EEE (han by - ( va n, JE ak Jet 4 hd MEN på : åR re EN pg Å Få pr PE NE KAR NS KAP Es dt HNL p ar 3 fi e-; AN v pg i DN 7 Å w Hp p Fr » ET DUE AGE Ree ; I Fe EE FORHANDLINGER VIDENSKABS-SELSKABET I CHRISTIANIA AAR 1876. MED 4 PLANCHER OG 3 KARTER. Å 3 === =S 5 =>= => ke re I == Christiania 1877. I Commission hos-Jac. Dybwad. Trykt hos A, W. Brøgger. — Nuvd Wendy PSNK met KAKE BL o E y p å I & pr pr 3 - - NN , * e på å 3 ør oe å p - > - nd - N NE så N å $-å - a- - 3 - : VD * » % é Å sø : - ; 2 i » 3 N A , & - re at 4 pes på E Va ; p K e Å ; - ) k > gå - hd å å N pr øy dy ay A.- K- : HITMA ES OG ANE EE NE re > am p ei , z er od G ut 3 ær fit ,* > ke eig, 2 * GA & Å EN Ev * : 7 Å Å ; G pa å . Fed vag: i b RK * Få å N . Va på «GF er ret > ve - Aapinsgkl5 ao R . p ka å å - ml $ * å X Å PL Å» å MA Pln å er Jet glrteirdd METE ; s al K " - åå Ev 2 fo Me % så NE - * « ø * å * f HL ME 58 få 404 gåte sur ADD I På * - 6 ' ua * > å i - Indhold. Foredrag og Afhandlinger. No. No, No. pe Pr å 1. 10. Om Forholdet i Middelalderen mellem den norske Mark Sølv og den stedse forringede gangbare Myntmark, samt Værdierne af fremmede Myntsorter, som til forskjellige Tider anføres i Oldbrevene som Betalingsmiddel, af C. J. Schive. Oversigt over Norges Araneider, af R. Collett. Et Stykke Geographie i Norge af Th. Kjerulf. (Hermed 3 Karter). Nye Oplysninger om Peder Claussøn, af G. Storm. Om et Fund af 19 Mynter fra Harald Haardraade paa Gaarden Thjore i Haalands Præstegjeld paa Jæderen, af Bredo Morgenstjerne. (Her- med en Planche). Om Slægterne Latrunculus og Crystallogobius, af R. Collett. (Hermed 2 Plancher). Actmæssige Bidrag til Sveriges politiske* Historie 1812—1813, af Ynev. Nielsen. De dudesche Kopman unde de Norman. Et nedertydsk Skrift fra det 15de Aarhundrede — tilligemed Oplysninger om de gamle Bergerfarer-Collegier i Libeck og Bremen og deres Archiver ved Y. Nielsen. Bidrag til en Oversigt over den skandinaviske Steenalder i Norge af 0, Rygh. Norske Myntfund fra det niende Aarhundrede, af 0. Rygh. (Hermed en Planche). Oversigt over Selskabets Møder m. m. Lyng, om Logikens Rækkefølge af Kategorier . . : 4 . 5 4, $ide 3. Rasch, om Nordlandshvalen . .. - AL ide eta 4. Faye og Lochmann, om Oivulntione-Horlialdene hos nistest de 9. Faye, om Albert Forbes's Phænomen . 5 Caspari, om en endnu ikke udgiven kone i dt råk Hosnd- skrivt i British Museum * »e . * ” ” . På ” På ” n * ” 5 . Collett, om Sarcotaces arcticus . . Ken Vet 240 vår Find EE - Caspari, literære Opdagelser og Hadesefelie > Akbar å Ma 10. Faye Og Pihl, om Flamment Næsen:. ..:". 2 aS GALT > AE Arbo, om Undersøgelser over Haar, Øine og Hudfarve . . . . . Side 13. . Om Oprettelse af meteorologisk-magnetiske Stationer i Polar-Egnene. » 13. Valg pan Bestyrelse . ;-.G SG 0 GEIGER Gaver til Bibliotheket «+= Gr JE Fortegnélse over Selskabets- Medlemmer . . . v +20 00 0 19, Om Forholdet i Middelalderen mellem den norske Mark Sølv og den stedse forringede gangbare Myntmark, samt Værdierne af fremmede Mynt- sorter, som til forskjellige Tider anføres i Old- brevene som Betalingsmiddel. Af C. J. Sehive. Bearbeidet og udgivet af Bredo Morgenstierne, cand. juris. (Fremlagt i Mødet den 21de April 1876). Udgiverens Forord. De eiendommelige Forhold, hvorunder nærværende ÅAfhandling fremkommer, nødvendiggjøre et Par forklarende Ord. Afhandlingen fremtræder egentlig som et Supplement til og en delvis Berigtigelse af den Del af Forfatterens Hovedværk , Norges Mynter i Middelalderen*, som angaar Kursforholdene og Myntsorter- nes Beregning. Supplerende, forsaavidt Forfatteren ved de senere end Myntværket udgivne Bind af Diplomatariet og ved andre tilgjæn- geliggjorte Kilder har havt et rigere Stof at bearbeide; berigtigende foruden i sin Almindelighed ved den bedre Oversigt, som ved det forøgede Materiale er vundet, ogsaa specielt derved, at den rigtigere Værdi for den norske Markvægt 3780 Æs er lagt til Grund for Be- regningerne, medens den norske Mark i Myntværket overalt er be- regnet til 3744 Æs. Som det følger af denne Plan, og som det ogsaa findes antydet i Afhandlingens Overskrift, var det Forfatterens Hensigt at føre deu frem indtil Reformationen. Da en tiltagende Øiensvaghed har hindret ham i at fuldføre denne Tanke og har nødt ham til at standse midt i Fremstillingen, ligger heri Grunden, til at Undertegnede efter For- 2 SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. fatterens Anmodning har paataget sig den endelige Bearbeidelse og Udgivelse af Afhandlingen. Jeg havde vistnok ønsket at kunne ud- føre Forfatterens Plan helt ud, men da min Tid for Øieblikket ikke har tilladt mig endelig at bearbeide det Materiale, jeg hertil har samlet, og man har troet det af Interesse, at Afhandlingen fremkom allerede i sin nuværende Form, har jeg indskrænket mig til at sup- plere Afhandlingen fremad ind i det l5de Aarhundrede, hvorved den vinder en nogenlunde rimelig Afslutning. Naar bortsees fra de senere Ark af Forfatterens Manuskript, hvor Stoffet forelaa i en temmelig ubearbeidet Form, er der kun foretaget mindre væsentlige Forandringer i Texten, idet jeg hovedsagelig har indskrænket mig til en nøiagtig Gjennemgaaelse af alle Beregninger. Hvor Forklaringer og Tilføielser syntes at tiltrænges, har jeg givet disse Plads under Texten i Noter, der med sine mulige Feil og Ungi- agtigheder samtlige staa for Udgiverens Regning. Forøvrigt har det selvfølgelig idetheletaget ikke været Meningen i disse Noter at øve nogen Kritik over de Punkter i Forfatterens Fremstilling, hvor Udgi- veren ikke fuldt kunde være enig med ham, men kun at tilføie Op- lysninger og Forklaringer, som Forfatteren formentlig tildels selv vilde have tilføiet, hvis han havde kunnet lægge den sidste Haand paa sit Arbeide. Af Hensyn til vort nu forandrede Myntsystem har jeg overalt i Parenthes tilføiet Værdierne i Kronemynt. Det har derimod ikke væ- ret levnet mig Tid til at foretage den Omsætning af samtlige Bereg- ninger fra norske Æs til franske Grammer, som havde været hgøist ønskelig. Jeg har da for at vedligeholde Enheden ogsaa i Noterne og i Slutningssupplementet bibeholdt Beregningen i Æs. Bergen i April 1876. Bredo Morgenstierne. - De følgende Beregninger ere i det Væsentlige grundede paa følgende Data: Den norske Mark = 3780 norske Æs = 215.8 franske Gram- mer. 1 £ Sterling Towervægt = 5760 Grains Towervægt = 5400 . Grains Troyvægt = 6125.216 norske Æs = 349.70989 fr. Grammer; 1 £ Sterling Troyvægt = 5760 Grains Troyvægt = 6533.5637 norske Æs = 373.02388 fr. Grammer. 1 fr. Gram = 17.515 norske Æs; 1 norsk Æs =.0.05709 fr. Grammer. 1 kölnsk Mark = 4096 norske Æs = 233.85489 fr. Grammer. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876 NO. |. 'orøfåpe 90 4Snoysuea 10 *ospaSurosuipy Frpapurupe ua vlF Dis IOALIYS JOJQ *ULION YSJaFUo 109J0 soSo[s uLos 109U£y[ oYs10U aIp[æ ap pow JuruFquowuweg I 982A oroSurt uap uro Iappa 2$uruuaq 0F3 [1 YuvUNSEA oYsIOU UOp oJUÅupn 39 49330878 dey Surujuiupn ouuap pos uey gplanosy '(28'71) sw GT powruay grusuoauualy tr arva oSuruuog opoå ogsppæ spreartg (t 'A80 '69G "881 TI "SIH :soparees ATØS JU HIN TI JE U9JaPAEH un4 9P[OY A9p[P 901080] JYISJSE IBA UIOS *'N YoUNYN '63—93 '3e4 'PqI u£yp veps po[ opverpiueg p[LItg G:T | GG0I (€1'0 '1Y) F6'£ [48 « 690'FI GJOT vr "(EN ovg — Futuuaq I (98616 up) ETL «PV. å G'9676 08218 dd ee de EN 'Y3æ t og oræa JULY 18q '95—693 '304 "Par -Øureå 50 AJØg op[nys PL 9UUep ULI T:T | OGOT (£13'0 1) 1 9109'63 TG9'9G itttnnrtt Sunpzeg Funuueq I (8T'TG 'uy) | P'6G & GI | STAS'GYDG 63700918'9319 |" * * IMPJOY 98TAIOMOJ Sunqzogg F I "Surp1999 Soyp[peY 2I0UIS UIOS j9p pour apuawunays 'OEONT TYPpur apasærd (CW 'N 992U8030 apuogpø, -pn oØuruuag oysou a9[aYUD JAYJYQ UIIP J9P I) 9T—G 'BrJ Uarop pour poyåry I 30 *os[o1Øypu[ sUaWUIOpUays -Te[9PpIy I 1994U£p[ S0SION -UIY paa Jnig I 918A 28UI4 2Y5JIFUN ; G301 9 od pdg aål Er 981P 9-8 FI EE | på "Iodurustauapr Fukmsopoodg | apg 109 AJØSssSur1915 read 33 35 YsI0U I [PISA | SY I TPISA Syr SYsIOU I PISA suap 50 uaguimwpaaop 10J as[pauAaRUag E 2 å å å > DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETO. SCHIVE. (TS0T'0 'Y) , 9pg « 9*TT 9'Z1 PR er es mgems fre Guinor 1 '983æ4 sy (7 '0v 'Seq "PA! 96'9 oupunp 9419 PLY 9UUop *lIF IFULUUad (290'0 yp SG'T [43 [43 8'G £'9 | lie ] dn Me lie 106. in Mk LNR. NE (££9'GT up) er * eg 9'86ET ZIGT sk EE OA GÅ DERE TET fr :p | OGTT (911'0 *TOJON 88—LE VINN 9 OG6'GT O'FT ne ee va ( uniøua 18" Jumao 1 (8900 "1y) GL'T & GLF'9 0 gen he ge PER ee Å (8£0'FT 1) | Grer % € FCC osgTt PE STE ER AT RE tz:yr | OGTT 'Surpop | (9900 'Yp -IV 9981 paa 1990158RTI], L6'*T «Gu F8Z'L GLS'L He OED SOR Ty OA (;8uwuuaq 7 qures Jærrn 30 a0sp0HoY | (6L'GT 1) apig uopg 30 opT W 'N| LUT FP 8 SG 'SPLT O68T ve er er ng g søre sep GT | 0L0T (sm OLE = o99naq UoNIE PN) (200 1) er'g [44 [44 c28'L aa PA ER 0 (20'LT 1) er o'0Get renere 60 ørn sep I g Å pdg ny E3- ide rør Frå Ea - 5 "19JUutustauapy -s91D0dg opuar "AJOR 90 ar APR, | g RAT ske PIG gr EE. -æanu I PIRA sy I TPIGA Gre 0 UgyUu upoa0p JOJ ospouaRUuog mE ey 5 £ LA SBF) 3 eter tenor eg ae ST - 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. u£pp opoå axputur ox0uas uap [13 JurHraag Frpaåvjue ua uos Furupijog JFyyuasæs x0Jjuaro urosaår ay PpJOYIog auarduv 194 99 "uøsuoyerpr uoyeep sopun stAgqaw o91ØYdO IPIRAAJØY 199J9 UIFurudanog 'duuap wos poå ves 4J9QQ0P sopaudar Frpeys vesypr 30 uayug suap I JUAN 2uvq3urå uop 998[up JUÅY[ Opaudanaq FPIRAAJØG 199JO UIP JE SOpe[ers SOPaIeXH PJOYION 999 'AJØQ UIOS po8 ves apey ava JUuAyp oxvqBueå uop vp *uoB8unyapn je Pund J9p Bed woydo uodurudanaqrpuæaspøg aoppa «xD uunamrfjg "tg :p wos Jupp 30 Aføg worpaur p[oyIos[ opuapuypays 2x0Uuas J9P [14 P[OYxoysduråIaan 13a8r4ur 40 uos Furup£jag uny sopa[vvus 10y [vSp[oqIO[ aUArBur IOY JO 'AJØS JUY WOS POS ves Afvy JUÅP[ 01BQBULF UAP BEJS JB JOISA NUPUO UANURT, SIASoUKI TY &g :T goppoquog 1039 pua Jopua ul åg :T g4opp0yIOp 199J9 pua 019)J9]S 0Ude[s 310 UIPOYDHAYILAT SOPa[ers Op SUIpap[ '2FIPØ[-GI— PI 010 199u£pp osstp 30 *swy Z0'9 unY 19 *OQGTT—OSETT JOUnUnuSpry, I OUde[s SsodvjuL oUUnNY UIOS *oHuruuod EG JL UOIFTAJAPPIN 'oØrpør * -p[ JUuouguo 219 30 sy 8 '80 ola (FurugBeaog je pu s09æs IoY UIOS *oånpeysdurr Uau 91081)52A [Of U9 VIJ J9084.10Q) JIUS -unauualy r uøssppeaep snudey[ 30 ox1£y ge[Q soayspn ouuny a0p *op jopr *0r0åypy pour 93æ»A Afey uny nu gARY oUISJUÅPI "sodvjur poyIoyYYIg Pour UBY 'ULION ULOS OUUEp PoW OUDUJS 019 BLSSO UIPIYSIAHUIA I UoYILUWIFA JV 28 1 18U ves oI0AS Iop 'o8uruuoq osstp JW '2Srpør-g "eo 019 30 sy OE'GT Jrusurouual) I 0roA oFUrUUod 99J9J[8 910U0S SPJLILHT (e8T IT 1) 9968 Fv & GP'TLGT KOBLET i te PE ee se 86 : I *ATØSSSUIT -1938 pua 91099918 JPY SJOPIH Poydrpøy vxpag gr SJop[1 oupunj 910 199UÅP[ SQMNDAG "SPUÆUUSJAP å -uey oysåuuopn op pour poåusæl sopapuadou uop o1Ø[8 Je 10] uaguiyp por Hurpaquogy ua 42881010] aey o8uoy auuap 90 93rna3vjue 9Op 19 '09TI—08T1T paa WOS 9p03 rwreS JUIIJUIO FOU -Ås aopa sw GZOTL A9YNÅIS OG JL JIUSUDU -ualy tr oppog *o8uruuoq opsy 10J SodRJUB BLU 'GG 'ø0d PI 80 ox19AG viIJ SopuypooJ Wos f1a3UÅyp Ap "(I (911'0 'uy) G'R & &G OS6 BI O'FI ser hhe dGahlter Gålå uunqauefjis 'op I (890'0 "uy) | GL'T « GLT 9. O*L ET SR JEG Se (8£0'HT 'p GTET 3 & FEGI o89T KG TSG. 00 GEO nd 0 STE tz:r OTGT OGTT DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. SCHIVE. (968'0 '1W) | 8'Z I 44 | 68'86 * . - * »* * PT * - 8 S - CV * * Surpryp2g I (£63'71 'IY) 'v93 'Seq porn | 8'06 G € o6'389T Ke 0 GS MØTT (9800 1) 9% [44 [44 ZIL'6 C'OT Pl rn TA VM 0) *uunausfjes 'op 'op. r cGZT (£70'0 1) | (ot [44 [44 9G8'p GZ 'G Fe ea LL ET PE TSG ØL VETSNET AT * Futuuaq 'op I (9Z9'0T 1) 8'g e Z | G'G9TT 09ZT es RAT FV GRNT Sa SN (08 YsI0U fr e: I OEZT 'yarpyp OYsU[[0O UAP == sy 9607 [1 J9USor Joy 19 UoYILUD. Å (60'0 'Y) | L'Z [44 [44 70'0T ra edA saue, 18 1994 * Suypyog & å — Sruuorq T (980'T '1) 9'g I [43 LF'03T 9 ro Gag aaduie or ae yy 2 —- Suypyog I 'H 793 TIT voyuyg (0721 1) ayostogstg :pogner AN GG LÄGT KA Ne re GST AUT 931 (£60'0 1) 8'% [4 &G 9'01 F'II å Ore TT ee Ty TE unoUuL/ns 'og I (970'0 1) 7'I [44 [44 €'G L'G frie Gre N; Bold Dere pi eEre. 0 Nevel sl SAeTG FuruuaJ E g/ % pds 10y ST ART PG SEN GE KALDE 155 od ARE ST REN. | 3 guku : FRP Eb så '"sodurnstaueg -soroodg opuer re Pa ry Trad VU suap 80 ua Bru nske 3 % 5 28 -æ2ANU I[ PIG A so 111918 Sm på juAurpoaopr 10j osppuaæuog So rå i 9YSIOU I PIG A og 2| 73 LØG er 4 et B pe pg 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 9918) O9T Uny vP IP[OYapur 9OrDA YILH[ OUUOG "ZL—G9 BL SJOYNRAJUÅN I OSJodrjuv oSLIPUIS SJAIJIg 109J0 Uoåuudonog 10; punzy pg 9Sutuuoq YITpp Opotoa uop 955æ 92 pos sowuoyueg P:T uros JUÅY[ 30 AJØS Wrorpaw P[OYIOF oUuArduv soY 9J9p gu *soyræuoq uny [eys PJOYIO oparepqejo WLIOJOTUÄN SUØSUoYBEHT OPP Uap SnUSvy[ PaA JOP BRÅ pur veg gL oromIeU s9Y UOPN 'Op vesåo yues 0I0UDQ —"'X9S0UINOQI, SOSN[2H Uap Srapu Je ogsp[& op 10J sopuy PIRA oUUeg "8867 : I soAnq JULyp IvqBued 30 AJØg urorpeu JOp[p0YiIog "TogJLIYSJy 915UÅ 19)JO oUWoYpur 9108A ouuny JOSJ9TØJLT, 40 PoA Sop — sörppowured Surduap opoxppe IA UOSUrUdorag-IPIasAJØQg — JOJSAO'T oLp[æ opuadåranor J9p vif opadopradm opuorvegs IUAVJG oxMA oUUNY KOSJOArSUEIPISA 30 YÅIPN 98 P9A SJaP UOWUONUINJ JKA ULY OSJPUNULOYSSUOIIAON ueperg gukyp avqåuvå org P AoJa UUtgowupprs o1G 3 = UDNØAJØSG vBLSYE yuUtBoa araLot %g pg gusur ,eugoUnrpts vudoa vane A* (OST 'Fed *'prqn) a077 owues 1 vesåo Sop sopuy apig uapue uop ved (038 'Bed "I 940 opuvå S0SION) JUAN aeqöued o1g & JA0J[0 UUtJouIFpts 01 ÅT = AØg Uong vesY[e AJØG JUY 191G GI [19 JesUv (4130UAFJIS '0 P) ,AJØG JoTopmna* 1044 ST sopapees UvUr JOpUuy *ppgr "00 vIJ FIS oI0JEP JE WIOF OPUASFrpanor nu Uop I sodRJUB UIOS *AOJsdurgjegsong ouppe UEp I 'E :T 40104 aeq prysöurnlsoy suvy I proyiog apedap 99p 90 op 19 98qukspueg Tiyxey Jeapig o8umn uny sopA operaogeunudyp opuaddrpanor 9 "99[ OY 19 uøsuoyeey uoyreg sopun JULPy Ieqåued 80 AJØg worpaur 4op[oYxog oArSUL JG PoYuoagsog PO (40) 6013 : I uos 199910 JANG YITN orrqöurö Uap 50 AJØg JUaxX Woppou JOP[OYIOT *oppuys Yep 9reqöueö Uap 30 UuayILULAJØS UIAf[aU P[OYIOJ OUALSUL JOP 103JO op puo forpurur 9980Uu oroa o8umuuog 10J soSejur vvur uros 80 *uøspareg o8ur [1 so83æpuay ouuny suaåpnur wos 19 £9SJULP[ veg Op 50 *oyyr Squou ueur pos pry ouuop ved appoynogusip ax0A UO JONAS JOBON 'AJØS JPOS pua ox99)9]s Fury) E 1vA WOS (908'2 up 6'07 IV I SST 'PL8 €76 He SSE Sr Ne SEP TR (PN ys10U I p:I "614088 XIX XX-ILAXXX Bed MN 19 699 "Sed "TS "YSPS oASYAqÅY Je TAG 9p6 =|'FutuFor -pgq susguiy[ [1 Surupor "Fur[199Q -19A 30 Juruparuy sydiop yITP[ I = "'uop p StouInoy S01S IO[[3 SJOS EG XT *9P1 '3ed GT TIAX | (6590 um) | ('pør fen) FunIysnpoqzunn srorgoy| erer * L38'0L LO6'EL trntnnannttr (pguo8aep stoumnog so18 I (720'0 'TY) €7'7 Go 28 - g EO PS Te 5å KØ 8 Dot OLST SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. 8 (679'0G '1y) LY 8 GI | 9LS'GGGG TE Fo LT veSyJeE YUÅY[ IFUruUuad €73 39809 PIL (68) TG9 '3ed Ydropswy auuap paa A9JQ 482 I Furpregg pund I JV GLGT 'Dp1Q "4o3ejue 10 popuipy Åu ua uapg 19819999Y 'W 'N "081 48109Jo 20 peeaypur 19 P:T JOP[0YIOJ 18I9JJO 'SRd [ 9A0] opued S98I0ON Sue) 9[0400 un soWwUoyaxop ULNIULÅNG (790'0 Z6*I LENGE 80'2 99'2 er Er are eek e. fy Fa uunausfjrs 'op I (3800 1) TG PG'g €8'g Fr Å Date NK. OG SeG 70 Sung (9292 '1y) SVI FI 18'678 8L'ST6 Hr tt tt vesype 164 paa Odo sunny *gopuresput opavy opney uor dstqgayugp uow «503pow oymsnpy wos fung uap [1 9|1ØYUEY asuad 9949[ SX9JØQESLT SNUDEY[ SSI '28U24 'TIXXT dd WON oystou 0949]5 9p 10J 198UrupsoYUIOSHUKUJ[a ISU 83—238T I uadururespu[ tlf s0TØIPIY UOJpolystog (,'Sr BL'SIG = PIRA | 10J 19QV4SUZaY S1JOJIQ OP Stapuurdo *Suraogg Sunpyg € = aa a[øs "urag 30 sauorag ap S'YOP -sØur[nagg sy GFG6 paw YILY[ IASTOU UA (3£0'0 "xy) 12860 6G [44 2P9'S GLE6'E å KR OL EO Ar * å sk Sutuuaq *op I SE er ge ; | =8 sd | ær Ae= å 'ATØS Up -Q'PT AJøs '19Surpapjeropu or Fl 2T J9SUIUSTAUOJ sanredg 20080 sy I [PISA -SPuraogg sm suap 30 uajufurpasoy 10 asJoUATæUIg 5 & El 8 2 PEN 9YSIOUT PISA ; KS - ag No. | 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL., 'smy 9'L66G :evsype Sunaogg F I 30 SY 6677 = JRANMOJ, sultlX) eg JP[OY GLZT I Funzoyg ua 194j010AY (89) 019 'ded aav8dg suey puo ox08nSvrøu [Ara], Uapn 19 ospaarduy sydropxng auuag 'YUIN0IJ 8'G JUILJULO «punay 11 so35ær JumuZouog saArYpIg IvLU «ø(3pn Furuday yspoåua 80 ysxou uorpaw uoppalysxog 'uaspayæspan 1939 Sunpyg aysp.åuo g je uarprær dojou vesype 'sY/ G'L06 FE FVN o1rq3urå oystou uap 10J TPISA U9 SOFULIQPN UVN JOQVYSUDIY OPPLDJLO op I 480d 190YUO Ua je Srpayta I0P JG PAYGIPIÆJJEG UO WOS JOJQ sog8vaoq jsowIæU BLU JIP 50 *0duadq o4SJaSua op je 98[0J)ÆS -pan oåu stasppoqyaor auuap [13 ufsuepr 4080 oAVY OUKOFUeSpu[ 48 4gquispues 19 Jop 19 49 —"AJØSssSun.e)g SI F6EF'L06 APIOY 48 [13 uny 193Jerey Squou uwoy Suqpgg € 'punry [1 03Uuruuod €70 11 sopajuiurpn PL 3Uuuap paa Sunuagg F 199J910AY 0300 ays[aåuo op ju aspopæspan ouarduev yYdropxny Je opoppueyuo 10JUIpau UP opåve[ uvu stag 911998 j980u aamg oppå UAT[alysnog 'v:[ wos JuAyp 30 AJØQ Unoppaur PJOYIO ouargue 194 99P [1 ToIBAS WOS *qaadag 39 Jepunqaor aey poydrapurury I AS[arØy[i UAPN pep ua pow uvur 92 op IerFuon j910a Juruuaq 30 yrepyy 193J9 9poudoraq dxæA 48 S308 PIL 9UUOP ved aoSuyvjag oppe 98 *soppoquaures paurep 50 *Suruuodrey, axrq8ur3 uop je $ sva uny J9pPA Furuuoq ud 98 *soos jury aven I * egur3 od ueQæ vjxeas (vysuruuad) x vQÆ vUUDIA vysuruuod uvywy* (91 Sed 'TIT "IT 'D 'N) G8GT IF JUuOWnNYO( 99 I j094£9pn v2880 'UDJUG ',9U0BUaq Ss91I0A JSION I" 90 GET — 27£T I uoSunurespu[ 10; a0quYsuday s([0JIQ 9p suprryuiog 30 sauonag ap souuvyor I Zu X oysØjuv 9)JO UEp Ju JOpuL JPUTIY 1evduog puns [13 so83ær 99994 pow odumuuag YLTN[ 9paraA UAP IV "Ez 19A0 9930u a9J[P 6187 = å Wos AJØG UaFuru -uadyåeæg [4 PJOYIog 99 I Pogs vESYPE 30 AJØS JUN SY SP'G IPIOYEpU: J[PYUO KOAY ORJAY JL f9udeps snudvp Je OP JE IFULUUOg X (£9'86 1) G'8T % 8 SLZ'ZI9E G9T'6068 Ha Gea > ge romer I sJVUI Jet 'Ys10Uu YIBP OGG = ys1OULOL JOUGILI, GT 192U % YAN E0G JR *eLS5O sorØjUL IO GET 9066 = yaRpPy 9YSJOUIOI UOP SovKJ JLIOH (SY OSLE = TX NN -— |muvryg 09977 = SPI — 8097 = JP YSI0U '8G '304 3 'AI YUDP uop ava vRS TUBIN) 9LG Sy 9zun I 1UvIN) 8097 (uogoN) TL 'Fed 193UN = yæepp 9YSTOWON UIP NU BJ "YARP[ OYsTIUKOL sodaon '28uoJ opapres uap = uer p + 97ug I + FRY 9YSKOU UIP -put OSZT1 pua ox039pP0 | 1va sopaopasr[ 'L66'08L£8 = Jung Fumuuaq 981 Ju quysudoy sonmånp 9 Sunyg GI = AJØS JUN oYSIOU UO (2396 1) ee 62'6LZ spa0g |" tttteterr Sunzeig Sumys I 98G3T SCHIVE. 10 DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. -Joq Sop; 40 SsUordIosur sop a[v£or orugpreon[ % sJUvALS SIJATP IUÅ S9yUDSQId SONTOUPP[ 193J9 ,90 (897 POE'TEGT = stoumoy OMATT I SAJØS SY 913'0319 = Jurpsogg Fr avvu 'Furudvy opuorreys (962'21 I) -uaao Je sodunqpn Furudoy pA Sr T'TEGT een * g 9'9TPT. FIEST "tt == LGYGL X OG E sStournop 9IAUT I *AJjØsdurpegg Sy LG'9N = (10Ju0A0 GGGI sopun 98) AJØg 9Uuy SW LÆ8'0L = 'uoung snpl[og I TINE | "sosuououng "UA 8 IPYOR GT sOMATT G27 = Fur "Bed uopepIog I FAT vLIOYS -1999 09000d å TIYS 61 F 89 FOPMSUL FETT I -ty soyn VBOAQ :FUurIquadte Uopoysoard [14 9BMDAQ I UNFUUespu[ POA Taeuod 6'% IPITOS 08 I (976 '87 '1Y) vIQUT YSIOUOI I SOY[op FuruHanoqaduad PYA % Brasil «01 TV STPYG LYL' LGSG Men ee adlet sake I ED DET "(281811 4op Javq[rojn 19 YoUNJ[ SOY 10UoIvT, GT WoW FSIOUINOJ S0ID GI opåjoq uey joy[tag fx0UoIn[f, GT xXOJUQAO UOrBADI 99SPpIs uop [14 UÅsuopr Pow avLJS JLTPSJY OPUOpAY ATYD -1y 'y05 oysuep I Uo I 20 pg '*X 151 "uurtg uyng 1) men) PG % J9U0IVJ, PG % 19209 8 I SOJ[op vBIquJ Å = yewya oYstoUor UO g 4 pdg pl | | EF | Eg selg HEGE "19Jutustaua -s9100dQ opuar ATØS 9Uy -Q'P1 AJØs "19utpapyeropun | nord 8, 2 & PTE -XANU Ga 30 sy I PISA |-SJunzog Sy suap 30 uaguAwpaaopr x0J PSJPUARUDg OG EI Ga FIPIEA [opsOn FFPIA Sele $ å 11 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. *S8ZT [19 Wos oduær ves soYppoyordo p[oyxog 9940p UO ULOSJATA) JØLIAØNOJ 10 JO EI JOP[OYIO 3oA(8 jSqow vos IæUu vus AfØssdurogg I PLsuLO JONTIAY (EL Hu sOJUÅPp SOBION :0AMI$) AJØS JUIN SEY GL8'T OPpeyepur 40 (uÅpp 1 90104 NAOpp Uo ju ?Å 'os) 4oroa Furuuod I soudoroq oåuruuog suøssnudenp Lg Ju OPSP[æ StAdoUK 30 ogspog OP XO4N *sr0uInoy SJOS JOJ[9 018 OG IPILIF 30 PYET—OGET Uryor Juoy aopun sodops wos f10p s[os Joa SoUvIJ OP SOPO[uLs *ppag 1 Buqsogs F puvpåugp t woseå *stounnoj oxArT odyuodo gop fjopundapøg oapes vusdo sopaguiupn ox0UdG *sToLUOp GI p[oqopur asstp ju 10AY WOSoÄT *AJØg Ju SIOUINOGJ SJOS TOPP SOIF opogukwpn op Ju GF OPpeyspur 40 Ji "”uoun 'sso1d snprog nU fsnp «tfosppng ogrpapurdo uap uroy sopopaårp Yopund ved aorvUOg NIF sIOJ[P JOp WOS *10SS0LK oduvur vesodrp oG18 [la JOP f19S80IK ju pund 90 — JUAWAJØg I Jpusuo — ARIq 30 rprosp[>NN 08 = p[nD pund I Syopundo vesype IBA UNISUOUOIMY Wn10$80138 vIQUT T (998 '683 'dvq wWønspion *P98 JU OSUogStd WNJOIPR FOPOPPLYS UAP [MTX) AJØS TIQUI GI 40J soudar oppnys PNL VIET I qm *osjounosog oysmpuvap opureå uop pour ospapurgnog I YUÅUAJØS TI poyuoguip[ o9såppuosæa wos IPIosppn oYsurnuLzAg XOT[9 oyssomor op vij Fur8aoag oupunjpoys PL souodojsaoy pouruay Uuop va JIS OALIYS JU S0HvjUR BRUL HuruHonog[ 99[9QQOP 9UUOq "BR 9801 IP = sopæs odurg np 191Jo uoYILUSInQ], aveu *fg : I UIOS JOY JOAN JITN O1UQHUrd UOp 50 UOYILULAJØR UWIOTJOUI JOP[OYTON -Zuvö I J910A YIBP[ UO AVA JEIDA YEN | 'JØPØI-S'FT '9 P o8uod oys[adud t 90p 9Øm IvA utos *ATØS I SY OSLE = YAN YSTOU UO SOLLJS | = poadopp '(pu24q 449) Jpuæug YEN I 88ZT1 'sæ0r *X ung f9uropæygsosurp[ 50 Nun Juoy worpaur G8J[ Tru "uoyxop pua o1pPaq -T"0 11 998110, s9p9[2Åry auoduaq 049 nu 9v *Soyykaypn sopoy 19 TY! 99091SI0ATU() SPUN'T I (939'01 1) 88ST GT 'ON "103 ut x0po) 'Snog 8'g eg G'G9TT 0921 verk APG GN SG ÅR Ga VA, 9 (200 ysaou I €:T |—gZ801 : (rs S'9LEST = OG X GI X LE'9L ouuop Ip[0y funrsuouonny WUnNIOSSOIZ vIGUJ UI *Uosar -1Øø9880A I 199 '3urudoy Jq3vp 1 19 919 TIIAXXX EF oIAr] I 30] SY G'TEGT SOp[oYIe *GEG 'Svq 'J Sepigg A0JUApy s0810N —o083 'Jvq 'T 'woy, ortog ogsp SLV S01J9f S9I G L) SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. 12 (888'0 "13 79'% I GG 1£'86 v ala suse Kr See sJØ EO * Suypqog R 790 Bed | (0671 'Uy) IIT uoyugps Ysrg gOmnELN GA PIG GLGT eg ev å ete 3 Core en Ar de £631 (992'6 1 FI I 7 GL'38G 0£9 Pu rd er Ve HE. i LE OT SL LAT GE EE NG VA "JR I 20 9: 1 49p[0q -105J tvesy[pe 19 IN (,'A|ØS JUN I = 23um -uod of %v*esY[e UP % fAJØQ oHuruuod 08 = 1ØUQ YITYP[ UVI 9L ropuapau Sosa JO "TØWG yy ? 1ppe[(3 Furuuaq vo 90 s0LLJSIOJ BRU xo[[2 *so3rs8 aop a0aq *jxoyyS 99 97 ON II 'N *[diq t wosoåy Juysep todg proyyeen gpuølys 90 sopuy GZI—FPAT 'PeJ Soqaoug sanoyUnNy I I9p ep *0193)9]8 nNUpua XOUJSIA IBA QUIFUDJ 9:r (930'0 'yp '$8G Fry "uår *UIV Tdig 8L'0 Gb G 6'Z , GT'g Guren mr strander e Syse 0458 ev of Suruuoq, 1 'FP1 '6P1 "eg (g'£89 1) *TIT Soqao1g —SAoYUNN 22% TI £'669 96% = yaep ys10u [ sopa[uvs *G : I vrsåo fouuroyanor ' Zop *p[oyrog 9990p 4193J0 98090 J0p '$:[ puo 66ZI 919999[8 910A 9UQHUad J99SRN *sopaudar I G:T |—88Z1 5 "TUNG ULUIS oysutå paa uosrvjpun *98093J0 UIOS NU $0JSNIQ Sututag (KP 9[09 UO OJ UApayst JUÄN 174 J Å 'pdg | ey | LE 'gukur *AJØQ JU - ba "r9dutroprperopu 9 ae = G ne oioagg: opueg 8 på ae dn g suap 30 åg al [å op aUAQRUAI og 8 EN I -æANU I TPITA dæ PP AI 111998 SI p H +03 es ng 93 | YSAOU I IPA Å R Så = I å dar» 1 7 Så Ssl re TR pi 13 No. I. 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. '$09'G : I XOANQ JUPP seqBued 50 AfØg worpaur 4Op[OYXOJ (18 'duq x09ULP[ SOBION :0AIJ0Q OG) Gir 30 gir woppour 40601IBA DAVY BVUL JUN osduold oggpopurupe uop 30 AføØg worppu goppoyIog 90 vvs frodunpejogr poa UOUUeS KOJIOG 940940J5 30 oxpaq op Youysta sopopuerg poyd -opurufy I —'sopegoq oppnys wnsoduaq opappueyuro oppe 99[9NUO JOp I UOP J8UDd SöLIS Ppvay I ved uv pury Fyuosæa I Frpoå -JØøjA[os 40p WoY AJØS puo 0.0999J$ 2Øuen) 8 ABA JSPUIUI 09804J0JS UOP SUOPaUL *010190]8 OSURK) g ABA JUÄN[ Opuanesuny PLI OUUOP t oyspoq wp EI 90YoN 30 9ØæA saoguipp suøssnudeyp La I [ofysuosp soprkqpur 91098 Uop pour [2A 90ØUJOJaYpEpe AOULUNOYS fr9arBdg souroppryp Jr ToUoNUor WNISPLI, 9990p 10J Wos JUAN mqdurd So apøg wopppur JOPpoYnog I Polysrosg 04098 UO *yav 13 -ux0J Ua XOJ[> AJØS 2Suruuod OS JU [Pa OXY UOP XOUDoPaq xoSJoLIØ)SOSUDg POUL UOWUIUS OSJJATFULIPIGA UIOS JÖNI ror. pe qpea0A0 wos aoy *xøug Yay 1 Ydqukspues 19 990 "vefqug gppeypn PrOJALDIS PoA 40 PoUr OYsUvA *JOLOJOSE MLUIE UUS YOU v/jøy vg 06% 90 30 'Fuæquowweg 1 sovvysKop LLUL ,puoy I bumuad usoay apuojug unEnp v.4Lay Ynn* 8 urosfaraym 10J SJOSUR Sop veur 99 *yrØug 198n41g 8 19 PÅ soppey XOjuopou aop op wos ,,æws 3uou* goyyk£upn 30 ,4uSy aeqdurd r rep aoay* wros soLvUjSIOF LLUL ,puoy I bunuad usoay* goyyfapn Je mu 19 Furuopp suonoppepor ",-0us yuou pÅvy på 06 puoy ? burnmmad uraay opuapug unEnp p4oy Yno* :x9 9v 'ON TI Tdig I 9944£0P0 "6631 30 631 ouorey [19 FIS oxorojar 19J8)I) 09 OG 'o[eurtou Uop aopun J8æA soULoYNÅJSoduad I UONUÅG UA Ju JOHLSPOJ DANA JU soropd uogpeyon t uoyudg ua gopr PR 4999 JP UO puo FPIæA oxKØys ay JHæA I NIBY[ UO 98 10 sxoppa OGopurupe 4op SUP -ow *9peg JAOP[ UO PuUo TpIæA oapurur Ju AOTY 9019A JUN UO JR PJoYxogp JHueapæsn 99p PLI, OUuuop vud JP[eld 4opLjur sø; Wog 99 'p 'u souks 3o0p 30 *spøg 191 3 30 åg warppu opud 928 SIE PIE TIT TOT -vv98 Uorpuæg SoArFuv uoppals 4903opp 'Fepaiy f1[ %8 'ON *T *AION TÅ s1ox 9 Uospouaæuog JuIap g iT P[OYLOJ puar -9981x0 oduær 30 odyuevapæs Jop I 101 9 UVA x01g & osstp 30 *FepAy 90 ved apøg 116 Å aor[9 AJØg YARN Ua ved søly p popuepr Fydep t sopoudax 98090 VON —|*Ymewsdrpiy p[rduxoj uo soppey (£9P 'ON III 'N '() o9x0uos spoys 90 goyptag *AJØS JUN I ved søly g pr K9J[2 'AION 'Tdig I 10po9g 909p SATØS 01 $3 [9 paa ouuop sopaudanaq oguær 20 9g 'og 'GTT TET Bud 80 3yptg —'repprusdurpejog wos Fiddiy sopey Joqaoag sAffoYUNP[ WOSVES -wo Jupaiy gop[ey (pa SUop XOJ[a UOON (720'0 ') 2'g [43 ser 261'8 ve TS pda? brt Aae] £ av F6OGT SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETÖ. 14 "Iouaro[ 9KR3A J% SQUDWUNLOF UDUN *JOAITBdO 19 ID (980'78 1). FPIeA ork: *tareuapp[nx sopeguo G2 TI 'N 'G( FOET 905 Fure 0'7866 0'0800T rr tt 098] X8=0Ju0d JAN 8 10A 40Y faq p[no 4A8N Ue sopejuo 89 TI 'N 'A £08T (0g'g '7y) pater 966'9L7 G7'667 å Sølkek SST SURE 4 4 TØysged (€£'09 YD | "Surpny 209 SI & GI G6'689G T'686G Hr nemnt (s[oduo Sunzejg F I 00g1 FØR P[!Juxoy 99p sop[eX 910U0S *U40J YJEN Jury a9s1Ør 10J UoYIEP[ BRÅ AJØQ 91 å7 opuarølspn fe :T 9oppoqs0 Sop[peF OG TI "MON TÅIG €081 BE [0 SYT LYT 67 Sud Soquorg | (90901 1) saneyunyp 'o. TI 'N | SE E I G'G9TT 0977 ere er ee | (1*£:T J9p[0q10,] 19939 2Pumuuag COST optayg op je uap *Fumuyukwpn 101paqi04 e:I |—66Z1 *sopa[gus Hs 9JSIA OAVY JU PnÅoOJ Fuen STE fr rn sa j[94Uo uny 1990 01 G pUd AJØG I TPITÆA I aapurur Frpeys aspaurogp oxognIapå a9[[0 9104 -1æ98 soduag ouRQ8UR3 ap por UEP A9Jq IPdIPp -unyaey ops ap Je UISJopuådag 10919 481ØJ ÅTLI, assIp JE 9981Ø)8 JOp PUA OLIØJS JONRA IVY UIP qæ sodurzqpn poyroyy!s pour oygrurvy Joppe 'oyy! 7 Å pdg ay RE øk 43 1p9r EE 5 "19JurustaUopr -saroodg opuar 4199 8D TAG KOP RPRED KA g 43 -æANU I PISA sm I PISA |-SØUrpIagg SY suap 30 uaguiwpasop 40J 2SJaUARUIG SE Em Så 9YJSAOU I TPIS Å &, pi a 8 * SE 15 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. ” '9 'ad g Joyuns uny nupua vesy[pe IA JUÅPN[ 94YS[a8ua Ua 9u£yp opuorosuny oSAØ UIP [1 PJOYIOF I POS 10JPJe SOpa[evs AATq 80 ajøg quor yaepp Å Srpurou Of 19104 a8Uod 'PØ[-8 OSSIP Ju J910A FILE UD ,,S0[DA auvguaqg" :padoy oFnapurugpe uap sopun pur 4vv8 oaeg uvy 19 Sy3u 19 ospoåejuy ouarBuald uaao uap stay '28uaq ossmp ge ØrIaøror sayræuaq 42 '2IPaQ nNUpue T9JUy assmp AQ 199NI3A I SIOJ[D UIOS Apøssduneyg [1 PIOYNO I 99980nog 'AJØG JUaX 50 ju4p[ worppaw 9ap[p0qy10J J9A1SUL IReY 19Y Uax099vJIOT 18 'Fop sayræuaq I '$:T uos AJØS [1 J9P[OYIOg dogau a940p 10A13 poyårpø ouarsue uop pour 30 "(sm OG'OT) 18æA suaduruuadjBæ ju Å [1 oudeps axæA suad[nur sopapevs ouuny OG SM G9OT sorepdunaxg y pe qtuswouualxy) I apares 30 *pø[-g JUoauno 10j soesur UeY ($3—6T 'ON *XI "Li PAPTIIP 38 'Feq 199ULY S0BION) paoyesoy optagt foduag opray syr SSI 8 [19 JAN — (0WDU DW PVUDU) JEU -spauvBy[ UI IOJ[a IHUruuag $97g — 1ØWG GØ Ud paadap sovvgsIoJ BES Ep SL Foquaug sAfaYUNN I Wosves faudadIQp[Q I 1ØUGQ 198n9IM 9940 | uayjpadurs s9wuwoyoxo 'AJØG Furuuad LE'0= JØUS JIVP[ I MØUS I9YISY LB = AJØG Furuuaq Ua 1ØWE A2QØ] 6 = pundiøwusg 490 a9J[2 TØUG 10Y IR 879 = AJØS IFUIUUDJ OPG = AJØS HIN I AVA JØUIG 1IYIRJ 913 X € 'AJØS JFUruUad 08 = | '98T 66 'ON | AJØg 1014 åå = JUN PJrBuoy I AOJ[9 AJØS JAR I *TI "Idi wosees 19p219 == 2Øwg 10413 JP 9TG JU IOJ[Q JØUG I9QØT$ Ju UDP adop so[vguno JLUISPOULBN -1ÆA IA 1ØWQ 195n41Ø 8 [19 FIT I *E * I P[OYsog I pogs uos YIUN[ P[rduroj Å — AJØg o8uruuodq %97 fopueö 4030ur pataguopn 80 oxg stay TØUG 194 -1ÆP[ 31 = s4ØUQ QØT I J9[[P JLUISPOULEPN U9 uros owwes jp 18A JØWS JeÉnjuØ 9110 99 v '0 69 19 'ON A 19 *0N ITI *09T Gat 'ON | (929'01 9) II *T9T 'ON I 'MON TAI[| 88 6 3 C'G9TT 09GT | tn re aøug 198n11g 9990 19 FEN AF v På (G L) S06T SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. 16 (110g 30 1øug apveq sopvguo Fury yp04UT *YP[ PLHUKoy TI = aAJøg 914 å = 109 108091 OT 19 PN T Jo[[a ØM 193UIG 8 10JJ9P998! JEG T98NIIK OT so9yvsuv OUST OSSIA [| "TØUIG A08NJI 8 UIOS '6IL 'ON II *N 'G awues 32p JES Jabnug Of 1 YJEN I PIET '98uod 94s[25uo 30 19s0unno], 98uaog o98uæy 4 -wes 30 oxstujog *oysuoas sopepuo 19J '96 'ON II 'N Tdig (p'AfØssduruogg sy €6'080T 83—LZET I gp[oy sop fteuopppug 21J99UoA *UorOf UT 6081 (490'0 'uy) GG' I ud Z'y «rage dar rate Stunosg r (820 ay) P'£Z « [4 7'98 CO OE ' ' * * Supr g I "090 p9G 'dug | (98var "uy) IT veynyes 'gsrg poeng | HFL * g 6'G8ET trinnet nen nn (p0duod oYSGÅt PEN IT (683'76 YD 0 MTT NAV SER16 8 8'88L6 9607 ptradr. 7 ++ xsuppød AJØS FIN I G06T (1 *AJØQ IHutuuo 08 = AJØG 01G $3 1OJUDAO UIOS sopp FAN Pp[duror I = yvusuurdg g (AJØg pour guÄpr avq3uvå pe ppoysoj JFruevapæs pua JOp -urv 99 I) pagg JJ04Uo Bed 30 JavwsdeprLy | = YreU -VJIBUB JP € = JØUQ TOQØT & POULLIOP 19 195191 ( gm pdg a0y =6 an sd PA MOE Bn ie æø OYSAOU I LPGA 98 8 SÅ 17 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. '9 'ad 79 'vo nu 19 uoHuruyuig ypuærq YeP I = yvusdepiy ppdunoj I = YAN PLSunop I wos ours JOp JO1RA AY ,9[09 19801 OT 19 yæpp* vesdo gu sodugun oupuruogsap NE VEUM JOG '0HUruUod OS 10J)9paJ8! AJØS Furuuoq 9969 =AJØQ Furuuaq $9g X PT=S 108n91g OT Hurn På = 2, uowur '09urn g OYYE DINA — ,pyIØUE 108nuag 8 19 NTN 1994£0PpQ uro 4o8ejuu 19 10judA0 Jop pvay pour Iopuuy I — oJSp[s J9P AP[NYs opapopv J9P [PS 108n91g Or 19 ep fOdgopuudo gap oxæA 98 SOUKS pYJEG KOSNIIM OF Apes ouoyyåagpn 499J9 90 Toppoyyste] JoY VESJO UVUL IUUN |"TØWG 198nj1g 8 pour og sopoudar gpeg 108n91g OT 17 "wredwon pe psouræu Hop sous 90 'orpræg osstp UIO sopoppn UBY JULOJS -oq 399ut 40 BUS oppunp Fowuay ox rowuoyaxor gpvg 1090 Furudonagr aUuop XOAY 'SPOgsJOpuT 80 ourormvgeuopdi I 19pP99Q 9 ysndunxogs snun 90 'ssox8 "ung Wap EI* Frp s0ggæs UOUQLOfg AOAY fNOQuYSUDoy SOHO 30 souoLag 199J9 j9uBorog g:p wos 4uaaguro X9J[9 963: T Wos 193J0.0Y AOANQ JUN TvqBuvd 50 ApØg Wappau JOP[OYLOJ «10$uruoxoqa8uoq I 10WUWoXaxoF 09J9p vu G,IØWE JPP HÅNIPN 999019 JOp pour Juow soØvJuK BLLL PIRA OWUIUS UDP 98 JPL «pn a0juoa0 19 JPG NN PLSUunor I = aøwg a0QØ $ = PIRA 99[0QQ0P019 UEP vLSYe MOHN 8 19 JULA TI JOPOAOYIOAO UIOS 1øug 19801 8 [1 PLOYLO aus I XeUIs UIOS TPxæA UN OUdapoq BOTJØJAPDS puys Jury Ju Jopape 19 UDT(OpÅg ULOS Sy ØUG 108NHIG 8 19 Jepp YÖapn apaad0nduoy 40 'oporpungeev Oppr 99p Ju fopopaolyp 09s1ØJ uap I ANSI TOWUWONILOJ JOP +OLLPYLOF JHYSULA Ørs aaper ourwoyurouy 10 40YYÅLIPN SOpo[aoAp[ 'ourawropdif I X9papg oxvop ju vedunou gu 4UOJSOq FJJWULOY sQUfs JØWQG ØT | = ouardue udnogpepoy jr UIP UDUL Å(DH0MLAID* JOADAYS 09JO) ,TØUG 108nJ.IK 8Å Ju UOrPITA UIO AS[P[LIPN JUDJSAQ IYsUrT UNFUL SOpuy POUI «tog "puær Jay U9 Å] 1ØUG 10QØT Jejuy oxrpurur 40 BRSDO S0J4S SLASOSJOHUIPUN) gØqoyyiagpn 19p09G o00p soÅs Ypuærg JWN I Sy 19 1øug 20997 6 IV —='OTG 'BUd "I "AT 9MOJSt pf SATOM OASTON SYDUN VUSDO IS IØWG GØT JO JUUSPOULBP IUIOEPIA A apuoveduy opuy uiyp oxpoq UP GOET—G6ET VL 'DOET paa Hunoyg 30 OLZI—CGGT paa 4A0JUDAO Opoudardg oUTLASOUINT, 049 pLI, JUuop 10, '98uoq osudas 80 Burpogg pourodypg xos0uIn][, soprguo GOET IP2AOP[V | (939'0 'Y) | 13rpør-ier 0 €P'69 6FF'ZL tr ret rnnn et" JUuodarp stoummog S01P I *(89)029-(29) 699 ydaopxuT | (939'. Np) "XIXXX 109uÄpp S0S10N | 86 Vy I 9T'E£8 ere ter unsuououn) UnaOSsond SNPHOS I (077 uy) | [44 g [44 980'097 | OG LL'28Z ra ANE åa Me ys[oduo Juqpyg I | (98627 '1M) i | 688 7 U| GLLIEG Ge 'BPLg | nt nn nen tt nn nn appo oavY Ørpueng | -uo pr auuap PoA BRUI Ys[oduo Furoyg F I LIST GTGT DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. SCHIVE. 18 ( 8L'0 1) F'EG G Gå 7'98 JE ØKT JG 0 ES JET NE) 'op Soypqo9 [ (987 al 1) PRE £'38g I Le ea ek 38 1 (€90'0 vyp 6'I Gå c0'L ONE Huaer sim 508 Sura Å (€92'0 'y) 6'23 & GG 6G'F8 Mae bee aan nar ot OE al å *op Surprqo2g | "693—793 '9ed III U94 | (906761 uy) | -JUYDS oyosrogsng gpomerg | 8'9 Å g SG'EGET DAG I OPE BMA JG FoEL *9WuØøp 98 pIof JOQAATEN "6 1£1 pua 99 ved uasId 1939 F: -1øp pua ox0SoyL£apu vp sogis yop uow på axæA JB JOP[OYLOT SJUÅS -uxoJ I9p[a £ : I 4999 d10U0S SOpoUudar YOUISLA IZL'ONT 'Zgl ON TIL'N 'G vrrt nr tt uaarddog pe uodutudalog pos (2 vp GE 0222 0'078 sowuroypn 33NJtAY *GF:| UaSINOYN sarøpur |GF:L | 1761 lag 1 I apaseppe 199 fa0Surupsouy asstp 95[uJ Orøu BBS oYyt UVW RY 199J9 XVIIQ "GIEI I Fur -Jy suey pypur 318 9p[0yodypag OABY BEUI UIOS s1n0/) auuap 41999 3payYnps Frpejs Freg 30 qøly auIowo[dtif I vesdo 919 XO '£:T PJOYIO I '9 *p pod 10J so3e) ap[pnys uap 92 vevd pu veå | 195utupIouy 82) UOYRTPH UdW 29J0W 30 axowW Jus oystou uap sopoFutor *woypn *98u0dq | "rv | AE Æ 'Jukur *ATØG 9Uy fee | "1ogutpapjeropuy suap S a g 3 "1oFurustAUdJ[ pre PG sm I IPaR A |-83un199g SY) So uoyuswposopyr 10] as[ppusRUag ol & På KAPP å sd E$å - | Po gl. 19 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. *Suruarryspray Ua JOUUIOYput JOp 19 aYStLpP[ |"AJØY 198n9Ig L JIN I fs orøg Fqurapæsn uop pour [oqsoxg 910AY AOTo SPY 27 pour soprjaq Joqsoxg P = poqaaep Fr (Furuysæwnuy suoroygepog) '8970'g : I a9Y J9A0Q J9P[0YI0T '96'3 : I UIOS GOET J94LW PA JOJUJAO UIOS XJATIY 9OP[OYIOT *9Z0'£ : I uros 199J910q JOAN JUÅP[ 30 AJØg wroppaur 4AP[0YIOJ "uassvunuip ved ospapippu[ 1098 4over Opavy ot nupue o8uadpnpr 9999J8 SsnUdey[ 30 9109 oxppæ pe IvA NUpue JUN opuasopyva pe apåuænp 3109 tap ep YFqsopuks Års 4orpuvaor uaspapukgag r addau 6163 I Juvåy suoyvep 1999 oA0Y oUDP[OYIOT "so83æpro oppys Furpezogr roAY 10s08Uuog Uap 199J9 4Ørppalysxor sayæsue osuag 30 A[øg wrappaur JOP[OYIO 98 PIL oUuuop vy 199uaWnYO JL vESJO IOJIAP LIS UBY[ "AJØG Ppua 910999] oGuen 9 % G [1 IS 019 199109 99[04UG 96 20 Eg: I pua AJØS 9 PIOY -10j[ 910999]8 99 910JU0STIdar Jo9RJopayopr: Furrolday sog uoyvep soaLnyspy vrur uros NoJuÅyp op 90 Op 19 JSIA "GØPUIQ I IVA so[opunan 194.108JUÅP[ OXP[æ IP JE [2(] 1098 IOAG owuojsaq ouuny 40 sLASOSJOULIÆU JOIQ 9Ørnwn 19 oppoyIouiyp SPIL UEP I qeyspuoly opuasæsnu 9104 pour 4op tpIop Frpapua Fo ',rorres purg røy ves I YUYN 30 13æA rPIOF SJop *09YnIq UOAITP[ BEd 19Y -xÅIQ 0ZE [19 9x0uy Op 30 194419 OGT [13 OFuruuog 94018 pour popukp 99[2Qq0p Årawuropuare uap ju punrxy ved s[ap "93948 -ues 19 JoArSur UaYXOJ I Puo 4UIaJSsaq or0Wr J980u oparpu 1 (GTEI—COET) WNISPLI 3949p 10J opertopemguliyp opuodårparor 49p JV -nyxg OL 20 Apøg oPuruuog of = 1ØWG YITN Afey ud 19 UN =e'Wopuorapiof Ua 10J Junry -og ua I YJRP[ U9 19 JEG 198n)1g OT 30 søwg "091 ON II Tdig savpy Apey Uo 940 nu sopeguro JULY POS vrG og: 1 (69'2 9) MS el LS Alin 2'078 DL EPER ren TO LENGD BEN 5 NEO apøg Sunpqosg OL uoprföpmo sg I å (£90'0 '1y) 6'1 G % 00'2 PU LO ARLEN hå ADS FORSETT (692'0 1) "697 Jed | (efL'g1 '1y) III uoyyuYog '95y gonenn | E$ Å g ZE'FPE pode ks gne nere Ac podiipuegr I | :æeY ouIueS I 919U9Q - (990'0 ry) eg 'I Æ & 2'L ere JJ ES ee ar Pt GEN > LLag 2053 | serer erre op Sugpyog I am +m08 N ETC. NTMARKE SCHIVE. DEN NORSKE MÅRK SØLV OG MY NK L— IXXT 'Jeq 199UÅPp S9SI0N *20qQuJoq +:0889J01J IG Je appau gprYsJy Vg I 'opovv[suv y1ØY souks ap uow Jaqeysuday I pXæA sroguÅuppnx) oS[pfystor 1ouuoyanor sapap -9Ø0[ 'Futua9Q 90 19088014) oysISUDUOINJ PIUL DSSTP je Jo3un[prsuaumeg vesdo WOSJDI 952 Ysuou -ØtAv [19 19980A SOJION gures so8dnig seng fsw[poy202Q JE PJOYLO SJAISUB LIOP JOPI FAJes joqvYsuday je SaStaaq 9puaaur 19 Fururag ULP -ves JV "woywuau ap IOAY fapuv[ 3A1400dS9 ap I X9s[211ØYS0SUag WOS 9JPUuaAUB JAAJY ITIW oyyr ossep jojövn *Tossor oysmsuauoIn) I 99p -ungd 'Bunsogg pung oSrpapurrdo 4ap woseves 592 -ION pour SJUSqUIUIUNES a91|0 SQALJUU OSSIP JOAY f198]011Ø)8)83A IPIWUDLJ LLSSO UDUN AVUYJDRB oys10u Uuap sopaygÅuoq oua[e 19 JIop JR sopapues S0LTJS1OJ BLU 9399] '2UIHUadq S910A JOY 48 Opuaw 'ON 698. 'ON 49U)0nAg -WoYpaA S9HI0N 410J soxøjur *S0JAQ ap pIarUunDg SZEt sJ9UBYNL Å I [PUINOP-SQLYS 80 ouorag op souuuvyor our2xØ309J[0O) JE U9JOYS 30 IH9A TT dd hå pp Pegg -udoy sxo9rdof o9pppWag -2A8d [1 9jSvpe 013 Wos maquysuday Ap I Lag I (£12'8 "1y) og GG'TL6 0'0901 Herrene mesgpg ounop (uaysewsdunpegog 20 g UaYILUIAJØG UWIofpaw 90P[0YI0J +9[[> ye= 19 ves '08uuuad OF = uaNIVWAJØG NU LP 30 "NN | = AJØg odumuuaqg 9; = eg 193 gr. Å Pdg MER | =5 = | 431pø] s EE å å | "AØR 195 -S'PT AJØs PMO OPJLTSPAK) gr og 198urustauopr -soroodg opuer sy I PISA -SJunuogg SY suop 80 uoayufwpasop x0J aspousæuag & EO rå |=&ANU VL TPISA | pet | Å ES ? 3 | ME OYSTOU I PIG Å Sa E | | | Ex t 8 gå n | 21 1876. CHRISTIANIA. VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. TIAXXT— | (689'06 1) IXXT '9rq 193U£yp S0810N gr 3 (08:26 ER 008 TAXXT= (8776 1) IXX'T 'F0q 199ULy[ soSIoN EG (989'18 "1y) '693—09G 'P8d 9981 | GITT F 2 10J 12unpueyuog squys -JASSQVYSUAPIA VvIULLSUY) (€99'£GT 1) "wopiqt | 966 TI 8E (29'4 '1y) TL $ I 6L'3196 66"1606 9TG'LISGE 09676 79'86691 66678 L0'9068 c26'9978] 66TL'9317 S'9LEST P8'8I6 -ur[pød uap aey Synur vopp '83—2281 10] 19quYS -uday 1 auraarödg pe Furudanog paa Kowuwoypu UIOS Jop JU INSULS IOT[a '091*0068 0JUaAO 987 Japun 19 ouuap 10J J9NNÅNPN IT NTT YSTOUL -0x 10JJ9p9gs! Furuartysproy Ua 19 YILN[ YSUTJØY ye sosvjur gop veur PIRA aoupunypn 199QvYS -udoy Je UEp [1 xA9KRAS OY 9999p LP 30 SY 9607 340359 JOp[0g HIN oYsU[[pgo UA Al LE av SER ge 'op I JAN SUu[[ØD Jor «+***p09 *0p 0 soudodoq YITP[ YsFFniaq I DST EE ARE 2000 FR -1919 I sopa[aØy souSoraq NILPN NSUOUSLATU | Se NE ET -aq uayuop 30 9ØRA I AJØQ UINILPN[ 1OJ 9099ÅU -aq 10 ouZaaoppe ÅPN J9YJAY SY OSLE TOPP 8PIG"6LLE JAR 9UUOp 10F FeY[epp!N 39 SOP[OYID f9apureoay sæU OS uros *1arpaæg auop ap oudrp -Uuaunues JU PJA UOPN| "SI 9G69938'38LE 11 LAS -USay 9949P PpoA SoSurIqQpu YIRN oYsIOU UA *"GZ00 sopun jauZaraq 19 99 aSrpapurdo såuruayg F I IPI[OS 03 = uwnISUuaUoIng WNXOSSOIJ VIQUT I ** Ajøssdunnogg sy LG'9L X GI = 'uomny 'u3 "Uap g[ = untsuauoung WnXIOSSOIF SUPX[OS I DEN NORSKE MAKK SØLV OG MYNTMAKKEN ETC, SCHIVE. Q Q (990'GT '1y) og & $ (Pr'eTr 'uy) EE $ 98 ; (28'01 1) II €£ (£30'0T 'Y) Let kb (078 1yp Eg (99'8 '1y) 0 lg å (9715 '1y) EA (£9'0£ '9Yp øre. 00 y % pdg F9'899T Po 9L9T 10'F0GT G9'60TT V'366 96 'PP6 660 '6LTE 9908'6L66 S'E08T ST'GIST 691 OET 69 '66TT 0'800T 66'030T 666 TYLE 9998'6996 I * tr tt nt uesseur Pu SNIIBUOP I oant ap weapayyed Pu suLITUEp I * *æroueny rudar rune SvDAT I per rn (umude sn1avuap) Jowwey pour Furuuodppui I uod1iog I 19UuDd9I0Y 'od T * * . * » .v.* * * * n ugs0pp[n) T sv ge ep GI «0 ev ne ner 0000 jnvUspesdn sogyæsuv uos ey sUJOYN0IS I "Frpø[ FOTT' FI Apøsåur -1998 S/ G9T'6066 opuoppoyepur 20 syr 9604 pour o9jnig uoXrpy A9[Q *vP 30 AJØS J94NAPPSOY ju qeysudoy o10uas ISVAIDK 1090d I UWOS931J 401æa ouduowwes 19 Uap pourIoay ILN 248 'Juiur -s9100dQ opuer -æanu 5 PIRA "19FurustaUoJ[ "ATØS 90y 'J31pPØr -S'FYT ATJØS se I Pray |-SØUrrogg sm K2 GE E OYSAOU I PIG A "19urpopjvaopu[ suap 80 uaguAurpoaopr 10J oS[PUAMUOY 8JGT 30 LØST 12y B Æ PES QE JE RASE på BA 8 o2R å Po QA oe B JE 2 | 23 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. "Sutup£jog oxpurur ATØY JUOI J UOHNNNPAY POUL AJØSSHUIIOJE I 1OYFRAJIVPN[ OYSUDAS op Ju Sumu8onag ouåejoxop X0jUoAO Uop Bop aver ved oudarag 4. OPLYP[ OUUOp OY "90Udoroq xoY Wos sopo[ues LUN "PAY -gp uop Ju $ rpaæ 09801ØY suap xoAYq up uoyey Ju Å one gu JOAPSUU sOpuy PLY OUuop 10J NILN OYSUDAS oIvqdurd UIP KOF -19p AveN UT WLOS SOLBSUV AJØQ PAI S'FI 940 Fostavud poypuroysog pour SOØION 10J UIOS OpuoWwuoYpag SFOFLIOAG 10J ANE Frpurou uvy UT *AJØS JUOX YIGY YSWJOYNOOIG UO Ju Å J YIOP[ OAUqHurd ONSUOAS UOP 10JJØSUT JOY UOLOJYUJIO JBL S008 JIA JO så "MION WOS JFRANNUN PULOPSOQ UO 10JJO OUDLJS 10 KOJUP SQ0OUP Spunuy 30 FJETO UO TJALSe Sop 90p a90anq JUOSfArAf —"Jvypnsoy oues JOp A0AIS soBFarpn guaoordsdurupng opuossed uo avreu oypay BY 9Y'ST (oFuru -uadpoyusp wos soasur ouuny Wos uePUSyp SqoORUP Punuy JU UWeJdæAopprN 40 sopopårp "rpaæg oydvaqpn aoq uop gFrnyderøu wosypodues a0J[2 SP9E = oSuruuoq GGT 19 UONEN SY BE IT JPMAPVUION UO [1 oudeps wop odujuv uey uvur Do sy OP'LE 91 J6 Uuopunj 10 18æA sxoJuÅyp oss[p JL OG Je JOTPON vP oanq 'o8uruuodoy 1 oudeps 010 a0JUN 9988130A sdunuoyyøyg J%[O 90 o8vjun sopopevs uvur uvyr *purvy 99J0p vir AOJUÅPp OYsppa OP JL SOPO[PN ULA HAVN OYSUDAS UOP OF PIRA OPUOUDIT UN pour 9ueooxg & JUOLJULO JU AOSJOFIAJY VEUS PU sop[pa uopadoy I polysrosp ua Ypeyox opoå ouures ju sva wos fuapur 30 Jupp 4s[oHua 30 uop uer -Jour JoppoyIo[ I PY[t Jop 10 ves 0Øurugsoqun opLØFPOUr ATØQ [13 Sunppuvarojr SJUÅN 9949[8 UOP TI i *AJØQ puo 040999[8 08uen ft popuef opay 10J [1) -ToPppIW I vesype 03urn v OJSQ 30 193Uvav)g I 30 odurey g ivuep t 08urn Eg uadrog I UØS puo 9409J0[s o8uex Yg popspuvy[ ouuop I AVA | FI y1vy[ ourqåuvd oystou uop aeppe *Yg :T JOP[0Y 20 10) 4090 welypuory t sopoudar oF10N I (CgL'E:t | *(anpeynduoo | | Gg'g:T pos umgeropuod uou wvjouow vAIRJ) *SOpodap || gir -ana Wow *9uaduadg at FOPdIPA OFLIDAG I '813—913 'deq pl S9JST Jeysny 4] TYur o3110A9 T vIOgsI SJJPUISTAGFUIU -uod ry Svapig :WØrspIo (962'9 '1Y) DE MAE i AE 'SI 1[ '3eqJ vISUOULOS 6TT € I 28302 vJUIUNUO JP : FurrquaFv'J eE'T9LE = UOYIVULILYG 19JJO UAP FSOPpoUudar UDUL (09'9 'y) k ; om Go ELL'OGL Hrttttt p00N supoyyoog Å 1 pua erorøy soggæsur YA! UVY HUVP[ AVQHULF YSUOAS I SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. 24 (9818 1) ø 9'G 6, 4 G'906 0'086 ke rd ERE u£suapyr pour (org my) | | ger te V'386 0'800T o8uad 94[08ua pr ufsuapy uopu GL'E : I POA GLE :T (92'8 "1y) PEPE PE EE EE paw Zurudruauweg par P[OYIOJ IWWEUS [ (£20'6 L'9 F z 0'666 0'080T OE ET OE AO OJR EN Lie TET suusay Ys10U 1993J9 G'E :T 3Op[0Y104 I JIP 94YS10U UA op: (rr'6 yp arr 26 0'9F0T 8'08TT nrnmetr" gu£yp yspodue pm uksuopr pour 80 (91L'6 UN) eee 486207 Ft «er tre renn er SuuSog YsX0U 199J9 JIP UA IBA GZ'E : TI JOPJOYIO I eger: (££3'0T 1) 61 & & G99'GETT G8PO'STTT |AJøssdunnogg sY/ GETO'93GI sopopves Uop YP[eld | g:1 (939'01 9) Sed grødrt bone: renner nt rar (981 = gaepy oys10U Uop JOAY '£ : I JOP[OYIO I (02:08 vyp SET BY Få L7'6688 GL'GL9E |" ,Apøssdunnogg sy GI'9L96 [1 J95vjuE UnY 30 A9rq SY O8LE YuLuZæA oYSTOU Op[nf UAP IOJ[9 LTET Å fsrp oystou I soSurqpu op pvag [1 Uksuepr go) s pdg rev =P de '43rpør SES pe G 1 | "ATØQ 9Uy -S'P1 AJØs '195urpapjvropun o og aS ok pai Benin sy I PISA |-SSUIoIg Sm suap 30 uayuwpasop 10J asjoUuARUIY Rå = ag 5 DN 9YSAOU I PIG Å aRg 8 25 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. -10U 99998 9P Jv 2 uaSurupousug paa uaSurugsoqug [1 ulsuop uepn uop s0YYÅnPpn JOYJIAY PGS' BOT = 8L'81T6 OOT X 976 (998'8£ '1W) $T. -£,% (£9'8 1) FL * ag (€1L'8 1) au > (919'2 '1y) PI- IT (968: '1Y) 6033 «T » 'PØT SFT 19 Furpsoyg suapou PØP GSE PI KA OSSIP OPA aduad 9348 'gpaudaraq 919 19SUtugæ su IZIIAØ OP 199J9X0AY YUOD0IJ sove JuIoy ML, 9E'E067 6'PP6 G6'TL6 18'678 G6T'7L8 '98uaq oys[ab8ua 199J9 SY SL'8TG A9P[9 Surogg Fung & uny [19 P: [ J9p[oqa0J I JITP[ PYSTOU UOP TL OSJPPæsUp SaUIaIOJoAf[O) 19 193umu3orog opuaspøp ap 30 auuap 10J 4yundsåuråpn o9seJ 19 1 SG'3GIP 18'080T 0'090T7 8L'S8T6 O'976 axøfspu 32 sous uaypag AJØg I YSIOU HIN ETT JR wnsa8uaq ua sosøjdo ev o9999P I "119 315 oppoy 98 998813 JIP PJOYIOLJ 9JSPIS 99J9P [fataguopn 19 ves AJØssdurpnegg SY 8L'8I6 = Jura) Juypyg & Furuday 4s[28ud 199J9 19T[9 før GPG JStA 1OJUDAO UIOS JP[OY JUÅUNGTUG ILN | aysaou uap 98 JOJ[P 'F:T JOP[OYrOog J9BvJUT IO awrues I JOp 98 TOStA 9ØION JIUUIONPaA UIOS «Japsquysuday uap I uadurudarorque) *J '978'6 : I = p[u :AJØG '9 PD '9P8'6 = G'ZLF Å — 80 19 ves * — 9140 UO %V ST'3C9F en Ø da tan apøsdunnegg syr LO'69TT X P= 98004 YAN 7 = p[N) 91G Ua Sapaudaraq SOILPIN I EN E.G å * 35U2J aYsJ2Hua J93J9 80 era rnr rene eee aupy OYSIOU Up 9'6 : I 9Ø10N I ourosnon Ju JOT[eAPPIN PPA * * upaagg Juypgg I = 38usq 9SJ0Bud 199J0 HE AE SENT JuruZoy 4s510U 199J9 FI PA PI 666T SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. (p7'8PI IN) | ger * Le | vester SPILL op wmxossorå vIqrI I (372 1) 9'9 TENT 69'138 75'888 SM GR ummISUugaUoInzg wn1088013 snpi[os I ; *8G 16 "Bed gdropsyr | (919'0 19949 XIXXX GN N| $81 Å LT'89 60'FL DS EE ET SO OE OE | (90'0 '1y) GZ8'T [44 [44 €2'9 Se NK Mn VO 'op suuojd I (€2'0 TY) * 6'1Z GG [44 78'08 FO EO SD FK SÅ suqpqo9 I "99—7$93 'Svd III ve | (999TT UM) -JUYdg aYdSKIOJSty sJOPNLIK I $ 3 G'66G1 tt sPKL ouuop pos YP[OY YSQÅT JAN I 6861 V V PLL guuop pPYA UarpuxæAsdur[p191Q [19 Jossed oysurd JONJAT (260 'yp | €6'G GG [43 C8'1Z OZ9'£6 el OE na ee TT ar GE ER Bat LE snLIBUop I (99866 'y) 1 70'493 G'687 eneren Surge sope snpnos I (91627 1) 9 HF TL GLTPEG 0'029G nere nneemennt 0940p 1p[og ves Hopung je $ 19 yaepp 94s[08uo uop nu eq "SY O8LE =<9æA ysrou YITP[ I = sINO) 9puadæArp 419 'Y8T 'ON AI 'AON Tdig -Ja Bunes GP TI sOJ[0 Surpregg t owes 9OP g %4 'pdg ay EE H JKA *ATØS 9JUYy SAP, "198Uurpappetapu EP 2 3 "rodurustauo[ PP 1080 dr sr I rpaæA |-SPunnogg SY suop 80 uayuAuposopr 10J As[PULmUOg R & = må t pre QYSAOU I PAR Å 288 Å 5 e H 27 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876 NO. I. (£80'87 1) gg * ar | 09068069 (9892 '1y) å. 43 9T'££8 *90qu[opy[ 10889J01J "AG 39 Hoppou UoJLSV *PE8T 30 ggg1 I s93ry aystpaou op I ourvvqad -do uopojseard [19 193809 -pu[ 1040 quysuZay STA -19%) 1939d Ju 1doy oudv young 'V 'd +0889JOLJ je og TI Uuop 38 NLINSIV *AJØQ JUox PUa 013149J8 98Uv) G99N'E 199J0C0Y JOAN ju£yp orvq3uvå UA å CILAXXX 'Suq 193U£py S08I0N 98) "Sm ET8LPIIGT 4 I TAN sura gå = Jurxogg I 99408 OG6 I—G76T JOUunaSpyJ, 10J ULI UBY OG 'PGLG 612'006 T9J[2 GIET I Puo oxo SPI P[OY 2AvY Ju Furudonog pos sopuy Juquoys F TI 30 ap ysrou | wnISuououng 'SS0LS PLOs I =sApa[ady S09JTSUL 83—238T I pua 4408 orpuru ju UOPpÅFppua I dt s8unsogg I AJØS pUuo 019999[8 ff UOYSTU AOJ[D 6$12"006 0818 19961 'F:T JOPTOYIO,F I TO WUKOYPUI BUSY[L KOP JUÅN aqåurå yaoPp Ys1oUu | = quysudoy USVAIOX 1999d t so9ypæsuv 350 Apøssöunuogg SH €12L'006 aop[a sta xX0JUQAO UIOS FAJØS 9UY SY OT'EEG LIST LIp[oy fapue pour Furuuowweg [13 450U sopogj4uaq nu uos 4108JUÅP[ UP AVA POYUK OUP -Urur IO[[a 041Ø)s SUap powodnpg (UIOS UINISUDUOL -ng wnuxossoad supyos I ey ossip I puo 0103 -pyy ouwoyput uoa[papogsxØyg X0J aIBA OUIDUUING vp Syown vesåo 10 999 'A[as AUouBBSdury -wespuy I NE 'GIET por JuorgwWo opavy oYSÅLt -uopn op frpuæy uop 1099 99p 30 *poyg PUUI auoSuoq juv Furropma uow *Zumuroy oYyg 9 199s0dsquysuday oxop ju Furudorog pos sadurqpn Suqurespu[ oBLx10J uoap vif AO0UBISOY OF SJOP -[t3 roquysudoy oyxof8do avy ossp I HØVAIOX 1090d 40300[[00 o&rppavd uop gu OP POÅ 914 Je JOHujUB NU AOJQ AVP OUUOP IOJ[9 DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC, SCHIVE. 28 -ppny I ='99S0w10J vvsype AVA IPIOS G MN aysu[[go uop I AJØg ouy Jop vred Iprpos FF uny 9T'E£8 pr på AN je Jowuwoypn vvs 'Frpøp-Gr uny YEN 9T'668 9607 Joppe WnIOSSOIS SNPHOS Ua JE AJØS JUY I UWOIP -10A Pour JOTOPIAIP JV OYSUPØD UIP 94% GJLIOp æevduon 30 Joy IBN UULS 10J SaLBUdO Øraysuva 49H0urves 48 30 SATØS JONPNYSIQ I JOJ[P ysguoweded urt va uap 90 PoaTEp SOYIRUUT Jop uow :*UoIny 'SS013 *TOS G [1 QUYSUFIY LISTA -10%) 'd I S094æSsUt J9æA YSUy[Ø0 ANN I aurues uap avA 30 *epg'p 10A18 uny (998'66£ 1) or 18'67L8 g'£C0P * "uoung *SS0IS JOS Ty —4990A I OND HSPINYSOT I f*uoung 8018 [os iy =3XN YSUULys I (9390 '93p vers 67'69 P6G0'GL tr td nt nt" s10UINO) S018 I Uuow $90UB010q J0JUIPIU 10 'op 'op — snptpos I (939'09T 'uy) 8'E 6 LE &'E999T 93'FTOST trent tt umbsuauong WNIOSSOIS VILT I (073 up) FEET EE 8PI'993 8aL'28T |" 7" "** Junzog suprog sopp duppys I 'E6ET g Å 'pdg ny AB Jukur Arp rie Per "19SUurustaAUdJ[ -so100dg opuar SPØR SAP «8 PIAJØR 'rodurpapjeaopun om OF -ANU I TPIGA sy I IPIæA |-SØurpo)g sm suap 50 uaguiwpasop 10J aspoUusRUNg % 8 & 8 å oYsA0U I PIG Å R Re E POEM ER TD høtlnivr- iv le 2 N CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK: FORHANDL. 29 1876. No. I. på moudoaaq 40 wvssvur pr snLIvUOp JU UAsJodurKo, BLSYO K0JJOXOAY **0 *Ud g'gT Ju osppdurnopiær UO 10.10UOSdar terE1—LAET va poquysudoy 109J0 JoPPpaæA soWUes [1 VLIS JUÅWP[UX) 10J TOPPER A Quad pua oduoq oudeypow uo peewsdrødg 10 a0p x0A4 Hoquysudanpoaop I OMDAL] UQUDAONJ JPLSUU AVY uo81351810J uaX0929J[00 IV r; "WoJON I GLT Aud I Surpapyeposop[ UAPG 0110)8 «I so810N :y9Uny 'V 'd (£6'ET Np | (0P'6 Yp Sting (992'8 vyp gg 18 (€2'2 AP OE Of" 3 (989'2 1) Å GN MA LEG PPT GP TFOT 60'326 06'998 9T'6£8 v'09GT 68 "LGT T £8'0901 G6L' 986 $12'006 joqoaJoqpui vesdo ep 19 LYON oppespou KOP[D opadurnop ouuop I $axoyyes os 9 10J PoYdrp -Ør[ 90T'FT [19 AJøssdunuoyg vi uop JUSpaU DAUY vew Ua0J09J[0) UaU FAJØS SI GFG APPOY UOP apprys fouuop pua 0499J9J8 25ULK P 'AJØS UON -avwgdaæyg pow p[eyrop sUop [ |"AJØsSsöuno)g sy £1L'006 [1 Jove[suv JAU[ SOUÅS 'UUNISUIUOINY *ssoa8 snprpos ua 20 uappåøöpmå ua pow og soggæsue Op Yep omqlurd oysrou UA Herrer tre p0g 802881 I rpaæg suop [1 PLOYLOF I 40UuZoroq UOUL TPIAA uodou pr pesuv OYYE WITSSVUL PL SULILUOP I * *sr0uanog so1Z GI [19 Jesur UnNV SJUDaN I rn net tt POG0GL X HIT srouanoy soxd PT [1 sa9yæsuv [0p snudu I ** stouanoy sox8 far [1 quysudouostoy suey I USBAIOX) 10J9d JU SOLBJSUB UNIOPP[NH OUUO rrrrnnnn tt goquysudayp [ Snaded snuouop 03Jo souaæuoq "uouny *ss0xd *[os TI = uoppåå utv 4oquysudoy t op moay PJOYIO 99( å 'o8r8m uop ox J0 SOUÅS TPISA OUAIH «ur quysusoyr ogspis 90p I WE "Åyavpo 99] souks '90ardpn avg uvy rouorop Op ULO so8aods aop xQAy oquysudodesroy I so bringe DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. SCHIVE. 30 38v1qpn 10JUuaAO PpUua orpurur 10J *Uony "18 Jos ua 30 aoppa *GLG| paa uop wos uogsæu JUN YSppBuo Ju TPITA OAPJE : 499 199J9 49UDoL JoxæA Funogg IPIJOS g Joy ver VES SY £12/006 = wn0s -8043 suprJos | SUIPOUL FAJØSSØUIIIIG SI PRUEIS=8AL'L8G X 8 IPIOY uny ossIP LI "Furaogg rprpos $ = wun10ss013 snptpos I (01'08 '1y) = soyjæstue YIUP IvqQJuLd Ysuveys I P GT & Å PO'GGEE tt AfØg 90y I poydrpørg 90 [6] pour | sy 09828 JPRANIRPN 099NIQ UOP TJATIq UUS | fATØS 9uy SY OL'BES = uoyaeP I AJØS Å -sduro1g sr £12:006 quysudoy o990p 109J9 9ppog JUN oueq8urå oystou uop nu 8 *AJØS JIP | = YsI0Uu JON $ 9 *ys1ou NIBP[ På = mune UIO PG 1 | *AJØSSBunpaagQ SY OG'FCLG Funnoyg I | T ax0J IpIæA oJIØJULUDAO UOP saSULIGPN | Jeropp "puÅyy Ys1ou JIP PG = Jurpao1g *To08 9 + tanv ude G + tune syedor I 2 :19980J opuadjør sorørdo 40qrysuday I L"ATØS 9P08 pm JUPP 9990J[8 9YsTOU UOP opypuvauop JR paa DUTOHUKUJSONUIOSFUNUJJIUSULN g Å 'pås 10y EE | ag i 8 1pør PES ve , *JUuÅusoroodg "ATØS 9Up -S'PT AJØs "toøurpapjeaopun —=* omr OT ed ysx0u I IPIQA |SH/ I IPIÆA |-SØUrnnogg SN suap 50 uayukuwpasop xoJ as[ousænDg 88 Re å ER OYSTOU I TPIG Å Ne 0 = de) PE 31 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. '9080u j9ynns arva orogrpIopå prytopprur uopuiusåurnogg uro «pour orøu ves J9p 493*) IeY ayyr uipp uopue X0jX9A09Øn yyundsdurudquowurg o98vJ JAp JoUUBP JOQLYSUFaY I UDJUÄWSKMOJ, ep furu 40 20 'sopouoxyp Iypy 194.108JUÅJ 09 9P Uappaur PJOYIO 9949p 38 PoA SOTRPYIOF UB *s801S JOS I [1 Jesuv 10 pØY 10J JOquysuday I 'JI99G Fuypys € IV "198801%) 9£u I SUPw[os I ala doyou gygT I Oppå SY PRI'E9S=8XL"183 X € [19 'ssoxg *[os ua WON "ny *"ssoxd rprpos opueå oduvur vesoårp I SOJLJIAQ [LYS OFUOF HILN[ OYSUvENS I P[æln ua GPYET J9ILV 10J 109J0TOAY *xosjaudagdg ogusæu op pos soYÅJSOq aradpropå puo goypAy *9røy 10J jesuv 10 Hurpxoyg *yg 90 30 40048 os J1ØY TUR SOUFdanaq BUUI 'SS0LS *[OS TI 40 *ospodejuy 09908 -uoxp UaYXQ[, I SUQIOJYUJIO XOJ VLSBO 1OJU) 9999 '99SvIQpn ao 99p Iæu oYsued IOPpo SY Z'OIG = s9ANY 98004 YAN YSUTLNS Ua 193J030AY 9ØA I YSU[Øo YJILY[ I ved oduruuoq oyspuerpæls 4avp[ 6 30 a8uuuoq oysuevrys YARN fv AG a0p 90 YoArBur GYET JON 10J *uasuroy[, PEvISJUJNDJUON 9J1ØYPN ULOS *JA0IQPIO Ju SvIppn 30 198Jaudaydg ouaaryspuvey opåou I sopuy SOpa[eeLg "PIT, ouuap 10J 1oar8dg orpue pas soyIA1S0q PJOYIO 99SvIGpn IoY JOP UN 'oaRpprop Bris sopep opuarølsysoppåj osstp 10j1040084 poypor) 911Ø)8 Sstasp[oyiop so8uaq oysuevys op 38 1 Ypuoly 43q04espn oYYr 10 Ysuaas Jo ysurp Frpywues uopuv [1 PJOYLO SJUÅN aYSUTLBYS uop 30 syl y 9YSUvLNS UO |"G'P:T UIOS (AfØSssdur.o)g SY G'EC90T [1 J9UF0IOQ 10JUIAO) AJØS NAVN YsULLYS UI BO o8UDd HIVN ysuveys ua uoppaw gJOp[oYuogp JOATq *AfØssØunes SY €12'006 [19 J9QRASUSOY I 10JUJAO UIOS 'INJ *SSOIF [OS Joy UVW 19USoI0g *TpaæA oHurr 10J 4y osuadppny o9peyuro 4oquYsuday I op 30 YITYN oYSIOU UIP opveg PJejvest IPIOJ a0%s I0Y PpUa VIDAVT sog4æs uaguiwsinor addau uvy opsg uopuv uap ved 'OOET JoKvy I IPA SJOP AæU Opp SY L'0LSG JU IPIA UO v*F TOJUApau uos aper ouwuwus vYd JoUuZoaroq Furnogg F I oppa *83—LZET 10J 19QuYsuday I LOS SY SL'STG 1 ATEN OrrqBurd oystou uap 90 *umy 88013 "Jos 994æ8 sopo[ves UvUI OPJA *vJ Oppå Ppoarop UaguÅumdurnogg frpræg orøy JFrssæsp[oyrojn uop ysæunep FEET —gggt va quysuday 40 I J99ÅUoq oxA oppuys apuappeld LIgr I uap pua rpaæy oxppg nupuo ua pe Je uopoyåukspuvsn 181Ø) pouruay 10[04 *ox01røy uoguAursmoy 99428 90 [19 SOPa[ oroy[nsor JuaoY UIOS "YUN oavgdurå oystou uop 10J rpaæy Arr UAp Je uvur OpptA ='LTST JoaRy Jurryuo uorpræg [1 999048 uros a99æsur UBX poyårfukspuerg je Prix Øy pour 1ouornvAbrp opuouuroyarop 394 -vysuday I op 1999 Uvur WLOS Udjukwsanop, 19 quysuday o940p Je Furudarag pay uap 10j Jyundsduvåpn oyser 4op Ju Forputta TRU JO "sr OGT1 1016 8 30 syr OP1 914 TI IP[0OY ves 101 6 = sm 0961 = ATW P[!Suxoj ua nu IvA '08U0q I JUØJXOAO 19 Sis 1oS1A 010UDS VYSÅO JIP UIOS Burudoaog uayptay *spodaprof Ju Furudarag paa 1016 6 veSy[e UUTdg £ 30 1910 E==uuedg | av four -woxpoa uoavAdg wuos *xojuapaouo aysualyugp "LIG 'ON AT "MON Tdig |. Jop[ 'yow Duunds vibbud 10 npburof x99J9 988 «paa 338P0X) SIDS QIØSØr[J0 JU UOTLXLRI, PAA z'0Apue Pour UIFUru -Squowweg 10J WON Ua 9J9AISJE oARY 38 qvysuday 9999p I souks JUN 9109 ouuap Ipa0J 95 quÅspuesn 19 94SpIS JOAJIAY SEGT '8GI 90 LG] 'ON III 'AI0N Tdi '091—6P1 Jed A arogsIg 30 301dg spor aysxou 9op [1 X9Fuqueg (8610 yp (G18'3 9) (£88'9p 1) 'TAXXX Ped WON (998'6 1) DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETO. SCHIVE. 'ATØS 90y "19Jurustauapr -sor0adg opuar -æÆanu TI PIRA 32 - -8*P1 AJøs mr I rpaæA |-Sdunrogg syr OYSIOU I TPIGA -THsuauureg paa sopuy ox0uas JoYuayior apveq j9p wros fsopapuus sovrejsro PrerBurfrøug"'qørT I 30 a0qøT & fe tpaæy oSpYWoEnr UIP JPLATESIOJ eeur Furpuevao auuap appueyuo wos OPE [ UP 998[ Je oA0ag suoyeepr doysig oysuaåraq uag "ATØQ 9pP08 o1x0A oppys por opp 9197 0108 på 40J49p998r UDEN I POT 996 JrOAY UNA DU suap 30 uayuÅuwpaaop 10J asJaUuARUIg "AJØS 30 JuLy[ avqadueg "T[au åa de ir Jop! *PLy 9uuop paa soparpuvaor UaPOJIUÅp OFfsT eee le 0 det op ønrøtep) vs AN PE DE Ptøget Sung Hytten pou goved Junnoyg FF | sea aJ9UQs JPIT J9pp. PL ouuep paa U9KU og GL Jurudoay ysrou I Yaeuongj 8 UUap JE UDIPARA '4grpdu 19 Fuerduap pud 910999J8 IP J9UJaT GERT I nu 19 yYaRP[ OrEqFurd UP IV ogg (fe: 1) somepiy t uesmmon 10J Ra—LZE I ouoæy 10J S9AISUB 10JUIAO UIOS 'owures Jap UDJSRU JOP OG f I -JOq10,J 49 ves 'ÅG oppe c1g'g = —— op 3 TO Y204 £ TI9 €L6'6 0828 P0 æy | "19Surpapjerapun *9sJJU -Ura982QSpI 33 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 'yrep[-suu dg-g oysp[afjuapou uoap var aspapuudg us staSquåspues Ivy YITUIOIØIN 1999 UaFurudarog PG:T JO gyig VO uIep[aur apuauuoYpag Ssapduæp 91098 UIp 10J vESJO UP IoIOMBA PJOYIO 999 'AØS JUY [1 PJOYIOJ SJUÅP[ oreqdurå uop oardue 48 [19 sope[evs JoUUWoX poyåpørf soxap 30 *sodvjur auuny op X0jXOAg *Jurauadjaeay ua [1 opun[uadou a0IRAS JØRA0)INIG S9I0 «Topry sopiÅqpur saxap je aspauunasog [19 2ualj uey 1I9p 'oYuRP JI3AY)D OfFuvur WINISPII, 9949P BIJ 10JBOJOLIE APFUBY 9108 UOP ep opemejemguipp opuodårperor 19p vif oguey Je. Furusirdg uapy Fuupuerojsanos) apappueyuro 1Ioy uap [n uksuop pour 19 19 1 (29L'0 1) €0'8G [43 « 9L86'P8. 2.916 KE EP 04 NN (881'9 1) ar 6 1 6'6L9 900'68L | UuoAIepN IPIOY 23U0q 24852800 J1 JOPJOYIOg I (£93'0 9) 68'2 GE &G 21'6G c'18 EP GE NAAR GT BG (68L'0 7) ar eg I 40 opvpå ae Jet ae AE ble AS (08'9 9) 8 go 08669 0:96 BE EE TT EP ys10u 1999 IPJOY G: I JOP[OYIOg I JIN I | "JIBUDIØIN ua soyppeY EP A9p uoyey[ [1 01G Ua Sopdey jopue'] I 19p998 opdou ved 30 o910uas ev o[dou aop 90 op YÉnpn 918 Y wos PJOYIJUaAJPK ; 39 woyuoug peroay *G:P Jap[poquog I Pogs A9p 910£u uop powr Ypuvasior uap puarør 'sapopuerq P: IT g4oppoqIog I JX0SJUÅP[ oUp[pæ UEp 18 TBA uadunpuviojuiy Jr 98[ØJ ug "9 I PISA -AJØQ * sopapuroup souour ves 08uag oppduior so[ejuLo 109J0J0q Jop avvu rop YUAN 910998 axvqåuerd uap je Fiduæyjen spappny (UauruFdreg I speld uts Ip[oyaq sopapunag i: I 49P[0Y10 492 JaeP op[prduaop uop ge HuLP[ pouruoup pour Fur DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMAÅRKEN ETC. SCHIVE. 34 (30'2 '1Y) ORT € I 0'2LL 0'0F8 viste te AE SE Surudoyr Ys10U 193J2 uoyavp A919 FP: | Frydeøu Joppoyxog KA JUN ofu wuop t wos *G:[ oagg 90% 10JJ0pagst Ty: ] rs aomræu guy 10] 909sUuv AJ 9Ø10N I WOS fapøssdurpuogg 30 guiy aeq8ued wrorpour goppoy -10jJ a0p[2- ovvysdo juaæu 10JUQAO UIOS PJOYIOJ -uoppey 49 49 JOY 90 8095 JRIOAY oYsxXOU UDP 199J0 WOspoaves FuruZay oWUWIUS 10JJO YITUJDRR A oystou udp puo 0103J9J[8 PIP'P HUN oYS10U UDP '9p PG LA Zuruday ysppdua 1030 FIPTPT UG IG L98 av 9YS140U Uop TJA Furudoy oUuUop PIA (9912 up) | LGG 8 I LVGGL cOP'998 "0Aqq WoW operBU Juruday YSTOU O9JN (956 9 '1Y) å 861'0LL 979'488 SE SE TE HO GESPO LLGBESJE FUL[iyQ | SI LIG'OL GE JIØJUL TOJ -UdAO UIOS JPJOY JUIJIIS F | "FUypyg oYsJ23U0 e Fy ava wop '9 *p ALWSSU[PYS & JAN YSXOU *LIG 'ON III '610N "Tdi xeq3urd ua soppey HEL JE JUounYO( 99 I EPET (€90'0 "p) | L9'L [44 G 6G£ '8G 939'08 AE dd ak dn g % 'pds Jey: LEE Kea AJØg 1UY ne «10Surpoppvaapun SPÅ SE GN øre 8 PN, put sg I tPIRA |-SJuruoyg SY suap 20 uaguÅupasopr J0J 9SJ0UARUIgY 98 8 5 I: -æANU I PIG å ; måde ? 3 oYsIOU I IPL Å SJ Q 3 Si 35 No. I. 1816. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. *L9G 'ON II 'A0N Tdig 'TAXXX Ped WON (P3'OL 1) ae (61'0 MY) Le u [44 (087 '1) me (g9'9p ry) GET å 11 (8789 up) LGT ETT GOG'EG I I 89PG IG 896 PSG PGPG' 6604 PP SSL KG oe ayspaduo ogspisaappe op pow JpuYS IPJOY 1eY addau Jutudauoqjuipp 2Ys10U UAp VP Ghed A 94poq 30 oxpp& JPY uap 199J9 Joy Wos Furnxogg F oudor 4v or08Nd YOUJSIA 19 JOP UN SK PRGYGIGG IPIRA oUALSdo pygEr JeneV 10J Jurpny je uap 109J0 Fuuagg V8 EGG I 99696 EG LPEG' GLT VYGI GIES £'918 193J9 IBN O9Ppduroj uap a0J JØvIqpn 19 Ki— Lög1 paa Uuayaor uwos JUJJUSAY OUWUITS JOP XOT[P Herrene renter ROPYGTT = 6EL'EG X G = oduruuog G 2o sm FEGLONI E srøpe11G XP = Junpyg p soppoyae Fur -1999 10J JPp[PWUIO UIOS UNrPIRA 1930 IFUUUDJ G Zuypgg P 19 UN OPPFuiop uap sOJJRSUT 13 *909UQWnYO I [(JAUYG UIO JOQØJPUI OIRA Jop BEUr 91 OgpvyuLO JOY UIP UIUL 'IPUBIDAY 149 ossed 9uipp ys1ou 30 yspo8uo ju 198urud -UIWUWIRG OpuaWuOoYaIOF JUIJULOPÅL I IFLIAØ OP nu Bf ='9uuap 10] j93ouop 49 JOYPAY HAY PLJuiop ua X0J Arøssgunaogg SY GG'VSP| UIU -wespny *910uos 30 3uorguo vuKkK| I Fuquoyg F TI Je uorpræg 499Jo tølspn o990p (28uo4q 245[03 -ua Ipp1å t Buypyg $ aFuruuoq P= opprFunoy YIVN | S99Jæsur IVY 93J9p BIJ JUOUWUNNOT 39 I 'op Jumuuaq | 0. Juqaog Sugpyg Juraog F | Fuipuy 19919 a919 28V 9199P I pr NON: Surudoy YsJaFua 109J9 30 4 oamog 19uBoroq NOT 'Ped pO4ARAJUÅN I SPE I Pre DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. SCHIVE. 36 (P90 oe SS 830'1L (2001 1) "693 'P9G 34 III HOMULIK oe å SPPYELT (6810 ay i CP86'03 86989'GG (LG 1) | el PPIS'TSG BEL ELLE | (£6$'6$ '1M) 'TAXXX Jed MN | 806 1 LI | LE8T'9BUG | VIGO PHPS 'AXT Jed NW (S1'GT 'ay) "PIN 14 'N '86—19 90 ydroprag | Gå 8 E Lö'LLOT TI9T' HEL gs 4 'pdg | i 10) AJØQ JUy -Q'FI AJØS | "19durustauopr -s0r00dg opuer | -æAnt I PISA | Å -sØurpo9g sm oYSAOU I [PI A vet Øomqøg. 0 øp ] «9 J8v 9999p I gesuv YIVP[ YSQÅT I be Jeg] ot Song 1 0 ENE AS EE GJ99P I JurfaojS 3 Tr ays10u [1 99I20npor *9p[oy Furpny 199 og nel Are do EA ved g. jvroay (4ukurppun) poqon 48P2Fuo | *SOSIA [LYS OJOUAS JONJIAY *CPE | IBA JIP PLAY VII apuodraje JUpy Ys10Uu 0 Js[oFua uoppau JOP[OY TOMT x9 PL 9Uuuop Jop[a JARy 093J9p 10J uow *22£| I GØI -og[ 9UIUIBS flg OIBAS *LFR]| BIJ JUOWNYO IPUDLKBA -dæu I SQATFUB UIOS UN PJISuroj Ys1ou | — Fury -T1YS & odumuuoq $ 90 [14 'UogON I OG Bed Sutpopjepoaopr uapæ 9OJSI S9BION I YoUnpN 'V 'd sostauoy YOUBYÅN[ "TU IUIOPOgs[LULIDE ar Zuudoy %s[pFuo rd å ing 96 16298 '19Surpapjesopun suap 30 uaguAwposopr 10J 3SJaUARUDg | | | | I | I "AJØQ 30 Juiyp qåueö "T[aur sd Å hode ee Å op I 8 pr *98[3UI ”W9J89QSPL, 37 1876. No. I. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 39 g 'o 996 'ON III '40N 1dg | 29 y o | 696 'ON III *410N el | '866 'ON AI 'A10N Tdig "896 'ON III "410N 'Tdig 'BG—]JG '38I ydaopxny (0'9 'uy) | 8 kr | "19pP999 orop 20 8cG 'ON III 'Tdig '8I8 'ON AI Tdig | (890'0 'uy) 9'T u u 06669 616'G 'P09'£ : I uros ADATQ AJØQ JUOL YAVP[ 80 O8U0J HIN WOJ[PUL JOPJOYIO x 'B8'OT : I uros a0AnQ pb 30 apøg weppau gop[0YI0g 'P 8 YS 9 IPIEÅS uopegon 0'992 vesy[pe oAUY OSSIP faduag orvqdurd oysIOU AKOT[9 aysuaas YaVp[ 8 soudaroq p[un JMN | 10 "toJopuep[ 9d0p I VLSJO IOW -woyax0J Jpuælrq YIBP[ 'AJØS YPpuælgq pour 281] sovesut dIOJ[P 2381 ouvA I0p '08Uu0q oYsJpFua I Jo[apurJ[ S9pa9IN[SJE 01031PI3 UIOS NU [DAUTG '41Øjuv UDYIOF UIOS SY N9G| = YI8p[ Ua MOAY Pp[dunor aop[a AJØS Å oxdA Jus. Uuorpuæy 98 Puo Opue SOULBISIOJ ID UVY PJAIIH 'syburnnad sbunrprad 71 npjpbusof 1” >1øsøT JPG Ua soxopunA IVY 9949P vif JuoUWnood 49 I 'Quuap JU UAPIG paa o9x0U98 SQUARU UAP UP YIRP[ OYSUDAS UIP vif Fyplyscop 901æ4 aavg Hop verur ua '0a0å -dQ a0y48 uodou ay soWUONQLOF FPIXA FUOP opuypn av [L "(Aspuepaquror) ysyurol yaepy OE Er sogjæsur UAYIOJ WOG '95UIJ I [opprusdunrog gxvqåuers aJs0Ud 9JEp Uagsæu KVA QUudan 90 GEFEN vi 010øypn wos nu 30 *1998909001g JU POYSEQ uwos JUuiuveug oystou Uop S0vBISIOF PJAINH "ogutuuodasopp I Juug % 30 914 9 JN € 1[810q JULPp pour ppure[q XAOJ[2 o10U JPULIY 99781 30 GPg[ 9UuodeBy 10J A0JQ JEYSKOUOY I KG Seg å MU Senere 6F&T SPET SPET i LYGT DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. SCHIVE. 38 (£6' 07 "Iy) no 1301 "136 'ON I "MON TdIg (£G'06 'y) bi S561 "Juiur "19durustaUuoyy[ -s9100dg opuar -æÆANU I TPIE Å 8699 GEGP 8GLI'006P V'POGG 08709 | | | | JØrPØr "ATØS 9Up | -8'PT ATJØSs sø I PX |-8durpno1g sm oYsI0U I LPIG Å HE men anne FU OUT 10 9 ork GA KI pe vesype Furpogg FI =ysnou sy KOYSELIP OG [1 JUSUT YSJPFUD gumuuoq | Surpny odpøpt A919 a0V 9999P I *910U9S IOWWOYIIOJ BEdIOY [Pduro -X[ 91 TR 293J9 uap vap Fypalysxop 4014 Ivy Ip Y8æy 4090 JUN avq3urd a0p£j0Q SoIP Ugur 9s[dnIØJSsJØ.TA UV ID APUILBANRU I JONJIAY f38uoq oporea JUuoUnYO 39 I sOJvJuLO JOH AJØQ Je G : I JOP[OYIOJ I Furudoay Ys10U 199J9 P[NX yaTy[ UO AVA PL, JUuap Po "Furudoy Frpdep I Q:] JOP[OYIOJ I 38paJs UDUI 0HUDJ APpFuLoy AO[0 AJØG I 9xæA UoJUD BUSHO SIOJ[a opuny PIANO ALEN I 048 -UJAS UAp PU IPAQ AVA JIVP PALQHUBI IYSLOU UDP 4% *919U9S ULS30 JOpUY UBUI Å IYSUDAS UDP POUL PAR A t gururoy. poarap opuny *p: | PJOYLOF I POYS ULOS uLpp oxppe pour gopue[q f0uuop UoW ,0Y8TOU uop puo oxpoq P[OYrog[ owures I JoKRA JUÄN ysuoas aey tvvS AJØG 9UY SY €'669 IPJOY UnyY yaRpp 9ys10Uu UOp EJ YARN 9YSWJOYNIOJS UP 193J9 30uBor ATJØQ 3UY Sy €L1'064 = 4opunypn fodqueapæs 90p 18A oGuær uos *G: I JOP[OYIOJg I YSUQAS AV UV 10 1XOJUJAQ "sopisuaæl 10B98 "19øunopjeropu() suop 30 uoguAwpasop 10J 9sp2UAQRUOY "ATØS 30 Juiy ZuvZ Tau pg. PPI0YI04J TSET OSET ny 'as[2UI -uroj50qspI[, 39 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. "uoye pp ved sopoudar oduruueg 37 nupua wos *9uærers J0Jq Jop ppeld 0990 'uo8 -utuuodjøæ Ju YØIY Opsrejuosærdar uop [1 OPoIBAS JUONJUO JFMAOIINIE UlS pour f9uragvoporug UÅN[ Apuadepnoxta UEp JR UOSSLUK -poaopr opaoføpn aop aosyukyp uop ep opuawuwoypoy sunusprI, 9949p 10J JPrpp£3aåy Fou popevwsduødg 10 *rerdue JU ysaou pvay 30 os 10 fopuawuroypag SJUÅPN INSUIAS UAP 10J JUUL ID o9SLØJ JOP IV '0duod YU J010A AOPJ9 9[e4 UO K0Udopoq up 910q3urå uop wo *so81øds yFrraøror sop opuny uopuvurg pr PJOYILO I S094AS JUÅP[ YSIOU BO YSUDAS JOY WLOS VEN "Proso 9urues I yYsrou Ua pua oxpaq J918A EY PLL OUUEp ved L: I -JAP[OYIO I JIBPN IRqQSurd Ysuaas Ua JopÅjue UoyxA[, I wos furo g4urosfarta) Jop JJANq *foystou uop pud 049999] IPY A8A Jerqpn 19 10JUIAO PBAY 1939 ueugda OYSUIAS UOP FOYIOP UP 30 *uoar wos 409suv UaAdJq 19 poyårpørr 9103urr 4080u pe AJØG odraag I vrsdo ge op 19 yHypounp 'Frpøp-9| 40udor 19 uoymu -9Øæ op! preg oFrpnur gsorøy uap 10 JIAP[ OYsUEAS Ouvrqdurd uop 10J paæA oydeIqpn aoY UAp 94% *soapurro Fop ve 99G | -910J ØY oSypafyxog ap ge uapasrøqaddg tg | 'Øunso9g TS == 00880 yIvWorØIN | Bogøy (06'9 '1y) 101 € 1 Sunoyg Juypyg | soarduv sopopaåry ape 1 8988'p9L 91P06'978 |* * ' 19 oduog oyspadua 1 Furuday 1090 JOAJAY (012 9) ET Se1L'98L | 9068 «tt dunuday ysrou 1990 G$6 + 962 uoyur Hpt':I -0MØrN a8A BUS Sy OG2 IPJOY 30 CI g0p[0YIOg I pogs XIÆY[ Spopurupe | oppe 191G 8 ep 30 funrsuauoung wn1088018 sUpiJos | = 421 6 IPIOY wos 30 *roøuvaryg 30 uoadrag L ygrou TN ug avA EGE| vIp quysuday suvy A09JN 19109 -vssvouJ opparoods op je oudejpour 9uvA 010U9S 20 cpe1 ERE var puqeeg oGypfysxop 199J0 uos *qø[ag 9p 10J uaUn) JH quYsuday opdepr 30 auuap £G8T 'opuadpøy 20 G9G . Joypour y0dnp I OS[PARAIEN smoqupnmX soUUry | 0: GERT "Jed 98E 'ON I "AION Tdig |* -og 109409[[00 2Fn2a0d uap sopun avy osstp I — [ 68] | (689'0 '1y) | | 260e PS GL L9'18 re NST AG GS pr ROST (210 1 G1'G u [44 80988'ST 98£L17'0G PT GJ en aa TR EG Fe MR VET Ne TE Furuua J [ (LPO'G 1) FOT BU 66069'90G bd Be ber ee 10 SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. 40 (06% 1) om ao 1496'PSG (£LE'0 1) "DØ «ON I NbTdra LGLr * PL'E9 g W% 'pdg VE JE aa Eh. TEE Go mnd dd isse TG 'ATØS 9UJ -saroadg opuar -æÆANU I PISA "19urustaUdJ[ LVE9 G2G 806'89 31pØT -8'PT AJØs sy I (PISA |-SPUlagg SY oYSAOU I TPIG Å == 18 å 1506'928 OE YS I 30 x9 ves sm 91+06'938 = 'uouny 98013 [08 I = Jung TIYS & = YuLUOKØIN I SG Herr rer oppe 38 [9 Wo WnISsuauounj UWMIOSSOIZ SUIILUAP | *£G6T I apualyaq uax0909J[00 930x2A Iey oddau uos EET I Hurzogg je UISJogæspan 41999 AJØS 9UY SY 66629 = apøssdunoyg sWY GGEGO'6K2 OSP unX EGEP I oppå Junaeyg Funpyg & Jo *uommy *ss013 *Tos I 193 (93030 19 40Y[Uy 9109 [ouued Je orgA Juiagg wos *uouny 'ss01g '[OS [PAUBS 42 vvsdo sorøpur JOQRYSUDIOY [ "AJØS I SY P9'1G8 = apøssdunuogs SY 94'888 IPIOY 'uouny '%so1d *1os | *P *OERT Je aANUINSOY 109 UIOS 9po8 ves ay Aop[ay OuvA Ogspis Ap *JLET 30 9P8] PPEI I oypespou oas aey ueun UIOS faA0Tq aguseugsuøp ap fapuarasunov EG—IGET I OP pua oapoqg 9980u oxær oguoqg ouuoypur oYSUrIF OP uIos 3XSJ2Øuo ap [2ALUS aPeLUI BLS ÅTIIQEJNK *sqor vir uasjoddæpesqeysuday pua ax08Pp1 YS '19gurpapjeropun suap 30 uayu£upaaop 10J aspausæueg "ATØS 30 guy 1eq5urd "Tau fit [as] «1 'os[au -urags2QSPpL I, J9P[0YIOF 41 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SEL SK. FORHANDL. 'gunues 3op oYSULS JANG JLIJNSOY OUULON -uroug 19q 9op uour *HLS'IOT :OOT Ea : 82'816 39pt 'Bypalysaor 4080u JuLy[ Yspo8uo pr p[oyrog[ I UaUorXnpay 90J[Q JAN BS PRLE [1 JIS OYSIOU UAp 'X 'y Sopapers ULUI JoUudoy 'pu J98RS 19 19Furudorog oppe paa ULUL VIJIOAY *OSJaLIØYG aJULJSUON UOP Ørpurau 19 sY 8L'816=%:T J9P[0YIOJ I JUN OYSIOU UEp Je SutuZanag osJadua ua '98[2Y)RSUV SJØMANIGN[ 94YSIOU UAP FL uapoyånånp [0 uAsuop pow 9030u *01 48 [19 SOYSLIF OPUnY JSLAOLG OJSIØJ PJA UBUI UIOS *aYNI OS[PUIUIOPSSUINDAN UUIP IOSTAIG powuag sw oYs10u [1 *08uoq o4sjodua op 199 4æsur Jurpny moay suresFAory ry uomynpoy oudrjoror surnIHAorn GE'1GP = 13æ4 ysupøy 9zug [ :opuaarddg sydropxn 30 söurpny 1999 I Sep sjoysæaudkyp I uop jr uopoysysdng Frpapuo 30 'B7—LGET v1J 9uroquysuday je sopopappn wos HUN Xs[08ua [14 PJOYIOg I UONYNPEAY ASIAJUGJOId ourues UIp opuaAur JE PLI oUUEp 10J vesåo Jr uopoyånånp *uoyreumdæ je Å 119 PIL 9Uuuop ved Yay oYsKOU orLqåurd Uap je Uasjopæsuy ju uapoysnsnp 1o3urudar -ag 9u8wj210J op je uapoyåynany sosta 'Furugulup oyspadua uap 1940 19A23dg söurpny 80 99æayaep[ oYs1OU UAp WOS Feppunry a3:8uæyjen ves ved oyåerqpn Tpræy sJUÅP[ 94SJ2SU0 UOp X0J aULDJRYJNSOY UWIOT[JUW OUIGJBUIDA [LPUI OS[aUUojssUualdA() UUA[ ; (g£1'9 'vY) sp GI 6629 9G0'98A |" tt nnnnnnt t Surudayr yspodua 1099 30 (089 7) | 06'669 0'952 trtnneneneteegaøpue ueyior wos 'Buruday | G:y ys10U 193J9 IPJOY 191 8 I JP 9upurur UO "qøppg ouwoypur 12Suvarig 30 uodrag vi op I uny 2op s19wwoxa10J HILN[ 01195 UA GC: a0J9p99s! ppb'P: I JOAN 9P[0YIog Ho uapueurp Urop[auI SOpUyaOJ 19J10G 3830q aar[a forp[pæ Uop 80 9u£p[ ouders OPS| v1J Uap Worpau ppoyiIojuner -JPP[ 39 So[apunog Iey 'YIBUIDJØLN 99.LØJUB IOY UAP (6T'0 ry) poa Uuvur 90 *soynæuaq 99p BLU JÖLIAØIOJ | edelt 8978'1G 996963 |" **" oppoy 48 J ep woy Juqaojg 1 TSET I | ava Uap PAY [19. PJOYIOJ I [PoWurd SOP[eY UVN (g9'9p 1) uoy[pag PPEI I UNSJOPÆSpan 199J9 UDTLPIÆA AOP[9 G21 %; IT 6P76'6609 P69'TIGG |" "tt nn Sunueg F | soppoyiae ves OG pour soroodnypur LPHE9'9LG JÅNPN 9999p Tveu 30 SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNT MARKEN ETC, 42 "986 'ON T 'Tdig audar 48 4puiFoq avy nu uer 40 LY A0d 90 YS -veUI Joy 19 BUS Goquysuday I JFuruuodq oYSIOU 9 119 soyyæsur Uny ouuop BP Uow $urogg I =oxæa Juruuoq 1 vrsdo | = yepp oYsIOu %) uosoåyp[ oypevu ves 'asuruuag NPG I AP IRA ya0p oYs10U UIP UIOS FUrflagQ pund 94Y8[28U0 4Op foaves eg Junaoyg Funpyg I = sr PEY'ELG =828'16 X £ = 191G & 30 ApøssØupnogg sy PPEI'GIGG v8SBO AID GAQ'GLL X 1 IyaLuorøonn t) = Jurpa99g F | 90 Forøpur 49QLYSUDAY I (6300 '1N) 9L0 * * |. 6688" 9£00E > Se stoppes 2090: «opå 1 (9000 682'0 ua 167 cp'g Ja RS AR ET or PEngg te ped 194NA9S OT 'Furudoy Ysrou 1999 Furuuod I (6660 1) DATE 67E'8G 909'0£ natntent op ysppduo 194 op | (€97'0 Np) fu Så E1'6G G'1E ernnnnetr Junudoy ysrou 1999 ng I (29L'0 1) sogg 7 * €L86'P8 828'16 vb EE dte ADN Ørene: 19010 20 9 (682'0 YD) s9gg * * 0P'28 CP6 er tene 4 * Jutudoy 4s10u 1090 01G I g Å pdg 10y EE E 'Jåpør EFS LE 198 Ne "AJØS 9Up -8'P1 AJØSs "19Hurpopjvaopun ER br 5 : -dsjasknaet ep POTET sy I pIRA |-sdunIogg SN suap 30 uoguÅuWpoaopr 10J as[aUANUOg og 2 følt Ga -&ANU I PIG A OYSAOU I PAA A DR, E $ 8 43 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876 No. I. '0Futuuod TAT 19 19udor 10 9804 oUUWEp I UONIUY 30 *JUIOSTATA) JOP OPPI addau *quysudoy 9940p I J0YSIOY SOPP ULOS POYSYILIØN 01018 UOP 119 uoy s998 avBU *Uuey Houdor Aopq 210U0S JoHou Jop puay pour OSJOUUIOJSFUGIDAN adndvrøu auuvag '36| = Fyuou 19 F Sn | (929L YD | EP bo CL8'6P8 | 8L'816 DE NE er RART KE OL = 43019 OL = (uopr£åppolyg) suyuynos I (06'9 7) C I £ | 988 PIL P06'938 . * * * * . * » * n * * * - * å * * * * * * uoap 19 pene) Furudoy ys[pPua 199J0 YSQULKRU UNA JUL S908 -utv vRUL TPIGA OSaNIA SUOP VJ "YUBULOIØIN ua [19 S09JSUL (UIP[ÅFppn) uerop[ WEP I :30QRYSUDOY I adaptapua aUUIOYQLOF XOJUÅP OPpourmong JV *40npoLd 9WUILS op soppoyso *Juqaogg | = 9490£ X fl = adurmuuaq oystou *2 aveu sofa uoynepp ved OPG PA "uoqaor uros sy 9C696'67 = vp a919 dur -19948 | = oduruuad 9 40 sy O9U8G8'E = Furu -doyp yspp8uo 4040 1pIÆA SsJULUUDJ XJAY AI 9gurmuuad F61 UEp IPIOY UON[ *IPJOYAQIQ NUpuo | uoyaePp BRd OQPG Ao][pa Uodnyug ved oFunuog Q1 108urudonogr 991ØJUBUGAO I IQ KOJIOP 30 BEGI pua o10uds Ivy opdou puarør Jropurupe UIAVJq addau op 19 fuoyepp ved oduruuad G6I sop -9udar prype sop IOAY *2ØMaaQ [19 JOP[OYLOJ 80 OFSI[ t uodurpuvaojjuiy vif BIs IOALLYS OYSVLU | dop fopevusduruday ouuag ,"uoyIep vYd Z6] Joppe. uednjg ved odunuuog 8 oGLAAG I ULOS 44 SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. (9790 '1y) por 27 0669 HA ve AE got (9F0'01 vu) "097 PIG '5eq gonrIn EF. OE. GE GILL 18 J0y o949p I So9jæsut YSQÅT HEY | 'AXT INN | (999'61 yy) 'PIp I 'BS—IG deg uydropimr| LIL G E PO'GIGE LOVSEL | tt titt (uAurppio) POQoN 4sp0duo I EGET *PYI, ouuop å axØøy[13 JUIosfataPn 30 sopuyarop op JLIOAY 19Q90% Je SJep[y fx1998090e1g I osstp 9p0980q Fr -Juawao 'JUÅY[ J99SBYIOJ SEp[eY 3O oFuruuad -sIRUuunx) sOUARUIQ WOS ALLY GJ IBA I8U0J augvjpour 1919qepmX *syor JE OP I1PULIY "uoyaRp[ 10] Furuday ays1ou UOp IP[OY . -oq 38 [4 pung pop owwes I a9p 19 *1oFuru -450NUIOSJULUJ[DUISU() WO [LLUISJIØdg oxæA UTY 19 9804 ouuap I aop 30 apøssgunsogg 1eA 9Op Jeru QØ10N I JUy oIæA 40 SOpoUudar AJØS TJ (685'1g 'uy) av de C'96PE QO8LE | tt tt OG, XG =x01g 8 % JP G = ys10Uu AJØQ JIN | (069 'uy) er GL 988 'p9L P06'908 |" tt FaeuorØrN | = une syedor ] ol % Ppdg ay | må EE qukur 'ATØG 9Up GJE "198urpapjvrapun E Fe B 3 Aedmppstauegr RppR De ode mpIæA |-sJunreyg SY suop 80 uayusupasop 10J ospausæug 3 8 O rå K rIPTGA 9YSTOU I PIG A EG 8 AU E ; 45 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. (93601 1) '8ZE 'ON II *40N Tdig | 8E & & (€3'PE 1) 6L & 8 "GPG 'ON TIA '40N Tdig | C'59L1 9P LEG 9L' LGA 804 1906 8'88LE *PZR9'E : I 19 AJØG juar uoyIep[ 30 yIRy[ JrRqQHueö Uap Warpau JAP[OYIOT ; '9T'TT : [ uros J9ATq pp 30 Aføg wnorpaur 4oppoysog PR YS 9 1ØJ ULOS 1ppe[8 uopqouasoy , 0'092 1 990'89 G'618 EEE 19PG 960? krrerr rn nett nusype UDP JOAN opvep 9JUARUJISKØJ BRÅ 49UDoIOQ *IFUaq o1rqsurg axæA JU JOP sau£s aapue I HAOP| PJISuIor oppe [4 499 I soBBJSIOJ Pau «suanfjÅgr gonpr "198n] oystpaou ap I gpuolyaq 901æ4 OY! nupua [pa ey Junoogg F 1 Je TOGET I 990) -pan o988uk uog "(sm +06 938) 199U 26 cop 'Seq *uoroprepop g9 = OBLE 1p[oy ossep Ju JoAy 30 oduruuog «pp t a09UÅPp SOSION 99 194Y49S 009 = OPG X Ig uoyreuydaæsoynig ved aop woy ves o8uruuod OPG 11 1947 EG TY pu 108 93op ulos *asstp Je JOp[LJUuY IBA "YILU -sdunpen a9p[0 JaTWUIN o10p| Uop uap je 309 20 A[øg oaow yrounSæsoag auuop uvur avå UN ='09niq sr EL'E] pour sr KTES'G Furudoy DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. SCHIVE. 48 -Box ep A9]qg Ut —p'Jurudayr sppdua I oYsIOU ugp uos owues JOp IæU SY L'g ved JaJ[> FAJØS quox sy 999'389 op[oy 92 [1 UNY JTEP[ YSUVAS ua woy o940p 1940 19) UN OYSUOAS QOOLGI ved ueey opaggnpsje snudeyy Juoy je 99p Ju 198 ueur goNptag *oysrou uap pua 9J9I40US 30 VXDU SrASp[0y10J LUSBO SapaLIAIOJ JUÅJ 2YSUIAS UO '4Fuæjues 418 pr ouuop pos JUuÅyp Ysrou Åu 30 fewwed 3. por Bop sopaaæy ua "911098 105 -ou uoppofysrog 20 rpaæy oMroyara suop SLASN -uåspuvs 9939p 10 ves AJØS JUY SY 926868'6249 IA YIRPp 9YS10U UAP JUPP YS[dua I 4. *SOUdon wN GC: I Joppoyiog I 09309 *upøg 9Uy SI €22'062 powrrop oury 'sm E'669 UOATUN I Opuop -poy *0x0919J8 JPY IBA ;opuope[auÅs[rn 9YSPIs OP jog8en pre owwrvs IPALY BUOJ oYSIOU 0 oysuaas Ju RPE| PoA 9008 1OJUDAO ITY UTN | *98110AQ I UIOS SOpaTopInA 30 Sopap[æg UOUI 9103 -ypry opooys 90p uwos sopopevs ÅS0POrJA DYNA! auoduaq 98 ogsØJpour f0puaaspp I IYSUIAS OJFOU auåy 90 [1 'souks Jop UIOS 'UION 9FUrUUDg IYSIOU op uoypray por Burrpuraouly ay1ØjULSÅN "Jus ypuvpoq uosyu snudey[ Juoy Juoy roay *JOYIRA | -Juyp I IIX P|90L TI payuodaprojaduag oFrpvys 30 01098 UIP SOALLYS Ivy EE SI NON Da NIR BIL | EE Ka 'Juiur ke N Fi På g& r *AJØG Up -QP[ AJØS "1ogurpopjeropun suap LI 5o J19HUrustAUdJ[ -s9100dg opuar ai: é om ro «aÅNU I PISA sr I TPIæA |-SFUrnogg SM 30 uayuwpaesopp 10J asousæUNg oe E - Gå dr rå 2T3 5 * » Hi 49 No. I 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. *op[1980qQ 98 JUÅP[ YSUoAs pour Uoduruåquawurg powr Ivy 99JU! OUXoFurugsoyuosduruypws -ug 19209 93uaxjs pue wo *o08uaq oyspaBua 1 JOP[OYxOJ I Uadurudarog 994£U2q 9v IOY vESFO 1OJ I9JU) AS[aUNaJSsSsUDNDA() IUUIT p "Frpø[-9| soudar yaeudæy OYSUIAS UOP FJUou VEN ; 'snog apuappælg uap 109J9 Jaa aopype Ava JORJLAY AJØQ 9UOX NAG UG JL UOPAPATGH paæA nu Fyuou 919 o8U0J YITPN[ J910A UN | uop [ '9paBurnop oxawunosduer oxær 1 SOUÅS uaw 9p08 orva ANY JOJ[PY UIOS foysrou ap [13 PIOYIor I 940990J[8 Frpuvisaq oa0Jq DUO 348 -uaas op BP Xæst fopuap£jaq axpurur apuaasuapr [a0x t wap woppaw uarpfysrog 30 Frpø[-b') IvA Jutuuaq oys10u Uuap suopow (E2pP'Y=xX:9|= GGC'£: 719'L 199) E2LP'L A9Jq Furuuaq Ysuaas IOAY G6 I e Uuapoydrpør fAJØS JUAN Sy COOP = ——— J poqyorperT -AJØg 9 my OGGE 99789 20 099n1q SY GI9'L= ER aug I Furuuoq 998"E09E J0AY JP[OYaput BLS f099nIq UOYIVUWDEA JU OFULU -uad OSP oSuoAg I soppa YIvWULPN[ IF 1980) 2Ø10N I uos a9p Apg ARP oUuap pour Frpør få = gi å 39 uap ABA AJØQ JUY UVNITUL -9ØA pua 0109J9J8 23uvn) CRZCE'C YIUP[ PUUDP NU IA "uoypreUuipy I oduruuog 104YNÅIG FGI UNN sapoudor op uour før oysrou 9998'£09£ '91ØJ -Uv 9493JO UIOS UayIBUn)daA JPJOY 9FLI9AQ I 6'6LE G "9678 sy G'96PE 019 ApøssBur.oyg sr OSE IPTOY uayIBuda IVBU POULIIP JJUARUJSPIS UDP FATØG juy uoyIvudær puo 010949]8 Burn GEFCE'G 999789 ip 0 EE '0109949]8 95urn PI'G = uny AJØS 9JUY SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. 