum præcedentium junctorum ægqvanti. Pedes salta- torii paris ultimi ramo exteriore ferme duplo longiore qvam pedun- culo, in apice spina una valida instructo; ramo interiore paulo breviore et angustiore qvam exteriore; utroqve in margine interno valde setoso. Appendix caudalis apicem versus angustior, ultra medium fissa; laciniis postice acutis. Grænlandia, Spits- bergia, Finmarkia. Gen. IX. Aristias. nm. g. Mandibulæ elongatæ, angustæ, in apice vero latæ, sine dente accessorio; tuberculo molari prominenti, acuto, palpo in eadem altitudine infixo. Maxillæ 1mi paris perlatæ; in margine crebras setas plumo- sas gerentes; lamina interiore etiam brevi, ovata, in apice crebris setis plumosis instructa; at palpo angusto, in apice paucis spinis instructo. Maxillæ 2di paris item laminis latissimis, in maygine setis multis instructis; lamina exteriore angustiore qvam interiore. | Pedes maxillares lamina exteriore permagna, in margiue setis paucis modo armata et ferme ad finem articuli palpi Btii porrecta; articulo palpi 8tiv brevi et gracili; 4to ungviformi; lamina inte- riore brevissima, triangulari, ad basin lata, et in apice uno dente et setis pluribus plumosis armata. 107 Antennæ superiores peduneulo elongato, angusto. Pedes 1mi paris manu apicem versus angustiore. Pedes 2di paris elongati; manu sat angusta. Pedes saltatorii paris ultimi ramo interiore paulo breviore qvam exteriore; ramo interiore in margine externo et interno serrulato, exteriore in margine interno modo. Appendix caudalis brevissima, non ad finem peduneuli pe- dum saltatoriorum ultimi paris porrecta, usqve ad basin fissa. A. tumidus. Krøyer 1846. Anonyx tumidus. Krøyer, Naturhist. Tidsskr. 2 Række. 2 Bd. p. 16. 1846. - Lysianassa Audouinana. Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. Lysianassa tumida. Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. p. 2. Qculi magni, reniformes, nigri.. Epimera parva; 4tum parum modo altius qvam latum, postice subincisum. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 8tii rectangularis. An- tennæ superiores articulo peduneuli 2do et 3tio prælongatis. Pe- des 1mi paris carpo brevi et lato; manu apicem versus angustiore et in margine posteriore crebras spinas breves gerenti; ungve in margine interiore spinis nonnullis armato. Pedes 2di paris manu breviore qvam carpo, sed qvater longiore qvam lata, in angulo inferiore postico producta. Pedes 3tii et 4ti paris articulo ultimo in angulo inferiore posteriore ad spinam producto. Pedes trium parium ultimorum articulo 1mo non valde dilatato; 5to in an- gulo anteriore inferiore spina armato. Pedes saltatorii 1mi paris ad finem 3tii paris porrecti; pedes saltatorii 2di paris breviores; ramo interiore 1mi 2dique paris et ramo exteriore paris ultimi in margine -interno spinis multis gracilibus, brevibus et nonnullis longis instructo; ramo ultimi paris interiore breviore, lanceolato et in margine utroqve spinas tenues gerenti. Grænlandia, Spitsbergia, Norvegia, Bohusia. Gen. X. Anonyx. Krøyer 1838. Anonyx. Krøyer, Grønlands Amphipoder beskrevne. Kjøben- havn 1838. p. 14. 108 Hypostomum cassiforme. Mandibulæ palpo propius apicem qvam tuberculo molari valde prominenti affixo. Maxillæ 1mi paris lamina interiore ovata, parva, in apice duabus setis plumosis instructa. Maxillæ 2di paris laminis latis brevibusqve; lamina interna multo breviore qvam externa. Pedes maxillares lamina exteriore parva, non ad finem arti- culi palpi 2di porrecta et in margine nodulosa; palpo robusto; artieculo ultimo ungviformi. | Pedes 1mi paris plus minusve elongati robusti; manu qva- drangulari, in acie obliqve truncata. Appendix caudalis longior qvam pedunculo pedum saltatori- orum ultimi paris. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longioribus qvam pedun- culo, setosis. Corpus non altum. Epimera haud alta; 4tum non valde intisum; 5Stum non latius qvam altum. Angulus inferior posticus segmenti postabdominis 3tii pro- ductus et sursum acutus. A. Lagena. Krøyer 1838. Lysianassa (Anonyx) lagena. Krøyer, Grønl. Amphip. Danske Vi- densk. Afh. VII. 237. T. 1. f. 1.9. Lysianassa (Anonyx) appendiculosa. Krøyer, Grønl. Amphip. Danske Vidensk. Selsk. Afh. VIL. 240. T. 1. f.2. Anonyx ampulla. Krøyer, Naturh. Tidskr. 2 R. 1 B. pag. 578. Angulus lateralis capitis rotundatus. Angulus inferior posti- cus segmenti postabdominis 3tii valde productus et sursum acutus. Qculi magni, ampullacei, nigri. Antennæ superiores articulo pe- dunculi mo pluribus partibus longiore qvam duobus cæteris junc- tis; articulo flagelli imo brevi, longitudinem 2—8 articulorum seqventium junctorum ægvanti; articulo flagelli appendicularis imo 10—12artieulato, longitudinem artieuli flagelli 1mi æqvanti. Antennæ inferiores articulo pedunculi 5to paulo breviore qvam | 109- 4to, et haud duplo longiore qvam lato. Pedes 1mi paris articulo 2do brevi; carpo brevi, triangulari; manu apicem versus angu- stiore et longitudine carpum superanti. Pedes 2di paris articulo 2do et carpo longitudine ferme æqvalibus. Pedes trium parium ultimorum articulo 8tio breviore qvam å4to, 5ti et Gti paris dila- tato, "mi paris non dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris ramis elongatis, lanceolatis, in margine interiore setis multis plumosis instructis. Appendix caudalis duplo longior qvam ad basin lata. Grænlandia, Spitsbergia, Norvegia, Bohusia. A. Lilljeborgii. n. 8. Qculi magni rubri. Angulus capitis lateralis rotundatus. Seg- mentum postabdominis 4tum transverso profunde depressum. An- tennæ superiores articulo pedunculi imo fere eadem longitu- dine ac crassitudine; e articulo flagelli imo brevissimo longitu- dinem articulorum duorum seqventium junctorum ægqvanti; flagello accessorio ex articulis tribus elongatis composito. Pedes 1mi paris carpo et manu fere eadem longitudine. Pedes 2di paris carpo longiore qvam artieulo 2do et parum modo longiore qvam manu angusta. Appendix caudalis ter longior qvam lata, profunde fissa. Pedes saltatorii ultimi paris ramis multo angustioribus qvam apud speciem præcedentem, in margine jinteriore setis et aculeis in- structis. Christianiafjord, Haugesund. Å. Mariensi. Goés 1865. L, Lysianassa Martensi. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 3. K 2. Angulus lateralis capitis non longe productus, rotundatus. Åntennæ superiores articulo pedunculi imo eadem longitudine ac crassitudine; articulo flagelli imo haud longiore qvam articulis | seqventibus duobus junctis. Antennæ inferiores articulo 4to duplo ferme longiore qvam lata. Pedes 1mi paris manu brevissima, 2do et carpo eadem ferme longitudine ; carpo non duplo longiore En duplo longiore qvam lata. Pedes 2di paris breves; articulo vam manu ovata. Pedes saltatorii ultimi paris ramis angustis, 110 haud magnopere setosis. Appendix caudalis duplo ferme longior qvam ad basin lata; laciniis in apice subserratis. Spitsbergia. Å. gulosus. Krøyer 1845. Anonyx gulosus. Krøyer, Naturhist. Tidsskr. 2? Række. 1 Bd. pag. 611. Anonyx Norvegicus. Lilljb., Öfvers. af Kong. Wetensk. Akademiens Förh. 1851. p. 22. Anonyx Holbølli. Spence Bate, Cat. of Amph. Crust. in Brit. Mus. p: 75. PL XL £ 4 Lysianassa gulosa. Goés, Crustacea Amp. maris Spetsb. alluentis. p. 4. Angulus capitis lateralis rotundatus. Angulus lateralis posti- cus segmenti postabdominis 83tii acutus. OQculi ovati, rubri. An- tennæ superiores articulo pedunculi imo brevi, crasso; articulo flagelli lmo perbrevi; flagello appendieulari gracillimo, 3 4Zar- ticeulato. Antennæ inferiores articulo 5to ferme duplo longiore qvam lato. Pedes 1mi paris multo magis elongati qvam apud spe- ciem præcedentem; articulo 2do longitudinem carpi ferme æqvanti; manu rectangulari, elongata; carpo longiore; ungve in apice uno denticulo instructo. Pedes saltatorii ultimi paris ramis angustis et in margine interiore setosis. Appendix caudalis ter ferme lon- gior qvam ad basin lata, fere usqve ad basin fissa; laciniis in margine exteriore dentibus duobus, in apice dente uno armatis. Grænlandia, Spitsbergia, Norvegia, Bohusia. A. pumilus. Lilljeborg 1865. Anonyx pumilus. Lilljb., On the Lysianassa magellanica etc. p. 26. 1865. Tab. IV, f. 35—41. Lysianassa producta. Goés, Crustacea Amphipoda maris Spetsb. alluentis. p. 3. Pl. XXXVIL f. 4. Angulus lateralis capitis anticus longe productus, acutus. An- gulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii sursum re- curvus, acutus. Segmentum postabdominis 5Stum in medio mar- gine posteriore dente acuto instructum. Epimerum 5Stum paulo altius qvam latum. Antennæ superiores articulo peduneuli 2do 111 et 3tio brevissimis; artieulo flagelli 1mo brevi, longitudinem arti- eulorum duorum seqventium junetorum fere ægqvanti; flagello ap- pendieulari parvo 3articulato; articulo ejusdem 1mo breviore qvam duobus cæteris junctis. Pedes 1mi paris breves, robusti; carpo triangulari; manu longitudinem carpi ferme æqvanti, apicem ver- sus attenuata. Pedes qvinqve parium posteriorum ungvibus longis et fere rectis. Pedes saltatorii ultimi paris ramis subulatis, non setosis. Appendix caudalis duplo ferme longior qvam ad basin lata, fere usqve ad radicem fissa. Spitsbergia, Norvegia, Bo- husia. Gen. XI. Onisimus. n. g. ?Alibrotus. Milne-Edwards, Hist. des Crust. III. p. 28. Hypostomum prominens. Mandibulæ palpo in eadem altitudine ac tubereulo molari me- dioeri affixo; in apice dente firmo et dente accessorio angusto instructæ. Å Labium inferius laciniis in apice spina una armatis. Maxillæ 1mi paris lamina interiore parva, ovata, in apice setas duas plumosas gerenti; palpo in apice 5—6 spinis in- structo. - Maxillæ 2di paris laminis brevissimis; exteriore duplo fere longiore qvam interiore. Pedes maxillares laminis exterioribus parvis, non ad finem articuli palpi 2di porrectis; in margine interno nodis paucis et in apice dente una instructis. € Epimera qvatuor anteriora angusta; epimerum 4tum subeur- vatum. Angulus inferior posticus segmenti postabdominis 8tii acutus. Antennæ plus minusve prælongatæ. Antennæ inferiores articulo 5to breviore qvam 4to. Pedes 1mi paris brevissimi, robusti; manu qvadrangulari, in - acie obliqve truncata. | Pedes saltatorii ultimi paris ramis brevibus. 112 Appendix caudalis sat brevis, non ad finem peduneuli pedum saltatoriorum ultimi paris porrecta. O. litoralis. Krøyer 1845. Anonyx litoralis. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2 Række. 1 B. p. 621. Alibrotus litoralis. Spence Bate, Catalogue of Amph. p. 86. Lysianassa litoralis. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 5. Qculi parvi, reniformes, vubri. Antennæ prælongatæ; supe- riores tertiam longitudinis animalis partem æqvantes; articulo pe- duneuli 2do et 3tio angusto; articulo flagelli 1mo brevi, longitu- dine modo seqventibus 3—4 junctis ægqvali. Antennæ inferiores articulo 5t0 breviore et angustiore qvam å4to. Pedes 1mi paris manu rectangulari, paulo longiore qvam lata et parum longiore qvam carpo triangulari. Pedes trium parium ultimorum artieulo 1mo in margine posteriore valde serrato; artieulo 3tio brevi, in angulo inferiore postico subdilatato et subproducto; articulo 4to paulo longiore et angustiore; artienlo 5to longitudine ferme arti- culis duobus præcedentibus junctis æqvali. Pedes 7mi paris arti- eulis posterioribus qvatuor junctis longioribus qvam articulo imo. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longitudinem pedunculi vix su- perantibus, in margine interiore setosis. Appendix caudalis lon-. glor qvam lata, in margine posteriore subinsinuata et spinis duabus instructa. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postabdo- minis 8tii acutus. Grænlandia, Spitsbergia, Finmarkia. O. plautus. Krøyer 1845. Anonyx plautus. Krøyer, Nat. Tidssk. 2 R. 1 B. p. 629. Lysianassa plauta. Goés, Crust. Amphip. maris. Spetsb. p. 5. Angulus capitis lateralis subacutus. Qculi rubri, magni, ova- les. Antennæ breves; superiores articulo peduneuli 1mo elongato, cæteris duobus sat brevibus; articulo flagelli et flagelli accessori 1mo prælongato, longitudine articulis seqventibus qvinqve junctis fere æqvali. Pedes 1mi paris manu vix longiore qvam carpo. Pedes trium parium ultimorum articulo 83tio latissimo, in angulo inferiore postico producto; articulo 4to angustiore, fere eadem 113 longitudine ac 3tio. Pedes mi paris articulo imo longiore aut parum breviore qvam seqventibus qvatuor junctis. Pedes salta- torii ultimi paris ramis in margine haud setosis. Appendix cau- dalis longior qvam lata, in margine posteriore parum incisa. Angulus inferior posticus segmenti postabdominis 3tii sursum pro- ductus, acutus. Spitsbergia, Grænlandia, Haugesund. O. Edwardsii. Krøyer 1846. Anonyx Edwardsii. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2 Række. 2 B. p. 1. 1846. | Non. Spence Bate, Catalogue etc. p. 73. T. 11. f. 5. Qculi magni, rubri. Antennæ breves; pedunculo erasso; articulo flagelli 1mo longitudine modo seqventibus duobus aut tribus junctis æqvali, at flagelli accessorii longiore. Pedes 1mi paris manu magis elongata qvam apud speciem priorem, curvata, multo longiore qvam articulo 4to triangulari. Pedes trium parium ultimorum artieulo 3tio parum dilatato; articulo 5t0 breviore qram præcedentibus duobus junctis. Pedes 7mi paris articulo 1mo non longiore qvam cæteris juncetis. Pedes saltatorii paris ultimi ramis brevissimis. Appendix caudalis eadem ferme brevitate et longitudine, in margine posteriore sinuata. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postabdo- minis 3tii sursum non productus. Grænlandia, Spitsbergia, Norvegia, Bohusia. ; Gen. XII. «Menigrates mn. g. Mandibulæ brevissimæ; palpo brevi, profundius qvam tuber- eulo molari robusto affixo. Maxillæ 1mi paris lamina interiore ovata, in apice setis dua- bus plumosis instructa; palpo in apice paucas spinas gerenti. Maxillæ 2di paris laminis medioeriter elongatis. Pedes maxillares latissimi, breves; lamina exteriore ultra finem articuli palpi 2di porrecta, paucis spinis gracilibus et nodis et in apice spina una valida armata; articulis palpi brevissimis et latis; articulo 4to processum brevem, obtusum, tuberculiformem formanti. Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 114 Corpus peraltum et crassum. Antennæ sat breves. Pedes 1mi paris robustissimi; manu vix subeheliformi. Pedes saltatorii brevissimi et crassi. M. obtusifrons. Boeck 1860. Anonyx obtusifrons. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. Sde Møde. 1860. p. 643. — Anonyx brachycercus. Lilljb., On the Lysianassa magellanica etc. p- 271865. | Antennæ superiores artieulo pedunculi imo ferme eadem lon- gitudine ac crassitudine; articulo flagelli 1mo longitudine ferme seqventibus duobus junctis ægqvali; artieulo flagelli accessorii 1mo longiore qvam articulo flagelli eodem. Antennæ inferiores articulo 5to paulo longiore qvam lato, breviore qvam å4to. Pedes 1mi paris manu apicem versus angustiore et multo longiore qvam carpo triangulari. Pedes 2di paris articulo 2do breviore qvam carpo. Pedes parium trium ultimorum brevissimi et sat lati; articulo 3tio et 4to majore latitudine qvam altitudine; hoe breviore qvam illo. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore parum longiore qvam pedunceulo, interiore breviore. Appendix caudalis paulo longior qvam lata, in exteriore tertia parte fissa. Angulus inferior posti- cus lateralis segmenti postabdominis 3tii sursum curvatus et acu- tus. Christianssund, Buknfjord, Farsund. Gen. XIII. Orchomene. n. g. Hypostomum prominens, cassiforme. Mandibulæ longæ, angustæ; palpo profundius qvam tuberculo molari prominenti affixo. Maxillæ 1mi paris lamina interiore prælongata, angusta, infra in apice setas duas plumosas gerenti; palpo in apice dentibus multis, minutis instructo. Maxillæ 2di paris laminis perlongis et perangustis; exteriore paulo longiore et angustiore qvam interiore. Pedes maxillares lamina exteriore ultra finem articuli palpi 2di porrecta; articulo palpi 1mo magno. 115 Corpus sat altum. Epimerum 5Stum altius qvam latius. An- gulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 8tii non sursum productus et curvatus. Antennæ inferiores articulo peduneculi 8tio prælongato, angusto. Pedes 1mi paris brevissimi, robusti; manu qvadrangulari, longitudinem carpi triangularis superanti. | Pedes 2di paris manu in angulo inferiore postice producta. Appendix caudalis brevissima, in apice parum fissa, non ad finem pedunculi pedum saltatoriorum ultimorum porrecta. s O. pingvis. Boeck 1860. Anonyx pingvis. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 642. Qculi magni, reniformes, rubri. Angulus posticus lateralis capitis rotundatus. Epimerum 5tum eadem altitudine ac latitudine. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 3tii valde rotundatus. Segmentum postabdominis 4tum transverso impressum et in margine posteriore gibbosum. Antennæ su- periores articulo pedunculi imo crassissimo; artieulo flagelli 1mo longitudine seqventes 5—6 junctos æqvanti. Pedes 1mi paris carpo brevissimo; manu duplo longiore qvam lata. Pedes 5ti paris artieulo 1mo postice valde dilatato et latiore qvam alto. Pedes saltatorii ultimi paris ramis setosis. Appendix cauda- lis duplo longior qvam ad basin lata, et in exteriore tertia parte fissa. » O. serratus. Boeck 1860. Anonyx serratus. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. Bde Møde. 1860. p. 641. Anonyx Edwardsii. Spence Bate, Catalogue etc. p. 73. PI. XI, fig. 5. Lysianassa crispata. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 3. fig. 3. Angulus capitis anticus lateralis valde productus, rotundatus. Qculi ovati, nigri. Segmentum postabdominis 8tium in margiue posteriore serratum. Epimerum 5Stum latius qvam Vag An- 116 tennæ superiores artieulo imo pedunculi sat elongato; articulis duobus seqventibus brevissimis; articulo flagelli imo löngitudine seqventes 2—3 junctos æqvanti. Pedes 1mi et 2di paris æqve ut apud speciem præcedentem. Appendix caudalis brevissima, lata, postice incisa. Spitsbergia, Norvegia. O. minutus. Krøyer 1846. Anonyx minutus. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2 R. 2 B. p. 28. Lysianassa minuta. (Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 4. Oculi magni, ovati, rubri. Angulus capitis lateralis produc- tus et rotundatus. Epimerum 5tum altius qvam latum. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 3tii fere rectus. Antennæ superiores articulo pedunculi mo brevi et crasso; arti- culo flagelli 1mo longitudine ferme seqventibus tribus junctis æqvali; articulo flagelli accessorii 1mo breviore qvam artieulo flagelli 1mo et multo breviore qvam artieulis cæteris. Pedes imi paris manu longitudinem carpi ferme ægqvanti. Pedes trium parium ultimo- rum multo breviores qvam apud species duas præcedentes. Ap- pendix caudalis profunde fissa; rima valde hianti. Spitsbergia, Grænlandia, Norvegia. O. Goésu. n. $. Qculi magni, ovati, nigri. Angulus capitis lateralis valde ro- tundatus. Epimerum 5Stum altius qvam latum. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 3tii rotundatus. Segmen- tum postabdominis 4tum transverso profunde impressum et postice pergibbosum. Antennæ superiores brevissimæ; articulo pedunenuli imo paulo longiore qvam lato; articulo flagelli 1mo longitudine ar- ticulos duos seqventes junctos æqvanti. Pedes 1mi paris manu ovata, haud duplo longiore qvam lata, longitudinem earpi triangularis supe- ranti. Pedes trium parium ultimorum et pedes saltatorii brevis- simi. Pedes saltatorii 3tii paris peduneulo apicem versus valde dilatato; ramis parvulis. Appendix caudalis apicem versus parum incisa. Haugesund. 117 O. umbo. Goés 1865. Lysianassa umbo. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p.4. f.6. Corpus peraltum, compressum; dorso valde carinato; carina in segmento postabdominis Imo et 2do in denticulum, in 3tio et 4to in dentem sursum productum desinenti. Angulus capitis anticus lateralis productus. Epimerum 5tum in medio gibbera magnum eminens. Antennæ superiores articulo pedunculi 1mo crassissimo carinato; carina in apice in dentem obtusum desinenti; articulis duobus seqventibus longitudinem articuli 1mi æqvantibus; articulo flagelli 1mo fere eadem longitudine qvam seqventibus duobus junctis: Pedes 1mi paris manu elongata, parum longiore qvam carpo angusto. Pedes 2di paris carpo apicem versus postice producto. Pedes trium parium ultimorum breves; articulis qvatuor ultimis angustis. Ap- pendix caudalis profunde fissa. Spitsbergia, Nordlandia. Gen. XIV. Tryphosa. n. g. Hypostomum plus minusve prominens. Mandibulæ palpo gracili fere in eadem altitudine ac tubereulo molari affixo; articulo palpi 3tio brevi. Maxillæ 1mi paris lamina interiore ovata, in apice setas duas plumosas gerenti; palpo in apice dentibus nonnullis obtusis in- strueto. | Maxillæ 2di paris laminis haud valde prælongatis. Pedes maxillares lamina exteriore lata, ovata, in margine interiore nodis multis, in apice spinis duobus armata, ultra finem articuli palpi 2di porrecta. Pedes 1mi paris elongati. Appendix caudalis prælongata, ultra finem articuli ultimi pe- dum saltatoriorum porrecta. T. nanus. Krøyer 1846. Anonyx nanus. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2 R. 2 Bd. p. 30. 1846. Qculi ovati, rubri. Angulus inferior posticus lateralis seg- menti postabdominis 83tii neqve acutus neqve productus. An- tennæ superiores articulo pedunculi 2do et 3tio elongatis, junctis 118 paulo brevioribus qvam articulo 1mo; articulo flagelli 1mo elon- gato, longitudine 3—14 articulos seqventes junctos æqvanti; flagello appendiculari ad finem articuli 3tii flagelli porrecto; artieulo imo flagelli appendicularis eadem longitudine ac articulo flagelli 1mo et pluribus partibus longiore qvam seqventibus duobus junctis. Pedes 1mi paris manu longitudinem carpi ægqvanti, duplo longiore qvam lato. Appendix caudalis duplo longior qvam ad basin lata, ultra medium fissa. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore in margine interiore setas plumosas gerenti. Kattegat, Far- sund, Haugesund. T. Høringii. n. 8. Antennæ superiores articulo peduneuli 2do et 8tio brevissi- mis; articulo flagelli imo brevi, longitudine seqventibus 2—3 junc- tis æqvali. Pedes 1mi paris multo longiores et angustiores qvam apud speciem præcedentem; manu et carpo eadem longitudine. Appendix caudalis fere usqve ad basin fissa. Pedes saltatori ultimi paris ramo exteriore haud setoso. Angulus inferior posti- cus lateralis segmenti postabdominis 8tii fere rectus. T. nanoides. Lilljeborg 1865. Anonyx nanoides. Lilljb., On the Lysianassa magellanica etc. p. 25. 1865. ? Anonyx nanus. Bruz., Skand. Amphip. gammar. p. 42. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 8tii productus sed in apice obtusus. Antennæ superiores artieulo pe- duneuli 2do et 3tio brevissimis; articulo flagelli 1mo tertiam lon- gitudinis flagelli partem æqvanti; flagello appendiculari 6articulato, ad articulum flagelli 5tum porrecto. Pedes 1mi påris manu et carpo eadem longitudine. Pedes saltatorii ultimi-paris spinis, non setis armati. Nordlandia, Haugesund, Bohusia. T. longipes. Spence Bate 1863. Anonyx longipes. Spence Bate, Catalogue etc. p. 79. pl. XIII. fig. 4. — 9. 119 Anonyx ampulla. Spence Bate, Catalogue etc. p. 79. pl. XIII. fig.5.— 3. Qculi ovati, rubri. Angulus lateralis capitis productus et acu- tus. Antennæ superiores elongatæ; pedunculo angusto attenuato; articulo flagelli imo longitudine seqventibus 4 junctis æqvali. An- gulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 3tii valde sursum productus et acutus. Hypostomum antice in longum acumen curvatum productum. Pedes 1mi paris elongati, te- nues; manu elongata, rectangulari; carpo ferme eadem longi- tudine; ungve parvo, dente uno prope åpicem armato. Pedes trium parium ultimorum longissimi et angustissimi; articulo 1mo postice dilatato; ungve longo recto. Pedes saltatorii ultimi paris ramis lanceolatis; ramo utroqve longitudine æqvalibus, in margine interiore setosis. Appendix caudalis plus qvam duplo longior ac ad basin lata, in duabus tertiis partibus fissa; utraqve lacinia supra spinas 1—3 gerenti. Christianssund, Haugesund, Farsund, Christianiafjord. Gen. XV. Normania. n. g. Mandibulæ palpo gracillimo, elongato. Maxillæ imi paris palpo latissimo, ovato; lamina interiore angusta, non vero prælongata, setas duas plumosas gerenti. Maxillæ 2di paris laminis angustis, non vero longis. Pedes maxillares lamina exteriore latissima, in margine spi- -nis paucis gracilibus instructa; lamina interiore prælongata, an- gusta; palpo multo breviore qvam lamina exteriore, triarticulato; articulo palpi 4to absenti. Antennæ superiores breves, non crassi. Antennæ inferiores breves; segmento pedunculi imo inflato et extus visibili. Pedes 1mi paris manu magnopere inflata, lata, valde subche- liformi. Pedes 2di paris elongati. Pedes saltatorii elongati. Appendix caudalis perbrevis, lata, non fissa. 120 N. qvadrimana. Spence Bate et Westwood 1868. Qpis qvadrimana. Spence Bate and Westwood. Å Hist. of the Brit. sessile. cyed. Crust. Vol. II. p. 508. Qculi permagni, ovati. Antennæ superiores articulo imo elongato, angusto; articulo flagelli imo longitudine seqventibus duobus junctis æqvali. Antennæ inferiores articulo pedunculi 5to breviore qvam 4to; articulo 1mo non valde inflato. Pedes 1mi paris manu magna, fere rhomboidali, in acie truncata, postice spina valida armata. Pedes 2di paris manu angusta, in angulo inferiore postico laterali producta, longitudine carpum dimidium ferme æqvanti. Pedes trium parium ultimorum articulis postice non valde dilatatis; articulo 8tio brevi, multo breviore qvam 4to. Pedes 5ti paris articulo 4to multo longiore qvam 3tio, longitudine ferme 5to æqvali; ungve longitudinem articuli ultimi fere æqvanti. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo breviores. Appendix cau- dalis latior qvam longa, in margine interiore parum insinuata. Haugesund. | Gen. XVI. Opis. Krøyer 1842. Qpis. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 149. 1842. Mandibulæ palpo profundius qvam tubereulo molari affixo. Maxillæ 1mi paris lamina interiore angusta, non longa, in apice setas duas plumosas gerenti. Maxillæ 2di paris laminis angustis, non vero longis. Pedes maxillares lamina exteriore elongata, angusta, in mar- gine interiore denticulis instructa, fere ad finem articuli palpi bre- vis 3tii porrecta; articulo palpi 4to ungviformi. Pedes 1mi paris manu permagna, inflata, in angulo inferiore antico producta et acuta. Appendix caudalis prælongata, profunde fissa. O. typica. Krøyer 1842. OQpis typica. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2 R. 2 B. p. 46. OQpis Eschrichti. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 149. Qculi oblongi, reniformes, nigri. Angulus inferior posticus 121 lateralis segmenti postabdominis 3tii rotundatus. Epimerum 5tum latius qvam altum. Antennæ superiores peduneulo brevi; articulo peduneuli imo duplo longiore qvam duobus seqventibus junctis; articulo flagelli imo longitudine seqventibus 4—35 junctis æqvali. Antennæ inferiores articulo 5to breviore gvam 4to. Pedes 1mi paris manu latiore qvam longa, in angulo inferiore postico late- rali valde producta et acuta. Pedes 2di paris manu ovata, bre- viore qvam carpo; carpo longitudine articulo 2do ferme æqvali. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longioribus qvam peduneulo, angustis, in margine interiore setas longas plumosas gerentibus. Appendix caudalis ter longior qvam ad basin lata et fere usqve ad basin fissa. Grænlandia, Finmarkia. Gen. XVII. Acidostoma. Lilljeborg 1865. Acidostoma. Lilljb., On the Lysianassa magellanica etc. p. 34. 1865. Mandibulæ dente parvo accessorio et tuberculo molari caren- tes; palpo perlongo et tenui, profunde infra affixo. Maxillæ 1mi paris palpo destitutæ; lamina interiore elongata, in apice setas paucas gerenti. Maxillæ 2di paris laminis perangustis, longis. Pedes maxillares lamina exteriore magna in margine inte- riore nodulis paucis instructa; lamina interiore elongata, ad api- cem setis paucis instructa; palpo pergracili, et parum modo ultra finem laminæ exterioris porrecto; articulo ultimo noduliformi. Pedes 1mi paris breves, robusti; manu subcheliformi. Pedes 2di paris graciles, ungve carentes. Pedes saltatorii breves. Appendix caudalis brevis, lata, profunde fissa. Å. obesum. Spence Bate. Anonyx obesus. Spence Bate, Catalogue etc. p. 74. Aceidostoma obesum. Lilljb., On the Lysianassa magellanica etc. p- 34. 1865. Corpus obesum; dorso rotundato. OQculi parvuli, rotundi, Digri. Epimerum 5tum latius qvam altum. Angulus inferior 122 posticus lateralis segmenti postabdominis 3tii fere rectus. An- tennæ superiores pedunculo brevi; articulo flagelli 1mo vix lon- giore qvam articulo seqventi; flagello «accessorio elongato, an- gusto, flagello fere æqvali. Pedes 1mi paris carpo triangulari; manu apicem versus attenuata. Pedes 2di paris manu elon- gata, æqvilata, multo breviore qvam carpo. Pedes 3tii et 4ti paris ungve paulo breviore qvam articulo 5to. Pedes trium parium ultimorum articulo imo postice valde dilatato, in margine posteriore serrato, longitudine articulis reliqvis junctis fere æqvali; articulo :tio et 4to latissimis et brevissimis; ungve fere recto. Pedes saltatorii paris ultimi ramis longioribus qvam pedunculo, in margine non setosis. Appendix caudalis eadem ferme lon- gitudine ac latitudine; profunde fissa. Molde, Haugesund, Farsund, Bohusia. Subfamilia III. Pontoporeinæ. Dana 1852. Labium superius latum, in apice rotundatum. Mandibulæ in apice altæ et valde dentatæ, ramo accessorie in- structæ; tuberculo molari prævalido et palpo 3articulato. Maxillæ 1imi paris palpo biarticulato, in apice dentibus validis armato; lamina interiore plerumqve magna, in margine interiore setosa. | Maxillæ 2di paris laminis latissimis. Pedes maxillares palpis brevibus et validis; lamina exferiore dentibus asperrimis instructa. Corpus altum, compressum; dorso lato. Epimera magna, in marginibus inferioribus plumosa. Antennæ superiores breves, validæ, flagello appendiculari in- structæ. | Pedes 2di paris graciles, interdum manu subcheliformi instructi. Pedes trium parium ultimorum apud genera forma diversa, maxime pedes 5ti paris; pedes 7mi paris paulo breviores qvam 6ti paris, articulo imo valde dilatato; pedes Gti paris ut plurimum longiores qvam 5ti paris. | 123 Pedes saltatorii biramosi; ultimi paris ramo interiore ple- rumqve multo breviore qvam exteriore. Appendix caudalis lata, brevis, plus minusve fissa. Gen. I. Pontoporeia. Krøyer 1842. Pontoporeia. Krøyer, Nye nordiske Slægter og Arter af Amphi- podernes Orden. Naturh. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 141. Epimera anteriora qvatuor lata, longitudine gradatim cres- centia, in margine inferiore fere truncata. Pedes 1mi paris breves, lati, robusti, manu subcheliformi. Pedes 2di paris manu angustiore, ungve parvulo. Pedes 3tii et 4ti paris robusti. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 1mo postice paulo dilatato; ungve parvo. Pedes "mi paris articulo imo postice magnopere dilatato, cli- peoformi; ungve parvo. Pedes 6ti paris longiores qvam 5ti et 7mi paris. Pedes saltatorii ultimi paris ramis universis longitudine fere æqvalibus. Appendix caudalis fere ad basin fissa. | - P. femorata. Krøyer 1844, Pontoporeiæ femoratæ. | Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 153. Antennæ superiores flagello appendiculari biarticulato; arti- eulo 2do minimo. Segmentum postabdominis 4tum processum par- vum, in apice fissum emittens. Pedes 1mi paris manu triangulari, parum longiore qvam lata. Pedes 2di paris elongati; manu multo breviore qvam carpo, cireiter ter longiore qvam crassa. Pedes mi paris articulo 3tio longiore qvam 4to; hoc longiore qvam 5to. Grænlandia, Spitsbergia. P. furcigera. Bruzelius 1859. Pontoporeia furcigera. Bruz., Amphip. gammar. K. Vet. Akad. Handl. Ny Följd. III. p. 49. f. 8. Antennæ superiores flagello accessorio 3articulato. Segmen- tum postabdominis 4tum processu magno, in apice furcato, instruc- 124 tum. Pedes 2di paris breves et crassiores qvam apud speciem præcedenten; manu duplo longiore qvam lata. Appendix caudalis parum longior qvam ad basin lata. Bohusia. P. affinis. Lindstrøm 1855. Pontoporeia affinis. Lindstrøm, Öfvers. af Kongl. Vetensk. Akad. Förhandl. 1855. p. 63. | Antennæ superiores flagello accessorio 3articulato; articulo 1mo fere duplo longiore ac articulis reliqvis junctis. Segmen- tum postabdominis 4tum leve. Appendix caudalis brevior qvam ad basin lata et ultra dimidium fissa. Pedes 1mi paris magis elon- gati qram apud species antecedentes. Pedes 7mi paris articulo 3tio breviore qvam 4to; hoc longitudinem 5ti ferme æqvantii. Ad oras balthicas. Gen. IT. Priscilla, Af Epimera anteriora qvatuor rigida, longa, attenuata, in apice setis longis plumosis instructa. Pedes 1mi et 2di paris inter se eadem fere forma; manu parva, subcheliformi instructi. Pedes 3tii et 4ti paris robusti; articulo ultimo serie setarum validarum instructo. | Pedes 5ti et 6ti paris articulo 1mo perrigido, parum dilatato, in angulo superiore producto. Pedes 7mi paris articulo imo valido, elipeoformi, dilatato; ar- tieulo 5to in apice spinis multis, rigidis armato. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore parvulo. Appendix caudalis latissima, insinuata modo, non fissa. P. armata. n. 8. Antennæ setas longas plumosas gerentes. Åntennæ superi- ores articulo 2do in apice marginis superioris nodo instrueto. Antennæ inferiores articulo 4to multo latiore qvam 5to. Pedes 5ti paris articulo 1mo in angulo superiore postico sursum pro- ducto et acuto. Pedes 6ti paris articulo imo longiore qvam Sti 125 paris et in angulo superiore postico spina una valida armato. Seg- mentum postabdominis 2dum et 3tium spinis singulis obtusis armata. Appendix caudalis parum longior qvam lata, in margine interiore paululum incisa. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore lan- ceolato, in margine exteriore setoso, circiter ter longiore qvam ramo interiore, brevi, ovato. Norvegia. Gen. III. Argissu. n. g. Antennæ superiores inferioribus multo breviores. Epimerum imum magnum, in margine inferiore rotundatum. Epimera cætera magnitudine valde decrescentia; epimerum 3tium parvulum, sed 4tum pergrande, clipeoforme. Pedes 1mi et 2di paris inter se eadem forma, sed infirmi; manu subcheliformi. Pedes 3tii et 4ti paris ungve minimo. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 1mo postice sat dilatato; ung- vibus parvulis. Pedes 7mi paris articulo 1mo pergrandi, clipeoformi; ungve parvo. Pedes saltatorii ultimi paris ramis universis inter se fere eadem longitudine. Appendix caudalis elongata, usqve ad basin fissa. Å. typica. mn. 8. Antennæ superiores pedunculo inferiorum minores. Antennæ inferiores articulo pedunculi 8tio longissimo; 4to paulo longiore qvam 5to. Pedes 1mi et 2di paris manu elongata, ovata, multo breviore et angustiore qvam carpo. Pedes 3tii et 4ti paris arti- eulo 3tio breviore qvam 4to; 5to perbrevi, angusto; ungve mi- nimo, curvato. Pedes 7mi paris articulo 1mo latissimo, in mar- gine inferiore rotundato et fere ad finem articuli 3tii producto; articulo 3tio longiore et latiore qvam 4to; 5to brevi angustoqve, ungve parvo, recto. Pedes saltatorii ultimi paris ramis eadem fere longitudine, elongatis, lanceolatis et in margine interiore se- fosis. Appendix caudalis fere duplo longior qvam ad basin lata; profunde fissa. Christianiafjord. 126 Gen. IV. Bathyporeia. Lindstrøm 1855. Bathyporeia. Lindstrøm, Öfvers. af Kongl. Vetensk. Akad. För- | handl. 1855. p. 59. Thersites. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. Antennæ superiores articulo peduneuli imo elavato, apicem versus inflato; articulis duobus seqventibus in extremo margine inferiore sitis. | | Pedes 1mi paris parvi, vix manu subcheliformi instructi. Pedes 2di paris elongati, setis longis plumosis instructi; manu spatuliformi; ungve absenti. Pedes 3tii et 4ti paris robusti. Pedes 5ti paris articulo imo et 3tio latissimis, hot maxime setis longis plumosis instructo; articulis duobus ultimis tenuibus; ungve absenti. Pedes 7mi paris articulo 1mo laminiformi, dilatato, sat brevi; articulis reliqvis elongatis; articulo ultimo in apice spinis validis pluribus armato. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore elongato, 2articu- lato, setoso; lamina interiore parvula. Appendix caudalis profunde fissa. B. pilosa. Lindstrøm 1555. Bathyporeia pilosa. Lindstrøm, Öfvers. af Kongl. Vetensk. Akad. Förhandl. 1855. p. 59. | Thersites Guilliamsoniana. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 59. — Q. Thersites pelagica ibidem. — | Segmentum postabdominis 4tum carinatum; carina paucis spi- nis brevibus et setis instructa. Pedes 1mi paris manu elongata, ovata, multo breviore qvam carpo. Pedes 5ti paris articulo imo multo longiore qvam lato, deorsum rotundato; articulo 3tio magno, lato, ovato, in margine inferiore paulo sinuato; 4to lineaformi; in angulo inferiori postico producto, longitudine artieulo 5to ægqvali. Appendix caudalis laciniis in margine exteriore insinuatis. Fin- markia, ad oras Scandiæ et in mari balthico. 127 Subfamilia ITI. Stegocephalinæ. Dana 1852. Hypostomum productum. Labium superius latum, in apice fissum; laciniis longitudine dissimilibus. | Mandibulæ prælongatæ, tuberculo molari et palpis destitutæ, in apice latissimæ, valde aut parum dentatæ, utrobiqve dissimiles; mandibula sinistra processu accessorio instructa. Labium inferius angustum, elongatum, laminis internis desti- tutum, sed in apice articulo appendiculari dentato instructum. Maxillæ mi paris perlatæ; lamina exteriore in apice ungvi- bus validis sed simplicibus instructa; palpo 1- aut 2articulato; lamina interiore perlata, valde setosa. Maxillæ 2di paris lamina interiore latissima, exteriore angusta aut minima. Pedes maxillares laminis perlatis; lamina exteriore dentibus invalidis instructa aut modo serrata; palpis gracilibus, angustis; articulo palpi ultimo ungviformi. Corpus peraltum, crassum vero. Epimera qvatuor anteriora magnitudine valde crescentia; epimerum 4tum permagnum. Ca- put perbreve, altum vero. Antennæ breves, sed robustæ; superiores flagello appendiculari parvo instructæ; articulo flagelli 1mo elongato et crasso. Pedes 1mi et 2di paris eadem ferme forma et magnitudine, vix subcheliformes. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 1mo parum aut non dilatato. Pedes 7mi paris pedibus præcedentibus breviores; articulo imo valde dilatato et elongato. Pedes saltatorii omnes ramis duobus eylindricis instructi. Appendix caudalis parvula, interdum paululum fissa. Gen. I. Stegocephalus. Krøyer 1842. Stegocephalus. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 150. 1842. | Mandibulæ in apice dentibus multis, magnis armatæ; mala interiore mandibulæ sinistræ item armata. 128 Maxillæ Imi paris palpo brevi, angusto, larticulato, ad finem laminæ exterioris porrecto. Maxillæ 2di paris lamina exteriore angustissima, eadem lon- gitudine aut longiore qvam interiore. Appendix caudalis medioeris longitudinis, in apice incisa. S. ampulla. Phipps 1774. Cancer ampulla. Phipps, Voy. toward the North Pole 1774. p. 191. pi ES, Gammarus ampulla. Ross, Append. to Parry's Narrat. of Atteny. | to reach the North Pole 1828. p. 20. Stegocephalus inflatus. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1 R. 4B. p. 150. Stegocephalus ampulla. Bell, Append. to Belcher's last of the aret. Voy. på 4106-10. 01. € Antennæ superiores articulo flagelli 1mo eadem longitudine ac crassitudine. Antennæ inferiores articulo peduneuli 5to lon- giore qvam 4to. Pedes 1mi paris manu parum breviori qvam carpo. Pedes 6ti paris articulo 1mo dilatato; articulis duobus ultimis longitudine ægqvalibus. Pedes mi paris angulo inferiore postico articuli 1mi fere recto, non producto. Appendix cau- dalis ad medium fissa. Grænlandia, Spitsbergia, Fin- markia. Å S. Christianiensis. n. 8. Antennæ superiores articulo flagelli imo elongato, extrorsum angustiore et plus qgvam duplo longiore ac ad basin crasso. AÅn- tennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to eadem fere longi- tudine. Pedes 1mi paris manu multo longiore qvam carpo. Pe- des 6ti paris articulo imo non dilatato, articulo 5to longiore qgvam 4to. Pedes 7mi paris articulo imo deorsum et postice in angu- lum subrotundatum, ad finem articuli 8tii porrectum, producto. Appendix caudalis parum ultra medium fissa. Christianiafjord, Haugesund. Gen. II. Andamnia. mn. s. Mandibulæ in apice non aut minime modo dentatæ; mala interiore mandibulæ sinistræ item minima. 129 Maxillæ 1mi paris palpo elongato, lato, 2articulato. Maxillæ 2di paris lamina exteriore multo breviore qvam in- teriore et parum modo angustiore qvam longa. Appendix caudalis integra, minima. A. abyssi. n. 8. Articulus trunci imus longitudine duos seqventes junctos æqvans. Epimerum 4tum multo altius qvam latum. Pedes 1mi paris articulo 5to elongato, ovato, eadem ferme longitudine ac articulo 4to. Pedes 6ti paris articulo 1mo postice dilatato. Pedes 7mi paris articulo imo in margine antico longitudine fere articulis qvatuor seqventibus junctis ægqvali, et in margine inferiore pa- rum modo producto et deorsum ad medium articuli brevissimi til porrecto; articulo 3tio breviore qvam 4to et in angulo infe- riore postico in dentem brevem producto. Hardangerfjord, Haugesund, Christianiafjord. Å. nordlandica. n. $. Articulus trunei imus articulis duobus seqventibus junctis multo brevior. Epimerum 4tum paululum altius qvam latum. Pedes 1mi paris carpo breviore qvam articulo 5to angusto, elon- gato. Pedes 6ti paris articulo 1mo non dilatato Pedes 7mi pa- ris articulo imo in margine antico multo breviore qvam articulis seqventibus, in margine inferiore longe producto et rotundato; articulo 3tio multo longiore qvam 4to et in angulo inferiore po- stico ad finem articuli 4ti producto. Nordlandia, Hardan- gerfjord, Christianiafjord. Subfamilia IV. Amphilochinæ. « Labium superius in apice valde incisum. Mandibulæ validæ, dissimiles, in apice dilatatæ; mandibula altera ramo interno prædita, altera eodem carens; tuberculo mo- -dlari magis minusve prominente; palpo triartieulato, elongato. Maxillæ 1mi paris lamina interiore parva; palpo 2articulato, in apice spinis armato. Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 9 130 Maxillæ 2di paris lamina exteriore sat angustiore qvam in- teriore. Pedes maxillares laminis interioribus prælongatis, angustis; exterioribus medioeribus aut parvis; palpo plus minusve elongato; articulo ultimo ejusdem ungviformi. Corpus sat altum, crassum; epimeris magnis. Antennæ superiores breves et flagello appendiculari aut ca- rentes aut parvo instructæ. Pedes 1mi et 2di paris ferme eadem forma aut subchelifor- mes, nunc validi nune invalidi, aut vix subcheliformes. Pedes 83tii et 4ti paris tenues filiformes. Pedes trium parium ultimorum longitudine paulatim crescentes. Pedes saltatorii 2 ramosi; 2di paris brevissimi, ramo exte- riore breviore qvam interiore. Gen. I. Amphilochus. Spence Bate 1862. Amphilochus. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 107. 1862. Mandibulæ tuberculo molari destitutæ; articulo palpi 8tio ea- dem longitudine aut longiore qvam 2do. Maxillæ 1mi paris palpo 2articulato; articulo 2do in apice lato. Pedes 1mi et 2di paris manibus magnis, subcheliformibus in- structi. A. manuidens. Spence Bate 1862. Amphilochus manuidens. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p.;107. PL. XVI fe 0. 1002 Pedes maxillares lamina externa fere ad finem articuli palpi 2di parvi, lamina interna ad medium articulum palpi mum por- rectis. Corpus leve; articulis non spinosis. Caputangulo laterali non producto. Pedes 1mi et 2di paris manu extrorsum latiore tri- angulari, in acie obliqve truncata et in angulo anteriore inferiore in spinam producta; ungve gracili, subcurvato, levi, dentibus et spinis destituto. Pedes 2di paris manu paulo longiore qvam 1mi 131 paris; calce carpi ad aciem manus porrecta; articulo 3tio in angulo inferiore posteriore in spinam producto. Christianiafjord. Å. odontonyæ. n. 8. Pedes maxillares lamina externa minima, ad medium modo articulum palpi imum, lamina interna non ad articulum eundem, porrectis. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do in extremo margine superiore ad spinam longam producto. Corpus segmen- tis non spinosis. Caput angulo laterali producto, acuto. Pedes Imi paris manu extrorsum latiore, triangulari, in acie obliqve truncata; carpo calcem brevem emittenti. Pedes 2di paris manu multo majore qvam 1mi paris, elongata, ovata; ungve perlongo, prope ad basin percurvato, in margine interiore spina valida ar- mato; articulo tertio in angulo posteriore inferiore acuto. Chri- stianiafjord, Haugesund. Å. bispinosa. n. 8. Pedes maxillares lamina externa elongata ultra medium ar- tieulum palpi 2dum, lamina interna ad finem articuli palpi 1mi parvi, porrectis. Segmentum postabdominis imum et 2dum in medio margine posteriore in spinam producta. Pedes 1mi paris Manu ovali, spinis transversis armata; ungve lato, in margine setis gracilibus instructo; calce perbrevi. Pedes 2di paris manu magis elongata, angusta, in acie obliqve truncata; calce carpi ad aciem porrecta. Pedes qvinqve parium posteriorum sat elon- gati, articulo tertio breviore qvam qvarto et qvinto. Pedes sal- tatorii ultimi paris ramis tam longis vel parum brevioribus qvam pedunceulo. Christianiafjord, Haugesund, Hardanger- fjord. Å. tenuimanus. n. $. Pedes maxillares lamina externa ad finem articuli palpi 1mi elongati, lamina interna ad articulum eundem, porrectis. Cor- pus segmentis non spinosis. Caput antice fere in extremum articulum pedunceuli imum antennarum superiorum productum; 9* 132 angulis lateralibus productis, peracutis. Pedes 1mi paris manu extrorsum latiore, triangulari, in acie obliqve truncata et dentibus armata; ungve gracili, levi, in margine setis destituto. Pedes 2di paris manu magis elongata, in acie truncata; carpo breviore qvam manu; calce carpi elongata, ad aciem porrecta. Hardanger- fjord. Gen. II. Gitana. n. g. Mandibulæ articulo palpi 3tio breviore qvam 2do. Maxillæ 1mi paris palpo uniarticulato, in apice angusto. Pedes 1mi et 2di paris manibus angustis, vix subcheliformibus. Pedes maxillares palpis perangustis, elongatis; articulo 38tio in extremo margine interiore producto. G. Sarsi. n. $. Corpus segmentis non spinosis. Epimera margine inferiore sub- serrato. (Caput rostro lato; hoc in extremum articulum pedunculi imum antennarum superiorum perbrevem, parum modo longiorem qvam crassum, porrecto. Angulus lateralis capitis non productus. Pedes 1mi 2diqve paris manu angusta; ungve angustiore et in margine interiore modo setoso. Pedes qvinqve parium posterio- rum multo breviores qvam apud speciem seqventem. G. rostrata. n. $. Corpus segmentis non spinosis. Caput rostro longo et lato; hoc in extremum articulum pedunculi imum antennarum superiorum, duplo longiorem qvam crassum, porrecto. Angulus lateralis capitis rotundatus. Pedes 1mi 2diqve paris perangusti; manu plus ter longiore qvam lata, apicem versus angustiore, breviore qvam carpo; hoc in ealceem non producto; ungve gracili, subeurvato. Pedes qvinqve parium posteriorum perlongi et graciles. Pedes trium parium ultimorum articulo imo perdilatato. Pedes saltatorii ul- timi paris ramis parum longioribus qvam dimidio pedunculo. Hardangerfjord. 133 Gen. III. Astyra.n.g. Mandibulæ in apice dilatatæ et dentatæ; tuberculo molari prominenti sed tenui, apicem versus angustiore; articulo 3tio palpi breviore qvam 2do. Maxillæ 1mi paris lamina interna latiore, setis multis instructa. Maxillæ 2di paris lamina interna perbrevi sed lata. Pedes maxillares lamina externa permagna, in margine inte- riore dentibus multis armata; palpo brevi. Antennæ breves; superiores inferioribus breviores; flagello accessorio parvo; pedunculo brevi, sed crasso. Pedes 1mi et 2di paris vix subcheliformes. Pedes trium parium ultimorum articulo 1mö non perdilatato. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore breviore qvam exteriore. Appendix caudalis brevis, in apice incisa. A. abyssi. n. 8. Corpus altum, crassum. Dorsum rotundatum. Epimerum 2dum et 3tium perangusta. Segmentum -postabdominis 4tum e transverso profunde depressum. Antennæ superiores flagello acces- sorio larticulato instructæ. Pedes 1mi paris manu parum breviore gvam carpo; hoc in calcem minimam, rotundatam, setosam pro- ducto; ungve lato, in margine interiore spinulis instructo. Pedes 2di paris æqve ut 1mi paris sed majores. Pedes 3tii 4tiqve paris articulo 3tio parum breviore qvam articulis duobus seqven- tibus junctis. . Pedes trium parium ultimorum articulo imo ferme duplo longiore qvam lato; articulo 3tio non dilatato, longiore qvam 4to, breviore qvam 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore ferme ter longiore qvam pedunculo brevissimo; ramo interiore paulo breviore. Appendix caudalis multo longior qvam ad basin lata, ultra medium fissa. Hardangerfjord. Subfamilia V. Phoxinæ. Spence Bate 1857. Phoxides. Spence Bate. Synopsis Brit. Amph. Ann. Nat. Hist. 1857. Phoxina. Lilljeborg, On Lysianassa magellanica 1865. 134 Labium superius breve, in apice rotundatum. Mandibulæ breves sed robustæ, in utroqve latere eadem forma, in apice dentatæ; tuberculo molari valido et serie spina- . rum firmarum instructo; palpo elongato, darticulato; articulo palpi 3tio prælongato. Maxillæ . 1mi paris parvæ; palpo 1 aut 2articulato; lamina interiore parva. Maxillæ 2di paris parvæ. Pedes maxillares palpo elongato; laminis parvis. Antennæ superiores breves, flagello appendiculari instructæ. Antennæ inferiores flagello apud marem sat elongato, apud feminam brevi. Pedes 1mi et 2di paris subcheliformes. Pedes 3tii et 4ti paris robusti et validi. Pedes 5ti paris plus minusve dilatati. Pedes 6ti paris pedibus 5ti et 7mi paris longiores, interdum valde dilatati. Pedes 7mi paris articulo imo perdilatato. Pedes saltatorii biramei. Appendix caudalis duplex. Corpus valde compressum aut paulum depressum; epimeris qvatuor anterioribus plerumqve magnis, in marginibus inferioribus plumosis. Gen. I. Phoxus. Krøyer 1842. Phoxus. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. IV. p. 150. 1842. Maxillæ 1mi paris palpo larticulato. Pedes maxillares palpo angusto, laminis parvis. Pedes 5ti paris articulo imo postice dilatato. Corpus compressum, altum; capite in rostrum latum, apicem versus acuminatum aut curvatum, producto. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore apud marem lon- gitudinem exterioris æqvanti; apud feminam multo breviore. P. Holbøllii. Krøyer 1842. Phoxus Holbølli. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. IV. p. 151. 1842. 135 Rostrum rectum, in apice acuminatum. Setæ non- plumosæ. Antennæ superiores articulo pedunculi imo in extremo margine superiore nodulo instructo. Antennæ inferiores articulo 3tio et 4to serie spinarum armatis. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 1mo non perlato, in angulo inferiore postico non producto. Pedes mi paris articulo imo in margine inferiore truncato, ad finem artieuli 3tii porrecto; articulo 3tio, 4to et 5to ferme eadem, longitudine; 5to multo angustiore, 3tio et 4to parum modo longiore qvam lato. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 8$tii non acutus sed paulum rotundatus. Grænlandia, Islandia, ad oras Scandiæ usqve ad Bohusiam. P. simplex. Spence Bate 1857. Phoxus Krøyeri. Spence Bate. Brit. assoc. Report. 1855. Phoxus simplex. Spence Bate. Ann. Nat. Hist. Vol. XX. 1857. p- 525. Rostrum elongatum, hamiforme, deorsum curvatum. Antennæ inferiores articulis pedunculi duobus ultimis sine spinis et modo setosis. Pedes 3tii et 4ti paris articulo imo multo latiore qvam - apud speciem præcedentem et in angulo inferiore postico producto rotundatoqve. Pedes 7mi paris articulo 1mo latissimo, in margine inferiore solum ad medium marginem posteriorem articuli 3tii por- recto; articulo 3tio longiore qvam 4to; omnibus multo longioribus qvam latis. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postab- dominis 3tii valde rotundatus. Nordlandia, ad oras Scandiæ usqve ad Bohusiam. | Gen. II. Harpina. n. 9. Maxillæ 1mi paris palpo 2articulato. Pedes.5ti paris articulo mo non dilatato. Cæteroqvin ferme ut apud genus Phoxus. H. plumosa. Krøyer 1842. Phoxus plumosus. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. IV. p. 152. 1842. 136 ?Phoxus fusiformis. Stimpson, Mar. Invert. Gran. Manan. p. 57. Antennæ inferiores articulo 4to seriebus duabus spinarum robustarum armato. ÅAngulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 8tii sursum acutus et valde productus. Pedes 1mi et 2di paris manu perlata et apicem versus latiore, in acie obliqve truncata. Pedes 5ti paris articulo 8tio longiore et latiore qvam 4to. Pedes 7mi paris articulo imo perlato, in margine inferiore postico fere ad extremum articulum 8tium producto et in margine postico valde serrato, dentibus 2—3 robustis instructo. Græn-' landia, Spitsbergia, Scandia. H. crenulata. n. $. Antennæ inferiores articulo 4to et 5t0 non spinis sed modo in margine inferiore postico scopis et paucis setis armatis. An- gulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 3tii parum modo productus et acutus. Pedes 1mi et 2di paris manu angusta, elongata, ovata. Pedes 5ti paris articulo 3tio vix longiore qvam åto. Pedes mi paris articulo imo multo angustiore qvam apud speciem præcedentem, in margine postico serrato. Christia- niafjord, Haugesund. Gen. III. Sulcator. Spence Bate 1854. Bellia. Spence Bate, Ann. Nat. Hist. Vol. VIL p. 318. 1851. Sulcator. Spence Bate, Ann. Nat. Hist. Vol. XIII. p. 504. 1854. Maxillæ 1mi paris palpo 1articulato. Pedes maxillares articulo palpi 2do sat lato. Pedes 1mi et 2di paris vix subcheliformes. Pedes trium parium ultimorum articulis perlatis et ad fodien- dum constructi. Corpus non valde compressum; capite in rostrum medioeriter longum elongato; epimeris permagnis. 1 Segmentum postabdominis 8tium valde elongatum, latum, se- micylindricum; segmenta postabdominis tria posteriora sub dtium curvaia. Appendix caudalis lata, fissa. 137 S. arenatius. Slabber 1775. +. Qniscus arenatius. Slabber, Natuurkundige verlustigingen etc. p. 92. pl. 11. f. 4—3. Bellia arenaria. Spence Bate, Ann. of Nat. Hist. Vol. VII. p. 318. 1851. Sulcator arenarius. Spence Bate, Ann. of Nat. Hist. Vol. XIII. p. 504. 1854. | Qculi parvi, rotundi, rubri. Antennæ superiores fasciculis setarum plumosarum insiructæ. Antennæ inferiores articulo pe- dunculi 4to perdilatato, multo longiore et latiore qvam 5to; utro- qve in margine inferiore setis plumosis instructo. Pedes 1mi 2di- qve paris manu breviore et angustiore qvam carpo; ungve parvo. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to brevi, sed postice perdilatato et seriebus pluribus spinarum validarum instructo; articulo 5to ovato, in margine inferiore spinis firmis armato. Pedes 5ti paris articulo 8tio deorsum perdilatato; 4to duplo latiore qvam alto; 5to angusto, in margine anteriore et in apice spinis validis armato. Pedes 6ti paris articulo 3tio deorsum perdilatato, 4to lato, ovato, dto angusto. Pedes "mi paris articulo 5to ovali, in margine utroqve spinis validis armato. Appendix caudalis laciniis latis, ovatis, in margine exteriore et in apice spinis firmis armatis. Karmøen. Gen. IV. Urothoé. Dana 1852. Urothoé. Dana, The american Journal of Science and Arts. T. XIV. 1852. p. 807. Egidia. Costa, Recherche sui Crost. Amp. Napoli. Mem. d. Reale Accad. Scienz. di Napoli. 1858. Mandibulæ in apice parum modo dentatæ. Maxillæ 1mi paris palpo 2articulato; articulo utroqve eadem ferme longitudine. Pedes maxillares articulo palpi 2do introrsum valde dilatato. Pedes 1mi et 2di paris manu parva, subcheliformi instructi. Pedes 5ti paris articulis perlatis. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore paululum longiore - gqvam interiore. 138 Appendix caudalis usqve ad basin fissa. Corpus valde depressum, latum; capite antice parum modo producto et rotundato; epimeris angustis. U. norvegieå. Å. Boeck 1860. Urothoé norvegica. A. Boeck, Forbandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 647. Urothoé Bairdii. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 14. pl. XX EAR Antennæ inferiores articulo 4to longiore qvam 5to; utroqve seri- ebus pluribus spinarum gracilium instructo. Pedes 1mi et 2di paris manu parva, triangulari, dimidiam longitudinem articuli 4ti setosi vix superanti. Pedes 5ti paris articulis perlatis, spinis validis ar- matis; articulo 3tio et 4to eadem ferme longitudine. Appendix caudalis laciniis in apice spina singula armatis. Pedes saltatorii ultimi paris multis setis plumosis armati. Angulus inferior posti- cus lateralis segmenti postabdominis 3tii sursum productus. Chri- stianiafjord, Haugesund. Subfamilia VI. Stenothoinæ. Labium superius in apice fissum. > Mandibulæ elongatæ, in apice latæ, dentatæ, utrobiqve dissi- miles; mandibula sinistra processum accessorium emittens; tuber- culo molari minimo aut nullo; palpo absenti aut prælongato, tri- articulato. Labium inferius parvulum. Maxillæ 1mi paris palpo 1 aut 2articulato; lamina interiore parva aut nulla. | Pedes maxillares palpis prælongatis; lamina interiore minima, exteriore fere obsoleta. Antennæ medioeriter elongatæ; superiores flagello appendi- culari destitutæ. Pedes Jmi paris graciles; manu sæpe non subcheliformi. Pedes 2di paris manu valde subcheliformi. å E 139 Pedes 5ti, 6ti et 7mi paris eadem forma; articulus Imus 5ti et 6ti paris sæpissime non dilatatus. Pedes saltatorii ultimi paris ramo uno instructi; ramo biarti- eulato; artieulo ultimo styliformi. Appendix caudalis parva, non fissa. Corpus compressum, sed tamen crassum; epimerum Imum parvulum, tectum; epimera reliqva magnitudine valde crescentia; 4tum sæpissime permagnum, clipeoforme. Gen. I. Stenothoé. Dana 1852. Stenothoé. Dana, Qn the Classification of the Crust. Choristopoda or Tetradicopoda. Am. Journ. of Science. and Arts. p. 307. Probolium. Costa, Rend. del Reale Accad. del Sc. di Napoli. 1853. Montagua. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. Mandibulæ sine palpo et tuberculo molari. Maxillæ 1mi paris palpo 2articulato. Pedes 5ti paris articulo mo postice non dilatato. Epimerum 4tum postice non incisum, sed perrotundatum. S. marina. Spence Bate 1855. Montagua marina. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. Stenothoé Danai. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 655. Antennæ elongatæ; superiores articulo pedunculi 1mo eireiter ter longiore qvam crasso. Pedes 1mi paris articulo 3tio in angulo inferi- ore postico valde producto et in apice setis instructo; manu eadem ferme longitudine ac carpo, in margine anteriore parum et in po- steriore valde curvata. Pedes 2di paris articulo 3tio brevissimo, postice sursum producto et acuto; manu permagna, elongata, ovata, in margine posteriore nodulis vel dentibus obtusis et setis - instructa. Pedes 6ti paris articulo 1mo dilatato. Pedes trium parium ultimorum articulo 4to breviore qvam 3tio; articulo 5to longitudinem articulorum antecedentium junctorum non ægqvanti. I -»* * ” ” ” * Pedes saltatorii ultimi paris ramo eadem ferme longitudine ac å | - pedunculo. 5 S. monocoloides. Montagu 1845. Cancer Gammarus monoculoides. Montagu, Transact. of Lin. Soc. XI. Montagua monoculoides. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. Typhis monoculoides. Gosse, Mar. Zool. p. 140. fig. 252. AÅntennæ perbreves; superiores articulo pedunceuli 1mo vix duplo longiore qvam crasso. Pedes 1mi paris articulo 3tio postice parum producto; carpo perbrevi, triangulari; manu plus qvam duplo longiore, fere rectangulari, in acie obliqve truncata. Pedes 2di paris eadem forma, sed multo majores; articulo 3tio in angulo inferiore postico ad spinam producto; manu extrorsum paulo la- tiore. Pedes 6ti paris articulo 1mo parum modo dilatato, plus duplo longiore qvam lato. Pedes 7mi paris articulo imo dilatato. Pedes trium parium ultimorum articulo 83tio non perdilatato et longitudinem 4ti angusti æqvanti; articulo 5t0 eadem ferme lon- gitudine ac articulis duobus antecedentibus junctis. Pedes salta- torii ultimi paris ramo longiore qvam pedunculo brevi. Hau- gesund. Gen. II. Metopa. n. g. Mandibulæ palpo brevi, 3articulato; articulo 3tio fere obsoleto. Maxillæ 1mi paris palpo 1articulato. Reliqva cum genere Stenothoé ferme conveniunt. M. clypeata. Krøyer 1842. Leucothoé clypeata. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 B. IV. p. 157. 1842. Montagua clypeata. Goöés, Crust. Amphip. mar. Spetsb. p. 6. Epimera non longissima. Åntennæ superiores tres qvartas longitudinis corporis æqvantes; articulo imo multo longiore qvam capite; flagello 2Sarticulato. Antennæ inferiores articulo 8tio fere ter longiore qvam crasso. Pedes imi paris articulo 8tio ad processum magnum, apicem versus rotundatum, dilatato; 4to ter aut qvater longiore qvam crasso; 5to ferme duas tertias longitu- dinis 4ti partes æqvanti, lineari; ungve parvulo, nodoformi. Pe- des 2di paris manu permagna, apicem versus latiore, in acie obli- qve truncata et denticulis multis, in angulo inferiore postico dente 141 magno, armata. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio multo lon- giore qvam 4to; ungve in margine postico serrato. Pedes 5ti paris articulo 1mo non dilatato; articulo 4to et 5to junctis paulo longioribus qvam 8tio. Pedes 6ti et 7mi paris articulo 1mo dila- tato. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo apicem versus cras- siore et in margine superiore postico producto; ramo et pedun- culo eadem ferme longitudine; dimidio exteriore rami spinam va- lidam efficient. Grænlandia, Spitsbergia. M. glacialis. Krøyer 1842. +. Leucothoé glacialis. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 B. IV. p. 159, 1842. Montagua glacialis. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 6. Epimera minora qvam apud speciem priorem. Antennæ su- periores breviores, dimidiam animalis longitudinem æqvantes; ar- ticulo pedunceuli 1mo parum longiore qvam 2do; flagello 10arti- eulato. Antennæ inferiores superioribus parum breviores; articulo pedunculi 4to vix longiore qvam 5to; 8tio paulo plus gvam duplo longiore ac crasso. Pedes 1mi paris parvi; carpo inflato, lato, ovato, non duplo longiore qvam lato; manu breviore et angusti- ore qvam carpo, apicem versus paulo latiore, in acie truncata; ungve brevi, in apice attenuato. Pedes 2di paris manu elongata, feré ter longiore qvam lata, in medio margine posteriore dente valido armata; ungve curvato. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 8tio non multo longiore qvam 4to; hoc et 5to eadem ferme lon- gitudine. Pedes 5ti paris articulo imo non dilatato; articulo 4to et 5to junctis longioribus qvam 8tio. Pedes 6ti et 7mi paris ar- ficulo imo postice dilatato. Pedes saltatorii paris ultimi pedun- eulo crasso, non producto. Grænlandia, Spitsbergia, Is- landia. M. Alderii. Spence Bate 1855. Montagua Alderii. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. Epimerum 4tum sat altum, non vero latum. Antennæ su- periores et inferiores apud feminam ferme eadem longitudine. Åntennæ inferiores apud marem multo magis elongatæ qvam apud 142 feminam. Antennæ superiores articulo pedunculi imo apud femi- nam paulo breviore, apud marem paulo longiore qvam capite; articulis duobus seqventibus magnvitudine paulatim decrescentibus. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to eadem longitudine. Pedes 1mi paris carpo angusto; manu eadem ferme longitudine, api- cem versus apud feminam angustiore, apud marem paulo dilatata. Pedes di paris apud marem multo robustiores qvam apud femi- nam; carpo perbrevi, in angulo inferiore postico calce brevi in- structo; manu apud marem permagna, subqvadrata, iu acie obli- qve truncata et dentibus armata, in angulo inferiore postico in dentem validum producta. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio non multo dilatato. Pedes 5ti paris articulo 3tio postice dilatato et in margine inferiore postico producto. Pedes 6ti et 7mi paris arti- culo imo perdilatato, interdum fere eadem latitudine ac altitudine; 3tio postice valde dilatato et in angulo inferiore postico ad finem articuli 4ti producto; 4to brevi, multo breviore qgvam 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramo et pedunculo eadem ferme longitudine; pedunculo in margine superiore spinis 2—3 instructo; dimidio exteriore rami spinam validam efficient. Haugesund, Chri- stianiafjord. M. Bruzelii. Goés 1865. Leucothoé clypeata. Bruz., Skand. Amph. Gam. K. Vet. Akad. Handl. Ny följd. II. p. 96. Montagua Bruzelii. Goés, Crust. Amphip. maris io Spblah. p. 6. f. 10. Corpus et epimera ferme ut apud speciem antecedentem. Antennæ superiores artieulo pedunceuli 2do longiore qvam imo. Pedes trium parium ultimorum articulo 3tio non tam dilatato et pedes saltatorii ultimi paris longiores qvam apud speciem Alderii. Spitsbergia, Finmarkia, Haugesund. M. affinis. n. 8. Epimerum 5Stum rmulto latius qvam altum, in parte posteriore perrotundatum. Antennæ superiores inferioribus apud feminam breviores, apud marem longiores. Antennæ inferiores articulo pe- 143 duneuli 4to parum longiore qvam 5to. Pedes 1mi paris manu et carpo eadem fere longitudine; manu angusta, ungviceulo, in margine poste- riore setoso, instructa. Pedes 2di paris carpo brevissimo; manu pa- rum modo longiore qvam lata, apicem versus latiore, apud marem valde, apud feminam parum dentata. Pedes 3tii et 4ti paris lon- gissimi et angustissimi; articulo 4to parum breviore qvam 3tio. Pedes 5ti paris articulo 1nio non dilatato et sat angusto. Pedes parium duorum ultimorum articulo imo dilatato, 3tio non valde dilatato et in angulo inferiore postico parum modo producto. Pedes saltatorii ultimi paris breves; ramo longitudine pedunculo æqvali, non duplo longiore qvam ungve. Christianiafjord. M. longicornis. n 8. Epimerum 4tum multo latius qvam altum, securiforme. An- «tennæ perlongæ; superiores inferioribus parum breviores, ferme usqve ad segmentum postabdominis 4tum porrectæ. AÅntennæ superiores articulo peduneuli 1mo parum longiore qvam capite; 2do longitudine 1mo ferme æqvali. Pedes 1mi paris apud feminam angustissimi, imprimis carpo et manu; manu non subcheliformi; apud marem latiores; manu parum subcheliformi. Pedes 2di paris utriusqge sexus non pervalidi, validiores tamen apud marem qvam apud feminam; manu apicem versus latiore, in acie obliqve trun- cata. Pedes 3tii et 4ti paris perangusti. Pedes 6ti et 7mi paris articulo imo dilatato; articulo 3tio longitudinem articulorum duo- rum seqventium junctorum fere æqvanti. Pedes saltatorii ultimi paris ramo longitudine ferme pedunculo æqvali, in apice spina - brevissima instructo. Christianiafjord. M. megacheir. n. $. Epimerum 4tum non magnum, circiter eadem altitudine ac latitudine. Antennæ prælongatæ, corpore paulo breviores. Anten- næ superiores articulo peduneuli imo longitudine ferme capiti æqvali; - 2do longiore qvam 1mo. Antennæ inferiores articulo peduneuli 4to et 5io eadem longitudine; flagello perbrevi. Pedes 1mi paris utri- — usqve sexus manu subcheliformi instructi; artieulo 3tio apud marem 144 ad processum, in apice rotundatum, calciformem producto. Pedes 2di paris apud marem articulo 8tio in angulo inferiore postico producto et acuto; manu permagna, ovata, in parte inferiore mar- ginis posterioris arcuata, incisa, in ineisura dentibus duobus validis et obtusis, ante incisuram dentibus qvatuor minutis, instructa; ungve longo et curvato. —Pedes 3tii et 4ti paris tenues; articulo 3tio paulo breviore qvam duobus seqventibus junctis. Pedes 5ti paris articulo mo non dilatato, at 6ti et 7mi paris valde dilatato; articulo 3tio subdilatato, longitudine artieulos duos seqventes junctos ferme æqvanti. Pedes saltatorii prælongati; pedunculo ultimi paris in margine superiore dentibus sex validis armato; ramo fere eadem longitudine ac pedunculo; dimidio ramo spinam validam efficienti. Hardangerfjord. M. longimana. mn. $. Epimerum 4tum permagnum, multo latius qvam altum, po- stice productum, rotundatum. Antennæ apud marem multo magis elongatæ et robustiores qvam apud feminam. Åntennæ superiores inferioribus paulo breviores; articulo pedunculi imo longitudinem 2di ferme æqvanti, in parte anteriore marginis inferioris paulo producto. Aptennæ inferiores flagello perbrevi; articulo pedun- euli 4to longiore qvam 5to. Pedes 1mi paris carpo et manu eadem longitudine, manu non subcheliformi. Pedes 2di paris manu maris multo majore qvam feminæ, sat elongata, extrorsum latiore, ter longiore qvam lata, in acie et in angulo inferiore postico dentibus firmis armata; manu feminæ in acie spinis parvis instructa. Pe- des 5ti et 6ti paris articulo 1mo postice non, at 7mi paris parum dilatato, qvadrangulari, ter longiore qvam lato. Pedes 5ti paris articulo 3tio non perdilatato, longitudinem articuli 5ti æqvanti, | 7mi paris magis dilatato, breviore qvam articulo 5to. Pedes sal- tatorii ultimi paris breves, ramis longitudine pedunculum ægvan- tibus; ungve rami dimidiam longitudinem efficienti. Christi- aniafjord, Haugesund. M. nasuta. n. $. Epimerum 4tum permagnum, parum altius qvam latum, po- GE AA Sr AO GRE PR er JA JER PR Ev EG dr NN ot ØSE FN rn Y i . - - 145 tice rotundatum. Antennæ perbreves, ferme ad segmentum trunei 5tum porrectæ; superiores inferioribus paulolongiores. Antennæ superiores articulo pedunculi imo longitudine articulos duos se- qventes junetos fere æqvanti et ex extremo margine superiore processum longum acutum emittenti. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to eadem ferme longitudine. Pedes 1mi paris manu angusta et non subcheliformi. Pedes 2di paris carpo brevi; manu fere qvadrangulari, duplo longiore qvam lata, in acie obli- qve truncata. Pedes 4ti et 5ti paris longissimi et angustissimi; artieulo 3tio parum dilatato, parum modo longiore qvam 4to; at 5to tam longo aut parum breviore qvam articulis duobus præce- dentibus junctis; ungve recto et circiter duas tertias longitudinis articuli ultimi partes æqvanti. Pedes trinm parium ultimorum -artieulo 1mo non dilatato, 3tio parum dilatato; 7mi paris artieulo 5to longitudine duos præcedentes junctos æqvanti, 5ti paris parum breviore. Hardangerfjord. > PE - Gen. III. Cressa.n. g. -— Mandibulæ palpo elongato, 8articulato. — Antennæ superiores inferioribus multo crassiores et longiores. - Epimera non permagna; 4tum in supremo margine postico -profunde incisum. e- Pedes trium parium ultimorum artieulo Imo postice valde dilatato. — —— Reliqva cum genere Stenothoé ferme conveniuni. JE C. Schiodtei. n. $. 14 ser I JE) on å Angulus anticus lateralis capitis valde productus, acutus, in - margine inferiore dente uno instructus. Epimerum 2dum et 3tium in postremo margine inferiore dentibus qvatuor crassis, antice por- etis et curvatis, instructa. Antennæ superiores articulo pedun- e ei 1mo longiore qvam capite; articulis duobus seqventibus et Jongitudine et crassitudine gradatim valde decrescentibus. Anten- e inferiores articulo peduneuli 4to longiore qvam 5to. Pedes 1mi paris pertenues, manu breviore qvam carpo parum dilatato. Pedes Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 10 146 2di paris manu extrorsum latiore, fere duplo longiore ac latiore, in acie obliqve truncata, spinis paucis validis armata. Pedes trium — | 3 | K q parium ultimorum articulo 3tio brevi, in angulo inferiore postico parum dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris ramo parum longiore qvam pedunculo et in exteriore parte tertia marginis superioris dentibus duobus armato. Haugesund. C. minuta. n. 8. Angulus anticus lateralis capitis non tam productus qvam apud speciem priorem et in margine inferiore edentatus. Epime- rum 2dum et 3tium in eéxtremo margine inferiore dentibus singulis crassis, porrectis et paulo curvatis, instructa. Antennæ superiores artieulo pedunculi 2do circiter eadem longitudine ac 1mo sed an- gustiore; utroqve in extremo margine inferiore paululum producto. Pedes 2di paris ferme ut apud speciem priorem sed carpo paulo breviore et manu parum majore. Pedes ultimi paris et pedes saltatorii ut apud speciem priorem. Haugesund. Subfamilia VIL. Syrrhoinæ.: Labium superius latum, in apice insinuatum. | Mandibulæ pervalidæ, latæ; utrobiqve dissimiles; mandibula > sinistra processu accessorio interiore instructa; palpis Barticulatis; articulo ultimo perbrevi. 3 Labium inferius latum. Maxillæ 1mi paris lamina interiore lata, setosa; palpo 2arti- eulato, angusto, in apice setis paucis instructo. : Maxillæ 2di paris laminis latis. 4 Pedes maxillares lamina exteriore permagna, in margine in- teriore dentibus validis armata; lamina interiore lata, longa; palpo lato, brevi aut magis elongato. EE Corpus plus minusve subdepressum; capite magno; epimeris magnitudinis medioeris. F Qculi sæpe- approximati et coaliti. Antennæ superiores flagellum appendiculare gerentes. >> EE E — Pedes ÆR et 2di paris eadem forma, tenues, angusti; manu sult beheliformi. | — Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim crescentes ; ieulo imo postice plus minusve dilatato. Pedes saltatorii 2ramosi; 1mi et 2di paris ramo exteriore reviore qvam interiore; ultimi paris ramo utroqve ferme eadem longitudine, laminiformi, in margine setoso. | Appendix caudalis prælongata, fissa. Gen. I. Syrrhoé. Goés 1865. i EN Pr rrhoé. Goés, Orust. Amphip. maris Spetsbergiam alluentis. p. 12. 1865. Mandibulæ crassissimæ, robustæ, in apice parum dentatæ ; fuberculo molari prominenti, non robusto. —- Qeuli confluentes. E Epimera magnitudinis medioeris. z Pedes 1mi et 2di paris manu parva, subcheliformi; pedes 2di aris pedibus 1mi paris magis elongati. Pedes trium parium ultimorum elongati, angusti; artieulo n postice plus minusve dilatato. » Pedes saltatorii imi et 2di paris ramo exteriore multo brevi- re qvam interiore. : — Pedes ultimi paris ramis foliaceis; utroqve longitudine ferme æq vali. | KR Appendix caudalis fissa. 3 S. crenulata. Goés 1865. Syr hos crenulata. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 11. Fig. 25. - Caput antice inflatum; fronte prominenti, curvata. Epimerum | ur axiforme, 4to majus. Segmentum postabdominis imum, | fe et Stium postice serrata, imum in parte dimidia superiore, et 3tium toto margine posteriore. Epimerum 6tum et ”mum tice bidentata. Antennæ superiores artieulo pedunenli mo in trema parte inferiore ad spinam curvatam -elongato; articulis obus seqventibus longitudine parum decrescentibus. Pedes 1mi AE 10* 9 148 et 2di paris manu parva, apicem versus latiore, in acie dente uno magno, in margine anteriore serrato, armata. —Pedes trium | parium ultimorum artieulo 1mo dilatato, in margine posteriore valde serrato. Pedes saltatorii 3tii paris laminis duplo longioribus | qvam pedunculo. Appendix caudalis elongata, lanceolata, in ex- terioribus duabus tertiis partibus fissa. Spetsbergia et ad. oras occidentales Norvegiæ. j S. levis. m 8. ; 3 Corpus leve. Segmenta postabdominis non serrata. Epime- rum 3tium 4to non latius sed angustius. Åntennæ superiores artieulo pedunculi imo dente non armato. Pedes mi paris manu- elongata, ovata. Pedes 2di paris manu perangusta, extrorsum angustiore. Pedes 5ti paris articulo imo perangusto, duplo lon- giore qvam lato. Pedes 6ti et 7mi paris articeulo imo latitudine gradatim crescenti; articulo 3tio longiore qvam 4to. Pedes sal- tatorii Imi paris pedibus saltatoriis 2di paris multo minores; ramis * 3tli paris brevioribus qgvam peduneulo. Haugesund. X FJ" Gen. II. Tiron. Lilljeborg 1865. Tiron. Lilljb., On the Lysianassa Magellanica etc. p. 19. 1865. Syrrhoé. Goés, Crust. Amphip. maris. Spetsb. all. p. 11. 3 Tessarops. Norman, On new Crustacea Amphipoda. Ann. and Mag. of Nat. Hist. 1868. p. 412. Mandibulæ in apice dentatæ, tuberculo molari robusto in- struetæ. Qeculi non eoaliti. k Epimera magnitudinis medioeris. E Antennæ superiores inferioribus breviores; flagello appendi- eulari longo. 2 Pedes 1mi et 2di paris carpo prælongato; articulo 5to non subcheliformi, angusto; ungve crasso, brevi, in apice spinis vali- dis armato. | Pedes trium parium ultimorum breves; akon 1mo postice valde dilatato. Appendix caudalis fissa. RS oe AG GE erat ER Ge d N - Ev på te E1 Ad, Å - 149 ( T. acanthurus. Lilljeborg 1865. Tir ron acanthurus. Lilljb., On the Lysianassa Magellanica etc. pp. 19. 1865. Syrrhoé bicuspis. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsbergiam al- —— Iuentis. p. 12. pl. 40. fig. 26 a-e. 1865. 'Tessarops hastata. Norman, On new Crustacea Amphipoda. -An- —— nals and Mag. of Nat. Hist. p. 412. Dec. 1868. PI. XXII. f. 4-7. 2 od Frons paulo producta, curvata. OQculi rubri. Segmenta post- Bominie carinata; carina postice in spinas porrecta; spina seg- enti 4ti et 5ti maxima; segmentis tribus anterioribus in margine posteriore serratis. Antennæ superiores longitudinem pedunculi antennarum inferiorum parum superantes; articulis pedunculi lon- gitudine gradatim decrescentibus; flagello appendiculari duas ter- tias partes longitudinis flagelli æqvanti. Pedes 2di paris paulo lon- . : jores sed angustiores qvam pedes 1mi paris; articulo 5to apud Appendix caudalis laciniis angustissimis, lanceolatis. Grænlan- dia, Finmarkia et ad oras occidentales Norvegiæ. Gen. III. Bruszelia. n. g. — Corpus subdepressum; epimeris perrigidis, prominentibus, magnitudinis medioeris; epimero 4to maXximo. | Pedes 1mi et 2di paris manu parva, subcheliformi. og —— Pedes 3tii et 4ti paris perangusti, elongati; articulo 3tio perbrevi. å -Pedes trium parium ultimorum elongati; artieulo mo pa- um dilatato.- B. typica. n. $8. - ' å 3 Caput permagnum, rostro longo, lato, in apice rotundato, in- structum. (Corpus depressum, latum. Segmenta postabdominis tria anteriora carinata; carina segmenti 83tii in dentem acutum, segmenti 5ti in dentem longum, acutum, curvatum, producta. an gulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 1mi rotun- datus, segmenti 2di et 3tii in dentem acutum productus. Pedes 1mi paris articulo 2do et 8tio perbrevibus; carpo prælongato; many subqvadrata; ungve parvo. Pedes 3tii et 4ti paris articulo : 3tio parum longiore qvam dimidio 4to; articulo 5to multo bre- viore qvam 4to. Pedes trium parium ultimorum articulo Imo parum latiore et in angulo inferiore postico paulo producto etro- tundato. Pedes saltatorii 1mi paris ramis cylindricis; 2di paris exteriore perangusto, interiore lato, longo, lanceolato et acumi- -nato; ultimi paris interiore latiore qvam exteriore; ramo utroqv oå in margine interno setoso. Appendix caudalis permagna, apicem * versus acuminata. Christianiafjord, Hardangerfjord. Subfamilia VIII. Pardaliseinæ. Labium superius latum, infra sinuatum. Mandibulæ tuberculo molari destitutæ, dissimiles, in apice dentatæ; altera ramo interiore prædita, altera eodem carensj palpo Sarticulato; articulo 3tio elongato. Maxillæ imi paris palpo sat lato, in apice dentibus multis instrueto; lamina interna nodiformi. | Maxillæ 2di paris laminis angustis. Pedes maxillares laminis interioribus parvulis aut obsoletis; laminis exterioribus aut latis, sed sat brevibus, aut angustis; palpe elongato, angusto; articulo ultimo ungviformi. j Corpus crassum, inflatum; epimeris parvis. 3 Antennæ superiores tenues, flagello appendieulari instruetæ; pedunculo perbrevi; articulis flagelli anterioribus coalitis et ar ticulum magnum, intus fasciculis setarum instructum, junctis for mantibus. | 2 - Pedes 1mi et 2di paris eadem formå. — Pedes 3tii et 4ti paris validi; articulo 3tio brevi. . Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim cres- centes; articulo imo non valde dilatato; ungvibus longis. - Pedes saltatorii ramosi ; ramis fere eadem longitudine; ultimi -— paris laminiformibus. JG | Prependi caudalis elongata, fissa. Gen. I. Pardalisca. Krøyer 1842. Å. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 153. 1842. 3 Mandibula dextra in apice dentibus qvatuor validis armata; - mandibula sinistra dentibus invalidis instructa, w god å Å å Pedes maxillares lamina exteriore lata sed brevi, parum pro- , Er ” É: * . minenti; lamina interna absenti. — Antennæ superiores inferioribus longiores; pedunculo perbrevi. ——— Antennæ inferiores peduneulo non prælongato. ein) ej Pedes 1mi et 2di paris carpo plus minusve dilatato; manu angusta et non subcheliformi; ungve lato. ———— Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio dilatato, sed sat brevi; -— articulo 4to ovato; ungve laminiformi. Pedes trium parium ultimorum non prælongati. P. cuspidata. Krøyer 1842. - Pardalisca cuspidata. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1R. 4 B. p. 153. 1842. Segmentum postabdominis 3tium et 4tum in margine superiore — postico dentibus binis armata; segmentum dStum unidentatum. ag Pedes 1mi paris manu longitudinem carpi dimidiam non ægqvanti el multo angustiore qvam carpo latissimo, fusiformi; ungve ovato, de to, in apice et in margine posteriore spinis acutis instructo, eidio longiore qvam manu. Pedes 2di paris pedibus 1mi paris jeulo longiores et angustiores; ungve duas tertias partes longi- tudinis manus æqvanti. Pedes trium parium ultinorum ungvibus m longis aut parum longioribus qvam dimidio articulo ultimo. G rænlandia, kastafareis et ad oras occidentales Nor- pegie. P. Boeckii, Malm. 1870. Dorsum leve, dentibus et spinis destitutum. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 8tii rotundatus. Pedes 1mi et 2di paris carpo parum modo longiore et non multo latiore qvam manu elongata, ovata, et apicem versus angustiore; ungve curvato, angusto, acuminafo, in margine postico spina armato. Pedes trium parium ultimorum articulo 1mo angustiore qvam apud speciem præcedentem. Bohusia, Christianiafjord, Haugesund. P. abyssi. n. 8. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do longitudinem ar- tieuli Imi æqvanti.. Pedes 1mi paris manu duas tertias partes longitudinis carpi æqvanti; ungve paulo breviore qvam manu, in apice atuminato, in margine interiore spinis minutis armato. Pedes 2di paris pedibus 1mi paris paulo longiores et angustiores. Pedes trium parium ultimorum ungvibus brevissimis, qvartam partem longitudinis articuli 4ti vix æqvantibus. Cæteroqvin ferme ut apud P. cuspidata. Haugesund. Gen. II. Halice. n. g. Instrumenta cibaria æqve ut apud genus Pardalisca. Caput parvum, non inflatum; rostrum frontale elongatum. Antennæ inferiores pedunculo prælongato, angusto. Pedes 1mi et 2di paris carpo angusto; manu elongata; ungve gracili. Pedes trium parium ultimorum sat prælongati. H. abyssi. n. 8. Antennæ superiores articulo pedunculi 1mo duplo longiore qvam crasso; articulo flagelli Imo angusto; articulo flagelli ap- pendicularis 1mo angusto. Pedes 1mi paris manu parum longiore qvam carpo. Pedes 2di paris manu longitudinem carpi æqvanti. Segmentum postabdominis 4turm in medio margine posteriore spinas duas, segmentum 5tum eodem loco dentem unum longissimum, re- troversum, formantia. Hardangerfjord, Christianiafjord. ; V Ån - KDE R NE ml pe jo et > TER DÅ bear Ar Mr l +v p p . Å ør" JE — Å å JF Nr Pu i ri. så - 2 Då R ge Y.> å på dr st H. grandicornis. mn. 8. — Antennæ superiores articulo pedunculi 1mo non longiore qvam - erasso; artieulo 1mo flagelli et flagelli appendicularis permagnis | et fusiformibus. Pedes 1mi paris manu longitudinem carpi du- å plam fere æqvanti. Pedes 2di paris manu multo longiore qvam tå carpo. Cæteroqvin ferme ut apud H. abyssi. Hardangerfjord. få å Gen. III. Nicippe. Bruzelius 1859. - Nicippe. Bruz., Amphip. Gam. K. Vet. Akad. Handl. Ny Följd. — II. p. 99. 1859. | - Dextra EN in apice paucis modo dentibus magnis in- structa ; sinistra ut ramus accessorius dentibus multis parvis et nonnulli magpis instructa. | - Pedes maxillares lamina utraqve parva et angusta; lamina eriore in apice setam plumosam gerenti. * ute 4 or dd - Åntennæ superiores inferioribus multo longiores; pedunculo brevi. Pedes 1mi et 2di paris robusti; carpo brevi sed extrorsum lato; manu magna, ovata, subcheliformi; ungve longo, angusto. Pedes Btii et 4ti paris artieulis angustis; 3tio longiore qvam - apud genus præcedens; ungvibus gracilibus curvatisqve. E- N. tumida. Bruzelius 1859. Nicippe tumida. Bruz., Amphip. Gam. K. Vet. Akad. Handl. Ny Följd. III. p. 99. 1859. å Segmenta dorsi et postabdominis rotundata, dentibus et spinis 3 % el tamen segmentum postabdominis 4tum in medio mar- e postico dentibus duobus armatum. Angulus inferior posticus »gmenti postabdominis 3tii in aculeum parvum productus. Pedes ) ai et 2di paris manu ovata; ungve longo, curvato, in margine nis gracilibus instructo. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longatis, lanceolatis. Christianiafjord, Buknfjord, Har- 4 Øperfjord. | ja rå Pen BE SE Ak å Tar 07 154 Subfamilia IX. Leucothoinæ. Dana 1852. Labium superius latum, in apice insinuatum. Mandibulæ parvulæ; in apice dilatatæ, plus minusve dentatæ, dissimiles, altera ramo interiore prædita, altera eodem carens; tu- berculo molari robusto aut nullo; palpo elongato, 3articulato. Labium inferius laminis interioribus angustis. ; Maxillæ 1mi paris lamina interiore magnitudinis medioeris - aut parva, paucis aut nullis setis instructa; palpo angusto, 2ar- tieulato. Maxillæ 2di paris breves, lamina interiore latiore qvam ex- teriore. TENT. ANE NE EE Pedes maxillares laminis minimis, aut fere obsoletis; exteriore in margine interiore et in apice spinis tenuibus instructa; palpo prælongato, robusto; articulo ultimo ungvem longum et curvum sp efficienti. Corpus compressum, attamen sat crassum; dorso lato; epi- meris magnitudinis medioeris; imo majore qvam 2do et 8tio. Antennæ superiores flagello appendiculari breviore aut lon- giore; interdum nullo. Pedes 1mi et 2di paris invicem eadem forma aut raro dis- 1 similes; manu apud sexum utrumqve robustissima; carpo brevi, in angulo inferiore postico valde producto. Pedes reliqvi elongati; trium parium ultimorum articulo Imo dilatato. | Pedes saltatorii biramei; ramo exteriore duorum anteriorum parium breviore qvam interiore; ramis ultimi paris longitudine fere æqvalibus. Appendix caudalis elongata, non aut plus minusve fissa. Gen. I. Lilljeborgia. Spence Bate 1862. Iduna. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 656. | 0 Lilljeborgia. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 118. 1862. K ar UM 4. p — TÅ AE fr riker Ed på eta: - - 155 -— Microplax. Lilljb., On the Lysianassa Magellanica etc. p. 19. 1865. - Mandibulæ in apice valde dentatæ; tuberculo molari obsoleto. Å Antennæ superiores pedunculo inferiorum breviores aut pa- -— rum longiores; flagello appendiculari longissimo. | Pedes 1mi paris manu parum minore sed eadem forma ac 2di paris; carpo sat brevi, postice et deorsum in calcem producto. Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim crescentes. Appendix caudalis usqve ad basin fissa. L. pallida. Spence Bate 1855. Gammarus pallidus. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. Gammarus brevicornis. Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet. Akad. Handl. Ny Följd. III. p. 62. 1859. Iduna brevicornis. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 656. - Lilljeborgia pallida. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. å Mus. p. 118. 1862. på Segmenta qvinqve anteriora postabdominis in medio margine H vr ag posteriore denticulis singulis acutis instructa. - Dorsum non cari- natum. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postabdo- — minis 3tii rectus et, ut segmentum postabdominis 2dum, dente acuto % - armatus. Antennæ inferiores articulo peduneuli 4to et 5to0 longitudine ferme æqvalibus. Pedes 1mi paris manu oblonga, ovata, in mar- gine postico magis curvata qvam in margine antico. Pedes 2di p * "» JA På paris eadem forma ac 1mi paris. Pedes trium parium ultimorum -— articulo imo lato, ovato, in margine postico rotundato, dentato. Ga Pedes saltatorii ultimi paris ramis invicem eadem longitudine, =å lanceolatis et paulo longioribus qvam pedunculo. Ad oras oc- E- cidentales Norvagiæ. | Dr : L. fissicornis. Sars 1858. Å Gammarus fissicornis. Sars, Qversigt over norsk-arctiske Krebsdyr. | Forhandl. i Vidensk.-Selsk. i Christiania 1858. p. 147. - Iduna fissicornis. Å. Boeck, Forh. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 657. 156 | | jo Gammarus pallidus. Goés, Crust. Amph. maris Spetsb. p. 13. fig. 27. Segmenta postabdominis duo anteriora in medio margine posteriore dentibus singulis sat acutis, retroversis instructa; seg- mentum 3tium dente destitutum; segmentum 4tum et 5tum cari- nata; carina postice in dentem acutum, erectum et triangularem, segmenti 4ti majorem, desinenti. Antennæ superiores duas ter- tias longitudinis inferiorum æqvantes. Antennæ inferiores ad seg- mentum trunei 5Stum porrectæ; articulo pedunculi 4to parum bre- viore qvam 5to. Pedes 2di paris manu fere triangulari, apicem versus angustiore. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 5to breviore qvam 4to. Pedes 7mi paris articulo 5to longitudinem 4ti æqvanti. Spitsbergia, Finmarkia. Gen. II. Eusirus. Krøyer 1845. Eusirus. Krøyer, Nat. Tidsskr. 2 R. 1 B. 1845. p. 501. Mandibulæ in apice parum modo dentatæ; tuberculo molari robusto. Antennæ superiores inferioribus longiores; flagello appendi- culari minimo. | Pedes 1mi et 2di paris manibus magnitudine et forma æqva- libus; carpo elongato, angusto et in medio margine anteriore manus ovatæ et inflatæ affixo. Pedes trium parium ultimorum valde elongati. Pedes saltatorii 8tii paris ramis longitudine æqvalibus, lami- niformibus, in margine setosis. Appendix caudalis prælongata, in apice parum modo fissa. ; E. cuspidatus. Krøyer 1845. Eusirus cuspidatus. Nat. Tidsskr. 2 R. 1 B. p. 501. pl. 7. f. 1. Segmentum trunei 6tum in medio margine postico denticulo instructum. Segmentum trunci "mum et segmenta postabdominis qvatuor anteriora carinata. Carina segmenti trunei 7mi et segmen- torum postabdominis duorum anteriorum postice in dentes validos producta. : Antennæ superiores artieulo pedunculi mo et 2do invi- cem eadem longitudine, in margine anteriore serratis.. Pedesimi > 157 — et 2di paris manu ovata, duplo longiore qvam lata. Pedes trium parium ultimorum articulis qvinqve posterioribus junctis non ter — longioribus qvam articulo imo. Appendix caudalis fere usqve ad medium fissa. Grænlandia, Spitsbergia, Finmarkia. » E. longipes. Å. Boeck 1860. Eusirus longipes. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 656. Eusirus Helvetiæ. Spence Bate, Cat. Amph. GCrust. Brit. Mus. 1862. p. 155. — Eusirus bidens. Heller, Denkschriften a. K. Akad. d. Wiss. 26 å B. 2 Abt. 1866. p. 32. Taf. HI. f. 19. : : Dorsum non carinatum. Segmenta postabdominis duo an- de teriora in medio margine postico dentibus singulis armata. Seg- på mentum postabdominis 83tium in margine postico serratum. An- ftennæ superiores articulo pedunculi imo in extremo margine in- — feriore serrato; articulo 2do in margine superiore denticulis in- $ structo. Pedes 1mi paris manu multo latiore qvam apud speciem 6 præcedentem. Pedes trium parium ultimorum articulo 1mo an- $ gustiore; articulis reliqvis junctis plus qvam qvater longioribus - 3 qvam imo. Appendix caudalis solum in exteriore qvarta parte fissa. - Ad oras oceidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. ge I å Gen. III. Leucothoé. Leach 1813. e Leucothoé. Leach, Edinb. Eneyc. VII. p. 403. 1813. 1814. å Lycesta. Savigny, Mém. sur les Animaux sans vertébres, fase. i. EF: p. 109. 1816. Nå -—— Mandibulæ in apice valde dilatatæ et dentatæ; tubereulo mo- lari absenti. nd , . . * . , . — Maxillæ 1mi paris lamina interna minima. Lad Pedes maxillares lamina externa fere obsoleta. Antennæ superiores flagello appendiculari destitutæ. - |Pedes 1mi paris carpo ovato, in angulo inferiore postico ad 158 Pedes 2di paris carpo calceem longum emittenti; manu per- magna, subcheliformi. | Pedes reliqvi graciles. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo sat elongato. Appendix caudalis non fissa. V L. spinicarpa. Abilgaard 1789. Gammarus spinicarpus. Abilgaard, Zool. Dan. III. p. 66. pl. CXIX. f. 1—4. 17. | Cancer articulosus. Montague, Lin. Trans. VII. pl. 70. pl. VI. GE 4. ! -Leucothoé articulosa. Leach, Edinb. Enceyc. VII. p. 408. -Leucothoé dentieulata. Costa, Rend. del. Reale Accad. d. Sc. di Napoli. 1858. Jå Qeuli ovati, rubri. Antennæ superiores articulo pedunculi 1mo et 2do longitudine fere æqvalibus. Pedes 1mi paris processu carpi longitudinem manus ferme. æqvanti. Pedes 2di paris manu ovata, in acie curvata, non incisa. Pedes saltatorii ultimi paris ramis brevioribus qvam pedunculo. Appendix caudalis lanceolata. Gen. IV. Tritropis. n. g. Amphithonotus. Costa, in Cat. Crost. Ital. pr Fr. Gugl., Hope, Napoli. 1851. | | Antennæ superiores inferioribus breviores. Epimera parva; imum in angulo inferiore antico productum. Pedes 1mi et 2di paris manu sat magna, ovata; ungvelongo; carpo brevi, in angulo inferiore postico producto. Pedes 3tii et 4ti paris. perlongi, graciles; articulo 3tio brevi. Pedes trium parium ultimorum graeillimi et longissimi; arti- culo imo dilatato. Appendix caudalis prælongata, in apice fissa. T. aculeata. Lepechin 1778. Qniseus atuleatus. Lepechin, Acta Petropolet. 1778. 1. 247. T. 8. fot. 159 Talitrus Edwardsi. Sab., Suppl. to the Append. of Parrys first Voy. MAT. 2.1 1—4, - Amphithoé Edwardsi. Qwen, Append. to Ross. Second. Voy. 90. Amphithonotus aculeatus. Goös, Orust. Amphip. maris Spetsb. p- 10. Rostrum frontale perlongum, inter antennas superiores situm. Carina a capite ad segmentum 4tum postabdominis porrecta et in segmentis trunei duobus ultimis in spinas singulas retroversas et in segmentis postabdominis qvatuor anterioribus in spinas binas, in margine posteriore segmenti majorem et in medio segmento minorem, producta. Carina in utroqve latere carina accessoria instructa; hac in margine posteriore segmenti trunci ultimi et segmentorum post- abdominis trium anteriorum in spinas singulas validas produeta. - Antennæ superiores articulo 3tio perbrevi. Pedes 1mi paris manu - magna, ovata, in acie spinis tenuibus instrueta; ungve sat elon- gato, curvato. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to parum modo longiore qvam 8tio. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 1mo in medio - margine posteriore in processum obtusum producto. Pedes Vmi paris articulo 1mo in angulo inferiore posteriore paulum producto et acuminato. Appendix caudalis ter — qvater longior qvam lata, in exteriore qvarta parte fissa. Grænlandia, Spitsber- gia, Finmarkia. | T. Helleri. n. 8. | Rostrum frontale parvum, inter antennas superiores situm. Carina in medio trunco oriunda, in margine posteriore in spi- - nas, in segmentis ultimis truncei tenues, in segmentis postabdo- - minis qvatuor anterioribus longiores, producta. Segmenta post- - abdominis in medio dentibus destitua. Carina accessoria propius - carinam primariam sita et similiter armata. Segmentum postab- | | dominis 8tium in margine posteriøre serratum. Antennæ superiores artieulo peduneuli 3tio elongato. Pedesimi et 2di paris ferme ut apud speciem præcedentem. Pedes parium qvinqgve posteriorum præ- | fongati. Pedes 5ti, 6ti et 7mi paris articulo imo non multo dila- l 160 tato et in margine posteriore non producto. Christianiafjord, Buknfjord, Hardangerfjord. T. fragilis. Goés 1865. +. Paramphithoé fragilis. