Ka ae pep EE NE 2 et pen desk a -- dv itrl are setet Get eden tedtel renere en ee pe renset sets : - - mer at å -- forte tee rd $ ør s8 a A 3 å per sit E på p v ane s y Å g pA pi DDD pep Bede eie eeihaienitetetBnBn rir rer Heir te pet str ltr en Pad Jen ar ha 10000 aper SE - fa ; : k på eder ee repetert mtp sein skudd - - . , pga > EEE n på x RE EEE el 3 re Ears «ka male el PR = td ae ae ape ES VNR SO Så he Ped ne Bae D one erte de Ja at i va en dar GP pe EN - ge) i ØRS AN Å : ør: FORHANDLINGER VIDENSKABS-SELSKABET I CHRISTIANIA MAR 1880 MED 15 PLANCHER Christiania 1881 I Commission hos Jacob Dybwad Trykt hos A. W. Brøgger F LvALTRINEN 1281 FT ri dos AT É ESP Indhold. Foredrag og Afhandlinger. No. ” 1. 9 de 10. 1 18 12. 13, "tende Aarhundrede, Af Yngvar Nielsen Resumé af en Integrationstheori. Af Sophus Lie. . . . Et försök att bestimma en del af de utaf H. Strøm beskrifna Norska Insekter af H. D. J. Wallengren,. Med en Efter- skrift af W. M. Schøyen. ; å En opfatning af Kants ,Kritik der Er Vernunftt Af G. Fasting soeMedtehstagekest mh- kekddle VG Om en ny endophytisk frp Af N. Wille: (Hermed 1 Planche) . NA OE Eg Øre Algologiske Bidrag, Af N. Wille. (Hermed 1 Planche). Tagttagelser over Nordlys, anstillede i Norge, Sverige og Dan- mark, samlede og bearbeidede af Sophus Trombholt. I. September 1878—April 1879. (Hermed 5 Plancher) Fund fra broncealderen i det nordenfjeldske Norge. Af K. Rygh. (Hermed 2 Plancher) ... abo at Om to for Norges Fauna nye Dybvandsfiske. Af Robert Collett. (Hermed 1 Planche).. . . . . SØLE bppe Bidrag till det nordenfjeldske Norges insektfauna. Af John Sanlpergt. kg sg. 4586 Bemærkninger til H. Siebkes Enumeratio insectorum Norve- gicorum, Fasciculus V, Pars I (Hymenoptera phytophaga & aculeata), edidit J. Sp. Schneider. Af W. M. Schøyen Bidrag til Kundskaben om Norges Ferskvandsalger. Af N. Wille. TI. Smaalenenes Chlorophyllophyceer. (Hermed 2 Plancher) . ; Mee, Fortsatte Bidrag til Kundskaben om vore harder Fin- hvalen og Knølhvalen. Af G. 0. Sars. (Hermed 3 Plancher) Vedtægter for det hanseatiske Kontor i Bergen fra det syt- Side. — 53 IV No. 14. Magnus Erlingssøns Lov om Kongevalget og Løfte om Kro- » 15. Om Immunitet. Af E. F. Lochmann. nens Ofring. Af Gustav Storm. 16. Sproglige og kulturhistoriske Studier over EK met Ord og Udtryk. Af J. Fritzner. I-III, Oversigt over Selskabets Møder m. m. Lyng, om en Reform i Hegelianismen . Bjerknes, fortsatte Meddelelser om hydro aid RET til de magnetiske og statisk-elektriske Kraftvirkninger, Experi- menter derover og Forevisning af nye Apparater . . Bjerknes og Lie, Diskussion om Benævnelserne Hydromagnetisme og Hydroelektricitet . EE En en Lochmann, Undersøgelser af de to Kjøns Levealder . . . . . Caspari, kirkehistoriske Meddelelser LE ASD Caspari, Emendationer til Rufins latinske Oversættelse af de Ori- genes tillagte Dialoger mod Gnostikerne Lieblein, ægyptologiske Meddelelser Mohn, Dybde- og Temperaturforholdene i Ishavet ETE Grønland og Novaja Zemlja og den nordlige Del af Atlanterhavet Lie, geometriske Meddelelser LG SL JEG G. Storm, den norske Legende om Tornekronen od Å Y. Nielsen, Stormagternes Indflydelse paa Forhandlingerne om Stats- gjælds-Opgjøret med Danmark BE Y, Nielsen, Gaardsretter fra det hanseatiske Kontor i Bergen Optagelse af nye Medlemmer. Valg paa Embedsmænd - Gaver til Selskabets Bibliothek . : Fortegnelse over Selskabets Medlemmer . . . . 2 Resumé af en Integrationstheorie. Af ; Sophus Lie. (Foredraget i Mødet 6te Februar 1880) Jeg tillader mig at meddele Videnskabsselskabet et Resumé af en omfattende Integrationstheorie, som jeg alt for tre Aar siden meddelte flere af mine Correspondenter, deriblandt Prof. Klein i Miinchen og Prof. Mayer i Leipzig; men som jeg endnu ikke har havt Tid til at redigere in extenso. For at lette Forstaaelsen indskrænker jeg mig her til Betragtningen af simple Specialtil- fælder, idet jeg dog fremhæver, at min Methode kan anvendes paa ethvert System, bestaaende af tilstrækkelig mange simul- tane partielle Differentialligninger af mte Orden med et hvilket- somhelst Antal afhængige og uafhængige Variable. Exempel I. Være givet to simultane Ligninger af 2den Orden | Herspgrsye002=06 der besidde et almindeligt Integral (cfr. Darboux) med arbitrær Funktion. Jeg bestemmer en Funktion V af x y z p q ved Lig- ningerne rd Le ku 0: gt gatg st Vid.-Selsk, Forh. 1880. * TL ] 2 8. LIE. RESUMÉ AF EN INTEGRÅTIONSTHEORIE. Mellem disse og de givne Ligninger kunne r, s, t elimineres. Herved erholdes en Ligning af første Orden : aV aV dV dV av D(xyzpad, dy dz dp aa) = 0 der er af nullte Orden med Hensyn til Differentialqvotienterne. Denne Ligning besidder karakteristiske Striber. Som Følge heraf har ogsaa Ligningerne F = 0, $ = 0 karakter- istiske Striber. Dette er som bekjendt stemmende med Levys Undersøgelser. De givne Ligningers Integration er hermed i det Væsentlige tilbageført til Integrationen af 0 = 0. Exempel II. Givet være tre Ligninger erme I =0 af første Orden og med to uafhængige Variable. Jeg antager, at Ligningerne besidde et Integral med arbitrær Funktion. Jeg søger at bestemme en Funktion V af x,, X,, Zz, & ved Ligningerne av dv av = "Tr ar 5 ae =0, av av He AE Mellem disse og de givne Ligninger elimineres p, q, 7, X. Den herved fremkomne Ligning - AV dV dv ag > (dx, dx, dz dt Q (x, X, Z integreres. Sammes Karakteristiker levere Karakteristiker paa det søgte Integral. Hermed er Integrationen af de givne Lig- ninger i det Væsentlige ydet. I de ovenstaaende Exempler erholdtes kun een Ligning Q =0. Ialmindelighed erholdes flere Ligninger af første Orden Q, =0... CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. I. 3 Qq=0, der danne et Involutionssystem. Er Tallet q ligt eller kun en Ener mindre end dets Maximumsværdi, saa kan de givne Ligningers almindelige Integral udledes af Ligningerne Qi = 0's almindelige Integral. Er Tallet q større end Nul, men dog ei saa stort, at de givne Ligningers almindelige Integral kan bestemmes, saa finder man i hvert Fald ved Bestemmelse af Ligningerne Qi =0"s karak- teristiske Mangfoldigheder, at ogsaa de givne Ligningers alminde- lige Integral genereres af karakteristiske Mangfoldigheder' I visse Tilfælde finder man et fuldstændigt Integral. De hermed antydede Theorier hænge nøie sammen med de almindelige Ideer, som jeg fremsatte i en Note, som blev fremlagt for Videnskabs-Selskabet i Gøttingen i Oktober 1872. Jeg haa- ber snart at kunne give end fuldstændigere Udvikling heraf i tredie Del af min ,Allgemeine Theorie der partiellen Differentialglei- chungen erster Ordnung; Mathematische Annalen,* Bd. XIX, XXI. Ved denne Anledning tillader jeg mig endvidere at offentlig- gjøre følgende formentlig nye Sætninger: Krumningslinierne kunne bestemmes paa enhver Flade, hvis Krumningsradier er forbundne ved en hvilkensomhelst Relation. Er Summen af de inverse Krumningsradier constant, saa kan man finde de geodætiske Curver, hvis Længde er lig Nul. Er paa en given Flade af constant Krumning givet en Diffe- rentialligning af første Orden, hvis Integralcurver ere geodæ- tiske Curver, der gaa gjennem et fælles Punkt, saa kan Inte- ') Ihvorvel mine Undersøgelser ere uafhængige af Bæcklunds, bør jeg selv- følgelig gjøre opmærksom paa at Bæcklund tidligere har beskjæftiget sig med simultane partielle Differentialligningers Karakteristiker. 1* 4 $. LIE. RESUMKÉ AF EN INTEGRATIONSTHEORIE. grabilitetsfaktoren altid opstilles. Hermed er Bianchi”s skjønne Methode til successiv Bestemmelse af Flader af constant Krum- ning reduceret til udførlige Operationer. Krumningslinierne kunne bestemmes paa enhver Flade, hvis Centerflade kan afvikles paa en Spiralflade, eller specielt paa en Rotationstlade, der ei har constant Krumning. Ett försök att beståmma en del af de utaf H. Strøm beskrifna Norska Insekter. Af H. D. J. Wallengren. Dels uti det Kongl. Norske Videnskabers Selskabs Skrifter, dels uti Det Trondhiemske Selskabs Skrifter och dels uti Nye Samling af det Kong! Danske Videnskabers Selskabs Skrifter har H. Strøm lemnat beskrifningar och åfven figurer af en hel del norska insekter, som han hufvudsakligen samlat nordanfjells. Dessa beskrifningar tyckas till största delen hafva förblifvit obekanta för sednare Entomologer, ehuru de icke blott utgöra ett ansenligt bidrag till kånnedomen om Noriges insektfauna, utan åfven lemna vårdefulla biologiska underråttelser om de beskrifna arterna. En och annan art, som af Strøm beskrifvits, har af sednare författare, som ej kånt Strøms afhandlingar, blifvit beskrifven såsom ny och sålunda tillagts annat artnamn, hvarföre det af Strøm gifna bör enligt prioritetslagen i vetenskapen upptagas och det nyare nam-. net förkastas, så snart med full visshet kan påvisas hvilken art Strøm åsyftat. Vi hafva likvål icke haft tillgång till alla de skrifter, hvari Strøms afhandlingar under titel af , Beskrivelse over Norske In- secter* åro intagne, utan endast spridda delar deraf, hvarföre hår ej heller kan påråknas en fullt genomförd granskning af dem. Vi hålla oss således för nårvarande hufvudsakligen till de af ho- nom beskrifna Lepidoptera och Neuroptera, för så vidt beskrif- Vid.-Selsk. Forh. 1880. No. 2. 1 2 H.D.J. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. ningar af dessa innehållas uti de för oss tillgångliga delar af ofvan- nåmnde sållskapers skrifter, och börja med: Det Trondhiemske Selskabs Skrifter. III. Deel. Kiøbenhavn 1765. Pag. 407. Papilio ligea år utan tvifvel Erebia ligea(Lin.), om hvars förekomst Förf. anmårker: ,den sees i Mængde paa Lyng-Marken, som gaar op till Fieldene, eller paa Field-Siderne*. . Pag. 408. Papilio plebejus Argiolus. Denna art kan ej vara den liknåmniga Linnés art eller sednare författares Cupido ar- giolus, emedan den enligt Strøms uppgift skal vara lik C. argus L. och hafva ,sorte og brandgule Pletter under de bagerste Vinger* samt dessutom på undre sidan ,mange sorte Puncter omgivne med lyse Ringe*, hvilket allt icke kan låmpas på GC. argiolus. Strøm kan icke heller hafva haft för sig vid nedskrifvandet af artens beskrifning OC. optilete Knock, dels till följe deraf att vin- garnes fårg på öfre sidan skall vara ,violet-blaa* och på undre sidan ,lvsere eller blegere*, dels till följe deraf att bakvingarne skola likt OC. argus Lin. hafva på undre sidan ,sorte og brandgule Pletter*, hvilket allt ej intråffar på C. optilete. Den enda art, hvarpå Strøms beskrifning till alla delar kan låmpas, år UC. tca- rus Rott. (Lycæna alezis Ochs. Wallengr.), till hvilken art också uppgiften: ,Den flyver overalt omkring paa Engene* fullkomligt passar. Papilio plebejus Virgauree år samma art som Linnés eller Polyommatus Virgaureæ auct. ÅÄfven honan beskrifves, ehuru Strøm var oviss hvilkendera som var hanne eller hona, eller om denna sednare ej skulle anses för egen art. Pag. 410. Phalæna Geometra luteolata år likaledes samma art, som Linné i Syst. Nat. X beskref under detta namn, och som han sedermera i Fauna Suecica beskref under namn af Geom. cratægata, således sednare författares Rumia cratægata. Pag. 411. Phalæna Geometra fluctuata. Äfven denna år utom allt tvifvel Linnés art eller sednare författares Cidaria fluctuata. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. 3 Om denna anmirker Strøm: ,Den flyver omkring om Sommer- Aftener, og sætter sig ofte paa Vinduerne*. Phalæna Tinea Swammerdamella år åfvenledes Linnés art eller nyare författares Nemophora Swammerdamella. Det kan nem- ligen ej vara N. Panzerella Hi bn., ehuru fårgen på vingarne såges vara ,guul- eller rød-agtig hvid overalt*, hvilket för båda arterna år gemensamt. Hade sednare arten åsyftats, så hade utan tvifvel Författaren, som vid sina beskrifningar visar sig vara ytterst nog- gran, anmårkt den mörka streck vid diskfåltets slut, som karak- teriserar arten, men derom nåmnes ej ett ord. På N. metazella Hiibn., hos hvilken denna mörka streck år mindre mårkbar, pas- sar åter icke vingarnes fårgbeskrifning. Fårgen år nemligen hår gulgul och ej gulaktigt eller rödaktigt hvit, såsom den hos Strøms art skall vara. Det lider derföre intet tvifvel att Strøms art år den liknåmniga Linnés. Ehuru den icke upptages uti ,Enu- meratio Insectorum Norvegicorum* fasc. III, der de båda andra finnas anförda (pag. 156), hörer den dock på grund af Strøms be- skrifning till Noriges fauna. Den förekommer åfven i Nordlanden och Finmarken. Pag. 412. Libellula grandis (Tab. VI. fig. 9.), hvilken om- ståndligt beskrifves både till fårg och kroppsdelarnes form, år den liknåmniga Linnés art. Författaren anmårker: ,Dette Insect fore- kommer som alle andre af sit Slag, ved Vande- og Elve-Bredde*. Pag. 414. Panorpa germanica (Tab. VI. fig. 10), hvarom det, sedan kroppsformen och kroppsdelarne blifvit noggrant beskrifna, heter: ,Vingerne ere besprengte med sortbrune Pletter, de øverste ungefehr med otte, de andre med sex, foruden en sortbrun Kant allerbagerst, og en Kant-Punct paa yderste Side af samme Farve*, år otvifvelaktigt Linnés art, såsom af beskrifningen på vingarnes fårgteckning synes, ehuru Förf. ej observerat den olikhet, som före- finnes emellan P. communis och P. germanica uti analtångens beskaffenhet. Det år likvål en hanne, som Författaren haft för ögo- nen. Den enda art, som skulle kunna med nu ifrågavarande sam- manblandas, vore P. alpina Ramb., hvilken tillhör bergstrakterna och möjligtvis åfven förekommer på vår halfö, ehuru den ånnu 1* Å m.D.3. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. ej der blifvit anmårkt. Denna art har likvål ingen ,sortbruun Kant* utan endast antydning till bruna flåckar 1 vingspetsarne. (Se vidare hårom vår afhandling om Skandinaviens Neuroptera i Kongl. Svenska Vet. Akad. Handl. Band. IX. No. 8). Det Kongl. Norske Videnskabers Selskabs Skrifter. IV. Deel. Kiøbenhavn 1768. Pag. 333. - Phalæna Bombyx antiqua (Tab. XVI. f. 14 9) år den liknåmniga Linnés art, aldenstund det angifves att den har sto smaa Lappe i Steden for Vinger*, hvilket icke år förhållandet med Orgyia gonostima Fabr. Beskrifningen af larven håfver dess- utom allt tvifvel. Såsom nåringsåmne för larven angifves ,Vikker og Blaabær-Blade*, och att larven helst åt bladen af förstnåmnda slaget. Att han håller till godo med Vaceimum har man vetat, men att han åfven och heldre anlitar Vicker har, så vidt vi veta, hittills varit obekant. Pag. 335. Phalæna Noctua pronuba kan ej vara den liknåm- niga Linnés art, bvilken saknar svart flåck i disken af bakvin- garne, hvaremot Strøms art skall hafva på nåmnde vingar ,en lille brun Stræg i. Midten". Hår kan således endast ifrågakomma Agrotis comes W. V. eller Agrotis orbona Hufn., hvilka båda hafva ett sådant streck i midten af bakvingarne. Då likvål Författaren ej nåimner ett ord om de skarpt markerade svarta flåckar, som finnas i framkanten nåra vingspetsen hos sistnimnda art och hvilka genast falla i ögonen, kan beskrifningen ej afse denna art. Hade Författaren haft denna art för ögonen, så hade han utan tvif- vel lika såvål omnåmnt dessa flåckar, som han omnåmner båda diskflåckarne (den njurformiga och den runda flåcken) med sina ljusa ringar, hvilka båda två falla mindre i ögonen ån de andra. Det kan således ej vara bår fråga om Å. orbona, utan Författaren afser med sin beskrifning ganska såkert Agrotis comes, hvilkens framvingar sakna alla flåckar utom . de båda diskflåckarne. Denna art upptages ej uti Enumeratio Ins. Norvegicorum, ehuru den, såsom nu blifvit visadt, tillhör Noriges fauna. Phalæna Noctua lunula (Tab. XVI. f. 15) år en af Strøm ny CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. B benåmnd art, hvilkens vingar skola öfverallt hafva violettsvart fårg smed en temmelig Glands, og adskillige bølgagtige Tværlinier over Vingerne, af mørkere Farve*. Vidare heter det att midt på framvingarne, ,henved yderste Kant, sidder en lille krum Linie, som en Halv-Maane. Samme er guul, og har adskillige gule Punc- ter oven for sig, foruden eendeel næsten ukiendelige Puncter i yderste Kant af samme Vinger*. Bakvingarne beskrifves såsom ljusare, med hvita fransar. Man skulle kunna genom denna be- skrifning förmås att tånka på Luperima secalis Bjerk., men dels år ej denna arts njurformiga flåck gul, dels år ej vingarnes grund- fårg violettsvart, dels år också figuren, som angifver storleken, alltför stor för ett sådant antagande. Åfven om Helotropha micti- cans Lin. med sin gula njurformiga flåck kunde man påminnes, men den violettsvarta vingfårgen hindrar dock sådant. åÅÄfven hindras man af samma skål att antaga det Författaren har haft för ögonen Helotropha leucostigma Hilbn. Agrotis migricans Lin. var. rustica Ev. har den njurformiga flåcken gul och stundom af samma form, som ångifves på Strøms figur, men dels åro vingarnes tverlinier hos denna otydliga, hvaremot de på nåmnde figur åro ganska skarpt markerade, dels år den svartaktiga fårgen ej violett, dels år slutligen också den på figuren angifna formen af thorax en helt annan. Figuren visar nemligen, att thorax år försedd med en hårtofs, hvarom beskrifningen helt och hållet tiger, då det der blott heter: ,Ryggen lodden*, ehuru i diagnosen såges att arten år ,eristata*. Sedan man öfvertygat sig hårom, år det ej svårt att såga hvilken art Ström haft för Ögonen vid nedskrifvandet af beskrifningen. Det har icke kunnat vara någon annan ån Ha- dena persicaræ Lin., på hvilken också beskrifningen och tver- liniernas form, sådan figuren angifver den, fullkomligt intråffar. Endast formen af den njurformiga, flåcken synes vara annorlunda, men man tråffar af arten åfven exemplar, hos hvilka endast den gula kårnan af nåmnde flåck qvarstår, under det att det öfriga år helt och hållat betåckt af grundfårgen, och det har utan tvifvel varit ett sådant exemplar, som legat till grund för Strøms be- skrifning. Figuren angifver tydligen hårtofsens trattform å thorax, 6 mH. D.J. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. hvilken år temligen karakteristisk för arten. Det af Strøm gifna namnet år af yngre datum ån Linnés och kommer således ej att upptagas inom vetenskapen annorlunda ån uti synonymien. Pag. 336. Phalena Noctua variegata (Tab. XVI. f. 16) år lika- ledes en af Strøm ny benåmnd art, men åfven denna var redan af Linné beskrifven under namn af Noctua chi. Strøms figur och beskrifning lemna ej något tvifvel hårom. Det enda som kan anmårkas år att de svarta teckningarne såvål på thorax som på vingarne åro för skarpa. Phalæna Geometra lacteariq år samma art som Linnés, eller sednare författares Jodis æruginaria, ehuru både Strøm och Linné författat sina beskrifningar efter starkt afnötta exemplar, så att tverbanden ej observerats. Sådana afblekta exemplar förekomma ej sållan på det sista af artens flygtid. Den år ej upptagen i Enumeratio Ins. Norv. men tillhör med full visshet Noriges fauna. Pag. 337. Phalæna Geometra vernaria år ej den liknåmniga Linnés art, hvilken ej har ,to hvide og bølgagtige Striber over alle Vingerne*, utan två öfver framvingarne och en öfver bakvin- garne. Strøms art kan således ej vara någon annan ån Nemoria putataria Lin. Phalæna Geom. pulveraria år med all såkerhet den samma som Linnés art eller sednare författares Numeria pulveraria. Pag. 338. Phalæna Geom. bilineata år också den bekanta Linnéanska arten. Phalæna Geom. alchemillata kan icke vara den liknåmniga Linnés art eller sednare författares Cidaria rivulata, emedan i beskrifningen ej omnåmnes den ganska stora, hvita dubbelflåck, som finnes hos denna art i vingarnes inkant emellan vingbasen och det hvita tverbandet, då likvål beskrifningen omstindligt redo- gör för den för öfrigt föga tydliga, vågformiga hvita tverlinien, som finnes nåra vingarnes utkant. På grund deraf, att ifrågava- rande flåckar ej omnimnas, måste Strøms beskrifning åsyfta den Cidaria rivulata (alchemillata L.) för öfrigt liknande Cidaria affi- nitata Steph. Pag. 339. Phalæna Geom. funebris (Tab. XVI. fig. 17) år en CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. Vi af Strøm ny benåmnd art, hvilken karakteriseras sålunda: ,seti- cornis, alis atris, maculis albis: superioribus tribus, inferioribus duabus*. Af de tre hvita flåckarne på framvingarne såges de två vara stora och den tredje liten. Såvål beskrifningen som figuren gifva tydligen vid handen att Författeren haft för sig Botys octo- maculata Lin. Då likvål det af Linné gifna namnet år af sednare datum (1771) ån det Strøm tillagt arten, bör den hådanefter be- nåmnas: Botys funebris Strøm. (Se Schøyen: Stett. Ent. Zeit. 1879 pag. 398.) Phalæna seticornis spirilingwis etc. år en ej namngifven art, hvarvid Faun. Svec. Edit. Ima No. 887 och Edit. IIda No. 2294 citeras. Både Linnés och Strøms beskrifningar torde afse en Depressaria, men det år nåstan omdöjligt att afgöra hvilkendera bland de hvarandra nårstående arterna af detta slågte beskrifnin- garne tillhöra. Pag. 340. Phalena Timea pellionella torde vara den liknåm- niga Linneanska arten trots beskrifningens uppgift att ,i Panden sidder tvende krumme Horne*, hvarigenom palperna åsyftas. Skall hårmed palpernas nedböjda form angifvas, så har uppgiften sin riktighet, men eljest icke. Pag. 341. Phalæena Tinea tessella år densamma som den lik- nåmniga Linneanska arten, men då beskrifningen år lika ofullstån- dig, som den Linné gifver i Faun. Svec. No. 1450, kan det ej afgöras hvilken art hår år i fråga, hvarföre vi uti Species Tortr. & Tin. Scand. pag. 87 upptagit Linnés bland osåkra. Phalæna Tmea æylostellg år ej Linnés art utan Plutella eruciferarum Zell., hvilket synes af orden: ,er graa-agtig, med en, langs ad Ryggen paa begge Vingerne sneehvid, og paa begge Sider tagget, Stræg*, åfvensom af uppehållsorten: ,i Haverne om Som- mer-Aftener*. Phalæna Timea trigonella. Denna Linneanska art hafva vi uti Sp. Tortr. et Tin. Scand. upptagit bland osåkra arter, men hafva sedan funnit att dermed icke kan förstås någon annan art ån sed- nare författares Incurvaria pectimea Haw., på hvilken den af Linné gifna beskrifningen fullkomligt passar. Den art, som Strøm under Sr HD. 1 WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. det Linneanska namnet hår beskrifver, år också I. pectimea, hvilket tydligen synes af den uppgift han meddelar om hannens antenner. Linnés benåmning bör således för arten upptagas. Pag. 342. Phalæna Tinea Reaumurella år utan allt tvifvel densamma som Clercks art och högst sannolikt åfven Linnés eller sednare författares Adela viridella. Detta beskråftas af orden i beskrifningen: ,Tungen er lang og lodden*. Den år ej upptagen i Enumeratio Ins. Norv. III, men hörer på grund af Strøms uppgift till Noriges fauna. Phalæna Tinea cinctella. Denna år åfven den liknåmniga Linnés art eller Elachista cinctella (adscitella Staint.), hvilket år klart deraf att vingarne sågas vara baktill hvitaktiga, emedan hårmed kan endast åsyftas artens hvita fransar. Man skulle åfven kunna tånka på Amnacamps:is vorticella eller A. ligulella, men båda dessa åro dels utan hvitaktigt baktill på vingarne, emedan fran- sarne åro mörka, dels åro de för stora, då Strøms art deremot år ymeget liden". Dessutom hafva de ingenting vid hufvudet, som kunde gifva anledning till uppgiften, att hufvudet år på sidorna ynoget hvidt*. Arten år ej upptagen i Enumeratio Ins. Norv. III, men tillhör faunan, såsom varande funnen både vid Trond- hjem och Christiania. Phalæna Timea aurata år en af Strøm nybenåmnd art, hvilken för nårvarande torde vara omöjlig att identifiera. Uppgiften att den ,er af middelmaadig Størrelse* hindrar att man kan tånka på de små metallglånsande arterna af slågtena Nepticula, Argyresthia 0. S. v. Man skulle deremot förmoda att arten borde tillhöra slågtena Adela eller Coleophora, bland hvilka flera suldglånsande arter finnas, om hvilka man skulle kunna såga, att de hafva en hvit eller silfverfårgad ring vid spetsen af antennerna, men då ingenting nåmnes om vingformen och antenformen endast angifves dermed, att ,Følhornene ere maadelig lange*, kan ingenting med visshet afgöras. Pag. 343. Phryganea rhombica (Tab. XVI. fig. 18) kan till följe af figuren, jemförd med beskrifningen, ej vara den liknåm- niga Linneanska arten, ehuru åfven den förekommer i Norige. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. 9 Figuren visar en helt annan form af diskflåcken och anastomo- salflåcken ån hvad Limnoph. rhombicus L. eger, dessutom såges vingarnes fårg vara rödbrun, hvilket ej år fallet hos nåmnde Linne- anska art. Deremot föreståller figuren efter all sannolikhet Lim- noph. borealis Zett. (L. pavidus Hag.), på hvilken åfven uppgif- ten, att en eller flera hvitaktiga plåttar finnas på framvingarne, fullkomligt passar, men det tillågges också, att dessa plåttar ej altid åro tillstådes, hvaraf följer att Författaren samumanblandat flera arter. Phryganea nebulosa kan ej heller vara den liknåmniga Linne- anska arten eller Tæniopteryx mebulosa, hvilken år svart med brunaktiga vingar, hvaremot Strøms art har ,Hovedet og Over- livet smudsig guul* och ,Vingerne guulagtige*. Dessutom åro stjertborsterne hos Tæniopteryx rudimentåra, hvaremot de hos Strøms art stråcka sig utanföre vingarne. Detta sednare år endast förhållandet med sligtena Perla och Chloroperla, då Cap- nia och Isopteryx ej kunna ifrågakomma, emedan de innehålla blott svarta eller gula arter. Strøms år nemligen svart med un- dantag af hufvud och öfverlif (thorax), som åro smutsigt gula. Bland slågtet Perla har endast P. bicaudata L. gulaktigt hufvud och thorax, men hår åro vingarne brunaktiga; hos Chloroperla rivulorum Pict. år deremot kroppen brungul, hvarföre ingendera af dessa kunna vara Strøms art. Chloroperla grammatica Scop. har både hufvud och thorax gulaktiga, kroppen svart samt vin- garne gulaktiga, hvarföre detta måste vara den af Strøm be- skrifna. På Tab. XVI. fig. 19 gifver han en afbildning af arten, men af denna har man ingen ledning vid identifierandet af arten, emedan den dels år för liten, så att den snarare föreståller en Nemura, dels icke gifver ringaste ide om vingnervernas lopp och förgrening. Nye Samling af det Kongl. Danske Videnskabers Selskabs Skrifter. II. Deel. Kiøbenhavn 1783. Pag. 69. Papilio antiopa år den bekanta Linneanska arten. 10 m. D. J. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. Pag. 70. Papilio c album, P. aglaja och P. euphrosyne åro åfven Linnés arter. Pupan till den förstnåmnda arten beskrifves. Papilio miobe anföres med frågetecken och år funnen på ett högt fjell. Denna art år Argynmis pales. Papilio jurtina år Linnés art och hannen till Erebia jamtra. Pag. 71. Papilio mæra. Huruvida hårmed afses Pararge mæra eller P. hiera år omåjligt att med visshet afgöra. Då vingarne siiges på undre sidan vara gråaktigt bruna år det sannolikt, att sistnåimnde art åsyftas. Sphinæ fuciformis (fig. 17) år Macroglossa bombyliformis Lin. Wallgr. (M. fuciformis Ochs.) Sphinx filipendulæ, som ,er fund:n paa et af de øverste Fjelde*, år ej Linnés art utan Anthrocera exulams. "Till och med hals- kragens hvita kant anmårkes i beskrifningen. Phalæna bombyx vinula år den bekanta Linneanska arten. Pag. 72. Phalæena bombyx cossus år också Linnés art. Om dess larv meddelas att sedan han om hösten inspunnit sig låg han ånnu i Juni följande året oförvandlad i kokongen. Efter Plinius anföres, att Romarne ansåg den såsom delicat födoiimne. Pag. 73. Phalæna bombyx caja och Ph. bomb. coryli åro åfven Linnés arter. Den sednare artens larv beskrifves och anmårkes, att Förf. aldrig tråffat den på hassel, utan blott på björk. Fig. 18 föreståller samma art i utbildadt tillstånd. Phalæna bomb. pudibunda kan deremot ej vara samma art, som Linné under detta namn beskrifvit, emedan den aldrig före- kommer med fyra svartbruna tverlinier öfver framvingarne, såsom Strøms art skall hafva. Af samma skål kan det icke heller vara Linnés Ph. bomb. fascelina. Deremot intråffar Strøms bekrif- ning fullkomligt med Orgyia dispar -?, når med den ena tverlinien förstås den något mattare skuggning, som går tvert öfver framvin- garnes disk. Någon annan art kan Förf. ej heller hafva åsyftat med de öfriga uppgifter, som beskrifningen innehåller. Denna art tillhör således Noriges fauna, ehuru den ej upptagits i Enume- ratio Ins. Norv. Pag. 74. Phalæna bomb. camelina (fig. 19), Phal. noctua fuli- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. 11 ginosa och Phal. noct. gamma åro alla tre de samma arter, som Linné under dessa namn beskrifvit. Den förstnåmndas och sist- nåmndas larver beskrifvas. Pag. 75. Phalæna moctua interrogatiomis kan ej heller vara någon annan ån den som numera anses vara Linnés art, eme- dan beskrifningen såger att medlersta delen af vingen år mörkast. Phalæna noctua hyemalis år en ny benåmnd art, som likvål grund af fjårilens och larvens beskrifning nåppeligen kan vara någon annan ån Mamestra brassice L., hvilken ej sållan varierar så att sista tverlinien på framvingarne, liksom öfriga tecknin- gar, blott antydas genom gulaktiga punkter. Beskrifningen på både fjåri! och larv år dock emot vanan så ytlig och knapphåndig, att ingenting kan med visshet om arten afgöras. Pag. 76. Phalæna noctua gothica år med full visshet Linnés art. Phalæna noctua populi (fig. 24) år en nybeskrifven art, om hvilken man icke kan stadna 1 tvifvel. Såvål fjåril som larv be- skrifvas och för den sednares lefnadssått redogöras temligen om- ståndligt. Redan uppgiften, att arten år af nåstan samma storlek och form som nårmast föregående angifver att den år nårbeslågtad med den. Beskrifningen gifver ock full visshet derom att Tæmnio- campa populeti Fabr. afses, hvilket ånnu mer bestyrkes af hvad som såges om larven. Arten, som ej år upptagen i Enumeratio Insectorum Norvegicorum, tillhör således med såkerhet Noriges fauna. Den bör också på grund af prioritetslagen båra det art- namn, som Strøm gifvit, emedan det af Fabricius arten tillde- lade namn år tio år vngre. Pag. 77. Phalæna noctua rivosa år en nybeskrifven art från Kahrses samling och förestålles på fig. 25. Den år en för oss fullkomligt obekant art, hvars beskrifning vi ej förmå tyda. Må- hånda det år en utomeuropeisk art. Figuren tyckes förestålla en Erastria eller Photedes. Made ej de långa antennerna funnits på figuren, skulle man kunnat gissa på en Hepiolid, då teckningen för öfrigt ej år sårdeles olik H. velleda eller H. sylvinus. Tolk- ningen af arten får således uppskjutas tills nårmare undersökningar skett. På ett annat stålle tyckes af Strøms yttrande följa att 12 m. D. J- WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. åtminstone icke alla arter, som tillhbörde Kahrses samling, vore från Norige. Vi kånna dock icke heller någon utomeuropeisk Noctuæ-art, hvarpå Strøms figur och beskrifning kan med full visshet låmpas. | Phalæna noctua furcata (fig. 22) år likaledes en ny benåmnd art, hvilken såvål figuren som beskrifningen af fjåril och larv gifva omisskånneligen vid handen vara Cleoceris viminalis Fabr. Det af Strøm föreslagna artnamnet år dock yngre ån det Fabricius gifvit, hvadan det ej kan upptagas, ehuru det år åldre ån det Borkhausen tilldelat arten (WN. saliceti). Phalæna noctua ferruginea (fig. 23) år återigen en nybenåmnd art, hvars larv åfven beskrifves.. På grund af både beskrifningarne och figuren år den med såkerhet identisk med Orthosta helvola Lin. S. N. X. 507.,F. S. No. 1142 (N. rufina L. S. N. XII.830). An- mårkas bör likvål, att Strøm uppgifver det larven lefver på hassel. Pag. 78. Phalena noctua lutea (fig. 26). Denna nybenåmnda art kan icke misskånnas. Figuren föreståller och beskrifningen gifver ytterligare visshet derom att hår afses Xantia flavago Fabr. (N. togata Esp.). Det enda som kunde invåndas år att beskrif- ningen angifver tverbandet å framvingarne vara ,ferruginea*, men detta öfversittes likvål af Strøm med ,rødt rustfarvet*, hvilket fullt passar till arten. Fabricii speciesnamn år fyra år yngre ån Strøms, hvarföre det bör vika för det af Strøm gifna. Phalæna noctua præcor år en nybenåmnd art som måste vara antingen Xylina socia Hufn. eller X. furcifera Hufn. Genom figu- ren 27 vinner man dock visshet om hvilkendera det år. Den visar den ringformiga flåcken på framvingarne starkt aflång och matt samt den vågformiga linien knapt antydd. Dessa karakterer tillhöra uteslutande X. furcifera. Larvens beskrifning, huru kort den ock år, gifver ytterligare visshet hårom; likaså dess lefnadssått. Det af Hufnagel gifna speciesnamnet år likvål åldre och bör således bibehållas. Ehuru ej upptagen i Enumeratio Ins. Norv. hörer arten således likvål till Noriges fauna. Pag. 79. Phalæna moctua punctata (fig. 28a larv, fig. 28b fjåril) år återigen en nybenåmnd art, som likvisst icke år annat CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. 183 ån den redan förut af Linné beskrifna Acronycta rumicis. Den af Strøm gifna figuren af fjårilen år ganska dålig och skulle lika- såvål kunna förestålla Acronycta megacephala oth detta nåstan med mera skål. Måbånda har också hår en förvexling egt rum emellan båda arterna hvad imago betråffar. Den beskrifning der- emot som lemnas å larven tillhör utan tvifvel Å. rumicis, oaktadt uppgiften att larven lefver på björk. Phalæna noctua obscura (fig. 29 larven) år likaledes en nybe- nåmnd art. Att denna tillhör gruppen Acronycta euphorbiæ fram- går tydligen både af fjårilens och larvens beskrifning samt af figu- ren till den sednare, men det synes vara svårare att beståmma hvilkendera af de hvarandra nårstående arterna det år. Beskrif- ningen af larven ståmmer temligen öfverens med larven till Å. eu- phrasie, men aldenstund denna fjåril år gulgrå och den ljusaste af de till gruppen hörande, hvaremot Strøms art år ,sortegraa* och framvingarne ,meget sortprikkede og derhos glindsende*, kunna dessa arter ej gerna vara identiska. Hårtill kommer vidare att flåckarne på hvarje sida om larvens svarta rygg åro enligt Strøms uppgift gula och ej hvita såsom hos Å. euphrasiæ. Vi- dare omnåmnes ej i larvens beskrifning den hos nyssnåmnde art så starkt i ögonen fallande sinoberröda flåcken på andra segmen- tet, ej heller antydes den å figuren. Beskrifningen öfverenståm- mer likaledes någorlunda med larven till Å. euphorbieæ, men utom det att dennes flåckar åro hvita och ej gula samt Strøms tyst- nad rörande andra segmentets egendomliga tlåck, hvilket gör det sannolikt att denna flåck ej finnas hos Strøms art, kan ej fjåri- lens svartgråa glånsande fårg med de många svarta prickarne rått vål låmpas på den blågråa fårgen hos Å. euphorbiæ, hos hvilken de vanliga tverlinierna å framvingarne åro ganska tydliga och sammanhångande så att de aldrig upplösas i blott flåckar eller prickar. Håraf följer att A euphorbie ej kan vara identisk med Strøms art. Hvad nu återigen betråffar en tredje till gruppen hörande art, eller författarnes Å. abscondita, så kunde visserligen dennas fårg kallas svartgrå, men nåson anledning att derjemte såga vingarne vara svartprickiga förefinnes icke, hvarjemte be- 14 H. D. J. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. skrifningen å larven icke med ringaste sannolikhet låter låmpa sig till denna art. Guenée har beskrifvit en varietet af Å. euphorbie under namn af montivaga från Frankrikes alper, hvars fårg skall vara en grå skifferfårg. Denna skulle möjligen kunnat vara Strøms art om icke all annan teckning hos denna saknades och således åfven de af Strøm så starkt framhållna svarta prickarne. Samma författare har vidare beskrifvit en varietet af Acronycta euphrasieæ, som han benåmnt esule, som år mörkare ån hufvudformen, men dock icke svartgrå, hvadan ej heller denna kan vara identisk med Strøms art. Återstår af gruppen således endast Guenées art Acronycta myrice från Skottland, hvars larv har blifvit beskrifven af Buckler i the Entomologist's Monthly Magazin VII. p. 88. Denna larv saknar helt och hållet den för A. euphorbiæ och Å. euphrasie karakteristiska flåcken på andra segmentet, hvilken åfven måste på grund af beskrifningens tystnad derom och på grund af frånvaron deraf å figuren antagas saknas hos Strøms art. Sido- flåckarne åro såsom Strøm angifver gula och linien nedanom and- hålen år orangeröd eller, såsom Strøm angifver, lackröd. Antager man derjemte att Strøm ansett den breda sadelformiga svarta flick, som intager hvarje kroppsegment, så öfverensstimmer den af honom gifna beskrifning fullkomligt med den af Buckler p. a. s. meddelade. Buckler som egde tvenne larver, en från Perth-shire och en från Moray-shire, uppgifver att den förra utan åtskillnad förtårde bladen på Myrica, sålg occh ljung, hvaremot den sednare föredrog björk. Strøm uppgifver björk och Vaccimium. Bucklers fjöril klicktes den 28 Juni, Strøms åter i början af Juli eller vid samma tid som hans Noctua punctata. Den beskrifning åter, som sistnimnde författare låmnar på fjårilen, passar fullkomligt in på A. myricæ Gn., hvars framvingar åro mörkt gråblått-svartaktiga, tått öfverpudrade med svarta teckningar och med endast otydliga spår till de vanliga tverlinierna. Således aldeles sådana, som Strøm beskrifver dem vara hos sin art. Det lider derföre intet tvifvel, att hans och Guenées arter åro identiska. Af denna undersökning framgår icke allenast, att vi hafva att inregistrera i Skandinaviens och hittills uteslutande i Noriges fauna en tills nu Ka CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. 115) bortglömd, men redan för snart etthundra år sedan vål kånd art, utan åfven att det af Strøm åt arten gifna namn bör såsom åldst upptagas inom vetenskapen 1 stållet för det af Guenée före- slagna. Buckler beskrifver larven blott såsom åldre, hvaremot Strøm beskrifver honom åfven såsom yngre. Då dess utseende vid denna ålder år ånnu okånd, anse vi oss böra hår meddela Strøms beskrifning: ,Dens lodne Larve er i Begyndelsen kun sort, med de to Rader gule Prikker langs ad Ryggen, og en Rad af lakrøde Knoppe paa hver Side*. Det öfriga af beskrifningen öfverensståmmer, såsom redan blifvit nåmnt, med den af Buckler meddelade, hvarföre det ej hår behöfver meddelas. Flera andra arter hafva inom gruppen Noctua blifvit tillagda namnet obscura, men för vår del anse vi det aldeles icke betånkligt att hafva en Åeronycta obscura jemte en Agrotis obscura 0. S. V. Så snart dessa arter icke kunna komma att tillhöra samme slågte. Pag. 80. Phalæna noctua bombycma (fig. 21) år såsom Strøm också sjelf i en not upplyser samma art som Linnés Bombyx (Pygæra) curtula. Larven och dess lefnadssåt beskrifves. Pag. 81. Phalæna geometra elimguaria, Phalena geometra be- tularia (fig. 32) och Phalæna geometra pusaria åro alla tre samma arter som Linnés. Larverna till de båda sistnimnda beskrif- vas och larven till Geom. betularig år aftecknad på fig. 32 a. Pag. 82. Phalæna geometra papilionaria år icke den liknåm- nige Linnés art utan Metrocampa margaritarta Lin. Phalæna geometra discolor (fig. 30) år återigen en nybenåmnd art, men var redan förut beskrifven af Clerk och Linné. Den år nemligen Hibermia defoliaria. Larven beskrifves. Pag. 83. Phalæna geometra viridata (fig. 34) år icke Linnés art, som ej har i kanten vågiga bakvingar, såsom hbheskrifningen såger och figuren visar. Detta och storleken gifver vid handen att hår åsyftas Linnés Geom. papilionaria, ehuru i beskrifningen ej omtalas mer ån en tandad hvit tverlinia. Strøm har således förvexlat Linnés Geom. margaritaria och Geom. papilionaria. Phalæna geometra angulata (fig. 33 a. larv, b. fjåril) år en ny benåmnd art, som enligt beskrifning af larv och fjåril icke kan 16 m. D. J. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. vara någon annan ån Selemia lumaria Schiff. W. V. Det kan ej vara S. bilunar;a Esp., emedan Strøm uttryckligen såger i beskrif- ningen att af framvingarnes trenne mörkbruna tverband nårma sig de tvenne innersta mest till hvarandra, hvaremot hos S. bilunaria de tvenne yttersta stå hvarandra nårmast. Dessutom såges vin- garnes grundfårg vara ekebrun, dock ljus, hvilket man icke kan såga om nyssnåmnde art. Då Strøm derjemte vid beskrifningen af larven ej omtalar den starkt i Ögonen fallande, hvita flåck, som samma art eger på sjette kroppsringen, kan det ej lida tvifvel att han icke haft för ögonen någon annan ån S. lunaria. Dennes larv lefver på björk liksom larven till S. bilunaria. Strøm upp- gifver också björkeblad såsom larvens nåringsåmne. Phalæna geometra tristata. Under detta Linneanska namn beskrifves en art, som ovedersågligen år sednare författares Cida- ria hastulata. Strøm anser den såsom en mellanart emellan Cid. tristata och Cid. hastata. Pag. 84. Phalæna geometra fasciata. Under detta nya namn beskrifves omisskinneligen den redan förut af Linné beskrifna Geom. ocellata S. Nat. X. 527, icke Fabricii art, som år Cidaria montanata W. V., Borkh. Phalæna geom. alba. Äfven denna nybeskrifna art var fjorton år förut beskrifven af Hufnagel under namn af Geom. bicolorata, under hvilket namn den ock nu år kånd. Strøm beskrifver pupan, hvilken han funnit i ett sammanrulladt aleblad. Phalæna geom. miata. Under detta Linneanska namn beskrif- vas de båda hvarandra nårstående arterna Cidaria siterata Hufn. (G. psittacata W. V.) och Cid. miata Lin. (Geom. coraciata Hiibn. Treit.), hvilket synes deraf att det heter: ,Farven grønagtig (dog hos nogle mere graa end grøn) paa Vingerne*. Dock framgår af beskrifningen i dess helhet att Förf. nårmast afsett den förstnåmnda af de båda nåmnda arterna. Phalæna geom. juniperata (fig. 36) omfattar likaledes tvenne hvarandra nårstående arter, nemligen Cidaria juniperata Lin. och Cidaria variata Schiff., hvilken sednare Förf. förmodat vara hona till den föregående, såsom man finner af följande ord i beskrif- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. 17 ningen: ,hos en Deel er Farven imellem de tvende Baand lysere og noget rødgraa, og disse ere noget større end hine, ventelig Hunnerne*. Pag. 85. Phalæna geom. autumnalis år en nybenåmnd art af gruppen Cidaria trifasciata Thbg. (G. impluviata Hiibn.), hvartill hörer C. literata Donov. och Cidaria sordidata Fabr. (C. elutata Hiibn.). Denna sednare art, som förekommer inom Sverige åtmin- stone ånda upp i Upland samt inom Norige ånda upp i Finmar- ken, kan svårligen vara af Strøm åsyftad, då i beskrifningen intet ord nåmnes om den hvita flåck, som år belågen ut mot ut- kanten af framvingarne och derjemte larvens firg och lefnadssått ej öfvyerensståimmer med dennas. Deremot tyckas båda de andra arterna vara afsedda i beskrifningen af fjårilen, då det heter, att den har ,,i Almindelighed en graa Farve paa Vingerne*, men åter- igen ,at nogle imellem Tverbaandene ere mere grønne end graa*. Den beskrifning, som lemnas på larven, öfverensståmmer icke med Cid. trifasciata, ehuru det uppgifna lefnadssåttet år fullkomligt likt dennas. Fj heller öfverensståmmer larvens beskrifning med den korta beskrifning, som Machin gifver på larven till OC. literata. Alla tre dessa arters larver lefva i sammanvecklade blad, utom på andra tråd, åfven på al, hvilket år uppgifvet af Strøm, så att denna uppgift icke heller gifver någon såker ledning før beståm- mandet af hans art. Håraf följer, att det af Strøm gifna namnet, som otvifvelaktigt afser åtminstone tvenne af dessa arter, hvars larver variera lika mycket som fjårilarne sjelfve, så at Strøms beskrifning af larven mycket vål kan tillhöra endera arten, måste tills vidare anses icke gifvet, ehuru det år åldre ån det af Thun- berg gifna, som förskrifver sig från 1784, och det af Donovan, som förskrifver sig från 1810. Det år åfven åldre ån det af Fa- briceius gifna, som hårleder sig från 1794. Phalæna geom. rufescens (fig. 37) år likaledes en ny benåmnd art, men som endast år en varietet af Cidaria trumcata Hufn., hvilket namn såsom åldre förblifver för arten. Phalæna tortrix betuliperda år återigen en nybenåmnd art, Vid.-Selsk. Forb. 1880. No. 2. 2 18 nm. D. I: WALLENGREN. H STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. men som helt och hållet sammanfaller med Pædisca solandriana Lin. (Tortr. sinuana Hibn.), mörk varietet. Pag. 86. Phalæna tortriv maculata år också en ny benåmnd art, men blott den hvitflåckiga varieteten af föregående. Phalæna tortriz reticulata år en ny benåmnd art, hvars be- krifning omisskånneligen afser Teras contaminamm Hiibn., hvilket namn såsom vida yngre får vika för det af Strøm gifna, utan att derigenom någon collision med T. sponsanum Fabr. uppkommer, åt hvilken art Haworth gifvit namnet Tortr. retteulana. Detta namn år vida yngre och dessutom undantrångt genom det af Fabricius åt nåmnde art gifna. Pag. 87. Phalæna tortrix cardui. Äfven denna år en nybe- nåmnd art och år med fullkomlig såkerhet samma art som Thun- berg ett år sednare beskref under namn af Tinea bjerkandrella eller Choreutis bjerkandrella Wallengr. Skand. Pyral. och Choreut. i Öfvers. af Kongl. Vet. Akad. Förhandl. 1871 pag. 1059 och af Hiib- ner aftecknats under namn af Tortrix vibrana fig. 202. Det af Strøm gifna namnet år åldre och bör således intråda uti sin rått. Bjerk- ander hade funnit larven på Inula salicina; Strøm har funnit den på Carduus (Cirsium) heterophyllus och beskrifver dess lef- nadssått för öÖfrigt i likhet med Bjerkander utan att likvål med- dela larvens beskrifning för Öfrigt. hvilket Thunberg gör på grund af Bjerkanders meddelanden. Utomlands år larven fun- nen på Inula helenium. Arten år ej upptagen i Enumeratio Ins. Norv. men den tillhör således likvål Noriges fauna. Phalæna pyralis grisea år likaledes en ny benåmnd art, hvil- ken på grund af den gifna beskrifningen icke kan höra till familjen Pyralide, sådan denna nu för tiden wuppfattas. Beståmningen: spalpi recurvati* = ,to opadbøiede eller krumme Horn i Panden* gör att man skulle tånka på någon art bland familierna Deltoidæ eller Phycideæ, der åtskilliga arter med denna palpform förekomma, men på ingen enda af de för oss kånda arter af dessa familier kan beskrifningen i öfrigt hvarken hvad fjårilen eller larven betråf- far limpas. Återstår således endast Tincaceæ, bland hvilka denna palpform ganska ofta tråttas. Det vore förnåmligast således bland CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 2. 19 Gelechide som man borde söka Strøms art, men finnas så många arter med grå vingar, försedda med en svart punkt i midten, hvars larver åro af blek fårg, med smutsigt grön och bred streck långs åt ryggen, att det år omöjligt afgöra hvilken af dessa som skulle vara den råtta. Pag. 88. Phalæna timea violaceg år en nybenåmnd art, vid hvars beskrifning man skulle kunna tånka på Monochroa tenebrella Hiibn. 9, men dels kan dennas vingfårg ej gerna kallas violett, ej heller vingarne strångt taget sågas vara ,smale og spidse i En- den*. Dessutom förekommer denna art på torra, höglåndta stållen, der al, hvarpå Strøm funnit sin art, ej gerna våxer. De smala och spetsiga vingarne erindra om Gracilarierna och Coleophorerna. Bland de förra finnas inga arter, som hafva antennerna blott mot spetsen hvita åfyen om vingfårgen år violett, så att redan på grund håraf uteslutas alla dessa. Bland de sednare deremot finnas åt- skilliga med hvit antennspets, men de flesta af dessa hafva metall- glånsande vingar. Ej mer ån en art, UC. paripennella Zell., finnes, om hvilken man kan såga att vingfårgen år violett, och det år också sannolikt att Strøms art år denna. Såkert kan det dock ej afgöras, emedan den skall hafva första halfva delen af anten- nerna hvit, hvaremot Zellers art har blott något öfver fjerdedelen så fårgad. Hvad som nu ytterligare styrkar sannolikheten för båda arternas identitet år det, att Strøm funnit sin art på al, der också Zellers art såsom larv lefver. Då likvål saken ej med full viss- het kan afgöras, år ej något namnutbyte hår tillståndigt. Phalæna tinea Frischella? Med tvekan beskrifver Förf. under detta Linneanska namn både fjårilen och larven af en art Coleo- phora, som skall lefva på hassel och björk. Att denna ej kan vara den Linneanska arten ses deraf, att denna har antennerna bruna med hvit spets, hvaremot de hos Strøms art åro helt och hållet hvitringlade. Deremot år Strøms art med temlig visshet den- samma som Linné beskrifvit under namn af Timea serratella och hvars larvsåck förekommer på Pyrus, Prunus, Crategus, Betula m. fl. tråd. Af utlåndska författare benåimnes den ånnu Coleoph. GJ 90 nm. D. 3. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER: migricella Steph., ehuru vi redan 1859 visat att arten år identisk med Linnés Tynea serratella. Phalæna tinea elongella år Linnés art eller nyare författares Gracilaria elongella. Både fjåril och larv samt dennas lefnadssått beskrifvas. Pag. 89. Phalæna tinea aurea. Denna nybeskrifna art år icke något annat ån en varietet at Argyrestia goedartella Lin., hos hvil- ken vingarnes guldglånsande fårg undantrångt den hvita grund- fårgen, så att denna finnes endast såsom flåckar i framkanten. Larven beskrifves åfven. Phalæna tinea variegata år en ny beskrifven art, som till följe af den ovanligt korta och ufullstindiga beskrifning, som gifves på både fjåril och larv, år omöjlig att nårmare beståmma. Den tyckes tillhöra slågtet Uerostoma, men åfven om beskrifningen af fjårilen kunde låmpas på någon af de kånda arterna inom detta slågte, kan hvarken beskrifningen af larven eller uppgiften af nåringsvex- ten (al) dit låmpas. Det år en möjlighet att Strøm funnit larven kort före dennes förvandling till pupa, då fårgen redan betydligt föråndrats. Kunde detta antagas, så har Strøm sannolikt haft för ögonen någon af arterna C. scabrellum L. eller UC. horridel- hm L. Men detta år blott gissning. Phalæna alucita didactylites år en ny beskrifven art af familien Pterophoridæ. Denna art år antingen Leioptilus scarodactylus Hibn. eller L. tephradactylus Hibn., hvilka båda också åro kånda såsom funna inom Norige. Beskrifningen, som förbigår de små svarta punkter, hvarmed framvingarne åro hos båda arterna tecknade, kan låmpas till båda, men då den sistnimnda år mera hvit ån den andra, vore vi böjda för att anse Strøms art vara denna, då likvål Förf. såger att fransarne hos hans art åro gråa och att bakvin- garne likaledes åro gråa, kan detta icke med full visshet låmpas till L. tephradactylus, som har dessa delar mera gulaktiga ån grå- aktiga, hvaremot de hos den förstnimnda arten åro gråa. Något namnutbyte år således hår icke tillståndigt. Pag. 90. Libellula ænea år med full visshet den liknåmniga Linnés art. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. 21 Libellula coerulea år en ny beskrifven art, som först långt sednare blifvit i norden af vår halfö återfunnen. Beskrifningen år så fullståndig, att man ej kan misstaga sig om hvilken art, som dermed afses. Arten år identisk med Æ/schma borealis Zett., och kommer således det af Strøm gifna speciesnamnet att för denna intråda. Libellula pumila år också en nybeskrifven art, som Ström erhållit från en Sæter-Dal och skall sakna pterostigmatikalflåck, hvilken af andra arter egas. Någon art af familien Odonata, hvarpå beskrifningen kan låmpas, förekommer icke inom Europa saknande vingmårke. Endast med hannarne af slågtet Calopteryx år detta förhållandet, men någon af dess arter kan ej med beskrif- ningen afses, aldenstund Strøms art skall hafva vingarne vatten- klara, blott något gulaktiga når de sammanlåggas. Hade Strøms art ej saknat vingmårke, skulle man kunnat tro det beskrifningen afsåg Lestes fusca (v. d. Lind.), men nu kan detta ej vara fallet. Det förtjener att efterforskas huruvida någon art af familien finnes inom Norige så beskaffad, som Strøm uppgifvit. Ephemera leucophtalma (fig. 38) år en nybeskrifven art, som till följe af sina två analborster, fyra vingar och framvingarnes gula framkant tillhör slågtet Baétis. Den gula, ofvantill mörkare krop- pen med sin svartröda thorax visar att arten år B. sulphurea Måll. (Heptagenia elegans Eaton). Som Må llers artnamn år gifvet redan 1776, har detta företrådet framför det af Strøm arten tilldelade. Arten förekommer inom Norige åtminstone ånda upp till Ham- merfest. Pag. 91. Ephemera caudata. Åfven detta år en ny beskrifven art, hvilkens bakvingar åro ,aflange og meget smaa". Till följe håraf tillhör arten slågtet Centroptilum. Arten år utan tvifvel C. luteolum Miill. och helt såkert beskrifven efter subimago. Miil- lers speciesnamn har prioritet. Arten år inom Norige på sednare tider tråffad åtminstone till Alten. Ephemera bioculata år helt såkert den liknåmniga Linneanska arten eller Cloé bioculata, till hvilken såsom varietet hörer den i Fauna Svecica under No. 1474 af Linné beskrifna E. fuscata. 292 H. D. J. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. Enligt Strøm år UC. bioculata åfven inom Norige den allmånnaste arten. Ephemera ciliata år en nybeskrifven art, som tillhör samma slågte som föregående och såkert sammanfaller med C. pumila Burm. Det år otvifvelaktigt honan till denna art som Strøm beskrifver, men då Burmeisters art sammanfaller med Linnés E. striata kan icke det af Strøm gifna speciesnamnet uppta- gas, ehuru det år åldre ån det Burmeister föreslagit. Det år oss obekant om denna art på sednare tider blifvit anmårkt inom Norige. Phryganea nigra år Linnés art af samma namn eller Mystaci- des atra Pictet. Pag. 92. Phryganea umbrosa år icke den liknåmniga Linne- anska arten, utan på grund af fötternas fårg Holocentropus ptci- cormis Steph., hvilken förekommer ånda upp i Lappland, men så vidt vi veta ej på sednare tider blifvit anmårkt inom Norige. Phryganea fusca deremot år Linnés art af samma namn eller Leuctra (Perla) fusca. Hemerobius perla år likaledes den liknåmniga Linneanska ar- ten eller Chrysopa perla Auct. recent. Pag. 93. Hemerobius hirtus tillhör tydligen någon art af sligtena Micromus eller Hemerobius, sådana dessa af nyare för- fattare blifvit begrånsade. Strøm såger nemligen att tverner- verna iiro vid framvingarnes framkant ,todeelte". Då beskrifnin- gen i dess helhet icke kan låmpas till någon art af Micromus, måste Strøms art vara en Hemerobius, men att den ej år Linnés likbenimnda art år tydligt deraf att kroppen angifves vara hvit och endast ögonen svarta, hvaremot den hos Linnés art år svart- brun med gula flåckar på sidorna af thorax. Kroppens fårg sådan den af Strøm beskrifves igenfinnes endast hos H. concinnus Steph. och H. micans Oliv. Vi skulle varit böjda för att anse Strøms art vara identisk med den förstnåmnda af dessa båda, till följe af de båda otydliga bruna tverbanden, som Strøms art skall hafva öfver framvingarne, om icke hår mötte dels den svårigheten att ifrågavarande arts ockragula fårg nåppeligen kunde hafva gifvit CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. 93 anledning att kalla kroppen hvit, dels at samma art har brunak- tiga flåckar i framvingarnes inkant, hvarom Strøms beskrifning ej nåmner et ord. H. micans med sin blekgula kroppsfårg kan deremot mycket vål hafva gifvit anledning till Strøms uppgift om kroppens hvita fårg, och under sådant förhållande afses denna arts bruna, tvåradiga trappstegsnerver genom beskrifningens ,,to mørke, lidet kiendelige Tverbaand*. Thorax år vål hos Å. micans på sidorna merendels rødbrun, men denna fårg år likvål hos my- cket unga individer föga utvecklad, så att Strøm synes vid be- skrifningen hafva haft sådana för ögonen, emedan han ej nåm- ner denna fårgteckning. Det år oss obekant huruvida denna art blifvit efter Strøms tid anmårkt inom Norige och isynnerhet nor- danfjells. Inom Sverige tråffas den upp i landets medlersta pro- vinser och högst sannolikt åfven uti Lappmarkerna, derifrån tro- ligen det exemplar af arten hårstammar, hvilket i Zetterstedts typsamling af lappska insekter förvaras bland H. marginatus. Raphidia ophiopsis. Huruvida denna art år densamma som sednare författare ansett vara Linnés art år svårt att med full visshet afgöra, eller den år Rh. xanthostigma. Såvida den gifna figuren (fig. 39) år fullt naturtrogen, måste man likvål till följe af det långstråckta pterostigma antaga att Strøms art år den sistnimnda, hvilken åtminstone inom Sverige förekommer ånda upp i Lappmarkerna ock sannolikt åfven år allmån inom Norige. Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskabers Selgigansslenker (im Deel Kiøbenkavn med 0 Pag. 269. Phalæna bombyx iczac år Linnés art af samma namn. Både fjåril och larv beskrifvas. Pag. 270. Phalena bombyx dromedaria (fig. 3 fjåril, fig. 4 larv) år likaledes identisk med Linnés art. Phalæna noctua quercus Fabr. Syst. Ent. p. 594 år densamma som Fabricii art eller Grammesia trigrammica Hufn. Phalæna noctua citrago år icke den liknåmniga Linnés art utan Xanthia fulvago Lin. (N. cerago Fabr.). Phalæna noctua pyramidea. Strøm hade funnit tvenne larver, 24 4. D. J. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. hvilka han beskrifver. På grund af deras pyramidformiga upp- höjning baktill antog han att de voro larver till nåmnde art, men de tillhörde Endromis versicolora Lin. Han fick af dem blott ofullståndiga imagines. Pag. 271. Phalæna mnoctua persicariæ. Fjårilen, som under detta namn beskrifves, jemte larven, som aftecknas å fig 7, år Pterostoma palpinum L., hvaremot under fig. 8 en lavv aftecknas, som tillhør Amphipyra pyramidea. Af denne sednare erhölls ingen fullbildad fjåril. Ffterskrift af W. M. Schøyen. Til Fuldstændiggjørelse af Hr. Pastor Wallengrens oven- staaende Bearbeidelse og Tydninger af Størstedelen af de i H. Strøms ertomologiske Afhandlinger beskrevne Lepidoptera og Neuroptera skal jeg her tillade mig kortelig at omtale ogsaa de resterende Arter af førstnævnte Orden, beskrevne af H. Strøm i et Par andre Bind af de oven citerede Skrifter, saameget mere som det er efter min Foranledning, at Hr. Wallengren har paa- taget sig at levere nærværende Bearbeidelse. Det var fra først af min Agt selv at levere en Revision af Lepidopterne i H. Strøms Afhandlinger:!" da imidlertid paa Grund af mit til Udførelsen af de herunder nødvendige Sammenligninger m. v. desværre mangel- fulde Materiale flere af Strøms Arter forbleve mig mere eller mindre tvivlsomme, tildels ogsaa ganske dunkle, sendte jeg de ! I mit ,Suppl. til H. Siebkes Enum, Ins. Norv. I - II* (Chra, Vid.-Selsk. Forh. 1879) har jeg for de deri omhandlede Ordeners Vedkommende overalt indtaget. de af H. Strøms Arter, som det efter de givne Beskrivelser har lyk- kedes mig at tyde. For Lepidopternes Vedkommende har jeg tidligere i ,,Stett. entom. Zeitung* 1879 gjort opmierksom paa, at Strøms Geom. funebris er iden- tisk med senere Forfatteres Botys octomaculata, ligesom jeg ogsaa allerede for en Tid siden har tilstillet samme Tidsskrift en (endnu ikke trykt) Afhandling med Tydninger af flere andre af Strøms ny beskrevne Arter, hvor hans Navne have Prioritetsret fremfor senere givne Navne. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. 25 ovenfor citerede Bind tilligemed mine deri foretagne Tydninger til Wallengren, som da har overtaget at levere en saavidt muligt fuld- stændig Redegjørelse for alle de i samme omhandlede og be- skrevne Arter af de nævnte tvende Ordener. Som jeg af Wallen- grens Arbeide finder, stemme vore Tydninger af Lepidopterne i de fleste Tilfælde overens, og selv hvor dette ikke er Tilfældet, maa jeg nu, efterat have gjort mig bekjendt med Resultaterne af hans Undersøgelser, erklære mig ganske enig i hans foretagne Bestemmelser. De faa resterende Arter ere da følgende, beskrevne af H. Strøm under de nedenfor for hver Art med Anførselstegn citerede Overskrifter. Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskabers Selskabs Skrifter. I. Deel. Kiøbenhavn 1781.! (Norske Insekters Beskrivelse p. 97—130). Pag. 104: ,En lodden og brun samt blaafarvet Aame med dens Sommerfugl. Phalena Bombyxr Quercus.* — Arten er Linnés, tydeligt afbildet (Tab. II. fig. 1—3) og beskrevet, samt hele For- vandlingen udførligt skildret. Ved samme Leilighed redegjøres ogsaa for, hvorledes det utvivlsomt er denne Spinders Cocon, hvori Forf. tidligere havde fundet de i det Kong. Norske Vid. Selsk. Skr. IV. p. 349 omhandlede Snyltehveps-Larver med deres Boliger (Jchmeumon incubitor). Pag. 108: ,En rødgraa Aame med dens Sommerfugl. Phalæna Geometra seticorms, alis angulatis, antice rufo-fuscis, margine semio- cellatis, postice albidis cum apice fusco.* — Arten er Selenia tetra- lunaria Hufn., tilligemed Larven, der fandtes paa Hassel, tydeligt beskrevet og afbildet (Tab. IL. fig. 1—9). Angaaende disse og ' I samme Bind p. 387 beskrives som ny en Neuropter under Navnet Hemerobius betulinus med Afbildn. (Tab. V. fig. 1—5), hvorom det heder, at den ,mest ligner H. flavicans Linnæi, men synes dog at være en ny Art*. Nogen Forme- ning angaaende denne Art kan jeg imidlertid ikke afgive, da jeg ikke tilstræk- kelig specielt har beskjæftiget mig med herhenhørende Arter, 96 mH. D. J. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. lignende Larver oplyser Forf., at Bønderne paa de Kanter pleie at kalde dem ,Spandere*, i hvilken Anledning han tilføier i en Note: ,Dette ganske bekvemme Ord, hvoraf jeg herefter vil be- tjene mig, har jeg ikke førend nylig vidst at være brugeligt blandt vore Bønder, hvilket kan tjene til et nyt Bevis, at deres Kund- skab i Naturen er ofte større, endskjønt man forgjæves venter at faa den udforsket, uden ved at give sig i Samtale med dem derom.* (Smlgn. det tydske ,Spanner*, hvortil den her nævnte Betegnelse altsaa aldeles svarer). Pag. 109: ,En lodden og sortebrun Aame, gaaende paa Sneen, med dens Sommerfugl. Phalæna Noctua rufo-fuliginosa, abdominis lateribus coccineis.* — Angaaende denne Art bemærker Forf. selv, at den ,ligner Phal. Noct. fuliginosa Linnæi i meget, men synes dog i visse Stykker at afvige". Som baade Beskrivelserne og Afbildningerne (Tab. IV. fig. 1—3) vise, er det i Virkeligheden Linnés Art eller Spilosoma fuliginosa. Larvernes Optræden paa Sneen i April 1774 og følgende Aar tilligemed hans lagttagelser over deres Udvikling beskrives. Pag. 112: ,En caffebrun og guistribet Aame, med dens Som- merfugl. Phalæna mnoctua, alis luteo-purpureoque vatiegatis (SI, NB. = variegatis) postice linea undulata lutea.* — Som Beskri- velserne og Afbildningerne (Tab. V. fig. 1--2) vise, og som der ogsaa p. 115 i en Note under Mærket M. (rimeligvis 0. F. Miller) findes anført, er den her omhandlede Art identisk med Mamestra pist L., hvilken H. Strøm mærkelig nok ikke har gjenkjendt i denne Art. Foruden af Larven og Sommerfuglen leveres ogsaa Afbildning af en Snyltelarve, fundet hos Larven. Af Sommerfug- lens Larve meddeles desuden anatomiske Undersøgelser, og det anføres angaaende dens Levemaade, at den ,æder Elle-, Birk-, Hassel- og Selje-Blade lige godt.* Pag. 115: ,En lodden og sort samt gul-vinget (sic, NB = ringet) Aame, med dens Sommerfugl. Phalæna Bombyx, fusco fer- ruginea, alis superioribus postice fuscis, fascia lueida.* — Heller ikke denne Art er givet noget Navn, men i en Note (uden Under- skrift, men rimeligvis ligesom forrige Note forfattet af 0. F. Miil- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. DD ler) anføres dens Linnéiske Navn Phalæna rubi, hvilken saavel Beskrivelserne som Afbildningerne (Tab. VI. fig. 1—3) tydeligt fremstille. Om Larven anføres, at den ,findes ikke alene paa Birk-, Hassel-, Vidie- og Bringebær-Træe, hvis Blade den æder, men tager og tiltakke med adskillige Græs-Arter eller Enge-Væxter, saasom Spiræa pratensis, Geranium sylvat. og flere.* Hele Udvik- lingen, Overvintringen etc. er nøiagtigt beskrevet. Pag 117: ,En brun Aame siddende som en Veyr-Hane med dens Sommerfugl. Phalæna Tortrix, alis superioribus flavescenti- bus, faseus duabus ferrugineis.* — Om den her beskrevne Art anmærker Forf. selv i III. Del af disse Skrifter p. 265,! at den er identisk med , Phalæna geometra falcataria Linnæi.* Saa er dog ikke Tilfældet. De særdeles nøiagtige Beskrivelser og Afbildnin- ger (Tab. IX. fig. 1—3) hæve det over enhver Tvivl, at det er Platy- pteryx lacertinaria L. og ikke falcataria. Om Larvens Maade at slippe sig ned fra Bladene i en Spindetraad og igjen heise sig op efter denne, naar nogen Fare er paafærde, berettes udførligt. Pag. 120: ,En grøn med en Stjert-Spidse bevæbnet Aame, tilligemed dens Sommerfugl. Sphinx Populi.* — Arten er Linné af samme Navn og tilligemed Larven (i hvilende og krybende Stil- ling) afbildet Tab. VII. fig. 1-3. Derhos omtales ogsaa etslags Snyltehvepslarver, der undertiden i stor Mængde komme frem af Larven. Pag 128: ,En grøn knortet Aame med dens Sommerfugl.* Arten er, som Forf. selv antager, Saturnia pavomia L., tilligemed Larven og Puppen med sammes Hylster tydeligt beskrevet og at- bildet (Tab. IX. fig. 4—7). Sammesteds erklærer han ogsaa sin Ph. Noctua præcox (se ovenfor p. 12) for identisk med .,Ph. N tristis Fabricii*, en Art, der af Werneburg (Beitråge zur Sehmet- terlingskunde I. p. 412 413) slaaes sammen med Agr. simulans Hufn. (pyrophila Tr.). Umuligheden af, at H. Strøms Art kan være denne, er jo indlysende nok, og Wallengrens ovenfor leyerede Tydning af samme som NXylina fureifera Hufn. er utvivlsomt rigtig. 28 m. D. J. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. Nye Samling af det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter. Andet Bind. Kiøbenhavn 1788. (Nogle Insekt-Larver med deres Forvandlinger p. 377 —400). Pag. 389: ,En hvid Larve i Agermuld, med den Natfugl (Pha- læna) som deraf fremkommer.* — Arten, hvis Larve fandtes under Pløiningen paa Agrene i Aarene 1772 og 73 og bragtes til Udvik- ling, er, som de givne Beskrivelser og Afbildninger af baade Larve, Puppe og Sommerfugl (Tab. VI. fig. 1—3) paa det tydeligste godt- gjøre, Hepiolus velleda Hb., som altsaa her første Gang er afbildet og beskrevet, men uden Navn. Angaaende Puppens, for denne Slægt eiendommelige, Bevægelighed bemærker Forf.: ,De fleste Pupper bevæge sig i Begyndelsen med Bagdelen, men ligge siden ubevægelige; denne derimod beholder stedse Liv og Bevægelse, saasnart den vedrøres, hvilket jeg blandt andet mærkede deraf, at, hvorvel jeg overhyllede den med Muld, arbeidede den sig dog op igjen ved at bevæge Bagdelen, og holdt sig saaledes stedse i den øverste Jordskorpe. At denne Puppe fremfor andre mig be- kjendte har denne Art, kommer efter Formodning deraf, at den let kunde blive saa dybt nedpløiet i Ageren, at Phalænen siden ei kunde komme op, hvis Puppen ikke havde Liv nok at sætte sig i den rette Stilling, og saa nær under Jordskorpen, at Sommerfuglen ei skulde hindres i at flyve ud.* Pag. 392: ,En brun Spandmaaler paa Plommetræ, med den Sommerfugl, som deraf fremkommer.* -— Den her omhandlede Art, der blev fundet som Larve paa et Plommetræ 10de Juni 1771 og bragt til Udvikling 5te April følgende Aar, men med forkrøblede Vinger, kan ingen anden være end Biston hirtarius Cl. Den er atbildet tilligemed Larven og Puppen (Tab. VII. fig. 1—3), men Vingernes Tegning er høist ufuldkomment gjengivet som en Følge af, at disse ikke hos det omhandlede Explr. blev fuldt udviklede, saa at Pletterne paa samme, som Forf. anmærker: ,kunde ikke alle vel mærkes.* Pag. 393: ,En brandgul Pindsvin-Larve med den Sommerfugl, deraf fremkommer.* — Saavel af Beskrivelserne, der navnlig for CHRISTIANIA VIDENSK sELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. 29 de noget varierende Larvers Vedkommende ere særdeles nøiagtige og udførlige, som af Afbildningerne (Tab. VIII fig. 1 —4) fremgaar, at den omhandlede Art er Acronycta auwricoma (S. V.) F. Af Lar- ven meddeles anatomiske Undersøgelser, og den anføres som hyp- pigst forekommende paa Or, skjønt ogsaa paa flere andre Slags Træer, saasom Selje og Hassel, hvorhos Forpupningen og hele Ud- viklingen skildres. Pag. 396: ,En grøn Græslarve med den Natfugl, som deraf fremkommer.* — Om denne Art anmærker Forf., at den, saavidt han kan skjønne, er , Phalæna Noctua exoleta Linnei*. Som hans gode Beskrivelser og Afbildninger af alle tre Udviklingsstadier (Tab. IX. fig. 1—3) vise, er det imidlertid i Virkeligheden Calo- campa vetusta Hb., der jo forresten meget hyppig er bleven for- vexlet med Exoleta L., og som altsaa her første Gang er tydeligt beskrevet og afbildet. Om Larven anføres, at den ,findes paa Græsset, og æder mange Slags, men især Bladene af Storkeneb- bet (geramium sylvaticum), hvormed jeg længe har fødet den.* Hermed er da leveret en saavidt muligt fuldstændig, samlet Bearbeidelse af alle de i H. Strøms entomologiske Afhandlinger beskrevne Lepidoptera og Neuroptera. Det vil sees, at det fauni- stiske Bidrag, som herigjennem altsaa for Lepidopternes Vedkom- mende tilflyder den i 3die Bind af Siebkes ,Enumeratio Insecto- rum Norvegicorum* (udgivet 1875 af J. Sp. Schneider) indeholdte Fortegnelse over Norges bekjendte Lepidoptera, er ganske bety- deligt og værdifuldt, ikke alene derved, at der bliver at tilføie nævnte Fortegnelse endel sammesteds ikke anførte Arter, hvis norske Borgerret altsaa dog forlængst har været konstateret, men ogsaa ved det herigjennem vundne udvidede Kjendskab til mange andre, i nævnte Fortegnelse allerede indeholdte Arters geografiske Udbredelse m. v., idet de Trakter, hvor H. Strøm har samlet sine Arter, ellers ere blevne saagodtsom aldeles uundersøgte i lepi- dopterologisk Retning. H. Strøms entomologiske Arbeider ere idetheletaget geraadede 30 H. D. J. WALLENGREN. H. STRØMS BESKRIFNING AF NORSKA INSEKTER. i en saagodtsom total, men i Sandhed høist ufortjent Forglemmelse af hans utaknemlige Fifterverden. Ingen skandinavisk Entomolog har tidligere agtet det ringeste paa dem. Det er først i den nyeste Tid, at en Udlænding, den utrættelige Bibliograf Dr. H. Hagen, i ,Stett. entom. Zeitung* 1873 (p. 225—232) i en særdeles anerkjendende Artikel har gjort opmærksom paa denne Forskers grundige og alsidige naturhistoriske Arbeider og specielt frem- hævet de entomologiske Afhandlingers Betydning. Det udtales her bl. a., at hans saavelsom enkelte andre ældre Forskeres Arbeider ,ausserhalb ihres Vaterlandes, und zuweilen selbst in dem- selben, nicht so bekannt und verbreitet sind, wie sie es verdie- nen.* Sandheden heraf illustreres jo paa den mest slaaende - Maade derved, at vi nu allerede have faaet flere Bind af en ,Enu- meratiolnsect. Norvegicorum*, ved hvis Udgivelse H. Strøms fortjenstfulde og for Kjendskabet til vor entomologiske Fauna saa vigtige Arbeider helt igjennem sees at have været fuldstændigt ubenyttede og ukjendte!!" H. Strøm udtaler selv i Forordene til sit første Stykke om Insekterne (Trondhj. Selsk. Skr. 1765 p. 381): ,om nogen skulle faa i Sinde at give os en Fortegnelse paa alle Norges levende Dyr, som Linnæus har gjort i Sverrig, da vilde dette og følgende Stykker uden Tvil tjene som gode Materialier, saa man imidlertid kan ansee dette lidet som en Sæd, hvoraf i sin Tid kan komme nogen Frugt*, et Haab som han ogsaa udtaler ved Afslutningen af sine Afhandlinger i sidste Stykke (Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. 1788 p. 264), og han har visseligen ogsaa fortjent at faa dette sit Haab opfyldt. Ved samme Leilighed maa jeg sluttelig gjøre opmærksom paa " Den eneste Notits i disse Bind af ,Enumeratio*, hvor H Strøms Navn nævnes (B, II p. 88 under Aöpus marinus), sees nemlig at være hentet ikke fra Kilde- skrifterne selv, men fra Thomsons Skand. Coleoptera*, hvorfor det ogsaa her ligesom hos Thomson heder, at det var ved Bergen H. Strøm fandt denne Art, medens Strøm selv siger, at de af ham beskrevne Insekter ere ,alle Søndmørske eller i det mindste Nordenfjeldske* (Kgl. D. Vid. S. Skr. III, 1788 p. 264). Dette bemærkes her, da jeg under Affattelsen af mit ovennævnte Sup- plement til Siebkes Arbeide forglemte at gjøre opmærksom herpaa, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 2. 31 en Feil, der er indløbet i Dr. H. Hagens ovennævnte Artikeli Stett. entom. Zeit. 1873, med Hensyn til den sammesteds leverede Over- sigt over H. Strøms entomologiske Skrifter. Her anføres nemlig (p. 231) Strøms to Afhandlinger i Kjøbenh. Vidensk. Selsk. Skr. kes p 572595 og 1768 1.10 -p. 1-28 kun som) Optryk af de i Throndhj. Selsk. Skr. 1765 og Kgl. Norske Vidensk. Selsk. Skr. 1768 indeholdte (oven citerede) Afhandlinger, medens de i Virkeligheden begge, ligesaa vel som alle de øvrige, ere ganske særskilte Arbeider og, hvad Indhold angaar, Intet have tilfælles med de to sidstnævnte Stykker. Antallet af H. Strøms specielt ento- mologiske Afhandlinger bliver følgelig ikke som af Dr. Hagen op- givet 6, men 8, og til den af Hagen (a. St. p. 227—280) leverede Fortegnelse over alle de af Strøm beskrevne Insektarter bliver at tilføie følgende, i de to heromhandlede Stykker beskrevne og af- bildede Arter: 1 Lepisma, 3 Podure, I Formica og I Musca, hvorved det samlede Antal bliver 393, deraf 115 afbildede og For- vandlingen beskrevet hos 94. | En opfatning af Kants .Kritik der praktischen vernunft”. Af Georg Fasting. (Forelagt i mødet d. 23de januar). E Naar man arbeider med at opfatte selvet som en uopløselig enhed af tanke og villie og som saadan plantet i en evig, af os absolut uafhængig grund, vil Kants ,Kritik der praktischen ver- nunft* være et skrift, hvortil man 1 særlig grad kommer at betro sig. Thi ved siden af det ,kritiske* har ogsaa skriftet en eien- dommelig graviteren mod et sindets hvilepunkt, der synes at forudsætte en væsentlig hel og positiv anskuelse. Man vil med bifald se, at den rent forstandsmæssige erkjendelse (om ellers denne lader sig betragte for sig alene) overbevises om sin begræns- ning. Ffter at have fulgt frenistillingen heraf!* vil man med en ganske særegen energi vende sig til tanken om en høiere verden og tingenes sammenhæng, den ,intelligible*, frihedens verden, hvortil man har adgang gjennem frihedens lov, den moralske lov, og hvori personligheden just har sine dybeste rødder, — guds og udødelighedens verden. Og naar man tillige erfarer, hvorledes denne praktiske og hin theoretiske erkjendelse sættes i organisk forbindelse med hinanden, og at der ikke bliver tvivl om syste- mets enhed og heller ikke om, hvor dets tyngdepunkt skal søges, idet der udtrykkelig indrømmes den praktiske erkjendelse et pri- ! Denne fremstilling findes vistnok nærmest i hans kritik af den theoretiske for- nuft, men er gjenoptaget i ,,Kritik der pr. vern.* Vid.-Selsk, Forh. 1880. No. 3. 1 2 G. FASTING. OM KANTS yRRITIK DER PRAKTISCHEN VERNUNFT". mat, saa føler man, at alt er anlagt paa dyb og fuld tilfredsstil- lelse. Momenternes særegne klarhed og renhed og den deraf føl- gende stærke spænding mellem dem synes at maatte betinge en særegen frugtbarhed. Her synes mindre end i nogen anden filosofi at være grund til at frygte for mystifikationer, og det feil- agtige synes mere end i nogen anden filosofi at være inkonse- kventser, mod hvilke der er korrektiver i systemet selv. II. Det første, man, naar man arbeider hen til en opfatning af selvet som enhed og som det i alle sine ytringer lige frie og lige afhængige, vil gjøre gjældende mod ,kKrit. d. p. v.%, er, at selv- bevidstheden ikke realiseres, idet tænkningen søges holdt uden- for den praktiske fornuft. Uholdbarheden heraf synes ret iøinefaldende. Vi kan gjerne se bort fra — eller for den sags skyld gjerne ogsaa indrømme —, at den gode villies bestemmelsesgrund ikke er handlingens ,materie*, fremdeles, at naar den praktiske for- nuft træder i forhold til den spekulative fornuft, saa sker der ikke en forøgelse af den spekulative fornufts indsigter, men en forø- gelse af dens brug i praktisk hensigt." Men vi vil simpelt hen holde os til det, at den handling, som den moralske lov med absolut myndighed byder, nødvendigvis maa være tænkt. Det kan være det samme, om dette tankearbeide er vidtløftigt eller ei; det kan ogsaa her være det samme, om det som tankearbeide kan adskilles fra andet tånkearbeide eller ei, om det er muligt i denne ,den rene praktiske dømmekrafts typik** at holde hensynet til handlingens ,materie*, til dens fornuftighed i sig selv, ude 0. S. v.; det er nok, at handlingen maa tænkes. For saa vidt kan altsaa handlingens ,form* og ,materie* umulig adskilles; jeg maa — selv under den blindeste underkastelse under den moral- ske lov — have et begreb af handlingen, naar jeg skal handle NEGrit Ad. fp. sv 218. ? Crit d. p. v. 119—126. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 3. 3 med bevidsthed, og kun derom er der jo tale Man skulde derfor maaske fra Kants standpunkt, d. v. s. med hans anskuelse om den praktiske fornufts primat, kunne sige, at den moralske lov var aarsag til, at handlingen tænkes (idet den samtidig udføres). Men under alle omstændigheder — tænkes maa den. Ja den moralske lov maa selv tænkes. Thi hvorvel vistnok den ,moralske lov* egentlig blot ialmindelighed betyder dette du skal (pligten ialmin- delighed), saa maa dog selve denne lovens eksistents tænkes, — selv den blotte iagttagelse er jo væsentlig tænkning (dom). Men dermed er tænkning uundgaaelig viklet ind i selve den moralske lovs væsen og virken og spørgsmaalet om tænkningens sandhed (tænkning overhovedet, den formale og den reale) uadskillelig fra spørgsmaalet om den moralske lovs egen sandhed. At dette ikke er erkjendt, fremstiller sig da for os som hovedmangelen ved Kants theori. Just tænkningen er det første store ,faktum*; den moralske lov kan maaske ogsaa kaldes et faktum, det er muligt, at begge fakta kan opfattes som løbende sammen; men det sidste kan aldrig optræde uden forbindelse med det første og aldrig hævde sin gyldighed, uden at det førstes syldighed er erkjendt. Og dog er der vistnok noget høist betydningsfuldt og høist betegnende i dette voldsomme forsøg paa at rykke den prak- tiske fornuft ud af den theoretiske fornufts magt og jurisdiktion. Thi derved aabenbares uvilkaarlig, at tænkningen — hvis sandhed Kant heldigvis heller ikke forsøger at bevise — har den samme umiddelbarhed og oprindelighed som selve den moralske lov. Om nemlig end Kant paa en forunderlig maade springer over den tænkning, som er forbunden med den moralske lovs virksom- hed, og hvis sandhed det gjaldt at være overbevist om, saa anser han dog i virkeligheden den moralske lov — frihedens bud —— for i sig selv at være tanke! (og altsaa et stof, som maa kunne tæn- kes), om end ud fra et hinsides liggende, ubegribeligt initiativ.* Men paa den maade drager han jo dog i virkeligheden tænknin- En Rdapv2258r ? ,Friheden er ubegribelig*. 13. gen — thi den menneskelige tænkning kan ikke være væsensfor- skjellig fra nogensomhelst anden tænkning — efter sin hjemmel og sandhed ind under et absolut hinsidigt initiativ, lader forsaavidt selve begrebet søge sin hjemmel og sandhed i det ,ubegribeliges* mysterium. Og paa den maade har han da ogsaa — tiltrods for sig selv — en virkelig, baade i erkjendelse og villie bestaaende, selvbevidsthed, et virkeligt selv, plantet i den rette grund, 4 G. FASTING. OM KANTS ,,KRITIK DER PRAKTISCHEN VERNUNFT*. vistnok frit, men dog ogsaa saa bestemt afhængigt formedelst sit ophavs ubegribelighed. TAUG Som en filosofs selvbevidsthed er. saaledes er ogsaa hans guds- bevidsthed. Til den mangel. som vi har fundet ved Kants selvbe- vidsthed, svarer en bestemt mangel ved hans gudsbevidsthed. Just fordi Kants kritik ikke er ført ud til det yderste, til tænkningen overhovedet eller bevidsthedens mulighed, har han maattet tage sin tilflugt til ,postulatet* for at faa det med i sit system, som det vistnok laa i hans bestemte interesse at hævde. Da selve det kritiserende subjekt ikke var gaaet gjennem smelte- diglen, saa kom ogsaa de trende postulater frihed, udødelighed og gud, der er korrelater til selvet, til at svømme ovenpaa den egent- lige tankestrøm. Hvad postulatet gud angaar, saa er det vel af dem alle det svageste, hvad der er rimeligt nok; thi er der noget, som ikke skal søges ad omveie, saa er det vel gud. Gud maa postuleres, for at den moralske lov, der forlanger lyksalighed rea- liseret som moment i det høieste gode, skal ske fyldest, idet gud som den absolute magt sørger for, at lyksalighed tilslut virkelig tilfalder den værdige." Selv om nu den moralske lov var at anse for et absolut oprindeligt — fra tænkning isoleret — faktum, saa kan der for det første gjøres indvending mod, at den handlendes lyksalighed regnes med til det høieste gode; thi hvorledes kan det udledes af det blotte ,skal*? det kan være vanskeligt nok deraf HiCnt. d.p. V. 199, 223 f. - CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 3. y at udlede nogen ting, vanskeligt deraf at udlede, at fremmed lyk- salighed hører til det høieste gode, men allermindst lader egen lyksalighed som hørende til det høieste gode sig deraf udlede: Og denne lyksalighed skulde tilfalde den ,værdige*? Hvorfra kom- mer denne tanke om værdighed? Den ligger dog heller ikke inde- sluttet i den moralske lov. Maaske dog udtryket ,værdig* af Kant er brugt uegentlig, saa der mere tænkes paa den den høiere tingenes orden tilhørende sammenhæng mellem det moralske og fysiske gode end paa menneskets krav;! men da bliver ikke tanken om lyksalighedens tilfalden til den værdige just noget grund- lag for postulatet gud, der jo skal opfattes som den frie aarsag til, at lyksalighed og værdighed bliver forenede. Og desuden fører udtrykene nærmest paa en lyksalighedens tilstaaelse efter for- tjeneste, en forestilling, der ikke alene som sagt ikke ligger i den moralske lov, men ogsaa disharmonerer med dens al lyksalighed tilsidesættende karakter. Men — bortseet fra ræsonnementets holdbarhed — hvad vil det egentlig sige, at gud er et postulat? Hvis den moralske — fra tænkning adskilte — lov er det eneste, absolut oprindelige faktum i menneskesjælen, da kan det maaske have sin grund at gjøre gud til et postulat: det er vel ogsaa det mest energiske udtryk for gudsbevidstheden, saa længe man ikke vil gjøre gudsbevidstheden selv i forbindelse med selvbe- vidstheden (og bevidstheden om det gode) til det ene, store, oprindelige faktum; det vil nemlig sige saa meget som saa: guds- bevidstheden hænger paa det nøieste sammen med den moralske bevidsthed eller det moralske liv; saasnart dette og dermed den høiere (noumenale) verdens kræfter rører sig (gjennem det som en absolut kausalitet talende ,Skal*), indfinder ogsaa gudsbevidst- heden sig; er der derimod ikke nogen moralsk bevidsthed, noget moralsk liv, saa er der heller ingen (sand) gudsbevidsthed, men i det høieste kun en ubestemt psudstanke af hypothetisk natur.> Visselig i sig selv fuldkommen sandt og noget, der har sin anven- sm Critdipiy. 234. > Orit. Å, p. v. 249 ff.: øml. 227. 6 G. FASTING. OM KANTS ,KRITIK DER PRAKTISCHEN VERNUNFT*. delse ikke blot ligeoverfor en død spekulation, men ogsaa lige- overfor død dogmatisme. Men hvor inderlig end tilsyneladende gudsbevidstheden saaledes kan blive, idet gud opfattes som et postulat — og endda har vi her idealiseret det Kantske ræsonne- ment og maaske ikke saa ganske strengt fastholdt postulatets ubestemte kategori —, 7 saa beror dog ethvert postulat paa tænk- ning, paa en logisk slutning, og gudsbevidstheden maa, selv om grundlaget for slutningen hos Kant, den moralske lov, var utvivlsomt, og selv om slutningen ikke var saa unaturlig og skrø- belig, som vi har seet, at den er hos Kant, dog strande paa tviv- len om tænkningens egen sandhed. Tænkningen er hos Kant lige- som falden ud af selvet, der kun beror paa den moralske lov; ikke desto mindre skal denne uhjemlede, en lavere verden tilhø- rende tænkning være dygtig til gjennem en speciel akt at tilveie- bringe en overbevisning om gud. Det maa erklæres for umuligt og stridende mod Kants egen tendents; thi ved at stille gudsbe- vidstheden indenfor den praktiske fornufts omraade har jo Kant villet sikre gudsbevidstheden en uangribelig umiddelbarhed og har gjort den saa at sige til en del af os selv, medens den efter formen saa at sige kun er en — tanke. Men —- bør man være i tvivl om, hvad der her er det stærkeste, det mest karakteristiske, anlæget og tendentsen eller udførelsen? Kan det benegtes, at selve henvis- ningen til den moralske lovs sammenhæng med en høiere, for den en- delige forstand utilgjængelig verden paa en maade viser, at guds- bevidstheden er tilstede hos Kant fra først af og derfor kunde og burde have været fremstillet som noget fuldkommen oprindeligt ?! IV. Qgsaa ved Kants bevidsthed om det gode er der en mapgel, som svarer til mangelen ved hans selvbevidsthed og hans vudsbevidsthed. Man kunde tro, at bevidstheden om det gode, der paa en maade er det Kantske systems begyndelse og ende, hos ham Sm Crit. di pår 227,0263-: Å. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 3. 7 maatte være i høi grad stærk og bestemt. Det er ogsaa i en vis maade tilfældet. Den moralske lovs ubetingede gyldighed, plig- tens uafviselige krav, sindelagets afgjørende betydning, personlig- hedens værd som maal i sig selv, tilhører alt en ren og høi bevidsthed om det gode og har tildels faaet en videnskabelig begrundelse af blivende sandhed. Men mangelen af fuld selvbe- vidsthed svækker uundgaaelig ogsaa bevidstbeden om. det gode. For det første er bevidstheden om det gode overhovedet eller om et apriorisk ,skal* langtfra uimodsigelig. Saa længe nemlig denne bevidsthed ikke er gjort til et med selve selvbevidstheden, kan tænkningen uden at komme i strid med nogen given sandhed benegte den moralske sans og fortolke de derhen hørende fæno- mener paa naturalistisk, eudaimonistisk, utilitarisk eller anden — mere eller mindre plausibel — vis. Thi det kan ikke negtes, at Kant ved at paaberaabe sig den moralske sans som noget, der er et faktum (eller ,ligesom et faktum*), kun støtter sig til en iagt- tagelse og en dom, der ikke har nødvendighedens karakter. Hvad Kant mener at have fundet hos alle mennesker, findes maaske dog ikke hos alle eller er maaske anderledes at opfatte (f. eks. som ytringer ikke af frihed, men af en naturiov eller endog af et blindt tilfælde). For det andet ophæver hans moralske princip sig selv just ved det, som forresten ogsaa paa en vis maade er dets styrke, nemlig ved den bestemmelse, at det kun er formelt og ikke mate- rielt. Det vil jo simpelthen sige, at det princip, som sætter en ubetinget pligt, aldrig angiver, hvori denne pligt bestaar. Selv overgangen til den almindelige maksime ,handle saaledes, at din handlemaade kan gjælde som en almindelig lov" kan være tvivl- som nok; thi her er dog forudsat den bestemmelse at handle vel, der ikke ligger i principet. Og hvor langt kommer man desuden med hin maksime, eller hvad skulde igjen med naturlighed lade sig udlede af den? Ft moralsk princip, saa uvilligt mod al virke- lighed, kan aldrig selv være virkelighed. At Kant betoner pligten som det, der ikke spørger om den tilfældige lyst, at han forkaster enhver tanke om en hellighed hos mennesket, der uvilkaarlig skulde lede det til at gjøre alt godt, er fortræffeligt; men at plig- 8 G. FASTING. OM KANTS ,KRITIK DER PRÅKTISCHEN VERNUNFT*. ten skulde være i strid med kjærlighed til virkeligheden overho- vedet, at der heller ikke skulde kunne være tale om en, lyst til Her- rens lov*, men kun om ,agtelse*, er tanker, som ikke alene stran- der paa sin egen ugjennemførbarhed, men ogsaa strider mod en umiddelbar psychologisk iagttagelse, der som saadan har ligesaa stor eyldighed som Kants. Kants moralske princip er ufrugtbart og umu- ligt, fordi han ikke er gaaet tilbage til erkjendelsen af godhedens, livets, den sande (intellektuelle og potentsielle) værens kilde; men at det dog har sit aasyn saa at sige vendt mod denne kant gjennem erkjendelsen af den moralske lovs sammenhæng med en høiere verden og saa haardnakket negter at indlade sig med noget hernedentil (heteronomien), det er paa den anden side et slags stiltiende indrømmelse af, at bevidstheden om det gode tilsidst kun ovenfra kan hente baade ,form* og ,materie*. — Saaledes fin- der vi, at ,Krit. d. pr. vern*. saa temmelig selv blotter de mang- ler, der er ved dets selvbevidsthed, gudsbevidsthed og bevidsthed om det gode, hvorved den i grunden kommer til at befordre ideen om denne tredobbelte bevidstheds nødvendige enhed. Og hvad principet i Kants filosofi angaar, der jo med rette bedømmes efter hans kritik af den praktiske fornuft som hans systems slutsten, saa er det nok paa en maade empiristisk, forsaavidt han udenvi- dere bygger paa den faktiske moralske sans, men kan dog forsaa- vidt ogsar betegnes som dogmatisk, som han lader den moral- ske sans have sin grund i en høiere, for den endelige forstand utilgjængelig kausalitet, som han altsaa maa siges at tro paa. Om en ny endophytisk Alge. Af N. Wille. (Hermed 1 Planche). Forelagt i Mødet den 6te Februar. Paa en Fxkursion med Hr. M. Foslie, i Begyndelsen af Oktober 1879, indsamledes ved Skjæret Kavringen, lige ved Kri- stiania, blandt andre Saltvandsalger ogsaa et Par Fctocarpusarter (Ectocarpus siliculosus Lyngb. og E. firmus J. Ag.)! Ved nær- mere mikroskopisk Undersøgelse fandt jeg paa disse en grøn Parasit. Nogle Dage senere samlede jeg de samme Ectocarpusarter med den samme Parasit ogsaa i Ormøsund ved Kristiania. | Denne grønne Alge omslyngede Ectocarpeernes Celler tilsyne- ladende som Herposteirom vepens (Å. Br.) Wittr., men ved at anvende en Kaliludopløsning svællede Fctocarpeernes Cellevægge meget stærkt op, og det viste sig da, at Parasiten ikke laa udven- dig ind til Membranen, men inde i denne (Tab. I fig. 2, 5), løftende op det yderste Membranlag, idet de yderste kileformige Celler ved hver Deling trængte sig længere og længere frem. Ofte delte Cellerne sig kun i en Retning og strakte sig da hen ad Vært- planten som grønne Striber; oftest var dog Parasiten forgrenet (Tab. I fig. 4, 6, 7). Forgreningen syntes at fremkomme ved, at de ældre Celler vokste noget ud til Siden og dannede en Skille- væg (Tab. I fig. 6, 7), hvorpaa den nydannede Celle overtog en ! Confr. G. Thuret. Recherches sur les Zoospores des Aløues et les anthéridies des Cryptogames. Tab. 24. (Annales des Sciences Naturelles. Ser, III. Tome 14. Botanique. Paris 1850.) Vid,-Selsk, Forh, 1880, No. 4. l 9 N. WILLE. OM EN NY ENDOPHYTISK ALGÉ. Terminalcelles Rolle. Undertiden kunde der dannes et lidet, ure- gelmæssigt pseudoparenchymatisk Væv. Forgreningen foregik altid, saavidt jeg har seet, kun i en Flade, nemlig parallelt med Vært- plantens Overflade. Hvorvidt denne Alge er parasitisk eller blot eudophytisk, har jeg ikke med fuld Sikkerhed kunnet afgjøre. Undertiden syntes Celler, som vare befængte med den, ikke at lide det mindste, medens de paa andre Steder vare uddøde; dette behøver dog ikke at have været en Følge af nogen parasitisk Virksomhed, men kan maaske skyldes andre indtræffende Omstæn- digheder. At den, alene ved sin Indtrængen i Membranen, udøver en skadelig Indflydelse paa Værtcellen, uden dog at hente sin Næring fra den, synes mig mest rimeligt, saameget mere, som den inde- holder Chlorophyl og saaledes maa kunne ernære sig selvstændigt. Cellerne ere omtrent 1/, Gang saa lange som brede, med Undtagelse af Endecellerne, som ere lange og kileformigt tilspid- sede. Ved Midten af hver Celle ligger et parietalt Amylonkorn. Det chlorophylførende Protoplasma er parietalt; paa Midten af Cellen er det tættere og strækker sig næsten som en Bro over den (Tab. I fig. 1—4, 6, 7). | Formeringen foregaar utvivlsomt ved Zoosporer, som kunne dannes i hver af de vegetative Celler. Zoosporerne opstaa vistnok ved en gjentagende Tvedeling af Cellens Indhold, da jeg altid har fundet dette delt i 4 eller S (maaske ogsaa 16) Dele (Tab. I fig. 4, 5), derimod ikke et ulige Tal. Zoosporerne slippe ud gjennem et rundt Hul, som danner sig paa Midten af Modercellen og de udenfor den liggende Lag af Værtplantens Membran (Tab. I fig. 4b., 5b). Trods megen Søgen lykkedes det mig dog aldrig at lagttage udtrædende eller frie Zoosporer paa levende Materiale. Paa et med Kalilud behandlet Præparat (Tab. I fig. 4) vare deri- mod Zoosporerne ifærd med at trænge ud, maaske aborterede paa Grund af Kaliludens Indvirkning; de vare forsynede med et eller flere rosafarvede Punkter, maaske tilsvarende det hos Zoospo- rerne saa almindelige røde Øiepunkt, som ikke iagttoges og vel mangler. Tab. I fig. 3 viser et encellet Individ, som vistnok er fremkommet af en Zoospore; denne encellede Plante har allerede CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 4. 3 trængt gjennem de yderste Lag af Fctocarpeens Membran, men jeg kan ikke angive, om dette er skeet før eller efter, at Zoospo- ren havde omgivet sig med Membran. I Literaturen! har jeg kun fundet en lignende Alge omtalt, nemlig den af Reinke nylig beskrevne Entocladia viridis.” Reinke formoder, at E. viridis formerer sig ved Zoosporer, som opstaa en fra hver Celle, af et ved adventiv Forgrening fremkommet pseu- doparenchymatisk Legeme.*> Om dette var Tilfældet, burde maaske den ovenfor omtalte opstilles som egen Slægt, men da det endnu ikke er sikkert (Reinke har ikke seet Zoosporerne), og da de forøvrigt frembyde saa mange Ligheder, tror jeg rettest at burde opstille den som en ny Art under Slægten Fntocladia. Det maa være mig tilladt at give den Navn efter min høitelskede Lærer Professor V. Wittrock. Entocladia Wittrockii n. sp. Tab. I fig. 1—7. Fila articulata, ramosa, repentia, nonnunquam in stratum irregulare concreta; cellulæ setis semper destitutis; zoosporæ plu- res in cellulis omnibus fili divisione succedanea ortæ; planta in membrana Fctocarpearum endophyta (vel parasitica?). long. cell. 7—15 v,, lat. 9 v., long. cell. term. 26 p,, lat. 6 v. Hab. ad scopulum ,Kavringen* et in freto ,Ormøsund* prope Christianiam. Explicatis tabulæ I. Obs. figuræ omnes 480 ies amplificatæ sunt. 1—7. Entocladia Wittrockii n. sp. 1. a cellulæ vegetativæ; b zoosporangium maturum nondum eva- cuatum; b” zoosporangium evacuatum orificium, per quod zoo- sporæ elapsæ sunt ostendens; c cellulæ Ectocarpi. ! Flere Oplysninger herom ere velvilligt blevne mig meddelte af Wittrock og Nordstedt. 2? G. Reinke. Zwei parasitisehe Algen. Il. Botanische Zeitung 1879. Nr. 30. Tab, II fig. 6—9. 3 G, Reinke 1. ce. $. 447. Tab, II fig. 8 a. oT «3 N. WILLE. OM EN NY ENDOPHYTISK ALGE. a cellulæ vegetativæ; c cellulæ Fctocarpt tumidæ tractatione solutionis kalici; d pars exterior membranæ Ectocarpi. a cellula una Entocladie e zoospora orta; pars exterior mem- branæ ÆEctocarpi(c)perforata. b zoosporangia nondum evacuata; b” zoosporangium evacu- atum orificium, per quod zoosporæ elapsæ sunt, ostendens; Z zoospora exiens; Zoosporæ punctis rubris præditæ; c cellulæ Ectocarpi; post tractationem solutionis kaliei. b zoosporangia nondum evacuata, b” zoosporangia evacuata; d pars exterior membranæ Ectocarpi; post tractationem solu- tionis kaliei. plantæ binæ in membrana kctocarpu(ec)endophyta; b” zoospo- rangla evacuata. a cellulæ vegetativæ Entocladie; c cellulæ Ectocarpi. er te MØ Le yy derskadssetskLorhk. r- HÅ UG rus N Algologiske Bidrag. Af N. Wille. (Hermed 1 Planche). Forelagt i Mødet den 6te Februar, r. Om Celledelingen hos Conferva. (Fig. 1—14). I en Afhandling om Novaja Semljas Ferskvandsalger! har jeg afbildet tre Confervaarter og beskrevet Cellevæggens Bygning og Celledelingen, saavidt jeg kunde opfatte den efter Undersøgelse af det til Celledelingsstudier mindre heldige Materiale, spæde Arter opbevarede paa Glycerin og Spiritus, foruden lidt hensyg- nende Conferva floccosa (Vauch.) Ag. fra Kristiania Omegn. Efterat denne Afhandling var færdig og indleveret til ,Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien*, lykkedes det mig i Juni Maaned 1879, i en Bæk ved Lian, nær Kristiania, at finde en meget grov Confer- vaart, som særligt syntes at indbyde til Studium af Membranens Bygning og Celledelingen. Ved Bortreise hindret fra en nølagti- gere Undersøgelse, opbevarede jeg Materiale til senere Studium paa absolut Alkohol; endel, som jeg forsøgte at holde levende i et Kar med Vand, raadnede efter kort Tids Forløb, men Alkohol- ! Ferskvandsalger fra Novaja Semlja samlede af Dr. F. Kjellman paa Norden- skiölds Expedition 1875. Ved N. Wille. (Öfversigt af Kongl, Vetenskabs-Aka- demiens Förhandlingar, 1879. No 5, Stockholm. Vid.-Selsk. Forh. 1880, No. 5. 1 2 N. WILLE. ALGOLOGISKE BIDRAG. materialet syntes hos denne Art fuldstændig at kunne erstatte det levende. Kort efter Tilbagekomsten fra Sommerens Reiser erholdt jeg godhedsfuldt tilsendt en Afhandling af Kolderup Rosenvinge! om Conferva og Ulothrix; disse Undersøgelser, for største Delen angaaende Membranens Struktur og Celledelingen, ere udførte noget tidligere end mine, væsentlig paa en Art fra Grønlands Indlandsis. Jeg saa vistnok, at Kolderup Rosenvinges Under- søgelser vare furetagne paa andre Arter, end de af mig under- søgte, men dette kunde dog ikke forklare saa store Uoverensstem- melser i Opfatningen af Celledelingen. For at komme til Sikkerhed tog jeg da fat med at undersøge den ved Lian samlede Conferva, foruden det Materiale af Conferva og Ulothriz, som jeg havde samlet andre Steder i Norge: i Smaa- lenene, Jarlsberg og Laurviks Amter, Valders, Sogn, Bergens og Kristianias Omegn. Endvidere har Wittrock, men især Nord- stedt med vanlig Velvilje overladt mig Materiale til Præparater af store Mængder fra Rabenhorsts Exsiccater og ellers fra for- skjellige Egne. Efter en foreløbig Undersøgelse af dette Materiale finder jeg fremdeles at maatte fastholde den tidligere opstillede Slægtska- rakter for Conferva.* Paa enkelte, meget tyndvæggede Arter var vistnok Lagningen umulig at se, men dette maa skrive sig fra Ufuldkommenheden af de optiske Hjælpemidler; hvor Traaden var afbrudt, kunde man iagttage de karakteristiske H-dannede Celle- fragmenter, saa der kunde næppe være nogen Tvivl om, at Væg- gens Struktur forholdt sig som hos de mere tykvæggede. OQgsaa kan jeg tilføie, at Strukturen, saavidt jeg havde Leilighed til at lagttage, fremtraadte ligesaa tydeligt paa tørret Materiale som paa friskt, om man anvendte en passende Behandling med Kalilud | Bidrag til Kundskaben om Slægterne Ulothriz og (Conferva, særligt med Hen- syn til Væggens Bygning. Af J. L. A. Kolderup Rosenvinge. Særtryk af Botanisk tidsskrift. 3 række. 3 bind. Kjøbenhavn 1879. >ØNS Wille Å co på, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 5. 3 eller andre Svællingsmidler. Jeg skal i det følgende væsentlig give en Fremstilling af Celledelingen hos en Confervaart. Dens Forhold til Celledelingen hos Ødogomum vil blive behandlet i næste Afsnit. Confervas Stilling til Ulothrix, dens Reproduktionsorganer og Systematik, haaber jeg senere at kunne gjøre til Gjenstand for mere indgaaende Undersøgelser. Den ved Lian fundne Conferva hang fast ved en Gren i en Bæk, paa et Sted, hvor der var temmelig strid Strøm, dens oprin- delige Voksested maatte vel rimeligvis være længere oppe i Bæk- ken, hvor Vandet flyder langsommere. Heæfteorganer kunde jeg ikke finde. Den synes at være en ny Varietet under Conferva amøna Kitz. Spec. Alg. p. 372 No. 21. Tabul. Phycol. III. T. 45, V. Microspora amoneekabenh| FEN kur Ale. BT op. 3208 Witt fet Nordst. alg. aq. dule. exsic. Fasc. V. No. 218. var. norvegica n. var. Tab. II fig. 1-13. C. articulis diametro ante div. duplo longioribus, post div. factam diametro longioribus; cytioplasmate viridi, parietali; nuclei cellularum plerumque centrales; nuclei amylacei desunt. lat. fil. 22—23 v: long. cell. ante. div. 30 v, in div. 45 u; crass. membr. 3 v. Hab. in flumine ad Lian prope Christianiam. Det chlorophylførende Indhold var parietalt og forholdt sig næsten som hos Ulothrix zonata; i Regelen daunede det tvært over Cellen et bredt Bælte, som strakte sig næsten til dens Ender, hvor man dog undertiden fandt en ganske smal, næsten farveløs Stribe (Tab. II, fig. 5); ofte, især under Delingen, strakte det grønne Indhold sig ogsaa langs den ene eller begge Tværvægge. Chlorophyleylinderen var ikke altid hel, men ofte gjennembrudt af større eller mindre Vacuoler (Tab. IT fig. 6). Amylonkorn, til- svarende Conjugaternes og Ødogomeernes, vare ikke tilstede, deri- mod var Chlorophyleylinderen oversaaet med en Mængde Punkter (Tab. II fig. 1), som viste sig at være smaa Stivelseskorn. I 4 N. WILLE. ALGOLOGISKE BIDRAG. Midten af Cellen er en i Protoplasmatraade ophængt temmelig stor, lindseformig eller undertiden næsten rund Cellekjerne, hvis Længdeakse da er lodret mod Traadens; undertiden havde dog Cellekjernen et parietalt Leie (Tab. II. fig. 3), og dens Længde- akse var da parallel med Traadens. Da jeg aldrig har iagttaget Delingsstadier af parietale Cellekjerner, formoder jeg, at de før Delingen begive sig bort til det vanlige centrale Leie. Celle- kjernen indeslutter et Kjernelegeme. Paa Alkoholmateriale iagt- tog jeg undertiden fra Kjernelegemet udgaaende radiale Striber (Tab. II fig. 4), som vel ere fortættede Partier, maaske fremkaldte ved Alkoholens Indvirkning. Membranens Bygning synes ved første Øiekast temmelig kom- pliceret, men ved at følge Celledelingen forstaaes den let. Om man betragter Membranen seet 1 optisk Tværsnit, synes den paa begge Sider at være dannet af en stærkere lysbrydende Grundsubstants, hvori er indleiret mindre lysbrydende, mod begge Ender skarpt tilspidsede Stykker, hvis Ender rage forbi hverandre, idet hvert andet Stykke ligger udad nærmest Traadens Yderside; fra Midten af disse indleirede Stykker strække Tværvæggene sig over Traaden (Tab. II flg. 1, 3). Man kan forestille sig, at Traaden er sammen- sat af en Række H'er, hvoraf hvert andet er større og griber udenom de mindre, og saa alle sammenkittede og omgivne af en lysere Masse; H'ernes Tværstrege betegne da Cellernes Tværvægge. Cellehulheden omgives saaledes nærmest af et lysere (vandfat- tigere) Lag, som ved skraat løbende Striber af samme Consistens sættes i Forbindelse med et lignende Lag, som danner Traadens ydre Begrændsning. Naar Cellerne have dette Udseende, ere de fuldt udvoksede og begynde da at forberede sig til Deling. Jeg har fundet Cel- ler i Deling til alle Døgnets Tider, og som oftest kan man finde næsten alle Delingsstadier samtidig paa samme Traad. Delingen indledes ved, at der opstaar et vandholdigere Lag, som jeg vil kalde ,Forlængelseslaget*, paa Midten af Cellen i dens indre vand- fattigere Lag (Tab. II fig. ?, 4). Dette Forlængelseslag er tykkere paa Midten og kiler sig ud til begge Sider; det tiltager nu i Tyk- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 5. ha) kelse og Længde, idet de udenfor liggende, i hverandre skudte Rør skyves fra hverandre, indtil de tilsidst næppe berøre hverandre med sine Spidser og Forlængelseslaget har indtaget deres Plads (Tab. II fig. 2, 4—7); samtidigt kan Forlængelseslaget vokse lidt indover i Cellen (Tab. IT fig. 7 som for at danne en Skillevæg, men ofte mangler dog en saadan ind i Cellen trædende Ringliste paa dette Stadium (Tab. II fig. 6). Under dette foregaar der ogsaa Forandringer med Cellekjernen, idet den tiltager i Bredden, Kjernele- gemet bliver større, lidt utydeligere begrændset og faar en Indsnøring paa Midten (Tab. IT fig. 5). Det næste Stadium, jeg har seet, er, at der optræder to Kjernelegemer tæt ved Siden af hverandre og da underti- den det ene noget større end det andet (Tab. II fig. 6). De to nye Kjernelegemer ligge dog ikke altid ved Siden af hverandre i Ret- ning af Traadens Længdeakse, men undertiden i en skraa Stilling til denne. De nye Kjernelegemer begynde nu at fjerne sig fra hverandre, og mellem dem iagttager man en smal, stærkere lysbry- dende Stribe (Tab. IT fig. 6, 7), som vel bestaar af Hudplasma. Kjernelegemerne synes at virke som Attraktionscentra for Cel- lekjernens Substants, thi denne begynder nu at samle og afrunde sig om dem (Tab. IT fig. 8), medens de synes at virke frastødende paa hverandre indbyrdes. De nye Cellekjerner antage saaledes, idet de fjerne sig fra hverandre, en mere og mere afrundet Form (Tab. II fig. 8), indtil de tilsidst kun hænge sammen ved en Stræng (Tab. II fig. 9, 10, 11), som er fremgaaet af det Proto- plasma, som omgav den oprindelige Cellekjerne. Samtidigt vok- ser ogsaa den nye Tværvæg ringformigt ind i Cellen, gjennemsæt- tende den omtalte stærkere lysbrydende Stribe (Tab. IT fig. 8—11). Det forekommer mig ikke usandsynligt, at den centrale Del af Tværvæggen dannes simultant, uden at jeg dog kan støtte dette til direkte Iagttagelse. Naar Tværvæggen er dannet, rykke de nye Kjerner hen til Midten af sine Celler, som nu ere voksede ud til Modercellens Størrelse, idet de gamle Membranstykker ere skudte helt ud fra hverandre og det nye Forlængelseslag har optaget Pladsen. Den nye Tværvæg tiltager raskt i Tykkelse, og en ny 6 N. WILLE. ALGOLOGISKE BIDRAG. Deling begynder at forberedes i hver af de nydannede Celler paa den ovenfor beskrevne Maade. Hvis de to Kjernelegemer ligge i en skraa Stilling til Traa- dens Længdeakse, optræder ogsaa den lysbrydende Stribe i en skraa Retning, og naar de nye Cellekjerner efter Delingen separere sig, have de i Begyndelsen et trekantet Udseende (Tab. II fig. 10); ofte begiver da en af dem eller begge sig til et parietalt Leie, i det sidste Tilfælde til samme Side af Traaden (Tab. II fig. 3). I Forlængelseslaget optræder senere mindst et vandfattigere Lag, som vel opstaar paa almindelig Maade ved Indleiring eller Differentiering i Midten af det vandholdigere; det var altid saa lidet udpræget, at det ikke var muligt at iagttage 1 sit første Stadium. Undertiden danner der sig ogsaa en Midtlamelle i Tvær- væggen (Tab. II fig. 3, 6, 10). Efter Skillevæggens Dannelse optræder ogsaa et trekantet Rum paa hver Side som hos saa mange andre Alger. Zoosporerne slippe hos Conferva ud ved en Dislokation af Traadens Celler.* En vistnok ganske lignende kan man frembringe kunstigt ved Tryk, Sønderriven af Traaden eller ved Reagentser. Man ser da, at Dislokationen finder Sted efter en Linie, som paa Længden gjennemsætter den skraa Stribe af vandfattig Substants, der forbinder Cellemembranens inderste og yderste Lag. Dersom Cellerne ere fuldt udviklede, gaar denne Dislokationslinie tvært gjennem Membranen, som derved brydes op i H-dannede stærkt tilspidsede Stykker,* hvis Ender ikke ere forbundne ved nogen Membran. Ved en noget høiere eller lavere Indstilling kan man vistnok faa se en spæd forbindende Linie, men denne er kun Con- turen af Rørets Ende. Er Cellen derimod i Deling og tvinges til at aabne sig, gaar Dislokationslinien paa Grændsen af det ydre vandholdigere Lag (det ældre Forlængelseslag) og strækker sig da ! G. Thuret. Recherches sur les Zoospores des Alæues et les anthéridies des Cryp- togames, p. 221, Tab. 17 fig. 5. (Annales des Sciences Naturelles. Ser. III. Tome 14, Botanique. Paris 1850.) ? N. Wille. 1. c. Tab. XIV, fig. 88, h. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 5. 7 ikke ind til Cellehulheden, men rundt Cellens Ende (Tab. II fig. 12), hvorved det kan faa Udseende af, at Forlængelseslaget har dan- net sig rundt Cellen." Hos Confervaarter med meget lange Celler gaar dog altid Dislokationslinien tvært gjennem Membranen, fordi det vel hos disse er for lang Vei rundt Cellens Ender. Skillevæggen syntes at danne sig meget regelmæssigt hos denne Art; kun i et Par Tilfælde saa jeg en abnorm Form (Tab. II fig. 13); Forlængelseslaget havde tiltaget saa meget i Tykkelse, at det næsten halvt udfyldte Cellens Hulhed, uden at der dog viste sig nogen Antydning til en Skillevæg. Hos andre Arter ere dog saa- danne Uregelmæssigheder hyppigere. Saadanne, vistnok sjeldne, abnorme Tilfælde tyde hen paa, at man kan opfatte Celledelin- gen som sammensat af to særskilte Phaser; den første er Cellens Vækst i Længden, som foregaar langsomt ved Indleiring af et Skikt, som danner et nyt Membranstykke, altsaa Dannelsen af Forlængelseslaget forbundet med denne, finder man den anden, nemlig Tværvæggens ringformige Vækst gjennem Cellehulheden. At disse to Phaser ikke nødvendigvis maa være forbundne, viser den nævnte Abnormitet, at et Forlængelseslag dannes, uden at nogen Skillevæg paafølger (Tab. II fig. 13), muligens vil man vel ogsaa kunne finde Celler, som danne Skillevæg uden Membranstykke. Værd at omtale er ogsaa den Maade, hvorpaa Confervatraa- dens Celler undertiden falde fra hverandre og give Oprindelsen til nye Traade. Dette foregaar analogt med, hvad Strasburger? har beskrevet hos Spirogyra orthospira Någl. Jeg har ikke iagttaget det hos Conferva amøna Kiåtz. var. norvegica, men vel hos andre Confervaarter; den afbildede (Tab. II fig. 14) tilhører Conferva floceosa (Vauch.) Ag. B. Noveæ Semlie.* Vi se, at der her sker en Dislokation meget nær det trekantede Rum, saaledes at den ene Celle er bleven fri, medens den anden endnu er i For- ! Conf. Kolderup Rosenvinge 1. c. p. 116. ? E. Strasburger. Ueber Zellbildung und Zelltheilung, Zweite Auflage, Jena 1876 p. 57. Tab. IV fig. 35—37. FN. Wille 1 ej på 64. Tab.) XIV fø 88. 8 N. WILLE. ALGOLOGISKE BIDRAG. bindelse med Mellemstykket, ofte løser dog begge sig fra paa samme Maade. VUndertiden sker Dislokationen midt gjennem det trekantede Rum, saaledes at Halvparten af Mellemstykket kommer til at hænge fast ved hver af Dattercellerne; svæller da dette vedhængende Stykke op, noget som ofte indtræffer, faar man en stærkt lysbrydende Hætte, i Lighed med hvad Kolderup Ro- senvinge! omtaler og afbilder. En saadan Hætte er dog ikke ka- rakteristisk for Conferva alene, men kan ogsaa dannes hos andre Alger. Som man vil se, staar min Fremstilling i Strid med Kolde- rup Rosenvinges? Opfatning, at det nye Membranstykke i sin Begyndelse opstaar ved Apposition af et nyt Lag Cellulose rundt Cellen. Nogle Uoverensstemmelser maa vel ogsaa søge sin For- klaring 1, at Kolderup Rosenvinge har havt andre Arter til Undersøgelse. Endelig anser jeg det muligt, at Materialet kan have undergaaet nogen Forandring ved Opbevaring paa Spiritus; saavidt jeg har havt Anledning til at iagttage, kan man neppe be- holde, i ethvert Fald enkelte, Confervaarter uforandrede uden ved at opbevare dem paa saa vidt muligt absolut Alkohol. Ulothrix tenerrima Kiitz. maa henregnes til Conferva, efter den Begrændsning jeg har givet Slægten.