| FOR IHE PEØPPE FOR EDVCATION FOR SCIENCE | | J LIBRARY OF THE AMERICAN MUSEUM OF NATURAL HISTORY å pb Ad p PÅ Vøe p "> VW tr g Ed v GUN « , > K EG CENTRAL PARK, Y o, NEWYORK. G & MT URAL NSG ETT FORHANDLINGER VIDENSKABS-SELSKABET TMEBRISTLANTA AAR 1881 MED 10 PLANCHER Christiania 1882 I Commission hos Jacob Dybwad Trykt hos A. W. Brøgger å han a fart EP DN - Va sr Pi Er A 2 ov å MG 9 » V ar NY å å Å Å mel ; KG vit Å ARE 0 ; å oe * MTVESETEL 28-ue bre 4 E 3 8 NAG SE Indhold. Foredrag og Afhandlinger. No. ” 10. 11. 12. 13. 14, Fortsatte bemærkninger om reliefforholde, Af Th. Kjerulf Bidrag til Kundskaben om Norges Lepidopterfauna, Af J. Spexrerscknerdere ee Craniets og Øreaabningens Bygning hos de nordeuropæiske Arter af Familien Strigidae. Af Robert Collett. (Hermed SAElanoher Ms Theorien om vexlende kontinentale og insulære Klimater anvendt paa Norges Stigning: Af A, Blytt. Pad Om en romersk Medaillon. Af L. B. Stenersen (Hermed 1 Planche) . . ten App de ter ER BSE Om Personlighedsbegrebets rette Omfang. Af E F. B. Horn Raja mnidrosiensis, en ny Rokke fra Throndhjemsfjorden Af Robert Collett. (Hermed 1 Planche) Skiktede moræner, Af J. H. L. Vogt. SEE Nogle bemærkninger om granit, Af J. H. L. Vogt. (Her- med 2 Plancher) . Oreocincla varia (Pall.) og Aegialitis alexandrinus (Lin.), nye for Norges Fauna, Af Robert Collett . Sa Om Urinsyrens Forhold til Kobberoxyd og Alkali, Af Worm Miller. KE ke el Ta ret ar gg Om Kreatininets Forhold til Kobberoxyd og Alkali. Af Worm Miller. Om nogle for Norges og tildels ogsaa for Skandinaviens Fauna nye Lepidoptera, Af W. M. Schøyen er Om nogle nye arctiske havalger. AfM, Foslie, (Hermed 2 Plancher) Side 1 — 22. 1 — 21, 1—38. 1 — 16. 1— 4. 1 — 11. 1— 8.% 1— 4. 1 — 30. 1-=. 6, 1 -- 33, 1-— 25. 1— 11. 1— 14. IV. Side No. 15. Omalgebraiske Differentialligninger, der tilstede infinitesimale Transformationer. Af Sophusee EEE » 16. Sætninger om de Cirkler i Rummet, der skjære et fast Kegle- gniti Lo Gange.| Af EllingsHolst (GE » 17. Om Attractionen mellem to Cirkelperipherier. Af 0. Pihl, (Hermed 1 Paa del RER EEE Oversigt over Selskabets Møder m. m. Caspari, kirkehistoriske Meddelelser . . . . 6 ++. e& 8.6.8.9.11.12. G. Storm, om Beviserne for Snorres Forfatterskab til Heimskringla . 3. Th. Kjerulf, Bemærkninger til Blytts Foredrag om Theorien om kontinentale og insulære Klimater anvendt paa Norges Stigning A, Sophus Lie, mathematiske Sætninger , . . . 42% ar OZ. Taeblein, aryptisk Chronolozi FANER EEE re Bang, Billederne paa Externsteine i Westfalen . . . . 2 2 2 8. Bang, Indskriften Satoviel paa en gnostisk Gemme. . . 2 2 2 10. Lochmann, Statistikens Udvikling fra Siissmileh til Quetelet . . . 10. Sophus Bugge, om det etruskiske Sprog. . » +=» +22 GÅ Tyne om Retischsmen Pee EE 12. Sylow og Lie, den nye Udgave af Abels Værker . . . . - 26% 13. Optagelse, afinye. Medlemmer SEN FEE PE DE Valg paa Embedsmerd AE EEE 14. Gayeritil Selskabets BibhothekP PE EET 1: Fortegnelse over Selskabets Medlemmer . . ; . +42 2 202 21. Fortsatte bemærkninger om reliefforholde. Af Prof. Dr. Th. Kjerulf. (Foredraget i mødet den 4de februar). I tilslutning til min meddelelse i Selskabets Forh. for 3die mai 1876, betitlet ,FEt stykke geografi i Norge*, hvilken meddelelse omhandlede de store grunddrag for overfladeforholdene eller reliefet, tror jeg nu at burde fremlægge nogle flere bidrag vedrørende de- taljen, idet jeg fremdeles fastholder det samme standpunkt, at alle overfladeforholde støtte sig til anlægget i selve fjeldkonstruktionen, henvisende forøvrigt til min korte betragtning ,Overfladen" pag. 259 i Udsigt over det sydlige Norges geologi. Der er 2 kjendsgjerninger, som først maatte granskes — men som skulde følges af mange vanskeligheder — forud for betragt- ningen af den nuværende overflades ujævnheder. Den første er den mur, som en ny paaliggende formation, det være etager eller eruptivdække, saa grangiveligt foraarsager i landskabets relief, hvorvidt denne murlinie var oprindelig, i hvilke dannelsers maader den betinges. Den anden er den overflade, som levnedes efter foldningen og efter den dernæst foregaaede store almindelige de- gradation, saasom denne flade ikke var et plan, men synes selv at bølge formedelst flere sæt eller systemer af høidedrag og de- pressioner. Vid. -Selsk, Forh. 1881. No. 1, 1 2 TH. KJERULF. FORTS. BEMÆRKNINGER OM RELIEFFORHOLDE. Siluretagerne løfte sig, som enhver kan se, i murlinier fra Langesunds fjord forbi Brevig, Skien, videre ved Holmestrand, frem. deles syd for Kongsberg gjennem landskabet Eker, dernæst i Modums dal, langs Ringerigets bassin o.s.v. De ældre primordiale etager løfte sig ligeledes i murlinier over det saakaldte platå eller paa Vidda. I førstnævnte strækning er grundfjeldet ligesom en ramme, men tildels en lav ramme, og silurranden løfter sig høiere i denne indfatning. I sidstnævnte strækning sees tildels slet ingen ramme, men grundfjeldet ligger fladt under. I almindelighed undervises vi vel i lærebøger om, at en saa- dan murlinie, som bedst kan sammenlignes noglesteds med en steil og høi trappe, er forhaanden formedelst erosion, at etager og eruptivdækker tyndes ud henimod grændsen, at de naturligvis begyndte med ubetydelig mægtighed, at muren, som viser sig nu, fremkom ved afrivning o. s. v. Men det er ikke forklaret. Vi maa tage fænomenet, som det viser sig. Et udgangspunkt for be- tragtningen over reliefets indsnit maa det være at tage formations- grændserne som forholdsvis oprindeligt givne. Der er nemlig intet, som beviser, at trappen eller dækket, som nu sees ved Å, engang afleiedes og laa forhaanden med udkilende lag eller stedse mindre mægtighed langt ude etsteds i rammen ved B. B A Men om man nødes til at tage denne udbredelse som for- holdsvis oprindelig og given forud for betragtningen, da er depres- sionen ved grændsen langs murlinien given. At Skiensdalen, Sandsvær—Eker-linien, Modum—Tyrifjord-linien, Holsfjord —Stens- fjord er saaledes beskaffen og begrundet, staar. ikke til at nægte. Som kartet viser, begynder her en formation eiler et eruptivdække. Og i depressionen langs murliniens fod lægger sig dal eller sø. Vi kommer til det andet punkt for betragtningen. Den store foldning har sat bølger, og bølgernes toppe foreligge mangesteds bortrevne, og afrivningen foregik saa tidligt, at et vistnok meget CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. I. 3 gammelt * konglomerat er nedlagt hvilende over de saaledes bort- revne bølgetoppe. Nu kunde man let formene med denne kjendsgjerning som udgangsbasis at have etslags plan for sig, et fuldstændigt jævnt degradations nivå. Og dog er dette ikke saa; thi bølgerne stige og falde ikke alene i retning tværs mod, men ogsaa i selve ret- ningen af bølgelinien. Om bølgerne med ryg og med skaal over- skrides i retning N—S, sees ogsaa sænkninger langs efter i retning W—Ø. Omdet ophobede system paa engang foldedes og pressedeg i 2 modsatte retninger, fremkommer saadan fordeling. Profiler og kart vise denne udbredelse af etagerne. Og om man nødes til at sætte dette forhold som givet forud for betragt- ningen af reliefet, da har man en del anlagte depressioner givne mod det samme. Der er aarsag tilstede for en fordybning i ret ningen W—Ø mellem bølgerne, men ogsaa i retningen N—S tværs mod bølgerne. Jeg har i Udsigt over det sydlige Norges geologi vist, at Mjøsens strand ved Ringsaker viser etagen 3 med stigende axelinie indover mod landsiden, og de nedenfor omnævnte udvalgte steder ved Randsfjord, ved Mjøsen i Helgø viser samme slags stilling. Om man kombinerer disse 2 slags billeder og tænker sig det i foldninger sammenpressede rum langs med en ramme af grund- 1 se Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 66. 1* 4 TH. KJERULF. FORTS. BEMÆRKNINGER OM RELIEFFORHOLDE. fjeld, da har man atter en del af Randsfjord, en del af Toten ved Ena elv, en del af Kristianiafjorden ved Egebergs rand, saavel som ved Næsoddens rand og langs Askerstranden. Ekern sø. Paa veien til Kongsberg ser man mellem stationen Hougsund (Eker +) og bergstaden udsigt aabne sig mod Ekern sø og dens nordlige afdeling Fiskum vand. Langs med jernbanelinien har da den reisende til høire grundfjeldets heldende plan, til venstre silur- etagerne mere som en mur, og i udsigten til Ekern et snit ind gjennem høie granitklipper. Da jeg paa grund af de store spalteliniers anlæg og strøg gjennem landpladen (sammenlign ,Et stykke geografi i Norge* i Selsk. Forh. for 3 mai 1876) formodede, at ogsaa Ekern sø, lige- som Mjøsen!, som bekjendt, og ligesom Holsfjord* gjemte store dybder nedgaaende under havspeilets nivå, henvendte jeg mig høs- ten 1877 til hr. Joh. Schwartz, eieren af Eidsfosværk, med forespørgsel efter muligvis forhaandenværende dybdemaal. Hr. Schwarz lod da fra dampsluppen paa Ekern ved dennes fører A. Ruud foretage lodskud i en linie langsefter, og det viste sig, at dybderne fast i hele Ekerns længde er meget betydelige og langt nedgaaende under havnivået, medens Ekern søens vandspeil ligger kun lidet over samme (18,8 m.). ) Mjøsens dyb (overflade se nedenfor) favne. fod, lige ud for Onset, Birid . . . 20% ; Heyerdahl. ved Heggenhougen . . ++. 94 J vestre side ved Helgø. . . . 213 1278 216 1296 ( ud for Skreia ved Fer Skomagerbækken . . . . 240 1440 mellem Jonsrud og Nøttestadtangen . . .. 1188 Ø- mellem Fjestu og Røtli . . . 1440 | Brooke MN nPorevMimdede ee ent. 654 Holsfjordens dyb (overflade 200') ud for Humledal SN ENE 886 | 1881. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. "sopspi MoYE ME fuas50JIS3A A unystT 4 *pegsuopepg H 'Z12qs32uoy Y "ZJIRMYOG ”P "ny paa opaprysman 219 feeuqåp aypv y 0 ur 6T Jurryuo 19 A[as UIOS vATU SUIINN JOPUN [PLUI vesypt OpAjaq asstp pe 99108 I J9A0IYS 19 UIIYN je auropqåp (19j2u) [29 99108 I SJap optay I Sjap 99A01YS 19 UIpLPArY 19A0 9UIaplØy punq Puy paa 90AIFUuR 13 purs 50 sep Je FutuppÅj suapunq -Te( "pung yaØur paa uasraud 19J[3 Jappafjpunad *puna8 9980198 paa 2u10S -vJeanpes pung 90UIOX paa g9AI5UR 13 JIUBIX) "UJ9YIF 6 TH, KJERULF. FORTS. BEMÆRKNINGER OM RELIEFFORHOLDE. Retningen af Ekern er som Skiensfjord, som Kristianiafjords arm ved Holmestrand og saa mange andre udprægede retninger i denne egn NV—S0, og den synes at føre lige til havet. Dog sker udløbet ikke ad den kant, men bøier i ret vinkel af ved nord- enden. Ekern ligger isoleret, der er ingen stor udpræget rende, paa nogen maade svarende til de store dybder, hverken for tilløb eller for afløb. Ved nordenden skraaner grundfjeldet til, ved syd- enden fortsætter vistnok nogle fordybninger og smaadale, men dernæst møder Holmestrandegnens fjeldplader, uden dominerende høider, som kunde udvise rigeligt tilløb i sin tid fra den kant. Drammensdalens brede depression synes at dele sig ved Houg- sund, man kunde ligesaa godt tænke sig fortsættelsen ad Ekern til. Overhovedet optegnes i egnens relief her flere hovedretnin- ger, i korthed: 1. jernbaneliniens dalsænkning, Hvamsal dislokationsliniens indsnit, granitgrændsens høidedrag, Laugens dal, Drammens dal, 6. Ekern sø. 1. I denne depression altsaa fører banelinien op til Kongsberg. Grundfjeldet som et skraaplan tilhøire, siluretagerne i mure med trappeafsatser tilvenstre. Man stiger fra Fiskum + langs en liden bæk, forbi Krekling station (126 meter) den nu saa bekjendte rige lokalitet (se W. C. Brøgger om paradoxidesskifer, Nyt Mag. f. na- turv. bd. 25) og kommer uforvarende til høidepunktet, derpaa rinder et bækkedrag til den modsatte side. Idet smaa er dette et exem- pel paa, hvad store vasdrag og dalindsnit i Norge tidt nok viser, at vanddelet overskrides midt i dalen. 2. I dette indsnit er brud forhaanden og ophævning af sam- menhæng i etagefølgen paa begge sider om linien. Man stiger fra grundfjeldet "gjennem etagerne 1 og 2 op til 3 og 4, og træder paa den anden side brudlinien atter over enten paa grundfjeldet eller paa et af de lavere trin, for saa atter at stige op gjennem samme følge (se 0, A. Corneliussen, Dislokationslinien ved Skrim, SEO CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. I. 7 Nyt Mag. f. N. bd. 25). Ogsaa her graver en liden bæk paa Ekern siden, som paa Hvamsal siden, saaledes at, om man vil, saa kan man vælte aarsagen til indsnittets tilstedeværelse paa denne fattige bæk, men det vilde ikke finde gjenklang hos mange med praktisk sands begavede turister. 3. Langs granitgrændsen en svag depression, før graniten høiner sig. Paa Ekern siden er her den nu saa bekjendte lokalitet Gunild- rud, hvor de enkelte etagers og de enkelte lags særkilte dem tilkommende forvandlingstilstande kan studeres (Foredrag af W. C. Brøgger ved Naturforskermødet i Stockholm 1880. A. Penck, Nyt Mag. f. N. bd. 25). 4. Laugens løb som ved bergstaden (Kongsberg 148. 7. meter) sker i en skaalform af gneisen, dernæst vinkler sig o. 8. V. 5. Ekerns retning, der ikke peger mod noget flodløb, uagtet det store dyb. 6. Drammenselvens løb, som kaster sig fra sydgaaende paa gneis- grændsen indtil Hougsund (Eker + 7.5 meter), hvor løbet synes ligesom at skulle tage veien mod Ekern, til at tvinge sig østover tværs gjenem graniten. Det grundbestemmende anlæg for disse retninger og depres- sioner synes altsaa at ligge udpræget for øie, det er selve forma- tionsgrændserne, siluretagerne lagt over grundfjeldet, hine fladt som den ene bog med blad for blad, skikt for skikt, etage for etage, over den anden, dette skraat som en indfatning, et grundlag og en ramme, (1 og 5). Eller det er et brud, hvor al sammenhæng er ophævet (2). Eller det er granitgrændsen selv (3). Eller det er i Laugenrenden en synklinal, en skaalform arran- geret i selve bygningen (4). Eller det er i Ekernsø et stykke afgrund isoleret liggende, pludseligt endende, uden tilsvarende flodløb (6). Men for nøiere betragtning kommer endnu adskillige mærker til, der vel kunde læses som udsagn vedrørende depressionernes dannelsesmaade. Om vi tage jernbaneliniens dal og se hen til granitfeltet i syd, 8 TH. KJERULF. FORTS. BEMÆRKNINGER OM RELIEFFORHOLDE. da har granitfeltet sin kulminerende høide, og i nogenlunde samme retning kulminerer denne lille depression. Videre om man spørger, for denne dallignende sænknings ved- kommende, hvad mangler her i bygningen eller undergrunden, naar man fra vandskillet stiger ned enten mod Fiskum eller mod berg- staden ved Laugen. Etagerne ligge som bekjendt skjønt udpræ- gede tilskue, først de sorte lerskifer i etage 1 og etage 2, dernæst den vakre ortokerkalk etage 3, 0. s. v. Tager man ortokerkalken til rettesnor, saa kan man gaa paa denne langs med foden af silur- etagernes mur, fra vanddelet altsaa og nedad til begge sider. Dal- sænkningen følger saaledes den givne bygningskonstruktion (se nederste tegning) istedetfor at føre til begge sider ned i stedse dybere liggende lag (se øverste tegning). Den indgravede dal har intet bortført, eller med andre ord, den er ikke indgravet, men dalsænkningen er et ornament, en linie fra bygmesterens haand. Konturen som den vil vise sig, om dalbunden var fremkommet ved indgravning, fra kulminationspunktet nedad til begge sider. Jernbaneliniens dalsænkning, se pag. 6 under 1, konturen saaledes som den viser sig i forhold til fjeldets egen bygning. Naar man skulde gjengive en saadan egn som denne her fore- liggende, Ekerns omgivelser, paa tegneres eller kunstneres maade, det er i nogle træk, hvori dog ligheden er truffet, saa formener jeg, at i et billede med slyngninger og snirkler saa for flodløb og saa for fjeldkuplerne o. s. v. vilde sandheden være truffet mindre, end om det var med nogle faa kradsede retvinklede linier. Paa kartskizzen er angivet ved forskjellig skraffering og paa- skrevet navn: grundfjeld, silur, granit. Dybmaalene i meter under Ekerns nivå. Nogle høider derhos i meter o. h. CHRISTIANIA. VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. I. 9 Støren-snævringen i Guldalen. Naar vi ovenfor betragtede en sø, som ligger i sin sænkning, betinget sandsynligvis af brudlinier, saa vende vi os nu til en dal- snævring. Et ganske andet slags exempel tilbyder nemlig Guldalen. Denne er i sit øvre løb i det hele snæver, i sit nedre løb er den udvidet og indfattet af vægge, der i faa sæt paa begge sider naar op i fjeldhøiden. Guldalen hører til de forholdsvis lettere overskue- lige dale ved dette forhold, der ikke fører ud i store dimensioner. I nærheden af Ler station (Flaa +) sees den fra gammel tid forhaandenværende depression i fjeldreliefet at dele sig (i vinkel som et V paa kartet), den vestlige arm gjennemstrømmes af Gula, medens den østlige arm, nu fyldt med sandterrasser, fører hid fra Sælbu sø. Linierne krydses ganske skarpt, og forberedt paa at denne daldepression ikke kan skyldes flodløbet alene, ser man sig om til klippeindfatningen, for at vide, om bygningens konstruktion tillemper disse løb. Ved Lundemo station (Horg +) forholder sig dalens rende som længdedal, altsaa følgende straternes retning i strøg, men længer syd, forbi Hovind station til Støren, bryder renden som tværdal igjennem tværs mod straterne, og navnlig i hele passagen nærmest Støren, eller i Støren-snævringen, som man vel kunde kalde stykket, sees mellem straterne saa vidt forskjel — konglo- merater, brekcie- eller knudelag, grøn skifer, grøn lersandsten, blaakvarts — at man let kan udvælge nogle til ledesnor. Man spørger muligens: Var der allerede en retning optrukket for flodens arbeide, og passer ogsaa disse tilsyneladende snorlige strygende skikter sammen. Ved altsaa fra fjeldmarkerne oventil paa begge sider at følge straterne ned til Gula-snævringen, som aabner og blotstiller pro- filet, kommer man snart paa det rene med, at her etsteds maa findes en brudlinie, thi saaledes svinger lagsystemet. Vandreren har, gaaende ned snævringen nordvest fra Støren, chausseen tilhøire og jernbanelinien tilvenstre, og imellem er der just plads for Gula elv. Og enhver vil der med lethed langs 10 TH. KJERULF. FORTS. BEMÆRKNINGER OM RELIEFFORHOLDE. /7 KILON. I « 5 oö Støren-snævringen i Guldalen. Den sorte grund betyder Trondhjemsfeltets forskjellige lerstene, lersandstene, skifere, konglomerater m.m, Den kornede grund tilvenstre er grønsten og saussurit- gabbro. Den hvide grund er dalbundens ler- og sand-fyldning. Tallene angive høider over havet i meter, De hvide streger aftegner de fast lodret staaende skikters strøg- retning. L Ler, H Horg, $ Støren, Maalestok 1 norsk mil = 11 km CHRISTIANTA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 188 1. No. I. 11 chausseen notere de steiltstaaende straters strøg om N 30" Ø, og langs med jernbanelinien med N 400 Ø indtil N 509 Ø. Snorret fort- sætter disse strøg, hvert paa sin side, og der, hvor de mødes i stump vinkel — eller brudlinien — der er Gulas nuværende løb. Det hele system af lodrette strater synes saa regelmæssigt, at man ganske kan overse brudlinien, men foretager man prøven med de gamle metoders saa yndede kompas i haanden, saa har man linien, hvor alt dette bryder, liggende altsaa just i Gulas rende, den nuværende snævring. Til model fremstillende dette forhold kunde man bruge en bunke stive kortblade, stille disse paa skarp kant, og saa brække dem tværs med en horizontal bevægelse. Dalrendens retning vilde da repræsenteres i den linie, hvor alle blade brast. Kartskizzen udtrykker lagsystemerne i Guldalens nærmeste vægge med mørk bund, dalløbene med hvid grund, grønsten- og gabbro- kjæden kornet. Stregerne i den mørke bund er lagenes strøgret- ninger (eller de enkelte paa høikant staaende kortblade i ovennævnte simpleste model). Randsfjord. Vi vende os nu atter til søerne, idet vi erindre, at ovenfor er alt betragtet beliggenheden af en sø udenfor de store flodløbs retning og desuagtet med store dyb. Mange maalinger af dybdeforholde haves vistnok fra fjeldlan- des søer, sigtende til at udpege deres dannelse; og ethvert tillæg kan vel i og for sig være velkomment. Dog skulde jeg formene, at maalingerne ikke alle have lige værd. Med samme udsigt til bestemt svar om hulhedens rumlige forholde kan man ikke kaste maalesnoren ned overalt. Nogle søer viser sig i den øvre ende næsten gjenfyldte med elvenes nedførte materiale. Saaledes er det jo synligt i Øiern; først længer ude har Øiern større dybder, ved nordenden holder den paa at opgrundes. Den øvre ende af Randsfjord, den øvre ende af Mjøsen forholder sig paa samme vis. Og (se L. Meinich reise i Trysil, Nyt Mag. f. N. bd. 26) naar man fra høiden i klart og stille veir ser ned i Senjsjøens 12 TH. KJERULF, FORTS. BEMÆRKNINGER OM RELIEFFORHOLDE. TIM Randsfjord mellem Onsberget og Sølvsberg. Den vestlige side er grundfjeld, den østlige er siluretagerne. Særskilt er i mørk grund betegnet den store kalketage i skaalform ved Gjøvik, Hvinden, Viker. De med hvidt skrevne tal augiver tilligemed kurverne høide (i meter) over Rands- fjords nivå. Kurverne er indtegnede efter Det geografiske Opmaalingskontors karter. De med sort skrevne tal er dybmaal (i meter) under Randsfjords nivå, Alle dybmaal er fremskaffede ved hr. 0. Aabel, Randsfjord er 134 m, o. h. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 18 81, No. I. 13 speil, saa kan man iagttage, hvorledes denne i øvre halvdel lyser frem med grundere dyb. Det samme er tilfælde ved fjordene. Man kan ovenfra fjeldindfatningen ved Lærdalsøren se, hvorledes øren der tegner sig under fjordfladen inderst. Og Otta vand er næsten fyldt gjennem sin hele længde o.s.v. For at faa det sande bundrelief af klippegrunden, saa maa man vel helst undgaa de øvre og inderste ender, hvor tilløbet igjen- nem saa lange tider har lagt sand og slam ud. Men ogsaa andre tilløb, fra sidedale 0. m. maa af denne grund undgaaes. Paa saa- danne steder vil vel maalene give flad bund. Muligt turde leilig- heden være bedre til at faa et svar noglesteds i søernes midlere længde, hvor der ellers ikke er forstyrrende omstændigheder. Da jeg ifølge den opfatning, som betragtningen af relief-for- holdene mer og mer synes at befæste, dristede mig til at tænke muligheden af, at breddernes relief leiligbedsvis ogsaa skulde kunne være aftegnet i selve bunden — og med dette for øie saa mig om for at spørge, tilbød sig Randsfjord. Randsfjord — denne sø, som med sin paafaldende rendeformige og tilmed vinklede længderetning bær navn af fjord — ligger gjen- nem størstedelen af sin indfatning i saa at sige haarde bergarter, grundfjeldets gneis. Henimod den sydlige '/, af længden sees de forholdsvis vegere siluriske etagerækker ved Randsfjord, strygende over Hadelands stærkt bebyggede landskab. Uden nogensomhelst paafaldende udvidelse formedelst denne lettere destruerbare grund vedbliver Randsfjord i sin retning, med Hadelands silurbølger paa østsiden. Mellem de mange tværs mod fjordretningen gaaende høidedrag, alle grundede i foldningen, og bestaaende af etagernes lerskifer og kalkstene i skjønne svære bølger, snart løftende sig med ryg, snart sænkende sig til dal, udpeger sig særligt etsteds pentameruskalken mellem gaardene Gjøvik og Viker. Med fast vidunderlig regel- mæssighed * ser man fra Gjøvik sydover etagen 6 med pentamerus- kalk og koralkalk stige og synke, saa med sydlig, saa med nordlig 1 sammenlign Hadelands profil i Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 67. 14 TH. KJERULF. FORTS. BEMÆRKNINGER OM RELIEFFORHOLDE. faldretning, og fra stranden ved Gjøvik indtil høiden ved Skjerstad- kjern danner iøinefaldende etagebygning en vakkert afsluttet skaal, paa hvis rand man kan vandre rundt oventil, medens den nedentil spiler ud i vandet. Den turde sammenlignes med en stor baad, hvis 1/, ligger i heldende stilling tværs mod stranden, og det synes som om snuden med den manglende ”/, ligger under vandet. Gjövig Grynm yr Randsfjord, østsiden. Et stykke kontur ved Gjøvik. Den store kalketage stryger ret mod fjordens retning dannende skålform ved Gjøvik. Dette punkt tilbød sig saaledes for dybdemaalinger. Gjennem henvendelse fra min side vinteren 1879 til hr. Corneliussen for- maaedes provst 0. Aabel (bosat i nærheden) til at lade foretage en række maalinger i visse afstande tværs over fjorden. Punkterne mærkedes paa et kart, og spørgsmaalet stilledes saaledes: ved en række hensigtsmæssigt valgte dybdemaal at erfare, hvorvidt og om den fjeldkam, som strækker sig fra Skjærstadkjern vestover, spores ogsaa under vandfladen. Disse maalinger faldt ud til det ligesom uventede resultat, at her udenfor den "/, baadstilling paa stranden virkelig en forhøi- ning forefandtes paa bunden, ligesom et lidet berg med heldning til alle sider, fra dybden 50 til det dobbelte maal og mere. Hr. O. Aabel lod foretage disse maalinger om vinteren paa isen ved en paalidelig mand, de fortsattes senere ogsaa længer syd. Maalingerne er forresten for faa til at kurver kan optrækkes, og længer syd bliver alt en flade, som det synes. Dybderne i denne del af Randsfjord er overhovedet ikke store. Dybrenden ligger nær ved den vestlige steilere og høiere side. Da Hadeland ved siden af sine skjønne etagebølger med tværsgaaende høidedrag og dale ogsaa viser enkeltstaaende kupper af eruptiver, Brandberget nordligst, det bekjendte udsigtssted Sølvsberg lige bag Skjærstadkjern, og Buhammer længer syd, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1881. No. I. 15 skulde man kunne formene, at hin forhøining udenfor Gjøvik- stranden ikke just behøver at tænkes bestaaende af en del af hin '/9 baad stilling, men at det kunde være en liden kuppe af det haardere fjeld, saasom gabbro lig de nævnte. Det blev altsaa et spørgsmaal, om i sø-renderne just det haar- dere staar igjen og det blødere viser sig afrevet og bortført. Mjøsen. Saameget heller kunde man tænke sig dette, som man altid hører paaberaabt og gjentaget, at erosionen virker til bortskaffelse af det forholdsvis blødere fjeld og til udvidelser, hvor saadant findes, der som bassiner 0. S. V. Men en betragtning af mangeslags reliefforhold ved søerne, og for at tage let tilgjængeligt sted, ved Mjøsens rende, leder hen i en ganske anden anskuelse. Mjøsen skjærer fjordlignende lang og smal frem i visse hoved- retninger; indfatningen udgjøres baade af haardt og blødere fjeld, sparagmit, konglomerat, sandsten, kalksten, lerskifer og siluretager, granit, gneis. Øer og holmer midt i fjorde taler overhovedet mod en total udhøvling af fjorden ved erosions- eller exkavations-agentier. Thi hvorfor levnedes de skaanede? Svaret lyder som bekjendt fra de engelske ny-glacialisters side, som skylde paa isen, noget elas- tisk: snart var det haardere bergart, den skaanedes; snart var det blødere bergart, den skaanedes ogsaa; ja i tilfælde skyldes ialfald paa, at det var just differente bergarter o. s. v. Der findes holmer og skjær levnede i Mjøsens rende: Tyveholmen ved Moelven . . . . . . kvartsit, Borgen ved Ringsaker . . . . . . . kalksten, en holme ret mod denne, ved Skulhus. . kalksten og skifer, og videre i linien Gjøvik—Hamar findes Sandvoldsskjær, Mjøsens hovedrende, øst for midtlinien, mellem Kongsrud og Ballishoel, Hammerskjær ret ud for Hammerfjordens eller Furufjordens indgang, midt for fjorden, endelig Katteskjær midt ud for Korsegaardvigens indgang, og holmer lige syd under Skrei-siden, Ekornholmen. 16 TH. KJERULF. FORTS. BEMÆRKNINGER OM RELIEFFORHOLDE. Her er i disse holmer alskens fjeld levnet, snart haardt som kvartsit, snart vegt som kalksten o. s. V. Ogsaa i odder, tværs udstikkende, staar forholdsvis blødere berg igjen nede i strandkanten, saaledes mellem Birid og Ringsa- ker. Den overmaade gamle Biridkalksten lavt nede i sparagmitfjel- dets lagrække danner udspringende odde paa Biridsiden og et udstik ogsaa paa Ringsakersiden. Her ligger Kræmmerodden og Veaodden' mod hverandre, urørt blødt berg midt mod Mjøsens rende og midt inde imellem de haardere kvartsit- og konglomerat- og sparagmitbergarter. N | > Nr: Vea Kræmmer? % odden odden (| 3 N Den ovennævnte række med holmer og skjær begynder syd for dette sted, som i saa høi grad taler for sig. Jeg rettede derfor de samme spørgsmaal til visse steder i Mjøsens rende, i den midlere del, og hvor der ikke findes antydning til store stedfundne tilløb, som kunde have udfyldt og jævnet det oprindelige bundrelief. Her kommer en betragtning til, støttende sig paa visse tyde- lige kjendetegn i landjordens relief, hvilken betragtning jeg skal kort udvikle. Naar indimellem de store etagebølger, som løfte sig og sænke sig i høider og depressioner, en bestemt let gjenkjendelig etage udpeger sig, saaledes som den øverste kalkstenetage (fra 6 og op- over) med pentamerus og koraller, da vil man under vandringen for at kartlægge nødvendigvis komme til at betragte dette forhold " Lokaliteten er skildret i Unvprøm. 1872. II. Sparagmitfjeldet, pag. 39 og 40, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. I. tr en vis given bygningskonstruktion, om den fortsætter under vand- fladen, eller om den afskjæres, saasnart den rører ved vandfladen. Forestiller man sig et stykke af stranden med skaalformet lagstilling — omtrent som aarsringene i et træstykke —, og lægger man en saadan plade for sig i skraa stilling, heldende mod vand- speilet, altsaa med heldende axelinie, saa er det for det første ind- lysende, at herved, med denne bygning, er anlæg givet til en depres- sion, thi den skraa plade selv fremskaffer en depressionslinie —, og som jeg paa andet sted har vist, opsøges en bestemt orienterende etages underste skaalformede rand, saa vil denne ligge lavere nede ved vandspeilet, høiere oppe i landet (saaledes ved Ringsaker). Model I for at anskueliggjøre en skiktbygning i skaalform. Det være et stykke af en fjords indfatning. Paa skraaplanet kommer spidsbuelinier tilsyne, og i dybet stikker ingen af overfladens fremspring ned. Det skulde synes, som her store masser kunde tæn- kes afrevne og bortførte formedelst vandbassinets fremkomst. Vid.