22 "S1PØ[-P' Å dØP UIOS sUIUUDd oYSK0U UOP ARTq |x:91=VII1P8"8 3S959"4 J9p1oyrog 299 sw ot 1244 44969 L= 9621 'C298 JuruFoy 4s[03ua 199J9 UdFuru -uodognag a9[Q *vRS AJØg 1UY SY PLIPG'E = G6 I FY de ad dn Å jaøjue a10JUA0 Wos Yp[oy YULN[ OTVQBULD ONS -10u uap 30 'PLI, o9uaæugstØf paa JUOLJULO FPLLIYJ -put opoxoppu Uap avA VON |"paØpuouuald 48rop -urupe IBA JL OKDLYNIS FIS Furpuerof aUUuap Jop aostA 910UDS QXDU XOJ[P WNIUUIDA(I 49 9SXØ,T "uoyaep[ BRÅ oduruuod NPF 193J9 UoFurujuiuprn 9AJos 90Ø0J010] aey sopppuwog suodqnur pua uvu UO j UdNIBY[ BEd oFUUUDd FG) 9AI0YJO ogspurur JOp I SOpoudar JRLIDAG TI UWLOSOØIT KOP JU fsapop[evs *OGE[ PaA JUIIJUIO JONPUBIOF UIANIY 19 yaepp oxneqduvd aystou Uap Ju oFuruuag I UoFun -aqg *ve850 40 fodvjuv 9v [19 punrg 19 PJ *AJØQ 9JUY sm 99 90L1 = 99989 X få = JN oreqHurå te gppoyopur og3naq yaeugdeær 31PØ] GLP' UO "sy 99908'£09£ =P oYSW[OYNI0JS8 UIP OAS 40809 o8uen åg o940p 30 *o99mig sy POC" OFL =G6L XX G|9'4 op avA JAOP[ OIVQJUBD OYSUDAS | 9 7 'pds | ey =E -3 'JuÅun | | METPeT g å = å g 3 ; . *AJØS 9Up -S'PI AJØS "togurpopjeropug suop «D-J rote AEE Sten sep I IPIÆA -SPunuogg SI 30 uaguAupoaopr 10J 9SJaUusRUDH RES Få -æAne I TPIE Å Ra ; | AA -M=v å en og 9JY[sI0U I PARR Å Re g p v | Fe 1 51 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 'Fumuuaq FI [1 9Udor 10 ogspes Up 98 fKoSpøy stafrpuoapøu peaoag 'yaep[ oYSt10u Å) [y pe8Ur Funoyg F | 30 aSuruuoq oysxou 9 Åy 928 Funprogg | 10 EC—IGEL Je quysuday suroqeupmn I uonrvabyy uo I 40 uøpue oposape 19 SOPO[vLg 1 90JIRAJUÉN| [1 Uoduru -utupoppu] I LIX dvd 98 '£66 'ON AI '40N Tdig (9690J BE 6 å C'copL O9G I uogsæu g0vvIS3Q IRy UlYy 20 oxpoq Uop vif JJLPS -pun uaAaorq 49 JX0SJUP[ 9)99[5 UOP JU UdLOJUILs -pu] soy uaarddg jv uvur 198 UIJSQLIOF '3LIUL 20 9x9ur SOpdATRAIOJ SÅVI[G JUIUIVS JU IKIUDS IP SUIP -9ur 'oppnys ap pvay apunpuadou 4p[0yapur 410802 -Uudd Ua JBL X9UOISSULT 9JSP[æ OP 9L 'OpLLN[ 991 -uvApæs PLI Uop I UAp ved uawwWoYwaLJ 91R2A veur UOp 20 ECE |—IGEP I J980u $908 10JUIAO jop wos odvjpour aporope uey opaey JUÄRN 49[5 uvpves Jy |'o3utuuadosopy 30 oguruuadsueu sun) goppey gu£wuoqqoy 10s8Nx0J 80 powuwred va 9op uow f9ØRA ysxou I oduruuag o1G I JI8N CI Uodaog I avy o999p I Joypour (91909 -epmy souuvyor aJapwuvspu[ odrpased uag NT SN NÆR PTSuror | = Apsg 019 EG = s038USpoUve pp E 'AJØS oduruuog fog = JØWG JOQØ & 184 JLUISPIUVBY UN *YLDUDIDUNU DIbbrig Bg 10 aropeyemn PI S0dJæs avV 0999P I "90QØ[ung J* JUPUNAS -10J oxBA JOJUÅPN oYsKOU OAP[e OP VP *010UDS Ip «9P[9 OQCE| Paa JUouguo apos ad soppuX apuny YaRp 91UqJurd sapuer 9830 40 '05Urr BUS agaøjuv g98p18 9Op 41099 JH 99P I UlOs oUrap -oygpoNU I [0AvUS SOpopevs IBA JUÅN[ YSKXOU HO ysuaas wow uarpofysrog "sy OGGI GLYE 19 94 9p 3Furn Eg t099naq SY PSICO'OLPL=T6IL X G9999'L oppoy 90 [9 Woy YIBP Osvqduvd UO SEEL * st SCHIVE. DEN NORSKE MÅRK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. ——ri bin g ud 01081 498vj010J] axvA Ss[ap[y Uedurpues Puy 38 30 g9u£py ouxppæ Uop JE JA UA Oparesumod nNUpua Jop 98 *9999]8 UAp BaF JprYspn UAAOIQ AVA JUÅN 4108 oxpaq wap 9 Jurop [ATAJuoapn UIOY QuYs -udoy syaoqepna "Yof IG: I JOPPOYIOg I PoYs sopopwan YTN 9a0Q3Uv3 oYSs10u UEp IV | (c£00 9) | | | mo pCg 868 & ete hatet ing Flse Smaa d | (6670 'p | | ane 6Z£ 87 979'0£ AN at fo Sinan) (492'0 up | Vi CL86 F8 848 IG appoy 42 [1 Jurudoy ounes 193J WOY 31G | | (6619 9) | OL AG: sl 6868 629 B960'€£2 EGG AE SE DR EN EIGE ei ear i ysaou | = pySQ0'EPT X E = Juypoyg Funpyg £ vp '0300q oysppduo pow Futudoy 499Jo 30 (05'9 1) EE GA £'669 0'982 BE EET EEE Nb TRE avA JB 2YsKOU UO GC: | JAP[OYIOJT 1 40UBanoq | GC: I 49102A 2AUY 98 8008 So[apuax JUAN YSJoPuo pp J9P[0Y10] 1939 Wos Jag ua uawwoypur uodun | -uIvSpu[ PoA JOp ABA JUÅY[ YSIOU DIPIQ JV "BVS30 sopupy -210J söe[g ouuap jr oduruuadymp wos x94UÅy | opuåy poavreg —"0QQ0y JU J[QY oYYr UO oysurd | sm 'pds | avy ER Jen 'AJØG 9U ET | "19Øurpapjeropu ag På B 3 '19Surustauo pr -soroodg opuel | us Å å, sy suop 80 uopufwpoaop 10J ospouaæuog Rå Å må -æANU I PISA Jr OYSKOU I PIRA ER 3 $ 8 i 4 ar ' —— EEE ero —— ———202020200 EE EE ————omm 53 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. N sr 9PL'9GP soAnq Jury $ 80 Apøg guan syr FL'S89 OPPOY 97 [1 uoy vp GC: I J9p[0qI0J I JIOP[ 2Ys10U Uap Jopt «Frpuæysppny oYsurd OAM AJØS JUY POT 7 PoW YIBY[ IYSUDAS UDP POUr UDSJOU «WIo98SUaIDAQ) AP[tA PJUJLLST "POPPE ABA 0KoUos FORTIAY HavUdæ Srpøp Åp| ua 1939 uow JUÅP YS[oduo [pp uksuop uopn 4oU -Øo1 yavpp oyssou uop 10 suo8ynpp '2x1098 9pif Uoppafysrog a0Anqg JUP[ YF[oduo pr uonynpay uopn o8u0g oYSKOU UTUN AOUDAY d 'BGLI'O06P = 1661 J0reV 10] Funprogg F Ju ospopæsup såurpny 13099 Juypyg oyspåue gr = yaep[ oYs1ou uap 19udaraq A0P[> PCEB'ZOI: OOF 4Uooudsduruppausun opagyåuag B7—LTEL j9quysudoy I uop 199J9 C: | JOP[OYIOg I HAVN PABqdurd oyssou UAp I0J90NPoI UBUK UOJUI *YBI[NSOY WWrs JIP JIYBLIØU SavLJ I | -c sodvjur veur 30 98æA I sy G'2 oppoy s9p | pr ouuop vu JUONJULO OLA BLU UWOS AJJUÅP | | | oysuaas opay sopuyarop Sayua 20 'Suruuoq | | | | J9Ay I GT X* 91 = SQLE GT * G194 I9P10YN0 194 | | | VARD EE | | J9 vp A91q uepoydrpør * 9 PEN SKLE TG = EL'9Er 20 '1q sr 7192 9SSIP JR 19AYUG JPJOY BLS UDHIVUL | | -98æ Ju oduruuad OSP 1930) So[apuorp JOP A9PY :'4öyderøu ves IBN OYSUDQAS UOP JOIOpINA IVY addau o810N I uvw vp 1æst 'Furuysraog Fyuasær [ gwwoy 19 Uuvy fs G'C f01ØpurUerO JOP VII - (981'9 '1y) | pofyszo, adurr auuap uour p[0yYpurapøg SYITN OS FET SK 660989 -10u uap 990p 419449 JOATQ '$ IS 660'989 €9—9661 v1J [pIæy Uuopn ggL 96 X Å Furopma ung 2099 JN 9189 JUÄY[ 9819AG I UTUI Opary -duvåd aysuaas UAp I POT G IOJ[9 EEL'OCP TU ONS | P6S TIJ Junrquoåuy 193) | -uevå 19 JaNJIAY *AJØQ JUY SY SCGFG'ECP GUUTS | | | ju Å a0 ves SY 69868629 IMPIOY AYN 995P1S ouuop tv 'XITN Ysrou Å prg soporopuna UNA ysuoas YILP U9 40 'SOpa[uus JUSpaU 'SPaYsaUUES | uap Joypou yequmy ep mu ao[q JULP[ 9UUop fgur910J09p[0040pun JE 998BJPOUr SOPa[uvus AVA 20 oysrou uap pour adr 401081NOD IPAvg (2J8Q -oxdax æora9As æJoUuou æuv[d) 12p1g 9330q ved apodærd oguruuoq Je opuavvjsoq YUAN IYSUQAS *LAL "ON TITA "AION "TE audejpour uoårag I maeqepnmg "Yor JE UA EE .DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. SCHIVE. *y1epy Srpø[ uo ved sau -do1 Yaep[ 8 10AJ uour -nyo 39 vesdo 191Øjur p JON *00£ '30J WØKSPpION AG ———————— 1op 98 *Jurpurespu[ auuop I 399JærYaq sOUÅS J9( 1966 sang 30 x:9L= 83080L"0 : 978T8'E 19P -Joquog Je soWwWoNwan UApoydpørg 'AJØS JUY sy GG696'126 = 847804'0 X P8E pour on sr O4P = — 2 AR ep daa oduruuodarepr 9401 GL9E sep I *Jumudoy xsjodue 1093J0 AJØS 9UY SY mi. 096 NE PEN 844802'0 = 68689629 pour 908786 E= 96019298 10940 da9aq je uoySæaoynag A9[q vus oduru -ued o4rey 096 9112 9PY OSP OT? VYK IG 4930) vesdo aduruuodpayg I 099NIQ UDYIVUJDR A Je vesy[e JOp IVA |'AJØS JUY 926868'6.9 IPTOY uros f9uuap I YIVP[ | = Besyp oUTY I JINA I yaep[ | $3Uu£pyp s8q3ur3 Jyopurupe YeP GC UIOS awunvs Jop x8A u2bunuvad Jays 4uaæuaq ope I Sr[Pep 1 30 ogumuuodarep '9 *p 191090 J9PppRJ HUiurvug SJVIQ 39 Jv 452 A IYAR PN G JG *BOLØJUT SOJOPUIOLT *AJØQ 9Uuy UoYIBUJFESA PUY 0104 -90J[8 o93urn 8 aop[a AJØQ JUY POT G JUARU ØJ uros vYSY[e AOJq ILN oUvqdurd UDP I JOP[OYpur -AJØQ —'099miq SM C'LOPL HILUJUÅJ] OPUDLDsINOD uap 30 *uoyxeuydaæ ved AfØg JUY SY LES LELL oppg 48 [4 WoY GG X EELY9EP E= PTOYpU! -AJØQ SYITP[ APpuaxosunov Uop odurn fig *'2Frpør y % pdg) Æ = 6 Jukur 'J31PØT å F] Se å , å '"ATØS 99 -8"P1 AJøs '19durpopjeaopun 5 Be Joadurustauapr «ompDdg Ka sy I (PIT |-s8urnIogg SM suop 30 uaguAuposopr 10J oSJoUARUIE 3 8 = Gå æanu I FIG A BAKOM I FP | ES å E en HG. EEE NS] å 55 1876. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 'g9puawuroy -paA SJUSy[ söu[g 2990q 10J 284 901 ey nu Furpoppuy suoyaey 40 10J Uopueury pour soudrpuouues PJOYaqIOg UOPN TOTpIRAIH -uad osx0U Fo aysuaas y0 Poyåpuæysug uap vesåo aopu) 4080JOpaypop] 'Tossud oyyr JOYPEAY TU agutuuag 9G = "45 odUuruuod zg uoåurudry uvw yy o8uruuag (I 1 Fugxg oYstou uap auBar powrrap UVW IPTLA «Tofysaog Fpuosæa oyyr ua 'E'Ig = I GE = o1æ4 oppuys Fppuoda uop suopaur *ysxou 9BUruUog FG = YSUDAS OFUNUUDJ GE OYSUDAS UOP urosoårp 'a8uruuadq 8 [9 Sung oystou uap ju uogurudanag pos sover GUAN Ysxou ju opa Å = 19 poypoy I JUÅP[ NSUOAS 109J2COAY PJOYLOK aparpysdo 90q8X8 -udoy 1 9x08qpy 99p soy soppoysåypaeg "pupp Ystou oduruuog 9 Ing 7 = s09gæs juåpp ysuoas Bngag | 91 I 99p1 UN ysuoas pow JuruFquawweg ud I sapuyp 'uoYITyN vYd oguruuod c61 J9Udor aey quysuday o949p I Uuvur Je Jutup£juy un 'nodg aapuy saoppa spapspogur uer Furuday woypray pg UoYnepPp ved aduruua YIG 40Udor our Oppnys Frpayta AOp 98 'sogvjur oyyrt Sop pop uey «sorepytop ULY OSJoUrUojssuD.DA() OUUop PUa JFoNSUrA JOAN Sy REUEEL = Jdunzeyg 'yg € E= PN ysaou | uauopenbyy jv sa8unqpn wos Tpaægr uop ju opig sag ved 43uep od stASP[oyiop odd gpva0a0 YIBN OYSTOU uap 10J dorpuæra "dsar opg op os[awwoyssuardA() 1098 pour 48 *sopopves S008 VP SY LYTEL 30 IE'GEL SIASPIOYUEY [1 sodurIq -pn YIUy oYstou Uap jvIOAY 'oduruuog 9 Bnyig 7 PAN ÅL = 908 P Pp "YS IG Sopuy Srpopugp UoYTTN ved ogunuugad GGL 199J0 PL'PEL 30 Opg pour Furudoay 1099 sy OF Cr) = soppoyuo YABP[ YST0U USP X99J0K0AY fodurunoq G 191G € JON P = PG YS EL fs9xøjuv sopopaår[ "uoyep ved o8uruudd 76] 19U3or uvur avBU *PG'PEl UOU UOYIEPN VEd oGUrUUDd OPG souZaxr aveu sy GY'GEL JOANQ IT oYsIOU UAp X99J9X0AY Yscou oFuruuad GI 94G P PN 9 = Juqzojg 'P 8 'YS GL Soxøjur Ssopapeug "Bunrogg YS g = yy ysxou | uouoyenbyy pour osjauuegssuarda( ogsårppuæysp[nj Uap 2A18 YIRPp 9Ys1OU UOp ved aFUUUDd YIG JE TOJUV 90 op[ta *soudrpuouures Juip[ Xs[.28uo 30 ysrou 10Ay Yoquysudoay I 9[e10A0 JB YBLAøIOJ 4Op 19 PouLray OPuoWLWoOgssUudIDAg |"TOPVITNS -oy osstp o89aq 10J soygnps 404 84 pour sapapees uvy ap 30 *F6L 30 OPG Wappur pprur as uewr wos HS OG TIL VIN '9Sumuuaq oysrou 9 s099æs Fuuogg | ep 'Fumuuad 917 199 9 X 9£ = 'P.9E = Fuypyg E=40qy s9A09 YSI0U JON | IL *ys10u ogunuuoq 9 Navy | Sy so99æs *PI TUE E 98 90 Sopoppn YIRy[ OASTOU UoPp ved Jopejuraduruuog [1 uksuag pour UeY 40JUJ 'p'L=96"% X €'7) "sdumuuedropr oxpoq uop pua oxpurur oguer) åg, soAq paydrpør sduruuadapepp o9ppyuo uop 20 'AJØg Up JALY UO puo 9409j9[8 odurn fel = G X få sag oduruuodareg pBE T9T[ 108utuuodjayg I 4RN 910) UN Gi | JOPJOYIOg I POYS UIOS Juiyp aqåued uoynep puo 910990] oSuen I; ors 190Furuuodpoyg Yavn 9989 Up YUuÅyp orpog UAp I PIN HLI Srpap -urupe ua pow oåy s0y)æs 1oFuruuodjayg ju HTA I JIP UO JOY BP BYU 08U0g FIUPN J910A UD PUI IPIMAAJTØS IPUTUI odurn 7 javy 9A8g 18 sodvjuv BRU PL, JUUDp BRÅ NILN[ IL) UD OgIGJUV JOP 1099 BP *PIQO oxPpueB PIN |'SIYDIBUL anbumb oad svjeropuod umuvoron snpuod wngorp pr seorepp onbumb syeppadde 19$uruuad joys SKUBOMON SOQO Stared ut :19 JoquYsuday I 49N44£19P | | : uoyaep BLd oGUruUuod GGL | pour ysrou aSuruuad 9 [1 AU DTVAS *JIOIE "UOP f vYUr BES Opp Ysrou | = dugg E GOP ON | IITA *Tdig 4099 nu ep 30 Yuiyp yssou I aduru -ued 9 JAN I pour oåy sayæsuv Sunpayg sur -vuap | Juypgg € 193 $uoyepy ved oduruuod Opg o9x08ypy wos x0J10po9s! GI Sopoudar nu DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. SCHIVE. 56 | (gE19 1 NN GI 6868 629 gegen Jen nære en Kjøkerr kv agoda | a9aq vesype guipp Frapurupe YSI0U HUN P [19 soypæsut Uap[£gppå oystsogUOMmELrd p (906'9 'p | or) & I 988 p9L P06'908 AE e tt AGL8 16 I GEGO'SEL = uap[Aåp[olyg I sover puroy SJULY[ YSKOU 191G P | sep P [1 49Qu4suday I so9jæsut dymgg Suoy | vir Uap[£Bp[olyg oysuvrp opured op Ju p | 'LIOEP JoteyW I 1pIæ SsdunLagg F 19A0 2403 -dgQ söurpny pow owways 1981JNSOY SSL (4P'0 9) | SLI'C 1 & 988 81 LIP'OG ten ere . T9ATIQ Juqxo9g I (gp6'0F IN) 6 L OL | S6G99GEGP 8GLU'006P | * * PYSOO'GPG X OG TANG Fuproyg F I | (9P0% 1) | VEL * | 66069900 | PYBO0EPG | ** "Bunes TIIYS | sover jeroAq tApøssdun -1999 SY GEZO'CEL Furuday s[0Pud 1990 X9A18 G: p Jop[oqaog I 10p YIByNp YSTOUu | = T9ATIq Jurpa999 TIYS & 98 103JØy peroay YALp[ 9YSTOU OP 14 Junaoys F 9 sopyæsut 9e9qQuYSUDay I g Å pdg ey B FER 33rpør Fen 5 . je 'ATØS 9UY -Q'FT AJØS "1odurpapjeropun 8 å 2 19Hutustaudpr -sa109dg opuar RE 268 -MANU I PIRA sy I tpITA |-sdunagg sy suap 30 uaguÅurpoaop 10J asjaUusæUeg ME: ER Eå QYSAOU I IPIGA R EE G å ala CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. I. BY Da Forfatterens Manuskript her standser midt i en meget for- virret Kursperiode, har jeg troet det af Interesse allerede nu at tilføie nogle Notitser til Bedømmelse af Kursforholdene indtil Aar- hundredets Slutning. Den gangbare Mark kan for Aaret 1358 i Virkeligheden neppe ansættes høiere end til 55 Gange slettere end Sølv. Allerede i 1360 finde vi nemlig ifølge Dipl. Norv. V No. 240 en Ko i et Salg ansat til 2 Mark. Da nu Koens høieste Værdi maa antages at have været den forngilde Mark = 23 Øre Sølv, bliver her den gangbare Mark = 11 Øre = 4 Ørtuger Sølv, altsaa Forholdet 2 =1:6. Er Koen blot regnet for 2 Ører Sølv, bliver Forholdet 1:8. Man har dog visselig fremdeles i officiel Regning lagt For- holdet 1:5 til Grund, hvilket synes at fremgaa af Regnskaberne. Saaledes findes i Opgjøret af Kong Magnus's Gjæld til Pavestolen i 1363 (Dipl. Norv. VIII No. 178) 6 norske eller svenske Mark ansat til 1 Mark kølnsk rent Sølv. Herefter bliver den norske gangbare Mark = +096 — 682.666 Æs rent Sølv eller 738.017 Æs Sterlingssølv, hvilket giver Forholdet 1:5.12. Dette er dog under Forudsætning af, at en Mark kølnsk ,rent Sølv* skal forstaaes ab- solut. Regnedes — som det kan antages — den kølnske Mark for ren, naar den holdt 14.5 Lod, bliver Forholdet 1:5.65 og den nor- ske Mark = 618.66 Æs rent og 668.8 Æs Sterlingssølv. I den pavelige Indsamler Guido de Cruces Indsamling af 1364 (Dipl. Norv. IV No. 442) omtales den indsamlede norske Mynt som ,vraget og forkastet* eller aldeles værdiløs. Ved Ind- samlingen er altsaa ikke indkommet noget af den nye Mynt (,ny- ium peningum*), som maa antages præget I de første Aar efter 1360 og omtales i en Betaling i 1363 (Dipl. Norv. IV No. 438). Til disse nye Penge maa visselig henregnes en Række Myn- ter (Norges Mynter Tab. XII No. 60-73), som nærmest maa hen- føres til denne Tid og kan antages slagne til Topenninge. De bedste af dem veie ca. 12.5 Æs og kunne saaledes antages slagne til 300 Stykker paa Vægtmarken og ere 7-lødige. En Mark veiet af disse Mynter kom altsaa til at indeholde 7 X 236.25 (Loddets Vægt regnet efter en norsk Mark) = 1653.75 Æs fint Sølv; hvert Stykke holdt 58 SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. kube ge og den enkelte Penning 2.75625 Æs fint Sølv. Vægten af de bedre Mynter af denne Slags gjør det sandsynligt, at der har været tilsigtet at tage som tidligere 24 gangbar Mark af Vægtmarken brutto eller gjøre den gangbare Penning 21 Gange lettere end Vægtpenningen. Isaafald har man altsaa endnu ved Udmyntningen regnet 240 Penninge paa Marken, idet nemlig 2 X 120 Topenninge giver 300, eller disses Antal paa Bruttovægtmar- ken. Disse Mynter ere da udmyntede efter en Mark med et Ind- hold af 120 Xx 5.512 = 661.5 Æs rent og 715.135 Æs Sterlings- 3780 715.135 Mark Sølv. (Dens Værdi i nugjældende Mynt: 6 Kroner). Det maa dog antages, at man allerede nu i alle Betalinger har regnet 192 Penninge paa Marken, et Forhold, der selvfølgelig var fordelagtigt for Myntherren, der selv udbragte Marken til 240 Penninge, eller rettere vedligeholdt Skinnet af at udmynte den gangbare Mark kun ca. 5 Gange slettere end Sølv, medens den i Virkeligheden var ca. 61 Gange slettere. Thi 96 af de antagne Topenninge giver en gangbar Mark med kun 529.15 Æs rent eller 572 Æs Sterlingssølv, og denne Mark staar i et Forhold til Sølv som uge 1:6.6. At saa har været regnet, bestyrkes ved, at, som før paapeget, norsk og svensk Mynt i denne Periode kurse- rede om hinanden, samt ved de fra denne Tid begyndende stadige Sammenligninger med hanseatisk Mynt, hvor 192 Pfenninge regne- des paa Marken. I Kong Haakons Besværinger over Hanseaterne i 1370 heder det, at de tydske Kjøbmænd i Bergen vægre sig ved at modtage norsk Mynt lige med lybsk og sundisk (Norges Myn- ter Pag. 113). Nu udmyntedes efter Grautoff Marken fin i Lå- beck i 1364 til 3 Mk. 12 Sch. 5 Pf., eller 108464 Æs fint Sølv paa den gangbare Mark, 67.79 Æs paa Schillingen og 5.65 Æs paa Pfenningen, og antages en sundisk Mark, hvad Grautoff paaviser, for Halvdelen af den lybske, bliver en sundisk Marks Sølvindhold 542.32 Æs. Det sees heraf, at Kong Haakon med Grund kunde sølv, og bliver denne Mark = 5.285 Gange slettere end 1 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876 'No. I. 59 forlange, at ialfald de bedre af hine heromhandlede Topenninge skulde tages lige med en sundisk Topepning eller en lybsk Enkelt- penning, med hvilke de nogenlunde stemmede overens, idet de som ovenfor udbragt holdt 5.512 Æs fint Sølv mod 5.65 for disse, me- dens en Mark i de norske Topenninge beregnet efter 192 Penninge paa Marken holdt 529.15 Æs fint Sølv mod 542.352 Æs for den sun- diske Mark. Denne Forbindelse med Hansestæderne, hvormed man idethele kan sige, at en ny Periode i vort Mynutvæsen begynder, bevirkede, at Benævnelsen ,forngild Mark* efterhaanden faldt bort, medens man derimod fra nu af i Diplomatarierne oftere finder Udtrykket »gild Mark* = den lybske, der regnedes dobbelt saa god som en norsk Mark. Endvidere har rimeligvis denne Forbindelse ogsaa havt den Virkning, at fra denne Tid 14.5-lødigt Sølv er bleven an- seet som rent ligesom før det 14.8-lødige Sterlingssølv, hvorved ogsaa det Overskud af rent Sølv, som de norske Penge stadig havde havt i Forhold til de engelske, paa det nærmeste bortfalder. Som allerede nævnt er Forholdet mellem Sølv og den gangbare Mark allerede i Tiaaret 1360 - 1370 gaaet ned til 1:6. Dette be- virker, at den saalænge vedligeholdte Beregning af den norske Mark til 3 Sh. Sterling ei længer passer, idet den engelske Mynt ei er sunket forholdsvis saameget som den norske. Sættes saaledes en engelsk Penning ved Aaret 1370 til 17 Grain Troyvægt, hvilket stemmer saavel med Rudings Opgaver som med Opgaver i Diplomatarierne og med samtidig lybsk Mynt (se Norges Mynter Pag. 114), bliver den lig 19.283 norske Æs og 1 £ Sterling bliver 4627.94098 Æs (= 4280.6454 Æs fint Sølv = Kr. 38.666). 1 Shilling Sterling bliver 231.397 Æs. Den norske 3780 6 duceret til engelsk Mynt efter den tidligere anvendte procentvise Re- duktion giver for Marken 612 Æs, svarende nær til 22 Shilling en- gelsk eller 32 Penninge engelsk = 617.058 Æs Sterlingssølv. Dette maa regnes for den norske Marks virkelige Værdi. Den kommer herefter til at holde: gangbare Mark er i Forholdet 1: 6 = = 630 Æs, dette re- SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. 8104 1999] 'ySqÅ] [ B8d aSUuIuUDd DYSI0U z 418 Jop 998 18Y 10JUSAO ULI UIOS '30 Suiuuaq XS[PPU0 | = søpauBan aHUuIUUad aysqå[ £ nu 8 'FUuuudd ayspa8ua p9 Ar 49UFaIAq 19 HAN p[8u10] YsJOU U9 JXLI, auuap 1 48 Wo [AM] 95ut AA JE SOPG[LUS souks 19 '9Suuuaq 9S[03U0 PI 10] 18eaqpn 10JU9AO WIOS auues Jap Aoyau aappa 'Sm Y'TPIT APØS USU I UOP 1ep[joyapur 'SIPØ[-G'PI 10] YEN OUUDP SPVSUB 30 si 0961 = å — ae 9ppSunop as1ou UA "SY AASEG TVIL AJØS JUar I Opuap[oYyepu! 'ys[a8uo 95UIUUDd 7 SunpPys G JePe HFUUUDd PI = Ajøssgunuegg SH ALT PEGI = VEN I ts 96 PET = 94Ø I 50 sw 99'08£ = E8V'61 X 06 = 91 37 ep sop[oyue JeJoH 'NØ fv uOS 9ULULUS JOP QIMA 50 JOIPIBA HIPUL % op warpaur jpru 88 BE HUND ays[po8uo OG OSSIP 98 Syquispues gS1Øy 19 JO |'T91Ø G Jed 959NAS jap 80 98umuuaq 94s[PPUD OG OJO[PIUI JOP '191 € SOBLJSIOJ BEUI ayswalypuorgy 49p 410J POAIOA 'puedg 19 99804 ops J9[AØYS JE 9JSPYQ AP 9 'Sywou sowwoaysaq JO (FIT 30 ATTX 'Sed 199Uk[ SION) oSumuuaq 94S[PPUd PI SI 985 SASBJUE BLU pir8uaop EN ASJOU UD 19JJ9XOAY LET JR SOTRPIN I 9103 -RWOXG AYSPÅY Op 40J YRI UA I Sopuy 9:T OS FUN 1eq3ue8 30 AMØS TEN ASAOU WOPUL JOP[OYIOY je uaurudauag ved 30 JuLN S|PBua pow BUnpnpsuautS auuap Je uopaysnan ved asppyenpad UT | '98uuuad 94S[PBUD 4E I PIOUPUIAØS 9UDI JIP 18nSvIØU JO] AJØS 901 SW S'OAG JE P[OYPUIAJØS 19 ep aeeJ 9: I JOP[OYIOJ I YAO OYSIOU UEP I 'SPØKSPI 1019P -aJs1 SIPØ[-G'FI 10] Uy AABY OYSJOU UOP 19u8oa JUAN Xs[25u0 [1 UONYNPOY ua30u 398)040J Je UOpnN JIP -Ajug 10JUIAO UIOS TOY UB SIAY 'soveudo Jupp XS[pPdua pou as[PUWDJSSUINIAN ax081puæysp[n nupue UT 9300 - så ae — —- - 166 =$ * PIG & sUulUudd E 'e180 - å va = RE GENER == - 1496 SnØ I '€G9'0-—- ga - 3 — = LPETL 4 «å BEI 42 UØ TI 'eG['G "ny JUAN opueaæAnu I FPITA JU AØS UP SK SLA'OLG 'MØSSBULIGIS SY SOL EN I ÖHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. I. 61 at 1 engelsk Penning = 6 norske gangbare Penninge og 32 en- gelske Penninge = 6 X 32 = 192 norske Penninge = 1 norsk gangbar Mark, medens der som paavist gik 64 Penninge paa den forngilde Mark. Heraf følger sluttelig, at den norske gangbare Mark var tænkt at skulle være halv saa god som den forngilde Mark eller staa i Forhold til Sølvmarken som 1:6. I et Kjøb af Jord i 1374 (Dipl. Norv. I No. 4351 omtales 52 ,6 Ørers Kyrlag*, som sees beregnede til ca. 2 Ører Sølv, og endnu i 1378 omtales i et Salg 6 Ørers Kyrlag svarende til 2 Ører Sølv (Dipl. Norv. III No. 451). Af udenlandske Myntværdier for dette Tidsrum er £ Sterling allerede omtalt. Den lybske Mark var efter Grautoff i 1379 sunket til 969.7 Æs fint Sølv = Kr. 8.76 i nugjældende norsk Mynt og holdt sig i denne Værdi indtil 1387. Den lybske Schilling kom herefter til at holde 60.6 Æs og Pfenningen 5.05 Æs fint Sølv. Det flanderske Pund Grot har neppe været synderlig kjendt i norsk Pengeberegning i sidste Halvdel af det 14de Aar- hundrede. Det bemærkes her kun, at Liixdorph kommer til det Re- sultat, at for denne Tid £ Sterling forholdt sig til £ flanderske Gros- ser som 5776: 4332. Sættes som ovenfor £ Sterling = 4627.94 Æs Sterlingssølv = 4280.8445 Æs f. Sølv, bliver herefter 1 £ flan- derske Grosser = 3470.955 Æs Sterlingssølv = 3210.6334 Æs fint Sølv. 1 Solidus gross. flandr. bliver 160.53 Æs, 1 Grot = ; So: lidus = 53.51 Æs og 1 Penning = Grot = 13.3775 Æs fint Sølv. Få flandersk Pund Grots Værdi i nuværende norsk Mynt bliver Kr. 29. Dette Pund Grot sattes i Almindelighed lig med 5 lybske Mark. | En Benævnelse, som for denne Tid hyppig forekommer i de norske Oldbreve, er ,lødig Mark". Denne lødige Mark, visselig oprindelig tænkt som identisk med Mark brændt og indkommen ira Forbindelsen med Lybeck, sættes for det her omhandlede Tidsrum jevnlig lig 15 Shilling engelsk, efter de ovenfor udbragte Værdier for engelsk Mynt = 3210.6 Æs fint Sølv. Tænker man sig nu, hvad der er rimeligt, at man med denne Markværdi forstod den 62 SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETÖ. Vægtmark, hvoraf man tog saa mange gangbare Mark, som det for Tiden var legalt bestemt eller begrundet i den almindelige Opfat- ning, altsaa in casu 6 Mark, bliver den gangbare Marks Indhold i rent Sølv —= MED = 535.1 Æs, og Forholdet mellem Marken rent Sølv og den gangbare Mark skulde altsaa i Virkeligheden være 3780 re 7.06 eller omtrent 1:7. Officielt synes dog Forholdet 1:6 at være regnet ogsaa senere end 1380, og Forholdet 1:7 først at være indtraadt tidligst omkring 1390. At man ved denne Tid helt har opgivet den gamle Inddeling af 10 Penninge paa Ørtugen eller 240 Penninge paa Marken, og nu stadig har regnet denne ligesom i Nabolandene til 192 Pen- ninge, synes blandt andet at fremgaa af et Brev fra 1391 (Dipl. Norv. I No. 537, Norges Mynter Pag. 124), hvor der omtales en Prydelse af Guld, som veiede 5 Ører og 5 hvide Penge, hvilke sidste er = 20 almindelige Penninge. Havde her Ørtugen været 10 Penninge, er det lidet rimeligt, at man skulde benyttet 5 hvide Penge istedetfor det simplere 2 Ørtuger, som passer bedre til det første Led 5 Ører. I Forbigaaende bemærkes, at Udtrykket hvide Penge kan antages at sigte til den Slags Mynter, som findes op- tagne i Myntværket .Tab. X, 18 og 19, og som kunne henføres til Haakon den G6te. Efter Schives Beregning kunne de nemlig anta- ges at have holdt 11.7 Æs fint Sølv, og de kunne saaledes ansees som Firepenninge, idet 48 Stykker af dem komme til at holde 561.6 Æs fint Sølv eller meget nær 570.778 Æs, som efter hvad ovenfor er udbragt, var det fine Sølv i en gangbar Mark i For- holdet 1: 6. Idetheletaget er det vanskeligt at komme til noget bestemt Resultat med Hensyn til Kursen i de sidste Aartier af det 14de og ind i det 15de Aarhundrede. Dels synes Jordegodsets Værdi, som idetheletaget sank efter den sorte Død, at have været saa varierende, at man deri finder liden Støtte for Bestemmelsen af Myntværdierne, hvilket tildels ogsaa gjælder om Kyrlagets Værdi, og dels synes ogsaa det Forhold, hvori man ved de enkelte Beta- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. I. 63 linger har ansat den benyttede Mynt til Marken Sølv, at have væ- ret meget forskjelligt. Det oven angivne Forhold 1: 7 har neppe været mere almindeligt anerkjendt, men kan rettere betragtes som et Mellemforhold og en Overgang til det i det første Decennium af det 15de Aarhundrede temmelig konstante Forhold 1: 8. Der hidsættes af Diplomatarierne nogle Æquationer, der kaste noget Lys over Pengeberegningen omkring Aaret 1400. I Dipl. Norv. IV No. 602 sættes for Aaret 1392 i et Salg 20 Mark Penge = '/, Markebol + 3 Øresbol, og samtidig sættes 5 Kjør = 4 Øresbol. Ansættes her Koen til sin høieste Værdi 27, Øre Sølv, erholdes: 1 Øresbol = 1"/;7 Ko = 3"/, Øre og '/, Mar- kebol + 3 Øresbol = 7 Øresbol = 7 X 3 eller 231, Ører Sølv, hvilket angives lig 20 Mark Penge = 160 Ører Penge. Alt- 160 231 nær Forholdet 1: 7. Sættes derimod Koen som almindeligt paa. denne Tid til 2 Ører Sølv, bliver Forholdet nær 1: 9. Herved er ialfald Grændserne for Kursforholdet paa denne Tid bestemte. I Dipl. Norv. II No. 559 sættes for Aaret 1399 en gangbar Mark til 2 Huder. Nu bemærkes, at efter et Kjøb i 1374 regne- des Huden til 20 Penninge Sølv, dengang beregnet efter 240 Pen- ninge paa Marken. Efter Forholdet 1: 6 erholdes nu det samme Resultat: 1 Hud = !), Mark = 120 Penninge og = = 20 Pen- ninge Sølv, eller beregnet efter 192 Penninge paa Marken 16 Pen- ninge Sølv. Forholdet bestyrkes ogsaa ved, at en Hud maa an- tages almindelig at have været regnet til '/, Kyrlag. Sættes nem- lig Koen til 2 Ører Sølv = 48 Pemninge, følger heraf, at Huden saa bliver Forholdet mellem Sølv og Penge = = 6.85 eller bliver lig E = 16 Penninge Sølv. Antager man, at Huden nu — hvilket for en senere Tid bestemt forefindes (se Dipl. Norv. II No. 752) — kun er regnet til '/; Ko, erholdes: 1 Hud = å == 12 Penninge Sølv, hvoraf følger, at en gangbar Mark, der sættes lig 2 Huder, bliver lig 24 Penninge, hvorefter den gangbare Mark 64 SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. bliver EA 8 Gange slettere end Sølvmarken, hvilket er det 24 sandsynligste. Det bemærkes, at Hudens Værdi stadig sank, saa at den tilsidst kun regnedes for 4 Penninge Sølv (Norges Mynter Pag. 156). Dipl. Norv. VII No. 331 for Aaret 1399 omhandler Salget af Gaarden Gautagaard i Tunsberg til Mariæ Kirke i Oslo for 134 Mark i gangbare Penge, og i samme Bind af Diplomatariet No. 343 findes i Aaret 1405 den samme Gaard afhændet af Geistligheden for 50 engelske Nobler. Der er her stor Sandsyn- lighed for, at Gaarden er solgt for samme Pris, hvorfor den var indkjøbt; ialfald har vistnok Geistligheden solgt skadesløs, og Forskjellen kan med saa faa Aars Mellemrum ikke være stor. De engelske Nobler fra den sidste Halvdel af det l4de Aarhun- drede indeholdt 135.4 Æs fint Guld og beregnes af Liixdorph til .at æquivalere 1516.9 Æs fint Sølv. Ansættes her deres Værdi, som sandsynligt, blot til 1512 Æs, erholdes: 134 Mark gangbar = 50 Nobler = 50 X 1512 = 75600 Æs og de = 56418 == en gangbar Marks Sølvindhold, saa at denne Mark bliver 2 = 6.7 Gange slettere end Sølvmarken fin. Begge de omhandlede 134 Summer blive isaafald lig 20 norske Sølvmark; thi ar 20: = 75600 3780" Beregnes Noblerne nøiagtigt efter Liixdorph til 1516.9 Æs 75845 Sølv, erholdes: 50 X 1516.9 = 75845, og jag DE 566 bliver Sølvindholdet i den norske gangbare Mark, der kommer til at staa i Forholdet 1: 6,68 til Sølvmarken. Forholdet 1:8 synes at fremgaa af en Optegnelse om ældre norske Pengeværdier, nedskreven i Slutningen af det 16de Aarhun- drede og optagen i Nye danske Magazin I Pag. 95 fø. (Norges Mynter Pag. 125, Not. 3). Her siges nemlig, at en Ko i Dronning Margretes Tid gjaldt 8 Ører Sølv. Med disse 8 Ører Sølv er vistnok ment en ,gild Mark*, nærmest tænkt lig en lybsk Mark ' CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. I. 65 og dobbelt saa god som den norske. Er nu Koen værd 8 saa- danne ,gilde* Ører, er den 16 Ører gangbar norsk Mynt, og da den for denne Tid maa antages at have været beregnet til 2 Ører Sølv efter Vægt, fremgaar heraf Forholdet 1:8. Den lybske Mynts Værdier for denne Tid stemme ogsaa hermed. Den lybske Mark holdt beregnet efter Grautoffs Opgave i Aaret 1396 873.6 Æs fint Sølv (Schillingen = 54.6 og Pfenningen — 4.55 Æs fint Sølv) og i Aaret 1398 827.982 Æs fint Sølv (Schillingen = 51.739 og Pfenningen = 4.312 Æs f. Sølv). Nu holder den norske gang- bare Mark i Forholdet 1:8 is er 4725 Æs, og antages 14, - lødigt Sølv at have været anseet for fint, holder denne Mark 428.2 Æs rent Sølv. Det dobbelte heraf giver den gilde Mark = 856.4 Æs fint Sølv, hvilken Værdi, som det sees, ligger imellem den lybske Marks Værdier i 1396 og 1398. I Forholdet 1:8 er: | 1 norsk Mark = 428.2 Æs rent Sølv =i nuværende Mynt Kr. 3.866. 1 Øre = 535— — — == å — — 0.483. 1 Ørtug = 178— — — =- — — — 0.16. 1 Penning = 223— — — =- — — — 0.2. Naar Kyrlaget paa denne Tid, da den gangbare Mark er 8 Gange slettere end Sølvmarken, ansættes til en Værdi af 2 gang- bare Mark, hvilket ofte sker i Oldbrevene fra denne Periode, sees det, at denne gamle Værdibetegnelse fremdeles har bibeholdt sin tidligere og nu høieste Værdi af 2 Ører Sølv, hvilken Værdi Koen først havde erholdt, da den gangbare Mark gik fra at være 1'/, Del ned til at blive '/; Del af Sølvmarken. Men naar Kyrlaget fra denne Tid af og gjennem hele Aarhundredet fixeres til Værdien af 2 gangbare Mark, sees det, at denne Værdibetegnelse har forladt sin oprindelige faste Stilling til Sølv og nu følger de gangbare Penge i deres stadige og hurtige Synken. Med Hensyn til den nærmere Bestemmelse af denne Synken bliver fra denne Tid af det vigtigste Støttepunkt at hente fra den lybske Marks Værdi, hvilken Mark stadig blev regnet for dobbelt saa god som den norske Mark Penge. Uden per at gaa 66 SCHIVE. DEN NORSKE MARK SØLV OG MYNTMARKEN ETC. ind paa Motivering af de enkelte Resultater, angives her sluttelig det omtrentlige Forhold, hvori de gangbare Penge maa antages at have staaet til den norske Sølvmark gjennem det 15de Aarhun- drede og indtil Reformationen. I Aaret 1410 regnedes Forholdet 1:09. årer NS MØT ER 1:10. Løn ag0 å 1:12. ur (AD AG Ka 1:14. 2 n5p—0) MAGE 1950 E- 13 1:16. DEI apr pr 1:18. EEE gi 1:20. Dirah 1951 gdgget pagode sr o7åit gg Øl alblig mdggsrmgare VG 1:24. si ON øG båe Ua: 1:32. Qversigt af Norges Araneider, af Robert Collett. IO. Laterigradæ, Orbitelariæ. Subordo Laterigradæ. Fam. 1. Heteropodidæ. Gen. 1. Micrommuata, (Latr.). Nouv. Diet. D”Hist. 24. (1804). 1. M. virescens, (Clerck) 1757. Araneus virescens, Clerck, Sv. Spindl. p. 138 (1757). Araneus roseus, Clerck, Sv. Spindl. p. 137 (1757). Micrommata smaragdina, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 119 (1831), Sparassus virescens, Koch, Die Arachn. B. 12. p.. 87 (1845). Sparassus virescens, Westr., Ar. Suec. p. 406 (1861). Sparassus smaragdulus, Blackw., Sp Great. Brit. P. 1. p. 102 (1861). Micrommata virescens, 'Thor., Rem. Syn. Sp. p. 227 (1870—738). Enkelt- eller parvis i høit Græs og blandt Buske paa aabne solbeskinnede Steder. Hidtil alene funden i de sydlige Dele. (609). Chra. St. Christiania Omegn - Frederikshald. Hamar St. Eidskogen. Chr.sand St. Lillesand — Stavanger. 2. M. ornata, (Walck.) 1802. Aranea ornata, Walck., Faun. Par. II. p. 226 (1802). Sparassus ornatus, Koch, Die .Arachn B. 12. p. 90 (1845). 2 COLLETT. OVERSIGT ÅF NORGES ARANEIDER. Sparassus ornatus, Westr., Ar. Suec. p. 408 (1861). Micrommata ornata, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 228 (1870—73). Et enkelt yngre Ind., der af Dr. Thorell er anseet som tilhø- rende denne Form eller Art, har jeg fundet i Landets sydlige Dele. (609). Chra. St. Asker. Fam. 2. Thomisidæ. Gen. 1. Philodromus, Walck. : Faune Frang. Ar. (1820—26). 3. P. fusco-marginatus, (De Geer) 1788. Aranea fusco-marginata, De Geer, Mém. tom. 7. p. 301 (1778). Artamus corticinus, Koch, Die Arachn. B. 4. p. 85 (1838). Philodromus fusco-marginatus, Westr., Ar. Suec. p. 447 (1861). Philodromus cinereus, Westr., Ar. Suec. p. 448 (1861). Artanes fusco-marginatus, Thor., On Eur. Sp. p. 180 (1870); Rem. Syn. Sp. p. 259 (1870—73). Et enkelt Individ af denne Art er hidtil fundet i Norges syd- ligste Dele. (599). Chra. St. Frederikshald 1871. 4. P. emarginatus, (Schrank) 1803. Aranea emarginata, Schrank, Fauna Boica, III, I, p. 230 (1803). Thomisus griseus, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 121 (1831). Artamus griseus, Koch, Die Arachn. B. 12. p. 81 (1845). Philodromus griseus, Westr., År. Suec. p. 462 (1861). Artanes pallidus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 268 (1870 —73). Philodromus emarginatus, Thor., Hor. Ent Ross tom. 11. No. 1—2 (1875). Paa Buske og Træstammer, især paa Naaletræer, temmelig hyppigt, omtrent op til Nordland. (659). Chra. St. Christiania Omegn — Asker — Drammen — Hvaløerne — Jarlsberg. Hamar St. Slidre i Valders — Dovre. T.hjem St. Namdalen i nordre Trondhjems Amt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 2. 3 5. P. margaritatus, (Clerck) 1757. Araneus margaritatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 130 (1757). Thomisus lævipes, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 120 (1831). Philodromus margaritatus, Westr., Ar. Ar. Suec. p. 454 (1861). Philodromus pallidus, Blackw., Sp. Great. Brit. P. 1. p. 93 (1861). Artanes margaritatus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 262 (1870—73). | Paa Naaletræernes Stammer og Grene, sporadisk og enkelt- vis, hidtil funden blot i Landets Kystegne op til Sognefjor- den. (619). Chra. St. Christiania Omegn — Drammen. Chr.sand St. Nedenæs. Bergen St. Lærdal. P. margaritatus, var. tigrinus, (De Geer). Aranea tigrina, De Geer, Mém. tom. 7. p. 302 (1778). Artamu$ jejunus, Koch, Die Arachn. B. 12. p. 83 (1845). Artanes margaritatus, var. tigrinus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 262 (1870—78). Varieteten er alene fundet i et enkelt Individ blandt høit Græs. (609). . Chra. St. Christiania Omeyn. 6. P. dispar, Walck. 1895. Philodromus dispar, Walck., Faun. Franc. Arachn. p. 87 (1825). Philodromus limbatus, Koch, Die Arachn. B. 12. p. 85 (1845) Philodromus limbatus, Westr., Ar. Suec. p. 450 (1861). Philodromus dispar, Blackw., Sp. Great. Brit. P. 1. p. 91 (1861) Philodromus dispar, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 260 (1870 - 73). Opgives at forekomme mellem Græs og tørre Planter, paa bjergfuldt Terrain. I Norge alene et enkelt Ind. fundet. (609). Chra. St. Christiania Omegn, 1873, å 7. P. aureolus, (Clerck) 1757. Åraneus aureolus, Clerck, Sv. Spindl. p. 133 (1757). Thomisus aureolus, Hahn, Die Arachn. B. 2. p. 57 (1834). 4 COLLETT. OVERSIGI ÅF NORGES ARANEIDÉR. Philodromus aureolus, Westr., Ar. Suec. p. 457 (1861). Philodromus aureolus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 264 (1870—73). Har af alle Arter den videste Udbredelse, og forek. fra de sydligste Dele op i Finmarken. Den har Tilhold paa Træer og i Græs, ofte paa unge Coniferer. (709). Chra. St. Christiania Omegn — Drammen — Asker — Røken — Drøbak — Smaalenene — Hvaløerne — Kragerø. Hamar St. Vang og Slidre i Valders — Hamar — Eidskogen — Aamot — Faaberg i Gudbrandsdalen. Chr.sand St. Nedenæs. Bergen St. Lærdal — Lyster. T.hjem St. Romsdal — Rennebo — Trondhjem. Tromsø St Karasjok i Finmarken. 8. P. awro-mtens, Auss. 1867. e + Philodromus cespiticolis, Westr., Ar. Suec. p. 459 (1861). Philodromus auro-nitens, Auss. Verh. Zool. Bot. Gesellsch. Wien, B. 17, p. 165 (1867). | Philodromus auro-nitens, Tkor., Rem. Syn. Sp. p. 266 (1870-73). Alene et enkelt Ind. af denne Art har jeg hidtil fundet i Lan- dets mellemste Dele. (649 30). T.hjem St. Namdalen i nordre Trondhjems Amt, Juli 1871. 9 P. elegans, Blackw. 1859. Philodromus elegans, Blackw., Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 3. vol. 3. p. 92 (1859). Philodromus decorus, Westr., Ar. Suec. p. 459 (1861). Philodromus elegans, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 94 (1861). Philodromus elegans, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 268 (1870—73). Individer af denne Art har jeg hidtil alene fra en enkelt Lo- calitet; den opgives at forekomme blandt Lyng paa bjergfulde Steder. (60%). | Chra. St. Christiania Omegn. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 2. 5 Gen. 2. Thanatus, Koch. Uebers. d, Arachn. Syst, (1837). 10. TT. oblongus, (Walck.) 1802. Aranea oblonga, Walck., Faune Par. tom. 2. p. 228 (1802). Thomisus oblongus, Hahn, Die Arachn, B. 1. p. 110 (1831). Philodromus oblongus, Westr., Ar, Suec. p. 464 (1861). Philodromus oblongus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 100 (1861). Thanatus oblongus, Thor., Rem, Syn. Sp. p. 269 (1870—73). Paa Lyngmark og i lavt Græs, ofte umiddelbart paa Marken, fra de sydligste Dele ikke sjelden op til Trondhjemsfjorden (639). Ved Drammen har jeg fundet Ex. med bredt mørkrandet Cephalo- thorax, og sorte Pletter paa Siderne af Abdomen. Chra. St. Christiania Omegn — Ringerike — Drammen. Hamar St. Eidskogen — Aamot. Chr.sand St. Næs i Nedenæs. Bergen St. Bergen — Lærdal. T.hjem St. Romsdalen — Opdal paa Dovre (omtr. 2000' 0, H.) — Trondhjem (Boheman, if. Westr.). 11. T. formicinus, (Clerck) 1757. Araneus formicinus, Clerck, Sv. Spindl. p. 134 (1757). Thomisus rhomboicus, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 111 (1831). Philodromus formicinus, Westr., Ar. Suec p. 465 (1861). Thanatus formicinus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 269 (1870—73). Paa bjergfulde Steder, ofte paa Marken; udbredt, skjønt min- dre hyppigt end foreg., lige op i Finmarken. Paa de sydlige Høi- fjelde gaar den op i Birkeregionen. (70%). Chra St. Christiania Omegn — Asker — Ullensaker. Hamar St. Dovre — Filefjeld — Slidre i Valders. Tromsø 8t. Elvenæs i Varanger, flere Ex, 12. T. arenarms, Thor., 1870—73. Thanatus arenarius, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 269 (1870—73). Opføres indtil videre som en distinct Art, skjønt Overgange 6 COLLETT. OVERSIGT AF NORGES ARANEIDER. mellem denne og foreg., hvoraf jeg har flere (f. Ex. fra Finmarken), antyde, at den ikke er skarpt begrændset. (709). Chra. St. Hvaløerne — Asker — Drammen. Hamar $t. Domaas paa Dovre — Bang i Valders. Tromsø St. Elvenæs i Varanger. Gen. 3. Misumenna, (Latr.). Nouv. Diet. Hist. Nat. tom, 24 (1804). 13. M. vatia, (Clerck) 1757. Araneus vatius, Clerck, Sv. Spindl. p. 128 (1757). Thomisus pratensis, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 43 (1831). Thomisus calycinus, Koch, Die Arachn. B. 4. p. 53 (1838). Thomisus vatius, Westr., Ar. Suec, p. 442 (1861). Thomisus citreus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 88 (1861). Misumena vatia, Thor., Rem Syn. Sp. p. 258 (1870—73). Under talrige Varieteter alm. i Landets sydlige Dele, uden endnu at være funden langs Vestkysten; den har Tilhold paa høie Planter og blandt Græs paa solbeskinnede Steder. (62%). Chra St. Christiania Omegn — Ullensaker — Frederikshald — Ringerike — Drammen, | Hamar St. EFidskogen — Grundset i Elverum — Bang i Valders — Vang i Valders. Chr.sand St. Nedenæs, Gen. 4. Diæa, Thor. On Eur. Spid. (1870) 14. D. dorsata, (Fabr.) 1777. Aranea dorsata, Fabr., Gen, Ins. p. 249 (1777) Thomisus dorsatus, Hahn, Die Arachn, B. 1. p. 44 (1831). Thomisus dorsatus, Westr., Ar. Suec. p. 434 (1861). Thomisus floricolens, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p 76 (1861). Diæa dorsata, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 252 (1870—73). Sparsomt udbredt i det sydlige Norge. Forek. mellem Løv, samt, ifølge Westr., paa Naaletræer. (609). Chra. St. Christiania Omegn — Asker, flere Ind. — Thelemarken. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 2. rå Gen. 5. Xystieus, Kuch. Deutschl Ins. (1835). 15. X. bifasciatus, Koch 1837. * Xysticus bifasciatus, Koch, Uebers. d. Arachn. Syst. B. 1. p. 26 (1837). Xysticus bifasciatus, pt. Koch, Die Arachn. B. 4. p. 59 (1838). Xysticus lanio, pt. Koch, Die Arachn. B. 12. p. 77 (1845). Thomisus bifasciatus, Westr., Ar. Suec. p. 414 (1861). Thomisus bifasciatus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 79 (1861). Xysticus bifasciatus, Thor., Rem. Syn. Sp p. 234 (1870—73). Hyppig paa Blomster og lave Planter over hele Landet fra de sydligste Dele op i Finmarken. (709). Chra. St. Christiania Omegn — Asker — Enebak — Holmestrand. Hamar St. Elverum — Bang i Valders. Chr.sand St. Nedenæs. Tromsø St. Elvenæs i Varanger. 16. X. ulmi, (Hahn) 1831. Thomisus ulmi, Hahn, Die Arachn, B. 1. p. 38 (1831). Thomisus bivittatus, Westr., Ar, Suec. p. 417 (1861). Thomisus ulmi, pt. Westr., Ar. Suec. p. 426 (1861). Xysticus ulmi, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 246 (1870—73). Paa lave Buske, spredt over en stor Del af Landet, altid blot enkeltvis. (659). Chra. St. Christiania Omegn — Drammen. Hamar St. Grundset i Elverum — Fron i Gudbrandsdalen T.hjem St. Namdalen i nordre Trondhjems Amt. 17. X. erraticus, (Blackw.) 1834. Thomisus erraticus, Blackw., Res, Zool. p. 408 (1834). Thomisus ulmi, yå var.* Westr., Ar. Suec. p. 426 (1861). Thomisus erraticus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 71 (1861). Xysticus erraticus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 246 (1870—73). Sikre Individer af denne Art har jeg hidtil blot fundet paa en enkelt Localitet paa Landets Vestkyst. (609 305. Bergen St. Bergen. 8 COLLETT. OVERSIGT AF NORGES ARANEIDER. 18. X. luctuosus, (Blackw.) 1836. Thomisus luctuosus, Blackw., Lond, Edinb. Phil. Mag. 3 Ser., vol. 8, p. 489 (1836). Thomisus audazx, pt. Westr., Ar Suec. p. 422 (1861). Thomisus luctuosus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 78 (1861). Xysticus luctuosus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 253 (1870—73). Sporadisk, hidtil blot fundet i enkelte Individer langs Landets Vestkyst op til Nordland. (65*). T.hjem St. Romsdalen — Foldenfjord i Yttre Namdalen. 19. X. truz, (Blackw.) 1846. Thomisus truz, Blackw., Ann. Mag. Nat. Hist. vol, 18, p. 300 (1846). Thomisus brevipes 3, Westr., Ar. Suec. p. 438 (1861). Xysticus brevipes, Thor., Rem. Syn. Sp p. 254 (1870—73). Xysticus westringit; Thor., Rem. Syn. Sp p. 569 (1870—73). Denne Arts Synonymi er usikker, og søgt udredet paa for- skjellig Maade. De faa Individer fra Norge, som jeg hidtil har havt Leilighed til at undersøge, (609), have alle tilhørt den af We- string som Hannen af Thomisus brevipes, Hahn, beskrevne Form, hvilken af Dr. Thorell ansees synonym med den af Blackwall be- skrevne Xyst. trux (cfr. Kgl. Vet. Akad. Handl. B. 13. No. 5, p. 140, i Noten). Chra. St. Christiania Omegn. 20. X. praticola, Koch 1837. Xysticus praticola, Koch, Uebers. d. Ar. Syst. B. 1. p. 26 (1837). Xysticus praticola, Koch, Die Arachn. B. 4. p. 77 (1838). Thomisus brevipes I pt., Westr., Ar. Suec. p. 136 (1861). Thomisus incertus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1 p 86 (1861). Xysticus praticola, Thor, Rem. Syn. Sp. p. 426, og p. 569 (1870—73). Et Par Hun-Individer, tilhørende denne af Westr. under Navn af Thomisus brevipes, 2, beskrevne Art, (hvilken af Thorell hen- føres under Kochs Xysticus praticola), har jeg fundet i det syd- ligste Norge. (609). Chra. St. Jarlsberg. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 2. 9 21. X. obscurus, n. Sp. Mas. Cephalothorace longitudinem tarsi cum metatarsi mi paris æquante, obscure-fusco, vitta media lata pallida, antice aream ordinariam cuneatam rufo-brunneam, postice breviter acumwmatam, amplectente. Abdomimne obscure-fusco, antice albicanti-limbato, linea media longitudinali angusta ad dimidiam abdominis procur- rente, postice limeis tribus angustis transversis inter se non cohæ- rentibus ornato. Sterno fusco; mandibulis testaceis, fusco-vari- atis. Pedibus longitudine mediocra, aculeatis, lmi et 2di paris obscure-fuscis, himea angusta fulva, per totam longitudinem marginis posterioris tarsi et patellæ, nec non im apice femoris porrigente, ornatis; 3ti et 4ti paris cinereo-testaceis, fusco-punctatis. Bulbo genitali mnigro, spinis duabus longioribus, apicibus posteriora ver- sus directis, acuminatis, inter se paullo convergentibus, armato. Longitudine totius corporis 5mm; long. cephalothoracis 3mm, latitudine ejus 3mm, Long. patelle cum tibiæ 1mi paris 3'/gmm; ti paris 2mm, Long. tarsi cum metatarsi Imi paris 3mm, Femina igmnota. 3. Cephalothorax er bredt og hvælvet, Bredden omtrent lig Længden, og af samme Længde, som Tarsus + Metatarsus af Iste Benpar; Farven er paa Siderne mørk graabrun med utydelige Mar- moreringer af lysere gulbrune Aarer; det brede Midtbaand, der begynder allerede ved den forreste Øienrække, er fortil mørkere rødgraat med gult Anstrøg og ender bagtil i en Spidse, der stræk- ker sig noget over Midten af Cephalothorax. Panden er tem- melig afrundet; tvers gjennem den bagre Øienrække løber en utydelig mørkere Linie. Begge Rækkers Midtøine danne tilsam- men et næsten fuldkomment Quadrat. Sternum er mørkt graabrunt med lysere, utydelige Marmore- ringer; Mandiblerne lyst graagule. Abdomen er (hos Hannen) mindre, end Cephalothorax, brun- sort, fortil smalt omkredset af hvidt; paa den forreste Del findes en smal hvid Midtlinie, der omtrent paa Rygfeltets Midte udsender til begge Sider en gulagtig, ligeledes ganske smal Tverlinie; paa 10 COLLETT. OVERSIGT AF NORGES ARANEIDER. den bagre Del findes 3 lignende Tverbaand, der ere betydeligt sma- lere, end Mellemrummene af den brunsorte Bundfarve. Undersiden af Abdomen er mørk graabrun, med utydelige lysere Indblandinger. Saavel Cephalothorax, som Abdomen er bevoxet med korte til- trykte Haar, der ere enkeltstaaende og lidet fremtrædende. Paa Oversiden af Abdomen er dog hos det eneste undersøgte Individ Haarklædningen næsten forsvunden, hvorimod Haarene ere læn- gere langs Yderranden. Korte Børster findes langs Ledrandene af Trochanter og Coxa; alle de øvrige Fodled ere tætklædte med Haar, der staa tættest paa Tarsus og Metatarsus. Paa Oversiden af Femur findes en Række fortil rettede Børster; paa Forranden af Tarsus en lignende Række, (omtr. 6 i Antal). Fødderne af middels Længde; paa de 2 forreste Benpar ere Trochanter og Coxa jevnt mørkbrune uden Pletter; Femur har samme Farve, men er utydeligt lysere langs Forranden. Langs Bagranden af Tarsus løber en smal gulagtig Linie, der fortsætter sig over Patella, og endnu kan spores paa den nærmeste Del af Femur. Tibia og Tarsus ere forresten mørkbrune, ensfarvede. De 2 bagre Benpar ere noget lysere end de forreste, og have svagtbe- grændsede sorte Pletter, især langs Leddene. Bulbus genitalis har paa Undersiden 2 stærke Processer, hvoraf den ydre er fladtrykt, forlænget, med afrundet Spidse, og bøiet nedad og svagt bagover; den indre, der løber næsten i samme Retning, som den ydre, er ubetydeligt længere end denne, ved Grunden bred, henimod Spidsen skraat afskaaret, og løbende ud i en Spidse. Begge Processers Spidse ere bøiede noget mod hin- anden. | Legemets Totall. 57”. Længde af Cephalothorax 3”, Bredden 3”», Længden af Patella + Tibia af lste Benpar 31,"", af 4de Benpar 2””, Længden af Tarsus + Metatarsus af lste Benp. 3". Q ubekjendt. | Af denne characteristiske Art har jeg alene et enkelt Ex., en Han, fra det sydlige Norge. (619). Hamar St. Slidre i Valders 1871. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 2. 11 29. X. cristatus, (Clerck) 1757. Araneus cristatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 136 (1757). Xysticus audazx, Koch, Die Arachn, B. 12. p. 74 (1845), Thomisus cristatus, Westr., Ar. Suec, p. 418 (1861). Thomisus eristatus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 68 (1861). Xysticus cristatus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 236 (1870—73). Overalt talrig blandt Græs og paa lave Væxter fra de sydligste Dele op i Finmarken; Individer af denne Art ere fundne paa næsten alle Punkter i Landet, hvor Araneider ere indsamlede. I Juli 1872 fandt jeg den paa Fugleværet Stappen, beliggende i Ishavet i Nærheden af Nordcap; dog synes den at forek. i ringere Antal i Finmarken, end i Landets sydligere Dele. (719). 23. X. pimi, (Hahn) 1831. Thomisus pint, Hahn, Die Arachn, B. 1. p. 26 (1831). Thomisus cinereus, Koch, Die Arachn, B. 4. p. 63 (1838). Thomisus cinereus, Westr., Ar. Suec. p. 424 (1861). Thomisus audax, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 70 (1861). Xysticus cristatus, var. pini, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 236 (1870—73). Xysticus pini, Thor,, Rem. Syn. Sp. p. 559 (1870—73). I Naaleskove, spredt over en stor Del af Landet, lige op i Finmarken. Det er sandsynligt, at den blot er en Varietet af foreg.; adskillige Individer haves, der danne en Overgang mellem begge Former. (70%. Chra. St. Christiania Omegn — Drammen, Hamar St Valders — Faaberg i Gudbrandsdalen Tromsø St Varanger i Østfinmarken. Gen. 6. (oriaraebne, Thor. On Eur. Sp. (1870). 24. OC. depressa, (Koch) 1837. Thomisus depressus, Koch, Uebers, d. Ar. Syst. p. 25 (1837). Mysticus depressus, Koch, Die Arachn. B. 4. p. 67 (1838). 12 COLLETT. OVERSIGT AF NORGES ARANEIDER. Thomisus depressus, Westr., Ar. Suec. p. 432 (1861). Coriarachne depressa, Thor., On Eur. Sp. p. 186 (1870). Coriarachne depressa, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 257 (1870 —73). Xysticus depressus, Westr., Götheb. Vet. Vitt.-Samh. Handl. N. F., H. 14. p. 55 (1874). Hidtil har jeg blot fundet et enkelt Ind. i Landets sydlige Dele, under Bark. (609). Chra. St. Asker 1871. Subordo Orbitelariæ. Fam. Epeiridæ. Gen. 1. Epeira, Walck. Tabl, A'Aran, (1805). 1. E. angulata, (Clerck) 1757. * Araneus angulatus Clerck, Sv. Spindl. p. 22 (1757). Araneus virgatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 41 (1757). Epeira angulata, Koch, Die Arachn. B. 11. p. 77 (1845). Epeira angulata var. åa & b, Westr., Ar. Suec. p. 23 (1861). Epeira angulata, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 360 (1864). Epeira angulata, Thor., Rem, Syn. Sp. p. 3 (1870—73). I Naaleskove, sporadisk op til Nordland, paa enkelte Punkter i større Antal, idethele mindre hyppigt. (659). Chra, St. Hvaløerne. Hamar St. Faaberg i Gudbrandsdalen, i stort Antal i de subalpine Naaleskove ovenfor Lillehammer. T,hjem St. Foldenfjord i Namdalen. 2. LE. nordmanmi, Thor. 1870 —7%3. Epeira angulata, pt. Koch, Die Arachn B. 9. fig, 894—95 (1845). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 2. 13 Epeira angulata, var. c.; Westr., Ar. Suec. p. 4 (1861). Epeira nordmanni, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 4 (1870—-73). Sporadisk i Naaleskove, hidtil ikke fundet ovenfor Dovre, mindre hyppig. Hvor den forekommer sammen med foreg. 1 større Antal, danner den tydelige Overgange (eller Hybrider?). (629. Chra. St. Christiania Omegn — Ullensaker. Hamar St. Valders, paa flere Localiteter — Faaberg i Gudbrandsdalen, i stort Antal sammen med flere i de subalpine Naaleskove, Juni 1873. 3. E. simistra, Thor. 1870—%3. Epeira sinistra, Thor, Rem. Syn. Sp. p. 545 (1870—73). Af denne Art, der maaske blot er den særdeles gamle Han. af E. nordmanni, og som alene er kjendt i enkelte Individer, alle gamle Hanner, har jeg 4 Individer fra Norges sydlige Skov- trakter. (619). Chra. St. Drammen — Ullensaker. Hamar St. Aamot — Elverum. 4. E. diademata, (Clerck) 1757. a. forma principalis. Araneus diadematus, Clerck, Sv. Spindl p. 25 (1757). Epeira diadema, Hahn, Die Arachn B.2. p. 22 (1834). Epeira diadema, Koch, Die Arachn, B. 11, p. 103 (1845). Epeira diademata, Westr,, Ar, Suec, p. 26 (1861). Epeira diadema, Blackw., Sp Great Brit. P. 2. p. 358 (1864), Epeira diademata, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 8 (1870 --73), Over hele Landet udbredt fra Lindesnæs til Nordcap, og lige hyppigt langs Vestkysten, som i de indre østlige Dele. I Juli 1872 fandt jeg den paa Gjæsvær og det ubeboede Fuglevær Stap- pen i Ishavet lige ved Nordcap; paa de sydlige Fjelde stiger den op i Vidiebeltet. 14 COLLETT. OVERSIGT AF NORGES ÅRANEIDÉR. b. var. peleg, (Clerck). Araneus» peleg, Clerck, Sv. Spindl. p. 27 (1757). Forek. hist og her blandt Hovedarten; de fleste Individer har jeg fra Kystegnene af Bergen Stift. ; c. var. stellata, (Koch). Epeira stellata, Koch, Deutschl, Ins. 134 (1836) teste Thor. Epeira stellata, Koch, Die Arachn. B, 11. p. 108 (1845). I Klippespalter i større Høide over Havet, hist og her, men sporadisk i stort Antal. Talrige Individer haves fra Gudbrands- dalens øvre Dele, samt fra Drivdalen paa Dovre, hvor den paa enkelte Punkter forek. ublandet. (629). 5. E. quadrata, (Clerck) 1757. Araneus quadratus, Clerck, Sv. Spindl. p. 27 (1757). Epeira quadrata, Koch, Die Arachn, B. 5. p. 66 (1839). Epeira quadrata, Westr , Ar. Suec. p. 30 (1861). Epeira quadrata, Blackw, Sp. Great Brit. P. 2. p. 324 (1864). Epeira quadrata, Thor, Rem. Syn. Sp. p. 13 (1870 -73). Paa lave Buske, blandt Græs og høiere Planter, ofte nær Vand, hyppig op til Finmarken. I vertical Retning stiger den op i Birke- beltet. (709). Chra. St. Christiania Omegn — Frederikshald — Drammen — Enebak — Thele- marken. Hamar St. Valders — Dovre — Filefjeld. Chr.sand St. Christiansand — Arendal — Ekersund. T.hjem St. Foldenfjord i Namdalen. Tromsø St. Bosekop i Alten. 6. E. marmorea, (Clerck) 1757. Åranéus marmoreus, Clerck, Sv. Spindl, p 29 (1757). Epeira marmorea var. %, Thor., Öfv. Kgl. Vet. Akad. Förh, 16 B. p. 235 (1858). Epeira marmorea, Koch, Die Arachn, B. 5. p, 63 (1839). "CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 2. 5 Epeira marmorea, Westr., Ar. Suec, p. 29 (1861). Epeira marmorea, (forma principalis), Thor., Rem, Syn. Sp. p. 9 (1870—73). Paa alle undersøgte Punkter i Landet alm. mellem høit Græs og lave Buske fra de sydligste Dele op i Finmarken, hvor jeg har fundet den hyppig endnu i Alten og Varanger. Paa de sydlige Fjelde stiger den op i Birkebeltet. (709). 7. E. pyramidata, (Clerck) 1757. Araneus pyramidatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 34 (1757). Epeira pyramidata, Hahn, Die Arachn. B. 2. p. 27 (1834). Epeira pyramidata, Koch, Die Arachn. B, 11. p 107 (1845). Epeira marmorea var. Y, Thor., Öfv. Kgl. Vet. Akad, Förh. B. 15. p. 235 (1858). Epeira pyramidata, Westr., Ar. Suee. p. 28 (1861). Epeira scalaris, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 331 (1864). Epeira marmorea, var. Y pyramidata, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 10 (1870—73). Hist og her, altid enkeltvis, blandt lave Buske og Græs; gaar mod Nord op til Finmarken. Af Thorell ansees den som synonym med E. marmorea; Overgangsformen har jeg dog ikke iagttaget i Norge. (709). Chra. St, Christiania Omegn — Enebak, Hamar St. Eidskogen — Elverum — Filefjeld (smaa Unger) — Valders — Dovre (Westr. 1 c. p. 18). Chr.sand St. Nedenæs. Bergen St. Søndfjord. T.hjem St. Romsdal — Trondhjem (Westr. 1. e.). Tromsø St. Maalselvedalen og Bardodalen ved Tromsø. 8. E. umbratica, (Clerck) 1757. Araneus umbraticus, Clerck, Sv. Spindl. p. 31 (1757). Epeira umbratica, Hahn, Die Arachn, B. 2. p. 24 (1834). , Epeira umbratica, Koch, Die Arachn. B. 11, p. 128 (1845). Epeira umbratica, Westr , Ar, Suec, p. 31 (1861). Epeira umbratica, Blackw., Sp. Great Brit P. 2. p. 333 (1864). Epeira umbratica, Thor, Rem, Syn, Sp. p. 14 (1870 —73). 16 COLLETT. OVERSIGT AF NORGES ARANEIDÉR. Paa Gjærder, Husvægge, i Barkrevner hyppig i de fleste af Landets Dele, op til Varangerfjorden; i størst Antal langs Vest- kysten. Gaar paa Fjeldene op i Birkebeltet. (709). Chra. St. Christiania Omegn — Drammen — Ringerike. Hamar St. Hedemarken — Aamot — Dovre (Westr. 1, c. p. 32). Chr.sand St. Ekersund — Stavanger. Bergen St. Strandebarm — Bergen — Manger — Lærdal — Søndfjord — Lyster. T.hjem St. Romsdalen. Tromsø St. Bosekop i Alten — Elvenæs i Varanger. 9. E. silvicultriz, Koch 1835. Epeira silvicultrix, Koch, Deutschl. Ins. 131 (1835). Epeira silvieultriz, Koch, Die Arachn. B. 11. p. 131 (1845). Epeira silvicultriz, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 516 (1870 —73). Af denne Art eller Form, hvoraf kun de fuldt udviklede Ex. lade sig med Sikkerhed skille fra foreg., har jeg flere Ind. fra de indre sydlige Dele, hvor den synes at træde istedetfor E. umbra- tica. (629). Chra. St. Christiania monn. , Hamar St. Bang i Valders — Løiten paa Hedemarken — Faaberg i Gudbrands- dalen. 10. E. sclopetaria, (Clerck) 1757. Araneus sclopetarius, Clerck, Sv. Spindl, p. 43 (1757). Epeira virgata, Hahn, Die Arachn. B. 2. p. 26 (1834). Epeira sericata, Koch, Die Arachn, B. 11. p. 110 (1845). Epeira sclopetaria, Westr., Ar. Suec. p. 33 (1861). Epeira sericata, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 328 (1864). Epeira sclopetaria, Thor., Rem. Syn, Sp. p. 15 (1870—73). Paa Vægge af Udhuse og Bygninger, helst nær Vand; i Norge er den hidtil blot funden paa et Par Steder ved Landets Syd- kyst. (599). Chra. St. Christiania Omegn — Ekersund, Spt. 1873, paa Søboderne. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 2. 17 11. ÆE. cormuta, (Clerck) 1757. Araneus cornutus, Clerck, Sv. Spindl. p. 39 (1757). Epeira apoclisa, Hahn, Die Arachn B. 2. p. 30 (1834). Epeira arundinacea, Koch, Die Arachn, B. 11 p 109 (18451. Epeira cornuta, Westr., År. Suec. p 34 (1861). Epeira apoclisa, Blackw., Sp. Great Brit P. 2. p. 325 (18641. Epeira cornuta, Thor., Rem, Syn. Sp. p. 15 (1870 —73). Paa sumpige Steder, blandt Carices og Rør, eller paa enkelt- staaende Buske, alm. i alle Landets Dele op til Varangerfjorden; paa Fjeldene er den hyppig i Betula nana-Regionen, ligesom over- alt langs Vestkysten. Individer ere fundne paa alle undersøgte Punkter (70%); nordenfor Polarcirkelen har jeg fundet den paa føl- gende Localiteter: Hasselø i Lofoten — Tromsø — Bosekop i Alten — Kistrand i Porsanger — Pol- mak i Varanger. 12. E. patagiata, (Clerck) 1757. Araneus patagiatus, Clerck, Sv. Spindl p 38 (1757). Epeira dumetorum, Hahn, Die Arachn. B., 2. p. 31 (1834). Epeira patagiata, Koch, Die Arachn. B. 11. p. 115 (1845). Epeira patagiata, Westr., Ar. Suec. p. 36 (1861). Epeira patagiata, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 329 (1864). Epeira patagiata, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 16 (1870—73). Paa tørre, aabne Steder, sjeldnere paa fugtige, ofte i stort Antal paa unge, enkeltstaaende Coniferer, over hele Landet al- mindelig op til Nordecap og Varangerfjorden: paa Fjeldene stiger den op i Vidiebeltet. Ind. ere fundne paa de fleste undersøgte Punkter (71%; i Finmarken er den funden paa følgende Locali- teter: Tromsø — Bosekop i Alten — Kistrand i Porsanger — Magerø lige ved Nordcap, (i Klipperevner) — Polmak og Elvenæs i Varanger. 13. E. lutea, Koch 1837. ? Aranea alsine; Walck., Faun. Par. II. p. 193 (1802). Epeira lutea, Koch, Uebers, d. Ar. Syst. I. p. 3 (1837). 18 COLLETT. OVERSIGT AF NORGES ARANEIDER. Epeira lutea, Koch, Die Arachn, B. 5. p. 62 (1839). Epeira lutea, Koch, Die Arachn, B. 11, p. 423 (1845). Epeira lutea, Westr., Ar. Suec. p. 17 (1861). Epeira lutea, Blackw.,, Sp. Great Brit. P. 2. p. 345 (1864). Epeira alsine, Thor., Rem. Syn, Sp. p. 17 (1870—73). Sjelden blandt lave Buske paa sumpige Steder. Jeg har hidtil ikke seet sikre indenlandske Exemplarer. (62). Hamar St. Dovre, legit Boheman (Westr. 1, c. p. 17). 14. LE. ceropegia, Walck. 1862. Aranea ceropegia, Walck., Faun, Par. II. p. 199 (1802). Epeira ceropegia, Westr., Ar. Suec. p. 55 (1861). Epeira ceropegia, Blackw., Sp. Great Brit. P.2. p. 347 (1864). Epeira ceropegia, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 24 (1870-- 73). Forek. blandt Græs, helst paa fugtige Steder. Hidtil har jeg blot fundet et enkelt Individ i Norge. (61%). Hamar St. Aamot i Elverum, 9, 1874. 15. E. omæda, Thor. 1870—7%3. Epeira angulata, pt. Sundev., Kgl. Vet. Akad Handl, f. 1832. p. 234 (1833). Epeira bicornis, Westr., Götheb. Vet. Vitt.-Samh, Handl. N. F. H. 2. p. 35 (1851). Epeira bicornis, Thor., Rec. erit. Ar. p. 9 (1856). Epeira bicornis, Westr., Ar Suec, p. 44 (1861). Epeira omæda, Thor., Rem. Syn. Sp. p 19 (1870—73). Paa Naaletræer, temmelig sparsomt udbredt i de sydlige Dele (60%); yngre Individer ere hyppigere, end de udvoxede. Chra. St. Christiania Omegn - Drammen. 16. - E. westringu, Thor. 1856. Epeira westringii, Thor,, Rec. crit. Ar. p. 106 (1856). ; Epeira sestringii, Westr., Ar. Suec, p. 49 (1861), Epeira westringii, Thor., Rem, Syn, Sp. p. 22, og p. 547 (1870 —73). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 2. 19 Enkelte Ind. af denne Form eller Art, hvoraf blot den fuldt udviklede Han kan med Sikkerhed skilles fra E. cucurbitina, ere fundne i de sydligste Dele. (599 309. Chra, St. Røken ved Christianiafjorden, 17. E. cucurbitina, (Clerck) 1757. Araneus cucurbitinus, Clerck, Sv. Spindl, p. 44 (1757). Miranda cucurbitina, Koch, Die Arachn. B. 5 p. 53 (1839). Epeira cucurbitina, Westr., Ar, Suec. p. 50 (1861). Epeira cucurbitina, Blackw., Sp. Great Brit, P. 2. p. 342 (1864). Epeira cucurbitina, Thor., Rem, Syn. Sp. p. 23 (1870—73). Paa lave Planter og Buske, alm. over en stor Del af Landet, især i Kystlandskaberne, hvorimod den synes at forek. i ringere Antal i de indre Dele. Gaar mod Nord idetmindste til Nordland. (659). Chra. St. Alm, paa alle undersøgte Localiteter. Hamar St. Valders. Chr.sand St. Nedenæs — Christiansand — Jæderen. Bergen St. Strandebarm — Lindaas — Lærdal — Lyster. T.hjem St. Surendal — Orkedal — Trondhjem — Foldenfjord i Namdalen. 18. EFE. alpica, Koch 1869. Epeira alpica, Koch, Zeitschr. d. Ferdinand. p. 174 (1869). Epeira alpica, Thor., Rem. Syn, Sp. p. 547 (1870—73). Denne Form eller Art, der ligesom E. westringii, er nær beslægtet med E. cucurbitina, er udbredt sporadisk op til Grænd- sen af Nordland. (659). Chra, St. Asker ved Christiania. Hamar St. Aamot paa Hedemarken. T.hjem St. Foldenfjord i Namdalen, 19. E. sturmii, Hahn 1837. Epeira sturmii; Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 12 (1831). 9 20 COLLETT. OVERSIGT AF NORGES ÅRANEIDER» Epeira agalena, Westr., Ar. Suec. p. 53 (1861). Epeira agalena, Thor, Rem Syn Sp. p. 23 (1870—73). Enkeltvis i Greuspidse af saavel Løv- som Naaletræer, hidtil blot funden søndenfor Dovre. (62%. Chra. St. Christiania Omegn — Drammen -- Ullensaker — Hvaløerne, Hamar St. Hadeland — Bang i Valders — Storelvedalen. Chr.sand St. Næs i Nedenæs. Bergen St. Strandebarm. 20. LE. sollers, Walck. 1841. Epeira agalena, Hahn, Die Arachn B. 2. p. 29 (1834). Epeira sollers, Walck., Hist. Nat. Apt. tom 2. p. 41 (18411. Epeira sollers, Westr., Ar. Suec. p. 41 (1861) Epeira sollers, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 336 (1864). Epeira sollers, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 18 (1870—73). Hidtil har jeg kun fundet et enkelt Ind. af denne Art, der forekommer blandt Lyng og høiere Planter, i Landets sydligste Kystegne. (589 309. Chr.sand St: Ekersund, 1873. 21. E acalypha, Walck. 1802. Epeira acalypha, Walck., Faune Par. tom. 2. p. 199 (1802). Epeira genistæ, Hahn, Die Arachn, B. 1. p. 11 (1831). Epeira acalypha, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 341 (1864) Epeira acalypha, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 454 (1870—73). Af denne Art, der først i de seneste Aar er funden i Skaane i Sverige (Thor. 1. c. p. 455), har jeg et enkelt Individ fra Norges sydligste Dele. (589). Chr.sand St. Christiansand, 1871. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No.2. 21 Gen. 2. Cyrtophora, Sim. Hist, Nat, Arachn. (1864). 22. UC comica, (Pall.) 1772. Aranea conica, Pall. Spic. Zool. I. 9. p. 48 (1772). Epeira conica, Hahn, Die Arachn. B. 2. p. 45 (1834). Singa conica, Koch, Die Arachn, B. 11. p. 145 (1845). Epeira conica, Westr., Ar. Suec. p. 40 (1861). Epeira conica, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 362 (1864). Cyrtophora conica, Thor., Rem, Syn. Sp. p. 18 (1870 - 73). Hyppig, især i Naaleskove, i de fleste Dele af Landet idet- mindste op til Nordland; sparsommere langs Vestkysten, end i de østlige Dele. Paa Fjeldene forek. den endnu i Birkebeltet. (659). Chra. St. Christiania Omegn — Asker — Drammen — Hvaløerne — Ullensaker — Hallingdal. Hamar St. Aamot paa Hedemarken — Valders — Faaberg i Gudbrandsdalen — Dovre (Westr. 1. ce. p. 41). Chr.sand St. Nedenæs. T.hjem St. Trondhjem (Westr. 1. c. p. 41) — Foldenfjord i Namdalen, alm. i Granskovene Juli 1871. Gen. 3. Singa, Koch. Die Arachn. B. 3 (1836). 23. S. hamata, (Clerck) 1757. Araneus hamatus, Clerck, Sv. Spindl p. 51 (1757). Singa hamata, Koch, Die Arachn. B. 3. p. 42 (1836). Singa melanocephala, Koch, Die Arachn. B. 3. p. 44 (1836). Singa melanocephala, Westr,, Ar. Suec. p. 61 (1861). Epeira tubulosa, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 364 (1864). Singa hamata, Thor., Rem, Syn. Sp. 28 (1870 —73). Blandt Græs, og i Spidsen af høie Væxter, sparsomt op til Trondhjemsfjorden; paa Fjeldsiderne gaar den op i Birkebeltet, men er bidtil ikke fundet i Kystegnene. (63). Chra. St. Christiania Omegn — Asker — Drammen, 292 COLLETT. OVERSIGT AF NORGES ARANEIDER. Hamar St. Dovre 1861 (mørk Varietet). T.hjem St. Mellem Dovre og Trondhjem (Westr. 1: c. p. 63). 24. 5. albovittata, Westr. 1851. Epeira albovittata, Westr., Götheb. Vet. Vitt.-Samh, N. F, H, 2. p. 36 (1851). Singa albovittata, Westr., Ar. Suec. p. 59 (1861). Epeira calva, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 365 (1864). Singa albovittata, Thor,, Rem. Syn. Sp. p. 28 (1870 —73). Blandt Græs og lave Buske, sparsomt og blot i Landets syd- lige Dele. (619). Chra. St. Christiania Omegn, Hamar St. Valders. 25. 8. anthracina, (Koch) 1837. Micryphantes anthracinus, Koch, Uebers, d, Arachn. Syst. B. 1. p. 11 (1837). Phrurolithus trifasciatus, Koch, Die Arachn. B. 6. p. 116 (1839). Singa trifasciata, Koch, Die Arachn. B. 11. p. 151 (1845). Singa anthracina, Koch, Die Arachn, B. 11. p 154 (1845). Singa herii, Westr., Ar, Suec. p. 57 (1861). Epeira anthracina, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2 p. 357 (1864). Singa pygmæa, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 26 (1870—73). Blandt lave Planter og Buske, sparsomt i Landets sydligere Dele. (605). Chra. St. Christiania Omegn. Var. (cephalothorace uni-fasciato). Chra. St. Christiania Omegn. Gen. 4. Gilla, Koch. Die Arachn, B, 6 (1839). 26. ZZ. atrica, (Koch) 1844. Eucharia atrica, Koch, Die Arachn. B, 12. p. 103 (1844). Zilla atrica, Westr, Ar. Suec. p. 69 (1861). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 2. 93 Epeira calophylla, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 338 (1864). Zilla atrica, Thor., Rem. Syn, Sp. p. 31 (1870—73). Paa Stengjærder, sjeldnere i Buske, ofte selskabeligt i over- ordentlig stort Antal; hidtil alene fundet i Kystegnene op til Bergen. De uudviklede Hanner have Genitalpalperne betydeligt kortere, end de ældre. (619). Chra. St Christiania Omegn — Laurvig — Kragerø. Chr.sand St. Lillesand — Ekersund — Jæderen (yderst talrig, Aug. 73) — Stavanger. Bergen St Lærdal. 27. X. æ-notata, (Clerck) 1757. Araneus (litera) x-notatus, Clerck, Sv. Spindl, p 46 (1757). Zilla calophylla, Koch, Die Arachn. B. 6. p. 148 (1839). Zilla x-notata, Westr., Ar. Suec. p. 71 (1861). Epeira similis; Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 337 (1864). Zilla x-notata, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 31 (1870—73,. Blandt Buske eller paa Husvægge, i Vinduer etc. langt spar- sommere, end foreg. Art. Hidtil blot funden i de sydligste Kyst- egne. (609). | Chra. St. Christiania Omegn — Frederikshald 28. Z. strömii, Thor. 1870. + Zilla montana, Westr., Ar. Suec. p. 73 (1861). Zilla strömii, Thor,, On Eur. Sp. 235 (1870). Zilla strömii; Thor., Rem. Syn. Sp. p. 34 (1870—73) Paa Husvægge og i Krat alm. over en stor Del af Landet, saavel i de indre Dele, som langs Kysten op til Nordland. (659). Chra St. Christiania Omegn — Drammen — Eker — Ullensaker — Smaalenene — Enebak. Hamar St. Gudbrandsdalen, alm. overalt — Valders. Chr.sand St, Nedenæs. Bergen St. Voss — Lærdal — Strandebarm i Hardanger — Lyster. T. hjem St. Romsdalen — Surendal — Holtaalen — Beitstaden ved Trondhjems- fjorden - Namdalen, 24 COLLETT. OVERSIGT AF NORGES ARANEIDER. Gen. 5. Meta, Koch. Herr. Schåff, Deutschl. Ins, 134. 135 (1836). 29. M. menardi, (Latr.) 1804. Aranea menardi, Latr,, Hist. Nat. Crust. Ins, tom. 7. p. 266 (1804). Meta menardi, Westr., Ar. Suec. p. 78 (1861). Epeira fusca, Blackw., Sp. Great Brit, P. 2. p. 349 (1864). Meta menardi, Thor., Rem, Syn. Sp. p. 38 (1870 —73). Sporadisk i de sydlige Dele, hvor den forek. pletvis i stort Antal paa Mure og i Kjeldere, altid inden Huse. (619). Chra St Christiania Omegn. Bergen St. Vossevangen — Lærdal, 30. M. merianæ, (Scop.) 1763. Aranea merianæ, Scop., Ent. Carne» p. 395 (1763). Meta fusca, Westr., Ar. Suec. p. 76 (1861). Epeira antriada, Blackw., Sp. Great Brit. P, 2. p. 351 (1864). Epeira celata, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 353 (1864). Meta merianæ, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 36 (1870 —73). Paa Mure i og udenfor Huse; hidtil alene (ligesom foreg.) funden i Kystdistrikterne, hvor den forek. lige ud paa de yderste Øer op til Nordland. (65%). Chra. St. Christiania Omegn — Drammen — Hvaløerne, Chr.sand St. Nedenæs -— Christiansand — Stavanger, Bergen St. Lærdal — Lyster — Søndfjord. T.hjem St. Froøerne udenfor Trondhjemsfjorden. 31. M. segmentata, (Clerck) 1757. Araneus segmentatus, Clerck, Sv. Spindl, p. 45 (1757). Zilla reticulata, Koch, Die Arachn, B. 6. p. 142 (1839). Meta segmentata, Westr., Ar. Suec, p. 80, (1861). Epeira inelinata, Blackw., Sp. Great Brit. P. 2. p. 354 (1864). Meta segmentata, Thor., Rem, Syn. Sp. p. 39 og p. 555 (1870—73). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 2. 25 Paa aabne Steder, i Krat, mellem høie Planter, eller paa Gjær- der, alm. omtr. op til Nordland, ofte optrædende i overordentlig stort Antal. Den forekommer i Kystegnene hyppigere, end i de indre Dele. (64). Chra, St. Christiania Omegn — Asker — Frederikshald — Hvaløerne — Drammen, Hamar St. Valders — Dovre (Westr. Ar. Suec, p. 82). Chr.sand St. Alm, paa alle undersøgte Localiteter. Bergen St. Alm. paa alle undersøgte Localiteter. T.hjem St. Trondhjem (Westr. Ar, Suec, p. 82). 32. M. mengei, (Blackw.) 1869. f Meta albimacula, Westr., Ar. Suec, p. 82 (1861). Epeira mengei, Blackw., Ann, Mag, Nat. Hist. 4. Ser. vol 4 (1869). Meta segmentata, var. mengei, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 39 (1870—73). Meta mengei, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 556 (1870—73). Meta mengei, Westr., Götheb. Vet. Vitt.-Samh, Hand]. N. F. H. 14. p. 23 (1874). En med foreg. særdeles nær beslægtet Art, der forek. spar- sommere end denne op til Nordland. (659). : Hamar St. Lillehammer — Storelvedalen, Bergen St. Voss — Lindaas, T.hjem St. Foldenfjord i Namdalen. Gen. 6. Tetragnatha, Latr. Nouv, Diet. Hist. Nat. 24 (1804). 33. TT. striata, Koch 1862. Tetragnatha striata, Koch, Korr. Blatt. Zool, Miner. Ver. Regensb. 16 Jahrg. p. 79 (1862). Tetragnatha striata, Thor., Rem, Syn. Sp. p. 42 (1870—73). Af denne ved Lateraløinenes Stilling kjendelige Art, hidtil blot fundet i Bayern (Koch 1. ce.) og i de sidste Aar i Sverige (Thorell 1. c. p. 43, 1873, Westring, Götheb. Vet. Vitt.-Samh. Handl. N. F. H. 14. p. 925, 1874), har jeg 4 Individer fra det syd- lige Norge. (609). Chra, St. Christiania Omegn — Enebak. 26 COLLETT. OVERSIGT AF NORGES ARANEIDER. 34. TT. extensa, (Lin.) 1758. a. forma nowickii, (Koeh). Aranea extensa, Lin., Syst. Nat. ed. 10. tom, 1. p. 621 (1758). Tetragnatha extensa, Westr., Ar. Suec, p. 84 (1861). Tetragnatha nowickii, Koch, Beitr. Z. Fauna Galiziens p. 13 (1870). Tetragnatha extensa, forma vera, Thor., Rem, Syn. Sp. p. 459 (1870—73). Alm. udbredt over hele Landet, og savnes neppe paa nogen Localitet fra Hvaløerne op i Finmarken; paa Fjeldsiderne i de sydlige Dele stiger den op i Birkebeltet. (709). b. forma $olandri, (Scop.) Aranea solandri, pt. Scop., Ent. Carn. p. 397 (1763). Tetragnatha extensa, Hahn, Die Arachn. B.:2. p. 43 (1834). Tetragnatha extensa, pt. Thor., Rem. Syn. Sp. p. 40 (1870—73). Tetragnatha extensa, forma b, solandri, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 459 (1870 —73). Forek. sparsommere, end Hovedformen, ligesom jeg har flere Overgangsformer mellem begge. De Individer, som jeg har opbe- varet, ere fra følgende Punkter: Chra. St. Christiania Omegn — Drammen. Hamar St. Bang i Valders. ce, forma obtusa, Koch. Tetragnatha obtusa, Koch, Uebers d. Arachn. Syst. B. 1. p. 5 (1837). Tetragnatha obtusa, Westr., År. Suec. p. 86 (1861). Tetragnatha extensa, pt. Thor., Rem. Syn. Sp. p. 40 (1870 — 73). Tetragnatha extensa, forma c, obtusa, Thor, Rem. Syn. Sp. p. 459 (1870—73). Tetragnatha obtusa, Westr, Götheb. Vet. Vitt.-Samh. Handl. N. F. H. 14. p. 24 (1874). Af denne af Koch opstillede Form, der dog neppe kan ansees som tilstrækkelig skilt fra Hovedarten, haves Individer fra føl- gende Localiteter: Chra. St. Christiania Omegn. Hamar St. Grundset og Løsset i Elverum — Eidskog en, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 2: 27 35. T. pinicola, (Koch) 1870. Tetragnatha pinicola, Koch, Jahresb. Gesellsch, Krakau, p. 16 (1870). Tetragnatha pinicola, Thor., Rem Syn. Sp. p. 460 (1870—73). I Skandinavien var denne Art, der synes at være bedre skilt fra Hovedformen af T. extensa, end de ovenfor som Varieteter op- førte Former, tidligere blot funden i et Par Individer i Skaane. Fra Norge har jeg 2 Ind., begge Hanner. Chra. St. Ullensaker — Røken ved Christianiafjorden. é P. Mo Re san PA åg i 0 sos 7 trå EET Dit å Ted. LE ret qi dr | $l ge Et Stykke Geografi i Norge. (Hermed 3 Karter.) Af Professor Th. Kjerulf. Nogle Spørgsmaal, som paatrænge sig en Vandringsmand i et Fjeldland som Norge foran Udsigter mod Høider og mod Dybder, ere disse: hvad kan være den inderste Aarsag til Dalenes Retnin- ger, hvori er Søers og Fjordes Beliggenhed grundet, og hvorledes gaar det til, at Landets Høider falde af? Man faar da gjerne det Svar paa de første Spørgsmaal: Det er de rindende Vande. som gjennem lange svundne Tider skar dybere og dybere ned. Dalene ere hulede ind og vadskede ud; disse Render ere dannede ved ,Erosion*. Søer og Fjorde ligge i disse Renders Vei, de ere altsaa Udvidelser af Renderne, de ere ogsaa dannede ved Erosion. Om man giver sig tilfreds med dette Svar og nu vender sig til det tredie Spørgsmaal: ,hvorved er da dette Forhold begrun- det, at Landets store Høider falde af?