* Conferva utriculosa Kiitz maa derimod fjernes, da Celledelingen hos denne foregaar paa en ganske forskjellig Maade, hvad allerede Pringsheim* har beskrevet, og jeg ogsaa selv har havt Anledning til at over- bevise mig om. Hl; Om Celledelingen hos Ødogonium. (Med Tab, II fig. 15—20). Neppe hos nogen Alge er vel Celledelingen oftere gjort til Gjenstand for Undersøgelser, end hos Ødogomium. De forskjel- ! Kolderup Rosenvinge 1. c. p. 117. Tab. I fig. 6—8, 20. 2? Kolderup Rosenvinge 1, c. SEN Wade 1: ed: 64 å N, Pringsheim. Untersuchungen iber den Bau und die Bildung der Pflan- zenzelle., Berlin, 1854. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 5. 9 ligste Tydninger af Fænomenerne ere blevne fremsatte og atter af andre benægtede. Da jeg er kommen til en Opfatning, som i flere Punkter afviger fra tidligere Undersøgeres, skal jeg beskrive Celledelingen hos en Art efter egen Observation. I Begyndelsen af Oktober Maaned 1879 samlede jeg, i en Dam i den botaniske Have ved Kristiania, en steril Ødogonium, som vokste fæstet paa halvraadne, nedifaldne Kviste. Jeg tog hjem nogle Stykker af disse Kviste, med de paa dem voksende Ødogo- mier, i halvvaad Tilstand og lagde dem i et Fad med friskt Vand. Jeg undersøgte dem saa den følgende Morgen og mange Gange senere til de forskjelligste Tider af Døgnet. Jeg fandt næsten altid, især om Morgenen, fuldt op af Celler i Deling, men da de som oftest viste sig særdeles rige paa Chlorophyl, vare kun faa skikkede til mere detaillerede Celledelingsstudier. Hvilken Art den tilhører, kan jeg ikke angive, da jeg kun har seet sterile Traade, disse vare temmelig grove. Cellernes Længde 48—125 v. — Bredde 24—45 v. Kappecellerne vare gjerne de korteste og tykkeste. Membranen bestod som ellers hos Ødogontum af to Lag, en ydre tynd Cutieula og et indre tykt Celluloselag, hvori (i ethvert Fald hos de yngre Planter) ingen videre Differentiering var synlig. Naar en Celle skal dele sig, anlægges ved dens øverste Ende i Celluloselaget, nær dettes indre Begrændsning, en Ring af vand- holdig Cellulose, paa samme Maade som Forlængelseslaget hos Conferva. Hos Ødogomium er det dog meget kort og vokser ikke videre i Længden, men derimod raskt i Tykkelse, dog kun paa den mod Cellens Indre vendende Side, hvorved der dannes en fremspringende Valk paa Cellevæggens Inderside. Ved nøiagtig Undersøgelse kan man da ogsaa se den inderste Del af den op- rindelige Membran strække sig uden Afbrydelse, som et tættere, mere lysbrydende Lag, om den mere vandholdige og mindre lys- brydende Ring (Tab. II fig. 19, a, b). Ringen er saaledes et kort vandholdigere Lag i Membranen. Celluloserin- 10 N. WILLE. ALGOLOGISKE BIDRAG. gen har været tydet paa mange Maader; Pringsheim,! Någeli? og Hofmeister? anse den for en Dannelse, som er uafhængig af Cellevæggen. De Bary* og H. v. Mohl* antage, at Ringen er en Fold af Cellevæggens indre Lamelle; Hartig* anser den for en Fold af et nydannet Fortykkelseslag; Dippel" for en Fold af hele det indre Celluloselag. Nylig har Strasburger* givet en anden Tydning af Ringen, som han anser for en Dannelse. analog med en Skillevæg, en lokal Fortykkelse af Modercellens Inderlag: , Wir haben es hier jedenfalls mit einem ganz åhnlichen Vorgang wie bei der Scheidewandbildung zu thun. Es wird inner- halb einer schmalen, ringförmigen Zone Zellhautstoff ausgeschie- den, der vollståndig mit der Innenschicht der Mutterzellwand verschmilzt und zu einer verspringenden Ringleiste auswåchst. Sobald sich aber diese ein wenig erhoben, erfolgt, wie dies bei sonstiger Verdickung der Innenschicht geschehen könnte, eine Spaltung einerhalb derselben.* Denne Strasburgers Opfatning kan jeg ikke tiltræde, da Ringens første Optræden saavel som dens senere Forholde tale imod en saadan Tydning. Efterat Ringen er opstaaet paa den ovenfor omtalte Maade, vokser den lidt efter lidt ind i Cellen, N. Pringsheim, Untersuchungen iiber den Bau und die Bildung der Pflan- zenzelle. Berlin 1854. p. 34.; und Beitråge zur Morphologie und Systematik der Algen von N. Pringsheim. I. Morphologie der OQedogonien p. 12, (Jahrbiicher fir wissenschaftliche Botanik. Herausgegeben von Dr N. Pringsheim. E»r- ster Band. Berlin 1858). Das Mikroskop. Von Någeli und Schwendener, Zweite Auflage. Leipzig 1877. p. 546. 3 W. Hofmeister. Die Lehre von der Pflanzenzelle, p. 102 0. 154, 1 A. de Bary. Ueber die Algengattungen Oedogonium wund Bulbochæte p. 39 (Abhandlungen d. Senckenbergischen Naturf. Gesellschaft. I. Bd. Frankfurt a. M. 1854—55) og Botanische Zeitung 1858. Beilage p. 80. U 1 vo då Botanische Zeitung 1855. Botanisehe Zeitung 1855. S. 417. 7 Das Mikroskop. Von Dr. L. Dippel. Braunschweig 1369. II Bd. p. 52. 8 Ueber Zellbildung und Zelltheilung, Von Dr. E.Strasburger. Zweite Auflage. Jena 1876. p. 73. CHRISTIANIA VIDENSK.-SÉLSK. FORHANDL. 1880. No. 5. 11 uden at dens Fæstepunkt (til Cellemembranen) tiltager i Tykkelse, idet der stadig indleires eller differentieres Lag (paa samme Maade som hos Stivelseskornene) (Tab. II fig. schem. 20), som stadigt kile sig ud, før de naa Ringens Fæstepunkt. Disse Lag ere dog meget vanskelige at iagttage, da de baade ere meget tynde og meget vandholdige (Tab. II fig. 19 ce). Ringens Fæstepunkt er vistnok smalt, men en Liste, hvorpaa den er fæstet, som Stras- burger! og Sachs? afbilder, kunde jeg aldrig iagttage. Da der altid er samlet farveløst Protoplasma i de spidse Vinkler, som Rin- gen paa begge Sider danner med Cellevæggen, faar det let Udse- ende af, at Ringen med en bred Basis ligger ind til Cellevæggen, hvad Hofmeister? synes at antage; ved Anvendelsen af Reagent- ser finder man dog let, at dette ikke er Tilfælde. Enkelte vistnok ikke hyppige Misdamnelser (Tab. II fig. 17 og Strasburger 1. ce. Tab. IV fig. 49) tale ogsaa for, at Cellu- loseringen maa opfattes som et kort ved Intussusception dannet Lag. Ved denævnte Misdannelser er Ringen bleven meget udtruk- ken i Længden, og det indenfor liggende tynde Lag af den oprin- delige Cellevæg har tiltaget betydeligt i Tykkelse, ja endog inde i sig dannet et vandholdigere Lag, som saaledes ligger indenfor Ringen og er opstaaet paa almindelig Maade ved Intussusception. Stras- burgers* Forklaring af dette Fænomen synes mig at være noget søgt, men det er en nødvendig Følge af hans Opfatning af Ringen som en begyndende Skillevæg, om man ikke vilde antage, at der havde dannet sig et nyt Lag ved Apposition, hvad der ikke er nogen Grund til at antage. Under Ringens Vækst optræder et mørkt Rum, i Begyndelsen som et Punkt, men faar senere et næsten firkantet Udseende; det ligger dog ikke midt paa Ringens Forbindelseslinie med Cellevæg- gen, men nærmere den øverste Rand (Tab. II tig. 15, 19 6). En ! Strasburger 1. ce. p. 75. Tab. IV fig. 41. ? J. Sachs, Lehrbuch der Botanik. Vierte Aufl. Leipzig 1874. pag. 22. fig. 17. 3 Hofmeister 1, e. p. 102. 4 Strasburger 1, ce. p. 81. 19 N. WILLE. ALGOLOGISKE BIDRAG. Spalte, som Strasburger? angiver, var ikke forhaanden. Ved en ikke ganske median Indstilling af Mikroskopet havde det vistnok Udseende af, at en saadan var tilstede, men det var kun det omtalte firkantede Rum, som ved en høiere eller lavere Indstil- ling projicerede sig noget længere indover. I sin indre Del var Ringen noget mørkere og vel mere vandholdig end de periferiske Dele, vistnok fordi disse Lag, uagtet kortere, dog ved Ringens Strækning maa udvides ligesaa meget som de periferiske og føl- gelig længere Lag; denne større Strækbarhed opnaaes da vel ved en større Vandgehalt. Naar Ringen er bleven noget udviklet, kan man ikke længere se det den overtrækkende Lag af Cellevæggen (Tab. II fig. 19 €), hvad enten dette nu ogsaa deltager i Ringens Vækst, ved at der indleires eller differentieres Lag, eller det ved Ringens Vækst strækkes saa meget i Længden, for at kunne om- spænde den voksende Ring, hvorved Tykkelsen maa aftage, saa at det ikke kunde iagttages med de forhaandenværende Forstørrel- ser, kan jeg ikke med Bestemthed afgjøre, men skulde dog være tilbøielig til at antage det sidste. Samtidig med Ringens Dannelse har ogsaa Cellekjernen under- gaaet Forandringer. Paa levende Celler kunde jeg ikke se andet, end at Cellekjernen tiltog endel i Størrelse og fik en utydelig Jegrændsning, men saa skjultes af det tætte chlorophylfarvede Indhold. Paa Alkoholmateriale lykkedes det mig dog at finde et mere fremskredent Delingsstadium:; jeg har kun iagttaget et Til- fælde, da Cellernes Indhold næsten altid skjulte Cellekjernens For- andringer for iagttagende Blikke. I det omtalte Tilfælde var Cel- len saa vidt fattig paa Indhold, at det lykkedes mig at iagttage Cel- lekjernen (Tab. II fig. 15). Ringen var endnu ikke helt udviklet, og Cellekjernens Begrændsning var saa utydelig, at jeg først kunde nogenlunde bestemme den ved Tilsætning af Jod, hvorved den fik en fra Cellens øvrige Indhold noget forskjellig brun Farve, denne var dog ikke ligelig gjennem hele Cellekjernen, men aftog fra Centrum ud mod Periferien, hvor den næsten aldeles tabte sig i ! Strasburger 1. c. p. 74. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 5. 13 det øvrige Indhold. Cellekjernen var stor, elliptisk med to tem- melig store Kjernelegemer, som laa tæt ved Siden af hverandre; fra hver af dem udgik ca. 19 radierende Stave (Tab. II fig. 15), som vare brede ved sin mod Kjernelegemerne vendende Basis, men smalnede af udad, indtil de ophørte omtrent halvveis mel- lem Kjernelegemerne og Cellekjernens ydre Begrændsning. Mellem Kjernelegemerne og tvært over Cellen strakte sig en dobbelt kon- tureret Linie (Tab. II fig. 15), som syntes at hidrøre fra Hud- plasma, som paa dette Stadium har begyndt at samle sig tværs over Cellen. — At Cellekjernens fra Kjernelegemerne udgaaende Striber ikke ere Kjernetraade, er klart, da de ogsaa undertiden, paa Alkoholmateriale, iagttoges hos Celler, som ikke vare i Deling, ligesom hos Comnferva (Tab. II fig. 4). Naar disse Stave ikke vare tilstede, syntes ofte tætte Punktrækker at udstraale fra Kjernelege- met i mere eller mindre krumme Linier; de havde dog altid en betydeligt større Længde end Stavene. De maa vel ansees for analoge Dannelser, maaske frembragte ved Alkoholens Indvirkning, og tyde hen paa en forskjellig Molekularstruktur hos Cellekjer- nens forskjellige Dele. Strasburger?! angiver, at Kjernens Deling for det meste skju- les af Indholdet, men han kunde dog overbevise sig om, at Kjer- nens Deling ikke er forskjellig fra Delingen hos Ulothrix, for hvil ken han angiver,? at Cellekjernen bliver større med mindre tydelig Begrændsning; Kjernelegemet forsvinder, og Kjernepladen optræder, I heldige Tilfælde kunde han endog se den fordoble sig. Denne Strasburgers Fremstilling kan jeg ikke ubetinget tiltræde. Cellekjernens Deling foregaar vistnok hos Ødogontum paa en mindre compliceret Maade, men da jeg kun har seet dette ene Delingsstadium, er det selvfølgelig vanskeligt, for ikke at sige umuligt, med Sikkerhed at afgjøre, hvorledes de nye Kjernelege- mer opstaa, men da de ligge saa nær hverandre (Tab. II fig. 15), forekommer det mig sandsynligt, at de fremkomme gjennem Deling ' Strasburger. 1, c. p. 97. ? Strasburger. 1. ce. p. 95. Vid,-Selsk. Forh. 1880. No. 5.. 2 14 N. WILLE. AÅLGOLOGISKE BIDRAG. ved Indsnøring paa Midten af det oprindelige Kjernelegeme lige- som hos Conferva. Det øverste Kjernelegeme rykker nu lidt efter lidt fra det nedre, idet Kjernesubstantsen samler sig om dem, saa at de nye Kjerner, endnu før Ringens Strækning, have autaget Modercelle- kjernens Form. Den øverste af Datterkjernerne rykker lige op til Ringen, medens den nederste forbliver paa sin Plads. Som alle- rede omtalt, er der nu over Cellen dannet en lys Stribe, en gjen- nem GCellens Indre sættende Skive af Hudplasma. I denne Skive optræder smaa bevægelige Korn, som vel skulle danne den nye Væg. Strasburger? har ogsaa paa Alkoholmateriale iagttaget en Række sorte Punkter gjennemsættende dette Plasmalag. Da disse - Korn optræde gjennem hele Skiven samtidigt og en fra Væggen indvoksende Tværvæg ikke er seet, er det vel rimeligt, at Tvær- væggen dannes simultant. Cellens Forholde efter Ringens Stræk- ning tyde paa, at den dannes, førend denne indtræder. Naar Ringen er færdig til at strækkes ud, brister Cellevæg- gen i et ringformigt Snit midt for Ringens Tilhæftningssted, og de gamle Membranstykker rykkes fra hverandre, idet Ringen (For- længelseslaget) strækkes ud til et nyt Membranstykke, som er fæstet paa Indersiden af de gamle. Ofte iagttages (straks efter at Ringen er strakt ud), hvor Forlængelseslaget støder til Kappen, et ganske kort, mørkt Mellemrum (Tab. II fig. 16); hvor Forlæn- gelseslaget støder til Skeden, har jeg derimod ikke kunnet iagttage noget saadant. Det ser fuldstændigt ud som en Aabning i Mem- branen, hvad ogsaa Pringsheim?> antager. Dets Tilstedeværelse benægtes paa det bestemteste af H. v. Mohl;* og de Bary* an- giver, at det indskudte Stykke kun ved et meget smalt Lag hæn- ger sammen med Cellevæggen, hvorved det faar Udseende af, at ! De Bary. Abhandl, d. Senckenb. p. 40, Tab, 1I fig. 10—11, ? Strasburger. 1, c. p. 97. ?* Pringsheim. Pflanzenzelle p. 37. Morph. d. Oedog, p. 15 Anm. Tab. I fig. 3. 1 H. v. Mohl, Botanisehe Zeitung 1855. S. 721. > De Bary. Bot. Zeit. 1858 Beilage p. 80. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 5. 15 her er en Aabning. Det synes ikke rimeligt, at det kan være en virkelig Aabning, da Ringens Strækning til Membranstykke kun kan være mulig, naar den er fæstet baade til Kappen og Skeden; thi at det kun er det i Cellen værende Tryk, som holder den ud- spændt, viser sig, om man tilsætter vandudtrækkende Midler, hvor- ved det indre Tryk formindskes, og Membranstykket skynder sig med atter at trække sig sammen til en Ring, som om det havde været af Kautschuck. Dette vilde være uforklarligt, om der skulde være en virkelig Aabning; men paa den anden Side synes dog en saadan at være tilstede. Vanskelighederne undgaaes dog, fore- kommer det mig, ved en anden Tydning. Jeg har gjort opmærk- som paa, at i ethvert Fald meget ofte det firkantede Rum ved Rin- gens Fæstested ikke befinder sig midt paæa dette, men nærmere den øverste Kant (Tab. II fig. 15, 19 c€); Ringsnittet gjennem Membranen vil derfor gaa noget nedenfor. Naar nu Membranen brister og Ringen strækkes ud, vil det firkantede Rum forblive paa sin Plads, medens de paa dets Sider værende Lag af Ringen blive saa tynde paa Grund af Strækningen, at de skjules af det firkantede Rums mørke Kontur (Tab. II fig. schem. 18). Dette omtalte firkantede Rum er dog neppe noget tomt Hulrum, men synes at indeholde en Substants med saa ringe Lysbrydningsevne, at det ser ud som en Aabning i Membranen. Senere antager det den samme molekulære Sammensætning som den øvrige Del af Membranen, hvorved denne vil synes uafbrudt. Dersom det fir- kantede Rum laa lavere, end Ringsnittet gjenrem Membranen, skulde den tilsyneladende Aabning vise sig ved Skeden, men aldrig paa begge Steder hos samme Celle. Dersom en Skedecelle deler sig, anlæggses Celluloseringen me- get nærmere den øverste Tværvæg, og Ringsnittet gjennemsætter kun en indre Del af Membranen. For hver Deling, en Skedecelle gjør, vil der da danne sig en liden fremspringende Tand indad paa Skeden, hvad ogsaa tidligere er iagttaget af de Bary?* og Prings- heim.” Jeg har seet 7 saadanne Tænder paa en Skede, hver alt- ! De Bary. .Abhandl. d. Senckenb. Tab. II fig. 7. ? Pringsheim. Morph, d. Oedog, p. 15, Tab. I fig, 925, 16 N. WILLE. ALGOLOGISKE BIDRAG. saa tilsvarende en Deling; endnu flere Gange kunne Kappecellerne dele sig Efter den Tydning, jeg har givet af Celluloseringen, føl- ger naturligvis, at Kapperne maa opfattes som lidt ind i hverandre skudte cylindriske Ringstykker, omtrent i Lighed med hvad Prings- heim” antager. Ringens Strækning giver Signalet til Tværvæggens Bevægelse opover mod Skedeaabningen. Denne Tværvæggens Bevægelse op- over er en simpel Følge af det høiere Tryk i den nedre Datter- celle. Før Skillevæggens Dannelse var Trykket i Cellen selvfølge- lig jevnt, ligesaa i begge Datterceller efter Skillevæggens Dannelse, men da den øverste Dattercelle faar en Forøgelse i Volum ved Ringens Strækning, den nedre derimod ikke, er det klart, at Tryk- ket maa blive stærkere. i denne. Da nu den unge Tværvæg er tynd og plastisk, vil den give efter for det større Tryk og hæve sig saalænge, indtil Trykket bliver lige i begge Celler. Da det chlorophylførendes Protoplasma i den nedre Dattercelle er temme- lig ubevægeligt, forbliver det paa sin Plads under Skillevæggens Bevægelse opad; herved fremkommer der lige under Skillevæg- gen et farveløst Rum, for Størstedelen fyldt med Cellesaft og paa Siderne med et Nætværk af fine Protoplasmatraade (Tab. II fig. 16); senere bliver dog Chlorophylet mere ligeligt fordelt. Det lykkedes mig direkte, uden Anveridelse af Reagenser, at iagttage Tværvæggen paa sin Bevægelse opad; den var paa begge Sider omgiven af Hudplasma (Tab. II fig. 16) og strakte sig med sin convexe Side opad fra Væg til Væg. I Hudplasmaet gik en Strøm af ganske smaa Korn til de Vinkler, som den nye Skillevæg danner med Modercellens Membran, antagelig for at levere Mate- riale til den Vækst, som vistnok finder Sted her. Nu kan man imidlertid være i Tvivl om, enten den nye Tværvæg under sin Be- vægelse er fæstet til Modercellens Væg, eller kun er en løs Cel- luloseskive. Jeg tror at maatte antage det første, fordi den direkte Jagt- tagelse synes at vise dette (Tab. II fig. 16), og desuden, var Tvær- ! Pringsheim. Morph. d, Oedog. p. 14. i CHRISTIANIA VIDENSK.-SBLSK. FORHANDL. 1880. No. 5. pr væggen kun en GCelluloseskive med aaben Corzmunication mellem de to Datterceller, vilde Trykket ved Ringens Strækning straks udjevnes, og der vilde ikke være nogen Grund til Skillevæggens Bevægelse opad; Forholdene ved vandudtrækkende Reagentser tyde ogsaa paa, at man har for sig en fastsiddende Væg. Om man nemlig tilsætter et saadant t. Eks. eddikesurt Kali, naar Tværvæg- gen næsten er naaet op til det Sted ved Skedeaabningen, hvor den pleier at forblive staaende, og førend det indskudte Membranstykke endnu har udskilt nogen Cuticula, vil den udspændte Cellulose- ring atter trække sig sammen, og der vil nu blive udøvet et stærkt Tryk paa den unge Tværvæg. Istedenfor at den før var convex opad mod den øverste Dattercelle, bliver den nu stærkt concav og brister tilsidst med et Ryk, hvorefter endel af den øvre Celles Indhold tænger ind i den nedre. En løs Celluloseskive vilde sik- kerlig ikke forholde sig paa en saadan Maade. Men det er heller ikke nødvendigt, for at forklare Tværvæggens opadgaaende Bevæ- gelse, at antage en Celluloseskive uden Fæste i Modercellens Væg. Om Skillevæggen er meget strækbar, hvor den er fæstet ved Side- væggene, eller om en stærk Vækst ved Indleiring af nye Cellulo- separtikler finder Sted her (for det sidste tale Strømmene med Korn i Hudplasmaet, maaske virke begge Dele), er det klart, at Tvyærvæggen vil kunne hæve sig givende efter for Trykket fra den nedre Dattercelle; paa det Stykke, som er mellem det Sted, hvor den opstod, og Skedeaabningen, ligger den tæt indtil og vokser sam- men med Modercellens Membran (Tab. II fig. schem. 18). Ved Skedeaabningen bliver Tværvæggen staaende, da Trykket i den nedre Celle ikke er istand til at hæve den høiere; den vokser da fuldstændig fast og tiltager raskt i Tykkelse (Tab. II fig. schem. 18). Angaaende Tværvæggens Dannelse har der hersket de forskjelligste Meninger. De Bary! og Hofmeister” antage, at Skillevæggen først dannes ved Skedeaabningen. Någeli* udtaler sig ikke be- stemt om, hvor Skillevæggen dannes, men angiver dog, at den dan- ' De Bary, Abhandl. d. Senckenb. p. 44. Bot. Zeit. 1858. Beilage p. 80. ? Hofmeister. Pflanzenzelle. p. 1083. : 3 Någeli, 1. ce. p. 547. 18 N. WILLE. ANGOLOGISKE BIDRAG. nes, efterat Ringen er strukket ud. Pringsheim' derimod angi- ver, at Skillevægen dannes før Ringens Strækning. Strasburger* lykkedes det, indtil fuld Evidents, paa Alkoholmateriale ved Hjælp af Chlorzinkjod, at paavise, at Skillevæggen er opstaaet, medens det over Cellen dannede Protoplasmalag er paa Vandring opover mod Skedeaabningen. Strasburger fandt dog, at det ikke var nogen fuldstændig Skillevæg, men kun en løs Celluloseskive. Af de tidligere anførte Grunde tror jeg at maatte antage, at der vir- kelig dannes en fuldstændig Skillevæg, men da den er tynd og i Vækst og derfor lidet modstandsdygtig, hvor den støder til Mo- dercellens Membran, er jeg tilbøielig til at antage, at den her kan være forstyrret ved Reagentsernes Indvirkning, medens dens mere centrale og fastere Dele har modstaaet og ladet Skillevæggen fremtræde for Strasburger som en løs Celluloseskive. Endelig opstaar ogsaa en Cuticula paa det nydannede Membran- stykke. Den dannes her utvivlsomt ved en Udsondring og ikke ved nogen Omdannelse af Cellevæggens yderste Lag. Om man nemlig betragter det nye Membranstykke før og efter Cuticulaens Dannelse, vil man i det sidste Tilfælde finde, at Membranstykket har faaet en Tilvækst udvendig, svarende til Cuticulaens Tykkelse, noget man til fuld Sikkerhed kan overbevise sig om ved at under- søge de Steder, hvor de nye Membranstykker støde til de gamle. Før Celluloseringen springer op iagttager man i den, som tidli- gere omtalt, en svag Skiktning med afvekslende mørkere og lysere og vel altsaa mere eller mindre vandholdige Lag. Naar Ringen bliver udstrakt til Membranstykke, forsvinder disse Lag, men om man nu anvender vandudtrækkende Midler, trækker Membran- stykket sig atter sammen til en Ring, og man vil da atter se de samme Lag i den. Man kan derfor med Sikkerhed antage, at de ogsaa ere tilstede i Membranstykket naar det er udstrakt, men da ere strakte saa meget i Længden, at de med sin ringe Tykkelse undgaar Opmærksomheden. Den paa ældre Membraner fremkomne Lagning kan vel være fremkommen ved en Vækst af disse oprin- delige Lag uden Differentiering af nye. ! Pringsheim, Pflanzenzelle p. 35. Morph. d. Oedog, p. 13. ?* Strasburger. 1, c. p. 100, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 5. 19 Om man nu sammenligner Celledelingen hos Ødogomium med den tidligere beskrevne hos GConferva, vil man finde flere Be- røringspunkter. Man kan betragte Celledelingen hos begge som - bestaaende af to Phaser. Den ene, og den hvormed Delingen ind- ledes, er en paafaldende Vækst hos visse af Membranens Dele, eller Dannelsen af et ,Forlængelseslag*. Dette anlægges paa samme Maade hos begge, ved at der dannes et kort vandholdigere Lag i den inderste Del af Membranen. Forskjellighederne i den senere Udvikling ligger nær at søge i en større Plasticitet hos Con- ferva's Cellevæg, saa at de over hverandre gribende Lag lidt efter lidt skyves fra hverandre, efterhvert som Forlængelseslaget vokser. Hos Ødogonium er derimod den ydre Del af Cellevæggen mere fast; naar Forlængelseslaget her begynder at vokse, giver Cellevæggen ikke efter, og naar nu Forlængelseslagets Længdevækst hindres, tiltager det i Tykkelse og hvælver sig som en Ring ind i Cellen, idet de nye Lag anlægges ikke i Midten af Forlængelseslaget, men excentrisk. Først naar Trykket i Cellen bliver meget stort, brister den uelasti- ske ydre Del af Membranen, hvorved Forlængelseslaget kan faa ud- vide sig i Længden. Som vi have seet, kan Ringen hos Ødogontum undertiden udvikle sig (Tab. II fig. 17) næsten fuldstændigt som Forlængelseslaget hos Conferva, og dette kan ikke forundre os, naar vi anse Ringen hos Ødogonium for et morphologisk høiere Udvik- lingstrin af Forlængelseslaget hos Conferva; disse abnorme Til- fælde kunne da opfattes som attavistiske. Som jeg tidligere har beskrevet, ! kan ogsaa undertiden hos Conferva den yderste Del af Membranen, men da altid et meget tyndt Lag, være saa uelastisk, at det brister ved Forlængelseslagets Vækst, hvorved Traaden ogsaa kan faa et Udseende noget lignende en Ødogomum. Mær- kes maa, at Forlængelseslaget hos Conferva opstaar midt paa Modercellen og kommer begge Datterceller tilgode, medens det hos Ødogomium dannes meget nær Cellens øvre Ende og kun kommer den øvre Dattercelle tilgode. Undertiden viser ogsaa Uonferva en Tilbøielighed til at danne Forlængelseslaget i den ene eNPE Ville 20 -—N. WILLE. ALGOLOGISKE BIDRAG. Ende af Cellen (Tab. IT fig. 4); hos en anden Art var dette saa stærkt fremtrædende, at der meget ofte ved Delingen fremkom en længere og en kortere Dattercelle. Den anden af Celledelingens Phaser er Dannelsen af Tvær- væggen over Cellen. Medens dennes Opstaaen hos Conferva er meget trangt bundet til Dannelsen af Forlængelseslaget, er den hos Ødogonium ganske skilt og staar paa et høiere Trin, idet Tværvæggen her opstaar simultant, medens den hos Conferva dan- nes succedant, som en ind i Cellen voksende Ringliste, dog dannes maaske ogsaa her den midterste Del simultant. Tværvæggens simultane eller succedane Opstaaen er vistnok afhængig af Cellekjernens Virksomhed, eller rettere af Hudplasma- ansamlingen. Samler dette sig som en Skive tværs over Cellen, kan Tværvæggen dannes simultant, hvis Hudplasmaet derimod kun samler sig om en Ring rundt Cellevæggen, vokser Tværvæggen succedant indover som en ringformig Liste. Dette sidste er vel det primære og hertil er ingen Cellekjerne nødvendig; paa en saadan Maade dele Cladophora's Celler sig. Hos Conferva er Cellekjer- nens Rolle ved Celledelingen heller ikke meget fremtrædende, den tjener vistnok til at danne en Hudplasmaansamling i Midten af Cel- len, vel for at Tværvæggen skal kunne dannes paa forholdsvis kort Tid, men denne Funktion kan vel næppe ansees for saa særdeles vigtig, da Tværvæggen for Størstedelen dannes ved Virksomhed af det ved Væggen ansamlede Hudplasma. En mere fremtræ- dende Rolle har Cellekjernen vistnok ved Celledelingen hos Ødo- gonium, hvor den før Delingen udvider sig meget betydeligt og danner en Hudplasmaskive tværs over Cellen, hvorved det bliver muligt, at Tværvæggen kan opstaa simultant. Om Hudplasmaet blot ansamles ved Cellekjernens Virksomhed, eller det har sin Op- rindelse fra selve Cellekjernen, maa henstaa uafgjort; usandsynligt er det vel heller ikke, at Cellekjernen har andre Funktioner at udføre i Cellen foruden dens Virksomhed ved Delingen. Jeg har her søgt at paavise baade de Ligheder, som knytte Celledelingen hos Ødogomium til Conferva's, og de Forskjelligheder, som vise sig. Som Resultat af Undersøgelsen tror jeg at kunne CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 5. 21 fremsætte: Celledelingen hos Ødogonium er en morpholo- gisk høiere udviklet Form af Conferva-s. II. Om Sværmesporernes Spiring hos Ødogonium. (Med Tab. II fig. 21—26). Medens den omtalte Ødogonium henstod i et Kar med Vaud, frembragte den store Mængder af Sværmesporer, hvis Spiring jeg havde god Anledning til at iagttage. Spiringen overensstemmer dog saa meget med den af Poulsen! givne Fremstilling, at jeg ikke vil beskrive den, men kun nævne nogle Enkeltheder. Jeg overbeviste mig om, at Celluloseringen opstaar ved en Indleiring af vandholdigere Cellulose, analogt med Celluloseringens Dannelse ved de senere Delinger, som ovenfor er beskrevet. Den Fortykning, som fremkommer i Cellens øverste, hvælvede Del, synes at fremkomme derved, at den Del af den oprindelige Celle- væg, som ligger indenfor den indleirede Ring, tiltager i Tykkelse ved Intussusception, selve Ringen (Forlængelseslaget) synes at kile sig ud tidligere (Tab. II fig. 29). At Forlængelseslaget her er udtrukket i Længden*” mod den ene Side, har Interesse, da det danner en forbindende Form mellem Ringens Dannelse hos den videre udviklede Ødogonium og Forlængelseslaget. hos Conferva. Om Ringen før den første Deling ogsaa paa samme Maade var udtrukken nedover, vilde den næsten fuldstændig ligne Forlængel- seslaget hos Conferva. Dette kan ikke overraske saameget, naar man vil betragte den spirende Ødogomium med dens første Deling som et embryonalt Stadium, da saadanne jo pleie at tilsvare lavere morphologiske Former. Dog staar Ødogoniumplanten alle- rede ved sin første Deling saa høit, at Ringens Strækning og Tværvæggens Dannelse sker paa samme Maade som ved senere ' Om sværmesporens spiring hos en art af slægten Ødogonium af V. A. Poul- sen. Hertil tavle I. Særtryk af Botanisk tidsskrift. 3 række, 2 bind, Kjø- benhavn 1877. PPoulsendHMerp. 5- tavle 1afig. 812) 22 N. WILLE. ALGOLOGISKE BIDRAG. Delinger. Ja undertiden er den første Deling ganske som de senere,* men dette forekommer dog kun som sjeldnere Tilfælde;> jeg har aldrig iagttaget det hos den af mig undersøgte Ødogomium. Før Ringen strækkes, ser man, ligesom ellers ved de senere Delinger, et farveløst Lag af Hudplasma tværs over Cellen (Tab. II fig. 22). Efter at Ringen er strukket ud, begynder Tværvæggen at hæve sig iveiret, indtil den kommer op til Skedeaabningen, hvor den forbliver staaende som ved de senere Delinger. Da Chloro- phylet ikke kan følge med ved den stærke Længdetilvækst, som Cellen faar ved Ringens Udstrækken, er den øverste Ende i Begyn- delsen blottet for Chlorophyl, kun fyldt med Hudplasma og Celle- saft (Tab. II fig. 23). Angaaende Kappens Afkastning slutter jeg mig fuldstændigt til Poulsens*? Fremstilling. Da Ringen dannes oppe i Toppen og ikke paa det bredeste Sted af den unge encel- lede Ødogonmium (Tab. II fig. 22), er det klart, at den nye Celle maa blive smalere (Tab. II fig. 23). En saadan bredere Basal- celle finder man ogsaa hos en stor. Mængde andre Ødogomier. Et eiendommeligt Forhold ved de unge spirende Ødogonier var, at kun faa naaede frem til Deling, da de fleste atter dan- nede Sværmesporer før den første Deling. Jeg fandt ved Sam- menligning mellem de unge Planter, som delte sig, og dem, som dannede Sværmesporer, at de første havde fæstet sig f. Eks. paa Karrets Vægge, eller paa udvoksede Ødogomier. Deres Roddel var ogsaa forgrenet, eller dannede den for Ødogonium saa eien- dommelige og smukke Hæfteskive. De sværmesporedannende encel- lede Planter havde derimod ikke fæstet sig, men flød om paa Van- dets Overflade, enten enkeltvis eller med sine lange næsten altid ugrenede eller lidet delte Rodender tæt sammenviklede, og de selv straalende ud til alle Kanter. Ved at gjennemsøge Literaturen fandt jeg ogsaa, hvor saadanne sværmesporedannende encellede Ødogonier vare afbildede, at de havde en ikke eller kun lidet for- grenet Roddel. ! De Bary. Abhandl. d, Senckenb. p. 54. Tab, II fig. 18 -21, ? Poulsen. I, c. p. 4. 3 Poulsen. 1. ce. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 5. 23 Det er utvivlsomt til stor Fordel for Arten, at kun de fast- siddende dele sig og vokse op til større Individer, da disses Fremtid er meget mere betrygget, end de frit omkring flydendes, som ere mere udsatte for tilfældige indtræffende Omstændigheder; de sidste syntes ogsaa at have en tyndere Membran og ere, vel som Følge deraf, mere udsatte for Angreb af Infusionsdyr. En saadan teleologisk Betragtning forklarer dog ikke Grunden til dette eiendommelige Fænomen, men den maa vel søges deri, at Planten, om den ikke støder paa noget Underlag, som kan standse Rodendens Vækst, opbruger saa meget af det umiddelbare Mate- riale for Cellulosedannelse for at forlænge Rodspidsen, at der ikke er tilstrækkeligt tilbage for at kunne danne Celluloseringen og Tværvæggen; af samme Grund bliver heller ikke Membranen for- tykket saameget som ellers. Naar Sværmesporen er kommen til Ro, forsvinder dens Cilier, den faar en langagtig Form, og Membranen, som allerede opstaar under dens Bevægelse, tiltager overordentlig raskt i Tykkelse. Den unge Plantes øvre Del indeholder det parietale chlorophyl- førende Indhold, i Midten er undertiden et stort Hulrum (Tab. II fig. 21). Paa Grændsen sf Chlorophyllaget og den farveløse Mund- flæk iagttages paa dette Stadium Sværmesporens røde Øiepunkt;!' det bestaar nu af en Mængde smaa røde Korn, som ligge noget spredte, saa de vanskeligt kunne sees, uden at den unge Plante har en saadan Stilling, at man ser det røde Øiepunkt fra Siden (Tab. II fig. 21). Det er paa dette Stadium af Sværmesporens Spiring utvivlsomt i Opløsning og synes altid at forsvinde før den første Deling. Cellekjernen kunde jeg ikke iagttage hos de unge Planter, da den var dækket af det tætte chlorophylførende Indhold. Den tid- ligere Mundflæk er farveløs og kornet, undertiden findes her Vacu- oler (Tab. II fig. 21), dog ikke contractile. I Enden, eller hvor Rodendens Vækst foregaar, ser man en Ophobning af stærkt lys- brydende, meget fint kornet Protoplasma (Hudplasma) (Tab. II fig. ! Strasburger. 1. c. p. 182. 24 —N. WILLE, ALGOLOGISKE BIDRAG. 21). Ved at undersøge mere fremvoksede Rodender fandt jeg dette lysbrydende Protoplasma fremdeles indtagende Spidsen af den fremadvoksende Rodende (Tab. II fig. 24, 95, 26). Naar en Rodende fik en Sidegren, saa man paa det Sted, hvor den skulde danne sig, altid først en Ansamling af dette Hudplasma, af hvis Mængde da ogsaa Tykkelsen af denne Gren syntes at afhænge. Dersom Rodenden ikke støder paa noget Underlag, er Hudplas- maet stadigt samlet i Spidsen, som vokser fremad, lidt efter lidt aftagende i Tykkelse, idet samtidigt ogsaa Hudplasmaets Masse synes at aftage. Dersom Rodenden støder paa et Underlag, hvor- ved den hindres fra at vokse fremad, ophører dog ikke Hudplas- maet med sin Virksomhed, men bringer Rodenden til at udvide sig mod Siderne til en Sæk, som paa Bunden er dækket af Hudplas- ma; om dette nu samler sig i større Mængde paa et Sted, for- øges Væksten, og der danner sig en Rodende, som dog altid bli- ver ganske liden. Den smukke dichotomisk forgrenede Hæfteskive, som man saa ofte træffer paa, fremkommer, dersom Sværmesporen trætter paa et Underlag med sin Mundflæk, straks den kommer tilro, hvorved Hudplasmaansamlingerne fra Begyndelsen af forholde sig paa en meget regelmæssigere Maade, end om Rodenden først senere støder paa et Underlag. Da det synes at fremgaa, at Cellevæksten staar i et vist pro- portionalt Forhold til Ansamlingen af Hudplasma, ligger det nær at antage, at Hudplasmaet bestaar af eller indeholder det Mate- riale, hvoraf Cellulosen umiddelbart fremgaar. Roddelen kan paa sin yderste Ende udsondre en Substants, som er bestemt til at lime Planten fast paa Underlaget. Denne Substants dannes dog, enten Rodenden støder paa et Underlag, eller ikke (Tab. II fig. 25, 26). Man kan let se, at den er et Ud- sondringsprodukt og ikke en Forslimning af Cellevæggen, da denne fortsættes fuldstændigt uforandret, selv hvor den er dækket af denne Substants (Tab. II flg. 25, 26), hvad ogsaa Pringsheim! har gjort opmærksom paa. ! Pringsheim, Morph. d. Oedog. p. 55. CHRISTIANIA VIDENSK.-SBLSK. FORHANDL. 1880. No. 5. 25 Explicatio tabulæ II. Obs. Figuræ omnes, 18 et 20 exceptis, 480ies amplificatæ sunt; fig. 2—15 post tractationem Alkoholis delineavi.- 1—13. Conferva amøna Kiitz. var. norvegica n. var. 1. Cellulæ ante divisionem. 2, 5—11. varia divisionis stadia. 3. cellulæ duæ nucleis parietalibus. 4. nucleus virgulas radiantes ostendens. 12. rupturam fili ante divisionem factam. 13. cellula monstrosa, dissepimentum cellulæ non ortum. 14. UC. floccosa (Vauch.) Ag. var. Nove Semlie Wille. 14. filum cellulam solvens. 15—26. Ødogonium sp. 15. cellula divisionem nuclei ostendens; massa chlorophyl- lacea non delineata. 16. cellula in div. post rupturam anuli. 17. cellula anulum monstrosum ostendens. 18. fig. schem. div. cellulæ proponens. 19. a, b, c varia anuli stadia. 20. fig. schem. structuram anuli proponens. | 21. zoospora ciliis retractis membrana cincta; X regio gra- nulis rubris completa. 22. planta juvenilis ante divisionem. 25. eadem post rupturam membranæ. 24 26. inerementum radiculæ non fixæ. CApistiania Videnskabsselsk. Forh. 1880. N95. 2 1 JØE å rESE 2 AN RENE gre Ep AE T => == pre JE p 3 å — AE ni 3 N.Wille del, — F L. Fehr* th. Insi 113.Conferva amoena KUTzZ. (8 norvegica n.var. 14:G. Floccosa (VaucE) A.G. B Novae Semljae WILLE. 15-26.Oedo$onium sp. lagttagelser over Nordlys. Anstillede i Norge, Sverige og Daumark. Samlede og bearbeidede af Sophus Tromholt. f: September 1878 — April 1879. Hermed 5 Plancher. Indledning. Blandt de Opgaver, som det er Fremtidens Naturforskning for- beholdt at løse, indtager Forklaringen af Nordlysets gaadefulde Væsen en af de første Pladser. Knyttet med hemmelighedsfulde Baand til Bevægelserne paa Solens Overflade og til Jordens mag- netiske Kræfter, trodser dette herlige Lysfænomen endnu stadig ethvert Forsøg fra Videnskabens Side paa at besvare de Spørgs- maal, som det saa indtrængende retter til Iagttageren. I en længere Aarrække har jeg med levende Interesse skjæn- ket Nordlyset min hele Opmærksomhed, men isoleret som jeg har staaet med mine lagttagelser, have disse kun ført mig til den Er- kjendelse, at skal der være Haab om engang at kunne komme til Klarhed over Nordlysets Natur, da formaa den enkeltes Bestræ- belser saa godt som intet i denne Henseende, og at man kun kan vente at naa Maalet ved mange Kræfters forenede Samarbeiden. I denne Overbevisning og besjælet af Ønsket om at kunne bidrage en Skjærv til Sagens Fremme, fattede jeg i November 1878 den Beslutning at forsøge i en større Maalestok, end hidtil er skeet, at tilveiebringe korresponderende Nordlysiagttagelser fra et større Landomraade. En Opfordring om at anstille lIagttagelser over Nordlys blev med et Schema til Indføring af Optegnelserne i over 600 Exemplarer udsendt til alle Norges Egne, til alle Præstegjæld, Vid.-Selsk, Forh 1880. No. 6. 1 2 $. TROMHOLT. IÅGTTÅGELSER OVER NORDLYS. til Fyrene og til en stor Del Dampskibskapitainer. Det er Resul- tatet af dette Forsøg, der foreligger paa de efterfølgende Blade. Den udstedte Opfordring fandt en forholdsvis gunstig Modta- gelse, og af de udsendte Schemaer kom henimod 100 udfyldte til- bage. De paa denne Maade indkomne lagttagelser ere supplerede med de paa de norske, svenske og danske meteorologiske Statio- ner gjorte Optegnelser, som Bestyrerne for de nordiske meteoro- logiske Instituter, Professor Monn i Kristiania, Professor RUBENSON i Stockholm, Professor HiLDEBRANDSON I Upsala og Kapitain Horr- MEYER i Kjøbenhavn, have havt den Velvillie at tilstille mig. Der foreligger Ilagttagelser fra ialt 132 Stationer i de tre nordiske Lande over 154 Nordlysaftener. Antallet af samtlige Iagttagelser udgjør 839. Den efterfølgende Bearbeidelse af Materialet er inddelt i fire Afsnit. Det første indeholder en Fortegnelse over Stationerne med Angivelse af deres geografiske Længde og Bredde, Iagttagernes Navne og Antallet af de paa hver Station iagttagne Nordlys. Ste- derne ere ordnede efter aftagende Bredde. Den geografiske Posi- tion er for de norske Stationers Vedkommende bestemt efter P. A. Muncn's Karter, for de danske efter KrinGseY's Atlas, medens de svenske Stationers Længde og Bredde er mig meddelt af Pro- fessor Rupenson. De paa de norske meteorologiske Stationer ud- førte Iagttagelser ere betegnede med N, de svenske med S og de danske med D. Paa det medgivne Kart (Tavle I) ere alle Statio- nerne afsatte og betegnede med deres i Fortegnelsen anførte resp. Nummere. Det følgende Afsnit indeholder selve Iagttagelserne, synchroni- stisk ordnede og meddelte væsentlig i den Form, i hvilken jeg har modtaget dem. For at lette Oversigten og Sammenligningen ere alle i lagttagelserne anførte Klokkeslet tillige i Parenthes an- givne 1 Kristiania Middeltid. Ved denne Reduktion er jeg gaaet ud fra, at den anførte Tid er Stedets Middeltid, uagtet man navn- lig for Landstationernes Vedkommende neppe kan stille alt for store Fordringer til Tidsangivelsernes Paalidelighed. Iagttagel- serne I Bergen ere oprindelig anstillede efter og angivne i Ber- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 3 liner Middeltid, men ogsaa disse Tidsangivelser ere reducerede til Kristiania Middeltid. Ved hver lagttagelsesdag er Maanens Phase anført; Fuld- og Nymaane, første og sidste Kvarter ere betegnede paa sædvanlig Maade; & + 3 betyder 3 Dage efter Nymaane, & — 3=3 Dage før Fuldmaane, o. s. V. I det tredie Afsnit har jeg fremsat de Bemærkninger, til hvilke de foranstaaende lagttagelser have givet mig Anledning. Jeg har 1 forskjellige Retninger ladet Materialet blive en omhyggelig Un- dersøgelse tildel, uden at jeg dog dermed vil sige, at det skulde være udnyttet i enhver Henseende. Heller ikke har jeg ladet det bero med de Undersøgelser, hvis Resultater ere meddelte i dette tredie Afsnit; men de ofte møisommelige og langvarige Beregnin- ger have i mange Tilfælde enten ikke ført til noget Resultat, eller dette har været saa usikkert, at jeg har troet det rettest at opsætte disse Undersøgelser, indtil et større Materiale foreligger. Det sidste Afsnit indeholder endelig endel hidtil ikke offent- liggjorte lagttagelser over Lyd ved Nordlys. Da det vilde være af Vigtighed, om man ved Nordlysiagtta- gelserne saavidt muligt kunde enes om en og samme Methode, skal jeg her antyde de Principer, efter hvilke jeg i flere Aar er gaaet frem, og som ved ogsaa paa andre Stationer at lægges til Grund for lagttagelserne upaatvivlelig vilde foranledige værdifulae Bidrag til Forstaaelsen af Nordlysets Natur. For at fixere Nordlysets Begyndelse saa nøiagtigt som muligt undersøger jeg paa klare Aftener Himlen mindst hvert Kvarter. Efter at jeg har havt Exempel paa, at et Nordlys paa Bergens Bredde ogsaa kan optræde i Syd, indskrænkes denne Undersøgelse ikke alene til den nordlige Del af Himlen. Selv om intet Nordlys optræder, fortsættes Undersøgelsen i Regelen dog til henimod Mid- nat, da Konstateringen af, at intet Nordlys til en given Tid trods klar Himmel har været synligt, kan afgive Holdepunkter til Be- stemmelsen af Nordlysets mere eller mindre lokale Optræden. Naar en Nordlysiagttagelse skal have noget Værd, er det ikke tilstrækkeligt at betragte Fænomenet i et enkelt Øieblik eller leilighedsvis og derefter forme en Beskrivelse. Paa Grund af å S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Nordlysets ofte hurtigt vexlende Karakter kan det i Løbet af faa Øieblikke fuldstændig forandre Udseende. Det gjælder derfor om i én kortere eller længere Tid at følge Nordlyset omhyggeligt, for at inan saavidt muligt kan gjengive alle dets vexlende Momenter. Saasnart et Nordlys optræder, iagttager jeg det derfor uafbrudt, saafremt det ikke er et ganske ubetydeligt Fænomen, og som oftest under aaben Himmel. Alle optrædende Forandringer noteres med Angivelse af Tiden. Jeg har tidligere (i , Wochenschrift får Astronomie, Meteorologie und Geographie*) opfordret Nordlysiagt- tagere i Tydskland til at anstille sine Iagttagelser efter en bestemt Normaltid og hertil foreslaaet Berliner Middeltid, idet jeg tillige har udtalt Ønsket om, at man navnlig hvert 5te Minut (d. v. s. f. Ex. Kl. 8, Sh 5m, Sh 10m, 8h 15m 0. s. v.) vilde give en Beskrivelse af Fænomenets Udseende, og kun leilighedsvis notere de i Mel- lemtiderne indtrædende Forandringer. Der vilde paa denne Maade være den største Udsigt til at tilveiebringe korresponderende Iagt- tagelser. Hidtil har dette Forslag ikke bragt noget Resultat, fordi Nordlyset i de sidste Aar har været overordentlig sjeldent i Mel- lemeuropa. Ikke desto mindre har jeg stadig anstillet mine Iagt- tagelser efter Berliner Middeltid; for den større Bekvemmeligheds Skyld gaar mit Uhr altid efter denne Tid. At indføre en Normal- tid for Nordlysiagttagelserne i de nordiske Lande vilde selvfølge- lig være meget ønskeligt; de med en saadan Plans Udførelse forbundne Vanskeligheder have imidlertid gjort, at jeg foreløbig har stillet den i Bero. Det vil iøvrigt vel neppe kunne undgaaes, at Tidsangivelserne især for Landstationernes Vedkommende ville af- vige mere eller mindre fra den virkelige Tid, noget, der saa meget mere maa beklages, som korrekte Tidsbestemmelser i Nordlysiagt- tagelserne ere af stor Vigtighed. Dei Iagttagelserne fra Bergen angivne Tider ere derimod aldeles nøiagtige, da jeg saa godt som daglig regulerer mit Uhr efter Uhret paa den herværende Tele- grafstation. | At give en tro Skildring af et Nordlys er ikke nogen let Sag og kræver adskillig Øvelse. Der udfordres foruden Udholdenhed et temmelig godt Kjendskab til Stjernehimlen, og desuden besvær- e CHRISTIANIA VIDENSK."SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. (9) liggjøres lagttagelsen af forskjellige Vanskeligheder, som kun en længere Tids Øvelse kan overvinde. I de paa Foranledning af det meteorologiske Institut i Kristiania af mig udgivne ,Stjerne- karter til Brug ved Nordlysiagttagelser* har jeg søgt at give nor- diske Iagttagere et Hjælpemiddel til at skaffe sig de til disse Iag- tagelser nødvendige Forudsætninger. I det følgende skal jeg om- tale et Par Apparater, hvoraf jeg betjener mig ved mine lagttagel- ser, og som, hvor simple de end ere, dog i høi Grad lette Arbeidet. Under en Nordlysiagttagelse vil der hyppig være Leilighed til at bestemme saavel Straalernes Høide og Længde som Buens Bredde, Høide og horisontale Udstrækning. For at forhindre den Usikkerhed, der hefter ved saadanne Bestemmelser, naar de fore- tages efter Øiemaal, har jeg konstrueret et Apparat, en Slags Theodolit, med hvilket Høide og Azimuth kan bestemmes med til- strækkelig Nøiagtighed og hvis Indretning vil fremgaa af den føl- gende Beskrivelse og vedføiede Tegning. Apparatet er væsentlig forarbeidet af fast Træ og bestaar for det første af et Fodstykke ab, der hvi- ler paa tre med Skruer forsynede Ben og foroven, i en Høide af 87m., bærer en horisontal Skive cd af 40cm. Tvær- maal. I Hulkeglen a dreier sig den kegleformede Tap af den lodrette Stav ef, hvis Høide, regnet fra Skiven, udgjør 70em-, Denne Stang bærer en Træviser f og desuden Kvadranten eg, der har en Radius af 42cm.. Saavel Skiven som Kva- dranten ere forsynede med en i hele Grader inddelt Limbus. Om Kvadrantens Centrum dreier sig Albidaden eh, paa hvis Ender der er anbragt simple Sigte- indretninger: ved h en Metalplade med en liden rund Aabning, ved e en Me- talramme med et Traadkors, hvis Skjæ- ringspunkt ligger i Høide med Aabnin- 6 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. gen. Et under Kvadrantens Centrum hængende Lod tjener i Forening med Fodskruerne til at give Apparatet en vertikal Stil- ling. For at faa Skivens Nulpunkt rettet mod Horisontens Nord- punkt kan man bedst benytte sig af Polarstjernens øvre eller nedre Kulmination. Man behøver da blot, saafremt Nordpunktet ikke allerede skulde være tilstrækkelig markeret i Horisonten, at maale dets østlige eller vestlige Afvigelse fra et let iøinefaldende Punkt i Synskredsen, for senere med Lethed at kunne give Instru- mentet den rette Stilling. Den øvrige Anvendelse af dette Appa- rat er indlysende af sig selv. Kun skal jeg bemærke, at det ofte vil være nødvendigt ganske svagt at oplyse Traadkorset i Alhida- dens øverste Ende. For ved Optegnelserne saa meget som muligt at undgaa den ubehagelige Benyttelse af en Lygte har jeg i længere Tid betjent mig af et Apparat, der, hvor overordentlig simpelt det end er, dog har ydet mig store Tjenester i flere Henseender. Det bestaar, som vedføiede Figur udviser, af en- paa en Fod anbragt Kasse, der kan stilles, i hvilken Høide man øn- sker. Den er fortil forsynet med en matsleben Glasplade, men bestaar ellers af Træ. I Kassen staar en liden Lampe, der mere eller mindre stærkt oplyser Glaspladen og et foran denne anbragt Blad Papir, der ved Hjælp af Blikfalser paa Kassens øverste og nederste Rand kan skydes op og ned, saa at man med Lethed paa Papiret kan gjøre de nød- vendige Optegnelser, uden at Øiet blæn- des af et alt for stærkt Lys. Anbrin- ger man foran Papiret en med en Spalte forsynet Papplade, der ligeledes kan skydes op og ned, kan man desuden skjule den største Del af den oplyste Flade, saa at der kun bliver en smal Stribe tilovers til Optegnel- serne. For at frembringe det nødvendige Lufttræk i Kassen er CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. Få der foroven og forneden anbragt runde Aabninger; den øverste er forsynet med en liden vinkelbøiet, indvendig sortmalet Blikskor- sten, medens der under den nederste befinder sig et lidet Stativ, i hvilket Uhret anbringes, saa at dets Skive viser sig svagt oplyst af det igjennem den nederste Aabning faldende Lysskjær fra Kas- sens Indre, der er hvidmalet. Qgsaa i en anden Henseende har dette Apparat vist sig som et godt Hjælpemiddel, nemlig naar det gjælder om at aftegne et Nordlys. Jeg har sat mig til Opgave muligst tro at gjengive mere mærkelige Nordlysformer ved Tegning; det forekommer mig nemlig, at Størsteparten af de Afbildninger, man har af Nordlys, og som jeg har havt Leilighed til at se, give et høist ukorrekt Billede af Fænomenet. Nogle Tegninger, jeg har udført i Vinte- rens Løb, ere medgivne disse Ilagttagelser (Tavle II, III og IV). For at gjøre en saadan Tegning saa korrekt som mulig har jeg paa Glaspladen i det sidstomtalte Apparat aftegnet hele den nord- lige Horisont med sine Forhøininger og Fordybninger, efterat Be- liggenheden af de vigtigste Punkter var bleven maalt ved Hjælp af det ovenfor omtalte Instrument. Denne paa Glaspladen anbragte Tegning viser sig da paa det foran stillede Papir, og det fremby- der nu ingen Vanskelighed at indtegne Buen i dens virkelige Be- liggenhed i Forhold til Horisonten, medens Theodoliten giver mig de øvrige til Fremstillingen nødvendige Bestemmelser. Med Hensyn til Angivelsen af forskjellige Nordlysfænomeners Beliggenhed er det ønskeligt saa meget som muligt at indtegne Positionerne i et Stjernekart. Den af mig udgivne, ovenfor om- talte Samling Stjernekarter skulde være et Hjælpemiddel i saa Henseende, og jeg har i den disse Karter ledsagende Text henle- det Opmærksomheden paa de Objekter, der særlig egne sig til en saadan Indtegning. Ved Brugen af Karter er en Lygte nødvendig. Bekvemme i saa Henseende ere de engelske Lygter, der bære Navnet ,,bulls- eyes*, idet deres Lys koncentrerer sig paa et lidet Omraade og desuden kan dæmpes og slukkes efter Behag. Paa de efterfølgende Blade vil man finde talrige Exempler 8 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. paa, hvorledes jeg har ment, at Nordlysiagttagelserne bør udføres. At Iagttagelserne fra de øvrige Stationer i flere Henseender staa tilbage for de bergenske, behøver jeg ikke at paapege. Men jeg nærer det Haab, at, naar først Interessen er vakt for denne Sag, og Iagttagerne have faaet nogen Øvelse, da ogsaa lagttagelserne ville faa et forøget Værd i Henseende til Paalidelighed og Brug- barhed. Jo mere jeg iagttager Nordlyset, desto gaadefuldere bliver dette herlige Fænomen mig. Næsten hvert Nordlys, Jeg har seet, har lært mig noget nyt. Sikkerlig vil der endnu behøves mange Anstrængelser, inden man rykker Forstaaelsen af dette Fænomens Natur et væsentligt Skridt nærmere. Som et første Forsøg paa at naa dette Maal ad en hidtil saa godt som ikke benyttet Vei, ønsker jeg, at man vil betragte mine Bestræbelser og deres i dette Arbeide nedlagte foreløbige og maaske kun ubetydelige Re- sultater. Om det end er første Gang, at der fra et større Land- omraade foreligger en saa fuldstændig lagttagelsesrække, skal dog ingen være villigere end jeg til at indrømme, at Sagen endnu er i sin Barndom. Men jeg tror at kunne udtale det Haab, at de følgende Aar ville bringe i flere Henseender bedre Resultater; allerede fra den kommende Vinter vil der foreligge et langt fuld- stændigere og fyldigere lagttagelsesmateriale. Anm. Ved Tidsangivelserne er Dagen regnet fra Middag til næste Dags Middag, saaledes at Døgnets Timer tælles fra 0 til 24. Ved Klokkesletsangivel- serne betyder h Timer, m Minuter. Verdensbjørnerne ere betegnede paa den for Tiden almindelig vedtagne Maade, saaledes at E= Øst, W= Vest. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 6. L. Stationerne. No. Tagttagelsessted. He IE EG Observator. : I Gjesvær. 71 723 9N.- 36 2 Maasø. 71 222 35 Dr. Arrr. HApen. 16 3 Tanens Præstegaard. |70 3026 0 Sognepræst Tr. Sorem.| 7 4 Kistrand. 70 2522 53|N. 7 5 Loppen. vo 22119 6 H. K. HAnssen. 6 dede: vg 39128 47! Kapitain C.GLoprPEstaAD-| 1 | IN. 1 7 Skjervø. 70 918 37 Telegrafbest. J. HaGEn. 13 8 Alten. 69 58120 57 N. 32 9 Jarfjord. 69 50128 10.0. Haaa. 8 10 |Elvenæs. 69 4027 5S1|N. 18 11 Andenæs. 69 20.13 58 Fyrforvalter S. R. Wira. 39 12 Karasjok. 69 1923 35 N. 21 13 MaalselvensPræstegaard. 68 1016 16 Sognepr. R. LANDMARK.| 3 14 Kastnæshavn. 68 5915 14 Kapitain C. GLorrEstaD.| 1 15 Tunstad. 68 5212 34 Kontorist J. GranDz. 10 16 Kvædfjord. 68 46 13 45 Lærer GJest Orsen. 19 17 Fagernæs. 68 27/15 8|N. 36 18 Karesuando. 68 2520 8!S. 28 19 Lødingens Præstegaard. 68 2413 41 Provst B. Koxx. 54 20 Svolvær. 68 13/12 13 Kapitain Gårmser. 1 21 Ørsvaag Fyr. 68 19112 10. Fyrvogter KAASBØLL. 2 22 Henningsvær Fyr. 68 911 53 Fyrvogter S. BrissacH. 9 23 Svinø Fyr. 68 311 14 Fyrvogter S. SIVERTSEN. 7 10 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Nordl. L. Ef. QD No | Tagttagelsessted. porer Observator. | E 24 Rørstad Præstegaard. 67 35/12 55 Sognepræst LAGAARD. | 3 25 Brække. 67 8/12 41 Lærer I. O. OpsEn. 19 26 Jockmock. 66 3617 30 S. 4 27 |Trænens Fyr. 66 30 9 40 Fyrforvalter JACOBSEN. | 9 28 |Aasvær Fyr. 66 12| 9 45| Fyrvogter S. HANSEN. 5 29 Dønnæs. 66 1210 15| Hans CorLpEvIN. 3 30 Hemnæs. 66 12 11 12|N. 1 31 Haparanda. 65 5121 51|S. 3 32 Brønø. 65 28 9 54|N. 4 33 Piteå. b5 9 19MOS. 1 34 |Frøvikens Præstegaard. 65 4 9 20 Sognepræst I. P. AAross.| 10 35 Stensele. 65 014 40|S. 36 Præstø Fyr. 64 a7 8 47 J. SØRENSEN. 5 AE Tr pe sa nl a no] ) Fyrvogter H. 0. Dazn. 37 jæslingernes Fyr. 64 45 8 38 assist. OD PE 6 38 Villa Fyr. 64 32 8 22 Fyrforvalter ULrixsen. 22 39 Fiskum. 64 32/10 12 ERrIk ANDREASEN FIskum.| 15 40 Bjorum Præstegaard. |64 28 9 10 Provst S. ÅSCHENBERG. | 9 41 Lid Præstegaard. 63 53 8 57 Sognepræst ScaörzLEr. 23 42 Forberg. 63 50 8 52 Lærer R. ØKsnæs. 6 43 Frosten. 63 34 8 25 Dr. JuLwUs Gun. 6 44 Huså. 63 32110 50 S. 1 | | | | Kapitain W. PRrenr. 2 45 Throndhjem. 63 27| 8 5 (Lærer Håxonson-Han- | | | SEN. 3 46 [Bynæssets Præstegaard. 63 22 7 50 Sognepr. C. F. Hormsor.| 3 47 Klæbu Seminar. (63 18! 8 10 Seminarielærer C. H. | | HARTMANN. 1 48 Selbo Præstegaard. 63 13 8 48 Sognepræst HANSTEEN. | 7 49 |Stavnæs Fyr. 163 7 5 90 Fyrvogter J. L. Grønn. 7 eg - yKapitain W. Press. 1 50 Kristianssund, 63 7 5 25 ) N. 3 I å | | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. — — av 092 == OD e- N a Tagttagelsessted. | Eg Å. IE K Observator. E 51 Kvitholmens Fyr. 63 2 450 Fyrforv. A. B. BREKKE. 7 59 Obna Fyr. 162 53) 4 13|N. 13 53 [Rennebo Præstegaard. 6252 7 29 Sognepræst ScHWABE. 3 54 Ulvundeid. 62 45| 6 15| Kirkesanger J. RistBEre.! 4 55 Mellem Aalesund og Molde. 62 40 4 15 Kapitain W. Prem. 56 Veø. 162 40 5 5| Hans BEerce. 57 Skoue Præstegaard. 62 30, 4 25 Sognepr. D. van KErve. | | Overlærer I. D. Scauurz. 58 Aalesund. 162 291 3 49 N. 59 Rundø Fyr. 62 24| 3 17 Fyrforv. H. ÅNDREASEN. 2 60 |Tønset. 62 17| 8 25!N. 61 Woksø. 62 12! 3 10 FREDRIK Å. BADE. å 62 Larsnæs. 62 111 3 13 Knut 0. BJØRLYKKE. 2 63 Haugsholmens Fyr. 62 10| 3 4|Fyrvogter GaustaD. 6 64 Ved Stadt. 62 9 946 Kapitain W. Prerr. 1 | Sognepr. MORTENSEN. | | 65 Dovre. 62 3 6 48 R AT 66 |Vanelvens Præstegaard. 62 3 3 % Sognepr.G.A. ØVERLAND. ul | FREDERIK OLSEN. 67 Skaangsnæs Fyr. 62 2 2 49 T H 4 ARS HOFFESÆTTER. 68 Sindre. 61 56! 4 11|/R. E. P. SINDRE. 4 69 Delsbo. 61 4814 15 S. 3 70 Dragesætter. 61 45 4 16|R. E. P. SINDrzr. 4 71 Stabbens Fyr. 161 36| 2 37 Fyrvogter K. O. JENSEN. 9 | Styrmand J. Kron. 1 72 Florø. 61 36 2 42 | å N. 3 73 Ørnsminde. 61 18) 9 55 Fuldm. Paur Nynuvs. | 9 74 Granheim. 61 6| 6 38 Dr. H. C. Prmntz. 4 75 Glomstad. 61 5 9 3|S. NERGAARD. 1 76 Mangers Præstegaard. 60 49 942 Sognepræst Kopro. 4 77 MasfjordensPræstegaard. 60 48 2 57 Sognepr. W. CHRrIStIE. | 3 | PP S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. No. Tagttagelsessted. Pr LEG Observator. E 78 Lien. 60 47 8 0 Gaardbruger HI. P. Lizn| 1 79 Hillesø Fyr. 60 45 2 23 Fyrforv. Å. M. JACoBsen.| 2 80 Falun. 60 36113 178. 1 81 Ulvik. 60 34| 4 36/H. ANGELL. EE 82/Davanger. 60 28 2 45Mølleeier Å. Mansen. | 4 83 Nordre Odalen. 60 25 9 10Lærer L. A. Horn. 4 84 Bergen. 60 24! 2 58/Sopaus TromHoLr. 45 85 Samlefjord. 60 22 4 O/Kapitain Crir. Krorn. |2 86 Ullensvang. 60 22| 4 21IN. 7 87 Eidsvold. 60 22 S 53 Lærer G. KRISTOFFERSEN. 3 88 Tierp. 60 1815 88. 2 89 Steen. 60 17 3 ?Dr.phil.WorzzrtKonow.| 1 900s Præstegaard. 60 12| 3 S/Sognepræst Å. Mkvzr. | I 91/Engelstad. 160 12| 8 42 Lærer A. A. K. BENntzEN.| 4 92 Dalboda. 60 615 14. 1 93 Åkerliinna. 60 215 OS. 1 RR || Observatoriet. 94 Kristiania. 59 55| 8 å 6 95 Upsala. 59 5215 18 Cand. NiLs EkHorm. OE 96 Enge Præstegaard. 59 41 3 35Sognepr. ANDRE. HANSEN. 2 97 Rekasta. 59 41114 445. 2 98 Fløistad. 59 39 4 OKirkesanger H. Tvepren. 2 99 Westerås. 59 37/14 1218. 100 Skjolds Præstegaard. 59 31 3 16 Sognepr. H. H. F. Hsorr- HØY. 1 101 Stockholm. 59 20/15 445. 1 102 Utsire Fyr. 59 18| 2 33 Fyrforvalter 0. J. Eype.| 3 103 Jarlsberg. 59 178 A4Lærer A. E. AAKER. | 3 104 Örebro. 59 1612 538. 1 105 Trara Skole. 59 13! 8 36 Lærer L. JAKOBSEN. je 106 Kvelle Skole. 59 12| 7 37 Kirkesang. M. PEDERSEN. 4 107 Skudesnæs. 59 92 2 | SG N. I CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. No. Tagttagelsessted. Observator. — (le) 108 Vikholmens Fyr. 109 Skudesnæs Fyr. 110 Strands Præstegaard. 111 Thorbjørnsskjærs Fyr. 112 Stavanger. 113 Godegård. 114 Haa Præstegaard. 115 Skjævestad. 116 Skeninge. 117 Lille Thorungens Fyr. 118 Egerø Fyr. 119 Elisenberg. 120 Oxø Fyr. 121 Skagen. 122 Hirtshals. Ribberholt. Slustrup. Færgegaard. 6 Anholt. 127 Astrup. 128 Kristiansstad. 129 Kjøbenhavn. 130 Bordrup. 131 Ryslinge. | 132 Svendborg. (0) v 3» 25 OV ee (0,0) DD 99 SD LS 2 Oo 3 =E — (ep) (35) (25) (-6) |— >) 25 112 45| 628 3 40 Fyrforv. Crrr.NICOLATSEN. 5 40 5 | 5 43) 1 8 18 | 5 55 5 813 FSTID: AD 9” 5 or ou 2: I S LE Fyrvogt. Å. ÅBRAHAMSEN. Fyrvogter J. ÅNFINSEN. Sognepræst Frenr. Lrrn. Fyrforv.O. W. PEDErsen. Kapitain Car Kromn. S. Sognep. Hans LANDSTAD. PEDER OLSEN Lyse. 3 Fyrforvalter C. Nor»yz. Mavrrtz NIELSEN. N. Planteur Pour, ITANSEN. | 10) SO PS PS SPS SEN PG 9 9 PS KS I 89 å MAG) 14 84. 13: 84. S$. TROMHOLT. TAGTTAGELSER OVER NORDLYS. IL. lagttagelserne. ere: 29. August. e+-. Bergen. Intet Nordlys til KI. 12 (111 49m), 30. August. e+3. Godegård. Nordlys. 4. September. D+1. Bergen. Efterat Dæmringslyset var sunket under Syns- kredsen, traadte en temmelig stærk og udbredt Nord- lysning frem paa Nordhimlen, der imidlertid uheldigvis i den største Del af Aftenen var mere eller mindre skjult af Skyer. Saavidt man kunde se, syntes Lysningen at være aldeles rolig. Henimod Kl. 11", (11h 19m) for- svandt Skyerne i Nærheden af Horisonten saa meget, at man kunde iagttage et temmelig skarpt tegnet mørkt Segment under Lysningen, der imidlertid var aftagen noget i Høide. Kl. 13%, (13: 34m) var Nordhimlen næ- sten aldeles tilhyllet af Skyer, dog var det umiskjende- ligt, at Lysningen endnu var tilstede. — Kl. 20 (19h 49m) Morgen laa der over Nordhorisonten en Skybanke af omtrent samme Høide, Beliggenhed og Udstrækning som det mørke Segment den foregaaende Aften. 5. September. 5 +2. 52. Ohna. Lav, svag Nordlysbue i N: til Midnat. 84. 52. - CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 1065 8. September. Og — 3. Bergen. Indtil Kl. 9//, (9. 4m) intet Nordlys; derefter overskyet. 23. September. G-—3. Ohna. Lav, svag Nordlysbue i N, af og til straalende. 84, Bergen. Dette svage Nordlys kunde man begynde at spore BI. Kl. 8h 20m (8b 9m), En omtrent 59 høi Skybanke laa over Nordhorisonten; over denne Skybanke syntes en svag Lysning at danne sig. Sh 271/,m (8h 16%/,m) opstaar der pludselig en kortvarig stærkere Oplysning under Stjernen: Heis 84 Lynxis (A. R. 1389, Decl. + 359). Sh 30m (Sh 19m), Nordlyset er nu tydeligere, og Lys- ningen viser sig svagt bueformet; Skybanken synker efterhaanden lavere. Sh 331//m (Sh 221//m) atter en fremtrædende Lysning under 84 Lynxis. Fra nu af forholdt det hele sig roligt. Der lagde sig efterhaanden Taage over Egnen, og Skyer fra W skjulte lidt efter lidt en stedse større Del af Nordlyset. Lys- ningen naaede ved denne Tid op til en Høide af 104. Forsaavidt Skyerne tillode at se det, stod Lysningen omtrent uforandret i hvert Fald til Kl. 11", (115 19m), da Tagttagelsen sluttedes. 24. September. e-—->-. Lødingen. Udbredt, flammende Nordlys fra Kl. 9 (8h 39m). Ohna. Lav, stærk Nordlysbue i N. Bergen. Svagt Nordlys synligt fra Kl. 97/, til 101, (9: 19m— 10: 19m); den nordlige Horisont var indhyllet i en let Taage. Efter Kl. 10'/, blev Himlen tildels overtrukken, men en klar Lysbue under Skyerne i Nord viste, at Nordlyset i hvert Fald ikke var forsvundet før Kl. 11", (112 19m), 25. September. 6-1. Andenæs. Svagt Nordlys om Natten. 16 19. S. TROMHOLT. TAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Lødingen. Bue med Straaler om Aftenen. 26. September. $ Gjesvær. Fra tidlig om Aftenen til udover Natten skyfor- mede, matte, hvide Nordlys over hele Himlen. Alten. Nordlys. Lødingen. Bue med Straaler om Aftenen. Granheim. Nordlys i E. 27. September. e+1l. Andenæs. Om Natten Nordlys over hele Himlen. Karasjok. Om Aftenen svagt, roligt Nordlys lavt i NE. 29. September. G+ >. Lødingen. Om Aftenen Bue med Straaler. Dovre. Nordlys. Granheim. Lave Nordlys i N. Bergen. Det sidste Dagskjær var neppe forsvundet, før Nordlyset fremtraadte i meget betydelig Udstrækning med livlig Straaling. Sh 15m (Sh 4m), Livlig Straaling; Straalerne have vest- lig Bevægelse. Et prægtigt Straalebundt passerer i Lø- bet af 5 Minuter hen over den store Bjørns Bagkrop; dets høieste Punkt gaar igjennem x. Sh 25m (8h 14m), Straalingen svagere, men udbredt over hele Nordhimlen. Sh 35m (Sh 24m), Nordlyset meget svagt. Sh 45m (Sh 34m), Noget stærkere end før. Sh 55m (8h 44m), Svagt, men det mørke Segment tyde- ligt og omgivet af en klar, smal Lysbue, hvis høieste Punkt er ca. 8" over Horisonten. 9n Qm (8h 49m). Noget svagere; træder tydeligst frem PN: 9h [Om (Sh 59m), Lysbuen stærkere, stærkest i magne- tisk Nord. Det mørke Segment noget udvisket. 9h 20m (9h 9m), Som før. 9n 30m (91 19m), Lysbuen skarpt begrændset; det mørke Segment meget fremtrædende. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 17 9h 40m (9h 29m), Næsten uforandret; den østlige Del af Lysbuen er bestandig bredere end den vestlige. 9h 50m (9h 39m). Livlig Straaling, men Straalerne me- get korte. Det mørke Segment kulsort og yderst skarpt begrændset. 9h 55m (9h 44m). En Mængde afvexlende lyse og mørke, men korte Straaler hæve sig over det mørke Segment. En meget fremtrædende Lysplet i N. 9h 57m (9h 46m). Det mørke Segment har nu en meget uregelmæssig Omkreds. 10h Om (9h 49). Lysningen uregelmæssig og svag; ingen Straaler. 10h 5m (9h 54m), Betydelig stærkere; hist og her svage Straaler. 10h 10m (9h 59m). Ingen Straaling. 10h 15m (10h 4m). Meget stærk Lysplet i N. 10h 17m (10h 6m). Livlig Straaling i N. 10h 20m (10h 9m). Stærk Lysning i magnetisk Nord, ingen Siraaler. 10h 25m (10h 14m), Det hele meget svagt. Lysningen er nu stærkest i NNW. Det mørke Segment næsten forsvundet og ligesom opløst i Skystriber. 10h 30m (10h 19m), Intet mørkt Segment, men i dets Sted endel smaa mørke Skyer. Lysningen kun svag. 10h 40m (10h 29m) Et mørkt Segment danner sig atter. Lysbuen temmelig svag. 10h 45m (10h 34m). Lysbuen stærkere. 10h 46m (10b 35m). Svag Straaling. Det mørke Seg- ment hist og her gjennembrudt tæt under Randen. 10h 50m (10h 39m), Lysbuen meget lysstærk, dens høi- este Del naar nu de klare Stjerner i den nederste Jagthunds Hoved. 10h 55m (10h 44m). Lysbuen lavere. Det mørke Seg- ment stærkt udvisket. 11h 5m (10b 54m). Det mørke Segment sønderrevet i Vid.-Selsk Forh. 1880. No. 6. p 18 90. 94. 197. 120. 122. 126. 19: 84. S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Skyer. Lysningen temmelig stærk, hist og her svag Straaling. 11h 10m (10h 59m). Straalingen stærkere, stærkest i NNW. 11h 15m (11h 4m), Det mørke Segment har atter dannet sig. Ingen Straaler. 11h 20m (11h 9m), Lysbuen svagere. 114 30m (11h 19m), Nordlyset meget svagt, næsten for- svundet. En svag Lysning holdt sig endnu til KI. 12 (11b 49m), da lagttagelsen sluttedes. Os. Nordlys Kl. 8—9 (8h 21m—9h 21m), Kristiania. Svagt Nordlys K1. 8. Thorungen. Svagt Nordlys. Oxø. Kl. 9 (9: 11m) svagt Nordlys i en uregelmæssig Bue faa Grader over Horisonten. Hirtshals. Nordlys. Anholt. Nordlys. 30. September. D—2. Lødingen. Om Aftenen Bue med Straaler. Bergen. Allerede Kl. 81/, (8h 4m) saaes tydelige Spor til Nordlyset, men en let Taage hiudrede en nøiere lagtta- gelse, ligesom ogsaa en tyk Skybanke var leiret over Nordhorisonten. Taagen aftog imidlertid efterhaanden, men Skybanken holdt sig, hvilket dog ikke hindrede Synet af en temmelig livlig Straaling hist og her fra Skyernes øverste Rand. Denne Straaling varede med faa Afbrydelser en Times Tid, uden dog at naa høiere end til den store Bjørns Bug. Kl. 9", (9h 4m) var Straalingen ophørt, men en stærk Lysning saaes udbredt over de lave Skyer. Et Kvarter senere, Kl. 91/, (9: 19mj, saaes atter livlig Straaling, men ikke høiere end før. Efter 91 40m (9h 29m) jagttoges kun en svag Lys- ning over Skyerne, hvilke sidste nu udbredte sig mere og mere, saa at Nordhimlen allerede Kl. 101/, (10h 4m) var fuldstændig mørk. 12. 84. 10. 84. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 19 Åkerlånna. Svagt Nordlys lavt over Horisonten KI. 9 (81). Kristiania. Svagt Nordlys Kl. 10. 1. Oktober. D—1. Karasjok. Svagt, uroligt Nordlys i Zenith. 4. Oktober. D-2 Bergen. Himlen blev undersøgt hvert Kvarter, men i Af- tenens første Timer viste der sig intet. Himlen var rig- tignok ikke ganske ren, og Nordhorisonten var i flere Graders Høide fuldstændig skjult af Skyer. Først KI. 11 (10h 49m) uddannede sig en i Begyndelsen fuldstændig rolig, gulagtig Lysning. 11h 10m (10h 59m) opstaar der pludselig Straaler i hele den Del af Nordlyset, der ikke er bedækket af Skyer; Straalerne ere svage og naa en Høide som Cor Caroli. Den vestlige Halvdel af Nord- lyset er aldeles skjult af Skyer, og det samme er ligesom før Tilfældet med Horisonten. Straaleudviklingen varer 4m, 11h 15m (11h 4m) danner Nordlyset atter, saavidt Skyerne tillade at se det, en rolig Lysning. Saaledes stod Fænomenet i de følgende 10 Minuter; Skyerne havde imidlertid sammenhobet sig mere og mere, saa Iagttagelsen maatte standse 11 25m (11h 14m), 6. Oktober. D+4. Karasjok. Om Aftenen svag, lav Nordlysbue i N. 14. Oktober. 3 +14. Bergen. I hvert Fald intet stærkt Nordlys til Kl. 13 (121 49m); Himlen nogenlunde klar, men Nordhorisonten skjult af Cirri. 15. Oktober. G — 3. Bergen. Omtrent klart i N Kl. 111, (11hb 19m); intet Nordlys. 18. Oktober. G Elvenæs. Nordlys i N. Bergen. Et ved sin eiendommelige Begyndelse mærke- ligt Nordiys. Himlen var næsten klar, og Maanen endnu O% 20 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. ikke staaet op, hvorfor jeg allerede Kl. 6/, (6 19m) begyndte at undersøge Nordhimlen. I den første halve Time var der intet at se. Kl. 7 (6 49m) var jeg netop traadt ud i det frie, da jeg pludselig til min Overra- skelse ser en stor rød Lysning danne sig under Stan- gen af Karlsvognen og naa op til Jagthundene; den var paa enkelte Steder gjennemfuret af overordentlig svage, hvidlige Striber. Samtidig syntes et rødligt, men lavt Lysskjær at forplante sig med stor Hurtighed tilhøire langs hele Nordhorisonten. Men det hele varede kun faa Sekunder, da var alt igjen forsvundet. Fra nu af for- fulgte jeg Nordhimlen uafbrudt med den største Op- mærksomhed, men indtil 7: 50m (7h 39m) viste sig ab- solut intet. Ved Iagttagelsens Begyndelse laa nogle lave Skystriber over Horisonten i N; de holdt sig om- trent uforandrede i længere Tid. Fra 7h 40m (7h 29m) var Himlen mod N ikke længere saa klar som før, men mere taaget, og endel mindre Skyer havde samlet sig paa forskjellige Steder. Efterhaanden lægger en tæt- tere Taage sig over Jorden og gjør, at Egnen over Ho- risonten og de der liggende Skyer blive næsten usyn- lige. 7h 50m (7h 39m) synes det, som om et yderst svagt og gulligt Lysskjær begynder at udvikle sig. De føl- gende 10 Minuter bringe Vished for, at det virkeligt forholder sig saaledes; det hele fremtræder nu som en svag Lysning, under hvilken der synes at være et uty- deligt mørkt Segment. Om det endnu er Skyer, der staa her, eller om disse virkelig have forvandlet sig til et veritabelt mørkt Segment, kan paa Grund af Taagen ved Horisonten ikke afgjøres. Lysningens Intensitet tiltager i den følgende Tid endel, og den er tilsidst temmelig iøinefaldende. Saaledes var Fænomenets Ud- seende indtil 8b 15m (8h 4m). Ved denne Tid havde der imidlertid allerede samlet sig en stor Mængde Skyer i N og W, der skjulte en Del af Nordlyset, og da der Hå 17: 19. 84. 10. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 21 ikke syntes i den nærmeste Tid at ville indtræde nogen Forandring, blev Iagttagelsen foreløbig standset 1/, Time. Da jeg atter vilde begynde 8h 45m (8h 34m), var Himlen imidlertid bleven næsten fuldstændig overtruk- ken; nogle Skyrifter mod N viste dog, at Lysningen endnu var tilstede. Det samme var Tilfældet 9h Om (8h 49m) og 9h 15m (9h 4m), Fra 9h 30m (9h 19m) og mindst til 111 30m (11h 19m) var Himlen derimod fuld- stændig tilhyllet. 19. Oktober. G+1. Karesuando. Nordlys Kl. 9 (8h 13m). 22. Oktober. OØ-—->. Gjesvær. Nordlys, lavt fra E til W. Fagernæs. Nordlys i NE. Lødingen. Lysning om Aftenen. Bergen. Himlen klarede tildels op henimod Kl. 10; Egnen nærmest Nordhorisonten var dog aldrig ganske ren. KI. 10 (91 49m) viser det sig, at der findes en yderst svag, fuldstændig ubegrændset Nordlysning paa Himlen. Den bevarede den høieste Grad af Ro og Uforanderlighed og var tilstede mindst indtil Kl. 131/, (185 4m). 23. Oktober. | o—-. Andenæs. Svagt Nordlys i NE. Fagernæs. Nordlys i N. Lødingen. Bue med Straaler om Aftenen. Bergen. Aftenen var vindig og regnfuld, ikke desto mindre opklaredes Himlen af og til, dog var Nordhorisonten aldrig ganske fri for Skyer. Jeg fik derved gjentagne Gange Leilighed til at se, at der fandtes en lignende, svag og rolig Nordlysning, som foregaaende Aften. Den var i hvert Fald tilstede fra Kl. 9'/, (9 19m) til om- trent Kl. 11 (10h 49m); før og efter denne Tid var Nordhimlen ikke gunstig for lagttagelse. 24. Oktober. Oo . Elvenæs. Nordlys i NE. 22 32. 84. 18. 84. 95. 84. S. TROMHOLT. TIAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Brønø. Nordlys. Bergen. I de første Aftentimer var Himlen næsten ganske klar, dog saaes ingen Antydning til Nordlys. Kl. 7!/, og 7! /y (7: 4m og 7h 19m) var der allerede kommen enkelte Skyer paa Nordhimlen; jeg troede at bemærke, at Him- len ovenover Nordpunktet var noget klarere end andre Steder; Skyernes Mængde tog imidlertid til, saa ingen Vished kunde erholdes. Fra Kl. 9 var Himlen fuld- stændig overtrukken. 26. Oktober. e-+1. Karesuando. Nordlys Kl. 7 (6: 13m). Bergen. Intet Nordlys fra Kl. 7!/, til 14 (71 4m — 131 49m), Upsala. Kl. 8 (7: 32m). Svag Lysning i NW. 27. Oktober. e-+>?. Bergen. Efter en overordentlig smuk Dag fulgte en klar og lige saa smuk Aften. Himlen blev derfor omhygge- ljø undersøgt mindst hvert Kvarter. Imidlertid viste sig i lang Tid ingensomhelst Antydning til noget Nordlys. Først Kl. 11h 25m (11h 14m) tror jeg at skimte en svag og lav Lysning, og mine Tvivl herom ophæves allerede et Par Minuter efter, da der i NW fremstaar en inten- sivere Lysplet. Enkelte Skystriber laa lavt nede ved Horisonten. Imidlertid var Udseendet strax efter atter som før, det var vanskeligt i det hele taget at se Lys- skjæret. En lidt stærkere Lysudvikling optræder atter 11h 38m (11h 27m) lodret under » Bootis og 4 Ursae majoris; den udbreder sig til begge Sider og holder sig 6—7 Minuter med vexlende Lysstyrke mellem Perpen- y Bootis og Cor Caroli. 111 45m (11h 34m) dikulærer fra er Lysningen igjen omtrent lige stærk overalt; den naar op til en Høide af y Bootis, er oventil ubegrændset, medens den nedentil synes at hvile paa et Skylag. Efter at have holdt sig uforandret en halv Snes Minuter be- gynder Lysstyrken at tage til, og 12h Om (113 49m) er Lysstyrken over hele Strækningen betydelig intensivere 11. 19. 84. 84. 84. [9] CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 23 end nogensinde før. Klarheden voxer lidt endnu, indtil den 12h 10m (11h 59m) opnaar den største Styrke, paa hvilket Standpunkt Nordlyset holdt sig, saalænge jeg saa det. Mærkelig nok var det mørke Lag under Lys- ningen samtidig med dennes Tiltagen i Klarhed bleven sortere. Iagttagelsen sluttedes 12h 30m (12h 19m), uden at Lysningen indtil da havde frembudt noget af Bety- denhed. Med Undtagelse af Fluktuationerne i Begyn- delsen af Iagttagelsen var Lyset roligt og mildt, med et svagt gulligt Anstrøg, hvad der især traadte frem ved Sammenligning med Mælkeveien, og uden Spor af Straaler eller Bue. 28. Oktober. e+5. Andenæs. Svagt Nordlys i NW. 29. Oktober. 5 —3. Lødingen. Lysning om Åftenen. Bergen. Fra Kl. 93, til 10%, (9h 34m—10b 54m) var Him- len klar fra 109 Høide af. Over de paa Nordhorisonten liggende Skyer saaes ingen Antydning til Nordlys. Svendborg. Om Aftenen saaes Nordlys mellem Skyerne. dl. Oktober. dj = He Bergen. Klart, men noget taaget. Intet Nordlys til KI. 11'/, (118 19m). 1. November. 9) Alten. Nordlys. Bergen. Klart; intet Nordlys til Kl. 11/, (11h 20m). 2. November. 5 +1. Bergen. Kl. 8:/, (8h 4m) klaredes Himlen en Tid nogen- lunde op, og det forekom mig, at der paa Nordhimlen var en usædvanlig Lysning; men Maaneskinnet gjorde, at jeg ikke kunde komme til Vished herom. Senere var Himlen fuldstændig overskyet. Kl. 121/, (12h 4m) blev det imidlertid pludselig ganske klart, og jeg fik da Leilighed til at overbevise mig om, at der paa Nord- himlen laa en, rigtignok yderst svag, Lysning. Jeg iagt- 24 S. TROMHOLT. TIAGTTAGELSER OVER NORDLYS. tog den indtil Kl. 13 (12h 49m), men den viste i denne Tid ingensomhelst Forandring. 3. November. 5 +2,. Alten. Nordlys. 4. November. 5 +3. Alten. Svagt Nordlys. Karesuando. Nordlys Kl. 6 (5h 13m). Lødingen. Bue med Straaler om Aftenen. Bergen. Eti flere Henseender interessant Nordlys, uagtet det ikke udviklede nogen stor Lysfylde. Dette var dog tildels Maaneskinnets Skyld. Himlen var hele Tiden meget klar og fuldstændig fri for Skyer og Taage. Mær- kelig ved dette Nordlys var især dets saa hyppige Vex- len i Udseende og dets store Urolighed; undertiden kunde det, endog i længere Tid, være saa godt som fuld- stændig slukket, for saa pludselig atter at begynde paany, hvorved der ofte i faa Sekunder af den næsten usynlige Lysning var udviklet en klar Bue og Segment. Et saa- dant Nordlys er vanskeligt at beskrive, og det er næsten umuligt at optegne alle dets vexlende Faser. Jeg bemærkede Nordlyset første Gang Kl. 7, (7h 4m); tidligere havde jeg intet Spor kunnet finde. Der viste sig paa Nordhimlen et hvidligt Segment, af 5—6* Høide, men da det oventil var temmelig skarpt begrændset, og lige ned til Horisonten viste samme rolige Udseende og ensformige Dannelse, antog jeg det længe for et af Maanen belyst Taagelag. Kl. 73% (71 34m) finder jeg imidlertid, at enkelte Stjerner skinne igjen- nem, og der sees i Segmentets Rand Antydning til en lysere Bue. Sh 5m (7h 54m) er det imidlertid vanskeligt at skjelne noget af de Rester, der ere tilbage, og snart synes det hele at være forsvundet. Muligvis har der dog endnu holdt sig en svag Lysning, som kun paa Grund af Maaneskinnet ikke har været til at se. Denne Tilstand varer henimod en Time. Kl. 9'/, (9. 19m) synes dr CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 25 det, som om det atter bliver lysere mod N, men des- uagtet blev jeg meget overrasket ved Kl. 9%, (91 34m) at finde en meget tydelig, livlig, smal Bue og et mørkt Segment; begge Dele vare meget lave. Strax efter viser sig en stærk Lystiltagen, og Buen bliver uregelmæssig. 9h50m (9139m), Straaler tilhøire for Cor Caroli, med samme Høide som denne Stjerne. Strax efter Straaler i N; de gaa tilvenstre. Bueformen fuldstændig opløst. 9h53m (91 42m), Stærk og stor Lysplet lodret under y d Bootis; paa de andre Steder over Nordhorisonten sées derimod næsten intet. 9h 55m (9h 44m). Lysmasser paa forskjellige Steder, svage Antydninger til Straaler. Svage Straaler blive ved at danne sig; et mørkt Seg- ment synes atter at ville opstaa. 9h 571/3m (9h 46*%,m). Lysplet under o Coronae; strax efter Straaler tilhøire for x« Coronae; derpaa Straaler paa begge Sider af denne Stjerne. 10h Om (9: 49m), For Øieblikket sees saa godt som intet. En svag, rolig Lysning staar tilbage. 10h 5m (9h 54m) staar 2 Coronae i dens øverste Grændse. Den bliver endnu svagere og er fra 10h 15m (10h 4m) indtil 10h 40m (10129m) saa godt som ikke at se. Jeg troede Nord- lyset endt. 10h 45m (10h 34m) ser jeg imidlertid en mørk Stribe nede ved Horisonten, og strax efter blusser Lyset atter op og danner over Striben en Bue. 10h51m (10h40m), Lyset uroligt, stærk Lysplet omkring oa Coronae; men kort efter er Fænomenet atter i Af- tagende. 10h52m (10h41m), Alt er næsten slukket. 10h 53m (10h 42m), Atter livligere; Buen stiger noget høiere; x Coronae, før i dens Midte, staar nu i dens nederste Rand; uafbrudt Vexlen i Styrke og Udseende. 10h55m (104 44m). Det hele meget svagt. 26 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. 10h 56m (10h45m), Stærkere. Bueformen ødelægges: dens høire Del forsvinder, dens venstre Fjerdedel hæver sig høiere, og samtidig opstaar en næsten fuldstændig la- vere Bue. Jeg gjorde her en ret interessant Iagt- tagelse. Under den laveste Bue laa det sædvanlige mørke Segment, men ogsaa under den høiere Bue- del strakte sig en mørk Stribe (Fig. 1, Tavle ID). Det var ingen Feiltagelse eller Skuffelse, fremkaldt ved Modsætningen til de lyse Buer; endogsaa i en lille Dob- beltkikkert, der forstørrer 4 Gange, kunde man tydelig se disse mørke Partier og iagttage, at de vare adskillig mørkere end Himmelgrunden ellers. 10h 58m (101 47m), Nu sees kun Lyspletter paa forskjel- lige Steder. 10h 59m (10h 48m), Der er dannet to Buer over hinan- den, adskilte ved et mørkt Mellemrum, men de forenes strax efter, saa at der 111 Om (10h 49m) kun er een intensiv Bue tilbage, der nedadtil er uregelmæssig. 11h 11/,m (10h 503%/,m). Paa to Steder opstaa nær Hori- sonten klare Lysmasser, vexlende i Sted og Udseende; de ere svagt prismatisk farvede: røde forneden, grønne foroven; de have kun en kort Varighed. 114 21/,m (101 51%,m). I dette Øieblik staa ikke mindre end tre Buer over hverandre; de ere rigtignok ikke ganske fuldstændige og gaa snart over i hverandre. 114 41/,m (10h 53%,m). En øvre Bue har atter løsrevet sig, den gaar lidt nedenfor € Herculis og y Bootis og er meget svag. Mod N svage Straaler. 11h 6m (10» 55m). Brudstykker af flere Buer. Det synes, som om lange, mørke Straalebundter gjennemfure Lys- ningen paa flere Steder, især mod N. 111 72/jm (101561/,m). Fin Straale i Retning af Hercules”s Fod (9), strax efter Straalebundt tilvenstre. Intet Spor til Bue. Det synes, som om Nordlyset atter er i Aftagende. på CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 27 11h 91/,m (10h 583/,m). Straalebundt tilhøire for 8 Her- culis. Forøvrigt en temmelig regelmæssig Lysning. Ff- terhaanden bliver Fænomenet roligere. 111 13m(1112m), Nu er kun en rolig Lysning tilbage. 114 15m (11h 4m), Ligesaa. 11.4 20m (11h 9m). Atter svage Straaler, især imellem og tilvenstre for de høieste Stjerner i Bootis (3, y, 5). I de følgende Minuter af og til svage Straaler. Lys- massen uregelmæssig fordelt. 114 33m (111 12m). Lysningen atter regelmæssig. 11 241/,m (115 133/,m). Svag Straale op til > Herculis; den høieste Straale ved dette Nordlys; den bevæger sig lidt tilvenstre, men forsvinder iøvrigt snart. 111 27m(11h 16m), Atter Uro, Lyspletter og svage Straaler. 11h 30m (11h 19m). Svagt, men uroligt. 11h 33m (115 22m), Atter Antydning til to Buer. 11h 35m (11h 24m). Antydninger til et mørkt Segment; det synes at have en svag violet Tone. 11» 40m (11h 29m). Kun en meget svag Lysning, for- neden et utydeligt mørkt Segment. 11h 45m (1]h 34m), Nogen Uro viser sig endnu af og til, men det hele er kun svagt. 11h 50m (11h 39m). 11h 55m (11h 44m), Ligesaa. Da jeg 12h (11 49m) sluttede Iagttagelsen, var Lysnin- gen fremdeles svag; dog var der en ubetydelig Antyd- ning til en Dobbelbue, og jeg tvivler ikke om, at Nord- lyset endnu langtfra var afsluttet. Jeg saa det endnu engang senere, nemlig Kl. 131/, (131 20m); det havde da væsentlig samme Karakter som tidligere: en ikke stærk Lysning med enkelte mere fremtrædende Lys- partier. 5. November. 7) — 4, Lødingen. Lysning om Aftenen. US (0 9) 84. 54. 64. 84. 8. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. 6. November. &-—3. Bergen. Intet Nordlys fra Kl. 9 til 114/, (8h 49m—11h 19m). 9. November. =) Bergen. Et yderst svagt Fænomen og paa Grund af det stærke Maaneskin næsten usynligt. Himlen blev under- søgt fra Kl. 71/, (7h 19m). Fra Kl. 10 (9h 49m) viser sig langs Nordhorisonten et mørkt Parti, der i Løbet af de følgende Timer antager Segmentform, stiger høiere op og viser en brunlig Farvetone. Navnlig fra Kl. 111/, (11h 4m) forekom det mig utvivlsomt, at der paa dette Segment hvilede en svag Lysning. lIlagttagelsen fortsat- tes til Kl. 121/, (12h 19m), uden at der indtraadte nogen Forandring. Kjøbenhavn. Kl. 7 og 9 (6h 53m og 8h 53m) iagttoges stærke Nordlys, der aldeles fordunklede Maaneskinnet. 11. November. Ø) 9 Ved Stadt. Et lidet Nordlys Kl. 41,—5 (4h 52m—5h 22m), En Lysning fra NNW til NNE; nogle Straaler. Bergen. I hvert Fald intet stærkt Nordlys til Kl. 12 (112 49m), Himlen var hele Aftenen næsten ganske klar, kun mod N laa der Skyer. Disse sank efterhaanden dybere ned, saa at de Kl. 12 kun havde en Høide af 3—4". Intet Tegn til Nordlys bemærkedes. 13. November. O-Få Bergen. Intet Nordlys til Kl. 11%, (11h 34m), Klart, men lidt taaget ved Horisonten. 14. November. G—8: Alten. Nordlys. Karesuando. Svagt Nordlys. Brønø. Nordlys. Piteå. Nordlys Kl. 9 (8b 17m). Kristianssund. Lavt, svagt Nordlys Kl. 8 (8h 12m). Ohna. Om Aftenen uregelmæssigt, flammende Nordlys ud- strakt til den vestlige Del af Himlen. Florø. Nordlys om Aftenen. 54. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 6. 29 15. November. G —2. Karasjok. Flammende Nordlysbue i N KI. 9 (KI. 8). Lødingen. Bue med Straaler om Aftenen. 16. November. G — 1. Gjesvær. Rolig Nordlysbue fra SW til NW lavt paa Himlen. Fagernæs. Stærk Nordlysbue i N. Lødingen. Udbredt, flammende Nordlys om Aftenen. Bergen. Et svagt Nordlys, der ikke udviklede sig videre end til Bueformen, uagtet det begyndte tidlig paa Afte- nen og blev seet i mere end 8 Timer. Allerede KI. 6 (5h 49m) jagttog jeg, at der laa en Lysning paa Nord- himlen; den var svag og ubestemt og viste i den føl- gende Time ingen Forandringer. 7h 10m (6h 59m) ind- træder der en stærkere Lysudvikling, og kort efter viser Bueformen sig. Denne forsvinder flere Gange, ved at det mørke Rum under den fyldes med Lysmaterie. Til- lige optræder der mindre Fluktuationer i Lysstyrken. Efter omtrent +/, Times Forløb bliver Fænomenet sva- gere og lavere, Bueformen er kun meget utydelig, og i denne Skikkelse forblev Nordlyset den følgende Tid. Baade Lysningen og det mørkere Parti under den havde en svag brunlig Farvetone. Senere paa Aftenen kom der enkelte Skyer, og da tillige Maanen stod op, var det næsten vanskeligt at skjelne Lysningen. Den var dog endnu tilstede, da jeg Kl. 12 (11h 49m) sluttede Iagttagelsen; og endnu 14h 10m (13h 59m), da Himlen atter var fuldstændig klar, syntes der at ligge et lavt Lysskjær over Nordhorisonten. 17. November. G Ulvundeid. Kl.8h 15m—10h %7m (8h 24m—10h 16m). Bølge- formigt Nordlys, mod Slutningen straalende. 84. Bergen. Ilagttaget fra Kl. 6 til Kl. 12 (5h 49m—11h 49m), Himlen pragtfuld. Kl. 6 og i den følgende Time fore- kom det mig, at der strakte sig et mørkt Parti langs 30 D $. TROMHOLT. TAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Nordhorisonten, og at Himlen over dette var noget kla- rere end ellers. Men da Egnen over Horisonten hele Aftenen var noget diset, fik jeg ingen Vished i saa Henseende. Mulig har der været en svag Lysning, men den har i hvert Fald holdt sig indenfor beskedne Grændser. 18. November. G+1. Bergen. Iagttaget fra Kl. 6 til Kl. 11 (5b 49m—10h 49m). Rimeligvis intet Nordlys. Himlen var ved Horisonten noget diset, og her laa lave langstrakte Skyer. Jeg troede rigtignok flere Gange at kunne skimte en yderst svag Oplysning over disse Skyer, men det var muligvis en Feiltagelse. 19. November. GF2. Alten. Lidt Nordlys. 21. November. o-—-. Alten. Nordlys. 22. November. e-1. Gjesvær. Fra Kl. 51/y—7/9 (Kl. 41/,--6/,) bred, rolig, lysegrøn Nordlysbue fra E til W lavt paa Himlen. Elvenæs. Nordlys i N Kl. 8 (6: 42m). Lødingen. Lysning om Aftenen. Tønset. Nordlys Kl. 8 (KI. 8). Bergen. Om dette Nordlys kan ikke meget meddeles. Efter en meget regnfuld Dag klarede Himlen om Afte- nen ved nordlig Vind af og til temmelig op, men saa- vidt man kunde se, syntes intet Nordlys at være til- stede. Efter en Snebyge opstod der Kl. 11*/, (11h 19m) en Skyrift mod N; det klare Lys, der strømmede igjen- nem, røbede tydeligt Tilstedeværelsen af et Nordlys. Vished herom fik jeg endnu mere, da der strax efter opstod et Par Straaler tilvenstre for x Herculis; deres øvre og nedre Ende var skjult. Dette var iøvrigt den eneste Maade, paa hvilken jeg saa dette Nordlys ytre sig; thi vel blev Skyriften stedse bredere, og tilsidst 4. 12. 18. CHRISTIANIA VIDENSK.-SÉLSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 31 havde Vinden feiet Himlen næsten ganske ren, men mod N og W laa der stadig en tæt Skymasse, der skjulte Nordlysets lavere Dele; ret i N, hvor Skyerne vare la- vest, vare de kantede med en intensiv Lysning. Imid- lertid førte Vinden ogsaa disse Skyer stedse høiere, saa at før Kl. 12 (111 49m) ethvert Spor af Nordlyset var forsvundet. 23. November. S Fagernæs. Nordlysbue i NE. Karesuando. Nordlys Kl. 10 (9h 13m). 24. November. G-+|1l. Alten. Nordlys. Fagernæs. Svagt Nordlys i NE. Karesuando. Svagt Nordlys. 25. November. GØ-+>-. Andenæs. Om Natten svagt Nordlys i N. Fagernæs. Svagt Nordlys i NE. Karesuando. Svagt Nordlys. 26. November. S+3. Bergen. Intet Nordlys Kl. 61/,—11% (6h 20m—11h 35m), Lidt diset ved Horisonten. 27. November. G+ 1. Karesuando. Nordlys Kl. 9 (8h 13m). Bergen. Allerede fra Kl. 6 (52 49m) kan man skjelne en svag Lysning paa Nordhimlen. Den er meget utydelig, uden Begrændsning foroven og forneden, hvor den gaar over i et mørkt Lag. Den holdt sig uforandret mindst til Kl. 11:/, (11h 19m), og endnu Kl. 17%, (175 34m) saa jeg den i samme Form. Dog er det værdt at lægge Mærke til, at Lysningen stadig var stærkest i Retning af Nordpunktet. 28. November. 5 —3. Kistrand. Lidt Nordlys. Karasjok. Lidet, uregelmæssigt, straalende Nordlys 1 N. Karesuando. Nordlys. 32 no 84. 41. 66. S. TROMHOLT. TAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Hillesø. Nordlys. Bergen. Ilagttaget Kl. 6—11 (5n 49m—10b 49m), Intet Nordlys. Heller ikke Kl. 16%, (16h 34m). Lidt diset ved Horisonten. 29. November. D—2. Lid. Nordlys fra Kl. 5 til 11 (Kl. 5—11). Svagt i Begyn- delsen, men tiltagende i Styrke. Frosten. Nordlys Kl. 9—9!/, (Kl. 9—9:/,). Udbredt, jævn Lysning. Kl. 91/, aftagende fra Nordvest, tilsidst næ- sten en Bue. Ohna. Om Natten Nordlysbue i N. Haugsholmen. Fra Kl. 5 (51 20m) jævn og rolig Lysning i N over en lav Skybanke; varede hele Natten. Lys- ningen stod lavt paa Himlen. Vanelven. Nordlys Kl. 6—10 (6h 20m —10h 20m) og maaske senere. Jævn Lysning og Antydninger til det mørke Segment. Stabben. Fra Kl. 8 til 16 (8hb 20m—16h 20m) Lysbue paa mørkt Underlag, ca. 209 over Horisonten. Masfjorden. Fra Kl. 8./, til 10 (8h 52m—10h 22m) jævn Lysning paa Nordhimlen; viste sig ikke Kl. 7/, (71 52m). Ingen Bevægelse, Lysningen svag. Bergen. Et i flere Henseender interessant Nordlys, som jeg forfulgte i omtrent 5 Timer, men da det udfoldede en høi Grad af Livlighed, og da der tilmed over de mod N liggende lavere Dele af Byen, det vil sige mellem Nordlyset og mig, laa en Taage, der i sine forskjellige og hyppigt skiftende Udviklingstrin i høi Grad indvir- kede paa Nordlysets Udseende, var det mig umnuligt at notere alle dets vexlende Faser. Den bestandige Uro i Lysformerne, kombineret med Taagens næsten stadig skiftende Beskaffenhed, gjorde Skuet af dette Nordlys høist tiltrækkende, men en efter Tid og Forandringer streng Observation umulig. Strax ved Aftenens Begyndelse var Nordhorisonten noget CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 33 diset; allerede fra Kl. 5%, (5h 34m) undersøgte jeg Him- len hyppig uden at finde nogen Antydning til Nordlys. De første Spor saa jeg Kl. 71/, (7h 4m), idet en meget svag Lysning syntes at udvikle sig. Denne Antydning forsvandt dog hurtig, rimeligvis som en Følge af, at den ovenomtalte Taage fortættede eller hævede sig, og i den følgende halve Time antog jeg næsten, at jeg havde taget feil. Kl. 79% (7h 34m) syntes atter en Lysning at opstaa i N, og en halv Snes Minuter efter kunde man ikke mere tvivle om Nordlysets Tilstedeværelse. Lys- ningen antog efterhaanden Form af en bred Bue, og i denne Skikkelse holdt den sig væsentlig hele Aftenen igjennem. Nu traadte imidlertid Taagen til med sin mærkelig skiftende Udbredelse og Tæthed; snart saa man Lysbuen ligge næsten ren og klar paa Himlen, snart var saa godt som alt skjult. Dette gjentog sig mange Gange med korte Mellemrum, og idet Nordlyset ved saadanne Leiligheder efterhaanden forsvandt, syntes det at blive til eet med Taagen. 'Tilsyneladende var selve Lyset hidtil nogenlunde roligt; fra Kl. 81/, (8h19m) kom der mere Liv i det; Lysmassen udbredte sig og trak sig sammen, eiendommelige mørke Masser og Stri- ber opstod i den og forsvandt; næsten firkantede Lys- pletter — maaske fjerne Straalebundter — gik ned i Rummet under Buen og bevægede sig tilhøire eller tilvenstre. Saaledes frembød Fænomenet uafbrudt et vexlende Skue. Egentlige Straaler havde dog hidtil ikke vist sig. Noget efter Kl. 10 (9h 59m) optraadte under Buen, i Segmentet nede ved Horisonten, et lavt Lyssegment, en Fremtoning, der fra nu af hyppig viste sig. 10h 14m (10h 3m) kom der pludselig stærkere Liv i det hele; endel Straaler med Basis i forskjellig Høide skjød tilveirs, og den regelmæssige Bueform var der- med fuldstændig tilintetgjort. Dog vendte Fænomenet atter snart tilbage til sin tidligere Skikkelse. Det for- Vid.-Selsk. Forh. 1880, No. 6. 3 34 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. tjener at fremhæves, at uagtet den stærke Livlighed, Nordlyset udfoldede, hævede det sig dog ikke til nogen betydelig Høide over Horisonten; Lysbuens øverste Punkt holdt sig saa godt som stadig i en Høide af 7—85, og selv de faa Straaler, der optraadte ved dette Nordlys, gik ikke meget høiere op. 10h 30m (16h 19m) var Buen smukt begrændset; dens nederste Rand gik lidt ovenfor $ Herculis. Strax efter optraadte i N en stærk Lysud- vikling med en kortvarig Straaling (Fig. 2, Tavle IT). 10h 37m (10h 26m) begyndte atter en livlig Straaling, det vil sige, Straalerne vare egentlig kun Fodstykker af Straa- ler, korte Lysfirkanter, der opstod paa mange Steder i Buen. Lysningen skifter forresten stadig Udseende; 10h 41m (10h 30m) sees endog 3 Lyslag eller Buestykker over hverandre (Fig. 3, Tavle II). 10h 45m (10h 34m) er Buen atter næsten regelmæssig, uden Straaler: det høieste Punkt af dens nedre Rand, der er skarpt begrændset, gaar nøiagtig gjennem Å Herculis. Der er imidlertid endnu stadig Uro, snart er hele Rummet under Buen fyldt med Lys, snart er det mørkt, snart sees flere Bue- stykker over hverandre, med enkelte fremtrædende, men hurtigt skiftende Lyspletter. Fra henimod Kl. 11 (10h 49m) blev Lysnipngen mere rolig og formede sig til en bred, paa begge Sider slet begrændset Bue; nede ved Horisonten staar et lavt og langstrakt Lyssegment. Buen synker efterhaanden lidt, 11» 15m (11h 4m) er dens Høide 6%. 11h 57m (11» 46m) bliver denne Ro pludselig forstyr- ret, Buens nederste Rand faar i faa Øieblikke en meget skarp Begrændsning, en smal, lysstærk Lyssøm udbreder sig hurtig fra Vest og kanter Segmentets øverste Rand, og svage Straaler vise sig. Imidlertid varer ogsaa dette Udbrud kan kort, og den tidligere Ro og Form indfin- der sig atter. Førend den regelmæssige Form atter indtraadte, havde Buen og Segmentet en kort Tid en eiendommelig Skikkelse, idet de i N vare langt mere å 86. 52. 86. 26. 30. 32. 34. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 35 konvexe end vestligere (Fig. 4, Tavle IT). Da jeg sluttede lagttagelsen Kl. 191/, (12h 4m), var Fænomenet saa godt som roligt. Buen, hvis Bredde var lig dens halve Høide, gik med sin øverste Rand gjennem $ Cygni og lidt under æ Herculis. Der bør endnu tilføles, at Lyset hele Tiden havde en svag grønlig Tone. Ullensvang. Meget svagt, roligt Nordlys i N. 30. November. 5-1. Ohna. Om Natten Nordlysbue i N. Til enkelte Tider ure- gelmæssig og flammende i den nordligste Ende. Mellem Aalesund og Molde. Nordlys fra Kl. 13 til 19 (Kl. 131/;—191/,). Nordlysbue omtrent fra NW til NE. Fra Kl. 17 (Kl. 171/,) vakre Straaler. Fra Kl. 18 (KI. 181:/,) store Flammer, mest brillant mod E. Haugsholmen. Jævn og rolig Lysning i N over en lav Skybanke, lavt paa Himlen. Varede hele Natten. | Bergen. Ilagttaget fra Kl. 7 til 12 (61 49m—11h 49m), Intet Nordlys. Lidt diset ved Horisonten. Ullensvang. Meget svagt, roligt Nordlys i N. 1. December. 3 Elvenæs. Nordlys fra E til W. Karasjok. Flammende Nordlysbuer i N. Fagernæs. Nordlys i E. Karesuando. Stærkt Nordlys. Rørstad. Kl. 7—81/, (6h 42m—8h 12m), Fra S til N med et pludseligt Skin ind i Værelserne som af en stærk lysende Lampe viste Nordlyset sig paa Himlen først som en skinnende Barnedrage; senere udfoldede det sig blaf- fende i alle Regnbuens Farver som et oprullet Klæde og forsvandt. Jockmock. Nordlys. Hemnæs. Meget Nordlys. Brønø. Nordlys. Frøviken. Svagt, uregelmæssigt flammende Nordlys; de stærkeste Straaler i NE. 3% 36 35. 40. Al. 43. 48. 49. 50. $. TROMHOLT. TAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Stensele. Nordlys. Bjorum. Stærk Lysning hele Aftenen. Omtrent Kl. 10 (Kl. 10) saaes tre parallele Striber mod NE. Lid. Fra Kl. 6 (Kl. 6). Svage Nordlys, lidt efter lidt stær- kere, ved Midnat meget stærke og pragtfulde. En lys, bred Bue øverst, derunder en dyb graasort, hvori enkelte lyse Partier, som ved K1. 13 udvidede sig til en lysende Bue, hvorefter den øverste lidt efter lidt forsvandt. Fra begge udskjød af og til flammende Partier, som stadig trak sig vestover, saa at Midtpunktet stod ved WNW. Kl. 14 dannede det hele et uregelmæssigt Lyshav. Nogen særegen rød eller anden Farve saaes ikke. Forberg. Fra Kl. 9 til 10 (Kl. 9—10) jævn Lysning paa Nordhimlen. Frosten. Kl. 81/,-91/, (Kl. 81/,—-91/,). Ved Horisonten jævn Lysning, længere op paa Himlen afvexlende Lys- striber, som stadig forandrede Form og Lysstyrke. Tyn- dere Lysskyer op mod Zenith. Nogen Nordlyskrone saaes ikke. Selbo. Kl. 6—9!/, (Kl. 6—9!/,). Lysbue, tildels dobbelt og med svagere Flammer. Stavnæs. Kl. 8—10 (8h 12m -10h 12m). Nordlyset saaes som en jævn Lysbue over et mørkt Underlag, og tildels som to lysende Buer, over og i Segmentet; tildels med flammende opadstigende Straaler og flammende Damp- skyer fra W mod N. Kristianssund. Kl. 71/,—9 (7h 42m —9h 12m), — Nordlys- lysning imod en Skybanke, som trak op fra E af; Lysnin- gen stod mellem NE og W, store Flammer mod W. Da Banken overtrak Himlen, fulgte Nordlyset med, idet det blev mindre og mindre og belyste Kanten af Banken med en brillant Rand. Ohna. Om Aftenen stor, uregelmæssig Nordlysbue i N, flammende under og over. Veø. Kl.73%,—10 (7» 58m—10h 13m), Nordlyset viste sig som 58. 65. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 37 en jævn, klar Lysning; Kl. 73%, (74 58m) i NNW. Kl. 9 (9h 13m) i NW; KI. 10 (10h 13m), da det ophørte, i W. Aalesund. Stærkt Nordlys om Aftenen. Haugsholmen. Kl. 7—13 (7h 21m—-13h 21m), Stærkt i NE og flammende; lange bugtede Linier til W. Straa- ler fra NNE opover Himlen. Dovre. Kl. 8—11 (8: 6m—11h 6m), Nordlyset saaes først som en over et mørkt Underlag udbredt Bue mod NW. Om det længe havde havt denne Form, da det bemær- kedes, vides ikke. Det skred derefter høiere paa Him- len, men Buen blev bredere, lig et Tæppe med Folder. Derefter spredtes det i Straaler med flere forskjellige Farver, sank atter sammen til en bred Bue og gik over igjen i Straaler, der strakte sig næsten til Zenith. Det spredtes derefter i et mat Lys. Vanelven. Kl. 6—10 (6h 2I1m—10h 21m) og maaske se- nere: jævn Lysning. | Dragesætter. Kl. 8—83/, (8h 16m—9h 1m), Jævn Lysning. Stabben. Kl. 6—12 (6h 23m—12h 23m), Lysbue fra mørkt Underlag, ca. 20" over Horisonten; fra Kl. 8 til 9 (8h 23m—9h 23m) en udbredt jævn Lysning til 459 Høide. Florø. Nordlysbue. Manger. Kl. 8--91/, (8h 23m—9h 53m). Meget smuk og stærk, langstrakt Nordlysbue. Masfjorden. KI. 81/—10 (8h 52m—10h 22m). En Lys- bue, tildels med opadgaaende, flammende Straaler; Far- ven gulgrøn. Det er usikkert, om det mørke Underlag under Buen er Skyer eller et virkeligt mørkt Segment. Kl. 83, (91 7m) Segmentet brudt paa flere Steder; Straaler fra Buens Midte og i den vestlige Ende. Kort efter igjen helt Segment med smal, lysende Kant; snart efter er det igjen brudt. 8h 50m (9h 12m) flere Brud, flere Straaler og en lysende Stribe under den tidligere observerede lysende Kant. 9h 5m (9h 27m) stærkt straa- lende og flammende rødt Brud, hvorpaa grønne og gule 38 82. Dav 84. Ber S. TROMHOLT. TIAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Straaler; lidt senere roligt straalende. 9h 10m (91 32m) rolig Lysning, af og til rødlig. Kl. 10 (10h 292m) en meget svag jævn Lysning med hyppige flammende Straa- ler opimod Zenith. — Maaneskin; stille, koldt Veir. Ft Opdrag af Skyer ved Solnedgang forsvandt ved Maanens Opgang. anger. Kl. 7—91/, (7h 23m--9h 58m). Nordlyset op- traadte først med mørke Straaler ved Horisonten. Hen- imod Kl. 9 (91 23m) steg det høiere op og blev lysere. Det steg høiest i ret N, hvor det ogsaa først aftog. I NW optraadte det mindre lyst og lavere. Det sluttede med en lys Sidebevægelse mod W. gen. Et pragtfuldt Nordlys, det største, jeg har seet i de sidste 6—7 Aar. Tre Gange kulminerede det med en uforlignelig Skjønhed, om det end i Farvepragt stod tilbage for enkelte Nordlys, jeg iagttog i Begyndelsen af Halvfjerdserne. Ogsaa i sin Begyndelse var det in- teressant og eiendommeligt, og de første Fænomener udviklede sig med en sjelden Ro, Overskuelighed og Afrundethed. Det var derfor i Begyndelsen ikke van- skeligt at følge alle optrædende Momenter og at udføre endel Maalinger og Tegninger. Senere var dette paa Grund af det stadig vexlende Udseende ikke let, og det Skue, Nordlyset frembød, da det naaede de høieste Grader af sin Udvikling, formaar hverken Ordet eller Blyanten at gjengive; man kan i saadanne Øieblikke ikke andet end overvældet fortabe sig i det herlige Skuespil, der opruller sig for ens Øine. Himlen var om Fftermiddagen næsten aldeles overtruk- ken; efter Solnedgang skiltes Skydækket noget, og om- trent Kl. 6 (5h 49m) uddannede sig af Skyresterne smukke Polarstriber, bestaaende af Cirrocumuli og konverge- rende i N og S. Men ogsaa disse opløste sig mere og mere, og Kl. 61/, (61 19m) var Himlen fuldstændig klar. Fra Kl. 63, (61 34m) blev Himlen undersøgt efter Nordlys. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 39 I W laa ved Horisonten nogle mørke Skyer, og mere nordlig en lys, melkehvid, jævn Banke, som jeg an- tog at være Rester af Skystriberne belyste af Maanen. Jeg fandt denne hvide Masse dog noget mistænke- lig, da den meget lignede Begyndelsen til Nordlyset den 4. November, og gav derfor Agt paa den. Men først 7 20m (7h 9m) kunde jeg ikke mere tvivle om, at det var et Nordlys, jeg havde for mig. I den øverste Rand af det hvide Segment dannede sig nemlig en bred, lysende Bue. Mens jeg maalte dens Høide, opstod pludselig lavere nede en smal, af et mørkt Segment skarpt begrændset Bue. Den øverste Bues øverste Rand havde en Høide af 14", nederste Rand af 119, Bredde altsaa 30; den nederste Bues nederste Rand en Høide af 69 (Fig. 5, Tavle III). Begge Buer blive efter- haanden svagere og gaa atter over i en jævn Lysmasse. 7h 31m (7h 20m) er dennes Høide 150. 7h 33m (7h 22m), Pludselig danner sig 3 Buer over hverandre (Fig. 6, Tavle III). Medens den nederste atter forsvinder og den øverste og bredeste bliver sva- gere, udvikler den mellemste sig meget smukt; den er intensiv og især forneden skarpt begrændset; dens Bredde udgjør 11/,0. 7h 39m (7h 28m), Den øverste Bues Høide 171,"; dens Grændser ere ikke skarpe, øverste Rand gjennem $, C Herculis, d, y Bootis, %, v. Ursae majoris. Den ne- derste Bue fremtræder endnu skarp. 7h 43m (7h 32m). Den nederste Bue spaltes i NW i to, men dette varer kun kort. 7h 45m (7h 34m), Øverste Bues Rande: 19" og 161/, Høide, nederste Bues Rande: 81,9 og 7" Høide. 7h 48m (7h 37m). I NNE river et Buestykke sig løs fra den øverste Bue og hæver sig over denne, men forsvin- der strax efter. Den øverste Bue breder sig opad; dens Rand gaar nu gjennem 4 Ursae majoris. 40 $. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. 7h 50m (7 39m). Den nederste Bue stadig smuk. Den øverste svag, men bred. Segmentet under den nederste Bue er stadig meget mørkt. 7h 52m (7h 41m). Lysmasser hæve sig op fra den nederste Bue og fylde Rummet mellem Buerne med Lysstof. 7h 53m (7h 42m), Det første Straalebundt; det skyder op i Azimuth N 230 W, dets Basis har en Høide af 109; det er kun kort og kortvarigt. 7h 57m (7h 46m). Tæt op under den nordlige Halvdel af den nederste Bue opstaar en kortvarig, smal Bue parallel med den anden. Den øverste Bue gaar nu mellem 1 og & Ursae majoris (Fig. 7, Tavle ID). 7h 591/9m (7h 48%4m). Stærk Lystiltagen i den nederste Bue; den faar en bølgeformig Figur, idet den henimod Midten viser en stærk nedadbøiet, konkav Krumning. Længere mod W gaar den gjennem a Coronae (Fig. 8, Tavle IV). 8h 2m (7h 51m), Lyset er atter mildt som før; den øverste Bue stærkere. 8h 5m (7h 54m), Den øverste Bues øverste Rand gjennem 5, £ Herculis, 1, y, » Ursae majoris; den stiger fremdeles. Den nederste Bue urolig, enkelte Steder tager Lysstyr- ken til, andre Steder ere svage; Lyspletterne gribe ind i Segmentet. Den øverste Bue forandrer hyppig sit Ud- seende. 8h 8m (7h 57m), Den øverste Bue er spaltet i to; den nederste er svagere. Den øverste fremdeles forander- lig, snart danner den to Buer, snart kun en. 8» 10m (7h 59m). Den nederste Bue har spaltet sig i tre Buer, saa der nu staar fire Buer over hverandre (Fig. 9, Tavle IV). Spaltningen bliver strax efter uty- delig. 8h 14m (8h 3m), Utydeligt Straalebundt i N 19" E, det bevæger sig vestlig, bliver efterhaanden rigere paa UHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 41 Straaler, Lysstyrken tiltager, og i nogle Minuter frem- byder den østlige Halvdel af Nordlyset et pragtfuldt Syn ved sine stærke og svage, navnlig mod W skri- dende Straaler. Navnlig udmærkede sig et Straalerekt- angel, der kommende fra NNE flytter sig mod W, idet dets Basis omtrent følger Retningen af den nederste Bue, der nu dog tildels er ødelagt; Straaleenderne naa op til den øverste Bues øverste Rand; i N 24" W oplø- ses dette Straaleknippe. Det var i det hele taget paa- faldende, at alle stærkere Lysudviklinger ved dette Nordlys udgik fra NNE og derfra udbredte sig i vest- lig Retning. 8h 20m (8h 9m). En lille isoleret Lyssky staar i kort Tid mellem 'v, 3 og p. Ursae majoris; dens Midtpunkt ligger i AR. 1599, Decl. + 450. En lille sort Sky vi- ser sig over Segmentet i N 13" W. Lignende Smaa- skyer opstod ogsaa senere aldeles pludselig foran Lys- ningen; de stod med engang paa sin Plads, uden at man kunde sige, hvorledes de fremkom. 8h 23m (8h 12m), Straaler i W fra den nederste Bue, der efterhaanden atter har samlet sig. Den øverste Bues øverste Rand i en Høide af 179. 8h 25m (8h 14m),. Den sorte Sky er forsvunden. Det nederste Segment og dets Bue atter skarpt begrænd- sede; den øverste Bue bliver svagere. Straalingen i W er efterhaanden standset. 8h 27m (8h 16m). Den nederste Bue urolig, under dens østlige Halvdel et smalt Buestykke. 8h 30m (8h 19m). Den nederste Bue uregelmæssig i Form og Lys; begge Buer forenede ved et svagt Lys- skjær. Sh 33m (8h 29m), Formerne mer og mer utydelige og uregelmæssige. 8h 35m (8h 24m). Stadig Vexlen, ofte flere Buestykker over hverandre, 42 5. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. 8h 36m (8h 25m). Svage Straaler paa mange Steder op til Stjernerne i Draco. Pragtfuldt draperiformet Parti i N 420 W. 8h 40m (8h 29m). I NW fremdeles Straaleudvikling; paa de andre Steder ere Lysmasserne uregelmæssig fordelte; de to Buer ere dog endnu tilstede. Sh 45m (8h 34m). Det hele svagere og utydeligere; der ligesom lægger sig Taage foran. 8h 50m (8h 39m), Svagt og uregelmæssigt. Svag Straale ØNSLOPEE: 8h 51m (8h 40m). Første Kulmination. Stærk Lys- tiltagen i den nederste Bue, hurtigt spillende Straaler opstaa overalt, og hele Nordhimlen er forvandlet til et Rav af Straaler, der ligesom hænge ned i Luften, og som bevæge sig imod hverandre og gjennem hverandre med en overordentlig Hurtighed og Livlighed; deres nederste Ende spiller livligt i rødt, gult og grønt. Straa- lernes Høide over Horisonten 38". Et storartet Skue. Sh 55m (8h 44m), Straalingen vedvarer, men er langt svagere. Sh 57m (8h 46m), Livligere. Draperiformet Straalebundt under & Ursae majoris. 9h Om (8hb 49m). Nordlyset udfolder endnu megen Liv- lighed: stadig udgaar denne Livlighed fra NNE og for- planter sig stødvist, men hurtigt mod Vest. 9h 3m (Sb 52m), En uregelmæssig, smal Bue, under den er Rummet mørkt, over den en svag Lysning op til Høide 25". I Rummet under Buen viser sig af og til en langstrakt Lysning. Den uregelmæssige Bues nederste Rand berører Cor Caroli og gaar lidt ovenfor y Bootis; men strax efter har den en anden Form, og den ne- derste Rand berører y Bootis og gaar ovenfor Cor Ca- roli (Fig. 10, Tavle IV). 9h 8m (8h 57m), Lavt nede ved Horisonten Straaler, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 45 høiere oppe en uregelmæssig Bue, over den Himmel- bunden, og dernæst en 119 bred Bue. 9h 9m (8h 58m). Straaler overalt i den øverste Bue. 9h 10m (8h 59m), Anden Kulmination. Aldeles stor- artet; det pragtfuldeste Moment af hele Nordlyset. Et glimrende Draperi hænger ned i Luften, med stor Hur- tighed bevæge Folderne sig frem og tilbage i en ube- skrivelig Afvexling, medens deres nederste Ender spille livligt i prismatiske Farver. De høieste Straaler naa op til B og y Ursae minoris. I % Minuter frembyder Nord- lyset dette overvældende Skue; saa bliver det hele hur- tigt meget svagere. 9h 15m (9h 4m), Straalingen efterhaanden svagere, Lys- masserne samle sig atter, Lysningens øverste, temmelig godt begrændsede Rand gjennem m Ursae majoris og o Herculis. 9h 16m (9b 5m), Skarp tegnet Bue, Høide 41/,0; den for- styrres snart, idet Straalingen atter begynder i N. 9h 20m (9h 9m). Svag Straaling paa flere Steder, tildels i stor Høide. 9h 25m (9h 14m), Der var efterhaanden indtraadt Ro: men nu atter en stærk Straaleudvikling i N. Strax efter er hele Nordhimlen et Straalehav. Tredie Kulmina- tion. En hvid, bred Bue opstaar pludselig i Høide med den lille Bjørn og bevæger sig hurtigt mod Zenith, Straa- lerne skyde stedse høiere tilveirs og naa netop Zenith med sine Spidser. Disse Straaler ere imidlertid langt roligere end de tidligere og vise ingen fremtrædende Farver. Jeg ventede næsten, at en Corona vilde ud- danne sig, men Straalerne gik ikke ud over Issepunktet. 9h 30m (9h 19m), Den øverste Del af Nordhimlen er nu atter fuldstændig ren, længere nede forvirrede Lysmas- ser, Straaling hist og her. 9h 35m (9h 24m), Fremdeles af og til svag Straaling, enkelte Straaler meget høie, 44 8: TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. 9h 40m (9h 29m), Nordlyset forvandler sig lidt efter lidt til en roligere, skjønt endnu uregelmæssig Lysning. 9h 45m (9h 34m), Uforandret. 9h 50m (9h 39m), Uforandret. Cirrocumuli komme træk- kende fra E i Striber, stedse flere og flere. 9h 55m (9h 44m), Livlig Straaling, men kun ringe Lys- styrke, Straalingen stærkest i N. 9h 59m (9h 48m), Mange Straalebundter i N, de høieste 46"; i W og WNW derimod næsten intet. Straalerne bevæge sig i vestlig Retning, helt til W. 10h 5m (9h 54m), Fremdeles svag Straaling. 10h 10m (91 59m), Straaling i N 22" E, senere fra N op til B Ursae minoris. 10h 15m (10: 4m), De høie Straaler gaa endnu mere vestlig, men forsvinde saa. 10h 20m (10h 9m). En stor og langstrakt isoleret Lyssky staar i nogle Minuter mellem % Cygni, 8, y, 1 og Å Dra- conis. Den forvandler sig derpaa langsomt til Cirrocumuli. Kapitain Krorn saa med mig denne eiendommelige Fremtoning. I Begyndelsen var Skyen ganske jævn og svagt lysende; lidt efter lidt blev den ligesom granuleret, indtil den endelig havde udviklet sig til de bekjendte, omtrent isolerede smaa Skykloder, der sammensætte Cirrocumulusskyen. Den udbredte sig der- paa og forenede sig med andre lignende Skymasser. 