-Selsk, Forh, 1881. No. 1, 2 18 TH. KJERULF. FORTS. BEMÆRKNINGER OM RELIEFFORHOLDE. Men dette er ikke alt, hvad man har for øie til veiledning om selve depressionens fremkomstmaade. Om renden skulde være tilblevet ved udhuling, afrivning og bortføring helt ovenfra, da vil de skaalformige bøiede lag, alt eftersom de syne sig paa strandens skraaplan, løbe sammen og slutte i stedse spidsere buer. Ganske anderledes vil en i lignende stilling fremholdt plade med skaalbyggede etager vise sig, om denne bygningskonstruktion holder ved ogsaa under vandfladen. Laglinierne vil da ikke slutte en efter en i spidsbuer, men tegne sig mere retløbende paa skraa- planet og stikke ud til spidser og næs nede ved vandkanten. Og kalketagen (hvis betragtning vi gik ud fra) vil tegne sig som to blaa baand, der pege ned i hine næs. Model II for at anskueliggjøre en skiktbygning i skaalform. Det være et stykke fjords ind- fatning. Paa skraaplanet eller heldsiden ned fil fjorden tegner sig retløbende linier, og i dybet vedholder overfladens kontur et stykke ned. lntet synes her afrevet for- medelst vandbassinet. Dette sidste arrangement finder sted saavel ved lokaliteten i Randsfjord, den vi just betragtede, som ved lokaliteter i Mjøsen, dem vi nu skal opsøge. Med dette billede for øie altsaa rettede jeg spørgsmaalet og- saa til Mjøsen — paa de to dertil egnede steder ved Furnesfjor- den og ved Helgø. OQgsaa her er lokaliteten saaledes, at man ikke CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. I. 19 skulde have aarsag at formode ret store ophobnpinger paa bunden. De mægtige øvre kalketager dypper nord for Grefsheim i skaal- form ned til Mjøsen paa den ene side; med Furubergets vakre skaal kommer samme kalksten atter tilsyne paa den anden side. Medens de udstikkende spidser paa Grefsheimsiden tydeligt ud- peger bygningskonstruktionens vedholden ogsaa i dybet, idet fold- ningens axelinie ligger skraat heldende mod Furnesfjorden, saa synes Furuberget derimod ret afskaaret. Dernæst ved Helgø. Her sætter kalketagen ned i vandspeilet med 2 fremstikkende odder. Axelinien ligger ogsaa her skraa. Kalketagen danner en baadform (hesteskoform i overfladen) ganske som ved Randsfjord. Spidserne antyde, at bygningen vedbliver saaledes under vandfladen. Paa den anden side findes ikke alle disse kalkstenetager igjen. mn 30 å ser Helgø i Mjøsen, kontur langs østsiden Den store kalketage i skaalen stryger midt over. Landskabets relief er overhovedet jævnt eller blidt skraanende paa østsiden, dog med nogle afbrydelser af tildels lidet udprægede, tværs mod Mjøskanten strygende rygge og med Furubergets mere udhævede ryg. Skraaplanets heldning faar sit udtryk for exempel ved sænkningen i linien over Atlungstad, fra 101 meter, gjennem 17 meter til 0 ved Mjøsen. De tværs gaaende rygge udtrykkes blandt andet ved de fremspringende odder i Hamar og Storhammer. Paa vestsiden er det anderledes, i det hele raskere stigning, og nord for Grefsheim og midt over Helgø kommer noget dristigere konturer tilsyne paa grund af kalkskaalerne som nys beskrevet. Spidserne antyde fortsættelsen, og i lighed med landkonturen skulde man derhos formode, at dybden er størst langs vestsiden. o% 20 TH. KJERULF. FORTS. BEMÆRKNINGER OM RELIEFFORHOLDE. Mjøsen ud for Furuberget og Helgø. 7 Mjøs-armen nordligst paa kartet er Furnesfjorden, Med sort grund erindtegnet udbredelse af den store kalketage i skaalform ved (F) Furuberg, (H) Hoel, videre ved (G) Grefsheim, fremdeles paa Helgø nord for (E) Eg. HVH Hovindsholm. S Storhammer. H Hamar stad. Å Atlungstad. De hvide tal og kurver angive høider (i meter) over Mjøsens nivå. Kurverne ere indtegnede efter Det geografiske Opmaalingskontors karter. De sorte tal betyde dybmaal (i meter) under Mjøsens nivå. Alle dybmaalinger ere foretagne af hr. K, Getz og hr. J. Roll. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 1. 21 Jeg henvendte mig til hr. K. Getz i Hamar og hr. J. Roll vin- teren 1879 med samme spørgsmaal og samme anmodning som lige- overfor stedet ved Randsfjord. En række punkter anvistes, saaledes at de skulde kunne tjene til at vise, om og hvorvidt kalkkjæderne skulde være at spore ogsaa paa bunden. Maalingerne kunde ikke ske om vinteren, da isforholdene var ugunstige. Derimod foregik de ud paa vaaren, idet at hr. Roll leiede en dampslup til ud- førelsen. Paa begge steder viser sig ved vestsiden fortsættelsen af kalk- ryggen som en forhøining paa søbunden et stykke ned. Dybrenden, udtrykt ved de større maal 120, 119, 110, 135 meter; videre ved Helgø 222, 243, 197, 270 + (her rak ikke maalesnoren til, bunden var ikke naaet), 313, 350 ligger ganske nær under vestsiden. Derimod er lige under Furuberget (paa østsiden) ingen for- høining at spore. Kalketagen er her som forsvundet paa bunden, om ved knæk eller ved bortrivning? Paa østsiden ligeoverfor Helgø findes som nævnt ikke kalketagens fortsættelse, hverken i dybet eller paa landjorden. Denne skaal sættes ikke over Mjøsen. De skizzerede karter viser høider og dybder, idet Mjøsens vandspeil er sat som udgangsnivået =0. Høiderne paa landjorden begynde med kurven 26 m. over Mjøsen, medens dybderne under vand- speilet er hosskrevet paa de maalte punkter. Mjøsens vandspeil er efter opgave fra den topografiske Opmaaling 124 meter 0. h. De absolute høider, saavelsom kurverne fra 30 meter til 30 meter, op- trukne ligeledes efter opgave fra den top. Opm., maa altsaa for- størres med dette tillæg. Randsfjordens speil ligger efter opgave sammestedsfra 134 meter o. h., og kurverne begynde der med 16 meter. De optrukne dybkurver gjælde foreløbigt ganske forsøgsvis. Maalingerne skulde naturligvis være flere, for at et bestemt billede kunde fremkomme. Professor Mohn ytrer sig om de tilskue lagte maal saaledes: sDer, hvor kalken stikker ud paa vestsiden af sundene, gaa isobatherne længere ud mod øst end paa de andre steder. Paa samme steder ligger den dybeste- rende ogsaa længere ud fra kysten; det er: paa vestsiden af dybrenden er der under vandet 22 TH. KJERULF. FORTS. BEMÆRKNINGER OM RELIEFFORHOLDE. en forhøining i flugt med kalken. Kystliniens ind- og udspring kan ikke følges under vandet med de havende lodskud. Dybrenden ligger nærmere sundenes vestside ved østsiden. Der er brattest under vandet paa vestsiden af sundene.* For den sjeldne og velvillige interesse, hvormed de ovenfor nævnte herrer alle inødekom min til dem stillede opfordring, og for det udførte besværlige arbeide er jeg deres takskyldigste tjener. Bidrag til kundskaben om Norges Lepi- dopterfauna. Af J. Sparre Schneider. (Forelagt i Mødet den 18de Februar). I. Om nogle for Norges fauna nye Lepidoptera heterocera. Siden vi i 1876 fik den første samlede fortegnelse over Nor- ges Lepidoptera, har undersøgelserne været drevne med flid og held af de få entomologer, der hos os har lagt sig mere specielt efter denne gren af entomologien, og som venteligt var, er meget nyt tilkommet i de forløbne 4 år, da landet endnu er så lidet gjennemsøgt, at snart sagt hver eneste større eller mindre ekskur- sjon har kunnet bringe noget nyt for dagen. De ny tilkomne arter har været optagne i forskjellige supple- menter og reiseberetninger, hvorved antallet af de kjendte norske Lepidoptera er steget til 1020 arter (560 Macro- og 460 Micro- Lepidoptera), hvortil denne lille supplementfortegnelse føier yder- ligere 20 arter (6 Macro- og 14 Micro-Lep.), på 3 undtagelser nær tidligere fund fra omegnen af Kristiania, som jeg efterhånden ved forskjellige autorers hjælp har fået rede på. Endnu har jeg i mine notiser et næsten ligeså stort antal for Norges fauna nye arter, alle fra omegnen af Næs værk i Nedenæs, hvor jeg har sam- let i 4 sommere tildels med offentlig understøttelse; resultatet af Vid.-Selsk, Forh, 1881. No. 2. 1 3) 4, S. SCHNEIDER. BIDRAG TIL NORGES LEPIDOPTERFAUNA. disse undersøgelser, en udførlig fortegnelse, der i længere tid har ligget færdig i manuskript, agtes udgivet i løbet af indeværende vinter. EG Caradrina taraxaei Hb. Af denne art har jeg fundet enkelte eksplr. såvel ved Næs værk 16de Juli 1875 som på ,St. Hanshaugen" i Vestre Aker ved Kristiania 10de Juli 1876. Bestemt af Schøyen, som afvigte sommer (1880) også har fundet arten særdeles hyppig i Søndmøre. Tæniocampa opima Hb. Hidtil kun bemærket i omegnen af Kristiania. %den Mai 1873 fandt jeg en han ved foden af et gammelt piletræ i Vestre Aker, en hun fangedes ved Rosenhof i Østre Aker om natten på blomstrende Salix 13de Mai 1876. Begge eksplr., men navnlig det sidste, bærer stærke spor af at have overvintret som sommerfugl. Schøyen har meddelt mig, at også han be- sidder et eksplr. fanget i den botaniske have af gartner Moe, samt at arten, der tidligere ikke har været kjendt som skan- dinavisk, i de senere år også er fundet i Sverige i Vestmanland. Cucullia gnaphalit Hb. Blandt endel Noctuer, indsamlede på ,St. Hanshaugen* som- meren 1880, har jeg også modtaget et næsten ganske friskt huneksplr. af denne hidtil ikke på den skandinaviske halvø bemærkede vakre art. Eksemplaret, som Schøyen og jeg har undersøgt i fællesskab, stemmer meget godt med figurerne hos Hibner og beskrivelsen hos Heinemanp, så identiteten neppe kan være nogen tvivl underkastet. Tozocampa viciæ Hb-. [ slutningen af Juni 1876 fandt jeg på ,St. Hanshaugen* et meget affløiet ekspilr. (9) af en Toxocampa, som tilhører en- ten denne eller den nærstående T. craccæ S. V., hvad der imidlertid på grund af individets mislige forfatning ikke med sikkerhed lader sig afgjøre. Halskraven er mørkebrun, bag- vingerne på undersiden med svagt ansat midtplet og tværbånd, men oversiden har ikke den blågrå farvetone, som angives for CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 2. 5 T. vieiæ. I Sverige går denne art fra Skåne til Upland (Wallengren), men mangler i Danmark (Haas). Larven skal leve i September og Oktober på Vicia og Orobus. Phorodesma smaragdaria F. Denne såvidt vides aldrig før i Skandinavien observerede art er også fund fra den interessante lokalitet ,St. Hanshau- gen* i den gunstige sommer 1876. De % temmelig friske eksplr. (0) fangedes Ilste Juli; ifølge meddelelse fra Schøyen har det af ham undersøgte eksplr. lidt lysere farve samt finere hvide tegninger end tyske individer i hans samling. Cidaria olivata Bkh. Et enkelt eksplr. (x7) lidet og noget forkrøblet, men tem- melig friskt, fandtes på ,St. Hanshaugen" 21de Juli 1876, fra hvilken lokalitet jeg atter i 1880 har fået et eksplr., der imid- lertid var altfor læderet til at kunne anvendes. Noget uden- landsk eksplr. til sammenligning besidder jeg uheldigvis ikke, men ifølge Schøyen, der i afvigte sommer fandt arten i flere eksplr. i Søndmøre, stemmer vore paa det nærmeste overens med tyske individer. Hidtil var arten ikke bemærket hverken på den skandinaviske halvø eller i Danmark, i det øvrige Europa forekommer den meget sporadisk og er fornemlig ud- bredt i bjergegne. Larvens næringsplanter angives at være Frazxinus og Galium. Psamotis pulveralis Hb. Jeg besidder 4 næsten ganske friske eksplr. (3 7319) ligeledes fangede på ,St. Hanshaugen* i vestre Aker ?den, 4de & 5te Juli 1876. Schøyen har haft eksplr. til undersø- gelse. I Sverige er den kun fundet på Gotland og i Skåne, i Danmark kun på en enkelt lokalitet (Fyn)". Påfaldende er det, at flyvepladsene overalt angives at være myrer og fugtige enge, medens findestedet ved Kristiania er Forekommer tillige i Finland, hvorfra jeg besidder et eksplr. fanget ved Keks- holm af Dr. Tengström, der også har optaget arten i sin ,Catulogus Lepid. Faunæ Fenn, præcurs* (no. 591). Anm. af W. M. Schøyen. 11% å 10. IL 13. J. 8. SCHNEIDER. BIDRAG TIL NORGES LEPIDOPTERFAUNA. «en så tør bakke, som man vel kan tænke sig den; ved foden af haugen er rigtignok et lidet vandsig. hvor måske larvens næringsplante vokser; denne angives at være Mentha aquatica, der imidlertid er så sjelden i Norge, at larven hos os vistnok må søges på en anden plante. Teras rufana Schiff. (autumnana Hein.). Fit ganske friskt eksplr., som jeg fangede ved Østensøvandet nær Kristiania 24de September 1876, hører efter Schøyens be- stemmelse hid. Tortrix cratægana Hb. (wylosteana Schneider ,Knumeratio* p. 129 pro parte). I Bergen klækket Juli 1871 af larver fundne på Betula. Var almindelig omkring Næs værk i Nedenæs Juli 1873, fand- tes også sammesteds i et enkelt eksplr. 1876. T. ribeana Hb. (corylana ,Enum.* p. 130 pro parte). Klækket og fanget ikke sjelden omkring Kristiania i begyn- delsen af Juli 1876; jeg besidder også et meget stort huneksplr. taget ved Næs værk Juli 1873 af 0. Halvorsen. T. reticulana Hb. (2? viburniana Schneider. Fortegn. over Lepid. fra Gulskoven etc., Vid. Selsk. Forh. 1877). Et enkelt eksplr. fanget på Vikersundsmyren på Modum 16de Juli 1876 blandt lyng. Også af disse 3 arter har Schøyen haft eksplr. til undersøgelse og bestemmelse. Cochylis kindermanniana Tr. (2 smeathmanniana Schneider. Fortegn. over Lep. på Hovedøen, Vid. Selsk. Forh. 1877). Ligeledes et fund fra sommeren 1876. Et ekspir. blev ta- get på ,St. Hanshaugen*, 2 på Hovedøen 7de Juli, alle 3 til- syneladende nylig udklækkede. Den danske lepidopterolog B. Haas har havt den godhed at bestemme denne og endel af de følgende Micro-Lepidoptera for mig; larven lever ifølge samme autor på Artemisia campestris. Grapholitha foenella L. Ikke sjelden ved ,Rosenhof* i østre Aker i begyndelsen af Juli 1876 mellem ugræsset i haven, et ganske friskt og endnu mygt eksplr. tog jeg også på et plankegjærde ved ,St. Hans- 14. 16. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No.2. 5 haugen* i de samme dage. Larven skal leve i rødderne og stænglerne af Artemisia, hvilken plante voksede hyppig på findestedet ved ,Rosenhof*; jeg bemærkede også i rødderne larvegange, der uden tvivl hidrørte fra Gr. foenella. Gr. woeberiana Schiff. Et enkelt, noget affiøiet eksplr. fandt jeg i haven på ,Rosen- hof* Iste Juli 1876; det fløi ud fra et træ, såvidt mindes Prunus. I Tyskland fiyver 2 kuld, et i begyndelsen af Juni og et andet i August (if. Kaltenbach), hos os optræder neppe mere end en generation. Larven skal leve i frugttræer- nes bark. Scardia tessulatella Zell. Et temmelig friskt eksplr. (9), fanget ved Bjerkeng i Måls- elvdalen (69935) Juli 1877, er af Schøyen bestemt som til- hørende denne fornemmelig i Mellem-Europas bjergegne ud- bredte art. Psecadia funerella Hb. Ved Solberg i Målselvdalen fangede jeg l4de Juli 1877 et ganske friskt eksplr. (2) på Prunus padus. Schøyen, der har bestemt mit eksplr., har meddelt mig, at det stemmer gan- ske med individer fra Pommern og Schlesien i hans samling. Depressaria chærophylli Zell. Jeg besidder et eneste, ganske ubeskadiget eksplr. (9), fan- get i vestre Aker ved Kristiania August 1876. Schøyen siger om dette individ: ,Mørkfarvet med utydelig tegning; stemmer godt med et lignende eksplr. fra Stettin*. Lita sestertiella H. S. Af denne sjeldne og lidet udbredte art erholdt jeg 2 eksplr. af larver fundne på ,St. Hanshaugen* i Vestre Aker Juni 1876, et 3die tog jeg på en træstamme (Acer) ved Ulevoldsveien 14de Juli samme år. B. Haas har havt ekspir. til undersø- gelse. Dr. Wocke angiver dens udbredelse til Syd-Tysk- land og Grækenland, Heinemann siger: , Wien und Regens- burg, im Juni, sehr selten*. Von Nolcken fandt fra 2—25de Juli 1851 henved et halvt dusin eksemplarer i Riga i nærhe- 19. J. 8. SCHNEIDER. BIDRAG TlL NORGES LEPIDOPTERFAUNA. den af en række gamle ahorntræer; i de sidste år er den atter observeret i Riga mellem 24de Juni og 3die August, så flyve- tiden synes at vare meget længe. Da larven såvidt mig be- kjendt endnu er ubeskreven, gives her en kort diagnose efter mine desværre mangelfulde optegnelser: ,Temmelig kort og tyk, hvidgrøn med mørkegrøn gjennemskinnende tarmkanal, en lys rødligbrun stribe langs hver side; hoved og nakke lys- brune, brystfødderne kun lidet mørkere end legemets grund- farve; undersiden mørkere grøn. De 2 særdeles livlige larver fandtes på Acer platanoides fuldvoksne, hængende efter sin silketråd. Recurvaria leucatella O1. Larven fandtes temmelig hyppig på Sorbus aucuparia på ,St. Hanshaugen* Mai og Juni 1876; jeg erholdt kun et en- kelt eksplr. klækket 26de Juni. Som larvens næringsplanter nævner Kaltenbach også Pyrus, Prunus og Crategus; han kalder larvens farve ,fahl nussbråunlich*, de, jeg har seet, måtte nærmest kaldes stærkt kjødfarvede. Ratzeburg næv- ner ikke færre end 14 parasiter, der hæmmer denne arts alt- for stærke formering. Coleophora fuscedinella Zell. Larvesækkene fandtes særdeles talrige omkring Kristiania våren 1876 på Betula og Almus, på sidstnævnte træ såes de navnlig ved ,Rosenhof* i store mængder, ofte flere på et blad. Sommerfuglen klækkedes i slutningen af Juni. Larven skal også ernære sig af Quercus, Corylus, Ulmus og Carpimnus (Heinemann, Frey). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. (881. No. 2. 7 ll. Om Dianthoecia colletti Schneider. I Enumeratio III, p. 56 no. 3 gav jeg en kort diagnose at en formentlig ny Noctua-art, som efter finderen blev benævnt Dian- thoecia colletti, idet jeg dog straks efter indså, at den var stillet under et feilagtigt genus, såsom det er en ægte Mamestra, Dr. Staudinger, hvem jeg havde sendt en koloreret afbildning og af- æsket erklæring, udtalte sig herom således: ,Nach der eingesandten Abbildung der Dianth. colletti Schn.. glaube ich bestimmt, dass es eine Mamestra ist. vielleicht gar eine Varietåt von Marmorosa*, hvorfor jeg kom i tvivl om. hvorvidt M. rolletti skulde bibeholdes som en selvstændig art eller ei. Da det selvfølgelig måtte være af megen interesse at få klarhed i denne sag. hvilket imidlertid kun kunde ske ved direkte sammenligning med eksemplarer af den ægte M, marmorøsa Bkh. og dens var. microdon Gn., har Schøyen underkastet det eneste eksisterende eksplr. at M. col- letti en fornyet prøvelse, da jeg af mangel på materiale ikke selv var istand dertil. Resultatet af hans undersøgelse, som han har tilstillet mig til afbenyttelse, meddeles her in extenso: Såvidt jeg kan dømme efter det eneste forhåndenværende type-eksplr. af Dianthoecia (x. Mamestra) colletti; sammenlignet med et par ægte M, marmorosa fra Thiringen samt af dennes varietet microdon tra Scaweiz i min samling, må jeg udtale som min for- mening, at colletti ialfald indtil videre rettest bør blive stående som egen art ved siden af marmorosa, der i ethvert fald er dens nærmeste slægtning. Det er vistnok muligt. når det lykkes at erholde flere eksplr. af colletti til sammenligning, at der da turde vise sig overgange til marmorosa, som jo Skal være adskillig varie- 8 J. $. SCHNEIDER. BIDRAG TIL NORGES LEPIDOPTERFAUNA, rende i farve og tegning, men det forhåndenværende eksplr. viser så mange og betydelige afvigelser, at det synes mig rimeligere at anse det som tilhørende en egen art end at henføre det som varietet under hin. » Uanseet forskjellen i størrelse (colletti måler 35 mm., mar- morosa & microdon 33—34 mm. mellem vingespidserne) og de på grund af yderkantens svagere krumning mere tilspidsede forvinger, er for det første disse sidstes grundfarve en hel anden end hos marmorosa. Hos hovedformen af denne er nemlig grundfarven, som også Heinemann angiver, lys brun, hos var. microdon be- tydelig mørkere (som Guenée anfører nærmende sig farven hos dissimilis), medens den hos colletti-eksemplaret derimod er sær- deles karakteristisk mørk gråviolet; midtpartiet, der hos marmorosa kun i sin ydre del skiller sig mærkelig fra vingens øvrige flade, er hos colletti meget mørkt, vel så sort som hos var. microdon, hvor- hos den kegleformede plet, der hos mine eksplr. af begge de nævnte former er ganske kort og udad ender but afrundet uden at nå halvveis hen til den ydre dobbeltlinie, hos colletti løber ud i en spids og således har form af et spidsvinklet triangel, hvis toppunkt ligger nærmere henimod den ydre dobbeltlinie. Den lyst gulhvide tospaltede skråplet hos colletti, der nedad begrænses af dette sorte triangel, viser sig ikke hos noget af mine eksplir. af marmorosa på langt nær så skarpt fremtrædende som hos hin, hvad der imidlertid rimeligvis, ligesom f. ex. hos dentina, er under- kastet betydelige individuelle variationer: nervegrenen. der gjen- nemskjærer dens ydre halvdel langsefter, fremtræder hos colletti særdeles skarpt ved sin mørke farve, hvad der ikke er tilfældet hos de andre eksplr. Den gulhvide plet i vingernes forreste vinkel findes vistnok hos mit haneksplr. af marmorosa næsten lige så markeret som hos colletti; hos de øvrige eksplr. viser der sig der- imod næsten intet spor til lysere farve i vingespidsen. Den ydre bølgelinie med den W-formige figur har hos colletti i det hele samme forløb som hos marmorosa, men er finere og skarpere afsat: navnlig fremtræder W'et større og skarpere, idet begge dets ne- derste spidser løber helt ud i fryndsernes yderkant, hvad der ikke CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 2. 9 er tilfældet hos mine marmorosa. endnu mindre bos microdon (hvilken colletti i henseende til forvingernes mørke farve forøvrigt kommer nærmest), hvor takkerne hos hannen ikke engang når ud til sømlinien og således mere svarer til forholdet hos dentina, me- dens colletti har W'et fuldt så skarpt og spidst som de i denne henseende mest udprægede ekspir. af issimilis. sBagvingerne, der hos colletti er særdeles lyse med høist utydelig halvmåneplet og kun ganske svagt mørkere mod randen, er hos begge de øvrige former forsynede med skarpt fremtrædende diskplet og bredt sortbrunt randparti, navnlig hos microdon, hvor den sortbrune farve endog kan brede sig udover hele vingen. Fryndserne viser sig derimod hos colletti ikke så lyse som hos begge de andre, idet de har omtrent den samme grågulagtige farve som vingen selv og derhos er gjennemtrukne af en tydelig mørkere delingslinie hele veien, medens de hos både marmorosa og micro- don er rent gulhvide uden nogen tydelig delingslinie (kun hos hun- eksemplaret af marmorosa strækker sig en sådan over *, af om- kredsen, fra ydervinkelen regnet). sEndelig viser også undersiden særdeles karakteristiske for- skjelligheder. Hos colletti-eksemplaret er denne nemlig overalt temmelig ensfarvet lysegrå med fremtrædende rødviolet glans og viser intet tegn til den hos begge de andre former så stærkt ud- prægede mørkt sortbrune farve mod randen af begge vingepar, ligeså lidt som af den fine sorte punktrad langs indkanten af fryndserne, der navnlig på forvingerne fremtræder så tydeligt hos hine. De hos disse på begge vingepar stærkt udprægede sorte diskpletter er hos colletti på forvingerne reducerede til en ganske utydelig og svag skygning og på bagvingerne til et lidet mørkt punkt, på samme tid som den hos marmorosa og microdon aldeles jevnt buede, tykke og mørke tverlinie her optræder i form af en meget finere, uregelmæssig bølget og takket linie, aftagende i styrke mod indkanten. Hele undersiden stemmer i det hele taget saa aldeles overens med M. fhalassina, at neppe nogen vilde be- tænke sig paa at erklære eksemplaret for at tilhøre denne art. 10 J. S. SCHNEIDER. BIDRAG TIL NORGES LEPIDOPTERFAUNA. naar man kun skulde dømme efter undersiden; marmorosa kunde det i hvert fald da umulig falde en ind at tænke paa. yMedens colletti således har forvingerne omtrent ligeså mørke som var, microdon (men af en anden farve), har den såvel bag- vinger som underside langt lysere end både marmorosa og micro- don, og afviger desuden som påvist betydeligt fra begge ved flere karakteristiske ejendommeligheder i farve og tegning, hvorfor jeg som sagt ikke kan anse det for tilrådeligt for tiden at inddrage colletti som en egen art.* CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1881. No. 2. li | | | Ill. Fortegnelse over Lepidoptera, indsamlede i Tanadalen Juli 1879. Lige til 1878 var hele den over 300 norske kvadratmile store landstrækning, som indbefattes i Finmarkens amt, på et enkelt begrænset punkt nær, et i entomologisk henseende fuldstændig uudforsket felt, idet kun trakten omkring Bossekop (70* n. br.) i Altens præstegjeld i 1860 var bleven besøgt af de to fremragende tyske Lepidopterologer Dr. Staudinger og Dr. Wocke, som rig- tignok også med germanisk flid og nøiagtighed undersøgte terrænet på kryds og tvers og bragte Altens Lepidopterfauna op til at stå som en af de bedst kjendte lokalfaunaer i vort land, så udgransket, at hverken Schøyen eller jeg, som begge samlede ved Bossekop i sidste halvdel af Juni 1878 under meget gunstige omstændig- heder, formåede at finde frem noget. som ikke allerede var iagt- taget af de to nævnte forskere. Først i 1878 hævedes imidlertid det mørke, som hidtil havde hvilet over insektlivet ved de store østfinmarkiske fjorde, idet Schøyen dette år først samlede på flere lokaliteter i Porsanger- fjorden og senere omkring midten af Juli i fællesskab med mig undersøgte trakten omkring Elvenæs i Syd-Varanger. Resultaterne opmuntrede os til fornyede undersøgelser i Øst-Finmarken, og den følgende sommer drog vi atter østover, men opererede denne gang hver på sin kant forat kunne overfare et så stort område som muligt. Schøyen tilbragte den meste tid i Porsanger med en afstikker til Karasjok, medens jeg reiste direkte til Varanger- fjordens bund for først at samle omkring Nyborg og senere under- søge Tanadalen; men medens Schøyens undersøgelser fik et 12 J, 8. SCHNEIDER. BIDRAG TIL NORGES LEPIDOPTERFAUNA. glimrende udfald, som man vil se af hans ,Oversigt over de i Nor- ges arktiske region hidtil fundne Lepidoptera*, blev udbyttet af mine noget tarveligere dels på grund af klimatiske vanskeligheder, dels fordi Tanadalens geologiske forholde på langt nær frembyder så mange gunstige betingelser for en rigt udviklet insektverden som Porsangerfjordens (og Altenfjordens) vekslende omgivelser. Alligevel har jeg troet at burde fremlægge en redegjørelse over mine fund på denne ekskursjon, da sådanne lokalfortegnelser, hvor tarvelige de end måtte være, foruden i betydelig grad at lette oversigten ved en senere fuldstændigere bearbeidelse, dog altid vil frembyde nogle mere interessante ejendommeligheder, navnlig hvor det gjælder en forhen ukjendt egn, hvor pgjentagne supple- rende undersøgelser endnu kan lade længe vente på sig. Egnen omkring Nyborg, som var min første station, besidder den samme karakter, som udmærker hele Finmarken østenfor Nordkap: Lave afrundede åser bevoksede med et tæt birkekrat og afsluttede i nøgne med småsten bestrøede fjeldsletter afveksler med store myrstrækninger, der dels er bevoxede med Carezx og i sine tørrere partier dækkede af mose, Vaccinium og Betula nana, dels er overgroede med tætte krat af Salix, især langs de mange bækkeløb, og som tagne under kultur giver gode engslåtter. I det fjerne høiner sig større åsdrag. hvor sneen endnu ligger pletvis, og som I ,Madevarre* når op til 1400" o. h.; forøvrigt er ethvert karakteristisk træk af den stolte Nordlandsnatur forsvundet, og kun de lyse nætter, befolkningen. og, for et mere opmærksomt øle, den fremmedartede vegetation minder en om den høie nord- lige bredde (lidt over 709 n. br.). Egnen så i entomologisk henseende meget lovende ud, navn- lig langs den lakserige lille ,Vesterelv* med sine frodige omgivel- ser, men holdt desværre dengang intet af sine løfter, da tempera- turen trods det på denne kant og årstid stadige blanke veir hård- nakket holdt sig omkring 5—79 R., medens en bidende vind end yderligere hjalp til at underkue ethvert vågnende sommerfuglliv. Jeg så et par Erebia lappona, endel Anarta melaleuca, som vinden førte lynsnart af syne, et par Cid. hastulata, der fik samme FS bad i i be CHRISTIANTA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1881. No. 2. 3 skjæbne, så at en enslig Acidalia fumata og en do. Cochylis deut- schiana blev udbyttet af 6 klare Julidage: Sde Juli forlod jeg Nyborg og kjørte ad den nye prægtige chaussée over Seidafjeldet (høieste punkt 850' o. h.) gjennem et vakkert landskab med tilsyneladende særdeles gunstige fangstpladse, som nu dog kun gav et par Psodos coracina og An. melaleuca, til ,Suoppanjarga*, hvorfra jeg pr. elvebåd nåede til det særdeles vakkert beliggende ,Aleknjarga* (,Blånæs*) en knap '/, mil neden- for kirkestedet Polmak. Omgivelserne her har mere et indlands- præg end ved Nyborg. åserne er også her lave, men har til gjen- gjæld småskov lige til tops, birken står rank og hvidstammet, og den mægtige elv med sin skinnende indfatning af lys fin sand liver op i det forøvrigt temmelig ensformige landskab. Her fandtes flere gode fangstpladse for Lepidoptera, navnlig besøgtes daglig et lidet dalføre med et bækkeløb, som knapt et par hundrede fod over elvens nivå afsluttedes med en liden myr dækket af et tæt krat af Betula nann og omgivet af birkeskov, den eneste myrstrækning, som fandtes omkring Aleknjarg, men som også gav det vigtigste fund: Cidaria twrbata Hb. Klarveiret ved- varede, men temperaturen holdt sig fremdeles temmelig lav og hindrede sommerfuglenes udvikling, så at de ved min afreise (19de Juli) flyvende arter repræsenterede på det nærmeste den første vårfauna, som den f. eks. i Alten viser sig i midten af Juni under gunstige omstændigheder. Regn faldt i løbet af hele Juli måned kun én gang og neppe nok til at gjøre græsset vådt! De blod- tørstige Finmarks-myg, der kan bringe selv den mest hærdede na- tur ud af fatning, lægger også mange hindringer i veien for ento- mologen, der færdes i disse trakter, og bidrog sit til at forringe udbyttet. 18de Juli gjordes en afstikker til den bekjendte ,Storfos*, ? mil ovenfor Polmak, hvor fangsten blev sågodtsom resultatløs på grund af gråveir, og tog dagen efter nedover Tanaelven til Guld- holmen ved udløbet: her og ved kirkestedet: ,Gukkisnjarga* (yLangnæs*) samlede jeg til 24de Juli, da tilbagereisen tiltrådtes. Nu først indtrådte varmt og drivende veir, der holdt ved i næsten 14 J. S$. SCHNEIDER BIDRAG TIL NORGES LEPIDOPTERFAUNA. 