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 8. fig. 16. Caput sine rostro frontali, sed frons prominula. OQculi nigri, subreniformes. Segmenta postabdominis tria anteriora obtusa, tricarinata, edentata. Segmentum postabdominis 2dum in angulo inferiore postico acutum, 8tium in angulo rotundatum. Antennæ multo magis elongatæ qvam apud species duas præcedentes. Pe- des 1mi et 2di paris elongati, manu parva, subcheliformi, bre- viore qvam carpo. Pedes parium seqventium elongati. Pedes trium parium ultimorum artieulo 1mo non valde dilatato; pedes 7mi paris in angulo ivferiore postico producti. Appendix cau- dalis circiter duplo longior qvam lata, in exteriore tertia parte fissa et in margine exteriore serrata. Grænlandia, Spits- | bergia. Subfamilia X. Oedicerinæ. Lilljeborg 1865. Labium superius in apice insinuatum. å Mandibulæ robustissimæ, in apice latæ, plus minusve dentatæ ; processu accessorio item plus minusve dentato; serie spinarum spinis simplieibus sed robustis instructa; tuberculo molari non permagno; palpo longo, 8articulato. -Labium inferius latum; lamina interiore magna. Maxillæ 1mi paris lamina interiore sat magna, in apice dua- bus setis, partim plumosis, instructa; palpo 2articulato, in apice spinas angustas gerenti. Maxillæ 2di paris laminis perbrevibus et latis, interiore latiore qvam exteriore. - Pedes maxillares lamina interiore parva; exteriore partim longiore partim breviore, nungvam permagna, in margine interi- 3 ore spinis validis, apicem versus crescentibus, armata; palpo lato % et robusto; articulo palpi ultimo valido, ungviformi. ed at DAT ar 161 i Corpus parum compressum. Dorsum rotundum, raro carina- tum et dentibus armatum. Epimera magnitudinis mediocris, in - margine inferiore setosa. Epimerum imum apicem versus dila- tatum. Caput in fronte plerumqve in rostrum latum, in qvo oculi siti, produetum. Rostrum raro nullum et oculi in latere capitis siti. Antennæ superiores flagello appendiculari destitutæ. Pedes 1mi et 2di paris manu plus minusve valida, aut sub- cheliformi aut cheliformi; pedes 2di paris raro sine manu sub- «eheliformi; carpo plerumqve in angulo inferiore postico paris utri- usqve in calcem valde producto. PG Pedes 5ti et 6ti paris magnitudine et forma ferme æqvales. ——— Pedes 7mi paris prælongati, pedibus 5ti et 6ti paris sæpis- 'sime duplo longiores. Pedes saltatorii elongati, biramei; ultimi paris ramis angustis; 'peduneulo raro prælongato. 3 Appendix caudalis brevis, integra. & Gen. I. Oediceros. Krøyer 1842. Mediceros. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. IV. p. 185. 1842. EN Pedes maxillares lamina exteriore ultra dimidium articulum v palpi 2dum porrecta. Få SEG ad 1 Caput antice in rostrum latum, crassum, apicem versus an- , productum. Qculi in rostro, nunc prope basin nunc in apice, siti. Å Antennæ superiores inferioribus breviores, sed pedunculo in- feriorum longiores. 13 Pedes 1mi et 2di paris manu permagna subcheliformi instructi; carpo sat brevi, ex angulo inferiore posteriore calcem non longam E . Pedes Sti et Gti paris magnitudine et forma ferme æqvales. Pedes 7mi paris pedibus duobus præcedentibus fere duplo - Pedes saltatorii ultimi paris non ultra pedes saltatorios 1mi t 2di paris porrecti. å 'Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 11 sø ar — > 162 O saginatus. Krøyer 1842. Qediceros saginatus. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. IV. p. 156. 1842. Qculi ad basin rostri siti. Rostrum antice acutum et Usqve - ad finem articuli peduneuli imi antennarum superiorum porrec- tum. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to multo breviore sed crassiore qvam articulo 5to. Pedes 1mi et 2di paris forma æqvales; carpo minuto et ex angulo inferiore postico calcem non. longam, sed setosam, emittenti; manu permagna, ovata. Pedes dtii et 4ti paris ungve perlato, apicem versus rotundato. Pedes Sti. et 6ti paris articulo 4to et 5to longitudine ferme ægqvalibus; ungve lato, lanceolato. Appendix caudalis ovata. Grænlandia, Spitsbergia, Islandia, Finmarkia. O. lynceus. Sars 1858. OQediceros lynceus. Sars, Oversigt over norsk-arct. Krebsdyr. For- handl. i Vidensk.-Selsk. i Christiania 1858. p. 143. Qediceros propinqvus. Goés, Crust. Amphip. p. 10. fig. 19. Rostrum productum, rectum et obtusum, articulo pedunculi imo antennarum superiorum longius. OQculi prope ad apicem rostri siti. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to parum modo longiore et latiore qvam 5to. Pedes 1mi paris carpo sat brevi et calce destituto. Pedes 2di paris carpo calcem non longam emittenti; manu latiore qvam apud pedes 1mi paris, elongata, ovata. Pedes til et 4ti paris articulo 4to et 5to elongatis; ungve longo, angu- sto, acuminato, acuto, longitudinem articuli 5ti ferme æqvanti. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to et 5to elongatis et longitudine fere æqvalibus; ungve fere eadem longitudine ac articulo ultimo. Appendix caudalis elongata, apicem versus angustior et infra trun- cata. Grænlandia, Spitsbergia, Islandia, Finmarkia. O. borealis. n. 8. Rostrum obtusum, articulo peduneuli 1mo antennarum supe- riorum multo brevius. Antennæ inferiores articulo peduneuli 4to crassissimo et parum modo breviore qvam 5to. - Pedes 1mi på ris carpo in calcem perlongam et angustam, longitudine ferme dimidio manu elongata, oviformi æqvalem, producto. Pedes 2di paris calce multo breviore qvam apud pedes lmi paris; manu magna, ovata. Pedes 3tii et 4ti paris ungve brevi, non perlato. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to et 5to non prælongatis, junctis vix longioribus qvam articulo 8tio; ungve parum longiore qvam articulo 5to. Pedes 7mi paris articulis multo brevioribus-et latiori- - bus qvam apud species præcedentes. Pedes saltatorii non elongati; ultimi paris ramis longitudinem pedunculi superantibus. Appen- dix caudalis infra rotundata. Grænlandia, Finmarkia. Gen. II. Acanthostepheia. n. g. Pedes maxillares lamina externa parvula, non ad medium articulum palpi 2dum porrecta; lamina interna etiam parvula. Antennæ prælongatæ, tenues; superiores inferioribus paulo breviores. Corpus valde carinatum; segmentis trunci posterioribus et segmentis postabdominis postice in processus longos et dentifor- mes exeuntibus; epimeris posterioribus valde acuminatis; capite antice in rostrum longissimum producto. Cæteroqvin ferme ut apud genus Qediceros. å Å. Malmgreni. Goés 1865. %. Amphithonotus Malmgreni. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. å p. 10. fig. 17. Corpus crassum et validum. Segmenta trunci duo posteriora et postabdominis qvatuor anteriora carinata et in medio margine posteriore in spinam firmam desinentia. Segmentum trunci ultimum et segmenta postabdominis qvatuor anteriora insuper ante spinas - spinis singulis minoribus instructa; angulo inferiore posteriore acuto. « Epimera tria -posteriora angulo inferiore posteriore acuto. Caput -— antice in rostrum longum et rectum, in apice acutum, productum. å Rostrum longitudinem capitis superans, ad extremum elongatum 3 | å - . et angustum articulum pedunculi imum antennarum superiorum porrectum. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to longi- - tudine æqvalibus. Pedes 1mi paris manu ovata; carpo brevi; calce d 164 parva. Pedes 2di paris eadem forma ac 1mi paris sed majores; manu paulo longiore.. Pedes 3tii et 4ti paris elongati. Pedes 7mi paris arti- eulo 4to fere duplo longiore qvam 3tio et longiore qvam 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore paulo breviore qvam pedun- eulo, Appendix caudalis paulo longior qvam lata... Spitsbergia. Gen. III. Monoculodes. Stimpson 1853. Monoculodes. Stimpson, Marine Invert. of Grand Manan. p. 54. 1853. Krøyeria. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 18. Antennæ elongatæ; superiores inferioribus paulo breviores.. Pedes 1mi paris carpo in angulo inferiore posteriore in calcem brevem producto; manu subcheliformi, non magna. Pedes 2di paris manu prælongata, in acie Obie truncata; calce carpi producta. Reliqva cum genere Qediceros ferme conveniunt. M. affinis. Bruzelius 1859. Oediceros affinis. Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet. Akad, Handl. Ny Följd. III. p. 98. 1859. ? Westwoodia carinata. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. ?Monoculodes carinatus. Spence Bate, Catal. of Amph. Brit. Mus. 1862. p. 104. Rostrum frontale parvum,. percurvatum, articulo pedunculi 1mo antennarum superiorum paulo brevius. OQculi magni, prope ad apicem rostri siti. Antennæ superiores ferme ad finem pedun- culi inferiorum porrectæ. ÅAntennæ inferiores articulo pedunculi 4to multo breviore qvam 5to; utroqve brevi. Pedes 1mi paris manu ovata; carpo brevi. Pedes 2di paris manu fere qvater longiore qvam lata, in acie obliqve truncata; calce carpi prælongata, ad finem marginis posterioris manus porrecta. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to postice non valde dilatato; ungve parvulo, vix con- spicuo. Pedes 5ti et 6ti paris ungve parvo instructi. Ad oras occidentales Norvagiæ usqve ad Bohusiam. M. Norvegicus. Å. Boeck 1860. | Oediceros norvegicus. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Na- turf. 8de Møde. 1860. p. 650.s | TEA Er ae in dr | $ 165 E — OQediceros affinis. Goés, Crust. Amph. p. 11. f. 21. Rostrum frontale curvatum, articulo pedunculi imo antenna- rum superiorum longius, in apice acuminatum. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to longitudine fere æqvalibus, tamen 4to paulo longiore. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to postice sat -— dilatato; ungve longitudine articulum ultimum fere æqvanti. Pedes - 5ti et 6ti paris multo angustiores et longiores qvam apud speciem præcedentem; ungve longo, parum modo breviore qvam articulo ultimo. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longitudinem pedun- euli ferme æqvantibus. (Cæteroqvin,ferme ut apud M. affinis. Grænlandia, Spitsbergia et ad oras occidentales Nor- vaglæ. M. Grubei. mn. 8. Rostrum frontale brevissimum. Antennæ superiores articulo peduneuli imo paulo longiore qvam apud speciem præcedentem; articulo 3tio prælongato, longitudine ferme imum et 2dum æqvanti. Åntennæ inferiores articulo peduneuli 4to et5to longitudine ferme ægvalibus, 4to erassiore. Pedes 1mi paris manu duplo ferme lon- - giore qvam lata et apicem versus angustiore; calce carpi longi- tudine manum ferme ægqvanti, acuta. Pedes 2di paris manu fere qvater longiore qvam lata; calce carpi longiore qvam manu et in apice acuta. Pedes 3tii et 4ti paris elongati; articulo 4to et 5to - eadem ferme longitudine; 4to in angulo inferiore anteriore sub- elongato et setis multis curvatis instructo; ungve angusto, acumi- å nato, breviore qvam articulo 5to. Pedes 5ti et 6ti paris elongati; ungve paulo breviore qvam articulo 5to. Pedes 7mi paris arti- 4 eulo 4to longiore qvam 38tio. Pedes saltatorii ultimi paris ramo å exteriore parum breviore gqvam interiore; hoc parum breviore å qvam pedunculo. Appendix caudalis paulo longior qvam lata, Då infra truncata. Christianiafjord. M. longicornis. n. 8. 3 Rostrum frontale perbreve. Antennæ superiores articulo pe- duneuli 2do longiore et angustiore qram imo; 3tio breviore. An- 166 tennæ inferiores articulo pedunculi 4to paulo breviore qvam 5to. Pedes 1mi paris manu fere qvadrangulari, duplo longiore qvam lata; calce carpi ad finem marginis posterioris manus porrecta. Pedes 2di paris manu circiter qvater longiore qvam lata et api- cem versus angustiore; calce carpi paulo breviore qvam manu et. infra rotundata. Pedes 3tii et 4ti paris robusti; ungve brevi, ferme tertiam longitudinis articuli 5ti partem æqvanti. Pedes 5ti et 6ti paris ungve longiore qvam dimidio articulo ultimo. Pedes saltatorii ultimi paris ramis brevioribus qvam pedunculo. Ap-. pendix caudalis parum longior qvam lata. Haugesund. M. Krøyeri. n. 3. Rostrum frontale longitudine ferme dimidium articulum pedun- culi imum antennarum superiorum æqvans. Qeculi prope ad apicem rostri acuti siti. Antennæ superiores articulo pedunculi 1mo et 2do longitudine ferme æqvalibus; 3tio perbrevi. Antennæ inferiores ar- ticulo pedunculi 4to parum breviore, sed latiore qvam 5to. Pedes 1mi paris manu ovali; carpo paulo breviore qvam manu, calcem brevem, latam et setosam emittenti. Pedes 2di paris manu ferme ter longiore qvam lata; calce carpi angusta, non ad finem mar- ginis posterioris manus porrecta. Pedes 3tii et 4ti paris bre- vissimi et latissi; articulo 4to vix longiore qvam lato; 5to api- cem versus latiore, in margine antico persetoso; ungve perlato, crasso, longiore qvam dimidio articulo 5to. Pedes 5ti et Gti paris articulo 5to ferme eadem longitudine ac ungve lato crassoqve. Appendix caudalis longior qvam lata, infra truncata. Haugesund. M. Packardi. n. 8. Rostrum frontale longitudine fere articulum pedunculi imum antennarum superiorum æqvans, apicem versus valde acuminatum, subeurvatum. Qculi in parte basali rostri siti. Antennæ elongatæ; superiores articulo pedunculi 2do perlongo, tenui, parum longiore qvam 1mo; 8tio brevi. Antennæ inferiores articulo peduneuli 4to et 5t0 perangustis; 4to paulo longiore et crassiore qvam 5to. Pe- des 1mi paris manu brevi, apicem versus -latiore; calce carpi ORT 167 å brevi, in apice rotundata. Pedes 2di paris manu paulo longiore, — ferme duplo longiore qvam lata et apicem versus latiore; calce earpi angusta, ad finem marginis posterioris manus porrecta. Pedes Btii et 4ti paris ungve sat lato et eadem longitudine ac articulo 5to. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to angusto; 5to0 multo lon- giore qvam 4to; ungve prælongato, acuto, ferme eadem longi- tudine aut longiore qvam articulo 5to. Pedes 7mi paris articulo 4to breviore qvam 8tio, longiore apud marem qvam apud femi- nam. Pedes saltatorii ultimi paris ramis paulo brevioribus qvam pedunceulo. Appendix caudalis paulo longior qvam lata; infra truncata. Christianiafjord, Haugesund. M. tenutrostratus. n. $. Rostrum frontale prælongatum, parum modo curvatum, ultra finem articuli 1mi antennarum superiorum productum. OQeuli parvi, ad basin rostri frontalis positi. Åntennæ superiores articulo pe- dunculi imo prælongato; 2do parum modo breviore et angustiore - qvam imo. Pedes 1mi paris manu lata, fusiformi, longiore qvam carpo; calce carpi breviore qvam dimidia manus longitudine Pe- ad des 2di paris manu paulo longiore qvam 1mi paris. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 5to et ungve longitudine ferme æqvalibus. - Pedes 5ti et 6ti paris prælongati, graciles; articulo 3tio et 5to lon- - gitudine fere æqvalibus; ungve angusto, subcurvato, longitudinem Fed EK TS ET AGNE, g øy ceuli 2do longitudine imum fere æaqvanti et in extremo margine articuli ultimi æqvanti vel parum superanti. Pedes saltatorii elon- gati; ultimi paris ramo multo breviore qvam pedunculo. Chri- stianiafjord. M. tuberculatus. n. 8. Rostrum frontale subcurvatum, in apice acuminatum, non perlongum, attamen ultra medium articulum pedunculi 2dum an- tennarum superiorum productum. Qculi prope ad basin rostri siti. Antennæ sat breves. Antennæ superiores articulo pedun- -superiore nodo magno, setoso instructo; artieulo 3tio non longiore qvam articulis flagelli setosis. Antennæ inferiores articulo pedun- 168 culi 4to et 5t0 eadem fere longitudine. Pedes 2di paris manu ferme ter longiore qvam lata, in acie obliqve truncata; calce carpi an- gusta, ad finem marginis posterioris manus porrecta. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio perbrevi et apicem versus latiore; 5to longiore et angustiore; ungve parum longiore qvam dimidio arti- culo 5to. Pedes 5ti paris articulo 4to angusto, fere dimidiam longitudinem articuli 5ti æqvanti; ungve longiore qvam dimidio articulo 5t0. Pedes 6ti paris pedibus 5ti paris longiores. Pedes "mi paris articulo 3tio breviore qvam 4to; articulo 4to item bre- viore qvam 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longioribus qvam pedunculo. Appendix caudalis brevis. Haugesund. M. borealis. n. $. Qediceros affinis. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 11. fig. 21. Rostrum frontale longum, geniculatum, in apice acuminatum. OQculi in genu rostri siti. Antennæ breves. Antennæ superiores articulo pedunculi imo ceirciter ad extremum rosti apicem por- recto; artieulo 2do multo breviore. Antennæ inferiores articulo pedunceuli 4to parum longiore qvam 5to. Pedes 2di paris manu plus qvam duplo longiore ac lata, in acie obliqve truncata; calce carpi ad finem marginis posterioris manus porrecta. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to et 5to brevibus, setosis ; ungve lato, paulo longiore qvam dimidio articulo 5to. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to longiore qvam lato; 5to longiore qvam 4to; ungve lato, paulo breviore qvam articulo 5to. Pedes 7mi paris articulo 3tio et 4to ferme eadem longitudine. Pedes saltatorii ultimi paris ramis pa- rum brevioribus qvam pedunculo. Appendix caudalis brevis et lata. Nordlandia, Spitsbergia. M. latimanus. Goés 1865. Qediceros latimanus. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 11. f. 28. Rostrum frontale breve, attamen longitudine articulo pedun- culi 1mo antennarum superiorum ægqvale. AÅntennæ superiores articulo pedunculi 2do parum breviore et angustiore qvam imo; 3tio longitudine et crassitudine parum decrescenti. Antennæ in- 169 feriores articulo pedunculi 4to paulo breviore et crassiore qvam Bto. Pedes 1mi paris manu apicem versus latiore, in acie obliqve truncata; calce carpi perbrevi. Pedes 2di paris eadem forma ac 1mi paris, sed paulo majores; calce carpi dimidiam longitudinem marginis posterioris manus æqvanti. Pedes 3tii et 4ti paris ar- tieulo 4to et 5to elongatis; 5to parum modo longiore qvam 4to et in margine antico curvato et setoso; ungve tenui et multo breviore qvam articulo 5to. Pedes 5ti et 6ti paris ungve ferme dimidiam longitudinem articuli 5ti æqvanti. Pedes 7mi paris ar- ticulo 4to breviore qvam 3tio. Appendix caudalis paulo longior qvam lata, infra truncata. Grænlandia, Spitsbergia, Nord- landia. Gen. IV. Halimedon. n. g. Mandibulæ in apice parum modo dentatæ et crassæ; palpo prælongato et angusto. Pedes imi paris carpo tam longo aut multo longiore qvam manu ovata et in angulo inferiore postico parum dilatato. — Pedes 2i paris carpo prælongato, angusto, calce- parvula prædito aut destituto; manu tam longa aut breviore qvam carpo. H. Molleri. n. 8. Rostrum frontale longum, tumidum, in apice rotundatum, fere ad finem articuli l.mi pedunculi antennarum superiorum porrectum. OQculi magni, fere in toto latere rostri positi. Antennæ superiores elongatæ; articulo peduneuli 2do parum longinre qvam Imo. An- fennæ inferiores articulo pedunculi 4to parum breviore et latiore qvam 5to. Pedes 1mi paris articulo 3tio in angulo inferiore postico producto, acuto ; carpo apicem versus latiore, cordiformi; manu ovali. Pedes 2di paris articulo 3tio item in angulo inferiore postico acu- inato; carpo multo longiore et angustiore qvam 1mi paris; manu Obovata, breviore qvam carpo. Pedes 3tii et 4ti paris elongati, & ngusti; ungve et articulo 5t0 ferme eadem longitudine; articulo Sto in margine antico setis longis instructo. Pedes 5ti et 6ti paris 170 articulo 5to perangusto, longo, paulo longiore qvam ungve lon- gissimo, angusto et acuto. Pedes 7mi paris articulo 4to fere eadem longitudine ac 3tio; 5to parum longiore. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longitudine” pedunculo ferme ægqvalibus. Appendix caudalis paulo longior qvam lata, infra truncata. Nordlandia, Haugesund, Farsund, Christianiafjord. H. Saussurei. n. $. Rostrum frontale perbreve, vix ultra dimidium articulum pe- dunceuli imum antennarum superiorum porrectum. ÅAntennæ su- periores articulo pedunculi 2do parum breviore qvam imo. ÅAn- tennæ inferiores articulo pedunculi 4to ferme eadem longitudine sed crassiore qvam 5to. Pedes 1mi paris carpo elongato, apicem versus dilatato, calce perbrevi et rotundata instructo; manu bre» viore qvam carpo, ovata. Pedes 2di paris carpo et manu longi- tudine æqvalibus et sat elongatis, perangustis; carpo in angulo inferiore postico non dilatato. Pedes 3tii et 4ti paris prælongati; artieulo 5to parum longiore qvam 4to et longitudine ungvem lon- gum et angustum ædqvanti. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 5to parum longiore qvam 4to, multo longiore qvam ungveangusto et in apice acuto. Pedes 7mi paris articulo 4to multo longiore qvam atio et 5to. Pedes saltatorii prælongati; ultimi paris ramis parum longioribus qvam dimidio pedunculo. Appendix caudalis brevis- sima. Christianiafjord. H. longimanus. n. 8. Rostrum frontale perbreve, vix ad dimidium artieulum peduneuli 1mum antennarum superiorum porrectum. Pedesimi paris carpo an- tice dilatato, claviformi; manu ovata, parum breviore qvam carpo. Pedes 2di paris carpo magis elongato qvam apud pedes 1mi paris apicem versus parum dilatato et in margine posteriore spinis gra- cilibus instructo; manu elongata, ovata, paulo longiore qvam di- midip carpo. Pedes 3tii—6ti paris ungve breviore qvam artieulc 5to. Pedes 7mi paris articulo 4to breviore qvam 3tio. Pede: saltatorii breves; ultimi paris ramis tam longis aut parum longi 171 'oribus qvam pedunceulo. Appendix caudalis vix longior qvam lata. Christianiafjord. %» H. brevicalcar. Goés 1865. +. Oediceros brevicalcar. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 11. | fig. 22. Rostrum frontale breve, longitudine dimidium articulum pe- dunculi imum antennarum superiorum ægqvans. Pedes 1mi paris carpo brevi, calce perbrevi instructo; manu ovata, tam longa gram carpo, Pedes 2di paris forma pedibus 1mi paris similes, sed longiores. Pedes 4ti—6ti paris ungve longo, tenui, acuto, å parum breviore qvam articulo 5to. Pedes saltatorii ultimi paris *amo interiore multo longiore qvam pedunculo et longiore qvam oriore. Appendix caudalis ferme tam longa qvam ad basin Jata. Spitsbergia, Islandia, Norvagia usqve ad Bo- husiam. Gå : sl Gen. V. Pontocrates.n. g. Krøyeria. Spence Bate, Ann, Nat. Hist. 1857. p. 139. —— Pedes 1mi paris pervalidi; manu magna, lata; calce carpi 'eadem longitudine ac margine manus posteriore. Å Pedes 2di paris manu prælongata, cheliformi; calce carpi prælongata aut absenti. 5 Cæteroqvin ferme ut apud OQediceros. ar P. Norvegicus. Å. Boeck 1860. røye arenaria. Spence Bate, Tyneside. Nat. Field Club. vol. SIV. pi. I. p. 15. pl. 2. fig. 1. 1863. Rostrum frontale breve, in apice obtusum, deorsum non valde vann. Antennæ superiores brevissimæ et crassissimæ; arti- €ulo peduneuli imo circiter eadem longitudine ac articulis seqven- tibus juncetis aut parum breviore. Antennæ inferiores articulo pe- duneuli 4to et 5to ferme eadem longitudine. Pedes 1mi paris manu triangulari non duplo longiore qvam lata, in acie curvata; calce Carpi parum modo breviore qvam manu. Pedes 2di paris carpo | "172 in calceem perlongam, angustam, ultra apicem manus porrectam| et infra setosam, producto. Pedes 8tii et 4ti paris breves; arti- culo 8tio valde dilatato; ungve minimo, vix conspicuo. Pedes sal-f tatorii ultimi paris breves; ramis parum longioribus qvam pedun-f culo. Haugesund, Christianiafjord. | P. haplocheles. Grube 1864. Krøyeria haplocheles. Grube, Die Insel Lussin. S. 72. 1864. Krøyeria brevicarpa. Spence Bate, Catal. of Brit. sessile-eyed.f Crust. Vol. II. p. 508. 1869. | Rostrum frontale elongatum, deorsum curvatum. Aptennæ superiores elongatæ, angustæ; articulo pedunculi imo et 8tio lon: gitudine fere æqvalibus, sed imo crassissimo; 2do parum longiore Pedes 1mi paris manu elongata, duplo longiore qvam lata, in acie dentibus obtusis aut nodis instructa; calce carpi longitudine ma- num dimidiam æqvanti. Pedes 2di paris manu longiore et angu: stiore qvam apud speciem præcedentem; carpo calce destituto Pedes 3tii et 4ti paris angustiores; ungve minuto sed conspicuo. Pedes saltatorii longiores et angustiores; ultimi paris ramis ferme eadem longitudine ac pedunculo. Haugesund, Christiania: fjord. Å Gen. VI. Aceros. 4A. Boeck 1860. Aceros. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde 1860. p. 651. || Maxillæ 1mi paris lamina interna elongata, angusta. Caput rosto frontali magno destitutum; oculi non coaliti, i lateribus capitis siti; epimera minora qvam apud genus Qediceros Antennæ superiores pedunculo prælongato; flagello brevi. | Pedes 1mi et 2di paris subcheliformes, non pervalidi; carpi calcem brevem emittenti. Pedes 7mi paris pedibus 5ti et 6ti paris fere duplo longiores Cæteroqvin ferme ut apud genus Oediceros. Å. phyllonyæ. Sars 1858. Leucothoé phyllonyx. Sars, Oversigt over norsk-arct. Krebsdyr Forhandl. i Vidensk.-Selsk. i Christiania 1858. p. 148. of 173 diceros obtusus. Bruz. Amphip. Gammar. K. Vet. Akad. Handl. Ny Följd. II p. 92. 1859. Aceros obtusus. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de — Møde. 1860. p. 651. | Montagua phyllonyx. Spence Bate, Catal. of Amph. Brit. Mus. p- 369. Epimerum imum antice in lobum rotundatum productum. Antennæ superiores elongatæ, ad segmentum postabdominis mum porrectæ; articulo peduneuli 2do multo longiore qvam 1mo; 8tio brevissimo. —Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to Iongitudine æqvalibus. - Pedes 1mi et 2di paris eadem forma, sed di paris paulo longiores et validiores; calce carpi breviore qvam dimidia manu; hac ovata, parum breviore qvam carpo. Pedes 3tii et 4ti paris robusti; articulo 4to et 5to ferme eadem longitu- dine ac ungve perlato, oblongo et eliptico. Pedes saltatorii elon- gati; ultimi paris ramo interiore paulo longiore qvam exteriore. Spitsbergia, ad oras Scandiæ usqve ad Bohusiam. Gen. VII. Halicreion. n. g. Pedes maxillares lamina utraqve minima; palpo prælongato. å Antennæ elongatæ; superiores articulis pedunculi longitudine parum modo decrescentibus et apud marem minimis; articulis flagelli anterioribus maris coalitis. *+ Pedes "mi paris pedibus 5ti et 6ti paris paulo, non multo, longiores. ær Pedes saltatorii 1mi et 2di paris postice ad apicem pedunculi Itimi paris porrecti. b - Pedes saltatorii ultimi paris prælongati. Cæteroqvin ferme ut apud genus OQediceros. H. longicaudatus. mn. $. - Rostrum frontale longitudine articulum pedunculi imum an- ennarum superiorum æqvans. Pedes 1mi paris carpo perbrevi | P erlato; calce brevi, lata, rotundata; manu ovata, longiore qvam sarpo. Pedes 2di paris pedibus 1mi paris similes, sed longiores Ei to 26 * mlt] ot ser) * Ar PN. 2 - t i sa "å HER AN - i N N < i ” « 8 od, p 174 et angustiores; manu duplo longiore qvam lata. Pedes 3tii — 6ti i paris ungve perlongo, angusto, eadem longitudine ac articulo 5to. Pedes saltatorii ramo éexteriore breviore qvam interiore; ramo 3tii paris exteriore longitudine pedunculum ferme æqvanti. Chri- i stianiafjord, Haugesund. | Gen. VIII. Oediceropsis. Lilljeborg 1865. Qediceropsis. Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica etc. p. 19. - 1865. | | PE Maxillæ 2di paris lamina exteriore multo angustiore qvam | interiore. | Caput rostro frontali destitutum. OQeculi in lateribus capitis siti. Antennæ superiores perbreves, inferioribus multo breviores. E Antennæ inferiores articulo 4to prælongato. Pedes ultimi paris præcedentibus non duplo longiores. Reliqva cum genere Qediceros ferme conveniunt. Oe. brevicornis. Lilljeborg 1865. Qediceropsis brevicornis. Lilljeborg, On the Lysianassa magella- nica. p. 19. 1865. å Antennæ superiores non ad finem articuli pedunculi 4ti an- tennarum inferiorum porrectæ; articulis peduneuli gradatim mag- nitudine decrescentibus. Antennæ inferiores articulo peduneuli tio perbrevi; 4to fere duplo longiore qvam 5to, et in margine inferiore seta una perlonga et crassa instructo. Pedes 1mi et 2di paris ferme eadem forma, sed pedes 2di paris parum majores qvam 1mi paris; carpo brevi; calce item brevi etinfra rotundata; i Limi manu permagna, ovata. Pedes 3tii et 4ti paris prælongati, angu- sti; ungve paulo breviore qvam articulo 5to. Pedes saltatorii imi Ene . p . . . : et 2di paris ramo exteriore parum breviore qvam interiore; ultimi paris ramo exteriore ferme eadem longitudine aut parum longiore ac articulo pedunculi. Ad oras occidentales Norvagiæ. Gen. IX. Paramphithoé. Bruselius 1859. Paramphithoé. Bruzelius, Amphip. Gammar. K. Vet. Akad. Handl, Ny Följd. III. p. 68. 1859. | å mere kedd å Labium superius profunde fissum. Mandibulæ dissimiles; altera ramo accessorio instructa, altera hoe destituta; articulo palpi 3tio longitudinem 2di ferme æqvanti. : —— Maxillæ 1mi paris lamina externa ungvibus gracilibus instruc- å ta; his partim in margine interiore serratis, partim in apice fur- 3 catis; palpo in apice spinis instructo; lamina interna parva, setis 3 paucis armata. | Pedes maxillares lamina interna brevi sed lata, externa parva, in margine interiore spinis gracilibus instructa; palpo elongato et articulo ejusdem ultimo ungvem longum, in margine interiore serratum, formanti. | Antennæ superiores inferioribus longiores. Epimera qvatuor anteriora magna aut longitudinis medioeris et magnitudine gradatim erescentia. — Caput in rostrum frontale, plerumgye validum, productum. Pedes 1mi et 2di paris plus minusve robusti, invicem fere eadem forma; carpo brevi, ex angulo posteriore inferiore calcem parvam emittenti. Pedes saltatorii ramo exteriore breviore qvam interiore. 3 Appendix caudalis parva, integra. Rå [Genus Paramphithoé ad subfamiliam Qedicerinæ vix refe- — rendum]. P. glabra. A. Boeck 1860. — Amphithopsis glaber. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. Sde Møde. 1860. p. 662. Paramphithoé exigua. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 7. - fig. 12. = Corpus non valde compressum, non peraltum vixqve carinatum. Frons in rostrum breve, acutum producta. Qeculi ovales, fere reni- 3 formes. Epimera tria anteriora in angulo inferiore postico ha- — mulis singulis armata. Segmentum postabdominis 3tium angulo 3 inferiore postico recto aut parum producto et acuto. Antennæ superiores articulo pedunculi imo longitudinem articulorum duo- rum seqventium junctorum ædqvanti et in extremo margine infe- N 176 riore in spinam longam producto. Pedes 1mi et 2di paris manu elongata, ovata, multo longiore qvam carpo. Pedes 2di paris carpo in angulo inferiore postico parum producto. Pedes trium parium ultimorum articulo 1mo postice dilatato et serrato. Appendix cau- dalis apicem versus angustior. Grænlandia, Islandia, Spits- bergia, ad oras occidentales Norvagiæ, Christiania- fjord. P. media. Goés 1865. +. Paramphithoé media. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 7. fig. 13. Corpus sat crassum. Dorsum vix carinatum. (Caput in mar- gine anteriore in rostrum frontale perlongum productum. Epimera qvatuor anteriora hamulis destituta. Oculi parvi, rotundi, oblongi, nigri. Antennæ 'superiores artieulo pedunculi imo breviore qvam apud speciem præcedentem, non spinoso. Pedes 1mi et 2di paris ferme ut apud P. glabra. Appendix caudalis lata, in apice rotun- data. Spitsbergia. - P. panopla. Krøyer 1838. Amphithoé panopla. Krøyer, Grønlands Amphipoder. Kongl. dan- ske Vid. Selsk. Afhandl. p. 270. tab. 2. fig. 9. * Paramphithoé panopla. Bruz., Skand. Amphip. Gammar. K. Vet. Akad. Handl. Ny Följd. III. p. 69. 1859. | Pleustes tuberculatus. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 62. t. 9. f. 8. Corpus crassissimum. Caput in margine anteriore in rostråm frontale robustum, triangulare sed in apice obtusum, productum. Dorsum angulatum vel carinatum. (Carina segmentorum trunci duorum posteriorum et postabdominis trium anteriorum validis- sima. Carina in utroqve latere carina accessoria instructa; hac in mad ' k y p å 8 POE: så gr LEE 2 GSE. PRAN JENNY NG NG NPE NEDE er ØVE SKYNDER AG DO SPT DR dd ET LANG APT ae jr Fe bn å ok KAN LA I EN +04, OMATT segmentis postabdominis qvinqve anterioribus in nodos desinenti. Pedes 1mi et 2di paris manu ovata, permagna; carpo in angulo inferiore postico in calceem brevem producto. Pedes saltatorii ramo exteriore multo longiore qvam pedunculo. Appendix cau- Ed Er TR Se tr NG EA 3 Ed - Øre N rap nd -. - 4 å 177 -— dalis ferme eadem longitudine ac latitudine, in margine posteriore on rema midd se ek it oras occidenta- E - P. parva. n. 38. Corpus peraltum. Epimera item peralta et angusta. Dor- sum non carinatum. Rostrum frontale breve, perlatum, in apice rotundatum. Qeuli parvuli, rotundi. AÅntennæ sat breves. Pedes mi et 2di paris manu ovata. Pedes trium parium ultimorum ar- - tieulo mo parum dilatato, duplo longiore qvam lato. Pedes sal- | tatorii ultimi paris ramo interiore brevissimo, parum modo lon- gjore qvam pedunceulo; ramo exteriore longiore. Appendix cau- - dalis eirciter eadem longitudine ac latitudine, in apice truncata. Haugesund. "AL ea 2 P. pulchella. Krøyer 1846. Amphithoé pulchella. Krøyer, Voyages en Scandinavie etc. pl. 40. f. 2. 1846? | - Paramphithoé pulchella. Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet. Akad. — Handl. Ny Följd. IL p. 70. 1959: —— - Pherusa pulehella. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. 0 p. 143. pl. XX. VII. fig. 5. 1862. P aramphithoé pulchella. Goés, Crust. Amph. maris Spetsb. p. 9. 1865. | Corpus altum. Epimera non tam magna qvam apud species «præcedentes. Caput rostro frontali perbrevi sed perlato instruc- fum. Angulus capitis lateralis rotundatus. Dorsum carinatum; carina postice magnitudine erescenti, in margine posteriore seg- mentorum trunei trium posteriorum et postabdominis duorum anteriorum in dentes validos producta. Segmentum postabdomi- his Stium gibbere alto, acuto instructum. Epimerum imum in pice paululum acuminatum, triangulare. Epimera tria anteriora in margine posteriore serrata. Segmenta postabdominis tria an- eriora in angulo posteriore inferiore acuminata. Antennæ supe- riores inferioribus duplo longiores et longitudinem corporis supe- ante tes; articulo peduneuli 1mo ter fere longiore qvam crasso. Pedes I - Vidensk. Selsk. Forh. 1870. 1 å K:: = 178 1mi et 2di paris graciles, longitudine fere æqvales; manu oblonga, ovali, parum modo longiore qvam carpo. Appendix caudalis in apice rotundata. Grænlandia, Spitsbergia, Islandia, ad oras occidentales Norvagiæ usqve ad Bohusiam. P. bicuspis. Krøyer 1838. Amphithoé bicuspis. Krøyer, Grønlands Amphipoder. Danske Vid.- Selsk. Afhandl. VII. p. 273. tab. 2. fig. 10. 1838. Paramphithoé bicuspis. Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet. Akad. Handl. Ny Följd. III. p. 70. 1859. Amphitopsis bicuspis. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. S8de Møde. 1860. p. 662. $ Pherusa cirrus. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 148. Pl. XXVIL fig. 6. 1862. i: Pherusa bicuspis. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p- 144; PL XV 01862: Caput rostro frontali perparvo instructum. Corpus elonga- tum; epimeris multo minoribus qvam apud species antecedentes; dorso rotundato. Segmentum postabdominis imum et 2dum in medio margine posteriore spinis singulis armata. Angulus infe- rior posticus segmenti postabdominis 83tii sursum subcurvatus et acutus. Antennæ elongatæ. Pedes 1mi et 2di paris manu magna et ovata, in acie spinis tenuibus armata. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore plus qvam duplo longiore qvam pedunculo. Appendix caudalis elongata, ovata. Grænlandia, Spitsber- k gia, Islandia, ad oras occidentales Norvagiæ usqve ad Bohusiam. | $ Subfamilia XI. Iphimedinæ. Labium superius elongatum, in apice valde insinuatum. Mandibulæ elongatæ, sæpe validæ, in apice productæ, parum | aut non dentatæ; ramo accessorio item producto angustoqves tuberculo molari parvulo, sæpe obsoleto; palpo elongato, robusto, Barticulato. | Labium inferius lamina interna parva, prope apicem sita. 179 - Maxillæ 1mi paris plus minusve elongatæ; palpo nunc longo, -— Rarticulato, nune fere obsoleto, uniarticulato. Pedes maxillares laminis interioribus elongatis, angustis, setis modo instructis; laminis exterioribus sat magnis aut magnitudinis 3 3 E å medioeris et parum setosis; palpo parum elongato; articulo palpi -— ultimo non ungviformi; artieulis duobus ultimis palpi interdum 3 * absentibus. Corpus aut compressum, crassum et epimeris magnis instruc- i tum, aut non depressum et epimeris minoribus instructum. Å Antennæ superiores flagello accessorio destitutæ. Pedes 1mi et 2di paris nunc graciles et non subcheliformes, — nune robusti et subcheliformes. Pedes 3tii et 4ti paris validi. Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim crescentes. . Pedes saltatorii biramei. Appendix caudalis parva, interdum in apice incisa. Gen. I. Vertumnus. White 1847. E — Acanthonotus Qwen. App. to the Second Voyage of Ross.p. 90. 1833. $ - Vertumnus (White 1847). Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. : Mus. p. 126. 1862. 3 Labium superius prælongatum. Maxillæ 1mi paris palpo 2articulato; articulo imo longo; la- mina interiore permagna, triangulari, multis setis plumosis instructa. Pedes maxillares palpo robusto; articulo palpi ultimo parvo. | Pedes 1mi et 2di paris graciles, manu subcheliformi destituti ; - artieulo 1mi paris 5to prælongato, gracili; ungve in margine po- - stico perserrato. Corpus compressum; epimeris magnis, rigidis. 3 V. cristatus. Owen 1834. | - Acanthonotus eristatus. Qwen, Append. to the Second Voyage of Å Ross. p. 90. Tab. B. fig. 8—12. 1833. PR cristata. Sars, Qversigt over norsk-arct. Krebsd. For- handl. i Vidensk.-Selsk. i Christiania 1858. p. 131. Vertummus eristatus. Goés, Orust. Amphip. p. 6. 1865. 2 | 124 180 Rostrum frontale valde prominens, acutum. Dorsum trunei et segmenta qvinqve anteriora postabdominis carinata; carina in segmentis trunci 4to — 7mo et in segmentis postabdominis qva- tuor anterioribus dentem magnum, retroversum formanti. An- guli inferiores postici segmentorum postabdominis trium anterio- rum producti et acuti, maxime angulus segmenti 3tii. Pedes trium parium ultimorum articulo 1mo latissimo, rectangulari, postice serrato, in angulo inferiore postico produeto et acuto. Græn- landia, Spitsbergia, Finmarkia. V. serratus. Fabricius 1780. Qniscus serratus. Fabricius, Fauna Grænl. 1780. p. 262. Amphithoé serra. Krøyer, Grønlands Amphipoder. p. 266. tab. 2, | fig. 8. 1838. Acanthonotus serra. Milne Edwardsi, Hist. des Crust. III. p. 25. 1840. Vertumnus serratus. Goés, Crust. Amphip. maris. Spetsb. p. 6. 1865. Rostrum frontale valde prominens. Carina dorsi in segmen- tis trunei tribus ultimis et in segmentis postabdominis duobusan- terioribus dentes minores, retroversos formans. Segmentum post- abdominis imum et 2dum in margine posteriore denticulis armata. Segmentum postabdominis dtium in margine postico in sinus profundos duos incisum, inter qvos processus in apice dentibus duobus instructus. Sinus inferior infra a processu robusto, in margine utroqve serrato, terminatus. Pedes trium parium ulti- morum articulo 1mo lato, rectanguleri, angulo inferiore postico producto et acuto, in margine inferiore et posteriore serrato. Grænlandia, Islandia, ad oras occidentales Norvagiæ usqve ad Bohusiam. V. inflatus. Krøyer 1842. Acanthonotus inflatus. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 B. IV. p. 161. 1842. Vertumnus inflatus. Goés, Orust. Amphip. maris. Spetsb. p. 7. fig. 11. 1865. Dorsum carinatum. (Carina ex medio segmento trunci 6to -— oriunda, in segmentis postabdominis tribus anterioribus altissima, in margine postico dentes non formans. Segmenta postabdo- vy å å Å 181 — minis duo anteriora in extremo margine postico serrata. Segmentum k postabdominis 3tium in margine postico parum insinuatum; in mar- "gine posteriore et inferiore serratum. Pedes trium parium ultimo- > rum articulo 1mo lato, rotundato, postice serrato. Appendix cau- dalis parum magis elongata qvam apud species præcedentes. Grænlandia, Spitsbergia. Gen. II. Iphimedia. Rathke 1843. ; - Iphimedia. Rathke, Acta Acad. Leopold. T. XX. p. 85. 1843. - Microcheles. Krøyer, Nat. Tidsskr. 2 R. II. p. 66. 1846. Labium superius haud valde elongatum, latum, in apice insi- — nuatum. ar Mandibulæ paulo breviores et latiores qvam apud genus Ver- fumnus. - | R pe Imi den palpo 2artieulato; articulo imo brevi; la- E Pedes maxillares articulo palpi ultimo absenti. — Pedes 1mi et 2di paris graciles, sed manu perangusta, che- - iformi instructi. Corpus erassum, attamen altum; epimeris magnis, rigidis. I. obesa. Rathke 1843. $ phimedia obesa. Rathke, Acta Acad. Leopold. T-+KK. p. 85, 9 3 ap 4. f. Å; 1843. Å - Rostrum frontale elongatum, depressum, acutum. Qculi magni, fere reniformes. Margo posterior segmenti "mi trunci et trium -anteriorum postabdominis postice in medio dentibus binis arma- tus. Angulus inferior posticus segmenti postabdominis 83tii denti- 3 bus duobus armatus; dente inferiore in margine inferiore serrato. 2 Å ntennæ superiores articulo pedunculi imo in extremo margine - inferiore in spinam producto; articulis duobus seqventibus perbrevi- bus, non dentibus armatis. Pedes 5ti et 6ti paris articulo imo fere rectangulari, sed in margine anteriore et posteriore cur- SR vato; angulo inferiore postico rotundato. Pedes 7mi paris arti- - 182 culo imo in angulo inferiore posteriore in dentem producto. Ad oras oceidentales Norvagiæ usqve ad Bohusiam. Gen. III. Odius. Lilljeborg 1865. Otus. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 125. 1862. Qdius. Lilljeborg, On the Lysianassa Magellanica etc. p. 19. 1865: Labium superius et mandibulæ sat elongatæ. Maxillæ 1mi paris palpo uniarticulato, gracili; lamina inte- riore minima, angusta, in apice parum setosa. Pedes maxillares palpis gracilibus; articulo ultimo perparvo. Corpus peraltum, compressum et carinatum. Pedes 1mi paris manu robustissima, subcheliformi. Pedes 2di paris prælongati; manu parva, angusta et cheliformi. O. carinatus. Spence Bate 1862. Otus carinatus. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. - 126. Pl. XXIII. fig. 2. 1862. Dorsum valde carinatum. (Carina edentata. Segmentum post- abdominis 8tium in medio gibbere obtuso instructum; in margine laterali posteriore dente, sursum producto et acuto, armatum. Pedes 1mi paris manu magna, apicem versus latiore, in acie trun- - cata et serrata. Pedes 2di paris manu angusta, multo breviore qvam carpo. Pedes trium parium ultimorum articulo 1mo in mar- gine posteriore obtuso, angulato, in angulo inferiore postico pau- lum producto et rotundato; artieulo 3tio in angulo inferiore po- 4 stico valde producto et acuto. Appendix caudalis in margine posteriore acuta. Haugesund, Christianiafjord. Gen. IV. Laphystius. Krøyer 1842. Laphystius. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. IV. p. 156. 1842. Darwinia. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. gd Maxillæ 1mi paris palpo nodiformi; lamina interiore parva. 4 Pedes maxillares palpo 2articulato. Corpus subdepressum, latum. Antennæ superiores inferioribus longiores. K | å | - Janceolatis et in margine convexo serratis, constanti. TE gd LÅ NG eng JE ST er EDA da SN de om ae z 4 Av & Å, p es 2 å å - - 183 Pedes 1mi paris graciles, manu subcheliformi destituti. Pedes 2di paris manu parva; ungve lato, laminiformi. Pedes 3tii et 4ti paris robustissimi; articulo 2do, 3tio et 4to brevissimis; ungve péervalido, curvo. L. Sturionis. Krøyer 1842. Laphystius Sturionis. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1R. B. IV. p. 157. 1842. Darwinia compressa. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. Caput in rostrum frontale latum, in apice rotundatum, pro- ductum. Qculi parvi, rotundi, in lobulis latis et rotundatis siti. Antennæ superiores breves et crassæ, vix ad segmentum trunci 4tum porrectæ, attamen inferioribus longiores et crassiores. Pe- des 1mi paris pedibus 2di paris minores; articulo 5to angusto et longiore qvam carpo. Pedes 2di paris manu non duplo longiore qvam lata, paulum curvata, in angulo inferiore postico parum producta; ungve lato, in margine anteriore parum setoso. Pedes Btii et 4ti paris articulo 5to longitudinem articulorum trium præ- cedentium junctorum æqvanti; ungve percurvato. Pedes trium parium ultimorum articulo 1mo lato, postice rotundato. Appendix caudalis parva, ovata. Haugesund, Farsund, Christiania- fjord. Subfamilia XII. Fpimerinæ. Labium superius perlatum, in apice parum insinuatum. Mandibulæ validissimæ, in apice latæ et dentatæ; processu accessorio robusto et dentato; serie setarum ex setis mulitis, latis, » Maxillæ 1mi paris validæ; palpo 2articulato; articulo palpi - ultimo in apice dentibus paucis armato; lamina interiore in mar- pr gine interiore setis multis instructa. Maxillæ 2di paris latæ. Pedes maxillares laminis exterioribus latis et dentatis; palpo - elongato, robusto; articulo palpi ultimo ungviformi. Corpus crassissimum, robustum, carinatum et spinis armatum. Epimera magna, rigida. OQculi prominentes. 184 — Antennæ flagella longa gerentes; superiores flagello accesso- G rio destitutæ. Pedes 1mi et 2di paris graciles; pedes cæteri validi. Pedes saltatorii biramei; pedes 2di paris breviores qvam 1mi. paris, ramo interiore paulo longiore qvam exteriore; pedes 3tii paris ramis invicem eadem longitudine. Appendix caudalis rigida, magnitudinis mediocris, in apice parum incisa. Gen. I. Acanthozone. n. g. . Acanthosoma. Qwen, App. to Ross, Second Voy. p. 461. 1833. Segmenta trunci et postabdominis seriebus pluribus dentium armata. Epimera qvatuor anteriora non permagna sed rigida, in apice acuminata. Pedes trium parium ultimorum articulo imo valde dilatato et - spinis armato. Pedes saltatorii ultimi paris ramis lanceolatis. Å. cuspidata. Lepechin 1778. Qniscus cuspidatus Lepechin. Acta Petropolit. 247. Tab. VILL re. 2440. Acanthosoma hystrix. Owen, Append. to Ross, Second Voyage. p-9L Tab. Bi fri 4 1839. Amphithoé hystrix. Krøyer, Grønlands Amphipoder. K. Dansk Vidensk.-Selsk. Afh. VII. p. 259. Tab. 2. fig. 7. 1838. Paramphithoé hystrix. Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet. Akad. Handl. Ny Följd. III. p. 71. 1859. 3 Frons rostro parvo et acuto instructa, Qculi rotundi. Seg- menta trunci qvinis aculeis armata; segmentum Imum insuper in margine anteriore aculeis tribus, medio maximo et antice curvato, instructum. Segmentum postabdominis imum et 2dum aculeis - novem, 8tium qvinqve, 4tum et ”mum binis armata. Antennæ superiores duas tertias longitudinis inferiorum ædqvantes; articulo pedunculi imo ex extremo margine superiore aculeum, fere lon- gitudinem articuli 2di æqvantem, emittenti. Pedes trium parium Mrk «Å ” fel fed aS SE NA er AEG ref org ae or. er AS, gl > ØL. Pr -posteriorum articulo imo postice insinuato, serrato, in angulo su- periore et inferiore acuminato. Appendix caudalis parva, postice og På p » » , - insinuata. Grænlandia, Spitsbergia, Finmarkia. i. - Gen. II. Epimeria. Costa 1851. I frpimeria Costa. Cat. de' Crost. Ital. del Rev. Fr. Hope. p. 46. 1851. 3 Segmenta trunci carinata. 3 Epimera qvatuor anteriora longissima, angusta, apicem versus acuminata, rigida; epimerum 4tum et 5tum prominentia. Rostrum frontale permagnum et inter antennas curvatum. P- Pedes trium parium ultimorum articulo 1mo parum modo 'dilatato, maxime 5ti et 6ti paris. Pedes saltatorii ultimi paris ramis perangustis. E. cornigera. Fabr. 1779. - Gammarus corniger. Fabr., Reise nach Norwegen. S. 88. 1779. - Epimeria trieristata. A. Costa, Cat. de' Crost. Ital. del Rev. Hope. | p. 46. 1851. | - Amphithoé parasitica. Sars, Qvers. over norsk-arctiske Krebsdyr. — Forhandl. i Vidensk.-Selsk. i Christiania 1858. p. 131. Rostrum frontale longum, curvatum. Dorsum latum, carina- tum; carina in segmento trunci 5to oriunda etin segmentis truncei seqventibus et postabdominis qvatuor anterioribus in dentes re- troversos desinenti. Segmenta postabdominis duo posteriora eden- tata. Segmenta postabdominis duo anteriora in utroqve latere 'carinæ carina accessoria, postice in dentes desinenti, instructa et år medio margine posteriore et in angulo inferiore laterali acumi- nata. Epimerum 4tum et 5Stum permagna, exstantia; 4tum in angulo inferiore antico in spinam validam, covicam, acuminatam kl curvatam productum; epimerum 5Stum in angulo inferi- & postico valde productum et acuminatum. Pedes 5ti paris ar- Høulo imo parum modo dilatato, fere lineari. Pedes 6ti paris articulo 1mo plus qvam duplo longiore qvam lato. Pedes 7mi paris articulo 1mo magis dilatato qvam 6ti paris et in angulo in- fen Re e > postico paulo producto. Appendix caudalis in apice pau- AF « * Øl 186 3 lulum incisa. Bergensfjord, Hardangerfjord, Farsund, Christianiafjord. Subfamilia XIIT. Dexamininæ. | Mandibulæ pervalidæ, in apice dilatatæ et dentatæ; ramo in- teriore accessorio item dentato; tuberculo molari valde prominenti et lato; serie spinarum ex spinis paucis, sed latis, in margine convexo serratis, composita; palpo absenti. Labium inferius latum; lamina interiore minima. Maxillæ 1mi paris palpo larticulato, in apice maxillæ sinistræ — dentibus, in apice dextræ spinis armato; lamina interiore parvula. Maxillæ 2di paris angustæ. | Pedes maxillares lamina exteriore magna, spinis angustis ar- mata; lamina interiore non permagna, in apice setis instructa; palpo angustissimo, tenui, articulo ultimo ungviformi destituto. Corpus compressum. Dorsum latum. Segmentum postabdominis Stum et 6tum coalita. Segmenta postabdominis anteriora carinata ; carina dentes retroversos formanti. Epimera vel magna vel parva. Antennæ elongatæ; superiores flagello appendiculari carentes. Pedes 1mi et 2di paris ferme eadem forma. Pedes 3tii — 7mi paris omnes plus minusve subcheliformes. Pedes saltatorii biramei; 2di paris brevissimi, et ramo ejusdem exteriore breviore qvam interiore; 3tii paris ramis laminiformibus.. Appendix caudalis longa et fissa. | Gen. I. Dexamine. Leach 1814. Dexamine. Leach, Edinb. Encyc. VII. p. 433. 1813—1814. Pedes maxillares lamina exteriore in margine interiore spinis armata; lamina interiore in apice paucas setas tenues gerenti. Epimera magna, in margine inferiore rotundata; qvatuor an- 3 teriora epimero 5to multo altiora. Pedes qvinqve ultimorum parium articulo 4to et 5to elongatis; ungvibus longis, subcurvatis. dad å =Ær *.. 1 EVE ARE TT Ansad blå rer I adf r ASSE SEge tt Sa H OG på pA» ta "v å sy TJ ” PEKE * 47 J b 3 » , å 2 j-be 187 D. spinosa. Montague (1807) 1815. Cancer Gammarus spinosus Montague. Linn., Trans. XI. p.3. T. 2. fig. 1. 1815. - Dexamine spinosa. Leach, Edinb. Encyc. VII. p. 433. 1813 — 1814. - Amphithoé marionis. Milne Edwards, Ann. des Sc. Nat. XX. | p. 375. 1830. - Dexamine tenuicornis. Rathke, Acta Acad. Leopoldin. T. KAP: 77, Tab. 4, fig. 3. 1843. Qeuli magni, reniformes, nigri. Antennæ superiores articulo dd - pedunculi imo in angulo inferiore in spinam obtusam producto. i 'Pedes 1mi paris manu ovata, in margine posteriore spinis duabus - gracilibus, validissimis, armata. Pedes 2di paris manu parum - breviore qvam carpo, elongata, ovata. Pedes 7mi paris articulo E imo dilatato; articulo 8tio longitudine 4tum superanti. Segmenta postabdominis qvatuor anteriora carinata; carinis dentes forman- - tibus. Finmarkia et ad oras Scandiæ usqve ad Kullen. ” | D. Thea. A. Boeck 1860. Dexamine Thea. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de | Møde. 1860. p. 658. | Qculi parvi, ovales, nigri. Antennæ superiores articulo pe- - duneuli imo non armato; articulo 2do fere duplo longiore qvam imo. Pedes imi paris manu apicem versus latiore, in acie obli- — qve truncata. Pedes 2di paris manu longiore qvam carpo. Pedes E mi paris articulo Imo non dilatato sed angusto; artieulo 3tio, - åto et 5to longitudine fere ægqvalibus. Corpus ferme ut apud pe speciem præcedentem, sed altius. Christianiafjord, Farsund. D. Heibergi. n. 8. Qculi parvi, ovales, nigri. Antennæ superiores articulo pe- k- æqvalibus. Antennæ multo breviores qvam apud species præce- - dentes. Pedes 7mi paris articulo 1mo non dilatåto. Corpus ferme ut apud speciem præcedentem sed multo humilius. Haugesund. 188 Gen. II. Lampra. n. 9. Pedes maxillares laminis exterioribus angustioribus, valde curvatis et modo in summo dimidio spinis paucis sed validis ar- matis; laminis interioribus latioribus et longioribus qvam apud genus Dexamine, spinis multis curvatis et gracilibus armatis. Epimera minima; epimera qvatuor anteriora 5to non altiora, in margine inferiore armata. Pedes qvinqvé parium ultimorum artieculo 4to et 5to perbre- vibus; ungve parvo. | L. gibbosa. Spence Bate 1862. Atylus gibbosus. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. Op. 187 Pl XKVL 4. 9: 1802. | Qculi ovales. Epimerum 3tium et 4tum in angulo inferiore antico in dentem acutum producta; 4tum etiam in angulo inferi- ore postico productum. Segmenta postabdominis tria anteriora in angulo inferiore posteriore acuta; 2dum et 3tium in margine posteriore crenulata; segmentum 8tium in medio margine poste- riore dente retroverso, triangulari instructum; segmentum 4tum carinatum. Pedes 1mi paris manu longiore qvam carpo, ovata. Pedes 2di paris pedibus 1mi paris longiores; manu paulo breviore qvam carpo. Pedes qvinqve parium ultimorum articulo 8tio multo longiore qvam articulis duobus seqventibus junctis; articulis valde spinosis. Pedes trium parium ultimorum articulo imo postice parum modo dilatato. Haugesund. Subfamilia XIV. Atylinæ. Lilljeborg 1866. Labium superius latum, in apice rotundatum. Mandibulæ validæ, in apice dentatæ; ramo accessorio item dentato; serie spinarum ex paucis spinis, in margine convexo. serratis, constanti; tuberculo molari prominenti et serie dentium inferiore in setam longam et plumosam desinenti; palpo plus mi- nusve robusto, 3articulato, Labium inferius latum. Å Rar rie a p å; 189 Maxillæ 1mi paris dentibus firmis, pectiniformibus armatæ; - palpo 'Qarticulato, in apice maxillæ sinistræ dentibus, in apice - maxillæ dextræ spinis armato; lamina interiore medioeri aut parva, - setas plumosas multas vel paucas gerenti. Maxillæ 2di paris lamina exteriore paulum ultra interiorem 4 porrecta. | Pedes maxillares lamina exteriore magnitudinis medioeris, — raro permagna, in margine dentibus vel spinis armata; palpo plus minusve elongato; articulo ultimo in apice spinoso, perangusto et -parum 'ungviformi. å Antennæ longæ; etiam inferiores flagellum elongatum, multi- articulatum gerentes. — Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim crescen- tes; articulo 1mo postice dilatato. Pedes saltatorii biramei.. Appendix- caudalis major vel minor, integra vel fissa. r TI Gen. I. Atylus. Leach 1817. Atylus. Leach, Zoological Miscellany. II. p. 69. 1817. Epidesura. A. Boeck, Forhandl. ved det Skand. Naturf. 8de Møde. 4860. p. 659. Mandibulæ palpo infirmo et gracili; artieulo palpi 2do longi- 6 Stii superanti. Maxillæ 1mi paris lamina interiore longitudinis medioeris, Peis 7—38 plumosis instructa. å E - Maxillæ 2di paris elongatæ, angustæ. 2 Pedes maxillares lamina exteriore in margine interno dentibus validis multis, apicem versus elongatis, curvatis et in setas desi- nentibus, armata; lamina interiore elongata, valida; palpo brevi et angusto; lamina exteriore ultra articulum palpi 2dum porrecta. Corpus compressum; dorso carinato; carina in segmentis plu- Mas dentes retroversos formanti; capite rostro frontali longo cur- vato, compresso aut subdepresso, instructo; epimeris non peraltis, partim rigidis, in margine inferiore plumosis; artieulis postabdo- minis duobus ultimis coalitis. Å 3 x » Å SE ar" 45 KER Kor pr å JAG ES ve. GA 190 Antennæ inferiores superioribus longiores. Pedes 1mi 2diqve paris manu parva. Pedes saltatorii 2di paris breviores qvam 3tii paris. p er: 1 ' p) i > N rn å ES Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo breviore qvam appen- dice caudali; ramis longitudine ægqvalibus. Appendix caudalis fissa. Å. carinatus. Fabricius 1793. : Gammarus carinatus. Fabr., Entom. Syst. II. 515. 1798. | Atylus carinatus. Leach, Transact. of the Lin. Soc. XI. 357. 1815. Amphithoé carinata. Krøyer, Grønlands Amphip. Danske Vidensk.- Selsk. Afhandl. VII. 256. T. 2. f. 6. 1838. Paramphithoé carinata. Goés, Orust. Amphip. p. 7. 1865. Frons in rostrum longum et subdepressum, inter antennas - superiores curvatum, producta. Qculi parvi, rotundi. Dorsum carinatum; carina ab rostro frontali usqve ad segmentum post- abdominis 5tum porrecta et in margine posteriore segmentorum trunei trium ultimorum et postabdominis qvatuor anteriorum in dentem longum, acutum et validum, desinenti. Segmentum post- abdominis 8tium margine posteriore serrato. Antennæ vix lon- gitudinem animalis dimidiam superantes. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to longitudine ægvalibus. Pedes 1mi å paris manu longitudinem carpi æqvanti, lata, triangulari. Pedes — 2di paris manu circiter duplo longiore qvam lata, apicem versus - latiore. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to multo breviore qvam 5to; articulo utroqve conjunetis multo longioribus qvam 3tio. å Pedes trium parium ultimorum artieulo 5to longiore qvam å4to. Pedes 5ti paris articulo 1mo parum dilatato, in angulo inferiore postico non producto. Pedes 7mi paris articulo imo perdilatato, in margine inferiore rotundato. Angulus inferior posticus seg» menti postabdominis 3tii acutus. Appendix caudalis paulo lon- gior qvam ad basin lata, apicem versus angustior, in exterioribus duabus tertiis fissa. Grænlandia, Spitsbergia. PE ar] % i | Ä Å. Smitti. Goés 1865. 5 Paramphithoé Smitti. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 8. å nå f. 14. 1865. * å Å Qculi parvi, eliptici, rubri. Carina dorsi in segmentis trunci ' ultimis et in postabdominis qvatuor anterioribus dentes retrover- Br sos, in segmento postabdominis 4to dentes duos; apteriorem mi- - norem qvam posteriorem, formans. Rostrum frontale elongatum, — fere ad extremum articulum pedunceuli imum antennarum supe- -— riorum porrectum. Antennæ superiores longitudinem dimidiam animalis valde superantes; articulo pedunculi imo non dentato, — longitudinem articuli 2di ferme æqvanti. Antennæ inferiores articulo - peduneuli 4to et 5t0 longitudine ferme æqvalibus. Pedes 1mi et 2di — paris manu gracillima, breviore qvam carpo. Pedes 5ti paris ar- -tieulo 1mo angusto, in angulo inferiore posteriore rotundato, non -producto. Pedes 7mi paris articulo imo multo latiore et in an- - gulo inferiore posteriore subproducto. Pedes trium parium ulti- - morum articulo 4to multo longiore qvam articulo 3tio et 5to. - Angulus inferior posticus segmenti postabdominis 8tii rotundatus. E — Appendix caudalis duplo longior qvam ad basin lata, in exterio- — ribus duabus tertiis fissa. Grænlandia, Spitsbergia, Fin- -markia. å Å. Swammerdamii. Milne Edwards 1830. — Amphithoé Swammerdamii. M. Edwards, Ann. des Sci. Nat. XX. -p- 378. 1880. Å -— Amphithoé compressa. Lilljeborg, Öfvers. af Kong. Vetensk. Akad. ——— Förhandl. 1852. p. 8. -Dexamine Gordoniana. Spence Bate, Ann. and. Mag. of Nat. Hist. | p- 142. 1837. | - Paramphithoé compressa. Bruz., Amph. Gammar. K. Vet. Akad. Hand. p. 72. 1859. på pidesura compressa. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Na- —— turf. 8de Møde. 1860. p. 659. D examine Loughrini. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 130. pl, XXIV. f. 3. 1862. A ylus Swammerdamii. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 136. Pl. XXVI. f. 2. 1862. % 192 Atylus compressus. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 142. 1862. | Qeculi ovales, nigri. Carina dorsi in segmento postabdominis 4to dentes duos, anteriorem minorem qvam posteriorem, formans., Rostrum frontale parvum. Antennæ longitudine fere æqvales, et longitudinem dimidiam animalis paulo superantes. Antennæ su- periores articulo pedunculi 1mo longitudinem 2di superanti, non spinoso. Antennæ inferiores articulo peduneuli 5to multo longiore qvam 4to. Pedes 1mi 2diqve paris manu ferme eadem longitudine ac carpo. Pedes 83tii et 4ti paris articulo 4t0 multo breviore qvam 5to; articulo utroqve conjunctis longioribus qvam 38tio. Pedes 5ti paris articulo imo non lato, in angulo inferiore posteriore sub- producto. Pedes 7mi paris artieuld imo dilatato, in margine in- feriore producto. Angulus inferior posticus segmenti postabdo- minvis 8tii acutus. Appendix caudalis duplo longior qvam ad basin lata, usqve ad radicem fissa; lacinia utraqve in apice spinis sin- gulis armata. Ad oras occidentales Norvagiæ, ab Thrond- hjemsfjord usqve ad Bohusiam. Å. Vedlomensis. Spence Bate & Westwood 1863. Dexamine Vedlomensis. Spence Bate et Westwood, Hist. Brit. Sessile-eyed Orust. I. p. 242. 1863. Truncus et postabdomen carinatum. Carina segmenti trunei i ultimi et segmentorum postabdominis qvatuor anteriorum postice in dentem validum desinens, in segmento postabdominis 4to dentes duos, anteriorem minorem qvam posteriorem, formans. - Qculi ovales, pigri. Rostrum frontale curvatum, longitudinem dimidiam articuli pedunculi imi antennarum superiorum æqvans. Antennæ superiores articulo peduneuli imo in extremo margine inferiore spina valida armato; articulo peduneuli 2do longiore, angustiore vero qvam 1mo. —Antennæ inferiores articulo pedunculi 5to pa- rum longiore qvam 4to. Pedes 3tii 4tiqve paris articulo 4to bre- > viore qvam 5to; utroqve conjuncto longitudinem artieuli 8tii vix æqvanti. Pedes 5ti paris articulo 1mo in extremo margine po- steriore in spinam longam curvatam producto. Pedes 6ti et 7mi ' bodd Ba lukk AR 193 paris subproducti. Pedes trium parium ultimorum artieulo 4to parum longiore qvam 8tio, sed multo longiore qvam 5to. An- gulus inferior posticus segmenti postabdominis 38tii rotundatus. Appendix caudalis fere usqve ad basin fissa; lacinia utraqve in apice spinis singulis armata. Haugesund, Farsund. Å. Nordlandicus. n. $. Carina segmentorum trunei duorum posteriorum et postab- dominis qvatuor anteriorum dentes retroversos, in segmento post- abdominis 4to dentes duos, anteriorem minorem qvam posteriorem, formans. OQeuli rotundi, rubri. Rostrum frontale rectum, articulo pedunculi 1mo antennarum superiorum brevius. Antennæ supe- riores artieulp pedunceuli 1mo in margine superiore et inferiore spina brevissima instructo; articulo 2do longitudinem Ami fere æqvanti, sed angustiore. Antennæ inferiores articulo pedunculi 5to parum longiore qvam 4to. Pedes 1mi paris carpo et manu longitu- dine ferme æqvalibus; manu ovata. Pedes2di paris multo longiores et angustiores qvam 1mi paris; manu angusta et breviore qvam carpo, in acie obliqve truncata. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 83tio longitudinem artieulorum duorum seqventium conjunetorum æqvanti. Pedes-5ti paris articulo 1m10 in angulo inferiore poste- riore in dentem latum sed brevem producto. Pedes "mi paris artieulo 1mo dilatato, in margive posteriore arcuato, in margine -inferiore in spinam validam desinenti. Pedes trium parium ulti- morum articulo 4to longitudinem 38tii et 5ti ferme æqvanti. Ap- pendix caudalis duplo longior qvam ad basin lata, in partibus duabus tertiis exterioribus fissa. Nordlandia. Gen. II. Pontogeneia. n. g. EN - Mandibulæ palpo valido; articulo 3tio multo breviore qvam 2do. ———— Maxillæ 1mi paris lamina interna paucis (3—6) setis plumosis på fibus) elongatis instructis; palpo brevi; articulo ejusdem 3tio in ine marginis exterioris producto.- Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 13 194 Antennæ superiores inferioribus paulo longiores. Pedes saltatorii Imi et 2di paris ramis exterioribus breviori- bus qvam interioribus. Pedes saltatorii 3tii paris pedunculo perbrevi, breviore qvam appendice caudali, | | Appendix caudalis duplex. Corpus leve, non carinatum; epimeris parvis; epimero 4to altiore qvam 5to. | P. inermis. Krøyer 1838. Amphithoé inermis. Krøyer, Grønl. Amphip. Danske Vid.-Selsk. Afhandl. VIL. 275. t. 8. f. 11. 1888. Amphithoé erenulata (Reinhardt.) Krøyer, Grønl. Amphip. Danske Vid.-Selsk. Afhandl. VII. 278. t. 8. f. 12. 1888. Atylus inermis. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 138. pl. XXVI. f. 5. 1862. Atylus crenulatus. Spence Bate, Catal. .0f Amphip. in Brit. Mus. p. 139. pl. XXVI. fig. 6. 1862. - * Paramphithoé inermis. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 8. 1865. Corpus non carinatum, leve. Frons rostro parvo instructa. Angulus iuferior posticus segmenti postabdominis 3tii truncatus, | | truncatus. Antennæ longitudine tota animalis paulo breviores. rotundatus. Qculi magni, reniformes. Angulus lateralis capitis Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to in margine supériore in spinam producto. Pedes lmi et 2di paris elongati; manu bre- viore qvam carpo; eadem 1mi paris ovata, 2di paris rectangulari et apicem versus latiore. Pedes 5ti paris articulo 1mo dilatato. Appendix caudalis usqve ad basin fissa. Grænlandia. Gen. III. Halirages. n. g. Mandibulæ palpo elongato; articulo 8tio breviore qvam 2do. Maxillæ 1mi paris lamina interiore ovata, in margine inte: riore setis paucis plumosis (3—6) instructa. | Pedes maxillares lamina exteriore magnitudinis medioeris i | i 195 non ad finem articuli palpi 2di porrecta et in margine interiore spinis tenuibus armata. Corpus non valde compressum; dorso rotundato, non carinato; segmentis trunci ultimis et postabdominis anterioribus plerumqve in medio margine posteriore in dentes retroversos desinentibus; epimeris magnitudinis mediocris vel parvis. Antennæ pedunculis brevibus sed flagellis prælongatis, multi- articulatis; superiores inferioribus multo breviores. Pedes 1mi et 2di paris elongati, angusti; manibus parvis. Pedes saltatorii 1mi 2diqve paris ramis exterioribus brevi- oribus qvam interioribus; pedes saltatorii ultimi paris pedunculo longiore qvam appendice caudali. Appendix caudalis parva et integra. H. bispinosus. Spence Bate 1857. Dexamine bispinosus. Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 2 ser. XIX. p- 142. 1857. Amphithoé macrocephala. Sars,. Qversigt over norsk-arctiske Krebsdyr. Forhandl. i Vidensk.-Selsk. i Christiania 1858. p. 142. Paramphithoé elegans. Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. HII. p. 7. fig. 14. 1859. | Amphithopsis elegans. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Na- turf. 8de Møde. 1860. p. 662. — Atylus bispinosus. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 140. p. XXVII. f. 1. Caput rostro parvo,acuto. Qculi permagni, ovati. Segmenta — postabdominis duo anteriora in medio margine posteriore dentibus - singulis acutis armata. Segmentum postabdominis imum angulo inferiore postico rotundato; 2dum angulo in spinam exeunti; stium in dimidio inferiore marginis posterioris curvatum et valde -serratum. Antennæ superiores inferioribus longissimis multo bre- viores, ad segmentum trunei 5tum porrectæ; artieulo peduneuli imo longitudinem articulorum duorum seqventium junctorum ægvanti, - fere duplo longiore qvam crasso. Pedes saltatorii ultimi paris peduneulo longitudinem rami exterioris ferme æqvanti. Appendix 13* 196 caudalis ovata. Ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. | H. borealis. n. 8. Qeuli parvi, rotundati, nigri.. Segmentum postabdominis imum et 2dum in medio margine posteriore spinis singulis armata. Seg- menta postabdominis tria anteriora in angulo inferiore posteriore rotundata. Antennæ superiores longitudinem dimidiam animalis ferme æqvantes. Antennæ inferiores articulo peduneuli 5to parum longiore qvam 4to. Pedes 1mi et 2di paris manu qvadrangulari, parva, in acie obliqve truncata. Nordlandia. H. tridentåtus. Bruzelius 1859. +. Paramphithoé tridentata. Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. III. p. 74. fig. 13. 1859. Amphithopsis tridentata. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Na- turf. 8de Møde. 1860. p. 662. Caput rostro minimo, acuto. Qculi permagni, ovales aut fere reni- formes. Dorsum rotundatum. Segmentum ”mum truncei et postabdo- minis imum et 2dum in medio margine posteriore dentibus singulis acutis, retroversis instructa. Segmenta postabdominis tria anteriora in margine posteriore serrata, imprimis segmentum 2dum et Stium. Antennæ sat elongatæ; superiores ad segmentum postabdominis 2dum vel 3tium porrectæ; inferiores superioribus multo longiores, longitudinem animalis superantes. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longioribus qvam pedunculo. Appendix caudalis apicem versus angustior, in margine posteriore truncata, denticulata et in medio parum incisa. Finmarkia usqve ad Bohusiam. H. fulvocinctus. Sars 1858. Amphithoé fulvocincta. Sars, Qversigt over norsk-arctiske Krebs- dyr. Forhandl. i Vidensk.-Selsk. i Christiania 1854. p. 141. Pherusa tricuspis. Stimpson, Proced. of the Acad. of Nat. Sc.. of Philadelphia. 1868. p. 138. fig. 15. Paramphithoé fulvocincta. Goés, Crust. Amphip. maris Spetöb. p. 9. fig. 18. 1865. 197 Qculi magni, ovati. Segmentum trunci ”mum et postabdominis imum et 2dum in medio margine posteriore dentibus singulis acu- tis armata. Segmentum postabdominis Imum in angulo inferiore postico rotundatum, 2dum acuminatum, 8tium truncatum et ser- ratum. Antennæ prælongatæ; superiores tres qvartas longitudinis inferiorum partes ferme æqvantes et ad segmentum postabdominis 3tium vel 4tum porrectæ. Pedes saltatorii ultimi paris ramis multo longioribus qram pedunceulo. Appendix caudalis elongata, in apice truncata et parum dentata. Grænlandia, Spits- bergia, Finmarkia. Gen. IV. Calliopius. Lilljeborg 1865. Calliope. Spence Bate, Brit. Assoc. Report 1855. Calliopius. Lilljeborg, On the Lysianassa Magellanica etc. p. 19. 1865. Dorsum spinis destitutum. Pedes 1mi et 2di paris manu pervalida, longitudinem carpi superanti. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo non prælongato, bre- viore vel eadem longitudine ac appendice caudali magna. Cæteroqvin ferme ut apud genus Halirages. C. læviusculus. Krøyer 1835. Amphithoé læviuseula. Krøyer, Grønlands Amphipoder. Danske Vidensk.-Selsk. Afhandl. VII. p. 281. tab. 3. fig. 13. 1838. Amphithoé Rathkei. Zaddachb, Synopsios Crustac. Prussic. pro- dromus. p. 6. 1844. Calliope Leachi. Spence Bate, Brit. Assoc. Report 1855. p. 58. Amphithoé serraticornis. Sars, Qversigt over norsk-arctiske Krebs- dyr. Forhandl. i Vidensk.-Selsk. i Christiania 1858. p. 140. Paramphithoé læviuseula. Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. III. p. 73. 1859. -GCalliope læviuscula. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 148. t. 28. f. 2. 1862. | Calliope grandoceulis. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 149. pl. XXVIIL fig. 4. 1862. 198 Qculi magni, reniformes, nigri. Antennæ superiores articulo pedunculi 38tio in extremo margine inferiore in spinam validam, brevem desinenti. Pedes 1mi et 2di paris manu permagna, ovata; carpo perbrevi et ex angulo inferiore posteriore calcem emittenti. Segmentun: postabdominis 2dum et 8tium in angulo inferiore po- steriore in spinuseulas singulas producta, in margine posteriore rotundata. Appendix caudalis in apice lata et rotundata. Græn- landia, Spitsbergia. Ad oras occidentales Norvegiæ et in mare Balthico. C. norvegicus. Rathke 1843. Amphithoé norvegicsu. Rathke, Acta Acad. Leopold. T. XX. p. 83. tab. 4. f. 6. 1843. Paramphithoé norvegica. Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Handl, Ny Följd. III. p. 77. 1859. Qculi multo minores qvam apud speciem præcedentem, sub- reniformes. Åntennæ superiores articulo pedunculi 3tio nodulo instructo. Pedes 1mi et 2di paris manu apicem versus latiore, in acie obliqve truncata; carpo paulo breviore qvam manu, calce destituto. Segmentum postabdominis Stium in angulo inferiore postico .in dentem productum et in margine posteriore perangu- latum; angulo sæpe sursum acuto et producto. Appendix cau- dalis ovata et angusta. Ad oras occeidentales Norvegiæ. | Gen. V. Amphithopsis. Å. Boeck 1860. Amphithopsis. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de | Møde. 1860. p. 661. | Mandibulæ artieulo palpi 3tio valido. Maxillæ 1mi paris lamina interiore lata, ovata, in margine | interiore setis paucis plumosis instructa. | Pedes maxillares lamina exteriore parva, in margine interiore| spinis tenuibus instructa. | Corpus compressum, nec carinatum nec spinosum. | Antennæ superiores inferioribus longiores; artieulis peduneuli brevibus; flagellis prælongatis. | 199 Pedes 1mi et 2di paris vel angusti vel robusti; manu 2di paris validiore qvam 1mi paris. Pedes saltatorii ramo interiore longitudinem exterioris multo superanti; pedes saltatorii ultimi paris peduneulo perbrevi. Appendix caudalis parva, integra. A. Malmgreni. n. 8. Qculi magni, reniformes, nigri. Segmentum postabdominis 3tium in angulo inferiore postico acuminatum, non vero produc- tum. Antennæ superiores longitudinem corporis æqvantes; arti- eulo 1mo peduneuli duplo modo longiore qvam erasso etlongiore qvam articulis duobus seqventibus junctis. Pedes 1mi paris manu ovata et eadem longitudine ac carpo non dilatato. Pedes 2di pa- ris manu fere rectangulari, in acie obliqve truncata, longitudinem carpi superanti. Pedes trium parium ultimorum articulo mo in margine posteriore non serrato. Pedes saltatorii ultimi paris pe- dunculo dimidiam longitudinem rami exterioris ferme »æqvanti. Appendix caudalis parvula, in apice acuminata. Haugesund, Christianiafjord. Å. longicaudata. Boeck 1860. Amphithopsis longicaudata. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 663. Qculi ovales. Segmentum postabdominis 3tium angulo infe- riore postico acuto. Antennæ superiores longitudinem animalis æqvantes; articulo peduneuli imo elongato, angusto, ter longiore qvam crasso, in apice serrato et longiore qvam articulis duobus seqventibus junctis. Pedes 1mi paris manu ovata, eadem longi- tudine ac carpo; hoc apicem versus dilatato. Pedes 2di paris manu elongata, angusta, apicem versus parum latiore, longitudi- nem carpi angusti et elongati non aut fere æqvanti. Pedes trium - parium ultimorum articulo imo in margine posteriore parum ser- rato. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore tertiam modo partem longitudinis rami interioris æqvanti et paulo longiore qvam peduneulo perbrevi. Appendix caudalis ovata. Haugesund. 200 Å. longimana. n. $. Caput crassum, inflatum. Angulus capitis lateralis rotunda- tus. Segmentum postabdominis Stium angulo inferiore posteriore parum rotundato. Antennæ inferiores articulo pedunculi 3tio tam lato qvam longo. Pedes 1mi paris manu longitudinem carpi æqvanti, ter longiore qvam lato, qvadrangulari, in acie obliqve truncata. Pedes 2di paris prælongati; manu paulo longiore qvam carpo angusto, 5—6 longiore qvam lata. Pedes trium parium ul- timorum articulo imo non perdilatato, in margine posteriore ser- rato; articulo 3tio ferme eadem longitudine ac 4to et 5to. Ap- pendix caudalis longior qvam ad basin lata, in apice truncata. Grænlandia. | A. latipes. Sars 1858. Amphithoé latipes. Sars, Qversigt over norsk-aret. Krebsdyr. For- handl. i Vidensk.-Selsk. i Christiania 1858. p. 139. Calliope Ossiani. Spence Bate, Catal. Amph. Brit. Mus. p. 149. t. XXVIIL f. 38. 1862. Calliope Ossiani. Spence Bate and Westwood, Brit. sessil-eyed. Crust. p. 261. 1868. Calliope Fingalli. Spence Bate and Westwood, Brit. sessil-eyed. Crust. p. 263. 1868. Segmenta trunci levia. Segmenta postabdominis duo anteri- ora et segmentum trunci ultimum carina obtusa, in margine posteriore in dentem triangularem, obtusum desinenti. Segmentum postabdominis 3tium in medio gibbosum. Apgulus inferior poste- rior segmenti postabdominis 3tii subproductus et acutus. Frons in rostrum acutum producta. Qculi magni, fere reniformes. An- tennæ superiores dimidiam longitudinem animalis superantes; ar- ticulo peduneuli 1mo elongato, angusto, in margine superiore et inferiore producto. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to longitudine æqvalibus. Pedes 1mi paris manu triangulari, multo breviore qvam carpo. Pedes 2di paris manu permagna, apicem versus latiore, in acie obliqve truncata et dentibus validis armata; carpo brevi. Pedes trium parium ultimorum latissimi; 201 articulo 1mo in margine posteriore non serrato; articulo 3tio po- stice valde dilatato et in angulo inferiore postico producto; arti- culo 4to apicem versus latiore; articulo 5to lato; ungve robusto, subeurvato. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore duas tertias partes longitudinis rami interioris æqvanti; ramo interiore vix duplo longiore qvam pedunculo. Appendix caudalis parvula, ovata. Ad oras occidentales Norvegiæ. Gen. IV. Cleippides. n. g. Mandibulæ articulo palpi 3tio perlato et brevi. - Maxillæ 1mi paris lamina- interiore elongata, in margine in- teriore setis multis plumosis instructa. Pedes maxillares lamina exteriore spinis elongatis plumosis armata; palpis brevibus, latis. Epimera qvatuor anteriora parva. Antennæ flagellis elongatis, multiarticulatis; superiores inferi- oribus longiores. Pedes 1mi et 2di paris manu parva. Pedes trium parium ultimorum articulo 1mo non multo dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo elongato. Appendix caudalis integra. C. tricuspis. Krøyer 1846. Acanthonotus tricuspis. Krøyer, Nat. Tidssk. 2R. II. p. 115. 1846. Dexamine tricuspis. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 133. Paramphithoé tricuspis. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 9. Corpus carina destitutum. Segmentum trunci ultimum et seg- menta postabdominis duo anteriora in medio margine posteriore in dentes retroversos desinentia. Segmentum postabdominis 3tium in angulo inferiore postico in dentem longissimum, paulum curva- tum, productum et in margine posteriore etiam dente, sed minore, armatum. Qculi magnitudinis medioeris, ovati. Antennæ superi- ores articulo pedunceuli imo elongato, angusto, longitudinem arti- - eulorum duorum seqventium junctorum ferme ædgqvanti. Pedes 202 l1mi paris manu ovata, breviore qvam carpo. Pedes 2di paris manu paulo longiore, qvadrangulari, longitudinem carpi ferme æqvanti. Pedes trium parium ultimorum articulo imo angusto, ultimi paris latiore qvam 5ti paris, in margine posteriore crenulato et in angulo inferiore postico acuminato. Pedes saltatorii ultimi paris ramis paulo longioribus qvam pedunculo. Appendix cauda- lis ovata. Grænlandia. Gen. V. Laothoés. n. g. Mandibulæ articulo palpi 8tio perlato, dimidiam longitudinem articuli 2di ferme æqvanti. Maxillæ 1mi paris lamina interna parva, ovali, in margine setis plumosis paucis instructa; palpo uniarticulato, parvo. Maxillæ 2di paris laminis angustis. Pedes maxillares lamina 'interna longitudinis medioceris, in apice dentibus tribus armata; lamina externa permagna, in mar- gine interiore dentibus multis, parvis sed firmis, apicem versus paulo majoribus, armata; palpo parvo, parum modo longiore qvam lamina externa; articulo palpi ultimo ungviformi. Corpus elongatum, angustum, non carinatum; capite inflato; epimeris parvis; epimero 4to altiore sed breviore qvam 35to. Antennæ pedunculis brevibus; flagellis prælongatis, multiarti- eulatis; superiores inferioribus longiores. , Pedes mi 2diqve paris graciles, longitudine et forma fere æqvales. Appendix caudalis integra. L. Meinerti. n. 8. Qculi ovales. Antennæ superiores articulo pedunculi imo longiore qvam artieulis duobus seqventibus conjunctis, in fine marginis inferioris in spinam parvam producto. Antennæ inferio- res articulo pedunculi 8tio perbrevi, 4to longiore qvam 5to. Pe- des 1mi paris manu elongata, qvadrangulari, longitudinem carpi ferme æqvanti. Pedes 2di paris ejusdem formæ ac pedes 1mi paris, sed paulo longiores et angustiores. Pedes 3tii et 4ti paris 203 articulo 3tio paulo longiore qvam 4to, breviore qvam 5to. Ap- pendix caudalis ovata, in apice incisa et subserrata. Hardan- gerfjord. Subfamilia XV. Gamarinæ. Dana 1849. Mandibulæ utrobiqve similes, robustæ, in apice dentatæ; pro- cessu accessorio item dentato; tuberculo molari valde prominenti; palpo elongato, 3articulato. Labium inferius laminis perlatis; laminis internis magnis. Maxillæ 1mi paris spinis validis, partim furcatis partim serra- tis, armatæ; palpo magno, 2articulato; palpo maxillæ sinistræ in apice spinis, maxillæ dextræ in apice dentibus armato; lamina interiore plus minusve valida. Pedes maxillares lamina exteriore majore aut minore, nun- qvam vero permagna, in margine dentibus (raro spinis) et in apice setis curvis armata; lamina interiore elongata, dentibus tribus et setis multis instructa; palpo elongato; articulo ultimo apicem versus perangusto, ungviformi. Corpus plus minusve compressum. Epimera anteriora qvatuor vulgo magnitudinis medioeris,-raro parva. ” Antennæ elongatæ; superiores flagello multiarticulato et fla- gello appendicvulari, inferiores flagello modo brevi instructæ. Pedes 1mi et 2di paris manu subcheliformi. Pedes trium parium ultimorum longitudine paulatim crescentes. Pedes saltatorii 2ramosi ; rarissime pedes ultimi paris simplices. Appendix caudalis laminiformis, fissa aut non fissa. å Gen. I. Gammarus. Fabricius 1776. Gammarus. Fabricius, Genera insectorum etc. 1776. p. 142. Mandibulæ articulo palpi 3tio elongato, angusto. Maxillæ 1mi paris lamina interiore lata, longa, in margine interiore setis permultis, plumosis instructa. | Corpus non carinatum. Segmenta postabdominis tria poste- 204 riora in medio fasciculis spinarum instructa. Fpimera anteriora mediocris magnitudinis. Antennæ superiores inferioribus longiores; pedunceulo medio- criter elongato. Antennæ inferiores flagello brevi instructæ. Pedes 1mi et 2di paris manu parva; pedes 2di paris iisdem 1mi paris majores. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longis, in margine spinis et setis plumosis instructis, ultra ramos duorum parium anteriorum porrectis; ramo interiore plus minusve breviore qvam exteriore. Appendix caudalis longa, usqve ad basin fissa. G. Locusta. Linné 1767. Cancer locusta. Linné, Systema Naturæ, ed. 12ma. p. 1055. 1767. Cancer pulex. Linné, ibidem. Gammarus locusta. Fabricius, Systema entomologia. 1775. Qniscus pulex. Fabricius, Fauna Grænl. 1780. p. 254. Gammarus arcticus. Scoresby, An Account of the Arctic. Reg. 1. p. 541. II. tab. 16. fig. 14. 1820. Gammarus boreus. Sabine, Supplem. t. the App. of Parry's first Voy. 229. 1824. Gammarus Duebeni. Lilljeborg, Öfvers. af Kongl. Vet.-Akad. Förh. 1851. p. 22. Gammarus mutatus. Lilljeborg, Kongl. Vet.-Akad. Handl. 1853. pt. Gammarus sitchensi. Brandt, Middendorffs Sibir. Reise. II. parte. I. p. 155. 1851: Qculi magni, reniformes, nigri. Angulus inferior posticus seg- menti postabdominis 2di et 3tii in spinam productus. Dorsum segmenti postabdominis 4ti—6ti tribus processibus instructum; pro- cessu 4ti medio spinis duabus crassis armato; processibus lateralibus spinis qvaternis armatis; processu medio segmenti 5ti et 6ti spinis binis et setis nonnullis instructo; processibus lateralibus segmenti 5ti spinas qvinas, segmenti 6ti binas gerentibus. Flagellum appen- dieulare 5—9articulatum. Pedes saltatorii ultimi paris aut ramis 205 longitudine subægqvalibus aut ramo interiore qvarta parte breviore qvam exteriore. Grænlandia, Spitsbergia, Islandia. Ad oras oceidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. G. marinus. Leach 1815. Gammarus marinus. Leach, Lin. Trans. XI. p. 352. 1815. Gammarus Olivii. Milne Edwards, Ann. des Sc. Nat. XX. 369. pl. 10. f. 9. 10. 1830. Gammarus poecilurus. H. Rathke, Acta Acad. Leopold. T. XX. p- 68. tab. IV. fig. 2. 1848. Gammarus Krøyeri. H. Rathke, ibidem. p. 69. tab. IV. fig. 1. Qculi reniformes, angusti, nigri. Segmenta postabdominis tria posteriora spinis paucis, multo minoribus qvam apud spe- ciem præcedentem, instructa. Flagellum accessorinm 4—$6articula- tum. Pedes 1mi et 2di paris longitudine circiter æqvales; manibus fere ovalibus. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore tertiam - partem exterioris fere æqvanti et parum modo ultra finem ap- - pendicis appendicularis porrecto. Reliqra cum specie præcedenti ferme conveniunt. Ad oras Norvegiæ usqve adBohusiam. > G. puler. Pennant 1777. Cancer pulex. Pennant, British Zoolog. Vol. IV. 1777. p. 17. Gammarus pulex. Gervais, Ann. des Scien. Nat. 2. serie. T. III. p. 45. 1835. Gammarus fluviatilis. Milne Edwards, Hist. natur. des Crust. Tom. III. p. 45. 1840. Qculi parvi, ovales. Angulus inferior posticus segmenti post- 4 abdominis 1mi rotundatus, 2di et 3tii acutus. Segmentum postab- dominis 4tum processu destitutum sed in utroqve latere medii dorsi spinis duabus instructum; segmentum 5Stum in medio dente et in utroqve latere una spina armatum; segmentum ultimum spinas Aduas gerens. Antennæ superiores flagello appendiculari perbrevi. Pedes saltatorii ultimi paris ramis elongatis, angustis; ramo exte- riore tertia parte longiore qvam interiore et in margine setis mulltis, plumosis instructo. In aqvis dulecibus minoribus Norvegiæ. 206 G. neglectus (Lilljeborg). G. 0. Sars 1867. Gainmarus neglectus (Lilljeborg). Sars, Histoire naturelle des Cru- stacés d'eau douce de Norvége. p. 46. 1867. Gammarus pulex. G. 0. Sars, Reiseberetning 1862. p. 78. Gammarus lacustris. G. O. Sars, Reiseberetning 1863. p. 17. Qculi nigri, parvi, fere reniformes. Angulus inferior posticus segmentorum postabdominis trium anteriorum acutus. Segmentum postabdominis 4tum et 5Stum in medio spinis binis et in utroqve latere spinis singulis instructa; segmentum 6tum ut plurimum in medio spinis destitutum. Antennæ superiores flagello appendicu- lari longitudinem articuli pedunculi 8tii æqvanti, ex articulis tribus composito. Pedes 1mi paris manu ovata; manu 2di paris ferme duplo longiore qvam lata, in acie obliqve truncata. Pedes salta- torii ultimi paris ramo exteriore tertia parte longiore qvam inte- riore; ramo utroqve in margine setis plumosis instructo. In aqvis dulcibus majoribus Norvegiæ. Gen. II. Pallasia. Spence Bate 1862. Pallasia. Spence Bate, Catal. of Amphip. Brit. Mus. p. 200.862. Mandibulæ articulo palpi 83tio elongato, angusto. Maxillæ 1mi paris lamina interna lata, non longa, in margine interiore setis multis, plumosis instructa. Qculi prominentes. Antennæ non prælongatæ; superiores inferioribus longiores. Segmenta truncei anteriora nodulis aut dentibus instructa. Epimera parvula. Segmenta postabdominis tria posteriora fasciculis spinarum destituta. Pedes saltatorii 2di paris breves. Pedes saltatorii 3tii paris prælongati; ramo interiore breviore qvam exteriore; ramo utroqve in margine setis plumosis instructo. Appendix caudalis brevis, lata, in margine posteriore subin- sinuata, | 207 P. qvadrispinosa (Esmark). G. 0. Sars 1867. Pallasia cancelloides, var. qvadrispinosa (Esmark). G. 0. Sars, Histoire naturelle des Crustacés d'eau douce de Norvége. 1867. p- 68. Qculi magni, fere ovales. Segmenta trunci qvinqve anteriora in margine inferiore processu prædita, segmenta duo ultima eodem fere destituta. Segmenta postabdominis duo anteriora in utroqve latere medii dorsi spinis singulis validis armata. Flagellum acces- sorium parvum, 2articulatum. Pedes 1mi paris månu permagna, ovata. Pedes 2di paris manu apicem versus latiore, fere trian- gulari. Pedes ultimi paris articulo imo elongato, fere qvadran- gulari, in margine posteriore valde setoso; articulo 4to longiore qvam 3tio et 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore dimidiam longitudinem rami exterioris non æqvanti. In aqvis dulcibus majoribus Norvegiæ. Gen. III. Mæra. Leach 1813. Mæra. Leach, Edinb. Enceyc. VII. p. 408. 1818. Leptothoé. Stimpson, Marine Invert. of Grand. Manan, p. 46. 1855. Megamæra. Spence Bate, Catal. of Amph. in Brit. Mus. p. 22. 1862. Mandibulæ articulo palpi 3ti0 angusto, non prælongato. Maxillæ 1mi paris lamina interiore angusta et in apice setis paucis, plumosis instructa. Corpus elongatum, angustum. Epimera parvula; epimerum 4tum 5to vix majus. Antennæ superiores inferioribus multo longiores; peduneulo prælongato. Pedes graciles, elongati; pedes 2di paris manu multo majore qvam apud pedes 1mi paris; pedes trium parium ultimorum ar- ticulo 1mo plus minusve dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris ultra pedes 1mi et 2di paris por- recti; ramis elongatis, angustis, in margine admodum setosis; ramo interiore parum modo breviore qvam exteriore. Åppendix caudalis non prælongata, profunde fissa. 208 M. Loveéni. Bruzelius 1859. Gammarus Lovéni. Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. p. 59. fig. 9. 1859. Qculi parvi, ovales. Epimera deorsum rotundata; epimerum imum in angulo anteriore inferiore acuminatum. Segmentum postabdominis d5Stum angulo inferiore postico parum producto et sursum acuto. Dorsum leve, non spinosum. Antennæ superiores inferioribus tertia parte longiores; articulo pedunculi 2do parum longiore qgvam» 1mo; hoc longitudinem capitis superanti. Antennæ inferiores longitudinem pedunculi antennarum superiorum circiter æqvantes. Pedes longissimi et gracillimi. Pedes 1mi paris manu elongata, triangulari, breviore qvam carpo. Pedes 2di paris manu longitudinem carpi parum superanti, apicem versus paulo latiore, in acie obliqve truncata et dentibus minutis instructa. Pedes trium parium ultimorum articulo 1mo perangusto sed latitudine gradatim crescenti; articulo 1mo T7mi paris ferme ter longiore qvam lato. Pedes saltatorii ultimi paris ramis elongatis, lanceo- latis; ramo interiore paulo breviore qvam exteriore. Appendix caudalis usqve ad basin fissa. Spitsbergia, ad oras Nor- vegiæ usqve ad Bohusiam. M. Torelli. Goés 1865. Gammarus Torelli. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 14. f. 28. 1865. | Antennæ superiores ipferioribus tertia parte longiores; articulo peduneuli 1mo longiore qvam capite; 2do paulo longiore sed an- gustiore qvam 1mo. Epimera deorsum angulata. Segmenta post- abdominis tria anteriora angulo inferiore postico spinulam for- manti. Pedes 2di paris manu permagna, elongata, ovata, multo longiore qvam carpo. Pedes trium parium ultimorum brevissimi; ultimi paris articulo imo ferme duplo longiore qvam lato et in angulo inferiore postico paulum producto. Pedes saltatorii Imi paris in medio margine inferiore pedunculi spina valida armati; ultimi paris ramis prælongatis, latis, lanceolatis, longitudinem segmentorum postabdominis trium posteriorum junctorum æqvan- 209 tibus. Appendix caudalis non usqve ad basin fissa, in margine exteriore spinis nonnullis et in extrema utraqve lacinia spinis singulis validis armata. Islandia. M. longimana. Thompson 1847. Gammarus longimanus. Thompson, Annal. Nat. Hist. p. 396. 1847. ?Gammarus elongatus. Leuckart, Frey et Leuckart, Beitr, z. Kennt. wirbell. Thiere. 1847. Gammarus lævis. Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. p. 60. fig. 10. 1858. Megamæra longimanus. Catal. of Amphip. Brit. Mus. p. 227. pl. XXXIX. fig. 7. 1862. Epimera in margine inferiore rotundata; epimerum imum in — angulo anteriore inferiore acutum et in margine inferiore dentibus armatum; epimera tria seqventia etiam dentibus sed minoribus armata. Segmentum postabdominis 2dum et 8tium angulo infe- riore posteriore in dentem desinenti et margine inferiore spinoso. — Qeculi magnitudinis medioeris, ovales. Antennæ superiores infe- — rioribus fere duplo longiores; artieulo pedunculi 2do longitudinem i articuli Imi æqvanti. Antennæ inferiores pedunculo superiorum longiores. Pedes 1mi paris manu ovata, paulo breviore qvam Tr ” carpo. Pedes 2di paris manu majore qvam mi paris, apud é — feminam elongata, ovata, longiore qvam carpo, apud marem per- magna, majore qvam articulis 3 præcedentibus juuctis, elongata et ovata; upgve valde curvato; angulo inferiore posteriore ar- —tieuli 3tii et 4ti dente armato. Pedes 5ti, 6ti et 7mi paris arti- -— eulo imo dilatato, in margine posteriore serrato. Pedes saltatorii - ultimi paris ramis angustis, lanceolatis, longioribus qgvam pedun- -eulo. Appendix caudalis usqve ad basin fissa; laciniis oblongis, in apice spinis singulis instructis. Christianiafjord, Bohusia. Gen. IV. Melita. Leach 1813. | Melita. Leach, Edinb. Eneyc. Art. Crust. p.. 403. 1813. eradoeus. Costa, Rend. della Reale Accad. delle Scienze di Napoli. 1853. p. 170. - Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 14 210 Mæra. Dana, On the Classific. of the Crust. Choristopoda or Te- tradicopoda. The Amer. Jour. of Sec. and- Art. Sec. Series LT, XIV. 1852. p. 908. Mandibulæ articulo palpi 8tio elongato, angusto. Maxillæ 1mi paris lamina interiore angusta, setis nonnullis plumosis instructa. ! Dorsum non carinatum. Segmenta posteriora dorsi et post- abdominis dentibus plus minusve armata. Qculi parvi, rotundati. Antennæ superiores inferioribus longiores. Pedes 2di paris lisdem 1mi paris majores; manu permagna, apud marem majore. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore minimo; exteriore prælongato. | Appendix caudalis usqve ad basin fissa. M. obtusata. Montague 1815. Cancer Gammarus obtusatus. Montague, Transact. of the Linn. | Soc. Vol. XI. p. 5. tab. II. fig. 7. 1815. | Amphithoé obtusata. Milne Edwards, Ann. des Sc. Nat. XX. p. 37". 1830. | Gammarus maculatus. Lilljeborg, Öfvers. af Kongl. Vetensk.-Akad. Förhandl. 1852. p. 10. | | Gammarus obtusatus. Lilljeborg, ÖOfvers. af Kongl. Vet.-Akad. Förhandl. 1854. p. 452. Antennæ superiores artieulo peduneuli 1mo eadem longitudine ac articulo 2do. Segmenta postabdominis duo anteriora in angulo inferiore postico acuta; segmentum s»tium acutum et sursum productum; segmentum postabdominis 2dum et Stium in medio margine posteriore dentibus singulis armata; segmentum 4tum et - 5Stum dentibus binis aut ternis instructa. Pedes 1mi paris manu ovata, in margine posteriore setis longis instructa. Pedes 2di paris manu apud marem permagna, triangulari, in acie dentibus 2—3 obtusis armata et in dentem latum, acuminatum desinenti; ungve magno, obtuso, compresso; manu apud feminam multo 211 minore et fere ovata. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore ovato. Ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bo- husiam. M. palmata. Montague 1806. Cancer Gammarus palmatus. Montague, Transact. of the Linn. Society. Vol. XI. p. 358. 1806. Melita palmata. Leach, Edinb. Encye. art. Orust. p. 403. 1813. Gammarus Dugésii. Milne Edwards, «Ann. des Sc Nat. XX. p. 368. 1830. Gammarus palmatus. Lilljeborg, Kongl. Vetensk.-Akad. Handl. 1853. p. 453. Antennæ superiores articulo pedunculi imo parum breviore qvam 2do. Segmentum postabdominis 2dum et Stium in angulo inferiore postico acuminata; segmentum 4tum in medio margine posteriore dente acufo armatum, 5Stum in eadem margine biden- tatum et parum setosum. Epimerum 6tum apud marem in pro- cessum longum, deorsum curvatum et in apice rotundatum, pro- ductum. Pedes 1mi paris manu ovata. Pedes 2di paris angulo inferiore postico articuli 3tii apud marem in aculeum producto; manu apud marem permagna, triangulari, in margine inferiore levi; ungve angusto, longo, acuto et versus latus internum manus inflexo; manu apud feminam ovata et multo minore. Øresund. M. dentata. Krøyer 1842. Gammarus dentatus. Krøyer, Naturhist. Tidsskr. 1 R. IV B. p. 159. 1842. Gammarus purpuratus. Stimpson, Marine Invert. Grand Manan. — p. 55. 1854. | Gammarus. Krøyeri, Bell. App. to Belcher's the Last of the Arc. Voy. p. 405. t. 34. f. 4. 1855. Megamæra dentata. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. 225. t. XXXIX. f. 4. Qculi parvi, ovales, nigri. AÅntennæ superiores ad segmeutum postabdominis 4tum porrectæ; articulo pedunculi Imo paulo bre- | 14* 212 viore qvam 2do. Segmentum postabdominis 3tium angulo inferiore postico acuto et sursum producto; segmentum I1mum in medio margine posteriore spinis plurimis, spina media maxima, instrue- tum; segmentum 2dum et Stium spinis qvinis— septenis, 4tum gvinqve armata; spina media semper maxima, præcipue segmenti 4ti; seg- mentum 5Stum dentibus qvatuor, 6tum dentibus 6 armata. Pedes1mi paris manu ovata, breviore qvam carpo: ungve:dentato. Pedes 2di paris articulo 3tio in angulo inferiore postico in dentem pro- dueto; manu elongata, ovata aut subqvadrata, in acie obliqve truncata et in apice dente magno, obtuso armata. Grænlandia, Spitsbergia, Islandia, ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. Gen. V. Elasmopus. Costa 1856. Elasmopus. Costa, Ricerche sui Crost. Amphip. del regno di Napoli. Memorie della Reale Accad. d. Science di Napoli. 1856. p. 212. Mandibulæ artieulo palpi 3tio multo majore qvam 2do, cur- vato, persetoso. | Maxillæ 2di paris lamina interiore ovata, in apice setis non- nullis instructa. Antennæ superiores inferioribus longiores: pedunceulo elongato. Pedes 2di paris iisdem 1mi paris majores. Pedes trium parium ultimorum perlati. Pedes saltatorii ultimi paris ramis invicem eadem longitudine, brevibus et latis. Appendix caudalis permagna, profundissime fissa. E. latipes. n. 8. Qculi rotundati. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do longitudinem 1mi ægqvanti; 8tio longiore qvam dimidio 2do; fla- gello accessorio parvulo, 2articulato. Pedes 2di paris manu per- magna, elongata, ovata; ungve parvo. Pedes 5ti paris articulo 1mo parum modo longiore qvam lato; articulo 3tio apicem versus perlato, in angulo producto; articulo 4to ferme eadem longitudine ac latitudine. Pedes 7mi paris iisdem 5ti paris longiores et lati- 213 ores. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore ovali, in mar- gine exteriore dentibus duobus armato; ramo interiore in apice spinam gerenti. Appendix caudalis longior qvam lata, ovata. Christianiafjord. Gen. VI. Cheirocratus. Norman 1865. ?Cheirocratus. Norman, Dredging Report on the Coast of Nort- humberland and Durham. Natural History. Transactions of Northumberland and Durham 1865. p. 2. Mandibulæ artieulo palpi 3tio longo, attamen breviore qvam 2do. Maxillæ 1mi paris lamina interiore lata, sed non perlonga, in margine setis compluribus plumosis instructa. Corpus elongatum; epimeris parvis. Qculi parvi, rotundaii. Segmenta postabdominis posteriora dentibus armata. Antennæ superiores inferioribus multo breviores; pedunculo longitudinis medioeris. Pedes 1mi paris manu debili, vix subcheliformi. Pedes 2di paris manu permagna subcheliformi; manu apud marem multo majore qvam apud feminam. Pedes saltatorii ultimi paris prælongati; ramis invicem longi- tudine fere ægvalibus. Appendix caudalis profunde fissa. C. Sundewalli. Rathke 1843. Gammarus Sundewalli. Rathke, Acta Acad. Leopold. Tom. XX. p. 65. tab. III. fig. 2. 1843. å Lilljeborgia Shetlandica. Spence Bate and Westwood, Brit. sessile- eyed. Crust. p. 206. 1863. Segmentum postabdominis 4tum et 5tum in medio margine «posteriore dentibus acutis binis aut ternis armata; segmentum 6tum spinis nonnullis instructum; segmentum 3tium angulo infe- riore posteriore acuminato. Antennæ superiores pedunculo infe- riorum parum modo longiores. Pedes 1mi paris manu oblonga, ovali, angusta, longitudinem carpi æqvanti. Pedes 2di paris manu 214 bus destituta. Ad oras occidentales Norvegiæ usqre ad Bohusiam. C. assimilis. Lilljeborg 1851. Gammarus assimilis. Lilljeborg, Öfvers. af Kongl. Vetensk.-Akad. Förhandl. 1851. p. 28. Cheirocratus Mantis. Norman, Dredging Reports on the Coast of Northumberland an Durham. p. 2. Pedes 2di paris manu apud marem elongata, fere rectangu- lari, in acie obliqve truncata et dentibus obtusis 3 armata. Cæte- roqvin ferme ut apud speciem præcedentem. Ad oras occi- dentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. Gen. VII. Gammaracanthus. Spence Bate 1862. Gammaracanthus. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p- 201. 1862. Mandibulæ articulo palpi 3tio longiore qvam 2do. Maxillæ 1mi paris lamina interiore parva, in apice setis com- pluribus plumosis instructa. Maxillæ 2di paris laminis perbrevibus et perlatis. Pedes maxillares lamina exteriore brevi, vix ad dimidium articulum palpi 2dum elongatum porrecta. Corpus elongatum, angustum; epimeris parvis, rigidis; dorso carinato; carina in extremo margine posteriore segmentorum trunei ultimorum et postabdominis qvinqve anteriorum in dentes retroversos desinenti. Antennæ superiores inferioribus longiores; pedunculo medio- eriter elongato. Pedes 1mi et 2di paris invicem eadem forma, sed pedes 1mi paris paulo majores qvam 2di paris. Pedes parium reliqvorum sat elongati; pedes ”mi paris lis- dem parium duorum præcedentium breviores. Pedes saltatorii ultimi paris elongati; ramis invicem fere eadem longitudine, in margine setosis. Appendix caudalis brevis, usqve ad basin fissa. 215 G. loricatus. Sabine 1824. Gammarus loricatus. Sabine, Pary's first Voyage. Append. p. 281. pl. I. f. 7. 1824. Gammaracanthus loricatus. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 202. pl. XXXVI. fig. 2. 1862. Dorsum carinatum. Segmenta trunci qvinqve posteriora et segmenta postabdominis qvinqve anteriora carina in margine posteriore in dentes acutos desinenti. (Caput rostro frontali longo, acuminato, instructum. Pedes 1mi paris manu ovali, permagna, in acie spinis tenuibus instructa; carpo in angulo inferiore po- steriore in processum parvum producto. Pedes 2di paris manu ovata; cæteroqvin ferme ut apud pedes 1mi paris. Pedes 5ti et 6ti paris articulo imo sat angusto; articulo 8tio breviore qvam dto et multo breviore qvam 4to. Pedes 7mi paris articulo imo longiore et latiore; articulis cæteris brevioribus qvam apud pedes dti et 6ti paris. Pedes saltatorii ultimi paris ramis invicem ferme eadem longitudine et in margine interiore setis plumosis instructis. Appendix caudalis laciniis fere eadem- latitudine ac longitudine. Grænlandia, Spitsbergia,inlacubus FinlandiæetSveciæ et Norvegiæ. Gen. VIII. Niphargus. Schiødte 1851. Niphargus. Schiødte, Act. Soc. Reg. Dan. p. 26. 1851. Eriopis. Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. p. 64. 1859. Mandibulæ articulo palpi 8tio longtore qvam 2do, angusto. Maxillæ 1mi paris lamina interiore ovata, magbitudinis me- dioeris, in margine interiore persetosa. | Corpus prælongatum, angustum; epimeris sat parvis. Antennæ superiores inferioribus multo longiores. Pedes 2di paris manu majore qvam eadem 1mi paris. Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim cres- centes. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore parvulo; ramo exteriore prælongato, 2articulato. Appendix caudalis profunde fissa. 216 N. elongatus. Bruzelius 1859. Eriopis elongata. Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. p. 65. fig. 12. 1859. Antennæ superiores longitudinern animalis æqvantes; artieulo pedunculi 1mo paulo breviore et crassiore qvam 2do; flagello accessorio minimo, 2articulato. Antennæ inferiores articulo pe- dunculi 4to et 5to invicem eadem longitudine. (Caput rostro fron- tali destitutum, sed in angulo inferiore anteriore profunde incisum. Epimera multo latiora qvam alta. Pedes 1mi paris carpo lon- giore et angustiore qvam manu; hac apicem versus latiore et in acie obliqve truncata. Pedes 2di paris manu elongata, ovata, in acie spinis et setis nonnullis instructa. Pedes trium parium ulti- morum articulo imo et longitudine et latitudine paulatim crescenti. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore sat parvo, ovali; ramo exteriore longitudinem segmentorum postabdominis omnium june- torum fere æqvanti; segmento ultimo paulo breviore qvam seg- mento imo. Appendix caudalis multo longior qvam lata, fere usqve ad basin fissa; laciniis in apice setis nonnullis instructis. Bergensfjord, Christianiafjord, Bohusia. Gen. IX. Amathilla. Spence Bate & Westwood 1863. Amathia. Rathke, Zur Fauna der Krym. Memoires pres å l'acad. imp. d. sciens. de St. Petersbourg par divers savantes. p. 291. 1837. Amathilla. Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed. Crust. p- 359. Mandibulæ palpo brevi, robusto; articulo palpi 3tio curvato, eadem longitudine ac 2do. | Maxillæ 1mi paris palpo in apice spinis longis armato; lamina interna elongata, ovata, in margine interiore setis plumosis in- structa. Pedes maxillares brevissimi et crassi; lamina exteriore per- brevi et lata, spinis gracilibus armata. Corpus crassum; dorso lato, sæpe carninato; carina segmen- torum posteriorum in spinas retroversas exeunti; epimeris parvis. 217 Antennæ invicem eadem longitudine; superiores pedunceulo brevi, crasso. Pedes 1mi et 2di paris invicem ferme eadem forma, non per- validi. Pedes reliqvi breves latiqve. Pedes saltatorii ultimi paris neqve Hron neqve ultra extremos pedes saltatorios 1mi et 2di paris porrecti; ramis lami- niformibus, in margine spinis armatis. Appendix caudalis non fissa, in margine posteriore insinuata. A. Sabini. Leach 1819. Gammarus Sabini. Leach, Å Voyage of Discovery etc. by John Ross, Append. 1819. p. 178. Amathia Sabini. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 197. pl. XXXV. fig. 9. Qculi magni, fere reniformes. Dorsum carinatum. Segmenta trunei tria posteriora et segmentum postabdominis imum et 2dum carina postice dentes magnos formanti. Segmentum postabdomi- Dis 4tum carina e transverso valde depressa. Segmentum post- abdominis 8tium angulo inferiore posteriore perrotundato. An- tennæ invicem fere eadem longitudine; superiores articulo pedun- euli imo et 2do longitudine ægqvalibus, 1mo vero crassiore; fla- gello accessorio ex articulis 7 composito. Pedes 1mi paris manu | ferme eadem magnitudine ac eadem 2di paris; manu utriusqve paris ovata. Appendix caudalis in margine posteriore subtruncata, pa- rum fissa. Grænlandia, Spitsbergia, ad oras occidenta- les Norvegiæ usqve ad Bohusiam. Å. angulosa. Rathke 1843. Gammarus angulosus. H. Rathke, Acta Acad. Leopold. T. XX. p. 72. tab. III. fig. 3. Qeuli magni, fere ovales. Segmenta trunci anteriora angulata, posteriora carinata; carina edentata, humili. Antennæ superiores nferioribus paulo breviores; articulo pedunculi imo longiore et erassiore qvam 2do; articulis flagelli apicem versus latioribus; 218 , flagello accessorio dSarticulato. Appendix caudalis in margine posteriore sinuata et spinis duabus armata. Cæteroqvin ferme ut apud speciem Sabini. Ad oras Norvegiæ usqve ad Bohu- siam. A. pingvis.. Krøyer 1838. Gammarus pingvis. Krøyer, Grønl. Amph. i Danske Vidensk.-Selsk. Afhandl. 1838. p. 252. pl. 1. fig. 5. Qculi reniformes. Dorsum non carinatum. Segmentum post- abdominis 8tium angulo inferiore posteriore acuto et sursum pro- ducto. Antennæ superiores inferioribus octava parte breviores; artieulo pedunculi Imo longiore et crassiore qvam 2do. Pedes 1mi et 2di paris invicem ferme eadem forma et magnitudine, elon- gati et angusti; manu breviore qvam carpo, ter — qvater longiore qvam lata, in acie obliqve truncata. Appendix caudalis duplo longior qvam ad basin lata, parva, in apice 3lobata et inter lobas spinula instructa. Grænlandia, Spitsbergia. Gen. X. Melphidippa. n. g. Mandibulæ palpo brevi atqve perangusto; articulo palpi 3tio breviore qvam 2do. Maxillæ 1mi paris lamina interiore sat lata, non vero longa, in margine interiore setis compluribus plumosis instructa. | Pedes maxillares palpis angustis, elongatis; lamina exileriore brevi, lata, in margine interiore dentibus paucis, parvis armata. Corpus elongatum, maximme postabdomen. Segmenta postab- dominis in margine posteriore dentibus majoribus aut minoribus armata. Epimera sat parvula. Antennæ elongatæ, graciles; superiores et inferiores longitu- dine fere ægvales. | . Pedes angusti, elongati; pedes 1mi et 2di paris manu sub- cheliformi, parva; pedes trium parium ultimorum articulv mo parum modo dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris ultra finem eorundem 1mi et 2di paris longe producti. | Appendix caudalis elongata, plus minusve fissa. 219 M. spinosa. Goés 1865. Gammarus spinosus. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 14. fig. 30. Qculi rotundati, rubri. Segmenta postabdominis qvinqve an- teriora carinata et in medio dentibus singulis vel ternis armata; seg- menta tria anteriora etiam in margine posteriore serrata. Antennæ superiores articulo peduneuli imo parum longiore qvam 2do; fla- gello accessorio brevissimo, 2—3articulato. Pedes 2di paris arti- eulo 3tio in angulo inferiore posteriore in spinam producto; manu elongata, ovali. Pedes trium parium ultimorum angulo inferiore posteriore articuli 1mi producto. Appendix caudalis in exteriore e— tertia parte fissa; laciniis in apice bidentatis. Spitsbergia, Hardangerfjord. M. longipes. n. 8. Segmentum trunci ultimum et segmenta postabdominis qvin- qve anteriora postice in medio in spinam producta; segmenta postabdominis qvatuor anteriora in margine posteriore serrata; flagello accessorio brevissinio, fere obsoleto. Pedes 2di paris ar- tieulo 3tio in angulo inferiore posteriore non producto; manu longissima et angusta. Pedes trium parium ultimorum angulo inferiore posteriore articuli imi non producto. Appendix caudalis ultra medium fissa; laciniis in apice rotundatis. Christiania- fjord, Haugesund, Hardangerfjord. M. borealis mn. $. Segmentum postabdominis 3tium et 4tum in medio dentibus ternis armata; segmenta duo anteriora in margine posteriore pa- rum serrata. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do longiore qvam imo; flagello accessorio elongato, 3articulato. Pedes 2di paris articulo 8tio in spinam non producto; manu elongata, ovali, fere eadem longitudine ac carpo. Pedes trium parium ultimorum angulo inferiore posteriore articuli 1mi non producto. Appendix caudalis prælongata, usqve ad basin fissa. Nordlandia, Har- dangerfjord, Christianiafjord. 220 Subfamilia XVI. Ampeliscinæ. Spence Bate 1857. Ampeliscades. Spence Bate. 1857. Tetromatides. Spence Bate. 1855. Labium superius latum, in apice parum arcuatum. Mandibulæ utrobiqve similes, in apice latæ, dentatæ; processu accessorio item perdentato; tuberculo molari valde prominenti; serie spinarum ex spinis multis, longis, validis et in apice plus minusve furcatis et partim serratis composita; palpo plus minusve prælongato, 3articulato. Labium inferius perlatum; lamina interiore lata. Maxillæ 1mi paris lamina interiore longa, non vero lata, in apice setis plumosis paucis instructa; palpo Rarticulato, in apice spinis et dentibus paucis, validis armato. Maxillæ 2di paris lamina exteriore longiore et partim latiore qvam interiore. Pedes maxillares robusti; lamina interiore elongata; exteriore magna, in margine interiore dentibus latis, in apice spinis curva- tis armata. Corpus elongatum, altum, compressum; epimeris sat magnis aut maguitudinis medioeris, in margine inferiore setis instructis; capite in apice producto; oculis duobus(?) aut qvatuor, simplicibus. Segmenta postabdominis duo posteriora coalita. Antennæ superiores flagello longo præditæ, flagello accesso- rio destitutæ, ad apicem capitis affixæ. Antennæ inferiores item flagello longissimo instructæ, sub ca- pite affixæ. | Pedes 1mi et 2di paris graciles, manibus parvis, subchelifor- mibus instructi. | Pedes 3tii et 4ti paris angusti; artieulo 3tio lato. Pedes 5ti et 6ti paris retroversi; ungvibus parvis. Pedes 7mi paris iisdem 5ti et 6ti paris multo breviores; ar- ticulo imo infra et postice valde dilatato. Pedes saltatorii biramei; ultimi paris ramis laminiformibus et setosis. Appendix caudalis plus minusve profunde fissa. 221 Gen. I. Ampelisca. Krøyer 1842. Ampelisca. Krøyer, Nat. Tidssk. 1 R. IV. p. 154. 1842. Araneops. Costa, Rend. del. Accad. del. Sec. di Napoli. 18583. p- 169. Pseudophthalmus. Stimpson, Marrie Invert. of Grand Manan. p. 47. 1853. Tetromatus. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. Mandibulæ articulo palpi 2do lato; articulo 3tio multo an- gustiore, sed ferme eadem longitudine ac 2do. Pedes maxillares articulo palpi 3tio apicem versus valde di- latato. Oculi quatuor, in margine capitis anteriore positi. Antennæ-inferiores artieulo pedunculi imo et 2do non extus visibilibus. — Pedes 7mi paris articulo 1mo triangulari, postice et infra elon- gato; articulo 5to prælongato, ovali, longiore qvam 4to; ungve ”lanceolato. ; Pedes saltatorii ultimi paris ultra extremos pedes saltatorios Iimi et 2di paris porrecti; ramis elongatis, laminiformibus, setis longis, plumosis instruetis. Appendix caudalis elongata, plus duplo longior qvam lata, usqve ad basin fissa. A. temuicornis. Lilljeborg 1855. Ampelisca tenuicornis. Lilljeborg, Ofvers. af Kongl. Vet.-Akad. Förhandl. 1855. p. 128. Åraneops diadema. A. Costa, Ricerche sui Crost. Amphip. del regno di Napoli. Memorie della Reale Accad. delle Scienze. Vol. 1. Napoli 1856. p. 178. tab. 1 fig. 1. Caput productum, in apice obliqve truncatum. Postabdomen carinatum; segmento 4to maxime carinato; segmento 3tio in angulo inferiore posteriore non aeuto. Antennæ superiores fere longitu- dinem dimidiam inferiorum æqvantes; articulo peduneuli 1mo paulo breviore qvam 2do. Antennæ inferiores longitudinem animalis æqvantes; articulo pedunculi 3tio circiter ad finem capitis porrecto ; v & » EG vå B22 articulo 4to et 5to longitudine fere æqvalibus. Pedes 3tii et 4ti paris ungve longiore qvam articulis duobus præcedentibus junctis. Pedes dti et 6ti paris artieulo 4to non longo, longitudine artieulo 2do et 9tio junctis ferme ægqvali. Pedes 7mi paris articulo 1mo in mar- gine inferiore rotundato et ad finem articuli 2di producto; arti- culo 5to ovali, longitudinem articuli 3tii et 4ti junctorum æqvanti. Pedes saltatorii ultimi paris ramis prælongatis. Ad oras occi- dentales Norvegiæ usqve ad Kullen. Å. assimilis. n. 8. Segmentum postabdominis 4tum carina alta, gibberiformi in- structum. Pedes 3tii et 5ti paris ungve breviore qvam articulo 4to et 5to junctis. Pedes 7mi paris artieulo 1mo postice valde arcuato. Cæteroqvin ferme ut apud speciem præcedentem. Hau- gesund. | Å. typica. Spence Bate 1855. Tetromatus typicus. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. Ampelisca carinata. Bruzelius, Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. III. p. 81. 1859. Caput parum productum, in apice recte truncatum. Dorsum antice rotundatum, postice carinatum; carina segmenti postabdo- minis 4ti altissima et in medio e transverso depressa. Segmentum postabdominis 8tium in angulo inferiore postico non sursum pro- ductum et acutum, in margine inferiore arceuatum. Antennæ su- periores pedunculo inferiorum longiores et apud marem longissimæ. Antennæ inferiores articulo peduneuli 8tio ultra finem capitis por- recto. Antennæ superiores pedunculo in margine inferiore et inferiores pedunculo in margine superiore scopis setarum mul- tis, brevibus, rigidis instructis. Pedes 3tii et 4ti paris ungve longiore qvam articulo 4to et 5to junctis. Pedes 5ti paris artieulo 1mo in margine posteriore lobo lato instructo. Pedes 7mi paris articulo 1mo deorsum fere ad finem articuli 2di producto; arti- culo 5to ovali, duplo longiore qvam lato. Appendix caudalis 223 brevis, ovata. Ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. Å. æqvicornis. Bruzelius 1859. Ampelisca æqvicornis. Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. HII. p. 82. Caput parum productum. Dorsum non carinatum. Segmentum postabdominis 3tium angulo inferiore postico recto. Antennæ superiores et inferiores longitudine fere æqvales. Antennæ inferiores articulo pedunculi 3tio ultra finem capitis porrecto; articulo 4to et 5to longitudine fere ægqvalibus. Pedes 83tii et 4ti paris ungve pa- rum modo longiore qvam articulo 4to et 5to junctis. Pedes "mi paris articulo imo infra dilatato et ad extremum articulum 2dum, vix longiorem qvam latum, producto; articulo 5to elongato, ovato, vix longitudinem articuli 3tii et 4ti junctorum æqvanti. Pedes saltatorii ultimi paris ramis parum modo setosis. Appendix cau- dalis duplo longior qvam ad basin lata. Ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. Å. spinipes. Å. Boeck 1860. Ampelisca spinipes. Å. Boeck, Forhandl. ved det Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 659. Postabdomen segmentis qvatuor anterioribus carinatis; seg- mento 4to maxime; segmento 3tio in angulo inferiore posteriore non acuto. Antennæ superiores et inferiores longitudine fere ægqvales, prælongatæ. Antennæ inferiores articulo peduneuli 8tio non ad finem capitis porrecto. Pedes 3tii et 4ti paris ungve lon- gitudinem articuli 4ti et 5ti junctorum æqvanti. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to et 5to per totam longitudinem spinis multis et validis instructis. Pedes 7mi paris articulo 1mo in margine infe- -riore ad extremum articulum 2dum producto; articulo 2do multo longiore qvam lato; articulo 5to longitudinem articuli 3tii et 4ti junctorum multo superanti. Pedes saltatorii ultimi paris ramis in margine valde setosis. Appendix caudalis ter longior qvam ad basin lata. Ad oras occidentales Norvegiæ. 224 Å. dubia. mn. 8. Caput non multo productum, in apice truncatum. Dorsum non carinatum. Segmentum postabdominis 3tium angulo inferiore posteriore producto et acuto. Antennæ superiores longitudinem peduneuli inferiorum æqvantes. Antennæ inferiores articulo pe- dunculi 8tio ad finem capitis circiter porrecto; articulo 4to et5to invicem ferme eadem longitudine. Pedes 3tii et Ati paris ungve longiore qvam articulo 4to et 5to junctis. Haugesund. A. Eschrichti. Krøyer 1842. Ampelisca Eschrichti. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. IV B. p. 155. 1842. Ampelisca ingens. (Stimpson.) Spence Bate, Catal. of Amphip. Brit. Mus. p. 92. pl. XV. f. 2. 1862. Caput productum, in apice truncatum. Segmentum postab- dominis 8tium angulo inferiore posteriore acuto et sursum pro- duceto; margine posteriore arcuato. ÅAntennæ superiores inferi- oribus multo breviores sed pedunculo inferiorum longiores; arti- culo pedunculi imo dimidiam 2di longitudinem æqvanti. Antennæ inferiores articulo pedunculi 8tio ad finem capitis porrecto; arti- culo peduneuli 4to multo longiore qvam 5to. Pédes 1mi paris manu dimidiam carpi longitudinem æqvanti; carpo qvater longiore qvam lato. Pedes 2di paris carpo duplo longiore qvam manu. Pedes 3tii et 4ti paris ungve multo longiore qvam articulo 4to et 5to junctis. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 5to parum modo bre- viore qvam 4to. Pedes 7mi paris articulo imo in margine poste- riore non arcuato, in margine inferiore obliqve truncato, in angulo rotundato et ad medium marginem posteriorem articuli 3tii por- recto; articulo 4to longiore qvam 3tio, lato; articulo 5to peran- gusto, ter longiore qvam lato. Pedes saltatorii ultimi paris sat elongati; ramo exteriore paulo longiore et latiore qvam interiore et in margine interno setis plumosis instructo; ramo interiore in margine interno et externo similiter armato. Appendix caudalis angusta, ter longior qvam lata. Grænlandia, Spitsbergia, Islandia, Finmarkia. Å 225 Å. macrocephala. Lilljeborg 1852. Ambpelisca macrocephala. Lilljb., Öfversigt af Kongl. Vetensk.- Akad. Förhandl. 1852. p. 7. Araneops brevicornis. Costa, Su' crostacei Amphipodi del regno di Napoli. Mem. della reale Accad. delle Scienze. Vol. I. Na- poli. 1856. p. 180. Tab. I. f. 2. Caput in apice obliqve truncatum. Segmenta postabdominis qvatuor ånteriora carina parvula instructa. Antennæ superi- | ores artieulo pedunculi 2do non duplo longiore qvam 1mo. AÅn- tennæ inferiores articulo pedunceuli 8tio non ad finem capitis por- — recto. Pedes imi paris manu parum modo longiore qvam carpo; hoe duplo longiore qvam lato. Pedes 7mi paris articulo 1mo in — margine inferiore perrotundato; articulo 4to fere tam longo qvam ; lato; 5to ovali, duplo longiore qvam lato. Appendix caudalis paulo breviore qvam apud speciem præcedentem. Cæteroqvin Å ferme ut apud speciem Eschrichti. Ad oras occeidentales Nor- vegiæ et Bohusiæ. Å. propinqva. n. $. Caput in apice obliqve truncatum. =Aniennæ superiores : peduneulo inferiorum parum longiores. Pedes "mi paris arti- culo 1mo latiore qvam apud speciem præcedentem, in margine - posteriore valde rotundato, in margine inferiore ad extremum ar- -tieulum 3tium fere producto; articulo 4to permagno, in margine - anteriore longiore qvam in posteriore, profunde inciso et spina -— valida armato; articulo 5to vix longiore qvam 4to, perangusto. Appendix caudalis duplo longior qvam ad basin lata. Cæteroqvin - ferme ut apud speciem præcedentem. Christianiafjord. ag A. lævigata. Lilljeborg 1855. vå 23 E - Ampelisca lævigata. Lilljeborg, Öfvers. af Kongl. Vet.-Akad. För- å handl. 1855. p. 123. Tetromatus Bellianus. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. Hå Caput prælongatum, in apice truncatum. Segmentum post- i > ei - abdominis 3tium angulo inferiore posteriore acuto et sursum pro- 2 Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. ) 15 Å 226 ducto; segmentum 4tum per totam dorsi longitudinem carina- tum. Antennæ superiores pedunculo inferiorum apud feminam breviores, apud marem longiores. Antennæ inferiores artieulo pedunculi 3tio ad finem capitis circiter porrecto; articulo 4to multo longiore qvam 5to. Pedes 8tii et 4ti paris ungve'longiore qvam articulo 4to et 5to junctis. Pedes 4ti et 5ti paris prælongati; ar- ticulo 4to longitudinem articulorum duorum præcedentium june- torum multo superanti et longiore qvam articulo 5to. Pedes mi paris articulo imo in margine inferiore arcuato et ad medium articulum 8Stium producto; articulo 8tio m angulo inferiore poste- riore in processum magnum, latum, in apice rotundatum, setosum, eadem longitudine ac articulum 4tum triangularem, producto; ar- ticeulo 5to longitudinem 3tii et 4ti junctorum ædqvanti, elongato et ovato. Ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bo- husiam. Gen. II. Haploops. Lilljeborg 1855. Haploops. Lilljeborg, Öfvers. af Kongl. Vet.-Akad. Förhandl. 1855. p. 1834. Qculi duo (qvatuor?). Mandibulæ articulo palpi 8tio longitudinem articuli 2di per- angusti fere æqvanti. Pedes maxillares articulo palpi 8tio apicem versus dilatato. Antennæ inferiores articulo pedunculi imo et 2do extus non visibilibus. Pedes 7mi paris articulo imo postice parum dilatato, fere rhomboidali; articulo 3tio et 4to elongatis, latis; 5to perangusto, lineari; ungve parvulo, tenui. Appendix caudalis perbrevis, fere usqve ad basin fissa. H. tubicola. Lilljeborg 1855. Ampelisca Eschrichti. Lilljb., Öfvers. af Kongl. Vet.-Akad. För- handl. 1852. p. 6. Haploops tubicola. Lilljb., Öfvers. af Kongl. Vet.-Akad. Förhandl. 1855. p. 134. vg oÅ å på p S; E 227 Dorsum non carinatum. Segmentum postabdominis 4tum in medio margine posteriore tubereulo parvuilo instructum. ÅAntennæ superiores et inferiores longitudine fere æqvales. Antennæ infe- : ei pedunculi 4to paulo breviore qvam 5to. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to perangusto. Pedes "mi paris articulo så ferme duplo longiore qvam lato, in margine posteriore spinis - tenuibus instructo, in angulo inferiore posteriore producto et rotundato; articulo 3tio non duplo longiore qvam lato; artieulo 4to multo breviore qvam 3tio, ovali, in margine anteriore spinis validis armato, in margine inferiore pro articulo 5to perbrevi et tenui inciso. Pedes saltatorii ultimi paris ramis lanceolatis; —ramo interiore parum longiore qvam exteriore, in margine spinoso et setoso; ramo exteriore solum setoso. Appendix caudalis ultra medium fissa. Ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. | H. carinata. Lilljeborg 1855. Ampelisca Escbrichti Mas. Lilljeborg, Öfvers. af Kongl. Vet.-Akad. * Förhandl. 1852. p. 6. —— handl. 1855. p. 136. Corpus angustius et longius qvam apud speciem præcedentem. Segmentum postabdominis 4tum valde carinatum- et in medio mar- - gine posteriore gibbere alto et setoso instructum ; segmentum 5Stum et 6tum parum carinata, utrobiqve tuberculis binis minoribus in- - structa. Antennæ superiores inferioribus breviores. Antennæ inferiores corpore longiores. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio n agis dilatato qvam apud speciem præcedentem. Pedes 7mi paris FF rtieulo 1mo in margine posteriore sinuato, in angulo inferiore posteriore producto et rotundato; articulo 3tio duplo longiore qvam le to, angusto; artieulo 4to elongato, ovali, multo breviore qvam Stio. Pedes saltatorii ultimi paris ramis angustis, acuminatis, setis longis plumosis instructis. Appendix caudalis angustior qvam pud speciem præcedentem, profunde fissa. Christianiafjord, 15* 228 H. setosa. mn. 8. Corpus perlongum et angustum. Dorsum rotundatum. S$Seg- mentum postabdominis 4tum in medio dorsi gibbere instructum. Dorsum inter segmenta tria posteriora et postabdominis tria an- teriora scopis setarum instructum. Antennæ superiores et infe- riores longitudine fere æqvales. AÅntennæ inferiores articulo pe- dunceuli 4to longiore qvam 5to. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to postice valde dilatato, in angulo inferiore posteriore producto et spinis armato. Pedes "mi paris articulo 1mo multo latiore qvam apud species duas præcedentes, parum modo longiore qvam lato; articulo 3tio ferme eadem longitudine ac latitudine; articulo 5to parum longiore, in margine utroqve spinoso. Pedes saltatorii ultimi paris ramis setis plumosis instructis; ramo interiore insuper in margine interno dentibus duobus armato. Appendix caudalis parum longior qvam ad basin lata, ultra medium fissa. Ber- gensfjord. Gen. III. Byblis. mn. g. OQculi qvatuor. Mandibulæ articulo palpi 8tio multo breviore qvam articulo 2do angusto. Pedes maxillares articulo palpi 8tio vix dilatato. Epimera minora qvam apud genera præcedentia. Antennæ inferiores articulo pedunculi imo et 2do extus visi- bilibus, in incisura capitis sitis. | Pedes 7mi paris articulo imo deorsum et postice perdilatato; articulo 3tio brevi; articulo 4to et 5to elongatis. Pedes saltatorii ultimi paris perbreves. Appendix caudalis brevis, lata, parum fissa. B. Gaimardi. Krøyer 1846? Ampeliscea Gaimardi. Krøyer, Voyages in Scandinavie ete.. pl. 29. f. 1. å Dorsum rotundatum sed in posteriore parte segmenti post- | abdominis 5ti paulum carinatum. Segmentum postabdominis 8tium Å | - ; 229 in angulo inferiore posteriore valde rotundatum. Caput parum productum, in margine anteriore truncatum. Antennæ superiores -peduneulo inferiorum parum longiores. AÅAntennæ inferiores articulo peduneuli 4to multo longiore qvam 5to. Pedes 1mi et 2di paris manu multo breviore qvam carpo. Pedes 3tii et 4ti paris ungve tam longo aut paulo breviore qvam articulo 5to. Pedes 5ti et 6ti. paris articulo 1mo altiore qvam lato; articulo 4to fere duplo longiore qvam 8tio. Pedes 7mi paris articulo imo ad medium marginem posteriorem articuli 4ti deorsum et postice producto; articulo 5to lanceolato, paulo breviore qvam 4to. Pedes saltatorii ultimi paris ramis invicem fere eadem longitudine, in margine interiore spinis armatis. Appendix caudalis parum longior qvam lata, in margine posteriore truncata, parum fissa. Grænlandia, Spitsbergia, Islandia, ad oras Norvegiæ usqve ad Bo- pr husiam. | - Subfamilia XVI. Leptocheirinæ. E Labium superius latum, in apice rotundatum. Mandibulæ validæ, in apice dentatæ; ramo accessorio item dentato; tuberculo molari magno, prominenti; palpo tenui, darti- eulato; articulo palpi imo elongato. — Maxillæ 1mi paris lamina interiore magnitudine medioeri. Maxillæ 2di paris laminis latis; lamina exteriore multo latiore et longiore qvam interiore. Pedes maxillares lamina exteriore spinis tenuibus, non denti- bus, instructa. Corpus plus minusve compressum; dorso rotundato. SÅ Epimera magnitudine mediocri aut magna, in margine infe- | riore setis instructa; epimerum 5Stum magnum sed non tam altum | qvam 4tum. — Antennæ superiores flagello elongato; flagello accessorio parvo. Åntennæ inferiores superioribus breviores; flagello non multi- ) ticulato. | Pedes 1mi paris manu subcheliformi instructi. 230 Pedes 2di paris setis permultis et longis, in margine interiore maxime, instructi; manu parva, partim subcheliformi, partim vix subeheliformi. Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim valde crescentes; pedes 5ti paris retroversi. Pedes saltatorii biramei. Appendix caudalis crassa. Gen. I. Leptocheirus. Zaddach 1844. Leptocheirus. Zaddach, Synops. Crust. Prussic. p. 8. 1844. | Ptilocheirus. Stimpson, Mar. Invert. of Grand. Manan. p. 55. 1854. Corpus compressum sed tamen crassum; dorso rotundato; epimeris sat magnis; epimero 2do maximo, 4to angustiore qvam 3tio. Pedes 1mi paris manu parva, subcheliformi. | Pedes 2di paris sat elongati, graciles, in margine anteriore setis perlongis, plumosis instrueti; articulo 4to sat elongato; arti- culo 5to parvo, manum subcheliformem non formanti. | Pedes 7mi paris iisdem 6ti paris multo longiores. Pedes saltatorii ultimi paris ramis brevissimis. L. pilosus. Zaddach 1844. Leptocheirus pilosus. Zaddach, Synops. Crust. Prussic. p. 8. 1844. Qculi parvi, ovales, nigri. Segmentum postabdominis 3tium angulo inferiore posteriore perrotundato. Epimerum imum ab epimero 2do fere tectum. Antennæ superiores articulo pedunculi 1mo longitudinem capitis non ægvanti; articulo 2do fere eadem longitudine sed angustiore qvam mo. -AÅntennæ inferiores arti- culo peduneuli 4to et 5to longitudine fere æqvalibus. Pedes imi paris manu longiore qvam dimidio carpo, in acie obliqve truncata, in margine anteriore et posteriore setis longis instructa; articulo 2do, 3tio et carpo in margine posteriore setis longis plumosis in- structis. Pedes 2di paris articulo 1mo in margine anteriore areuato; setis ejusdem longitudinem articulorum seqventium junctorum cir- citer æqvantibus; manu ovata; carpo ter longiore qvam lato. Pedes 5ti paris articulo 3tio breviore qvam 4to. Christiania- K fjord. Ad oras Bohusiæ. 2 i ; en "eg » på > PG = - å Å ad y Va 231 Gen. II. Goésia. n. g. Corpus subdepressum; epimeris non altis; epimero 2do mi- noreé qvam apud genus Leptocheirus. Antennæ superiores flagello accessorio fere obsoleto. Pedes 2di paris lisdem 1mi paris validiores, sed non multo longiores, in margine anteriore setis longis plumosis instructi; manu magna, subcheliformi; carpo non prælongato. Cæteroqvin ferme ut apud genus Leptocheirus. G. depressa. Goés 1865 +. Autonoé depressa. Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. alluentis. p. 16. f. 32. 1865. Qculi parvi ovales, nigri. Segmentum postabdominis 8tium angulo inferiore posteriore acuto. ÅAntennæ superiores articulo pedunculi 2do longiore qvam articulo imo. Pedes 1mi paris in margine posteriore setis longis instructi; manu longitudinem carpi fere ædqvanti, subcurvata, in acie truncata; ungve in margine posteriore pectinato, longiore qvam acie parva manus. Pedes 2di paris iisdem 1mi paris non multo majores; manu et carpo longitudine ferme æqvalibus; manu apicem versus angustiore, in extrema acie spina longa acuta armata; articulo 1mo et 5to in margine anteriore et partim posteriore setis multis, longis et plu- mosis instructis. Pedes trium parium ultimorum longitudine gra- datim valde crescentes. Pedes saltatorii ultimi paris ramis parvis, ovalibus, longitudine invicem æqvalibus. Appendix caudalis duplo latior qvam longa, in apice parum sinuata. Spitsbergia. Subfamilia XVII. Photinæ. Labium superius latum, breve, in apice rotundatum. Mandibulæ validæ, in apice dentatæ; ramo accessorio item dentato; tuberculo molari in margine inferiore serie dentium in- structo et in fine seriei setam longam plumosam gerenti; serie spinarum ex spinis paucis (4), in margine convexo serratis, com- posita; palpo elongato, 3articulato; articulo palpi 3tio breviore qvam 2do. 232 Labium inferius latum; lamina interna magna. Maxillæ 1mi paris lamina interiore parva; palpo in apice spinis paucis sed validis armato. Maxillæ 2di paris latæ. Pedes maxillares laminis validis; lamina interiore dentibus tribus armata; lamina exteriore in margine interiore dentibus paucis sed validis, apicem versus longioribus et angustioribus, in setas curvatas desinentibus, armata; palpo valido, longo; articulo palpi ultimo non ungviformi sed in apice spinis validis armato. Corpus altum, compressum; dorso rotundato; capite producto; oceulis parvis, ovalibus. Antennæ superiores in apice capitis sitæ; flagello accessorio parvo, præditæ aut eodem destitutæ. Epimera qvatuor anteriora magna, in margine inferiore plu- mosa; epimerum 5Stum 4to majus, in margine posteriore pro pe- dibus 5ti paris retroversis incisum. Pedes 1mi et 2di paris manu subcheliformi; pedes 2di paris iisdem 1mi paris robustiores. Pedes 8tii et 4ti paris breves et validi. Pedes 6ti paris ilisdem 5ti paris longiores. Pedes "mi paris breviores qvam 6ti paris; articulo imo per- dilatato. Pedes saltatorii 1mi et 2di paris biramei; ramis dentatis. Pedes saltatorii ultimi paris 1 aut 2 ramosi; ramo interiore breviore qvam exteriore. Appendix caudalis brevis, crassa, interdum in apice incisa. Gen. I. Photis. Krøyer 1842. Photis. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. IV B. p. 155. 1842. Eiscladus. Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed. Orust. p. 411. 1863. Antennæ superiores articulo pedunculi 3tio elongato; flagello accessorio absenti. Pedes 1mi paris carpo brevi. Pedes 3tii et 4ti paris articulo Åmo non erasso. 233 Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore minimo. Appendix caudalis in apice rotundata. P. Reinhardi. Krøyer 1842. x Photis Reinhardi. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. IV B. p. 155. 1842. Amphithoé pygmæa. Lilljb., Öfvers. af Kongl. Vet.-Akad. För- —— handl. 1852. p. 9. — Amphithoé Reinhardi. Goös, Crust. Amphip. p. 16. 1865. Angulus capitis lateralis anticus parum productus, rotundatus. Antennæ inferiores articulo peduneuli 8tio duplo longiore qvam erasso. Pedes 1mi paris robusti; carpo ferme eadem longitudine ac latitudine, in margine interiore truncato et setos0; manu ma- å jore qvam carpo, fere triangulari, postice valde rotundata. Pedes 2di paris carpo brevissimo; angulo carpi inferiore posteriore pro- - ducto et in apice rotundato et setoso; manu fere qvadrangulari, in acie apud marem profunde, apud feminam parum sinuata, in 2 angulo inferiore maris acuta, feminæ rotundata. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to duas tertias partes longitudinis articuli 5ti æqvanti. Pedes saltatorii 1mi et 2di paris ramis in margine supe- — riore dentatis; pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore paulo — breviore qvam peduneulo, in apice setis nonnullis instructo. Groæn- landia, ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bo- - husiam. og P. Liitkeni. mn. 8. ov + Angulus capitis lateralis productus et rotundatus. Antennæ - inferiores articulo peduneuli 3tio ter longiore qvam crasso. Pedes mi paris carpo angustiore qvam apud speciem Reinhardi; manu elongata, ovata. Pedes 2di paris carpo in angulo inferiore poste- riore parum modo producto; manu minore, in margine inferiore - neqve profunde sinuata neqve dentata. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to parvo, ovali, vix longitudinem dimidiam articuli $ti - angusti et elongati ægqvanti. Pedes saltatorii 1mi et 2di paris ramis non spinosis, in extremo margine superiore serratis. Pedes Saltatorii ultimi paris ramo exteriore longiore qvam pedunculo. 234 Gen. II. Microprotopus. Norman 1866. Microprotopus. Norman, Report. British Associatiou. 1866. p. 203. Antennæ superiores articulo pedunculi 3tio non prege flagello accessorio parvo. Pedes 1mi paris carpo elongato. Pedes 3tii et 4ti paris articulo imo non crassissimo. Pedes saltatorii ultimi paris 1 ramosi. Appendix caudalis in apice insinuata. M. maculatus. Norman 1866. Microprotopus maculatus. Norman, Report British Association 1866. p. 203. Antennæ superiores articulo pedunculi imo longitudinem ar- tieuli 2di ferme æqvanti; articulo 3tio apud marem longiore qvam apud feminam. ÅAntennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to longitudine æqvalibus. Pedes 1mi paris manu breviore qvam carpo ovali. Pedes 2di paris carpo apud marem multo breviore qvam apud feminam, in angulo inferiore posteriore produeto et setis plumosis instructo; manu feminæ qvadrangulari, in acie obliqve truncata et parum sinuata; manu maris permagna, oblonga, ovata, in inferiore tertia parte aciei dente magno, obtuso instructa. Pe- des saltatorii ultimi paris ramo paulo longiore qvam pedunculo, in margine interiore spinis tribus et in apice setis nonnullis in- structo. Appendix caudalis paulo latior qvam longa, in margine posteriore triangulariter sinuata. Farsund, Haugesund. Gen. III. Xenoclea. n. g. Antennæ superiores articulo pedunculi 8tio elongato; flagello accessorio absenti. Pedes 1mi paris carpo elongato. Pedes 3tii et 4ti paris articulo imo latissimo. Pedes saltatorii ultimi paris biramei; ramis invicem longi- tudine fere æqvalibus. Appendix caudalis in apice sinuata. eh rik. - TØR" 285 X. Batei. n. 38. Segmentum postabdominis 3tium in parte inferiore marginis — posterioris crenulatum. Antennæ superiores articulo peduneuli 1mo parum breviore qvam 2do, longitudinem articuli 3tii fere æqvanti. Pedes 1mi paris manu ovali, parum breviore qvam carpo. Pedes 2di paris carpo brevissimo; manu permagna, api- cem versus latiore, in acie obliqve truncata; manu maris multo majore qvam feminæ, in acie dentibus duobus, anteriore perlato et in apice sinuato, posteriore acuto, utroqve crenulato, armata; manu feminæ in acie sinuata et dente obtuso instructa. Pedes saltatorii ultimi paris ramis in apice spinis nonnullis instructis. Christianiafjord, Haugesund. Subfamilia XVIII. Microdeutopinæ. Labium superius latum, in apice rotundatum. Mandibulæ pervalidæ, in apice dentatæ; ramo accessorio etiam dentato; tuberculo molari prominenti; serie spinarum ex spinis paucis sed validis, in margine convexo serratis, et ex setis paucis plumosis composita; palpo elongato, 3articulato; articulo 3tio in apice obtuso, rotundato. | Maxillæ 1mi paris lamina interiore parva. Maxillæ 2di paris laminis perlatis. Pedes maxillares lamina exteriore magna, in margine inte- riore dentibus paucis sed validis, apicem versus longioribus et curvatis, instructa; articulo palpi ultimo in apice spinis duabus validis et curvis armato. Corpus parum modo compressum; epimeris parvis. Antennæ elongatæ; flagello longo; flagello accessorio parvo aut raro absenti; flagello antennarum inferiorum non prælongato. Pedes 1mi et 2di paris manu subcheliformi. Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim valde erescentes. Pedes saltatorii biramei. Appendix caudalis crassa. - » 236 Gen. I. Microdeutopus. Costa 1853. Mierodeutopus. Costa, Rend. della Reale Accad. delle Sec. di Napoli. 1853. p. 171. Gammaropsis. Lilljeborg, Öfvers. af K. Vet.-Akad. Förhandl. 1854. p. 455. Lembos. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. Autonoé. Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. III. p. 23. 1853. Antennæ superiores inferioribus longiores; articulo pedunculi 3tio brevi. Pedes 1mi paris iisdem 2di paris majores; carpo maris per- dilatato, in angulo inferiore posteriore producto; articulo 5to vel manu angustiore qvam carpo et una cum ungve pollicem 2arti- - eulatum formanti; articulo 5to feminæ maxime dilatato et manum formanti. Pedes 3tii et 4ti paris ungve breviore qvam articulo 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore et exteriore lon- gitudine fere æqvalibus. M. gryllotalpa. Costa 1853. Microdeutopus gryllotalpa. Costa, Rend. della Reale Accad. delle Sc. di Napoli. 1853. p. 178. Lembos Danmoniensis. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. | Åutonoé grandimana. Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. III. p. 26. 1859. Microdeutopus grandimanus. Spence Bate, Catat. of Amphip. Brit. Mus. p. 378. 1862. Epimerum imum epimeris cæteris paulo majus, in angulo inferiore anteriore acutum. Segmentum postabdominis 8tium an- gulo inferiore posteriore rotundato. Pedes 1mi paris apud marem permagni; articulo 3tio angusto et parvo; carpo permagno, inflato, paulo longiore qvam lato, in margine posteriore in processum magnum, compressum, postice dentibus validis 3—4 armatum, producto; articulo 5t0 compresso, in margine posteriore nodulis 287 duobus latis instructo; pedes 1mi paris apud feminam manu multo minore, rectangulari, in acie obliqve truncata; carpo et manu lon- gitudine fere æqvalibus. Pedes 2di paris articulo 1mo maris valde - dilatato, laminari; manu rectangulari; articulo 1mo feminæ non - dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore parum longiore - qvam interiore, eadem longitudine ac peduneulo. Haugesund, , Farsund, Christianiafjord, Bohusia. M. anomalus. Rathke 1843. Gammarus anomalus. Rathke, Acta Acad. Leopold. T. XX. p. 63. tab. IV. fig. 7. 1843. Lembos Cambriensis. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. Microdeutopus anomalus. Spence Bate, Catal of Amphip. Brit. Mus. p. 164. pl. XXX. f. 3. 1868. Epimerum imum angulo inferiore anteriore in aculeum pro- ducto. Segmenta postabdominis tria anteriora angulo inferiore posteriore rotundato. Antennæ superiores articulo pedunculi imo på N sr spina una instructo. Pedes 1mi paris apud marem carpo dila- tato, duplo longiore qvam lato, in angulo inferiore posteriore in processum longum, dentiformem, extus dente accessorio arma- — tum, producto; artieulo 5to angusto, eylindrico; pedes mi paris pg Ne > på gr feminam articulo 5to vel manu rectangulari, in acie obliqve -truncata. Pedes 2di paris articulo 1mo maris non dilatato; manu angustiore. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longitudine invicem 9 æqvalibus et paulo longioribus qgvam pedunceulo. Ad oras occi- Få | dentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. Nicolet, Gay*s Historia de Chile. Vol. III. 1844. E Gen. II. Aora. Krøyer 1844. —Aora. Krøyer, Nat. Tidsskr. 2. R. p. 3835. 1844. VEE: Lonchomerus. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. -— Autonoé. Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. « Handl. Ny Följd. III. 23. 1853. Pedes 1mi paris iisdem 2di paris majores; apud marem arti- eulo 3tio postice in processum longum, -styliformem producto; 238 carpo elongato, angusto; manu item elongata, ovali; apud femi- nam artieulo 8tio in angulo inferiore posteriore non producto; carpo brevi; manu lata. | Cæteroqvin ferme ut apud genus Microdeutopus. Å. gracilis. Spence Bate 1855. Lonchomerus gracilis. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. Lalaria gracilis. Spence Bate, Ann. and Mag. of Nat. Hist. 2 ser. XX. 1858. p. 525. Autonoé punctata. Bruz., Skand. Amphip. Gam. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. III. 1859. p. 24. Aora gracilis. Spence Bate, Cat. Amphip. Brit. Mus. p. 166. på XXIV: 4. 71862. Pedes 1mi paris apud marem articulo 8tio in angulo inferiore posteriore styliformi, elongato et ultra finem carpi producto; arti- culo 5t0 vel manu apicem versus angustiore; manu feminæ sat lata, ovali, parum longiore qvam carpo. Pedes 3tii et 4ti paris ungve breviore qvam articulo 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore parum breviore qvam exteriore; hoc duplo lon- giore qvam pedunculo. Ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. | Con TEN Aaiong Bd EN Autonoé. Bruzelius, Skand. Amphip. Gam. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. III. 1859. p. 283. Pedes 1mi paris iisdem R2di paris majores; articulo 5to utriusqve sexus manum formanti; hac validiore apud marem qvam apud feminam. en Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore longiore qvam interiore. | Cæteroqvin ferme ut apud genus Microdeutopus. Å. longipes. Lilljeborg 1852. Gammarus longipes. Lilljb., Öfvers. af K. Vet-Akad. Förhandl, 1852. p. 10. 3 : 239 Autonoé longipes. Bruz., Skand. Amphip. Gam. p. 28. K. Vet.- | Akad. Handl. Ny Följd. III. 1859. - Microdeutopus longipes. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. | Mus. p. 166. Pedes 1mi paris apud marem articulo 1mo postice perdilatato et setoso; carpo permagno sed breviore qvam manu; hac ovata, in margine inferiore dentibus validis duobus armata; apud feminam | articulo imo non dilatato; manu oblonga, ovata, edentata, spinis modo instructa. Pedes 2di paris apud marem carpo paulo majore qvam manu elongata, ovata et in margine anteriore persetosa; apud =- da feminam carpo parum breviore. Pedes 83tii et 4ti paris ungve lon- - gitudinem articuli 5ti æqvanti. Pedes saltatorii ultimi paris ramo - exteriore multo longiore qvam pedunculo. Ad oras oceiden- tales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. Å. plumosa. n. 8. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do multo longiore qvam apud speciem præcedentem. Pedes 1mi 2diqve paris validiores et scopis multis setarum insiructi. Pedes saltatorii ultimi paris ramis duplo longioribus qvam pedunculo. Cæteroqvin ferme ut - apud speciem præcedentem. Christianiafjord. Gen. IV. Protomedeia. Krøyer 1842. « Protomedeia. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. IV B. p. 154. 1842. ; Pedes 2di paris iisdem 1mi paris validiores et apud marem robustiores qvam apud feminam. | Er Pedes saltatorii ultimi paris ramo ivteriore breviore qvam på exteriore. | Pedes 3tii et 4ti paris ungve sat elongato. Cæteroqvin ferme ut apud genus Microdeutopus. P. fasciata. Krøyer 1842. io fasciata. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 R. IV B. p. 154. 1842. Gammarus macronyx. Lilljb., Kongl. Vet.-Akad. Handl. 1854. N p. 458. 9. 240 Autonoé macronyx. Bruz., Skand. Amphip. Gam. p. 29. K. Vet.- Akad. Handl. Ny Följd. III. 1859. ; Lembos Websterii. Spence Bate, Ann. and Mag. of Nat. Hist. 1857. p. 142. | Microdeutopus Websterii. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 164. pl. XXX. fig. 2. 1857. Microdeutopus macronyx. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 167. 1862. Antennæ superiores articulo peduneuli imo parum modo bre- viore qvam 2do. Antennæ inferiores articulo pedunculi 3tio vix duplo longiore qvam crasso. OQeculi parvi, ovales. Pedes 1mi paris manu ovata, parum minore qvam carpo. Pedes 2di paris apud marem carpo dilatato, perlato et longiore qvam manu ovata; ungve perbrevi, curvato; manu feminæ majore qvam carpo, elon- gata, ovata. Pedes 3tii et 4ti paris artieulo 8tio permagno, 4to parvo et ovali, 5t0 perangusto; ungve parum breviore qvam arti- ceulo 5to. Grænlandia, Spitsbergia, ad oras occiden- tales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. P. longimana. nm. 8. Antennæ superiores articulo pedunculi imo tertiam longitu- dinis articuli 2di fere æqvanti. Antennæ inferiores articulo pe- duneuli 8tio plus duplo longiore qvam crasso. OQculi sat magni, ovati, sursum angustiores. Pedes 1mi paris elongati et angusti; carpo longiore qvam manu ovali; manu maris in margine poste- riore spinis paucis validis armata; manu feminæ setis modo in- structa. Pedes 2di paris validiores; carpo longitudinem manus elongatæ et angustæ fere æqvanti; manu maris, non feminæ, in. margine posteriore tuberculis duobus armata. Pedes 3tii et 4ti paris ungve multo breviore qvam artieulo 5t0. Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim parum modo crescentes. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore paulo longiore qvam pedun- eulo. Haugesund. Gen. V. Gammaropsis. Lilljeborg 1854. Gammaropsis. Lilljeborg, Öfvers. af Kongl. Vet.-Akad. Förhandl. 1854. p. 455. g 241 Å Furystheus. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. + Antennæ superiores articulo pedunculi 3tio perlongo. $ Hypostomum antice productum et acuminatum. Å Epimerum 4tum maximum. Å Pedes 1mi et 2di paris utriusqve sexus invicem eadem forma, sed pedes 2di paris validiores; articulo 5t0 manum subchelifor- — mem formanti. Pedes 3tii et 4ti paris ungve magnitudinis medioeris. 2 Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore paulo breviore E qvam interiore. å G. erythrophthalmus. Lilljeborg 1854. Gammarus (Gammaropsis) erythrophthalmus. Lilljb., Kongl. Vet.- E Akad. Handl. 1954. p. 455. E Eurystheus tridentatus. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 55. Autonoé erythrophthalma. Bruz., Skand. Amphip. Gam. p. 27. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. III. 1859. Eurystheus erytbrophthalmus. Spence Bate, Catal. of Amphip. Brit. Mus. p. 196. pl. XXXV. f. 7. 1862. Qculi magni, ovales aut parum reniformes, rubri. Angulus Jateralis capitis antice acutus. Hypostomum antice longe pro- - duetum et acuminatum. Epimerum 5tum tam altum sed multo latius qvam epimerum 4tum. Segmentum postabdominis 3tium angulo inferiore posteriore sursum producto et acuto; segmentum KA ED Re hr - åtum postice in medio dentibus duobus minutis armatum. Ån- superiores articulo pedunculi 2do et 8tio longitudine fere gtaibus; articulo imo multo breviore et crassiore. Pedes - 2di paris manu maris multo longiore qvam carpo, apicem versus - dilatata, in acie obliqve truncata et tuberculis tribus instructa; on anu feminæ multo minore, ovali. Pedes 3tii et 4ti paris ungve multo minore qvam articulo 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramio interiore longitudinem peduneuli fere æqvanti. Appendix -— caudalis postice truncata, in fine marginis pösterioris spinis duabus - armata. Ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bo- å b usiam. — Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 16 tea ee le tg Å GR EN TN SETTE ge e r hd SE AE = Va ”% he og OL sø ng bin ” ie - HR: sn br RE dg PP Lee GENE GK REG = e= > " , ad > =$5Å ? FE 242 Gen. VI. Podoceropsis. A. Boeck 1860. | Podoceropsis. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. S8de Møde. 1860. p. 666. Nænia. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 271. 1862. Antennæ superiores articulo peduneuli 3tio prælongato; fla- gello accessorio absenti. | Pedes 2di paris iisdem 1imi paris majores et apud marem multo validiores qvam apud feminam. Pedes 3tii et 4ti paris ungve parvo. Pedes saltatorii ultimi paris ramis invicem æqvalibus. P. Sophiæ. A. Boeck 1860. Podoceropsis Sophiæ. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 666. | Nænia tuberculosa. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 271. pl. XLVI. fig. 2. 1852. | Antennæ superiores articulo pedunculi 8tio breviore qvam articulo 2do, longitudinem articuli 1mi fere æqvanti sed tamen multo graciliore. Qculi magni, reniformes, ovales. Pedes 1mi paris manu ovata, breviore qvam carpo. Pedes 2di paris manu maris multo majore qvam carpo, oblonga et ovata, bis aut fer longiore qvam lata, in media acie tuberculis duobus armata; manu feminæ multo minore, attamen lata, in acie obliqve trun- cata et serrata; ungve etiam serrato. Pedes 3tii et 4ti paris ar- tieulo 4to multo breviore qvam 5to. Pedes trium parium ulti- morum articulo imo non perlato, in angulo inferiore posteriore paulo producto et rotundato. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longitudinem peduneuli fere æqvantibus. Haugesund, Farsund. Subfamilia XIX. Amphithoinæ. Mandibulæ in apice perdentatæ, robustæ; ramo accessorio etiam dentato; tuberculo molari prominenti; serie spinarum ex. spinis multis, validis, fn margine convexo serratis, composita ; palpo elongato, 3articulato. Labium inferius laciniis exterioribus in apice profunde incisis; iniis interioribus magnis. Maxillæ 1mi paris lamina interiore parvula. Maxillæ 2di paris laminis latis. Pedes maxillares laminis exterioribus in margine interiore - dentibus validis armatis; palpo robusto sed non longo; artieulo - palpi 4t0 non ungviformi sed in apice spinis duabus curvatis armato. Corpus compressum; epimeris mediocribus, in margine inte- — riore non plumosis; epimero 5to tam alto sed latiore qvam 4to, in margine posteriore pro pedibus 5ti paris retroversis inciso. Antennæ superiores tenues; articulo pedunculi 3tio perbrevi; flagello longo; flagello accessorio absenti. | Antennæ inferiores flagello brevissimo. -— Pedes 1mi et 2di paris manu subcheliformi instructi; manu - 1mi paris eadem forma ac 2di paris; pedes 2di paris validiores | apud marem qvam apud feminam. Å Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim crescentes. Pedes saltatorii biramei; pedes ultimi paris ramis parvulis; ramo exteriore ungvibus duobus instructo. Appendix caudalis crassa. -— Gen. I. Amphithoé. Leach 1813. * Amphithoé. - Leach, Edinb. Encyc. VII. p. 402. 1813—1814. Cymadusa. Savigny, Egypte Crust. pl. 26. Anisopus. Templeton, Trans. Ent. Soc. Ser. I. p. 188. 1836. Pleonexes. Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 2 ser, XIX. p. 147. 1847. ; - Mandibulæ articulo palpi 3tio non perdilatato, longitudinem 'articuli 2di ferme æqvanti. — Pedes 1mi et 2di paris ungve dentato; pedes 2di paris iisdem "mi paris validiores. | Pedes qvinqve parium posteriorum articulo 5to apicem versus non dilatato et manum subcheliformem non formanii. — Pedes saltatorii ultimi paris biramei; ramis perbrevibus; ramo exteriore ungvibus duobus validis armato. 3 - 16 p a Pl Ar SE Kr de tja tt 08 0 ra ES) ENE GET Å Pin arr då 244 Å. podoceroides. Rathke 1843. Amphithoé podoceroides. Rathke, Acta Acad. Leopold. T. XX. p. 79. tab. IV. f. 4. 1843. VER Amphithoé albomaculata, Krøyer, Naturh. Tidsskr. Ny Række. 2 B. p. 67. 1845. | Amphithoé littorina. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 59. Qeculi parvi, obliqvi, ovales, rubri. Antennæ superiores di- midiam corporis longitudinem parum superantes. Pedes 1mi paris manu paulo breviore qvam eadem 2di paris, qvadrangulari, vix - duplo longiore qvam lata. Pedes 2di paris manu maris majore qvam eadem feminæ, in acie obliqve truncata; acie manus antice tuberculo, postice spinis duabus validis instructa; margine manus posteriore seriebus multis setarum instructo. Pedes 3tii et 4ti paris articulo imo plus duplo longiore qvam lato. Pedes 5ti paris articulo imo elongato; articulo 4to breviore qvam 3tio et longiore qvam lato; articulo 5to angusto, longitudinem articuli 3tii et 4ti junetorum ferme ægvanti. Ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. Å. grandimana. A. Boeck 1860. Amphithoé grandimana. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Na- - turf. 8de Møde. 1860. p. 668. Antennæ superiores dimidiam longitudinem animalis æqvantes., Pedes 2di paris manu maris pergrandi, tam longa qvam articulis omnibus præcedentibus junctis, oblonga et ovata, in acie erenulata; manu feminæ multo minore, in acie obliqve truncata. Pedes 3tii et 4ti paris articulo imo multo latiore qvam apud speciem præ- cedentem; articulo 3tio postice perdilatato. Pedes 5ti paris arti- culo imo fere rotundo; artieulo 4to non longiore qvam lato; articulo 5to ovali, breviore qvam artieulo 3tio et 4to junctis. Gen. II. Sunamphithoé. Spence Bate 1855. Sunamphithoé. -Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 59. Pedes trium parium posteriorum articulo ultimo deorsum dilatato et manum subcheliformem formanti. Reliqva cum genere Amphbithoé fere conveniunti. 4 S. hamulus. Spence Bate 1855. Sunamphithoö hamulus. Spence Bate, Ann. and Mag. of Nat. - Hist. 2 ser. XIX. p. 178.1857. Brit. Assoc. Report. p. 59. 1855. $ Qeuli parvi, rotundi. Antennæ superiores dimidia animalis longitudine breviores; articulo peduneuli imo duplo longiore qvam erasso, longitudinem capitis æqvanti. Pedes 2di paris manu maris -paulo majore qvam eadem feminæ, elongata, qvadrangulari, in acie obliqve truncata. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 1mo elon- gato; artieulis cæteris brevioribus; articulo 3tio parum modo di- latato, 4to breviore qvam lato. Pedes 5ti paris articulo 1mo in 1argine posteriore perdilatato, tam lato qvam alto; articulo 4to breviore qvam lato; manu in acie prope ad basin ungvis dente serrato instructa. Pedes 7mi paris articulo imo postice non per- E dilatato; articulo 4to parum breviore qvam 5to. Appendix cau- dalisi in apice ungvibus duobus instructa. Haugesund, Farsund. o- S. longicornis. n. 8. å Antennæ prælongatæ; superiores inferioribus longitudine cir- eiter æqvales, longitudinem animalis æqvantes; articulo pedunculi imo longitudini capitis et articuli 2di æqvali. Antennæ infe- riores articulo peduneuli 4to breviore qvam 5to. Pedes 1mi paris manu fere qvadrangulari. Pedes 2di paris manu maris permagna, apicem versus latiore, in margine anteriore sinuata, in acie obligve truncata; manu feminæ multo minore, paulo longiore å eadem imi paris. Pedes 3tii et 4ti paris longiores et an- ustiores qvam apud speciem præcedentem; articulo 5to longiore gram lato. Pedes 7mi paris articulo ultimo longiore qvam arti- ulo 3tio, apicem versus dilatato. Appendix caudalis ungvibus festitate, in margine posteriore paulum incisa. Haugesund. - Subfamilia XX. Podocerinæ. 3 Labium superius in apice parum sinuatum. 2 Boom sæpe valde prominens. - Mandibulæ pervalidæ, in apice perdentatæ; processu acces- sorio. HØRES, item perdentato; serie spinarum ex setis multis, 246 Ja latis, in margine convexo serratis, constanti; tubereulo molari permaguo et serie dentium inferiore in setas plumosas desinenti; palpo elongato, Sarticulato, sæpe pervalido. Labium inferius latum; lamina interna magna. Maxillæ 1mi paris palpo spinis paucis elongatis armato; la-- mina interiore parvula, ovali, setis destituta. | Maxillæ 2di paris latæ; lamina externa latissima et longiore qvam interiore. Pedes maxillares laminis mediocribus; lamina interiore den- tibus tribus, exteriore permultis validis et apicem versus longi- oribus, postice in setas curvatas desinentibus, armatis; palpo per- magno; articulo 2do elongato; articulo 4to non ungviformi sed in apice spinis duabus curvis, validis armato. : Corpus subdepressum; dorso rotundato; epimeris parvis. Qculi in lobis capitis lateralibus siti. Antennæ superiores pedunceulo prælongato; articulo sjusdøm Stlo longitudinem 2di fere æqvanti; flagello brevi aut perbrevi; flagello accessorio brevi aut absenti. | | Antennæ inferiores flagello ex articulis paucis aut multis, nun- qvam permultis, composito. Pedes 1mi paris subcheliformes, iisdem 2di paris minores. Pedes 2di paris apud marem majores, subcheliformes, inter- dum cheliformes; articulo 4to manum efficienti; articulo 5to et ungve pollicem 2articulatum una formantibus; pedes 2di paris apud feminam semper subcheliformes. Pedes 5ti paris retroversi. Pedes 6ti et 7mi paris longitudine gradatim erescentes. Pedes saltatorii ultimi paris 1 aut 2 ramosi; ramis perbrevi- bus et dentibus curvatis armatis; pedunculo elongato. Appendix caudalis crassa, spinis aut dentibus instructa. Gen. I. Podocerus. Leach. Podocerus. Leach, Linn. Trans. XI. p. 360. 1815. Jassa, Leach, Linn. Trans. XI. p. 8361. 1815. Ischyrocerus. Krøyer, Grønlands Amphipoder. K. Danske Vid.- Selsk. Skrifter. 1838. p. 59. å arge or GSE SG FP 247 Ro C G obtyin: Dana, United States Explor. Exped. p. 841. Å. 1853. D ereothoé. Dana, United States Explor. Exped. p. 968. Q. -— Mandibulæ palpo elongato, non lato; articulo palpi ultimo in apice rotundato et setis plumosis permultis instructo. Pr Epimera anteriora parva. *- Antennæ superiores articulo pedunculi 8tio sat elongato; fla- gello brevi sed multiarticulato; flagello appendiculari parvo. —— Pedes 2di paris maximi, apud marem validiores qvam apud -feminam; articulo 5t0 manum subcheliformem formanti. Er Pedes 3tii et 4ti paris articulo Imo parum modo dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris biramei; ramis parvulis. Appendix caudalis crassa. P. latipes. Krøyer 1842. Isehyrocen latipes. Krøyer, Nat. Tidsskr. 1 B. IV. p. 162. 1842. - Angulus lateralis capitis rotundatus. Pedes 1mi paris manu perlata, dilatata, triangulari, in angulo rotundata. Pedes 2di paris -n nanu eadem forma sed majore ac 1mi paris; carpo perbrevi; 1ngve parum modo breviore qvam manu. Pedes saltatorii ultimi = aris ranio exteriore dentibus duobus parvis instructo; ramo in- teriore edentato. Grænlandia. Eh , P. megacheir. mn. 8. - Angulus capitis lateralis acutus. Pedes 1mi paris manu elon- 3 gala, ovata, multo longiore qvam carpo. Pedes 2di paris apud feminam eadem forma ac pedes 1mi paris, sed carpo breviore et manu majore; manu maris vero prælongata, magna, ovali, circi- ter ter longiore qvam lata; acie manus prope ad basin ungvis tuberculo instructa. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore in apice dente uno armato; ramo interiore inermi. Haugesund. P. anguipes. Krøyer 1838. tPodocerus eylindrieus. Say, Jour. Acad. Phelad. pl. 2. 1817. ode anguipes. Krøyer, Grønl. Amphip. Danske Vidensk.- Selsk. Afhandl. VII. p. 283. tab. III fig. 14. 3". 1838. 248. Gammarus Zebra. H. Rathke, Acta Acad. Leopold. T. XX. p. 74. tab. III. fig. 4. 9. 1843. Ischyrocerus minutus. Lilljeborg, Kongl. Vet.-Akad. Handl. 1850. p- 395. ?Cerapus fucicola. Stimpson, Marine Invert. Grand. Manan. p. 48. fig. 34. 1855. Podocerus punctata. 9. Spence Bate, Ann. and Mag. of Nat. Hist. 2 ser. XIX. p. 148. 1847. Dercothoé punctata. (Milne Edwards). Spence Bate, Catal. of Am- phip. in Brit. Mus. p. 260. pl. XLIV. f. 10. 1862. Podocerus largimanus. Heller, Beitråge etc. Deukschriften d. K. Akad. d. Wissenschaften. 26 B. 2 Ab. p. 46. 1867. Podocerus anguipes. Bruz., Skand. Amphip. Gammar. K. Vet.- - Acad. Handl. Ny Följd. III. p. 21. 1859. Angulus capitis lateralis nec productus nec acutus. Pedes 1mi paris manu lata, ovali. Pedes 2di paris apud marem manu ter longiore qvam lata, curvata, infra truncata, in extremo mar- gine posteriore prope ad basin ungvis tuberculo instructa; apud feminam manu sat breviore, ovali. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore in extremo margine superiore dentibus qvatuor instrueto; ramo interiore acuminato, edentato. Grænlandia. Spitsbergia. Ad oras Norvegiæ usqve ad Bohusiam. P. falcatus. Montagu 1808. Cancer (Gammarus) falcatus. Montagu, Trans. of Linn. Soc. IX. p. 100. pl. 5. 1—2. 1808. . jun. Jassa falcata. Leach, Edinb. Encyc. VII. p. 433. 37. jun. 1813—1814. Jassa pulchella. Leach, Edinb. Encyc. VII. p. 488. Å. Jassa pelagica. Leach, Edinb. Encyc. VII. p. 433. Q. Podocerus pulchellus. Milne Edwards, Ann. des Sci. Nat. Hist. p. 884. 1830. 3. Cerapus pelagicus. Milne Edwards, Hist. des Crust. III. p. 61. 1840. x. jun. Podocerus calcaratus. Rathke, Acta Acad. Leopold. XX. p. 91. tab. IV. fig. 9. 1843. 3. po NG kdocorne falcatus. Thompson, Ann. Avd de) of Nat. Hist. XX. 0 p. 274. 1847. MR toseras faleatus. Spence Bate, Catal. of Ko in Brit. Mus. | p. 255. pl. XLIV. fig. 1. 1862. - Podocerus pelagieus. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. ——p. 255. pl. XLIV. fig. 2. 9. - Podocerus monodon. Heller, Beitråge etc. Denckschriften d. K. Akad. d. Wissenschaften. 26 B. 2 Ab. p. 45. 1867. Angulus capitis lateralis rotundatus. Pedes 2di paris apud - maren manu prælongata, curvata, longiore qvam articulis præ- - cedentibus junctis, ex summo margine posteriore calcem longam -emittenti, in fine marginis ejusdem tuberculo instructa; apud fe- - minam manu ovata, in margine posteriore tuberculis duobus vel - tribus instructa. Pedes 3tii et 4ti paris articulis brevissimis; ar- - tieulo dtio in angulo inferiore posteriore ad finem articuli 4ti pro- ducto; articulo 5to ovato. Pedes saltatorii ultimi paris ramo ex- -teriore in extremo margine superiore spinis duabus vel tribus -armato; ramo interiore in apice dente uno obtuso instructo. Ad Oras oceidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. 7 kn Gen. II. Janassa. n. g. Jassa. Bruzelius, Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Handl. Ny ——— Följd. III. p. 18. 1839. | | i Mandibulæ palpo .perlato, non vero longo; articulo palpi 83tio obovato. $ Antennæ robustæ, setis densis instructæ; superiores flagello perbrevi, ex articulis paucis (8) constanti; articulo ejusdem imo perlongo; flagello accessorio fere obsoleto. « Antennæ inferiores superioribus multo longiores et crassiores; f fagello ex articulis paucis constanti; articulo ejusdem imo per- me agnO, prælongato. 3 Corpus subdepressum; epimeris parvis. - Religva cuni genere Podocerus ferme conveniunt. - Å > 250 J. variegata. Leach 1813—1814. Podocerus variegatus. Leach, Edinb. Encyc. VII. p. 483. 1813— 1814. Q. 6 Podocerus capillatus. H. Rathke, Nova Acta Cæsar. Leopold.- Carolin. Nat. Cur. T. XX. p. 89. 1843. 3. Jassa capillata. Bruzelius, Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. II. p. 18. 1859. | Angulus lateralis capitis productus, subrotundatus. OQculi mi- nimi. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do et 3tio longitu- dine fere æqvalibus, longioribus sed apgustioribus qvam artieulo imo; flagello 3articulato; articulo ejusdem 2do et 83tio junctis di- midiam longitudinem articuli 1mi non ægqvantibus. Antennæ in- - feriores articulo pedunculi 5to longiore sed angustiore qvam 4to. Pedes 1mi paris manu ovali, longiore qvam carpo. Pedes 2di paris manu maris multo majore qvam feminæ, ovata, in acie pro- funde incisa et dentibus duobus armata; manu feminæ in acie incisa, tuberculo valido, non dentibus, instructa. Pedes 8tii et 4ti paris perbreves et lati. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interi- ore in apice spina una armato; ramo exteriore edentato. Ad oras oceidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. Gen. III. Cerapus. Say 1817. Cerapus. Say, Jour. Acad. Philad. 1. p. 49. 1817. Erichthonius. Milne Edwards, Ann. des Sci. Nat. XX. p. 388. 1850. Cerapodina. Milne Edwards, Hist. des Crust. III. p. 62. 1840. Pyctilus. Dana, United States Explor. Exped. p. 9738. 1853. Hypostomum productum et acuminatum. Mandibulæ articulo palpi 8tio breviore qvam 2do, in apice rotundato. Antennæ superiores flasello elongato; flagello accessorio ab- senti; articulo peduneuli 3tio elongato. Antennæ inferiores flagello multiarticulato. Corpus depressum; dorso lato; epimero 2do maguo; epime- ris cæteris minimis. 2 251 å - Pedes 1mi paris utriusqve sexus æqvales; pedal 5to manum - subcheliformem formanti. | Pedes 2di paris carpo maris permagno et pervalido, in angulo pr inferiore posteriore plus minusve producto; articulo 5to multo j angustiore; articulo 5to et ungve longo una pollicem 2artieulatum . efficientibus; pedes 2di paris feminæ iisdem maris multo mino- res; carpo brevi, ex angulo inferiore posteriore calcem emittenti; -— artieulo 5t0 manum subcheliformem formanti. | Pedes 3tii et 4ti paris articulo -1mo perlato. Pedes saltatorii ultimi paris lramosi; ramo sat brevi. E Appendix caudalis in apice tubereulis spinosis duobus instructa. ; C. abditus. Templeton 1836. — Cerapus abditus. Templeton, Trans. Ent. Soc. 1. p. 188. pl. XX. fig. 5. 1836. — Cerapodina abditus. Milne Edwards, Hist. des Crust. III. p. 62. 1840. - Erichthonius difformis. Spence Bate, Synopsis etc. Ann. Nat. Hist. 1857. E 2Cerapus Whitei. Gosse, Nat. Rambles Devonshire Coast. p. 388. på. XXII fig. 12. 1858. - Siphonoecetus Krøyeranus. Spence Bate, Brit. Assoc. Report. | 1855. p. 58. 9. Siphonoecetus Whitei. Crust. Amphip. in Brit. Mus. p. 270. pl. Mr XLV: fig. 10. 1863. 9. | Antennæ superiores dimidia longitudine animalis parum lon- Gå Å - giores, inferioribus æqvales. Pedes imi paris manu triangulari. - Pedes 2di paris apud marem carpo permagno, paulo longiore qvam lato, in angulo inferiore posteriore in dentem longum, vix - ad finem artieuli 5ti porrectum, producto et dente magno acces- - sorio interiore instructo: articulo 5to sat lato, in margine interiore nodulis latis armato; apud feminam carpo calcem validam, lon- gan, in apice rotundatam, emittenti; articulo 5t0 manum latam, % * triangularem, in margine interiore paulum sinuatam, formanti. 2 Spitsbergia, ad oras ocecidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. 252 C. difformis. Milne Edwards 1830." Erichthonius difformis. M. Edwards, Ann. des Sc. Nat. T. XX. p. 382. 1830. Podocerus Leachii. H. Krøyer, Naturhist. Tidsskr. 1ste Række, Ade B. p. 163. 1843. | Cerapus difformis. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p:5265: pl.-XLV: fi. 551862: Pedes 2di paris carpo apud marem duplo longiore qvam ab: in angulo inferiore posteriore dentem longum formanti; articulo 5to angusto, subeurvato. Cæteroqvin ferme ut apud speciem præ- cedentem. Christianiafjord. C. longimanus. n. 8. Pedes 2di paris apud marem longitudinem animalis fere æqvan- tes; carpo ter longiore qvam lato, ex angulo inferiore posteriore dentem emittenti; dente dimidiam longitudinem carpi æqvanti, ultra medium articulum 5tum porrecto, gracili, prope ad finem marginis- interioris denticulo accessorio instructo; articulo 5to elongato, angusto, prope ad basin marginis posterioris tuberculo armato; ungve angustiore qvam apud species præcedentes. Haugesund. C. Hunteri. Spence Bate 1862. Cerapus Hunteri. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 264. pl. XLV. fig. 3. 1862. Pedes 2di paris carpo maris ferme duplo longiore qvam lato, ex angulo inferiore posteriore dentem perbrevem, acutum, circi- ter ad medium marginem posteriorem articuli 5ti porrectum, emit- tenti; artieulo 5to in margine posteriore serrato ettuberculis duo- bus vel tribus latis instructo. Haugesund. Subfamilia XXI. Chelurinæ. Allmann 1837. Labium superius elongatum, in apice rotundatum. Mandibulæ in apice productæ, acuminatæ, parum dentatæ; ramo accessorio parvo, bidentato; serie spinarum ex spinis paucis dv ge Fo reder Med kr Ps Ke Sa NE v ee - br. a+ K > » - På ar 2 Dr dd Vag ge 253 | validis et setis plumosis constanti; tubereulo molari valde pro- å minenti; palpo brevi, 3articulato. F Maxillæ 1mi paris dentibus validis armatæ; palpo 2articulato, in apice dentibus paucis validis vel spinis armato; lamina inte- — riore elongata, angusta. Maxillæ 2di paris laminis brevibus, non vero perlatis. Pedes maxillares laminis magnitudinis medioeris, spinis gra- — eilibus modo instructis; palpo elongato, robusto; articulo palpi 4to non ungviformi, in apice spinis duabus curvatis instructo. Corpus subdepressum; epimeris parvis. -Segmenta tria posteriora postabdominis coalita. Antennæ superiores breves, flagello accessorio instructæ. $ Antennæ inferiores superioribus multo longiores, latæ; seg- - mentis flagelli coalitis. Pedes natatorii pedunculo introrsum valde dilatato. Å Pedes saltatorii 1mi et 2di paris parvi. | Pedes .saltatorii ultimi paris pedunculo perbrevi, uniramosi; ramo magno lamelliformi. | Appendix caudalis parva, Gen. Chelura. Philippi 1839. P Chelura. Philippi, Archiv f. Naturgesch. Vol. V. 1839. p. 120. — Nemertes. White, Catal. Crust. in Brit. Mus. p. 90. 1847. Segmentum postabdominis 3tium in medio spina longa, crassa, - curvata, apud marem majore qvam apud feminam, armatum. Pedes 1mi et 2di paris parvi, invicem fere eadem forma; manu angusta, cheliformi; pedes 2di paris graciliores. —— Pedes trium parium ultimorum articulo imo parum dilatato. | Appendix caudalis lamelliformis, in apice rotundata. - C. terebrans. Philippi 1839. Chelura terebrans. Philippi, Archiv fur Naturgesch. Vol. V. 18837. Mp. 120. pl. BI. 3. Nemertes nesæoides. (Leach). White, Cat. Crust. in Brit. Mus. —p- 90. 1847. Å 254 Antennæ inferiores flagello ovali, eliptico; segmentis flagelli coalitis. Pedes imi paris manu longiore, 2di paris breviore qvam carpo. Pedes saltatorii 1mi paris pedunculo perdilatato et erenulato.. Pedes saltatorii ultimi paris ramo apud marem majore qvam apud feminam, elongato, ovato. Appendix caudalis in apice paulo producta. Christianiafjord. Subfamilia XXII. Corophinæ. Dana 1849. Labium superius latum, in apice rotundatum et setosum. Mandibulæ validæ, in apice dentatæ; processu accessorio etiam dentato et serie dentium inferiore in setam longam, plumosam desinenti; serie spinarum ex spinis paucis sed latis, in apice den- tatis, composita. Labium inferius latum; laminis internis validis. Maxillæ 1mi paris palpo in apice dentibus validis armato; lamina interiore parva aut obsoleta. Maxillæ 2di paris plus minusve latæ. Pedes maxillares lati, validi; articulo palpi 4to in apice spinis duabus validis instructo aut ungviformi; lamina exteriore in mar- gine interiore dentibus aut spinis armata. Corpus depressum, latum, robustum; epimeris minimis, rigidis. Caput dilatatum. Antennæ inferiores superioribus vulgo validiores, pediformes, in apice ungvibus instructæ, apud marem robustissimæ. ; Pedes 1mi paris iisdem 2di paris sæpissime validiores. Pedes natatorii breves, validi; pedunculo interdum introrsum valde dilatato. Pedes saltatorii 1mi et 2di paris 2ramosi; ramis parum elongatis. Pedes ultimi paris parvi, breves, lati, Iramosi. Appendix caudalis laminaformis. Gen. I. Corophium. Latreille 1807. Corophium. Latreille, Gen. Crust. et Insect. p. 8. 1807. Mandibulæ serie setarum ex setis tribus validis, in apice latis et dentatis, constanti; palpo 2articulato. i I ) Sok på 255 Maxillæ 1mi paris palpo elongato; lamina interiore absenti. . Pedes maxillares validi; articulo palpi 4to in apice obtuso, — spinis duabus crassis armato; lamina exteriore in margine inte- -riore spinis tenuibus instructa; lamina interiore angusta. : Antennæ superiores utriusqve sexus inferioribus graciliores; E articulo pedunculi 8tio brevi; flagello brevi, pluriarticulato; fla- gello accessorio absenti. Antennæ inferiores pervalidæ, pediformes. Pedes 1mi paris graciles, manu subcheliformi instructi. Pedes 2di paris articulo 8tio elongato, setis multis plumosis instructo, in margine anteriore cum margine posteriore articuli 4ti coalito; artieulo 5to elongato, manum subcheliformem non formanti. X ; Pedes 3tii et 4ti paris non sat elongati. Pedes 5ti et 6ti paris breves, invicem eadem forma; articulo 1mo parum dilatato. Pedes "mi paris magis elongati, angusti; articulo imo paulo - dilatato. — Pedes saltatorii ultimi paris ramo minimo; peduneulo in mar- gine interiore non dilatato. « Ar C. grossipes. Linné 1767. : Cancer grossipes. Linné, Syst. Natur. II. p. 1055. 1767. - Qniseus volutator. Pallas, Spic. Zool. 1X. p. 59. tab. 4. f. 9. 1777. - Astacus liniaris. Pennant, Brit. Zool. ed. 1777. IV. p. 17. pl. 16. MT 31. - Gammarus longicornis. Fabricius, Ent. Syst. II. p. 515. 1792. Corophium longicorne. Latreille, Gen. Crust. et Ins. I. p. 59. 1807. Ko Rostrum frontale parvum. Angulus lateralis capitis rotun- datus. Antennæ inferiores apud marem longitudinem animalis superantes, apud feminam non æqvantes; articulo peduneuli 5to edentato. . Pedes 1mi paris ungve longitudinem aciei manus æqvanti; carpo paulo longiore qvam manu. Pedes 2di paris ungve levi. Pedes Stil et 4ti paris ungve breviore qvam artieulo 4to et 5to netis. Pedes 5ti et 6ti paris angulo inferiore anteriore artienli | LS 5 AR Sø NG på ; øy > EV DE BE nn ag * q il Å 34 - og myr er OPE, å på Å od 97 3 & RA g rE» å "å >" » Å) ar » ; 3 > "e å - 256 dtii valde producto; artieulo 4to lato, brevi, spinoso. Pedes 7mi paris artieulo 4to breviore qvam 3tio. Pedes saltatorii ultimi paris ramo brevi, ovali. Segmentum postabdominis 4tum, 5tum et 6tum non coalita. Ad oras Scandinaviæ occidentales et orientales. C. crassicorne. Bruzelius 1850. ?Corophium acherusicum. Costa, Ricerche su Crostacei Amphip. del Reg. di Napoli. Mem. d. Nat. Accad. d. Science Napoli 1856. p. 232. Corophium cerassicorne. Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Hand). Ny Följd. III. p. 15. pl. 1. fig. 2. 1859. ?Corophium crassicorne. (Bruzelius). Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed, Crust. p. 499. 1868. * Rostrum frontale parvum. Angulus capitis lateralis valde pro- ductus et acuminatus. Antennæ inferiores corpore Dbreviores; articulo pedunculi 5to dente brevi armato. Pedes 1mi paris ungve longitudinem aciei manus superanti; carpo paulo longiore qvam manu. Pedes 2di paris ungve prope ad finem marginis posterioris spina una valida armato. Pedes 3tii et 4ti paris ungve longitu- dinem articuli 4ti et 5ti junctorum æqvanti. Pedes 5ti et 6ti- paris angulo inferiore anteriore articuli 8tii non valde producto; articulo 4to nec dilatato nec spinoso. Pedes 7mi paris artieulo 3tio et 4to longitudine ferme æqvalibus. Pedes saltatorii ultimi paris ramo ovali. Segmentum postabdominis 4tum, 5tum et 6tum coalita. Ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bo- husiam. å C. affine. Bruzelius 1859. Corophium affine. Bruz., Amphip. Gammar. p. 16. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. III. 1859. Då ?Coropbium Bonellii. Milne Edwards, Ann. des Sc. nat. XX. p. 385. 9. 1830. Caput rostro frontali destitutum. Angulus lateralis capitis parum modo productus et acuminatus. Antennæ breviores et v i | PeyT SE > AGN ek sa rer : VM å pet. ev gå % » fv Å OG Å i J RK « På ey ner) dir, 49 R Mon + -- > 3 KN «4 Fe baN ha? * Å å Ma 4 n « p - » - & * « å 287 | - angustiores qvam apud species præcedentes. Antennæ inferiores | -artieulo peduneuli 5to spina destituto. Pedes 1mi paris ungve — longitudinem aciei manus superanti; carpo multo longiore qvam | manu. Pedes 2di paris ungve prope apicem marginis posterioris dente uno armato. Pedes 3tii et.4ti paris ungve multo longiore | qvam articeulis duobus posterioribus junctis. Pedes 5ti et 6ti paris — angulo inferiore anteriore articuli 3tii parum modo producto; artieulo 4to non spinoso. . Pedes 7mi paris articulo 3tio et 4to longitudine — ferme æqvalibus. Pedes saltatorii ultimi paris ramo elongato, «eylindrico. Segmentum postabdominis 4tum, 5tum et 6tum non | coalita. Christianiafjord, Bohusia. Gen. II. Siphonoecetus. Krøyer 1845. ee Krøyer, Nat. Tidsskr. 2 R. 1 B. p. 481. 1845. Ep Mandibulæ palpo 3articulato; articulo 3tio nodiformi, fere - obsoleto. — Maxillæ 1mi paris lamina interna destitutæ. Pedes maxillares validi; laminis exterioribus magnitudinis. medioeris, in margine interiore dentibus paucis, robustis, apicem versus in spinas validas et curvatas desinentibus, armatis; articulo palpi Ato ungviformi. | Antennæ superiores inferioribus brdrinrer peduneulo elon- gato; flagello brevi, pauciarticulato; flagello accessorio absenti. I Antennæ inferiores pediformes, apud marem majores qvam apud feminam. — Pedes 1mi et 2di paris validi; pedes 2di paris manu subeheli- formi, parum robustiore qvam apud pedes 1mi paris. 4 Pedes 3tii et 4ti paris perlati; articulo 3tio deorsum cordifor- miter dilatato; articulo 4to et 5t0 multo angustioribus et perbrevibus. — Pedes natatorii pedunceulo introrsum perdilatato. 3 Pedes saltatorii ultimi paris lramosi; pedunculo introrsum valde dilatato. : 8 S. EN Krøyer 1845. Siphonoccetus typicus. Krøyer, Nat. Tidsskr. 2 R. 2 B. p. 481. pl. VIL f. 4. 1845. | 3 22 Vidensk. -Selsk. Forh. 1870. 17 258 Angulus capitis lateralis non valde productus. Antennæ in- feriores longitudinem animalis superantes. Pedes 3tii et 4ti paris articulo imo longiore qvam lato; articulo 3tio vix duplo longiore qvam lato; ungve breviore qvam articulo 5to angusto. Pedes saltatorii 1mi et 2di paris ramo exteriore elongato, angusto, cur- vato, apicem versus acuminato, in margine exteriore convexo dentibus permultis instructo; ramo interiore spinis destituto. Pe- des saltatorii ultimi paris ramo in apice attenuato. Appendix caudalis latior qvam longa. Grænlandia. S. Colletti. n. 8. Angulus capitis lateralis in lobum, antice rotundatum, pro- ductus. Qculus in extremo lobo positus. Antennæ inferiores sat graciles, longitudine animalis breviores. Pedes 8tii et 4ti paris articulo imo fere latiore qvam alto; articulo 8tio paulo longiore qvam lato; articulo 5to parum longiore qvam lato; ungve lon- gitudinem artieuli 4ti et 5ti junctorum superanti. Pedes saltatorii 1mi et 2di paris ramis in apice rotundatis, in margine exteriore dentibus paucis, crassis, et in apice spinis nopnullis tenuibus -instructis. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo in margine posteriore setis longis instructo; ramo parvo, rotundato aut ovali, in apice setoso. Appendix caudalis vix longior qvam lata. Hau-: gesund, Christianiafjord. Gen. III. Glauconome. Krøyer 1845. Glauconome. Krøyer, Nat. Tidsskr. 2 R. 1 B. p. 491. 1845. Mandibulæ palpo 3articulato; articulo 3tio elongato, angusto sed breviore qvam 2do. | Maxillæ 1mi paris lamina interiore parva. Pedes maxillares lamina exteriore parva, in margine interiore dentibus paucis sed validis instructa; lamina interiore lata; arti- culo palpi ultimo fere ungviformi. Antennæ superiores inferioribus parum Ad longiores; fla» gello multiartieulato; flagello accessorio parvo. | Antennæ inferiores apud marem multo validiores qvam apud Å > der Ap DA > ØSE GIS, VG PÅ ed ME kg hi 24 åt. IT VA. K d ENDNJS v ag p gå å Ala ÆRE SS PN Ba EL pp: spå rs tg Ki å, 57 Fusx ” - v ve PA é å 9 i Set, GJE Ea " Er a Te BA - ær Kå 2, Ny Ka pt Gå ert å V rn E < på * or - av ; PG 259 kr feminam, fere pediformes; flagello ex articulis pluribus composito ; -— articulo flagelli ultimo spinis duabus curvatis instructo. ——— Pedes 1mi paris validi; manu subcheliformi. Pedes 2di paris Hen 1mi paris popla graciliores et angu- — stiores; manu parum subcheliformi. å Pedes 3tii et 4ti paris graciles. E- Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim crescentes ; -—. articulo imo parum dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris lramosi; pedunculo introrsum dilatato. Appendix caudalis laminaformis. G. leucopis. Krøyer 1845. Glauconome leucopis. Krøyer, Nat. Tidsskr. 2 R. 1 B. p. 491. 1845. — Unciola leucopis. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. up. 279. 1862. >) Segmenta postabdominis tria anteriora in utroqve latere dorsi tubereulo parvo, sat lato, conico, rotundato instructa. An- tennæ superiores artieulo pedunculi 8tio elongato, duas tertias . partes longitudinis 2di æqvanti. Pedes 1imi paris carpo multo | 3 breviore qvam lato, in angulo inferiore posteriore producto. Pe- Å des 2di paris manu longitudinem carpi fere æqvanti, in acie trun- -cata. Pedes Stil et Ati paris articulo 4t0 multo breviore qvam 5to. Pedes trium parium ultimorum articulo imo in utroqve mar- gine setis longis, plumosis instructo. Pedes 7mi paris articulo 410 multo breviore qvam 5to. Appendix caudalis brevior qvam lata. Grænlandia, Spitsbergia, Finmarkia. å Å G. Krøyeri. n. 8. $ ?Unciola planipes. Norman, Report of deep sea dredging of the - coast of Northumberland and Durham. p. 3. pl. VIII. f. 9—15. Corpus leve. AÅAntennæ superiores articulo pedunculi 3tio perbrevi et tertiam partem longitudinis articuli 2di æqvanti. Pe- des imi paris carpo longiore qvam apud speciem præcedentem, in angulo inferiore posteriore non producto; manu maris lata, in 00 IV * PE 260 g acie undata et spinis paucis sed validis armata; manu feminæ ovata, in acie spinis parvis instructa. Pedes 2di paris manu multo breviore qvam carpo, apicem versus angustiore. Pedes 3tii et 4ti paris artieulo 4to lougitudinem articuli 5ti fere ægqvanti et parum longiore qvam 8tio. Pedes trium parium ultimorum arti- culo imo setis longis, plumosis destituto; pedes 7mi paris artieulo 4to et 5to longitudine fere æqvalibus. Appendix caudalis paulo brevior qvam lata. . Haugesund, Christianiafjord. G. Steenstrupi. nm. 8. Femina. Dorsum leve, tuberculis destitutum. (Caput inter - antennas superiores rostrum pervalidum, curvum emittens. An- tennæ multo magis elongatæ qvam apud species præcedentes. Antennæ superiores -articulo pedunculi 8tio dimidium longitudinis articuli 2di æqvanti; flagello longiore qvam pedunceulo. Pedes 1mi paris manu ovali, fere eadem longitudine ac carpo; hoc non perdilatato. Pedes 2di paris manu multo breviore qvam carpo, in acie truncata. Pedes qvinqve parium posteriorum setis plumosis destituti. Pedes 8tii et 4ti paris articulo 4to longitudinem 3tii et 5ti æqvanti. Pedes trium parium posteriorum articulo imo line- ari, non dilatato, tam longo vel paulo longiore qvam 8tio; ungve dimidium longitudinis articuli 5ti superanti. Appendix caudalis latior qvam longa. Haugesund. ; Gen. IV. Hela. Boeck 1860. Hela. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 668. Mandibulæ articulo palpi 8tio breviore qvam 2do. Pedes maxillares lamina exteriore in margine- interiore den- tibus paucis sed validis armata. Corpus gracile,-depressum; epimeris sat parvis. Antennæ? Pedes sat elongati; pedes 1mi paris iisdem 2di paris majores. Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim crescentes; articulo non dilatato, lineari; articulo 4to minimo. Pedes saltatorii 1mi et 2di paris biramei, ultimi paris Iramosi. , G , TE PT LE Å DE TN RE Å « bi pa Ka åp * VF ø t ge Har SD Le Eg å | v ) 6, H p aa * p å på + 261 H. monstrosa. Boeck 1860. - Hela monstrosa. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de i Møde. 1860. p- 669. Caput latius qvam longum, in rostrum frontale productum, ad radicem antennarum inferiorum utrobiqve spinis singulis in- - structum. Antennæ inferiores articulo pedunculi 3tio, ad finem - articuli peduneuli imi antennarum superiorum porrecto. Pedes — 1mi paris manu breviore sed latiore qvam carpo, triangulari, in acie dentibus tribus validis armata; ungve longo, curvo, in mar- ine convexo setoso. Pedes 2di paris manu angustiore qvam -— eadem 1mi paris, breviore qvam carpo, ovata, edentata. Pedes -8tii et 4ti paris articulo 3tio longitudinem articuli 1mi fere æqvanti; | articulo 4to et 5to longitudine æqvalibus, brevioribus qvam 3tio. — Pedes trium parium ultimorum articulo 4to tertiam vel qvartam — longitudinis articuli 3tii æqvanti, in margine anteriore scopis seta- rum instructo; ungve fere recto, parum breviore qvam articulo 5to. Pedes saltatorii 1mi paris ramo exteriore latiore qvam in- -—teriore. Pedes saltatorii ultimi paris ramo longiore qvam pedun- eulo. Christianiafjord. « NY EU G ' Familia IV. Dulichidæ. Dana 1849. Labium superius perlatum, in apice subsinuatum. | Mandibulæ validæ, in apice dentatæ, ramo accessorio magno et - dentato instructæ; tuberculo molari robusto; serie spinarum ex - spinis paucis, validis vero, in extremo margine convexo serratis, constanti; palpo longo, gracillimo; articulo palpi 3tio breviore vem 2do. Labium inferius validum; laminis interioribus pervalidis. Maxillæ 1mi paris lamina interiore majore vel minore; arti- - eulo palpi 2do elongato, in apice spinoso. Pedes maxillares lamina exteriore in margine interiore spinis erassis armata; articulo palpi 4to crasso, in apice spina una valida, ungviformi instructo. 4 hå < , oe Corpus elongatum, lineare, depressum; éepimeris minimis; 262 postabdomine ex qvinqve modo articulis constanti et qvingve pe- dum paribus instructo. Åntennæ superiores et inferiores subpediformes, prælongatæ. Gen. I. Dulichia. Krøyer 1845. Dulichia. Krøyer, Nat. Tidsskr. 2 R. 1 B. p. 521. 1845. Dyopedos. Spence Bate, Ann. and Mag. of Nat. Hist. 2 ser. XIX. p. 150. 1857. Segmentum trunci 6tum et 7mum coalita. Antennæ superiores flagello accessorio parvo. Antennæ inferiores superioribus graciliores et breviores. Pedes imi paris tenues; manu parva, subeheliformi. Pedes 2di paris apud feminam iisdem 1mi paris similes, sed carpo breviore et latiore qvam eodem 1imi paris; pedes 2di paris apud marem multo majores; manu permagna. Pedes 38tii et 4ti paris invicem ejusdem longitudinis et formæ, sed pedes 8tii paris articulo 3tio breviore et articulo 4to longiore qvam 4ti paris. Å | Pedes 5ti et 6ti paris invicem similes. Pedes 7mi paris prælongati. Pedes saltatorii 1mi et 2di paris 2ramosi; ramo exteriore - breviore qvam interiore. D. spinosissima. Krøyer 1845. Dulichia spinosissima. Krøyer, Nat. Tidsskr. 2 R. 1 B. p. 512. 1845. Caput in rostrum frontale longum, rectum et acuminatum pro- ductum. Segmenta trunci in margine inferiore spinis validis in- structa. Segmentum trunci "mum et segmenta postabdominis duo anteriora in margine posteriore dentibus binis armata; segmentum postabdominis 8tium in eodem loco dente uno longissimo armatum. Pedes 2di paris apud marem articulo imo valde dilatato, in angulo 3 inferiore anteriore producto; manu elongata, subcurvata, ex su- E periore tertia parte marginis posterioris calcem subeurvatam emit- tenti et in extremo margine prope radicem ungvis spina valida ; instructa. Pedes trium -parium ultimorum prælongati; artieulo 263 3tio longitudinem articuli 4ti et 5ti junctorum superanti. Pedes — saltatorii 1mi paris ramo exteriore longitudinem peduneuli æqvanti; — ramo interiore longiore. Grænlandia. D. falcata. Spence Bate 1857. - Dyopedos falcatus. Spence Bate, Synopsis etc., Ann. Nat. Hist. 2 ser. XIX.-p. 151. 1857. — Dulichia faleata. Spence Bate, Ann. of Nat. Hist. XX. 1857. p. 526. Gr Sr Shares han an an oe a a k a v Corpus non spinosum, leve. Caput antice rotundatum. Pedes 2di paris apud marem manu prælongata, angusta, ex superiore tertia parte marginis posterioris calcem tortam, ex extremo mar- gine prope radicem ungvis spinam acutam, validam emittenti. Pedes trium parium ultimorum prælongati, graciles. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 3tio longiore qvam imo et longitudinem arti- culi 4ti et 5ti junctorum superanti; articulo 4to et 5to angustis, longitudine invicem æqvalibus. Pedes 7mi paris articulo 8tio vix longiore qvam artieulo 4to et 5to junctis. Pedes saltatorii 2di paris peduneulo prælongato, longitudine ramum interiorem fere æqvanti, exteriorem superanti. Hardangerfjord, Haugesund, Christianiafjord. D. Nordlandica. mn. $. Corpus leve. Frons brevior qvam apud speciem præceden- tem, rotundata. Pedes 2di paris apud marem manu magna et lata, calce destituta, in fine marginis posterioris dentibus duobus instructa; dente postico validiore et acuto, dente antito breviore et magis obtuso; ungve in summo margine interiore tuberculo robusto instructo. Pedes trium parium ultimorum prælongati, an- gusti. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 3tio longiore qvam articulis duobus seqventibus junctis; articulo 4to longiore qvam 5to. Pe- des saltatorii ultimi paris pedunculo paulo breviore qvam ramo exteriore et multo breviore qvam interiore. Nordlandia, Chri- stianiafjord. ) D. tuberculata. n. 8. Caput magis productum et rotundatum qvam apud speciem 264 præcedentem. Pedes 2di paris breves, lati, in summo margine posteriore calce perbrevi, acuminata, in infimo margine posteriore dente valido instructi; ungve in summo margine posteriore tuber- culis duobus instructo. Cæteroqvin ferme ut apud speciem præ- cedentem. Hardangerfjord, Christianiafjord. D. curticauda. n. 8. Caput antice paulum productum et rotundatum. Pedes trium parium ultimorum multo breviores et validiores qvam apud spe- cies præcedentes. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 3tio tam longo qvam 1mo et longitudine articulos duos seqventes junctos fere æqvanti; articulo 4to et 5to longitudine invicem ædgqvalibus. Pe- des 7mi paris articulo imo perbrevi; articulo 4to paulo breviore qvam 8tio et multo longiore qvam 5to. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo brevissimo, parum modo longiore qvam erasso, qvartam partem longitudinis rami interioris vix ægqvanti. Chri- stianiafjord. | D. porrecta. Spence Bate 1862. Dyopedos porrectus. Spence Bate, Synopsis etc. Ann. Nat. Hist. 2 ser. XIX. 1851. p. 151. Dulichia porrecta. Spence Bate, Ann. Nat. Hist. XX. 1857. p. 526. Caput paulum productum, rotundatum. Epimerum 2dum an- tice productum et acuminatum. Pedes 2di paris apud marem prælongati; manu elongata, angusta, in fine marginis posterioris processu deøntiformi valido instructa; calce manus recta, in apice acuminata; ungve non perlongo, in margine posteriore tuberculis duobus parvis et setis compluribus instructo. Pedes trium pa- rium ultimorum breviores et latiores qvam apud species præce- dentes. Pedes 5ti paris articulo imo paulo longiore, 6ti paris breviore, 7mi paris multo breviore qvam articulo 3tio. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to spinoso, multo breviore qvam 5to; pedes mi paris articulo 4to ferme eadem longitudine ac 5to. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo circiter dimidiam longitudinem rami interioris æqvanti. Hardangerfjord, Haugesund, Chri- stianiafjord. Gen. II. Paradulichia. n. g. Antennæ multo breviores qvam apud genus Dulichia: Pedes saltatorii ultimi paris Iramosi; ramo minimo. Reliqva cum genere præcedenti conveniunt. P. typica. n. 8. Femina. QCaput parum modo productum. Pedes trium pa- 'rium ultimorum non prælongati. Pedes 5ti paris articulo 1mo bad å jan. Fri paulo longiore, 6ti et 7mi paris breviore qvam articulo 8tio; hoc longitudine articulum 4tum et 5tum junctos, invicem longitudine æqvales, fere æqvanti. Pedes 7mi paris articulo 4to parum modo longiore qvam 5to. Pedes saltatorii 1mi paris peduneulo breviore qvam ramo exteriore. Pedes saltatorii 2di paris articulum cylin- - parvum formantes. Hardangerfjord. Gen. III. Lætmatophilus. Bruselius 1859. Lætmatophilus. Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. 1859. p. 9. Segmentum trunci 6tum et ”mum coalita. - Antennæ superiores processui frontali magno affixæ; flagello pauci-articulato; flagello accessorio absenti. | Antennæ inferiores crassitudine et longitudine superioribus æqvales. Pedes 1mi et 2di paris manibus Jøbeheltørnifnn instructi; pedes 2di paris majores. Pedes 3tii et 4ti paris invicem ejusdem formæ, pervalidi; ar- tieulo 3tio perbrevi; articulo 4to et 5to elongatis. Pedes trium parium ultimorum invicem ejusdem formæ, Jøh- gitudine gradatim crescentes. Pedes saltatorii 1mi paris 2ramosi; ramo exteriore breviore Qvam interiore. Pedes saltatorii 2di paris tuberculiformes. L. tuberculatus. Bruzelius 1859. Lætmatophilus tubereulatus. Bruzelius, Skand: Amph. Gammar. 