10h 25m (10h 14m), Nordlyset reduceret til en ubetyde- lig, ubegrændset Lysning, hvori af og til Straaler. Men efterhaanden bliver det roligere. 10h 35m (10h 24m), En rolig Lysning, oventil uden Be- grændsning, nedentil et mørkt Segment. 10h 40m (10h 29m), Cirrocumulusskyernes Mængde tager fremdeles til; de ordne sig hovedsagelig i Striber, der konvergere i N og S. I Nord gaa de imidlertid ikke ned til Horisonten, men ende omtrent der, hvor Lys- ningen holder op, saa at deres Ender gruppere sig næ- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 45 sten regelmæssigt, straalende ud som Radier fra Lys- ningen. Denne ligger derfor endnu omtrent ganske fri. 10h 45m (10h 34m). Det mørke Segments Høide 69; det er skarpt begrændset og regelmæssigt. Lysningen der- over er ca. 51/,9 bred, men taber sig efterhaanden opad, hvor desuden en Del nu skjules af Skyerne. Kort efter Maalingen forsvinder imidlertid den skarpe Begrænds- ning af Segmentet fuldstændig, idet Lysningen nu ogsaa taber sig nedad og gaar over i et mørkt Parti langs Horisonten. 10h 55m (10h 44m), Lysningen stiger, Skyernes Mængde i N tiltager. 11h 5m (10h 54m), Segmentet begrændses atter skarpt, dets Høide 61/,"; Lysningens Styrke tiltager. 11h 15m (11b 4m), Segmentets Høide 79% I 39 Høide opstaar en smal, horisontal Lysstribe, og lidt dybere en anden dermed parallel. Lysbuen over Segmentet fuld- stændig rolig. 111 30m (11h 19m), [I Mellemtiden væsentlig uforandret, uagtet Nordhimlen stadig blev iagttaget. Den østlige Halvdel af Himlen er nu atter klar, mod N ligge endnu Enderne af Skystriberne, og mod W strække sig endel lange Skystriber fra N til S. I Lysningen danner sig over Segmentet en smal, lysstærk Bue, Segmentet bliver derpaa uregelmæssigt, der opstaar vandrende Lysmasser, som forneden ere svagt røde; korte Straaler vise sig, og ogsaa enkelte lange optræde. 11h 35m (111 24m). Stærk Lysudvikling i NW, Straaler paa flere Steder. 11h 40m (11h 29m). Fremdeles Straaling hist og her; Lysmassen uregelmæssig fordelt. 11h 45m (11h 34m). Det bliver efterhaanden roligere. 11 50m (11h 39m), Lysningen deler sig ved en mørk Stribe i to Buer, under den nederste et mørkt Segment. Himlen er nu fuldstændig klar, kun lavt i N ligge en S. TROMHOLT. TIAGTTAGELSER OVER NORDLYS. en Mængde adspredte Smaaskyer. Den øverste Bue sti- ger noget, men Adskillelsen mellem Buerne bliver mindre tydelig og er forsvunden 11h 55m (111 44m), 12: Om (114 49m) —Adskillelsen mellem de to Buer er atter optraadt og forsvunden flere Gange; den nederste Bue er stadig smalest. 12: 12m (18h 1m), Segmentet skarpt begrændset, Lys- buen derover naar næsten op til x Lyrae, dens neder- ste Del danner en smal, lysstærkere Bue. Segmentets Høide 51/,0. 12h 25m (12n 14m), Den smale Bue forsvinder atter; mørkt, regelmæssigt Segment, derover en jævn Lysning omtrent op til x Lyrae. 192h 251/,m (12h 149/,m). Atter Lystiltagen i Segmentets Rand og nogen Uro der. 19h 98m (191 17m). I NW opstaar nede i Segmentet en Lysning, der bueformig forlænger sig i østlig Retning, udskydende korte Straaler. Et Par Minuter efter er der dannet en fuldstændig nedre Bue; korte Straaler fra denne og i den øverste. 12h 33m (12. 22m). Den nederste, uregelmæssige Bue løfter sig op til den øverste. 121 34m (12. 23m). Buerne ere atter aldeles adskilte. 12h 37m (12 26m). Imellem begge Buer danner sig en, skjønt ufuldstændig tredie. 12h 43m (125 32m). Den mellemste Bue er efterhaanden forsvunden; under den nederste et Segment lige saa sort som de Smaaskyer, der projicere sig paa den øverste. Under den øverste Bue er Himlen som over den. 12» 46m (12b 35m), Den nederste Bue er nu næsten for- svunden, dens Segment staar endnu. Buen kommer igjen og forsvinder flere Gange. 12» 52m (12 41m), Et Stjerneskud af Klarhed som % Lyrae falder lodret ned fra den øverste Bues øverste 101. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. ÅT Rand gjennem Segmentet. Denne Bues øverste Rand gjennem a, nederste gjennem B og y Lyrae. 12h 54m (18h 43m). Den nederste Bue, der var forsvun- den, kommer igjen, men meget lavt nede. Strax efter Straaler op mod Cygnus; de gaa op over den øverste Bue. Strax efter er Cygnus og Lyra opfyldt af Straaler, den høieste op til y Cygni. 12h 58m (12h 47m). Tre, skjønt ufuldstændige Buer over hverandre. Straaler fra de to øverste. 18: Om (12h 49m). De nederste Buestykker forsvinde, Straaler hist og her. 13h 5m (12h 54m), Fremdeles Straaler; de udgaa fra ringe Høide over Horisonten og naa kun sjelden op over Lysningens øverste Rand. 13h 15m (13h 4m),. Der er efterhaanden indtraadt mere ho. Over Hovedlysningen, der begynder at samle sig til en Bue, og adskilt fra denne er der i de foregaaende Minuter flere Gange opstaaet en svagere og smalere Bue, der gaar gjennem = Lyrae. Nedadtil taber Lys- ningen sig paa en ubestemt Maade. Her sluttedes Iagttagelsen, der var bleven fortsat uaf- brudt i 6 Timer. Kl. 15 (14h 49m) saa jeg atter Nordlyset; det bestod da af et lavt Segment, kantet med en smal Lysning. Ullensvang. Nordlys. Dalboda. Nordlys. Upsala. I hvert Fald intet Nordlys af nogen Betydenhed før Kl. 9 (8h 32m). Enge. Kl. 8—91/, (8h 19m—9h 49m), Nordlyset saaes med Straaler af forskjellig Længde, i et ensfarvet Bundt af kort Udstrækning, langs Randen af Fjeldene mod N. Fløistad. Kl. 9-91/, (9b 17m—9h 47m), Nordlyset viste sig 1 Straaler med svage Sidebevægelser, i Slutningen noget flammende. Stockholm. Nordlys Kl. 9 (8h 31m), 48 102. 107. 108. 110. 114. 116. ee) HC DD Oo S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Utsire. Kl. 5—13 (5h 23m—13h 23m), Stærkt Nordlys fra NW til NE, stærkt straalende, af forskjellige Farver, fra Horisonten til Zenith. Skudesnæs. Skyformet Nordlys om Aftenen. Vikholmen. Kl. 8—10 (8h 22m—10h 22m), Saaes af og til med Straaler, der som oftest tændtes i NNE og van- drede sagte til NW. Kl. 9:/, (9. 37m) havde Straalerne i NNW Regnbuefarver. Strand. Kl. 7—10 (7» 19m—10h 19m). Fra Begyndelsen viste Nordlyset sig som en mat Lysning mellem Hori- sonten mod N og Karlsvognen i Retningen fra Ei til W. Omtrent Kl. 8 (8h 19m) kom det pludselig i stærk Be- vægelse og fik Udseende af et flagrende Gardin, vævet af Straaler, og med en frisk gul Farve. Efter 5 Minu- ters Forløb antog Fænomenet samme rolige Karakter og samme matte Farve. Kl. 85, (9: 4m) viste sig atter bevæ- gelige Straaler, der for nogle Øieblikke bedækkede Karls- vognen, hvorefter Nordlyset igjen blev mattere end før. Haa. Fra omtrent Kl. 8 til omtrent Kl. 9 (S8h 20m—9h 20m), En jævn lysende Bue i NW, fra midt under Svanen i W til under et Punkt midt imellem Karlsvognen og Tvil- lingerne i NE. Buens største Bredde ca. 10". Den ne- derste Kants Høide over Horisonten omtrent 109, Plud- selig blev den stærkt lysende og skarpt afgrændset ne- dentil, samt meget smalere, og oventil gik den samtidig ud i stærke, parallele Lysstraaler og stærkt lysende Straalebundter, mellem hvilke en flammende Lysning be- vægede sig frem og tilbage. Skeninge. Nordlys Kl. 10 (9h 43m), 2. December. D+1 Frøviken. Meget svagt, bueformigt Nordlys. Stensele. Nordlys. Frosten. KI. 91/, (Kl. 91/,). Straaler paa forskjellige Ste- der af Nordhimlen, ikke stærkt lysende. Tynde Lys- skyer enkelte Steder op mod Zenith. Buen gik gjennem 46. 48. 49. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 49 Atair i Ørnen, Zenith og midt imellem store Bjørn og Tvillingerne, yderst en jævn, svag Lysning, nede mod Centrum et mørkt Segment, og imellem disse stærke, let farvede Straaler og bugtende Flader, som bredte sig ud- over, døende bort og kommende frem hver 5 Minuter. Throndhjem. Kl. 6-8 (Kl. 6—8). Smukt, stærkt Nordlys. Bynæsset. Kl. 5%,—6%, (Kl. 5%,—6%). Et ca. 109 bredt Bælte paa den nordlige Himmel fra NNE til NNW i en lidt skraa Linie, ca. 10" over Horisonten; skarpest ved den nederste Rand. Selbo. Kl. 7—9 (Kl. 7—9). Svag Lysning med ringe Be- vægelse. Stavnæs. Kl. 81/,—93/, (Sh 42m—-9h 57m), Saaes som en jævn lysende Bue, og tildels som to Buer, over et Seg- ment. Udbredt over en stor Flade paa den nederste Himmelegn fra SW mod NE. Kristianssund. Nordlysbue med enkelte Straaler mod Zenith. Kvitholmen. Kl. 7—12 (7h 14m -12h 14m), Straaler af forskjellige Former, med hurtige Bevægelser; brillant Nordlyskrone. Ohna. Om Aftenen Nordlysbue i N, der efterhaanden op- løste sig i Striber. Veø. Kl. 9—10 (91 13m —10h 13m), Nordlyset viste sig fra W til N temmelig stærkt; for det meste ensfarvet, lyst; undertiden flygtigt og da rødt og tunget i den ne- derste Kant. Ophørte Kl. 10 (10h 13m), Aalesund. Stærkt Nordlys om Aftenen. Tønset. Kl. 91/, (Ki 91/,) stærke Nordlys. Vanelven. Kl. 7—10 (71 21m—10bh 21m), Jævn Lysning, af og til stærkere Buer og nogle svagere Udløbere. Skaangsnæs. Kl. 7—10 (7h 92m—10h 92m). Nordlysbue. Dragesætter. Kl. 8h 55m—9h (9h 11m—9h 16m), Hurtige Sidebevægelser, lysende Skyer. Vid.-Selsk. Forh. 1880. No. 6. 4 84. S. TROMHOL"W. fAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Stabben. Kl. 6—12 (61 23m—12h 93m). Nordlysbue, se- nere jævn Lysning. Florø. Kl. 6—7 (6h 23m — 7h 93m), Nordlys fra NE ad NW i en Bue, der omfattede omtrent 1/, Cirkelsegment, straa- lende og vibrerende, især i den første Kvarttime, senere mere dødt. Manger. Kl. 8—81,, (Sh 23m—8h 53m). Jævnt lysende, bred Nordlysbue. Davanger. Kl. 7—9 (7» 23m—9h 23m), Temmelig stærkt Nordlys. Bergen. Et ikke ubetydeligt Nordlys, der imidlertid, vel tildels paa Grund af Maanelyset og Taagen ved Hori- sonten, fremtraadte meget mat. I sin Begyndelse lig-- nede det endel Nordlyset fra foregaaende Aften. Iagt- tagelsen begyndte Kl. 61/, (6h 4m); da var der endnu intet at se. Kl. 61/, (6h 19m) syntes en Lysning at være tilstede. Kl. 67%, (61 34m) var Nordlyset allerede tydelig udviklet: en svag Lysning op til Cor Caroli, i den øverste Halvdel noget lysere. længere nede et skarpt Segment med en smal, lysstærk Bue over. 6h 55m (6h 44m), Segmentets Høide 3%/;"; den nederste Bues Bredde 19, Afvexling i begge Buers Lysstyrke. Horisonten er nu næsten klar. Der optræder lysere Pletter i den nederste Bue, Seg- mentets Kant faar enkelte Indbugtninger. 7h Qm (6h 49m), Væsentlig uforandret. Hele Fænomenet bliver svagere og utydeligere, det mørke Segment fyldes med Lysstof, og 7h 3m (6h 52m) viser Nordlyset sig som en segmentformet Lysning, der er stærkest foroven. 7h 4m (6h 53m), Der damner sig to Buer, hvor før den nederste var; under den høieste en mørk Stribe, under den anden et mørkt Segment. Over begge disse Buer en bred, svagere Bue, hvis Høide er 99%. De to laveste Buer forsvinde dog hyppigt enten aldeles eller paa CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 51 enkelte Steder; især fremtræder den nederste kun i enkelte Momenter. 7h 15m (7h 4m). Nordlyset har fremdeles beholdt samme foranderlige Karakter. Saasnart Buen svækkes, fyldes Rummet under den med Lysstof. 7h 20m (7h 9m), Endnu har ingen væsentlig Forandring vist sig. 7h 25m (7h 14m), Nordlyset er blevet betydelig svagere og utydeligt. Samtidig er det blevet mere diset og taa- get ved Horisonten. Fænomenet omdanner sig efterhaanden til en utydelig Lysning. %h 45m (7h 34m) blev Iagttagelsen afbrudt i nogen Tid. Da jeg optog den igjen 8h 10m (7: 59m), var det hele uforandret; 8h 15m (8h 4m) ligesaa. Jeg iagttog nu kun hvert Kvarter. Ingen Forandring ind- traadte i længere Tid. Kl. 97, (9 19m) var Lysningen bleven noget høiere. 9h 45m (9h 34m), Straaler mange Steder paa Nordhimlen; de ere meget matte, men lange, de høieste naa op til ox Draconis. 9h 50m (9h 39m), Straalingen er nu standset; Lysnin- gen fremdeles kun svag og ubestemt, under den et mørkt Segment. | Uro i Lysningen, det mørke Segment lavere og uregel- mæssigt. 9h 55m (9h 44m), Lysningen vedvarende urolig, af og til Antydninger til svage Straaler. 10h Om (9h 49m), Fremdeles ligesaa. 10h 4m (9h 53m). Atter høie Straaler; de ere hvide og meget svage; de naa op til de klare Stjerner i Draco. Lysningen under Straalerne stadig utydelig. 10h 10m (9h 59m). Straalingen vedvarer endnu, men er sjeldnere. 10 20m (10 9m). Ingen Straaler mere; Lysningen frem- deles svag og utydelig. 10h 95m (10h 14m). Ligesaa. Iagttagelsen standset. 4* 102. 109. te $. TROMHOLT: IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Ullensvang. Nordlys. Utsire. Kl 51,—13 (5b 53m—13h 93m), Stærkt flammende Nordlys fra NW til NE i Horisonten og op under Zenith. 3. December. D+2. Stavnæs. Kl. 8—10!/, (Sh 12m—10h 42m). Nordlysbue. Bergen. lagttaget fra Kl. 6%, til Kl. 117 (62 340 11h 19m), Intet Nordlys. Meget taaget ved Horisonten. Utsire. Nordlys. Skudesnæs Fyr. Fra Kl. 8 (8h 22m) til over Midnat. Nordlyset viste sig som en Lysbue, der hvælvede sig over et oventil afrundet Underlag; senere Straaler af forskjellige Former, deres Bevægelse gik fra E til NW. 5. December. 3 +4. Bergen. Ilagttaget fra Kl. 5%, (5h 34m). Indtil KI. 10", (10h 19m) kunde jeg intet opdage paa Nordhimlen; Maaneskinnet var ogsaa for stærkt til, at nogen svag Lysning vilde have kunnet vise sig. Fra Kl. 10'/ til 11%, (10h 19m—11h 34m) er det imidlertid umiskjende- ligt, at der findes en Lysning paa Nordhimlen, uden at den dog frembød nogetsomhelst mærkeligt i denne Tid. Paa enkelte Punkter optraadte af og til et lidt stærkere Lys; Kl. 117/, (115 19m) udgik en saadan Lys- plet fra N og bevægede sig langsomt mod W. d. Gjesvær. Om Aftenen meget svag Nordlysbue paa den nordvestlige Himmel. 6. December. 63 18. Karesuando. Stærkt Nordlys en liden Stund. 84. Bergen. Ilagttaget Kl. 6—11 (51 49m—10h 49m), Et svagt Nordlys, der omtrent fremtraadte som Nordlyset den foregaaende Aften, kun at det var synligt hele Aftenen igjennem, fra Kl. 6 (5h 49m) af. Over Horisonten laa Taage, og over denne viste sig Lysningen; paa Grund af Maaneskinnet var den kun meget svag, men enkelte 87. 81. 84. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 55 Lyspletter i den røbede tydeligt nok dens Natur. Ft Par Gange traadte Bueformen utydelig frem. Eidsvold. Kl. 6—11 (Kl. 6-11). Lys Nordhimmel. 7. December. B-2. Gjesvær. Om Aftenen uregelmæssige, urolige Nordlys paa den nordvestlige Himmel. Kistrand. Nordlys. Elvenæs. Stærke Nordlys i N. Karesuando. Svagt Nordlys. Bergen. lIagttaget leilighedsvis Kl. 5'/,—8"/ (5h 19m— 8h 4m); hvert Kvarter Kl. 81/,-12 (&h 4m-11b 49m), Atter et svagt Nordlys, der ligesaalidt som de nærmest foregaaende formaaede at hæve sig til nogen Betyd- ping. Indtil Kl. 8", (8h 4m) kunde jeg intet opdage; Taagen over Horisonten laa ogsaa temmelig høit. Men fra Kl. 8'/, (8h 19m) er det umiskjendeligt, at en Lys- ning ligger over Taagen. Den blev iagttaget til Kl. 12 (111 49m), uden at frembyde noget mærkeligt; kun var den fra Kl. 10 (9h 49m) mere fremtrædende end før, og den stærkeste Lysudvikling syntes stadig at foregaa i N- 8. December. & —1. Ulvik. Kl. 8—9 (8 15m—9h 15m) saaes et Nordlys, ikke meget stærkt. Det viste sig som en Lysbue, hvis høie- ste Rand naaede op til Issepunktet. Bergen. Et Nordlys, der vistnok har været uden Betyd- ning. Jeg saa det første Gang Kl. 84, (8 19m). Uag- tet Himlen var næsten bedækket med Cirri (smuk Maanering), og uagtet det var omtrent Fuldmaane kunde man dog tydelig skjelne en Lysbue og dens mørke Segment. Ingen Forandringer iagttoges. Kl. 10 (9h 49m) var Skydækket bleven tættere, og fra nu af saaes intet mere af Nordlyset. 9. December. & 84. Bergen. lagttaget Kl. 7—91/, (6h 49m -9h 19m), 121/,—13 (13: 19m—12h 49m), Tilsyneladende intet Nordlys. 54 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. 85. Samlefjord. Kl. 11—121 (l1h 18m—12h 48m). Svagt Nordlys. 10. December. SE Å 84. Bergen. lagttaget Kl. 6%,- 10'/, (6h 34m—10b 19). Taa- get. Tilsyneladende intet Nordlys. 11. December. o+2. 84. Bergen. Fra Kl. 63, til 8 (61 34m-T7h 49m) og fra Kl. 9 til 97, (8h 49m—9h 19m) kunde jeg ikke se nogen An- tydning til Nordlys; men Taagen var ogsaa temmelig stærk. Kl. 12 (1l1h 49m) var Taagen saa godt som aldeles forsvunden, og det viste sig da, at der paa den nordlige Himmel laa en lav Lysbue over et mørkere, segmentformet Parti Der bemærkedes ikke den mind- ste Forandring i Fænomenets Udseende i den halve Time, i hvilken jeg iagttog det. Paafaldende var det, at Buen laa adskillig mere vestlig, end Tilfældet ellers pleier at være. 12. December. 3 +3. Skjervø. (Kristiania Tid). Kl. 5%,—6h 10m, — Nordlyset OG viste sig som en svag, jævn Lysning paa Nordvest- Nordhimlen, hvilken Kl. 6 gik over til klarere Lys, og blev Nordlyset samtidig noget flygtigt. Farven hele Tiden ensfarvet lysegrøn. Høiden ikke over 40" fra Horisonten. 11. Andenæs. Kl. 8—12 (7h 38m—11h 38m), Svagt Nordlys i en Bue i N. 16. Kvædfjord. Kl. 9-—10 (Sh 39m—9h 39m) Først saaes flere lysende Buer over den nordlige Himmel i en Høide af ca. 70—90"; dette varede omtrent '/, Time. Derefter saaes 1 en Høide af 20—30" mindre Straaler, hurtigt vex- lende i Form og Farve, hyppigst indtagende Bueform. 19. Lødingen. Kl. 4—10 (3h 39m—9h 39m), Straaler i N Kl. 4—5 Aften. Igjen Kl. 9 (8h 39m) og fremdeles, en Stund baandformigt. «E 15, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 6, 55 15. December. G — 3. Skjervø. (Kristiania Tid. Kl. %» 10m—8b, En skarpt begrændset, smal Bue, der forsvandt 7" 30m, Senere med Mellemrum rolige Lysninger. Tunstad, Kl. 8—8!/, (7h 43m—7h 58m), Først jævn Lys- ning med hvidt Lys over Horisonten i N. Derpaa en Bue fra NE til W, hvorpaa Lyset lidt efter lidt spredte sig og flagrede i Floker med mat Lys, til det tabte sig TINE 14. December. er Kistrand. Nordlys. Tunstad. Kl. 10—12 (9b 43m—11h 43m), Nordlyset viste sig i en Bue fra N til W og S; den blev større og større, til den næsten naaede Issepunktet, og strakte sig over hele Horisonten. Lødingen. Fra Kl. 83, (8: 24m). Svagt, straalende Nord- IvsNN: Eesgøs KE SLEKT En ysbue fra WNW til NNE; dens Høide over Horisonten ca. 189; noget flammende ved Slutningen. Gjæslingerne. Kl. 6-9 (Kl. 6—9). Nordlyset stod i en lav, udstrakt Lysbue med vaiende Lysstraaler over. Lid. K1.6 (Kl. 6). Nordlyset kunde kun sees utydeligt paa Grund af Taage. Nordre Odalen. Kl. 61,—9 (6h 27m—8h 57m), Udbredt, jævn og svag Lysning. Bergen. Intet Nordlys Kl. 6'/, - 9'/,, 13"/9 (61 19m —9h 19m, 13h 19m), Taaget. 15. December. G — 1. Gjesvær. Om Aftenen lysegrøn Nordlysbue af vexlende Lysstyrke fra NE til W. Bergen. Fra Kl. 6,—7'/93 (6h 19m—7h 19m) jagttoges en Nordlysning, der hvilende paa et mørkt Underlag efter- haanden blev svagere opad. Ingen Uro eller Foran- dring bemærkedes. Senere skyet mod Nord. KI. 117, 56 Hide 3. $. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. (111 19m) havde Skydækket i N kun en Høide af 4—5*, og Himlen lige over Skyerne viste sig endnu svagt oplyst. 16. December. G Gjesvær. Om Aftenen lysegrønne Nordlys paa den nord- lige Himmel, af vexlende Styrke, tildels meget stærke, straalende. Andenæs. Kl. 7—14 (6h 38m—13h 38m). Stærkt Nordlys iN12 Buer over hinanden. Fagernæs. Nordlys i NE. Lødingen. Fra Kl. 83%, (8h 24m), Svagt, straalende Nord- lys lavt i N. Villa. Kl. 18',—15 (Kl. 12, —15). En langstrakt Lysbue. 17. December. Gr Gjesvær. Fra Kl. 6 til 7 (Kl. 5—6) svag, rolig, lysegrøn Nordlysbue fra E mod W, lavt. Senere vexlende Form og Styrke, uregelmæssige Buer og Flammer paa samme Himmeldel (E—W). Skjervø. (Kristiania Tid). Kl. 7: 10m—8h 10m, En Nord- lysbue paa den nordlige Himmel. Alten. Nordlys. Kvædfjord. Kl. 9—12 (8h 39m—11h 39m), Nordlyset viste sig som en udbredt Lysning paa Nordhimlen i en Høide 26 302. Fagernæs. Nordlys i NE. Lødingen. Kl. 9 (8h 39m) Lysbue i N. KI. 10 (9h 39m) Straaler og Flammer over en stor Del af Nordhimlen. rundø. Kl. 10—10/, (10h 20m—10h 35m), Svagt og flam- mende Nordlys. Haugsholmen. Svag Lysning i Nord hele Aftenen; om- kring Kl. 11 (112 21m) meget stærkt opover Himlen. IS. December. G +2. Gjesvær. Fra Kl. 7 (Kl. 6) hvide, uregelmæssige, skif- tende Nordlys udbredt lige op til Zenith fra W til NE. Tanen. Kl. 91,—10// (8. 20m-9h 20m) stor, pragtfuld SE ov 41. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 57 Lysbue med Foden i E og W; Lysningen stærkest ved Foden. Fordelte sig Kl. 10, (95 20m) og fortsattes udover Aftenen som spredte, svage Lysninger. Skjervø. (Kristiania Tid). Fra Kl. 6 en Nordlysbue, der varede udover hele Aftenen. Elvenæs. Stærke, grønne Nordlys 1 N. Karasjok. Svagt Nordlys i NW. Kvædfjord. Kl. 8—11 (7h 39m—10h 39m), En ganske svag Bue i en Høide af 20—30. Fagernæs. Nordlys i NE. Karesuando. Nordlys Kl. 20 (19h 13m), Lødingen. Fra Kl. 8 (7h 39m). Kl. 9 (8h 39m) straalende i N med Lysbaand. Lid. Kl. 6—11'% (Kl. 6—11"/). Svagt Nordlys. Rundø. Kl. 8',-8%, (8: 355m—9h 5m), En meget svag, jævn Lysning. 19. December. G +3. Tanen. Kl. 8! —10 (7: 20m—8h 50m) stor, pragtfuld Lys- bue med Foden i NE og W; øverste Rand i Karlsvog- nens nederste Stjerner. Kl. 91, (8h 20m) fordelte den sig fra FE i Striber, der naaede til Zenith. Lysningen udbredte sig lidt efter lidt over hele den nordlige Him- mel og varede mindst til Kl. 10 (8h 50m), da Himlen overskyedes. Andenæs. Kl. 10-12 (9h 38m—11h 38m). Svagt Nordlys fra E til W. Karasjok. Svage Nordlysstriber i N. Kvædfjord. Kl. 8—9'/4 (7: 39m—9h 9m), En udbredt Lysning paa Nordhimlen indtil 459 Høide, tidt med stærke Farver. Lødingen. Fra Kl. 8 (7h 39m). Lysning i N. Gjæslingerne. Kl. 7—9 (Kl. 7—9). En Lysbue med spredt Lys over og mørkt Underlag. Kl. 9 spredtes Buen til en jævn Lysning, der aftog og forsvandt. Lid. Kl. 10 (Kl. 10) svagt og uregelmæssigt Nordlys. 58 43. 5. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Frosten. Kl. 7—11 (Kl. 7—11). Ganske svag, jævn Lys- ning nede ved Horisonten over et mørkt Parti nederst; den saa ud som et Gjenskin af en opgaaende Maane, men opfattedes som Nordlys, da der engang en kort Stund iagttoges en stærkere fremtrædende, smal Straale opad Himlen. Nordlyset var forsvundet Kl. 11. Selbo. Kl. 8-91, (Kl. 8—9//,). Meget svagt Nordlys med ringe Bevægelse. Manger. Kl. 8 (8h 923m), Jævn Lysning, der var forsvun- den efter vel et Kvarters Forløb. Bergen. Iagttaget leilighedsvis Kl. 6, —11 (6h 19m— 10h 49m), Intet Nordlys. Noget diset. Upsala. Intet Nordlys. 20. December. Ø-— 5. Rørstad. Kl. 8-9 (7h 42m-—8h 42m), Fra N til 5, men mindre stadig synligt. Ulvundeid. Kl. 8-12, (8h 9m—12h 39m). Roligt Nord- lys, mod Slutningen straalende. Bergen. I de første Aftentimer var Himlen ikke klar; fra Kl. 9 (Sh 49m) klarede det tildels op, dog holdt sig sta- dig endel Skylag nede ved Horisonten i N. Jeg saa mig derfor kun af og til om efter Himlen, og bemær- kede intet Tegn til Nordlys. Jeg blev derfor noget overrasket ved Kl. 11 (10h 49m) at se Himlen ned til Horisonten ganske klar, og at et eiendommeligt, om end noget svagt, Nordlys stod paa Himlen. Det viste sig i Form af en meget mat, men bred Bue, hvis Lys var fuldstændig jævnt, og Grændserne foroven og forneden temmelig lette at iagttage. Mærkelig var den forholds- vis store Høide, Buen havde ved Iagttagelsens Begyn- delse; den øverste Rand naaede op til 8 Cygni og y og 2 Draconis; den nederste gik midtveis mellem a og 2 Lyrae; Buens Bredde udgjorde 10—129%, Under den var Himlen fuldstændig ren: her skinnede de nederste Stjer- ner af Lyra og Hercules klart igjennem. I den Time, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 59 jeg fulgte Fænomenet, bevarede det samme Karakter; kun blev Buen henimod Kl. 12 (11b 49m) mindre tyde- lig, smalere og lavere. Af og til syntes der i den at danne sig mørke Længdefurer, men de vare saa svage, eller rettere Lysningen var saa svag, at de vanskelig kunde skjelnes. Iagttagelsen sluttet Kl. 12 (111 49m). Færgegaard. Nordlys. 21. December. G- *. Bergen. Intet Nordlys Kl. 13,—13% (13: 19m—13h 34m). Tidligere Skyer og Sne. Upsala. Intet Nordlys. 22. December. GØ- 1. Fagernæs. Svagt Nordlys i NE. Lødingen. Fra Kl. 6 (5h 39m) Lysning i N. Bergen. For første Gang har jeg iagttaget et Nordlys- fænomen imod S. Selvfølgelig har jeg ofte ved store Fænomener seet Nordlyset indtage ogsaa den sydlige Himmel, men et svagt Nordlys udelukkende i S har jeg aldrig før iagttaget. Himlen var aldeles klar, kun lavt i W laa nogle Stribeskyer. Kl. 61/, (6h 4m) bemærkede jeg til min Forbauselse en Lysbue paa den sydlige Him- mel. Jeg vilde neppe tro mine Øine, men her var ingen Feiltagelse mulig. Der var ikke en Sky paa denne Del af Himlen. Buen hvilede paa et regelmæssigt, temmelig skarpt Segment; her skinnede 3 Ceti og nogle Stjerner i Vandmanden klart igjennem; dette mørke Segment syntes dog ikke at være mørkere end Himmelbunden ellers. Lysbuen havde i den nedre Rands høieste Punkt, i SSE, en Høide af 21"; her gik den nedre Rand igjen- nem n og Å Ceti, længere vestlig gjennem m Piscium og noget over = og 3 i samme Stjernebillede. Buen havde en Bredde af ca. 8”; den nederste Rand var temmelig godt begrændset, opad derimod tabte den sig efter- haanden. I SW smeltede den sammen med Zodiakal- lyset. Den lignede iøvrigt meget den den 20. December 60 130. ka S. TROMHOLT. TIAGTVAGELSER OVER NORDLYS. iagttagne Bue; samme rolige, milde Skjær, uden pludse- lige Forandringer, men med langsomt vexlende Styrke. Henimod Kl. 7 (61 49m) blev den mere utydelig, dog kunde man indtil henimod Kl. 9 (8b 49m) endnu skjelne svage Spor af den. At jeg ogsaa iagttog Nordhimlen, følger af sig selv; der viste sig imidlertid længe ikke det ringeste Spor af nogen Oplysning. Fra Kl. 7/, (> 4m) derimod syntes det, som om en svag Lysning ud- viklede sig, imidlertid kunde jeg ikke komme til Vished herom, da der efterhaanden havde lagt sig endel lang- strakte Skyer over Nordhorisonten. Kl. 91/, (9h 4m) blev lagttagelsen standset. Fra Kl. 13 til 13./, (12» 49m—13h 19m) jagttog jeg atter Himlen. Imod N laa en utydelig Lysbue; æ« Lyrae stod i dens nederste Rand; z Herculis og y Cygni stod i Buen. Et mørkt Segment laa under den; i en liden Kikkert saa jeg en enkelt Stjerne i Segmentet; forresten kunde det ikke afgjøres, om dette bestod af Skyer eller ikke. Men ogsaa mod S laa et, skjønt lavere, bueformet Lys- skjær, ligeledes over et mørkt og, som det syntes, uigjennemsigtigt Segment. Bordrup. Nordlyset iagttoges Kl. 9 (8h 53m). Det var meget svagt og saaes i vestnordvestlig Retning. Det blev efterhaanden svagere, saa at Iagttagelsen blev standset Kl. 10 (9h 53m). 23. December. & Gjesvær. Fra Kl. 9 (Kl. 8) til over Midnat bred, rolig, hvid, tildels stærk Nordlysbue fra E til W gjennem Zenith. Tanen. Kl. 54/—112/, (4h 20m —10h 20m), Jævn Lysning, der henimod Kl. 11 (91 50m) samlede sig til en stor, pragtfuld Lysbue med Foden i SW og E; den varede en halv Time. Skjervø. (Kristiania Tid). Fra Kl. 41 10m svagt og spredt Nordlys næsten over hele Himlen, men meget roligt. v i 10. 40. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 61 Det varede formentlig hele Natten, da det ogsaa iagttoges Kl. 19 næste Morgen. Elvenæs. Nordlys. Bjorum. Omtrent Kl. 5 (Kl. 5) saaes mod E en liden Lys- ning, som antoges at være Nordlys. En Times Tid efter var intet at se. Lid. Fra Kl. 8 (Kl. 8). Uregelmæssigt Nordlys, stærkt iblandet med sorte eller mørke Partier. Nordre Odalen. Kl. 7—11 (6n 57m—10b 57m). Udbredt, temmelig stærk Lysning. Bergen Dette mindre Nordlys begyndte mellem Kl. 71/, og 7'/4 (hl 4m og 7h 19m), Jeg iagttog fra Kl. 6!/, (61 4m), og Kl. 71/, (71 4m) var der endnu ingen Antyd- ning til nogen Oplysning. Kl. 71/, (75 19m) stod der et Lysskjær i N; det tog noget til i Styrke og udbredte sig efterhaanden, saa der dannedes en lav, segmentfor- met Lysning, der tabte sig opad og nedad. KI. 81!/, (8h 4m) naaede den op til 8 Bootis. I denne Skikkelse iagttoges Nordlyset indtil Kl. 9./, (9h 19m); dog langt fra altid med samme Tydelighed, idet den over Egnen liggende lave Taage spillede en stor Rolle i saa Hen- seende; undertiden var der næsten ikke Spor af Lys- ningen at se, men kort efter kunde den atter fremtræde med stor Tydelighed. Kl. 93, (9) 34m) var der kom- men mere Uro over Fænomenet, stærkere Lysmasser opstod og forsvandt, og 9h 48m (9h 37m) viste sig nogle yderst svage Straaler mellem 1 og % Hereulis. Der- efter syntes alt atter at blive roligt, men endel Skyer, der trak op i NW, saa vel som Taagen, vanskeliggjorde nu lagttagelsen. Kl. 10%; (10h 34m) vare disse Skyer næsten borte, og Nordlyset viste sig nu som en smukt begrændset Bue med mørkt Segment; dette havde en Høide af ca. 49, Lysbuen strakte sig op til & Herculis. Der syntes ikke at være Tvivl om, at det var et virke- ligt mørkt Segment, saa skarpt var det tegnet; imid- 62 19: 100. S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. lertid varede det ikke længe, inden der fra dets øverste Rand hævede sig Skystriber op, og snart, 11h 15m (114 4m), stod der kun adspredte Skyer istedetfor Segmentet; Lysuingen gik nu næsten ned til Horisonten. Med samme meget hurtigt vexlende Lysstyrke iagttog jeg Nordlyset indtil Kl. 11%, (11b 34m), da Iagttagelsen sluttedes. Samlefjord. Kl. 9-10 (9h 18m—10h 18m). Stærkt Nord- lys, spillende i Straaler. Jarlsberg. Kl. 7 (Kl. 7) svage Antydninger til Nordlys paa den nordvestlige Himmelrand. 24. December. S--H-l1. Gjesvær. Fra Aftenen til over Midnat stærk, bølgeformig Nordlysbue fra E til W gjennem Zenith, og hvide, uro- lige Nordlys paa den underliggende nordvestlige Himmel. Fagernæs. Svagt Nordlys i Nord. Lødingen. Fra Kl. 8 (71 39m) svag Lysning lavt i N. Lid. Fra Kl. 8 (Kl. 8). Uregelmæssigt Nordlys, indblandet med sorte eller mørke Partier. Upsala. Intet Nordlys. Jarlsberg. Kl. 19 (Kl. 19) svage Antydninger til Nord- lys paa den vestlige Himmelrand. 25. December. G-+>-. Gjesvær. Fra Kl. 7 (Kl. 6) til over Midnat meget urolige og stærke hvidgrønne Nordlys paa den nordvestlige Himmel. kvædfjord. Kl. 9—11 (8h 39m—10h 39m). En stærk Lys- ning paa den nordlige Himmel i en Høide af 304. Lødingen. Kl. 4 (3h 39m) Flamme i Skylaget. 26. December. Ø+>. Gjesvær. Hele Aftenen til over Midnat urolige, skiftende, hvide Nordlys paa Nordvesthimlen. Ulvundeid. Kl. S—12h 40m (8h 9m—12h 49m), Roligt Nordlys, mod Slutningen straalende. Skjold. Kl. 51/7 (5h 50m—7h 20m), En svag Lysning i NW, ikke høit over Horisonten; hvidt, roligt Lys. 41. 84. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 63 27. December. G+1. Gjæsvær. Fra ud paa Aftenen til over Midnat svage, uro- lige, hvide Nordlys i N. Tanen. Kl. 9-11 (7h 50m—9h 50m), Ualmindelig stærk jævn Lysning i NW, spredte sig mere og mere østover og efterlod Kl. 11 (9 50m) et svagt jævnt Lysskjær over den nordlige Himmel. Kastnæshavn. (Bodø Tid). Kl. 91/—11 (Kl. 9—107/,). Nordlyset var vedvarende stærkt i Midten, lige ned til Horisonten og omtrent 459 høit. Derefter hurtig Bevæ- gelse til E og W, saa vel som opad, hvilket gik til an- tagelig 80* Høide. Mod E ingen Farveskiftning, hvor- imod Straalerne mod W havde meget skarpe Farver, røde, grønne, blaa. Dette er det største og pragtfulde- ste Nordlys, lIagttageren har seet i disse nordlige Egne end af bar. Kvædfjord. Kl. 9—12 (8h 39m—11h 39m), En lysende Bue paa den nordlige Himmel i en Høide af 40". Fagernæs. Nordlys i NE. Lødingen. Kl. 7 (6: 39m) Lysning i N. Kl. 8!/, (8h 9m) straalende Nordlys. Lid. Fra Kl. 9(Kl. 9). Uregelmæssigt Nordlys, stærkt ind- blandet med sorte eller mørke Partier. Bergen. Nordhorisonten var om Aftenen skjult af Skyer. Kl. 113, (115 34m) havde dette Skylag en Høide af 9 —109, og en udbredt Lysning, der kan forfølges til 20 Høide, viser, at der er et Nordlys bag Skyerne. Lys- ningen var rolig, svas og forandrede sig ikke fra Kl 11%, til 121/; (11h 34m—12b 4m), Jarlsberg. Kl. 7 (Kl. 7). Tyk Luft med betydeligt Sne- fald, men alligevel lyst, antagelig stærkt Nordlys over Skydækket. 28. December. db) 9 Gjesvær. Fra Kl. 6 til 9 (Kl. 5—8) rolig, hvid Nordlys- bue fra EF. til W, ikke meget høit paa Himlen. Gr 64 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Tanen. Udover Aftenen ubetydelig Lysning, der omtrent Kl. 121/, (11h 20m) samlede sig til en pragtfuld rødlig og grøn Bue. 11. Andenæs. Kl. 8—10 (7h 38—9h 38m). Svagt Nordlysi NE. 12. Karasjok. Rolige Nordlysstriber i N. 18. Karesuando. Kl. 9 (8h 13m) svagt Nordlys. 19. Lødingen. Kl. 10 (9h 39m). Lysning i Skylaget i NW. 36. Præstø. Kl. 7—131/, (Kl. 7—131/,). En Lysbue i 20 Høide over Horisonten; noget flammende mellem Kl. AS 41. Lid. Fra Kl. 9 (Kl. 9). Klart, men ikke stærkt, og noget uregelmæssigt Nordlys. 52. Ohna. Om Natten lavt, svagt Nordlys. 59. Rundø. KI. 81/,—111/, (8h 50m—111 50m). Svagt Nordlys. 29. December. D-—2 Tanen. Kl. 6—131/, (4h 50m—12h 20m), Fra Kl. 6 (4h 50m) svag Lysning, der henimod Kl. 9 (7: 50m) samlede sig til en Bue, som omtrent Kl. 131/, (12h 20m) spredtes til DD DD Lysstriber, der gik til Zenith. 17. Fagernæs. Nordlysbue i NE. 18. Karesuando. Svagt Nordlys Kl. 9 (8h 13m). 19. Lødingen. Fra Kl. 4'/, (4h 9m), Lysning i N. 31. Haparanda. Nordlys ved Midnat. 34. Frøviken. Svagt flammende Nordlys. 30. December. D-—1. 17. Fagernæs. Nordlys i NE. 19. Lødingen. Fra Kl. 71/, (7 9m) Lysning lavt i N; svage Straaler. 91. December. 9) 17. Fagernæs. Nordlys i N om Morgenen (den 1. Januar). 1879. 4. Januar. & — 4. 12. Karasjok. Flammende Nordlysbue paa den nordlige Himmel. 28. Aasvær. Kl. 8—91/, (7h 55m—9b 25m), Nordlyset viste 95. 84. 84. 84. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK FORHANDL. 1880. No. 6. 65 sig først som en Bue, der strakte sig fra ENE til WSW, derefter i Flammer Nord for Polarstjernen og Karls- vognen samt Straaler sydover. Villa. Kl. 7,—8 (Kl. 7//,—8). En langstrakt Lysbue. Fiskum. Lysning fra omtrent Kl. 10 (9h 53m) til udover Natten. Upsala. Intet Nordlys. 5. Januar. GE) Bergen. Kl. 8! (8b 4m) optræder en svag Lysning paa Nordhimlen; fra Kl. 6%, til 8 (6h 34m—7h 49m) var intet at se. Den afblegedes dog snart, og efter Kl. 10 (9h 49m) kunde den ikke mere skjelnes. lagttaget til Kl. 11"/, (115 4m). Upsala. Intet Nordlys. 6. Januar. & —2. Bergen. fIagttaget Kl. 6'/y—111/, (6: 4m—11h 4m), Fler Gange, især Kl. 9 og 11 (8h 49m og 10b 49m) syntes der at ligge en Lysning paa Nordhimlen, men paa Grund af Maaneskinnet og enkelte fra N optrækkende Skyer kunde jeg ikke komme til Vished herom. 7. Januar. gn Bergen. lagttaget Kl. 61/,—71/,, 81/, —101/,, 13 (61 4m— 7h 4m, Sh 19m—10h 19m, 12h 49m), Klart, men stærkt Maaneskin. Tilsyneladende intet Nordlys. 8. Januar. &a Ulvundeid. Kl. 8—12h 50m (8h 9m—192h 59m), Roligt Nord- lys, hvilende paa et mørkt Segment; tiltagende til 9h 20m (9h 29m); ved sin Aftagen i rødlige Striber. Bergen. lagttaget fra Kl. 6%, (61 34m). Først henimod Kl. 10 (9» 49m) var det øiensynligt, at en Lysning stod paa Himlen; før den Tid kunde intet sees. I Begyndel- sen var Lvysningen især udpræget i N, senere var den mere ligelig fordelt over hele Nordhorisonten. Den blev iagttaget indtil Kl. 12 (11 49m), uden at vise noget paafaldende. Vid.-Selsk. Forh. 1880. No. 6. 5 106. 84. 10. ag 9. S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Upsala. Intet Nordlys. Kvelle. Kl. 81/—15 (Kl. 81/y—15). Nordhimlen svagt belyst; mod E. saaes lyse og mørke skiftende Straaler ligesom Bølger; forøvrigt saaes over hele Himlen hist og her lyse Striber. 9. Januar. al. Bergen. lagttaget Kl. 61/;—7!/, (61 4m—7h 4m); derefter fra Kl. 9 (8h 49m), Maaneskinnet gjorde ogsaa iaften lagttagelsen meget vanskelig. I Aftenens første Timer kunde intet Spor til Nordlys findes; men fra Kl. 9"/, (9h 4m) synes det, som om en Lysning ligger over Nord- horisonten. Den træder imidlertid saa svagt frem, at jeg flere Gange er i Tvivl om dens Existens. Alle Tvivl maa dog forsvinde Kl. 11:/, (112 4m), da Bueformen er ret tydelig udpræget. Den holdt sig rigtignok ikke længe, men traadte en halv Time senere atter frem. Da Iagttagelsen sluttedes kl. 12 (111 49m), bestod Nord- lyset af en Lysning. 12. Januar. er: Gjesvær. Til over Midnat stærkere, lav Nordlysbue fra E til W. Elvenæs. Nordlys i N fra W mod E. Andenæs. Kl. 7--10 (6h 38m—9h 38m) svagt Nordlys i NW og N. Fagernæs. Svagt Nordlys i NE. Bergen. Intet Nordlys Kl. 131/, (13b 4m). Upsala. Intet Nordlys. 15. Januar. G Gjesvær. Uregelmæssige, svage Nordlys udbredte paa den nordvestlige Himmel. Maasø. Kl. 7—11 (6h 3m—10h 3m). Nordlys. Skjervø. (Kristiania Tid). Fra Kl. 8 svag lysegrøn Bue paa Nordhimlen. Lødingen. Fra Kl. 9 (Sh 39m) Lysning i N. Senere af og til mere spillende. 38. 39. vw DØ 36. 60. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 67 Villa. Kl. 7—91/, (Kl. 7—91/,). En langstrakt Bue, ube- tydelig Straaling. Fiskum. Fra omtrent Kl. 11 (10 53m). Lysning. 14. Januar. G Forberg. Kl. 11—13 (Kl. 11-12). Jævn, svag Lysning paa Nordhimlens nederste Rand. 15. Januar. G+1. Gjesvær. Rolig, hvid Nordlysbue fra W mod E høit paa Himlen. Skjervø. (Kristiania Tid). Fra Kl. 7 svag lysegrøn Bue paa Nordhimlen. Alten. Nordlys. Andenæs. Kl. 8—12 (7h 38m *11h 38m). Nordlys i N, bevægeligt. Kvædfjord. Kl. 71/y—S81/, (7h 9m—8h 9m), En prægtig, stærkt lysende Bue i 30 Høide. Fagernæs. Svagt Nordlys i NE. Lødingen. Kl. 8 (7h 39m) og senere: regelmæssig Straale- bue i N, tildels livlig straalende. Ørsvaag. Kl. 61/3—71/, (Kl. 61/1—7/,). Udbredt Belys- ning i NE, der strækker sig i en tyk Stribe langs Hori- sonten til W; stærk og rolig. Brække. Kl. sh 24m—10 (8h 7m—9h 43m). En Lysbue paa den nordlige Himmel. Buens største Bredde i F, hvor der baade over og under saaes Straaler med Side- bevægelser. ' Præstø. Kl. 8—101/, (Kl. 8—101/,). En svag Lysning i N. Fiskum. Kl. 7%,—10 (71 38m—9h 53m), Nordlysbue. Tønset. Kl. 8 (Kl. 8) svagt Nordlys. 16. Januar. Gjesvær. Nordlys i NW. Skjervø. (Kristiania Tid). Fra Kl. 7: 10m svag, lyse- grøn Bue paa Nordhimlen. Alten. Nordlys. Andenæs Fra Kl. 7 (6h 38m) svagt Nordlys i NW. B* I Ö 106. 84. p ør 1 V v V $. TROMHOLT. TIAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Fagernæs. Svagt Nordlys i NE. Lødingen. Fra Kl. 81/, (7h 54m) Straaler lavt i N. Brække. Kl. 61/3—10 (6h 15m—9h 43m). Svag, jævn Lys- ning over Nordhimlen. Selbo. Kl. 8—11 (Kl. 8--11). Meget svagt Nordlys lavt over den nordlige Horisont. Kvelle. Kl. 8—10%, (Kl. 8—107%). Hele Hourisonten alde- les mørk med nogle faa lysende Pletter ligesom Sky- flækker, der langsomt skiftede hid og did. 17. Januar. EG +3. Alten. Nordlys. Andenæs. Kl. 8--12 (7h 38m—11h 38m). Svagt Nord- yes 0 Karasjok. KI. 9 (Kl. 8). Nordlysglands i N. Kvædfjord. Kl. 61/3—8./, (61 9m—8h 9m), En ganske svag Lysning udgaaende i Straaler i en Høide af ind- til 309. Bergen. Fra Kl. 91/, (95 4m) var Himlen i en halv Time næsten ganske klar; kun i N laa meget lave Skyer. Ingen Antydning til Nordlys. Senere overskyet. 18. Januar. G+4. Andenæs. kl. 9—14 (8h 38m—13h 38m). Svagt Nordlys i NW. Karesuando. Kl. 9 (8b 13m). Nordlys. 19. Januar. S—>. Andenæs. Fra Kl. 8 (7: 38m), Svagt Nordlys fra NE til NW. Maalselven. Svag, men temmelig bred Nordlysbue paa Nordhimlen. Fagernæs. Nordlys i N om Morgenen den 20de. Rennebo. Nordlys med Straaler. Skoue. Kl. 7-9 (7» 16m—9h 16m). Jævn Lysning paa Nordhimlen. Bergen. Klart; intet Nordlys Kl. 6%,—10!/ (6h 34m— 10h 19m), paa 91 105. » 10. 11. |-— nn CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6, 69 Engelstad. KI. 81/,-10 (Kl. 81/,—10). - Nordlyset saaes som en Lysbue over et mørkt Segment, fra Vegas Høide til Sirius, meget svagt, men med lidt Afvexling samt Sidebevægelse. Trara. Omtrent Kl. 91/, (Kl. 9:/,). Afrundet, rolig Lys- bue med fiere fra Buens øvre eller ydre Kant udgaaende Forlængelser. Himlen før og senere overskyet. 20. Januar. e->-. Gjesvær. Urolige, bølgende, hvide Nordlys fra E til W gjennem Zenith, og svage, urolige Nordlys over næsten hele den øvrige Himmel. Senere paa Aftenen svagt og uroligt Nordlys paa den nordvestlige og østlige Him- meldel. Maasø. Fra Kl. 7 (6h 3m). Glimrende Nordlys; to stærkt lysende Striber, en paa den nordlige og en paa den sydlige Himmel. Tanen. Et pragtfuldt Nordlys, det skjønneste, Ilagttageren har bemærket under sit fireaarige Ophold i Finmarken. Fra Kl. 6 (4h 50m) saaes to pragtfuldt rødlig-grønne, parallele Lysbuer i E — W; den øverste lidt sydlig for Zenith; de varede omtrent 1:/, Time og fordelte sig til en jævn, tildels stærk Lysning paa Nordhimlen. Kistrand. Stærkt Nordlys. Vardø. Stærkt Nordlys. Alten. Nordlys. Elvenæs. Nordlys 1 Zenith fra E til W. Andenæs. Kl. 7—14 (6h 38m—13h 38m). Stærkt Nordlys over hele Himlen, dog stærkest en bred Bue fra E til W under Zenith med hurtig Bevægelse, som vedvarede til over Midnat; senere svagere Nordlys over den nord- lige Horisont. Maalselven. Svag, men temmelig bred, ubevægelig Nord- lysbue paa Nordhimlen. Tunstad. Kl. 7—9 (61 43m—8b 43m), Først en Bue, 70 16. DE 18. 19. 21 ad På re) w PI 1 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. derpaa Straaler mod Nordlyskronen med stærkt Lys i forskjellige Farver. Kvædfjord. Kl. 51/53, (4h 54m—5h 24m), Først saaes en Bue tværs over Himlen i en Høide af 40", sagte stigende opad til Issepunktet; ingen skiftende Bevæ- gelser saaes i selve Buen, men da den var kommen op til en Høide af 70", begynder en livlig Bevægelse med stærke, fremtrædende Farver, og idet den gjør en halv om- gaaende Bevægelse om Issepunktet, skyder den hurtig ud i Straaler mod samme; det hele prægtige Fænomen opløstes i en bleggraa Taage. Fagernæs. Om Aftenen Nordlys paa hele Himlen, af og til flammende. Nordlys i NE om Morgenen (den 21de). Karesuando. Kl. 9 (8h 13b). Stærkt Nordlys. Lødingen. Stort Nordlys om Aftenen. Ørsvaag. Kl. 4—51/, (Kl. 3%7,—52/,). En smal Nordlys- bue langs Horisonten fra NE til W; stille og bleg, uden Sitring eller Bevægelse. Kl. 5!/, (Kl. 51/,) forsvandt den lidt efter lidt. Henningsvær. Kl. 5—13 (4b 46m—12h 46m), Nordlyset viste sig som en Regnbue, men noget bredere. Buens Endepunkter i Horisonten stod i NW og NE, og dens største Høide var omtrent 404. [Lofoten. (Beretning til Morgenbladet). Iaften kulmine- rede Nordlyset til en usædvanlig glimrende Pragt, saa meget smukkere, fordi det var temmelig uroligt; Søile- radernes lynsnare Slangebugtninger fra W mod E kunde neppe følges af Øiet; Spektralfarverne vare blændende; Sammenbundtningen usædvanlig hyppig, og Lysningen saa intens som sjelden]. Brække. Kl 5 10 (4h 43m—9h 45m). Ved den første Iagttagelse saaes kun een middelsklar Lysbue over Nord- himlen; senere optraadte afvexlende 3 og 4 Buer, hvis Mellemrum stundom syntes fyldt med en svag, jævn Lysning, stundom kun et mørkt Underlag. Lysningen CHRISTIANIA VIDENSK -SELSK. FORHANDL. 1880 No. 6. TÅ var stærkest, naar det færreste Antal Buer iagttoges, ligesom der da ogsaa fra den mellemste Bues øvre Rand udgik Straaler, der af og til i en flammende Bevægelse gik i vestlig Retning, stundom dog ogsaa i andre Ret- ninger. Farven gulgrøn. Syd for Zenith en jævn, svag Lysning Nordlyset endte med en jævn Lysning over hele Nordhimlen. 27. Trænen. Kl. 41/,5—201/, (4h 25m—20b 25m), Nordlyset optraadte som en Lysbue. Buen, der begrændsede det mørke Segment, var stærkt lysende, dens begge Ender gik ned i Horisonten omtrent i WNW og NNE. Buens Midte naaede næsten op til forreste Hest i Karlsvognen, idet denne Stjerne stod i Meridianen i N. — Lysningen i Buen var stærkest ved begge Ender, et Stykke fra Horisonten. Fra disse Steder udgik afbrudte Lystaager i Retning op mod Zenith, hvor de bleve meget svage. Fænomenet var stærkest i den første Halvdel af Natten, og paa denne Tid viste der sig en anden, svagere ly- sende Bue eller Bælte tværs over hele Himlen, parallel med det mørke Segments Bue. Dens høieste Punkt laa noget Syd for Zenith, omtrent ved Capella. — Him- len, med Undtagelse af det mørke Segment 1 N, var under den første Del af Natten fuldkommen stjerneklar. Senere noget overtrukken Himmel. 28. Aasvær. Kl. 7—11 (6h 55m— 10b 55m). Nordlyset trak op fra NW og strakte sig mod E i tre Søiler, stærkt oplyste i Flammer. 32. Brønø. Nordlys. 34. Frøviken. Kl.5!),-94/, (5h 11m—9h 26m), Stærkt uregel- mæssigt flammende Nordlys; de stærkeste Straaler i E; undertiden igjen bueformigt og stille. En svag Lysning ovenover, indfattende Karlsvognen og nærmeste Stjerner. Flammerne undertiden i E buskformede, som naar et Vindstød blæser en Flamme til Siden. Stærkest iagt- taget Kl. 61/, (61 26m) og Kl. 8 (7h 56m); ganske svagt 34. 39. 40. 44. 46. S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. derimod Kl. 10 (9h 56m), i Bueform med enkelte lige- som løsrevne Striber høit oppe under Svanen. Præstø. Kl. 41/15 (Kl. 41/4—5). Nordlyset begyndte med en Lysbue, senere paa Natten flammende; tildels saaes Flammerne ved Horisonten; mod Slutningen svagere. Gjæslingerne Kl. 7—13 (7--13). Nordlyset viste sig som en udstrakt, høi og meget lys Bue over et mørkt Underlag. Svag og rolig Lysning over Buen; dennes Udstrækning var fra N til W. Villa. Kl. 91/,-171/,(91/4—17/0- En langstrakt Lysbue. Fiskum. Fra Kl. 49, (41 38m), Nordlys med Straaler. Gjorum. XK1. 10 (10). Nordlyset viste sig som en stærkt lysende Stribe paa den nordlige Himmel. Striben gik fra W til E og udskjød pragtfulde vertikale Striber, især nedad; den stod lavt i Horisouten, under Vega. Lid. Fra Kl. 5 (5) ualmindelig stærke og pragtfulde Nord- lys. Nederst en meget mørk Bue, derpaa en stærk ly- sende Bue paa 1—1/,” Gjennemsnit, og derover en svagere lysende Bue, der naaede helt op i Karlsvognen. Flammende Partier skjød af og til høit i Veiret. Nord- lyset iagttoges til Kl. 10 (10), da stærke Skylag trak op fra N. Forberg. Kl. 5—10 (5—10). En Lysbue, der hvælvede sig over et mørkt Segment. Frosten. Kl. 6—10 (6—10). I Begyndelsen stærkere med enkelte Straaler og en Lysbue over det mørke Segment; det høieste Punkt naaede op til Vega. Senere afta- gende til en smal, jævnt lysende Bue; tilsidst hendøende som en svag Lysning. Huså. Svagt Nordlys. Throndhjem. Kl. 6—13 (6—13). Nordlys. Bynæsset. Kl. 7—10 (7—10). En Lysbue, hvis høieste Punkt var 30—359 over Horisonten fra NW til NE, skarpt tegnet som en Regnbue, med stærkest lysende 47. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, N0. 6. 73 Straaler i NE, hvor der var Tegn til disse bevægelige Straaler, der i Nordland kaldes ,Vindlys*. Klæbu. Kl. 71/,-11(71/,—11). Nordlyset optraadte først som en gulgrøn, stærkt lysende Lysbue, med underlig- gende mørkt Segment, strækkende sig omtrent fra Bootes (noget ovenfor Arcturus) med sit høieste Punkt op imod y Lyrae og derfra ned til $ Aquarii. Forøvrigt omgivet af en koncentrisk Skyring, der strakte sig op til o Cygni. Lysbuens Bredde omtrent som Distancen mellem Castor og Pollux. Kl. 9 (9) var Buens østlige Halvdel opløst til en mere udbredt jævn Lysning med enkelte svage Antydninger til Straalebevægelser uden Farveskiftninger, medens den omtrent bibeholdt sin Form og Lysstyrke over N og derfra i Sammenhæng mod W. Fænomenet blev svagere i Lysstyrke henimod Kl. 11 (11). Selbo. Kl. 6—9 (6—9). Temmelig stærkt nede ved Hori- sonten med en svagere bue omtrent 20" høiere. Kristianssund. Svag Nordlysbue. Kvitholmen. Kl.6G—111/, (6b 14m —11h 44m), Bueformigt Nordlys med mørkt Underlag, ca. 309 over Horisonten. Ohna. Stor regelmæssig Nordlysbue i N, stærkt lysende, især paa den nordlige Kant. Rennebo. Fra omtrent Kl. 7 til Kl. 10 (7—10). En tem- melig stærk Lysning paa den nordlige Himmel til om- trent 459 Høide. Veø. Kl. 6—9, 11—12 (6h 13m—9h 13m, 11h 13m—12h 13m), Skyet. Nordlyset viste sig fra W til N, fordetmeste som en jævn Lysning, undertiden flammende og rødt i ne- derste Kant. Skoue. Kl. 7—9 (il 16m—9h 16m), Jævn Lysning paa Nordhimlen. Aalesund. Rolig Nordlysbue i N. — Kl. 5%,—101/, (6h 3m —10h 33m), Nordlys. Rundø. Kl. 6%—11'/4 (71 5m—11h 35m), [I Begyndelsen 74 66. 71. 3 [ke 3 I «3 D 5. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS og i den sidste halve Time svagt Lys; den øvrige Tid stærk Lysning uden Flammer. Tønset. KL 6-7! (6—7/)- Nordlys: Larsnæs. Svagt Nordlys i E og N; det var Dblegt eller hvidt og hævede sig kun lidt over Horisonten. Haugsholmen. Fra Kl. 5 (51 21m). Nordlys i N og NE, roligt i lange Linier. Vanelven. Fra Kl. 6 (61 21m). Nordlys med det mørke Segment. Skaangsnæs. Kl. 8—11 (8h 22m —11b 92m), En hvid Nordlysbue. Dragesætter. Kl. 7—10 (7: 16m —10h 16m). Vidt udbredt jævn Lysning i den første og sidste Trediedel af Tiden, i Mellemtiden en lys Strimmel med mørke Skyer langs Horisonten. | Stabben. Kl. 5—16 (5h 23m—16h 23m). Til Kl. 8 (8h 25m) en udbredt Lysning til 459 Høide; senere en Lysbue ca. 209 over Horisonten. Ørnsminde. Kl. 7—12 (6h 54m —11b 54m), Paa Grund af overskyet nordlig Himmel viste Lyset sig først i syd- vestlig Retning; senere, omkring Kl. 10 (9h 54m), da Nordhimlen blev skyfri, fremtraadte Nordlyset som en jævn Lysning i nordvestlig Retning. Manger. Kl. 8—91/, (8h 23m—9h 53m), En meget stærk og langstrakt jævn Lysning. Masfjorden. Kl. 54/,—10 (5h 52m—10h 22m), — Nordlyset optraadte i to parallele, skarpt lysende Buer. KI. 6 (6h 22m) enkelte svage Flammer, hvoraf en større i Buens vestre Ende i Mælkeveien; fra nævnte Buer jævn Lysning opad, Farven gulgrøn. Fra Kl. 9 (9 22m) mere en jævn Lysning. Hillesø. Kl. 61/,—7h 10m (6h 54m—7 34m), En Lysbue paa den nordlige Himmel fra NW til NE. Fra det nord- vestlige Endepunkt gik en Lysstribe søndenfor Karls- vognen lige op til Zenith; større og mindre Lysstyrke CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 75) i Buen, der til Slutning, omtrent Kl. 7 (7t 24m), fik et mørkt Underlag. 82. Davanger. Kl.6—111/, (6h 23m —11h 53m). Kl.6 (61 23m) begyndte Nordlyset at blive synligt som en klar Lys- ning ved Horisonten. Over denne Lysning var en dunk- lere Rand af Farve som lette Skyer, og over denne igjen en Lysning uden synlig Bevægelse. Kl. 7 (7: 23m) forsvandt den klare Lysning ved Horisonten, og en mørk Taagerand kom tilsyne, der vedblev at stige høiere og høiere op til Kl. 81/, (8h 53m), da Nordlyset stod høiest. Det aftog langsomt igjen til Kl. 11'/, (115 53m). Den mørke Rand var da ikke mere synlig, men kun en svag Lysning saaes i N og NW. 84. Bergen. Dette Nordlys blev ikke iagttaget saa godt, som jeg ønskede. Dels hindrede en stærk Forkjølelse mig i at følge det uafbrudt, dels laa der paa Jorden Taage, der ofte skjulte næsten hele Fænomenet. Begyndelsen af dette Nordlys saa jeg ikke; da jeg Kl. 7 (6h 49m) første Gang fik Øie paa det, dannede det en bueformet Lysning af 12" Høide og 5" Bredde, der kun svagt skin- nede igjennem Taagen. Væsentlig 1 denne Form viste Nordlyset sig indtil Kl. 81/, (8h 19m); men Taagens Variabilitet fremkaldte store Forandringer i den Tyde- lighed, hvormed Fænomenet optraadte. Da Taagen 7h 32m (7h 21m) for en kort Tid forsvandt saa godt som aldeles, viste det sig, at Segmentet under Buen havde samme Udseende som Himlen over den; der var hver- ken noget Mørke eller nogen Lysning, og flere Stjerner skinnede igjennem her; Buen var uden skarp Begrænds- ning paa begge Sider. Fra Kl. 81/, (8h 19m) antog Fænomenet et væsentlig forandret Udseende, idet der nu viste sig to Buer; en øvre med samme Høide og Bredde som den tidligere, og en nedre, smalere og lysere i omtrent den halve Høide. Under den sidste Bue et fuldstændig sort, skarpt tegnet Segment. Dette smukke == | ; E Udseende holdt sig omtrent et Kvarter, saa blev alt 76 $. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. svagere, dog muligvis kun en Følge af Taagen. 8h 50m (Sb 39m) den nederste Bue er svagere, den øverste stær- kere end før. 8h 55m (Sb 44m) den nedre Bue næsten forsvunden, den øverste kun svag. 9h Qm (Sh 49m) ufor- andret. 9h 5m (Sh 54m) den nederste Bue sees ikke mere. 9h 10m (8h 59m) utydeligere. Uagtet Fænomenet nu syntes saa godt som slukket, optraadte dog 9h J4m (9h 3m) i N et Par svage og kortvarige Straalebundter, der skinnede mat igjennem Taagen. Da de 9h 15m (9h 4m) vare forsvundne, var der kun svage Spor af Nordlyset at se, og Kl. 94/, (9h 19m) syntes alt forsvun- det. KI. 9%, (91 34m) har der atter dannet sig en lav Lysning i utydelig Bueform. Kl. 10 (9: 49m) er den atter næsten usynlig, Kl. 10/, (101 4m) meget svag. Kl. 101/, (10h 19m) viser den sig atter lidt tydeligere, og saaledes stod Fænomenet i hvert Fald til Kl. 114/, (11: 4m), da Iagttagelsen sluttedes. 89. Steen. Fra omtrent Kl. 61/, (62 51m). Nordlyset indtog i Begyndelsen en bueformet Lysning over den nordlige Himmel. Buens høieste Punkt, i Retning af omtrent NNW, naaede da en antagelig Høide af 20" over Hori- sonten. Senere steg Buen høiere og bestod da af for- skjellige, tydelig adskilte Partier: først den samme op- rindelige Lysning i N, derover et mørkere Parti, ogsaa bueformet. og saa igjen en lysende Bue. Der udskjødes under lagttagelsen ingen af disse Lysbundter, som ere saa almindelige ved Nordlys. Lyset var den hele Tid igjennem ensformigt og uden store Forandringer i Styr- ken. HenadKIl. 11 (115 21m), da Iagttagelsen sluttedes, saaes endnu en Lysning i N. 98. Fløistad. Kl. 51/y—61/, (5b 47m—6h 47m). — Nordlyset viste sig som en udbredt jævn Lysning paa Nordhimlen omtrent i Høide med Vega. 128. Kristiansstad. Nordlys Kl. 61/, (6h 16m). Me 10. del, P) CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 7 21. Januar. G--1. Gjesvær. Hvid Nordlysbue i NW til over Midnat. Skjervø. (Kristiania Tid). Kl. 41 20m —6h 50m, En noget flygtig Bue i NNW; nær Horisonten flygtigt Lys. KI. 5h 10m en uregelmæssig Bue fra SW til NE gjennem Zenith; fremdeles svagt Lys mod N. Kl. 6h 50m for- svundet. Alten. Nordlys. Jarfjord. Kl. 6—8 (4 41m—6h 41m), Straalende Nordlys med mange Farver. Elvenæs. Nordlys i N. Andenæs. Fra Kl. 8 (7: 38m). Nordlys i en Bue fra NW til NNE. Maalselven. Fra Kl. 6—10 (51/,3—9/,). Kl. 6 (51/,) viste sig temmelig pludseligt en klar, hvid Lysbue ikke me- get høit over den nordlige Horisont. Den hævede sig lidt efter lidt, men holdt sig ellers temmelig uforandret med et roligt, hvidt Lys. Efter omtrent 2 Timers Tid opløstes den lidt efter lidt fra den østlige Ende, og in- den faa Minuter var det vakre Lys borte. Blot nogle løsrevne Dotter ligesom lyse Skyer saaes hist og her uden nogen Orden eller Sammenhæng. Men lidt efter lidt syntes disse Lysskyer at samle sig, og efter en halv Times Tid dannedes der en bred, mælkeveilignende Lysbue af ca. 30? Bredde paa Midten, og hvis ene Ende traf Horisonten ret i N. Den anden Ende af Buen be- rørte Horisonten i SW. Det matte Lys blev klarere og klarere og naaede inden omtrent endnu en halv Times Forløb samme Klarhed, som den første Lysbue havde havt. Det saa ud, som der i Buens nordlige Endepunkt var en Lyskilde, hvorfra der udstrømmede hvidt Lys. Med engang blev det i et Øieblik klart som ved det klareste Fuldmåaneskin. Der var da kommen Bevægelse i Nordlyset; det tabte nu sin faste Sammenhæng. En- kelte Partier løsreve sig og dannede ligesom ret ned- 78 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. hængende, foldede Tæpper. I Folderne skjød der ud klare Straaler, tildels af klar grøn og karmoisinrød Farve. Lidt efter lidt bevægede saadanne Straaler sig imod hverandre og fra hverandre paa samme Tid, som de enkeltvis skjød sig ud og trak sig sammen. Efter- haanden blev Lyset roligere, og da Klokken var om- trent 10 (91/,), var det pragtfulde Nordlys forsvundet. Det blev iagttaget paa en Reise fra Bardo Annexsogn hjemover. Fagernæs. Om Aftenen stærk Nordlysbue i NE. Lødingen. Lysning i N om Aftenen. Henningsvær. Kl. 5—17 (4h 46m—16h 46m), Nordlyset viste sig først i en Knude i N, temmelig stærkt; denne udbredtes i en Bue over Himlen; Buen deltes senere i flere, med lodrette Straaler ned mod Horisonten. Ud- over Natten tabte Nordlyset sig i Styrke. Trænen. Fra Kl. 9 (8h 45m) til om Morgenen svag 0g temmelig roligt lysende Bue over et mørkt Segment. Aasvær. Kl. 10—11"/, (9h 55m—11h 925m), Nordlys fra E til W i uregelmæssige Flammer, der bevægede sig mod S. Haparanda. Nordlys. Villa. Kl. 91-10 (9",—10'/). En udbredt, jævn Lysning. Kvitholmen. Kl. 7—10 (7 14m—10h 14m), Bueformigt Nordlys med mørkt Underlag, ca. 40? over Horisonten. Skoue. Kl. 7—9 (7h 16m—9h 16m), Jævn Lysning paa Nordhimlen. Larsnæs. Svagt Nordlys om Aftenen. Davanger. Kl. 6- 8 (61 23m -8h 23m), En svag Lysning fra N til NW. IN saaes Lysningen kun ved Horison- ten, da Himlen der var overtrukken med lette Skyer. . I W var Himlen klar, og der saaes Lysningen høiere oppe. ag | DI QD 41. 94. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 79 22. Januar. 0) Gjesvær. Hvid, bred, urolig Nordlysbue fra E til W. Skjervø. (Kristiania Tid.) Fra Kl. 6 svag Lysning modN. Alten. Nordlys. Jarfjord. Kl. 8—12 (6h 41m—10h 41m), Enudbredt, jævn Lysning over Nordhimlen. Tunstad. Kl. 8—11 (7: 45m—10h 43m). Først en Bue fra NE til SW over hele Horisonten, derpaa staalende med stærkt Lys i hurtig flagrende Bevægelse. Brække. Kl. 7—8 (6h 43m—7h 43m), En Lysbue over Nordhimlen. I Buens nedre Rand en flammende (bøl- gende) bevægelse fra E mod W. Det hele tabte sig i en jævn Lysning, der var indskrænket til samme Sted. Lid. Fra Kl. 7 (7) svagt Nordlys. Kristiania. (Observatoriet). Kl. 11h 40m lav Nordlysbue. 25. Januar. ø+l. Gjesvær. Nordlys i NW. Maasø. Kl. 7-12 (6h 33m—11h 3m). Bue paa mørkt Segment. Kistrand. Nordlys. Alten. Nordlys. Jarfjord. Kl. 7 - 10 (51 41m -8b 41m). En udbredt, jævn Lysning over Nordhimlen. Andenæs. Fra Kl. 8 (7: 38m) Nordlys i NW til W. Karasjok. KI. 9 (8) svag Nordlysbueglands i N. Fagernæs. Nordlys i NE. Karesuando. Kl. 9 (8h 13m). Nordlys. Lødingen. Om Aftenen Lysning mellem Skyerne i N. Gjæslingerne. Kl. 10—14 (10—14). Spredt, svag Lys- ning med stærkere Straaler afvexlende over hele den nordlige Himmel. Villa. Kl. 6—9!/4 (6—9//,). En udbredt, jævn Lysning med ubetydelig Straaling. Fiskum. Fra omtrent Kl. 9 (8. 35m). Nordlysbue. Kristiania. Kl. 10%, lav Nordlysbue. 80 Do Øv $. TROMHOLT. TIAGTTAGELSER OVER NORDLYS. 24. Januar. G+ 2-. Gjesvær. Nordlys fra E. til W. Maasø. Fra Kl. 12 (11b 3m). Stærkt lysende Bue. Andenæs. Kl. 8—12 (71 38m—11h 38m). Stærkt Nordlys, en Bue fra NW til NE. Fagernæs. Stærk Nordlysbue i NE. Karesuando. Kl. 9 (8h 13m). Nordlys. Lødingen, Før og efter Kl. 8 (7h 39m) lav, regelmæssig Straalebue i N. Senere paa Aftenen tyndt udvidet og høiere paa Nordhimlen. Henningsvær. Fra Kl. 51, (51 16m) en svag Lysbue over Nordhimlen. Brække. Kl. 8-8 (72 43m—8h 15m), Stærk, jævn Lys- ning over Nordhimlen. Senere overskyet. 25. Januar. Q+>5. Gjesvær. Nordlys og Buer i NW. Maasø. Kl. 6—8 (5h 3m—7h 3m), En dobbelt Bue. Alten. Nordlys. Andenæs. Fra Kl. 7 (61 38m) stærkt Nordlys, en Bue fra NW til NE. Lødingen. Fra Kl. 8 (7h 39m) svag Lysning i N. 26. Januar. I =4 Alten. Nordlys. Lødingen. Kl. 6 (51 39m). En regelmæssig Lysbue i N viste sig svagt gjennem Skydækket. Ørnsminde. Kl.G---10 (5h 54m 9h 54m), Straalende Nord- lys i NW; Straalerne temmelig svage og ikke høitgaaende. 27. Januar. 5 —3. Maasø. Svag udbredt Lysning. Alten. Nordlys. Andenæs. Nordlys i N, en Bue fra E til W. Karasjok. Kl. 9 (8) svagt, roligt Nordlys over den nord- lige Himmel. Fagernæs. Nordlys i N. Nordlys i N om Morgenen (den 28de). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 81 18. Karesuando Kl. 9 (8h 13m): Mat Nordlys. 19. Lødingen. Kl. 8 (7h 39m) svag Lysning i N med Spor af Bueform. Senere paa Aftenen mere udbredt paa Nord- himlen, svagt straalende. 29. Henningsvær. Fra Kl. 6", (6: 16m). En svag Lysbue over Nordbimlen, der ophørte omtrent Kl. 8 (7: 46m). Efter Kl 10 (9h 46m) saaes atter ganske svagt Nordlys, udbredt i flere mindre Partier over Nordhimlen; det vedvarede til Kl. 16 (15h 46m). 70. Dragesætter. Kl. 8—9 (8h 16m—9h 16m), Svovlfarvede Skyflækker hist og her paa Himlen. 28. Januar. D—2. 84. Bergen. Da jeg tilfældig Kl. 13", (131 19m) betragtede Nordhimlen — Himlen var udmærket klar — bemeær- kede jeg, at en yderst svag og lav Lysning laa over Horisonten. Tidligere paa Aftenen kunde jeg desværre ikke iagttage. [106. Kvelle. Kl. 9—10 (9—10). Fra et Punkt i Nærheden af Maanen udgik Straaler i alle Retninger fra den vestlige * Horisont. ] 29. Januar. 5 —1. 84. Bergen. Iagittaget Kl. 63, -93/,, 11—121/; (6h 34m — 9h 34m, 10h 49m —12h 19m). Intet Nordlys. Diset ved Hori- sonten. 111. Thorbjørnskjær. Kl. 10—16 (10—16). Nordlyset skjød opover Nordhimlen helt Syd for Issepunktet. Jævn Lys- ning, ingen Straaler. Det var stærkest mellem Kl. 14 og 15, da det strakte sig fra SW til SE. Lysningen var gjennemsigtig som den fineste Damp, og den sæn- kede sig mod Slutningen saa lavt, at den stod omtrent 90 Fod over Havet (?). Det stærkeste Lys omkring Polarstjernen. 30 Januar. 9) 2. Maasø. Fra Kl. 8 (7 3m). Svag udbredt Lysning. 5. Loppen. Kl. 5—9 (4 17m—8h 17m). Nordlyset begyndte Vid.-Selsk. Forh. 1880. No. 6. 6 ev fre) | * S$. TROMHOLT. TIAGTTAGELSER OVER NORDLYS. som en lysende Dobbelbue, der gik fra omtrent N til S; Buernes Ender vare forenede. Efter et Par Timers Forløb gik Buerne over til hurtig op- og nedadgaaende Straaler. 6. Februar. a Tunstad. Kl. 8—8/ (ib 43m—8h 13m), Svag, lysende Bue fra NE til SW. 8. Februar. &O+2. Andenæs. Kl. 8—10 (7: 38m—9h 38m). Nordlys i en Bue i NW. 9. Februar. Ø+8. Gjesvær. Hvide, rolige Nordlys i NW, lavt paa Himlen. Jarfjord. Kl. 8—9 (6h 41m —9h 41m), En Nordlysbue til Karlsvognen. Fagernæs. Nordlysbue I N. 10. Februar. G — 3. Gjesvær. Hvide, rolige Nordlys i NW. Jarfjord. Kl. 9—11 (7: 41m—9h 41m), Nordlysbue. Andenæs. Fra Kl. 7 (61 38m). Nordlys i en Bue fra NE til NW. Karasjok. Kl. 9 (8). Roligt Nordlys lavt i N. Tunstad. Kl. 8—9 (7h 43m —S8h 43m), Nordlysbue samt flagrende Floker imod W med stærkere Lys indtil Tre- diedelen af Høiden fra Horisonten til Zenith. Fagernæs. Nordlysbue i N. Karesuando. Kl. 9 (8h 13m). Nordlys. Lødingen. Fra Kl. 10!/, (10b 9m). Svag Lysbue uden Straaler lavt i N. Henningsvær. En temmelig stærk Lysbue over Nord- himlen. Brække. Kl. 10—11 (91 43m—10h 43m), En jævn, men svag Lysning over Nordhimlen. Trænen. Kl. 9—12 (8h 55m —11b 55m). Nordlysbue, sva- gest lysende i begge Ender. Segmentet ikke meget stort, kun dækkende en liden smal Del nede ved Horisonten. CHRISTIANIA VIDENSK.-SØLSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 85 Dønnæs. Kl. 8 (7h 53m). Lysbue paa Nordhimlen. En Time senere var Buen mindre og svagere, men bredere. Villa. Kl. 6',—8 (6,—8%). En langstrakt Lysbue. Fiskum. Fra Kl. 9", (92 23m). Lysning. Stavnæs. Kl. 8—10 (8h 12m -10h 12m), En jævn Lys- bue over et mørkt Underlag paa den nordvestlige Himmel. Kvitholmen. Kl. 7—10 (7: 14m—10h 14m), Enudbredt svag og jævn Lysning paa Nordhimlen. Rundø. Kl. 7-9 (7: 50m—9» 50m). En jævn Lysning, i Begyndelsen og Slutningen svagere. Vanelven. Fra Kl. 9 (91 21m), Jævn Lysning. 11. Februar. G—2. Gjesvær. Urolige, flammende, hvide Nordlys fra W mod E høit paa Himlen. Alten. Nordlys. Elvenæs. Nordlys i NW til NE. Andenæs. Fra Kl. 8 (7: 38m). Nordlys i N. Tunstad. Kl.9-—9h 20m (Sh 43m —9h 3m), Jævn Lysning i N. Kvædfjord. Kl. 8—91, (7h 39m—9h 9m), Svag, lysende Bue i en Høide af 309. Fagernæs. Nordlysbue i N. Lødingen. Kl. 8 (7h 39m) svag Lysning i N, nogle faa Straaler. Brække. Kl. 10—11 (9h 43m—10h 43m), Jævn, svag Lys- ning over Nordhimlen. Trænen. Kl. 9-12 (8h 55m—11h 55m), Svagt Nordlys. Frøviken. Kl. 71,—9 (7" 26m -8h 56m). Ganske svag Lysning. 12. Februar. & — 1. Andenæs. Fra Kl. 9 (8h 38m) Nordlysbue fra NW til NE. Brække. Kl. 7,—10 (7h 13m—9h 43m). Jævn, svag Lys- ning over Nordhimlen. Nordre Odalen. Kl. 9'—11//, (9h 27m—11h 27m), Ud- bredt, jævn og svag Lysning. Bergen. Iagttaget Kl. 7—11%, (61 49m—11h 34m), Klart for 84 og: 3 DD -z De 19. k SM v S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. med Undtagelse af den nederste Del af Nordhimlen. I hvert, Fald intet stort Nordlys. Engelstad. Kl. 6,—8'/ (6—8'/,). Nordlys paa den nordostlige Himmel fra Horisonten til Pleiaderne. Far- ven omtrent som Mælkeveien, med lidt Bevægelse op- og nedad paa Himlen. 18. Februar. G Gjesvær. Uroligt flammende, hvide Nordlys fra SW til NE, høit paa Himlen, mest udbredt men svagest paa den nordlige Himmeldel. Maasø. Fra Kl. 10 (9h 3m). Glimrende Nordlys, vifteformigt, stærkt flammende. Straalerne tildels grønne og røde. Straalerne skyde ud i alle Retninger fra et Punkt nær Zenith. Alten. Nordlys. Fiskum. Fraomtrent Kl. 9 (8h 53m). Nordlys med Straaler. Bjorum. Lysning i N. Forberg. Kl. 9—10V, (9-10). Enkelte Lysstraaler paa Nordhimlen. Ørnsminde. Kl. 7—11 (6h 54m —10h 54m), Nordlyset viste sig i nordvestlig Retning som regnbuefarvede, ikke høit gaaende, fra W til IE sig bevægende Straaler. Inten- sivest Kl. 10'/, (10h 24m). Glomstad. Kl.8',—11 (8h 192m-—10b 57m), Jævn Lysning fra Horisonten med svage Straaler i Begyndelsen. Be- dækkede næsten strax Næbbet i Svanen og afsluttede, svagt afgrændset, i Høide med Vingerne. Bergen. Kl. 71,—8', (7h 19m -8h 19m) klart med Und- tagelse af den nederste Del af Nordhimlen. Intet Tegn til Nordlys. Skudesnæs. Nordlysflammer om Aftenen. 11. Februar. G+1. Andenæs. Fra Kl. 8 (7h 38m), Nordlys i NW til NE. ( Lødingen. Kl. 9%, (91 24m) intens Lysning i N uden Straa- * wv — 84, 5 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 6. 85 ler; strax efter korte Straalebundter over hele Buen. Vedblev sandsynligvis. Bergen. Iagttaget Kl. 6%-—11 (6h 34m—11h 19m). Klart. -— Intet Nordlys. Engelstad. Kl. 6—8 (6—8). Nordlyset saaes med Straa- ler af forskjellige Farver fra den vestlige til den østlige Himmel langs Horisonten i Vegas Høide. Upsala. Intet Nordlys. 15. Februar. G+2. Gjesvær. Rolige Nordlys i NW. Maasø. Kl. 9—11 (8h 3m—10h 3”). Flammende Nordlys. Straalerne tilsyneladende vertikale. Skjervø. (Kristiania Tid). Kl. 6i NNW en Bue, af og til underkastet svage Forandringer. Alten. Nordlys. Elvenæs. Svage Nordlys i NW til NE. Andenæs. Fra Kl. 7 (6h 38m) svagt Nordlys fra E til WNW. Karasjok. Kl. 9 (8) svag, straalende Nordlysbue lavt i N. Kvædfjord. Kl. 9—107, (8h 39m -10h 9m). En udbredt, jævn Lysning paa Nordhimlen til 30" Høide. Karesuando. Kl. 9 (8h 13m), Nordlys. Lødingen. Om Aftenen Spor af Nordlys. Jockmock. Kl. 9 (8h 24m). Nordlys. Trænen. Kl. 8—12 (7h 55m—11h 55m). Svagt Nordlys. Rundø. Kl. 7'/—133/, (7: 35m—14h 5m), Stærk Lysning i en hvælvet Bue. Woksø. Kl. 8/,—10 (8h 36m—10h 21m), Udbredt, jævn Lysning paa Nordhimlen. Vanelven. Fra Kl. 7 (7: 21m) jævn Lysning. Stabben. Kl. 8—183 (8h 23m - 131 23m), En udbredt Lys- ning, som senere viste sig i 2 Buer med mørkt Mellem- lag; Buernes Høide ca. 5 og 109 over Horisonten; indtil Kl. 10'/, (10b 53m), da den nederste Bue formørkedes. Bergen. Iagttaget Kl. 7% 13 (7h 34m—12h 49m), Him- len klar, men lavt vver Nordhorisonten laa endel Sky- 86 om 16. 8. 'TROMHOLT. TIAGTTAGELSER OVER NORDLYS. striber. Da disse efter Kl. 117, (112 4m) hævede sig | noget op fra Horisonten, viste det sig, at der paa denne Jaa en svag Lysning, hvis øverste Del imidlertid stadig skjultes af Skyerne. Den saaes saaledes indtil Kl. 13 (121 49m), Engelstad. Kl. 7—8'% (7-8). En jævn Lysning paa den nordostlige Himmel fra Horisonten op til Pleiaderne. Upsala. Intet Nordlys. 16. Februar. G+3. Kvædfjord. Kl. 8—9'/, (7: 39m—9 9m). En temmelig stærk Lysning paa Nordhimlen til en Høide af 38—40". Trænen. Svagt Nordlys. Villa. Kl. 61/,—8 (61/9—8). En udbredt, jævn Lysning. Tønset. Svagt Nordlys. Bergen. Intet Nordlys Kl. 6--81/, 12—121, (5h 49m— 8h 19m, 11h 49m—192h 19m), Himlen meget klar. Stavanger. Kl. 121/—14 (12h 50m- 14h 20m), — Svagt Nordlys. 17. Februar. Q-->. Maasø. Fra Kl. 9 (8b 3m). Nordlys. Kvædfjord. Kl. 9—10 (8h 39m—9h 39m), En temmelig svag Lysning, der stundom ligesom udskjød Straalebund- ter med matte Farver. Saaes kun til en Høide af om- trent 204. Brække. Kl. 8—10 (7» 43m—9h 43m), Jævn, svag Lysning over Nordhimlen. Trænen. Svagt Nordlys. Villa. Kl. 6—8 (6—8). En udbredt, jævn Lysning. Skoue. Kl. 7, (74 46m). Jævn Lysning paa Nordhimlen, kortvarig og svag. Rundø. Kl. 11—13%, (111 20m—14h 5m), — Stærkt lysende Bue uden Flammer. 3ergen. Ilagttaget Kl. 6'/,-—117/, (61 19m—11h 4m), Klart. Intet Nordlys. ar: 185 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 87 18. Februar. eØ---. Gjesvær. Rolige, svage, grønne Nordlys i NW. Andenæs. Fra Kl. 8 (7» 38m) Nordlys i NE. Karesuando. Kl. 9 (8h 13m) Nordlys. Henningsvær. Kl. 7-9 (6h 46m—8h 46m). Lysning. Brække. Kl. 8—10 (7h 45m—9h 43m), Først en svag, jævn Lysning over Nordhimlen; senere en svag bølgende Be- vægelse med stærkere Lysning. Bevægelsen i vestlig Retning. Trænen. Svagt Nordlys. Villa. Kl. 67,—8/, (6'/—8'1). En langstrakt Lysbue. Woksø. Fra Kl. 7 (7: 21m) svag Lysning i W. bersennMastase dk å (On Am Klart Intet Nordlys. 19. Februar. Q-1. Gjesvær. Nordlysbue i NW. Elvenæs. Svage Nordlys i NW til NE. Andenæs. Kl.8—10 (7: 38m- 9h 38m). Svagt Nordlys i N. Ohna. Lav, stillestaaende Nordlysbue i N. Upsala. Intet Nordlys. 20. Februar. 9 Gjesvær. Nordlysbue i NNW. Loppen. Kl.7—8(6h 17m—7h 17m), En langstrakt Lysbue. Andenæs. Fra Kl. 8 (7 38m), Svagt Nordlys i en Bue fra W til NE. Kvædfjord. Kl. 8—10 (7h 39m—9h 39m). I en Høide af 15—20" iagttoges en Lysbue, der hvælvede sig over et oventil afrundet, mørkt Underlag. Fagernæs. Nordlys i N. Lødingen. Fra Kl. 8 (7h 39m) regelmæssig Lysbue i N, tildels lidt straalende. Henningsvær. Kl. 7—14 (6h 46m—13h 46m). Nordlyset viste sig i en Lysbue, der Tid efter anden aftog og til- togi Styrke og Bredde. Efter Midnat i et bredt, ganske svagt Bælte. vw v S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Brække. Kl. 9—10 (8h 43m—9h 43m), Svagt Nordlys. Trænen. Lysbue; omkring Kl. 10 (9b 55m) en kort Tid / stærkt lysende med Udstraalinger fra dens Midte. Ikke å synlig efter Midnat. Aasvær. Kl. 9—9h 55m (Sh 55m —9b 50m), Nordlys fra NE til SW med udskydende Søiler. Gjæslingerne. Kl. 10—14 (10—14). Udstrakt Bue med svagt, roligt Lys. Villa. Kl. 6—15 (6—15). Udbredt jævn Lysning. Fiskum. Fra Kl. 8, (8: 23m). Lysning. Stavnæs. Kl. 9—10 (9h 12m—10h 12m), En bred, jævn Lysstribe lavt nede ved den nordlige Horisont. Kvitholmen. Kl. 7-17 (7h 14m—17b 14m). Bueformigt, svagt Nordlys, omtrent 20" over Horisonten. Rundø. Kl. 8'/y—16 (8h 50m—16h 20m),. Hvælvet Lysbue; ved Slutningen meget svag Lysning. >ergen. Klart hele Aftenen. Iagttaget Kl. 71,—10h 20m (71 19m—10h 9m), Indtil sidstnævnte Tid viste sig ingen- somhelst Antydning til Nordlys. En Time efter, Kl. 11", (112 19m), havde der derimod dannet sig en paa en mørk Basis hvilende Lysning; den var af omtrent 6" Høide og tabte sig hurtig opad. Den frembød nogen Vexel i Lysstyrken og ogsaa smaa Forandringeri Høiden; Lys- massen viste af og til Tendens til at danne smale, ad- skilte Buer. Iagttagelsen sluttedes Kl. 12"/, (123 4m). 21. Februar. Øl. Andenæs. Kl.7—12 (61 38m—11h 38m), Svagt Nordlys iN. Kvædfjord. Kl. 9 -9'/, (8h 39m—9h 9m). Nordlysstraaler med ganske svage Farver og sagte Bevægelser. Fagernæs. Stærke Nordlys i NE. Lødingen. Om Aftenen Lysning i N uden Straaler. Svinø. Kl. 7—13 (6h 49m—12h 49m), Nordlysbue i N, E og W. Blaaagtigt Skin uden at flamme. Brække. Kl. S—10(7h 43m—9h 43m), Svagt Nordlys. Him- len delvis overskyet. Lysningen syntes dog stærkest i W. 29. 41. 84. CHRISTIANIA VIDENSK -SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 59 Dønnæs. Fra Kl. 9 (8b 53m) Nordlysbue, tildels flammende og regnbuefarvet. Stavnæs. KI.S—-10 (8h 12m -10h 12m). En bred Lysstribe over en noget mørk Grund og tildels med opadstigende flammende Bevægelser. Skaangsnæs. Kl. 8—12 (8h 22m—12h 22m), En hvid Lys- bue tæt ved Horisonten. 22. Februar. ØQ+2. Maasø. Fra Kl. 6 (51 3m). Nordlys. Elvenæs. Nordlys i NW. Fagernæs Svagt Nordlys i N. Brække. Kl. 9—11 (8h 43m—10h 45m), Yderst svag Lys- ning over Nordhimlen. Villa. Kl. 7,—183% (7'/3—137/). Udbredt, jævn Lysning. 253. Februar. G+. Kistrand. Nordlys. Tunstad. Kl. 7—9 (6h 43m—8h 43m). Lysende Bue fra NE mod SW; derpaa fordelte Nordlyset sig i matte Straaler mod Issepunktet. Lødingen. Fra Kl. 9 (8h 39m) Bue i N, ikke stærkt straalende. Lid. Fra Kl. 8 (8) Nordlys, stærkt blandet med mørke Par- tier, især i NW, uden synderlig Bevægelse. Bergen. Iagttaget Kl. 6,—12/, (6h 19m —12h 19m), Meget klart. Intet Nordlys. 24. Februar. D—4. Gjesvær. Svage Nordlys udbredte paa den nordlige Him- meldel. Andenæs. Kl. 8—12 (7h 38m—11h 38m). Svagt Nordlys Are Ne tal WE Karasjok. Nordlys om Aftenen. Fagernæs. Nordlysbue i N. Lødingen. Kl. 8—10 (7h 39m—9h 39m), Svag Bue i N. Henningsvær. Kl. 9—16 (Sh 46m—15h 46m), Jævn Lys- ning over Nordhimlen. 61. 54. EG I Svinø. Kl. 91/—113/, (9: 4m—11h 34m). Svagt Skin i E og W med en blank Straale i Midten. Gjæslingerne. Kl. 9 -13 (9—13). Svag, rolig og lav Lysning. Villa. Kl. 5 —14//, (51/9—141,). Langstrakt Lysbue. Rundø. Kl. 71/9—15 (7b 35m—151 20m). Stærkt lysende, hvælvet Bue. Woksø. Fra Kl. 81/, (Sk 51m). Svag Lysning i N samt langs Horisonten til W. 8. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Bergen. Himlen var hele Aftenen ganske klar; jeg iagt- tog fra Kl. 6*, (6 34m). Tndel Kl. MP PRE kunde jeg ikke se det mindste Spor til noget Nordlys. Kl. 11%, (11b 34m) var der dannet en yderst svag og lav * Lysning i Bueform. KI. 12 (111 49m) var den bleven noget bredere opad og lidt stærkere. Kl. 121/, (12h 4m) var den atter mindre tydelig, og i den følgende Time var den meget svag. Omtrent Kl. 131/, (13h 19m) be- øyndte et mærkværdigt Spil. Lysningen, der næsten ganske var forsvunden, tændtes pludselig og dannede en temmelig klar Bue, denne stod i nogle Sekunder, men forsvandt da fuldstændig. Et Par Sekunder efter blussede den atter op, viste sig nogle Øieblikke, sluk- kedes derpaa fuldstandig, for 4—5 Sekunder efter atter at vise sig. Denne Buens mærkværdige Tilsynekomst og Forsvinden fortsatte sig uafbrudt, mindst i et Kvar- ter. Jeg har aldrig før seet noget saa mærkeligt. Da jeg Kl. 14 (131 49m) sluttede Ilagttagelsen, var Lysnin- gen næsten rolig, men temmelig lysstærk og bredere, end den før havde været. 25. Februar. D—83: Andenæs. Kl. 8—12 (7h 38m—11h 38m). Svagt Nord- lys i NW. Karasjok. Nordlys om Aftenen. Fagernæs. Nordlysbue i NE. Karesuando. Kl. 9 (8h 13m), Nordlys. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 6. 91 Lødingen. Kl. 8—10 (7h 39m—9h 39m). Enkelte Straale- knipper fra en lav Bue i N. Brække. Kl.S—10 (7» 45m -9h 43m), En middelklar smal Pue over Nordhimlen. Spredte sig senere over en større Strækning, men aftog samtidig i Lysstyrke. I E skjød af og til Straaler iveiret. Aasvær. Kl. 8- 9!/, (71 55m—9h 25m), Nordlys fra NE til SW som en Bue med udskydende Søiler. Villa. Fra Kl. 5'/4 til 81/, (61/—87/,) som en udbredt, jævn Lysning. Fra Kl. 91/;—14 (91/4—14) som en lang- strakt Lysbue. Lid. Fra Kl. 8 (8) svage, ensformige, ubevægelige Nordlys. Rundø. Kl. 71/,—91/, (b 35m—9h 35m). Meget svagt Nordlys. Bergen. Himlen klar; iagttaget fra Kl. 6%, (6h 34m). I de første Timer var intet Spor til Nordlys at opdage. Fra Kl. 10 (9h 49m) syntes en næsten ukjendelig Lys- ning at være dannet. Den tog lidt til og kulminerede Kl. 10%, (10h 34), men var selv da yderst svag; nedad hvilede den paa et mørkere Parti; opad tabte den sig efterhaanden. Derpaa blev den atter Svagere og var næsten ukjendelig, da jeg Kl. 111/, (115 19m) sluttede Iagttagelsen. 26. Februar. 5D—2. Maasø. Kl. 8—10 (7h 3m—9h 3m), Nordlys. Andenæs. Kl. 7—11 (6h 38m -10b 38m), Stærkt Nordlys i en Bue fra NW til NE med Straaler i N. Karasjok. Nordlys om Aftenen. Fagernæs. Stærkt Nordlys i NE, af og til flammende. Lødingen. Fra Kl. 8 (7h 39m). Tyndt straalende Nordlys iN. Kortvarigt. Brække. Kl. 9—10 (8h 43m - 9h 43m), Yderst svag Lys- ning over Nordhimlen. Fiskum. Fra omtrent Kl. 7 (6h 53m) Nordlys med Straaler. 92 41. D fan $, TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Lid. Kl. 9—10 (9—10). Meget svagt Nordlys, saa svagt, at det af og til neppe kunde mærkes. 27. Februar. D—1. Loppen. Kl. 8—81/, (71 17m—7 47m), Nordlys med for- skjelligt formede Straaler med Sidebevægelser; ingen ud- prægede Farver. Karasjok. Nordlys om Aftenen. 28. Februar. 3) Karasjok. Nordlys om Aftenen 9. Marts. 5 +3. Maasø. Kl. 7—71/, (6h 3m—6h 18m). Glimrende Nordlys. Vertikale Straaler i livlig Bevægelse, deres nedre Kant farvet, mest grøn. 4. Marts 5+4. Granheim. Kl. 71/,—8 (7h 37m--8h 7m), Ubetydeligt gult Nordlys i E. Upsala. Intet Nordlys. 5. Marts. & —3. Loppen. Kl. 81/)—9 (7h 47m—8h 17m), Svag, jævn, ud- bredt Lysning. 6. Marts. B--2. Upsala Intet Nordlys. Skjævestad. Kl. 7'/, -10 (7 35m —10h 8m), * Stærk, jævn Lysning over hele den nordlige Himmel. 7. Marts. ON Maasø. Nordlys som den 3die Marts, men svagere. Kistrand. Nordlys. Loppen. Kl. 7%/,—8%, (”h 2m—8h 2m). I N ved Horison- ten en jævn Lysning; høiere oppe paa Himlen en Lys- bue fra W mod E med enkelte Knuder af rødlig Farve. Jarfjord. Kl. 10—12 (8h» 41m—10h 41m), Svagt Nordlys i Bueform. Elvenæs. Nordlys i Zenith i N fra E til W. Upsala. Intet Nordlys. ss 84. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 95 8. Marts. & Skjervø. (Kristiania Tid). Kl. 7 flygtige Lysninger mod N og W. Svinø. Kl. 7—8 (6h 49m-—7h 49m), I W en blaaagtig Stribe. Skyet og disig Luft. 9. Marts. o+1. Bergen. Kl. 8, (8h 19m) en kort Tid næsten klart. Til- syneladende intet Nordlys. ll. Marts. Ø+3. Gjesvær. Fra Kl. 7'/, (67) svag, rolig Nordlysbue fra W til NE. Maasø. Fra Kl. 10 (9: 3m), Nordlys. Jarfjord. Kl. 9—12 (7: 41m—10h 41m), Jævn Lysning. Elvenæs. Nordlys. Andenæs Kl. 7—12 (61 38m—11h 38m). Foranderligt Nord- lys i N; straalende i Horisonten, høiere en Bue. Kvædfjord. Kl. 8—9 (7h 39m—8h 39m), En Lysbue paa Nordhimlen i en Høide af 15—20"; svag Farve, ingen synlig Bevægelse. Brække. Kl. 81,—10 (Sh 13m—9h 43m), Først en svag, jævn Lysning over Nordhimlen, senere stærkere. Nordre Odalen. Kl. 10—10:/, (9h 57m—10h 27m), Ud- bredt, jævn og svag Lysning. Upsala. Intet Nordlys. ribberholt. Nordlys. 12. Marts. G— 92. Elvenæs. Nordlys i WNW. Andenæs. Kl. 8—13 (h 38m—12h 38m) Svagt Nord- lys i NE. Kvædfjord. Kl. 81/,--9 (8h 9m —8h 39m). En Bue paa den sydlige Himmel i en Høide af 45—50"; paa den nord- lige Himmel saaes ligesom Dampskyer fare frem fra for- skjellige Kanter, dog ikke med meget hurtige Bevæ- gelser, heller ikke med meget stærke, fremtrædende Farver. 94 18. 26. 31. 48. 94. 95. mi PP 7 19! 20. 24. re) JU S. TROMHOLT. TAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Karesuando. Kl. 9 (84 13m), Nordlys. Jockmock. Nordlys. Haparanda. Nordlys. Selbo. Kl. 8—9 (8-9). Svag jævn Lysning i N, hvor Luften er skyfri. Kristiania. (Observatoriet). Kl. 11:/, lav Nordlysbue med enkelte Straaler. Upsala. Intet Nordlys. 13. Marts. G — 1. Skjervø. (Kristiania Tid). Fra Kl. 7. Flygtigt Lys. Syn- tes at dreie sig om et Centrum i Zenith, tildels meget stærkt. Andenæs. Fra Kl. 7 (61 38m), Nordlys i NE, straalende; Kl. 8 (7: 38m) svagt i en bred Stribe fra SW til E tværs over Himlen. Karasjok. K1.9 (8) høit, svagt, uroligt, flammende Nordlys. Tunstad. Kl. 9—9h 20m (8h 45m—9h 3m). Jævn Lysning i N, derpaa Bue fra N til SW. Kvædfjord. Kl. 81/79 (8h 9m—8h 39m), En Bue i en Høide af 45"; ganske svage Farver. Fagernæs. Nordlys over hele Himlen. Lødingen. Nordlys med Krone Kl. 8—8!/, (7h 39m—8h 9m), Uregelmæssige Straalebundter og Baand over hele den nordlige Himmel. Siden svagere. Kl. 9 (Sh 39m) ogsaa Udbredning paa den sydlige Himmel (Baand og Skyer). Kl. 10 (9h 39m) et Straaleknippe i E og et i W, for- bundne med en Lysbue over den nordlige Himmel, bre- dere og svagere mod Midten. Svolvær. Kl. 8--9 (7h 45m—8h 45m), Stærk Lysstyrke. Flammende og ustadigt over hele Himlen. Rørstad. Kl. 7—8 (6h 42m—8h 42m), En stor Del af den nordvestlige Himmel var besat med glindsende, store, krumme Buer ved Siden af hverandre, glimrende Farver, men ligesom stillestaaende og uden Blaffen. Brække. Kl. 94, —10!/, (9. 13m —10h 13m), Nordlyset be- 380. 84. 88. 95. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 95 gyndte med et Par Lysbuer, en over og Syd for Isse- punktet, den svageste; den anden paa Nordbimlen. I denne saaes en bølgende Bevægelse. Nedenfor den skjød enkelte Straaler iveiret. Deres Udgangspunkt kunde ikke iagttages, da der fra Iagttagelsesstedet haves en noget begrændset Horisont mod N. Disse Straalers og den nederste Bues Farve var gulgrøn. Ved sidste Ob- servation havde det hele spredt sig over hele Nord- himlen lige tra Zenith som en meget svag, men jævn Lysning. Dønnæs. Fra Kl. 8!/, (Sh 23m), Flammende, foranderlig, urolig Lysbue, udsondrende enkelte Straaler mod Ze- nith, en mindre og rolig Lysbue nede mod Horisonten. Frøviken. Kl. 7—9 (6h 56m—8h 56m), Svag, bueformig Lysning. Fiskum. Fra Kl. 71/, (71 23m). Nordlys med Straaler. Lid. Fra Kl. 7 (7). En lysende Bue over en dyb blaasort Bue, idelig afbrudt af flammende Frembrud fra den lyse Bue. Stærkest i østlig Retning. Haugsholmen. Stærkt Lys i N. Tykt Snefog og Storm, der rev i Skyerne en og anden Gang. Delsbo. Nordlys. Granheim. Kl. 8—9 (Sb m—9h 7m), Ustadige gule Nord- lys i NNW. Falun. Nordlys. Bergen. Et vistnok temmelig anseligt Nordlys, der des- værre ikke kunde blive iagttaget. Under et Mellemrum mellem Snebygerne iagttog jeg Kl. 9 (8h 49m), at der paa Nordhimlen var en intensiv Lysning; man saa imid- lertid kun dens øverste Del, da der lavere ned laa Skyer, der snart overtrak hele Himlen. Lysningens Høide ud- gjorde 11—12". Kl. 11%, (11h 34m) syntes Nordlyset endnu at være tilstede, skjønt i lavere Høide. Tierp. Nordlys. Upsala. Kl. 9 (8h 32m) svag Bue med Straaler i NNW. 96 8. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Høiden af Buens nedre Rand omtrent 5", af den øvre omtrent 159. Kl. 11 (10h 32m) var den forsvunden. 96. Enge. Kl. 8—81, (8h 19m -8h 49m). Et Bundt Nordlys- | straaler saaes en kort Tid paa den nordlige Himmel. 97. Rekasta. Nordlys om Aftenen. 99. Westerås. Nordlys. 104. Örebro. Nordlys. 117. Thorungen. Kl.8!'/ —10'/, (8» 23m—10h 38m) En meget stærk, klar og smuk Nordlysbue, spids til begge Sider, Lyset roligt. Fra Midten af Buen to smale, matte og rolige Straaler, som krydsede sig paa Midten og strakte sig helt op imod Zenith. 119. Elisenberg. Kl. 8,—8%, (8h 26m —8h 56m). Nordlyset viste sig først som skarpkantede, butte Søiler, der til- syneladerde vare parallele og strakte sig omtrent */, mod Zenith. De vestligste Straaler havde en stærkt lysende, gul Farve. Fænomenet udbredte sig over Hori- sonten i en Længde af omtrent 459, og Midten af denne Bue faldt i Retning af den magnetiske Nordpol. Efter 1 nogle Minuter at have beholdt sin første Skikkelse bleve Straalerne mere spidse og gik mere over i hver- andre ved Roden; men samtidig udsendtes fra den vest- ligste Ende af den horisontale Nordlysbue en bred Straale, ikke fuldt saa stærk som de andre; den strakte sig mod et Punkt mellem Zenith og Syvstjernen; samtidig udgik en lignende Straale fra Lysbuens østlige Endepunkt, men medens den første Straale stod lodret paa Horisonten, dannede den sidste en spids Vinkel med denne, saa at et Triangel dannedes; de to Straaler skar nemlig hinanden i det føromtalte Punkt. I Trianglets Midte var der klart. Derpaa dannede Lyset ligesom en let Lyssky, der trak sig sammen mod E, dog ikke udenfor Lysbuens Grændser, medens Trianglet vedligeholdtes. Nu blev Lyset stærkere, og der dannedes en vertikal Lysbue paa 1809, som fra en Midtkjærne, der var meget 124. 127. ra) QU 38. 99. 41. 54, 95. ET: 131. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 6. 97 liden og stærkt lysende, udsendte spidse, stærkt ly- sende Straaler ikke alene mod Zenith, men i alle Vink- ler mod Horisonten. Derefter tabte Lyset sig ligesom i en Damp eller Sky med tykke Kanter, der hvilede et Kvarterstid over Stedet, indtil den opløstes af virkelige Skyer. Himlen var før Nordlyset aldeles skyfri. Slustrup. Kl 9—10 (8h 53m—9h 53m), Svagt Nordlys. Astrup. Nordlys. 14. Marts. G Andenæs. Fra Kl. 8 (7h 38m). Nordlys i en Bue, bevæ- geligt i forskjellige Figurer. Fagernæs. Nordlys i N. Lødingen. Kl. 10 (91 39m) og maaske tidligere: Bue i N med straalende Partier. Svinø. Hele Natten i N, S, E og W støre og smaa Flam- mer. Skyet Luft. Brække. Kl. 10—10!/; (91 43m—9h 58m), Meget svag Lysning over Nordbimlen. Villa. Kl. 5—9 (5—9). Udbredt, jævn Lysning. Fiskum. Fra Kl. 8'/, (8h 23m). Lysning. Lid. Fra Kl. 8 (8) svagt og stillestaaende Nordlys. Bergen. lagttaget fra Kl. 81/, (81 4m). Lave Skyer ved Nordhorisonten, ellers klart. Ingen Belysning over Skyerne | Biter Kl 97% 02 4) skjulte Skyerne en større Del af Nordhimlen. Upsala. Intet Nordlys Kl. 9 (8h 32m). Elisenberg. Kl. omtrent 73, —8'/, (7h 56m -8h 41m). Nord- lyset iagttaget saa snart efter Solnedgang, som dets Lysstyrke oversteg den hældende Dags. Det viste sig i Form af en let, lysende Sky, som strakte sig lidt opover Himmelhvælvingen og i Retning af WNW. Det tiltog lidt til omtrent KI. 8'/, (8 26m), hvorefter det gradvis forsvandt, idet det trak sig ned under Horisonten. Ryslinge. Nordlys. Vid,-Selsk, Forh, 1880. No, 6. 7 98 26. 34. 38. 41. 43. 46. 48. 49. al w [19 9] ag S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. NE ag . å Re g På 3 15. Marts. G+1. Jockmock. Nordlys. Frøviken. Kl. 8—10 (7h 56m—9h 56m). Nordlys. Om- kring Kl. 10 stærke Straaler op mod Pleiaderne. Villa. Kl. 61,—14 (61,—14). Langstrakt Lysbue. Lid. Fra Kl. 8 (8). Stærkt Nordlys, i en øvre og nedre Bue, noget flammende. Frosten. KI. 10 (10). En jævnt lysende Bue fra under Pleiaderne i W igjennem Svanen i N og til Arcturus; under lagttagelsen en enkelt Lysstraale, skydende op nedenfra gjennem Buen. Bynæsset. Fra Kl. 10 (10). Nordlysbue med Straaler. Selbo. Kl. 8—9 (8—9). Jævn Lysbue i N. Stavnæs. Kl. 9—11 (9h 12m—11h 12m), Temmelig stærkt Nordlys med opadstigende Straaler paa den nordlige Himmel fra SW til NE; et mørkt Underlag nede ved Horisonten. Kvitholmen. Kl. 7—13 (7h 14m—]3h 14m), Bueformigt Nordlys med mørkt Underlag, omtrent 30" over Hori- sonten. Rennebo. Fra Kl. 7 (7h 4m) til ud paa Natten. En me- get lav, men temmelig stærkt lysende Bue. Rundø. Kl. 7-16 (71 50m—16b 20m). Hvælvet Lysbue. Woksø. Fra Kl. 8!/, (8h 51m). Jævn Lysning i N, høit paa Himlen; Snekave under. Stabben. Kl. 8S—15 (Sh 23m—15h 23m), En udbredt, jævn Lysning til Kl. 10 (10b 23m); derpaa stærke Nordlys med Straaler af forskjellige Former og Sidebevægelser; ligesom lysende Dampskver fore med stor Hurtighed opad Himlen til 45” Høide, men som atter dalede og steg gjentagne Gange indtil Kl. 11 (112 23m), Derefter indtil Kl. 15 (151 23m) en udbredt Lysbue. Florø. Nordlysbue. Bergen. Dette Nordlys, der dog vistnok hørte til de smaa, 86. 109. 95. 16. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 99 tabte sin Interesse derved, at Nordhimlen hele Aftenen indtil en Høide af 59 var skjult af Skyer. Over disse iagttog jeg fra Kl. 8'/, (8h 19m) en ret intensiv Lysning, der naaede en Høide af ca. 89%. Den var fuldstændig rolig, saa længe jeg saa den, og tabte sig opad. KI. 93/, (91 34m) blev Iagttagelsen standset. Kl. 121/, —13 (12h 19m—12h 49m) jagttog jeg atter Fænomenet. Sky- erne havde splittet sig noget; Nordlyset havde ellers samme Karakter; man kunde nu se, at Lysningen nedad hvilede paa et mørkt Lag, der sikkert ikke var Skyer; i en Bredde af ca. 2" over dette Lag var Lysningen stærkest, saa den næsten dannede en Bue; Lyset var fuldstændig roligt. Ullensvang. Nordlys om Aftenen. Skudesnæs Fyr. Kl. 81,—14 (8h 52m—14h 22m), Nord- lyset begyndte som en Lysbue; senere Straaler, som bevægede sig fra W til E. Det var stærkest mellem Kl. 10 (10h 22m) og 11 (115 22m). Egerø. Kl. 91,—11 (9: 49m—11b 19m), Nordlys lavt paa Horisonten mellem NW t. W og NE t. EF. Skagen. Nordlys. 16. Marts. G+2. Bergen. Ilagttaget Kl. 8—101/,, 11'/,—12, 123, (7: 49m— 10h 4m, I 1h 19m—]1h 49m, 19h 34m), Klart; i den før- ste Del af Aftenen noget taaget ved Horisonten. Intet Nordlys. Upsala. Intet Nordlys. 17. Marts. G +3. Kvædfjord. Kl. 8'/—9'/, (8: 9m—9h 9m), En udbredt, stærk Belysning paa den nordlige Himmel til en Høide af 30%. Villa. Kl. 6, —7/ (67, —7/). En udbredt, jævn Lysning. Kristiania. (Observatoriet). KI. 12/,. Spor af Nordlys. Upsala. Intet Nordlys Kl. 7 (6h 32m). VA 106. 19 84. S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. 18. Marts. G +4. Lødingen. Om Aftenen Lysning lavt i N. Frøviken. Kl. 7, (71 26m). Svag Lysning. Bergen. flagttaget Kl. 8s—10 (7h 49m—9h 49m), Klart. Intet Nordlys. Upsala. Kl. 10 (9: 32m). Nordlysbue med Straaler. Kvelle. Kl. 11, —14 (11h 33m—14h 3m). Særdeles pragt- fuldt Nordlys. Hele Himlen, saa langt den kunde iagt- tages herfra, var bedækket ligesom af lysende Bølger med mørke Mellemrum; de vexlede dog ikke, men stode ganske ubevægelige. Fra Midten af begyndte de lidt efter lidt at forsvinde. Ældre Folk paastode ikke at have seet saadant Nordlys. 19. Marts. e-—->. Lødingen. Om Aftenen Lysning lavt 1 N. Frøviken. Kl. 7, (74 26m). Svag Lysning. Woksø. Kl. 81,—9/, (Sb 51m - 91 51m), Jævn, svag Lys- ning i NW. Stabben. Fra Kl. 9 (91 23m) til Midnat. Nordlys af flere forskjellige Former og med Sidebevægelser; Straalerne skjød tilveirs til en Høide af 409; det steg og dalede afvexlende i 1", Time, hvorpaa senere en udbredt Lys- ning viste sig. Bergen. Et yderst lille Fænomen. Himlen meget klar; iagttaget fra Kl. 8 (7h 49m). Indtil Kl. 11 (10h 49m) saaes intet Spor til Nordlys; fra Kl. 111/; (112 4m) havde der lagt sig en overordentlig svag og lav Lysning over Nordhorisonten, adskilt fra denne ved et mørkere Parti. Den blev iagttaget til Kl. 12 (115 49m), Upsala. Intet Nordlys. 20. Marts. e-—-. Lødingen. Om Åftenen Lysning lavt i N. Frøviken. Kl. 71/, (74 26m), Svag Lysning. Ohna. Lavt, svagt flammende Nordlys om Natten. Upsala. Intet Nordlys. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, NO. 6. 101 21. Marts. Ø-—1. Svinø. Kl. 8—151/, (7h 49m—15b 19m), En mat Nordlys- bue i N. Ohna. Lavt, svagt flammende Nordlys om Natten. Rundø. Kl. 19:/—16 (12 55m—16h 20m), En udbredt, jævn Lysning paa Nordhimlen. Stabben. Efter Midnat og indtil Daggry saaes en udbredt Lysning paa Nordhimlen. Bergen. Ilagttaget Kl. 91/ —121/, (98 4m —12h 19m), Klart, men diset ved Horisonten. Intet Nordlys. Upsala. Intet Norilys. 22. Marts. 2 Elvenæs. Nordlys i N fra W til E. Lødingen. Før Kl. 10 (9: 39m) Spor til Nordlys. KI. 10 Bue med Straaler i N. Fiskum. Fra Kl. 9!/, (92 25m). Lysning. Lid. Svagt Nordlys. Rundø. Kl. 121/—16 (12: 35m—16h 20m), Nordlys med flammende Dampskyer. Stabben. Kl. 10—13 (10h 23m—13h 230), En udbredt Lysning paa mørkt Underlag ca. 20" over Horisonten, med adskillige Straalebevægelser indtil 35" Høide. Ørnsminde. Kl. 8—10 (71 54m—9h 54m), Svag, jævn Lysning paa Nordhimlen. Bergen. fIagttaget Kl. 83%/,—121/, (8h 34m—12b 197). Klart, men diset ved Horisonten. Intet Nordlys. Upsala. Intet Nordlys. 29. Marts. S1. Jarfjord. Kl. 10—12 (Sh 4]m—10h 41m), Nordlys med Straaler af flere forskjellige Former og med mange Farver. Lid. Fra Kl. 9(9) svagt Nordlys, undertiden neppe mærkbart. Delsbo. Nordlys. Ørnsminde. Svag, jævn Lysning paa Nordhimlen. Lien. Kl. 9 (9). Meget svagt Nordlys med smale Striber. Bergen. Saavidt det syntes, et anseligt Nordlys, der imid- k lertid paa Grund af Skyforholdene ikke kunde iagtta- ges. Kl. 81, (8h 19m) bemærkede jeg, at der paa den nordlige og vestlige Del af Himlen var en udbredt Lys- ning; den havde en Høide af ca. 30", men viste sig kun hist og her, hvor der var Mellemrum i de Cirrocumu- lusstriber, der til omtrent 25" Høide bedækkede Nord- himlen. Et Par svage Straaler viste sig af og til over Skylaget. Fra Kl. 91/, (9h 4m) syntes Nordlyset at blive noget svagere og lavere, thi det naaede fra nu af ikke mere op over Skyerne, der med samme Høide som før havde klumpet sig sammen til en uigjennemtrængelig Masse. Fra Kl. 10, til 11 (10b 19m—10h 49m) spred- tes Skyerne noget mere, og Lysningen blev derved atter synlig. Den syntes at være meget intensiv, men var nu adskillig lavere end tidligere. 102 $. TROMHOLT. TIAGTTAGELSER OVER NORDLYS. 86. Ullensvang. Nordlys om Aftenen. 87. Eidsvold. Kl. 7—117, (7—11'/,). Lysning over den nord- lige Himmel. 88. Tierp. Nordlys. 94. Kristiania. (Observatoriet). Kl. 10 lidt Nordlys. 95. Upsala. Kl. 8h 50m (8h 22m). Nordlys. 97. Rekasta. Nordlys. 24. Marts. Q+2. 59. Rundø. Kl. 10—12 (10h 20m—12h 20m), En udbredt, jævn Lysning. 73. Ørnsminde. Svag, jævn Lysning paa Nordhimlen. 84. Bergen. lagttaget Kl. 10—12!/, (9h 49m—12h 4m), Meget uklart ved Horisonten. Tilsyneladende intet Nordlys. 95. Upsala. KI. 9 (8h 32m) lav og temmelig svag Nordlysbue i NNW. 25. Marts. G+3. 38. Villa. Kl. 10—12'/3 (10—12/,). Langstrakt Lysbue. 51. Kvitholmen. Kl. 8—12 (Sh 14m—12h 14m), Bueformigt Nordlys med mørkt Underlag ca. 35" over Horisonten. (ap | PL. CHRISTIANIA VIDENSK.-SETNSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 103 Rundø. Kl. 10—12!/, (10h 20m—12h 35). Svag, jævn Lys- ning paa Nordhimlen. Woksø. Kl. 8'/—13 (8h 51m—13h 21m), Lysbue i N over et mørkt Underlag; noget flammende. Ørnsminde. Svag, jævn Lysning paa Nordhimlen. Bergen. Ilagttaget Kl. 9—10!/,, 121/7—121/, (8: 49m—10h 19m, 12h 4m—]2h 19m), Meget klart lige ned til Hori- sonten. Intet Nordlys. | Eidsvold. Kl. 8—12 (8—12). Lysning over den nordlige Himmel. Upsala. Intet Nordlys. 26. Marts. 5 —14. Karesuando. Kl. 10 (9h 13m). Nordlys. Villa. Kl. 6,—9/, (6,—9/,) en langstrakt Lysbue. KI. 91, —103/; (91/9—103%) en udbredt, jævn Lysning. Ørnsminde. Svag, jævn Lysning paa Nordhimlen. Bergen. Himlen skyet, især mod N; Kl. 11—12 (10 49m— 11h 49m) synes Skyrandene og enkelte Rifter at tyde paa, at et Nordlys befinder sig bag dem. 27. Marts. D—3. Loppen. Kl. 8%,—9:/, (8» 2m—8h 32m). Jævn Lysning paa Nordhimlen, ikke af stor Udstrækning. Rundø. Kl. 101/3—121/, (10h 50m—12h 55m), Svag spredt Lysning; senere svag jævn Lysning. Ørnsminde. Svag, jævn Lysning paa Nordhimlen. Bergen. Iagttaget Kl. 8!/j—111/, (Sb 19m—11h 19m), Meget klart. Intet Nordlys. 28. Marts. BH —2. Vardø. Kl. 11/,-—11%, (10h Sm—10h 23m), Stærkt udpræ- get Lys i NE med Bue fra omtrent 15% Høide hældende mod E; mærkeligt var det, at Siderne vare omtrent ganske stillestaaende, hvorimod det øverste viste meget afvexlende Farver og hurtige Slag mod SE; det ophørte aldeles efter en 15 Minuters Forløb. Andenæs. Stærkt Nordlys; en Bue fra W til E.: bevægeligt. He 8, TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Lødingen. Om Aftenen svag Lysning lavt iN med Straaler. Henningsvær. Nordlyset saaes fra Kl. omtrent 8. (7: 46m) som lette Skyer over næsten hele Himlen; i Begyndel- sen noget stærkt, men efterhaanden aftagende i Styrke; det var forsvundet noget over Midnat. Bjorum. Lysning i N. Forberg. Kl. 9—10 (9—10). Jævn, svag Lysning paa Nordhimlen. 28 Throndhjem. Kl. 10'—12 (10'-—12). Lodrette Straa- ler, svagt farvede og med Sidebevægelser, langsomme, som et svævende Gardin, der var ophængt i en Bue, lig Endehalvdelen af en Ellipse. Svage Antydninger, nu og da, til en Krone; en Linie trukken gjennem y i Karls- vognen og Polarstjernen vilde have gjennemskaaret Nordlyskronen. Denne forsvandt senere ganske tillige- med Straalerne, idet Nordlyset gik over til en ikke saa ganske svag, skylignende Lysning, udbredt over et stort Felt. Lysskyerne havde Udseende af at være afglattede og udstrækkede som Stormskyer (vi havde samtidig stærk sydlig Storm). Skaangsnæs. Kl. 13%,—14!/; (14h 7m-—14h 37m), Rødt Nordlys. 29. Marts. 7” — 1. Maasø. Svagt Nordlys. Tunstad. Kl. 9—11/, (8h 43m—11h 13m), Lysende Bue fra NE til SW, derpaa Floker mod W og tilslut Straa- ler med stærkt Lys i hurtig Bevægelse over Issepunk- tet mod S og W i Regnbuens Farver. Karesuando. Kl. 10 (9 13m). Stærkt Nordlys. Lødingen. Kl. 9—10 (Sh 39m—9h 39m), Stort Nordlys, maaske med Krone. Svinø. Kl. 9%—12!/; (9» 19m—12h 4m), Nordlys over hele Himlen i store og smaa, matte og stærke Flammer. Skyet Luft. G1. 84. 86. 38. 41. CHRISTIANTA VIDENSK.-SELSK. FORHANDU. 1880. No. 6. 105 Præstø. Kl. 847,—141, (81,—141). Flammende, rødlige Nordlys i Horisonten. Villa. Kl. 11—147/, (11—147/). Langstrakt Lysbue. Fiskum... Fra omtrent Kl. 11 (10 53m). Nordlys med Straaler. Lid. Fra KI. 10 (10) svagt Nordlys Forberg. Kl. 9—10!/, (9—107). Enkelte Straaler over Nordpunktet. hvorfra Lysbue vestover. Throndhjem. Kl. 9—10 (9—10). Skylignende Lysning. En enkelt Lyssky temmelig stærkt lysende i Midtpunk- tet, medens Ydersiderne taageagtige. Delsbo. Nordlys. Upsala. Intet Nordlys. 50. Marts. 3) Karesuando. Kl. 9'/, (8h 43m). Nordlys. Svinø. Kl. 9',—12 (9: 4m—11b 49m). Nordlys over hele Himlen med smale og brede opadgaaende Striber, mat Skin. Skyet Luft. Brække. Kl. 10—10:/, (9: 43m—9h 58m) Meget svag Lysning over Nordhimlen. Bergen. lagttaget Kl. 9—111/, (8h 49m—11h 199). Him- len af og til nogenlunde klar mod Nord. Tilsyneladende intet Nordlys. 7. April. o+1l. Woksø. Kl. 9—10 (9h 21m—10h 21m), Lysbue lavt i N med mørkt Underlag. Bergen. lagttaget Kl. 9—10, 11—111/, (S8h 49m—9h 49m, 10h 49m—11h 19m), Klart. Intet Nordlys. Ullensvang. Svagt Nordlys. 9. April. SG) Villa. Kl. 9—11 (9—11). Langstrakt Lysbue. Lid. Fra Kl. 10 (10) svagt Nordlys, undertiden næsten for- svindende. 106 39 84. S$. TROMHOLT. TIAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Veø. Kl. 101/—11 (10h 43m—11h 13m). En jævn, ikke meget stærk Lysning i NW. 10. April. G — 3. Villa. Kl.91/,3—131/, (91/9—131/,). Udbredt, jævn Lysning. Fiskum. Kl. 91/—14 (9b 93m—13h 53m), Lysbue. Lid. Fra Kl. 10 (10) svagt og lavt Nordlys, som af og til aldeles forsvandt. | Veø. Kl. 10'/3—11 (10h 45m—11h 13m). Jævn, svag Lys- ning i NW. Bergen. Intet Nordlys Kl. 10—11:/, (9: 49m—11h 19m), ll. April. G —2. Lid. Fra Kl. 11 (11) tydeligt Nordlys, temmelig høit. Vanelven. Fra Kl. 9 (9. 21m), Lysning med mørkt Seg- ment; maaske kun Dæmringslyset. Bergen. Maaske en meget svag Lysning Kl. 11:/,—12 (11h 19m—1[h 49m), 12. April. GE Sindre. Kl. 91/;—10 (9h 32m—10h 17m), Jævn og noget svag Lysning. Bergen. lagttaget Kl. 9%,—13!/, (9: 34m—13t 4m), Meget klart; rimeligvis intet Nordlys. Fra Kl. 101/, til 10"/% (10h 4m—10h 19m) maaske en svag Lysning, mulig dog kun fra Dæmringen. Upsala. Intet Nordlys. 13. April. G Fiskum. Fra omtrent Kl. 10 (9h 53m). Lysning. Bergen. Iagttaget fra Kl. 91/, (9: 199). Dæmringslyset staar nu saa længe paa Himlen, at Nordlysiagttagelserne i høi Grad vanskeliggjøres. Tilsyneladende var der i Begyndelsen ingen Antydning til Nordlys; først Kl. 11 (10h 49m) kunde jeg konstatere Tilstedeværelsen af en Lysning. I Begyndelsen svag, tiltog den efterhaanden, og et mørkt Lag under den traadte mere og mere frem. Omtrent Kl. 19 (11h 49m) kom der endel Uro i Fæno- menet, idet lysere Pletter vandrede frem og tilbage i 95. 111. 95. 84, 84. 118. ED. 68. 84, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 107 Lysningen. Denne blev derpaa atter roligere og formede sig til en smuk, intensiv og 2—3" bred Bue, der hvilede paa et Segment af 3—4" Høide. Da jeg Kl. 13 (12h 49m) sluttede Iagttagelsen, var den regelmæssige Form mindre udpræget og Lysningen bleven bredere og svagere. Upsala. Intet Nordlys. Thorbjørnskjær. KI. 12:/;—13 (12:/;—13). En Lysbue over et afrundet, mørkt Underlag; den strakte sig fra NW til NNE. 14. April. Gre Upsala. Intet Nordlys. 15. April. G+2. Upsala. Intet Nordlys. 16. April. G+3. Bergen. Ilagttaget Kl. 11—12 (10h 49m—11» 49m), Kl. 11 ligger en svag Lysning over Nordhorisonten. Den blev i den følgende Time utydeligere, saa at den KI. 12 uæsten var forsvunden. 18. April. Q-5. Bergen. Intet Nordlys fra Dæmringens Ophør til Kl. 113/ (115 34m), 20. April. G-l1 . Fgerø. Kl. 10—11 (10h 19m—11h 19m), Nordlys lavt over Horisonten i N. Skyet. Elisenberg. Omtrent Kl. 9—10 (9h 1 Im—10h 119). Svag Lysning i NW. 21. April. $ Sindre. Kl. 10—11 (10h 17m—11h 17m), Udbredt Lysning. Skyet. Bergen. Allerede medens Dæmringslyset endnu laa over Horisonten, forekom det mig, som om der var en Nord- lysning tilstede, men Dæmringens lange Dvælen bevir- 108 95, 95, S. TROMHOLT., TAGTTAGELSER OVER NORDLYS. kede, at jeg først Kl. 12 (111 49m) blev overtydet om, at der i Virkeligheden stod et lille Nordlys paa Him- len. Det strakte sig bueformigt hen over et mørkere Underlag, men syntes at forholde sig fuldstændig roligt. Elisenberg. En svag Lysning i NW. 22. April. Ø+1l. Bergen. Tilsyneladende intet Nordlys til Kl. 119, (11h 4m), Upsala. Intet Nordlys. 23. April. e+2. Elisenberg. Omtrent Kl. 8%,—11 (8h 56m—11h 1]m). Nordlyset viste sig som en snart rolig, snart pludselig og voldsom flammende Sky med blændende hvidt Lys. Skyen havde en eiendommelig Struktur. Den flyttede sig snart lidt mod Nord, snart tilbage igjen. Men Lys- styrken var*altid stærkest ved den vestlige Ende af Skyen, hvor Himmelhvælvingen aldeles oplystes. Lysets vestligste Ende var aldeles i den magnetiske Nordpols Retning, medens dets anden Ende naaede 40—45* nord- ligere. Lyset forsvandt, idet det lidt efter lidt sænkede sig under Horisonten og antog Farve og Præg af Solly- set, en Stund efter at Solen er sunken under Synskred- sen. Let skyet. 24. April. G+ 5. Upsala. Intet Nordlys. 25. April. n Upsala. Kl. 13—14 (12h 32m—13h 32m). Nordlys; i N klart Skin, i Midten rødt, udadtil dannende et Cirkelseg- ment, hvis Lysstyrke langsomt aftager mod Kanten, hvor Farven er blaahvid; mod E fra dette Centrum udskyder en klart lysende Bue af omtrent 159 Høide over Horison- ten, der strækker sig helt til Sydpunktet. Buens nedre Kant, som er skarpt begrændset mod den mørke Him- mel (6—8* høi), er bølgeformig kruset og udskyder om- trent i E Straaler rettede nedad 45" mod S. Skinnet CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 109 roligt og Buens og Straalernes Form næsten uforander- lig. Himlen klar, kun i N nogle Smaaskyer. Tidligere paa Aftenen var Himlen omtrent overskyet. 29. April. D 68. Sindre. Kl. 10—10!/ (10h 170ø—10h 47m), Jævn Lysning. 30. April. 5 +1. 68. Sindre. Kl. 10—10'/, (10h 17m—10h 47m), Stærkt Nordlys. 110 8. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. II. Bemærkninger. De foranstaaende lagttagelser give Beretning om ialt 154 Nord- lysaftener i Tidsrummet 30. August 1878 — 31. April 1879. Fra mere end 63 p. UC. af alle Aftener i de 8 Maaneder foreligger der altsaa Nordlysiagttagelser. Er dette store Antal allerede i høi Grad paafaldende, kan man dog være overbevist om, at det endnu langtfra indbefatter alle Nordlys i det nævnte Tidsrum. Dels sæt- ter Maaneskinnet, hvad jeg nedenfor nærmere skal omtale, store Skranker for Nordlysets Synlighed, dels naaede de af mig udsendte Schemaer først i December Maaned sine Bestemmelsessteder, mange endnu langt senere, saa at blot den sidste Halvdel af Iagt- tagelsesrækken er nogenlunde fuldstændig. Saafremt Schemaerne havde været i Brug fra Høstens Begyndelse, vilde Antallet af iagt- tagne Nordlys uden Tvivl have været betydeligt større. I Maane- derne Januar —April findes der, naar Dagene omkring Fuldmaane fraregnes, ikke ret mange Aftener uden Nordlys. Dette Resultat er saa meget mere overraskende, som vi netop befinde os i Mini- mumsaarene af Nordlysets llaarige Periode. At det anførte Tidsrum desuagtet har været relativt fattigt paa Nordlys, synes at fremgaa deraf, at der fra ikke faa Steder udtrykkelig omtales en usædvanlig Mangel paa Nordlys. Saaledes skrives fra Maalselven (68% 10' n. Br.): ,Senere (efter den 21. Januar) iagttoges ingen Gang Nordlys anderledes end som en rolig, mat Lysning i Nord.* Fra Selbo (63 13%): ,Nordlys have været ualmindelig sjeldne i den forløbne Vinter.* Fra Molde (62" 43): i CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 111 I de 17 Aar, jeg har boet her, har intet Aar været saa fattigt paa Nordlys som denne Vinter. Medens Nordlyset her som oftest antager en meget storartet Karakter og ofte pleier at vise sig, har det iaar næsten ikke været at fornemme.* Fra Skoue (629 30): ,1 afvigte Vinter har Nordlyset kun saare sjeldent vist sig; jeg har jevnligen seet efter, og tillige formaaet andre til at gjøre det samme og strax at meddele mig Underretning, dersom Nord- lys observeredes, men nogen saadan Underretning harjeg ikke mod- taget.* Fra Manger (609 49): ,Det har forekommet mig, at Nordlyset her har været sjeldnere i Vinter, end ellers i Alminde- lighed, og navnlig har det været paafaldende, at jeg aldrig har seet Nordlys med Straaler, som jeg ellers om Vintrene ofte har iagtta- get.* Fra Lien (60" 47): ,Ingen, som jeg har talt med derom, kan opgive at have seet Nordlys i Vinter.* Fra Kongsvinger (60% 12%): ,,Uagtet jeg i den forløbne Vinter omtrent stadig har havt min Opmærksomhed henvendt derpaa, har jeg ikke været istand til at iagttage et eneste Nordlys.* Fra Skoug (599 389: , Intet Nordlys er iagttaget denne Vinter, uagtet jeg ofte besaa Himlen to Gange om Natten.* Fra Jarlsberg (599 179: ,Der har paa denne Kant af Landet ikke været lagttaget egentlige Nordlys hele Vinteren.* Fra Trara (599 13%): ,Uagtet jeg mere end ellers har speidet efter Nordlys, ligesom ogsaa hos andre heromkring har forhørt mig desangaaende. har jeg ikke iagttaget dette Fænomen mere end een Gang.* Fra Strand (59* 3): ,Dette (Nordlyset den 1. December) var det eneste Nordlys, som observeredes i Løbet af afvigte Vinter. Jeg tør erklære, at her ikke viste sig flere; alle mine Tjenere vare instruerede om at observere og til- kjendegive, naar Nordlys kom tilsyne, men ingen bemærkede no- get.* Fra Finnefos (58" 359: ,Intet Nordlys er observeret her siden den 21. Januar. I de 5 Aar, jeg har boet her, have Nord- lys i det hele taget været meget sjeldne. Idet jeg nu gaar over til noget nærmere at omtale enkelte Nordlysfænomener, skal jeg begynde med nogle Bemærkninger om det mørke Segment. Som bekjendt har der om denne Frem- toning været fremsat navnlig to forskjellige Anskuelser, idet en- 112 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. kelte lagttagere simpelt hen erklære Segmentets Mørke for en Kontrastvirkning, foraarsaget ved den overliggende Bues Lysstyrke, medens andre derimod i det mørke Segment se noget materielt. Selv om jeg maa indrømme, at der gives Tilfælde, hvor Segmen- tet i Virkeligheden ikke er andet end Mangel paa Lys, foreligger der dog ikke faa Fakta, der bestemt henpege paa en anden, om end uvis hvilken, Forklaringsmaade. Hertil regner jeg for det første de Tilfælde, hvor man ser det mørke Segment, før Lysnin- gen over samme har uddannet sig. Af mine Iagttagelser kan jeg i denne Henseende nævne den 4. November 10h 45m og den 9. No- vember. Fra den foregaaende Vinter skal jeg anføre en Iagtta- gelse den 27. Marts 1878: ,Indtil Kl. 111/, forblev Himlen over Nordhorisonten fuldstændig fri for ethvert som helst Tegn til Nord- lys. Men ved den angivne Tid var det øiensynligt, at et Nordlys var ivente. Det var ikke just ved nogen Lysning, men eiendomme- lig nok netop ved Mangelen paa Lys, at dette gav sig tilkjende. Der laa nemlig over Nordhorisonten et fladt Segment, der ved at være mørkere end den egentlige Himmelgrund fremhævede sig fra denne. Altsaa et mørkt Segment uden Bue eller Lysning. Det varede imidlertid ikke længe, inden en saadan uddannede sig; først kom en yderst svag Lysning, og 111 35m havde denne ud- viklet sig til en Bue.* | Qgsaa Segmentets Farvetone afgiver i enkelte Tilfælde et Bevis for, at Fænomenet ikke skyldes nogen Kontrastvirkning. Alene den kulsorte Farve, med hvilken især skarpt begrændsede Segmenter ofte vise sig, kan umulig hidrøre fra nogen Skuffelse. Men undertiden kan Segmentet ogsaa frembyde andre Farvetoner. Saaledes havde det den 4. November et svagt violet Anstrøg; den 9. og 16. November var det brunligt. Ved et Nordlys, jeg iagttog 1 Kjøbenhavn i Efteraaret 1870 eller Foraaret 1871, saa jeg det sjel- dent regelmæssigt udviklede mørke Segment med en ligefrem pragt- fuld violet Farve. En herhen hørende Ilagttagelse, der ogsaa fortjener Opmærk- somhed, er den mørke Stribe, der den 4 November strakte sig un- der et Buestykke, og som er fremstillet paa Tavle II, Fig. 1. Jeg CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 113 tør bestemt forsikre, at ingen Feiltagelse eller Skuffelse her gjorde sig gjældende. Forskjellige Omstændigheder have fremkaldt den Formodning hos mig, at vi i det mørke Segment se en Indvirkning, som Nord- lyset udøver paa de underliggende Luftlags Vanddampe. Ligesom det tidligere, især af Professor Moan har været udtalt, at Nord- lyset ofte udøver en Indflydelse paa Skyforholdene, og ligesom jeg har været saa heldig at iagttage flere nedenfor omtalte Tilfælde, der bekræfte en saadan Antagelse, kan jeg anføre nogle Iagttagel- ser, der kun synes at kunne forklares ved en nøie Forbindelse mel- lem Segmentet og Vanddampenes større eller mindre Fortætning. Jeg sigter her til de Tilfælde, ved hvilke det mørke Segment, efterat det tydeligt er fremtraadt som saadant, har forvandlet sig til Skyer. Fra den foregaaende Vinter foreligger en saadan Tagttagelse fra den 8. Oktober 1877. Det svage Nordlys, der denne Aften optraadte, iagttoges fra Sh 40m; en halv Time tidligere var der endnu intet at se. Der viste sig ved den angivne Tid en Lys- plet i magnetisk Nord; den udbredte sig hurtigt til begge Sider og dannede en Lysning over et sort og fladt mørkt Segment. I det følgende Kvarter aabenbarede denne Lysning en stor Bevæge- lighed, indtil den 8b 55m naaede sin største Udvikling, idet en Mængde brede, men temmelig korte Straalebundter traadte frem; kort efter vare de atter forsvundne, og Lysningen hendøede efter- haanden. Det mørke Segment derimod stod skarpt og udmærket tydeligt paa Himlen. I nogen Tid indtraadte ingen Forandring. Kl. 9h 10m noteredes: Segmentet er steget noget, det naar nu en Høide af 4”. Fem Minuter efter var det blevet uregelmæssigere, det syntes tillige at løfte sig op fra de lave Fjelde i Horisonten, idet der over disse opstod en lysere Stribe, og jeg fik en Formod- ning om, at Segmentet nu bestod af Skyer. 