2 måneder, men udbyttet var her så langt ude mod søen endnu tarveligere end ved Aleknjarg, hvorfor jeg meget beklagede ikke at have holdt ud længere på dette sted, hvorved mine bestræbel- ser uden tvivl vilde have fået et langt heldigere udfald. De her opførte 52 arter repræsenterer selvfølgelig kun en mindre del af det i virkeligheden forekommende antal, men om- fatter dog vistnok hovedelementerne, hvoraf man kan give en ka- rakteristik af faunaen, ialfald for de heterocere Lepidoptera's ved- kommende. Det ringe antal Rhopalocera grunder sig vistnok på den sildige sommer og tildels på mangel af myrstrækninger, hvor- til flere arter er bundne, men at arter som f. eks. Arg. selene, euphrosyne, Lyc. argus og Erebia medusa v. polaris, ikke iagttoges, tror jeg er mere end en tilfældighed, da deres udbredelseskreds neppe strækker sig så langt mod nordost. For de 2 førstnævnte arters vedkommende var det således snarere en tilfredsstillelse ikke at finde dem i Tanadalen, da de endnu ikke var observerede i Porsanger. Forøvrigt besidder Tanadalens fauna et almindelig arktisk præg, og med undtagelse af den før nævnte for Norges fauna nye Cid. turbata samt Brephos parthenias og tildels Cid. suffumata gjordes ingen overraskende eller egentlig uventede fund: de fleste arter optrådte i et temmelig rigeligt antal, hvad der overalt i de arktiske egne bøder på den store art-fattigdom. 1. Pieris napi v. bryomiæ 0. Noget eksplr. er jeg ikke længere i besiddelse af, men jeg erindrer med bestemthed at have fanget et omkring kirkestedet (,Langnæs*) 19de eller 20de Juli. Den aftager i hyppighed mod øst, er således i Porsanger kun bemærket på et par punkter (Schøyen) og overskrider måske ikke Tanaelven, da den endnu ikke er fundet i Syd-Varanger. der forholdsvis må siges at være ganske godt undersøgt i lepidopterologisk hen- seende. iv Lycæna optilete v. cyparissus Hb. De første friske eksplr. viste sig ved Aleknjarg den l4de mellem Vaceimium på en liden halvtør myr omgivet af tæt EE i ka be CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 2. 15 birkekrat. Bemærkedes også længere nede i dalen mellem Guldholmen og Langnæs, men var overalt meget sparsom. 3. Argynnis freya Thbg. Fløi ikke sjelden på enge og i skovkanterne omkring Alek- njarg, men de fleste eksplr. var næsten helt affløine, så at denne art også i Øst-Finmarken må have en tidlig flyvetid. 4. Arg. pales S. V. & v. arsilache Esp. (forma lapponica). Hovedformen fløi ret hyppig på en frodig eng omkring den gamle fogedgård 23de Juli, hunnerne næsten alle affløine, han- nerne tildels friske. Var. arsilache (kun hanner) var ikke sjelden samme dag og næsten på samme sted, men, som denne forms natur fører det med sig, kun hvor grunden dannede halv myr med dække af Vaccinium og andre lyng-myrerne tilhørende planter; på grund af den tørre sommer var terrænet dog aldeles tørt. Pales-eksemplarerne tilhører den sædvanlige arktiske form, således som jeg har den fra Alten og Pors- anger (gjennem Schøyen): individerne af arsilache har en mat og lidet broget underside, således som denne varietets forma lapponica* i almindelighed optræder, og hvorved den fornemmelig skiller sig fra den i det sydlige Norges lavlande flyvende form, hvis bagvinger på undersiden er meget brogede og stærkt farvede, med meget gult og perlehvidt; ofte viser dog også den arktiske form livlige farver, jeg har således eksemplarer (99) fra Elvenæs i Syd-Varanger, der i denne henseende neppe står tilbage for dem, jeg besidder fra myr- trakterne i Nedenæs. Ved Dabmokjavre (på den østre elve: bred ligeoverfor Langnæs) bemærkedes 21de en Argynnis, som vistnok tilhørte en af de % pales-former. 5. Erebia lappona Esp. Almindelig omkring Aleknjarg i friske eksplr., men fra selve Tanen finder jeg den ikke noteret, erindrer den ei heller der- fra, ihvorvel denne proletar neppe mangler på noget punkt i Øst-Finmarken. 6. Oeneis norna Thbg. eller bore Schn. I den bratte opstigning til Dabmokjavre bemærkedes et par 16 - OG 10. Ha J, S. SCHNEIDER. BIDRAG TIL NORGES LEPIDOPTERFAUNA. eksplr. af en Oeneis-art, der ikke kunde nærmere bestemmes, da terrænet umuliggjorde ethvert fangstforsøg. De forekom mig at flyve langsommere end morna, men var tillige meget lyse, så at de måske alligevel har tilhørt denne mere ud- bredte art. Anm. Ved Aleknjarg så jeg 2 gange en større heterocer- sommerfugl flyve i stærkt solskin, men den kom desværre hurtigt ud af syne ved en meget rask flugt; den syntes at have meget rødt, og Arctia festiva, hvis størrelse den omtrent havde, randt mig straks i tankerne; det har neppe været hunnen af Nem. plantaginis, dertil var flugten for jevn. Plusia hochemwarthi Hoch. 23de Juli fangede jeg en temmelig frisk hun sværmende i græsset ved den gamle fogedgård. Anarta melanopa Thb. Et enkelt ganske friskt og særdeles skarpt tegnet eksplr. (ox) erholdtes i birkeskoven ved Aleknjarg 18de Juli. A. melaleuca Thbg. Fløi yderst almindelig på Seidafjeldet, ved Nyborg og om- kring Aleknjarg, sparsommere på fjeldet ovenfor Guldholmenu. Blandt mine mange ekspår. af denne art har jeg endnu ikke fundet en eneste mærkbar aberration. Brephos parthenias L. Et ganske friskt eksplr. (9) fandt jeg ved et lidet bækkeløb ovenfor Aleknjarg 15de Juli, sværmende omkring en lav birke- busk. Hidtil ikke bemærket i Øst-Finmarken, 1 Alten funden af Staudinger, i Øverbygden i Målselven er den alm. i Mai og begyndelsen af Juni. De arktiske eksplr. har mere hvidt på forvingerne, men skiller sig ellers ikke i væsentlig grad fra sydtyske i min samling, størrelsen er den samme. Acidalia fumata Stph. Talrig omkring Aleknjarg under mit hele ophold der. be- mærkedes også ved ,Storfossen*, Languæs og Nyborg, hvor jeg fandt et enkelt eksplr. (2) 7de Juli. Hunnen af denne art er meget sparsom at finde. | 12. 13. 16. 19. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1881. No. 2. 17 Gnophos sordaria Thbg. Almindelig omkring Aleknjarg fra 14de Juli, også ret hyp- pig ved Langnæs og Dabmokjavre; den flyver helst i birkekrat. Psodos coracina Esp. Ikke hyppig på tørre, solbeskinnede skråninger omkring Aleknjarg i friske eksplr. af begge kjøn; fandtes også i et en- kelt individ ved Guldholmen, ligesom et par hanner toges i chausséen over Seidafjeld den 8de Juli. Pygmæna fusca Thbg. Overalt særdeles almindelig i friske eksplr., navnlig talrig på sandsletterne omkring Tanaelvens nedre løb. Cidaria munitata Hb. Ligeledes almindelig overalt, især ved Aleknjarg; de ind- samlede eksplr. var lutter hanner. C. incursata Hb. & var. monticolaria H. S. Fløi ret hyppig omkring Aleknjarg i friske eksplr. fra 9— 18de Juli, enkeltvis også ved Langnæs på en myr 19de og 23de. Var. monticolaria H.S. fløi enkeltvis blandt hovedformen. C. fluctuata L. Mangler heller ikke i Tanadalen; noteret fra Langnæs under 23de Juli. C. turbata Hb. var. arctica Schøyen in lit. Af denne vakre og for vor fauna nye art fandt jeg nogle få, men friske huneksplr. mellem småbirkene på den før nævnte myr ovenfor Aleknjarg 16de Juli og samme dag om aftenen en han i skoven nedenfor hovedbygningen. Vore arktiske eksplr. afviger såmeget fra den på Alperne forekommende hovedform, at den bør belægges med et eget varietetsnavn; da imidlertid Schøyen kommer til at omtale den udførligere i en senere opsats over arktiske sommerfugle, gives her forelø- big kun denne korte notits om forekomsten. C. suffumata S. V. Ved Aleknjarg fandt jeg 3 noget affløine eksplr. (33) på skyggefulde steder mellem nogle gamle birketræer, det første Vid.-Selsk, Forh, 1881. No. 2. 2 20. 23. 24. wW O J. S. SCHNEIDEK. pIDRAG TIL NORGES LEPIDOPTERFAUNA. erholdtes 9de Juli. Synes at være meget lokal, men udbredt over hele den arktiske zone. C. cæsiata Lang. Det første friske ekspir. fangedes ved Aleknjarg 16de Juli. senere var den hyppig i den nedre Tanadal. | C. hastata L. var. hastulata Hb. Et par noget aftløine eksplr. ved Aleknjarg 15—18de Juli. C. affinitata Stph. I skoven ovenfor den gamle fogedgård i Tanen fandt jeg et enkelt mindre godt eksplr. (9) 19de Juli. Eupithecia hyperboreata Stør. Nogle få tildels affløine eksplr. erholdtes i skovkanten ved Aleknjarg 14de og 16de Juli. Botys decrepitalis H. S. Fra 12te Juli var den omkring Aleknjarg meget almindelig i friske eksemplarer af begge kjøn, navnlig i birke- og vidie- krattet nedenfor husebygningerne. Også bemærket ved Lang- næs. De medbragte eksplr. varierer overordentlig i størrelse, fra 18 m.m. til 25 m.m. i vingebredde. B. inquinatalis Zell. Omkring Aleknjarg fra S8de Juli, men ikke så hyppig som foregående og helst på steder bevoksede med Vaccintum. Forekommer fortrinsvis på noget fugtige lokaliteter, især hvor Betula nana vokser, men synes forøvrigt lidet bundet i sin optræden, uagtet myrstrækninger vistnok i det hele taget må siges at være de rette tumlepladse for denne art. Eksempla- rerne fra Øst-Finmarken er gjennemgående mindre end de i Vest-Finmarken og Tromsø-trakten forekommende. Crambus ericellus Hb. Ved Aleknjarg fandt jeg 16de Juli ? friske eksemplarer (3) paa en sandvold bag husene. De er betydelig mindre end alle øvrige norske individer, jeg har seet, og måler kun 18 m.m. mellem vingespidserne, medens eksplr. fra Hardanger har en vingebredde af 23 m.m. [ sin forekomst er denne art mere ejendommelig end de fleste af slægtens repræsentanter 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. CHRISTIANIA VIDENSK.-SÉLSK, FORHANDL. 1881, No. 2. 19 (undtagen de myr-elskende), idet den altid nordenfjelds kun er forekommen mig på sandbakker med sparsom græsvækst (i Hardanger på en tør skråning med Calluna). Cr. maculalis -Zett. Fløi omkring Aleknjarg (fra 8de Juli) hyppigere end noget andet sted, hvor jeg har bemærket denne art, i friske eksplr. af begge kjøn mellem birkekrat, hvor bunden er dækket af Vaceimium; på lignende lokaliteter har den mødt mig overalt, kun én gang har jeg fundet et eksplr. på en myr. Om end i det hele taget sparsom er denne art vistnok udbredt over hele den arktiske region. Pempelia fusca Hw. Erholdtes ved Aleknjarg i et enkelt eksplr. 18de Juli. Tortriz ministrana L. Ikke sjelden ved Aleknjarg på en med Vaccimium og birke- buske bevokset bakke i forholdsvis lidet affløine eksplr. 16de Juli. T. forsterana F. Temmelig hyppig sammen med foregående fra 15de Juli. T. rubicundana H. S. Flere friske eksplr. erholdtes ved Aleknjarg i selskab med de 2 foregående. Sciaphila osseama Scop. Det første eksplr. fandtes ved Aleknjarg 16de Juli, hvor den imidlertid viste sig sparsom, hyppigere var den imidlertid i den nedre Tanadal. Cochylis deutschiana Zett. Ved Nyborg fangede jeg det første eksplr. 5te Juli, ved Aleknjarg var den almindelig under mit hele ophold, navnlig bemærkedes den i stor mængde på det eneste lille myrdrag, det lykkedes mig at opdrive i nabolaget, hvor den sad på eller sværmede om Betula, fornemlig D. nana, hvori jeg for- moder larvens næringsplante. Penthina sororculana Zett. 15de og 18de Juli fangede jeg flere ganske friske ekspår. mellem Betula langs det førnævnte bækkeløb ovenfor Aleknjarg. Q* 20 DD. 36. Bille J. S. SCHNEIDER. BIDRAG TIL NORGES LEPIDOPTERFAUNA. P. metallicana Hb. Jeg fandt kun et eneste, men ganske ubeskadiget eksplr. (3) i birkeskoven ved ,Storfossen* 2 mil ovenfor Polmak 19de Juli. Det er af normalt udseende, aldeles stemmende med eksplr. fra Tromsø's omegn. P. nebulosana Zett. (irriguana H. S.). Fløi overalt og på alle slags lokaliteter i største mængde fra 14de Juli. De fra Aleknjarg medbragte eksplr. udmærker sig ved en livlig rødbrun grundfarve, (hos et individ træder de lyse tverbåud meget vakkert frem på en rent sortbrun bund), og udgjør således en egen race, der kan siges at stå på yder- grænsen af nebulosana som den fra metallicana mest afvigende form. Længere nede i Tanadalen fløi derimod hovedsagelig den almindelige olivenfarvede form, som imidlertid også fore- kom enkeltvis ved Aleknjarg iblandt de rødbrune tilligemed overgangsformer mellem begge. Fra Syd-Varanger medbragte jeg 1 1878 kun nebulosana af normalt udseende. P. schæfferana H. 8. Var ikke så ganske sjelden såvel ved Aleknjarg som om- kring kirkestedet i Tanen i friske eksplr., også medbragt fra ,Storfossen* 18de Juli. Den forekommer bestandig enkeltvis, men er udbredt over hele Tromsø- og Finmarkens amter. Til de af Schøyen 1 hans oversigt over de arktiske Lepidoptera nævnte lokaliteter kan jeg endvidere tilføie: Eivenæs i Syd- Varanger, Bossekop i lavlandet tæt ved fogedgården og på en sandbakke i kanten af den store græssump, samt Storstennæs i Balsfjord ved Tromsø, hvor den ikke var sjelden på en myr 1 slutningen af Juni 1879. P. schulziana T. Særdeles almindelig overalt i Tanadalen fra 10de Juli. P. lacunana S. V. Enkeltvis i friske eksplr. fra 16de Juli såvel omkring Alek- njarg som ved Langnæs. P. bipunctana F. Ved Aleknjarg fandt jeg et par stykker 16de Juli. 41. 42. 43. 16. 47. 48. 49. CHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 2. 21 Steganoptycha quadrana Hb. Ikke sjelden ved Aleknjarg fra 10de Juli i tildels friske eksplr. Meget udbredt, men som oftest kun enkeltvis. Phozopteryx myrtillana Tr. Manglede heller ikke omkring. Aleknjarg, men var meget sparsom. Længere øst er denne art endnu ikke iagttaget. Blabophanes rusticella Hb. v. spilotella Tgstr. Jeg medbragte kun et enkelt ekspilr. fanget ved Aleknjarg 16de Juli. Incurvaria vetulella Zett. Ikke sjelden ved Aleknjarg mellem Vaccimium fra I4de Juli. Swammerdamia conspercella Tgstr. Var ikke sjelden ved Aleknjarg sammen med foregående; denne art medbragte jeg også fra Elvenæs i Syd-Varanger Juli 1878. Plutella cruciferarum Zell. Fandtes også» ved Aleknjarg, hvor den imidlertid var sjelden. Gelechia infernalis H. S. Flere eksplr. ved Aleknjarg på tørre skråninger i birke- skoven. G. contimuella Zell. Jeg fandt kun 3 stykker l4de Juli sammen med foregående. Gr. perspercella Wocke. Et enkelt eksplr. på samme lokalitet som de % foregående l4de Juli. Schøyen har bestemt denne og de øvrige van- skeligere Micro-Lepidoptera for mig. G. viduella F. Jeg fandt kun et enkelt frisk eksplr.($) ved Aleknjarg l4de Juli på en liden myr blandt Vac. myrtillus. Oecophora stipella L. Denne i de arktiske egne udbredte og ret hyppige art er- holdtes også ved Aleknjarg. Platyptilia zetterstedti. Ved Aleknjarg fandt jeg et enkelt friskt eksplr. 16de Juli. 0 på Av Å VIT, Lå PE JE: OA Å å ted Dr Gå iofef å si H A NG pod g på EE NIUuL Å Craniets og Øreaabningernes Bygning hos de nord- europæiske Arter af Familien Strigidae. Af Robert Collett. Hermed 3 autographiske Plancher og 2 Træsnit. (Foredraget i Mødet den 9de Decbr. 1881.) De 10 til Nord-Europas (og Norges) Fauna henhørende Arter af Familien Strigidae, der samtlige henhøre under Under- familien Bubonini, (idet Strix flammea, der udgjør den 2den Under- familie, Strigini, mangler i Nord-Europa), kunne ifølge Bygningen af sit Cranium og de ydre Øreaabninger med disses hudagtige Partier henføres under 6 forskjellige Grupper. Vid.-Selsk. Forh. 1881, No, 3 1 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM, STRIGIDAE. 2 'S8LT (TowH) upubua "6821 ('qunyy) tunanoddp) wnnuig *9LLT (Tea) (25uoppan unnneig "99LT (uvp) +00mD unnuÄg "99.1 ('urp) 90 osp "TELT (*nea) snrrxd200 OSP "LIST sog snanubt ogng "99LT (rurp) poD2pupos DIJÅNT 9927 ('ury) unwossnd unipronDn '99LT (urp) Dauaunf DLng DIDIÅN OT Ge OSE WTO, SJJLU -vag 4090 YSLoWWÄSst JOFvLT ULOSOTIT 91098081 opt oUrad -utuqevong *Ysrouuksst AOpig oH50q ved 49uLn) '9ddnay +05 StOUNÅSSe qynægs wnsowpndbs sg 'q Å PIS auløy ved 981Ø98 podev WOsodty 9Srunx0jaxku our Huruqeeong "YSrtoUnuLÅs -s8 OpIg oxføy ved gorurtug '>ddnan ee EN) -owukssv g9HrJopAy -9qu wnsounnbs SO "v . På * * « * * * . * * Oo . . * . * optg orløy ved 81Ø)s 4o8vur] Wosoå fa8runoporku os -t1owWÄsst ouroHuruqueuang '>ddunixy e 2" 90108X5JE a19perg eee 01095828 2UDHUTT -01g wosody fopuoudrpaypedsoppæld *0%s ERA > EM -ttjowwÄssv ourodunuquvang '>ddnian QJo[eWSs 2JDIUOLT "B * . . * . * * . . På . - * * . * - . 981Ø95 PIG auføy ved ourodutuquuong '>ddnuin * * * * * * * * *95runnop -orupopbnr "PIV 3 '0YSLTJOU ret er EE -wÅs ouroHuruqer 80 opaxq 19853001xd0) «org '>dduiy -1q1Q o4AØ suopUurd 'Fyg 19føydo 444 vogn pomepinp PIV I, -J9Jpns 198s9001dv) -1quQ axAØ SUOpUUd "TL *Ys11) -JWIULÅSST j9tuvg "TI "4[811g -dururÅs jotuvI) "IT "4811] -9wuIAs jour) I "opegs[n Jerpig 'g uuoqng 'TI YINS '90p12b SPS) "ur y "To[Suvur Jvepiug 'V CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. 3. 3 Det fremgaar af ovenstaaende Oversigt, at alene den første af disse Grupper, der omfatter Arterne Surmia funerea, Glaucidium passerinum, samt Nyctea scandiaca, (hvilke samtlige mangle Øre- laag), have fuldstændig symmetrisk Øreaabning saavelsom Cranium. Hos alle de øvrige Grupper, indbefattende 7 Arter, ere Øreaabnin- gerne af ulige Størrelse eller paa anden Maade assymmetriske. Hos de 2 sidste af Grupperne, der omfatte Arterne Syrnium uralense, Syr- nium lapponicum, og Nyctala tengmalmi, er Assymmetrien saa stærkt fremtrædende, at endogsaa Craniet i større eller mindre Grad del- tager deri. Denne Øreaabningernes, Ørelaagenes eller Craniets Assymmetri viser sig i Regelen som en Misdannelse af Hovedets højre Side, medens den venstre hos disse maa ansees som den normalt byg- gede. For Øreaabningernes og Ørelaagenes Vedkommende yttrer den sig hos de fleste af vore Arter deri, at disse Dele hos dem ere videre eller større, end paa den venstre Side; hvor Misdannelsen tillige optræder hos Craniet, er det ligeledes den højre Side, der har en abnorm Udvikling. Alene hos Nyctala tengmalmi er saa- vel Craniets venstre, som højre Side misdannet, i højest Grad maaske den venstre. Hos de 2 Arter Asio, hvor Misdannelsen indskrænker sig til Øreaabningernes hudagtige Partier, maa lige- ledes snarest den højre Side ansees som den normale. I denne Craniets Misdannelse deltager, som det synes, aldrig det indre Øre eller selve Hjernecaviteten, der ere fuldkommen symmetrisk byggede. Disse 6 Grupper, hvorunder de nord-europæiske Arter gaa ind, kunne kortelig characteriseres paa følgende Maade. Iste Gruppe. Ørelaag mangler. OCramniet og Øreaab- ningerne symmetriske. a. dJugale med en ophøjet Flig. 1. Surnia furnerea, (Lin.) 2. Glaucidium passerinum, (Lin.). Øreaabningerne af Middelstørrelse eller smaa Benkammene paa os squa- | mosum oventil distinet ansatte; seede forfra ere de helt synlige bagenfor orbitae. Fron- 1* 4 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. talia skarpt afskaarne mod Bagranden af orbita. OCraniets største Højde ligger bagenfor orbita. Vomer rudimentært. Squama occipitis har et foramen supra- oceipitale, der hos G. passerinum er stort. De øvre Orbitalprocesser hos S. funerea lange, stiletformige. Craniets Overside uden Midtfure. b. dJugale linieformigt. 3. Nyctea scandiaca, (Lin.) Øreaabningerne af Middelstørrelse, lavtsiddende. Benkammene paa os squa- mosum forholdsvis smaa, oventil distinet ansatte; seede forfra ere de næsten skjulte bag orbitae. Frontalia skarpt afskaarne mod Bagranden af orbita. Craniets største Højde ligger bagenfor orbita. Vomer rudimentært. Sgquama occipitis har et foramen supra-occipitale. Craniets Overside med en Midtfure. Til den Iste Gruppe, som omfatter Arter uden Ørelaag, og hvor ingen Åssymetri er tilstede i nogen af Hovedets Dele, henhører saaledes Surmia funerea, Glaucidium passerinum samt Nyctea scandiaca. Af disse 3 udgjøre de 2 førstnævnte en Undergruppe for sig, der i enkelte Henseender skiller sig i sin Craniebygning fra alle andre indenlandske Arter, ligesom de indbyrdes ere saa overens- stemmende i sin almindelige Bygning, at de utvivlsomt maa an- sees som staaende hinanden nær ogsaa i systematisk Henseende. Saavel Surmia funerea, som Glaucidium passerinum have paa jugale en ophøjet, langagtig Flig, medens dette Ben hos alle andre nord- europæiske Arter er linieformigt. Ligeledes er Craniets Overside flad og uden Spor af Midtfure, hvilken hos alle andre Arter er tilstede. Indbyrdes kunne de 2 Arters Cranier adskilles (foruden ved Størrelsen) ved Næbpartiets svagere Udvikling hos Glaucidium pas- serinum, idet dette her er relativt kortere i Forhold til det egent- lige Cranium, end hos nogen anden Art. Fremdeles er foramen supra-occipitale hos denne Art usædvanligt stort, og saavel rela- tivt, som absolut større, end hos nogen af de øvrige Arter. Sur- nia funerea har fremdeles de øvre Orbitalprocesser paa Panden lange og stiletformige, næsten som hos Dag-Rovfuglene. Nyctea scandiaca, der udgjør den 2den Undergruppe, har en Craniebygning, der henhører under en anden Type; her ere orbitae særdeles store, og Næbpartiet stærkt; jugale er linieformigt, og CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. b Craniets Overside har en dyb Midtfure. Øreaabningerne ere væ- sentlig, som hos de foregaaende, og mangle som hos disse Laaget, samt ere relativt smaa eller af Middelstørrelse. 2den Gruppe. Ørelaag mangler. COraniet symmetrisk. Øreaabningerne paa højre Side størst. 4. Bubo ignavus, Forst. Øreaabningerne af Middelstørrelse; Forskjellen i Størrelse ubetydelig. Benkam- mene paa os squamosum forholdsvis smaa, oventil distinet ansatte; seede forfra ere de næsten skjulte bag orbitae. Frontalia skarpt afskaarne mod Bagranden af orbita. Craniets Overside med en Midtfure; dets største Højde ligger bagenfor orbita- Jugale linieformigt. Vomer tilstede. Squama occipitis har et foramen supra-oceipitale. Til den 2den Gruppe, der fremdeles har symmetrisk Cranium og mangler Ørelaag, men hvor det første Spor af Assymmetri viser sig i en ringe Forskjel i Størrelsen af de 2 Øreaabninger, henhører Bubo ignavus. Her er Craniet byggeti alle væsentlige Henseender, som hos Nyctea scandiaca, og har som hos denne Art stærkt udviklet Næbparti, dyb Midtfure paa Craniet, brede og stærkt ud- staaende Orbitalvinger, særdeles rummelige orbitae, og svagt ud- viklede Kamme paa os squamosum. Paa Grund af disse Ben- kammes ringe Udvikling synes man at kunne slutte, at Høresandsen her er relativt mindre, end hos nogen af de øvrige nordeuro- pæiske Arter. Overensstemmelsen i Bygningen af disse 2 Arters Cranium er idethele saa stor, at de ubetinget vilde have været at stille i samme Gruppe, om ikke den højre Øreaabning hos DB. ignavus havde været en Smule større, end den venstre, et Forhold, som jeg ikke har kunnet paavise med Sikkerhed hos Nyctea. 3die Gruppe. Ørelaag tilstede. Craniet symmetrisk. Øreaabningerne assymmetriske, gjællespaltelignende, ligesom Ørelaagene ligestore. 1. Asio accipitrinus, (Pall.). 6. Asio otus, (Lin.). Øreaabningerne overordentlig høje; Indgangen til Øret ligger paa højre Side nedenfor, paa venstre Side ovenfor en udspændt Hudfold, Benkammene paa os 6 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM, STRIGIDAE. squamosum støde uden Indsnit oventil op til frontalia; seede forfra ere de helt synlige udenfor orbitae. Frontalia skraat afskaarne mod Bagranden af orbita; den afskaarne Flade er hos A. otus størst. Craniets Overside med en Midtfure; dets største Højde ligger over den bagre Del af orbita. dJugale linieformigt. —Vomer tilstede. Squama occipitis i Regelen med et foramen supra-occipitale. Den 3die Gruppe omfatter de 2 Arter Asio, nemlig Å. acci- pitrinus og A. otus. Her er fremdeles Craniet symmetrisk, hvori- mod Øreaabningerne og deres hudagtige Partier frembyde i sin Byg- ning en højst ejendommelig Assymmetri. Øreaabningerne ere saa uformeligt vide, at de ligne Gjællespalter, idet de strække sig fra Undersiden af Underkjæven op til henimod Pandens Midte, hvor de blot ved et smalt Mellemrum ere adskilte fra hinanden; paa begge Sider af denne lange spalteformige Aabning reiser sig en ophøjet Hudfold som et Par Laag, hvoraf dog den forreste, der udgjør det egentlige Laag, er højest. Tvers over Aabningen rejser sig en Hudfold, og det er omkring denne, at Assymmetrien væsentlig har sit Sæde. Indgangen til Øret ligger nemlig paa venstre Side ovenfor denne Hudfold, paa højre Side nedenfor denne. Craniet selv synes ikke at frembyde nogen Assymmetri. Benkammene paa os squamosum have en ejendommelig Form, idet de oventil gaa uden Indsnit op til frontalia, hvorved Kammen baade faar en betydelig Udstrækning og Dybde; dette bevirker sandsyn- ligvis i Forening med de abnormt udviklede ydre Øreaabninger, at Høresandsen hos denne Slægt har naaet sin højeste Udvikling. Forskjellen mellem de 2 Arters Cranium er ikke betydelig, og ligger væsentlig i Udstrækningen af den af frontalia dannede skraa Flade ned mod Bagranden af orbita; denne er hos Å. otus større, end hos Å. accipitrinus. 4de Gruppe. Ørelaag tilstede. UCraniet symmetrisk. Øreaabningerne nyreformige, ligesom Ørelaaget størst paa højre Side. 7. Syrnium aluco, (Lin.). Øreaabningerne vide, højtsiddende, med bredt Ørelaag. Benkammene paa os squamosum oventil distinet ansatte; seede forfra ere de næsten skjulte bag orbitae. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 7 Frontalia afrundede mod Bagranden af orbitu. Craniets Overside med Midtfure; dets største Højde ligger over Midten af orbita. Jugale linicformigt. —Vomer rudi- mentært. Squama oceipitis har et foramen supra-oceipitale. Til denne 4de Gruppe, hvorhen hører Syrnium aluco, ere Cra- nium, Øreaabninger og Ørelaag byggede efter en anden Type, end hos nogen af de foregaaende Slægter. Craniet er endnu symme- trisk, men Øreaabningerne, der ere højtsiddende, og af Form nyredannede, ere paa højre Side størst; det samme er Tilfældet med det brede, næsten dør-lignende Laag, hvis Form ogsaa er noget forskjellig paa Hovedets 2 Sider. Til denne Gruppe slutter sig de 2 øvrige nordeuropæiske Arter af samme Slægt, S. uralense og S. lapponicum, der har Craniets almindelige Form, samt Øre- aabningerne og Ørelaagene idethele, som hos $S. aluco, men hos hvem Assymmetrien ogsaa optræder i Craniet selv, medens $S. aluco endnu har et fuldkommen symmetrisk Cranium. Hos $S. aluco ere frontalia jevnt afrundede mod Bagranden af orbita, og Craniets bagre Partier have en smuk Hvælving, med oventil distinct ansatte, neglformigt fremadrettede Benkamme paa os squamosum. Det tyndvæggede Parti paa Interorbitalseptet, som hidtil har været forholdsvis vidt, begynder at blive indskrænket, idet orbita selv er forholdsvis ikke særdeles stor. 5te Gruppe. Ørelaag tilstede. Craniet paa højre Side assymmetrisk. Øreaabningerne nyreformige, ligesom Ørelaaget størst paa højre Side. a. Craniets Assymmetri ubetydelig. 8. Syrnium uralense, (Pall.). Øreaabningerne vide, højtsiddende, med bredt Ørelaag; Forskjellen mellem de 2 Ørelaag mindre betydelig. Benkammene paa os squamosum oventil distinet ansatte paa højre Side stærkere fremadrettet, end paa venstre, dog uden at naa frem til Bagvæggen af os alisphenoides. Frontalia afrundede mod Bagrandeu af orbita, og med dyb Indsænkning bag Pandens øvre Orbitalprocesser, OCraniets OQverside med en dyb Midtfure; dets største Højde ligger noget bagenfor Midten af orbita. Inter- orbitalseptet temmelig tykt. Jugale linieformigt. Vomer rudimentært. Squama occipitis har intet foramen supra-occipitale. 8 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. b. Craniets Assymmetri stærk. 9. Syrnium lapponicum, (Thunb.). Øreaabningerne vide, højtsiddende, med bredt Ørelaag; deres Assymmetri ube- tydelig. Benkammen paa os squamosum paa venstre Side normal, distinet ansat; paa højre Side med sin øvre Spids fremadrettet og tilvoxet Bagranden af os alisphenoides, der er stærkt uddraget til Siden. Frontalia stærkt afrundede mod Bagranden af or- bita, og med dyb Indsænkning bag Pandens øvre Orbitalprocesser. Craniets Over- side med en Midtfure; dets største Højde ligger bagenfor orbita. Interorbitalseptet kort og tykt; orbita's Diameter forholdsvis liden. Jugale linieformigt. Vomer rudi- mentært. Squama occipitis har intet foramen supra-occipitale. Den 5te Gruppe, der, som ovenfor nævnt, slutter sig nær til den 4de, og omfatter de 2 øvrige nordeuropæiske Syrmium-Arter, har saavel Craniet, som Øreaabningerne og Ørelaagene assymmetriske. Hvad de 2 sidstnævnte Dele angaa, ere de idethele byggede, som hos S. aluco, men Forskjellen mellem de % Sider er (mærkeligt nok) idethele mindre fremtrædende, end hos den sidstnævnte Art, skjønt altid tydelig. Ogsaa her er det den højre Side, hvis Øre- aabninger og Ørelaag ere de største. Assymmetrien i Craniet fremtræder hos begge Arter paa samme Maade, nemlig ved en særegen Bygning af den højre Ben- kam paa os squamosum, men i langt højere Grad hos S. lapponicum, end hos S. uralense. Hos den sidstnævnte er Assymmetrien kun lidet fremtrædende, skjønt altid tilstede; Benkammen paa os squa- mosum bøjer sig her paa højre Side en Smule længere frem, end paa venstre, uden dog at naa helt frem til Bagranden af os alisphe- noides. Det sidste er derimod Tilfældet hos S. lapponicum; Ben- kammen er her højere og videre, og naar med sin øvre Ende helt hen til, og er tilvoxet Bagranden af det ovennævnte Ben. Sam- tidigt er hele Hovedets højre Side noget mere uddragen til Siden og tillige mere nedtrykt, end den venstre, hvad der især er iøjnefaldende, om Craniet betragtes forfra. Fremdeles er hos begge Arter orbitae blevne forholdsvis smaa, og Interorbitalseptet kort og tykt; især er dette Tilfældet hos S. lapponicum. Hos denne sidste Art er idethele Craniet forholdsvis mindre i Forhold til Næbpartiet, end hos nogen af de øvrige Arter, og dette uagtet Næbbet ikke, (som f. Ex. hos Bubo og Nyctea) er synderlig stærkt bygget. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 9 6te Gruppe. Ørelaag tilstede. Craniet paa begge Sider stærktiassymmetrisk. Øreaabningern evide, ligestore, tilligemed Ørelaageneassymmetriskeefter Uraniets Form. 10. Nyctala tengmalmi, (Gmel.). Ørcaabningerne overordentlig vide, med halvmaaneformigt Ørelaag; Indgangen til Øret assymmetrisk efter Craniets Form. Benkammene paa os squamosum store og dybe, paa begge Sider misdannede; paa højre Side er Kammen særdeles høj, udsprin- gende langt bagenfor orbita, paa venstre stærkt nedtrykt, oventil stødende frem til Bagranden af orbita. Fortil ere begge Benkamme uddragne i en lang fremadrettet Flig, der paa højre Side berører Bagranden af Orbitalkammen paa os alisphenoides, paa venstre bøjer sig nedad og berører Underkjæven. Craniets Overside med en Midtfure; dets største Højde ligger bagenfor orbita. vJugale linieformigt. Vomer rudimentært. Squama occipitis har et foramen supra-occipitale. Hos den sidste Gruppe, der dannes af Nyctala tengmalmi, naar Craniet sin største Assymmetri, idet denne omfatter saavel venstre, som højre Side. Ogsaa her er det væsentlig os squamosum med sin Benkam, der har faaet en abnorm Udvikling. Paa højre Side er Benkammen høj, og naar op til henimod Hovedets øvre Profil- linie; paa venstre Side stærkt nedtrykt, og med den tungeformige Flig paa Benkammen saa stærkt nedadrettet, at dennes Spidse kommer i directe Berørelse med Underkjæven, et Forhold, der formentlig er enestaaende for denne Slægt inden Fuglenes Klasse. Denne Craniets Assymmetri hos N. tengmalmi har jeg allerede tidligere havt Anledning til at paapege i en Artikel, der er ind- ført i Proc. Zool. Soc. London 1871, p. 739, (indleveret i Juni samme Aar), ,0n the Assymetry of the skull in Strix tengmalmi*, samt i Vid. Selsk. Forh. Chri.a 1872, p. 68. Øreaabningerne ere brede og vide, og optage næsten hele Hovedets Højde; saavel disse, som Ørelaagene, der iøvrigt ikke have nogen særdeles Bredde, ere af samme Størrelse paa de 2 Sider, men frembyde iøvrigt ingen anden Assymmetri, end den, der er betinget af Craniets Form. Naar bortsees fra Craniets assymmetriske Partier, er dette maaske nærmest beslægtet med OCraniet hos Syrnium aluco, og har som hos denne Art et temmelig vidt gjennemskinnende Parti af Interorbitalseptet, og enjevn Afrunding af Craniets bagre Partier. 10 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. I Mellem- og Syd-Europa forekomme 3 stationære Arter, nemlig Strix flammea, Lin., 1766, Athene moctua, (Retz.) 1800, samt Scops giu (Scop.) 1769, foruden den i Middelhavslandene accidentelle Asio capensis, (Smith) 1835, hvilke samtlige mangle i Nord-Europa. De 2 første af disse gaa vistnok mod Nord til Jylland og det sydlige Skåne, men ere ligesom Scops giu væsentlig syd- eller mellemeuropæiske Former; Asio capensis tilhører den æthiopiske Region. Af ingen af disse har jeg kunnet undersøge Hoveder i blød Tilstand; og da Bygningen af Øreaabningernes hudagtige Partier ikke med fuld Sikkerhed lader sig erkjende hos tørrede eller op- blødte Hoveder, ville de efterfølgende Bemærkninger væsentlig blot berøre Ejendommelighederne ved disse Arters Cranium. Strix flammea, der udgjør Typen for Strigidernes 1ste Under- familie Strigimi, henhører, som det var at vente, under en særegen Gruppe, forskjellig fra de ovenfor characteriserede 6 Grupper af nord-europæiske Bubomini. Dens væsentligste Characterer ere et symmetrisk Cranium og et bredt Ørelaag, der er betydeligt større, end de relativt smaa (symmetriske?) Øreaabninger. Craniet, der ikke synesat frembyde Spor af nogen Assymmetri, er ejendommelig langstrakt, med et uforholdsmæssig langt og spin- kelt Næbparti, og med en saa betydelig Udvikling af den svam- pede Diploé i flere af Benene i det egentlige Cranium, at denne end ikke tilnærmelsesvis er naaet afnogen af de nord-europæiske Arter. Ligesom hos Syrnium lapponicum er Pandens Profil stærkt nedad- skraanende, men her i saa høj Grad, at Linien bliver næsten con- cav. OCraniets Midtfure er dybere, end hos nogen af de øvrige Grupper, og Panden er over orbita næsten pyramidalt opskudt paa hver Side af denne dybe Midtfure. Kammen paa os squa- mosum er oventil ikke ved nogen distinet Fure begrændset mod Partialbenet, saaledes, som hos de fleste Grupper af Bubonini, og har idethele ikke nogen betydelig eller særegen Udvikling; men især er Craniet mærkeligt ved Interorbitalseptets betydelige Tyk- kelse, idet der her ikke forekommer noget tyndvægget Punkt, som hos alle de øvrige Arter. Orbitae ere relativt særdeles smaa; la- | CHRISTIANIA VIDENSK -SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 11 erymalia ere uforholdsmæssig store og opsvulmede, samt i sin Helhed beliggende under frontalia, og ikke, som hos Underfami- lien Bubonini, delvis (eller ofte næsten ganske) under Næbpartiet. Endelig kan mærkes, at Underkjæven er ejendommelig udvidet under dennes store foramen; at processus laterales paa os ethmoides ere fortykkede og opsvulmede i Spidsen, samt vidt udspærrede; at Palatinbenene ere smale, og vomer vel udviklet, samt paa Midten opsvulmet; endelig ere de store Orbitalvinger paa os alisphenoides saa lange, at de næsten berøre det linieformige os jugale. Ved denne Craniets nedtrykte Form med de smaa orbitae og den ual- mindelig stærkt udviklede Diploö i alle Ben staar S. flammea blandt de nord-europæiske Former nærmest Syrnium lapponicum, hvor Inter- orbitalseptet dog ikke paa langt nær opnaar samme Tykkelse, som hos denne, ligesom heller ikke Lateralprocesserne paa cthmotdes her vise Spor af at være opsvulmede. Idethele indtager Strix flammea ved sin Craniebygning, skjønt - denne er fuldkommen symmetrisk, en ganske isoleret Stilling blandt Uglerne, og disse ejendommelige Forholde ved Craniet bidrager utvivlsomt i Forening med de Characterer, der ere hentede fra Bygningen af sternmim og furcula, til at gjøre Slægtens Udson- - dring i en egen Underfamilie berettiget. Hvad Øreaabningerne hos Strix flammea angaa, ere disse smaa eller middelstore, og sandsynligvis symmetriske (eller lidet assym- metriske); Laagene, der ere ret afskaarne oventil og nedentil, og have omtrent samme Bredde, som Højde, hvorved de i sin Form idethele komme til at ligne det højre Ørelaag hos Syrnierne, ere derimod betydelig større, end Øreaabningerne, og kunne be- dække ikke blot disse, men ogsaa en Del af det omliggende Parti, Characteristisk er fremdeles den lange og brede Hudfold, be- voxet med stive Fjær (Sløret), der strækker sig i en aflang Halv- bue fra Næbroden ovenover Øjnene og ned bag Øreaabningerne lige frem til Undernæbbets Symphyse. Denne Hudfold svarer til den opstaaende Fold af en lignende Udstrækning, der begrændser de spalteformige Øreaabninger bagtil hos Slægten Asio. Athene noctua staar utvivisomt Slægten Surnia særdeles nær 12 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. i Systemet, hvad der klart fremgaar alene af Craniebygningen. Kaup synes i en Afhandling, hvortil jeg ikke har havt Adgang, (Trans. Zool. Soc. vol. IV) at have paavist, at Athene moctua frembyder en (iøvrigt ringe) Assymmetri i Dannelsen af disse hud- agtige Partier." Hos et Præparat, som jeg har fremstillet af et tørret Hoved af denne Art, lader denne Assymmetri sig ikke læn- gere paavise med Sikkerhed, og maa i ethvert Fald have været ganske ubetydelig. De ere middelstore eller omtrent af samme relative Størrelse, som hos Surmia funerea, og have intet Laag. Craniet selv, der er symmetrisk, er i alle Hovedtræk overens- stemmende med Craniet hos den sidstnævnte Art. Saaledes er jugale forsynet med en ophøjet Flig; Benkammen paa os squamosum er bygget ganske, som hos Surnia funerea, men den største Overens- stemmelse med denne Art viser sig i den tynde og stiletformige øvre Orbitalproces, der bidrager til, at hos begge disse Slægter bliver Overgangen til Dag-Rovfuglene (Slægten Astur) iøjnefaldende ogsaa i Craniebygningen. I denne Henseende staar Slægten Athene nær- mere Surnia, end Glaucidium; derimod afviger den fra begge ved en tydelig Midtfure, der findes langs Craniets Overside. Scops gi har ligeledes relativt smaa eller middelstore Øre- aabninger uden Laag. Dens Craniebygning viser, at den tilhører en anden Type, end de øvrige nord-europæiske Arter, om den end sandsynligvis gaar ind under en af de 2 første af de ovenfor an- førte Grupper. Craniet, der er symmetrisk, har Benkammen paa os squamosum endende i en tilspidset Flig, der næsten støder op til Bagranden af os alisphenoides, med hvilket den er forbundet ved Baandmasse. Kammens Bygning er saaledes ganske, som paa Craniets højre Side hos Syrnium lapponicum. Indgangen til Øret bliver ved denne Kammens Tilvoxning til Bagranden af orbita smal, næsten spalteformig. | Af de øvrige Characterer kunne mærkes, at Craniets største Højde ligger usædvanlig langt fortil, eller næsten over Pandens ! Kaup's Figur er copieret i Baird, Brewer and Ridgway: ,A History of” North American Birds", vol, III, p. 97 (Boston 1874). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 13 øvre Orbitalprocesser, at jugale er linieformigt, vomer rudimentært, og orbitae særdeles store. At Ejendommelighederne ved Craniets og den ydre Øreaab- nings Bygning i det Store taget vil vise sig at være gjennemgaa- ende hos alle Arter af samme Slægt, er sandsynligt, og de faa Undersøgelser, som jeg har kunnet anstille paa Hoveder eller Cra- nier af uden-europæiske Arter, have bekræftet dette. Af Slægten Nyctala, hvor Craniets Assymmetri er stærkest fremtrædende, er hidtil foruden den circumpolære N. tengmalmi blot kjendt en en- kelt Art, nemlig N. acadtca, (Gmel.) 1788, tilhørende den nearc- tiske Region. Sandsynligvis optræder Craniets Assymmetri paa samme Maade hos denne Art, som hos den første; i en Notits i Proc. Acad. Philad. f. 1870 (p. 73) gjør Mr. Hale Streets opmærk- som paa, at et Par Cranier i Academiets Samling, der antoges at tilhøre Nyctala acadica, frembød en AÅssymmetri i sin Craniebyg- ning, der efter Beskrivelsen har været overensstemmende med den, der finder Sted hos N. tengmalmi, Den anden af de med assymmetrisk Cranium forsynede Arter, Syrnium lapponicum, er i den nearctiske Region repræsenteret ved en nærstaaende Art eller Race, S. cmereum, (Gmel.) 1788, beskre- vet I Aar tidligere, end S. lapponicum. At denne, hvis Artsmærke væsentlig blot ligger i den gjennemgaaende mørkere Fjærklædning, vil frembyde nøjagtigt den samme Craniebygning, som den palæ- aretiske S. lapponicum, er indlysende, og fremgaar ogsaa af et Par Figurer af Craniet, der ere givne i Baird, Brewer and Ridgway ,Å Hist. North American Birds*, (vol. 3, p. 99 og 100). Endelig er Syrnium wralense, den 3die Art med assymmetrisk Cranium, i den østlige Del af den palæarctiske Region (Japan) repræsenteret af en lignende Race eller Underart $S. rufescens (Temm. & Schl.) 1850, * der er noget mindre og mørkere farvet, end Hovedarten, men om hvis Craniebygning intet er bekjendt. * Kaldt Strix rufescens i Texten, og S. fuscescens paa Planchen. 14 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM, STRIGIDAE. Det er ikke usandsynligt, at ogsaa andre Arter af Slægten Syrnium turde frembyde Spor af Assymmetri i selve Craniet. Af denne Slægt har Sharpe i 1875 i sin ,Cat. Birds Brit. Mus.* (vol. ID) beskrevet ialt 27 Arter, foruden enkelte Underarter, hvortil kom- mer et Par i de senere Aar nyopstillede, eller til denne Slægt henførte ældre Arter. I. Surnia funerea, (Lin.) 1766. (PI. I, Fig. 1—3). Øreaabningerne, der ere uden Laag, ere tilligemed Craniet sym- metriske, De hudagtige Øreaabninger ere af Middelstørrelse, symme- triske, og forholdsvis lavtsiddende, idet deres øvre Ende knapt naar ovenfor Øjets Midte, den nedre omtrent til Underkjæven. Af Form ere de jevnt afrundede oventil og nedentil, temmelig lod- rette, med en Højde hos et udvoxet Hun-Expl. (v. Aker 12 Nov. 1881) af 12mm. og en Bredde af 9 mm. Intet Spor af Laag eller af nogen ophøjet Hudfold findes langs Randene. Næseborene ere af Middelstørrelse, forholdsvis lavtsiddende; Højdediameteren er 3 mm. og ubetydeligt større, end Bredden, der er 9Qmm. Cera danner et over Næseborene opsvulmet Parti. Craniet, der er ganske symmetrisk, har sin største Højde bagenfor orbita. Næbbet kort og stærkt krummet; paa Craniet indeholdes Næb- partiet, regnet fra Panden, 2,6 Gange i Craniets Totallængde (Horn- skeden ikke medregnet). Craniets Overside er jevn og glat, uden Midtfure, en Ejen- dommelighed, som den (blandt de øvrige nord-europæiske Arter) blot har tilfælles med Glaucidium passerinum. Pandens øvre Orbitalproces er (hos de ældre Individer) særdeles lang, og danner et smalt, stiletformigt Benstykke, der er rettet skraat bagud. i CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. 3. 15 Panden er bagenfor de øvre Orbitalprocesser bred, af samme Bredde, som Partiet foran Processerne, der har næsten parallele Rande. Frontalia ere oventil skarpt afskaarne mod Bagranden af orbita. Interorbitalseptet har det tyndvæggede (gjennemskinnende) Parti særdeles vidt; i Midten (af os aliheloides) findes et hudagtigt Parti af Størrelse som foramen opticum. Benkammen paa os squamosum er oventil distinct ansat, og skarpt fremspringende af Craniet. Den er bredest omtrent paa . Midten, hvor den danner en fremadrettet Flig, der skjuler den bagre Spidse af Qvadratbenet, om Craniet sees fra Siden. Sees « Craniet forfra, ere Benkammene i sin Helhed synlige udenfor Orbitalvingerne (d. e. Benkammene paa os alisphenoides). Occipitale superius (squama occipitis) har et lidet rundt - foramen supra-occipitale, hvis Størrelse iøvrigt er noget varierende hos de forskjellige Individer. (Diameteren '/9—1"/, mm.) Jugale er paa Midten bredest, idet dets Overside er forsynet med en langagtig og lav, men distinct Flig. Pterygoidbenene ere spinkle, og løbe temmelig tilspidsede og med liden Articulationsflade ud mod Palatinbenene. Palatinbenene ere særdeles brede; processus laterales paa os ethmoides forholdsvis korte, og naa ikke forbi Palatinbenenes Yderrand, naar Craniet sees fra Undersiden. Vomer rudimentært, tilstede som en smal Bensplint, eller (hos yngre Individer) fuldkommen hudagtigt. 2. Glaucidium passerinum (Lin.) 1766. (P1. I, Fig. 4—6). Ørcaabningerne, der ere uden Laag, ere tilligemed Craniet symmetriske. De hudagtige Øreaabninger ere smaa, symmetriske, og forholdsvis højtsiddende, idet deres nedre Ende ikke ligger lavere, end Øjets nedre Rand, den øvre omtrent naaende i Højde med 16 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. Øjets Midte. Af Form ere de ovale, med skraat bagoverliggende Axe; hos et udvoxet Hun-Expl. (Lillehammer 9de Dec. 1876) er Højde- diameteren 6 mm., Tverdiameteren 4,5mm. Laag findes ikke, og langs Randene danner Huden ingen ophøjet Hudfold. Næseborene ere smaa, med forholdsvis bredt Mellemrum, og fremadrettede, idet cera danner et stærkt opsvulmet Parti, i hvis forreste Rand Næseborene ere beliggende. Højdediameteren ube- tydeligt større, end Bredden. Craniet, der er symmetrisk, eri alle Hovedtræk overensstem- mende med Craniet hos Surnia funerea. Dets største Højde ligger, som hos denne Art, bagenfor orbita. Næbbet kort og tykt, stærkt krummet; paa Craniet indeholdes Næbpartiet, regnet fra Panden, næsten 3 Gange (2,8 til 2,9) i Cra- niets Totallængde (Hornskeden ikke medregnet), og er saaledes kortere, end hos nogen anden nord-europæiske Art. Craniets Overside er glat, uden Midtfure; Panden er endog paa Partiet bagenfor de øvre Orbitalprocesser næsten umærkeligt convex. Bagenfor de øvre Orbitalprocesser er Panden bred, foran Processerne noget afsmalnende fortil. Fromntalia ere oventil skarpt afskaarne mod Bagranden af or bita; Pandens Fortykkelse omkring de øvre Orbitalprocesser mindre” betydelig, end hos de øvrige Arter. Interorbitalseptet har det tyndvæggede (gjennemskinnende) Parti vidt; i Midten (af os aliheloides) findes et hudagtigt Punkt, der undertiden opnaar en Størrelse som foramen opticum. Benkammen paa os squamosum er bygget, som hos Swrnia funerea, og, ligesom hos denne, stærkt fremadrettet, men med mindre uddragen Flig. Sees Craniet fra Siden, skjuler Kammen den bagre Spidse af Qvadratbenet, og er, seet forfra, helt synlig udenfor Orbitalvingerne (d. e. Benkammene paa os alisphenoides). Jugale er, ligesom hosSurnia funerea, bredest paa Midten,'idet Oversiden her er forsynet med en langagtig og lav Flig; hos alle andre nord-europæiske Arter er jugale linieformigt. Occipitale superius (squama oceipitis) har et aflangt fora- men supra-occipitale, der saavel relativt, som absolut er betydeligt CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 17 større, end hos nogen anden indenlandsk Art (Højdediameteren 3 mm, Bredden 2"/, mm). Pterygoidbenene ere mod Spidsen forholdsvis noget bre- dere og med stærkere Articulationsflader mod Palatinbenene, end hos Surnia funerea. Palatinbenene ere temmelig brede; Processus laterales paa os ethmoides forholdsvis korte, og naa ikke forbi Palatinbenenes - Yderrand, naar Craniet sees fra Undersiden. Vomer rudimentært, tilstede som en næsten umærkelig Ben- | splint, eller (hos yngre Individer) fuldkommen hudagtigt. Maxillopalatinerne særdeles smaa, i Midten temmelig vidt adskilte. 3. Nyctea scandiaca, (Lin.) 1766. (PL. I, Fig. 7—8.) Øreaabningerne, der ere uden Laag, ere tilligemed Craniet symmetriske. De hudagtige Øreaabninger ere af Middelstørrelse, sym- metriske, og forholdsvis lavtsiddende, idet deres nedre Ende naar forbi den øvre Rand af Underkjæven, den øvre op omtrent i - Højde med Øjets Midte. | Af Form ere de temmelig jevnt afrundede oventil og nedentil, | med noget skraat bagoverliggende Axe; hos et udvoxet Han-Indiv. (Ringebo 19de Oct. 1876) er Højdediameteren 20 mm, Bredden 11 mm, Laag findes ikke, men den bagre Rand danner en ubetydeligt ophøjet Hudfold. Næseborene ere temmelig store, rundagtige, højtsiddende; Højdediameteren er 6 mm, ligesom Bredden. Cera er kun ubety- deligt opsvulmet bagenfor Næseborene. Craniet, der er symmetrisk, har særdeles store orbitae; Cra- niets største Højde ligger bagenfor orbita. Næbbet af middels Længde, forholdsvis stærkt; paa Craniet indeholdes Næbpartiet, regnet fra Panden, lidt over 2 Gange (2,1) i Craniets Totallængde (Hornskeden ikke medregnet). Vid,-Selsk. Forh, 1881, No. 3. 2 18 cCRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. Craniets Overside har en midtløbende Fure, der især er distinet paa Partiet ovenfor Næbroden, samt mellem parictalia. Pandens øvre Orbitalprocesser ligge forholdsvis langt fortil (foran Midten af orbiia). Panden er bagenfor de øvre Orbitalprocesser noget indåkne- ben, og ubetydeligt smalere, end Partiet foran Processerne, der har næsten parallele Rande. Frontalia ere oventil skarpt afskaarne mod Bagranden af orbita; Pandens Fortykkelse omkring de øvre Orbitalprocesser stærk. Interorbitalseptet har det tyndvæggede (gjennemskinnende) Parti vidt; i Midten (af os alikeloides) fimdes et hudagtigt Punkt, og (hos et af de foreliggende Cranier) Antydning til et Par lig- nende Punkter fortil henimod os ethmoides. Benkammen paa os squamosum er forholdsvis svagere udvik- let, end hos de øvrige Grupper. Oventil danner den en tilspidset og halvt fremadrettet Flig, der skjuler den bagerste Spidse af Quadratbenet, om Craniet sees fra Siden; sees Craniet forfra, ere Benkammene næsten helt skjulte bag de brede Orbitalvinger (d.e. Benkammene paa os alisphenoides). Qecipitale superius (squama occipitis) har et yderst lidet rundt foramen supra-occipitale (Diameteren omtrent 1 mm), Pterygoidbenene ere sammentrykte forfra og bagtil, og danne en paa Over- og Undersiden skarp Rand; Articulationsfladen ved Palatinbenene triaugulær. Palatinbenene ere af middels Bredde; processus laterales paa os ethmoides lange og stærke, og naa langt udenfor Yderran- den af Palatinbenene, naar Craniet sees fra Undersiden. Vomer (hos alle de hidtil undersøgte 5 Individer, der maaske alle have været unge) rudimentært eller hudagtigt. Maaske ind- træder en ringe Forbening hos ældre Individer. Maxillopalatinerne paa Undersiden adskilte ved et lidet Mellemrum. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 19 4. Bubo ignavus, Forst. 1817. (PL. I, Fig. 9.) Øreaabningerne, der ere uden Laag, ere ubetydeligt assymmetriske; Craniet symmetrisk. De hudagtige Øreaabninger ere temmelig store, og af - ulige Størrelse, idet den højre er noget større, end den venstre. | Af Form ere de ovale; hos et Han-Individ (v. Aker 23de Sept. 1875) | har den højre Øreaabning en Højde af 30 mm, og en Bredde af 19 mm, den venstre en Højde af 26mm og en Bredde af 16 mm, Laag findes ikke, men den bagre Rand danner en ubetydelig opbøjet Hudfold. Næseborene ere rundagtige, og, ligesom hos Slægten Nyctea, temmelig højtsiddende. Craniet, der i alle væsentlige Træk stemmer overens med Craniet hos Nyctea scandiaca, er stort og grovbygget, symmetrisk, og med forholdsvis meget store orbitae; dets største Højde ligger bagenfor orbita. Næbbet temmelig langt og stærkt; paa Craniet indeholdes Næbpartiet, regnet fra Panden, lidt over 2 Gange i Craniets Total- længde (Hornskeden ikke medregnet). Craniets Overside har en midtløbende Fure, der (ligesom hos Nyctea) er dybest paa Partiet ovenfor Næbroden, samt mel- lem parietalia. Orbita særdeles vid; dets Diameter er dobbelt saa stor, som Craniets postorbitale Del. Benkammen paa os alisphenoides (proc. orbit. post.) er sær- deles bred og udstaaende oventil, samt stærkbygget. Panden er, ligesom hos Nyctea scandiaca, noget indkneben bagenfor de øvre Orbitalprocesser; de sidste ere stillede forholds- vis langt fortil (foran Midten af orbita). Frontalia ere oventil skarpt afskaarne mod Bagranden af orbita; Pandens Fortykkelse omkring de øvre Orbitalprocesser sær- deles stærk. Pl 20 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM, STRIGIDAE. Interorbitalseptet har det tyndvæggede (gjennemskin- nende) Parti mindre udbredt, end hos Nyctea scandiaca, idet os aliheloides er stærkere fortykket foran foramen opticum, end hos denne Art, hvilket ogsaa er Tilfældet med os cthmoides. Benkammen paa os squamosum er forholdsvis svagt udvik- let, dog idethele noget stærkere, end hos Nyctea. Oventil er den, ligesom hos denne, distinct ansat, og danner her i Randen en halvt fremadrettet Flig, der skjuler den bagre Spidse af Quadrat- benet, om Craniet sees fra Siden. Sees GCraniet forfra, ere de næ- sten helt skjulte bagenfor de brede Orbitalvinger (d. €&. Benkam- mene paa os alisphenoides). Occipitale supertus (squama occipitis) har et yderst lidet rundt foramen supra-occipitale (Diameteren neppe 1 mm), Pterygoidbenene ere, ligesom hos Nyctea, sammentrykte forfra og bagtil, og danne en paa Over- og Undersiden skarp Rand; Articulationsfladen mod Palatinbenene triangulær. Palatinbenene ere forholdsvis smale; processus laterales paa os ethmoides lange og stærke, og naa langt forbi Yderranden af Palatinbenene, naar Craniet sees fra Undersiden. Vomer tilstede, paa Midten noget opsvulmet. Mazxillopalatinerne ere paa Undersiden adskilte ved et lidet Mellemrum. 5. Asio accipitrinus, (Pall.) 1771. (P1. I, Fig. 10—14.) Øreaabningerne tilligemed Ørelaagene assymmetriske, Craniet symmetrisk. De hudagtige Øreaabninger assymmetriske, overordent- lig lange, omtrent af Hovedets Højde, og næsten gjællespaltelig- nende. De strække sig fra Panden, (hvor Mellemrummet mellem begge Øreaabninger blot er en liden Øjendiameter) i en Halvbue ned til Undersiden af Underkjæven, hvor de naa frem endog foran Mundvinkelen. Deres lodrette Højde er hos et udvoxet Individ (Krogskoven 16de Oct. 1876) omtrent 35 mm, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1881. No. 3. 21 Saavel fortil, som bagtil er Øreaabningen begrændset af en op- staaende Hudfold, hvilke begge strække sig efter hele Øreaabnin- gens Længde, og gjøre Tjeneste som Laag, skjønt det egentlige Laag dannes her, som hos de øvrige med Laag forsynede Arter, af Forsidens Hudfold, der ogsaa er den største. Dette egentlige Ørelaag er halvmaaneformigt (afsmalnende opad og nedad), samt bredest paa Midten, hvor Bredden er omtr. 19 mm, Medens dette Ørelaag idethele er symmetrisk paa begge Sider, udviser derimod Laagets Lukkemuskel, der deler Øreaab- ningen transverselt omtrent paa Midten, en mærkelig Assymmetri. Denne Muskel udspringer saavel paa højre, som paa venstre Side omtrent midt paa Laagets indre Flade, medens dens Befæstning bagtil paa selve Craniet er ganske assymmetrisk paa de ? Sider. Paa højre Sider fæster Lukkemuskelen sig bagtil omtrent midt paa den Benkam, som dannes af os squamosum, eller saa højt oppe, at Indgangen til Øret paa denne Side bliver nedenfor den af Muskelen dannede Tverfold, hvorimod Indgangen til Craniet ovenfor denne Tverfold her er lukket. Paa venstre Side gaar Tverfolden mere skraat nedad, og Mu- skelen fæster sig helt nede ved Bagsiden af Underkjæven, paa den nederste Ende af den af os squamosum dannede Benkam; Indgan- gen til Øret bliver derfor her ovenfor Tverfolden, medens Par- tiet nedenfor den er lukket. Muskelens Befæstning til selve Laaget sker, som ovenfor nævnt, omtrent midt paa dettes indre Side, efter først at have passeret og erholdt Støtte paa den korte, men distincte Proces, der findes paa Bagsiden af den af os alisphenoides dannede Orbi- talkam (Orbitalvingerne). Foruden denne Laagets egentlige Lukke- muskel eller Tverfold findes en svagere længer nede, der saavel paa højre, som paa venstre Side gaar fra Bagranden af Underkjæ- ven hen til Laagets indre Side i Retning af Mundspalten. Næseborene ere aflange, højtsiddende (nærstaaende) og for- holdsvis store, samt med større Længdediameter (6 mm), end Højde (4 mm), Bagenfor Næseborene danner den af cera bedækkede Del af Næbbet et aflangt, noget ophøjet Parti. 22 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. Craniet, som ikke udviser nogen mærkbar Åssymmetri, er, seet ovenfra, ejendommeligt tilspidset eller næsten triangulært, idet den af frontalia dannede skraat afskaarne Orbitalrand bevirker, at Craniets postorbitale Parti bliver smalere, samt savner den Af- runding, der findes hos de øvrige Grupper. Dets største Højde ligger over den bagre Del af orbita. Næbbet er forholdsvis svagt, og stærkt nedadskraanende lige fra Panden af, samt temmelig kort; paa Craniet indeholdes Næbpartiet, regnet fra Panden, næsten 2,2 Gange i Craniets To- tallængde (Hornskeden ikke medregnet). Craniets Overside har en midtløbende Fure, der især er distinet paa Panden bagenfor de øvre Orbitalprocesser. Orbitae ere relativt smaa, idet deres øvre Rand bagtil er begrændset ved det af frontalia dannede skraat afskaarne Parti, ligesom os alisphenoides idethele er kort og tykt. Benkammen paa os alisphenoides (proc. orbit. poster.) er stærkt afsmalnende opad, og har sin største Bredde nedenfor Midten; paa det bredeste Sted findes i Yderranden en skraat bag- udrettet Proces, der afgiver Støtte for Ørelaagets øvre Lukkemu- skel; denne Proces er symmetrisk paa hver Side, skjønt Lukke- muskelen selv i sin anden Ende er assymmetrisk. Panden er forholdsvis smal, især indkneben bagenfor de øvre Orbitalprocesser, hvor den er smalere, end det forreste Parti, der har næsten parallele Rande. Frontalia danne et mod Bagranden af orbita skraat ned- faldende Parti, der er skarpt afskaaret oventil og nedentil, og har en Højde, der er noget mindre end Længden af Pterygoidbenet. Interorbitalseptet er tykt, da saavel os aliheloides, som os cthmoides næsten overalt ere tykvæggede; alene paa et enkelt Sted ovenfor rostrum sphenoides er der et mere tyndvægget (halvt gjennemskinnende) Punct. Benkammen paa os squamosum er oventil ikke distinet ansat (ved en tydelig og dyb Fure adskilt fra os alisphenoides), men fortsætter sig opad uden Indskjæring ovenfor fossa glenoidalis helt op til frontale; da Kammen saaledes faar en betydelig Ud- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 23 strækning, og tillige er temmelig dyb, samt har halvt fremadret- tet Rand, danner den en fortil aaben Cavitet, der er større, end hos nogen af de øvrige Arter med symmetrisk Cranium, og er saa- ledes i højere Grad, end hos disse, istand til at opfange de fine- ste Lydbølger, hvad der yderligere lettes ved de overordentlig store hudagtige Øreaabninger. Yderranden af denne Benkam er temme- lig jevn, uden at løbe ud i nogen Flig, og kun (som ovenfor nævnt) ubetydeligt fremadbøjet, saaledes at den ikke naar hen til Quadrat- benet, om GCraniet sees fra Siden. Sees Craniet forfra, ere Benkam- mene i sin Helhed synlige udenfor Orbitalvingerne (d. e. Benkam- mene paa os alisplhenoides). Occipitale superius (squama occipitis) har et yderst lidet foramen supra-occipitale, der hos enkelte Individer ikke synes at være perforeret. Pterygoidbenene ere især foran Basipterygoidprocesserne (proc. pleryg. oss. sphenoid.) brede og fladtrykte, og løbe jevnt ud i en bred fladtrykt Articulationsflade mod Palatinbenene. Palatinbenene ere af middels Bredde; processus laterales paa os elhmoides ere lange og vidt udspærrede, og naa forbi Yder- randen af Palatinbenene, naar Craniet sees fra Undersiden. Vomer tilstede, i Regelen (men ikke altid) paa Midten noget opsvulmet. Maxillopalatinerne store, paa Undersiden næsten sam- menstødende i Midten. 