* da vil man maaskei nogen Grad føle sig utryg med Erosion som Svar. Hvorfor rækker den store Landhøide ikke helt ud til Kysten? Jo, hedder det for- længst, Norge er et Skraaplan, som vender sin høie Kant mod vest, og som skraaner mod øst o. s. v. Men dette er jo ikke saa. De store Høider møde ikke yderst ved Kysten, det stod tydeligt nok skrevet i Landkjendingen for enhver, der færdedes i den vest- lige Skjærgaard. De store Høider møde først længere inde. Alt- saa det er saa: Landets Høide falder af. Men hvorfor? Hvori er dette grundet? | l 2 KJERULF. ET STYKKE GEOGRAFI I NORGE. Kan man svare, at Erosionen har voldt ogsaa denne Aftagen af Høiden? Ligesom de rindende Vande hulede ud Dalenes Ren- der ved at bortføre saa lidt og saa mere, skjærende sig et Skraa- plan, saaledes kunde Vandene — maaske engang Havet — bort- vadske Land i det Store. Forholdet er det samme, Landet falder af og sænker sig, Dalene sænke sig med sine Skraaplaner, her staar Forholdet i det Snævre, der i det Brede. Skal vi kunne nøies med dette Svar? Det bliver vanskeligt, da dette Svar intet indeholder til anskuelig Forklaring ligeoverfor Spørgsmaalet. Om man giver os dette Svar atter og atter, skulde vi dog spørge op igjen atter og atter: hvad er Grunden? Det er ikke min Mening, at man skal kunne besvare disse Spørgsmaal ved at anstille Opdagelsesreiser paa Kart og paa Glo- bus; det maa nemlig være klart, at et saadant Fjeldland er en hel sammensat Bygning, og at Høiden og Dybden kan være grun- det i selve Bygningens høiere eller lavere opførte Dele fra først af, saaledes som ethvert geologisk Kart viser. Men desuagtet vil jeg henvise Læseren til det geografiske Kart, thi han vil der virkelig kunne gjøre Opdagelser indtil en vis Grad. Vistnok maa man søge til Svaret ad en anden Vei. Man maa følge de Indsnit, som aabne sig gjennem Fjeldmasserne, og hvor Landets indre Bygning viser sig. Ved disse bliver man opmærk- som paa Bygningens Dele, og Svarene ligge der færdige til at tages af den, som spørger. Men da disse Spørgsmaal ligge for en Del indenfor Geografiens Omraade, og da Geografiens Middel til Meddelelse og Forstaaelse altid maa blive det almindelige Kart, saa kunde man altsaa tage Karterne frem — om der findes rigtige Karter — og se saa længe paa dem, til Svaret taler. Man kunde tage det sidste Oversigtskart, som den geografiske Opmaaling har færdigt, man kunde optrække de vigtigste Hoved- linier for Dale, Søer og Fjorde, dernæst formindske dette paa fo- tografisk Vei — og her er da Billedet. (Man se de 3 Karter, af hvilke det med faa Streger tegnede i det følgende kaldes Skissen). Over det sydlige Norge udgiver den geografiske Opmaaling CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 3. 3 Amtskarter i Maalestokken 1 til 200,000. Naar man klipper disse ud ved de bugtede Amtsgrændser, klæber dem sammen og ud- spænder det Hele — man maa have en Væg dertil —, saa har man Billedet. I den senere Tid har Opmaalingskontoret begyndt at ud- give de fortræffelige Rektangelkarter i den dobbelte Maalestok, 1: 100,000, hvilke ikke holde sig indenfor Amterne, men slutte sig til hverandre, Ramme mod Ramme. Linie for Linie gjengive disse Rektangelkarter Billedet. Dette Billede viser os, at Norge er gjennemskaaret at paral- lele Linier i bestemte Retninger. Naar Øiet opsøger (paa Amts- karterne) en af disse Hovedlinier og dernæst følger Retningen, vil Linien gjenfindes ud over store Strækninger. Jeg nævner Amts- karterne, fordi det måa være gode Karter. Vinkler og Krog og Forgrening maa være ansat hver paa sit Sted. Sæt med Linier gjennem Landet. Fremfor andre Strækninger er Romsdalskysten og Kysten vest for Lindesnes lærerige om dette Forhold. Den, der vil trænge ind i Dalenes, Fjordenes og Søernes Væsen, maa tage disse Stræk- ninger for sig. To krydsende Sæt af dels s.-0. dels n.-0. gaaende Linier ud- mærke som Fjorde, Dale, Eid og Sunde hele Strækninger paa Kysten af Trondhjems Stift, lige fra Snaasen, over Trondhjems- fjorden og Romsdal til Fremspringet Stat. Man kan ikke betragte et endog ufuldkomment Kart uden at blive disse Sæt var. Trondhjemsfjorden selv kaster sig i Vinkel efter disse Sæt (ikke paa ufuldkomne Karter, som afrunde Linierne), og hele Roms- dals Amt er tydeligst opskaaret ved dem. Dette er Vestrandens Parallel-Linier og Tværsprækker, naar man ved Vestranden forstaar Granitmuren ud imod Havet mellem Kristianssund og Trondhjems Stifts Nordgrændse. Dog opskjæres Landskabet yderligere af et System næsten vest-øst gaaende Linier, som foraarsage de stærkt mærkede 4 KJERULF. ET STYKKE GEOGRAFI I NORGE: Tilspidsninger ved Kystindsnittene, f. Ex. midt ind for HMitteren, ret ind for Ædø, ved Kristianssund o. 8. v. | Fra første Punkt kan Øiet følge Linien saaledes: —Aastfjorden, Trondhjemsfjordens Rand ved Stadsbygden, Skatvoldlandet, Færsøen. Fra Ædø sees Linien i Aarvaagfjordens Retning, videre fortsat i Snildfjorden, Trondhjemsfjordens store Gabs Sydrand ved Trondhjem, videre i Merakerdalen lige til Fjeldskard (Skaar) gjennem Kjølen som Skaardalsporten. Den tredie nu næstfølgende, tydeligste Hovedlinie i samme Ret- ning er Sælbulinien (se nedenfor: Systemerne). Længere syd splittes dette Sæt af østgaaende Linier mere. Dog kan det følges: fra Bod (ved Molde) over Surendalsfjordens østgaa- ende Gren til Surendalen, dernæst i Singsaas og Holtaalen. Videre syd i Strøget mellem Åalesund og Aursuen Sø (ved Røros) ligge øst- gaaende Fjorde, Eid og Vinkelbøininger i Dalene. Disse 3 Sæt med Linier tilskjære Kystlandet n. for Dovre og give Hovedtrækkene (se Skissen). Trondhjemsfjordens store Gab, Surendalsfjordens mærkelige Udsplitning som en Haand med vidt udspilede Fingre; selve Sælbusøens vinklede Form er grundet i alle 3 Sæt. I øst i det indre af Landet kommer andre Retninger, Kjølens Linier, til. | Efter Sydost-Retningen er videre orienteret: Gudbrandsdal med nogle Kast eller Vinkelbøininger, hvor V.-Ø.-Linierne møde og til begge Sider af Gudbrandsdal disse Dale: i Retning mod vest først Valders, saa Hallingdal, Numedal, Tinsø, Mjøsvand, Vinje; i Retning mod øst: først Østerdal, saa Trysil. Men disse Dale kaste sig tillige i Vinkler, der udtale de østgaaende Linier. Af de sydostgaaende Linier, som saa iøinefaldende opskjære Vestrandens Kyst, naa flere ind i Landet med ret Løb: saaledes fra Stemshesten (det høie Lands Udligger ved Molde) over Ei- kisdal til Dovre og Sell i Gudbrandsdal, tildels afbrudt; videre fra Sundalsfjord til Romsag og Sundalens Vinkel, fortløbende; videre fra Surendalsfjord over Gjevlevand til Opdal, nu afbrudt og fortsat i Lille-Elvedalen o. s. v. Hvor disse sydost gaaende Linier møde de østgaaende, findes Vinkelbøininger af Fjord og Dal, f. Ex. i Romsdal: 1) Vinkelbøi- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 3. 5 ning finder Sted med Isfjorden, som peger i Retning med Aale- sund—Aursøen-Linien, 2) Vinkel sees ved Kors, denne Dalretning peger i Storfjord— Ørskoug-Linien, 3) Lessjøvand afbryder Hoved- retningen og peger selv i Geirangerlinien o. 8. V. Men det er ikke blot langs Vestranden, at de sydost gaaende Linier gjøre sig gjældende; de sætte gjennem Landet. Et Sæt af s.-0. gaaende dybe Sprækker skjærer igjennem, begyndende tyde- ligst i og øst for en Linie, som kan drages mellem Fjordindsnittene ved Aalesund og ved Brevig. De mere udprægede Retninger følge paa denne Linie saaledes: Hjørendfjord, Loen, dernæst i Sognefjord: Gaupne og Urnesar- mene, Aurland og Lærdalsarmene, Djupsvand (3550) samt Paulsbu, dernæst Tinsjø (590'), Hitterdalsvand, Nordsjø, Skiensfjord. Mellemstykket mellem Lærdal og Tinsjø, hvor disse Sprækker stryge over høieste og bredeste Land, er mindre end '/, af den hele Længde. Det er dette Sæt, som tilligemed et andet n.-o. gaaende foraarsager Nordfjords og Sognefjordens inderste Tvær- arme. Her Side om Side med de dybeste Sprækker findes Jotun- fjeldene og Lodalskaabe med Norges høieste Tinder. Østenfor Linien følger til begge Sider saavel n. som s. af Jotunfjeldene Dal paa Dal med denne oven angivne Hovedretning s.-0. Vestenfor komme derimod to andre Retninger, Nord-Syd- Linien og Vest-Øst-Linien, tydeligt tilskue i Bergens Stift. Saaledes som Indsnittene ved Aalesund og ved Brevig ligge paa Steder, hvor 3 Sæt samles, saaledes mærke Fremspringene i Stat og Lindesnæs hver for sig et Skille mellem 2 Sæt raadende Linier. Stat springer frem i N.-V.-Retningen, men strax syd for samme er den østgaaende Retning forherskende. Lindesnæs sprin- ger frem i Sydretningen, men viser derhos allerede Spor af den anden Retning (nordost), som just her besynder at raade i Land- skabet vestenfor, pludseligt og mærkeligt, saa at Kartet ikke kan skjule det (saafremt Linierne ikke paa gammel Karttegningsvis afrundes). Søndenfor Stat altsaa, nemlig i en Linie fra Stat over Lessjø- vand til Fæmuns Udbugning eller Gab, skjære østgaaende 6 KJERULF. ET STYKKE GEOGRAFI I NORGE. Sprækker tværs gjennem Landet og fremtræde særdeles aaben- bart lige ned til Sognefjord, saaledes: 1) Nordfjord, Horningdalsvand, Breidalsvand, Lessjøvand, Foldal og Grimsdal, Trons Sydlinie, det mærkelige Fjeldskard Jutulhugget, som næsten forener Østerdalens Rende med Tyldalens i et Tværspring, endelig Fæmuns Gab. 2) Nordfjord, Stryen, Ottadal og Tilløb, Vaagevand, Atnas Vinkel ved Sollien. 3) Ekefjord, Førdefjord, Dalsfjord, Holmedal, Tværsprækker over Lysterfjord, Bygdin, Gjendin, Gudbrandsdals Vinkel ved Kvam. 4) Sognefjord til Aardal, en Del af Lærdals Sprække, Utrovand paa Nystufjeldet, Vangsmjøsen, Gudbrandsdals Vinkel ved Øier, øst- gaaende Linier mellem Lillehammer og Aamot, Tromsen og Imsa, Qsens vestlige Udløb. Sprækkerne skjære saa vedholdende ned, at paa 4 Graders Rum bliver kun et Mellemstykke af 17/; Grad mellem Opstryens Vand (120') og Ottavand (1200') med fortsatte v.-ø.-gaaende Spræk- ker indtil 2000' og 3000' mellem Klipper, der stige til 6000' og derover. Over Sognefjordens Hovedretning (v.-ø.) skjære Linier dels i n.-8., dels i n.-0., og Fjorden selv kaster sig i Vinkel med disse. Osterøen ved Bergen er skarpt begrændset ved disse Retninger, som gjenfindes tværs over Sognefjord saaledes: Nord-syd: Sørfjord ved Osterø, Fuglesetfjord og Vadheimsfjord, begge Indsnit i Sognefjord. Nordost: Osterfjord ved Osterø, Modalen, Arnefjord og Fjær- landsfjord, Indsnit i Sognefjord. Osterøens Hovedform med de samme Linier og afbrudt Fortsæt- telse gjenkjendes i Formen af Folgefons Halvø. Derimod opskjære østgaaende Linier Landet tværs over Sætersdal omkring Bykle. I Vikedal staar Mærket, hvor to store Sæt mødes, i Form af et stort +, hvor Sandeidfjord er den nord- | gaaende, derimod Yrke- og Vindefjord de østgaaende Arme. Men Linierne følges i Række saaledes: Hjøsefjord, Vatndalsvand, Bosvand i Bykle, Lyseelv, store Bjør- nesvand og Urdvand, Bandag med Vraavand, Hjærdal og ved Kongs- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 3. 7 berg, Jondal o. s. v. samt i Fortsættelsen Laagens Vinkel syd for Elftelød og Kristianiafjords Gab ved Holmestrand. — Norge er her mellem Stavangergabet og Brevig over 4 Grader bredt, men de dybe Sprækker opskjære Landet indtil kun 1, Grads Mellemrum mellem Lysefjord og Banday (220 med fort- satte Sprækker indtil 2000' (i Vandfladen) mellem Klipper over 4000". ; Hvor 2 Sæt mødes, vinkelbøier Dal og Fjord en efter anden. Disse Vinkler følge derfor i Rækker efter hverandre. Intet godt Kart kan skjule dem. Ved Lindesnæs findes de sydgaaende Sprækker saaledes: Sire- dal, Kvinesdal, Lyngdal, Lenefjord, Undal, Mandal, Sætersdal o. fl. De spores lige op til de store Søer, Fyrisvandets Nordende og Nisser. Vest for Lindesnæs derimod stryge Sprækkerne mellem n.o. og | 0.n.o.: Aardalsfjord, Tysdal, Lysefjord, øvre Dyrdal, Birkeland, Orsdal, Storaa, Fedefjord. Disse og andre mere østgaaende Linier gjøre sig gjældende helt op til Syd for Bergen, skjære ind i Folgefons Halvø, ind i Hardan- - ger-Sørfjorden, og foraarsage Vinkelbøininger i de sydost gaaende p Å Dale i det østlige Norge. Det eiendommelige Udseende af Stavanger Amt hænger ganske af disse 3 Sæt med Linier. I Øst er Lindesnæslinien, hvorved de øvrige afgrændses. Dernæst findes alle hine nys op- regnede Linier indgaaende fra Kysten i Retning 0.n.o., endelig brede Linier i sydost indgaaende fra Stavangergabet. Saaledes er dette Landskab ligesaa regelmæssigt opskaaret som Vestranden og Romsdal, men ikke saa dybt og paa anden Vis. Telemarkens eiendommelige, kløftede, for den Reisende ligesom forvirrede Dalsystem — et Forhold, som maaske finder sit Udtryk i det af Carpelan anførte Navn for en Del af Telemar- ken: ,Fjeldstuen* — hænger af flere Sæt hinanden skjærende Li- nier, alle dybt skaarne og med fast lige Styrke. Først et Sæt sydgaaende. Vest for Kongsberg-Graniten tælles disse tværs over Landskabet saaledes: Hitterdal, Nisser, Fyrris, To- å keelv, Børtevand. Dernæst de østgaaende, som nys opregnedes (Hjø- 16 8 KJERULF. ET STYKKE GEOGRAFI I NORGE. sefjordlinien). Videre de s.-0. gaaende, som begynde øst for Sæters- dal: Topdal, Gjævedal, Fyrrisvand, Hvidesø, Silegjord, ligetil Ekern og Holmestrandskysten. Endelig det 0.-n.-0o. gaaende Sæt, som af- slutter det eiendommelige Landskab mod nord, Vestfjorddal m. m. Hvis Læseren skulde raadføre sig om disse Linier med et ufuldkomment Kart, vil han ikke gjenfinde alle, og maaske undre sig over, hvorledes Loen, Olden, Fyrris, Nisser o0. a. her tages i Beslag, forudsat nemlig her med de rigtige Retninger samt Vinkler. Men ogsaa dette Sæt med nord-syd gaaende Linier, som ved Lindesnæs fremtræder saa tydeligt, skjærer helt gjennem Landet. I en Retning, der kan drages fra Gjulsund (ved Molde) til Flekkefjord, sees sydgaaende Hovedsprækker i Række saaledes: Gjulsund, Tommelfjord og Tresfjord, Sunelvfjord med Strands- dalen o. fl. Videre Olden og dens parallele Dalsprækker Myklebust, og Bredheimsvand. Videre det inderste af Fjærlandsfjord og den samme Retning i Grindsdalen. Videre Vetlearmen og selve Sogne- fjords Vinkel mellem Balestrand og Vik, derpaa Viksbugten, Myrke- dalen og Lørevand paa Vos og de parallele Sprækker Kvandal og Fiksensund i Hardanger, dernæst Sørfjorden og dens fortsatte Retning i Fjelddalen, tildels Røldalsvand, Suledalsvands Vinkel, endelig Sire- dalens dybe Sprække og Indløbet til Flekkefjord. De Mellemstykker af høie Fjelde, hvor Linierne ere ganske afbrudte, udgjøre tilsammen ikke den halve Længde. Dette Sæt med sydgaaende Linier mærker Kysten et Stykke n.o. for Stat paa en ganske iøinefaldende Maade. Paa Stræknin- gen mellem Molde og Aalesund nemlig skjærer Fjord efter Fjord og Sund efter Sund sydgaaende ind i Vestrandens 2 før nævnte Hovedsæt, hvorhos ogsaa de østgaaende Linier der ere tydeligt udprægede. Disse 4 Linier give Hovedtrækkene for hele dette Stykke Kyst, som ved de sydgaaende Spalter mærkeligt udpræger sig 1 Sammenligning med Vestrandens Udseende (længer hen mod n.o.) Udseendet forandres just ved Molde. (Se Skissen, paa Stykket mellem (St. og Tr.) Stat og Trondhjemsfjord). Flytte vi vort Standpunkt fra den ovenomhandlede Hovedlinie omtrent 1 Grad længer mod Vest, nemlig til Retningen omtrent CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 3. 9 Aalesund—Stavanger, da aabnes Landet atter for os i en Række af Sunde, Fjorde og Daldyb saaledes nordfra: Kilefjord og Birkelandsdalen, Hyenfjord, Ommedalsvand og Dal, Langevand i Førde, Vadheimsdal og Fjord, Fuglesetfjord, Stenslands- dalen, Sørfjord ved Osterøen, Trængereid, Semnangerfjord, Sævereid, Loksund ved Tysnæsø, de sydgaaende Fjorde og Sunde mellem Hauge- sund og Vikedal, hvor Mødet med de tværs over Kristianssands Stift skjærende Sæt fremkalder fuldstændige +, indtil Gandsfjord ved Sta- vanger. Mellemstykkerne, hvor disse Linier afbrydes i høie Fjelde, ud- gjøre tilsammen mindre end '/, af hele Længden. Mellem Stat og Bergen er Norge afskaaret ved de samme Linier, hvilke sees i Sulenøernes trange Sund. Denne Retning fremtræder ikke alene som Norges Rand, men høie Fjelde indenfor falde af i samme Linier. Paa et Strøg i det sydlige Norge mellem Nisservand og Kongsvinger møde overalt nord-syd gaaende Hoveddale saaledes: Nisser, Lilleherred, Kongsbergsdal, Modum, Holsfjord med Liersdal og Drammensfjord, Kristianiafjord, Glommensdal ved Kongsvinger. I samme Hovedretning, som er Kristianiafjordens, pege Syden- derne af Sperillen, Randsfjord, Ena, Mjøsen. Naar man betragter disse og flere Søers og Dales Omrids paa Kartet, hvor de ikke ere afrundede, falde de fast retvinklede Sving i Øinene i Form af et L eller det omvendte 1, ligesom det Forhold, at Vinkelbøiningerne gjentages i Dal efter Dal til at tegne Rækker. Forholdet er grundet i Møde mellem to Sæt af Syste- mer, hvorved Sprækken har kunnet kaste sig fra det ene System ai. dar pen OST til det andet. Det syd-gaaende Sæt af Linier vinkelbøier for hver Gang, de øst-gaaende Linier møde, saaledes: Nissers Nordende, Vinkel ved Gransherred, Vinkel ved Flesberg, Sperillens Nordende, Rands- fjords Krog, Mjøsens store Gab, Glommens Vinkel ved Aasnes. I syd derimod afbøies disse eller andre Retninger ved Kristia- niagranitens Linie, nemlig paa et Strøg mellem Kristianssand over Porsgrund til Kongsvinger. De sydost-gaaende eller syd-gaaende 10 KJERULF. ET STYKKE GEOGRAFI I NORGE. Linier møde et andet nordost-strygende Sæt og bøie af i mange Dale en efter en. Saa vidt altsaa arbeidede vi os igjennem Karterne. Nes, Langfjorde, aabne Indsnit, Søgab. I det sydlige Norge springe følgende Punkter mærkeligt frem: Stemshesten (ved Molde), Stat, Bremangerland, Stavenes, Skudesnes i vest, Lister og Lindesnes i syd, Landstykket ved (Brevig) Helgeraaen i sydost. De længst skjærende med Hav fyldte Sprækker ere nord for Stat: de langsmed strygende afbrudte Fjorde, og syd for Stat: Nordfjorden, Sognefjord, Hardangerfjord, endelig Kristiania- fjord. Store aabne Indsnit findes derhos ved Aalesund i n.v., ved Skudesnes i vest, ved Brevig i sydost, ved Fredrikshald. Store Udvidelser eller Gab inde i Fjordene eller Sø- erne findes i Trondhjemsfjord ved Trondhjem, i Romsdalsfjord ved Molde, i Hardangerfjord ved Vikør, ved Stavanger, videre i Kri- stianiafjord ved Holmestrand, endelig i Mjøsen, i Fæmun i Tyri- fjord. Disse Mærkepunkter forbindes — saaledes som ovenfor udviklet — ved forskjellige tydeligt fremtrædende Sæt af parallele Linier. Naar disse Linier ere optrukne og Øiet følger dem, vilde de samme Linier, paa forskjellig Vis overskjærende Landet, møde de vigtigste Fjorde, Fjordarme, Søer, Dalstrøg, Dalkroge (Vinkler) eller andre Mærkesteder, ligetil dybe Kløfter uden Vandløb eller Skard, som kjendes og omtales som mærkelige af de tidligste Reisende, saasom de ovennævnte Exempler Skaardalsporten, Jutul- hugget. I den hosføiede Skisse er Billedet istandbragt paa den Maade, som ovenfor angivet, af disse Systemer af Linier. Til Hjælp for Orientering ere nogle Navne antydede ved Begyndelsesbogstaver. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 3. 11 Systemer af Linier. Se Skissen. Nordost-gaaende. Kort Navn. | EG Fra Kristianssund i Retning langs) Vestrandens Trondhjemsleden Længdelinier. H. Ar. Hardangerfjord til Aursuen. A. T. Arendalskysten. Øst-gaaende. K. Kristianssund til Sælbu Sø. Sælbulinien. Å. Ar. Aalesund til Aursuen B. F. Nordfjord til Fæmunds Gab Nordfjordlinien. S. Sognefjord, Vangsmjøsen, Osen. Sognefjordlin. Sk. B. Fra Karmø og Stavanger til Bre- vig og Fredrikshald. Sydost-gaaende. M. Fra Stemshesten (Molde)til Mjøsen. Romsdalslin. Å. Kr. - Aalesund til Holmestrand. St. B. Stat til Brevig. Æ: Fensfjorden (Bergen) til Tvede- strand. Ryfylkelinien (Jæderen). Syd-gaaende. Ar. F. Langs Fæmuns Sørække. Kjølenslin. Tr. Kr. Trondhjem til Kristiania. Kristianialin. M.L. Gjulsund (Molde) til Lister og | Lindesnes. RET Aalesund til Stavanger. S. Sulen-Linierne. Kartet kan ikke skjule, hvorledes de største tværs gaaende Forgreninger findes i de længst indskjærende Fjorde der, hvor de 2 sidste Grupper skjære de første: inderst i Nordfjord, Sognefjord, Hardangerfjord. Hvorledes Landhøiden falder af. Norges Land viser sig for den, der kommer indenfra udad, 12 | KJEKULF. ET STYKKE GEOGRAFI I NORGE. mod Randen brudt efter lange Linier, langs efter hvilke Land- høiden falder af, saaledes: N. for Stat i en Linie Stat, Surendal, Sælbusø S. for Stat ved Bremanger gaar det høie Land fast ) Dovrelinien. helt ud S. for Sognefest i en Linie Lavik, Brække, Østerfjord, dernæst: Sørfjord, Kvindherred, Holmedal, dernæst: Søvde, Sand, Hjelmedal mellem Sta- vanger og Lindesnes i s.-0.-gaaende Linier og i dermed skjærende sydgaaende og østgaaende paa Arendalskysten i Nordostlinien som Kysten i det centrale Norge i Sydostlinien: Numedal, Gol, Hemsedal. Det er aabenbart, at Norge har disse Hovedgrændselinier: Vest- randen, Sulenlinien, Ryfylkelinien, Arendalslinien, Kjølen, og at tværs mod disse gaa andre Hovedlinier, Sælbulinien, Romsdals- linien, Nordfjordlinien o. s. V. | At disse Linier betyde Knæk og Brud, indsees ved følgende Betragtning. Det er ganske vist, at Norges Klippeland er dannet engang under Hav; de geologiske Formationer udtale dette; og da det nu ligger høit, saa er Landet løftet. Paa Karter, som angive Høider med de sædvanlige Kurver, vil det fremtræde ret tydeligt, hvorledes man langs efter nogle Dale, Fjorde o. s. v. kan tælle flere Kurver paa den ene Side end paa den anden, og det i lange Strøg, i retløbende Linier (de træde bedst frem i de bedste Kar- ter), eller med andre Ord: Karterne udtrykke ved sine Høide- kurver, at Landet hæver sig i opskaarne Stykker. Den ,Alpemur*, som man ser fra Molde, naar man vender Blikket mod Romsdalen, er et saadant Stykkes Rand, det er Li- nien Stat—Rindal. Langs Glommen mellem Tønset og Røros ser man et andet Stykke. De sydløbende Knæk nævntes just oven- IDF, 0: 8. V. Norge omgiver sig med de samme Linier, som ogsaa gjøre sig gjældende gjennem Landets Indre. Dette er altsaa Brudlinier, og — naar disse samme opskjære Landet, da er Landet delt i Sæt- stykker. At Norge er hævet paa denne Maade i Sætstykker, adskilte ved Bristrevner, er tydeligt udtalt ved Landets Etagebygning. I ,Stenriget og Fjeldldæren* (Anden Udgave 1870, pag. 234) er frem- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 3. 13 sat et kort Ord om de 3 Stene i Norges Bygning. Dette var ikke et Spil med Ord, saaledes som det lettelig kan gjøres til, og saa- ledes som Modsætningen, det gamle Udsagn, at Norge er en ene- ste Sten, er et Spil med Ord. Men disse 3 Stene tegne Lede- traadene i Norges Bygning. Den store Etage — Konglomerat- og Sandstensfeltet — som ved Nordfjord ligger 2000 Fod høit over Underlaget, synker udenfor i Øerne lige ned til Havfladen med selve Gulvet eller sin anden Grændse. Den store Etage — de glindsende Skifer m. m. — som indenfor Hardanger ligger 4000' høit med sit Gulv, viser sig ud til Siderne, saavel i øst ved Ekern som i vest ved Stavangersiden i Havet med selve: Gulvet. Kjølen, som i det sydlige Norge fremtræder saa tydeligt gjennem 3 Breddegrader, og som længer syd spores i Hovedlinier, er led- saget af dybe Dale og Sprækker langs Længdelinien, ligesom og- saa af tværgaaende Skard. OQgsaa langs disse Linier hæver sig Landskabet delvis, tydeligt i Brudlinien Storsjø (Rendalen) og En- gerdalen. Her viser sig 1 Etage mere paa den ene Side Søen end paa den anden, eller for at bruge et nærliggende Billede: Kjælderen er kommet tilsyne under Huset paa den ene Side af. Søens Spalte, ikke paa den anden. Brudliniernes Betydning. Til disse Brudlinier, som gjennemskjære Landet, knyttes Da- les, Fjordes, Søers og Søgabs Beliggenhed. Man har troet at kunne forklare disse ved Erosion. Idet man udgaar fra Dales, Søers og Fjordes Dannelse ved Vandenes udgravende Evne, for- udsætter man, at disse Hulheders Bundløb følge Vandiøbenes Heldning, og finder altsaa en særegen Vanskelighed og Nødven- dighed for at antage en særegen udgravende Kraft (de engelske (ieologer lære os Gletcherne), hver Gang et Stykke Land viser større Dyb end det, som tilkommer Stykket ifølge Pladsen i Vandløbet. Gaar man derimod ud fra, hvad der synes ikke at kunne nægtes, fordi intet Kart kan skjule det, at Landet viser sig gjen- nemskaaret af flere Sæt parallele Sprækker, som ganske dele Land- å skabet til Stykker noglesteds, da forsvinder denne Vanskelighed 14 KJERULF. ET STYKKE GEOGRAFI I NORGE. tilligemed Nødvendigheden at paakalde særegne Kræfter for Istand- bringelsen af de dybere Udhulinger. Thi var Landet opskaaret i Stykker, og blev Stykkerne samlede løftede, da er det klart, at Bristrevnernes Bundløb ikke overalt kan være de nu rindende Vandes Heldning, men at de snart kan ligge høiere, snart lavere. De yderste Nes. Modsætning til Søers Gab er udspringende store Nes, Landets Mærkehjørner. Det yderste Nes synes at være grundet i et Møde af 2 Sæt Linier saaledes, at det ene Sæt ikke trænger igjennem. Ved Stat findes forskjellige Sæt til begge Sider. Ved Stavenes er et forherskende Sæt, som ikke gjennemskjæres. Ved Lindesnes trænger det n.o. gaaende Sæt ikke igjennem. Ved (Bre- vig) Helgeraaen mødes forskjellige Sæt, som ikke krydse igjennem. Søernes Gab. Derimod fremkomme, saa synes det, Søers Gab ved flere Sæt, som ganske opskjære Landskabet saaledes, at et fuldkom- men udløst Stykke har kunnet blive tilbage i Dybet. Ved Søerne maa adskilles Gabet fra Renden. En Sø med enkelt Længderet- ning, som en Rende, peger hen mod et Sæt af Linier, som oftest i Dalens Vei; men der er ogsaa Sørender, som aldeles ikke pege mod nogen i dem mundende Dal. Ekern er det nærmeste Exem- pel. Søen kan være endelig fremkommet paa forskjellig Vis. Saafremt Søens Huling ikke ligger i selve Fjeldets Bygningsdele, kunde den antages at være fremkommet ved Erosion, forsaavidt Materialet mellem de parallele Linier (Rendens Sidevægge) her vises at være bortført; eller den kan være simpelthen en aaben Spalte. Spalte maa Søen være der, hvor Bunden er en Afgrund dybere end Udløbet. Søer med Gab findes der, hvor mindst 3 tydelige, ellers i Landskabet fremtrædende Sæt af Linier mødes, gjennemskjærende eller afgrændsende hverandre. Å Trondhjemsfjordens Gab — for det følgende maa hen- vises ogsaa til geologiske Karter, da her Vægten ligger ikke blot CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 3. 15 i Overfladens Høide og Dybde, men i selve Bygningens Konstruk- tion — er et næsten retvinklet Triangel med Spidsen mod vest og danner et fuldstændigt Modstykke til de mange ligedan af- grændsede Landstykker i Vestranden. Gabet er paa det tydeligste grundet i Vestrandens store Linie (n.o.), videre i det østgaaende Sæt (Aastfjorden—Meraker) og i det sydgaaende. Det manglende Stykke, det, hvorved Gabet fremkommer, maa være forholdsvis sunket. Dette kan neppe her bevises, da Formationerne ikke ligge med horisontale Gulv. Udenfor Trondhjem maa det manglende Stykke være Grundfjeldet, efter Formationernes Udbredelse at dømme, og udenfor Frosten maa det være den midlere Afdeling af Trondhjemsfeltet. Munkholmen ved Trondhjem er Grundfjeld, og Tutterøen ved Frosten er hin Afdeling. Romsdalsfjordens Gab ved Molde viser den samme tre- kantede Tilsnitning som Trondhjemsfjordens og som Modsætnin- gerne: de triangulære Tilspidsninger i Fastlandet indenfor Hitte- ren, indenfor Smølen, ved Kristianssund, nær Aalesund o. s. V. Spidsen er grundet i 3 skjærende Sæt af Hovedspalter. Ga- bet synes fremkommet ved, at Mellemstykket forholdsvis sank, eller forblev i Dybet. Romsdalsfjordens Gab hænger af den o0.n.o. gaaende Hovedlinie, videre af den sydgaaende, som peger mod Lindesnes, endelig af Roms- dalslinien gjennem Gudbrandsdal til Mjøsen. Imellem disse Brudli- nier er Gabet aabnet. At det manglende Stykke i Gabet ikke er fremkommet ved Erosion, men paa ovennævnte Maade, kan vanskeligt bevises her, thi en umiskjendelig øvre og nedre Etage findes ikke. Dog synes Øerne at udtale det. Gjennem Grundfjeldets Gneis bryder rød stribet Granit i Hovedlinien. I Gabet ligger Øen Sækken med en Middelhøide af kun 600—800”. Men umiddelbart indenfor løfter sig Granitkjæden med Middelhøide 2000", dernæst i Skade 3500". Det synes saaledes antydet, at hele Granitranden falder af. Og Sækken er da Toppen af den samme Granitkjæde, som 1 Gabet er sunket. Stavangerfjordens brede Gab er ikke fremkommet ved Erosion. Dette kan just her tydeligt vises i Fjeldenes Bygning. Qvenpaa Grundfjeldet og den gamle Granit ligger den mægtige 4 Å I E, v å Skiferetage, ,den anden Sten* (se ,Stenriget og Fjeldlæren*). I ar indpaa Fjeldhøiderne -— saaledes blev den bestemt af Berg- | 16 KJERULF. ET STYKKE GEOGRAFI I NORGE. mester Tellef Dahll — øines den som en mørkladen Mur øverst over det høie Grundlag af Grundfjeld og Granit. Men ved Gabets Østside falde Fjeldene af (i N.S.-Linien), og Skiferetagen dukker op med Øer i Gabet ved Havets Nivaa. Brudlinien, hvor Skifer- etagen paa engang falder ned, ligger i Linien Vikedal—Hjelme- land. Øst for Hjelmeland paaviste Dahll denne Etage ovenpaa 2000' høie Granitfjelde, men i Øerne dypper den i Havet. Øerne altsaa ere ikke levnede Rester efter Afhøvling eller Erosion, saa- ledes at de vise, hvad der følger under Skiferetagens Gulv, nem- lig Graniten, men de vise Skiferetagen. Naar nogen her peger paa Erosion, da er det ikke anderledes end som lige for to Huse, af hvilke det ene staar paa det Tørre fra Grundvold til Loft, medens det andet ligger i Vand indtil Ta- get. Dette sidste Hus er da ikke hulet ned, men det er sunket. Var det hulet eller høvlet ned, skulde det vise Kjælderen. Gabet aabner sig efter 4 Sæt Brudlinier, som her krydse hverandre, opskjærende Landskabet til Stykker, og nogle Stykker ligge under Havfladen, medens de andre ere hævede, mod øst stedse høiere. Brevigsgabet er ikke fremkommet ved Erosion. De ind- gaaende Fjorde samle sig i Linier omtrent som i et forover lu- dende med Snirkler skrevet NY. Udenfor første Streg ligger Frier- fjord, Langesunds Halvø danner første Streg, derpaa følger Lange- sunds Fjord; Syenitøernes Række med de mange Mineralfinde- steder danner anden Streg, og Fastlandet slutter med tredie Streg. Frierfjorden selv ender retvinklet-opskaaret ved den af Tellef Dahll længst paaviste store Forskydningslinie, som her bringer alle Bygningsdeie ud af det snorlige Løb. ; I det smukke Profil op til Skredhelle bag i Skiensdalen lig- ger Etagen 8 høit (vakker Kalksten), derover som 9de Etage Sandsten, og nu følger den sorte Augitporfyr og Syeniten. Foran i Fjordgabet derimod ligger alt dette lige i Havskorpen, Etagen 8, dernæst 9, dernæst Porfyr og Syenit. Den samme Bygning, som er opkonstrueret gjennem Skiensdalen, ligger i Fjordgabet med Taget i Vandet. Den er altsaa her sunket, den er ikke bortvadsket. ==" sne CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 3. 17 Saafremt ellers Erosion her skulde have arbeidet langs efter de blødere Bergarter, saaledes som man saa ofte paastaar, da skulde Sandstensetagen 9 og Syeniten rage frem, medens Fjorden skulde være netop, hvor Langesundslandet er, eller i det ovenfor til Sammenligning brugte Billede skulde første Streg mangle, og Tegnet være skrevet som et VW. Kristianiafjordens Gab ved Holmestrand aabner sig ved Mødet af 3 Sæt med Linier: Kristianialinien, videre Holmestrands- linien, som gjentages i den tværs gjennem Granit brudte Sørende Ekern (der ikke peger mod nogetsomhelst Vasdrags Løb), og en- delig det østgaaende Sæt, som ovenfor er omtalt, begyndende med Korsfjordene i Vikedal, og som her er mærket ved Laagendalens Vinkel mellem Elftelød og Tuft, videre ved Hillestad Vand og ved Gabets Linier mellem Rødtangen og Horten. Bygningens Dele ligge ogsaa her med Taget i Vandet. Holmestrands Øer ere de samme Kalketager, som hvile øverst oppe paa Fjeldranden over Drammen. | Mjøsens Form er grundet i disse hinanden skjærende Sæt: det store System gjennem Gudbrandsdal (S.0.) kastende sig mod Kristianiafjordens (N.S.), hvilket Møde giver Helgøens Spids, lige- som den samme Tilspidsning gjentager sig længer nord i Gud- brandsdal, videre i andre Sæt: et vest øst gaaende, som ytrer sig ved Randsfjords Nordende, Sperillens og Randsfjords Vinkler m. m.; herved afskjæres Helgø; endelig Spalten langs Skreia, yt- rende sig i Hurdals Sø og Korsegaardarmen. Øerne ere ogsaa her ikke Grundvolden af Bygningen i Land- skabet, men Taget. Etage efter Etage kan her følges. Den øver- ste Kalketage findes just i Helgø, og her just i et lavere Nivaa end omkring. Den samme øverste Kalketage nemlig, hvis Skaalrand dypper i Vandfladen (420) ved Øens Østside, ligger vestenfor i Toten omkring Stepperud 500" høiere (1370). Og den lille Holme i Vandfladen ved Helgøens Spids viser Lag, (Etagen 2—3) hvilke samme Lag østenfor i Stange ligge omkring 200' høiere end Mjøsen. Det Stykke Land altsaa, som er levnet midt i Mjøsen, viser, at Gabet er fremkommet ved forholdsvis Sænkning. 18 KJERULF. ET STYKKE GEOGRAFI I NORGE. Tyrifjords Gab hænger af flere Linier, let gjenkjendelige saavel i stort som i Detalj. Hovedformen ligner, saaledes som ethvert Kart viser, et skraat skrevet stort H, hvori Mellemstregen forestiller Gabet, medens de to Hovedstreger forestille Render eller Spalter, Tyrifjord i Vest, Stensfjord og Holsfjord i Øst, hvilke forbindes ved Gabet. Øerne i Gabet vise, at dette ikke er frem- kommet ved Erosion. Etage efter Etage stryger nordenfra (ind- til Mellemstregen), idet de stedse sænke sig. Øerne vise ikke Grundvolden af denne Bygning, ikke Grundfjeldet, ikke de neder- ste Etager, men hver paa sit Sted syner sig den Etage, som ud- gjør Taget i Bygningen, og dette Tag dypper i Vandfladen. Den vakre Kalksten (med de femdelte store Skaller, Pentamerus) vei- leder ypperligt i Nivaaerne. Ovenfor Stensfjorden (den øverste høiere Streg) ligger denne 6te Etage mindst 600' over Tyrifjord. Øer og Nes i Gabet viser den i Tyrifjords Nivaa. Paa lignende Vis sees i Frognø Etagen 4, som vestenfor 6 har en med den pa- rallel Udbredelse. Her er saaledes intet afrevet, thi det er Taget selv, som dypper i Vandfladen. Tyrifjordens Gab er fremkommet ved, at det nu manglende Stykke blev tilbage i Dybet. Linierne i denne Form H ere forresten: den venstre er Silur- formationens egen Grændse, som aldrig naaede længer ud mod Vest. Den høire er Porfyrens Mur, samt tildels de store Gangspalter, som ogsaa opskjære Kristianiadalen, saaledes som enhver Vandrer kan se, og saaledes som det geologiske Detaljkart viser. Disse her omskrevne Linier i Norge gjentages eller afløses af andre i Nabolandet Sverige, ligesom de igjenfindes i Havdyb- derne omkring Norge. Men det er ikke Hensigten med disse Linier at følge Forholdet udenfor kjendt Grund. Af de 3 hermed i Træsnit gjengivne Karter er det ene et al- mindeligt Oversigtskart. Det andet er en Skisse, tjenende til at ud- pege for Øiet de gjennem Landet skjærende Linier, hvilke alle ville gjenfindes paa Kartet som Fjord, Dal, Sø o. s. v. Det tredie viser paa samme Grund i mørkere Partier Landstykker, hvor Høiderne ere forholdsvis betydelige, og ved hvis Grændser Landet falder af. PL Pl. I. Ne Nye Oplysninger om Peder Claussøn. Af Dr. Gustav Storm. (Forelagt i Mødet 22 Sept. 1876). Peder Claussøn har i halvtredie Hundrede Aar været den li- terære Verden bekjendt som OQversætter af Kongesagaerne (Kbh. 1633) og Forf. af en meget lærerig ,Norges Beskrivelse* (Kbh. 1832). Der havdes dog ogsaa Ffterretninger om, at han havde forfattet en norsk Naturhistorie (historia Naturalium norvegicorum), som Ole Worm har benyttet i sin Afhandling ,, De mure norvegico*, men som brændte hos Thomas Bartholin paa Hagested allerede i 1670. I nyere Tid har man imidlertid fundet, at Peder Claussøns literære Virksomhed har strakt sig langt videre. Paa Stockholms kgl. Bibliothek opbevares et Lovhaandskrift, hvori findes den old- norske Text og dansk Oversættelse af K. Magnus Lagabøters Landslov, begge redigerede af Peder Claussøn, som en egenhændig Paategning') paa første Blad viser; endvidere har man i Kjøbenhavn ligeledes hans egenhændige Optegnelser om Tienden paa Agdesiden. Af Peder Claussøns egne Haandskrifter kan man ikke antage, at flere vil komme for Dagen. Rigtignux har Prof. L. Daae for- modet, at et Haandskrift af en Sagaoversættelse, som nu findes i det kgl. Bibliothek i Hannover, ved nærmere Undersøgelse skulde 1) Denne Paaskrift lyder saaledes: Anno Christj 1608 in Majjo haffuer ieg til it wenligt thienistachtigheds och tacknemmeligheds tegn forærit min kjære Herre Biscop, hæderlig och højlærd Mand M. Lavritz Claussen, och mine kjere Med- brødre her udj Stavanger boendis, med denne Lagbog: Bedendis ydmygelig, at den ringe tjeniste tagis til tack och i en god Mening: Peder Clavssøn egen hand, A*” ætatis 63. Vid.-Selsk. Forh. 1876. 1 2 G. STORM. NYE OPLYSNINGER OM PEDER CLAUSSØN. vise sig at hidrøre fra Peder Claussøns Haand'); men denne An- tagelse har vist sig at være urigtig. Dette Haandskrift har været laant til os i Christiania, og da samtidig Peder Claussøns Lov- codex befandt sig paa Udlaan i vort Rigsarkiv, kunde det kon- stateres, at det Hannoveranske Haandskrift intet havde med Peder Claussøn at bestille.” Derimod findes der paa det store kgl. Bibli- othek et Haandskrift, som giver nye og vigtige Bidrag til den Peder-Claussønske Litteratur; det er Haandskriftet No. 982 fol. i den gamle kgl. Samling, som efter Catalogen skal indeholde ,,no- get om norske Dyr og Fugle*. Bogen er efter en Paategning paa iste Blad skreven af en Bent Jensøn ,efter et Exemplar, som er laant af Her Offue Giedde til Tomerup* (den danske Rigsadmi- ral 7 1660) og har tilhørt en svensk (fransk) Adelsmand W. J. Coyet (1647—1709). Den indeholder først en Norges Beskrivelse og derpaa en norsk Naturhistorie, og man opdager snart, at begge skrive sig fra den listerske Forfatter. Norges-Beskrivelsen er des- værre ufuldstændig, idet det midterste Stykke fra Stavanger til Finmarken er bleven borte, men hvad der findes er saa meget værdifuldere. Vi have hidtil kun kjendt Peder Claussøns Beskri- '") L. Daaes norske Bygdesagn II p. 111. ?) Imidlertid taber Hr. Daaes Formodning ikke sin Interesse, thi han har derved henle- det Opmærksomheden paa en ny Sagaoversættelse fra 16de Aarhundrede. En Del af denne Bog udgjør nemlig et kortere Uddrag af Kongesagaerne fra Harald haarfagre til Olaf d. helliges Død, som hidtil ikke har været kjendt. Det er skrevet omkr. Aar 1600, men er tydeligvis Afskrift; det er for- fattet i Norge af en Nordmand og udført efter en endnu bevaret Codex, den saakaldte Bergs aböta bök i Stockholm. Det eneste Forhold, hvori det staar til Peder Claussøn, er at ogsaa han har benyttet samme Codex til Indskud i Kongesagaerne. Dog kan man ikke antage, at Uddraget er besørget af ham, dertil er det altfor afvigende fra hans Stil, og desuden viser det sig ved sin aabenbare Interesse for Legender og Mirakler at være forfattet om ikke af en Katholik, saa ialfald af en, der stod den ældre Tro nær, medens de øvrige Saga- oversættere fra l16de Aarh. stræber at udrydde af Norges Historie hvad der kunde minde for direkte om Helgentroen. Vi haabe, at naar det, som der har været Tale om, blir Alvor med Udgivelsen af Abbed Bergs Bog, ogsaa denne gamle Oversættelse vil blive taget med. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 4. 3 velse fra Worms Udgave, der er fuld af Feil; vi har derfor ikke med nogen Sikkerhed kunnet vide, om Bogen var udgaaet saa ufuldendt fra Forfatterens Haand, eller om Feilene er komne til se- nere. Det nye Haandskrift vil her være veiledende, og ved den nye Udgave, som længe har været paatænkt, af stort Værd. Alle- rede ved en løselig Gjennemgaaelse har jeg seet, at flere Feil i Udgaven kan rettes efter Haandskriftet, f. Ex. p. 14, hvor Gren- landsfylke siges at bestaa af ,Bratsberg Len med Tellemarken og Sigdal*, medens Hdskr. har ,Nommedal*; p. 12 Granafylke kal- des Hrænafylke o. s. v. Videre er Haandskriftet, hyppig fuld- stændigere end Udgaven, som synes at have udeladt baade En- keltheder og hele Kapitler. Saaledes har Hskr. et helt Indled- ningskapitel om Norges ældre Historie (p. 1), derpaa en vidtløftig Stamtavle over den norske Kongeæt (p. 3—38), men mangler til Gjengjeld, hvad der staar paa de 4 første Blade af Udgaven. Efter Stykket om Hornborg og Karlsborg tilføjes: ,Men Indbyggerne i denne Egn ere haarde og onde og ubarmhiertige besynderlige mod Fremmede, og iblandt andet ville di nødige laane Hus*, og denne Dom vidner ved sin Haardhed om, at dette Stykke er flydt fra Peder Claussøns egen Haand; ligesaa p. 81, hvor det foran Stykket om Robygdelag (Udg. p. 49) tilføiles: ,Det fierde Len udi fylket er Robygdelag, og er i gammel Tid saa kaldet, fordi de boede i Roelighed for Fienderne, baade for dem som giorde Indfald til Søs, oc for dennem som tillands gjorde Skade, thi Fienderne vilde ikke gjerne vove sig over det store oc lange Field og drage der ind til dennem; dertil vaare de altid et modvilligt Folk mod deris Øvrighed, saa at de vilde sidde fri for Skatt oc Skyld og Udbud: og Thelemarken som ligger østenfor var dem et Skjul og Forsvar, thi holde de ofteste venskab med Thelerne. Oc er her 4 Preste- gjeld udi o. s. v.* | Om Finmarken findes efter Kapitlet ,Om Sjøfinner i Besøn- derlighed* (Udg. 135) to hele Kapitler, som Udg. ikke kjender: -Om Finnernes Weideskab* og ,om Fieldfinner*, som give ganske ukjendte Beretninger om Finnerne. Den 2den Hoveddel af.Beskri- velsen, om Skatlandene, er i Haandskriftet fordelt Ne at først 4 G: STORM. NYE OPLYSNINGER OM PEDER CLAUSSØN. berettes (som i Udgaven) om Jæmtland, Herjedalen, Orknøerne og Færøerne, derefter Grønland (som mangler hele Ivar Baardsøns Fortælling om Gr.), derpaa følger Naturhistorien (som senere skal omtales), og saa- endelig Island. Ved Færøernes Beskrivelse faar vi vide, at ,dette efterskrevne om Færøers leilighed* har han ned- skreven i 1592 efter ,een Studenters Beretning, som var fød paa Ferøj, ved Navn Jacob Audensen*, og ved Island staar: , Denne efterfølgende Islands Beskrivelse haver (jeg) heden ved Anno Chri- sti 1580 sammenskreven, førend Arngrim Joenson skrev mod den- nem som usandt haver skrevet om Island; det var ønskendes at han vilde skrive alt det som sandt var og ret og værdigt at vide om hans fædernes land*. Denne Notits, som ikke findes i Udgaven, viser baade at Peder Claussøn tidligere end man ellers kjender har beskjæftiget sig med sit Fædrelands og Islands Historie, og tillige, at Forf. ikke stod ganske uden literære Forbindelser, idet han altsaa kjendte Arngrims Skrifter (Crymogæa, Hamb. 1609, eller ialfald Brevis com- mentarius de Islandia, Hafn. 1593). Dette vil en Udgave af det mærkelige Naturskrift ogsaa paa andre Steder dokumentere; af den ovenfor nævnte Stamtavle over den norske Kongeslægt f. Ex. fremgaar det, at han ialfald kjendte Biskop Foss's Stamtavler over danske og norske Konger, der gjør Dronning Gunhild til Datter af Gorm og Thyra.") | Af Udgaven har det hidtil været umuligt at komme til nogen Klarhed over i hvilken Del af Peder Claussøns lange Liv hans , Norges Beskrivelse" er forfattet; man har kun i Almindelighed seet, at den skrev sig fra hans Alderdom. Af Haandskriftet frem- gaar . det med Sikkerhed, at den er forfattet Aar 1611. I Udg. fortælles, at for 40 Aar siden var der mange franske Sørøvere i Nordsøen, hvorfor K. Kristian A. 1555 sendte sin Flaade op til 1) Denne Angivelse findes først hos Biskop Anders Foss, derpaa hos A. Huitfeld og Lyschander, men er ikke fundet i noget Olaskrift udenfor ,, Historia Norvegiæ*. Jeg tror heraf at have Ret til at slutte, at And. Foss har kjendt denne Krønike i et nu tabt Haandskrift. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 4. b Flekerø. Dette skulde altsaa være skrevet c. 1595. Men paa næ- ste Side (53) fortæller han at kunne mindes, hvad der skede for 60 Aar siden Aar 1553; dette skulde altsaa være skrevet 1613. Men i Haandskriftet staar paa første Sted ikke 40, men 56, hvil- ket giver Affattelsestiden 1611, og paa sidste sted staar ,heden ved 55 Aar siden* (uden Aarstal), hvilket med Udgangspunktet 1611 viser hen til Aar 1556) og dette er endda tidligt nok, da Peder Claussøn i 1556 kun var 11 Aar). | Peder Claussøns norske Naturhistorie er desværre ikke helt bevaret, thi af Afdelingen ,Fugle* findes kun et eneste Kapitel. Ved at meddele Kapiteloverskrifterne vil jeg kunne give den bed- ste Qversigt over Indholdet, og til Slutning lader jeg som Prøve følge Stykket om Sjøormen, der har sin store Interesse som det første Sted, dette grumme Skrækkebillede er nøiagtig beskrevet") Om alle Slags Djur som er udi Norrig. 1. Om Bjørnen. 2. Mere om Bjørnens Natur. 3. Hvorledes Bjørnen dræbes. 4. Om Hvide-Bjørnen. 5. Om Ulve. 6. Om Er- ven eller Jerven. 7. Om Ræven. 8. Om Lossen eller Gauben. 9. Om Maaren og Sabel. 10. Om Røssekatten. 11. Om Egern. 12. Om Svinsaxen, det er Grevling eller Brokken. 13. Om Rotter og Muus. 14. Om Lømmer eller Lemminger. 15. Om alle uska- delige Djur. 16. Om Elsdjur. 17. Om Hjorte og Hinde. Om Fiske. (Om adskillige slags Fiske som findes i Norrige og under Norriges Side). 1. Om adskillige Slags Hvale. 2. Om Hval-rav. 3. Om Hvals- veide. 4. Hvortil man bruger Hvalens Spek og andre Parter af hannem. 5. Om Sjø-ormen. 6. Om Rosmar og Sæle. 6. Om Sæle-kjøn. 7. Udi Grønlands Hav ere disse Sælekjøn. 8. Om Rosmar. 9. Om Helle-flønder eller Helle-fisk som kaldes paa Norsk Queide eller Hueide, og om smaa Flønder. 10. Om Rokker. 11. Om Støren. 12. Makrel og Makrel-størjen. 13. Om Sild. 14. Om Torsk. 15. Om det store Fiskeri udi Nordlanden Beskrivelse. 1) Jeg har ikke anseet det nødvendigt i denne Prøve at beholde Haandskriftets Orthografi, da den ikke er Forfatterens. 6 G. STORM. NYE OPLYSNINGER OM PEDER CLAUSSØN. 16. Om Lange. 17. Kollie eller Huilling. 18. Lysse eller Lyr- blege. 19. Hay. 20. Haa. 21. Haabrand og Humer og Haaskier- ding. 22. Brugde. 23. Quiver. 24. Quabso eller Negen Nøie. 25. Sjøkok eller Knude. 26. Bergylte Braastacken oc Høriaaderen. 27. Hummer. 928. Krabber. 29. Om Skielfisk. Om de Fiske som saa vel ere udi ferske Vande som udi det salte Hav: 1. Om den ædelig Fisk Lax. 2. Om Øredt og Blege. 3. Om Aal. Om Skovfugle. 1. Ørnen. Om Skove og Træ udi Norge. 1. Eeg. 2. Bøgh. 3. Fure eller Furretræer. 4. Gran. 5. Ask. 6. Skov-Abel (abild). 7. Alm. 8. Bjerk. 9. Aspetræ. Om Sjø-ormen. Den grummeste oc forfærdeligste Djur, som i Havet er under Norriges Rige, er Sjø-ormen; thi han overgaar alle Hvale med sin Grumhed og store Begjerlighed til at æde Mennisken; han er og meget sværere end Hvalene, saa at man kan ikke undrømme for hannem; han kommer og oven Vandet efter Folk, der som Hvalen gaar under Vandet; dertil agter Sjø-ormen intet om Bevergjeld, som en Part Hvale gjøre. Man kan og aldrig høre eller spørge, at nogen af de grumme Bæster bliver dræbt eller døde, og til med holde de sig og altid ind i Fjorde eller ret paa alfare Led, som man dagligen maa frem; han er dertil agtet at være et forgiftigt Djur, som ikke kan komme Men- nisken til noget Gavn, om han bliver veid og dræbt, men heller til Skade med sin onde forgiftige Lugt, og forgiver Mennisken og Djur, saa som det siges om en Sjø-orm som laa død funden. Men denne hans Ondskab mod Mennisken haver Gud og Naturen (i) nogen Maade forhindret og igjenholdet dermed at han ikke kan være oven Vandet uden det er saa blikstille Veir, at en Fjær ikke kan røres paa Vandet, og Solskin; thi strax det blæser at man kan see Vandet noget røres, daa maa han under igjen, og dersom man kan komme imellom Solen og hannom, da kan man undkomme, fordi han kan ikke see imod Solen. Hans Skikkelse er saadan, at han haver et stort Hovet, en Part som en passelig Jagt eller som en stor Baad; og saa ere di paa al CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 4. 7 deres lange Kroppe lige tykke som en Tønde, og en Part som et stort Vinfad og en Part møget tykkere, heden ved 10 eller tolv Alne om- kring; hans Lengde er forfærdelig og utrolig, thi de, som have seet nogen af dem, mene at di ere pogen hundrede Favne lang, og de største vel en halv Fjerding eller heel, dersom de vare udstrakte; thi han gaar altid i store Bugter, ikke neder paa Vandet som en Aal, men sætter sine Bugter op og ned i Vandet, hver Bugt en Favn høj over Vandet, og lige saa langt neder i Vandet, og kan og hartad be- lægge og overspænde en heel Fjord, som er en Fjerding over; han kan opløfte sit Hoved over Skibene og tage Folkene deraf, og smaa Jagter og Baade slaar han sønder og æder Mennisken, som i ere; dog haver han ofte tagit folk af Baade at der intet Vand er kommen i Baaden. Han haver sit Tilhold i dybe Fjorde, sønderlig der som fersk Vand løber ud, og store Elve der som Lax gaar i; om Sommeren drager han ud paa store Fjorder og lægger (sig) i Veien for Folk, at han kan forraske og opsnappe dem, naar Veiret er stille, men udi aabenbare Hav kommer han sjelden og daa ikke langt fra Landet Og ere disse stadelige Djur eller Fiske ikke sønden eller østen for Jederen, i Norrig, uden i det store Vand Mjøs paa Hedemarken som er 14 norske Mile langt og nogen hundrede Favne dybt paa somme Steder; der skrives og siges at være en stor Orm som lader sig see hos en Ø i samme Vand, dog ikke oftere end Herreskiftning eller stor Forandring skeer udi Riget, hvorfor jeg ingenlunde troer at det er en naturlig Orm, uden han bliver oftere seet; han siges at være 50 Alne lanr, og er seet ikke mange Aar forleden. Men (i) de Fjorde indenfor den Ort Stavanger ere mange af samme Orme, og lader sig ofte see paa Fjorden '/, Miil eller en Fjerding fra Byen, stundom 2 eller 3 tilsammen paa een Tid, og lige- saa allesteds paa andre store Fjorde indtil Bergen, og siden indtil Findmarcken nordost i Riget. Det er skeet, at di som have faret af de fjorder, Sjø-ormen er udi, haver taget Knubbe og Fjerdinger og smaa Bimple med i Baaden at kaste ud for hannem. En Part kastede og ud Tofter og Tiljer af Baade, saa møget løst er, og andet som de have at føre, at de kunde komme til Landet den Stund, han alt sønder slaar, men det er ikke at lide paa, thi det lykkes ikke altid. Somme bruger og Bevergjeld og lægge det i Vandet i Baaden og øse det saa ud, men det er ikke heller at lide paa. Mange er og undkomne, at de ere komne imellom Solen og han- nom, og haver da saa lenge roet imod Solen og undkommet, fordi 8 G. STORM. NYE OPLYSNINGER OM PEDER CLAUSSØN. han ikke kan see imod Solen, eller det er imellom Solen og hannom, naar den skinner klar, uden han er den saa nær at han hører Ljud af dennom eller deres Aare rör, at han der efter kan forfølge dem. Der kunde ikke komme nogen paa Sjøen og derfor heller ikke boe paa disse Øer ved Sjøkanten ved Vestersiden i dette Land, dersom dette grumme Djur kunde altiid være oven Vandet. Men nu haver Gud ved Naturen formenet hannom det, at han aldrig nogen Tiid er oppe i Vandet, uden det er blikstille Veir og klar Solskin, thi naar Vinden blæser noget lidet, saa maa han være under igjen, og kan ikke være oppe i Vandet. Det er vel sagt, at en Skipper paa it af Kongens Skib skulde for nogen faa Aar siden have seet saadan en Orm udi Flekkerøen, en Aften silde om Sommeren udi godt Veir, men det kunde vel være noget andet Spøgeri, som ofte giver sig tilkjende under Norriges Side, fordi at Sjø-ormen er ikke gjerne over Vandet længer end Solen bøier til Nedgang, mod Aftenen, og er under Van- det % eller 3 Timer førend Solen bjerges, i hvor stille det end er. AÅarsagen hvorfor han ikke kan holde sig her østen for Lindes- nes mener jeg disse at være, for Vandet er ikke her saa dybe, og Fjorde er ikke heller saa store og mange og ei heller saa fiskrige, som der nord i Landet, og til med fryse Fjorden og Havet her øster for Lindesnes, hvilket aldrig skeer der nord i det dybe og salte Hav og Fjorder; derfore ere og ikke mange Slags store Hvale her under Landet som i Nordlands Hav. Og derfor begaver den almægtige Gud hver Ort og Land med sin besønderlig Art og Slags Fisk og Djur i Vandet og paa Landet for de Aarsagers Skyld, som for os ere skjulte, at vi skulde bekjende hans guddommelige Visdom og Godhed. Dog haver Sjø-orme været seet uden for Soknedal paa denne Side Eigersund faa Aar siden, og ligesaa i Rossfjorden strax vesten for Lindesnes og nu nyligen Anno Christi 1598 udi Trumme-Sund paa Agdesiden; men de haver ikke lenge blevet der, jeg tænker at de haver givet sig nord i Havet. Til Peder Claussøns Skrifter maa endelig regnes en kort Grøn- lands Beskrivelse — fuldstændigere baade end Udgaven og Haand- skriftet —, som allerede var trykt i forrige Aarhundrede, men hid- til ikke har været henført til sin rette Ejermand. Udgiverne af sMinerva* (1787, 4 0g 1788, 1) gjør opmærksom paa en latinsk Paa- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 4. 9 tegning (ved Slutningen), hvorefter denne Beskrivelse ,er tilsendt en unævnt Cantsler, rimeligvis i Anledning af de ved Christian d. 4de foranstaltede Grønlandske Opdagelsesreiser*, men har enten ikke lagt Mærke til, at Forfatteren navngav sig eller ikke gjenkjendt ham i den latinske Forklædning. Der staar nemlig: S(alutem). - Nobilissime ac magnifice D. Cancellarie, si has nugas lectu indignas reputaveris, v(estræ) Magn(ificentiæ) ut igni mox per Magn(ificen- tiæ) Vest(ræ) puerum aut servum tradantur, submisse et quam hu- millime oro obsecroque. Deo optimo Maximo V(estram) Magnif- (icentiam) perpetuo commendo, v(estræ) Mag(nificentiæ) Servus, Petrus Nicolaus. Der skal vel snarest læses Petrus Nicolai 2: Peder Claussøn. Dai disse Stykker ogsaa Erik Walkendorfs Kursforskrifter forekom, formodede Finn Magnusen,') at Stykkerne vare ,copierede efter Walkendorfs eget Haandskrift*; de indehol- der nemlig aldeles rigtige Opgifter om det gamle Grønlands Be- liggenhed (Eriksfjorden, sub 61 gradu, sydvest paa Landet), og om disse kunde hævdes for Walkendorf, kunde han endvidere formode, at ,denne originale Notits — kan være bleven meddelt af en Biskop eller Klerk paa Garde, da Gradmaalingen allerede har været be- kjendt paa Island paa den Tid, Rimbegla og Blande affattedes, fra det llte (!) til det 14de Aarhundrede*. Imidlertid mangler denne ,,originale Notits* netop i alle andre Afskrifter af Walken- dorfs Kursforskrifter, hvoraf dog nogle ere ældre end Peder Claus- søn. Det er ogsaa ellers netop særeget for Peder Claussøn, at han ved virkelig Besked om Grønlands Vesterbygd og Østerbygd; han ved, at Østerbygden ikke maa søges østenfor Grønland, som man endnu i Fredrik d. 2dens Dage gjorde, og for ham er det derfor muligt at kunne angive Eriksfjordens geografiske Belig- genhed korrekt. Stykket om Grønland stemmeri det hele vel dels med Udgaven og dels med Haandskriftet, idet det som hint har optaget Ivar Baardssøns Skildring af Grønland og som dette kjen- der den ældre Kursforskrift, der er laant fra Olaf Trygvesøns Saga (Bergsbok); endvidere optager det, som nævnt, Erik Walkendorfs ') Grønl. hist. Mindesm. III 486. | 10 Ga STORM. NYE OPLYSNINGER OM PEDER CLAUSSØN. Instrux med enkelte originale Noter samt til Slutning 3 længere Tillæg, som fortjente at trykkes. I det første af disse fortæller han, at medens Nordlys før kun kjendtes fra det nordlige Norge, blev det ,udi minBarndoms Tid heden ved 1550 først seet af dennem som boer i den syndre part aff Norrig*, hvilket gjør Peder Claussøns Forfatterskab yderligere utvivlsom. I det andet Tillæg slutter han sig til Arild Huitfeldts Mening i Bispe- krøniken (udg. 1604), at Grønland først i 15de Aarh. tabtes af Syne og fremfører Grunde derfor; i det 3die paaviser han, hvad der egentlig menes i de gamle Skrifter med Grønlands Vesterbygd og Østerbygd, og at man i Østerbygden maatte søge de norske Grønlænderes Efterkommere, medens Vestgrønlænderne maatte være ødelagte af Hedningerne eller ialfald blandede med dem. Der- næst fremsætter han den sædvanlige middelalderske Lære om at Grønland var landfast med Rusland og Bjarmeland, men er des- uden ogsaa sikker paa, at det i Vest og Sydvest ,strecker op til Americam*. Han synes — som rimeligt — ikke at have havt fuldstændig Klarhed i disse endnu dunkle Forhold, hvor gamle geografiske Fordomme kjæmpede med nye Erfaringer; til Slutning tilføjer han nemlig: Apud Chronologos duæ provinciæ Grönlandiæ ut novit D. Cancellarius notantur. Una quæ Regibus Noruegiæ semper subdita fuit, cum habitabilis adhuc esset. Altera quæ pars Americæ existimatur (dette passer bedre paa det første), a Novi- ciis Cathei nominatur aut Nova Cymbla (2: Novaja Semlja) et cum Ruthenis commercia habet. Nec illam Regibus Norvegie unquam subjectam existimo, quamvis quidam nautæ ex nomine errant. Sed D. Cancellario et prudentioribus sua judicia intacta relinquo*- Den Kansler, Peder Claussøn har sendt sit Skrift til, er aaben- bart Kristian Friis, og Tiden, da det skede, har været efter 1604 (da Huitfeldts Bispekrønike udkom), men før 1606, da Jens Bjelke (som. Skriver i Cancelliet) skrev sit Digt om Grønland, hvis Iste Kapitel er en Bearbeidelse paa Vers af Peder Claussøns Skrift; dette indtraf altsaa samtidig med Grønlandsreiserne, Om det har havt nogen Indflydelse paa disses Retning, skal jeg ikke kunne sige med Vished; men det synes rimeligt, at det kunde have ial- 3 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 4. 11 fald styrket Tilbøjeligheden til at søge Grønland ad den rette Vei. Medens nemlig endnu 1577 Regjeringen kunde understøtte et For- søg paa at finde Grønland ved Hjelp af en Russer fra Kola, som altsaa kjendte Veien enten til Spidsbergen eller Novaja Semlja, og i Aarene 1579—81 lod sine Expeditioner gaa nordenom Island, søger Expeditionen i 1606 den rette Vei søndenom Island og Cap Farvel, og om end Frobishers og Davis's Opdagelser her har givet Retningen, kunde en litterær Oplysning som den, Peder Claussøn gav, heller ikke være afveien. Vist er det imidlertid, at man se- nere lod disse Oplysninger ligge og endnu i 2 Aarhundreder søgte Østerbygden paa Grønlands Østkyst, og først Graae's Undersøgel- ser paa Grønlands Østkyst i 1829—31 har vist, at Undalspræsten fra sin Præstegaard vidste bedre Besked end mange senere Op- dagere. | Bruk ser GR ne LG rer ås enDik Mare på ver jp bg MER ukaye Å vat ror9dabige dk nøtt i «kle Gr PE sørobibetpet gttla EN ETTE eg Lak 197 alge anbe al É ol tl | | | Ag Å orfalelrs le høåd ug F faaednl) 900 150: 16080 potet 0 pkaadel ret Sø tå bilsstkiet Sb gav Båstad SR te ; 919897 T909 Tb AS TD uHDAS ao SR 45! einar per I fyl Å 4 Sp SOHO Ansptd Jan f Å Lid såre kirers Arig Må ldertgi! DØDE 78 JANE Bd Lå -958 BE ofl 20 ha: SO Sad Go fk 9 hata sed stake å NET! Om et Fund af 19 Mynter fra Harald Haardraade paa Gaarden Thjore i Haalands Præstegjæld paa Jæderen. Af Bredo Morgenstierne. I Aaret 1874 fandtes de nedenfor beskrevne 19 Mynter af Christian Olsen Thjorevolden paa Gaarden Thjores Grund i Haa- land ved Bortrydningen af en Ansamling Stene, der laa paa en fra Jordsmonnet opstikkende liden Fjeldknaus. Mynterne, som nu opbevares i Bergens Musæum, ere af det almindelige Slags, som man tilskriver Harald Haardraades senere Udmyntning.!') ') Nærværende Mynter fandtes ikke langt fra det Sted paa Husmandspladsen Slet- heids Grund, hvor man i 1866 fandt de i Kristiania Videnskabs-Selskabs For- handlinger for 1868 Pag 87 fr. beskrevne væsentlig engelske Mynter fra Æthelred den 2den, Toldinspektør Schive har i denne Anledning gjort mig opmærksom paa, at man kunde antage, at den samme Mand, der i 1017—1020 nedlagde hine engelske Mynter, eller en af denne Mands EFfterkommere kan have ned- lagt Haraldsmynterne. Noget lignende kan tænkes at være Tilfældet med de to Brøholtfund af 1827 og 1867, hvor Findestederne kun ere fjernede ca, 200 Fod fra hinanden, og hvor det første Fund bestod væsentlig af Mynter fra Magnus den Gode, Æthelred, Hardeknut og enkeltå af Edward Confessors tidligste Præg samt flere tydske, og det senere Fund af Mynter vistnok væsentlig fra samme Tidsrum, men dog idetheletaget noget yngre, saaledes kun én norsk fra Harald Haardraade, nogle faa Stykker antagelig fra Magnus den Gode, særdeles mange af Svend Esthridsens tidligere, af de engelske mange fra Edward Confessor at alle hans Typer samt mange slidte tydske. Ogsaa Professor Dr. Holmboe udtaler i sin Beskrivelse af det sidste Fund 1 2 B. MORGENSTIERNE. OM ET FUND AF MYNTER PAA JÆDEREN. Fundet giver saaledes ikke noget væsentlig nyt Bidrag til Opkla- relsen af de dunkleste Perioder i vor Mynthistorie, men har desuagtet en betydelig numismatisk Interesse. For Mynternes Henførelse til Harald Haardraade kan der idetheletaget henvises til de vægtige Grunde, som af Schive ere anførte herfor,') hvilke Grunde ialfald forsaavidt støttes ved dette Myntfund, som denne Myntrækkes norske Oprindelse bliver desto sikrere, jo flere der findes af de til den henhørende Mynter paa forskjellige Steder her i Landet. Foruden herved har ogsaa Fundet stor Betydning ved at mangfol- diggjøre Rækkens mange Variationer, idet ikke en eneste af disse 19 Mynter fuldstændigt stemmer overens med de i N. M. Tab. II, 28— 42 og paa Tab. III optagne Mynter. Det er idetheletaget eien- dommeligt for denne Myntrække, at der næsten ikke er fundet mere end et Exemplar af hver Variant”), hvad der synes at tyde paa en betydelig og skjødesløs Udmyntning, Mynternes Lødighed og Vægt svarer nogenlunde til de tidli- gere bekjendtes. De Mynter. som have kunnet undersøges, ere fra 7- til 9-lød., hvilket saaledes stemmer med disse Haralds slette Penges antagelig normale Gehalt af 50%, Sølv. Hvad Vægten angaar, er denne tilsyneladende noget mindre, end den skulde være, og end Vægten af de tidligere bekjendte Mynter af samme Sort. Naar de 6 mest ufuldstændige Stykker ei medregnes, bliver de øvriges Middelvægt nemlig kun 0.7194 franske Grammer (12.6 Æs), altsaa noget mindre end den norske Vægtpennings Vægt: 0.8992 Grammer (= 15.75 Æs == /319 norsk Mark, som holdt 215,81335 Grammer eller 3780 Æs). Men man maa her lægge Mærke til, at de fleste af disse Mynter ere stærkt oxyderede og i Kristiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1868 Pag. 194 ff., at det ei er usandsynligt, at samme Mand kan have været Eier af begge de nedgravede Summer. | ') Norges Mynter i Middelalderen Pag. 26 fr. % En mærkelig Undtagelse herfra danner dog de 8 aldeles lige og aldeles uslidte Exemplarer af en Mynt af denne Række, som bleve fundne sammen med et Par andre Myntstykker paa Stange Kirkegaard paa Hedemarken. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876.. No. 5. 3 tildels beskadigede i Kanterne ved deres Henliggen i Jorden i 800 Aar. Middelvægten af de 10 bedste bliver allerede 0.7736 Grammer (13.55 Æs), og af de 3 Mynter i Fundet, nemlig No. 14, 15 og 18, som ere fuldt ubeskadigede og klangfulde, er Middel- vægten endog lidt over den normale eller 0.9306 Grammer (16.3 Æs). Paafaldende og visende Udmyntningens Skjødesløshed er den store Forskjel i de enkelte Mynters Vægt. Medens saaledes No. 18 veier 1.142 Grammer (20 Æs), veier No. 16, som dog synes temmelig ubeskadiget, mindre end Halvparten eller kun 0.5567 Grammer (9.75 Æs), uden at det her kan være Tale om, at den ene af disse Mynter skulde repræsentere en dobbelt saa stor Værdi som den anden. Saadanne Tilfælde lærer Numismatikeren, hvor forsigtig man maa være i sine Slutninger, hvor ei et betydeligere Materiale til Sammenligning foreligger. Hvad nærværende Mynters Præg angaar, er dette overens- stemmende med de paa N. M. Tab. II og III fremstilledes, uden at dog, som ovenfor nævnt, noget Stykke nøiagtigt stemmer med nogen af de der optagne. At Adversfiguren maa forestille Brystbilledet af et Menneske synes klart", da de fleste af disse Figurer ere forsynede med Attributerne Scepter og Skjold, og de, med hvilke dette ikke er Tilfældet, ei ere ufuldkomnere eller mere barbariske end hine. Reverserne have alle det dobbelte Kors og alle med Undtagelse af Runemynterne No. 1 og 2 den indre Ring. For- øvrigt henvises med Hensyn til Typens nærmere Forklaring til Schives Beskrivelse af Stangefundets No. 1 i Chr.ania Videnskabs- Selskabs Forhandlinger for 1873, Pag. 344 ff. Alle de 19 heromhandlede Mynter høre til de raaest forar- beidede af den hele Række; dog er ogsaa den indbyrdes Forskjel i denne Henseende temmelig betydelig, hvad man let ser ved at sammenligne f. Ex. No. 14 og 15 med hinanden. ') I ,Norges Mynter i Middelalderen* Pag. 26 antages Muligheden af, at Advers- figuren paa enkelte Stykker af de til Rækken henhørende kunde forestille Ho- vedet og Halsen af en Hane, 1* 4 B. MORGENSTIERNE. OM ET FUND AF MYNTER PAA JÆDEREN. Jeg gaar herfra over til Beskrivelsen af de enkelte Mynter i Fundet. 1. Adversens uredige Omskrift er: w SAT NO] Reversens Qmskrift med Venderuner antages at skulle være: NIAKRY Ki SKANN | I Overensstemmelse med de øvrige Runemynter af denne Slags og med lignende Reverslegende maa man antage, at Slutnings- runen F er feilskaaret for Å ligesom paa N. M. Tab. II, No. 36 og 37, samt at den fuldstændige Indskrifts næstsidste Rune å (s) er bleven udeglemt, saa at Legenden ogsaa her skulde være: Gunar a Moathisa'"). Stregen med de to Punkter ved Ind- skriftens Begyndelse tjener blot til at betegne denne. Runen R ligner paa Mynten et latinsk H; men det maa antages, at den øverste Runding ei er kommen med paa Blanketten, lige- som heller ikke mere end den nederste Halvdel af den fore- gaaende Rune Å kommer tilsyme. Myntens Typ er temmelig overensstemmende med N. M. Tab. II, 30. Dens Vægt er 0,57 Grammer (10 Æs), og den synes at være 8-lød. Adv. Omskrift som paa No. 1. Rev. Runeomskrift skal sand- synligvis gjengive samme Indskrift som paa foregaaende Mynt; tydeligt fremtræder kun Runerne |d. Mynten, hvis Typ ogsaa kan sammenlignes med N. M. Tab. II, 30, er brudt og ufuldstændig. 1) Uden at indlade mig paa noget Forsøg paa at forklare Betydningen af det dunkle Myntsted: Moathisa, skal jeg kun til Bestyrkelse for, at dette Ord virkelig skal betyde Myntstedet, og at Omskriften ei som forsøgt (N. M. Pag. 28, Not. 3) kan opløses saaledes: Gunar a Mo a thisa (Gunar paa Mo eier disse), gjøre opmærksom paa de to Punkter, som paa nærværende Mynt saavelsom paa flere andre af denne Slags findes paa hver Side af Stedspræpositionen, og som synes at vise, at den følgende Del af Runeindskriften maa danne et sammen- hængende Ord, da her ingensomhelst saadan Adskillelse findes. p ) 10. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 5. 5 Af Adv.” Omskrift sees: o+ TT meme -0OX. Rev.” Omskrift dannes foruden af et Kors for hver af Dobbeltkorsets Ender af Ringe og Halvmaaner. Typen ligner meget N. M. Tab. II, 37; Mynten er ufuldstændig og veier ca. 0,5 Gr. (9 Æs). Foran Adv. Figur sees: ++ 0. Paa Rev. er der et Punkt i den ene af Dobbeltkorsets Vinkler. Af Omskriften kan sees: IX10[|o[|-+--- | Typen cfr. N. M. Tab. III, 19 og 20. Mynten er ufuld- stændig og veier 0.73 Gr. (12.75 Æs). Bag Adv. Figur sees: |0. Rev. Omskrift er foruden et Kors ved hver af Dobbeltkorsets Ender: —( »X))O(C::: Typen cfr. N. M. Tab. III, 23. Vægten er 0.57 Gr. (10 Æs). Af Adv." Omskrift sees: + += || +, og som Omskrift paa Rev. kan læses: + )[|O —--- I1(1. Muligens har der været en Ring eller Halvmaane i den ene Korsvinkel. Typen cfr. N. M. Tab. III, 26 og 27. Stykket er meget ufuldstændigt. Af Adv." Omskrift er kun et Kors, en Streg og en Ring syn- lige. Af Rev. Omskrift kan sees: [|:--—-- «| +[0. Typ omtrent som foregaaende. Stykket er ufuldstændigt og veier kun ca. 0.45 Gr. (8 Æs). Adv.” Omskrift: |—| III—1|. Rev." Omskrift bestaar for- uden af et Kors ved hver af Dobbeltkorsets Ender af Streger og Halvmaaner. Typ cfr. N. M. Tab. III, 28. Vægt 0.63 Gr. (11 Æs). Adv.” Omskrift: |- 4+0++. Rev. Omskrift foruden et Kors ved hver af Dobbeltkorsets Ender af Ringe og Halv- maaner. Typ som foregaaende. Vægt 0,68 Gr. (12 Æs). Stykket synes 8-lød. Adv." Omskrift: |--—-- o-—|[| -)—. Rev” Omskrift synes at være den samme som paa foregaaende No., med hvilket idet- heletaget Mynten er saa overensstemmende, at det kunde være Spørgsmaal, om de ikke ere slagne med samme Stempel. SE 12. 13. B. MORGENSTIERNE. OM ET FUND AF MYNTER PAA JÆDEREN. Dette Stykke er meget ufuldstændigt. No. 7—10 have alle en Ring foran og for No. 9—10's Ved- kommende ogsaa en lignende over og bag Adversens Figur, hvad der ei findes paa de i Myntværket optagne af lignende Typer. Adv.” Omskrift: o—- - += —. Rev. Omskrift foruden et Kors ved hver af Dobbeltkorsets Ender: ++) )O((X))—. Mynten veier 0.74 Gr. (13 Æs). Denne Mynts Adverstyp, hvortil No. 12, 15 og 16 slutter sig, er dette Funds selvstændigste, idet den ei vel kan hen- føres til nogen af de i Myntværket optagne Hovedtyper. Ad- versens Figur, som har mest Lighed med N. M. Tab. III, 23, er her vendt mod høire og har Sceptret staaende opreist foran sig samt er nedentil forsynet med 2 med Perler eller Nagler helt eller delvis udsmykkede Buestykker, hvoraf vel det ene skal forestille Skjoldet og det andet den muligens pantsrede Klædning '). Adv.” Omskrift: 0 — 0 <. Rev." Omskrift: + —9 — ) + ++ «Q 1 —). Typ som foregaaende. Stykket er noget beskadiget, veier kun 0.54 Gr. (9.5 Æs) og synes 9-lød. Adv.” Omskrift: —(—o0(0 —. Rev. Omskrift bestaar for- uden af et Kors ved hver af Dobbeltkorsets Ender af: )o) 4 Gange gjentaget. — Grunden til, at ikke i Overensstemmelse med det her udtalte Mynterne paa Pladen ere ordnede saaledes, at No. 13 og 14 ere stillede foran den sammen- hørende Gruppe 11, 12, 15 og 16, er den, at Lithografen har ordnet Mynterne efter en i sin Tid af Toldinspektør Schive foretagen Numerering, hvor Myn- ternes Henførelse til de i Myntværket optagne Typer er lagt til Grund, Ved denne Henførelse har nemlig Schive slaaet Mynterne No. 11—16 sammen til en Gruppe, som han sammenligner med N, M, Tab, III, No. 30, fra hvilken dog, som det sees, de 4 ovenomhandlede Mynter i de væsentligste Punkter ad- skille sig. pg | " 74 8 " dd E å å % CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876: No. 5. 7 Typ cfr. N. M. Tab. III, 30, med hvilken Reversen er fuld- stændig overensstemmende. Vægt 0.63 Gr. (11 Æs). Synes kun at være 7-lød. 14. Af Adv." Omskrift sees kun et Par Streger. Rev. Omskrift indeholder foruden et Kors ved hver af Dobbeltkorsets Ender: OO0 --== ER DE Typ omtrent som foregaaende; Arbeidet er yderst raat. Mynten veier 0.77 Gr. (13.5 Æs) og synes 9-lød. 15. Som Omskrift paa Adv. findes kun to Streger. Rev." Omskrift foruden et Kors ved hver af Dobbeltkorsets Ender: NERE Typ. omtrent som No. 11. Vægt 0.885 Gr. (15.5 Æs). Mynten, der er 9-lød., er kanske Fundets bedst vedligeholdte, og dens Vægt er, som det sees, næsten ganske overensstem- mende med en Vægtpennings. | 16. Dette Stykke kan antages slaget med samme Stempel som det til No. 11 benyttede. De tilsyneladende smaa Forskjel- ligheder kunne vistnok med Grund tilskrives Slid og Oxyda- tion, og paa den anden Side tale enkelte smaa Overensstem- melser i tilfældige og uvæsentlige Træk, som f. Ex. i den lille opadgaaende Streg ved Skjoldrandens Sammenstød med Adv. Figur for, at samme Stempel har været benyttet. Det be- mærkes, at Reverserne af Lithografen ere stillede forskjel- ligt, saa at Overensstemmelsen i Omskriften ei strax falder i Øinene. Vægt 0.56 Gr. (9.75 Æs). 17. Af Omskrift paa Adv. findes kun en Streg og en Ring bag Figuren. Rev. Omskrift: +— »*<0|[0+0[010. Typ cfr. N. M. Tab. III, 31, med hvilken Adv. er tem- melig overensstemmende. Mynten veier 0.67 Gr. (11.75 Æs) å og synes 7-lød. 18. Adv. mangler Omskrift. Rev.” Omskrift: Ga VEE 8 19, B. MORGENSTIERNE. OM ET FUND AF MYNTER PAA JÆDEREN. Præget er meget raat og afviger betydeligt fra foregaaendes ved Adv.” Mangel af Scepter og i Stedet derfor 3 i Trekant stillede Streger samt ved de 3 store paralelle Buestykker forneden. Mynten er usædvanlig tyk, og Blanketten har været næsten firkantet. Stykket har den betydelige Vægt af 1.14 Grammer (20 Æs). Adv. mangler Omskrift. Rev." Omskrift: DE OG ES sø JG Typ cfr. N. M. Tab. II, 31. Mynten veier 0.97 Grammer (17 Æs) og synes 7-lød. Til Beskrivelsen af de 19 paa Gaarden Thjore fundne Mynter føler jeg sluttelig Beskrivelsen af 3 Mynter, som af Hr. Profes- sor Rygh i Sommer bleve indkjøbte i Stavanger, uden at Sælgeren formaaede at angive Findestedet nærmere, end at de vare fundne paa Jæderen. Mynterne, der alle tre henhøre til de antagne Ha- raldsmynter, ere nu indlemmede i Universitetets Myntsamling. Da disse Mynter henhøre til en anden og muligens ældre Hovedtyp end Thjorefundets Mynter, kunne de ei antages at være en Efter- høst af dette samme Fund. 1. Adv. Omskrift: |----- ol+1dl i lel- Rev.” Omskrift: EFIC +WNWI---- ro, Typen er meget overensstemmende med N. M. Tab. II, 28, dog findes Halvmaaner i to af Rev. Felter ligesom paa ibid. Tap: 1 4] Rev." Legende maa antages at have Indskriften paa N. M. Tab. II, 28 og 29: FEFRIC +MOT]| til Forbillede. Myntens Vægt er 0.856 Gr. (15 Æs). Af Adv.” Omskrift sees kun Begyndelsen: i4 == Rev." Omskrift bestaar, saavidt sees kan, af Kors og Streger. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 5. 9 Typen ligner meget foregaaende Stykkes, hvorfra det ad- skiller sig ved et meget fremskudt perlebesat Skjoldstykke paa Adv. Figur, ved dennes Mangel af Scepter og ved Man- gelen af Halvmaanerne i Rev. Felter. Paa Grund af Revers- legenden, som ei frembyder Bogstaver, maa dog Mynten nær- mest henføres til Gruppen N. M. Tab. III, 33 til 43, hvorfra dog dens Advers som berørt adskiller sig ikke saa lidet. Ad- versomskriftens 2 første Bogstaver kunne, saaledes som de vise sig paa Mynten selv, nok betyde HA, hvad der jo vilde have væsentlig Betydning for hele denne Myntrækkes Henførelse til Harald Haardraade. Dog er dette altfor usikkert, til at noget kan bygges derpaa. Mynten veier 0.97 Gr. (17 Æs). Disse 2 Mynter have Betydning som sammenknyttende de forskjellige i Myntværket repræsenterede Typer henhørende til denne Myntrække. Saaledes forbinder No. 1, N.M. Tab. II, 28 og 29 med sammes Tab. II, 41 ved Reversfelternes Halv- maaner og med sammes Tab. II, 42 og Tab. III, 1 til 4 ved Bogstaverne og de bogstavlignende Tegn i Rev.” Omskrift. Ligeledes forbinder No. 2 de nævnte Typer med Gruppen N. M. Tab. OI, 33 til 43, med hvilken den har Karakteren i Reverslegenden tilfælles. 3. Denne Mynt synes fuldstændig overensstemmende med N. M. Tab. III, 8, naar undtages nogle smaa Afvigelser i den ure- dige, tildels af Runer bestaaende Reverslegende. Af denne kan sees: RIFIP4------ NIRV. Mynten er noget slidt og veier 0.656 Gr. (11.5 Æs). Alle tre Stykker synes at være omtrent 10-lødige eller mu- ligens endnu lidt bedre, hvilket omtient svarer til den af Schive i Myntværket angivne Lødighed for Mynterne af denne Typ. —— 8 ——— på Hår er » KP at HD at hå fr HA sol Aa lir Fv Fed dd på PIE | apir pae Båt Ma pg Heen mo2 Neteg. | ls ennå BS) des? mil 159KGOE dra dk | åykd SU of 18P høvi. AH: sbytsd dun splap 9 å ET Eit Kaloomnali eds M-oadeh slap fyl erindrer pil ea in Lid 9 rear 108 ig 9306 * 4 900 pr 0 PE et BLq15D: 20gytd I AGR) 10 100 4sfov nd Eg 2 Å hs KAD 9LNAt OK ai rd: é SVR d dd hk 588 he ar på ry | Mr KA så EK hi Eg Av gs HArT shossdasasarger Jalta -ogilføj tg] 1iørot aapbalene! steg Dan DR SE samma) HD er: 107 I dåT 29iMiråa bøn på: 19ii ahustigilvstapde Sp go sitiøvalegt Er arie bag 19091 Glpvsa db Sok as kidøet OE Fs] fønodeus Å 160 osb sodlivd hø På HriBE TE SØT Mr ed å *Motlsllip: 85 ni stgdn 256lhap fhøtt » Fr. 5 brøpndasd Ed fa EE VærEn: | 19197 90. ohm, frøv Sagen va: øy dato Jolla 19 Vid 40) husdgihodl at 3 pl PR å * å å rå Ki HER m- er * Å Om Slægterne Latrunculus og GCrystallogobius. Af Robert Collett. (Meddelt i Mødet den 3dic November 1876). (Hermed 2 Plancher). Allerede tidligere har jeg i Selskabets I'orhandlinger havt Lej- lighed til at berøre den ejendommelige Gruppe af vore Gobiider, der foruden ved sit Legemes næsten fuldkomne Transparents afvige fra den typiske Slægt Gobius ved bestemte Forskjelligheder i Skjæl- - beklædning, Finnernes og Legemets hele Bygning". Da den nævnte Gruppe i flere Henseender frembyder Interesse, vil jeg her med- dele Resultatet af de senere Undersøgelser, som jeg har kunnet anstille paa den for disse Former særdeles gunstige Localitet, Christianiafjorden. Af disse Undersøgelser fremgaar: 1) at den middelhavske Latrunculus pellucidus (Nardo), den scotske L. albus (Parn.) og den scandinaviske L. stuwitzii (Diib. & Kor.) alle ere en og samme Art; | 2) at de fuldt udviklede Hanner af saavel Latrunculus pellu- cidus, som Orystallogobius milssomi have en fra Hunnen fuldkom- men afvigende Bygning af Tænderne og Kjæverne, hvilken hos den førstnævnte Art først udvikles under Legetiden; 3) at Hunnen af Orystallogobius milssonti har flere af Finnerne rudimentære, ligesom Rognsækken hos denne Art strækker sig langt bagenfor Anus langs Grunden af Analfinnen. !) Slægten Latrunculus, Ginth., og dens nordiske Arter (Forh. Vid.-Selsk Chra. 1872. p. V)- Vid.-Selsk. Forh. 1876. 1 2 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. Saavel Slægten Latrunculus, Ginth., som Crystallogobius, Gill, indbefatter blot en enkelt hidtil kjendt Art, hvoraf idetmindste den første viser sig at have en ganske betydelig geographisk Udbredelse; det er disse 2 Arters nøjere Beskrivelse, der her - følger. Gen. Latrunculus, Giinth. Catal. Acanth. Fish. Brit. Mus. vol. 3 p. 80 (1861). Legemet transparent, forlænget, og noget sammen- trykt, forsynet med paralleltløbende Tverfurer, og beklædt med store, let affaldende, runde Skjæl. Begge Kjøn tandbærende, Hannen i Legetiden med stærke Tænder, samt med Hjørnetænder, der i Overkjæven danne en indre Række. 