0 K. Vet.-Akad. Handl. Ny Följd. III. 1859. p. 11. pl. I. fig. 1. 266 Cyrtophium tuberculatum. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. - Mus. p. 275. 1862. Caput supra tuberculis duobus parvis instructum. Segmenta trunci qvinqve anteriora supra e transverso depressa et nodulis ternis instructa. Segmenta trunci duo posteriora et duo anteriora postabdominis supra tuberculis binis armata. Antennæ longi- tudine æqvales, ad segmentum postabdominis 3tium circiter por- rectæ:; articulo flagelli 1mo prælongato, 2do minimo. Pedes 1mi paris manu ovata, breviore qvam carpo. Pedes 2di paris artieulo 3tio brevi, in angulo inferiore posteriore acuminato; manu maris elongata, ovali, in margine anteriore arcuata, in posteriore recta; manu feminæ ovata. Pedes qvinqve parium posteriorum articulo 3tio breviore qvam 4to; hoc breviore qvam 5to; ungve perlongo, valido et curvo. Bohusia, Christianiafjord. L. spinosissimus. n. 8. Caput spina longa armatum. Segmentum trunci imum in me- dio dentibus duobus latis, ad basin pedum 1mi paris tuberculo instructum; segmentum 2dum spinis- tribus longis, antice in medio spina una, postice spinis duabus, instructum. Segmenta qvinqve seqventia trunci et duo anteriora postabdominis in utroqve latere dorsi spinas singulas gerentia. Segmentum trunei 4tum et 5tum- ad basin pedum spinis singulis validis armata. Cæteroqvin ferme ut apud speciem præcedentem. Hardangerfjord. Gen. IV. Xenodice. n. g. Pedes maxillares 2di paris lamina interiore magnitudinis me- dioeris, in margine interiore setis pluribus (7) instructa. Antennæ superiores et inferiores longitudine fere æqvales; flagellis multiarticulatis sed multo brevioribus qvam peduneulo. Antennæ superiores flagello accessorio instructæ. Pedes 1mi 2diqve paris magnitudine et forma fere æqvales; manu parva, subcheliformi. - Pedes 3tii et 4ti paris ejusdem magnitudinis, elongati. : Å DA NAG DS De ds i Ne Tre RE ar as | 267 — Pedes trium parium posteriorum longitudine gradatim crescen- tes, filiformes. — Pedes saltatorii 1mi 2diqve paris elongati, biramei. X. Frauenfeldti. n. 8. - Corpus leve. Antennæ superiores longitudine animalis paulo — breviores; articulo pedunculi 2do et 3tio longitudine fere æqvali- bus; flagello accessorio 3articulato, fere duplo longiore qvam ar- - ticulo flagelli 1mo. Antenvæ inferiores articulo pedunculi 4to et —5to longitudine fere æqvalibus. Pedes 1mi paris manu triangu- lar, breviore qvam carpo; pedes 2di paris paulo angustiores; - pedes utriusqve paris in margine anteriore et posteriore scopis | setarum instructi. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio paulo bre- viore qvam articulis duobus seqventibus conjunctis. Pedes 5ti k - articulo 3tio multo breviore qvam 4to et paulo longiore qvam Sto. Pedes 6ti paris articulo 3tio vix longiore qvam articulis EG duobus seqventibus conjunctis; his longitudine æqvalibus. Pedes Mimi paris articulo 3tio breviore qvam articulo 4to et5to; 5to lon- Å giore. Hardangerfjord. 3 Familia V. Caprellidæ. Leach 1815. EE Mandibulæ plerumqve palpo destitutæ. Maxillæ 1mi paris lamina interiore carentes. Pedes maxillares palpo elongato; articulo ultimo ungviformi. 3 Corpus partim elongatum, gracile, partim latum et depres- sum; epimeris nullis; segmento trunci 1mo cum capite coalito et pedibus 1mi paris pone pedes maxillares aut sub iisdem affixis; ET egmento trunci 3tio et 4to pedibus vulgo destitutis; postabdomine plus minusve rudimentari. Pedes omnium parium manibus subcheliformibus plerumqve 1 instructi. å ve ge & Subfamilia I. Caprellinæ. - Mandibulæ palpo partim præditæ, partim eodem destitutæ. - Corpus elongatum, pjpele. TE EE ET Ed 268 Antennæ inferiores magnitudinis medioeris. Pedes vulgo elongati. Vesiculæ branchiales lamelliformes vel sacciformes. Gen. I. Proto. Leach 1815. Proto. Leach, Trans. of the Linn. Society XI. p. 362. 1815. Leptomera. Latreille, Regne animal 1. Edit. III. p. 51. 1817. Naupredia. Latreille, Regne animal 2. Edit. IV. p. 128. Mandibulæ palpo elongato, 3articulato. Antennæ inferiores flagello 5articulato. Septem pedum paria; pedes 5ti paris manu subcheliformi de- -stituti; pedes 2di — 4ti paris ad basin vesiculis branchialibus instructi, Postabdomen rudimentare, larticulatum; pedibus qvatuor ru- .dimentaribus, 2articulatis. P. Goodsirii. Spence Bate 1857. Proto Goodsirii. Spence Bate, Synopsis etc. Ann. Nat. Hist. 2 ser: XIX.*p. 151. 1854. AÅntennæ superiores duas tertias animalis longitudinis æqvan- tes; flagello longiore qvam articulo pedunculi ultimo. Pedes 2di paris manu elongata, ovata. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to brevissimo, tertiam articuli 3tii longitudinis partem vix æqvanti; - articulo 5to elongato, ovato, in margine spinis tribus instructo. Pedes duorum parium posteriorum artieulo 8tio articulum Stum longitudine æqvanti. Ad oras occidentales Norvegiæ us- qve ad Bohusiam. P. ventricosa. Miiller 1776. Sqvilla ventricosa. Miller, Prodromus. p. 360. 1776. Gammarus pedatus. Abilgaard, Zool. Dan. Fasc. III. p. 38. tab. LVI. fig. 1—3 (9) tab. CI. fig. 12 (3). 1789. Cancer Gammarus pedatus. Montagu, Linn. Trans. XI. p. 6. pl. 2. fig. 6. 1815. Proto pedata. Leach, Linn. Trans. XI. p. 362. 1815. Leptomera pedata. Latreille, Regne animal III. p. 51. 1817. å jeptomera ventricosa. Desmarest, Consid:. s. les Crustacés. p. 276. 0: 1825. oton pedata. Desmarest, Consid. s. les Crustacés. Å 9. — Antennæ superiores duas tertias animalis longitudinis æqvan- es; flagello et articulo pedunculi 8tio longitudine æqvalibus. An- tennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5t0 longitudine etiam qvalibus. Pedes 2di paris manu ovali, elongata. Pedes 3tii et Ati paris articulo 4to prælongato, articulum d5Stum angustum et kiten longitudine fere ægqvanti; articulo 8tio breviore qvam to et 5to junctis; articulo 5to multo longiore qvam ungve. Pe- Jes duorum parium ultimorum articulo 4to ejusdem longitudinis ac articulo 5to et paulo breviore qvam 3tio. Christianiafjord. Gen. II. Cercops. Krøyer 1843. å Jercops. Krøyer, Beskr. af Arter og Slægter af Caprellina. Nat. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 496. 1843. Mandibulæ palpo 3articulato. Antennæ inferiores flagello 2articulato. å å Qvinqve pedum paria; pedes 3tii et 4ti paris absentes; pedes Omnes manibus subcheliformibus instructi. 2 Åpstrucia. C. Holbølli. Krøyer 1843. +. | Ce reops Holbølli. Krøyer, Beskr. af Arter og Slægter af Caprel- J- lina . Nat. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 504. t. VI. fig. 1—12. R 200 rostro ser acuminato et curvato, in ie an- G ove latere spinis binis instructum; segmentum 8tium et4tum fin margine posteriore tuberculis singulis obtusis et in angulo an- teriore spinis binis instructa. Antennæ superiores tertiam partem 270 animalis longitudinis æqvantes, inferioribus duplo longiores; arti- culo pedunculi 3tio paulo longiore qvam 1mo. Antennæ inferio- res articulo pedunculi 5io breviore qvam 4to. Pedes 2di paris manu ovata, longiore qvam articulo 1mo, in margine posteriore apud marem dentibus duobus validis, apud feminam nodulis non- nullis instructa. Pedes trium parium ultimorum articulo 3tio lon- gitudinem articuli 4ti fere æqvanti, paulo breviore qvam manu. Grænlandia. Gen. III. Ægina. Krøyer 1843. Ægina. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 509. 18483. Protella. Dana, The American Journal of Science and Art. 2 ser. T. XIV. p. 307. 1852. Mandibulæ palpo longo, 3articulato. Antennæ inferiores flagello 2articulato. Qvinqve pedum paria; pedes 3tii et 4ti paris absentes; pedes -omnes manibus subcheliformibus instructi. Postabdomen 2articulatum; pedibus qvatuor elongatis, duobus anterioribus 2articulatis, duobus posterioribus 1articulatis. Æ. longicornis. Krøyer 1843. +. AÆgina longicornis. Krøyer, Beskr. af Arter og Slægter af Ca- prellina. Nat. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 509. t. VIL fig. 1—12. 1842. Corpus prælongatum, angustius, spinis et tuberculis desti- tutum. Antennæ superiores longitudinem animalis fere æqvantes; articulo pedunculi 2do fere duplo, 3tio paulo longiore qvam 1mo. Antennæ inferiores dimidiam longitudinem superiorum non æqvan- fes; articulo pedunculi 5to longiore qvam 4to. Pedes 2di paris manu maris paulo longiore qvam articulo imo; manu feminæ paulo breviore, elongata, ovali, in margine posteriore dentibu duobus validis et prope ungvem tuberculo obtuso, lato armata Pedes trium parium ultimorum gracillimi; manu fere ter longior: qvam lata, paulo longiore qvam articulo 4to, longitudinem arti culi 3tii fere æqvanti. Visiculæ branchiales elongatæ, perangust: Grænlandia. 271 R- c. ude | 3 | Æ. phasma. Montagu 1806. Cancer phasma. Montagu, The Transact. of Linn. Soc. VII. p. 66. pl. VI, f. 3. 1806. - Caprella phasma. Lamarck, Syst. des Animaux sans vertébres. V. p. 165. 1818. - Caprella spinosa. Goodsir, Edinb. new Phil. Journ. 1842. p. 108. Æ gina longispina. Krøyer, Nat. Tidsskr. 2 R. 1B. p. 476. 1845. Protella longispina. Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 2 ser. XIX. p. 151. 1857. - Protella longispina. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. ; Sde Møde. 1860. p. 670. - Protella phasma. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. —p. 351. pl. LV. f. 4. 1862. Caput rostro frontali longo, antice curvato, acuminato. Seg- å mentum trunci 2dum in medio margine posteriore aculeo valido, Btium in medio dorsi aculeis duobus et in margine posteriore aculeo uno instructa; segmenta duo seqventia similiter armata sed - aculeis minoribus. Antennæ superiores longitudinem animalis vix | æqvantes; articulo peduneuli 2do paulo modo longiore qvam 1mo et 3tio; articulo 3tio parum longiore qvam 1mo. Pedes 2di paris ferme ut apud speciem præcedentem. Pedes ultimi paris manu articulum 3tium et 4tum junctos longitudine vix ægqvanti. Vesi- culæ branchiales breves, apicem versus dilatatæ. Christiania- fjord, Bergensfjord. å Å Æ. echinata. Boeck 1860. ? Ægina spinosissima. Stimpson, Marine-Invert. of Grand. Manan. Ep. 45. 1857. K — ?Caprella spinifera. Bell, Append. to Belcher's last of Arct. Å Voy. p. 407. t. 35. f. 2. 1855: | gina echinata. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 670. å Corpus tuberculis et spinis multis, plus minusve acutis, in- structum, maximis in capite spinis duabus, in medio margine utrogve segmenti trunci 2di binis, in medio dorso tribus, (media å raxima), prope radicem pedum 2di paris et vesicularum bran- SE. 272 chialium spinis singulis. Antennæ superiores dimidiam longitu- dinem animalis paulo superantes; pedunceulo a tubereulis obtecto; articulo imo parum longiore qvam articulo dimidio 2do, multo breviore qvam 8tio. Antennæ inferiores dimidiam longitudinem superiorum vix æqvantes; artieulo peduneuli 4to et 5to longitudine invicem fere æqvalibus. Pedes 2di paris articulo imo in margine anteriore serrato; manu longiore qvam articulo imo, tubereulis dense obtecta, in angulo inferiore anteriore producta et in mar- gine posteriore dentibus duobus minoribus et tuberculo uno in- structa. Pedes trium parium ultimorum fere ut apud speciem præcedentem. Vesiculæ branchiales breves, apicem versus cla- vatæ. Bergensfjord. Æ. lævis. Boeck 1860. Agina lævis. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 672. | Corpus leve, spinis et tuberculis destitutum, brevius et cras- sius qvam apud species præcedentes. Antennæ superiores longi- tudinem animalis fere æqvantes; articulo pedunculi imo multo longiore- qvam ,dimidio articulo 2do, parum modo breviore qvam 3tio. Antennæ inferiores dimidiam longitudinem superiorum su- perantes; articulo pedunculi 4to breviore qvam 5to. Pedes 2di paris manu in margine posteriore dentibus duobus, non pervalidis, et tubereulo uno obtuso armata. Pedes ultimi paris manu longiore qvam articulo 3tio; hoc parum modo longiore qvam articulo 4to. Bergensfjord. : Gen. IV. Æginella. Boeck 1860. Æginella. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 670. | Postabdomen Rarticulatum; pedibus qvatuor, non articulatis. Cæteroqvin ferme ut apud genus Æ gina. | Æ. spinosa. Boeck 1860. Æginella spinosa. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 673. | | | å PE | > Ad - hå ex PG JET TD NERE Eg — PV > ke Spår rd Pi AEG er ar rd: 273 | | Caprella calva. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mas. p. 359. pl. LVIL f. 1. 1862. : 3 Frons in dentem obtusum producta. Segmentum trunei imum in medio margine anteriore spina longissima instructum; segmentum 2dum in media tertia parte anteriore dentibus duobus, in medio margine posteriore dente uno armatum; segmentum 3tium—5tum in margine anteriore tuberculis binis validis, in medio spinis binis, in margine posteriore spinis singulis armata; segmentum 3tium et 4tum ad basin vesicularum branchialium tuberculis singulis validis instructa; segmentum 6tum et ”mum in medio et prope ad basin pedum tuberculis armata. Haugesund. Gen. V. Caprella. Lamarck 1818. Caprella. Lamarck, Syst. des animaux sans vertebres p. 165. 1818. .Mandibulæ palpo destitutæ. Segmentum trunci imum et 2dum maris prælongata, feminæ multo breviora. Postabdomen pedibus qvatuor uniarticulatis. Antennæ inferiores flagello 2articulato. å ska ke] LAT OC. linearis.. Linné 1767. Cancer linearis. Linné, Syst. Nat. tab. XII. d. 1056. 1767. - Sqvilla lobata. Zool. Dan. prodrom. p. 197. t. 359. 1776. - Sqvilla qvadrilobata. Zool. Dan. fase. II. p. 21. tab. LVI. f. 4—6. Å Gammarus qvadrilobatus. Fasc. III. p. 58. tab. LXIV. f. 11—12. 3 Q. 1789. | Caprella linearis. Leach, Edinb. Eneycl. p- 404. 1813—1814. - Caprella lobata. Guerin, Iconogr. Crust. pl. XXVIII. fig. 2. | Caprella lævis. Goodsir, Edinb., New Phil. Journ. XXXIII. pl. IIT. Mt å. 1842 | Segmenta trunci anteriora tuberculis nonnullis obsoletis vel -— nullis, segmentum 5tum et 6tum tuberculis qvaternis, mum binis instructa. Segmentum trunci imum et 2dum apud marem longi- | tudine invicem fere ædqvalia et segmento 3tio multo longiora; segmentum imum apud feminam multo brevius gvam 2do; hoc Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 8 274 longitudinem segmenti 8tii fere æqvanti. Åntennæ superiores di- midiam longitudinem apimalis æqvantes; articulo pedunculi 1mo parum longiore qvam dimidio artieulo 2do, et eadem longitudine vel paulo breviore ac articulo 83tio. Pedes 2di paris apud marem pone medium segmentum trunci 2dum siti; articulo 1mo longi- tudinem segmenti trunci 2di fere æqvanti; manu in margine poste- riore dentibus tribus validis armata et articulum imum longitudine æqvanti; pedes 2di paris apud feminam prope ad medium seg- mentum trunci 2dum siti; manu minore qvam apud marem, elon- gata, ovata, denticulis tribus instructa. Pedes 7mi paris eosdem 5ti et 6ti paris longitudine valde superantes; manu eadem longi- tudine ac articulis duobus -præcedentibus angustissimis junctis. Ad oras occidentales Norvegiæ usqve ad Bohusia. C. laticornis. A. Boeck 1860. Caprella laticornis. Å. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 675. | Mas. (Corpus leve. Segmentum trunci 5tum—7mum nodulis (2—4) et prope ad basin pedum trium parium ultimorum spinis - singulis armata. Segmentum trunci Imum et 2dum prælongata, longitudine invicem circiter æqvalia et fere duplo longiora qvam seg- mentum 3tium. Antennæ superiores dimidiam longitudinem anima- lis fere æqvantes, perlatæ et setis gracilibus instructæ; artieulo pe- dunculi 1mo parum modo breviore qvam 2do; hoc longiore qvam — articulo 3tio; flagello longitudinem artieuli 8tii æqvanti. Antennæ inferiores ad extremum articulum pedunculi 2dum antennarum supe- riorum porrectæ. Pedes 2di paris articulo 1mo fere eadem longi- tudine ac segmento truncei 2do; manu ovali, subcurvata, in margine posteriore dentibus tribus armata; dente manus medio minimo, infimo pervalido. Vesiculæ branchiales elongatæ, obovatæ. Pedes trium parium ultimorum breves; pedes ultimi paris manu longiore qvam -artieulo 3tio et 4to angustissimis junctis. Throndhjemsfjord. C. longicornis. n. $. Mas. Frons tuberculo in apice fisso, parvo instructa. Seg- mentum trunci 5tum—7mum tuberculis (4—6) armata. Segmen- 275 | tum trunei imum multo brevius qgvam 2dum. Antennæ superiores — dimidiam longitudinem animalis paulo superantes, latæ, attamen / multo angustiores qvam apud speciem præcedentem; articulo pe- - dunculi imo longiore qvam articulo 8tio et dimidio 2do; artieulo 3tio multo breviore qvam flagello elongato. Antennæ inferiores ultra finem articuli pedunceuli 2di antennarum superiorum longe porrectæ. Pedes 2di paris articulo imo dimidiam longitudinem segmenti trunci 2di fere æqvanti; manu curvata, ovali, magna, longiore qvam articulis qvatuor anterioribus junctis, in acie den- tibus tribus, dente medio minimo, armata; ungve valido, curvato. Vesiculæ branchiales lamelliformes et rotundatæ. Pedes trium parium ultimorum perbreves et validi; manu longiore qvam arti-. eulo 3tio, fere ter longiore qvam carpo. Åd oras oceiden- tales Norvegiæ. C. Esmarkii. Boeck 1860. Caprella Esmarkii. A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. S8de Møde. 1860. p. 674. Caprella monocantha. Heller, Beitr. z. nåh. Kennt. d. Amphip. ; Denksch. d.K. Akad. d. Wiss. Wien 1867. p. 54. tab.IV. f. 17-19. 4 Mas. Frons antice in tuberculum desinens. Segmentum ” SINT SERN LEG trunei imum tam longum qvam 2dum; hoc longitudine segmento - 3tio et 4to junctis æqvale et prope ad basin pedum 2di paris - spina valida armatum. Antennæ superiores dimidiam longitudinem -— apimalis fere æqvantes; articulo pedunculi 2do vix duplo longiore 4 qvam imo; articulo 3tio paulo breviore qvam 2do et longiore qvam imo. AÅAntennæ inferiores ad extremum articulum pedun- -— euli 2dum antennarum superiorum non porrectæ. Pedes 2di paris - brevissimi, extremo segmento trunci 2do affixi; articulo imo di- 13 å Vå- å midium segmentum trunci 2dum longitudine vix æqvanti, in mar- gine anteriore serrato; manu fere duplo longiore qvam articulo imo, elongata, ovata, in acie dentibus tribus parvis, medio minimo, E armata. Vesiculæ branchiales claviformes. Pedes trium parium - ultimorum. perbreves, lati; manu articulum 8tium et 4tum junctos — longitudine fere æqvanti, plus duplo longiore qvam carpo. Ad oras occidentales Norvegiæ. Er 1 18% 276 X C. Lovéni. mn. s8. Mas. Frons in tuberculum obtusum producta. Segmenta trunei tuberculis obtusis instructa; tuberculo segmenti 2di maximo. Antennæ superiores dimidiam longitudinem animalis non æqvantes; articulo peduneuli 1mo parum breviore qvam 2do et longiore qvam 3tio; flagello fere duplo longiore qvam artieulo peduneuli ultimo. Antennæ inferiores ad extremum pedunceulum antennarum supe- riorum porrectæ. Pedes 2di paris articulo 1mo medio segmento truncei 2do affixo et tertiam ejusdem longitudinis partem æqvanti; manu plus duplo longiore qvam articulo imo, longa, ovata, in acie denticulis tribus instructa. Pedes trium parium ultimorum breves et perlati; manu elongata, ovata, longiore qvam articulo 3tio. Ad oras occidentales Norvegiæ. C. septentrionalis. Krøyer 1843. Sqvilla lobata. Fabr., Fauna Grænl. p. 248. 1780. Caprella septentrionalis. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 546. pl. VIII. f. 10—19. 1843. Caprella cercopoides. White, Append. to Southerlands Jour. 203. f. 1. p. 207. 1852- Frons in tuberculum producta. Segmenta trunci qvatuor an- teriora tuberculis singulis vel binis obsoletis, segmentum 5tum pa- ribus tribus, 6tum et "mum paribus duobus tuberculorum instrueta. Segmentum trunci imum multo brevius qvam 2dum; hoc longi- tudinem segmenti 8tii fere æqvans. Antennæ superiores dimidiam longitudinem animalis fere æqvantes; articulo pedunculi imo pa- rum breviore qvam 2do, longiore vero qvam 3tio; flagello ejusdem longitudinis ac articulis pedunculi duobus ultimis junctis. An- tennæ inferiores ultra pedunculum antennarum superiorum longe porrectæ. Pedes 2di paris articulo 1mo segmento trunei 2do affixo | et dimidiam longitudinem segmenti ejusdem æqvanti; manu articu- lum i1mum longitudine parum superanti, ovata, in acie denticulis tribus instructa. Vesiculæ branchiales obovatæ. Pedes trium pa- rium ultimorum manu pervalida, longitudinem articulorum duorum præcedentium junctorum fere æqvanti. Grænlandia, Spitsber- gia. Ad orasoccidentales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. 277 C. punctata. Å. Boeck 1860. Caprella punctata. -A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 676. Corpus tubereulis et spinis permultis instructum, maximis: in capite spina gemina, in medio segmento trunci 2do tuber- culis duobus pervalidis, in margine anteriore et posteriore ejus- dem segmenti binis minoribus. Antennæ superiores maris di- -— midiam longitudinem animalis fere æqvantes; articulo peduneuli å 1mo paulo breviore qvam 2do, multo longiore qvam 3tio; flagello EG articulos pedunculi duos ultimos junctos longitudine ægqvanti. å Antennæ inferiores ultra finem pedunculi antennarum superi- - orum longe porrectæ. Pedes 2di paris segmento trunci 2do, —— apud marem postice, apud feminam antice, affixi; articulo 1mo - dimidiam longitudinem segmenti trunci 2di fere æqvanti; manu - ovata, tuberculis permultis majoribus vel minoribus instructa. — Vesiculæ branchiales obovatæ. Pedes trium parium ultimorum 3 manu articulos duos præcedentes junctos longitudine fere æqvanti. 2 Throndhjemsfjord, Bergensfjord. Nr ; C. hystrix. Krøyer 1843. +. å Caprella hystrix. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1 R. 4 B. p. 608. pl. VIII. fig. 20—26. 1843. Caput et segmentum trunei imum aculeis dorsalibus destituta. Segmentum trunci 2dum — 4tum aculeis validis, qvorum bini po- steriores juxta positi, armata; segmentum 5Stum — 7mum aculeis sr 4 3 E — binis, juxta positis, armata. Segmentum trunci imum brevissi- mum; segmentum 2dum 8tio paulo brevius. Antennæ superiores . inferioribus plus duplo longiores, duas tertias longitudinis anima- € - lis fere æqvantes. Pedes 2di paris manu dilatata, ovata, in acie | dente magno armata. Pedes trium parium ultimorum manu line- å ari, in acie aculeis instructa, longitudinem articuli 3tii et Ati junc- forum æqvanti. Christianssund. 3 Gen. VI. Podalirtus. Krøyer 1844. —— Podalirius. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2 R. 1 B. p. 283. 1844. 278 Caprella. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 353. (pars) 1862. Mandibulæ palpo destitutæ. Antennæ inferiores flagello 2articulato; articulo 2do elongato. Segmentum trunci imum et 2dum, 6tum et "mum pedibus perfectis, 5tum rudimentaribus, 2articulatis instructa; segmentum dtium et 4tum pedibus destituta sed vesiculis branchialibus prædita. Postabdomen 2articulatum, pedibus destitutum. P. typicus. Krøyer 1844. Podalirius typicus. Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2.R. 1 B. p. 283. 1844. Caprella typica. Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 354. pl. LVI. fig. 2. 1862. | Corpus leve, tuberculis destitutum, apud utrumqve sexum fere simile. Antennæ superiores apud marem dimidiam longitu- dinem animalis superantes, apud feminam breviores; articulo pe- dunculi imo paulo breviore qvam 2do et 8tium longitudine fere æqvanti. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to parum lon- giore qvam 5to. Pedes 2di paris manu maris in acie incisa et supra dentibus duobus armata; manu feminæ ovata. Pedes duo- rum paårium ultimorum manu angusta, lineari, articulos duos præ- cedentes junctos longitudine fere ægvanti. Ad oras occiden- tales Norvegiæ usqve ad Bohusiam. Subfamilia O. Cyaminæ. Krøyer 1843. Corpus breve, latum, depressum. Vesiculæ branchiales magnæ, ensiformes, interdum fissæ, raro parvæ; vesiculæ maris ad basin sæpissime appendicibus propriis instructæ. Antennæ inferiores minimæ. Pedes sat validi. Mandibulæ palpo destitutæ. EP t * 279 | Dr. Liitken vir celeber plenitudinis causa seqventem excerp- — tionem ex majore de Cyamidis borealibus opere mihi communi- — eavit, qvod opus editioni paratum est. Diagnosæ tantum in rela- —— tionem jam ab aliis descriptarum Cyamidarum seriptæ sunt. Conspectus Cyamidarum borealium hujusque cognitarum. Auctore (hr. Litken. Platycyamus Ltk. (n. g.) distingvitur a Cyamis propriis an- — nulo primo corporis a capite sejuncto, pedibusqve primi paris pe- des secundi paris fere æqvantibus hisceqve antepositis. på 1. Pl. Thompsont (Gosse) corpore valde depresso, fere lami- % pari, branchiis brevissimis conicis, appendicibus destitutis. -$ Syn. Cyamus Thompsoni Gosse. å - Magnitudo: mares 4—6"", fæminæ 7—8"" |ongæ. Habitat in Chænoceto rostrato (,Døgling*) nec non in Ch. la- — tifronti Gr. ad insulas Færøenses captis. Cyamus Latr. 2. OC. Mysticeti Ltk. distinguitur corpore lato, crassiusculo, annulo tertio et qvarto marium ceteris angustioribus et humiliori- bus; antennis caput et annulum secundum fere æqvantibus; bran- chiis simplicibus elongatis, anterioribus caput in fæminis adultis æqvantibus, in maribus superantibus; manibus primi paris dente singulo, secundi duplici, in utroqgve sexu armatis; appendicibus branchialibus marium sat magnis, bicornibus, cornu interno bre- * viore, fæminarum unicornibus. | Synonymia: Qniscus ceti Pall., Squilla Balæni de Geer, Cya- mus ceti Auct. plerumqve. (Qniscus ceti Linn. indeterminabilis?) Magnitudo: mas 16” longus, 87” latus, fæmina 11"” longa, 62m lata. | Habitat in Balæna Mysticeto ad oras Grænlandiæ. | 3. Cyamus Monodontis Ltk. distinguitur a C. Mysticeti, cui valde | affinis, statura minore, branchiis brevioribus, caput haud æqvan- tibus, cornu interno appendicum branchialium primi paris obsoleto, ON ke Er manu pedis primi paris in fæminis edentula, antennis brevioribus. 280 Magnitudo: mas 117" longus, 51"m latus, fæmina 7" longa, 4mm lata. | Habitat cum C. nodoso Ltk. in Monodonte monocerote (,Nar- hval*) in mari Grænlandico. 4. Cyamus Boopis Ltk. differt a 0. erratico Rouss. de Vauz., cui maxime affinis, præcipue corpore graciliore, annulisqgve ejusdem in maribus magis distinctis, branchiis brevioribus, longitudine cor- pus haud ægqvantibus. Syn. Oniscus ceti Fabr. Faun. Grønl. 330. Magnitudo: mares 11—12"" |ongi, 4—5"m lati; fæminæ 7—80m longæ, 3—33"" latæ. Habitat in Megapteris Boopibus (yKrepokak*) ad oras Islandiæ et Grænlandiæ. | 5. OC. nodosus Ltk. distinguitur dorso nodoso (9: annulis cor- poris 8tio — ”mo suleis longitudinalibus in partes 2—4 gibbosas divisis), branchiis sat brevibus, appendicibus branchialibus bre- — vissimis simplicibus in maribus, in fæminis nullis; manibusqve primi paris edentulis, secundi paris bidentatis. Syn. Oniscus ceti Zool. Dan. III. tab. CXIX f. 13—17. Magnitudo: mas 7"" ]ongus, 3"m latus; fæmina 67" longa, 3=m lata. Habitat cum Cyamo Monodontis. 6. Cyamus Globicipitis Ltk. distinguitur forma graciliore; an- nulo corporis secundo maximo; manibus pedum secundi paris dente unico; antennis superioribus magnis, latis; branchiis brevibus, cornibus anterioribus appendicum branchialium in maribus elon- gatis, branchiformibus, in fæminis vero deficientibus; spinis ab- dominalibus valde conspicuis. Syn. Cyamus sp. n. Stp., Videnskab. Medd. Naturh. Foren. 1849 p. 55. $ Magnitudo: mares 51—9"" J]ongi, 3—4"r lati; fæmina 62"" longa, 2Jum Jata, : Habitat in Delphinis Globicipitibus (»,Grindehval*) ad insulas Færøenses captis. 7 Pindars Pythiske Oder, oversatte af P. 0. Schjøtt. | (Efter at have meddeelt den i dette Bind S. 44 optagne Bearbeidelse af 2den pythiske Ode har Oversætteren udvidet sin Plan til at omfatte Oversættelse af samtlige pythiske Oder. For at de alle kunne staae i Sammenhæng, har man anseet det for rigtigt her at gjentage Aftrykket af den 2den Ode). På Første Pythiske Ode. fiolfarvede Lokker, til Dig lytter Dansen, Festglædens høieste ØBIomst, og dine Tegn følge Sangerne, naar fra de vibrerende — Strenge Forspillet lyder, der styrer Chorets Bevægelser. Selv - Lynets Pil af uudslukkelig Ild døver Du. Men Ørnen blunder paa Zeus" Scepter og lader paa begge Sider de hurtige Vinger Gyldne Lyre, et fælles Eie for Apollo og Muserne med de Str. 1. - hænge — den Fuglenes Konge, og over dens krumme Hoved gy- Ant.1. der Du en mørk Sky, der med sød Magt lukker dens Øielaag. Men slumrende vugger den sin smidige Ryg overvældet af dine svulmende Toner. Ja selv den voldsomme Ares vender sig bort å fra Spydenes haarde Odd og kvæger sit Hjerte ved Sangen. Men dene Toner fortrylle selv de guddommelige Magters Sind ved Pie Apollos Kunst og Musernes med de folderige Gevandter. Menalt, - som Zeus ikke elsker, forfærdes, naar de høre Pieridernes Røst i det frygtelige Tartaros, Gudernes Fiende, Typhos med de hun- dm Hoveder, hvem fordum den kilikiske navnkundige Grotte * opfostrede, men nu hvile Kymes re One og Sici- den skarpe Sue. Af den udspyes hellige Kilder af Ild, man ikke 4 «kan nærme sig, fra inderste Vraa. Og dens Floder udsende om paa Jorden og i det ubetvingelige Hav, og ligesaa han, som ligger = Ep. 1. Str. 2: 282 purne, hvirvlende Flamme Klippestykker i Havets dybe Flade i med drønende Larm. Men hint Uhyre opsender Hephaistos" ræd- Ant.2.somme Strømme, et Jertegn vidunderligt at se, og et Vidunder ogsaa at høre af dem, som drage forbi, hvordan han er bundet i Ætnas skovklædte Toppe og dets Grund, og Dækket, der gnaver ham, trænger ind i hele hans Ryg, der hviler derunder. Det være mig forundt at behage, 0 Zeus! Dig, som raader over dette Bjerg, den frugtbare Jords Pande, med hvis Navn den derefter opkaldte, nærliggende By blev hædret af sin berømte Stifter, og paa Banen i de pythiske Kamplege udraabte Herolden hans Navn, Ep.2. idet ban tillyste den seiersmykkede Hiero Prisen for Vagnløb. For dem, som med Skibe befare Havet, er det — fra Guderne — den første Gunst, at der ved Reisens Begyndelse sendes dem gun- stig Bør. Thi dette er dem et Pant paa, at ogsaa i Enden et større Held paa Hjemveien vil blive dem tildél. Saaledes slutte vi ogsaa under dette Seirens Held og nære den Tro, at Hiero for | Fremtiden vil blive berømt ved Seierskrandse for Heste og navn- kundig ved Feste, der feires med Sang. 0 Phoibos! hvis Hjem er Lycien, som hersker over Delos og elsker Parnassets kastaliske Str.3. Kilde: Du ville lægge Dig dette paa Sinde og Trivsel til Lan- dets Befolkning. Thi fra Guder komme alle Kræfter til Menne- skets Dyd; af dem skjænkes Visdom i Raad, mægtig Daad og veltalende Tunge. Men idet min Hu staar til at prise hin Mand, haaber jeg, at jeg ikke, ligesom udenfor Maalet, skal slynge det kobberbeslaaede Spyd, som jeg svinger i min Haand, men at jeg i langtrækkende Kast skal beseire mine Modstandere; gid saa- Ant.3.sandt den Tid, som er ham beskaaret, maatte skaffe ham Livslykke og rige Besiddelser og bringe ham Glemsel for sine Smerter. Tilvisse skulde den da gjenkalde i hans Erindring, hvilke Kampe i Slag han bestod med. standhaftigt Sind, da ved Gudernes vise Raad de vandt sig Hæder saa herlig g, som ingen af Hellenerne plukker den, hans Rigdoms stolte Krans. Men nu blev han paa Philoktets Vis ført i Feldten. Thi ofte maa selv den stormodige Mand tvungen af Nød logre for den, han ej har kjær, og man. —Ep.3. siger jo, at de gudlignende Helte kom for at søge paa Lemnos 283 den af sit Saar lidende Poias' Søn, den sikkre Skytte, som øde- lagde Priamos' By, idet han vistnok gik frem med svagt Legeme, - men førtes af Skjæbnens Vilje. Saaledes være ogsaa for Hiero i den kommende Tid Forsynet en Beskjærmer, der giver ham hans Ønskers Opfyldelse. Muse! følg mig og syng ogsaa for Dei- nomenes Firspandets Hæder. Thi Faderens vundne Seier er ingen ham uvedkommende Glæde. Velan da, lader os opfinde en ven- -nehuld Sang for Ætnas Konge, for hvem Hiero grundede bin By med Frihed, som stammer fra Guderne, under Love efter Hyllos' Mønster. Og Pamphylos” og tilvisse ogsaa Heraklidernes Æltlinge, ' der bo under Taygetos' Høider, ville altid holde fast ved Ægi- mios' doriske Skikke. Men begunstigede af Lykken besatte de Amyklæ som høitberømte Naboer af Tyndariderne paa de hvide Str. 4. 4 Heste, og klart straaler deres Landses Ry. 0 Zeus! Fuldbyrdelsens Ant. 4. Gud, lad altid Menneskenes Tale med Sandhed yde Borgere og Herskere en saadan Lod ved Amenas' Vande, og lad ved din — Bistand den styrende Mand, baade selv og Sønnen ved hans For- -maning, hædre sit Folk og vende det til Endrægtighed og Fred. Jeg beder Dig, Kronos" Søn, forund os i Naade, at Phønikeren og Tyrrhenernes Kampraab holde sig i Hjemmets Ro efter at have - seet den grumme Kamp, hvor Skibene gik til Grunde foran Kyme, - og hvordan det gik dem, da de bleve betvungne af Syrakusanernes - Høvding, som fra Skibene kastede deres unge Mandskab i Søen og frelste Hellas fra Trældommens tunge Aag. Af Kampen ved Salamis vil jeg som Tak vinde mig Løn fra Athenienserne, men BG Sparta vil jeg synge om Kampen foran Kithæron, hvori Mederne - med de krumme Buer laa under, men ved Bredderne, der vandes af Himera, ved at digte til Deinomenes* Børn en Sang, som de for- tjente ved sin Dygtighed, for hvilken de fiendtlige Mænd bede i | Græsset. Taler Du med Takt og sammenfatter i Korthed mange Tankers Sum, saa fremkaldes i ringere Grad Menneskenes Daddel; thi den tunge Kjedsomhed sløver den spændt lyttende Opmærk- somhed. Men hos Medborgere trænger nagende Uvilje igjen- nem Ørene ned i Sindets Dyb, mest ved Andres Ros. Men alli- gevel, thi Misundelse er bedre end Medynk, forsømme Du ikke Ep. 4. Str. 5. Ant. 5. Ep.5. Str. 1, Ant. 2. Ep. 1. 284 det gode. Styr dit Folk med Retfærds Ror og smed din Tunge | paa Sandheds Ambolt. Selv om et ringe Ord undslipper Dig, ansees det for stort, naar det er fra Dig. Du er Manges Herre. Mange Vidner for begge er der, som vinde Tiltro. Men hvis Du ynder altid at høre et godt Eftermæle, saa lad ikke din gavmilde Haand for snart trættes. Lad, som en Høvedsmand ombord; Seilet fyldes af Vinden. Lad Dig, o Kjære, ej besnære af indsmigrende Hofmænds List. Rygtets Lovord, som lever efter Døden, er det eneste, som melder de bortgangne Mænds Vandel til Omtale i Prosa og Sang. Ej dør Krøsus" vennesæle Mildhed. Men ham, som ubarmhjertig i Sind brændte i den kobberne Tyr, Phalaris, forfølger et i enhver Henseende fordømmende Eftermæle, og &j modtage ham Harperne i Hallen til yndigt Samfund med Dren- genes Sang. At nyde Lykke er Livets første Kamppris, at høste Ros den anden Lod. Men den, der træffer paa og opnaar begge Dele, har modtaget Lykkens høieste Krands. | Anden Pythiske Ode. O Syrakus, Du mægtige Stad, indviet til den kampelskende I Ares, Du krigslystne Mænds og Hestes guddommelige Fostermo- der. Til Dig fra det straalende Theben kommer jeg, medbrin- gende denne Sang som Bud om det dundrende Firspand, seirende ved hvilket den vognrige Hiero smykkede med skinnende Krandse Ortygia, den Floderne elskende Artemis' Hjem. Thi ej uden hen- des Hjælp tæmmede han med let Haand Folerne med brogede Tøiler. Thi den pilesendende Mø lægger med begge sine Hænder f| tilligemed Hermes, Kamplegenes Beskytter, paa Hestene det blanke f| Smykke, naar Herren for den glattede Karm og den Tøilerne Å adlydende Vogn spænder de vælige Heste, idet han paakalder få den Treforken svingende, vidt og bredt mægtige Gud. Men snart til én Fyrste, snart til en anden indvier Digteren sin skjøntly- dende Sang som Belønning for hans Dyd. Om Kinyras tone ofte Kypriernes Sagn, ham, hvem den guldlokkede Apollo elskede af hele sin Hu, Aphrodites fromme Præst; men Tak, der følger som Belønning for venlig Daad, tilskynder dem dertil. Men Dig, 0 285 - Deinomenes' Søn, paakalder til Beskyttelse for sit Hjem den lo- - eriske Pige, der frelst ved din Magt af Fiendens truende Vold atter med Tryghed kan hæve sit Blik. Efter Gudernes Befaling siger man, at Ixion, idet han dreies i en Kreds paa det vingede Hjul, forkynder for de Dødelige den Lære, at man skal gjen- gjælde Velgjøreren, hædrende ham med venlig Tak. Og han lærte dette, saa der ej var Tvivl. Thi efter at have naaet Livets kjære Redning hos Kronos" huldrige Børn, taalte han ej sin store Lykke, da han optændt af Lidenskab begjærede Here, der tilfaldt som Lod Zeus" glæderige Leie. Men Qvermod drev ham til formaste- lig Brøde; og snart fik han sin fortjente Straf og fangede som Løn en udsøgt [Pinsel, og hans tvende Synder volde ham Nød. Den ene, at Helten var den første, som besmittede Menneskene Str, & med Drab paa egen Slægt, øvet med snedige Rænker, den anden, Ant.2. at han i det rummelige Gemak fristede Zeus” Hustru. Men altid bør man efter sig selv — og egne Kaar — søge enhver Handlings Maal. Den brødefulde Lidenskab styrtede i mangfoldig Ulykke endog ham, der var kommen som Bønfaldende. Han lagde sig nemlig hos en Sky, forfølgende et yndigt Gjøglebillede, den ukyn. dige Mand. Thi i Udseende lignede hun den øverste Gudinde, Datter af Kronos, Uranos" Søn, og hende havde Zeus" List gjort til en Fælde for ham, en skjøn Ulykke. Men han erhvervede som Løn Baandet med de fire Radier, sin egen Undergang; thi styr- tende i de Lænker, hvorfra ingen undflyr, paatog han sig at for- kynde Melding — om en Sandhed — som angaar alle. Ham fødte hun uden Chariternes Gunst en utæmmelig Æt, enestaaende blandt på alle, som hverken hos Mænd nyder Hæder eller i Gudernes Bo- ger; Fostermoderen kaldte ham Kentauros, og han blandede sig % Fined de magnetiske Hopper paa Pelions Skraaninger, og der ud- EG sprang af dem et forunderligt Folk, begge Forældrene lig, Mode- ren forneden, men Faderens var det foroven. Guden fuldbyrder ethvert Maal i Overensstemmelse med sin Tanke, Guden, der Ep. 2. Str. 3. 286 ordenes dybt indtrængende Bid. Thi jeg saa, skjønt fjern, den. daddelsyge Archilochos som oftest i Armod, kun rig paa smæ- dende Fiendskab. Men at nyde Rigdom, naar Lykken saa falder, Ant.3.er Visdommens bedste Frugt. Men Du har den foruden Tvivl til at lægge den for Dagen med gavmildt Sind, o Fyrste over mange skjøntkrandsede Gader og meget Folk. Men hvis nogen siger, at i hele Hellas af de tidligere nogen i Rigdom og Glands var større end Du, saa stræber han forgjæves i taabeligt Sind. Men paa seierkrandsede Skibe vil jeg fare afsted, naar jeg synger om din Fortjeneste. Thi Ungdommen pryder Djærvhed i frygtelige Kampe, og deri paastaar jeg, at Du har vundet din uforgjængelige Hæder, Ep. 3. kjæmpende baade blandt hestetumlende Mænd og tilfods, men den modnere Alders vise Raad giver mig sikker Tryghed til i enhver Sag at synge din Pris. Lev vel. Paa phønikisk Han- delsvares Vis sendes Dig denne Sang over Havet. Men Kastor- hymnen paa de æoliske Strenge se Du med Velvilje, modtagende den venligen for den syvstrengede Lyres Skyld. Vis dit sande Væsen, belært af Frfaring. Skjøn er Aben i Drengenes — spot- Str.4. tende — Tale, altid skjøn. Men Rhadamanthys er salig i Ely- sium, fordi han fik en udadlelig Visdoms Frugt og ej glæder Sin- det i sit Bryst ved Bedrag, saadant som altid følger med Øretu- deres snedige Kunster. En ubetvingelig Ulykke for begge Parter er Bagvaskernes skulende Blik, ganske lig Rævens Sind. Men hvad gavner dette Ræven.- Thi ligesom Korken flyder over Gar- net, saaledes dyppes jeg ikke i Havvandet, naar det øvrige Red- Ant.4. skab udfører sin Gjerning i Havets Dyb. Umuligt er det for en svigefuld Borger blandt brave Mænd at udtale et kraftigt Ord. Men alligevel øver han logrende for alle med megen Iver sin sne- dige Kunst. Ej deler jeg hans Frækhed. Velvilje være mig kjær. | Men mod min Fiende vil jeg som en Fiende gjøre Angreb paa Ulvens Vis, trædende skraa Veie snart hist, snart her. Den: sanddru Mand er for enhver Statsform den ypperste, saavel under Enevælde, som naar den tøilesløse Hob, som naar de vise styre | Ep. 4. Staten. Men man maa ikke stride mod Forsynet, som snart hol- der hines Sag oppe, snart girer disse stor Hæder. Dog ikke en- 287 gang dette tilfredsstiller de misundeliges Sind. Slæbende paa en altfor stor Maaleline fæste de i sit Hjerte et smertefuldt Saar, før de opnaa, hvad de tænke i sit Sind. Men det bedste er at tage paa Nakken og bære med Lethed sit Aag; at stampe mod Braad- den er en farlig Vei. Men mig behage det at færdes blandt de gode. Tredie Pythiske Ode. Jeg skulde ønske, hvis det er ref med min Tunge at udtale dette Ord, der er i alles Mund, at Cheiron, Philyras bortgangne Søn, å den vidtherskende Ætling af Kronos Uranos” Søn, var i Live, og at dette Bjergets Halvdyr, hvis Sind var venligt mod Menneskene, endnu herskede i Pelions Dale, saadan som han var, da han op- fostrede Asklepios, den milde Opfinder af Lægemidler, der stille nN ir Smerterne og styrke Lemmerne, Helten, som afrærger allehaande Ant.1. Sygdomme. Før han som fuldbaaret Foster blev bragt til Verden ved Hjælp af Eileithyia, som staar Mødrene bi, blev — hans Mo- der — den hesterige Phlegyas Datter betvungen i Hallen af Ar- temis” gyldne Pile og gik efter Apollons Foranstaltning til Hades. Men Zeus" Børns Vrede er ej forgjæves. Thi hun forsmaaede ham i sit Sinds Forblindelse og hengav sig (il en anden mod sin Fa- ders Vidende, uagtet hun før havde favnet Phøbus med de uskaarne Lokker og gjemte Gudens rene Sæd. Og ej ventede hun paa, at Bryliupsbordet blev fremsat, eller paa Lyden af de fuldtonende Ep. 1. i Bryllupssange, som jævnaldrende Piger, Brudens Veninder, pleie. at foresynge hende om Aftenen i kjærlig Spøg. Men hun elskede hvad hun ikke havde, og saaledes gaar det mange. Men det er blandt Menneskene den letsindigste Slægt, som forhaaner, hvad de have i Hjemmet, og speide efter det, som er langt borte, og jage efter intetsigende Ting i taabelige Tanker. Saadan en stor Brøde begik i sin Attraa Koronis med det skjønne Gevandt. Thi da den fremmede kom fra Arkadien, lagde hun sig paa hans * eie. Men ej undgik hun den speidende Apollon. Thi Loxias, V Templets Herre, som da var i Pytho, hvor Offerlam bringes, for- nam Budskabet, som han meddelte sin tvivlende Sjæl, af sin aldrig svigtende Fælle, sit alvidende Sind. Ved Løgn rører det ikke, Str. 2. pl bd 0 å tg EN tr je aa ' Se Kg ER - kJ ude 9 Sgt i "4 Pu p-- så LA . Sr = å de 5 na pt Pk N « - 3 d p Å £ —- 1 5 Ant.2.og besvige det kan Ingen, enten Gud eller Dødelig, hverken ved Raad eller Daad. Og da, som han fornam Eilatos' Søns Ischys' bolerske Leie og ryggesløse Svig, sendte han sin Søster fnyserde ; af ubetvingeligt Vredesmod til Lakereia. Thi Pigen boede ved Skrænterne af den bøbeiske Sø. Men en fiendtlig Guddom styr- — tede hende i Ulykke og betvang hende, og mange af Naboerne delte hendes Lod og døde sammen med hende; thi Ilden, som fra - én Gnist antænder Bjerget, kan ødelægge megen Skov. Men Fp.2. da Slægtningerne lagde Pigen paa Baalet, optaarnet af Véd,-og Hephaistos* mægtige Lue omgav hende, saa talte Apollon: ,Ej længer vil jeg bære over mit Hjerte at dræbe min egen Æt ved. den ynkeligste Død i Forbindelse med Moderens tunge Ulykke.* Saa talte han, og med det første Skridt kom han til og rev Barnet fra Liget — men for ham aabnede sig det brændende Baal — og han bar det hen og overgav det til den magnetiske Kentaur, for at han skulde oplære det i at helbrede de smerterige Sygdomme. Str.3. Dem altsaa, som kom til ham, plagede af Saar, Naturens eget Verk, eller trufne i sine Lemmer af det skinnende Kobber eller | udslyngede Stene, eller hvis Legemer herjedes af Sommerens Brand eller Vinterens Kulde, sendte han bort befriede, enhver for | hans Sygdom, idet han behandlede nogle med dulmende Trylle- formler, andre med milde Drikke, men atter andre helbredede Aht.3. han ved Operationer. Men Vindesyge fængsler selv den vise. Guld frembudt i Haanden bevægede ved den store Gevinst ogsaa | ham til at frelse fra Døden en Mand, som allerede var dens Bytte. Men nu slyngede Kronos" Søn med sine Hænder sin Straale igjen- nem begge og tog hurtig Aandedrættet ud af deres Bryst, og det funklende Lyns Nedslag bragte dem Døden. Men kun hvad der - er tilbørligt bør man søge at opnaa af Guderne i sit dødelige Sind, idet vi erkjende det, som ligger os nær, hvordan vort Vil- | Ep.3. kaar er. Fj, o kjære Sjæl, attraa Du et udødeligt Liv, men brug — til Bunds — Midler, som føre til Maalet. Men hvis den sin- ” dige Cheiron endnu boede i sin Hule og min honningtonende Sang som en Elskovsdrik kunde vække Kjærlighed i hans Bryst, da vilde jeg overtale ham til ogsaa nu at sende brave Mænd en Læge å ' 289 for feberhede Sygdomme, en Søn enten af to eller hans Fader. Og da skulde jeg drage paa Skibe gjennemskjærende det joniske Hav, til Arethusas Kilde og min ætnæiske Gjesteven, der som Str.4. Konge hersker i Syrakus, mild mod Borgerne, ej misundende de brave, og for de fremmede en beundringsværdig Fader. En dob- belt kjærkommen Gave vilde jeg bringe ham, om jeg kom til ham med straalende Sundhed og min Sang, der forherliger de pythiske Leges Seierskrandse, som Pherenikos, beseirende sine Modstandere, vandt fordum i Kirrha. Som et Lys med klarere Glands, paastaar jeg, end Himmelens Stjerne, vilde jeg komme til Ant.4. / ham efter at have gjennemskaaret det dybe Hav. Men jeg vil bede til Moderen, den høie Gudinde, som ved min Forhal tillige- med Pan hyppig med Sang formildes af Piger i natlige Chor. «Men hvis Du, o Hiero, forstaar ret at fatte Indholdet af de gamle Ord, saa véd Du som en Lære fra de ældre: For hvert ét Gode tildele de udødelige Menneskene to Ulykker. Og dette kunne nu Taaberne ikke bære med Ro, men derimod de brave, idet de vende den lyse Side ud. Dig følger Lykkens Lod. Thi den mæg- Ep.4. tige Skjæbnes Blik vogter fremfor alle andre paa Høvdingen, - Folkenes Fører. Men en sikker Livslykke tog ikke Sæde, hver- ken hos Peleus Aiakos' Søn eller hos Kadmos, Gudernes Jævnling. Og dog siges af de dødelige disse at have havt den ypperste Livslykke, som hørte de med gyldent Diadem smykkede Musers Sang baade paa Bjerget og i det syvportede Theben, da de æg- — tede, denne den skjønøiede Harmonia, men hin den vise Nereus* Str.5. - berømte Datter. Qg Guderne lode sig beverte af begge, og de saa Kronos Kongeæt paa de gyldne Sæder og modtoge Bryllups- i gaver af dem. . Men Zeus" Naade fik de til Gjengjæld efter de å tidligere udstandne Lidelser og opløftede sine Hjerter med Haab. Og dog blev i Tidens Løb dennes Livslykke lagt øde af hans tre — Døttre med skjærende Sorger, men Fader Zeus kom til den hvid- | armede Thyones yndige Leie. Og hins Søn, den eneste, som Ant.5. den udødelige Thetis fødte i Phthia, mistede for Bueskud i Krigen sit Liv og vakte brændende paa Baalet Sorg hos Danaerne. Men hvis nogen af de Dødelige har i sit Sind Sandheds Vei, bør han Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 19 Ep. 5. Str. 1. Ant. 1. Ant. 1. 290 : nyde sin Lykke, den han faar fra de salige Guder. Men de høit- — flyvende Vindes Blæst vexler til de forskjellige Tider. Menne- skenes Lykke varer ikke længe, naar den følger dem i overvæl- dende Maal. Liden i smaa Kaar og stor i store vil jeg være. Den Magt, der til enhver Tid raader over mine Kaar, vil jeg dyrke I mit Sind, tjenende ham efter Evne. Hvis Forsynet monne yde mig yppig Rigdom, har jeg det Haab at skulle vinde mig for Fremtiden et høit Ry. Nestor og den lykiske Sarpedon, begge Gjenstande for Menneskenes Lovord, kjende vi af sangrige For- tællinger, som vise Kunstnere have sammenføiet. Men Dyden foreviges ved herlig Sang — dog for faa er det let at erhverve den. Fjerde Pythiske Ode. Idag, o Muse, bør det Dig at træde frem for en kjær Mand, Konge i det hesterige Kyrene, for at Du hos Arkesilaos, der feirer sin Seiersfest, kan lade Sangens Toner svulme som et brusende Veir, et Takoffer til Latos Børn og til Pytho, der, hvor fordum under Apollons Nærværelse Præstinden, der throner ved Siden af Zeus" gyldne Ørne, sang om Battos, det frugtbærende Libyens Stadgrundlægger, at han skulde forlade den hellige Ø og bygge å en vognrig By paa den skinnende Høi og bringe til Opfyldelse i det 17de Slægtled Medeas ved Thera udtalte Ord, som Aietas's Datter med den kraftige Aand, Kolchernes Herskerinde, fordum udaandede fra sin udødelige Mund, Saaledes talte hun til Halv- guderne, den landsesvingende Jasons Mænd: ,Hører mig, I Børn af storsindede Mænd og af Guder. Thi jeg siger, at fra dette Land, som fordum omskvulpedes paa Søen, skal Epaphos Datter plante en Rod, hvoraf Stæder skal skyde frem, navnkundige blandt Menneskene i Zeus Amons Land. Men ombyttende kortfinnede Delphiner med hurtige Heste skulle de i Stedet for Aarer haand- tere Tøiler og Vogne, snare som Stormen. Thera skal blive en Moderstat for mægtige Stæder — det volder hin varslende Gave, som fordum ved Udløbet af den tritoniske Sø en Gud i Skikkelse af en Mand, som gav Jord, overrakte som Gjæstevensgave til Euphamos, der steg ned fra Stavnen — men Fader Zeus, Kronos” "% 291 Søn, lod til ham sin Torden lyde som gunstigt Tegn — da han Str.2. (Guden) traf dem hængende fra Skibets Boug Ankeret med Kob- - bertand, en Tøile for den hurtige Argo. Men 12 Dage forinden bare vi fra Oceanet over Jordens øde Ryg Skibets Planker efter at have trukket det paa Land ved mit Raad. Og da kom énlig en Gud os imøde, iført en værdig Mands straalende Skikkelse, og tiltalte os med venlige Ord, saaledes som gjæstmilde Mænd Ant.2. pleie, idet de først byde fremmede Maaltid ved deres Komme. Men den kjære Hjemreise var en Grund, der hindrede os i at blive, — men han sagde sig at være Eurypylos, en Søn af den Jorden omsluttende, uforgjængelige Jordryster, Poseidon. Og han - fornam Heltenes fl, men op tog han strax fra Marken med sin høire den Gjæstevensgave, som var forhaanden, og begjærede at give den. Og Helten var ham ikke ulydig, men sprang ned paa - Strand, rakte sin Haand ud mod hans og modtog den guddom- - melige Jordklump. Jeg hører, at den, bortskyllet fra den Havet — — kløvende Planke, gik med Saltvandet om Aftenen følgende den Ep.2. -— vaade Sø. I Sandhed, ofte formanede jeg de Arbeidet udførende Tjenere at passe paa den. Men deres Sind glemte det. Og nu er det vidtstrakte Libyens uforgjængelige Sæd udflydt paa denne — Ø før Tiden. Thi hvis den var lagt i Hjemmet ved Hades" under- jordiske Aabning ved det hellige Tænaros, af den Herre Euphamos ved hans Hjemkomst, ham, den hestestyrende Poseidons Søn, hvem engang Europa, Tityos Datter, fødte ved Kephisos Bredder, str. 3. da skulde i fjerde Slægtsled hans Æt tilligemed Danaerne have på taget hint vidtstrakte Land; thi da fordrives de fra det store Lace- Ki dæmon og den argiviske Bugt og Mycena. Men nu skal han paa 5 fremmede Kvinders Leie skaffe sig en udvalgt Æt, som kommende 50 til denne Ø, ledsagede af Gudernes Hæder, skulle frembringe en bi Mand, Herre over Sletter af sort Muld. Men Phoibos skal engang K sildige Tider med varslende Skjæbnesord i sit guldrige Hus minde denne, der gaar ind i det pythiske Tempel, om at føre Ant.3. paa Skibe en talrig Skare til det fede Land, som er indviet Nilos, — Kronos' Søn. * Saa lød Medeas Spaadomsord, men i maalløs Stil- hed studsede de guddommelige Helte, da de lyttede til de dybe 19+* 292 3 | Tanker. OQ Polymnastos' lykkelige Søn, Du er i denne Tale med Hæder betegnet af Oraklet, som med' inspirerede Ord udgik fra den delphiske Bie, der hilsende Dig tre Gange erklærede Dig for Ep.3. den Kyrene af Skjæbnen bestemte Drot, da Du spurgte om, hvil- ken Befrielse fra Guderne der skulde komme for den ved stum Tunge bundne Røst. I Sandhed, efter den Tid ogsaa nu, ligesom i Vaarens Pragt, der pranger med purpurne Farver, blomstrer i hans Æt i ottende Led Arkesilaos, hvem Apollon og Pytho har givet Seier blandt Amphiktionerne i Vognløb. Men jeg skal over- give til Muserne ham og Vædderens gyldne Skind, thi da Miny- erne seilede efter dette, grundlagdes deres Hæder, der sendtes Str. 4. dem fra Guderne. Hvad var da Begyndelsen, som gav Anledning til Farten, og hvilket det farefulde Tog, som bandt dem med stærke Nagler af Jern: Det var et Guddomsord, at Pelias skulde dø for Aiolos' gjæve Æt ved Daad eller ubøieligt Raad. Men udtalt fra den sig ved Skovens Træer glædende Moder Jords Midtpunkt, havde det isnende OQrakelsprog naaet hans dybe Sind, at han fremfor alt skulde vogte sig for ham med den ene Sandal, naar han fra de bratte Fjeldgaarde kom til det berømte Iolkos solbe- Ant.4. skinnede Land, hvad enten han var fremmed eller Borger. Og han kom da i Tidens Løb rustet med tvende Spyd, en Mand af hvem der stod Skræk. Og hans Klædning var dobbelt, den, som Magneterne bruge, der tæt omsluttede hans pragtfulde Lemmer, men en Parderhud havde han om sig som Værn mod skyllende Regn. Heller ikke vare Haarets straalende Lokker faldne, skaarne af Saxen, men vældede ned over hans hele Ryg, og flux gik han ret frem. og standsede prøvende sit uforfærdede Sind paa Torvet, Ep.4. da Skaren var tæt. De kjendte ham ikke, men seende paa ham med ærefrygtblandet Sky, talte en og anden saaledes: ,Denne er dog velikke Apollon eller Aphrodites Øgtefælle med den kobberne Vogn? Men paa det skinnende Naxos siger man jo, at Iphime- deias Børn fandt Døden, Otos og Du, gjæve Drot, Ephialtes, og | Tityos fældede Artemis” hurtige Pil, der för ud af det uovervin- delige Kogger, til en Lære om, at man kun skal tragte efter at Str. 5. gribe den Lyst, som det er forundt at naa.* Saaledes talte disse 293 med Vexeltale indbyrdes, men paa den af Mulæsler trukne glat- tede Vogn kom i hurtig Fart Pelias med Ål, og flux studsede han, da han saa den let kjendelige Sandal blot om den høire Fod, men skjulende sin Frygt i sit Sind tiltalte han ham: ,Hvilket Land, o Fremmede, roser Du Dig af at have til Fædreland? Hvo af de jordbaarne Mennesker har født Dig af sin hvide Bug? Sig din Æt uden at besudle den med hadefuld Løgu.* Menu hin fattede Mod og svarede ham saaledes med milde Ord: ,Jeg bringer — saa Ant.5. er mit Ord — med mig Cheirons Lære. Thi jeg kommer fra Hulen — fra Chariklo og Philyra — hvor Kentaurens rene Døttre opfo- strede mig. Tyve Aar har jeg tilendebragt der og er, uden at have forskyldt mod hine hverken letfærdigt Ord eller Gjerning, nu kommen hjem for at hævde min Faders gamle Kongeværdighed, som Zeus furdum gav Folkestyreren Aiolos og hans Sønner, men som nu styres ej efter Ret. Thi jeg erfarer, at den uretfærdige Pelias, følgende sit onde Sind, har røvet den med Magt fra mine Forældre, de lovlige Herrer, som, saasnart jeg saa Dagens Lys, af Frygt for den overmodige Styrers Vold holdt Dødssorg i Hu- set som over Lig og sendte mig i Hemmelighed under Kvinders Veklage i Purpurklude, betroende min Gang til Natten, men over- gav mig i Opfostring til Cheiron, Kronos" Søn. Og Indholdet af denne Sag véd I. Men viser mig tydeligt, kjære Medborgere, det His, som tilhører mine Fædre med de hvide Heste, thi jeg er Aisons Søn, Landets Barn, og ej kommer jeg som fremmed til et fremmed Land, men den guddommelige Kentaur kaldte mig med Navnet Jason*. Saa talte han, men Faderens Øine kjendte 4 den hjemkomne, og af hans gamle Øienlaag fremvældede Taarer, da han glædede sig i sit Sind ved at se sin gjæve Søn som den skjønneste blandt Mænd. Og begge Brødrene indfandt sig hos å den hypereiske Kilde, men fra Messene drog Amythaon, og hurtig ilede Admet og Melampos til, hilsende paa sin Frænde. Men paa Gjæstebuds Vis modtog dem Jason med venlige Ord, og skaffende dem sømmelige Gjæstevensgaver udfoldede han alskens Gammen, | * - idet han i samfulde fem Nætter og Dage afplukkede den selska- Ep.6. Ep. 5. Str. 6. dem ved Rygtet om bins Komme. Nær fra kom Pheres og forlod Ant.6. Str. 7. Ant. 7» 294 belige Glædes hellige Blomst. Men paa den sjette Dag bragte han Alvors Ord frem og meddelte sine Slægtninge alt fra Begyn- delsen af. Og de gave sit Minde, og strax reiste de sig fra Sæ- derne med ham, og de kom til Pelias Hal. De ilede ind og stode der, men den skjønlokkede Tyros Søn havde, da han hørte dem, selv reist sig dem imøde. Men snildeligt dryppende med blød Stemme blide Ord lagde Jason den kloge Tales Grundvold: ,,Søn af Klippeguden Poseidon, hurtige ere de dødeliges Sind til i Stedet for Ret at billige svigefuld Gevinst, uagtet den Opvaagning, som venter dem efter Festens Rus, er haard. Men for Dig og for mig sømmer det sig, idet vi bøie vort Sind til Ret, at berede os Lykke for Fremtiden. Jeg vil sige Dig, hvad Du véd. Kretheus og Salmoneus med det djærve Sind vare Kalve af: den samme Ko, men avlede af disse i tredie Slægtsled s& vi Solens gyldne Glands. Men Skjæbnens Gudinder træde tilside, hvis Splid op- staar blandt Slægtninge, for at skjule sin Blusel. Ej sømmer det sig for os, med Sværd smedede af Kobber, ej heller med Kaste- spyd, at dele vore Forfædres store Kongelod. Faarene og Oxer- nes gule Hjorder overlader jeg Dig, og alle Marker, som Du har frataget mine Forældre og selv besidder, mæskende Dig i Rigdom. Og ej smerter det mig altfor meget, at dette beriger dit Hus; men Kongedømmets Stav og Høisædet, paa hvilket Kretheus' Søn sad, . naar han skiftede Ret til sit hestetumlende Folk, dem give Du mig fri, uden Kvide for nogen af os, for at ingen værre Ulykke deraf skal opstaa.* Saa talte han, men rolig talte ogsaa Pelias til Svar: =,Jeg skal gjøre saaledes, som Du vil. Men mig omslutter - alt Oldingealderens Lod, men hos Dig svulmer Ungdommens Blomst. Str. 8. Og Du kan fjerne de underjordiske Guders Vrede. Thi Phrixos byder at drage til Aietas" Gemakker og hente hans Sjæl og bringe tilbage det languldede Skind af Vædderen, hvorpaa han fordum — frelstes fra Havet og Stifmoderens ugudelige Vaaben. Dette taler til mig den forunderlige Drøm, som besøger mig. Men jeg har raadspurgt Oraklet ved Kastalia, om jeg maaske kunde faa det at vide, og dette befaler mig saa hurtigt som muligt at udruste et Skib til Tog. Udfør dette Hverv med villig Hu, og jeg svær- 295 ger at skulle overlade Dig Kongemagt og Rige. Men vort Vidne være Zeus, vor fælles Stammegud, en mægtig Éd.* Da de havde givet sit Minde til denne Pagt, skiltes de. Men Jason sendte nu selv Herolder allevegne hen og bød dem forkynde, at Tog fore- Ant.8. stod, og flux kom tre i Kamp utrættelige Sønner af Zeus Kronos” Søn, nemlig den skjønøiede Alkmenes og Ledas Børn, og tvende Mænd med rige Lokker, Poseidons Æt, hædrende sin egen Kraft, fra Pylos og det høie Tænaros; og deres Ry blev kronet med Ære, - baade dit, Euphamos, og dit, vidtherskende Drot, Periklymenos. Men af Apollons Æt kom Harpespilleren, Sangernes Fader, den høitpriste Orpheus. Men Hermes med den gyldne Stav sendte Ep.8. to Sønner, svulmende af Ungdommens Kraft, til den farefulde Gjerning, Echion og Erytos. Hurtig indfandt sig de, som bo ved Pangæos' Fod. Thi villig, med freidig Hu, udrustede Boreas, Viu- denes Konge, sine Sønner til Reisen, Zetos og Kalais, begge Mænd, paa hvis Ryg struttede purpurne Vinger; men den alt overtalende søde Længsel optændte Hera i Halvgudernes Bryst efter Skibet Argo, for at ingen skulde unddrage sig Faren og blive hjemme Str. 9. hos sin Moder, tilbringende et dorsk Liv, men selv med Fare for Døden sammen med sine andre jævnaldrende tilkjæmpe sig det skjønneste Smykke for sin Dyd. Men da Sømændenes Blomst var kommen ned til Iolkos, mønstrede Jason dem og modtog alle med Ros. Og som Seer, der varslede Gudernes Vilje af Fugle og hellig Lodkastning, førte Mopsos med beredvilligt Sind - Hæren ombord, og da de havde hængt Ankeret over Bougen, tog Anføreren i Bagstavnen i sine Hænder den gyldne Skaal og Ant.9. paakaldte de himmelske Guders Fader, Zeus, som slynger sine Lyn, 3 samt Bølgernes og Vindenes Fart, Nætterne og Havets Veie, de blide Dage og Hjemreisens kjære Lod. Men fra Skyerne lød ned til ham Tordenens gunstige Tegn, og skinnende Straaler sendtes, : delende sig ud ifra Lynet, og Heltene fattede Mod, stolende paa Gudens Tegn; men Herolden bød dem at lægge sig paa Aarerne, Ep.9. forkyndende godt Haab. Og utrætteligt gik Roningen fra de hur- tige Hænder. Ledsagede af Søndenvindens Pust kom de til Mun- dingen af det ugjæstmilde Hav; der grundede de en hellig Lund 296 N for Havguden Poseidon, og en Hjord var der af purpurrøde Oxer, og Alterets Hulning nygrundet af Stén. Men da de gik den dybe Fare imøde, bade de Skibenes Herre om at undfly de sammen- — Str.10. stødende Klippers ubetvingelige Fart. Thi de vare to, og de rul- lede sig sammen hurtigere end de brølende Vindes Stormmarseh, men nu bragte dem deres Ende hin Halvgudernes Fart. Saa kom de til Kolchis, der prøvede de Kraft med de sortfarvede Kolcher i selve Aietas' Hal. Men den paa Kypros baarne Gud- inde, Herskerinde over de hvasseste Skud, bandt til et uopløseligt Ant. 10. Hjul, udspilet med Vinger og Fødder, den brogede Iynx, Vanvid- dets Fugl, og bragte den for første Gang til Menneskene og lærte Aisons kloge Søn de Formler, som bøie Sindet, for at Sky for FR Forældrene skulde borttages fra Medeas Sind og Længsel efter Hellas hvirvle hendes brændende Sjæl med Overtalelsens Svøbe. 008 Og hurtigt viste hun ham Midlerne til at ende de Arbeider, som Å hendes Fader paalagde. Med Olie sammenblandede hun Modgift imod de haarde Smerter og gav ham den at salve sig med, og de gave hinanden sit Samtykke til at slutte indbyrdes den kjære Ep.10. Ægteskabspagt. Men da Aietas satte med Magt Ploven af Staal i deres Midte og Oxerne, som pustede Lue af brændende Ild af gule Kjæver og sparkede omkap Jorden med Hove af Kobber, — Je km Pal. , mH DEF EG VE ANNE PT OE DTK 5 JE saa førte han dem alene hen og spændte dem i Aagets Ringe, men snorret trak han og pløiede Furerne, og i en Favns Dybde opkastede han Jordens Muld. Da talte han saaledes: ,Lad Kon- x gen, Skibets Høvding, fuldføre mig denne Daad og saa føre af- sted det uforgjængelige Dække, det straalende Skind med den dele ke Str11. gyldne Tot*. Saa talte han, men stolende paa Gudens Hjælp ka- ne stede Jason det safrangule Klædebon og greb Arbeidet fat, men Ilden skadede ham ikke, efter de Raad, der var givet ham af den DE ET Å gr V Å v i alle Lægemidler forfarne fremmede Kvinde. Han trak Ploven Nå hen og bandt Oxernes Nakke i de tvingende Baand, lagde den | smertefulde Braad mod de vældige Sider og fuldførte med Magt det Maal, som var ham paalagt. Og Aietas, skjønt greben af Å maalløs Smerte, raabte høit af Beundring over hans Kraft, og 16 Ant. 11. Staldbrødrene udstrakte sine kjære Hænder mod den stærke Mand == sn FÅ Gr add på on Ar sd Gå -otkek ra Pa air) på Å SR 9 pi | at na. JE hul å pr x potte 4 rv Ai TJEN 2 pil AE 4 vd $ . v 5 « art * N ' på på Jer å di a e hå p av ø * » 4 ) - r * pa cd * ” : 3 - ' i . - 297 og smykkede ham med Krandse af Græs og hilsede ham med - venlige Ord. Men strax angav Solens beundringsværdige Søn — det straalende Skind, hvor Phrixos' Kniv havde strakt det, og han — haabede, at denne Daad vilde han ej mér kunne øve. Thi det Jaa i en Tykning, men nær det var de mægtige Kjæver af en - Slange, der i Tykkelse og Længde overgik et femtiaaret Skib, som Jernets Hug havde dannet. Langt er det for mig at vende å tilbage ad den alfare Vei; thi Tiden er ude. Jeg véd ogsaa enEp.ll. kort Sti; for mange andre er jeg en Leder i Visdom. Han dræbte med List den paa Ryggen spraglede Orm med de blanke Øine, 0 Arkesilaos, og bortførte Medea med hendes eget Samtykke, . Pelias" Bane. De seilede paa Oceanets Bølger og det røde Hav og kom til de lemniske Kvinders Skare, som havde ihjelslaaet Paine Mænd. Der aflagde de ogsaa Prøver paa sine Lemmers Kraft i Idrætter uden Klæder og delte deres Leie. Ogifremmede . — Marker modtog da den af Skjæbnen bestemte Dag eller natlige Str.12. * Stand en spirende Straale af Eders, Lykkestjerne. 'Thi da blev emo: Æt plantet og har senere altid spiret. Og efter at LE have bosat sig sammen med Lakedæmoniske Mænd, befolkede de - derfra i Tidens Løb som Nybyggere den Ø, som fordum kaldtes å den skjønneste. Men fra dette Sted af gav Eder Latos Søn som å Lod at smykke Libyens Slette, idet I yde Guderne deres Hæder, efterat I havde opfundet Retfærds vise Raad til at styre den Ant.12. MR inroneude Kyrenes guddommelige By. Mærk Dig nu Ødips Visdom. Thi hvis én med skarptskjærende Øx monne afhugge Å Grenene af en stor Ég og skjæmme dens skjønne Udseende, saa » den dog selv som gold aflægge Vidnesbyrd om sig, naar den fv tilsidst skal komme til at bruges som Brænde om Vinteren, eller den, stillet blandt ragende Søiler i Herskerens Hal, besørger et ; kummerfuldt Arbeide inden fremmede Mure og dens egen Plads staar tom. Men Du er den nærmeste Læge, og Paian hædrer Ep.12. dit Vel. Med blød Haand maa det aabne Saar behandles og pleies. Let selv for ringere er det nemlig at ryste Staten, men z atter at stille den paa sin Plads er vanskeligt, hvis ej en Gud flux bliver en Styrer for dens ledende Mænd. Og Dig beredes «å «Till 298 tå DEE d TG | å på I Pr den Tak, som følger hermed. Bekvem Dig til at lægge hele dit Sinds Kraft paa det blomstrende Kyrenes Vel. Af Homers Ord Str.13.]Jæg Dig paa Sinde og følg ogsaa dette: En god Budbærer, siger ETER EG å Ar, ør] 2 - Dru = ROG i han, bringer enhver Sag den største Ære. OQgsaa Muserne hædres ved at bringe Bud om, hvad der er ret. Kyrene og Battos be- - jr — 7 , fr ' , r > MEST >. Gr lider å rømte Hus har erfaret Damophilos” retfærdige Sind. Thi hin, som er ung blandt unge, men i Raad en Olding, som har prøvet et 100aarigt Liv, berøver Bagvadskelsen dens Braad og har lært Ant.13.at hade den overmodige, uden at stride mod de gode, uden at | forhindre Udførelsen af noget Verk. Thi det rette Øieblik har eg | hos Menneskene kun et kort Maal, og han kjender det vel. Han RT NT td Gr AE DE EET TS vår 10 MN GOTT Lee n » LE er dets Tjener, ej lønnede Træl. Men man siger, at det er det Å kummerfuldeste, naar man véd det rette, selv at staa udenfor, | tvungen af Nødvendighed. Tilvisse brydes nu den navnkundige | + Atlas med Himmelen, fjernt fra sit Land og sine Besiddelser, men Ep.13. den uforgjængelige Zeus løste Titanerne. I Tidens Løb, naar Vin- den lægger sig, skiftes Seilene, men han ønsker, efter at over- staa den onde Ulykke og omsider at sé sit Hjem og feirende Ao Drikkelag ved Apollons Kilde, ofte at hengive sit Sind til Ung- 26 dommens Lyst, og bærende den kunstigt arbeidede Cithar blandt 4 å sine kunstforstandige Medborgere at nyde Ro uden at volde no-- gen Skade eller selv lide den af sine Landsmænd, og han vil kunne fortælle Dig, Arkesilaos, hvordan en Kilde til udødelige Digte han fandt, da han nys som Gjæst blev optaget i Theben. p | Femte Pythiske Ode. | Str. 1. Vidt rækker Rigdoms Magt, naar den, forenet med uforfal- sket Dyd, føres af-en dødelig ved Skjæbnens Gunst som en høit- GR elsket Ledsager til Hjemmet. 0 Arkesilaos, hvem Guderne give | i Lykke, fra dit berømte Livs første Trin vandrer Du i dens Spor | med Berømmelse, begunstiget af Kastor paa den gyldne Vogn, som efter Vinterens Regn breder Fredens Straaleglands over din Ant. Llykkelige Arne. De vise bære paa en skjønnere Maade endog- saa den høieste Magt. Men omgiven af Lykkens Fylde er Du, der vandrer paa Retfærds Vei. For det første, da Du er Konge AN Gr TS TTV On ep STAD EE Vag v I ” På $ Ea - å & 4 å «TLF vs * EN i EET å då og ; I vim * p v £> i 3 - 299 vil £ over mægtige Byer, saa har din medfødte Høihed heri en herlig Hæder, der stemmer med din egen Sjæl, men lykkelig er Du ogsaa nu, fordi Du i den: berømte pythiske Fest med dine Heste har vundet Prisen og nu modtager dette Mændenes Festtog, Apol- - lons Lyst. Derfor glemme Du ikke, naar Du ved Aphrodites yndige Ep.1. Have i Kyrene feires med Sang, at føre alt tilbage til Gud som — dets Ophav og fremfor dine Staldbrødre at elske Karrhotos, som ej kom til de med Retfærd herskende Battiders Hus, medbringende den séntænkte Epimetheus"' Datter: Undskyldning, men som, efter at være optagen som Gjæst ved Kastalias Vand, lagde Vogusei- str.2. rens Smykke om dit Haar, idet han för med klare Tøiler henad Banen i de 12 fodsnare Løbs hellige Lund. 'Thi intet Redskabs Kraft brød han itu, men alt det skjønne Arbeide af Smedenes — kunstfærdige Hænder, hvormed han drog forbi den krissæiske Høi, hænger i Gudens hule Dal; derfor gjemmes det i Hallen af Cyprestræ nærved Billedstøtten, som de bueførende Kreter stillede i Templet ved Parnas, voxet af ét Træ. Med villigt Sind søm- Ant.2. mer det sig da at gaa sin Velgjører imøde. 0 Alexibios' Søn! Dig prise med Toner de skjønhaarede Chariter; lykkelig Du, der, selv om den overstandne Møie var stor, nu har de ypperste - Lovords Minde. Thi blandt 40 Vognstyrere, som faldt, bragte Du — Vognkarmen hél tilbage med uforfærdet Sind og kom saa fra den seierrige Kamp til Bibyens Slette og den fædrene By. Men pp.» Møie undgaar ingen og vil ikke kunne undgaa den. Dog føl- ger Battos gamle Lykke hans Æt og tildeler snart dette snart hint, en fast Mur for Byen, for fremmede et straalende Værn. | For hin flygtede ogsaa de dybt brølende Løver af Frygt, da han bragte dem det fremmede Tungemaal fra hinsides Havet. Men V Apollon, der styrede Færden, indgav Dyrene en svare Frygt, at hans Orakler ej skulde blive ugyldige for Kyrenes Drot. Han str.3. tildeler Mænd og Kvinder Lægedom for tunge Sygdomme og skjænker Citharen og Musernes Gaver til hvem han vil, idet han i Sindet bringer Fred og Retfærd, og han styrer Orak- 3 ; , Ant.3. | : é Ep. 3. Str. 4, E Ant.4, 300 Men min Opgave er det at besynge det herlige, fra Sparta stam- mende Ry, hvorfra de udgik og kom til Thera, de ægidiske Mænd, mine Fædre, ej uden Gudernes Ledelse, thi en Skjæbne drev dem — nemlig den offerrige Fest, hvorfra vi har optaget, o Apollon, din Karneerfest, hvorved vi i Offermaaltid feire Kyreues skjønt byggede By. Den bebo fremmede, der glæde sig i kobberne Vaa- ben, -Troer af Antenors Æt; thi de kom med Helena, da de saa sin Fædrenestad gaa op i Røgi Krigen. Men den hestetumlende Æt hædres sømmeligen ved Offringer af Mænd, der kom til dem med Gaver i Haand, og som førtes af Aristoteles, der med . hurtige Skibe aabnede Havets dybe Vei. Og han anlagde større Lunde for Guderne og byggede for de apolliniske Festtog, der afverge Ulykker for de dødelige, en retskaaret jævn Vei for Heste, brolagt med Sten, og der ligger han for sig, ved Torvets Ende begravet. Lykkelig boede han blandt Mændene og efter sin Død en Heros, dyrket af Folket. Men afsides fra ham, foran sit Hus, ere de øvrige hellige Konger, hvis Lod blev Hades, og naar de store Dyder vædes med mild Dug af Sangens Toner, der udgy- des som Drikoffer paa Graven, saa høre dei sit Sind under Jorden sin egen Lykke og den Pris, de dele med sin Ætling, og som retmæssig tilkommer Arkesilaos. For ham sømmer det sig under de unges Sang at prise Phoibos med den gyldne Lyre, da han fra Pytho har faaet Erstatning for sine Udlæg, Seirens Smykke, den yndige Sang. Ham rose de forstandige. Jeg næv- ner, hvad der siges. Han har Forstand og Veltalenhed over sin Alder. I Djærvhed er han som blandt Fugle en Ørn med lange Vinger. I Kamp er hans Styrke som en Mur, og i Musernes Kunster har han Vinger, som Gave fra Moders Liv, og som kyn- . dig Vognstyrer har han vist sig. Enhver Adgang til Hjemmets Hæder har han prøvet, og Forsynet vili Naade forlene ham Magt baade nu, og ogsaa for Fremtiden ville I, salige himmelske Guder, altid give ham den i Raad og i Daad, at ikke Høstens Vindes vin- terlige Blæst skal betvinge hans Liv. Zeus" høie Sind styrer deres Lykke, som han elsker. Jeg beder ham om i Olympia at give den samme Hæder til Battos Æt. 301 Sjette Pythiske Ode. i Giver Agt! thi enten den skjønøiede Aphrodites Mark eller Str. 1. Gratiernes pløie vi, idet vi drage til den drønende Jords Midt- punkt i Templet, hvor der for de rige Emmenider og Flodstaden 1 Akragas og ogsaa for Xenokrates er beredt et Hymners Skatkam- mer for Seier i Pytho, i Apollons guldrige Dal. Det skal hverken Str. Stormen og heller ikke Vinterens Regn, som føres af Vinden, den tordnende Skys ublide Hær, med sammenført Grus bortskylle og føre i Havets Bugter. Men straalende i skinnende Lys skal det for din Fader tilligemed hans Æt forkynde til Ry blandt Menneskene en herlig Vognseier i Krissas Dal. Med Seirens str. Gudinde ved din høire Haand følger Du den Formaning, som bo 2 man siger, at fordum i Bjergene Philyras Søn indprentede Achil- leus, Peleus høihjertede Søn, da han var skilt fra sine Forældre; nemlig at han mést blandt Guderne skulde hædre Kroniden, Herre ever den drønende himmelske Ild og Lynets Straale, men at han heller ikke nogensinde skulde forholde sine Forældre den samme Ære, saalænge Livet var dem beskaaret. Qgsaa den kraftige Ar- str. ehilochos var fordum besjælet af dette Sind, han, der døde for 'sin Fader, i det han holdt Stand mod den æthiopiske Hærfører [dr Memnon, Mændenes Bane. Thi Nestors Vogn hæmmedes ved - Hesten, der var gjennemboret af Paris' Skud, men hin trængte paa med sin vældige Landse, og den messeniske Olding, hvis Sind -forfærdedes, raabte paa sin Søn. Og ej udsendte han et forgjæ- sr. ves Ord; thi den herlige Mand vég ikke, men kjøbte for eget Liv sin «Faders Frelse og fik hos de yngre blandt hine fordum levende, am «derved at han udførte en navnkundig Daad, Ry som den ypper- stei sønlig Kjærlighed, Dette er forbiganget, men af de nuvæ- - har Thrasybulos mést nærmet sig det fædrene Mønster, og følgende sin Farbroders Spor har han vist sin Fortræffelighed. Men med Forstand bruger han sin Rigdom, idet han hverken til Str. 6. Uret eller Overmod plukker Ungdommens Frugt, men Visdom- F ens i Musernes Lund. Og til Dig, o Poseidon, hengiver han 8 ig af hele sin Hu med et Sind, der higer efter Væddekampe med ; E X r 3 ry K | Str. å | i i | Ant F f - j Ep. på | Lta aN å - 4 fe p Str. 1. | på Be bi Ant.1. eg eg 8 " 1 og Å hot åa ø Ep. 1. el VE NP HÅ Hå I re - e Str. 2. i 1988 å di 302 Heste, og ogsaa i Drikkelagets Gammen overgaar hans vennen Sind i Sødme Biernes kunstfulde Værk. Syvende Pythiske Ode. Den skjønneste Indledning er Athens mægtige Stad til at lægge en Sangens Grundvold i Anledning af Seier med Heste for Alkmæonidernes mægtige Æt. Thi hvor i Verden skal jeg nævne en Slægt, hvor et Hus navnkundigere at spørge for Hellas. . Thi i alle Byer er Rygtet tilhuse om de Landsmænd af Frech- theus, som opbyggede dit Hus, o Apollon, i det hellige Pytho, beundringsværdigt at skue. Mig begeistre fem Seire paa Isthmen og én herlig i Olympia i Zeus" Fest og to i Kirrha, o Megacles, som I og Eders Forfædre vandt. Jeg glæder mig over den Lykke, som nys er bleven Eder tildél. Hvi skal jeg bedrøves over det, at Misundelse følger som Løn med gode Gjerninger. Man siger jo, at den blomstrende Lykke kun da bliver varig, naar den snart bringer dette, snart hint. Ottende Pythiske Ode. Hulde Ro, Du Retfærds Datter, som mést bringer Staterne Trivsel, Du, som til Raadslagninger og Kampe har de øverste Nøgler, modtag af Aristomenes hans Hyldest for Seier i Pytho. Thi Du forstaar baade at give og ligesaa at modtage milde Ga- ver til rette Tid, men Du vil ogsaa, naar Nogen fæster i sit Hjerte det grumme Nag, med Haardhed møde de ildesindedes Vold og — lægge deres Hovmod i Støvet. Dig æggede paa uretfærdig Vis ogsaa Porphyrion uden selv at forstaa det. Men den kjæreste Vinding er den, som man med det Gode henter fra en andens Hås. Thi Vold bringer selv den hovmodige til Fald i Tidens Løb. Typhos i Kilikien, med de hundrede Hoveder, undgik det ikke, og heller ej Giganternes Konge, men de bleve betvungne, hin af Lynet, denne ved Skud af Apollon, som med venlig Hu modtog Xenarkes' Søn krandset i Kirrha med Parnassisk grønt og Dorisk Sang. Ej langt fra Chariterne faldt den med Retfærds herlige Dyder smykkede Ø, der staar under Æacidernes Beskyttelse. - 308 Men den høieste Hæder har den fra Begyndelsen. Thi den prises i Sang for at have opfostret Heroer, der vare de ypperste i mange seierrige Væddekampe og i Slagenes Tummel, og ogsaa ved sine Ant.2. «Mænd er den fremragende. Ej har jeg Tid til udførligt at betro dens Pris til Lyrens Toner og den bløde Sang, at ikke Kjedsom- hed skal komme og nage Sindet, men hvad der ligger for min Fod, det gaa sin Gang, din Ros, o Yngling, den nyeste Hæder for Staden, bevinget ved min Kunst. Thi i Brydning gaar Du i pp.2. din Morbroders Spor og skjæmmer ikke Theognetos Seier i Olym- pia, heller ikke Kleitomachos Seier i Isthmen, der vandtes ved djærve Lemmers Kraft. Hædrende Midylidernes Stamme vinder Du det Ry, som fordum Oikles Søn i Spaadomsord udtalte, da han i det syvportede Theben saa sine Sønner standhaftige i Kam- pen, da fra Argos Epigonerne kom for andem Gang. Saa talte Str. 3. han, medens de kjæmpede: ,Medfødt fra Fædrene viser sig klart hos Børnene det ædle Mod. Tydelig ser jeg Alkmaion først i Kadmos” Porte svingende den spettede Orm paa det blanke Skjold. Og ham, der bukkede under i det tidligere Nederlag, følger nu Ant.3. et bedre Varsels Bud, Helten Adrast. Men hans Hus vil en mod- sat Lod ramme. Thi ene af Danaernes Hær vil han samle sin døde Søns Bén, men selv med uskadt Hær ved Gudernes Styrelse komme hjem til Abas" rummelige Gader.* Saa talte Amphiaraos. Bp.3. Men med Glæde tilkaster ogsaa jeg Alkmaion Krandse og vander tillige med Hymnper hans Grav, fordi han er min Nabo og Vogter af mine Eiendele og kom mig imøde, da jeg gik til Jordens Midt- punkt, som forherliges i Sang, og fordi han har Dél i Spaadom- mens beslægtede Kunst. Men Du, o Fjerntræffer, som forvalter str. 4. å Rå v dit berømte Tempel, der er aabent for alle i Pythos hule Dal: den største Fryd har Du der skjænket, men tidligere har Du i - Hjemmet forlenet en kjærkommen Gave i Femkampens Fest paa Ægina. O Herre med naadig Hu, det beder jeg til Dig, vende Ant.4. G Du dit Blik ned til min Digtning, i alt, som jeg besynger. Ret- Å Mikerdigheden staar ved Siden af den sødttonende Sang. Men Gu- å dernes uforgjængelige Omsorg beder jeg om, Xenarkes” for Eders - el Thi hvis en med ringe Møie har naaet Livets Goder, Ep. 4. Str. 5. Ant.5. Ep. 5. ED SA ET å ee KE ER EE El ig > bod på MEET LT ee p v x « 3 - "OG 304 synes han i manges Øine at være blandt Daarer vis til at ruste | sit Liv med den rette Kløgts snilde Raad. Men det ligger ikke — i Menneskets Magt. En Guddomsmagt yder det, idet den snart — gtiller én høit — og over andre — snart en anden lavt under en — Herres Haand. Men i Megara har Du vundet Hæder, og i Mara- thons dybe Dal og i Heras Kamplege i dit eget Land har Du ved din Kraft tre Gange vundet Seier. Gram i Hu kastede Du Dig fra oven over fire Modstandere, hvem ej en lige forønsket Hjemkomst fra de pythiske Lege blev beskaaret, og heller ikke vakte den søde Latter deres Glæde, da de vendte hjem til sin Moder. Men undgaaende sine Fiender skjule de sig i de ubefær- dede Gader, trufne af Sorg over sit Uheld. Den, der nys har vundet et Gode, hæver sig i sin Stolthed med stort Haabi Modets - høitflyvende Tanker, og hans Sind er over hans Rigdom. I kort Tid voxer de dødeliges Fryd, og saaledes falder den ogsaa til Jorden, rystet af en fiendtlig Vilje. I Døgnets Børn! hvad er man? hvad er man ikke? En Skygges Drøm er et Menneske. Men naar Glands kommer som Gave fra Guderne, da bo Menne- skene i straalende Lys og behageligt Liv. Æ gina, Du kjære Mo- der, med Frihed i dit Følge, frelse Du denne By tilligemed Zeus Str. 1. Ant.1. og den Herre Aiakos og Peleus og den gode Telamon og Achilleus. Niende Pythiske Ode. Den pythiske Seierherre med det kobberne Skjold vil jeg, ledsaget af Chariterne med de folderige Gevandter, prise for — alle, Telesikrates, den lykkelige Mand, en Pryd for det hestetum- lende Kyrene, hvem fordum Latos haarfagre Søn bortførte fra Pelions stormomsuste Kløfter og bragte i sin gyldne Vogn den kjække Mø didhen, hvor han gjorde hende til Herskerinde over. det hjorderige og saare frugtbare Land, for at hun blomstrende skulde bebo det faste Lands tredie Rod, det yndige Libyen. Men Aphrodite, med de sølverne Fødder, modtog den Deliske Gjæst, idet hun berørte den guddommelige Vogn med let Haand, og over det glæderige Leie bredte hun yndig Blyhed, idet hun i et fælles Æpgteskabs Forening sammenføiede Guden og Pigen, der var Dat-- 305 ter af den vidtherskende Hypseus, som da var Konge over de voldsomme Lapither, en Halvgud, der i andet Led nedstammede fra Okeanos. Ham havde fordum i Pindos' hellige Kløfter Naia- den Kreusa bragt til Verden, Jordens Datter, der havde glædet sig i Peneios' Favn. Men han opfostrede den skjønarmede Ky- Fp.1. rene, sit Barn. Hun elskede ikke den travle Gang frem og til- bage ved Væven, heller ikke Maaltidets Glæder sammen med sine Veninder, som røgtede Husets Syssel, men kjæmpende med kobberne Kastespyd og Sværd skaffede hun sin Faders Kvæg i - Sandhed megen og tryg Fred, men Søvnen, Leiets kjære Fælle, nød hun kun sparsomt paa sine Øienlaag, naar det led mod den gryende Dag. Den fjernttræffende Apollon med det vide Kogger Str. 2. traf hende engang, som hun brødes alene med en vældig Løve uden Vaaben, og strax tiltalte han Cheiron, idet han med sit Tilraab - kaldte ham ud af Hulen. ,Kom frem, o Philyras Søn, af din hel- lige Grotte og beundr en Kvindes Mod og store Kraft og sé, hvordan hun kjækt fører sit Hoved i Kampen, Pigen, hvis Hjerte «Faren ikke naar. Ej bestormes af Frygt hendes Sind. Hvo af Menneskene har født hende, og hvilken Rod har frembragt hende, der færdes i de skyggefulde Bjerges Gjemmer? Hin prøver sin Ant.2. i umaadelige Kraft. Er det tilbørligt at udstrække mod hende min berømte Haand, eller vel ogsaa fra Leiet at afplukke Elskovs honningsøde Blomst?* Smilende lunt med milde Øienbryn gav | ham den kraftfulde Kentaur flux sin Tanke til Svar: ,Skjulte ere den klogje Overtalelses Nøgler til de kydske Pigers Kjærligheds- gunst, 0 Phoibos, og baade blandt Mennesker og ligesaa blandt (Guder blues man for det, aabenlyst at nyde Elskovs Lyst for å Mførste Gang. Og Da, for hvem det ej er Ret at røre ved Usand- pp.2. hed, er jo af dit vennesæle Sind drevet til paa Skrømt at yttre disse Ord. Duspørger, hvorfra Pigens Æt er, o Herre, Du som véd det Maal, der for alt er bestemt, og alle Tings Gang. Hvormange - Blade Jorden skyder frem om Vaaren, hvormeget Sand i Havet og Floderne omtumles af Vindens og Bølgens Slag, hvad der fore- | staar, og hvorfra det skal komme, det sér Du grant. Men hvis ra å k - Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. VEE jeg skal maale mig ogsaa med den vise, saa vil jeg tale. Som str. 3. ly 8 306 denne Møs Ægtefælle er Du kommen til denne Dal, og Du skal føre hende over Havet til Zeus" herlige Have. Der skal Du gjøre hende til Grundlægger af en By, efterat Du har samlet Folk af Øboere til den af Sletten omgivne Høi. Nu skal Herskerinden over de vide Sletter, Libya, modtage din navnkundige Brud i det gyldne Slot med venlig Hu. Der skal hun give hende til lovlig Ant.3. Ep. 3. Str. 4. Ant.4. Eie en Dél af Landet, som hverken er blottet for rig Grøde eller ukjendt med vilde Dyr. Der skal hun føde en Søn, hvem den berømte Hermes skal tage fra den kjære Moder og give til Jor- den og Tidens Gudinder paa de skjønne Throner. Og de skulle knæsætte Fostret og dryppe Nektar og Ambrosia i dets Læber og gjøre det til en udødelig Gud, som Zeus og den hellige Apollon, en Glæde og Beskyttelse for de elskede dødelige, Faarenes Be- skjærmer, af nogle kaldet Agreus og Nomios, af andre Aristaios.* Idet han talte saaledes, drev han ham til at fuldbyrde Ægteska- bets frydefulde Maal. Men hurtig er Gudernes Gjerning, naar de ile, kort er deres Gang. Hin Dag afgjorde dette. De fore- nede sig i Libyens guldrige Hal, og der styrer hun den skjøn- neste og i Væddekampe berømte By. Og nu hari det hellige Pytho Karneades Søn skaffet den en herlig Lykke, thi ved den Seier, han der vandt, forherligede han Kyrene, som med venlig Hu vil modtage ham i hans Fædreland med de skjønne Kvinder, naar han bringer dét et skjønt Ry tilbage fra Delphi. Store Dy- der fordre altid mange Ord, at bruge faa Ord, sammensatte med Kunst i et rigt Stof, tiltrænger kloge Tilhørere. Men Leiligheden har den øverste Magt overalt uden Forskjel. Det syvportede Theben erför, at ogsaa Iolaos fordum hædrede denne, han, hvem — de begrov, da han med Sværdets Egg havde afskaaret Eurystheus” | Hoved, i Vognstyreren Amphitryos Gravsted, hvor hans Farfader,* Sparternes Gjæsteven, der havde bosat sig i Kadmeernes Gader med de hvide Heste, laa begravet. Favnet af denne og af Zeus | fødte den gjæve Alkmene i én Fødsel tvende kraftige Sønner, vældige Stridsmænd. Sløv er den Mand, hvis Mund ej besynger Herakles, og som €6j altid mindes Dirkes Vande, der opfostrede ham og Iphikles. Dem vil jeg indvie min Sang, efter af dem at | | E | LE 307 have modtaget en Gunst, fuldbyrdeti Overénsstemmelse med min Bøn. De skjønt tonende Chariters rene Lys forlade mig ikke. Thi i Ægina og paa Nisos' Høi, siger jeg, at jeg tre Gange for- herligede denne By. og undgik ved virksom Daad den tause For- legenhed. Derfor, hvis én af Borgerne er min Ven, hvis én min Modstander, saa kaste han ej Skygge over det, som er udført til Fædrelandets Vel, med Tilsidesættelse af den gamle Havmands Ord, Thi denne sagde, at man skulde rose ogsaa sin Fiende af sit ganske Hjerte, naar han med Retfærd udførte ærefulde Be- - drifter. Dig saa Pigerne ofte som Seierherre baade i Pallas" Aars- fest, — og tause hver for sig ønskede de Dig, o Telesikrates, til * sin kjære Mand eller Søn — og ligesaa i de Olympiske, i den rigtklædte Demeters og i alle dit Hjems Kampe. Men én opfor- drer mig, medens jeg stiller min Tørst efter Sang, til at vække Mindet om en Sag, der i gamle Dage var en Hæder for dine For- 3 fædre, hvordan for den libyske Piges Skyld Beilerne drog til 3 Byen Irasa efter Antæus' skjønhaarede, berømte Datter, hvem Å mange af de ypperste Mænd begjærede af Slægtningerne, og mange pa Ep. 4 Str. 5. af de fremmede, thi hendes Skjønhed var beundringsværdig, og Ant.5. | — hendes guldkrandsede Ungdoms blomstrende Frugt vilde de plukke. å Men Faderen, der søgte for Datteren et navnkundigere Parti, havde hørt om Danaos fordum i Argos, hvordan han for sine 48 | | Døttre havde fundet, før Middag kom, et hurtigt Bryllup. Thi flux stillede han hele Skaren ved Banens Endepunkt og bød dem 3 i Væddekamp ved Føddernes Hurtighed at afgjøre, hvem enhver e af Heltene, der vare komne til ham for at blive hans Svigersøn- ner, skulde faa. Saaledes bestemte og gav ogsaa Libyeren sin | Datter en Mand. Thbi han stillede hende smykket ved Linien bort, som først efter Løbet rørte ved hendes Klædebon. Da tog vg: å & ; | ved Haanden og førte hende gjennem de hestetumlende Numi- ders Skare. Mange Blade og Krandse kastede disse paa ham, men. ogsaa tidligere havde han ofte vundet Seirens vingede 20* Ep. 5. | som yderste Maal og sagde blandt alle, at den skulde føre hende - /Ålexidamos, efter at have ilet det hurtige Løb, den elskede Pige 308 An Er å Tiende Pythiske Ode. i Str. 1. Lykkelig er Lakedæmon, velsignet af Guderne Thessalien. Nedstammende fra én Fader hersker over begge den i Kamp yp- perste Herakles" Æt. Hvi skal jeg til urette Tid bruge klingende Ord. Mig kalder jo Pytho og Pelinnæon og Aleuas Børn, der Ant.1. ville bringe Hippokleas i Festtog Mænds herlige Sang. Thi han prøves i Kampe; og for Amphiktionernes Forsamling er han i den parnassiske Dal udraabt som den første af Drenge i Dobbelt- løb. O Apollon, sød bliver for Menneskene Begyndelse og Ende, naar en Gud driver Sagen til Held. Efter dine Raad har han udført dette. Men Slægtens Kraft hos Sønnen træder i Faderens Ep.1. Spor, som to Gange har seiret i Olympia i Ares" krigerske Vaa- ben, og to Gange har Kamplegene paa den dybe Muld under Kirrhas Klippe givet Phrikias Seier iLøb. Gid da ogsaai sildigere Str. 2. Dage den Skjæbne maa følge dem, at den herlige Rigdom blom- strer for dem. Af de Goder, som Hellas byder, har de faaet en ikke ringe Dél; lad saa ikke Gudernes Misundelse ramme dem med Lykkens Omvexling. Blandt Guderne ville vi sætte dem, hvis Hjerte ikke kjender Sorg; men lykkelig og besungen af Digtere er ogsaa den, som seirende ved Hænder eller Fødders Styrke vinder den høieste Kamppris ved Udholdenhed og Kraft Ant.2. og endnu, medens han lever, sér sin unge Søn, som sig hør og bør, vindende den pythiske Krands. Himmelens Kobberhvælving kan han ej bestige, men de Lykkens Goder, som vi dødelige kunne naa, nyder han til yderste Maal. Hverken paa Skibe eller til Fods vilde du kunne finde den forunderlige Vei til SEP. 2, Hyperboræernes Forsamling, hos hvem Høvdingen Perseus lod sig beverte efterat være kommen ind i Hallen, da han havde truffet dem offrende til Guden berømte Hekatomber af Æsler. Over disses Festglæde og Sang glæder Apollon sig altid mést, og Str.s. han lér, naar han sér Dyrenes geile Kaadhed. Og Musen er ikke borte fra deres Sæder, men allevegne hvirvle sig Pigers dand- sende Chor og Lyrens og Fløitens Toner. Krandsede om Haaret | med Laurbærblade af Guld feire de Feste med Fryd. Hverken | Ant.3. Sygdomme eller ulykkelig Alderdom findes blandt den hellige ae EEE am TEK UR hege nd x | ra) - v he , vÅÅ V I I he BAL ETL ATT IPA Gen gd i] N AY vr - D Me en gr dg bn ring dr nd in p y £ IN E ja | N V - Ter å P ig! tet JE mr en 3 SN 309 Slægt. Uden Møie og Kampe bo de og kjende ej Gjengjældelsens — strenge Gudinde. Aandende Mod i sit djærve Bryst kom fordum Danaes Søn, ført af Athene, til de salige Mænds Skare. Han dræbte Gorgo og kom til Øboerne med hendes Hoved, som var besat med Haar af plettede Slanger, og bragte dem Død ved Forstening. Mig synes intet, naar Guderne fuldbringe det, at være utroligt og værd at forundre sig over. Stands Aaren Ep.3. og sænk hurtig til Bunds Ankeret, et Værn mod Skjærets Klippe. Thi Festsangens Toner ile som Bien snart til denne Blomst, snart til bin. Men jeg haaber, at, naar Ephbyræerne ved Peneios' Bred- Str. 4. der lade tone mit yndige Digt, jeg endmere ved mine Sange for - Seierkrandsenes Skyld skal gjøre Hippokleas beundret baade blandt jævnaldrende og ældre og til Gjenstand for Pigernes Læng- sler. Til forskjellige Ting staar jo de forskjelliges Hu. Men naar enhver opnaar, hvad han higer efter, er hans Tanke for Øie- Ant.4. blikket glad; men det, som skér adaare, er ubestemmeligt at for- udsé. Jeg stoler paa Thorax* velvillige Gjæstevenskab. Thi fuld - af Kjærlighed til mig har han med fire Heste forspændt denne å Pieridernes Vogn, elskende den, som elsker ham, tilskyndende den, som selv er beredt med villig Hu. Under Prøve viser sig baade Ep.4. Guldet i Diglen og det rette Sind. Ogsaa hans brave Brødre ville vi rose, fordi de holde høit og i Ære 'Thessalernes Skik. 4 Men i gode Mænds Hænder ligger Byernes milde Styrelse, som OG arvet fra Fædrene af. hule fm få ve air 16 ig ha Ellevte Pythiske Ode. I Kadmos” Døttre, Semele, hvis Bolig er blandt de Olympiske Str. 1. | Gudinder, og Ino Leukothea, der lever med Havgudinderne, Nereus” på erste Æt, til Melia i de gyldne Trefødders høithellige Skat- | kammer, som Loxias i fortrinlig Grad hædrede og kaldte det Aut.1. AV Ismeniske, Seernes sanddru Sæde. Det er did, I Døttre af Har- d n0nia, hvorhen han ogsaa nu opfordrer de Theben beskyt- Kr ende Heroiders Skare til samtlige at møde, forat I i den sildige | fkften kunne besynge den hellige Themis og Pytho og Jordens kp.1. 310 retfærdigt dømmende Midtpunkt, idet I se i Naade til det syv- portede Theben og Kampen i Kirrha, i hvilken Trasydaos min- dede den fædrene Årne, hvorpaa han lagde den tredie Krands, om Seirene paa den rige Mark, der eiedes af Pylades, en Gjæsteven Str. 2. af Lakoneren Orest. Denne blev, da hans Fader dræbtes af Kly- taimnestras stærke Hænder, af sin Amme Arsinoe bortført fra den sorgbringende Svig, da den grumme Kvinde sendte med det blanke Kobbersværd Priamos" Datter, den Dardaniske Pige Kassandra, Ep. 2. tilligemed Agamemnons Sjæl til Acherons skyggefulde Strand. Mon det var Iphigeneias Drab ved Euripos, langt borte fra Fæ-. drelandet, som æggede hendes Vrede til at løfte Hævnens tunge Haand, eller forførtes hun af den natlige Elskov, da hun lod sig betvinge paa en andens Seng. Dette er for unge Hustruer den Ep. 2. Brøde, som vækker mést Had, og som er umulig at skjule for fremmede Tunger; ildetalende er jo Medborgere. * Thi Misundelse følger i samme Grad som Lykke, men den, hvis Liv er ringe, larmer, uden at det fornemmes. Saaledes døde nu Helten Atreus' Søn, da han efter lang Tids Forløb kom til det herlige Amyklæ, Str. 3. og med sig styrtede han i Undergang den med Seerblik begavede | Pige, efter at han for Helenas Skyld havde brændt Troernes By ke og ødelagt dens pragtfulde Paladser. Men Orest kom som et : spædt Barn til sin Gjæsteven, Oldingen Strophios, som boede ved Ant.3. Parnasets Fod, og ved en sildig Hævn dræbte han sin Moder og bragte Aegisth Døden. O Venner, enten har jeg taget feil paa EG et veiskiftende Skille, da jeg før gik paa ret Vei, eller ogsaa har Er en Vind drevet mig ud af Kursen, som en Baad paa Havet. Oo Re: Muse, din Sag er det, siden Du for Betaling har paataget Dig at D 2M synge med forsølvet Røst, at lade Sangen flagre snart til én, snart | Ep. 3. til en anden Kant, og nu enten 'til Faderen, Seiervinder i de py- thiske Lege, eller til Thrasydaios; thi klart straaler deres Lykke € og Hæder. Seiersmykkede i Vognkamp forlængst, have de mec ; Heste i hurtigt Løb i de berømte Olympiske Lege vundet en straa Str. 4. lende Krands, og dragende ned til Væddeløb uden Vaaben i Pythi have de i Hurtighed overvundet Hellenernes Forsamling. Læ mig attraa det gode med Gudernes Bistand og stræbe efter del å er Ve TE JER, VE. 311 jeg kan naa, medens Aarene tillade det. Men af det, som Staten yder, finder jeg, at den jævne Middelmaadighed blomstrer med en varigere Lykke, og jeg dadler en Enevoldsherres Lod. De Dyder, Ant.4. som gavne Samfundet, ere Gjenstand for min Stræben, men hvis man har naaet Toppen, da afværges den ulykkebringende Mis- undelse, naar man øver Magten med Ro og undgaar det farlige Qvermod, og den sorte Død faar man tilsidst paa en skjønnere Maade, idet man efterlader den kjære Slægt som bedste Arv et agtet og elsket Navn. Dette udmærker Iolaos, Iphikles' Søn, der prisesi Sang, og den kraftige Kastor, og Dig, o Herre, Polydeukes, I Gudernes Sønner, som Dag om Dag déls bo i Therapnes Haller, déls paa Olympen. Tolvte Pythiske Ode. Jeg beder Dig, Du pragtkjære, Du skjønneste af de dødeliges Byer, Persephones Sæde, som ved Akragas' hjorderige Bredder bebor den skjøntbyggede Høi; naaderig, o Drot, under gode Øn- sker fra Guder og Mennesker modtage Du denne Krands af den i Pytho berømte Midas og ham selv, der har beseiret Hellas med sin Kunst, som blev opfunden fordum af Pallas Athene, der kunst- fuldt satte i Toner de djærve Gorgoners Dødsklage, som hun hørte udstrømme af Pigernes Slangehoveder, hvortil Ingen kunde nærme sig, i deres svare Smerte, da Perseus dræbte den tredie Dél af -— Søstrene, i det han bragte det havomflydte Seriphos og dets Ind- vaanere Døden. I Sandhed, han ødelagde Phorkos guddommelige - Slægt, men til Ulykke for Polydektes blev Perseus" Gave og ligesaa hans Moders lange Trældom og tvungne Ægteskab, da den skjønkindede Medusas Hoved blev afhugget af Danaes Søn, der fødtes, saa sige vi, af Guld, der regnede ped af sig selv. Men da den jomfruelige Gudinde havde frelst den Mand, hun yn- den; men da hun havde opfundet den til Eiendom for de dødelige Mænd, kaldte hun den Tonearten med de mange Hoveder, den Ep. 4. Str. 1." | Str.2. Str. 3. dede, fra disse Kampe, skabte hun Fløiternes tonerige Musik, for at hun med Instrument kunde efterligne den høittonende Klage, der pressedes ud af Euryales hurtige Kjæver. Gudinden opfandt pe - 2-4 SA 5 å Æg DR ER EF - = % » a på ” = : rd St 4. berømte Tilskynder til Folket Visse vem. og 8 me strømmer gjennem baade det tynde Kobber og Rørene, som voxe ved Chariternes By med de skjønne Chor i Kephisos Lund, Chor- — dandsernes tro Vidner. Hvis der findes nogen Lykke blandt Men- neskene, viser den sig ikke uden Møie. Tilvisse Guden kan 9 fuldbyrde den endnu idag. Men det af Skjæbnen bestemte kan å ej undgaaes. Den Dag vil komme, som bringer hvad man ikke G % - haaber, og som tvertimod vor Mening vil give ROB men til " Mneeholde andet. pl NE | Ms] fr. , PI t i » Å an kal KG Å CM » i = ee mal bie å k » Fa 1 R. K 2 å p Å - å sele At 85 NG FE MG Rar Em rn > - dyr Ja. ris - en Å - Nogle Bemærkninger om Tilberedning og Nytte af nogle | af vore Nærings- og Nydelsesmidler. | Ved Prof. Dr. F. €. Faye. (Foredraget i Mødet d. 8 April 1870.) Det vil være en af Selskabet vel kjendt Sag, at Physiologer og Chemikere i den senere Tid have med Iver og Grundighed — beskjæftiget sig med at bestemme den Værdi, som de vigtigste af å vore saakaldte Fødeemner indtage, naar Talen er om Organis- mens intime Ernæringsforholde. Man har saaledes fundet ud, at å af de Emner, som indføres i Legemet, nogle formaa at give et E sandt Tilskud til Muskelsubstantsen, medens andre nærmest tjene E til at danne Stoffe, der ikke alene ere Binde- og Fyldningsmid- $ ler, men som ogsaa væsentlig bidrage til at vedligeholde Arbeids- kraft under den Tæringsproces, som Aandedrættet og Organernes ; Stofskifte medfører; — og at endelig flere af disse Emner ikke - mærkbart forøge Legemets Vægtforholde og derfor ofte benævnes — Nydelsesmidler, men hvis Betydning og Nytte imidlertid maa be- å dømmes meget forskjelligt. Af Chemikere, der i flere specielle Å Retninger ogsaa ere komne ind paa Biologiens Omraade, har især den berømte Professor Baron Liebig udmærket sig ved sine Stu- V dier og Arbeider paa det anvendte Felt, hvilket da ikke mindst Ge er kommet Jorddyrkningen tilgode. Liebig har imidlertid ogsaa å beskjæftiget sig med den animalske OQrganisme og paavist ikke alene Værdien af dens exerementitielle Produkter, men tillige ind- gaaet paa en Drøftelse af Fødemidlernes Værdi, ja endog sat sit - Stempel paa og bundet sit Navn til enkelte i Handelen i den se- - Tid forekommende Næringsemner, der i det Følgende nær- - skulle omhandles. 