6. Asio otus (Lin.) 1766. (PI, II, Fig. 15.) Øreaabningerne tilligemed Ørelaagene assymmetriske, Craniet symmetrisk, De hudagtige Øreaabninger ere dannede fuldkommen, som hos Å.accipitrinus, og Tverfolden (Lukkemuskelen) frembyder nøjagtigt den samme Assymmetri i sin bagre Befæstning, som hos denne Art. Dog er saavel Ørelaaget, som den tilsvarende bagre 24 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. Hudfold maaske noget højere, og Indgangen til Øret saaledes idet- hele videre. Denne (iøvrigt ringe) Afvigelse staar i Overensstem- melse med tilsvarende Ejendommeligheder i Craniets Bygning. Laaget har en Bredde af 13 mm, den bagre Hudfold af omtr, 8 mm; Ørespaltens lodrette Højde hos et udvoxet Han-Indiv. (Ha- mar 23de Mai 1880) er, som hos Å. accipitrinus, omtrent 35 mm, Næseborene ganske, som hos Å. accipitrinus, ligesaa Næb- bets Bygning, samt dettes Forhold til Craniets Totallængde. Craniet i alle Hovedtræk overensstemmende med Craniet hos Asio accipitrinus. Dets tilspidsede triangulære Form er her endnu stærkere fremtrædende paa Grund af, at det skraat af- skaarne Parti af frontalia her er større, og strækker sig længere bagud. GCraniets største Højde ligger over den bagre Del af orbita. Craniets Overside har den samme Midtfure, som hos Å. accipitrinus, Orbitae have forholdsvis endnu mindre Diameter, end hos Å. accipitr., idet det af frontalia dannede skraat afskaarne Parti, der begrændser orbitø's øvre Rand bagtil, er her højere, end hos den nævnte Art. Tykkelsen af Craniets postorbitale Del er her næ- sten ligesaa stor, som Orbitaldiameteren, hos Å. accipitrinus bety- deligt mindre. Benkammen paa os alisphenoides (proc. orbit. post.) sær- deles spinkel og smal, men Processen paa dens Bagvæg er (idet- mindste hos de hidtil undersøgte Exemplarer) her rudimentær eller manglende. Panden er noget bredere, end hos Å. accipitrinus; bagenfor de øvre Orbitalprocesser er Bredden saaledes endog større, end paa Partiet foran disse Processer, medens det omvendte er Tilfæl- det hos Å. accipitrinus. Frontalia danne, ligesom hos Å. accipitrinus, et mod Bag- randen af orbita skraat nedfaldende Parti, der er skarpt afskaaret oventil og nedentil, men dette Parti er højere, end hos den nævnte Art, idet Højden her er lig Længden af Pterygoidbenet. Interorbitalseptet tykvægget, ligesom hos Å.accipitr., og CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1881. No. 3. 25 som hos denne Art blot med et enkelt tyndvægget (halvt gjennem- skinnende) Punct lige ovenfor rostrum sphenoides. Benkammen paa os squamosum er bygget i det hele, som hos A. aceipitrinus; men da det skraat afskaarne Parti af frontale bagenfor orbita er større, end hos den sidstnævnte Art, og de store Orbitalvinger (paa os alisphenoides) som en Følge heraf ere beliggende længere fortil, er Afstanden mellem Benkammen og orbita større, og den deraf dannede Cavitet rummeligere, især oventil, end hos denne. Occipitale supertus (squama occipitis) har et næsten umær- keligt foramen supra-occipitale, der ligesom hos foregaaende Art ligger i en yderst liden aflang Cavitet, og sandsynligvis hos en- kelte Individer ikke er gjennemboret. Pterygoidbenene synes noget spinklere byggede, end hos Å. aceipitr., og have noget smalere Articulationsflade mod Palatin- benene, end hos denne Art. ”alatinbenene maaske noget bredere, end hos Å. accipi- trinus; processus laterales paa os ethmoides naa knapt udover Palatinbenenes Yderrand, naar Craniet sees fra Undersiden. Vomer tilstede, dannet som hos Å. accipitrinus. Maxillopalatinerne store, paa Undersiden næsten sam- menstødende i Midten. 7. Syrnium aluco (Lin.) 1766. (P1. II, Fig. 16—21,) Ørcaabningerne tilligemed Ørelaagene assymmetriske, Craniet symmetrisk, De hudagtige Øreaabninger ere af ulige Størrelse, og med et assymmetrisk Laag. Øreaabningerne ere idethele vide, deres Omkreds nyre- eller aflangt bønneformig; paa højre Side, hvor Aab- ningen er størst, har den hos et udvoxet Hun-Indiv. (v. Aker 10de Nov. 1876) en Højde af 25 mm, og en Bredde af 12—13 mm; paa venstre Side er Aabningen mindre, og har en Højde af 22 mm, en Bredde af 11—12 mm, 26 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. De ere forholdsvis højtsiddende, idet deres nedre Ende ikke naar lavere, end Øjets nedre Rand; oventil ender den højre Aab- ning noget ovenfor Øjets øvre Rand, den venstre noget lavere, end denne. Øreaabningernes bagre Rand begrændses af en for- tykket Hud, der danner en Tilnærmelse til en lav, fri Hudfold, Ørelaagene ere ligeledes assymmetriske; paa højre Side, hvor Aabningen er størst, er det bredt, oventil og nedentil temme- lig ret afskaaret, og har idethele en jevn Bredde af omtr. 12 mm; paa venstre Side er Ørelaaget afsmalnende opad, men nedentil lø- bende ud i en skjævt nedadrettet Flig; paa dette Sted har Laa- get sin største Bredde, der er 11—12 mm, Næseborene ere særdeles smaa, højtsiddende, næsten runde; deres Diameter omtr. 2 mm, Craniet, der er symmetrisk, er forholdsvis stort, og med det bagre Parti smukt hvælvet; dets største Højde ligger nemlig for- holdsvis langt fortil, omtrent over Midten af orbita. Næbbet er af middels Størrelse, temmelig sammentrykt fra Siderne; paa Craniet indeholdes Næbpartiet, regnet fra Panden 2,8 Gange i Craniets Totallængde (Hornskeden ikke medregnet). Craniets Overside har en grund Midtfure, der er tydeligst paa Panden mellem de øvre Orbitalprocesser. Panden er bagenfor de øvre Orbitalprocesser særdeles bred, og betydeligt (undertiden næsten dobbelt) bredere, end Partiet foran Processerne; dette sidste afsmalnes hurtigt fortil, og har temmelig concave Yderrande, naar Craniet sees ovenfra. Frontalia ere afrundede mod Bagranden af orbita; sees Craniet bagfra, er Pandens øvre Orbitalprocesser skjulte bag Cra- niets øvre Profillinie. Interorbitalseptet har det tyndvæggede (gjennemskinnende) Parti temmelig vidt. Benkammen paa os squamosum er idethele blot af middels Størrelse. Den er oventil distinct ansat, og danner her en fremad- og opadbøjet Flig, der naar frem omtrent til Quadratbenets bagre Rand, naar Craniet sees fra Siden. Seet forfra er kun den yderste F | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 27 Rand synlig udenfor de store Orbitalvinger (d. e. Benkammene paa os alisphenoides). OQccipitale superius (squama occipitis) har et yderst lidet foramen supra-occipitale, hvis Diameter hos yngre Individer er omtr. 1 mm, hos ældre neppe '/, mm. Pterygoidbenene ere foran Basipterygoidprocesserne (proc. | pteryg. oss. sphenoid.) fladtrykte og næsten jevnbrede, med den skarpe Rand rettet fremad. Palatinbenene temmelig brede; processus laterales paa os ethmoides naa omtrent til Yder-Randen af Palatinbenene, naar Craniet sees fra Undersiden. Vomer rudimentært, idet det blot bagtil er tilstede som en særdeles fin Bensplint, men fortil er hudagtigt. Sandsynligvis er det hos yngre Individer helt hudagtigt. Maxillopalatinerne særdeles store, paa Undersiden næsten ' sammenstødende i Midten. 8. Syrnium uralense, (Pall.) 1776. (PL II, Fig. 22-23.) | Øreaabningerne tilligemed Ørelaagene assymmetriske; Craniet ube- tydeligt assymmetrisk. De hudagtigeØreaabninger af ulige Størrelse, med et no- get assymmetrisk Laag; idethele ere de overensstemmende med disses Bygning hos S. aluco, kun relativt noget mindre. Øreaabningerne idethele temmelig vide, deres Omkreds nyreformig. Paa højre Side, hvor Aabningen er størst, har den hos et udvoxet Hun-Indiv. (Løjten Iste Nov. 1881) en lodret Højde af 26—28mm, og en Bredde af omtr. 14 mm; paa venstre Side er Aabningen ubetydeligt mindre, og har en Højde af 23 mm, men en Bredde af omtr. 14 mm, De ere for- holdsvis højtsiddende, idet deres nedre Ende blot paa højre Side naar ubetydeligt nedenfor Ørets nedre Rand; oventil naa de paa begge Sider op til den øvre Rand af Øjet. Øreaabningernes bagre Rand begrændses, ligesom hos $. aluco, af en noget fortykket og lav Hudfold. 28 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. Ørelaagene ere ligeledes assymmetriske paa samme Maade, som hos S. aluco; paa højre Side, hvor Aabningen er størst, er det bredt, oventil og nedentil temmeligt ret afskaaret, og har i det Hele en temmelig til Øreaabningen svarende Bredde; paa ven- stre Side er det noget skjævt uddraget nedad, og danner en lig- nende, om end kortere Flig, som hos S. aluco. Næseborene ere af middels Størrelse, ovale, med omtrent samme Højde (4 mm), som Bredde. Craniet, der er næsten, men ikke ganske symmetrisk, er i alle Hovedtræk overensstemmende med Craniet hos S. aluco; dog er Næbpartiet stærkere udviklet i Forhold til Craniet, samt orbita forholdsvis mindre. Den iøvrigt næsten umærkelige Assymmetri ligger deri, at Benkammen paa os squamosum er ubetydeligt mere fremadrettet paa højre, end paa venstre Side, saaledes dannende en Tilnærmelse til den udprægede Assymmetri af disse Dele hos S. lapponicum. GCraniets største Højde ligger over den bagre Del af orbita. Næbbet er temmelig langt, skjønt ikke stærkbygget; paa Craniet indeholdes Næbpartiet, regnet fra Panden, 2 Gange (2,1) i Craniets Totallængde (Hornskeden ikke medregnet). Craniets Overside har en tydelig Midtfure, der (hos de 3 undersøgte Expl.) er tydeligst paa Craniets højeste Del, og mel- lem parietalia. Orbita forholdsvis mindre, end hos S. aluco, idet os aliheloi- des her er kortere og tykkere, end hos denne Art. Orbita's Dia- meter er i det Hele omtrent af samme absolute Størrelse hos begge Arter. De store Orbitalvinger (Benkammene paa os alisphe- noides) ere hos begge Arter forholdsvis brede og store. Panden er bagenfor de øvre Orbitalprocesser særdeles bred, og betydeligt bredere, end Partiet foran Processerne, der er noget afsmalnende fortil, men mindre stærkt, end hos S. aluco. Frontalia ere stærkt afrundede mod Bagranden af orbita, og skraat nedfaldende mod de store Orbitalvinger, saaledes, at naar Craniet sees bagfra, er Pandens øvre Orbitalprocesser synlige uden- for Craniets øvre Profillinie. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 29 Interorbitalseptet temmelig tykvægget, idet os aliheloides og os ethmoides begge næsten overalt have en betydelig Tyk- kelse; ligesom hos Slægten Asio er der alene et enkelt Punct ovenfor rostrum sphenoides, hvor der findes et mere tyndvægget (halvt gjennemskinnende) Punct. Benkammen paa os squamosum er bygget idethele, som hos S. aluco, saaledes neglformigt fremspringende, og oventil di- stinct ansat; men den udviser samtidigt ved sin paa højre Side ubetydeligt mere fremadbøjede Rand, som ovenfor nævnt, en Til- nærmelse til den Assymmetri, som denne Kam frembyder hos $. lapponicum. Forskjellen mellem de 2 Sider er mere fremtrædende hos en- kelte Individer, end hos andre, og kan hos de udvoxede Individer variere mellem 1 og 2 mm; skjønt Forskjellen saaledes ikke er be- tydelig, er den dog af Interesse, da det netop er det samme Parti, som hos S. lapponicum udviser en saa udpræget Assymmetri. Bedst opfattes Forskjellen, om Craniet sees ovenfra, men er iøvrigt ogsaa nu næsten umærkelig, skjønt altid tilstede. Occipitale superius (squama oceipitis) har intet foramen supra-occipitale, 30 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM, STRIGIDAE. Pterygoidbenene ere, som hos S. aluco, foran Basiptery- goidprocesserne brede, samt temmelig fladtrykte. Palatinbenene ere forholdsvis smalere, end hos S. aluco; processus laterales paa os ethmoides naa wubetydeligt forbi Yder- randen af Palatinbenene, naar Craniet sees fra Undersiden. Vomer er næsten rudimentært, idet det blot bagtil er til- stede som en tynd Bensplint, men er fortil hudagtigt. i Maxzillopalatinerne ere særdeles store, og paa Undersiden sammenstødende i Midten. 9. Syrnium lapponicum, (Thunb.) 1789. | (PI. NI, Fig. 24—29.) Øreaabningerne tilligemed Ørelaagene, saavelsom Craniet, assymmetriske. De hudagtige Øreaabninger ere byggede væsentlig, som hos de 2 øvrige Arter Syrnium, og frembyde den samme Assym- metri, som hos disse. , De ere idethele temmelig store, af noget ulige Størrelse paa hver Side, skjønt denne Assymmetri er tilsyneladende mindre, end hos S. aluco. Paa højre Side, hvor de ere størst, har Aabningen hos et udvoxet Hun-Indiv. (ø. Aker 17de Nov. 1881) en lodret Højde af 30 mm, og en Bredde af 15 mm; paa venstre er Højden 28 mm, Bredden 14 mm, De ere idethele højtsiddende, idet de ere beiiggende omtrent lige bagenfor Øjnene, saaledes at saavel deres øvre, som nedre Rand (især paa højre Side) naar ubetydeligt forbi Øjets Rande. Øreaabningernes bagre Rand begrændses af en lignende for- tykket og noget opløftet Hud, som hos de 2 øvrige Arter. Ørelaagene ere ligeledes store og noget assymmetriske, skjønt i noget ringere Grad, end hos S. aluco. Paa højre Side er Laaget noget større, end paa venstre, og har en Længde, der er noget større, end Øreaabningen, eller omtr. 35 mm; Bredden, der er 17 mm, er temmelig jevn, idet Ørelaaget er oventil mindre skraat o CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 31 afskaaret, end paa venstre Side; Laagets nedre Ende er temmelig vet afskaaret. Paa venstre Side er Ørelaaget temmelig stærkt af- smalnende oventil, og bredest nedentil, idet det her danner en noget uddragen, nedadbøjet Flig. Længden og Bredden er neppe : synderlig forskjellig fra de tilsvarende Maal hos det højre Ørelaag. Å Tvers over hver Øreaabning strækker sig en Hudfold eller Lukkemuskel, der er befæstet noget ovenfor Laagets Midte; paa højre Side fæster denne sig paa den knudeformige og forholdsvis lavt- liggende øvre Ende af Benkammen paa os alisphenoides (eller de store Orbitalvinger); paa venstre, hvor dette Knudepunkt er højere- liggende og tillige mindre udstaaende, gaar Lukkemuskelen forbi dette, og fæster sig bagtil paa den øvre Ende af Benkammen paa os squamosum. Paa Grund af Craniets Bygning har derfor Indgangen til det indre Øre, eller Canalen fra Øreaabningen til det indre Parti, en noget forskjellig Retning paa de 2 Sider. Paa højre Side gaar Canalen omtrent ret ind i Craniet lige under Laagets Lukkemu- skel, paa venstre derimod i skraa Retning nedad under denne. Næseborene ere forholdsvis store, højtsiddende, noget aflange; deres Længdediameter er 7 mm, Højden 5 mm, Craniet, der er assymmetrisk, ligner i sin Bygniug mest Cra- niet hos Syrnium uwralense, men har et stærkere udviklet Næb- parti, et mere pyramidalt Baghoved, og en forholdsvis endnu min- dre orbita, end hos denne Art. GCraniets største Højde ligger over Bagranden af orbita. Assymmetrien ligger væsentlig i en noget abnorm Udvikling af Benkammen paa højre os squamosum. Næbbet er sammentrykt, og ikke synderligt stærkbygget; paa Craniet er Næbpartiet, regnet fra Panden, længere, end hos nogen anden indenlandsk Art, og indeholdes ikke fuldt 2 Gange (1,9) i Craniets Totallængde (Hornskeden ikke medregnet). Craniets OQverside har en Midtfure, der efter hele sin Længde er temmelig distinct, især stærkt udviklet paa Panden bagenfor de øvre Orbitalprocesser. Orbita har en forholdsvis endnu mindre Diameter, end hos 32 —OCRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. S. uralense, idet os aliheloides er særdeles kort og tykt, ligesom den Del af frontale, der begrændser orbita oventil, er særdeles tyk og opsvulmet. Pandens øvre Orbitalproces er langt bagudstillet, saale- des, at dens Spidse endog naar ligesaa langt tilbage, som Spidsen af Orbitalkammen paa os alisphenoides. Den er tillige særdeles bred, og danner et langt, fra Panden udspringende Parti, der ved en Membran er forbundet med det øvre Knudepunkt af Orbital- vingerne, og som saaledes bidrager til at danne det bagre Tag over orbita. »enkammen paa os alisphenoides (processus orbitalis poste- rior) er paa højre Side (tilligemed os squamosum) noget assym- metrisk, idet den her er baade noget mere draget udad, og tillige mere sænket, end paa den anden Side, saaledes at Kammen bliver paa højre Side oventil bredere og mere knudeformigt opsvulmet, end paa venstre Side. Orbita bliver paa denne Maade her en Smule videre, men tillige lavere, end paa venstre Side. Paa Bag- siden af Benkammens Spidse findes en Proces, der dog ikke er særdeles betydelig. Panden er bagenfor de øvre Orbitalprocesser stærkt indbug- tet, men idethele særdeles bred, og betydeligt bredere, end Par- tiet foran disse Processer, der ligeledes har en relativt ganske be- tydelig Bredde. Frontalia ere skraat nedfaldende fra Craniets Midte mod Bagranden af orbita, og med en stærk Fordybning bagenfor Pan- dens øvre Orbitalprocesser. Sees Craniet ret bagfra, er af disse Pandens Processer den højre med sin øvre Rand synlig udenfor Profilranden af frontale, den venstre skjult bag denne. Interorbitalseptet er særdeles kort, og overalt tykvægget, uden noget egentlig tyndvægget Parti. Alene ovenfor rostrum sphe- noides findes et noget tyndere Punct, hvilket dog kun i ringe Grad er gjennemskinnende. Benkammen paa os squamosum er paa venstre Side normal, og bygget som hos S. aluco og S. uralense, saaledes dannende en fremad- og opadbøjet Flig, der oventil er distinet ansat. Paa højre CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 33 Side er Benkammen derimod særdeles hø), og strækker sig opad i en stærkt fremadrettet Spidse, der berører den øvre Rand af os alisphenoides; denne er her særdeles fortykket, og, som ovenfor nævnt, abnormt uddragen til Siden. Forbindelsen med dette Punct sker dog uden egentlig Forbening, men ved en Membran. Den af Benkammen dannede, fremad aabne Cavitet bliver saaledes paa højre Side rummeligere og især højere, end paa venstre; sees Craniet forfra, bevirker dog den stærkt udstaaende Orbitalvinge paa højre Side, at Benkammen er ganske skjult bag denne, medens paa venstre Side Benkammens ydre Rand bliver synlig udenfor Orbitalvingen. Craniets Assymmetri er idethele hos denne Art maaske mest jøjnefaldende, om man betragter det ovenfra, i hvilken Stilling Benkammens stærkt fremadrettede øvre Rand paa højre Side, sam- menlignet med dens tilbagetrukne Rand paa venstre, er lettest at opfatte. EE S. »- Occipitale superius (squama occipitis) har, ligesom hos uralense, intet foramen supra-occipitale. Pterygoidbenene ere spinklere, end hos S. aluco og S. uralense, og med mindre Articulationsflader mod Palatinbenene. Vid,-Selsk. Forh. 1881, No. 3. oa 34 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. Palatinbenene ere forholdsvis særdeles smale; processus laterales paa os ethmoides ere stærke, og udspringe uforholdsmæssigt højt, nemlig i Højde med foramen nerv. olfactorii, eller ubetydeligt lavere, end den øvre Rand af lacrymalia; de ere vidt udspærrede, samt naa med næsten hele sin Længde udenfor Yderranden af Palatinbenene, naar Craniet sees fra Undersiden. Vomer er, ligesom hos de øvrige Arter af samme Slægt, næ- sten rudimentært, idet det blot bagtil er tilstede som en tynd Bensplint, men forresten er hudagtigt (hos yngre Individer maaske helt hudagtigt). Maxillopalatinerne ere særdeles store, paa Undersiden sammenstødende i Midten. I0. Nyctala tengmalmi, (Gmel.) 1788. (P1, II, Fig. 30—35.) Øreaabningerne tilligemed Ørelaagene assymmetriske; Craniet stærkt assymmetrisk. De hudagtige Øreaabninger ere omtrent lige store paa begge Sider, men iøvrigt assymmetriske efter Craniets Form. De ere overordentlig store, idet de optage næsten hele Hovedets Sider, og tillige temmelig brede; af Form ere de noget halvmaane- dannede eller ovale, men mindre tilspidsede oventil og nedentil, end hos Slægten Asio, og derfor ikke egentlig gjællespaltelignende, som hos denne. Deres lodrette Højde er hos et udvoxet Individ (Hamar 20de Sept. 1876) omtr. 28 mm; den største indre Bredde er omtr. 12 mm, men denne lader sig betydeligt mere udvide. Aab- ningerne strække sig fra Undersiden af Underkjæven (lige ved Næbspalten) op til Siderne af Panden, hvor Mellemrummet mellem begge Aabninger dog er forholdsvis bredt, eller noget mindre, end selve Øreaabningens Højde. | Ørelaaget, der lukker Øreaabningen fortil, er halvmaanefor- migt, men har dog ingen betydelig Bredde, idet denne midt over CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 3. 4) Øjet neppe overstiger 6 mm; paa Panden og nedenfor Øjet er Laa- get lidt bredere. Bagtil lukkes Øreaabningen ved en særdeles vel udviklet øre- | laaglignende Hudfold, der med omtrent samme Bredde, som hos det egentlige Ørelaag, strækker sig efter hele Øreaabningens Længde, og oventil og nedentil fuldstændig gaar over i det egentlige Øre- laag; saaledes er den hele Øreaabning omgivet af en sammenhæn- gende fri, og temmelig høj Hudfold. Formen af denne bagre Hudfold retter sig efter Craniets Form; paa højre Side er den saaledes oventil forholdsvis lavere, end paa venstre, hvor Benkammen paa os squamosum har en saa abnorm lav Beliggenhed. Næseborene ere smaa og aflange; deres Højde, der er' knapt 3 mm, er større, end Bredden; deres Stilling er skraat verti- cal, med Aabningen noget fremadrettet. Bagenfor Næseborene danner cera et opsvulmet Parti, der oventil er forsynet med 2 knudeformige Ophøjninger. Craniet, der er stærkt assymmetrisk, er forholdsvis stort, med Øjnene af middels Størrelse. Assymmetrien er tilstede paa begge Sider; dog er venstre Side mest abnormt dannet. I sin al- mindelige Form er det blandt de indenlandske Arter iøvrigt maa- ske nærmest overensstemmende med Craniet hos Syrntum aluco, men er ogsaa vidt afvigende fra dennes. GCraniets største Højde ligger bagenfor orbita. Craniets Qverside har efter den største Del af sin Længde en svag Midtfure, der er stærkest udpræget paa Panden mellem de øvre Orbitalprocesser. Næbbet er adskilt fra Panden ved en overordentlig distinct Tverfure, og idethele temmelig svagt bygget; paa Craniet er Næb- partiet (regnet fra Panden) forholdsvis kort, og indeholdes næsten 2,6 Gange i Craniets Totallængde (Hornskeden ikke medregnet). Panden er bagenfor de øvre Orbitalprocesser temmelig bred; Partiet foran Processerne afsmalnes hurtigt fortil, og har temmelig concave Rande. 5* 36 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. Assymmetrien. De Ben, der deltage i Craniets Assymme- tri, ere væsentlig os squamoswm, I mindre Grad de tilstødende Partier af os frontale, os parictale og os alisphenoides." Frontalia ere jevnt og stærkt afrundede mod Bagranden af orbita, og, som det synes, næsten ganske symmetriske. - Saaledes synes deres Begrændsning mod orbita ikke at frembyde nogen For- skjel paa de 2 Sider, idet de begge stige omtrent lige dybt ned paa orbita's Bagvæg; derimod er Sidepartiet paa højre Side, hvor det støder sammen med Parietalbenets forreste Spidse, samt den her abnormt udviklede og højt opløftede Kam paa os squamosum, noget mere opløftet, end paa venstre Side. Forskjellen synes iøvrigt ikke at være betydelig. Benkammene paa os squamoswm, hvor Assymmetrien er stær- kest fremtrædende, ere idethele overordentlig store og dybe, samt saa stærkt udstaaende, at de saagodtsom i sin Helhed ere synlige udenfor orbita, om Craniet sees forfra. Ligesom hos Slægten Asio ere de ikke ved nogen distinet Fure eller Indsænkning begrændsende oventil mod de tilstødende Ben, men danne en uafbrudt Fortsættelse af Craniets Sideprofil, naar dette sees forfra. Begge Sider ere misdannede, den venstre 1 højest Grad. Paa højre Side strækker Benkammen sig opad lige op til i Højde med orbita's øvre Rand, men standser her, idet dets Spidse berører frontale, i en betydelig (7,2 mm) Afstand bagenfor orbita, efter saaledes at have trængt Spidsen af parietale stærkt tilbage. Paa Midten er Benkammen uddraget i en langt fremad- og nedadrettet dersøge hos spæde Unger. Har Individet opnaaet sin fulde Størrelse, selv om Rededragten (den første Fjærklædning, som fældes kort efter, at Individet er blevet udvoxet), endnu er i Behold, ere Suturerne mellem de enkelte Ben alle- rede forsvundne, Uagtet al anvendt Møje har jeg ikke været saa heldig at er- holde Unger, hentede fra selve Redet, og af Unger i Rededragten blot et Par defecte Exemplarer, hvor Benenes Sammenvoxning allerede delvis var foregaaet. Maaske vil derfor den ovenstaaende Beskrivelse af de enkelte Bens Begrænds- ning i enkelte Puncter kunne corrigeres eller suppleres, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1881. No. 3. 5 Å kammen paa os alisphenoides. — Benkammens samlede Højde paa denne Side er næsten 20 mm, Paa venstre Side er Benkammen abnormt nedtrykt; oventil udspringer den omtrent ved Midten af orbita, og umiddelbart ved orbite's bagre Rand, saaledes ulige længere fortil, end paa højre Side, idet Kammen her støtter sig til den øvre Ende af Orbi- talkammen paa os alisphenoides. Noget nedenfor Midten er ogsaa her Kammen uddraget til en lang, nedadrettet Flig, men dens Spidse gaar her helt ned til Underkjæven, hvor den med en svag, men tydelig Articulationsknude berører saavel denne, som os qua- dratum og os jugale i deres Articulationspuncet. Paa denne Maade kommer Craniet selv i umiddelbar Berø- ring med Underkjæven, et Phænomen, der udenfor denne Slægt visselig savner Sidestykke i Fuglenes Classe. Ved denne Benkams stærke Udvikling bliver den Cavitet, som om- slutter Indgangen til Øret, af en betydelig Vidde, især paa højre Side. Derimod er selve Indgangen til Øret normal paa begge Sider, og ganske symmetrisk; og da Assymmetrien saaledes hovedsagelig er indskrænket til denne ydre Benkam og dens nærmeste Begrænds- ning, medens os squamosum 1 sin indre Partier er normalt bygget paa de 2 Sider, ere ligeledes Hjernekassens indre Vægge symme- triske, og Hjernen selv synes ikke at frembyde nogen Abnormitet i sin ydre Begrændsning. Parietalc er paa venstre Side, paa Grund af den lave Ben- kam paa os squamosum, temmelig tilspidset fortil, men strækker sig fremad lige hen til Bagranden af orbita; paa højre Side, hvor Benkammen er opløftet og langt bagudstillet, er det mindre til- spidset, men mere tilbagetrængt, saaledes at det ikke naar hen til Bagranden af orbita. Os alisphenoides er paa højre Side større og bagtil bre- dere, end paa venstre; derimod synes Orbitalkammen ikke at ud- vise anden Assymmetri, end at dens øvre fri Rand strækker sig paa højre Side noget højere op, end paa venstre. Interorbitalseptet er i sit forreste Parti temmelig tynd- 38 CRANIETS OG ØREAABNINGERNES BYGN. HOS FAM. STRIGIDAE. vægget og gjennemskinnende; dog er os ethmoides forholdsvis tyk- vægget. Occipitale supertius (squama occipitis) har et iidet foramen supra-occipitale (Diameteren 3/, mm). Pterygoidbenene ere spinkle, noget fladtrykte fra oven og neden, saaledes, at den skarpe Kam vender skraat udad og nedad. Palatinbenene ere særdeles brede; processus laterales paa os ethmotdes ere temmelig korte, og naa ikke ud over Palatinbe- nenes Yderrand, naar Craniet sees fra Undersiden. Vomer er tilstede, men er særdeles spinkelt; hos yngre Indi- vider synes det at være hudagtigt. Maxillopalatinerne ere paa Undersiden næsten sammen- stødende. | Chra Vid Selsk.Forh 1887. N 93. PLI. pe RK EP: på Kr NEW YORK. Ky VAT yy RAL je ra Vid. Selsk. Forh. 1881. N? 3. | I PUST 15 Asio otus (Lin).16-% Syrnium alnea, (Lin.). 22-23 Syrnium uralense, (Pall). car. Mvisen del. | MLynas th. Aust ape MELAG åg KG n MUSEg V CENTRAL PARK, Å | NEM YORK. NATURAL NST (hr Vid. Selk Forh. 1881. N?3. PL. 24-29 Syrntum lapponveum,/Ihund). 30-35 Nyctala tengmalmi, (6712) . Carl Niglsen del Myng's th. Anst Theorien om vexlende kontinentale og insulære Klimater anvendt paa Norges Stigning. Af A. Blytt. (Foredraget i Mødet den 4de Februar), Naar jeg i nærværende Opsats ikke blot indlader mig paa at behandle geologiske Spørgsmaal, men endog udtaler Meninger, som i flere Henseender afvige fra dem, der hyldes af Geologer af Fag, da maa det tjene til min Undskyldning, først, at Spørgsmaalet om de klimatiske Forhold, som raadede i den postglaciale Tid, er af fundamental Betydning for Plantegeographien, og at jeg derfor var nødt til at sætte mig ind i vor postglaciale Geologis Resultater i det Hele; dernæst at jeg kun har uddraget de Slutninger, som forekom mig at følge af Geologernes egne lagttagelser, endelig at disse Slutninger stemme med dem, hvortil min Undersøgelse af Norges Flora og Torvmyrene allerede før havde ført. Indlandsisens Afsmeltning synes ikke at være gaaet for sig uafbrudt. Professor Kjerulf har vist," at Morænerne paa Kartet over det sydlige Norge ordne sig i Rækker, der tydeligvis mærke Stadier under Afsmeltningen. Skulde ikke disse Rækker kunne forklares ved periodiske Ændringer i Nedbøren? Lokale Aarsager kunne ei forklare dem; thi de strække sig over store Dele af Norge, saaledes som man ser af Kjerulfs Kart. Indlandsisen vil ! Udsigt over det sydlige Norges Geologi, Chr.a. 1879, p. 39 ff. og Atlas pl. VIL Vid,-Selsk, Forh, 1881. No. 4. ] 2 A. BLYTT. THEORIEN OM VEXL. KONT. OG INSUL. KLIMATER. da ikke have været i uafbrudt Tilbagegang; men under de fugtige Perioder vilde dens Rand atter skride noget frem. Naar den fugtige Tid er paa sit Høidepunkt, vil der indtræde en Stilstand: naar da Nedbøren atter minker, vil en Række Moræner mærke Isens yderste Grændse under den fugtige Periode. For hver efter- følgende fugtig Tid vil en ny Morænerække dannes, og denne vil komme til at ligge indenfor de ældre, fordi Isen i det Store taget er i Tilbagegang. Siden Isen trak sig tilbage fra Kysten, er der foregaaet Niveauforandringer mellem Land og Hav. Havet har efterladt Mærker, i det sydlige Norge omkring Christianiafjorden og i Bo- huslen samt i de indre Dele af Throndhjems Stitt indtil 600 Fod over den nuværende Strand. Paa Vestkysten ligge disse høieste Mærker efter den gamle Havstand lavere.” og det Samme er Til- fældet i det nordlige Norge, hvor de kun ere fundne indtil en Høide af 300 Fod.* Disse Mærker efter gamle Havstande ere af forskjellig Slags: marint Ler med Rester af Havdyr, gamle Skjælbanker med Strand- muslinger. stundom endog med Balaner, der sidde fast paa Klip- perne, endelig Terrasser af Grus og Sand og Strandlinier, som ofte ere indgravede i det faste Fjeld.* Om Niveauforandringens Maade har der været udtalt for- skjellige Meninger. Enkelte Geologer (Keilhau og Lyell) tro, at Stigningen* skede langsomt, men var afbrudt af Tider, hvori ingen ! Kjerulf: om Skuringsmærker, Glacialformationen og Terrasser. Univ. Progr. Chra Su pl. * K. Pettersen: om de i fast Berg udgravede Strandlinier i Arch. f Math. og Naturv III, 2, Chr,a 1878, p. 201. > Fra Tønsæt Jernbanestation saa jeg i 1880 en Strandlinie paa Fjeldsiden under Bergevangen Sæter. Denne vandrette Linie ser paa Frastand ud som en Chaussé; den ligger mindst 2000' o. H. og fortjener nærmere at undersøges. Maaske er den en Ferskvandsdannelse fra Istiden, maaske præglacial. Om den er udhulet i fast Fjeld, ved jeg ikke. 4 For Simpelheds Skyld bruges her dette Udtryk, skjønt det vel ikke endnu er saa sikkert, at Havstanden selv hele Tiden var uforanderlig CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 4. 