9h 25m har det løs- net sig betydeligt fra Horisonten, og det er øiensynligt, at Seg- mentet kun er Skystriber. De trække efterhaanden høiere op, noget tilvenstre (Vinden ved Jorden var NNW), og Kl. 10'/, ligger en tæt Skybanke over Nordhorisonten. En halv Time senere var Nordhimlen næsten ganske skjult af Skyer. — Det følgende Til- Vid.-Selsk. Forb. 1880. No. 6. 8 114 $. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. fælde af denne Art er anført i de foregaaende Iagttagelser og gjentog sig ovenikjøbet to Gange under Nordlyset den 99. Septem- ber Dette Nordlys blev desværre paa Grund af Sygdom ikke iagt- taget af mig selv; Optegnelserne ere gjorte af min i saadanne Iagttagelser erfarne Ven, Lærer H. Nriersen i bergen. Ved Iagt- tagelsens Begyndelse noteres Segmentet som meget fremtrædende og kulsort; Begrændsningen er, som det saa hyppigt er Tilfældet, meget forskjellig, snart yderst skarp, til andre Tider mindre regel- mæssig; men 10h 25m er Segmentet forsvundet og opløst i Sky- striber. Et nyt mørkt Segment danner sig atter 10h 40m; det bli- ver derefter utydeligt og er 11h 5m sønderrevet i Skyer. 11h 15m viser Segmentet sig endelig for tredie Gang. — Ved Begyndelsen af Nordlyset den 27. Oktober viste sig nogle Skystriber lavt nede ved Horisonten. Senere danne disse Skystriber derimod et seg- mentformet Underlag for Lysningen, og om jeg end ikke vovede at opfatte som et veritabelt mørkt Segment, hvad der i Forveien tydelig havde vist sig som Skyer, røber dog den Omstændighed, at dette mørke Underlag blev sortere, som Lysningen blev stær- kere — noget, man ikke sjeldent iagttager, og ogsaa her maåjeg bestemt protestere mod Antagelsen af en ved Modsætningen frem- kaldt Skuffelse — en Causalforbindelse mellem det mørke Lag og Nordlyset. — Meget paafaldende i denne Henseende er dernæst Iagt- tagelsen den 25. December. KI. 10%, viser Nordlyset sig som en smukt begrændset Due over et 4" høit og yderst skarpt tegnet mørkt Segment; kort efter hæver der sig imidlertid Skystriber op fra dets øverste Rand, og noget senere staar der i Segzmentets Sted kun adspredte Skyer. Den Skybanke, der den 5te September om Morgenen iagtto- ges i samme Form og Udstrækning, Høide og Beliggenhed, som det mørke Segment den foregaaende Aften, var neppe heller no- gen Tilfældighed. Jeg er ikke blind for, at man her kan gjøre den Indvending, at det, der i de apførte Tilfælde opfattedes som et mørkt Seg- ment, kun har været Skyer, men jeg maa gjøre opmærksom paa det høist usandsynlige i, at et Skylag, endog flere Gange en og EEE CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 115 samme Aften, skulde leire sig saaledes i Forhold til Nordlyset og Horisonten, at det med Hensyn til Beliggenheden og Formen kunde forvexles med Nordlysets mørke Segment. Jeg mener i de anførte Fakta at se et Resultat af Nordlysets skiftevis fortættende og op- løsende Indvirkning paa de underliggende Luftlags Vanddampe. Jeg kommer nu til at omtale nogle Iagttagelser, der paa en slaaende Maade godtgjøre denne Nordlysets Forbindelse med eller Indvirkning paa Skyforholdene. Jeg skal først nævne en Iagttagelse ved Nordlyset den 18. September 1877. Dette mindre Nordlys iagttoges fra Kl. 10 som en svag Lysning med en- kelte Straaler og Lyspleiter. 10h 25m viste sig en eiendommelig Fremtoning. En cumulostratusagtig Masse skrider temmelig hur- tig op paa Himlen, op til Karlsvognen, og overtrækker vedkom- mende Dele af Himlen med et let Slør; jeg er uvis, om det er Dele af Nordlyset eller af Maanen belyste Skymasser; sandsynlig- vis var det snart dette, snart hint. Kort efter antoge disse Dele fuldstændig Udseende af lette Cirrostrati, medens de samtidig sy- nes at have tabt sin Bevægelse. Dennes Hurtighed i Begyndel- sen var ogsaa paafaldende; vel blæste der ved Jordens Overflade en temmelig stærk Nordeuvind, men nogle mod Nord staaende Cumulostrati viste ved sin langsomme Bevægelse, at Vinden i høiere Regioner ikke var stærk. 10h 35m antager den nævnte Sky- eller Nordlysmasse, der nu udstrækker sig mellem Lyren, Polaris og Karlsvognen, et høist interessant og mærkværdigt Ud- seende. Hele Massen gjennemfures nemlig paa den smukkeste og mest regelmæssige Maade af en Mængde mørkere, lange Striber, der have den samme Bredde (1:/,-2") som de mellemliggende ly- sere Striber, og som alle tydelig konvergere mod Horisontens mag- netiske Nordpunkt. Dette eiendommelige Udseende holdt sig i flere Minuter. hvorefter Massen atter antog en skylignende For- mation. 10h 40m vise disse Masser, der af Vinden efterhaanden føres sydpaa, sig tydeligt at være Skyer; mellem 10h 45m og 10h 50m optræder en kort Tid i SW i disse Skyer to tre lange, mørke Striber, der pege hen mod magnetisk Nord som de tidligere iagt- tagne. — Den 30. Januar 1878 iagttog jeg fra Kl. 2 all SE 116 $. TROMHOLT. TIAGTTÅGELSER OVER NORDLYS. et svagt Nordlys i Form af en 8—10" høi Lysning, der gik helt ned til Horisonten, og som med Undtagelse af nogle enkelte, af og til opdukkende svage og korte Straaler var aldeles rolig og jævn. Det interessanteste ved dette Nordlys var imidlertid to smale og mørke Skystriber — de eneste paa hele Himlen --, der langs Ho- | risonten parallelt med hinanden strakte sig hen over Lysningen, næsten følgende dennes Bueform og med den samme Længdeud- strækning som den, fra omtrent N til henimod W. Deres Bredde og indbyrdes Afstand var omtrent 1/,"; Lysningen gik ca. 2" over den øverste Stribe. I den Time, i hvilken jeg betragtede dem, steg de ganske ubetydelig høiere og viste ved Iagttagelsens Slut- ning en Tilbøielighed til at udbrede og opløse sig. At disse Sky- striber stode i en eller anden Forbindelse med Nordlyset, nærer jeg ingen Tvivl om. — Den 26. Marts 1878 iagttoges et ret smukt Nordlys. Efterat Iagttagelsen var standset Kl. 111/,, fik jeg atter Kl. 151/, Leilighed til at betragte Fænomenet. Paa Nordhimlen laa endnu et svagt Lysskjær, og ved dets Basis strakte sig et Par smale Skystriber. Ellers var Himlen fuldstændig skyfri. — Det interessanteste herhen hørende Tilfælde er imidlertid det, jeg havde Leilighed til at iagttage under Nordlyset den 1. December, Kl. 10h 20m, og som er omtalt Side 44. Saa overraskende Synet. end var mig og det tilstedeværende Øienvidne, kunde vi dog ikke tvivle om Faktum. Vedkommende Masse var i Begyndelsen i ingensom- helst Henseende forskjellig fra de øvrige isolerede Lysskyer, der optraadte ved dette Nordlys, og dens umiddelbart for vore Øine foregaaende Forvandling til veritable Skyer var ubestridelig. I det hele taget frembød Skyforholdene under sidstnævnte Nordlys mange Eiendommeligheder, der øiensynlig skyldtes en di- rekte eller indirekte Paavirkning af Nordlyset. Skydækket, der havde tilbyliet Himlen om Eftermiddagen, forsvandt kort efter So- lens Nedgang, men Skyresterne samlede sig, før de opløstes, i smukke, over hele Himlen gaaende Striber, der konvergerede i N og S, hvorefter Himlen blev fuldstændig klar. Da senere henimod Kl. 10 Cirrocumulusskyer kom op fra E ordnede de sig, efter- haanden som deres Mængde tiltog, ligeledes i Striber, der kon- < 1 H f å CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 6. TVG vergerede i de samme Punkter. Et høist paafaldende Udseende frembød disse Striber 10b 40m, da deres Ender, som naaede ned til Lysningens øverste Rand, vare næsten aldeles regelmæssigt grupperede paa en saadan Maade i Forhold til Nordlyset, som om det havde været Straaler, der udgik fra dette. Senere blev Him- len atter fuldstændig klar, og Skystriberne mod Nord opløste sig til isolerede Smaaskyer. I Beretningen om samme Nordlys fra Masfjorden findes ligeledes omtalt, at Skydækket forsvandt ved Maanens Opgang. Slutningen af Iagttagelsen fra Elisenberg over Nordlyset den 15. Marts synes at referere sig til et lignende Tilfælde, som det, jeg iagttog den 1. December, idet Lysmaterien, efterat Nordlys- kronen havde opløst sig, dannede damp- eller skyagtige Masser, der senere gik o:er til virkelige Skyer, medens Himlen tidligere havde været aldeles skyfri. De af Cirrusskyer bestaaende, som oftest parallelt med den magnetiske Meridian gaaende smale Striber, der ere bekjendte under Navnet Polarstriber (bandes polaires, Polarbanden), og som antages at staa 1 Forbindelse med Nordlyset, idet deres Hyp- pighed synes at følge Nordlysets aarlige og llaarige Periode, ere af mig kun iagttagne faa Gange i Løbet af Vinterhalvaaret 1878—79. Foruden den 1. December har jeg seet dem den 26. November og den 26. December. Jeg bør i denne Forbindelse heller ikke lade uomtalt, at jeg ikke faa Gange ved Nordlys har iagttaget smaa sorte Skyer, der pludselig ere opstaaede foran Lysningen og ligesaa pludselig atter forsvundne, begge Dele med en saadan Hurtighed, at det aldrig har været mig muligt at følge en saadan Skys Fremstaaen og For- svinden. Det har under mine Ilagttagelser hyppig været Tilfældet, at der samtidig med et Nordlys har ligget Taage over Egnen. Denne Taage har ofte udvist en forbausende hurtig Vexlen i Henseende til Tæthed og Konstitution. I enkelte Øieblikke kan Horisonten være aldeles skjult, men faa Minuter efter kan Taagen være fuld- stændig forsvunden, og saaledes i uafbrudt Fortsættelse. Ogsaa 118 S. TROMHOLT. IAGTTYGELSER OVER NORDLYS. i andre Henseender have de paa Jorden hvilende fortættede Vand- dampe flere Gange under Nordlys frembudt mærkelige Fremtonin- ger; da jeg imidlertid ønsker at samle mere Materiale i denne Henseende, skal jeg til en senere Leilighed opsætte at omtale disse Forhold nærmere. Naar jeg nu skal gaa over til kortelig at omtale enkelte, mere mærkelige Nordlysformer, skal jeg først henlede Opmærksomheden paa de eiendommelige Lyssegmenter, som Jeg har iagttaget ved to Nordlys, den 4 November og den !. December. De optraadte begge Gange ved Begyndelsen af Nordlyset og frembød ved sin lige ned til Horisonten ensartede Konstitution og sin eiendom- melige hvide, rolige Farvetone, der havde en fra det sædvanlige hvidgule Lys fuldstændig forskjellig Karakter, et besynderligt Ud- seende. Ffterat have forholdt sig aldeles rolig og uforandret i længere Tid, røbede de først sin Natur derved, at der i deres øverste Rand udviklede sig en noget lysere Bue. Under mine mange Nordlysiagttagelser har jeg aldrig forhen seet denne eiendom- melige Fremtoning. Af en ganske anden Natur ere -de lave Lys- segmenter, man ikke sjeldent iagttager under høiere Buer (f. Ex. ved Nordlyset den 29. November), og som rimeligvis kun ere al- mindelige Buer, der for en stor Del ligge under Horisonten og ikke komme saa høit op, at man kan iagttage Segmentet under dem. Medens jeg i tidligere Aar i Danmark kun yderst sjeldent har iagttaget to Nordlysbuer over hinanden, er denne Fremtoning i Norge temmelig hyppig, og Buernes Antal er ofte endnu større. Saaledes viste der sig den 4. November flere Gange 2—3 Buer, ligeledes den 29. November og 2. December. Karakteristisk var denne Fremtoning især for Nordlyset den 1. December, hvor der sjeldent var færre end to Buer paa Himlen, og engang steg Ån- tallet endogsaa til fire. Tilstedeværelsen af flere Buer ved dette - Nordlys omtales ligeledes fra Lid, Selbo og Karasjok. Af andre, fra det sædvanlige afvigende Former, som jeg har iagttaget, ere et Par fremstillede paa Tavle II—IV, Fig. 4, 8 og 10. Nordlysbuen den 11. December afveg paafaldende i vest- lig Retning fra saadanne Buers sædvanlige Beliggenhed. Ret eien- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880 No. 6 119 dommelig var Nordlyset den 20. December, idet det kun bestod af en jævn, rolig og bred Bue i temmelig stor Høide, medens Him- len lavere nede ikke bar Spor af nogen Belysning. Denne Bue gjorde Indtrykket af at være i forholdsvis stor Nærhed. Endnu mærkeligere var Nordlyset den 22. December, der ogsaa 1 Begyn- delsen kun bestod af en lignende Bue, men som, hvad jeg aldrig før har iagttaget, stod i stor Høide paa den sydlige Himmel, me- dens der senere paa Aftenen laa en Bue baade mod Nord og Syd. Det er mig iøvrigt paafaldende, hvorfor man ikke hyppigere paa vore Bredder iagttager Nordlysfænomener mod Syd, da man dog neppe kan tvivle om, som jeg senere nærmere skal omtale, at i hvert Fald mange Nordlys staa 1 forholdsvis ringe Høide over Jord- overfladen. Ligger det mulig kun 1, at man ikke er tilstrækkelig opmærksom paa denne Sag, og da man kun venter at finde Nord- lyset mod Nord, derfor ikke giver synderlig Agt paa den sydlige Del af Himlen? Et høist mærkeligt og aldrig forhen af mig seet Fænomen er ogsaa det, jeg ilagttog ved Nordlyset den 24. Februar. Denne Buens uafbrudte hurtige Forsvinden og Opblussen minder paafal- dende, uden at jeg dog vil tillægge denne Omstændighed nogen Betydning, om et Fænomen, som GruirHuisEen den 20. Oktober 1824 iagttog paa den mørke Del af Maanen, og som han forklarede som et Polarlys paa Jordens Drabant. I Beretningerne fra Thorungen og Elisenberg om Nordlyset den 13. Marts omtales et eiendommeligt Fænomen, nemlig to Straa- ler, der skjære hinanden. I Elisenberg synes Straalerne at have skaaret hinanden i deres Endepunkter; Skjæringspunktet laa mellem Zenith og Syvstjernen, det vil sige vest for Zenith (altsaa i Beliggenhed fuldstændig forskjellig fra det Punkt, hvor en Nord- lyskrone vilde have dannet sig). I Thorungen synes Skjærings- punktet derimod at have ligget midtveis mellem Horisont og Ze- nith. Det maa beklages, at Stedsangivelserne ere saa vage; thi ellers vilde man have kunnet faa interessante Oplysninger om disse Straalers Stilling og Beliggenhed. Af den Omstændighed, at Straa- lerne i Elisenberg udgik fra Buens Endepunkter, medens de i Thor- 120 8. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. ungen udgik fra Buens Midte, kan man imidlertid i Forbindelse med lagttagelsesstedernes geografiske Beliggenhed drage den Slut- ning, at Skjæringspunktet kun har været optisk, og at den ene (østlige) Straale har befundet sig betydelig sydligere og nærmere ved begge Iagttagelsessteder end den anden. Nogen nøiere Bereg- ning af disse Straalers Beliggenhed har jeg paa Grund af de usikre Data anseet for ørkesløs. | Det langt overveiende Antal Nordlys, som jeg har iagttaget i Bergen, har ikke frembudt andre Farver end den hvidgule, der synes at være særlig karakteristisk for dette Fænomens Lys. Det svage gullige Anstrøg, som Lyset er i Besiddelse af, har man ikke sjeldent Leilighed til at konstatere ved at sammenligne Nordlyset med Melkeveiens rene hvide Lys, en Sammenligning, der tydelig viser Forskjellen. Ved nogle enkelte Nordlys 1 Bergen ere ogsaa røde og grønne Farver iagttagne, særlig var dette Tilfældet den 1. December. Paa høiere Bredder ere Spektralfarverne derimod hyppigere observerede. De Nordlys, ved hvilke Særfarver omtales, ere følgende: 18. Oktober, Bergen: rødt; 4. November, Bergen: rødt og grønt; 16. November, Bergen: brunlig Lysning; 22. Novem- ber, Gjesvær: lysegrønt; 29. November, Bergen: svag grønligt; 1. December, Masfjorden: gulgrønt, rødt og grønt; Bergen: rødt og grønt; Vikholmen: Regnbuefarver; ?. December, Veø: rødt; 12. December, Skjervø: lysegrønt; 15., 16., 17. December, Gjesvær. lysegrønt; 18. December, Elvenæs: grønt; 25. December, Gjesvær: hvidgrønt; 27. December, Kasnssapn: rødt, grønt, blaat; 28. De- cember, Tanen: rødt og grønt; 8. Januar, Ulvundeid: rødt; 18., 15., 16. Januar, Skjervø: er 20. Januar, Tanen: rødt og grønt: Tunstad: gult, rødt og violet; Klæbu: gulgrønt; Veø: rødt; Mas- fjorden: gulgrønt; 21. Januar, Maalselven: grønt og rødt; 13. Fe- bruar, Maasø: rødt og grønt; Ørnsminde: Regnbuefarver; 18 Fe- bruar, Gjesvær: grønt; 21. Februar, Svinø: blaat; Dønnæs: Regn- buefarver; 3. Marts, Maasø: grønt; 7. Marts, Loppen: rødt; 8. Marts, Svinø: blaaagtigt; 13. Marts, Brække: gulgrønt; 28. Marts, Skaangsnæs: rødt; 29. Marts, Tunstad: Regnbuefarver; Præstø: rødt; 25. April, Upsala: rødt og blaahvidt. DA CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 121 Den saakaldte Coruscation, det vil sige den eiendommelige, bølgeformige Bevægelse, med hvilken Lysmasserne især ved stærke Nordlys fare opad Himlen, er af mig ikke iagttaget, hverken i den sidste eller i den foregaaende Vinter. Andre Steder er denne Be- vægelse derimod flere Gange bemærket. Ofte er det dog tvivlsomt, hvorledes Beskrivelsen skal forstaaes, idet Iagttagerne synes at have anvendt Ordet ,Flammer* baade paa denne Lysbølgen og paa al- mindelige Straaier. De Nordlys, ved hvilke den bølgeformige Be- vægelse udtrykkelig nævnes, ere følgende: 1. December, Stavnæs; 20. Januar, Tunstad; 12. Marts, Kvædfjord; 15. Marts, Stabben; 29. Marts, Rundø. I ældre Nordlysbeskrivelser omtales stundom mørke Straa- Jer. Et Par Gange, den 4. og den 29. November, mener jeg at have iagttaget saadanne; dog vil jeg ikke benægte, at dette Fæno- men muligen kun skyldes en Skuffelse, og at de iagttagne mørke Striber maaske ikke ere andet end lysmanglende Mellemrum mel- lem sædvanlige Straaler. Den for Nordlys paa høie Bredder karakteristiske Draperi- form, ved hvilken Straalerne synes at hænge lodret ned 1 Luften som en Række Orgelpiber eller som et folde. Tæppe, hvis Folder bugte sig frem og tilbage, er af mig iagttaget en Gang 1 sidste Vinter, den 1. December. Denne Form omtales ved samme Nord- lys ogsaa fra Dovre og Strand. Den viste sig ligeledes smukt i Bergen den 25. Marts 1878 og omtales desuden ved Nordlysene 21. Januar, Maalselven, og 28. Marts, Throndhjem. Den saakaldte Nordlyskrone, der sædvanlig betegner Fæ- nomenets Kulmination, har ikke vist sig nogen Gang i Bergen i de to sidste Vintre. Den omtales derimod fra flere andre Steder: 2. December, Kvitholmen; 20. Januar, Tunstad og Kvædfjord; 13. Marts, Maasø, Skjervø, Lødingen og Elisenberg; 28. Marts, Thrond- hjem. I det følgende skulle enkelte Nordlys, der i en eller anden Henseende ere mærkelige, blive Gjenstand for en nærmere Om- tale. Særlig ville disse Bemærkninger knytte sig til Nordlysenes geografiske Udbredelse og deres mere eller mindre lokale Optræ- 92 8. TROMHOLT. TAGTTAGELSER OVER NORDLYS. den. I Almindelighed vil Afstanden mellem de fjærnest fra hin- anden liggende Steder, hvor et Nordlys er bleven iagttaget, blive angivet (i geografiske Mil); i de Tilfælde, hvor et andre Steder iagttaget Nordlys ikke er bleven seet i Bergen, vil tillige Afstan- den til det Bergen nærmest liggende Iagttagelsessted blive anført. Disse Afstande ere tilnærmelsesvis fundne ved direkte Maaling paa det disse Iagttagelser medgivne Kart (Tavle I). 29. September. Dette Nordlys, der iagttoges fra Lødingen til Anholt (180 Mil), viste i Bergen temmelig megen Livlighed, men synes paa de andre Iagttagelsessteder ikke at have udmeær- ket sig i nogen Henseende. Ilagttagelsen fra Oxø stemmer over- ens med den samtidige i Bergen; mærkelig er Uoverensstemmel- sen mellem Bergen og Kristiania; paa sidstnævnte Sted noteres Kl. 8 svagt Nordlys, medens Fænomenet i Bergen samtidig naaede sin største Udvikling. Man tør heraf slutte, at Nordlysets Ud- seende til den angivne Tid har været fuldstændig forskjelligt paa de to lagttagelsessteder (Afstand 41 Mil). 18. Oktober. Kun iagttaget i Elvenæs og Bergen (207 Mil). Mærkelig var den i Bergen i Begyndelsen iagttagne røde Lysning, der sikkert har været i stor Nærhed af Iagttagelsesstedet, og som uden Tvivl slet ikke har staaet i Forbindelse med det senere og tilsyneladende langt fjærnere Nordlys, der efter næsten en Times Forløb optraadte paa almindelig Maade. Noget analogt til den iagttagne røde Lysning har jeg overhovedet slet ikke seet i de sid- ste Aar; derimod har jeg ikke faa Gange ved de store Nordlys i Begyndelsen af Syttierne iagttaget lignende røde Lysskyer. 26. Oktober. Kun mærkelig derved, at der af den i Upsala iagttagne Lysning samtidig ikke viste sig Spor i Bergen (Afstand 93 Mil). Ligesom det for mange senere Tilfældes Vedkommende skal blive paavist, at Nordlysets Synlighed i nordlig—sydlig Ret- ning ofte er indesluttet i snævre Grændser, viser dette Tilfælde som flere efterfølgende, at Nordlysets Udstrækning i Retningen Øst—Vest ligeledes kan være temmelig begrændset. 4. November. Ilagttaget fra Alten til Bergen (180 Mil). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 1923 Medens dette Nordlys i Karesuando iagttoges 5h 13m, var der sam- tidig i Bergen endnu intet Tegn til Nordlys (Afstand 162 Mil). 9. November. lagttagelsen fra Kjøbenhavn, hvor Nordlyset skildres som meget stærkt, er i høi Grad paafaldende sammen- holdt med Iagttagelsen i Bergen, hvor der samtidig intet (eller, naar Hensyn tages til Maaneskinnet, i hvert Fald saa godt som in- tet) viste sig (Afstand 91 Mil). Desværre har jeg ikke kunnet faa nærmere Oplysninger om denne kjøbenhavnske Iagttagelse, der skriver sig fra et derværende Dagblads Meddelelse. 16 November. lTagttaget fra Gjesvær til Bergen (202 Mil) Eiendommelig er Buens Beliggenhed i Gjesvær, fra SW til NW. Beskrivelsen fra Lødingen er fuldstændig uoverensstemmende med Tagttagelsen i Bergen (Afstand 140 Mil). 28. November. lIagttaget fra Kistrand til Hillesø (190 Mil). Intet Nordlys i Bergen den største Del af Aftenen. Meget mær- keligt er det derfor, at der saaes Nordlys i Hillesø, som kun lig- ger 8 Mil fra Bergen; desværre mangler lagttagelsen fra Hillesø enhver Tidsangivelse. 29. November. Dette Nordlys er kun iagttaget paa et tem- melig lidet Omraade, fra Lid til Bergen (67 Mil). Værd at lægge Mærke til ere de forskjellige Begyndelsestider for dette Nordlys. Medens de første Spor til det i Bergen saaes 7b 4m, viste det sig i Lid allerede Kl. 5, i Haugsholmen 5h 20m og 1 Vanelven 6h 20m, Da Himlen i Bergen blev hyppig undersøgt fra 51 34m, kan man altsaa slutte, at det i Lid (Afstand 67 Mil), Haugsholmen (27 Mil) og Vanelven (25 Mil) iagttagne Nordlys ikke her kunnet vise sig I Bergen. Mærkeligt er det ogsaa, at der i Masfjorden intet saaes 7h 52m, til hvilken Tid Nordlyset i Bergen dog var meget tydeligt (Afstand 7 Mil). I Skildringen af Nordlysets Udseende stemme derimod Angivelserne nogenlunde overens. 30. November. Ved dette Nordlys, der ikke viste sig i Bergen, uagtet det blev seet i ikke stor Afstand Nord og Øst der- for, mangler desværre saa godt som alle Tidsangivelser, hvorfor man ikke bør drage sikre Slutninger af den anførte Omstændighed. 1. December. Dette Nordlys, der i Bergen naaede en Ud- 124 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. vikling, som intet andet 1 de sidste Aar, blev seet paa et udstrakt Omraade. Det er iagttaget paa 41 Stationer, fra Flvenæs til Haa (225 Mil). De meget afvigende Skildringer fra disse mange Steder give Anledning til forskjellige Betragtninger; jeg tør imidlertid ikke drage sikre Slutninger af de paafaldende Forskjelligheder, da jeg frygter, dels at de angivne Tider 1 større eller mindre Grad kunne afvige fra de sande, dels fordi utvivlsomt flere af Beskri- velserne kun støtte sig til et enkelt eller faa Øieblikkes Betragt- ning. Saafremt blot Tidsangivelserne vare korrekte, vilde det store Materiale, der foreligger for dette Nordlys, sikkert afgive forskjel- lige interessante Kjendsgjerninger. Jeg skal dog ikke lade uom- talt nogle Omstændigheder, der synes mig særlig mærkelige. Fra det meteorologiske Institut i Upsala har jeg faaet Meddelelse om, at der dersteds med Sikkerhed ikke har været noget Nordlys af Betydenhed i hvert Fald før 8h 32m. I Bergen havde Nordlyset ved denne Tid allerede flere Gange frembudt en paafaldende Liv- lighed og Lysstyrke. At Nordlyset dog er bleven seet i disse Egne af Sverige, fremgaar af Iagttagelserne fra Dalboda og Stensele, af hvilke det første Sted kun ligger 3 Mil fra Upsala. Muligvis er Nordlyset i disse Egne fremstaaet senere, og det synes i hvert Fald ikke at have udmærket sig særdeles, da Optegnelserne ellers sandsynligvis vilde have givet dette tilkjende. I Rørstad gik Nord- lysets Retning fra Syd til Nord. Fra Forberg noteres Kl. 9—10 en jævn Lysning; i dette Tidsrum var Nordlyset i Bergen meget stærkt. Noget lignende gjælder om Ilagttagelsen fra Stabben 8h 32m—9h 23m, I Manger nævnes kun en Bue, samtidig indtraadte i Bergen Nordlysets tre Kulminationer. Disse Exempler kunde endnu meget forøges, men de foreliggende Data forekomme mig som sagt alt for usikre. I Utsire er Nordlyset iagttaget tidligst, allerede 51 23m, Straalernes i Bergen paafaldende hyppige Bevæ- gelsesretning fra Øst til Vest omtales ogsaa fra Lid og Vikholmen. 2. December. Kun iagttaget i den sydlige og vestlige Halv- del af den skandinaviske Halvø, fra Stensele til Utsire (121 Mil). Dette Nordlys, der i Bergen opstod mellem 6h 4m og 6h 19m, saaes i Bynæsset allerede Kl. 5%/,, i Utsire 51 53m. Af den høie Bue, GHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 195 der Kl. 9:/, viste sig i Frosten, saaes i Bergen intet Spor. De røde Farver, som omtales fra Veø, bleve heller ikke seede i Bergen. Paafaldende er det ogsaa, at Beretningen fra Florø (kun 20 Mil fra Bergen) omtaler en straalende Bue i Tiden fra 6h 25m til 7 23m, medens der i Bergen samtidig ikke saaes Straaler. 3. December. Dette Nordlys, der kun er seet paa tre Statio- ner, fra Stavnæs til Skudesnæs (61 Mil), er meget paafaldende derved, at det ikke blev seet i Bergen, som næsten ligger i en Li- nie mellem Stavnæs paa den ene Side og Utsire og Skudesnæs paa den anden (Afstand til Stavnæs 45 Mil, til Skudesnæs 18 Mil). 8. December. Beretningen fra Ulvik, der kun ligger 13 Mil fra Bergen og ubetydelig nordligere, er meget mærkelig sammen- holdt med Iagttagelsen i Bergen. Skulde her muligvis foreligge en Forvexling med en Maanering? En saadan viste sig i Bergen udmærket smukt en længere Tid. 9. December. Ogsaa her er det paafaldende, at medens jeg i Bergen fra 12h 19m til 19h 49m, saavidt Maaneskinnet tillod at afgjøre det, intet Nordlys kunde se, iagttoges et saadant sam- tidigt i Samlefjord, kun ca. 8 Mil fra Bergen. 14. December. Iagttaget fra Kistrand til Nordre Odalen (152 Mil). Eiendommelig er Buens Beliggenhed i Tunstad. At dette Nordlys ikke blev seet i Bergen, uagtet det viste sig paa Bergens Bredde, i Nordre Odalen (46 Mil fra Bergen), skyldes maaske Taagen paa førstnævnte Sted. 18. December. Iagttaget fra Elvenæs til Rundø (181 Mil). Megen Uoverensstemmelse i Beretningerne, selv for nærliggende Stationers Vedkommende. For en stor Del kan dette hidrøre fra forskjellige Iagttagelsestider; dog ere Iagttagelserne fra Lødingen og Rundø samtidige. 19. December. lIagttaget fra Karasjok til Manger (199 Mil). Dette Nordlys, over hvilket Iagttagelserne stemme nogenlunde over- ens, blev ikke seet i Bergen og Upsala, hvad der især er paafal- dende for det første Steds Vedkommende, der kun ligger 8 Mil fra Manger. Dog bør det tilføies, at Himlen i Bergen ikke blev undersøgt saa hyppigt, som ellers er Tilfældet. 23. December. Det mærkeligste ved dette Nordlys, der v 1926 8. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. iagttoges fra Tanen til Jarlsberg (199 Mil), er dels, at det i Ber- gen først begyndte mellem vh 4m og 7h 19m, medens det i Skjervø saaes allerede Kl. 44 10m og i Bjorum Kl. 5 (Afstand fra Bergen 75 Mil), dels at det i Samlefjord (kun 8 Mil fra Bergen) noteres som stærkt Nordlys, bvad det paa ingen Maade kunde kaldes i Bergen. 24. December. lagttaget paa faa Stationer og ikke seet i Upsala. 27. December. Ilagttaget fra Tanen til Jarlsberg (199 Mil). Mærkeligt er det, at dette Nordlys fra Kastnæshavn omtales som usædvanlig stærkt, medens det paa de tre nærliggende Stationer Kvædfjord, Fagernæs og Lødingen ikke synes at have frembudt noget særegent. 4. Januar. Dette Nordlys, der iagttoges i den nordlige Halvdel af den skandinaviske Halvø, fra Karasjok til Villa (113 Mil), saaes ikke i Upsala (Afstand til Fiskum 78 Mil). 5. Januar. IHeller ikke dette svage Nordlys, der kun er iagt- taget i Bergen, blev seet i Upsala (Afstand 93 Mil). S. Januar. Interessant er det, at dette Nordlys, der i Bergen først begyndte omtrent Kl. 93, og her kun optraadte som en svag Lysning, i Kvelle allerede iagttoges Kl. 81/, og der udstrakte sig over hele Himlen. Beskrivelsen fra Ulvundeid er ligeledes aldeles forskjellig fra lagttagelsen i Bergen, ogsaa hvad Tiden angaar. I Upsala viste sig intet Nordlys (fra Ulvundeid til Bergen 43 Mil, fra Kvelle til Bergen 40 Mil, fra Kvelle til Upsala 59 Mil). 19. Januar. Kun iagttaget I det nordligste Norge og ikke synligt i Upsala. 19. Januar. Ilagttaget fra Andenæs til Trara (156 Mil), men ikke seet i Bergen, uagtet Nordlyset paa flere af Stationerne op- traadte med Bue og Straaler (Afstand fra Bergen til Skoue 34 Mil, til Engelstad 44 Mil). Saafremt Beskrivelsen fra Engelstad er korrekt. maa den der iagttagne Bue have strakt sig helt hen til Syd. 20. Januar. Dette Nordlys er iagttaget paa ikke mindre end 59 Stationer, fra den nordligste til den sydligste Del af den CHRISTIANIA VIDENSK.*SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 197 skandinaviske Halvø, fra Vardø til Kristiansstad (242 Mil). Men ogsaa her maa det beklages, at Tidsangivelserne neppe kunne ansees for saa paalidelige, at man tør anstille nærmere Sammenligninger mel- lem Beretningerne fra de mange forskjellige Steder. Dette over hele den skandinaviske Halvø udbredte Nordlys (det er ikke iagttaget ji Danmark) synes tillige paa de nordligste Stationer at have vist sig overordentlig pragtfuldt; i Strækningen fra Vardø til Lødingen (71"—68* n. Br.) har det indtaget hele Himlen og skildres med en enkelt Undtagelse (Maalselven) som stærkt; en Krone nævnes fra Tunstad og Kvædfjord. Sydlig for dette Gebet, fra 869 til omtrent 63? n. Br., omtales især en eller flere Buer med Straaler, medens Nordlyset sydlig for 639 n. Br. især optraadte med en eller flere Buer eller som en Lysning. De forskjellige Høidebestemmelser tør jeg ikke bygge noget paa, da de dels synes at være blot Angi- velser efter Skjøn og dels ikke ere samstemmende i Tid. 21. Januar. Ilagttaget fra Jarfjord til Davanger (210 Mil). Paafaldende er den fra Maalselven omtalte Bue, hvis Ender traf Horisonten i N og SW. 29. Januar. Dette Nordlys er kun iagttaget fra Thorbjørns- skjær, og Beretningen herfra er meget mærkelig, saafremt det iagt- tagne Fænomen virkelig har været et Nordlys. 30. Januar. Paafaldende er den i Loppen iagttagne Dobbel- bues Beliggenhed fra Nord til Syd. 14. Februar. Kun seet paa tre Stationer, fra Andenæs til Engelstad (141 Mil). Ikke iagttaget i Bergen og Upsala, hvad der er saa meget mere paafaldende, som Engelstad ligger omtrent midt imellem nævnte to Steder (Engelstad —Bergen 44 Mil, Engelstad — Upsala 49 Mil). 15. Februar. Ilagttaget fra Elvenæs til Stabben (203 Mil). Medens dette Nordlys i Engelstad viste sig som en Lysning i be- tydelig Høide paa den nordostlige Himmel, blev det ikke seet i Upsala, der ligger 49 Mil fra Engelstad. 16. Februar. Iagttaget fra Kvædford til Stavanger (161 Mil), men ikke i Bergen. Afstand til Stavanger 22 Mil, til Tønset 49 Mil. Dog foreligger der for disse to Steders Vedkommende den 128 $. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Mulighed, at Nordlyset der kan være begyndt, efterat Iagttagelsen i Bergen sluttedes. For Kvædfjord og Villa kan denne Antagelse imidlertid ikke gjøres (Afstand fra Bergen til Villa 72 Mil). 17. Februar. Ilagttaget fra Maasø til Rundø (170 Mil), og ikke seet i Bergen (Afstand til Rundø 31 Mil). 18. Februar. Iagttaget fra Gjesvær til Woksø (175 Mil), men ikke i Bergen (Afstand til Woksø 28 Mil). 19. Februar. —lagttaget paa 4 Stationer paa den norske Kyst, men ikke seet i Upsala. 20. Februar. lagttaget fra Gjesvær til Bergen (200 Mil). Medens dette Nordlys paa de fleste Stationer optraadte tidlig paa Aftenen, var der i Bergen indtil 10h 9m endnu intet Spor at se. Selv paa det nærmest liggende Iagttagelsessted Rundø (Afstand 31 Mil) var Nordlyset allerede synligt 8h 50m. Paafaldende er ogsaa Meddelelsen fra Trænen, at Nordlyset der ikke var synligt efter Midnat, medens det baade Nord og Syd for dette Sted var synligt flere Timer efter Midnat. 253. Februar. Iagttaget paa fire Stationer i det nordlige og mellemste Norge, fra Kistrand til Lid (126 Mil), men ikke seet i Bergen (Afstand til Lid 67 Mil). 24. Februar. Iagttaget fra Gjesvær til Bergen (200 Mi). OQgsaa dette Nordlys begyndte i Bergen længe efter, at det alle- rede havde vist sig paa andre, selv nærliggende Stationer (Afstand til Woksø 28 Mil). 25. Februar. lagttaget fra Andenæs til Bergen (150 Mil), De paa de nordlige Stationer iagttagne Straaler viste sig ikke Bergen, og Nordlyset kunde her først spores 9h 49m, medens det paa de andre Iagttagelsessteder viste sig langt tidligere (Afstand til Rundø 31 Mil). 4., 6,, 7. Marts. Disse tre, paa faa Stationer iagttagne Nord- lys, af hvilke de to første viste sig i det sydlige, det sidste i det nordligste: Norge, vare ikke synlige i Upsala. 11. Marts. Iagttaget fra Jarfjord til Ribberholt (228 Mil), men ikke synligt i Upsala (Afstand til Nordre Odalen 46 Mil). 13. Marts. Et meget udbredt Nordlys, der er iagttaget paa CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 129 mange Stationer i Norge og Sverige, samt paa to i Danmark, fra Karasjok til Astrup (220 Mil). Beretningerne ere meget afvigende fra hverandre. 14. Marts. Ikke seet i Bergen og Upsala, uagtet Nordlyset viste sig samtidig baade Nord og Syd for disse to Steder; fra An- denæs til Ryslinge (217 Mil). Afstand fra Bergen til Elisenberg 40 Mil. 17. Marts. Kun iagttaget paa tre Stationer, fra Kvædfjord til Kristiania (137 Mil), men ikke seet i Upsala (Afstand til Villa 85 Mil). 18. Marts. Dette Nordlys, der i Kvelle synes at være op- traadt paa en særegen Maade, blev ikke seet i Bergen, uagtet det samtidig viste sig med Bue og Straaler i Upsala (Afstand 92 Mil). 19. Marts. Ilagttaget fra Lødingen til Bergen (139 Mil). Uagtet det 20 Mil fra Bergen, i Stabben, optraadte allerede 9h 23m med Straaler, saaes det ikke i Bergen før 11h 4m, og da kun som en yderst svag Lysning. Ogsaa paa to af de andre Stationer blev det seet længe før end i Bergen. Ikke iagttaget i Upsala. 20. Marts. Kun seet paa tre Stationer og ikke i Upsala. 21. Marts. Medens dette Nordlys var synligt i Svinø, iagt- toges det ikke i Bergen (Afstand 128 Mil). Tidsangivelserne fra de andre Stationer begynde først, efterat lagttagelsen i Bergen var sluttet. Heller ikke seet i Upsala 22. Marts. Ilagttaget fra Elvenæs til Ørnsminde (172 Mil). Ikke seet i Bergen og Upsala, uagtet der foreligger en lagttagelse fra Ørnsminde, midt imellem disse Steder. Endnu mere paafal- dende er det, at Nordlyset paa den nærmeste Station ved Bergen, Stabben, optraadte med en temmelig høi Bue og med Straaler, medens der samtidig intet viste sig i Bergen. (Fra Bergen til Ørnsminde 52 Mil, fra Ørnsminde til Upsala 45 Mil, fra Bergen til Stabben 20 Mil). 25. Marts. Kun iagttaget paa et temmelig lidet Orraade. Ikke synligt i Bergen og Upsala (fra Bergen til Woksø 28 Mil). 27. Marts. Ilagttaget paa faa Stationer, men ikke synligt i Bergen (Afstand til Rundø 31 Mil). Vid.-Selsk. Forh 1880. No. 6. 9 130 S. TROMHOLT. TAGTTAGELSER OVER NORDLYS. 29. Marts. Ilagttaget fra Maasø til Delsbo (152 Mil). Ikke i iagttaget i Upsala, 33 Mil fra Delsbo. 30. Marts. Kun iagttaget paa tre Stationer i det nordlige Skandinavien. Mærkeligt er det. at da Nordlyset i Svinø bedæk- kede hele Himlen, det i det nærliggende Brække (Afstand 16 Mil) kun viste sig som en svag Lysning over Nordhimlen. 7. April. Kun iagttaget i Woksø og Ullensvang, og mærkelig nok ikke i Bergen, der dog ligger disse Steder saa nær (Afstand til Woksø 28 Mil, til Ullensvang 10 Mil). 10. April. Kun iagttaget paa et lidet Omraade, men sam- tidig ikke synligt i Bergen (Afstand til Veø 39 Mil). 25. April. Mærkelig er den Maade, paa hvilken dette Nord- lys optraadte i Upsala med en over den østlige Himmel fra N til S gaaende, 15” høi Bue, og de i E mod S rettede Straaler, der dannede en Vinkel paa 45% mod Horisonten. —- Af den foregaaende Résumé over de mere mærkelige Nordlys fremgaar en interessant og for Nordlysets Theori ikke uvigtig Kjendsgjerning. Af ovenstaaende Bemærkninger vil det nemlig til- strækkelig være godtgjort, at Nordlysets Synlighed trods klart Veir ofte er indesluttet i snævre Grændser. For ikke mindre end 27 af de ovenanførte Nordlys's Vedkommende er det, paa Grund af den omhyggelige Undersøgelse, der fra min Side bliver Himlen tildel, aldeles sikkert, at de ikke vare synlige i Bergen, medens de samtidig viste sig i større eller mindre Afstand derfra. Ikke faa paa andre Steder iagttagne Nordlys have heller ikke været seede i Upsala, uden at jeg dog tør tillægge denne Omstændighed nogen afgjørende Betydning, da jeg savner Kundskab om, til hvilke Ti- der og hvor omhyggeligt man der har undersøgt Himlen. Af tal- rige Data fremgaar endvidere, at den Maade, paa hvilken et Nord- lys samtidig optræder paa forskjellige, nærliggende Steder, ofte er høist forskjellig. Man tør heraf drage den Slutning, at Nordlyset i mange Til- fælde er et temmelig lokalt Fænomen, og at det ofte optræder i ringe Høide over Jordoverfladen. Paavisningen af denne Kjends- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 131 gjerning anser jeg for det væsentligste Resultat af den sidste Vin- ters Iagttagelser. Jeg giver her en Fortegnelse over de Tilfælde, hvor et paa andre Steder iagttaget Nordlys samtidig ikke har været synligt i Bergen, med en Angivelse af Afstanden til den nærmeste Station, hvor Fænomenet har været synligt, samt Retningen fra Bergen til vedkommende Station. Nordlys, | Nærmeste Iagttagelse. | pr Se Retninz fra Bergen. I 26. Oktober. Upsala. 93. | E. 4. Novbr. | Karesuando. 162. NE. EE Kjøbenhavn. | 91. SE. AK Vanelven. 25. N. 2 Decbr: | Stavnæs. 45. NNE. — | Skudesnæs. 18. S. - sl Samlefjord. 8. E. 1 Manger. 8. NNW. 3. — Bjorum. | 78). NE. 8. Januar. | Kvelle. | 40. SE —- | Skoue. | 34. NNE. 1 Engelstad. | 44. E. 14 Februar. Engelstad. | 44. E. | Villa. | 72. vr NE == | Rundø, | DL. N. 18. — Woksø. 28. N. 20. 0 Rundø. Bill N. | Lid. GT. NE. pA Woksø. 28. N. 2d. — | Rundø. 31. N. 14. Marts. Elisenberg. | 40. SE. 18 — Upsala. | 93. E. 9 — | Stabben. 20. NNW. 2 —- | Svinø. | 128. | NE. 1 Ørnsminde. Do ENE. le $. TROMHOLT. TAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Nordlys. | Nærmeste Iagttagelse. Fre pe Retning fra Bergen, 22. Marts. Stabben. | 20 NNW 2. — Woksø. | 28. N. DE Rundø. | SÅ N. gå April Woksø. | 28. | N. % = Ullensvang. | 10. E. O. April. Veø. | 39. > FNNE Hertil kan endnu føies den 29. November, Masfjorden og Ber- gen, Afstand 7 Mil, Retning fra Masfjorden S. I denne Fortegnelse ere næsten alle de af Vindrosens Retnin- ger, der paa Grund af Bergens Beliggenhed kunne komme i Be- tragtning, repræsenterede, NNW 3 Gange, N 9, NNE 3, NE 5, ENE 1, E 6, SE 3 og S 2 Gange. Mest overbevisende ere de Tilfælde, hvor Retningen er S eller SE, da Nordlyset her nød- vendigvis maa have befundet sig mellem Bergen og vedkommende Station. Med Hensyn til Nordlysets Høide over Jordoverfladen inde- holde Iagttagelserne i Almindelighed alt for vage Bestemmelser, til at de indbyrdes eller sammenholdte med Iagttagelserne i Ber- gen kunne tjene som Basis for en Beregning af denne Høide. I nogle enkelte Tilfælde har jeg dog fundet det Umagen værd at søge den sandsynlige Maximumsgrændse, som Nordlysets Høide i disse Tilfælde ikke kan have overskredet, og jeg giver her Resul- tatet af disse Beregninger. 29. November. Gaar man ud fra, at Iagttagelsen i Stabben er korrekt, at altsaa Buen her viste sig i en Høide af 209, faar man, naar denne Bestemmelse kombineres med den i Bergen fore- tagne Maaling, at denne Bues Høide over Jordoverfladen har ud- gjort 5.7 geografiske Mil. Under samme Forudsætning finder man, at den har staaet lodret over et Punkt paa Jordoverfladen, der. ligger 55'/, Mil fra Bergen i omtrent nordlig Retning. S. December. Som ovenfor bemærket, kan det maaske dra- ges i Tvivl, om Ilagttagelsen fra Ulvik virkelig angaar et Nordlys. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 133 Saafremt et saadant i Ulvik iagttages i Zenith, men ikke sees over Bergens Horisont i østlig Retning, kan dets Høide ikke overstige 0.1 Mil. Tager man imidlertid Hensyn til de Bergen omgivende Fjelde, og antages, at disse skjule Himlen over den østlige Hori- sont til 20” Høide, kan et saadant Nordlys ikke have befundet sig mere end høist 4.9 Mil over Jorden. 7. Marts. Saafremt Ilagttagelserne fra Flvenæs og Upsala ere samtidige, kan Høiden af dette Nordlys ikke have overskredet 16.7 Mil. 12. Marts. Sættes Høiden af den i Kvædfjord mod Syd iagt- tagne Bue til 459, og antager man, at den til den angivne Tid ikke har været synlig i Upsala, kan dens Høide ikke have udgjort over 9.2 Mil. 19. Marts. Saafremt Høideangivelsen af de Straaler, der iagt- toges i Stabben, medens der samtidig intet viste sig 1 Bergen, er rigtig, kan Høiden af disse Straalers øverste Ende ikke have ud- gjort over 0.24 Mil. 22. Marts. Forudsættes Høideangivelserne fra Stabben som korrekte, kan Straalernes Høide ikke have udgjort over 0.24 Mil, Buens ikke over 0.25 Mil. 30. Marts. Under den Forudsætning, at Nordlyset i Svinø har indtaget hele Himlen lige ned til Horisonton i Syd, samt at Lysningen i Brække er gaaet lige til Zenith, faar man, at den her ikke har staaet over 0.15 Mil høit. Begge Antagelser ere ganske vist usandsynlige, men de compensere gjensidig hinanden. Omendskjønt disse Bestemmelser i flere Henseender savne den fornødne Sikkerhed, tyde de dog paa, at Regionen for Nord- lysets Optræden ofte maa søges i temmelig stor Nærhed ved Jor- dens Overflade. Der foreligger iøvrigt ogsaa Ilagttagelser, der direkte godt- gjøre, at Nordlyset i hvert Fald undertiden fremtræder i ringe Høide over eller umiddelbart ved Jordens Overflade. Af en Skrivelse fra Professor HiLDEBRAND HILDEBRANDSON i Upsala skal jeg anføre føl- gende Data. Paa Spitsbergen og i Nord-Finmarken har Professor S. Lemström i Helsingfors flere Gange seet Nordlyset nedenfor 134 S. TROMHOLT. TAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Fjeldtoppe. Dr. Hsettsrröm i Sundsvall har engang i Hernøsand — iagttaget en fuldstændig regelmæssig Nordlysbue under lave, nim- bus-agtige Skyer; den var saa lysstærk, at den speilede sig i Van- det. Intendant Marm i Gøteborg har engang seet et Nordlys un- der sig fra et Fjeld i Lappland. Hr. Hs. Kynuszre, tidligere Direk- tør ved Ultuna Landbrugsinstitut ved Upsala, en sandhedskjærlig og paalidelig Iagttager, har engang i Kalmar seet et Nordlys skyde høit mod Himlen fra Træerne og Buskene ved Landeveien. Til disse overraskende Kjendsgjerninger kan jeg føie en lagttagelse, som jeg har modtaget fra Distriktslæge L. Fortum i Alten. Han med- deler, at han en Høstaften for flere Aar siden ved Sandfaldet i Alten har seet et Nordlys udstraale fra Jordovertladen, idet Flam- merne ligesom slikkede opad en sandig Aasryg og umiddelbart efter viste sig under en Sky, der ikke syntes at staa synderlig høit i Luften. Dette Fænomen foregik saa hurtigt, under et inten- sivt rødligt Skin, at det kun varede nogle faa Sekunder. Iagtta- geren erindrer endnu, at han talte sine Skridt for at bestemme Varigheden af det pludselig tilsynekomne Lysskin, men at han ikke kom længere end til 10, inden de fra Øst mod Vest strygende Straaler vare passerede høit op mod Himlen. Her udbredte de sig til et sædvanligt Nordlys, der varede en Times Tid. For at give et Overblik over den geografiske Hyppighed af sidste Vinters Nordlys meddeles her de Resultater, hvortil jeg i denne Henseende er kommen. Fra Nord mod Syd har jeg ind- delt det Landomraade, fra hvilket Iagttagelserne foreligge, i 5 Af- snit, hvert svarende til tre Breddegrader, saaledes at Stykket I > betegner Gebetet mellem 71" og 68" n. Br., II mellem 68" og 659, III mellem 659 og 629, IV mellem 629 og 59" og V mellem 59" og 55%. Det i hvert af disse Afsnit iagttagne Antal Nordlys er:! I II 180 IV V 11133 70 85 17 I-1I I-III I-IV I-V 114 130 150 154 ' I de følgende Beregninger ere Iagttagelserne fra Tanen ikke indbefattede, da de først kom mig ihænde længe efter dette Arbeides Afslutning. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. Ng. 6. 135 Disse Tal kunne imidlertid ikke give noget sandt Billede af Loven for Nordlysets Hyppighed i forskjellige Bredder. Antallet af iagttagne Nordlys vil nemlig i Almindelighed betragtet være af- hængigt dels af vedkommende Landomraades Størrelse, dels af Stationernes Antal. I begge disse Henseender ere Forholdene for de 5 Afsnit væsentlig uensartede. Jeg har derfor søgt at bringe disse to Faktorer med i Beregningen, idet jeg tilnærmelsesvis har bestemt Forholdet mellem Arealerne af de 5 Afsnit, og ved at sætte disse Forholdstal i Forbindelse med hvert Afsnits Stationsantal har jeg efter den ovenanførte, øverste Talrække beregnet, hvor stort Antallet vilde have været, saafremt alle Afsnit havde havt samme Størrelse og samme Antal Stationer. De paa denne Maade fundne Forholdstal ere følgende: I II II IV V 10005000 182 UN OTG Disse Tal vise, at Nordlysets Hyppighed hurtig aftager med Bredden, og at der navnlig findes en stærk Formindskelse fra Maximalhyppigheden i det nordligste Afsnit til Hyppigheden i det andet. Jeg har søgt at udstrække denne Undersøgelsesmaade endnu videre, idet jeg for hver enkelt Breddegrad har bestemt Antallet af de paa det tilsvarende Omraade iagttagne Nordlys og dernæst reduceret disse Tal ved, som ovenfor antydet, at tage Hensyn til Arealerne og Antallet af Stationer. Betegnes disse Afsnit fra Nord mod Syd med Tallene 1—16, da er det i hvert Afsnit iagt- tagne Antal Nordlys følgende: 1 2 3 4 ) 6 7 8 9 10. See OS bee ke or AAN 55 3046 27 SR Se NN ASS 4 4 4 Heraf ere følgende Forholdstal afledede: 1 2 3 4 5 6 % 8 8 10 HØR G00 507 515 0(N4N 015.310 233 (19:000980 1006 TI 12 13 14 15 16 8.2 3.8 RD 5.8 6.1 8.6 136 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. I det store og væsentlige følge disse Tal den samme Lov som de ovenanførte. Den mest paafaldende Afvigelse dannes af Afsnit- å tene 5 og 6; mærkelig er ogsaa den langsomme Forøgelse i Tal- å rækkens sidste Del. Det tør imidlertid være tvivlsomt, om denne Beregning bør anvendes paa saa smaa Qmraader, saalænge Antal- let af de iagttagne Nordlys for mange Stationers Vedkommende ikke er større, end det i den forløbne Vinter har været. Da det kaster noget Lys over Nordlysets geografiske Udbre- delse, har jeg beregnet, hvormange Nordlys der samtidig have været synlige i to eller flere af de med Tallene I-V betegnede Landomraader. De fundne Tal ere følgende: a. LII LOT LIV LV -ILØTL ILIV I,Vo ILIVGIEVØNT De S +26 19 7 45 8 12 b. LILIIL LILIV LILV LIULIV LILV LIVV DN 23 16 5 33 5 6 16 ILHLV ILIV,V HLIV,V 6 6 7 c. LILILIV LILULV LILIVV LULIVV ILHLIVV 13 4 4 4 5 d. LILULIV,V 3 Qgsaa disse Tal har jeg ment at kunne behandle paa den ovenfor omtalte Maade i Henseende til Areal og Stationsantal, og derved ere følgende Forholdstal fundne: a. LII LIT LIV LV IT UIL ILIV ILV OGIV ØM 100 86.0 61.0 18.8 43.8 22.3 16.9 3250 b. LILI LILIV LILV LILIV- LIM V LIV Veg 100 54.1 29.0 no 19:55 17.4 38.6 TILV HIV VHLINV 217 17.4 15.2 c.- LILIILIV LILILV LILIVV LIILIVV TL eNeG 100 44.0 S90M 27.8 34.3 Af disse Tal fremgaa to Ting. For det første sees Sandsyn- ligheden for en samtidig Iagttagelse i to eller flere af Afsnittene at være desto større, jo længere mod Nord disse Afsnit ligge. Og dernæst viser det sig, at denne Sandsynlighed tillige er desto | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 137 større, jo nærmere vedkommende Afsnit ligge hverandre, og at den hurtig aftager med den tiltagende Afstand. Om end disse to Kjendsgjerninger væsentlig tør ansees som en Følge af Nordlysets med Bredden voxende Hyppighed, indeholde de dog tillige en Be- kræftelse paa de foran gjorte Bemærkninger om, at mange Nord- lys kun optræde indenfor et begrændset Omraade. Det er for- holdsvis kun meget faa Nordlys, der have vist sig paa et større Omraade; af Rækkerne c og d sees, at kun 3 Nordlys paa engang ere observerede i alle 5 Afsnit, og at Antallet af de i 4 Afsnit samtidig seede Nordlys ogsaa kun er ringe. For at give en samlet Oversigt over saavel Hyppigheden som dver den geografiske Fordeling, ere alle Iagttagelserne afsatte paa den vedføiede Tavle V. Stationerne ere her ordnede efter deres geografiske Bredde og betegnede med deres i Fortegnelsen givne Nummere. Foruden at denne Oversigt viser den mod Syd grad- vis aftagende Hyppighed, falder det tillige strax i Øinene, at Nord- lysene ere samlede i Grupper, adskilte ved Mellemrum, der ere fattige paa eller uden Nordlys. Man vil uden Vanskelighed kunne skjelne 8 saadanne Grupper, af hvilke især de sidste ere tydelig udprægede; de dem adskillende nordlysfattige Mellemrum ligge henved en Maaned fra hinanden. Man maa dog vogte sig for heri at se nogen virkelig Periodicitet for Nordlysets Optræden, thi denne Gruppering skyldes udelukkende Maaneskinnets Indfly- delse. For at dette kan træde tydeligere frem, ere øverst paa Oversigten Dagene for Fuldmaane og Nymaane afsatte. Man vil se, at de nordlysfattige Mellemrum nøiagtigt svare til Dagene om- kring Fuldmaane, eller rettere til Tiden mellem første Kvarter og Fuldmaane, altsaa Dagene med Maaneskin om Aftenen; den større Hyppighed begynder atter strax efter Fuldmaane og varer omtrent til første Kvarter.” Denne Omstændighed, der viser Maaneskin- nets store Indflydelse paa Nordlysets Synlighed, vil i høi Grad vanskeliggjøre Paavisningen af nogen mindre Periode i Nordlysets 1 Undersøger man Frivz's » Verzeichniss beobachteter Nordlichter* i denne Hen- seende, træder den samme af Maaneskinnet afhængige Periodicitet ligeledes tydelig frem, i hvert Fald for Maximumsaarenes Vedkommende, 138 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Hyppighed, saafremt en saadan existerer. Dette er i og for sig selv ikke utænkeligt; ligesom det er paavist, at Nordlysets Optræ- den følger den llaarige Periode for Solpletternes og Protuberanser- nes Hyppighed, vilde det ikke være usandsynligt, at dette Fænomen | endnu nøiere var knyttet til Forholdene paa vort Planetsystems prædominerende Centralklode, og da navnlig saaledes, at Solens Rotation muligvis kunde afspeile sig i Nordlysets Hyppighed, In- tensitet eller Udbredelse. Det hidtil foreliggende Materiale indehol- der imidlertid intet, der kunde synes at bestyrke en saadan An- tagelse, og dens Begrundeise vilde som omtalt paa Grund af oven- anførte Omstændighed i hvert Fald være meget vanskelig. Det fortjener dog maaske at bemærkes, at de tre mest udbredte Nord- lys i Tidsrummet September 1878 — April 1879, den 1. December, 20. Januar og 13. Marts, ligge næsten lige langt fra hinanden, adskilte ved Mellemrum af henholdsvis 49 og 51 Dage. Opmærksom paa denne Nordlysets væsentlig af Maaneskinnet betingede Synlighed kommer man til et uventet Resultat med Hensyn til Nordlysets Hyppighed. Fraregner man nemlig 7 Dage før og 3 Dage efter Fuldmaane, findes der i Maanederne Januar, Februar og Marts kun en eneste Aften, den 16. Marts, fra hvil- ken der ikke foreligger nogen Nordlysiagttagelse. Dette er saa meget mere mærkeligt, naar man husker paa, at Skyforholdene i en meget høi Grad betinge Nordlysets Synlighed. Maanederne September—December kunne her ikke tages i Betragtning, da Iagttagelserne først fra de senere Maaneder ere nogenlunde fuld- stændige, og i April begynder allerede, især for de nordlige Egne, Dagens lange Varighed at gjøre sig gjældende. Paavisningen af den Kjendsgjerning, at der selv i et Minimumsaar, paa et for- holdsvis saa begrændset Omraade som det, de tre nordiske Ri- ger indtage, neppe hengaar en eneste Aften, uden at der et eller andet Sted indenfor dette Omraade optræder et Nordlys, tør jeg betegne som det andet vigtige Resultat af de i Vinteren 1878—79 gjorte Iagttagelser. Hr. Professor FrarnzLey har havt den Velvillie at tilstille mig en Afskrift af de paa Kristiania Observatorium i Tidsrummet N Å p CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 6. 139 1. September 1878 — 30. Åpril 1879 udførte magnetiske Observatio- ner. Disse ere, san vel for Unifilarets som Bifilarets Vedkom- mende anstillede to Gange daglig, Kl. 9 Fm. og Kl. 2 Em. Det Jaa nær at antage, at disse Iagttagelser maatte vise sig 1 større eller mindre Grad at staa i Forbindelse med de forskjellige Nord- lys. Denne Antagelse har imidlertid ikke bekræftet sig; uagtet jeg ikke er skyet tilbage for en Mængde besværlige Beregninger, har det dog ikke lykkedes mig at finde nogen paafaldende Sammenhæng mellem de magnetiske Instrumenters Stand eller Forandringer og Nordlysenes Optræden, hverken i Henseende til disses Udbredelse og Intensitet eller Iagttagelsesstedernes, resp. Nordlysenes, Af- stand fra Kristiania. Kun i eet Tilfælde, den 1. December, er en saadan Indvirkning meget iøinefaldende. Naar Iagttagelserne fra den kommende Vinter foreligge, skal jeg imidlertid atter optage disse Undersøgelser, hvorfor jeg her ikke skal gaa nærmere ind paa denne Sag. For at finde en mulig Forbindelse mellem Nordlyset og for- skjellige meteorologiske Forholde har jeg nærmere undersøgt de telegrafiske Meddelelser, der daglig indkomme til Bergen fra en- del norske, svenske, danske og engelske meteorologiske Stationer. Af disse Iagttagelser, der gjælde for Kl. 8 Aften og omfatte Ba- rometer, Thermometer, Vind og Skyforhold, har jeg for hver Dag beregnet Middelværdier for vedkommende Landomraade; men hel- ler ikke i disse Værdier har Nordlyset gjort sin Indflydelse gjæl- dende. Ffterat det imidlertid har vist sig, at Nordlyset er et saa hyppigt Fænomen, at det er en ren Undtagelse, at der en Aften intet optræder, siger det sig selv, at en saadan Undersøgelse ikke kan føre til noget Resultat. 140 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. IV. lagttagelser over Lyd ved Nordlys. Et af de vigtigste Stridspunkter vedrørende Nordlyset er som bekjendt Existensen af en eiendommelig Lyd, som efter adskillige Iagttageres Udsagn undertiden ledsager dette Fænomen. Navnlig ældre Forfattere, fra Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, vide meget at fortælle om denne Lyd, medens andre Forskere ligesaa bestemt protestere mod dens Tilværelse, og i den nyere Tid, navnlig efter at Humrorprt i sin ,Kosmos* skrev de bekjendte Ord: ,Nordlysene ere blevne tausere, siden man begyndte nøiere at iagttage dem*, har man stillet sig temmelig skeptisk lige overfor de Meddelelser, hvor denne Lyd omtales. Det kan heller ikke nægtes, at den Omstændighed, at man paa de senere Aars saa hyppige Polarexpeditioner aldrig har iagttaget noget Lyd- fænomen ved Nordlys, tynger stærkt i Vægtskaalen til Gunst for dem, der bekjæmpe denne Lyds Existens. Dog maa man ikke glemme, at eet positivt Faktum har mere Beviskraft end mange negative, og jeg for min Del er fuldt overbevist om, at man umu- lig kan benægte Tilværelsen af denne gaadefulde Lyd. Jeg er saa heldig at kunne meddele flere, tidligere ikke offentliggjorte Iagt- tagelser over dette Emne, ligesom jeg i den nærmeste Tid særlig skal have min Opmærksomhed henvendt paa at samle flere Bidrag til denne Sags Belysning. Jeg skal heller ikke lade uomtalt, at en saa høit anseet Videnskabsmand, som Professor HANSTEEN, der som bekjendt særlig interesserede sig for Nordlyset, bestemt fast- holdt Troen paa denne Lyd. I en Opsats i ,Wochenschrift får Å CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 141 Astronomie, Meteorologie und Geographie* 1859, Nr. 19, hvor den berømte Naturforsker anfører flere Iagttagelser, der bekræfte Lydens Tilværelse, siger han blandt andet i Anledning af de Ind- vendinger, man har gjort i denne Henseende, idet man har villet forklare Lyden som hidrørende fra Sneens Knitren og lignende: ,Die sidlichern Gelehrten, welche kaum ein Nordlicht gesehen haben, kritisiren und verwerfen unsere Beobachtungen und Berichte ilber die Erscheinungen des Nordlichtes, als ob wir nicht ebenso scharfe Sinnesorgane håtten, und ebenso scharf iiber dasjenige, was wir beobachten, urtheilen könnten, wie sie ..... Wir Nor- weger kennen zu wohl das Knittern des Schnees, um es von jedem anderen Laute unterscheiden zu können ..... Es årgert mich, dass man im Silden von Europa uns als Hyperboråern Sinne und Urtheilskraft absprechen will, da wir doch viel nåher an der Quelle leben, und die beste Gelegenheit zur Sammlung von Erscheinun- gen und Materialien haben.* Jeg maa bemærke, at jeg ved de mange, og navnlig i Begyndelsen af Syttierne stærke Nordlys, som jeg har iagttaget, aldrig har bemærket den svageste Antydning til nogen Lyd, uagtet jeg stadig har havt min Opmærksomhed hen- vendt paa denne Sag. Det er iøvrigt ret interessant, at i en af de allerførste Beret- ninger, hvor Nordlyset omtales, findes der Hentydninger til denne Lyd. Den romerske Historieskriver Tacitus (98 eft. Kr.) fortæller nemlig: ,bag Svionerne ligger et andet dødt og næsten ubevæge- ligt Hav; at dette omgiver og afslutter Jordkredsen, bestyrkes der- ved, at den nedgaaende Sols sidste Skin varer til dens Opgang saa klart, at det fordunkler Stjernerne. Folketroen tilføier endog, at man hører Lyd, naar den staar op, og ser Solgudens Heste og Straalerne om hans Hoved*.! I Løbet af sidste Vinter har een Iagttager, Hr. J. GRANDE ! 'TacITus Germania XLV. Trans Suionas aliud mare, pigrum ac prope im- motum, quo eingi eludique terrarum orbem hine fides, quod extremus cadentis iam solis fulgor in ortus edurat adeo clarus, ut sidera hebetet. Sonum insuper emergentis (se mergentis?) audiri, formasque deorum (equorum?) et radios capitis aspici persuasio adiicit, 142 8. TROMHOLT. TIAGTTAGELSER OVER NORDLYS. paa Tunstad, hørt Lyden ved 3 Nordlys. Den 20. Januar anfører han: ,I ca. 15 Minuter hørtes en dels hvislende, dels knitrende Lyd*. Den 22. Januar: ,Samme Lyd som den 20., men noget svagere*. Den 29. Marts: ,Samme Lyd som tidligere anført, kun formærkedes den tydeligere og mere knitrende*. Af disse Medde- lelser fandt jeg mig foranlediget til at tilskrive Hr. GRANDE om nærmere Oplysninger, og han har som Følge deraf meddelt mig efterstaaende: ,At jeg den 20. og 22. Januar samt den 29. Marts under min lagttagelse hørte Lyd, som ledsagede Nordlyset, er no- get, som for min subjektive Overbevisning staar som sikkert. Den 20. Januar viste Nordlyset sig her saa stærkt, som man nogensinde paa disse Kanter har Anledning til at se det. Det kom op paa den nordlige Horisont, hvilket næsten bestandig i Vinter har været Tilfældet, som Bue, men gik lidt efter lidt over i flagrende Floker, som af og til med ualmindelig Hurtighed spredte sig fra Issepunk- tet i smukt hvide, gule, røde og violette Farver; det syntes den Aften, som jeg tildels oftere har lagt Mærke til, at Nordlyset holdt sig i en nærmere Afstand til Jorden end almindeligt. Lyden hør- tes, idet Nordlysets Floker næsten havde naaet Issepunktet; dels svagere, dels stærkere, eftersom Lyset bevægede sig. Lyden kan nærmest kaldes en Knirken. Veiret var om Aftenen stille, Søen smul, Himlen klar og Luften forholdsvis mild. Jeg stod længe stille og iagttog Fænomenet fra en liden Forhøining tæt ved Gaar- den Tunstad. Noget Sandsebedrag tror jeg ikke fandt Sted. Den 22. Januar, ligeledes en prægtig Nordlysaften, var jeg paa Reise fra Sørsand om Gaasø og ind Præstfjorden, ledsaget af Jurmws Hrrness, en Søn af Lensmanden hersteds; kommen lige ud for Øksnæs holdt vi op med Roningen for rigtig i Ro at betragte Nordlyset, der ligesom den 20. stod over Issepunktet og Vest for samme. Vi hørte da begge Lyden, og vare vi enige om, at den hidrørte fra Nordlyset; den var af samme Beskaffenhed som den 20. og syntes at aftage og tiltage, eftersom Lysflokerne bevægede sig. Den 29. Marts iagttog jeg Nordlyset paa Tunstad under samme gunstige Forholde, stille Veir og klar Luft. Lyden hørtes ogsaa da paa lignende Maade. Jeg har engang for et Par Aar CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHAÅNDL. 1880. No. 6. 143 siden lagt Mærke til en lignende Lyd under et Nordlys, dog uden nærmere at tænke over, hvorfra den hidrørte. Ved at samtale med Lensmand Hrrnzss hersteds om Nordlyset erklærer han, ikke i Vinter, men tidligere et Par Gange, siden han kom til Øksnæs, ved Nordlys at have iagttaget Lyd af lignende Beskaffenhed, og paastaar han at være overbevist om, at Nordlyset ledsages af Lyd. Flere andre, jeg har talt med om Sagen, ere af samme Anskuelse. — Jeg har søgt at frembringe Lyd ved at antænde tør Birkenæ- ver og fængbart Papir, og synes den derved frembragte Knirken eller Knitren meget at ligne den Lyd, som ledsager Nordlyset; kun kan man ikke frembringe Lyden vibrerende stærkere og svagere som ved Nordlyslyden.* Fra tidligere Aar har jeg fra flere Sider faaet Beretninger om denne Lyd. Kapitain W. Prear paa Dampskibet ,Bravo* medde- ler mig saaledes: ,Nordlys med Lyd har jeg flere Gange observe- ret. Det mest storartede Fænomen af denne Art iagttog jeg 1 Gefle, hvor Dampskibet laa fortøiet, antagelig Høsten 1866, og saavidt jeg erindrer, i August. Jeg havde Nattevagt og blev i høi Grad overvældet af det mægtige Naturskuespil. Mere end den halve Himmelhvælving var oplyst af Nordlyset; store Flammer gik opover, den ene efter den anden i stor Hast, ledsagede af en Lyd, som i Grunden er vanskelig at beskrive. Efter min Opfatning ly- der den i Begyndelsen som en Geværsalve i en Fjerdingveis Af- stand; derefter følger en Lyd, som om man opsender Raketter, og tillige hvislende og knitrende. Alle Flammer gik om hverandre opover, og næsten ved hver Flamme kom samme Lyd, mange Gange saa stærkt, at man følte sig rystet i Kroppen. Lodsen ombord har ogsaa hørt den samme Lyd paa samme Maade flere Gange (antagelig 6—8) og kan skaffe flere Folk, som edelig kan afgive Vidnesbyrd om, at de have hørt Lyden. Forresten skal der ikke være mange Fiskere i Nordland, som ikke have hørt Lyd ved Nordlys. Jeg har senere havt en Samtale med Kapitain PreHRr om denne Sag og kun faaet bekræftet, hvad han skriftlig har med- delt mig. Det omtalte Nordlys, ved hvilket Lyden hørtes stærkest, ofte ligefrem uhyggeligt, var uden særlig fremtrædende Farver, 144 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. mest gult. Lyden hørtes uafbrudt fra Kl. 12 Nat til Kl. 4 Morgen. Den bestod egentlig af to Lydfremtoninger: en raslende og hvis- lende, som naar man ryster Flitterguld, og en forudgaaende stær- kere, som naar man hurtig ryster en stor og tynd Metalplade. Lysskyerne gik helt op til Zenith, hvor de bleve svagere og sluk- kedes. Hver saadan Lysbølge ledsagedes af Lyden. Med den nævynte Lods paa ,Bravo*, KnuD PrEDErskN, har jeg ligeledes talt. Ogsaa han forsikrer paa det bestemteste at have hørt Lyden flere Gange. Det sydiigste Sted, hvor han har iagttaget den, er Kinn ved Florø. Stærkest har han hørt den engang ved Aasvær, hvor Fremtoningen efter hans eget Udsagn ligefrem var ,fæl*. Hr. Distrikstlæge L. Forrum i Alten skriver til mig: ,Kun en Gang, i November 1856 paa Beskades, et Fjeld mellem Alten og Kautokeino, omtrent 1500' over Havet, tror jeg under et overor- dentlig pragtfuldt Nordlys med straalende Krone at have hørt en eiendommelig, svagt knitrende Lyd paa Himlen. Min Reisekamme- rat hørte det samme, og jeg kan erindre, at vi standsede vore Skridt og talte om denne Lyd. I det meteorologiske Instituts Arkiv i Kristiania har jeg fun- det en lagttagelse fra Bodø, der lyder som følger: ,Den 9. Fe- bruar 1871. Stærkt Nordlys i Zenith, hvorunder hørtes en knit- rende Lyd; Kl. 91 15m Em. Hr. Lærer M. Tveprt i Salhus ved Bergen har givet mig føl- gende Beretning. ,For ca. 18 Aar siden havde vi paa disse Kan- ter en Vinter, der udmærkede sig ved stærk Kulde og stadigt, godt Veir i længere Tid. I denne Vinter havde jeg Anledning til at iagttage et ualmindelig prægtigt Nordlys, som jeg aldrig skal glemme, især fordi Fænomenet i høiere Grad, end før og senere har været Tilfældet, var ledsaget af Lyd. Vi havde stærk Kulde og Østenvind, en stærkt fremtrædende Melkevei, og Luften var mere end almindelig gjennemsigtig og skjær. Nordlyset naaede op forbi Zenith; det var sjeldent rigt farvet, skiftede uafladelig i de bril- lianteste Schatteringer, ideligt sitrende og skjælvende, jagende i ustandselig Fart, undertiden ligesom trækkende sig tilbage fra Zenith ned mod Nordpolen og saa i vild Leg jagende langs Ho- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 145 risonten mod Svd. Lyden, som hørtes i Forbindelse med Fæno- menet, kan nærmest sammenlignes med den, der fremkommer, naar man svinger en bladrig Gren hastig gjennem Luften; snart stærkt, snart dæmpet naaede den Øret, som naar Toner bæres til os af Lufttrækket: af og til gik Lyden over til en Knitren eller Bragen, omtrent som naar opkastede Raketter explodere, kun langt svagere og tættere. Dette er dog ikke den eneste Gang, at jeg har iagttaget denne Særegenhed ved Nordlyset, uagtet det vistnok ei er almindeligt, at det forekommer i Forbindelse med Lyd, eller rettere, at Lyden høres. Ikke heller er jeg den eneste, der erind- "rer denne Omstændighed ved Fænomenets Forekomst da og senere, thi mange andre bekræfte med mig samme Iagttagelse. En Bro- der af mig, en ældre Sømand, som i 30 Aar har faret paa Nord- land og Finmarken, bekræfter det her nedskrevne med den Be-. mærkning, at han ikke een, men mange Gange har hørt det ,,suse og bruse* i Nordlyset. Saaledes var han engang for 22 Aar siden Vidne til et usædvanligt stærkt Nordlys ude paa Havet ved Stadt, 629 n. Br.; det bredte sig over hele den nordlige Halvdel af Him- len, var aldeles blodrødt, og det susede og knitrede, snart stær- kere, snart svagere, medens der paa Nordlysets sydlige Kant laa en snehvid Bræm, af hvilken det ligesom føg og hvirvlede, som naar Sneen sættes i Bevægelse af Vind.* Hr. Lærer A. Bucer i Bergen har mundtlig meddelt mig, at han engang, i Slutningen af Firti- eller Begyndelsen af Femtiaa- rene, paa Gaarden Urnæs i Sogn (Hafslo Præstegjæld) har hørt Nordiyslyden. Nordlyset, der viste sig en Augustaften, var me- get stærkt og gik over hele Himlen med den største Lysstyrke i Zenith. Lyden, mener han, kan nærmest sammenlignes med den, der opstaar, naar et Seil blaffer for Vinden; den var ved den nævnte Leilighed temmelig stærk og hørtes med Mellemrum mindst en Time af et stort Antal Personer. Endelig er jeg saa heldig at kunne anføre et Vidnesbyrd i denne Retning fra en erfaren og øvet meteorologisk Iagttager, om hvis Udsagns Paalidelighed der ikke kan næres den ringeste Tvivl. Min Fader, J. P. TromHorpt i Randers (Jylland), har igjennem en Vid.-Selsk. Forh. 1880. No. 6. 10 146 S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. lang Aarrække fulgt Nordlyset med stor Interesse, og i hans lagt- tagelser over dette Fænomen forekommer Lyden tlere Gange. Paa min Opfordring har han nedskrevet sine Erfaringer paa dette Om- raade, og jeg skal i det følgende lade ham faa Ordet: I ,Ligesom der endnu hersker stor Uvished om Nordlysets Op- rindelse og Væsen, saaledes er der ogsaa megen Tvivl om Tilvæ- relsen af en Lyd, som ikke faa lagttagere ville have bemærket ved samme. Medens nemlig nogle Naturforskere med Bestemthed forsikre, at en saadan Lyd existerer, paastaa andre det modsatte og tro, at den formentlige Lyd har hidrørt fra Iagttagerens Om- givelser, saaledes fra Vindens Susen, fra Bevægelse af Træernes Blade, fra den ved streng Frost bevirkede Sammentrækning af Is.og Sne 0.8. V. Ved de mange Nordlys, jeg i en lang Aarrække her i Dan- mark har seet og næsten stedse omhyggelig betragtet, har jeg været saa heldig flere Gange at bemærke en saadan Lyd, første Gang den 16de September 1838. Det var en for Aarstiden ganske deilig Aften, en af de faa skjønne Aftener, som den kolde og vaade Sommer 1838 bragte os, at jeg befandt mig udenfor Kjøbenhavns Nørreport. Klokken var mellem 10 og 11, Himlen skyfri, og det var fuldstændigt stille. Et prægtigt Nordlys havde hele Aftenen været udbredt over den nordlige Del af Firmamentet. Ved det nævnte Klokkeslet ,syntes pludselig*, som jeg den Gang har op- tegnet, ,hele den nordlige Himmel at være kommen i en bølgende Bevægelse, idet mangfoldige gjennemsigtige, zitrende Lysskyer med stor Hastighed og med en ganske eiendommelig, aldrig til- forn af mig hørt hvislende Lyd fore op mod Zenith.* Den anden Gang, jeg bemærkede en saadan Lyd, var den 21de December 1840 paa en klar, stille Vinteraften. Kort efter Solens Nedgang bemærkede jeg en lidt over Horisonten hævet, fra WNW til NNE udstrakt Nordlysbue. Denne lyste stadigt til Kl. 9.35" (Kbhvn. Tid.), da dens Qmrids pludseligt blev meget uregelmæs- sigt og det under den værende mørke Segment stærkt oplyst, hvorpaa mangfoldige klare Straaler hævede sig fra den nordlige Horisont, hvorfra der af og til opstod andre, men ufuldstændige CHRISTIANIA VIDENSK."SELSK. FORHANDL. 1880. No. 6. 147 Buer. Disse Straaler bevægede sig snart fra E til W, snart i mod- sat Retning og hældede næsten alle mere eller mindre mod Hori- sonten. Kl. 9.40' fremkom temmelig høit paa Himlen fra NW til NE et bredt, først rosenrødt, dernæst carmoisinrødt Lysbælte, der efter c. 10 Minuters Forløb lidt efter lidt forsvandt. Straalerne, som i det sidste Kvarters Tid havde været faa og lyssvage, be- gyndte Klokken iidt over 10 atter at tiltage baade i Klarhed og Antal, og der viste sig nu et nyt og mærkværdigt Phænomen. Det var, som om disse Straaler ved at nærme sig Zenith pludselig forvandledes til lysende Dampe, der med en umaadelig Fart og med en hvislende Lyd ilede hen ad Himlen. Det var en lignende bølgende eller flammende Bevægelse som den, man bliver var, naar en stærk Vind farer hen over en med høit Korn bevoxet Ager. Hvad den hvislende Lyd angaar, da kunde den nærmest sammenlignes med den, der fremkommer ved hurtigt og let at gnide tvende Stykker Papir mod hinanden. Det forekom mig, at denne Hvislen hørtes desto tydeligere, jo heftigere de omtalte ,,ly- sende Dampe* bevægedes; ganske vist er det, at den først op- hørte, da hine forsvandt. Forøvrigt observerede jeg ogsaa paa den sydlige Himmel en Lysstrømning op mod Zenith, men den syn- tes svagere end den, der fandt Sted mod Nord. Noget nedenfor Zenith mod SSE saaes 1 nogle Minuter en saakaldet Nordlyskrone. - Jeg er fuldkommen overbevist om, at Luftsynet var mig overor- dentlig nært, ja maaske endog berørte mit Standpunkt. Ligesom første Gang befandt jeg mig udenfor Kjøbenhavns Nørreport i det Frie, hvor to ældre, mig forøvrigt ubekjendte Personer, som til- fældigt kom forbi, ogsaa hørte den omtalte hvislende Lyd og uden Foranledning fra min Side udtalte sig om samme. Tredie Gang, jeg blev Vidne til denne gaadefulde Lyd, var den 6te Mai 1843. Det var en stille, klar Foraarsaften henimod Midnat, at jeg bemærkede et prægtigt Nordlys, der, da jeg blev samme var, allerede var fuldstændig udviklet. Jeg ilede ud i det Frie og saa strax en flammende Bevægelse af Nordlyset og hørte der- ved en Hvislen, ganske som den, jeg ovenfor har beskrevet. Efter faa Minuters Forløb vare imidlertid baade Bevægelse Ge ophørte. — 148 *S. TROMHOLT. IAGTTAGELSER OVER NORDLYS. Det er maaske ikke overflødigt at bemærke, at jeg, naar jeg iagttog hin mærkværdige Lyd, vel altid havde befundet mig ikke langt fra Træer, men da Luften, som oven nævnt, hver Gang var aldeles stille, kunde disses Blade eller Kviste umuligt foranledige en Hvislen. Ved det førstnævnte Nordlys var Lufttemperaturen 13—14 Grader (Celsius) over, ved det andet 5- 6 Grader under Frysepunktet; ved det tredie var Luftens Varme mig wubekjendt, men ganske vist flere Grader over 0. dJorden-var i al Fald aldrig bedækket med Sne, saa at hin Lyd følgelig ikke kunde hidrøre derfra, og nogen Sø eller rindende Vand befandtes ikke i min Nærhed. -T de følgende Aar, da jeg har opholdt mig dels i Hertugdøm- merne Slesvig og Holsten, dels i Jylland, har jeg seet mange Nordlys og ogsaa nogle Gange troet at have hørt den omtalte Lyd ved enkelte af disse.. Saaledes ved de pragtfulde Nordlys den 19de Februar 1852, den 24de September 1870, den 25de Oktober! samme Aar og endelig den 9de November 1871. Jeg tør imidler- tid ikke bestemt paastaa at have hørt rigtigt. Lyden var i alt Fald stedse meget svag; men hver Gang jeg mener at have hørt en saadan, har ogsaa den flammende Bevægelse af Nordlyset væ- ret tilstede, hvorhos Jeg dog tror at burde tilføie, at jeg lige saa ofte har iagttaget hin Bevægelse, uden at det, uagtet al min Op- mærksomhed, har været mig muligt at spore nogensomhelst Lyd. Jeg kan ikke slutte nærværende Meddelelser uden at omtale et mig bekjendt paalideligt Vidnesbyrd om Existensen af det her omtalte Lydphænomen. Min afdøde Fader, der var født 1778 og tilbragte sine Barndoms- og første Ungdomsaar paa Landet et Par Mile sydøst for Viborg, har fortalt mig, at han dengang, altsaa i det niende og tiende Decennium af forrige Aarhundrede, ofte paa fri Mark har seet meget stærke, flammende Nordlys og samtidig dermed ved stille Veir undertiden hørt en ,Susen*, der, som han paastod, absolut maatte hidrøre fra Nordlyset.* ) Samme Aften Kl. 11" tillige hørt af Jernbaneexpeditør LØNBERG i Nærheden af den afsidesliggende Jernbanestation i Randers. 272 46028 79 or st å 2 UG.OG VRV $AOYNG 9 ONE OST TUNA NS JASSSUIVTA VNTLNSLI SP Ed An TA K VI KART over NORDLYSSTATIONERNE K | 0 Fil | [ Buchers hidkta) Bern i % November 10h56m 9) : 29 November 10 h30m 3. 99 November i0h hm 4. 29 November f2 hom Christiania Erdenskabsselsk Forhndl:1880 No 6. Rucher's Jrth- Btadl. Berden: & Coron K54 1 December Chara 6. 1 December 7h33m pm g ? GÅ | 1 December 7Å 571 : E nristiania Videnskabsselsk-Forhndl:1880 No 6. AR Buchers hth.Etabl. Beréen— see EE 8. 1 December 7h 591 - & Gå 1 December 8hiom y Bootis 10. 1 December 9h4m Buchers lith. Etabl: Beråen Er Bucher's hith: Etabl, Berden I T I Ek T JOB! ET ae T Ho HØGE! TT falel 1 Ene - FT T TT Tf fi HH T I I I H I ot T T EEE! rssars Venstre Formal (620 MG av j 2 pg da yt e bee EE Fund fra broncealderen i det nordenfjeldske Norge. Af K. Rygh. (Hermed 2 Plancher). Forelagt i Mødet d, 5te Marts. I sammenligning med det sydlige Sverige og med Danmark er Norge fattigt paa levninger fra broncealderen. For 15—90 aar siden var antallet af kjendte fund og navnlig af gravfund fra denne tidsalder saa faa, at der endog” var grund til at antage, at Norge ikke kunde have havt nogen egentlig befolkning, som har staaet paa broncealderens standpunkt, og at de levninger, som vare fundne, maatte skrive sig fra tilfældige besøg af søfarende eller indførsel af enkelte gjenstande fra sydligere egne til et forresten stenbru- sende folk. I de senere aar er imidlertid antallet af fund fra bron- cealderen betydelig forøget. For tiden kjendes over 90 fund med omtrent 180 enkelte gjenstande!; deriblandt er henimod 40 grav- fund, der fordele sig langs kysten fra den svenske grænse til hen- imod Stadt, medens dog omtrent halvparten tilhører Stavanger amt; en isoleret gruppe er den nedenfor omtalte samling af grave ved det inderste af Throndhjemsfjorden. Desuden er der mange grav- røser, for en stor del plyndrede for sit indhold i tidligere tid, som dels paa grund af sin bygningsmaade, dels paa grund af sin belig- genhed paa fjeldknatter ved søen med nogen sandsynlighed kunne henføres til den samme periode, skjønt der vistnok paa flere kan- ter af landet findes røser under lignende forholde, der have vist sig at tilhøre jernalderen. Det lader sig derfor nu neppe bestride, de øvrige landsdele kun til slutningen af 1878. Vid.-Selsk. Forh, 1880, No. 7. 1l 2 K. RYGH. FUND FRA BRONGEALDEREN I DET NORDENFJ. NORGE. at der ialfald i enkelte strøg langs søkysten og omkring fjordene i ikke saa ganske kort tid og ikke saa ringe antal maa have levet broncebrugende folk, der har formaaet at efterlade sig minder i de store, velbyggede stenrøser, hvori begravelser fra denne tid ere fundne. Og de temmelig mange markfund, der ere komne for lyset, tildels langt inde i landet, tyde paa, at en større del af det ialfald har været besøgt og gjennemstreifet af mennesker paa bron- cealderens standpunkt. Der kunde paa forhaand være grund til at vente, at ligesom Norge staar tilbage for de sydligere dele af Skandinavien i rigdom paa levninger fra broncealderen, saa skulde det nordenfjeldske Norge ogsaa være fattigere end det sydlige. Meget talrige have fundene heller ikke været Indtil udgangen af 1878 kjendtes fra hele landet nordenfor Dovre kun 192 fund med 20 enkelte gjen- stande, og deriblandt var kun I gravfund og 1 større markfund; re- sten bestod af enkeltvis fundne gjenstande, fornemmelig celter. I det sidst forløbne aar er der imidlertid fremkommet et stort mark- fund, det betydeligste, som hidtil er gjort i landet, fra Stavaa i Opdals prestegjeld, og en række af gravfund fra det samme sted, hvor det tidligere bekjendte var gjort, gaarden Todnes ved Beit- stadfjorden i Sparbuens prestegjeld. For tiden staar det norden- fjeldske med hensyn til levninger fra broncealderen ved siden af det øvrige Norge, Stavanger amt alene undtaget. Disse fund fra det nordlige Norge faa sin særegne betydning for studiet af denne tidsalder, fordi de skrive sig fra grænsen for broncealderens udbredelse mod nord. Jeg antager derfor, at en udførligere beskrivelse af dem alle, som jeg her vil forsøge at give, vil have sin interesse. Romsdals amt (undtagen Søndmøre). l. Rakvaag paa Otterøen i Akerø prestegjeld. Imellem to store stene i bunden af en dyb vig fandtes en øxe af bronce med eiendommelige simple ornamenter paa hammeren, bestaa- ende af en rund grube i midten og derom en kreds af ind- trykte trekanter, og forresten glat. Den er afbildet i Aarsb. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 7. 3 1876 fig. 12 (jf. pag. 81) og i NO. 92!; findes nu i universi- tetets samling (nr. 7951). Af samme form synes ogsaa en øxe fra Molland i Nedenes amt at have været (univ. saml. 7756 Jf. Aarsb. 1876 pag. 73), af hvilken kun den nedre del er bevaret. Ukjendt sted paa Otterøen i Akerø pgd. En paalstav af bronce af samme form som Sv. Forns. 117, men adskilligt mindre. Den findes nu i Bergens museum (nr. 1005, jf. Lorange s. 42). Fundomstændigheder ei bekjendte. Husstad i Bod pgd. En liden celt af bronce uden hempe, med smalt oval munding af skaftaabningen, 3 ophøiede ringe under kanten og sexsidet tversnit i den nedre del. Den er kun ubetydeligt bredere ved eggen end ved mundingen og har kun et svagt spor af indvendig støberand (T. 1019). Farstad i Bod pgd. En celt af bronce af middels størrelse, med en hempe, der sidder et godt stykke nedenfor kanten, næsten firkantet munding, prydet med 3 ophøiede parallele striber efter længden, der skjæres af 3 lignende tverstriber, spidst ovalt tversnit i den nedre del. Lidet bredere ved eg- gen end ved mundingen, uden nogen indvendig støberand (T. 1264, afb. Aarsb. 1874 fig. 5 og NO. 98). Søndre Throndhjems amt. B. Skaret, en part af Rødstad* i Ørlandets pgd. Ved pløining fandtes i 1861 en celt af bronce, hvis øvre del er af- huggen eller afbrækket. Sexsidet tversnit. Nu i Bergens mu- seum (nr. 1406). . Gunnesøi i Rennebu pgd. Øverst i en meget brat og temmelig høi bakke ved den lille elv Gautvella, der nogle tu- sinde skridt nedenfor falder ud i Orkla, gjordes omtr. 1856 under en opbrudt fururod et større fund af oldsager af bronce, Ved NO. henvises til afbildningerne i det under trykning værende værk ,,Norske Oldsager* af O. Rygh. Ved T. betegnes Videnskabsselskabets samling i Throndhjem. Norske Fornl. 566; Lorange 3. 42 nævner Østeraat, hvilket neppe er rigtigt. TUE 4 Aa. b. K. RYGH. FUND FRA BRONCEALDEREN I DET NORDENFJ. NORGE. der i 1876 blev suppleret med en celt, som fandtes længere nede i bakken. Der er grund til at tro, at den har været nedlagt med de øvrige sager, men senere er gledet nedover. Fundet! bestaar af følgende sager (T. 251—258 og 17%3): En hovedring, der maa have havt samme hovedform som den . fra Hamang i Berum (Aarsb. 1870 fig. 2 og NO. 130) eller Sv. Forns. 231 og 232. Nu er ikke mere tilbage end den vredne del, med et ganske ubetydeligt stykke af de ovale pla- der i hver ende, og de 2 spiraler (Aarsb. 1856 PI. I fig. 4 og 8). Det lader sig saaledes hverken afgjøre, hvorledes sam- menføiningen eller pladernes ornamentering har været. Spi- ralerne ere dannede af en firesidet ten og have 6 omgange. Foruden denne og den nævnte fra Hamang findes i Bergens museum (493) endnu en tredie af denne type, hvis findested er ubekjendt, men som antages funden i Norge. En naal af eiendommelig form, afbildet her fig 1 åa. Til den øvre ende af den 13 cm. lange naal er festet en 23 cm. lang tverstang, der er rund med en indridset spirallinje og ender i pladeformede knapper. Den har paa sin øvre og nedre side 4 fremstaaende hemper, i hvilke der har hængt glatte, tre- kantede plader, hvoraf nu kun et par ere helt bevarede (en Tidligere beskrevet med afbildninger i Aarsberetn, fra Foren. til n. Fortidsm. Bevaring 1856 S. 68 —69 af R. Keyser. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 7. 5 af dem afbildet i større maalestok Fig 1b '/, BigZ fig. I b). Den maa betragtes som 1 en udvikling af saadanne naale med w tverstang som Madsen I, 27, 7 og Sv. Forns. 219. Lignende hængende plader, men anbragte paa en an- den maade, Worsaae 235. ce. En stamgknap af ualmindelig stør- relse, afb. her fig. 2. Stangens bag- side er hul. Foruden den store hempe påa midten er der paa den samme side en liden ved hver ende. Stangknapper ere ikke forresten fundne i Norge. d. En spydspids af omtr. samme form som Sv. Forns. 174, men uden orna- menter. (Aarsb. 1856 PI. I fig. 5). Falen har naglhul og en svagt op- høiet rand med skraahak paa begge sider i fortsættelse af bladets egge. e. En celt (afb. her fig. 3 a) uden hempe, med sexsidet munding (fig. 3 b), en bredere og en smalere op- høiet rand under kanten og derun- der en ophøiet zikzaklinje; sexsidet tversnit. Eggen er lidt udsvinget (bredden 4 cm. ved mundingen og 5 em. ved eggen), ingen indvendig støberand. f. En celt uden hempe med afrundet firkantet munding og ad- skilligt udsvinget eg (afb. paa medfølgende PI. I fig. 5). g. En firesidet nagle, 10 cm. lang, med et fladt hoved, der kun paa den ene side breder sig ud over stammen (Aarsb. 1856 BET fe 3). h. Et stykke glat bronceblik, formodentlig af et kar. 6 K. RYGH. FUND FRA BRONCEALDEREN I DET NORDENFJ. NORGE. 7. Stavaai Opdals pgåd. I mælkanten ved et ældre leie for Stavaaen, en liden sideelv til Orkla, gjordes i høsten 1878 et stort fund af oldsager fra broncealderen. Sagerne laa tæt samlede omtr. meter dybt i jorden og opdagedes ved, at man ryddede bort nogle buske i mælen. Stedet ligger paa den saakaldte Opdalsskog lige ved den gamle hovedvei mel- lem Opdal og Rennebu. Fundet, der nu opbevares i den throndhjemske samling (nr. 2129—2142), bestaar af følgende sager, alle af bronce: a. En hovedring med spæd stamme og 4 indtil 1,5 cm. brede, fremstaaende ribber eller vinger, vreden til forskjellige sider i 8 skifter. Den er brækket paa midten, og det yderste af begge ender mangler. Sandsynligvis har den været sammen- føiet med simple, korte kroge. Typen er den samme som Madsen, Broncealderen I, 33 fig. 6 og II, 31 fig. 14 og 15. En lignende ring? funden i Mecklenburg, er afbildet hos Lin- denschmit I, 11, 3 fig. 4. I Norge er tidligere 2 saadanne ringe fundne, deraf ingen i grave (fra Bjørnestad i Id [NO. 129] i Smaalenenes amt og fra Aflund i Gausdal i Christians amt, begge i universitetets samling). b. En hovedring (afb. PI. I fig. 1a)), ligeledes med fremstaaende ribber, der imidlertid kun ere indtil 6 mm. brede, vreden til forskjellige sider i 6 skifter. Ribberne fortsættes retlinjet, men svagt over endestykkerne; sammenføiet ved simpel krøgning. Kun en ring af denne form vides tidligere at være funden i Norge (paa Bjølsund i Rygge pgd. Smaalenenes amt, i univ. saml.); derimod ere de meget hyppige i Sverige (Ant. Tidskr. 3, 202; 260) og forekomme ogsaa ofte i Danmark (jf. Madsen II, 19 fig. 13 og 14). 16 cm. i ydre tvermaal. c. En ufuldstændig hovedring, hvoraf omtrent en trediedel mang- ler. Den har svagt fremstaaende ribber og er vreden i 2 skif- ! Det maa ved afbildningerne fig. 1a, 1b og 2 bemærkes, at de ved en feilta- gelse have faaet belysning fra høire istedetfor fra venstre side som de øvrige afbildninger. CHRISTIANIA VIDENSK -SELSK. FORHANDL. 1880. No. 7. 7 ter. Sammenkrøgningen har været af samme art som paa den foregaaende. d. En hovedring, brækket i 3 stykker, men fuldstændig, glat med firesidet tversnit, 8 mm. bred, paa den indre side 5 og paa den ydre 4 mm. tyk. Den smalner jevnt ind mod enderne og har en sammenkrøgning af samme art som de foregaaende. Omtr. 16 cm. i ydre tvermaal. e. En armring (afb. Pl. I fig. 2.), glat med omtr. kvadratisk tversnit. Sammenkrøgning som de foregaaende. Omtr. 12 cm. i ydre tverm. f. En armrimg (afb. Pl. I fig. 1b) med fremstaaende ribber og vreden i 4 skifter. Den mangler nu et stykke i den ene ende, men har havt samme slags sammenføining som de foregaaende. Omtr. 11 cm. i tvermaal. Til ringene c— f vides ikke sidestykker tidligere at være fundne i Norge. I Bergens museum opbevares en armring af guld, funden i en gravhaug paa Karmøen (afb. hos Lorange s. 40), der ligner f noget, men den er ikke vreden til for- skjellige sider og ikke lukket. g. 5 haandledsringe af glat bronceblik, hele og i brudstykker, 2—2,5 em. brede paa midten. I den ene ende ere de afrundede og der forsynede med et hul nær kanten, i den anden smalne de ind til et smalt baand, der er bøiet til en krog, som gri- ber ind i hullet i den anden ende. Tvermaalet er 7—8 cm. Den bedst bevarede er afb. PI. II fig. 9. Denne form er vist- nok meget sjelden, om den overhovedet tidligere er kjendt. h—i. 2 brilleformede smykker (det ene afb. PI. II fig. 11), dannede af en tynd bronceten, som i midten er bøiet op til en sløife og i begge ender rullet op i spiraler paa 6!/, og 6 omgange. Længden af det afbildede stykke er 7,5, af det andet 6,5 cm. Forøvrigt ere de kun forskjellige ved, at tenen paa det afbil- dede exemplar har firesidet, paa det andet spidst ovalt tversnit. I Norge er denne form ikke tidligere fundet. Hos Madsen I, 29, 32 findes afbildet en ,malle*, der noget ligner disse 8 K. RYGH. FUND FRÅ BRONCEALDEREN I DET NORDENFJ. NORGE. stykker, og som er funden nær Odense i en urne sammen med en stangknap; løkken paa mallen har slidningsmerker efter stangknappen, som yderligere vise, at den hører sammen med denne. Men den er forskjellig fra vore, baade ved at spiralerne gaa til modsat retning og ere adskilte fra løkken ved nedadgaaende bugter, og navnlig ved at løkken i midten er mere aaben og høiere. At disse have kunnet være anvendte som maller for lignende knapper, er neppe muligt paa grund af løkkens ringe vidde. Ganske overensstemmende stykker ere derimod afbildede hos Lindenschmit I, 3, 6 fig. 2 (fundet i Rhinhessen) og II, 11, 1 fig. 3 (f. sammen med 9 andre af 5 forskjellige størrelser ved Kreuznach). Efter L. vender denne form ofte igjen i ,Tydsklands gravfund*. Disse tydske stykker ere ogsaa ligesom de norske lukkede i spiralernes midte, saa at de ikke have kunnet være forsynede med spæn- denaal som Lindenschm. I, 3, 6 fig. 4. Disse smykker have neppe kunnet være festede paa nogen anden maade end ved at være syede fast paa klæder eller belte. En ,tutulus* (afb. Pl. II fig. 10a med Gjennemsnit fig. 10 b), en 7,5 cm. vid, flad plade med 6 ophøiede concentriske ringe og i midten en kegleformet tap, 6 mm. høi. Paa bagsidens midte staar der frem en % cm. bred plade med % hul, hvor- ved stykket har været festet til sit underlag. Tidligere kjendes 3 fund af dette slags smykker fra Norge. I univ. saml. findes et, der er fundet paa Evang i Østre Thoten, Christians amt, i en gravhaug, men udenfor gravkisten (afb. Aarsb. 1871 fig. 3 og NO. 137); i Bergens museum et fra Høibakke i Klep, Stavanger amt, fundet i gravkiste sammen med en spende som Sv. Forns. 120 (Worsaae 228), afb. Aarsb. 1873 fig. 8 og NO. 135. Begge disse ere ornamenterede i en ganske anden stil end den fra Stavaa. I Bergens museum findes en tredie (afb. Aarsb. 1873 fig. 9 og NO. 136) fra ukjendt sted paa Jæderen, der ogsaa er prydet med ophøiede ringe, men den er kegleformet med meget høi top. l—o. 4 celter af noget forskjellig størrelse. 2 af dem have hempe, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 7. 9 oprindelig maaske ogsaa en tredie, hvor den nu mangler. De have alle udsvingede sider, saa at bredden er større ved eggen end ved skafthullet, og indvendig støberand. Skaft- hullets munding paa de 3 ovalt, paa den fjerde (med hempe) omtrent rundt (3 af dem afb. PI. I fig. 3 og 4 og PI. II fig. 13). Det er en eiendommelighed ved disse % store markfund fra Gunnesøi og Stavaa, at de ere komne fra steder, der ligge saa langt oppe i Landet, medens alle de øvrige nordenfjeldske fund fra broncealderen ere gjorte lige ved kysten; vistnok danner det nedenfor omtalte fund fra Snaasen ogsaa paa en maade en undtagelse herfra, men det skriver sig dog fra den øvre ende af det lange Snaasenvand, mellem hvis nedre ende og fjorden der kun er en afstand af lidt over en mil. Gun- nesøi er derimod omtr. 6:/, mil (over 70 km.) fjernet fra den nærmeste kyst ved Throndhjemsfjorden, og Stavaa ligger i den samme afstand fra Sundalsfjorden i Nordmøre. Det eneste fund fra andre dele af landet, som i antallet af oldsager kan stilles ved siden af disse, er ogsaa kommet langt oppe fra en af de østenfjeldske dale (Svennes i Valdres, se N. Fornl. 111) Forøvrigt maa man lægge vægt paa, at den indbyrdes afstand mellem de to steder ikke er mere end omtr. 21/, mil, og at der fra Gunnesøi langs den samme bakkekant, ved hvilken fundet er gjort, gaar en sti op, der endnu bruges som en gjenvei fra Rennebu op til den gamle hovedvei over Opdals- skogen. Sandsynligvis er dette den ældste forbindelsesvei mel. lem Opdal og Orkedalen. Det fortjener ogsaa at merkes, at der i den høitliggende fjeldbygd Kvikne, et par mile fra Stav- aa, er fundet en paalstav af bronce (lig Sv. Forns. 141, Univ. saml. 4386). I disse fund kan der ligge en antydning om gamle forbindelsesveie mellem det søndenfjeldske og det nor- denfjeldske, saa meget mere som disse fund i det hele have samme charakter som de paa østlandet forekommende mark- fund, medens de ere forskjellige fra de former, som alminde- ligst forekomne paa vestkysten. Begge disse fund synes ogsaa at have været nedlagte paa samme maade. De synes at have pe i | $ været nedgravne løst i jorden i bakkekanten, uden at der ved fundet saaes noget spor til, at der havde ligvet stene over. Nordre Throndhjems amt. 8. Ydstines i Nedre Stjørdalens pgd. Celt af bronce, ufuldstændig oventil, har neppe havt hempe. Mundingen rund eller afrundet firkantet; glat med sexsidet tversnit, noget bre- dere ved eggen end ved mundingen, men med jevn udvidelse; intet spor af indvendig støberand. Fundomstændighederne ikke nærmere bekjendte (T. 544). Paa den samme gaards grund findes en stor samling helleristninger (Skibsfigurer, gru- ber med ringe om m. m., N. Fornl. 832 f). 9. Auran i samme pgd. Celt af bronce uden hempe, men med et hul tæt under kanten paa smalsiderne, bredt oval munding. En ophøiet ring langs kanten, men forresten glat med sexsi- det tversnit. Samme bredde ved eggen og ved mundingen, ingen indvendig støberand. Funden i et grustag nær lande- veien i en udmark (T. 1866). Paa nabogaarden Opauran fin- des endel helleristninger (nogle skibsfigurer m. m., se Fornl. iN. T.hjems amt. s. 117). At der i disse to tilfælde er gjort fund fra broncealderen nær steder, hvor helleristninger findes, kan tillægges saa meget mere betydning, som hellerist- ninger meget sjelden forekomme i det nordenfjeldske. 10. Myr i Verdalens pgd. Nogle brudstkr. af et dolkeblad af bronce med svag, men skarp forhøining efter midten, afrundet oventil med 2 naglhul nær den øvre kant (har vel lignet Sv. Forns. 165), samt nogle brudstkr. af et kmivblad af bronce, der har været temmelig langt og smalt og med liden krum- ning (T. 330. 331). De blev indbragte som fundne i det øverste af en meget stor haug i et mindre, stensat rum, der 10 K. RYGH. FUND FRA BRONCEALDEREN I DET NORDENFJ. NORGE. var dækket af en helle, sammen med flere sager fra ældre jernalder, hvoriblandt en fingerring af guld (afb. NO. 309) af samme type som Worsaae 381. De nærmere meddelelser, som senere ere indhentede om fundet, have imidlertid været saa usikre, at der ikke kan siges noget med vished om de omstændigheder, hvorunder dette fund blev gjort. hk. 12. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 7. 11 Todnes i Sparbuens pgd. I en stor stenrøs, Fig 4. '/s. som blev udkjørt i 1873, lidt nedenfor den østre af fo gaardene, fandtes ved denne leilighed i dens midte et stort gravkammer af reiste heller med en dæk- helle over, omtr. 2 m. langt og bredere i den ene ende end i den anden, med retning omtr. fra øst til vest. I dette fandtes levninger af et ubrændt lig, der har ligget med hovedet mod øst, og ved dettes ene side en dolk med rigt prydet haandtag (se hosføiede afbildning fig. 4) og en celt, begge af bronce (T. 1265. 1266). Den sidste er uden hempe, har bredt oval munding, en ophøiet rand langs over- kanten, sexsidet tversnit, samme bredde ved eggen som ved mundingen og ingen støberand indvendig. Foruden hovedkammeret fandtes der flere mindre, hellesatte rum nær røsens kanter, hvori der efter finderens beskrivelse maa have været fundet brændte ben. Samme gaard. Omtr. 30 m. længere oppe i lien og lige ved husene paa den østlige gaard sees lev- ninger af en stenrøs, der er bleven udkastet for henved 50 aar siden. Ogsaa i denne har der været et stort gravkammer i retning omtr. øst-vest, sandsynligvis bygget af reiste heller. I dette blev der med levninger af ubrændt lig gjort et fund, der siden har været opbevaret paa gaarden, men hvis tilværelse har været ubekjendt indtil sidste sommer. Det bestod af: et sverd af bronce (afb. Pl. IT fig. 6) uden haandtag, men med knap af bronce (afb. Pl. II fig. 7 a. b.); klingen har en ophøiet kjøl langs midten og paa hver side af den 4 smale furer, øverst 2 lukkede naglhul og nedenfor dem 2 aabne; til et af de første hører en rund nagle med rundt tversnit uden egentligt hoved, og til et af de aabne en nagle med firesidet tversnit, hvis øvre ende er afhugget efter fun- det; — en spende af bronce af samme type som Sv. Forns. 120 og Worsaae 228; — en celt af bronce uden hempe med 19 xK. RYGH. FUND FRA BRONGEALDEREN I DET NORDENFJ. NORGE. | bredt oval munding, et ophøiet baand ved kanten, men forre- sten glat med sexsidet tversnit, uden indvendig støberand og med samme bredde ved mundingen og ved eggen; — en kniv af bronce, der maa have havt omtr. samme form som den nedenfor under 14 nævnte. Den sidste er gaaet tabt, men de øvrige sager opbevares nu i den throndhjemske samling (T. 2204—2206). 13. Samme gaard. I høide med den sidstnævnte røs og omtr. 30 m. fra den ligger en stenrøs med et tvermaal af omtr. 17 m. Den blev undersøgt i 1879 paa foranstaltning af for- eningen for norske fortidsminders bevaring. Lidt til side for dens midte fandtes i bunden et gravkammer med retning omtr. øst-vest, 2,5 m. langt, 45 cm. bredt i den vestre og 60 cm. i den østre ende, hvis vægge vare dannede af fint tilhugne, tynde stenheller, der vare lagte horizontalt i mur, saaledes at deres indre kanter dannede en jevn væg. Det dækkedes af en stor tyk helle, og bunden var belagt med tynde, smaa heller. Her fandtes nogle levninger af et ubrændt lig, der har ligget med hovedet mod øst, og ved dettes venstre side, langs kammerets søndre væg et dolkeblad og en celt af bronee, begge med eggen vendende mod vest, og den sidste et par haandsbredder nedenfor spidsen af det første. Dolken sees atb. P1. II fig. 8; af de 3 nagler fandtes ingen bevaret, og de have derfor maaske ikke været af metal; af patinaen kan det sees, at haandtaget nedentil har været afsluttet i en ret linje. Celten er af ganske samme form som de % under de foreg. fund nævnte, kun noget længere og slankere (T. 2207 —2298). 14. Samme gaard. I en anden gruppe af 3 stenrøser, der ligger > henimod 1000 skridt i vest for den første, undersøgtes den ene ved samme leilighed. Den var omtr. 8 m. i tverm. Lidt til siden for midten fandtes et gravkammer med retning øst-vest, henimod 2 m. langt, 58 cm. bredt i vest, 65 cm. * i øst, dækket af en stor tyk helle, medens bunden var belagt med smaa heller. Den søndre langvægs helle var 15 cm. for kort, hvorfor væggen paa dette lille stykke var dannet paa CHRISTIANIA VIDENSK.-SENSK. FORHANDL. 1880. No. 7. 13 samme maade som i det under 13 omtalte gravkammer, ved tynde, horizontalt lagte heller. I kammeret fandtes resten af 2 ubrændte lig, der syntes at have ligget med hovedet til hver sin kant; benene vare imidlertid blevne bragte i uorden ved en tidligere gravning i røsens midte, hvorved man var trængt ned i den ene ende af kammeret. Tæt ved den nordre langvæg fandtes en liden xniv af bronce med firesidet haandtag, der ender i en liden firesidet knap (T. 2209; afb. P1. II fig. 12). Disse 4 gravfund ere, som ovenfor bemerket, de eneste fra broncealderen, som hidtil kjendes fra det nordenfjeldske Norge eller rettere nordenfor Stadt, da det nordligste af de øvrige er et fra Kinns pgd. i Søndfjord. Gaarden Todnes lig- ger paa sydsiden af Beitstadfjorden, den inderste arm af Throndhjemsfjorden, paa et nes imellem 2 indskydende viger. Det yderste af neset er opfyldt af en høi fjeldkol, nedenfor hvilken gaardene og gravrøserne ligge i det øverste af en lav li; det inderste af neset mellem bunden af begge viger er meget lavt og myret og har ganske vist i ældre tid været overflydt. Fra den første gruppe af røser er der udsigt til fjorden baade mod øst og mod vest, fila den anden ser man ud over fjorden mod vest. Foruden de omtalte røser findes der endnu flere paa gaarden, alle af det samme udseende I det ydre, saaledes en mellem de to grupper, to oppe paa aasen og to paa en isoleret fjeldknat nede paa sletten. Skjønt de alle ere mere eller mindre udkastede tidligere, kan det dog være at haabe, at man ved undersøgelse af dem vil blive istand til at afgjøre, om ogsaa disse tilhøre broncealderen, hvad der synes at være megen grund til paa forhaand at antage. Gravformerne ere de samme, som pleie at forekomme i norske gravrøser fra broncealderen. Ogsaa ellers ere grav- kamre af kantsatte heller de almindeligste, og det synes at være gjennemgaaende, at de ere noget bredere ved den ene ende end ved den anden. Ogsaa paa den anden bygnings- maade af kamrene med horizontalt lagte heller, som forekom å * NA.E JE = å AR * vri EP 3 ; 14 xK. RYGH. FUND FRA BRONCEALDEREN I DET NORDENFJ. NORGE. i den under nr. 13 nævnte røs, har man andetsteds fra exempel. Saaledes var kammeret i en røs paa Høibakke i Klep bygget af ,smaa flade stene* (Lorange 8. 36). Disse murede vægge ere ganske forskjellige fra dem, som forekomme i ældre jernalders grave i det mnordenfjeldske, idet stenene her ere meget tykkere og ikke danne saa jevne vægge. I røsen nr. 14 fandtes begge bygningsmaader paa en eiendom- melig maade forenede. Ogsaa dette har man dog fundet andetsteds, om end paa en noget forskjellig maade. I en grav paa Jaasund i Haalands pgd. vare saaledes langvæggene byg- gede af ,veldannede stene, lagte paa hverandre", medens endevæggene dannedes af reiste heller, og det samme var til- fældet i et gravkammer paa Skeie i Vikedals pgd. (Aarsb. 1875 s. 187 f.) Gravgodset fra disse røser indeholder i det hele de samme gjenstande, som ogsaa ellers ere de hyppigst forekom- mende i gravfundene her i landet. Sverd, dolke, spender og knive danne det almindeligste indhold af fundene. Derimod forekomme celter, som her fandtes i 3 af de 4 grave, ikke i noget sikkert gravfund fra de sydligere dele af landet. Det fortjener i denne henseende at merkes, at celter overhove- det ere fundne i et forholdsvis større antal nordenfjelds; af 28 celter, der ere fundne i det hele land, tilhøre 15 Thrond- hjems stift. Celterne fra Todnes have en ensartet charak- ter, der skiller dem fra de fleste af dem, som forekomme I markfundene; den af disse, som kommer dem nærmest, er den under nr. 9 nævnte fra Auran. Spender af samme form som den i fundet nr. 12 (Sv. Forns. 120) ere fundne 6 gange tidligere, alle i grave paa vestlandet undtagen 1, der fand- tes tæt ved Christiania ,øverst i den løse jordskorpe". Den kan maaske være kommet did i senere tid. Todnes i Sparbuens pgd. Paa en husmandsplads nede ved søen lidt vestenfor den vestligste gruppe af røser, er der for over en menneskealder siden fundet en celt af bronce, der CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 7. 15 blev solgt til opsmeltning. Om fundforholdene haves ikke sikre oplysninger. 16. Vinje i Snaasens pgd. ved den østre ende af Snaasen- vandet. Før 1832 fandtes en spydspids af bronce med kort fal uden forsiringer (Univ. saml. 490, afb. NO. 112). De nær- mere omstændigheder ved fundet ere ikke kjendte. Nordlands amt. 17. Vaag paa Dønøen i Nesne pgd. Nede paa sandbunden i en myr blev fundet et sverd af bronce (afb. i Aarsb. 1866 s. 98 og NO. 103) med rigt forsiret klinge og tange med 8 naglhul (Univ. saml. 3930). Dette er det nordligste fund fra broncealderen i Norge. oppe % stranta Videnskabsselsk Eorh. 1850. Vo (Orr. (lristiania Videnslkabsselsk Forh 1880. «NZ. I. Fehrs frth Om to for Norges Fauna nye Dybvandsfiske. Af | Robert Collett. (Meddelt i Mødet den 20de Februar 1880). (Hermed 1 Planche). Careproctus reinhardi, Kr. 1861—63. ? Liparis gelatinosus, Pall. Spice. Zool. tom. 7, p. 19 (1769). Liparis gelatinosus, Reinh. Overs. 1842, Kgl. D. Vid. Selsk, Nat. Math. Afh. p. LXXVII, Kbhvn. 1843 (1842). Liparis (Careproctus) reinhardi, Kr. Naturh. Tidssk. 3 R. 1 B. p. 252, Kbhvn. 1861—63 (1862). Careproctus reinhardi, Gill, Proe. Acad. Nat. Sci. Philad. 1864, p. 194 (1864). Careprocius reinhardi, Coll. Forh. Vid. Selsk. Chra 1878, No. 4, p. 7; No. 14 p. 39 (1878). Diagn.* Hovedet kort og rundt, indeholdes 4—5 Gange å Totallengden. Øjnene indeholdes hos yngre Individer 4-5, hos ældre omtrent 6 Gange i Hovedets Længde. Caudalen særdeles spinkel, ved Roden bedækket af Dorsalen og Analen. Overkjæven næsten af samme Længde, som Underkjæven. Sugeskiven har en Størrelse af lidt over en Øjendiameter. —Pectoralen nedtil indskaa- ren; de nedre Straaler i Spidsen fri, og danne (hos yngre) korte ! Genus Careproctus, Kr. Som Slægten Liparis, men Legemet med langt og tyndt Haleparti, og særde- les spinkle Finnestraaler. Sugeskiven særdeles liden, ligger langt fortil, lige under Øjets forreste Del Anus langt fremrykket, ligger i kort Afstand fra Sugeskiven. Peatoralerne strække sig fremad indtil under Mu .dvinkelen. Tænderne danne uregel- mæssige Rækker, ere svagt krummede, og uden Flige. Vid.-Selsk. Forh. 1880. No, 8. 1 9 R. CÖLLETT. OM TO FOR NORGES FAUNA NYE DYBVANDSFISKE. snoede Traade. Anus ligger å en Øjendiameters Afstand (eller kor- tere) bag Sugeskiven. Huden slimet og gelatinøs; Legemet halvt gjennemsigtigt. Farven rødgraa eller hvidlig. Størrelsen indtil 80mm (Nordh. Exped.), eller 150mm. (Mus. Kbhvn.). M. B. 6; D. 54—55; A. 45—46; C. 11—14; P. 32—33. Blandt det zoologiske Udbytte, der gjennem Dr. Théel erhold- - tes under Dampkanonbaaden ,Gunhilds* Undersøgelser paa Dyb- derne udenfor Kysterne af Christiansand Stift i Juli 1879, fandtes ogsaa en liden Samling endnu ikke undersøgte Dybvandsfiske, samt- lige smaa Unger, hvilke jeg ved Prof. Smitts Velvillie havde Lej- lighed til at undersøge paa Riks-Musæum i Stockholm i Sept. 1879. Blandt disse fandtes ogsaa 4 Individer af den samme halvt gelati- nøse og langstrakte Liparis-Form, med den ejendommelige Stilling af Anus, og den stærkt reducerede Sugeskive, som optoges under Nordhavs-Expeditionens Togter i Havet omkring Jan Mayen og Beeren Eiland, og som jeg ved Bearbejdelsen af det under denne Expedition indsamlede Materiale af Fiske har bestemt som Rein- hardt-Krøyers Art Careproctus reinhardi:. Typ-Exemplarerne af denne Art udgjøre 2, i Musæet i Kjøben- havn opbevarede store, men yderst slet conserverede Exemplarer fra Grønland, hvis Totallængde ligger mellem omtr. 185 og 200mm. ; deres Hovedlængde indeholdes i Totallængden 4 Gange eller ube- tydeligt derover, den største Højde omtr. 4'/, Gange. Sugeskiven er reduceret saa overordentlig i Størrelse, at den neppe er større, end Øjet, og udgjør omtr. 5 Gange af Hovedlængden. Disse Indi- vider have været nedsendte til Kjøbenhavner-Musæet allerede om- kring 1840; men senere har dette intet Individ af denne Art er- holdt fra denne eller andre Localiteter. Under den norske Nordhavs-Expeditions 2 sidste Togter 1877 og 1878 erholdtes ved Jan Mayen og Beeren Eiland 3 unge Indi- vider af en Liparis (med en Totallængde af mellem 56 og 79mm.), som jeg har maattet henføre under ovenstaaende Art, med hvilken de i alle væsentlige Dele stemme overens, uagtet Sammenligningen af disse unge Individer med de udvoxede og slette Typ-Exemplarer ikke kan udelukke enhver Tvivl om deres Identitet. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 8. 3 Under den Forudsætning altsaa, at alle disse Nordhavs-Expe- ditionens unge Individer ere identiske med de 2 Typ-Exemplarer, har Arten faaet sin Udbredningskreds fremrykket til Jan Mayen, og Havet vestenfor Beeren Eiland. Ved det europæiske Continents Kyster var Arten derimod ikke paavist, førend 4 unge Individer under ,Gunhilds* zoologiske Expedition bleve optagne fra en Dybde af 350—370 Favne udenfor Kysten af Arendal Sommeren 1879: Disse Individer ere fuldstændig overensstemmende med Individerne fra Nordhavs- Expeditionen. Deres Totallængde ligger mellem 58 og 63mm.; de specielle Localiteter, paa hvilke de vare blevne op- tagne, vare følgende: a. Totall. 56mm. Hovedets L. 14mm. 589 16" N. B. 99 33 Ø. L. bi —- 58mm. rå 13mm. 580 904 — 9032! — c — 60mm. eg 2 GE GS 9 == He i 63mm. 2 J5mm. 580 904 — 90 300 — Hovedlængden indeholdes saaledes 4 Gange eller ubetydeligt derover i Totallængden. Angaaende den videre Beskrivelse af disse Ungdomsformer henvises til de ovennævnte Afhandlinger i Forh. Vid. Selsk. Chra. 1878, No. 4 og No. 14; en noget udførligere Beskrivelse, ledsaget af Figurer, vil meddeles i den General-Beretning over Nordhavs- Expeditionens videnskabelige Udbytte, der netop er under Udgivelse. Scopelus resplendens, Rich. 1845. (Hertil medfølgende Planche). Lampanyetus resplendens, Rich. Zool. Voy. Ereb. Terr. Fishes pt. 7, p. 42, på. 27 fig. 16—18 (1845). Sceopelus crocodilus, Cuv, Val. Hist. Nat. Poiss. tom. 22, p. 447 (nec Risso) (1849). Scopelus resplendens, Cuv. Val. Hist. Nat. Poiss. tom. 22, p. 452 (1849). Scopelus resplendens, Ginth. Cat. Fish. Brit. Mus. vol. 5, p. 415 (1864). Diagn. Legemets Højde indeholdes 6,2 Gange i Totallæng- den, eller 5,3 Gange i Legemet uden Caudal; Halerodens Højde udgjør ubetydeligt over Halvdelen af Legemets Højde. Hovedet imde- holdes 4"), Gange i Totallengden, og er betydeligt længere, end Legemets største Højde. Øjnene ere af middels Størrelse, og inde- » [3 I al [3 - $ ; + 4 R. COLLETT. OM TO FOR NORGES FAUNA NYE DYBVANDSFISKE. holdes 42 Gange i Hovedlengden. Den bagre Rand af Præoper- culum er skraat nedadløbende. Snuden har jevnt afrundet Profil. Mundspalten- særdeles lang og skraat opadløbende, dens Længde omtrent lig den største Legemshøjde. Dorsalens første Straale ligger lige langt fra Snudespidsen og Fedtfinnen, og ubetydeligt foran Ven- tralernes Rod; dens sidste Straale ligger over Midten af Analen. Pectoralen særdeles kort og spinkel; dens Længde mindre, end Le- gemets Højde over Haleroden, og dens Spids er fjernet en Lindse- diameter fra Roden af Ventralerne. Ved Roden af Caudalen findes paa Dorsalsiden 9, paa Ventralsiden 10 korte Pigge. Skjællene glatte; Sidelimiens neppe større, end de øvrige Rækkers. 9 D. 21—24; A. 17—18; P. 12; V. 8; OC. 20; Lin. lat. 38—39. 10 Localitet i Norge. Gjennem Conservator Storm har jeg modtaget til Undersøgelse 2 Individer af denne Scopelus-Art, der tilligemed et 3die Ind., der ikke er bleven opbevaret, i afvigte Vin- ter erholdtes under Sildefiske i Trondhjemsfjorden (63 N. B.), og bleve indsendte til Videnskabernes Selskabs Samling i Trondhjem. Allerede i Begyndelsen af December 1879 erholdtes flere Indi- vider i Sildegarn i Ørkedalsfjorden, men blot det ene, der udgjør et af de undersøgte Indiv., og som nu er afgivet til Univ. Mus. i Christiania, blev opbevaret. Det andet Ex. fangedes i Slutningen af Dec. 1879 i Gulosen, men opbevaredes ikke. Det 3die, der er det bedst vedligeholdte og tilhører Musæet i Trondhjem, erhold- tes 1 Ørkedalsfjorden i Januar 1880. Disse til forskjellige Tider og paa noget adskilte Localiteier fundne Individer synes at antyde Tilstedeværelsen af maaske en hel Stamme af denne pelagiske og oprindelig som tropisk kjendte Fiskeart, der engang har fundet sin Vei gjennem det forholdsvis trange Indløb til Trondhjemsfjorden, og nu forekommer maaske sta- tionært paa Dybderne af de indre Fjordarme, hvor de, efterat Opmærk- somheden paa dem var bleven vakt, gjentagne Gange ere erholdte. ! Det fortjener ogsaa at omtales, hvad Conservator Storm allerede i 1876 nævner i sin Aarsberetning om Videnskabernes Selskabs Samling (Vid, Selsk. Skr. 19de CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 8. d Bemærkn. til Synonymien. Spørgsmaalet om, under hvilken af de tidligere beskrevne Scopeler de norske Individer blive at henføre, har ikke været løst uden efter nogen Tvivl. Det er be- kjendt nok, at et stort Antal Individer af denne Slægt naa Musæ- erne i mer eller mindre mangelfuld Tilstand, idet Skjælbeklædningen kun i de allersjeldneste Tilfælde er complet, ligesom Finnestraalerne jevnlig ere afbrudte. Det er en Selvfølge, at Arternes Diagnose derfor i flere Tilfælde er fejlagtig eller ucorrect, og de opstillede Arter ville derfor vistnok kunne reduceres 1 Antal, efterhaanden som Materialet bliver fuldstændigere. De 3 Arter, mellem hvilke de erholdte Individer fra Trondhjemsfjorden maatte sammenlig- nes, vare Sc. resplendens, (Rich.) 1845, fra Golfen ved Guinea, Sec. caudispinosus, Johns. 