3 på Y Ai å AS 8 kl ; vi på Å ur dl ad * GR rn +95. BTS JEET L*rt Ga, Pir a EE. på 9 åa EA r Dr t eN Z ru p 4 Å - EN ER EE NG RE NVE VE VALE å 19 å — FE ev KM & 3 he KRE 1å | kg Ken i, PV HA > Pa Er bt 60 ? pår ji y e* p an i ? dr Å kl) bk sil Gu +=P ve tere? ag Pr - pa 2 ted på pr v 1Øs v 314 En kortfattet Sammenstilling af den senere Tids Bestræbelser for at skaffe mere Klarhed og Sikkerhed i Opfatningen af Orga- nismens Ernæringsforholde tør maaske haabe en velvillig Mod- tagelse i dette Selskab, inden hvis Formaal det ligger baade at følge Fremadskridningen paa de forskjellige videuskabelige Ge- beter og undergive Resultaterne en Discussion: Iblandt de Em- er, der af Mennesket fortæres og tildels med stor Begjærlighed og næsten instinktmæssig søges, er der en hel Klasse, der, som nys sagt,- fortrinsvis har faaet Benævnelsen: ,Nydelsesmidler,* fordi de ikke give noget paatageligt Tilskud til den organiske Masse eller dette ialfald i et saa ringe Mon, at de ei kunne til- lægges Navn og Værd af egentlige Næringsmidler. Som saadanne acuminata), Betel, Tobak, Alcohol, Kjødsuppe o. fl., hvorvel der med Hensyn til nogle og især de Par sidstnævnte hersker lidt forskjellige Meninger. Jeg har ved et tidligere Foredrag her i Selskabet indgaaet paa en Bedømmelse af Kaffeens Brug, og fornemmelig kan det ved mange Undersøgelser og Erfaringer ansees paavist, at den over- drevne Anbefaling, denne Nydelse er bleven tildelt og ikke mindst i en her skreven Afhandling, i mange Stykker er urigtig, hvilket især gjælder for Barnealderen, da den maa antages positiv ska- regnes nu Kaffe, The, Coca (Paraguaythe), Gurunød (Sterculia delig. I Sverige tilskriver man (Huss) ogsaa Misbrugen af Kaffe mange Slags Qnder, og hvor den nydes uden Tilsætning af Melk (Fløde) og Sukker, bliver de nervestimulerende Virkninger de fremherskende og Næringskraften omtrent ingen. I et andet Fo- redrag har jeg for nogle Aar siden givet nogle Oplysninger om Virkningen af Cocabladene, deri Sydamerika fornemmelig bruges som et nerveinciterende Middel; men som med det Præparat, der her stod til Tjeneste, faldt e tilfredsstillende ud. ; Naar det siges, at disse og andre Nydelsesmidler ere stimu- lerende, inciterende eller vækkende for Nervekraften, mener man hermed, at de, hvorvel de ingen positiv Kraft meddele, paa en, tildels endnu ukjendt, Maade give Nervelivet en Vækkelse og derved en Magt over den Kraft, der findes i Legemets Organdele. - 8315 — Nervernes Tonus (Kraft, Evne til at virke belivende) beror vist- nok paa deres egen Ernæring gjennem Blodet, men det er ogsaa — en Kjendsgjerning, at denne Delenes Innervation kan forstærkes temmelig hurtigt ved enkelte saakaldte stimulerende Nydelser, som gjennem Blodmassen paa en eiendommelig Maade indvirke paa Nervesystemet. En af de, over en stor Del af Jordkloden udbredte, stimule- rende Nydelser er de alkoholiske Drikke. Det er en nu vel kjendt Sag, der ikke behøver med mange Ord at udvikles, at Vin og Øl, skjønt spiritusholdige Vædsker, ere i væsentlig Grad forskjel- lige fra den rene, — mere eller mindre fortyndede — Alcohol. Å Enhver ved, at Vin indeholder — foruden Alcohol i forskjellig Mængde — en Del Salte og andre med en sund Blodblanding forligelige Bestanddele, og at dette, i noget andre Forhold, ogsaa er Tilfældet med Øl, i hvilket dog en af Humlens (Lupulinens) Virkninger kan ansees for mindre god.» Hvad nu Alcoholen an- - gaar,:da lærer en daglig Erfaring, at den i Indgifter, der ikke overstige en vis Grad, er stærkt stimulerende, og at den, nydt i større Maal, bliver et overvældende Gift, der gjennem Blodets ; Mættelse virker giftigt nedstemmende paa Nervelivet indtil fuld- ! stændig Bevidstløshed og undertiden paafølgende Død. Den sta- dige Brug i mindre Maal viser dog ogsaa en for Organismen ska- delig Indflydelse, der først i den senere Tid har været behørig - paaagtet, da de af Brændevinets Misbrug som jevnlig Drik føl- gende Sygdomstilstande ikke i en tidligere Tid bleve henførte til den længere bortliggende sande Kilde, og fordi man ofte har seet, at stærke Organismer længe have modstaaet Indflydelsen. Den nyere Tids videnskabelige Arbeider have imidlertid bragt denne Del af Sygdomslæren til en saa fuldstændig Klarhed, at ingen overfladisk Iagttagelse kan rokke de til en grundig og vedholdende Undersøgelse af Aarsagsforholdene støttede Resultater. ;=8 | Spørgsmaalet, om ikke Alcohol eller de stærkere alcoholiske | å Blandinger er eller kan være af Nytte for Organismen, undtagen rå * En Mand kom, ved tilfældig at sove med Hovedet lænet til en Sæk fyldt med Humle, i en maniakalsk Tilstand, som varede i flere Dage. 816 for en kort Tid som et stimulerende Middel i Sygdomme, maa naturligvis afhænge af det Svar, man faar, naar man gransker å Alecoholnydelsens intimere Virkninger paa de organiske Væv ji Forbindelse med de functionnelle Phænomener. Den noget for- tyndede Alcohols (Brændevins) Virkning paa den levende Orga- nisme har som sagt været Gjenstand for grundige physiologiske Undersøgelser, og. vi tør vel sige, at disse Arbeider ogsaa har ledet til ret sikkre Resultater paa det pathologiske Felt; men en foldkommen Enighed er dog ei endnu vunden i physiologisk Hen- seende. En tidligere Anskuelse gik ud paa, at Alcohol undergik en chemisk Forandring i Organismen, hvorved den tildels gik over til Aldehyd; men denne Mening blev senere rokket ved de mangeartede og nøiagtige Undersøgelser, som Franskmændene — Lallemand og Perrin anstillede. Ifølge disse skal Alcohol udgaa uforandret af Legemet, hovedsagelig gjennem Aandedrættet og tillige gjennem andre Excretionsveie, hvorved enhver Tanke om nogen nærende Kraft ganske bortfalder. Det Resultat, hvortil disse Mænd ere komne, staar dog heller ikke fast og uantastet, idet flere Forskere have udtalt sig derhen, at idetmindste ikke den hele Qvantitet af indført Alcohol paa den Maade udskilles, men at en Del bliver omforandret og træder i nærmere Forbin- delse med den organiske Masse. Prof. Liebig er ogsaa af den Mening, at Alcohol for en Del kommer Organismen tilgode som et varmegivende eller varmevækkende Stof, og han vil derfor ikke, som det ogsaa sees af hans seneste Skrifter, have det henregnet til de blotte og bare Nydelsesmidler. Den, der har følt den øie- blikkelige Virkning af en tilstrækkelig Dosis Brændevin, vil visse- lig ogsaa indrømme, at det forøger Følelsen af Varme i Legemet; men som et stimulerende Middel for Nervesystemet, der paavirkes af den i Blodet cireulerende Alcohol, kan dette Phænomen for- klares, uden at man tillægger selve Stoffet den Egenskab at afgive noget positivt Tilskud af Varme i Lighed med en mere substan- tiel Føde. Forresten bør det, naar Talen er om Alcoholens Nytte og praktiske Brug, særlig lægges Mærke til, at en stadig og maa- deholden Nydelse ganske vist bidrager til at gjøre Stofskiftet lang- aa EF Å DEG ED EP NG EV 9 er ir tæy pa Tr og TA Er AER EEE brå 7 pe urt vr * " s bølp 1" På ig tg * : - , V 317 sommere, saaledes at Legemet for at vedligeholde sit Huld under Brugen af Spirituosa vil behøve mindre af-virkelige Fødemidler. Med Støtte af denne Kjendsgjerning er Prof. Liebig for flere Aar siden fremtraadt som en erklæret Modstander af Afholdssagen, idet han ligefrem benævnte dens Forfægtere som velmenende, men uvidende Enthusiaster, der miskjendte Brændevinets Nytte. Lie- big kaldte Brændevin de ,Fattiges Sparekasse* og vilde have sin Berettigelse til at udtale sig saaledes forsvaret dermed, at den fattige Mand ved Hjælp af en tilstrækkelig Qvantitet Spiritus kunde undvære en Føde, der var ham vanskelig at anskaffe. Dette var da en stor Chemikers physiologiske Theori, og den ser ved før- ste Betragtning ganske holdbar ud; men hvorvidt den kan holde sig ved en nøiere Granskning, er et Spørgsmaal, jeg vil forsøge paa at besvare, idet jeg betragter Liebigs Opfatning baade fra et physiologisk og almindelig oeconomisk Standpunkt. Naar man gaar ud fra den Anskuelse, at Spiritus langsomgjør Stofvexlingen, vil dette i Virkeligheden sige, at de nærende og constituerende Materier sent forbruges og omdannes ved Siden af, at de brugte 'og unyttige Stoffe (Excreter, Slag) længere end almindeligt ophol- des i Organismen. Men kan dette siges at være en ønskværdig Tilstand? eller maa det ikke meget mere ansees for godt og nyt- tigt, at Organismens Stofskifte (Fornyelse) foregaar med Liv og Raskhed. Under en langvarig OQphobning af ubrugelige Stoffe dannes der Sygdomsanlæg og virkelige Sygdomme, hvorfor ingen enkelt Medicamentcur kan hjælpe, men som maa bekjæmpes just ved at livliggjøre Stofskiftet og paa den Maade rense og fornye Qrganismen, og det er ogsaa dette Maal, man i det Væsentlige stræber at opnaa ved diætetiske Midler og ved Badecure af for- skjelligt Slags. Men hvorledes stiller Baron Liebigs Theori sig overfor denne Betragtning? Spiritus er jo i og for sig intet sundt eller blodstyrkende Middel, og ved at belæmre Legemets Blod- og - Lymphesystem med et Stof, som for Størstedelen igjen maa og bør udskilles, skal det vanskeligt kunne siges, at man gjør en E Gjerning. Det er altsaa kuns relativt, at man betragter Ny- delsen, og da vi ikke alle have Midler til at leve paa den bedste ag 1 å % g.- 318 eller sundeste Maade, faar den Trængende hjælpe sig saa godt, han formaar. Men seet alene paa den Maade er Betragtningen i allerede vendt bort fra den physiologiske Side og omtrent ude- lukkende henvist til den oeconomiske, hvilken jeg senere skal komme tilbage til. Det var en Tid, da Alcohol i noget fortyndet Form blev kaldet Livets Vand, og den blev da ofte nydt ogsaa af Børn og den opvoxende Ungdom, fordi man troede herved at. gavne '0g styrke deres Organisme. Hvad der sker under en saa- dan Nydelse i Barnealderen er let at forstaa. Stofvrexlingen vil. stagnere mere eller mindre, og det netop i den Livsperiode, da - den under en saavidt muligt naturlig og sund Opfødning bør fore- gaa med en forholdsvis endog større Livlighed, end Tilfældet bli- ver, naar Organismen har fuldstændig udviklet sig. Her passer saaledes allermindst ethvert Middel, der vanskeliggjør Stoffets Skifte, og naar man — saaledes som ogsaa hos os har været Til- fældet i en Afhandling om Kaffe — ikke engang gjør nogen Und- tagelse- for den Alder, da Grundvolden til en sund og kraftig Or- ganisme skal lægges, kan det vel være tilladt at udtale den Dom, at den physiologiske Kundskab har været urigtig anvendt, — at den har virket som et Irlys og paa den Maade ogsaa gjort Skade. I Manddomsalderen, naar QOrganerne have naaet sin fulde Udvik- ling, kan vistnok Nydelsen af Spiritus som diætetisk Middel bedre taales, og vi vide jo, at Brugen baade af mange Læger og Andre, som selv synes at fornemme dens gode Virkning, forsvares ivrigt. Men hvorvel jeg ikke skal nægte, at maadelig Anvendelse af Al- cohol med Maaltider og blandet med Føden baade kan taales og medføre et subjectivt Velbefindende, skal det ikke destomindre falde vanskeligt at forsvare Nydelsen fra et physiologisk Stand- punkt. For mig er det nemlig ikke tvivlsomt, at vi besidde Mid- | ler af en langt sundere Årt end Brændevin, der kunne hjælpe | paa en svag Fordøielse, hvorfor Brændevin nu ofte bruges, — 0g" aldrig kan deti Livets bedste Periode heller blive rigtigt at gjøre Stoffets Omforandringer og Udskillelse i Organismen langsommere, end en normal Ernæringsproces ellers medfører. Naar Oldings- | alderen indtræder og de organiske Livsprocesser efter Naturens Er i 319 Orden foregaar med større Langsomhed, er det ikke sjælden Til- fældet, at Assimilationen af de OQrganismen tilførte nye Stoffe ikke kommer til at staa i et lige Forhold til Materiens Absorption og Udskillelse, hvoraf Følgen er en langsom Aftagelse i Legemets Huld, ogsaa bekjendt under Navn af Marasmus senilis. I. en no- 'genlunde stærk Organisme har en saadan langsom Afmagring mindre at betyde, og Helbreden behøver ikke herved at alficer es; men da en Følelse af Svækkelse ogsaa hermed kan være forbun- : den, er det rimeligt, at man gjennem diætetiske Midler har søgt at imødegaa Alderdomssvækkelsen. I Virkeligheden synes ogsaa en moderat daglig Brug af Spirituosa her at gjøre Nytte og reta- blere Ligevægten mellem den progressive og regressive Ernæ- - ringsproces. Brændevin bør dog i dette Meed helst nydes sam- «men med Maden, og det samme er ganske vist ogsaa det Rette, hvad Øl og Vin angaar, skjønt det maa medgives, at let Vin i ethvert Tilfælde kan nydes med mindst Betænkelighed. Den gamle Sætning: ,Vinum lac senum, grunder sig paa, at vi nyde en Blanding af med Blodmassen meget forligelige Salte ved $Si- den af den gjennem en langsom spontan Gjæring fremkomne Al- cohol, og at vi saaledes nyde en hel anden Drik, end naar vi indføre i Blodet en mere eller mindre vandfortyndet ren Alcohol. Den Egenskab, som fortrinsvis tilligger de spirituøse og ætheri- ske Vædsker, hurtigt at overgaa i den almindelige Circulation, kan maaske forklare den Følelse af Varme, der følger Nydelsen. Er tilmed Liebigs Mening, nemlig at Alcohol decomponeres og tildels afgiver Stof til Organismen, rigtig, bliver hans Opfatning af Alcohol som et varmegivende Middel at tage til Indtægt, hvor I Talen er om at vedligeholde den synkende organiske Virksomhed. Den noksom constaterede Erfaring, at jevne Brændevinsdrikkere ofte blive fede, behøver forresten ikke nødvendig at støttes til nogen positiv Afsætning af nyt Stof, da Fedtdannelse ogsaa bliver *n naturlig Følge af, at Stofskiftet ved Spiritusnydelsen bliver langsommere. De vattersottige Tilstande, som ligeledes ofte ind- - finde sig, forklares let paa samme Maade. | Forudsat, at det forholder sig, som Prof. Liebig og enkelte > de dd 320 å p Andre mener, at en Del af den nydte Alcohol omforandres og — | bibeholdes i Legemet, er det dog ingen Tvivl underkastet, at den or største eller en stor Del igjen i uforandret Form uddunster af | Legemet, og at dette sker ved Aandedrættet og tildels gjennem andre Excretioner. Denne hurtige Fordunstning og Udskillelse af Legemet har — i Modsætning til den første Varmefornemmelse — en kjølende Virkning, idet Varme bindes ved Uddunstningen. I stærk og vedholdende Kulde bliver saaledes spirituøse Drikke alt andet end hensigtsmæssige. Virkningen kan lignes ved, som en praktisk Mand har yttret, at man gyder sine Klæder over med varmt Vand; den første Fornemmelse er behagelig, men den paa- følgende Følelse af Kulde er meget følbar. Erfaring har ogsaa lært, at Brændevin paa ingen Maade kunde taales af Mandskabet paa Opdagelsesreiserne i Polaregnene, hvor Skibene laa i Isen i lang Tid. Capitain Parry har særligt omtalt den uheldige Ind- flydelse, som Nydelsen af Brændevin frembragte paa Mandskabet, og efter hans Erfaring er det omtrent bleven til Regel at undgaa | alle Spirituosa paa disse Reiser. De indfødte Beboere af disse | Isregioner benytte som bekjendt Spæk og fedt Kjød for at pro- ducere Varme, og formodentlig vilde de snart gaa under, om Ny- EE MT delsen af Spiritus blev en Livsvane for dem. Den Mening, at Alcohol fordunster gjennem Lungerne, var allerede for længere Tid tilbage, inden de ovennævnte franske Forskere havde nøiere undersøgt Sagen, almindelig antaget, og hertil knytter sig ogsaa den i en tidligere Tid antagne Mulighed for, at en Selvforbræn- ding af det menneskelige Legeme kan finde Sted. Man mente | —mipepit == ri ED EEG DD en er r— === - STA Ea DE EE DE = == på nemlig, at de udaandede Alcoholdampe kunde antændes, og at igen 3 I Luen saaledes kunde føres gjennem Munden og Svælget og for- | plante sig videre til de indre Dele. Historien har mange deslige, 2 == som det vel synes, nøiagtige og bevisende Kjendsgjerninger at opvise ved Siden af en god Del Fortællinger, som ere alt andet” end paalidelige. Da vigtige Retssager ere opstaaede som Følge | af Troen paa en foregaaet Selvforbrænding, er Spørgsmaalet ble- i ven drøftet af mange Mænd med stor Autoritet, og som jeg ny- lig har seet af en samlet Fremstilling af de hidtil offentliggjorte 321 -Facta,! tør Flere endnu ikke benægte Muligheden. Imidlertid | har Liebig fra et chemisk-physisk Synspunkt bestemt erklæret alle hidtil kjendte Tilfælde for Mistag af Aarsagen, idet han anta- ger, at Ilden har angrebet Legemet fra et udenfor liggende Arne- sted. Han anser det nemlig som en physisk Umulighed, at Or- ganismens Dele kunne brænde, væsentlig paa Grund af det Vand, som Vævene indeholde, hvilket Experimenter ogsaa synes at be- kræfte. Flere af de publicerede Tilfælde ere imidlertid af en me- get mærkværdig og tildels uforklarlig Beskaffenhed. Med Hensyn til Prof. Liebigs Paastand om, at Nydelsen af Spi- 'rituosa er en Sparekasse for Fattigmand, maa den for os i Norden, der altfor vel kjende de bedrøvelige Virkninger af denne Nydelse for Familielivet, paa den oeconomiske Tilstand og den criminelle - Statistik, klinge meget paradox, og jeg tvivler paa, — selv om å man ikke vil gaa strængt irette med hans Yttringer om Afholds- sagen og bortse fra den overfladiske physiologiske Anskuelse om det ringere Behov af Føde, — at Nogen hos os vil finde det - peconomisk for Fattigfolk at drikke Brændevin og Øl for at spare paa Brød og anden Føde. Heller ikke synes det mig, at Paa- standen kan være holdbar i Liebigs eget Land — det øldrikkende Bayern. Men forudsat, at Paastanden virkelig holdt Stik, og at den antagelige Besparelse af nærende Føde fuldt opveiede Vær- | dien af den nydte Spiritus, vil da Resultatet i Længden ogsaa - blive godt? Svaret ligger nær, og det lyder til 05 fra Livet selv, | saaledes som vi daglig har Anledning til at se det. Af Lyst og | Vane fortæres der saameget af Spirituosa, at Værdien snart langt. | overstiger den Udgift, en sund og tilstrækkelig kraftig Levemaade vilde medføre, og for at constatere dette behøver man ikke at ære hverken Physiolog, Chemiker eller nogen lærd Naturforsker. «Den Undskyldning eller rettere Opmuntring, der ligger i Menin- vr gen om, at Nydelsen af Spirituosa er en Besparelse, maatte hos Os kunne stifte meget og uberegnelig Ondt, om den var forsvarlig Og mindre let at gjendrive. Et Held under alt stedfindende Mis- KN British and Foreign. Med.-chir. Review. Januar 1870. | Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 21 or 322 | Å brug er det, at Brugen af Spirituosa i nogen Mængde ikke er videre trængt ind hos Kvindekjønnet, af hvis Sundhed ialfald de kommende Generationers Kraft afhænger i et stærkere Forhold end af Mandens. Fængselslæge Dahl's Undersøgelser har des- værre dog godtgjort, at vort Lands yngre Befolkning i flere Egne ikke har undgaaet Straffen for Forældres eller Forfædres Udskei- elser i denne Henseende. | | For nogle Aar siden bragtes et Præparat i Handelen, hvis nærende og styrkende Kræfter under store Lovtaler udbasunere- des over alle Lande og modtoges med stor Tillid. Det var det. saakaldte Kjødextrakt, til hvilket Prof. Liebig bandt sit Navn, og som ogsaa er almindelig bekjendt under Benævnelsen ,,Liebigs Kjødextrakt.* Det beredes, som vistnok Enhver nu ved, af Kjø- det af den Masse vildt Qvæg, som for Hudens Skyld fældes i Syd- amerika, men hvoraf alle øvrige Dele forhen bleve ubenyttede. Det maa antages, at den Veiledning, Liebig har givet for Tilbere- delsen, nøie befølges, da man holde strængt paa, at Præparatet bærer det rette Stempel, og Liebig selv (senere er Prof. Petten- kofers Navn kommen til) har ved sin Anbefaling garanteret dets - Ægthed. Dette Kjødextrakt er bleven indført i Handelen med! den Lovprisning, at det indeholder Kjødets nærende Bestanddele, | hvoraf følger, at en Suppe af Extraktet maatte være jevngod med en vis Qvantitet Kjød. Liebigs Navn og Anbefaling bidrog til at! skaffe Præparatet en stor Afsætning, og det vil nok erindres, af for et Par Aar siden en af vore Apothekere (Hr. Thaulow) — de) viser stor Interesse for en rigtig Anvendelse af nye eller lidet kjendt: | Næringsemner — ogsaa i vore Dagblade varmt anbefalede Extrak tet, idet han mente, at endog den arbeidende Klasse vilde vær godt faren ved at bruge dette istedetfor Kjød. Det varede dog ikke længe, inden nøiagtigere Undersøgelse | af Præparatet fandt Sted, hvoraf Resultatet gik over i videnske | belige Tidsskrifter. En engelsk Physiolog fandt saaledes ud, «f 323 vist, at det ikke indeholdt Kjødets Albuminater og heller intet - Fedt, og at det saaledes ikke kunde give noget Tilskud til Lege- nmiets Masse. Denne Oplysning gik over i et svensk videnskabe- - ligt Tidsskrift (Hygiæa) fra en Læges Haand, der havde opholdt sig i England, og vi fik ogsaa en lille Strid i vore Dagblade om Extrak- | tets Nytte, skjønt Ingen hos os da eller senere har foretaget nogen dokk biter fade nøiere Undersøgelse af samme. Senere har imidlertid en grun- digere Granskning fundet Sted saavel i Danmark og Sverige som i Tyskland og tildels i Frankrige. I Danmark har, paa Prof. i Physiologi Panum's Opfordring, Dr. Heiberg undersøgt og i en egen Afhandling offentliggjort Resultatet, der er falden derhen ud, at Extraktet paa ingen Maade kan kaldes et nærende Middel, PIP PSN PP AN og dette er ogsaa paa experimentel Vei bevist ved direkte For- v søg. Dommen om dets Næringsværdi lyder saa: at Legemet af- magres stadigen under Brugen, og at det i saa Henseende kommer ud paa eet, enten man nyder Suppen af Kjødextraktet eller rent Vand. Hermed er vistnok Præparatet ikke fraskrevet alt Værd 3 3 h å i % å E å : » 7 i 8 å som et Næringsemne, da flere nærende Stoffe, om de bruges ude- lukkende, ogsaa ville blive utilstrækkelige til at underholde Or- ganismen, ligesom det ogsaa maa éerindres, at Liebig selv har foreskrevet, at Suppen maa nydes sammen med Vegetabilier, Brød 0. dsl. for at virke som et fuldstændigt Næringsmiddel; men det var dog overraskende at høre, at denne Suppe og overhovedet enhver Kjødsuppe skulde besidde en forholdsvis saa ringe Næ- ringsværdi. I Upsala gjorde Prof. Almén Liebig's Extrakt til Gjenstand for en nøiagtig chemisk Undersøgelse, hvoraf han uddrog den : - Slutning, at Præparatet er værdiløst som Næringsstof, og at kuns 3 de i samme indeholdte Salte ere af nogen Nytte for Organismen. | Han endte sin Henvendelse til Almenheden med de Ord: Mun- dus vult decipi, decipiatur ergo.* Denne Bedømmelse paadrog i : ham en yderst nærgaaende eller rentud fornærmelig Tilrettevis- * ning af Liebig selv, der, som det synes, af en Ven herfra var bleven bekjendt med Prof. Almén's Arbeide. Almén blev beteg- net som en Ignorant og ukjendt med de biologiske re og 324 Liebig beklagede, at en saadan Uvidenhed kunde finde Sted i Berzelii Fædreland. Senest var Sagen paa Bane hos os ved Naturforskermødet i Christiania 1868, hvor Almén selv indledede en Meningsudvexling. Prof. Panum tog da ogsaa Anledning til en meget skarp Udtalelse imod Liebig, idet han yttrede, at man neppe kunde tro, at en saadan Skrivemaade, som den imod Almén brugte, tilhørte den høitfortjente Prof. Liebig. I Tyskland har flere Naturforskere skrevet om Liebig's Kjød- extrakt og dette baade for og imod; men det er klart, at løse Meninger i en Sag af denne Beskaffenhed have lidet at betyde, og derfor maa enhver grundigere Undersøgelse blive af særligt Værd. En saadan er ogsaa publiceret af en ung tysk Forsker, Dr. Eduard Kemmerich i Bonn under Titelen: ,Ueber die phy- siologiscehe Wirkung der Fleisehbruhe, als Beilag zur Lehre von der Wirkung der Kalisalze. Bonn 1868.% Anm. i Archiv f. Phy- siologie, T. I. 1868 og T. II. 1869 samt i Schmidt's Jahrbicher der ges. Medicin No. 6. 1869. Denne Forfatters Arbeide er ikke Resultatet af en speciel Undersøgelse af Liebig's Suppe, men Forf. skaffede sig en concentreret Kjødsuppe, kogt paa 5000 Grammer Hestekjød til et Extrakt af 150 Kubik-Centigr. Vædsken var klar, gulbrun, af behagelig Lugt og kraftig Smag. Ved Henstaaen dan- nede sig Kreatinkrystaller paa OQverfladen, og det Hele blev ved Afkjøling til en Gelatine. Af denne fik en stærk Kanin 10—15 Ctgr. indsprøitet hver Time i Maven. Den første Virkning viste sig som en QOpmuntringstilstand med noget hurtigere Puls; senere indtraadte Slaphed, Svækkelse, Convulsioner og Død. Ved noget ringere Doser indtraadte Døden uden Kramper. Ved Sectionen viste Hjertet en ballonagtig Udvidelse, Ventriklerne reagerede ei - ved Irritation; Ventriculus tom, hyperæmisk med Echymoser. En concentreret Suppe af 2—3 Æ Kjød var tilstrækkelig til i Løbet af 11 Time at dræbe en stærk Kanin formedelst Hjerte- paralyse. 4 forskjellige Experimenter viste i det Hele det samme Resultat paa Kaniner. For at afgjøre Spørgsmaalet om Maaden, hvorpaa Suppen EN p Å pen, PEN 325 bevirkede Døden, og hvilken Bestanddel der var den hovedsagelig virkende, gjorde Forf. først Forsøg med chemisk-ren Kreatin (be- redt efter Liebig's Methode); men Ipjectioner af 0,5 til 1,0 Gram (svarende til respective 750 og 1500 Grammer Kjød) opløst i 25—50 Gr. Vand blev omtrent uden Virkning, hvorimod en Ind- sprøitning af Kjødsuppeaske, svarende til den mindste Qvantitet af Suppe, der havde vist giftig Virkning (= 35 Ctgr.) — virkede giftigt. Det samme var Tilfældet med 3,5 Gram. Kali phospho- ricum opløst i 40 Ctgr. Vand. Kaliaskens forgiftende Dosis var 8 Grammer, svarende til 5—6 Gram. Kalisalte for en Kanin, der veiede 1040 Grammer. Hjerteslagets Forstærkning tilskriver Forf. en Irritation af Nervi vagi og Hjerteganglierne, der senere ved større Doser overgaar til Lamhed og Retardation af Pulsen. Andre Iagttagelser, f. Ex. Prof. Traube's og Gutmann's, gaa ogsaa i den Ret- ning, at Hjertets musculo-motoriske Apparat lammes ved Kalisalte, men nogen forstærket Activitet i Forveien er ikke bemærket. Formodentlig beror dette vel nærmest paa, hvor store Doser der gives paa engang, og Kemmerich siger ogsaa, at han har iagtta- get en stærkere Bevægelse af Hjertet i Begyndelsen, naar Salpe- ter og Chlorkalium ere anvendte. Skjønt Kemmerich saaledes er af den Mening, at disse Virk- ninger af Kjødsuppen hovedsagelig maa tilskrives Kalisaltene, vil han dog ikke have Kjødsuppens Værdi for Nutritionen alene be- stemt herefter. Jeg vil nedenfor komme til en nærmere Betragt- -» ning af dette Spørgsmaal. Kemmerich har anstillet et interessant - Forsøg for at erfare, om Kogsaltet kunde for sig erstatte Kalisal- tene under Ernæringsprocessen. Han anstillede nemlig en Sam- menligning mellem 2de Hunde, 6 Uger gamle, idet den ene Hund fik foruden Natronsaltet ogsaa Kalisalte i det rette Forhold, me- dens den anden berøvedes Kalisalte. Den første Hund trivedes — meget godt og tiltog i Vægt, medens Natronhunden, skjønt den nok tiltog noget i Vægt, i det Hele trivedes daarligt og saa elen.- ig ud. Ved Qmbytning af Ernæringssættet for disse sanme Hunde blev Resultatet det samme, idet den anden Hund igjen kom til bedre Huld og Kræfter. Contraprøven var saaledes bevisende. y ST LE å GE EN av TAGS NG Lat + - På å Er 4 Er ug” på 326 Andre Forsøg med tilsat Kalk og Magnesia, for at forebygge Ra- chitis, viste altid hen til, at Kalisaltene maa være med for at — fremme en normal Ernæringsproces. Liebig's Kjødextrakt blev ogsaa forsøgt paa 2de Hunde, og her viste sig det Resultat, at den stærkeste af Hundene, der fik Extraktet, holdt mindre godt ud og blev magrere end den svagere Hund, der fik bare Vand. Con- traforsøg gav ogsaa her samme Resultat. Forklaringen af dette Phænomen, der ikke alene stemmer med den i Kjøbenhavn vundne Erfaring, men er endnu videregaaende, maa ligge deri, at Kali- saltene bevirke en raskere Stofvexel, og at Forbrugen og Elimi- nationen af Legemets faste Dele herved forstærkes. Det er oven- for fortalt, at Baron Liebig søgte med stor Kraft at imødegaa Prof. Alméns radikale Dom om Suppens Beskaffenhed, og han har baade før og senere maattet optræde i samme Anledning. Allerede efter den første i England anstillede Undersøgelse op- — traadte han med et Forsvar i engelske Journaler, men han maatte dog selv medgive, at de egentlige Næringsstoffe (Albuminaterne) | vare borte, og at saaledes disse maa fuldt erstattes ved andre Mid- | ler. Senere er Liebig optraadt i flere Qrganer baade i England | (Chemical News, Lancet, Jan. 1869) og i Tyskland med nærmere Forklaringer. I det sidstnævnte engelske Tidsskrift har han skre-, vet en længere Afhandling om Næringsmidlernes relative Værdi, hvori mange vigtige og interessante Data fremføres, paa hvilke jeg skal hefte Opmærksomheden, Hans Yttringer om vor diæte- tiske Kundskab i det Hele er alt andet end smigrende. Han siger. nemlig, at vi ere et Seculum tilbage, hvad angaar Menneskets Fødesæt, og at de fleste Læger ei kjende de diætetiske Love. Epicurs Regel: ,at nyde en simpel, men vel beredt Mad* er nu. ikke anerkjendt. Hele Hemmeligheden med Hensyn til Menne-' skets fysiske Sundhed ligger i en god og passende Næring; men Liebig finder altsaa, at Samfundet synder meget i denne Hense- ende, og heri har han ganske vist Ret, skjønt det vil vise sig, at hans chemisk-theoretiske Demonstration ikke altid er gjennemfør- bar i det praktiske Liv. aa | Angaaende Kjødets Anvendelse som Næringsmiddel da ind- : - ette seder Big) Rad EE s ' - Å ea tn 3 Æ,Nå å / «= 4 E SEG, te N N ” ; " . ea p < = ae ag N - - 327 rømmer Liebig nu, at Kjødsuppe ikke er nærende, hvad han og- saa lader gjælde om Kaffe, The, Betel o. fl., der virke stimule- rende paa Nervekraften; medens han, som ovenfor ombandlet, betegner Spiritus som et tillige varmegivende Stof. Kjødsuppe (Kjødthe) indeholder foruden Kjødets Salte samt Kreatin, Krea- tinin og Sarcin tillige de saakaldte Extrativstoffe, det vil sige, hvad Vand kan udtrække af”Kjødet. Disse Stoffe, der skulle ud- gjøre omtrent 12% af den tørre Muskelmasse, ere efter Liebig nitrogene og uerystallisable, men iøvrigt ukjendte. De nærstaa- ende animalske Næringsstoffe: Æg og Melk, indeholde ikke Kjø- dets Extraktivstoffe. Derimod ere de ovennærvnte alkaloidiske - Stoffe vel kjendte, og i saa Henseende bemærkes, at Kreatinens Sammensætning nærmer sig Kaffeinens. Til samme Klasse hører da ogsaa flere af de vigtigste Medicamenter, saasom Chinin, Strych- nin, Morphin o. s. v. Kjødets Salte maa tilskrives et stort Værd, dersom ikke Kjød- suppen skal blive uden Betydning for Ernæringsprocessen. Dette er ogsaa Prof. Liebig's Mening, idet han benævner Kali, Natron og de phosphorsure Forbindelser ,nutritive Salte,% uden hvilke Æggehviden i Føden ei vilde fordøies. Kjødet indeholder de nød- vendige neutrale phosphorsure Salte; Æg til Ex. derimod Kali og fri Phosphorsyre. Da imidlertid denne sidste opløser den kul- sure Kalk i Skallen, faar Kyllingen nok til Bendannelsen, indtil Skallen næsten er fortæret. Æg alene give altsaa ei saa god Føde som Kjød. Melk er god i alle Henseender, og Æg bliver det ved Tilsætning af Skallens Bestanddele. I 1000 Dele Kjød er efter Liebig's Qpgave 13 Dele i Vægt - nutritive Salte; i Hvedekorn 21 Dele, i Rug det samme; men i - det fine Mel er Saltmængden formindsket med 7 Dele, der bort- gaa med Klidet. Den Slutning, vi heraf kunne drage, er ligefrem, - ligesom selve Kjendsgjerningen heller ikke er ny. Vi skulle, for Pr NG an Aer at nyde den samlede Næringsmængde, bage Brød af sammalet Mel, hvad da ikke heller er ualmindeligt i vort Land for de mest - brugte Kornarters Vedkommende, medens det nok er sjældent i det sydlige Udland. Ogsaa af Hvede er man nu hos os begyndt at bruge det med Kliden blandede Mel, f. Ex. i de saakaldte Sundhedstvebakker og senest tillige i et Slags Brød, hvoraf Mange synes at befinde sig meget godt. Som bekjendt har man længe vidst, at man ved at bortkaste Kornets Skaller (Kliden) berøver sig en nærende qvælstofholdig Materie, som findes paa Indsiden, og at man, idet man beholdt denne nyttige Substants, tillige har $ tænkt paa at gjøre selve Ligninen i Skallerne fordøielig ved en nogenlunde let Bagningsproces; men heraf har man til Dato ikke seet noget ret praktisk Resultat, skjønt det franske Armeedepar- tement har særlig interesseret sig for Sagen. Derimod har man nok været mindre opmærksom paa det Tab af nutritive Salte, som man ogsaa lider ved at lade Klidet være ubenyttet, og denne 3 Qmstændighed er en Grund mere for os til at gjøre Kliden anven- — delig som Menneskeføde. Det vil for de fleste Maver ikke heller være forbunden med nogen Vanskelighed at bearbeide Brød af sammalet Mel, hvorvel den træagtige Del af Klidet ikke vil 8 paavirkes af Mavens Saft og de øvrige Fordøielsesvædsker; thi denne mere ufordøielige Del af Føden synes paa.en mechanisk Maade at ægge Mavens Slimhinde til en rigeligere Afsondring af Fordøielsessaft, hvorved den øvrige Masse hurtigere omforandres og bringes videre frem i Alimentarkanalen. Herfra det Raad, som undertiden gives til Personer med træg Afføring, at nyde Brød af sammalet ja endog grovt malet Mel, hvilket sidste dog i diætetisk Henseende er mindre rigtigt, da herved ogsaa de næ- så 4 jås fød di An rende Dele vanskeligere ville fordøies. For ret paatageligt at fremhæve Vigtigheden af de saakaldte re or SAD Ma 9 På ' p I hå v nutritive Salte har Liebig gjort opmærksom paa, hvilke store Qvan- titeter der af disse Salte gaa tilspilde under Fødemidlernes Til- beredning, og hvor vigtig en passende Blanding med dem er for gr Ernæringen. At Kjød, som ligger længe i Vand eller koger der- i med, taber en Del af sine nutritive Salte, er vel kjendt, men i Almindelighed vil dog ikke store Mængder tabes paa denne Maade, da den Suppe, som erholdes ved Kogning, gjerne benyttes, hvilket hos os endog for en Del er Tilfældet med Vandet, hvori salt Kjød 329 er kogt. Noget anderledes er vistnok Forholdet i England, hvor man koger saavel Pattedyrs som Fugles Kjød alene for at nyde Kjødet, idet man i den almindelige Husholdning gjør mindre af Suppen. Ved Kogning af Fisk bortkaster man i Udlandet om- trent bestandigt dét hertil brugte Vand. Man har beregnet, siger Liebig, ati Løbet af et Aar vil i - London 600,000 % Potaske og 207,770 % Phosphorsyre gaa tabt ved Kogning af Fisk og bortføres igjennem Kloakledningerne. Ved Kogning af Vegetabilier skal den bortgaaede Mængde beløbe sig til 326,548 Æ af Kali og 63,101 Ø af Phosphorsyre. Som man ser, er dette sanske anseelige Qvantiteter af de saakaldte - nutritive Salte, som paa denne Maade gaa ubrugte bort og skilles ud af sine naturlige Forbindelser, og som man ikke ved den ku- linariske Kunst har ganske let for at erstatte. | Betragte vi imidlertid vort Folkelevesæt og vort Kjøkkenstel i simple Husholdninger, vil man erfare, at vi ikke i denne Hen- seende ere fuldt saa ødsle, som Tilfældet er i England og i det Hele i Udlandet, forsaavidt Fiskeføden angaar. Fiskevandet bruges | nemlig meget almindeligt hos os (med tilsat Melk, Mel) i Form af Fiskesuppe, og i mange Huse er dette en ganske yndet Ret. I Nordland og Finmarkens Amter har jeg — for en Del Aar til- | bage — seet Fiskesuppe nydt ogsaa som Aftensmad med Lyst, og jeg skulde tro, at den som nærende Føde maa kunne fuldt maale | sig med den andensteds almindelige Melvelling og Grød, om end å denne maaske vil noget langsommere fordøies og følgelig frem- - bringe en mere udtalt Følelse af Mæthed. Det er dog ganske vist - stemmende med det virkelige Forhold, at heller ikke vi bruge Øriskevandet i den Udstrækning, som god Qeconomie tilsiger. For nemlig at faa frisk Fisk afkogt paa en Maade, som gjør den fast i Kjødet og mere velsmagende, maa man bruge en saa stor Mængde - Kjøkkensalt, at Suppen bliver omtrent ubrugelig som et Føde- - middel. Med Hensyn til Vandet, hvori Grønsager koges, gjælder ten: det samme, og denne Vædske bortkastes vel i Regelen, - medmindre Grønsagerne ere kogte sammen med den Suppe, der ar kogt paa Kjød og nydes som saadan. 4 A ed NOEN er ude BT G ' i å 1 ; vag . A » å pg f » i , x - SE 330 | 1 Salte og de øvrige i Vand opløselige Stoffe nyttige paa maatte, saavidt jeg forstaar og har erfaret, være til Kogningen at bruge Damp; thi herved vil paa Grund af Trykket forholdsvis lidet ud- trækkes af Fødemidlernes Bestanddele, og hvad der udkommer vil med Nytte kunne anvendes til Supper, Stuvninger og deslige. Paa denne Maade kogt beholder ogsaa Kjødet det meste af sine I BR: pr Den bedste Maade at gjøre Fiskens og Vegetabiliernes nutritive P y a Så vigtige Bestanddele, og det bliver mere mygt, fordi Fibrin og Albumen ikke ved denne Kogning blive saa haarde som ved 1 ER Kogning i Vand. | ke å Af ikke ringe Vigtighed saavel i diætetisk som oeconomisk p Henseende er det, at vort Fødesæt er saa sammensat, at Orga- nismens Assimilisationskraft ikke kommer tilkort under Arbeidet, fordi enkelte for en fuldkommen Fordøielses- og Ernæringsproces nødvendige Stoffe mangle eller ere i for ringe Mængde tilstede. v BE. En enkelt Substants, — hvor nærende den end er, seet fra et i chemisk Standpunkt, — vil let blive mere eller mindre ufordøielig å eller modbydelig for baade Mennesker og Dyr, naar den ikke blandes med andre Stoffe. Liebig har saaledes, ved at omhandle Kjødextraktets Tilberedelse, bemærket, at alle de Albuminater, der falde af under Beredelsen, og som beløbe sig til Tusinder af Centnere, ere ubrugbare som Næringsmiddel. Hunde ville ikke æde Er dem, og de have ingen Værdi. I dette Punkt synes det dog, som | at Liebig har dømt ensidigt, hvilket paavises i det ovennævnie Arbeide fra Bonn. Ved Tilsætning af Salte, nemlig Chlorkalium og phosphorsurt Kali, har det nemlig vist sig, at disse tørre Æg- gehvideforbindelser baade fordøies og nære godt. | Den Yttring, at den store Masse Albuminater er ubrugbar som Fødemiddel, stemmer forresten heller ikke med de af Liebig — ellers gjorte Iagttagelser om Saltenes store Betydning som For- døielsesmiddel for den dyriske Organisme. Han har exempelvis oplyst os om, at 74% af den albuminøse Føde i Hvedestraaet, | 51 % i Havrestraaet, 49% i Thimoteihø og 40% i Enghø gaar er ubrugt bort af Mangel paa Salte. OQgsaa for Stivelsens Vedkom- | mende udkræves Salte, hvilket Liebig ligeledes gjør forstaaeligt ap EE os ha GR 391. ved et praktisk Exempel. ,Giv* siger han, ,et Faar daglig 23 % Hø og 3 % Poteter, saa vil en Del af Stivelsen i de sidste bort- gaa, men tilsætter man denne Føde I & Ærter, der er rige paa Salte og let fordøielige, vil Intet bortgaa og Dyret fedes.* Det kan da ikke nægtes, at dette lyder meget tiltrækkende, og at Læren bør komme til Nytte i et rationelt Fæstel. Ved at anføre dette Regnestykke lader Liebig en Yttring falde, som ogsaa har en særlig Betydning. Han siger nemlig, at den Stivelse, som bortgaar ubrugt af Tarmkanalen, er tabt, da den er unyttig for Gjødselen. - Dette Udsagn, maa jeg tilstaa, er mig paafaldende. Som Selskabet vil erindre, holdt jeg for nogle Aar siden et Foredrag om ,Nytte og Brug af vore stivelseholdige Nærings- midler%, hvorved jeg godtgjorde, at ogsaa raa Stivelse fordøies i Organismen, idet jeg støttede mig til flere Undersøgelser og Prø- ver. Paa Grund af den Rigdom, Naturen byder os af stivelse- holdige Substantser, der ogsaa nydes i stort Maal, antog jeg, at ikke smaa Qvantiteter gik ubrugte tilbage i Jordens Skjød for igjen at undergaa chemiske Forandringer og komme Vegetationen tilgode. Prof. Chr. Boeck havde gjort mig bekjendt med, at der stadig afgik Stivelse med Hestens Excrementer, der saaledes ogsaa vendte tilbage til Moderskjødet. Ved mine specielle Forsøg med Nydelsen af store Qvantiteter af, tildels raa, Melgrød som ude- lukkende Føde for en i fri Luft arbeidende Mand, viste det sig vist- nok, at Qvantiteten af ubrugt Stivelse var liden eller ingen; men ifølge de ovenfor givne Data er det ikke tvivlsomt, at ikke lidet Stivelse gaar ubrugt i Jorden, og at dette under en rigelig Diæt ogsaa vil være Tilfældet med Mennesket, er ogsaa sandsynligt. Spørgsmaalet bliver da, om den af Organismen udkastede Stivelse gaar definitivt tilspilde, saaledes som den ovenanførte Yttring af Liebig kunde lade os antage, eller om ikke ogsaa her en chemisk underligt, at større Mængder af en organisk Substants som Stivelse skulde med Excrementerne gaa i Jorden og forblive unyttig som Gjødning. Eni den praktiske Chemi kyndig Mand har herom - Omsætning kan foregaa og virkelig finder Sted. Jeg drister mig ikke til herom at have nogen Mening; men det maa dog synes Pa -i Gøs 332 yttret stor Tvivl, idet han antager som sikkert, at Stivelsen vil undergaa Forandring ved at blive i nøie Berørelse med Heste- gjødselen under den gjærende Proces, som man benævner: ,at Gjødselen brænder*. Endvidere skulde det synes rimeligt, at Jorden, under den Forudsætning, at Stivelsen ei forandres, i Tidens Løb maatte blive i paatagelig Grad imprægneret med Stivelse, hvad dog ikke er Tilfældet, saavidt vides. Jeg bestemte mig til, da jeg læste denne Yttring: ,at Stivelsen var unyttig for Gjød- selen*, at anstille nogle Forsøg ved at blande Stivelsepulver med Jord og efter en Tids Forløb at undersøge Forholdet. Iblandt — de Experimenter, jeg ved mine tidligere Undersøgelser anstillede, var ogsaa det at blande Stivelsepulver med tynde Menneske- excrementer. Hensigten hermed var at komme efter, om ikke Tyktarmens Vædsker, der afgaa med Excrementmassen, eller endog denne selv maaske indeholdt et Ferment, der kunde omforandre Stivelsen. Resultatet var, som man vil se af den trykte Afhand- ling, vel ikke ganske klart og bevisende, at en Forandring havde fundet Sted; men det fremgik dog af den mikroscopiske og ana- lytiske Undersøgelse, at Stivelsen ikke var længer ganske ufor- andret og tilstede i sin oprindelige Structur. Jeg skal senere give mig den Ære at gjøre Selskabet bekjendt med det Resultat, jeg faar ud af mit Forsøg. Til alle Tider har man betragtet Kjød som et saa kraftigt Næringsmiddel, at de øvrige i større eller mindre Grad ansaaes at indtage en lavere Plads. Nu vide vi dette dog bedre og sætte med fuldt Kjendskab til og i Overensstemmelse med den chemiske Sammensætning Melk, Hvede og Lindser høiere som nærende Emner, og dette saameget sikkrere, hvis vi tænke os Kjødet som saadant uden nogen betydelig Tilsætning af Fedt. Kjød er saa- . ledes ingen nødvendig Bestanddel af et Menneskes Føde, hvad da ogsaa Erfaringen har lært, forinden Videnskaben gav os en klarere Opfatning af Forholdet. De qvælstofholdige Emner, som ere nødvendige for at danne Muskelsubstants, findes i de fleste Fødemidler, skjønt i meget forskjellig Mængde, og Mennesket be- ø= OA 2 Preg ør ag 5 Tien å pk å adr Hi Vår uke - da +24 - år Å ap å ha - v å £ 383 sidder fortrinsvis den Evne at vænne sig til at fordøie og tilegne sig det nødvendige Næringsstof af Naturens Produkter. Der er skrevet hele Bøger til Besvarelse af det Spørgsmaal, om Menne- sket nærmest er bestemt til at være et kjødædende eller et plan- teædende Væsen, og man har som naturhistorisk Bevis anført Tandbygningen, der taler for begge Meninger; men siden Physi- ologien paa chemisk Vei studerede Næringsmidlerne, og den directe Erfaring tillige har udtalt sig, kan man gjerne sige, at en saadan Strid er uden videre Betydning. Vi kunne forresten aldrig bortse fra, at Pattedyrets første og eneste Føde er og bør være Melk — -altsaa animalsk Føde, medens Mennesket i den voxne Alder — hovedsagelig paa Grund af Forholdene — ofte er henvist til vegeta- 'bilsk Føde. I England, Amerika og Tyskland existerer der nu Sel- skaber, der kalde sig ,vegetarian Societys*, og hvis Medlemmer af Princip ikke nyde Kjød og Fisk. Atde befinde sig vel uden denne Nydelse, er næsten overflødigt at tilføie, da de leve af en baade god og nærende Føde. De, jeg har været sammen med, vare ogsaa stærke Folk; men om en mere udelukkende vegetabilsk Føde forøvrigt har nogen særlig Indflydelse, skal det nok blive van- skeligt at afgjøre. Liebig nævner leilighedsvis den ældre Mening, at en mere udelukkende Kjødspisen skulde medføre et vildere 'Temperament, og der anføres ogsaa som Bevis herpaa, at en saadan Virkning har kunnet constateres paa Dyr — f. Ex. paa en Bjørn i Wirzberg — men i Regelen er da Fødesættet hos de ”civiliserede Nationer blandet og som saadant vistnok uden nogen mærkelig Virkning. I China og Japan existerer der, efter de ereniger man herom har, ingen Kreaturopfødning, og Japa- neserne ligesom tildels Chineserne ere forbudne at spise Kjød. Det samme er jo ogsaa Tilfældet med Buddha's Dyrkere, men da ikke anden animalsk Føde er dem forment, har et Forbud mod K Kjød egentlig intet at betyde med Hensyn til Ernæringsprocessen. | Mere forunderligt er det derimod at erfare, hvorledes den Diæt, Trappistordenen fører, kan forliges med en god Sundheds- tilstand. Den franske Læge Dr. Fonssagrives fortæller os specielt herom efter et Besøg, han har aflagt i et Trappistkloster (Abbediet BE er 7 Cr Ne % RR Kor - EN. Hp NTE 1 ty VA h - å Ft i f å Å BEN R kar eg i å vore Forfædres gode Mening om Gavnligheden af en vegetabilsk po Pr EA NG g LL ØVET, SJON GJ SE aa, K - - her bil OG Ver FR p på Ax, GN Nr 3 dy Kr < - vi % ar å : G ry NS - å pyv. . - i rå ' + 334 % »Notre Dame de grace"). Resultaterne af denne Undersøgelse, der ere gjengivne i Medical Times, Febr. 1870, ere i Korthed følgende: Trappisterne have om Vinteren kuns et Maaltid i 24 Timer, nemlig Kl. 22, nøiagtigt 12 Timer efterat Munkene ere staaede | op. Om Sommeren tages 2 Maaltider, og det er i Begyndelsen forbunden med mere Uleilighed at overgaa fra et til to Maaltider end omvendt. Noviserne have ogsaa i Begyndelsen ondt for at. vænne sig til denne Levemaade, men efter 1 å 2 Aars Forløb gaar det godt, og Munkene ere vel skikkede til det legemlige Ar- beide, der paaligger dem, idet de selv maa af Jorden producere, hvad de behøve for at leve. Trappisternes almindelige Maaltid bestaar af 370 Grammer (omtr. 28 Lod) Brød, hvortil kommer, om de vil, Poteter og en Suppe, som dog ikke maa indeholde Fedt, Smør eller Olie, men vel Vegetabilier og undertiden lidt Melk, Kjød og Fisk, Æg og Ost ere forbudne. Deres Drikke: er omtrent I Pot Frugtsaft. Som Desert nydes Frugter og under- tiden Reddiker. Denne Diæt er tilstrækkelig, og Trappisterne ere i Regelen stærke Folk af godt Udseende. De blive gjerne gamle. Prioren var, da Dr. Fonssagrives besøgte Klosteret, 75 Aar, og hans For- mand døde 80 Aar gammel. Indigestion, Gigt, Sten og alle de Sygdomme, der følge en rigelig Diæt, ere omtrent ukjendte, der- imod er Rheumatisme ikke sjelden, — et praktisk Bevis paa, at denne Sygdom er forskjellig fra Gigt. Typhus har hersket en Gang i Klosteret, men Cholera er aldrig trængt ind. Brysttæring er sjelden, og unge Brødre, der havde arvelig Disposition, holdt længe ud, inden de bukkede under, hvilket paa en Maade stadfæster Diæt i Tæring. Ligesaa har Diæten vist sig god i Astma. Ingen vil vel sige, at Trappisternes Liv, siger Forfatteren, er en Typ paa en god Diæt, og det er vel ingen Tvivl underkastet, at Mangelen paa Søvn, absolut Taushed, religiøse Øvelser og legemligt Arbeide under en Diæt, som er berøvet avimalske Sager og Fedt, maa virke skadeligt paa Helbreden; men paa den ander 330 Side er Trappisternes Liv saa frit for de nedbrydende Indflydelser — saavel i fysisk som moralsk Henseende, som Livet i Almindelighed medfører, at Underbalancen dog ikke bliver paa Trappisternes Side. Den af Liebig opstillede Inddeling af Fødemidlerne i de egent- lig nærende (qvælstofholdige) og de respiratoriske (Kulhydrater og Fedt) har allerede for længere Tid siden undergaaet en Critik, hvorved det er bevist, at det ikke gaar an at gjøre en saa udtalt Adskillelse, og at de første ogsaa af Qrganismen kunne bruges som respiratoriske, hvor disse erei Underskud. Meniden seneste Tid er man endog kommen til det Resultat, at de qvælstofholdige Fødeemner neppe bruges eller behøves til at retablere Muskel- substantsen i den Udstrækning, som man før troede, og at saale- des Repræsentanten for den regressive Metamorphose af Albumi- naterne, nemlig Urinstoffet i Urinen, neppe er i sin Helhed et — Produkt af en Stofvexel i selve Muskelsubstantsen, idet formentlig kun en ringe Del har sin Oprindelse fra Musklernes Forbrug, medens en større Del antageligt gaar bort uden i Forveien at have tjent som Næring for Muskelsystemet under dets Arbeide. En nyere Anskuelse er her traadt istedetfor den ældre, gaaende E Å ud paa, at selve Muskelstrukturen kun langsomt fortæres og re- genereres, medens Muskelarbeidet væsentlig underholdes ved Til- førsel af de saakaldte Kulhydrater eller Fedt. Det er fortrinsvis et Par nyere Physiologer (Fick og Wislicenus), som have søgt at godtgjøre denne Menings Rigtighed, og, som det synes, er man nui Almindelighed tilbøielig til at anerkjende den. Beviser, hen- tede af den daglige Erfaring eller Livets Skole, mangle heller ikke. Man har gjort særlig opmærksom paa, at den Kjendsgjer- ning, at en Muskel er stærk, ikke er ensbetydende med, at den er dygtig til et udholdende Arbeide. Tigeren løfter en Hest; men 2 Hesten vil kunne udrette en langt større Sum af Arbeide og holde langt længer ud. Og dog er Tigeren et kjødædende Dyr — mager og muskelstærk som alle Rovdyr — medens Hesten lever ude- lukkende af Vegetabilier med forholdsvis lidet Qvælstof og bliver fed. Det gaar ofte ligedan med Mennesket; Muskelstyrke er ei det samme som Muskeludholdenhed, og naar de nævnte Forfattere kp Å > og v | dl Å kua ke 7 4 386 bemærke, at en Alpejæger paa sin anstrængende Færd bevarer sin Muskelkraft for en kortere Tid bedre ved Nydelsen af Fedt og Sukker end ved f. Ex. et magert Kjød og derfor instinktmæs- sig benytter disse Midler, synes vistnok ogsaa dette at pege hen paa Rigtigheden af deres Anskuelse. Forøvrigt maa man ikke glemme, at en Muskels Evne til at holde ud under vedvarende Arbeide for en væsenilig Del erhverves ved jevnlig Øvelse; men dette svækker vistnok ikke det Factum, at den maa have mate- riel Hjælp for at kunne vedblive at arbeide. Forskjellen mellem den ældre Liebigske og den nyere Theori er altsaa den, at den første antog, at til Muskelarbeidet behøvedes en livlig Regenera- tion gjennem Tilførsel af de qvælstofholdige Materier, hvoraf Mu- skelsubstantsen bestaar, medens den senere antager, at Arbeidet hovedsagelig foregaar ved Hjælp af de saakaldte respiratoriske eller varmegivende Stoffe, der saaledes maa forestaa den Omsæt- ning, man ganske træffende har benævnt ,Muskelrespiration*; medens Muskelen til sin Vedligeholdelse behøver forholdsvis lidet. Det er en gammel Erfaring angaaende Kjødsuppens Virkninger paa en svækket OQrganisme, navnlig Reconvalescenter, at meget - concentreret Suppe, især af kraftigt Oxekjød, ikke godt taales. - Den virker nemlig irriterende og dette hos Svage i den Grad, at der opstaar Feberbevægelser. Lægen finder det saaledes under saadanne QOmstændigheder nødvendigt at bruge en svagere Suppe, kogt paa Kalvekjød eller Høns (hvidt Kjød), hvorved saavel Sal- tene som KExtraktivstoffene ville være tilstede i ringere Mængde. Den egentlige Aarsag til denne hurtigt optrædende Irritation har man hidtil ikke været paa det Rene med; men ifølge de ovenfor nævnte Undersøgelser tør det være rimeligt, at Ophidselsen for en væsentlig Del skyldes en Del af Saltene, for en Del maaske ogsaa de lidet kjendte Extraktivstoffe. Kalisaltene, der i Liebig's Extrakt udgjør omtrent I af dets faste Bestanddele, ville i de me- get smaa Portioner, der ved Brugen komme ind i Qrganismen, i Almindelighed ikke fremføre mærkbare Virkninger; men at de i større Doser ikke ere uden Betydning, dette har Liebig senest selv erkjendt og omtalti det engelske Tidsskrift ,Chemical News.* $ 2 - Æ * Er i å 397 London 1869.* Dr. Kemmerich, der citerer dette, fortæller, at Liebig har sagt, at der til at forgive en Mand vilde behøves den umaadelige Qvantitet af 4 % af Extraktet; men Kemmerich adva- rer herimod, idet han efter sine Forsøg mener, at I Ø vilde for Mange være en betænkelig Portion, og dette især for Svage paa Grund af Indvirkningen paa Hjertet (Hjerteparalyse). Et Næringsmiddel, som Naturen frembringer i ikke ringe Mængde uden nogen Kultur af Jordbunden, er mange Slags Soppe (Fungi), hvilke ogsaa med Begjærlighed nydes i Frankrige, Rus- land o. fl. endog af Almuen. I sidstnævnte Land har man paa Grund af den store Søgning nu ogsaa begyndt en formelig Sop- kultur, der lønner sig. Foruden qvælstofholdige Bestanddele in- - deholde efter Liebig's Udsagn Soppene de samme nutrative Salte som Kjødsuppen, og med Chemien til Leder maa vi altsaa end- — mere ønske Brugen af dette Næringsstof gjort almindelig ogsaa k hos os. Med særligt Hensyn til det Qeconomiske i Brugen af Liebig's Extrakt eller Kjødsuppe maa ganske vist Dommen falde derhen ud, at man tager Feil, naar man tror åt have et egentligt Føde- 3 Å 4 å middel for sig i Vandafkog af Kjød. Vistnok er den Suppe, som vi selv koge, noget bedre end den Liebigske, fordi der med den - hjemmekogte altid følger en Del Fedt, der kommer Ernæringen til- gode. Franske Videnskabsmænd have ogsaa fremhævet, at de af enkelte Fabrikanter i Handelen udsendte Produkter staa over det amerikanske Extrakt; men i det Hele maa det dog være rig- tigt, naar det siges, at Kjødsuppe er nærmest et Nydelsesmiddel. «Prof. Virchow har ligeledes opfattet Virkningen paa den Maade, og han har i nogle populaire Foredrag om Fødemidlerne — i Ud- drag gjengivne i ,Folkevennen% her af Fængselslæge Dahl — | - udtalt sig derhen, at Kjødsuppe bør tilhøre de formuende Sam- fundsklasser, hvoraf følger, at det er bedre at nyde Kjødet som | Prkndant. Formodentlig -vil dog Suppe og Kjød sammen godt for- døies og saaledes ikke være uoeconomisk, forudsat at Kjødet ikke er kogt saalænge, at det paa Grund af de coagulable Bestandde- : Jes (Fibrin, Albumin) Haardhed bliver for vanskeligt at fordøie. — Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 22 pb ae SE V NEED MG NG KE ==" MP DK ST Ke MNF, 4 3 Dy Fs Dere PE ag REE ma h TY 4 EN ai 44 Å ” å å dn 5 at åt p 7 398 Kjødsuppe, Kjødthe, Kjødsaft vil imidlertid altid beholde et høit Værd som. et sundt og styrkende Blodmiddel- og vil ogsaa under mange svækkede og dyscrasiske Tilstande, hvor baade Or- ganismens Blodblanding og Celleernæring lider, blive et af vore bedste Diætmidler. Den maa, selv om man ikke vil indrømme I E I å 7 ED» GT SET SEE ETT TV PEN den nogen anden væsentlig Virkning end den af Saltene, blive det — første og naturligste Mineralvand, vi kjende. Selv har jegi Løbet af et Par Aar brugt en god hjemmekogt Bouillon saagodt som daglig, medens jeg har lidt af en generel rheumatisk Sygdomstil- stand med svækket Blodberedning, og jeg har heraf fundet en god Virkning i Forbindelse med en iøvrigt nærende og sund Diæt. For meget svage Personer vil Kjødsuppe blandet med kogt Melk og Æg give en ligesaa fordøielig som nærende Diæt. | Naar man i længere Tid nyder det samme Fødemiddel og i en ensartet Form, vil det almindeligvis hende, at man bliver kjed af det, og maaske er dette ogsaa et Tegn paa, at Organismen da benytter det mindre godt. Diffusionen (Qsmosen) gjennem de organiske Hinder foregaar vanskeligt eller standser ved QOvermæt- ning; men ved en blandet Diæt vil dette ikke let finde Sted, og efter en kort Tids OQOphør med Nydelsen vil ogsaa den gamle Virkning igjen finde Sted. Efter min individuelle Opfatning af en god Kjødsuppes Virk- ning, naar man nyder den uden Tilsætning og nogen Tid efter et endt tarveligt Maaltid, f. Ex. om Formiddagen, vil den i den sunde Mave ingenlunde fremføre Følelse af Mæthed, men heller det Modsatte, saa at jeg et Par Timér senere har følt en forøget snarere end en formindsket Lyst paa Middagsmaaltidet. Dette vil da ogsaa stemme med den Mening, at Stofskiftet ved denne Nydelse bliver mere belivet, og i saa Fald kommer Kjød- extraktets Virkning til at staa i Modsætning til Aleoholens, under hvis Brug Stofvexlen skal blive langsommere. Ved Nydelsen af Kjødets i Vand opløselige Stoffe vil saaledes Organismen, praktisk talt, kræve noget mere substantiel Føde, medens Brændevinsny- - delsen vil formindske Trangen til solide Fødemidler og bevirke, at Legemet kan vedligeholdes med mindre Qvantiteter. Ifølge 1 kue Ise ser d: det fra et pbysiologisk Standpunkt modsi- ; Ki $ ger e ud, at | Liebig har -anbefalet begge Nydelser. For mig vil det stille sig saa, at paa den ene Maade fremmer man Legemets E $ å i uld paa en sund Maade, idet Organismen vegeterer rask og dens G — constituerende Partikler fornyes; medens man paa den anden E gå å gi Maado vistnok tilsyneladende trives godt, ja ofte altfor godt, men | Y paa Bekostning af den sande Sundhed og Kraft, der afhænger af or 2 en Bigtig Tilførsel af nye og Udførsel af de brugte sk DN ; ad - Ural: Ed - Ka "RA = AM å « Re - ir SR EL NER En buddhistisk Legende, benyttet i et ehristeligt Opbyggelsesskrift. Af C. Å. kohnber: (Foredraget i Mødet den 14 Oktober 1870.) Barlaam og Josaphat er Titelen paa et i en romantisk Ramme indfattet Opbyggelsesskrift, som i Middelalderen nød stor Anseelse og var meget udbredt over hele Europa. Oprindelig forfattet paa Græsk i det 8de Aarhundrede, blev det tillige over- sat paa Latin og derfra i de fleste europæiske Sprog, endog paa OQldnorsk * og Svensk. Ved at gjennemlæse de første Blade af denne Fortælling fandt jeg en paafaldende Lighed med den mig forud bekjendte indiske Legende om Buddhisternes Religionsstifters, Qakjamani Bud- dhas, Ungdomsliv. Jeg fandt mig derved opfordret til at anstille en nærmere Undersøgelse ved at sammenligne den græske Origi- nal? med forskjellige Redactioner af den indiske Legende. Jeg blev herved fuldstændigen overtydet om, at den christelige For- fatter, der angives at have været Munken Johannes Damasce- nus, har laant den hele Ramme om sin Fortælling af den bud- dhistiske Legende. For at bevise dette skal jeg her først meddele Oversættelse * Den oldnorske Oversættelse er udgiven af Professorerne R. Keyser og Unger under Titel: Barlaams ok Josaphats Saga, en religiøs romantisk Fortælling, over- ført paa Norsk af Kong Haakon Sverressøn. Udgivet af R. K. og UC. R. U. Christiania 1851. 8vo. ? Den er trykt i Anecdota Græca e codicibus Regiis descripsit annotationibus il- lustravit I. Fr. Boissonade. Vol. IV. Parisiis 1832. Den græske Titel er: '0 BIOS BAPAAAM KAI IQASAG, Oversætterne have forandret Nav- net Joasaph til Josaphat, der er et bekjendt bibelsk Navn. nr ASD i aent | 341 af vedkommende Afsnit i den græske Original * og dernæst den buddhistiske Legende. (Boissonade, p. 3.) y»Det Land, som kaldes Indernes, belig- gende langt bortenfor Ægypten, er stort og folkerigt. Det be- skylles af Have og seilbare Søer paa den Kant, som vender mod Æpgypten; men tillands nærmer det sig Persiens Grændser. . . .. (p. 6.) I dette samme Land var der en Konge ved Navn A be- ner, stor og rig, mægtig og seierrig, men ædelmodig i Krigen, skjøn af Skikkelse og i sin bedste Alder. . . . .. Han havde forøvrigt Alt efter Ønske, men havde dog een Sorg, og det var Savnet af en Søn. ..... Han var en ivrig Hedning og gjorde sig megen Umag for at fordrive alle Christne fra sit Land. Medens han hermed var be- skjæftiget, fødtes ham endelig en Søn, saare velskabt, allerede fra Barnealderen antydende en kraftig Manddom. Ikkei det hele Land, sagde man, var saa yndigt og skjønt et Barn at see. Be- 3 sjælet af den høieste Fryd ved Drengens Fødsel, kaldte Kongen ham Joasaph. Selv gik han til Afgudstemplerne, holdt Takke- bønner, lod synge Lovsange og bragte Offere. Han indbød der- hos Stormænd og Rigmænd til en storartet Fødselsfest. Samme Dag raadspurgte han 55 Stjernekyndige angaaende Drengens Frem- tid. Mange sagde, at han vilde blive stor og i Rigdom og Magt - komme til at overgaae alle foregaaende Konger. Men een af — Astrologerne sagde: ,,Ifølge det, som Stjernernes Løb lærer mig, 0 Konge! vil den dig nu fødte Søns Fremskridt ikke blive i dit Kongerige, men i et bedre og uendelig ypperligere. Jeg mener, % han vil antage den af dig forfulste christelige Gudsdyrkelse.% Ved at høre dette blev Kongen bedrøvet, og Sorg gjorde Ende paa Glæden. I en afsides liggende By lod han -opføre et meget smukt Pa- $ lads og prægtige Boliger. Der lod han Drengen boe efter Forlø- bet af hans første Barndom og befalede, at der ikke maatte være fri Adgang til ham, idet han ansatte som Opdragere og Tjenere od pa é | 1 For at forbinde de væsentlige Afsnit har jeg kun i kort Udtog meddeelt de mellemkommende for mit Øiemed ubrugbare udførligere Beretninger. ø* | dr AU ITV I 342 unge og vel udseende Mænd, hvem han paalagde ikke at gjøre ham bekjendt med noget for Livet ubehageligt, ikke med Død, ikke med Alderdom, ikke med Sygdom, ikke med Fattigdom, ikke med noget andet bedrøveligt, som kunde afbryde Fornøielsen for ham, men at befordre alt, hvad der kunde fornøie ham og skjenke ham Nydelse, for at hans Sind ikke skulde kunne komme til at. gruble over det Tilkommende og ikke faae høre en Stavelse om Christus og hans Troeslære; thi dette havde han i Sinde fremfor Alt at skjule for ham. (p. 28.) Kongesønnen opholdt sig nu i det for ham indret- tede Palads, hvor man ikke fik Adgang til ham, og (p. 29) erholdt den blandt Perserne og Ethioperne sædvanlige OQpdragelse, idet han ikke var mindre begavet i aandelig end i legemlig Henseende, men var skjøn, klog og forstandig, .... saa han vakte sine Læreres Beundring. Kongen, som herover glædede sig, befalede, at man ikke maatte gjøre ham bekjendt med noget af det, som volder Kummer eller Smerte, og heller ikke dermed, at efter alle Glæ- der følger Død. | Han grundede over, hvorfor Faderen forbød Folk at komme til ham. Men han var bange for at spørge Faderen og meente, at han heller ikke vilde sige ham Sandheden. (p.30.) Men han spurgte den kjæreste og fortroligste af sine Lærere, hvad Mening Kongen kunde have med at holde ham indenfor Murene. ,,Der- som,* sagde han, ,du siger mig dette sandfærdigen, skal jeg fo- retrække dig for alle Andre og skjænke dig en Skat af varigt Venskab.* Denne underrettede ham nu om, at Kongen forfulgte de Christne, især Asketerne, samt om Astrologernes Spaadomme ved hans Fødsel. | Da. Ynglingen hørte -dette, talte han ikke om Andet; men Tanken om Frelse fæstede sig til hans Hjerte. (p. 81.) Kongen besøgte jævnlig sin Søn, som han elskede høit. Ved en saadan Anledning sagde Prindsen: ,Hvad betyder denne min Indespærring, at du har lukket mig inde indenfor Mure og Porte og har gjort mig utilgjængelig og usynlig for Alle?* Fa- deren sagde: ,Jeg vil ikke, o Barn! at du skal see noget af det, p . i så vi Ma NE VE SSE NET JE TT SEE ON PE" O0| EF 2 som bedrøver Hjertet og afbryder Tilfredsheden. Thi jeg tænker, E at du stedse skal leve i uophørlig Fryd og Glæde og med mun- ode Mid La tert Sind. ,Men,* sagde Sønnen, ,paa denne Maade lever jeg ikke glad og munter, men plages meget mere og ængstes . . .. thi jeg længes efter at see, hvad der er udenfor disse Porte. Der- som du derfor vil, at jeg ikke skal føre et smertefuldt Liv, saa befal, at jeg kan drage hen, hvor jeg vil, og fryde min Sjæl ved — Synet af Gjenstande, som jeg hidtil ikke har seet.* (p. 32.) Kon- gen blev bedrøvet, men gav efter. Han befalede strax at op- sadle udvalgte Heste og beordre en for en Konge passende Liv- | vagt, og at han kunde drage hen, hvor han vilde — idet han paa- lagde dem, som skulde være med ham, at de ikke maatte lade aa å noget ubehageligt møde ham, men vise ham alt, hvad der var skjønt og fornøieligt, samt at paa Veiene Chor af Musikanter og Sangere skulde lade sig høre, saa at hans Sind kunde være be- skjæftiget og tilfreds. va Hk ni En Dag saa Kongesønnen, uden at hans Ledsagere mærkede det, to Mænd, af hvilke den ene var vanfør og den anden blind. Ved Synet heraf følte han Væmmelse og sagde til dem, som vare i med ham: Hvem ere disse, og hvordan ere de blevne saa usle?* Man svarede ham, at det var Lidelser, som pleiede at ramme de Dødelige formedelst fordærvede Vædsker i Legemet. Paa hans Spørgsmaal, om alle Mennesker vare underkastede saadanne Li- mn ku bad ho delser, fik han et benegtende Svar, og paa Spørgsmaal om, hvilke Mennesker de kunde ramme, svarede man, (p.33) at det Tilkom- mende var skjult for de Dødelige. Nu taug Kongesønnen, men blev hjertelig bedrøvet, og hans Ansigt skiftede Farve. Da han nogle Dage efter drog ud, mødte han en bedaget Olding med rynket Aasyn, krum Ryg, vaklende Been, ganske hvidhaaret, tandløs og stam. Han blev forbauset og nærmede sig til ham for at erfare, hvordan det forholdt sig. De Tilstedevæ- rende forklarede, at med Alderen tabe Kræfterne sig, og da bliver man saa elendig. ,Hvad er saa Enden derpaa?* sagde han. De svarede: -PDa modtager Døden ham.* ,Forestaaer da,% sagde han, ,dette alle Mennesker, eller rammer det kun nogle af dem ?* — LA ST Å NA ed nå ra al i Se od SE ak af å VE, EET ft) E 23 ag - - - i ; - er verd i dt 344 — - De svarede: ,Naar Døden tidligere tager Nogen til sig, undgaaer — han saadanne Prøvelser.* 'Ynglingen sagde: ,I enhver Alder k - rammer dette altsaa En eller Anden? Forestaaer Døden da Alle, og er der intet Middel til at undgaae den og slippe at komme i saadan Elendighed?* De svarede: ,I firesindstyve eller ogsaa hundrede Aar naae Menneskene saadan Alderdom, derpaa døe de.* (p.34.) Da den forstandige Yngling havde seet og hørt dette, udstødte han et Suk fra sit Hjertes Dyb og sagde: ,Bittert er dette Liv og fuldt af allehaande Smerte og Ubehagelighed, naar det forholder sig saaledes.*.... Han spurgte sin før omtalte Lærer, om han ikke kunde skaffe ham en Mand, (p. 35) der kunde op- lyse ham om de Forholde, der vakte hans Bekymring. Men han fik til Svar, at hans Fader havde deels dræbt deels forjaget alle de vise Mænd. ... .. Det altskuende Øie saa ham i denne Nød og besluttede at BEN | hjælpe ham. (p. 36.) Der var just i den Tid en Munk, viis og | 28 2 from, som ifølge en Aabenbaring tog verdslige Klæder paa, besteg på et Skib og drog til Indien. Her opsøgte han den før omtalte od Lærer, hvem han underrettede om, (p. 87) at han havde en sjel- Er den kostbar Steen, som han ønskede at overlevere Kongesønnen, og bad derfor om Adgang til ham. Efter nogen Underhandling. erholdt han denne Adgang. Nu følger Beretningen om Prindsens Omvendelse til Christen- dommen og om at det lykkedes ham at omvende Faderen. Han blev siden Konge, men frasagde sig Thronen, drog bort, afklædte sig det kongelige Skrud i en fattig Mands Hytte, forærede ham de pragtfulde Klæder, under hvilke han havde et Haarklæde, som Barla'am havde givet ham, og drog ud i Ørkenen til denne. Den hermed overeensstemmende buddhistiske Legende lyder saaledes: | Såkya” Sinka eller Såkya Muni, den buddhistiske Religions store jordiske Lærer, var Søn af Måyå ved Suddhodhana, Radja af Kapila,) et lidet Fystendømme i Nærheden af det nuværende - ! Andre angive Hovedstaden, Kapilavastu. Gorakhpur. Han blev født i Aaret 623 f. Chr.! og var paa Fa- i derens Side en Descendent af Ikshwaku af Suryavansa eller Sol- Racen.* Hans oprindelige Navn var Suddhatto eller Siddhartha.>3 Han blev i sin Faders Pallads oplært i alle de Idrætter, som hørte til en ung Prinds's Opdragelse i de Tider, og sexten Aar gammel blev han formælet med en Prindsesse på det bd eller Subhaddakchånå. Fra denne Tid indtil sit niogtyvende Aar var han ganske optagen med Jagen efter sandselige Forlystelser; men da vakte en Række af indtrufne Begivenheder hos ham en Række af dybe "Tanker, som efterhaanden førte til en fuldstændig Forandring i hans Levnet, og som med Tiden indvirkede paa den religiøse Tro. — hos Halvdelen af Menneskeheden.* Siddende i sin Vogn, der blev dragen af fire hvide Heste, var Prindsen, som sædvanlig, paa Veien til sin Lysthave, da han studsede ved den pludselige Fremtræden af en gammel, affældig, tandløs, graahaaret Mand, som svagelig vaklede afsted med en Stav. Synet vakte hans Fftertanke, og han kom tilbage til sit t Palads, fuld af Tungsind og den Tro, at Mennesket, i hvilken- somhelst Stand han kan være født, er dog underkastet Affældighed. Fire Maaneder derefter, paa en anden Udflugt til Lysthaven, mødte han en ussel Stakkel, væmmelig at skue, som Følge af Sygdom, og han kom tilbage til sit Palads tungsindigere end for- | hen, med den Slutning, at Mennesket er underkastet Sygdom ligesaavel som Affældighed. | Fire Maaneder senere, ved en tredie Leilighed, mødte han et | ig, og han kom tilbage til sit Palads endnu tungsindigere end i 03 I Angivelse af Aarstallet afrige de forskjellige Versioner fra hverandre. Dog anføres ikke nogen senere Tid end 6te Aarh. f. Chr. ? Turnous's Mahavanso. p. 9. * Suddhatto er Pali, Siddhartha er Sanskrit. Den buddhistiske Literatur er - forstørstedelen forfattet i Pali-Dialecten. 04 Udtrykket ,Halvdelen af Menneskeheden* sigter til Buddhismens store - Udbredelse. Angivelserne af Buddhisternes Antal, der forstørstedelen støtte sig til et blot Skjøn, variere mellem 192 og noget over 400 Millioner. PETE ODE EE Å ur Y VEN h å NAN T SM VAN Adr 8 ak 9 v K PE? Pi pr 7 , Øl åå. EEA 3 % : i * Å rå ker me ke r FVa Å % «% , - ; I 16 Å nå - å å på er ae E ” vr ig pr Ke å 4 å De pi Å få få mi q v av Å ga Le ug ; A AT s , N oe OG 1 » ePTPALTE he p På å ' å På i PRE DES ERE pldnk 204 g 44 18 via 2 , > tre eter , ji ig Eon dier pe TA AR å AN fn Å 4 im hr PR Vel, nr ved dd Ky. i emne dk t PE P Å AP pt pr dn vu Ta , VA A på FRA p - « i Av ad. lag VX i. G Nope PNG på r ET og AR AUGE are $ me 7 AG Aa Å sidste Gang, med den Slutning, at Mennesket, hvor høi end hans — Stilling er, er underkastet Affældighed, Sygdom og Død. Em Fire Maaneder senere bemærkede han en sund og frisk, vel- klædt Person, iført deres Dragt, som have viet sig til Religionens Tjeneste. Dette vakte hans Eftertanke over Beskaffenheden af det Liv, som kunde frembringe Sindets Tilfredshed og Legemets Sundhed; og Prindsen bestemte sig til strax at slutte sig til de | Religiøse. F Disse firé Hendelser kaldes de fire forudsigende Tegn, hvilke efter Mellemrum ere seede af de Personer, som ere be- stemte til at blive Buddha'er. Efter en anden Version saa han disse Tegn i kortere Tid efter hverandre. Han kjørte derpaa til Haven, hvor han forblev indtil Solens Nedgang, omgiven af umaadelig Pragt og en stor Skare af Per- soner, der gjorde Alt for at forlyste ham, medens der udførtes en henrivende Musik. I Dagens Løb kom der et Bud for at melde, at Prindsessen var bleven forløst med en Søn. Dette var den sidste Leilighed, ved hvilken han hengav sig til overgiven For- lystelse. Ved hans Tilbagekomst til Byen grebe Paladsets skjøn- neste Betjente sine Instrumenter og spillede derpaa med den stør- ste Færdighed; men Prindsens Tanker vandrede bort til andre Gjenstande, og da hine saae, at de ikke formaaede at tildrage sig Prindsens Opmærksomhed, holdt de op og faldt i Søvn. De so- vende Hofmænds forandrede Udseende vakte hans yderligere For- agt for verdslige Glæder; idet nogle af dem begyndte at skjære — Tænder, medens andre sig selv ubevidste indtog usømmelige Stil- linger, og alles Klæder vare i Uorden, syntes Glandsen af den festlige Hal paa een Gang forvandlet til Væmmelsen ved at be finde sig i en Grav. Kommen til Besindelse ved disse Syner kaldte Siddhartha paa sin Yndlingskudsk, og efterat have kastet et | Blik paa sin Søn fra Tærskelen til Prindsessens Kammer, hvor | hun sov med Barnet i sin Arm, forlod han Staden, og da han | var kommen til et passende Sted, overgav han sin fyrstelige Dragt til sin Ledsager, sendte ham tilbage og iførte sig en Bodsøvers simple Klæder. I Uruwelas Skov levede han nu i sex Aar 347 som -Asket, indtil han som Bettelmunk optraadte med sin nye Lære. ! —— Sammenholder man nu den græske Roman med den buddhi- stiske Legende, vil man finde Qvereensstemmelsen saa slaaende, at man ikke kan tvivle om, at Forfatteren har benyttet Legenden som Ramme om sin religiøs-opbyggelige Text. Skuepladsen for Begivenhederne er hos begge Indien. Hovedpersonen er Søn af en Konge. Denne elskede sin Søn meget høit, sørgede med megen OQmhu for hans Opdragelse, skaffede ham udmærkede Lærere, under hvis Veiledning Prindsen, der var udrustet med overordentlige Aands- og Legems-Evner, gjorde saadanne Fremskridt i alle de Videnskaber og Færdighe- der, der hørte til en god QOpdragelse, at han vakte Alles Beun- dring. Kongen lod ham derhos omgive af muntre, lystige Kam- merater, der stadigen førte ham fra den ene Fornøielse i den anden for at beskjeftige hans Tanker og forhindre ham i at hen- falde til Grublerier. Især frygtede Faderen for, at han skulde blive Vidne til Noget, der kunde volde ham smertelige Følelser og vække ham til alvorlig Eftertanke. Han frygtede saaledes specielt for, at han skulde faae at see: | 1. en affældig Olding, 2. en Syg, 3. en Død, 4. Anledning til at antage en anden Religion. For end yderligere at hindre saadant lod han Sønnen inde- spærre inden et Palads's Mure.? å Efter Cunningham, The Bhilsa Topes. London 1854. p. 20—22. Hardy, Ea- stern Monachism. London 1850. p. 1—3. Koeppen, Die Religion des Buddha. Berlin 1857. I B. 8. 73 fg. I den ovenfor meddeelte Version af det buddhistiske Sagn er der ikke Tale om Indespærring, men i en anden af Pallas (Samml. hist. Nachrichten iiber die Mon- å golischen Völkerschaften. II. S. 411—12) anført blandt Mongolerne gjængs og ; fra Tibet indført Version berettes, at Kongen erfarede, at Sønnen havde Hang til å at stifte en ny Religion og vilde forsage alle Thronens Herligheder, hvorpaa E det heder: ,Sein königlicher Vater wollte ihn davon abhalten und liess ihn in k 2 seinem Schloss genau beobachten. Allein Churmusta Tångyri fand ein Mittel -— ihn aus dem Arrest zu befreien,* påregne Te Gr ig TN v Ga Ny " : f- å * oi år rar å tr Bi Å da NT TÅ vid Y ig ag = I Kap ) dens han i den holdt fast og satte sine Fødder paa noget under | Faderen mest frygtede, ull Betragtninger over de sandselige 4 Glæders Forfængelighed og Menneskelivets Forgjængelighed, bo slutter sig til at unddrage sig al jordisk Pragt og at henleve sine Dage som Munk. Han drager bort, iført sin fyrstelige Pragt, af- fører sig denne, giver den bort, tager Munkedragt paa og begiver sig ud i Ørkenen. Forfatteren af Barla'am og Josaphat lægger ogsaa paa et an- det Sted Kjendskab til Østerlands Litteratur for Dagen. Han | lægger nemlig i Barla'ams Mund en Allegorie, der næsten ordret gjenfindes i den arabiske Oversættelse af en Persers Levnetsløb, | som sandsynligviis har hentet den fra Indien. Den lyder i den | græske Text, 8. 111—12, saaledes: | Efter en Skildring af letsindige Mennesker siger Barla'am: »Disse synes mig ligne en Mand, som tog Flugten for en rasende Eenbjørning, og som, idet han ikke kunde udholde dens Røten | og frygtelige Brøl, ivrigen foer afsted for ikke at blive opædt af | den. Under sit hurtige Løb faldt han ned i en stor Hule. I det han faldt ned, udstrakte han Hænderne, fik fat i en Busk, og me- | sig, meente han at være i Fred og Sikkerhed. Men ved at see sig om fik han Øie paa to Muus, den ene hvid, den anden sort, | hvilke uophørlig gnavede paa Roden af den Busk, han havde | taget fat i, men som endnu ikke vare nær ved at skjære den over. Ved at tage Hulens Bund i Øiesyn saa han en frygtelig | Drage, som spyede Ild, bister at skue, skrækkeligen opspilende | Gabet, lysten efter at sluge ham. I det han dernæst saa hen til det, hvorpaa han havde sat sine Fødder, fik han see, at han havde sat Fødderne paa fire Slangehoveder, som stak frem fra Muren. Ved atter at løfte Øinene opad fik han see lidt Honning dryppe fra Qyvistene af hiin Busk. Uden derfor at tage de ham | omgivende Farer i Betragtning, hvorledes nemlig udenfor den frygteligt rasende Eenhjørning søgte at æde ham, og nedentil den bistre Drage gabede for at sluge ham, og Busken, som han holdt | 349 sig i, saalænge den endnu ikke var afskaaren, medens han havde ag staaende paa et slibrigt og upaalideligt Gulv. Medens an derfor ubetænksomt glemte disse saa skrækkelige Syner, hen- gav han sig med hele sin Hu til Sødmen af hiin Smule Honning. å Dette er en Lignelse om det nuværende Livs forføriske Be- som jeg strax skal forklare dig. Eenhjørningen kan ære et Billede paa Døden, som stedse forfølger og tragter efter Pemæglige sig Adams Slægt. Hulen er Verden, som er fuld allehaande Onder og dødbringende Snarer. Men Busken, som — gnaves af de to Muus, og som han holdt sig i, er um og lidt efter lidt nærmer sig til Afskjæring. Men de fire | le nger betegne det menneskelige Legems Bestaaen af fire usikre g vaklende Elementer, ved hvis Uorden og Forvirring Legemets | estaaen opløses. Endvidere er hiin bistre Drage et Billede paa Helvedes frygtelige Bug, der higer efter at modtage dem, der | retrække de nuværende Glæder for de tilkommende Goder. fen Honningdryppet afbilder Sødmen af Verdens Forlystelser, fort medelst hvilken man ved at fjerne sine egne Venner ikke til- | der at tænke paa Frelse.! Denne Allegorie gjenfindes i den arabiske Oversætters For- | le til Bidpais Fabler,* hvorom OQversætteren, Ahd-Allah Ben- |Almokaffa, (som levede i Midten af 8de Aarh.) beretter, at Per- ens Korge, Nuschirvan, den Retfærdige (regjerede fra 531 til 579), | vde erfaret, at der i Indien existerede en Bog, som var Grund- Iden for al Videnskab, hvorfor han befalede sin Minister Busur- mihr at sende en lærd Mand til Indien for at hente Bogen Den norske Oversættelse lader Manden, som flygtede for det vilde Dyr, (er heitir unicornius (?)) springe ud over et steilt Bjerg, hvor han faaer fat i en liden Busk, hvori han holder sig og sætter Fødderne i en liden Klipperift, fra hvilken 4 Ho- veder stikke frem af de giftige Orme, ,er heita å latinu aspides.* Den latin- ske Oversættelse har jeg ikke ved Haanden og veed derfor ikke, om Forandrin- gen allerede deri er foretagen. $. 10 og 11 i min Oversættelse: Calila wnd Dimna, eine Reihe moralischer und plitiseher Fabeln des Philosophen Bidpai, aus dem Arabischen iibersetzt von C. p Holmboe. Christiania 1832. Enhvers Livsbane, der forødes og fortæres af Døgnets (to) Tids- Pi et 19 vi HE gå MØ et a ER i PG an re sg 4 SA Å ide dører ar v + PG eV LÅ d p ' i K v on 26 ud Sr bk PE HÅ rn dr sale dd sættelse er forlængst tabt, og af Originalen findes kun Brudstyk: arabiske Qversættelse er heel naaet til vore Tider. I Fortale: 560 0 DS SE og oversætte den paa Pehlevi, Persiens daværende Sprog. En lærd Læge, Barznieh, blev sendt; han hentede Bogen, der in- deholdt Bidpais Fabler, hvilke han oversatte. Men denne Over- ker i forskjellige Samlinger af indiske Fortællinger. Kun den hertil leverer Abd-Allah ogsaa en Qversættelse af Barzniehs Lev» netsløb, forfattet af nysnævnte Busurdjemihr. Det er i denne Bio» graphie, ovennævnte Allegorie findes og lægges i Barzniehs Mund Menneskeslægten, siger Barznieh, ligner en Mand, som tager Flugten for en rasende Elephant og stiger ned i en Brønd, hvo han holder sig i to Grene, som ligge over Mundingen, idet han sætter Fødderne paa Noget, som rager frem nedei Brønden; me; dette er fire Slanger, som stikke Hovederne frem fra sine Haller. Paa Bunden seer han en Drage, som med opspilet Gab vente» paa det Øieblik, han falder ned, for at sønderrive ham. Hai vender dernæst sit Blik til de to Grene, som han holder sig i, 0 seer paa det Sted, hvor de skyde frem fra Træet, to Rotter, der ene sort og den anden hvid, hvilke uophørlig gnave paa dem. Han faaer med det samme Øie paa en Bikube tæt ved sig og giver sig ifærd med at spise Honning; og den Nydelse, han finder deri, bringer ham til at glemme de Slanger, hvorpaa han staaer, de Rotter, der gnave paa de Grene, hvori han holder sig, og den Fare, der hvert Øieblik truer ham med at blive et Bytte for dei Drage, der lurer paa det Øieblik, han vil falde ned, for at fortære ham. Hans Ubesindighed og Selvskuffelse ophøre kun med hans Liv Brønden er Verden, fuld af Farer og Elendighed. De fire Slanger ere de fire Vædsker, hvis Blanding danner vort Legeme, men som, naar deres Ligevægt forstyrres, blive til ligesaamange dræbende Gifte. De to Rotter, den sorte og den hvide, er Dagen og Natten, hvis Afvexling fortærer vort Liv. Dragen er det ur gaaelige Maal, som venter os alle. Honningen endelig er d sandselige Forlystelser, hvis falske Sødme forfører os og leder 0 bort fra den Vei, hvorpaa vi bør vandre.) ! Denne Allegorie findes i den oldnorske Udgave S. 56—57. 351 Ligheden er her saa slaaende, at enhver Bemærkning derom er overflødig. At Barla'am anfører Eenhjørning istedetfor Barzniehs Elephant, er vel foranlediget af Formodningen om, at sidstnævnte Dyr var Fleerheden af Læserne ubekjendt, medens Eenhjørningen oftere nævnes i det gamle Testamente som et vildt og voldsomt Dyr. Foruden mange i de fleste europæiske Sprog forlængst be- kjendte (men kun for en ringe Deel trykte) Oversættelser af denne Roman, for hvilke en latinsk Oversættelse ligger til Grund, har man for en Deel Aar siden ogsaa opdaget en arabisk, der holder * sig meget nær til den græske Text. Det eneste hidtil bekjendie FExemplar er et meget zirligt Haandskrift, der opbevares i St. Petersburg i Geheimeraad von Norows Bibliothek, hvorom en ud- førlig Beretning af Statsraad R. Dorn er trykt i Bulletin de la classe des sciences historiques, philologiques et politiques de I Aca- démie Impériale des sciences de St. Pétersbourg. T. IX No. 20, 21. Et Udtog af denne OQversættelse befandt sig i Aaret 1853 i den daværende preussiske Gesandts, Oberste v. Wildenbruchs Bi- bliothek i Constantinopel.! | Der existerer endvidere en hebraisk Bearbeidelse af den arabiske Oversættelse, betitlet Prinds og Dervisch, af Abraham Ibn Chisdai,* hvori det christelige Element søges udvisket og er- - stattet ved almindelige moralphilosophiske Betragtninger. * Zeitschr. d. d. Morg. Gesellsch. B. VII. S. 400—403. ? Lid. B. VIII S. 552—53. 008 Er de I å Det chinesiske Skakspil, Fr med en lithographeret Tavle, meddeelt af - | C. Å. Holmboe. 3 (Foredraget i Mødet den 25 Novbr. 1870.) ra Det kunde synes lidet værdigt for Videnskabsmænd at gjøre 3 ar : Spil til Gjenstand for sine Forhandlinger; men ligesaavist som der fe —— gives mange, der ikke fortjene at komme til Orde i en Samling er af Videnskabsmænd, ligesaavist er det, at nogle have øvet og Rå | endnu øve en saa stor Indflydelse i det sociale Liv, at den, der — RK beskjæftiger sig med at granske Folkenes Skikke og Sæder, ted ikke uden Skade kan lade dem ude af Sigte. Et saadant Spil AG er Skakspillet. Opfundet i Indien har det udbredt sig over Bo den hele civiliserede og halveiviliserede Verden. Det er især i | pvr ældre Tider og fornemmelig i Orienten, at det har naaet en saa- Se dan Betydenhed, at lærde Historieskriveré og endnu mere Digtere > omtale det, beskrive det og derfra hente Lignelser, som vilde (å være uforstaaelige for den, der ikke kjender Spillet. Jeg skal i anføre nogle Exempler. |- En arabisk Forfatter, Ibn Arabschah, der stadigen ledsagede > Vea den store Erobrer Timur paa hans Krigstog, og som har skrevet. hans Biographie, beretter, at Timur var saa lidenskabelig; hengi- "nå BLI Od p'ry 4 ONE, yt ven til Skakspil, at han dermed beskjæftigede sig saagodt som i sa » y % alle sine ledige Timer. Nu hendte det en Dag, siger han, medens uIv Out i V han efter Sædvane sad og spillede, og just som han havde gjort FG sin Modstander mat med de Ord: .Schah Rukh*, at der kom | Bo - * De følgende Exempler og dermed i Forbindelse staaende Bemærkninger ere i alt R-: Væsentligt extraherede af Hyde — De ludis orientalibus. Oxonii 1694. | pe ? I Orienten er det Skik, at man, i det man siger: Schah (Skak), tilføier den Brik- fr): kes Navn, hvormed man truer Kongen. Rukh er den persiske Benævnelse for den længst fra Kongen staaende Officier. 353 : to Udsendinger til ham, af hvilke den ene meldte, at en af hans Hustruer havde født ham en Søn, og den anden meldte, at en - ny Stad, hvis Anlæggelse Fyrsten havde beordret, just var færdig og trængte til et Navn. Da sagde Timur: Saavel Staden som Sønnen skal hede Schah Rukh. | Hvad Digterne betræffer, da forekommer i den af Firdusi - forfattede store persiske Kongesaga, kaldet Schahnameh (Konge- bog), i Afsnittet om Kong Nuschirvån, en rimet Beskrivelse over Skakspillet, Brikkernes Stilling og Bevægelse. En anden persisk Digter, den berømte Sa'adi, skildrer i sit Værk Bostån en Mands overordentlige Interesse for Kongens Søn og siger blandt andet: ,,Fra Prindsens Rendebane fjernede han. sig ligesaalidt som Pælen (der tjente til Maal), og han var ligesaa stadig ved hans Side som Elephanten hos Hesten.* Hermed me- nes, siger en tyrkisk Commentator, Elephanten i Skakspillet, der har sin Plads ved Siden af Hesten. Et Par arabiske Ordsprog, der bruges for at betegne Forde- len af Anstrængelse og Flid, lyde frit oversatte saaledes: Den Mand, som ei dukker i Havet ned, Kan Perlemuslingen ikke finde. Den Bonde, som rastløs gaaer Fjed for Fjed, Vil sikkert Ministerbestillingen vinde. (Hyde p. 128.) Hermed sigtes til, at Bonden i Skakspillet, naar den naaer den modsatte Ende af Brettet, bliver Dronning (Minister). Endog for den ringeste, fattigste Svend, Som ivrigen iler til Maalet afsted, Sig bøie de største og mægtigste Mænd Og kaste ærbødigst i Støvet sig ned. Selv Rukhens Soldat, naar Maalet den naaer, Endog Elephanten i Værd overgaaer. å (Hyde p. 127.) Rukh ansees som den ringeste af Officiererne, da den er Å længst fjernet fra Feldtherren, og Elephanten som den fornemste. | Som Følge heraf ansees ogsaa Soldaten eller Bonden foran Rukh Vidensk.-Selsk. Foth. 1870. 23 ØL ker 354 som den ringeste Bonde, der ved at blive Dronning (Minister) faaer større Værd end Elephanten. . Lidenskaben for Skakspil er endnu meget livlig i Orienten. Paa de talrige Caffehuse seer man daglig Partier, der tilbringe Time efter Time, endog halve ja hele Dage dermed.! g Der mangler heller ikke Exempler paa, at man i Europa har lagt megen Vægt paa dette Spil. Skakbrettet, som i England nu kaldes Chessboard, kaldtes for nogle Menneskealdere siden Chequer eller Echequer, en - Forvandskning af det franske Echiquier, og dette Navn gik i Wilhelm Erobrerens Tid over paa den engelske Statscasse og det Embedscollegium, som bestyrede den; begge kaldtes Exchequer og i lat. Documenter Scacoarium — Wilhelm var en ivrig og flittig Skakspiller —; og dette Navn har den senere beholdt. Ef- ter Angivelse fik den Navnet efter Mønsteret i det Klæde, der be- dækkede det Bord, ved hvilket Bestyrelsen holdt Raad og gjorde Beregninger. I Frankrige var man i Middelalderen saa hengiven til Skak- spil, at det ofte kom til voldsomme Scener mellem Spillerne, hvorfor Ludvig den Niende ved et offentligt Edict forbød det.” Tiden, naar Skakspillet er opfundet, er ubekjendt, ligesaavel som QOpfinderens Navn. At det er opfundet i Indien, er et Sagn, der bestyrkes af den Qmstændighed, at Elephanter optræde som Dele af Krigshærene. Spillet er nemlig en Afbildning af tvende mod hinanden krigførende Hære, bestaaende hver af fire Vaaben- arter, nemlig Elephanter, Stridsvogne, Rytterie og Fodfolk. Heraf har Spillet sit Navn i Sanskrit: Techaturanga, et sammensat Ord af tehatur, fire, og anga, et Lem, en Afdeling, en Vaabenart. * Hyde anfører derhos mange Citater af arabiske Skribenter, hvori berømte Skak- spillere omtales. "w Hyde fortæller 1. ce. i sine Prolegomena curiosa, at Mænd i Sverige, som havde voxne Døttre, i ældre Tid brugte at prøve Beilernes Duelighed ved at spille Skak med dem. ,Gothi et Sveci olim filias suas elocaturi anteqvam eas matri- monio cuiquam jungerent, procerum industriam mentisqve solertiam hoc ipso ludo explorabant.* Sin Kilde angiver han ikke. å 3905 — Af disse fire Vaabenarter bestode nemlig de ældre indiske Hære. Fra Indien blev Spillet i det sjette Aarhundrede indført i Persien af Kong Nuschirvån den Retfærdige (regj. 532—579), om hvem -— Firdusi i Kongebogen (Schahnameh) beretter, at blandt mærkelige Begivenheder i hans Regjeringstid var Indførelsen af Bogen, Ka- lila og Dimna (Bidpais Fabler) samt af Spillet schatrandj, persisk Forvandskning af tehaturanga. Det persiske Navn fulgte Spillet, da det blev indført i Arabien. Fra Araberne kom det til Europa; og det er udentvivl en yderligere Forvandskning af det oprindelige Navn, naar Spillet i ældre Fransk kaldes jeu d'Eschets.' Det heder saaledes i en af. Hyde, p. 72, citeret gammel Bog om Rariteterne i St. Denys blandt andet: ,Un Jeu d'Eschets tout d'Yvoire qui a autres-fois servy å IEmpereur Char- lemagne. Ces Echets sont fort grands et bien travaillés et y a certains caracteres Arabiques soubs le plus gros ce qui demonstre - quils sont venus d'Orient.* Dette var formodentlig det Skakspil, som Carl den Store fik i Foræring fra Khaliphen Harun al-Ra- schid, og som nu skal befinde sig i den saakaldte keiserlige Skat i Nirnberg.” Navnet Eschet er senere gaaet over til echec, som en Følge af at den fornemste Brikke er bleven benævnt Konge efter det persiske Schah, som har denne Betydning. I Orienten er Skakbrettet i Regelen inddeelt, ligesom hos OS, 1 64 Ruder. | Brikkernes oprindelige indiske Navne har jeg ikke fundet an- givne. De ældste mig bekjendte ere de persiske, der formeentlig ere Qversættelser af de indiske. REESE rad od pa nd fn i Ifølge Schahnameh ere Navnene disse: 1. Schah, Konge. 2. Ferzin eller Ferzaneh, Viismand, Minister, 3. Pil, Elephant. 4. Schutur, Kameel (med en Pukkel).3 * Kalmykerne- have en lignende Forvandskning, idet de kalde Spillet Schatere og sige Schat, naar de true Kongen. Pallas, Samml. I. S. 157. ?> Himly. Den Schachspiel der Chinesen. S. 194. å Her nævnes en Officier mere, end de sædvanlige Skakbrette have Plads for. Der- 23 rs | mr 08 5. Asp, Hest, eller Suur, Rytter. To 6. Rukh, Kameel med to Pukler. KE 7. Pijadeh, Fodgænger, Soldat tilfods. Rå Araberne optoge de fleste af disse Navne, uden at oversætte - dem. Kun for No. 2 bruge de deels Ferz, deels det arabiske * Ord Vezir, Statsminister. | Bg" Europæerne have foretaget flere Forandringer i Navnene. Carl den Stores Skakspil havde f. Ex. følgende Brikker: 1. Rex. 2. Regina. 3. Sagittifer. 4. Centaurus. 5. Elephas. 6. Pedes. Senere brugesi Frankrige Navnene: 1. Roi. 2. Reine ell. Dame. | 3. Fou ell. Prétre. 4. Chevalier ell. Sauteur. 5. Tour ell. Roe 8 ell. Chateau. 6. Pieton ell. Pion. 3 I ældre Engelsk forekommer istedetfor Qween (Dronning) ER undertiden det persiske Fers. Løberen kaldes Alphin (senere Bishop), en Forvandskning af det Arabiske al-Fil (Elephanten). E-- Springeren kaldes Knight. Taarnet Rooke ell. Roke. DE Efter disse almindelige Bemærkninger skulle vi nu gaae over er til Skildringen af Spillets Stilling i China. 4 Det chinesiske Skakspil. (Hsjiang-Tehji.) ' Skakspillet er i China meget yndet og vidt udbredt baade blandt Høie og Lave; endog Soldaterne more sig dermed paa de Volde, hvor de holde Vagt, idet de ridse Skakbrettet i Sanden paa Volden. Uagtet Spillet har saa megen Lighed med det i t Europa brugelige, fra Indien indførte, at det aabenbar er af lig- som her ikke er en Redactionsfeil i Kongebogen, have maaskee nogle persi- ESS TV Gå EE JE AE TSG AE MIA Sri Ms JOE GE ka Ge n MG EET pa VO PD Nr h i on Ved 7 å re p) V - på ip N V | v ske Skakspillere sat Kameel istedetfor Elephant, der ikke er indenlandsk i Per- sien. Firdusi kan da af Uagtsomhed have optaget begge. Hyde skriver Siang-Ki, Elephant-Spil, Beskrivelsen af Spillet er i noget for- kortet Form oversat fra: Das Schachspiel der Chinesen, von Dr. K. Himly, i Zeitsch. d. Deutschen Morgenl. Gesellsch. 24de B. 1870, hvortil er føiet enkelte Tillæg fra Hyde's ovennævnte Værk. Pr Du 14 >> 357 nende Oprindelse, har det dog i China antaget ikke ubetydelige Forandringer. - Vedføiede lithographerede Plade viser Brettet og Brikkerne opstillede i den Orden, de indtage ved Spillets Begyndelse. Man seer, at Brettet er inddeelt i 64 Ruder, ligesom i Europa, men det er ved en Flod imellem de to fiendtlige Hære (Kuang ku, den gule Flod)* deelt i to Afsnit, hvert paa 32 Ruder. De fire midterste Ruder i de to yderste Rader (mellem Tallene 2—2) i hver Ende ere gjennemstregede med Diagonaler og betegne Feldtherrens Borg (khung). | — Officiererne forestille Mandariner af forskjellig Rang, saaledes, at den midterste er den fornemste og de øvriges Rang aftager med Afstanden fra den midterste. Deres Stilling, Benævnelser og Bevægelser ere: 1.” Den midterste Brikke betegner Feldtherren (tiang, (Generalissimus hos Hyde). Hans Vei er lige ud, lige tilbage og lige ud til Siderne, kun eet Skridt ad Gangen. Han maa ikke forlade Borgen og kan derfor kun komme paa ni Overskjærings- punkter. 2. Ved Siderne af Feldtherren staae to Næstkommanderende (si, Generallieutenanter hos H.), Mandariner af anden Militærrang. De bevæge sig paa de skraae Linier, eet Skridt ad Gangen. Disse maa heller ikke forlade Borgen. 3. Ved Siden af Næstkommanderende staaer Elephanten (hsjiang, H. skriver siang). Den bevæger sig iskraa Retning, ligesom Løberen i det europæiske Skakspil, men kun eet eller to fSkridt ad Gangen, og maa ikke hoppe over nogen Brikke i dens Vei, enten den er venskabelig eller fiendtlig. Den er, foruden de rikker, som ikke maa forlade Borgen, den eneste, som ikke maa ikomme over Floden. 3 4. Den næstyderste i Rækken er Hesten (ma eller ba). | Den bevæger sig ganske som Springeren hos os. Dog maa den fkke hoppe til et Hjørne, hvorfra den er skilt ved en mellemstaa- ge Brikke. Å * Paa Hydes Kart staaer Kiaho, den delende Flod. i å Nummerne her svare til Tallene paa Planchen. Ed 358 5. Yderst staar Vognen (cy, hos H. qu). Den bevæger sig som Taarnet hos os. Kun maa man erindre, at denne, lige» som de øvrige (paa No. 3 og 4 nær), stedse følge Linierne til Over- skjæringspunkterne. | 6. I to Ruders Afstand foran den omtalte Rad staae to Mør- - sere eller Morterer (phae, Geschittz hos Himly, Bombardæ hos Hyde). De gaae ligefrem og til Siderne, saalangt som man vil,! 