3 Niveauforandring fandt Sted. Andre (Bravais og Kjerulf) tro, at Stigningen skede stødvis og raskt med mellemliggende Pauser, og atter andre (Sexe, K. Pettersen) antage, at Stigningen er gaaet uafbrudt for sig uden saadanne mellemliggende Hviletilstande. Den Mening, at Stigningen var afbrudt af Hviletilstande, støttes ved følgende Grunde. Skjælbankerne, Terrasserne og Strand- linierne ere dannede i Strandbeltet. De optræde kun i visse Niveauer. Havde Stigningen været uafbrudt, maatte Skjælbanker findes i alle Niveauer, og trinvise Terrasser og Strandlinier vilde ikke engang have kunnet danne sig. Vi ville nu betragte disse Grunde hver for sig og begynde da med Skjælbankerne. Disse, som ere Sammenhobninger af littorale Skjæl, optræde (if. Kjerulf) i det sydøstlige Norge (ved Skiens- og Christiania- fjorden) i to bestemt adskilte Niveauer. 14 af dem ere fundne i Høider fra 50 til 200" o. H., 16 i Høider fra 350—540' o. H:: men mellem 200 og 350* har man i disse Egne endnu ikke fun- det en eneste. Heraf slutter man, at denne Del af Stigningen skede saa hurtig, at Skjælbanker ikke fik Tid til at danne sig. Der foregik en betydelig Forandring i Havfaunaen mellem Af- leiningen af de høit og de lavt liggende Skjælbanker. Allerede dette er nok til at bevise, at lang Tid ligger mellem Dannelsen af de lavestliggende af de ældre og de høiestliggende af de yngre Skjælbanker. Og i det nærliggende Bohuslen, hvor de høieste Mærker efter Havet ligge i samme Høide som i det sydøstlige Norge, findes, efter hvad Geologen Olbers, der meget godt kjender Bohuslens Geologi, i Brev har meddelt og bemyndiget mig til at erklære, Skjælbanker hist og her fra Havet lige op til 540 Fod, uden at det er mueligt at udpege noget bestemt Niveau, i hvilket de mangle. Da nu Stigningen ved Christianiafjorden maa have gaaet for sig paa samme Maade som i det tilgrændsende Bohuslen, kan Grunden til, at Skjælbankerne mangle mellem 200 og 350, 0. H. paa førstnævnte Sted, alene være at søge i lokale Forhold og ikke ligge i Stigningens Natur. Christianiafjorden ligger længere fra det store Hav. Den maa derfor i strenge Vintere lettere be- 1* 4 Å. BLYTT. THEORIEN OM VEXL. KONT. OG INSUL. KLIMATER. lægges med Is end det aabne Hav ved Bohuslen. Torvmyrene synes at vise, at et kontinentalt Klima herskede under den Tid, da det sydøstlige Norge laa 350 til 150” lavere end nu. Christiania- fjorden var derfor i hin Tid sandsynligvis islagt om Vinteren. Denne Isbedækning maatte hindre Skjælbankernes Bevarelse eller ialfald vanskeliggjøre den. NSaasnart nemlig en Skjælbanke ved Stigningen hævedes i Havfladens Niveau, vilde den hver Vinter være udsat for at søndermales af Fjordisen. Og til yderligere Støtte for denne Forklaring kan jeg anføre, at Skjælbankerne (if. Erdmann) næsten ganske mangle i det østlige Sverige, skjønt ogsaa der en betydelig Stigning har fundet Sted. Ældre Skjæl- banker kjendes ikke, og de yngre ere langt sjeldnere end i det vestlige og findes næsten altid indleiede i Rullestensaasernes For- dybninger (de saakaldte ,åsgroper*), hvor de ved det foranliggende og overliggende Gruslag synes at være blevne beskyttede mod Havisens Virkning. At Isdannelse i Østersøen til alle Tider maa have været hyppigere end paa Vestkysten kan ikke heller drages Kr vivl.: Vi komme dernæst til Terrasserne. Om disse har Professor Kjerulf leveret en Mængde Oplysninger.* De ligge tilskue i vore Dale og ere især tydelige i Vestkystens korte og bratte Dalfører. De dannes af Sand, Grus og Rullesten. Deres Overflade er jevn med en svag Skraaning udad, som ender med en mere eller mindre steil Styrtning. Terrassernes jevne Overflade viser, at de ere dannede i Niveau med et Vandspeil: F 4 ! Om Sveriges Skjælbanker se Erdmann: Sveriges Kvartæra Bildninger, Stekh, 1868, p. 143, 214, 220. | * Cfr, Kjerulf 1 c. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 4. 5 og da de i de nedre Dele af Dalene ligge i aaben Situation, maa dette Vandspeil have været Havet. Deres Materiale blev i sin Tid nedført af Elvene og afsat ved Mundingen. Saadanne ,Ører* findes ved Mundingen af en Mængde Elve. Ved Stigningen løftedes de over Havfladen, og Elven grov sig ned i dem, eftersom de hæ- vedes. Terrasserne findes i vore Dale som Trin, den ene over og bag den anden indtil det høieste Mærke efter den gamle Hav- stand. Prof. Kjerulf er af den Mening. at dersom Landet stiger jevnt og langsomt, saa vil der dannes et Skraaplan (a—b paa Figuren), men ikke trinvise Terrasser. Disse ville kun dannes, hvis Landet stiger hastig i Sæt med mellemliggende hvilende Tilstande. For hver Stigning vil en Terrasse lægges tør, og der vil dannes en ny ved Elvmundingen i et lavere Niveau, ifald Hviletilstanden varer tilstrækkelig længe.' Dersom denne Mening var rigtig, burde Terrasserne i nærlig- gende Dale ligge i absolut tilsvarende Høider. Thi Strandlinierne, som ofte løbe milevidt i samme Høide, vise, at Niveaufor- andringen inden mindre Omraader var den samme. I omkring 600 Fods Høide har Prof. Kjerulf paavist et Trin, som mærker den høieste Havstand i visse Dele af Landet, og dette Trin synes med en mærkelig Regelmæssighed at komme igjen paa mange Steder. Men hvad de lavere Trin angaar, er en saadan Regel- mæssighed endnu ikke paavist. Tvertimod synes det (selv af Kjerulfs egne Maalinger) at fremgaa, at de lavere Terrassers Trin ikke ere knyttede til saa bestemte Niveauer, som Theorien om Pauser 1 Stigningen fordrer. Theorien om Hviletilstande under Stigningen bygger, naar den støtter sig til Terrasserne, endvidere paa den Forudsætning, at Elvenes Vandmængde var uforanderlig. Men dette tør ikke uden- videre forudsættes; og er Vandmængden i Elvene gjennem lange Perioder en foranderlig Størrelse, da vil der ogsaa kunne dannes ! Kjerulf, Univ. Progr. 1871 p. 50 —351., 6 A. BLYTT. THEORIEN OM VEXL. KONT, OG INSUL. KLIMATER. trinvise Terrasser under en uafbrudt Stigning. Dette er frem- hævet af Prof. Sexe. Han anfører bl. a. omtrent Følgende:" , Dersom, under en uforandret Havstand, en Elv fører mere løst Materiale ned til sit Udløb, end Havet er istand til at bort- føre, vil Mundingen opgrundes, og et Stykke fladt Land vil dannes og voxe udad. Dersom et saadant fladt Land findes og Havet bortfører mere, end Elven er istand til at erstatte, vil Havet an- gribe Landet og ødelægge det udenfra. Dersom Landet stiger langsomt, medens Elven i længere Tid nedfører mere Materiale, end Havet er istand til at bortføre, da vil Landet ikke alene voxe ved Elvmundingen. men det vil ogsaa under sin Væxt hæves over Havet, og det vil saaledes faa en sagte skraanende Overflade (ligesom vore Terrasser), fordi Elven stadig fører sit Materiale længere ud og afleier det her i stadig synkende Niveau. Dersom der nu følger en Periode, hvori Landet fremdeles stiger uafbrudt og langsomt, medens Havet bortfører mere Detritus, end Elven bringer ned, da vil det Landstykke. som dannedes i den fore- gaaende Periode, vedblive at stige, men imidlertid vil Havet under- grave dets ydre Kant, saa at denne bliver mere eller mindre steil (ligesom vore Terrassers ydre Skraaning). Under begge Perioder vil Elven, eftersom Landet stiger. grave sit Leie dybere ned i Terrassen. Saaledes vil man faa en Terrasse No. 1. En følgende Periode, hvori Elven fører mere Detritus, og en derpaa følgende, hvori den fører mindre, vil levere Terrasse No. ? og saaledes fremdeles.* Efter denne Forklaring bliver det let at forstaa, at Terrasser i nærliggende Dale kunne ligge i forskjellige Høider, hvilket ofte er Tilfældet, og at der ikke er ligemange Terrasser i hver Dal. Thi de Elve, som gjennemstrømme Dalene, have forskjellig Vand- mængde. Terrassedannelsen kan finde Sted ved Udløbet af store Elve, længe før den er begyndt og længe efterat den er standset ved de smaa. Sexe bemærker, at man kan tænke sig flere Grunde til, at en ' Sexe: on the rise of land in Seandinavia (Univ, Progr.) Chr.a 1872, p. 1 0.1, > PA DE re pA av CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1881. No. 4. i Elv snart skulde føre mere og snart mindre Detritus, uden at han dog udtaler sig for nogen bestemt Forklaringsmaade. Han nævner Forandringer i Nedbørens Mængde og Fordeling, For- andringer i Sommervarmen, Ændringer af Dalbunden, Afskovning, Ændringer af Flodleiet o. m. Terrasserne synes saaledes ikke at bevise Pauser under Stig- ningen, men de tale snarere for, at Landet steg uafbrudt, medens Elvene snart førte mere, snart mindre Vand. Det er min Tro, at de trinvise Terrasser kunne tjene til en Støtte for Theorien om vex- lende kontinentale og insulære Klimater. Under de fugtige Tider var Regnmængden større, Elvene førte mere Vand, Fjeldenes Sne- masser øgedes og Bræerne voxte. Elvenes Vandmasse maa derfor i mange Dale have været betydelig endnu en Tid efter, at Nedbøren var blevet mindre, indtil de under Regntiderne opsamlede Snemasser vare smeltede. Isgang og Flom under pludselig Snesmeltning om Vaaren maa øge Elvenes Transportevne i høi Grad, og Kontinental- klimatet besidder saaledes ogsaa Egenskaber, der maaske i Tidens Løb kunde bevirke en Terrassedannelse. Trinenes Antal taler ikke mod den Mening, at Terrasserne vidne om klimatiske Vexlinger; thi Ter- rasserne tyde paa omtrent lige saa mange Omslag som Torvmyrene. Endelig komme vi til det sidste af de Beviser, som anføres for Hviletilstande under Stigningen, nemlig Strandlinierne.! Man finder langs vore Fjord- og Fjeldsider ofte vandrette Linier, der paa Frastand undertiden se ud som kunstig anlagte Veie. Disse Linier, som ved nærmere Undersøgelse vise sig at være udhulede i det faste Fjeld, begrændses bagtil af en mere eller mindre steil, stundom udoverhængende Fjeldvæg, som kan naa en Høide af 30 Fod eller mere. Ved Foden af denne Bergvæg løber en vandret, kun i det Smaa ujevn Veibane langs Fjeldsiden. Vei- banen kan være udhuiet i fast Fjeld gjennem hele sin Længde, eller den er stykkevis dannet af løst Materiale, og har en vexlende Bredde, der fra et Par Fod i sjeldne Tilfælde kan gaa op til 50 Fod (og maaske mere). * Hermed forstaa vi kun Linier udhulede i fast Fjeld. 8 A. BLYTT. THEORIEN OM VEXL. KONT, OG INSUL. KLIMATER. Disse Strandlinier ere snart korte Brudstykker, snart sammen- hængende i lange Strækninger; enkelte ere milelange. og ikke sjelden finder man 2? over hinanden paa samme Sted. Deres fuld- kommen vandrette Løb* viser med Bestemthed. at de mærke en gammel Havstand. De ere ikke alle postglaciale. I Strandlinien ved Osterfjorden ved Bergen har Prof. Sexe fundet tydelige Skuringsmærker, * hvis Retning falde sammen med Skuringsmærkernes almindelige Ret- ning paa samme Sted. I andre søger man forgjæves efter saa- danne. Disse sidste kunne være postglaciale og ere det udentvivl for en stor Del ogsaa. Prof. Mohn, hvem vi skylde en Mængde nye Oplysninger om Strandlinier,* anfører, at Strandlinier ere knyttede til bestemte Niveauer. K. Pettersen* paastaar imidlertid, at de korte brua- stykkemæssige Linier ikke ere knyttede til bestemte Niveauer, men at kun de mest udprægede, der spænde sig frem i længere Stræk- ninger, over store Strøg af det nordlige Norge ere knyttede til bestemte Høider. De fleste Strandlinier ere fundne i Landets nordlige Dele. Dr. R. Lehmann* har givet en Liste over de i 1879 kjendte Strandlinier.* Han opregner 190. Af disse ligge kun 28 sønden- for Polarkredsen. De træde hyppigst frem langs de iudre mod det aabne Hav beskyttede Sundløb. Man kjender kun én Strandlinie ude ved det ! Bravais Mening, at Linierne stige indad fra Kysten af, er af Pettersen vist at være urigtig. I de indre Egne optræde andre, ældre og høiere liggende Linier, > Sexe: om nogle gamle Strandlinier i Arch. f. Math. og Naturv. I p. I, Chr.a 1876. ?> Om gamle Strandlinier i Norge i Nyt Mag. f. Naturv. XXII 1 p. 41, Chr.a 1876. , 1 "Perrasser og gamle Strandlinier i Tromsø Museums Aarshefter, III p. 50. 1880. > Ueber Strandlinien in anstehendem Fels in Norwegen. Halle a. S. 1879. 5 De af Lehmann opregnede Linier vides ikke alle med Vished at være ud- hulede i fast Fjeld. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 4. 9 aabne Hav, Strandlinien paa Lekø." Og de skulle især findes paa saadanne Steder, hvor der ved Flo og Fjære gaar stærk Strøm, eller hvor der, dengang Linien dannedes, maa antages at have gaaet en saadan. Strandlinierne ligge i det nordlige Norge i Regelen paa lavere Høider end i de Dele af det sydlige Land, hvor saadanne kjendes. Strandlinierne siges at vise, at Stigningen var afbrudt af Pauser; under Pauserne fik Havet Tid til at sætte sit Mærke. Dr. Lehmann tror, at Strandlinierne ere dannede ved Hav- søens Brydvning mod Kysten. Han anfører Exempler fra andre Verdensdele paa, at Havet paa sine Steder har dannet en Plat- form i Klippen mellem Flo og Fjære.* Disse Steder ligge blot- tede for Verdenshavets Raseri, og de Klipper, hvori Platformen er dannet, ere Lersandsten, afvexlende Sandsten- og Mergel- bænke, tertiære Klipper, altsaa langt løsere og svagere Klipper end vore norske. Dertil kommer endvidere, at der paa hine Ste- der aldeles ikke er dannet eller fundet nogen gammel Strand- linie. Dersom Landet virkelig steg i Ryk, maatte en saadan paa disse Steder efter Stigningen komme til at ligge tilskue. Men dersom Landet stiger jevnt. vil Havet fortsætte sin ødelæggende Virksomhed uafbrudt, og der vil aldeles ikke /dannes nogen Strand- linie. Kun hvis der foran Landet steg nye bølgebrydende Banker frem, vilde paa denne Vis en Strandlinie dannes. Vi have ovenfor seet, at de norske Strandlinier ikke findes ude ved Havet. De laa i sin Tilblivelsestid inde i lukkede Sunde og dannedes paa Steder, hvor det aabne Hav ikke stod paa, i smale Løb, hvor Bølgernes Magt er brudt. Dette taler med Bestemthed mod deres Dannelse ved Havsøens Brydning. Sexe* mener, at Strandlinierne mueligvis kunne være ud- hulede af Isbræer, som løb ud af Fjordene. Men Liniernes fuld- ' Om Lekølinien er udhbulet i fast Fjeld, ved jeg ikke. * Cfr. Lehmann 1, ce. p. 30—31 og den Samme: Zur Strandlinienfrage i Zeitschr, f. d. ges. Naturw. LILI p. 280 ff. 1880. 3 Univ. Program iste Semester 1874. Chn,a. 10 A. BLYTT, THEORIEN OM VEXL, KONT. OG INSUL. KLIMATER., kommen vandrette Løb taler mod denne Mening. Thi enten hviler Isbræen paa Fjordbunden, og da vil den under sin Fremskriden følge denne; Furerne kunne da ikke blive vandrette. Eller ogsaa flyder Bræen, og da maa den kalve og opløses i Brudstykker, som vanskelig kunne udhule milelange sammenhængende Furer langs Strandene. Keilhau har fremkastet den Tanke, at Strandlinierne ere ud- hulede ved Fjordis, uden at han dog bestemt udtaler paa hvad Maade. Han nævner dog, at Is, som drev ud af Fjorden, har be- arbeidet Kysten. K. Pettersen* antager, at Strandlinierne ere udhulede ved Drivis, som har skuret Fjeldsiderne. Han holder paa en uafbrudt Stigning, og da Strandlinier findes ved mange Fjorde, som nu ere isfrie, ledes han til at anvende den af mig i 1875 fremsatte Theori om en Vexling af kontinentale og insulære Klimater til at for- klare Strandlinierne. I Salangen har Pettersen* fundet et Sted, hvor Fjordbredden, tilsyneladende under Paavirkning af den om Vinteren paa Fjorden dannede Is, var tildannet som en vordende Strandlinie. Der var en Veibane udhulet i Fjeldet i Høide mellem Flo og Fjære, og ovenfor var der steile Vægge. Jeg er enig med Pettersen i Resultatet, men ikke i Præmis- serne. Thi at Is ved Skuring skal kunne udhule saa dybe Furer som mange af Strandlinierne, er vanskeligt at fatte. Ingen af de fremsatte Theorier om Strandlinier synes at være istand til at forklare Phænomenerne. Jeg vil nu foreslaa en For- klaring, som bedre end de nævnte passer til de mig bekjendte Kjendsgjerninger. Strandlinier kjendes kun paa de Dele af vor Kyst, hvor der er Flo og Fjære. Ved Christianiafjorden er Forskjellen mellem ! Cfr. Kjerulf, Udsigt p. 16, hvor de betræffende Udsagn af K. anføres. ? Om de i fast Berg indgravede Strandlinier i Arch. f. Math, og Naturv. III, 2 Chr.a 1878. 3 (fr. Pettersen 1, c. p. 217—219, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 4. 11 Flo og Fjære umærkelig: her kjendes heller ingen Strandlinier. Altsaa ligger det nær at slutte, at Flo og Fjære har noget med Strandliniers Dannelse at gjøre. Lehmann fremhæver med Rette, * at hvor det regner mindst, har man flest Strandlinier,* og hvor det regner mest, har man de færreste. Dette vil med andre Ord sige, at Strandlinier ere hyp- pigst paa de Steder, hvor Klimatet er mest kontinentalt og altsaa Vintrene strenge. Til Dannelse af Strandlinier synes altsaa bl. A. et relativt kontinentalt Klima og en mærkelig Forskjel mellem Flo og Fjære at være nødvendig. Dette er vel ogsaa Grunden til, at de især findes i de nordligste Dele af Norge. Om Isens skurende Evne ere Meningerne mellem (Geologerne meget delte. Men at Vandet ved Frysning udvider sig og spræn- ger, det er sikkert. Virkningerne af denne Kraft ere især iøine- faldende paa vore HHøifjelde i og ved Snegrændsen, hvor Tem- peraturen selv om Sommeren ofte om Natten synker under Nul. Vandet fra den smeltende Sne fryser i Sprækkerne, og Fjeldet er derfor i disse Egne dækket at endeløse Urer. Noget Lignende fandt maaske Sted ved Strandliniernes Dan- nelse; thi Strandklipper, som under streng Kulde ved Flodtid oversvømmes og ved Ebbetid atter blottes, maa 1 høi Grad være udsatte for denne sprængende Kraft. Der er vel i Lavlandet intet andet Strøg af Fjeldet, hvor Forvitringen vil være stærkere end netop her. Vandet vil ved Flodtid trænge ind i alle Sprækker, Huller og Porer. Ved Ebbetid vil det fryse og sprænge. Og denne sprængende Kraft vil kunne virke hver Vinter 2 Gange i Døgnet gjennem Aarhundreder, saalænge Vintrene ere strenge. Men der- som i Tidens Løb Klimatet bliver mildere, vil Vandet ikke længere saa let fryse ved Ebbetid, og da vil korvitringen blive langt Ssvagere. I de Egne, hvor saadanne Omslag indtræde, vil under uafbrudt Stigning Strandlinier paa denne Maade dannes. I arktiske ! Ueber Strandlinien etc. p. 36. * Undtagen ved Christianiafjorden, 19 A. BLYTT, THEORIEN OM VEXL. KONT. OG INSUL KLIMATER. Lande og ved Bunden af meget dybe Fjorde vil Vinterkulden selv i de milde Perioder kunne være streng nok til, at Forvitringen i Strandbeltet vil fortsættes. Paa disse Steder vil saaledes ingen Strandlinier dannes, fordi Forvitringen aldrig standser. Og ude ved det aabne Hav, hvor Vintrene selv i de kontinentale Tider holde sig milde, ville hellerikke Strandlinier dannes. Strandliniernes Dannelse tænker jeg mig altsaa foregaaet paa følgende Maade. Tegningen viser Profilet af en Kyst med to udhulede Strand- linier. Under Stigningen blev ved Niveauet å Vintrene saa strenge, at Forvitringen under Ebbe og Flod begyndte at grave en Fure i Fjeldet. Denne Udgravning fortsattes under den langsomme Stigen fra a ned tilb. De løse Brudstykker, som Frosten sprængte ud, kunne let være bortførte ved Fjordens Isdække, som steg og faldt med Vandet, eller ved Drivis, eller de bleve mangesteds lig- gende igjen. Ved b indtraadte en mildere Tilstand. Forvitringen blev nu saa svag, at den ikke længere under Stigningen fik Tid til at fortsætte Udhulingen af Veibanen. og da denne forhen var nogen- lunde vandret, fordi den sprængende Kraft kun havde virket indtil den laveste Vandstand under Ebbe, blev den med engang i hele sin Bredde ved Stigningen unddraget Havets Virkning. Forvit- ringen virkede fra nu af maaske endnu en Tid ude ved *, men blev svagere og svagere. Ved Niveauet c indtraadte atter en kontinental Tid, som varede til d og udhulede en ny Strand- linie o. s. tr. I løst Grus vil Fjordisen, naar den stiger og synker med Flo og Fjære, let kunne danne Terrasser, som altsaa ville komme til at ligge i Niveau med de i fast Fjeld udhulede Strandlinier. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 4. 13 Men foruden disse i fast Fjeld udhulede Linier er der ogsaa andre Linier, som man har kaldt Strandlinier, og som udelukkende dannes af løst Materiale, ofte af Ler. Disse synes efter Pettersens Undersøgelser * at være knyttede til andre Niveauer og at tilhøre andre Tider, og jeg tænker mig, at de bleve dannede under regn- fulde Perioder. Denne Mening er antydet at Pettersen.* Jeg tror saaledes, at Stigningen ikke bevislig var afbrudt af Hviletilstande. Thi alle de Beviser, som skulde tale for denne Mening, synes mig snarere at vise, at Landet steg langsomt og uafbrudt under vexlende kontinentale og insulære Klimater. Skjæl- bankerne, Terrasserne og Strandlinierne synes mig at fortælle den samme Historie, som Torvmyrene og Norges Flora beretter. De kontinentale Perioder satte paa gunstige Steder sit Mærke ved Strandlinier udhulede i det faste Fjeld, ved Mangelen af Skjælbanker, ved de i Torvmyrene optrædende Skovlag, maaske ogsaa ved Terrasser. De insulære Perioder mærkes ved Skjæl- banker langt fra det aabne Hav, ved Terrasser og Torvlag. Strandlinierne udhuledes i fast Fjeld under Kontinental- perioderne i de Egne, hvor der var Ebbe og Flod, og hvor Vin- trene en Tid lang vare strenge nok dertil. Skovlagene dannedes i de tørere Myre, som midlertidig holdt op at voxe, men de mangle i de vaadeste, hvor Torven selv under de kontinentale Tider vedblev at voxe. Skjælbanker afieiedes og bevaredes i de kontinentale Tider kun ude ved det aabne Hav. I de indre Fjorde (som ved Chri- stianiafjorden og i Østsverige) bleve de under Stigningen øde- lagte ved Fjordisen, og derfor mangle de i disse Egne i visse Høider. Terrassernes Materiale nedslæbtes vel især i de regnfulde Tider * og under Afsmeltningen af de under Regntiderne dannede Bræer. ! Pettersen i Tromsø Museums Aarshefter IIT, 1830 p. 24. Cfr. den Samme : Terrassedannelser og gamle Strandlinier i Arch. f. Math, og Naturv, IV, > p. 168 o. fl. * Pettersen i Arch, f, Math, og Naturv., IV, 2 p. 176—177. * Kjerulf taler selv flerestede om Flomme og Flomtider, 14 A. BLYTT. THEORIEN OM VEXL. KONT. OG INSUL. KLIMATER. Derfor ligge Terrasser i Trin. Men større Vasdrag kunne ned- slæbe Materiale til Udløbet selv i kontinentale Tider, saadanne som Nutiden. Torvmyrene vise desuden, at en Regntid herskede under den allersidste Del af Stigningen, da Landet kun laa nogle faa Fod lavere end nu. Meget af det Materiale, som ligger ved vore Flvmundinger og paa vore nuværende Strande, skriver sig vistnok fra denne Regntid, som gik umiddelbart forud for Nutiden. Den fremstillede Theori fordrer, at der i alle Egne, som have steget lige meget, maa herske en vis Overensstemmelse i Niveau- erne mellem de ækvivalente Dannelser fra disse vexlende Perioder: men den kræver ikke (som Theorien om Hviletilstande) en absolut (Overensstemmelse. For at paavise denne Overensstemmelse maa Maalingerne foretages med størst mulig Nøiagtighed. Dernæst maa man udsondre alle Dannelser, som ikke med Sikkerhed kunne ansees som postglaciale. Ogsaa før og under Istiden dannedes Strandlinier, Terrasser, Skjælbanker og Torvlag paa dertil gunstige Steder, dels præglaciale, mueligvis ogsaa inter- glaciale. Strandlinien ved Osterfjorden er dannet før eller under Is-. tiden. Det samme er sikkerlig Tilfældet ogsaa med andre af de kjendte Strandlinier; mange af disse optræde som korte Brud- stykker uden at være bundne til mere bestemte Niveauer og ere svagt udprægede, maaske fordi de ere mere eller mindre udslettede af Tidens Tand. I mange er Veibanen skuret og jevnet uden dog at vise tydelige Skuringsstriber. Saadanne Strandlinier kunne for- modes at være interglaciale eller præglaciale. Da vi have interglaciale eller præglaciale Strandlinier, turde vi maaske ogsaa have Terrasser af samme Alder. Fra England og Schweiz har man Beviser for to posttertiære Istider. Under den. sidste rak Bræerne ikke saa langt som under den første. Ja endog i Sverige er der i de senere Aar opdaget Kjendsgjerninger. som synes at tale for to Istider. Det er saaledes mueligt, at vort Land under den sidste ikke var aldeles isdækket, og at mange Terrasser. kunne være ældre end Istidens Slutning, dannede, før den sidste CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 18381. No. 4. 15 Stigning begyndte. Og det er endog vist, at Isbræer kunne skride hen over løse Lag uden at bortføre dem, undertiden endog uden at forstyrre dem. Saaledes har man (f. Ex. i England) fundet uforstyrrede Lag af løst Materiale under de gamle Bundmoræner. Om saaledes mange af vore Strandlinier og Terrasser mueligvis ikke ere postglaciale, er der ingen Grund til at betvivle, at de kjendte Skjælbanker ere det. Og Torvmyrene ere utvivlsomt post- glaciale. Inter- eller præglaciale Torvlag kjende vi endnu ei hos os. Vanskelighederne ved at sammenstille Mærkerne fra hine vex- lende Perioder forøges endmere derved, at Stigningen ikke var lige stor overalt. Det sydlige Sverige og Danmark have steget høist ubetydelig siden Istidens Afslutning. I Norge have visse Dele steget 600, andre, som det synes, kun 300 Fod. Man maa derfor foreløbig indskrænke Sammenligningen til snevrere Omraader. Mine Undersøgelser af Torvmyrene have lært mig de Niveauforhold at kjende, hvorunder de vexlende Klimat- forhold herskede ved Christianiafjorden. Skjælbankernes Niveauer passe her med Torvmyrenes. Men uheldigvis mangle Strandlinier og udprægede Terrasser i disse Egne. Og i de Dele af vort Land, hvor Terrasserne og Strandlinierne ere mest udprægede, ere Torv- myrene endnu lidet eller ikke undersøgte. Torvmyrene synes at antyde, at Stigningen ved Christiania- fjorden, om den end var uafbrudt, dog ikke altid skede lige hurtig. « Den synes fra en langsom Begyndelse at være bleven hurtigere og Le) fen] ker) g hurtigere, var raskest, dengang Landet ved Christianiafjorden laa 350—150 Fod lavere end nu: senere aftog den og er i Nutiden umærkelig, omtrent ligesom en Pendel, der svinger raskest i Midten af sit Løb.' Der er et Forhold, som ved første Øiekast synes at tale mod «de her fremsatte Anskuelser. Man ved, at ialfald enkelte Dele af vort Land ikke ere stegne i den historiske Tid, og man har (ifølge Prof. Rygh) endog fundet Flintverksteder næsten i Havets ! Ofr, A, Blytt i Fogh, Litken og Warmings Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturv. Kbhvyn, 1878 p. 98 -99 (Noten). 16 A. BLYTT. THEORIEN OM VEXL. KONT. OG INSUL. KLIMATER. Niveau. Det er saaledes klart, at der nu for Tiden, efter men- neskelige Tidsbegreber, virkelig maa siges at være en Pause Stigningen. Men denne Pause er maaske kun et Vendepunkt; th: Geologien lærer, at Stigninger og Sænkninger vexle. Og ialfald kan den nuværende Hviletilstand, selv om den geologisk talt vir kelig er en saadan, ikke anføres som Bevis for, at lignende Pause: indtraf under Stigningen. Om en romersk Medaillon. Af Dr. L. B. Stenersen. (Hermed 1 Planche). Den paa vedføiede Planche i Originalstørrelsen gjengivne Me- daillon er 1866 skjænket til Universitetets Myntsamling og skal efter Giverens Udsagn være funden i Themsen. Den er støbt, af Bronce; Diameteren er Meter 0,095, og Vægten Gr. 95,5. Den er forsynet med Indskriften CLAVDIVS - CAESAR - og fremstiller i meget smukt Arbeide Keiserens laurbærkransede Hoved i Profil, seet fra høire Side. Oprindelig har den været forgyldt, hvorom endnu stærke Spor vidne. Nedenfor Halsen, paa det tyndeste Sted af Pladen, er der gnavet et lidet Hul; forøvrigt er den særdeles vel bevaret. Denne Medaillon er allerede tidligere, i den philosophisk-histo- riske Klasses Møde den lste Juni 1866, fremlagt for Videnskabs- Selskabet og ledsaget med en Notits af Professor Aubert sen. Han ansaa det først for muligt, at Medaillonen har været et af de Keiserbilleder, som anbragtes paa signa militaria, men tilbagetog selv senere denne Anskuelse og holdt det for sandsynligere, at Medail- lonen kan være et Exemplar af de som militære Dekorationer baarne - phalereæ. At Medaillonen ikke har tilhørt et signum, maa vistnok ansees | for aldeles sikkert, navnlig af den Grund, at den er for liden af Størrelse. Slige Rundbilleder, henhørende til signa, kjender man - dels fra Gjengivelser paa antike Monumenter, dels ogsaa fra et Par Vid.-Selsk. Forh. 1881. No. 5. 1 2 L. B. STENERSEN. OM EN ROMERSK MEDAILLON. bevarede Exemplarer. Et saadant, der opbevares i Samlingen i Neuwied (Lindenschmit: Alterth. umserer heidmisch. Vorzeit, I. 7 T.5) er i Diameter Meter 0,17; et andet FExemplar i Bonn (Stark: Dre: Metalmedaillons rheinischen Fundorts, T. II i Jahrb. des Vereins fir Alterthumsfreunde im Rheimlande, Heft LVIID maaler Meter 0,185 i Diameter; et rundt Bronce-Relief med Billede af Caracalla, fundet i castra prætoria, nu i Berlin, der muligens ogsaa hører til denne Klasse, har i Diameter M. 0,18 (publiceret af Hibner i Arch. Ztg. Jahrg. XXXVI T. 6). Ser man hen til de antike Monumenter, hvor slige signa ere afbildede, vil man ogsaa finde, at de paa dem anbragte Medaillons maa have havt en Størrelse som de netop omtalte Exemplarer. Paa Centurionen M. Pompeius Aspers Gravsten i Villa Albani (Jahn: Die Lauersforter Phaleræ, T. II 5) vise sig saaledes disse Standart- Medaillons at være henved dobbelt saa store som de sammesteds fremstillede phaleræ, og de bevarede Exemplarer af slige phaleræ, om hvilke strax skal tales, have en Diameter af M. 0,11. Det er ogsaa klart, at en saa liden Medaillon som vor, anbragt paa en Fanestang og løftet op i Veiret, ingen Virkning vilde kunne gjøre. At vi i denne Medaillon have et Exemplar af phaleræ for os, er rimeligere. Disse phaleræ kjende vi temmelig nøie, saavel af be- varede Exemplarer som af Afbildninger paa antike Monumenter (se fornemmelig det anførte Skrift afJahn samt Rein: De phaleris i Amnali dell instituto di corrisp. archeol. 