2? adskilte Dorsaler, den før- ste 5-straalet. Ventralerne forenede. Gjællespalterne vide. Pseudobranchier findes. L. pellucidus, (Nardo). 1824. Gobius pellucidus, Nardo, Giorn. Fis. Chim. Stor. Nat. Pavia, tom. 3. Osservaz p- 7. (teste Ginther). 1826.? Aphia meridionalis, Risso, Hist. Nat. Eur. Mérid. tom. 3. p. 287. (Paris 1826). 1837. Gobius albus, Parn., Trans. Roy. Soc. Edinb. vol. 14 p. 137, Febr. 1837. (Edinb. 1840). 1841. —, Yarrell, Hist. Brit. Fishes, ed. 2, vol. 1. p. 295. (Lond. 1841). 1859. —, Yarrell, Hist. Brit. Fishes, ed. 3, vol. 2. p. 333. (Lond. 1859). 1861. —, Canestrini, Arch. Zool. Anat. Fisiol. Fasc. 2, vol. 1. p. 152. (Genova 1861). 1863. —, Malm, Förh. Scand. Naturf. 9. Möte Juli 1863. p.411. (Stoekh. 1865). 1844. Gobius stuwitzii, v. Dub. & Kor., Öfv. Kgl. Vet. Akad. Förh. Mai 1844, p. 111. (Stockh. 1845). 1844. —, v. Dib. & Kor.,, Kgl. Vet. Akad. Handl. 1844, p. 51, tab. 2 fig. 4. (Stockh. 1846). 1844. —, v. Dib., Forh. Skand. Naturf. 4. Møde Juli 1844, p. 223. (Chra. 1847). 1845. —, v. Dub. & Kor., Öfv. Kgl. Vet. Akad. Förh. Jan. 1845, p. 11. (Stockh. 1846). 1855. —, Nilss., Skand. Fauna, 4 Delen, p. 229. (Lund 1855). 1863. —, Malm, Förh. Skand. Naturf. 9. Möte Juli 1863, p. 411. (Stockh. 1865). å CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 3 1859. Gobius pellucidus, Kessler, Bull. Soc. Nat. Mosc. 1859 tom. 32, No.2. p. 260. (Mosc. 1859). 1861. Latrunculus albus, Ginth., Catal. Acanth. Fishes Brit. Mus. vol. 3 p. 80 og p. 556. (Lond. 1861). 1872. —, Collett, Forh. Vid.-Selsk. Chra. 1872, p. 9. (Chra. 18783). 1874. —, Bleeker, Arch. Néerl. Sci. Exact. Nat. tom. 9. p. 312. (La Haye 1874). 1861. Latrunculus pellucidus, Ginth., Catal. Acanth. Fishes Brit. Mus. vol. 3 p.556. (Lond. 1861). 1861. Gobiosoma stuwitzit; Ginth., Catal. Acanth. Fishes Brit. Mus. vol. 3. p. 86. (Lond. 1861). 1863. Boreogobius stuwitzii, Gill, Proc. Acad. Nat. Sci. Philad. 1863. p. 269. Philad. 1864). 1874. —, Bleeker, Arch. Néerl. Sci. Exact. Nat. tom. 9. p. 310. (La Haye 1874). 1872. Latrunculus stuwitzii, Collett, Forh. Vid.-Selsk. Chra. 1872, p. 9. (Chra. 1873). 1874. —, Collett, Norges Fiske, Tillægsh. til Forh. Vid.-Selsk. Chra. 1874. p. 59. (Chra. 1875). Tænderne hos Hannen i Legetiden lange og cylindriske, og krumme Hjørnetænder i begge Kjæver; hos Hannen udenfor Lege- tiden, samt hos Hunnen særdeles fine, ensartede; Ventralerne tragtfor- mige, med de længste Straaler vendende indad. Rognsækken har sit hele Leje i Bugcaviteten foran Anus. Tverfurernes Antal 25. Under- kjæven længst. | 1D. 5; 2 D. 13 (12); C. 9 (10) +17 +10; Å. 14; P. 16; V. Å 6; Lin. lat. 25; Vertebr. 27; M. br. 5. Bemærkninger til Synonymien. Den første nordiske Form af de transparente Gobiider blev funden af Parnell i de scotske Fjorde, og kort beskrevet i Febr. 1837 i det 14de Bind af Trans. Royal Soc. of Edinb. under Navn af Gobius albus. Hans Beskrivelse, der iøvrigt er temmelig ufuldstændig, er senere uden videre Tillæg gaaet over i de forskjellige Udgaver af Yarrells Hi- story of British Fishes. I Mai 1844 indførte v. Dib. & Koren yderligere 2 Arter af den samme Gruppe i Öfv. Kgl. Vet. Akad. å Förh. for samme Aar, hvilke begge vare fundne allerede i Dec. 1834 i Omegnen af Bergen af Naturforskeren Stuwitz, efter hvem G den ene erholdt Navnet Gobius stuwitzti. Denne sidstnævnte Art 1* å 4 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. -& havde vistnok, som af Forfatteren paavist, en umiskjendelig Lighed | med den scotske G. albus, men Forskjellen i den almindelige Le- gemsbygning og Tandsættet var dog saa iøjnefaldende, at de ikke lettelig kunde forvexles. I 1861 gjenfandt Dr. Malm i Gullmar- fjorden i Bohuslen saavel G. albus som stuwitzii i fuldt udvoxet Stand, den ene, G. stuwitzii, rognfyldt, og han giver derfor (i Förh. Scand. Naturf. 9de Möte) i Juli 1863 en kort sammenlignende Dia- gnose, væsentlig efter Tændernes og de verticale Finners Bygning. Da Dr. Giinther i 1861 udgav det Bind af sin Catal. Acanthopt. Fishes Brit. Mus., hvori Familien Gobiidæ behandles, blev G. albus gjort til Typus for den nye Slægt Latrunculus, medens han ikke efter de forhaandenværende Beskrivelser af G. stuwitzit troede at kunne henføre denne under samme Slægt; i Mangel af en bedre Plads op- førte han den derfor under Slægten Gobiosoma, Gir., da nemlig dens Skjælbeklædning endnu ikke var paavist, hvilket først skede ved Malm i 1863. Prof. Gill har i Proc. Acad. Nat. Sci. Philad. for 1863 endog gjort Arten til Typus for en ny Slægt, Boreogobius, uden dog med et Ord at begrunde denne Forandring, og Dr. Bleeker har endnu i 1874 fulgt denne sidstnævnte Forfatter heri i den Oversigt over Gobiidernes Familie, som han har meddelt i det 9de Bind af Arch. Néerl. Sci. Exact. et Nat. Fra Høsten 1871 af har jeg i Christianiafjorden gjenfundet Latrunculus stuwitzii i stort Antal, og indsamlet den i Høst- og Vintermaanederne omtrent daglig i hvilketsomhelst Antal. Alle disse Iudivider have altid vist en fuldkommen OQverensstemmelse med den diiben-korenske Originalbeskrivelse, og afvige følgelig con- stant fra Parnells L. albus. Da jeg allerede den første Høst havde et, som det syntes, tilstrækkeligt Materiale af adskillige Tusinder af Exemplarer, meddelte jeg i Forh. Vid.-Selsk. Chra. for 1872 en kort Beskrivelse af Arten, sammenlignet med de forhaandenværende Beskrivelser af L. albus, hvori jeg saa skarpt som muligt søgte at holde de 2 nærstaaende Arter fra hinanden. I hvert af de paa- følgende Aar søgte jeg blandt de store Masser af L. stuwitzi at opdage L. albus, men uden Held. I Vaarmaanederne tabtes de efterhaanden ganske af Syne, og i Sommermaanederne havde jeg, ve *- i Å D På CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 5 som fraværende paa Reiser, ingen Lejlighed til at opspore dem igjen. I Beg. af Aug. 1874 fandt jeg vistnok et Par drægtige Hunner, sammen med en Del andre, der allerede vare udgydte, men ingen afveg i nogen Henseende fra de typiske L. stu- witzii; og i September saaes atter udelukkende yngre Individer af samme Art. Til de tidligere Undersøgelser kunde derfor, da jeg i et Tillægshefte til Forh. i Vid.-Selsk. Chra. f. 1874 udgav en Afhandling om Norges Fiske, intet væsentlig nyt tilføjes. Først i 1875 fik jeg optaget Traaden i mine Undersøgelser, og fandt nu i Juni Maaned Arten i fuld Leg, og indsamlede under et Par Excursioner et temmelig stort Antal af fuldt udviklede Ex- emplarer. Det viste sig da, og med fuld Klarhed, at L. stuwitzti var Hunnen og de yngre Individer af den samme Art, hvis fuldt ud- viklede Hanner vare opførte under Navnet L. albus. Gjentagne Gange udtoges af det samme Stim typiske L.albus, men som alle uden Undtagelse bestode af gamle Hanner, saavelsom ligesaa typiske L.stuwitzii, der samtlige vare rognfyldte Hurmer; et andet Antal bestod af noget yngre Individer i enhver Overgang mellem begge Former, idet nogle viste en bestemt Tilnærmelse til L. albus, og øjensynlig vare Hanner, hvis Generationsorganer endnu ikke vare modne; Resten var unge Hunner, der blot ved Mangel af moden Rognsæk kunde skilles fra de rognbærende Individer. De væsentligste Characterer, hvorved de 2 Arter hidtil ere blevne holdte fra hinanden, ere følgende: L. albus er undersætsig, med et tykt Hoved og vidt Gab, lange og stærke Tænder, bredt Interorbitalrum, og en bagtil afrundet Caudal; 2den Dorsal og Analen ere jevnhøje, med den sidste Straale | lang; Legemshøjden indeholdes 6 Gange i Totallængden. L. stuwiteti er spinklere, med et tyndt Hoved og lidet Gab, sær- deles fine og svage Tænder, smalere Interorbitalrum, og en svagt - udrandet Caudal; 2den Dorsal og Analen ere bagtil aftagende, med den sidste Straale kort; Legemshøjden indeholdes 7—8 Gange i Totallængden. Inden jeg gaar over til en mere speciel Beskrivelse af Arten i sin Helhed, skal jeg først med nogle Ord paapege de væsentligste 6 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRY STALLOGOBIUS. Ejendommeligheder, der adskilte de ved den ovennævnte Lejlighed indsamlede Individer. Det fremgaar heraf, at Kjønsforskjellen i Individernes fuldt udviklede Tilstand er hos denne Art betydelig større, end hos nogen af vore indenlandske Arter af den typiske Slægt Gobius. De fuldt udviklede Hanner havde en gjennemsnitlig Total- længde (Caudalen iberegnet) af 42—43"" : enkelte vare fuldkom- men kjønsmodne med en Totall. af 407”, andre opnaaede en Længde af indtil 50—51"", der er den største Totallængde, som jeg har iagttaget hos denne Art. Hovedet var tykt og stort, Interorbital- rummet som en Følge heraf bredt, Gabet vidt med fuldt udviklede Tænder, der ere faa i Antal, men lange og cylindriske. De bagre Straaler af Analen og 2den Dorsal vare i Regelen forlængede, saa- ledes at de nævnte Finner vare omtr. jevnhøje efter deres hele Længde; hos mindre Ex. vare de dog, skjønt ogsaa her Kjøns- modenheden var indtraadt, endnu ikke i nogen særdeles Grad for- længede. (Caudalen var hos de ældste Individer svagt afrundet, hos de noget yngre ret afskaaren med afrundede Hjørner, hos de mindste svagt emargineret. Testes vare fuldt udviklede, og inde- holdt hos de fleste moden Sæd; hos enkelte, hvor Gydningen netop var tilendebragt, var Bugen mere indfalden. De yngre Hanner, hvis Testes endnu ikke indeholdt fuldmo- den Sæd, havde et mindre opsvulmet Hoved og mindre Gab; me- dens enkelte af Tænderne havde naaet en større Længde, end de øvrige, vare desuden en Række yderst fine Tænder synlige i Kjæ- verne, af samme Bygning, som hos Hunnerne. %den Dorsal og Analen vare ikke mærkeligt forlængede, og Indiv. vilde nærmest have været at henføre under Arten L. stuwitzii, om ikke Tandbygningen og det fortykkede Hoved bestemt havde skilt dem herfra. Cau- dalen var ret afskaaren eller svagt emargineret. Middelstørrelsen var ubetydeligt under den hos de udvoxede Hanner, og Individerne vilde sandsynligvis have naaet sin fulde Udvikling og Kjønsmo- denhed i Løbet af en Maaneds Tid. De rognbærende Hunner havde i alle Henseender Characteren af L. stuwitzii. Deres gjennemsnitlige Størrelse var omkring 42"; CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 6. v medens mange vare rognfyldte allerede ved en Totallængde af 38"", naaede ingen en Længde af over 46"”, Hovedet, der ikke var i nogen kjendelig Grad fortykket, men omtrent som under hele den yngre Periode, var idethele mere tilspidset, end hos Hannen, med betydeligt mindre Gab, endskjønt Kjæverne maaske vare en Smule længere, end tidligere. Derimod havde Tænderne ingen Forandring undergaaet, men vare særdeles fine og stillede i den samme uafbrudte Række, som hos de yngre Individer. Rognsækken var udspændt af moden Rogn; Caudalen var svagt emargineret, 2den Dorsal og Analen stærkt aftagende bagtil. De yngre Hunner, hvis Rogn endnu ikke var gydefærdig, stem- mede i alle andre Henseender overens med de fuldt udviklede Hunner. Totallængden var den samme; alene en noget mere under- sætsig Legemsbygning kunde adskille dem fra Individerne om Vin- teren. Rognsækken indeholdt vistnok allerede Æg, men disse vare i en ung Tilstand, og Individerne stode idethele i Udvikling paa samme Trin, som de overfor omtalte unge Hanner. Udenfor Legetiden ere Hanner og Hunner (der nu blot existere i yngre Individer) i sit Udseende fuldkommen lige, skjønt de op- naa de gamles fulde Størrelse. Legemet er tyndt og slankt, Ho- vedet tilspidset, Kjæverne som en Følge deraf mindre opstigende, og synes derfor kortere; Tænderne ere alle ensartede, yderst fine, og udgjøre en tæt, enkelt Række; Caudalen er svagt emargineret, 2den Dorsal og Analen bagtil stærkt aftagende. I dette Stadium ere de følgelig alle typiske L. stuwitziui. Det characteristiske Net af Slimporer, der udbrede sig over hele det nøgne Hoved, ere derimod i sine forskjellige Rækker fuld- stændig overensstemmende i alle de nævnte Stadier og hos begge Kjøn; det er bekjendt nok, at af disse Porer, hvis sande Natur endnu ikke er paavist med Sikkerhed, besidder hver Art af vore øvrige Gobier sit ejendommeligt tegnede System. Medens v. Duben & Koren havde opstillet sin Art efter 4 Individer, tagne om Vinteren i December Maaned, saaledes udenfor deres Yngletid, er Parnells Originalbeskrivelse af Gobius albus ud- kastet efter 50 Individer, fangne i Solway Frith først i Juni Maaned, v 8 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. altsaa netop i Yngletiden. Af Parnells Beskrivelse er der intet, der antyder, at han har havt andet end fuldvoxne Hanner til sin Raadighed; og heller ikke Dr. Giinther har i 1868 ved Affattelsen af sin ,,Catalogue* vol. 3 tilsyneladende kjendt Hunnen, hvilket frem- gaar deraf, at saavel Parnell, som Dr. Ginther alene omtaler Indi- vider med de lange Tænder. Den sidste opgiver saaledes udtryk- kelig, at Tandbygningen stemmer med den hos Slægten Apocryptes, ligesom hans hele Diagnose af Slægt og Art stemmer med Parnells Beskrivelse. Ved Dr. Giinthérs Velvilje har jeg modtaget 3 Ex. af den scotske Form, indsamlede af Parnell, og af disse viser den ene sig, mærkeligt nok, netop at være en Hun med sine charac- teristiske, fra Hannen forskjellige Tænder, og sine bagtil aftagende verticale Finner; den er, med andre Ord, en typisk L. stuwitzu. Parnell har saaledes overseet disse (maaske faatallige) Hun-Indi- vider, og udkastet sin Beskrivelse alene efter Hannen. Endskjønt Malm har seet begge Former sammen i Legetiden i Bohuslens Skjærgaard i Juli 1863, opfører han dem dog (1863 og 1873") som distincte; medens han omtaler bestemt den rognbærende Hun af L. stuwitzti, angives intet Kjøn hos de fundne Indiv. af L. albus, hvis indfaldne Bug blot antydede, at de netop havde sluttet sin Leg. Efterat jeg saaledes har søgt at paavise Artsidentiteten mel- lem de 2 vesteuropæiske Arter, staar det tilbage at omhandle den 3die og sidste bekjendte Art af denne Slægt, L. pellucidus fra Syd-Europa. I 1824 blev (ifølge Dr. Ginther) af Nardo opstillet den mid- delhavske Form af denne Slægt under Navnet Gobiuus pellucidus. Det Tidsskrift, hvori Nardo har meddelt sin Originalbeskrivelse (Giorn. di Fis. Chim. Storia Nat. d. Pavia) har jeg ikke havt Lej- lighed til at se, men det synes at fremgaa af Afhandlingens Titel (>, Osservaztomi ed aggiunte all adriatica ittiologica*), at hans Indi- vider have været fra Adriaterhavet. Efter Nardo's Tid er Arten oftere bleven omtalt af de Forskere, der have behandlet Middel- 1) Förh. Skand. Naturf. 9de Möte, Stockh. Juli 1863 p. 411 (Stockh. 1865), 1lte Møde, Kbhvn. Juli 1873 p. 303 (Kbhvn. 1874). x CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876.' No. 6. 9 havets Fauna, og, som det synes, under noget forskjellige Navne. I Hist. Nat. Eur. Mérid. tom. 3 (1826) opfører Risso p. 287 under Navnet Aphia meridionalis (n. gen. & sp.) en Art, der maaske er denne, hvilket dog neppe neppe lader sig med Sikkerhed bevise, da Beskrivelsen dels er for ufuldstændig, dels i flere Henseender ikke fuldkommen overensstemmende med vor Art. Det er derfor neppe tilraadeligt, ubetinget at gjenoptage Risso”s Slægtsnavn; men saafremt denne Forsker, hvad det er sandsynligt, virkelig har havt L. pellucidus for Øie, har Beskrivelsen, foruden at være ucor- rect !), tillige intet Hensyn taget til den udvoxede Han. Et andet Slægtsnavn, der tillægges Nardo, er Brachyochirus (cfr. Bonap. Ca- tal. Metod. Pesci Europ. p. 64, Napoli 1846, og Atti Inst. Veneto, tom. 5, Ser. 3. p. 796, Venezia 1859—60), men jeg har ikke været istand til at kunne undersøge det Sted, hvor denne Slægt er op- stillet. Af Canestrini er Arten omhandlet i 1861 i hans Beskri- velse over de i Golfen ved Genua forekommende Gobiider (Arch. Zool. Anat. Fisiol. Fasc. II. vol. I. p. 152), og her under Navn af Gobius albus, Parn.; denne Forf. paaviser, at hos den middelhavske Form har Hannen en fra Hunnen forskjellig Tandbygning, uden at der dog i denne Henseende er gjort nogen Forskjel for den yngre Hans Vedkommende. *) Endelig giver Kessler i Bull. Soc. Imp. Nat. Mosc. tom. 32 en ") Dette gjælder især Beskrivelsen af Finnerne og deres Straaler; desuden er ved en Forglemmelse Straaleantallet i Iste Dorsal ikke anført, som her har en af- gjørende Vægt. *) Saafremt man i Risso's Aphya og Nardo's Brachyochirus vil gjenkjende Arten L. pellucidus, have saaledes begge disse Slægtsnavne Prioritet fremfor Latrunculus, Giinther. Afgjørelsen af dette og lignende Prioritetsspørgsmaal maa overlades til dem, der have en rigeligere Adgang til den sydeuropæiske Litteratur, end den, som Universitets-Bibliotheket i Christiania kan give. Først efterat Trykningen af forhaandenværende Afhandling var paabegyndt, erholdt jeg gjennem Docent Bovallius udlaant fra Vetenskaps-Akademiens Bibliothek i Stockholm Prof. Canestrini's ovennævnte Afhandling: I Gobii del golfo di Genova (Arch. per la Zool. PAnat. e la Fisiol., fase. 2 vol. 1). Dersom jeg tidligere havde kjendt denne Afhandling, kunde de ovenstaaende ,, Bemærkninger til Synonymien* af Latr. pellucidus have været noget forkortede. 10 r. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. udførlig Beskrivelse af en Form fra det sorte Hav (Odessa), som han kaldte Gobius pellucidus, nova species, tilsyneladende ubekjendt med Nardo's tidligere Beskrivelse af Arten af samme Navn. Gjennem Prof. G. O. Sars har jeg modtaget et Par Individer af den adriatiske Form, indsamlede af ham under et Ophold i Triest i Foraaret 1876. Da den synes her at forekomme i over- ordentlig stort Antal, og er velkjendt for alle Fiskere, er det sand- synligt, at den er netop den af Nardo som G. pellucidus opførte Art; og det har derfor været af Interesse at kunne anstille en umiddelbar Sammenligning mellem denne og den af de nordiske Former, hvormed den for Tilfældet stemmede overens i Udvikling, nemlig L. stuwitzii. Denne Sammenligning har bragt det udenfor al Tvivl, at den adriatiske og den nordiske Form ere fuldkommen identiske, og da Kesslers Beskrivelse af Arten fra Odessa ligele- des stemmer fuldstændig med begge de øvrige, synes det klart, at ogsaa den sydrussiske og den middelhavske Art ere identiske. Individerne fra Triest vare indsamlede i Marts Maaned og vare da endnu ikke i fuldt udviklet Stand. Totallængden varierede fra 42—44"n; jøvrigt var Hovedets Længde, Øiets Størrelse, alle øvrige Legemsforholde, Antallet af Finnestraaler og af de trans- verselle Muskelstriber (Skjælbeklædningen var ganske affalden), fremdeles Tandbygningen, eller idethele enhver Ting ligetil hver- enkelt Pigmentplet fuldstændig overensstemmende med ligestore Individer paa samme Udviklingstrin fra Christianiafjorden. Hvad Kesslers Beskrivelse af den i det sorte Hav forekom- mende Form angaar, udviser denne ingensomhelst Afvigelse fra L. albus (eller Han-Individer i Yngletiden). Den Forskjel mellem dem, som Dr. Ginther*') antager maaske kunde gjøres, (at den Kessler'ske Art har en større Øiendiameter, nemlig '/, af Hove- dets, og lig Snudens Længde, hvorimod denne hos L. albus er "/; af Hovedets, og mindre end Snudens Længde), er af liden Betyd- ning, da i Virkeligheden saavel de Parnellske Originalexemplarer, som Individerne fra Christianiafjorden nærmest have de af Kess- ') Catal. Acanth. Fishes Brit. Mus. vol.:3 p. 556. (1861). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 11 ler opgivne Længdeforholde. Uagtet Kessler udtrykkelig bemær- ker, at han ogsaa har havt rognfyldte Hunner, maa han (ligesom Parnell ved Opstillingen af sin Art) have overseet Forskjellen mellem disse og Hannen, og i sin Beskrivelse (saaledes af Tand- bygningen p. 263) alene have taget Hensyn til den sidste. Legemsbygningen er idethele langstrakt og smal, samt fra Siderne stærkt sammentrykt, og blot under Yngleperioden, naar Individerne have naaet sin fulde Udvikling, bliver Legemsbygningen noget fyldigere og mere sammentrængt, skjønt Arten i denne Hen- seende (ligesom Slægten Orystallogobius) bestemt afviger fra den typiske Slægt Gobius, hvis Arter alle have et mere eller mindre trindt Legeme. Hos et Ex. af Middelstørrelse, dog udvoxet, med en Total- længde af 40"”, og udenfor Legetiden, er Hovedets Længde 9"", eller indeholdes omtr.4'/, Gange i Totallængden (denne regnet til Spidsen af Caudalen). Den største Højde, den falder omtr. mellem Iste og 2den Dorsal, er neppe 6"”, eller ikke fuldt '/, af Total- længden. Over Haleroden er Legemet paa den laveste Del 3r"", eller omtr. '/;; af Totallængden. Allerede lige bag Hovedet bliver Legemet sammentrykt fra Siderne, og denne Sammentrykning til- tager gradvis ud imod Caudalen. Den største Tykkelse er (lige bag Pectoralerne) blot 37”, eller omtrent Halvparten af den stør- ste Højde. Anus ligger næsten 2 Orbitaldiametre foran Midtpunktet mel- lem Snudespidsen og Roden af Caudalen, omtrent under den 2den Straale af 2den Dorsal, og har ved sin bagre Rand en liden Papille. Under Legetiden faar Legemet sin fulde Udvikling, bliver stær- kere og fyldigere, medens samtidig Totallængden ikke forøges. Hos en Han med den samme Totallængde af 407” er saaledes Ho- vedets Længde 91/,"”, eller næsten '/, af Totaliængden, medens Legemshøjden indeholdes fuldt 7 Gange i denne. Hos den drægtige Hun er Hovedlængden omtrent som udenfor Yngleperioden, skjønt Hovedet er blevet tydeligt fyldigere. Hos Hannen er derimod Hovedet med Kjæverne tillige bleven ganske væsentlig stærkere 12 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. og tykkere, ligesom samtidig Tandbygningen har undergaaet en ganske væsentlig Forandring. Øinene ere runde, med en fortil og bagtil svagt tilspidset Pupil, og beliggende netop en Orbitaldiameter indenfor Overkjæ- vens Spidse, samt med sin øvre Rand næsten berørende Hovedets Profillinie. Deres Længde er 2"”, og de indeholdes derfor noget over 4 Gange i Hovedets Længde. De ere stillede næsten fuld- stændigt lateralt; Interorbitalrummet, der i Regelen er smalt, og ikke naar en Bredde af en Orbitaldiameter, har under Yngleperio- den hos Hannen fuldkommen en Orbitaldiameters Bredde, medens det hos Hunnen kun er umærkeligt forandret. Den øvre og undre Profillinie er jevnt bøjet, mere tilspidset hos Hunnen og de yngre Individer. Af Næseborene er det bagre Par beliggende umiddelbart ved Orbitas øvre og forreste Side, det forreste Par næsten ved Kjævekanten. Alle 4 danne tilsammen en temmelig regelmæssig Firkant, hvis Bredde er mindst dobbelt saa stor, som Længden. Gjællelaagets bagre Rand er temmelig ret, oventil endende i en afrundet Spidse. Gjællehindens Straaler ere paa hver Side 5; Gjællespalterne ere forholdsvis store, og naa frem omtrent til Mid- ten af Orbita. Kjæverne. Gabet er opstigende, med Underkjævens Spidse længere end Overkjævens; Mundspalten strækker sig bagover til omtrent midt under Orbita. Hos Hannen i Legetiden bliver Gabet samtidig med Hovedets øvrige stærke Udvikling større og mere opstigende. Medens saaledes hos Hunnen og de yngre, endnu ikke forplantningsdygtige Individer Mundvinkelen neppe ligger '/, Orbi- taldiameter nedenfor Orbita, er denne Afstand hos særdeles store Hanner i Legetiden paa Grund af det fortykkede Hoved og de stærkt udviklede Kjæver indtil 1'/, Orbitaldiameter. Hos de sidst- nævnte Individer forholder saaledes Undermaxillens Længde sig til Legemets Totallængde som 1 til 61/,, hos de øvrige som 1 til 9, medens selvfølgelig de yngre Hanner udvise alle Overgange. Ogsaa Læberne ere hos de gamle Hanner under Yngletiden stærkt CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 13 opsvulmede, og Huden idethele fastere. Tungen er svagt udran- det i Spidsen. Hvirvlernes Antal er 27; Processus spinost særdeles lange og naa næsten lige til Dorsal- og Ventralranden. Rygmarven stræk- ker sig bagover indtil midt paa den 22de Verteber. Af Slimporer findes paa alle Hovedets Dele længere eller kortere Rækker, der variere kun lidet hos de forskjellige Individer, men i det Hele vise sig paafaldende constante, saavel hvad deres . indbyrdes Stilling angaar, som Antallet af Porer i hverenkelt Række. Af de kortere Rækker kunne vel undertiden enkelte mangle eller være utydelige, men de større ere altid tilstede, og paa samme Sted hos alle. Den nøjere Beskrivelse af disse vilde udkræve en altfor uforholdsmæssig Plads, hvorfor henvises til Tegningen, der er udført efter en Sammenstillen af flere Exemplarer. Lettest at observere ere 2 parallele Tverrækker tvers over den bagre Del af Interorbitalrummet, samt 2 andre, der løbe langs hen ad Snudens Overside, og udsender kortere Smaarækker ned til Næseborene. Bagover strækker Slimporenettet sig lige hen til Grunden af lste Dorsal; mellem denne og Baghovedet findes saaledes 3 parallele Tverrækker, der paa Siderne løbe nedad med temmeligt regelmæs- sige Mellemrum mod Pectoralen, ligesom kortere Rækker findes umiddelbart bagenfor Ventralerne. Tænderne. Udenfor Legetiden er Tandbygningen hos begge Kjøn fuldkommen lige. I hver af Kjæverne findes paa hver Side en enkelt Række af 20—25 særdeles fine og temmelig tætstaaende Tænder, der kun rage forholdsvis lidet frem over Kjævehuden, men dog i Regelen overalt ere synlige over denne. Ingen af disse Tæn- der ere forlængede, men næsten fuldkommen jevnhøje; de ere svagt indadkrummede, og stillede i en enkelt Række temmelig tæt ved hinanden og uden aabne Mellemrum. Alene Underkjævens inderste Del er altid tandløs, medens Tandrækken strækker sig i Overkjæven næsten lige ind til Mundvinkelen. Tænderne bryde tidligt frem hos Yngelen. Hos en Unge med en Totallængde af neppe 14"”" vare (under Microscopet) allerede en- kelt yderst fine Tænder synlige fortil i Underkjæven, medens de 14 Rr. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. endnu ikke med Sikkerhed lode sig paavise i Overkjæven. Hos Unger med en Totall. af 23"" ere i begge Kjæver enkelte Tænder synlige over Tandkjødet, og ved Tørring vise de fleste sig allerede at være frembrudte, især i Kjævernes ydre Dele. Er Individets Totallængde voxet til 307”, sees i Regelen den hele Rækkes Spid- ser (ved Forstørrelse) over Tandhuden, men endnu efterat Indivi- derne have naaet næsten op til deres fuldvoxne Størrelse, vedblive Tænderne at være yderst smaa og fine, samt vanskelige at op- fatte med det uvæbnede Øie. Medens Hunnens Tandbygning ingen væsentlig Forandring under- gaar i Legetiden, men hele Aaret forbliver som hos Ungfisken, begynde hos de unge Hanner disse fine Vintertænder henimod Legetiden at forsvinde og erstattes af lange og cylindriske Tænder. Hos Individer, hvis Generationsorganer endnu ikke vare i Virksom- hed, men dog vare tagne i Midten af Juni sammen med de fuldt ud- viklede Hanner, ere begge Tandsæt tilstede, idet den oprindelige fine Tandrække endnu er næsten ganske i Behold, medens samti- dig de lange cylindriske Tænder ere halvt udvoxede. Hos den fuldt udviklede Han i Legetiden ere alle de fine Tæn- der næsten ganske forsvundne og ombyttede med nogle faa lange og næsten rette Tænder, der ere stillede temmelig vidt fra hin- anden, og hovedsagelig ere tilstede i Kjævernes forreste Del. I Underkjæven findes paa hver Side 4 eller ofte blot 3 af disse forlængede Tænder, der ere ikke synderligt tilspidsede, men næsten cylindriske, kun svagt krummede, og stillede næsten verti- calt paa Kjævens ydre Rand. Ubetydeligt bagenfor og indenfor den sidste af disse Tænder sidder paa hver Side en skarp, krum- met og bagudrettet, næsten kloformig Tand (Hjørnetand). Kjævens bagre Halvdel mangler de forlængede Tænder, hvorimod der her findes enkelte gjenstaaende af de fine Vintertænder; undertiden ere disse fine Tænder knapt synlige over Tandkjødet, men blive det først ved Tørring. I Kjævens forreste Del (altsaa mellem de lange Tænder) synes disse fine Tænder altid at være forsvundne, ligesom i Kjævens inderste Dele. I Intermaxillarbenene er Antallet af de lange Tænder i Regelen CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 15 5 paa hver Side, hvoraf enkelte (1—2) ogsaa findes bagenfor i Kjæ- vens Midte, skjønt aldrig lige ind mod Mundvinkelen; tættest sam- men staa de forreste 2 Par. Af Bygning ere disse Tænder ganske som Underkjævens; og ligesom her findes ogsaa i Overkjæven indenfor den ordinære Række paa hver Side 1 krum, kloformet, bagudrettet Tand, der her er stillet længere frem, end Hjørnetan- den i Underkjæven, eller næsten i Kjævens Spidse, samt tydelig dannende en indre Række. Fremdeles findes i Kjævens indre Halv- del flere eller færre af de oprindelige Tænder, medens disse blot undtagelsesvis ere tilstede i Kjævespidsen. Finnerne. 1ste Dorsal er 5-straalet, udspringer over Pecto- ralens ydre Del, og i en Afstand fra Snudespidsen, der er næsten (men ikke ganske) saa stor, som Afstanden fra Anus til Bagranden af Præoperculum. Hos den udvoxede Han er den i Legetiden noget, skjønt ikke betydeligt forlænget, uden dog at naa Legemets Højde, og uden at Straalespidserne rage synderligt ud over Membranen, men mindre hos de endnu ikke fuldt udviklede Individer, samt hos Hunnen (omtr. 37”). Alle Straaler er omtrent jevnhøje, den første dog ubetydeligt kortere, end de øvrige; de ere udelte, særdeles fine og spinkle, og da de ere temmelig tætstaaende, er Finnens Grundlinie kun lidt over Halvdelen af dens største Højde. Den Iste Dorsal hører til de sildigst ansatte af alle Finner og mang- ler ganske hos Individer med en Totallængde af under 16", hvor alle de øvrige uparrede Finner allerede ere straalebærende. Hos Individer, hvis Totall. er omkring 22"”, findes den ansat med yderst fine og korte Straaler, der ofte ere vanskelige at opdage. Afstanden mellem begge Dorsaler er idetmindste dobbelt saa stor, som Grundlinien af liste Dorsal, og større, end den sidstes Højde, saaledes at den sidstes Straalespidser selv hos Hannen i Yngletiden ikke ere istand til at naa hen til Begyndelsen af 2den Dorsal. Hos Hunnen af de uudviklede Individer er denne Af- stand endnu større. den Dorsal har 13, sjeldnere blot 12 Straaler; den sidste er altid en Dobbeltstraale. Efter et stort Antal Tællinger af Individer af begge Kjøn synes det at fremgaa, at det regulære Antal er 13, 16 mr. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. skjønt det er ingen Sjeldenhed at træffe 12-straalede Individer, ligesom det hos yngre Individer, paa Grund af Straalernes Korthed og Finhed, ofte er vanskeligt at paavise det rette Antal. Den ud- springer omtrent en Orbitaldiameter foran Verticallinien fra Anus, og noget bag Midtpunktet mellem Snudespidsen og Caudalens Rod, samt har en Grundlinie, der næsten er lig Hovedets Længde. Hos den udvoxede Han blive i Legetiden de bagre Straaler forlængede, saaledes at Finnen omtrent er jevnhøj overalt; den første Straale har blot de øvriges halve Længde, og er kortere og spinklere, end de øvrige; den bagerste, der er en Dobbeltstraale med en fælles Rod, har omtr. ?/; af de øvriges Længde; den stør- ste Højde er omtr. 5"". Den første Straale er uleddet, de øvrige alle leddede; de 2 første ere enkelte, de øvrige i Spidsen kløvede, Dobbeltstraalen dog blot i sin indre Gren. Hos Hannen strækker derfor den tilbageslaaede Finne sig ikke ubetydeligt længere til- bage mod Caudalen, end nogensinde er Tilfældet hos Hunnen eller de yngre Individer, og naar med sin Spidse i omtrent en Orbital- diameters Afstand fra Roden af Caudalen. Den udvoxede Hun, samt de yngre endnu ikke forplantnings- dygtige Individer have en bagtil stærkt aftagende 2den Dorsal; de længste Straaler, der iøvrigt opnaa den samme Længde, som hos Hannen, eller omtr. 5"”, ere 2den og 3die, hvorimod lste blot er halvt saa lang som disse. Fra 4de af aftager Længden successive bagover; den sidste (Dobbeltstraalen), der hos mange yngre Indi- vider om Høsten ikke viser sig kløvet, har neppe den lste Straa- les Længde, eller omtr. 2", Caudalen. Denne Finne tæller 17 leddede Midtstraaler, samt paa hver Side en Række korte, spinkle, uleddede Støttestraaler, der paa Analsiden ere 10, paa Dorsalsiden 9 eller 10 i Antal. Den første af de egentlige Straaler har næsten Characteren af en tyk Støttestraale, idet den blot har de øvrige Straalers halve Længde, 'men er dog forsynet med 1 eller 2 Led. Alle Midtstraaler (med Undtagelse af de 2 yderste paa hver Side) er kløvet indtil sin indre Trediedel, ligesom hver af Grenene atter er kløvet i Spid- sen; hos den 3die Straale (regnet fra Siden af) har dog i Regelen CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 6. 17 blot den indre Gren en kløvet Spidse. Støttestraalerne paa Siderne ere korte, de forreste ret udspærrede og med bagudbøjet Spidse, samt forbundne med en tynd Membran, der atter hænger sammen med den egentlige Finne. Hele Finnens (de leddede Straalers) Længde overgaar ubetydeligt Legemets største Højde. Caudalens Form er hos de yngre Individer samt hos Hunnen altid svagt emar- gineret, hvilket ogsaa er Tilfældet med et stort Antal Hanner under Legetiden; andre Hanner have Caudalen næsten ret afskaaren med noget afrundede Hjørner, og det er blot hos de ældste, hvor de mellemste Straaler blive længere end Sidestraalerne, hvorved Finnens Form bliver afrundet. Analen har 14 Straaler, hvoraf den bagerste er en Dobbelt- straale. Den stemmer i sin Bygning og Stilling i det væsentlige overens med 2den Dorsal, udspringer omtrent under denne Finnes 2den eller 3die Straale, og strækker sig, da den desuden har en Straale fler, et lidet Stykke længere tilbage, end denne. Dens største Højde er ligeledes næsten som Højden af 2den Dorsal, eller omtr. 4"/""; hos den gamle Han i Legetiden forlænges de bagre Straaler, saaledes at den tilbageslaaede Finne neppe er fjernet en Orbitaldiameter fra Roden af Caudalen. Den 1ste Straale er her blot halvt saa lang som de øvrige, den sidste omtrent ?/,; alle de øvrige ere næsten jevnhøje. Hos Hunnen og de yngre In- divider ere Straalerne aftagende bagover fra 2den eller 3die Straale af, saaledes at de bagerste omtrent have de længstes halve Højde. Ligesom hos 2den Dorsal er Iste Straale uleddet, de øvrige led- dede; lste og 2den ere enkelte, de øvrige kløvede i Spidsen, Dob- beltstraalen (den l4de) dog blot i sin indre Gren. Pectoralen har 16 Straaler, alle leddede, og med Undtagelse af den yderste paa hver Side, der er betydeligt kortere end de øvrige samt tynd og enkelt, alle kløvede i sin ydre Trediedel; den 4de Straale begynder med sin indre Gren atter at kløves i Spid- sen, hvorefter Kløvning indtræder hos alle de mellemste Straaler med begge Grene. Af Form er den noget tilspidset; dens Længde er mellem '/; og '/; af Legemets Totallængde; tilbageslaaet naar den neppe i en Orbitaldiameters Afstand fra Anus. Som det er Vid.-Selsk. Forh. 1876. Q 18 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. Regelen hos de fleste Fiske, hører denne Finne til de senest udvik- lede og bestaar hos et Individ med en Totallængde af 197" endnu blot af en rundagtig Plade, hvori enkelte Straaler ere antydede. Ventralerne udspringe under Roden af Pectoralerne, og bestaa hver af 6 Straaler, der tilsammen danne den hos Familien (Go- biidæ mer eller mindre fuldkomne Tragt, og af den for Familien typiske Form. Hos vor Art er den ikke synderlig dyb, men dog fuldstændig lukket ved Grunden; de 2 inderste Straaler, der danne Tragtens bagre (eller ind mod Bugen vendende) Væg, ere længst, medens de ydre, der danne den forreste, ere neppe halvt saa lange. Udspærret og i sin normale Stilling danner Trågtens Rand en af- lang Ring, der nedtil er ret afskaaren, og dannende en Linie, der er parallel med Buglinien. Alle Straaler ere kløvede lige til Grun- den, og særdeles bevægelige, hvoraf følger, at Tragten med stor Lethed kan aabnes og tillukkes. Desuden er hver af de 2 Hoved- stammer delt omtrent til Midten (dog ikke den mellemste Gren af den korteste Straale, der er udelt og uleddet); endelig er hver af disse Smaagrene i Spidsen kløvet; saaledes findes hos denne Finne en 3-dobbelt Kløvning Sted. Tilbageslaaet naar den ikke fuldt saa langt tilbage, som Pectoralerne, eller omtrent en Orbi- taldiameter fra Anus. Hos Hunnen og Individerne udenfor Yngle- tiden er Ventralen langt kortere, Tragten mindre, og den yderste Kløvning utydelig; tilbageslaaede ere dens længste Spidser over en halv Hovedlængde fjernede fra Anus. Skjælbeklædning og Huden. Hele Legemet med Und- tagelse af Hovedet og Finnerne, samt Nakken, Struben og Bugen ned til Anus, er dækket af store, hindeagtige, forholdsvis faatallige og let affaldende Skjæl. Disse ere fæstede til transverselle For- dybninger i Muskellagene, der altid ere tydelige, hvor Skjællene ere affaldne. Disse Tverfurer bøje vinkelformigt sammen i Lege- mets Midtlinie, hvor deres Toppunkt falder sammen med det Punkt, hvori Hvirvlerne støde til hinanden. Henad dem ere Skjællene fæstede saaledes, at en enkelt Tverrække af Skjæl netop udfylder Mellemrummet mellem hver af Muskelstriberne. Skjællene ere ordnede nedad Legemets Sider saaledes, at først CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 19 en Række af 25 Skjæl er fæstet langs Midtlinien fra Roden af Pec- toralen til Caudalen: ovenfor og nedenfor denne Række løbe 2 Ræk- ker, altsaa tilsammen mellem Dorsal- og Ventrallinien 5. Paa Halens smaleste Del, bagenfor Slutningen af 2den Dorsal og Analen, ere den øverste og nederste Rækkes Skjæl noget afkortede i sin Yder- kant, hvor de støde sammen med Skjællene paa den modsatte Side. Skjælbeklædningen strækker sig hen til over Pectoralernes Rod. Skjællene ere fuldkommen glasklare og hindeagtige, af Form næsten cirkelrunde, og med hele Rande: den indre, til Huden fæstede Del, der er bedækket af det overliggende Skjæl, er ubetyde- ligt tilspidset. Midtliniens Skjæl er ubetydeligt smalere, end de øvrige Rækkers. Nedenfor Skjællets Yderrand og parallelt med denne gaa enkelte afbrudte Striber, ligesom der ogsaa kan spores Antydning til enkelte korte Tverstriber. Skjællene ere forholdsvis store, med en Diameter af næsten 1"”:; ifølge det ovenfor anførte kan det hele Skjælantal hos et udvoxet Individ anslaaes til neppe over 100 paa hver Side. Det Tidspunkt, da Skjælbeklædningen udvikles, har jeg ikke kunnet observere med Sikkerhed, da Skjællene hos alle yngre In- divider synes at være endnu løsere vedsiddende, end hos de ældre. Hos det mindste Ind., som jeg har fundet, med en Totallængde af 137", ere allerede de transverselle Impressioner i Muskellagene, hvortil Skjællene ere fæstede, synlige men Skjællene selv har jeg ikke kunnet finde, før Individerne have naaet henimod sin halve Størrelse. Farve. I levende Tilstand er det hele Dyr næsten fuldkom- men glasklart, kun med enkelte spredte Pigmentpletter i Huden. Uden Vanskelighed kan man tælle Vertebrerne udenfra, ligesom næsten hele Hjernens Omrids med sine forskjellige Afdelinger samt Pulseringen tydelig kan sees. Legemets skarpest farvede Del ere « Øinene, samt den sortpigmenterede indre, mod Rygraden vendende Del af Svømmeblæren. Opbevarede paa Alcohol (eller i frossen Tilstand) blive de hvide og opake, medens de paa Glycerin holde sig halvt transparente; Pigmentpletterne blive herunder tillige sva- gere, medens Iris næsten altid beholder sin stærke Sølvfarve ufor- 20 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. andret. Under Legetiden bliver Pigmenteringen betydeligt stærkere, især hos Hannerne. Langs Siderne*strække sig en Række gulrøde, smaa Pigment- punkter, i Regelen svarende i Antal til Vertebrerne, og anbragte midt i de transverselle Bølgelinier; ved Roden af Caudalen ender denne Række med en kort Streg, der altid forbliver synlig, medens ofte den øvrige Række forsvinder efter Døden. Langs Dorsallinien stræk- ker sig paa hver Side af Straalerne en Række brune Punkter, der allerede begynde paa Baghovedet og ere stærkest udtrykte ved Grunden af hver Finnestraale. Langs Analen strækker sig paa hver Side af Straalernes Rod en Række sorte Punkter, der bagen- for Finnens Slutning fortsætter sig som en sort smal Stribe; dette er i Regelen den mest iøinefaldende og varigste af alle Rækker og mangler aldrig. Af samme Farve er en smal Stribe nedad. Struben til Ventralerne, ligesom en lignende, der ofte er opløst til Punkter, løber paa hver Side af Bugen langs Svømmeblæren. Spredte Pigmentpletter af brunlig Farve findes hist og her paa Hovedet; især er en saadan tydelig paa Underkjævens Symphyse. Af Finnestraalerne er blot Caudalens regelmæssigt fint pigmen- terede af sort og brunt, der især samle sig ved Grunden af denne Finne; ligeledes findes ofte fine sorte Punkter paa Analen, medens de øvrige Finner ere glasklare. Iris er sølvfarvet, med Pupillen sort; Øieæblets øvre Rand er beklædt med et guldglindsende Pig- ment, der efter Døden gaar over tilet sort. Endelig er Bugliniens Vægge forsynede med brunsorte, skarpttegnede Pigmentpunkter. Ungerne ere sparsommere pigmenterede; Rækken langs Analen er den første, der viser sig, og er allerede tilstede hos Yngel med en Totallængde af 13”, hvor alle andre Pigmentpunkter mangle. Henimod Yngletiden bliver Pigmenteringen livligere og rige- ligere. Den drægtige Hun har begge Sider af Bugen tæt bestrøet med Pigmentpunkter af en rødbrun Farve, ligesom Pletterne langs Dorsallinien ere blevne mere udbredte, tættere og staa i en mere uafbrudt Række. Hos den gamle og fuldt udviklede Han have der- imod Pletterne udbredt sig over den største Del af Legemet, dog intetsteds samlede til større Felter, men strækkende sig som CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 21 yderst smaa Punkter henad alle Tverfurerne og disses nærmeste, Begrændsing. Mindre stærkt farvede ere Bugens Sider, hvorimod alle Finnerne ere punkterede; Hovedets OQverside med Kinderne samt OQver- og Underkjæven ere tæt bestrøede med fine Punk- ter, dog ikke rigeligere, end at de blot give disse Legemsdele et svagt brunligt Skjær. Den samme brunlige Farvetone er frem- trædende langs hele Rygsiden. Forplantning. Det er sandsynligt, at alle Individer i Løbet af et Aar fuldende sit hele Levnetsløb, og at de efter Yngletidens Slutning gaa tilgrunde uden at opleve endnu en Yngletid. Legetiden indtræffer i Christianiafjorden midt i Sommermaane- derne. Det sidste Tidspunkt, paa hvilket jeg har fundet rognfyldte Individer, har været den 2den August (1872), da dog samtidig de fleste Indiv. vare udgydte. Den almindelige Legetid kan ansættes til Slutningen af Juni eller Begyndelsen af Juli; den 10de og 14de Juni (1875) fandt jeg dem i fuld Leg og indsamlede talrige fuldt udviklede Individer af begge Kjøn, medens samtidig adskillige endnu ikke vare fuldkommen kjønsmodne. De første Unger har jeg taget den 28 August (1875), da deres Størrelse gjennemsnitlig var omkring 227"; enkelte, men forholdsvis faa Individer vare noget større (indtil 30""), eller mindre (indtil 132"), Samtidig fandtes ikke et eneste Individ over den nævnte Størrelse paa de Steder, hvor de i Midten af Juni fandtes i Mængde, og alene i udvoxede Individer. En Maaned senere kan Middellængden anslaaes til 347", i Slutningen af October til 387"; Udviklingen foregaar temmelig jevnt hos alle, og sjelden findes Individer, der i nogen betydelig Grad differere fra Middelstørrelsen. Den fulde Længde faa de fleste allerede i December eller Januar, for i den paafølgende Vaar, naar Generationsorganerne begynde at udvikle sig, at opnaa en større Fyldighed og Kraft i alle Legemsdele, en Forandring, der, som vi ovenfor have paapeget, fornemmelig og i en paafaldende Grad giver sig tilkjende hos Hannen. Hvorvidt alle Individer i Virkeligheden efter endt Legetid gaa tilgrunde efter kun 1 Aars Levetid, kan ikke med fuld Sikkerhed 22 mr. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNGCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. .afgjøres efter de Observetioner, som jeg hidtil har havt Anledning til at gjøre. For Sandsynligheden heraf taler den Omstændighed, at det aldrig blandt de mange Tusinder af undersøgte Individer har lykkedes mig at finde en eneste udviklet Han udenfor Lege- tiden; fremdeles den store Regelmæssighed, hvormed Ungerne ud- vikles, saaledes, at der til en vis given Tid alene findes Individer i et vist Stadium, der vise en stadigt fremadskridende Udvikling. Yderst sjelden har jeg fundet dette tilsyneladende fraveget. Fra og til har jeg blandt Ind. i sin normale Udvikling fundet større Individer, der skilte sig noget ud fra de øvrige, skjønt gjennem mere eller mindre tydelige Overgange. Et af disse, som jeg er- holdt den 14de October (1872), havde endog en Totall. af 497" og var øjensynligt en Han. Pigmenteringen var forholdsvis rigelig, og betydeligere, end det er Regelen hos de yngre Individer; men Ho- vedet med Kjæverne og Tandbygningen afveg i ingen Henseende fra de øvriges paa denne Aarstid. Saafremt altsaa saadanne Indi- vider i Virkeligheden skulde have overlevet Sommeren, maatte deres Kjæver, Finner og Tandbygning have undergaaet en tilbageskri- dende Forandring, hvad der neppe er tænkeligt. Det er derfor rimeligere at antage, at alle disse større Individer tilhørte et Kuld, der var bleven ualmindelig tidligt udklækket om Sommeren. Og at de ældre Individer det hele Aar udenfor Yngletiden skulde have et fra alle de øvrige Individer saa fuldstændig forskjelligt Opholds- sted, at det aldrig endnu er lykkedes at paavise et saadant, er ligeledes ganske usandsynligt. Hos de unge Hunner om Høsten kan allerede Rognsækken skimtes gjennem det transparente Legeme som 2? aflange Strenge, opfyldte med klare Æg; om Sommeren udfylder den en stor Del af Bughulen, uden dog, saaledes som hos Crystallogobius milssomii, at strække sig bagenfor Anus hen langs Roden af Analen. Ægge- nes Antal er mellem 1800 og 2000. Levemaade. I sin Levemaade afviger denne Art, saavelsom følgende, i flere Henseender fra de typiske Gobier. Allerede det stærkt sammentrykte Legeme med de lateralt stillede Øine antyde, at de ikke opholde sig støttede til Bunden, som Flertallet af disse, åå a p, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 6. 23 men svømmende frit omkring. Heller ikke holde de sig spredte eller enkeltvis, men i store og tætte Stimer, hvor deres fuldkomne Transparents i Forbindelse med deres ringe Størrelse altid und- drager dem fra en umiddelbar Observation. Foruden fra Ventrik- lerne hos forskjellige Fiske har jeg altid blot erholdt dem, naar de bragtes op til Overfladen i de Garn, der trækkes efter andre Fiske, især efter Clupea sprattus. og Ungerne af den almindelige Sild. Fang- sten af disse Fiskearter foregaar i Bunden af Christianiafjorden fra September af, og saalænge Fjorden er isfri. Om Vaaren og Som- meren, naar Garnene trækkes efter Makrelen, komme de ligeledes tilsyne blandt disse, og nu i legefærdig Stand. Den Dybde, hvori disse Garn trækkes, varierer i Regelen fra 1 til 15 Favne, og det er sandsynligt, at de her føre idethele en pelagisk Levemaade. En Undersøgelse af Ventriklerne har vist, at disse indeholde hoved- sagelig pelagiske Copepoder og Yngel af Mollusker i disses Svømme- stadium, saaledes Dyr, der især bebo de mellemste og øvre Vand- lag indtil nogle Favnes Dybde under OQverfladen. Bunden bestaar paa de fleste Steder mellem Øerne i Christianiafjorden af Dynd eller Ler, der paa det noget grundere Vand er bevoxet med Zostera. Allerede mellem Øerne umiddelbart udenfor Byens Havn fore- komme de stadigt, ligesom paa de fleste Steder i Fjordens indre Dele. De synes altid at holde sig sammen i uhyre store Stimer, og kunne undertiden, naar Garnene ere finmaskede, medfølge i ganske betydelige Masser. Den 30te October 1875 fandt jeg I et enkelt Dræt (der iøvrigt blot medbragte en Del yngre Individer af Gadus-Arter, en Del Pleuronectes flesus og Labrus rupestris, nogle Gobier, samt Smaasild) saa store Masser, at jeg optog mellem 2— 3000 Individer, medens maaske det flerdobbelte Antal var smut- tet ud af Maskerne underveis. Nogen Afgang i Antallet i Løbet - af Vinteren har jeg ikke kunnet mærke, saa de synes fuldkommen stationære. I endnu betydeligere Masser maa de forekomne i Middelhavet, hvor de fiskes med særegne fine Net og sælges som Fødemiddel. Paa flere af Fisketorvene ved Adriaterhavet og paa Sicilien saa 24 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNGCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. Prof. Sars hele Spande fyldte til Randen alene med disse Fiske, saa at de dannede en eneste geleagtig Masse; ogsaa Kessler om- taler fra Odessa deres Benyttelse som Fødemiddel. Ved den mindste Berøring falde Skjællene af, og efter Garne- nes Inddragning vil neppe et eneste Individ have sin fulde Skjæl- klædning i Behold, men Flertallet have mistet næsten ethvert Skjæl. Den forholdsvis store Svømmeblære, der optager en ganske bety- delig Del af Bughulen, synes at udvide sig yderligere, naar Indi- viderne ere bragte umiddelbart op i Vandskorpen, idet den ikke af den noget udmattede Fisk kan sammenpresses saaledes, at Le- gemets specifike Vægt aftager tilstrækkeligt, til at Dyret atter kan trænge ned under Vandet, men holdes i fuldt udspændt Stand alene ved den tynde og fuldstændig glasklare Bughinde tilbage i Legemet. Ligeledes bliver Legemets Vægt formindsket derved, at Skjælbeklædningen er gaaet tabt; derfor driver altid et stort Antal saadanne Individer omkring i Vandskorpen, endnu levende, indtil de føres bort af Strømmen eller optages af Søfugle og andre Fiender. De svømme iøvrigt stødvis, som de øvrige Gobier, men med ganske stor Lethed. Deres Fiender ere saagodtsom alle andre Fiske, med hvem de dele Opholdssted. Især fortære flere af Gadus-Arterne store Masser, og selv fingerlange Unger af G. morrhua, esmarkii og mer- langus have til3enkelte Tider Maven fuldproppet af dem; naar de i sin hjælpeløse Tilstand drive om i Vandskorpen, nappe (Gaste- rosteus aculeatus og Spinachia vulg. hele Stykker ud af deres skjøre Krop. Føde. Som ovenfor nævnt bestaar deres Føde hovedsagelig af microscopiske Copepoder og andre pelagiske Smaadyr. Hos Individer fra det indre af Christianiafjorden have disse væsentlig bestaaet af Copepoderne Dias longiremis, Lilljeb. og Temora velox, Baird, fremdeles Yngel af Decapoder (Hippolyte, Palæmon), samt Mollusker i disses Svømmestadier (Cardier). Denne Føde har deres Ventrikel indeholdt saavel om Sommeren, som om Vinteren. Udbredelse. Saafremt den Antagelse vil vise sig at være den rette, at den syd-, vest- og nordeuropæiske Form af denne OHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 25 Slægt ere identiske, har L. pellucidus en ganske vid Udbredelse, skjønt de Oplysninger, der vedrøre denne Art, hidtil ere ganske ufuldstændige. Den forekommer (maaske idethele pletvis) i dette Tilfælde fra Norges Vestkyst omtrent under 60" ned langs Vest- Europa, og gjennem Middelhavet under 35" lige op til Bunden af det sorte Hav. I Norge er den funden udenfor Bergen, samt i Christiania- fjorden. Paa det første Sted erholdt den afdøde Naturforsker P. Stuwitz 4 Individer i Decbr. 1834; Arten er, ifølge Meddelelse af - Dr. Koren, ikke senere gjenfunden paa denne Localitet. I Christi- aniafjorden forekommer den paa de fleste Steder indenfor Drøbak, især mellem Øerne udenfor Christiania; sandsynligvis findes den ogsaa i Fjordens ydre Dele, ligesom den utvivlsomt findes paa andre, end de nævnte Dele af Kysten. I Sverige er den af Dr. Malm fundet i Juli 1861 i Gullmar- fjorden i Bohuslen. I Scotland blev den af Parnell tagen i Solway Frith i Juni 1836, og Dr. Ginther angiver i sin Catalogue vol. 3, at British Museum tillige eier Individer fra Frith of Forth. I Middelhavet er den gjennem Prof. Canestrini kjendt fra Gol- fen ved Genua, ligesom Prof. G. Q. Sars i Begyndelsen af 1876 fandt denne Art paa de fleste af ham besøgte Fiskepladse, saale- des paa Sicilien ved Messina og Syracus, overalt i enorme Masser. I Adriaterhavet, hvorfra den allerede i 1824 beskreves af Nardo og senere nævnes af flere Forfattere, fandt han den ved Triest. I det sorte Hav er den af Kessler taget i Havnen ved Odessa i 1859. Gen. Urystallogobius, Gill. (Proc. Acad. Nat. Sci. Philad. 1863, p. 269). Legemet transparent, forlænget, stærkt sammen- trykt, forsynet med paralleltløbende Tverfurer, og nøgent. Alene Hannen tandbærende, dens Tænder i en enkelt Række; i Underkjæven findes stærke Hjørne- 26 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNGULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. tænder. % adskilte Dorsaler, den første 2-straalet. Ventralerne forenede. Gjællespalterne vide. Pseudo- branchier findes. OC. milssonti, (Dåb. & Kor.) 1844. Gobius nilssontt, v. Dub. & Kor., Kgl. Vet. Akad. Handl. 1844. p. 53 tab. 2 fig. 3. (Stockh. 1846). 1844. —, v. Diöb., Forh. Scand. Naturf. 4de Møde, Chra. Juli 1844. p. 223. (Chra. 1847). 1845. —, v. Dåb. & Kor, Öfv. Kol. Vet. Akad. Förh., Jan. 1845. p. 10. (Stockh. . 1846). 1855. —, Nilsson, Skand. Fauna, 4 Delen, p. 227. (Lund 1855). 1844. Gobius linearis, Öfv. Kgl. Vet. Akad. Förh., Mai 1844, p. 111. (Stockh. 1845). 1861. Gobiosoma milssonii; Ginth. Cat. Acanth. Fishes Brit. Mus. vol. 3. p. 86. (Lond. 1861). 1863. Crystallogobius milssonii, Gill, Proc. Acad. Nat. Sci. Philad. 1863. p. 269. (Philad. 1864). 1874. —, Bleekér, Arch. Néerl. Sci. Exact. Nat. tom. 9. p. 310. (La Haye 1874). 1872. Latrunculus nilssonit, Collett, Forh. Vid -Selsk. Chra. 1872. p. 10. (Chra. 1873). 1874. Latrunculodes nilssonii; Collett. Forh. Vid.-Selsk. Chra. 1874. p. 151. (Chra. 1875). | 1874. —, Collett, Norges Fiske, Tillægsh. til Forh. Vid.-Selsk. Chra. 1874. p. 60. (Chra. 1875). Intermazxillarbenene hos Hannen sterkt fremspringende, korte, forsynede med smaa skarpe Tænder; Underkjæven i Spidsen med fine Fortænder og Hjørnetænder. Ventralerne tragtformige, med de længste Straaler vendende nedad. Hunnen har lste Dorsal samt Ventralerne rudimentære; Rognsækken strekker sig bagover langt forbi Anus. Tverfurernes Antal 27. Underkjæven længst. ID. 2; 2 D. 19 (20); C. 8 (9 eller 10) + 15 (14) + 8 (9 eller 10); A. 21; V. 6; P. 30 (31); Vertebr. 20; M. br. 5. Bemærkninger til Synonymien. Arten blev opstillet af v. Dib. & Kor. i Vetensk. Akad. Handl. f. 1844 under Navn af Gobius nilssonti efter et halvt Dusin Individer, fundne udenfor de CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 27 bergenske Kyster fra 1834—1843, efterat den dog allerede tidligere samme Aar uden nøiere Beskrivelse, og under det midlertidige Navn Gobius linearis, var nævnt af de samme Forfattere i et Brev, der optoges i Öfv. Kgl. Vet. Akad. Förh. for Mai 1844. I Giin- thers Catalogue vol. 3 henføres den i 1861 under Slægten Gobio- soma, dog med Tvivl om det berettigede heri. Allerede i 1863 til- delte Gill (Proc. Acad. Nat. Sci. Philad.) Arten paa Grund af dens biradiate lste Dorsal et nyt Slægtsnavn, Crystallogobius; Synonym hermed er Slægtsnavnet Latrunculodes, hvorunder jeg i 1874, ube- kjendt med Gills Bemærkning, opførte den i en Afhandling om Norges Gobier, og senere samme Aar i en anden Afhandling om Norges Fiskefauna. Siden Arten i 1844 paa ovenanførte Sted blev indført i Syste- met, har den ikke oftere været Gjenstand for en udførlig Beskri- velse. Nilsson har i sin Skand. Fauna (1855) udarbeidet sin Be- skrivelse efter den diiben-korenske, ligesom de fleste øvrige Forf,, der omtale denne Art. I de af mig udgivne ovenanførte Åfhand- linger ere de korte Bemærkninger, der vedrøre denne Årt, udka- stede efter 3 i Univ. Mus. opbevarede Exemplarer. Det gjælder iøvrigt om denne Art, som om Latr. pellucidus, at de i Beskrivelserne opførte Characterer alene tilhøre det ene - Kjøn, her Hannen i sin fuldt udviklede Tilstand, medens intet Hen- syn er taget til Hunnen, der udviser en constant og ganske væ- sentlig Forskjel. I Juni 1875 fandt jeg i Christianiafjorden Arten i legende Til- stand sammen med Latr. pellucidus, om end i langt ringere Antal end denne; og senere har jeg et Par Gange erholdt enkelte yngre Individer udenfor Legetiden. Skjønt det Antal Exemplarer, der for Øieblikket staar til min Raadighed, nemlig 32, ikke repræsen- terer en uafbrudt Række af alle de vigtigste Alderstrin af begge Kjøn, hvorfor den nedenfor meddelte Beskrivelse vistnok i nogen Grad tiltrænger at suppleres, tror jeg allerede nu at burde med- dele Resultatet af de Undersøgelser, som jeg hidtil har kunnet anstille angaaende denne i flere Henseender mærkelige Art. ! Den 192te Juni 1875 havde jeg Leilighed til at indsamle saavel 28 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. yngre Individer af begge Kjøn, som de fuldt udviklede Hanner og Hunner, hvilke vare væsentlig characteriserede ved følgende: De fuldt udviklede Hanner havde en Totallængde af mellem | 43 og 477": dog var tilsyneladende Kjønsmodenheden indtraadt allerede hos Individer med en Totall. af 38—4077, hvis Testes syntes temmelig store og svulmende. Alle Finner vare fuldt udvik- lede; især dannede Ventralerne en dyb og lang Tragt; lste Dorsal havde høie Straaler og en vid Membran, Hovedet var tykt med en kort og but Snude, Kjæverne lange og eiendommeligt krummede mod hinanden, samt besat med enkelte stærke og krumme Hjørne- tænder, foruden med fine Fortænder; Intermaxillarbenene dannede paa hver Side en stærk, næsten neglformigt fremspringende Proces. Mere tilspidset var Hovedet, og Legemet idethele slankere hos de ovenomtalte Hanner, der endnu ikke havde naaet en Størrelse af 4077. ligesom her heller ikke Kjæverne og Tænderne havde naaet sin fulde Udvikling. Hudens Pigmentering var hos den fuldt ud- viklede Han kun lidet forskjellig fra Hunnens. De yngre Hanner, hvis Testes endnu ikke indeholdt fuldmoden Sæd, havde med en Totallængde, der var kun lidet forskjellig fra de mindste af de foregaaende, nemlig omtr. 367”, de gamle Han- ners Characterer noget svagere udtrykte. Legemet var tyndt og slankt, Hovedet tilspidset næsten som hos Hunnen; Tænderne vare dog mere eller mindre fremtrædende, ligesom alle Finner vare nor- malt ansatte. Disse Individer vilde sandsynligvis opnaa sin Kjøns- modenhed inden 1—13 Maaned. De rognbærende Hunner vare betydeligt mindre end de gamle Hanner, og tillige spinklere byggede. Uagtet Totallængden ikke var meget ringere, end de udviklede Hanners, (nemlig 36—37"", hos et enkelt Individ 39"”), var dog deres Legeme saa spinkelt, og deres Vægt saa ringe, at 2 fuldvoxne Individer ikke formaaede ganske at opveie et fuldt udvoxet Han-Individ. Hovedet var til- spidset med korte Kjæver, der vare rette og fuldstændigt tandløse, og uden Hannens fremspringende Proces paa Intermaxillarbenenes nedre Del. lste Dorsal og Ventralerne vare hos dem alle fuldkom- ment rudimentære (tilsyneladende absolut manglende); Pectoralerne Å A CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 29 vare vistnok udviklede, men særdeles korte. Rognsækken, der var udspændt af moden Rogn, strakte sig tilbage langt forbi Anus paa hver Side over Analfinnen. å De yngre Hunner, med en Totall. af 30—33"”, havde alle- rede Rognsækkene opfyldte af Æg; disse vare dog hos enkelte langtfra fuldmodne, men vilde sandsynligvis blive det i Løbet af 1—1 Maaned. Paa Grund af sin unge Alder var Legemet særde- les spinkelt og tilspidset; Kjæverne tandløse, lste Dorsal og Ven- tralerne tilsyneladende manglende. Ungerne under Opvæzxten. De faa Individer (4) med en Total- længde af omtr. 25"", som have staaet til min Raadighed, have alle været Hanner. Dette antydes ved de første Spor af Tænder, ved Mangelen af de langt tilbagerækkende Rognsække, samt ved de allerede tydeligt ansatte Ventraler og lste Dorsal, hvilke vist- nok ere korte, men dog aldrig ere rudimentære eller manglende. Denne Udvikling af Finnerne fremtræd er allerede ret tydeligt hos en Unge med en Totallængde af 21"", den mindste, som jeg har fundet, medens hos denne Pectoralerne endnu ikke ere ansatte. Man kan derfor antage, at hos Hannerne lste Dorsal og Ventralerne alle- rede tidligt spire frem, hvorimod Hunnerne aldrig faa disse Finner udviklede; derimod ere Pectoralerne tilstede hos begge Kjøn, hos Hunnen dog i en hæmmet Stand, men blive altid sildigt ansatte. Legemsbygningen er, ligesom hos Latr. pellucidus, lang- strakt og smal; sammenlignet med den nævnte Art har den en noget jevnere Høide af Legemets bagre Del, ligesom den er stær- kere sammentrykt fra Siderne, og uden, som denne, at opnaa nogen særdeles større Fyldighed i Yngletiden. | Hos et fuldt udvoxet Exemplar af en Han i Legetiden om Som- meren, med en Totallængde af 46”" (Caudalen iberegnet), er Ho- - vedets Længde omtr.10”", eller indeholdes omtr. 44 Gange i Total- længden. Den største Høide, der er 53"", strækker sig næsten 3 uforandret fra Baghovedet indtil omtr. en Hovedlængde fra Cau- - dalens Rod og indeholdes saaledes omtr. 84 Gange i Totallængden. Y Halerodens laveste Del er 4"", eller omtr. 3 af Totallængden. F- » Fra Siderne af er Legemet særdeles sammentrykt, og selv over 30 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. Kinderne er Tykkelsen neppe 5""; bagenfor Hovedet afsmalnes Legemet successive indtil Caudalen og maaler paa den tykkeste Del over Pectoralerne neppe 3”", eller omtr. Halvdelen af Lege- mets største Høide. Analaabningen, ved hvis bagre Rand der findes en liden Pa- pille, ligger midt mellem Snudespidsen af Roden og Caudalen, samt foran Begyndelsen af 2den Dorsal, og er hos enkelte Individer tubformigt udskudt. Hos Hunnen, der, som ovenfor nævnt, er betydelig mindre end Hannen, er Hovedet forholdsvis mindre, samt noget mere tilspidset, men Legemsformen er, naar Bugen ikke er udspændt af fuldmoden Rogn, iøvrigt lig Hannens. Hos en drægtig Hun med en Total- længde af 35"" er Hovedlængden næsten 7"", indeholdes saaledes mindst 5 Gange i Totallængden. Øinene ere runde, beliggende omtr. en Orbitaldiameter fra Qverkjævens Spidse, samt med sin øvre Rand berørende Hovedets Profillinie. Diameteren er 21", saaledes lidt over 4 Gange af Hovedlængden, denne regnet til Spidsen af Underkjæven. De ere fuldkommen lateraltstillede, saaledes at Øiets nedre Rand hos In- divider med vel tilsluttede Gjællelaag ikke viser sig mere udstaa- ende, end den øvre. De ere næsten umærkeligt mindre, end hos Latr. pellucidus, dog idetheletaget store. Interorbitalrummet, der hos Hunnen og de yngre Individer er ikke fuldt en Orbitaldiame- ter, er hos den udvoxede Han ubetydeligt større, end denne Bredde. Hovedets øvre Profillinie er kun svagt bøiet, den nedre paa Grund af Underkjævens Krumning hos den gamle Han temmelig stærkt opadstigende, men mindre (eller næsten ret) hos Hunnen og de yngre Individer. De 2 Par Næsebor ligge omtr. midt mellem Øiets forreste Rand og den bagre Rand af Intermaxillarbenene; Qvadratets Bredde (omtr. en Orbitaldiameter) er betydeligt større end Længden, idet hver Sides Næsebor støde næsten op til hinanden og ere omgivne tilsammen af en opsvulmet Hud; det forreste Par ligger ubetyde- ligt lavere, end det bagre. Gjællelaagets bagre Rand er afrundet uden nogen Flig; Gjælle- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 31 hindens Straaler paa hver Side 5; mellem den nederste (der er kortest) og den næste er Mellemrummet større, end mellem de øvrige. Gjællespalterne store, naa frem omtr. midt under Orbita. Kjæverne. Gabet er opstigende, med Underkjæven længere, end Overkjæven. Hos Hunnen og de yngre Individer er Under- kjæven næsten ret eller kun svagt bøiet, ligesom Intermaxillar- benene fortil med jevne Rande løbe ned langs Overmaxillen. Men hos den udvoxede Han erholde Kjæverne i Yngletiden en ganske særegen Udvikling. Fortil blive Intermaxillarbenene brede og danne paa hver Side en næsten tandformig Fremspringenhed med en nedtil næsten ret afskaaren Rand, og tillige temmelig skarpt afsatte fra Hovedet, saaledes at Hovedets øvre Profillinie erholder et dybt og ganske eiendommeligt Tversnit henimod Snudespidsen. De ere idethele temmelig korte, have sit bredeste Parti henimod sin øvre Del, medens de dog allerøverst ere temmelig smale, lige- som nedenfor den tandformige Proces. Underkjæven bliver, sam- tidig med, at Tænderne naa sin fulde Udvikling, lang og stærkt opadkrummet og lægger sig, naar Gabet tillukkes, lidt foran Inter- maxillarbenene, hvis fremspringende Del omslutter den stærkt, næ- sten vinkelformigt bøiede øvre Ende af Underkjæven. Underkjæ- vens Spidse er ret afskaaren og ligesom Intermaxillarbenene hos Hannen tandbærende. Hos disse gamle Hanner strækker Mund- spalten sig tilbage næsten ret under Bagranden af Orbita, medens den hos yngre Individer og hos Hunnen neppe naar over Midten. Da det væsentlig er Snuden selv (Kjæverne og Læberne), der hos denne Art blive stærkt udviklede i Legetiden, hvorimod Hovedet forresten ikke faar nogen særdeles forøget Høide og Tykkelse, saa- - ledes som det er Tilfældet med Latr. pellucidus, kan heller ikke Mundvinkelen komme til at ligge saa dybt under Orbita, som hos | særdeles gamle Hanner af den nævnte Art. Undermaxillens Længde - forholder sig til Totallængden hos den gamle Han som 1 til 73, | hos Hunnen omtrent som 1 til 101. Tungen er temmelig tyk og | kjødet, blot den yderste Spidse fri. Hvirvlernes Antal er 29. Hovedets Slimporenet, der hos Latr. pellucidus var saa k 32 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. stærkt udviklet, synes hos Cr. milssomti saagodtsom ganske at mangle. Paa intet af de af mig undersøgte Individer har jeg været istand til med Sikkerhed at paavise en eneste fuldstændig Række af saadanne, ligesom heller ikke paa andre Dele af Legemet. Tænderne. Medens Latr. pellucidus under hele Ungdoms- stadiet havde en for begge Kjøn fælles Tandbygning, der forblev permanent hos Hunnen, medens Hannen under Yngletiden paa for- holdsvis kort Tid ombyttede disse Tænder med et Sæt andre, af en fuldstændig forskjellig Bygning, afviger Cr. nilssonti i sin Tandbygning væsentlig fra denne Art. For det første er Hunnen under hele sit Liv tandløs, dernæst udvikles Hannens blivende Tandsæt, der er sammensat af saavel smaa spidse Tærider, som lange Hjørnetænder, allerede paa et tidligt Stadium, og undergaar blot med Legemets fremadskridende Væxt en tilsvarende Udvikling, indtil alle Tænder opnaa sin fulde Væxt i Legetiden. Det Tidspunkt, da Tænderne bryde frem hos Ungen, indtræffer sandsynligvis omtrent ved 2 Maaneders Alderen En Unge med en Totall. af 21"”, og maaske omtr. 13 Maaned gl., viste ikke Spor af Tænder!). Hos Unghanner, som have naaet en Totall. af 26—28r7", be- gynde Tænderne at vise sig i Intermaxillarbenene samt Under- kjævens Spidse; alle Tænder ere omtrent af samme Bygning, og de senere saa fremtrædende Hjørnetænder i Underkjæven ere endnu af samme Høide og Tykkelse som de øvrige. OQvermaxillen er her altid tandløs, ligesom hele den indre Del af Underkjæven. Hos Hannen i Legetiden, da Tænderne ere fuldt udvoxede, bære de fremragende Intermaxillarben paa sin øvre og fremsprin- gende Del en Række lave, men skarpe og krumme Tænder, som, uagtet de ere stillede i en enkelt Række, dog ere saa tætstaaende, at deres Rødder berøre hinanden, hvorved de komme til at danne ligesom en sammenhængende Kam. Antallet af Tænder paa hvert Intermaxillarben er 13—14; paa den nedre, ret afskaarne Rand af den tandformige Proces bøier Rækken indad og har 1—2 ret nedad- eller bagudrettede Tænder. ') Maaske vilde disse vise sig at have været tilstede, om Individet blev tørret. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 6. 39 Overmaxillen er uden Tænder, ligesom Vomer. Underkjæven har under Individernes fuldt udvoxede Stand noget foran Midten et Indsnit, hvorefter dens ydre Del løber ud i en lang opadbøiet Krog, der i sin Spidse er tandbærende, medens Kjæven forresten er tandløs; hele dens indre Del danner en skarp Eg, der under Kjævernes Nærmelse mod hinanden lægger sig indenfor den til- svarende Del af Overkjæven, medens samtidig Underkjævens Spidse, som allerede nævnt, omfattes af de udadbøiede Intermaxillarben. Fortil er Underkjæven ret afskaaren og har, om man betrag- ter den forfra, en mærkelig Lighed med Underkjæven af en Carni- vor. Paa hver Side af den ret afskaarne Spidse sidder en lang krum og skarp Hjørnetand, og mellem disse en Række af tilsammen 8 fine og spidse Fortænder af samme Bygning, som Intermaxillar- benenes. Hunnen maa siges at være tandløs, da de Tænder, der findes, dels optræde uregelmæssigt, dels ere fuldkomimnen microscopiske. Hos det frisk præparerede Dyr er det neppe muligt at paavise endog Spor af disse, men ved Tørring fremkomme under Micro- scopet omtr. paa Midten af Underkjæven, foran det hos dette Kjøn noget utydelige Indsnit, et Par yderst fine og ret opstaaende, iso- lerede Tænder, der dog undertiden ganske mangle paa den ene Side. Længden af disse Tænder er hos en fuldvoxen Hun omtr. 25—7 af en Millimeter. Lignende Tænder har jeg ikke kunnet opdage paa Intermaxillarbenene. Finnerne. ste Dorsal, der tæller 2 Straaler, er blot fuldt udviklet hos den udvoxede eller næsten udvoxede Han, kortere eller næsten blot antydet hos de yngre (mindre end halvvoxne) Hanner, og rudimentær hos Hunnen. Den udspringer ubetydeligt bagenfor Pectoralernes Rod, omtr. midt mellem Snudespidsen og Begyndelsen af 2den Dorsal, har tykke, men ikke stive Straaler, der ere stillede med et forholdsvis betydeligt Mellemrum, og ere rettede temmelig skraat bagover, samt have en næsten nedadbøjet Spidse; Membranen, der forbinder Straalerne, og som begynder allerede noget foran den første af disse, fortsætter sig nemlig bagenfor den sidste, og løber henad Dorsalsiden som en ophøiet Stribe lige hen Vid.-Selsk. Forh. 1876. 3 34 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. mod Begyndelsen af 2den Dorsal, og kan hos enkelte Individer endog fuldstændig forbinde begge Finner. Den første Straale er ubetydeligt kortere, end den anden, der har en Længde, der ube- tydeligt overgaar Legemets største Højde; tilbageslaaet naar den i en Afstand fra 2den Dorsal, der omtrent er lig dens egen Længde. Hos de yngre Hanner ere Straalerne kortere og Membranen mel- lem dem ufuldstændig. Hos Hunnen ere de saaledes forkortede, at de blot ved særdeles nøiagtig Undersøgelse lade sig opdage; undertiden synes alene den ene Straale at være tilstede. Længden af Straalerne synes hos den sidste aldrig at overskride en Orbital- diameter, men er i Regelen kortere, undertiden som en Lindse- diameter. 2den Dorsal har 19 eller tildels 20 Straaler, hvoraf den bagre er en Dobbeltstraale. Den udspringer omtrent en halv Orbital- diameter foran Verticallinien fra Anus, og saaledes ubetydeligt foran Midtpunktet mellem Snudespidsen og Roden af Caudalen. Straa- lerne ere ved den stærke Membran rettede temmelig stærkt bag- over, og synes derfor i Regelen lavere, end de i Virkeligheden ere; de ere alle omtrent lige lange (omtr. 3""), og have en Længde, der omtrent er som Legemets halve Højde. De bagre Straaler ere ikke forlængede, selv hos Hannen, men snarere ubetydeligt afta- gende; tilbagelagt er Finnen en Orbitaldiameter fjernet fra Roden af Caudalen. Alle Straaler ere utydeligt leddede, samt næsten udelte; blot under stærk Forstørrelse sees hos enkelte Antydning til en svag og ufuldstændig Kløvning i Spidsen. Endnu kortere og spinklere ere Straalerne hos Hunnen, hvor Længden neppe naar en Orbitaldiameter. | Caudalen tæller 15 leddede Midtstraaler, undertiden blot 14, samt paa hver Side oftest 8, undertiden 9 eller 10 Støttestraaler, der ligesom hos Latr. pellucidus ere korte, spinkle og uleddede, samt indbyrdes forenede ved en Membran, der atter forene dem med Midtstraalerne. Disse Smaastraaler ere temmelig udspærrede, især de forreste, saaledes at de hos enkelte Individer, der levende ere komne ned paa Spiritus, endog vende fortil; og give Haleroden en forøget Bredde. Midtstraalerne ere leddede, samt alle, undta- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 35 gen de 2 yderste paa hver Side, kløvede omtrent fra Midten af, medens hver af Grenene ikke yderligere er kløvet. Den første Straale er kort og tynd, samt utydeligt leddet; den næste er ube- tydeligt kortere end 3die, der tilligemed 4de og 5te ere de læng- ste, medens de mellemste Straaler atter blive kortere. En Følge heraf er, at Finnens Form bliver mer eller mindre tydeligt kløftet med svagt afrundede Hjørner, og denne Form optræder idethele uforandret hos begge Kjøn og i alle Stadier. Caudalen er for- holdsvis kort; dens hele Længde (regnet efter de leddede Straaler er 54mm, og den opnaar saaledes neppe Legemets største Høide. Analen, der bestaar af 21 Straaler, hvoraf den bagerste er en Dobbeltstraale, indtager næsten hele Mellemrummet mellem Anus og Caudalen. Den er af Form og Bygning særdeles overensstem- mende med ?2den Dorsal, ligesom denne temmelig jevnhøi med svagt aftagende Straaler bagtil, og af Høide, som denne, samt uty- deligt leddet og neppe kløvet i Spidsen. Blot ved særdeles gun- stig Belysning under Microscopet kan Leddelingen opdages, dog ikke hos alle Straaler, og kun de Færreste af dem vise ved en noget udvidet Spidse en Antydning til Kløvning. Under svagere Forstørrelse viser saavel denne som 2den Dorsal sig som udelt og uleddet. Den udspringer umærkeligt foran Begyndelsen af 2den Dorsal, omtrent en Orbitaldiameter bag Midtpunktet mellem Snude- spidsen og Roden af Caudalen. De tilbageslaaede bagerste Straa- ler naa næsten til Caudalen; hos enkelte uskadte Individer er den endog ved en Membran forbunden med Caudalens Støttestraaler, medens denne Membran hos andre mangler. Hos Hunnen viser den ganske den samme spinkle Bygning, som 2den Dorsal. Pectoralen har 30 eller undertiden 31 Straaler, hvoraf de 12 —14 mellemste erc enkelt kløvede omtrent fra Midten, de øvrige udelte. Alle ere fint leddede; Finnens Form er bredt afrundet. De ere ikke meget lange; hos udviklede Hanner have de omtr. % af en Hovedlængde, og naa tilbageslaaede ikke til Anus. Hos yngre Hanner ere de langt kortere, ligesom hos Hunnen, uden at de dog nogensinde ere rudimentære. Ventralerne, der ere fæstede umiddelbart under Pectoralernes . 9* 36 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. Rod og lige bag Gjællespalten, ere hos den udvoxede Han vel ud- viklede, derimod kortere hos den yngre Han, og fuldkommen rudi- mentære hos Hunnen. | Forsaavidt de ere tilstede, danne de en fuldstændig lukket og næsten firkantet Tragt, der, modsat af, hvad der finder Sted hos de øvrige Gobiider, har sine længste Straaler udad, medens de bagre (ind mod Legemet vendende) Straaler ere kortest, saaledes, at den viser sig som ret afskaaren bagtil; dens Tilheftningspunkt — til Legemet er temmelig vidt. NStraalernes Antal i hver Finne er 6. Undersøgelsen af disse Straaler er dog forbunden med ganske stor Vanskelighed; den nederste (fra Bugen fjerneste) er kløvet fra Mid- ten af, ligesom undertiden (men ikke altid) Smaagrenene paa denne Straale vise Tegn til Kløvning. De øvrige 5 Straaler i hver Finne ere spinklere og udelte, samt uleddede. Idethele er Finnestraalernes ringe Tendents til Kløvning et fremtrædende Træk hos denne Art sammenlignet med Latr. pellucidus, hos hvilken Kløvningen netop især finder Sted hos Ventralerne. Hos gamle Hanner ere alle Straa- ler næsten af samme Længde, hos de yngre ere de mod Buglinien vendende Straaler tydeligt kortere, end de paa Ydersiden. Selv hos gamle Hanner ere de tilbageslaaede Finner næsten en Finne- længde fjernede fra Anus. Hos yngre Hanner, hvor Generationsorganerne endnu ikke ere fuldt udviklede, ere Ventralerne smaa og lidet fremtrædende, og deres Tragtform næsten umærkelig, idet Straalerne ere særdeles korte og spinkle, og Membranen ufuldstændig. Hos Hunnen ere de derimod altid fuldkommen rudimentære, idet de her blot ere tilstede som et Par yderst fine og korte Straaler af neppe en Or- bitaldiameters Længde. Ke Huden. Hos intet af de hidtil fundne Individer af denne Art har der kunnet opdages Spor af Skjælbeklædning. Ligesom hos Latr. pellucidus viser hele Legemets Side en Række. transver- selle Fordybninger i Muskellagene, der ere skarpere markerede, end hos den nævnte Art, og noget mere vinkelformigt bøiede: undersøgte under Microscopet findes intet Spor af Hudposer, hvori tabte Skjæl kunne have siddet, og det er saaledes neppe tvivlsomt, FEGSR INE: kp ad DDE ? CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. N0. 6. 