7. Foran de sidstnævnte staae fem Soldater (af sine Egne kaldede (0, af Modparten ping). De bevæge sig kun lige ud, men naar de komme over Floden tillige til Siderne. | PTE JØ rg Hvad Brikkernes Plads angaaer, er at mærke, at Chineserne ikke sætte Brikkerne i Ruderne, men paa Liniernes OQverskjæ- ringspunkter, hvorved erholdes Plads for ni Brikker i Rad. De have saaledes ikke Brug for Ruder af forskjellig Farve. | Man slaaer Fiendens Brikker paa samme Maade som i Eu- — ropa, dog med den Undtagelse, at Mørseren ikke kan slaae den. ag Brikke, som nærmest ligger i dens Vei, men en fjernere, naar der er en Brikke imellem. Naar derfor to Brikker staae efter hinanden i Mørserens Vei, kan man undgaae Slag af den fjernere, ved at flytte den nærmeste bort.3 Man siger Schak (tsjang) og gjør mat i samme Tilfælde som hos os.4 Afvigelse fra den europæiske Vedtægt er, at, om en Soldat (Bonde) naaer frem til Brettets modsatte Ende, kan man ikke i dens Sted forlange en anden Brikke, samt at den ene Feldtherre * Ifølge Hyde kan Mørseren ikke gaae tilbage, medmindre den kommer over Floden; men er dette skeet, beholder den denne Evne endog efterat være gaaen tilbage over Floden. *2 Hertil føier Hyde den Bemærkning, at Soldater, som ere komne over Floden, ogsaa kunne gaae tilbage, og saafremt Næstecommanderendes Post er vacant, ind- tager en over Floden kommen Soldat den ledige Plads. Denne Mørserens Maade at slaae paa giver Anledning til at antage, at den, efter at Krudtet er bleven anvendt i Krig, er optagen istedetfor de ældre Ballister med sine Bueskud. = Ifølge Hyde siger man, naar man truer Feltherren, Ngo che då. e. jeg åræber. og ciang, naar man gjør mat. 1 y 359 ikke maa komme til at staae lige overfor den anden, uden at en anden Brikke staaer imellem dem, og det uden Hensyn til Afstan- den. E» Brikke, der - har en saadan Stilling, kan derfor ikke flyttes og heller ikke slaaes af den fiendtlige Feldtherre, førend en anden Brikke har indtaget en lignende Plads. De ægte chinesiske Brikker ere alle runde, dreiede af Træ eller Elfenbeen og lige store, med de chinesiske Navne anbragte - ovenpaa, som Planchen udviser; hvert Sæt har sin Farve. De i China boende Europæere pleie derimod at lade sig forfærdige Brikker, der i Skikkelse mere ligne de europææiske. En udførlig Afhandling om Skakspil af Sir Frederic Madden er trykt i den af det archæologiske Selskab i London udgivne »Archæologia*, Tome 24 (1832), foranlediget ved Fundet af 67 Stykker nordiske af Hvalrostand udskaarne Skakbrikker. En Be- as pre Å Ka Oi retning om dette Fund, ledsaget af flere Afbildninger, er trykt i Annaler for nordisk Oldkyndighed for 1838—1839, S. 138 flg. Ægyptologiske Studier. | Af I. Lieblein. L. Om den gamle Suez-Kanal. (Hermed et Kart.) | Fra gammel Tid gik der en Kanal fra Nilen hen til det røde Hav. I de historiske Beretninger tilskrives den forskjellige ægyp- tiske Regenter, som Ramses den Store, Neko, Darius, Ptolemæus Filadelfus, Keiser Trajan og Kalifen Omar. Dette vil dog ikke sige andet, end at enhver af disse Fyrster har fordybet og udvi- det Kanalen, efterat den forud var bleven forsandet. Den exi- sterede vistnok allerede før Ramses den Stores Tid, da Landska- bet Gosen, som laa paa begge Sider af den, frugtbargjordes af den under Jødernes Indvandring til Ægypten. Den ældste Kanal udgik fra Nilen i Nærheden af det gamle Bubastis og løb hen til Bittersøerne, som den Gang upaatvivlelig stod i naturlig Forbin- delse med det røde Hav. Paa Darius Tid var denne Forbindelse formodentlig afbrudt, da han har ladet grave en Kanal fra Bitter- søernes sydlige Ende hen til det nuværende Suez. Da Kanalen under Kalifen Omar blev gravet op igjen, forlængedes den med et nyt Stykke, nemlig fra Kairo til henimod Bubastis. Nordenfor Timsahsøen har man ogsaa fundet Spor af en gammel Kanal, der. formodentlig var en Sidegren af Hovedkanalen, men det er usik- kert, af hvem den er gravet. Forinden jeg gaar nærmere ind paa Sagen, skal Jeg anføre de Gamles Beretninger om Kanalen. Herodot siger!: ,Neko var den første, som forsøgte at grave en Kanal til det røde Hav, et Foretagende, som siden blev fuld- * II, 158. 361 ført af Perseren Darius. Dens Længde er fire Dagsreiser og dens Bredde saa stor, at to Triremer kunde ro ibred. Vandet er afle- det fra Nilen, som Kanalen forlader lidt ovenfor Byen Bubastis; ved den arabiske By Patumos gaar den udi det røde Hav.! Først er den nemlig gravet i den ægyptiske Slette mod Arabien, til hvilken det Bjerg støder, som strækker sig forbi Memfis og inde- holder Stenbrud. Ved Foden af dette Bjerg er Kanalen ledet efter sin Længde fra Vest mod Øst, men derpaa kommer den ind i et Bjergpas og løber mod Syd ud i den arabiske Bugt. Hvor den korteste Vei er fra Middelhavet til det røde Hav, d.e. fra det Kasiske Bjerg paa Ægyptens og Syriens Grændse, er der i lige Linie 1000 Stadier (omtrent 17 norske Mile). Dette er den nær- meste Vei, men Kanalen er meget længere, idet den gjør flere Krumninger. Neko mistede 120,000 Ægyptere under dette Ar- beide, og han hørte op dermed, fordi et Orakel sagde, at han arbeidede for Barbarerne.* Plinius * beretter: ,,Længere henne er Havnen Daneum, hvor- fra man vilde lede en seilbar Kanal til Nilen i Delta gjennem en Strækning af 621 Tusinde Passus (omt. 8 norske Mile); thi saa langt er det mellem Nilen og det røde Hav. Den ægyptiske Konge Sesostris var den første, som tænkte derpaa, derefter Perseren Darius og endelig Ptolemæus Filadelfus, som lod grave Kanalen 100 Fod bred, 30 Fod dyb og 87 Tusinde Passus (omt. 5 norske Mile) lang lige til Bittersøerne. Men Arbeidet blev opgivet af Frygt for Oversvømmelse, da man opdagede, at det røde Hav var 8 Alen høiere end selve Landet. Andre paastaa, at den virkelige Jeg interpunkterer saaledes: vxtor då »atyneode ohfov BovBaat.os Å moXOg, mapa 5& Llatovpov th» ApaBinv mor Eosyer & tiv Eoudony Sahasaavy. Larcher bemærker til dette Sted: Je ponctue avec M. Wesseling: Ohov BovBaotog TOMOT TAPA IHætovp.ov %. T. %. La conjecture de ce Savant est confirmée par le manuserit B de la Bibliotheque du Roi. Mais le manuserit D du Roi, en admettant la ponctuation du manuserit B, change Så en Km ”Eoéyet dm &c TRV E. V. I Overensstemmelse med denne Interpunk- tion læser ogsaa Ægyptologen Brugsch. 2 Hist. mundi liber VI, cap. 33. as er da GE AG x å - blev paabegyndt af Psammetiks Søn (Neko), hvem dog Døden mpå gn da FN 3 ng Å Å PG 4 EN å 362 Grund var Frygt for, at det salte Havvand skulde blande sig med Nilvandet, som var det eneste drikkelige Vand i Ægypten.*" Strabo? fortæller: , Der er en anden Kanal, som gaar ud i det røde Hav og den arabiske Bugt og til Byen Arsinoé, som Nogle kalde Kleopatris. Den flyder gjennem de saakaldte Bitter- søer, som tidligere vare bitre (salte), men siden efter Kanalens Gravning have undergaaet Forandring ved Flodvandet; nu have de god Fisk og ere rige paa Vandfugle. Denne Kanal blev først gravet af Sesostris før den trojanske Krig; Nogle mene, at den overraskede, og siden af Darius nær fuldført. Men denne blev, forledet af en falsk Mening, bevæget til at opgive Foretagendet, som allerede var Fuldførelsen nær, idet han lod sig besnakke med, at det røde Hav var høiere end Æøgypten, og at, dersom han | gjennemskar den mellemliggende Landtunge, vilde Ægypten blive | oversvømmet. Ptolemæerne skar den dog helt igjennem, idet de gjorde et Sluseværk, saa at de, naar de ønskede, uhindret kunde seile ud i det ydre Hav og atter ind igjen. Nær Arsinoé ligger Heroopolis og Kleopatris ved den inderste Bugt af det røde Hav.€3 Hos Diodor læses* følgende: ,Fra den pelusiske Arm fører en kunstig Kanal til den arabiske Bugt og det røde Hav. Psam- metiks Søn, Neko, gjorde det første Forsøg med at anlægge samme; efter ham fortsatte Perseren Darius Arbeidet til et ve Punkt, men lod det ufuldendt, fordi man sagde ham, at Gjennem- * stikningen af Jordtangen vilde have Qversvømmelse af hele Ægyp- ten tilfølge; man overbeviste ham nemlig om, at det røde Hav var høiere end Ægypten. Senere fuldendte Ptolemæus Filadelfus Kanalen og lod paa et bekvemt Sted anbringe en med megen * Sammenlign hermed lib. V, cap. 12 (11), hvor det siges, at den vestligste Bue af det røde Hav kaldes Heroopoliticus sinus. ; Rer. geograph. lib. 17 $ 25. Sammenlign hermed lib. 16, $ 30, hvor det hedder, at det røde Hav inderst de- | ler sig i to Bugter, hvoraf den ene kaldes den Elanitiske, medens den anden gaar | w til Byen Heroopolis. | | Bibl. hist. I, 33. vier 363 Kunst bygget Sluse. Denne lod han ved hver Gjennemfart aabne og hurtigt igjen tillukke, saa den aldrig stod længere aaben end nødvendigt var.. Efter Kanalens Bygmester kaldtes den den pto- lemæiske, og ved Udløbet ligger en By ved Navn Arsinoé.* Claud. Ptolemæus angiver * Beliggenheden af Arsinoé til 630 20' Ø. L. og 299 20' N. B. og af Heroopolis til 639 10' Ø. L. og 309 N. B. Efter Byen Heroopolis har han tilføiet: ,,Forbi denne og Byen Babylon flyder den trajanske Flod.*? Endvidere siger han, at Heroopolis laa ved den inderste Bugt af det røde Hav. Aristoteles 3 fortæller, at Sesostris var den første af de Gamle, som forsøgte at grave en Kanal mellem Nilen og det røde Hav, men han fandt Havet høiere end Landet. Derfor afstod først han og siden ligeledes Darius fra at grave, for at ikke Flodvandet skulde fordærves ved at blandes med Havvandet. Som man ser, ere Herodot og Diodor enige i, at Neko var den første, som lod grave Kanalen, medens Strabo, Plinius og Aristoteles sige, at det var Sesostris, det vil sige Ramses den 2den, som gjorde det. Paa Grund af de Spor, Ramses den 2den har efterladt sig langs med Kanalen, maa vi slutte os til de sidst- nævnte Forfattere. Saaledes kaldtes en Del af Gosen eller det Land, som laa paa begge Sider af Kanalen, for Raamses efter Kong Ramses.* I Septuagintas og den koptiske Qversættelse af ) Geogr. lib. 4. * Le Al ug not BaBuldvsog moheog Touiavog motapog Sei. 3 Meteorol. lib. I, 14, 27. % 1 B. Mos. 47, 11: ,Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bo, og gav dem Eiendom i Ægypti Land, paa det bedste (Sted) i Landet, (som var) i det Land Raamses, saasom Farao havde befalet.” Naar dette Land allerede paa denne Tid kaldes Raamses, er det aabenbart, at Genesis" Forfatter gjør sig skyldig i en Anachronisme; thi Jødernes Indvandring fandt ganske sikkert Sted, før nogen Ramses havde regjeret i Ægypten. Ramses-Navnet spillede imidlertid siden en saa stor Rolle i Kanaldistriktet, at vi let kunne skjønne, hvorfor den senere For- fatter har optaget det senere Navn, ligesom det ikke falder Nogen ind at stødes over, at en moderne Forfatter bruger Navnet England i Beretninger om Begi- venheder, der indtraf i Britannien før Anglernes Indvandring derhen. Jeg benyt- ter Leiligheden til at gjøre opmærksom paa denne Anachronisme, fordi man deraf er berettiget til at slutte, at der muligens er en lignende Anachronisme vr. på N g i mr» "peter PILS. JE EP SANT sr VG EP 2 Ka rd: nr Å eee AP Venn r 108 * ag pt t A » re ET ing A , g Pr DA ae 0 7 - Gr] K dg BLE Hå 364 Genesis 46, 28 er Navnet Gosen gjengivet med dette samme Navn — Rameses. Ved det nuværende Abu Kescheib, der ligger ved den — gamle Kanal, et Par Mile vestenfor Timsahsøen, har man fundet Ruiner af en gammel Stad, som man er enig om var det gamle Raamses. Imellem Ruinerne findes et Stenmonument, der frem- stiller Kong Ramses den 2den mellem Guderne Ra og Atmu,! hvoraf det fremgaar, at Ramses den 2den dyrkedes sammesteds som Skytsgud. Af disse Vidnesbyrd maa vi være berettigede til at slutte, at der allerede paa Ramses den 2dens Tid fandtes en Kanal i disse Egne, da hverken Byen Raamses eller endnu mindre det frugt- bare Landskab Raamses, der begge ere opkaldte efter den nævnte Konge, kunde have existeret uden en saadan Kanal. Idet vi saaledes antage, at Aristoteles, Strabo og Plinius ere nærmere Sandheden, naar de berette, at Sesostris var den første, der lod grave Kanalen, end Herodot og Diodor, der tilskrive Neko Æren deraf, saa nære vi saameget mindre nogen Betænkelighed derved, som vi uden Vanskelighed kunne forklare os de sidstnævnte For- fatteres Feiltagelse. Det er nemlig utvivlsomt, at Neko virkelig har gravet Kanalen op igjen paa nyt, efterat den gamle Kanal i Forveien var bleven forsandet, og da laa det meget nær, at Neko ogsaa virkelig tillagde sig Æren af at have udført det store Fore- tagende, uden tilbørlig at erkjende sine Forgjængeres Fortje- neste deraf.” Af den samme Grund se vi, at de senere Fyrster, som lod grave Kanalen op igjen, kaldte den med sit Navn. Saa- i 2 B. Mos. 1, 11, hvor det siges, at Israels Børn byggede Farao Forraadsstæ- derne Pithom og Raamses. Man har af dette Sted uddraget den Slutning, at det var under Ramses den 2den Israeliterne trællede i Ægypten, men jeg mener, at der ligesaa godt kan være en Anachronisme i Brugen af Ramses-Navnet paa dette som paa førstnævnte Sted, og at man følgelig Intet kan slutte deraf med Hensyn til den Faraos Navn, der bragte Jøderne til at trælle. De Slut- ninger, man heraf forøvrigt kan uddrage for Chronologien, skal jeg denne Gang ikke forfølge; her vil jeg blot gjøre opmærksom paa Anachronismen i 1 B. Mos. 47, 11, som ingen Anden, saavidt mig bekjendt, tidligere har fremhæret. Se Monatsberichte der Königl. Akademie der Wissenschaften zu Berlin 1866, S. 288. Æ+ ad * v BØE NÅ VE Ab LTS EA FO Ep EE ae or ENGL Tr Ke SG ny, ku ve Å JE 365 ledes kaldte Ptolemæus den 2den den, ifølge Diodor, for den pto- lemæiske, og Trajan eller maaske hans Eftermand Hadrian kaldte den, som vi se hos Geografen og Astronomen Claud. Ptolemæus, for den trajanske. | Men jeg skal gaa endnu et Skridt videre. Det er nemlig al Grund til at tro, at Kanalen existerede allerede før Ramses den 2dens Tid. Jeg skal i denne Henseende atter gjøre opmærksom paa den Omstændighed, at Jøderne ved sin Indvandring til Ægyp- ten forefandt frugtbart Land i Egnene tæt vestenfor Timsahsøen, hvilket var umuligt, dersom der ikke allerede paa hin Tid gik en Kanal østover fra Nilen af. Dernæst, og dette er et Moment af endnu større Beviskraft, findes Kanalen nævnt paa Monumenter fra Seti den 1stes Tid; og endelig fandtes, som vi siden skulle Kanaldistriktet, hvilke umulig havde kunnet bestaa uden Kanal fra Nilen.» Hvem er det nu, som har gravet den første Kanal her? Det er ikke muligt med nogen Bestemthed at sige dette, da de Gamle ikke have efterladt os nogen Beretning derom. Imidlertid ligger det nærmest at tænke paa Amenemha den 3die, Herodots Möris, som lod grave Mörissøen, og som desuden i sine Høide- mærker ved den store Katarakte, hvilke angive Nilens Vandstand i mange af hans Regjeringsaar, har efterladt sig endnu talende ige Oversvømmelser. Vistnok maa Aristoteles*, Plinius" og Stra- bos Beretning om, at det var Sesostris, der først lod grave Ka- 1alen, nærmest lede vor Tanke hen paa Ramses den 2den, da nan er enig i, at de Bedrifter, de græsk-romerske Forfattere til- fskrive Sesostris, bedst passe med Ramses den 2dens Historie, saa- | edes som de ægyptiske Monumenter fortælle den, og da denne onge desuden, som tidligere nævnt, har efterladt sig saamange Å föpor langsmed Kanalen; men det er paa den anden Side ikke flestomindre sikkert, at de klassiske Forfatteres Sesostris stærkt 3 Brugsch, Die Geographie des alten Ågyptens. S. 264. | Seti den lste var som bekjendt Ramses den 2dens Fader, og Thotmes den 3die — regjerede næsten 300 Aar tidligere. se, allerede under Thotmes den 8die, en, om ikke flere Byer i - idnesbyrd om den Omhu, hvormed han observerede Nilens aar- 366 i > 4 nærmer sig til Begrebet en ægyptisk Fabelhelt, i hvis ene Person man noget nær har samlet Alt, hvad af Stort og Berømmeligt er udført i det gamle Ægypten. Forsaavidt Navneligheden skulde have noget at betyde, synes derhos Navnet Sesostris nærmest at maatte henføres til Kongenavnet Sesortesen, der i det 12te Dyna- stis Historie omstraales af saamegen Glands og Berømmelse.! Å rv » Kanalbyggeren Sesostris hos Aristoteles og de to andre nævnte Forfattere kan derfor meget gjerne være hin Amenemha den 3die, der udmærkede sig saameget ved sine Kanalarbeider, idet hans Personi Traditionen er smeltet sammen med den samtidigt regje- rende og krigersk berømte Kong Sesortesen. Uden at lægge syn- derlig Vægt paa denne Identifikation, maa jeg dog fastholde, at Kanalen ialfald som Vandingskanal existerede paa den Tid, Jø- derne vandrede indi Ægypten, altsaa før Ramses den 2dens Tid.” Vi kjende endvidere idetmindste én By i disse Egne fra en meget tidlig Tid, nemlig Zalu, der ifølge Brugsch var identisk med Byen Heroopolis, ogsaa kaldet Pithom, og existerede allerede paa Thot- mes den 8dies Tid.* Sandsynligt er det, at ogsaa Byen Ramses, skjønt naturligvis under et andet, tidligere Navn, existerede lige saa tidlig, da den i Bibelen er stillet samtidig med Pithom. Men om der end fandtes Kanal og Byer i Landskabet dosen før Ramses den 2dens Tid, saa maa dog Distriktet under denne Konges Regjering have faaet et stærkt Qpsving. Han har for- modentlig fordybet og udvidet Kanalen, han har gjenopbygget eller restaureret og forskjønnet tidligere existerende Byer, som | Byen Ramses, hvor hans Billede opstilledes til Dyrkelse ved $i- den af Guderne Ra og Atmu, og denne sin landsfaderlige Virk- somhed har han foreviget ved at give det hele Landskab og sam- | mes Hovedby sit eget Navn Ramses, et Navn, der vandt saadant Fodfæste, at senere Forfattere endog ved en Anachronisme over» * Brugsch, Histoire d'Égypte, S. 137, afleder Navnet Sesostris af Ramses den 2dens Binavyn Sesetsu, men Sesostris staar dog Sesortesen lydlig nærmere end Sesetsu. ? Sammenlign The Bible Atlas by Sam. Clark, 1868, S. 18, III, hvor den Mening f udtales, at Kanalen existerede allerede i det 12te Dynastis Tid. 3 Brugsch, Die Geographie des alten Ägyptens, S. 260 o. flgg. 367 X førte det paa Begivenheder, som havde fundet Sted længe før Ramses den 2den levede, hvorpaa Stedet i 1 B. Mos. 47, 11 samt i2 B. Mos. 1, 11 kan tjene som Exempel. | Hvad angaar Kanalens Udløbssted i det røde Hav, ere lige- ledes de Gamles Beretninger uoverensstemmende. Herodot siger, at den gik ud i det røde Hav ved Patumos, Claud. Ptolemæus, at den gik forbi Babylon og Heroopolis, og at Heroopolis laa ved den inderste Bugt af det røde Hav. Disse to Angivelser komme imidlertid ud paa Et, dersom Patumos, saaledes som de Fleste ere enige i, er samme Navn og By som Pithom, idet Pithom ifølge Septuaginta og den koptiske Bibeloversættelse er identisk med Heroopolis, nemlig saaledes, at Pithom er det ægyptiske og Heroopolis det græske Navn for den samme By. Franskmanden d'Anville og senere Ægyptologen Brugsch have gjort opmærksom paa denne OQversættelse. Det er 1 B. Mos. 46, 28, som i den he- braiske Text lyder: ,0g han (Jacob) sendte Juda for sig til Jo- seph at vise (det Land) Gosen for sig, og de kom til Gosen Land.* Dette Sted oversætter Septuaginta: ,,. ... og mødte ham ved He- roopolis i Landet Ramesse% medens den koptiske Oversættelse gjengiver det saaledes: ,,.... ved Byen Pithom i Landet Ra- meses.* Champollion, Ægyptologiens Fader,” Mannert? og i sidste Tid Schleiden* have gjort Indvendinger herimod og paastaa, at de 70 Fortolkere ved en Misforstaaelse af den hebraiske Text paa I dette Sted have faaet-ind Bynavnet Heroopolis, hvorom deri Ur- texten slet ikke er Tale, og at den koptiske Qversættelse forledet herved paa Slump har indsat Bynavnet Pithom istedetfor Heroo- polis.” Skjønt det altid har sin Betænkelighed, at man for at t Jeg sætter nemlig Jødernes Udvandring fra Ægypten under Amenophis den 3die, se min Aegyptische Chronologie, Si: 117 o. flgg. N Champollion le Jeune, VÉgypte sous les Pharaons, Paris 1814, II S. 600. flgg. Mannert, Geographie der Griechen und Römer, 1825, Theil X, Abtheil. 1, 8. 516. Schleiden, die Landenge von Sués, 1858, S. 122 o. flgg. 3 Jeg skal anføre Champollions Ord, fordi han kortest og tydeligst har udtalt Ind- w = or Hi vendingen: Les Septante, d'ailleurs fort ignorans en géographie, ont pris le gé- » Å - hr p p i å re PE pg” in HE PET ATT nm , ; pr v ' Å f ) I) gt> t pe re == PR nm $ dr - I , Å | | | mg ermer pm Å » ; v re bd i PES 368 på gjendrive en Mening er nødsaget til at statuere en Feil i Kilde- skriftet, skal jeg dog ikke strides om, hvorvidt de 70 Fortolkere, der formodentlig betragtedes som sin Tids dygtigste Hebraister, saasom deres Qversættelse stod i stor Anseelse, virkelig vare saa uvidende i Hebraisk, at de kunne have begaaet den nævnte Feil; men om man end antager, at de have misforstaaet sin Urtext, bliver dog én Ting igjen, som man ikke synes at have været til- strækkelig opmærksom paa og derfor bør holdes frem, og det er, at Heroopolis eller Pithom maa have havt en Beliggenhed, der passede for den fortalte Begivenhed. TIalfald er det sikkert, at Heroopolis existerede paa den Tid, Septuaginta oversattes, saasom denne By nævnes endog meget senere, f. Ex. i Itinerarium Anto- ini, og det gaar da neppe an at tilskrive de 70 Fortolkere den Tankeløshed, at de skulde have nævnt Heroopolis, hvis Beliggen- hed de dog maatte kjende, i en Forbindelse, i hvilken det paa Grund af Beliggenheden ikke kunde bringes. Det samme kan siges om Pithomi den koptiske Oversættelse, forsaavidt man ikke skulde mene, at den koptiske OQversætter uden Mening og uden Kritik — au hasard, som Champollion siger — har nedskrevet det pr første bedste Navn, der faldt ham ind. Imidlertid maa det ind- | rømmes, at vi ikke ere sikre paa, at der her ikke har fundet en Feiltagelse Sted, da vi nemlig ikke vide noget om, hvorvidt Nav- | net Pithom brugtes samtidig med det andet Navn Heroopolis, * eller, dersom det var et ældre Navn, hvorvidt det ved en levende og sikker Tradition henførtes til Heroopolis. De hieroglyfiske Ind- | skrifter kjende en By ved Navn Pithom, 'det vil sige Guden Tums Stad, men de lære os ikke dens Beliggenhed at kjende. rondif hébreu Liharout, ad præparandum, pour un nom de ville, précédé de la! particule L, ad; et comme le mot Harout qu'ils prenaient, mais å tort, pour ce nom de ville, avait quelque rapport avec celui de Howmy ou Héröopolis, ils n'ont | point balancé å mettre dans. leur traduction vag Hooovy TOM, au lieu de TPOG TO TAPNTKEVAGELV, ad præparandum . . . Les Coptes faisant en leur langue la version des livres saints, et ne trouvant point dans Ihébreu le nom égyptien d'Héröopolis, y substituerent, au hasard, celui de Pithom, ville dont il est réellement question dans I'Exode. | I Det er en bekjendt Sag, at de ægyptiske Byer i Regelen havde et Par samtidigt | Men det kommer her ikke saameget an paa den koptiske - Qversættelse. Lad være, at vi ikke ere sikre paa, at Pithom er identisk med Heroopolis, lad være, at den forandrede Interpunk- tion af Stedet hos Herodot II, 158 ikke er rigtig, saaledes at Byen Patumos maa hensættes til Kanalens vestlige istedetfor, saa som vi tro, til dens østlige Ende, to Punkter, hvorom jeg indrømmer, der kan strides, — Et bliver dog igjen, som ikke kan modsiges, nemlig at idetmindste en af de Gamle, Claud. Ptolemæus, siger, at Kanalen gik forbi Heroopolis ud i det røde Hav. Paa dette Sted bliver det nødvendigt at bestemme Beliggen- heden af Heroopolis, og da dette er et meget omstridt Punkt, skal jeg dvæle noget nærmere derved. Claud. Ptolemæus siger, at Heroopolis laa ved den inderste Bugt af det røde Hav,! Plinius kalder den inderste Bugt af det røde Hav for den heroopolitiske Bugt,* og Strabo beretter, at den vestligste Bugt af det røde Hav gaar ind til Heroopolis.> Idet man nu antog, at det røde Hav fordum som nu ikke gik længere mod Nord end til Suez, maatte Heroopolis, ifølge de nævnte For- fatteres Beretninger, have ligget i Nærheden af det nuværende Suez. Dette har ogsaa tidligere været den almindelige Mening. Saaledes henlægger Mannert* Heroopolis til Chalouf-Plateauet, det vil sige til Plateauet mellem Bittersøerne og Suezbugten. Lottin de Laval> fremsætter den Mening, at Patumos, Heroo- f polis, Arsinoé, Cleopatris, Clysma og Kolzum er en og samme fBy, som laa paa eller i Nærheden af den nuværende By Suez's f Grund, idet Navnene skulle have skiftet med Tiderne. Som Bevis for denne urigtige Paastand anfører han pudsigt nok, at Astronomen fog Geografen Ptolemæus sætter Heroopolis under 309 N. B., og brugte Navne, nemlig et helligt og et vulgært, som Hakaptah og Memphis, Noa- mon og Theben o. s. v. Å * Geog. lib. 4. * Hist.-mundi lib. V, cap. 12 (11). % Rer. geog. lib. 16, $ 30. 3 Geographie der Griechen und Römer X Th., 1 Abth,, $. 515. * Voyage dans la peninsule Arabique du Sinai et VÉgypte moyenne S. 61. Å Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 24 7 % at BP > ka Å ED D år EN Se Re ANE ud å t åa KP EN ET »p X åg en PL oe ee HE, På 3 | 370 at Suez ifølge nyere Observationer ligger under 299 59' 10” N.B. Heri laa et Bevis, dersom vi vidste, at Ptolemæus* Bestemmelse var absolut rigtig; men da vi vide, at der ofte er mindre Feil i hans Breddeangivelser, kan der naturligvis ikke sluttes noget af en Qverensstemmelse, som den anførte. Blandt de nyere Forfattere, som hensætter Heroopolis til Eg- nen om Suez, kan nævnes Schleiden.* Han søger at bevise, at den oftnævnte By laa en Mils Vei nordenfor Suez. | Det kan dog fornuftigvis ikke længere være nogen Tvivl om, at Heroopolis maa have ligget meget længere mod Nord, nemlig i Nærheden af Timsahsøen paa Vestsiden af samme. Om det, saa- ledes som Lepsius antager,? laa ved Makfar, hvor man har fundet Ruiner af en gammel Stad, skal jeg lade være usagt, men det er i al Fald sikkert, at det maa have ligget i Nærheden af samme. Som Bevis herfor skal jeg først nævne den selvsamme Ptole- mæus, der førte Lottin de Laval paa Vildspor. Ptolemæus an- giver som sagt Beliggenheden af Heroopolis til 809 N. B., men Arsinoé til 599 20”. Nu vide vi, og derom er, saavidt mig be- | kjendt, Alle enige, at Arsinoé laa ved det nuværende Suez. Til Følge heraf maa Heroopolis have ligget 40' nordenfor Suez, hvad paa det nærmeste stemmer med den antagne Beliggenhed. Det JE JE er formodentlig overflødigt at bemærke, at det her ikke kommer an paa, om Ptolemæus" Bestemmelser ere absolut rigtige eller ikke; hvad der for nærværende Spørgsmaal er af Vigtighed, er det re- | lative Forhold mellem de to nævnte Byer. Det er besynderligt, | at Lottin de Laval, som anfører og benytter Ptolemæus, ikke har indseet, at Heroopolis og Arsinoé maatte være to forskjellige Byer, naar hin gamle Geograf og Astronom lader dem være 40' adskilte - — —- fra hinanden. Dernæst skal jeg anføre Itinerarium Antonini, der giver et afgjørende Bevis for Rigtigheden af at hensætte Heroopolis til 3 Nærheden af Timsahsøen. I dette angives følgende Distancer: | Babylonia (gamle Kairo) 12 Tusinde Passus, Heliu 12 T. P., Sce- " Die Landenge von Sués, S. 111 o. flgg. ? Die Chronologie der Aegypter, I, 8. 345—347. På ok ADA TT ae LE REN aS TT JE PE SE vater GS br Von oe å « fa - pr TE > 371 nas Veteranorum 18 T. P., Vico Judæorum 12 T. P., Thou 12 T. P., Hero 24 T. P., Serapio 18 T. P., Clysmo 50 T. P. Af disse Lokaliteter ere de fire bekjendte forud, nemlig Baby- lon og Heliu eller Heliopolis i Vest og Serapio og Clysmo i Øst. Rigtignok ere Meningerne delte om, hvorvidt Clysma laa ved det nuværende Suez eller ligeoverfor samme paa Østsiden af Suezbugten;» Nogle antage endog, som Mannert,* med Urette, at to temmelig langt fra hinanden liggende Byer bar dette Navn: men man er dog i Almindelighed enige om, at Clysma laa under omtrent samme nordlige Bredde som Suez, hvad ogsaa stermn- mer med Ptolemæus” Angivelse. Hvad Serapio angaar, har det ligget i Nærheden af Kanalstationen Serapeum tæt ved Bittersø- erne.”> Fra Babylon gik Veien mod Nord til Heliopolis, og fra Clysma mod Nord til Serapeum, havde altsaa baade i den vest- | lige og østlige Ende en Retning, der var parallel med Kanalen og Vandveien. Men i hvilken Retning gik nu Veien fra de to nordlige Punkter Serapeum og Heliopolis? Naturligvis ikkei lige Linie fra Øst mod Vest tværtigjennem Ørken, hvor ingen Statio- ner var, og hvor i al Fald ingen By Heroopolis kunde ligge, men fremdeles langsmed Kanalen eller i det af Kanalen og Nilen befrug- tede Dalføre. Derhos er det alene denne Vei, som passer med Længdeangivelserne i Itinerarium Antonini. Jeg skal gjennemgaa de enkelte Tal, idet jeg begynder med Clysma. Fra Clysma til Serapeum angives 50 Tusinde Passus, som er lig med 74 Kilome- tres. De af Kanalkompagniet foretagne Maalinger give en Længde af 70 Kilom. fra den nordlige Ende af Bittersøerne til den nuværende - Kanals Udløbi det røde Hav; men dette er Længden af Kanalen, der gaar i temmelig lige Retning fra Nord mod Syd, og Veien fra Clysma til Serapeum maa derfor nødvendigvis have været nogle Kilometres længere. Dette stemmer altsaa fuldstændig, ligegyldigt % Brugsch ser i Kum-el-Qolzum, d. €&. ,.Kolzums Ruinhøi,* som ligger i den nord- vestlige Ende af Byen Suez, det gamle Clysma, se hans: Wanderung nach den Tiirkis-Minen und der Sinai-Halbinsel, S. 9 og 10. ? Geogr. d. Gr. u. R. Th. X, Abth. 1, S. 8. 3 Monatsberichte d. k. Akad. d. Wiss. zu Berlin, 1866 S. 287. YALA gå på SE EØS . dd» Vy "han dy Ås PYY EV Å Mn NG pe G ji å ! HR Ha, LO Ak) OG ROGN AS eg Ve? ; Kr) > å md" min pg Å - dd i AGA DDE SP I AE P I : K 44 hå hp er 4 enten vi antage, at Veien gik paa Østsiden eller Vestsiden af Bit- tersøerne. Jeg er dog mest tilbøielig til at tro, at Clysma laa - østenfor den arabiske Bugt, og at følgelig Veien gik nordover der- fra paa Østsiden af Bittersøerne, paa hvilken Strækning man endnu ser Spor af en gammel Vei. Fra Serapeum til Heroopolis er der 18 Tusinde Passus eller 263 Kilomet., som ogsaa omtrent er Distancen mellem Serapeum og Makfar, i hvis Nærhed vi mene Heroopolis laa. De i Itinerariet angivne Steder mellem Heroopo- lis og Heliopolis kjende vi ikke Beliggenheden af,' og vi kunne saaledes ikke maale efter de mellem hvert af dem anførte Di- stancer, men Summen af dem er 66 Tusinde Passus eller henved 98 Kilometres, hvilket nøiagtigt stemmer med Afstanden mellem - Makfar og Heliopolis, naar vi tænke os Veien fortsat paa Ørken- randen langsmed det frugtbare Land. Mannert? har ved en uheldig Benyttelse af Itinerarium An- tonini bragt idel Forvirring i Sagen. Han lægger, i Strid med Claud. Ptolemæus, Byen Heroopolis paa Chaluf-Plateauet mellem Bittersøerne og Bugten ved Suez, men bestemmer dog rigtigt Be- liggenheden af Serapeum til Bittersøernes Nordende. Først lader han nu Itinerariet angive Veilængden fra Babylon over Thou til Hero (Heroopolis), derpaa nordover fra Hero til Serapio, saa igjen sydover forbi Hero til Clysmo, og lader endelig Itinerariet gjøre et Sprang tilbage til Serapeum for derfra at fortsætte Routen nordover til Pelusium. Denne Opfatning er ikke alene kunstig og urimelig, men tillige umulig ifølge Itinerarium Antonini, som er den eneste Kilde, Mannert følger. Itinerariet angiver Afstanden mellem Babylon og Heroopolis til 78 Tusinde Passus eller 151 - geogr. Mil. Uagtet Mannert tager Meridianafstanden, den kortest mulige Afstand, mellem Babylon og det Sted, hvor han mener, Heroopolis laa, kommer han dog til kort; thi Meridianafstanden er 19 17, som under denne geografiske Bredde udgjør 16 geogr. Mile. Den kortest mulige Afstand er altsaa længere end den an- ! Da jeg antager, at Pithom var Heroopolis, kan jeg naturligvis ikke være enig med dem, som mene, at Thou og Pithom er samme Navn. ? Die Geographie d. Griechen u. Römer. X Th., 1 Abth., S. 485—87. E i ge I od, ke de GE ee LE Ek rs ØRE ”A - ' a 373 givne Veilængde. Men dernæst gjør Mannert sig skyldig i Selv- modsigelse, naar han regner den kortest mulige Afstand, da han først lader Veien gaa i nordøstlig Retning til Thou og derpaa i 1 på * å | sydøstlig til det formentlige Hero." Endelig kommer han i Strid med Itinerariets Længdeangivelse mellem Hero og Serapio; thi så dersom Hero laa paa Sydsiden af Bittersøerne, saa er 18 Tusinde E Passus eller 26% Kilometres en for kort Afstand derfra til Serapio, 8 som laa ved Nordenden af samme, da alene Bittersøerne have en E Længde af 40 Kilometres. å Idet jeg forlader Mannert uden nærmere at dvæle ved hans ed øvrige Spekulationer paa den ægyptiske Archæologis Gebet, f. Ex. V- Fabelen om ,den syenitiske Bygmester Memnons* Statue,” skal jeg med nogle Ord omtale Schleidens Bestemmelse af Heroopolis' Beliggenhed. Han lægger det omtrent 13 Mils Vei i Nordvest for EG Suez. Han indrømmer selv, at han derved kommer i Strid med Å Itinerarium Antonini i Henseende til Afstanden mellem Thou og ae Hero, der angives til 24 Tusinde Passus, og han retter derfor vg uden videre Tallet til 64 Tusinde Passus.* Derimod bemærker han ikke, at Afstanden mellem Hero og Serapeum ogsaa bliver M for lang, nemlig omtrent 28 Tusinde istedetfor Itinerariets 18 Tu- 2 sinde Passus; heller ikke omtaler han, at han kommer i Strid med Claud. Ptolemæus, der sætter Heroopolis 40' nordligere end Arsinoé,* medens disse to Byer hos Schleiden blot ligge omtrent 11 Mil fra hinanden. Tiltrods for Forfatterens Lærdom og be- stemte Paastande kan jeg dog ikke være enig med ham i dette Punkt, da der er flere Grunde, som tale imod, medens de Grunde, han anfører for, egentlig ikke bevise Andet, end at Heroopolis * Dette indrømmer han for en Del selv, idet han siger: ,Dessen ungeachtet gebe ich gern zu, dass in den Zahlen des Itinerarium Antonini einige Milliarien zu wenig vorkommen mögen, weil schwerlich die Richtung einer angelegten Strasse mit ihrer unvermeidlichen Beugungen sich so sehr der geraden astronomischen p Linie nåhern kann.* Indrømmelsen er ufuldstændig, da Forfatteren fortier, at es han selv har ladet Veien gaa i en Bue mod Nord. mL. e.$8. 348. K E 3 Schleiden, Die Landenge von Sués, S. 120. | Å Se ovenfor S. 363 (eller 6). vg | NN 4 ha å ! N PA [ ot Kad * FL. | EN pr Sa SO ND ET Å AE eli r i de fe å re SUL ng An AY fe et Fa i Mk brå å " Kg o er Fv pe Pr frå pr ; 374 laa i Nærheden af det arabiske Havs inderste Bugt, noget som vel Ingen vil benægte. Claud. Ptolemæus og Itinerarium Antonini tvinge os til at- placere Heroopolis tæt i Vest for Timsahsøen, idet Forfattere, som henlægge det andetsteds, komme i Strid med de nævnte Kil- der.” Naar vi henlægge det derhen, komme vi, som ovenfor vist, ikke alene i den bedste OQverensstemmelse med disse Forhold, men ogsaa med en anden forhen berørt Omstændighed. Ifølge Septuagintas OQversættelse af 1 B. Mos. 46, 28 mødte Josef sin Familie, der kom reisende til Ægypten fra Kanaan, i Byen He- roopolis. Dersom Heroopolis havde ligget nede ved Suez, vilde det have været en altfor stor Afstikker fra den alfare Vei mellem Syrien og Ægypten, hvilken utvivlsomt den Gang som nu gik gjennem Ørken nordenfor Bittersøerne, saasom det i Exodus (13, 17—18) hedder, at Gud ikke førte Israeliterne paa de Filisters Landevei, endog den var nær, men omkring paa Ørkens Vei mod det røde Hav. Ørkens Vei mod Suez og det røde Hav laa altsaa afsides fra de Filisters Landevei, saa vi ikke kunne lægge Heroo- polis derned, medens det derimod, dersom det, som jeg mener, Jaa nordenfor Bittersøerne, var et meget passende Mødested for Josef og hans Familie. Jeg vil hermed ikke have noget afgjort om Rigtigheden af Septuagintas Oversættelse i og for sig, men jeg mener blot, at de 70 Fortolkere maa have kjendt Beliggenheden af det paa deres Tid existerende Heroopolis, og at de umulig kunne have nævnt Heroopolis i denne Forbindelse, dersom det havde ligget ved Suez. Men om end Heroopolis" Beliggenhed oppe ved Timsahsøen kan ansees sikker, saa er det paa den anden Side ikke mindre vist, at det laa i Nærheden af det arabiske Havs inderste Bugt. Strabo og Ptolemæus sige, at Heroopolis laa ved den iuderste Bugt * af det røde Hav, Plinius og Andre kaldte denne Bugt for Heroo- politieus sinus. Endvidere angiver Ptolemæus, at Heroopolis laa | " Naar Strabo 17 $ 25 siger, at Heroopolis laa nær (7Anystov) Arsinoé, saa maa man enten ikke for stærkt urgere Udtrykket TANYGLOY, eller ogsaa maa man an- tage, at Strabo har taget Feil. | NE D 375 under 300 N. B. og den inderste Bugt af det røde Hav under 290 50,, altsaa vare disse Punkter kun 10' adskilte fra hinanden. Af denne sidste Bestemmelse fremgaar imidlertid, at Heroopolis ikke laa umiddelbart ved Havbugten, hvad ogsaa stemmer med Itinerarium Antonini, som har 18 Tusinde Passus mellem Sera- peum, der maa have ligget ved selve Bunden af Bugten, og He- roopolis; thi vistnok betegne 10" kun en Afstand af 21 geog. Mil, medens 18 Tusinde Passus er 32 geog. Mil, men denne Forskjel forklares lettelig derved, at Heroopolis ikke laa lige i Nord, men i nordvestlig Retning for Serapeum. Men den Qmstændighed, at Heroopolis laa lidt borte fra Bugten, behøver ikke at være til Hin- der for, at det paa den Tid, da det var den vigtigste By i disse Egne, gav Bugten sit Navn, og at denne sagdes at gaa op til samme; i denne Henseende skal jeg blot minde om Bristol og- Bristolbugten, som ligge langt fra hinanden. Paa Grund af det her Udviklede maa Bittersøerne have været 3 regnede til det røde Hav, som dettes inderste Bugt. Alle ere enige i, at de engang i Tiden maa have staaet i naturlig Forbin- delse med dette, men man er i Uvished om Tiden, naar dette fandt Sted. En Ting bør der dog ikke herske Tvivl om, nemlig at Bittersøernei den historiske Tid have havt bittert, hvad naturlig- vis ikke vil sige andet end stærkt salt, Vand. Dette ligger for det første i selve Navnet; dernæst siger Strabo i det ovenfor anførte Citat udtrykkelig, at de nævnte Søer tidligere vare bitre (salte), men at de efter Kanalens Gjennemgravning undergik Forandring ved Flodvandets Indledning, fik god Fisk og bleve rige paa Vand- fugle." At det først var Ptolemæus Filadelfus, som ledede Nilka- nalen helt ud i Bittersøerne, fremgaar af Strabos og Diodors ty- delige Ord. Før hans Tid var der vistnok en Kanal, men af Frygt for, at Havet skulde oversvømme Landet, eller for at idetmindste Nilvandet ikke skulde blive udrikkeligt, ved at Havvandet steg op ) Vi maa antage, at Bittersøerne i den Mellemtid, da deres Forbindelse med det røde Hav var afbrudt og Kanalvandet endnu ikke ledet ind i dem, var i en For- dampningstilstand som det døde Hav, og at de, ligesom dette, paa Grund af sit bitre Vand jog fra sig alt Levende. å P pr” TG - $ » " dt 0 oe na: Gb dr i or pr å Hide tr SY å] 376 i det, blev Kanalarbeidet ikke helt udført, idet man lod en liden Landtunge igjen mellem Kanalen og Bittersøerne; denne gjennem- brød Ptolemæus og anlagde sammesteds Sluser for at lette For- bindelsen. Men naar Ptolemæus var den første, der ledede Nil- vandet ind i Bittersøerne, saa have de før den Tid udelukkende faaet sit Vand fra det røde Hav. Heraf følger imidlertid, at de maa have staaet i Forbindelse med dette Hav, og det ikke saa- meget længe før Ptolemæus” Tid, da Fordampningen under Ægyp- tens høie Temperatur sker temmelig hurtigt.” Det er bekjendt, at Bittersøerne, før Lesseps gjennem sin maritime Kanal ledede Havvandet ind i dem, vare aldeles tørre; Bunden var bedækket med et tykt Saltlag samt med Skal af Sødyr, hvilket beviser, at Havet tidligere har staaet op i dem. Paa Ptolemæus" Tid var der endnu Saltvand i dem, men Forbindelsen med Havet maa nogen Tid, neppe Hundrede Aar forud, være afbrudt og Van-- det i samme ved Fordampning betydelig minsket, da Ptolemæus maatte lede Nilvandet ind i dem, og da deres Vand derved blev sødere, saaledes som vi se af Strabos Beretning. Forbindelsen med Havet er bleven afbrudt ved Landets gradvise Hæven,? og allerede paa Darius' Tid var den begyndt at blive ufuldstændig, : Sammenlign hermed Schleiden, Die Landenge von Sués, 8.92: ,Nach den Ver- suchen der ågyptischen Ingenieure betrågt die Verdunstung in dem warmen und fast ewig heitern Klima jåhrlich im Mittel 97 Par. Fuss (3,083 Meter). Lesseps gibt diese Beobachtung selbst als nur sehr annåherungsweise richtig an. Redu- ciren wir dieselbe aber auch auf 3 Fuss fir das Jahr, so bedarf es nur eines Zeitraums von 15 bis 20 Jahren, um die Bitterseen trocken zu legen, sobald sie keinen Zufluss erhalten. Zu Herodots Zeiten miissen sie also jedenfalls noch vollkommen mit Wasser erföllt gewesen sein und die ganz vom Wasser durch- trånkte Suésbarre wird sie nur sehr langsam haben austrocknen lassen.* ? Se herom Percement de listhme de Suez par Ferd. de Lesseps II., 8.104, hvor det om Bittersøerne siges: Le fond du bassin est du sable recouvert de coquilles marines, en plus ou moins grande abondance et de sulfate de chaux cristallisé. La partie la plus profonde du bassin est occupé par une épaisse couche de sel marin. En certaines parties, on trouve lancien rivage parfaitement accusé par des bourrelets de petit galet et de coquilles, analogues å ceux que la mer pré- * sente sur son rivage. Ces bourrelets sont au nombre de trois, étagés å des hau- teurs différentes. 377 da han maatte grave Kanal eller rettere sagt uddybe Løbet mel- lem Bittersøerne og Suezbugten. De Monumenter, Darius har efterladt sig langsmed Kanalen, vidne endnu om hans Arbeide. ' Men om end Passagen søndenfor Bittersøerne paa Darius' Tid 'var bleven for grund for Skibe, saa han maatte uddybe den, var den dog dyb nok til at føre det røde Havs Vande ind i Bittersø- erne, og vi antage derfor, at de endog før Darius" Gravning vare fulde af Havvand, saasom han, efter hvad Strabo og Diodor be- rette, ikke turde sætte dem i direkte Forbindelse med Kanalen nordenfor af Frygt for, at Landet skulde oversvømmes af dem. Før Darius" Tid har det samme Forhold mellem Kanalen og Bit» tersøerne fundet Sted, Disse stode i naturlig og fuldstændig For- bindelse med det røde Hav, hvis Vande fyldte dem ganske, og Kanalen nordenfor var af Neko og de tidligere Faraoner, som have gravet paa den, kun ført hen til, i Nærheden af, men ikke helt ud i dem. Paa denne Maade kunne vi forklare os, at Bittersøerne be- tragtedes som henhørende til det røde Hav, som dettes inderste Bugt; thi hvad enten de, saaledes som Tilfældet var før Darius" Tid, stod i naturlig Forbindelse med det røde Hav, eller, hvad var Tilfæl- det efter hans Tid, i kunstig Forbindelse dermed, maatté da paa Grund af sit store Omfang tage sig ud for Øiet som en Del af Havet. Ved Hjælp af denne Opfatning kunne vi forstaa, hvorledes Heroopolis, hvis Beliggenhed uafhængig deraf er bleven bestemt, kunde ligge paa Nordsiden af Bittersøerne, hvorledes den indre Bugt af det røde Hav tiltrods for denne Beliggenhed kunde kal- des sinus Heroopoliticus, hvorledes Arsinoé, som laa ved det nu- værende Suez, af Claud. Ptolemæus kunde sættes 30' i Syd for den heroopolitiske Bugts Nordende og 40' søndenfor Heroopolis, fivorledes Havvandet lige ned tilDarius' Tid kunde staa saa høiti lem af Frygt for, at Saltvandet skulde gaa op i den, hvorledes fPBittersøerne paa Ptolemæus Filadelfus' Tid endnu kunde have bittert Vand, Saltvand, men dog blot i ringe Mængde, saaledes Monatsber. d. Kgl. Akademie d. Wissensch. zu Berlin, 1866, 8. 284—289. | Bittersøerne, at man maatte undlade at føre Kanalen helt ud i. 378 at de ved Kanalens Indledelse kunde faa sødere Vand. Endvi- dere kunne vi derved forstaa de klassiske mere eller mindre ind- | byrdes uoverensstemmende Beretninger om Kanalen, idet de have confunderet den gamle Kanal, der til Darius" Tid ikke gik længere end til'i Nærheden af Bittersøerne, med Kanalen efter Darius" Tid, hvilken gik helt til Arsinoé, det nuværende Suez, altsaa gjen- | nem og søndenfor Bittersøerne. | at den gik til Bittersøerne, endvidere Herodot, forsaavidt han, som jeg tror, siger, at Kanalen gaar ud i det røde Hav ved Patumos. Om den senere Kanal taler Strabo, som siger, at den gik Om Kanalen før Darius” Tid fortæller Plinius, naar han siger, gjennem Bittersøerne til Byen Arsinoé, samt Diodor, der ligeledes beretter, at Kanalen gik til Arsinoé. En saadan Konfusion er let forstaaelig hos Forfattere, der hovedsagelig gjengive Andres Fortællinger.? Hos de fleste af dem nærvnes Bittersøerne, under Navn af den heroopolitiske Bugt, som en Del og navnlig som den inderste Bugt af det røde Hav. Dette er ogsaa ganske naturligt, da Bittersø- erne, hvad enten Forbindelsen, som i den tidligere Tid, var na- turlig eller, som senere, blot kunstig, paa Grund af sit store Om- fang havde Lighed med en Havarm, især da Vandeti samme tem- melig længe maa have været om ikke fuldstændig salt, saa dog brakt. Idet jeg henviser til medfølgende Kart, skal jeg til Slutning kortelig gjengive Resultatet af nærværende Undersøgelse. Alle- rede meget tidlig og før Jødernes Indvandring til Ægypten existe- rede der en Kanal, som fra Nilen af gik østover til Bittersøerne, den Gang en Bugt af det røde Hav. En smal Landtunge lod man. staa igjen mellem Kanalen og Havet, for at dettes salte Vand ikke skulde gaa opi Kanalen. Ramses den 2den og senere Neko lod den i Mellemtiden forsandede Kanal fordybe og udvide uden i ! Som et mærkeligt Exempel paa en saadan Konfusion kan Plinius" Beretning (VI, 33) anføres, hvor han ved en urigtig Brug af Relativet overfører paa Pto- lemæus Filadelfus, hvad der alene passer paa de forannævnte Sesostris og Da- rius, da det staar fast, at Ptolemæus ved Sluser satte Kanalen i direkte Forbin delse med det røde Hav. 379 dog at forlænge den. Blandt Kanalbyerne i denne Tid kan for- uden Ramses nævnes Pithom eller Heroopolis, der laa ved det nuværende Makfar ikke langt fra Bittersøerne og gav disse Nav- net den heroopolitiske Bugt. Perseren Darius lod ligeledes Kana- len fordybe, men førte den ligesaa lidt som sine Forgjængere helt ud i Bittersøerne eller den heroopolitiske Bugt, idet han ligesom de frygtede for at lede Havvandet op i Kanalen. Den heroopo- litiske Bugt stod nemlig fremdeles i naturlig Forbindelse med det røde Hav, men paa Grund af Landets Hæven var dog Vandet paa Sydsiden af den heroopolitiske Bugt, mellem denne og Suez- bugten, bleven saa grundt, at Darius her maatte lade grave i Bunden, for at Fortøier kunde faa dybt Vand nok. Darius kunde saaledes siges at have gravet Kanal lige ned til Suezbugten, og han har derhos langs med denne Del af Kanalen efterladt sig endnu existerende Mindesmærker, som vidne om dette hans Ar- beide. Landet vedblev stedse at hæve sig, og da Darius" nye Kanal søndenfor den heroopolitiske Bugt forsømtes af hans Efter- følgere, blev Forbindelsen mellem den tidtnævnte Bugt og Suez- bugten efterhaanden mindre og mindre og afbrødes tilsidst ganske. Da Afbrydelsen var bleven fuldstændig, havde den heroopolitiske Bugt intet Tilløb; ved Fordampning mistede den Vand, sank mere og mere, og da Vandet dermed blev salt og bittert, fik Bugten Navn af Bittersøerne. Dette Forhold forandredes imidlertid af Ptolemæus Filadelfus, som under sit Kanalarbeide for første Gang, ved Hjælp af en Art simple Sluser, ledede Kanalen ud i Bitter- søerne, hvis Vande derved steg og igjen mistede sin bitre Smag, saa Fiske og Fugle kunde leve i dem. Forøvrigt uddybede han Kanalen saavel sønden- som nordenfor Bittersøerne, et Arbeide, som senere sjentoges af Keiser Trajan, eller muligvis Hadrian, samt Kalifen Omar. Under en senere Kalif blev Kanalen Aar 767 gjenkastet; ved Fordampning mistede snart de isolerede Dele sit Vand, og Biltersøernes uhyre Bassin blev tørt og vedblev at være det, indtil Lesseps igjeni vor Tid fyldte det med Vand fra Havet. Denne Opfatning af Kanalens Historie synes, som ovenfor vist, bedst at stemme med de herhenhørende Kilder og Naturforholdene. — mnd ser — —— dk Bak VE ENE Sa å ej pe i nr p gg ang Kg - Sp Nå » i må dt K g = 3 A 3 vå 2 5 PU EG Ea TAN br ØL we er gg va I Dette samme Navn Gibti etc. finde vi igjen i et af de Navne, | ) II. Om Zigeunerne. Den største og overveiende Del af den nuværende ægyp- tiske Befolkning er arabisk, en mindre Del derimod er Kopterne. Disse ere Efterkommere af de gamle Ægyptere, som have holdt sig fri for Blanding med Araberne. De ere Kristne, skjønt mere | i Navnet end i Virkeligheden, idet deres Religion under Muhame- danernes haarde Tryk er sunket ned næsten til Ukjendelighed. Ogsaa deres Sprog har lidt af samme Grund. Det er det saa- kaldte koptiske, et Dattersprog af det gammelægyptiske. Deres | kristelige Literatur er affattet i dette Sprog, og for et Par Aar- hundreder siden taltes det endnu af Flere. Nu er det i daglig | Omgang aldeles fortrængt af det arabiske og bruges bloti Kirken | ved Siden af den arabiske OQversættelse, og det maa betragtes | som en sjelden Undtagelse, naar man er saa heldig at støde paa en gammel Kopter, der forstaar noget af sine Fædres Sprog. Deres Navn Kopter, Kobti, Kibti, Gobti, Gibti afledes enten af det gamle Folkenavn Ægypter eller af Bynavnet Koptos, hvilket | dog kommer ud paa Et, da Koptos igjen erafledet af Ægyptus.—) hvormed Zigeunerne benævnes, dette hemmelighedsfulde Folk, der | nu streifer Verden rundt, men forresten selv angiver Ægypten | som sit Hjem. Zigeunerne kaldes i England for Gypsies, 1 Græ- kenland Gyphtoi, i Spanien Gitanos, i Flandern Egyptener og i | Frankrige ved Siden af Bohémiens ogsaa Égyptiens, Navne, der alle sammen i Form og Betydning svare til Folkenavnet Ægyp- ter; endvidere benævnes de i Tyrkiet, Ungarn og Sieben-| birgen med Navne, der betegne dem som hørende til Faraos| Slægt.! I Aaret 1417 viste de sig for første Gang i det vest- | lige Europa. En Horde paa 300 Personer leirede sig udenfor Hamburgs Porte, og Ingen vidste, hvorfra de vare komne. I Kon- stants fremstillede de sig for den romerske Keiser Sigismund, for- 1 Pott. Die Zigeuner in Europa und Asien, I, 31. Er SEN 381 alte , at de vare Kristne og fra Ægypten, hvor de undertryktes 1 Biskopers Tilskyndelse foretog en Pilegrimsfart for at udsone ine Fædres Synder. Keiseren troede dem og gav dem det for- angte Leidebrev. Senere kom de ogsaa til Rom og fortalte Pa- en den samme Historie. Paven gav dem Aflad for deres Synder ig anbefalede dem til Kristenhedens Barmhjertighed.! Forsynede ned Pavens og Keiserens Breve droge de omkring i hele Europa, nen senere bleve de, efter Omstændighederne, enten forhadte og brfalgte for sine Tyverier og Kjeltringestreger eller frygtede for ine formentlige Trolddoms- og Spaadomskunster. Deres mørke Tv dfarve og hele fremmede Ydre, deres uforstaaelige Sprog, deres ludselige og gaadefulde Fremtræden og ligesaa gaadefulde For- vinden maatte blandt uerfarne og overtroiske Bønder vække Frygt $ orbauselse, og E. Sundt hari den nylig nævnte Bog vist os, | de ogsaa heri Landet have drevet sit frække og forbryderske pil paa Landbefolkningens Bekostning. De angav, som sagt, selv, at de kom fra Ægypten og stode p der ægyptiske Høvdinger, og det var i lang Tid den alminde- e Tro, at Ægypten ogsaa virkelig var deres Hjem. I den se- are Tid har imidlertid den dygtige Sprogforsker Pott videnska- ligt undersøgt deres Sprog, og i et stort lærd Værk: ,Die Zi- uner in Europa und Asien,* vist os, at Zigeunersproget, tiltvods re Opblanding med alle mulige europæiske og endel asiati- : Sprog, efter sit væsentligste Indhold, i Former og Ordforraad, r sin Rod i Sanskrit, hvoraf igjen med en Bestemthed, som in- n in Modsigelse taaler, sluttes, at ogsaa Zigeunerne selv ere komne Indien. Jeg skal ikke driste mig til at nære nogen Tvivl om, Spørgsmaalet jo dermed er afgjort for alle Tider og Sandheden edes funden. Imidlertid er det en slem Qmstændighed, at : jeunersproget ikke har nogen Litteratur. - Kjendskabet til samme man alene faaet ved at spørge Zigeunerne om, hvad dette + hint hedder i deres Sprog. De paa denne Maade foranstal- je Ordsamlinger har Pott benyttet, men indrømmer dog selv, S eE. Sundt, Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket. S. 27 flgg. renerpe og Tyrkerne, og at de nu paa Guds Bud og efter ao 3 ga Bi Ar selv, har han utvivlsomt Uret. Krønikernes Beretninger om deres "ter, kunde dog heller ikke have grebet dette rent ud af Luften dy ba Y Eg SE LE ale SNE : på ; E 1 - å UV. v >-aa KG i 3 E p v 1 CT 19 - 382 4 p - v at Zigeunerne sjelden ere forlegne for Svar: ,hvor et virkeligt Zigeunerudtryk mangler, har man enten et Fremmedord, eller en | intetsigende Omskrivning eller ogsaa selvskabte Øieblikkets Børn strax paa rede Haand,* og mangt et Udtryk, som nu paraderer i Ordfortegnelserne, existerer i Virkeligheden ikke i deres Sprog, | men skylder blot paatrængende Spørgsmaal sin Tilværelse. Denne Betragtning har bevæget Pott til af sin Zigeunerordbog at udelade mange Ord, hvorhos han tillige gjør opmærksom paa, at ,han ved Ordenes lexikalske Indordning har stillet den Ordform i For- grunden, som staar den indiske Form nærmest i Lyd.* Jeg vil dog tro, at Pott med sin store Lærdom og Sprogtakt her har vidst at træffe det Rette, og at han ikke paa Grund af en forudfattet Mening om Zigeunersprogets Slægtskab med Sanskrit har ladet sig forlede til at opstille et kunstigt System. I ethvert Fald maa det indrømmes, at Zigeunersproget, saadant som Pott i sin Gram- matik og Ordbog fremstiller det, efter al Sandsynlighed er af in- disk Rod. Men naar han derimod * siger, at den almindelige Tro om Zigeunernes ægyptiske OQprindelse ikke skriver sig fra dem Optræden i Europa vise os, at de selv udgav sig for Ægyptere. og de mange europæiske Folk, som kaldte dem med Navnet Ægyp: Zigeunernes Fortælling om, at de undertryktes af Muhamedanerne passer forøvrigt meget godt paa de kristne Kopters Stilling i Ægyp ten paa hine Tider. Ved Mubamedanernes Erobring af Lande blev Munkene brændemærkede i Haanden med et Jernstempel og i den følgende Tid blev mange, naar de fandtes uden saadan Mærke, halshuggede eller pidskede tildøde, deres Kirker ødelagt og Kors og Malerier tilintetgjorte; senere brændemærkedes enhve Kopter, ikke blot Munkene, og deres Nød og Trængsel voxede I 831 gjorde de Opstand og haardnakket Modstand, men tilsid: overvundne bleve de enten skaanselsløst nedhugne eller overfly tede til Irak.?> Under Kalifen El-Hakims Regjering (omkr. Aar: ) Pott, Die Zigeuner. I, 58. ? Weil, Geschichte der Chalifen. II, 246. Ej JER 383 1000 e. Kr.) brød en ny Forfølgelse ud over dem, den grusom- ste, de nogensinde havde været udsatte for. Oftere gjentoges For- følgelserne, under hvilke flere Koptere gik over til Islam, men - mange holdt standhaftig ud og forplantede saaledes Kristendom- 2 men lige indtil vore Dage. At kristne Koptere under disse For- å følgelser kunne have forladt Ægypten og efter længere eller kor- g tere Omflakninger, efter mere eller mindre eventyrlige Hændelser være komne til Europa, er i og for sig en noksaa rimelig Ting. Det kan derfor heller ikke forundre os saameget, at Keiser Sigis- mund og den samtidige Pave, der stode hine Begivenheder nær- Øimere end vi, ogsaa troede Zigeunerne, naar de sagde, at de vare - Ægypten, og at denne Tro saavel blandt Læg som Lærd var NR elmindelig i et Par Aarhundreder. Naar nu Pott, støttet til sine — lingvististe Undersøgelser, belærer os om, at hin Tro var en Taa- belighed, saa drister jeg mig naturligvis ikke til derimod at gjøre nogen Indvending; men jeg kan dog ikke undlade som en Art -Tribut til den gamle Opfatning om Zigeunernes ægyptiske Afstam- ning at meddele nogle for dette Spørgsmaal, som det synes, ka- Mrikteristiske Ord, hvis Slægtskab med Sanskrit Pott enten slet ikke eller paa en ikke ganske fyldestgjørende Maade har kunnet eftervise, men som med Lethed lade sig forklare ved Hjælp af det koptiske Sprog, denne for et Par Aarhundreder siden endnu Milevende Datter af det gammelægyptiske. Disse Ord ere Rom, vite, Chai, Cales og Sekani, allesammen Navne, hvormed - Zigeunerne benævne sig selv i Modsætning til Andre, samt det ikke ere Zigeunere, i Modsætning til sig selv. Ei 1. »Rom og Rommi,* siger Sundt,! ,bruges ikke blot som Å Proprium eller Folkenavn, men ogsaa som Appellativum, og det dels i Betydningen Mand, Kvinde, dels i Betydningen Ægtemand, Kone. Er nu Ordet oprindelig Proprium eller Appellativum?... ag ot 0. Å. antage, at det først betegner en Mand i Almindelig- hed, og at det saa efter en hos raa Folkeslag hyppig Analogi betegner Taterfolket som de ægte eller ypperste Mænd i Modsæt- | | * Anførte Bog, S. 62. Ord Gadscho, hvormed de benævne andre Folk, der. mo ning til andre Folkeslag, som Taterne ikke agtede saa høit.* Man å har forsøgt flere Forklaringer af Ordet. Sundt er bleven staaende * ved den, at Rom er identisk med det indiske Urfolk D'om. Pott anfører ogsaa denne Forklaring, men finder den ikke ganske fyl- destgjørende. - Jeg skulde tro, at vi i Rom have at se det kop- å tiske Ord rome (øke), som betyder Menneske, baade Mand og Kvinde. Her have vi netop den fordrede Overgang fra Appella- > tiv til Proprium: Rom betegner Ægypteren som Menneske i Mod- sætning til andre Folkeslag; paa samme Tid, som det betyder Mand og Kvinde, kunde det ogsaa bruges af Zigeunerne selv som Folkenavn i udmærkende Forstand. 2. Rommi-chel er sammensat af det foregaaende Ord, Rom, og chel. Ved Hjælp af det Koptiske er det let at forklare det meget plagede Ord. (Chere og cheli (WUAPE og i den basmu- E riske Dialekt WAHÅL, idet r og I meget hyppig vexle med hin» anden) betyder Søn, Barn, og Romnichel altsaa: Ægypters Børn i Analogi med Israels Børn. Dette Navn, som man hidtil ikke har kunnet forklare, fortjener saameget mere Opmærksomhed, som det er et Slags Frimurertegn, hvormed Zigeunerne give sig tilkjende for hverandre. ,Naar de møde hverandre,% siger Graf- funder,?! ,tiltale de, om de end træffe sammen fra de mest fjernt- Å liggende Lande, hverandre med de velbekjendte Ord: Han dume Romnichel? Ere I Romnichel? og strax begynder Glædesdand- sen.* Det maa altsaa være et af de faa Ord, som de have beva- ret i sin oprindelige Skikkelse. 3. Chai er et tredie Ord, hvormed Zigeunerne adskille sig selv fra andre Folk. Borrow gjør dog opmærksom paa, at chai ofte ikke har anden Betydning end simpelthen af ,,Børn,*” hvor- hos han lægger til, at det er en Modifikation af chel. Man skulde tro, at Borrow havde kjendt Koptisk; thi hans Bemærkning pas- ser aldeles paa det koptiske Ord che, der virkelig blot er en Modifikation af chel (fe bruges i sammensatte Ord istedetfor ) Citeret af Pott paa anførte Sted, I, 36. > Pott Fred 35: N 385 WHPE) og ligesom dette betyder Søn, Barn. Overgangen til Proprium maa vel tænkes paa en noget lignende Maade som ved Ordet chel. 4. (Cales, Calo, et fjerde Navn.paa Zigeunerne, har man af- ledet af Ordet kalo, som betyder: sort; altsaa Cales: de Sorte. Dette er noksaa rimeligt, skjønt de Sorte ikke pleie at anse Be- nævnelsen sort for synderlig hædrende, saa man nok kan tænke Å sig, at Åndre have sat dette Navn paa dem, men ikke saa let, r € fr g p at de selv skulde have gjort det. Forsaavidt man overhoved ikke finder det urimeligt til Forklaring af disse Ord at ty til et ægyptisk Sprog, kunde man tænke paa det koptiske Ord kol (hwi = 2004), der betyder: flyve, gaa bort, reise, vandre, hvor- efter Cales skulde betegne: de Vandrende, hvilket stemmer med, at de kalde sig ,Storvandringer* i Modsætning til ,Meltraverne, Smaavapdringerne.* I b. Zigeuner, Cygani, Cigan, Cykan, Sekani er atter et Navn, som har forvoldt Forskerne megen Plage, uden at de derfor ere komne til noget tilfredsstillende Resultat. Dersom de ikke for- smaa den Hjælp, som det koptiske Sprog yder, saa er det strax til Tjeneste. Det koptiske Ord sek (CE£) betyder: gaa, og sam- mensat med Afledsendelsen ani have vi: Sekani, Cykan, Cygani og Zigeuner med Betydningen: ,de Vandrende, Omflakkende,% altsaa identisk med det foregaaende Navn Cales. ,,De Vandrende,* er jo et særdeles passende Navn for de omstreifende Zigeuner. 6. Endelig kommer jeg til det mærkværdige Ord Gadscho. Graffunder ytrer sig herom saaledes:? ,Af særlig Vægt for den historiske Forskning turde det Ord være, med hvilket Zigeunerne betegne den, der ikke er Zigeuner: det er Ordet Gadscho, der hos os betyder en Tydsker, Tydskere (man forstaar naturligvis, at G'affunder er en Tydsker), men i andre Lande kalde de andre Mennesker ligedan, i Modsætning til det Ord, hvormed de benævne sig indbyrdes, nemlig Romnichel.* Pott siger om Gadscho,3 at " Se Sundt 1. ce. S. 19. PaPott L c I, 43. ØrPott; IT, 131. Vidensk.-Selsk. Forh. 1870, 25 386 det er et saavel i Form som i sin oprindelige Betydning yderst gaadefuldt Ord, og han ser sig ikke istand til at forklare det. Ved Hjælp af det Koptiske lader det sig imidlertid med Lethed fortolke, nemlig som et sammensat Ord: ke (KE, i Koptisk træ- der k istedetfor det manglende g), der betyder: anden, anderle- des, og dsecho (ØW): tale, altsaa Gadscho: Anderledes Talende, hvilket jo er en meget rimelig Benævnelse for Ikke-Zigeunere, som nærmest ere kjendelige paa, at de tale et andet Sprog, og som Zigeunerne netop ved dette karakteristiske Kjendetegn stille i Modsætning til sig selv. De Ord, hvis Afledning fra det Koptiske jeg her har søgt at eftervise, bør kanske tillægges adskillig Vægt, da de, om jeg saa tør udtrykke mig, ere et Slags Frimurertegn, hvormed Zigeunerne hele Verden rundt gjøre sig kjendelige for hverandre, og derfor upaatvivlelig ere medbragte fra det oprindelige Hjem. Dersom den koptiske Afledning er rigtig, saa henvise saagodtsom alle de Navne, hvormed Zigeunerne af Andre og dem selv benævnes, til Ægypten. Naar hertil kommer, at de selv sagde sig at være fra Ægypten, at Kopternes historiske Stilling i Ægypten paa bin Tid rimer sig dermed, og at Zigeunerne efter Suetzens Bemærkning ' i sit Fysiognomi nøie stemme overens med de nuværende Ægyp- tere, saa kunne vii Sandhed ikke nøie os med noget mindre end et paa grundige og udtømmende Sprogundersøgelser støttet Bevis for at bringes bort fra den Tanke, at Zigeunerne oprindelige ere udvandrede fra Ægypten. *- Pott il. ie. I, 75 Anm. Om Forringelsen af Modularligningernes Grad. Af L. Sylow. | (Foredraget i Mødet den 16de September 1870.) Den Meddelelse, som jeg idag har at gjøre, gjælder de fra Theorien for de elliptiske Funktioners Transformation bekjendte Modularligninger. Disse Ligninger have været Gjenstand for Un- dersøgelse af Galois, og efter ham have flere senere Mathematikere behandlet dem. Galois har angivet de Resultater, hvortil han var kommen, i det Brev, som han skrev til sin Ven Auguste Chevalier Dagen før den Duel, hvori han faldt. Han har bestemt det Sy- stem af Substitutioner, der tilhører Modularligningen, naar Trans- formationens Grad er et*Primtal; hvilken Simplifikation dette System kan undergaa ved Hjælp af Rødderne i en Hjælpeligning, og har desuden bestemt de Tilfælde, i hvilke Ligningens Grad kan forringes ved at vælge en Funktion af Rødderne til den Ube- kjendie. Senere har Betti gjenfundet de fleste af disse Resultater og leveret Bevis for dem. Kun manglede endnu Beviset for, at en Forringelse af Graden er umulig, naar Transformationens Grad er et Primtal større end 11. Heller ikke er dette Punkt behandlet i Hermites Arbeide ,Sur la théorie des équations modulaires*. Jeg har tidligere, idet jeg behandlede en nærliggende Gjenstand (se Videnskabsselskabets Forhandlinger for 1867 Pag. 120, Noten) ytret, at jeg ved en anden Leilighed skulde give Beviset. Vist- nok er jeg under mit Ophold her i Staden bleven opmærksom paa, at Camille Jordan imidlertid har leveret Bevis herfor i en Note i ,Comptes rendus* for 1868, iste Halvaar, Pag. 64; men jeg tror, at mit Bevis er tilstrækkelig forskjelligt fra Jordan's, til at det maaske kan ansees nogen Interesse værdigt, især da det holder sig nærmere til Galois's Antydninger og til rep tidligere O D* hå ørE 388 Arbeide; tillige ere de Forhold, som jeg kommer til at omtale, af almindeligere Gyldighed, hvorom jeg til Slut skal ytre nogle Ord. Er nm et Primtal, da er den Modularligning, der svarer til en Transformation af m'* Grad, selv af Graden n+1. Adskilles Rød- derne ved Indexerne 09, 0,1,2....mn—1, saa bestaar det System, der tilhører Ligningen, af de (m+1) n (”—1) Substitutioner, der indeholdes i Formelen (4, ak + DI ck + d hvor Indexerne skulle tages efter Modulen n. Ved at medregne en vis Kvadratrod som bekjendt Størrelse reduceres Systemet til Halvparten af de nævnte Substitutioner, nemlig til dem, hvis De- terminant, ad—be, er kvadratisk Rest. Modularligningens System af Substitutioner er saaledes af Qrdenen (mn 1) n (m—1) eller (n+1)n ua efter som man kun vil anse den oprindelige ellip- tiske Funktions Modulus som bekjendt, eller desuden vil tage hin Kvadratrod til Hjælp. Dette er den eneste Simplifikation, som er mulig, naar m overstiger 3. Transformeres nu Ligningen, idet man vælger en Funktion af Rødderne til den Ubekjendte, kan man | derfor ikke opnaa anden Virkning, end at forandre dens Grad | uden yderligere at formindske det System af Substitutioner, der tilhører den. Graden kan nu ikke blive lavere end n, da Prim- tallet mn ikke kan gaa op i et Systems Orden, hvis Grad er lavere end n. Der er altsaa kun at undersøge, i hvilke Tilfælde Lig- ningen kan omdannes til en anden af Graden mn. For at dette skal være muligt, maa den Funktion af Rødderne, der vælges til den Ubekjendte, netop antage mn Værdier ved samtlige Systemets Substitutioner, og maa saaledes være uforandret ved et vist par- tielt System af Ordenen (n +11) ie Qmvendt er Existensen af. et saadant System ogsaa den tilstrækkelige Betingelse; thi findes et saadant, kan man danne en Funktion af Rødderne, der er uforandret ved dets Substitutioner, men foranderlig ved alle andre. Denne Funktion er da Rod i en Ligning af Graden n, og da dens System af Substitutioner er af samme OQrden som den tidligeres, vil omvendt Rødderne i denne ogsaa kunne udtrykkes som ratio- 389 nale Funktioner af den nye Lignings Rødder. Da imidlertid for n=5, Graden kan bringes ned til 5 uden at indføre den omtalte Kvadratrod, ville vi ogsaa undersøge Muligheden heraf for høiere Grader. Vi have altsaa at bestemme, i hvilke Tilfælde Modularligningens System, G, der er af Orden (n + 1)n (m—1) eller (mn + 1) n. "5 kan indeholde et partielt System, g, af Ordenen (n + 1) (n—1) eller (n + 1) ned Da disse Tal ikke ere divisible med n, kan g ikke indeholde nogen Substitution af n'* Orden, og saaledes ikke (k, k+b). De Substitutioner af g, der lade Roden æ,, uforandret, danne et endnu engere System, y, hvis Substitutioner have Formen (k, ak+b), hvor, efter hvad netop er sagt, a ikke kan være = 1, uden naar ber =0, d. &. i den identiske Substitution. Hver enkelt af disse Substitutioner lader derfor endnu en Rod uforandret, nemlig den, hvis Index er pb 1—a" medens den forandrer alle andre Rødder. Det er nu ikke van- skeligt at se, hvilke Substitutioner y maa indeholde. Det kan nemlig for det Første ikke indeholde to forskjellige Substitutioner, der have samme Værdi for a. Thi indeholdt det 9 = (k, ak +0b) 0, = (k, ak + by), saa indeholdt det ogsaa 0,0 = (kh + >>), hvilket som sagt er umuligt, med mindre b=b,. Dernæst maa alle dets Substitutioner lade de samme to Rødder uforandrede. Indeholder y nemlig | | 9 = (k, ak +b), Oj = (k, k+ by), 0,9 = (k, am k +a b+ bi) A som 00, = (k, aa k + ab, + 0). 390 Man maatte da have mb+ by = ab +5b, eller re = 75 men dette udsiger jo netop, at den Rod, som begge, foruden Lo lade uforandret, er den samme. Man kan nu uden Skade salet at æ, er uforandret ved alle Substitutioneriy. Var det nemlig æ,, der var uforandret, behøvede man blot at danne det afledede Sy- stem af å ved Substitutionen (k, k—b), for at faa et nyt System af samme Orden, der ogsaa indeholdes i G, og hvori de Substitutioner, der lade x.,, uforandret, heller ikke forandre æ,. Vi antage altsaa, at Substitutionerne i Syste- met y ere af Formen (k, ak). Som man ved, maa et saadant Systems Orden være en Di- visor af n—1, som vi foreløbig kalde v. Betegnes ved m det Antal Rødder, hvortil x,, ved Substitutionerne i å kan gaa over, saa er Ordenen af g lig mv. Man har saaledes: = (n + 1) (n—1), eller mv = (n +11) st Da nu m n +1, sluttes v=n—1, eller ==, hvoraf m=n 1. I begge Tilfælde er saaledes Systemet g transitivt, og inde- holder alle Substitutioner af Formen (k, ak), som indeholdes i G, nemlig i det første Tilfælde alle n—1, i det andet *7* nemlig dem, hvori a er kvadratisk Rest. | Dette er nok for at finde en karakteristisk Egenskab ao Sy- | stemet g. Da det nemlig er transitivt, maa Antallet af de Sub- stitutioner, der lade en hvilkensomhelst Rod, f. Ex. x,, uforandret, netop være lig Antallet af dem, der lade x,, uforandret. Substi- tutionerne (k, ak) ere derfor de eneste i g, der lade æ, uforandret. Hvis derfor en Substitution 9, der tilhører g, forandrer x,, til x, maa den om- ; thi ellers vilde man ved 9 af (k, ak) vendt ogsaa forandre æ, til æ 3 % å ' » | kan sættes under Formen: 391 i kunne aflede Substitutioner, der lade x,9 uforandret, men forandrede rs, OG dog tilhørte g. Rødderne x,, Og 2, ville altsaa ved Sub- stitutionerne i g, hvis de ikke begge forblive uforandrede, enten - ombyttes med hinanden, eller samtidig gaa over til to andre. Er nu Å en Substitution af 9, der samtidig forandrer x,, og x, til æ; OG æ,, Saa kan man ved Å af Substitutionerne (k, ak) aflede n—1 2 uforandrede, medens de forandre alle andre. Dette Par Rødder n—1 eller *andre, der fremdeles tilhøre g, men lade x; Og æ, have altsaa samme Egenskab som æ, 0% æ,. Man ser desuden, at ingen Substitution af g kan forandre den ene af Parret æ,, æ, til den ene af Parret Ty Le, uden at den anden af første Par sam- tidig gaar over til den tiloversblevne af andet Par. I Systemet g er saaledes Rødderne parvis konjugerede; og denne Egen.- skab bestemmer fuldkommen, i hvilke Tilfælde Systemet g over- hovedet er muligt. * Vi skulle først betragte det Tilfælde, at man fordrer Modu- larligningens Grad bragt ned til m, uden at indføre nogen Kva-. dratrod i Koefficienterne. Systemet g skal da være af Ordenen (n+ 1) (n—1D), og skal indeholde alle Substitutioner af Formen (k, ak). Vi vide, at x4% Og æ, ere konjugerede Rødder; lader os nu videre antage, at x; er konjugeret med æ,.- Da disse ved en- hver Substitution i Systemet gaar over til et Par konjugerede Rødder, maa overhovedet x, være konjugeret med æum. Sætter man nu a=m, ser man, at æ, er konjugeret med x,,?, hvoraf sluttes : | m =1d.e. m=—-1. Altsaa er Rødderne zx, og x; konjugerede for k=1,2,....n—1. De øvrige Substitutioner i 9 maa nu være forenelige med Røddernes Konjunktion. Der maa nødvendig findes en Substi- Å tution, der forandrer x,, Og æ, uden at ombytte dem; en saadan ER (4, Ne Å hvor hverken a, b eller d ere = 0. Denne forandrer Indexerne Å 09 0g 0 til a og a a Disse sidste maa altsaa tilhøre konjugerede Å Rødder, d. e&. man maa have = — D. 392 Altsaa er 9 = (4, a re) Den saaledes bestemte Substitution forandrer Parret oo og 0til a og — åa, og Parret b og — b til 0 og co. For andre Værdier maa ogsaa å og — k gaa over til Værdier, der tilhøre konjuge- rede Rødder. Dette kræver, at kon tgke Uk ; Ba TOLE eller (4 + b)? = — (k—b)*, og denne kvadratiske Kongruents maa tilfredsstilles for n—3 Vær- dier; men dette er jo kun muligt, naar n-3=2, eller n=35. For Transformationer af høiere Grader end 5te kan saaledes Mo- dularligningens Grad ikke forringes uden at indføre en Kvadrat- | rod i den nye Lignings Koefficienter. Vil man derimod tillade, at en vis Kvadratrod forekommer som bekjendt Størrelse, er Modularligningens System af Ordenen (n+ 045; det partielle System g skal da være af Ordenen (n +12) "77, og skal indeholde alle Substitutioner af Formen (h, a*h). Hvis man antager, at æ er konjugeret med xæx,, saa bliver over- hovedet æ,: konjugeret med æ,a2- Der er da to Tilfælde at be- tragte, nemlig at m er kvadratisk Rest eller Ikkerest. Er m Rest, kan man sætte n="% hvoraf man som ovenfor finder mn == AE Man har altsaa n= 4h + 1, og at x;. er konjugeret med æj2. Da . saaledes enhver Rod, hvis Index er Rest, er konjugeret med en anden, hvis Index er Rest, maa ogsaa de, hvis Indexer ere Ikke- rester, være parvis konjugerede. Er altsaa = en Ikkerest og x; konjugeret med æsm, maa m' være Rest. Man slutter da, at æ.2e er konjugeret med æ4ism, hvoraf ved at sætte åa" =m" følger, at m'=— 1. Altsaa maatte x; være konjugeret med æ-, for alle Værdier af Å undtagen oo og 0. Men vi have allerede. seet, at dette kun er muligt for n=5. aarnkd 393 Er m derimod Ikkerest, saa er Røddernes Konjunktionsmaade fuldstændig bestemt derved, at æ4. er konjugeret med æqzm.: Vi maa nu som ovenfor undersøge, om en Substitution af Formen, k—d 9 = (4, a;= =2), hvor forøvrigt nu Determinanten, åa (b—d), maa være kvadratisk Rest, kan lade sig forene med Røddernes Konjunktion. Den for- andrer oo og 0 til å og a2. Der opstaar da to Tilfælde, nemlig : 1) a er Rest, altsaa a. > = ma, d. &. b = md, altsaa k— md O' == (4, a bn) Da ø forandrer d og md til 00 og 0, maa d og md tilhøre G konjugerede Rødder, hvilket kræver, at d er Rest. Endelig bliver a (b—d) = ad (m—1), hvoraf sluttes, at m—1 maa være kvadratisk Rest. 2) a er Ikkerest, altsaa a = ma > —; heraf sluttes paa samme Maade: k— 0 safe Er) hvor b er Rest og hvor 1—m maa være Ikkerest (altsaa m—1 maa være Rest, hvis n= 4h + 3). Substitutionen 9 maa desuden forandre Indexerne k* og mk* til to andre Værdier, der tilhøre konjugerede Rødder. I Tilfældet 1) kræver dette, at enten k?—md k*—d k2—md — mk?—md k=d— mk'—d? d. €&. (k*—md) (mk*—d) = (k'—d)*; k*—md eller 5905 er Ikkerest, mk?—md — k*—md mk?—d — k*—d” å. e. (k*—md) (mk?—d) = m* (k*—d)*. I Tilfældet 2) kommer man netop til de samme Kongruentser, g kun at b træder i Stedet for d. ++ En af disse to Kongruentser maa tilfredsstilles for hver Værdi Vi af k?, der er forskjellig fra 00, 0 og d, altsaa ialt for 5 er Rest, og m. og m Værdier. 394 Men da de nu tilsammen have høist 4 Rødder, sluttes: n—3 JG Gan hå 4, altsaa n E 11. Systemet y er altsaa kun muligt for n=5, 7 og 11, og her- med er Umuligheden af Gradens Forringelse, naar n > 11, bevist. Sætter man i de to Kongruentser | k= mdt og reducerer, antage de Formen" m*t* mim + 1) £+1=0, mm E+TEN, hvoraf mindst den ene skal tilfredsstilles for hver Værdi af £, der er Ikkerest, undtagen £ = Z, Det er netop disse Kongruentser, — hvorfra Betti er gaaet ud, og hvoraf han i Forbindelse med Be- tingelsen m—1 = Rest, har udledet Muligheden af at nedbringe Modularligningens Grad for n = 7 og m = 11. Jeg har -altsaa bevist, at den Betingelse, som Betti har fundet tilstrækkelig, ogsaa er nødvendig. Den Egenskab, som jeg har paavist hos det Modularligningen tilhørende System af Substitutioner, saa ofte som dens Grad kan forringes, kan ogsaa udledes ved Betragtninger af større Almin- delighed. Jeg har i den tidligere nævnte Afhandling bevist, at Ordenen af et System af Substitutioner, der tilhører en irreduktibel Ligning, hvis Grad er Primtallet n, maa være af Formen (np +1)n.v (hvor v betegner en Divisor af n—1), samt at enhver saadan Lig- ning kan transformeres til en anden af Graden np +1, hvis Sy- stem har samme Orden som den oprindeliges, at endelig Roden i hver af disse Ligninger er en rational Funktion af Rødderne i den anden. Er nu p=1, saa kan man nemlig bevise, at den transformerede Lignings System af Substitutioner indeholder et partielt System af Ordenen (n + D)», der er transitivt og har parvis konjugerede Rødder. Dette giver et Middel til at anstille nær- mere Undersøgelser om saadanne Systemers Mulighed. Saa- ledes er det ikke vanskeligt at bevise, at Systemer af Ordenen (n+1)n(n—1) overhovedet ikke findes forn>5. Dernæst kunne Sy- 395 stemer af Ordenen (n+ fn. x for n > 5 kun existere, naar ØPrimtallet n er af Formen 4h at 3, og desuden kan er sammensat af mindst to forskjellige Primfaktorer; saadanne Systemers Fore- komst er herved i det mindste betydelig indskrænket. Gletscher-Experimenter, Af S. Å. Sexe. (Foredraget i Mødet den 30te September 1870.) I mine, som Universitetsprogrammer udgivne, Beskrivelser over Folgefon og Boiumbræen har jeg søgt at godtgjøre, at en Tø maa finde Sted paa lisbræernes Underflade og i deres Indre, bevirket hovedsagelig derved, at de sjennemstrømmes og understrømmnes af Vand og Luft, hvis Temperatur er over 09, samt at Iisbræernes Bevægelse for en væsentlig Deel beror paa denne Tø. For at bringe Spørgsmaalet om bemeldte Tø mere paa det Rene, anstil- lede jeg afvigte Sommer følgende Forsøg paa Boiumbræen. Det Forsøg, som jeg vil betegne med No. 1, bestod deri, at en veiet lisblok lagdes i en Vandstrøm, der kom frem til Dagen ved lisbræens nedre Ende, henlaa nogen Tid deri og veiedes at- ter, da den blev taget op af Strømmen. Iisblokken lagdes i et Kar af Jernblik, bestaaende af to lave Cylindere, fæstede til hinanden ved en Charniere, hvorom de lode sig dreie saaledes, at de udgjorde een høiere Do. Dette cylin- driske Kar havde i hver Ende en Bund af fiint Messingsigt med 784 Huller paa Kvadrattommen. Fremdeles havde Karret i hver Ende, strax indenfor Messingsigtene, en Bund af Jernblik, gjen- nemsat af en Mængde større Huller. Saaledes lod Karret sig let gjennemstrømme af Vand. Det ene Messingsigt var beregnet paa at afholde Iispulver og andre pulverformige Legemer fra at strømme ind i Karret, det andet paa at afholde lignende Legemer fra at løbe ud af Karret, medens Hensigten med Jernblikbundene var, at beskytte Messingsigtene mod Beskadigelse af Iisblokkeni Karret. Stedet, hvor Forsøget iværksattes, var en lang og trang Grotte i Iisbræens nedre Ende ved Bunden af samme. I Grotten stod it MP en Vandansamling med svagt Tilløb fra lisbræen og med Afløb gjennem en liden Rendeilsen. Der gik saaledes en svag Strøm- ning gjennem Vandansamlingen. I denne Vandansamling nedsænkedes Karret med Iisblokken den 7”de Juli saaledes, at det laa lidt paa Skraa med den ene Ende mod Strømmen og med Siderne tildeels i Berørelse med Grottens Iisvægge, medens Vandet stod 1 til en å Fod over samme. Og saaledes henlaa Karret under flittigt Tilsyn til den 18de Juli. Iisblokkens Vægt var ved Nedlæggelsen 29 % RO Opaselsen 405 ml > miles mi opg altsaa bortsmeltedes i 11 Døgn . . . 92% Aarsagen til denne Smeltning kan ikke være at søge i Luft- temperaturen, da Karret laa under Vand; heller ikke i Solens Varmeudstraaling; thi Himmelen var overskyet, og det regnede næsten uafbrudt den hele Tid, medens Iisblokken laa i Vandstrøm- «men. Desuden aabnede Grotten kun en meget sparsom Adgang for Solstraalerne. Og hvis disse nogen Gang — hvad jeg anseer for usandsynligt — naaede ind i Grotten, saa maatte de passere det over Karret flydende Vandskikt samt Karrets Væg, førend de naaede lisblokken. Under Afveiningen af Karret med den deri værende Iisblok var der Luft i Karret, antagelig af 6å 8 Graders Varme. Men idet Karret umiddelbart derpaa nedsænkedes paa Skraa i Vandet, blev Luften fuldstændigt uddrevet, fik saaledes ikke Tid til at virke paa Iisblokken efter Afveiningen. Karret veiede 10 &; Jernblikket havde ved Nedsænkningen i Vandet antagelig en Temperatur af 6 å 8 Graders Varme. dJernets — saaledes vel ogsaa Jernblikkets — specifiske Varme er 0,11379. Karret indeholdt saaledes, høit anslaaet, 0,11379 x 10 Xx 8 = 9,1082 Varme-Eenheder. Halvparten heraf gik til Vandstrømmen uden- om Karret. Antager man, hvad der ikke er sandsynligt, at de ftilbagestaaende 4,5516 Varme-Eenheder medgik udelukkende til Smeltning af Iisblokken, mistede denne derved 239; %. Følgelig bliver der tilbage 35 Æ — 3 Æ — 3,568 Æ Iis, hvis Smeltning udelukkende maa tilskrives Vandstrømmen, hvori Iisblokken var nedsænket. Bemeldte 3,568% udgjør omtrent 3; af Iisblokkens 398 Vægt. Temperaturen i Vandstrømmen var stadig + 0,2 C. Sam- tidig hermed var Temperaturen i Elven, der kom ud fra Bræen, ved Udløbet henimod + 0,4 C. Forsøget No. 2 iværksattes saaledes: Tvende Blikspand, hvis Bund, Sider og Laag vare gjennemsatte af en Mængde fine Hul- ler, nedsattes — det ene ovenpaa det andet, hvert indeholdende en vis Mæpgde Iis — i en Hule i Bræen oppe paa dens Ryg. Iis fyldtes i Hulen og sammentraadtes, indtil den stod 5 Fod over * | det øverste Spand. Under flittigt Tilsyn og Paafyldning af Iis henstod Spandene saaledes fra den 8de til den 18de Juli. Det nederste Spand indeholdt ved Nedlægningen . 99% Iis ved Optagelsen . :"- ee ØSE Altsaa paa 10 Døgn ed EE AG Det øverste Spand indeholdt ved Nidlesuet 68 ved Optagelsen . AAS SO EN OE 65 % Altsaa paa 10 Døgn pel sr el. spader ke GE Da hvert Spand veiede 31 %, og da Blikket i dem ved Ned- læggelsen antagelig havde en Temperatur af6å 8 Graders Varme, saa indeholdt Blikket i hvert Spand 0,11879 Xx 31 X 8 = 2,88264 Varme-Eenheder. Halvparten heraf gik til Isen udenom Spandene. Med de tilbagestaaende 1,44132 Varme-Eenheder smeltedes 24 & 1 lis. Følgelig bortsmeltede det Vand og den Luft, som sankigjen- | nem lisbræen, paa 10 Døgn 3 Ø — 755 Æ —= 0,3989 % af Isen i det nederste Spand, og 5 Æ — 72% % = 0,4823 Æ& af Isen i det øverste Spand. Ved Nedlæggelsen af Spandene i Hulen var der noget Luft, | antagelig af 6 å 8 Graders Varme. Luftens specifiske Varme er | 0,2669. I 1 % Luft af 8 Graders Varme er der altsaa 0,2669 X 8 =— 2,1852 Varme-Eenheder, hvormed vilde kunne smeltes 25 Æ Iis. Men der var sandsynligviis ikke 135 & Lufti noget af Span- dene. Følgelig var den Mængde Iis, som derved blev smeltet, for ubetydelig til at kunne bevirke nogen mærkelig Reduktion af | de fundne Resultater. | Forsøget No. 3 bestod deri, at tvende Glas, indeholdende endeel Iis og hermetisk lukkede ved indslebne Glaspropper, sattes | 399 ned i Hulen ved Siden af de omhandlede Spand. Efter Forløbet af 10 Døgn var Isen i Glassene smeltet saavidt, al der i det ene viste sig en 2 Linier høi og i det andet en 3 Linier høi Vand- kolonne. Disse Forsøg gjøre naturligviis langtfra Fordring paa den Nøi- agtighed, som lader sig opnaa i et fysisk Laboratorium. Ikke- destomindre forekommer det mig, at det første Forsøg afgiver et uforkasteligt Vidnesbyrd om, at'lisbræerne tø paa Underfladen. Thi kan en svag Vandstrøm af + 0,2 C. Temperatur bevirke Smeltning paa et i samme nedsænket lisstykke, saa maa Glet- scherelvene, der beskylle Iisbræernes Underflade med en Tempe- ratur af + 0,4 C. og derover, ogsaa kunne fremkalde Smeltning paa denne. | Det ved det andet Forsøg vundne Resultat taler for, at det Vand og den Luft, som synker igjennem lisbræerne, bevirker Tø | inden i dem, idetmindste nærmest under Qverfladen. Herved la- der sig vistnok bemærke, at den Iis, som fyldtes i Hulen og sam- | mentraadtes ovenpaa Spandene, ikke var saa kompakt som Iis- massen forøvrigt, hvoraf maatte følge, at IseniSpandene i særlig Grad var udsat for en Gjennemstrømning af Vand og Luft fra oven. Men herved maa gjøres den Modbemærkning, at lisbrokker og | Iispulver af 09 Temperatur paa Grund af Regelationen inden kort gaar over til en sammenhængende Masse, især naar de blive sam- | mentraadte. Desuden maa bemærkes, at Spandene, skjønt gjen- nemsatte af Huller, i nogen Grad spærrede Adgangen til den i | dem værende Iis. Endvidere maa det bemærkes, at Stedet, hvor Spandene nedlagdes, ikke var saaledes beliggende, at Vandet søgte dertil fra andre Steder. Udfaldet af det tredie Forsøg peger i samme Retning som få Udfaldet af det andet Forsøg. Men da Smeltningen var ubetyde- flig, og da jeg ikke seer mig i Stand til med Nøiagtighed at an- f give, hvormange Varme-Eenheder der ved Nedlægningen i Isen var i Glassene og i den Luft, som de indesluttede, saa kan jeg ikke lægge nogen synderlig Vægt derpaa. Imidlertid skal jeg 400 dog her berøre et Forsøg af Hr. C. de Seue, hvorefter Minimal- temperaturen i Boiumbræen Vinteren 1887 var +- 0,24 C.1 Hvilken Betydning en Tø paa Iisbræernes Underflade og i deres Indre maa have med Hensyn til deres Bevægelse, har jeg fremhævet i ovenberørte Universitetsprogrammer, og skal derfor her indskrænke mig til at bemærke: En Iisbræ berører ikke sit Underlag med hele sin Underflade paa een Gang, hvilket fremgaar deraf, at en Vandstrøm slipper — frem mellem lisbræen og Underlaget. Denne Vandstrøm er me- get foranderlig: snart træder den frem i samlet Løb paa det ene Sted, snart paa det andet, snart deler den sig i flere Grene, og | snart spreder den sig saaledes, at den risler frem med: en bety- delig Brede. En Iisbræ kan saaledes kun partiviis berøre sit Un- derlag. Men naar de Underlaget berørende Partier, der tjene som Støtter, borttæres snart her, snart der, saa maa Følgen blive, at Iisbræen ikke finder noget blivende Fodfæste paa et hældende Underlag. Og naar en Iismasse er undergivet en indre Borttæ- relses- eller Udhulingsproces, saa bliver den porøs, svampagtig og svag. I en saadan Tilstand synker og siger den lettere ned over et Skraaplan, end naar den er kompakt, viger ogsaa snarere for et Tryk a tergo, hvad enten den ligger paa en hældende eller. horizontal Grund. | Det følgende Forsøg har Hensyn til Oprindelsen af Spræk- kerne i den nederste Deel af Boiumbræen. Sprækkerne i denne Iisbræ omhandles i ovenberørte Beskrivelse af samme. Imidlertid tror jeg her at burde gjentage: Boiumbræen, hvis Horizontalprojektion hosfølgende Fig. fore- stiller, bestaar af to Partier, et brat Parti med en Hældning af 359 ovenfor Linien cd, og et fladere Do. med en Hældning af 8 å 109 nedenfor cd. OQvenfor Linien ef var det bratte Parti Som- ) Dette seer vistnok besynderligt ud. Men jeg skal ikke kunne sige, om man er saaledes paa det Rene med Spørgsmaalet om, hvor lang Tid smaa Temperatur differentser behøve, for gjennem Ledning eller Smeltning at udjævnes inden er slet Varmeleder, at man udenvidere kan forkaste denne Observation som feilagtig N å 401 meren 1868 i høi Grad sønderbru- stet, dannede et vildt Kaos af Iis- blokke. Mellem ef og cd var det bratte Parti paafaldende jævnt, uden Sprækker. Nedenfor ed, paa det fladere Parti altsaa, forekom en Mængde Sprækker, saaledes som Figuren udviser. Strax nedenfor ed havde Sprækkerne Udseende af at*være ny; og Sprækker opstod der paa dette Sted Sommeren 1868 baade under mit og under Hr. C. de Seue's Ophold ved Boiumbræen. Jo længere ned fra ed, desto ældre saa Sprækkerne ud til at være." Dette ledede mig til den Formod- ning, at ingen af Sprækkerne i det bratte Parti gaar over i det fladere Parti, men at Sprækkerne i det sidstnævnte Parti opstaa, blive til strax nedenfor cd og følge med Iis- massen derfra nedover. —Derhos forekom det mig, at Aarsagen til bemeldte Sprækkers Oprindelse maatte være, at Iisbræens bratte Parti skyder saa haardt efter dens modstræbende flade Parti, at lIismassen strax nedenfor cd Presses sammen efter Længden og udvider sig I Breden og Høi- den, hvorunder den ganske naturligt revner paa Overfladen. At (lisbræens Brede tiltager nedover fra ed er vist. Hvorledes det har sig med dens Mægtighed, kan Ingen sige med Vished; men efter al Sandsynlighed tiltager ogsaa denne nedover fra ed. For at komme efter, om den formodede Sammenpresning og Udvidelse af lismassen gaar for sig paa bemeldte Sted, nedram- Inedes I Bræen Høsten 1869 Pælene 9, h, f,k i Kvadrat; Linierne | | | | på * Boiumbræen havde afvigte Sommer det samme Udseende og optraadte paa samme dt Maade som Sommeren 1868. | —— Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 26 402 gh og ik gik tvers over Bræen, og gi og hk gik langs efter den. 26. Octbr. 1869 var gh = 100 Fod, ik = 100 Fod 30. Juni 1870 var gh = 105 Fod 10 Tom., ik = 107 Fod 381 Tomme, Porskjel: as 55008024 BRØD om. 7 Fod 31 Tomme. Altsaa udvidede Iisfirkanten ghik sig 5 Fod 10 Tommer i Breden efter den øverste Side gh, og 7 Fod 31 Tomme efter den nederste Side sk. 26. Octbr. 1869 var gi — 100 Fod, hk=100Fod 30. Juni 1870 var gi= 94 Fod 3 Tom., hk= 95 Fod6 Tommer, Borskjel i. «st (ar 00 B6G PB Tom. 4 Fod 6 Tommer. Altsaa formindskedes lisfirkantens Længde 5 Fod 9 Tommer efter gi og 4 Fod 6 Tommer efter hk. Nogen anden Aarsag til denne Formforandring, end et Tryk fra lisbræens bratte Parti paa dens flade Do., lader sig med Lo- kaliteten for Øie vanskelig tænke. Det lader sig ogsaa vanskelig tænke, at Formforandringen kun skulde have fundet Sted paa Isens Overflade. Men naar Isenien Tverzone af en Ilisbræ pres- ses sammen efter dennes Længde saaledes, at den udvider sig efter sammes Brede, saa er en Udvidelse i Høiden en Selvfølge. Hermed følger ogsaa vertikale Revner i den skjøre lismasse, som skjære dennes Skikter eller Strukturflader under rette Vinkler. Tænker man sig en Tverzone af en Iisbræ ved dennes Ud- spring fra Sneebræen oppei Høilandet og betænker, at den under Bevægelsen nedad er udsat for Afsmeltning paa Overfladen og | Underfladen, samt at Temperaturen og dermed Afsmeltningen til. tager under Nedstigningen, saa synes det at maatte være en Selv- følge, at Tverzonens Mægtighed bliver mindre og mindre, jo læn- | gere den kommer ned i Lavlandet, hvilket med andre Ord vil - sige, at Iisbræernes Mægtighed stedse maa aftage fra Høilandet ; til Lavlandet, og at de maa ende som tynde Iisplader. Det er imidlertid ingen Sjeldenhed, at en lIisbræ enderi Lav- landet, især paa flad Grund, med en temmelig høi Iisvæg. Og hvorvel der almindeligviis vanskelig lader sig Noget sige med Vis- hed om lisbræers Mægtighed, saa tror jeg dog at kunne paastaa, p å at jeg oftere har seet mere fremskredne Partier af en lisbræ, hvor Å å | < 403 Mægtigheden, uden Tilkomst af nogen ny Iisstrøm, var større, end i mindre fremskredne Do. af samme Iisbræ. Heri vilde ikke ligge noget Paafaldende, naar en Iisbræ paa visse Strækninger af sit Løb svulmede op paa Grund af et Tryk a tergo. Det er en bekjendt Sag, at Gjenstande, som falde nedi Glet- schersprækker, undertiden, efter at have fulgt med lisbræen et kortere eller længere Stykke, kommer tilsyne igjen paa dens Qverflade. Hvad der er paafaldende heri, er ikke, at de atter vise sig i Dagen; thi dette er en ligefrem Følge af Ablationen, men at de ligge saa høit over Iisbræens Bund, idet de komme tilsyne. Det Paafaldende heri falder imidlertid bort, naar man tænker sig, at lisbræens Mægtighed paa sine Steder voxer paa Grund af et Tryk a tergo. Thi medens lismassen presses saale- des sammen efter Længden, at den stiger i Høiden, løftes eller fjernes naturligviis den i samme begravede Gjenstand fra Bunden. 26* Undersøgelse af nogle Kulslags og Torv. Af T. Kjerulf. (Foredraget i Mødet den 1l1te Februar 1870.) Anledningen til denne Undersøgelse var en fra Sognepræst til Kvedfjord, Hr. Jespersen, indsendt Prøve af formodede forste- nede Levninger af Hval. Idet jeg udbad mig noget mere tilsendt af denne Substants for at kunne have Materiale til nøiere Under- — søgelse, erklærede jeg den kort for Kul, og i den Tro, at Prøven tilhørte Stedet, hvor den var fundet, tilføiede jeg, at her maatte | være Haab om Kulafleininger. | Jeg lededes ved denne Leilighed ind i Undersøgelser af Kul, med hvilket Emne den norske Geolog før Opdagelsen ved Hr. T. | Dahll paa Andøen intet har havt at skaffe. Resultaterne af disse Undersøgelser skal jeg her forelægge. | Tidligere havde Mineralkabinettet fra Hr. Professor Friis mod- | taget et ganske lidet Stykke (1 Tomme) Kul ,fra Finmarken, fundet af en Fin paa Fjeldene.% I dette Stykke, der var for lidet, | til at dermed nogen nøiere Bestemmelse kunde foretages uden Egenvægten, gjenkjendte jeg nu Kvedfjord-Kullet. Jeg erindrede tillige, at jeg ved et Besøg i Trondhjems Museum 1868 havde seet et lignende Stykke Kul med Paaskrift ,,Asfalt fra Øst-Fin-| marken.* Da det saaledes syntes, som om dette Kul-Emne fand- kullet og fandt begge jekside liden. Dette førte til ter sammenlignende Bestemmelser af andre Kulslags. Navnlig søgte fh 405 jeg at samle nogen Erfaring om, hvorledes forskjellige Kulslags forholde sig ved Behandling med Kalilud. Fremy har nemlig (Institut 1861 pag. 33) angivet, at Kul af forskjellig geologisk Alder forholde sig for flere simple kemiske Reaktioner paa for- skjellig Maade. Resultatet (se Listen No. I) var, at Prøven med Kali giver Vink, som ikke bør oversees. Saaledes var det tyde- ligt, at de saalænge (indtil den allersidste Tid) omtvistede Sten- kul fra Beereneiland ved denne Prøve angive sig som ægte Sten- kul fra Gamlelivets Tid. Ligeledes gav denne Prøve Vink om, at Kvedfjordkullet kunde være fra Middellivets Tid, og da And- øens Stenkul var ved Hr. T. Dahlls Fund af Fossiler paavist som Jura-Kul, laa atter her Tanken nær, at Kvedfjordkullet kunde skrive sig fra lignende Afleininger. Men trods alle disse Bestem- melser kunde endnu intet siges med Vished. Kvedfjordkullet lig- nede i fysiske Egenskaber ikke Andøens Stenkul eller Brandski- fer og heller ikke noget andet mig bekjendt Kul. Det eneste mig bekjendte Kulemne, hvormed Kvedfjordkullet havde Lighed, var Jet. Jeg undersøgte derfor ogsaa flere Slags Jet, men fandt, at Jet har større Vægt og Askemængde. Jet er derhos sort, medens Kvedfjordkullet er brunt. En kyndig Kollega udtalte for mig sin Formodning om, at Kvedfjordkullet maatte indeholde en betydelig Mængde Kvælstof. - Strax efter Modtagelsen af Prøven fra Hr. Jespersen udbredte sig 0gsaa det Rygte, at der skulde være brændt Tran paa Stedet, hvor Prøven var fundet. Jeg gik derfor saa vidt i Forsigtighed, at jeg ved Hr. Føyns velvillige Bistand fik tilsendt Affald fra 'Trankogerierne i Tønsberg. Disse Produkter havde imidlertid ingen Lighed med Kvedfjordkullet. Andre Kolleger, for hvem jeg viste Prøven, ytrede stærk Tvivl om, at den overhovedet var Kul. Endnu en Formodning blev udtalt, at det var Ozokerit, en Substants, hvis Lugt under Bræn- lingen beskrives ganske som Kvedfjordkullet, der udvikler en stærk Fedtlugt. 4 Alt dette gjorde, at jeg maatte skride til en Elementar-Ana- lyse. Jeg fandt først Tid hertil i Juleferierne, og det varede no- 406 | gen Tid, inden jeg ved Professor Waages og Hr. Hiortdahls vel- — villige Hjælp fik Apparatet istand og skaffet mig selv, der længe havde været ganske fjern fra dette Slags Arbeide, den nødvendige Erfaring. Nogle Analyser gik derfor ogsaa tabt ved Feilgreb, men jeg foretog flere, indtil jeg havde fuld Sikkerhed. Med And- øens Brandskifer havde Kvedfjordkullet Farve (brun) og Streg (gul) tilfælleds. Jeg medtog altsaa Andøens Brandskifer til sam- menlignende Analyse og har heri gjort vel, idet Resultatet ikke skulde været naaet uden denne Sammenligning. Videre medtog å jeg Andøens Stenkul saavel fra Dagen, som fra Borhullet (And- - øens var før analyseret af Professor Waage), endelig ogsaa saa- | kaldet Stenkul fra Jedderen og fra Verran. Fra disse opgivne Steder fandtes nemligi Mineralkabinettet nogle smaa Smuler Sten- kul. Stenkullet fra Jedderen bar Paaskrift Statland, 1 Mil fra — Stavanger, men dette Navn findes ikke paa Karterne, og ved Hen- vendelse til Hr. Amtmand Morgerstjerne fik jeg det Svar, at noget | Navn Statland kjendtes ikke ved Stavanger. Stenkullet fra Ver- ran findes i smaa Smuler i Ler ved en Bæk under Gaarden Tun i Verran, Annex til Lexvigen, Trondhjemsfjorden, saaledes som | allerede 1845 angivet af Bergmester Sinding. Mere kan fortiden ikke udsiges om disse Kulsmuler, som maaske begge ikke tilhøre Stedet. Tilsidst foretog jeg ogsaa flere Analyser af Torv. Alle disse Analyser indeholdes i Listerne No. II og III | Kvedfjordkullet viser Spor af Skifrighed i det store, fladmus- ligt Brud, brunligsort Farve, gulbrun Streg, gjennemskinnende I tynde Splinter, Harpixglands. Det er lidet sprødt, kan skaves med Kniv fast som haardt Træ. Antændes let, brænder med lang) lysende Flamme og med Lugt som af en osende Lampevæge. Prøven drypper ikke af Tangen, saaledes som Tilfældet er med Asfalt. Det danner ikke Koks. Meget let, sp. V=1.01. Haard heden er 2.5. Bliver negativ elektrisk ved Rivning. | Denne Substants synes ikke at ligne noget andet almindeli 3 kjendt Kul i alle Egenskaber. Det staar midt mellem Kannelku | (ved Bruddet og den lysende Flamme), Bog head (ved Stregen) og Jet (ved den ringe Sprødhed, Letheden og det elektriske Forhold 407 Askemængden udgjorde kun 1.13—1.88 pCt. I kemisk Henseende staar Kvedfjordkullet mellem Bog head (ved den betydelige Mængde Vandstof) og Lignit (ved Surstof- mængden). I flammegivende Egenskab, Antændelighed og Lys- styrke staar det ved Siden af de ved mindst Aske forurenede Bog head. Det forholder sig, behandlet med Kalilud, som et yngre Stenkul. Da Egenvægten er 1.01 og Søvand har Vægten 1.02, vil dette Kul svømmei Havet. Om Sandsynligheden af Forekomst af Kul- lag paa Stedet kan altsaa, saalænge intet mere! vides om den ledsagende Bergart, Intet udsiges med Vished. Kvedfjordkullet kunde nemlig være tilsvømmet andetsteds fra. Man bringes na- turligvis her først til at tænke paa Andøens Jura-Lag og deres Kul. Kvedfjordkullet er i Sammensætning meget forskjelligt fra Andøens Kul. Derimod er Qverensstemmelsen mellem Kvedfjord- kullet og Andøens Brandskifer, naar begge beregnes paa askefri Substants, høist paafaldende. Man har her aabenbart det samme brændbare Emne, i det ene Tilfælde (Kvedfjordkullet) ganske rent, i det andet Tilfælde (Brandskiferen) imprægnerende en med dets egen Masse omtrent lige Mængde mineralske Dele. Brandskife- rens Aske synes at være især kiselsur Lerjord, eller,om man vil, en forvitret Granit. Man kunde altsaa have Grund til at tro, at Kvedfjordkullet er den samme Substants i ren Tilstand, som har imprægneret det gamle af Granit fremgangne Ler i Juratiden. Kvedfjordkullet er kjendt fra følgende Steder: 1. Hemmestad i Gullesfjorden, som hører til Kvedfjord Præ- -stegjeld i Senjen. Nogle mere end haandstore Stykker fandtes løstliggende ved Gravning i Jorden. 