1860, S. 161 ff. med T. lagg. E og Monum. ined. T. 41). Disse Dekorationer vare i Regelen runde Medaillons; dog have de undertiden havt Formen af en Halv- maane eller pelta. De vare enten simplere, kun forzirede med Ringe og en Bukkel i Midten, eller ogsaa af pynteligere Art med omhyggelig udførte Reliefs. De fæstedes paa et Gitterværk af korsvis lagte Remme eller Snore, der anbragtes paa Panseret. De bares i hori- zontale Rader (to, eller oftere tre), og i hver Rad fæstedes i Al- mindelighed tre phaleræ, der tilsammen indtage [saa godt som hele brystets Bredde. De bevarede Exemplarer ere, som nævnt, M. 0,11 i Diameter, og hermed stemme ogsaa Afbildningerne paa de antike Monumenter (se Rein anf. Sted S. 168). — At phaleræ ogsaa an- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 5. 3 bragtes paa Hestenes Sæletøi, er bekjendt nok; flere saadanne ere ogsaa bevarede, og de fremstilles ikke sjelden paa Monumen- ter. En Medaillon med Keiserens Billede kan man vel imidlertid neppe tænke sig brugt paa denne Maade. Vor Medaillon er altsaa noget mindre end de bevarede Exem- plarer; men Forskjellen i Størrelse er dog ikke betydeligere, end at man nok derfor kan antage den for et Exemplar af phaleræ, saa meget mere som den vistnok har havt en Indfatning. Den smale Rand eller Fals udenom den ophøiede Ring synes nemlig mindre angreben end Medaillonens øvrige Del og har derfor rime- ligvis været dækket af en Ramme. De phaleræ, som ere os bevarede, ere af drevet Arbeide. De bestaa af meget tyndt Sølv- eller Bronceblik, hvori der ved Driv- ning med Hammer og Punsler er udarbeidet Figurer, i Almindelig- hed Hoveder eller Brystbilleder, der i overmaade høit Relief springe frem fra Pladen. De fremstille forskjellige Guder, Medusa, Løver og andre symbolske eller allegoriske Figurer. Den hule Bagside har været fyldt med Beg eller Kit, og Relieffet er derefter ved OQmbøining af Randen fæstet paa en Kobberplade; paa dennes Un- derside er der en Hempe af Metaltraad, hvorigjennem man kunde træde dem ind paa hint Gitterværk af Remme, der, som nævnt, tjente til at bære dem. Vor Medaillon skiller sig, som man ser, herfra baade med Hensyn til Fremstilling og til Teknik, idet den viser et Portræt og er støbt. Imidlertid er det jo i og for sig ikke usandsynligt, at Medaillons med Portræt af Keiseren have været uddelte som pæa- leræ, og det kan godt være en Tilfældighed, at der blandt de be- varede Exemplarer, hvis Antal ikke er meget stort, ingen saadan fin- des. Blandt de phaleræ, hvormed Q. Sertorius er fremstillet paa Relieffet i Verona (Jahn anf. St. T. II 4; Rein anf. St. T. d'agg. E 2) er der to med Profil-Hoveder, der — saa vidt man kan slutte af Tegningerne — maa være Portræter og i det hele synes af samme Karakter som vor. — Noget lignende kan man gjøre gjæl- dende angaaende den Forskjel i Teknik, der findes mellem de be- varede phaleræ og vor Medaillon. Man kan neppe betragte det 4 L. B. STENERSEN. OM EN ROMERSK MEDAILLON. som sikkert, at alle phaleræ have været udførte paa samme Maade: man kjender for faa Exemplarer til at drage en saadan Slutning. Der kan saaledes neppe reises nogen gyldig Indvending mod Muligheden af, at Medaillonen hører til hine som militære Dekora- tioner baarne phaleræ; til en saadan Brug synes den i det hele ret vel egnet. Imidlertid kan man dog ikke med afgjort Sikkerhed antage, at vi her have et Exemplar af hine phaleræ. Reliefs : Medaillonform anvendtes saa overmaade hyppig hos Romerne (se Jahn anf. Sted S. 8 Anm. 32 og Stark, som i den citerede Af- handling udførligere behandler Sagen), og det er derfor ikke muligt med Sikkerhed at paavise, hvortil en Medaillon som vor oprinde- lig har tjent. 5 D Christiania Videnskabsselsk Forh 1881.N L Fehr lith Inst Carl Nielsen auto gr. å ” CENTRAL PARK; Om Personlighedsbegrebets rette Omfang. Af Dr. E. F. B. Horn. (Fremlagt i Møde den 22de April). Jeg har i en tidligere for dette Selskab fremlagt Afhandling' søgt at besvare det Spørgsmaal: Hvorvidt kan der gives nogen Definition af Sjælen? og i Henhold til Kants Theori, at kun Mathe- matiken giver et Felt for Definitioner, søgt at paavise, hvorledes Sjælens Liv i Tiden kan opfattes under Billedet af en Linie, der af Sjælen selv kan udmaales og bestemmes. En saadan Linie er da nødvendigvis et geometrisk Udtryk for en Ligning. En Lig- ning kan differentieres og derigjennem bestemmes eller udmaales. Her gjenfinde vi tydeligvis Sjælens Eiendommelighed at være Subjekt — Objekt. Idet Sjælen hvert Tids Øieblik er sig sin Totalitet bevidst, saa er den altsaa baade en Ligning (Linie) eller Objekt, der bevæger sig gjennem Tiden, og tillige et Subjekt, der erkjender sig selv eller erindrer sig selv i Differentialforholdet (Subjekt) og kan da atter integrere og derved frembrige og forøge sig selv (Subjekt — Objekt). Skal nu dette komme til Anvendelse, saa maa man gjøre sig nærmere Rede for, i hvilken Grad dette Ligningsvæsen lader sig gjennemføre. Spørgsmaalet er nemlig dette, hvorvidt den enkelte Sjæl kan lade den Ligning, som er den eiendommelig, komme til fuldt Herredømme. Herpaa vil det bero, om en Sjæl er Personlig- ) Se Forh, for 1879, No. 16. Vid.,-Selsk. Forh, 1881, No. 6. 1 2 E. F. B. HORN. OM PERSONLIGHEDSBEGREBETS RETTE OMFANG. hed eller ikke. Ligeledes kan der spørges om, hvorvidt Sproget er i sin Ret, naar det anvender Udtrykkene Sjæl eller Personlighed paa Foreteelser, om hvis individuelle Existens der kan reises nogen Tvivl, saasom naar der tales om Folkeaander, en Nations Sjæl eller Personlighed. Der har sjelden været reist nogen Betænkelighed ved at kalde et Dyr en Sjæl. Uagtet man paa Déscartes's Tid havde Møie med at bringe Forestillingen om en Dyresjæl i Samklang med en meka- nisk Verdensanskuelse, saa betvivler vel neppe nogen nu, at Dyrene have Sjæl d. v. s. et Slags Bevidsthed, at der altsaa virkelig her foreligger en Ligning med Differentiation. Men det viser sig tillige, at denne Ligning slet ikke kommer til fuldt Gjennembrud i det enkelte Dyreindivid, men kun i Slægten. Her se vi tydeligt nok Ligningens Ufeilbarhed gjennemført i det dyriske Instinkt. Men dette Instinkt er altid kun rent umiddelbart og naar aldrig til Reflexionens Stadium. Hos det enkelte Individ opdager man vist- nok en reflekteret Bevidsthed, Forstand, Overveielse, en Reflexion, der kan feile, lade sig narre o. S. V., men denne reflekterte Be- vidsthed beherskes overalt af Indflydelser, hvilke det enkelte Dyr aldrig kan fornemme som lovmæssige, men kun som rent tilfældige og derfor heller ikke opfatte som en Ligning. Disse Indflydelser, for hvilke det reflekterte Dyreindivid uafladelig ligger under, bestemme ogsaa Dyrets Sjæleliv som en Bevægelse i en Linie. Men denne Linie bliver paa Grund af Indflydelsernes Uregelmæs- sighed en uordnet og broget Figur i Zikzak tilhøire og tilvenstre efter Loven for Kræfternes Parallelogram. Ligesom et Skibs Vei paa Havet er bestemt efter denne Lov af de to Faktorer Strøm og Vind, saaledes er Dyrets reflekterte Sjæleliv ideligt paa- virket af tusinde Faktorer, som gjennem Sandsningen bestemme det. Darwin har med stor Styrke og Konsekvents søgt at gjen- nemføre denne Tanke. Han har vistnok ikke, saavidt jeg ved, op- fattet Dyresjælens Bevægelser som foregaaende efter Love for Kræf- ternes Parallelogram. Men Enhver vil indse, at denne mathematiske Betegnelse med fuld Ret maa kunne anvendes paa hans Theori. Hvad er vel efter Darwin en Sjæl andet end Resultanten af alle i CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 6. 3 disse uendeligt mange Impulser, der med forskjellig Styrke og i forskjellige Retninger tilstrømme Sjælen. Disse kunne fremkalde Reflexbevægelser og tillige vække en reflekteret Bevidsthed hos: Dyret; men efter Darwin er alligevel Dyresjælen helt igjennem bestemt af disse Indflydelser. Da Darwin, saavidt jeg har for- staaet, negter Dyreslægternes Existents, saa vil han vel heller ikke kunne erkjende Tilværelsen af noget virkeligt Instinkt hos Dyret, altsaa af en virkelig Ligning, hvorefter Slægten efter en evig Lov reali- serer sin Ide. Men vi maa erkjende baade det Ene og det Andet. Dyret har saavel en umiddelbar Bevidsthed som en reflekteret; den første er Slægtsfornemmelsen, der foregaar efter en Ligning, men ikke naar frem til Individualitet; den anden kommer nok til Individualitet, men ligger under for Kræfternes Parallelogram. Derfor kommer i Dyresjælen Ligningen ikke til fuldt Gjennembrud.. Det Dyr bliver altsaa kun Sjæl, men ikke Personlighed. Aarsagen til, at en saadan Bevægelse efter Kræfternes Parallelogram, skjønt lovmæssig, dog giver et uregelmæssigt Billede, er den, at Loven her har en betinget Form: Dersom de og de Kræfter virke, saa vil den eller den Bevægelse indtræde. Men vi vide jo ikke, hvorvidt Betingelsen finder Sted. Ligger derimod en Ligning til Grund for Bevægelsen, saa er Lovmæssigheden ubetinget. Hvad Dyreinstinktet angaar, saa spores Ligningen deri, at det er et Ind- slag af den Rhythmus, som tydeligvis behersker Universet i Form af Aarstider, Maaneskifter, Dag og Nat, der ideligt vexle. Skal nu Sjælen blive Personlighed, saa maa den ikke blot dunkelt fornemme denne Rhythmus, men ogsaa have den optaget i Reflexionen. Men- nesket er sig denne rhythmiske Bevægelse fuldt bevidst og kan fra hvilketsomhelst Punkt overskue og udmaale den. Det mærker Ligningen ikke blot i den legemlige Verden ligetil Aandedrættet - og Pulsslagene, men ogsaa paa det aandelige Felt. Overalt, hvor det - kommer til klar Fornemmelse af denne Rhythmus, føler det sig i Y frigjort som Personlighed. Derfor finder det sig vel tilmode ved | al symmetrisk Ordning, ved Digtekunst og Musik, hvor denne Rhyth- mus er kommet til Herredømme, fremfor ved den tørre Prosa, især -— den trivielle Hvyerdagssnak, der altformeget er behersket af Loven 1* 4 E. F. B. HORN. OM PERSONLIGHEDSBEGREBETS RETTE OMFANG. for Kræfternes Parallelogram. Men idetheletaget existerer Men- nesket som Personlighed, naar og hvorsomhelst det optager Rhyth- mens Lov i alle Gjentagelser, tilbagevendende Ligheder, Slægts- eller Artsbestemmelser. Selve Verdenshistorien er en saadan rhythmisk Bevægelse i Svingninger mellem Yderpunkter, hvorved disse idelige Gjentagelser af, hvad der forud er passeret, kunne finde Sted. Man ser let, at dette abstrakt — mathematiske Grundlag endnu er saare fattigt, men det afgiver dog det første og sikreste Kjende- mærke paa Personlighed. Sjælen viser sig her at have naaet op til Bevidsthed om det Ubetingede. Dette indsees jo ogsaa at maatte afgive Hovedkjendemærket paa en selvbevidst Aand, der bestemmer sig selv. Thi hvis Tingene bestemmes og betinges uden- fra, saa har det selvbevidste Væsen Bestemmelsen og Betingelsen i sig selv. Skjønt dette mathematiske Forhold som sagt er abstrakt og fattigt, saa giver det allerede et Fingerpeg hen paa noget Høiere. Hvis nemlig Mennesket som Personlighed har en saadan Oversigt over den rhythmiske Ligning, hvor Bevægelsen foregaar mellem Modsætninger, saa kan det jo hæve sig over disse Modsæt- ninger, ideligt forkorte dem"! og saaledes frembringe stedse nyere og høiere Former. Hver Gjentagelse af noget Tidligere kan altsaa ske paa den Maade, at der ideligt frembringes noget Nyt. Dette er jo en Følge af, at Personligheden ved at overskue sit tidligere Indhold kan formilde disse Modsætninger eller udjævne dem mod hinanden. Hver Person har sin egen rhythmiske Bevægelse eller Ligning, sin Rhythmus af Nat og Dag, Hvile og Sysler m. m., men for at komme til klar Fornemmelse af denne, altsaa erindre sig selv, maa Personen tillige have en Erkjendelse af det System af Ligninger, som beherske Verden. En Person kan ikke opnaa Selvbevidsthed, med mindre han er sig bevidst den Totalitet, hvor- til han hører. Dette er et mathematisk Udtryk for den religiøse Tanke, at Mennesket er skabt i Guds Billede og tror paa en Gud, der har skabt Himmelen og Jorden. En Dyresjæl kan ikke naa I Se forrige Afh. 8. 3. Et Symbol paa en rhythmisk Linie, der tillige efter en uendelig Forkortning forsvinder, har man f. E, i visse indadgaaende Spiraler. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 6. 5 op til denne Bevidsthed, thi den er sig ikke bevidst nogensomhelst Verdensharmoni. Forkortningen, der nok ideligt foregaar, navnlig ved Dyrets Vaner og især i Undfangelsens Momenter, afløses ideligt af en Tilbagevenden til den samme Udstrækning, idet hvert nyt Individ altid maa begynde helt forfra. Den stedse paany opdukkende Theori, at Mennesket skal ned- stamme fra et Dyr, ligesom at den høiere Dyreklasse skal have udviklet sig af den lavere, faar fra vort Synspunkt en ny Belysning. Den eneste Maade, hvorpaa Saadant blev tænkeligt, maatte være den, at Naturkræfterne ved et eller andet lykkeligt Sammentræf kunde frembringe et høiere genus, end der tidligere fandtes. Vi maatte da ty til hin Lov for Kræfternes Parallelogram, Men er det muligt ved denne Lov alene at komme til en rhythmisk Be- vægelse, der er et Udtryk for en Ligning? En saadan Ligning fore- ligger dog saa øiensynligt i enhver saavel Plante- som Dyreklasse. Individets Fødsel, Forplantelse og Død gjentager sig jo fuldstændig rhythmisk i det Uendelige indenfor enhver Dyreklasse. Hvorledes kan man vel komme fra den ene Ligning over i den anden? Den rene Mathematik tillader jo slet ikke nogen saadan Synthese. Vi tør altsaa antage, at Mennesket ikke blot er generisk forskjelligt fra Dyrets, men ogsaa, at enhver Dyre- og Planteklasse løber paral- lelt, den ene uafhængig af den anden. Hvorledes forresten disse Klasser fra først af ere opkomne, kan fra vort Synspunkt aldeles ikke besvares. — Trods dette kan det ikke negtes, at der findes en dyrisk Bestanddel i den menneskelige Sjæl. Dette er allerede tidligere antydet, idet vi fandt, baade en instiktmæssig og en re- flekteret Bevidsthed hos Dyret, hvilke begge ere at spore hos Men- nesket, men hos dette rigtignok ophævede i den høiere Enhed. Denne høiere Bevidsthed kan til forskjellige Tider gjøre sig altfor svagt gjældende, og da løslades de to lavere, og Mennesket ter sig da til en vis Grad som et Dyr, hvilket forøvrigt ikke maa forstaaes som en ubetinget Ulykke, bl. a. fordi man da bedre kan faa se det Stof, som udgjør vor Sjæls Indhold. Man vil da nemlig finde den umiddelbare Bevidsthed med sine fredelige Instinkter og sine skjønne Rhythmer mest fremtrædende hos Kvinden, medens hos 6 E. I. B. HORN. OM PERSONLIGHEDSBEGREBETS RETTE OMFANG. Manden disse rette Linier! og Tendentser hid og did, Zikzaklinier, spidse og kantede efter Loven for Kræfternes Parallelogram, der minde om Dyrenes Kampe for Tilværelsen under idelige Feider, hvor den reflekterte Bevidsthed er oppe, især træde os imøde. Dette udgjør vort Sjælelivs væsentlige Stof, som skal gjennemtræn- ges af en høiere Aand eller ved sukcessive Forkortninger bringes ind under en høiere Ligning. Da Personligheden er sig dette sit elementære Væsens Indhold bevidst, saa kan dette ogsaa lade sig gjøre saaledes, at Stoffet, om det end ved disse Forkortninger efterhaanden ophæves, dog bliver opbevaret i Erindringen. Saale- des mener jeg at have givet Personlighedens almindelige Begrænds- ning. Hvilke Arter af Personlighed der gives, kan fra vort Syns- punkt neppe opdages. Vi have kun aabnet et Felt for Muligheder, hvis Virkelighed ikke nærmere kan bestemmes. Men det Udvik- lede giver Elementer nok til at besvare et andet Spørgsmaal, som 1 nyere Tid er vakt. Vi sigte her fornemlig til den af Enkelte fremsatte Paastand, at ethvert Folk er en levende Organisme, endog en Personlighed (Grundtvig, Boström), hvilket igjen er bestridt af Andre; saaledes Madvig, der især til dette Øiemed har underkastet Sprogene en Analyse. Spørgsmaalet faar en endnu større Vidde, dersom man vil medtage den Mængde Forestillinger om Genier eller Aander; Guder, der formenes at staa bag ved de forskjellige menneskelige Sysler og Interesser, saaledes som naar der tales om en Gud for Lægekunsten, for Musiken m. m. Hvormegen Realitet er der nu i alt dette? Det hele Felt er jo meget broget og blandet, og, forudsat at saadaune Aander virkelig gives, kunne de jo være stillede i et mere middelbart eller i et mere umiddel- bart Forhold til de nævnte Foreteelser. Det Eneste, vi kunne ind- lade os paa, er at prøve, hvorvidt et af de nævnte Fænomener, f. Ex. en Nation, er den legemlige Iklædning for en virkelig Sjæl eller endog for en bevidst Personlighed. ! Naar en Forestilling faar Styrke og fastholdes af Reflexionen, saa danner den et fast Punkt, hvortil Sjælen fra sit Standpunkt forholder sig med Sympathi eller Antipathi. Dette giver en ret Linie, hvilket tydeligst sees, naar Tilbøielig- heden overgaar i Handling. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1881. No. 6. 7 For at besvare dette maa vi nøiere betragte det mathematiske Forhold, som vi have lagt til Grund. Vi have dvælet ved Lignin- ger og deres geometriske Udtryk. Dersom nu en saadan Ligning eller Linie skal subjektiveres, d. v. s. forstaaes efter alle dens Bestemmelser, saa at man f. Ex. skal finde dens Krumningsradius, dens Buelængde m. m., saa maa den jo differentieres, d. v. s. man maa bestemme Linien for et uendeligt lidet Stykkes Vedkommende. Og hvorfor? Fordi i et saadant Differential den krumliniede og den retliniede Form smelte sammen. Man lægge f. E. kun Mærke til det saa hyppigt anvendte Udtryk ds = dx? + dy?, hvor jo et Bueelement tillige er opfattet som en Hypothenuse, eller, om man vil, som Diagonalen i et Kraftparallelogram. I Differentialet smelte altsaa de to Bevidstheder, den instinktmæssige, rhythmiske og den reflekterte, hvilke ogsaa kunne betragtes som den kvindelige og den mandlige, sammen. Anvende vi nu dette paa Bevægelser i Tiden, navnlig det organiske Livs, saa er Differentialet dette Und- fangelsens eller Inspirationens Nu, det eneste, hvor disse Bevidst- heder kunne sammensmelte; thi i enhver endelig Tidslængde falde de atter delvis fra hinanden. Mozart kunde i et koncentreret Øie- blik fornemme en hel Kompositions Indhold. I et saadant Øieblik var hans Aand paa engang aktivt reflekterende og passivt mod- tagende. Men naar han saa siden skulde udarbeide denne Inspi- ration i sine Enkeltheder, maatte vel hans kunstneriske Reflexion tildels udskilles fra hans instinktmæssige Fornemmelser. Dette Forhold maa nu holdes skarpt for Øie, og det maa prø- ves, hvorvidt man gjenfinder noget saadant i de nævnte Foreteelser. Ligningerne og de rhythmiske Bevægelser i Naturens store Kreds- løb, i Himmellegemernes Gang, i Dyre- og Planteslægternes Liv ere jo lette at spore. Vanskeligere opdages de i den verdens- . historiske Bevægelse, men kunne dog iagttages. Hvorvidt kunne de da mærkes i et enkelt Folks Liv? Herpaa maa svares, at den . Store Idebevægelse jo nødvendigvis maa komme tilsyne i en enkelt Nations Historie. Men saare tvivlsomt er det, om det er Nationen som saadan givet at danne nogen selvstændig Ligning. Det maatte da vise sig deri, at et enkelt Fædreland eller Folk, bortseet fra 8 E. F. B. HORN. OM PERSONLIGHEDSBEGREBETS RETTE OMFANG. alle andre, er istand til at meddele sine store Mænd, sine Kunst- nere og Digtere, sine Statsmænd og Feltherrer den Inspiration, som efter det Foregaaende kan betragtes som den Maade, hvorpaa Ligningen differentieres. Dette vil vise sig slet ikke at være Til- fældet. Det er altid en eller anden verdenshistorisk Ide, som paa den ene eller den anden Maade begeistrer disse Mænd. Den pure Patriotisme alene formaar ikke at gjøre dette. Hvorledes vilde det vel have gaaet en Goethe, en Beethoven, dersom de kun havde givet efter for Indskydelser, der havde en afgjort tydsk Smag, eller en Holberg, dersom han altid havde sat sig til Maal at vise sig som norsk Nordmand? Ganske vist har et Fædreland med dets Natur, Sprog og Folkeeiendommelighed et særeget Præg, der endog kan betragtes som en Helligdom. Men man har ikke mere Grund til at opfatte en saadan Nationalitet som en selvstændig Organisme, end man har til at betragte en Arm eller en anden Legemsdel saaledes. Hvert Folk har sin Mission. Men denne bestaar kun deri, at det hjælper den verdenshistoriske Ide et Skridt videre frem. Skulde vi bestemme en Nationalitet efter en mathematisk Analogi, saa maatte vi sige, at den ligner en geometrisk Figur, fremkommen ved lutter tilfældige Linieforbindelser, hvilke dog ved Afrundinger, Gnidninger mod hinanden og Udjevninger ere komne til at faa et Udseende, der ligner en regelmæssig Figur med en Ligning til Grund, uden dog at være en saadan. Man maa jo indse, at en Nationalitet i væsentlig Grad er bestemt af den be- boede Landstrækning. Men denne Landstrækning er i større eller mindre Grad vilkaarligt afgrændset fra andre. Man kan jo ikke sige, at Tydsklands Grændser ere det klart anviste af Naturen. Ethvert Land vil derfor have en noget fragmentarisk Tilværelse, som ikke kan tilstede nogen Ligning. Kun ved at leve sammen med andre Folk og nyde godt af det fælles store Blodomløb kan derfor en enkelt Nation yde den fremadskridende Kulturudvikling sin Tribut. Et Folk kan saaledes aldrig blive Personlighed. Det viser sig ogsaa, at det mangler al Samvittighed, og staar som saa- dant tilbage for de enkelte Indbyggere inden samme. Større Lig- hed har et Folk med en Dyresjæl. Profeten Daniel har i sine CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. 6. 9 Syner anskuet de store Verdensmagter som Dyr. Imidlertid er dette dog mere Billede end Virkelighed; thi man mangler her den rhythmiske Bevægelse, den klare Gjentagelse af det samme Kreds- løb som i Dyrelivet. Ligheden bestaar væsentlig deri, at, hvad der i Nationens Befolkning udgjør dets dunklere Naturgrund, saavel af medfødte Instinkter som af Eiendommeligheder, der ere erhver- vede ved Reflexion, Efterligning, Historie, i det nationale Fællesliv, ved den Forstærkning, som tilveiebringes af de Manges Deltagelse, faar saa stor Tydelighed og Magt, bringes saaledes frem i Dagen, nt det bedre kan blive Gjenstand for Kulturens Gjennemarbeidelse, En Nation, som maa undvære den levende Forbindelse med de øvrige, vil nok paa en Maade danne en i sig afsluttet Enhed og kan maaske kalde sig selv et himmelsk Rige eller Liv; men det vil netop i denne isolerede Stilling synke ned til en Plante eller dyre- lignende Existens, hvor dets Indbyggere ganske overvældes af Naturindtrykkene uden at kunne beherske dem. Ligger Folket i stadige Kampe med sine Naboer, saa vil en anden Side af Dyre- livet udvikle sig, nemlig ikke de fredelige rhythmiske Instinkter, men den egoistiske Kamp for Tilværelsen. Den politiske Moral er under saadanne Forhold gjerne lav og samvittighedsløs. Rænke- spil og Rovbegjærlighed har karakteriseret samme fra de asyrisk- babyloniske Stater til Nutidens Stormagter. En enkelt Borger staar et væsentligt Trin høiere paa Ideens Stige end den Natio- nalitet eller Magt, hvortil han hører. Thi en Borger er en Person- lighed med udødelig Sjæl, medens en Stormagt er forgjængelig. Hin kan handle ædelt og med Samvittighed. Af denne kan man neppe nogensinde vente sig saadant. Et Folk kan saaledes ikke tilfredsstille Fordringerne til en Personlighed. Der er her en Dualisme mellem Natur og Aand, hvorved en levende Organisme, et Subjekt — Objekt umuliggjøres. Men heller ikke disse Genier eller Guder for visse Idrætter, saa- som for Krigskunsten, Lægevidenskaben, Digtekunsten, kunne til- lægges Personlighed, omend Grundene hertil ere ganske andre. Her er nemlig Differentiationen allerede foregaaet. En Gud for en Videnskab eller Kunst maatte vel være en Personlighed, som i 10 E. F. B. HORN. OM PERSONLIGHEDSBEGREBETS RETTE OMFANG. en saadan Videnskab eller Kunst har sin legemlige Aabenbarelse. Der maatte da existere et Stof, som ved Personens Virksomhed omsættes i Aand. Dette Stof gives nok. Men det er af en ganske anden Art end selve Digtningen. Det kan f. E. være Naturen, Menneskehjertet, Fædrelandet; og Guden maatte da beherske eller leve i alt dette, hvilket leder Forestillingen hen paa noget ganske andet end de nævnte Kunster eller Aandsvirksomheder selv. Disse Guder ere altsaa rene Abstraktioner eller Dele af en større Enhed, hvilken maatte benævnes med ganske andre Navne. En Gud for Digtekunsten, Musiken el. 1. er kun en enkelt Aabenbaringsmaade for den altomfattende Guddom, der har skabt Himmel og Jord, og som lever i den hele Verdensharmoni. Jeg har søgt at begrændse Personlighedsbegrebet baade lige- overfor de Mange, saasom Darwin o. A., der gjøre Grændsen mel- lem Mennesker og Dyr usikker, og tillige at prøve, hvorvidt der ligger noget til Grund for adskillige halvt poetiske, halvt meta- fysiske Forestillinger om personlige Existentser af upaaviselig Natur. Jeg maa dog gjentage en Bemærkning fra min tidligere Afh. (s. S. 14), nemlig den, at Mathematiken ikke tilsteder os at finde nogen Grændsebestemmelse mellem Menneskets og Guds Personlighed. Det tidligere Udviklede vil sætte os i Uvished om, hvem der i Grunden er Subjektet i de nævnte Differentiationer og Forkortninger. Fra mathematisk Synspunkt er der vel neppe nogen Hindring for, at et og samme Subjekt er virksomt overalt; at der altsaa i Grunden kun gives en eneste ganske almen Person- lighed, et logisk Jeg, ligt hint X, som er det logiske Subjekt, der hos Fichte ligger til Grund for den Dom: A=A. Det er muligt, at de enkelte Menneskesjæle med sine Intelligentser kun ere Verk- steder, hvor et saadant X udfører sine Operationer og saaledes kommer til sukcessiv Bevidsthed om sig selv. Vistnok har hvert Menneske sin Ligning. Men der er jo intet iveien for, at en en- kelt Person, efter en almindelig Methode, behandler alleslags Lig- ninger. Vi komme altsaa efter denne mathematiske Methode slet CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 6. 11 ikke til nogen Klarhed i det Problem, hvorvidt Mennesket lige- overfor Gud har nogen virkelig Personlighed. Den rene Mathe- matik giver kun abstrakte Schemata eller Muligheder. Da nu Forskjellen mellem Gud og Mennesket nødvendigvis maa være den, at Gud raader over al Virkelighed, medens Mennesket ikke raader over noget andet Virkeligt end sin egen Villie, saa vil man indse, at Mathematiken, der slet ikke indlader sig paa Virkelig- hedens Felt, i nævnte Henseende ingensomhelst Oplysning giver. AT maktene onldmd. TT akt md Sndgituserst ET Makk tohodsi ba VE villa å 19d04 Minds V ad BA DK eivgibasthon. nøt RE or ed dt i damnaslt sushom shodgisdnåf dg 8 DD aktør Vie sø8 SUE 39 078 bøn kj G . DEN å via obelhiti vilt, te ale ann OG 16.5 Å Ne TN i da p ere VU | ie ag) mig: surret 08 ov ØP! nå Raja nidrosiensis, en ny Rokke fra Throndhjemsfjorden. Af Robert Collett. (Foredraget i Mødet den 3die Mai 1881). Hertil 1 PI. Raja nidrosiensis, n. sp. Diagn. Snout long and gradually potnted; the width og the interorbital space is contained about four times and one half in the length of the snout. Body above smooth, rough only on the snout and the upper margin of the eye, in some old specimens also along the front margin of the disk; the body below thickly covered with minute asperities. No larger spines on the disk. The tail in the males with a median series (contaiming about 40 spines), but none on the sides; the old females with three series, the median series eontaining a varying number of spines, some of which are some- times trregularly crowded together. Between the dorsals are as a rule a few spines. The tecth forming 41—44 series in the upper, and 41—43 in the lower jaw. Coloration dark greyish brown above; the mucous pores marked with black vermicular spots. Lower surface blackisk without spots. Hab. Throndhjemsfjord, Norway. Vid,-Selsk. Forh. 1881. No. 7. 1 2 ROBERT COLLETT. RAJA NIDROSIENSIS. Udmaalinger. (Measurements). Nor: No. 2. No. 3. Marg Fen GR Totallængde . . . . . . . . 1380mm. 1815mm. =19]0mm. Længden fra Snudespidsen til Hale- spldsen ++ SJ SJ NEAS 1445 - 1207 - Halens Længde. . . +- +00 5550- 640 - 690 - Legemets største Bredde . . . 980 - 1420 - 1380 - Forreste Profillinie (den rette Linie fra Snudespidsen til Pectoral- spidsen). KHL 680 - 970 - 980 - Bagre Profillinie (den rette 'Linie fra Pectoralspidsentil Haleroden) 620 - 880 - 775 - Interorbitalrummet. . . .. 63 - 88 - 84 - Snudespidsen til Øjets foresten 271 -- 405 - 395 - Øjets korteste Afstand fra Lege- meisisiderand ++ . > HEN 5 185 - 1730 Ventralernes Længde, maalt til Spidsen af den ydre Flig . . 163 - 189 - 200 - Ventralernes Længde, maalt til Spidsen af den indre Flig . . 170 - 225 - 245 - Fra Haleroden til Begyndelsen af Iste Dorsaluuux :Aoon 295 - 360 - 380 - Fra Begyndelsen af lste Por til Halespidsem sa 0å0 sal 2600 280 - Sid Iste Dorsals Grundlinie . . . . 78 - 84 - 75 - 2den Dorsals Grundlinie . . . 85 - 94 - 87 - Interdorsalrummet . . . 21 - 23 - 35 - Legemets Bygning. (Shield of the body). Snuden temmelig lang og jevnt tilspidset, samt uden pludselig uddragen eller tynd Spidse; dog er den noget concav indenfor den yderste Spidse. Interorbitalrummet (Pandens Bredde mellem Øjnene) inde- holdes omtr. 4", Gange i Snudens Længde indtil Øjet; nøjagtigt regnet er det hos 3 gamle Hun-Individer 4,6, 4,7 og 4,7, hos en ung Han 4,3. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 7. 