37 at Legemet hos denne Art er fuldstændigt nøgent. Tverfurernes Antal er 28, hvoraf de 20 falde bagenfor Anus: de ere fuldkommen paralleltløbende, og bøie sammen til en Vinkel i Legemets Midt- linie netop i det Punkt, hvori Hvirvlerne støde til hinanden; her antyder et svagt indtrykt Punkt den underliggende Hvirvel, saale- des at Tverfurerne nøiagtigt angive Hvirvlernes Antal og Størrelse: nogen egentlig Sidelinie med Porer findes ikke. Farven. Ligesom hos Latr. pellucidus er Legemet i levende Til- - stand glasklart eller svagt blaaligt gjennemskinnende, og lader Verte- brerne, Øinene etc. tydeligt skimtes. Hudens Pigmentering er sær- deles sparsom, og selv under Legetiden bliver ikke Legemet i nogen væsentlig Grad forandret i denne Henseende. Stærkest farvede ere Øinene, hvis øvre Rand oventil er metallisk glindsende, eller efter Døden sort, ligesom Iris er sølvglindsende. En særdeles smal sort Stribe løber nedad Undersiden af Underkjæven; en temmelig skarpt markeret Plet findes paa Underkjævens Årticulationspunkt. Enkelte spredte brune Pigmentpunkter findes hist og her paa Hovedet; langs Struben strækker sig en fin sort Stribe hen mod Ventralerne. Ved Grunden af Analen findes ved Roden af hver Straale et sort Punkt, der tilsammen danne en sammenhængende og tydelig Række, der ligesom hos Latr. pellucidus er synlig hos begge Kjøn og i alle Aldre; langs Dorsalen findes en noget sva- gere Række af brune Pigmentpletter, der hos Hunnen er utydelige eller næsten manglende; ligeledes findes en tæt Række Pigment- punkter langs Roden af Caudalstraalerne, hvor de danne en verti- cal Stribe. Fremdeles ere alle Finnestraaler bestrøede med smaa sorte Punkter, der dog ikke ere meget fremtrædende, men som dog paa Pectoralerne under Forstørring vise sig som en over hele Finnen udbredt fin Punktering. Legemet selv er næsten uplettet, undtagen paa Siderne af Bugen, hvor der strækker sig en Række fine brunlige Pletter, der ere størst og skarpest tegnede hos den fuldvoxne Hun, hvor deres Antal er 3—5 paa hver Side; hos Hannen ere de mere opløste i Smaapletter. Unge Individer ere sparsommere pigmente- rede, end de gamle. 33 R. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. Forplantning og Levemaade. Nogen sikker Slutning angaaende Yngletiden og dens Varighed lader sig ikke uddrage af det forhaandenværende ringe Materiale. Sandsynligvis opnaar den ligesom Latr. pellucidus Kjønsmodenheden ved 1-Aars-Alderen, hvorefter de gamle Individer forsvinde, ligesom Legetiden vistnok hovedsagelig falder sammen med den nævnte Arts, saaledes i Som- mermaanederne; denne synes dog idethele at have en noget videre Udstrækning og at begynde for enkelte Individers Vedkommende allerede tidligt om Vaaren. Dibben & Koren, de eneste Forfattere, der hidtil have be- handlet denne Art efter egne Undersøgelser, sees at have havt 9 Exemplarer, hvoraf 5 vare Vinter-Individer, tagne i December Maa- ned (ved Bergen); de øvrige vare erholdte om Sommeren (ved Sønd- møre og Christiansund). Nogen Angivelse af Kjønnet findes ikke, eller af Individernes Udvikling; men af Beskrivelsen af Individernes Tandbygning sees det ene at have været en Hun. Totallængden for 3 af Sommerindividerne opgives til 31, 36 og 427"; idetmindste det ene af disse har saaledes ikke været fuldt udvoxet, skjønt det var taget paa en Tid, der maa ansees som deres normale Legetid. Senere ere 3 Individer af Prof. Sars erholdte under Skrab- ninger (i Sommermaanederne?) ved Bergen, samt ved Indløbet til Christianiafjorden. Af disse, der alle opbevares paa Univ.-Mu- seet, er blot den ene en udvoxet Han, de øvrige unge Hanner med en Totall. af 31—32""; men da enhver Tidsangivelse mangler, kunne heller ikke disse bidrage til Spørgsmaalets Løsning. I Beg. af Aug. 1873 optog Prof. G. 0. Sars under Bundskrabning ved Espevær i Hardangerfjorden ligeledes en ung Han med en Totall. af 29mm: denne var vistnok omkr. 4 Maaneder gammel, og saaledes udklækket allerede tidligt om Vaaren. Sommeren 1875 erholdt jeg under et Par Excursioner (den 12te og 14de Juni) mellem Øerne udenfor Christiania 17 Indi- vider, hvoraf 7 vare Hanner med svulmende Testes, 4 rogn- fyldte og gydefærdige Hunner, Resten yngre Individer af begge Kjøn, hvoraf enkelte neppe før om 1—2 Maaneder vilde opnaa de ) 9) CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 39 Kjønsmodenhed. Dog tilhørte ogsaa alle de sidste uden Tvivl det foregaaende Aars Kuld, men vare sandsynligvis ikke udklækkede før i August eller maaske senere. I afvigte Sommer 1876 tog jeg paa samme Tid (12te Juni) 6 Individer, alle temmelig unge og langtfra gydefærdige, samt en Unge med en Totall. af 227", og saaledes neppe over 11/, Maaned gammel. Medens den sidste saa- ledes var udklækket samme Aar i April Maaned, tilhørte de øvrige et Høstkuld fra foregaaende Aar. Det fremgaar af det ovenanførte, at Legetiden sandsynligvis begynder allerede i Vaarmaanederne og vedvarer indtil ud paa Høsten. I den sidste Halvdel af Juni opnaar maaske Flertallet af Individerne Kjønsmodenhed, og medens Legetiden for enkeltes Ved- kommende allerede begynder i Marts eller April, indtræffer denne for andre først i August eller maaske senere. Udenfor i de nævnte Tilfælde har jeg alene et Par Gange fun- det Individer. Den 28de Aug. 1875 havde en Unge en Totall. af Q1"m, og var saaledes udklækket omkring Midten af Juni; 3die Ok- tober s. Å. vare 3 Indiv. omkr. 25"", saaledes tilhørende et Kuld omtr. fra Juli Maaned. Sammenlignet med Latr. pellucidus giver saaledes hos Ur. nils- somit den ydre Forskjel mellem Kjønnene sig paa flere Maader tilkjende allerede paa et tidligt Stadium, medens denne Forskjel hos den førstnævnte Art, som ovenfor paapeget først fremtræder, naar Individerne have naaet hen mod sin fulde Udvikling. Denne opnaa begge Årter i Løbet af et Aar, efter hvilken Tid de maa antages at: forsvinde. Levemaade. I sit Væsen og Levesæt stemmer den sand- synligvis overens med- Latr. pellucidus, og er en pelagisk Fisk, hvis overordentlig sammentrykte Legemsbygning antyder, at den holder sig frit svømmende paa det nogenlunde dybe Vand og uden, som de fleste øvrige Gobier at støtte sig umiddelbart til Bunden; dette bliver allerede umuligt paa Grund af den eiendommelige Bygning af Hannens Ventraler, eller for Hunnens Vedkommende af den næsten fuldkomne Mangel paa disse Finner. De tidligere 40 Rr. COLLETT. OM SLÆGTERNE LATRUNCULUS OG CRYSTALLOGOBIUS. erholdte Individer have været optagne under Bundskrabninger paa omtr. 30 Favne, og v. Diib. & Koren anføre, at et Par af Indi- viderne fandtes indkrøbne i de tomme Huse af Chætopterus nor- vegicus, hvori de dog sandsynligvis blot under Skrabningen eller Optagningen selv havde taget sin Tilflugt. I Christianiafjorden har jeg blot udtaget den af de Garn, hvor- med erholdes Makrel, samt Clupea sprattus og Yngelen af Ul. ha- rengus. De medfølge Garnene til Overfladen paa samme Maade, som foreg. Art, og tabe i Regelen Evnen til senere at trænge ned i Dybet paa Grund af den i de øvre Vandlag udspilede Svømmeblære. Den forekommer i ulige ringere Antal end Latr. pellucidus; den 5te Oktober 1875 fandt jeg blandt et enkelt Dræt af over 2000 Individer af Latr. pellucidus ved den nølagtigste Undersøgelse blot 3 Individer af Cr. milssomti. Ligesom denne, indgaar den i de øvrige Fiskes Næringsmidler, og jeg har udtaget den af Ventri- kelen af smaa Unger af Gadus morrhua. Føde. Ved en Undersøgelse af et Antal Ventrikler af Indi- vider, tagne i Juni Maaned, har jeg fundet disse fyldte med for- døiede Rester af Entomostraca, uden at jeg har været istand til at udskille nogen enkelt Art af disse. Sandsynligvis har det været Calanider eller idethele pelagiske Copepoder af samme Slags, som hos Latr. pellucidus. Udbredelse. Arten vides hidtil ikke at være funden uden- for Norge, men forekommer utvivlsomt ogsaa langs den svenske Skjærgaard og maaske paa andre Dele af de nordvesteuropæiske Kyster. I Norge strækker dens Udbredelse sig fra Christiania- fjorden op langs Vestkysten næsten til Trondhjemsfjorden, omtr. under 634. | Nordligst er den funden udenfor Christiansund af v. Diben i Juli 1843, samt omtr. samtidigt hermed ved Askevold i Søndfjord af Stiftamtmand Christie. | Ved Qmegnen af Bergen ere 5 Individer tagne af Naturfor- skeren P. Stuwitz i Decbr. 1834; senere er af Prof. M. Sars et Individ taget ved Bougestrømmen nærved denne By. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 6. 41 Ved Espevær ved Udløbet af Hardangerfjorden erholdtes et Ind. ved Bundskrabning i Aug. 1873 af Prof. G. 0. Sars. I Christianiafjorden er den først af Prof. M. Sars fundet i 2 Expl. fra 2 Lokaliteter, begge i Fjordens ydre Dele, nemlig ved Laurkullen og Bollærerne; endelig har jeg i Aarene 1875—76 taget ialt 27 Expl. mellem Øerne udenfor Christiania. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig Fig. Forklaring over Plancherne, PL Å, Latrunculus pellucidus, fuldt udviklet Han i Legetiden (dobbelt forstørret). Latrunculus pellucidus;, ung Han om Vinteren (dobbelt forstørret). Latrunculus pellucidus, Hun med fuldmoden Rogn (dobbelt forstørret). EE og 5. Latrunculus pellucidus, Tænderne og Slimporenettet hos en udvoxet Han i Legetiden (stærkere forstørret). . 6. Latrunculus pellucidus, Snuden af en ung Han kort før Legetiden (stærkere forstørret). Latrunculus pelluciduss Snuden af en yngre Han om Vinteren, eller af Hun- 4 - nen (stærkere forstørret). 8. Latrunculus pellucidus, et Skjæl fra Legemets Midtlinie (stærkt forstørret). PL. 9, OCrystallogobius nilssonii; fuldvoxen Han i Legetiden (dobbelt forstørret). 10. Crystallogobius nilssontt, yngre Han under Opvæxten (dobbelt forstørret). 11. Crystallogobius nilssonii;, Hun med fuldmoden Rogn (dobbelt forstørret). 12—13. OCrystallogobius nilssontt, Snuden af en fuldvoxen Han i Legetiden, sect fra Siden og forfra (stærkere forstørret). 14. Crystallogobius nilssonit, Snuden af en rognbærende Hun (stærkere forstørret). NE > EE en å Aa. Las i E 5 e gøø? 9o eo S"arknp ap e ö E e o o o od CO co 6; o 90009 e o 90900000 o o o o > 0009999000000 o o o -Dl 3 å Keene [-) Å aa? R Collett del. L. Fehrs litb. Inst. 1-8. Latrunculus pellucidus, (Nardo). ra Je er r : å ai i 7 Gå GE ør I konen EE de N X EE ao V på? Å å » å E st D ØP dør an tn gr en PE PT Å 3 j KOR 107 VG NE år: ag) Få i Ve AL ht ae EA våge Kold var) ME «N96. PIT. 70. å SND SN DE => GE EG er Od i Saron N SØSTER R. Collett del. L. Febrs lit. Inst. : 9-14. Crystallo$obius nilssonii, (Dib.& Kor). Aktmæssige Bidrag til Sveriges politiske Historie 1812 —1813. Af Yngvar Nielsen. I Løbet af Oktober og November 1875 opholdt jeg mig i om- trent fire Uger i Stockholm, hvor jeg i Udenrigsministeriets Ar- kiv, til hvilket jeg med megen Liberalitet havde erholdt fri Ad- gang, gjennemgik den største Del af de diplomatiske Aktstykker, der ere af nogen Betydning for Sveriges politiske Historie i Aarene 1811—1814. Disse have tidligere næsten alle været benyttede af den første Udgiver af de Schinkelske Minnen, C. W. Bergmann der endog hyppig har tilladt sig at nedskrive sine egne Excerpter og Bemærkninger paa de diplomatiske Rapporter o. s. v,, ligesöm hans Virksomhed ogsaa paa andre Maader synes at have efterladt sig Spor i disse Samlinger. Uagtet det store Værd, som Bergmanns Arbejde endnu længe vil bevare paa Grund af sin Rigdom paa akt- mæssige Oplysninger, der for Tiden ikke kjendes fra andre Kilder, kan det ikke gjøre en fornyet Undersøgelse af de samme Arkiv- sager overflødig, da det hyppig viser sig, at de ere benyttede paa en langt fra tilfredsstillende Maade. I mange Tilfælde vil en Re- vision af hans Materialier kun indskrænke sig til at give en rigtig Fremstilling af flere eller færre Detaljer, medens den i andre vil -fremkalde en aldeles ny Betragtningsmaade af de historiske Begi- venheder, som denne ejendommelige Forsker har villet skildre. I det lille aktmæssige Arbejde, som jeg her leverer som en Prøve HE - Hiel Vid.-Selsk. Forh, 1876. 1 2 Y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. paa det ved mine Arbejder i Udenrigsministeriets Arkiv vundne Udbytte, og som jeg ved Lejlighed haaber at kunne fortsætte paa samme Maade, har jeg nærmest sat som min Opgave at levere Bi- drag til en saadan Revision af et enkelt Punkt af Sveriges Politik i 1812—1813: Karl Johans og Kejser Alexanders indbyrdes Forhold med Hensyn til Spørgsmaalet om Norges Overdragelse til Sverige, og derved i et større Omfang at meddele Aktstykker i Uddrag eller in extenso. Idet jeg kun holder mig til Norges Betydning som et Pant for Sverige under den store Koalitionskrig, har jeg aldeles ikke indladt mig paa andre Sider af Sagen, f. Ex. Berettigelsen af at tage sig betalt paa en anden Stats Bekostning m. m. Mit Arbejdes Mate- riale bestemmer tillige dets Begrænsning. Mellem mine Kilder maa fornemlig anføres den Række Breve (tildels helt igjennem egen- hændige) fra Kejseren til Karl Johan, der opbevares i Udenrigs- ministeriets Arkiv, hvortil de fleste af dem i sin Tid, som en sær- skilt Samling, ere afleverede fra den kongelige Families private Arkiv. Nogle af disse Breve findes ogsaa i en Pakke Miscellanea for 1813, hvor de have undgaaet Bergmanns Opmærksomhed. For øvrigt har jeg ikke benyttet utrykte Kilder fra andre Steder end Udenrigsministeriets Arkiv. Den Tilnærmelse mellem Rusland og Sverige, der blev af en indgribende Betydning for den i 1813 dannede store Koalition mod Frankrige, skriver sig allerede fra 1810 og var lige meget fremkaldt ved den russiske Kejsers Ønske om at sikre sig Alli- anser under en ny Krig mod Frankrige, som af Karl Johans om at skabe sig et Rygstød mod sin gamle Herres anmassende For- dringer. Den indlededes allerede kort efter den nyvalgte Thron- følgers Ankomst til Sverige gjennem mundtlige Forhandlinger ved Diplomater og andre Agenter, efterat først den russiske Kejser havde faaet Anledning til at overbevise sig om, at det svenske Thronfølgervalg ikke var en Følge af Napoleons Indflydelse eller af hans Intriger, men tiltrods for alle de Illusioner, man i Sverige havde gjort sig, mere var kommet istand imod end med den franske Kejsers Vilje. Der hengik imidlertid nogen Tid, forinden CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 3 der fra svensk Side blev taget noget endeligt, afgjørende Skridt, og det kunde maaske have varet længe, inden man havde vovet at fatte en Bestemmelse om, til hvilken Side man skulde vende sig under den forestaaende store Kamp mellem de tvende Kejser- dømmer, som ikke længere kunde undgaaes, men hvis Udfald var yderst tvivlsomt. Da var det, at Napoleon selv paatog sig at be- stemme Sveriges fremtidige Holdning, idet han ved i Jauuar 1812 at lade Marschal Davoust besætte det svenske Pommern drev Sve- rige afgjort over i den fiendtlige Leir og tiltrods for det svenske Folks bitre Følelser mod Rusland tvang dets Regjering til at søge en Støtte hos dette Land, der for faa Aar siden havde tilføjet Sverige et Saar, som det endnu ikke havde forvundet. Med de franske Troppers Besættelse af Pommern begynder - Alexanders og Karl Johans fortrolige Brevvexling, som et Tegn paa den afgjørende Vending, der nu var indtraadt i deres Landes indbyrdes Forhold. Karl Johan var denne Gang den, der gjorde det første tilnærmende Skridt, idet han ganske kort efter at have modtaget Budskabet om det i Pommern forefaldne sendte Grev Karl Løwenhjelm, der, ligesom sin Broder Gustav, altid havde været en Modstander af ethvert Forbund med Napoleon, til Peters- burg. Denne overbragte egenhændige Breve til Kejser Alexande fra Kong Karl XIII og fra Karl Johan. Den sidstes Skrivels erindrede om, at Frankriges tiltagende Vælde, der nu strakte sig til Middelhavet, Nordsøen og Østersøen, maatte lære selv de mindst klartseende Fyrster, at der nu ikke kunde være langt igjen, for- inden al politisk Ligevægt maatte ansees for ophævet og i det Sted samtlige Stater blive forenede under en eneste Chef; under disse Forhold rettede alles Blikke sig imod den russiske Kejser med Tillid og Forhaabninger; og Karl Johan bad ham derfor og- saa at huske paa, quil ny å rien de comparable å la magie du premier instant. Meningen hermed var tydelig og fandt end yder- ligere sin Forklaring i den hemmelige Instruktion, som var med- delt Grev Løwenhjelm. Ifølge denne skulde Greven i-sine Sam- taler med Kejser Alexander fremhæve, hvor nødvendigt det var, at Sverige fik Erstatning for de store Tab, som det havde lidt 1 Å v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. under den sidste Krig mod Rusland, og at saavel Ruslands som Sveriges egen velforstaaede Interesse fordrede, at Norge blev denne Erstatning. Efter dette kunde han foreslaa at afslutte et Forsvars- og Angrebsforbund og deri faa optaget Bestemmelser om, at Rusland sikrede Sverige Besiddelsen af Norge og i det Øjemed lovede det et Korps paa 15—25,000 Mand, som i For- ening med 35—40,000 Svensker kunde gaa iland paa Sjæland og der tvinge den danske Konge til at afstaa Norge, saaledes at han, hvis han vilde tiltræde Koalitionen mod Frankrige, senere hen kunde faa en Erstatning i Elbdistrikterne.') Hvis Kejseren vilde gaa ind paa disse Betingelser, ønskede Karl Johan, at Kejseren vilde sende en Person, der var i Besiddelse af hans fulde Tillid, til Stockholm, i hvilken man tillige kunde optage Bestemmelser om den Del, Sverige med Norge skulde tage Del i den alminde- lige Krig mod Frankrige. I Petersburg var Stemningen, da Grev Løwenhjelm ankom dertil ;5; Februar, allerede forberedt paa en Tilnærmelse, saadan som den, Karl Johan nu lod foreslaa. Rigtignok var Storkansleren, Grev Romanzow, en meget varm Beundrer af den franske Kejser og en ligesaa ivrig Modstander af enhver Politik, som tilsigtede at fremkalde et Brud med denne Monark; men hans Indflydelse opvejedes dog af et stærkt antifranskt Parti, der i Kejserens nær- meste Omgivelser havde sine Repræsentanter i Baron Armfelt og den forhenværende neapolitanske Gesandt, Hertugen af Serra Capriola, der begge udmærkede sig ved sit Had til Napoleon. Under dettes Paavirkning var Kejseren netop bleven vunden for den samme Tanke, at skaffe Karl Johan Norge, og i et Statsraad, som afholdtes nogle Dage før Løwenhjelms Ankomst til St. Peters- burg, var Sagen allerede drøftet og bifaldt. Herom meddelte den derværende svenske Chargé d'affaires, Schenbom, i en Depesche af 30 Januar 11 Februar de 6 ou 8 persomnes dans le eabinet de S. M. Imp.le, sur les cir- 1812: ,Samedi passé il se tenoit un conscil en comité !) Minnen ur Sveriges nyare historia, samlade af B. von Schinkel, utgifne af C, W. Bergman, VI, 113 fig. og 353 fig. - CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 5 constances du tems. Armfelt y étoit aussi appellé. On y å parlé beaucoup sur la Suéde et sur S. A. R. Msgr. le Primce Royal. Alors Baron Armfelt prit la parole & proposa tout uniment: d'aider la Suede d'obtenir la Norvége, comme le meilleur moyen de s'atta- cher le Prince et la nation. Sa proposition fut approuvée de tous les présens & particuliérement de S. M. Imp.le.* Armfelt havde saaledes den samme Opfatning som Karl Johan af Sveriges Stil- ling efter Finlands Tab og Nødvendigheden af at sikre det en Er- statning, forinden det gik i Kampen for en Sag, der ikke direkte vedkom dets Interesser. Han maa i dette Tilfælde betragtes som Repræsentanten for det finsk-russiske Standpunkt; han kjendte Svenskerne og vidste, hvad der var nødvendigt for at forsone dem med Forbundet med den Magt, der havde sprænugt Sveriges For- bindelse med Finland. åArmfelt blev derfor ogsaa en god Støtte for Grev Løwenhjelm og var den Mand, som denne — næst Sveriges Chargé d'affaires — først opsøgte efter sin Ankomst til den rus- siske Hovedstad. | Efter at have gjort Grev Romanzow et Besøg fik Grev Lø- wenhjelm 3, Februar Audiens hos Kejser Alexander og havde ved denne Leilighed med ham den lange Samtale, som i Schinkels Minnen (VI, 122—128) er gjengiven i en meget fri Bearbejdelse, efter den Fremstilling, Greven selv har leveret i sin lange Depe- sche af 7 Februar 1812. Kejseren udtalte derved, hvor stor Pris han under de nærværende Omstændigheder satte paa et For- bund med Sverige, og ytrede Ønske om at blive gjort bekjendt med Kongens Hensigter, da Sverige og Rusland, som i Aarhun- dreder havde ligget i Strid med hverandre, nu havde samme In- teresser og ikke burde mistænke eller skade hinanden. Efter den Schinkelske Fremstilling skulde han derpaa have kommet med en meget smuk Tirade: ,Må det förflutna för alltid begrafvas i å glömskan* 0. 8. V., 0. S. V., hvorpaa han havde afbrudt sig selv, Å sutan tvifvel oroad af de smårtsamma minnen, som trångde sig på - honom* 0. S. v. Af alt dette findes der ikke et eneste Ord i Lø- wenhjelms Depesche! Den følgende Del af Referatet er imidlertid korrekt, med Løwenhjelms Skildring af sit Lands Stilling og Nød- 6 Y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. vendigheden af at skaffe det forøget Landomraade, og hvorledes — Nationalhadet mellem Svensker og Russer vilde aldeles forsvinde, naar Sverige erhvervede Norge og derved paa en Gang fik en be- trygget Tilværelse og en ny Retning for sin Politik. Ogsaa Kej- serens Svar ere en korrekt Gjengivelse efter Depeschen, hvorimod Løwenhjelms sidste Bemærkning (nederst Side 1924) i denne ikke er indtagen i Oratio recta og heller ikke er rigtig gjengiven hos Schinkel. Greven begyndte ganske rigtig med at tale om England, men bemær- kede derefter, at Sverige avec une confiance illimitée hengav sig til Kejser Alexander og haabede, at han vilde give det utvetydige Beviser paa sin Tænkemaade. Derpaa fortæller Løwenhjelm i sin Depesche, at uagtet han ikke var uvidende om, at Armfelt havde foreslaaet for Kejseren at sende en russisk Expedition fra Årchan- gelsk til Throndhjem, vilde han dog ikke tale derom, da han saa sig dans le cas de devowr parler de la coopération de la Russie, daprés les principes de mon instruction. Her afbrød Kejseren ham: ,EÉcouteze! il ne faut pas se tromper soi-möme* o.8.V., saale- des som denne Replik er gjengivet hos Schinkel (VI, øverst paa Side 125), idet han talte om Vanskeligheden ved at afse nogle af sine egne Tropper paa en Tid, da han maatte være forberedt paa at møde et Angreb af Napoleons Hære. Hertil svarede Greven med en Bemærkning om, at England og Sverige nu snart vilde slutte Fred, og at det sidste Land vilde blive Ruslands Allierede i den nu uundgaaelige Krig med Frankrige, samt at man ved et Angreb paa Sjæland vilde berøve Frankrige en Bundsforvandt (Schin- kel, VI, S. 124—1925). I Depeschen er der heller ikke Tale om ,någon fruktan för Napoleons makt*, som hosiSchinkel (Side 125). I sit Svar til Løwenhjelm spurgte Kejseren, om man ikke burde begynde med Krigen i Tydskland. ,lci*, skriver derefter Löwen- hielm i sin Depesche: ,0n voyoit les traces mon-équivoques des fortes appréhensions qua UEmpereur du succés des Francais, de méme que Vintention de présenter Pacquisition de la Norvége comme une récompense, die å nos services, plutöt comme une juste recom- pensatton de nos pertes.* Han protesterede derfor og fremhævede Nødvendigheden af, at man udvidede Sveriges Grænser og ved at CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 7 give det en ny Tilværelse hævede Folkets nationale Begejstring. Naar Sverige fik Magt, kunde det øve Indflydelse paa Fastlandets Anliggender og træde i Gustav Adolfs Fodspor. Slutningen af Schinkels Fremstilling er i det væsentlige overensstemmende med Depeschen, som dog er endnu længere og vidtløftigere. I denne sin første Sammenkomst med Kejseren havde Grev Løwenhjelm bestemt fremsat det Standpunkt, som Karl Johan ag- tede at indtage under de nu aabnede Underhandlinger. Han mødte derunder Forekommenhed fra Kejserens Side, men troede, som han ogsaa udtalte sig i sin næste Depesche af 13 Februar 18129, at det fransksindede Parti af al Magt modarbejdede ham: , Mais quelle grande que soit, Monseigneur, la probité & la franchise, avec laquelle UEmpereur contracte ces nouveaux liens, et la fizeté, avec laquelle Il y préte les mains, Vexpérience åa prouvé trop souvent, que ce que Uhonneur a promis, est quelque fots rompu par des événe- mens, ou Uintérét, la faiblesse om une politique changée emporte le souvenir des premiers sentiments. Sous ce rapport jai mis la plus grande importance å toujours réprésenter la réuniton de la Norvége å la Suéde comme le premier pas å faire dans Valliance projettée et Vassentiment authentique et public de VEmpereur comme une ga- rantie de sa coopération. V. A. R. aura vu qwau commencement on cherchait å établir une marche trés-opposée. Mais VEmpereur a bientöt datgné sentir la justice de mes observations.* Denne De- pesche var for Resten først skreven, efterat Kejseren i en Samtale om Aftenen 31 Februar havde erklæret sig villig til at gaa ind paa Karl Johans Tanker og var bleven enig med Løwenhjelm om fore- løbig at opstille følgende Punkter for en of- og defensiv Allianse: Rusland erkjendte Norges Forening med Sverige og bidrog dertil med 24 Bataljoner, der enten kunde anvendes mod Norge eller mod Sjæland og senere skulde anvendes for Sveriges og Ruslands fælles Interesser; derhos antog Rusland den fra svensk Side til- budne Mægling med Tyrkiet, hvormed det befandt sig i Krig; de i Finland værende Tropper skulde strax koncentreres for at kunne bruges som Hjælpetropper, medens man skulde tilbyde Kongen af Danmark, hvis han godvillig afstod Norge, at faa Oldenburg og 8 y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLTIISKE HISTORIE. den tydske Nordkyst som Erstatning; naar Norge var erhvervet, skulde Sverige af al Magt understøtte Rusland mod Frankrige. Dette var Hovedindholdet af Grev Løwenhjelms Depesche af 42 Februar, hvori han tillige berettede, at Baron Nicolai paa Ruslands Vegne skulde afgaa til Kjøbenhavn. Kejser Alexander befandt sig, medens han førte disse Under- handlinger, midt oppe i en stærk Brydning mellem de forskjellige Partier, der paa dette verdenshistoriske Tidspunkt kjæmpede om at faa Indflydelse paa hans endelige Beslutning,') og den Usikker- hed, som Sveriges Sendebud derunder troede at mærke, var Føl- gen af denne Kamp. Da imidlertid Krigspartiet sejrede, var der- med Kejserens Holdning imod Sverige foreløbig sikret, og disse hans Følelser fandt ogsaa sit Udtryk i de Breve, som han i den føl- gende Tid skrev til Karl Johan. I det første af disse, af 14 Februar 1812, forsikrede han Kronprinsen af Sverige om, at han avec le plus vif intérét havde modtaget det Brev, som Grev Løwenhjelm havde overbragt: ,Le tableau de la situation de U Europe, que Votre Al- tesse trace avec tant d'éloqvence, nest malheureusement que trop véri- digne. Espérons que le liens, qui vont se former, entre la Suéde et la Russie, secondés par les talens éminens de V. A. R. parvien- dront å paralyser les plans destructeurs, dont nous commencons å voir les développemens. De mon cöté rien ne sera pas negligé pour justi- fier Vopimion, que V.A. å coneue de moi. Son éstime et son amitié me sont bien précieuses, et je me flatte, quune connaissance perso- nelle cimentera encore davantage les liens qui se sont établis entre 26 Februar » 66 p nous pour toujours.* I et noget senere Brev, af VM 1812, meddelte Kejseren Karl Johan, at han havde sendt General Such- telen til ham for at fuldende det vel begyndte Verk, hvortil det maatte haabes, at senerehen ogsaa andre Stater vilde slutte sig: ' » Les talens éminens de V. A. R. seconderont essentiellement cette grande oeuvre. Il Lut est reservé de jouer un bien beau röle et marchant sur les traces de Gustave Adolphe d'achever ce quil Wa 1) Smlgn. Scbinkel-Bergmann, VI, 354 flg. De i denne Note udeladte Afsnit ere uden særlig Interesse. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. å pu que commencer.. Mais å cette oeuvre politique se joint une autre, beaucoup plus essentielle encore d'aprés ma mamiére de vor. O'est celle de faire renåitre les idées libérales en Europe, dela pre- server de cette barbarie, å laquelle elle marche å si grands pas, celle enfin de tourner toutes les conceptions au bonheur de cette mal- heureuse humanité, oppressée si impitoyablement depuis tant d'an- nées;* Kejseren haabede paa en inderlig Forstaaelse mellem ham og Kronprinsen af Sverige: , Nous sommes fatts pour nous entendre, et les intéréts de nos deux états, heureusement si bien amalgamés, nous en imposent Vobligation.* De Ord, som Kejser Alexander i disse Breve havde udtalt, vare vistnok ikke alene fremgaaede af et flygtigt Indtryk, under Glæden over at have vundet en saa fremragende Bundsforvandt, som Karl Johan, men gave tillige et paalideligt Udtryk for de Fø- lelser, hvormed han fra nu af betragtede dennes Person. Ligesaa oprigtig mente vare ogsaa de Ord, hvori han udtalte sin Begejst- ring for de liberale Idéer, som hvis Repræsentant han i en ganske særegen Grad betragtede den Mand, der var baaren frem af den store Revolution og nu gjennem mærkelige Tilskikkelser var bleven Arving til en Throne. Skjønt Alexander senere ikke formaaede at drive dette sit Program igjennem, var det dog nu hans oprigtige Ønske at virke for at se den daværende Samfundsorden afløst af en ny, der var bygget paa ædlere Grundsætninger og kunde lede til Menneskehedens Fremgang. Han var en oprigtig Mand, be- sjælet af den bedste Vilje til at virke i det godes Tjeneste; men hans Tanker vare ikke altid udførbare, hvor tiltalende de end kunde være. Hvad han væsentlig manglede, var Evnen til at staa fuldt uafhængig lige over for øjeblikkelige Paavirkninger fra hans Omgivelsers Side eller Indtrykket af store Begivenheder, saa vel som til at overskue de store politiske Spørgsmaal i deres hele Omfang, saaledes at han ofte i det sidste Øjeblik kunde vige til- bage af Frygt for Konsekvenser, som han tidligere ikke havde anet, og da gav han sig hen under Paavirkning af Personer, hvis Indskydelser han forhen ikke havde villet høre. En ganske anden Stilling indtog Karl Johan i dette ejendom- 10 y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. melige Venskabsforhold. Alt, som hed Sværmeri, var fuldstændig fremmed for hans klogt beregnede Statskunst. Han kjendte Na- poleon helt igjennem, forstod hans Svagheder og var sig bevidst, at disse engang maatte føre til hans Fald, ligesom han ikke gjorde sig urigtige Forestillinger om sin egen Position. Medens derfor Alexander betragtede Kampen mod Napoleon som det ho- vedsagelige Formaal for det Forbund, som han vilde slutte med Sverige, og derved kunde have frie Hænder, var Karl Johan gan- ske anderledes bunden ved Hensynet til sin Stilling i Sverige. Han havde først og fremst den Opgave, at forandre et helt poli- tisk System, der var bygget paa de bitre Minder fra 1808 og 1809, og at bringe Nationalhadet til at forstumme. Han vidste, at dette blot kunde ske paa en eneste Maade, ved at føje en ny Besiddelse til Sveriges Krone, som Erstatning for det tabte Finland, og mente, at dette ovenikjøbet var en Nødvendighed for at hæve Folkets sunkne Mod og bringe det til paa ny at gribe sig sammen til en ny og stor Kraftanstrængelse. En saadan Erstatning saa han i Norge, som han, forinden han førte de svenske Tropper i Krigen, ønskede at se forenet med sit nye Fædreland, og af denne Grund blev Fordringen paa Norge det første og væsentligste Punkt i det Program, der skulde danne Grundvolden for den nye Allianse. Den fik forøget Vægt ved Hensynet til det betænkelige i under en Fastlandskrig at lade Sveriges vestlige Grænse være ubeskyttet, og derfor havde han fremsat den med det samme, der fra svensk Side indlededes Forhandlinger med Rusland. Hans Opfatning af sin egen og sit nye Fædrelands Stilling un- der denne nye Forbindelse, der var et stærkt Brud paa Sveriges politiske Traditioner, var klart og bestemt udtalt af Grev Løwen- hjelm i dennes Samtaler med Kejser Alexander, saaledes som de ere gjengivne i hans Depescher. Karl Johan var sig vel bevidst, at han spillede et dristigt Spil, naar han kastede sig ind i de store europæiske Brydninger, og han vilde derfor for det Lands Skyld, bvis Skjæbne han nu var sat til at styre, have al mulig Sikkerhed for at se de Løfter opfyldte, som hans nye Allierede gav ham. Derfor var det ham af saa meget større Vigtighed alle- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 11 rede at se sig i Besiddelse af Sveriges vestlige Naboland, forinden han med sin Hær gik over til Fastlandet, da det bagefter, selv efter en Sejer, kunde være tvivlsomt, om man vilde være villig til at opfylde de paa Forhaand givne Tilsagn. Der laa heri ingen Mistillid til Kejser Alexanders personlige Følelser og disses Oprig- tighed, men vel til de Indflydelser, som fra andre Hold kunde gjøre sig gjældende hos denne. Karl Johan var her en stor Menneske- kjender og viste sig som den, der forstod at beregne og tage Hensyn til alle Muligheder. Først af alt tog han derved Hensyn til, at hvis Napoleon endelig blev slagen, vilde Alexander ikke være det eneste Medlem af Koalitionen, med hvem han da selv vilde faa at forhandle. Kejserens egne Planer gik i denne Hense- ende meget vidt, og Sandsynligheden var ogsaa for, at Koalitionen maatte blive talrig, saafremt de første Forbundnes Anstrengelser kun bleve kronede med Held i Begyndelsen. Hos disse andre fremmede Suveræner kunde imidlertid ikke Karl Johan gjøre Reg- ning paa de samme Følelser af personlig Hengivenhed, som de, der besjælede den russiske Kejser, og han maatte derfor alene af denne Grund være paa sin Post, forat han ikke, naar den almin- ur PD delige Fred en Gang afsluttedes, skulde blive den, der maatte betale Legen ved at opgive sin høje Stilling -uden at have bragt sit adopterede Fædreland den Udvidelse i Landomraade og den Garanti for Fremtiden, som han ønskede at skjænke det. Han havde saaledes ikke fuldstændig Sikkerhed for at faa de Løfter opfyldte, som man nu vilde give ham, forinden Overdragelsen var foregaaet. Forsaavidt var ogsaa hans Maade at betragte Sagernes Stilling væsentlig forskjellig fra Kejser Alexanders. Uagtet denne endnu ikke havde truffet Karl Johan personlig og saaledes befæstet det nyind- gaaede Venskabsforhold, synes dog hans Hengivenhed for sin fremtidige Bundsforvandt lige fra Begyndelsen af at være meget varm, og idet han selv følte sig overbevist om Oprigtigheden af sine Følelser, faldt det ham aldrig ind at nære Tvivl om, at han skulde kunne opfylde sine Løfter, naar Krigen var endt. For ham var Hovedsagen at føre et afgjørende Slag mod Napoleons Over- 12 y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. herredømme, medens alt andet for hans Blik stillede sig som det underordnede. Kejserens * sværmeriske Natur lod ham væsentlig fæste sig ved det endelige Maal, uden at lægge nogen Vægt paa alle de andre Hensyn, som derved gjorde sig gjældende, ligesom han heller ikke havde den samme Opfordring, som sin Allierede til at beregne alle de Muligheder, som Fremtiden kunde bringe. Fornemlig viste dette sig ved hans Opfatning af Spørgsmaalet om Norge, der var en saadan, at den snart retfærdiggjorde de Be- tænkeligheder, der bragte Karl Johan til at sætte dette paa den forreste Plads, og som Grev Løwenhjelm allerede havde ladet komme til Orde i sine første Depescher fra St. Petersburg. Kejser Alexander troede ikke, at den øjeblikkelige Besiddel- sestagen af Norge var for Karl Johan en saa vigtig Sag, at Sve- rige for den vilde ofre alle andre Hensyn, og dette blev med me- gen Behændighed benyttet af Grev Romanzow, der paa denne Maade maa have haabet at kunne opløse det nye Forbund, for- inden det endnu var formelig - afsluttet. Da Kejseren i den nær- mest paafølgende Tid med Et fik Betænkeligheder ved at anvende sine Tropper i Norge og derved fjerne dem altfor meget fra den egentlige Krigsskueplads, ansaa Løwenhjelm dette for en Følge af Storkanslerens Indflydelse (Depesche af = far) Men midt un- der disse Kejserens vexlende Stemninger gik dog de en Gang ind- ledede Forhandlinger rolig sin Gang, i Petersburg under Løwen- hjelms, i Stockholm under Suchtelens Ledelse, indtil de endte med Traktaten i Petersburg af 5 April 1812, der i meget bestemte Udtryk sikrede Sverige Ruslands Bistand til Erhvervel- sen af Norge, af Hensyn til, at den svenske Hær, saalænge den ikke var sikret i Ryggen, ikke kunde deltage i Kampen paa Fast- landet. Hertil sluttede der sig senere en Overenskomst, der blev vedtagen i Stockholm og indeholdt nærmere Bestemmelser om de russiske Troppers Transport og Underholdning. Karl Johan syntes saaledes meget let at have naaet det Maal, som han havde foresat sig, og Udsigterne til, at alt fremdeles vilde gaa godt, maatte 0g- saa synes at forøge sig, da han nogen Tid efter modtog et Brev — CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. N0. 7. 13 fra Kejseren af 34% April, hvori denne udtalte sin Glæde over Af- slutningen af de Baand, som nu forenede begge Stater: ,Le traité, signé å St. Petersbourg, pour le fond est de la méme teneur que celmi signé å Stockholm et fait foi de tout le désir que Jjéprouve de pro- curer des grands avantages å la Suéde.* Kejseren udbredte sig desuden i dette Brev om sine store Planer for den forestaaende Krig, hvorledes han tænkte paa at ophidse alle slaviske Folke- slag til at angribe Napoleons Allierede, Kejseren af Østerrige, og Frankriges illyriske Provinser. Dog var han ogsaa enig i, hvad Kron- prinsen havde udtalt, at man ikke skulde ,repousser loffre, que UEm- pereur Napoléon pourra nous faire pour létablissement d'un congrés, - pourvu quon prenne pour premier principe dans les négociations Uindépendance des puissances du Nord.* Saafremt en Rejsning af Slaverne, saadan som den, Kejseren drømte om, skulde komme istand, havde han udseet Admiral Tschitschagoff til at være dens Leder. Efter hvad Løwenhjelm i den nærmest paafølgende Tid havde - Anledning til at bemærke, vedblev Kejseren ogsaa i denne at staa fast ved det i Traktaterne fastslaaede Standpunkt. I en Depesche af 3 Mai 1812 ytrede han saaledes, at man nu i de Ordrer om at indskibe Tropper, der vare givne til Finland og andre Steder, havde Bevis for Oprigtigheden af Kejserens Hensigter; men Løwen- hjelm tilføjede dog, at han aldrig var rolig i saa Henseende, saa- længe Romanzow befandt sig i hans Nærhed. FEndnu senere be- 21 Maj 2 Juni 1812: ,Les préparatifs de Varmement en Fimlande sont aussi actifs que possible & dans quinze jours tout seroit prét, si Votre Majesté, —proclamant le casus foederis, appellåt Son allié å Elle.* Kansleren var imidlertid den samme og arbejdede endnu paa at skaffe den franskvenlige Politik Indfiydelsen hos Kejseren; men det betrag- -tedes dog af alle som et Tegn paa, at dette ikke vilde lykkes, da Grev Løwenhjelm modtog Indbydelse til at følge efter Kejseren til , Tout le monde regarde mon voyage å Wilna comme un | rettede Løwenhjelm i en til Kongen stilet Depesche af 14 y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. proposera dautres.* Kl. 2 den paafølgende Morgen afrejste Grev Løwenhjelm til Wilna, der da var det Sted, hvorpaa hele Europa kastede sit Blik. Det svenske Sendebud forblev nu i nogen Tid i Kejserens nærmeste Omgivelser og fulgte ham, efterat Russerne havde opgivet Wilna, til Drizza og senere tilbage til Petersburg. Fra Wilna indberettede han En 12 Juni syneladende — var meget misfornøjet med England, og fra Drizza (4 Juli), at man inden Hæren havde meget at udsætte paa den af Phull udkastede OQperationsplan, men at det endnu ikke havde været ham muligt at faa fuldstændig Rede paa denne, hvor meget han end havde bestræbt sig derfor.” I Wilna afsluttede han bl. a. en Konvention, hvorved Sverige fik fri Raadighed til at anvende Hjælpekorpset til et Angreb paa Norge, saafremt dette kunde fremme Foreningen. Idet Krigen med Napoleon var udbrudt, var imidlertid Rus- lands Stilling til Sverige bleven en anden, end den tidligere havde været, og skjønt Fredsbruddet netop maatte gjøre den svenske Hærs og Karls Johans Bistand saa meget mere værdifuld for Kej- ser Alexander, var der paa samme Tid opstaaet nye Hensyn, der ), at Kejseren — ialfald til- paa det nærmeste gjorde det umuligt for denne, selv med den bedste Vilje, strax at opfylde det ved Traktaten af 5 April givne Tilsagn om med et Troppekorps at medvirke til Erobringen af Norge. Øjeblikket var nu kommet, da det viste sig, at Kejseren selv ikke ") Den Række Breve, som Kejseren samtidig skrev til Karl Johan, er for det Meste trykt i sjette og syvende Bind af Schinkels Minnen: Først et fra Wilna af 24 Maj (gml. Stil?), S. 363 flg.; det udeladte uden politisk Betydning; 2. fra Wilna af 3 Juni, 8. 364 flg.; 3. et ganske kort fra Wilna af 32 Juni, der kun inde- holder nogle Efterretninger fra Krigen og ikke er trykt; 4. et fra Widzi af 22 Juni AF? S. 367; cause. sacrée er oversat med: den stora sak; 5. et fra Moskva af 17 Juli, S. 376 flg.; 6. et fra Petersburg af ?; Septbr. VIL, S. 338 flg, dog urigtig 19 Septbr. — dateret. 24 Septbr.; 7. et fra Petersburg af Fi ga II, S. 341 flg., og 8—9. 28 Oktbr. to fra Petersburg af 9 Novbr. 8 af 16 Novbr., der kun meddele Nyheder fra Krigsskuepladsen og ikke ere trykte. å på - CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 15 lagde megen Vægt paa denne Side og heller ikke kunde fatte den Betydning, som den kunde have for hans Allierede, medens denne fremdeles fastholdt sine tidligere Ønsker, selv om han paa Grund af Begivenhedernes Udvikling paa den store Krigsskueplads i no- gen Grad maatte lempe disse efter Tidernes Krav. Derigjennem fremkom der en Spaltning mellem begge Parters Interesser, som blev af Betydning for Sveriges senere politiske Holdning og tillige i den følgende Tid har paavirket mange ikke-skandinaviske Hi- storikeres Opfatning af Karl Johan, idet disse kun have betragtet ham fra sit ensidige Standpunkt uden at gjøre sig den Umage at undersøge, hvilke Forpligtelser og hvilke Farer hans og hans Lands Stilling medførte, og hvorledes dette fremfor noget andet Hensyn maatte bestemme hans Optræden. Denne Spaltning bidrog imid- lertid ogsaa til at forhindre, at den skandinaviske Halvøs Forening blev istandbragt ved russiske Bajonetters Hjælp. Karl Johan var om Sommeren 1812 allerede kommen meget langt med sine Forberedelser til det Overfald paa Sjæland, der skulde skaffe Sverige den længselsfuldt eftertragtede Besiddelse af — Norge, og havde paa samme Tid gjort Udkastet til de Vilkaar, der skulde tilbydes dette Land, naar det som et ,føderativt Kongerige* indtraadte i Forening med Sverige. Men Planen maatte alligevel opgives, da der kom afgjørende Forhindringer i Vejen. Under Ruslands Kamp trængtes Tanken paa et Angreb paa Sjæland nød- vendigvis mere og mere tilbage hos Kejseren, medens han i det Sted endog ønskede at se en svensk Hær gaa over til Finland for i Forening med de derværende Tropper at landstige ved Reval og under Karl Johans Anførsel tage Del i Krigen mod Napoleon. Denne Holdning fra Ruslands Side var afgjørende for Sagen og umu- liggjorde foreløbig enhver Tanke om Angreb fra Sverige paa Norge. Heller ikke var det vel muligt for Karl Johan, saa langt som han paa denne Tid var gaaet, at trække sig ud af Alliansen, og han or Ga EE å - av havde saaledes ikke noget andet Valg end foreløbig at opgive sin Yndlingsplan, selv om han ikke vilde føre den svenske Hær til Rusland. Under disse lidet lovende Udsigter kom der endnu et . andet Moment til, der gjorde det nødvendigt for ham at modificere 16 Y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. sin oprindelige Politik, idet England, der nu skulde lægge sin Magt i Vægtskaalen, holdt stærkt paa, at Sverige opgav sin exklu- sive Politik og lige fra Begyndelsen af sluttede sig til den fælles Sag og kjæmpede for de fælles Interesser. For England var der intet Hensyn, som kunde bevæge det til at skaffe Sverige en ,Erstat- ning ,; hvis det skulde arbejde paa Norges Forening med Sverige, maatte dette kun betragtes som en Løn for de Tjenester, Sverige ydede, og maatte altsaa blive en Sag, der udelukkende tilhørte Fremtiden. Hensynet til den forandrede Stilling, hvori Sagerne nu vare indtraadte, blev bestemmende for Karl Johan, og da han i August 1812 havde sin berømte Sammenkomst i Åbo med Kejser Alexander, blev vistnok Planen om et svensk-russisk An- greb paa Sjæland ingenlunde opgiven, men dog betydelig modifi- ceret, forsaavidt nu det en Gang lovede russiske Hjælpekorps for det første kunde anvendes til at operere i Franskmændenes Flanke, hvortil Karl Johan ogsaa udtrykkelig gav Kejseren sit Samtykke. (Schinkel, VIL, 342 flg.) Dette var dog kun tænkt som en Udsættelse for en kor- tere Tid, og der blev endog i den i Åbo afsluttede Traktat ind- taget en Bestemmelse om, at Hjælpekorpset i September Maaned skulde stilles til Karl Johans Raadighed, og at det i November skulde bringes op til en Styrke af 35,000 Mand. Enigheden mellem de Allierede var ved det personlige Møde bleven forøget, og Kej- seren, som nu havde faaet sit Ønske i denne Henseende opfyldt, var derefter mere end nogensinde tidligere opfyldt af Beundring for Kronprinsen af Sveriges store Fgenskaber. Karl Johan havde efter dette saa meget mere Grund til at nære det Haab, at der fra denne Side vilde gjøres alt muligt for at opfylde de Forudsæt- ninger, :hvorunder den første Overenskomst var afsluttet, saa- snart Forholdene i Rusland tillode det. Det kom i dette Punkt — kun an paa, hvad den engelske Regjering vilde gjøre. Men uagtet denne ikke havde udtalt sig, begyndte Karl Johan allerede i Løbet af den samme Høst at gjenoptage sine Planer — eller lod ialfald, som om han var beskjæftiget med Tanken om et Angreb paa Norge. Denne sidste Opfatning er fremsat i Schinkels ,Minnen* JE. å i x Lø ' (VI, 246); men det synes dog rimeligt, at han fremdeles virkelig har havt til Hensigt at benytte den første gunstige Lejlighed, som frembød sig, og at han ønskede at have alt paa det Rene med Rus- land, selv om det ikke skulde lykkes ham med det samme at faa Englands Samtykke til at forene den skandinaviske Halvø. De en Gang begyndte Rustninger fortsattes, og alle Forberedelser bleve trufne for at gaa løs paa Sjæland eller Norge. Samtidig udkaste- des der ogsaa en Plan til at udføre dette Angreb alene ved Eng- lands Hjælp, hvis de russiske Tropper virkelig skulde blive for- hindrede fra at komme, og for saa meget kettere at vinde den engelske Regjering for en saadan Tanke lod Kronprinsen denne underrette om ,de liberale og frisindede Vilkaar*, hvorpaa han agtede at tilbyde det norske Folk en Forening med Sverige. (Schinkel, VII, 12.) Kejser Alexander anerkjendte i den følgende Tid saavel i sine Breve til Karl Johan, som i sine Samtaler med Grev Løwenhjelm flere Gange sin Forpligtelse til at bistaa Sverige med Tropper for 23 Septbr. 5 Oktbr. 1812 i en til Kongen stilet Depesche, at han samme Dag havde overleveret Kejseren et Brev fra Kronprinsen og derved foreholdt ham ,combien il étoit important pour Votre Majesté de savotr post- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 17 at erholde Norge. Saaledes berettede Gesandten under tivement et sans erreur, å quot Sen tenir sur la possibilité dune jonction du corps promis de 25,000 hommes pour agir en Selande.* Hertil havde Kejseren svaret, at det paa Grund af Omstændighe- derne under Krigen havde været ham umuligt at sætte det dertil bestemte Korps i komplet Stand, men at han, naar Tropperne vare færdige, strax skulde lade dem indskibe til Sverige, og at han da med Glæde vilde se ,qwon utilisåt Uhiwer en attaquant la Norvége directement*. Dette sidste, som tidligere kun havde været det subsidiære, kom altsaa nu frem som det principale. Videre skrev Grev Løwenhjelm: ,Je ne doute pas, Sire, que VEmpereur ne tienne la promesse verbale quil vient de me donner relativement å ce corps å fare agir directement sur la Norvége . ... vara. Mais cest avec la plus vive douleur, que je erois, que V. M. dans Vid.-Selsk. Forh. 1876. 2 18 v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. une saison aussi avancée se verra forcée de renoncer au plan que Sa sagesse avoit adopté pour lindépendance et le bonheur de la Suede et pour Vabaissement de Son ancien et perpetuel ennemi.* I Virkeligheden synes det dog tvivlsomt, om der paa en saadan Aarstid skulde for Alvor været Tale om et Felttog mod Norge, og om ikke Kejseren da allerede havde anseet det for givet, at Pla- nen vilde blive udsat til den kommende Vaar. Men alligevel ved- blev han i den følgende Tid at forsikre Grev Løwenhjelm om sin Beredvillighed til at opfylde de Forpligtelser, som han i denne Henseende havde paataget sig, og hvad Kejseren saaledes ytrede, det blev igjen af Gesandten stadig indberettet til Stockholm, hvor det ikke kunde undlade at gjøre Virkning. I en Depesche af EN 1812 omtalte saaledes Grev 7 November Løwenhjelm, hvorledes Kejseren bestandig forsikrede ham om Op- rigtigheden af sin Beslutning om at bidrage til Norges Forening med Sverige, ligesom han følte sig overbevist om Nødvendigheden af, at man paa den Maade først maatte have beroliget Svenskernes Nationalhad mod Rusland, forinden man anvendte Sveriges Kræfter i et for dets egne Interesser fremmed, men for Rusland nyttigt Øjemed; Planen om en Landgang af svenske og russiske Tropper paa den nordtyske Kyst var ikke længer nogen Hemmelighed, og hvad Finland angik, da var dette saagodtsom blottet for Tropper. I en anden Depesche af Ke omtalte Løwenhjelm, at Kejseren for ham havde udtrykt sin Erkjendtlighed for alt, hvad han skyldte Kronprinsen af Sverige, og at han fremdeles holdt fast ved det engang aftalte Princip om Norges Forening med Sverige; Kejseren havde derhos talt om den Hurtighed, med hvilken man i Finland reorganiserede det Korps, som skulde optræde i Fællesskab med de svenske Tropper, samt at han »u havde det Haab, at Norge frivillig kunde blive afstaaet til Sverige. Det viser sig heraf, at Kejseren fremdeles i 1812 udtalte sig, som om ban var bestemt paa, hvis Karl Johan ønskede det, at stille et russisk Troppekorps til hans Raadighed, for fra Sverige at anvendes til gr et Angreb paa Danmark eller Norge, samt at han derved nu maa have vist sig ganske villig til at anerkjende Betydningen af de Hen- syn, som vare de bestemmende for Karl Johan. Hvad han aller- helst ønskede, var dog at se en Overenskomst istandbragt, hvorigjen- nem Norge ved fredelige Underhandlinger blev overdraget til Sverige, da han derigjennem kunde opnaa betydelige Fordele for sine egne Interesser, ved at kunne anvende sine hjemmeværende Tropper uden at hindres af Forpligtelser mod Sverige, og tillige kunde faa Udsigt til at se den svenske, maaske ogsaa den norske, ja selv den danske Hær optræde i Tydskland i Ryggen paa Napoleon. Kejser Alexander aabnede virkelig ogsaa med dette for Øje Underhandlinger med Danmark, hvorved der vel fremsattes For- dringer om en Overdragelse af Norge til Sverige, men dog paa en Maade, som gjorde, at man fra dansk Side ikke troede, at disse kunde være synderlig alvorlig mente.') Idet Kejseren gjorde Dan- mark et saadant Forslag, viste han tillige, at han derved handlede ji Overensstemmelse med den engelske Regjerings Ønsker. Karl Johan fandt sig dog ikke i dette Punkt beføjet til at overlade Sa- gens Ordning til sin Allierede, da han ikke kunde vide, hvorledes Kejseren derved vilde varetage Sveriges Interesser, men besluttede at forekomme Ruslands Indgriben ved selv at henvende sig til den dansk-norske Regjering. I de første Dage af December hen- vendte altsaa den svenske Gesandt i Kjøbenhavn, Baron Oxen- stjerna, sig til Udenrigsministeren, Nils Rosenkrantz, med en Fore- spørgsel, der neppe havde anden Hensigt end at sondere Stemningen, om Sverige kunde være sikret mod Angreb fra dansk Side, hvis dets Hær gik over Østersøen for at gjenerobre sin gamle Besid- delse, Pommern. —Hertil svarede Rosenkrantz, at Danmark vilde betragte sig som neutralt, saalænge ikke dets egen Sikkerhed var truet.”) Efter dette tilstillede Oxenstjerna Udenrigsministeren en Note af 10 December,?) hvori det for første Gang formelig foresloges Danmark at afstaa Norge og slutte sig til Sverige og Rusland for — GHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 19 !) Sørensen, Kampen om Norge, I, 44, ?) Depesche fra Oxenstjerna af 3 December 1812. % Sørensen, 1, c. I, 45 flg. 20 Y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. senere hen at faa Erstatning for det Offer, det nu bragte Koali- tionens Sag. Forslaget blev afvist, men dog paa en forsigtig. Maade, der var afpasset efter den Stilling, som den dansk-norske Regjering for Øjeblikket indtog. Oxenstjerna indberettede saaledes i en Depesche af 17 December, at Rosenkrantz havde været meget tilbageholden, men dog sagt tilstrækkeligt til at vise, at man ikke vilde gaa ind paa noget Forslag om at afstaa Norge, og at Dan- mark, hvis man fra svensk Side gjorde noget dertil sigtende Skridt, vilde være nødsaget til at kaste sig i Frankriges Arme.!) 1) Til denne Tid maa henhøre et af Grev Engestrøm egenhændig nedskrevet Udkast til en Note, der lyder saaledes: ,Je m'en vais Vous donner une preuve de la sranchise de la Suede en m explicant ouvertement avec Vous sur la situation actu- elle des affatres du Nord. Le moment est venu d'arranger tout pour une tranquil” lité å venir en donnant aux pays du Nord des frontiéres naturelles. I histoire de plusieurs sitcles prouve, que le Dannemarc a été un voisin incommode. Il faut å la Suede de la sureté. Elle ne peut Pavoir que par lacquisition de la Norvége. Le Rot désire pouvoir y parvenir par un accord avec Sa Majesté Danoise, par- cequ'alors on se trouveroit dans le cas de procurer au Dannemarc des indemnisa- tions plus considérables que le pays qwil alloit perdre. Le Dannemarc se doit å soi-méme de changer de systeéme puisque etat actuel de la France lui å rendu en- tiérement sa liberté. Il est temps de venger le mépris que cette puissance lut å montré jusqu'ici, et méme dans ce moment I Empereur å déelaré, qu'il fait surveiller le ministere Danois. Les liaisons intimes, qui existent avec la Russie et I Angle- terre, rendent la Suéde forte tant pour les négociations, que pour la guerre. Toutes les intrigues de Monsieur de Blome sont démasquées et ont entiérement échoué. L Angleterre soutiendra la Suede non seulement de sa marine, mais méme de trou- pes de terre pour "éxpedition, qu'elle va entreprendre au cas qu'il soit impossible de parvenir bientöt å un arrangement. La guerre sera alors terrible, comme elle dois Vétre, lorsquil est question dun aussi grand intérét. Que malgré tant de franchise de ma part, il-y-a pourtant un point, sur lequel il me pardonnera de garder le sécret; c'est sur Tendroit, ou lon compte atiaquer le Dannemarc. Que Monsieur de Rosenkrantz avoit dans une société chez Monsicur de Schimmelmann dit, que le Baron d Oxenstjerna lut avoit remise une note indiserete, que je me my étois attendu de sa part, puisque je Uavois connu sage et conciliant. Quun ministre d'état se trouvoit souvent dans le cas de traiter des affaires désagréables, mais quil devoit tacher den diminuer lamertume par des formes honnétes et dé- centes; que j'avois au moins taché de me conformer toujours å cette régle, et que je croyois que personne du corps diplomatique å Stockholm navoit pareille reproche på Denne Karl Johans Optræden vakte en vis Misfornøjelse fra den russiske Keisers Side, idet han ikke gjerne saa, at hans Alli- erede gik frem paa en saa selvstændig Maade og derved tildels gjorde hans egen Indblanding overflødig. Ligesom det egentlig var Grev Løwenhjelm, som gjennem sine Meddelelser til sit Hof havde foranlediget Karl Johans Henvendelse til den dansk-norske Regjering, blev det ogsaa ham, der først underrettede Kejser Alexander om disse Underhandlinger og søgte at forklare ham deres Betydning, da et heldigt Udfald af disse kunde gjøre det muligt allerede i denne Vinter at anvende en betydelig Styrke i Tyskland og derigjennem gjøre den franske Kejsers Stilling højst betænkelig, selv om det skulde lykkes ham at drage sig ud af de Vanskeligheder, hvori han for Øjeblikket befandt sig.” Kejser Alexander ytrede imidlertid i denne Anledning, at Sverige i Hen- hold til de forhen sluttede Overenskomster ikke burde have ind- ladt sig paa nogen Underhandling af denne Art uden i Fællesskab med sine Allierede, saa meget mere, som der ikke forelaa nogen Grund til at antage, at Danmark virkelig havde brudt med Frank- rige. Dertil bemærkede Løwenhjelm, at Sverige ikke kunde ind- lade sig paa at sende Tropper over til Tyskland, forinden Norge var forenet med dets øvrige Besiddelser, men at det da ogsaa ved at anvende den norske Hær kunde sende 60,000 Mand over Østersøen, hvor de i Forening med danske og engelske Tropper kunde danne et Korps paa 100-—120,000 Mand.”) Kejseren svarede dertil, at den svenske Regjering kunde gjøre et meget væsentligt Skridt til en Tilnærmelse ved at bortsende den franske Diplomat CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 21 å me faire.* I et Brev til Grev Engestrøm (dateret Stockholm 25 Maj 1813) erklærer Baron Oxenstjerna, at han kun for Rosenkrantz har omtalt Sveriges Fordring paa Norge, men aldrig for de andre Gesandter, naar disse omtalte denne Sag for ham, og at han saaledes heller aldrig i Kjøbenhavn havde kunnet kalde Fordringen ,,uretfærdig.* ; 21 November Kahn 8 December 30 November 12 December 1812. ?) Depesche af 1812. 22 v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. de Cabre, som fremdeles opholdt sig i Stockholm, men som nui denne Anledning virkelig blev fjærnet.*) Dog havde Kejseren endnu ikke foretaget noget Skridt, der kunde betragtes soni en formelig Opgivelse af hans Løfter til Sve- rige, skjønt han under Forsøgene paa at vinde Danmark for Koa- littonen mod Napoleon neppe havde fremholdt disse Forpligtelser med den Bestemthed, som skyldtes hans første Allierede. Grev Løwenhjelm undlod under dette ikke at virke for sit Lands Inter- esser. I en Depesche af 31 December udtalte han saaledes, at jo mere man nærmede sig det Øjeblik, da der kunde aabnes almin- delige Underhandlinger, desto vigtigere var det ,non seulement d'avoir entamé la question, mais encore d'avoir arraché å la Russie un assentiment mamfeste å ce qui fait Vobjet de la mégociation, confiée aux soims du Baron d Oxenstierna.* Han kunde dog nu meddele, at Kejseren havde paalagt Romanzow at give Suchtelen des instructions y relatives, endskjønt det var tvivlsomt, om saa- danne allerede nu vare afgaaede. I en senere Depesche af 3, Ja- nuar 1813 berettede han fremdeles, at han havde været hos Ro- manzow for at kunne juger la maniére, dont il envisageoit la mné- gociation avec la cour de Copenhague, hvorved han havde faaet det Svar, at Romanzow var overbevist om Nødvendigheden af at fortsætte denne, ne considérant en aucune mamiére la réponse de Mr. de Rosenkrantz comme le terme définitif, auquel se pourra arré- ter la cour de Copenhague. Videre skriver han: ,J'observois ausst au chancelier, — — — que la célérité, avec laquelle om avoitt répondu avant de connöitre les sentiments de la Russie et de VAngleterre — — — étoit möme une preuve de la crainte qu'on avoit å Vopen- hague de voir ces puissances mamifester leur opimion sur ce sujet * Nu maatte Danmark selv træffe sit Valg. Grev Løwenhjelms Sprog ved denne Lejlighed var i fuld Over- ensstemmelse med det, som Karl Johan selv samtidig førte for den dansk-norske Chargé d'affaires i Stockholm, Grev Baudissin, medens Romanzow i sine Samtaler med den dansk-norske Gesandt i % Schinkels minnen, VII, 43 flg. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 23 St. Petersburg, Blome, ikke havde nogen Betænkeligheder ved at sige rent ud, at Fordringen om Norges Afstaaelse slet ikke var oprigtig ment.") Dette kunde ikke blive en Hemmelighed for Karl Johan, som deri fik en fornyet Paamindelse om at være paa sin Post og et Bevis paa, hvor berettiget det havde været fra hans Side at nære Mistillid til de Indflydelser, der kunde gjøre sig gjældende hos Kejseren. Thi denne var virkelig ogsaa selv bleven mere kjølig. Han havde nu forladt sin Hovedstad, hvor Romanzow var bleven tilbage, og skulde forsaavidt synes at være unddraget fra dennes Indflydelse.*”) Men samtidig havde ogsaa andre Paa- ly Sørensen 1. c. I, 57 flg. % I en Depesche til Romanzow, dateret Stockholm 34 Februar 1813, berettede Suchtelen, at Engestrøm paa Kongens Vegne havde udtrykt for ham sin Bekla- gelse over, at ikke Grev Løwenhjelm ligesaavel som Lord Cathcart havde faaet Indbydelse til at ledsage Kejseren, skjønt han rigtignok ikke deri saa nogen Grund til at tvivle om Oprigtigheden af dennes Hensigter. I en Samtale, som Such- telen nylig havde havt med Kronprinsen, havde denne sagt: ,) Quelles que soient les mesures å prendre relativement au Dannemarc, il est done arrété, que nous nous porterons directement sur le continent aussitöt, et å mesure, que marriveront les troupes que VEmpereur ma promises, et pour que nous ne perdions rien de la sai- son, J'espere, quon en pressera expedition autant que possible. Laquisition de la Norvöge — continua le Prince, en sanimant — mne nous arrétera pas. LL Em- pereur de Russie & PAngleterre me la garantissent; cela suffit, mais il faut de la célérité. I Empereur Napoléon veut gagner du tems: il se sert de V Autriche & du Dannemarc pour nous en faire perdre et pour intriguer contre nous. La jalousie de Uune contre la Russie et de "autre contre la Suede, leur font précher notre am- bition démésurée. Il est heureux pour UAutriche, et je lai dit au comte de Neip- perg, que Empereur Alexandre ne Va pas telle quil leur plait de la dépendre. La mienne est celle de réunir la Norvége å la Suede, et Je nen ai pas dautre. J'aurai fait alors pour la Suede ce, que Gustave Adolphe & Charles XII n'ont pas réussi de faire. Mon nom alors sera assez marquant dans Uhistorie de ce pays; Je préfere cette portion de terre ingrate aux plus belles provinces d Alle- magne, parce quelle promet å la Suede la surété de son territotre, et Je naurai pas legué å mon fils ni å ma nouvelle patrie une source intarissable de guerre, comme le feroient des acquisitions en Allemagne. Je mourrai avec la satisfaction, que la Suéde ne sera plus entrainée malgré elle dans des guerres étrangéres sur le conti- nent et non autrement que d'aprés des alliances contractées, sans que le répos inte- rieur du pays en soit trouble. Mais aussi aprés cela je suis quitte avec la Suéde 24 v. NIBLSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. virkninger gjort sig gjældende hos Alexander i en for Karl Johan afgjort fiendtlig Retning; under disse var han ikke langt fra at glemme den særegne Betydning, som han selv tidligere ialfald havde været paa Veje til at erkjende, at Erhvervelsen af Norge maatte have for Karl Johan som et Middel til at forsone det sven- ske Folk med hans Politik. Han ansaa det nu for nok, at Sve- rige fik en Udvidelse af sit Territorium, og mente, at der kun laa liden Vægt paa, hvorvidt dets nye Besiddelser laa i Vest eller Syd, i Norge elløer i Tyskland. Denne Opfatning gjorde ham igjen mere modtagelig for de Anskuelser, som fremholdtes af Romanzows Meningsfæller og alle andre, som vare imod Karl Johan. Imid- lertid udtalte dog Kejserens Breve til Karl Johan fremdeles de samme venskabelige Følelser, og da disse virkelig gjøre Indtrykket af at være oprigtig mente, er det rimeligt, at han ikke selv har været sig bevidst, hvor meget han var i Begreb med at forandre 25 December 1812 6 Januar 1813 Karl Johan fra Vilna for at meddele Efterretninger fra Krigsskue- pladsen, ytrede han saaledes: ,J'ai fait faire les démarches mnéces- sit Standpunkt. I et Brev, som han sendte satres å Copenhague, et le chancelier a eu order den communiquer le contenu au comte Charles de Løwenhjelm.. J'espere, qu elles pro- duisent Veffet désiré. Sai Im avec un plaisir mfint ce que. — Votre Altesse veut bien me dire sur les projets dont nous nous sommes entretenus å Åbo. de regarderois leur réusstte comme un bonheur pour Uhumanité daprés leurs principes sages et libéraux, que J'aime å recommöitre en Elle, et je ne puis assez engager V. A. å y donner et puis disposer de ma personne. Jai vouée une amitié sincére å lEmpereur Alexandre. S'il croit avoir besoin de moi, Je Lui montrerai, å quel point Je Lui suis dévoué. Me veut-il pour L'accompagner comme Son ami ou pour marcher comme Son général, Je suis å Lui. Je Vous donne Ma parole, et Vous pouvez Péerire." Meningen af disse Karl Johans Ytringer kan ikke være nogen anden, end at man først maatte tilfredsstille de Krav fra Sveriges Side, som han an- saa for berettigede, og at han saa kunde optræde med dets Tropper i Kampen for de Interesser, som laa det fjærnere. k ; * CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 25 toute son attention.*"') I et senere Brev fra Kalisch af added kossen 12 Marts 1813 var han imidlertid mere forbeholden. Hvad der ved denne Lejlighed blev bestemmende for Karl Johans Holdning, var atter Hensynet til England, fra hvis Regje- ring General Hope i Februar 1813 ankom som overordentligt Sen- debud. Dennes Udtalelser bleve yderligere bekræftede af Pozzo di Borgo, der ogsaa til den samme Tid var i Stockholm, og gjennem sine Samtaler med disse lod Kronprinsen sig forsaavidt bevæge til at forandre sin oprindelige Plan, som han nu vilde rette sit Angreb paa det dansk-norske Monarki mod dettes tyske Land- skaber og i- det Øjemed landstige med en Hær i Tyskland. Der- igjennem kunde han paa en Gang tjene Sveriges særlige og Koa- litionens almindelige Interesser. Denne sidste blev omtrent paa samme Tid forstærket gjennem Preussens Tiltrædelse. Til Gjen- gjæld for den Villighed, Karl Johan paa denne Maade havde vist, opnaaede han ved Traktaten med England af 5 Marts 1813 ogsaa dette Lands Løfte om Norge. Men tiltrods for den forøgede Sikkerhed, som dette skulde synes at byde ham, var hans Stilling i Virkeligheden meget forandret, idet Omstændighedernes Tryk havde tvunget ham til at opgive det Standpunkt, han først havde indtaget. Han var nu faktisk tvungen til at kaste sig ind i Kri- gen uden at have faaet, hvad han oprindelig havde fastsat som sin Betingelse. Den Frygt, som han altid havde næret for, at man i dette Tilfælde vilde unddrage ham, hvad han fordrede, naar det endelige Opgjør skulde holdes, maatte saaledes vinde i Styrke, fornemmelig da ogsaa den østerrigske Regjering begyndte at vise en stærk Lyst til at tage sig af Frederik VI's Sag. Da samtidig denne endelig selv viste sig tilbøjelig til at gaa ind i Koalitio- ') I en Depesche af ;? Decbr. 1812 paalagde Romanzow Gesandten i Kjøbenhavn Lizakewitz, at understøtte de Skridt, Oxenstjerna vilde gjøre for at bevæge Danmark til at slutte sig til de'Allierede, da dette derigjennem vilde være sik- kert paa ,un accroissement de puissance*, der skulde være mere end den blotte Erstatning for Norge, som maatte blive Sveriges Løn. 26 v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. nen og derved drage dennes Sympathier fra Sverige, bleve Karl Johans Udsigter end mere forværrede.”) | Ved det østerrigske Hof repræsenteredes Sverige ved sin Chargé d'affaires, Kristian Bernhard von Hegardt, Danmark-Norge af Grev Kristian Bernstorf. Af Hegardts Depescher fremgaar det, at disse to Diplomater i Løbet af Vinteren 1812—1813 oftere maa have truffet sammen og ført Samtaler med hinanden om Sagernes Stilling. Af alle den Tids svenske Diplomater synes Hegardt at have havt den mindst behagelige Post, ved et Hof, som fremfor alle andre maatte betragtes som Ultralegitimitetens Forkjæmper, og som i Metternich havde en fuldblods Repræsentant og Tals- mand for denne Stemning. Ingen af de Regjeringer; som efter- haanden sluttede sig til Koalitionen mod Napoleon, var i den Grad, som den østerrigske, imod Karl Johan, og derfor fik ogsaa Sve- riges Gesandt i Wien en meget vanskelig Stilling. Hegardt var ogsaa en. Mand, som nød en vis Anseelse inden det svenske Diplo- mati, men var dog neppe nogen særdeles fremragende Personlighed. Karl Johan synes heller ikke altid at have været tilfreds med den — Maade, hvorpaa han optraadte under de daværende Forhold. I ethvert Tilfælde var vistnok Hegardt den dansk-norske Gesandt temmelig underlegen. Paa en Tid, da hverken Udenrigsministeriet i Kjøbenhavn eller de fra dette udsendte diplomatiske Repræsen- tanter i Regelen varetoge sit Lands Interesser paa den Maade, som krævedes af de vanskelige Tidsforhold, dannede Grev Bern- storff en hæderlig Undtagelse. Skjønt han ingenlunde var sin store Faders jævnbyrdige, indtog han dog en hæderlig Plads blandt sin Tids Diplomater og udfoldede netop under den politiske Krise i 1813 en betydelig Virksomhed. Navnlig synes han at have for- staaet at benytte Metternichs gunstige Stemning til at modarbejde Sveriges Planer om at opløse det dansk-norske Monarki og var derved Karl Johan højst ubelejlig, saa meget mere som ogsaa den afsatte svenske Konge, Gustav IV Adolf, der nu flakkede om i Tyskland, havde fundet paa at sætte sig i Forbindelse med ham. p Smlgn. Sørensen 1. c. I, 64—69. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 27 I Uagtet Hegardts Depescher i det hele taget ikke kunne siges at kaste synderlig nyt Lys over den politiske Situation, levere de dog enkelte Bidrag til at forstaa denne, hvorfor vi her skulle le- vere et Uddrag af dem for Maanederne Januar til Marts 1813. I en Depesche af 12 Januar forespurgte han sig om Sammenhængen med en i nordtydske Blade indrykket Proklamation, der paastodes at være udstedt af Karl Johan. Denne lød efter den medfølgende Afskrift saaledes: Copie. Proclamation prétendue du Prince Royal de Suede å la nation. Lorsque la nation Suédoise, Vune des plus anciennes et des plus respectables de Europe, daigna m'assurer la succession au tröne de Suede, je quittat mon pays natal pow me rendre sur les cötes de la Baltique et me dévouer de toute mon åme å ma nouvelle patrie. Des ce moment tout Suedois est devemt membre de ma famille, et en travaillant å la prospérité de la Suede, je me fæis que remplir mon auguste vocation. Ve west point par un acte de volonté arbi- traire, mi par Veffet de mes insinuations, mais parceque Vintérét de ses peuples li en fait une loi, que le Roi, notre maitre, ma or- donné de mettre Varmée sur pied de guerre, afin d'étre en état, en cas de besoim, de combattre Uennemi commun du Nord de i Europe. En me mettant å la téte des braves Suédois pour guérir, de concert avec la Russie, les plares, quune querelle antérieure å faites å la prosperité de la Suede. La France nwawa pas droit de m'accuser de perfidie envers elle; car c'est avec le consentiment de son souve- ram, que je partage maintenant les intéréts dun peuple, dont la situation politique ne lmwi permet pas d'étre continuellement en guerre - avec les puissances maritimes de VEurope. Dailleurs une alliance avec le måitre de UEurope méridionale seroit lom d'assurer Uexi- -stence de la nation Suédoise; car mitié nagueres dans les plans de k: Uhomme le plus ambitieux et le plus insatiable de son siécle, ai eu assés d'occasions de me comvaincre que ce west point en s'alliant avec lwi, mais en lui opposant la force, quon peut mettre des bornes å ses prétentions. Stockholm au mois de Novembre 1812. | Det synes, som om Hegardt først gjennem Grev Bernstorf fik 28 v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. Underretning om de fra svensk Side indledede Underhandlinger om Afstaaelsen af Norge. I en Apostille af 24 Februar skriver han saa- ledes: ,Le comte de Bernstorf ma confié, que la Suede å exigé de så cour la cession de la Norvége et une réponse cathégorique dans quinze jours. Il sest beaucoup repandu sur cesujet, et il me parut étre affecté dun pressentiment du malheur de sa patrte. JH ai évité de discuter cette matiére délicate, disamt que j'espérois que sil y avoit des différends entre nos deux cours, ils seroient terminés å Pamiable; que la cession de la Norvége seroit bien le plus sår moyen de consolider ume amitié sincére et durable entre elles; que le Dan- nemarc pourroit étre indemmsé dun autre cöté,. et que Jeétois bien persuadé, que si le Roi déstre Vacquisition de la Norvége, ce m étoit stirement pas par des vues daggrandissement et encore moms pour affaiblir le Dannemare, mais parceque la sureté de la Suede et le bien commun du Nord Vexigent impérieusement.* I en senere De- pesche af 12 Marts 1813 skriver Hegardt: ,Le comte de Gottorf a encore différé son voyage pour Vienne, et il est retourné de Herrn- hut å Francfort. Ila éerit am comte de Bernstorf et Va chargé de vendre å 2700 ducats le grand solitaire, quil déposa å la trésorerie impériale lors de son dermier séjour vei Vannée passée.* TI en Apo- stille af 20 Marts heder det: ,Le comte de Bernstorf m'a dit hier que suivant ses dermeéres mnouvelles de Copenhague, il regardoit les démélés survenus entre les cows de Suede et de Dannemarc comme presque entiérement apaisés; le Prmce Royal de Suéde s'étant dé- sisté, comme il disoit, de ses prétentions vis-å-vis du Dannemarc, du moins pour le présent, et que le comte Løwenhjelm étoit venu pour annoncer å S. M. UEmpereur de Russie cette résolutiom de la cour de Suede; aæinsique la nouvelle, que 30,000 Suédois étoient préts å Sembarquer pour fatre une descente en Allemagne, en faveur des Russes. Je mi at repondu, que jignorois et les démélés et la mamiere dont ils ont été terminés, mais que si des troupes Suedois débarquoient en Allemagne pour faire cause commune avec les Rus- ses, Je devois présumer que le Dannemarc avoit donné une garantie suffisante quelconque de sa conduite pour rassurer la Suéde å tout événement que les vicissitudes de la guerre pourroient amener; sans | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 29 quoi il me parait que la meutralité du Dunnemarc seroit dans ce - cas plus nuisible å la cause commune et pourroit devenir plus perni- cieuse aux intéréts de la Suede que me le seroit une guerre ouverte. Le comte de Bernstorf ne semble pas douter, que le Dannemarc ne puisse obtenir de la Grande Bretagne la paiz et une neutralité par- faite, et il ne croit pas, å ce qwil dit, que så cour ait voulu jusqu ici entendre parler d'alliance et de coopératiom envers la France*. I en Apostille af 24 Marts berettede Hegardt, hvorledes han efter Samraad med den preussiske Gesandt, Baron von Humboldt, havde undladt at gjøre Visit hos den franske Ambassadør, Grev de Nar- bonne. I den Anledning har Karl Johan senere hen in margine nedskrevet følgende Ord: ,Le chargé d'affaires a bien fait de s'ab- stemir de rendre visite å Vambassadeur de France; il auroit agi sa- gement, sil nm'avoit pris conscil que de sa propre digneté. Car il est surabondant de consulter un ministre étranger, malgré que ce mini- stre ait les mémes imtéréts qua la Suéde.* TI en Depesche af 27 Marts skriver Hegardt: , Avant-hier, apres-midi, Mr. le comte de Gottorf arrwa inopinement å la Vienne. Il descendit å une auberge et se rendit chez le comte de Bernstorf, ministre de Dannemarc, ou il passa la soirée. Il parait que le comte de Gottorf se propose de faire un séjour de quelque dwrée ici, puisqwil cherche un logement dans une maison particuliére.