1863, fra Madeira, samt Sc. krøyert, Malm 1860, fra Kattegat. Samtlige have den Character tilfælles, at Side- liniens Skjæl ere af samme Størrelse, som de øvrige Skjæl, paa samme Tid, som Dorsalen har flere Straaler, end Analen. Sc. caudispinosus, der er beskrevet i Proc. Zool. Soc. Lond. 1863, p. 42, efter et enkelt, mindre vel vedligeholdt Exemplar fra Madeira, har 26 Dorsalstraaler, og en efter Beskrivelsen ganske afvigende Snudeprofil, der er stejl og stump foran Øjnene (,the muzzle short, blunt and truncate ..... forming å quadrantic profile,* Johns.). Legemshøjden indeholdes her 7 Gange i Total- længden. Sc. resplendens, med hvilken Art Dr. Giinther anser Sc. croco- dilus, Cuv. & Val. 1845 (fra Nizza), at være synonym, tilhører de varmere Have og er kjendt gjennem adskillige Exemplarer, hvoraf 2 i British Museum ere fra Golfen ved Guinea. Endskjønt den af Dr. Giinther i Cat. Fishes Brit. Mus. vol. 5, p. 415 (1864) med- delte Diagnose i alle væsentlige Dele passede paa de norske In- divider, var der dog et Punkt, hvori der var Opfordring til at un- dersøge Correctheden af Dr. Giinthers Opgave, og paa hvilket Spørgsmaalet om begges Indentitet beroede. Naar Dr. Giinther Aarb. 8 B, 3 H.), nemlig at der ifølge Fiskernes Beretning om Vaaren, naar Elvevandet forurenser Ørkedalsfjorden, undertiden i Mængde kastes op paa Stran- den en Fisk, der ikke er ulig en Sild og har grønne Prikker under Bugen. 6 R. COLLETT. OM TO FOR NORGES FAUNA NYE DYBVANDSFISKE. saaledes angiver, at Pectoralen er kortere, end Ventralerne, og ikke strækker sig ud over deres Rod, er dette Forhold anderledes fremstillet paa Richardsons Figur af de 6 Typ-Exemplarer (Zool. Vog. Ereb. Terr. Part 7, Fishes, plate 27, tig. 16); Pectoralen viser sig her at være forholdsvis lang og naar med sin Spidse et godt Stykke ud over Roden af Ventralerne. I Richardsons Diagnose heder det ogsaa udtrykkelig: Pinmna pectoralis longa. Angaaende dette Punkt har jeg erholdt den Oplysning af Assistenten ved Bri- tish: Museum's ichthyologiske Afdeling, Mr. O'Shaughnessy, der paa min Anmodning velvillig har sammenlignet Richardsons Planehe med hans Typ-Exemplarer, at han har fundet, at Richardsons Fi- gur af Pectoralen er unøjagtig, idet denne har været afbrudt paa alle Exemplarer, medens det er klart, at den har været kort og spinkel, netop saaledes, som Dr. Giinther har beskrevet den; og da Richardsons Exemplarer derfor i denne og alle andre Henseende stemme nøjagtig overens med den Figur af Arten, som ledsager nærværende Meddelelse, hvilken jeg havde nedsendt til Sammen- ligning, nærer jeg ingen Betænkelighed ved at opføre den norske Art under dette Navn. Den sidste Art, med hvilken Sec. resplendens bliver at sammen- ligne, er Malm's Sc. krøyeri, opstillet i 1860 efter et defect Exem- plar, der var udtaget af Ventrikelen af en Gadus morrhua ved Skagen i Begyndelsen af Femtiaarene (Forh. Scand. Naturf. 8 Møde, Kbhvn. 1860, p. 617, og senere nøjere beskrevet i Götheb. Vet. Vitt. Samh. Handl. Ny tidsf. 8 H. p. 100, Götheb. 1863). Da Dr. Giinther i sit ovennævnte Værk har opført denne Art, vistnok med nogen Tvivl, som en Synonym under Sc.resplendens, skal jeg med nogle Ord berøre dette Spørgsmaal. Da Malms Diagnose og Beskrivelse ere affattede efter dette eneste og defecte Exemplar, er det en Selvfølge, at disse ikke kunne være udtømmende; men saafremt det kan antages, at de op- givne Characterer ere correcte, kan Sc. krøyeri ikke gaa ind under forhaandenværende Art. Et nyt Exemplar af en Scopelus, der er opført under samme Navn (Sc. krøyeri), er i April 1870 fundet uden- for Bohuslen: dette var, ifølge velvillig Meddelelse af Dr. Sund- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880 No. 8. Ti strøm, forholdsvis vel vedligeholdt, skjønt det syntes at have været slugt af en Fisk, saaiedes at blot Farve og Skjæl vare gaaede tabte. Det er med specielt Hensyn paa dette Exemplar, at Dr. Sundstrøm har affattet sin Diagnose i sin ,Fauna öfver Sve- riges Ryggradsdjur*, p. 262 (Stockh. 1877). De væsentligste Uover- ensstemmelser mellem begge Arter ere følgende: Sc. resplendens. Hovedets L. er over en hel Orbitaldiameter længere, end Le- gemets største Højde, og inde- holdes 4"/, Gange i Totall. Øjnene ere middelsstore, og indeholdes 4,2 Gange i Hovedets Længde. Legemets største Højde inde- holdes 6,2 Gange i Totall., eller 5,3 Gange iLængden uden Caudal. Sidelinien er ret; mellem Dorsalen og Sidelinien findes 3 Skjælrækker. Den bagre Rand, af Iris lig- ger betydeligt nærmere Snude- spidsen, end Mundvinkelen. Ventralerne ligge en Lindse- diameter bagenfor Dorsalens Be- syndelse, og i en Afstand fra Pec- toralen, der er betydeligt kortere, end Hovedets postorbitale Del. Pectoralen har 12, Analen 8 Straaler. ! 9: Totallængden. Sc. krøyeri. Hovedets L. er en Lindsedia- meter største Højde, og indeholdes 41, Gange i Totall. (4 Gange, ifølge Dr. Sundstrøm). Øjnene ere store, indeholdes 3!/, Gange i Hovedets Længde. længere, end Legemets Legemets Højde indeholdes omtr. 4'/, Gange i Totall. (Malm), eller (ifølge Dr. S.), ,4 Gange i Kroppslångden*.! Sidelinien sænker sig noget under den 13de Dorsalstraale:; mellem Dorsalen og Sidelinien synes at findes 5 Skjælrækker. Den bagre Rand af Iris ligger midt mellem Snudespidsen og Mundvinkelen. Ventralerne ligge '), Lindse- diameter foran Dorsalen, og i en Afstand fra Pectoralen, der er lig Hovedets postorbitale Del. Pectoralen opgives at have 16, Ventralerne 11 Straaler. 8 R. GOLLETT. OM TO FOR NORGES FAUNA NYE DYBVANDSFISKE. Udmaalinger: a. 19 Jotallænsdemrrde SET L. til Spidsen af sidste feel se Sm TO Ananl Legemets største Højde . . . . 0 280m ØSE Legemets mindste Højde over er ee Legemets største Tykkelse .. . 2 2-2 "Mr Hovedets Lærgde . sa GS DE el Mundspaltens Længde . 2 2 SJ GPO Øjets Længde. . . . DET. Hovedets præorbitale Del get de mm. 5mm. Hovedets postorbitale Del. . .v += 46 Jer Afstanden fra Mundvinkelen til Bagranden af Iris. 13mm. —13mm. Afstanden fra Bagranden af Iris til Snudespidsen. 9,2mm. —10mm. Afstanden fra Pectoralernes Fæste til Ventralerne. 16mm. — 16mm. Pectoralens Længde: å 2 24 vs be 9 ee rn Ventralens Længde . . . .. ee TET Afstanden fra Snudespidsen til re 2 M46mm | Arn Afstanden fra Dorsalens Begyndelse til Slut- ningen af sidste Halehvirvel . . . . . . 74mm. — 79mm. Afstanden fra Snudespidsen til Analen . . . . 70mm. —72mm. Kort Beskrivelse. Legemet er langstrakt, næsten jevnhøjt fra Nakken til Begyndelsen af Analen. Det er tillige forholdsvis trindt, idet den største Tykkelse, der falder ret over Ventralernes Fæste, udgjør omtrent %, af Legemets største Højde. Den største JED indeholdes 6,2 i Totallængden (Cau- dalen iberegnet), eller 5,3 Gange i Længden, regnet til Slutningen af Hvirvelsøjlen. Flere mindste Højde er omtrent Halvdelen af Legemets største Højde. Hovedet er betydeligt længere, end Legemshøjden (over en hel Orbitaldiameter), og indeholdes 4,5 Gange i Totallængden. Mundspalten er særdeles lang, omtrent lig den største Legems- højde, og fortil svagt opadbøjet, iøvrigt ret. Afstanden fra Mund- vinkelen til Bagkanten af Iris er betydeligt (næsten en halv Gang) større, end fra sidstnævnte Punkt til Snudespidsen. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 8. 9 Øjmene ere relativt ikke særdeles store, og indeholdes i Ho- vedlængden 4,2, i Hovedets postorbitale Del omtr. 3 Gange. Finnerne. Pectoralerne ere forholdsvis særdeles korte, om- trent lig Halerodens Højde, eller den halve Legemshøjde; de inde- holde 12 Straaler, hvoraf den øverste er særdeles kort, de øvrige dybt kløftede, og nedtil aftagende i Højde. Ventralerne udspringe omtrent under den 2den Dorsalstraale; Afstanden til Pectoralernes Fæste er omtrent lig Afstanden fra Mundvinkelen til Øjet, og er betydeligt kortere, end Hovedets postorbitale Del. De indeholde hver 8 stærke og brede Straaler, der ere kløvede til Grunden, ligesom hver Halvdel atter er kløvet til Midten. Alle Straaler ere omtrent lige lange, med Undtagelse af den inderste, der er noget kortere, end de øvrige, samt en ru- dimentær yderst. : | Caudalen, der er dybt kløftet, tæller 18 længere Straaler, og 2 kortere ved Roden, tilsammen 20 Straaler, der alle ere kløvede og articulerede. Ved Roden af Caudalen findes korte isolerede Pigstraaler, hvis Antal er 10 paa den ventrale, og 9 paa den dorsale Side. Dorsalen udspringer i en Afstand fra Snudespidsen, der er om- trent lig den dobbelte Legemshøjde. Den er temmelig høj; dens Rand er bueformig indskaaret oventil, idet de første Straaler ere lange, hvorefter Højden aftager stærkt, men tiltager atter noget i de sidste Straaler. Straalernes Antal er 3 korte fortil, og 18 lange, tilsammen 21, der blot i Spidsen ere kløvede. Analen har omtrent den samme concave Rand, som Dorsalen: den udspringer omtr. under den l4de Dorsalstraale, og har 2 korte og 15 længere Straaler, tilsammen 17. Sidelimien er ret, udspringer i Højde med Øjets øvre Rand, (ovenfor Kjævespidsen), og har 38 eller 39 Skjæl, der ere næsten nøjagtigt af samme Størrelse, som de tilstødende Skjæl paa Le- gemet. Mellem Dorsalen og Sidelinien findes 3 Skjælrækker. Farven er, hvor Skjællene ere affaldne, rødgul; Skjællene selv ere paa den ubedækkede Del mørkt grønagtige med svag Sølv- glands, saaledes at Fisken i ubeskadiget Stand synes temmelig mørk. 10 pr. coLLETT. OM TO FOR NORGES FAUNA NYE DYBVANDSFISKE. I Nakken findes paa hver Side 2? Rækker rødgule Pletter, idet hvert Skjæl i Rækken nærmest Sidelinien har en saadan Plet hen- imod Spidsen, hvilket ogsaa er Tilfældet med Skjællene i den øverste Række. : De opalfarvede Pletter, (der hos denne Art ikke ere tilstede paa Suborbitalbenene og paa Haleroden), have følgende Antal og Beliggenhed paa hver Side: Gjennem den halvt gjennemskinnende Underkjæve kunne skim- tes 3 større Pletter, hvoraf den mellemste er størst. Lidt ovenfor og bagenfor Mundvinkelen findes 1 Plet. Paa Struben lige nedenfor Gjællespalten hos det ene 1, hos det andet 2 (tilsammen paa begge Sider 2 eller 4) tætstaaende Pletter. Mellem Pectoralernes Fæste og Sidelinien 2 Pletter. Umiddelbart under Pectoralernes Fæste 1 Plet. Mellem Struben og Ventralerne (i en ret Linie) 3 Pletter. Umiddelbart foran Ventralernes Rod 1 Plet. Ovenfor (og noget bagenfor) Ventralernes Fæste 1 Plet. Mellem Pectoralerne og Anus (i en ret Linie) 5 Pletter. Ovenfor den bagerste af de sidstnævnte 3 Pletter, (hvoraf den sidste lige under Sidelinien). Langs Grunden af Analen (i en ret Linie) 9 eller 10 Pletter. Ovenfor den bagerste af de sidstnævnte 1 eller 2 Pletter, (hvoraf den sidste eller begge lige under Sidelinien). Mellem Analens Slutning og Begyndelsen af Caudalen (i en ret Linie) 7 Pletter. Ved Begyndelsen af Haleroden ? Pletter. Paa IHaleroden, lige under Sidelinien, 1 Plet. lalt findes saaledes paa hver Side af Fisken 41 til 44 Pletter. Cart Nielsen Ut. DL. BerKrs UR. Inst. Christranra Videnskabsselsk. Forh. 1880. N98. Bidrag till det Nordenfjeldske Norges insektfauna. Af John Sahlberg. 11; Hemiptera. (Fremlagt i Mødet den 3die Mai). För att i någon mån medverka till utredningen af det nord- ligare Norges insektfauna och derigenom bidraga till kånnedomen om de nordiske insekternas utbredningsförhållanden, företog jag sistlidne sommar en exkursionsresa genom några delar af detta land. Då jag dervid var i tillfålle att uppdaga några arter, som förut icke varit kånda från dessa delar, och deribland ett antal för Norges fauna helt och hållet nya species, synes mig en kort redo- görelse för de intressantare fynden hår förtjena en plats. Förr ån jag går att uppråkna enskilda arter, torde en kort beråttelse om resans gång vara nödvåndig. Efter att hafva exkurrerat en veckas tid i Jåmtland, hufvud- sakligast i nirheten af Åreskutan, begaf jag mig åtföljd af min hustru och lilla dotter samt en ung student Envald, hvilka hufvudsakligast i botaniskt åndamål deltogo i resan, öfver Kallsjön och Anjan samt sedan landvågen öfver Kjölen eller Norska fjell- ryggen inpå Norges område, som betråddes den 25 Juni. Till första station valdes Sandvikens fjellstuga invid Innsöens strand. Ehuru vegetationen hårstådes ånnu var föga utvecklad och snö- drifvor ånnu qvarlågo hår ock der vid vågen, hade insektlifvet dock redan vaknat till full verksamhet. Af fjårilar hade bl. a. Erebia lappona, Anarta melaleuca och. Psodos coracina sin råtta Vid.-Selsk. Forh, 1880. No. 9. 1 9 J. SAHLBERG. BIDRAG TILL DÉT NORDENFJ. NORGES INSEKTFAUNA. flygtid och under de 4 dagar, vistelsen hår varade, gjordes, då viiderleken var gynnsam, ganska rika skördar sårskildt af Dytisci- der och Carabicider. Åtföljande den hårrliga Vårdalen fortsattes resan sedan till Trondhjemsfjorden, derpå med ångbåt till Stenkjår och så åter landvågen till Namsos. Under denna resa uppehöllo vi oss endast par dagar på tvenne sårskilda stållen i Namdalen, hvarvid Herna fjell bestegs den 5 Juli. Med den stora och pråktiga ångbåten Olaf Tryggvason begåfvo vi oss sedan norrut till Bodö, dit vi anlånde den 8 Juli, den sista natt under året, då solen hår helt och hållet håller sig öfver horisonten. Under den återstående delen af Juli månad hade vi vår hufvud- station i Saltdalen, derifrån exkursioner företogos åt sårskilda veder- stråck. Gynnade af för en insektsamlare sårdeles gynnsam veder- lek, nemligen ihållande torka ock lugn, hvilken dock förorsakade åt den jordbrukande befolkningen mycket missmod och bekymmer för årets skörd, gjordes hårvid sårdeles rika samlingar. Sårdeles lönande fångstplatser voro de högre belågna blomsterrika fjell- platåerna och dalsånkningarna */, mil öster om Salten kyrka, der Colias Hecla och Nastes, Cupido v. Aquilo, Cidaria polata m. Ål. nordiska fjårilar nu hade sin flygtidd. Om man fick anstrånga sig otroligt för att i den heta sommarvårmen klittra upp till dessa platser, så återvinde man alltid fullt tillfredstilld från exkursionen, som rickte från morgonen till sent på aftonen. Vistelsen i Jun- kersdalen nåra svenska grånsen 24—28 Juli var sirskildt lycko- sam genom upptickten af flera för faunan nya insektarter; och bland alla fjell, som under resan bestegos, var utan lvifvel det s. k. Båtfjellet det i entomologiskt afseende intressantaste. Vid Bodö exkurrerades den 3-5 Aug. hufvudsakligast invid hafskusten. På återresan gjorde vi några exkursioner i nårheten af Trondhjem den S—9 samt uppehöllo oss ånnu en vecka på Dovre vid Drivstuen och Kongsvold, der årets sista exkursion gjordes den 20 Augusti. Under hela resan egnade jag den största uppmårksamhet åt CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 9. 3 de alpina och subalpina regionerna, hvilka för mig egde största intresse, dels emedan dessa regioner i samma utbildning ej åter- finnas i andra nordiska lånder, hvilka jag besökt, dels emedan jag specielt intresserat mig för de högnordiska insektarternas utbredningsförhållanden. Hade jag deremot mera concentrerat mina undersökningar i dalarna, der en yppig och omvexlande vegetation befordrar insektlifvets utveckling, hade skördarna tro- ligen blifvit rikare, hvad artantal betråffar. I efterföljande förteckning uppråknas de anmårkningsvårdare fynden af Hemiptera, hvarvid samma systematiska ordning, som finnes i Siebke”s: Fnumeratto insectorum norvegicorum I (1874) blifvit foljd. De arter, hvilka icke åro upptagna hvarken i detta arbete eller i det af W. M. Schöyen utarbetade supplementet dertill (1879), åro såsom för Norges fauna nya betecknade med *. Heteroptera Lat: Gymnocerata Fieb. Geodromica Fieb. Geocoris lapponiea Zett. (Ophthalmiceus id. Siebke Enume- ratio insector. norvegic. I. 7). Funnen i Saltdalen 3", vid Trondhjem $ och nåra Drivstuen på Dovre 19. Obs. Troligen år det denna art, som Sommerfelt åsyftar, då han omnåmner Acanthia atra såsom funnen i Saltdalen (se Schöyen, Christiania Vidensk.-Selsk. Forh. 1879, No. 3, p. 7). Det år nemligen ganska möjligt, att Sommerfelt kunnat taga mörkfårgade exemplar af denna art, sådana som mest förekomma i norden, för Geocoris atra (Fall) —= Salda atra Fabr. Rhyng 114, 4. = Acanthia atra Fabr. Ent. syst. I V, 68, 4. — Wolff. Icon. Cimic. Tab. V. f. 40. Stygnus sabulosus Schill. (Pachymerus pedestris Pane. Siebke I. c. 5, 2). Funnen vid Bodö 4, och vid Trondhjem 8. fø Å å. SAHLBÉRG. BIDRAG TILL DET NORDENFJ. NORGES INSEKTFAUNÅ. Eremecoris plebejus Fall. (Pachymerus Siebke I. c. 6, 9). Funnen vid Fiskevåg i Saltdalen 1. ”Piesma qvadrata Fieb. — Pyton Syn. Hém. Heter. de France 85, 1. — Zosmenus Fieb. Fnt. Mon. 31, t. 2. fig. 7—11 (1844). -— EHurop. Hem. 116, 1. Oblonga, griseo-flavescens, antennis pedibusqve totis pallide flavis; corniculis frontalibus incurvatis; pronoto transversim qvad- rangulari, lateribus rectis, haud sinuatis, explanatis, sed haud re- flexis, angulis anticis rotundatis, laminatis, disco longe ante me- dium transversim profunde impresso, carinis tribus mediis ab apice usqve ad medium productis; scutello piceo, apice albido, calloso elevato; hemielytris obsolete nigro-fusco variegatis, macula ad api- cem elavi distinctiore; membrana lactea. Long. 3 m.m. Species åa congeneribus pronoto antice tricarinato transversim subqvadrangulari, lateribus haud sinuatis facillime distinguenda. Af denna för Skandinaviens fauna nya art, som iir funnen fler- stiides i mellersta Europa, antråffade jag ett enda exemplar på Chenopodiaceer vid hafsstranden i nårheten af Trondhjem den 9 Augusti. Trigonotylus ruficornis Fall. (Miris Siebke I. c. 7, 1). Var. albescens: corpore supra flavescenti albido. Funnen talrik i Saltdalen 39. *Teratocoris Saundersi Dougl. et Scott. Ent. Mont. Mag. 1869, 260, 2. — Reut. Rev. crit. Caps. Scand. 11, 4. — Terato- coris Flori J. Sahlb. Not. skpts pro Faun. et Flor. fenn. förh. XI, 290, 79 (1870). Funnen några gånger i Saltdalen 10-25 Juli. Calocoris 6-guttatus Fabr. (Deræocoris Siebke I. c. 9, 1). Funnen invid Drivstuen på Dovre 19. *Calocoris alpestris Meyer. — Fieb. Eur. Hem. 253, 7. — Capsus Meyer Rhynch. Schweiz, Capsin. 49 (1943). Oblongus, subtus flavescens, vel flavo-virescens, supra viridis, abdominis dorso nigro, capite scutello hemielytrisqve extus saepe flavescentibus, tenuissime fusco-pubescens; antennis intima basi et extrorsum, rostri tibiarumque apice et tarsis maxima ex parte pi- Pd CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 9. 9) ceis, membrana dilute fumata, venis flavis, areis extus arcu fusces- centi cinctis; tibiis tenuissime fusco-spinulosis; antennis tenuibus, setiformibus, articulis duobus ultimis longitudine aeqvalibus et ar- tieulo primo dimidio longioribus; pronoti strictura apicali crassius- cula et articulo basali antennarum fere latiore. Long. 9—9'/, m. m. Mas: vertice oculo supra inspecto '/; latiore; segmento geni- tali subtus carinato, utrinqve anguste fere aeqvaliter sinuato, lobo medio postice rotundato; hamis teretibus nigris, inaeqvalibus; si- nistro longiore apice subangulato-inflexo et extus tuberculo rugu- loso munito, dextro breviore, subfalcato, acuto. Femina: vertice oculo supra inspecto 3/, latiore; terebra me- dium ventris fere attingente, segmento ultimo ventrali apice pa- rum profunde angulariter bisinuato; lobo apicali lato paullo pro- ducto. Statura magna, cuneo toto viride vel flavo unicolore, antennis tenuibus, articulis duobus apicalibus aeqvilongis sed secundo di- stincte tenuioribus coloreqve saturatius viridi vel flavescenti ab omnibus speciebus Scandinavicis primo intuitu distinguendus. Af denna vackra för Skandinaviens fauna nya art, som förut varit kånd från meliersta Europas bergstrakter, har jag funnit nå- gra exemplar på Convallaria verticillata i en parklund i Trond- hjem den 9 Augusti. Lygus pabulinus L. Funnen i Junkersdalen 9. L. contaminatus Fall. Funnen i Saltdalen samt vid Trondhjem. *Bothynotus pilosus Bohem. — Reut. Revis. Caps. Scand. 75, 1. — Phytocoris Boh. Nya Sv. Hem. 68, 23 (1852). — Cap- sus Kirsehb. Rh. Wiesb. 53, 45. — Thoms. Opusc. ent. 429, 42. — Bothynotus Miaki Fieb. Wien. ent. Monatschr. 1864, 77. — Capsus horridus Muls. et Rey OQpusc. ent. I, 151 (1852) = Q form. brach. Femina: vertice inter oculos diametro oculi circiter qvadruplo latiore; obscurior, hemielytris nigris, haud pellucidis, rugosis; di- morpha. 6 J. SAHLBERG. BIDRAG TILL DET NORDENFJ. NORGES INSEKTFAUNA. Forma macroptera: heimelytris abdomine distincte longioribus, prothorace postice fortiter dilatato et convexo. Forma brachyptera: hemielytris abdomine duplo brevioribus apice obliqve subtruncatis, membrana vix ulla; prothorace postice minus dilatato, longitudinaliter haud convexo. Funnen på de vidstråckta snödrifvorna uppe på toppen af Båtfjellet vid Junkersdalen *5, vid Bodö under mossa 2 samt nåra Kongsvold på Dovre 15. *Dicyphus pallidus H. Sch. — Fieb. Eur. Hem. 325, 2. — Reut. Rev. Caps. Scand. 112, 3. — Capsus H. Sch. Wane. Ins. III, 51, f. 269 (1850). — Capsus constrictus Boh. Nya Sv. Hem. 74, 32 (1852). Funnen temligen talrik i skuggrika lundar bland Acomtum lycoctonmum på fjellslutningar nåra Drivstuen på Dovre 23. *Globiceps fulvipes Reut. Rev. Caps. Scand. 118, 2 (1875) (excl. syn.). — Globiceps flavomaculatus Fieb. Eur. Hem. 284, 5 (excl. syn.). — Capsus flavomaculatus var. 1 F. Sahlb. Mon. Geoc. Fenn. 97. 10 (1845). Var. b.: pedibus infuscatis. Funnen på Salices nåra Kongsvold på Dovre '3. Obs. Af Seopolis beskrifning på Cinex fulvipes Ent. Varn. 194, 388, af uppgiften om förekomsten åfvensom den plats i systemet, han gifver arten, synes med sikerhet framgå, att icke denna art utan den i Kårnthen allmånnare förekom- mande Alleonotus distinguendus Fieb. med detta namn blifvit betecknad. Namnet Globiceps fulvipes, som således uppkommit till följd af en oriktig tolkning af Seo- polis art, bör derför råtteligen förindras. Om man vill framdraga Scopolis benåm- ningar ur deras mer ån sekelgamla hvila, hvilket förresten synes mig vara veten- skapen till föga nytta, så borde Alleonotus distinguendus Fieb. kallas Alleonotus ful- vipes S cop. *Globiceps dispar Bohem. — Fieb. Eur. Hem. 283, 3. — Reut. Rev. Caps. 120, 3. — OQOyllecoris Boh. Nya Sv. Hem. 72. 28. Funnen bland gris på skogsång nåra Drivstuen på Dovre *9. Aétorhinus angulatus Fall. Temligen almin på björk och hassel vid Trondhjem $. CHRISTIANIA VIDENSK -SELSK. FORHANDL. 1880, No. 9. Vi *Apoeremnus betuleti Fall. — Phytocoris Fall. Hem. $v. 97, 41 (1829). — Capsus F. Sahlb. Mon. Geoc. Fenn. 114, 52. — Psallus Reut. Rev. Caps. 161, 2. — Hem. Gymn. Eur. I, 110, :8. Funnen vid foten af Båtfjellet i Junkersdalen 3. Psallus roseus Fabr. Funnen talrik på Salix caprea vid Trondhjem $-—2. *Agalliastes Wilkinsoni Dougl. et Scott. Fnt. Monthl. Mag. 1866, 273. — Reut. Rev. Caps. Scand. 189, 14. — Hem. ErmnMkur. 1 65.5. Tab: IV f. 1 ed 2. Jag har funnit såvål f. brach. som f. macr. på toppen af Båt- fjellet vid Junkersdalen * och ”3, och f. brach. dessutom vid Bodö 3. *Myrmedonia tenella Zett. — Reut. Öfv. Vet. Ak. Förh. 1871, 425 2. — Anthocoris Zett. Ins. Lapp. 265, 6 (1845). — Anthocoris subtilis F. Sahlb. Mon. Geoc. Fenn. 79, 9. — Idio- tropus tristis Fieb. Fur. Hem. 133, 1. Funnen nåra Baugsund i Namdalen >. (Äfven antråffad vid Alten i Finnmarken enl. Zetterstedt). Salda flavipes Fabr. Funnen i Saltdalen 2. *Salda borealis Stål. Ofv. Vet. Ak. Förh. 186, 391, 9 (sec. spec. typic.). — Thoms. Opusc. ent. 405, 7. — Salda latifrons J. Sahlb. Nordv. Sib. Ins. Hem. 32. 148. Var. b. 9: Hemielytris puncto humerali lituraqve parva media tantum flavis, femoribus posterioribus subtus nigro-vittatis. Var. c. 39: Hemielytris puncto parvo humerali aliaqve media obsoletissima flavis. Var. d. 39: Hemielytris totis fusco-nigris (e Sibiria). S. latifrons J. Sahlb. Å. c. Af denna utmårkta art, hvaraf förut endast I exemplar var funnet inom Skandinavien, har jag tagit flera individer bland fuk- tig Hypnum sarmentosum och andra svarta Hypna vid små vatten- samlingar uppe på fjellen i Saltdalen och Junkersdalen 15—26. 8 J. SAHLBERG. BIDRAG TILL DET NORDENFJ. NORGES INSEKTFAUNA. Obs. Då jag varit i tillfålle att granska ett större antal af denna till fårgen myeket varierande art, har jag kunnat öfvertyga mig, att den af mig från arktiska Sibirien beskrifna S. latifrons år samma species, ehuru de Sibiriska exemplaren, jag sett, åro betydligt mindre ån de Skandinaviska. Salda orthochila Fieb. Funnen i Saltdalen "*—3? bland mossa på torra stållen. ”Salda palustris Dougl. Eut. Monthl. Mag. XI, 10 (1874) sec. spec, typica. Breviter ovalis, niger, subtilissime punctata, minus tenuiter nigro- et aureo-pubescens, antennis nigris, articulo primo testaceo extus infuscato, secundo apicem versus testaceo, pronoto lateribus levissime rotundatis; hemielytris opacis, macula parva ante apicem clavi, lineolis duabus costalibus anteriore longiore, macula ocellata obsoletiore, punctis duobus discoidalibus, macula parva ad angu- lum internum lineolisqve utringve ad venam mediam corii flavis; pedibus testaceis, nigro-setosis et spinulosis, tibiis subtus nigris, intus fusco-maculatis, tibiis extus linea å basi ultra medium ducta nigra notatis. Long. 4m.m. Species S. pallipedi Fabr. valde affinis sed differre videtur, statura breviore, magis ovali, coloreqve obscuriore, nigro, opaco. Af denna för Skandinaviens fauna nya art, hvilken förut var kind endast från Britannien, fann jag ett exemplar vid Bodö + E Salda riparia Fall. Hem. Sv. 72, 2 (1729). — Thoms. Qpusc. ent. 404, 4. — Salda affinis Zett. Ins. Lapp. 267, 2. — Stål Öfv. Vet. Ak. Förh. 1868, 389, 5. Funnen i Junkersdalen %. Obs. Den af Stål under namn af S. r/paria beskrifna arten år ett vål skildt species = S. bifasciata Thoms. *Salda lateralis Fall. Mon. Cim. Sv. 30, 4 (1818). — Fieb. Eur. Hem. 144, 2. — Stål Öfv. Vet Ak. Förh. 1868, 392, 10. — Thoms. Opusc. ent. 405, 8. Jag har funnit den vid hafskusten nåra Rognan i Saltdalen "4. *Salda alpicola m». sp. Obovata, nigra, obsolete albido-variegata, supra longius nigro- pilosa et aureo-pubescens; oculis maximis, ocellis contiguis, anten- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 9. 9 nis erassiuseulis, nigro-pilosis et dense argenteo-pubescentibus, articulo secundo primo longo fere %/, longiore, duobus basalibus in mare supra glabris, albidis; pronoto antice angustato, lateribus subsinuatis, callo antico maximo, prope basin extenso; hemielytris nigris, prope basin anguste albido-variegatis; membrana parva apice angustata, area interiore basin versus parte sua dimidia areae proximae superante, sed longe ante hujus apicem desinente. Long. 3'—4/, m. m. Mas: paullo minor, angustior; segmento genitali valde con- vexo, concolore, hamis subangulariter inflexis, parte basali longiore, subelavato, nigro-setuloso, apicali angustiore, subfalcato acuto fer- rugineo, segmentis ventralibus anguste niveo-marginatis. Long. sm. m. Femina: paullo major, segmento ultimo ventrali penultimo duplo longiore, postice rotundato, dimidio apicali segmentorumqve ceterum marginibus late niveis. Long. 3%,—4/, m. m. Var. b. (3): hemielytris nigris fere unicoloribus signaturis pallidis obsoletissimis. Var. c. (2) signaturis hemielytrorum dilatatis, intus maculam nigram includentibus. Species pulchra et ab omnibus Scandinavicis distinctissima, sed S. Trybomi m., & Sibiria arctica descripta, valde affinis sed colore obscuriore mox distinguenda et praeterea antennis paullo tenuioribus distincta videtur. — Caput magnum cum oculis pro- noti basi paullo angustius, antice longius rostrato-productum, gula satis longa, nigrum, argenteo-pubescens et parce nigro-pilosum, apice late maculaqve utringve sub oculis albidis. Oculi maximi, prominentes, apicem versus fortiter convergentes ibiqve qvam an- tennae multo angustius distantes. Ocelli contigui. Rostrum api- cem coxarum attingens, nigrum, articulo primo crasso albo. An- tennae crassae, paullo tenuiores tamen qvam in S. Trybomi 3. Sahlb., apicem seutelli attingentes, nigro-piceae, dense argenteo- pubescentes et parcius nigro-pilosae, artieulis duobus basalibus in mare supra glabris, niveis; articulo primo longo apicem clypei parte sua dimidia superante, basi angustiore; secundo hoc cirei- 10 J. SAHLBERG. BIDRAG TILL DET NORDENFJ. NORGES INSEKTFAUNA. ter */,—3/, longiore, apicem versus leviter inerassato; tertio primo vix longiore, subceylindrico, qvam secundo brevius pubescente et piloso; qvarto compresso, praecedenti longitudine aeqvali, pube et pilis similibus tecto. Pronotum longitudine duplo latius, antice angustatum, lateribus rectis, anterius obsoletissime sinuatis, ad angulos posticos rotundatis; basi late sed obsolete emarginatum, lobis lateralibus angustatis, angulis posticis subrectis; callo antico maximo, fortiter pulvinato-convexo, basin versus usqve ad partem ultimam sextam adscendente, ante medium profunde foveolato, mar- gines laterales haud attingente; supra nigrum, nitidum, subaeneo- micans, sublaeve, pube tenui depressa aurea vestitum setisqve nonnullis erectis nigris ornatum, lateribus explanatis, acutis, antice late, postice angustissime et satis obsolete albidis. Scutellum magnum, pronoto fere duplo longius, ante medium transversim fortiter impressum et ante impressionem obsolete excavatum, po- stice convexum, nitidum, nigrum, laeviusculum, medio subtiliter rugulosum, pilis longis erectis nigris pubeqve aurea depressa ve- stitum. Hemielytra abdomine paullo breviora, extus modice rotun- data, basin et apicem versus angustata, lateribus basi latius re- flexis pube et pilis similibus ac in scutello vestita, nigra, maculis parvulis atro-holosericeis hinc inde ornata, puncto anteapicali clavi lituraque bihamata fere Z-formi, vena nigra ordinaria divisa, mar- ginem costalem subattingente ante medium punctisqve nonnullis saepe obsoletis vel evanescentibus in parte posteriore corii albi- dis. Signaturae hae pallidae interdum paullo magis dilatatae sunt et intus maculam nigram includunt, interdum autem valde evanes- cunt, uti tota nigra appareant hemielytra. Membrana parva angu- sta, subcoriacea, venis latis nigris; areis parvis sordide albidis, plaga nigra saepissime notatis; area l:a seu intima parte sua dimidia ante secundam extensa sed apicem hujus haud attingente, Qa et 3:a apice obliqvis, 4:a usqve ad apicem 3:1 haud extensa. Corpus subtus nigrum, pube tenui satis longa argentea in pec- tore densius, in ventre tenuius vestitum, strigis apicalibus seg- mentorum ventralium angustis (x) vel latis (9), limbo latis- simo acetabulorum anticorum et parte postica meso- et metasterni CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 9. Pi niveis. Pedes longi, longius albido-pubescentes et nigro-spinulosi, femoribus subtus dense villosis, nigris, basi anguste albido-flavis, tibiis flavidis, basi et apice maculisqve magnis et saepe confluenti- bus piceis, tarsis piceis, articulo secundo late albido-flavo, posti- eis tibiis duplo brevioribus. Jag har funnit ett större antal exemplar bland Carex nardina, Gymnomitria och små stenar på torra upphöjda kullar på toppen af Båtfjellet i Junkersdalen den 95 Juli. Hydrodromica Fieb. *Hydrometra aspera Fieb. Fur. Hem 108, 8 (1861). — J. Sahlb. Syn. Amph. et Hydr. Fenn., Not. Faun. et Flor. femn. XIV. 254, 5. — Limnotrechus Stål. Ofv. Vet. Ak. Förh. 1868, 397, 2. Den vinglösa formen funnen vid Innsö 9. Cryptocerata Fieb. Corisa sodalis Dougl. et Sc. Ent. Monthl. Mag. 1870, 245. — J. Sahlb. Syn. Amph. et Hydr. Fenn., Not. Faun. et Fl. fen. XIV, 254 5. Funnen i vattensamlingar uppe på Skörfjellet nåra Innsö 27. Corisa carinata Sahlb. Obs. Not. Femn. 12, 4 (1819). — J. Sahlb. Syn. Amph. et Hydr. Fenn., Not. Faun. et FI. femn. XIV, 294, 18. — C. cognata Fieb. Eur. Hem. 99, 36. Funnen i flera exemplar uti små vattensamlingar på hafs- strands-klippor i nårheten af Bodö £. Homoptera Lat». Cicadariae Latr. Euacanthus interruptus L. Var. c. J. Sahlb. Funnen vid Trondhjem 2. 12 3. SAHLBERG. BIDRAG TILL DET NORDENFJ. NORGES INSEKTFAUNA. *Pediopsis Alni Schrank. Thoms. Opusc. ent. I, 319, 5. — J. Sahlb. Öfv. Finl. och Sk. Cicad. 119, 2. — Cicada Sehrank Faun. Boic. II, 50, 1056 (1801). Funnen några gånger i Salten och vid Trondbjem på Ala glutinosa. Pediopsis rufusculus Fieb. — Bythoscopus Fieb. Verh. Zool. bot. Ges. XVIII, 456, 1 (1868). — Pediopsis brevicauda Thoms. Opusc. ent. 518, 3. — J. Sahlb. Öfv. Fiml. och Sk. Cicad. 124, 5. Tagen flera gånger i Salten och vid Trondhjem %!—3. Notus citrinellus Zett. Funnen i Junkersdalen 9. Typhlocyba Rosae L. Förekom mycket talrikt i Saltdalen. Limotettix paludosa Boh. Funnen nåra Drivstuen på Dovre !9. Limotettix 6-notata Fall. Förekom i stor mångd i Saltdalen. *Athysanus confusus Kirschb. GCicad. Geg. v. Wiesb. 107, 46 (1868). — J. Sahlb. Öfv. Finl. och Skand. Cicad. 267, 5 Några exemplar af hvartdera könet funna vid Trondhjem %. Athysanus grisescens Zett. Funnen vid Kongsvold på Dovre 5. Athysanus brevipennis Kirschb. Förekommer temligen allmin på Dovre inom fjellregionen. *Deltocephalus ocellaris Fall. — Fieb. Syn. Eur. Deltoc. 5,9. f. 9. — J. Sahlb. ÖOfv. Fnl. och Sk. Cie. 310, 7. — Cieada Fall. ble Holm. 1806, 20, 13. Funnen i Salten 2. *Deltocephalus oculatus J. Sahlb. Öfv. Fml. och Skand. Cicad. 308, 6 (1871). Femina: segmento ultimo ventrali penultimo dimidio longiore, postice obtuse trisinuato, sinu medio qvam lateralibus latiore et minus profundo, angulis lateralibus lobisqve subrotundatis; vagina segmento ultimo ventrali plus triplo longiore, apice vix exserta | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. NORHANDL. 1880. No. 9. 13 valvulis fusco nebulosis et setosis; tegminibus abdomine vix longi- oribus; Vertice prothoraceqve qvam in mare pallidioribus. Af denna art, hvaraf jag sett exemplar åfven från England, tog jag en hona i Salten 2. | Aeucephalus bifasciatus L. Funnen vid Trondhjem 5. Liburnia discolor Boh. Tagen i Saltdalen 2. *Liburnia alpina J. Sahlb. Öfv. Finl. och Skand. Cicad. 462, 27 (1871). Flera exemplar funna på fjellen vester om Saltelfven 1", men endast forma brachyptera. *Ditropis bicarinata H. Sch. — Kirsehb. Cie. Geg. Wiesb. 43,3. — J. Sahlb. Öfy. Finl. och Skand. Cicad. 480, 6. — Delphax H. Sch. Deutschl. Ins. 143, 21 (1836). Forma brachyptera funnen hår och der i Saltdalen 19—%2. *Ditropis borealis J. Sahlb. Öfv. Fiml. och Skand. Cicad. 477, 4 (1871). — Delphax moesta Flor Rhych. Livl. II, 80, 25 (1861) nec Bohem. Forma brachyptera funnen i mångd i Saltdalen '2. Bemærkninger til H. Siebke”s Enumeratio insec- torum Norvegicorum, Fasciculus V, Pars I (Hy- menoptera phytophaga & aculeata), edidit J. Sp. Schneider. Af W. M. Schøyen. (Forelagt i Mødet den 3die Mai). Naar jeg herved finder mig foranlediget til at fremkomme med endel supplerende Bemærkninger i Anledning af det her omhandlede, nylig udgivne Arbeide, da har dette ikke sin Grund deri, at jeg for Tiden har noget Nyt at tillægge af egne Fund. Som af Schnei- der i Fortalen anført har jeg nemlig allerede forinden Udgivelsen leveret ham til Afbenyttelse for samme alle de Bidrag af nogen Interesse, som mine egne Fund inden de herhenhørende Hymen- opter-Afdelinger har sat mig istand til at yde. Nærværende Be- mærkninger foranlediges derimod ved den Omstændighed, at jeg ved et nærmere Gjennemsyn af det nu færdigt foreliggende Arbeide finder, at enkelte tidligere forhaandenværende Kildeskrifter, hvor- fra væsentlige Bidrag for et Arbeide som dette kunne hentes, desværre kun ere bleve ufuldstændigt benyttede, saaledes at ad- skillige af de i disse ældre Skrifter indeholdte Oplysninger angaaende de her omhandlede Hymenoptera's Forekomst og Udbredelse hos os aldeles savnes i den foreliggende Katalog. Jeg har derfor fundet det fornødent til vderligere Supplering af samme at foretage en omhyggeligere Gjennemgaaelse af disse tidligere Skrifter og skal her levere et samlet Uddrag af alle de dersteds forefundne Op- Vid-Selsk. Forh. 1880. No. 10. 1 2 w. M. SCHØYEN. BEMÆRKNINGER TIL H. SIEBKE'S ENUMERATIO &C. gaver vedrørende denne Del af vor Insektfauna, der ikke ere blevne indtagne i det nævnte, sidst udkomne Bind af ,Enumeratio*. Da det jo nemlig netop skulde være dette Arbeides Opgave at levere en saavidt muligt fuldstændig Oversigt over, hvad man for Tiden kjender angaaende Norges Insektfauna, Arternes lokale Udbredelse m. V., bliver det jo selvfølgelig af største Vigtighed, at ogsaa virkelig Alt, hvad der i denne Retning hidtil hos os er bragt for Dagen, bliver medtaget; det Indblik, vi paa Undersøgelsernes nær- værende Standpunkt ere istand til at give i denne Gren af vor Fauna, bliver alligevel mangelfuldt nok. Af tidligere vigtige Kildeskrifter ere H. Strøms forskjellige entomologiske Afhandlinger i det kgl. norske og det kgl. danske Vid. Selsk.'s Skrifter (1765—1788) for dette ligesom for alle de tidligere Binds Vedkommende forblevne fuldstændigt upaaagtede. Dahlboms ,Hymenoptera Europæa* og Zetterstedts ,Insecta Lapponica* sees vistnok at være benyttede, men navnlig for det sidstnævnte Værks Vedkommende kun saare mangelfuldt, hvor- for kun en ringe Del af de sammesteds indeholdte norske Lokali- tetsangivelser findes optagne, ja endogsaa flere ifølge disse For- fattere inden Norges Grændser fundne Arter helt og holdent savnes. De Bemærkninger, som jeg derfor finder mig opfordret til at fremkomme med til fornøden Supplering af det foreliggende Arbeide, ere altsaa følgende: p. 1. Cimbex lute L. nævnes af H. Strøm som forekommende i Søndmøre. I Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. I. 1781 p. 125 —7 beskriver han udførligt denne Arts hele Udvikling og afbilder den sammesteds Tab. X Fig. 1—4 i alle tre Udviklingsstadier. I de samme Skrif- ters III. Del, 1788 p. 272. 30 opføres den og afbildes Fig. 9 under Navnet Tenthredo femorata. p. 2. Trichiosoma lucorum L. Allerede Zetterstedt (Ins. Lapp. 334. 3) nævner denne Art som fundet i Nordland og Finmarken ved Raschstind og Gamstenstind. Den forekommer vistnok saa- godtsom overalt i vore arktiske og alpine Regioner blandt Birk og Vidiekrat. Fra Sydvaranger har jeg modtaget Pupper fra Pastor Sandberg sammesteds. Omhandles videre fra Søndmøre af H. CHRISTIANIA VIDE NSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 10. 3 Strøm i Kgl. D. Vid. S. Skr. I. 1781 p. 122—5 og afbildes tillige- med Larve og Puppe Tab. VIII. Fig. 1—4. Tr. vitellinæe L. Hvorvidt man skal anse den af H. Strøm først i Søndmøres Beskrivelse, 1ste Del, 1762 p. 169 —171, og senere i Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. II. 1788 p. 398—400 omhandlede og afbildede ,Fyllekummer* (sidstn. Sted opført under Navnet: Ten- thredo Betule) som identisk med Tr. vitellimæ L. — under hvilket Navn han nævner den i Kgl. D. Vid.S. Skr. 1.1781 p. 125 — eller ikke, synes mig uklart. Det rimeligste er vistnok, at han har haft flere af disse hinanden temmelig lige og varierende Cimbex-Arter for sig og ikke saa nøie holdt dem ud fra hinanden, hvilket jo har været Tilfældet med saa mange Forfattere.! p. 3. Hylotoma ustulata L. opføres fra Søndmøre af H. Strøm saavel i det Trondhj. Selsk. Skr. III. 1765 p. 416. 39 som i Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 272. 31; sidstnævnte Sted beskri- ves ogsaa Larven, der blev fundet paa Vidieblade. p. 5. OCadius vinminalis Fall. beskrives tilligemed Larven, hvilken fandtes paa Aspeblade og afbildes Fig. 10, af H. Strøm i Kgl. D. Vid. S. Skr. III. 1788 p. 273. 32 under Navnet: Tenthr. salieis L. Faun. Sv. $ 1548, capreæ Fabr. p. 6. Leptocerus alm L. Om denne Art anfører Zetterstedt I Det mærkeligste er, at H. Strøm overalt i sine Skrifter, hvor han berører disse Arter, sees at staa i den Formening, at Larven til den af ham først som den egentlige , Fyllekummer* beskrevne Art (som han anser for Linné's Tenthr. vitellinæ) allerede fra først af lever indesluttet i sin Cocon og aldrig frit paa Bladene, i Modsætning til de øvrige nærbeslægtede Arter, hvis Larver han for- tæller ofte at have paatruffet paa Træernes Blade og saaledes godt kjender disses Levevis. Navnet ,Fyllekummer* oplyser han ,har sin Grund deri, at den [Cocon'en med Larven i] bruges som et Lægemiddel imod Fylle, (det er Opblæsning eller Forstoppelse hos Creaturene) og det saaledes: at man først lægger den i Vand en Dags eller Nattes Tid, og lader siden det svage Creatur drikke af samme Vand, da det strax hjelpes til Rette,* hvilket han fortæller, at han ,,selv ofte har for- søgt og befundet rigtigt, det er desuden bekjendt og ved Erfaring stadfæstet overalt her i Landet, at man ikke kan tvivle derom* (?). Han nævner ogsaa, at man istedetfor at benytte det vandige Udtræk ogsaa bruger at indgive dette eiendommelige Medikament helt og holdent i Deig. 1* ko 4 W. M. SCHØYEN. BEMÆRKNINGER TIL H. SIEBKE'S ENUMERATIO &C. (p. 347. 36): ,ad Bossekop prope Alten et in sylva betulina ad Alteidet Finmarkiæ d. 1—3 Aug. individua aliquot feminea legi.* Nematus De Geeri Kl. Beskrives fra Søndmøre af H. Strøm i Kgl. D. Vid. S. Skr. III. 1788 p. 274. 35 (uden særskilt Navn). p. 7. Nem. frazini Hart. Herhen hører ifølge Thomson (Öfvers. af K. Vet. Akad. Förh. 1862 p. 618) Tenthredo flavipes Zett., Ins. Lapp. 350. 46, om hvilken Zetterstedt anfører: ,ad Giebostad in insula Senjen Nordlandiæ d. 22 Jul. unicum specimen inveni.* Nem. quercus Hart. Herunder findes ganske rigtig opført som synonym T. borealis Zett., derimod ikke Zetterstedts egen Anførsel angaaende Lokaliteterne, hvor han opdagede Arten: ,in Lyngentind et Raschstind Nordlandiæ septentrionalis duo tantum specimina Å. 26 et 27 Jul. inveni.* Nem. pallipes Fall. opføres af Zetterstedt (350. 45) som fundet af ham ved Tromsø og Skjærvø i Nordland 24—27de Juli. p. 8. Nem. rumicis Fall. Om denne anfører Zetterstedt (354. 56): ,a me non nisi ad Hamnvigen in insula Rollenø Nord- landiæ septentrionalis d. 20 Jul. parce lecta.* p. 10. Nem. viduatus Zett. anføres hos Zetterstedt som fundet af ham 4de Aug. ,in palude ad Bossekop Finmarkiæ.* Nem. ribesii Schr. beskrives fra Søndmøre af H. Strøm i Kgl. D. Vid.S. Skr. III. 1788 p. 273. 33 under Navnet: Tenthredo salicis L. Faun. Sv. $ 1572, med Tilføiende at Larven ofte gjør Skade dersteds paa Ribs og Stikkelsbærenes Blade, medens den aldrig rører Solbærtræerne. — Qgsaa Sommerfelt anfører en Tenthr. salicis fra Saltdalen (Kgl. N. V. S. Skr. 19de Aarh. 1824—27 p. 99), uden at det dog lader sig afgjøre, hvilken Art hermed er ment. p. 11. Nem. croceus Fall. nævnes af Zetterstedt (353. 55) som af ham fundet mellem Alten og Kautokeino i Finmarken 10—13de Aug., samt paa Øen Skjærvø i Nordland. p. 12. Nem. pentandræ De G. anføres ligeledes af Zetterstedt (351. 49: T. saliceti) som fundet af ham i et enkelt Explr. paa Fjeldet Lyngentind 26de Juli. p. 12. Athalia rose L. opføres fra Søndmøre af H. Strøm i Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. IV. 1768 p. 345. 60. | - CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1880. No. IQ. hå) Fenusa pygmæa Kl. nævnes af Zetterstedt (340. 11) som fun- det af ham paa Bladene af Betula alba paa Fjeldet Raschstind paa Skjærvø i Nordland 28de Juli. Emphytus fulvipes Fall. Herhen hører ganske rigtig, som an- ført, Zetterstedts T. angustata, følgelig maa ogsaa tilføies Zetter- stedts Lokalitetsangivelse for samme: ,Hab. in Lapponiæ Norve- giæ rarissime; individuum tantum unicum masculum ad Finkrog in insula Reenøen Nordlandiæ septentrionalis d. 25 Jul. detexi.* p. 14. EE capimi Hart. Her findes ligeledes anført Zetter- stedts Synonym T. spuria, medens derimod hans Lokalitetsangi- velse for denne Art, den han ligesom forrige kun kjendte fra Norge, mangler: ,Hab. in Nordlandia Norvegica rarissime, duo tantum specimina inveni, unic(um masculum ad Hacksten prope Schiervø d. 28 Jul., alterumque femineum ad Bjørkvik prope Ofotenfjord die 14 Jul.$ Videre mangler her følgende Art, der bliver at tilføie mellem - E. perla Kl. og Blenn. betuleti Kl.: Hoplocampa Hart. H. alpina Zett. Ins. Lapp. 339. 4. — Thoms. Opusc. Ent. 278. 4. — Id. Scand. Hym. 202. 5. »Hab. in inferalpinis maritimis Nordlandiæ et Finmarkiæ pas- sim; in floribus Sorbi aucupariæ et Pruni padi ad latera alpium Raschstind in insula Schiervø Nordlandiæ; Gamstenstind ad Alt- eidet, nec non Skaaddavara prope Alten Finmarkiæ diebus 28 Jul. — 7 Aug. sat copiose vidi.* (Zett.). p. 16. EHriocampa ovata L. anføres som fundet i Søndmøre paa Or af H. Strøm i Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. IV. 1768 p. 348. 64. I Kgl. D. Vid. S. Skr. III. 1788 p. 275. 37 leverer han desuden en særdeles god Beskrivelse og Fig. 11 Afbildning af Larven, som han ligeledes fandt paa Oretræ; da det imidlertid ikke lykkedes ham at bringe den til Udvikling, forblev det ham ubekjendt, at Larven tilhørte heromhandlede Art, og den opføres kun som Lar- ven af en formodet Tenthredo. p. 17. Tazomus equiseti Fall. Her mangler Synonymet DBizo- på 6 W. M. SCHØYEN. BEMÆRKNINGER TIL H. SIEBKE'S ENUMERATIO &C. nata Zett. Ins. Lapp. 344. 24, samt Zetterstedts Anførsel: ,Hab. in Lapponia rarissime; in Raschstind prope Schiervø Nordlandiæ septentrionalis d. 28 Jul. semel lecta.* T. albipes Th. Her mangler Zetterstedts Anførsel: ,Hab. in Lapponia Norvegica rarissime, ad Bjørkvik et Giebostad Nordlandiæ 14—22 Jul. uterque sexus å me captus* (Ins. Lapp. 340. 10). Herhen hører muligens ogsaa Tenthr. cerasi H. Strøm: Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. IV. 1768 p. 344. 57. | p. 18. Strongylogaster delicatula Fall. &Thoms. Her mangler ligeledes Zetterstedts Anførsel: ,Hab. in Lapponia rarissime, non nisi in Betula alba insulæ Dyrøen Nordlandiæ septentrionalis wuni- cum specimen masculum d. 21 Jul. invenire mihi contigit* (1. c. 346. 31). Pachyprotasis rape L. Ligeledes: ,In Nordlandiæ maritimis rarius occurrit, nec nisi ad Bjørkvik pauca specimina vidi* (Zett. 1. c. 346. 29). p. 20. Allantus nothus Kl. Herhen hører vel ogsaa Zetter- stedts T. marginella (1. c. 341. 192), der angives som meget hyppig i Nordland og Finmarken, samt dens Varieteter ce og f, hvoraf den første anføres som fundet paa Fjeldet Skaaddevarre i Alten og den sidste i Nordland. p. 21. Perineura brevispina Th. anføres af Zetterstedt som fundet ved Bjørkvik i Nordland (1. c. 345. 26: T. stigma). p. 22. P. viridis L. Denne over næsten hele Landet almin- delige Art anføres ogsaa fra Søndmøre af H. Strøm i Kgl. N. Vid. S. Skr. IV. 1768 p. 345. 59, samt fra Saltdalen af Sommerfelt sam- mesteds 1827 p. 99. P. punctulata Kl. er ogsaa fundet i Søndmøre af H. Strøm, som det fremgaar af Optegnelserne i hans paa Universitets-Bibliotheket opbevarede, haandskrevne , Annotations-Bog over forefaldende Merk- værdigheder i Natur-Historien paa Syndmør*, hvor denne Art tyde- lig beskrives under $ 35 (in fine) for Aaret 1762. Tenthredo mesomela L. anføres som almindelig i Søndmøre af H. Strøm i Trondhj. Selsk. Skr. III. 1765 p. 417. 41. Til samme spm CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 10. 7 Art maa rimeligvis ogsaa hans som ny beskrevne T. leucomelas (a. St. IV. 1768. p. 347. 63) henføres. p. 23. T. atra L. anføres ligeledes fra Søndmøre af H. Strøm i Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. IV. 1768 p. 344. Herhen hører ogsaå Zetterstedts T. pavida (344. 25), der nævnes som fundet ved Tromsø, Gibostad, Gamstenstind og Lyngentind i Nordland. T. livida L. er af Zetterstedt fundet paa Fjeldet Skaaddevarre i Alten 7de August (1. c. 342. 17), ligesom H. Strøm beskriver den fra Søndmøre i Kgl. N. V. S. Skr. IV. 1768 p. 346. 61. (med Af- bildning Tab. XVI Fig. XX), samt p. 346. 62 under Navnet Dubia. p. 24. T. balteata Kl. Uagtet her findes opført det Zetter- stedtske Synonym T. soror, mangler hans Lokalitetsangivelse for samme: ,Hab. in Lapponia rarissime, non nisi unicum specimen masculum in alpe Lyngentind Nordlandiæ septentrionalis d. 26 Jul. invenire mihi contigit* (1. c. 343. 19). p. 25. Dolerus pratensis L. beskrives fra Søndmøre af H. Strøm i Trondhj.Selsk. Skr. III. 1765 p. 417. 40 og afbildes sammesteds Tab. IV Fig. XI. p. 26. D.miger L. Herhen hører Tenthr. opaca Zett. Ins. Lapp. 346. 33, hvem han omtaler som fundet almindelig ved Kysterne af Nordland og Finmarken, f. Ex. ved Bjørkvik, Tromsø og Alteidet. p. 27. Lyda erythrocephala L. nævnes af Zetterstedt (1. c. 354. 1) som fundet i norsk Lapmarken af Dr. H. Deutsch. L. nemoralis L. er ligeledes ifølge Zetterstedt fundet af Dr. Deutsch i Vest-Finmarken (1. c. 354. 2: L. pratensis). L. trrorata Dbm. er fundet af Zetterstedt ved Talvik i Vest- Finmarken 2den August (1. c. 355. 3: L. vafra). p. 28. L. pallipes Zett. For denne af Zetterstedt ny be- skrevne Art mangler ligeledes hans egen Lokalitetsangivelse. Den under dette Navn beskrevne Hun nævner han nemlig som fundet blot ved Tromsø 24de Juli, medens Hannen af samme Art, beskre- vet under Navnet Flavipes, fandtes i svensk Lapmarken ved Tor- neå-Tråsk. Videre mangler her følgende Art, der bliver at tilføie efter Lyda balteata Fall.: 8 W.M. SCHØYEN. BEMÆRKNINGER TIL H. SIEBKE'S ENUMERATIO &C. Xyela Dalm. | X. pusilla Dalm. Act. Holm. 1819. 194. — Id. Anal. Entom. 1823. 28 & Tab. 3 (&9). — Hartig 352. 1. — Zett. Ins. Lapp. 356. 1. — Thoms. Sc. Hym. I. 316. 1. , Ad Giebostad Nordlandiæ, insulam Pinubus omnino destitu- tam d. 22 Jul. individuum femineum quoque legi* (Zett. I. c.). p. 29. Sirex spectrum L. beskrives fra Søndmøre af H. Strøm i Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 376. 39 og afbildes Fig. 12. S. gigas L. beskrives ligeledes af H. Strøm s. 8. p. 275. 38. p. 30. Xiphydria camelus L. nævnes af Zetterstedt som fun- det saavel paa Øen Hacksten ved Skjærvø som ved Bosekop i Alten (Ins. Lapp. 357. 1). Bombus hortorum L. nævnes af Sommerfelt som forekommende i Saltdalen (1. c. p. 99). p. 32. BD. agrorum Fb. var. g (arcticus Zett.) er af Zetterstedt fundet ikke blot ved Bjørkvik, men ogsaa 1 Alten 5te August. B. terrestris nævnes allerede af Sommerfelt som forekommende i Saltdalen (1. c. p. 99). p. 33. DB. hyperboreus Schønh. er af Zetterstedt fundet paa Jøkelfjeld ved Alteidet i Finmarken Slte Juli 1821 (1. €. 475. 11). B. alpinus L. Foruden paa Fjeldet Lyngentind anfører Zetter- stedt ogsaa at have fundet denne Art ved Finkrog, paa Jøkelfjeld og mellem Alten og Kautokeino (1. c. 472. 9). p- 34. B. hypnorum L. nævnes af Sommerfelt som forekom- mende i Saltdalen (1. c. p. 99). B. lapponicus Fb. nævnes allerede af Zetterstedt som fundet flere Steder i Nordlands og Finmarkens Kystdistrikter, f. Ex. paa Skjærvø og i Alten 27de Juli—5te August (1. c. 474. 10). p. 35. Efter Apathus sylvestris Lep. bliver at tilføie som 6te Art: A. lissonurus Thoms. Scand. Hym. II, 49. 7. — Autumnalis Zett. Ins. Lapp. 474. 8 (3). In monte subalpino Tennberg et prope Schiervø Nordlandiæ, in graminosis ad Bossekop Finmarkiæ* (Zett.). p. 38. Andrena lappomica Zett. nævnes af Zetterstedt som fundet af ham paa Fjeldet Raschstind ved Skjærvø i Nordland. per CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 10. 9 p. 43. Mellem Halictus punctulatus Kirby og H. flavipes Yb. bliver at tilføie følgende Art: H. minutus Thoms. Opusc. Ent. 311. 12. — Id. Scand. Hym. II. 146. 14. — Rufitarsis Zett. Ins. Lapp. 462. 3. , Ad Bjørkvik d. 14 Jun. unicum specimen femineum legi* (Zett.). p. 44. Anm, Sommerfelt opfører (l. c. p. 99) som fundet i Saltdalen Apis cunicularia. At han virkelig skulde have haft denne Art (nu Colletes cunicularia L.) for sig, er dog ikke rimeligt. Sandsynligvis har det været en eller anden alminde- ligere Art, eller — som det synes at fremgaa af hans Bemærkning om større og mindre Individer — flere saadanne. p. 48. Efter Osmia coerulescens L. bliver at tilføie følgende Art: Osm. angustula Zett. Ins. Lapp. 466. 7. — Nyl. Rev. Ap. bor. 271. 8. — Thoms. Scand. Hym. II. 241. 5. Fundet i et Hunindivid paa Fjeldet Raschstind paa Skjærvø i Nordland 28de Juli af Prof. Zetterstedt (1. c.). p- 49. Osm. migriventris Zett. er allerede af Zetterstedt fun- det ved Bossekop i Alten 4de August i et enkelt Hunindivid (1. ce. 465. 4). p. 51. Vespa saxomica Fb. Herunder hører ogsaa som syno- nym V. borealis Zett. Ins. Lapp. 454. 3 (smlgn. Thoms. Opusc. Ent. 80. 3), ifølge Zetterstedt ,ad Tromsø d. 24 Jul. in terra ni- dificans inventa.* p. 52. V. vulgaris L. og rufa L. nævnes begge fra Søndmøre af H. Strøm i Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 279. 54 og 280. 55. p. 54. Ancistrocerus parietinus L. nævnes ligeledes fra Sønd- møre af H. Strøm (a. St. p. 281. 60). p. 55. Å. parietum L. ligeledes (a. St. p. 280. 56). Efter Odynerus murarius L. bliver at tilføie følgende Art: 0. erassicornis Panz. Faun. Germ. fasc. 53. 9. — Thoms. Scand. Hym. III. 84. 2. — Alternans Zett. Ins. Lapp. 457. 8. Fundet i et enkelt Hunindivid af Prof. Zetterstedt i Birkeskov ved Alteidet i Vest-Finmarken 31te Juli. O. bifasciatus L. anføres af H. Strøm fra Søndmøre i Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 281. 61, 10 w.m. SCHØYEN. BEMÆRKNINGER TIL H. SIEBKE'S ENUMERATIO &C. O. angustatus Zett. Her mangler Zetterstedts eget Findested for denne af ham ny opdagede og beskrevne Art: ,Hab. in Finmar- kia occidentali ad Bossekop prope Alten d. 4 Aug. rarissime.* p- 58. Pompilus miger Fb. Den her anførte Gjengivelse af Zetterstedts norske Lokaliteter for denne Art (,,ad Alten et Nord- kap*) sees at være hentet fra Dahlboms Hym. Eur. I. p. 45. Zet- terstedts egne Ord (Ins. Lapp. 439. 9) lyde imidlertid: ,in Nord- landia et Finmarkia, locis arenosis frequentius occurrit, et ad Giebostad in insula Senjen, nec non ad Bossekop juxta Altengaard specimina plura utriusque sexus d. 22 Jul. — 4 Aug. vidi.* P. fusco-marginatus (Dbm.) Th. Fundet af denne Art ved Østre Næs i Værdalen er gjort af Dahlbom (Hym. Eur. I. p. 71: P. spissus), ikke af Zetterstedt. Hvorvidt forresten de under denne og et Par følgende Arter — fumipennis Dbm. & pectimpes V. d. L. — anførte Zetterstedtske Finmarks-Lokaliteter virkelig med Sik- kerhed kunne tillægges dem, turde være tvivlsomt nok, da der synes at herske adskillig Uklarhed angaaende Arten P. fuscus Zett. (med var. å & b), hvis Optagelse af Dahlbom som Synonym under disse forskjellige Arter netop har foranlediget de her i ,Enumeratio* indførte Lokalitetsangivelser. Thomson derimod sees ikke under nogen af disse Arter at have taget Hensyn til Zetterstedts P. fus- cus og de for samme anførte norsk- og svensk-lappiske Lokaliteter, idet han kun nævner P. fusco-marginatus som: ,Sållsynt funnen på Gottland*, P. fumipennis som: ,Temligen sållsynt i södra Sve- rige* og P. pectinipes som: ,Siållsynt paa södra Sveriges flygsands- fålt.* Der turde derfor tiltrænges fornyede Undersøgelser for at bringe Klarhed heri.! ! I det Hele taget er det vistnok saa, at Zetterstedts Anførsler for denne Ordens Ved- kommende i mange Tilfælde maa modtages med Forsigtighed. Da der imidler- tid i denne Henseende ikke godt lader sig drage nogen Grændse mellem, hvad der bør og hvad der ikke bør indtages efter hans Opgaver, har jeg her fundet det rettest at optage alle hans norske Lokalitetsangivelser for saadanne af ham nævnte og beskrevne Arters Vedkommende, der af senere Forfattere ere blevne sikkert tydede. Det faar da blive forbeholdt fremtidige Undersøgelser i Tilfælde at bekræfte disse hans Anførsler. Flere af hans anførte Fund fra vore arktiske CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 10. 1 P. trivialis Dbm. anføres intetsteds hos Zetterstedt som fun- det hverken ved Nordkap eller andre Steder i Finmarken. Det er Dahlbom, som for denne Art — hvortil han henfører P. ninu- tus Zett. (af Zett. kun fundet paa svensk Territorium) — angiver: » Vulgatissimus Pompilus totius Europæ, ab Italia usque in Nord- Cap Nordlandiæ.* Thomson derimod anfører blot om samme: ,,Ej sållsynt i Skåne.* p. 60. Priocnemis exaltatus Panz. var. nudipes Dbm. er ikke fundet i Værdalen af Zetterstedt, men af Dablbom (Hym. Eur. I. p. 118). p. 62. Pemphredon montanus Dbm. Her maa tilføies som sy- nonym P. lugubris var. b Zett. Ins. Lapp. 441. 1. Den er fundet af Zetterstedt ikke blot ved Bossekop, men ogsaa i Kautokeino. p. 63. Diodontus Dahlbomi Mor. Om denne Art anfører Dahl- bom: ,Utrumque sexum ad Sjødal, juxta Østre Næss Værdaliæ Nor- vegicæ, d. 10 Julii 1840 frequenter collegi et observavi* (1. c. p. 249). Passaloecus turionum Dbm. og gracilis Curt. (NB. ikke gracel- lis, hvilket ogsaa staar hos Thomson). Det er Dahlbom og ikke Zetterstedt, der har fundet disse Arter paa de anførte Steder. p. 65. Gorytes campestris L. findes beskrevet fra Søndmøre af H. Strøm i Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 280. 58. p. 66. Foran Harpactus tumidus Panz. mangler følgende Art: H. lunatus Dbm. Exerc. Hym. 52. 4. — Id. Hym. Eur. I. 147. 78. — Thoms. Scand. Hym. III. 236. 1. , Intra Norvegiam usque ad Thynæss, juxta Levangerfjord paullo infra 649 latitudinis borealis, adscendit* (Dahlb. H. E. 1. ce). Mellinus arvensis L. findes allerede af H. Strøm omhandlet fra Søndmøre (Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 281. 59). Egne har jeg imidlertid maattet forbigaa, f. Ex. Tenthr. cæthiops (339. 7), der ifølge Meddelelse fra Adjunkt Thomson indeholder flere forskjellige Arter, hvor- hos Exemplarerne i hans Samling ikke ere forsynede med Lokaletiketter, samt enkelte andre, tildels som nye beskrevne Arter, der, saavidt vides, senere ikke ere blevne tydede, f. Ex. T. intereus (340. 9), analis (343. 21), 4-cincta (344. 23) og Odyn. albo-tricinetus (457. 5). ' ) 12 w.m. SCHØYEN. BEMÆRKNINGER TIL H. SIEBKE S ENUMERATIO &0. p. 67. Trypoxylon figulus L. Det er Zetterstedt, der har fundet denne Art ,in inferalpinis Nordlandiæ Finmarkiæque usque ad Alten* (Ins. Lapp. 445. 1), og hvorpaa den anførte Opgave af Dahlbom støtter sig. p. 68. Rhopalum clavipes L. findes omhandlet fra Søndmøre af H. Strøm i Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 279. 51. Crabro cinzxius Dbm. er fundet i 1840 af Dahlbom foruden ved Thynæs ved (ikke ,in*) Levanger tillige ved Østre Næs ved Siden af Helgaaen i første Halvdel af Juli. p. 69. Cr. leucostomus L. er omhandlet fra Søndmøre af H. . Strøm i Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 279. 53. Cr. melanarius Wesm. heder hos Dahlbom, Ex. Crab. 34. 7, ligesom ogsaa hos Thomson, Sc. Hym. III. 268. 7, carbonarius. Nærvnes allerede som forekommende i Norge i Dahlboms Hym. Eur. I. p. 340, hvor under denne Art henføres som synonym Or. leuco- stoma Zett. Ins. Lapp. 444. 9 var. b. der af Zetterstedt angives fundet ,in sylva betulina ad Alteidet et in monte subalpino Skaad- davara prope Bossekop Finmarkiæ.* Or. anzius Wesm. heder hos Dahlbom, Hym. Eur. I. 326. 214, cxiguus. p. 70. Or. lappomicus Zett. fandtes først af Zetterstedt 1—4de Aug. 1821 i Finmarken ved Bossekop, Alteidet og Talvik, og be- skreves netop efter de her samlede Fxplr. i Ins. Lapp. 443. 3. p. 71. Cr. guttatus v. d. L. Her mangler under Synonymien: Borealis Zett. Ins. Lapp. 443. 4 (3) & Bipunctatus id. 443. 6 (9). Fundet af Zetterstedt ikke blot paa Fjeldet Skaaddevarre, men ogsaa ved Alteidet, Bossekop og Altengaard 1—4de August. p. 72. Cr. vagus L. beskrives tilligemed Larve og Udvikling fra Søndmøre af H. Strøm i Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 279. 52, ligesom Zetterstedt har fundet den ved Bossekop i Fin- marken 4de Aug. (Ins. Lapp. 442. 9). p. 75. Chrysis fulgida L. Anførselen: ,ad Nordkap 4—7 Au- gust a Zetterstedt reperta* er ikke korrekt. Zetterstedts egne Ord lyde: ,in inferalpinis Nordlandiæ et Finmarkiæ passim; in truncis arborum emortuarum Pini sylvestris in monte subalpino Skaadda- ad CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 10. 13 vara prope Bossekop, nec non in sylva ad Alten d. 4—7 Aug. uter- que sexus captus* (Ins. Lapp. 435. 1).! Fam. Formieidæ. — Da Ordningen af vore under denne Fa- milie hørende Arter er foretaget efter temmelig gamle Arbeider og derfor i væsentlig Grad afviger fra Nutidens mest anseede Formi- cologers Synsmaader, skal jeg her tillade mig at give en fornyet Opstilling af samme efter det nyeste Arbeide paa dette Omraade: ,Catalogue des Formicides d'Europe* af Prof. Dr. C. Emery og Dr. Aug. Forel (Mittheil. d. Schweiz. ent. Gesellsch. V. 1879 p. 441 ff.), idet jeg derhos for hver Art i Parenthes skal anføre dens Plads og Nummer i ,Enumeratio*. Jeg maa blot gjøre opmærk- som paa, at de i det følgende som Varieteter (var.) opførte For- mer af de ovennævnte Forfattere benævnes Racer: ,races distinctes, des formes tres-voisines, mais assez constantes et persistantes, entre Jesquelles des passages sont ou déja démontrés ou extrémement probables* — altsaa svarende til, hvad man i Almindelighed for- staar ved konstante Varieteter i Modsætning til de mere tilfældige Afvigelser eller Aberrationer. Camponotus Mayr. 1. C. hereuleanus L. (Enum. 75. 1). — F. hereuleana Zett. Ins. Lapp. 448. 1 (29), intermedia id. 448. 2 (8) & atra id. 450. 7 (5). var. ligniperdus Latr. (Enum. 76. 2). Opføres fra Søndmøre af H. Strøm i Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 281. 62 som Form. herculeana, uden at det lader sig afgjøre, om her menes Hovedformen eller Varieteten. ! Dette gjengives af Dahlbom (Hym. Eur. IT. 246) saaledes: ,in sylva Alten prope Nordcap d. 4—7 Augusti 1821 a D, Zetterstedt observata*, og herfra skriver sig tydeligvis (ligesom for Pomp. niger's Vedkommende) den eiterede Anførsel i Enumeratio. At ,Nordkap* hos udenlandske — specielt franske — Forfattere jevnlig figurerer som etslags Kollektivbegreb for alskens arktiske Liokaliteter, er man jo forlængst vant til, men dette Exempel fortjener neppe at blive fulgt i vore egne faunistiske Arbeider. 14 |— W. M. SCHØYEN. BEMÆRKNINGER TIL H. SIEBKE'S ENUMERATIO &C. Formica Lin. . F. rufa L. (Enum. 76. 3). — Obsoleta Zett. 1. c. 449. 5 (28) & lugubris id. 449. 6 (3). Søndmøre (H. Strøm 1. c. 281. 63) og Ofotenfjord i Nordland (Zett.). F. exsecta Nyl. (Enum. 76. 4). F. fusca L. (Enum. 76. 5). Søndmøre (H. Strøm 1. c. 281. 64) og Bossekop i Alten (Zett. L c. 448. 4). var. cimerea Mayr. (Enum. 77. 9). Lasias Fabr. 1. L. fuliginosus Latr. (Enum. 77. 8). EN L. niger L. (Enum. 76. 6). Søndmøre (H. Strøm 1. c. 282. 66). L. flavus De Geer (Enum. 76. 7). Tetramoriam Mayr. T. cæspitum L. (Enum. 78. 7). Beskrives udførligt fra Søndmøre af H. Strøm i Kjøbenh. Selsk. Skr. X. 1770 p. 1 ff. og nævnes tillige sammestedsfra i Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 282. 67. Leptothorax Mayr. L. acervorum Fabr. (Enum. 78. 1). — Zett. 1. ce. 451. 3 (92%) & lacteipennis id. 452. 5 (5). Bossekop i Alten (Zett. 1. c. 451. 3). L. tuberum Fabr. (Enum. 78. 3). var. interruptus Schenck (Enum. 78 9). Myrmica Latr. . M. rubra L. var. lævinodis Nyl. (Enum. 77. 1). » ruginodis Nyl. (Enum. 77. 2). GHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. I0. 115 var. scabrinodis Nyl. (Enum. 77. 5). — Caespitum Zett. Pee 45051 » rugulosa Nyl. (Enum. 77. 3). » sulcimodis Nyl. (Enum. 77. 4). Under hvilken af disse Former den i Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. III. 1788 p. 282. 65 af H. Strøm omhandlede Form. rubra fra Søndmøre hører, lader sig ikke afgjøre; sandsynligst Scabrinodis eller Lævinodis. Bidrag til Kundskaben om Norges Ferskvandsalger. Af N. Wille. I. Smaalenenes Chlorophyllophyceer. (Hermed 2 Plancher). Forelagt i Mødet den 4de Juni. Understøttet ved Reisestipendier fra Universitetet i Christiania, har jeg siden 1878 helliget en Del af Sommeren til Undersøgelse af det sydlige Norges Ferskvandsalger. Jeg paabegynder hermed den systematiske Bearbeidelse af det indsamlede Materiale. Smaalenenes Ferskvandsalger ere hidtil næsten aldeles ukjendte; Wittrock nævner! nogle faa Arter fra Haugelund, de eneste, saa- vidt jeg ved, som man tidligere kjender fra Smaalenene, foruden et Par Arter, af mine Indsamlinger, som ere leverede i ,Wittrock et Nordstedt, Algæ aquæ dulcis exsiccatæ*. Sommeren 1878 var lidet heldig for en Ferskvandsalgolog, da der i lang Tid ikke faldt Regn, og den stærke Varme udtørrede næsten alle mindre Vandsamlinger og bragte de større, Tjern og Elve, til at synke langt under almindeligt Niveau. Især gik det ud over Torvmyrene, som dække betydelige Strækninger, saavel i Haabøl som i de østligere Bygder: Rødnæs og Ødemark; det var næppe muligt at finde et af de smaa, med Vand fyldte Huller, som det i almindelige Sommere vrimler af. Kun om der i Torv- I Wittr. Ant. 0. Skand, Desm. Vid,-Selsk, Forh, 1880. No, 11. 1 2 N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. myren var et Tjern, kunde man gjøre sig Haab om i dettes umiddelbare Nærhed at finde smaa Huller fyldte med Vand og Desmidieer. For de øvrige Chlorophyllophyceer vare de saakaldte ,Iler* gravede Huller, hvori Vandet i rigelig Mængde kommer op fra Jorden) med sit kolde, klare Vand, de rigeste. De. almindelige Damme, hvis lerede Vand kun er lidet skikket for Algers Trivsel, ere gjerne opfyldte af Lemna minor L., i hvis Selskab man sjelden finder andet end smaa ubestemmelige Nostochaceer. Det er derfor høist rimeligt, at videre Undersøgelser vil bringe til en stor Mængde Arter, især maa vel dette gjælde for deres Vedkommende, som ikke kunne bestemmes uden Sporer, saasom: Zygnemacee, Mesocarpeæ og Ødogonice, ogsaa for Desmidieernes Vedkommende kan vistnok en betydelig Tilvækst ventes. Naar Smaalenene, uagtet den flygtige Undersøgelse og den uheldige Sommer, har kunnet frembyde saa mange Arter, saa maa vel en væsentlig Grund hertil søges i de geologiske Forholde. Underlaget dannes overalt af Gneis, eller paa faa Steder af Granit, der synes at vise sig lige gunstig for Algernes Trivsel. Under- lagets Beskaffenhed, saavel som Tiden, da Indsamlingerne ere gjorte, viser sig af efterfølgende Angivelser: 1/—1%, Haabøl: Foss, Gudsland og Stenerød, Gneis; Bovim, Bærøe, Nedrebøl, Haabøl Præstegaard, Skjolden, Skoug og Sør- lidkjern, Granit. 1. Askim: Heenstad, Gneis. 19. Eidsberg: Hallingtorp, Gneis. 20)—?%/; Rødnæs: Kallak, Gneis. 2 Ødemark: Bøen og Ytterbøl, Gneis. Asak: Haugelund, Gneis. 7. Berg: Torpum, Gneis. 26, —7%; Kirkeøen (Hvaløerne): Arekilen, Granit. 30/:— */3 Skeberg: Præstegaarden, Granit. f/, Skibtvedt: Hoel, Gneis. 73 Svindal: Skodtvedt, Gneis. %—!% Rygge: Præstegaarden, Gneis. CHRISTIANIA VIDENSK.-SÉLSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 3 Man ser heraf, at paa Kirkeøen og i Skeberg ere Indsamlin- gerne gjorte paa Granit, i Haabøl er den overveiende Del af Ind- samlingerne gjort paa Granit, kun ubetydeligt paa Gneis som Underlag, og de fleste af disse Arter ere tillige fundne paa Gra- niten. Kalk forekommer derimod ikke som Bergart. Hvilken Ind- fiydelse Kalken har paa Algevegetationen fremtræder skarpt ved en Sammenligning med en kalkrig Egn. Da jeg endnu ikke til- strækkeligt har undersøgt Christiania Omegn, som paa Silurforma- tionen viser sig overordentlig fattig paa Alger, har jeg sammen- stillet Slægts- og Artsantallet af de forskjellige Familier fra de kalkrige Gotland og Øland, hvis Algeflora er vel kjendt ved Wittroceks Undersøgelser', med de af mig fundne i det kalk- manglende Smaalenene. | Gotland Pang Smaalenene. | Slægter. | Arter. | Slægter. | Arter. MEASPOKEE I SS ve op 9 | 13 Meedasteee JILL SN Hud ga dad 98 Ølamneeeatua GGSKR be un PENE Jo Jar 3 aaioeneree 0 SSN Pu 4 1 2 Kode Sta IT 525090 GA500. 4 4 6 6 Desmiieæn ti Nel HL. set: Hands 75 18 | 9224 Bgnemea a SD 290 SAA | 3 16 2 4 Mesacarpe våusslit QJand 1 10 1 2 SEE Ne 5 EG 0 0 l 1 Gomfersee A96.M U.S ne 2 4 3 5 Motbidheea 54 så sukker: 1 3) 1 3 Øikoolepideær. NET RØE: 0 0 | 1 Øhætophoreær. GU Av TrIgsal 3 | Bu 4 | 8 Vaneherdeæ HAVS Gad EA. 4) Lifal 1 3 Øedogomiee 8. 5 Søs Gid Hel 2641 2 23 Cleneter å 00 Vekvn Asd Vy 1 ber 4 45 174 56 | 315 ! Wittr. Gotl. Øl, Sötv. Alge, 1* Å N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. Forklaring over de benyttede Forkortelser. Ag. Dispos. Alg. Suec. = C. A. Agardh. Dispositio Algarum Sueciæ Lundæ 1810—12. — Icon. Alg. = C. Å. Agardh. Icones Algarum Europæarum. Leips. 1828. — Spec Alg. = C. A. Agardh. Species Algarum. Vol. I. Lundæ 1820. — Syst. Alg. = GC. A. Agardh. Systema Algarum. Lundæ 1824. Arch. in Pritch. Infus. = W. Archer. Desmidieæ or Desmidia- ceæ. (A. Pritchard. Å History of Infusoria. London 1861). — in Micr. Journ. = W. Archer in Quaterly Journal of Micero- scopieal Science. London. Bailey, Micr. Observ. = J. W. Bailey. Microscopical Obser- vations made in South Carolina, Georgia and Florida (Smithsonian contributions to knowledge, Vol. II. Washing- ton 1851). Bory, Heterocarp. = J. B. Bory de S:t Vincent. Heterocar- pelle (Dictionnaire classique d'histoire naturelle. Tome VILL —Parist 18925). — Hist. nat. d. Zooph. = J. B. Bory de S8:t Vincent. Hr stoire naturelle des Zoophytes. Paris 1824. (Eneyclopédie methodique: Histoire naturelle des Vers, des Mollusques, des Coquillages et Zoophytes, par Bruguiére m. fl. Paris 1789—1832. Tome IID). — Mém. s. Drap. = J. B. Bory de S:t Vincent. Mémoire sur le genre Drapernaldia. (Annales de Museum (d'histoire naturelle. Vol. XII. Paris 1808). Bot. Not. = Botaniska Notiser utgifne af 0. Nordstedt. A. Br. Alg. unicell. = A. Braun. Algarum unicellularium genera nova et minus cognita. Lipsiæ 1855. — Verjiing. = A. Braun. Betrachtungen iiber die Erscheinung der Verjiingung in der Natur. Freiburg im Breisgau 1849 —50. Bréb. Alg. Falais. = A. de Brébisson et Godey. Algues des CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Ill. 5 environs de Falaise, décrites et dessinées. (Mémoires de la société Academique de Falaise 1835). Bréb. Descr. d. gen. d'alg. = A. de Brébisson. Description de deux nouveaux genres d'Algues fluviatiles. (Annales des sciences naturelles. Ser. 3. Tome I. Botanique. Paris 1844). — List. Desm. = A. de Brébisson. Liste des Desmidiées, observées en Basse-Normandie. (Mémoires de la Société impériale des sciences naturelles de Cherbourg. Tome. IV. Cherbourg 1856). Bulnh. in Hedw. = 0. Bulnheim. Einige Desmidieen; Beitråge zur Flora der Desmidieen Sachsens. I, II. (Hedwigia, ein Notizblatt filr kryptogamisehe Studien, redigirt von L. Ra- benhorst. Band 2 (1858-63). Dresden 1863). Cleve, Bidrag = P. T. Cleve. Bidrag till kånnedomen om Sveriges sötvattensalger af familjen Desmidieæ. (Ofversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar. 20. år- gången, 1863. Stockholm 1864). — Monogr. öf. Zygn. = P. T. Cleve. Försök till en monografi öfver de svenska arterna af Algfamiljen Zygnemaceeæ. (Nova acta regiæ societatis scientiarum Upsaliensis. Ser. 3. Vol. VI. Upsaliæ 1868). Corda Alm. d. Carlsb. = A. J. Corda. — Observations sur les Euastrées et les Cosmariées. (Almanach de Carlsbad par Jean de Carro. 1835, 1838, 1840). de By. Oed. vu. Bulb. = Å. de Bary. Ueber die Algengattungen Qedogonium und Bulbochaete, (Athandlungen der Senken- bergischen Gesellschaft. Band I. Frankfurt a. M. 1854). -- Unters. iib. Conjug. = A. de Bary. Untersuchungen ber die Familie der Conjugaten. Leipzig 1858. Decais. Classif. de Alg. = J. Decaisne. Essais sur une clas- sification des Algues et des Polypiers calciféres de La- mouroux. (Annales des Sciences Naturelles. Ser. 2. Tome XVII. Botanique. Paris 1849). De Cand. Rapp. s. Conf. = Å. P. De Condolle. Extrait d'un 6 N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. rapport sur les Conferves, fait å la société philomatique. (Bulletin des Sciences par la Société philomatique de Paris. Tome 3. Paris 1801). Delp. Spec. Desm. subalp. = J. B. Delponte. Specimen Desmi- diacearum subalpinarum. Augustæ Taurinorum 1873. De Not. Elem. = G. de Notaris. Elementi per lo studie delle Desmidiaceæ Italiche. Genova 1867. Dillw. Brit. Conf. = L. W. Dillwyn. Synopsis of the British Confervæ. London 1800---1810. Ehrb. Beitr. z. Erk. gr. Organ. = CO (GJE brenbersDriiier Beitrag zur Erkenntniss grosser Organisation in der Rich- tung des kleinsten Raumes. (Abhandlungen der Königl. Akademie der Wissenschaften zu Berlin 1833. Berlin 1835) — Entw. d. Infus. = C. G. Ehrenberg. Ueber die Entwicke- lung und Lebensdauer der Infusionsthiere (Abhandlungen der Königl. Akademie der Wissenchaften zu Berlin 1831. Berlin 1832). — Infus. = C. G. Ehrenberg. Die Infusionsthierchen als voll- kommene Organismen. Lpz. 1838. — Verbreit. = C. G. Ehrenberg. Verbreitung und Eintluss des mikroskopischen Lebens in Siid- und Nord-Amerika. (Ab- handlungen der Königl Akademie der Wissenschaften zu Berlin, 1841. Berlin 1843). Eichw. Nachtr. z. Infus. = E. Eichwald. Erster Nachtrag zur Infusorienkunde Russlands. (Bulletin de la Société Imperiale des naturalistes de Moscou. Tome 20. Moscou 1847. Fltw. in Nov. Act. = J. von Flotow. Ueber Haematococcus (Protococcus) pluvialis. (Nova Acta Academiæ Cæsareæ Leopoldino-Carolinæ Naturæ curiosorium Vol. XX. Pars 2. Vratislaviæ et Bonnæ 1844). Grev. scot. Crypt. Fl. = R. K. Greville. Scottish Cryptogamic Flora. Edinburgh 1823—28. Harv. Man. of. Brit. Alg. = W. H. Harvey. A Manual of the British Algæ. London 1841. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. SEE Hass. Brit. Fr. Alg. = A. H. Hassall. A History of the British Freshwater Algæ. London 1845. — Deser. of Freshw. Conf. = A. H. Hassall. Descriptions of British Freshwater Confervæ, mostly new, with observations on some of the Genera. (The Annals and Magazine of Natural History. Vol. XI. London 1848). — Obs on Zygn. = A. H. Hassall. Observations on the genera Zygnema, Tyndaridea and Mougeotia, with descriptions of new species. (The Annals and Magazine of Natural Hi- story. Vol. X. London 1842). Hook. Brit. Fl. = W. J. Hooker. British.Flora. Vol. II. Pars prior. London 1853. Jenner Fl. of Tunb. Wells = Jenner. Flora of. Tunbridge Wells 1845. Kirchn. Alg. v. Schles. = Kryptogamenflora von Schlesien. Im Namen der Schlesischen Gesellschaft fir vaterlåndische Cultur herausgegen von Prof. Dr. F. Cohn. Zweiter Band. Erster Hålfte. Algen bearbeitet von Dr. 0. Kirchner. Breslau 1878. Koldr. Rosenv. Bidr. t. Kundsk. o. Uloth. 0. Conf. = J. L. A. Kolderup Rosenvinge. Bidrag til Kundskaben om Slægterne Ulothrix og Conferva, særligt med Hensyn til Væggens Bygning. (Botanisk tidsskrift. 3 række. 3 Bind. Kjøbenhavn 1879). Kiltz. Phyc. gener. = F. T. Kiitzing. Phycologia generalis oder Anatomie, Physiologie und Systemkunde der Tange. Leip- zig 1843. — Phyce. germ. = F. T. Kittzing. Phycologia germanica, d. i. Deutschlands Algen in biindigen Beschreibungen. Nord- hausen 1845. — Spee. Alg. = F., T. Kittzing. Species Algarum. Lipsiæ 1849. — Syn. Diat. = F. T. Kitzing. Synopsis Diatomarum. (Lin- næa. Ster Band, Jahrgang 1833. Berlin 1833 — Tab. Phycol. = F. T., Kitzing. Tabulæ Phycologicæ oder Abbildungen der Tange. Band I—VI. Nordhausen 1845—55. AO 1 LS i o å v Lagerst. Monogr. öf. Pras. = N. G. W. Lagerstedt. Om alg- slågtet Prasiola. Försök till en Monographi. Akademisk afhandling. Upsala 1869. Le Clerc. Sur. gen. Prolif. =L. Le Clerc. Sur la fructification du genre Prolifere de M. Vaucher. (Mémoires du Museum d”histoire naturelle. Tome III. Paris 1817). Ligthf. Fl. scot = J. Lightfoot. Flora Scotica or, å systema- tic Arrangement, in the Linnæan Method, of Native Plants Vol. I-II. London 1777. Link. Epist. d. Alg. = H. F. Link. Epistola de Algis aquaticis in genera disponendis. (0. G. Nees ab Esenbeck. Horæ physicæ berolinenses. Bonnæ 1820). — Nov. plant. gen. = H. F. Link. Nova plantarum genera e classe Lichenum Algarum Fungorum. (Schrader. Neues Journal fir die Botanik. Band 3. Stick 1 und 2. Erfurt 1809.) Lin. Spec. plant. =Caroli Linnæi. Species plantarum. Tom. II. Holmiæ 1753. 8 N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. — Syst. nat. = Caroli Linnæi. Systema naturæ. Tom. I. Edit. decim. Holmiæ 1758. Lund. Desm. Suec. = P. M. Lundell. De Desmidiaceis quæ in Suecia inventæ sunt, observationes criticæ. (Nova acta reg. soc. scient. Upsal. Ser. 3. Vol. VIII. Upsaliæ 1871). Lyngb. Hydroph. Dan. = H. C. Lyngbye. Tentamen hydrophy- tologiæ danicæ. Hafniæ 1819. Mart. Fl. erypt. Erl. =C. F. Ph. Martius. Flora cryptogamica Erlangensis sistens vegetabilia e classe ultima Linn. in agro Erlangensi hucusque detecta. Norimbergæ 1817. Menegh. Cen. sul. org. = J. Menighini. Cenni sulla organo- grafia e fisiologia delle Alghe. Padova 1838. (Nouvi saggi dell” J. R. Accademia di Scienze lettere ed arti di Padova. Vol. IV). — Nostoch. = J. Menighini. Monographia Nostochinearum italicarum, addito specimine de Rivulariis. Augustæ Tauri- norum, 1842. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 9 Menegh. Syn. Desm. = J. Meneghini. Synopsis Desmidearum huvusque cognitarum. (Linnæa. Jahrgang 1840. Halle 1840). Meyen. Beob, iib. Algenf. = F. J. F. Meyer. Beobachtungen iilber einige niedere Algenformen. (Nova Acta Physico- medica Academiæ Cæsareæ Leopoldino-Carolinæ Naturæ Curiosorum. Tom. XIV. Bonnæ 1829). Milard. Germ. d. Zygosp. =M. A. Millardet. De la Germina- tion des Zygospores dans les Genres Ulosterium et Staur- astrum et sur un Genre nouveau d'Algues chlorosporées. (Mémoires de la Société des Sciences Naturelles de Stras- bourg. Tom. VI. Strasbourg 1866—70). Morren. Mém. sur un vég. = Ch. F. A. Morren. Mémoire sur un végétal microscopique d'une nouveau genre, proposé sous le nom de GCrucigénie, et sur un instrument que Vauteur nomme Microsoter, ou conservateur des petites choses. (Annales des Sciences Naturelles. Tome XX. Paris 1830). Miåll. Animalc. Infus. = O. F. Miller. Animalcula Infusoria flu- viatilia et marina. Cura 0. Fabricii. Havniæ 1786. — Verm. hist. = 0. F. Miller. Vermium terrestrium et flu- viatiliumhistoria. Vol. I. Pars 1. Havniæ et Lipsiæ 1773. Någl. Gatt. einz. Alg. =C. Någeli. Gattungen einzelliger Algen. Zårich 1849. — Neu Algensyst. = UC. Någeli. Die neuern Algensysteme und Versuch zur Begriindung eines eigenes Systems der Algen und Floridéen. Neuenburg 1847. Nitzsch. Beitr. z. Infus. = C. L. Nitzsch. Beitrag zur Infu- sorienkunde. Halle 1817. - Nordst. Alg. Sandv. = De algis aqvæ dulcis et de Characeis ex insulis Sandvicencibus å Sv. Berggren 1875 reportatis seripsit Otto Nordstedt. (E symbolis societatis physio- graphica Lundensis ad sæcularia celebranda collatis. Lundæ 1878). — Desm. aret. = 0. Nordstedt. Desmidieæ arctoæ. (Öfversigt 10 n. wIicLzzs. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar 1875. Stock- holm 1875.) -— Desm. Brasil. =(0C. F. 0. Nordstedt. 18 Fam. Desmidjaceæ. J. F. Warming Symbolæ ad Floram Brasiliæ centralis cognoscendam. Particula quinta. (Videnskabelige Medde- lelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn 1869. Kjøbenhavn 1869). — Desm. ital. = Desmidieæ et Oedogonieæ ab 0. Nordstedt in Italia et Tyrolia collectæ, quas determinaverunt 0. Nord- stedtet V. Wittrock. (Öfversigt af Kongl. Vetenskaps- Akademiens Förhandlingar 1876. Stockholm 1876). -— Desm. spetsb. = 0. Nordstedt. Desmidiaceæ ex insulis Spetsbergensibus et Beeren Eiland in Expeditionibus an- norum 1868 et 1870 suecanis collectæ. (Öfversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar 1872. Stockholm 1872). — Sydl. Norg. Desm. =0. Nordstedt. Bidrag til kinnedomen om Sydligare Norges Desmidiéer. (Lunds Universitets Årsskrift för år 1872. Tom. IX. Lund 1873). Perty. Kleinst. Lebensf. = M. Perty. Zur Kenntniss kleinster Lebensformen. Bern 1852. Pringsh. Beitr. z. Morph. d. Alg. = N. Pringsheim. Beitråge zur Morphologie und Systematik der Algen. I. III. (Jahrbiicher fir wissenschaftliche Botanik. Band I. Berlin 1858. Band II. Berlin 1860). — Paar. v. Schwårmsp. = N. Pringsheim. Ueber Paarung v. Schwiirmsporen. (Monatsbericht der Kgl. Akademie der Wissenschaften zu Berlin vom Oktober 1869. Berlin 1869). Rab. Alg. Eur. = L. Rabenhorst. Die Algen Sachsens, resp. Mitteleuropas. Gesammelt und herausgegeben von Dr. L. Rabenhorst. Dec. I-C. Algen Europas. Dec. I -CCLIX. Dresden 1850—79. — Fl. Eur. Alg. = L. Rabenhorst. Flora Europæa Algarum aquæ duleis et submarinæ. Sectio I. Algas Diatomaceas complectens. Lipsiæ 1864. Sectio II. Algas Phycochroma- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 11 ceas complectens. Lipsiæ 1865. Sectio III. Algas chloro- phyllophyceas, melanophyceas et rhodophyceas complec- tens. Lipsiæ 1868. Ralfs On Brit. Desm. = J. Ralfs. On the British Desmidieæ. (The Annals and Magazine of Natural History. Vol. XIV— XVI. London 1844—45). Ralfs Brit. Desm. = J. Ralfs. The British Desmidieæ. The drawings by E Jenner. London 1848. | Reinsch. Algenfl. v. Frank. = P. Reinsch. Die Algenflora des mitleren Theiles von Franken. Niirnberg 1867. Roth. Cat. Bot. = A. G. Roth. Catalecta botanica. Fasc. I. Lipsiæ 1797. | — Neu Beitr. = Å. G. Roth. Neue Beitråge zur Botanik. 1 Theil. Frankfurth am Mayn 1802. — Nov. pl. Spec. = Å. G. Roth. Novæ plantarum species des- eriptæ. (Archiv för die Botanik vond. J. Römer. Ersten Bandes drittes Stöck. Leipzig 1798). Sebrank. Baiersch. Fl. = F. v. Paula v. Schrank. Baiersche Flora. Miinchen 1789. Smith. Engl. Bot. = J. E. Smith. English Botany. London 1790—1814. Thur. Rech. s. 1. Zoosp. = G. Thuret. Recherches sur les Zoospores des Algues et les anthéridies des Oryptogames. (Annales des Sciences Naturelles. Ser. 3. Tome XIV. Botanique. Paris 1850). Turp. Åperce. organ. =P. J. F. Turpin. Apercu organographique sur le nombre Deux. (Mémoires du Museum d”histoire na- turelle. Tome XVI. Paris 1828). — Diet. Sc. Nat. =P. J. F. Turpin. Dictionnaire des Sciences naturelles. Planches. Botanique: Vegétaux acotylédons. Paris 1816—1829. Vahl. Fl. Dan. = M. Vahl. Floræ Danicæ Iconum fasciculus decimus sextus. Hafniæ 1787. Vauch, Hist. d. Conf.=J. P. Vaucher. Histoire des Conferves d'eau douce. Geneve 1803. v— 1 % a ; å å Wallich. Desm.=G. C. Wallich. Descriptions of Desmidiaceæ from Lower Bengal. (The Annals and Magazine of Na- tural History. Ser. 3. Vol. V. London 1860). Walz. Beitr. z. Morph. d. Vauch. = J. Walz. Beitrag zur Mor- phologie und Systematik der Gattung Vaucheria, D. C. (Jahrbiicher fiir wissenschaftliche Botanik. Band V. Leip- zig 1866—1867). Wille Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. = N. Wille. Ferskvandsalger fra Novaja Semlja samlede af Dr. F. Kjellman paa Norden- skiölds Expedition 1875. (Öfversigt af Kongl. Vetenskaps- Akademiens Förhandlingar 1879. No. 5. Stockholm 1879). Wittr. Ant. 0. Skand. Desm. = V. B. Wittrock. Anteckningar om Skandinaviens Desmidiacéer. (Nova Acta regiæ socie- tatis Upsaliensis. Ser. 3. Vol. VII. Upsaliæ 1869). — Devel. of. Pithoph.=V. B. Wittrock. On the development and systematic arrangement of the Pithophoraceæ å new order of Algæ. (Nova Acta regiæ societatis Upsaliensis. Vol. extra ord. edit. Upsala 1877). — Dispos. Oed. Suec. = V. B. Wittrock. Dispositio Oedogo- niacearum suecicarum. (Öfversigt af Kongl. Vetenskaps- Akademiens Förhandlingar. 27:de årgången. 1870. Ni:o 3. Stockholm 1870). — Gotl. Øl. Sötv. Alg. = V. B. Wittrock. Om Gotlands och 19 n. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. Ølands sötvattensalger. (Bihang till Kongl. Vetenskaps- Akademiens Handlingar. Band I. Stockholm 1872). — Monogr. Oedog. = V. B. Wittrock. Prodromus Monogra- phiæ OQedogoniearum. (Nova Acta regiæ societatis Upsa- liensis. Ser. 3. Vol. IX. Upsaliæ 1874). — Nordst. Alg. aq dule. = Algæ aquæ dulcis exsjccatæ præ- cipue scandinavicæ, quas adjectis algis marinis chlorophyl- laceis et phycochromaceis distribuerunt V. B. Wittrock et 0. Nordstedt. Fasc. I-VI. Upsaliæ 1877—79). -— Qedog. nov. = V. B. Wittrock. Oedogoniaceæ novæ, in Suecia lectæ (Botaniska Notiser utgivne af0. Nordstedt. 1872. Lund 1872). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 13 Wood. Fr. Alg. = H. C. Wood. Å contribution to the History of the Fresh-Water Algæ of North America. (Smithso- nian contributions to knowledge. Vol. XIX. City of Was- hington 1874). Chlorophyllophycearum aquae duleis enumeratio. Chlorophyllophyceae Rab. FE Me ip 2. Ordo Palmellaceae Nå gl. Gatt. einz. Alg. p. 61. Fam. Tetrasporeae (Nå gl.) Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 28. Någl. Gatt. einz Alg. p. 63; excl. gen. Porphyridio et Polyedrio, adject. gen. plur. I. Pleurococeus Menegh. Nostoch. p. 38, ex parte. 1. P. vulgaris Menegh. Nostoch. p. 38, ex parte; Någl. Gatt. einz. Alg.p. 65, T. IVE, fig. 2. Overalt almindelig. II. Gloeoeystis Nå gl. Gatt. einz. Alg. p. 65. 1. G. vesiculosa Nå gl. Gatt. einz. Alg. p. 66, T. IVF. Skeberg. 2. G. ampla (Kitz) Rab. Fl Eur. Alg. HI, p. 29. Gloeocapsa ampla Kitz. Spec. Alg. p- 2167 Tab. Phycol- Hp 14 PO fo Haabøl. III. Tetraspora Link. Nov. Plant. gen. p. 9. 1. T. lubrica (Roth.) Ag. Spec. Alg. I. p. 415. Ulva lubrica Roth. Cat. Bot. I, p. 204, KV fo Haabøl, Rødnæs, Svindal. 14 nN. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. IV. Schizochlamys A. Br. in Kiitz. Spec. Alg. p. 891. — S. gelatinosa A. Br. in Kiitz Spec. Alg. p. 891; Verjiing. T. I, fig. 42—50. Haabøl, Rødnæs, Skeberg, Skibtvedt. V. Nephrocytium Någl. Gatt. einz. Alg. p. 79. 1. N. Agardhiamm Någl. Gatt. einz. Alg. p. 80, T. VIC. Arekilen. VI. Qoeystis Någl. in litt. Rab. Fl. Eur. Alg. III, p. 52. 1. 0. solttara Wittr. Nordst. Alg. aq. dulc. Fase. V, N:0224; Bot. Not. 1879, p. 24. Haabøl, Askim, Rødnæs, Ødemark, Skibtvedt. O. Novae Semliac Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 26, T. XII, fig. Haabøl, Skibtvedt. f. major Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 27, T. XII, fig. 4. Rødnæs, Skibtvedt. DD DD på VIL Raphidium Kitz. Phyc. germ. p. 144. 1. R. fasciculatum Kitz. Phyc. germ. p. 144. Någl. Gatt. einz. Alg. p. 83, T.IVC, fig. 1. Haabøl, Ødemark, Skibtvedt, Svindal. R. convolutum (Corda) Rab. Fl. Eur. Alg. III, p. 46. — Ankistrodesmus convolutus Corda Alm. d. Carlsb. 1838,1p.199, TIL fig: 19. a. minutum (Någl.) Rab. vw FI. Eur. Alg. II, p. 46; Raphidium minutum Nå gl. Gatt. einz. Ale"p. 83. IVO. fe Svindal. L. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 15 VIIL. Dietyosphaerium Nå gl. Gatt. einz. Alg. p. 72. D. Ehrenbergianum Någl. kratt einz Als..p., 3, T. IE. Skibtvedt. D. pulchellum Wood. Fe An GE Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. IX. Eremosphaera de By. Unters. iib. Conjug. p. 56. . E. viridis de By. Vnotersjibl Conjue. p. 56, P VIT fie 26 et 97% Rab. FI PrrsAje TI. p. 24. Haabøl, Svindal. Fam. Pediastreae (Någ1.) Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 30; Någl. Gatt. einz. Alg. p. 63; adjectis 1. w generibus Hydrodictyo et Staurogenia. I. Scenedesmus Meyen Beob. iib. Algenf. p. 774. S. quadricauda (Turp.) Breb. Alg. Falais. p. 66; sec. Ralfs. Achnantes quadricauda Turp. Apereforsan p 3l1l Ti. 13, 612. 6. Haabøl, Rødnæs, Kirkeøen, Svindal. S. acutus Meyen. beob ub Algenfa p. 779, 1. 43, fig. 32. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Kirkeøen, Skeberg, Skibtvedt, Svindal. S. obtusus Meyen. Beob. ib. Algenf. p. 775, T. 43, fig. 30, 31. Haabøl, Skibtvedt, Svindal. 16 n. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. ov 6, IL. Pediastrum Meyen. Beob. iib. Algenf. p. 772. . P. biradiatum Meyen. Beob. iib. Algenf. p. 773, T. 43, fig. 21, 22: char. emend.; P. Rotula A. Br. Alg. unicell. p. 101, T. VI, fig. 1—14. Miera- sterias Rotula E hr. Infus. p. 158, T. XI, fig. VII. P. dupler Meyen. Beob. ib. Algenf. p. 772 (ex max. parte), T. 43, fig. 6—10 et 16—19. PP. pertusum Kiitz. Phyc. germ. p. 143 (ex parte); A. Br. Alg. unicell. p. 92. &. asperum Å. Br. Alg. unicell. p. 93. Kirkeøen. P. Tetras (Ehr.) Ralfs. On Brit. Desm. p. 469, T. XII, fig. 4, char. emend.; Micraste- rias Tetras E hr. Infus. p. 155, T. XI, fig. I, char emend.; Pedia- strum Ehrenbergii (Corda) A. Br. Alg. unicell. p. 97, T. V H. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Kirkeøen, Skeberg, Skibtvedt, Svindal. P. angulosum (Ehr.) Menegh. Syn. Desm. p 211: Micrasterias angulosa Ehr. Beitr. z. Frk. gr. Org. p. 301; Infus. p. 158, ex parte, T. XL feige Rødnæs. Cellernes Antal var hos et Individ: ? + 6 + 10 + 14. P. vagum Kitz. Phyc. germ. p. 143; Å. Br. Alg. unicell. p. 82, T. VI, fig. 27, 28. Haabøl, Kirkeøen. P. foreipatum (Corda) A. Br. Alg. unicell. p. 85; Euastrum forcipatum Corda. Alm. de Carlsb. 1839. p 238, Ty fr % Rødnæs. Å. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK FORHANDL. 1880. No. Il. 14 P. Boryanum (Turp.) Menegh. Syr. Desm. p. 210; A. Br. Alg. unicell. p. 86; Helierella Boryana Turp. Aperc. organ. p. 319, T. XIII, fig. 22. e. granulatum (Kiitz.) Rab. Fl. Eur. Alg. III, p. 75; P. gramulatum Kutz. Spec. Alg. p. 192; excl. syn. Ralfs Brit. Desm. p. 186, T. XXXI, fig. 7. Rødnæs. P. integrum Nå gl. Gafteinz Als. p. 96. T VB; fig. 4: Rødnæs. II. Staurogenia (Morren) Kitz. Spec. Alg. p. 194; Crucigemia Morren. Mém. sur un veg. p. 426. le S. rectangularis (Någl.) A. Br. Alg. unicell. p. 70; Chloropedium rectangulare Någl. in litt. Rødnæs, Svindal. IV. Coelastrum Någl. Gaten dAlcap!(97 C, Naegelii Rab. Fl. Eur. Alg. III, p. 79. Coelastrum sphacricum et OC. cubicum Ne clGatt einz Ale på 98, T VÅC. - Haabøl, Rødnæs, Skeberg, Svindal. Fam. Characieae (Någl.) Wittr. Gotl. Øl. Stöv. Alg. p. 32; Någl. Gatt. einz. Alg. p. 64, exclus. I: gener. Cystococco, Dactylococco, Botryocystide, Gonio; adject. gen. Hydrodictyo, Codiolo. I. Ophiocytium Någl. Gatt. einz. Alg. p. 87. O. cochleare (Eichw) A. Br. Alg. unicell. p. 54; Spirodiscus cochlearis Eichw. Nachtr. z. Infus. p. 301, T. VIII, fig. 4. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Skibtvedt. — Vid.-Selsk. Forh 1880. No. 11. 2 18 n. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK OM NORGÉS FERSKVANDSALGER. 2. 0. majus Någl. Gatt. einz. Alg. p. 89, T. IVA, fig. 2. Haabøl, Rødnæs, Ødemark. 3. 0. cuspidatum (Bailey) Rab. Fl. Eur. Alg. III, p. 68; Closterium cuspidatum Bailey in Ralfss Brit. Desm. p. 219 TAKK V Hfogll: Rødnæs. Fam. Protococceae (Menegh.) Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Ålg. p. 32. Protococcoideae Menegh Cenn. sul. organ. p. 25, exclus. gen. Cryptococco et Protococci et Chlorococci spec. adject. gen. Polyedrio. I. Polyedrium Nå gl. Gatt. einz. Alg. p. 83. 1. P. enorme (Ralfs) de By. Unters. ib. Conjug. p. 71. Staurastrum enorme Ralfs Brit. Desm. p. 140, T. XXXIII, fig. 11. Haabøl. 72. P. tetratdricum Nå gl. Gatt. einz. Alg. p. 84, T. IVB, fig. 3. Den Tab. I, fig. 1 afbildede Form synes at høre herhen; eiendommeligt nok er den kun paa tre Hjørner forsynet med en kort budt Pig, medens det fjerde er blo:tet. Der blev kun fundet et Par Individer. Diam. 28 v. Rødnæs. Fam. Volvoceae (Ehr.) Rab. Fl. Eur. Alg. III, p. 92 (sub nom. Volvocineæ); Volvocma Ehr. Beitr. z. Erk. gr. Org. p. 281, ex parte. I. Haematococcus Ag. Icon. Alg. No. XXI. 1. H. pluvialis Fltw. in Nov. Act. p. 415; Protococeus pluvialis Kåtz. Tab. Phycol. ops: TAA, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 19 If. Chlamydomonas Ehr. Beitr. z. Erk. ør: Org: p. 288. 1. C. Pulvisculus (Måll.) Ehr. Beit Frk sr Orø) på 288: Intus p 64 TØTE bed 10 Monas Pulvisculus Mull. Animalec. infus p. 8, T. I, fig. 5, G, sec. Ehr. Rygge. IT. Gonium (Mill.) Ehr. Entw. d. Infus. p. 75; Mill. Verm. hist. p. 60, ex parte. 1. G&. pectorale Mål. Nermaihistap. 60:JE br. Jniusip. 56 LIE fø Å Svindal. IV. Pandorina (Bory) Pringsh. Paar. v. Schwårmsp. p. 6 et 7; Bory Hist. nat. d. Zooph., sec. Ehr. 1. P. Morum Mill. Animalc. Infus. p. 20, T. III, fig. 14—16; Pringsh. Paar v. Sehwårmsp. fig. 1—7. Haabøl, Røanæs, Svindal. V. Eudorina Ehr. - Entw. d. Infus. p. 78; Pringsh. Paar v. Schwårmsp. polet. 1. E. elegans Ehr. Entw. d. Infus p. 78, T. II, fig. 10; Pringsh. Paar. v. Schwårm- sp. fig. 8. VI. Volvox (Lin.) Ehr. Beitr. z. Kennt. d. Infus. p. 39; Lin. Syst. Nat. p. 820. 1. V. Globator Lin. Syst. Nat. p. 820. Ehr. Infus. p. 68. T. IV. Ordo. Conjugatæ de By. Unter. iib. Conjug. p. 67. Fam. Desmidieae (Kitz.) de By. Unters. iib. Conjug. p. 70. Desmidiaceae Kiitz. Syn. Diat. p. 591, ex parte. os ad 20 n. wiLLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. I. Micrasterias Ag. Neu Gatt. v. Alg. p. 642; Menegh. Syn. Desm. p. 214; non Ehr. 1. M. denticulata Bréb. Alg. Falais. p. 54, T. VIIT; Ralfs Brit. Desm. p ov fore Haabøl, Rødnæs, Ødemark. 2. M. Thomasiana Arch. Micr. Journ. 1862, p. 239, T. XII, fig. 1—5. Haabøl, Rødnæs. 3. M. rotata (Grev.) Ralfs. On. Brit. Desm. p. 259, T. VI, fig. 1; Brit: Desmpael VIII, fig. 1; Echinella rotata Grev. in Hook. Brit. Fl. p. 398. Haabøl, Rødnæs, Svindal. I Haabøl blev ogsaa fundet en Form, som fuldstændigt stemte overens med T. IV, fig. 1 i ,Delp. Spec. Desm. subalp * 4. M. fimbriata Ralfs. Brit Desm. p. VI. T. VIT, fe Rødnæs, Svindal. M. papillifera Bréb. mi Ralds Bret Desm. po 72 TAX" fen! Haabøl, Asak, Svindal. 6. M. truncata (Corda) Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 75, T. X, tig. 5. Cosmarium trunca- tum Corda. Alm. d. Carlsb. 1835, T. II, fig. 23. Haabøl, Rødnæs, Asak, Svindal. M. furcata Ralfs. Brit. Desm. p. 73, T. IX, fig. 2, non Ag. Rødneæs. [rn | så (0 p) M. brachyptera Lund. Desm. Suec. p. 19, T. I, fig. 4. Sammen med Hovedarten forekom ogsaa den Tab I, fig. 2 afbildede Form, som afviger fra Hovedarten, ved at den har færre Pigge; paa Sidelobernes Smaaflige kun 2 (den øverste CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 21 3), medens Hovedarten har 3 paa hver. Fuldstændige Over- gange til Hovedarten saaes dog ofte. . 9. M. oscitans Ralfs. in Jenner Fl. of Tunbridge Wells p. 198, sec. Ralfs; Ralfs Brit. Desm. p. 76, T. X, fig. 2; Micrasterias mucronata (Dixon) Rab. inclus. Haabøl. B. mucronata (Dixon). Micrasterias mucronata Rab. Fl. Eur. Alg. II, p. 187; Te- trachastrum mucronatum Dixon in Nat. Hist. Rev. Vol. KM ass0 p 166 TATT føles Haabøl, sammen med Hovedarten. Foruden Hovedarten og Varieteten fandt jeg endnu de Tab. I, fig. 3—5 afbildede Mellemformer, som saa nøie forbinde disse som to Arter anseede Former, at der neppe bliver andet tilovers end at forene dem til en Art. Tab. I, fig. 3 maa vel reg- nes til var. mucronata. Tab. I, fig. 4 et 5 maa vel regnes til Hovedformen. Tab. I, fig. 4. long. 150; lat. max. 126. lat. min. 60. lat. ap. 99. lat, istnu 25 0. = dd AN TE II. Euastrum (Ehr.) Ralfs. On Brit. Desm. p. 187; Ehr. Entw. d. Infus. p. 8; mut. char. 1. E. verrucosum Ehr. Beit zy Bre sr Ore på 247:R ali søbrt. Desm pa NE fig 2. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Skibtvedt, Svindal. 2. E. pectinatum Bréb. in Ralfs Brit. Desm. p. 86, T. XIV, fig. 5. Haabøl, Rødnæs, Kirkeøen. 3. E. gemmatum Bréb. in Kiitz. Phyc. germ. p. 134; Ralfs. Brit. Desm. p. 87, T. XIV, fig. 4. Haabøl. Då 10. ILLA N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. E. oblongum (Grev.) Ralfs. Brit. Desm. p. 80, T. XII. Fchinella oblonga Grev. in Hook. Britstrisp:2308 Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Svindal. E. crassum (Bréb.) Lund. Desm. Suec. p. 17, T. I, fig. 10; Cosmartum crassum Bréb. in Menegh. Syn. Desm, p. 222; pro parte. Haabøl, Rødnæs, Svindal. E. pinnatum Ralfs. PritDesn pel FT Shset Haabøl, Svindal. E. affine Ralfs. On Brit+ Desm: p- 191, T. VIL, fig!'3: Brit. Dem XIII, fig. 3. Haabøl. . E. ampullaceum Ralfs. Brit. Desm: p. 83, T. XIIL fig. 4. Haabøl, Asak. E. Didelta Ralfs. Brit. Desm. p. 84, T. XIV, fig. Haabøl, Skibtvedt. E. ansatum Ehr. Infus. p. 162, T. XII, fig. 6; Ralfs. Brit. Desm. på Sb fig. 9. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. E. sinuosum Lenorm. in Herbario; sec. Ralfs; Arch. in Pritech. Infus. p. 729; E. circulare 8 (non oa) Ralfs. Brit. Desm. p. 85, T. XIII, fig. 5,2, b, å, T7XIV! fe 3 GC (none), Haabøl, Rødnæs, Asak. E. insigne Hass. Brit. Fr. Alg. Vol. II, p. 21, T. XOCI, fig. 9. Ralfs BrtDesa TETT fetG6. Haabøl. — 14. 15. 16. 17. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No; Il. 23 . E. rostratum Ralfs. On Brit. Desm. p. 192, T. VII, fig. 5: Brit. Desm: p. 88, T. MEV, fe. 6. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Skibtvedt, Svindal. E. divaricatum Lund. Pesm. Suec. p. 21, T. I, fig. 5. Rødnæs. E. elegans (Bréb.) Kiåtz. Phyc. germ. p. 135; Cosmarum elegans Bréb. in Menegh. Syn. Desm. p. 222. AU. 8. E. Ralfs Brit. Desm. p. 89, T. XIV, fig. 7 a—d. Rødnæs, Skeberg, Skibtvedt, Svindal. Ralfs. Brit. Desm. p. 89, T. XIV, fig. 7 e. Haabøl, Rødnæs. erosum Lund. Mesmasuec. p 22, I, Il, fig: 6: Haabøl. E. bimale Ralfs. On Brit. Desm. p. 1983, fig. 7; Brit. Desm. p. 90. a) c) d) 3) Forma minuta Lund. Desm. Suec. p. 22; Ralfs. Brit. Desm. T. XIV, fig. 8 åa. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Svindal. Forma lobis basalibus sinuato-bilobulatis. Lund. Desm. Suec. p. 23; Ralfs. Brit. Desm. T. XIV, fig. 8 c, d. Haabøl, Askim. var B. Ralfs. PriDesm. p. (90, TXIV fø 8 Å long. 24; lat. 18; lat. isthm. 4,,; crass. 10,; v. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. Denne Form synes at være konstant og burde maaske rettest opføres som en egen Art. v. elobulatum Lund. Desm. Suec. p. 23, T. II, fig. 7. Rødnæs. 24 n. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. 18. f) 5. insulare Wittr. Gotl.*Øl. Sötv. Alg. p. 49, T. 1V, fig. 7. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt. E. venustum Bréb. kistbesmp 216 Pete long. 27; lat. 18; lat. isthm. G. Haabøl, Rødnæs, Asak. III. Cosmarium (Corda) Ralfs. On Brit. Desm. p. 391. Corda Alm d. Carlsb. p. 205; mut. char. 115 (br) Subgen. I. Cosmarium (sens. str.) Lund. Desm. Suec. p. 24. UC. orthostichum Lund. Desmsuec på 22 Teo Haabøl, Rødnæs. 8. pumilum Lund. Desm. Suec. p. 25, T. II, fig. 10. Rødnæs. C. Portianum Arch. in Micr. Journ. 1860, p. 235, T. XI, fig. 8, 9. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. 2. nephroideum Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 57. Svindal. C. Wittrockii Lund. Desm. Suec. p. 31, T. Ill, fig. 14. lon 15 ar Ne Rødnæs. C. punctulatum Bréb. Liste Dem. p. 129, T. I, fig. 16 (?); Nordst. Desm. spetsb. pPor26sld VIs høgd: Haabøl, Skibtvedt. y. bidentulatum Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 34, T. XII, fig. 12. Haabøl. ET B. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 25 C. Haaboeliense n. sp. Tab. I, fig. 6. C. parvum, septima pars longius quam latius, incisura mediana profunda, lineari, extremo ampliata; semicellulæ subsemicircu- lares, margine granulato, paullum supra basin tumore præditæ, concentrice granulatæ; åa latere visæ ovato rotundatæ, in me- dio utrinque verruca munitæ; a vertice visæ ellipticæ, granu- latæ in medio utrinque tumore emarginato ornatæ. Crassitudo corporis fere dimidia diametri longitudinalis; latitudo isthmi fere tertia pars diametri transversalis cellulæ. Jong. 24; lat. 21; lat. isthm. 7;;; crass. 13,5 pt. Haabøl. Denne Form, som staar nær Cosmarwum punctulatum Bréb, kjendes let ved den stærkt fremtrædende Tuberkel ved Celle- halvdelernes Basis; seet ovenfra er den delt, seet fra Siden hel. C. Blyttii n. sp. Tab. I, fig. 7. C. minimum, longius quam latius; semicellulæ subreniformes, apice truncato, 4-crenato, lateribus inciso-crenatis (crenæ 3), crenis medianis integerrimis, ceteris emarginatis; semicellulæ ad marginem versus subtiliter granulatæ, granulæ in seriebus 2 ordinatæ, series exterior granulis 14, series interior granu- lis 9; in centro papilla ornatæ; a latere visæ circulares medio utrimque papilla præditæ; åa vertice visæ ellipticæ medio utrimque papilla munitæ. long. 17; lat. 14,,; lat. isthm. 4,,; crass. 9 p. Rødnæs. Ovenfor beskrevne lille Form staar nær Cosmarium punctu- latum Bréb. y. bidentulatum Wille, men skilles, foruden ved sin ringe Størrelse, ved at Halvcellerne nær sin Basis ere for- synede med en liden Papil. Seet ovenfra have Halvcellerne et fladtrykt Udseende. C. praemorsum Bréb. biste Desm p- 182, T. 1, fig. 8; Rab. Alg) Nri1558) sec. Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 12, fig. 1. Skibtvedt, Svindal. 26 mn. wILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. 8. C. ochthodes Nordst. 10. IE 14. Desmrarcd pl TIN fe Haabøl, Skibtvedt. B. subeirculare n. var. Tab. I, fig. 8. Forma submediocris, paullo magis longa quam lata, oblon- go-circularis; semicellulæ marginem versus seriebus circiter 4 granulorum præditæ, a vertice visæ oblongo-ellipticæ. long. 48; lat. 42; lat. isthm. 15; crass. 23 u. Skeberg, Skibtvedt. UC. Botrytis (Bory) Menegh. Syn. Desm. p. 220; Ralfs Brit. Desm. p. 99, T KVNGGsME Heterocarpella Botrytis Bory Heterocarp. p. 180. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Skeberg, Skibtvedt, Svindal. C. tetraophthalmum (Kiitz.) Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 98, T. XVII, fig. 11. Heterocarpella tetraophthalma Kiitz. Syn. Dint. p. 597, T. XIX, fig. 87. Haabøl, Rødnæs, Ødemark. C. margaritiferum (Turp.) Menegh. Syn. Desm. p. 219; Ralfs Brit. Desm. p. 109, T. XVI, fig. 2 a, b (non d) et T. XXXIIL fig. 6 b (non åa). Ursinella margariti- fera Turp. Aperc. organ. p. 316, T. XIII, fig. 19. Haabøl, Rødnæs, Aremark, Skibtvedt, Svindal. 2. OC. reniforme Arch. in Journal of Botany. III (1874) p. 93; Cosmarium margariti- ferum (Turp.) Menegh 8 reniformis Ralfs Brit. Desm. p. 100; T. XV, fe. OL Å. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. 3. UC. Brebissomi Menegh. Syn. Desm. p. 219; Ralfs Brit. Desm. p. 100, T. XVI, fig. 3. Rødnæs. C. quadrum Lund. Desm. Suec p 4, LT. Me. Rødnæs. . GC. conspersum Ralfs. Brit. Desm. p. 101, T. XXI, fig. 4. | 16. å rå 18. 19. 21. 22. 24. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 27 B. rotundatum Wittr. Ant. om Skand. Desm. p. 13, fig. 4. Rødnæs. C. Broomet Thwait. mek als brit«Desmpl103, BL NVI fø. 6. Haabøl. C. ornatum Ralfs. On Brit. Desm. p. 392, T. XI, fig. 3; Brit. Desm. p. 104, T. XVI, fig. 7. Haabøl, Rødnæs, Asak, Skibtvedt. C. euastroides Delp. Spec. Desm. subalp. p. 108, T. VII, fig. 52—58. Form. duplo major. long. 36; lat. 34; lat. isthm. 12; crass. 18 v. Rødnæs. C. quinarum Lund. Desm. Suec. p. 28, T. II, fig. 14. Haabøl. C. anisochondrum Nordst. Ale: Sandvic. p. 19 JT- 11, fig. 7. long. 29; lat. 24, lat. isthm. 9 p. Kirkeøen. C. isthmochondrum Nordst. Sydl. Norg, Desm. p. 12, fig. 2. long. 30—31; lat. 27; lat. isthm. 7,5—9; erass. 18 v. Rødnæs, Skibtvedt. C. didymochondrum Nordst. Desm. Ital! pi-36, T: XIL fig. 11; Haabøl. C. undulatum Cor da. Alm. d. Carlsb. 1839, p. 243, T. V, fig. 26; Ralfs Brit. Desm. po ts ae! long. 54; lat. 39; lat. isthm. 14 v. Haabøl, Rødnæs, Svindal. C. subundulalum n. sp. Tab. I, fig. 9. 28 N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. C. medioere, dimidia longius quam latius, medio constrictum, sinu lineari angusto, extremo ampliato; semicellulæ fere semi- circulares, base reniformi, in margine (12) undulatæ, marginem versus seriebus 2 granulorum præditæ; åa latere visæ ovatæ, apicibus granulatis, medio utrimque membrana incrassata; å vertice visæ ellipticæ, medio utrimque tumidæ, membrana in- crassata, apicibus granulatis. Latitudo isthmi quarta pars, crassitudo fere dimidia pars diametri longitudinalis corporis. long. 60; lat. 39; lat. isthm. 15; crass. 27 u. Rødnæs. Den er svagere unduleret end Cosmarium undulatum Corda, har 2 Rader Ophøininger nær Randen og har, seet ovenfra, Halvcellerne elliptiske og opsvulmede i Midten; den staar dog saa nær denne, at den maaske blot burde opstilles som Va- rietet. wv OD C. crenatum Ralfs. On. Brit. Desm. p. 394, T. XI, fig. 6; Brit. Desm. p. 96, T. XV. fe. % Rødnæs. Forma crenis lateralibus 2. Nordst. Desm. spetsb. p. 30, T. VI, fig. 8; Cosmarium Någeliamm De Not. Elem. p. 45, T. IV, fig. 32? Rødnæs. 26. OC. suberenatum Hantzsch. in Rab. Alg. No. 121, cum descript; Nordst. Desm. arct. p ME VI fig. 10, Å1. Forma semicellulis a latere visis circularibus. long. 20—24; lat. 18; lat. isthm. 6; crass. 12 p. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt. 97. GC. Böeckti n. sp. Tab. T, fig. 10. C. submediocre, paullo longius quam latius, profunde con- strictum, sinu lineari angustissimo; semicellulæ fere semicir- culares, apice truncato, 5-crenato, lateribus inciso-crenatis (crenæ 3), crenæ medianæ integerrimæ, ceteræ apice leviter emarginatæ; semicellulæ ad marginem versus granulatæ, gra- 29. 30. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 29 nulæ seriebus 2 ordinatæ, series exterior granulis 15, series interior granulis 9; in centro tumore cum granulis 4 eruciatim dispositis; semicellulæ åa latere visæ obovato-circulares, in margine granulatæ; å vertice visæ ellipticæ in medio utrim- que tumore cum granulis 3 præditæ, apicibus 5-granulatis. Crassitudo duæ partes latitudinis; latitudo isthmi fere dimidia pars crassitudinis. long. 29; lat. 27; lat. isthm. 8; crass. 17 u. Rødnæs. Denne Art ligner Cosmarum subcostatum Nordst., men skilles let, ved at Halvcellernes Sider har den mellemste Tand udelt, og ved de 4 korsformet stillede Korn paa Midten af Halvcellerne; seet fra Siden er Halvcellerne næsten cirkelrunde. Jeg har opkaldt denne smukke Form til Minde om afdøde Prof. Dr. Chr. Boeck, som i den første Halvdel af Aarhundre- det har skrevet flere, kun altfor lidet paaagtede Opsatser om Norges Alger. Altid bevarende sin Kjærlighed for Naturstu- dierne, hjalp han med Varme og Interesse i Raad og Daad dem, hvoriblandt ogsaa jeg, der henvendte sig til ham om Hjælp ved naturhistoriske Studier. C. speciosum Lund. Desm Suec. p. 34, PT. IL. fig: 5. Haabøl. UC. subspectosum Nordst. Desm. arct. p. 22, T. VI, fig. 13; Cosmarium crenatum De Not. Elem. T. IV, No. 34, fig. infer. Rødnæs. C. Kjellmani Wille. Perskv. Alg. f. Nov. Semi. p. 42, T. XII, fig. 31. *yrande Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 43, T. XII, fig. 33. Haabøl Rødnæs, Ødemark, Skeberg, Skibtvedt. C. calcareum Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 58, T. IV, fig. 13. Haabøl, Ødemark, Svindal. 30 N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FØRSKVANDSÅALGER. 32. 33. C. abruptum Lund. DesmSrecp BT Forma minor. long. 12; lat. 11; lat. isthm. 4 v. Haabøl, Rødnæs, Kirkeøen, Skibtvedt. C. Meneghimi Bréb. in kalts| brt Desmåp 96 PAN Ve) Haabøl. Forma octangularis Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 43, T. XII, fig. 35. Haabøl. B. simplicimum n. var. Tab. I, fig. 11. C. parvum, tertia pars magis longum quam latum, incisura mediana linearis; semicellulæ octangulares, apice emargi- nato, lateribus rectis vel retusis; a latere visæ obovato- circulares, åa vertice visæ ellipticæ. Membrana subtilis- sime punctulata. Nuclei amylacei singuli. long. 18—19; lat. 13,,; lat. isthm. 4—4,,; Crass. 8,5—9 up. Skibtvedt, Svindal. v. angulosum Rab. Fl. Eur. Alg. III, p. 163; Cosmarium angulosum Bréb. Liste Desm. p. 127, T. I, fig. 17. long. 24; lat. 16; lat. isthm. 6; crass. 9 u. Haabøl. C. concinnmm (Rab.) Reinsch. Algenfl. v. Frank. p. 110, T. IX, fig. II; Euastrum concmmum Rab. Alg. N:o 1303; Cosmarium Mencghinti Bréb. b. con- cinnum Rab. Fl. Eur. Alg. III, p. 163. B. laeve n. var. Tab. I, fig. 12. C. parvum, paullo longius quam latum, lævissimum, subquadratum, angulis truncatis vel retusis, incisura me- diana profunda, lineari; semicellulæ lateribus nonnunquam vix visibiliter retusis, åa latere visæ ovato-circulares; å vertice visæ ellipticæ. riste 36. 38. 39. 40. 41. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 31 long. 10,;,—11,,; lat: 8 — 10; lat. isthm. 3—4,,; erass.4,,—60. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt. C. gotlandiceum Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 60, T. IV, fig. 14. R. minus n. var Tab. I, fig. 13. Semicellulæ subreniformes, a vertice visæ ellipticæ. mas SJØS Ar 265 lem eddn, O9 GESG MV 21. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt. C. laeve Rab. Eøkur Als: IE po 161: Nordst: Desm. tal p LÅ NIE fig. 4. Haabøl, Rødnæs. C. exigquum Arch. Tab. I, fig. 14. MiersJourn, 1864, p- 178, Ti VI fig: 32, 33. longd22- lat 112: lat. isthm. 4; erass. 9 p. Haabøl. C. quadratum Ralfs. ØnebssDesm up. 595 TXT å 9 Br Demp 9 Å XV, fig. 1 åa, b (non c). Rødnæs, Skibtvedt. Form. major Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 37, T. XII, fig. 13. Haabøl. C. obliquum Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 23. Forma minor Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 23, ffg. 8 a. Haabøl. C. angustatum (Wittr.) Nordst. Desm. arct. p. 20; Fuastrum binale y. angustatum Wittr. Gotl. Øl. Søtv. Alg. p. 50, T. IV, fig. 8; Euastrum polare Nordst. Desm. spetsb. p. 37, T. VII, fig. 24. Haabøl, Rødnæs. UC, trilobulatum Reinsch. 32 nN. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. 42. 43. 44. Algenfl. v. Frank. p. 116, T. X, fig. 6. Form minor. Tab. I, fig. 15. Semicellulæ a latere visæ oblongo-ellipticæ; åa vertice vis* ellipticæ medio utrinque inflatæ. long. 15; lat. 10,;; lat. lob. pol. 6, lat. isthm. 3 u. Rødnæs, Svindal. C. Hammeri Reinsch. Didymidium (Cosm.) Hammer: Reinsch. Algenfl. v. Frank. pm ab X (fo | Haabøl. B. retusiforme n. var. Tab. I, fig. 16. Semicellulæ subtriangulares, basi subreniformes, sed dorso valde angustato-productæ et truncatæ, lateribus lævissime retusis; a vertice visæ ellipticæ in medio utrinque tumidæ; a latere visæ ovatæ, apice subtruncatæ. Membrana sub- tilissime punctulata. Nuclei amylacei singuli. long. 22,,; lat. 19,,; lat. isthm. 