2. Paa yderligere Henvendelse til Hr. Professor Friis fik jeg den Underretning, at den før omtalte lille Kulprøve var taget af en Fin oppe i Birkelien ved Lebesby i Østfinmarken. Heri gjen- kjendtes Kvedfjordkullet. * Senere har jeg gjennem Hr. T. Dahll faaet den Underretning, at der paa Stedet ikke findes Spor af Andøens Jura-Sandsten, Omgivelserne er gamle Grundfjelds- og Granitklipper. Kvedfjordkullet tilhører altsaa ikke Stedet Hemmestad, hvor det først er fundet. 408 I. Forskjellige Stenkuls, Brunkuls og Torvs Forhold ved Bestemmelser af Askemængde, Egen- | Aske. Sp. V. | Elektricitet. Kannelkul fra Missouri . Kannelkul uvist Findested . Stenkul Pensylvania . ur å CBR NO Bog head Skotland . . JEPP Gr or: Stenkul Beeren Eiland Profil AB RE EL Stenkul Beéeren Eiland ProØl OD | 2 LJ 2220 Stenkul Isefjord Spitsbergen No. 51 . . 1 2 2 40 | Kannelkul eller Jet Isefjord No. 49. 42 1.09 E$7 Albertkul Nova: Skotia i am SVELND0S 1.09 FR Kanpnelkul Witan'. -4- ae se Me se. 0 Jet (jaillet de Liége) . . . . . | 119 123. 10 TE Tek biter pi er kan ar TD 1.18 ot Å Gaset Skoland .-> Ga aa suar APA +— Stenkul Høganæs . 3 Stenkul Isefjord pittete 1 No. 55 Saakaldte Stenkul Jedderen . . | 27 1.27 tp Kvedfjordkul Hemmestad : . . ++ 12 101 | —= Kvedfjordkul Trondhjems Museum .| 07 101 0 —= Brandskifer Andø . . . an 1.83 Stenkul Andø, Påripikdvndnl at egg ot 1.45 Stenkul RöGnG Bornholm Bituminøst Træ Bornholm . . . pe 9 Stenkul Andø, Borhullet På Lage) 25,4 Hodge Pechkohle Messner ae br er SR 0 Koksagtige Kul Meissner Brunkul Meissner .. Skiferkul Thorsbksennl Taletid Stenkul Grønland . pk Lettenkohle Schlesien. L EP OE Saakaldt Stenkul Trondhjemsfjord. 1 40. 1.85 Ks Torv årakNæsheim 14 4 1828 Torv fra Heimdal Pre Ja 96 Torv fra Heimdål (Winkler) . . 1 390 | Torv raravranpep 2 GP. GSE Pulverets Farve. sort sort brun gulbrun brun sort sort sort sort sort sort sort sort sort sort gulbrun gulbrun gulbrun brun sort brun sort brun brun sort sort brunligsort brun brun brun brun NE EE 409 Th. Kj. 1870. Pulveret blandet med kogende Kalilud bliver svagt gul farveløs svagt gul næsten farveløs farveløs farveløs svagt gul svagt gul farveløs gul gul brun brun brun brun brun svagt gul svagt gul svagt gul stærk brun stærk brun svagt gul stærk brun stærk brun stærk brun stærk brun stærk brun stærk brun stærk brun stærk brun stærk brun | lidet opløses. farveløs eller svagt gult farvet, idet intet eller tydeligt farvet gul eller brun, idet en større eller mindre Del opløses. Undtagelse er kun de ved Basalt paavirkede Kokskul fra Meissner. nemsigtig, idet en forholdsvis større meget stærkt farvet, næsten ugjen- Mængde opløses. -— Behandling med kogende Kalilud — tilligemed- nogle - vægt, Elektricitet. | Antaget Alder. palæozoisk. mesozoisk. kainozoisk. 410 II. Analyser af forskjellige indsendte C H N O | Aske Kvedfjordkul Hemmestad, | 62.84 9.06 0.84 26.18 1.13 indsendt af Pastor J. Jes- 62.29 9.40 (0.84) 26.09 1.38 persen. Brandskifer Andø, fra Over- fladen, medbragt ved Ge- schworner T. Dahll. Dampskibskul Andø, fra Qverfladen,medbragtved 54.26 4.61 0.97 21.18 | 18.981 Geschworner T. Dahll. Stenkul 20” Laget, Borhul- bade let Andø (indsendt fra 56.54 5.74 (0.97) 11.380 | 25.451 Boringen 1869). Saakaldet Stenkul ,,Stat- land* ,1 Mil fra Stavan- 26.7 3.78 0.0 12.8 56.75 27.55 83.91 (0.0) 12.04 | 56.50 ger.* Indsendt uvist naar 77.03 5.15 4510 9.473 og fra ikke navngiven Mand. ,,Statland* findes ikke paa Karterne. Saakaldet Stenkul Verran, Trondhjemsfjorden, med-| 60.56 4.81 24.36 10.27 bragt 1845 af Bergmester) 58.82 4.58 26.80 9.85 Sinding. Til Sammenligning (,27" laget*) Stenkul Andø, fra Overfladen, Prof. Waages Analyse. | C Kulstof, H Vandstof, N Kvælstof, O Surstof. 50.00 5.3 05 11.8 32.4 EE pda ar 1 Asken indeholdt Kiselsyre, Lerjord, lidt Jernoxyd, Kalk. Svovlkis var tilstede i Kullet. I 411 - norske Kulprøver. Th. Kj. 1870. Beregnet paa askefri Substants. Middeltal. C H N O . C H N O 63.55 9.2 0.85 26.4 | 63.2 9.5 0.85 26.45 pr 00 205 | 00 MN FR Vi 63.3 9.0 (0.0) 27.7 67.0 er 26.1 67.0 5.7 1.2 26.1 | | | E | —— 79 %7 (13 15.1 79 41 16.4 | 79.2 5.3 15.5 92% 15.5 67.5 5.4 > Å] | Ke NON 65.3 5.0 297 | på 970 78 07 175 2.050 øl øre stk 412 3. I Trondhjems Museum findes et stort Haandstykke fra Østfinmarken*. Af en liden tilsendt Smule erkjendtes heri Kved- fjordkullet. i 4. Ved Søgning mellem Mineralkabinettets Samling af ,er- ratiske Stene* fandtes et Stykke med Paaskrift ,bernstenagtigt Mineral, fundeti Stranden ved Kysten af Nordmøre.* Heri gjen- kjendtes Kvedfjordkullet. Kvedfjordkullet synes saaledes at være opskyllet! paa Land fleresteds i det nordlige Norge. Hvor og i hvilke Lag det oprin- delig findes vides ikke, men man tør næsten med Sikkerhed for- mode, at det hidrører fra Jura-Afleininger ude i Havet under Nor- ges nordlige Vestkyst. Torvens Forhold sammenlignet med Kul sees af Listen I. Torvens Indhold sees af Listen III. Disse Torvslag* er ordnede efter deres antagne Værdi ifølge Analysen, naar intet Hensyn tages til Askemængden, hvilken sid- ste nemlig her kun tjener som Støtte for Analysen. For at be- stemme den virkelige Askemængde maatte særskilt Prøve foreta- ges med stor Masse og mange for hvert enkelt Torvslag. * Et Stykke Kvedfjordkul af de to store fra Hr..Jespersen modtagne Prøver til- sendte jeg Udstillingen i Tromsø 1870, ledsaget af en kort Paaskrift, der inde- holdt disse mine Resultater. Disse Amalyser foretoges efter llte Februar. De tilføies her, da de slutte sig til samme Emne. Alle de anvendte Haandstykker toges mellem de af Hr. Forst- mester Asbjørnsen til Mineralkabinettet indsendte. Se forøvrigt om æltet, for- met, presset Torv i Forstmesterens Bog ,yTorv og Torvarift* Kristiania hos Steensballe 1868. 413 II. Analyser af forskjellige norske Torvslag beregnet paa askefri og (ved henved +- 1009 C. tørret) vandfri Masse. Aske beregnet å C H Qog N særskilt Saakaldet Stentorv, Lister. . . . 59.9 5.8 34.3 2.88 Torv fra Næsheim, Jedderen, æltet 58.2 4.2 37.6 8.28 Torv fra Heimdalsmyren, formet . 56.4 6.0 87.6 3.90 D kat 54.7 6.2 391 6.97 orv fra Heimdalsmyren, presset . ne 6.4 39.1 1.22 - Torv fra Heimdal, Maskintorv . . 54.0 6.1 39.9 3.16 — Saakaldet Stentorv, Heskestad . . 53.5 6.0 40.5 1.90 Torv fra Stavanger, Maskintorv . 58.8 5.8 40.4 11.21 Torv fra Sjetnemyren, bedste Spa- EE SA 0 909 08 59 A0S 4808 Nogle Strøbemærkninger om Bevidsthedens Væsen, m. M. Af €C. Winter-Hjelm. (Foredraget i Møderne den 25 Novbr. og 9 Decbr. 1870). Naar der handles om en Tings Væsen, da er man allerede fra den umiddelbare Iagttagelse kommen ind paa den middelbare Erkjendelses Qmraade. Man indseer da, at det, som falder i Sandsen, ikke er Tingens Væsen (det Indre eller Potentielle), men kun dens Virkelighed (det Ydre eller Actuelle). Naar det gjælder Bevidsthedens Natur, sætter man imidlertid ofte det Po- tentielle ud af Betragtning som stridende mod dens Begreb, og anseer alene det Actuelle som dens Væsen, idet Forestillingen om potentiel (>: ubevidst) Bevidsthed betragtes som en skrigende Modsigelse, hvilket den tilsyneladende ogsaa er. Derfor siger den ældre Fichte: ,Das Ich ist nur, insoweit es sich selber setzt* — altsaa ikke i drømløs Søvn, og ikke videre, end det er sig bevidst, og dette er den strenge Følge af al egentlig Idealisme. Den egentlige Idealist kan ad den speculative Vei ikke komme ud af Forestillingen og over til Tingen (Kants ,Ding an sich*), medens han i Livet dog, ligesom andre Mennesker, bygger paa den uafviselige Bevidsthed om en mere og mindre bekjendt reel Udenverden og indretter sig derefter. I Theorien finder han derimod ingen Realitet udenfor sin actuelle Bevidstheds subjective Indhold, og der kan saaledes hos ham ikke være Tale om nogen — potentiel eller latent Bevidsthed, trods Alt, hvad han ved nær- mere Betragtning af den actuelle Bevidstheds Kjendsgjerninger opdager i sit Indre af det, som han før ikke har været sig bevidst, eller gjenkalder i sin Erindring af det, som tidligere har staaet i Forgrunden, men senere er traadt i Baggrunden. Den egentlige 415 Materialist har derimod let ved at forklare sig Bevidsthedens actuelle Aabenbarelse af et potentielt eller latent Element i Stoffet, i Lighed med det elektriske Lys o. s. v. I sin intellectuelle Anskuelse steg Schelling op fra det individuelle til det absolute Jeg, hvori det ideelle og det reelle Universum flød sammen til Et. Men dette Jeg var som Enhed kun potentiel Selvbevidsthed; thi Schelling lod Gud, ligesom Mennesket, oprindelig være ubevidst, derpaa, for at komme til Bevidsthed, skabe Modsætningen mellem det Ideelle og det Reelle, og endelig i dette Sidste finde sin sande Virkelighed. Hegel lod derimod den ubevidste Natur i sin ydre Mangfoldighed være det Første, og Aanden som det Andet tilblive derved, at Naturen ophævede sig selv i sin ydre Usandhed eller Intethed, og ikke længer vedblev i sine legemlige Enkeltheder, men i sin Concre- tion og Totalitet blev til enkelt (einfache) Almindelighed og immateriel Verdenssjæl, eller enkelt ideelt Liv, men endnu kun som Substants eller Grundlag for Aandens ,,Besonderung und Vereinzelung*, hvori den fandt alt Stof til sine Bestemmelser, medens den forblev deres gjennemgribende identiskeldealitet. Dette var endnu kun den sovende Aand, der først kom til sand Vir- kelighedi subjectiv Individualitet. Den subjectivt individuelle Vir- « kelighed var imidlertid kun dens Tilværelsesmaade (Spinozas modi); thi ved Individernes Død bortfaldt ei alene den allerede døde Hylle, men ogsaa den indre aandelige Individualitet som Abstraction fra Aandens almindelige Væsen. Hos Hegel var altsaa den menneskelige Bevidsthed alene en Gudsbevidsthed, potentielt vedblivende i Slægten, actuelt vexlende i de kommende og gaaende Individer som blotte Tilværelsesmomenter, ikke som Væsener saa vel i og for sig som i Forbindelse med det almin- delige Væsen. Baade efter den ovenberørte ældre schellingske og efter den hegelske Lære er altsaa Bevidstheden (Gudsbevidst- heden saa vel som Menneskebevidstheden) oprindelig potentiel og bliver først actuel i den subjective Flerhed; thi ogsaa Schel- ling maa nærmest have tænkt sig det absolute Jeg actuelt frem- trædende i Menneskeslægten. I sit nye System, ,Das System 416 der Freiheit*, lod Schelling derimod Gud som absolut Jeg eller Person skabe sig selv, og som ,wesen- und ide&nfreier, iiber- seiender und iberverniinftiger, unmotivirter, sich selbst schaffen- der freier Wille* i Verdensudviklingens tredie Periode blive Alt i Alt. Men i denne Selvskabelse ligger dog den gammelschel- lingske Anskuelse skjult, da den skabte actuelle Person forud- sætter en idefrit skabende Vilje, altsaa en potentiel Person, der først ved Selvskabelsen kommer til actuel Bevidsthed eller virkelig Personlighed. Det Samme kan siges om den ældre Fichtes ovenberørte Lære, da først det satte- Jeg er actuel Bevidsthed, det sættende oprindelig kun potentiel Bevidsthed. Lyset fremgaaer saaledes af Mørket efter samtlige disse Anskuelser. Paa samme Maade forholder det sig med flere mærkelige Theorier, hvormed jeg her ikke skal opholde mig. Hvad den menneskelige Bevidst- hed angaaer, er Spørgsmaalet ikke tvivlsomt; thi først med Sandsernes Udvikling vaagner den og fører et mellem Lys og Mørke vexlende Liv, med overveiende Søvn og Dunkelhed i Begyndelsen, tiltagende Vaagenhed og Klarhed i Fremvæxten, og tiltagende Sløvhed og Glemsel i Alderdommen. Om Guds Be- | vidsthed turde derimod noget helt Andet gjælde, end hine berømte Tænkere have antaget, hvorom Mere i det Følgende vil blive bemærket. Af det Anførte fremgaaer alene, at der ved den menneske- lige Bevidsthed som ved enhver anden endelig Ting — af Aar- sager, som nedenfor ville blive paaviste — maa skjelnes mellem det potentielle Væsen og den actuelle Virkelighed, og at Bevidst- hedens Væsen ikke udtømmer sig i sin forhaandenværende Vir- - kelighed, men i sig har en rigere Fylde (latent Kraft). For at komme til nærmere Kundskab om dens Væsen, der som alt andet Væsen kun kan kjendes, for saa vidt det gjennem sin Vir- kelighed paa middelbar Maade efter Haanden aabenbarer sig for Tanken, kan man begynde med Selvbevidstheden som det nær- meste Udgangspunkt; og her finder man, ligesom i Bevidstheden om ydre Gjenstande, Modsætningen mellem det Subjective og det QObjective, men her paanøder ogsaa Enheden af begge Dele 417 og af den i det Objective indeholdte Flerhed sig uafviselig, me- dens den i Bevidstheden om Udenverdenen træder i Baggrunden, og Modsætningen bliver saa forherskende, at man, som allerede bemærket, i Erkjendelseslæren har troet ikke at kunne komme over fra Tanken til Tingen. Men Enheden mellem Tanke og Ting og mellem de forskjellige Ting indbyrdes vil dog ved nær- mere Betragtning ogsaa her paanøde sig. Jeg skal ved min Belysning af dette grundvæsentlige Forhold følge Erkjendelsens almindelige Udvikling ved først at vende mig til den objective Side, idet jeg deler Naturforskernes urokkelige Tro paa Realiteten af Gjenstandene for vore Ilagttagelser, skjønt jeg tillige skal medgive, at vi ikke saa sjelden see dem i et mere og mindre ensidigt Lys og tage Skygger for Legemer. Imidlertid maa jeg indskrænke mig til nogle almindelige Bemærkninger, som i flere Dele tiltrænge en nærmere Udvikling — der dog her vilde lede forvidt — og som alene ere beregnede paa at vække Opmærksom- heden for de Hovedpunkter, hvorpaa det her kommer an. Altsaa: Den elementære Tiltrækning er allerede i og for sig et utvetydigt Bevis for Enheden af de gjensidig tiltrukne Elementer, da den viser sig som et indre Baand, der ikke bevirkes ved noget ydre Tryk, og følgelig ikke er muligt uden Tiltrækningskraftens Enhed, ei alene med sig selv, men ogsaa med de tiltrukne Elementer, skjønt den formedelst disses Modsætning ytrer sig som gjensidig Dragelse, altsaa paa dobbelt Maade. Under Himmellegemernes gjensidige Tiltrækning maa Bevægelserne fra begge Sider ei alene ganske gjennemtrænge hinanden i modsatte Retninger for at virke paa Legemernes hele Indhold, men tillige gjennemtrænge Fremskridts- og OQmdreiningsbevægelsen i krydsende Retning; og ligeledes maa de samlende og spredende (concentriske og excentriske) Kraftytringer i hvert Legeme for sig — paa hvis indbyrdes Forhold dets Tæthed og OQmfang beroer — ganske gjennemtrænge hinanden for gjennemgribende at kunne virke | paa det hele Indhold. En saadan flersidig Spænding kan ikke finde Sted uden Enhed saa vel som Modsætning i Forholdet mellem Kræfterne, da de ellers maatte adplølke 06 omgaae Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 418 hverandre, om end i nok saa fine Forgreninger. I de elektriske, magnetiske og elektromagnetiske Foreteelser er den uadskillelige Forbindelse mellem Enhed og Modsætning ligeledes paatagelig, saa vel som i de kemiske Slægtskabsforhold, hvor den viser sig 1 saa mange og forskjellige Skikkelser. Naar to Kugler støde sammen, seer man paa deres Tilbagespring, hvorledes de gjen- sidig indplante hinanden sin Bevægelse, der vedbliver, efter at de have forladt hinanden. Hvorledes Lys- og Lydbølgerne i forskjellige Retninger gjennemstrømme hinanden og samtidig, hver paa sin eiendomme- lige Vis, komme i gjennemtrængende Vexelvirken med den ydre og indre Sands, bliver endog anskueligt, naar man slipper et Par Smaastene noget fra hinanden i stille Vand og seer de derved opstaaende Bølger gjennemkrydse hinanden; thi her viser sig Enheden i den gjensidige dynamiske Gjennemtrængen paatagelig nok, medens Vandets Dele ved Tyngde og Sammenhæng i større og mindre Mon hindres fra at følse Bevægelsen, der ved sin Vi- deregaaen fra Vanddel til Vanddel viser sig paa samme Maade som i Kuglestødet, hvor der ikke kan være Tale om Atomers Smutten forbi hverandre. Anvendt paa Sandsningen viser den atomistiske Forklaring sig i sin hele Urimelighed. Skjønt Syn og Hørelse kan kaldes en mekanisk, Lugt og Smag. en kemisk Vexelvirken mellem Sandsen og dens Gjenstand, er dog Ingen falden paa at forklare denne Vexelvirken atomistisk, i alle Fald ikke paa den subjective Side, og Følelsen af Varme og Kulde, af elektrisk Stød, o. s. v., har man heller ikke kunnet bringe ind under denne Forklaring, i det Mindste ikke hvad Subjectet angaaer, skjønt man har talt om Varmestof, hvortil maatte svare Kuldestof, om elektrisk Materie m. M., og man følgerigtig ogsaa burde tale om Tyngdestof, o.s.v. Men om man end ikke opgjør. * Denne Vedbliven, som man kalder vis inertiae, quasi lucus å non lucendo, og som viser, at Frastødningen, ligesom Tiltrækningen, gaaer udenfor de adskilte Legemers eget Omfang, vil tilligemed Katalysen og flere lignende Fremtoninger i Forbindelse med de almindeligere Begreber om Kraft, Bevægelse, Forandring og deslige finde sin Forklaring paa sit Sted i det Følgende. 419 På selve de almindelige Naturkræfter til Stoffe af materiel Beskaf.- fenhed i sædvanlig Forstand, men skjelner mellem Kraft og Stof i Modsætning til hinanden, saa mener man dog, at alle Natur- kræfter maa have et materielt Substrat at virke i, og dette Substrat, der saaledes ikke selv skal være Kraft, forestiller man sig som en død Masse, der dog skal bære Kræfterne, medens den ved deres Paavirkning modtager forskjellige Skikkelser, som den beholder, efter at Virksomheden er ophørt. Dette Substrat maatte i alle Fald tydeligst vise sig som død Masse i Urstoffene. Men naar disse alligevel helt og holdent tee sig som Kræfter, der efter sin Natur og de Betingelser, hvorunder de sættes, snart forbinde, snart adskille sig i forskjellige Forhold og have slaaende Virkninger, da viser Substratet sig som et Hjærnespind, hvad enten det skal bestaae af usammenhængende Atomer (den ældre Materialisme) eller af sammenhængende Masse (den nyere Ma- terialisme), og det saa meget mere, som Forbindelsen eller Sam- menhænget maa beroe paa en samlende Kraft, der saaledes bliver det Heles Bærer, følgelig maa hvile paa sig selv. Anledningen til dette Hjærnespind af en død Masse som Substrat for Kræfterne er uden Tvivl den, at man ikke formaaer at betragte den sandselige Gjenstand, saa længe den tilsyneladende er uforandret, som Ex- ponent af Forholdet mellem samvirkende Kræfter, men som sagt anseer den for en Substants, der, naar den har faaet sin Skik- kelse af Kræfterne, da vedbliver som uvirksom død Masse, om end alle Kræfter har forladt den, uagtet som vist selve Substratet maatte være en Grundkraft, ved hvis Forsvinden Tingen maatte blive til Intet. Man gjør imidlertid den Forskjel mellem aandelige og legemlige Kræfter, at kun disse skulle tiltrænge, hine ikke behøve noget Substrat. Men laa det i Begrebet Kraft, at den maatte have et Substrat at virke i, fik man vel ogsaa underskyde Menneskeaanden ja selv Gud et Substrat, saa meget mere, som man ikke har seet nogen Aabenbarelse af Menneskeaanden uden gjennem et Legeme, eller af Gud uden gjennem Naturen og Mennesket. Man er for Resten endog gaaet saa vidt i sin abso- lute Dualisme, at man har seet sig nødt til at tye til en harmonia BT £20 praestabilita for at forklare sig Forbindelsen mellem den aande- lige og den legemlige Virksomhed hos Mennesket. Imidlertid maa man ved nogen Eftertanke i det Mindste kunne indsee, at Legemet, trods al organisk Kemisme, ikke væsentlig kan bestaae af de Stoffe, som det i uophørlig Vexel optager, forvandler og forskyder, men at det sande Legeme maa være den blivende Livskraft, som ved Hjælp af lige Næringsmidler skaber de for- skjellige eiendommelige Organer, holder den hele Organisme i forholdsmæssig Vexelvirken, gjenopretter den af tilfældige Aar- sager brudte Ligevegt og heler beskadigede Organer, ja i lavere Organismer endog gjenfrembringer tabte Lemmer — hvorved den tillige læsger Uforgængeligheden af sit individuelle Væsen for Dagen, ligesom Urstoffene, der efter den inderligste Forbindelse, hvorved de synes helt forsvundne i et nyt Legeme, dog ved Op- løsning vise sig baade qvalitativ dg qvantitativ uforandrede. Og naar der spørges, om denne eiendommelige Livskraft — der til Sjælens Behov skaber og opholder en saa vidunderlig vel beregnet Organisme — er Sjælen selv eller en derfra forskjellig Kraft, da kan Svaret heller ikke være synderlig tvivlsomt. Bevidstløsheden i det normale vegetative Liv er intet Bevis for, at ikke Sjælen selv skaber sit eget Legeme, thi den har ogsaa i aandeligt Hen- seende sin Natside, og det ikke mindre end i legemligt Henseende. Derimod viser Sjælelivet sig i sine udvortes fremtrædende Ytrin- ger paa en saa slaaende Maade identisk med sit Legeme, at der trods den aldrig forsvindende Modsætning ikke levnes nogen fornuftig Tvivl om Enheden af det legemlige og det aandelige Væsen, ligesom Selvbevidstheden saa vel i sin legemlige Smerte som i sin legemlige Lyst og sin legemlige Virken uafviselig vidner om denne Enhed. Det Legemlige maatte i alle Fald be- tragtes som nødvendigt Substrat for den ellers ikke tilsynekom- mende aandelige Virksomhed, hvorved denne altsaa dog kom under samme Kategori i saa Henseende, som de legemlige Kræfter. Der er saaledes intet Holdepunkt for den ovenberørte absolute Dualisme, medens det sande Identitetsbegreb som Udtryk for Enhed i al Modsætning og Modsætning i al Enhed altid 421 indeholder en relativ Duaieme, der renest viser sig i Selv- bevidstheden. I det Foregaaende er vist, at al Vexelvirken er betinget saa vel af Kræfternes Enhed som af deres Modsætning, og exem- -pelvis paapeget, hvorledes” dette ogsaa gjælder Sandsningen. Men derved er, som bekjendt, Tingens sande Beskaffenhed ikke ligefrem given i Bevidstheden, skjønt den sunde Sandsning ikke lyver, naar den gjengiver Indtrykket saadant, som den har mod- taget det, da Forstandsopfatningen ofte er, eller i det Mindste kan være, saare feilagtig. Som oftest er Aarsagen til de saakaldte Sandsebedrag Mangel paa fornøden Kundskab om det Mere, der hører til en rigtig Slutning fra det sandselige Indtryk, hvorved man, for Exempel, snarere ledes til at antage det ptolemæiske end det kopernikanske Begreb om Himmellegemernes Bevægelse, eller til at see og høre med de Skuffelser, som Refractionen af : Lyset og Lyden medfører. Men ofte og maaskee oftest er Aar- sagen Mangel paa fordomsfri og alsidig, skarp og indtrængende Betragtning af det Givne. Naar man saaledes — for at anføre et Par Exempler — finder absolut Modsætning mellem Frihed og Nødvendighed, da er det, fordi man i Frihedens Selvbestem- melse ikke seer Nødvendigheden af, at den bestemmer sig efter sit eiendommelige Væsens evige Lov hos Mennesket som hos Gud, hos hvem denne Nødvendighed dog pleier at erkjendes, medens man i Theorien antager, at Mennesket kan bestemme sig til hvilketsomhelst, uafhængig saa vel af indre som ydre Tilskyndelser, skjønt man dog i det praktiske Liv betragter Tin- gen anderledes, i alle Fald naar det gjælder at beregne Næstens Handlinger, om man end ofte tiltroer sig selv en større Viljens Uafhængighed saa vel af sin egen dqvalitative og dqvantitative Eiendommelighed som af ydre Paavirkning. Naar man ligeledes finder en absolut Modsætning mellem Endelighed og Uende- lighed, da er det, fordi man ikke seer, at Uendeligheden, ved at udelukkes fra Endeligheden, i denne faaer en Grændse og derved selv bliver endelig, medens man dog ikke kan frigjøre sig fra Uendelighedsbegrebet som Følge af, at det Hele i sin 422 Enhed er uendeligt. idet Enhede» sjennemtrænger Leddene i Mangfoldigheden og er det Fællesvæsen, hvori disse under for- skjellige Betingelser gjennemtrænge hverandre, og at det nævnte Begreb saaledes kan betragtes som det vor endelige Bevidsthed iboende Uendeliges Selvaabenbarelse — hvorom Mere i det Følgende. Hidtil er kun ved enkelte, skjønt vist nok omfattende, Ex- empler paapeget, hvorledes man ved nærmere Betragtning finder Enhed i al Flerhed, navnlig saa vel i Forholdet mellem Tanke og Ting, som mellem de forskjellige Ting indbyrdes. Men for den fordomsfrie og opmærksomme Gransker behøves ingen udførligere Paavisning heraf. Spørgsmaalet er altsaa, hvad der i Almindelighed, og navnlig med Hensyn til Bevidsthedens Væsen, flyder af dette Forhold, denne uadskillelige . Forbindelse i Alt. Jeg skal her tillade mig at gjentage nogle almindelige Sætninger, som jeg tidligere i anden Anledning har givet mig den Ære at udtale her i Selskabet, og som i det Følgende ville komme til Anvendelse. Det Hele er, som sagt, i sin Enhed uendeligt, thi som Enhed | har det Hele ingen Grændse mod Andet. I sin Flerhed er det derimod endeligt, idet de forskjellige eiendommelige Væsener som saadanne begrændse hverandre. Formedelst deres Uendelighed i Enheden ytre de sig, under deres gjensidige Indskrænkning i Flerheden, som Kræfter ved en uendelig Stræben, uden hvilken der ikke vilde være Liv, Bevægelse og Forandring, men Død, Stil- lestand og Uforanderlighed, ei alene i Væsenet, men ogsaa I dets Virkelighed. Thi uagtet Kræfterne formedelst Enheden gjennemtrænge hverandre, blive de dog formedelst Modsætningen gjensidig hemmede af hverandre, som i det Foregaaende allerede paapeget. Herved opstaaer dog ingen varig Ligevegt, da Kræt- terne saa vel i qvantitativt som i qvalitativt Henseende ere mere og mindre forskjellige og desuden hver paa sin Vis følge Love, som ingen Stiillestand tilstede. Ved den nævnte uendelige Stræ- ben forvandle saaledes de organiske Kræfter sin intensive Styrke til extensiv Virksomhed, og ved Udvidelsen af dens OQmfang i Tid og Rum udtømmes efter Haanden Styrkens Intensitet i 423 Virksomhedens Extensitet, saa at den i sin excentriske Retning tilsidst ligger under for de flere Kræfter, hvormed den kommer i Vexelvirken, og maa vige for sin derved frigjorte concentriske Retning, hvorved den gaaer tilbage i sig selv, indtil den atter bliver saa intensiv, at den gjenvinder sin forrige Bevægelse. Saa- ledes opstaaer en Svingen mellem begge Retninger, der i Be- vidstheden blandt Andet viser sig ved Qvergangen mellem Soven og Vaagen (et af dens mindre Kredsløb). At denne Svæven mellem Søvn og vaagen Tilstand maa finde Sted i al endelig Bevidsthed er saaledes Noget, der ligger i Tingenes almindelige Natur og spores derfor ogsaa, saa vidt vor Erfaring strækker sig. Men vor Erfaring har, saa vel hvad det Store som hvad det Smaae angaaer, sine Grændser, og OQvergangene ere med Hensyn til Bevidsthed, og til Organisme som Betingelse for dens Aabenbarelse, saa jævne, at man har vanskeligt ved at sige, hvor det Ene ender og det Andet begynder. Det tør derfor vel hænde, at der gives bevidste Individer, der dels ere for store dels for smaae til af os at opfattes som bevidste Væsener, og at Mimosen og Fluefangeren lige saa vel som Sueglen og Østersen bør regnes til de bevidste eller sensitive Væsener. Ligesom Snyltedyrene paa Hvalen uden Tvivl føle sit Opholdssted som et uhyre uorganisk Legeme, uden Anelse om dets indre Liv, Or- ganisme og Bevidsthed, saaledes tage maaskee ogsaa vi feil, naar vi forudsætte saa megen død Masse i Forhold til den levende Natur, medens vi dog forudsætte den guddommelige Aands Alle- stedsnærværelse, og der tør vel gives levende, bevidste Individer af saa stort Omfang, at vi ikke formaae at opdage deres bevidste Liv, ligesom vwi heller ikke formaae at opdage nogen egentlig Organisation (efter vort Begreb) i den saakaldte uorganiske Natur, trods Lovmæssigheden i dens Foreteelser og Formbestræbelserne i dens Bestanddele. I de større Kredsløb og navnlig i Himmel- legemernes Bevægelse opdage vi heller ingen Forandring eller saadan Svingning som oven berørt, skjønt vi antage, at Himmel- legemer ikke altid har befundet sig i deres nuværende Tilstand og heller ikke evig ville vedblive deri. Deres Bevægelse, der, 424 saa vidt vi kjende den, i Regelen svarer til det elektromagne- tiske Forhold (østlig Omdreining om Polariteten), kan vel antages at være Følgen af en elektrisk Strømning i den nu splittede, men endnu i sit Indre gjærende Masse, som ved Afkjøling af de conden- serede Legemers Yderside, hvori Elektriciteten især ytrer sig, har bragt Strømmen saa vidt til at sagtne, at Bevægelsen ikke følger Faldets Lov, medens Ætheren vel ikke er uden al Mod- standskraft. Men hvorledes det end hermed forholder sig, maa dog Saameget ansees givet, at der af det ovenberørte Forhold mellem Enhed og Flerhed udspringer ei alene en Bevægelse, men ogsaa en Forandring i Virkeligheden, der maa være gjennem- gribende saa vel i de største som i de mindste Kredsløb, medens det Hele i sit Væsen er uforandret, ei alene hvad dets Enhed, , men ogsaa hvad dets Flerhed angaaer, som allerede ovenfor paapeget. Det gjælder imidlertid at skjelne mellem Væsen og Vir- kelighed, og dette er i mange Tilfælde en vanskelig Sag, til Exempel ved en Mængde organiske Individer, som udvikle sig- gjennem en Række af Forvandlinger, hvis Sammenhæng skjuler sig for den almindelige Iagttagelse, hvorved man forledes til at betragte samme Dyrs forskjellige Skikkelser som lige saa mange væsentlig forskjellige Dyr. Om Slægtenhedens selvstændige Væsenhed kan ogsaa tvistes. Men da dette Spørgsmaal kræver en udførligere Besvarelse, maa det her forbigaaes. I den organiske Natur røbe de forskjellige Typer ei alene de forskjellige Væseners qvalitative Særegenheder, men ogsaa deres qvantitative Maal, der i en vis Forstand kan kaldes selvbestemt Endelighed — hvilket paa en Maade ogsaa kan siges om den | saakaldte uorganiske Natur med Hensyn til dens Krystalisations- former, Ægqvivalentforhold og Deslige. Men for det Første er herved at bemærke, at denne qvantitative Selvbestemmelse som al anden Indskrænkning maa betragtes som Exponent af For- holdet mellem indre saa vel som ydre, i forskjellig Retning vir- kende, Potentser, da ingen Enhed findes, som ikke indeholder en Flerhed eller Modsætning, hvis forskjellige Led i forskjelligt 425 Forhold begrændse hverandre, og at Maalet ikke altid er givet med Typens Eiendommelighed, da til Ex. samme Dyr- eller Planteart udvikler sig til høist forskjellig Størrelse under for- skjellige ydre Forhold, om end et vist Maximum ikke vides at være overskredet, og der efter alle endelige Tings Natur maa være en Grændse for deres Omfang. For det Andet maa erin- dres, at Kræfterne i sin uendelige Stræben ogsaa virke langt udenfor sine typiske Grændser, hvor de ingen Modstand møde, eller den er overvunden (moatavarg, vis inertiae) eller de holde hverandre i en vis Ligevegt (den frie Mekanik), o. s. v., og at selv Blomster kunne sende sin Duft langt ud og dermed opfylde et stort Rum udenfor sit typiske Omfang. Og naar Tanken streifer om udenfor Individet, da ere de Strækninger, den gjen- nemløber, lige saa lidt som Lysets, en blot og bar Tankeform, men tillige en Gjenstandsform. Enten maa man nemlig med de egentlige Idealister bryde Staven over Objectiviteten af alle Kate- gorier som blotte Tankeformer, og følgelig da ogsaa over Ob- | jectiviteten af selve Tanken som blot og bar Tanketing — hvilket, som oftere vist, leder til Nihilisme — eller maa man tillægge” Begreberne Tid og Rum som alle andre Kategorier Betydning af Objectsformer, uden hvilke ingen sand Tænken kan finde Sted; | og dette bar for Logiken i Almindelighed som for Mathematiken i Særdeleshed sin fulde Hjemmel. Thi Kategoriernes Objectivitet | fremgaaer ligefrem deraf, at det fælles Væsen i Tanken og Tingen gjør sig gjældende baade som logisk og som physisk Lov. Derfor kan man ogsaa forudberegne, hvad Erfaring ved Experimenter eller Observation stadfæster endog i meget vid Udstrækning, hvilket blandt Andet viser sig ved de mathematiske Beregninger, ei alene i Opdagelsen af nye Planeter og Deslige, men i utallige andre Ting. Den her berørte Forskjel mellem Kraftens typiske Indskrænk- ning og dens videregaaende Virksomhed, som den almindelige Erfaring nøder os til at erkjende, finder alene sin Forklaring i det ovenberørte Grundforhold mellem Enhed og Flerhed, hvorved de forskjellige Væsener, formedelst deres Uendelighed i det Heles 426 Enhed og deres Endelighed i dets Flerhed, forvandle sig til en uendelig Stræben, og derved til Kræfter med Bevægelse og For- andring, i gjensidig Vexelvirken langt ud over det snevrere Omfang, hvortil de typisk ere indskrænkede. Naar man i dette Forhold finder en uopløselig Modsigelse, da skal man dog ikke kunne negte, at det ved nærmere Undersøgelse gjenfindes over- alt som Grundforhold, og at det er dette Forhold, der ogsaa giver Bevidstheden Liv og Bevægelse ved at drive Tanken om- kring fra Modsigelse til Modsigelse, om man saa vil kalde det, eller fra Modsætning til Modsætning, som vi ville kalde det, idet den ved nærmere Betragtning af ethvert Begreb deri finder det Modsatte indeholdt som dets Correlat. Denne indre og uopløse- lige Forbindelse mellem Modsætningerne, hvorved Begreberne faae sin Bestemthed, er i Sandhed ingen blot Tankeform, men en i Tingenes almindelige Natur grundet Gjenstandsform, en reel Copula, der ingen virkelig Modsigelse indeholder. —Anderledes forholder det sig med ensidige Forestillinger, t. Ex. det gængse Frihedsbegreb. Dette Begreb, der indeholder en af de paata- geligste virkelige Modsigelser, lader sig alene forklare derved, at Viljen, som altid er Exponenten af Forholdet mellem vexel- virkende Bevægaarsager, ofte viser sig i Bevidstheden som det abstracte Jegs umotiverede Selvbestemmelse, fordi Bevægaarsa- gerne i sin Vexelvirken ofte flyde sammen i den dunkle Bag- grund, skjønt Viljen i Almindelighed følger Diagonalen af Bevægaarsagernes Parallelogram (sit venia verbo) — hvilken i sin Fortløben just ikke danner nogen ret Linie — og kun, hvor Spørgsmaalet er om Valget mellem aldeles bestemte og uforene- lige Vexelled, bestemmes ved den stærkeste Bevæggrund alene. Den ovenberørte uendelige Stræben gaaer imidlertid i sin Selviskhed endog saa vidt, at man ofte betragter Viljen som alene udgaaende fra det abstracte individuelle Jeg, selv hvor den dog aabenbar gjennem Samvittigheden afgjørende er bestemt uf det absolute Jeg; thi Selviskheden fordunkler Menneskets Gudsbe- vidsthed i den Grad, at man ikke formaaer at skjelne mellem de egoistiske Drifter, der alene høre En selv til, og de høiere 427 Indskydelser, der høre Gud til, men regner saa vel Samvittig- heden som alle andre høiere Kræfter til sin individuelle Eiendom, medens dog den *Tanke, der trænger ind i Verdenssystemets Grundforhold, den Følelse, der hendrager til det Ophøiede og Skjønne, og den Vilje, der opofrer Individets Velvære eller Til- værelse for Almenvellet, maa udgaae fra en Mennesket iboende personlig Almenaand, der strækker sig ud over og behersker dets Individualitet. Der er saaledes ei alene en guddommelig Dragelse, men og- saa en guddommelig Bevidsthed i Mennesket, der tydeligst aabenbarer sig i Samvittigheden, som derfor med Føie kaldes Guds Domstol i Hjærtet; og for saa vidt kan man med Gøschel sige, at Gud ved sig i Mennesket og Mennesket ved sig i Gud, i hvem vi ere, leve og røre os. Men Guds Bevidsthed udtøm- mer sig ikke i Mennesket, det Uendelige ikke i det enkelte Led af den uendelige Mangfoldighed, og derfor er Uendelighedsbe- grebet altid hos Mennesket et problematisk Begreb, i Logiken over Hoved som i Mathematiken i Særdeleshed. Efter det Anførte maa Alt betragtes som Kraft, den høieste Enhed som gjennemgribende actuel Kraft, der som virksom i det Hele maa være uendelig virksom baade i Tid og Rum, og som høieste Enhed altid og overalt den samme, eller med andre Ord: Gud er fra Evighed og til Evighed Den, Han er, ei alene i Væ- | sep, men ogsaa i Virkelighed. OQm en potentiel Bevidsthed, som ikke tillige i al Evighed fuldt ud har været og vedbliver at være actuel, kan dér altsaa ikke med Hensyn til Ham være Tale. |- Med den menneskelige Bevidsthed forholder det sig, som allerede ovenfor bemærket, helt anderledes. Den er som alt endeligt Væsen potentiel alene, saa længe Betingelserne for dens Actua- litet ikke ere indtraadte; og hvori disse bestaae, maa som alt Eiendommeligt læres ved Erfaring, da det Særegne ikke fremgaaer af det Almindelige som saadant, følgelig ikke lader sig udfinde ved abstract Speculation. Det har dog altid været og vil uden Tvivl altid blive den speculative Videnskabs Skjødesynd, at den gjerne if vil deducere sine Systemer fra saakaldte Principer, 9: abstracte 428 Almensætninger, medens det Almindeliges sande Væsen kun findes i den Flerhed af eiendommelige Skikkelser, der udgjør dets conerete Indhold; og disse lade sig ikke udléde af abstracte Al- mensætnilger. | Som Erfaring viser, er der adskillig Lighed mellem det indre og det ydre Lys. Begge reflectere Tingen og maa derfor befinde sig i et vist Modsætningsforhold til den. Den actuelle Bevidsthed kan derfor kun i en ny Forestilling blive Gjenstand for sin egen Reflection derved, at den stiller sig lige over for sig selv. Begge give Tingen et vist Farveskjær af sit eget, Bevidstheden ved sin særegne Stemning, hvori Indtrykkene brydes og vexle Fortoning. Begge belyse Tingene ensidig, naar ikke et omfattende, ved alsi- dig Reflection frembragt, Gjenskin fremkaldes, og Gjennemsigtighed hører til Undtagelserne. Lysets Fata Morgana svarer til Bevidst- hedens Phantasibilleder, o. s. v. Men Bevidstheden faaer saa mange flere Slags Indtryk, som den har flere Sandser end Synet, og dens indre Sands skjenker den ofte en langt rigere Fylde, | end de ydre Sandser formaae at give den. Dens egne Skabnin- ger kunne overtræffe Alt, hvad den udenfra har opfattet eller slutningsvis opdaget af den reelle Verden, og de mangle, som subjective Skabninger betragtede, heller ikke Realitet, ja en mu- sikalsk Composition har, i det Mindste naar den udføres, ål den Realitet, Tingene kunne have i objectivt Henseende. Det Samme gjælder i større og mindre Mon ogsaa om «andre Kunstfrembrin- gelser som saadanne. Den almindeligste, reelleste og kunstigste af Bevidsthedens egne Skabninger er imidlertid dens egen legem- lige Qrganisme, som man, efter hvad i det Foregaaende er vist, | ikke skal kunne negte at være dens eget Verk, skjønt den under | denne Selvudvikling eller Selvskabelse, om man saa vil kalde det, først er vaaet over fra potentiel til actuel Bevidsthed og kun, paa middelbar Maade lærer sit eget (under Udførelsen ubevidste), Arbeide at kjende. Thi enten man betragter Individet i dets Enhed eller i dets Flerhed af Evner, maa dog Bevidsthedsevnen selv ansees som Verkmesteren i sin egen legemlige Organisme, eller med. andre Ord: selv have udviklet sit Væsen til denne Virkelighed. 429 Jeg skal i disse Strøbemærkninger ikke videre indlade mig paa Bevidsthedens forskjellige Foreteelser i det Enkelte, men alene tilføie, at man efter den oven udviklede Anskuelsei Grund- trækkene maa behandle det Ideelle og det Reelle under Et, paa samme Tid, som man holder begge Dele ud fra hinanden, og at man, tvungen ved deres uadskillelige Forbindelse, derfor har maattet gaae over fra den formale til den objective Logik, fra den abstracte Psychologi til Anthropologien, og at man nu endelig behandler den under Benævnelsen Psychophysik som en ny og almindeligere Videnskab, medens man ganske anderledes for- staaer at benytte FErfaringsvidenskabernes Udbytte, end tidligere var Tilfældet. Maatte den egte logiske Tænkning udrødde de - Fordomme, der forkrøble Naturvidenskaberne, og den egte for- domsfrie Erfaring sætte en Bom for de grundfalske Theorier, hvori Speculationen i forskjellige Retninger forvilder sig, da vilde | paa begge Sider saare Meget være vundet for Videnskaben i Al- | mindelighed og for den videnskabelige Methode i Særdeleshed. | Man vilde da indsee, at saa nødvendigt det er, at følge Traaden i det Heles Forgrening, saa fordærveligt er det, at ville bygge videnskabelige Systemer, der ved sine stivt gjennemførte Klassi- | ficationer overskjære Traadene i de mange hinanden krydsende Forbindelser og flersidige Blandinger, som Naturen overalt lægger for Dagen; thi ved saadanne Systemer danner man prokrustiske Senge, hvori for en meget stor og væsentlig Del kun lemlæstede | Gjenstande kunne bringes til at passe. I de naturhistoriske Fag | har man altid følt og forgjæves kæmpet med de systematiske | Vanskeligheder; i Æsthetiken har derimod Kritikerne og Systema- | tikerne taget sig Tingen lettere, ved at danne sig hver sin Ramme Å som Maalestok for Billederne og fordre, at disse derefter skulle rette sig; i Metaphysiken har man uden videre villet indbringe Alt i et Å trichotomisk eller andet saadant System, og Følgen er bleven Ensidighed, Skjævhed og Lemlæstelse, eller Tomhed, Unatur og fModsigelse. Systemet kom derfor i Frankrige i sin Tid saa fi stærkt i Vanrygte, at flere Forfattere indledningsvis paa det Ud- ftrykkeligste fralagde sig al systematisk Tendents, for ei at skræmme 430 Læsere fra sig, og forsikrede, at de alene beskjæftigede sig med Theorier, 9: inductive Anskuelser. Men i senere Tid synes - Vandskrækken for Systemer ogsaa i Frankrige at have lagt sig; i Tydskland har den aldrig været stor, naar undtages hos Em- pirikerne for de philosophiske Systemer; og i England har Sy- stemet aldrig ret kunnet trives. Det er imidlertid her ikke Me- ningen, at al Systematiseren er forkastelig, men kun, at den maa holdes inden sine naturlige Grændser, og at man meget maa vogte sig for at troe, at eine grundliche Erörterung und voll- ståndige Zergliederung* altid er et træffende og fuldstændigt Sy- stem i de reale Videnskaber. VEPS på LA: Om den algebraiske Ligning af »* Grad, hvis Rødder 1 1 representeres ved Formelen x= BR," + BR". Af Dr. A. $. Guldberg. (Foredraget i Mødet den 28de Oktober 1870.) Ved en tidligere Leilighed (Nyt Mag. for Naturv. 16de Bind) har jeg vist, hvorledes man ved Hjælp af Determinanten I 101 Å geeiangpke 001 Er. O1x 0000. 1xB 01xB.....000 1xBO.....000 kan bestemme Formen for en Ligning af n'* Grad, hvis Rødder 1 1 representeres ved x = R," + Ra”, hvor n er et Primtal, R, og R» Rødderne i en kvadratisk Ligning. Hr. Overlærer L. Sylow har senere i Nyt Mag. f. Naturv. i en Afhandling ,Bemærkninger i Anledning af Dr. A. S. Guldbergs Afhandling betitlet: Bestemmelse af den almindelige Form for en Ligning af n'* Grad o.s.v* yderligere behandlet dette Problem. Han har der paa en elegant Maade ved de symmetriske Funktioners Theori fremstillet Ligningens Form, han har vist, at den gjælder baade, naar mn er lige og ulige, og har tillige paavist, at, naar den kvadratiske Ligning er reduktibel, gives der andre Ligninger af n'* Grad, der tilfredsstilles 1 1 ved x = Ri" + Ra”, idet han viser, at Antallet af væsentligt for- skjellige Former i Almindelighed er 5. Ved Gjennemlæsningen * Mangel paa Plads er Aarsag til, at denne Afhandling, som af Forfatteren øn- sket, ikke er optagen i Mag. for Naturvidenskaber. 432 af Hr. Overlærer Sylows Arbeide faldt det mig ind, at det maatte være muligt paa en simplere Maade at finde Ligningen og paa- vise, at dens Rødder have den nævnte Form. Dette forekom mig saa meget mere ønskeligt, som den Methode, jeg oprindeligt har fremstillet til Bestemmelsen af denne Klasse Ligninger, neppe la- der noget tilbage at ønske i Simpelhed og Klarhed (se Forf.s Dis- putats for den philosophiske Doktorgrad). For Forstaaelsens Skyld af det Følgende gjengives den her. Man betragte en Ligning af 2den Grad, hvis Rødder ere 1 og ug: Nr ant (u—i) (u—ug) = u? + au +B = 0. Man danner en ny Ligving af 2den Grad, hvis Rødder ere | wu” Og ug": | | | QA) ++ 2 ++ (8—14?) (3—ug") = 3? + 45 + B=0. | Som symmetriske Funktioner af u Og w ere Å og B hele Funktioner af ax og B. Man har: A= f(2, B) og B=P", hvor f betegner en hel Funktion af n'* Grad med Hensyn til a. Af Lign. (2) erholdes: % =1%" =—4 rd Vf-p — B og 29 = ug"= — å Er VE B. Følgelig bliver: PA HV VI VE Substitueres 3” for B og skrives derpaa æ for x og B for 8, faaes: Ge lg EA EN EN de som tilfredsstiller Ligningen: res 19 & 800000 EM. | Til Bestemmelse af f(x, B) har man i Lign. (2): | A = f (oa B) == — (14" +12") og ifølge Lign. (1): — : | og B= ug. Dette er i Korthed Methodens Princip; man erholder med overraskende Lethed Cardans Regel for den kubiske Ligning og de analoge Ligninger af 5te og 7de Grad. Det har heller ingen 433 Vanskelighed at verificere, at virkelig Udtrykket (3) tilfredsstiller Lign. (4) samt at bestemme denne Lignings Form. Man har, at u"+ 4" er en hel Funktion af (1 + 2) og af u 1 samt af m' Grad med Hensyn til u og us; følgelig bliver, naar f betegner en hel Funktion: FG, + up), vu ug] ==" + ug". - Tænker man sig Potentserne af (u, +43), der indgaa i Ud- trykket for f, udviklede efter Binominalformelen, saa erholdes en identisk Ligning, idet venstre Side reduceres til m” +11". Fre altsaa 2, Og ug to vilkaarlige Størrelser, og man sætter x = u + samt substituerer denne Værdi i Ligningen f (au ur) = 4" + ug", saa erholdes en identisk Ligning,o: x= ++ tilfredsstiller Lig- ningen. Men det er klart, at x = 14 + ug fremdeles tilfredsstiller samme Ligning, naar man overalt, hvor Produktet , u forekommer i Ligningen, sætter B for 1 4 og tillige ved Substitutionen af x =1% +43 overalt, hvor m vu forekommer i Udviklingen efter Binominalformelen af Potentserne af æ,-sætter B for Ul, ua- Men dette er klarligen det samme, som at substituere r=m + I Ligningen f (æ, B) = m" + ug” og antage Forbindelsesligningen m, us =B mellem de hidtil som uafhængig variable betragtede Størrelser uj og us. Heraf følger altsaa, at x ==, + med Betingelsesligningen u, us = B tilfredsstiller Ligningen: fø, B)—(u”+w)=0, 1.2324 68) idet f(x, B) ved Substitutionen reduceres til 1” +13". Størrel- serne w; Og u ere aldeles vilkaarlige, kun skal deres Produkt være=B. Man kan altsaa fremdeles opstille en Ligning mellem dem. Sætter man | u" + ug" = Å, gaar Lign. (5) over i følgende: f(x, B) — A=0, der tilfredsstilles ved r=m +42, hvor u, Og 1 ere bestemte ved Ligningerne: Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 28 434 A=m" + ug" og B=m 1. Af disse to sidste Ligninger faaes : u” = E3 + VE B" og ug" = =| ær V= B"; følgelig bliver 2= å JE 1 VIP VILVEp —Br=R1"+ Re", hvor R, og R» ere Røddernei den irreduktible kvadratiske Ligning R* — AR + Br = 0. Er nu m et Primtal, og betegner wv en imaginær Rod i Ligning vw” —1=0, saa vil Udtrykket 6... s=e Vimsen VER hvor rgives Værdierne 0,1,2,3.....(n—1), tilfredsstille Ligningen (ear STØREN. Dette følger umiddelbart af det oven Udviklede; thi substitu- eres Værdien for æ i Ligning (7), og betegnes de to Led, hvoraf x bestaar, for Kortheds Skyld med m 0g us, saa er for de nævnte Værdier af r stedse 4; ua = B, og følgelig reduceres f(x, B) ved Substitutionen til u” + ug? = om (4 MG V£-» Å Br) + pit m(4 JE dd Br) Å. Man erholder altsaa som Enderesultat den identiske Ligning Å — A=0. Lign. (7), som er af n' Grad med Hensyn til æ, tilfredsstilles følgelig ved Formelen (6), der i sig indeslutter n indbyrdes for- skjellige Værdier, ? idet man for r efterhaanden sætter 0,1,2.....(n-1); 1 1 1 1 * Vare to af disse Værdier ligestore, altsaa 0" Rj ” +0"""R,n=0" Qin +00" R4n, 1 1 saa blev: (W'— 0") Rjn + ("7 — 9") Ryn), altsaa ved Multiplikation 1 2 AR med R ” ogsaa: (V"— WW") R ” +(0777—0"T) B=90, idet Rj" Ra" = B. Af sidste Ligning følger: 0" — 0" =0 og "77 — 0" — Q, thi i modsat Fald. kunde man udtrykke RÅ, rationalt ved O og B, hvilket er umuligt, naar dem kvadratiske Ligning er irreduktibel. Da r og r' begge ere forskjellige, men hve især < n, saa følger 0" = W”, som er umuligt, naar n er et Primtal, idet i s Fald de n Rødder 1, 0, 07....0"77 i Lign. 0"—12=—0 ere alle indbyrdes forskjellige. i 435 altsaa ere disse Værdier Ligningens n Rødder. Lign. (7) er frem- deles ?rreduktibel; thi gaves der en Ligning af lavere Grad end n, som tilfredsstilles ved en af Værdierne i Udtrykket (6), saa maatte den ogsaa tilfredsstilles ved alle de andre Værdier. Man kan nemlig sætte x under Formen | 1 n—1 1 1 == Mt, da ifølge Betingelsen B= AR," Ra. Substitueres denne Værdi af æ i Ligningen, faaes et Udtryk, hvis Form bliver: n—1 1 2 ferda brakt. +04) Treaty 9 =0, som efter et bekjendt Theorem af Abel fører til Ligningerne: re=0,r1=0,.- 4.4 Pale Heraf følger, at ogsaa Ligningen maa tilfredsstilles, naar man for I å 2 å R, ” efterhaanden sætter v Ri *, v?R, * ..... 071 Rj 7 9: Lignin- gen har n indbyrdes forskjellige Rødder representerede ved For- mel (6) og kan følgelig ikke være af lavere Grad end n. For at finde Ligningens Form har man at udvikle u,” + ug” efter Potentserne af (4 + ug) Og 11 ug, idet man ifølge et bekjendt Theorem paa Forhaand ved, at 1” + ug” er en hel Funktion af u + ug OG af u uz. Bestemmelsen af Koefficienterne i denne hele Funktion kan ske paa flere Maader. Hr. Overlærer Sylow har dertil benyttet de Newtonske Formler; jeg giver her en anden sim- pel Methode, der ligger nær for Haanden. Det er for det Første klart, at Funktionen maa have følgende Form: Ur" 4 ug" = (ty + ut)" 4 dn (40 +08)" arr gt dan (at +02)" (ua uig)? + + d6,n (1 +12)" (u, ug)? +-.----.. gå thi Funktionen er homogen og af n'* Grad saavel med Hensyn til 2 som 3, den kan altsaa ikke indeholde et Led f. Ex. af Formen (4, +12)" eller (14 +12)" ug, da den i sidste Fald endog blev af høiere Grad end n. Sættes som før u + ug = æ Og 14 vg = B, faaes følgelig: * At Koefficienten for (w + ug)” er 1, følger deraf, at naar u, sættes = 0, maa høire Side reduceres til mm”. 28* 436 (Bd 484 u ”+ug"= 2" +- den 2"? Be dyn 0" B"4- agn 0" 9B34-... » tri Gann 8 2k B* -|- PR Lå Differentieres G Hensyn til 4 og bemærkes, at 4 = 1 og dB du Ma faaes: ny "”1=næ"—" +- (n—2) av n 2" B +- (n—4) agn 2" 3B* 4+-..... + A2,n ae”, å Uo + 204,n xx. Bun ++... OE Et aldeles lignende Udtryk erholdes ved Differentiation med Hen- syn til ug, kun at man ombytter um 08 ug. Adderes disse Udtryk, faaes, idet man bemærker, at mm +w=x: n ("+12") =2n|å"4-2(n-2)0on|2"?B4...+2(n-2k)dsn,n 2 *1B"-.... +02,n Er 204,n| +(B+1)Axk:1),n Men sætter man i (8) n—1 for n og multiplicerer den hele Lig- ning med m, faaes: nn == ne Me TT Be Etg ETT PRE Ifølge et bekjendt Theorem om de hele Funktioner maa de?2 sid- ste Ligninger være identiske; altsaa faaes: 2n + d2n=%, UAn—2) 0a,n + 2tg,n == Ngn-13 » «> vev KE SE 2(n— 2k) A2k,n + (øk 1) A(k+1),nF NArk,n—1- Af disse Ligninger erholdes de søgte Koefficienter, idet man bemærker, at ayn-—1 erholdes af Gin naar man for n skriver n—1. Paa denne Vis faaes: — n — (n—1) — n n(n—3 km = "pp mål. OG 200. G=73> O6,n = I [dyn — 2 (N— 2 Gr] == kN [n (n—1) (n—4) An—4).n(n—3å) blend n(n—4) (n—5) MAE 158 202 FG 12.3 Og,n GE 1 [nas, n—-1—— 2(mn—6) d5,n] == t =1[-— n(n— 2) (n— 0 pe - nn—5Xn—6)(n—7) TN 1523 RE ee 437 in % t [dun — 2[m— Ak—1)] aru—1,n] = = (—1)* nn-k—1) (n-k—2)..++++ (n- kD) ; EE k Indsættes disse Værdier for Koefficienterne i (8), erholdes den søgte Funktion, og sættes dette Udtryk = Å, erholdes den søgte Ligning (se 4). Altsaa bliver denne: n pi n(n—3) øke n(n—4)(n—5) Ea Fe aa i Ta KG n(n—k— 2 (n—k—2)..eese. (n—(2k—12)) 24 Å ette, gg er Bat tonis). jer 09) hvilken er identisk med den af Hr. Overlærer Sylow fundne Ligning. Denne Ligning tilfredsstilles, som af Hr. Sylow bemærket, ved Formelen 2= Var VT=r+ Va-VE for alle mulige Værdier af n, altsaa hvad enten n er lige eller ulige; dette fremgaar ogsaa umiddelbart af det Udviklede, hvor intet Hensyn er taget til, om m er lige eller ulige. Imidlertid har jeg med Forsæt i den tidligere nævnte Afhandling kun betragtet det Tilfælde, hvor mn er et Primtal. Aarsagen dertil er, at, naar n er et lige Tal, kan Løsningen af Ligningen reduceres og ligesaa Udtrykket for Roden. Man overbeviser sig derom ved at vælge f. Ex. n=4. Ligningen bliver i saa Fald: x4 — 4Bx* + 2B* = A og Roden | Men denne Ligning kan reduceres til en kvadratisk, idet man sætter x?=y, og Udtrykket for Roden erholder den simplere Form ø= & V 2B= VA+2B-. Vælges n = 6, erholdes, idet man sætter 2 —=y, en kubisk Ligning, ved hvis Løsning et simplere Udtryk for Roden erholdes. Dette henpeger paa, at disse Lig- | ninger have. Egenskaber væsentligt forskjellige fra Primtalslignin- gerne og tiltrænge en særegen Undersøgelse, hvortil imidlertid her ikke er Leilighed. 1 At dette er det rette Udtryk for Gxp.n bevises, idet man beviser, at, hvis det gjælder for k, saa gjælder det for k+ 1; men det gjælder for k=%, altsaa 0. s. V. 438 Hr. Overlærer Sylow har, som tidligere nævnt, i sin Afhand- ling paavist, at den ved Formel (9) givne Ligning er den eneste 1 1 af n'* Grad, hvis Rødder representeres ved x = Ri" + Ra”, hvor Ri og R, ere Rødderneien irreduktibel * kvadratisk Ligning, hvis Koefficienter ere rationale Funktioner af Koefficienterne i Lignin- gen af n'* Grad. Han har fremdeles, hvad der er meget interes- sant, vist, at, naar den kvadratiske Ligning er reduktibel, gives der andre Ligninger af n'* Grad, nemlig rd væsentligt forskjel- lige Former, der tilfredsstilles ved det nævnte Udtryk for x. Uden at føle noget Nyt til Hr. Sylow's Arbeide i- dette Punkt skal jeg til yderligere Belysning af Sagen som Exempel betragte Lignin- gen af 5te Grad. | Den almindelige Ligning af 5te Grad kan reduceres til Formen: 25 + Bz* 4 C7? + Dz + E= 0. Hvis denne Ligning var algebraisk opløselig, har Abel vist, at Rodens Form maa være: 5 =p" 4 bp" + op" + dp. Abel har fremdeles vist, at b, c, d maa være rationale Funk- tioner af Ligningens Koefficienter (B,C, D, E) og af p. Han har endelig vist, at hvis Ligningen er algebraisk opløselig, maa Stør- relserne p, bp?, c5p3, dp* være de 4 Rødder i en Ligning af 4de Grad, saa at Roden ogsaa kan stilles under Formen: 5 = Ri" + Ra" + By! 4 Rå, hvor Ri, Ra, R3, Ri ere Rødderne i den nævnte Ligning af 4de Grad. Man kan uden store Vanskeligheder finde Relationerne " En Ligning kaldes trreduktibel, naar den ingen Rod har fælles med en Ligning af lavere Grad, hvis Koefficienter ikke indeholde nogen Rodstørrelse, der ikke forekommer i den oprindelige Lignings Koefficienter. Ere altsaa Ligningens Koefficienter, rationale Tal eller rationale Funktioner af andre givne Størrelser, saa er Ligningen irreduktibel, hvis der ingen Ligning gives af lavere Grad, hvis Koefficienter ere rationale, og som har en Rod fælles med den givne Liggping. I modsat Fald er Ligningen reduktibel. Saaledes er Lign. x* — a*=0 reduk- tibel, da den har en Rod fælles med Ligningen x+ ax” + a*x +a*=<0. Men å x*+1—0 er trreduktibel; den har vistnok en Rod fælles med Lign. r+2y2+ 1=8 men denne indeholder en Rodstørrelse Y 2, som ikke findes i x*+1=90. 439 mellem Koefficienterne B,C, D, E og Størrelserne p, b, c, d. Man finder: ! | =p+-[b>—5(cd—b*d— be*”-b30)] p*+[c>4-5(b*cd*—be3d+ +c?d*— bd? ]p3-d*p4 (10) D= — 5bp+-5(d*”— bed— b*d+-b?c*”—c3)p*—5cd3p3. — C=5(06"+-0)p+5(bd"-c"d)p>. B= — 5(d+-bo)p. | Ere nu to af Rødderne i Ligningen af 4de Grad lig Nul, re- duceres samme til en kvadratisk Ligning, og man har det ovenfor betragtede Tilfælde. Idet man sætter to af Koefficienterne b, c, d lig Nul, erholdes da følgende 3 Former for Roden: 1) 5 =p" + bp* 2) 5 =p* + op 3) 2 = på +- dp*. De tilsvarende 3 Ligninger erholdes ved at sætte 1)c=d=0, 2) b=d=0, 38) b=ece=0i Ligningerne (10). Man erholder da: 1) — E= p + böp?, D = — 5bp, — C= 50"p, B=0, hvoraf følgende Ligning: 55 — 5b?pz* — 5bpz — (p + b%p*) = 0, som tilfredsstilles ved % = p* + bp*. 2) — E =p + c5p*, D = — 5c%p?, — C= 5cp, B=0, hvoraf følgende Ligning: på * — Sepz? — 5c på — (pc) —= 0, som tilfredsstilles ved z=p : +ep*. 3)— E=p ++ d%*, D = 5d”p*, — C= 0, B = — 5dp, hvoraf følgende Ligning: 5 — 5Sdpz3 + 5d?p*% — (p + d*p*) = 0, som tilfredsstilles ved z = på + dp*. Betragtes disse 3 Former af Ligninger, saa sees, at de alle have den fælles Egenskab, at de tilfredsstilles ved et Udtryk af Formen 5= RA" + Be), hvor R,=p og R, har de 3 Former b%p”, c5p3, dp* eller mere almindeligt R»= k*Rj", hvor m efterhaanden antager Værdierne 2,3,4, og hvor ker en rational Funktion af Rj. Men undersøger man videre, hvorledes R, og R» afhænge af Ligningens Koeffici- enter, sees: ! Se Forfatterens Disputats for den philosophiske Doktorgrad, pag. 24. 440 1) Koefficienten for g?, som er 5b?p, giver divideret i Koeffi- cienten for %, som er 5bp, kvadreret, Størrelsen 5p. Skriver man altsaa Ligningen saaledes: 55 — 50%? — 587 — y=0, pa ga saa er p= RR å og PT NA Heraf følger, at saavel R; som Ra kunne udtrykkes rationalt ved Ligningens Koefficienter, og betragter man R, og R, som Rød- derne i en kvadratisk Ligning, bliver denne: Ba Ba rm +E (-F)= hvilken Ligning er reduktibel, da dens Rødder uden noget Rodtegn. lader sig udtrykke rationalt ved oa, B og y. 2) Skriver man Ligningen under Formen: å — 5053? — 53 — y=0, 3 3 erholdes: p = Ri, = G og c3p3 = Ra = Y — 3 Den kvadratiske Ligning bliver i dette Tilfælde: 3 3 RER +% (1 7 7)=0 hvilken Ligning ogsaa er reduktibel, idet den giver R, og R» ra- tionalt ved a, B, Y. | 3) Skrives Ligningen under Formen: gå — 5a2z> + 55 — Y=0, saa bliver B=0a2, og det er her umuligt at udtrykke R, og R» rationalt ved Koefficienterne a,B,y. Derimod har man: p + döpt= R, + Ra =", og p. döp* = Ri Ra = 92. Følgelig bliver den kvadratiske Ligning, som bestemmer R, og R», af følgende Form: R* — yR +05 = 0, hvilken Ligning er ?rreduktibel, idet Rj og R» findes af denne Lig- ning udtrykt ved et Kvadratrodtegn, som ikke kan bortskaffes, med mindre en speciel Forbindelsesligning skulde finde Sted mel- lem a og y. Af disse 3 Former af Ligninger indgaar kun den sidste i Lign. (9), hvoraf for n=35 erholdes: 441 £» — 5Br> +- 5B%% — A, hvilken falder sammen med 5 — Sdpz? + 5d”p”% = p +- d*p* naar man sætter dp = B og p +d*p*= A. De to andre Former vare: 5 — 5b?p%? — 5bpz = p+-b%p? og 33 — 50p3* — 5c*p?5 =p +- c9p3, hvilke ogsaa tilfredsstilles ved et Udtryk af Formen Ris + Rag, mer hvor R, og R» ere rationale Funktioner af Ligningernes Ko- efficienter, som nylig omtalt. Disse to sidste Former ere imidlertid ikke væsentligt forskjel- lige, og det er let at transformere Udtrykket for Roden i den sidste (5 =p" + ep) over i en Form analog med Udtrykket for Roden i den første (5 =p> + bp*). Sætter man nemlig 12 TE Å - Flå c5p?=p", saa er c'%6—p, hvoraf: p= 203" Uddrages m' 2 saa erholdes: PE op" =p"" og på tk =>", idet man for Kortheds Skyld sætter + , Som er en rational Funk- tion afp, lig et b'. Indsættes disse Værdier i Udtrykket s= p> +0p>, faaes: z=p" + op =p% +57", som er analogt med: 3 =p* + bp*. Indføres i Ligningen 23 — 5cpz* — 5c3p?% =p+cp> for c og p Størrelserne b' og p', faaes, idet man har cp = å = b"p" og Ep” —= E =b'p", følgende Form: 2 — 5b'%p'2* — 5b'p'2 = p" + b'%p"?, som er analog med: 2 — 5b?p2*? — 5bpz = p + b5p> Heraf følger altsaa, som Hr. Overlærer Sylow i sin Afhand- ling bemærker, at for n=5 gives der to Ligninger: 2? — 5b?pz? — Sbpz = p + båöp” og 2 — 5dpz3 — 5d*p*: = p +- d*p* (eller 25 — 5B:3 + 5B% — A), er begge tilfredsstilles ved Udtrykket :— Rj* + R»*, hvor R, og 2 ere Rødderne i en kvadratisk Ligning, og er denne Ligning or den sidstes Vedkommende i Almindelighed irreduktibel, men 'or den første stedse reduktibel. 442 Hvad her er sagt om det specielle Tilfælde n=5, kan be- handles generelt; man finder, som af Hr. Sylow vist, i sin Almin- 1 1 delighed Antallet af Ligninger, der tilfredsstilles ved x = R, "+R»", at være”. Af disse gives der dog kun em Ligning, bestemt ved Formel (9), hvor Ri og R, ere Rødderne i en irreduktibel kvadratisk Ligning, medens for de øvriges Vedkommende stedse R, og Ra kunne udtrykkes rationalt ved Ligningens Koefficienter. Det er denne irreduktible Ligning, der synes at have størst In- teresse, hvis almindelige Form, udviklet efter Potentserne af x=, Hr. Overlærer Sylow først har paavist i den oven nævnte Af- handling i Mag. f. Naturv., og som jeg i en tidligere Afhandling sammesteds har vist kan bestemmes ved Hjælp af en Determinant. Hvad her er sagt tilføier intet væsentligt Nyt, men vil maaske alligevel i en og anden Henseende være oplysende. å Torghatten. Af H. Mohn. Foredraget i Mødet den 16de Septbr. 1870. Paa Nordlands Kyst findes flere Steder Fjelde, gjennem hvilke der gaar fuldstændige Huller eller Tunneler, aabne paa begge Sider, saaledes at Dagen kan sees tvers igjennem dem. Det mest storartede og tillige det mest tilgjængelige og paa Grund deraf det mest bekjendte af disse Fænomener findes ved Fjeldet Torghatten, beliggende i Brønø i søndre Helgeland, lige ved det søndre Indløb til Brønøsund, paa Øen Torget under 659 24' nordlig Bredde og 129 6.6 østlig Længde fra Greenwich. Fra alle Kanter viser Torghatten sig som en temmelig regel- mæssig Paraboloide, der hviler paa en bredere Grundflade, som optager den sydostlige Del af Øen. Højden af dens øverste Top er efter 2 meget nær overensstemmende Maalinger med Sextant, tagne fra Brønø Kirke, 808 norske Fod (252 Meter) over Havet. Det Parti af Øen, hvorpaa Torghatten hviler, har en Bredde fra Vest mod Øst af 1 Mil fra Strand til Strand. Hullet gaar igjennem selve Torghatten eller den parabolo- ideformede Top. Naar man staar ved den Ende, som vender mod Indlandet, ser man gjennem Hullet det yderste af Vigten i Hullets Midte. Dette giver Retningen Syd 429 Vest. Fra den vestre eller ydre Ende ser man den østlige Aabning i Retningen mellem NO. og ONO. efter Compasset, det er misvisende Retning N. 569 0. Med Misvisningen 181 Grad bliver den retvisende Ret- ning N. 3749 Q. Den midlere Retning af Hullets Længdeaxe bliver saaledes N. 409 0. til S. 409 V. Hullets Vægge ere i Længde- retningen temmelig jevne, saaledes at et Grundrids af Hullet ikke frembyder nogen særegen Krumning. Hullets hele Længde er 520 Fod (163 Meter). 444 Bredden af Hullet er mindst omtrent ved Midten og størst ved begge Ender. Sidevæggene ere temmelig parallele, saaledes at Bredden er paa det nærmeste den samme ved Taget som ved Bunden. Ved den nordøstlige Indgang er Bredden 70 Fod (22 Meter). Den aftager henimod Midten, først langsomt, derpaa raskere, saaledes at den ganske nær ved Midten gaar ned til 36 Fod (11 Meter), hvorpaa den atter voxer temmelig jevnt, indtil den ved den vestre Udgang er 88 Fod (28 Meter). Hullets Bund, der bestaar af lutter løse Stene, har en tem- melig uregelmæssig Form. Den er højest ved den østre Indgang, nemlig 457 Fod (144 Meter) over Havet. Derfra sænker den sig, paa en Strækning af 80 Fod (25 Meter), 21 Fod (6.6 Meter), alt- saa med et Fald af 1 paa 4. Herfra styrter Bunden sig endnu brattere ned, idet den falder 60 Fod (19 Meter) paa 145 Fods (45.5 Meters) Længde, altsaa med et Fald af 1 paa 2.4, til Hullets næst laveste Punkt. Fra dette gaar en liden Bakke op og derpaa en lidt større ned indtil Hullets laveste Punkt, der ligger 345 Fod (108 Meter) fra den østre og 175 Fod (55 Meter) fra den vestre Indgang, i en Højde af 354 Fod (111 Meter) over Havet. Herfra stiger Bunden gjennem svagere Undulationer indtil den vestre Indgang, som ligger 392 Fod (123 Meter) over Havet. Bunden ligger i Midten temmelig ret mod Siderne, men kaster sig ved Enderne paa skraa. Ved den østre Ende er den højest mod NV., ved den vestre Ende er den højest mod S0. Saavel den østre som den vestre Indgangs Bund danner Høj- depunkter, hvorfra Uren, der danner Bunden, skraaner nedad, | dels indad mod Hullet, dels udad mod Dagen. Den stejleste Ur ligger ved den nordøstre Ende. Ved den vestre Ende er den | mindre stejl i en Strækning af 720 Fod (226 Meter), paa hvilken | Uren synker 53 Fod (17 Meter), altsaa 1 paa 18, men derpaa falder den 1 paa 7 i en Strækning af flere hundrede Fod ned mod Øens lavere Del, hvor Uren ophører. Hullets Højde er meget forskjellig. Det er lavest ved den østre Indgang, hvor Afstanden fra Bunden til Taget er 64 Fod (20 Meter). Herfra sænker Taget sig først lidt, men løfter sig 445 strax igjen og stiger temmelig jevnt indtil den vestre Ende, hvor det hæver sig indtil 239 Fod (75 Meter) over Bunden. I Midten af Hullet er Højden omtrent 200 Fod (63 Meter). Tagets Tver- linier ere, især i Midten af Hullet, tildels uregelmæssige og ligge paa sine Steder sterkt paa skraa, saaledes at Højden bliver be- tydelig større paa den ene Side end paa den anden. Det er især paa den nordvestre Side, at Højden holder sig størst. Af de an- førte Dimensioner ser man, at Hullets vestre Aabning er meget større end den østre. Fjeldets Top ligger 266 Fod (88 Meter) over Tagets Midte. Hullets Sidevægge ere ikke verticale, men helde omtrent 12 Grader med Qverdelen mod Sydost. Tversnittene blive saaledes rhomboid- eller trapez-formige Figurer, hvis parallele Langsider staa paa Højkant, undtagen ved den østre Indgang, hvor de ver- ticale Sider ere de korteste. Strax udenfor begge Indgange hæver Fjeldet sig temmelig lodret op i en Bredde, der svarer til Hullets Bredde, og gaar efterhaanden over i den øverste Tops Afrunding. Hullets Side- vægge fortsættes udenfor samme i en ganske svag divergerende Retning, ganske som om Hullet var fortsat, saalangt som Fjeldet naar i Hullets Højde, blot at Taget er nedstyrtet i den under- liggende Ur. Begge Indgange til Hullet faar saaledes paa en Maade Formen af en firkantet Tragt, hvis øvre Flade er meget sterkere tilbagebøjet end de øvrige, medens Sidefladerne gaa tem- melig spidst indad. Efter de tagne Maal af Hullets Dimensioner beløber dets Rum- indhold sig til 5,430,000 Kubikfod eller 25,140 Kubikfavne (167,700 Kub.-Meter). Heri er ikke medregnet det Rum, som optages af Uren i Bunden. Som Følge af den vestre Indgangs Højde, Tagets nedadgaa- ende Skraaning og Bundens opadgaaende fra denne Kant, er Hullet langt lettere at se fra den vestre Side, end det er fra den østre. Fra Vestsiden er det synligt i næsten fuld Udstrækning allerede. fra Stranden af selve Øen lige under Hatten, medens det paa stsiden er saavidt, at man ser det fra Brønøsundet, der, hvor Dampskibet passerer. 446 Ifølge Retningen af Hullets Længdeaxe, hvis Azimuth er — S. 409 V, eller N. 409 0Q., kan Solen sees gjennem Hullet saavel fra den ene Side som fra den anden. å Hele Torghatten med Qmgivelser bestaar af Granit. Denne er af middels Korn, har kjødrød Feldspath, lidet Kvarts og sort Glimmer, hvis Anordning gjør Granitten tildels stribet af Udseende. Mellem Granitten nede ved Stranden og Granitten i selve Hullet, saavel i dets Sidevægge som i den fra Taget nedfaldne Sten, er Forskjellen kun ganske ringe; af Udseende er det den sidste, der er den fasteste. * Som ovenfor nævnt dannes Hullets Bund af Ur. Denne skyl- des saagodtsom udelukkende Nedfald fra Taget, hvor man frem- deles ser friske Brud, medens Hullets Sidevægge bære et sterkt Præg af at være gamle Vægge, forhenværende Sletter i den mas- sive Granit. Paa mange Steder faar man det samme Indtryk af Tagets Beskaffenhed. Uren fortsættes temmelig langt udenfor Hullet paa begge Sider; hvor stor dens Dybde inden Hullet er, lader sig ikke bestemme og saaledes heller ikke Kubikindholdet af Uren eller det samlede Kubikindhold af den i Tidernes Løb løsnede Stenmasse. Intetsteds er der i Hullets Bund fast Fjeld at se, medens de nedfaldne Stenblokke tildels have ganske bety- delige Dimensioner, der strække sig over næsten halve Hullets Bredde. Den over Hullet hvilende Bergmasse er meget tæt. Det er kun ved begge Indgange, at der drypper Vand ned fra oven, medens i det indre af Hullet de nedfaldne Stene have bevaret en merkværdig frisk Qverflade. Vegetation findes kun ved begge Ender, aldeles ikke inde i Hullets Bund. Paa mange Steder i Torghatten ser man ligesom en Begyn- delse til Huledannelse, som synes at skyldes verticale og hori- zontale Sletter i Granitten. Paa den vestre Side fortsætte Hullets verticale Vægge sig, nedenfor Urens nederste Ende, i to parallelt løbende meget dybe Revner, hvis indbyrdes Afstand er omtrent den samme som Hullets Bredde ved Indgangen. Paa den østre Side er alt dækket af Ur, der bærer en temmelig frodig Vegetation. Fra Torghatten af skyder en Axel sig mod Sydvest henimod 447 Stranden. Paa begge Sider af denne, langsmed samme, altsaa søndenfor Hullet, findes en Række af større Granitblokke, der danne en horizontal Banke, hvis øverste Flade ligger paa Sydost- siden 50 Fod (16 Meter) og paa Nordvestsiden 76 Fod (24 Meter) over Havet. på Angaaende Dannelsen af Hullet i Torghatten skal jeg kun henvende Opmerksomheden paa følgende Punkter, som forekomme mig at maatte tages i Betragtning ved Bedømmelsen af dette Spørgsmaal. Efter hvad der berettes, er Gangen gjennem Hullet om Vaa- ren farlig paa Grund af Nedfald af Stene. En saadan Proces, stadigt gjentaget, maa lede til, at Hullets Sted maa forandres i Tidernes Løb, idet Taget løftes og Bunden ligesaa. At den største Mængde af den i Bunden liggende Ur er dannet ved Nedfald fra Taget, derom synes Tagets ru Form og Sidevæggenes glatte Ud- seende at vidne. OQg de talrige begyndende Huledannelser rundt omkring i Torghatten tyde hen paa, at Granitten her paa Grund af sine Sletter i vertical og i horizontal Retning er let udsat for Sønderfaldning paa den anførte Maade. Hovedretningen af de verticale Sletter viser sig ogsaa overalt at være parallel med Hul- lets Sidevægge og med de dybe Revner paa Vestsiden i disses Forlængelse. Noget Tegn til, at Hullets Plads skulde betegne et større Blærerum i Granitten, har det været mig umuligt at iagttage. - Foruden den nævnte Anledning til Stenmassens Sønderlem- melse udfordres til Hullets Dannelse en Kraft, der har transpor- teret en Masse af 25,140 Kubikfavne Granit ud af det Rum, der nu udgjør Hullets Rumfang. Blandt de under de nuværende For- hold virkende Kræfter er der ingen, hvem man kan tilskrive dette Arbejde. Hullets Bund ligger paa et Niveau, der er 350 til 400 Fod over den nuværende Vandstand. Tænkte man sig Landet liggende saameget dybere, saa vilde man i den sterke Strøm, som Flo og Fjære bevirker i disse Farvande, især om den kunde sættes i Forbindelse med Ismasser, have en Kraft, der — saa- ledes som man paa flere Steder i Nordland har Anledning til at lagttage — ikke turde være for svag til at udføre en anselig Sten- 448 transport. At en saadan, under andre Niveauforholde, er udført ved Torghatten, derom synes Bankerne paa begge Sider af den mod Sydvest udstikkende Axel at vidne; disse Bankers Overflade er slaaende ved sin horizontale og jevne Udstrækning. Skurings- merker har jeg ikke kunnet opdage ved Torghatten, hverken inde i Hullet eller udenpaa Fjeldet. Uren udenfor begge Hullets Ender skyldes vistnok Nedfald fra Tagets yderste Partier. Det ser virkelig ud til, at Tagets Endepartier af denne Grund efterhaanden rykke længere og længere tilbage, saaledes at der efterhaanden udskjæres en Rende, medens Hullets Længde forkortes. Fortsættelsen af denne Proces vil lede til Dannelsen af en Revne, istedetfor en Tunnel, saasnart den sidste Rest af Taget er nedstyrtet. Man vil da faa et Fæ- nomen, der ligner Kinnekloven paa Kinn. Foruden Hullet i Torghatten findes der i Nordland endnu 3 andre lignende Dannelser, om hvilke jeg har indhentet følgende Efterretninger. Paa Moskenesøen i Lofoten ser man fra Østsiden af, fra Sundstrømmen, paa et Sted i Vest for Thorsfjord, højt oppe i Fjeldet et trekantet Hul, hvis horizontale Grundflade ligger øverst, og hvis Toppunkt, hvor Vinkelen er spids, ligger nederst. Hullets Tag er ganske lavt, kun som en stor Sten. Hullets Retning er fra Øst til Vest. Fjeldet kaldes Risebaaden, da Hullet ser ud Å som Aabningen mellem en lodret Fjeldvæg mod Syd og en mod denne opstillet, paa Højkant staaende Baad, der støtter sin Stevn ro Taget — og Ripe mod Fjeldet. I Throndenes Sogn 'paa Øen Gryten er et Fjeld, kaldet Toppen, hvori der er et næsten cirkelrundt Hul, 1000—1500 Fod over Havet. Mellem Hullet og Fjeldets Top er omtrent 500 Fod. Dets Retning er fra Syd til Nord. Det kan sees fra Topsundet. Paa Vestsiden af Senjen ligger Fjeldet Qxehornet, i hvilket der er et firkantet Hul i en Højde af over 1000 Fod over Havet. Hullet strækker sig fra NNO.—SSV. og helder skraat mod Syd, saaledes at det kun kan sees fra Sydkanten. 449 Efterat jeg havde nedskrevet foranstaaende Beskrivelse over Torghatten, der støtter sig til de Maalinger, jeg foretog paa Stedet den 2den August 1869, blev jeg opmerksom paa Major Vibes Be- skrivelse over samme i Petermanns Geographische Mittheilungen, Ergånzungheft 1860. Naar man sammenligner de i denne Af- handling meddelte Tegninger af Torghattens og Hullets Udseende med de Fotografier, som bleve tagne under mit Ophold i Torg- hatten af Hr. Fotograf Kirkhorn fra Molde, finder man betydelige Forskjeller. Det samme er Tilfældet, naar man sammenligner de af Vibe angivne Dimensioner med de af mig fundne. Vibe angi- ver Hullets Længde til næsten 900 Fod, jeg fandt 520 Fod. Vibe angiver: Højden ved den østlige Indgang til 120 Fod, i Midten til 90 Fod, medens jeg fandt respective 64 Fod og 200 Fod. Mest paafaldende var mig Vibes Beskrivelse af Hullets Bund, som han angiver at være ganske jevn, dækket med fin Sand, saaat man til Nød kunde kjøre. derinde, og kun bedækket med enkelte Klip- pestykker, hvilket alt stemmer med hans Tegning, medens jeg fandt Hullets Bund bestaaende af en Ur med usædvanlig skarpe Stene og med Heldninger af indtil 1 paa 2.4. Da Vibes Besøg i Torghatten fandt Sted i 1829, altsaa 40 Aar tidligere end mit, vaktes min Formodning om, at der i Mellemtiden kunde være skeet store Indstyrtninger, som havde frembragt den forandrede Tilstand, som de to Beskrivelser synes at antyde. Af de Beskri- velser af Torghatten, som findes hos P. Claussøn (henved 1600), Pontoppidan (1752), hvis Dimensioner af Hullet ere i højeste Grad overdrevne, Blom (1827) og Lessing (1880), hvilke samtlige vise sig ikke at bero paa udførte Maalinger, kan intet hentes til Op- lysning om dette Spørgsmaal. Jeg henvendte mig derfor til en Mand, der i mange Aar har boet i Nærheden af Torghatten og saagodtsom hvert Aar besøgt dette Sted, med Forespørgsel, om der i de sidste 20 Aar havde foregaaet merkelige Forandringer i Hullets Udseende. Gjennem Hr. Doctor Qvale modtog jeg føl- gende Oplysninger : pJeg var paa Torget forleden Dag og con- fererede med alle de ældre Folk, som ere der. Kun en var der nu af de Folk, som i 1829 fulgte Vibe op i Torghatten, og denne Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. | 29 SSI IIIS JF SI y / VI 7 (|) VA DNI po FILL ap == Poe Er AE 452 Mand, Gaardmand Christen Johan, var da 19 Aar gammel. Han siger, at Torghathullets Udseende da i alt væsentligt var ganske som nu; kun er der nu udraset nogle flere Stene. Saavel Chri- sten Johan som de Andre, jeg talte med, ere enige om, at Hullet ingen væsentlige Forandringer har undergaaet i de sidste 50 Aar. Ingen kan erindre, at der har været flad Sandbund, saadan som Vibe beretter. Hvert Aar om Vaaren udraser enkelte Stene, men man har aldrig i de sidste 50 Aar bemerket noget større Stenras et enkelt Aar, ligesaalidt som man har noget Sagn eller nogen Beretning om et saadant. Hullet har i de senere Aar ingen For- andringer undergaaet, som ere saa væsentlige, at Beboerne paa Torget ere blevne opmerksomme derpaa. Christen Johan siger, at han ej bestemt kan erindre, at Vibe gjorde Maalinger i Hullet, hvorimod V. fra Toppen foretog Maalinger*. Man maa herefter antage, at Vibes Beskrivelse er givet efter Hukommelsen, mange Aar efterat han havde besøgt Torghatten, uden at være støttet til bestemte Maalinger. Den Tilstand, hvori jeg fandt Torghatten i Sommeren 1869, er væsentlig den samme, som den har havt i saa lang Tid tilbage, som de ældste Folk paa Stedet kunne erindre, og rimeligvis den samme, som fandt Sted for flere hundrede Aar tilbage. De Maalinger, hvis Resultater jeg har anført, ville i Fremtiden kunne tjene til at paavise større Forandringer, om saadanne skulde indtræffe. Mine Højdemaa- linger i Torghathullet ere udførte med det meteorologiske Instituts Rejse-Normal-Barometer, sammenlignet med samtidige timevise- QObservationer ved Brønø Stations Barometer. Ved Beregningen er taget Hensyn til alle fornødne Correctioner. Enkelte Punkter inde i Hullet ere bestemte efter Aneroidbarometer, der samme Dag og samme Sted oftere sammenlignedes med Kviksølvbaro- metret. Hullets Bredde og Længde bestemtes ved directe Maaling - med Maalebaand. Tagets Højde bestemtes efter Maalinger med Sextant; disses Resultater ere de mindst. sikkre. Stigningen maaltes tildels med Wredes Nivellerspejl, der ogsaa tjente til at fixere Horizonten for Sextantmaalingerne. | De medfølgende Træsnit, af hvilke det første viser Torghat- k å 453 Hullet seet fra den nordostlige Indgang og det andet Torghatten seet fra Stranden paa Øens Sydvest-Side, ere skaarne efter Fo- tografier tagne samme Dag, som jeg besøgte Torghatten, af Fo- tograf Kirkhorn fra Molde. Anaxagoras og- Atomistiken, Kritiske Bemerkninger af M. J. Monrad. (Foredraget i Møde den 22 April 1870.) I Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1867 S. 129 føg. er optaget en Afhandling af Professor Lyng ,Om Anaxagoras's Plads i Philosophiens Historie%. Lyng søger der i Overeensstem- melse med Hegel og Zeller, men i Modsætning til den Orden, jeg har fulgt i mine Forelæsninger, at vise, at Anaxagoras bør sættes efter Atomisterne og umiddelbart foran Sophisterne. Da denne Afhandling blev foredraget i Selskabet, søgte jeg vistnok strax at imødegaae den ved et Par Bemerkninger, hvoraf et kort Referat ligeledes er optaget i Forhandlingerne 8. 134 fg. Men disse maatte naturligviis være i høi Grad utilstrækkelige, idet den hele Sag ikke egner sig til at behandles paa staaende Fod. Da visselig Meget synes at tale for Lyngs Ordning, da denne ogsaa støttes af Auctoriteter, som jeg vistnok i sin Tid kun ugjerne har forladt, foresatte jeg mig med Tid og Leilighed at underkaste denne Sag en fornyet Drøftelse efter Kilderne. Spørgsmaalet kan synes ørkesløst, især da det øiensynligt er uden chronologisk Betydning, idet de Philosopher, om hvem her er Talen, synes at have været noget nær samtidige. Naar man da kun — vil man mene — giver det rette Begreb om deres for- skjellige Systemer, kan det være ligegyldigt, i hvilken Orden man stiller dem. Men Sagen er, at det rette Begreb om et philosophisk System tilsidst kun fattes i dets Forbindelse med andre; og jo mere man her indrømmer, at Ordenen beroer paa indre Grunde 9: saadanne, der ligge i Systemernes egen Charakter, desto mere øiensynligt bliver det, at den Plads, man tilsidst anviser dem i Tan- kens fornuftmæssige Udvikling, omvendt maa have Indflydelse paa Opfatningen af hvert enkelt Systems Væsen. En Strid om Syste- 455 mernes Orden er saaledes i Virkeligheden en Strid deels om de enkelte Systemers Begreb, deels om den hele Udviklings Lov. Lyng støtter sin Opfattelse fordetførste til Zeller, der hos Anaxagoras vil have fundet en udtrykkelig Polemik mod Leukips Lære ,angaaende de tre Hovedpunkter, hvori han afveg fra denne, nemlig angaaende tyym, xevöy og det Mindste*, og søger dernæst ved en egen Bemerkning at give idetmindste en af Zellers Grunde forøget Vegt og en mere central Betydning for Anaxagoras's hele System. Jeg skal her ogsaa fordetførste undersøge Zellers Grunde. I. Anaxagoras skal altsaa, efter Zellers Mening, have taget Hensyn til Leukip i sin Bestridelse af det tomme Rum. Han kan derved ikke have tænkt paa Pythagoreerne; thi for dem har det tomme Rum endnu ikke denne Betydning, og Parmenides og Empedokles, der ogsaa ere Modstandere af denne Forudsætning, . værdige den dog ingen Gjendrivelse. Først Atomistiken synes at have givet Anledning til nærmere Drøftelse angaaende Mulig- heden af det tomme Rum. | Man seer let, at dette Arguments hele Vægt beroer paa, at Anaxagoras's Bestridelse af det tomme Rum har en ganske anden Betydning, end Forgjængernes, og navnlig en saadan, der kun er forklarlig ved Atomistikens Mellemkomst. Zeller siger ogsaa, at Anaxagoras ,udførlig og ved physikalske Grunde gjendriver Antagelsen af det tomme Rum*. Men som Hjemmel herfor paa- beraaber han sig væsentlig kun et Sted hos Aristoteles, hvor denne dadler Anaxagoras og nogle Andre, fordi de, for at modbevise det Tomme, blot viste, at Luften er Noget, ,idet de trykkede paa Læderflasker, visende hvor sterk Luften er, samt optog den i Vanduhrene*.? Dette er den hele udførlige Gjendrivelse — ikke 3 Zeller, die Philosophie der Griechen I, S. 710. 2 Oi uer ovr demtvvrar merpæoueror aS ov» otiv (TO uevov), ovx på pBov- Aovtat A&yer og avSpwor uérvov, tovt 2åertyxover, «AX dæuapravorres A&yovöw, mönep Ava&ayopas nat oå tovrov Tov Tpomor EXtyxovres.. "Emideinvvovdi yap ort E6tt 1. 0 anp, GTpeBAovvtes TOUS «6KOUS nat deruvuvres os 16xvpos 0 anp al éranokaufarorres &v rais uAeYUSpars. Arist. Phys. IV, 6. Angaaende det Sidste efr. Empedocl. apud Arist. de respir. e. 7. 456 at tale om, at Aristoteles der ikke udelukkende taler om Anaxa- goras, men tager ham sammen med ,de Øvrige, der følge samme Beviismaade.* Det var dog i sig selv ikke urimeligt, at senere Forskere, der behandlede samme Emne, som Forgjængere, toge Sagen efter- haanden grundigere og udførligere, uden at man derfor behøver at forudsætte noget mellemkommende modsat System. Thi som Modstandere have de ikke altid just philosophiske Systemer, men udbredte populære Meninger. Anaxagoras og de Øvrige, som Aristoteles dadler, synes nu netop at have havt saadanne for Øie, idet de paavise, at Luften er noget Virkeligt, hvilket den Uoplyste let overseer. Zeller indrømmer selv, at dette Beviis mod det Tomme er utilstrækkeligt! — navnlig, kan man tilføie, mod det atomi- stiske Tomme. Man maatte saaledes snarere kunne slutte, at Anaxagoras ikke har kjendt denne Lære; ellers maatte han have: gaaet grundigere tilverks. Et saadant Indtryk faaer man ogsaa ved videre at forfølge Aristoteles's Yttringer paa hiint Sted. Thi han bemerker udtrykkelig, at hine Grunde slet ikke lade sig bruge mod det Begreb om det Tomme, som Leukip og Demokrit have opstillet, hvilke snarere have gaaet ind paa Problemet, hvilket de Første ikke engang have mødt ved Indgangen. Naar Zeller i Forbindelse hermed henviser til et Par Frag- menter af Anaxagoras, hvor denne fremhæver Tilværelsens Fen- hed og benegter Stoffernes Adskillelse, saa kunne vi heri saa meget mindre see noget bestemt Hensyn til Atomistiken, som ganske lignende Yttringer forekomme allerede hos Parmenides. Saaledes heder det hos Parmenides v. 78 fgg. (hos Mullach) 9 , Å er PE. Oude dtalpetov EoTtLy, Emel AV EaTLV OuOtov, 3 pr r ovde tl my påÅAAOv, TO EV eloyov piv Euvéyerian, BR r Y , p V 3 ovdé TL VeLpOTEPOV * TAY ÖdE TEAEOV ETTLY EOVTOC" - ' v > ; 2N N AJ SN Ja TW EVVEXEg TAV ETTLV, EOV YOAP EOVTL TENOLEL. og v. 91 føg. ! Zeller 1, 679. 457 Os vap oamotumåéer! två sov töv ovtor Hyssdar, oYte oxtdvapevov TAVTY TAVTOG KATA KÖTP.OV OYTE TVYLOTAPEVOV. Sammenligner man hermed de paaberaabte anaxagoreiske Frag- menter, neml. Fr. 9 (hos Schaubach): 6vd3 Sceoxolvetat ovdt amo- wolvetar Etepov amd tvod Erépov, og Fr. 11 (Mull. Fr. 13) ov xeywp.- gta va år Evi xospu Gudé amonduomtar mehtuet, odte TO Veppöv mmo Töv WVvyypöy, oVte to VuXpoy amd TOV Fepuöv: saa skal man have van- skeligt for at sige, hvad der heri skulde forudsætte Atomistikens Mellemkomst. Det af Anaxagoras tilføiede Exempel -odte 73 9sp- uov &c. synes nærmest at sigte til Empedokles og passer aller- mindst paa Atomistiken, hvor der jo ikke var Tale om at skille det Varme fra det Kolde. Hvor nær den anaxagoreiske Lære om Tilværelsens uadskilte Sammenhæng og den dermed forbundne Forkastelse af det Tomme ligger den eleatiske Philosophie, viser sig til Overflod ogsaa deri, 'at denne Skoles sidste Repræsentant Melissos ogsaa har den samme Lære og det efter Zellers egen Opfatning væsentlig i den samme mere udviklede Form, som han finder hos Anaxagoras. Thi ogsaa hos Melissos, mener han, spiller Begrebet om det Tomme en Rolle, som det ikke har hos Parmenides og Zenon; hos M. bliver ikke blot det Værendes Fenhed, men ogsaa Bevægelsens Umulighed beviist af det Tommes Utænkelighed, og Antagelsen af deelte Legemer, der blot ved Berørelse komme i Sammenhæng, bliver udtrykkelig bestredet?. Men derfor vil Zeller rigtignok ogsaa, at Melissos skal have taget' Hensyn til Atomistiken, der alene af de physikalske Systemer skal have hiin Antagelse (af deelte Legemer o. s. v.), ligesom ogsaa alene den havde forsøgt at forklare Bevægelsen formedelst det tomme Rum. At det om- -* I Forbigaaende bemerkes, at det ikke er nødvendigt enten med Karsten at læse aæorun&eirar é0r &c,, eller, som Zeller vil, forstaae amorun&et intransi- tivt; det er 2. pers. fut. med. (at forbinde med det foregaaende Imperativ A&v608): »du vil ikke kunne afskjære dig et Stykke af det Værende, saa at det ikke hænger sammen med det andet*. ? Zeller S. 656. 458 vendte Forhold skulde finde Sted, nemlig at Atomisterne snarere skulde have laant et saa vigtigt Begreb fra Melissos, kan han ikke tænke sig, efterdi den Sidste jo ikke er berømt som nogen skarp Tænker. Det hjælper ikke, at endog Aristoteles (gen. & corr. 1, 8) snarere synes at antyde det sidste Forhold. ! Disse Grunde vil man nu vistnok for Melissos's Vedkommende finde meget lidet tilfredsstillende. Det er ikke engang sandt, at Læren om Legemernes Adskillelse ved det Tomme udelukkende findes hos Atomisterne, da den meget mere, efter Aristoteles's bestemte Vidnesbyrd>, allerede tilhører Pythagoreerne, hvis An- skuelse i saa Henseende Zeller selv finder ,verwandt* (Zeller 593). Kanskee regner Zeller ikke Pythagoreismen til ,,physikalske Sy- stemer* og kan forsaavidt have sine Ord i Behold; men det ind- sees da heller ikke, hvad en saadan Distinction her kan gjøre til Sagen. Og nu den Tanke at sætte Læren om det Tomme i For- bindelse med Bevægelsen og anvende den som et Argument for eller imod denne, hvilken skal ligge for høit for Melissos's ringe Å Grad af Skarpsindighed! Men netop for Melissos maatte denne Vending af Sagen ligge temmelig nær. 'Thi begge Sætninger: der er intet Tomt, og: der er ingen Bevægelse, vare i den elea- tiske Skole forlængst antagne, og Melissos behøvede nu vistnok ikke at være en Tænker af første Rang for at finde paa at sætte disse Tanker i Forbindelse og lade den ene støtte den anden. Især da den indirecte Beviismaade mod Bevægelsen allerede var bragt i Gang af Zenon, der iblandt Andet meente, at Bevægelsen forudsatte en Discretion af Rumpunkter, der ophævede sig selv. Man maa dog ikke gjøre Melissos altfor dum heller og fraskriv ham al Tænksomhed. Qg paa Anaxagoras har denne ,forandrede Betydning af Læ- ren om det Tomme* ingen Anvendelse. Thi da han antager Be: vægelsen, men forkaster det Tomme, kan han netop ikke lægg den Betydning i det Sidste, at det er en Betingelse for den Før ste. Havde han nu udviklet sin Lære under Indflydelse af Ato 1 Zeller 1. c. ? Arist. Phys. IV. 6. 459 mistiken, saa maatte man netop vente et Forsøg paa at bevise Bevægelsens Mulighed uden det Tomme. Men hertil findes neppe Spor. : Overhoved er den hele Tale om den væsentlig forhøiede Be- tydning af Læren om det Tomme kun en tvungen Nødhjælp til at bortforklare den utvivlsomt tidligere Forekomst af denne Lære, der, uafhængigt af Atomistiken, har været noksom baade forfeg- tet og bestridt, til uden det sidste Systems Mellemkomst at moti- vere Anaxagoras's Behandling deraf. Zeller har seet, at naar han skulde gjøre det sandsynligt, at Anaxagoras i sin Lære om det Tomme nødvendigviis maatte have taget Hensyn til Atomisterne, saa maatte det Samme — ja i for- høiet Grad — gjælde om Melissos. Saa langt har Conseqventsen ført ham. Men den sidste Conseqvents heraf har han dog ikke draget. Thi, forudsat, at det fremhævede Punkt var af væsentlig Betydning til at bestemme Systemernes Orden — og som saadant bliver det jo behandlet —, maatte det føre til, i den hele syste- matiske Sammenhæng at sætte ikke alene Anaxagoras, men lige- saavel Melissos bagefter Atomisterne. Men er nu dette vist med- rette forekommet Zeller altfor urimeligt, saa bortfalder dermed ogsaa denne Grund til at sætte Anaxagoras efter Atomisterne. Thi i dette Punkt maa han dele Skjebne med Melissos; ja Grun- den kunde endog være saameget sterkere for den Sidstes Ved- kommende, som han sandsynligviis er ikke lidet yngre. Sagen er vel ellers den, at selv om det kunde bevises — hvil- ket ifølge det Foregaaende ingenlunde er beviist og hvad der ikke engang forekommer mig sandsynligt — at Anaxagoras (eller Melissos) virkelig i sin Polemik imod det Tomme havde havt Leu- kip for Øie, saa vilde dette ingenlunde være tilstrækkelig Grund til i Systemernes historisk-dialektiske Udvikling at sætte Hiin efter Denne. Thi forudsat, som der jo kan være nogen Grund til (uag- tet Leukips Levealder stedse bliver høist uvis), at Anaxagoras og Leukip ere samtidige, ja selv om den Sidste var adskilligt yngre — saa er der Intet iveien for at antage, at Anaxagoras, om end hans philosophiske Hovedretning havde ganske andre Forudsæt- 460 ninger, dog senere kan have lært Leukips System at kjende, og at han under Fremstillingen af sit System kan have polemiseret mod en og anden af dets Sætninger. Men fordi der f. Ex. i Kants senere Skrifter kan findes Polemik imod Fichte, falder dog Ingen paai Philosophiens Historie at sætte Kant efter Fichte; og ligesaa lidet troer jeg, at en af vore Ffterkommere, der skal gjøre Rede for Philosophiens Udvikling i vort Fædreland, vil finde paa at sætte Monrad efter Lyng, fordi jeg baade her og i tid- ligere Skrivter har bestridt nogle af min Collegas Paastande — og det uagtet i nærværende Punkt L. har sluttet sig til de Æl- dre, Hegel og Zeller, medens min Synsmaade er en Novation. II. Ligesaa svagt er Zellers Beviis for, at Anaxagoras 1 sin Lære om» det Mindste og den uendelige Deelbarhed skal have taget Hensyn til Atomisterne. Han benytter der kun det ogsaa af Lyng anførte Frag. 15 hos Mullach, hvori bemerkes, at der gives intet Mindste, da det Værende ikke ved uendelig Deling kan blive til Intet * — ythi, heder det, Atomistiken støtter just Antagelsen af udeelbare Legemer med den Paa- stand, at ved uendelig Deling vilde Tingene blive til- Å intetgjorte, hvorimod Zeno vel ligeledes havde antydet det * Sidste, men gjort en anden Anvendelse deraf.*> ED EN ES NE P Spørger man nu om Hjemmelen for, at Atomisterne netop paa den anførte Maade begrunde sin Paastand om den endelige Deelbarhed, saa henvises vi af Zeller kun til Arist. de gen. & corr. I, 2. 316, a 13 seqq., hvor vistnok Spørgsmaalet om endelig eller uendelig Deelbarhed til begge Sider drøftes. Men skjønt en Tankevending, der, blandt flere, anføres til Fordeel for den første (den endelige Deelbarhed), vistnok stemmer nogenlunde overeens med den, der af Zeller tillægges Atomisterne, saa beroer det netop kun paa en Gisning, at Aristoteles paa hiint Sted har Demokrit for Øie og gjengiver hans Tanke. Og det siger altfor I ovTE TOV GUILPOV På EGTL TO ya EXax1oTOv AA Elassor dei to yap Cor ovn &6t1 Top (conj. Zell. pro to pn) ov» eivai. > Zeller 1, 710. 4 rn 461 Lidet, naar Zeller igjen for at støtte denne Gisning beraaber sig paa den Agtelse, som Aristoteles overhoved viser for Demokrit. Men selv om vi skulle gaae ind paa, i hiint aristoteliske Rai- sonnement om den uendelige Deelbarhed, der vilde opløse det Værende i Intet, at gjenfinde Demokrits væsentlige Grund for sin endelige Deelbarhed — og vi ville endog gjerne indrømme, at dette har en vis Sandsynlighed —: saa ligger deri ingenlunde nogen Grund til at antage Anaxagoras's Tanke om en uendelig Deelbarhed som polemisk afhængig deraf eller fremgaaen som en udtrykkelig Modsætning dertil. Snarere vil man her faae Ind- trykket af en omvendt Afhængighed allerede af den Grund, at den Demokrit tillagte Argumentation mod den uendelige Deelbar- hed viser sig langt mere, udviklet og gjennemreflecteret end det Beviis for det Modsatte, som vi finde hos Anaxagoras. Man kan her maaskee sige, at det mere udviklede Raisonnement tilhører Aristoteles, og at Ingen kan vide, hvor meget der egentlig tilhø- rer Demokrit; men i samme Grad svinder Grunden under hele det Argument, som hentes fra hiint aristoteliske Sted. Dog det er ikke alene Udførelsen, men Tanken i sig selv, som i den an- tagne demokritiske Betragtning tyder paa mere fremskreden Re- flexion, end hos Anaxagoras. Hos den Sidste bliver den uende- lige Deelbarhed igrunden slet ikke beviist, men kun ligefrem for- udsat, og det bliver da kun paaviist som liggende i dens Begreb, at der ikke kan tænkes noget absolut Mindste. Tanken er jo kun den (naar vi optage Zellers smukke Conjectur top for 75 u”), at der kan ikke være noget absolut Mindste, fordi Delingen stedse kan tænkes forudsat og jeg aldrig kan komme til noget saa Lidet, at den næste Deling vilde tilintetgjøre det. Men netop en saadan Forudsætning vilde neppe kunne have det, saa at sige, uskyldige Præg, hvis en udtrykkelig Bestridelse af den hele Idee allerede havde fundet Sted og var Anaxagoras bekjendt. At Deelbarhe- den, naar den overhoved skulde tænkes, maatte tænkes uendelig, var allerede en eleatisk Forudsætning; den indirecte Tilbageslut- ning, som Zenon deraf havde draget, at der altsaa ikke kunde existere nogen Delelighed, men at det Værende kun er Eet og pr EG 462 Udeleligt, var udenfor Eleatismen for længe siden forladt, idet netop det Værendes Mangfoldighed endog var stillet i Forgrunden. Mangfoldigheden gjør sig selv saa sterkt gjældende, naar man træder Virkeligheden nærmere, og den kan desuden, som Platon i sin Parmenides har viist, af den eleatiske Eenhed selv dialektisk paavises. At denne Mangfoldighed nu ogsaa maatte tages som uendelig, var en nærliggende Consequents; thi med Empedokles at blive staaende ved de fire Elementer, maatte snart vise sig overfladiskt og utilfredsstillende. Ja Empedokles synes (&owxev) endog selv efter Aristoteles's Yttring (de Coelo III, 6. 305, a. 1.) at have antaget sine Elementer bestaaende af uendeligt deelbare, skjønt ikke uendelig deelte Dele — en Distinction, der imidlertid ialfald fordetførste er forbleven uden Frugt og først er kommen til Klarhed i Aristoteles's Løsning af Delelighedens Problem samt overhoved i hans Lære om Svyapig og åvtehsyeru. Hvis der saaledes i det omtalte Fragment af Anaxagoras om den uendelige Delelighed er nogen Polemik, saa er den vistnok nærmest rettet mod den eleatiske Tanke, der forkaster al Dele- lighed, fordi den — efter Zenons Mening — som uendelig vil op- løse det Værende i Intet. Anaxagoras siger derimod, at hvor uendelig Deleligheden end tænkes, saa er Resultatet aldrig Intet, efterdi det Værende ikke kan bestaae af ikkeværende Dele. Her er altsaa endnu, som man kunde vente sig fordetførste, Modsæt- ningen mellem Extremerne: enten en uendelig Delelighed, eller ingen. Den Middelvei at antage vel en Delelighed, men en en- delig, hvorved med det Samme Deleligheden bestemtere fremtræ- der som en virkelig Deelthed, synes afgjort at maatte tilhøre en senere Reflexion, der idethele skarpere betoner Existentsens Til- fældighed, end den endnu i Tanken flydende Mulighed og ab- stracte Nødvendighed. Det er jo overhoved Existentsens comple- mentum possibilitatis, at den saa at sige ved et Magtsprog standser den uendelige Progres og sætter et Punkt, hvor der maa begyn- des og hvor der maa endes. Lyngs egen Fremstilling synes mig ikke at forøge Sandsyn- ligheden af, at Anaxagorass Lære om dette Punkt skulde være 468 rettet mod Atomisterne. ,Atomisterne,* heder det, ,antog, som bekjendt, som det sande Værende en Mængde mindste Dele, der altsaa ikke længer kunde deles, d. &. Atomer; men mod denne Lære indvender Anaxagoras i Fragm. 15 (hos Mullach, med Zel- lers Conjectur: top for det meningsløse to pm), at paa den Maade, ved den virkelig fuldbragte uendelige Deling, vilde det Værende blive til Intet, blive Ikkeværende.€ Men det forekommer mig her klart, at den saaledes angivne anaxagoreiske Tanke allermindst passer som Indvending mod den anførte atomistiske. Atomisterne sige: der er ingen uendelig Deling, der gives mindste Dele, som ikke yderligere kunne deles. Anaxagoras skulde hertil sige: ,Paa den Maade, ved den fuldbragte uendelige Deling, vilde det Væ- rende blive til Intet.