* Endelig er der en Depesche af 31 Marts, hvori det berettes, at Greven af Gottorp fremdeles var i Wien, hvor han daglig havde Spadsereture med den dansk-norske Gesandt, og at han nu tænkte paa at drage til Jerusalem. I en Apostille af samme Dag omtales først flere Træk af den ulykke- lige Fyrstes Maade at optræde paa, hvorefter det længere nede heder: ,L'on se plait å dire que VAngleterre a offert å la Suéde Vile de la Guadeloupe, moyennant quoi le Rot renonceroit å ses pré- tentions å la Norvege. J'ai bien appris å me défier de tout ce quon débite sur les affaires de la Suede. Beaucoup du monde ici, qui ne sont pas du peuple, simaginent que la Suede est guidee encore dans sa politique par une haine ou une animosité aveugle contre la p France ou plutöt contre UEmperewr Napoléon et ils semblent s'at- Å tendre quelle servira par cette raison gratuitement les mtéréts de V: Jå 30 v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. ses alliés sans avowr égard aux siens propres et qwelle doit s'éstimer asséz heureuse, si Von lut domme pour récompense une ile aux Indes occidentales å garder.” Ogsaa her har Karl Johan in margine til- føjet nogle Bemærkninger, der imidlertid ere nedskrevne i et saa- dant Hastverk, at de kun med Vanskelighed lade sig udtyde. Meningen er, at Sveriges eneste Interesse, hvortil det under de daværende Forhold maatte tage Hensyn, var at sikre sin Fremtid gjennem en Forening med Norge. Den østerrigske Regjering viste sig nu meget ivrig for at tage sig af Danmarks Sag og sendte endog en Diplomat til London for at virke for dettes Interesser; men denne kom dog først frem, efterat den svensk-engelske Traktat var afsluttet. Til England stod - efter denne Begivenhed Karl Johan i et overmaade godt Forhold, der maatte berøve den dansk-norske Regjering alle Forhaabninger om, at England vilde gjøre noget for at sikre Monarkiets Integri- tet. Men hvad den saaledes syntes at tabe paa den ene Kant, blev igjen tilsyneladende vundet paa en anden, idet den russiske Kejser under det stadige Tryk fra Østerriges Side viste sig mere og mere velvillig stemt mod Danmark. Medens Karl Johan nu maatte træffe sine Forberedelser til, naar Vaaren kom, at gaa over Østersøen og der angribe den franske Hær i Forening med de russiske Troppekorpser, som efter den oprindelige Bestemmelse skulde have været anvendte mod Danmark eller Norge, vare Ud- sigterne til at naa det Maal, som han havde sat sig, alt andet end lyse. Sveriges mægtige Allierede (eller tilkommende Allierede) vare lidet tilbøjelige til at se dets Politik i et andet Lys end det, som passede med deres egne Interesser, og vilde af den Grund ikke anerkjende dets Ret til at arbejde for, hvad der efter Karl Johans Opfatning skulde tjene til dets egen Sikkerhed. Det var fra Ruslands og Østerriges Side ikke Hensynet til det Uretfærdige i at sønderrive det dansk-norske Monarki, som her paavirkede deres Holdning; for Rusland var det Ønsket om at sikre sig Dan- marks Medvirkning hurtigst mulig, der bragte dets Kejser til at stille sig mere tilbageholden lige overfor ældre Forpligtelser, medens Østerriges Holdning nærmest har været bestemt af en overdreven legitimistisk Uvilje mod Karl Johan. Dennes Stilling var saaledes meget vanskelig, og han maatte opbyde hele sin Forsigtighed for ikke at miste, hvad han havde betinget sig, forinden han endnu havde faaet det. Å Den ialfald tilsyneladende gunstige Stemning for Bevarelsen af det dansk-norske Monarki mod at give Sverige Erstatning paa andre Maader, der nu var bleven den herskende hos Kejser Alex- ander, viste sig snart af et meget paafaldende Skridt. Der ankom nemlig den 25 Marts 1814 en russisk Afsending til Kjøbenhavn, Fyrst Sergé Dolgorucki, hvis officielle Instruktioner rigtignok i det væsentlige vare i Overensstemmelse med de forhen trufne Af- taler mellem Sverige og Rusland, men som ved Siden deraf op- traadte paa en Maade, der indgav den danske Regjering Forhaab- I ninger om, at Kejser Alexander ikke tænkte sig disses Opfyldelse som en uundgaaelig Nødvendighed, men væsentlig vilde søge at vinde Tid, for siden at kunne afspise Sverige med en Erstatning paa Bekostning af en anden Stat. Kong Frederik VI, hvem Tan- ken paa en Afstaaelse af hans norske Rige var yderst pinlig, fat- tede af den Grund nyt Haab om at kunne bevare sine Stater udelte i den forestaaende Krise, medens Karl Johan blev yderst bekym- ret over de Efterretninger, han modtog fra Kjøbenhavn, da Dol- gorucki paa Grund af de Baand, som en Gang vare knyttede mel- lem deres Regjeringer, ikke vel kunde undgaa at give det svenske Sendebud Meddelser om de Forhandlinger, som han officielt skulde - indlede med den dansk-norske Udenrigsminister. Det heder, at han skal have været en Ven og Slægtning af Rosenkrantz, der ogsaa fra sit tidligere Ophold i St. Petersburg havde bevaret For- bindelser ved det derværende Hof og i Regjeringskredsene, og som selv var gift med en russisk Dame. Karl Johan modtog sandsynligvis de første Underretninger om dette nye russiske Sendebuds Ankomst til Kjøbenhavn gjennem sine derværende hemmelige Agenter. Under 31 Marts 1813 skrev ogsaa den svenske Chargé d'affaires, Lorichs, en Indberetning om sine | Samtaler med Dolgorucki og om, hvad det lykkedes ham at faa ud af denne, som efter Lorichs's egne Ord i det mindste tilsyne- CHRISTIANIA VIDENSK.,-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 31 32 y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. ladende havde vist ham beaucoup de comfiance og for ham dé- taillé Vobjet de sa mission. Dolgorucki gik endog saa vidt som til at meddele ham Indholdet af den Verbalnote, som han havde maattet overlevere Rosenkrantz, da denne udtrykkelig havde forlangt en saadan, uagtet der efter den oprindelige Bestemmelse kun skulde været ført mundtlige Forhandlinger. I denne Verbalnote erklæ- rede Fyrsten, que de concert avec les ministres de Suöde et d' Ang- leterre, L' Empereur se désistoit en quelque maniére des prétentions insinules précédemment par rapport å la cessiom de la Norvége å la Suede; il me déstrait en ce moment que la coopératiom efficace du Dannemarc pour combattre um ennemi, qui étoit le sien aussi bien que celmi de toute VEurope, puisque la France avoit également offert å la Suede la Norvége pour la détacher de Talliance avec la Russie, et il montroit la différence quil y avoit aux mémes propo- sitions, faites dans le tems, par son souveraim. Celmi-ci offroit de garantir å S. M. Danoise Voccupation de toutes les villes Anséati- ques; il exceptoit naturellement le Hanovre; mais il ajoutoit tout Ile c. d. royaume de Hollande ou pour garder ces états comme parties intégrantes du Dannemare ou pour servir d'indemmités pour les ces- sions, quon pourroit lui demander dun autre cöté. Dolgorucki havde endvidere fortalt Lorichs, que Mr. de Rosenkrantz, Nor- végien lmi-méme, avoit surtout reeu avec un grand plaisir Passurance, que Von abandonnoit pour le moment, qui regardoit ce pays; mais il ne me parait pas — tilføjer Lorichs — gwon se soit encore dé- eidé ici. Han omtalte ogsaa, at Dolgorucki muligvis var bestemt til at afløse den affældige russiske Gesandt i Kjøbenhavn, Lisake- witz, der selv var meget afholdt i Danmark og gjorde meget af. dette Land). Da Dolgorucki kort efter modtog Rosenkrantz's Svar 1 en lig- nende communication verbale af 27 Marts, meddelte han ogsaa Lorichs en Afskrift af denne. Det heder heri: ,Le Roi å vu avec beaucoup de sutisfaction, que Tadhésion de S. M. Impériale aux désirs manifestés par le Roi de Suede de posséder la Norvége wa !) Sørensen, 1. c, I, 100 flg. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 33 - åé motivée que par une supposition erronée å Végard de la con- duite, que tiendroit le Dannemarc dans la guerre qui venoit d éclater entre la Russie et la France, et par une manidre de se réprésenter Pimportance de la Norvége, qui me repond point au priz, que le Roi met å la conservation de ce royaume. Mr. de Rosenkrantz ne peut done que recommander instamment å Mr. le Prince Dolgorucky de réprésenter å son auguste souverain, combien il importe, qu'il ne soit plus fait mention de la cession de la Norvége de la part de la Suéde et ses alliés, sinon en comprenant ce royaume nommement dans la garantie, que S. M. VEmpereur donnera au Roi de Vinté- grité de tous ses états, å Voccasion des mouvemens que S, M. con- sentira å faire faire å ne partie de ses troupes, apreés que la paiz ou les préliminaires de paix seront conelus avec la Grande Bretagne, qui garantira également au Roi la paisible possession de tous ses états, la Norvége y comprise. Avant que le Dannemarc soit rassuré - du cöté de la Grande Bretagne par le rétablissement des relations damitié avec elle, le Roi ne se trouve point en état de Se préter å ce que TEmpereur vient de Lui proposer. Il me peut absolument pas rester en guerre avec VAngleterre et en meme tems se livrer å une entreprise, qui auroit une tendance, tout-å-fait opposée: først naar Englænderne stansede sine Fiendtligheder, kunde Kongen sende sine Tropper ind i Hamburg og Liibeck og lade dem gaa over paa den venstre Elbbred, forudsat, at Rusland og England - vilde yde Understøttelse i Penge: Il dépendra sans doute de Pau- guste souverain de Mr. le Prince Dolgorucky d'accélérer par son influence sur le gowernement Anglais le moment, ou le Roi pourra se trouver å meme de donner å Sa Majesté Impériale une preuve aussi évidente de la confidance quil place en elle, que de Son inva- riable attachement et amitié pour ce souverain, son parent. Idet nu Kongen af Daumark ønskede at overbevise Kejseren om sin Oprig- tighed, gjorde han sig en Fornøjelse af gjennem Fyrst Dolgorucki at lade ham vide, at saafremt Afslutningen af en endelig Fred skulde foranledige altfor mange Vanskeligheder, var han alligevel villig til at slutte Præliminærfred paa Vilkaar af Fiendtlighedernes Ophør, fuld Frihed for Handelen, Tilbagegivelsen af Me Danmarks Vid.-Selsk Forh. 1876. ; 34 v. NIBLSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. Besiddelser, deriblandt Anholt og Helgoland, gjensidig Garanti for samtlige til begge Stater hørende Lande, derimellem ogsaa Norge, Flaadens Tilbagegivelse og Erstatning for Ødelæggelsen paa Kjø- benhavns Værfter; derhos vilde Kongen ikke, at Fredsunderhand- lingerne skulde føres i Stockholm, (saaledes som den engelske Regjering tidligere havde anvist ham), da han hverken var i Krig med Sverige eller Rusland, hvorimod han gjerne vilde underhandle under russisk Mægling, ligesom han med Erkjendtlighed erindrede, at Kejseren i sin Tid havde erklæret, at han ikke vilde slutte Fred med England uden at skaffe Danmark Oprejsning (réparation). Saafremt derfor den engelske Gesandt i St. Petersburg skulde være bemyndiget til at aabne Underhandlinger om en Præliminær- fred, skulde ogsaa Grev Karl Moltke faa en lignende Fuldmagt til at underhandle om en saadan som dansk Befuldmægtiget. Uagtet Dolgorucki paa denne Maade syntes at optræde med den mest fuldstændige Aabenhed ligeoverfor Sveriges Repræsen- tant, havde imidlertid hans Optræden i Kjøbenhavn Virkninger, der overbeviste Karl Johan om, at hans Allierede ikke længere var ligesaa villig som før til at imødekomme hans Fordringer. Ligesom Kong Frederik VI og Rosenkrantz med deres Omgivelser havde faaet den Opfatning af hans Sendelse, at Rusland nu var villigt til at lade det dansk-norske Monarki bestaa i dets gamle Omfang, havde Karl Johan og den svenske Udenrigsminister, Grev Engestrøm, dannet sig en lignende Mening om Betydningen af det Omslag, der saaledes ytrede sig i den russiske Politik, med dets rimelige Følger. Lorichs havde, som omtalt, meget hurtig under- rettet Udenrigsministeriet i Stockholm om, hvad Ruslands nye Ud- sending foretog sig i Kjøbenhavn, og der indløb snart nye Med- delelser, der bekræftede hans Oplysninger. .Rosenkrantz begyndte- igjen at fatte nyt Mod og som en Følge deraf ogsaa at føre et mere tillidsfuldt Sprog og tilstillede endog under 10de April som Svar paa en Henvendelse fra Grev Engestrøm denne en Note, hvori han i en meget fast Tone protesterede mod alle Forslag om en Deling af det dansk-norske Monarki og forsvarede Berettigelsen af sin Konges Politik. Det heder i denne Note: ,Le malheur le CHRISTIANIA VIDÉNSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 35 plus grand pour un état c'est de renoncer å son indépendance en cédant å des réprésentations, qui tendent å la déstruction de celle-ci. O'est ce principe qui åa guidé mon souverain depuis quil slest vu attaqué par la Grande Bretagne. La Suede, malgré sa position géographique, avait déclaré la guerre å la Grande Bretagne, dés quelle fut sommée par UEmpereur des Francais de la faire*, me- dens Frederik VI ikke havde bestemt sig for en saadan Krigser- klæring før efter sin Hovedstads Bombardement: Vous me citerez, s'il Vous plait, Monsieur, le souverain, qw å agi avec plus de fer- meté, malgré quil fut surpris å Vimproviste! — — — Avec Ila méme fermité S. M. résistera å toute entreprise formée contre la sureté de ses sujets. Elle na point adopté le principe, qu'ils puissent étre troqués contre des étrangers, comme om échange des meubles, ou comme on troque un troupeau contre un autre. Cette doctrine est trop en op- position au rétablissement de Uindépendance des souverains et du bonheur des peuples, que le Roi souhaite de voir s'effectuer, pour que S. M. ait pu Vadopter.. Kongen betragtede sine og de sven- ske Staters nuværende Grænser comme suffissamment naturelles. Je ne concois poimt ce que Votre Excellence entend par la dénomi- nation de presqwile Scandinave; mais si des pays limitrophes, en- tourés en partie par la mer, et qui obéissent aux sceptres respectifs de S. M. et du Roi du Suéde, y sont susentendus, je pwis assurer, que le Roi, mon maitre, prend å la prosperité de Vun et de Pautre de ces pays autant dimtérét que sa Majesté Suédoise. . S. M. ne S'est point séparée de Europe. Elle compte sur Pamitié des sou- - verains, Som ogsaa gave ham stadige Beviser paa sin Interesse for Bevarelsen af hans Stater. S'il y en a qui ont diposé d'une partie de Ses états, sans en étre en Possession, aussi peu que des provimces, qwils pretendent Lui assigner å leur place, S. M. S'oppo- sera å Vezxecutiom de ce plan avec la confiance, que Lui inspirent la justice de Sa cause et Pattachement de Ses sujets. Elle wache- tera point les intéréts de Ses peuples. Rosenkrantz forsikrede, at dette var første Gang, han af Engestrøms Brev havde erfaret, que Von prétend en Suéde, que le langage que la cour de Stockholm a : 9* ; 36 Y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. tenu au cabinet de Twileries, å fait måitre des projets de partage de la Suéde. Rien de pareil wa jamais été porté å la connais- samee de ma cow, et elle å encore moins acqwiescé å un plan de de cette natwre. Le gouvernement Danois na point commis des ho- stilitées contre la Suéde, malgré que Vengagement, pris par elle, de temir les vaisseuxr de guerre Anglais éloigneés de la cöte et des ports de Suéde ma en aucun tems été rempli.* Det viser sig af dette Brev, at man nu i Kjøbenhavn havde begyndt at betragte Forholdene med større Tillid, og at Dolgoruckis Sendelse havde fremkaldt større Forhaabninger, end det kunde synes berettiget af det med denne officielt angivne Øjemed. Efter hans Meddelelser i Verbalnoten til Rosenkrantz skulde Spørgs- maalet om Norge kun været udsat, men han maa utvivlsomt i sine mundtlige Udtalelser have givet Forsikringer, der gik langt videre. Det er vel meget tvivlsomt, i hvilken Udstrækning Kejseren har øn- sket, at hans Repræsentant skulde vække saadanne Forhaabninger hos det Monarkis Regjering, til hvis Sønderlemmelse han kort forud havde givet sit formelige Samtykke; men det viser sig dog af det Indtryk, som Dolgoruckis Sendelse fremkaldte, ved at vække nyt Mod og ny Selvtillid i Regjeringskredsene i Kjøbenhavn, at denne for sit eget Vedkommende har troet at kunne drage den Slutning af sin Kejsers øjeblikkelige Stemning; at al Fare for det dansk-norske Monarki var over, naar blot Frederik VI hurtigst muligt sluttede sig til Koalitionen mod Frankrige. Denne Betin- gelse var ogsaa let at opfylde, og i Haabet om derved at have reddet alt bestemte ogsaa Kongen og hans Regjering sig for at gaa over paa den modsatte Side for gjennem sin Tilslutning til . Rusland og dets Allierede at afværge Følgerne af den svenske Politik. Hvis dette virkelig var bleven udført, var Karl Johan efter al Sandsynlighed be glip af sit Maal; for ham hang nu alt i et Haar. Fyrst Dolgorucki troede selv, at han havde faaet Frederik VI bestemt til at slutte sig til de Allierede. I en Skrivelse til den russiske sek Tettenborn af 5 fed 1813 meddelte han denne, Å CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 37 at Kongen vient de se réumir å la bonne cause. Le colonel Hafner heder det her videre, Vous a déjå informé, qwune division Danoise, . forte de 10,000 hommes, sera préte å occuper Hambourg, Liibec et Travemiinde, désque Vous Vaurez requise. I en Skrivelse, som han den følgende Dag sendte til Suchtelen, ytrede han ligeledes, at hans Mission allerede havde obtenu un succés signalé et prononcé, idet Danmark havde sluttet sig til den gode Sag+ Sa Majesté Danoise, quoique transmise dans une position trés-eritique et peénible, par le peu de facilité qweéprouve la conelusion de paix, si desirée de Sa pays avec la Grande Bretagne, havde den foregaaende Dag befalet, at 10,000 Mand danske Tropper skulde besætte Hamburg og Li- beck, saasnart det forlangtes af Chefen for den russiske Styrke i . Nordtydskland. (Cette premiere démarche, heder det dernæst, mais décisive en notre faveur me tardera pas d'acquérir toute Petendue d'énergie deésirée, aussitöt que S. M. Danoise powrra compter sur Sa réconmiliation avec VAngleterre, dont elle éspére pouvow en peu Se féliciter, grace å la toute pwissante intervention de notre auguste souveråin, Son parent et Son allié. Den samme Dag modtog Dol- gorucki selv en Note fra Rosenkrantz, hvori denne ytrede, at han havde erfaret, que les Suédois ne se sont presses de paråitre sur PElbe. Il dépendra donc absolument du genéral Tettenborn de s'arranger avec nos officiers pour faire oceuper les villes de Liibec et Hambourg par les troupes du Roi et de cette mamére nous mettre en evidence, Il est vrai, que la position, qwoccupe une brigade Damnoise prés de Hambourg et la présence dans VElbe de nos cha- lompes canoméres couvrent déjå suffissament la ville de Hambourg; mais il me semble, qwil peut Vous intéresser personnellement de voir prouvé par le fait, que le Roi s'est départi par le fait du mantien de la neutralité, que S. M. avoit embrassee. I en Skrivelse til Tetten- born af >; April 1813 udtalte Dolgorucki endvidere, at Øjemedet med hans Mission havde være at opfordre Kong Fredrik VI å oceuper Hambowrg, Bremen et toutes les villes Anseéatiques de Ila mer Allemande, méme la Hollande, soit pour les posseder å jamuis, sot enfin davoir entre ses mains ume garantie des avantages, dont å Pepoque de la paix Il jugera convenable de Se récuperer des de- 38 v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. penses, des sacrifices et des efforts, qwil aura faits. Dette var Grunden til de Forslag, som den danske Oberst Hafner havde fremsat; nu maatte han (Dolgorucki) paalægge Tettenborn at faire occuper le plutöt possible par les troupes Damoises les villes de Hambourg et de Liibec et cela avant Varrivée des Suédois. Il est instant, que le Dannemarc soit compromis vis-å-vis la France d'une maniére positive. — Til denne Række af Skri- velser slutter der sig endnu en fra Rosenkrantz til Dolgorucki af 19 April 1812, hvori han udtalte, at Besættelsen af Libeck med en liden dansk Garnison me sauroit que prodwire le meilleur effet en faveur du but, que nous affectionnons tous. Hvis derimod de svenske Tropper kom ind i Liibeck, Poceupation par elles de cette ville, située au milieu du territoire de Holstein, neécessiterøit la re- traite des troupes Danoises de la position, qwelles. oceupent main- tenant prés de Hambourg, dans laquelle leur présence a été si salu- taire, pour inspirer la confiance å ceuz qui sont chargés de la dé- fense de cette ville. I Liibeck vilde Svenskerne afskjære for de ved Hamburg staaende danske Tropper la retraite sur le Holstein et la communication avec ce pays. Det vilde derfor være hensigts- mæssigt at gjøre Tettenborn opmærksom herpaa, især da de sid- ste Efterretninger fra Stockholm viste, at Kronprinsen af Sverige kun tænkte paa at angribe de danske Besiddelser. Karl Johan var, medens dette foregik, fremdeles i Sverige og foretog bl. a. i anden Halvdel af April en Rejse henimod den nor- ske Grænse. Allerede den første Efterretning om Dolgoruckis Ankomst og Indledningen af de nye direkte Underhandlinger mel- lem hans Allierede og Hoffet i Kjøbenhavn havde her vakt hans Mistanke, og han var derfor strax paa sin Post. Hans Følelser i den Anledning fandt bl. a. sit Udtryk i et længere Brev, som han under den omhandlede Rejse tilskrev Sveriges Gesandt i London, Friherre Rehausen, fra Venersborg 30 April. Han paastod heri, at Dolgorucki ikke havde handlet i Overensstemmelse med de For- pligtelser, hvori Rusland stod ligeoverfor Sverige: s'il å parlé de la cession de la Norvege, il Va fait d'une mamieére vague et imsignifiante; il s'est beaucoup étendu sur la restitution de la flotte et sur les CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL.. 1876, No. 7. 39 avantages que le Dannemarc pourroit obtenir de VAngleterre et de la Russie, der alene disponere over Tyskland; derfor havde han be- klaget sig over ham for Kejseren: Vous*commoissez bien que per- sonme, Monsieur, le danger imminent, que cowroit Vempire Russe å Vouvertoure de la campagne. Ces dangers s'acerurent du moment que PEmpereur Napoléon entra å Moscow; une simple adresse, faite alors å la Nation Finnoise, soulevait (sic) toute la population. Loin de faire usage de ces armes et de tant d'autres existantes au sem de la Russie, uden at ophidse Tyrker og Polakker, og tiltrods for de Vanskeligheder, som der var ved at faa Svenskerne til at op- give sin nationale Fordom mod Rusland, blev Regjeringen trofast paa dettes Side, idet den kun forlangte at faa Norge som en Er- statning for Finland. Idet nu Frederik VI sendte Grev Bernstorf i en overordentlig Sendelse til London (smlgn. S. 48), havde han kun til Hensigt at vinde Tid, idet det Sprog, som i St. Peters- burg førtes af Blome, i Kjøbenhavn af Rosenkrantz, viste, hvormeget Danmark ventede sig af de Forlegenheder, som det kunde berede for den engelske Regjering. Imidlertid var det dog Kronprinsens - Tanke, idet han stolede paa den engelske Nations og Prinsregentens Lojalitet, at indskibe sig om nogle Dage. Insistez, heder det saa videre, que Mr. de Bille et Bernstorf soyent renvoyés de UAngle- terre, jusquå ce qw Alquier le soit de Copenhague; c'est alors — et seulement alors — que nous pouvons croire, que le gouvernement Danois est de bomme foi, et quil veut mégocier sur la base de la cession de la Norvége. Som det var udtalt i dette Brev, havde Karl Johan ogsaa be- klaget sig for Kejseren af Rusland over Dolgoruckis Optræden. Dette kom Kejseren meget ubelejligt, da han ikke havde beregnet, at hans umiddelbare Henvendelse til Hoffet i Kjøbenhavn skulde kunne fjærne ham fra hans ældste Allierede. Der vil sandsyn- ligvis altid blive noget uforklarligt ved Kejserens Holdning paa dette Tidspunkt; men det kan dog formodes, at han ikke havde anet, at Dolgorucki skulde gaa videre end til mundtlige Medde- lelser, der hverken kunde kompromittere eller binde. I det Sted havde nu hans Udsending ikke alene indladt sig paa at give vidt- 40 yv. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. gaaende skriftlige Tilbud, rigtignok under Formen af Verbalnoter, og i sine mundtlige Udtalelser gaaet endnu videre. Mellem denne Opførsel og den personlige Følelse for Karl Johan, som fremlyser af Kejserens Breve fra samme Tid, var der en altfor paafaldende Modsætning. Kejseren havde saaledes i et Brev fra Kalisch af 25 Marts | 6 April Kronprinsen havde givet Kejser Napoleon, og sit Haab om snart at se ham paa Fastlandet for der at bringe sine militære Talenter i Anvendelse. Det heder ogsaa i dette Brev: Quant å article du ,Times*, il ma pu faire aucun effet swr moi; car les sentimens du Roi et ceux de V. A. Me sont trop connus pour que Sy aye prété la moindre attention. Endnu langt mere imødekommende udtalte Kejseren sig i et meget langt Brev, hvori han besvarede Karl Johans Meddelelse om, at de svenske Tropper vare i Begreb med at gaa over til Tyskland. Kejseren stod da, som det bl. a. fremgaar af en Åpo- stille fra Grev Løwenhjelm af 5 April, i den Tro, at Kronprinsen afgjort havde forpligtet sig til at vende sig først mod Tyskland og opsætte Angrebet paa Sjæland til en senere Tid.') Dette Brev lyder saaledes: Monsieur Mon Frere & Cousin! Mr. le Comte de Løwenhjelm M'a remis la lettre de Votre Altesse Royale en date du 6 Avril, J'y réponds sans le moindre délai, car Pai vivement å coeur de Lui exprimer, combien la nouvelle du débarquement des troupes Suédoises M'a causé de satisfactton. Elles ne powrroient arriver en Allemagne dans un moment plus opportun. (Ce que le Comte Løwenhjelm awra assurément mandé å Votre Altesse Royale, ce qw Elle aura appris directement de nos opérations en Allemagne, tout 1813 udtalt sin Glæde over det ,belle réponse*, som Lwi prouvera que pour ne point compromettre les mouvemens, que commandent toute les considérations militaires et politiques, il est de toute mécessité de tenir concentrées sur Mon aile gauche des 'y Sehinkel, VII, 359. Sørensen (l, ce. I, 104) synes at have en Fortolk- ning af de der forekommende Udtryk om;Anvendelsen af det Karl Johan lovede russiske Hjælpekorps, der neppe kan være den rette, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 41 masses imposantes. Rien me seroit done plus å déstrer, mi plus utile pour le but général å poursuivre que de voir les troupes, qui vont s'illustrer sous le commandement de Votre Altesse Royale servir d'appuy aux corps volants, que J'ay envoyés dans le Nord de VAlle- magne. Grossissant å mesure qwelles avanceront, elles menacerotent immédiatement les commumications & le flanc gauche des armées primcipales, que Napoléon rassemble sur le Mein. D'aprés toutes les probabilités & les meilleures notions, venus de Paris, il est sur le point de prendre Voffensive en partant de Wiirtzbourg. Tel sera Pétat des choses, lorsque Votre Altesse Royale débarquera. Le corps de troupes, qwElle améne, place immédiatement dans la balance un poids d'autant plus préponderant, que Ses vues mnobles d& élévées pour la bonne cause & les ressources de son géme militatre ajoute- ront toute la force morale å la supériorité du nombre. — Votre Al- tesse Royale pésera ces considérations & Elle Me dira avec la franchise, que Penvisage comme le premier attribut des liens, qui nous umnissent, si d'aprés les opérations, qwannoncent les préparatifs | de Napoléon, Je puis Me permettre de faire um détachement quel- conque vers le Holstein; si en second lieu une expéditiom de ce genre seroit sans danger, vu que Davoust occupe encore le Han- novre avec*un corps considérable, & qwen passant Elbe il pourroit prendre å dos toutes les troupes que Votre Altesse Royale feroit avancer dans le Holstein, si finalement Vintérét exelusif mest point de frapper le coup principal avant de tourner les armes contre le Dannemarc. La Norvége est garantie å la Suede. Elle Vest d'une mameére sainte et irrévocable, & assurément Je ne poserai point les armes avant que cette acquisition ne soit obtenu. Capendant il Me semble, qwil seroit de Votre caractére et de Votre digneté méme déviter tout ce, qui pourroit dommer å Votre expédition Uapparenee d'étre dirigée vers un but particulier, afin que Vous ne soyez pas uc- eusé dans Vopinion publique de poursuivre les seuls avantages de la Suede dans le moment le plus grand, le plus déeisif pour la cause générale de UEurope opprimée. (C'est en Allemagne & contre les Francois, que la conquéte de la Norvége peut se faire d'une maniére solide & West minst que Votre Altesse combineroit Uéclat 42 y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. avec Vintérét de sa nation. Elle conviendra d'ailleurs, qwil seroit difficile de perdre de vue, que VAutriche, quoique trés-avancée, ma toutefois pas encore reumie ses armes aux nötres. Mon amitié Me fait encore un devoir de prévenir Votre Altesse Royale, que VAng- leterre ne s'est déeidée å la garantie de la Norvége, å la concession de Guadeloupe & å la stipulation .des subsides, que dans lespotr ou pow mieux dire dans la ferme comviction quwil en resultoit pour la Suede un engagement solemmel de porter le plulöt possible ses forces contre Tennemi principal. C'est dans ce sens que le traité, signé par le G.l Hope, est compris et interpreté par le Gouv.mt Britamnique. J'en ai la certitude ayant vu les instructions domnnées å ce négoeiateur & au Lord Uatheart. Elles sont positives; elles nadmettent aucun doute a cet égard, & prouvent évidemment qu'en Angleterre on avoit la cramte de vor allumer une guerre nationale entre la Suede et le Dannemarc, ce qui me seroit utile qu å la France & feroit un tort irréparable aux puissances coalisées, dans Popinion publique. Ces motifs réumis invitent done å ajowrner en- core eette acquisition par la voye des armes; car le Dannemarc sera toujours, quand on le voudra, forcé å une cession, å laquelle il ne saurot échapper. Il se présente en outre pour le moment une chance å poursutvre; c'est celle d'une accesston immediate de la part de Dannemarc å la cause générale. Le comte de Moltke vient de Me faire Voffre au nom de sa cow. La négociation ne sawroit traimer, dautant moms que les dispositions du cabinet de Copen- hague nous prouvent, que sil ne fart pas cause commune avec NOUS, les insinuations de la France, quelques actives, quwelles puissent étre, ne Ventraineront cependant pas dans une coopération en sa faveur. Les rapports du Prince Dolgorucky ne laissent pas de doute å cet égard. Pai informé le comte de Løwenhjélm du contenu des nouvelles instruc- tions, transmises å cet envoyé. Elles abondent, comme celles, qui Je hi av données au moment de son départ, dans le sens du sacri- fice volontaire, que doit faire le Dannemarc de la Norvége; elles lui tracent la mamiére, dont il pourra fizer Vintérét des puissances du Nord. Jignore encore, quel succés aura cette démarche. Dans tous les cas Je renouvelle å Votre Altesse Royale la promesse for- | CHRISTIANIA. VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 43 melle, que Je mettrai å Sa disposition le nombre de troupes con- venu, désqu Elle agira immédiatementi contre la France, Qu Elle combine les points, que Nous occupons, quwElle juge les prépara- tifs & le plan de campagne de Napoléon, & Elle déeidera Elle- méme, qwil Me seroit impossible de porter un corps de troupes, tant soit pew considérable hors de la ligne de Nos mouvemens ac- tuels, sans Nous opposer å perdre tout le fruit des succés dåjå acquis. O'est le colonel Pozzo di Borgo, qw aura Phonneur de remettre cette lettre å Votre Altesse Royale. Je le charge de Lmi dommer les plus grands dévéloppemens sur les pwuissans motifs qui Me por- tent å désirer, qu Elle ajourne Vattaque du Holstein. Il s'est ac- quis des titres å Mon éstime par la constance de ses principes; il est digne de la confiance de Votre Altesse Royale. Je La prie de vouloir bien la lui accorder & d'ajouter fot å tout ce qwil mi dira de Ma part: Je Lui renouvelle avec plaisir Vassurance du sincére attachement, avec lequel Je suis Monsieur mon freére & cousin å Bautzen de Votre Altesse Royale le 11 Avril 1815. le bon frére et cousin Alexandre. Je fais bien des excuses å Votre Altesse de Métre servi d'une main de séerétaire pour copier cette lettre. Mais Vennmemi ayant Pawr de reprendre Uoffensive, Je me trouve accablé de travail et de rapports. | Da dette Brev afgik, havde Kejseren endnu ikke faaet nogen Meddelelse om den Stemning, hvori Dolgoruckis Optræden havde sat Karl Johan, og var saaledes uvidende om, at Fyrstens Forhold i Kjøbenhavn dannede en for denne lidet lovende Nlustration til Brevets Venskabsforsikringer. Naar Karl Johan modtog dette, maatte det for ham se ud som en Snare, og hvad enten Kejseren havde anseet sig bunden ved sine oprindelige Løfter . uden nogen Forandring, eller han betragtede det som Hovedsagen at skaffe en Erstatning — ligegyldig hvilken —, saafremt Frederik VI gjorde Vanskeligheder. ved at stille Norge til Disposition, maatte Karl 44 Y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. Johan, hvis hele Stilling paabød ham en til Mistænkelighed græn- sende Forsigtighed, med Nødvendighed fatte den Tanke, at selv den sidste Mulighed let kunde blive skudt tilside. Der var endnu en tredje Mulighed, at Ruslands sidste Schaktræk kun var bereg- net paa at narre Danmark ved at trække det ind i Krigen og bagefter ikke tage noget Hensyn til dets ydede Tjenester. For dem, der vare nærmere ind i Forholdene, kunde denne endog have megen Sandsynlighed for sig; men Karl Johan turde paa sit Stand- punkt ikke hengive sig til nogen saadan Tanke. Han maatte nu mere end nogensinde have Klarhed i sit Forhold til sin mægtige Allierede og gik derfor lige paa Sagen, idet han under 3 April 1813 tilskrev Kejser Alexander og klagede over Dolgorucki, for hvis tvetydige Færd han fornemlig gav Kejserens Ministre Skyl- den. Alexanders Svar paa denne Karl Johans Henvendelse lød saaledes: Monsieur Mon Frere & CUousin! La lettre de Votre Altesse Royale du 3; du courant Met vivement afflige, si Je mavois vu, qu å travers la peine, qne Lui feroit éprouver Vinconcevable con- duite du P.ce Dolgorucky & les fausses interprétations, aux quelles elle a donné lieu, Elle rendoit justice å Mes sentimens & å Mon coeur. - Il se nourrit de Vamitié & de la confiance, que J'ai vouées å Votre Altesse Royale & jamais la Suede ne Me verra dévier des engagemens solennels, gne J'ai contractés avec Elle. Les crcon- stances étoient imminentes; tout annoncoit une réunion des forces considérables du cöté de la Westphalie, tandisquune armée nom- breuse continuoit de filer par le pays de Wiirtzbourg pour se con- centrer vis-å-vis de Nous. - Dans ces conjunctures Vaccession du Dannemarc, qui pouvoit mettre 10,000 hommes immédiatement en ligne, dans les directions les plus utiles, et été dun grand sécours. Mais jamais il wa été & jamais il na på étre question de transiger pour cela sur la mon-cession de la Norvége å la Suede. Fat au - contraire fait espérer des équivalens, si la guerre étoit heureuse & si le cabinet de Copenhague se déelaroit pour son accession å la bonne cause. Le Prince Dolgorucky s'est écarté de ses instructions, et la maniére, dont Je Vai rappelé en ne lui permettant meme de CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 7. 45 se presenter dans Mon quartier général, prouvera å la Suede, que rien ne peut porter atteinte å Nos traités & que Pac- quisition de la Norvége est un point irrévocablement fizé. Cepen- dant Uétat des choses, qui å motivé de Ma part une mission extraordi- naire å Copenhaque; cet état des choses, que J'ai retracé directement å Votre Altesse Royale; que Je Lmi av fait dépeindre dans tous ses détails & dans tous ses rapports par le Colonel Pozzo di Borgo, & qui a sans doute été apprécié, å augmenté dimportance. Sil étoit essentiel, il y a quelques semaines pour Uintérét commun comme pour Vintérét particulier de la Suede, que les grands coups pissent étre frappés immédiatement contre la France; que toutes les puis- sances alliées combinassent leurs forces pour les diriger vers ce grand objet; les circonstances sont aujourd hui plus impérieuses que jamais. Napoléon å concentré ses armées; il y est en personne; Nous sommes en présence. dJeparts dans deux heures. J'accepterai le combat dans les plaines de la Sazxe, dans ses mémes plaines, ou le nom Suédois s'est immortalisé. Que ne domnerois-dJe point pour avoir Votre Altesse Royale pour temoin & conseil dans Ila grande journée qui se prépare. L'état de santé du Maréchal P.ce Kou- tousoff ne mi a point permis de sutvre Varmée. Le comte de Witt- genstein la commandera. Je compte sur la Providence divine & Je ne manquerai pas dinstruire immédiatement Votre Altesse Royale des résultats de Uévénément, prét å éclater. Si en attendant Elle presse Ses mouvemens du lien de Son débarquement vers les points si intéressants pour ensemble des opérations, il nous restent grands moyens, quelque pwisse étre la fortune des combats. Jen appelle å la loyauté, qui caractérise Votre Altesse Royale; si dirigeant (sic) dans un moment ausst décisif ses operations (sic) directement contre Pennemi prineipal (sic), la reunion de la Norvége ne se fera point avec une gloire, qui sera appréciée par les Suédois, comme par tou- tes les cours de UEurope? Le temps Me presse & il ne Me reste que celmi de remercier Votre Altesse Royale de toutes les assurances amicales que JS'ai trouvées de Sa part dans la dépéche du général Suchtelen, joimte å Sa lettre,.& que N'ai recue dans son temps. Elle M'a prouvé d'une maniere aussi flatteuse qu agréable, combien 46 vy. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. Vous avez toujours placé de confiance dans les sentimens que je Vous at invariablement voués & avec lesquels Je swis Monsieur Mon frere & cousin de Votre Altesse Royale å Dresde le 17 Avril 1813. le bon frere & cousin Alexandre. Je compte sur Vindulgence de Votre Altesse; qu Elle ne m'en voudra pas de me servir d'une main étrangere pour copier ma lettre. Dolgorucki blev altsaa tilbagekaldt og desavoueret under en Form, der i enhver Henseende maatte tilfredsstille Karl Johan. Men allerede forinden Kejserens Svar var indløbet, havde denne paa egen Haand tilstillet den dansk-norske Regjering et Ultimatum, hvori han fordrede Afstaaelsen af Norge eller ialfald af Thrond- hjems Stift som Pant for det øvrige, indtil Danmark kunde komme i Besiddelse af den tiltænkte Skadeserstatning. Da dette blev af- slaaet, afbrødes ogsaa den diplomatiske Forbindelse, idet først Lorichs afrejste fra Kjøbenhavn og nogle Dage senere Legations- sekretær, Kammerjunker Hochschild, der først ganske nylig var kommen derhen. Fra ham haves nogle Breve til Grev Engestrøm, der omhandle denne Sag. I det første af disse, der er dateret Kjøbenhavn 23 April 1813, ytrer han, at han havde anmodet Ro- senkrantz om en Samtale og ligeledes tilstillet Dolgorucki det Brev, som han havde modtaget fra Suchtelen, hvorefter denne øjeblik- kelig havde indfundet sig hos ham, meget forfærdet over disse Med- delelser: Je lui dis, qw'il ny avoit pas lå de quoi s'étomner; quil comnoissoit la ræponse du ministere Danois aux propositions de la Suede, ræponse, qui terminoit toutes les discussions et rendoit inévitable la résolution, que venoit de prendre mon gouvernement. Til Svar her- paa udbredte Dolgorucki sig længe om Fordelene ved at temporisere og nu at kunne sætte forenede Kræfter imod den-fælles Fiende i Stedet for at begynde med at opgjøre sit private Mellemværende og derved gjøre to Armeer aldeles unyttige; for sit eget Vedkom- mende forsikrede han, at han aldrig havde ofret les intéréts de son souverain å ses affections particuliéres, hvorfor han følte sig meget krænket ved den Mistanke, som man nærede til ham i Sverige. I ad CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 47 Hertil bemærkede Hochschild, at da Dolgoruckis Sendelse ikke var anmeldt for det svenske Hof, maatte den forekomme dette meget paafaldende, i hvilken Anledning Dolgorucki sagde, at den var anmeldt for Grev Løwenhjelm. Ffter dette havde Hochschild en Samtale med Rosenkrantz, hvem Dolgorucki netop forlod ved hans Ankomst. Rosenkrantz mente, at Hochschilds Mission ikke blev af lang Varighed, og tilbød at skaffe ham afsted isammen med Lorichs, som endnu ikke var rejst. Ved en ny Sammenkomst om Aftenen viste Rosenkrantz sig mere venlig og sagde, at Dan- mark aldrig havde ønsket andet end Freden: Ayant demandé en suite å Mr. de Rosenkrantz ses intentions par rapport å mon dé- part, il me répondit, quil ne pourroit me remettre mes passeports qu aprés avoir acquis la certitude, que Mr. de Baudissin nm éprou- veroit aucun désagrément, ,Car*, ajouta-t-il, ,il faut étre bien sur ses gardes avec la cour de Suede. Ses résulutions sont souvent d'une nature si violente, qwil devient indispensable d'observer å son égard une prudence extréme* Je mi repliquai, qu'il étoit parfaitement le . måitre. de me retenir aussi longtems qwil lui platroit, que mes fonc- tions diplomatiques ayant cessé, je rentrois dans la classe de simple voyageur, mais que ses appréhensions au sujet de Mr. de Baudis- sim me paroissoient un peu exageértes. Hochsehilds andet Brev er dateret Kjøbenhavn 25 April. I dette beretter han, at han med Lorichs, der nu har faaet sit Pas, afsender Gaarsdagens ,Statstidende* med den deri indeholdte Artikel om Afbrydelsen af den diplomatiske Forbindelse, som efter hans Udsagn havde vakt almindelig Misfornøjelse i Kjøbenhavn: Dolgorucki havde sagt, at han vilde rejse, saasnart han kunde accommoder så voiture et quil céderoit la place au baron d' Alquier, qui parait avoir déja pris la dessus ; den sidste forkyndte ogsaa, at Kejseren var kommen til Tyskland med femtitusinde Mand. I det tredie Brev, som er dateret Helsingborg 27 April, beretter Hoch- schild, at han samme Dag-K1. 10 var afrejst fra Kjøbenhavn; Mr. de Baudissin (den dansk-norske Chargé d'affaires i Stockholm) étoit arrivé dans la muit, et cette événement, qui fut connu dabord de la ville entiére, causa la plus grande agitation. — — La guerre 48 y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. avec la Suéde est généralement régardée comme le plus grand mal- heur, qwi puisse en ce moment afflliger le Dannemarc. Forsaavidt var i Virkeligheden ogsaa Stillingen noksaa klar, og efter Dolgo- ruckis Afrejse. maatte Regjeringen i Kjøbenhavn opgive ethvert Haab om at kunne undgaa Monarkiets Sønderlemmelse ved en Tilslutning til den store Koalition. I dens Øjne maatte nu Karl Johan have vundet Spillet. Disse sørgelige Udsigter formørkedes end mere gjennem det forgjæves Forsøg, som samtidig blev gjort i London paa at afværge det truende Uvejr. Det havde allerede tidligere været besluttet at sende et overordentligt Sendebud derhen, og da Dolgorucki var ankommen til Kjøbenhavn, bestemte Regjeringen sig for at vælge Grev Joakim Bernstorf til at udføre denne vigtige Sendelse. Alle- rede i Februar var Auditør Bille afrejst til London i lignende Øjemed. Efter en Note fra Castlereagh til Rosenkrantz af 20 Fe- bruar var Bille da ankommen og havde overleveret et Brev fra Rosenkrantz af 4 Februar og sine Fuldmagter. Castlereagh ud- talte, at Prinsregenten var glad over, at Danmark ønskede at for- . nye det venskabelige Forhold, og haabede, at det vilde forandre sit System og slutte sig til de Allierede, samt at Thornton havde Fuldmagt til at underhandle. Saavel Billes som Grev Bernstorfs | Forsøg paa at omstemme den engelske Regjering mislykkedes. Denne optraadte i Overensstemmelse med Traktaten af 3 Marts 1813, og Lord Castlereagh har neppe foretaget noget Skridt, hvorom han har ladet den svenske Gesandt være uvidende.” I Baron ') Sørensen, 1. c, I, 140 flg. Under 14 April 1813 skrev Castlereagh til Lord Catheart, at den engelske Regjering ikke i Anledning af Grev Bernstorfs Forslag vilde træffe nogen Foranstaltning uden efter Samraad med Sverige og Rusland. Her- hid hører ogsaa et Udkast til en Note af 1 April 1813, der er forsynet med egen - hændige Rettelser af Karl Johan: Engestrøm sender samme Dag en Kurer til London med Anmodning til Rehausen om at drive paa Bortfjernelsen af Bille, hvis Ophold i London gjennem hans Forbindelser med Oppositionen alene kunde berede Ministeriet Vanskeligheder; hans Mission staar i Forbindelse med den franske Agent Bassanges og den østerrigskes, Wesenbergs, og var foretaget paa Napoleons Befaling, idet denne gjennem Alquier beherskede den danske Re- gjering. Hvis imidlertid Danmark vilde forlade den Politik, som det havde CHRISTIANIA -VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 49 - Rehausens Depescher indeholdtes herom flere Oplysninger. I en Depesche af 21 April 1813 skriver han saaledes, at han allerede tidligere havde meddelt, at hvis han efter Aftale med den russiske Ambassadør havde obtemperé aux désirs de lord Castlereagh, que Mr. Bille, qui nm'étoit dans le fond quun entremetteur de lettres, put attendre å Londres de nouveaux ordres, da var dette kun efter Castlereaghs egne Forestillinger for endog at betage Danmark Adgangen til at sige, at den engelske Regjering ikke havde villet høre dets Forslag. Den engelske Regjering havde ubetinget Tillid til Kronprinsen og betragtede hans Hovedkvarter som le centre des mégociations avec le Dannemarc. Bille har derfor faaet den Besked: que VAngleterre ne s'opposera . point å ce quun endroit central, tel que Hambourg, soit choisi pour négocier, attendu cepen- dant, que les négociations se fassent de concert avec la Suéde et la Russie, et que le Dannemarc se déelare libre de tout engagement avec la France pour négocier et conclure avec la Grande Bretagne et ses alliées: que la cour de Dannemarc, étant déjå informée de la nature et de Vétendue des engagemens du Prince Régent, doit se *comvainere que mi paiz, mi ulliance ne pwissent étre envisagées par S. A. R. le Prince Royal, - que sur des principes, strictement com- patibles avec les relations, dans lesquelles S. A. R. se trouvoit engagée - avec la Suede et la Russie. Dermed var Bille afrejst; hvis Grev Bernstorf kom, vilde han faa samme Besked med Paalæg om at rejse. I en følgende Depesche, af 27 April 1813, berettede Rehau- sen, at Grev Bernstorff nu var ankommen og havde været hos Lord Castlereagh, som derpaa den 24de havde tilkaldt Rehausen og den russiske Ambassadør. Efter hans Meddelelser til disse fulgt i 200 Aar, var Sverige villig til at laane Øre til dets Forslag, saafremt disse vare dikterede af den bydende Pligt de sunir au Nord et å U Angleterre pour donner å I Allemagne une forme constitutionelle og for at knække Napoleon. Først, naar dette var skeet, kunde Sverige taale Tilstedeværelsen af en dansk Agent i London Naar dette Brev naaede London, vilde Danmark allerede være angrebet paa Fyen og i Holsten, Man maatte følge Napoleons Exempel og erklære, at hvad der ikke var mod ham, var mod de Allierede. Vid.-Selsk. Forh. 1876. 4 50 v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. indeholdt det Brev fra Rosenkrantz, som Grev Bernstorf over- bragte, hovedsagelig, at den danske Regjering ønskede Fred med England, og at Grev Baudissin s'en étoit déjå ouvert å Mr. Thorn- ton: que Sa Majesté Danoise espéroit trouver des facilités dans ce désir par Varrangement, fait avec le Prince Dolgorucky; men at man ikke vilde underhandle i Stockholm. Derpaa havde Castle- reagh omtalt Dolgorucki, qu'il blama sévérement en présence de Uam- bassadeur, og sagt, quwil avoit témoigné au comte de Bernstorf sa surprise de le votr arriver -en Angleterre pour ouvrir une négocia- tion sur une base ausst imadmissible, tant å PVégard des liaisons de UAngleterre avec la Russie et la Suede, quå Végard de sa pro- pre digneté, que celle présentée par le comte de Baudissin å Mr. Thornton: qwapreés la déclaration, que TAngleterre avoit faite au. comte de Baudissin par Vorgane de son ministre å Stockholm, il s'étoit attendu, que le comte étoit chargé de traiter sur une base plus raisonnable, espoir, qui avoit seul causé son admission: mais qwétant deeu de cette attente et ne pouvant par conséquent envisa- ger sa mission sous de pareilles circonstances que comme un affront fait å VAngleterre, il me vestoit å li, lord Castlereagh, quå ré- péter la méme déclaration, qwil avoit faite å Mr. Bille en.le congé- diant: quau reste il mettroit Uobjet de så mission sous les yeur du Régent et lmi feroit réponse sans délai. Senere hen, samme Dag, denne Depesche blev skreven, havde derhos Lord Castle- reagh forelæst Baron Rehausen og den russiske Ambassadør sit Svar til Rosenkrantz, hvori han beklagede, at den danske Regje- ring havde valgt un systéme si diamétralement opposé å ses propres intéréts et å ceux de V Europe entiére, og meddelte, at Thornton og de fra svensk og russisk Side specielt udnævnte Befuldmægtige kunde underhandle. Derhos havde Castlereagh sendt Grev Bern- storf Underretning om, at den Paketbaad, som skulde afgaa til Cuxhaven, havde faaet Ordre til at vente en Dag for at kunne modtage ham. Efter Rehausens Opfatning, der formodentlig kun var grundet paa Meddelelser fra Lord Castlereagh, skulde Bern- storf have gjort Indtrykket af at være meget uvidende om sit eget Hofs Forhold til andre Lande, selv til Frankrige. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 51 Dette den dansk-norske Regjerings Forsøg paa at henvende sig umiddelbart til den engelske vakte strax en meget stor Op- sigt og fremkaldte mange Kommentarer. Baron Rehausen indbe- rettede selv til sin Regjering i en Depesche af 28 April, at man i London i Almindelighed havde den Opfatning, at det nu havde været Danmarks oprigtige Hensigt at slutte sig til de Allierede, men at det var bleven forhindret ved Sveriges egennyttige Mellem- komst. Nogen Tid efter Bernstorfs Afrejse afsendte Rehausen - under 4 Maj en Depesche til Stockholm, i hvilken han omtalte, at den engelske Regjering allerede tidligere havde besluttet at sende General Alexander Hope paa ny til Kronprinsen, og at denne, som længe havde været hindret af Modvind, nu endelig var afsejlet til Gøteborg: cet intervalle åa été employé å des conferences entre lord Castleragh, la général Hope et moi, et dont la crise actuelle entre la Suede et le Dannemarc faisait Uobjet principal. Med Udfaldet af disse var han tilfreds; Hope rejste til Sverige, non pour sur- veiller Vexécution du traité avec VAngleterre, mais pour en adopter Vexécution aux circonstances de la nouvelle situation, om nous nous trouvons å Végard du Dannemarc et aux nouveaux dangers dont le Nord de U Allemagne semble menacé, hvorhos han havde faaet det Hverv par son interposition personelle d'applanir les difficultés occasionées par la mnégociation du Prince Dolgorucky å Copenhague. I London nærede man Bekymringer med Hensyn til Hamburg, og Lord Castlereagh havde derfor ogsaa for Rehausen grebet Anled- ningen d'exprimer som espoir, que tant pour la bonne cause en gé- néral, que pour les imtéréts de la Suéde en particulier, les troupes Suédoises, déjå arrivées en Allemagne, fussent asséz avancées pour prendre part avec les Russes et les Prusses aux opérations militaires sur le Bas-Elbe. Samme Dag afsendte Rehausen og- saa en Apostille, hvori han meddelte, at han efter en Samtale, som han havde havt med den russiske Ambassadør, troede at kunne være forsikret om dennes gode Hensigter, samt at Lord Castlereagh em confiance havde underrettet ham om, at la réponse de Mr. de Rosenkrantz å la mote verbale du Prince Dolgorucky étoit ume piece tellement offensante pour UEmpereur de Russie et 52 y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. en möme tems exigeante, que sa publicatton compromettroit infailli- blement le Dannemarc au plus haut poinit. Fra Englands Side var der altsaa ingen Trøst at hente for den dansk-norske Regjering, og Karl Johan kunde ogsaa forsaavidt synes at have al Grund til at være fornøjet med Udfaldet af de Forsøg, som let kunde have faaet en skjæbnesvanger Indflydelse paa hans Politik. Selv betragtede han imidlertid ikke Forholdene i et saa gunstigt Lys, da netop de sidste Begivenheder i hans Øjne havde været et Bevis for, at de Betænkeligheder, som han den hele Tid havde næret, havde været ganske berettigede. Be- givenhederne havde udviklet sig paa en Maade, som maatte give disse forøget Styrke. Naar der allerede nu, forinden man var kommen videre, kunde vise sig saadanne Antydninger, som de, der vare fremkomne ved Dolgoruckis Sendelse til det dansk-norske Hof, at ialfald et mægtigt russisk Parti — uanseet Spørgsmaalet om Kejserens personlige Stemning — ønskede at skille Sverige af med den lovede Erstatning, var der endmere Grund til at frygte for, at der ved det endelige Opgjør efter Krigen ikke vilde blive taget synderligt Hensyn til dets Krav i Henhold til de forinden dennes Begyndelse givne Løfter. Man havde begyndt med at tilsige ham Ruslands Understøttelse til at erhverve Norge strax; skjønt dette senere havde undergaaet Modifikationer, var Løftet dog aldrig ta- get endelig tilbage, uagtet der endnu ikke var gjort noget for at op- fylde dette. Det kan være rimeligt, at Kejser Alexander stod i den Tro, at Karl Johan ikke lagde saa stor Vægt paa at se denne Sag ordnet, som han antydede, og at han vilde have vist sig ganske anderledes energisk, hvis han havde været paa det Rene med den rette Sammenhæng. Ligesaa er det sikkert, at Begivenhedernes Udvikling havde lagt Hindringer i Vejen, der ikke vare lette at fjærne. Men til Trods herfor var Karl Johan nødsaget til at vise den største Forsigtighed, forinden han gik videre. Den svenske Hær, der var bestemt til at deltage i Felttoget mod Napoleon, var allerede begyndt at gaa over til Tydskland; men dens Fører dvælede endnu i Sverige, som om han betænkte sig til det Yderste, forinden han vilde foretage noget Skridt, der uigjenkaldelig maatte CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 53 bestemme hans Politik. Under denne Stemning modtog han Pozzo di Borgo, der overbragte ham den russiske Kejsers Breve og paa dennes Vegne skulde oplyse ham om den øjeblikkelige Situation. Denne ankom til Karlskrona 1 Maj og forblev der indtil Karl Jo- hans Ankomst 8 Mai, hvorefter han med ham havde en længere Samtale, der i en vistnok vel meget bearbejdet Form findes hos Schinkel (VII, 116 flg.). Hos Karl Johan befandt sig paa samme Tid He Ba- ron Wetterstedt, som i Aarene 1813 og 1814 førte en stadig Brev- - vexling fra Hovedkvarteret med Grev Engestrøm, som paa denne Maade blev holdt å jour med de diplomatiske Forhandlinger, der nu væsentlig lededes fra Hovedkvarteret. Denne Brevvexling gi- ver et fortrinligt Indblik i Forholdene og i Kronprinsens Stemning, hvorfor den her vil blive gjengiven i et fuldstændigt Uddrag. I en Depesche, der er dateret Karlskrona 8 Maj 1813, siger Wetter- stedt: La cour de Russie å cru devoir désapprouver entiérement la conduite du Prince Dolgorucky. Men imidlertid tvang Fransk- mændenes Fremrykning Russerne til at koncentrere sin Styrke og bragte Kejseren til at ønske, at de svenske Tropper vilde mar- schere mod Elben for at sikre Hamburg; der var under disse Om- stændigheder ingen Tale om, at Rusland vilde yde sin Bistand ved et Angreb paa de danske Besiddelser. Plus la crise augmente pour la suréte de Hambourg, plus le cabinet de Copenhague presse par le canal du Prince Dolgorucky le général Tettenborn d'accepter les 10,000 Damnois, qui doivent, comme le dit Mr. de Rosenkrantz, mettre sa cour en évidence. General Wallmoden, hvis Korps i For- ening med Dørnbergs, Czernicheffs og Tettenborns i det Hgøj- este talte 6000 Mand, saa sig under disse Forhold placé entre la erainte d'indisposer le Prince Royal, en acceptant le sécours des Damnois; et la peur de perdre Hambourg, s'il me profitoit pas de leur soi-disante bonne volonté. Encore le 20 Avril le Prince Dol- gorucky invstoit la général Tettenborn de faire oceuper Hambourg et Liibec par les Danois avant Varrivée des troupes Suédoises. Wallmoden havde nu bedt General Adlercreutz om 3—400 Mand. Rosenkrantz nærede megen Frygt for at se Svenskerne i Liibeck, 54 v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. hvor de vilde afskjære den danske Retrætlinje. Efter hvad Grev Gustav Løwenhjelm havde berettet, havde Kejseren af Rusland forbudt de russiske Generaler at slippe danske Tropper ind i Hansestæderne. I den Samtale, som Kronprinsen havde havt med Pozzo di Borgo, havde han vist denne, at Sveriges engagemens avec la Russte étoient entiérement séparés de ceux avec VAngleterre; ainsi les premiers n'admettoient aucun commentaire, applicable auz seconds; que la cause générale se compose de causes particuliéres, s'amalgamant vers le méme but; que la Suede wavoit aucun enga- gement de se battre pour la Russie, avant que la Norvége me fåt acquise, et que le Prince Royal étoit en drott de réclamer les 35,000 Russes sans égard aux circonstances actuelles. Ayant établi de cette maniére la question de droit, Son Altesse Royale å consi- déré, combien il étort important de conserver Hambourg, qut couv- rant la commumication avec VAngleterre, préparoit Vunique ressowree pour réaliser nos subsides et mettoit le Nord de VAllemagne å couvert de la vengeance des Francois. Son Altesse Royale ayant ainst appris, que nos troupes étotent en mouvement, et se trouvant Elle méme ici, na pas voulu contremander la marche des troupes Suédoises; mais Elle expédie un cowier au général Adlercreutz, pour lmi défendre de faire combattre ces troupes avant Parrivée du Prince. En maintenant ainst Så position le long de VElbe, Son Altesse Royale est fermement résolu de ne point passer ce fleuve avant que la cour de Copenhague me se sot décidée å Valliance ou å la guerre, et avant que les troupes Russes dans lun ou Pautre cas ne se soient jointes å Varmée du prince. Grev Engestrøm kjendte Kronprinsen altfor vel til, at han her kunde tage Fejl af ham. En Se portant vers VElbe, Il na eu d'autre but que de déjouer les intrigues des Danois, poursuivre Son systéme invariable d'obtenir la Norvége et lier les promesses, faites å VAngleterre avec celles, qu'il est en droit .de réclamer de la Russie. Som Bilag ved denne Wetterstedts Depesche fulgte en Afskrift af en Note fra Nesselrode til Suchtelen (dat. Dresden 4$ April 1813), hvori det heder, at Øjemedet med Dolgoruckis Sendelse til Kjøbenhavn havde været d'engager la cour de Copenhague å une cessiom volomntavre de la CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 55 Norvége, å une coopératiom contre la France, le tout au moyen d'equivalents, plus ou moins considérables, suivant les résultats de la guerre. I en følgende Depesche (Karlskrona 11 Maj 1813) skriver Wetterstedt: Le général Suchtelen et le colonel Pozz0 di Borgo paraissent un peu démontés de la résolution prise par Son Altesse Royale d'attendre sur VElbe les dermniers résolutions du cabinet de Copenhague de Carrivée des troupes Russes. Ces deux Messieurs ne cessent réprésenter Vutilité d'une entrevue entre Sa Majesté Im- périale et le prince, comme le moyen le plus prompt dapplanir tous les différends eæistants. Som Altesse Royale attendra cependant une invitation de la part de VEmperenr et wa parlé qwen termes générauz de Son désir de Le voir. Dagen efter sin Samtale med Karl Johan forlod Pozzo di Borgo Karlskrona, idet han derfra medbragte et Brev fra Kron- prinsen til Kejseren (dat. 9 Maj 1813), der var et Svar paa Kej- serens to Breve af 11 og 17 April." Det er trykt som No. 27 mellem Bilagene til 7de Bind af Schinkels Minnen. Karl Johan selv opholdt sig fremdeles i Karlskrona indtil 14 Maj og var i denne Tid et Bytte for meget vexlende Stemninger, der endog lode hans Omgivelser nære Tvivl, om han ikke kanske kunde for- andre Politik. Omsider afrejste han om Morgenen 15 Maj og steg to Dage senere iland paa Riigen. Da han ankom til Stralsund, traf han der igjen Pozzo di Borgo og havde atter en ny og ') Samme Dag skrev Karl Johan ogsaa et Brev til Grev Gustav Løwenhjelm, der opholdt sig hos den russiske Kejser. Det heder heri, at Sverige, da Napoleon marseherede mod Rusland, havde været den eneste Magt, som modstod Napoleons ofres insidieuses, selv da han fra Smolensk havde tilbudt det alle de Besiddelser, som det havde havt i Karl XIT's Dage. Da dette blev afslaaet, erklærede Napoleon, at han senere hen skulde hjælpe Danmark med femtitusinde Mand til at erobre Skaane, Halland og Baahuslen. Karl Johan bad nu om, at Kejser Alexander vilde betænke, hvor meget Sverige havde stolet paa ham, og erindre, at alle Mennesker ere dødelige: Nourri dans les combats, Je parle avec la fran- chise d'un soldat. Derfor maatte Kejseren ikke opsætte med at overlade ham det i Aabo aftalte Korps, skjønt man i Danmark haabede og arbejdede paa, at dette ikke maatte ske, 56 y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. mærkelig Samtale med ham og General Suchtelen. Om denne indeholdes der Oplysninger i en Fremstilling des conversations et des résolutions du Prince Royal rélativement aux insinuations faites par le général Suchtelen et le colonel Pozzo di Borgo. Denne, der sandsynligvis er forfattet af den sidstnævnte, begynder saaledes: Dans le courant de la conversation le Prince Royal me dit ce qui suit: Les vents contraires omnt empéché jusqwici preés de la moitié de Varmée d'aborder sur le continent. Je mai ict quenviron 800 hom- mes de cavallerie, dont plus de 300 sont des nouvelles levées, Le reste est embarqué et si le vent continue, Dieu sait, quand tout cela arrivera.. Les dermiers événemens militaires et politiques omt essen- tiellement changé la face des affaires sans altérer en rien ma bonne volonté détre utile å la cause générale. For Øjeblikket syntes det, som om Franskmændene over Wittenberg og Torgau vilde trænge frem mod Berlin. Dans cet état des choses, sagde Kronprinsen, Je dois agir avec prudence, éviter de m/engager trop avant davow un re- vers og ikke sætte Nordtydsklands Interesser paa Spil: Napoleon var nu tvungen til at kaste et Korps imod den svenske Armee, som foruroligede ham, peut-étre plus par Vopimion, qui la précéde, que par ses forces réelles. Napoleon var nu mere prévoyant, og man maatte mod ham føre une guerre de regle, une guerre de mé- thode. For at give Kejser Alexander et Bevis paa sit Venskab vilde han, skjønt Hæren endnu ikke havde faaet sin orgamisatton compléte, dog gaa frem mod Elben og faire des demonstrations sur la rive droite de ce fleuve. Intet var endnu fortvivlet, et si nous voulons bien nous entendre, VEmpereur Napoléon éprouvera peut- étre autant de difficultés å repasser le Rhin au mois d Aoit ou de Septembre, qwil en å éprouvés sur la Bérésina. Under de nu for- haandenværende Konjunkturer betragtede han det imidlertid som sin Pligt at opsætte Angrebet paa Danmark og antog, at enhver svensk Mand vilde skjænke denne hans Optræden sit Bifåld. Hvis derfor nu Kejseren vilde stille de lovede 35,000 Mand til hans Raa- dighed, skulde han diriger ce corps contre les Francois, idet han dog, saafremt de Danske imidlertid angrebe -ham, forbeholdt sig CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 57 Frihed til at vende sig mod dem pour les écraser, sans quaucune considération puisse autoriser les généraux Russes å m'abandonner. Malgré les justes griefs, que nous ayons contre le Dannemarc, je. désire vivement voir son gouvernement se réunir å la cause commune, et constant dans mes affections, comme dans mes principes, si VEMm- pereur Alexandre, qui conserve encore så mission å Copenhague, veut étre médiateur entre la Suéde et le Dannemarc, le Roi (sic) - accepte son intervention, et Je ne cruins pas de trop m'avancer en Vous disant, que Sa Majesté consentiroit å ajourner jusqwå la pai gé- nérale la prise en possession de la Norvége. I dette Tilfælde var man fra svensk Side villig til at nøjes med indtil videre at faa Thrond- hjems Stift som Pant og først tage det øvrige Norge i Besiddelse, naar den almindelige Fred blev afsluttet og Kongen af Danmark havde faaet den ham tiltænkte Erstatning. Muligvis kunde Sve- rige da ogsaa tilsidst nøjes med Throndhjems Stift og for det øv- rige Norge faa en eller anden Erstatning. Karl Johan havde i denne Samtale med Pozzo di Borgo uneg- telig vist en meget stor Imødekommen mod Kejseren af Rusland og var endog gaaet saa vidt, at han modificerede sit oprindelige | Program i et meget væsentligt Punkt, der nærmere beseet let kunde befrygtes at drage Konsekventser efter sig, der fra hans Standpunkt maatte være meget betænkelige. Det er derfor ogsaa meget sandsynligt, at han i denne Henseende neppe i Virkelighe- den har været saa eftergivende, som det havde Udseendet af, men at hans Ytring om, at Sverige kunde nøjes med Throndhjems Stift, enten er undsluppet ham i Samtalens Løb, eller at den er udkastet med Forsæt for at undersøge Kejserens Stemning. Imid- tid viste det sig snart, at den en Gang vaagnede Misstemning mel- lem de to Allierede endnu ikke var bortryddet, og at Forbundet mellem dem endnu stod paa forholdsvis svage Fødder. Karl Johan forblev fremdeles liggende i Stralsund, hvorfra «han den 23 Maj tilskrev den østerrigske Kejser et Brev, i hvilket han (efter Wetterstedts Depesche af 24 Maj 1813) udtalte, at Kej- serens Tiltrædelse til Garantien for Norge seroit dun prix imnésti- mable aux yeuxz du Roi et aux miens. (Schinkel-Bergmann, VIL 58 Y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. 386 flg.). Herfra gjorde han ogsaa i Henhold til sit i Samtalen med Pozzo di Borgo givne Løfte Skridt til at aabne Forhandlinger med Hoffet i Kjøbenhavn, hvorben Suchtelen, Thornton, Hope og Wetter- stedt afgik som Underhandlere.*) De bleve imidlertid afviste, og det Indtryk, som dette gjorde paa Kejser Alexander, blev ikke til Danmarks Fordel. Under dette Ophold i Stralsund modtog Karl Jöhan Kejserens Svar paa bans Brev af 9 Maj fra Karlskrona. I dette, som var dateret 32 Maj 1813, ytrede Kejseren, at han i Karl Johans Brev havde fundet det modsatte af, hvad han havde ventet: Effectivement, lorsgue mos traités ont été conclus, la guerre se faisoit en Russie. Le reste du contiment étoit au pouvow de Pennemi. Il falloit å la Suede un point de débarquement, hvortil man havde valgt Danmark, og hvorved de russiske Tropper i Finland skulde medvirke. Alt dette var nu forandret, og Dan- marks imødekommende Holdning gav ikke Anledning til at mære "y) - Den Note, som Thornton og Alexander Hope tilstillede Rosenkrantz, er dateret ,Defiance* paa Kjøgebugt 31 Maj 1813. De sige deri, at de ere komne med Fuldmagt til at underhandle med Danmark om Fred, og at ligeledes Suchtelen og Wetterstedt vare derombord, den sidste med Fuldmagt pour arranger un accommodement avec le Dannemarc, quil est vivement å désirer, quil ne sera régardé par le Roi de Dannemarc comme incompatible avec les intéréts de Son Royaume. Rosenkrantz kjendte Ruslands Forpligtelser med Hensyn til Norge, saavelsom Englands og Preussens Stilling til denne Sag, Man ønskede at skabe Ligevægt og varig Fred mellem de to nordiske Magter ved at konsolidere Kon- gen af Danmark ved hans sydlige Provinser. Sverige vilde, indtil den almindelige Fred var sluttet, afstaa fra 'sine Fordringer paa Norge undtagen Throndhjems og Tromsø Stifter; naar Freden skulde afsluttes, vilde Danmark enten faa des indemnités proposées eller beholde Resten af Norge, i hvilket Tilfælde Sverige vilde erholde det meste af disse indemnités. Danmark skulde stille 25,000 Mand under - den svenske Kronprins's Kommando, medens dennes 'svenske Tropper skulde bringes op til 40,000 Mand, Saafremt den danske Regjering vilde under- handle paa denne Basis, skulde det faa alle sine tabte Besiddelser undtagen Helgoland tilbage; Vaabenstilstanden med England skulde tage sin Begyndelse, saasnart de danske Tropper vare stillede under Kronprinsens Kommando. .De vare ikke bemyndigede til at indtage nogen Artikel i Overenskomsten, der ved- kom Tilbageleveringen af den danske Flaade eller un dédommagement pour les équippemens maritimes pris å Copenhaque. sl nede CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 59 nogen Frygt for et Angreb paa Sverige fra Norge; naar Danmark tilbød at slutte sig til de Allierede, var der ingen Grund for Kejseren til at detachere 35,000 Mand i et for Ruslands Interesser fremmed Øjemed, da man nu kun maatte frapper les coups contre Napoléon. For sit eget Vedkommende erklærede han, at han ikke vilde ned- lægge sine Vaaben, forinden han saa Sverige i Besiddelse af Norge; nu var ban meget bedrøvet over den Fare, hvori et saa vigtigt Punkt som Hamburg svævede. Efter dette Brev var Modsætningen mellem Kejseren og Karl Johans forskjellige Standpunkter kommen til det Yderste, og Mu- ligheden af et Brud syntes ikke fjærn; men den havde nu naaet sin Højde, og med det omtalte Gesandtskab til Kjøbenhavn var Vendepunktet allerede passeret'). Da Wetterstedt 2 Juni fra Stral- sund sendte Engestrøm en Afskrift af det Svar, som Thornton og Hope havde faaet fra Rosenkrantz (Schinkel VII, 152), var For- holdet allerede klarere, og Underretningen om, at Pozzo di Borgo atter vilde indfinde sig i det svenske Hovedkvarter, blev i denne Henseende et Varsel om, at Alt endnu kunde udjævnes. Kejserens Udsending ventedes ogsaa her med Utaalmodighed: Nous attendons toujours avec la plus grande impatience Varrivée du colomnel Pozzo di Borgo, skrev Wetterstedt til Engestrøm fra Stralsund 8 Juni. Ventetiden blev dog ikke meget langvarig, idet den bekjendte Kor- ') Ovenfor (S. 14) er der meddelt en Fortegnelse over Alexanders Breve til Karl Johan indtil ;$ Novybr. 1812. Foruden de i Texten omtalte kjendes endnu føl- gende fra de fem første Maaneder af 1813: 1. dat. Kalisch ET — trykt Ap hos Schinkel-Bergmann, VII, 360 flg. 2. fra Frohburg He al hvori Kejseren | Maj udtaler, at han fremdeles er den samme, somi Åbo. 3. fra Dresden ** Pr hvori han siger, at han med Utaalmodighed venter paa Ffterretninger fr Porno di Borgo. 4. fra Løwenberg 37 Maj, at han i Wirschen havde modtaget Kron- prinsens Brev fra Karlskrona af 9 Maj. 5. et fra Schweidnitz, udateret, fra Maj 1813, trykt i Uddrag hos Schinkel VII, 384 flg. I Begyndelsen af dette ud- trykker Kejseren sin Bedrøvelse over de sidste Efterretninger, som han havde -. faaet fra Kronprinsen, og over, at denne, til Trods for den forandrede Situation, fremdeles vilde fastholde sin oprindelige Plan. Dette Brev kom først senere frem end de to S. 60 omtalte. 60 v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. sikaner allerede indfandt sig den følgende Dag. Herom skrev Wetterstedt 11 Juni til Engestrøm, at Pozzo di Borgo var for to Dage siden ankommen med to Breve fra Kejseren. Ved den samme Dag modtagne Underretning om, at der var afsluttet en Vaaben- stilstand, havde Kronprinsen afsendt Skøldebrand til Kejser Alex- - ander for paa denne Maade at employer tous les moyens en Son pouvoir, pour encourager ce souverain å persévérer dans la lutte et å eviter une paix précipitée, qwi ne pouvoit que dévemr désastreuse dans les circonstamces actuelles. Efter den samme Kilde maa de to af Pozzo di Borgo overbragte Breve have været det, som Kej- seren skrev i Ober-Greditz Er (trykt hos Schinkel, VII, 393 flg.) og et, som han skrev i Peterswaldau i hvilket han be- klagede sig over Østerriges Holdning. Af disse to findes nemlig Afskrifter, som Bilag ved Wetterstedts Depesche, derimod ikke af et andet, som ogsaa er dateret Peterswaldau, og hvori han be- mærkede for Kronprinsen, at Hamburgs Tab vilde gjøre et stærkt Indtryk i England, -og atter udhævede, at man for at vinde Dan- mark blot behøvede at udsætte Spørgsmaalet om Norge, hvilket ikke vilde svække den en Gang givne Garanti. Skøldebrand traf Kejseren i Bøhmen. Resultatet af hans Sen- delse blev en fornyet Tilnærmelse fra Alexander, som fandt sit Udtryk i et Brev, som denne tilskrev Karl Johan fra Peterswaldau 33 Juni, og hvori han udtalte, at han aldrig havde vaklet i sine Følelser for Sverige og for Karl Johan, hvis store Talenter han blot havde ønsket at se dévéloppés dans la lutte principale; de af Kronprinsen foreslaaede militære Operationer bare Præget af hans militære Geni, og Kejseren anbefalede ham at marschere længere frem mod Ber- lin, medens alt andet kunde opsættes, indtil de havde havt en per- sonlig Sammenpkomst, for hvilken Kejseren foreslog det schlesiske Slot Trachenberg som et passende Sted. Forslaget blev modtaget, og i Dagene fra 9—12 Juli havde Karl Johan der sin bekjendte Sammenkomst med Kejseren af Rusland og Kongen af Preussen, som blev af indgribende Betydning for hans og deres Politik, saa- velsom for Felttogets endelige Udfald. Karl Johan opgav for det CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 61 første sine tidligere Paastande om strax at faa Norge, sluttede sig til de allierede Monarkers Planer om at føre det knusende Slag mod Napoleon og tog kort efter aktiv Del i Krigsbegivenhederne. Dermed var det første Afsnit af hans Politik i 1813 afsluttet.') Endskjønt flere af de russiske Ministre fremdeles lige til det sidste havde vedligeholdt sine Sympathier for Danmark og endog tildels givet dettes Regjering Løfter, der stode i den mest ligefremme Strid med de forhen indgaaede Traktater, var der dog nu knyttet et varmt Venskab mellem den russiske Kejser og den svenske Kronprins. Den Trofasthed, hvormed Alexander I senere altid be- varede dette, er et af de smukkeste Træk ved hans Karakter. Hans fornyede Følelser have bl. a. fundet sit Udtryk i et Brev, som han skrev til Karl Johan omtrent fjorten Dage efter Sammen- komsten, og som lyder saaledes: å Monsieur Mon Frere & Cousin! Le consentement donné å la prolongation de Varmistice avoit complétement satisfait la cour de Vienne. L*Empereur Napoléon demanda enswite de renouveller le meme en- gagement par un acte séparé entre les commissaires militaires de Neumark. Je me prétai å cette proposition åfin déviter les prétextes que Lennemi mauroit pas'manqué de mettre en avant pour justifier les retards qwil avoit Vintention d'apporter dans la mégoriation prin- cipale. Cette condescendance, destinée de ma part å applanir les difficultés, åa ameéné des contestations nouvelles par la mauvaise foi des Francois, ils pretendent envoyer des officiers dans les places bloguées & de faire um arrangement tout différent pour Vapprovi- sionmement des garnisons sur le pied de cinquante mille hommes & de siz mille chevaux environ daprés un deénombrement imaginaire, qu'ils ont présenté. | ai rejetté ces demandes, parcequwelles sont injustes en elles meémes, & parceqwelles sont des innovations non comprises dans ') Der er endnu — foruden de ovenfor omtalte — bevaret et Brev fra Kejseren til Karl Johan, som ogsaa er skrevet i Peterswaldau, !$ Juni 1813. 62 vy. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. la convention, qui a eu lieu entre V Autriche & la France, & å la- quelle Nous avons donné Notre adhésion. De Son cöté Empereur Napoléon a fait déclarer, que sans toutes ces comcessions il ne con- sidéroit pas la prolongation de Uarmistice comme definitivement arretée. L'envoi du Duc de Vicence å Prague, nommé premier Plénipotentiaire, a été suspendu; Mr. de Narbonne, qui y est arrivé de Dresde & qui s'est anmoncé dans la meme qualité, ma fait aucune démarche pour entrer en matiére. Enfin la négociation aw lieu d'étre prés de sa fim å Uépoque, ou Nous sommes, se trouvoit le 12 de ce mois Navoir PAS méme commencee. | Votre Altesse Royale jugera encore mieux par la copie de la correspondance ci-jomte de Vétat réel des affatres & de la disposi- tion mutuelle des esprits; aux ménaces de deénoncer Varmistice les Francois ont ajouté des mouvemens de troupes, qui méritent Mon attention, & S'ai fait dommer les ordres nécessaires pour mettre Mon armée å Vabri de toute surprise. L' Empereur d Autriche Se trouve vivement blessé de la conduite de la France & du manque dégard envers Sa médiation. Le C.te Metternich a déclaré positivement & å plustewrs reprises quwune rupture provoquée par UEmpereur Napoléon dans Vintervalle de Carmistice sera regardée comme une declaration de guerre contre U Autriche. Je Mempresse de donner å Votre Altesse Royale tous ces renseignemens afinqu Elle puisse Se trouver en mesure dagir selon le plan convenu en cas que UVennemi se decidåt å rompre Uarmistice avant le 10 Aoit. J'espeére que méme dans cette hypothése il me Nous gagnera pas de vitesse au pomt de troubler les dispositions nécessaires au rassemblement & å Vemploi des forces, que nous pou- vons lui opposer. La nouvelle du refus fatt å Ses demandes est partie | de Neumark le 19; on ne peut la comnmoitre å Dresde que le 12; en ajoutant les six jours qui doivent précéder le commencement des hostilités, les opérations ne pourrotent commencer å la rigueur avant le 2 du mois prochaimn. Il est å supposer, que les Francois ne voudront pas précipiter la ruptwre avec la certitude de décider VAutriche contr'eux; cepen- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 63 dant dans um cas de cette importance le doute seul doit suffire pour ne pas négliger aucune des précautions nécessatres. Par la copie de Uavis que le C.te de Metternich nous åa commu- niqué, Votre Altesse Royale verra que UEmpereur Napoléon étoit parti pour Luckau le Å du matin & quIl paroissoit rassembler des corps considérables swr ce point comme pour les diriger contre. Votre Altesse Royale. Dans une telle hypothése Nous marcherions -— avec toutes nos forces en avant; elles sont reéunies & en etat de lequel Je suis s'ebranler au premier signal. Le général Suchtelen est chargé de Lmi communiquer les ordres que J'ai donnés paur rappeler Ma mission de Copenhague. Le Ba- ron de Blome a déjå reeu celmi de quitter Petersbourg. Å mésure que les événemens se deévélopperont, Je La tiendrai au fait de tout ce, qui arrive. Votre Altesse Royale suit déjå, que U Europe entiére regarde Sa coopérationm & Ses talens comme des raisons principales en faveur de la cause commune. Je La prie d'agréer les assurances du sincére attachement, avec de Votre Altesse Royale A Peterswaldau le bon frére & cousin le 12 Juillet 1813. Alexandre. Les trois jours, que Pai passé avec Votre Altesse Royale å Trachenberg, Mont fait le plus grand plaisir; ils ont ajouté de nouveaux liens å la tendre amitié, que Je Lmi portois déja, et sur laquelle Je La prie de comter å tout jamais. Imedens disse Begivenheder foregik paa Fastlandet, havde Ba- ron Rehausen uden Afbrydelse virket for sit Fædrelands Interesser i London og, som det synes, deri været meget heldig, uagtet det - spændte Forhold til Kejseren af Rusland naturligvis ogsaa maatte virke tilbage paa hans Regjerings Forhold til England. Sagernes Stilling vil fremgaa af et Uddrag af Rehausens Depescher. Under 11 Maj 1813, efter at Forsell var ankommen fra Sverige, skrev han, at han umiddelbart efter dennes Ankomst havde begivet sig til Lord Castlereagh: Je me dois pas cacheter & Votre Altesse Royale, que som agitation étoit trés-visible, lorsque je lmi 64 y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. fis part des intentions de V. A. R. de commencer Ses opérations militatres contre le Holstein et le continent Danois; Lorden havde strax anmodet Rehausen om at meddele, que la Suede venant d'avoir satisfaction sur les démarches non-autorisées du Prince Dolgorucky å Copenhague et ayant eu par le traité avec la Prusse un sureroit de sureté å Uégard de la Norvége, il espéroit, que par lå les obstacles, qui paroissoient s'opposer å la marche de V. A. R. vers le Weser étoient levés; que les opérations contre le Holstein et la perte de tems qui en seroit la suite, dommeroient le plus grand embarras au gouvernement powr obtenir du parlement le vote de crédit pour Ie payement des subsides: que cet embarras augmentoit å proportion de Vagitation, dans laquelle la posture hostile de la Suede å Tégard du Danemarc venoit de jeter le public Anglais. Af Hensyn hertil bad nu Castlereagh Kronprinsen om at marschere fremad, hvortil Rehausen svarede, at denne kun vilde gaa ind i Holsten for der- ved at fremtvinge Norges Afstaaelse af den danske Regjering, hvilket neppe vilde tage lang Tid, da Danmark sandsynligvis nu, efter at Dolgorucki var bleven desavoueret, strax vilde give efter; forøvrigt sagde Rehausen, at han var overbevist om, at Kron- prindsen nok vilde ordne alt med General Hope, hvori ogsaa Cast- lereagh erklærede sig enig. Det var altsaa Hensynet til Oppositionen i Parliamentet, der gjorde den engelske Regjering betænkelig ved den Politik, som . Karl Johan ønskede at følge, og tvang den til at søge at forhindre ham fra at foretage noget Skridt, der ikke var i den fælles Inter- esse. I denne Henseende kunde Rehausen i sine Depescher ikke formeget fremholde Betydningen af de rent lokale engelske For- hold for den store Politik, hvilket han heller ikke undlod. Under > 18 Maj skrev han, at Lord Liverpool havde erklæret, at Opposi- tionen vilde vinde en Fordel ved hver Forholdsregel fra Kron- prinsens Side, der ikke sigtede til en fælles Optræden, og at Lord Grey den foregaaende Dag i Overhuset havde udtalt sig meget heftig mod enhver Forholdsregel fra Regjeringens Side, der tilsig- tede at skaffe Sverige en Garanti for Norge og betale det Subsidier. Tre Dage senere, under 21 Maj, skrev Rehausen paany, at. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 65 Prinsregentens og Ministeriets Betænkeligheder med Hensyn til Kronprinsens Optræden nu vare parvenues au plus haut dégré pos- sible. Offentliggjørelsen af Traktaten af 3 Marts pour obtiner du parlement un vote de crédit afin de payer les subsides, cassera in- failliblement le cou au ministere, sil ne peut pas annoncer S0US peu la coopération active de Varmée Suédoise contre Vennemi com- mun. La méfiance en nous et nos intentions, le mécontentement du renvot du comte de Bernstorf, qui a éclaté dans le parlement, et qui a jetté la consternation å Hambourg, Vinexplicable conduite des Danois dans cette dermiére ville et surtout la non-arrivæe de mos troupes au lien action, ont animé Vesprit public contre la Suede et préparé une attaque contre les ministres, å laquelle sans motre coopération active ils succomberont sans doute. Det engelske Ministeriums Stilling blev ikke i den følgende Tid forbedret. Under 6 Juni skrev Rehausen, at han havde fore- lagt sine sidst modtagne Depescher for Castlereagh, og at disse 1 Forening med dem, som vare indløbne fra General Hope, havde fremkaldt fornyet Ængstelse hos denne. Imidlertid havde Rehau- sen nærmere udviklet for ham, hvilke Vanskeligheder der vare - forbundne med den Stilling, hvori Kronprinsen befandt sig, og forklarede ham, hvorledes de svenske Troppers Overfart til Tydsk- land havde været hindret ved Modvind, medens det russiske Hjælpe- korps var udeblevet, og Castlereagh anerkjendte ogsaa Gyldig- heden af de saaledes anførte Grunde. Ffterat derpaa Depescherne vare fremlagte devant le conseil, havde de atter efter dettes Slut- ning en ny Sammenkomst, hvori Castlereagh erklærede, que le gouvernement navoit jamais cessé A'avoir pour Son Altesse Royale une confiance entiére, quon ne pourroit attribuer å ce Prince mi le retard de Varrivée de Varmée Suédoise en Allemagne mi la reprise de Hambourg par les Francois: que quelque désastreux que fut å tous égards ce dermier événement, il admettoit que la défence de - ceite ville eui été, militairement parlant, douteuse et dangereuse pour Varmée Suédoise, que le gouvernement sentoit et partageoit les diffi- - cultés, om devoit étre Son Altesse Royale en arriwvant å Stralsund sans y trouver un seul homme du corps auxiliatre Russe; imidlertid t Chr, Vid.-Selsk. Forh. 1876. d å 3 66 v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. nærede den engelske Regjering det Haab, at Karl Johan under sin Kommando vilde forene Tettenborns Tropper, det hanseatiske Korps, det Korps, som var dannet i Hannover, Bilows Preussere, der ikke vare slagne ved Bautzen, og Woronzows Russere. I denne Depesche havde Rehausen skildret Ministeriets Op- fatning af Sagernes Stilling. To Dage senere skildrede han den imellem det engelske Publikum herskende Stemning: La mouvelle de la reprise de Hambourg fit dabord å Londres une trés-forte sensation et fut méme généralement imputée aux Suédois. Om s' est corrigé peu-å-peu, on recomnöit å cette heure Vimprudence d'un ef- fort de larmée Suédoise en faveur de cette ville, placée entre les Francois et les Danois. La gazette ,The Times* s'est permis un language bien amer contre nous: heureusement le ,, Morning Chromicle* a été plus juste et na pas pew contribué å corriger Vopinion pu- bliqgue. — Under 15 Juni sendte Rehausen et Uddrag af ældre Depescher, deriblandt en af 13 November 1807 fra Adlerberg, som da var svensk Gesandt i London; i denne hed det: Mr. Canning me demanda enswite, si je savois quelque chose relativement au bruit, qui s'étoit repandu, il croyoit de St. Petersbonrg, que Votre Majesté avoit des plans sur la Norvége. Å ma reponse de men savotr rien, il dit, que si un tel plan étoit om viendroit en question, V. M.pour- roit attendre de S. M. Britannique toute assistance powr son exécutton. Under 922 Juni skrev Rehausen, at Castlereagh beklagede la mésintelligence entre la Suéde et la Russie, qui paroissoit aller en eroissant, og det i et saa vigtigt Øjeblik, som det nærværende; han delte Kronprinsens sollicitude for at faa de ved Traktaterne stipulerede russiske og preussiske Tropper; men efterat han havde faaet Bilows og Woronzows Korpser, den tydske Legion og Hannove- ranerne, maatte han have omkring 70,000 Mand. (Cependant il comptoit trop sur la magnommité de Votre Altesse Royale pour me pas étre sår, qu Elle agiroit avec Ses forces actuelles; i Parlementet havde Forhandlingerne om Traktaten faaet et bedre Udfald, end Ministeriet havde ventet. — Det viste sig imidlertid snart, at Op- positionen ikke dermed slog sig tiltaals. Under 2 Juli indberet- tede saaledes Rehausen: Le 29 et 30 Jwin il-y-a eu des débats CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 67 dans les deux chambres du Parlement sur un vote de crédit de 5 millions de livres Sterling å accorder pour les événemens futurs en Allemagne et dans la Péminsule. De ivrigste Oppositionsmænd havde været Lorderne Holland og Lauderdale og Mr. Whitbread, der paastode, at Ministeriet havde ladet sig undslippe alle Lejlig- heder til at slutte en fordelagtig Fred med Frankrige. Lord Holland anklagede det for at have bidraget til Dannelsen af en ny nordisk Stormagt, dont la politique étoit extrémement douteuse. Whitbread erkjendte, at Sverige havde reddet Rusland, men be- brejdede dette, at det ikke havde tilbagegivet Finland i Stedet for at arbejde paa at skaffe Sverige Besiddelsen af Norge. Imid- lertid vare dog ogsaa denne Gang Ministeriets Forslag antagne. Under 16 Juli indberettede Rehausen, at England vilde antage Østerriges Tilbud om Mægling, og at Lord Castlereagh havde ytret: Le gouvernement Britanmique s'offre å restituer au Dan- nemarc ses colomies afin de faciliter å la Suede Vacquisition de la Norvége. Endelig skrev han under 3 August, at Castlereagh var særdeles tilfreds med Kronprinsens Handlemaade, hvilken han - approuva et admira. I Forbindelse med dette Uddrag af Rehausens Depescher skal endnu gjengives et Uddrag af et Brev, som Karl Johan 20 April 1813 skrev fra Stockholm til Prinsregenten, som Svar paa et Brev fra denne af 27 Marts. Je mai eu, heder det heri, qwun but, en arrwvant en Suede, celm dembellir la vieillesse du Roi, qw M'a voué toute Vaffection dun pere. Sy av uni le désir dassurer les destinées futurs dune nation brave. Han kjendte Napoleon og havde ogsaa nu endelig kunnet overbevise den svenske Nation om Nøvendigheden af at forandre System; hans Bestræbelser vare kun rettede paa at sikre Sverige dets naturlige Grænser, og han havde derfor modstaaet Frankriges Tilbud, som me s'est pas arrété å la réumion de la Norvége, pays qwi ne nous dédommage point de la »perte de la Finlande, mais dont la possession nous rend insulatres, - et comme Je Vespere, amis constans de VAngleterre. Dans la crise actuelle du monde, la Suede, ayant des pertes récentes å réparer ne pouvoit ni ne devoit se dévouer pour la cause générale, aar y trouver 68 v. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. un dédommagement pour elle,— og om denne Erstatning havde man nu truffet Aftale: Une fois la Norvége réunie å la Suede, Je eroirai avoir payé ma dette au Rot et å la nation. Libre alors de toute inquiétude sur Vavenir de Ma patrie, de Mon Roi et de Mon fils, Mon åme pourra se livrer toute entiére å la cause commune; mais il faut pour cela un terme aux tentatives de la cour de Dannemarc et aux menées sourdes de ses agens. Il seroit sans doute tråés-avan- tageux pour cette puissance de pouvoir longtems nous amuser par des mégociations simulées et gagner ainsi la solutiom de la lutte actuelle pour la délivrance de Europe. Man vilde derfor, saafremt det danske Hof ikke inden 15 Maj havde bestemt sig til at antage Norges Afstaaelse som Grundlag for Underhandlingerne, begynde Fiendtlighederne mod det danske Fastland paa den med General Hope aftalte Maade. Nødvendigheden af ikke at tabe den kost- bare Tid og hans Pligter mod Sverige tvang ham dertil. Selv var han, efter tidligere at have behandlet Hannover som Fiende, stolt af at kunne bidrage til at give det tilbage til sin lovlige Suveræn, for hvem dets Indbyggere, efter hvad han selv havde seet, nærede en rørende Hengivenhed. Som afsluttende Supplement til disse Bidrag kan her endnu meddeles Uddrag af Hegardts Depescher fra Wien efter det Tids- punkt, paa hvilket disse ovenfor stansede, og indtil Udgangen af Juni 1813. I disse gjør han nærmere Rede for sine egne For- handlinger med den østerrigske Regjering paa den Tid, da denne endnu vaklede mellem Frankrige og de mod dette forbundne Magter, saavel som for hvad den afsatte svenske Konge faldt paa at foretage sig under sit Ophold i Wien. Dette var naturligvis Noget, som i høj Grad lagde Beslag paa den svenske Regjerings Opmærksomhed, idet der under de daværende Forhold let kunde tænkes at indtræde en Situation, der gav det afsatte Dynasti ny Farlighed. Hegardt indberettede om Gustav Adolf under 3 April 1813: Le Prince de Holstein-Gottorp est encore ici; mais japprends, quil va repartir pour Basle dans peu de jours. Il veut vendre, dit-on, le grand solitaire aux états de Hongrie, pour qwils fassent un présent å S. M. UEmpereur, leur Roi. Gustav Adolf ønskede CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 7. 69 ved denne Tid ogsaa at faa en Audients hos Kejseren; men efter hvad Hegardt indberettede i sin Depesche af 14 April, var der ikke blevet noget deraf paa Grund af Etikettehensyn. Ffter denne vilde de ungarske Stænder heller ikke kjøbe hans store Diamant. Det heder ogsaa her: D'aprés ce que m'a dit le comte de Bern- «storf, cétoit un projet de paix, que le Prince de Gottorp vouloit présenter å UEmpereur. Il a prié le comte de Bernstorf de la re- commander au Roi, son måitre, å la place de gouverneur-général de la Norvége. Om det norske Spørgsmaal skrev Hegardt i den samme Depesche: Pour ce qui regarde la Norvége, J'ai observé au Comte de Metternich, que je navois aucune connoissance officielle des démarches, quil disoit, qwavoit faite la Suede pour se faire céder le pays; mais quadmettant le cas, je devois présumer, que c'étoit de concert avec la Russie et VAngleterre que cette démarche avoit eu lien et qwalors elle m'étoit pas å considérer comme un objet isolé de contestation entre la Suéde et le Dannemarc, mais plutöt comme essentiellement lié å Varrangement, qui devoit servir de base å la pacification générale et que je wentrevoryois pas la né- cessité que cette question devoit allumer une guerre entre les deux puissances, pouvant étre terminé å Vamiable, et que si el Danne- - marc consentoit å la cession de la Norvége, il y auroit pour lui un dd Pot * motif de plus de s'intéresser au succés de la cause commune, qui devoit lui procurer un dédommagement. J'ajoutois encore, que comme la Suede non seulement ne s'opposoit pas aux avantages particuliers de VAutriche, mais auroit méme voulu y contribuer par ses bons of- fices, le Roi eut pu compter sur un retour parfait de sentimens de la part de VEmpereur, dautant plus quil me sembloit quwil ne pou- voit du moins dans Uavenir étre de quelque importance pour VAu- triche, que la Suéde fut plus puissante quelle ne Vest å présent. Pour ce qui en est, me repondit-il: J'avoue que je regarde le mieuz comme Vennemi du bien. I en Depesche af 21 April 1813 skrev Hegardt, at Metternich havde sagt til Knut Bildt, der ogsaa opholdt sig i Wien i en di- plomatisk Mission, at Østerrige ikke vilde lægge nogen Hindringer i Veien for Norges Forening med Sverige, hvilket baade var nødvendigt 10 Y. NIELSEN. AKTMÆSSIGE BIDRAG TIL SVERIGES POLITISKE HISTORIE. for Sveriges Uafhængighed og Ligevægten i Norden: Par consé- quent ce ne peut étre que Vappréhension, quune guerre entre la Suede et le Dannemarc, å ce sujet, put opérer une espéce de diver- sion en faveur de la France, qui a porté UV Autriche å des démarches en apparence contraires å cette acquisition; mais cette appréhension ötée aussitöt que le Dannemarc, soit de bon gré, soit en voyant la nécessité de céder å la volonté, sérieusement prononcée et appwyée par les forces réumies des trois cours de Suede, d'Angleterre et de Russie, consentit å la cession de la Norvége, UAutriche na aucun motif de 5'Yy opposer. Under 14 Juni 1813 skrev Hegardt, at Sektionschef i Uden- rigsdepartementet Rademacher havde spurgt ham, om Sverige havde ordnet sig med Danmark: Je lui répondis, que je ne la sa- vois pas; mais je croyois que non, puisque le Rot de Dannemarc ne veut absolument pas accepter la seule base admissible d'un ac- commodement, c'est å dire la cession de la Norvége. Vous Vaurez difficilement, me répondit-il, et peut-étre la restitution de la Fin- lande, vaudroit-elle mieur å la Suede que Vacquisition de la Nor- vége. Ma réponse fut: Qi! sous certaims pomts de vue, mais non quant å Vaffermissement de son indépendance, et d'ailleurs, pouvez- Vous nous garantir la restitution de la Fimlande? Ditez-moi le moyen d'y engager la Russie! Il demeura comt. Je lmi av ensmite parlé de Vintérét, qwa VAutriche de se lier plus intimement avec la Suede pour le maintien de la balance Européenne; que par con- séquent elle devoit temir å coeur, que la Suede fut assez pwissante å cet effet; et que dans le cas, du moins possible, que la Russie tombåt ume fois d'accord avec la France, aprés le traité de Tilsit, cette union imtime entre les pwissamce intermédiaires appuyée par Valliance de la Grande-Bretagne devenoit dautant plus nécessatre; Østerrige maatte ikke undervurdere det Fællesskab i Interesser, som det havde med Sverige: Il faut donc, qwil-y-ait eu des rai- sons particuliéres, pourquoi elle å temoigné si peu d'empressement de se concerter avec la Suede. Dans les démarches, qwa faites la cour de Vienne pour empécher lacquisition de la Norvége, il pour- roit entrer outre les raisons, quelle en a alleguées, aussi ume espece CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 7. vg de tendance pour le Dannemarc, qui peut étre meme ait emploré la protection de VAutriche. Maaske frygtede man ogsaa for, at Sve- rige en Gang vilde vende tilbage å son ancienne alliance naturelle avec la France I en Apostille, dateret 19 Juni 1813 skrev endelig Hegardt: Des personnes liées avec le comte de Bernstorf m'ont assuré, que ce mi- nistre paroit plus rassuré quauparavant sur le sort de la Norvége, et quwil å dit, que sa cour, ayant la certitude, depwis le retour du comte Bernstorf de Londres, qwil ny a plus de salut pour elle que de se jeter dans les bas de la France, est sur le point de con- clure une alliance offensive et défensive avec VEmpereur Napoléon; Danmarks Forhold ved Hamburg havde under disse Forhold kun været en Maske. Då Meg ED Fyirig eee eg Br Sa: stenge Å uilabag: H9idle RIR] pl. å EG NY STAN dysenn An se Vyn aartnfk. al), PTE 0008, så meine Fe ap den SE ntudaby Shui på Vee nd ea Msn ah hå at pin Frie suod: 93 EN nå Å MEGA DÅ, 098 Ar pg 0 IBN na | SOKN NG., ee 0 | umi AO Gy) BA): | saken abv80 and v $ Ter > FØRA Å FHM k PÅ All, å pt Vag s2 ke TE ear vg - - 3 7 r ua NTT Å - / pit ne E | så vile - i å per Fr, i udly ATV NG. [å - 4 & R 2174 SN Pa AG % sake KAN Sek rat å re gs vide å så EG Dome å tele pr ? å å Ui så å LPO hi AG så er pi g gd ge ARE Gr e, 4 å apt ng) Å å Et 3 å å KL agert EP AP KE RE: Fade å 7 : Pr ov: JG pr 6 | i ; å Å 2 g å £j er ar ak GN pr kål od ar ee ek, gre ' - . - =G « » t G « Tap? - på pr å å " sd ge - « PRE ala * v på P 3 > a FE På Xe Å De dudesche Kopman unde de Norman. Et nedertydsk Skrift fra det femtende Aarhundrede, indeholdende en Samtale mellem en Nordmand og en tydsk Kjøbmand i Bergen, — tilligemed | Oplysninger om de gamle Bergerfarer-Kollegier i Liibeck og Bremen og deres Arkiver Ved Yngvar Nielsen. Bergerfarernes Arkiv i Liibeck har kun meget sjelden været benyttet af Historikere og har dertil fristet en meget ublid Skjæbne. Da de libeckske Kjøbmandskollegier opløstes for noget over tyve Aar siden efter at have bestaaet lige fra Middelalderen af, bleve deres Lokaler — paa en eneste Undtagelse nær — solgte, og deres Arkiver, der tildels vare meget betydelige, bragte sammen i det Hus, der tidligere havde tilhørt det saakaldte ,Kaufleute Compagnie* og nu afgiver Lokale for Handelskammeret. Her hen- laa de længe uden nogen Orden paa et Loft, hvorfra de først i 1863 ved Dr jur. C. Francks, Sekretæren i Handelskammerets, Omhu bleve adskilte i forskjellige Værelser, hvor de fremdeles ligge. Enkelte af disse Arkiver ere nu efterhaanden ordnede af Dr. Franck, der nærer en varm Interesse for de historiske Skatte, som saaledes ere komne i Handelskammerets Besiddelse; men da hans Tid er meget optagen af de med hans Stilling forbundne Forretninger, har han endnu ikke kunnet strække sig synderlig langt, og saaledes henligger fremdeles bl. a. ogsaa det gamle Bergerfarerarkiv aldeles Vid -Selsk. Forh. 1876. 1 2 y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. uordnet i et Værelse, hvor der tillige er henbragt en Del Proto- koller og Brevskaber, der:have tilhørt Novgorodfarernes og Kaufleute Compagnie. For flere Aar siden har den nu afdøde Professor . Deecke gjennemgaaet en Del af dette Bergerfarerarkiv og der excer- peret eller afskrevet to gamle Protokoller, af hvilke den ene inde- holder Regnskaber fra det femtende Aarhundrede tilligemed et Uddrag af en ellers ukjendt Krønike m. m. og den anden var Kollegiets Statut- bog. Hans Samlinger opbevares nu paa Liibecks offentlige Biblio- thek, hvis Bestyrer han i sin Tid var, og bleve der i 1875 gjennem- gaaede af Professor L. Daae, som efter sin Hjemkomst i Historisk Tidsskrift, IV, S. 104 fig. gjorde opmærksom paa den Betydning, som det omtalte Krønikeuddrag har for vor Middelalders Historie. Desuden har i sin Tid Rigsarkivar Lange paa sin Rejse til Nordtydskland i 1845 været i dette Arkiv, men dog uden der at gjøre noget Fund af Betydenhed for Norges Historie i Middelalderen, idet han i sin Rejseberetning, der er trykt i tredie Bind af ,Nor*, udtrykkelig fremhæver, at Arkivet næsten udelukkende bestaar af Sager fra en forholdsvis nyere Tid. Da jeg i Oktober 1876 paa en Rejse i Nordtydskland ogsaa opholdt mig nogen Tid i Liibeck, havde jeg min Opmærksomhed fornemlig henvendt paa Bergerfarernes Arkiv, hvortil jeg strax søgte og med megen Liberalitet erholdt Adgang. Det var imidlertid ingen let Sag at benytte disse uordnede Masser af Papirer og Protokoller fra fire Aarhundreder, som laa paa Gulvet i det Værelse, hvor Arkivet i 1863 var bragt hen; men jeg gav mig øjeblikkelig ifærd med Gjennemgaaelsen for ialfald at faa en Oversigt af, hvad der fandtes, og saaledes lette en fremtidig, mere nøjagtig Undersøgelse for mig selv eller for andre Arkivforskere. Jeg tror ogsaa, at jeg i det hele taget har været saa heldig at naa det Maal, som jeg saaledes foresatte mig, og tildels endog har udrettet noget mere. Det viste sig snart, at der var flere Fund at gjøre i Lighed med det af Pro- fessor Daae benyttede Krønikeudtog, og at den Mening, som Rigs- arkivar Lange havde fremsat, ikke var aldeles rigtig, idet selv den flygtige Gjennemgaaelse, som jeg kunde foretage, bragte for Dagen flere Aktstykker af historisk Interesse, derimellem et, som indeholder — CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. 3 Oplysninger af største Betydning for et Punkt af vor Middelalders Historie, som hidtil har hørt til de dunkleste, nemlig den Strid, som Lehnsherren i Bergen, Olaf Nilssøn, fra 1440 til 1453 førte med de tydske Kjøbmænd ved det derværende Kontor. Dette indholdsrige Dokument laa henslængt i den store Houg af uordnede Brevpakker, som nu udgjør Hovedmassen af Berger- farernes Arkiv, og faldt aldeles tilfældig i mine Hænder. Det er et Papirshaandskrift i langagtigt Format paa 10 Blade, hvoraf fem- ten Sider ere beskrevne, og indeholder en Fremstilling af, hvad der foregik i Bergen i Aarene 1445 og 1446, nærmest et Slags Forsvars- skrift for de tydske Kjøbmænds Optræden under deres Sammen- stød med Hr. Olaf Nilssøn i disse samme Aar. Min Tid strak be- klageligvis ikke til at tage en fuldstændig Afskrift af dette vigtige og interessante Aktstykke; men da det tildels var angrebet af Fugtighed, ansaa jeg det dog for nødvendigt at afskrive de Dele deraf, som maaske allerede inden faa Aar vilde være aldeles øde- lagte, for at bevare disses Indhold, medens det maatte overlades til Fremtiden at tilvejebringe en fuldstændig Afskrift, som da vilde kunne blive aftrykt i Diplomatarium Norvegicum. Flere af Tidens fornemste Nordmænd omtales i dette Aktstykke, derimellem foruden Herr Olaf Nilssøn, Herr ,Erlender Endritsz*, Herr , Hartich Krummedyck*, Herr ,HErik Symensz*, Herr , Peter Nickelsz* o. fl. andre. Af Interesse er det, at Erik Simonssøn to Gange kaldes med Familienavnet ,Krukow*, under hvilket han ellers ikke om- tales, ligesom hans Vaaben ogsaa er aldeles forskjelligt fra det, som bæres af denne Familie. Foruden dette Aktstykke stødte jeg endvidere i Bergerfarernes Arkiv paa en Samling Afskrifter af Dokumenter vedkommende denne samme Sag, hvilke dog alle ere tidligere trykte eller ialfald be- kjendte. Den Omhu, hvormed disse ere indførte i et smukt Per- gamentshefte, viser i tilstrækkelig Grad, at Bergerfarerne have lagt megen Vægt paa at have alle Papirer i Orden, der havde Hensyn til denne Affære. Af større Interesse ere nogle nyere Papirer, som vedkomme Ordningen af Grundafgiften i Bergen efter den store Brand i 1702, 1* 4 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. idet disse mærkelig nok give flere Oplysninger om Bergens Topo- grafi i Middelalderen. Det viser sig deraf, at flere af de nu for- svundne Gaarde, som nævnes i middelalderske Kilder, have været beliggende paa det samme Strøg, som det, der nu indtages af Tyskebryggens Gaarde, hvilke altsaa i Middelalderen maa have havt en meget smalere Facade imod Søen end nu. Guldskoen laa indtil 1702 noget længere mod Nordvest, end den nu gjør, et Stykke ud paa Dregs-Almenningen, medens der mellem den og Søstergaarden laa — først ,eine freye Adelsgrund*, der- paa den ,sogenannte Conthorische Attelsgarten Grund* og saa en Kontoret tilhørende ,Grund oder Kirchweg*. Af disse er maaske den sidste den gamle Mariakirkens Almenning, der endnu sees paa Billeder af Bergen fra omkring 1580, medens Attelsgarten vistnok er den gamle Attugardör, der endnu omtales i 1539 og som efter et Diplom fra 1370 laa i Mariakirkens Sogn. Paa den førstnævnte ,Adelsgrund* kan der muligens ogsaa have ligget en anden Gaard. Af de samme Optegnelser fremgaar det ogsaa, at den paa et Par Steder i Kongesagaerne og i et Diplom fra 1282 omtalte Mikligarör ikke kan være den samme, som den, der i nyere Tid gik under Navn af Bremersgaarden. Den laa nemlig mellem Solegaarden og Kjøbmandsstuen, hvor man endnu i 1717 kjendte Navnet ,Micklegaardt*. Mellem Kjøbmands- stuen og Kappen laa derimod indtil 1702 en Almenning, ,Giemsee- Gard genandt*, der vel nærmest er Nikolaikirkens Almenning. Ft saadant Navn er ellers ubeékjendt. Kjøbmandsstuen, som efter 1702 har ligget mellem Kappen og Holmedalen, maa ogsaa før Branden have havt en anden Plads mellem Kappen og Sole- gaarden. Umiddelbart i Nordvest for Finnegaarden laa den gamle Gaard Skaptinn, der nævnes mellem 1375 og 1410 og laa i Martejns- kirkens Sogn. Endnu i 1717 kjendtes dennes Navn ,Schafften,: norden for denne kom en anden ,øde Grund*, kaldet ,Redstadh*, Ridstadh*, Ridhstadh* eller ,Ridstaden*. Saa fulgte en tredie ,øde Grund*, der kaldtes ,Bollegaard*, men maa have været forskjellig fra den Gaard af dette N avn, som i det sextende Aarhundrede omtales i Bergen, idet denne laa paa Hollændergaden. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. 5 Efter Bollegaarden kom Dramshusen. Ogsaa den gamle Gaard, Fattrinn, der forekommer i Aarene 1307—1347, nævnes i disse Optegnelser som Navn paa en øde Grund, men uden nærmere An- givelse af dens Beliggenhed. I en Fortegnelse over Bryggens Gaarde, hvoraf jeg i Liibecks Statsarkiv stødte paa en nyere Af- skrift, men som skulde skrive sig fra 1448, opregnes den imidlertid mellem Kappen og Solegaarden, saa at det rimeligvis er dens Grund, som senere er bleven udlagt til Kjøbmandsstue. En- delig laa mellem Kappen og Kjøbmandsstuen ,eine Grund — — Gölderen genand*, der maaske er den middelalderske Gaard Gyltan. Af Protokoller, der vedkomme Bergerfarernes Kollegium og Kontoret i Bergen, findes bl. a. følgende: I. Bergerfarernes Protokoller 29: Kopibøger og For- handlingsprotokoller for 1571--1589 (stærkt medtaget af Tiden), 1589—1603 (vel vedligeholdt), 1604—1623 (viser, at Kollegiets For- standere, de saakaldte Frachtherrn, traadte af hver 29 Januar, og at der ved Kollegiet var 20 Aelterleute, to Schutten og en Kornwraker), 1661—1668 (der viser, at af fire Frachtherrn traadte to af hvert Aar i Slutningen af Februar, og at der desuden var to Bauherrn, hvoraf en aarlig gik af, og en Schutte, der aarlig vexlede), 1681—1697, 1697-—1714 og 1715—1747. 2. Bergerfarernes Regnskabsbøger 1588 flg., 1702—1719 og 1702—1738. 3. Bergerfarernes ,Baubuch* 1651 flg. 4. Bergerfarernes Fragtbog 1581—1612. 5. Bergerfarernes Brevbøger 1713—1723, 1723—1740, - 1748—1751. 6. Kontorets Panteprotokol 1703—1760. 7. Den kontorske Handelsrets Protokoll 1741—1753. 8. Matriculus novitiorum emporii Bergensis 1674 —1748, med Vidnesbyrd om disse for 1675—1710, samt lignende for 1711—1763 i en særskilt Bog. 9. Kontorets Konceptbøger 1697—1699, 1700—1708, 1708—1717, 1717—1718. 6 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. 10. Kontorets Inventariebog, hvori der bl. a. nævnes en i Arkivet staaende Kasse: ,darin liegen die Conthorische Grund- briefe in originali in gewisse Schacktelen mit ihre Uberschriften mit beifolgender Nacbricht, an wehme itzt die Grundlage entrichtet werde.* 11. En Protokol over Gaardenes Ejere og Husbon- der, benyttet i min Bergens Historie, S. 399. 12. Mariakirkens Regnskabsbog 1661—1752. 13. Det tydske Fattighus's Regnskabsbog 1674—1741. Dertil kommer endnu nogle nyere Retsakter, et Hefte fra 1693 med Optegnelser vedkommende Kontoret, bl. a. om Spillene i ældre Tid, m. m., samt det nedertydske Skrift fra det femtende Aarhun- drede, der nedenfor vil blive aftrykt, og som indeholder en Sam- tale mellem en Nordmand (de Norman) og en tydsk Kjøbmand (de dudesche Kopman), af hvilke den første fremsætter sine Klager og den sidste gjendriver dem. Det er et Papirhaandskrift in qvarto, indheftet i et Pergamentsomslag, og indeholder 12 Blade, af hvilke de sytten Sider ere beskrevne. Paa det første Blad staar efter | Længden skrevet: Der wendeschen Steder Denstlike bede Øra Jet rmannen vorbaden werde der ghemen guder [?] Ellers har Skriftet ingen Titel; den, som jeg har givet det, er imidlertid maaske den mest passende. Det er paa de første Blade tildels bedærvet af Fugtighed. Bergerfarernes Arkiv i Bremen er sandsynligvis bleven adsplittet strax efter Kollegiets Opløsning, der foregik meget hur- tig, efterat den sidste Bremerstue i Bergen var solgt (min Bergens Historie, S. 401). Adskilligt deraf kom dog i en Samlers Haand og er nu atter kommen ind i Staten Bremens Arkiv, hvor navnlig Senator Dr. Smitt har taget sig meget af disse nyerhvervede Samlinger. Ved Siden deraf har Statsarkivet ogsaa tidligere CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. 7 havt mange Aktstykker, der vedkomme Kontoret, og en Adskillelse mellem disse og dem, der skrive sig fra Bergerfarernes Kollegium, vil neppe nu altid være mulig for en fremmed Forsker. I Bremens Arkiv findes (C, 7, b) bl. a. Akterne vedkommende den i 1604 — samtidig med Kristian IVs Besøg i Bergen — af- holdte Visitation. Derimellem er ogsaa en Edsformular for de ved Kontoret ansatte Funktionærer, der lyder saaledes: Des löblichen Bergischen Contors Oldermanns vnd Secretarii Eidt. - Tek Laue vnd schwere, datt Ick Solcke Priuiligien vnd Freyheit, darmit gemeine Ansehe Steden vnd der Kopman von der Duedsschen Ansehe In dem Rycke Norwegen versehen vnd Berechtigett Is, vnd de Statuten vnd Ordenungen, Welcke van den Erbarn Ansehe Steden vnd dem Kopmann geordnett vnd vpgerichtet syn, will verwahren vnd truwlick halden, alsse Ick Immer mach, nach minen Besten Vyff Sinnen Vnd Einem Jederen, He Sy arm Elder Ryck, Rechtferdichlick In allen Saken, ohne alle gunst, hatt Elder affection Richten, Ock des Contors Voerwalt vnd gemeine Beste, mit allem Vlithe Bewahren, ohne alle geferde vnd argelist. So wahr helpe My Gott vnd Syn hilliges Euan- gelium In minen Vtersten noeden. Amen. Eidt des Oldermanns Bysitteren. Ick N. N. Laue vnd schwere, Juw dem Ersamen Kopman, wegen der Erbaren Ansehe Stede, datt Ick Soll vnd will, alle Priuilegia, dar- mit ditt Contor vnd de Erbare Ansehe Stede Berechtigett, Ock de Recess vnd willkoere, So van den Erbaren Ansehe Steden Vnd dem Ersamen Kopmanne verordnett vnd vpgerichtet syn, getruwlick helpen, Schutten vnd hanthauen, Einem Jederen, arm Edder Ryck, Bekandt vnd Vnbekandt, darnach So offte Ick gefragett werde, nha alle minen Besten Vermoegen vnd vorstande, Richten vnd Ordelen, des Löffliken Contors vnd der gemeine Beste förderen, Vnd dar auerhalden allen Schaden Vnd nhadeell, so vele moegelick weren, voerkahmen vnd mel- den, Insonderheidt alle heimlicheidt des Contors, By my In geheim halden vnd Niemandt openbaren, Ock dem Ersa: Oldermanne In allen 8 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMANN UNDE DE NORMAN. Billicken Saken gebaerliken gehorsam vnd Bystandt Leisten, alss war- liken helpe My Gott vnd Syn hilliges Euangelium. Eidt So dem Ersamen Kopmanne Schweren. (sic). Iek N. N. Laue vnd schwere, tho Gott, By miner Seelen Sålicheidt, den Erbaren Ansehe Steden vnd dissem Löfflicken Contore getruw vnd holdt tho syn, des Ersamen Kopmans Fry vud gerechtigheidten tho Stercken, alle des guden Contors hindern vnd Schaden tho weren vnd melden, My In ditt Landt nicht thobegeuen, des Ersamen Kop- mans Wilkoere, Priuilegien, Recessen vnd warschauwung, nha allem Vermoegen, tho holden Vnd tho hanthauen vnd Nemandes Fråmbdes tho openbaren, So warhafftigen helpe my Gott vnd Syn hilliges Euan- gelium, In mineu Vtersten noedeu. Wowoll Nun des secretarij dener, dem secretario albereits dem Contore truw vnd holdt tho Syn ahn Eides Statt verplichtett gewesen, So hefft he doch nichts desto weniger dissen Suluige Eidt, Voer Vns Im Gerichte Sittende ock præstirett vnd geleistet. Eidt des Contors wegers. Ick N. N. Laue vnd schwere By miner Seelen Sålicheidt, datt Ick der Erbarn ansehe Steder gewichte vnd Punder, darmitt my Ein Ersam Kopman verlenett, ohne Falscheidt Erlick, vprichtich vnd Red- lich By Jerdermannichliken vnd ock By allen guderen wille gebruken Vnd darmitt Niemandt verfordelen Edder auersetten, Idt Sy vmb Frundtschop, Giffte Edder Gauw willen. So wahr helpe My Godt Vnd Syn hilliges Euangelium, In minen Vthersten noeden. Eidt des Kopmans dieners. Ick Lucas Schropstörp Laue vnd Schwere By miner Seelen Sa- licheidt, Nachdeme Ick Im verflathen 75 Jare, In des Contors Eidt genahmen, Vnd auerst hut dissen dach vp myan Bidelickes ansöeken Vör des Ersa: Kopmans diener Bestellett worden, datt Ick minen angeneh- menen dienst will vprichtick vnd truwlick verwaldten, dem Ersa: Kop- manne mit Schuldiger Ehr Erbiedinge gehorsamen, des Contors geheim- nusse vnd wath In Contors Saken gehandeltt wertt In geheim holden Vnd En CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. 9 Niemants Frembdes apenbaren, Vnd Im Falle Ick Etwas werde ver- mercken, datt den Erbarn hansehe Stedern, dissem Löfflicken Contore vnd dem Ersa: Kopmanne tho wedderen Syn möchte, Welcker gestaltt Solckes geschiehtt, datt will Ick alsse Ein Erleuender truwlick ver- melden. Ick will my Ock By dage vnd By nachte vp des Ersa: Kop- mans husse Lathen finden, Vnd my by nachtliker tydt daruan nicht Begeuen. Alles watt My ahn geschutt, Krudt, Kugeln, Rettschop vnd anderen thogeleuerett, datt will Ick In getruwer Acht hebben vnd woll verwahren. Iek will ock tho Jeder tydt dem Ersa: Kopmann Folchhafftig Syn vnd mine Stede In der Kercken Bekleiden. Ditt alles vnd woranne Ein Ersa: Kopmanne Sambt vnd Sonderlick gelegen, will Ick getruwlick holden. So wahr alsse My Gott helpen Schall vnd Syn hilliges Euangelium In mynen Vethersten noeden. Blandt Arkivets øvrige Indhold maa ogsaa en Række Afskrifter af Bergerfarernes Vedtægter af 1632, 1638, 1639, 1656, 1671, 1689 og 1694 (R 11, gg, 2 c) tildrage sig Opmærksomhed. Der omtales endnu ældre Vedtægter fra 1559 og 1565, som dog nu neppe mere ere bevarede; de synes imidlertid ikke at have været af et fra de senere synderlig forskjelligt Indhold. Følgende er et Uddrag af disse Vedtægter : Derer Sambt Bergerfahrer Ordnung de A* 1632. I Februar 1632 have samtlige Bremens Bergerfarere gjennemgaaet de 1559 og 1564 givne Artikler og derpaa bekræftet og fornyet, samt tildels udvidet disse, der saaledes skulle være gjældende i sin nye Form, 1. Bergerfarernes Lahde med dens Breve og Penge skal altid være i Forvaring bey den pro tempore regierenden Frachtherrn. 2. Hvert Aar, höjest 6—8 Dage efter Hellig tre Konger, skulle Bergerfarerne eine christliche, briiderliche Zusammenkunft auf dem Schiitting in der Älter- leutestuben anstellen und halten, hvor enhver Bergerfarer, der i Ber- gen har Haushaltung, skal indbydes. Den ældste Frachtsherr skal da aftakke og en anden vælges i hans Sted. Es mögen auch die Herren - Älterleute und Frachtherrn diese Zusammenkunft aus bewegenden Ursachen mit Essen und Trinken wohl vermindern. De udeblivende 10 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. skulle straffes auf sechszehn Grote. 3. Nachdem auch ein grosser Missbrauch von den einkommenden jungen Bergerfahrern bey unserm Rentebuch verspiirt wirdt, indem sie sich einbilden, wann sie nur ins Rentebuch geschrieben seyen, dass sie gleich andere Bergerfahrer, so zu Bergen Rauch und Feuer halten und alle des Cunthors Beschwe- rungen, sie kommen gleich her von Osten oder Westen, abtragen in grossen mannigten handeln migen, — hvorfor ingen mere in das Rente- buch eingeschrieben oder auch zu der Zusahmenkiinften gefodert wer- den soll, er habe dann zuvor sich by den Herren Älterleuten mit unterhalten helffe, sistiret und angegeben. 4. Saa ofte Älterleute og Frachtherren sammenkalde Bergerfarerne til Deliberation om et for dem vigtigt Anliggende, skulle de til fastsat Tid og Sted sich willig und gerne einstellen. Den, som kommer for sent, straffes med 3, den, som uden lovligt Forfald ganske udebliver, med 6 Grote — til die Armenbiichse, som derfor altid skal være tilstede i disse Sammen- komster. 5. Al ,Nachschwåtzen* om, hvad der i disse bestemmes, forbydes under Bod af 4 Rål. til de fattige. 6. De, som til Bergen forsende slette Varer, skulle straffes — das Mehl auch, so alhier nicht gewogen und jedoch nach Bergen gesandt wird, soll daselbsten mit des Kaufmanns Hunden gewogen, und das Gewicht darauf gezeichnet werden. 7. Stridigheder mellem Bergerf. og deres Skippere eller mellem begge Parter skulle, saavidt muligt, afgjøres af Älterleute og Frachtherrn. 8. Forat de fattige ikke skulle forglemmes, so sollen alle und jede Jahre von den regierenden Frachtherrn aus einem jeg- lichen Kirchspiel zween gute und begveme Bergerfahrer erwehlet wer- den, so den Hausearmen ein gewisses, was ihnen zugestellet werden mag, in ihre Haiiser bringen und austheilen, auch aufzeichnen, was fir welche der Almosen nöthig haben, zu dero Behuf dann in den vier Kirchspiel Kirchen jedes Jahr sechzehn Rthlr. sollen angewandt werden. 9. Der regierende Frachtherr med en ham af Bergerfarerne tilforordnet skal hver St. Michaeli besøge alle Stadens Prediger, for- ære hver 1 Rdl. og bede dem, dass sie in ihrem christlichen Gebete ihre Bergerhandlung und Schiffe, mit einschliessen migen und nach Arrivirung der Schiffe einen jeglichen wieder mit 1/3 Rådl. in specie verehren, da aber solches Wurk versaimet werden, soll derselbe - NE nh CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. bk willkiirlich bestrafet werden. 10. De, som i Bergen have die Ver- waltung iber die Laden, skulle sende alt, hvad deri kommer, den Ar- | men zum besten, an den regierenden Frachtherrn. 11. I Artikel 23 af 1580 er bestemt, at man einem jedweden der Bergerfahrer zu Zeiten wichtiger Zusammenkinfte ein Bricken ins Haus bringen soll. Den som ikke indfinder sig — auch wohl gar ohne ienige Entschuldigung und Ursache — og seinen Bricken nicht wiederumb einschicket, soll vermöge des obgesetzten vierten Articuls bestrafet werden. 12. Da enkelte Bergerfarere sich gelusten lassen die Schiffern anzusprechen und zu bitten, dass man sie mit dem, was sie in den Schiffen haben, so hoch auf die Rollen, so sie den Bergerfahrern ubergeben wollen, nicht setzen mugen, hvormed sker Underslæb, auch ihnen, was sie noch nicht wissen, gelehret, und den Bergerfahrern die Zulage entwen- det, sættes ogsaa herfor Bøder. 13. Ogsaa Art. 21 af 1565 gjentages nu, wann irgends (was Gott gnådiglich abwenden wolle) von Orlog- Schiff, Freybeutern oder Meer Raibern niitzlich Gut, so Fracht zu geben, aus den Schiffen genommen wurde, dass solchen einer allein, den er getroffen, nicht tragen, sondern derselbe Schade iber Schiff und Gut gerechnet werden solle, — es wåre dann Sach, dass Gold, Silber oder Geld genommen wurde wovon ein jeder sein Gefahr und Abenteuer zu stehen hat. Den, som undslaar sig for at dele denne fælles Risiko, skal hinfuhro nicht mit auf Bergen schiffen. 14. Soll auch kein der Bergerfahrer bey Straf der Auslage sich gelusten lassen die Schiffer ihres eigenen Gefallens zur Loss- oder Ladestett, wo die- selbe angeordnet werden solle zu bereden, sondern es bey der alten Gewohnheit verbliben lassen, darmit aller daraus entstehender Unter- schleif verhitet werden mige. 15. Weilen auch die Bergerfahrer mehrentheils von der Bergerfahrer Gelde, und also ein jeglicher einige Rthlr. Capitals in Hånden hat, so er den Bergerfahrern zum besten jåhrlichs verrentet, und sick dann leichtlich begeben kann, dass eine Gesellschaft zu Bergen verkauft wird, damit nun die Bergerfahrer keinen Schaden dabey leiden mögen, Alss wird schliesslith der Kaifer sothaner Gesellschaft hiebey ermahnet, weil er in die Zinse alsobaldt treten und also das Capital behalten muss, dass er bey Einkauffung 12 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. derselben, seinen Kauf dergestalt darnach richten, dass er deriiber nicht beschweret werden muge. 1638, 17 Jan. have diesampt Bergerfahrer am Schitting zu Bremen in gewöhnlicher Stuben været sammen og raadslaaet om Anliggender vedk. Bergerhandelen. Uagtet det, som i 1565 og 1632 (Art. 13) er besluttet om fælles Risiko, ikke gjælder rede Penge, saa udstrækkes dette nu ogsaa til Baarschaft. 1638, 22 Juni haben die Älterleute, Frachtherrn, und såmbtlich Bergerfahrer der Stadt Bremen am Schiitting daselbst auf den grosser Sahl sich beysammen gethan — deres Medbergerfarer Albert Schöne beklagede sig over, at hans Husbonde havde forladt hans Tjeneste; det blev bestemt, at ingen for Fremtiden maatte forlokke en andens Husbonde. 1639, 13 Febr. Älterl., Fr.h. og B. Sammenkomst paa Schitt. i St. Johannis Kammer. Weil sie verspiret, dass auf ihren Zusammen- kiinften, so der gemeinen Handlung zum Besten angestellet werden zu pflegen, verschiedene ihres Mittels sich geliisten liessen, allerley Unlust, Schellen, Schmåhen, ja wohl gantz gefåhrliche Schlågerey an- zurichten, welches alles einen solchen Collegio nicht geziemete, son- dern wieder die Ehrbarkeit laufen thut, dadurch sie in gesamt, bey månniglichen in geringen Respect und Verkleinerung geriethen, dass demnach derjenige, welcher nach diesen Tagen dergleichen Unlust in solcher der Bergerfahrer Zusammenkiinften anfangen wiirde, dem pro tempore regierenden Frachtherrn zu Behuf der Bergerfarer Laden ohne jenigen Respect oder Nachlassung mit zwanzig Reichsthaler in specie verfallen seyn sollen. | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. 13 1656, 21 April. Sammenkomst paa store Sal i Sch. af Älterleute, Frachtherrn og samtl. Bergerf. Erfaret, dass etliche unter dem Mittel der B. am jingst verschienenen Winter und Frihling sich haben unternommen und gelisten lassen, dass sie von allerhandt Berger- wahren zuwieder dem alten Herkommen in den benachbarten Land- schaften und Stådten, als in Westphalen, Landt zu Braunschweig am Weser Strom und Grafschaft Oldenburg dahin verschicken und senden und selbige Wahren auf ihr eigen Risico und Eventhir nicht allein bey Tonnen, sondern auch bey kleinen einzelen Gewicht verkaufen und feil bieten lassen, also dass sich auch in denen Landen und Stådten die Einwohner deselbst, so die Wahren selbst pflegen abzuholen, sich driiber beschweren, dass es ihnen bey diesen ohnedas schlechten Zei- ten, noch ein mehrer Abbruch in ihrer Nahrung verursachte. Det be- stemmes derfor, at denne neue angefiihrte Handlung. die bey unser Vor-Eltern Zeiten auch bey uns unbekannt und ungewohnt gewesen, hiemit gåntzlich solle verbotten und aufgehoben seyn. Im Fall aber af Overtrædelse, wird demselben hiemit die Bergerfahrauslage ange- kundet, das ist, dass er zu der Bergerfahrer Gesellschaft, bevor er gebiihrlick Abtråg gethan, nicht solle zugelassen werden. 1671, 1 April. Sammenkomst af Älterleute und gesambt Berger- fahrer. 1. Ingen skal kunne skibe ein Roll Linnen iber 22 Schal. 2. Ingen Skipper maa medtage Kjøbmandsvarer. 3. Bergerfarerne (dog ikke Älterleute) skulle selv bære sine døde. 4—6. Forskjellige Regler om Udskibningen af diverse Varer — i Overtrædelsestilfælde taber man das Berger Fahr-Wasser. 7. I Tilfælde af, at Bergervarer rammes af Uheld paa Weseren, skal den ene hjælpe den anden at bære Tabet. 1689, 29 Januar. Hele kompagniet sammenkomt paa den store Sal i Schiitting. Da alt er foranderligt og Tiderne veksle, have de ogsaa gjort en Del Forandringer i sine Artikler. 1. Det tillades ingen 14 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. unter hiesigen Bergerfahrern at kjøbe Bergervarer i Hamburg, Amster- dam eller andetsteds eller derhen skibe Varer fra Bergen. 2. Forbudet mod at skibe Varer i Bergerborgeres Skibe fornyes under Bod af 20 Rdl. 3. Soll sich niemandt erkiihnen, einige Giter, ohne dass Fracht- herrn wissen und willen, in einige Fahrzeug, so der Frachtherr nicht befrachtet, nach dem Wegesack, Elssfleth, Brake oder Blixen zu senden. 4. Ingen skal einige Giter unter des Schiffers oder Volckes Marck und derer Fuhrung von Bergen anhero «bringen zu lassen. 5. Soll hiernach keiner vor den anderen schiffen und keiner den andern seine Rullenpart iibergeben vorsetzlicher Weyse (hvilket der Berger- fahrer Buch ausdricklich vorbaut). 6. Ingen skal benytte en Ber- gensk Borger i Kommission. Straf: 50 Rdl. 7. Ingen (Herr oder Diener) skal sælge Bergens Borgere Varer paa Kredit. 8. Ingen skal tillade andre, som ikke ere in hiesiger Bergerfahrer Compagnie, auf seiner Schraube einigen Fisch schrauben zu lassen. 9. Da enkelte Bergerborgere komme hid med Varer und dadureh hiesige Compagnie måchtig beeintråchtigen, maa ingen af dettes Medlemmer give disse Kredit eller Vorschub o. s. v. 10. Da nogle Bergerfahrer zu Bergen Felle schrauben lassen und schiffen og ikke angive til Told, hvorover Skibet anholdes til Interessenternes Skade, saa skal den, som ejer disse Felle, erstatte de andre deres derved foraarsagede Tab. 11. Talg skal ikke skibes in grobe Tonnen, sondern in ordinarii schmale Tonnen. 12. Ingen Kompagnibroder skal skibe Varer til eller fra Bergerborgere. 13. Enhver skal angive sine Varer rigtig, naar der Bergerfahrer Bote præsenterer ham Rulle und Ruch. 1694, 13 Febr. have Bergerf. havt en Samling og gjennemgaaet Statuterne af 1559 og 1564 og af Hensyn til de Misbrug, so bey den Berger Handel fast tåglich gespiret werden, anseet det nødvendigt endnu at tilføje etzliche wenige Articulen og bedet de ældste og Fragtherrerne, at de vilde vaage over den ældre og denne nye Ordnings Opretholdelse. 1 = Art. 1 af 1632. % = Art. 2 1632. Boden nu 36 Grote. 3 = Art. 3 1632. 4 = Art. 4 1632. 5 = Art. 5 1632. r CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8 15 == Art. Y 1632.. 7 = Art. 8.1632. 8 = Art. 9 1632. 9 == Art. 118£1632. 10 = Art. 13 1632. 11 = Art. 14 af 1632. 12= Art. 15 1632. 13= Vedt. af 23 (sic) Juni 1638. 14 = Vedt. 13 Febr. 1639. 15 = Vedt. af 21 April 1656. 16—2929 indeholder i det væsentlige det samme som de øvrige Tillæg. Af Interesse for Kontorets Historie er ogsaa følgende Koncept: Bremens Bergerfarere til Hamburg og Lubecks, 5 Juni 1699: Ar- vingerne efter deres Medlem Jörgen Olrich ville sælge hans Stue auf hiesigen Schiitting in der Johannis Cammer "%, hujus. Da det er en Søstue og man besorget, dass Bergerburgers auch Reflexion daruff machen dorfften, ønsker man, at det maa meddeles alle Bergerfarere, for at den kan blive ved Societetet. Stuen ligger i Holmedalen, meget bekvemt. Gesellen mener, at der af Nordfargjælden vil indkomme 500 Dlr., at de derliggende Varer ere værd 535 Dlr. Stuen" bestaar af 5 Buden, unten ein Garten, eine fertige Schraube — eine alte Schute, — unter dem Schutstaven eine Speisebude — an der Obernstrasse ein Hof — Borgergjælden anslaaes til 130 Dlr. Derhos antages, at Sekretæren Brun, som ogsaa derom an das Oberdirectorium zu Liibeck geschrieben har, er berettiget nach alter Gevohnheit til at faa den zweiten Schiissel zur contorischen Cassa. I R 11, gg, 2c findes: Extract eines Willkiihrs der Wendischen Stådte, de dato Libeck A* 1458. | Fol. 56. Item So bede wy dat nemand van der Hansse sunderlike | stede offte Lande vorsøken schøle In Norwegen mit Copen- sehop toholdende effte to vor søkende sunder allenen In den steden alse wønlik is by brøke hundert Kobe Eng- liseh na uhtwisinge der Privilegie. 16 Y. NIELSEN. DEF DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. Extract eines Recessus der Ehrb. Hånsser Stådte, de dato Libeck A* 1435. Montags negst nach Johannis Bapstistæ decollation. Fol. 76. Wir hebben ock mit den Ehrbaren Ståden das Cantbor tho Bergen brukende van der Segellation benørden Bergen in Drunten beredungen gehat, vnd befinden desulwyen nich unwillich ein yder Stadt bey den Oren also to verfigen dat solche wunbehørliche Zegellation hinfyrder vorblyven schøle. Fornemlig indeholder Arkivet mange Oplysninger om Kontorets sidste Dage, af hvilke dog det meste og vigtigste er benyttet i min Bergens Historie, S. 393—401, hvortil jeg her for disses Ved- kommende kan henvise. Som Supplement til disse Meddelelser skal jeg derhos ogsaa gjøre opmærksom paa nogle Vedtægter for Kontoret, der formodentlig skrive sig fra det 15de Aarhundrede og ere trykte i et lidet Skrift, Betrachtung iiber die Wiirde der Deutschen Hansa auchiiber den Werthihrer Geschichte. Zum Vorbericht einer Willebrandschen neueren historischen Nachricht von den Hanse-Stådten, Hamburg (D. A. Harmsen) 1768, S. 65 flg. I det samme Skrift nævnes ogsaa en ,kurze Beschrei- bung des Deutschen Hanseestådtischen Comtoirs zu Bergen, trykt. i Hamburg 1724, af hvis Indhold noget anføres. CHRISTIANIA. VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. 17 Fol. 1,2. Dyt is der Norman[ne clage unde ?] der Dudeschen antw[ort] Interste dat de copman maket garde [cop] beyde hemelick vnde apenbare . . . ..... stucken de vp dem torge pen alsse verske viske LÅ IEA RNET MR SP vnde andere stucke de men. ..... ove. Dar vp antwort de copman. Wy kopen verssche viske vnde vlesch to vnser kost eyn Jewelck des he behoff hefft kofft Jemant anderst In vnwentliken stede dat moge gy vns to kennende gheuen. De Norman. Item dat de copman leth bruwen mungaet wedder touorkopende dem tokamende volke. De copman. Wy don bedderuen luden molt hoppen vnde holt vnde wes se dar to behoff hebben vnde geuen ene so vele vor orer arbeyt dat en geneget to vnser eghene behoff vnde nicht touorkopende. Vid,-Selsk, Forh. 1876. 18 ; Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. De Norman. Fol. 1, b. abs dat summelke don oren honesken [frjuven vnde anderen losen wyuen | +++ [bjeere vnde ander ware to tappende PE Er kopende vns tor hant dar uden Gr dat volek den oltap auer He myt rechte borde. ? De copman. Wy brinngen hyr bere meell molt vnde ander ware Dat vorkope wy wor wy viis betalinge vormoden myt dem oltap bekummert sick de copman nicht. De Norman. Item dat de copman vthmangelt meel, | molt by haluen wagen vnde by helen / | hoppen Erweten vnde ghorte by marken by halwen besemere punden vnde by helen want sulffer louwent vnde ander ware dergelick by haluen elen vnde by helen. De copman. Leuen frunde alse van deme mele vnde molte want sulffer vnd leuwent Fol. 2, å. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, Erweten ghorte vnde hoøppen to meten [de] vnde to wegende by haluen vnde by helen, Dat vorkope wy alse idt vo[fr] oldinges gewesen is vnde vnse vofr] faren vor vns gedan hebben Dj[at] hapen wy ock to brukende. De Norman. Item dat de copman vorheget vnde vor degedinget In to sick schomakere sch[i]n nere schredere goltsmede vnde ander du desschen de by der stadt.blyuen scholden. De copman. De gesellen van den straten de synt in der Hense gebaren so wol alse wy syn vnde hebben Jewerle by dem copmanne gewesen Doch so vordegedinget je den copman nicht bauen recht weret ock Jemant De se dar bauen drengen wolde Dat se vurder don scholden wen ere vorfaren gedan hebben dat were vns nicht to willen vnde mosten dat furder soken dar vns dat van rechte borde. 2 No. 8. 19 20 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. De Norman. Item dat de copman kofft etende ware alse botter koflesch lax vnde solten visch vnde speck mer wen em behoff is vnde vor kopent anderen*tokamende luden wat [se] nicht vorkopen konen dat voren se vth deme Ryke. De copman. Wy voren Jntlant beyde ethen vnde drincken vnde ander ware dat vorkope wy wes vns dar vor betalet wert dat bruke wy to vnsem besten vnde delen idt myt vnszen frunden beyde Noruesschen vnde Dudesschen de des behuff hebben. De Norman. Item offte eyn Norman vnde eyn du dessche scheelafftich werden edder eyn dudessche myt enem Normanne dat wil len de Dudesschen suluen richten myt orem tohopekamende vnde macht vnde schonen dar aue wedder kloster edder kerken edder husfrede. Fol. 2, b. | | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. 21 Fol, 3, a. De copman. De copman richtet suluen nicht noch .... macht offte to hopelopende men de cop[man] is alle tydt deme rechte horsam vnde bysten dich Dar vmme wert idt deme kopmanne auer dacht vnde hefft dar nene schult aue. De Norman. Item wor broke volt manck den Dudesschen Dat Drucken se nedder Dar deme koninge vnd der Stadt neyn broke van euwert. De copman. | Wy bekummeren vns dar nicht mede / wen Juw wol claget so richtet / wan Juw ne ment klaget so dorne gøy nicht richten wor wy gebreck aue weten dat plege wy Juw to seggen / Vynde gy wene brokafftich dar ga idt vmme alse recht is. De Norman secht. Item dat wy meel molt beere vnde ander ware vth der mate vorsetten dat dar nement kop hebben kan wente idt is vele auer den olden kop vnde sede konnen vnde holden luttick van vnses hernn des v 22 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. [kon]inges breuen alse he gebaden hefft dat Fol, 3, b, [mjen schal kopen vnde vorkopen na oldem kope vnde sede. De copman. Wy kopen meel molt beere vnde ander ware Dar na Dat vns got de tydt gyfft vnde vor kopen dat wedder na der tydt wan vns godt gude tydt gifft So gheue wy guden kop Dat is eyn sede vnde olde kopenschup In allen landen. De Norman. Item dat vnse ware is nicht so gudt alss se touoren plack to wesende vnde is gantz vnde vthermaten dure vnde der Normanne ware wart nu mehr vorsmaet wen se touorne was alse visch vnde ander dinck vnde is doch nu S0 gudt alse auer hundert Jaren was. De copman. Vnse ware is nu so gudt alse se auer hundert Jaren was De mote wy vorkopen vnde Fol, 4, å. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. kopen na der tydt vnde wy traffen Juwer ware nicht eyn Iszlick vor syn werdt. De Norman. Item dat de copman vorbuth tokamenden luden de In der Henze vnde ere selschop nicht ensyn vnde ock bulude de In des stades rechte syn Datmen den nicht vorkopen schall. De copman. Wy vorbeden nemande myt erliken bed deruen luden to kopen vnde touorkopen Dar wy vns gude betalinge vormoden Dar vorkopen wy leuest. De Norman. Item dat de copman to sick tuth vele vnnuttes volkes alse loze wyff der Stadt to schaden vnde graue vor teringe. 23 24 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. De copman. Fol, 4, b. Wy enforen sodane losze wyue nicht Int lant Ock sende wy en nenen baden hefft de Stadt dar schaden aff dat is vns vnwitlich Dar vart med alse recht is. De Norman. Item dat de dudessche copman by der brugge gifft nicht so vullen leytanger alse wont lick is vnde dat lochbock vthwiset. De copman. Wy geuen vnszen leytanger na older wanheit vnde meer wen wy van oldinges gegeuen hebben. De Norman. Item dat de copman vorkofft vnde vth mangelt in oren stauenen vnde huszen allerleye kram vnde copenschup. De copman. Dat den steden vnde oren copmanne nene kopenschup vorbaden en is in oren priui Fol. 5, a. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. 25 legien kleyn offte groth touorende offte touor kopende men fry to Brukende in erem besten In wat steden dat se syn. De Norman. Item dat de Normans vor ore stockfissches ghildinge nicht raden mogen men wy nement alss vns idt suluen behaget. De copman. Dat is vns vnwitlick / wol schelafftick is myt deme anderen vmme gildinge / de neme dar gude lude to vnde vorlike sick dar vmme alss eyn olde wonheyt is. De Norman. Item So en mach de Norman sinen visch vth synem Schepe in des copmans hus schepen etc. by vorlust des huszes Edder dar van de werde Item als in de Herde to varende in de vorde vnde op de Ø myt kopenschup vor yder mans dore vnde halen ore schult myt eres suluest macht. 26 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. De copman. Fol. 5, b. Wy don vnse gudt vnde pennynge In guden truwen vnde vp gantzen gelouen to borge In orer rechten notrofft vnde behuff vnde wanner wy in sodanen guden truwen vnde gelouen wedder betalt worden So dorffte wy nicht dar na faren Dat holt de priuilegie. De Norman. Item dat de copman suluen In den schoff vart - offt er volck vmme tymmer Berneholt vnde anderholt vp ores sulues kost vnde nicht enkopen van deme Normanne alsze oldinges plach to wesen Dar is der Normanne bergynge mede vorstort de sick hyr mede plegen to Bargende. De copman. Wy enlatet nenerleye Tymmerholt offte berne holt houwen offte halen ydt ensy myt der guder lude wyllen offte orloff den de schoff tobehort deme gheue wy dar al vul vor Breckt dar wol an dat is vns vnwitlick De do so vele dar vor alse recht is, CHRISTIANIA VIDENSK -SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. 27 Fol, 6, a. De Norman. Item dat de copman borget syn gudt vth ock sine pennynge to kopslagende vnnutten loszen luden vnde den armen Normans alse dat recht vnde de olde rechticheit vorbuth Dem ryke to groten schaden vnde dar vmme konen de bunden neyn volck krygen in der herde vnde de erde blyfft woste liggenn. De copman. Dat wy dar aue gedan hebben alduslange dat hebbe wy gedan vor dat gemene beste vns suluen to groten schaden Nu dat der menheit entegen is So wyl wy vns dar na gherne richten dat idt nicht meer ensche vnde beholden vnsze gudt. De Norman. Item dat de copman leth buwen schepe vnde husz In der herde vp sine eghen kost vnde penninge yegen recht. De copman. Wy laten nene schepe edder husze buwen van vnses suluest kost wy gheuen den bunderen dar vulle penninge vnde weerde vore Dat mene wy dat sy vor dat gemene 9 28 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMANN UNDE DE NORMAN, beste Is idt Jegen dat gemene beste Dat latet Fol, 6, b. vns vorstan Dar wille wy vns gerne na richten. De Norman. Item dat de copman vorbuth dat de Normans nicht mogen so vry segeln myt orer kopen schup in de Stede myt eren gude also vryg alsze de copman in Norwegen. De copman. Wy segelen In de Ryke vp der stede priuilegie Des gelick moge gy ock segelen in de stede vp Juwe priuilegie. De Norman. Item offt dat gantz vnnutte sy deme Ryke Norwegen dat de Dudesche copman des wynters licht in dem ryke alse koning Haken rechtbote vthwiset myt velen vnnutten volke, De copman. In der Steder priuilegie is deme copmanne belauet frye tokamende vnde tovarende vnde toliggende nene tydt vthbescheden noch wynter CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. Fol. 7, a. edder samer myt siner kopenschup So wyth alse dat Ryke van Norwegen is vnde wy weten van neynen unnutten volke wolde vns wol wor furder auer Drengen dat moste wy soken vor vnses heren des konynges gnaden vnde de stede den de priuilegie vorsegelt is. De Norman. Item dat de vthlendesschen hantwerckes lude beweren vnde entegen syn de anderen hantwerkeslude de dar wyllen blyuen myt des stades rechticheyt des se nicht en mogen bruken ere hantwerck in der bu. De copman. Dar bekummert sick de copman nicht mede wol dar aue breckt dat he betere. De Norman. Item dat de vthlendeschen hantwerkeszlude neynen leydtanger engheuen als ander bu lude don. 30 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. De copman. a Fol. 7, b. Wes ore vorfaren gedan hebben dat se ock so don. De Norman. Item dat de Schomakere vp der straten vorderuen des konynges hauene myt orer borken. De copman. Se seggen dat se sick myt des koninges vogeden dar vor vorlikent vnde vor dragen hebben. De Norman. Item dat de copman vorbuth den tokamenden kopmannen de in de hense nicht enhort vnde nicht van vnser selschup ensyn neyne huse to hurende van deme Normanne vnde nicht tobrukende orer copenschup alse dat stades recht vthwiset Sunder ene allene touorkopende. De copman. Wy bekumeren vns nicht myt den Jennen de In de hensze nicht enhoren vnde hebben ;— GHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. 31 Fol. 8, a. Dar neyn don mede vnde hebben en ock nicht vorbaden kleyn offte groth. De Norman. Item So wert des konynges munte gestraffet vnde vorvalschet vnde vth deme Ryke geforet Dar vmme konen se nene rede pennynge beholden. De copman. Dar antwort de copman aldus to de copman [sic] Straffet edder vorvalschet des konynges munte nicht / wo de koning vnde des rykess -radt de munte setten dar schelet deme copmanne nicht an vnde ock plecht de copmann pennynge vnde gelt Int lant vnde nicht vth deme lande toforen to vnsem besten vnde des landes nutte — Item also se clagen van deme pundere vnde van der wycht Dar antwordet de Copman to Wy hebben vaken gebeden Datme scholde hyr punder vnde wychte setten alse idt oldinges hadde gewesen Vnde dar bydde wy noch vymme. 32 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. . Fol. 8, b. De Norman. Item So schole gy clagen auer den vnrecht Vige ferdigen cop de en wedderfart van deme copmanne to Bargen dat ko nicht moghen bruken orer olden visch gyldinge vnde alle dinck is en vorseth dat se van vns hebben scholen. De copman. Welke lude schelafftick synt vmme gildinge De nemen dar gsude lude to vnde vor liken sick dar vmme vnde wen wy guden kop hebben 50 geue wy guden kop alse wy er geantwort hebben. De Norman. Item also gy seggen dat de armen Nor mans de dem dudesschen schuldich syn wan gy kommen to Bergen So nemen de Dudesschen van Juw wat armoth gy hebben myt vnwyllen vnd don Juw wedder wat se willen Darumme kone gy nimmer vth der schult kamen vnde vth orem eghendom. Fol. 9, å. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. De copman. Wy dudesschen don vnste gelt vnde guthb myt gudem willen in grotem gelouen to borge in oren noden / Dar wy dock sere Inne bedragen werden vnde wen se komen so entbringen se vns de gudere de wy hebbenn scholen myt behendicheyt vnde betalen vnse schulde nicht also se vns gelauet hebben vnde don vns wat se willen Dar vmme willen se vth vnser schul de nicht wesen vnde vormeren de schulde van Jare to Jare. Vid.-Selsk. Forh. 1876. No. 8. 33 34 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. Det her meddelte Aftryk er aldeles bogstavret efter det originale Haandskrift, Side for Side og Linje for Linje. De Lakuner, som findes paa de første Blade, hvor den øverste Kant af Haandskriftet er noget bedærvet af Fugtighed, ere betegnede ved Prikker; kun, hvor det med fuld Sikkerhed kan afgjøres, hvad der mangler, ere Laku- nerne udfyldte i Klammere. Med Undtagelse af Punktum ere heller ikke andre Skrifttegn anvendte end de, der anvendes i Haandskriftet (, /), saaledes heller ikke Bindetegn, hvor et Ord gaar fra en Linje over i en anden. Det lange og det korte s ere overalt gjengivne med s. Da jeg ikke tidligere har syslet med Udgiverarbejde af ældre nedertydske Sprogmonumenter, har jeg anseet det for den retteste Fremgangsmaade at levere et bogstavret Aftryk, uden at følge den Normalorthografi, som i den senere Tid er anvendt, f. Ex. i Udgaven af Hanserecesserne. Derved har Opløsningen af de (for Øvrigt ikke hyppig) forekommende Forkortninger frembudt de største Hindringer for Gjennemførelsen af en aldeles fuldstændig Konsekvense, især da Sprogbrugen i mange Tilfælde er lidet fast. Navnlig er Haandskriftet meget inkonsekvent, hvor Ord skulle ende paa n, idet dette Bogstav ofte mangler, uden at der er tilføjet noget Forkortningstegn (f. Ex. Datme og Datmen: dass man, geue og geuen: geben). Ligeledes er det ofte efter et r vanskeligt at afgjøre, om det vedhængte Forkortnings- tegn skal betegne e eller en. Med Hensyn til Affattelsestiden, da frembyder Haandskriftet ingen Hjælpemidler til at bestemme denne med fuld Nøiagtighed. Skrift, Sprog og Indhold synes imidlertid at tyde hen paa, at det maa være forfattet 1 det femtende Aarhundrede, nærmest i dettes Midte eller anden Halvdel. Det er et Indlæg fra tydsk Side i en eller anden af de mange Stridigheder mellem Kontoret og Bergens Borgere — skrevet af en Mand, der samtidig har levet i Bergen åller i ethvert Tilfælde har været fortrolig med Forholdene ved det derværende Kontor, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 8. 35 saaledes som det bl. a. synes at fremgaa af de forskjellige norske Ord, som anvendes. Skriftet giver saaledes ogsaa en Prøve paa det nedertydske Sprog, saaledes som dette maatte udvikle sig ved Kon- toret. Flere Omstændigheder lede til den Formodning, at Skriftet er forfattet i Aaret 1477. Hvis man sammenholder det med den Frem- stilling af de norske Klager over Tydskernes Adfærd, der er nedskrevet i Anledning af de i dette Aar førte Forhandlinger (Diplom. Norveg. VII, No. 482), viser det sig, at Klagepunkterne for en stor Del falde sammen med disse, forsaavidt de vedkomme Tydskernes Forhold til de norske Borgere i Bergen og til de norske Haandverkere. Skriftet er imidlertid holdt i en saadan Almindelighed, at denne Lighed ikke kan være al- deles afgjørende. Den ene Parts Overgreb og den andens Klager vare altid saa ensartede, at AG hvor der ikke nævnes bestemte Facta, ikke vel kan drage nogen sikker Slutning om Tiden. De samme Klagepunkter komme frem i det l4de, som i det l5de Aar- hundrede; men der synes dog at være saa mange Overensstemmelser mellem nærværende lille Skrift og det nævnte Klagedokument, at man meget godt kan forsvare at henføre begge til samme Tid. Skriftet er saaledes i dette Tilfælde nu netop fire hundrede Aar gammelt. Hvis man ikke finder de her paapegede OQOverensstemmelser fyldest- gjørende, ligger det nærmest at henføre Skriftet til Tiden omkring 1450, da Kontoret havde sin bekjendte Strid med Hr. Olaf Nilssøn. Her er det navnlig paafaldende åt se den store Overensstemmelse, der findes mellem dette Skrift og Retterboden af 1444 (Diplom. Norv. VIII, No. 324). Denne er endnu større end den med det ovenfor omtalte Uddrag af de norske Klager fra 1477, saaledes at der ogsaa er stor Sandsynlighed for at henføre Skriftets Affattelse til Tiden nær- mest efter 1444.) | Skriftets Indhold drejer sig udelukkende om Forholdet mellem Nordmænd og Tydskere i Bergen og den Maade, hvorpaa disse satte !) Jeg maa her gjøre opmærksom paa en Inkurie i min Bergens Historie, S. 256, hvor denne Retterbod af 1444 er bleven omtalt som et ,Privilegium* for Kon- toret, uagtet den var rettet mod dette. Den bekræftede nemlig kun de gamle Fribreve under Forudsætning af, at Tydskerne skulde holde sig indenfor de i disse angivne Grænser og ikke, som de nu gjorde, udvide sig udover disse. 3* 36 Y. NIELSEN. DE DUDESCHE KOPMAN UNDE DE NORMAN. sig udover den norske. Lovgivnings, senest i 1444 fornyede Bestem- melser om at drive Detailhandel i Gaardene (gardskaup) og paa Torvet, handle med mungdt og drive Øltapperi, have løse Fruentimmer hos sig, fare om i Landdistrikterne og drive Handel der (i Herrederne ved Fjordene og paa Øerne, som det hedder i Skriftet). Ligeledes klages der over Tydskernes Brud paa Klosterfreden, over de Uren- ligheder, som fra Skomagernes Starhus føød ud i Havnen og opgrun- dede denne, over Forsøgene paa at unddrage sig Forpligtelsen til at be- tale leidangr, over, at Tydskerne fore ud i Skovene og huggede Tøm- mer uden Ejernes Tilladelse, o. s. v. Haandskriftets Text er i det Hele meget tydelig. Dog har jeg paa et Par Steder været i Tvivl. Fol. 1, b, L. 1 kan der være Tvivl, om der bør læses honesken eller houesken; jeg har foretrukket det første. Fol. 5, a, L. 16 synes der efter schepen at staa det sæd- vanlige Forkortelsestegn for etc. Fol. 7,a, L. 10 kan der neppe læses andet end entegen. Mellem e og g synes der at staa endnu et Bogstav, altsaa maaske: enteegen. Fol. 8, b, L. 6 er Ordet en usikkert; der kunde ogsaa læses em og ein. Fol. 8, b, L. 22, orem eghendom lidt usikkert; der kan maaske ogsaa læses eghenden. Paa et Par Steder er Forfatteren faldt ud af Sammenhængen og kommen til at lægge UNS 0. s. v. i Nordmandens Mund, hvor det skulde være anden Persons personlige Pronomen om Tydskerne. Hvis jeg under Trykningen havde havt Adgang til paa Ny at sammenholde Texten med det originale Haandskrift, vilde jeg sandsynligvis have kunnet undgaa alle smaa Tvivl, som de ovenfor anførte. pest se Bidrag til en Oversigt over den skandinaviske | Stenalder i Norge. Af 0. Rygh. Norge i Forening med Nord-Sverige viser den i det sydlige Skandinavien og i Nordtydskland engang raadende Stenalderskultur i dens yderste Udbredelse mod Nord. Man ser dens Levninger her efterhaanden tyndes og forsvinde under Naturforhold, som ikke have tilladt et under saadanne Vilkaar levende Folk at trives, eller have forekommet det lidet fristende til Bosættelse. Dei Norge fundne Oldsager fra denne Stenalder faa derved en større Interesse, end de med sit ringe Antal og sine ubetydelige Afvigelser fra de i denne Kulturs Hovedlande herskende Typer ellers kunde gjøre Fordring paa. For et Par Aar siden kunde man endnu ikke sætte den skandi- naviske (eller sydskandinaviske) Stenalders Nordgrændse i Norge længere op end til det nordligste af Trondhjems Stift”). Der er nu fremkommet Vidnesbyrd, som gjøre det utvivlsomt, at Levninger fra denne Tid forekomme endnu meget længere mod Nord. Fra. Tromsø Stift kjendes nu mindst 5 Fund, der maa henføres til denne Gruppe af Stenalders-Oldsager: en Flintkile fra Hemnæs i Nordre Helgeland*), to Flintmeisler fra Bodø?) og en Stenøxe med Skaft- 1) Efter det i Norske Fornlevninger 667 (jvfr. Aarsberetn. fra Foreningen til norske Fortidsmindesm. Bev. 1874, 53) omtalte Fund fra Grong i Namdalen. ?) Aarsb. 1875, 69 no. 17, med Afbildning. 3 Aarsb. 1875, 87 no. 105, med Afbildninger. Vid.-Selsk. Forh. 1876. ” STENALDER I NORGE. 0. RYGH. 2 OVERSIGT OVER DEN SKANDIN. Af Flint. Af anden Stenart eller andet Stof. å g | Å Fw $| 18 $ E å $ Amter. E ag GA K EE E ETE Fe å Sum. phd ek EET NER KLE N ENE NST Km BT EE bl pekes HE AG 1989 8 å EVE p E å : = id | 3 ar 2 | M | | = $ | Smaalenene 90 27160 1-25 12394 9 1599 166 4 EEG 129 206 352 Akershus 20 "are, | JG 4 1 1 2 | 34 | å se fro 100: 45 1 I E 1 3 120 154 Hedemarken å gt i EK å ar FEED Ft 51 1 ut) 29 36 Christians 1 00 Ö ES ER TE 27 Buskerud 8 pung VAR eg GÅ Å 90 GS Ve88 MR FV 4 EE $3 88 Jarlsberg og Forvik 7 har, 110 1 5 | 21 ge OG BL FERN ee 65 Bratsberg 3 19 5 Gu odeb: += ver BOTEN] 1 EN 39 Nedenæs AE spa NS AE NTS VG Te Od 32 Lister og Mandal 8 1,1 12 , 2 2 RE EL. K å EN å 33 Stavanger mr 2 blod: 20 GEIR 9 | EPSIS JIS 3 65 138 S. Bergenhus BET LIE Ge es REIS Å GE GE da T) 73 N. Bergenhus 1 EP å 1 Å MG nd AS ge ev 0) 17 Romsdal ev ku 08 9 EMNER 3 GN EG 49 S. Trondhjem PE VE ME De LAE 0 GE Se EG 42 N. Trondhjem mg 16 SETE - 151040 Gi 2 1 $ å Livs 23 Nordland Q l ” ” ” ” ” 3 2 ” ” ” ” ” 2 5 Tromsø ” p | ” ] ” ” ” ” ” ” l Tilsammen F 92 | 14 |253 | 53 | 29 | 17 | 43 |501 418 [177 ] 11 | 4) 40 | 23 1673] 1174 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 9. 3 hul fra Skjerstad ') i Salten, en anden Stenøxe fra Bø i Vesteraalen*) og en Flintkniv fra Trondenæs i Senjen*). De to sidste, nordlig- ste Fund ere ikke bevarede, men der synes efter de foreliggende Oplysninger ikke at være nogen særlig Grund til at tvivle om de Beretningers Rigtighed, hvoraf de kjendes. Denne forudsat, vil Nordgrændsen for disse Stensagers Forekomst for Tiden være at sætte ved 68%, n. Br. Holder man sig alene til de utvivlsomt authentiske Fund, ville de nordligste blive de to fra Bodø og Skjer- stad (omtr. 671, 9). | | De hidtil bekjendte Funds Fordeling paa Landets forskjellige Egne vil sees af vedstaaende Tabel, der viser, hvor mange Stykker af de forskjellige Slags Oldsager der er fundet i hvert af Landets Amter*). Medens Oldsager, der med fuld Sikkerhed kunne henføres til den under Navn af ,den arktiske* udskilte Gruppe, selvfølgelig ere forbigaaede, ere alle søndenfor Tromsø Stifts Grændse fundne Kiler og Meisler medtagne, selv i Tilfælde, hvor der paa Grund af deres Form og Materiale kan være nogen Formodning om, at de i Virke- ligheden tilhøre den arktiske Gruppe. Man har endnu ikke fundet sikre Kjendemærker, hvorefter denne Klasse af Redskaber kunne fordeles paa de to Grupper, og saalænge dette ikke er Tilfældet, synes den her fnlgte Fremgangsmaade mig at være den rigtigste. Der er intet Hensyn taget til de i forskjellige Samlinger (Saa- vidt vides i et Antal af henimod 50) bevarede Stensager frå ukjendt Findested, saameget mere som det ved flere af dem kan være uvist, om de virkelig ere fundne i Norge. Det maa desuden bemærkes, at Værkstedfund, Fund af Flint- flekker og lignende Fund ikke ere tagne med i Beregningen efter det Antal enkelte Stykker, som de indeholde, men kun som en Enhed hvert for sig?). Ved at medtage disse Fund paa anden 1) Aarsb. 1876, 80 no. 113 med Afbildning. 2) Aarsb. 1875, 160. 3) Aarsb. 1875, 171. 4) Saavidt muligt, er medtaget samtlige til Udgangen af 1876 gjorte Fund. 5) Som Følge heraf viser Tabellen for enkelte Amter lavere Tal end den tilsvarende 1* 4 0. RYGH. OVERSIGT OVER DEN SKANDIN. STENALDER I NORGE. Maade vilde de faa en større Vægt i den statistiske Oversigt, end der virkelig kan ansees at tilkomme dem, og give de Amter, hvori de forekomme, en Overvægt i Antal af Oldsager, som ikke kunde antages at være grundet paa forholdsvis stærkere Bebyggelse i Stenalderen. Antallet af norske Stenaldersfund er, som man ser, lidet i For- hold til Landets Udstrækning og til det i de nærmeste Lande mod Syd fundne Antal. I Sverige regnedes allerede i 1874 over 46000 Stykker Oldsager fra den skandinaviske Stenalder at være fundne”), og i Danmark er Forraadet vistnok endnu meget rigere. Ved Sammeénligningen med Nabolandene i denne Henseende maa dog gjøres to Bemærkninger, der i nogen Grad nedsætte Tal- forskjellens Betydning. | | Det maa for det første erindres, at Norge synes saagodtsom ganske at mangle Grave fra Stenalderen. Ikke en eneste saadan - kan hidtil siges at være paavist med fuld Sikkerhed*). Nu hid- røre en-stor Del af de i Sverige og Danmark fundne Oldsager fra Stenalderen.fra Grave, og maa vel siges at være bevarede til vor Tid derved, at de ere blevne nedlagte i disse. Det synes da rime- ligt, at Norge vilde have vist et ikke saa lidet større Antal af Oldsager, hvis Stenaldersfolket ogsaa her havde havt for Skik at begrave de Døde i store stenbyggede Gravkamre og medgive dem endel af deres Løsøre. Dernæst er det at mærke, at Sveriges store Qverlegenhed i i Nicolaysens Register til de af Foreningen til norske Fortidsmindesm. Bevaring udgivne Skrifter S. 20 (udkommet, efterat nærværende Foredrag var holdt), -medens den i Almindelighed har høiere Tal, bl. a. fordi Nicolaysens Tabel ikke gaar længere end til Udgangen af 1875. 1) Se den af Dr. Montelius i den stockholmske Congresberetning 174—175 givne Oversigt. - ?) Se Nicolaysens nys anførte ,Register* S. 19, hvor de hidtil fremkomne Beret- —— ninger om Stenalders-Grave i Norge ere sammenstillede. Fundberetningen i N. Fornl. 