6: lat. åp. 9 Merasslaf Haabøl, Rødnæs. Denne Form staar mellem Cosmarium Hammeri Reinsch og UC. retusum (Perty) Rab. (Lund. Desm. Suec. p. 36, T. II, fig. 3). Hvad den ydre Form angaar, ligner den mest OC. retusum, men mangler dennes eiendommelige Gra- nulering. C. Nymannianuim Grun. in Rab. FI. Eur. Alg. III, p. 166; Lund. Desm. Suec. p. 36, Per: Haabøl. Forma brevior. Tab. I, fig. 17. long. 33; lat. 30; lat. isthm. 6; crass. 21 up. Svindal. C. taxichondrum Lund. Desm. Suec. p. 39, TATE, frørd2: long. 37; lat. 33; lat. isthm. 9; crass. 21 p.. Haabøl, Rødnæs. 46. 47. 48. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. C. pseudoprotuberans Kircehn. Algenfl. v. Schles. p. 150. Forma minor; semicellulæ åa latere visæ fere circulares; å vertice visæ ellipticæ, medio wutrinque tumore triundulato. Membrana subtilissime punctulata. Tab. I, fig. 18. long. 33; lat. isthm. 8; crass. 21 v. Rødnæs, Svindal. C. contractum Kirchn. Algenfl. v. Schles. p. 147. D Tab. I, fig. 19. long 33; lat. 24; lat. isthm; crass. v. Haabøl, Rødnæs. C. pseudonitidulum Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 16, fig. 4. Haabøl. C. pachydermumm Lund. Desmysuee på 3911. I ifie. 15. 3. minus Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 18, fig. 7. Forma crassior; semicellulæ a latere visæ ovatæ in medio membrana incrassata. Tab. I, fig. 20. long. 79; lat. 50; lat. isthm. 18; crass. 33 v. Rødnæs. C. Imndellii Delp. Spec. Desm. subalp p. 109, T. VIL, fig. 62—64. long. 63; lat. 63; lat. isthm. 32; crass. 34 v. Haabøl, Svindal. C. Candianum Delp. Spec. Desm. subalp. p. 113, T. VIII, fig. 1—6. Forma minor, membrana subtiliter scrobiculato-punctata. long. 84; lat. 66; lat. istbm. 30; crass. 40 v.. Haabøl. 1880. No. Il. 33 Den ligner fuldstændig Delponte”s Afbildning, kun noget min- dre; Membranens Punktering er ikke meget tydelig, og er vel overseet af Delponte, da han kun anmærker ,cytodermate lævi*. Vid.,-Selsk, Forh, 1880. No, 11, å 34 N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. 51. å PG PR) Gy C. Schiibelerii n. sp. Tab. II, fig. 23. C. magnum, paullulo longius quam latius, incisura mediana, profunda, lineari; semicellulæ fere semicirculares, medio apice subretusæ, a vertice visæ ellipticæ fusiformes; a latere visæ circulares. Membrana in latere interiore subtiliter scrobicu- lato-punctulata. long. 100; lat. 90; lat. isthm. 22; crass. 48 u. Haabøl, Rødnæs. Denne Art staar hvad det ydre Udseende angaar mellem Cos- marium Ralfsii Bréb. og C. pyramidatum Bréb.; fra den før- ste skilles den ved sin Indbugtning paa Ryggen af Halvcel- lerne og punkterede Membran, fra den sidste ved sin Størrelse og forskjelligt Udseende seet ovenfra og fra Siden (conf. Ralfs. Brit. Desm. T. XV, fig. 4 c, e, f.). Fra Cosmarmum Lundellii Delp. skiller den sig ved sin betydeligere Størrelse, Længden større end Bredden, Halvcellernes Basallober mere spidse og smalere Isthmus. (Chlorophylstrukturen har jeg ikke seet saa tydeligt, at jeg med Bestemthed kan angive den, men i en løstliggende Halvcelle, som endnu ikke ganske havde tabt sit Indhold, syntes Chlorophylet at have havt en straale- formig Anordning som hos Cosmarium Ralfsii Bréb. Den burde maaske staa i Subgen. Pleurotaeniopsis Lund. C. pyramidatum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 94, ex parte, T. XV, fig. 4 a, b, € (non Å, e, f.) Haabøl, Rødnæs. Forma. De Not. Flem. TE fe 92 long. 41; lat. 24; lat. isthm. 9. Haabøl. C. pseudopyramidatum Lund Desm. Suec. p. 41, T. II, fig. 18; Cosmarium pyramidatum $. MINUS. Reinsch. in Rab. Alg. N:o 1902. Rødnæs, Svindal. 54. [dag | hl CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Ii. 35 Forma major. Lund. Desm. Suec. p. 41; Cosmarium pyramidatum Ralfs. Brit. Desm. p. 94, ex parte, T. XV, fig. d, e, f. Haabøl, Asak. *stenonotum Nordst. Desm. Ital. p. 32, T. XII, fig. 8. Rødnæs. C. variolatum Lund. Mesm Suec: p- 41, T. If) fag. 19. Svindal. . UC. granatum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 96, T. XXXII, fig. 6. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Kirkeøen, Svindal. C. galeritum Nordst. Desm. Brasil. p. 209, T. III, fig. 96. Rødnæs, Kirkeøen. C. Phascolus Bréb. in Menegh. Syn. Desm. p. 220; Ralfs. Brit. Desm. p. 106, OKI fig. 5. Kirkeøen. C. bioculatum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 95, T. XV, fig. 5; Heterocarpella bio- culata Bréb. Alg. Fal. p. 56, T. VII, sec. Ralfs. Kirkeøen, Skibtvedt, Svindal. Forma. Nordst. Pesmrarctap 2001 VI. fig 8: Svindal. Forma intermedia Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 44, T. XIII, fig. 39. Skibtvedt. B. parcum n. var. Tab. I, fig. 21. C. parvum, tam longum quam latum, in medio profunde incisum sinu lineari, angustissimo, extremo ampliato, semi- cellulæ subhexagono-reniformes; a latere visæ fere circu- & 96 mn. wiLLE. BIDRÅG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. DØ, 60. G1. 63. 64. lares; å vertice visæ ellipticæ medio utrimque vix visibili- ter tumidæ. Membrana lævissima ut mihi videtur. Jong: 18,,; lat» 18; lat: isthm. 63 erassa 0 Rødnæs, Skibtvedt. Denne Form ligner noget Cosmarium gotlandicum Wittr., men er meget mindre, har glat Membran, og seet ovenfra ere Halvcellerne lidt opsvulmede paa Midten. C. tinctum Ralfs. Brit. Desm. p. 95, T. XXXII, fig. 7. longines at 9: latt ustkm. p Haabøl, Rødnæs. Forma. Tab. I, fig. 22. Membrana nonnunquam subtiliter punctulata. long. 10,;--13,,; lat. 8—9; lat. isthm. 5 —6; crass. 6 p. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt. C. asphaerosporum Nordst. in Wittr. Nordst. Alg. aq. dule. N:0 268 (intermixtum est). Cosmarium Schliephacheanum Grun. form. spetsbergensis Nordst. Desm' aret. p 24; T) VIL fig. 15. Svindal. C. tetrachondrum Lund. Desm. Suec. p. 38, T. III, fig. Rødnæs, Svindal. C. amoenum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 102, T. XVII, fig. 3. Askim, Rødnæs, Skibtvedt. C. cylindricum Ralfs. Brit. Desm. p. 106, T. XVII 4; Pemium Ralfsii Kitz. Spec. Me p 167. Haabøl, Rødnæs. C. excavatum Nordst. Desm. Brasil. p. 214, T. III, fig. 25. Rødneæs. Forma duplo major Lund. Desm. Suec. p. 45: C. orbiculatum Hass. DB (dg | 65. 66. 67. 68. 69. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 37 Brit. Fr. Alg. p. 364, T. LXXXVI, fig. 5. Rødnæs. Forma incisura angustiora. long. 33; lat. 20; lat. isthm. 12 v. Haabøl. Denne blev ofte fundet med en Parasit i den ene af Halvcel- lerne. (Confr. Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. T. XII, fig. 1011): C. orbiculatum Ralfs. BatDesmyp. 104 Ti XV fe 5, PØXSKNE ne) Haabøl, Rødnæs. C. momiliforme (Turp.) Ralfs. Brit. Desm. p. 107, T. XVII, fig. 6; Tessarthromia momilifor- mis Turp. Dict. Sc. Nat. T. VI, fig. 1, sec. Ralfs. Haabøl, Rødnæs, Svindal. Var. Delp. Spec. Desm. subalp. p. 106, T. VII, fig. 40—45. Forma minor, isthmo latior. long. 24; Diam. 14; lat. isthm. 9 p.. Haabøl. UC. subglobosum Nordst. MoøSandvcp I Bie: long. 41; Diam. 26; lat. isthm. 24 p.. Haabøl. C. Palangula Bréb. Biste Desm på 132. 1 Theo B. de Baryi Rab. Fl. Eur. Alg. III, p. 175; C. Palangula de By. Unters. ib Gonuzp. 128 TE VE figs5l: ne 885 Jie 147 105 Haabøl, Askim, Rødnæs, Asak, Skibtvedt, Svindal. C. Thwaitesti Ralfs. Brit. Desm. p. 109, T. XVII, fig. 8. B. tmerassata n. var. Tab. II, fig. 24. 70. ale TF QI N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. Å Membrana lævis, in apice centroque semicellularum in- erassata. ; long. 54; lat. 28; lat. isthm. 22; crass. 24 u. Rødnæs, Ødemark. C. connatum Bréb. in Ralfs. Brit. Besm. p. 108, T. XVII, fig. 10. Rødnæs, Kirkeøen, Svindal. C. anmmulatum (Någl.) de By. Unters. ib. Conjug. p. 72; Dysphinctium (CValocylindrus) an- nulatum Någl. Gatt. einz. Alg. p. 111, T. VIF, Haabøl. Subgen. 2. Pleurotaeniopsis Lund. Desm. Suec. p. 51. UC. de Baryi Arch. in Pritceh. Infus. p. 735; Plewrotaenium cosmarioides de By. Unters. iib. Conjug. p. 75, T. V, fig. 32—33. Forma lateribus semicellularum supra basin vix visibiliter retusis. long. 105; lat. 54; lat. isthm. 45; crass. 51 p. Rødnæs. C. Cucumis Ralfs. Brit. Desm. p. 93, T-XV, fe 2. Haabøl, Rødnæs. C. ovale Ralfs. Brit. Desm. p. 98, T. XV, fig. 9. Rødnæs. C. praegrande Lund. Desm. Suec; p- 54, T' Tete 2): vødnæs. IV. Arthrodesmus (Ehr.) Arch. in Pritch. Infus. p. 736; Ehr. Infus. p. 149, mut. char. . Å. convergens Ehr. w ao 2 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 539 mins p 152, 1 X fis 18: Ralfs Brit. Desm på 118/T' XX, fig. 3. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Svindal. A. Vingulmarkiae n. sp. Tab. II, fig. 25. Å. parvus, fere tam longus quam latus, in medio utrinque emar- ginatura fere rectangula, semicellulæ e basi angusta sursum valde dilatatæ, subcuneiformes, dorso læviter emarginato, an- gulis spina præditis; å latere visæ fere circulares, å vertice visæ ellipticæ, apicibus spina munitis. Latitudo isthmi dimidia diametri longitudinis cellulæ paullo major; crassitudo corporis duæ paårtes diametri transversalis. Membrana subtilissime punctulata. Nuclei amylacei singuli. long. 19,.; lat. s. spin. 18, lat. isthm. 10.;; erass. 19 u. Haabøl. Mellemform mellem Arthrodesmus convergens K.hr. og Å. Incus (Bréb.) Hass. , Vingulmarkiae* efter ,,Vingulmark*, et ældre Navn paa Smaa- lenene og den Del af Akershus Amt, der ligger østenfor Chri- stianiafjorden. A. Incus (Bréb.) Hass. Brit. Fr. Alg. p. 357; Cosmarium Incus Bréb. in Menegh. Syn. Desm. p. 228. B. intermedius Wittr. Anteckn. o. Skand. Desm. p. 15, fig. 6. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt. Å. octocormis Ehr. Infus. p. 152; Xanthidium octocorne ax. Ralfs. Brit. Desm. på 116, T, XX, fig. 2 4—e. Rødnæs, Ødemark, Skibtvedt. V. Stanrastrum (Meyen) Ralfs. On Brit. Desm. p. 149; Meyen. Beob. iib. Algenf. p. 777, char. emend. Subgen. 1. Staurastrum (sensu strict.) Lund. 40 N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. Oo Desm. Suec. p. 56; gen. Staurastrum de By. Unters. åb. Conjug. p. 71. S. muticum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 125, T. XXI, fig. 4; Binatella mutica Bréb. Alg. Fal. p. 57, T. VIII, sec. Ralfs. Skibtvedt, Svindal. Forma tetragona. Svindal. S. orbiculare (Ehr.) Ralfs. On Brit. Desm. Vol. XV, p. 152, T. X, fig. 4; Brit. Desm. p. 125, T. XXI, fig. 5; Desmidium orbiculare Ehr. Beitr. z. Erk. gr. Organ. p. 292. Haabøl, Skeberg, Svindal. Forma minor. Haabøl, Kirkeøen, Skibtvedt, Svindal. B. verrucosum n. var. Tab. II, fig. 26. Semicellulæ a vertice visæ trigonæ angulis verruca parva præditis. long 27: at Va åt istom 700 Haabøl. Denne Form synes at danne et Bindeled mellem den ty- piske Staurastrum orbiculare (Ehr.) Ralfs og St. orbiculare (Ehr.) Ralfs $. denticulatum Nordst. S. insigne Lund. Desm. Suec. p. 58, T. Ill; fig. 25. Forma pentagona. Haabøl. S. dejectum Bréb. in Menegh. Syn. Desm. v. 227; S. dejectum a. Ralfs Brit. Desm. p: 191, T. XX fe. 5 2! Haabøl, Askim, Rødnæs, Asak, Skibtvedt, Svindal. PB. apiculatum (Bréb.) Lund. Desm. Suec. p. 59; Staurastrum apiculatum Bréb. Liste Desm. p. 142; T. I, fig. 23. Rødnæs, Svindal. 10. Ul. 12. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 41 v. connatum Lund. Desm. Suec. p. 60, T. III, fig. 28. Membrana subtilissime punctulata. Svindal. S. Dicktei Ralfs. Bre Desm.p 19317. XXL fig. 3. Svindal. S. cuspidatum Bréb. imøkalis. Brit Desm. p. 122, T. XXT, hg. 1. Kirkeøen, Skibtvedt, Svindal. S. Avicula Bréb. mørkals brit Desm p. 140, TT. XXI fig 11. Haabøl. S. bracmiatum Ralfs. Brsbesmyp 131 1 SKU fig 9. Svindal. S. dilutatum Ehr. fnusp 143 1 X Ge XI Ralfs.) Brit Des på 183 Å Kol sfør 8. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt. S. margaritaceum (Ehr.) Menegh. Syn. Desm. p. 227; Ralfs. Brit. Desm. p. 134, T. XXI, fig. 9. Pentasterias margaritacea Ehr. Infus., p. 144, T. X, fig. XV. Haabøl, Skibtvedt, Svindal. S. alternans Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 132, T. XXI, fig. 7; Staurastrum tri- corne Ralfs. On Brit. Desm. p. 154, T. IX, fig. 2; non Bréb. Haabøl, Askim, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. 2. pulchrum Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Semlj. p. 53, T. XIII fig. 66. Haabøl. S. hexaceras (E hr.) Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 51. Desmidium hexaceros Ehr. Beitr. z. Erk. gr. Organ. p. 293; Infus. p. 141, T. X, fig. X, excl. 42 13. 16. N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. fig. f; Staurastrum tricorne Menegh. Syn. Desm. p. 225; Bréb. in Ralfs Brit. Desm. p. 134, T. XXII, fig. 11. Ødemark, Skibtvedt, Svindal. S. Haaboeliense n. sp. Tab. II, fig. 27. S. parvum, tertia pars magis latum quam longum, in medio valde constrictum. Semicellulæ å latere visæ fere ellipticæ, utrinque rostratæ, apicibus bicuspidatis, margine dentatæ:; å vertice visæ triangulares, lateribus in medio parum excavatis. Membrana granulata. long. 18; lat. 24; lat istbm. 7 v. Haabøl. Den staar nær Staurastrum oblomgum Delp., men er meget mindre, og har et forskjelligt Udseende seet ovenfra, idet den kun er concav paa Midten af Siderne, medens derimod Con- caviteten hos Staurastrum oblongum Delp. strækker sig lige til Enderne. Seet fra Siden finder man, at Halvcellernes Ra- der gaa temmelig braat over i Kroppen, hos Staurastrum ob- longum Delp. derimod jevnt. S. pygmeum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 213, T. XXXV, fig. 26; WittrPGodl ØL Sötr. Me p 53 TTV: Ødemark. Forma major Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 51, T. XIII, fig. 54. Skibtvedt. Forma minor. Tab. II, fig. 28. Semicellulæ a latere visæ ellpticæ; a vertice visæ triangulares, lateribus paullulo convexis, prope apices bisuleatis. long. 30; lat. 25—27; lat. isthm. 9 p.. Haabøl. S. Bieneanum Rab. Alg. Eur. N:0 1402; Nordst. Desm. arct. p. 32, T. VIII, fig. 35. Svindal. S. punctulatum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 133, T. XXII, fig. 1. Rødnæs, Skeberg. & på å 19. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 45 7 8. muricatum Bréb. in Menegh. Syn. Desm. p. 226; Ralfs. Brit. Desm. p. 126, T. XXII, fig. 2; Binatella muricata Bréb. Alg. Fal. p. 66, sec. Ralfs. Haabøl, Svindal. S. hirsutum (Ehr.) Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 197, T. XXII, fig. 3; Xantudium hirsutum Ehr. Beitr. z. Erk. gr. Organ. p. 318. Haabøl, Skibtvedt, Svindal. S. Brébissomi Arch. in Pritch. Infus. p. 739; Staurastrum pilosum Bréb. Liste Desm. p. 141, T. II, fig. 49; Cleve. Bidrag p. 490, T. VI, fig. 3. Haabøl. S. Friburgense Millard. Germ. d. Zygosp. p. 40, fig. 17—28. long. 42; lat. 33; lat. isthm. 14 v. Haabøl. . PB. echimatum Bréb. mek atis Brit Desm: p 215 TT XNNV fig 24 Svindal. . S. teliferum Ralfs. BritDesm.p. 128, 1 XXIL tig, 4 Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. S. monticulosum Bréb. in Menegh. Syn. Desm. p. 236; Ralfs. Brit. Desm. p. 130, T. XXIV, fig. 9. Rødnæs. S. spongiosum Bréb. in Menegh. Syn. Desm. p: 229; Ralfs. Brit. Desm. p. 141, T. XXIII, fig. 4; Phycastrum Griffithsiinum Någl. Gatt. einz. Me p 28 EA VING, fø. Svindal. S. polymorphum Bréb. mekalts brit. Desm. på 135, 0. XXI fig 91 Forma tetragona. Skeberg, Skibtvedt. 44 N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. Forma pentagona. Haabøl, Asak, Svindal. S. eristatum (Någl.) Arch. in Pritch. Infus. p. 798; Phychactimum cristatum Nå gl. Gatt. ene pp 27 VING Haabøl. S. oligacanthum Bréb. in litt. sec. Arch. in Dubl. Micr. Clup. p. 55—56, 1866, sec. Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 31. Haabøl, Ødemark, Svindal. S. aculeatum (Éhr.) Cleve. Bidrag p. 490. Desmidum aculeatum Ehr. Infus. p. 142, T. X, fig. 12; Staurastrum aculeatum & controversum Ralfs Brit. Desm pp. 142 & 141 KK 2 Haabøl, Svindal. B. controversum (Bréb.) Rab. Fl. Eur. Alg. III, p. 217; Staurastrum controversum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 241, TI. XT nov) Haabøl. vy. intermedium n. var. Tab. II, fig. 29. S. radiis brevioribus, curvatis, incisura mediana profunda, triangulata, aculeis plerisque non furcatis; semicellulæ å vertice visæ 4 radiatis, radiis curvatis. long. 27; lat. 25; Diam. max. 33; lat. isthm. 10, p. Haabøl. Denne Form staar mellem Staurastrum aculeatum (Ehr.) Menegh. og S. controversum Bréb. Rigtigst er utvivlsomt som Cleve! og Rabenhorst* at forene disse, som to Arter opstillede Former, da det neppe er muligt at finde nogen konstant Forskjellighed mellem dem. Ralfs opstiller som Skillemærke, at Staurastrum controversum Bréb. har ,,dis- torted rays* og S. aculeatum (Ehr.) Menegh. har ,straight rays*, men anmærker dog, at de maaske burde ansees for 1 Cleve. Bidrag p. 490. ? Rab. Fl. Eur. .Alg, III, p. 217. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 45 en Art. Ralfs Afbildninger synes ogsaa at tyde paa Varieren, hvad det omtalte Artsmærke angaar; Ralfs. Brit. Desm. Tab. XXIII, fig. 3g synes ligesaa godt at kunne tilhøre Staurastrum aculeatum (Ehr.) Menegh, og seet fra Siden vil man finde det samme hos T. XXIII, fig. 3a og b. Staur- astrum aculeatum (Ehr.) Menegh. synes ogsaa at kunne variere endel, at dømme efter de Afbildninger, forskjellige Forfattere have leveret. Heller ikke hvad Sporerne angaar, kan der vel være nogen Forskjel, da Lundells" Beskrivelse stemmer godt med den efter Brébisson udførte Afbild- ning af Sporen hos Staurastum controversum Bréb.? 29. S. Pseudosebaldi n. sp. Tab. II, fig. 30. S. medioere. Cellula quinta pars magis lata quam longa, pro- funde constricta; semicellulæ dorso spinis bifurcatis præditæ, radiis fere rectis, seriebus granulorum muniti, apicibus tricuspi- datis; semicellulæ triangulares, basi inflatæ seriebus 2 horizon- talibus granulorum ornatæ; a vertice visæ triangulares, seriebus granulorum præditæ, lateribus concavis in medio spinis bifur- catis ornatis. long. 51; lat. 60; lat. isthm. 12 v. Rødnæs. Den skiller sig fra Staurastrum Manfeldtii Delp. ved den dob- belte Række Korn paa Halvcellernes opsvulmede Basis, ved at Halvcellernes Radier ere rette og paa Ryggen ere forsynede med en Rad af regelmæssige tvedelte Pigge. Seet ovenfra strække Piggene sig fra Randen af Halvcellerne. Fra Staur- astrum Sebaldi Reinsch 8. ornatum Nordst. skilles den, for- uden ved sin mindre Størrelse, ogsaa ved det større Antal tvedelte Pigge, som rage udenfor Halvcellernes Rand, om man ser dem ovenfra, medens de hos Staurastrum Sebaldt Reinsch8. ornatum Nordst. ere faa og stillede i en Ring. Halvcellernes Radier ere ogsaa kortere og tykkere. ! Lund, Desm, Suec. p. 68. ? Ralfs. Brit. Desm, T, XXII, fig. 3 h. 46 30. dl. de) |] 09 ov . 36. N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. S. vestitum Ralfs. Brit Desmp 143 MIKS Svindal. Forma pentagona. Haabøl. S. gracile Ralfs. On Brit. Desm. p. 155, T. XI, fis. 3; Brit Dem pso XXII, fig. 12. Rødnæs, Svindal. B. nanum n. var. Tab. II, fig. 31. Forma dimidia minor, semicellulis å vertice visæ 4-radiatis. long. 19, lat. diagon. 36; lat. later. 27; lat. isthm. 6 p. Rødnæs. S. paradoxum Meyen. Beob. iib. Algenf. p. 43, fig. 37, 38; Ralfs. Brit. Desm. p. 138, Jå XXII ee: Forma trigona. Rødnæs. Forma tetragona. Rødnæs. S. tetracerum (Kitz.) Ralfs. Brit. Desm. p. 137, T. XXIII fig. 7; Micrasterias tetracera Kåtz. Syn. Diat. p. 602, fig. 83, 84. Rødnæs, Ødemark. S. Cerastes Lund. Desm. Suec. p. 69, T. IV, fig. 6. Forma trigona. Svindal. S. Ophiura Lund. Desm. Suec. p. 69, T. IV, tig. Rødnæs. S. Arctiscon (Ehr.) Lund. Desm. Suec. p. 70, T. IV, fig. 8. Xanthidium Artiscon Ehr. Verbreit. p. 138. Rødnæs. == SÅ. (0) D 40. 41. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 47% S. furcigerum Bréb. in Menegh. Syn. Desm. p. 226; Didymocladon fureigerus Ralfs. Brit. Desm p. 144, T. XXXIII, fig. 12. Rødnæs, Svindal. S. pseudofurcigerum Reinsch. Didymidium (Staurastrum) pseudofureigerumReinsech. Algenfi. v. Frank. p. 169, T. XI, fig. 2; Desmdium eustephanum Ehr. Merbreit- p 124 0T-1V, fig 093. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Kirkeøen, Skibtvedt, Svindal. S. sexangulare (Bulnh.) Lund. Desm. Suec. p. 71, T. IV, fig. 9; Didymocladon sexangularis Bulnh. in Hedvigia p. 51, T, IXNA/ fig 1, sekund; Rab. Alg. Eur. N:o 19224. Haabøl. Subgen. 2. Pleurenterium Lund. Desm. Suec. p. 72. S. tumidum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 126, T. XXI, fig. 6; Binatella tumida Bréb. Alg. Falais. p. 66, sec. Ralfs. Haabøl. S. sexcostatum Bréb. | in Menegh. Syn. Desm. p. 228; in Ralfs. Brit. Desm. p. 129, T- DONG Haabøl, Skibtvedt, Svindal. VI. Xanthidium Ehr. Beitr. z. Erk. gr. Organ. p. 317, mut. char.; Ralfs Brit. Desm. p. 111. 1. Subgen 1. Schizacanthum Lund. Desm. Suec. p. 74. X. armatum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 112, T. XVIII; Cosmartum armatum Bréb. in Menegh. Syn. Desm. p. 218. Haabøl, Rødnæs, Svindal, 48 WD N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. Subgen. 2. Holacanthum Lund. Desm. Suec. p. 75. X. fasciculatum Ehr. Infus. p. 147 (ex parte) T. X, fig. XXIV b; Xanthidtum fasci- culatum B. polygomum Ralfs. Brit. Desm. p. 114, T. XIX, fig. 4. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. X. antilopaeum (Bréb.) Kitz. Spec. Alg. p. 177; Cosmarium antilopaeum Bréb.in Menegh. Syn. Desm. p. 218; Xanthidium fasciculatum ao. Ralfs. Brit. Desm. p. 114, T. XX, fig. 1. Xanthidium fasciculatum E hr. Infos: p 147 (ex parle TN ør 212: Haabøl, Rødnæs, Ødemark. X. cristatum Bréb. in Ralfs. Brit Desm. p. 115, T. XIX. fe Spee Haabøl, Rødnæs. 3. uncimatum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 115, T. XIX, fe: SER Haabøl, Rødnæs. VII. OCylindroeystis Menegh. Cenn. sulla organ. p. 5 et 26: char. emend. de By. Unters. iib. i Conjug. p. 74. C. Brebissomii Menegh. Cenn. sulla organ. p. 5 et 26, sec. Ralfs; De By. Unters. iib. Conjug. p. 74, T. VIL E: Penium Brebissomit Ralfs Brit. Desm. p. 153, T. XXV, fig. 6 (b?) c—h, non. a. Haabøl, Askim, Asak, Svindal. VIL. Penium (Bréb.) de By. Unters. ib. Conjug. p. 73; Bréb. in Ralfs Brit. Desm. p. 148 Å mut. char. P. Digitus (Ehr) Bréb. in Ralfs Brit. Desm. p. 150, T. XXV, fig. 3; Closterium Digi- tus Ehr. Infus. p. 94, T. VI, fig. 3. Haabøl, Askim, Rødnæs, Asak, Skibtvedt, Svindal. wD (sp) | 6. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 49 P. lamellosum Bréb. Liste Desm. p. 146, T. II, fig. 34. Haabøl, Rødnæs. P. interruptum Bréb. mikelts. Brit. Desm: p. 151, T. XXV, fig 4. Haabøl. P. closterioides Ralfs. BrtDesm p 152, Ti NXXIV, fig 4 Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. P. Navicula Bréb. Biste Desm. p. 146, TF. Ul, fig. 37. Haabøl, Svindal. Forma apicibus rotundato-truncatis. Tab. II, fig. 32. long. 41; lat. 12 v. Skibtvedt, Svindal. P. curtum Bréb. in Kiitz. Spec. Alg. p. 167; Closterium curtum Bréb. in Menegh. Syn. Desm. p. 237; Cosmarium curtum Ralfs. Brit. Desm. p. 109, T. XXXII, fig. 9. Forma major Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 56, T. XIV, fig. 73. føne. 22: lat. 215 02 Asak. me Forma intermedia Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 56, T. XIV, fig. 74. fonsa20par IT Mat istbme 12 0" Haabøl, Skibtvedt. Uagtet den Smaalenske Form i Størrelsen overensstemmer med Cosmartum curtum Bréb. forma minor Wille, maa den dog henregnes til OC. curt. forma intermedia Wille, da den, hvad Udseendet angaar, stemmer saa nøie overens med den. P. Regelinnum (Nå gl.) Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 55, T. XIII, fig. 71; Dysphinctium Vid.-Selsk, Forh. 1880. No, 11, 4 50 n. wiLLE. BIDRAG TiL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. TG (Actinotaenium) Regelianum Någl. Gatt. einz. Alg. p. 110, TEVIEE: Svindal. P. margaritaceum (Ehr.) Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 149, T. XXV, fig. 1. Closterium margaritaceum Ehr. Infus. p. 95, T. VI, fig. XIIT. Skibtvedt, Svindal. v. punctulatum Ralfs. Brit. Desm. p. 149 P XXV (fig N2d nh Haabøl. P. Cylindrus (Ehr.) Br éb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 150, T. XXV, fig. 2; Closterum? Cylindrus Ehr. Infus. p. 95, T. VI, fig. G. Haabøl, Skibtvedt, Svindal. P. truncatum (Bréb.) Ralfs. Brit. Desm. p. 152, T. XXV, fig. 5, Cylindrocystis truncata Bréb. in litt. c. icone. Haabøl, Skibtvedt. P. Jenneri Ralfs. Brit. Desm. p. 153, T. XXXIII, fig. 2. Svindal. P. Mooreanum Arch. in Micr. Journ. 1864, p. 179, T. VI, fig. 34—44; Rab. Fl. Eur. Ne Nep: 123. Membrana subtilissime punctulata. long. 21; lat. 12 u. Haabøl, Skibtvedt, Svindal. Bestemmelsen er usikker, da den overalt var uden Sporer. P. rufescens Cleve. Bidrag. p. 493, T. IV, fig. 5. long. 60—72; lat. 23,,—29 p. Haabøl. P. polymorphum Perty. 15: CHRISTIANIA VIDENSK.-SÉLSK. FORHANDL. 1880, No. Il. 51 Kleinst. Lebensf. p. 207, T. XVI, fig. 15; Lund. Desm. Suec. pås6, TV, fig 10. Svindal. P. minutum (Ralfs.) Cleve. Bidrag. p. 493; Docidium minutum Ralfs. Brit. Desm. p. 158, T. XXVI, fig. 5; Docidium Ralfsii de By. p. 73, T. V, fig. 8. Rødnæs, Asak. pegracdem. var! Tab IT fe. 33. Var. gracillima, basi semicellularum nec tumida. long. 114; lat. 9 v. Haabøl. v. tumidum n. var. Tab. II, fig. 34. P. fere 5-plo longius quam latum; semicellulis tumidis. long. 70; lat. 15; lat. isthm. 11 v. Haabøl. IX. Docidium Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 155, mut. char.; Lund. Desm. Suec. p. 88. de. D. Baculum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 158, T. XXXIII, fig. 5; ? Closterium Baculum Bréb. Alg. Falaise p. 59, T. VIII, sec. Ralfs. Rødnæs, Skeberg. X. Pleurotaenium Någl. Gatt. einz. Alg. p. 104; Lund. Desm. Suec. p. 89. P. rectum Delp. Spec. Desm. subalp. p. 225, T. XX, fig. 8—11. Forma tenuior. long. 300; lat. 18 v. Haabøl. P. Trabecula (Ehr.) N å gl. Gatt. einz. Alg. p. 104; non T. VIA; Closterium Trabecula Ehr. Patw dy. Intust på 68: HMntus(p 193 FB VB fe IN Nexfparte: Docidium Ehrenbergit a. Ralfs. Brit. Desm. p. 157, T. XXVI, fig. 4. Rødnæs, Ødemark, Skibtvedt, Svindal. 4* 52 DE G. han N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. P. Ehrenbergii (Ralfs) Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 46; Docidium Ehrenbergii B. Ralfs BritADesmp 15% SØKT Ho B. crassum (Wittr.) Nordst. Sydl. Norg. Desm. p 47; Pleurotaenium Trabecula (Ehr.) Nå gl. f. crassum Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 62, T. VI, fe Haabøl. P. truncatum (Bréb.) Någl. Gatt. einz. Alg. p 104; Docidium truncatum Bréb. in Ralfs. Brit. Dem. p. 156, T. XXVI, fig. 2. Skibtvedt, Svindal. BR. constrictum n. var. Tab. II, fig. 35. 3 Å 1 Å å Var. valida, in medio valde constrictum, semicellulis å medio ad apicem attenuatis, apice, crepidine prædetis. long. 456; lat. 60; lat. ap. 33, lat. isthm. 42 u. Wødnæs. P. nodulosum (Bréb.) de By. Unters. iib. Conjug. p. 75; Docidium nodulosum Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 155, T, XXVI fig. 1. Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. P. nodosum (bail.) Lund. Desm. Suec. p. 90; Docidum modosum Bail. in Ralfs. Brit. Desm. p. 218, T. XXXV, fig 8; Micr. Observ. T. I, fig. 4. Rødnæs. P. coronatum (Bréb.) Lund. Desm. Suec. p. 90; Docidium coronatum Bréb. in Ralfs. Brit «Desm. på 217, TB KKKXV fe06. Rødnæs. XL Spirotaenia Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 178. Sp. condensata Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 179, T. XXIV, fel Svindal. wv Qv (De) CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. Ill. 53 XII. Tetmemorus Ralfs. On Brit. Desm. p. 256. T, Brebissonti (Menegh.) Ralfs. On Brit. Desm. 257. T. VIL fig: 1: Brit: Desm-. på 145, T. XXIV, tig. I ae. Closterium Brebissomi Menegh. Syn. Desm. p. 236. Haabøl, Asak. T. granmulatus (Bréb.) Ralfs. On Brit. Desm. p. 257, T. VIII, tig. 2; Clostertum granulatum Bréb. in Menegh. Syn. Desm. p. 236. Haabøl, Rødnæs, Asak, Skibtvedt, Svindal. T. laevis (Kiitz.) Ralfs. Brit. Desm. p. 146, T. XXIV, fig. 3; Closterium laeve Kåtz. Phyc. germ. p. 132. Haabøl, Askim, Asak, Skibtvedt. XIII. Closterium Nitzsch. Beitr. z. Infus. p. 60 et 67. Cl. Lunula (Miller) Nitzsch. - Beitr. z. Infus. p. 60 et 67; Vibrio Immula Miller in Natur- forseher. XX, 1784, p. 142, sec. Ralfs. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. Cl. lanceolatum Kitz. Phyc Germ: p. 130: Ralfs Brit. Desm. p. 165, F XXVII, Hel: non Cleve Bidrag. p. 495, TF IV, hø. 7 Membrana subtilissime punctulata. Haabøl. CI. naviculoides n. sp. Tab. II, fig. 36. Cl, parvum, 4--5 partibus longius quam latum, apicibus obtusis, dorso convexo, ventre fere recto, vesiculis chlorophylaceis uni- seriatis, 2 in quaque semicellula; membrana achroa lævique. long. 48 (long. semicell. maj. 27); lat. 10—11; lat. ap. 4,, p.. Denne Form viser godt, hvor vanskeligt det er at opstille nogen Grændse mellem Slægterne Pentum og OClosterium; thi paa den ene Side staar den saa nær Pentium Navicula 54 v 10. 11. N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGEBR. Bréb., at man kan tænke sig den fremkomme af denne, om — dens ene Side trykkes flad; paa den anden Side ligner den i meget Closterium Lunula (Miller) Nitzsch og CI. lanceolatum Kiitz.,, men er meget mindre og har buttere Ender. CI. acerosum (Schrank) Ehr. Beitr: z. Erk. gr. Organ. p. 68; Infus. p 2 TEGNE Vibrio acerosum Schrank Fauna Boica, HII, 2, p. 47. Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. Cl. antiacerosum De Not. lem pi 61 TVEGe063: Haabøl, Rødnæs. Ol. didymotoeum Corda. Alm. d. Carlsb. 1835, p. 195, T. V, fig. 64, 65; Ralfskne Desmap Joe KVINT Haabøl, Ødemark. CL. turgidum Ehr. Infus, p. 95, T. VI, fig. VII: Ralfs. Brit. Desm/ pc XXVIL, fig. 3. Svindal. CL. Pritchardiamim Arch. in Micr. Journ. 1862, p. 250, T. XII, fig. 25—27; Closterium lanceolatum Cleve Bidrag. p. 595, T. IV, fig. 7. Haabøl, Skibtvedt. Cl. lineatum Ehr. Beitr. z. Erk. gr. Organ. p. 238; Infus. p. 96, TYPE Ralfs| Brit: Desm. p 73 TAKK Met Rødnæs. Cl. attenuatum Ehr. Infus. p. 94, T. VI, fig. 4; Ralfs. Brit. Desm. p. 169, T. XXIX, fig. 5. Haabøl, Skibtvedt. Cl. striolatum Ehr. | Beitr. z. Erk. gr. Organ. p. 68; Infus. p. 95, T. VI, fig. XII; Ralfs. Brit. Desm. p. 170, XXIX, fig. 2. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. 14. 15, 16. VG 18. po. 20. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 55 Ol. intermedium Ralfs. Brit. Desm. p. 171, XXIX, fig. 3. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Skibtvedt, Svindal. Cl. costatum Corda. Am di Garlsb. 1835, p. 141. Vifig 61-63: Ralts Brit Desm. p. 170, T. XXIX, fig. 1. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. Cl. angustatum Kåtz. Phyc. germ. p. 132; Ralfs. Brit. Desm. p. 172, T. XXIX, fig. 4. Haabøl, Rødnæs. Cl. juncidum Ralfs. Brit. Desm. p. 172, T. XXIX, fig. 6. Haabøl, Rødnæs, Skeberg, Svindal. B. Ralfs. Brit Desm. p. 172, T. XXINX, fig 7. lat. 10 p. Haabøl, Skibtvedt. Ol. regulare Bréb. Liste Desm. p. 148, T. II, fig. 35. Haabøl. Cl. Archerianum Cleve. in Lund. Desm. Suec. p. 77, T. V, fig. 13. Rødnæs, Ødemark. Cl. Cynthia De Not. lem på 65 1. VIE fe 71: Haabøl, Rødnæs. Cl. Ralfsti Bréb. tam als brt. Desmip. 1794, T XXX fe 2 Rødnæs, Skibtvedt. Cl. rostratum Ehr. Entw. de Inifus. p. 67 Infus-p. M P VI, fig. 10: Ralfs, PritDesm.ap. 157. 1. XXX fig) 3, Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt. w Ov w [9 9) Å 0 N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. | ai * » | Cl. setaceum Ehr. | Beitr. z. Erk. gr. Organ. p. 239; Infus. p. 9% TD VIST Ralfs. Brit. Desm. p. 176, XXX, fig. 4. Skibtvedt. Ol. Linca Perty. Kleinst. Lebensf. p. 206, T. XVI, fig. 20. Skibtvedt. C. Ehrenbergii Menegh. Syn. Desm. p. 232; Ralfs. Brit. Desm. p. 166, T. XX VIIL fig. 2. Skibtvedt. Cl. Leibleimti Kåtz. Syn. Diat. p. 595, T. XVIII, bg. 79; Ralfs. Brit Desmpale: TEAKVI te Haabøl, Skeberg, Skibtvedt, Svindal. Cl. obtusangulum Corda. Alm. d. Carlsb. 1840, T. VI, fig. 42, 43. Rødnæs. Ul. Jennert Ralfs. Brit. Desm. p. 157, XXVIIL, fig. 6; Delp. Spec. Desm. subalp. p. 196, TA KVIT, fe. 52—53 TI XIV, f0.083 Haabøl, Skibtvedt, Svindal. Cl. Dianae Ehr. Inius:p VIT V fe KVITD e 5: Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. Cl. paradozum n. sp. Tab. II, fig. 37. Cellulæ vegetativæ Ulosterti Dianne similes; zygota (immatura) globosa, verucculosa. long. 120—130; lat. 9 -12; Diam. zyg. 25—26 v. Skibtvedt. De vegetative Celler ligne ganske Ulosterium Dianae Ehr., men medens dennes Sporer ere aldeles glatte, baade naar de ere umodne og modne, ere de hos Cl. paradozum forsynede med en Mængde smaa, regelmæssigt anordnede Forhøininger paa de umodne Sporer. Modne Sporer har jeg ikke havt An- (ds) w QD I CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il, av ledning til at se, men da det neppe er troligt, at de ere glat- tere end de umodne, har jeg vovet at opstille den som en egen Art. Ul. arcuatum Bréb. imekalts brit Desm. på 2195 Liste Desm: p 195 PIP 12038 Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. Cl. Cornu Ehr. anse p 2 TV fø br Ralfs brt Desmn på MO TAKE fig. 6. Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 59, T. XIV, fig. 80. Skibtvedt, Svindal Forma minor, apicibus late rotundatis. Tab. II, fig. 38. fone75: lat. 105 u2 Haabøl, Skibtvedt. Cl. decorum Bréb. Liste Desm. p. 151, T. II, fig. 39; Delp. Spec. Desm. subalp. p- 203, T. XVIII, fig. 1—2. Skibtvedt, Svindal. Cl. acutum (Lyngb.) Bréb. in Ralfs. Brit. Desm. p. 177, T. XXX, fig. 5; Echinella acuta Lyngb. Hydroph. Dan. p. 209, T. LXIX G. Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. Forma minor, membrana zygotæ subtiliter punctulata. Tab. II, fig. 39. long. 75, lat. 7—8; long. zyg. 36, crass. zyg. 21 u. Skibtvedt. Ol. parvulum Någl. salen e på [106 STAV Che 2 Haabøl, Ødemark, Skibtvedt, Svindal. Cl. Venus Kitz. Phye. Germ. p. 130; Ralfs. Brit. Desm. p. 220, T. XXXV, fig. 12. Skibtvedt. 35. No) Q N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. Cl. obtusum Bréb. Liste Desm. p. 154, T. II, fig. 46. long. 63; lat. 6 vp. Skibtvedt. XIV. Sphaerozosma Corda. Alm. d. Carlsb. 1835; Ralfs Brit. Desm. p. 65. . 8. vertebratum (Bréb.) Ralfs. Brit. Desm. p. 65, T. VI, fig. 1; Desmidium vertebratum Bréb. Alg. Falais. p. 65, T. II, sec. Ralfs. Svindal. S. excavatum Ralfs. On Brit. Desm. p. 15, T. ITl, fig. 8; Brit. Dem. PTE fig. 2. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Kirkeøen, Skibtvedt, Svindal. S. lamelliferum Corda. Tab. II, fig. 40. Alm. d. Carlsb. 1840, p. 91! T. IV, fig. 29; Rabbbug Alg. III, p. 149. long. cell. 12; lat. 12; crass. 7 p. Kirkeøen. XV. Spondylosium Bréb. in Kiitz. Spec. Alg. p. 189. mut. char.; Arch. in Pritch. Infus. p. 724; Lauronema Wallich. Desm. p. 193. S. pygmeum (Arch.) Rab. Fl. Eur. Alg. III p. 150; Cosmarium pygmeum Arch. in Miecr. Journ. 1864, p. 174, T. VI, fig. 45—49. Haabøl, Rødnæs, Svindal. S. pulchellum Arch. in Pritch. Infus. p. 724, T. III, fig. 10; Sphaerozosma pulchellum Arch. in Proceedings of the Dublin University Association 1858, VOL I. 1. påg. UV, TFT fø 2. bambusinoides (Wittr.) Lund. Desm. Suec. p. 92; Sphaerozosma bambusinoides Wittr. Ant. om Skand. Desm. p. 95, fig. 12. Rødnæs. 9 O.v CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 59 S. pulchrum (Bail.) Arch. in Pritch. Infus. p. 724; Sphaerozosma pulchrum Bail. in Ralfs. BatPesm. p 209, 1. XXXV fig. 2. konerlbe lat 27 126 istbm! 9; lat ineis 3 ov Haabøl. XVI. Bambusina Kitz. Phyc. Germ. p. 140. . DB. Brebissoni Kitz. Phyc. Germ. p. 140; Desmidium bambusinum Bréb. in Chev. Micr. p. 271, sec. Ralfs; Liste Desm. p. 119; Desmidtum Bor- reri Ralfs. On Brit. Desm. p. 375, T. VIII, fig. 4; Brit. Desm. 15: 58 1185 1006 Haabøl, Rødnæs, Skibtvedt. XVIL Desmidium Ag. Syst. Alg. p. XV, mut. char; de By. Unters. ib. Conjug. p. 76. q w D. cylindricum Grev. Scot. Crypt. Fl. p. & T. 293; Didymoprum Grevillei Kutz. Phye. gener. p. 166. Ralfs. Brit. Desm. p. 57, T. II. Rødnæs. D. Schwartzit Ag. sSystMep 9 Ralfs BrttDesm.p 61 DIV Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Skeberg, Skibtvedt, Svindal. XVIII. Hyalotheca Ehr. Monatsber. d. Berl. Akad. 1840. p. 212 et 217. H. dissiliens (Smith.) Bréb. in.Ralfs. Brit. Desm. p. 51, T. I, fig. 1; Conferva dissiltens Smith Engl. Bot. (18192) T. 2464, sec. Ralfs. a. genwimna Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 48. Haabøl, Svindal. - B. bidentula Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 48, fig. 29. Haabøl, Ødemark, Svindal. 60 mn. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. v. tridentula Nordst. Sydl. Norg. Desm. p. 48, fig. 23. Haabøl. 2. H. mucosa (Dillw?) Ehr. Monatsber. 1840, p. 212 et 217; Ralfs. Brit. Desm. p. 53, T. I, fig. 2; Conferva mucosa Dilw. Brit. Conf. p. 46, suppl. T. B. (?) sec. Nordst. Haabøl, Askim, Rødnæs, Skibtvedt, Svindal. Fam. Zygnemeae (Menegh.) de By. Unters. iib. Conjug. p. 70; Menegh. Cenn. sulla organ. p. 33. excel. gen. Mougeotia. I. Zygnema (Ag.) de By. Unters. ib. Conjug. p. 77; Ag. Syst. Alg. p. XXVI, ex parte. Sp: Jeg fandt aldrig Sporer hos nogen Zygnema i Smaalenene, sterile Traade vare derimod meget almindelige. II. Spirogyra Link. Epist. d. Alg. p. 5; char. emend.; de By. Unters. ib. Conjug. p. 78. I. Sp. communis (Hass.) Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 44; Zygnema communis Hass. Observ. on Zygnem., p. 38; Brit. Fr, Alg. p. 148, T. XXVIII, fig. 5, 6 char. emend. Spirogyra longata Kiitz. Tab. Phycol. V. T. 20, fig. I; Cleve Monogr. öf. Zygnem. p. 20, T. III, fig. 8—10, T. TVR he I =18, Rødnæs, Berg, Skibtvedt. 2. Sp. subventricosa (Hass.) Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 45; Zygnema subventricosum Hass. Observ. on Zygnem., p. 38; Brit. Fr. Alg. p. 150, T. XXXII, fig. 3—5, char. emend.; Spirogyra Weberi forma b. Cleve. Monogr. öf. Zygnem. p. 25, T. VII, fig. 1—35. Askim, Rødnæs, Skibtvedt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 61 3. inaequalis (Hass.) Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 45; Zygnema tnaequale Hass. Brit. Fr. Alg. p. 150, T. XXXII, fig. 1,2; Spirogyra Weberi forma a. Cleve. Monogr. öf. Zygnem., p. 25, T. VII, fig. 6 —10. Rødnæs, Svindal. Sp. Hassalii (Jenner.) Kircehn. Alg. v.Schles. p. 120; Zygnema Hassalii Jenner Fl. of. Tunb. Mellsep 182: Hass Brit FrAlg! på 156 TF XKSNVI fo 5 Jong. cell. veg. 144; lat. 33; long. zygotæ 1920; lat. 39 v. Skibtvedt. DI Fam. Mesocarpeae de By. Unters. iib. Conjug. p. 70. I. Mougeotia (Ag.) Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 35; Ag. Syst. Alg. p. XXVI char. emend.; non de By. Unters. ib. Conjug. p. 78. Sect. Mougeotiea mesocarpicae Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 36. 1. M. laetevirens (A. Br). Craterospermum laetevirens A. Br. Alg. unicell. p. 60; de By. Unters. iib. Conjug. p. 81, T. III, fig. 1—13. Skibtvedt. Sect. Mougeotiae mesocarpicae Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 39. SE viridis (Ki tz) Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 39; Staurospermum viride Kåtz. Phy- col. gener. p. 278; de By. Unters. ib. Conjug. p. 81, T. II, før 17, 18. Haabøl. Ordo Confervaceae. Fam. Ulvaceae Rab. FI. Eur. Alg. III, p. 286. I. Prasiola (Ag.) Menegh. Cenn. sulla organ. p. 36, excl. P. aureola; Ulvae 4 tribus Ulvae erispae, Prasiolae Ag. Spec. Alg. p. 416. il ”- 62 N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. P. crispa (Lightf.) Menegh. Cenn. sulla organ. p. 36; Lagerst. Monogr. öf. Prasiola. p. 19. Ulva erispa Lightf. Fl. Scot. II, p. 972. Haabøl, Eidsberg, Rødnæs. Fam. Conferveae (Ag.) Rab. Fl. Eur. Alg. III,p. 286; sub nom. Uonfervaceae; Confervae genuinae 1 Ag. Syst. Alg. p. XXV, excl. gen. plur. I. Gloeotila Kiitz. Phyc. gener. p. 245. G. mucosa Kitz. Spec. Alg. p. 364; Tab. Phycol. MT, p. 10, T. 32, fiø IX Rødnæs, Svindal. II. Conferva Link. Epist. de Alg., sec. Rab.; Wille. Ferskv. Alg. f. Nov. Seml. p. 64. L. DI C. floccosa (Vauch.) Ag. Syst. Alg. p. 89; Prolifera floccosa Vauch. Hist. d. Conf. p. 131, T. XIV, fig. 3; Microspora floccosa Thur. Rech. s. 1. zoosp. p. 222, XVII, fig. 4—7. Haabøl, Skibtvedt. C. bombycina Ag. Syn. Alg. Scand. p. 78; Kiitz. Tab. Phycol. III, p. 14, T. 44, fig. I—IV. Haabøl. C. tenerrima (Kitz). Ulothrix tenerrima Kiitz. Tab. Phycol. II, p. 27, T. 87, fig. I: Koldr. Rosenv. Bidrag om Uloth. og Conf. T. I, fig. 17, 18; Rab. Alg. Eur. No. 371. Rødnæs, Skibtvedt. III. Cladophora Kitz. Phycol. gener. p. 262. C. fracta (Vahl.) Kitz. Phycol. gener. p. 263; Conferva fracta. Vahl. Fl. Dan. Fase. KVL Sp: GER 946. Skeberg. * å å wv DØD CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. ll. 63 Fam. Ulothricheae Rab. Fl. Eur. Alg. III, p. 360 I. Ulothrix Kitz. Phyec. gener. p. 192. U. zonata (Web. et Mohr.) Kitz. Phycol. gener. p. 251, T. 80; Conferva zonata Web. et Mohr. Nat. Reis. d. Schwed. p. 97, T. I, fig. 7. Haabøl. U. parietina Kitz. Spec. Alg. p. 350; Tab. Phycol. II, p. 31, T. 97, fig. 1. Horni- dium partetinmim Kiitz. Phycol. germ. p. 193. Haabøl, Eidsberg, Rødnæs. U. (Hormospora) irregularis n. sp. Tab. II, fig. 41, 42. Planta tubulis mucosis inæqualibus, nonnunquam irregulariter ramoso-divisis; cellulæ elliptico-fusciformes in seriem simplicem, nonnunquam duplicem, transverse dispositæ. lat. cell. 12 - 15; lat. vag. 30; long. cell. 4—6 v. Rødnæs. Denne Art ligner, hvad Cellernes Form angaar, Hormospora ramosa Thwaites, hvad Anordningen angaar, H. transversalis PG Cienkowski's Undersøgelser! har gjort det høist sandsynligt, at i ethvert Fald nogle Hormosporaer ere Udviklingsstadier af Ulothrixarter. Det forekommer mig rimeligst, at den ovenfor beskrevne Hormospora ogsaa maa henføres til Ulothrix, uag- tet dens eiendommelige Udseende, da de charakteristiske Ma- skedannelser (Tab. II, fig. 41) stemme godt overens med, hvad Cienkowski har afbildet hos Stigeoclomium?, og hvad jeg selv oftere har iagttaget hos Ulothrixarter (f. Ex. Ulothrix parietina Kiitz). De indledes ved, at en Celle i Traadrækken foretager en longitudinal istedenfor transversal Deling. ! L, Cienkowski. Zur Morphologie der Ulothricheen. (Bulletin de VAcadé- mie Impériale des sciences de St. Pétersbourg. Tome XXI. St Pétersbourg 1876). ? L. Cienkowski. 1, ce. fig. 10—12. Gå N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. Hvilken Ulothrixart den beskrevne Hormospora tilhører, er vel ikke muligt at afgjøre, dog maa det have været en Art med meget korte og brede Led, at dømme efter Cellernes elliptisk- tilspidsede Form, som vel er fremkommen ved Forslimning 'af de mellemliggende og ydre Dele af Cellevæggene, hvorved Cellerne kunne fjerne sig fra hverandre og antage denne Form, betinget ved det indre Tryk; ligesom man finder hos mange traadformige Alger, om en af Traadens Celler dør eller beskadiges, at Nabocellernes Vægge hvælve sig ind i den døde Celle. Fam. Groolepideae Rab. Fl. Eur. Alg. II, p. 287 (sub. nom. Croolepidicae). I. Trentepohlia Mart. Fl. eryptog. Erlang. p. 351; sec. Thuret; Croolepus Ag. Syst. Alg. p. 34. 1. T. Jolithus (Lin). DByssus Jolithus Lin. Spec. Plant. p. 1638; Croolepus Jolithus Ag. Syst. Alg. p. 34; Kitz. Tab. Phycol. V pøs fig. II. Almindelig gjennem hele Smaalenene, især paa nylig udgra- vede Morænegrusblokke. Fam. Ghaetophoreae (Harv.) Hass. drit. Fr. Alg. p. 116; Chaetophorideae Harv. Man. of Brit. Alg. p.10,- ex parte: I. Stigeoclonium Kitz. Phycol. gener. p. 253. IL S. Sp. Rødnæs. II. Drapernaldia Bory. Mem. s. Drap. p. 399. 1. D. glomerata (Vauch). Ag. Dispos. Alg. Suec. p. 41; Kiitz. Tab. Phycol. III, p. 3, T. 12. vD DD Vid,-Selsk, Forh, 1880, No, 11. d CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 65 Batrachospermum glomeratum Vauch. Hist. d. Conf. p. 114, T. XII, fig. 1. Rødnæs. II. Chaetophora Schrank. Bair. Fl, sec. Rab. Ch. Cormt Damae (Roth.) Ag. Syst. Alg. p. 29; Rivularia Cornu Damae Roth. Cat. Bot. I, p. 212, T. VI, fig. 2; Rivularia endiviaefolia Roth. Nov. Plant. Spec. p. 51; Chaetophora endiviaefolia Ag. Syst. Alg. p. 28; RotzPlabPhycol TI p. 5 TT. 21 fød Jå Kirkeøen. Ch. elegans (Roth.) Ag. PispAMe/Suee p 42; Kitz Tab. Phycol UMBeprdd. 20 fig. I. Rivularia elegans Roth. Neue Beitr. I, p. 269. Ødemark. Ch. tuberculosa (Roth.) Ag. Syst Ale på 27 Kiltz Tab: Phycob I på FI Nfe Rivularia tuberculosa Roth. sec. Kitz. Haabøl, Rødnæs. C. pisiformis (Roth.) Ag. Disp: Alg Suec, p.1435 Kitz; Tab. Phycol. Hhyps4, TF. 18, fig. III. Ødemark. IV. Herposteiron Nå gl. in Kitz. Spec. Alg. p. 424. H. repens (A. Br.) Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 27; Aphanochaete repens Å. Br. Verjing. p. 196. Rødnæs, Berg. H. globosa Nordst. Me Sandvic. p(23 TID f10: 22,23. Haabøl, Rødnæs. Forma minor. Diam. cell. 10—11. Haabøl. 66 n. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. Ordo Vaucheriaceae J. F. Aresch. in scholis publicis 1865 (inedit.) Wittr. Gotl. Øl. Sötv. Alg. p. 25. Fam. Vaucherieae Decain. Classif. d. Alg. p. 328 et 337. I. Vaucheria De Cand. Rapp. s. Conf. p. 20. 1. V. geminata Walz. Beitr. z. Morph. d. Vauch. p. 147, fig. 7—11. Haabøl, Skeberg. 2. V. hamata Walz. Beitr. z. Morph. d. Vauch. p. 148, fig. 19—17. Askim, Skibtvedt. 3. V. pachyderma W alz. Beitr. z. Morph. d. Vauch. p. 146, fig. 1—6. B. Hassalii (Wittr.) Vaucheria sessilis Vauch. B. Hassalitt Wittr. Wittr. Nordst. Alg. aq. dule. No. 231; Bot. Not. 1879. p. 21. Haabøl. Efter at have undersøgt Materiale af denne Form, som var opbevaret paa Kaliacetatopløsning, tror jeg at maatte henføre den til Vaucheria pachyderma Walz; Wittrock har til sin Bestemmelse kun havt tørret Materiale. Ordo. Oedogoniaceae Wittr. Devel. of Pithoph. p. 42. Fam. Qedogonieae de By. Oed. u. Bulboch. p. 94; Pringsh. Beitr. z. Morph. d. Alg. I, p. 68. I. Oedogonium Link. Epist. de Alg. p. 5; Pringsh. Beitr. z. Morph. d. Alg. I, p. 68. 1. Oe, Pyrulum Wittr. Oedog. nov. p. 2; Monogr. OQedog. p. 10. Rødnæs. 2. Ge. vernale (Hass.) Wittr. 1 «JE 10. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 67 Monogr. Oedog. p. 10; Vesiculifera vernalis Hass. Descr. on Freshw. Conf. p. 434. Rødnæs. Oe. erispum (Hass.) Wittr. Monogr. Oedog. p. 10. Vesiculifera crispa Hass. Brit. Fr. Alg. PR 030 TA LIT føre: Skibtvedt. Qe. oogoniis binis. Berg. Oe. platygynum Wittr. Oedog. nov. p. 1; Monogr. Oedog. p. 17. Rødnæs. Oe. Areschougit Wittr. Dispos. Oedog. Suec. p. 1922; Monogr. Oedog. p. 19. Haabøl. Oe. undulatum (Bréb.) A. Br. in de By. Oed. u. Bulboch. p. 74; Wittr. Monogr. Oedog. p. 20; Conferva undulata Bréb., sec. Wittr. Rødnæs. Oe. flavescens (Hass.) Wittr. Dispos. Qedog. Suec. p. 127; Monogr. Oedog. p. 21; Vestculifera flavescens Hass. Brit. Fr. Alg. p. 206, T. LII, fig. 9. Rødnæs. Oe. macrandrum Wittr. Dispos. Oedog. Suec. p. 130, T. I, fig. 3—5; Monogr. Oedog. p. 24. Rødnæs, Skeberg, Svindal. Oe. Borisianum (Le Clerc.) Wittr. Dispos. Oedog. Suec. p. 132; Monogr. Oedog. p. 25; Prolifera Borisiana Le Clerc. Sur gen. Prolif. p. 175, T. XXIII, fig. 6. Haabøl. | Oe. concatenatum (Hass.) Wittr. Monogr. Oedog. p. 25; Vesiculifera concatenata Hass. Brit. Bose på 2011 Ei he! Rødnæs. B* 68 n. wILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. Ti lig 12. 13. Oe. sexangulare Clev. | in Wittr. Dispos. Oedog. Suec. p. 131; Monogr. Oedog. p. 26. B. major n. var. Form. major, o0goniis sexangulari-ellipsoidis vel fere ellip- soideis, poro mediano apertis. erass. cell. veget. 15—18 p.. altid. 40—45 up. -— 00g0n. 36 ==" 45 - — o008pPO. 34 ER - — stip. nannandr. 9 AG - — cell. spermog. 7 == 8,5 - Rødnæs. Oe. acrosporum de By. Oed. u. Bulboch. p. 60—64 et 94, T. III, fig. 1—12; Wittr. Monogr. OQedog. p. 26. Rødnæs. De fundne Exemplarer vare i alle Dele noget større end An- givelserne i Wittr. Monogr. Oedog. p. 26. Oe. echinospermum A. Br. in Kitz. Spec. Alg. p. 366; Wittr. Monogr. Oedog. p. 29. Haabøl, Rødnæs, Ødemark, Berg, Skeberg, Skibtvedt. Oe. Pringsheimii Cramer. in Hedw. No. 3, p. 17, T.I C, fig. 1—4; Wittr. Monogr. Oedog. p. 33. Skibtvedt. II. Bulbochaete Ag. Syn. Alg. Scand. p. XXIX; Pringsh. Beitr. z. Morph. d. Alg. Tyn 1: . BD. intermedia de By. Oed. u. Bulboch. p. 62 et sequ. T. IV, fig. 1—7; Wittr. Monogr. Oedog. p. 44. Rødnæs. Form. oogoniis fere obcordiformi-globosis. Kirkeøen. 3) QI (ad | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. Il. 69 B. angulosa Wittr. et Lund. mser. in Wittr. Monogr. Oedog. p. 45. Kirkeøen. B. polyandra Clev. in Wittr. Dispos. Oedog. Suec. p. 140; Monogr. Oedog. p. 46. Rødnæs. B. Brebissomi Kitz. Pab. Phycol. IV, p. 19, T. 86, fig. B; Wittr. Monogr. Oedog: p. 46. Haabøl. B. setigera (Roth.) Ag. Syn. Alg. Scand. p. 71; Wittr. Monogr. Oedog. p. 48; Conferva setigera Roth. Cat. Rot. III, p. 283, T. VILL, fig. 1, sec. Wittr. Rødnæs, Kirkeøen. DB. gigantea Pringsh. Beitr. z. Morph. d. Alg. I, p. 71 VI, fig. 1; Wittr. Monogr. Oedog. p. 48. Rødnæs. . B. mirabilis Wittr. Dispos. Oedog. Suec. p. 137, T. I, fig. 8,9; Monogr. Oedog. p. 50. Berg. . DB. pygmaea Pringsh.; Wittr. Dispos. Oedog. Suec. p. 141; Monogr. Oedog. p. 52; Bulbochaete pygmaea b. mmor Pringsh. Beitr. z. Morph. d. Alg. I, p. 74, ve VI fig. 10. Rødnæs. . DB. rectangularis Wittr. Dispos. Oedog. Suec. p. 142; Monogr. Oedog. p. 55. Haabøl, Ødemark, Berg, Skeberg, Skibtvedt, Svindal. B. morvegica Wittr. mser. Monogr. Oedog. p. 56. Rødnæs. 70 nN. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSA LGER. Fam. Goleochaeteae Nå gl. Neu Algensyst. p. 166; Pringsh. Beitr. z. Morph. d. Alg. II, p. 32. I. Coleochaete Bréb. Descr. d. gen. d'alg. p. 29; Pringsh. Beitr. z. Morph. ad Ag 11 p!33: 1. C. pulvinata A. Br. in Kiitz. Spec. Alg. p. 425; Pringsh. Beitr. z. Morph. d. Alg. Mp 33: Mg Rødnæs, Skibtvedt. 2. C. soluta Pringsh. Beitr. z. Morph. d. Alg. TITT, p. 36 T. L1g.2 3 Ter Rødnæs. 3. UC. scutata Bréb. Descr. d. gen. d'alg. p. 29, T.1II, fig.1—7; Pringsh. Beitr. z. Morpb. d. Alg. Ill, p. 35, T. I, fig. 4 T. 111 fee fig. 3. Haabøl, Rødnæs, Ødemark. 4. UC. trregularis Pringsh. Beitr. z. Morpb. d. Alg. III, p.35, T. I, fig..6, TVer? Skibtvedt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No, Il. Explicatio tabulæ I. a, a, a” Cellula vel semicellula a fronte visa. påbyb” > == - — - latere — C — - — - vertice — 1.? Polyedrium tetraddricum Nå gl. form. (439). 2. Micrasterias brachyptera Lund. form. (235), 5) D. M. oscitans Ralfs. 8. mucronatum (Dixon) form. (459). 4-5. M. oscitans Ralfs. form. (439). 6. 4. Cosmarium Haaboeliense n. sp. (439). "1 C. Blyttii n. sp. (439). UC. ochthodes Nordst. 8. subeireulare n. var. (439), UC. subundulatum n. sp. (59). C. Boeckit n. sp. (420). C. Meneghinti Bréb. 3. simplictmum n. var. (480). C. coneimmum (Rab.) Reinsch. B. laeve n. var. (329). C. gotlandicum Wittr. B. minus n. var. (430), C. eriguum Arch. (499). C. trilobulalum Reinsch. 3. form. minor. (449), C. Hammeri Reinsch. B. retusiforme n. var. (439), C. Nymanniamim Grun. form. brevior. (430), C. pseudoprotuberans Kirehn. (439). C. contractum Kirchn. (439). C. pachydermum Lund. 8. minus Nordst. form. crassior EG). C. bioculatum Bréb. 8. parcum n. var. (439), C. tinctum Ralfs. or d. cellula in divisione (490), Explicatio tabulæ II. C. Schiibelerti n. sp. (459). C. Thwaitesti Ralfs B. incrassatae n. var. (439), Arthrodesmus Vingulmarkiae n. sp. (439). Staurastrum orbiculare (Ehr.) Ralfs. B. verrucosum n. var. (450), S. Haaboeliense n. sp. (459). 72 N. WILLE. BIDRAG TIL KUNDSK. OM NORGES FERSKVANDSALGER. 28. S. pygmaeum Bréb. form. minor (+39). 29. S. aculeatum (Ehr.) Cleve y. intermedium n. var. (439), 30. S. Pseudosebaldi n. sp. (439). Se grasile Ralfs 3. nanum n. var. (a +30). 32. Penium Navicula Bréb. form. (459). 33. P. mnutum (Ralfs.) Cleve. 8. gracile n. var. (439), 34. P. minutum (Ralfs.) Cleve. y. tumidum n. var. (439). 35. Pleurotaenium truncatum (Bréb.) Nå gl. B. constrictum n. var. (245). 36. Ulosterium mnaviculoides n. sp. (+49). 37. OC. paradoxum n. sp. (+49). 38. C. Cormu Ehr. form. mimor (+39). 39. UC. acutum (Lyngb.) Bréb. form. (+49). 40. Sphaerozosma lamelliferum Corda (329). 41—42. Ulothrix (Hormospora) irregularis n. sp. (41 17*, 42 180), hristaria Videnskadsselsk. Forh 10830. Nr > 103 60 jada, egsolggor s5agl os EJ D o70: 208 dongan o? 82 $35720rreaanegen ee PP 80 SG orange ear ege sne SE 05 eee pg oe Senere ) 289, Sv: Er Mo 00DdDcoo N. Wille del. ser 0Sed ee ER Å Fehr: lith Inst. ÆR 9 googgeee, apok Fortsatte Bidrag til Kundskaben om vore Bardehvaler. oFinhvalen* og , Knölhvalen". Af G. 0. Sars. 2 (Hermed 3 autographiske Plancher.) I den Tro, at ethvert Bidrag, der kan udvide vor Kundskab om de i mange Henseender endnu kun ufuldstændigt kjendte større Hvaldyr, vil have sin Interesse, skal jeg i det følgende i Korthed meddele Resultatet af de Undersøgelser, jeg under mit sidste Ophold i Finmarken (Vaaren 1879) havde Anledning til at anstille over to herhen hørende Former, ,Finhvalen" og ,Knøl- hvalen*. Den første af disse, Balænoptera musculus, har allerede tidligere af mig været undersøgt, dog kun efter ganske unge, endnu ikke paa langt nær fuldvoxne Individer. Derimod er det første Gang at jeg har havt Anledning til at undersøge den anden mærkelige Form, Megaptera boops, der idethele ved vore Kyster synes at høre til de største Sjeldenheder. Da min Tid deroppe var optaget af mange andre Gjøremaal, har jeg ikke kunnet ind- lade mig paa nogen dybere gaaende anatomisk Undersøgelse, men har væsentlig havt min Opmærksomhed henvendt paa de af tid- ligere Cetologer mindre tilfredsstillende udredede ydre Characterer, og navnlig herved ladet det mig være magtpaaliggende at levere naturtro Afbildninger af begge Former. Disse Afbildninger er her, for at spare de betydelige Omkostninger ved Lithographering, udførte i Autographi, hvorved vistnok Udførelsen har tabt adskilligt i Finhed og Elegance; men de vil desuagtet, som jeg haaber, Vid.-Selsk, Forh, 1880. 1 2 G. 0. SARS. FORTS. BIDR. T. KUNDSK. OM VORE BARDEHVALER. give et fuldt correct Billede af disse kjæmpemæssige Dyrs Ud- seende, saameget mere som jeg ved Anvendelser af denne Methode ikke har anseet det for nødvendigt at foretage den altid mindre heldige Reduction af de oprindelige Tegningers Størrelse. JA Balænoptera musculus, Comp. (, Finhval* — ,Rørhval* — ,Loddehval*.) (P1 1). Mit tidligere Ophold ved Finmarken faldt paa en Aarstid (Juli og August), da den her omhandlede Hvalart kun yderst sjelden synes at vise sig, ialfald i Varangerfjorden. Alle de da ved Capt. Foyn's Etablissement indfangede Hvaler tilhørte en og samme Art, nemlig den saakaldte Blaahval (Balænoptera Sibbaldii), hvoraf jeg paa et andet Sted har givet en udførlig Beskrivelse og Afbild- ning. Derimod skede min Ankomst til Vadsø dette Aar (1879) saa tidligt paa Vaaren (Midten af April), at jeg kunde faa fuld- stændig Rede paa, hvilken Art Bardehval det er, som heroppe i Modsætning til Blaahvalen ialmindelighed gaar under Benævnelsen sLoddehval*, fordi den følger Loddestimerne under deres Van- dringer mod Finmarkens Kyster. Capt. Foyn, som i de senere Aar ogsaa har begyndt at indfange denne Hvalart, kalder den ,Fin- hval". Jeg havde tidligere tænkt mig Muligheden af, at der her kunde være Tale om den endnu kun meget ufuldstændigt kiendte B. laticeps Gray, men overbeviste mig snart om, at saa ikke var Tilfældet, og at Lodde- eller Finhvalen ikke er andet end den, som det synes, ved hele vor Kyst ikke sjeldent forekommende ,Rørhval* eller ,Langrør*, Balænoptera musculus. At det er samme Art, som indfinder sig under Vaarsildfiskeriet længere Syd paa og da ialmindelighed gaar under Benævnelsen ,Sildehval*, maa jeg ligeledes anse for høist sandsynligt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 12. 3 Som ovenfor anført, har jeg allerede tidiigere havt Anledning til at undersøge denne Hvalart, nemlig første Gang i Sommeren 1865 efter et ved Lofoten indbjærget 40 Fod langt mandligt Exem- plar og 2 Aar senere i Vinteren 1867 efter et her til Byen indbragt Hun-Individ af omtrent samme Størrelse. Om begge disse Indi- vider har jeg tidligere i Selskabets Forhandlinger meddelt Notitser og tillige givet Afbildninger af den ydre Form. Som det imid- lertid tydeligt nok fremgik af den hos begge Individer ufuldstændige Forbening af visse Skeletdele, navnlig Halshvirvlernes Tværfort- satser, var ingen af disse Individer endnu paa langt nær fuldvoxent. Først paa min sidste Finmarksreise havde jeg Anledning til at undersøge fuldt udvoxede Individer af denne Art og i ganske frisk Tilstand, umiddelbart efter deres Indfangning ved Foyn's Etablisse- ment. Jeg har derfor troet her endnu en Gang at maatte omtale denne Art og give en forbedret Afbildning af samme, saameget mere som jeg paa samme Tid har kunnet faa constateret et mærk- værdigt, hidtil mindre paaagtet eller mistydet Forhold ved Legemets Farvetegning, der i høi Grad synes at udmærke nærværende Art. Allerede ved min Beskrivelse af det af mig ved Lofoten undersøgte Individ har jeg noteret, at Farvetegningen viste en meget paafaldende Assymetri paa høire og venstre Side. Det faldt mig imidlertid dengang ikke andet ind, end at dette maatte bero paa en ren tilfældig individuel Variation, og Christianiahvalens mindre gode Conservationstilstand og uheldige Stilling hindrede mig 1 at faa Forholdet nøiere studeret hos dette Individ. Ved Undersøgelsen af talrige Individer af forskjellig Størrelse og Kjøn, indfangede ved Foyn's Etablissement, har jeg dog nu med fuld- kommen Sikkerhed kunnet overbevise mig om, at denne mærkelige Assymetri slet ikke er tilfældig, men fuldkommen constant og ens udtrykt hos alle Individer af nærværende Art, saa at dette eien- dommelige Forhold i Virkeligheden endog kan tjene som et godt og let opfatteligt ydre Artsmærke. De største af mig udmaalte Exemplarer havde en Længde i lige Linie af over 20 Meter eller nøiagtigere 65 Fod, og efter Foyn skal den endnu kunne blive adskilligt større, skjønt den 1* 4 G. 0. SARS. FORTS. BIDRØ. T. KUNDSK. OM VORE BARDEHVALER. neppe nogensinde naar til den enorme Størrelse som Blaahvalen. Hvad Kropsformen angaar (se PI. 1), saa er denne i alt væsentligt rigtig gjengivet paa de af mig tidligere givne Afbildninger, hvorved dog er at mærke, at det ved Christiania indbjærgede Individ, afbildet paa Tab. 2 i min sidste Hvalafhandling (Vid. Selsk. For- handl. 1878) var særdeles afmagret og paa Grund heraf Kroppen især bagtil spinklere end sædvanligt hos normalt udviklede Indi- vider. Ligeoverfor de øvrige bekjendte Bardehvaler udmærker dog altid denne Art sig ved sin slanke og elegante Kropsform samt ved den bagtil usædvanlig høie og sammentrykte Hale, der tilstrækkelig stempler den som en i ganske fortrinlig Grad hurtig og kraftig Svømmer. Brystfinnernes eller Luffernes ringe Størrelse samt Rygfinnens eiendommelige Form og Stilling i Forhold til Analaabningen synes at være temmelig ens hos alle Individer, alene med den Forskjel, at Rygfinnen ialmindelighed hos Hannernme er noget høiere end hos Hunnerne. Ligeledes er Legemets alminde- lige Farvetegning idethele meget constant og eiendommelig. Hos alle Individer viser Ryggen en mørk skifergraa i Sepia overgaaende Cou- leur, der nedad Siderne efterhaanden bliver betydelig blegere uden skarpt at afgrændse sig fra Bugens skinnende hvide Farve. Lige- som jeg allerede har angivet for de to af mig tidligere undersøgte - Individer, og som det ogsaa anmærkes af Zencker for det af ham ved Riigen undersøgte Exemplar, strækker Ryggens mørke Farve sig, i Modsætning til hvad de to bekjendte af Schlegel givne Af- bildninger udviser, altid meget langt nedad paa den bageste Del af Kroppen eller Halen, saaledes at den utydelige eller ligesom ud- viskede Begrændsning mellem Legemets to Grundfarver ikke dan- ner en horizontal, men en meget skraa Linie, der fra Luffernes Rod passerer diagonalt ned mod Kjønsregionen, hvor der til hver Side skyder ud fortil en mere eller mindre tydelig kileformig For- længning af den mørke Farve. Paa selve Halen indsnævres Bug- sidens hvide Farve kun til en ganske smal Stribe i Midten, ind- tagende Kanten af den nedre kjølformigt tilskjærpede Rand. Den ovenomtalte mærkelige Assymetri i Farvetegningen, der synes at udmærke nærværende Art, indskrænker sig alene til den CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. Na. 12. 5 allerforreste Del af Kroppen eller Kjævepartiet, men er her sær- deles skarpt markeret og iøinefaldende, navnlig paa friske Exem- plarer. Paa venstre Side (se PI. 1, Fig. 1) er hele Overkjæven og den øvre Del af Underkjæven tilligemed Underlæben af Ryggens mørke Farve. Paa høire Side derimod (se Fig. 2) er det yderste Parti af Overkjæven og hele Underkjæven, naar alene undtages det allerbageste ved Mundvinkelen beliggende Parti, af Bugens hvide Farve. Ved Spidsen af Underkjæven afgrændser begge Farver sig meget skarpt fra hinanden saaledes, at den mørke strækker sig noget ud over Midtlinien; paa Overkjæven er derimod Begrænds- ningen utydeligere og den hvide Farve heller ikke saa ren (se ogsaa Fig. 3). Den omtalte Farveassymetri strækker sig ogsaa, saaledes som det er anført ved min Beskrivelse af Lofothvalen, delvis til Barderne, og det paa en fuldkommen lignende Maade hos alle Individer. Paa venstre Side er de allesammen ensfarvede, mørkt blygraa. Paa høire Side (se Fig. 2) afgrændser derimod de i den forreste Del af Kjæven siddende Barder sig skarpt ved sin lyse, gulhvide Farve. De ligne derfor her paafaldende samme hos Vaagehvalen, Balænoptera rostrata. Noget længere bagtil viser de et eiendommeligt blandet Udseende, idet hver enkelt Barde her er forsynet med afvexlende lyse og mørke lineære Felter efter Længden. Hos de nærmest paa de ensfarvede hvide Barder følgende er det hvide prædominerende, saa at det mørke kun danner ganske smale Striber; længere bagtil bliver derimod lidt efter lidt den mørke Farve mere fremtrædende og de lyse Felter smalere og smalere, indtil fra Midten af alle de følgende Barder viser den samme ensformige blygraa Farve som paa venstre Side. Ved Undersøgelsen af et Par Sæt fuldstændige Barder af denne Art, opbevarede paa vort Museum siden gammel Tid, finder jeg Forholdet fuldkommen ligedant. Fig. 4 fremstiller en af disse, taget fra omtrent Enden af den lste Trediedel af den høire Rækkes Længde. Man kunde spørge, hvad Grunden kan være til den ovenom- talte mærkelige Assymetri, hvortil man saavidt mig bekjendt ikke har noget fuldkomment analogt hos andre Dyr. Jeg formaar des- 6 G. 0. SARS. FORTS. BIDR. T. KUNDSK. OM VORE BARDEHVALER. værre ikke for Øieblikket at besvare dette Spørgsmaal, men er tilbøielig til at antage, at her virkelig ikke kan foreligge et rent Naturspil, men at Forholdet maa have sin physiske Aarsag. Maaske tør den Stilling af Legemet i Forhold til Lyset, denne Hyalart pleier at indtage, naar den enten kommer op til Overfladen for at puste, eller naar den efter denne Proces dukker under igjen, her- ved være af Betydning? Nogen directe Observationer herom fore- ligger dog ikke, og jeg selv har ikke endnu paa saa ganske nært Hold havt Anledning til at iagttage den i Søen, at jeg herom kan fremføre noget bestemt. Sagen fortjener imidlertid vistnok en nøiere Undersøgelse. Finhvalen eller, som den heroppe ialmindelighed kaldes, Lodde- hvalen indfinder sig hvert Aar fra Marts eller April af og udover Vaaren i store Mængder ved Finmarkens Kyster forfølgende de mod Land indsigende Loddestimer, hvori den fraadser med stor Begjærlighed. Ved større Loddeindsig frembyder Havet ofte her et meget eiendommeligt Skue, idet man vidt og bredt, saa langt Øiet naar, kan se de ved Hvalernes Pusten frembragte Dampsøiler, lig Skypumper, hæve sig op fra Overfladen. Strax ved min An- komst havde jeg Anledning til at bivaane dette storartede Skue- spil i Havet lige i Øst for Vardø, hvor netop betydelige Lodde- masser var i Anmarsch. Den blæser Vandet med overordentlig Kraft i Veiret og overgaaes 1 denne Henseende neppe af nogen anden Hval, saa at den allerede heraf selv paa meget lang Afstand kan gjenkjendes. Det er især, naar den fraadser i Loddestimerne, at dette sker, og 1 dette Tilfælde er der kun forholdsvis meget korte Intervaller mellem hver Gang, den kommer op til Overfladen for at puste, medens den ellers ialmindelighed med temmelig lange Mellemrum skyder Pusten. Hos alle de af mig ved Foyn's Etablissement nærmere undersøgte Individer var Maven fuldproppet af Lodde, og hos de fleste kunde endog i selve Mundhulen mellem Bardernes Trevler plukkes frem friske Loddeindivider, som Hvalen endnu ikke havde faaet Tid til at svælge, da den blev anskudt. Lodden synes saaledes heroppe at være denne Hvalarts egentlige Næring, ligesom Krilen (Euphausia inermis) er Blaahvalens. Men CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. [2. 7 at den ogsaa tager tiltakke med anden Smaafisk, f. Ex. Sild, kan ikke betvivles, og jeg har som sagt Grund til at antage, at det netop er denne Art Bardehval, som under rige Vaarsildfiskerier indfinder sig udenfor vor Vestkyst. Saasnart Loddefiskeriet er slut, eller henimod St. Hans, forsvinder ogsaa ialmindelighed Finhva- len fra Finmarkens Kyster, saa at det er en stor Sjeldenhed senere at træffe paa denne Art, hvis Plads nu indtages af Blaahvalen. At Finhvalen saaledes følger Loddestimerne ogsaa, naar disse efter fuldendt Gyaning siger tilhavs igjen, synes heraf klart, og da Lod- dens Hjem efter al Sandsynlighed er det aabne Ishav, maa det ogsaa antages, at Finhvalen ialfald for en Del har sit Hjem i det høie Norden. Det er imidlertid bekjendt, at denne Art ogsaa forekommer under langt sydligere Breder, idet den ikke blot er observeret langt ned i Nordsøen og Østersøen, men ogsaa ved Englands og Frankriges Vestkyst, ja til og med ind i selve Middel- havet. Man har heraf sluttet, at denne Hvalart foretager regel- bundne store Vandringer fra et Havstrøg til et andet, saaledes, at de samme Individer, der paa en Aarstid jager Lodden i de arktiske Have, til en anden Aarstid fraadser i Sild ved Europas Nordsø- kyster og til atter andre Tider nærer sig af de i Middelhavet fore- kommende Fiskearter. En saadan Antagelse er dog kun lidet sandsynlig, saameget mindre som det er notoriskt, at Loddefiskeriet og Vaarsildfiskeriet kan foregaa omtrent samtidigt, ligesom Finhvalen er observeret i Middelhavet paa Tider, da den ikke er ualmindelig ved Norges Vestkyst. Det synes mig rimeligst at antage, at det forholder sig lignende med Hvalerne som med andre Havdyr (f. Ex. Fiskene), at der nemlig i hvert større Havstrøg findes en Stamme eller Stand af Hvaler, der besøger de nærmest tilgrænd- sende Kyster, uden at foretage større Vandringer end saadanne, som er strengt nødvendige for deres Ernæring. Loddehvalen antager jeg derfor, skjønt artsidentisk med den længere Syd paa som Rørhval eller Sildehval betegnede Form, tilhører en egen arktisk Hvalstamme, hvis egentlige Hjem er Ishavet. I For- bindelse hermed kan anføres, at jeg paa ingen af de af mig ved Foyn's Etablissement undersøgte Individer kunde opdage det 8 G. 0. SARS. FORTS. BIDR. T. KUNDSK. OM VORE BAÅRDEHVALER. mindste Spor af Parasiter, medens det af mig ved Lofoten under- søgte Individ var temmelig rigeligt forsynet med samme Slags Para- siter som de, der findes paa den ved vor Vestkyst almindeligt fangede Vaagehval, nemlig den gigantiske Penella balænopteræ med paasiddende Cineras vittata. Ingen af disse to Parasiter er, saa- vidt mig bekjendt, observeret paa Hvaldyr fangede i de egentlige arktiske Have. IT Megaptera hoops, Fabr. (,Knølhval*). (Pl. 2 og 3). Det var mig af stor Interesse at faa gjort mig nærmere bekjendt med denne, hvad de ydre Characterer angaar, endnu kun meget utilfredsstillende bekjendte eiendommelige Bardehval, om hvis Forekomst ved vore Kyster kun haves meget faa og ufuld- stændige Opgifter. Den G6te Juli (en af de sidste Dage af mit Ophold i Finmarken) indbragtes til Foyn's Etablissement et friskt indfanget Exemplar af denne mærkelige Form, som allerede paa lang Afstand vakte min Opmærksomhed som en fra de sædvanligt her indfangede 2 Arter vidt forskjellig Type. Exemplaret, der var en fuldvoxen Hun, havde en Længde af noget over 14 Meter (45 Fod) i lige Linie fra Spidsen af Underkjæven til Halefinnens midtre Indsnit, stod altsaa forsaavidt adskilligt tilbage for fuld- voxne Individer af saavel Finhvalen som Blaahvalen; men Lege- mets betydelige Omfang i Forhold til Længden gjorde, at Kroppens Masse desuagtet ikke var synderlig mindre en hos et middelstort Exemplar af en af hine Arter. Da, som sagt, denne Hval, hvad det ydre Udseende angaar, endnu kun er ufuldstændig kjendt, idet man i denne Henseende saagodtsom alene har kunnet holde sig til den ufuldkomne af CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 12. 9 Rudolphi 1829 meddelte Skitse, har jeg troet at burde give her en noget udførligere Beskrivelse af det af mig undersøgte Individ, idet jeg forøvrigt henviser til den medfølgende Planche %, der giver en saavidt muligt correct og efter nøiagtige Udmaalinger udført Afbildning af det hele Dyr, seet fra venstre Side, i '/3; af den naturlige Størrelse. Kropsformen er, som det vil sees, ikke blot i Sammenlig- ning med Finhvalen, men ogsaa med alle øvrige bekjendte Arter af den egentlige Slægt Balænoptera, særdeles kort og plump og minder i denne Henseende meget mere om samme hos Sl. Balæna. Den største Høide, der som sædvanlig er beliggende omtrent ved Brystfinnernes eller Luffernes Fæste, indeholdes kun mellem 3 og 4 Gange i Totallængden, medens den hos Finhvalen indeholdes mellem 5 og 6 Gange. Tykkelsesdiameteren og som Følge heraf ogsaa Legemets Omfang er i samme Forhold her forholdsvis betydelig større end hos nogen Art Balænoptera. Bagtil afsmalnes Kroppen meget stærkt, saaledes, at Høiden over Analaabningen neppe er synderlig mere end '/; af Høiden over Brystfinroden. Den bag Analaabningen liggende Del af Kroppen eller Halen synes herved meget smalt uddragen og skarpere afsat fra den øvrige Krop, end dette er Tifældet hos andre Hvaldyr. Som hos disse er den stærkt sammentrykt fra Siderne og saavel oventil som nedentil tydelig kjølformigt tilskjærpet. Den dorsale Kjøl, der bagtil viser en temmelig stærk Bøining ned mod Halefinnen, lader sig forfølge fortil langs Ryggen indtil henimod Rygfinnen, hvor den lidt efter lidt taber sig; hvorimod den ventrale Kjøl først begynder et godt Stykke bag Analaabningen med et skarpt begrændset, for- til stumpt afrundet Fremspring. Den forreste Del af Legemet foran Brystfinnernes Fæste er mere jevnt afsmalnende og indtages for Størstedelen af de enormt udviklede Kjæver. Naar disse er lukkede og man drager en ret Linie fra Underkjævens Spids til Halefinnens Midte, vil saavel Ryg som Buglinie til hver Side af samme danne en temmelig ligelig bueformig Krumning indtil Ha- lens Begyndelse. Disse Buelinier afbrydes dog mærkeligt paa 2 Steder, idet Ryglinien noget foran Kjævernes Begyndelse viser en 10 (. 0. SARS. FORTS. BIDR. T. KUNDSK. OM VORE BÅRDEHVALER. tydelig Indsænkning, der betegner Blæsehullernes Plads, medens Buglinien bagtil danner en noget uregelmæssig Udbugtning ved (enitalregionen. Halens eiendommelige Form betinger ogsaa, at Ryg- og Buglinie her viser et andet Forhold end paa den øvrige Del af Legemet. Kjævepartiet, regnet fra Underkjævens Spids til Mund- vinkelen eller Øinene, er mægtigt udviklet, indtagende mere end 1/, af Totallængden. OQverkjæven er som hos Arterne af Sl. Balæn- optera kun lidet hvælvet, oventil affladet og langs Midten forsynet med en stump Kjøl, der umiddelbart foran Blæsehullerne hæver sig i Form af en uregelmæssig pukkelformig Forhøining. Langs ad denne Kjøl findes en enkelt og til hver Side af samme, nærmere Mundranden, en dobbelt Rad af temmelig store og derfor meget jøinefaldende pyramideformige Udvæxter eller Knuder, der giver Overkjæven et meget ujevnt Udseende; fra Toppen af de fleste af disse Knuder bemærkedes en kort lys Børste at rage frem. Oven- fra seet viser Overkjæven sig strax foran Øinene stærkt indknebet, saa at den i den øvrige Del er betydelig smalere end Underkjæven, hvoraf den til alle Sider omfattes. Den afsmalnes successivt noget mod den stumpt endende Spids, dog saaledes, at Sidekanterne paa Midten danner en tydelig Convexitet. Underkjæven er, som anført, baade betydelig længere og bredere end Overkjæven, og dens Grene danner til hver Side en meget stærk og jevn Krumning. Den er som hos andre Bardehvaler forsynet med en bruskagtig, skraat indadrettet Underlæbe, som navnlig i det bageste Parti er særdeles høi, saa at Mundspalten, naar Kjæverne er lukkede, faar bagtil et stærkt bugtet Forløb. Til hver Side af Underlæben findes en dobbelt Række af Knuder, hvoraf enhver giver Udspringet for en eller to korte Børster. Selve Spidsen af Underkjæven er forsynet med talrige større og mindre, uregelmæssigt fordelte Knuder, der ligeledes i Regelen bærer enkelte Børster. Endelig bemærkes lige under Underkjævens Symphyse eller Hagen en større bruskartet Fremstaaenhed, der paa sin Overflade er uregel- mæssigt knudret. Det mellem Underkjævegrenene udspændte Parti af bløde Dele, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. I2. 11 der tilsammen danner Struben, er som hos andre Bardehvaler sæk- formigt udvidet og gaar i Flugt med Bryst- og Bugregionen, uden at udvendigt nogen Indbugtning eller anden Begrændsning adskiller samme. Hele dette Parti, fra Hagen og til Navlen og opad Si- derne til Brystfinnernes Fæste, er forsynet med lignende langs- gaaende dybe Furer eller Rifler, som hos den egentlige Slægt Balænoptera; men disse Furers Tal er dog her langt mindre end hos hin Slægt, idet der kun tælles idethele 20 -30 saadanne, hvor- for ogsaa Mellemrummene mellem dem bliver saameget bredere. To saadanne Furer bemærkes lige over Brystfinroden, hvoraf den øverste fortil fortsætter sig til Mundvinkelen; fra denne sidste løber en anden bagtil mod Axillen. Tre korte Furer strækker sig bagfia et Stykke ud over Underlæbens Sider. De øvrige Furer begynder nedenunder selve Underkjævegrenene og strække sig mere eller mindre fuldstændige bagover Bugcaviteten, idet de hist og her er afbrudte eller viser andre Uregelmæssigheder. De nederste og længste Furer ender bagtil til hver Side af Navlen eller ved Begyndelsen af den bagre Trediede! af Totallængden. Barderne er fuldkommen af samme Bygning og Udseende som hos SI. Balænoptera og alle, saavel paa høiere som venstre Side af ensformig graasort Farve med noget lysere Trevler. Næseborene eller Blæsehullerne danner som hos de øvrige bardehvaler to fortil convergerende Spalter, der er beliggende ovenpaa Hovedet i en Fordybning, lige bag det pukkeiformige Fremspring, hvorfra Overkjævens mediane Kjøl tager sin Begyn- delse. Øinene, der er beliggende lige over Mundvinklerne paa det her til Siderne stærkt fremspringende Parti af Hovedet, er af det sædvanlige Udseende og forsynede med tydelige, skjønt, som det synes, kun lidet bevægelige Øienlaag. Omtrent midt imellem dem og Brystfinroden og noget høiere oppe paa Hovedet bemærkes den særdeles trange, poreformige ydre Øreaabning. Brystfinnerne eller Lufferne, hvis enorme Udvikling og eien- dommelige Form danner et af de for nærværende Slægt mest characteristiske Kjendemærker og ogsaa har givet Anledning til 12 G. 0. SARS. FORTS. BIDR. T. KUNDSK. OM VORE BARDEHVALER. Slægtsbenævnelsen Megaptera, er fæstede til hver Side af Krop- pen noget bag den første Trediedel af Totallængden. .De havde paa det undersøgte Individ en Længde af 4 Meter og 4 Dm:., alt- saa mellem '/; og '/, af hele Legemets Længde, hvorimod Breden ingensteds oversteg 1 Meter. Af Form er de sabeldannede, bre- dest noget foran Midten og derfra jevnt afsmalnende mod den stumpt tilrundede Ende. Ved Basis viser de sig ligesom indknebne og er her næsten cylindriske, men bliver derpaa efterhaanden meget stærkt sammentrykte med affladede Sider. Den forreste, noget butte Rand er i sin hele Langde jevnt buet og viser fra begyndelsen af den 2den Trediedel en Række meget iøinefaldende knudeformige Fremspring, ordnede med bestemte Mellemrum og svarende til Formen af de indre Skeletdele. Man tæller ialt 10 saadanne Fremspring, hvoraf det lste og 4de udmærker sig ved sin betydelige Størrelse, medens de øvrige alle omtrent er af ens Udseende og danner en temmelig jevn bølgeformig GCrenulation. Den bagre Rand er tilskjærpet og viser foran Midten en jevn Ud- bugtning eller Convexitet, medens den længere bagtil bliver tyde- lig concav. Den er i Størsteparten af sin Længde fuldkommen jevn og glat, og først i det allerbageste Parti bemærkes en ganske svag og her mindre regelmæssig Crenulation. Hvad Brystfinnernes tetning angaar, saa synes de ligesom hos andre Hvaldyr i Regelen at bæres noget skraat bagudkrummede, saaledes at den forreste Rand er noget mere udadvendt end den bagre. Hos nærværende Form viser de desforuden en tydelig Krumning efter Kropssiderne, hvorved den ydre Flade bliver noget convex efter Længden, den indre concav. Rygfinnen, der har sin Plads usædvanlig langt fortil, nemlig foran Begyndelsen af den bagre Trediedel af Totallængden og langt foran den Linie, der kan drages lodret paa Analaabningen, er vist- nok temmelig liden, men forøvrigt af fuldkommen normalt Ud- seende og meget ulig den af Eschricht givne Figur. Den er som Arterne af Sl. Balænoptera leformigt sammentrykt, med en noget buttet og stærkt convex forreste Rand og en tyndt tilskjærpet og tydeligt concaveret bageste Rand. Spidsen, der er noget stump, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 12. 15 er stærkt bagudkrummet, hvorved den hele Finne faar adskillig Lighed med samme hos Vaagehvalen (se den af mig tidligere givne Afbildning af denne Art). Den af Eschricht efter et i Saltlage nedlagt Præparat givne Figur af Rygfinnen hos et grønlandsk Exemplar er som sagt meget væsentlig forskjellig og har snarere Formen af en lav Fedtpukkel end en virkelig Finne, noget, der ogsaa har foranlediget Eschricht til at give denne Hval den danske Tri- vialbenævnelse ,Pukkelhval*. Det er muligt, at denne Del er underkastet betydelig Variation hos forskjellige Individer. Dog skulde jeg være mere tilbøielig til at antage, at det Exemplar, hvorfra den af Eschricht beskrevne Rygfinne skriver sig, har lidt en eller anden Beskadigelse paa dette Sted, hvorved Rygfinnen er bleven deformeret. Paa hans Afbildning af et temmelig udviklet Foster af samme Art er Rygfinnen, som det vil sees, af fuldkom- men normalt Udseende, og ogsaa paa den af Rudolphi givne vist- nok lidet fuldkomne Afbildning viser Rygfinnen en Form, der i intet væsentligt skiller sig fra den hos Balænoptererne forekom- mende. Under enhver Omstændighed vil derfor neppe det af tsehricht foreslaaede Trivialnavn kunne bibeholdes, hvorfor jeg har foretrukket det af Capt. Foyn paa denne Hval anvendte og meget betegnende Navn ,Knølhval*, hentet fra de meget iøine- faldende Knuder (,,Knøler*) paa Kjæverne og Brystfinnernes forreste Rand. Halefinnen, som paa det undersøgte Individ havde en Brede af henved 5 Meter, viser den sædvanlige Form, men skiller sig mærkeligt derved, at Sidelappernes bagre concave Rand ikke er hel, men uregelmæssigt indskaaret eller crenuleret. Navlen, der er beliggende noget foran den Linie, der kan tænkes draget perpendiculært fra Rygfinnen, har Formen af en lidet iøinefaldende Længdespalte, der til Siderne omgives af En- derne af de længste Brystfurer. Den i Midten noget fremspringende Genitalregion er meget skarpt begrændset, idet der umiddelbart foran Genitalspalten findes en meget iøinefaldende dyb Tværfure, der er noget bueformigt bøiet med Convexiteten fortil; bagtil begrændses Genitalspalten af 14. G. 0. SARS. FORTS. BIDR. T. KUNDSK. OM VORE BÅRDEHVALER. en knudeformig Fremstaaenhed, der ligesom kiler sig ind mellem de Spalten til Siderne begrændsende Dele. Umiddelbart bag denne Fremstaaenhed ligger Analaabningen. Da Halens ventrale Kjøl, som anført, ligeledes begynder meget abrupt med et pukkel- formigt Fremspring, bliver den nedre Contour i dette Parti i en meget paafaldende Grad ujevn. Legemets Farve er ligeledes særdeles characteristisk og ulig samme hos vore øvrige Bardehvaler. Medens Rygsidens mørke Farve hos alle disse, selv hos Vaagehvalen, paa Siderne> bliver kjendeligt lysere, gaaende over i det graalige eller blaalige, er Grundfarven her overalt særdeles dyb og intensiv begsort, uden paa Siderne at tabe noget i Intensitet. Mod denne mørke Grund- farve stikker dog mærkeligt af den forreste Del af Bugsiden, eller Struben og Brystet, ved sin i Midten skinnende hvide Farve. (Overgangen mellem begge Farver er ogsaa i høi Grad eiendom- melig. Skjønt den sorte Farve her, som overalt paa Kroppen. bibeholder sin Intensitet, er dog Begrændsningen mellem denne ng den hvide Farve utydelig, idet der paa dette Sted findes en meget eiendommelig og elegant Marmorering, der vanskeligt kan gjengives uden paa en Figur af langt større Dimensioner end den her givne. Øverst begynder nemlig først hist og her paa den mørke Bund at vise sig enkelte smale ringformige Pletter af snehvid Farve. Disse tiltager i Antal nedad alt mere og mere, indtil For- holdet ganske skifter om, idet nu lignende mere eller mindre fuld- stændige ringformige Pletter, men her af sort Farve, optræder paa den hvide Bund. En stor Del af Struben og Brystet faar herved et meget eiendommeligt, ligesom spraglet Udseende. Hele den øvrige Krop, heri indbefattet Underkjævens øvre Parti, fra det Sted, hvor Underkjævegrenenes nedre Kant begynder, fremdeles den hele Bugside fra Midten af og bagover, viser derimod, som anført, den samme mørke, begsorte Farve, som Rygsiden. bBryst- furerne er i Bunden svagt kjødfarvede, hvilken Farve sees tyde- ligst frem paa Struben, hvor denne er rent hvid. Brystfinnerne er ikke blot paa den indre, men ogsaa paa den ydre Flade hvide, med en skarpt markeret Begrændsning ved Roden mod Kroppens CHRISTIANIA VIDENSK.-SBLSK. FORHANDL. 1880. No. 12. 15 mørke Farve. Ved nærmere Betragtning bemærkes dog paa den ydre Flade, nærmere Basis, en utydeligt begrændset mørkere Skyg- ning, der viser et lignende eiendommeligt spraglet Udseende som paa Brystregionen, idet ogsaa her lyse Ringe paa mørk Bund af- vexler med mørke Ringe paa lys Bund. Enkelte mere eller mindre fuldstændige mørke Ringe sees ogsaa spredte over Brystfinnernes Flade, især ved den forreste Rand og Spidser. Men hele Bryst- finnen giver dog Totalindtrykket af en temmelig ren hvid Farve og stikker derved mærkeligt af mod de dybt sorte Kropssider. Halefinnen er saavel oventil som nedentil af Kroppens mørke Farve, men mod den bagre Rand forsynet med hvide ringformige Pletter af samme Beskaffenhed som de ovenfor beskrevne. Antallet af disse Pletter var noget større paa den nedre end paa den øvre "lade. Af Parasiter fandtes paa det undersøgte Individ ikke mindre end 3 forskjellige Slags, alle tidligere forefundne paa grønlandske Exemplarer af denne Hvalart. Fortil paa Vnderkjævens Spids, paa den under samme beliggende Protuberans, fremdeles paa en stor Del af selve Struben mellem Furerne samt paa Brystfinnernes forreste Rand sad talrige Exemplarer af den characteristiske UCir- ripedie, Coronula diadema Lin., som oftest saa dybt indplantet i Huden, at den kun kunde erholdes ved at udskjære et til- svarende Stykke af denne. Paa enkelte af disse Exemplarer igjen sad et eller undertiden 2 Individer af en anden til Lepadidernes Familie hørende Cirripedie, Conchoderma auritum Lin. En- delig fandtes paa forskjellige Steder af Kroppen, men især i Bun- den af Brystfurerne, en for denne'Hval eiendommelig Art af Hval- lus, Cyamus boopis Litken, hvoraf talrige Fxemplarer, saavel Hanner som Hunner og Unger, indsamledes. Nedenfor vedføies tilslut nogle af de vigtigste Maal af den her beskrevne Hval: Hvalens Totallængde fra Spidsen af Underkjæven til Halefinnens bagre Indsnit i lige Linie . . . . . 14, Meter Afstand fra Overkjævens Spids til Blæsehullerne . . %u » Do. fra Underkjævens Spids til Øinene . . . . . 34 16 G. 0. SARS. FORTS. BIDR. T. KUNDSK. OM VORE BARDEHVALER. Afstand fra Øiet til Brystfinroden . . >. . 1 Meter Do. fra Halefinnens bagre Indsnit til Ryn SG Do. do. do. til Analaabningen 3; » Do. fra Analaabningen til den forreste Ende af Ge- nitalspalten Qu TG Do. fra Genitalspalten til Midten af ola LANE Kroppens Høide over Brystfinroden NG Do. do. over: Ryginnen SEE Ja Do. do. over Analaabningen Lure brystinnernes Lænreder. Hår SSE 4 ei Do. største Brede LOR Rygfinnens Høide Ne EET Halefinnens Brede mellem en 00 erre Det var min Agt den følgende Morgen at fortsætte mine Undersøgelser af de ydre Characterer og ligeledes at være til- stede ved Hvalens Afspækning, for om muligt at faa reddet for vort Museum enkelte af de indre Dele og visse characteristiske Skeletdele. Men desværre havde man imod min Forventning fun- det for godt at benytte den lyse Sommernat og den netop da ind- trædende Ebbe til at udføre dette Arbeide, og da jeg tidligt den følgende Morgen indfandt mig med mine Apparater, var ikke blot Afspækningen afsluttet, men ogsaa Hvalskrotten allerede sønder- hugget og bortbragt for at udnyttes til Guano. Ved Capt. Foyn's Omsorg blev dog en interessant Ting reddet fra Ødelæggelsen, nemlig et fuldstændigt, kun lidt over 2 Dm. langt mandligt Fo- ster, som umiddelbart efter Udtagelsen af Uterus blev lagt i et Spand med friskt Søvand, og som derfor ved min Ankomst befandt sig i fortræffelig Tilstand. Med sædvanlig Forekommenhed over- lod Capt. Foyn mig dette Foster til Erstatning for den Skuffelse, jeg havde maattet føle ved ikke at kunne yderligere udvide mine Undersøgelser over det voxne Dyr. Det findes nu opstillet 1 vort zootomiske Museum og danner et af dettes interessanteste Spe- cimina. | Jeg har troet ved denne Anledning at burde noget nærmere omtale dette Foster og har derfor paa Pl. 3 givet en Afbildning CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 12. LY af samme i naturlig Størrelse, efter den nøiagtige Tegning, jeg ud- førte, medens det endnu var i frisk Tilstand. Som det vil sees, er det langt mindre udviklet end det af Eschricht beskrevne fra Grønland, men viser desuagtet flere af de for denne Hvalform tharacteristiske Eiendommeligheder saa tyde- ligt udprægede, at det uden synderlig Vanskelighed strax erkjendes som et Megapterafoster. Medens hos det af Eschricht undersøgte 35” lange Foster ethvert Spor af nogen Føtalkrumning var for- svundet, er den her meget tydeligt udpræget, navnlig i det forreste Parti. Paa Grund af Hjernedelens betydelige Hvælvning er nem- lig hele Kjævepartiet rettet skraat nedad, saaledes at Hovedets Axe danner en tydelig Vinkel med Kropsaxen. Ligeledes er det bageste Parti af Kroppen eller Halen noget, skjønt mindre stærkt nedadkrummet. Det indbyrdes Forhold mellem de forskjellige Kropsafsnit stemmer idethele temmelig vel overens med samme hos det voxne Dyr, ligeledes den korte og plumpe Form af hele Legemet. Kjævepartiet er dog, som sædvanligt hos Fostre, be- tydelig kortere i Forhold til Totallængden og navnlig Underkjæven endnu kun lidet udviklet, saa at den kun er lidet bredere end Overkjæven og endog noget kortere end denne. Paa Overkjæven sees tydeligt den mediane Kjøl og til hver Side af denne henimod Kanten Antydninger af de hos det voxne Dyr saa iøinefaldende Knuder. Ligeledes sees Spor af saadanne paa Underkjæven, og selv den ovenfor omtalte eiendommelige bruskagtige Protuberans under Hagen er repræsenteret ved et ganske tydeligt Fremspring. Barder mangler ganske som hos andre Hvalfostre, og heller ikke af embryonale Tænder kunde jeg opdage nogetsomhelst Spor. Struben og Brystregionen, som hos det voxne Dyr gaari et, er her nedad tydeligt begrændsede ved en jevn Indbugtning, der danner ligesom et Slags Hals. To Hudfolder, begrændsede i Midten af et noget concaveret Parti, passerer fra Brystet over til Struben. Forøvrigt sees ikke det mindste Spor af Brystfurer eller Rifler. Selve Bugen er særdeles stærkt opsvulmet, saaledes at den be- tydelig smalere Haie afgrændser sig nedad meget skarpt fra samme. Indenfor den gjennemsigtige Hud, der beklæder dette Vid,-Selsk. Forh. 1880. 2 18 G. 0. SARS. FORTS. BIDR. T. KUNDSK. OM VORE BARDEHVALER. Parti, sees de stærke Sener, hvori Kroppens Sidemuskler gaar ud bagtil. En Antydning til Kjøl findes saavel oventil som nedentil, og den nedre Kjøl tager ogsaa her sin Begyndelse et Stykke bag Analaabningen med en convex Fremstaaenhed. Brystfinnerne er vistnok forholdsvis noget kortere end hos det voxne Dyr, men viser en fuldkommen lignende Form, og de i den forreste Kant tydelige Knuder er fuldstændig ligedan, saavel hvad Tal som Anordning angaar. Det endnu fuldkommen bruskagtige Armskelet med Fingrene skinner tydeligt igjennem, og det viser sig her meget klart, at den forreste Knude svarer til Haandroden, den 4de lige- ledes ved sin Størrelse udmærkede Knude til Spidsen af den forreste Finger. Rygfinnen er endnu utydelig og kun antydet som en svagt fremspringende Hudfold, der bagtil gaar i et med Ha- lens dorsale Kjøl. Ved Navlen hænger igjen et betydeligt Stykke af Navlestrengen med sine Blodkar, der er noget spiralformigt slyngede om hinanden. Penis har sin Plads i temmelig betydelig Afstand fra Analaabningen, omtrent midt imellem denne og Navlen. Slægten Megaptera er først opstillet af J. E. Gray, som anfører flere Arter fra forskjellige Have. Ved Siden af de fra Skelettets Bygning hentede Characterer kan som ydre Slægts- mærker fremhæves: Legemets korte og plumpe Form, det i Sam- menligning med samme hos den egentlige Slægt Balænoptera usæd- vanlig ringe Antal Brystfurer, Luffernes enorme Udvikling og cha- racteristiske Form, Rygfinnens Stilling i Forhold til Analaabningen samt vel ogsaa de eiendommelige knudeformige Fremstaaenheder paa Qverkjævens øvre Flade og paa Underkjævens Spids. Den her omhandlede Art, hvis Identitet med Fabricius's Balæna boops ligesom med den af Rudolphi beskrevne Ba- læna longimana jeg ikke kan betvivle, synes at være en høi- nordisk Hvalform. Den forekommer nemlig efter Fabricius og andre Forskere temmelig hyppig ved Grønlands Kyster, hvor den gaar under Benævnelsen ,Keporkak*, ligeledes ved Island, medens den længere Syd paa altid hører til de største Sjeldenheder. Det sydligste Punkt, hvor denne Hval ved Europas Kyster er observeret. er Elbmundingen, hvor det af Rudolphi undersøgte Exemplar stran- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 12. 19 dede: men efter al Sandsynlighed gaar den ved Amerikas Østkyst betydelig længere Syd og forekommer vistnok her ialfald til Høi- den af Cap Cod. Hvorvidt den i den nordlige Del af det stille Ocean fangede Megaptera er artsforskjellig eller identisk med nær- værende Art, er endnu noget tvivlsomt; derimod maa det ansees for givet, at den i det sydatlantiske Hav forekommende Form til- hører en bestemt forskjellig Art. Ved vore vestlige Kyster er Fxemplarer af nærværende Art, saavidt vides, kun et Par (ange blevne indbjærgede, uden at dog nogen Del af disse er kommet Museerne iilgode. Ifølge Fiskernes Beretninger fremgaar det imidlertid, at den en og anden Gang viser sig langs Nordlands Kyster. Ved Finmarken er den rimelig- vis hyppigere, og den har ogsaa et Par Gange tidligere været fanget ved Foyn's Etablissement. Efter Fabricius bestaar dens Næring for en stor Del af Lodde. Det er derfor ogsaa rimeligt, at den af og til følger Lodde- stimerne under deres Indsig mod Finmarkens Kyster. Det af mig undersøgte Individ fangedes imidlertid paa en saa sildig Aarstid, at det ikke var rimeligt, at dens Næring da var af en saadan Art, noget, der ogsaa fuldstændig bekræftedes ved Undersøgelsen af Maveindholdet, der saagodtsom udelukkende bestod af den saakaldte ,Kril* (Euphausia inermis, Krøyer). Explicatio tabularum. Tab. 1. Balænoptera musculus, Comp. Fig. 1. Mas adultus a latere sinistro exhibitus, '/1; magnitudinis naturalis. Fig. 2. Pars antica corporis ejusdem speciminis a latere dextro exhibita, assymetriam coloris in maxillis et laminis oris ostendens. 20 G. 0. SARS. FORTS. BIDR. T. KUNDSK. OM VORE BARDEHVALER. Fig. 3. Eadem pars supra visa. Fig. 4. Lamina una oris seriei dextræ a facie postica exhibita. Tab. 2. Megaptera boops, Fabr. Femina adulta åa latere sinistro exhibita, '/;3 magnitudinis naturalis. Tab. 3. Foetus Megapteræ boopis a latere sinistro exhibitus, magni- tudine naturali. ee O UV DA ÄN I Å So MÅ Å | ) L. Fehr ljth. Inst. å | / 2 Christiania Vidensk Selsk. Forh. 1880. å Mmm Balænoptera musculus, Comp. ”Finhval” C.0.5ars æutogr: L. Fehrö lith. Inst. V Christiania Vidensk Selsk. Forh. 1880 PL I Megaptera boops, Fabr. ”Knölhval” G.0.Sars autyr L Fehr* lith. Inst. EEE EE rstinia Vidensk. Selsk. Forh. 1880 Pl, IT. Vers aulgr. Me daptera boops, Fabr. L.Fehr* 1ith. Inst (Foster.) Vedtægter for det hanseatiske Kontor i Bergen fra det syttende Aarhundrede. Meddelte efter en i Bergerfarer-Kollegiets Arkiv i Libeck opbevaret Samling af Statuter og Recesser for Kontoret i Bergen ved Dr. Yngvar Nielsen. I Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1878, No. 1, har jeg meddelt en Samling af de i det 16de og 17de Aarhundrede givne Vedtægter for Kontoret i Bergen efter et lidet Hefte, som jeg i Okto- ber 1877 fandt i Bergerfarer-Kollegiets Arkiv i Liibeck. Under et nyt Besøg i denne By i September Maaned det følgende Aar fortsatte jeg mine Undersøgelser i det nævnte righoldige Arkiv, hvor jeg denne Gang bl.a. stødte paa en Protokol, der under Titelen: ,Statuta und Recesse das Contor in Bergen betreffend* indeholdt en anden Samling af lignende Aktstykker, tildels de samme, som jeg allerede havde ladet trykke, tildels andre. I denne var jeg ogsaa saa hel- dig at finde en hidtil ukjendt Skraa for et ligeledes hidtil ukjendt tydsk Gilde i Bergen, hvilken jeg efter min Hjemkomst omtalte i Videnskabs-Selskabet, i hvis Forhandlinger for 1878 den er trykt som No. 11. I Løbet af den derpaa følgende Vinter blev Proto- kollens øvrige Indhold, forsaavidt det ikke allerede var trykt, for Kildeskriftfondets Regning afskrevet i Liibeck, hvor Handelskam- merets Sekretær, Dr. C. Franck, ved denne, som ved foregaaende Leiligheder, ydede sin velvillige Bistand til at erholde en kyndig Afskriver o.s.v. Efter denne Afskrift meddeles her de Vedtægter for Kontoret i Bergen, som ikke tidligere ere trykte i Videnskabs- Selskabets Forhandlinger, eller som i den anden Samling hege i en p | å Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. noget afvigende Form. Denne nye Samling er rimeligvis istand- bragt omkring 1670. Hvad her meddeles, er af følgende Indhold: KE 2 Opgave fra 1664 over de ved Kontoret udbetalte Lønninger. En ,Wahrschauung nach Ostern*, der er noget forskjellig fra den, som er trykt i Forhandlingerne for 1878, No.1, S.54 flg. En ,Wahrschauung auf Michaelis*, der ogsaa er noget for- skjellig fra denne. En ,,Wahrschauung gegen Martini*, der er noget forskjellig fra den, som er trykt i Forhandlingerne for 1878, No.1, S. 59 flg. En ,Wahrschauung auf Weihnachten*. En ,Wahrschauung an die Schiffer*. En ,Wahrschauung an die Glöckner*. En ,Wahrschauung gegen die Spielzeit*, mere udførlig end den, som er trykt i Forhandl. for 1878, No. 1, S. 62 flg. En ,, Wahrschauung gegen das Wasserspiel*, noget forskjellig fra den, som er trykt i Forhandl. for 1878, No. 1, S. 63 flg. En ,Wahrschauung gegen das Wasser- und Staupspiel*. En Forhandling fra 1664 om Spillene og ,die Jungens* mo- ralske Forhold. En ,, Wahrschauung wegen der Spielzeit*. ,Missiv von finfjihriger Bedienung der Älterleute und Acht- zehner, Anno 1654*. sExtract verschiedener hånsischer Recesse, Anno 1601. »Missiv eines hochwiirdigen Raths der Stadt Libeck*, 1655. ,Instructio des contorischen Secretarii*, 1656. Skrivelse til Kontoret fra Liibecks Bergerfarere, 1659. Skrivelse til Kontoret fra Bremens Bergerfarere, 1659. Skrivelse til Kontoret fra Liibecks Borgermestere og Raad, 1661. Skrivelse til Kontoret fra Libecks Bergerfarere, 1661. Declaration dreier Puncten de anno 1652*. ,Extract wegen Wechsel*, 1658. Edsformularer ved Kontoret i en yngre, men mere fuldstændig Redaktion end den, som tidligere er trykt i Videnskabs-Selska- bets Forhandlinger for 1876, No. 8, S. 7—9 efter et Haandskrift i Bremens Statsarkiv. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 3 I. Salarienn. Salaria am Bergischen contor. Dem regierenden alterman vor ein jahr: 220 8 Dem alterman so nicht regirt vor ein jahr: 100 s$ Dem conthorischen secretario vor ein jahr: 210 $ 40 Dem achtzehen, so dass schossbuch vor ein jahr: 57 Å 2 B Hat das buch 1 jahr Einem achtzehen so åltister beisitzer vor ein jahr: 573 3 Sitzt aber nur '/, jahr Einem achtzehen so beysitzer und schafer vor ein jahr: 50 $ 42 B Sitzt 1 gantz jahr Dem kauffman diener vor ein jahr: 38 s:$ 26 Des secretar:diener vor ein jahr: 18 :$ 27 B Vndt werden die sallarien alle halbe jahr wan zulage gessessene als des vor- jahres undt herbstes die '/, vom sallario einem jeglichenn gegebenn vnndt entrichtet : Zu wein undt broht auf Weinachten und Ostern bekommen folgende persohnen jedesmahl: Ein alterman am contor Jes DING f8 Å Der secretarius am contor 508 2 PL GN Pinspachizehen am: eontor —. . «Lar ØSE SN Ein conthorischer prediger Log JR Pen (eonthorischen) organisten 4 «1 ve gs 3 BØN Pim eonthoriseher klockner . . - SS 02 SAN Be mieonthorischen prunder. — 2 2 GS DE SSN PEnkantmanss diener oa Se hl neu Ge DSG SEN Mrs Ssekretar: dienen| do NOSSA Wan nun zween alterleute, ein secretarius, 6: achtzehen, 4 prie- ster und priesterwitwen (so an itzo da sein anno 1664) wie auch der organist: 2 klocker: ein pfunder: der kauffmansdiener und secretar: diener am contor sein, laufft es zu Weihnachten 37 Å , I 6 8. dehnen predigern wirdt dess fruhjahrs zu Ostern kein geldt zu wein undt brodt gegeben wie auch den klocker, pfunder und organisten nicht, sondern wird ihnen nur die gemeine verehrung zugesandt Ist also: 54418 AN auf Ostern zu wein & broth. 1* 4 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. Gemeine vererung: auf Ostern und Michaely wan schoss und zulag wird eingeschobenn Die priester ad jeglichen 2 s$ 4 Der priester als erimite: und ein ander priesterwitve 2 4 5$ Dem organisten, beiden glocknern und pfundern ad 408 3 $ Thut die gemeine verehrung bei schliessung der contorischen rechnung jedesmahl So IG /3 11 28 16 Å Wie es an itzo weilen 4 anstadt der priester bekohmen be- schaffen anno 1664. Arp. Meyer. m. p.pria. Conthorischen priestern sallarien. Zu St. Maryen: der pastor stehendt sallario Im einem jahrivesp edle! JA AAS PHR JENTE Vor holtz > ++ SANAE EE Vor 8 thunne roggenn ++ SG LOE RET Vor 10 thunne maltz +42 050 SJAC SUG JE DEE Dieses wirdt ihnen, inn 4. quartahlen gegeben dazu dem h. pastor dr (sic) frauwen thut inn alles Hir zu hat er vom ehrsahme km. jerlich JG, DE dass bichtgeldt: herschaff haussbunden summa kauffleuten verehrungen hatt keinnen nahmen 2?:2:2: wie auch die schiffer wan sie kommen od. weehgehen. Zu St. Martini der pastor hat ebenfalls wie der pastor zu St. Maryen inn allem gleich sallario. Klocker zu St. Maryen hadt auff ein jahr sallario. Klocker zu St. Martini: hadt auff ein jahr sallario . . 25 s$ Vordbelgentredent | JULING SS JET VG ME Vor den kirchhoff zu fegen. +05 SOG JER Vor: die kronen vu schiren 0,00 SJ LP Vor die klocken zu*schmieren. % +10 JE $ Aa offergeldt. 20 02 SE Ji loep Jandschuld botter .- 205 4 00 ENGE 2 thonne mehl . Ha AH 6 8 ad wass es gildt Summa ohngefehr . 42 $ 1 mfl CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 13. 5 Hiezu hadt er mit seinem collegen dass messent inn alle am contor ankommende schiffe: vnndt vor jeder leich dafir geleutet wirdt 3 PH: Å: item sein apart geldt vor dass kuhlengraben. li. Ordendtliche wahrschauwung auff Ostern. Ostermn. Wann die gantze gemeine von dem worthabenden alterman ist auffgelesenn (spricht er): Ein ersam kauffman heisset euch sembtlich willkommen. (Ferners): Ehrbare gute freunde ist jemandt unter Euch der unter eines ehrsamen kauffmans frey undt gerechtigkeit nicht gehörig, der stehe auff und entweiche einem ers: kauffman undt dieser löblichen gemeine, 2. Ingleichen so auch jemandt unter Euch wahr der sonder bahre freyheiten bey hrrn. oder durch herrn briefl. erworben hat der nehme seine briewe in acht, undt entweiche einem ehrsahmen kauff- man und dieser löblichen gemeine. 3. Ihnen (sic) so jemandt unter unss, der sich in diss landt mit frauwen oder jungfrauwen verlobet hatte, der stehe auff und ent- weiche einem ersahmen kauffman und dieser löblichen gemeine, so aber jemand hirbinnen bliebe soll derselbe för einen treulosen vnndt meineidigen gehalten werdenn. 4. So auch jemandt hirinnen wåhre, der eines ehrsamen kauff. mans frey undt gerechtigkeiten und wass hier verhandelt wirdt, nicht bey sich behalten oder verschweigen konnte, derselbe stehe auff vnndt entweiche einem ehrsamen kauffman aus dieser löblichen gemeine. 5. So auch jemandt hierinnen wåhre: der einem ers. kauffman, annoch nicht beydiget, der stehe auff, und thue gleich wie andern vor ihm gethan, so aber jemandt besitzen bliebe, soll derselbe hin- furder nicht wiedrich sein einen eidt abzulegen noch am contor zu bleiben. Hierauff fraget der worthabende alterman ob er diese den eidt leisten sollen angesagt habe. Darauff. verzeichnet sie der h. secretar und 6 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. leisten dieselben alssden einen ersahmen kauffman den eidt. Der worthfuhrende alterman spricht ferner: 6. Auch guten freunde ist jemandt unter Fuch, der da heuser zu verlassen oder gemeine gewerbe zu verrichten hadt, der stehe auff vndt melde ess an. Worrauff der wortfiihrende alterman zu der gemeinde redet. Hier werden N. N. friher inn N. N. garten, an herrn N.N. stadt N. N. verlassen zum 1:2:3: mahl. 7. Es ist d:1: woll bewust dass nach alten gebrauch undt umb disse zeit des jahrs die statuta pflegen zu verlesen werden, die- selbe auch der h. secretarius wirdt vorlesen, und wolle ein jeder darauff gute achtung geben. Hirauff verlieset der h. secretarius die statuta. Der herr alterman spricht: 8. Es pflegen auch um dieser jahres zeit, die beysitzers stelle in und bey einem ersahm kauffman verendert werden, alss wirdt Euch der h. secretarius selbiges vorlesenn: Guten freunde es wolle ein jeder fleissich in die kirche gehen, und sein volk ingleichen darzu. 2. Auch wolle ein jedeweder zu feuer undt licht fleissige auff- sicht haben dass kein schaden darauss entstehen möge. 3. Dass auch ferner ein jeglicher seine schlagbutten und wasser- thunnen fertich habe und halte, damit man im fall der noth dazu greifen könne bey ernstlicher straffe. 4. Es soll auch ein jedeweder in seinem staven: zwei diichtige lederne wassereimer nebenst einer spriitzen und feuerexen haben und fertich halten alles mit dass gewöhnliche stavends marcek bezeichnet bey straff jedes 8 s$. 5. Ein jedweder soll auch seinem gesellen dahin halten, dass er so woll sommer als winter dass feuer selbst befestige oder der haus- bund selbst in mnothwendiger abwesenheit solches verrichte bey straffe % s1$. 6. Ein jeglicher soll auch verpflichtet sein: gute diichtige blocken (sic), mit hörnern versehene leuchte haben und solche seinem volke halten bey straffe: 1 38. 7. Niemandt understehe sich mit einem gewehr cerasaten zu gehen: es seye bey tag oder nacht, bey ernstlicher straffe. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 7 Soli Deo gloria. 8. So soll auch die wacht fleisich gehalten werden, und der so hauptmann ist selbst des abends die klock neun mit auffgehen undt dess morgens die klocke finfe wieder ab. Undt dass auch kein drun- kener mit auff genahmen werde bey straffe 15 xP dafir aber jemandt die wacht schwåcher halten, als da offene staven oder keller im garten sein soll, der hauptman mit seinem consorten dafir brechen 10 3$. å 9. So sollen dieselben der wacht vor eines ers. km. hause halten heldebarten mit sich nehmen, und lassen die hunde zu hause bei ernstliche straffe. 10. Ein jeglicher wolle sich sobald als möglich des aussborgens måssigen. 11. Weilen auch viele roggen alhir gemahlen wirdt so habe ein jeder gut acht dass er guht korn in die miihle bringe, und kein un- diiehtiges darunter menge, wie auch dass mehl wenn ess gepackt und gewogen miige rundt ohne dass holtz im gewichte sein, damit kein klage dariber komme. 12. Es gebrauche sich auch ein jeglicher bei seiner handlung rechte ebenmaasse und gewichte und daneben rechtmåssige löde und balkenn. 13. Niemand lasse die rotscherr thunnen zu schwer noch die spurden thunnen, hele undt halbe döschthunen, zu klein machen, bey ernstlicher undt harter straffe: so neulich darauff ist gesetzet wordenn. 14. Dass die iberstrasse du (sic) und brucken fertig und rein miigen gehalten werden. 15. Dass auch ein jeglicher die seinen warnen wolle, das die mandata und zettel so vor des ersahmen kauffmans hauss angeschlagen werden, ungeschampfiret bleiben bey ernstlicher straff. 16. Die ledern oder stigen so bey dehnen bricken, allemeyen und feldt heuser sein sollen immer zu fertig gehalten werden bey straff 5 Å so offt dieselben untiichtig befunden werden. 17. Das die pforten in jeglichen garten des abends zu rechter zeit mögen geschlossen werden. 18. Welcher buchsenkrautt, hanff, flachs oder dergleichen hadt, der soll solehes nicht im staven legen, besondern solches an sichern ohrter bringen lassen bey straff 5 3$. 19. Diea (sic) wein axis schuldich sein, wollen solches zu rechter zeit aussgeben. 20. Dass ein jeglicher augh der herren oder beyfogt diener:in' 8 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. frieden gehen lasse, undt ob sie etwan bey einem oder anderen zu verrichtender, halte, gebe er ihnen guten bescheidt. 21. Ess mache auch ein jeglicher aufrichtige packungen, nehmb- lich an rodtscherrspurren und andern wahren, bei verlust des gutes undt eines ers. kauffm. straffe so darauff gesetzet ist, auch dass der uhtschott und beloven fiseh in keine thune geschraubet, besondern looss(?), und nur in kippen geschlagen werden. 22. Niemandt unterstehe sich in aussenhensische schiffe zu schiffen oder dieselben zu befrachten hey ernstliche straffe. 23. Wer von den hanseyschen, Osterlingeschen oder andern, wie auch frembdenn so alhier avlangen, korn oder andern wahren auffleget dehnenselben zum profiht, und nicht solches auss dehnen sechiffen verkauffen lesset, (weilen dieselben keinen- offenen staven alhir halten und haben) derselbe soll in eines ers. kauffm. willkiihrliche straffe stehen, so auch einer deshalber verdechtich gehalten wurde, soll der- selbe sich mit einem eide befreyen. 24. Guten freunde dieweilen die biirger iberstrandes von ihre königliche mayt. die praevilegia haben, der sie von den frembden, als Hollander, Englische vndt Schotten auch andere vierzehen tage, danebenst von den dånischen richstage denn vorkauff haben, ehe wir kauffen, als will sich ein jedweder vor schaden hiiten; nach dero veit aber steht es uns eben so frey mit obbemerkten leuten zu handel, gleich den burgern. 25. Ess soll auch niemandt des andern kauffleute abwendich machen, bey der darauff gesetzten straffe. 26. Niemandt unterstehe sich einige heuser oder sonsten etwas auffzubauwen oder abzubrechen ohne befehl eines ersamen kauffmans. 27. Auch unternehme sich niemandt des ers. kauffm. brugge oder duffe zu gebrauchen, ohne erlaubnuss. 28. Es soll auch niemandt löess gesinde oder andere so ein- mahl vom conthor gewichen wieder anehmen. 29. Auch guten freunde dieweil itzo genauer auffsicht auff die auss und eingehenden schiffe, so wirdt ein jeglicher woll firsehu und sein guht achtlich verzollen, damit er sich nicht in unehr, und seinem h. in schaden bringe. 30. Es wolle auch ein jeglicher denn zollen zu rechter zeit aussgeben, damit schiffer undt schiff an ihre reise nicht gehinderet werden. 31. Niemandt unterstehe sich alt kupfer auss dem lande zu sehaffen. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 9 32. Es unterstehe sich auch keiner einig parlament oder aucl auff dar brucken iberstrassen oder der wage anzurichten. 33. Dass ein jeglicher die seinem gebiete, dass sie keinem bauwern oder flidtleuten auff der wage schaden zufögen an ihren böhten, es seye mit boss haken oder anderen dingen. 34. Niemandt unternehme sich einem iiebelthåter zu hausen oder zu herbergen bey ernstlicher straffe. 35. Auch verdreiste sich niemandt einige heimliche verpfandung zu thun, am staven kleven oder bodenn. 36. Ein jeglicher wolle fir sein volk und sich selbst auff dem staven guht gewahr haben. 37. Die nachbahrn im jeglichen garten wollen guhte aufsicht auff herrenlose oder unbewohnte heuser haben, dasselbige trucken undt unter taches gehalten werden, damit sie nicht verfallen und der gruntherr sich dariber nicht zu beschweren habe, und man deshalber nicht in scehaden gerathen möchte. 38. So auch jemandt von dem alterman durch dess ers. kauffm: diener gefordert wirdt, soll derselbe ohne sondern erhebliche uhrsachen nicht ausbleiben bey bruche eines ers. km. 39. Nach dehnen (sic) guten freunde die birger alhier neulich bey ihre königl. maytt. erworben haben, dass wir nicht mögen mit denn bauwern in Bergerlehn handeln desswegen wolle sich ein jedweder woll fir sehn und huten sich för schaden; wer aber etwas zu fordern hat der lasse sich bezahlenn. 40. Keiner unterstehe sich mit röhren aus den staven, kleven und boden oder zwischen den heusern zu schiessen bei straff 10 ,$. 41. Niemandt soll sonder einig pass von Bergenn siegeln bey bruehe 20 s$ und dafern der schiffer jemanden ohne pass mit nehme in gleicher straffe befallen sein solle. 42. Es soll auch keiner dem andern wegen drey oder vier spiele schimpflich zu reden oder zu sprechen bey straffe dem schul- digentheile 40 s$ ohne gnade. 