* Men det er jo den fuldbragte uendelige Deling, som Atomisterne benegte; hvorledes kunde da Anaxago- ras sige ,paa den Maade* om en Forestillingsmaade, som netop er den modsatte? hvorledes kan han ville reducere Atomisterne in absurdum ved at underskyde dem en Forudsætning, som de netop ikke anerkjende? Efter Lyngs Mening skal nu endog denne (antagne) Polemik være det egentlige punctum saliens i hele Anaxagoras's System, og man er saaledes særlig opfordret*til at undersøge, hvorledes hiin ,Indvendings Indhold stiller sig til hans egen Synsmaade. Men hvis man heri skal følge Lyng, saa bliver det endmere ube- gribeligt, hvorledes han hist kan see en ,Indvending* mod Ato- mistiken. Thi det forholder sig jo, efter Anaxagoras's Mening, saadan som den af Lyng opfattes, netop rigtigt, at den deelbare Materie tilsidst bliver til Intet, og vi komme da til det Resultat, at den absurde Conseqvens af Atomisternes Lære, hvormed denne skal modbevises, fordetførste ikke er en Conseqvens deraf, og for det Andet ikke engang er absurd. Men en saadan Tanke vilde jo dog netop anvendt som Indvending være det Absurdeste f Verden, og en saa ulogisk Fremgangsmaade kunne vi dog mulig tilskrive Anaxagoras. Forresten tilstaaer jeg, at jeg ikke ret seer, med hvad Hjem- el Lyng tillægger Anaxagoras denne Lære om Materiens Nega- 464 tivitet eller Selvophævelse. At Materien skulde blive til Intet ved at deles i det Uendelige, denne zenoniske Tanke, er det jo netop Anaxagoras vil værge sig mod, idet han i det anførte Fragm. 15. siger: det gaaer ikke an, at det Værende ved Deling bliver et. Ikkeværende, eller med andre Ord: det Værende er og bliver stedse Værende, hvormeget det end deles. Jeg kan saaledes ikke see Andet, end at Anaxagoras virkelig betragter Tanken om Ma- teriens Selvophævelse gjennem uendelig Deling som absurd — kun at dette vistnok, som nylig viist, ikke kan være noget Beviis imod dem, der overhoved ikke vilde antage nogen uendelig Deling. Tvertimod: heri stemmer Ånaxagoras og Atomisterne overeens; de ere paa begge Sider overbeviste om det Urimelige i, at det Værende skulde kunne deles i tilsidst ikkeværende Dele; kun drage Atomisterne deraf en Slutning, der endnu ei er falden An- axagoras ind, nemlig at man derfor maa tænke sig Delingen standset, og altsaa Atomerne som det Værendes inderste Substants. III. Angaaende tyyq kan for det Første bemerkes, at dette Begreb i egentlig Forstand, det rene Tilfælde, maaskee hverken har været udtrykkelig bestridt af Anaxagoras eller antaget af Atomisterne. (I denne Henseende maa ogsaa mine paa staaende Fod fremførte Yttringer, Vidensk. Forhandl. 1867 p. 134, berig- tiges). Efter det uklare Sted hos Plutarch (de plac. phil. 1, 29), som pleier at anføres som Beviis paa det Første, er det meget usikkert, om Ordet tyym virkelig har været brugt af Anaxagoras eller kun ved overfladisk Analogie er overført paa ham fra Stoi- kerne.. Der siges desuden i samme Aandedræt, at (efter A.s saa- velsom Stoikernes Mening) nogle Ting virkelig skee xatx Tuymy. Paa den anden Side tillægges ikke mindre Demokrit Yttringer, hvori han synes at værge sig mod Tilfældet. I Fragm. 14 hos Mullach heder det, at Menneskene have dannet et Skyggebillede af Tilfælde som Paaskud for sin egen Mangel paa Overlæg.'" OQg Simplikios mener, at Aristoteles (Phys. IV, 2. 195 6. 36) med dem, der sige, at Intet skeer am tyyns &c., sigter til Demokrit, idet han tilføier, at denne, om han end i sin Verdensdannelse I avSpwmor TVXNS Elbåamaåov EaAaGavrto apopaou idins afovailns. 465 synes at bruge Tilfælde, dog i det mere Partielle slet ikke be- tragter det som Aarsag til Nogetsomhelst, men henfører det til andre Aarsager. Hertil bemerker endog Zeller (8. 602): ,Hat aber Demokrit fir das Einzelne keinen Zufall zugegeben, so hat ein so folgerechter Denker, wie er, das Ganze sicher nicht fir das Werk des Zufalls gehalten.* Den samme Zeller erkjender ogsaa senere (S. 651), at Atomisterne ere ,weit entfernt* fra at have sat Tilfældet paa Thronen. I denne Kamp mod det løse Tilfælde (hvad enten de nu selv have bragt Ordet tyyn eller ikke), synes altsaa Anaxagoras og Atomisterne saa langt fra at polemisere mod hinanden, at de snarere turde staae Side om Side. (Ganske træffende er det der- for ogsaa, at Theodoret, idet han om Anaxagoras og Stoikerne bruger netop det samme Udtryk som i det anførte Sted af Plu- tarch, uden Videre ogsaa tilføier Demokrit. ! Tyyn eller Tilfældet forvexles undertiden med efp.appévn eller Skjebnen. Man kan finde, at de i en vis Henseende tilsidst ville falde sammen; men de danne dog fra en anden Side en saadan Modsætning, at netop den samme Alexander fra Aphrodisias, hvis Vidnesbyrd angaaende Anaxagoras i den her omhandlede Sag danner Hovedkilden, betragter det som en iøinefaldende Absur- ditet at sætte dem identiske.” Det er derfor af Vigtighed at be- merke, at Anaxagorass Modsigelse — forsaavidt man støtter sig paa det bekjendte Sted af denne Alexander — gjælder Skjebnen og ikke Tilfældet. Stedet lyder nemlig (de fato c. 2, gjentaget de anima II, c. 48): ”AvaÉayopag 6 Khatopéviog — 09% aÉLOTLITOG AVTLU.AOTVPY Ti XOLV%Å TOY AVdPuUTOY TlotsL Ep E'uanuévng, Ayer op odtog ye pndiv TöY vevopévuv yivesdar xd" eiuaouivny (paa Parallelsledet: undév etvar tyv elp.opusvnv Brua), ann eivar xevdv ToSta I Ava&ayopas ö& al Anponpiros nat oå åx ts Ilomians mrouasuéror (rnv. tUxnrv ueuAnuas) aönorv arriar avSpæoriva Aoyø. Theodoret. græe. affect. cur. desp. 6. ed. Schulze. Tom. IV, p. 852. 2 oVvræ pév vap — det gjælder ved en urimelig Conseqvens at afkræfte det Fore- gaaende — ovdkr wmAVGE Atyeiw tavtor tiuaruévnv svar nat TYXNV. - Alex. Aphrod. de fato c. 8. Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 30 466 towopa. Det afvigende Udtryk paa de to Steder viser nu vel, at Yttringen i sin Heelhed ei kan være noget ordret Citat af Anaxa- goras, og maaskee har denne ligesaa lidet brugt Ordet efp.appévn, som tyyn; men da Yttringen paa begge Steder forekommer i en. Sammenhæng, hvor Talen er om eluappévn — i ethvert Fald en i Tilværelsen liggende Nødvendighed — er det klart, at idetmindste Alexander har forstaaet Anaxagoras's Yttring som gjældende denne. Zeller, paa hvem Lyng beraaber sig, har ogsaa kun brugt Ud- trykket ,blindes Verhångniss%, som Anaxagoras skal have mod- sagt; at denne Modsigelse sigter til Atomistiken, indrømmer han selv, er mindre sikkert, men mener dog, at paa intet andet Sy- stem vilde den bedre passe (Z. p. 710). Dette vil imidlertid, nærmere beseet, neppe sige Andet, end at intet af de gamle Sy- stemer med den Skarphed, som Atomistiken, har fremhævet hiin blinde Nødvendighed i Tilværelsen, enten man nu har kaldt den Stxn, avæyrn, etpappévn eller Hvadsomhelst. Thi at dette Begreb allerede tidligere har været bekjendt og antaget, er sikkert nok, ligesom *det igrunden er en Forudsætning for hele den græske Naturphilosophie. Allerede Parmenides taler om en xpxtep” avæyr»xn, som holder det Værende meldmtog év degp.ots (v. 91). Heraklit fremhæver endnu bestemtere ifølge Plutarch og Simplikios, at Alt skeer xa” stunouévny, »ata ta eluappévny avær:en» (Plut. plac. 1, 27. Simpl. phys. 6, åa, m), om han maaskee ikke just betjente sig af det første Ord; heller ikke Empedokles har sandsynligviis forladt denne Synsmaade, som mange Senere have tillagt ham, ! om den hos ham end maaskee træder noget i Baggrunden. Der var altsaa ogsaa udenfur Atomisterne nok af dem, som Anaxagoras kunde rette sin Modsigelse mod, naar han selv troede at have fundet et høiere Princip, end den blinde Nødvendighed, og hans Modsigelse er jo ogsaa, efter Alt hvad vi kjende, kun 1 f£. Ex: Cicero de fato c. 17, omnia ita fato fieri, ut id fatum vim mnecessitatis afferret. Simpl. phys. 43, 2,0: EyumeöoxAns yovdr »aitor Svo år tois Groixelois åvavriwmoeas VmoSEuéros, Sepuov nat VUXpor, Vypor kal Enpov, els mar tas 8vo GUveKropuUPmEE TNV TOV vELKOUS nal TNS PiÅas, ØOTEP Hal TavINv Els uovada Thv TNS avarnns. 467 af den alleralmindeligste Art, ligesom hans nye Princip, vos, er ganske abstract og uden bestemt Charakter af Frihed eller Be- vidsthed. Ja, forsaavidt det synes, at Skjebne- eller Nødvendigheds- Læren hos Atomistikerne fremtræder i skjærpet Form, vil denne Omstændighed snarere tale for et omvendt Forhold, idet netop denne skjærpede Lære indeholder et bestemtere Hensyn til sin Modsætning og bliver saaledes bedst forklarlig under Forudsætning af den allerede fundne anaxagoreiske Nus, der forkastes. Det Siges jo udtrykkelig ialfald om Demokrit, at han har skrevet en Bog mel vo5, og man kan næsten ikke undgaae heri at antage en Polemik mod Anaxagoras; ja allerede Leukip tillægges jo ogsaa et Skridt med samme Titel (Stob. Ecl. 1, p. 160). Og skulde dette endog, som Mullach og Zeller ville, kunne beroe paa en Forvexling med Demokrit, saa maa allerede denue minde os om, hvor vanskeligt det er at holde disse to Atomistikens Repræsen- tanter ud fra hinanden eller at danne sig nogen særskilt Forestil- ling om Lærens ældre Form hos Leukip, om hvem vi overhovedet vide saa lidet Særskilt, idet den atomistiske Lære, vi væsentlig kjende, og som altsaa først danner et klart Led i Philosophiens Historie, først er den af Demokrit udviklede. I det Foregaaende er det formeentlig godtgjort, at naar Zeller og Lyng ville i de anførte Punkter hos Anaxagoras see en mod Atomistiken rettet Polemik, da er dette uden tilstrækkelig Hjem- mel i Kilderne, der meget mere kunne synes at pege i omvendt Retning. Derimod er imidlertid ingenlunde dette omvendte For- hold beviist, ja ikke engang Umuligheden af, at Anaxagoras har kunnet tage polemisk Hensyn til Atomistiken, medens vi rigtignok have bemerket, at selv om dette kunde antages at være Tilfældet, saa vilde dette ikke være afgjørende med Hensyn paa Syste- * øm øre mernes hele Stilling. Denne maa tilsidst — og især hvor de ydre historiske Kjendsgjerninger ere saa sparsomme og ubestemste — udelukkende beroe paa Grundtankernes indre Forhold og den større eller mindre Lethed og Naturlighed, hvormed disse logisk og med Hensyn til den totale historiske pint Lov lade sig udlede af hinanden. 30* 468 Lyng har nu netop ad denne Vei søgt at bidrage til Spørgs- maalets Løsning, idet han har givet en Deduction af det anaxa- goreiske Systems Grundtanker, hvorved saavel dettes Fremgang af Atomistiken, som dets senere Qvergang i Sophistiken skal blive tydelig. Jeg kan erkjende, at denne Deduction er baade aandrig og skarpsindig, navnlig med Hensyn til den udviklede Forbindelse mellem det Teleologiske og den uendelige Deelbar- hed; men jeg tilstaaer, at jeg i Forhold til Hovedspørgsmaalet ikke har fundet den ganske tilfredsstillende, idet den forekommer mig dog tilsidst ikke at bevise, hvad den skulde bevise. Hvad der i saa Henseende især kan vække Betænkelighed, er, at netop Atomismen i den hele Deduction spiller en lidet væsentlig Rolle og — ligesom ved de Zellerske Beviser — viser sig temmelig overflødig til at forklare det anaxagoreiske Stand- punkt. Det er sandt, Lyng gaaer ud fra Atomismen; men lægger man nøiere Merke til, hvorledes Qvergangen skeer derfra til Anaxagoras, saa vil man finde, at det ikke er ved en videre Ud- vikling af den atomistiske Læres Conseqventser og deres dialek- tiske Opløsning, men snarere ved en Udeladelse af det, der i den atomistiske Lære er det meest Eiendommelige, at Tankegangen saaledes i Virkeligheden er regressiv, ikke progressiv. Lyng fremhæver medrette som væsentligt for Atomisterne, at de ,forklarede Tingenes Qvaliteter af de Atomers Figur, hvoraf de vare sammensatte* (S. 131). ,Denne Udvei,* heder det nu videre, yvar lukket for Anaxagoras, fordi hans Smaadele ingen Størrelse og saaledes heller ingen Figur have.* Men forat vi her skulde kunne see nogen dialektisk Udvikling, maatte der være paaviist, at hiin ,Udvei* egentlig maatte lukke sig selv; ellers betyder Lukkelsen ikke, at Anaxagoras har seet længere og dy- bere end Atomisterne, men snarere, at han ikke ér naaet saa langt frem, og istedetfor at sige, at Udveien var ham lukket, vilde det være nølagtigere, at den endnu ikke var ham aabnet. Og saa synes det i Sandhed at være. Vi maae her fremhære, at Anaxagoras i sin Betragtning af Tingenes qualitative Forskjelle og Forandringer ikke er-kommen ud over den umiddelbare Qva- 469 litet selv. Den er for ham i al sin tilfældige Mangfoldighed op- rindelig, og der er ikke engang noget Forsøg til at føre den til- bage til færre Principer. Al Qvalitet er derfor ogsaa uforander- lig; al Forandring bestaaer kun i en OQmflytning, idet af den chaotiske Blanding det Ueensartede udskilles og det Fensartede forbinder sig. Det Princip, ved hvilket saaledes de oprindelige Forskjelligheder træde klart ud fra hinanden, kaldte Anaxagoras vodg, der egentlig er en Sammenfatning af FEmpedokles's gu og veixog, hvilke jo, som allerede Aristoteles træffende bemerker, gaae over i hinanden og bytte Roller.» Fremskridtet hos Anaxa- goras bestaaer deels i denne Sammenfatning, hvorved ogsaa det formende og bevægende Princip er traadt i bestemtere Modsæt- ning til Materien, deels i, at denne skjelnende Bevægelse er opfat- tet, som det synes, under det Godes Synspunkt og betragtes som Øiemed, saa at den klare Adskillelse bliver det Fuldkomnere lige- overfor den uklare Blanding, der dannede Begyndelsen, medens man hos Empedokles endnu kan tvivle, om ikke den oprindelige og9aipog er at ansee som det Fuldkomneste. Dette er vistnok et stort. og væsentligt Fremskridt, og Anaxagoras kan i Sandhed siges hermed at have bragt et charakteristisk Moment af den græske Aand til Bevidsthed — denne Sondringens og Klarhedens Aand. Men det maa paa den anden Side bemerkes, at dette Princip her optræder ganske abstract. Nodg eller Forstanden bliver kun op- fattet som denne adskillende, abstraherende Virksomhed; dens væsentlige Kjendetegn er dens Ublandethed — egentlig Abstract- hed, at den er aldeles adskilt fra Materien og dens Qvaliteter; den sees ikke at have noget andet Formaal, end at lade de i Materien allerede umiddelbart tilværende mangfoldige Qvaliteter træde ud fra hinanden, ikke at ophæve dem i Idealitet eller samle demien fornuftig Eenhed. Den ene Qvalitet er blot begrændset, bestemt ved den anden, den anden ved den tredie o. s. v., men vi komme her ikke udover den endeløse Progres. I sandselig Anskuelse svare hertil materielle Dele, hvoraf enhver stedse inde- holder alle de øvrige, hvilket fører til den uendelige Delelighed I Arist. met. A, 4; å, 4. 470 og det uendeligt Smaae. Ilav dv movt. pépxtar. Det sidste Re- sultat af denne endeløse Progres, at den nemlig indeholder Qva- litetens Qphævelse og OQvergang i Qvantitet, idet den endeløst bestemte (Qvalitet bliver ligegyldig og Grændsen altsaa kun en ydre. og formel — denne Conseqvents finde vi endnu ikke hos Anaxagoras, men netopi Atomistiken. Thi Atomet er det af den uendelige Progres i sig ombøiede Forsigværende, der istedetfor al endelig Qvalitet, hvorved Noget adskiller sig fra Andet, kun har beholdt det Almindelige, hvorved det Værende som saadant adskiller sig fra det Ikkeværende, det ,,Fulde* fra det , Tomme. Atomet er saaledes nærmest rumopfyldende inden en vis ydre Grændse; det har væsentlig Qvantitet, Udstrækning, Figur og er følgelig ikke uendelig lidet. Som i sig afsluttet, bliver det ikke . bestemt ved noget Andet; det har ikke, som enhver endelig Deel af den anaxagoreiske Blanding, alle andre Tings omépuata 1 sig, men har skudt al Mangfoldighed ud af sig som en ligegyldig Gjen- tagelse af sig selv, kun adskilt ved den ydre Grændse og det tomme Rum. Den Virksomhed, som Anaxagoras havde forbeholdt sin vo3g, der netop gik ud paa, ved at udskille Blandingens for- skjellige Elementer og lade dem optræde som udvortes sondrede Existentser, at lade den indre Grændse gaae over til en y dre — denne Virksomhed er i Atomismen tænkt fuldbyrdet. For hiin vodg er der saaledesi Atomismen paa en vis Maade ikke længer Plads; dens Rolle er udspillet. Eller rettere, i Atomets klare Form og Begrændsning er den allerede oprindelig tilstede og har ikke gjennem en uendelig Progres at nærme sig et stedse flygtende Formaal. Det er sandt, Tilværelsens Fortsættelse gjen- å nem Tiden synes saaledes at blive uden Hensigt; Alt bliver igrun- | den, ligesom Atomernes coexisterende Mangfoldighed, kun en ør- kesløs Gjentagelse af det Samme; al Forskjel mellem Ting eller Perioder beroer kun paa den fra Evighed af værende udvortes Forskjel mellem Atomerne, og er forresten uvæsentlig og tilfæl- å Man sammenligne hermed den dybsindige Udvikling i Hegels Logik, der fra den qvalitative Uendelighed fører til Forsigværen, hvor ogsaa Atomerne berøres. (Hegels WALL, 8. 176 føp.) 471 dig. Dette er Mangelen ved al Atomisme. Men den indeholder forsaavidt kun den klarere udtraadte Conseqvents af Anaxagoras's System, der heller ikke vidste at anvise Tilværelsen noget andet Øiemed end at bringe de i Begyndelsen blandede Elementer til klar Adskillelse, et Maal, der for Atomisterne evigen er naaet. Det kunde nu videre udvikles, hvorledes Atomistiken, idet - den reducerer al Mangfoldighed og Forskjeli Tilværelsen til hine abstracte Bestemmelser, til en Forskjel, der kun bestaaer i ydre Form og tilsidst ingen Forskjel er, danner en naturlig Overgang til Sophistiken, hvor Objectets blot ydre ogi sig ligegyldige Form- bestemthed tilsidst kastes over i det betragtende Subject. Men dette ligger for Øieblikket udenfor min Opgave. Jeg er mig for- øvrigt klart bevidst, hvad jeg allerede ovenfor har henpeget til, at det afgjørende Beviis for, hvilken Ordning af de omhandlede Systemer der er den rette, tilsidst kun beroer paa en sammen- hængende dialektisk Udvikling af Systemernes hele Complex un- der en samvittighedsfuld Benyttelse af alle Kilder. Og jeg troer heller ikke ved den foregaaende Afhandling at have opnaaet An- det end at tilbagevise de Grunde, der have været anførte imod den af mig antagne Ordning, idetmindste for saavidt, at jeg be- holder etslags Berettigelse til ialfald midlertidigt og forsøgsviis at lægge mig Sagen tilrette paa denne Maade. Fra Raknehaugen. Antiqvarisk Meddelelse af - Å. Lorange. (Hotgdråept i Mødet den llte November 1870.) E Jeg tillader mig herved at forelægge det ærede Videnskabs- Selskab en Beretning om mine tildels med Selskabets Understøt- telse foretagne Udgravningsforsøg i Raknehaugen i Ullensaker. Efter samme Princip, som jeg i Almindelighed har anvendt ved mine tidligere Udgravninger, havde jeg allerede ifjor begyndt at skjære en bred Grøft — 100 Fod lang i dens ene Side ned * imod Centrum. Men jeg fik snart Erfaring for, at jeg her havde begyndt et Arbeide, som vilde overskride mine Kræfter. Da jeg var kommen omtrent 30 Fod dybt, traf jeg nemlig et Sandlag, som ved Gjennemskjæringen udhulede sig saaledes til Siderne, at Grøftens Vægge, trods Forbygninger, ikke længer vilde staa med den Skraaning, jeg havde givet dem. De begyndte at sprække, store Stykker løsnede, styrtede ned og fyldte gjentagende Gange hele Grøftens Bund. Jeg havde under disse Omstændigheder kun to Valg; enten at gjøre Grøften dobbelt saa bred — men det vilde blive et meget stort Arbeide, hvorved desuden Haugens Ydre kom til at lide formeget — eller ogsaa forsøge en ny Fremgangsmaade. I ethvert Fald maatte jeg imidlertid opsætte dette Forsøg til et andet Aar og afbrød derfor Arbeidet. | og 3 Raknehaugen bar paa intet Sted Spor efter tidligere Gravnin- ger. Før jeg begyndte mit Undersøgelsesarbeide, vidste ikkedesto- mindre Folk deroppe at fortælle om: ,ati Haugen ligger en Konge mellem to hvide Heste i et Stenkammer, og over Kammeret er lagt Tømmervælte paa Tømmervælte.* Dette Sagn skulde — i alle Fald for en Del — paa en overraskende Maade bekræfte sig. I den 473 Dybde, hvor jeg blev nødsaget til at opgive Arbeidet, havde vi nemlig stødt paa et Lag af Tømmer, der vel bevaret og nøiagtig ordnet dannede en Skraaning parallel med Haugens ydre Flade. Ffterat have afdækket dette i Grøftens hele Længde — 100 Fod — indbød jeg nogle af Universitetets Professorer og en Del Privat- mænd, der interesserede sig for Sagen, til at inspicere mit Arbeide og de Hindringer, der stillede sig i Veien for dets videre Fort- sættelse. I disses Nærværelse lod jeg Træværket hugge over, hvor Grøften var bredest, hvorved vi gjennem et fire Fod bredt Sandbelte kom ned til et nyt Trælag, ligt det første, og hvorun- der der atter var Sand. Længer kunde vi ikke komme. Den gjennemskaarne Jordmasse bestod af regelmæssige Lag: øverst omtrent sex Fod Sand, derunder en Fod lerblandet Sand, saa et mægtigt Lag af jernholdig Myrjord, afbrudt af smale Sandaarer. Under dette var atter omtrent to Fod Sand, hvorunder altsaa det første Stokkelag eller den øverste Tømmervælte laa. Omtrent sexti Fod fra Haugens Basis og fem og tyve Fod under Overfla- den fandtes i Myrjorden Levningerne af en Hest, liggende paa sin venstre Side med Hovedet mod Nord. Dens Form var tyde- lig afprægeti Jordmassen, men Benene var ganske bløde, omgivne af en gul, fed, flydende Masse. . Saalangt altsaa i 1869. Allerede dengang begyndte jeg at ønske, at jeg ikke havde indladt mig paa dette vidtløftige og vovsomme Foretag, der — som enhver kan forstaa — maatte være for stort for Enkeltmand. Sandsynligvis havde jeg derfor ogsaa opgivet det eller idetmind- ste udsat det paa ubestemt Tid, saafremt ikke tilfældige Begiven- heder og Forhold havde grebet ind og afgjort min Beslutning. Gjennem en Tunnel vilde jeg denne Gang forsøge at trænge ind til den velbeskyttede Grav. Men til Trods for alle Anstrængel- ser gik det kun lidet bedre med dette Forsøg end med det første. Grunden hertil er Haugens særegne — ja aldeles enestaaende — Bygningsmaade, som omstyrtede alle mine Beregninger og Planer, men som samtidig gjør Raknehaugen til ikke alene at være den største, men visselig ogsaa den mærkeligste Gravhaug i Norden. 474 En indre Kjærne af en omtrent atten Fod høi, halvkuglefor- met Sandhaug er først bleven dækket helt over med Furubar, hvoriblandt jeg ogsaa fandt enkelte Tømmerstokke, som sandsyn- ligvis skulde tjene til ved sin Vegt at holde Furubaret paa sin Plads, indtil det var bleven tildækket med omtrent 1 Fod Sand. Derover er atter lagt Furubar, som ogsaa er bleven dækket med 1 Fod Sand. OQvenpaa alt dette er opstablet med stor Omhygge- lighed et mangedobbelt Lag af Birkestammer og kløvede Furu- stokker, hvis Længde i Almindelighed var sex Fod og Diamete- ren ved Toppen sex Tommer. Det største Træ, jeg forefandt, holdt imidlertid over tyve Toms Top. Kløvningernes Anvendelse var at udfylde alle Vinkler mellem de runde Birkestammer. Alt Tømmer var ubarket og i Almindelighed ufuldstændig kvistet. Det var fældet ved Vinkelhug fra to Sider, og de meget kraftige Øxehug var endnu ganske glatte. Qvenpaa dette Tømmer var atter ophobet tre Fod Sand og saa et nyt Tømmerlag, ikke fuld- stændig saa svært som det første, men bygget paa samme Maade. Det var dette, jeg havde stødt paa og blottet i en Længde af 100 Fod ved mit første Udgravningsforsøg, og som atter var dækket med de mange, forskjelligartede Lag, der dengang blev gjennem- gravede, som ovenfor er beskrevet: Hint ovennævnte mægtige Lag af Myrjord — omtrent 16 Fod tykt — har dannet et i den Grad lufttæt Dække over Haugens Indre, at Tømmeret -har kunnet trodse de mange Aarhundreder, som maa være forløbne, siden det sidst saa Dagens Lys, uden at undergaa nogen iøinefaldende Forandring. Birken var vistnok blevet noget svampagtig, men naar den en Tid havde været udsat for Luftens Paavirkning, gjenvandt den atter Styrke og Fasthed. | Næveren var ganske frisk og hvid og lod sig flaa afi store Styk- ker. Paa Furustokkene var Ytten undertiden bleven brun — men som oftest saa de ganske friske ud. Dog kjendes de paafaldende lette "efter at være blevne tørre. Furubaret derimod var overalt saa grønt som i Skoven — men hver Naal ganske fladklemt af den uhyre overliggende Vægt. Raknehaugen bestaar nemlig af omtrent 10,000 Kubikfavne Jord, Sand og Tømmer. Den maaler | 475 lidt over 300 Fod i Diameter og 61 Fod i perpendieulær Høide. At planere den vilde altsaa efter almindelig Ingenieurberegning koste mindst 5000 Spd. Hvilken uhyre Kraftanstrængelse maa ikke da dens Opførelse have været! Ikke desto mindre maa Arbei- det være foregaaet meget raskt, hvilket bevises af det grønne Furu- bar; thi hint hermetisk dækkende Myrlag maa være paaført, inden Furubaret havde faaet Tid til at tabe det mindste af sin friske Farve. Qvennævnte Tømmerlag var de uovervindelige Hindringer for Anbringelse af Tunnel gjennem Haugen; thi ved deres Over- hugning frembragtes en saadan Rystning, at de paa dem som paa Skraaplan beliggende Sandlag strømmede ned og frembragte Udhulinger, der havde tilfølge saa voldsomme Nedstyrtninger af de overliggende Jordmasser, at idetmindste jeg ikke kunde faa nogen Tunnelbygning til at staa imod. Jeg fornyede Forsøget tre Gange — men tre Gange styrtede Hvælvingen sammen. Ingeni- eurer, som af Interesse for Sagen undersøgte Forholdene, fraraa- dede mig paa det bestemteste at forfølge en Plan, hvis Udførelse var forbunden med saa stor Fare for Liv og Lemmer. Det var altsaa atter nødtvungen, at jeg maatte opgive ogsaa denne Plan. Da fik jeg tilfældigvis se de dybe, tømmerklædte Brønde, som de Militære har ladet grave paa Gardermoens Exercerplads for at finde Vand, og besluttede — som sidste Udvei — at forsøge at sænke en lignende fra Haugens Top ned mod dens Centrum. Dette lyk- kedes ogsaa fuldstændig. Jorden heisedes op med et Vindespil, og laftede Tømmerrammer tilføiedes under hverandre for hver Fod Jord, som var bragt op. Brøndens Aabning var en Favn. En og sexti Fod trængte jeg ned paa denne Maade — det vil sige indtil i Niveau med det nærliggende lille Gjøggervand — men uden at finde hverken Gravkammer eller Oldsager. Ved denne Brønd tror jeg imidlertid at have orienteret mig saaledes i Haugens Indre, at jeg noget nær ved, hvor jeg ,næste Gang* bør søge. Tømmerlagenes Toppunkter maa nemlig be- stemme den perpendiculære Midtlinie, !hvor Sandsynligheden for at finde Begravelsen er størst. Men istedetfor efter Beregningen at komme ned paa disse Toppunkter, gjennemskar Brønden Tøm- 476 8 ; merlagenes østre Skraaning. Næste Gang maatte man derfor bygge en anden Brønd, længere mod Vest, hvilket ogsaa utvivl- somt vil blive et forholdsvis lidet Arbeide; thi jeg har Grund til at tro, at de nederste atten Fod Sand er en tilformet naturlig Forhøining, at de to Barlag er at betragte som et Slags Gulv, og at det mægtigste Tømmerlag i sit Toppunkt, der ikke ligger fuldt 40 Fod under Overfladen, danner Haugens Grav eller Grav- kammer — saafremt der overhovedet findes noget saadant. Til Dato har man nemlig bemærket kun ganske enkelte Exempler paa Kammere i Gravhauge fra den yngre Jernalder, og til denne Periode maa Raknehaugen efter min Opfatning ufeilbarligen hen- føres. Her i andet Tømmerlag fandtes nemlig Træerne opreiste i omtrent 80% Vinkel med Jordfladen, medens de overalt ellers neppe havde en Reisning af 15%. Det forekommer mig derfor tænkeligt, at disse Tømmerstokke her i sit Convergeringspunkt kunde mod hverandre danne en teltformet Bygning, der kunde indeslutte den Høilagtes jordiske Levninger. Denne Formodning bestyrkes ved, at jeg her traf de eneste Stene, som var at opdage i Haugen, flere Stykker Kalk(?) og Qverkjæben af en Ko. Disse Stykker Kalk — Fagmænd har i alle Fald erklæret dem for at være Kalk — er meget gaadefulde; thi vore hedenske Fædre skulle, efter hvad man hidtil har lært, ikke have kjendt til dette Bygningsmateriale. De fremmede, især engelske, Bygmestere og. Haandværkere, som blev indkaldte ved Kristendommens Indfø- relse for at opføre de mange nye Kirker, skulle først have lært dem Brugen deraf. Rigtignok fortæller Snorre (Heimskr. 1—81). om de to Konger i Namdalen, Herlaug og Hrolloug, der levede omtrent Aar 860, at deitre Aar arbeidede paa at opføre en Haug af Sten og ,Kalk* samt indvendig af Tømmer. Men saafremt denne er identisk med den i Suhms Danmarks Historie afbildede og i 1755, 1775 og 1780 gjennemgravede store og mærkelige Haug paa. Skei, Lekø Pgd., (hvorom udførligere kan læses i Norske Fornl. p. 671 o. f. og Munch's Historie I. 1.p. 3827 og 469), beror dette Snorres Udtryk paa en Misforstaaelse eller Unøiagtighed; thi i Lieutn. Lehnes Indberetning om Udgravningen 1775 bemær- ATT * kes udtrykkelig, ,at hverken Kalk eller Cement var anvendt til at binde Stenene i Hvælvingen.* Fremtidige Undersøgelser faar altsaa afgjøre dette ligesom saa mange andre tvivlsomme Spørgsmaal. De Gravhauger i Norden, som i Størrelse kommer Rakne- haugen nærmest, og hvorfra man derfor kunde vente sig nogen - Veiledning og Qverensstemmelse, er ,Uppsalahögerne* og ,Thyras og Gorms Høie* ved Jellinge i Sønderjylland. Alle er meget min- dre end Raknehaugen, men hvormeget mindre kan jeg desværre ikke angive, da der ved de Maal og Beregninger, som jeg har seet over disse Mindesmærker, stedse findes tilføiet: ,sandsynlig- vis,* ,ungefår* ,vid pass* o. s. v. (cfr. Fabricius's illustr. Danm. Historie og Peringskjölds Angivelse i Bussers Udkast til ,, Beskrif- ning om Uppsala* 1, 15), hvilket naturligvis gjør de anførte Tal aldeles upaalidelige. Flere af Uppsalahögerne er udgravede, men saavidt jeg ved, kjendes kun ét Fund fra dem, nemlig fra Odins Høi: nogle simple Urnestykker, brændte Ben og et Brud- stykke af en Guldbrakteat. De bestaa helt igjennem af Sand. Gorms Høi, der blev gjennemgravet paa kryds og tvers efter Kong Fredrik den 7des Befaling og under hans Opsigt, gav heller ikke noget Udbytte, naar undtages nogle Egeplanker. I Thyra's derimod fandt man som bekjendt den mærkeligste og prægtigste Begravelse, man endnu har opdaget i Danmark fra den yngre Jernalder. Denne Haug viser desuden i sin Bygning nogen Over- ensstemmelse med Raknehaugen, idet ogsaa den væsentlig var opført af Lyngtorv og Myr, ligesom den i sit Indre havde en velbevaret Træbygning —- som imidlertid her dannede en 22 Fod lang, 8 Fod bred og 5 Fod høi Gravstue bygget af svære Ege- bjelker og indvendig beklædt med Egeplanker. Jeg havde haabet, at Raknehaugen skulde have indesluttet et lignende Kammer paa Grund af den Overflødighed af Materia- lier, som Bygmesterne her synes at have havt til sin Raadighed, men dette Haab var, som ovenfor anført, høist problematisk, efterdi Gravkammere saagodtsom ikke var i Brug i den yngre Jern- alder. Man har alene to Undtagelser eller Exempler at anføre for hele Danmark, nemlig: Thyra's Høi og Mammenfundet fra Vi- 478 borgegnen i Jylland (Jydske Samlinger II. p. 1670.f.). Ligesaa for Norges Vedkommende, nemlig: Herlaugs og Hrollaugs Haug i Namdalen og det mærkelige Fund fra nedre Haugen i Tune 3 (cfr. Aarsb. fra Foreningen til n. F. B. 1868, pag. 59, No. 82). | Fra Sverige kjender jeg ikke et eneste saadant Tilfælde. | — Forunderligt er det, at uagtet allerede den gothiske Historieskri- ver Jornandes (Ravenna 551) omtaler Raumarike som et af Konge- rigerne paa Skanja, kjender vi dog kun to ældre Jernalders Fund fra hele Romerike, nemlig: en Samling Oldsager fra Frøhau (Frøy- hov) i Udnes (cfr. Norske Fornl, 1866 p. 740) og en bøileformet Fibula af Bronce, der fandtes i en liden Haug nær Hofvin Kirke, og som opbevares i min Samling. I Raknehaugens Nærhed ligger flere Samlinger af mindre Gravhauger, hvoraf jeg har undersøgt et stort Antal. I de sex Uger, hvori jeg var sysselsat med det sidste Udgravningsforsøg, kom nemlig mange Mennesker fra By og Bygd for at se paa det mærkværdige Oldtidsminde, og hver Gang der blandt disse var nogen, hvem jeg tænkte, det kunde interessere at have bivaanet en almindelig Udgravning, lod jeg aabne en eller flere af disse | smaa Grave. Herved fremkom mange Fund, blandt hvilke det eneste, jeg har opdaget ved ,ubrændt Lig*, og et af de rigeste, man endnu kjender fra hele Riget — men alle fra yngre Jernalder. Af Stedsnavne gives der imidlertid mange i Egnen, som-viser længer tilbage i Tiden; deriblandt ogsaa Navnet paa det Presie- gjeld og den Gaard, hvorunder Raknehaugen hører : Hovind, sam- mensat af hof = Tempel og vin = Græsgang (Munch, geogr. Beskr. p. 156), og som altsaa betyder en Græsgang, der hører under et Hov. Efter de nyeste Sprogforskninger skal nemlig begge disse Navne: ,hof* og ,vin* med temmelig Bestemthed være Minder om den ældste Bebyggelse (cfr. Norsk hist. Tidsskrift I, pag. 58 og 79). Efter al Sandsynlighed beror det derfor alene paa en Tilfældighed, at Romerike endnu er. saa svagt repræsenteret ved Fund fra den ældre Jernalder. å Gravhaugen var som bekjendt ,til Hæder* for den Afdøde. Det almindelige har derfor vistnok været, at de Gjenlevende har 479 bygget Haugen. Dog ser man af Sagaerne, at ogsaa mange i levende Live sørgede for at sikkre sig et hædrende Gravmæle. Om ovennævnte Konger Herlaug og Hrollaug siges saaledes: (Snorre, Harald Haarf. Saga Kap. 8 og Egils Saga Kap. 3) yat de havde været tre Sommere om at opføre en Haug.* De tog altsaa Sagen som et andet Bygværk. Om Olaf Geirstadalf: (Fornm. Sög., X, p. 210—12 og Munch's Hist., p. 398), at han i Anled- ning af en Drøm havde sammenkaldt et Thing og ,befalede* der- paa den forsamlede Mængde at opføre en stor Haug, hvori han skulde begraves. Derimod opbyggedes Frey's Hög ved Uppsala gaf hans Mænd* (Yngl. Saga, Kap. 12—14), ligesom man om Halfdan Svarte har Snorres bekjendte Fortælling (Halfdan Svartes Saga, Kap. 9), at: ,da han var druknet paa Hadeland, kom Mænd fra Vestfold, Raumarike og Hedemarken, som krævede og fik hver sin Del af Liget og opførte Hauger derover.* Hvor paa Ro- merike eller Hedemarken nævnes derimod ikke, ligesaalidt som man nu længer kjender nogen Halfdanshaugi de Egne. En svag Mulighed kunde der altsaa være for, at Raknehaugen var en af de fire — men som sagt, det er kun en Mulighed. Jeg har ogsaa hørt den Formodning udtalt, at Raknehaugen maaske ikke er nogen Gravhaug, men f. Ex. opført til religiøst Brug. Denne Me- ning anser jeg imidlertid for aldeles ubegrundet og usandsynlig, thi ihvorvel der i den ældre Gulathingslov, Kap. 29, og Sverres Kristenret tales om ,at lade (9: reise) Høie* som et eget Slags Af- gudsdyrkelse, hvoraf Prof. Munch i det norske Folks Historie (1.1, p.176) slutter, at der undertiden ogsaa opførtes Hauger for paa dem at anstille Offringer — tror jeg, at naar der offredes paa Hau- ger, var disse Begravelseshauger, og Offringerne altid og alene til Ære for dem, der laa i Haugerne, og som dyrkedes som Land- vætter. | Dette ved vi med Bestemthed var Tilfældet f. Ex. med oven- nævnte Geirstadalfs Håug og hans Broder Halfdan Svartes fire Hauger. Om den første staar der nemlig paa de ovenfor citerede Steder: ,og der fortaltes mærkelige Ting om denne hans Haug, og der blev blotet til ham som Landvætte;* om de andre: ,alle 480 . de over disse Dele opførte Hauger kaldtes Halfdanshauger, og man blotede dem i lang Tid.+ Raknehaugen er derfor utvivlsomt et storartet Mausoleum — ja et saadant stort, mørkt og alvorligt Monument kan kun være en Grav. Den er os et stolt Vidnesbyrd om sin Samtids Arbeids- dygtighed og om den Kraft, der i saa høi Grad karakteriserede den yngre Jernalders — Vikingetidens — Folk. Uagtet den ikke har udleveret noget Fund, har den dog overtruffet alle Forvent- ninger. Derfor maa jeg ogsaa høiligen beklage, at ikke flere Qld- forskere og andre Videnskabsmænd benyttede eller, maaske ret- tere, kunde benytte Leiligheden til at betragte og være tilstede ved denne Udgravning af et Oldtidsminde, som sandsynligvis er det eneste i sit Slags. Langt mindre end i almindelige Tilfælde vil man nemlig her kunne hjælpe sig med Beskrivelser og Tegnin- | ger; thi ingen vil kunne danne sig rigtigt Begreb eller faa fuldt Indtryk af Raknehaugen uden at have seet den. Men har det været en mægtig Konge, der i dette Kjæmpe- værk har villet reise sig et Mindesmærke, som kunde trodse Ti- dens Tand og være hans Efterkommere et Vidnesbyrd om hans Magt, eller er det et taknemmeligt Folk, der har opført det over en elsket Fyrste? Herpaa kan ingen med Bestemthed svare, men tager man Hensyn til den politiske Statsforfatning i Norge paa de Tider og til, hvad der i Almindelighed var Tilfældet, maa man anse det sidste for det sandsynligste. Den ledende Tanke hos Bygherrerne har i ethvert Fald været at opføre ikke alene et Mo- nument, men ogsaa et Gravsted i hvilket den høilagte kunde hvile uantastet og uforstyrret indtil Dagenes Ende. Ingen Kraftanstræn- gelse synes at have været for stor, intet Middel for kostbart til at opnaa dette Maal: Styrke, Uforgjængelighed og et uigjennem- trængeligt Leie for det høie Lig. Og hvorvidt dette er lykkes dem — derpaa er mine gjen- tagne forgjæves Udgravningsforsøg det bedste Bevis. Oversigt over Videnskabs-Selskabets Møder i 1870. Den 11te Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Kjerulf meddeelte Undersøgelse af en Substants, tilsendt - Høsten 1869 under Navn af ,forstenede Levninger af en Hval+ fra Sognepræst Jespersen til Kvædfjord og funden paa Hammer- stad. Denne brændbare og stærkt lysende Substants, som forelø- big kan kaldes Kvædfjordkul, og hvis specifike Vægt er 1,01, er saaledes sammensat: | C 63,4 pCt. H 9,8 N 0,8 O 26,4, derhos en ringe Askemængde fra 1,0 til 1,8 pCt. Den samme Substants haves ogsaa i Universitetets Samling fra Lebesby (?) samt i Throndhjems Museum fra ,Østfinmarken.* Andøens Brandski- fer, som tilhører Jura, viser, naar den betydelige Mængde Aske fratrækkes, en lignende Sammensætning. Flere Analyser og forskjellige Slags Bestemmelser meddeel- tes i denne Anledning. (8. 4047) 2. C. M. Guldberg meddeelte Bidrag til Theorien om che- miske Forbindelser i ubestemte Forhold. (S. 1.) 3. Hiortdahl fremlagde Analyser af nogle Mineralier fra Snarum af Cand. min. L. Meinich. Anthophyllit fra Langerud, Snarum: Kiselsyre 58.50 %, Surstof . ++ % 80:4.% Magnesia 29.62 - = 11.8 % Jernoxydul 1.85 - — 0.4 15.6 Lerjord 7.36 - — 3.4 Glødningstab 1.06 - 98.89 9% Mineralet er altsaa et Bisilikat: RO.SiO,». 31 * 484 Spaltbar Magnesit (Talkspath) fra Dybingdal, Snarum. Kulspre 5 Ja SØGNE Rhomboedervinkel Magnpesa, 2; 02800 1079 32" Kolk pa 2 ads eu p 107 24 Jernoxydul, hvori Spor 107 20 af Lerjord | hå 3)321 76 Uopløseligt i Saltsyre . 0.19 - 1079 25" 99.18 % ' Kornig Magnesit fra Dybingdal: Magnesia +. ru +23 Ge Kalk, kun Spor. Lerjord, hvori lidt Jern 4.85 - Uopløseligt i Saltsyre . 0.12 - Kornig Magnesit fra Næs, Snarum. Magnesia . 22060 44.28 % Kålk %adtanok2, st 190080 Lerjord, hvori lidt Jern samt Spor af Mangan Grant Uopløseligt i Saltsyre . 1.05 - Kornig Magnesit fra Langerud, Snarum. Magnesia i heder Ik Gøran 48.080 Kalk, neppe Spor. Lerjord, hvori lidt Jern 5.25 - Uopløseligt i Saltsyre . 0.59 - Kornig Magnesit sammen med Serpentin fra Langerud, af saadan Renhed, hvoraf der antages at kunne leveres store Kvantiteter: ; Magnesia . 24% 35.61% Kalk st Sa go OE Lerjord og Jern .-+- 9.00 - Uopløseligt i fortyndel Saltsyre . | EE 485 Der kjendes tre Findesteder for Magnesit paa Snarum, nem- lig ved Næs og Langerud paa søndre, samt ved Dybingdal paa nordre Side af Snarumselvens Dalføre. Disse tre Findesteder ligge fra Syd til Nord i omtrent samme. Strøglinie, der ved Lan- gerud, omtrent I Miil NV for Snarums Kirke, overskjærer Elven under en skjæv Vinkel; og Afstanden mellem begge Yderpunkter er omtrent I Mil. Magnesiten er kornig krystallinsk og stadig iblandet med Stykker og Krystaller af Serpentin; ved Langerud og Dybingdal er den af en temmelig reen hvid Farve; ved Næs har den en vakker lys rød Farve, deri Forbindelse med de isid- dende Stykker af grøn og blaaliggrøn Serpentin gjør den til en sjelden smuk Bergart. Forekomsten er sammen med Serpentin i Kupper eller Nyrer, og navnlig sidde de bekjendte fuldt udvik- lede Serpentinkrystaller i Magnesit. Andre ledsagende Mineralier er Titanjern og Talk; den efter Rhomboedret spaltbare Talkspath er kun fundet ved Dybingdal, og findes ogsaa der sjelden. Anthophylliten forekommer saavel ved Dybingdal som ved Langerud umiddelbart ved og paa vestre Side af Magnesiten; den er af lys rød til graalig Farve og har en tydelig straalig Textur. Ved Dybingdal saaes den i fast Fjeld, der syntes at være en erup- tiv Bergart. Den 25de Februar. Almindeligt Møde. 1. Præses meddeelte et Circulaire fra den ,polytechniske Forening* angaaende Indførelse af det metriske System. 2. Holmboe meddeelte et Forsøg til at forklare Bestem- melsen af et gammelt Steenhuus paa Søndmøre. (8. 75.) 38. Monrad fremsatte nogle kritiske Bemerkninger ved Köst- lins Inddeling af de skjønne Kunster. Den 11te Marts. Philosophisk-historisk Classe. 1. Caspari udviklede og begrundede sin Opfatning af Ma- eachi 1, 11. - Foredraget gav Anledning til en kort Discussion mellem Mon- d og Caspari. 486 2. Da den i det almindelige Møde i December 1869 valgte Formand for Classen, Rector F. L. Vibe, af Helbredshensyn havde undslaaet sig for Valget, foretoges nyt Valg, hvorved Vice-For- manden, Prof. Caspari, valgtes til Formand og Prof. S. Bugge til Vice-Formand i hans Sted. | Den 25de Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Esmark foredrog Følgende: a. Om den sorte Rotte, Mus rattus. Den sorte Rotte, som, ifølge flere Forfatteres Vidnesbyrd, har været almindelig udbredt i Europa, er i den Grad bleven udryd- det af den senere ligeledes fra Asien indvandrede brune Rotte, Mus decumanus, at den nu kun findes i enkelte Strøg i forskjellige Lande. Ja, i enkelte Lande, f. Ex. Danmark, hvor den for en Deel Aar siden, ifølge Melchior, endnu skulde findes i et enkelt Strøg i Kjøbenhavn, synes den nu at være ganske udryddet. I Sverrig skal den, ifølge Holmgrens Handbok i Zoologi, endnu forekomme enkeltviis i Stockholm og paa enkelte Steder i det Indre af Landet. Het i Norge ansaa jeg den for ganske udryddet; thi uagtet alle Undersøgelser kunde jeg ikke komme paa Spor efter den, hverken i Kyststæderne eller i de indre Landdistrikter. Under et Ophold i Bergen i 1866 fik jeg dog Anledning til at see et i det derværende Museum opbevaret Exemplar, som angaves at være fanget for flere Aar sideni en ved Søen liggend Deel -af Byen, som kaldes Sandvigen. Da den, saavidt mig be kjendt, ikke senere €r bleven funden sammesteds, har jeg antaget at det ommeldte Exemplar maaskee kunde været indført me kornladte Skibe fra QOmegnen af det sorte Hav, hvor jeg veed å den endnu findes i visse Distrikter. Jeg blev derfor ikke lidet overrasket, da jeg for et Aars Ti siden erholdt omtrent et Snees Exemplarer af den sorte Rotte fr Kongsberg, hvilke Hr. Student Langberg har havt den Godh at indsende til Universitets-Samlingen. 487 Den synes saaledes ikke engang at være sjelden i denne Stad, uagtet ogsaa den brune Rotte forekommer sammesteds temmelig hyppig. b. Om en for Skandinavien ny Dagsommerfugl samt om nogle sjeldent forekommende Tusmørkesværmere. Professor H. D. J. Wallengren i Lund har i de senere Aar paabegyndt og fortsat et meget fortjenstfuldt Verk om Skandina- viens Lepidoptera, hvori han naturligviis ogsaa kommer til at om- tale disse Dyrs geographiske Udbredning i Norge. Da jeg i en meget lang Række af Aar væsentligen har stu- deret de norske Insekter og foretaget mange Reiser i den Hen- seende, hvorved jeg har iagttaget henved 1000 Arter her i Landet, saa kunde jeg have meget at føie til ovennævnte Verk. Jeg vil - idag kun omtale enkelte i Norge sjeldent forekommende Arter, hvoriblandt en ny skandinavisk: Satyrus Aleyone Hiibn. Af denne for Skandinavien nye Art er der hidindtil bleven fundet tvende Exemplarer, nemlig 1 £% tagen i Juni Maaned 1831 ved Kragerø af min afdøde Ven Præsten Jens Berg, hvilket Exemplar opbevares i Universitets-Samlingen. Det andet Individ blev fanget nogle Aar senere i Nærheden af Modums Koboltværk og ført til Tydskland. Det i Universitets-Samlingen opbevarede Exemplar er af Stør- relse som Hiibners Afbildning Tab. 24 f. 124, men noget forskjæl- lig fra denne i Farvetegning. Forvingernes Baand er ikke hvidt som paa Hiibners Figur, men dannet af en Række gulagtige Plet- ter, som ere adskilte fra hverandre ved de tæt med brune Skjæl belagte Vingeaarer. Qgsaa selve Pletterne erei Omfanget belagte med lignende brune Skjæl. Istedetfor den paa Hibners Figur noget bagenfor Vingens Midte og i Baandet liggende øieformige Plet sees paa det norske Exemplar kun et lidet, men skarpt ud.- hævet Punkt. Baandet paa Bagvingerne, som ligeledes er guul- agtigt, begrændses indad skarpt af Grundfarven, medens det udad og især bagtil fra Midten af svinder ganske hen i Grundfarven og viser intet Spor til Øiepletterne. Paa Undersiden er Forvinger- nes Baand gulagtigt, og den bageste Plet mangler ganske; Bag- 488 vingernes Baand er hvidt og har paa nogle Ubetydeligheder nær — den samme Form. Jeg forbeholder mig senere hen at levere en Tegning af den. Acherontia Atropos synes ikke at være saa overmaade sjelden i Norge, ligesom den ogsaa er fanget paa meget forskjellige Ste- der. Jeg kjender henved et Snees Exemplarer, fundne her i Lan- det, hvoraf 10 Exemplarer ved Christiania. De andre Steder, hvorfra jeg har faaet den, er Gjøvig, Faaberg i Gudbrandsdalen, Drammen, Horten, Hardanger, og dens Larve har jeg faaet fra Egersund. I Universitets-Samlingen opbevares 10 norske Exem- plarer. | Sphinx Convolvuli blev første Gang iagttaget her i Norge ved Brevig i Aaret 1830. Siden den Tid blev den ikke seet førend i September 1860, da fire Exemplarer fangedes paa forskjællige Steder i Omegnen af Christiania. Senere har den ikke viist sig. Deilephila Nerii. Af denne brilliante Tusmørkesværmer, som i de senere Aar har viist sig temmelig almindelig omkring Danzig og nogle andre Steder i Tydskland, men som, saavidt jeg veed, endnu ikke var seet i Skandinavien, blev et smukt og levende Exemplar, som var fanget i den østlige Omegn af Christiania, indbragt til Universitets-Samlingen. Da den hverken før eller senere har viist sig her i Landet, vover jeg ikke at betragte den som en skandinavisk Art. c. Om tvende nye Fiske-Arter: Argyropelecus elon- gatus E. og Maurolicus tripunctulalatus E. Flere Skibsførere have paa deres Reiser til fjerne Lande mod- taget fra Universitetet Apparater til at indfange Sødyr saavelsom forskjællige Kar til disses Opbevaring.. Iblandt den Mængde Dyr, som derved ere erhvervede og indsendte til Universitetets zoolo- giske Samling, findes tvende for Videnskaben nye Arter af Fiske, som jeg vil tillade mig at fremlægge for Selskabet, og hvis spe- cielle Karakterer jeg i al Korthed vil angive. En udførligere Beskrivelse samt nogen Afbildning af dem seer jeg mig ikke istand til at faae udført paa Grund af min nær forestaaende Reise til Amerika, men hvilke jeg forbeholder mig at levere efter min Tilbagekomst. 489 Begge Arter Fiske henhøre til Familien Steronoptychidæ Gunt., men til tvende forskjellige Grupper af samme. Den ene tilhører Gruppen Sternoptychinæ, som udmærker sig ved et uskjællet Legeme, Pseudobranchier og ved Ryggens rudi- mentære Pigfinne. Endvidere hører den til Slægten Argyropelecus. Argyropelecus elongatus Esm. Legemets Længde (fra Snudespidsen til Halefinnens Rod) mere end dobbelt saa stor som Legemets Høide og 3 Gange Hovedets Længde; Forgjællelaagets Vinkel med en fortil bøiet Torn; Halen bevæbnet oven med 83, neden med 1 Torn. Rygf. 2—9, Fedtf. 0, Brystf. 10, Bugf. 5, Gadbf. 15? Legemets Længde (fra Snudespidsen til Halefinnens Rod) 48"", — Høide — — —- — 22n0, Hovedets Længde (fra Snudesp. til Gjællelaagets bagre Rand) 16v", Individet, som er fanget af Skibsfører Thoresen i Tønsberg i det chinesiske Hav, opbevares i Universitetets zoologiske Samling. Maurolicus tripunctulatus Esm. Legemets Høide liig Hovedets Længde, indeholdes 32 Gange i Legemets Længde (uden Halefinne); Rygfinnens Rod ligelangt fra Snudespidsen som fra Halefinnens Rod og sidder lodret op for Gadborforfinnens forreste Straaler; Legemet meget sammentrykt; dets største Høide over Baghovedet og Bugen aftager stærkt fra Bugfinnerne hen til Gadboret, hvorefter Bagkroppens Høide efter- haanden svagt aftager henimod Halefinnens Rod. Farven er nu, efterat den har været opbevaret paa Spiritus i længere Tid, paa Hovedet og hele Omfanget af Bughulen sølv- hvid, medens hele Ryggen fra Hovedet og hele Legemets Sider fra Gadboret til Halen er bleggul, som om Farven var afgneden. -Farvetegningerne ere meget karakteristiske: fra Skulderen ud- gaaer en Række sorte Pigmentpletter, som antyde Sidelinien, der danner en Bøining lodret op for Gadboret; paa hver Side af Bag- kroppens nederste Kant fra Gadboret hen til Halefinnens Rod sidde i lige Afstande 5 sorte Pletter; i 1ste, 2den og 8die af disse sidde 3 sølvfarvede Punkter, i den 4de kun 2 og i den 5te (ved Halefinnens Rod) 4 lignende Punkter. Rygf. 9 å 10, Gadbf. 24? Brystf. 10? | 490 Udmaaling: Legemets Længde (uden Halefinne) 30mm, — Høide — — Sök, Hovedets Længde — — Bor Legemets Høide over Roden af Bugf. 6=m, — — ved Roden af Halef. 21mm, Exemplaret er fanget ved Madagascar af Skibsfører Hagbarth Dahl og opbevares i Universitetets Samling. 2. C. M. Guldberg meddeelte fortsatte Bidrag til Theorien om de ubestemte chemiske Forbindelser. 3. Mohn holdt et Foredrag om Tordenveir i Norge i 1869. (8. 60.) Den Sde April. Almindeligt Møde. 1. Holmboe meddeelte Indbydelse til en Congrés internatio- nal d'archéologie et d”histoire, der skal holdes i Basel i September. | 2. Faye holdt et Foredrag om Tilberedelse og Virkning af nogle Nærings- og Nydelses-Midler, fornemmelig den Liebigske Kjødsuppe. (8. 313.) Dertil knyttedes en Discussion, hvori C. Boeck og Guld- berg. deeltoge. Den 22de April. Philosophisk-historisk Classe. 1. Monrad søgte i Modsætning til Zeller og Lyng at paa- vise, at Anaxagoras ikke forudsætter Atomistiken. (8. 454.) 2. Bugge meddeelte textkritiske Bemerkninger til Steder i Plauti Miles gloriosus. Den 3die Mai. Almindeligt Møde. | 1. Præses oplæste en Aarsberetning. 2. Dr. A. Guldberg og Bureauchef EN indv Skordddg som Medlemmer. 3. Efterat disse Forretninger vare tilendebragte, behagede det H. M. Kongen at indfinde sig i Selskabet. Han hilsedes af Præses, der udtalte Selskabets Tak til H. M. for den Understøt- 491 telse, han fra først af havde ladet Selskabet tilflyde, samt fordi han fremdeles stod som Selskabets Beskytter. 4. A. Munch oplæste følgende Digt i Dagens Anledning: Den stille Vandrer paa de dunkle Stier Der føre ind til Sandheds lyse Hal, «Den Aandens Kjæmper, som sit Liv indvier Til Gjennembrydning af Materiens Skal, Den dybe Forsker, som, mens Alting tier, Dog lytter til Naturens Tonefald — De kunne spredte let i Mørket famle, Men Styrke de ved fælles Arbeid samle. En saadan Phalanx er vort Selskabs Maal. Men, at vi kunde dette Maal os sætte Her i vort fjerne Nord, hvor Fjeldets Jette Indslutter os som med en Muur af Staal — Det skylde vi, næst Lysets Aand, meest dette: At Drotten øser selv af Suttungs Skaal, At Han, som styrer Folkene i Norden, Er selv vor Broder, vor Beskytter vorden. Se, derfor samles vi til Høitidsmøde Hvert Aar, en Maidag, paa hans Fødselsfest, For da, i Vaarens første Morgenrøde At overskue Aarets Virken bedst. De Spirer, som vor Stræben kunde føde, Vi bringe da hiin høie Aandens Gjæst. Vi styrkes da i Lyst og hellig Iver For Videnskaben, som sit Navn han giver. Men dennegang er dobbelt dog vor Glæde: Thi Drotten, som vort Samfund viet har, Er selv nu paa sin Aarsdag her tilstede Qg selv kan vidne om, hvad Frugt det bar. 492 Det Haab, som Aanden over Norden breder Mildt fra hans Øie faaer sit Fremtidssvar, Varmt vore Hjerter for det Ønske borge: Gud signe Kongen, signe gamle Norge! 5. Monrad holdt følgende Foredrag: Om Fremgang og Tilbagegang, især i Kunsten. Det hører til de meest udbredte OQverbeviisninger i vor Tid, at Menneskeheden og alle menneskelige Forhold stedse gaae fremad til det Bedre, at den nærværende Tidsalder i alt Væsent- ligt staaer over enhver foregaaende Tid, og at vi med Grund kunne see en endnu fuldkomnere og lykkeligere Fremtid imøde. Det kunde være interessant at efterspore, hvorledes denne Tanke egentlig er opstaaet, og hvorledes den efterhaanden har grebet om sig. Oldtiden kjendte ikke stort dertil; snarere møde vi her den modsatte Tanke, at Verden gaaer tilagters, at det Slette .mere og mere tiltager. Thi om man ikke vil agte stort paa en Satiriker, som Horats med hans bekjendte Klage: Ætas parentum pejor avis tulit Nos nequiores mox daturos. Progeniem vitiosiorem, saa har man jo et mere paalideligt Tegn paa Oldtidens Grund- anskuelse i den bekjendte hesiodiske Mythos om de forskjellige Verdensaldere: Guld-, Sølv-, Kobber- og Jernalderen, der betegne ligesaa mange Trin nedad — en Forestilling, som ogsaa Platon i det Væsentlige synes at have tilegnet sig og anvendt fornem- melig paa den politiske Udvikling. Heller ikke Middelalderen synes at have været synderlig inde paa hiin Fremskridtstanke; den tilhører i ethvert Fald væsentlig den nyere Tid. Er den maaskee selv et af Tidens Fremskridt fremfor Fortiden, og bestaaer vor Tids Fortrin maaskee endog for en væsentlig Deel deri, at den er og veed sig selv som en fremskridende? Dette bekræftes kan- skee ogsaa deraf, at den i vor Tid selv synes især at gribes af Ungdommen, medens den ældre Slægt dog forholdsviis beholder en Smule Tvivl om alle de priiste Nyheders Ypperlighed og nærer 498 en sagte Formodning om, at der var Folk i gamle Dage ogsaa. Den sidste Qmstændighed kunde ellers ogsaa synes at tyde paa, at Tanken om alle Tings Fremskridt ikke saameget skyldes Er- faring, som snarere den fremadhigende Aands Fordring; den er selv væsentlig en Fremtidstanke. Som sagt: det kunde være interessant at forfølge denne Tan- kes historiske OQprindelse og Udvikling; men dertil er nu ikke Tid eller Sted. Vi skulle kun endnu et Øieblik dvæle ved, hvad alt er antydet, at hiin Tanke endnu den Dag idag ikke gjælder ganske uimodsagt eller uindskræuket, hvilket udentvivl heller ikke vilde være godt. Historien fortæller os dog om saa meget Skjønt og Herligt, som er gaaet tilgrunde, for hvilket Erstatningen mangengang idetmindste kan synes tvivlsom; den giver os Billeder af hele Tidsaldere, da Kunst, Videnskab, Sædelighed, Alt, hvad der adler og lyksaliggjør Mennesket, har været i øiensynlig Til- bagegang og Forfald. Og hvad der er det Merkeligste: det kan vises, at Fremskridtstanken i sig selv indeholder sin Modsætning, ligesom jo alt timeligt Liv ogsaa indeholder Dødens Spire. Naar Tanken om Fremskridt bliver saa herskende, at den gjælder som det væsentlige Motiv for al Virksomhed og den væsentlige Grund for al Bedømmelse, naar altsaa det Nyeste stedse skal gjælde for det Bedste, og det Fremtidige stedse staae som det Nærværendes Forbillede: saa er Tilbageskridtet allerede i Gang. Fremskridtet, der gaaer med voxende Hastighed, naaer endelig en saadan Fart, at der ikke bliver Noget at dvæle ved; Tiden vil da ligesom løbe fra sig selv, og OQpløsning og Tilbagegang vil da snart merkes. Det gaaer med den fremskridende Tid, som med Haren, der aldrig løber længer end til Midten af Skoven, thi naar han da løber videre, saa løber han ud af den igjen. Fremskridtet er som Kro- nos, der opæder sine egne Børn og tilsidst sig selv. Derfor har man ogsaa ofte seet sig nødt til at indrømme, at Menneskehedens Fremadskriden ialfald ikke er stadig eller fore- gaaer ,i en ret Linie*, men skeer med mange Afbrydelser og Afvigelser, at der i det Enkelte er megen Opløsning og Tilbage- gang, men at denne dog tilsidst maa tjene det Heles Fremgang. 494 Nøiagtigere var det vel at sige, at alt Jordisk er forgjængeligt, og har derfor sin Spiren og Blomstring, men ogsaa sin Affældig- hed, og at det evige Maal kun naaes og saaledes det sande Frem- skridt mod Fuldkommenhed kun skeer ved Gjenfødelse. Kunst, Videnskab, selv det politiske og sociale Liv har sine classiske eller Blomstrings-Perioder, men ogsaa sine Forfalds- og Udartnings- Tider, hvoraf de dog, i Kraft af Aandens Evighed, stedse gjenfødes. Jeg skal kun tillade mig at kaste et flygtigt Blik paa Kunstens Udviklings-Lov, hvor Vexelen af Blomstring og Visnen, af classisk Fuldkommenhed og af Udartning og Forfald maaskee fremtræder med den største Tydelighed. Man forestiller sig undertiden, at de øiensynlige Tilbagegangs-Perioder, som Kunstens Historie viser os, væsentlig maae tilskrives ydre, ugunstige Qmstændigheder; men Sandheden er, at en indre Udvikling medfører det Samme, at Kunstens høieste Flor paa en vis Maade i sig indeholder Spiren til dens Affloreren. e Den modne, fuldendte Kunst beroer, som bekjendt, saavel hos den Enkelte som i den hele Tidsalder, paa en lykkelig har- monisk Forening af ,Umiddelbarhed og Reflexion*, som Philoso- pherne sige, eller af Naturbegavelse og Inspiration paa den ene Side, og en bevidst kunstnerisk Uddannelse paa den anden Side. Ingen maa for Alvor bilde sig ind, at enten Kunsten eller Kunst- neren staaer frem ved et Trylleslag ligesom Pallas Athena af Zeus's Hoved. Kunstens første Forsøg ere famlende og formløse; først efterhaanden vinder den den Erfaring og den Indsigt i sit Væsen og sine Love, der sætter den istand til at frembringe noget virkelig Fuldendt. Den maa ogsaa efterhaanden løsrives fra det umiddelbare Livs Tryk og de ydre Tendentser og Øiemed, blive et selvstændigt Formaal og dyrkes og elskes for sin egen Skyld. Saaledes udvikle sig efterhaanden theoretisk og praktisk Kunst- lære, Kunstanstalter og egne Kunstinteresser. Men naar Udviklingen i denne Retning fortsættes, saa vill Læren og Traditionerne tilsidst faae en trykkende Vegt; der vi uddanne sig mere og mere staaende Manerer. Kunstliebhaberiet vil mere og mere fjerne Kunsten fra det virkelige Liv, og der 495 vil ikke længer øse af dette, men saa at sige, af sit eget Bryst, tære overveiende paa sig selv og sine Traditioner. Emnerne blive efterhaanden udnyttede, idet ethvert nogenlunde brugbart Motiv faaer sin kunstneriske Behandling, og de følgende Kunstnere see sig reducerede til Gjentagelser og Modificationer. Da vil en Til- bagegang i Kunsten snart spores. Den større techniske Routine vil staae i Forbindelse med et Tab i naiv og frisk Opfattelse. Form-Fuldkommenhed vil forenes med en vis Kulde og Trivialitet. Paa den anden Side vil Frygten herfor anspore til en mere og mere fortvivlet Søgen efter nye Sujetter og Ideer; man vil over- byde hinanden i at faae frem noget Usædvanligt, ,noch nie Dage- wesenes*. Man reiser Verden rundt paa Billedjagt og har ikke Taalmodighed til at dvæle. ved, hvad der i sig selv er smukt, eller ved at give dette en virkelig Fuldendtheds Præg; thi Ho- vedsagen er at faae fat paa noget Nyt, og som kan pirre den ved Vanen sløvede Sands. Saa gaaer Tiden i sig selv og bemerker ganske rigtigt, at den er bleven for reflecteret og gammelklog. Vi komme ihu, at Kunsten forudsætter en vis Naivetet og Troskyldighed, beroer frem- | for alt paa naturlig Gave og Begeistring, der ikke maa trykkes af Beregning og kunstige Regler. Nu vel, saa Jader os da være naive og naturlige og kaste al den trykkende Ballast overbord! Vi ville kun hylde Naturgeniet og dets frie, regelløse Aabenbarelser. Men o ve! vor Naivetet er selv netop ikke naiv; den er Over- læggets og Beregningens Frugt og staaer saaledes i væsentlig Strid med sig selv. Vi ere omtrent i den samme Situation, som Manden, der havde faaet Samvittigheds-Bid over sin Bandevane og nu forsikrede med en kraftig Trumf, at han aldrig vilde bande, eller som den Dranker, der feirede sin Indtrædelse i Afholdssel- skabet med at drikke sig en dygtig Pisk i Brændevin. Den bevidste Tendents at være naturlig stikker overalt frem, og denne affecterede kunstige Naivetet er selv den allerværste Maneer og det sikkreste Kjendetegn paa en synkende Kunst. Den tvungne Ringeagt for Kunstens Regler afføder endnu større Mis- fostre, end den første Tids naive Ubekjendtskab dermed. * 496 Hermed forbinder sig da ogsaa gjerne en ,Geniusdyrkelse*, som er til endnu mere Skade for en sund Kunstudvikling. Jo mindre man bekymrer sig om Kunstens Regler, desto mere Vegt lægges paa ,»det Genialske*. Der spørges ikke, om et Verk er smukt og i sig tilfredsstillende, men kun om det er ,genialské. Og Kjendetegnet herpaa er da fornemmelig det Usædvanlige og Pirrende, det, som river i Halsen. Frygten for det Trivielle for- følger og foruroliger os overalt. Man kommer saaledes til mere at interessere sig for den sub- jective Begavelse, end for det frembragte Verk, mere for Kunst- neren end for Kunsten. , Og især er det de nye opdukkende, lovende Talenter, som modtages med Begeistring; thi her møder man jo væsentlig kun Naturanlægget, hvis glimrende Fremtid ligesom nydes forud. Derimod finder man den modnede Kunstner og hans Verker i Regelen mindre tiltrekkende; de glimrende Forventninger finde sig skuffede, thi han er jo ikke længer nogen Nyhed. Det modne Æble har ikke heller længer den pirrende Skarphed og Bitterhed, som den umodne Kart. Den ældre Kunst- ner, der ikke længer har nogen ,Fremtid*, behandles derfor for- holdsviis med Kulde og fortrænges let af en ny Begynder, i hvem de sangvinske Forventninger gjentage sit skuffende Spil. Hermed vil gjerne ogsaa forbinde sig en om sig gribende Forkjærlighed for Skizzen og det Skizzemæssige. Det begyndende Kunst- verk — ligesom den begyndende Kunstner — er interessantere, å end det færdige, fuldendte. Kunstneren, der selv især tiltrækkes af en Tanke i dens frapperende Nyhed, har ikke Taalmodighed til dens grundige Gjennemførelse og til at give Verket den sidste Runding og Politur. Og Publikum veed heller ikke ret at paa- skjønne den større Harmonie og Naturlighed, som Verkets Fuld- endelse skal give, og som, for ret at vurderes, fordrer en rolig sig i Verket nedsænkende Beskuelse. Man pirres mere af den aandrigt ubestemte Antydning, der egentlig Intet er, men ligesom kan blive til, hvad det skal være, og med denne Pirring forla- der man helst det hele Verk og gaaer over til noget Andet. Men under denne urolige Fremadhigen, denne Afgudsdyrkelse 497 af det Genialske, denne Snappen efter det Nye og Usædvanlige, denne dilettantiske Sympathie for det Ufuldendte gaaer Kunsten og Skjønheden tilbage. Dette ligger for en stor Deel i Sagens Natur, i den nødven- dige Udviklingsgang. Og, tager jeg ikke feil, saa er det ikke ganske frit, at der for Tiden hos os, som over hele Europa, viser sig enkelte i den foregaaende Skildring gjenkjendelige Symptomer paa en vis Overmodenhed i Kunst som i Poesie — med dens for- underlige Tiltrækning til det Umodne — og som ialfald bør ad- vare os imod at sætte altfor store Forhaabninger til den nærmeste Fremtid. Hvormange, især af de yngre Kunstnere og Poeter, er det i vore Dage, som virkelig forstaae eller finde det Umagen værdt at gjøre sine Arbeider virkelig færdige? (Og er det ikke maaskee en Tribut til denne Tidens Utaalmndighed, der strækker sig langt udenfor Kunsten og ind i de fleste menneskelige Forhold — at ogsaa jeg her kun giver en Skizze — det Ufærdigste af det Ufærdige?) Maaskee have vi i Kunst og Literatur, som i mange andre Retninger, oplevet en kraftig Blomstringstid, en Guldalder, og maae finde os i, at forholdsviis nogen Mathed og Visnen vil indtræde. Kanskee forestaaer en Sølvalder, ja maaskee endog en Kobber- eller Jernalder. Men Kunsten er evig, den kan ikke gaae tilgrunde. Selv under de visnende Blade ligger en Kjerne, hvoraf den atter for- ynget vil opstaae. | Og det forekommer mig, at dens sunde OQpblomstren især vil være betinget af, at vi alle — Kunstnere saavel som Publikum — vænne os af med den urolige Higen efter Fremskridt og atter Fremskridt, den forstyrrende Tanke, at der fremfor Alt udfordres noget Nyt og Usædvanligt, og istedet derfor lade os nøie med, ja lægge al Vind paa, at der frembringes Noget, som i sig selv er Smukt og Godt. Det Væsentlige er, at vi kunne faae noget mere Ro paa os til at betragte og udforme det Skjønne, der spi- rer allevegne for vor Fod, istedetfor bestandig at haste afsted mod en stedse flygtende Fremtids Taagebilleder. Saalænge Ti- den ligesom vil udaf sit Skind og kun stræber hen imod det Vidensk.-Selsk. Forh. 1870. 498 Kommende, tilhører den endnu udelukkende Timeligheden og hjemfalder dens Undergang. Forsaavidt som Kunsten gaaer i dette Spor, gaaer den kun ud paa det Forgjængelige og bliver selv forgjængelig. Kun ved at sætte sig det Evige som sit For- maal, kun ved at stræbe efter det i sig Gyldige, det Sande og Skjønne, der ikke afhænger af Timelighedens OQmskiftelser, vil den selv hæve sig over Tidens Farer og af enhver tilsyneladende Undergang evig gjenfødes. 6. Mohn holdt et Foredrag om Sneebræernes meteorologi- ske Betydning med Exempler hentede fra Jostedals-Bræen, Island og det antarktiske Continent. Den 20de Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. C. M. Guldberg holdt et Foredrag om Ligningen for den levende Kraft, af følgende Indhold: De forskjellige Forfattere ere, som bekjendt, uenige om, hvor- ledes Mekaniken bør rigtigst paabegyndes og udvikles; de fleste begynde med Ligevægtslæren først, enkelte andre udvikle derimod først Læren om det materielle Punkts Bevægelse og Kræfters For- hold til Bevægelsen. Uden her at indgaae nærmere paa, hvad der taler for den ene eller anden Opfatning, noget, som findes i de forskjellige videnskabelige Lærebøger, skal jeg alene fremhære, at efterat den første Hovedsætning i den mekaniske Varmetheorie er bleven fremsat og almindelig anerkjendt, er et nyt Moment kommet til, der støtter den Methode, der sætter Bevægelseslæren først. Den første Hovedsætning i den mekaniske Varmetheorie er egentlig kun en speciel Anvendelse af den Naturlov eller, om man vil, den Grundsætning, at Noget, som er, altid bliver, eller, - udtalt i en negativ Form, at af Intet kommer Intet (nihil ex nihilo). Denne Sætning, der er saa ligetil og simpel i sin Anvendelse paa Materien og danner Grundlaget for Chemien, har derimod strax sine Vanskeligheder, naar den skal anvendes paa Bevægelsen. Anvendt paa den rationelle Mekanik giver den Lig- ningen for den levende Kraft, der i en mere udvidet Form ikke er 499 andet end den 1ste Hovedsætning i den mekaniske Varmetheorie; men denne Ligning har hidtil først været udviklet paa et mere frem- rykket Stadium i Mekaniken og er aldrig bleven betragtet som en af Mekanikens første elementære Grundsætninger. Dette har sin Grund deri, at Begrebet levende Kraft fremstiller sig som et sammensat Udtryk, og skjønt det kun er Maalet for Bevæ- gelsens Størrelse og for Resultatet af en Krafts Indvirkning paa Materien, er det ikke et af de Grundbegreber, der fattes og indsees ved første Øiekast. Man kan imidlertid ikke være i mindste Maade i Tvivl om, at jo Ligningen for den levende Kraft er en virkelig elementær Grundsætning i Mekaniken, baade fordi den kun er en Anvendelse af hiin Naturlov, og fordi den er saa yderst simpel, da den nemlig fremstiller sig i Form af simpel Addition. Medens den omtalte Naturlov, anvendt paa Materiens Mængde, udsi- ger, at denne altid er uforanderlig og kun kan optræde i forskjellige Former, saa vil den anvendt paa Materiens Energi udsige, at denne Energi i Virkeligheden maa forblive uforandret, men kun optræde i forskjellige Former, som synlig Bevægelse, hvis Størrelse maales ved den levende Kraft, som Varme og som Arbeide. Energi er imidlertid et Begreb, som er saare vanskeligt at definere, og man kan ingenlunde begynde med dette Begreb i Mekaniken. Derimod troer jeg, at man bør begynde med at ud- - vikle Ligningen for den levende Kraft, noget, som ikke frembyder - større Vanskeligheder end de, der forekomme i den nuværende Methode, men har ganske betydelig større Fordele. I Anledning af dette Foredrag gav Bjerknes en kort Frem- stilling af de Grunde, der kunde anføres saavel for som imod at lade Læren om Bevægelsen gaae forud for Læren om Ligevægten. Uanseet, hvorledes dette Spørgsmaal rettest besvares, fandt han det i flere Henseender naturligt, tidligt at fremstille og bringe i Anvendelse det vigtige Princip om den levende Kraft. 2. A. Guldberg gav en kort Meddelelse om nogle Arbei- der i den elementære Geometrie, navnlig om Paralleltheorien. 3. Faye omtalte, at man nu i stor Udstrækning anvender E Kvælstofoxydul som Anæstheticum ved kortvarige Operationer. karta 32% 500 Dette Stof virkede forøvrigt ikke paa alle Organismer. Han havde selv for flere Aar tilbage indaandet et heelt Gasometer Kvælstof- oxydul uden at spore nogen Virkning deraf, og nylig har Bruns i Tibingen offentliggjort en Notits, ifølge hvilken han er kommen til samme Resultat. De forskjellige Erfaringer om dets Virk- somhed skrive sig rimeligviis deels fra Kvælstofoxydulets for- skjellige Reenhed og deels fra det forskjellige Materiale, hvoraf det er fremstillet. Endvidere omtalte han foreløbig, at han har brugt Inhalation i store Mængder af det nui flere Bryst- Affectioner anbefalede Suurstof uden dog deraf at føle nogen Virkning. Den 3die Juni. Philosophisk-historisk Classe. 1. Monrad sluttede det i et tidligere Møde begyndte Fore- drag angaaende Anaxagoras's Forhold til Atomistiken. Dette Foredrag foranledigede et Ordskifte mellem Lyng og Monrad. 2. Scbiøtt holdt et Foredrag om Pindars anden pythiske Ode. (8. 44.) Den 1öde September. Mathemaltisk-naturvidenskabelig Classe. du Sylow holdt et Foredrag om Forringelsen af Modular- ligningens Grad. (8. 8387.) 2. Rasch foreviste et i Bundefjorden fanget Exemplar af Zeus faber? L. samt to andre af samme Art fra den britiske Ka- nal og knyttede dertil følgende Bemærkninger. Da den saakaldte St. Peters Fisk — Zeus faber L. — ikke er sjelden ved Englands Sydkyst, har Skandinaviens lehthyologer længe ventet, at den ogsaa enkeltviis skulde vise sig ved nogen af de skandinaviske Landes Kyster, og da sandsynligst ved Jyllands Vestkyst eller omkring Lindesnæs. Imidlertid er — saavidt mig bekjendt — intet andet Individ end det, som jeg har foreviist, hidtil blevet anmeldt som fanget hverken ved de danske, norske eller svenske Kyster, og det er besynderligt, at saadant først skulde skee i det Inderste af den dybt ind i Landet skjærende Christia- niafjord. | 01 ” Afrigelserne mellem dette Exemplar og de to fra den bri- tiske Kanal, hvilke stemme nøiagtig overeens med den af Yarrel i hans British fishes, vol. I. pag. 187 givne Beskrivelse og Afbild- ning, ere imidlertid saa store og iøinefaldende, at man kunde fri- stes til at opføre det norske Individ som en hidtil ubeskreven Art af Slægten Zeus, hvilket dog efter min Mening ikke bør skee, saalænge ikke flere lignende Individer foreligge. De vigtigste Afvigelser ere følgende: 1. Hovedet er hos det norske Exemplar forholds- viis meget kortere,saavel sammenlignet med Legemets Længde som med dets Høide. Hos de engelske er nemlig Hovedet, maalt fra Spidsen af de fremstrakte Kjæber til Gjælle- laagets Bagrand, saa langt som Afstanden fra sidstnævnte Punkt til Begyndelsen af Halefinnens Straaler; hos det norske er Hove- dets Længde 217"” og dets Afstand fra Halefinnens Rod 275", hos de engelske er Hovedets Længde liig Legemejs største Høide, hos det norske kun % deraf. 2. Den samme aefties Korthed finder hos det norske Exem- plar ogsaa Sted med Hensyn til Finnestraalernes samt de fra Ryg- finnens Pigstraaledel udtrædende Filamenters Længde. Især ere Filamenterne forholdsviis meget korte, men bære ikke Spor af, at | Forkortningen er skeet paa en mekanisk Maade, idet de ligesom Finnernes øvrige Dele synes at være fuldkommen normalt ud- viklede. Rygfinnens længste Pigstraale, som hos de engelske Exemplarer er saa lang som Legemets halve Høide, er hos det norske ikke fuldt % halve Høide 1127”), Rygfinnens Filamenter ere hos de engelske af denne (længste Pigstraale 70"", Legemets 3—4 Gange saa lange som Pigstraalerne; hos det norske lidt over + af Pigstraalens Længde (Pst. 70", Filam. 267”), 8. Næsten ligesaa stor er Forskjellen i Bugfinnernes relative Længde; thi hos de engelske Exemplarer naae disse Finners længste Straaler til de første af Gatborfinnens bløde Straaler; hos det norske ere de derimod saa korte, at deres Længde maatte forøges 11 Gang for at naae saa langt. 4. OQgsaa i det indbyrdes Længdeforhold mellem Rygfinnens * 502 Pigstraale- og Blødstraaledel finder Afvigelse Sted, idet disse hos de engelske ere omtrent lige lange, medens hos det norske hiin er 128, denne 146"" lang. Udmaalingerne ere udførte af Rob. Collett med stor Nøiagtighed. 5. Straaleantallet i Rygfinnen er hos det norske Exemplar — 10/24, hos det engelske 9/22; Gatborfinnens Straaletal hos det norske 4/20, hos det engelske 5/21. Antallet af Beenpladerne langs Gatborfinnens bløde Deel er hos de engelske 9, hos det norske 7 paa den ene Side og 8 paa den anden. Den hos de engelske Individer stærkt fremtrædende og skarpt begrændsede sorte, runde Flæk (Mærkerne efter St. Peters Fingre) er hos det norske kun svagt antydet. Det foreviste Exemplar er senere photographeret. 3. Mohn gav en Beskrivelse af Torghatten. (8. 443.) Den 30te September. Almindeligt Møde. 1. Præses fremlagde en Skrivelse fra Cand. real. Sophus Lie, dateret Paris 5te Juli 1870, hvori denne foreløbigen vil sikkre sin Prioritet for nogle mathematiske Sætninger. Skrivelsen blev med Paategning af Præses og Secretair ned- lagt i Archivet. | 2. Sexe holdt et Foredrag om lisbræernes Bevægelse, hvori han deels gjorde nogle Bemerkninger mod den hidtil meest an- tagne ,Tryktheori*, deels meddeelte nogle Experimenter, hari der- over isommer havde anstillet, og som formeentlig bevise, at en Tøning foregaaer i Bræens Bund, hvoraf maaskee dens Bevægelse væsentlig er at forklare. (8. 396.) Er 3. Caspari gav en orienterende OQversigt over Spaadoms- Cyklen i Jesaja Cap. 1—6. Den deler sig i fire Spaadomme: 1) Cap. 1. 2, 2) Cap. 2—4, 3) Cap. 5 og 4) Cap. 6, hvilke i trin- viis fremadskridende Udvikling give det hele PE Program til Jødefolkets senere Historie. 4. Lieblein viste i et Foredrag, at de Navne, hvorme Zigeunerne betegne deels sig selv, deels andre Folk, medens d 508 enten slet ikke eller dog kun tvungent have kunnet udledes af Sanskrit, med forholdsviis Lethed lade sig forklare af det koptiske Sprog, en Omstændighed, som dog i nogen Grad maatte bestyrke den tidligere udbredte Forestilling om Zigeunernes ægyptiske Op- rindelse, hvormed desuden visse Qmstændigheder i Ægyptens Historie stode i Samklang. (8. 380). Den 14de Oktober. Philosophisk-historisk Classe. 1. Holmboe holdt et Foredrag om Johannes Damascenus's religiøse Roman Barlaam og Josaphat, hvori han søgte at paavise, at denne Romans Indklædning maa være laant af den indiske Le- gende om Buddhas Fødsel og Ungdom, ligesom ogsaa en i Bogen anvendt Allegorie var hentet af indisk Kilde. (8. 340.) 2. Schiøtt fremlagde en Qversættelse af Pindars pythiske Oder og meddeelte Prøver af denne. (8. 281.) 8. Lieblein meddeelte Oplysninger om den i Oldtiden gra- 'vede Canal mellem Nilen og det røde Hav og behandlede flere i Forbindelse dermed staaende Spørgsmaal, navnlig om Beliggen- heden af det gamle Heroopolis og om Canalens Udløb i Bitter- søerne eller det røde Hav. (8. 860.) Den 28de Oktober. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Sexe omtalte et Forsøg, han havde udført paa Bojum- Bræen for gjennem lismassens Bevægelser at finde den rimeligste Aarsag til Sprækkerne paa Bræens OQverflade. (8. 400). | 2. A. Guldberg holdt et Foredrag over en Classe alge- braiske Ligninger. (8. 4831.) 3. Mohn fremlagde 8die Aargang af Meteorologisk Aarbog for Norge og omtalte nogle Bidrag til Norges Klimatologie, som findes optagne i samme. Den 11te November. Almindeligt Møde. 1. Student Lorange gav en Beretning om sine med Sel- skabets Understøttelse foretagne Udgravnings-Forsøg i Rakne- haugen. (8. 472.) 504 2. Mohn fremlagde det af ham med Understøttelse af Vi- denskabs-Selskabet udgivne ,Storm-Atlas*. Atlasset indeholder 43 Sider Karter over 4 Stormperioder i Vinteren 1867—1868. Et større Kart viser Lufttryk, Vind, Veir og Nedbør for hver Mor- gen i de nævnte Tidsrum, medens 3 mindre Karter vise det samme for hver tilsvarende Aften samt Barometrets og Temperaturens Variation fra den ene Morgen til den næste. De af Karternes Studium udledede Resultater ere meddeelte i den Atlasset led- sagende Afhandling. I denne har Forfatteren fremsat sin Theori om Aarsagen til de barometriske Minimas Bevægelse, som han udleder af den Contrast, der finder Sted mellem Hvirvelens For- side og Bagside i Henseende til Vindenes Egenskaber. Medens paa - Forsiden Vindene komme fra sydligere Egne og medbringe høi Var- megrad og megen Fugtighed og saaledes, saavel ved sine egne iboende Egenskaber som ved den opstigende Luftstrøm, de give Anledning til, fremkalde en Synken af Barometret, en stadig Ny- dannelse af et barometrisk Minimum, strømme paa Bagsiden de kolde og dampfattige nordlige Vinde ind mod det barometriske Minimum og fylde dette op, bevirke en Stigning af Barometret sammesteds. Det barometriske Minimums Bevægelse henover Jorden bliver saaledes kun en tilsyneladende, idet det stedse er et nyt barometrisk Minimum, som optræder paa den forangaaende Side af Hvirvelbevægelsen, paa den Side, hvor de varmeste og damprigeste Luftstrømme fremkalde den stærkeste Synken af Ba- rometret. Vanddampenes Betydning for det hele Fænomen er fremhævet med megen Styrke, ligesom det ogsaa i Afhandlingen . er paaviist, at Vanddampenes Fordeling i Rummet under Storme er saadan, at de med Vindene føres derhen, hvor deres Virkning til at fremkalde Forstyrrelser i Atmosphæren er størst. Den frem- satte Theorie viser sig ogsaa anvendelig paa Nordamerikas Storme og paa de tropiske Egnes Orkaner, og den forklarer paa en utvun- gen Maade flere af de store Træk i Luftens Bevægelse og For- holde, som Klimatologien har paaviist for den nordlige tempererede og kolde Zones Vedkommende. 505 Den 25de November. Philosophisk-historisk Classe. 1. Hjelm meddeelte første Afsnit af en Afhandling om Be- vidsthedens Væsen. (8. 414.) 2. Lieblein fremsatte den Formodning, at Benævnelsen paa Ibenholt i de fleste europæiske Sprog er tilligemed Gjenstan- den selv bleven indført fra Ægypten. Ibenholt heder paa Ægyptisk MØ J >> (hebeni), Græsk &Bevog, Latin ebenus eller ebenum (skrives ogsaa hebenus), Fransk — ébéne, Engelsk ebony, Tydsk Eben-holz, Hebraisk "59 alle aabenbart samme Ord som Ibenholt. ' Er Ordet indført til Æpgypten fra Europa eller omvendt? Ibenholt var tilligemed det ovenangivne Navn brugeligt i Ægyp- ten fra de allerældste Tider. I Ti's smukke Grav i Sakkara (fra Tiden mellem 3—4000 Aar f. Chr.) læses: å & MÅ IF, tut hebeni, en Statue afIbenholt. Paa en Statue i Louvre fra det 11te Dynasties Tider (omkring 2500 Aar f. Chr.) tales om Sølv, Guld, El- fenbeen og Ibenholt. Herodot siger III, 97, at Æthioperne hvert tredie Aar bragte 200 Bjælker Ibenholt i Tribut til de persiske Konger. Plinius taler XII, 8 ogsaa om Ibenholt: raram arborem Meroen, hvoraf det fremgaaer, at Ibenholt kom fra Meroé. Dios- corides siger I, 129: &3evog »patletn 7 Adon xal påarva, hvor den æthiopiske Ibenholt prises som den bedste. Virgil Georg. II, 116 siger derimod: sola India nigrum fert ebenum, men hos Virgil regnes Æthiopien med til Indien i udvidet Forstand; saaledes siger han, at Nilen kommer fra Indien. Ibenholt var altsaa bekjendt i Ægypten fra de ældste Tider, og da vi lige fra Ti's Dage (omtr. 8500 f. Chr.) finder det benævnt hebeni, kan Navnet ikke være indført fra Europa eller Indien til Ægypten, men maa tilligemed Varen selv være kommen til Eu- ropa fra Ægypten, forsaavidt som det ægyptiske Navn virkelig er identisk med de forskjellige europæiske Navne paa Ibenholt, saaledes som jeg formoder. 3. Holmboe meddeelte, efter nogle indledende Oplysninger om Schakspillets Historie og om dets og Brikkernes Benævnelse 506 i forskjellige Sprog, en Beskrivelse af det chinesiske Schakspil. (8. 852.) Den Yde December. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Fra Cand. real. Sophus Lie var indsendt et Uddrag af et større mathematisk Arbeide. Ifølge en af Bjerknes og Guld- berg afgiven anbefalende Bedømmelse indtages det her: Om en Classe geometriske Transformationer. Plucker har grundet en almindelig Reciprocitet mellem to Rum R, og Ra paa Interpretationen af Ligningen: F (a, Yi 3 Xo Yr 52) = 0, i hvilken F betegner en hvilkensomhelst Funktion, (ai 41%) (7272 %2) Punkt-Coordinater for de to Rum. Naar Fer lineær med Hensyn til hvert System Variable, erholdes som bekjendt den Poncelet- Gergonneske Reciprocitet. Jeg har været ført til Betragtningen af den Reciprocitet mel- lem R, og R3, som defineres ved det simultane Lignings-System : F (a Yi %1 Y2 Y2 ”)=0. Ø(x Yi %1 12 Y2 52) =0. (I. Den herpaa baserede almindelige Transformation af geometriske Satser kan opfattes som beroende paa Overgang fra Punkt til Rumcurve, afhængende af tre Parametere, som Rum-Element. En partiel Differentialligning i de Variable (æ y1 4): dz, dz flo nå gg EE overføres i en ny mellem de Variable (xp ys%2): fo [æo Ya 22 % > ARE NET De Fladeér, som tilfredsstille (fø = 0), ere de reciproque relativ til Lignings-Systemet (1) af dem, der tilfredsstille (f, = 0). Man bemærke specielt: Af Ligningerne (1) erholdes ved Dif- ferentiation og Elimination to Ligninger af Formen: 91 (ær Yi 31 dr dy, dø) =0, 9 (22 Ya 22 dre dyr dör) = herved bestemmes to partielle Differentialligninger af 1ste Orden: dz, dz dz2 dz Vi (27 Yi % Å. ES =0, Va (x2 Y2 22 dei : duer sa 507 De tilsvarende characteristiske Curver ere reciproque relativ til Lignings-Systemet (1). Naar Ligningerne (1) ere lineære med Hensyn til hvert Sy- stem Variable, erholdes en polar Correspondence mellem R, og R2, hvorved til hvert Rums Punkter svare i andet Rum Linierne af en Pluckersk Linie-Complex. Speciel Interesse frembyder Lig- nings-Systemet: om ka — 2 (æg vad) gg C—PIDA=K= 3 % eV på Til Rj's Punkter svare i R de rette Linier, som skjære den ima- ginære, uendelig bortfjernede Cirkel. Til Rs's Punkter svare de rette Linier af en lineær Linie-Complex. Til en ret Linie af almindelig Beliggenhed i R, svarer en Kugle i Rs. Herpaa grunder sig en fundamental Analogie mellem Rumliniers og Kuglers Geometrie og overhovedet en intim Relation mellem flere projectiviske og metriske Theorier. Til Krumnings-Curver i Rs svare i Rj i en vis Forstand Ho- vedtangent-Curver. (Jeg har ved en tidligere Anledning meddeelt Videnskabs-Selskabet Anvendelser heraf.) Til lineære Transformationer af R, svare Transformationer af Rs, ved hvilke Krumnings-Curver overføresi Krumnings: Curver. Man møder her: Translations- og Rotations-Bevægelser, Semblablitets-Transformation, Transformation ved reciproque Ra- dier, Parallel-Transformation, en reciproque Transformation, som Bonnet har betragtet i Comptes rendus, en simpel reciproque Transformation relativ til en Cyclide, etc. De Pluckerske Linie-Complexer, hvis almindelige Ligning er: F [da dys de, (fs de — % dyr) (& dæ — æ ds) (6 di — Y da )|=0, definere en Classe partielle Differentialligninger af 1ste Orden: de, hvis characteristiske Curver ere Hovedtangent- Curver for de løsende Flader. (Jeg anvender Udtrykket en » 508 Linie-Complex*s Hovedtangent-Curver). Transformationen (2) gi- ver, anvendt paa denne Classe, alle partielle Differential- ligninger af 1ste Orden, hvis characteristiske Curver ere Krumnings-Curver for de løsende Flader. Parallel med disse to Classer stiller sig en tredie, hvis almindelige Ligning er: dr VE VER hvor R betegner en vilkaarlig given Funktion af ayzx. Her ere de characteristiske Curver geodætiske Curver for de lø- sende Flader. Naar man kan løse en partiel Differentialligning, henhørende til ep af disse 3 Classer, saa lader sig angive en Lig- ning af hver af de to andre Classer, som lader sig behandle. Problemet: at bestemme en given Flades geodæ- tiske Curver henhører som Special-Tilfælde under Classe 3. Bestemmelsen af Hovedtangent-Curverne for den al- mindelige Linie-Complex af mn'* Orden, der tilsteder en bestemt infinitesimal lineær Transformation i sig selv, tilbageføres herved til Bestemmelsen af de geodætiske Curver for den almindelige Flade af n'* Orden. å Jacobi har som bekjendt bestemt 2den Grads Fladens geo- dætiske Curver. Man kan som Følge heraf angive en Linie-Com- plex af 2den Grad (16 Constanter), hvis Hovedtangent-Curver afhænger af elliptiske Funktioner. Løsningen af det bekjendte Problem, vedrørende de Flader, hvis Krumnings-Curver af ene System ere plane, giver Linie- Complexer, hvis Hovedtangent-Curver lade sig bestemme. Man betragte alle 2den Grads Linie-Complexer,*' der have samme Singularitets-Flade og de tilsvarende partielle Differen- tialligninger. To hvilkensomhelst af disse tilstede uende- lig mange fælles Løsninger. Herved er Bestemmelsen af Hovedtangent-Curverne for den almindelige Linie-Complex af 2den Grad (19 Constanter) væsentlig simplificeret. Man kan paavise, at dette Problem lader sig tilbageføre til Qvadratur. Et Special-Tilfælde af ovennævnte Theorem, vedrørende en ! Klein: Zur Theorie der Complexe. Math. Ann. t. II. å 509 Skare partielle Differentialligninger, som parviis tilstede et System - fælles Løsninger, lader sig gjennem vore Transformationer udlede af det bekjendte Theorem: To confocale 2den Grads Flader danne den fuldstændige Centerflade for et System parallele Flader. 2. Hjelm fortsatte sin Afhandling om Bevidsthedens Væsen, der gav Anledning til en Discussion, hvori Mohn, Hvoslef, Faye og C. Boeck deeltoge. Den 16de December. Almindeligt Møde. 1. Sexe fremsatte følgende ,Spørgsmaal til Physikere og Sømænd: Skulde ikke den Forbindelse mellem den thermoelek- triske Søile og Galvanometret, som man kalder Mellonis Apparat, lade sig modificere saaledes, at man derved paa Havet i Nat og Taage kunde opdage Tilstedeværelsen og Beliggenheden af Iis- bjerge saa betimeligt, at man i fornødent Fald kunde træffe sine Forholdsregler for at undgaae dem ?* Herover reiste sig en Discussion, idet Mohn og Boeck søgte at paavise, at den fremsatte Tanke var upraktisk, medens Sexe, uagtet han ikke saa sig istand til for Øieblikket at fjerne alle praktiske Vanskeligheder, dog meente, at Tanken fortjente nøiere Qverveielse og Forsøg af Sagkyndige. 2. Hjelm recapitulerede nogle Punkter af sit tidligere holdte Foredrag om Bevidsthedens Væsen for at fremkalde yderligere Discussion. I en saadan deeltoge A. Guldberg og Monrad. 8. Tilsidst foretoges Valg paa Bestyrelse for 1871. Til Selskabets Vice-Præses valgtes C. Boeck. Til Selskabets Secretair Monrad. Til Vice-Formand i den philosophisk-historiske Classe Caspari. Til Secretair i samme Classe Rygh. Til Vice-Formand i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe Faye. | Til Secretair i samme Classe Waage. 510 Gaver til Selskabets Bibliothek 1 1870. Alvarenga, remarques sur les ectogardies. Traduit du portu- gais. Bruxelles 1869. Rapport sur la statistique des höpitaux de Lisbonne pour l'année de 1865. i Sitzungsberichte der kgl. böhmischen Gesellschaft der Wissen- schaften in Prag. Jahrgang 1868. 1869. Alvarenga, considérations et observatious sur l'époque de l'oc- clusion du trou ovale et du canal artériel. Lisbonne 1869. H. Wild, annales de lPobservatoire physique central de Russie. Année 1865. St. Pétersbourg 1869. Prometheus i Lænker, Tragedie af Aischylos. Qversat og oplyst af F. L. Vibe. Kbhvn. 1869. Rendiconto delle sessioni delaccademia delle scienze dellistituto di Bologna anno accademico 1865—66, 1866—67, 1867—68, 1868—69. | Handlingar och förordningar, angående Finlands fiskerier. Ut- gifna af A. J. Malmgren. Hft. 1. 2. Tidskrift för fiskerinåring och aquikultur. Utg. af A. J. Malm- gren. 1 årg. 1. hft. A. J. Malmgren, Anteckningar om Finlands och Skandinaviska halföns Anseridæ. Helsingfors 1869. Annual report of the trustees of the museum of comparative Zo- ölogy, at Harvard College, Cambridge. 1868. Bulletin of the Museum of comparative Zoölogy. Ark 16—18. Archiv får die Naturkunde Liv-, Ehst- und Kurlands. Hg. von der Dorpater Naturforscher-Gesellschaft. I. Serie, 4. Bd. Giornale di scienze naturali ed economiche, Palermo. Vol. V, fase. 3—4. | | R. Comitato geologico dItalia. Anno 1870, Bolletino No. 1. 2. 4—8. Firenze. Proceedings of the literary and philosophical society of Manche- ster. Vol. V—VII. Memoirs of the literary and philosophical society of Manchester, 34 series, Vol. III. | 511 Cireular No. 1. War department, Surgeon general's office, Wa- shington, June 10, 1868. Brunetto Latinos Levnet og Skrifter. Af Thor Sundby. M. Jespersen, en Skitse af Sorthat Kulværk paa Bornholm. ht , liden geologisk Veiviser paa Bornholm. spil , Bidrag til Bornholms Geoteknik. J. Thomsen, thermochemiske Undersøgelser over Affinitetsfor- holdene imellem Syrer og Baser i vandig Qpløsning. Ad. Steen, om Ændringen af Integraler af irrationale Differen- tialer til Normalformen for det elliptiske Integral af første Art. L. Lorentz, experimentale og theoretiske Undersøgelser om Le- gemernes Brydningsforhold. Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhand- linger. 1868, No. 5. 6. 1869, No. 2—4. 1870, No. 1. 4 Dissertationer fra Lunds Universitet. Les antiquités primitives de la Norvége. Par E. Beauvois. Paris 1869. 8vo. Verhandlungen der k. k. zoologisch-botanischen Gesellschaft in Wien. Bd. XIX. C. Hasskarl, Commelinaceæ Indicæ. Vindebonæ 1870. Upsala Universitets årsskrift 1868. Nova acta regiæ societatis scientiarum Upsaliensis. Ser. III, Vol. VIL, fase L Götheborgs kgl. vetenskaps och vitterhets samhålles handlingar. Ny tidsföljd, hft. 10. H. W. Ottesen, Oversættelse af Taciti Agricola. Indbydelsesskrift til den offentlige Examen 1870 ved Christiania Cathedralskole. Het Museum van het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, — Katalogus der ethnologische Afdeeling. Batavia 1868. —:—, Catalogus der numismatische Afdeeling. Batavia 1869. Verhandelingen van het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen. Deel XXXIII. Notulen van de algemeene en Bestuurs-Vergaderingen van het Bat. Gen. v. K. en W. Deel IV, 2. V. VI. VIL, 1. 512 Tijdsehrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde, utg. door het Bat. Gen, v. K. en W. Deel XVI, 2-6. XVH, 126 XVIII, 1. Archives Neerlandaises des sciences exactes et naturelles, publiées par la société des sciences å Haarlem. Tome IV. V, 1—3. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for 1868, 1869, 1870 No. 1—11. Regesta diplomatica historiæ Danicæ. Tom. II, pars VI. Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, femte Række. Historisk og philosophisk Afdeling. IV, 4. —:—, Naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling. VIII, 6. 7. 6 GN Bidrag till Sveriges officiela statistik. Helsa- och sjukvården. Öfverstyrelsens öfver hospitalen beråttelse för år 1868. | Proceedings of the academy of natural sciences of Philadelphia. 1868. 1869. | Bulletin of the Museum of comparative Zoölogy, at Harvard Col- lege, Cambridge, Mass. No. 9—18. Report of the commissioner of agriculture for 1868 and 1869. Washington. Proceedings of the Essex Institute. VI, 1. Bulletin of the Essex Institute. Vol. I. Smithsonian contributions to knowledge. 208. 220. The first annual report of the American Museum of natural hi- story. 1870. New York. T. Desmartis, une épidémie de variole å Bordeaux. 1870. 18ter und'19ter: Jahrespericht der naturhistorisehen Gesellschaft zu Hannover. OG: Almanaque nautico para 1871. Cadiz 1869. Smithsonian report. "4868. Wm. Dall; materials for a monograph of the family Lepetidæ. Conchological notes. No. 1—383. Observations on the geology 'of Alaska. F. Klein et S. Lie, sur une certaine famille de courbes et de surfaces. 513 Dr. A. S. Guldberg, Matematikens Betydning og Anvendelse. Fem populære Foredrag. Christiania 1870. Norsk meteorologisk Ordbog for 1869. Det norske meteorologiske Instituts Storm-Atlas. Udgivet af H. Mohn. Christiania 1870. J. Worm Miller, iiber die Pråexistenz des Muskelstromes. —:— Untersuchungen iiber Fliissigkeitsketten. I. Leipzig 1869. —:— Fortgesetzte Untersuchungen iiber Flissigkeitsketten. DEN. | —:— Experimentelle Beitråge auf dem Gebiete der thieri- schen Elektricitåt. Leipzig 1869. Abhandlungen der königl. böhmischen Gesellschaft der Wissen- schaften 1869. | Repertorium såmmtlicher Schriften der kgl. böhmisechen Gesellschaft der Wissenschaften. 1769—1868. W.F.R.Suringar, Algae Japonicae musei Lugduni-Batavi. Har- lemi 1870. C. K. Hofmann und H. rake stang die Osteologie und My- ologie von Sciurus vulgaris verglichen mit der Anatomie der Lemuriden und des Chiromys und iiber die Stellung des Letz- teren im natirlichen System. Haarlem 1870. Sebastien Turbiglio, l'empire de la logique, essai d'un nouveau systéme de philosophie. Turin 1870. era NE > OP so18 nå YTE "AAR å | 33 pare p v Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1870. Selskabets Beskytter: HANS MAJESTÆT KONGEN. Æresmedlem: Hs. Kongl. Høihed Prinds Oscar. Selskabets Embedsmænd 1 Aaret 1870. Præses: Professor C. Boeck. Vice-Præces: Professor C. A. Holmboe. Secretair : Professor M. J. Monrad. > Embedsmænd i den philosophisk- FEmbedsmænd i den mathematisk- historiske Classe. naturvidenskabelige Classe. Formand: Professor Caspari. Formand: Professor H. Mohn. Vice-Formand: Professor S. Bugge. Vice-Formand: Professor Esmark. Secretair: Professor O. Rygh. Secretair: Professor Waage. Selskabets Medlemmer ved Udgangen af Aaret 1870. Arndtzen, A., Cand. med. Aschehoug, T., Professor. Aubert, L., Professor. Aubert, L.,, jun., Professor. Bachke, O. A., Assessor. *Barth, J. B., Forstmester. Birkeland, M., Rigsarchivar. Bjerknes, C., Professor. Blytt, A., Conservator. Boeck, A., Stipendiat. Boeck, C., Professor. Boeck, W., Professor. Brandt, F., Professor. Broch, J. P., Professor. Broch, 0. J., Statsraad. Bugge, 8., Professor. Caspari, C. P., Professor. Christie, H., Professor. Daa, L. K., Professor. Daae, L., Bibliothekar. Dahl, L., Fængselslæge. * Dahll, T., Geschworner. * Danielssen, D., Overlæge. *Egeberg, C., Esquadronslæge. Esmark, L., Professor. Faye, F., Professor. Fearnley, C., Professor. * Forbes, D., Geognost. Friis, J., Professor. * Friis, J., Rector. *, * Fritzner, J., Provst. Guldberg, A. S, Dr. philos. Guldberg, C. M., Professor. Hallager, F., Høiesteretsassessor. Hansteen, C., Professor. Heiberg, C., Professor. Hiortdahl, Th., Amanuensis. Hjelm, C. W., Høiesteretsassessor. Hjort, J., Brigadelæge. Holmboe, C. A., Professor. Holst, F., Professor. Hvoslef, H., Dr., Apotheker. * Hørbye, J., Forstmester. Johnson, G., Professor. Kiær, A., Bureauchef. Kjerulf, Th., Professor. * Koren, J., Conservator. Lasson, P., Justitiarius. Lieblein, J., Stipendiat. Lochmann, F., Professor. Lyng, G. V., Dr., Professor. Løkke, J., Overlærer. 515 Meidel, N., Bergmester. Mohn, H., Professor. Monrad, M. J., Professor. Munch, A., Professor. * Munthe, G., Capitain. Minster, B., Professor. Nissen, R. T., Professor. * Norman, J., Forstmester. Odén, J., Adjunkt. Pihl, OQ., Directeur. * Platou, C., Sorenskriver. Rasch, H., Professor. Rygh, 0., Professor. Sandberg, O., Directeur. Sars, E., Stipendiat. Sars, G. 0., Stipendiat. * Schive, C., Toldinspecteur. Schiøtt, P. 0., Professor. Schiibeler, C., Professor. Sexe, S., Professor. Stang, F., Statsraad. * Strecker, A., Professor. * Sundt, E., Sogneprest. * Sylow, L., Overlærer. Unger, C. R., Professor. Vibe, F., Rector. Voss, J., Professor. Waage, P., Professor Welhaven, J. S., Professor. Winge, E., Professor. De med * betegnede ere udenbyesboende. Rettelse i Forhandlingerne for 1869. Side 350, Anm. 2, sidste Linie: Vinkelen b, læs: Vinkelen C. 2 Holmboe : Det drnesiske Skakspil. GG 3 GSE 7 3 ME 5 G9G va] o 6 ? hd S- G [1 | Å Hd. Selsk.Forhandl. 1870. q8 mile Pia Ap N Qe vaowers Mama dl == Ed AN TE på N HerøøpolisN mo NØDNB) N NS KN I ” SN Øerapeu mm NS DAT LEI FONB LE EN De gamle Faraoners Kanal paa Landtunøen ved Suez | === == | af å Memphis. 0 Sy Tee : Kabaiw. Arsinoe - (29 HONB.) 2 CUlysma. Hroki af Rakehauger ME OLEG Pee Foorwnuit, 20. Gjögger - Vaud» ' UUlle Aer Ul Hm IT 77 Å I N Jf Ga | SS HD 3 T === IG | H HE RSNSSTTSTSSSSTLSSSSSSENETS SSSKFS DØD fr 1 NA 7 Ad j ude MW PÅ & NU - i ge N g, fe ut EG pe JE 100208382 » | - Yu - sd nm å en X p- å på G kg EN [9 > 20 i hart d *- år > % Å " å at Fo AG ' eg ax