743 forekommer mig lidet troværdig. ” | Er CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 9. D Oldsagernes Mængde udelukkende beror paa den Rigdom af saa- danne, der findes i dets sydligere Landskaber, og blandt disse for- nemmelig i Skaane, hvorfra over 3/, af samtlige i Sverige fundne - Stenalderssager skrive sig. Den Del af Sverige, som ligger norden- for de store Søer, er ligesaa fattig paa Oldsager fra denne Tid som Norge. Tabellen kan naturligvis alene vise de Fund, der ere indkomne til Samlinger eller paa anden Maade ere bleven bekjendte. Da - Antallet af disse for en Del er afhængigt af tilfældige Omstændig- heder, giver Tabellen vistnok ikke for alle Landsdele et rigtigt - Udtryk for deres relative Rigdom paa Oldsager fra Stenalderen. - Paa den anden Side kunne dens Feil i denne Henseende ikke an- tages at være saa store, at den ikke med tilbøielig Forsigtighed og inden visse Grændser kan anvendes som Grundlag for Slutnin- ger, og navnlig tør man med Sikkerhed gjøre Regning paa, at man her allerede har udpeget for sig de Egne, der i Virkeligheden have størst Forraad paa Stenalders-Fund. Den allerstørste Del af Fundene viser sig at være gjort paa Østlandet. Norge østenfor Lindesnæs, der nu for Tiden kun indeholder lidet over Halvdelen af Landets hele Folkemængde, har 689, af det hele Antal Oldsager, som kjendes. | Fordelingen af Fundene paa de enkelte Østlandsbygder er dog høist ulige. Smaalenene staar vistnok i Antallet af Oldsager fra Stenalderen langt tilbage for de tilgrændsende svenske Land- skaber Bohuslen og Dalsland, af hvilke det første alene har leve- ret flere saadanne end hele Norge; men det er af norske Land- skaber det uden Sammenligning rigeste, idet det har givet næsten 1/3 (30 %) af samtlige i Landet fundne Stenalderssager. Dernæst kommer blandt Amterne Akershus med noget over 13 %. - Ogsaa i de øvrige Egne nærmest omkring Christianiafjorden, i Jarlsberg og Larviks Amt og de lavere Egne af Buskeruds Amt, forekomme Stenaldersfund temmelig almindeligt. Derimod ere Østlandets øv- rige Landskaber meget fattige. Hedemarkens og Christians Amter have tilsammen kun en Anpart af 59%; selv i de i historisk Tid 6 0. RYGH. OVERSIGT OVER DEN SKANDIN. STENALDER I NORGE. meget velbeboede Bygder omkring Mjøsen og Randsfjorden er meget lidet fundet. I den øvrige Del af Landet udmærke enkelte Distrikter sig ved et noget større Antal Fund, medens Forraadet idethele er ringe. Særlig maa fremhæves Stavanger Amt, der i denne Henseende ind- tager den tredie Plads blandt Landets Amter (med henimod 12%) og sandsynligvis, naar det bliver nøiere undersøgt, vil vise sig be- rettiget til den anden Plads. Dette Amts Fund skrive sig paa forholdsvis faa nær fra det flade og sandsynligvis allerede i Sten- alderen for den største Del skovløse Jæderen, hvor igjen det lille Klep Præstegjeld udmærker sig ved mange Fund, flere, end de fleste Amter kunne opvise. Lister, i Naturforhold lignende Jæderen, men meget mindre af Udstrækning, synes ogsaa at have mange Levninger fra Stenalderen. Af de øvrige Dele af det vest- lige og nordlige Norge synes der ikke at være Grund til særlig at fremhæve nogen, uden det skulde være Hardanger, der har ikke saa faa Fund at opvise. Ligesom i det nordlige Sverige udgjøre ogsaa i Norge Flint- sagerne en langt mindre Procent af det hele Antal Oldsager end i Skaane og Danmark. Men det er at lægge Mærke til, at de dog overalt i Norge ere forholdsvis langt talrigere end i alle Sveriges Landskaber nord for Skaane med Undtagelse af de sydvestlige (Halland, Bohuslen, Vestergötland, Dalsland). Medens i det øvrige Sverige kun omtrent 23 9, af det kjendte Antal Oldsager falder paa Flintsagernes Part, gaar Gjennemsnitsprocenten i Norge .op til 43. Endvidere er det af Interesse at bemærke, at Flintsagerne hos os ere talrigere paa Vestlandet og i det Nordenfjeldske end paa Østlandet, medens de i Sverige idetbele aftage i Antal nord- over. Af de østenfor Lindesnæs fundne Stensager ere*nemlig kun 39 9, af Flint, af de vestenfor fundne derimod 50 %-. Der er et andet paafaldende Forhold, som vel staar i Forbindelse hermed. Stenøxer med Skafthul, der i Norge ligesom i de flintfattige Egne af Sverige udgjøre en overveiende Del af de fundne Oldsager (for det héle Land 35, %): ere temmelig sjeldne i den Del af Norge, hvor Flintsager findes forholdsvis hyppigst. Paa Østlandet gaa de CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 9. op til 43 %, eller ikke langt fra Halvdelen af det hele, i det vest- lige og nordlige Norge naade derimod blot op til 19%. At Norges Levninger fra Stenalderen for en saa væsentlig Del - bestaa af Flintsager, maa sandsynligvis forklares af, at der i Lan- det selv paa flere Steder er noget Forraad af naturlig Flint, et Forhold, hvorpaa man først i den sidste Tid er bleven opmærk- som*). At Flint, som Fundene vise, har været endnu almindeligere brugt i det vestlige og nordlige Norge end i det østlige, beror maaske paa lettere Tilgang paa Flint. De fleste hidtil bekjendte Leier af naturlig Flint tilhøre de førstnævnte Dele af Landet. OQgsaa flere Værkstedfund og Fund af større Forraad af færdigarbeidede Sager vidne om, at Stenredskaber og specielt Flint- sager have været arbeidede i Landet selv. Antaller af Steder, hvor saadanne Fund hidtil ere gjorte, eller hvor de efter fremkomne Antydninger kunne ventes at ville vise sig ved nærmere Under- søgelse, maa endog siges at være overraskende stort i Forhold til den ringe Mængde af Stenalderssager, man idethele har fundet, især naar det erindres, at man først i den sidste Tid har havt Op- mærksomheden henvendt paa at finde Stenaldersværksteder. I størst Mængde ere de hidtil trufne paa Jæderen, hvor de synes at forekomme meget hyppigt i Præstegjeldene Haa, Klep og det sydlige af Haaland*. Fra Lister (Gaarden Sigersvold i Vanse) . indkom i Begyndelsen af 1877 til Universitetets Samling et Fund, der synes bestemt at tyde paa Tilstedeværelsen af et Flintværksted her, og en lignende Slutning synes at maatte drages af den hyp- pige Forekomst af Flekker og andre bearbeidede Stykker af Flint i de af Nicolaysen i 1875 og 1876 undersøgte Hauger fra Jern- alderen i Fjære Sogn i Nedenæs Amt. Fra Aure i Nordmøre 1) Det er vel neppe tilfældigt, at Øxer uden Skafthul (Kiler) af anden Stenart end Flint ere meget talrige i de vestlige Amter, hvor Skafthuløxer ere forholdsvis sjeldnest. Det Samme er Tilfældet i enkelte svenske Landskaber, der forresten høre til de, hvori Flintsager kun danne en liden Procent af Fundene (Söder- manland, Gotland), *) Se herom Aarsb. 1874, 180. 3) N, Fornl. 788f. jvfr. Aarsb. 1874, 85—86. 8 0. RYGH. OVERSIGT OVER DEN SKANDIN. STENALDER I NORGE. haves Underretninger, indkomne med Stenaldersfund derfra, som vække Formodning om et Flintværksted. Paa Hareidlandet i Sønd- . møre ere to Fund af færdige Flintredskaber paaviste af Lorange). Endnu saa langt mod Nord som i Flatanger Pgd. i Namdalens Fogderi (641/34? n. Br.) er nylig et utvivlsomt Flintværksted opda- get af Undset*). Paa Østlandet har man truffet temmelig sikre Antydninger til Værksteder paa to Steder, i Hurum Pgd. ved Chri- stianiafjorden?) og i Søndre Land Pgd. ved den øvre Ende af Rands- fjorden*), af hvilke Findesteder det sidste er særlig mærkeligt ved sin Beliggenhed langt inde i Landet, i en Egn, der hidtil har vist sig meget fattig paa Stenalderssager. Stenaldersfundene ere vistnok, som vi have seet, høist ulige fordelte over Landet, men de ere meget vidt spredte. De fore- komme, som det synes, næsten lige saa langt mod Nord, som Vidnesbyrdene om Bebyggelse strække sig endnu i Slutningen af den hedenske Tid, og de mangle ikke ganske i nogen større Strækning af Landet; der er intet Fogderi søndenfor Senjen, som ikke ialfald har enkelte Fund at opvise. Og der træffes saa- danne i meget afsidesliggende Egne og høit oppe i Fjelddalene (f. Ex. Trysil i Østerdalen, Vang i Valdres, Hol i Hallingdal, Rauland i Telemarken). Maaske er dette at forklare deraf, at Stenalders- - folkets Næringsveie og Livsvilkaar ikke have bundet det saa stærkt til de mere dyrkbare Egne, som de senere Tiders mere fremskredne Befolkning. Der er ogsaa gjort forholdsvis mange Fund paa selve Høifjeldet, Vidnesbyrd om, at dette har tjent allerede Stenalderens Folk som Jagtrevier*). 1) Aarsb. 1874, 86—87. ?) Aarsb. 1875, 62. 1876, 88 jfr. Trondhj. Selskabs Skrifter VIII, 95. 166. 3) Aarsb. 1876, 74 no. 83. 2) Aarsb, 1874, 159, 1875, 87 mo. 107. 3) Heimdalsfjeldet mellem Gudbrandsdalen og Valdres. Aarsb, 1873, 66 no. 43 (Stenøxe med Skafthul). Karileinatten i Hallingdalsfjeldene. Aarsb. 1871, 71 no. 14 (Pilespids af Flint). Norefjeld i Sigdal. Aarsb. 1876, 70 no. 63 (Spyd- spids af Flint). Dalsnuteu og Skardfjeldet i Tinn, Telemarken. N. Fornl. 773— 774 (2 Fund, Pilespidser). Fjeldet V. for Aaseral i Mandalsdalen. Aarsb. 1869, 96 no. 102 (2 Fund, en Flintflekke og en Pilespids). Paa Gaarden Berges Grund CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 9. 9 Den største Del af de norske Stenalderssager ere fundne en- keltvis i Jorden; kun forholdsvis faa Fund indeholde flere Gjen- stande”. De fleste af disse Sager ere saaledes vel tilfældig tabte eller bortkastede. Der er dog gjort et ikke ganske ringe Antal af Fund under Omstændigheder, som tyde paa, at Sagerne have været nedlagte med Hensigt. Hertil maa først og fremst regnes de tem- melig talrige Fund, som ere gjorte iMyrer, et Forhold, der er saa- meget mere paafaldende, som Myrerne i Norge have vist sig at være fattige paa Oldsager fra senere Tider. Der kan for Tiden opregunes henimod 50 Fund fra Stenalderen (indeholdende over 70 enkelte Gjenstande), som vides at være gjorte i Myr, og det maa desuden erindres, at Fundopgaverne i Almindelighed ere saa ufuldstændige, at der kan være Grund til at forudsætte det samme om mange andre Fund*). Temmelig ofte ere ogsaa Stenaldersfund gjorte i Elve- eller Bækkeleier, eller paa Bunden af Indsøer (16 Fund, 24 Stykker), hvilket vistnok heller ikke kan være tilfældigt. Fund i en Urd eller under store Stene, en Nedlægnings- maade, der som bekjendt — ogsaa i Norge — forekommer ofte i i Suledal, Ryfylke. Aarsb. 1870, 75 no. 56 (Flintmeisel. Ved Breidstødlen i Lærdal Pgd., Fjeldet mellem Hallingdal og Sogn. Aarsb. 1873, 80 no. 121 (Stenøxe med Skafthul). Ørskog Pgd. i Søndmøre. Aarsb. 1874, 165. 1875, 47 (Flintkniv). 1) Ogsaa i Norge ere halvmaaneformede Flintknive oftere fundne sammen i større Antal (bidtil, saavidt vides, 5 Fund, hvoraf det største indeholdt 8 Stykker; et af disse Fund gjort under en stor Sten, to andre i Myr). Jfr. Montelius, Sve- riges forntid, Text I 149. ?) Det ikke saa ganske sjeldne Tilfælde, at der findes Jernrust paa Sager fra Sten- alderen, er formodentlig i Regelen at forklare deraf, at de have ligget i jern- holdig Myr. - Om et Par af disse med Rust bedækkede Stensager vides sikkert, at de skrive sig fra Myrer, — Det kan mærkes, at flere af de i Myrer fundne Stensager have ligget temmelig høit oppe (Kamperud i Næs, Hedemarken [det i N. Fornl, 79 nævnte Fund]: 2 Spydspidser af Flint, staaende i en Myr med Odden nedad 12—18 Tommer dybt. — Helmei i Gran, Hadeland [Aarsb. 1868, 103 no. 27]: en Flintkniv 2'/, Fod dybt i en Myr. — Vesthassel i Vanse [N. Fornl, 784]: en Spydspids og en Kniv af Flint, f. 2 Fod dybt i en Myr). 10 0. RYGH. OVERSIGT OVER.DEN SKANDIN. STENALDER I NORGE. alle arkæologiske Perioder, ere heller ikke ualmindelige i Stenal- deren (17 Fund, 34 Stykker). Derimod er der, saavidt vides, kun to Gange gjort Fund fra Stenalderen i Huler, uagtet saadanne findes i stort Antal i Norge, især paa Vestlandet. Om det ene af disse Fund haves ingen nær- mere Oplysning (to kiler, den ene af Flint, fundne for mange Aar siden i en Hule paa Aga i Ullensvang Pgd., Hardanger"). Det andet, fra Valeberg i Sandøkedal Pgd. ved Kragerø”), vides deri- mod at være gjort under Omstændigheder, der vidne om, at Hulen har været brugt som Bolig i Stenalderen (under et Gruslag af 2 Fods Tykkelse et Kullag; dybere nede spredte Spor af Kul og en Østersskal, 1 Fod høiere oppe en tildels sleben Flintkile). Der er i adskillige andre Huler truffet Spor til en Beboelse i gammel Tid, men intet, der kunde antyde, at denne skulde naa op til Stenal- deren. De temmelig betydelige Fund, der i 1875 gjordes i et Par — Huler paa Søndmøre, have vist sig at tilhøre den ældre Jernalder. Alt, hvad der hidtil er fundet i Norge fra Stenalderen, maa af den, der antages Adskillelsen af den skandinaviske Stenalders Old- sager i en ældre og en yngre Gruppe, henføres til den yngre. Den eneste Undtagelse er en grovt huggen, næsten trekantet Flint- meisel, af Form omtrent som Madsens Afbildninger af danske Old- sager og Mindesmærker, Stenalderen Pl. III fig. 1, indkommet til - Universitetets Samling i 1877 og fundet paa Gaarden Sigersvold i Vanse Pgd., Lister og Mandals Amt, paa et Sted, hvor der, som tidligere nævnt*), synes at være et Flintværksted. Paa saadanne -enkeltstaaende Stykker kunne selvfølgelig ingen. Slutninger bygges. Sager af Ben eller Horn, hørende til den skandinaviske Sten- alder, ere kun ganske undtagelsesvis trufne i Norge. For Øieblik- ket kjendes neppe mere end to: en Øxe af Elgshorn, funden paa Alvstad i Østre Totens Pgd., Christians Amt*), og en Fiskekrog af - = 1) N. Fornl. 378 jfr. Lorange, Samlingen af norske Oldsager i Bergens Museum S, 19. -% Aarsb. 1875, 226, med Profil af Hulen. 3 Ovfr. 8. 7. - 9) Aarsb. 1868, 116 no. 79 jfr. 1871, 105; tilhører vel neppe den arktiske Stenalder. HAGA 3 he CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 9. 11 Ben, funden ved Christianiafjordens Bred i Sande Pgd., Jarlsberg og Larviks Amt"), og for det sidste Stykkes Vedkommende er Hen- førelsen til Stenalderen neppe hævet over al Tvivl. Stenalderens Oldsager pleie jo heller ikke at forekomme i Norge under saa- danne Forhold, at man i Almindelighed kan vente Sager af saa forgjængeligt Stof som Horn og Ben bevarede. Kun i Myrerne kan man maaske gjøre Regning paa at træffe dem oftere ved omhyg- gelig Urdersøgelse. | De gjorte Fund bevise uimodsigelig, at Norge har havt en stadig Befolkning i den Tid, som Oldsagerne fra den skandinaviske Stenalder tilhøre, og Fundenes vide Udbredelse over Landet tyder paa, at ingen større Del af dette har været ganske folketom. Man- gelen af Grave er ikke nogen gyldig Indvending mod denne Slut- | ning. I Gravskikkene have overhovedet langt større lokale For- skjelligheder fundet Sted, end i Oldsagformerne, og man kan derfor ikke afvise den Mulighed, som ved andre Betragtninger lægges nær, at man i Norge i Stenalderen har begravet sine Døde paa en Maade, som ikke kunde efterlade noget Spor efter længere Tids Forløb, medens man samtidigt længere sydpaa opførte store Stengrave, der have holdt sig gjennem Aartusinder til vor Tid. OQgsaa i det østlige Sverige er der jo Landskaber, hvor Stenaldersgrave slet ikke el- ler kun i yderst ringe Antal have kunnet paavises, uagtet deres Oldsagfund vise, at de maa have havt en Befolkning i Stenalde- ren; og fra Tider, der ligge vor egen nærmere, kan lignende For- skjel paavises mellem Nordens Lande (mærk især Danmarks store Fattigdom paa Grave fra den yngre Jernalder, sammenlignet med Norges og Sveriges Overflod paa saadanne). Oldsagernes fuldstændige Lighed med de tilsvarende svenske og danske vidne stærkt for, at Befolkningen har været af samme Stamme og i det væsentlige har staaet paa samme Kulturtrin som Sveriges og Danmarks Befolkning i den yngre Stenalder. Saagodt- D Aarsb. 1872, 74 no, 19, med Afbildning. 192 0. RYGH. OVERSIGT OVER DEN SKANDIN. STENALDER I NORGE. — som alle de vigtigere i disse Lande forekommende Oldsagtyper fra denne Periode findes ogsaa repræsenterede i Norge, og der er ingen Detailforskjel i Formerne, som der synes at være Grund til at tillægge nogen synderlig Betydning. Om Norges Stenaldersfolk har levet alene af Jagt og Fiskeri, eller allerede har hævet sig til Kvægdriftens Standpunkt, er et Spørgsmaal, som det neppe vil være muligt at afgjøre efter de hidtil foreliggende Kjendsgjerninger. I Sverige have Gravene som bekjendt givet Vidnesbyrd om en efter alt Udseende temmelig vidt fremskreden Kvægavl i den yngre Sten- alder; det synes da rimeligt nok, at man i Nabolandet ialfald kunde være kommen ind paa dette Udviklingstrin. At Norges Befolkning i denne Tid har været svag i Sammen- ligning med Syd-Sveriges og Danmarks; kan vistnok med fuld Grund sluttes af de fundne Oldsagers ringe Antal; men den maa, af Grunde, - som i det foregaaende ere fremhævede, dog antages at have være stærkere, end man skulde formode efter Forholdet mellem den i de tre Lande fundne Mængde af Oldsager. Norske Myntfund fra det niende Aarhundrede. Af 0. Rygh. (Hermed en Planche). To i Løbet af de sidste Par Aar til Universitetets Oldsagsam- ling indkomne Fund have ledet Opmærksomheden hen paa en faa- tallig, men særdeles mærkelig Gruppe af Myntfund, der indeholde de ældste i de skandinaviske Landes Jord fundne europæiske Mynter, som forekomme i den yngre Jernalders Fund, bortseet fra de som ren Undtagelse i disse trufne romerske og ældre byzantinske Mynter. Jeg skal her sammenstille de til denne Gruppe hørende norske Fund og meddele de Oplysninger om de fundne Mynter, som for Tiden staa til min Raadighed. Fundene ere følgende: 1. Paa Søndre Bø i Krødshered Sogn, Sigdal Pgd., Buskeruds Amt, fandtes den 7de Octbr. 1875 brændte Ben, endel Oldsager og 7 Sølvmynter i en af Kampesten og rød Sand bestaaende rund Haug, i Haugens Midte, paa en Plet, der var mindre opfyldt af Sten, end Resten af Haugen. Findestedet laa høit over Haugens Bund, nær dens nuværende Top, som dog ei er den oprindelige, da gen I meget lang Tid har ligget under Dyrkning og derved er bleven stærkt udjevnet. De fundne Oldsager; der have No. 7542—7547 i Univer- sitetets Oldsagsamling og ere nøiere beskrevne i Aarsberetningen fra Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1875 8. 89 no. 118, ere et Par dobbeltpladede ovale Broncespænder af Vid.-Selsk. Forh. 1876, åg o 0. RYGH, NORSKE MYNTFUND. den Typ, hvoraf et Exemplar er afbildet i Hildebrands Statens historiska Museum fig. 55, en Broncenøgel, et Bronceornament, der har været fæstet paa det ene Endestykke af en stor ligearmet Bronce- spænde af yngre Jernalders Form, en glat, i den øvre Ende om- bøiet Sølvnaal, noget over 30 Glasperler og to cirkelformede, svagt concave Jernplader af 6.8 cm. Tvermaal og af uvis Bestemmelse, — Sager, der tyde paa, at en Kvinde har været begravet i Haugen. Mynterne (i Oldsagsamlingen No. 7541) tilhørte 3 forskjellige Typer: a) En edge Mynt af Kong Coenvulf af Mercia (796—818), afbildet paa medfølgende Planche. Adv.+ COENVVLF REX M. Kongens Brystbillede, vendt tilhøire. Rev. TIDBEARHT MONETA [rius]. 4 udadvendte Buer eller Halvmaaner omkring et Punkt, omgivne af en Ring. — Bogstaverne HT og NE i Reversens Om- skrift ere sammenbundne. Mynten synes kun deri at afvige fra det hos Ruding, Annals of the coinage of Britain pl. VI 15 afbildede Exemplar, at den sidste Sammenbinding der ikke findes. b) En frankisk Mynt, sandsynlig af Karl den store, afbildet paa Planchen. Adv.+ CARLVS REX FR[ancorum]|. Et retvink- let ligearmet Kors, omgivet af en Perlering. Rev. + METVLLO ). Karls Monogram (med K), omgivet af en Perlering. — Poey d'Avant, Monnaies féodales de France pl. LII fig. 149). c) 5 frankiske Mynter af Ludvig den fromme, alle af samme Typ (een af dem afbildet paa Planchen). Adv. + HLVDOVVICVS IMP[erator|. - Et retvinklet ligearmet Kors med et Punkt i hver Vinkel, omgivet af en Perlering. Rev. + XPISTIANA RILIGIO (d: e. christiana religio). En Kirkebygning med et Kors paa Gavl- spidsen. — Jfr. Fougeres et Combrouse, Déscription des TODDARES) de la deuxieme race royale de France. No. 66. 481. Alley> Exemplarer ere lidt forskjellige indbyrdes med Basen til Kirkens og Korsets Form og Størrelse, med Hensyn til Bogsta-- 1) Antages at betegne Myntstedet Melle i Poitou. ?) Myntens Forekomst i dette Fund synes at tale for, at den tilhører Karl den store . og ikke nogen senere frankisk Hersker af dette Navn, > Å TE EEE PRE PTE EP JE CHRISTIANIA VIDENSK:-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 10. 3 vernes Form, og tildels med Hensyn til Bogstaveringen, idet de to af dem, hvoriblandt den afbildede, have RILIGIO for RELIGIO. 6 af Mynterne ere gjennemborede i Kanten, hvilket vistnok har været Tilfældet ogsaa med den syvende, paa hvilken det nu forme- delst Beskadigelse ikke kan sees. To af dem have Levninger af Broncehemper, hvormed de maaske engang alle have været forsy- nede. Man ser saaledes, at de i den sidste Tid, før de kom i Jor- den, ikke have courseret som Mynt, men været brugte som Smyk- ker. Formodentlig har den Kvinde, i hvis Grav de fandtes, baaret dem i en Snor som Halssmykke. er Paa Gaarden Viks Grund i Fjære Pgd., Nedenæs*Amt, ikke langt østenfor Grimstad Kjøbstad, udgravedes i Sommeren 1876 af Antikvar Nicolaysen en Gravhaug, der gav et i flere Henseender mærkeligt Fund fra yngre Jernalder. Haugen var rund, 44 Fod i Tvermaal og 5 Fod høi. Foruden lidt Kul hist og her og et Par vistnok rent tilfældigt indkomne skarpkantede Flintstykker iagtto- ges en midt i Haugen i den naturlige Jordflade gravet firkantet Fordybning, 7 Fod lang, 5 Fod bred og 2 Fod dyb. I denne For- dybning fandtes en Mængde Oldsager (No. 7816—7830 i Univers. Samling), medens intet Spor af Ben nu var at opdage. Oldsagerne, hvorom nøiere Oplysning vil findes i Nicolaysens Beretning om Ud- gravningen i Aarsberetningen for 1876 (hvor ogsaa flere af dem ere afbildede), bestod af Vaaben (et tveegget Sværd, nedlagt i sin . Skede, forsynet med en temmelig vel bevaret Omvikling af Læder- remme paa Fæstet; et Øxeblad; endel Pilespidser) og et usædvan- lig fuldstændigt Sæt af Smederedskaber (en Ambolt, Hovedet af en Hammer, en Tang og Levninger af flere File af Jern; en Avl- sten [d. e. Sten med et rundt Hul, hvorigjennem Vinden har gaaet fra Blæsebælgen til Essen, med stærke Spor af Ildens Virkning paa den mod Essen vendende Side] og et langagtigt firkantet Stykke Klæbersten med 5 langsefter gaaende dybe og brede Furer, uden- tvivl en Støbeform for Guld- og Sølvbarrer); desuden Fe eda] Å 0. RYGH. NORSKE MYNTFUND. af Bly, en Skifer-Brynesten af vanlig Form, en liden Broncering og nogle ubestemmelige Jernfragmenter. De Stykker, som nærmest vedkomme os her, ere Vægtlod- derne, der vel ogsaa ere at regne til Smederedskaberne og have været benyttede ved Forarbeidelsen af Sager af ædle Metaller, lige- som den fundne Støbeform. De ere, som sagt, af Bly; de tre stør- ste have den i norske Fund fra yngre Jernalder meget almindelige Form som ret afskaarne Kegler eller Cylindre med opad noget af- tagende Tvermaal, det fjerde er en flad, cirkelrund Plade. Deres Vægt er nu resp. 18.18, 10.42, 3.50 og 0.85 gr., men maa være ikke lidet under den oprindelige, da de ere stærkt destruerede, især de to største. | Disse to Lodder (afbildede nederst paa Planchen) have den hidtil enkøltstaaende Fiendommelighed, at der i deres Overside er indfældt smaa Mynter, een paa hvert af dem. Paa forskjellige andre i Norge fundne Vægtlodder af Bly fra samme Tid er paa lignende Maade indfældt, ikke Mynter, men Styk- ker af andet Metal med forskjellige Ornamenter. I en Gravhaug paa Berg i Hurum Pgd., Buskeruds Amt, fandtes for mange Aar siden bl. a. Levninger af en Skaalvægt af Bronce og to Vægtlodder af Bly, hvoraf det mindste er af den samme Cylinderform, som de her omhandlede, det største derimod firkantet. Det sidste har paa Overfladen indfældt en Bronceplade med Slyngeornamenter, i hvis Midte der er en høi rund Indfatningskant, som formodentlig oprin- delig har omsluttet et Stykke af Rav'). (Fundet bevares i Museet i Kjøbenhavn). Paa Faarland i Haa Pgd., Stavanger Amt, er i en Myr fundet 3 Vægtlodder af Bly af lav Cylinderform, hvoraf de to største have en Bronceplade indfældt i Oversiden; paa det største 1) Det sidste slutter jeg af Slyngeornamenternes Karakter (keltisk Stil); paa Bronce- sager i denne Stil pleier nemlig Rav, ikke Glas at være anvendt fil Indfatning. Fundet er omtalt i Ant. Annaler IV 404. Nord, Tidsskr, f. Oldk. I 403—405 jvfr. Engelhardt i Aarb. f. nord. Oldk 1875, 81. Vægtloddet med Broncepladen er afbildet i Nord, Tidsskr. f. Oldk. anførte Sted og i Worsaaes Afbildninger No, 461, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. IQ. D er denne Plade prydet med forskjellig farvet Emalje i vexlende Felter (Bergens Museum')). Paa Tønnel i Bjugn Pgd., Søndre Trond- hjems Amt, er i en Gravhaug med ubrændt Lig blandt andre Old- sager fundet en fuldstændig Skaalvægt af Bronce med tilhørende Futeral eller Æske, ligeledes af Bronce, og to Blylodder af cylin- drisk Form, hvoraf det ene paa Oversiden har indfældt et conisk Stykke af Bronce (i den trondhjemske Samling*). Det synes rimeligt, at Broncestykkerne paa disse Lodder blot have været mente som Ornament. At Ornamenter anbringes ogsaa paa Gjenstande af saadan Art, hvilke det ikke kunde falde vor Tid ind at ornamentere, var jo ganske i den Tids Aand, hvorfra disse Stykker skrive sig. Efter disse Analogier maa det da vel ogsaa antages, at Mynterne paa de to Lodder i Vik-Fundet ere paasatte i samme Hensigt, saameget mere, som man af mange andre Fund (hvoriblandt det under No. 1 nævnte) veed, at udenlandske Mynter samtidigt meget hyppigt blev benyttede som Smykker paa anden Maade. Det kan tillige af disse analoge Fund vel med Rimelighed sluttes, at Lodderne ere forarbeidede og Mynterne anbragte paa dem i Norge, ikke i Mynternes Hjemland; om dette sidste skulde være Tilfældet, maatte de ialfald være arbeidede af der bosatte Nordmænd. De to Mynter, der ere afbildede nederst paa Planchen med Vægtlodderne, hvori de sidde fast, ere angelsaxiske, saakaldte ,,stycas*, der ere af en Metalblanding, hvis væsentligste Bestanddele ere Kob- ber og Zink med en ringe Tilsætning af Sølv, og som skulle have gjældet for '/; Penning. De myntedes kun i eet af de gamlé an- gelsaxiske Riger, i Northumbrien, af Landets Konger og af Erke- bisperne af York*). | De paa de to Vægtlodder anbragte stycas ere saa fast for- Aarsb. 1866, 81 no. 21. Lorange, Samlingen af norske Oldsager i Bergens Mu- seum S. 135 (hvor den emaljerede Plade er afbildet). Aarsb. 1872, 61. — St o— 3 Ruding annals I 303. Hawkins The silver coins of England S. 37. Adamsons Beskrivelse af Myntfundet ved Hexham i Archæologia Vol. 25, 279 ff. 6 0. RYGH. NORSKE MYNTFUND. bundne med disse, at man ikke kan forsøge at løsne dem uden Fare for at ødelægge baade Lodderne og Mynterne. Man faar saa- ledes lade sig nøie med at se den Side af Mynterne, som vender op. Det er tilfældigvis paa det ene Lod Adversen, paa det andet Reversen. | | Paa den første staar tydeligt + EANRED REX omkring et lidet Kors. Mynten er altsaa af Kong Eanred af Northumbrien (808— 840), og den synlige Side af den stemmer meget vel med flere af de mange af Adamson") afbildede stycas af denne Konge. Paa Myntreversen paa det andet Lod sees, som sædvanligt, at staa Myntmesterens Navn, ligeledes omkring et Kors, der her tildels er omgivet af en Ring. Mynten er imidlertid noget beskaaret i Kan- ten, hvorved Navnets midterste Del er bleven beskadiget. Det sees tydeligt, at det begynder med H og ender med ED. Disse Begyn- delses- og Endebogstaver, sammenholdte med de Spor, der findes af Mellembogstaverne, synes kun at passe til et eneste af de mange northumbriske Myntmesternavne, der opføres hos Adamson, nemlig HERRED, der ogsaa findes bogstaveret HRRED, HERRD, HERREDA, HERRETH. Levningerne af Indskriften ville dog ikke passe fuld- stændigt til nogen af disse Bogstaveringsmaader. Det synes mu- ligt, at der har staaet HIRRED. I ethvert Tilfælde maa det be- tragtes som sandsynligt, at det er denne Myntmesters Navn, som har staaet der,i en eller anden Form. Herred har myntet for den samme Kong Eanred, hvem den første Mynt tilhører, og hvis Navn altsaa formodentlig staar paa den skjulte Adversside. 2 Med det betydelige Fund af tildels svære og kostbare Smykker af Guld og Sølv samt Glasperler, der i 1834 gjordes i en Myr paa Gaarden Hoen i Eker Pgd., Buskeruds Amt, fremkom ogsaa 19 Mynter, dels af Guld, dels af Sølv. Smykkerne kom til Universite- tets Oldsagsamling (No. 719—751), Mynterne til dets Myntkabinet. Beskrivelse af det hele Fund, ledsaget af mange Afbildninger, er 1) Archæologia anf, St. PE VE NEGØVTE ED rå ks CHRISTIANIA VIDENSK.-SÉELSK. FORHANDL. 1876. No. IQ. v givet 1835 af Prof. C. A. Holmboe i et latinsk Universitetsprogram, der samme Aar ogsaa udgaves i norsk Oversættelse. Af de 19 Mynter vare de 9 kufiske, hvoraf 8 af Guld og 1 af Sølv, fra Tiden 769—849 e. Chr., og 4 romerske og byzantinske -Guldmynter, tildels paafaldende gamle for den Tid, hvori Fundet maa være nedlagt i Jorden (henimod 900 e. Chr.). De øvrige 5 Mynter, som nærmest vedkomme os her, vare føl- gende): a) To Exemplarer af en Guldmynt (afbildet hos Holmboe PI. II fig. 10), der synes at være en barbarisk Efterligning af den hos Fougéres et Combrouse no. 64 fremstillede Mynt af Ludvig den fromme (med MVNVS DIVINVM:? b) En Guldmynt af samme Hersker, slaaet i Arles, afbildet hos Holmboe pl. Il, 11,9 paa det nærmeste stemmende med Fougeres et Combrouse no. 69. c) En forgyldt Sølvmynt af Ludvig den frommes Søn, Kong Pippin af Aqvitanien (f 838), paa et Par Afvigelser i Reversen nær svarende til Fougéres & Combrouse no. 226. d) En forgyldt Sølvmynt af Ludvig den frommes Søn Keiser Lothar I (f 855), afbildet hos Holmboe pl. IL, 12. Reverstypen paa det nærmeste stemmende med Fougéres & Combrouse no. 235, men paa Adversen Keiserens Brystbillede og Titelen ACS (Augustus?) i Omskriften. e) En forgyldt Sølvmynt af Erkebiskop Vulfred af Canterbury (803—829), afbildet hos Holmboe pl. II, 13. Adversen ligner Ru- dings no. 2 og 3 (ARCHIEPISCOPI skrevet fuldt ud), men Rever- sen med ringe Forskjel som Rudings no. 1 (stemmer temmelig nøie med det af Hawkins pl. XI, 143 afbildede Exemplar). Altsaa 4 frankiske Mynter og 1 angelsaxisk. Samtlige Mynter ere forsynede med Hemper af samme Metal, den ene af de under 3) Jfr. den detaillerede Beskrivelse i Holmboes Afhandling. ; ?) De Tegn ved Indskriftens Begyndelse og Slutning, der i Holmboes Beskrivelse ere opfattede som et S, ere en forvansket Gjengivelse af Sløifen paa den i Feltet fremstillede Krands. 3) Første Bogstav i Reversens Omskrift sees paa Originalen at være H, ikke II. 8 V 0. RYGH. NORSKE MYNTFUND. a) omtalte Guldmynter af Ludvig den fromme tillige med en tre- dobbelt Perleindfatning; de have altsaa alle været baarne som Smykker. | 4. I Omegnen af Stavanger, udentvivl paa Jæderen, fandtes for omkring 20 Aar siden endel Sølvmynter, hvoraf nogle skulle være blevne ødelagte af Børn, som havde leget med dem; 5 af dem ere blevne bevarede. Disse ere alle sorte som Følge af, at de have ligget i svovlholdig Jord, og derfor tildels skjøre og sønderbrudte, men de synes ikke at have været slidte, før de nedlagdes i Jorden. Der er ? angelsaxiske og 3 frankiske: a) En Mynt af Kong Coenvulf af Mercia (jvfr. Fund 1 å oven- for), lig Ruding pl. VI 18. I5Stykker; 3 Stykker mangle desuden. Gjennemboret før Nedlægningen i Jorden. " b) En Mynt af Kong Ceolvulf af Mercia, samme Typ som Ru- ding pl. VIII 1. Adv. + CEOLVVLF REX M. Kongens Brystbil- lede. Rev. + PODDEL MONETAf[rius] i 3 Linier over hinanden. Denne Typ henføres af Ruding til Kong Ceolvulf II (874), af Haw- kins til Kong Ceolvulf I (819). Myntens Forekomst i nærværende Fund synes at tale for, at den sidste Formodning er den rigtige..: Sammensat af to Stykker; lidt defect. c) En Mynt af Ludvig den fromme. Adv. 7 HLVDOVV.... IMP. Et retvinklet Kors omgivet af en Perlering. Rev. REMIS CIVIS i to Linier. Fougéres & Combrouse No. 90. Defect. d) En Mynt (Denar) af Karl den store fra Melle (jfr. Fund 1 b), antagelig nærmest lig No. 1194—1195 i Thomsens Katalog II, 1 (Kbhavn 1873 S. 102). e) En Efterligning af Karl den stores i Dorestad prægede Myn- ter, af lignende Slags som Thomsens Katalog No. 1303. Fundet kom til Justitsraad Herbst's Samling i Kjøbenhavn, hvor- fra a—c senere ere gaaede over til den kgl. Mynt- og Medaille- samling sammesteds, d og e til det kgl. Myntkabinet i Stockholm.!) 1) Fundet beskrevet efter velvillige Meddelelser fra Justitsraad Herbst og Toldin- specteur Schive. STE OR EE senda JA EET, I EE SJ EN SSD Je dd h CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. I0. 9 5. Paa Jæderen skal ogsaa for endel Aar siden være fundet en enkelt Sølvmynt af Karl den skaldede, der nu antages at være en- ten i Universitetets Myntkabinet eller i Bergens Museum.) 6. Paa Ærvik i Selje Pgd., Nordre Bergenhus Amt, et rigt Fin- dested for Oldsager og Mynter fra forskjellige Tider, er fundet en angelsaxisk styca, der nu skal være i Museet i Bergen.*) 7. Paa Lyslo i Indvikens Pgd., Nordre Bergenhus Amt, fandtes for mange Aar siden (før 1824) adskillige Oldsager, hvoriblandt ,,et forgyldt Stykke af kunstigt og smagfuldt Arbeide, rimeligvis hørende til et Ridetøi eller et Brystharnisk, fremdeles et Par Knapper, som til Sværdhefte, hvori skal have siddet røde Stene (maaske Rubiner ?)*), nogle udgraverede Stykker Sølv, Kjæder m. m.* I samme Urd var fundet en liden karolingisk Sølvmynt.*) Mynten er nu i Bergens Museum og er aldeles overensstem- mende med den i Fundet fra Søndre Bø (No. 1 b ovenfor). De øvrige Sager synes at være tabte. 8. Pan Mogsnæs i Frosta Pgd., Nordre Trondhjems Amt, fandtes 1838 i en Gravhaug nogle Glasperler, Stykker af et Jernsværd og 1) Meddelt af Toldinspecteur Schive, I Universitetets Myntkabinet findes nu kun 2 Mynter af Karl den skaldede, hvorom her kan være Spørgsmaal, begge af Typen No. 3 hos Fougéres & Combrouse (Adv. f GRATIAD-IREX omkring Monogrammet), med Rev. paa den ene + CINOMANIS CIVITAS, paa den an- den + ANDEGAVIS CIVITAS. ?) Sehive i Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 1873 S. 346. 3 Kunde muligt være Brudstykker af et Sværdhefte ligt det, hvoraf en Knap er afbildet i Montelius's Svenska fornsaker No, 407, 4) J, Neumann, Bemærkninger paa en Reise i Søndmør og Nordfjord 1824, i Bud- stikken, 7de Aargang 71. 10 OL 0000 RYGH. NOBSKE MYNTFUND.:- >> en Sølvmynt af Karl den store. Perlerne ere i Videnskabsselskabets Oldsagsamling i Trondhjem, Mynten i sammes Myntsamling. Den har paa Adv. DN KARLVS IMP AVG REX F[rancorum] ET L [angobardorum]. Keiserens Brystbillede med Laurbærkrands. Rev. XPISTIANA RELIGIO. En Kirke, hvori et Kors. (Fougéres et Combrouse No. 46).!) 9, I det overmaade betydelige, af Universitetets Myntkabinet senere erhvervede Myntfund, som i 1836 gjordes paa Aarstad i Nærhe- den af Egersund, Stavanger Amt,*) og som indeholdt hovedsagelig angelsaxiske og tydske Mynter fra Tiden omkring 1000, de yngste henimod Aar 1028, var ogsaa nogle faa stærkt slidte og utydelige ældre frankiske Mynter: a) 2 Exemplarer af en Mynt af Karl (den store?) fra Dorestad, afbildet i Holmboes Beskrivelse pl. IV, 107. Maaske blot en Efter- ligning, da Monogrammets Form synes afvigende fra den sædvanlige. b) En Mynt af Ludvig den fromme af samme Typ som de i Fundet fra Søndre Bø (No. 1 c ovenfor), men med retrograde Ind- skrifter, afbildet hos Holmboe pl. IV, 105. 10. . Paa Kaldal i Beitstadens Pgd., Nordre Trondhjems Amt, fand- tes 1848 og indkom til Universitetets Myntkabinet en hel Del tydske og adskillige angelsaxiske Mynter til henimod 1020, nogle kufiske Mynter og 3 ældre frankiske Mynter, meget slidte, med Karls Mo- nogram (med C), jvfr. Fougeres et Combrouse No. 335; den ene med noget afvigende Form af Monogrammet. og af Reversens Kors.) 1) Den trondhjemske Samlings trykte Katalog No. 17—22. Montelius, Från jern- åldern S, 28. 2) Beskrevet af Holmboe i 2 Universitetsprogrammer 1836. 1837. : 3) Beskrevet af Holmboe i Mémoires de la société imp. d'archéologie de St. Pé- tersbourg IV, 361, hvor den sidstnævnte Mynt er afbildet pl. XIV, 9. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876. No. 10. 11 Der er saaledes for Øieblikket 10 Fund af dette Slags Mynter at anføre fra Norge, eller 8, hvis man holder sig alene til de Fund, der bestaa udelukkende af Mynter af den Klasse, som her nærmest haves for Øie. Disse 8 Fund indeholde tilsammen 24 Mynter (bortseet fra de efter Sigende ødelagte Stykker af Fundet No. 4), hvoraf 3 af Guld og 21 af Sølv. 7 af disse 24 ere angelsaxiske fra Heptarchiets sid- ste Dage, de øvrige tilhøre det frankiske Riges karolingiske Tid. Af de sidste ere igjen 5 sikkert eller sandsynligt fra Karl den store, 9 fra Ludvig den fromme og 3 fra Ludvig den frommes Sønner. Fra Sverige haves Underretning om 5 Myntfund, der maa sættes i Klasse med disse, indeholdende 13 Mynter, alle af Sølv. De ere samtlige frankiske, 4 af Karl den store, 6 af Ludvig den fromme og 3 af dennes Søn Pippin"). Eet af disse svenske Fund indeholdt desuden endel kufiske Mynter, hvoraf den ældste var fra 699—700 e. Chr., den yngste fra 850—851. Fra Danmark er intet saadant Fund hidtil blevet bekjendt. De ovenfor nævnte i Norge og Sverige fundne 37 Mynter falde med sin Tilblivelsestid indenfor et snevert begrændset Tidsrum. Ingen af dem behøver at være stort ældre end Aar 800, ingen stort yngre end 850. Man maa gaa temmelig langt ned i Tiden, før man igjen i den yngre Jernalders Fund støder paa vesteuropæiske Mynter. Hoved- massen af de i skandinavisk Jord forekommende europæiske Myn- ter fra dette Tidsrum bestaar som bekjendt af angelsaxisk og tydsk Sølvmynt fra Tiden omkring Aar 1000, der ofte findes i store Mæng- der, indtil 1—2000 Exemplarer i eet Fund. - Prægningstiden falder — for den allerstørste Del af disse Mynter indenfor Tidsgrændsen 980 —1050. Af noget ældre Mynter er i disse mange.og tildels over- ordentlig rige Myntskatte udenfor Norge, saavidt vides, kun fundet en og anden rent undtagelsesvis forekommende angelsaxisk fra 10de 1) Montelins, Från jernåldern 8.29 og i det svenske Månadsblad 1873, 169. Stolpe, Grafundersökningar på Björkö, i Tidsskr. f. Antropologi o. Kulturhistoria I No. 10 8, 20. 12 0. RYGH. NORSKE MYNTFUND. Aarhundredes tidligere Del, de ældste vel af Kong Aethelstan 925 —940 (i Danmark). - | Det synes heraf at kunne sluttes, at disse vesteuropæiske Myn- ter ere komne til Norden i to adskilte Strømme med betydeligt Mellemrum i Tid. Fundene ere allerede saa mange, at man maa have guld Ret til at lægge saamegen Vægt paa Mangelen af Fund fra Mellemtiden. Den første Strøm (Mynter 800—850) maa have været svagere, saavidt man kan dømme efter de lidet betydende Myntmængder, den har afsat i Jordfundene. Efter Mynternes Alder maa den vel antages at have naaet til de skandinaviske Lande alle- rede i 2den Halvdel af 9de Aarh., om ikke noget tidligere, og at have ophørt inden dette Aarhundredes Udgang. Den anden, efter Udseende langt stærkere Tilførsel af vesteuropæisk Mynt kan ikke være begyndt før efter 980, da Mynter, prægede ved eller efter denne Tid, i alle disse Fund danne Hovedmassen, og ældre Mynter, forsaavidt de forekomme, ere Undtagelser og ikke gaa ret meget længere tilbage i Tiden. De sidste kunne derfor ikke ansees for andet end en tilfældig Indblanding i de rige Forraad af ny Mynt, som fra det 10de Aarhundredes Slutning kom op til os. Hvis der behøvedes nogen yderligere Bekræftelse paa, at disse to Mynttilførsler ere at holde ud fra hinanden, kunde en saadan søges deri, at Mynter af den ældre Gruppe temmelig ofte vides at være fundne i Grave (3 af de norske Fund!) og 4 af de svenske), medens den yngre Gruppes Mynter saagodtsom aldrig træffes ander- ledes end i Markfund. Det ligger nær at sætte den første af disse Mynttilførsler i Forbindelse med Vikingetogenes Begyndelse henimod Aar 800, og den sidste med det nye Opsving, de tog i Farvandene omkring de britiske Øer ved Aar 1000. Men Grunden, hvorfor ingen Mynter ere komne til Norden fra vedkommende Lande i en Tid, som man efter det anførte vel kan sætte omtrent mellem Aarene 890—990, vil det neppe blive let at paavise. Man vil se, at Norge efter de hidtil fremkomne Fund maa an- 1 No. 1. 2,8. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1876, No. 10- 13 tages at være det rigeste af de tre Lande paa Mynter af den ældre Gruppe, medens det med Hensyn til Mynter af den senere Gruppe, fra Tiden omkring 1000, langt overgaaes af Danmark og i endnu høiere Grad af Sverige. Forklaringen ligger maaske deri, at de Handelsforhold i Norden, der synes at have samlet det sidste Slags Mynter hovedsagelig i de sydøstlige Dele af Skandinavien"), endnu ei existerede i den Tid, da de ældre Mynter kom. Et mærkeligt Forhold er det ogsaa, at i Norge blandt de ældre Fund ikke sjelden angelsaxiske Mynter forekomme ved Siden af de frankiske, medens i Sverige hidtil alene frankiske ere fremkomne. I de to sidst anførte norske Fund (No. 9 og 10) forekomme ældre Mynter i ringe Antal sammen med store Mængder af den yngre Gruppe. Dette kan efter det ovenfor oplyste ikke forstaaes saaledes, at de første skulde være komne til Landet sammen med de sidste. De maa være komne langt tidligere, hvorpaa ogsaa disse ældre Mynters høist forslidte Tilstand i begge disse Fund tyder, og førsti Norge, efter i lang Tid at have været i Omløb der, blevne blandede med de øvrige. Det kan vel anføres som et Sandsynlig- hedsbevis for, at den ældre Mynttilførsel ei har været fuldt saa sparsom, som det efter Fundene synes, at Mynter af den saaledes enkeltvis kunde holde sig i Omløbet i saa lang Tid. Denne Iagttagelse maa vel gjøre os varsomme i at slutte til en forholdsvis tidlig Nedlægningstid for alle de Fund, der blot inde- holde Mynter af den ældre Gruppe. Der synes dog at være al Rimelighed for, at denne Slutning maa være berettiget for de fleste Funds Vedkommende, og man tør saaledes haabe, at Mynterne af denne Gruppe i Fremtiden ville blive vigtige som Tidsvisere i den yngre Jernalder, saameget mere, som de ret ofte synes at forekomme sammen med Oldsager af forskjelligt Slags. ') Man erindre, at Gotland er det paa saadanne Fund uden Sammenligning rigeste af de svenske Landskaber, og at det østlige Sverige har langt flere af dem end det vestlige. på ad å å * gå Skremte HE rypene . rafdsfannat vsigsil: KOG å mb leg atbple: ig st. sikte bass | ab > brtbanld og ta iakagatsbide fr od: | amts vs skikt ds smokadribid vakta ao ta Gå € us drodater (Då. 20 D 6409 Brøt vikarer økta fin ptr tror å. nd å 306 MGS fetnde pydke å 2 dø "a9aktevat. søldi: 5å aMttqo: 40 tas (906 1298 råd aåtodf” ap it rasende Jobs Å Sdaredik set ship før sl å fr Jøt viv. ød å Bee ål as fk: Jaat ai brede 24 Koomossva0 ouik fet OE atra pr Føhgfdoltob hørt sh ste 8 hidxnstfieridl Lulbjf styshior ad on 4 > nok ane DTTIRIS) st bg «Pih Ja 00 UG dos ad VO tour ed REG få FG He rinini2 Je dmsfa Bon vod nå såbolspåerden 905 Ab ouapdbøøteå iiyrig SE i STOt de 25972 ASD Hr sl ade pm. VEASNIKRA pr - pf otsbde 2903 Pin bid 4 aadr åk gå 4 E ED «tikodt ridmrdd, blø sbadk ik had shit for sertnndist: NE odstnneloyå Ek på , & oak ANARO BØgTO TE ITEM HÅR): smal Bred: Arien ng ou konti dur: bestod it tkd TL stlijbrtot teft påle 290: ASD alm tiger Sed skil mas! fei», Kate en Bør srløle fatt gad fille erte ak hast; Hå bhålige 495 tå hrsgé Å i RØR åser: todlii. på JdR > Ar NE 6 KA Å- rgdoEne helg: adlød FE AR EG / aanah MÅ FØR jg TØYET 08 SYligre orda Hår robimsrå SY GATE at sl Å n5 1 Sgikl da tok: tg sier hon å 13 = pr ke E. Ea dg ht Er (Aristranea Vidersk. Selsk Forhandl. 153 70. L.Fehrs lith. Inst. Oversigt over Videnskabs-Selskabets Møder 1 1876. Den 21de Januar. Philosophisk-historisk Classe. 1. L. K. Daa holdt Foredrag åa) om et Par Mumier i Univer- sitetets ethnographiske Samling; b) om en Leerfigur fra Brasilien i Form af et raat Billede af et Menneske. 2. Lyng holdt et Foredrag om Forholdet mellem Logikens Rækkefølge af Kategorier og Systemernes historiske Række. Han søgte nærmest at imødegaa Kyms Indvendinger mod den bekjendte hegelske Tanke, med særligt Henblik paa Thales, En He- raklit og Atomisterne. Monrad bemerkede, at Spørgsmaalet i sin Almindelighed var behandlet af ham i Skriftet: ,de vi logicae rationis in descri- benda philosophiae historia (Christianiae 1860)*, men uden speciel historisk Paaviisning, hvilken sidste nu af Lyng var præsteret. Den 4de Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. O.J. Broch holdt et Foredrag om Anvendelsen af Guld- myntens specifike Vægt som et Controlmiddel med dens Finhed. Hertil knyttedes Bemerkninger af C. Boeck og Monrad (Sagnet om Archimedes). s 2. R. Collett gav en Meddelelse om en Tand, der var fun- den ved Pløining i Jorden paa Bjarkø ved Senjen, og som tilhørte et stort Han-Individ af Kaskelotten (Physetes macrocephalus). Den 18de Februar. Almindeligt Møde. 1. L. K. Daa holdt et Foredrag om det antike Slaveries Oprindelse. 2. Aubert junior, holdt et Foredrag om et hidtil ukjendt norsk Lovudkast fra 1682, der var fundet i det danske » Kongerigets Archiv, af Candidat Larsen. Å OVÆRSIGT. 3. Rasch gav en Meddelelse angaaende Nordlandshvalen (Phorcas gladiator), hvoraf et Exemplar var fanget ved Utsire. Hertil knyttedes en Discussion, idet navnlig Boeck fremhæ- vede Vanskeligheden af det Slags Fangst, og Esmark beskrev en Hvalfangst af mindre vanskelig Beskaffenhed, som han havde været Vidne til i Californien. 4. Som nye Medlemmer optoges: Professor M. Ingstad, Jernbane-Directeur Carl Pihl og Oberstlieutenant Lars Broch. Den 3die Marts. Philosophisk-historisk Classe. 1. L. K. Daa meddeelte en senere erhvervet Oplysning om den i Mødet den 21de Januar omhandlede Leerfigur. 2. Rygh meddeelte en Oversigt over de hidtil gjorte norske Fund af Oldsager fra Steenalderen. | 3. Y. Nielsen gav en Fremstilling af de vigtigste Træk af den svenske Udenrigs-Politik i Tidsrummet fra Høsten 1812 til Sommeren 1813. Den 17de Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Bjerknes meddeelte fortsatte Undersøgelser over Virknin- gerne ved Kuglers Pulsation. 2. Faye meddeelte nogle Forsøg paa at konstatere Circula- tions-Forholdene hos flere Planter. Hertil knyttedes nogle Bemerkninger af Lochmann, der troede det beviist, at der hos Potetplanten fandtes en tilbagegaaende Strøm af Stivelse fra Bladene til Roden. Faye troede at have seet en nedadgaaende Strøm, men yderst langsom og vel saa at sige fra Celle til Celle. Men at faste Sub- stantser kunne circulere, var mindre forklarligt. At Plantesporer kunne gaae opad i Planten, og at Insekters Æg og Larver kunne ødelægge Planten fra Roden, var sikkert nok, og senest har man i Frankrige anstillet mange Undersøgelser og Forsøg for at imøde- gaae den ødelæggende Virkning af et Insekt, Phylloxera, paa Vin- stokken. Efter den bekjendte Chemiker Dumas's Udsagn i Aca- démie des sciences, synes dette Øiemed nu at være naaet ved en —- OVERSIGT. 9) chemisk Sammensætning, som uden at skade Planten dræber Ægget i den nærmest omgivende Jord. Plantesporer har vanskeligt. for at trænge igjennem en tykkere Frugthinde, og derfor, heder det, bevarede de saakaldte Sercialdruer sig paa Madeira bedst mod Druesvampen (Oidium Tucheri). Forøvrigt kunde han ingen bestemt Mening have om denne Sag, der nærmest tilhører vore Botanikere og Physiologer. Den 31te Marts. Almindeligt Møde. I. Lie fremviste en af Cand. E. Holst forfærdiget Model til en Flade af 3die Orden. 2. Collett fremlagde 2den Deel af sin Afhandling om Norges Araneider og berørte i Korthed Indholdet. | 3. Faye holdt et Foredrag om det fra gammel Tid fremstil- lede saakaldte Albert Forbes's Phænomen, nemlig angaaende den Kraft, der frembringer Bevægelsen af en Ring, som med Haan- den holdes ophængt i en Traad ned i et Glas eller et Bæger, et Phænomen, hvis Forklaring har været Gjenstand for Overveielser senest i Académie des sciences i Paris af Professor Chevreul, og tidligere i Royal Academy i London. I England blev Phænomenet benævnt: the exploring ring. Phænomenet er merkeligt derved, at Ringens Bevægelse finder Sted, saalænge den fixeres med Øinene, men ophører, naar Blikket vendes bort. Hvis Bevægelsen var for- aarsaget ved den fibrillære Bevægelse i Fingrene, maatte denne ophøre med Opmerksomheden. Det vil erindres, at den engelske Physiker Faraday vilde forklare Borddandsen paa samme Maade. Herom førtes en Discussion, hvoriblandt, foruden den Fore- dragende, Boeck og Nicolaysen deltoge. Den 21de April. Philosophisk-historisk Classe. 1. Caspari talte om en endnu ikke udgiven Troesbekjen- delse, som findes i et syrisk Haandskrift i British Museum (Cod. Add. 18, 815, Wright D LIX Sæc. circiter IX) midt iblandt Skrifter (meest Taler) af Gregurius af Nazianz (f 389 eller 390). Denne Troesbekjendelse, der er en Oversættelse af en græsk Original og 6 OVERSIGT. i Haandskriftet tilskrives den nævnte Kirkelærer, hidrører ikke fra ham, men er en Composition af den trinitariske Troesbekjendelse, som tillægges*Gregorius Thaumaturgus eller, som han ogsaa kal- des, Gregorius major, Biskop i Neocæsarea i Cappadocien, en Di- seipel af Origenes (f omtrent 270), og af:Begyndelsen af en trini- tarisk-christologisk Tractat, der bærer Overskriften 'H xata peo0g motc (Den detaillerede Tro) og ligeledes føres tilbage til den-æl- dre, neocæsareensiske Gregorius. Oversættelsen af Gregorius Thau- maturgus's Troesbekjendelse er noget fri. Oversættelsen af Begyn- * delsen af H.»xt2 uepor miot:g Meget fri og vilkaarlig. 'H vata veoor mot er ialfald i den Skikkelse, hvori den nu foreligger, ikke noget Verk af Gregorius Thaumaturgus, men et Product enten af en Apollinarist eller af en Eutychianer eller Mo- . nophysit, da den ikke alene røber en Udvikling af Trinitetslæren, som vi ikke finde førend omkring 400 (te mvevpa to æyrov beteg- nes i den som opoovstov vw 7TAT2L xaL Tu Ån), men ogsaa polemiserer mod den antiochenske Skoles Chrjstologie (mod svvageta: 09 sov GApundevta Öuohoyouvtst avTav, mALX Avdommnov Vew suyapdevta) og ligefrem. benegter, at der er to Naturer i den menneskevordne Aoyog (05 8vo mposmTA, OVde duo QUTELC. OVdE YAP TETTAPA TPOTGKUVELV heyopev, deov nar vioy Veo xar avdpwnov xat mvevp.x dyroy). Dorner formoder, at der ligger en Opsats af Gregorius Thaumaturgus til Grund for Skriftet (de Partier i det, hvori Sabellius og Paulus af Samosata, Gregors Samtidige, bekjæmpes), og mener, at denne Op- sats i de følgende Tider gjentagne Gange har faaet Tilsætninger, indtil den er bleven til, hvad den nu er. Skulde denne Formodning medføre Sandhed, saa vilde man til de Partier, der hidrøre fra Gregor, ogsaa have at regne den mærkelige, næsten alle Daabs- symbolets Led og in specie alle den tredie Artikels Led omfattende korte og simple Troesbekjendelse, som vi finde midt iden. Under alle Omstændigheder gaar denne hidtil aldeles upaaagtede Troes- bekjendelse, der indføres paa en saadan Maade, at man tydelig føler, at den er hentet andetstedsfra (m.tsvopev TO:VvUY X. T. D.), tilbage til et ældgammelt localt græsk Daabssymbol, og er derfor OVERSIGT. 7 af ikke ganske ringe Betydning for det kirkelige Daabssymbols Historie. : Gregorius Thaumaturgus's Troesbekjendelse blev i den kirke- lige Oldtid og i Middelalderen betragtet som et herligt Udtryk for den rette Tro paa Faderen, Sønnen og den Helligaand og var som et saadant dengang høit berømt og almindelig udbredt. Et Beviis herpaa er, at den findes i mangfoldige Haandskrifter og gjentagne Gange er bleven oversat baade paa Syrisk og paa Latin. Af old- kirkelige latinske Oversættelser gives der to, en af Rufin i hans Bearbeidelse af Eusebius af Cæsareas Kirkehistorie Lib. VII c. 26 og en af en anden ubekjendt Oversætter. En tredie, som Walch har optaget i sin ,Bibliotheca symbolica*, tilhører den nyere Tid (det sextende Aarhundrede. — Baade Gregors Troesbekjen- delses Integritet og Ægthed har været og er endnu den Dag idag meget omtvistet. Hvad hin angaar, saa er saa meget vist, at alle- rede Gregor af Nazianz og Gregor af Nyssa, der begge to levede i den anden Halvdeel af det fjerde Aarhundrede, have kjendt det i Tale værende Symbol i dets nuværende Skikkelse, idet hin Kirke- lærer meddeler det i sit ,, Vita Gregorii Thaumaturgi* væsentlig som det nu lyder, og Gregor af Nazianz et Par Gange sigter just til det Pårti i det, som af en Del af Kritikerne er blevet erklæret for en senere Tilsætning (Slutningspartiet). Hvad dets Ægthed betræffer, saa taler unegtelig den Omstændighed meget stærkt for den, at den er bevidnet af de tre kappadociske Kirkelærere, Gregor af Nazianz, Basilius den Store og Gregor af Nyssa. Basilius, en af Gregorius Thaumaturgus's Efterfølgere (i 378), fortæller, at han allerede har lært det udenad i sin Barndom, og Gregor af Nyssa beretter, at han har seet Forfatterens Autograph i Kirken i Cæsarea. Afgjø- relsen kan kun bringes tilveie ved en grundig og nøiagtig Sam- menligning af den Lære, som Gregorius Thaumaturgus har udtalt i det, med hans Mesters, Origenes's, Lære. En saadan er endnu ikke bleven anstillet. | Medens Gregor af Nazianz ikke har nogen Andeel i den ham i Cod. Add. 18, 815 tillagte Bekjendelse, finde vi derimod i Slut- ningen af hans Aoyog els to ayov Bamtøua en hidtil aldeles upaa- 5 OVERSIGT. - agtet, meget interessant Bekjendelse af ham, en Bekjendelse, som han betegner som Xwuytopog gøtnpgta Og som en Acxahoyos, idet det . omfatter ti Punkter, af hvilke den sidste dog ikke er dogmatisk, men ethisk. 2. Rygh fremlagde til Optagelse i Selskabets trykte , For- handlinger* en Afhandling af Toldinspecteur C. I. Schive: ,0Om Forholdet i Middelalderen mellem den norske Mark Sølv og den stedse forringede gangbare Myntmark, samt Værdierne af frem- mede Myntsorter, som til forskjellige Tider anføres i Oldbrevene som Betalingsmiddel. Bearbeidet og udgivet af Bredo Morgen- stjerne, Cand. jur. 3. S. Bugge meddeelte et Par Bemerkninger om den af P. A. Munch udgivne Norges Historie, der er forfattet paa Orkn- øerne og Sskreven paa Latin. Den 3die Mai. Almindeligt Møde. 1. Præses meddeelte Aarsberetning. I Aarets Løb vare af Medlemmer leverede 35 Foredrag eller Afhandlinger (12 i Almindelige Møder, 14 i den phil.-hist. Classe, 9 i den mathematisk-naturvidenskabelige). Desuden 2 Afhandlinger af Ikke-Medlemmer. Antallet af Medlemmer, som havde givet vi- denskabelige Meddelelser, var 22 (13 af phil.-hist. Classe, 9 af math.-nat.). Udgivet var Forhandlinger for 1874 (20 Ark og 8 Plancher) samt ,Norges Fiske af R. Collett*, 15 Ark og 3 Plan- cher). Medlemmernes Antal var for Øieblikket 75, hvoraf 14 uden- byes; døde vare i Aarets Løb 2 Medlemmer (Prof. W. Boeck og Sognepræst E. Sundt), optagne 6 nye Medlemmer. 2. Som nye Medlemmer indvoteredes: Professor Konrad Maurer i Miinchen, Prof. Rydin i Upsala, Prof. Madvig i Kjø- benhavn og Landphysicus Blich i Drammen. 3. Caspari gav nogle Meddelelser om et kirkehistorisk Fund, gjort i de seneste Aar i Constantinopel af Bryennios, Metropolit i Serræ, nemlig Opdagelsen af et Haandskrift tilhørende det je- rusalemske Patriarchal-Klosters Bibliothek i Constantinopel og in- deholdende en Række Skrifter fra de første christelige Aarhundreder, OVERSIGT. 9 deriblandt et fuldstændigt Exemplar af de to Breve af Clemens Romanus. ; 4. Kjerulf fremlagde og forklarede nogle Karter med Sil- houet af Norge, fremstillende dets Spaltesystemer samt disses For- hold til Fjorde, Dale, Søers Gab, yderste Næs m. v. Den 19de Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Bjerknes meddeelte fortsatte Undersøgelser om Kuglers Pulsation. 2. Faye meddeelte, i Forbindelse med Foredraget i forrige Møde angaaende en tilbagegaaende Strøm i Planternes Saft og Dannelsen af forskjellige Bestanddele i Plantens forskjellige Dele, at den bekjendte Physiolog og Experimentator Claude Bernard i Paris's Videnskabsakademi har i et Møde i December 1875 udtalt sig om en saadan Strømning med Hensyn til Sukkerdannelsen. I Anledning af de seneste Undersøgelser om denne Gjenstand op- læste han nemlig en Note betitlet: ,Remarques critiques sur la théorie de la formation des matiéres sacharoides dans les végétaux et en particulier dans la betterave*, hvori han erklærer, at man ikke har paa experimentel Vei beviist, at Sukker dannes i Ro- den af Bladenes Stivelse. Den brugte Methode er ei rigorøs rigtig, og Bernard underkaster det Hele en nøiagtig Kritik, hvor- efter han erklærer, at man hverken for Dyrs eller Planters Ved- kommende kjender til, hvorledes Sukkersubstants dannes. Physio- logien er mangelfuld i dette som i flere Stykkér. Experimentalt er det ikke muligt at bevise, hvorledes Glytogensubstantser dannes, og den vegetabilske Physiologie er ei her videre avanceret end den animale. I forrige Møde havde Prof. Lochmam, i Strid med Fleres Mening og de af Meddeleren gjorte Forsøg, troet at kunne efter Andre antage, at en tilbagegaaende Bevægelse fandt Sted i den Udstrækning, at Stivelsen i Planternes Blade gik ned i deres Rød- der; men dette maatte efter Cl. Bernard's Undersøgelser ansees som ganske ubeviist, ja endog ubeviisligt. ” 10 OVERSIGT. 3. Lie meddeelte, at hans tidligere Undersøgelser over infini- tesimale Transformationer saa at sige umiddelbart førte til væ- sentlige Simplificationer i den almindelige Theorie for Integration af partielle Differentialligninger af lste Orden. | Den 2den Juni. Philosophisk-historisk Classe. 1. J. Storm meddeelte nogle Bemerkninger om det oldnorske Sprogs Udvikling og Forandringer. 2. Caspari refererede nogle Meddelelser fra Pastor Belsheim om den saakaldte Codex aureus i Stockholm og foreviste photo- graphiske Gjengivelser af nogle Sider i samme. | Den 9de Juni. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Collett foreviste et nyt Exemplar af den af ham tidligere opstillede abnorme Fiskeart Sarcotaces arcticus (se Forhandlingerne ved det 1lte skandinaviske Naturforskermøde, Kjøbenhavn 1873, S. 387), ligeledes fra Finmarken. Sammenlignet med det typiske Individ, er det nye ubetydeligt større, men har ganske hiints ydre Bygning. Da han havde Grund til at vente flere Individer fra samme Localitet, vil han, saa snart disse ere indløbne, give en Meddelelse om dette merkelige Dyrs indre Bygning. Den 22de September. Almindeligt Møde. 1. G. Storm gav en Meddelelse om et Haandskrivt i det kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn fra c. 1640, indeholdende en Norges Beskrivelse af Peder Claussøn. 2. Caspari meddeelte literære Opdagelser og Undersøgel- ser fra sin sidste Reise: a) Et Haandskrift fra det 15de Aarhundrede af Augustins sermo CCXIII de symbole paa Universitets-Bibliotheket i Breslau; b) Ambrosii explanatio symboli i en Cod. sec. VII i S. Gallen; c) den ældste græske OQversættelse af symbolum apostolicum i ni Codd., de fleste i S. Gallen; d) af Adamantii dialogus de recta fide s. contra Marcionitas (der fal- OVERSIGT. 11 skelig har været tillagt Origenes) en hidtil ukjendt latinsk Over- - sættelse af Rutinus i Bibliotheket i Schlettstadt i Elsass. e) paa Universitets-Bibliotheket i Utrecht et Haandskrift: Psal- terium Ultrajectinum, der blandt Andet indeholder Athanasia- num samt Apostolicum i dets nuværende Skikkelse. I samme Codex er et Par Brudstykker af Evangelier, hvis Uncialskrift nøiagtigt ligner Codex aureus i Stockholm. (Undersøgelse af Haandskriftet). R f) i Leyden: =) en Afhandling ,de in præpositione explanatio (nemlig angaaende den bibelske Sprogbrug), fra den carolin- ske Tid, B) en Tale til germaniske Hedninger, der vare faldne tilbage til Hedenskabet, hvori interessante Meddelelser om hedenske Skikke. K: å 3. C. Boeck fremlagde Tegninger af mikroskopiske Organis- mer og gav en Udvikling angaaende disse elementære Livsformer. Den 6te Oktober. Philosophisk-historisk Classe. Schjøtt meddeelte nogle Fortolkningsforslag til Æschylos. Den 20de Oktober. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. Faye fremsatte nogle historiske Bemerkninger om Flammens Væsen. | Som et ganske merkeligt Beviis paa den Interesse og det Arbeide, der i vor Tid kommer tilsyne, hvor Videnskaben berøres, skal jeg tillade mig at anføre følgende Redegjørelse angaaende et blot og bart Prioritetsspørgsmaal: I det franske Videnskabernes Selskabs Møde i Begyndelsen af December 1875 oplæstes et Brev fra en Hr. Calli Burcés i Con- stantinopel angaaende Prioriteten af at have defineret ,Flammens Væsen*, som Professor Chevreul i et tidligere Møde — ifølge en lærd Afhandling af Prof. Melsens i Bryssel over van Helmont — havde tilskrevet Artephius, en arabisk Alchemist i det 12te Aarhundrede. Burces viser med nøiagtige Citater, at det Experiment — at tænde et nys udslukket Lys med et andet alene ved den udstrøm- mende Gas eller i Afstand — tilhører Galen og endnu tidligere 12 OVERSIGT. med Tydelighed findes anført af Aristoteles i hans Bog om Me- teorologien. —Aristoteles's Forklaring er omtrent den samme som den, v. Helmont giver, sc. ,Flamma est fumus accensus*, formuleret af Newton (som Priestley antog for Opdageren) saaledes: ,Annon — flamma vapor est, fumus sive exhalatio candefacta, hoc est cale- facta usqve eo ut lumen emittat.* Davy sagde ,Flame is gazeous matter heated so higbly as to he luminous.* Aristoteles skal saaledes være den første, som har givet en nøiagtig Definition af Flammen og viist Experimentet, og den nyere Physik, siger Beretteren i Academiet, har hidtil ikke givet nogen tydeligere Forklaring. | Mig synes det underligt, at Ophedelse af Gasen sættes som en nødvendig Betingelse; thi almindelig kold Vandstof-Gas til Ex. om Vinteren i et Døbereiner's Fyrtøi tænder jo dog saa øieblik- kelig, efterat den først, skjønt kold, har gjort Platinasvampen glø- dende, at der vanskelig kan blive Tale om nogen Ophedning i Lighed med Røgen fra et lige udslukket Lys. Svampen lyser og- saa strax. Vandstof er saaledes inflammabel ifølge sin Natur som Gas, medens Heden kommer strax, den er tændt. Å. Pihl yttrede, at den Maade, hvorpaa Vandstofgasen tændes i et Døbereiner's Fyrtøi, formeentlig ikke stod i Modsigelse med den givne Definition. Platinasvampen bringes til Glødning ved - den i samme condenserede Gas, og derpaa opvarmes Strømmen af. Vandstof og tændes. Er Platinasvampen ikke stærkt glødende, vil Gasen neppe tændes. Faye bemerkede, at i almindelig Lysgas er Forklaringen til- syneladende mere paatagelig, da de i samme stedfindende fine Kul- partikler hurtigt tændes og lyse. Den 3die November. Almindeligt Møde. 1. Der fremlagdes en numismatisk Afhandling af Cand. jur. B. Morgenstjerne, der besluttedes oversendt Prof. Holmboe til Betænkning. 2. Y. Nielsen meddeelte endeel historiske Oplysninger, hen- tede fra Bergenfarernes Collegiers Archiver i Libeck og Bremen, OVERSIGT: 13 3. Caspari holdt et Foredrag om Arianismen i Staden Rom i det 5te og 6te Aarhundrede og henledede Opmerksomheden paa to Skrifter af arianske Gother, udgivne af Angelo Mai, nemlig Fragmenter af en Commentar til Lucas og Fragmenter af arianske Sermones. 4. Collett gav en Meddelelse om et Par transparente Fiske- arter: Latrunculus pellucidus 8. Stuwitzii og Orystallogobius Nilssonii. Den 17de November. Philosophisk-historisk Classe. 1. Rygh foredrog en Meddelelse om to i Løbet af det sidste Aar til Universitetets Oldsagsamling indkomne Gravfund fra Vikinge- tiden, i hvilke foruden andre Oldsager ogsaa fandtes Mynter. 2. Caspari meddeelte nogle Bemerkninger til Maleachi 2,2. Den liste December. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Formanden fremlagde en til Bestyrelsen fra Corpslæge Arbo i Drammen sendt Skrivelse angaaende Undersøgelser over Haar, Øine og Hudfarve hos Landets Befolkning, med dens An- modning om Classens Betænkning. | Efter en Discussion, hvori deeltoge de Herrer Lochmann, Faye, 0.J.Broch, Monrad og C. Pihl, enedes man om at af- give en Erklæring gaaende ud paa, at man erkjendte, at deslige Undersøgelser vilde give meget nyttige og interessante Resultater, naar de udførtes med fornøden Nøiagtighed og i en større Ud- strækning end den i Corpslæge Arbos Skrivelse angivne. Paa samme Tid blev det bemerket, at en Undersøgelse af den Be- skaffenhed vilde medføre stort Araojdp og sandsynligvis ikke ube- tydelige Omkostninger. 2. Formanden fremlagde en Skrivelse fra Secretairen i det kgl. Norske Videnskabers Selskab i Throndhjem, hvorved over- sendes en af DHrr. Weyprecht og Wilczek stedfunden Hen- vendelse til Præses i Videnskabsselskabet i Christiania, der ved en Navneforvexling er benævnt Essendrop, angaaende Oprettelse af meteorologisk-magnetiske Stationer til Undersøgelse af Polaregnene, 14 OVERSIGT. Denne Henvendelse har Selskabets Bestyrelse oversendt Classen til Betænkning. Resultatet af de herom førte Forhandlinger blev, at man anmodede Professor Mohn om at forene sig med to Med- lemmer til en Commitee, i den Hensigt at afgive et motiveret For- slag angaaende Sagens Fremme til Selskabets Bestyrelse. | Den 15de December. Almindeligt Møde. 1. Der foretoges Valg paa Embedsmænd: Til Vice-Præses valgtes S. Bugge. | Til Secretair Monrad. Til Vice-Formand i den philosophisk-historiske Classe: Rygh. | Til Secretair i samme Classe: J. P. Broch. Til Vice-Formand i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe: Faye. Til Secretair i samme Classe: Hiortdal. 2. Som nyt Medlem indvalgtes Stipendiat, Cand. mag. L. B. Stenersen. 4 3. Bjerknes holdt et af Experimenter ledsaget Foredrag om Kuglers progressive og periodiske Bevægelser i et inconpres- sibelt Fluidum. : 4. Rygh meddeelte archæologiske Bidrag til Folkemængdens Bestemmelse i Norge i den hedenske Tid. Af Gravfundenes rela- tive Hyppighed synes at kunne sluttes, at Indlands-Bygderne have været forholdsviis mere befolkede i den yngre, end i den ældre Jernalder. Rimeligvis er Agerbrug og Fædrivt gaaet betydeligt frem. | | 5. Collett foreviste et Par Exemplarer af en af ham i Juli d. A. i Finmarken funden Sylvia: Phylloscopus borealis, Blasius. Denne Art, der tidligere ikke var bekjendt for Skandinavien, fand- tes rugende paa flere Steder saavel i Vest- som i Øst-Finmarken.. OVERSIGT. 15 Gaver til Selskabets Bibliothek i 1876. Die Fortschritte der Physik, dargestellt von der physikalischen Gesellschaft zu Berlin. XXVI, 1. 2. XXVII, 1. 'Reale istituto Lombardo discienze e lettere. Rendiconti. Serie II. Vol. V, 9—17. VII, 17-20: VIII, 1—20. | M. L. Sylow, théorémes sur les groupes de substitutions. L. Kronecker, iiber Schaaren von quadratischen Formen. —, iiber Schaaren von quadratischen und bilinearen Formen. —, iiber die congruenten Transformationen der bilinearen Formen. Mémoires de lacadémie des sciences, belles-lettres et arts de Lyon. Classe des lettres; XV. — Classe des sciences; XX. Memorie del reale istituto Lombardo di scienze e lettere. Classe di lettere & scienze morali e politiche; XII, 3. XII, 2. — Classe di scienze matematiche e naturali; XII, 5. XIII, 2. Anales del instituto y observatorio de marina de San Fernando. Seccion 2*. OQbservaciones meteorolögicas. Amo 1874. Edlund, meteorologiska iakttagelser i Sverige. Bd. 12—15. (1870—73). | Kgl. svenska Vetenskaps-Akademiens handlingar. Ny följd. XII Med Bihang I, 2. II, 1. 2. | Kgl. svenska fregatten Eugenies resa omkring jorden. Fysik III. Voyage autour du monde sur la frégate Suédoise Eugénie. Phy- sique III. - Kgl. svenska Vetenskaps-Akademien. Mai 1872, 73, 74, 75. (For- tegnelse over Medlemmerne). | Öfversigt af Kgl. Vetenskaps-Akademiens förhandlingar. Årg. 30. 31. Lefnadsteckningar öfver kgl. svenska Vetenskaps-Akademiens efter år 1854 aflidna ledamöter. L 3. | L. de Geer, minnesteckning öfver Hans Jårta. A. N. Neustrojev, Istoritsheskoje Rozyskanie o Russkikh povre- -— mennykh izdaniakh i sbornikakh za 1703—1802 (2: Historisk -Undersøgelse om de Russiske Tidsskrifter og Samlinger fra 1703—1802. St. Petersburg 1875). 16 OVERSIGT. Bulletin of the united states geological and geographical survey of the territories. No. 5.6. Second series. — Vol. HI, No. 1. Siebenunddreissigster Bericht iber den Stand und das Wirken des historischen Vereins fir Oberfranken in Bamberg im Jahre 1874. A. Lorange, Samlingen af Norske Oldsager i Bergens Museum. Bergen 1876. ; ; Sitzungsberichte der Gesellschaft naturforschender Mee zu Ber- lin. Jahrg. 1875. Bulletin de la société des amis des sciences naturelles de Rouen. 2 série. 1875, 1.2. 1876, 1. Mémoires de la société des sciences physiques et naturelles de Bordeaux. 29 série, I, 2. Société des sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Extrait des procés-verbaux des séances. Année 1874—%5, pag. I-XXVIII; Bulletin, p. IX—XXIH. — Année 1875—76, Bulle- tin p. XIII—XX VII. Department of the interior. U. S. geological and geographical survey of the territories. Miscellaneous publications. No. 5. Washington 1875. Fr. Orsoni, ricerche elettro-dinamiche sulle rotazioni paleogeniche assiali ed equatoriali dei declinatori e degl'inclinatori centri- fughi e& centripeti a punte magnetiche e diamagnetiche. Noto (Sicilia) 1876 Annual report of the trustees of the museum of comparative zoölogy at Harvard college, in Cambridge, Mass., for 1875. -Boston 1876. Proceedings of the literary and philosophical society of Liverpool during the sixty-fourth session, 1874—75. No. XXIX. Tijdsehrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde, utg. door het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en: Wetenschappen: XXI, 3—6. XXII, 1—6. XXII, 1: Notulen van de algemeene en Bestuurs-Vergaderingen van: het Bat. Gen. v. K. en W. XII, 1—4. XII, 1—2. | Verhandelingen van het Bat. Gen. v.K.enW. XXXVII. XXXVIII. Bulletin de la société des sciences naturelles de Neuchatel. -X, 2. OVERSIGT. 17 Dr. Elliot Coues, an account of the various publications relating to the travels of Lewis and Clarke. Washington 1876. Annales de la société Malacologique de Belgique. IX, I. , Proces-verbaux des séances de la soc. Mal. de Belg. Année 1875. Archives du Musée Teyler. IV, 1. Harlem 1876. Memorie dell accademia delle scienze dell” Istituto di Bologna. Ser. 3. V, 1—4. VI, 1—4. Rendiconto delle sessioni dell” accademia delle scienze dell Istituto di Bologna. Anno accademico 1874—75. 1875—76. Lunds Universitets årsskrift. 1874. Lunds Universitets-Biblioteks Accessions-Katalog. 1875. Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, femte Række. Naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling. XI, 2. XII 2. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1875. W. H. Dall, harbors of Alaska and the tides and currents in their vicinity. —, report of geographical and hydrographical explorations on the coast of Alaska. —, report on Mt. St. Elias. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademiens gr Ny följd. Bd. 11. Med Atlas. Bihang till kgl. Sv. Vet.-Akad.s ka ndlingdr. DIE +14. Ötfversigt af kgl. Vet.-Akad.s förhandlingar. 32. årg. Natuurkundige Verhandelingen der Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen. 3de Verz. II, 5. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles, publiées par la société des sciences å Harlem. X, 4. 5. XI, 1. A. Blytt, Norges Flora eller Beskrivelse af de i Norge vildtvoxende Karplanter. 3die Del. Christiania 1876. Det kgl. Norske Videnskabers Selskabs Skrifter i det 19de Aar- hundrede. VIII, 3. Fortegnelse over den Tilvæxt, som det kgl. Norske Videnskabers Selskabs Bibliothek har faaet i Aaret 1875. 18 'OVERSIGT. Proceedings of the Belfast natural history and philosophical society for the session 1874—75. Proceedings of the California academy på å sciences. «VG på Proceedings of the Dublin University biological association. Bit. Archivos do museu nacional do Rio de Janeiro. I, 1. Transactions of the Connecticut academy of arts and sciences. III, 1. Indbydelsesskrift til den offentlige Examen i Juni og Juli 1876 ved Molde Latingymnasium og Middelskole. Secretaria d'estado dos negocios da marina & ultramar. Commissao central permanente de geographia. Constituicao e regulamento geral. Lisboa 1876. 2 Expl. | Nova acta regiae societatis scientiarum Upsalensis. Ser. 3. X, 1. Bulletin météorologique mensuel de l'observatoire de Tuniversité d'Upsal. Vol. VIL. 18%. Bidrag till Sveriges officiela statistik. Helso- och sjukvården. Öfver- styrelsen öfver hospitalen Beråttelse för år 1874. Preisschriften gekrönt und herausgegeben von der Fiirstlich Jablo- nowski'sehen Gesellschaft zu Leipzig. XIX. XX. | Finfzehnter Bericht der Oberhessischen Gesellschaft för. Natur- und Heilkunde. Giessen 1876. D. Tommasi, les bateaux hémi-plongeurs. Nouveau type de con- struction navale. Paris 1876. | Oversigt over det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhand- linger. 1875, No. 2.3: 1876, No. 1. | Bulletin of the Museum of comparative zoölogy, at Harvard college, Cambridge, Mass. III, 11—16. Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1876. * Selskabels: Beskylter: HANS MAIESTÆT KONGEN. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1876. Præses: Professor 0. Rygh. Vice-Præses; Professor C. Boeck. Secretair: Professor M. J. Monrad. La Embedsmænd i den philosophisk- -— historiske Ulasse. Formand: Professor S. Bugge. Vice-Formand: Professor C. P. Caspari. Secretair: Professor J. P. Broch, Selskabets Medlemmer ved Arndtsen, Å., Directeur. Aschehoug, T., Professor. Aubert, L., Professor. Aubert, L., jun., Professor. Bachke, 0, A,, Assessor. *Barth, J. B., Forstmester. Birkeland, M. Rigsarkivar, Bjerknes, C., Professor. Blich, T. L, C. F. Landphysikus, Blytt, A., Conservator. Boeck, C., Professor. Brandt, F., Professor. Broch, J. P., Professor. Broch, L. M. B., Oberstlieutenant. Broch, 0. J,, Professor. ; n Embedsmænd i den mathematisk- naturvidenskabelige Ulasse. Formand: Professor Faye. Vice-Formand: Professor H. Mohn, Secretair: Professor Guldberg. Udgangen af Aaret 1876. Bugge, F. W., Professor. Bugge, $8., Professor. Caspari, C. P., Professor. Collett, R., Conservator. Daa, L. K., Professor. Daae, L., Professor. Dahl, L., Medicinal-Directeur, *Dahbll, T., Gesehworner, *Danielsen, D., Overlæge. * Esmark, L., Professor. Faye, F., Professor, Fearnleys C. Professor. *Forbes, D. Geognost. Friis, J. A., Professor. Fritzner, J., Provst, Guldberg, Å. S., Dr. philos. Guldberg, C. M., Professor. Hallager, F., Høiesteretsassessor. Heiberg, H., Professor. Hiortdahl, Th., Professor. Holmboe, C. A., Professor. Huitfeldt, H. J., Archiv- PEPE Hvoslef, H., Dr., "Apotheker. Hørbye, J., Forstmester. Johnson, G., Professor. Kjær, Å, Bureaufchef, Kjerulf, Th., Professor. Koren, J., Conservator. Ingstad, M. P., Professor. Lie, 8., Professor. Lieblein, J., Professor. Lochmann, F., Professor. Lyng, G. V., Professor. Løkke, J., Overlærer. *Madvig, Professor. *Maurer, K., Professor. Mejdell, N., Bergmester. Mohn, H., Professor. og Monrad, M. J., Professor. Munch, A., Professor. Munthe, G., Capitain. Miiller, J. W., Professor. Miinster, E. B., Professor. Nicolaysen, J., Professor. Nielsen, Y., Archiv-Assistent. 20 Nissen, R. T., Statsraad. Norman, J., Ferstmester. Odén, J., Adjunkt. Pihl, C. A., Jernbane-Direkteur. Pihl, 0., Directeur. — Platou, C., const. Generalauditeur. Printz, H. C., Districtslæge. Rasch, H., Professor. *Rydin, Professor. Rygh, 0., Professor. Sandberg, 0. Directeur. Sars, G. 0., Professor. Sars, J, E., Professor. *Schive, C., Toldinspecteur. Schjøtt, P. 0., Professor. Schnitler, D., Capitain. Schiibeler, F. C., Professor. Sexe, S., Professor. *Sommerfeldt, Chr., Provst. Stang, F., Statsminister. Stenersen, L. B., Universitets-Stipendiat. Storm, G., Dr. philos. Storm, J., Professor. *Sylow, L., Overlærer, Unger, C, R., Professor. Vibe, F., Rector. Voss, J., Professor. Waage, P., Professor. Winge, E., Professor. De med * betegnede ere Udenbyesboende. Trykfeil og Rettelser i No. I. Side 4, nederste Linie. Kr. 0,0151, 1. Kr 0, 105. - 16, Forholdstallet 1: 3 efter Aaret 1309 rykkes ned til Aaret 1314. -* 16, 5te Linie f. n. 8 Ørtuger Smør, 1. Mark til 8 Ørtuger Smør. --- 19, Notémne 7de Li Å. 1. 2319, 1, 1319, - 22, 10de L. f. 0. - 95, Noten lste L. f. o. > 05 de br 1 Bergen, 1. i Bergen, a den norske Mark., 1. af den norske Mark, 254. 968., 1. 154. 962. -* 46, 2den L.-f, n. Bruttomarken, Sterlingssølv. 1. Bruttomarken Sterlingssølv. > 1 47,/3die Li fo. - 55 7d L. £9! - - Noterne 10de L. f. n. 735.059 Æs., tag af den den flere Myntmark, 1. tag af den flere M yntmark. 192 Penninge paa Marken", 1. 192 Penninge paa Marken,” 1. 735.0259 Æis, ar 4 N E 0 Kr A EG p K 4 Ar N å p å Seg; é g PK ' N EE KLE Å k " »å å Å Li Lh Å Y * av >) K f » p EG 1 n Aa! ' d » p Å sr » å på p , å , på i 3 AA) ' de v , pet hall * Pir V. MA KA Pa] * + PÅ