43. Weilen dan fast jeder jahr auss Deudschlandt vielfeltige klachten einkomme und auch neulicher zeit an dem Bergischen staht wegen der betruglichen kleinen dörschthran und lassthuns, geklacht worden, da der hiesige kuper die schuldt autff die conthorisch gesellen geleget, dass dieselben die kleinen thune und schwer rotscherthune bey ihnen bestelle sollen; als wirdt ein jeglicher hiermit ernstlich ge- warnt sich woll fir zu sehen und sich solchen betriglichkeit zu ent-. halten; welcher aber åber soleher betrugerey oder falschheit betroffen 10 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. wilrde, soll derselbe mit ernstlicher und hohe straffe angesehen werden auch soll der rotscher nicht ehe gewogen werden, biss derselbe zu sehiffe gebracht wirdt. 44. Nachdem auch ein grosser missbrauch eingerissen, dass sich unsere conthorische gesellen zu kleveschwennen auff hochzeiten ge- brauchen lassen, alss gebeucht ein ers. km. ernstlich, dass sich hin- ferner wo der hausbundt geselle noch junge vor kleveschwenn ge- brauchen noch bestellen lassen solle, bey verlust des ers. kmans. gerechtigkeit oder nach beschaffenheit der sachen in gnaden 50 2$. 45. Keiner am contor soll den gesellen mehr spendiren an stadt der mölin als einem schlechtenthlr. lauht der ehrbb. stats recess und soll solehes auch unter der predigt nicht geschehen; wer in einem oder anderen hierentgegen handeln wurde, soll lauht derr derauff gesetzten straffe gestrafft werden, worzu der ålteste nachtbar soll ant- worten und solches anzumelden schuldich sein bey gleicher straffe. 46. Alle Berger so am contor keinem haussbundt haben, auch keinem offenen staven oder kloff auch keinem gewissen herrn in Deutschlandt haben, sollen bey hoher straffe in keinem garten am contor geduldet werden. 47. Gunstige freunde es wirdt Euch hiemit erinnert, dass ein jedweder hausbund sein volk dahin halte, dass sie alle arbeit selber wie von alters herr gebreuchlich gewesen verrichten, und solches den kleinen jungen allein nicht auffburden lassen, sintemahl dan desswegen neulicher zeit grosser klachten einkomme: dass die grossen jungen inssonderheit sich davon abfinden wollen, und dazu gar årgerlich dabey leben, und zu aller leichtfertigkeit ihre wachtgånge auch unter wåhrenddem —volkesdienste dasselbe gottlose wesendt gebrauchen sollen, ja ein theils, sich in der kirchen vor der predige raufen undt schlagen, undt alle schelmerey dehnen fremden und frommen leuten zu grosser årgerniss veriiben, als wirdt hiermit dehnen åltesten und andern nachbahren in jedweden garten ernstlich anbefohlen, dass sie hierin fleissige vorsehung thun, solehe eingerissenne bossheit abzu- schaffen, und welcher diener der nachbahren ermahnung oder seines hausbunden befehl muthwillig verachtet und entgegen lebete, soll nicht allein seines lohnes verlusticht sein, besonders dazu als ein faules gliedt vom conthorischen corpore abgesehnitten werden; die jenigen aber so solchen wiederspenstigen zu vertreten sich unterstehen oder mit demselben dulden und in seiner halstarrichkeit stark wurden, sollen einen ers. km. mit 25 28 bruche verfallen sein, ohune gnade. 48. Wenn auch hinferner einer au dass contor ankohme soll CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. Jr keine herren annehmen, sondern sich nur vor gast oder ligger im garten legen wollte, so sollen die nachbahren in denselben garten ihm nicht duldenn, noch viel weniger denselben annehmen, besonderrn solehes dem regirenden alterman anzumelden schuldich sein *bey straff 25 3$. 49. Ein ers. km. wirdt keuftagen Mohntag, Dingstag und Mit- woche als dem N.—N.—N. schoss undt zulage einheben; es nehme ein jeglicher diese zeit acht, dass er seinen schoss und zulage auff seinem eidt einbringe und auch seinem volke anmelde, wer etwas ge- sehifft, derselbe solches zu obbermelter zeit im auge, und sich vor sehaden hite, wer aber der unrichtichkeit verdåchtig gehalten wirdt, derselbe soll sich ohne entschuldigung mit seinem eide befreyen, auff eines ers. km. undt der hannsenstedte statuta in puncto der verord- neten straffe als 100 ;$ und dobbelt schoss undt zulage zu geben unterworfen sein. Dieselben so boden und hörthir wie auch grund- lage schuldich sein, bringen es wan zu lage gesessen wirdt mit ein. So werden auch vor dissmahl keine zetell angenohmen wornach sich ein jeder zu richtende haben wirdt. 50. Ehrliebende freunde ein jeder rede wass ehrbar ist, auff kaiser, könige, firsten undt herrn, auff frauwenn und junkfrauwenn, so soll auch firs letste niemandt auff ein verglichene sache sprechen. Ein ersahmer kauffman thut sich bedanken dass ihr seit er- schienen. Niemandt soll pferde im garten, oder sonsten auf dem stave vor sich halten bey straffe: 30 18. Finis. ll Ordendliche wabrschauwung auff Michaely. Wann die gantze gemeine von den wordtfuhrenden alterman auff- gelesen (spricht er): Ein ehrsamer kauffman heisset Euch sembtlich willkohmen (Ferneres): 1. Ehrbare gute freunde, ist jemandt unter Euch, der unter eines ers. km. frey undt gerechtichkeit nicht gehörig, der stehe auff undt entweiche einem ers. km. und dieser löblichen gemeine. 2. Jeglichen so jemandt unter euch wåhre, der sonderbahrer freyheit bey herren oder durch herren briewe erworben hatt, der nehme 2 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. seine briewe in acht undt entweiche einem ers. km. undt dieser löb- lichen gemeine. 3. Indem so jemandt unter unss der sich in diss landt mit frauwenn oder junkfrauwen verlobt hatte, der stehe auff undt ent- weiche einem ers. km. undt dieser löblichen gemeine, so aber jemandt binnen bliebe, soll derselbe fir einen treuvlosenn undt meineidigen gehalten werdenn. 4. So auch jemandt hirrinen wåhre, der eines ers. km. frey undt gerechtichkeit undt was hier verhandelt wirdt, nicht verhålen oder verschweigen konte, derselbe stehe auff und entweiche einem ers. km. undt dieser löblichen gemeine. 5. So auch jemandt hirinen wahr, der einem ers. km. nicht beey- digt, derselbe stehe auff, undt thue gleich wie die anderen zuvor gethan, so aber jemandt unter denselben besitzen bleibt, soll derselbe hinfurder nicht wurdich sein einenn eidt abzulegen nah am contor zu bleiben. Hierauff fraget der wordtfihrende alterman Den kauffmans diener ob er dieselben so noch nicht beeydicht, angesagt habe: Darauff sie der h. secretar verzeichnet undt leisten dieselben alss dan einen ers. kauffman dem eidt. Der wortfiihrende elterman spricht ferner: 6. Auch guten freundte, ist jemandt unter Euch, der da gemeine gewerbe zu berichten oder heuser zu verlassen hadt der stehe auff undt melde ess an. Hierauff treten dieselben so heuser zu verlassen haben uwundt melden es an. Worauff der wordtfihrende alterman zu der gemeine redet hir werdenn N. N. heuser im N. N. garten am bh. N. N. in N. N. ver- lassen zum 1:2:39: mahl. Der alterman spricht 7. Esist E. 1. woll bewust, dass nach altem gebrauch: umb diese zeit des jahres die statuta pflegen zu verlesenn werden, die- selben auch der h. secretar wirdt vorlesen, undt wolle ein jeder gute achtung darauff geben. Hierauff verlieset der secretar die statuta. Nachdem spricht der alterman: S. Es pflegen auch umb diese zeit die empter besetzet werdenn; derohalben gebe ein jeder gute acht darauff worzu er gekohren wirdt. Hierauff verlieset sie der h. secretarius. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 13 Von dem wordtgefihrtem alterman wirdt laut gesprochen undt stehet auff mit seinem beysitzern wenn er abdancket. 9. Ehrliebende gute freunde dieweil ich nun dieses jahr mit meinem beysitzern dass ehrsame kaufmansgewerbe verrichtet habe, als befrage ich derowegen einem jedem ob ihm zu kurtz oder unrecht geschehen, der stehe auff undt spreche, ihm soll gleich geschehen. Nb. Dieses wirdt zu dreyen mahlen repetiret Nb. Ferner spricht der alterman: 1. Guten freunde es wolle ein jedweder fleissig in die kirehe gehen undt halte sein volk in gleichen dazu. 2. Dass auch ein jeder fleissich in die kirche gehe, und halten sein volk imgleichen dazu. 3. Dass auch ferner ein jeglicher seine schlagbutten und wasser- thunnen fertig habe undt halte, nebenst anderem xgeredschafft, dazu man im fall der noht greiffen könne. 4. Ein jeder solle in seinem staven zwey dichtige lederne wassereimer, eine fertige spriitze undt eine feueraxt, alles mit des gewöhnlichen staven markes fertig haben undt halten bey straff jedes S 3. 5. Fin jedweder soll auch seine gesellen dahin halten dass er so wohl im sommer als winter selbst dass feuer bestetige, oder haus- bundt selbst in nothwendiger abwesenheit des gesellens solches ver- richte bey straff 2 ;$. 6. Ein jeder soll verpflichtet sein, gute dichtige blicken mit hörneren versehene leuchten zu haben, und seine glocke zu halten bey straff 1 s$. ry 7. Niemandt unterstehe sich mit einem gewehr crasaten zu gehen, es sey bey tage oder nacht. 8. So soll auch die wacht fleissich gehalten werden und der so hauptmann ist, selbst des abends die klocke neun mit auffgehe und des morgens die klocke fiinffe wieder ab, und das auch kein drun- kener mit auffgenohmen werde bey straff 15 ,P, dafern aber jemandt die wacht schwåcher hielte als da offen staven oder keller im garten sein, soll der hauptmann mit seinem consorten dafir berechnen 10 ;$., und sollte die wacht heldebarten mit sich nehmen und lassen die hunde zu hause bey ernstlicher straffe. 9. Ein jeglicher wolle sich, so viel möglich dåss aussborgens måssigen. 10. Weilen auch viele rocken alhier gemahlen wirdt, so habe ein jeder guhte acht dass er guht korn in der miihlen bringe, undt kein undiichtiges darunter menge, wie auch dermahl wenn es gewaket Ted 14 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. undt gewogen nige rundt ohne dass holtz im gewichte sein, damit kein klage dariiber komme. 11. Ess gebrauche sich auch ein jeglicher bey seiner handlung rechte ebenmaasse und gewichte, und daneben rechtmåssige löde undt balken bey ernstlicher straffe. 12. Niemandt lasse die rothscherthunnen zu schwer nach die porden undt diehtethunner zu klein machen bey ernstlicher straffe, so neulich gesetzet ist. 13. Dass die iiberstrasse, duff undt brugken, fertich undt rein mögen gehalten werdenn. 14. Dass die lampen auff dehnen sehestafen zu rechter zeit des abends angestecket werden, und dieselben die gantze mnacht brennen mugen. Nb. Hierauff folgen die andern puneten in der wahrschauwung: auff Ostern von den: 15 punct an biss zum ende. IV. Warschauwung gegen Martini. Erstlich wirdt die kleine gemeinde angesagt auss jeden å dobbelten garten zwey, undt auss einem enkelden garten eine persohn, die åltesten im garten; vndt wan sie der wordtfilhrende alterman auffgelesen (spricht er:) Ein ersamer kauffman heisset Euch semptlich willkommen. (Ferner): Nach dehnen Euch guten freunde woll bewust dass nach altem gebranch undt um diese mzeit des jahres werden erwihlet, dieselben so die elde, owen undt pfeiffen neben anderen geredtschafften be- sichtigung sollen, so man in zufilligen feuers möchte, dass Gott gii- tichst verhiiten wolle, höchstbediirftiglieh, als wirdt Euch der h. secre- tarius die persohnen so darzu erwihlet seindt, vfflesen. Nach verlesung derer personen, spricht der alterman: 1. Guten freunde ein jeglicher wolle fleissich in die kirehe gehen undt halten sein volk imgleichen darzu. 2. Ess wolle sich niemandt verdreisten mit blossem lichte oben, oder windenwetters im garten zu gehen. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 1! - 3. Imgleichen soll auch niemandt feuer pfannen. im staven, kleven oder buden gebrauchen. 4. Dass auch ein jeglicher gute aufsicht zu feuer undt licht habe, und dem kleinen jungens die kasse nicht zu viel anvertraut werde. 5. Dass auch die wacht, wie jungst in der wahrschauwung ge- bohten, möge fleissig gehalten werden, dass auch kein drunkener mit auffgenommen auch kein parlament auff der wacht gemacht werde bey vorgesetzeter ernstlicher straffe. 6. Wer keine dichtige feuer kessels im elthause haben, dass die sich welche verschaffen. 7. Dass auch die lampen des abendts zu rechter zeit ange- stecket werden, undt die gantze nacht brennen bey straffe 10 ;$. 8. Auch guten freunde, dass ein jeder seine eimer, spriitzen, sehlag und letern butten auch wasserthunne undt feuerexte fertig habe, und halte bey straffe so darauff gesetzet ist. 9. Dass auch alle abendt das feuer im althause durch einen gesellen befestiget vndt von den nachbahrn in jeden garten möge be- sichtet werden, damit kein schade darauss entstehe. 10. Dass die schuttstaven des abends zu rechter zeit ge- sehloss undt die kassen woll verwahret werden auch dass vielfeltige spielen so fast iiberhandt genohmen, etwas eingestellet werden möge. 11. Dass ein jeglicher seinem gesellen undt jungen auff eine klocke wolle schlaffen lassen. 12. Dass auch die pforten des abends zu rechter veit möge geschlossen werden. 13. Auch dass die kauffmans brugge dufften und iberstrassen rein gehalten werden undt unbeleget bleiben. 14. Ein jeglicher wolle die seinen warnen, dass wan vor dess ers. km. hause mandata oder zollfall angeschlagen werden, dass selbige mögen rein undt ungeschampfirret bleiben, bey ernstliche straffe. 15. Dass auch fir die klocke fiinfe des morgends nicht einge- öldet werde undt dabey ein dichtich nichtern geselle, undt junge nebenst einer butten mit wasser. 16. Auch unterstehe sich niemandt mit schneeballn zu waschen; die straffe ist 8 2$. 17. Ein jeglicher enthalte sich der priester heuser wenn er drunken ist. 18. Ein jedweder neyde (sic) wass ehrbar ist, auff kayser, könige, 16 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. fyrsten undt herren, frauwenn undt jungfrauwenn; so soll auch niemandt auff vergleichene sache sprechen bey straff so darauff ge- setzet ist. Ein ers. km. thut sich bedanken dass ihr sundt seindt erschienen. Finis. V. Wahrschauwung auff Weihenachten. Erstlich wirdt die kleine gemeindt angesagt auss jedem dubbelten garten zwey von die eltesten nachbahrn, auss einen enkelten garten einer den alteste nachbahren, und wan sie der wort- fiihrender alterman auffgelesen (spricht er): Ein ersahm kauffman heisset Eueh semtlich willkommen. (Ferner): Guten freunde dieselben so die eldroven undt pfeiffenn be- sichtigt, die stehen auff undt melden es an wie dieselben sein he- funden worden. Was nun dieselben aussagen dass verzeichnet der h. secretarius. Nachdem spricht der alterman: Guten freunde die weil itzander die juelzeit verhanden so wolle sich ein jeglicher woll försehen und sich vor allen unheil hiten, auch wolle ein jeder fleissich in der kirchen gehen, undt sein volk im- gleichen darzu halten. Hirnach folgen die puncten so auff Martini verlesen werdenn, Fol. 14 vom 57 2 : punet am bis zum fienahl ad ende.! I I denne Udgaye S. 14 flg, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. VG VI. Wahrschauwung an die schiffer. Wan schiffer die winterlage am contor halten so warden dieselben gegen dem Weihnachten zusammen gefordert, wen die gemeinde versammelt, und spricht der wordt fihrende alterman Ein ers. kauffman låsset nach altem gebrauch den schiffern so an dass contor ihrer winterlage halten, wahrschauwen und gebeuth ernstlich. Il. Dass ein jeder sein schiffsvolk will vermahnen und dariiber halten dass sie des abends bey zeiten zu schiffe gehen, undt bey tag undt bey nacht kein parlamente oder unheil auf der strassen machen, dadureh der schiffer sambt dem volke leichtlich in straffe gerathen mochten, weil es an itzo inn der Juelzeit ist. 2. Auch dass sie wollen fleissig zu feuer undt licht sehen, dass selbiges möge bey zeiten woll verwahret werden, auff dass dadurch kein schade entstehe. 3. Auch dass ein jeder sein volk vermahnen wolle, dass sie fleissig in die kirchen gehen, undt nicht unter der predigt im bier- krug sitzenn, wodurch sie gleichesfals inn sehaden gerahten durfften. 4. Dass auch die bordsleute, dehnen so auff der wage fahren, oder auff. der strassen gehen, mit frieden seinen wech fahren undt gehen lasse und niemande beschimpffen noch verunglimpfen: bei ernstlicher straffe. Finis. VIL Wahrschauwung an die kloeker. Jånrliche wahrschauwung auff Ostern: wenn die gemeine zu sahmen an die klöckner wie folgt: Vndt zwar ernstlich wenn ein klockner in eine von dehnen conthorischen kirchen zum glockner oder kister angenommen wirdt, muss ihm nachfolgendes vorgehalten werden, ehe e seinen eidt leistet. Nachdem ein ers. km: mit bewilligung des gantzen kirchspiels auch der klockerdienst zu St. Marien oder St. Marten auff Fuers Vid.-Selsk. Forh. 1880. på 18 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. begehrens auffgetragen, wobey Ihr dan angelobet selbigen dienst zu verwalten wie einer ehrliebten kirchendiener woll anstehet, als will ein ehvsam kauffman, dass ihr soldt thun, wie andere vor Euch ge- than haben, undt alhier den gewöhnlichen eidt vor einem ers. kauff- man ablegen, welchen Euch der hr. secretarius wirdt vorlesen. I vu sehen. Hierauff wirdt der eidt geleistet wie fol. . . Folget: wie beiden klockern jåhrlich auff Ostern die wahrschauwung vorgelesen wirdt. ; 0. Nachdem ein ehrs. kauffman mit bewilligung beider kireh- spiel Euch zu diesen ehrendiensten hat angenohmmen, als gebeuht ein ersahm kauffman Euch hiemit ernstlich. 1. FErstlich dass Ihr beiderseits in guter freudschaft, fried und einigkeit zusammen leben sollen. 2. Firs andre dass Ihr auch die hr. pastores, je ihrem anbe- fohlenn ampt fleissich auffwartenn undt ihnen nach allen vermögen dienen auff dass kein klage dariber komme. 3. Dass ein jeder sich der verschwiegenheit annehme und sich der schladderey enthalte, undt so einer von dem anderen pastoren oder den seinigen wass reden höret, dass er solches alssbaldt nicht wider iibertrage dadurch dan grosse uneinigkeit entstehen könte. 4. Dass sich auch kein leichtfertiges gesindlein in ihrem heu- sern auffhalten auch keinen bierzapff bey ernstlicher straffe. 5. Dass auch kirchen, altarr, krone undt fenster rein gehalten werden. 6. Dass auch mit kornmessen möge richtich umbgegangen, und kein unterschleiff gebraucht werde bey verlust des dienstes. 7. So auch mehr schiffe wahren alhier selber bearbeiten konten, dass Ihr alsdan tiichtige leute darzu halten, dann so einige klage dass halber vorkohme sollt ihr, undt nicht sie bestrachen werden. 8. Dass sich auch keiner von Euch erdreiste, einigen rocken, maltz oder saltz undt was sonsten gemessen wirdt, ausszumessen, ehe und befohr Ihr Euch von dem schiffer eine richtige rolle habt geben lassen, und alsdarin ist; darum richtich geloltet (sic) werde, dass Ihr auch den schiffern oder seinem volke ehe kein korn messet, bis dass derselbe solches eigenhendich auff der rolle gesetzet haben, bey ernst- licher straffe. 9. Auch hadt ein ers. km: bewilliget dass so baldt die thunen an bordt gebracht werden, Ihr Euch nicht unterstehet etwas auszu- messen, besondren einer von Euch erst zu dem armenhaus vorsteher " Aabent Rum, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 19 gehen soll, dass er vorr eines ers. kauffmans thunnens zu den armen eine thune guht empfangen lasse, doch nach grösse undt gelegenheit des korns undt ob sich einer hirein zu wider legnte solches anzu- meldenn. 10. Zum zehenden sollet Ihr, wan ein jeder sein pardt empfan- genn die iibermaasse alle zusammen, auch auff den malsen nehmen undt es alles in einer spuffte messen lassen, wirde sich aber der schiffer oder sein volk dagegeu streuben, sollet Ihr solches denn re- girenden alterman förtragen, welcher dieses wirdt zu entscheiden wissenn. 11. Dieses hat also ein ersam kauffman Fuch diese reise wollen vorhaltenn, ein jeder wirdt zusehen, dass er seinen dienst mit allen fleiss undt vermögen verwalte, auff dass ein ers. kauffman keine klage von sie bekommen miige, wonach sie sich zu richtenn undt vor scha- den zu hiten wissenn. Finis. VIL Warschauwung gegen die Npielzeit Anno 1659. Erstlich wirdt die kleine gemeindt wie forgemeldt angesagt undt ihnen folsends forgehaltenn. Der wordtfuihrende alterman spricht wan sie auffgelesen worden seidt: Ein ers. kauffman heisset Euch semtlich willkommen. (Ferner:) Giinstige gute freunde dieweil an itzo die spielzeit vorhanden ist, so lasset ein ers. kauffman einen jedweden warnenn und ge- beiieht (?) ernstlich. 1. Dass sich niemandt erdreiste im bevorstehenden wasserspiel gåste zu bitten, oder spielleute zu nöthigen bey straff 50 ,$. 2. So soll auch niemandt spielleute, oder einiges gewehr mit in den may nehmen bey straff 25 2$. 3. Firs dritte soll beim spielen keine krentze vom garten oder feldtbluhmen, sonderrn nur einen mey oder dannenbusch auff dem wuppenbaum gesetzet werden bey straff 25 3$. 4. Wan die neukohmer inss feldt gehen, sollen sie keine trom- peten, posaunen oder andere instrumentalisches spiel fir sich haben, DE fe Å == å 1 JH 50 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONIORET I BERGEN. inngleichen sich von niemandt vor den heusern oder einigen garten noch fiir des ers. kaufmans keller schenken lassen, worauff absonder- lich die rechenleute scharffe auffsicht haben sollen alles bey straff von 50 3$. 5. So sollen auch fårs finfte geck undt baur durchauss am Strande sich nicht finden lassen, auch am contor lenger nieht gehen den einenn eintzigen tagek, bey straff 20 s$. Dagegen sollen die nachbahren im (?) garten ihnen för ihre mihe in etwass zu hiilffe kommen. 6. Alle unziichtige, schandtbahre undt ergerliche reimen sollen unterlassen werden bey straff 25 ,$. 7. Fiirs siebente so sollen auch gantz keine fremde gåste in der spielzeit gebehten, noch einige musicanten dabey zu nötigen, sonsten stehet es einem jedwegen frey, mit die vom contor und dessen mitglieder sich frölich zu erzeigen. S. So soll auch den neukohmers gantz keinen nachtag ver- gönnet werdenn bey straff 25 P. 9. Furs peundte so soll auch bey keinem spielgesteereyen, oder anch wann die neukohmers inns feldt gehen mit stucken geschossen werden bey straff 25 s$. 10. So sollen diejenigen so zu spielen gedenken, innerhalb vierzehn tage dass spiel abhandeln, dero &gestaldt, dass inn jeder woche nur zwey mahl gespielet werde. I1!. Dass auch die neukommers mögen gewahrschauwet werden keine mey an verbohtenen ohrtern zu hohlenn. 1?. Zum zwölfte, soll auch des morgens, wenn der mey oder dannenbusch abgenommen wirdt keine trummeln dabey geriihrt, noch rumohr dabey gemacht werden bey straff 50 s$. 13. Es wolle auch ein jeglicher fleissich in die kirche gehen und sein volk imgleichen dazu haltenn. 14. Dass die wassereimer, wasserthunen, schlagbutten und spriitzen wie auch die feuer exen und lederne butten mögen fertig gehalten werden. 15. Ein jeglicher wolle den zollen zu rechter meit aussgeben, damit schiffer undt schiff an ihrer reise nicht behindert werden. 16. Ein jeglicher wolle auch sein gutt in undt aussgehendt richtich verzollen damit ein ers. km: und sich selber nicht in miihe undt seinen herrn in schaden bringe. 17. Niemandt unterstehe sich in aussenhansische schiffe zu schiffen noch zu befrachten. IS. Niemandt unterstehe sich einige heuser oder sonsten etwas CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 21 auff zubauwen oder abzubrechen ohne befehl oder ubrlaub eines ers. km. 19. Es soll auch niemandt des anderen kauffman abwendich machen. 20. Niemandt lass kleine betriegliche dichtetunne wie auch kleiner spurrs undt iiberschwere rotghtonnen (sie) machen bey darauff gesetzter straffe. 21. Ein jeglicher wolle so viel möglich sich des aussborgens måssigen. 22. Es gebrauche sich auch ein jedeweder bey seiner handlung rechte ellenmaasse undt gewichte, rechtmåssige löde und balkenn. 25. Ein jeder wolle guht korn in der mihlen bringen und kein un- diöchtiges darunter mengen lassen, undt dass dass mehl rundts ahm (sic) dass holdtz im gewichte möge gepackt werden damit keine klage dariber komme. 24. Ein jeder mache auffrichtige packungen an rotshor (sic) spurr undt anderer wahr bey verlust des gutes undt e. ers. km. straffe. 25. Keiner unterstehe sich mit röhren auss dem staben, kel- lern, boden oder zwisehen den heusern im garten zu schiessen bey straff 10 $. Guten freunde, ein jeder rede wass ehrbahr ist, auff keyser, könige, firsten und herren, frauwen undt junkfrauwenn, so soll auch niemandt auff verglichene sachen sprechen. Ein ers. km: thut sich bedanken dass sie seindt erschienen. IX. Wahrscehauwung gegen dass wasserspiel. Anno 1661 den 8 May die kleine gemeinde wirdt angesagt und wirdt (2?) ferner wie fol: 20 gemeldet damit umbgangen. (Der alterman spricht:) Ein ers. kauffman heisset Euch sembtlich willkommen. (Redet sie ferner an:) 1. Giinstige gute freund, ein ers. kauffman hat sich belieben lassen, dass dieses jahr dass wasserspiel möge gespielet werdenn, ohne gebrauchung einige weitleuftigkeit undt still bey ernstlicher straffe. 22 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. 2. Dass auch in jeden garten die neukohmers mögen gewarndt werden, dass sie keinen mey an verbohtenen ohrten hohlen. 3. Alle die jenigen welche vor diesem dreyspill gespielet haben sollen vor altkohmers gerechnet, und mit den mey hohlen, schenken und singen nicht beschwert werden, mit angehenkter straff, dass die- jenigen welche dawider etwas anzufangen sich werden geliisten lassenn mit 20 28 busse unfehlbahrlich sollen beleget werdenn. 4. Guten freunde, es ist grosse klage eingekohmen dass die jungens so woll vor als unter der predigt, grossen muthwillen in unseren kirchen treiben, dass sie nicht allein tölpischer weise sitzen gehen undt die hute auff den kopff werffen, wenn die orgel nach demjenigen geriihrt wirdt, bessad (sic) auch keinen menschen vorbey mit friede gehen lassen, undt sich auch vor der predigt in St. Mar- tini kirchen schlagen auff dem lector, als werden hiemit die nachbahrn in jedweden garten ermahnet, dass sie die selben verbrecher ernst- lich abstraffen, undt die jugendt im zwang und zur gottesfurcht halten, in betrachtung wo dasselbe nicht geschieht, und Gottes nahme und der sabbath entheiliget und sein tempell ferner entweihet wirdt, dieselben, so solches iibersehen mnebenst dehnen gottlosen, Gottes unwiirdiger zorn zu gewartende haben werden. Hirnach werden: etzliche puncta fol. 21" vom å 13 punct an biss zum ende gelesenn. X. Wahrschauwung gegen dass wasser und stauvspiell. Anno 1662 denn 10 May. Erstlich wirdt die kleine gemeine auffgelesenn wie vorgemeldt folio: 20. (Worauff der wortfiirende alterman spricht): Ein ers. kauffman heisset Euch semtlich willkommen. (Ferner:) Giinstige gute freunde, dieweilen an itzo die spielzeit vorhand ist, so lasset ein ers. kauffman bey diesem beschwerlichen wehrlosen zeiten einen jedweden waren und gebeuht ernstlich: ! I denne Udgave 8. 20. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No, 13. 25 I. Dass ein jedweder garte dass wasserspiel zu gebihrender zeit, ohn jeniges ruhmohr spielen wolle bey straff 25 2$. 2. Dass auch niemandt spielleute oder einiges gewehr mit in den mey nehme bey straffe 30 ;$. 3. Fiirs 3tte soll kein spielen kein krentze von garten oder feldtbluhmen, sondern nur einen mey oder dannenbusch auff dem wippenbaum gesetzet werden bey straff 25 s$. 4. Wan die neukohmer aussgehen, sollen sie keine trompeten, posaunen, oder ander spielinstrumenten får sich haben. 5. Firs finfte sollen geck und bauwer nicht lenger gehen als einen eintzigen tagck, alles bey straff 20 2$. 6. Sollien alle unzigtige, sehandbare und ergerliche reimen, beide im sehuttstalen (sic), und der grassbanck ins feldt unterlassen wer- den bey straff den nachbahren 40 3$. 7. Firs sibende so sollen auch gantz keine fremede geste in der spielzeit gebehten noch musicanten dabey angenohmen werden, sonsten stehet es einem jedweden frey mit die vom contor und dessen midtglieder sich frölich zu erzeigen, bey straff 20 2$. 8. So soll auch den mneukohmers keinen nachtag vergönnet werden bey straffe 25 3$. 9. Fiirs neundte so soll auch bey keinem spiel, auch wan die neukohmers ius feldt gehen mit stucken geschossen werden bey straffe 25 2$. 10. So sollen diejenigen garten alss die Dramssheuser, Engell- garter, Holmdahler und Einhornsgarten innerhalb 14 tage dass spiell abhandlen, also dass ein jeder woche nur zweymahl gespielet werde. 11. Dass die neukohmers mögen gewahrschauwet werden keinem mey an verbohtenen öhrtern zu hohlen. 12. Wann der mey oder dannenbusch des morgends abge- nohmen wirdt, so soll kein trummell gerihret, noch ruhmohr dabey gemacht werden bey straff 20 2$. 13. So sollen alle diejenigen so biss dato 3 spiell gespielet, undt alsso föllich aussgespielet haben, dehnen itzigen neukohmern zu hiilffe geben 4 3$. Ein ersam kauffman befihlet ernstlich im nahmen und auff befehl der ehrbaren Anseestedte, dass keiner dem anderen wegen drey oder vier spiele schimpflichen oder böser meinung zurede oder sprechen solle bey straffe einem jeden insonderheit den schuldigen theile 40 2P. Daferne aber jemanden desshalber unruhe oder dass geringste parla- ment anrichten oder sich ungehorsam erzeigen wirde, soll des conthors 24 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. gerechtigkeit verbrochen, undt bey sonnennschein vom contor ver: wiesen werdenn. Hirnach werdenn etzliche puncta fol. 21: Vom 13 punct an: 457 bis zum Ende hinauss gelessen. Soli Deo. gloria. Ende der warschauwungen Arp. Meyer m.ppria. XI. [En forhandling om spillene og ,,die jungens* moralske forhold. | Anno 1664 den 9 Aprill: Ist die kleine gemeinde oben gefordert wordenn undt nachdem dieselben auffgelesen, sprach der wordtfihrende alterman: Ein ers. kauffman heisset Fuch semptlich willkomme. (Ferners:) Giinstige guten freunde, es hat ein ers. kauffman Fuch heute lassen znsammen fordern um zu vernehmen, ob ihr gesinnet sein dieses jahr zu spielen, derohalben wolle ein jedweder garte insonder- heit ihre meinung davon zu erkennen geben. Nb. Wass seidt ihr Goldtschure gesinnet, wollet Ihr spielen etc. (Und so verthan jeder garten gefraget.) Ginstige guten freunde, es ist die schendliche gewohnheit nuh- mern eingerissenn, dass die jungens am xcontor, eben so woll, als haussbunde undt gesellenn, am sonn- undt feyertagen und sonsten aussspatzieren gehen, wesshalber nicht allein die contorische hauss- bund des halbe in verachtung komme, besonderrn auch die jungens dadurch verfiuhret, und in leichtfertigkeit gerathen. Wirdt derohalben hiemit die contorische gemeine vermahnet dass sie die jungens in harter und ernstlicher dissciplin haltenn wollen, damit hinferner keine klage dariber komme. (Endtschluss:) Nachdem die gemeinde mehrentheils (aussgenohmen die Schwenss- undt Bellesgarter) dahin stimmen, dass dieses jahr gespielet werden I I denne Udgave S, 20, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 25 möge, als hatt ein ers. kauffm. in ansehung, dass anitzo (Gott sey gelobt) bier und anderer victualien guth kauff, es vor rahtsabm an- gesehen undt geschlossen dass dieses jahr muge gespielet werden, jedoch dabey erinnern wolle, dass die garten so spielen, ihren geck und bauwern gebieten, dass sie gar und gantz bey hoher straffe keine sehandbahre und ergerliche reimme gebrauchen sollen, imwiedrigen solehes bey den nachbarn soll gesuchet werdenn. Finis. Ein ers. km. thut sich bedanken dass sie seindt erschienen. XI. Wahrschauwung wegen der spielzeit. Anno 1664 d. 18 May. Wahrschauwung wegen dass wasser und stauvspiel. Wan die kleine gemeinde auffgelesen, wie vorgemeldt, spricht darauff der wordt fihrende alterman: Ein ers. kauffman heisset Euch sembtlich willkohmen. (Ferner:) Giinstige gute freunde die weillen an itzo die spielzeit vorhan- den alss lasset ein ers. kauffman einem jeden warnen und gebrauch (sic) ernstlich. i. Dass ein jedweder garte dass wasserspill zu gebihrender zeit spiellen wolle bey straff 25 s$. 2. Dass auch niemandt spielleute, oder einiges gewehr mit iu der mey nehme bey straffe 30 3$. 3. Firs dritte soll beim spiellen keine krentze von garten oder feldbluhmen, sondern nur einen mey oder dannenbusch auff den wippenbaum gesetzet werden bey straff 25 3. 4. So sollen alle unzigtige, schandtbahre undt ergerliche reimen beyder im sehuttstallen - und der grasbanck ins feldt unterlassen werden bey straff dehnen nachbahren so solehes dulden und es geck und bauwern nicht verbiehten. 40 2$. 5. Firs fiinfte hat ein ers. kauffman vor diesses mahl erlaubt dehnen garten so spielen dass sie frembde geste doch nicht iibrs zill (sic) bitte mögen. 26 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. = 5. So soll auch den neukohmers keinen nachtag vergonnet auch auch bey keinem spiell wann sie ins feldt gehen mit stucken und geschossen werdenn bey straff jedes 25 3$. 6. Dass auch die neukohmer mögen gewahrschauwet werden keinen mey an verbohtenen öbrtern zu hohlen. 7. So sollen diejenigen garten, als die Lippers, Baumgarten (sic), Rebelsgarten, und Schwensgårten, innerhalb viertzehn tage dass spiell abhandelnn, dass eine jegliche woche nur zweymahl gespielet werde [99] Zum achten soll auch des morgends wen der may oder dannen- buseh abgenohmen wirdt, keine trummeln dabey gerihrt, noch ruhmor dabey gemacht werden bey straff 30 $. 9. Ess wolle auch ein jeglicher fleissig in die kirche gehen, und halten sein volk imgleichen dazu. 10. Dass die . wasserthunne, schlagbutten, wassereimer undt spriltzen wie auch die feuerexen und ledernen eimer und butten bey die darauff gesetzeter straff mögen fertig gehalten werden. 11. Ein jeglicher wolle auch sein guht in undt aussgehendt richtig verzohlen damit er einem ers. kauffman, und sich selber nicht in miihe undt seinem herren in schaden bringe. 12. So wolle auch ein jeder den zollen zu rechter mzeit auss- geben, damit schiffer undt sehiff an ihrer reise nicht verhindert werden. 13. Niemandt unterstehe sich in a«ussenhansische schiffe zu schiffen, noeh dieselben zu befrachten, bey der darauff gesetzeten straffe. 14. Niemandt uuterstehe sich einige heuser oder sousten etwas auffzubauwen oder abzubrechen, ohne befehl, oder uhrlaub eines er- sahmen kauffmans. 15. Es soll auch niemandt des andern kauffman abwendich machen. 16. Niemandt lasse kleine betriegliche dichtethunne wie auch kleine spurren und iberschwere rohtschehrthunne machen, bey der darauft gesetzten straffe. 17. Ein jeglicher wolle so viel möglich sich dess ausszborgens måssigen. 18. Es gebrauche sich auch ein jeder bey seiner handlung, rechte ebene maasse und gewichte, rechtmåssige löde und balkenn. 19. Ein jeder wolle gut korn in der mihlen bringen, und kein unduchtiges darunter mengen lassen, und dass dass mehl rundt ohne CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 13. DAT dass holdtz im gewichte möge gepacket werden, damit keine klage dariber komme. 20. Fin jeder mache aufrichtige packungen an rodtscher, spurren undt andere wahren, bey verlust des guten undt eines ersahmen kauft- mans straffe. 21. Keiner unterstehe sich, mit röhren auss der staven, kleven, boden, oder zwischen den heusern im staven zu schiessen bey straffe 10 2$. Guten freunde ein jeder rede was ehrbar ist, auff keiser, könige firsten undt herren, auff frauwen undt junkfrauwenn. So soll auch niemandt auff verglichener sachen sprechenn. Ein ers. kauffman thut sich bedanken, dass Sie seindt erschienen. XII Missiv vom Sjåhrige bedienung der alter- Jeute undt IS: anno 1654. Unsern freundlichen gruesz zuvohr, erbare, wolgelarter undt för- sichtige ginstige gute freunde. Es haben unss unsere Bergerfahrer fir sich undt im nahmen der Bergerfahrer zu Bremen undt Hamburg, undt wss dero (sic) zu schrei- ben, welches sie uns zugleich in originali mit eingereichet suppli- cando mit mehren beweglich zu erkennen geben, wass gestaldt der con- torsche alterman statz srage (sic), fir complirten finffjåhrigenn termino, zumahl er nur 3, ins vierte jahr der altermanschafft vorgestanden, dazu ohne vorhero gebiihrlich ihnen Bergerfahrerenn gethane avisation, und bey uns gesuchte undt erhaltene dispensation, und darauff vor- hergegangene ördentliche resignation und genohmenen gebrichlichen abschiedt, jinghin vom contor nacher Hamburg sich begeben, daselbst hochzeit gemacht, und sich heusslichen niedergelassen, mit bitte weilen solehes nicht allein wieder altes herkommen, und der ehrbb. hanse- stedte recesse und anno 1634 gemachte undt publicirte ordnung were, besondern auch zu des conthors nicht geringen nachtheil bey den- selben eine besondere confussion undt unordnung veruhrsachete, wir wolten geruhen dergestaldt ernstliches einsehen zu thun, damit zu- gleich dieser alterman desswegen gebiirlich gestraffet undt bey anderen böse consequentz undt nachfolge verhiitet werden möchte. Wann dann nun ermeldtenn alterman keinesweges gebiihrt halte, 28 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. angezogener vou uns und dem avdern erbahren. statten gemachte woll- gemeinte nitzliche verordnung auss den augen zu setzen, wir aber leicht ermessen können, wann solehes weiter einreissen und andere ihm darin nachfolgen solten, das dan die altermanschafft und kauff- mansraht allzugeschwinde und öffter correndert undt dem contor an gnugsahmen erfahrenen tichtigen altersleuten und guter administration und verwaltung selben regiments baldt ermangeln wiirde, so hat unss vermöge fihrenden hansischen directorij nicht zustehen wollen, soleher vom mehrbesagten ålterman unwabr eingefihrter höchstschådt- undt verderbliche verwerung still schweigendt zu zu sehen; haben dem nach weilandt er zåhltermassen als unordentlich und vor bey uns gebiihr- lich gesuchter undt erhaltener dispensation (den ob er woll redtlich umb dispensation bey uns angehalten so ist doch solehes nicht zu rechter zeit, reat. suc. integra (sic), vonn Bergen auss, undt ehe undt bevohr er sich vonn dannen wechbegeben, sonderen vonn Hamburg auss, da er sich schon eingelassen, und gleich in dehrer hochzeit machen wolle geschehen), die åltermanschafft dero gestaldt verlassenn, die gemeine wollfahrt des conthors, und der seine collega erst neuw- lich dazu komen undt von dem contorisehen sachenn annoch nicht griindliche und genugsahme wissenschafft hatte, nicht betrachtet, dem- selben ein hundert s$ straffe dictiret, welehe ihm daselbst am contor von seinem haussbunnen am guter gangbahrer reichsmiintze mit dem firsterlichsten sollet exigiren und in die negst anhero iiber schiekende conthorisehe rechnung setzenn. Undt damit dann auch dieser schådliche eingang keine böse cousequentz uach sich ziehen — sondern von dergleichen schådliehen vorhnemen andrer so woll alterleute als achtzehenner, so viel mehr und bey zeiten abgemachet und abgehalten werdenn mögen, so wollen wir mehr angezogene ordnung de anno 1634, picht allein dahin per expressum hirmit renoviret und extendiret habe, dass hinfort die alter- leute so woll als achzehen menner, wenn sie einmahl legitime dazu erwåhlet sein, in dero åbmternn, die ihnen bestimbte fimnf jahren, nach wie vor follich ausszuhalten schuldich, und die contravenientes, welche ohne erhebliche ursache undt dartiber vonn uns erlangte spe- ciale dispensation. (welche gleichwoll nach befindung niemandten ver- sagt sein soll) fiir folligen verlauff derselben ungebihrlich ausstre- tenen, dem conthorischen fiseo in drey hundert reichsthaler straffe verfallen sein sollen, bestanden sind auch entschlossen mit ernst undt eiffer straffe undt faste dariiber zu ale und wieder die verbrecher ohne gnade executive zu verfahren, habts demnach dem 18 artic. mehrangezogener ordnung per appendicem zu annectiren, undt es CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 13. 29 jeder zeit nebenst den conthorischen statuten mit zu verlesenn, damit sich ein jeder darnach zu richten und för schaden zu hiitenn. Verbleiben Euch in gunsten woll beygethane, uudt thun Euch der gnedigen obhut Gottes zum besten damit befohlenn. (Gegeben unter unserem stadt signet, dessen wir uns in hansichen sachen pflegen zu gebrauchen denn 12 Julij anno 1654. Burgermeister und raht der stadt Liibeck får sich und im nahmen der andern erbb. hanse stedte. RES: Auch gunstige gute freunde, demnach dieser drey erbb. stedte Bergerfahrer einer zeithero villfåltig undt zum höchsten sich be- schweret dass versehiedene gesellen oder haussbauwern am contor auch woll auss denn mittel der alterleute undt achtzehenmenner bey wehrenden ihren diensten undt ehe undt bevohr sie ihren principalen in Teiitsehlandt richtige rechnung und reliqua gethan, staben am contor gekaufft und darauff sehr praejudicirliche handlung getrieben, sølehes aber der hansischen ordnung undt herkommen nicht allein zu wieder leuffet. besondere auch am contor ein sebr schådliche con- fusien urdt iibellstandt veruhrsachet, so ist ebenmassich krafft hen- sisehen directori unser ernster will und meinung, dass Ihr solches hinfort nicht mehr zulasset, sondern dem einem so woll als dem andern, gåntzlich verbietet, unndt die contravenientenn ernstlich straffet, und daneben so baldt Ihr vernehmet dass einer oder der andere sichs hierergenst unterstehen sollte, uns undt den altesten der Bergenfahrer hieselbst zeitliche apertur und part daran gebet. wonach Ihr Euch zu richten. Datum ut in literis. XIV. Extract verschiedene hånsiselie recesse anno 160i. Extract verschiedener hånsisechen recesse die im Sbris anno 1665 an dem Bergeschen contor vorkommener streitigkeiten betreffendt, wieselbe dehnen conthorigchen zugestellet. Extract recessus de anno 1601. Zum andern sollen die conthorischen durch schreiben ermahnet 30 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. werden, alle jahr die rechnung des contors an die ehrbahre von Libeck zu ubersenden. Firs dritte, bey der rechnung in sonderheit seindt nachfolgende puncta erwogen, und in pleno folgendes beliebet und besehlossen: I. Weil bey der rechten dreyfachen rechnung befunden dass erstlich die bauwemeister und schaffner des contors, und zum andern der kauffmansdiner, und zum dritten der zu Libeck residirender alterman Johan Leisting sonderbahre abrechnung jåhrlich dem con- torisehen ibergeben und einschicke, pflegen dieselben aber den ehr- bahren unserstelten noch zar zeit in specie nicht vorgelegt, so sollen die conthorisehen ermahnet werden, all solehe rechnungen von den negst erschienen drey jahren mit dem firderlichsten gehn Liibeck zu sehicken, von dehnen sie auch furter an die benachbahrte stadte, wie obgedacht gelanget, und solehes vom jahr ein (?) zu jahren conti- nuiret werdenn soll. 2. Weil ein post unter den aussgaben zu befinden der jåhrlich auff Ostern und Weihnachten jedesmahl uber die virtzieh in fånffzich reichsthlr. zu wein und brodt angerechnet wordenn, soll man die contorisehe ermahnen hieher zu berichten, was es vor eine gelegen- heit herumb habe und von woher und zu welcher zeit ihnen solehe wolleben und verschwenden des coutors intraden erleubet sey mit dem anhange, da sie solehes entweder nicht oder nicht zu gebuer und vergniigung der erbb. hansestete thun wiirden, dass soleher post hin- fiiro in der rechnung nicht mehr passiret, sondern gentzlich abgethan sein solle. 3. Alss den auch zum dritten ein post unter den aussgaben sub titulo vertrunkenen und verehrten weins, gefunden und dabey ermerecket dass zwar des contors weinkeller zu jåbrlicher hauer S0 thlr., und die wein axisse zu zeiten 24, bissweilen 28, auch eins- mahl 40 thlr. dem contor eintruge, hingegen aber der vertrunkenen und verehrten wein einsmahl auff ein jahr 140, andermahls 179, in- weil auch 225 17 wechnahmen, und also dass verschwenden des weins die einkommen des kellers und etzliche mehr dan gedobbelt iibersteigert welches man gar auss dem wege, und weit iiber die g schnur gehauwene zu sein verachtet. So ist einhellichlich geschlossen die contorisehen mit ernst zu ermahnen, diese post gantz und gar hinfiiro auss der rechnung zu lassen, und so sie wein trinken wollen, bezahlen sie denselben billig auss ihren seeckell (sic), und so viel die verehrte wein belangt, sollen sie die jedes jahr specifice designiren, und die gefahr aussstehen, da es auch hirumb keines kurant wortliche maasse habenn wirde. dass sie die milden und ohnnötigen ver- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. DI ehrungen, von den ihren bezahlen sollenn siebenn undt alsdan auch imgleichen bey einer sonderbahren post «uberschwengliche hochzeit vorehrungen gedacht, da zu zeiten 20, bisweilen 60 rtblr. zu einer und dariiber noch sieben silberne kannen zu, so viele hochzeiten, und zwar in einen jahr, vermeintlich und wie man saget auss eines andern leder geschnitten und verehret worden sindt, so soll an die conto- risehe ernstlich geschrieben werden, die gewicht der silbernen kan- nen, undt woher dass silber genohmen, mit den förderlichste hieher zu vermelden, und sollen sie hinföro mit nichten sich unterstehen, zu einiger hochzeit auss des contors forraht dass geringste zu ver- ehren, es wehre dan, das des contors prediger zu seiner oder seiner kinder ausssteuer oder auch deren königl. stadthalter zu der seinigen vermåhlung oder auch an deren vornehmen königl. officianten nichts was zu verehren sein wolte, in welchen fållen sie jedoch zimbliche maasse halten und nicht so tieff in das contorsohr (sie) (daran die erbb. hansestedte sonst zu heilen und flicken bekommen), schneiden, und womöglich jedesmahls der ehrbb. vonn Luibeck bedenken zum wenig- sten vorher sich erholenn sollenn. Undt behalten sich gleichwoll die erbb. hansestete hiriiber auss- triieklich befohr. nach ferner erkundigung diess werck allein nicht allein zu miltern, sondern auch die befindung zu scherffenn, undt die gebiihrende straffe wieder den erspihrten unfleiss undt exess anzu- ordnen. Extract de anno 1604. Undt als hierunter auch dieses vors fiinffte betrachtet, dass von alters jedesmahl zwey alterleute gewesenn, damit wann einer ver- sturbe oder abginge, der ander desto besser vonn allen bericht thun konte, welches noch woll nötich, dass es hinfiro alss gehaltenn werden möchte, wie auch dass die 18 meistermenner so baldt nicht umbge- wechselt, sondern auch auf etzliche jahre continuiret werdenn möchtenn alss soll etc. Recess de anno 1605. Ess ist auch bey den abgelesenen punctenn vonn gåstereyen undt verehrungen der contorischen abermahl decretiret. Ob woll die ehrbb. stedte könten geschehen lassenn, dass die contorischen pro dqualitate personarum, wann etwa eines grossen schlossherrenstochter oder sohn beylager hielte verehrung geschehe, dass jedoch solches inviserete nicht långer geduldet, sondern an die contorisehe geschrieben werdenn, auch den kunfftigen visitatoribus befohlen sein solte, den kconthori- sehen ernstlich zu injungirenn, alle denen jenenn, wass bey jungst- gehaltenem anseetage vor reccessirte gehorsamlich nach zukommen, 32 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. undt vonn allen ihren verehrungen des hånsisehen conwentij bedeneken und censur zu gewarten, wass man ihnen passiren lassen oder die de suc. bezahlen solten. Recess de anno 1609. Viel weniger aber hat man vors siebente vor billich befinden könnenn dass die contorischen residenten macht haben solten, ohne der ehrbb. ståtte vorbewust undt willenn, nicht allein sich selbst, welches vielleicht zu gedulden, sondern auch der ehrbb. stedte sehiffer und kauffleute mit dubbelten schoss ihres gefallens zubelege, inmassen sie gleichwoll in ihren letztenn schreiben nicht allein den Strahlsundischen, sondern auch anderen stedten insgemein .gethan zu haben beriihmich (?) seidt, sondern hat man sich gefallen lassenn, ein soleh arbitrium den contorischen zu kurtzeren undt scehlechter ding die auction zu inhibiren, und sich doch daneben zu erbietenn, dass im fall der noht die ehrbb. stådte vor sich die erhöhung beschliessenn undt anordnen wollenn. Sehliesslich undt zum vierzehnten hat man auch des hönsisehen sindiei relation von des bergischen contors rechnung und wie er die beschaffen befundenn, so woll in pleno als deputatorum consilio unterschiedlich abgehöret, darauff. die rechnung im raht selbst fiir genohmen, und so woll ins gemein als bey etzlichen sonderbahren posten, der aussgabe collegialiter erwogen und endtlich darin ge- schlossenn, wie aus nachfolgenden puncto zu vernehmen. I. Erstlich ist geschlossen dass die conthorische zu Bergen sehuldich sein undt dahin durch sehreiben ermahnet und befehlicht werden sollen, alle jahr die rechnung von einnahmundt aussgabe an- hero ad locum directorij ein zu schicken, dabey auch in sonderheit die special rechnung des contors, schaffer, bauwherrn und gemeiner dieners, darauff sich die gemeine rechnung referiren pflegt, nicht zu vergessen, damit man jederzeit des relati und referendi (?) griindtliche wissenschafft darauss haben uud erlangen mögen. 6. Gleicher gestaldt hat man auch firs sechste die verordnung des recess: de auno 1601, bey der ibermåssigen hochzeit verehrung dass in mangell der visitation dieses jabrs den xcontorischen durch sehreiben befohlen werdenn solle, der ehrbb. stådte verordnung hierin sich gemeess zu bezeigen, mit verwarnung, dass ihnen sonst der- gleichen aussgaben in rechnung nicht sollen passiret werdenn. Ex recessu de anuo 1618. I. Erstlich auff die eingeschickte des Bergischen contors sechs — jåhrige rechnung, hat man des recessus de anno 1604 sich erinnert und einmiihtichlich geschlossen, dass auch die rechnung nicht zu CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 13. 33 passiren, sondern die conthorischen abermahls und sonderlich auch dem seeretario auff ihre geschworne pflicht zu befohlenn und ein zu bind. [sic] die ehrbb. stådte mit den verbohtennen postenn und percaelen [sic] zu mahlen gentzlich zu verschonen mit dem anhange, dass sonst mit entsetzung und andern ernsten straffenn. Von den obrichkeiten der ehrbb. stådte, so woll als dem ers. km. und h. der stallen und gar- ten zu Bergen wieder sie verfahren werden solle, alles nach lauht vorgemeldeten recess de anno 1604 so viel die verbotenen posten belangt und des befehls so hirbey sub iit. D. zu finden. Ex recessu de anno 1681 d. 12 October. Zum sechsten ist der conthorischen zu Bergen in Norwegen eine anno 1617 biss anno 1619 inelusive eingeschickte rechnungen in de- putation raht bebriichtiget und als in den expensis befunden dass die vorigenn und zwar noch in anno 1618 ex conventu civitatum an sie ergangenn erinnerungen, wegen der unnöthigen aussgabenn, an wein undt brodt gegen Ostern, an getrunken und verehrten wein, wie auch an ilbermåssigen schenkungen auff hochzeiten wenich ge- fruchtet. Alss ist abermahls an sie geschrieben, und in den aussgaben hin- firr beste moderation zu gebrauchen ermahnet worden, wie die bey- lage sub lit. FE. aussweisset. Finis. XV. flissiv einns hochw. rahts der stadt Liibeck. Unsern freundlichen gruss zuvor, ehrsahme, wohlgelahrterr fir- siiehtige liebe getreuwe. Auss Euwern unternn 10 Februwarij jiingsthin an uns abge- lassen schreiben, haben wir långlicher einhalts verstandenn dass Ihr unserm vigore [?] directorij hanseatico unterm 12 Julij abgewichenen jahrs an Euch ergangenen mandata, so viell die ausswartung darin dem recess de anno 1634 Euch bestimbter fönff jahr betrifft, Euch zwar gehorsamblich submittiret, wass aber die dabeneben in post- seripto beschehene inhibition dabey eigene staven und handlungen an Euch zu bringen anlanget, auff begebene fålle ein moderation bittet : Nun musten wir Euch ingesampt, und einen jedwedenn insonder- heit den darunter hoffenden nitz und gedeyn woll gerne gönnen, Vid.-Selsk Forh, 1880. 3 34 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. haben auch dahero mit dehnen ehrbb. v. Bremen undt Hamburg ab, und wie weit Euch gewillfahret werden möchte reifflich communiceret und die sache woll erwogenn. Dieweils wir aber allerseits dieselbe alss beschaffen befund dass solches ohne abgang und schaden des contorisehen haupthandels nicht geschehen kann, und da wir eine sothane moderation so simpli- citer verwilligen, sollen nicht alleinn die principales in denn hansees- steeden, dadurch grossen schaden und abgang ihrer nahrung er- leidenn, sondern auch dass bonnum publicum conthorij besondern stoss daran empfinden, undt allerhandt böse consequentien, confusion undt missbrauche darauss erfolgen wurden, so sehen wir nicht, wie Euch gefueglich darunter konte gratificeret werdenn, wiewoll jedoch ohne dass die von Euch angefihrte rationes der erheblichkeit nicht sein, das wann gleich diess grosse praejudicum darunter nicht ver- sirte, wir darumb von dehnen von unseren vorfahren mit gutem wohl- bedacht gemachten alten hånsischen recessen und verordnungen nun- mehr in hoc passu konten abtrettenn. 39 Dan so viell 1) dess gewesenen altermans såll: Diderich Pasche. exempel betrifft: ist dass casus specialissimus, und der Pasche wegen dahmaligen zerriittteten zustandes des contors, nachdehme er vorhin sein quinquennium schon auss gehaltenn und darauf albereits etzliche jahre vorhero resigneret gehabt undt alhier bey unss sich auffge- haltenn, undt unss und der ander ehrbb. stedten sonderlich darumb ersuchet wordenn, dass er sich wiederumb nach Bergen begeben und die altermanschafft auff eine zeit von jahrenn wiederumb angenohmen, massen ihr den 1S. Artic. vor angezogenen recessus de anno 1634, selber nachsehen könnet, so wahr auch fiirs ander dem Paschen seehl: selber sein staven undt gantze handtlung von seinem gewesenen h. undt principalen unseren burgern Thomas Hebbenssen såll: nach dehnen er demselben vorhero richtige rechnung und reliqua gethann, und von dehmselben gebiihrlich quitiret und erlassen wordenn, und zwar ehe und bevohr er die altermanschafft damahls auffs neue wieder an sich genohmen, selbsten vorgetragen undt ibergebenn, auch drittens bey damahls, wegen wiederannehmung derr altermanschafft mit ihm gepflogener handlung auff sein anhalten von uns vorhero specialiter mit ihm darin disspensiret, dass Ihr demnach auff dessen exempell durchauss nicht zu fussenn, — undt ob nun zwar 2) einer undt ander, nach dem sehl. Paschen bey wehrendem seinem officio auch eigene stellen an sich gebracht undt bessessen, so hette doch solches billich nicht geschehen sollen, — undt habt Ihr und Ewer antecessores, auch die Bergerfahrer selbsten iibell gethann, dass Ihr CHRISTIANIA VIDENSK'-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 35 demselben alss zugesehenn, undt uns dasselbe nicht kundt gethan und geklaget habett, dan sonsten da es zu unser wissenschafft ge- kommen wahr, wir dasselbe keinesweges geduldet, sondern uns ob- liegenden ambts undt directorij halber, mit gebuhrendenn ernst dar- ber gehalten hettenn, dass solches furterlichst gehindert und wieder- umb abgeschaffet wordenn wehre, undt eine gleiche beschaffenheit hat es auch. 3) Mit denjenigen andern exempeln, so Ihr von undenklichen jahrenn ex protocollis et seriptis erinnert bey zubriugenn, undt heisset es recht: Non exemplis, sed legibus judicandum. So ist auch 4) dass gravamen so ihr ex casu dimissionis, da nehmlich ein achtzehen oder alterman currente adhuc quinquennio vor seinem principalen, entweder ex proposito, oder auch durch einigen andern fall licentiret werden muchte, undt so balde keinem andern dienst wiederumb bekommen könnte, formiret einer solchen wichtigkeit nicht dass darumb eine so praejudiciosa undt schådtliche neue werung einzufihren. Zumahl denselben woll in andere wege, wie wir hirrunter an- zeigen wollen, kan gerahten werden, lassen es demnach mnebenst dehnen ehrbb. von Bremenn und Hamburg welche hirrin mit uns gantz einich, bey voriger unser wollmeinenden billichmassigen mnoht- wendigen verordnung, so unserm sub. dato d. 12 Julij verwichenen jahrs an Euch abgelassenem schreiben in post scripto beygelegt, als den hanseeschen recessen und verordnungen gemåss, nachmahls billich allerdings bewenden, und wollen gentzlich und ernstlich, dass Ihr selben unserm befåhlig gehorsahm erfolge nicht allein selbstenn bey wohnendenn eiwern diensten, und ehe und befohr ihr Euern prin- cipalen in Teutschlandt richtige rechnung et reliqua gethan, einigen staven oder handel om contor nicht an Euch bringet. sondern auch den andern gesellen, ausser neuwerren mittel, dasselbe ernstlich untersaget und verbietet, und dabbe [y?] da einer oder ander, diesen unseren befehlich frefentlich contraveniren sollte, uns undt den Berger- fahrern zeitlich avisiret und zuschreibet, und sein wir hirgegen des giinstigen erbietens da sich dennoch ein solcher fall begeben sollte, dass der eine oder der ander euwers mittels mit seinem h. lenger nicht iibereinkommen könte, oder auch sein h. ihm in seinn diensten långer nicht begehrte, oder aber er sonst durch seines h. tötliche abgang oder einen andern fall, seiner dienste entlediget werden möchte, und am contor keinen andern h. bekommen könte, undt Ihr uns undt unsern Bergerfahrern dessenn wahrhafftigen bericht zu sehreiben, der entledigte auch selbst es gebihrlich bey uns suchen wirdt, dass wir alsden darauff bedacht sein, und entweder mit dem- 3* 36 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. selben dispensiren, oder auch ihm sonsten durante dquinquennio, jedoch zeit seiner erledigung, seinen nothdurftigen unterhalt, von den Bergerfahrern verordnen lassen wollen. Ihr werdet aber bey dieser gantzen sache Euwer eigen interesse, und wass Euch selbsten daran gelegen, dass diessfals keine newerung eingefiihrt werde, ver- niinftig mit bedencken, und nicht so viell auss der praesens und etwan den wenigen nutzen sehen, so Euch eine kurtze zeit bey wehrendenn ewenn [sic] dienstjahren, darauss zuwachsen könnte, als auff dass futurum, und den gar grossen schadenn und beschwehr so Euch nachgehendes wan Ihr resigneret und Euch in den hånseestetten hauss- lichen niederlasset, und selbsten principales werdet, die gantze zeit Euwers lebens darauss entstehen wiirde, und wir nehmlich wann es Euwern petito zufolge auff ein und annern fall simpliciter: absque prius impetranda speciali dispensatione also vorgommet [sic] werdenn solte, dass einer annoch bey wehrenden seines herrn diensten, einen eigenen staven und handlung kauffen und haben möchte, ein theil gesellen sich dasselbe, wieder die mit ihren principalen auffgerichtete certen gewaltich zu nutze machen die eingesetzete jahre ihres Dbe- liebens, determiniren und einen staven nach dem andern zu höchsten praejuditz dem in den hånsischen stidten wohnendenn undt dass contor mit grossenn kösten wunterhaltenden Bergerfahrern an sich bringen wiirdenn, wodurch dan allgemach von jabren zu jahren, ein grosserr missbrauch wiirde einreissen, dass wan ein gesell etwa drei oder vier jahr in seines h. handell worzu sich doch nunmehr gar jung gedeyen, wurde gediennt haben, sich mit allerhandt practiken von seinem h. abreissen, die vorlandische kauffleute, auch die ber- gische handlung, mehrerentheils an sich ziehen und zu seinem vor- theill vor sich behalten wirde, gestellt sie sich dann dessen da man vor diesem nicht davon gewust in dem lesten sieben oder acht jahren, unterm schein einige schuldenn darauss zu håben, meisterlich haben zu gebrauchen wissen. Welches alles dan auff Euch selbsten, die Ihr itzo solche mei- nung desideriret, entlich mit retundiren, und der letzte schade denn ersten vortheil weit iibertreffen wiirde, darumb Ihr dan fir Euch selbstenn diesen unsern wollmeinenden befehlich, nicht allein desto williger pariren, sondern auch auff andere ausser Euweren mittel desto schårffers auffsehn haben, und denselben solches, in unseren und anderen erbb. stidte nahme so viell ernstlicher untersagen, und verbieten werdet. In massen wir uns zu Euch versehen, und Euch mit gunsten zu gethan verbleibett: Euch dem obschutz Gottes zum besten da- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. Na. 13. 37 mit befehlendt. Gegeben unter unsern stadt fsignet: d. 3 Julij anno 1655. Burgermeisterr undt raht der stadt Lubeck fir sich und im nahme der mit intressirten erbb. stådte Bremen und Hamburg. XVI. Instructio des conthorischen secretarij. TInstructio : Wornach unser burgermeister und raht dero kaiserlichen freyen undt des heil. reichs stadt Libeck als hånsischen directorij fiir uns, und im nahmen der anderrn ehrbb. hånssestette an dass contor zu Ber- genn in Norwegenn verordneter secretarius derr ehrenveste, achtbahr undt woll gelahrte Johannes Siricus, imselben seinem officio undt function sich zu achten undt verhaltenn. 1. Es soll sich ermelter secretarius: so baldt er die ihm auff- getragene sollicitatur am königlichen Dennemarrckischen hoffe (wohin er sich aber fordersambst erheben [sic] und die sollieitatur auffs fleissichste fordtstellen soll) ohne verzugek, mit erster alsdan im Øresunde vor- fallender schiffsgelegenheit, auff des contors köstenn, dehme ers in rechnung zu bringen hat, nacher dem contor zu Bergen in Norwegenn verfiigenn, daselbst die gewöhnliche residentz des secretarij cum per- tinentiis einnehmen und beziehen, undt dabenebenst dass gewöhnlich sallarium so von negst verwichenen Ostern seinen anfang nehmen soll, und tractament för seine dienste zu geniessen haben. 2. Dahin gegen aber, soll er getreiiwlich leisten und verrichten wass einem secretario des conthors zu Bergenn anstehet undt ge- biihret, und wozu ihn seine vnss praestirte eidesformul anweiset. 3. Inn specie aber, weilen an dass secretarij comportement und verhaltenn, fir andern insonderheit viel gelegen innmassen er auch desswegen alhier von unss als hanseyschen directorij bestellet, und specialiter beeydiget wirdt, so wirdt auch er får allen dingen dahin trachten, dass er den alterleuten, achtzehen undt gesambten conthori- schen haussbonnen und gesellen mit einem ehrbahrenn christlichen leben und wandell vorleuchte, und dehnenselben kein ergernuss, noch böser exempel gebe, sondern vielmehr nachdehm er sich zuförderst selber, wie sichs gebiihret, befleissenn, auch andernn contorsgliederen, wess standes die auch sein, da einer oder ander, dass doch Gott 38 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. verhiite, exorbitiren, und der gebuhr sich nicht verhalten solte, mit zuziehung eines oderr beider alterleute, oder auch nach befindung eines oder beider prediger, gebihr, jedoch bescheidentlich zu spre- chen, sie ihres wunzimblichen verhaltens erinnern, ferner nach be- findung mannirlich straffen; auch in enstehung der besserung, anhero, oder nach Bremen oder Hamburg, wo dass, oder derselbenn prin- cipalen wohnhafft, fruehezeitig davon avisiren. 4. Undt weilen dan die statuta de anno 1572 so woll auch die nach und nach auffgerichtete hånsische recesse, eine zeit herofehr aus den augen gesetzet, und dagegen allerhandt verderbliche unord- nungen eingefihret wordenn, so soll der secretarius dieselbe inn- massenn Sie am contor in gewissen bichern vorhanden, insonderheit aber denn recess de anno 1634, wie dan auch denjenigen welcher ohnlengst und im Octobri anno 1655: Zwischen den Bergerfahrern dieser dreyer ehrbb. stedte, Libeck, Bremen wundt Hamburg, undt einen antecessore: Johan Melchior Rödtlin alhir auffgerichtet wordenn ihm zu forderst woll bekannt machen, sich selbsten, so vill ihm die- selbe angesehenn darnach regulierenn: dan auch bey den anderen, so woll alterleuten und achtzehenn, als den andern contors verwandten, so viell an ihm ist, dieselbe in geziehmende observantz gang und schwang bringen, und mit fleiss und ernst wunnachlesslich dariuber haltenn, und da dan gleichwoll, ein oder ander contor vaciter [sic] con- traveniren solte, uns davon zeitlich part gebenn. 5. Alss auch zwischen gemeldeten Bergerfahrern und dem con- thorische alterman, Gottfriedt Volschauwenn wegen ein: und anderen puncts, so derselbe am contor in richtigkeit zu bringen iber sich genohmenn und versprochen, ohnlengsten undt im Maijo =diesses jahres, alhier ein recess auffgerichtet, so soll der secretarius, so baldt der altermann zu Bergen wider anlanget, denselben dem recess in allem getreulich nachzukommen, nicht allein fleissich anmahnen, sondern auch so viel möglich, ihm darin ann handt gehen, und be- forderlich sein. 6. Undt wan den solchem nach, von dem altermann Gottfriedten Vollsehauwenn die couthorische cassa rectificieret, soll der secretarius uns, in wass stande derselbe sie seinen [sic] mit altermanne, undt ihnn gelieffert, umbståndlich zu schreiben und von den restantien so woll, als bahrschafft eine solche richtige designation einschicken, worzu er mit gedencket zu antwortenn. 7. Damit aber die cassa hinfort in dergleichen confusion nicht mehr gerahte, ihr auch auss der confusion, worinnen sie gerahten, wieder aussgeholffen werden möge, so soll der secretarius mit sambt CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 39 den alterleuten und achtzehenden, wann schoss undt zulage gesessenn wirdt, nicht gestatten, dass restantiv nachbleiben, sondern es sollen die vordanten [sic] durch gebihrliche zwangsmittel dahin angehalten wer- denn dass sie gleich den willigen, sofort undt zu rechter zeit, ihren sehoss undt zulag einbringen, sollte aber einer oder arder erheb- lichen uhrsachen halber, damit sofordt nicht auffkommen könnenn, soll doch demselben lenger nicht, als biss zu der negstfolgendenn schoss und zulager zeit dilation gegeben werdenn. 8. Dessgleichen soll auch der secretarius insonderheit mit dar- auff sehen, damit die eine zeit hero iber alle masse hochangewachsenn conthorische aussgaben und rechnungen, nach anleitung vorange- zogenen recessus de anno 1655 wiederumb gemindert und in ertråg- lichen standt gebracht werdenn. 9. Undt soll er dero behueff nicht gestattenn, dass auss ge- meinen seckel wass gebauwet, oder sonst extraordinarie wass spen- dirt werde, es sey denn vorhero dehnen eltisten der Bergerfahrerr hieselbsten avisiret, undt dero consens darzu eingeholet und erlanget. 10. Dessgleichen soll auch weder er der secretarius noch sonst jemandt auf dess contors beutell eine reise vornehmen, oder vom contor abgeschicket werden, es seye dan vorhero mit unsernn Berger- fahrern dariiber communiciret, und dero consens eingeholet wordenn. 11. Wann aber der secretarius, oder sonst jemandt auff consens der Bergerfahrer des conthors halben reisete, soll er moderate zehrenn, undt nicht so tieff, wie woll får diesem geschehen, hinein gerissen. Soll auch vonn solchen seinen reisen kosten, den eltesten unser Ber- gerfahrer, so woll speciale richtige rechnung anhero, als den conto- risehe alterleutenn undt achtzehen dort zu Bergen ibergeben. 12. Weil auch dem gemeinen contor die factorey sehr schendt- lich befunden wirdt, zu dehme auch die tberstrandische jungsthin zu Kopenhagen zum höchsten sich dariber beschweret habenn, so soll der secretarius mit zuziehung der alterleute und achtzehenmenner keine factoreyen zu gedulden, mit ernste daruber halten, dass die am contor eine zeithero eingerissene factoreyen in so weit gentzlich ab- geschaffet, und keinen contorischen gesellen, er sey auch werr er wolle, nicht verstattet werden, dass er eines andern, als seines eigenn principalenn, denn der handell undt staven darauff er ist eigen, zu- gehöret, gitter, wan ihm dieselben zugeschiffet werden, am contor, oder In der stadt auffgrisse [sic] oder aufflege, sondern da einige giter auss dem Pommerschen und andern hansestedten am contor ankommen, so jemanden zu gehören der am contor kein feir und rauchholdt, sollen dieselben alsbaldt verkaufft und den contorischen interressenten, oder 40 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. der stadt Bergenn zum schaden keinesweges daselbsten ausgegossen oder ausgeleget werdenn. 13. Da sich auch befinden solte dass am contor neuwe moden in kleidungen als lange schwedische röcke und dergleichen oder auch alzu ippige kleidung an seiden undt sammet so allein edeleuten, kriges officiren, gelåhrten undt nicht contorischen gesellen anstehen» bey einem undt andern sich sehen lassen solte, hat der h. secretarius allein oder mit zuziehung des praesidirendenn eltermanss, den oder dieselbe zu erinnern, dass dieselbe bey zeiten wiederumb abthun und nicht bey andern böse nachfolge veruhrsachenn, damit sich die prin- cipalen in Teutschlandt dartber nicht za beschwåhren habenn. 14. Weill auch in der gerichtlichen sachen bis dahero kein formblich protocoll gehaltenn, dass gerichte auch selbsten nicht formb- lich geheget worden, helfe der secretarius solches auffardt undt weise des niedergerichts hirselbst, in eine richtige jedoch kurtze form und ordnung zu bringen. 15. Damit man auch jederzeit diesses ohrts wissen möge wie es am contor eigentlich zustehe, so soll der secretarius, zumahl er die feder fihren muss, bey dem alterman und achtzehenen jederzeit erinnerung thun und befordernn, damit bey jedweden anhero oder auch, da so baldt keines anhero gehen solte, bey jeden, als dan naher Bremen, Hamburg, Wismar oder Rostock gehenden schiffe oder auch da keiner gelegenheit zu wasser, und bey winterzeit per. poste iiber landt, von des contors zustandte und etwas in einem und anderen des ohrts notabels vorgangen davon etwa dem gemeinen contor, uns undt dem eltesten der bergerfahrer, oder auch einem oder andern principalen in den ehrbb. stedten im particulari gelegen sein möchte, an die eltisten hierselbst, oder auch uns selbsten da es nötich nomine publico conthorij umbstentlicher bericht zugeschrieben werden miige, und soll er sich dabey eines glimpflichenn bescheiden styly befleis- sigen, und alle vehementz undt schårffe oder hitzigkeit eusserst meidenn. 16. Da dan auch der secretarius, nach verlauff seiner sechs jahre, und iber kurtz oder lang, seine dienste resigniren wollte, soll unss die resignatio ein halbes jahr vorhero schriftlich eingeschicket werden. 17. Undt alss den auch viel darangelegenn, dass der secretarius bey dem Bergischen schlossherren, so woll auch den laugmann undt burgermeistern undt raht zu Bergen eines gute aditum habe. So wirdt er sich bey denselben geziemendt zu insinuiren wissenn, jedoch CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 41 aber im nicht zu grosse, und dem contor schådliche vertraulichkeit einlasse. 18. Mit denn conthorischen predigern, so woll auch den alter- leuten undt achtzehen, wirdt er auch gute einichkeit zu halten sich befleissigenn, und schliesslich dem contor alss vorsein, dass die ein zeithero eingerissene gebrechen gebessert, und dasselbe wiederumb in eine gute economie undt haushaltung gesetzet werden, und er dessen lob undt ruhm bey unss, undt den andern erbb. stådten er- langen miige, wozu wir ihm guten success undt gliick auff seine reise wiinschen. Gegeben unter unserem stadt signet, dessen wir uus in hånsi- sehen sachen zu gebrauchenn pflegenn denn: 28 May nach Christi unseres lieben herren gnadenreichen gebuhrt undt heilsahme mensch- werdung, im sechtzehenhundert sechs und finfftzigsten jahr. XVIL Weg statuta anno 1659. Missive. Unserem freundtlichen gruss zuvor ehrsahme wollgelarter undt fursiehtige liebe getreuwe. Demnach zu entlicher abhelffung eine zeithero an dem contor eingerissener missbreuche und gebrechen höchstnötich erachtet, dass ausser undt zunebenst dehnen in anno 1634 und 55 ergangene re- cessen und veiordnungen ein bestendich regiment und verordnung abgefasset wurde, nach welchen Ihr Euch allerseits, wie nichts weniger die gesammte hausbunden und handelsverwante zu achten und zu halten, inmassen auss dieser wegenn einmiihtich beliebet und appro- birt und confirmirten articula davon mehrere lenge nach zu ver- nehmenn. So iibersenden Euch dieselbe hirbey gefigt, gantz ernst- lich befehlend und wollende, dass ihr eingesambt und ein jeglich Ewer insonderheit, Euch nicht allein fir euer persohn darnach haltet, sondern auch eussersten fleisses dahin trachtet, und Euch angelegen sein lasset, dass die gesambte haussbunden und handelsverwante dem- selben allen ohnverbruchlich nachkommen und geloben mögen: Alss lieb Euch undt selben ingesambt ist in selben articulen undt sonst vorhin allenthalben angeordnete strassen, wie auch end- lich die degration und entsetzung, zeit der verbrechung fihrenden ambts undt ehrenstelle sambt ausschluss und verbietung der hense- 42 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. stedte wohnung zu vermeiden. . Hiran geschieht wass dehnen so woll uhralten, als neuwen hensischen, samt der drey ehrbb. stedte besonderen recessenn wie auch der vernunfft und billigkeit selbst allerdinges gemeess, Undt wir bleiben Euch mit gonsten woll beygethan, Gott in gnaden befohlen, geben unter unser stadt signet» den 17 May anno 1659. Entschl. den 13 Junij am contor. Burgermeister undt raht der stadt Libeck. XVIIL Missive åa seniores Lubecenses. Der Bergerfahrer zu Liibeck: antwort auff unser an sie abgelassenes protestirendes schreiben de dato d. 29 Junij anno 1659. Unseren freundlichen gruss zuvohr, ehreveste, fiirachtbahre, undt wollfurnehme, insonders gonstige gute freunde: Deroselben jungstes schreihen von 29 Junij ist uns d. 12 Julij vom schiffer Rohlff Johansen woll eingeliefert wordenn, woraus wir da, der lenge nach vernehmen miissen, dass E. ehrew. gunst mit dem neugemachten und ihnen von dem directorij zugesandtem recess aller- dings nicht woll friedlich, insonderheit aber des punkts der sallari- orum halber, und weill wir dan so woll E. e. gunsten selbst diesses an die andern ehrbb. stedte Bergerfahrer zu Bremen und Hamburg gelangen lassen, umb dero meinung dariiber zu vernehmen, wie dan auch folgends darauff von dehnenselben in antwort verstandenn, dass es ihnen so woll als uns sehr befrembt vorgekommen nach dehmahl E. e. gunsten so woll als uns bekannt, dass die ehrbb. stedte, und dass lobliche directorium allemahl die macht gehabt und mnoch haben, die recesse nach gelegenheit der zeit zu des contors und der sambt- lichen Bergerfahrer besten zu vermindern, oder zu vermehren, und kann auch Ihr geleisteter eidt nicht höger noch weiter extendiret noch gehalten werdenn, als der ehrbb. stådte recess sich erstreckenn; es wirdt auch hierdurch Ihrer meinung nach einem ers. km. nichtes vor- kleinerlich gemacht, wan sie sich nur selbsten in einer oder andern sachen, nicht verkleinerlich machen werden, als ist der ehrbb. stedte Bergerfahrer einhelliger schluss und meinung, dass es bey diesem a ; CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 43 ibersandten [?] neuwen recess gåntzlich verbleiben solle, da sich aber E. e. gunstl. ihrer meinung noch dariber zu beschweren uhrsache haben solten, werden sie solches angebiihrenden ohrts, bey unser hoehgeehrter obricheit, als directorium suchen mussenn, ohne deren consens wir dass geringste hirin nicht furnehmenn können, und weilen uns dan auch wissent, dass der contorsche alterman Hochmoht [?], lauht an ihn abgegangener eines hochweisen rahtes citation diesen herbst anhero kommen wirdt, als will der beste wegck sein, dass derselbe von einem ers. km. unter andern auch dieser sachen halb befoll- måchtiget werde und was dem ein hochweiser raht hierin vor recht erkennen wirdt, werden wir uns allerseits gefallen lassen mussenn, welches wir E. ehrenveste gunste vor diess mahl auff Ihr schreiben anfigen, und sie gottes gnedigen beschitzung getreulichst ergeben wollen datum Libeck d. 4. Aug. anno 1659. E. e. gunste freundtewill: altesten und sembtliche Bergerfahrer hieselbst. XIX. Missive å seniores Bremenses. Der Bergerfahrer zu Bremen antwort auff unser protestirendes schreiben wieder d. recess de anno 1659. d. dato 8 Julij 1659. Vnseren gönstigen gruss zu vor, ehr undt achtbahr auch firsich- tige gute freunde. Deroselben an uns abgelassenes schreiben vom Stag Julij dieses jahrs, zusambt der beylag: A:&:B haben wir woll empfangen, und den einhalt verstandenn, hetten zwar woll gehofft, dieselbe sich etwas besser erkanndt, und an uns und die eltiste der beiden ibrige stådte Libeck und Hamburg auff solehe ahrt nicht solte geschrieben habenn. dJedoch weilles geschehen, mussen wir uns billich dahin ver- stellen, und nachdehnen die drey ehrbb. stedte uff gleiches mzuschrei- ben in specie wegen des sallarij sich einer gemeine resolution ver- einbahret, und wir nicht zweiffelen, dieselbe vonn den ehrbb. vonn Lib-ek schon för abfassung dieses ihne zu gekommen sein, wordenn, so achten wir unnöhtich dieses zu vergrössern, sondern wollen uns dahin schlechter dinges referiret und gezogen habenn, verhoffen auch, gleich wie dehnen principalen in Deutschlandt allemahl zu gestandenn 44 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. die recesse nach gelegenheit der zeitenn zu endernn, zu mindern, oder zu mehren, also werde es auch noch dabey sein verbleibniiss habenn, und die herren und freunde desfals keine neuwerung ein zu fihrn begehe. Beforab da inn puncto solches sallarij die gantze nahrlosen zeiten billich musse: attendiret wordenn, auch insonderheit dass so- thane versteigerung grossentheils, mehr durch eigennuchtige usurpation als eine allgemeine der recessenn verbleibte bewilligung geschehen, dass sonsten die h. undt freundte sich beschwehr iber des geringen resspects, so sie jetzo bey den ihrigen habenn, und das alles wass hier in Teutschlandt dess fals passirt von einigen gesellen, und jun- gens so aussgetragenn und sie dadurch bey dem ambtmann auch burgermeister und raht, in die burgerschafft der stadt Bergenn sehr beschimpft und verkleinerlich gehaltenn werdenn, solches hören wie ungerne, halten auch dafir wan es gehöriger ohrten geklaget, und die klage erwiesen wirdt, das es ohne geziemende ahndung nicht wieder bleiben, wozu wir auch unserseits gerne coopiiren [sic] wollen, die herren aber hingegen mussen denn respect nicht gar zu hoch spannen, wie vielleicht in kurtz verreukter zeiten bey einem und andern woll geschehenn, sie miissen auch in ihrer eigene sachenn nicht so sehr avff ibr eingebildetes recht stehen, und andere rerum conceptis opinionibus veruhrtheilen wie sie notorie thun, wann sie schreiben, man habe einen groll wieder sie gefasset und zwar erdichteter ver- leumdung und liige, darum doch billich den gottlgsen verleumbder, nicht beide ohren leihen besonder dehnen so belogen undt ver- leumbdet, eines zu verhören behalten sollen, wir dieses ohrts wissenn nicht, auff wehme die h. eigentlich ziehlen, der sie verleumbdet, und mit seine verleumbdungen, bey beyde ohne platz gefunde hatte, wir können aber woll hertzlich contestiren dass diesses ohrtes, uns dero- gleichen nicht bey gekomme und dass unser keiner, gegen sie, denn allergeringsten groll gefasset habenn, aber woll gegen die missbruche die in weniger zeit eingerissen sindt undt die im jungsten recessen auch nohthaben abgeschaft werden musse, wann man nicht etwas årgers, ja woll den gentzlichen untergang dess guten contors darauss gewertich sein wolle, und wirdt demnach die herren ihn solches mit- gefallen, oder” doch daferne, sie in einem oder andern sich gravirt haltenn, dass selbige angehörigen obrten, an und auss zu fihrenn» und an den auschlag sich ersåttigen lassen, dann wir får unsere person wissen nebenst dehnen ehrbb. vonn Libeck und Hamburg von den einmahl gemachten recessenn nicht abzustehen, wormit wir CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 45 sie der gnådigen obhuht Gottes zu allem wollergehenn empfehlenn: Bremen 1659 d. 27. August. E. gunstl. freundtwill : eltister und sembtliche Bergerfahrer hieselbst. XX. Missiv: vom hochw. raht zu Liibeck. Unsern freundlichen gruess zu vohr: ehrsame, wollgelahrte und fårsichtige liebe getreuwe. Nachdehm wir mit höchster befremdung vorgenohmenn, welcher gestaldt sich einige hausbundenn und diener daselbst miteinander dahin verbunden dass sie des spielens halbeu letzlich in anno 1659 gemachte verordnung nicht gelobenn, sondern hingegen mit selbenn spielen nach wie vor, ihres gefallen zu verfahrenn, und noch dazu andere zu ebenmåssiger wiedersetzlichkeit an zufrischen und auff zu- wiegelen unterstehenn, so haben wir eine noht erachtet selben höchst straffbahrenn vorhåben in zeit vorzubeugen, hiebey kommendes edict abzufassen und zu ibersendenn: Gantz ernstlich befehlendt und wollendt, dass Ihr selbiges nicht allein der gemeine offentlich verlesenn, und darauff furters angewöhn- liche ohrt affigiren undt anheften lassen, sondern auch mit allem ernst dariiber halten, und mit wiederspenstigen, nach buchstablichen einhalt desselben ohne einige conniventz oder nachsehen procediren und verfahren sollet. Hiran geschieht unser mzuverlåssiger ernster wille, und wir verbleiben EFuch mit gunsten wollbeygethann. Gott inn gnaden befohlenn. Gegeben unter unserm stadt signet den: 26. August 1661. Burgermeister und raht der stadt Libeck. 46 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. XXI. Mandatum. Missive å seniores Lubecenses. Unssern freundtlichen gruss zuvor, ehrenveste furachtbahr undt wollfiirnehme insonders gönstige gute freunde: Wir zweifeln nicht: sie werden unser jungstes bey schiffer Peter Barner ibersantes schreibenn woll empfangen habenn, worauff wir uns nochmahls referiren. Betreffendt nun die wiederspenstige sache am contor, so haben wir solches alles zu vor mit den andern beeden ehrbb. stedte Bergerfahrern gebihrlich communiciret, dieselbe auch einmiihtich dahin gestimmet, dass wir diese bey dem xcontor vorge- gangene rebellerey einenn hochweisen raht alhier, alss hensischen directoren: per suplicam zu verstehen geben, wie wir dan alsobald auch ins werck gestellet, wass nun ein hochweiserr raht darauff ver- abscheidet, dass werden E. ehrenv. gunsten auss beyliegenden dero abgefasseten mandat und schreibenn, so wir auch nach Bremen und Hamburg gesendenn und daselbst approbiret worden ist, mehrer lenge nach, aussfiihrlich zu vernehmen habenn. Ob nun zwar ein soleh mandat scharff heraussgegeben, so ist doch unserr, wie auch der Bremer und Hamburger meinung, dass mann mit selben so glimpflich als immer sich will thun lassenn ver- fahren, möge nemblich dass man vor erst dass edict nicht öffentlich affigiren oder anschlagen lassenn, besondernn wan es zu vohr der gemeine vorgelesenn, und man sehen wirdt, wie sie sich wegen der straffe und sonsten comportiren werdenn, als dan man sich auch dar- nach wirdt zu achten habenn, gleichwoll aber dabey zu beobachtenn sein wirdt, welche forsetzlich dass werck angefihret, und andere dazu verleitet haben, dass selbige gestalten sachen nach etwas mehr angesehen werdenn miissen, sunsten halten wier woll dafiir, dass der mehreretheil an dieser sachen woll måchtenn unschuldich sein: Datum Liibeck denn 8. [?] 7br. anno 1661. Entschluss denn 23. Fbr. E. ehrenv. freundtwill: altesten und sembtliche Bergerfahrer hieselbste. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 47 XXIL Declaration dreyer puncten de anno 1659. Declaration oder ehrleuterung iiber den 8:11:et:12 punctes de recessu anno 1659. Unsern freundtlichen gruss zu vohr, ehrenveste vorachtbahre, und woll förnehme in sonders viellginstige gute freunde, wir zweifeln nicht, sie werden unser jungstes vom 12 verlauffenen mo- nahts Aprillis, worinnenn E. e. gunsten voriges schreiben aussfur- lich beantwortet worn. woll erhaltenn habenn, darauf wir uns an- annoch beziehenn, was nun wegen der dreyen punctenn so im recess anno 1659 enthaltenn, nemblich d. 8: 11 und 12 betrifft, davon hat der hr. secretarius in gegenwahrt h. Hanss Claessen eine declaration wie selbige verstanden werdenn sollen, auffgesetzet, in meinung EF. e. gunsten damit woll solten friedlich gewesen sein. Vornehme aber von gedachten h. Hans Claessenn und h. Clauss Corff, dass sie den- noch darin schwiirich, und damit nicht können vergniiget sein, als haben unss dieselben eine andere erleuterung auffgesetzet, die wir E. e. gunsten einligendes iibersendenn und weill dieselbe den vorrigen nicht zu wiedern, so lassen wir unss gefallenn, dass die- selben in der meinung wie sie gesetzet miigen verstandenn werdenn danwir dises ohrtes nicht gemeinet, jemanden zur ungebihr zu ver- vortheilen, besondern nur allein des contors beste zu beobachten, massen wir dan auch mit h. Hanss Claussen undt h. Clauss Corff solehes mundtlich beordert, womit alsso diese puncten ihre abhelff- liehe masse erreichet habenn, dass also auff kinftigen herbst wilss Gott ohnföhlbar mit d. wahl eines eltermans verfahrenn werden musse, weg herum schulte [sic] ete. Datum Liibeck d. 5 May. Declaratio oder erleuterung iiber die 3 puncten. Auff denn 8, dass dem h. secretar obliegen soll zu verandt- wortenn, benebenst einem ers. kauffmann, wass in seiner gegenwart am contor geschieht, so woll in gerichtlichen, als sonst anderen streitige sachen so wegen anordnung der statuten konten vorfallenn, sollten aber iiber verhoffen einige irrungen in des h. secretar ab- wesenheit entstehen, und er alda wiederumb wurde ankohmen, so soll er befiiget sein die wahrheit von selbigen zu schreibenn. 48 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONFIORET I BERGEN. Denn 11 undt 12 punct betreffend wegen der verehrungen der hochzeit gaben auch sonst anderer nohtwendigen unkösten, so woll auch verantwortung der rechnung so in gegenwart des h. secretarij geschieht, darzu soll derselbe gehaltenn sein, so woll als der re- girender altermann solches mit zu verantworten, es soll auch auff etwa 50 rthlr. in keiner rechnung gesehen werdenn, so iiber ver- hoffen konte verunkostet werdenn, jedoch wirdt hirbey erinnert, dass in allen gute moderation möge gehaltenn und des guten contors beste befordert und inn observantz genommen werdenn, actum den 5 May anno 1662. E. e. gunstenen freundtwillige altesten und semtliche Berger- fahrer zu Libeck. XXII. Extract wegen wechsell. Extract auss denn punctenn so ein ers. kauffm. alhier auff des Bremische und Hamburgische Bergerfahrernn eingekohmenne schreiben anno 1658 d. 9 Janvarij approbieret und geschlossenn worin der 6. und letzte punct alss lautet: Wegen des einkauffs auff wechselen ist nicht ohne dass die- selbenn gelder so aldar auff wechsel entst. und eingehoben werdenn, schoss gebenn mussen, gleich wie andere eingesamblete gelderr, wass aber zu Bergenn an wahren auff wechsel gekaufft, und die gelder dafir zu Kopenhagen oder anderswo in Teutsehlandt bezahlet werdenn, seindt wir zwar mit den Hamburgern Bergerfahrern einich, dass solche gelder nicht schuldich schoss zu gebenn. Weill die wahren so aldar eingekaufft, die zulage abtragen miissen, und so nun jemand von den gesellenn desswegen sollte gestraffet worden sein, dass dan die contorische schuldich sein miissenn, solche wiederumb herauss zu gebenn. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 49 XXIV. [Edsformularer ved kontoret]. Dess altermans eid. Ich lobe und schwere, dass ich solche privilegien undt freyheit, damit gemein hanseestete, undt derr kauffmann von der teutschen hense in dem reiche Norwegenn versehen undt berechtigt ist, undt die statutenn und ordnungen, welche vonn den erbb. hense-stedtenn undt dem kauffmann geordnet und auffgerichtet sein, will verwahren undt trewlich dariber haltenn als ich immer mag nach meinem bestenn verstande undt vermögen, und einem jedenn, er sey arm oder reich, rechtfårtichlich in allen sachenn, ohn alle gunst, hass oder affection richtenn, auch dess contors vorraht undt gemeine bestenn mit allem fleiss bewahrenn, undt davonn undt allenn einkommen und aussgabenn ehrbahre richtige rechnung denn ehrbb. stedten tbersenden ohne alle gefehrde und argelist, so wahr mir Gott helffe inn meinen eusser- sten nöhtenn. Beysitzer und achtzehenmenner eidt. Ich N. N. gelobe und schwere, Euch, dem ehrsahmen kauffmann wegen der erbaren henssestedten, dass ich soll und will alle privi- legia, damit diss contor und die ehrbahre henseestedte berechtigt, auch die recesse undt willkiihre so vonn den ehrbahren hanseestedten und dem ehrsahmen kauffman verordnet und auffgerichtet sein, ge- treuwlich helfen, schittzen undt handthaben, einem jeden arm oder reich, bekanndt oder unbekanndt nach allem meinem besten vermiigen undt verstande richten und uhrtheilen, des löblichen contors und der ge- meine bestes befördern, undt dariber halten, auch ehrbahre richtige rechnung, von allen dess contorseinkommen undt aussgabenn, den ehrbahren hanseestedten ibersenden helffen. Allen schaden undt nachteill so viell miglich wehren, firkommen und meldenn in sonderheit alle heimlichkeit des conthors bey mir in geheimb halten und niemandt offenbahrenn, auch dem ersamenn alterman in allen billigen sachen gebuhrlichen gehorsahm undt bey- standt leisten, mich auch in diesem lande nicht verlobenn noch be- freyen. So wahr mir Gott helffe in meinenn eusserstenn nöthenn. Vid.-Selsk Forh. 1880. 4 50 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. Vermahnungen an die beysitzer. Sie werden vermahnet dass sie sich hinfårder loser unrechtfertiger gesellschafft entschlagen sollenn, andern zum exempell. Undt dass ein jeder im fall der fewersnoht oder anderen zustands sich auff des ersahmen kauffmans staven sollte finden lassen, ferner dass ein jeder solle finff jahr lang dem contor dienenn undt nicht siegeln, es sein dan erhebliche uhrsachen, welches demnach stehen soll zu des er- sahmenn kauffmans erkenntnuss; so soll auch ein jeder seine stedte in der kirchen bekleidenn, undt ohne sonderlichen vorfall dar nicht aussen bleibenn, undt was des ersahmen kauffmans diener ansagen wirdt, soll ein jeder alssobaldt auff des ersamen kauffmanns hauss sich verfugenn, bey [strafe] eines halben reichsthaler den armenn. Letzlich wirdt auch ein jeder vermahnet vorschwiegen zu sein, undt wass in der hörkammer, fiir gerichte, oder sonst vertrauwlich geredet wirdt, niemandt aussgenomenn, insonderheit denn innigenn, die zum contor nicht gehören, nicht zu offenbahren, bey willkir- licher straffe. Puncta, so des ebrsahmen kauffmanss mitglieder werden vorge- halten. 1. Bey eines ehrsahmen kauffmanss berahtschlagung wolle sich ein jeder befleissigenn mit bescheidenheit und vernunfft seine stimme undt meinung zu eröffnen. 2. In sachen da jemandt auss der gemeine sich dem kauffman wieder setzen wurde, wolle sich niemandt theilhafftich machen, be- sonders da etwas auff der gemeine seiten zu erinnern, wolle man solches in ehrbahrkeit undt geheim erinnern. 3. Bey eiuvladung dess kauffmanss zu hochzeiten und andere gesterreyen auch sonsten vorsamlungen, wollen sich die achtzehende von den alterleuten undt secretario nicht leicht trennen, umb mehren respects willen des gemeinenn kauffmans. 4. Der schenckhåuser wolle ein jeder måssich gebrauchen, und sich daselbst nicht in disputat lassen vonn streitigen und anderen sachenn, so fir dem kauffman passiret noch von des contors gerech- tigkeiten undt privilegien. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. N3. 13. 51 5. Ein jeder wolle sich befleissigen bey des ersahmen kauff- mans versamblung zu gerichts und andern sachen ohne verzug zu erscheunenn. Finis. Der haussbunden eidt. Ich lobe und schwere zu Gott den allmechtigen, bey meiner seelen heill undt seelichkeit, den ehrbahren hensestetten und diesem löblichen contor getreuwe, holdt, und gehorsamb vu sein, dess er- sahmen kauffmans gerechtigkeit zu sterken, gedachtes contors hinder und schaden zu wehren, undt mich in diess landt, ehe undt zufohr ich meinem herren undt principalen erbahre richtige rechenschafft meiner verwaltung gethann, und von demselben gebibrlich quitiret, nicht zubegeben oder zu verehlichen, undt wan ich von meinenn herren undt principalen auss diesem lande gefordert werde, mich ohne sonderliche erhebliche uhrsache nicht auffzuhaltenn, oder zu seumenn, besondern furderlichst undt ohne innigen vorzugk hinauss zu kommen, undt auch bey mehr gedachtes meines principalen gitern keine gefehrde oder untreu vor zugebrauchen, ferner auch des er- sahmen kauffmans willkihre, privilegia, recesse und wahrschauwungen nach allem vermögen zu halten, undt niemandt frembdes zu offen- bahren, so wahr mir Gott helffe in meinen eusserstenn nöhtenn. Wein-schenkens eidt. Ich gelobe undt schwere zu Gott dem allmechtigen, bey meiner seel undt seelichkeit den ehrbb. hånseestedten undt diesem löblichen contor getreuwe und gehorsahm zu sein, des ers. kauffmans keller, redlich auff mein gewissen vor zustehen, undt vonn anvertrauwtem gute auffrichtige unvorwerffliche rechnung zu thun. So wahr mir Gott zur seelichkeit helffe. 52 Y. NIELSEN. VEDTÆGTER FOR KONTORET I BERGEN. Dess contors wegers eidt. Ich lobe undt schwere bey meiner seehlen seelichkeit, dass ich der ehrbb. hansestedte gewicht undt pfunde. damit mich ein ersahm kauffmann verlohnet, ohne falschheit, ebrlich, auffrichtich undt rehd- lich bey jederman mich befleisen, auch bey allen giter will ge- brauchen, undt damit mniemandt vorvortheilen oder iibersetzen, es sey umb freundschafft oder gabe willen. So wahr helffe mir Gott in meinen eussersten nöthenn. Dess kauffmanss dieners eidt. Ich lobe undt schwere bey meiner seelen sehlichkeit, nachdehm ich heute diessen tag auff mein bittliches ansuchen vor dess ersahmen kauffmans diener bestellet wordenn, dass ich meine angenohmene dienst will auffrichtich und truwlich verwalten, dem ersahmen kauff- man mit schuldiger erbietung gehorsamenn, dess contors geheimb- nuss, und wass in contors sachen gehandelt wirdt, in geheim halten, und niemandt frembdes offenbahren, undt imfall ich etwass ver- merken, dass den errbb. hensseestedtenn, diesem löblichen contor undt dem ers- kauffman zu erwiedern sein möchte, welcher gestaldt solches geschehe, will ich als ein ehrliebender treuwlich ver- meldenn. Ich will mich auch bey tag und macht auff des ers. kauffmans haus lassenn finden, undt mich bey nåchtlicher zeit davon nicht begeben, alles wass mir zugelievert, dass will ich in getreuwer acht haben undt woll fur wahren. Ich will auch zu jederzeit dem ers. kauffman folghafft sein, undt meine stedte in der kirchen bekleidenn, dieses alles und woran sonstenn einem ers. km. sambt und sonderlich gelegen will ich getreuwlich haltenn. So wahr mir Gott helffen soll in meiner eussersten nöhtenn. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 13. 53 Klöckers eidt. Ich Johan Kordes lobe und schwere, zu Gott dem allmechtigen dass ich dem ersahmen kauffman als meiner ordentlichen obrichkeit mit schildiger ehrerbietung will gehorsahmenn, mich im klockerdienst bey auffwartung undt bedienung der kirchen ehrbahr und fleissich zu bezeigenn, im aussmessen des getreides mich auffrichtich, redtlich undt getreuw verhaltenn, und niemandt &bervortheilen, des contors undt kirchspiels schaden verhiitenn, und desselbenn nitzen nach möglichkeit befordern helffenn. So wahr mir Gott helffe zu meiner seelen sehlichkeit. Finis der eide. Magnus Erlingssøns Lov om Kongevalg og Løfte om Kronens Ofring. Af Dr. Gustav Storm. Det fremgaar ikke med Sikkerhed af de historiske Kilder, at de Underhandlinger mellem Erling Skakke og Erkebiskop Eystein, som gik forud for Kong Magnus's Kroning 11164, førte til skriftlige Kontrakter; Fagrskinna og Heimkringla beretter kun, at Erling fandt sig i, at Erkebiskopen forøgede sine Indtægter, mod at han kronede Kongen, og desuden taler Snorre om en Kroningsed; Kong Haakons Brev af 1202 taler ogsaa kun om ,de Eder, der blev svorne* i samme Anledning, det nævner intet Dokument. Derimod er i nyere Tid fremkommen 2 Optegnelser om en skriftlig Traktat, den ene optaget som $ 2 af den ældre Gulathingslov, det andet indtaget som Afskrift af et Brev fra Magnus til Erkebiskop Eystein i de saakaldte ,Adversaria Huitfeldiana*. Lovparagrafen inde- holder den ,nye Lov*, som blev vedtaget af ,K. Magnus, Frke- biskop Eystein, Erling Jarl og de viseste Mænd i Norge* (0: paa Rigsmødet 1164) om Kongearv og i Tilfælde Kongevalg samt Hen- visning til Kongens Løfte om ved sin Død at ofre sin Krone til St. Olav ,til Guds og den hellige Kong Olavs Ære*:; Brevet indeholder en fuldstændig Lenshylding til St. Olav med dertil knyttet Bekræftelse paa en Række af Frkestolens Privilegier, dateret Kroningsdagen, Paaskedag 23 Marts 1276 (!). Navnlig om det sidste Dokument har der reist sig stærke Tvivl, og heller Vid,-Selsk, Forh, 1880. No. 14. 2 DR. G. STORM. MÅGNUS ÉRLINGSSØNS LOV OM KONGEVAÅLG ETC. ikke det førstes Ægthed har været uomtvistet. Keyser, der be- handlede begge Dokumenter i sin Kirkehistorie, ansaa begge for ægte, dog saa at han ændrede det sidste Dokuments Datering fra 23 Marts 1276 til 24 Marts 1174; Munch sluttede sig oprin- delig til Keyser, men ansaa dog senere Underkastelses-Brevet for uægte. Til denne Opfatning har i det væsentlige de norske Hi- storikere sluttet sig; derimod har Paludan-Miiller søgt at hævde at begge Dokumenter var eller kunde være uægte, at Under- kastelsesdokumentet er et Udkast, der rimeligvis ikke har været kjendt, førend Erkebiskop Jon drog det frem, og at Lovparagrafen uden Hjemmel er indført i Gulathingsloven. Den sidste, i det væsentlige afsluttende Undersøgelse er gjort af Maurer", der i Tilslutning til de norske Historikere og Zorn's ,Kirche und Staat in Norwegen* hævder Lovparagrafens Ægthed, men at Under- kastelsesbrevet ligesom denne er uægte og fabrikeret af Erke- biskop Jon. Ligeoverfor Paludan-Miillers Tvivl i Anledning af, at Lov- paragrafen kun fandtes i Gulathingsloven, og her kun i en eneste Codex, gjorde Maurer opmærksom paa 1) at Paragrafen ogsaa har staaet i andre Gulathingslovbøger, da Overskriften og Ilste Linje er bevaret i det andet Haandskrift af Gulathings ældre Kristenret (A. M. 309 fol.), og desuden i den saakaldte Sverres Kristenret (A. M. 78 fol.); at Resten udelades, kommer af, at hele Lov- paragrafen var afskaffet siden 1260 og det derfor var upraktisk at indføre den i Lovbøger fra Begyndelsen af 14de Aarhundrede; 2) at Paragrafen visselig har staaet i Codex Resenianus af Frosta- thingsloven, hvor nu paa det dertil passende Sted ($ 1 af Kristen- retten) er en Lakune; det viser sig af den bevarede Kapitel- overskrift for $ 1 ,um konungs kosning*. Denne Argumentation kan nu slaaende bekræftes, idet det kan vises, at Loven om Kongearv og -valg virkelig findes ! Norwegens Schenkung an den heiligen Olaf, i Abh. der k. bayer. Academie I Cl, XIV Bd, IT Abth. (1877). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1880,-No. [4.-- 3 iden ældre Froshathingslov netop som $ 1 af Kristen- retten. Kristiania Universitets Manuskriptsamling No. 29. 89.— et Haandskrift, jeg i min tidligere Afhandling om ,Haandskrifter og Oversættelser af Magnus Lagabøters Love*" har overseet — inde- holder tre forskjellige Stykker (skrevne med 3 forskjellige, om- trent samtidige Hænder), der vistnok senere er indheftede i samme Bog: PA l. ,Norgis laugbog korteligen befattet*, Uddrag af den norske Lov* (2: Uddrag af den Bergenske Oversættelse af Kong Magnus's Gulathingslov, som omtales i min ovenfor citerede Afhandling S. 46), skreven Aar 1604. 2. , CHRISTEN RETTEN aff noriske paa danske wdsadt*, fuldendt 13 Aug. 1594. 3. ,Disse ere de konnger som i Norrigis Rige Regeret haffuer*, Kongerækken fra Harald Haarfager til Christoffer af Baiern, ganske af samme Art som de i Monum. hist. Norv (Ind- ledning S. LV) omtalte. Hvad der vedkommer os, er kun Stykket No. 2, hvoraf jeg her meddeler 1ste Cap. og Overskrifterne for de følgende. 1. Cap. | Dette er begyndelsen paa vor lag, at wj skulle lyde christo oc vor konning, men den skal være konning aff norrige, som er konnge Søn, den elste, ecte fød wdi norrige, med mindre att hans ondskaff eller wforstandighed forskiuder hannem. End om disse stycke skiude den elste Søn fraa Riget, daa skal hans broder were konning, som er sambroder mett hannem till fæderne, effter som Erckebisperne, lydebisperne och de xij viseste mend, som bisperne de neffnne med sig aff huert biskobs dømme, huilcke dennom tyckis best tillfalne være till denne wduelgelse, skulle alle wlærde mendt till gaa med suorne eid at de skulle den till konning tage, som dennem siuntis best for Gud till falden at være. Oc den skulle bisperne saa vel forsuare wid gud, en .daag I Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1879 No. 14: . 1* å DR. &. STORM. MAGNUS ÉRLINGSSØNS LOV OM KONGEVALG ETC. de icke suerie som de andre suor, at de legge saadant samraadt om dette maall, som hine wlærde som suore, som Gud giffue dennem sind till, och retteligere att se paa. En om Norrigis konning haffuer ingen sønner, effter sig ectefødt, daa skulle den wære konning som neste arffning er, och de for neffnde mendt kunde om dømme, att hand kunde være der till falden. Om saa ieke er, daa skal den være konning. som dennom siunis, som ere neffnde, oc best kunde thiene till at beuare baade Guds rett, och Landsens Laag. Om dennom siunis hannem icke at være till falden, som nest konninges aruinge vaare. End om alle icke bliffuer samdrectige her om, daa skal det maal hollis som største partenn samtycke, oc med Erckebisperne oc de andre bispe till ens om vorder, oc det samme stadfeste med deris eid. Men Effter kongens fraafald skal alle bisperne. Abbeder oc konningers gaardz regentere. med alle hoffsinderne være siælff bødne och befallede, att søge nord till den hellige S. Oluff konning, till att omraadis med Erckibisperne, och skal huer bisp neffne xij mendt aff de forstandigste mendt med dennom, oc de skulle alle vere paa reysen inden den neste monnitt, effter de fanger sport konngens fraafald. End der som bisperne ere fra faldne, daa skal de lærde mendt som stander y hans sted, haffue den samme fuldmagtt och mectighed med kongens mends raad oc samtycke, oc skal da der nord bliffue offrit den fraafaldne konning kronen for hans siell. nc hengis der Euindelige gudt till loff oc hellige Oluff konning, ettter-som Magnus den første kronnitt konning y Norrige gaff och samtøckte. End om naagen lader sig till konning tage wdj naager anden maade, da haffuer hand forgiort gods och fred, oc alle dennem som hannem følge eller hielpe der till, oc være wdj Guds ne alle helgens, paffuens och Frckebispens och alle lydebispernis bandt, oc de mend som fortager denne reyse, som bisperne neffnde till, de ere y forbuudt oc skyldige eller sagidtt xl marck till kongen, och skulle de begraffuis y kirekegaarden wden forfall, som nogen kand komme dennem paa hender, End paa denne Reyse maa huer fare paa sin egen leye kostning, som icke før haffde på CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 14. 5 konngens gods, end om Erckebispen er icke indenlands eller fraa falden, daa skal ligeuell alle fare didt, och raadslaa sig med huer anden, som nu er sagt. Cap. 2. Om Barnefødzell och Barnens fader. , Dette er nu Hermestat hvert barn* ete == Frp. 1. c 2. Cap. 3. Om nogen forkommer sitt Barn = ce. 3. Cap. 4. Om barn at christne = c. 4. Cap. 5. Om heiditt folck att husse = c. 5. Cap. 6. Naar Barn skal christnes, oc om nogen huser hed- ning xil maaneder = c. 6. Cap. 7. Om Tieniste Quinde eiger Barnet = c. 7. Cap. 8. OQm Sogne kircker att bygge = ce. 8. Cap. 9. Om kircke vigzel, oc klocke kiøb = c. 9. Cap. 10. Huad kircke vigzell spilder eller forderffuer = c. 10. Cap. 11. Om Kircke fredt = c. 11. Cap. 12. At Bispen raader for kircken eller christen dom- men = c. 12. Cap. 13. Om Kircke brender = c. 13. Cap. 14. Om Capel kircke falder oc mand vil icke op- møre =|e. (13). Cap. 15. Huorfaare Sogneprest maa skillies vid sine Sogne- mendt = c. 14. Cap. 16. Om grefft oc Ligførzel = c. 15. Cap. 17. Om fundit Lig eller Staffkarle = c. 16. Cap. 18. Om Olie oc hoffuit thien eller siele gaftue til presten = c. 17. Cap. 19. Om thien at giøre = c. 18. Cap. 20. Om fiske tien og oc lother kors tien =c. 19. Cap. 21. Om Rommen skatt = c. 20. Cap. 22. Om Johans messe Øll eller drick = c. 21. Cap. 23. Om Kors eller bud op at skiere = c. 22. Cap. 24. Om Bodburd oc Staffkarle førzell = c. 93. Cap. 25. Om hellige dage = c. 24 (i Udg. 24—35). * Capitelordning efter Cod. Resenianus se N. g. L. I S, 129. DR. G. STORM. MAGNUS ERLINGSSØNS LOV OM KONGEVALG ETC. Cap. 26. Om Silde fiske, huorledis paue Alexander loffuede = c. 25. Cap. 27. Om fattige mands wdror = c. 96. Cap. 28. Om nogen Bliffuer funden paa Arbeidt paa en nese Me aa 6 97% Cap. 29. Om prest eller prouist finder nogen paa Arbeid om hellige dage = c. 28. Cap. 30. Om paaske helligt = c. 29. Cap. 31. Om gange dage = c. 30. Cap. 32. Om faste mod marie messe, oc om almisse gerd = c. 31. Cap. 33. Om almisse gerd paa pinds dagh = c. 32. Cap. 34. Om Jule helligt = c. 33. Cap. 35. Om lees at giøre paa hellige, oc om flode eller veed driffuer paa anden mands egn = c. 34, Begyn- delsen. Cap. 36. Om aa driffuer Strøme de fare = c. 34, Sluten. Cap. 37. Naar skib maa forløsse = c. 35. Cap. 38. Huad mand maa bere Sag løest om hellige Ti- der1="e136; Cap. 39. Om kiød att æde y wthid, oc Søndags Arbeid = €. 31. Cap. 40. Om Faste om olutfs misse aften = c. 38. Cap. 41. Om at late sig berette paa paaske dag = c. 39. Cap. 42. Om mand æder Kiød om Langfaste = c. 40, Be- gyndelsen. Cap. 43. Om Langefredags Faste = c. 40, Sluten. Cap. 44. Huad mand æde maa, om wrenlig hed falder y mands madt = c. 41. Cap. 45. Om wrenhedt eller forbutne ting maa edis y nødt oc mand kaster det y mands madt = c. 22. Cap. 46. Om Bispens reysse oc skodzheste = c. 43. Cap. 47. Om meyn Eidt = c 45. Cap. 48. Ingen mand maa tage kone y sin Etth = III. ce. 1. Cap. 49. Huad godz Erckebispen skall tage = c. 2. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 14. 7 Cap. 50. For huilcke koner at mand bliffuer fredløss fore Cap. 51. Om Bøtte for Beliggelse = c. 4. Cap. 52. Om horerj = c. 5. Cap. 53. Om Skyldskabs Forkrenckelse = c. 6. Cap. 54. Om hordt = c. 7. Cap. 55. Paa huad Thid mand maa giøre Bryllup = c. 9. Cap. 56. Om Ecteskabs attskillelse oc om Barn med then seinere quinde = c. 10. | Cap. 57. Om mand giffuer pennige til sin Frille, oc om barn medt den senere Quinde = c. 11. Cap. 58. Om ens mands Festequinde = c. 12. Cap. 59. Om mand fester quinde oc om mand Beligger hende = c. 13, Cap. 60. Om Nunne vigsle = c. 14. Cap. 61. Om Affguderj = c. 15. Cap. 62. Om mand bliffuer meneidig eller icke holder Skrifftemaal mod Erchibispen, hvad heller det er karl eller konet= ce. 16. Cap. 63. Om Retterbodt Nicolaus cardinal = c. 17. Cap. 64. Om at Mand blandis med fæ = c.:18. Cap. 65. Om vege Bøtter = c. 19. Cap. 66. Paa huad tid mand maa søge sager paa = c. 20. Cap. 67. Om Bandsettning = c. 21. Cap. 68. Om quinne Giffting = c. 92. Cap. 69. Om fredløst godz = c. 23. Cap. 70. Huo som fredløs bliffuer y christen retten = c. 24. Det vil allerede af denne Oversigt over Indholdet, sammen- lignet med Udgaven i NgL. I, 199—156, sees at Oversættelsen holder sig nærmest til Cod. Resenianus, medens den dog ogsaa afviger fra denne og altsaa stammer fra et dermed beslægtet Haandskrift. En nærmere Gjennemgaaelse, som jeg har foretaget, bekræfter dette ganske. Idetheletaget har Oversættelsen alle Cod. Resenianus's Eiendommeligheder, f. Ex. i Cap. 5 udelades Stykket Én ef eigi — manade*, der kun findes i de to Haandskrifter 60qv. 8 DR. G. STORM. MAGNUS ERLINGSSØNS LOV OM KONGEVALG ETC. og 22qv.; i Cap. 10, sidste Linje staar: naar kircken er till vyet = er kirkian er bum (NgL. I 1335, Note 23, medens de andre Haandskrifter har: at brunmninne kirkiu); i Cap. 19: oc giøre iiij scepper paa huer part aff x sold sæd = oc gere itj skeppor å lut huærn af tiu sallda sade (NgL. I 136, nederst, medens de andre Haandskrifter har 1: skæppor osv.); i Cap. 55: eller nogen nat then som lige hellig er som Søndagis nat = eda a einhuerri peirre mott er iamdyrar ero sem sunnonott. (NgL. I, 150, Note 28, medens en Codex har eda æinnt huært nott pærri er iamdyr er og Sætningen mangler i de øvrige) o. 8. V. Selvfølgelig staar Oversættelsen ogsaa paa Cod. Resenianus's Side, hvor denne med de fleste andre Haandskrifter staar imod den i Udgaven til Grund lagte Text (60qv., der idethele er den nyeste og sletteste), f. Ex. i Cap. 25 er Magnusmessa ikke optaget blandt Festdage uden Nonhelg, og efter Maritte-messe tilføies ,y steden- for Brett messe* (= j stad Brettiue messe, NgL. I, 137, Note 7 og 9); i Cap. 33 tilføies efter S. Johans Dag: ,oc S. Oluffs Dag* (= oc Olafs messo dag. NgL. I 142, Note 8); i Cap. 48 tilføies ,y sølff beregnitt* (= silfrmetnar, NgL. I, 148 Note 14) o. s. v. Nogle faa Steder findes dog ogsaa, hvor Oversættelsen afviger fra Cod. Resenianus for at følge andre Haandskrifter og da i Regelen den bedste Text f. Ex. i Cap. 2— 3, hvor Cod. Res. springer fra Ordene barne sinu (NgL. I 131, Linje 2) til Ordene gange til skripta (ss. Linje 4), har Oversæt- telsen det rette: daa tager dett Barn rett arff efter mo- derens frender. - - Om nogen forkommer sit Barn... 0. 8. V.; i Cap. 3, hvor Cod. Resenianus mangler Ordene oc ser at fe nyta og fylgia kopp (NgL. I, 131, Note 29 og 31), har Over- sættelsen det tilsvarende ,och nyde det for sit eget" og følge kop og kar, som det kan dricke aff*; Cap. 33, som i Cod. Res. mod Indholdslisten er flyttet op mellem Cap. 29 og 30, staar i Oversættelsen paa rette Sted; dets sidste Sætning lyder her: Sua er um korndeilld hins heilaga Olafs kommys. på liggr slit vid sem adann var wuppsagt*, men Oversættelsens: CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No, 14, 9 Samme sect ligger vidt, om mand icke giffuer Oluffs- messe korn følger ordret de andre Haandskrifter, o. 8. V. Den nu tabte Cod. Resenianus maa antages at være skrevet efter 1260, da de som Indledning foran Loven optagne Retter- bøder blev vedtagne paa Rigsmødet, og før 1274, da den nye Landslov blev indført, eller maaske rettere før 19269, thi efterat Lovrevisionen var begyndt, blev vel neppe en saa fuldstændig Aft- skrivning af den ældre Lov sat iværk. Men til omtrent den samme Tid tør vel ogsaa Oversættelsens Original henføres. Medens vi nemlig af Sverres Kristenret ser, at den ældre Frostathings- Kristenret havde en Bestemmelse om ,Vidreldistiund* ', indfører Cod. Resenianus (og de senere Haandskrifter) den nye Regel, at ,I stad vidrælldis tiundar pa skolu menn ost gera af miolk peirri allre er værdr friadagen firir ions messo* *, hvilket i Oversættelsen gjengives: sy den sted att mand skal giøre thien aff ild, da skal mand giøre ost aff den melck som vorder paa den fre- dag nest for S.Hans dag*. Men Ostetienden var iblandt de Paa- læg, som Hr. Bjarne Erlingssøn kort efter 1280 betegnede som nye og uberettigede og yngre end Erkebiskop Sigurds Tid (1230—1252)*, altsaa indførte enten under Sørle (1253—54) eller under Einar (1255—683); følgelig kan Oversættelsens Original kun være yngre end Sigurds Tid* Derimod kan ingen Slutning drages af, at den paa Rigsmødet 1260 afskaffede Valglov beholdes, thi denne blev — som sees af Cod, Resenianus - staaende paa sin Plads i Kristenretten, uagtet den netop i 1260 blev afskaffet. Heller ikke tør jeg udlede noget af, at Capitlerne om Jernbyrd (Frp. II, 45) og om I NgL. I, 420 sml, Maurer, Studien iber das sogenannte Ohristenrecht Kønig Sverris S. 38 fl. - Nel, I, 13. Mn EI, 30. ? Efter min Mening er af Frostathingslovens Indledning $ 1—21 givet paa Bigsmødet i 1260, $ 22—24 paa et omtrent samtidigt Møde paa Ørething, og jeg tror idetheletaget ikke paa nogen i 1244 af Erkebiskopen og Kongen ved- tagen Kristenret, der ogsaa først omtales i 1327, men forbeholder mig senere at søge at bevise dette, BE ra ad = å 10 DR. G. STORM. MAGNUS ERLINGSSØNS LOV OM KONGEVALG ETC. Gudsifjer (Frp. III, 8) er udeladt i Qversættelsen, thi disse Ca- pitler synes først at være udeladte af Oversætteren; det viser sig nemlig, at paa andre Steder, hvor ,Gudskirsler* omtaltes i Texten, der har de ogsaa foreligget Oversætteren, som tildels ikke for- staar Udtrykkene, f. Ex. Cap. 2 ,da sande hun det effter som gud vill det forklare* (= ,pa samme hon med guös skirslum*), men tildels beholder dem, som i samme Capitel: ,eller bere iern for det* (= eda bera iarn firir), eller Cap.64: ,oc enthen bære Jern for sig eller fare fredløss (= III, 18 en sa bere iarn firir sik eda fare utlægr); i Cap. 61 synes det endog, som om Oversættelsens Afskriver har udeladt hvad der vedkom Jernbyrd, thi efter ,end om hun siger ney eller dylger (= en ef dyl, NgL. I, 152, Linje 19) fortsættes umiddelbart: ,end om disse maal legger mand till* o. s. v., medens ,bere karlmadr tarn firir, en kona take i kætil* er sprunget over. Om den nyfundne $ 1 kan først mærkes, at naturligvis det gjentagne ,Frkebisperne* er Skrivfeil i Afskriften, ligesaa at ,ikke* er udfaldt foran ,begraffuis y kirckegaarden*, ligeledes er Sætningen ,,en konongr inni peim kostnad* udfaldt i Afskriften foran »som icke før haffde* o. s. v. Oversættelsen svarer i det hele vel til Gulathingslovens $ 2, dog med Undtagelse af de 2 væsent- lige Tillæg, at hvis Biskopen er død, skal Domcapitlet fungere i hans Sted, og at efter ,Kirckegaarden* indskydes ,wden forfall, som naagen kand komme paa*, og disse Tillæg hører vel til Lo- ven fra først af. Muligt og, at Oversætteren har havt for sig Ordene nema peim rinde illzca æda uvizca (ikke som strax neden- for ragne), Siden han oversætter paa begge Steder med ,for- skiude*. Det følger jo næsten af sig selv, at Erkebiskop Eystein, i hvis Interesse Magnus Erlingssøns Valglov var given, lod denne indføre i sin ,Guldfjeder*, og at de følgende Erkebiskoper fast- holdt den i den kirkelige Lovgivning. Principet blev ogsaa stats- retlig anerkjendt paa Ørething i 1212 (Munch d, 547), men rigtig- nok fuldstændig tilsidesat af Birkebeinerne ved Kongevalget i 1217, som derfor længe blev bestridt af Erkebiskopen; jeg kan derfor CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 14. 11 ikke forstaa Sturla Thordssøns Beretning om, at Erkebiskop Sigurd i Aarene 1945—47 krævede ved Kong Haakons Kroning, at han skulde sværge samme Eder som Kong Magnus”*, anderledes end som et Krav paa Anerkjendelse af Kong Magnus's Valglov. Og denne principielle Strid er da først afgjort ved Arvefølgeloven af 1260, der hævdede Kongesønnernes Arveret, men med den allerede tidligere gjennemførte Indrømmelse til Geistligheden, at ægtefødt Søn gik foran uægte, og at Hyldingen (ikke Valget) fremdeles skulde foregaa ,hos den hellige Kong Olav*. Imidlertid blev den ældre Valglov staaende i Frostathingets Kristenret, og det er let forklarligt, at Erkebiskop Jon, da han skulde søge at hævde de hierarchiske Grundprinciper, ogsaa paany krævede Anerkjendelse af Kristenrettens $ 1, dog aabenbart kun for ved Opstillingen af alle Retskrav i deres videste Udstrækning at kunne have noget at slaa af paa. Hans Gjengivelse og Fortolkning af Paragrafen er ogsaa ganske eiendommelig. Nidaros Kirkes Privilegier er, siger han, meget indskrænkede ved, at man har undladt at hævde dem: specielt et Privilegium af Kong Magnus, der indeholder, at denne Konge ofrede sig og sit Rige til den hellige Konge og Martyr St. Olav og bød, at til Tegn paa evig Underkastelse skulde hans og alle hans Efterfølgeres Krone ofres til denne Martyr i Kathedral- kirken i Nidaros, endvidere en gammel Rigs-Lov (quædam consti- tutio antiqua patriæ) given af samme Magnus, som bestemmer, at de norske Konger skulde vælges, og at Erkebiskopen og Rigets Bi- skoper havde Hovedstemmen ved Valget. Det forbausende er ikke, at Erkebiskopen fremdrager den afskaffede Lov, thi den fandtes jo endnu i Lovbogen, men den Anvendelse, han giver den. Det er rigtigt, at ifølge Kong Magnus's , Privilegium* skulde Kronen efter hans Død, og ligeledes alle hans Ffterfølgeres, ofres til St. Olav; og det er ligeledes rigtigt, at efter Kong Magnus's , Rigslov* skulde Erkebiskopen og Biskoperne have Hovedstemmen ved Antagelse af en ny Konge; men at Magnus gav sig og sit Rige til St. Olav, I Fornm. Sögur X, 7 og 11 —12. 12 DR. G. STORM. MAGNUS ERLINGSSØNS LOV OM KONGEVALG ETC. - og at Kroneofret betegnede denne Underkastelse, og at Riget var gjort til et fuldstændigt Valgrige, det er Erkebiskopens fri For- tolkning af Lovens Bogstav. Kong Magnus IV, for hvem Erke- biskop Jon fremsatte sine Krav, indlod sig ikke paa at paavise Urigtigheden af denne Fortolkning — han havde ikke nogen Grund til at rense ,Usurpatorens* Minde —, men han bestred disse Loves Gyldighed; det kunde ikke bevises, at Nidaros Kirke havde været i virkelig anerkjendt Besiddelse af de to Rettigheder, Konge- valg og Kronens Ofring, det var en ny tyrannisk Fordring (novum exactionis genus), som fremsattes mod ham uden at være forsøgt eller hævdet tidligere, og angaaende Underkastelsen erklærede han, at han selv havde modtaget Riget ifølge Arveret fra sin Fader og Forfædre og agtede at overgive det frit og uantastet til sine Arv- inger". Det viste sig imidlertid snart. at Erkebiskopen kun stillede de exorbitante politiske Fordringer for at opnaa de kir- kelige Rettigheder, han eftertragtede; og da han opnaaede disse ved Forliget i Bergen, opgav han baade Kravet om Rigets Under- kastelse, Kongevalg og Kroneofring. Og at dette er skeet uden Bagtanke, synes at fremgaa deraf, at Erkebiskop Jon allerede før Forliget i Bergen lste August deltog i Kong Eriks Hylding og Vedtagelsen af den nye Arvefølgelov (Juli 1273), der fuldstændig udelukkede hver Tanke om Valglovens Fornyelse. Jeg har her sat ud af Betragtning nyere Historikeres Mis- tanke om, at Erkebiskop Jon havde fabrikeret det mistænkelige Underkastelsesbrev, en Mistanke, der endog er specificeret derhen, at man har antaget Brevets urigtige Datum (23 Marts 19276) fremkommet ved, at der paa denne Dag ved Erkebiskopens Foran- staltning er taget en bekræftet Afskrift, hvilken Datering da ved den senere Afskrivning er overført paa Originaien selv. Allerede selve Tidsforholdene synes mig at tale imod denne Tanke; thi i 1276, efterat den nye Arvefølgelov var godkjendt af alle Vedkom- mende, endog af Erkebiskopen, og indført baade i Landsloven, i ! Se Forligsdokumenterne i Bergen 1273 og i Tønsberg 1277, NgL. II. 455—67. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No, 14. 13 Bergens Bylov og i Hirdskraaen, vilde et Forsøg paa at hævde Kirkens Overhøihed over Staten være aldeles frugtesløst, hvor mange Dokumenter der end fremlagdes fra en illegitim Konge som Magnus Erlingssøn. Vigtigere er det, at Brevet selv ved sin Adresse kan bevises at være meget yngre end Erkebiskop Jons Tid. Brevets Intimation er: Magnus dei gratia rex Norwegie Au- gustino eadem gratia Throndensium archiepiscopo apostolice sedis legato et umiversis episcopis clero et ommi populo per Norwegiam eonstitutis salutem. Keyser var i Tvivl, om der ved Ordene ,,apo- stølice sedis legato* sigtedes til den tilstedeværende pavelige Legat eller blot var Tillæg til Erkebiskopens Titel!, men Maurer har med Rette hævdet, at hvis Legaten var ment, maatte han nævnes i Brevet foran Erkebiskopen, og at vi saaledes her har det be- kjendte Tillæg til de throndhjemske Erkebiskopers Titel. Der- imod har Maurer overseet, at denne Titulatur er ikke alene meget yngre end 1164, men ogsaa yngre end Erkebiskop Jons Tid, saa at, hvis denne havde ladet fabrikere et Brev fra Bysteins Tid, havde han ikke kunnet finde paa at give Eystein denne Titel. Allerede Keyser har paastaaet, at Erkebiskop Aslak var den første Erkebiskop i Nidaros, der stadig førte Navn af ,det pavelige Sædes Legat*”, og en Gjennemgaaelse af Erkebiskopernes Breve I de ti trykte Bind af det norske Diplomatarium, som jeg har foretaget, bekræfter dette. Det viser sig, at kun de 4 sidste Erke- biskoper (Aslak, Olav I, Gaute og Olav II) bar Titelen, at Aslak antog den (eller fik den?) omkring 1434, og at han fornemmelig bruger den i de unionelle Forhandlinger ved Siden af de danske og svenske Erkebiskoper, der bar samme Titel*. Den eneste Undtagelse fra Regelen er Brevet i DN. I 532, udstedt af Erke- biskop Vinalde med Datering 1381 (korrigeret til 1391): men dette ) Den norske Kirkes Historie under Katholicismen I, 245. ? Sammesteds II, 467. ? De Breve, hvori Aslak benytter Titelen er DN. III 725 (*", 1434), IV 855, (8, 1434), VI 456 (14% 1484), I 751, VII 398 og 99 (1435), V 660 (1436), IT 726 (1437), VII 418 (1442), VIT 419 (1443), II 783 (1449). 14 DR. G. STORM. MAGNUS ERLINGSSØNS LOV OM KONGEVALG ETC. Brev fandt allerede Lange mistænkeligt, da baade Dateringen er urigtig (Vinalde blev Erkebiskop i 1387) og Skriften syntes ham yngre; og en Undersøgelse af Diplomet i Rigsarkivet har overbe- vist mig om, at et virkelig ægte Brev er udraderet og et nyt skrevet med Haand fra tidligst Midten af 15de Aarhundrede, hvori saaledes den da brugelige Titel er indført. Men hvis denne Titel først er kommet i Brug efter c. 1434, følger deraf med Nødvendighed, at det ligeledes forfalskede Brev af Kong Magnus i det tidligste kan være fabrikeret ved Midten af 15de Aarhundrede. Man kommer saaledes uvilkaarligt til som An- ledning for Forfalskningen at gjætte paa Forhandlingerne om , Sætter- gerden* mellem den norske Geistlighed og Kongerne Karl og Kri- stian I, der førte til dennes Confirmation paa Mødet i Skara (1458), saa meget mere som der netop paa den Tid optræder en vitterlig »falsarius epistolarum* som Erkebiskop, den berygtede Marcellus. Jeg skal her blot antyde denne Formodning og ved Siden deraf kun nævne, at Brevets litterære Tilsnit, der ellers er ganske ene- staaende i den norske Kirkehistorie, ved sin flotte latinske Periode- bygning og Sprog idethele synes mig at stemme godt med Mar- cellus's fra Kristian I's Diplomatarium bekjendte Stil. Dateringen 23 Marts 1276 (og Paaskedag) vil være let forstaaelig i 15de Aar- hundrede, da Kundskaben om Norges Historie var gaaet uhyre tilbage (sammenlign de fra den Tid bevarede Kongerækker), og allerlettest undskyldelig hos en Udlænding og tilmed Medlem af Christian I's Cancelli, hvor man som bekjendt ikke tog det saa nøle med historiske Fakta. Maurer har med sin sædvanlige Grundighed paavist alle det uegte Dokuments Paralleler i den Nidarosiske Kirkes ældre Pri- vilegier og i de norske Love”. Det følger af min ovenfor frem- satte Mening om Dokumentets Tilblivelsestid, at jeg opfatter dettes Stilling til dets Kilder noget anderledes, idet jeg antager, ! Sml, Daaes, Christiern den Førstes norske Historie 1448 -58, Side 102. ? Norwegens Schenkung Side 66 ff. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. [4. 15 at Erkebiskop Jons Ytringer i Indledningen til Bergens-Forliget af Iste August 1273 (gjentagne i Tønsberg-Forliget) ikke er paa- virkede af Brevet, men dette omvendt af Forligsdokumenterne, der synes mig at have været dets Hovedgrundlag. Ved Siden deraf synes Forfatteren at have benyttet Erkebiskop Jons Kristenret (Cap. 13), og her er det værd at lægge Mærke til, at Udtrykket »qui in ea (>: metropolitana ecclesia) vel in ejus cimeterio* ganske svarer til Haandskriftet G af Jons Kristenret ,i Kirkiu eda j kir- kiu garde j Nidaros*, medens de ældre Haandskrifter — og med dem den ældre Kristenret — har efter eda det antikverede: Mariakirkiu eda i kirkiu garde pæirra. Et enkelt Stykke har, som Maurer paaviser, sin eneste Parallel i Hirdskraaen Cap. 21, som jeg da ligefrem antager for dets Kilde. Men saavel efter Maurers som min Opfatning findes der intet tilsvarende til Privilegiet ,de hereditate advenarum clericovrum*, der ikke vides at være hævdet i den norske Kirke; det er da muligens ogsaa en Antydning af, at Forfatteren er en udenlandsk Geistlig. Jeg skal endelig nævne, at det ikke er rigtigt, naar Maurer efter Jon Sigurdssøn antager, at Dokumentet er bevaret sjennem Arild Huitfeldts Afskrift. De saakaldte ,Adversaria Huitfeldiana* er ikke skrevne af Huitfeldt, og han har neppe nogensinde kjendt dem. Denne Samling, der bestaar af dels afskrevne Aktstykker, især fra Norge, deis Udkast til historiske Arbeider i Norsk og Dansk Historie, dels Excerpter af norske og islandske Membraner (Fagrskinna, ,Knutsbog*, islandske Annaler o. fl.), er bevislig skreven i Bergen omkr. Aar 1600. Ved en enkelt Afskrift staar ,År. Huitfeldt communicavit*, hvilket vistnok har givet Anled- ning til den urigtige Formodning, at Arild Huitfeldt har samlet Bogen, medens Bemærkningen kun viser, at Samleren stod i litterær Forbindelse med ham; men netop denne Notits leder mig blandt andre til at tro, at Samleren er Dr. Henrik Høyer (f 1616), der netop har faaet flere litterære Sendelser fra Huit- * Sml. Maurers Bemærkning om, at Arild Huitfeldt i sin Historie ikke omtaler Brevet (Norwegens Schenkung S. 82). 16 DR. G. STORM. MAGNUS ERLINGSSØNS LOV OM KONGEVALG ETC. feldt og var den eneste Mand i Bergen paa” den Tid, hvem man kan tiltro dette Arbeide. Henrik Høyer synes at have havt Ad- gang til det Bergenske Capitels Arkiv, specielt til de biskopelige 3 Copibøger, og det er antagelig fra disse han har laant det uegte Brev, der har spillet en saa stor Rolle i den nyere Historie- forskning. Om Immunitet. Af E. F. Lochmann. (Foredraget i Mødet den 19de Marts). Der synes at være nogen Uklarhed med Hensyn til Immuni- tetens Væsen og Betingelser. Ordet maa vel oversættes med: ,Mangel paa Modtagelighed*, og man tænker nærmest paa de for- - skjellige Sygdomsgifte. Naar et Individ udsætter sig for de For- hold eller Betingelser, der hos andre fremkalder en eller anden af de specifike Sygdomme: Kopper, Tyfus, Skarlagensfeber, uden at angribes deraf, betegnes dette Forhold simpelt hen og ofte meget kritikløst som Immunitet, uagtet det kan henføres til meget forskjellige og uensartede Betingelser. Den første og almindeligste Art af Immunitet er grundet i, at man tidligere har gjennemgaaet den samme Sygdom. Det er en af de uforklarligste, men tillige sikreste Kjendsgjerninger i Me- dicinen, at et Individ, der har havt Mæslinger eller gjennemgaaet Kopperne, gjennem hele Livet eller i ethvert Fald for en længere Aarrække ikke mere angribes af disse Sygdomme. Denne Art af Immunitet, der er saa vel kjendt, forudsætter, som det synes, en eller anden ved Sygdomsprocessen fremkaldt, ukjendt, men gjen- nemgribende Forandring af den hele Organisme. Man kunde tænke sig en Vædske, der har udgjæret, og hvori ny Tilsætning af det samme Ferment bliver uden Virkning. Jeg har i en i Ma- gazin for Lægevidenskaben i 1874 indført Afhandling fremsat den Vid, Selsk,-Forh, 1880, No. 15. 1 2 E. F. LOCHMANN. OM IMMUNITET. Mening, at de kroniske Eftersygdomme, der ere saa almindelige efter mange akute, epidemiske Sygdomme, f. Ex. Mæslingerne, maa sættes i nærmere Forbindelse med Immuniteten, og at de til- sammen udgjøre de ukjendte Forandringer, Sygdomsprocessen har fremkaldt i Organismen, og hvoraf kun ligesom de mest over- fladiske Symptomer fremtræde for lagttagelsen, medens den i sit Grundvæsen og Sammenhæng bliver skjult. Hvor dunkel og gaadefuld denne Immunitet end er, er den dog i ethvert Fald faktisk. Hvorfor den i nogle Tilfælde varer hele Livet igjennem, i andre er indskrænket til et kortere Tidsrum, er fuldstændig ube- kjendt. Den større eller mindre Intensitet af det første Anfald forklarer ikke dette Forhold. Et Individ, der er let angrebet, kan have opnaaet en ligesaa fuldstændig Immunitet, som den, der har gjennemgaaet Sygdommen i dens alvorligste Form. Under denne Art af Immunitet henhører, som jeg tror, mange af de Tiifælde, der simpelthen opfattes som primær Immunitet. Det er fra den specielle Pathologi bekjendt nok, at de fleste smitsomme epide- miske Sygdomme kunne optræde under meget lette Former og med meget mildt Forløb: Tyfus saaledes som simpel Feber: ,am- bulatorisk Tyfus*, ,abortiv Tyfus". Koleragiften varierer i sin Virkning paa Organismen fra den i faa Timer dødelige asphyktiske Form indtil en let, neppe med Ildebefindende forbundet Diarrhoe. Skarlagensfeber kan optræde som en mild Halsbetændelse uden noget Hududslet eller som et flygtigt Hududslet neppe ledsaget af Feber; først den paafølgende Vattersot eller Albuminurien viser Sygdommens sande Karakter. Jeg kjender Tilfælde, hvor endog Læger enten paa sin Person eller i sin Familie har mis- kjendt eller overseet saadanne lettere Former. En anden Art af Immunitet, og som byppigst og almindeligst antages for virkelig Inmunitet, beror paa Særegenheder ved de for skjellige Sygdomsgifte. Disse have hver sine bestemte Over- førelsesmaader og tildels hvad den ældre Pathologi kaldte: ,atria- morborum*. Det er ikke nok at være i Nærheden af en syg og endog i nøieste Berørelse med ham. Selv om Sygdommen er ra] CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 15. 5) smitsom, overføres den dog ikke, med mindre Smittestoffe paa en bestemt Maade og ad én bestemt Vei bringes ind i Organismen. De medicinske Studerende angribes kun yderst sjelden af Tyfoid- feber. De berører den syges Hud, føler paa hans Tunge, lægger Øret til Brystet. Den Luft, de aander, er blandet med den syges Expirationsluft; men, som det synes, overføres Tyfusgiften ikke eller ialfald kun sjelden paa denne Maade, uagtet dens smitsomme Natur er hævet over enhver Tvivl og Erfaringer om dens Over- førelse ved Melk og Vand foreligger i stort Antal. For en Del Aar siden foretoges paa Rigshospitalet en Laryngotomi hos et Barn, der led af Difterit; der blev blæst Luft ind i Lungerne gjennem Kanylen, og de to Kandidater, som udførte dette var de eneste af de mange tilstedeværende, som angrebes af Difterit. De øvrige vare sikkert ikke immune; men det difteritiske Smitte- stof er af fix Art og smitter kun ved umiddelbar Berørelse. Det udbredes ikke i Luften. Dersom et Barn, der har de vanlige Vac- cinepustler i fuld Modenhed paa sine Arme, bringes sammen med hundrede uvaxinerede Børn, vil ingen Overførelse af Sygdommen finde Sted. Kun dersom der ved et mærkeligt Træf bliver revet Hul paa en Vaccinepustel og et andet Barn med et aabent Saar, en Rift eller Hudløshed kommer i umiddelbar Berørelse med den ud- flydende Materie, er Overførelse mulig. Vaccinestoffets Udbredelses- maade er nu vel kjendt; men var ikke dette Tilfældet, vilde vi sikkert, naar vi saa det ene Barn være sammen med de hundrede drage den i dette Tilfælde meget forhastede Slutning, at alle disse hundrede Børn vare immune, eller at Vaccinen ikke var smit- som. Disse Exempler vil, som jeg tror, oplyse det Forhold, hvor- til her sigtes, og meget af hvad der opfattes og benævnes som virkelig eller primær Immunitet, kommer ind under denne Ka- tegori, der kan benævnes: den falske eller tilsyneladende Im- munitet. Det er muligt, at der gives Individer, som paa Grund af ukjendte Forhold i Organismen ikke angribes af de vanlige, endog mest smitsomme epidemiske Sygdomme; men sikkerlig ere disse Tilfælde meget sjeldnere, erd man i Almindelighed antager. Da 4 E. F. LOCHMANN. OM IMMUNITET. man nu ikke godt kan experimentere paa dette Felt, vil det jo altid bero paa, hvorledes man fortolker de forskjellige Iagttagelser. Et grundigere Kjendskab til de forskjellige Smittestoffes Natur og Overførelsesmaade vil opklare mangen Tvivl. Forsaavidt vi have anstillet Forsøg med Sygdomsgiften, f. Ex. den syfilitiske og Vac- cinegiften, synes Immunitet for disse to Sygdommes Vedkommende neppe at være fuldt konstateret. En ganske eiendommelig Art af Immunitet fortjener noget nærmere at omtales. Det er den for Slangegift. Biskop Schreuder i Zulu sendte til Universitetet en der anvendt, mod Slangebid be- skyttende Sammensætning, bestaaende dels af visse Plantestoffe, dels af flere Giftslangers ,vitale Dele*. Præparatet indtages, lige- som det indgnides i Indsnit i Huden, og efter hvad Biskoppen meddeler os, opnaaes derved Immunitet mod Slangebid. Biskop Schreuder har, som bekjendt, opholdt sig i Zululandet i en lang Aarrække; han besidder nogen Kundskab i Medicinen, og hans Troværdighed er hævet over enhver Tvivl. Det fortjener her at erindres, at flere Lægemidler fra de tropiske Egne angivelig har været anvendte med Held i lignende Øiemed: vi skulle nævne radix Senegae, radix Serpentariae, Guaco (Micania Guaco), Cedron- bønnen (simaruba cedron). Hvis en saadan Immunitet kunde kon- stateres, vilde det være en Kjendsgjerning af høieste Interesse; vi kjende hidtil for Sygdomsgiften ingen anden Immunitet end den, der erhverves ved at have gjennemgaaet en akut Sygdoms- proces af samme Art, ligesom heller ingen Immunitet gjælder eller strækker sig længere end til denne bestemte Sygdom. Om Vaccinen er, hvad der er sandsynligst, identisk med Variolagiften, eller om den kun er en dermed nærbeslægtet Gift, lader sig for Tiden ikke afgjøre: i sidste Tilfælde vilde det være det eneste sikre Exempel paa en Sygdomsproces, der kunde frembringe Immunitet for en anden. En Sats, som ofte høres udtalt, at man ved rigelig, god Kost og ren Luft skulde kunne erhverve nogen Be- skyttelse mod Sygdomsgifte, bekræftes ikke ved Erfaring, om end Sygdomsprocessernes Intensitet og Mortaliteten i nogen Grad paa- ” CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 15. d virkes. I mange Tilfælde vil endog, som Erfaring viser, visse akute Infektionssygdomme, Tyfus, Kopper, optræde med stor In- tensitet og ikke ringe Mortalitet hos stærke, robuste, kraftige Individer. Det er ikke umuligt, at visse ætheriske Olier, inciterende og aromatiske Substantser og Bitterstoffe kunne, idet de optages i Blodet og ligesom gjennemtrænge Organismen, betinge en vis Im- munitet: mange Midler have fra ældre Tid af nydt stor Anseelse. Vi skulle nævne: radix Angelicae og acetum aromaticum (quatuor latronum). Det har været sagt, at Nydelsen af Løg skulde yde nogen Beskyttelse mod Malariagiften. De Individer, der nyde Løg i større Mængde ere, som bekjendt, saa gjennemtrængte af dens flygtige Olier, at baade Uddunstningerne og den udaandede Luft røber det. Endnu sikrere er det, at Chinin i Malariaegne yder en meget virksom om end ikke absolut Beskyttelse mod Syg- domme. Det er sandsynligt, at denne Gren af den profylaktiske Therapi, som man hidtil synes at have forsømt, og som væsentlig grunder sig paa ældre Erfaringer og støttes ved en udbredt og fast Folketro, i Fremtiden kan faa større Betydning, naar man fordomsfrit undersøger de herunder hørende Iagttagelser og Kjends- gjerninger. Tillæg:. Ovination — Vaccination. Hos Faaret forekommer en egen Art Kopper. For at be- skytte Dyrene mod denne Sygdom har man længe anvendt en med Inokulation eller Vaccination analog Proces, den saakaldte Ovi- nation. Naar denne foretages paa drægtige Faar, bliver ikke alene Moderdyret, men tillige de Lam, de føder, immune. —Ovination slaar ikke mere an paa disse Lam. Denne Kjendsgjerning synes 6 E. F. LOCHMANN. OM IMMUNITET. at være udenfor al Tvivl. Man har derfor for Menneskets Ved- kommende foreslaaet den saakaldte ,intrauterine Vaccination*. Vaccination udført paa den svangre Moder vilde antagelig beskytte Barnet Da Vaccinationen hos os altid foretages i det seneste før Konfirmationen, vil man ikke let faa Anledning til andet end Revaccination af svangre, og da denne i de fleste Tilfælde er en rudimentær afkortet Proces, vil Virkningen af en saadan Revac- cination for Fosterets Vedkommende blive tvivlsom. Maaske kan dette Forhold, hvyorpaa man hidtil ikke har agtet, være Grund til, at Vaccinationen hos enkelte Børn aldeles ikke vil slaa an. Som oven anført forekommer disse Tilfælde, om end meget sjelden. Efter Bollinger synes det, som om Vaccinen eller Koppegiften ikke blot findes i selve Pustelen, men tillige, om end i meget ringe Mængde, i Blodet. De ukjendte Forandringer, man betegner som Immunitet, synes at kunne finde Sted uden nogen lokal Proces (Vaccinepustel). En Vaccination kan altsaa være lykkes uden at noget ydre eller synligt Tegn viser sig. Paa denne Maade vilde Tilfældene af saakaldt primær Immunitet blive endnu sjeldnere end før antaget. Pasteur har nylig (Februar—Marts 1880) i Akademiet med- delt nogle Iagttagelser om NSygdomsgiftenes Formildelse, ialfald forsaavidt angaar de hos Høns forekommende koleralignende Syg- domme, der fremkalder stor Dødelighed. Ved en Fremgangs- maade, hvorom han ingen nærmere Oplysninger giver, vil han have modificeret denne Sygdomsgift saaledes, at den kun frem- kalder meget lette Symptomer, hvorimod Dyret ligesom ved den alvorligere Form bliver immunt for Sygdomsgiften. Han antyder en hel ny Retning af den profylaktiske Therapi. De nyere og fort- satte Undersøgelser af ham bør afventes med Haab. Man tør vistnok ikke være altfor sangvinsk ligeoverfor Pasteurs Tanke, at vi af alle Sygdomsgifte kunne faa en saadan modificeret Form. Endnu urigtigere vilde det være ganske at afvise det. Pasteur er en af vor Tids skarpsindigste Naturforskere, han udfører sine Forsøg med stor Omtanke og Forsigtighed. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 15. 7 Intermittens. I Holland forekom fra 1667—1669 en Malariaepidemi, i Be- gyndelsen med lettere Former, men senere med næsten pestlig- nende Symptomer og Mortalitet (75%). Det synes efter Med- delelser af Fanois, at den fattigere Befolkning, der tidligere havde havt lettere Former af Sygdommen, enten undgik eller fik mildere Former; man kan ikke rigtig af Texten hos Haeser se, hvad der menes (die Armen litten bei weitem weniger, Haeser: Geschichte der Medicin, 3die Bind, Pag. 395). Efter Ramaszinis Beretning var det samme Tilfældet med en Malariaepidemi paa Posletten i den varme Sommer 1691, og som væsentlig udbredte sig i Byerne, idet Landdistrikterne, der allerede før havde overstaaet Sygdommen, bleve forskaanede. I Modsæt- ning til vor tidligere Opfatning af Intermittens kunde man ogsaa for denne Sygdom tænke paa en Immunitet. I Holland herskede i 1825 en udbredt og tildels ondartet Intermittens-Epidemi ofte med larverede og dødelige Former. Det følgende Aar viste Sygdommen sig igjen, nu mildere og som bestemt udtalt Tertiana. Efter Beretningerne blev kun de Per- soner angrebne, som forrige Gang skaanedes. En lignende Bemærkning findes fra Tydskland i 1828 om en Malariafeber, der enten forskaanede eller kun let angreb dem, der havde gjennemgaaet Sygdommen det foregaaende Aar. Den lokale Immunitet. Der gives endnu en anden Art af Immunitet: den lokale, Byers, Provinsers, Landes Immunitet. Det er navnlig med Hensyn til Kolera, at der har været talt meget om en saadan lokal eller pro- vindsiel Uimodtagelighed. Pettenkofer troede, at Jordbunden maatte være porøs og vandholdig, for at Koleraspiren skulde trives. Er- faringer fra vort Land tale ikke for Pettenkofers Hypothese. Man Se E. F. LOCHMANN. OM IMMUNITET. nævner flere Byer, hvori Kolera aldrig har kunnet faa nogen Ud- bredelse. Jeg er dog tilbøielig til at tro, at den lokale Immunitet i mange Tilfælde er mere tilsyneladende end virkelig. Den spe- cifike Sygdomsgift er maaske ikke ført derhen i tilstrækkelig Mængde. I mange Tilfælde harSpærring eller Quarantæne aaben- bart havt en virksom Del i den saakaldte Immunitet. Danmark troedes uimodtageligt for Kolera; men i Virkeligheden blev det beskyttet af Quarantænen, og efterat denne var ophævet, kom den alvorlige Epidemi i 1853. Man har sagt, at visse, navnlig nordiske, Bjergstæder (Falun, Røraas, Kongsberg) skulde være uimodtage- lige for de epidemiske Sygdomme. Den i disse Byers Atmosfære rigelig udbredte Røg af Ertsernes Røstning (Svovlsyrling) antoges som Aarsag hertil. Disse Byer ligge imidlertid afsides og inde i Landet, og det er vel tvivlsomt, om Kolera eller de øvrige epi- demiske Sygdomsgifte ikke vil trives ligesaa vel der som andensteds, naar de bleve førte derhen og udbredte paa vanlig Maade. Den Omstændighed, at flere af disse Sygdomme hidtil ikke ere fore- komne paa disse Steder beviser selvfølgelig intet. Det er dog paa den anden Side vist, at visse epidemiske Sygdomme, og vi kunne særlig nævne den gule Feber, fordrer en vis Luft- temperatur, saa at Lande, der ligger paa nordlige Breddegrader, enten det hele Aar igjennem eller ialfald i de koldere Maaneder ere immune for denne Sygdom. En epidemisk Sygdom, der hører til en anden Gruppe: ,In- termittens*, er afgjort bunden til Lokaliteten. Ogsaa med Hensyn til Høiden over Havfladen er der for de sidste to Sygdomme en Immunitetsgrændse i Høiden. For det aldeles overveiende Antal epidemiske og smitsomme Sygdomme kjendes ingen Immunitetsgrændse. Naar de hidtil ikke ere forekomne paa en eller anden fjern eller afsides liggende Lokalitet, ligger det simpelthen i, at Sygdommen endnu ikke er ført derhen. Den daglige Erfaring bekræfter dette. Det kan selv- følgelig kun falde en doktrinær Tydsker ind at tale om en Im- munitetsgrændse for Syfilis. Man har talt om en Immunitetsgrændse for Tuberkulose. Kiichenmeister har navnlig samlet Materiale CHRISTIANIA VID ENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 15. 9 hertil. Dersom Tuberkulose er en specifik Sygdom, kan der neppe være Tale om Immunitetsgrændse. At denne Sygdom i de høiere liggende Egne modificeres med Hensyn til Symptomer og Forløb, er noget andet. Man har talt om Antagonisme mellem Sygdomme, og det blev for en Del Aar siden af Boudin, Forfatteren af den første medi- cinske Geografi, fremsat den Paastand, at Intermittens og Tuber- kulose gjensidig udelukkede hinanden, saaledes at i Distrikter, hvor den ene af disse Sygdomme forekom, manglede den anden og omvendt; nogle Kjendsgjerninger syntes at bekræfte denne Me- ning, endnu flere taler imod den. Sproglige og kulturhistoriske Studier over gamle norske Ord og Udtryk. Af J. Fritzner. I. Sauma at höndum. Det oftere forekommende Udtryk ,sauma at höndum* betyder jo ligefrem efter Ordene: ,at sy ved eller til Hænderne*. Men medens dette er klart nok, saa paatrænger sig dog herved natur- ligen det Spørgsmaal: hvad menes herved, om hvad Slags Søm er der her Tale? Herom kan man nu gjøre sig Gisninger eller For- modninger, men deslige alene kunne dog ikke føre til nogen sikker Oplysning, naar man ikke faar nogen fastere Grund at bygge paa. Vil man have en bedre Rede paa Sagen, end derved kan vindes, ligger det nu nærmest at sammenholde dette Udtryk med andre, hvori sauma at forbindes med et følgende Dativ. Saadanne fattes da heller ikke, og jeg skal anføre flere Exempler derpaa, saasom: sef klæd rifnar af manni på er heilagt er, ok skal sauma at honum* Gråg. 32"; Porvaldr brödir pinmn var å raudum kyrtli ok potti mér svå pröngr vera sem saumadr vært at honum Nj. 135 (214); reid kona i möti peim ok hafdi flökadlpu blå ok saumadr flökinn at höfdr henmi Sturl. !, 262"; må tekr Isumgr sér nål ok prad ok saumar svå fast at hans baki (v. 1. höndum) ok fötum Didr. 149. Som sauma at e-m, at e-u paa de anførte Steder ikke kan betyde andet, end at sy et Klædningsstykke saaledes om en Person, et Lem, at det falder nær indtil samme, fast omslutter dem (jvf. sauma um likt mods. sveipg diki Eb. 51 (962%; Sturl. 1, 3789: maa Udtrykket sauma at höndum forstaaes paa samme Maade; f. Ex. naar det Vid, Selsk,-Forh. 1880, No. 16. 1 p) 2 J. FRITZNER. SPROGLIGE OG KULTURHIST. STUDIER. heder: er hann kom or badt, för hann i klædr sin ok let sauma at höndum sér Sturl. 1,.397. Paa denne Maade var det nemlig, som i det følgende skal godtgjøres, at man fik Lindingerne festede sammen om Haandledet paa en Tid, da det endnu ikke var kommet i Brug at forsyne dem med Knapper eller Hægter i saadant Øie- med. Men saadan Sammenfesting af Skjortens eller Kjortelens Haandlindinger maatte foretages ikke alene naar man iførte sig dem efter Badet, men ogsaa dagligen, naar man om Morgenen stod op og skulde iføre sig Klæderne efter at have ligget nøgen om Natten." Herpaa er det vel ogsaa, man 1 de fleste Tilfælde maa tænke, naar der tales om at ,sama at höndum*, f. Ex. naar det i Grettis saga heder: styrimannskona så hin unga (nemlig den samme, der før omtales i Ordene: så madr var % skipt med honum (>: Haflida) er Bardr hét, hann dtti komt unga ok frida, og til hvilken der sigtes i Bebreidelsen, som Skibsmandskabet gjorde Gretter, da man sagde til ham: pykkir pér betra at klappa å kvidinn å komt Bårdar styrimanns en at gera skyldu pina å skipi) var pvi jafnan vön at sauma at höndum Grettis Grett. 34, og naar det heder i Völsunga saga: hon (2: Signy) haföi på raun gert vid hina fyrri sonu sina ddr hon sendi på til Sigmundar, at hon saumadi at höndum peim med holdi ok skinni; per poldu illa ok kriktu um, ok svd gerdt hon Sinfjötla; hann bråst ekki vid, hom flö hann på af kyrtlinum svå at skinnit fylgåt ermunum; hon kvad honum mundu sårt vid verda; hamn segir: litit mundi slikt sårt pykkja Völsumngi Völs. 94% fgg. Et Sidestykke til hvad Signy gjorde ved sine Sønner og Sin- fjotle i Særdeleshed, har man fra meget sildigere Tid i hvad der vederfores Provst Samuel Wiesel, født 1699, (efter hans Dattersøns Samuel Ödmanns Fortælling i hans Hågkomster från hembygden och skolan), da hans Præceptor, der havde fulgt ham fra Hjemmet til Wexiø, og til hvis Forretninger det hørte hver Søndags Mor- I At det paa Island var brugeligt at ligge nøgen i sin Sæng om Natten, kan sees af Ljosvetninga saga Cap. 18 !39 (Udg. af 1880) og Svarfdøla saga c. 25 (Side 181" i Islendinga sogur II trykt 1830). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 16. 3 gen med Naal og Traad at feste Haandlindingerne sammen paa hans Disciples Skjorter, en saadan Morgen, da man havde forsovet sig og Gjerningen derfor maatte udføres i største Skynding, kom af Vanvare til at lade Naalen med Traaden gaa igjennem selve Huden, men den unge Wiesel ikke turde lade sig mærke med, hvor ondt det gjorde ham. Her indskrænkede denne Gjernings Udførelse sig til Søndags Morgen (hvis man ellers i dette Stykke kan forlade sig paa Fortællerens Hukommelse), fordi man beholdt Skjorten paa om Natten. Men at man endnu ved Slutningen af det 16de Aarhundrede i Tydskland pleiede at ligge nøgen om Natten, og at dette endog var Tilfælde med Folk af høiere Stand og bedre Vilkaar, kan erfares af hvad den Cölnske Borger Her- mann Weinsberg fortæller om sig selv i sine Optegnelser (se Zeit- schrift fir deutsche Kulturgeschichte, neue Folge, 1, 619. 625). Her siger han nemlig: ,Darnach gehe ich auch zu Bette und ist mein Gebrauch nicht, dass mem Junge oder Jemand anders die Hose auszieht, ich schlafe niemals im Hemde und mit brennendem Licht. — Anno 1587 den 13. Januar habe tech bisher in die fiinfte Woche im Hemd geschlafen, und werde es auch fortan diesen kalten Winter hindurch dieses gegen meinen alten Brauch thun. An 30 oder 40 Jahre habe ich dasselbe allzeit des Abends ausgezogen, wte kalt es auch gewesen, es sei denn dass ich auf Reisen in fremden Betten habe schlafen miissen*. Hermed stemmer overens hvad der bemærkes i Novelle antiche udg. i Livorno 1871 af D”Ancona, hvor man under No. 18 (ifølge F. Liebrechts Meddelelse i Göttinger g. Anzeiger 1872 1, 674) kan læse følgende: ,Chom” era Vusanza antica neuno portava bottone å suot panni per affibiarst da mano o da petto & suoi panni, sc non che ciaseuno, 0 si faceva affibiare, o facealsi egli stesso la mattina, quando si levava, cho* UVagho o chol refe; & gentili e grandi signori cho la seta". Den samme Skik omtales ogsaa i Carestiens Chevalier au Lion v. 511 fg., hvor det heder: Chemise ridee li tret, — Fors de son cofre et braies blanches. — Et fil et aguille å ses manches. — Si li vest et ses braz li cost; hvor- med Holland i sin Udgave af samme Digt jevnfører følgende et 1* Å J. FRITZNER. SPROGLIGE OG KULTURHIST. STUDIER. andet gammelfransk Digt tilhørende Ord: Di as enfans dant Gileur — Ke tu fais Vaiguille enfiler — Dont tu lor dois coudre les mances. Samme Skik skyldes vel ogsaa Udtrykket virnétim ermil i Denkmåler altniederlåndischer Sprache und Literatur, nach ungedruckten Quellen herausgegeben von Dr. Edv. von Kausler (Leipz 1866); se Gött. gel. Anz. 1866 II, 1034. At hvad Konrad Weinsberg fortæller om sig selv, og hvad der efter de anførte Vidnesbyrd har været almindeligt i Middelalderen, indtil den sidste Tid ogsaa har været en temmelig almindelig Skik i mange af Norges Landsbygder, kan sees af de Oplysninger, som E. Sundt derom har givet i sin Bog om Renlighedsstellet i Norge S. 294 fg. Selv har jeg paa Landet i Nærheden af Bergen seet Mænd, der vare stegne nøgne op af Sengen, komme ud om Mor- genen for i samme Tilstand at lade sit Vand ved Husveggen; og i Telemarken skal der endnu være dem, som kunne mindes den Tid, da ikke alene Folk laa nøgne om Natten, men ogsaa om Morgenen fik Haandlindingerne paa det Klædningsstykke, de havde trukket ned over Hovedet, sammenfestede med Naal og Traad. Ved dette Klædningsstykke maa man nu ikke nødvendigvis tænke paa en Linnedskjorte. Thi som Brugen deraf neppe har været al- mindelig, og som skyrta og hkyrtill (lat. tumica) vare Klædnings- stykker af samme Form, ikke mindre end af samme oprindelige Betydning (da skyrta svarer til eng. short som kyrtill til t. kurz), krævede begge en Sammenfesting af Haandlindingerne, medens Sammenfestingen paa Brystet skede ved en sylgja. | At det gjerne eller almindeligvis var Kvinder, hvem den For- retning tildeltes at sammenfeste Haandlindingerne paa Mændenes Underklædning, var jo temmelig naturligt, da de ikke alene vare mest øvede i Brugen af Naal og Traad, men vel ogsaa stadigen havde dem ved Haanden, sandsynligvis festede ved Bæltet, ligesom endnu er Tilfælde med Lappernes Kvinder. Et Exempel herpaa har man i Fortællingen om, hvorledes Vigdis, da Vigaglum havde * ags, sceort, scort; gsax. kurt; ght. kurt, kurz, skurt, skurz; se Grimm DWb,. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. I6. 5 truffet hende og hendes Mand paa Ageren og havde henvendt sig til hende med Ordene: ,pvi veik ek hingat, at dalkrinn er or feldi minum, ok vil ek, at på saumir å misting*, strax erklærede sig villig dertil og efterkom hans Anmodning. Men at den Sædvane, hvorefter Kvinden viste en Mand saadan Tjeneste, kunde føre til en Tilnærmelse, hvorunder Sædeligheden led, hvor saadan Tje- nestes Ydelse ikke havde sin Grund i et allerede forhaanden- værende utilbørligt Forhold mellem Manden og Kvinden, ligger i Sagens Natur. Med Hensyn hertil kan bringes i Erindring For- tællingen om Gretter og Styrmandens unge Hustru. Medens det er utvilsomt, at Udtrykket ,sauma at höndum* paa de anførte Steder har den det her tillagte Betydning, er det derimod noget uklart, hvorledes det skal forstaaes, naar en Kvinde Rannveig fortalte, at under hendes Henrykkelse eller ,leizla i andarsyn* vare Djævle komme til hende, havde grebet hende, og havde da, fordi hun havde paakaldt flere Helgenes Hjælp, igjen maattet slippe hende, men havde i det samme pidsket hende med en gloende Svøbe for saaledes dog at lade hende faa undgjælde noget for sit Skjørlevnet, at hun nemlig hafdöt lagizt undir 2 presta ok saurgat svå peirra pjönustu, idet de sagde til hende blandt andet ogsaa dette: nå branntu pvi at höndum, at på hefir saumat at höndum pér ok ödörum å håtiöum Bp. 1, 453!!; eller: pu hefir bædt veit handasaum pér ok ödrum å guds håtiöum Bp. I, 10%. Ti her synes Vægten at være lagt paa Ordene å håtidunm og hendes Skyld at være sat i Helligbrøde, ligesom det synes at være anset lige ilde, enten hun gjorde Gjerningen til bedste for sig selv eller for andre, medens der dog ikke kunde ligge noget ondt deri, at hun sammenfestede Haandlindingerne paa sine egne Klæder, om det end ikke altid gik til som det burde, naar en Kvinde gjorde en Mandsperson saadan Tjeneste. Den Formodning ligger derfor nær, at Ordene samma at höndum her ere brugte i en anden Betydning, end paa de tidligere behandlede Steder, eller saaledes, at de ere at forstaa om Broderi paa Haandlindingerne. Vist er det ogsaa, at Verbet sauma bruges ikke alene om almindelig Søm, men og- saa om Brodersøm, f. Ex. koddi saumadr med silk DN. I, 165; Å 6 J. FRITZNER. SPROGLIGE OG KULTURHIST. STUDIER. silkisaumadr Fm. VI, 440; gullsaumadr Flat. II, 84; Klim. 226; pær systr voru par Fråkörk ok Helga med jarl ok sdtu pær å Utilli stofu at saumum sinum. Haraldr jarl gékk i stofu par er pær såtu systr å bverum palli, ok hann så linklædt å millum peirra mjsaumat, hvitt sem drift. Jarl tök upp klædtt ok så, at pat var vida gull- saumat. Jarl spyrr: hverr å gersemi peisa. Fråkörk svarade: pat er ætlat Pali brödur pimum. Hvi vant påér honum svå mjök klæd ? eigi leggi pér jafnmikla stund å at sauma mér klædt Flat. II, 438. Jvf. S. Grundtvig Danmarks gamle Folkeviser V, 65 Vers 4-6. Besynderligt er det dog, om Ordene sauma at höndum skulde være brugte i 2 forskjellige Betydninger og Udtrykket saaledes skulde være tvetydigt. II. pekja, baugbak, yfirgjöf, vingjöf, Nøglepenge, Nøglepige. Blandt de Glosser, som efter det gamle islandske Haandskrift cod. reg. 1812 i det store kongelige bibliotek i Kjøbenhavn ere udgivne af Dr. H. Gering i Zeitschrift f. d. Philologie IX, 385 fgg. forekommer pekja = lat. arrha. Forsaavidt lat. arrha (= arrhabon) betegner ikke hvad som helst der udredes som Tillæg til den be- tingede Kjøbesum, men kun et saadant Tillæg, som betales forud for denne, og hvorved Kjøberen sikkrer sig at faa hvad Sælgeren har forbundet sig til at afhende, falde vistnok ikke begge Ord fuldstændigen sammen 1 Betydningen. Lægger man derimod ikke Vægt paa denne Forudbetaling, og kræver man ikke her større Overensstemmelse i Betydningen, end man i Almindelighed tør gjøre Regning paa at finde mellem de Ord, som i Glosserne for- klares, og de som Forklaring eller Oversættelse tilføiede latinske, da kan Forklaringen ikke kaldes urigtig, om end dens Rigtighed . ikke strax er indlysende. Skjønt Substantivet pekja ellers ikke er forefundet med en til det latinske arrha svarende Betydning, tør man vel nemlig antage, at det virkelig har været brugt saa- ledes, at det betegner det samme, eller omtrent det samme, som w CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880, No. 16. ( det i Graagaasens baugatal forekommende pak, hvilket man der finder ikke alene usammensat, men ogsaa i det sammensatte baug- pak, og det i saadan Forbindelse, at det aabenbarligen, som et til Verbet pekja svarende Substantiv med den oprindelige Betydning ,Dække*, betegner et Tillæg til den Mandebod, som kaldtes baugr; f. Ex i Sætningen: skal hann fullan baug taka med paki ok pveitum Grg. 1, 19579, hvor pak tydelig nok betegner det samme som baugpak i Sætningen: höfudbaugi fylgja 6 aurar baugpak Ggr. 1, 1935. At give et saadant Tillæg til den egentlige Mandebod Navn af pak, kan vistnok synes underligt, men hvorledes man er kommen dertil, er dog forstaaeligt, naar man ser hen til, at det som yfir- gjöf ligesom lagdes oven paa (ofam då) det egentlige Bodsbeløb og saaledes paa en Maade kunde siges at dække dette. Denne Be- tragtning af Forholdet som Grund til den ombhandlede Betegnelse fremlyser ogsaa deraf, at Udtrykket taka baug med pakt Grg. 1, 196% er enstydigt med taka fullan baug ok paktan Grg. 1, 1967 (jvf. Grg. 1, 1979.7); saavelsom af Udtrykket skolo per bøta baugom öllom fullom, ef vidrtakendr ero til ok skal höfudbaug enn pekja, Grg. 1, 200 (jvf. 200172), hvilket er = höfudbaugi einum skal pak fylgja (jfr. Grg. 1, 200%%), Hvad der er udtrykt ved Verbet pekja er nemlig intet andet, end hvad der ellers heder setja e-t da, yfir e-t, södla e-t å e-t, hvilket Udtryk betegner, at man i Til- fælde, hvor det kunde synes at være nok med hvad der allerede er gjort eller givet, dog ikke lader det blive dermed, men endnu lægger noget til eller gjør noget mere; ligesom de ere beslægtede med Udtrykkene: ofam å pat >: desforuden, ofan å og medr ofan å 9: oven i Kjøbet. Kunde der endnu være nogen Tvivl om, at de omhandlede Lovudtryk pekja og pak intet andet betyde, end at lægge noget ovenpaa et andet som Tillæg dertil, hvad der er lagt oven paa noget andet som Tillæg dertil, saa maa dog dette blive klart derved, at Udtrykket at baugpaki er brugt netop i samme Betydning, som ofan d 9: oven i Kjøbet. Saaledes finder man nemlig disse Ord brugte Bp. 1, 336, hvor det heder heldr var verkrinn at åkafari i augumum, på kom at homum sidan at baugpaki brottfallit. Her havde vistnok at paki været tilstrækkeligt eller 08 i 8 J. FRITZNER. SPROGLIGE OG KULTURHIST. STUDIER. kunnet udtrykke det samme. Men den saa ofte forekommende Anvendelse af pak om baugpak, saavelsom Ligheden mellem hvad der ved baugpak betegnedes og hvad der i andre Tilfælde kommer ofan å, ledede naturligen til her at bruge det sammensatte Ord for det usammensatte. Saadant Krav paa eller saadan Ydelse af fak, som omtales i Graagaasens baugatal forekommer neppe andensteds nævnt i de islandske eller norske Love." I Norge har det nok alligevel været en temmelig almindelig Vedtægt, at der ved Udbetaling af, hvad man var bleven skyldig, tillige udrededes en saadan yfirgjöf. Denne Ydelse omtales nemlig oftere i gamle Breve, og det ikke alene hvor der er Tale om Udbetalingen af gjöld eller Mandebod,*” men ogsaa hvor der handles om Udbetalingen af en Kjøbesum, da der, naar Erkjendelse for Modtagelsen af Beløbet afgives, udtrykkeligen tilføies hvad Skyldneren har betalt 1 yfirgjöf,* eller, som det og- saa heder, har gefit yfir.* Hvad der saaledes betaltes udover Kjøbe- summen, eller hvad man efter Forlig eller Dom var bleven skyl- dig, betegnes ogsaa stundom med et andet Navn, nemlig vingjöf,*> som tillige angiver Grunden til, at saadan yfirgjöf betaltes tillige med Kjøbesummen, eller hvor Betaling ydedes som Fyldest- gjørelse for tilføiet Uret. Naar denne ydedes af Fornærmeren eller Sagvolderen, kunde man jo nemlig tænke sig, ligesom det At Graagaasens fal: og fveiti har noget tildels tilsvarende i Gulatingslovens kvenngjafir (221. 245) og gjörf (245 jvf. Borg. 2, 12), kan man dog tænke sig muligt, som og i Gulatingslovens (ryggvakaup, sættarkaup, (244 fg.) hvormed kan sammenlignes den i det følgende omhandlede vingjöf. Ligheden mellem Graagaasens Udtryk: höfudbaugi fylgja sex aurar baugfak ok pveiti ens fimta tigar (Grg. 1, 193) og Gulatingslovens fylgir peim 5 morkum gulls bædi bötr ok baugar ok sakar allar (316) samt nå skal fylgja 2 tryggvakaup baugi hverjum (243) synes ogsaa at fortjene Opmærksomhed. * DN. IIT, 691. 741. 845. V, 529; Loknar vare 19 merker gulls ok yfuer gefuet 1 mörk gulls i yfuergjöf, DN. 1, 785. ? DN. 1, 718. 795. III, 1078. IV, 625. 710. VII, 411, VIII, 253. 255. IX, 324. 370. X, 158. 223. 9 DN. V, 517. VIII, 208. X, 146. 242. 316. SON TL 0713, 49. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 16. oa vel oftere var Tilfælde, at han ikke bekvemmede sig dertil uden Modvilje eller Selvovervindelse, eller at der, selv efterat Parternes Mellemværende paa en vis Maade kunde siges at være op- og afgjort ved saadan Fyldestgjørelse, dog vedblev at bestaa et uven- ligt eller mindre godt Forbold mellem Parterne. Hvor man vilde forebygge dette, eller hvor Sagvolderen virkelig ønskede en fuld- kommen Udsoning, tjente da vel denne vingjöf eller yfirgjöf som Middel dertil eller Tegn derpaa, tjente den ligesom til en Be- segling af, at det gode Forhold, som havde fundet Sted mellem Parterne, førend deres ved Dom eller Forlig afgjorte Mellemværende var opstaaet, nu var gjenoprettet. I At dette var Hensigten eller Betydningen, naar man gav yfirgjöf eller vingjöf ved Udredelsen af gjöld eller bøtr, er vistnok i Almindelighed ikke udtalt. Saaledes finder man intet derom i Brevene DN. I, 785. 741. 875. V, 529. Derimod siges det ud- trykkeligen i Brevet DN. III, 691, hvor det heder, at da Gut- torm havde betalt Elling Øysteinssøn paa hans Broderbørns Vegne gjöld og bøtr, som han var idømt for deres Fader Alf Øysteins- søns Drab, lovede han dem eller Elling paa deres Vegne eimæ vin- gafwo i ifirgiof til bædræ vinatto som er ein klædes karmanz stak, eine kvern samdæ 1'/, aleen ifuir gangæn ok 4 kiørlag ok æn 1 hors swa goth som 4 kiørlagh ok pæt afhende han honom samstundes. Hermed kan sammenholdes, hvad der i Njåls saga c. 124 for- tælles om den Sags Afgjørelse, som Njaals Sønner havde paadraget sig ved at dræbe hans Fostersøn Hoskuld. Da Sagen skulde af- gjøres ved Rettergang, kunde den paa Grund af en Feil, som Sagsøgeren havde begaaet, ikke blive undergiven Dom. Njaal søgte da paa sine Sønners Vegne at faa den afgjort ved Forlig, og efterat Modparten var indgaaet paa Forslaget derom, opnævnte begge Parter sine gerdarmenn, som derpaa kom sammen og afgave sin Kjendelse. Af det betydelige Beløb, der ifølge denne skulde ! DN, I, 81. II, 713, II, 691; paa hvilket sidstnævnte Sted det endogsaa udtrykkeligen siges, at Drabsmanden gav den dræbtes Børn Løfte om einæ vingafuo i ifuirgiof til bætræ vinatto, udredes som føsekt, betalte disse gerdarmenn efter det derom for- ud givne Tilsagn den halve Del, og da Njaals Sønner havde be- talt, hvad de havde, til Beløb af 7 hundrad silfrs, Samt Njaal selv gjort det samme, gav andre af de ved Tinget tilstedeværende god- villigen og for Guds Skyld hvad der manglede i det fulde Beløb saa at öngvan pening vantade d. Men saa fortælles, at Njall tok silkislødur ok böta ok lagdi å hruiguna ofan. Den fastsatte fesekt var allerede fuldt ud betalt, da Njaal lagde disse Ting ofan å 10 J. FRITZNER. SPROGLIGE OG KULTURHIST. STUDIER. hråguna. Dette var ikke noget lovbestemt baugpak, og derom kunde der her ikke være Tale, da Sagen ikke var afgjort ved retslig Dom, men ved sætt og gerd. Det var heller ikke nogen pligtig Ydelse, men det ydedes tvertimod som yfirgjöf og vistnok tillige som vingjöf i den Tanke, at den skulde tjene til at be- trygge en god Forstaaelse, et fredeligt Samliv mellem Parterne. Paa lignende Maade havde det sig vistnok ogsaa, naar yfirgjöf eller vingjöf ydedes ved Afslutning eller Fuldbyrdelse af en Over- enskomst om Jordekjøb, ligesom det vist ogsaa skulde tjene til stadfestingar jardarkaupsins,» som det udtrykkeligen siges om den Handling, hvorved OQrnulf ifølge et Brev fra Nedre Telemarken af Aaret 1366 (DN. X, 69) afhendi til Vetrlide og Ashild, der havde solgt ham 5 laupa jord i Volupveit af Sauda sokn, en Ko, vist- nok som yfirgjöf eller vingjöf, uagtet den ikke 1 selve Brevet ud- trykkeligen betegnes som saadan. I mange Tilfælde, naar saadan Ydelse omtales, sker dette i saadan Forbindelse med selve Kjøbe- summen, at det synes, som om begge tilsammen tilfaldt Sælgeren. Saa var det dog ikke altid, og det oprindelige har vel endogsaa været, at man ved Udbetaling af yfirgjöf affandt sig med en eller anden Person, hvem Sagen angik saa nær, at det ansaaes, om ikke aldeles nødvendigt, saa dog tilbørligt eller klogt at erhverve sig dennes Samtykke til den stedfundne Afgjørelse eller Overens- komst. Saaledes havde det sig, da ifølge DN. II. 935 Skjaldulf ' Jvf. DN. IX, 407, hvor det heder: yaf och for» Haraldh fornæmdom Olaf i abøtha (3: i Mellemlag) 2 mark gulz och 7 alnæ nærsth i stadhfæsningh firi sama jordhæ bythæ. 5 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 16. 11 Porlaksson havde solgt Jon Porkelsson nogle Gaarde i Os Bygd af Rakkestad Sogn, og Jon gav Skjaldulfs Søn Gierder en Sadel og et Bidsel for jdkvædi og yfirgjöf efter at have faaet dennes Sam- tykke til Handelen. Et andet Brev (DN. VI, 502), som er udfer- diget af Sælgerens Broder som Tilstaaelse for, at han har med- delt sit Samtykke til Salget af en Jordeiendom, udsiger tillige, at Tilstaaelsen er given paa Betingelse af, at Kjøberen skulde give ham 76 marker firir jågæfi, fyrst einn hest um sex mark, tveggja pund ketil ok 2 kyyr. I et Tilfælde, hvor flere af (den afdøde) Benedikts Slægtninger erkjendte, at han havde solgt Nikolas Hal- stensen en Jordeiendom og at Kjøbesummen var betalt, og denne saa, efter hvad Brevet (DN. X, 200) udsiger, gaf fyrrnefndo folke eimå kl g(ang)andi ok 1 mærk i jågeuet, synes det, som dette har været dem betalt for den afgivne Tilstaaeise, idet samme opfat- tedes som tillige indeholdende et Samtykke til det stedfundne Salg. Sælgerens Hustru var dog vel den, som oftest oppebar en Godtgjørelse for jåkvædi. At det var hende, som skulde have Betalingen for jdkvædi, kan sluttes af dens Beskaffenhed, naar det i et Brev (DN. VII, 349) siges, at Kjøberen Pordr Eilifsson be- talte Ægtefolkene Sigbjørn Einarssøn og Gro Kjøbesummen for en Jordeiendom, som de havde solgt ham, ok eimn raudan kvenn- manstak fyrr jågæfit, han afhendi Pord meder ofan å ligesom Ordene meder ofan å tydelig betegne den nævnte kvennmannsstakk som betalt i yfergjöf. Samme Vei gik vistnok ogsaa hvad der efter DN. II, 1138. III, 1067 betaltes i jakvædi (9: i Betaling for jakvædi, eller efter DN. Ii, 713 betaltes som vingjöf 3 Tilfælde, da Ægtefolk havde bortsolgt sin Jordeiendom. Hvorledes det derimod forholdt sig med samme Ydelse der, hvor blot en Mand nævnes som Sælger, uden at nogen Hustru nævnes, saaledes som DN. VIII, 488. 744, er det ikke godt at sige. I hvilket Forhold den yfirgjöf, som ydedes ved Jordekjøb, stod til de saakaldte skeytingseyrar, der oftere nævnes i Breve om Salg af Jordegods, er ikke klart. De omtales af Arnt Bernt- sen i hans Danmarks og Norges frugtbare Herlighed 3dje Bog, S 335 med følgende Ord: ,Udi Norge udgives paa alle Kjøb af 12 J. FRITZNER. SPROGLIGE OG KULTURHIST. STUDIFR. dem, som kjøber, Skøttingsøre, er en Tilgift af Guld eller Penge som over rette Kjøb gives eller ligesom foræres den som solgte eller hans Hustru: for saadan Skøttingsøre kviteres ogsaa særdeles udi Skiødebrevet, saa deraf kan sluttes, intet Kjøb uden slig Skøttingsøres Betaling at have sin Fuldkommenhed*. Herefter ser det ud, som om skeytingseyrar kun skulde være et andet Navn paa hvad der ellers kaldes yfirgjöf, og som om de gaves Hustruen for hendes jdkvædt eller Samtykke; men i de Breve, hvori de omtales, findes intet, som hentyder dertil, f. Ex. naar der i et Brev fra Aaret 1440 (DN. IV, 880) indeholdes fleres Vid- nesbyrd om, at Aslak Prondasson med jd, handarbandi ok gödan vilja Gertrådar Sigurdardottor eiginnar konu sinnar solgte sira Gunnar: Eirikssyni halft mannsverk i Nørstkusum : Hopalstödum . i Haugskeidis sokn for 12 marker forngildar, ok eina mark gaf fyrrnemder sira G. i skøytingsøyri, eller naar der efter et andet Brev fra Aaret 1498 (DN. VIII, 442) blev betalt for en Del af yttre Øje i Urlands Sogn en Kvige og '/, Løb Smør og % skøyt- ningsøyra 4 mele korn 1 bukskin; jvf. DN. IV, 120. 147. Det samme gjælder om det skøtningafé, som maa være = skeytingseyrar og nævnes ved Siden af Kjøbesummen i 2? jemtlandske Breve fra Iste Halvdel af det femtende Aarhundrede (DN. III, 697. 802). I Almindelighed har, som de anførte Exempler eller de citerede Breve udvise, den yfirgjöf, vingjöf eller jagæfi, som betaltes ved Kjøb af Jordeiendom, været udredet samtidigen med Kjøbesummen og Beløbets Størrelse været afhængig af Kjøberens Godtbefindende. Men saa har det dog ikke altid været. I et Tilfælde (DN. III, 974) ser man, at Beløbets Størrelse var fastsat samtidigen med Kjøbesummens, eftersom det i Brevet heder Stener hadhe betaladh førsta peninga ok øpsta som i kop tera kom for thet halpth marka bool å sydre Rude badhe for jåkvede ok iordeverdh som var en spans ploghgang ok en færding salth for jåkvedet. Begge ere og- saa sammenblandede i et andet Brev (DN. III, 1031) efter de Ud- tryk, som der ere anvendte i Kvittering for hvad Gunnulf skulde have af Salmund Nilssen for jdkvædi og jordeverd. Kun i et af de Tilfælde, som omtales i trykte Breve, nemlig DN. X, 49, synes CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880 No. 16. 13 vingjøf at være betalt som Haandpenge eller samtidigen med Han- delens Afslutning. I dette Brev kundgjør nemlig Arnbjørn Bjørn- sen, at den Handel, som han og Gudbrand Petersen havde gjort om Gaarden Grjötar efter de Breves Udvisende, som Arnbjørn derom havde gjort, skulde være upgefit so sem su kupstemna hefdi aldre å komit en Hirikar Erlendsson skal eiga frjalsar Grjotar ok hans afkømi en Anbjörn aldre til kalla ne hans arfar ok puilika vmgjof som Eitrikar iade Anbirm pat vidr gek han at han hafde hanna alla. Et mærkeligt Exempel har man i et gammelt Brev (DN. I, 81), der udsiger, at den forurettede herra Porvaldr Porisson efter- gav alle de lagasektir, som vare ham tildømte i Fyldestgjørelse for tilføiet Retskrænkelse, utan 4 marka vingjöf tok hann med pvi skilordi, at om Sagvolderen eller hans Efterkommere brød den Qverenskomst, som nu var sluttet om, hvor store Rettigheder der tillaa Gullastad i Hvinesdal i Forhold til Nabogaarden Eikeland, da skulde sæktir pessar til 4 marka gule allar upp likaet hærra - Porvaldi. Den omhandlede vingjöf skulde vistnok tjene til Vidnes- byrd om, at Sagvolderen erkjendte sin Overtrædelse og vedtog Overenskomsten. At den yfirgjöf, som betaltes ved Kjøb af Jordeiendom, gjerne tilfaldt Sælgerens Hustru, saaledes som allerede er bemærket og i Lighed med hvad Arnt Berntsen siger om Skjøtningsøre, be- styrkes ved fiere Exempler paa lignende Vedtægter, som anden- steds og ved andre Leiligheder have været eller endnu ere gjæl- dende. Et Sidestykke dertil, og maaske en Levning af en mere udstrakt Brug af yfirgjöf, synes vi nemlig at have i den Sædvane, som vel endnu gjælder i Østfinmarken, at naar en Fin sælger sin Ko, skal Hustruen bringe den til Kjøberen og med Kjøbe- summen eller som et Tillæg til samme af ham modtage et Tør- klæde. Iagttagelsen af lignende Sædvane eller Vedtægt har vist- nok ogsaa havt en langt videre Udstrækning og større Alminde- lighed. Som Vidnesbyrd herom skal jeg anføre, at Littré i sin franske Ordbog angiver som en Betydning af Ordet &épingles: don fait å une femme quand om conelut quelque marché avec son 14 J. FRITZNÉR. SPROGLIGE OG KULTURHIST. STUDIER. mari, og om chapeau siger: ce terme est passé tout å fait dans la langue des affaires au sens qwavait épingles; minst un négociant dit: soit, je vous céderai å ce prix, mais il y awra un chapeau. Noget' lignende har vi ogsaa i en anden Betydning af Ordet chapeau, naar det ogsaa betegner en gratificatton accordée par convention au capitaim dun båtiment de commerce, qui remet å bon port les marchandises chargées å frets, eller det samme, som paa Tydsk heder kapplaken, kappelaken, og efter Bremisch- niedersåchsisch Wörterbuch II, 36 fg. gives Skibsføreren gleichsam zum Laken oder zur Reisekappe. Den Gave til Sælgerens Hustru, som i Frankrig gaar under Navn af épingles, chapeau, forekommer ogsaa i Tydskland, hvor den kaldes Schliisselgeld. Saaledes heder det i B. Auerbachs Schwarzwiåldische Dorfgeschichten IV, 271: Haus und Aecker fir 7000 Gulden und 200 Gulden Schliisselgeld fir die Frau; og et Sidestykke dertil er det, naar Grev Ahlefeldt-Laurvig ved Kjøbe- kontrakt af 25de Juni 1805 overdrog Grevskabet Laurvig til Kon- gen for en Kjøbesum af ,,920,000 Rdlr. dansk Courant samt 1000 Species Dukater til hans Kone Grevinde Ahlefeldt-Laurvig udi Nøglepenge*. Benævnelsen Nøglepenge eller Schliisselgeld har naturligvis sin Grund deri, at Nøglerne vare Hustruens eller Husmoderens Attribut, som overgaves hende ved hendes Indtrædelse i Ægte- skabet, som Husbonden ikke maatte fratage hende, saalænge den ægteskabelige Forbindelse bestod, men som hun nok igjen kunde overlevere ti! ham som et Tegn paa, at hun ikke længere vilde fortsætte Samlivet med ham. Derfor heder det i Pryms kvida om den som Freyja forklædte Pörr, der skulde være Jetten Pryms Brud ikke alene: bundu peir Por brådar lini, men ogsaa: létu und homum hrynja lukla, ligesom det i Rigspula v. 20 heder: heim öku på hanginiukla — giptu karli — settist undir vipit. Derfor sagdes ogsaa i svenske Love den, der bortgiftede en Brud at gipta kunu til hedær ok til husfru ok til siæng halfre, til lasæ ! Se Samlinger til det Norske Folks Sprog og Historie VI, 613, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 16. 15 ok nyklæ ok til laghæ pripiungs Upl. Ærfd. 3; jvf. Helsing. Ærfd. 3; Magn. Eriks. Landsl. Gift 5 pr., ligesom det i et slesvigsk Æven- tyr (Madsens Folkeminder fra Hanved Sogn S. 9) fortælles, at Bjergmanden gav Nøgleknippet til den, der skulde være hans Hustru. Som det i Upl. Ærfd. 6 heder: urekær bonde bort husfru sina lagtekne ok tæker i stap andræ ok + siæng mæpb sik lægger, pa ræner han husfru lase ok nykle; saa var det ogsaa efter norsk Lov forbudt Husbonden at fratage sin Hustru Laas og Nøgler. Anderledes kan det nemlig ikke være at forstaa, naar det Borg. 2,8 heder: ef madr rædr konu sina eigna lyklum eda låsum på er hann sekr prim mörkum. Merfor taler ikke alene Ligheden med det nys anførte Sted af Uplandslagen, hvor der tales om at rænæ husfru lase ok nykle, men ligesom rada i Forbindeisen råda konu lyklum ok låsum umulig kan have samme Betydning, som hvor der i det følgende tales om at rdda konu sinne med hormi eda hmefa, saa bestyrkes den Opfatning af rdda konu lyklum, som her er gjort gjældende, ved Jevnførelsen af de ensartede Forbindelser eller Udtryk rada svefni Sigrdrif. 28; snida e-n sina magni Völ. 16; ræna e-n e-u eller af eu og mange lignende. Et Exempel paa, at Hustru overleverer Manden Husets Nøgler til Tegn paa, at hun nu vil forlade ham saaledes, at det skal være forbi med deres Samliv, har vi Sturlunga saga II, 67 (Vigfussens Udgave), hvor der fortælles, at Steinvör, da Broderen Pordr kakali var kommen til hende og hendes Mand for at søge Hjælp, tiltalte denne med disse Ord; nå mun ek pat bert gera, at litit mun verda sampykki okkart, ef på veitir eigi Pördi brödur minum; mun på svå fara ok, sem midr er at sköpudu, at ek mun taka våpnin ok vita, ef nökkurir vilja mér fylgje, en ek mun få pér af hendi bårluklana. Vistnok kunde man lægge en anden Mening i disse hendes Ord, nemlig at, hvis Manden Halfdan ikke vilde yde Broderen Hjælp, saa vilde hun være Mand, og saa fik han være Kone. Men naar hun sagde: litt mun verda sampykki okkart, da taler dog dette for, at hun havde det samme i Sinde, eller truede med det samme som Ragnhild Erlingsdatter, da k 16 J. FRITZNER. SPROGLIGE OG KULTURHIST. STUDIER. Manden Porberg Arnasson paa Gizke vilde bortjage Islendingen Stein Skaptason af deres Hus, hvor hun havde ladet ham finde et Tilflugtsted (se Olafs saga hins helga. Krist. 1853 S. 1449), Hvor væsentligen det ansaaes at høre med til en Hustrues Stilling, at hun havde Husets Nøgler i sin Værge, kan ogsaa sees af Borgarp. 2, 10, hvor det heder, at om Mand og Kvinde have levet saaledes sammen i 30 Aar eller flere, at hun har rad last ok loko at allum hibilum, setit eftir aldri vid adrar husprøyjar, af allum heitit eigin kona hans, og hun har 6 Mænds Vidnesbyrd der- for, da skal deres Forbindelse ansees som lovligt Ægteskab, uagtet de ikke kunne føre Vidnesbyrd om deres Ægteskabs Stiftelse, fordi alle giptarvitni ere døde. Medens det, at hun hafdi rådit låst ok loku, her i Mangel af andet Bevis kunde i Forbindelse med hvad der ellers nævnes om den Stilling, hun havde indehaft i Forhold til Husbonden, tjene til at godtgjøre, at hun maatte have været hans Ægtehustru: kunde det endogsaa efter Jydske Lov I, 27 forhjælpe en Mands Slegfred til en Ægtehustrues Stilling og Rettig- heder, da hun nemlig, om Husbonden havde havt hende hos sig i Huset paa den Maade, at han gik aabenbare at sove med hende, lod hende have Laas og Lukkelse og søge ate ok drykk*" aaben- barligen med sig i 3 Vintre, derved vandt Ret til at ansees som hans rette Hustru og Adelkone.*” Fordi hun havde Nøglerne i sine Hænder, derfor gik ogsaa en saadan Pige under Navn af ,Nøglepige*, og naar i Midten af det 16de Aarhundrede Sogne- presten til Norderhaug paa Ringerike Mag. Amund tog en Enkes unge Datter Kirstine Olsdatter til sin Nøglepige og dernæst, da han senere blev forflyttet til Grans Kald paa Hadeiand, tog hende med sig som Raadskvinde og avlede 7 Børn med hende, synes ! Dette kan ikke tages i anden Betydning, end at öldr ne at åti Gul, 54 (jvf. Sverres Kristenr. 69), hvor Ordene maa opfattes i Overensstemmelse med det følgende: å fjölda manna (jvf. Borg. 2, 8'%) saaledes at dermed er ment Gilde eller Gjestebud Den plattydske Oversættelse grunder sig paa en Mis- forstaaelse. * Jvf. en i Henhold til denne Lovbestemmelse afsagt Dom trykt i L. æErvensens Samlinger af juridiske og historiske Materier I, 3, 81 fø. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 16. 17 dette ikke at have nedsat nogen af dem, ei heller deres Børn i det almindelige Omdømme, efter hvad derom meddeles i L. Daaes norske Bygdesagn 1, 27. Et Tilfælde fra Kjøbenhavn, hvori Hus- bonden stevner en Mand, fordi han havde lokket hans Pige, der gik med hans Nøgler, idet han klager over den Spot, som derved var ham vederfaret i hans Hus, omtales i Nye Kirkehistoriske Samlinger V, 101, og vidner om en Betragtning af dette Forhold, der har en paafaldende Lighed med Bestemmelsen i Sverres Kristenret $ 69, at naar en Mand sørger saaledes for sin Frille, at hun i saa Henseende ikke har det værre end eigin kona hans, og har havt hende med sér til öldrs ok til åts ok buit sess hans ok sæng, da skal han, om nogen glepr hana frå honum, slikan rétt å henmi taka sem å skyldkonu sinmi. En lignende Retsanskuelse som den, der ligger til Grund for den omhandlede Bestemmelse i Jydske Lov, har Almuesfolk paa Landet i Norge endogsaa nu til Dags, og det i tvende mig forekomne Tilfælde fra forskjellige Egne, villet gjøre gjældende, at nemlig en Pige, der i længere Tid har været i en Mands Tje- neste og hos ham indtaget en lignende Stilling som den paa de anførte Steder af Jydske Lov og Borgatingsloven beskrevne, skulde som ,Nøklegjente* have Ret til det halve Bo, saafremt han ikke vilde indtræde i lovligt Ægteskab med hende, eller beholde hende hos sig fremdeles paa samme Maade som før. III. Om Olaf den helliges Landing paa Selja og om denne | Øes Navn. I Fortællingen om Olaf Haraldsons Hjemkomst til Norge, da han med % Skibe havde taget Veien derhen fra England efter lige fra sin Ungdom af at have færdes ude i fremmede Lande, siges der i Ågrip c. 20 Side 49!” i Dahlerups Udgave: (hann) kom at vip saulo. Hvorledes dette saulo bør læses, er ikke klart Vid,-Selsk, Forh. 1881. No, 16. 2 18 -— dJ. FRITZNER. SPROGLIGE OG KULTURHIST. STUDIER. i og for sig selv, da Tegnet x i Ågrip anvendes til dermed at betegne flere indbyrdes forskjellige Lyd; men det sandsynligste efter den Redegjørelse for dets Anvendelse, som Dahlerup har givet i Fortalen S. XTI*, er, at det her staar for e eller æ, saa meget mere som den legendariske Saga c. 20 i Stedet for saula har sæla og Snorre OH. 26 har sela. Her fortælles nemlig det samme udførligere med følgende Ord; nemlig i den legendariske Saga: komo af hafeno utan at Stade, ok par å land i ey ærna litla er hæiter Sæla. På mælti konunyr lét på timadag land hofa tekit ok på kvad hann på komma ti sælo. talde petta myndu vera göda eitneskju; Og hos Snorre: ey så heitir Sela er peir töko land åt frå Stadi. på mælti komumgr, lét pat myndu vera limadag er peir höfdu lent vid Selu i Noregi, ok kvad pat vera myndu göoda vitneskju er svå hafdi at borit. At paa alle disse Steder er Tale om Øen Selja i Nordfjord er klart nok, ligesom Flatöbogen II, 31 har Selja istedetfor Sæla i sin Beretning om samme Begivenhed, medens det derimod ikke er saa klart, hvorledes den paa de oven anførte Steder er kommen til at faa Navn af Sæla. Professor L. Daae har i sit Skrift om Norges Helgener fremsat den For- modning, at Olafs Yttring om det gode Varsel, han tog af Øens Navn, er digtet efter at han var bleven erklæret hellig, og at Sunnivalegenden er festet til Selja, fordi dette Ønavn blev opfattet som den lyksalige, salige Ø. Om det første var Tilfælde, vilde det dermed neppe forholde sig anderledes, end med saa mange andre Fortællinger af lignerde Beskaffenhed, uagtet jeg ikke kan tænke mig, at selve Navnet Selja eller Sæla her skulde være sat i Forbindelse med Olafs Hellighed eller Salighed. Men hvad det sidste angaar, da kan jeg aldeles ikke være enig deri. Olafs Yttring om det gode Varsel, som han tog af sin Landing ved Øen Selja, grundede sig efter min Forstaaelse af Beretningen derom aldeles ikke paa en Opfatning af dens Navn som den lyk- salige, salige Ø. At denne Betydning skulde ligge i Selja eller Sæla, kan jeg ikke erkjende. Sæla, hvormed Selja er identificeret, betyder ikke Salighed i Besynderlighed, men al Slags Lykke i Almindelighed, og det bruges ligesom det tilsvarende Adjektiv CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 16. 19 sæll ligesaameget, ja vel endog oftere om den timelige Lykke end den evige Salighed (eilif sæla); skjønt vistnok baade sæll og sælleikr, som en Oversættelse af det latinske beatus, beatitudo, ikke sjelden findes brugt om MHelgener og deres Salighed. Ogsaa i Fortællingen om Olaf den helliges Landing kan jeg ikke se andet, end at sæla maa forstaaes om timelig Lykke. Olaf kom nu til Norge for der at søge sin Lykke, og at han der skulde finde den, at han havde og vilde beholde Lykken med sig, derpaa saa han et Varsel (vitneskja) i den Øes Navn, ved hvilken han først fik Land. Med denne Tanke brugte han det tvetydige Udtryk, som ligger i hans Ord, naar han kvad på komma i sælu. Det Varsel, han saaledes tog, var af samme Beskaffenhed, som naar han, efter at han var gleden i Leren og kommen til at falde paa Knæ med den ene Fod, og saa hans Fosterfader Rane med Ihukom- melsen af det gamle Ord fail er farar heill sagde til ham: festir på må føtr i Noregi, da svarede denne: ef gud vil at gerist gagn. En anden Sag er det derimod, at andre senere hen kunde opfatte Øens Navn sæla som et Varsel om Olafs tilkommende Hellighed saaledes som Theodorus monachus, naar han siger: appliemit primo quodam divino præsagio ad insulam quandam, quæ materna lingua nostra dicitur Sæla, latine vero interpretatur felicitas, nimirum portendens futuram viri beatitudinem et quia spem felici- tatis æternæ toti patriæ auspicio sui adventus invexerit. Heller ikke kan jeg være enig med Prof. Daae i at anse det for en sikker Sag, at det skulde grunde sig paa en Misforstaaelse af den i Ordet selja liggende Betydning, naar det er opfattet som et Ord af samme Betydning som sæla; eller i at man, fordi selja og sæla umiddelbart for Normændenes Opfatning maatte stille sig som dannede af 2 forskjellige Ordstammer, skulde ledes til den Formodning, at saadan Mistydning skyldes Udlændinge, Friser eller Nordtydskere. Jeg skal hertil bemærke, at om end selja og sæla tilhøre forskjellige Ordstammer, saa kunde de dog være Ord, der med Hensyn til Betydningen faldt nær sammen, og dette i Forening med Lighed i Ordlyden kunde da let føre dertil, Q* at Nordmænd satte sæla for selja eller endog lode begge Navne bruges om samme Sted saaledes, som man oftere finder, at det er gaaet med Stedsnavne, idet samme Sted har havt to forskjellige Navne af samme Betydning. At Ønavnet selja har en Betydning saa forskjellig fra hvad der betegnes ved Ordet sæla, at disse to Ord med Hensyn til Betydningen intet have tilfælles med hver- andre, anser jeg dernæst for lige saa usikkert, som jeg holder det for sikkert, at det ikke er dannet af Ordet sel i Betydning af Sommerhus eller Sæterhytte. Deraf, at Fastlandets eller de større Øers Beboere havde Fæ gaaende paa Øerne Selja og Kinn følger nemlig ingenlunde, at de der ogsaa havde sel. Hele For- tællingen om Seljumændenes Landing og Ophold paa Øerne, baade Flatöbogens (I, 243) og Odd Munks Saga om Olaf Tryggvason (S. 26), saavelsom i Acta sanctorum in Selio, se Monumenta historica Norvegiæ S. 149* fg., tyder tvertimod hen paa, at det nævnte Fæ var geldfé, som der gik ude Aaret rundt uden at være undergivet stadigt Tilsyn, idet Øerne kun besøgtes enkelte Gange af Fæets Eiere, aldeles saaledes som flere Øer paa Norges Vestkyst have været benyttede af Fastlandets Beboere indtil den sidste Tid, men aldrig uden Fare for, at Uvedkommende kunde tilegne sig 20 J. FRITZNER. SPROGLIGE OG KULTURHIST. STUDIER. noget af denne deres Eiendom. Kun naar Øerne paa saadan Maade anvendtes til Fægang, kan man tænke sig det muligt, at Seljumændene der allerede havde opholdt sig i lang Tid, inden Eierne bleve opmærksomme derpaa. Hvad der særdeles hos mig har vakt en Formodning om, at vi 1 selja virkelig kunde have, saaledes som antydet, et Ord, der var enstydigt med sæla, er den Omstændighed, at vi have i vort gamle Sprog et reflexivt Verbum seljast, der saavel i Form som i Betydning staar i samme Forhold til selja, opfattet som betydende Lykke, som sælast til sæla. Naar der Heilag. I, 682" læses disse Ord: angrar hann störliga mjök, at fullrikir skulu sælast å fåtø- kum, da kan nemlig dette ikke betyde andet, end at han føler stor Fortrydelse derover, at Mennesker, som allerede ere rige nok, skulle vinde sælu eller forbedre sin Stilling paa de fattiges Be- kostning; og naar der Homil. 117 siges: hvers manns andi skal å CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1880. No. 16. DÅ dömsdegi sina önd ok likama taka ok vera einn madr öll pau prju ok saman seljast eda saman kveljast af andans forrådi: da kan her ved seljast brugt i Modsætning til kveljast heller ikke være be- tegnet andet, end at de skulle vinde sæla, her eilif sæla i Modsætning til Fordømmelsens hkvalir. Hvor meget end Homi- liens norske eller islandske Bearbeider paa Grund af Assonancen eller Rimet har fundet sig tilskyndet til at bruge seljast i Mod- sætning til Æveljast, saa tør man vel ogsaa holde det for givet, at han ikke vilde have gjort dette, dersom ikke seljast (og da vel ogsaa selja) virkelig var i Brug med samme Betydning, som sælast (og sæla). Ser man hen til Formen af Ordet selja i Forhold til dets an- tagne Betydning af Lykke, da har man jo ogsaa Analogier dertil i semja, som baade er Verbum og Substantiv. I anden Henseende kan selja i Betydning af Lykke sammenstilles med gæfa, gipta, da det nemlig staar i samme Forhold til Verbet selja som gæfa til Verbet gefa, og den oprindelige Betydning af selja saavelsom af gæfa kan opfattes som den givende eller hvad der meddeler Men- neskene gode Gaver. Med saadan Betydning forekommer selja og- saa virkeligen i de sammensatte Ord matselja, ölselja, ligesom ogsaa denne Ordets Betydning er Grunden til, at i det poetiske Sprog, som der staar i Snorra Edda I, 408, kona er selja pess er hon gefr, om end der sammesteds synes gjort et Forsøg paa at forklare det deraf, at samheiti vid selju er tré (sem fyrr er ritat), at kona er kennd vid alls konar trjåheiti kvennkennd. En anden Maade, hvorpaa man kunde søge at forklare sig Øens Navn Selja, er at den har faaet det af Træet selja (salix capræa), fordi et saadant paa Øen voxende Træ havde tiltrukket sig en særegen Opmærksomhed. Steder have jo ogsaa meget ofte faaet sit Navn af enkeltstaaende Træer f. Ex. apaldr, ligesom Trænavnet selja forekommer i flere Stednavne; og om end Trænavne almin- deligst forekomme i sammensatte Stedsnavne, saa har man ogsaa Gaardsnavne som Eik, Fura. Om Øen Selja har faaet sit Navn af Træet selja, hindrer dette dog ikke, at det kan være opfattet eller udtydet som sæla, naar Ordet selja virkeligen havde eller 22 J. FRITZNER. SPROGLIGF OG KULTURHIST. STUDIER. kunde have denne Betydning. I det givne Citat af Snorra Edda har vi netop en lignende Sammenblanding eller Forvexling af selja i to forskjellige Betydninger, nemlig af et vist Træ og af en givende. Skulde det nu end ikke kunne ansees sikkert, at Ønavnet Selja er fremkommet af Verbet selja som et deraf dannet Sub- stantiv med Betydning af gæfa eller sæla, og kan det end være tvilsomt, om Øen nogensinde har baaret Navnet sæla ved Siden af, at den kaldtes Selja, saa haaber jeg dog paa den anden Side nu at have godtgjort, at Opfatningen af Navnet Selja i Betyd- ningen af sæla ikke bør tilskrives en Misforstaaelse, men at selja og sæla virkelig staa hinanden langt nærmere, end man hidtil har antaget, ja saa nær, at i en given Anledning det ene meget vel kunde sættes i Stedet for det andet uden at gjøre Vold paa Betydningen af enten det ene eller det andet af disse Ord. Oversigt over Videnskabs-Selskabets Møder i 1880. Den 23de Januar. Philosophisk-historisk Classe. 1. Lyng fremlagde en af Monrad og ham gjennemlæst og godkjendt Afhandling af Georg Fasting: ,En Opfatning af Kants Kritik der praktischen Vernunft*, hvilken Afhandling antoges til Trykning (trykt foran som No. 3). | 2. Lyng foredrog om en Reform i Hegelianismen. Hegels Profeti om en absolut Philosophi er gaaet i Opfyldelse, idet der er istandbragt virkelig Forstaaelse og Samarbeide mellem de forskjellige Retninger; men dette er, saa langt fra at være ud- gaaet direkte fra den Hegelianske Skole, netop skeet ved Udeluk- kelse af den som overhovedet af Levningerne af de ældre Skoler, som derved have tabt næsten al Betydning. Det er skeet ved hvad man i omfattende Betydning af Ordet kan kalde den moderne Re- alisme i Philosophien (Fechner, Lotze, Stuart Mill, Lewes o.a.), der mere og mere stiller sig ikke polemisk, men ignorerende til den He- gelske Spekulation. Der er endog Tegn til, at denne moderne Philosophi ad sin Vei nærmer sig Enderesultater, navnlig et Total- resultat, en Verdensanskuelse, beslægtet med den idealistiske, hvortil Hegelianismen kom ad en anden Vei, og som derved vil faa en ny Bestemmelse og Udvikling. Men for at dette betyd- ningsfulde Møde kan komme istand, kræves der formentlig en Re- form af Hegelianismen, der kan hæve dens Deduktioners og dens Resultaters Tvetydighed og derved gjøre dem modtagelige for Ve- rification ved Erfaring, og Spørgsmaalet bliver: hvorpaa beror denne Tvetydighed, og hvorledes skal den som Følge deraf hæves? 1* 4 Den beror paa den Uklarhed, der kan paavises allerede hos Hegel selv (f. Ex. i hans Lære om Abiogenese, sammenlignet med hans Polemik mod Condillacs Psychologi) over den reelle Betyd- ning af den dialektiske Overgang, der overhovedet kan udtrykkes i en Modsætningerne forbindende Dom f. Ex. Væren er Intet. En saadan Sats, der ligefrem udtrykte Identitet, skulde suppleres ved den modsatte f. Ex. Væren er ikke Intet d. e. forskjellig derfra, men Resultatet af disse to synes ganske ubestemt og problematisk. Denne Dialektikens tvetydige, svævende Holdning, der nærmest fører til et mere eller mindre overfladisk Justemilieu med en mere eller mindre fordulgt Skepticisme, er væsentlig fastholdt af det Hegelianske Høire (Rosenkrantz o. a.), medens det første Skridt udover Tvetydigheden er taget af det Hegelianske Venstre, de saa- kaldte Junghegelianere (Strauss, Michelet o. fl.). Disse have mer eller mindre konsekvent forstaaet hin Overgang som et Identitets- forhold eller en Identitetsudsigelse f. Ex. Væren er (d. e. er iden- tisk med =) intet; Mekanisme, Teleologi (d. e. Hensigtsmæssig- heden i Naturen) er = dens iboende Livskraft o. s. v., ved hvil- ken Forstaaelse Hegelianismen er bleven det philosophiske Grundlag navnlig for Atheismen og Materialismen (Michelet, Feuerbach o. a.). Det næste Skridt er taget af Stipendiat Dons, naar han har forstaaet Overgangen som et blot, som det synes, endog ensidigt Forudsætningsforhold, altsaa metaphysisk, hvoraf følger bl. a. Læ- ren om Guds absolute Overmenneskelighed paa samme Tid som Mennesket som alt existerer ved ham. Hvad der nu staar tilbage er, hvad den Foredragende har stillet sig til Opgave og i sine Fo- relæsninger allerede udført, Gjennemførelsen af Opfatningen af hin Overgang som en virkelig Tankeudvikling, nemlig Dom eller Slut- ning, der som saadan maa ligge bag den materielle Natur og i den fremtræde som et nødvendigt Forudsætnings- og Samvirkens- forhold, men i Aandens Verden være levende og virkelig tilstede som aandig Udvikling. I denne Betragtning ligger ogsaa forment- lig Principet for den philosophiske Gjendrivelse af den i sine Konsekventser materialistiske Evolutionslære, baade den snevrere (Darwin) og den videre (Haeckel, Herbert Spencer o0. a.). 5 Dette Foredrag foranledigede en Diskussion mellem Loch- mann, Monrad og Lyng. Den 6te Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Lie fremlagde et Resumé af en Integrationstheori (trykt foran som No. 1). 2. Bjerknes gav en Meddelelse om en hydro-elektrisk Skikt- bedækning, med kontinuerlige Phaseovergange, over Ringe, — om disses eiendommelige Bevægelser, samt om deres Fjernvirkninger, hvorved de træde istedetfor Hydromagneter, hvis Axer staa lodret paa Ringenes Centralplaner. En Art Analogi bestaar herefter mellem de sidstnævnte og de elementære Strømme, der efter den Ampéreske Theori tænkes at betinge en Magnetismus. 3. Lochmann meddelte biologiske Undersøgelser med gra- phiske Fremstillinger af de to Kjøns Levealder. Hertil knyttede Lie og Sandberg nogle Bemærkninger. 4. Collett fremlagde en af Dr. Wallengren i OChristian- stad og W. M. Schøyen i Christiania forfattet kritisk Gjennem- gaaelse af H. Strøms entomologiske Afhandlinger (trykt foran som No. 2). | 5. To af N. Wille indsendte Afhandlinger ,Om en ny endo- phytisk Alge* og ,Algologiske Bidrag* oversendtes Schibeler og Blytt til Bedømmelse. Den 20de Februar. Almindeligt Møde. 1. Caspari omhandlede det syriske Skrift Doctrina Adda: apostoli, der efter længe at have været kjendt gjennem et Uddrag i Eusebius's Hist. eccl. I 13, i de senere Aar efterhaanden er fremdraget af Haandskrifter i den syriske Original og i en arme- nisk Oversættelse og tilsidst efter et Haandskrift i St. Petersburg fuldstændigt udgivet i Originalen af Phillips (London 1876). Skrif- tet, der giver en Fremstilling af den edessenske Kirkes Stiftelse i Kong Abgarus's Tid ved Thaddæus, en af Christi 70 Disciple, og De 6 af denne Kirkes ældste Historie, udgiver sig selv for at være for- fattet i den apostoliske Tid. Det paavistes, at denne af den en- gelske Udgiver og Flere forsvarede Tidsbestemmelse for Forfattel- sen var uholdbar, og at Skriftet maa være blevet til i Tiden mel- lem 250 og Begyndelsen af det 4de Aarhundrede. Det charakteri- seredes som indeholdende en Blanding af Sandhed og Digtning — for Stiftelseshistoriens Vedkommende væsentlig Digtning —, me- dens dets store Interesse og Betydning forøvrigt i forskjellige Ret- ninger fremhævedes. Foredraget foranledigede en Diskussion mellem Dietrichson, Monrad og Caspari. 2. Collett fremlagde en Meddelelse om to for Norges Fauna nye Dybvandsfiske (trykt foran som No. 8). Den dte Marts. Philosophisk-historisk Classe. 1. Caspari meddelte Emendationer til det af ham opdagede Haandskrift af Rufins Oversættelse af de Origenes tillagte Dialoger mod Gnostikerne samt Emendationer til den græske Text ved Hjælp af Oversættelsen. 2. G. Storm paaviste, hvorledes to fremmede Helgener (Ni- kolaus af Myra og den skotske Dronning Margrete) havde forvil- det sig ind i den norske Historie (trykt i Norsk historisk Tids- skrift, 2den Række, II 375—377). 3. 0. Rygh fremlagde til Trykning en Afhandling af Karl Rygh ,Fund fra Broncealderen i det nordlige Norge* (trykt foran som No. 7). Den 19de Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Bjerknes gav fortsatte Meddelelser om den temporære Magnetismes hydrodynamiske Analogier. 2. Lochmann foredrog en Afhandling om Immunitet (trykt foran som No. 15). Monrad forbeholdt sig i Anledning af dette Foredrag at ud- V vide Lochmanns Opfatning paa det psychologiske Felt (se Mødet den 4de Juni). 3. FraSchiibeler og Blytt indkom en Skrivelse, hvori Wil- les i Mødet den 6te Febr. forelagte Afhandlinger anbefaledes til Optagelse i Selskabets Skrifter (trykte foran som No. 4 og 5). Den 2den April. Almindeligt Møde. 1. Mohn refererede Indholdet af en Afhandling af Bestyre- ren af det danske meteorologiske Institut, Capt. Hoffmeyer: Études sur les tempétes de IAtlantique septentrional et projet d'un service télégraphique international rélatif å cet océan.* Den 16de April. Philosophisk-historisk Classe. 1. Lieblein paaviste, hvorledes flere af de medicinske For- skrifter i , Papyrus Ebers* kunde fortolkes ved Hjælp af Parallel- steder i den græske Text hos Dioskorides. 2. Caspari omtalte den Biskop Felix i Rom tillagte Skri- velse til Biskop Maximos i Alexandria, hvoraf var fundet en syrisk Oversættelse i British Museum; han paaviste, at Skriftet ikke var ægte, men forfattet enten af Apollinaris eller af en af hans Disciple. Den 3die Mai. Almindeligt Møde. 1. Præses meddelte Aarsberetning. I Aarets Løb var afholdt de sædvanlige 18 ordinære Møder og 1 extraordinært almindeligt Møde. I Møderne vare fremkomne 48 Afhandlinger og videnskabelige Meddelelser fra Medlemmer, deraf 16 i de almindelige Møder og 16 i hver af de to Classer. Antallet af Medlemmer, som havde gjort Meddelelser, var 20, hvoraf 9 tilhørte den mathematisk-natur- videnskabelige og 11 den philosophisk-historiske Classe. Desuden var indleveret til Optagelse i Selskabets Skrifter 5 Afhandlinger 8 af Ikke-Medlemmer, 4 i den mathematisk-naturvidenskabelige og 1 i den phbilosophisk-historiske Classe. Udgivet var paa Selskabets Forlag: 1. Forhandlinger for 1879. 30% Ark med 3 Plancher og 60 i Texten trykte Afbildninger. 2. Caspari: Alte und neue Quellen zur Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel. 207, Ark. Med Understøttelse af Selskabet var udkommet: Al Mufassal, opus de re grammatica Arabicum, auctore Abul-Kasim Mahmud bin Omar Zamachschario. Ad fidem codicum manusceriptorum edi- dit J. P. Broch. Editio altera, denuo recognita, adnotationibus eriticis aliisque aucta. Medlemmernes Antal var 106, hvoraf 98 indenlandske (13 uden- bys og 85 indenbys) og 8 udenlandske. I Aarets Løb havde Sel- skabet ved Dødsfald tabt 1 Medlem, Landphysicus Lic. med. Blich. Optagne vare 7 nye Medlemmer, 6 indenlandske (5 indenbys og 1 udenbys) og 1 udenlandsk. 2. Mohn meddelte en samlet Oversigt over Dybde- og Tem- peraturforholdene i den nordligste Del af Atlanterhavet med de dertil hørende Indhave og i den mellem Grønland og Novaja- Zemlja liggende Del af Ishavet, grundet paa de ved den norske Nordhavsexpedition og andre Undersøgelser indsamlede Data. Fore- draget illustreredes ved et i stor Maalestok udført Kart og flere Profiler. 3. Collett fremlagde til Optagelse i Selskabets Skrifter: a) Bidrag til det Nordenfjeldske Norges Insektfauna af John Sahlberg. b) Bemærkninger til H. Siebkes Enumeratio insectorum Norvegi- corum, Fasciculus V, Pars I (Hymenoptera phytophaga & acu- leata), edidit J. Sp. Schneider. Af W. M. Schøyen. Afhandlingerne besluttedes oversendte Esmark og Collett til Bedømmelse, efter hvilke Herrers senere indkomne anbefalende Erklæring Afhandlingerne ere trykte foran som No. 9 og 10. 4. Lie fremlagde følgende Meddelelse. Kjender man en Flade af constant Krumning tilligemed sam- mes geodætiske Curver, saa kan man, som jeg alt før har paavist, EN EN 0 Hii 3 gjennem successive Qvadraturer bestemme saamange Flader af constant Krumning, som man vil. Her stiller sig nu det fundamen- tale Spørgsmaal, om man paa denne Maade kan udlede Differen- tialligningen +dQd på q%? = 22 almindelige Integral af en bekjendt Integralflade; anderledes ud- talt, om Indgrebet af deriverede Integralflader tilfredsstiller nogen anden Differentialligning end (1). Gjennem temmelig lange Reg- ninger er det lykkedes mig at godtgjøre, at de deriverede Flader i hvert Fald ikke tilfredsstille nogen partiel Differentialligning af første, anden eller tredie Orden; og jeg har Grund til at anse det for sikkert, at de overhovedet ei tilfredsstille nogen Ligning af mte Orden. Jeg forbeholder mig en nærmere Discussion af dette Spørgsmaal, der synes at være af stor Betydning ei alene for Ligning (1), men overhovedet for Læren om partielle Differen- tialligninger. 5. Fhv. Provst S. B. Bugge og Prof. Dr. E. Schønberg indvoteredes i Selskabet. (1) rt — 5? Den i4de Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. G. 0. Sars fremlagde en Afhandling: ,Fortsatte Bidrag til Kundskaben om vore Bardehvaler* (trykt foran som No. 12). Den 28de Mai. Philosophisk-historisk Classe. 1. O. Rygh gav foreløbige Meddelelser om Skibsfundet ved Sandefjord. 2. G. Storm omtalte den norske Legende om ,Tornekronen* og dens Forfattelsestid. 3. Y. Nielsen belyste ved nye Aktstykker Stormagternes Indflydelse paa de norsk-danske Forhandlinger om Statsgjælds- Opgjøret, navnlig gjennem Londonerkonferentserne i 1818 og 1819. Den 4de Juni. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. I Anledning af Lochmanns Foredrag om Immunitet i 10 Mødet den 19de Marts førtes en Diskussion mellem Monrad og Lochmann. 2. Blytt fremlagde en Afhandling af N. Wille: Bidrag til Kundskaben om Norges Ferskvandsalger. I. Smaalenenes Chloro- phyllophyceer (trykt foran som No. 11). Den 17de September. Almindeligt Møde. 1. Caspari meddelte en foreløbig Udsigt over Udbyttet af de af ham paa en Reise i denne Sommer foretagne Undersøgelser i forskjellige Bibliotheker i Syd-Tyskland, Schweitz og Italien. 2. Lie fremlagde følgende af ham den ?den Juli til Selska- bet skriftlig oversendte Meddelelse: a) Naar man anvender Bianchi”s Operation paa en given Flade af constant Krumning, saa kunne de deriverede Fladers geo- dætiske Curvyer bestemmes ved Qvadratur. Derfor kan samme Operation anvendes paa nyt paa de fundne Flader, saaledes som jeg alt før har angivet. mr b) De Flader, der udledes ved uendelig ofte at gjentage den om- talte Operation, tilfredsstille ingen anden Differentialligning end ge en K E 5? — ri Derfor kan den sidstnævnte Lignings almindelige Integral findes ved gjentagne Qvadraturer. c) Da man kjender alle Flader, hvis Krumningslinier ere sphæ- riske, saa finder man gjennem Anvendelse af en bekjendt Trans- formation alle Flader, hvis Hovedtangentcurver tilhøre lineære Complexer. Den iste October. Philosophisk-historisk Classe. l. Caspari foredrog om et Ambrosius tillagt Skrift for sCreatianismen*, hvis Tilværelse var omtalt i mange Udgaver af Ambrosius, og hvoraf han i Sommer havde fundet et Haandskrift i Miinchen. Han mente, at Skriftet ikke kunde være af Ambrosius, 11 men forfattet 1 5te eller 6te Aarhundrede. I Forbindelse hermed omtalte han et lidet paaagtet Skrift, den saakaldte Dialogus Hiero- nymt et Augustimi de origine animæ, der er forfattet flere Aar- hundreder efter Hieronymus og Augustinus, maaske i Sde Aar- hundrede. 2. Fritzner paaviste, at Udtrykket sauma at höndum i Gam- melnorsk (at sy, saa det slutter fast om Hænderne) maatte forkla- res deraf, at førend man brugte Knapper, maatte man lade Skjorte- linningerne sy fast, naar man om Morgenen tog Skjorten paa, hvil- ket forudsætter, at man, som overalt i Middelalderen og mange- steds ind i nyere Tid, laa tilsengs uden Skjorte paa (trykt foran i No. 16). Den 15de October. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Der fremlagdes to Åfhandlinger af Stud. mineral. J. Vogt: , Skiktede Moræner* og ,Nogle Bemærkninger om Granit". De besluttedes oversendte Kjerulf og Mohn til Bedømmelse. Den 29de October. Almindeligt Møde. 1. Y. Nielsen gav foreløbige Oplysninger om en Gaardsret for Jakobsfjorden og Bellegaarden i Bergen, nylig funden af Con- sul W. Krohn ved Undersøgelser i de gamle Stuearkiver paa Bryg- gen i Bergen og meddelt N. gjennem Antikvar Nicolaysen. Denne Gaardsret, der er den første bekjendte i sit Slags, indeholder Be- stemmelser fra 1529 og følgende Aar indtil omkring 1580, samt nogle historiske Optegnelser om vedkommende Gaarde for den nærmest følgende Tid til ind i 17de Aarhundrede. 2. Fritzner foredrog en Undersøgelse om det gamle nor- ske Ord Pak i Betydning af Tillæg til Bod eller Kjøbesum og knyttede hertil Oplysninger om hermed i Forbindelse staaende gamle Sædvaner og Retsbestemmelser, idet han tillige henviste til analoge Forhold hos andre Folk (trykt foran i No. 16). 3. Rektor M. Nygaard indvoteredes i Selskabet. 12 Den 12te November. Philosophisk-historisk Classe. 1. Lieblein oversatte og fortolkede to ægyptiske Texter, Kongehymner, og knyttede dertil nogle Bemærkninger om, hvorle- des Grækerne have misforstaaet Alexanders ægyptiske Konge- og Gudetitel som Vidnesbyrd om hans Overmod. Foredraget foranledigede Bemærkninger fra Caspari om Pa- ralleler til hebraisk Poesi og en Diskussion om Betydningen af ,Kongetilbedelsen*, hvori deltog Caspari, Bang og Monrad. 2. Fritzner søgte at paavise, at Beretningen om, hvorledes Olaf den Hellige ved Reisen til Norge landede paa Sæla (9: Selja) og den dertil knyttede Spaadom, at han var kommen + Sælu (til Lykke), ikke, som Prof. L. Daae har gjort i sin Bog om Norges Helgener, burde forklares af, at den første Beretter har af Ukyn- dighed i Oldsproget forvexlet det tyske ,selig* med oldn. sæla, men at Stedsnavnet Selja kan afledes af en Sideform sela, ligesom man ved Siden af Verbet sælast har Sideformen seljast (trykt foran i No. 16). Den 26de November. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. Il. Bjerknes gav en foreløbig Meddelelse om et Experiment, som han agtede at forevise og nærmere udvikle i næste alminde- lige Møde. Den 10de December. Almindeligt Møde. 1. Bjerknes gav fortsatte, af Experimenter ledsagede Med- delelser angaaende de temporær-magnetiske og tilsvarende tempo- rær-hydromagnetiske Phænomener. Ligesom ad hydrodynamisk Vei, gjennem Vibrationer af Legemer i et usammentrykkeligt Medium, de permanent-magnetiske Phænomener i sin Helhed kunne efterlig- nes (kun at de heromhandlede mekaniske Kraftaktioner ville fremtræde modsatte), saa vil ogsaa paa den samme Vis en tem- porær Hydromagnetisme kunne fremstilles, hvor imidlertid atter 13 den samme Modsathed kommer tilsyne, medens ellers Ligheden i alle Dele bestaar. Særlig omhandledes en Art Interferentsfænomener, der opstaa ved den samtidige magnetiserende Indvirkning fra tvende Poler. Har man navnlig to ensbenævnte magnetiske Poler og disse paavirke et Stykke blødt Jern, der er anbragt symmetrisk for disse og kun kan bevæge sig efter en Midtlinie, der er lodret med Polernes Forbindelseslinie, saa vil det eiendommelige Forhold ird- træde, at det fra tvende Steder magnetiserede Jernstykke ikke overalt trækkes indad efter Midtlinien. Der existerer et kort indre Intervall, hvori Kraftvirksomheden optræder repulsorisk. Det samme er ogsaa Tilfældet, naar to enstemmigt pulserende Legemer, eller ensbenævnte hydromagnetiske Poler, indvirke paa et i Vand inde- sluttet Legeme, der er tungere end dette. Man faar en Sving- ningsinterferens og en mekanisk Kraftvirksomhed af ganske den selvsamme Art. En modsat Kraftaktion vil indtræde, naar Lege- met er lettere end Vædsken, og man faar et Phænomen analogt med det, der skulde finde Sted i det diamagnetiske Tilfælde. Ved samme Leilighed forevistes to nye Apparater, et Pulsa- tionsapparat og et Oscillationsapparat, ved Hjælp af hvilke alle Phænomener vedrørende den hydrodynamiske Efterligning af de ,permanent-magnetiske* Kræfter, hvis Fremstilling tidligere havde krævet et større Antal af mere sammensatte Instrumenter, nu paa en simplere og tillige fuldkommere Maade vilde kunne tilveiebrin- ges. Qgsaa hermed udførtes et Par Forsøg. I Anledning af dette Foredrag henstillede Lie til Bjerknes at lade Betegnelserne ,Hydromagnetisme* og ,Hydroelektricitet* falde. Disse Betegnelser vare skikkede til blandt Usagkyndige at vække den Forestilling, at de af B. studerede Phænomener stode i Forbindelse med nye, ukjendte Kræfter, medens jo det virkelige Forhold var, at disse interessante Experimenter just fandt sin For- klaring i de bekjendte hydrodynamiske Kræfter. Bjerknes bemærkede hertil, at han gjerne skulde have øn- sket at kunne finde bedre Betegnelser, end de han havde tilladt sig at indføre, og hvorved ikke blandt Usagkyndige, om det var muligt, saadanne urigtige Forestillinger skulde fremkomme, at nye 14 Naturkræfter vare blevne fundne. Særlig var han ogsaa senere bleven opmærksom paa, at Ordet Hydroelektricitet af Physikerne benyttes i Betydningen af en virkelig Elektricitet, fremkommen ved et Fluidums Hjælp. Hensigten med de indførte Betegnelser har været at anskueliggjøre den Lighed, der konsekvent existerer mellem visse hydrodynamiske Phænomener paa den ene Side og de statisk-elektriske samt de magnetiske paa den anden. Denne Ana- logi er af en saa gjennemgribende Art, at Indførelsen af et Navn allerede derved vilde være retfærdiggjort; men det er ogsaa ved en saa udstrakt Parallelisering nødvendigt at have et saadant, naar Phænomenerne skulle klart samt uden større Omsvøb eller Forvir- ring fremstilles. Kunde bedre og mere karakteristiske Navne fin- des, har jeg intet imod at benytte dem; saa længe dette ikke er skeet, maa det ældre bevares. — Om iøvrigt de her omhandlede Phænomener danne en for sig fuldstændig afsondret Række, eller om de staa i en virkelig Forbindelse med de elektriske og mag- netiske, forsaavidt disse sidste Kræfters Virkemaade altsaa skulde mekanisk tilbageføres til noget simplere, faar staa derhen. Den mærkelige Analogi, der berører enhver Detail, synes at tyde paa, at der er et Slægtskab tilstede. Men hvad enten det ene eller det andet er Tilfældet, saa vilde det være ønskeligt at besidde et Navn, hvorved disse indtil videre elektrisk-lignende eller magnetisk- lignende Phænomener vilde kunne betegnes. 2. G. Storm holdt et Foredrag om Magnus Erlingssøns Lov om Kongevalg og Løfte om Kronens Ofring (trykt foran som No. 14). 3. Valg foretoges paa Embedsmænd for 1881. Til Vicepræses valgtes C. M. Guldberg. Til Secretær O. Rygh. Til Viceformand i den philosophisk-historiske Classe Sophus Bugge. Til Secretær i samme Classe Gustav Storm. Til Viceformand i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe Sandberg. Til Secretær i samme Classe Hiortdahl. * Gaver til Selskabets Bibliothek i 1880. Giornale di scienze naturali ed economiche pubblicato per cura della societå di scienze naturali ed economiche di Palermo. XIV. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjø- benhavn for 1877 og 1878. Do. for 1879-80, Hft. 1. 2. Det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, femte Række. Naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling. XI, 6. XII, 5. Oversigt over det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhand- hmeerd 1879, No. 3: 1880, No. 1. Det kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 1878. 1879. Throndhjem. Beretning om Tromsø Museums Virksomhed i 1879. Tromsø Museums Aarshefter. II. Boletin del ministerio de fomento de la republica Mexicana. IV, eqgvV 145. 81175. Anales del ministerio de fomento de la republica Mexicana. III, 2. Bulletin of the philosophical society of Washington. I—IIl. Departement of the interior. U.S. geological and geographical survey of the territories. V, 2. 3. Washington. Bulletin of the museum of comparative zoölogy, at Harvard college, Cambridge, Mass. V, 1—7. VII, 1. Jahresbericht des naturhistorischen Vereins von Wisconsin får das Jahr 1879—80. Milwaukee. Transactions of the Connecticut academy of arts and sciences. V, 1. New Haven. The eleventh report of the American museum of natural history. New York 1880. A. E: Foote, the naturalist's agence catalogue. Part first: mine- rals. Philadelphia 1876. 16 Achtzehnter Bericht der Oberhessischen Gesellschaft för Natur- und Heilkunde. Giessen 1878. Atti della R. Accademia dei Lincei. Seria terza. Transunti. I—III. IV, 1—5. 7. Roma 1877—80. Sitzungs-Berichte der Gesellschaft mnaturforschender Freunde zu — Berlin. Jahrg. 1879. Verhandlungen der k.-k. zoologisch-botanischen Gesellschaft in Wien. Bd. XXIX. Sitzungsberichte der physikalisch-mediceinisehen Gesellschaft zu Wiirzburg fir das Gesellschaftsjahr 1879. Jahresbericht des Vereins fir Naturwissenschaft zu Braunschweig fir das Gesellschaftsjahr 1879 —80. Verhandlungen des naturhistorischen Vereines der preussischen Rheinlande und Westfalens. 36. Jahrg. Mémoires de la société des sciences physiques et naturelles de Bordeaux. 29e série. III, 9. Bulletin de la société des amis des sciences naturelles de Rouen. 2e série. 1879. 2c semestre. Précis analytique des travaux de Vacadémie des sciences, belles- lettres et arts de Rouen pendant Iannée 1878—79. Bulletin de la société des sciences naturelles de Neufchatel. XII, 1. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles publiées par la société Hollandaise des sciences å Harlem. XIV, 1—5. XV, 1—2. Archives du Musée Teyler. V, 2. Haarlem. Sitzungsberichte der Naturforscher-Gesellschaft der Universitåt Dorpat. V, 1. Archiv fir die Naturkunde Liv-, Ehst- und Kurlands, hg. von der Dorpater Naturforscher-Gesellschaft. Erste Serie. VIII 1. Acta horti Petropolitani. VI, 2. Cambridge university reporter. No. 343. 1880. II>axtxn vas Ev Adnvarg apyarohoymne étarpuxg. 1878. 1879. Boletin de la academia nacional de ciencias de la repiublica Ar- gentina. III, 1. Cördoba 1879. Zelandia illustrata. Verzameling van kaarten, portretten, platen 17 enz. betreffende de oudheid en geschiedenis van Zeeland, toé- behoorende aan het Zeeuwsch genootschap der Wetenschappen. Beschreven door F. Nachtglas. I, 1—4. II, 1. Middelburg 1866—76. 1878. Zeeuwsch genootschap der Wetenschappen. Naamlijst van direc- teuren en leden. Verslag van het verhandelde in de alge- meene vergadering 1874—1879. Middelburg. — In memoriam Dr. A. A. Fokker. 1810—1878. Middelburg. Archivos do museu nacional do Rio de Janeiro. Summario. II, 1—4. III, 1—2. Lunds Universitets årsskrift. XIV. XV. Lunds Universitets-Bibliotheks Accessions-Katalog. 1878. 1879. Festskrift till kgl. Universitetet i Köpenhamn vid dess fyrahundra års jubileum i Juni 1879 från kgl. Carolinska Universitetet i Lund. Minnesskrift utgifven af kgl. fysiografiske sållskapet i Lund med anledning af dess hundraårsfest den 3 October 1878. Nova acta regiae societatis scientiarum Upsaliensis. Seriei tertiae vol. X fase. 2. Upsala Universitets fyrahundraårs jubelfest September 1877. Bulletin météorologique mensuel de lobservatoire de luniversité d'Upsal. VIII. IX. Bulletin mensuel de Pobservatoire météorologique de luniversité d'Upsal. XI. Inbjudning till bevistande af årsexamen vid högre allmånna låro- verket i Östersund Juni 1880. Indbydelsesskrift til den offentlige examen i juni og juli 1880 ved Molde latingymn asium og middelskole. Indbydelsesskrift til den offentlige examen ved Christiania Kathedral- skole i Juni og Juli 1880. Norsk Lovtidende. lste Afd. 1879, No. 27—41. 1880, No. 1—30. — 2den Afd. 1879, Hft. 2—4. 1880, Hft. 1. — Overenskom- ster med fremmede Stater. 1879, No. 3. 1880, No. 1. Katalog over Bergens Observatoriums Bibliothek af Åstrand. 1879. 18 Annuaire statistique de la Norvége. Premiere année. 1879. Éla- borée dans le bureau central de statistique. E. Holst, sur Iapplication d'un principe de la théorie des fonc- tions å des recherches purement géométriques. Paris 1880. A. L. Faye, den sorte Død i det 14de Aarhundrede. Kristiania 1880. L. Faye, Rafn Sveinbjørnsens Liv og Virksomhed. Kristiania 1878. Beskyttelsestoldens Tilhængere hylde Kommunismen. Et Sende- brev fra Fr. Bastiat til Thiers. Oversat af G. L. Tischen- dorf. Kristiania 1880. K. Rygh, faste fornlevninger og oldsagsfund i søndre Throndhjems amt. Throndhjem 1880. Forklaringer til Kongeriget Norges Statsregnskab Budgetaaret 1878—79. Portræt af Galvani i Kobberstik med Underskrift: ,Nella inaugu- razione del monumento a Luigi Galvani l'accademia delle sci- enze dellIstituto di Bologna plaudente commemora il suo an- tico presidente*. Fleming, papers on time-reckoning and the selection of a prime meridian to be common to all nations. Toronto 1879. B. E. Maineri, Abbondio Sangiorgio. Commemorazione. Milano 1879. . Hoffmeyer, étude sur les tempétes de l'Atlantique septentri- onal et projet d'un service télégraphique international relatif å cet océan. Copenhague 1880. . Ulrici, die Ansiedelungen der Normannen in Island, Grönland und Nord-Amerika in 9., 10. und 11. Jahrhundert. O. S. Jensen, die Structur der Samenfåden. Bergen 1879. S. Kleinschmidt, den Grønlandske Ordbog. Kjøbenhavn 1871. an Å op Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1880. Selskabets Beskyller: HANS MAJESTÆT KONGEN. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1880: |. Præses: Professor Dr. C. M. Guldberg. Vice-Præses: Professor Dr. M. J. Monrad. Secretair: Professor O. Rygh. Fmbedsmænd i den philosophisk- historiske Classe: Formand: Professor Dr. Sophus Bugge. Vice-Formand: Professor Dr. UC. P. Caspari. Seeretair: Professor Dr. Gustav Storm. Embedsmænd i den mathematisk- naturvidenskabelige Ulasse: Formand: Directeur O. A. R. Sandberg. Vice-Formand: Professor Dr. H. Mohn, Secretair: Professor Th. Hiortdahl, Selskabets Medlemmer ved Udgangen af Aaret 1880. A: Indenlandske. Arndtsen, Å. F. 0., Directeur. Aschehoug, Dr. T, H., Professor. Aubert, Dr. L. C. M., fhv. Professor. - Aubert, Dr, L. M, B., Professor. Bachke, Dr. 0. A,, Statsraad. Bang, Dr. Å. Chr., Asylpræst. *Barth, J. B., Forstmester. Bergh, J., Høiesteretsadvokat. Birkeland, M., Rigsarchivar. Bjerknes, Dr. C. A., Professor. Blix, Dr. E., Professor. Blytt, A. G., Professor. Brandt, Dr. F, P., Professor. Broch, J. P., Professor. *Broch, L. M. B., Oberst. Broch, Dr. 0. J., Professor. Bugge, F. W. K., Professor. Bugge, Dr. E. 8., Professor. Bugge, S. B., fhv. Provst. Caspari, Dr. C. P., Professor. Collett, R., Conservator. Daae, Dr. L., Professor. Dahl, Dr. L. V., Medicinal-Directeur. *Dahll, Dr. T., Bergmester. *Danielssen, Dr. D. C., Overlæge. | Dietriehson, Dr. L. H. S,, Professor. Esmark, L. M., Professor. Faye, Dr. F, C., Professor. Fearnley, C. F., Professor. Friis, J. A., Professor. Fritzner, Dr. J., fhv. Provst. Geelmuyden, C. T. H., Commandeur. Geelmuyden, H., Observator. Getz, Dr. B., Professor. *Gjessing, G. A., Rector. Guldberg, Dr. A. S8., fhv. Overlærer. Guldberg, Dr. C. M., Professor. Heiberg, H., Professor. Hertzberg, E. C. H., Professor. Hiortdahl, Th., Professor. Hjort, J., Professor. Holmboe, Dr. C. A,, fhv. Professor. *Horn, Dr. E. F, B., Sognepræst. Huitfeldt, H. J., Archiv-Fuldmægtig. Hvoslef, Dr. H. H., Apotheker. Hørbye, J. C., Forstmester. Ingstad, Dr. M. P., Professor. Johnson, Dr. G. C., Professor. Kiær, A. N., Directeur, Kjerulf, Dr, Th., Professor. * *Koren, J., Conservator. Lie, Dr. M. 8., Professor. Lieblein, J. D, C., Professor. Lochmann, Dr. E. F., Professor. Lyng, Dr. G. V., Professor. Løkke, J. 0., Overlærer. Mejdell, C. H. N., Bergmester. Mohn, Dr. H., Professor. Monrad, Dr, M. J., Professor. *Muneh, A.,, Professor. Minster, E. B., Professor. Nicolaysen, Dr. J., Professor. Nielsen, Dr. Y., Universitets-Stipendiat, Nissen, Dr. R. T., Statsraad. 20 *Norman, J. M., fhv. Forstmester. *Nygaard, M., Rektor. Pihl, C. A., Jernbane-Directeur. Pihl, O. A, L,, Directeur. jå Platou, Dr. F, C. 8,, Justitiarius. Platou, Dr. 0. L, 8., Assessor. *Printz, H. C,, Districtslæge. Rasch, H. H., fhv. Professor. *Rygh, K. D,, Adjunkt. Rygh, 0., Professor. Sandberg, 0. R. A., Directeur. Sars, Dr, G. 0., Professor. Sars, Dr. J. E. W., Professor, Schiøtz, O. E., Professor. Schjøtt, P. 0., Professor. Schnitler, D. T. J., Capitaine. Schiibeler, Dr. F. C., Professor. Schønberg, Dr. E., Professor. Sexe, 8. A., fhv. Professor. Skavlan, Dr. 0., Professor. *Sommerfelt, Chr., Provst. Stang, Dr. F,., fhv. Statsminister. Stenersen, Dr. L. B., Univ.-Stipendiat. Storm, Dr. G., Professor. Storm, J. F. B., Professor. *Sylow, P. L, M., Overlærer. Unger, Dr, C, R., Professor. Vibe, F. L., fhv. Rector. Voss, Dr. I, A,, fhv. Professor. Waage, P., Professor, Weisse, J. P., Professor. Winge, Dr, E, F, H., Professor. Worm Miller, Dr. J,, Professor. B. Udenlandske. Fleischer, Dr. H. L., Geh, Hofrath, Pro- fessor. Leipzig. Lepsius, Dr. R., Geh. Rath, Professor. Berlin, Madvig, Dr. J. N., Conferentsraad, fhv. Professor. Kjøbenhavn. Maurer, Dr. K., Professor. Miinchen. Nilsson, Dr, $8., fhv, Professor. Lund, Panum, Dr. P. L., Professor. Kjøbenhvn. Riant, Dr. Paul, Greve. Paris. Rydin, Dr. H. L., Professor. Upsala. De med * betegnede indenlandske Medlemmer ere udenbyesboende. | |