3 Den forreste Profillinie er, især hos den unge Han, temmelig stærkt indskaaret, med bølgeformig Rand; saaledes er Partiet uden- for Øjnene convext, hvorefter det atter bøjer sig bølgeformigt ind mod Pectoralspidsen. Hos de gamle Hunner er Linien mere lige- løbende. Den bagre Profillinie er næsten ret nærmest Pectoralens Spidse, men stærkt afrundet ned mod Ventralerne. Ventralernes forreste Parti i Randen er takket: efter 'Straa- lernes Antal, det bagre med afrundet Rand. De 2 Dorsaler ere adskilte ved et Mellemrum, deri det højeste er lig Halvdelen af lste Dorsals Grundlinie, undertiden kortere; i Regelen er det opfyldt af Torne. En lav Caudal tilstede; dens Grundlinie har en Længde om- trent som Grundlinien af 2den Dorsal. Den unge Han har endnu kun korte Hjælpegenitalier; deres Længde neppe større, end Ventralernes. Hos den udvoxede Han ere de særdeles lange. Legemets Ruhed. (Asperities of the disk). Hos den unge Han er hele Oversiden glat overalt; dog findes enkelte smaa, næsten umærkelige Torne paa Partiet mellem Øjnene og Randen af Snuden, samt indenfor Pectoralspidserne; disse sidste, der øjensynlig ere de fremspirende , Kardetorne*, ere endnu saagodtsom umærkelige. Desuden findes en Samling Smaatorne og Ruheder langs Over- randen af Orbita, hvor 4—5 mindre Torne danne en Række; disse ere dog mindre, end Haletornene. Hos de gamle Hunner er ligeledes Oversiden hovedsagelig glat; dog ere de ru Partier her tildels noget mere udbredte, hvad der ogsaa staar i Overensstemmelse med den frodigere Udvikling af Haletornene. Exemplar No. 2, en næsten udvoxet Hun, har Oversiden ligesaa glat, som hos den unge Han, eller endnu glattere, idet der her intet Spor er af Ruheder indenfor Pectoralerne. Exemplar No. 3, en fuldt udvoxet Hun, er mere ru og torne- opfyldt, end noget af de øvrige hidtil undersøgte jg Saa- 4 ROBERT COLLETT, RAJA NIDROSIENSIS ledes er her den største Del af Snuden ru, især i Spidsen; lige- ledes er hele Randen af Legemet langs den forreste Profillinie ru. Enkelte Ruheder findes endvidere hist og her paa Pectoralernes Straaler, samt henimod Randen af Dorsalerne. Den øvre Rand af Orbita er ligeledes stærkt ru, men mangler, ligesom hos No. 2, de større Torne, der findes hos den unge Han. Hele Undersiden er hos begge Kjøn tæt og jevnt ru, saagodt- som uden Spor af glatte Partier paa det egentlige Legeme; dog er Ventralernes Rand hos den unge Han glat, ligesom Hjælpegeni- talierne. Halens Underside er glat hos de fleste (men ikke alle) Indi- vider; enkelte have en Stribe af fine; næsten umærkelige Ben- torne langs Midtlinien, der ophører omtrent ved Begyndelsen af 2den Dorsal. Halens Beklædning med Torne. (Armature of the tail). Antallet af Haletornene og deres Anordning synes at være en særdeles stor Variation underkastet, og denne Variation synes at være for en stor Del individuel. Hos den gamle Hun (No.3) har deres Antal og Udvikling naaet sin største Frodighed, der maaske endnu er iagttaget hos nogen Art af den hele Familie, og de indtage her 3 tætte Rækker; færre have de vist sig hos de yngre Hunner (hvor dog alle 3 Rækker ere tilstede). Endelig er hos de 2 hidtil undersøgte Hanner endog blot Midtrækken udviklet, medens Side- rækkerne synes constant at mangle hos dette Kjøn. Hos den gamle Hun (No.3) danne, som ovenfor nævnt, Hale- tornene 3 Rækker, der tælle tilsammen omtr. 200 Torne, medens Halen iøvrigt er fuldkommen glat oventil. Midtrækken begynder i Højde med Ventralernes Grund, og strækker sig til 1ste Dorsal, samt udfylder Rummet mellem Dorsalerne. Antallet af Torne indtil lste Dorsal er omtrent 107; hist og her danne de % uregelmæssige Rækker, undertiden endog 3; umiddelbart foran lste Dorsal staar endog en Samling af 7 Torne. Mellem Dorsalerne staa 5 Torne i en noget uregelmæssig Række. Tornene ere idethele blot af middels Størrelse; de ere mindst ved Rækkens øvre Ende, men tiltage i Størrelse udad mod Halens CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. 7. 5 Midte. Alle have utydelig riflet Grundlinie, der er stærkt sammen- trykt fra Siderne, og en kort, knæbøjet og særdeles tilspidset Spidse. Siderækkerne begynde omtrent i Højde med Ventralernes Spidse og ophøre ved Begyndelsen af 2den Dorsal. De tælle 45—48 Torne af samme Størrelse og Form som i Midtrækken; de danne overalt blot en enkelt regelmæssig Række. Enkelte af Tornene have Spidsen vendt fremad. En kort, accessorisk Række, bestaaende af 13—14 smaa Torne, strækker sig under den normale Siderække paa Midten af Halen. En lidt yngre Hun (No. 2) havde noget færre Torne, end det ovenfor beskrevne ældre Individ. De staa her højst uregelmæssigt, undertiden med lange Mellemrum. I Midtrækken ere blot 31 Torne i Behold, medens et stort Antal synes bortfaldne eller ikke frem- komne; i Siderækkerne findes paa den ene Side 38, paa den anden 39 Torne (saaledes noget nær, som hos det første Hun-Individ), men ogsaa her er der aabne Steder, hvor Tornene ikke synes at være fremkomne, da enkelte af de nærsiddende ere ganske smaa. Mel- lem Dorsalerne findes her ingen egentlige Torne, men blot Ruhe- der, eller uudviklede Torne. Et Hun-Individ af omtr. samme Størrelse, der opbevares paa Musæet i Throndhjem, er næsten fuldkommen overensstemmende med sidstnævnte; i Midtrækken sees her, ifølge en skriftlig Med- delelse af Conservator Storm, blot omtr. 24 Torne, i Siderækkerne 36 og 42 Torne. Hos den unge Han var blot Haletornenes Midtrække tilstede, medens Siderækkerne mangle. Tornene ere iøvrigt ganske af samme Form og Størrelse, som hos Hunnerne. Antallet af Torne i Midtrækken er her blot 40; de begynde, ligesom hos Hunnen, med smaa Torne i Højde med Ventralernes Grund. De danne blot en enkelt Række, der dog ofte er afbrudt med Mellemrum, hvori mangler en eller et Par Torne; alene nærmest lste Dorsal staar et Par Torne ved Siden af hinanden. Mellem Dorsalerne staa 2 Torne. Siderækker mangle, men som Antydning til saadanne findes en enkelt, særdeles liden Torn paa hver Side. Et ældre Han-Individ 6 ROBERT COLLETT. RAJA NIDROSIENSIS. (der ikke er bleven opbevaret) manglede, ifølge Conserv. Storm, ligeledes Siderækkerne. Maaske ere saaledes disse ejendommelige for Hunnerne. Farve. (Coloration). Oversiden er ensartet mørkt graabrun. Undersiden er næsten helt brunsort, uden Spor af lysere eller mørkere Pletter; mørkest er Midtpartiet, der tildels er (i frisk Tilstand) helt sort; ud imod Randen bliver den ubetydeligt lysere. Øjets Farve er forskjellig fra, hvad der er Regelen hos de andre Arter af denne Slægt. Iris er bronzefarvet, saaledes som hos enkelte Hajer, Pupillen under forskjelligt Lys grøn og blaasort. Slimporer. (Mucous pores). Slimporernes Rækker paa Legemets Overside ere betegnede ved ejendommeligt formede, sorte Pletter for hver Pore. Fra hver af Porerne udgaar nemlig en kort ormformig, tversløbende Linie, hvis Længde er omtr. 5mm. Rækkerne have iøvrigt i det væsent- lige samme Løb, som hos de andre Arter. Fra Snudespidsen strækker en Række sig frem mod Øjet og danner en Halvbue over Øjet; paa dette sidste Sted ere især de ormformige Linier tyde- lige. Fremdeles gaar fra Snudespidsen en anden længere Række langs hele den forreste Rand af Legemet, efterat have i den for- reste Del dannet en Halvbue op mod Øjet. Fra Ryggen udgaa 3 Linier; 2 løbe skraat nedad mod Randen af Pectoralerne, den 3die, der er den længste, løber parallelt med Ryggen og fort- sætter sig udover Halen lige til dennes Spidse. Paa Undersiden ere Porerne mindre fremtrædende mellem de fine Bentorne, og de linieformige Pletter utydeligere. Tænderne. (Teeth). Hos begge Hunner findes */;;; hos Hannen *%/, Rækker Tæn- der. Fortil staa 8 Tænder i hver Række, yderst paa Siderne 4 eller 5, der ere noget mindre, end de mellemste. Tænderne ere saaledes idethele ikke talrige. Paa den indre Side af hver Tand hæver der sig en indadrettet Torn, der dog ikke naar nogen betydelig Størrelse. Nogen væ- sentlig Forskjel i Tornenes Længde hos de 2 Kjøn er ikke til- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 7. 7 stede; imidlertid var det beskrevne Han-Individ, som ovenfor nævnt, langt fra at være udvoxet. Localitet. (Habitat). Af denne Art, som jeg ved Conservator Storms Velvilje ser mig istand til paa dette Sted kortelig at beskrive 3 Individer, er i afvigte Vinter og Vaar (1880—81) fanget flere Exemplarer i Thrond- hjemsfjorden, og den synes her ikke at være sjelden paa mellem 150 og 200 Favnes Dyb, i Selskab med Raja fullomica, BR. batis, og R. vomer. Det første Exemplar fangedes i Slutningen af October, lige i Nordvest for Munkholmen, saaledes umiddelbart udenfor Thrond- hjem. Dette Individ var en Hun og maaler (i udstoppet Stand) 1910mm.: det er det største hidtil erholdte Individ. Ovariet inde- holdt Æggeblommer med en Diameter af omtr. 35mm. Dette Indi- vid blev, efterat være præpareret, nedsendt til mig til Under- søgelse og udgjør No. 3 af Typerne for nærværende Beskrivelse. (Fig. 1—2). Den 24de Marts 1881 erholdtes atter et Individ af samme Art paa den samme Localitet. Dette var ligeledes en Hun og havde omtrent samme Størrelse, som det første (Totall. omtr. 1900mm.'); det stemmede i alle væsentlige Dele overens med dette. Dog var Tornenes Antal paa Halen, som ovenfor nævnt, noget færre. Dette Individ, som jeg endnu ikke har havt Lejlighed til at undersøge, opbevares i udstoppet Stand paa Musæet i Throndhjem. Hr. Storm angiver Snudens Længde til 396mm., og Interorbitalrummets Bredde til S4mm., saaledes at Interorbitalrummet indeholdes 4,7 Gange i Snudens Længde, ganske som hos det første. I Løbet af April og Mai 1881 modtog Hr. Storm 2 nye Individer, en næsten udvoxet Hun og en ung Han, der begge i frisk Tilstand nedsendtes til Univ.-Musæet, hvor de nu ere opstillede. Hunnens Totallængde var 1815mm., Hannens 1380mm. Disse ere No. 2 og 1 af Typ-Exemplarerne for nærværende Beskrivelse (Fig. 3, Fig. 4). Foruden disse 4 hidtil opbevarede Individer ere flere andre ) Halespidsen var afbrudt, 8 ROBERT COLLETT. RAJA NIDROSIENSIS. fangne paa samme Localitet, og denne Art synes, paa Grund af dens ejendommeligt farvede sorte Underside, at være velkjendt af flere Fiskere. Et af disse ikke opbevarede Individer var en ud- voxet Han med særdeles lange Hjælpegenitalier; den var noget mindre, end de % Hunner, men manglede, ligesom den unge Han, Siderækkerne af Torne paa Halen. I Legemsbygning og Form stemte den iøvrigt overens med de øvrige Individer. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Forklaring over Figurerne. Raja nidrosiensis, udvoxet Hun (Typ-Expl. No. 3); '/7 af nat. Størrelse. 2. Samme Ind., seet fra Undersiden. ov Halen af en næsten udvoxet Hun (Typ-Expl. No. 2); ', af nat. Størrelse. Raja nidrosiensis, ung Han (Typ-Expl. No. 1); '/; af nat. Størrelse. Haletorne; nat. Størrelse. Christiania Videnskabsselsk. Forhandlinger 1881, No7 Carl Nielsen del De: : ; å L. Fehrs lith Jnst Raja nidrosiensis, n. sp. Skiktede moræner. Af J. H. L. Vogt. (Indberetning til det akademiske kollegium om en i sommeren 1880 med offentligt stipendium foretagen reise). Som bekjendt gaar der en ca. 65 kilom. lang moræne gjennem Smaalenene fra Moss over Sarpsborg til Tistedalen ø. for Fredriks- hald; isolerede morænepartier findes i fortsættelsen lidt længere mod so. ved jernbanestationerne Aspedammen, Præstebakke og Ed. Den nys anlagte jernbane har blottet flere udmærkede snit gjennem denne moræne; ialle snit viser den sig at være skiktet fra øverst til ' nederst (se fig. 1, tversnit fra Bjørnstad nær Fredrikshald), og den synes saaledes at maatte være afsat under vand. Skiktningen viser == 33000900 = ms SSG —=>> SVG 7 DN EE sig derved, at forskjellige lag”af grus veksler med lerlag og med lag af grovere eller finere sand, hvoraf enkelte lag er rustfarvede, andre ikke. Aldeles paa samme maade som dette ,Smaalensra* er Vid.-Selsk, Forh, 1881, No. 8. 1 2 J. H. L. VOGT. SKIKTEDE MORÆNER. ogsaa sandryggene ved Stubberud (nær Kristiania) og ved Aas i Sande (n. for Holmestrand) skiktede. Stubberudbanken er allerede beskre- ven af L. Holmström (Öfvers. af Kgl. Vetensks.-Akad. Förh. 1879); banken gaar tvert over dalen. I Sandedalen strækker der sig over dalen to halvmaaneformede sandrygge med den konvexe side nedad; i den øverste har jernbanen aabnet et snit. Alle disse rygge er forlængst antagne for endemoræner og som saadanne anførte i Dr. Th. Kjerulfs ,Udsigt over det sydlige Norges geologi*. Smaalensraet og det dertil svarende paa den anden side af Kristianiafjorden ligger som endemoræner for den da endnu sammenhængende indlandsis, de øvrige derimod som ende- moræner for de enkelte gletschere, som bevægede sig gjennem de respektive dale. Overalt staar disse moræner normalt paa skurings- stribernes retning; de har saaledes ingen lighed med de svenske ,åsar*, der som oftest ligger parallelt med elveløbene. Smaalens- raet kan ikke forklares som en gammel ,kystvold*, da det ligger i meget forskjellige høider (fra under 30m til over 160m) over havet; ligeledes kan det af denne grund og fordi det ligger normalt paa landets afhældning mod havet ikke være en afleiring af en mulig elv paa den oprindelige, store ismark. I Stubberudbanken findes mange ægte skurstene; paa en del stene er skuringsstriberne halv- veis udviskede, rimeligvis ved rulling i vand. Derimod fandt jeg ingen ægte rullestene af den typisk elliptiske form, men stenene var kun tilrundede paa hjørnerne. Dette viser, at stenene ikke har været udsatte for lange tiders bevægelse i vand. Jeg antager, at alle vore lavtliggende, gamle moræner er skiktede; i Th. Kjerulf: Uds. pag. 41 angives en hel del som skiktede, og saavidt mig be- kjendt, har man endnu ikke hos os med sikkerhed paavist en eneste gammel moræne, som har været ganske uskiktet. Det er forøvrigt meget sjelden at faa se gode profiler gjennem morænerne, da det kun er jernbanerne, som skjærer sig gjennem dem. Vore marine terrasser og skjælbanker aflejredes efter istiden; altsaa har under istiden havet rimeligvis staaet næsten 200m høiere end nu, (se herom prof. Sexe: Skadinaviens vertikale svingninger, Archiv f, Math. & Naturv. 1878), og følgelig maa den indlandsis og CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 8. 3 de gletschere, som har efterladt sine endemoræner i høide under 200m, have gaaet ud i havet. Men da synes det mig meget rime- ligt, at morænerne maatte blive skiktede paa den maade, som de af mig undersøgte nu viser sig at være. Det, som interesserede mig mest i snittet ved Bjørnstad, var de sirlige foldninger i lagene, som jeg der flere steder havde anled- ning til at iagttage. Foldningernes axelinjer gik parallelt med morænens retning, og følgelig maa foldningerne være fremkaldte ved tryk lodret paa morænen, og dette tryk er rimeligvis foraarsaget ved bevægelse i isen bagenfor. Der ligger lige foran morænen et fjeld, som i tilfælde maatte hindre den i at skride frem. Foldningerne her mindede mig meget om foldningerne i gneisen (se herom den paafølgende afhandling). Paa fig. 2 ser vi, hvor skarpt enkelte Fig. 2. Maalestok 1. Maalestoki /)o. Maalestok /g. 4 J. H. L. VOGT. SKIKTEDE MORÆNER. lag er foldede, medens de nærliggende lag er aldeles urørte. Fig. 3 viser os resultatet af en stærk sammenpresning. Laget a (sand- blandet ler) har ikke taalt trykket og er derfor gaaet itu; samtidig er løs sand (b) trængt ned i aabningerne og har endog revet med sig brudstykker af det sandblandede lerlag. Dette er aldeles analogt med ,udløberne* i gneis. Fig. 4. viser forrykninger i lerlagene; det løse sandlag derimod har taalt bøjningen, og derfor har ingen forrykning naaet hen til det. GET CENTRAL PARK, € t og NEWYORK. Å Å ar fr AA Ga 5 PR ATURAL HIS Nogle bemærkninger om granit. Af J. HE. Vogt. Med 2 plancher. (Indberetning til det akademiske kollegium om en i sommeren 1880 med offentligt stipendium foretagen rejse). Førend jeg kan gaa over til at meddele mine iagttagelser om granit, maa jeg forudskikke Nogle foreløbige bemærkninger om grundfjeldets foldning. De følgende observationer skriver sig alle fra Tvedestrands nærmeste omegn, men de gjælder i hele sin udstrækning ogsaa for grundfjeldet i Smaalenene. Bergarterne ved Tvedestrand er næsten udelukkende forskjellige gneisvarieteter, og disse stryger meget jævnt i retning parallelt med kysten eller med det store Thele- markske gneisgranitfelt. Næsten overalt staar lagene ret op og ned. Fig. 1. Man lægger meget ofte mærke til, at der i den røde gneis ligger brudstykker af en sort bergart, som er en glimmerholdig hornblendeskifer. Jeg valgte mig en liden ø, ca. 10m lang og bred, for at studere dette fænomen. Man har her (se fig. 1) 3 niveauer med hornblendeskifer. I det ene (a) har man et tydeligt bevis for, at man kun har med skiktede bergarter at gjøre, idet der her er 6—10 tynde lag af hnbl.-skiferen, som veksler med et lignende antal tynde lag af den røde gneis. Indeihnbl.-skiferen Vid.-Selsk. Forh. 1881. No. 9. 1 2 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. er der ofte smaa lag af kvarts eller feldspath, saa at man ofte endog i haandstykkerne kan se differente lag; den røde gneis veks- ler med eller gaar over til graa glimmerholdig gneis eller glim- merskifer. — Vi skal nu se paa det opsprukne lag (b) med mæg- Fig. 2. tighed *;; m. Gneisen sætter her ure- gelmæssig fingerformet ind i hnbl.- skiferen; yderst ude har vi ved (I) en nogenlunde god gneis, derpaa blev den kun folieret ved (II), og efter- som man kommer længer ind, (ved IT), taber strukturen sig lidt efter lidt. ,Udløberne* skjærer tvert over skikterne i hnbl.-skiferen; de bestaar af samme slags mineraler som gnei- sen ved siden, nemlig en stærk rød, nogenlunde grovkornet feldspath, alm. kvarts og lidt glimmer. Paa den ene side af dette lag er gneisen meget stærk foldet. — Vi skal nu tage et sted, hvor laget er ganske sprængt. De tre brud- stykker (se fig. 3) har aabenbart i sin tid hængt sammen. Det øverste stykke er stærkt foldet og har derfor tilsyneladende større mægtighed end de to andre; foldninger vedvarer, om end svagere, i det midterste stykke. Gneisens skikter slutter nøie til brud- stykkerne, saa at skikterne fra begge sider nærmer sig til hver- andre i mellemrummene (ved I). Gneismassen er et sted (ved II) Fig. 3. trængt helt ind mellem selve stykkerne; der maa bevægelsen have været størst, og derfor har gneisen her tabt sin struktur. — Lignende fænomener er meget almindelige rundt om- kring Tvedestrand og ligeledes i de øvrige grundfjeldstrakter, som jeg i sommer har be- søgt, saaledes ved Drøbak, Fredrikshald, Lan- gesund; ifølge E. Erdmann optræder hornblen- deskifer paa lignende maade ogsaa i Sverige (se Geol. fören. förh. jan. 1879). — Vi ser CHRISTIANIA VIDENSK.-SÉLSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 3 her, hvor overmaade forsigtig man maa være med slutninger an- gaaende bergarters eruptive oprindelse paa grund af indesluttede brudstykker af fremmede bergarter eller gange ind i disse. Vi skal nu tage et par exempler fra steder, hvor vi udeluk- kende har hornblendegneis; vi kan fornemmelig se dennes strøg ved hjælp af de fine lag af kvarts og feldspath, som ligger i den. Fig. 4 Paa fig. 4 ser vi, hvorledes disse lag undertiden sender ud udløbere, som skjærer tvertover skik- terne. Jeg har flere gange lagt mærke til, at disse lag ved slige anledninger pludselig taber i mægtighed, og grunden dertil er rimeligvis, at de har afgivet en del af massen til udløberen. Paa fig. 5 har vi paa begge sider lag med en blanding af kvarts og feldspath; mellem disse gaar der en del finere kvarts—feldspath-lag. De to tykke lag er forbundne med en slags gang, som bestaar af den samme mineralblanding som lagene ved siden. Der, hvor denne for- bindelsesgang møder de fine lag, har den paa en maade sat sig i forbindelse med dem, idet den for hver gang gjør en bøjning for at kunne følge dem et lidet stykke. Alle disse fænomener kan jeg ikke udtyde paa anden maade, end at gneisen dengang, da udløberne pressedes ind i hornblendeskife- ren, eller da gneismasse trængte sig ind imellem brudstykker af denne bergart, endnu havde en slags blød og Fg. 5. seig konsistens, medens derimod hornblende- skiferen var relativt skjørere eller stivere. I overensstemmelse med dette har jeg flere gange lagt mærke til, at ved større krusnin- ger i grundfjeldet gaar hornblendeskiferen næsten sin uforstyrrede gang, og jeg har der- for oftere foretrukket at maale strøg og fald ved denne fremfor i gneisen. Til den opfatning, at grundfjeldets fold- ning fandt sted i en tid, da bergarterne endnu var i en blød form og ikke i den nuværende faste, krystallinske, tvinges vi endnu 1* 4 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. stærkere, naar vi undersøger, hvorledes tilsvarende fænomener stil- ler sig hos bergarter, om hvem vi ved, at de enten var i en fast form eller i en blød, letbøjelig form dengang, da foldningen fandt sted. Som typus paa de sidste slags bergarter vil vi tage sand og ler; fig. 3 i foregaaende afhandling viser, at aldeles lignende indløbere findes i disse løse bergarter, og E. Erdmann giver i Geol. fören. förh. jan. 1879 tegning og beskrivelse af brudstykker af sandlag i ler, som aldeles svarer til brudstykkerne af hornblen- deskifer i rød gneis. Ganske anderledes stiller forholdene sig ved de bergarter, som allerede havde deres faste form, da foldningen fandt sted. Jeg maa her i et og alt henholde mig til A. Heim: yUVeber den Mechanismus der Gebirgsbildung* og til Daubrée: sGéologie expérimentale*. Begge omtaler bl. a. itustrukne belem- niter; sidemassen har ikke trængt ind i mellemrummene, men kun gjort nogle ganske svage indbøjninger der, og mellemrummene er blevne fyldte med hvid kalkspath eller kvarts, altsaa senere pro- dukter. Vi ser, hvor stærkt dette staar i modsætning til det lag at hornblendeskifer, som var revet over, og hvor hele mellemrummef var fyldt af sidestenen. Til de fine udløbere kjender jeg i disse bergarter ingen slags analogon (undtagen muligens stylolitherne). Dersom gneisen var aldeles fast, da den blev foldet, saa maatte alle nærliggende lag blive foldede omtrent paa samme Fig. 6. maade. Dette vil naturligvis ogsaa i regelen være tilfælde, dersom den var i en slags blød tilstand ved foldningen, men da kan undtagel- sesvis ogsaa tænkes, at to nærliggende lag kan blive foldede paa vidt forskjellige maader. Dette sidste indtræffer i virkeligheden meget ofte; fig. 6 (i fuld maalestok) er et godt exempel herpaa, idet der i mindre end 10m's afstand fra den skarpe dobbeltfold findes et feldspathlag, som gaar sin jævne gang uden nogensomhelst foldning. Man sammenligne dette med fig. % i foregaaende afhandling. Tilslut maa jeg anbefale som aldeles nødvendigt for enhver, som vil studere disse fænomener, udelukkende at fæste sig ved CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 5 snit, som gaar lodret paa skiktfladen; ellers vil man altid være udsat for at tage feil. Om ,ældre granit*. Allerede for længere tid siden har dr. Th. Kjerulf inddelt graniterne i det sydlige Norge i ,yngre granit* og i ,ældre granit* eller ,grundfjeldets granit* 9: i dem, som bryder gjennem baade grundfjeld og silur, og i dem, om hvem man kun ved, at de bry- der igjennem grundfjeldet, og som formodentlig brød frem i den azoiske tid. Denne inddeling antager jeg af fuldt hjerte, da jeg, som det vil sees af det følgende, tror at kunne bevise, at den ældre granit i Smaalenene brød frem samtidig med gneisens fold- ning, at den altsaa er ældre end den siluriske tid. Professor Kjerulf har vist, at Drammensgraniten ikke forhol- der sig som et dække over siluren, men at den tvertom udvider sig paa dybet under denne, at den er granitfod (se herom ogsaå mine profiler fra Hørtekollen, fig. 10 og for Kristianiasyenitens ved- kommende se profilerne fig. 9 & 13). Det samme synes at være til- fælde med den ældre (>: forsiluriske) granit ligeoverfor gneisen eller grundfjeldet; jeg har saaledes i flere jernbaneprofiler fra Smaa- Den stribede granits foliation 4 grænsefladen, Jernbanelinjen. lenene (se f. ex. fig. 7, fra Skaarningfos nær Fredrikshald) seet gra- niten udvide sig under gneisen, og desuden taler den kaotiske vrim- mel af de gange, som er udsendte fra graniten ind i gneisen, mod, at graniten er dække (se herom mere side 27). Derimod tror jeg, at den yngre granit i regelen forholder sig som et dække over grund- fjeldet; jeg har seet flere gode profiler (nær Ravnskollen, Østre Å Aker), hvor graniten laa over gneisen, og de meget faa gange, som 6 J. H. L. VOGT, NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT, den udsender ind i grundfjeldet, synes at straale ud fra graniten og ikke at gaa parallelt med grænsen. Jeg sætter disse forholde i forbindelse med, at grundfjeldet og de siluriske skifere blev fol- dede og bøjede ved respektive den ældre og den yngre granits frembrud (se herom Kjerulfs udsigt, Drammensgraniten og side 7 i denne afh.), medens derimod grundfjeldet ikke synes at være bleven foldet eller bøiet i nogen større grad ved den yngre granits frembrud. Ved Vestfossen (pr. Drammen) og Nersnæs (pr. Kristiania) har vi nemlig omtrent horizontalt liggende sparagmitlag, som hviler paa den allerede foldede gneis, medens alunskiferen lige i nærheden er stærkt foldet. Dette viser for det første, at grundfjeldets fold- ning fandt sted før den siluriske tid, og for det andet, at hverken grundfjeldet eller det lige ovenpaa liggende sparagmitlag i nogen væsentlig grad tog del i de siluriske skiferes foldning. For at kunne studere den ældre granit maatte jeg have et kart i stor maalestok over gneisens stilling i nærheden af granit- grænsen. Jeg valgte trakten rundt Fredrikshald til denne under- søgelse, da granitgrænsen her ikke gaar i en ret linje, men gjør en dobbelt krog paa sig, og fordi jernbanelinjen omtrent følger græn- sen og derved letter observationerne. Hvert af de paa kartet af- satte tegn repræsenterer i alm. 3 paa hinanden følgende observa- tioner. Det medfølgende kart over Fredrikshald med omegn bekræf- ter paa det tydeligste den før bekjendte kjendsgjerning, at ,gneisen ved grænsen snor sig om graniten*, og samtidig viser det, hvor gjen- nemgaaende gneisen falder fra granitgrænsen. Man ser, hvorledes V for Berg station gneisen retter sig efter den her mod S gaaende granitgrænse; faldet er østligt og meget lidet (ca. 20%). Ved Spon- viken bøjer granitgrænsen om i ONO; man ser, hvorledes i den an- ledning gneisen først, om end uregelmæssigt, i hjørnet falder mod ca. NO og først senere mod N og NNV. I disse fald er der vistnok her og der nogle uregelmæssigheder, som man jo skulde vente, naar en saadan uhyre masse skal foldes; men de er ikke af nogen større be- tydning. Ved Tistedalen bøjer granitgrænsen om mod SO og senere mod S; denne sidste retning fortsætter sig mange mile nedover. Her falder gneisen overmaade jævnt mod ONO og 0; det gjennemsnit- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 7 lige fald er 309, I svingen ved Tistedalen er faldet mod NO, om end lidt uregelmæssigt; som fast regel gjælder, at faldet her er meget stejlere end ellers, i regelen ca. 70%. Af denne grund maa gnei- sens mægtighed her være sammentrængt paa et meget mindre rum end længere syd, hvor det varer ca. %/, mil, førend gneisens fald dreier om fra østligt til vestligt. Dette maa være grunden til, at gneisens strøg ved Aspedammen og Præstebakke gjennem- gaaende er NNV istedenfor N, som jeg først ventede det. Lig- nende ræsonnementer kan man ikke føre om gneisen paa den anden side af svingen, altsaa N for Tistedalen og Idefjolden, da granit- grænsen strax efter atter bøjer mod N, og da gneisen her ofte er smaakruset. — Man kan illustrere sig gneisens forhold til graniten ved Fredrikshald ved at tage et horizontalt liggende klæde, løfte det op langs kanten og føre denne et sted længere ind end paa de øvrige steder. Der vil hældningen blive størst, og ligeledes vil paa siderne horizontallinjerne eller strøgene ikke gaa parallelt med kanten, med paa skraa ind mod det længst indbøjede punkt. — Jo nærmere man kommer ind mod graniten, des nøjagtigere stemmer i regelen gnei- sens stilling med grænsen og det baade med hensyn til strøg og fald; for det sidstes vedkommende se fig. 7. Dette forlede dog ingen til at tro, at Fredrikshaldsgraniten, som ved grænsen ofte er stribet, skulde være en metamorfisk skifer i lighed med gneis- bergarterne. At denne granit er en yngre dannelse end gneisen, sees af, at den alt i et i det smaa overskjærer gneisens skikter, at den langs grænsen indeholder en hel del brudstykker af grundfjeldet, og at baade brudstykkerne og gneisen ved siden ofte gjennemsættes af granitgange, som man kan se udspringe fra graniten; se fig. 7 og side 5. Der existerer ingen overgang mellem gneisen og graniten, thi man kan bestemme grænsen nøiagtigt paa tommen; se herom mere pag. 14. At denne yngre granitdannelse har været smeltet, det kan vi slutte af dens fuldstændige analogi med den yngre gra- nit baade i petrografisk henseende, i afkjølingsfænomenerne etc., hvorom mere senere; jeg forudsætter den yngre granit med dens metamorfiske virkninger paa de siluriske skifere som bekjendt. Gneisens stilling ved granitgrænsen kan jeg ikke forklare paa 8 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. anden maade, end at graniten brød frem samtidig med, at gneisen foldedes fra dens oprindelige, omtrent horizontale stilling til den, hvori den er den dag i dag, naturligvis fraregnet mulige senere bevægelser eller foldninger af mindre betydning. Da gneisens fold- ning fandt sted før den siluriske tid, saa maa ogsaa den her om- handlede granit være forsilurisk 9: ældre i modsætning til den yngre granit, som bryder igjennem siluren. Da den ældre granit brød frem samtidig med gneisens fold- ning, saa synes det, at der maa være et vist forhold mellem ud- strækningerne af de gamle granitfelter og gneisens sammenstuvning 2: faldenes steilhed. Mine observationer er dog ikke tilstrækkelige til at bevise dette, men jeg vil kun anføre, at i Smaalenene har vi et forholdsvis lidet granitfelt, og der er gneisens fald paa de steder, hvor jeg har været, i middel ca. 35—40". Op hele Roms- dalen har man flade og svævende fald, og der er der ogsaa faa ældre eruptiver. Naar vi gaar ud fra, at gneisens foldning fandt sted samtidig med granitens udbrud paa den nys beskrevne maade, saa maa de partier af gneisen, som hviler umiddelbart paa graniten, være de underste lag af grundfjeldet, naturligvis fraregnet den ikke ube- tydelige del, som gaar bort som brudstykker etc. inde i selve gra- niten. Det synes mig derfor at være af interesse at faa en maaling af grundfjeldets mægtighed herfra; jeg meddeler derfor hosstaaende snit fra Berby eller Folkaa over Præstebakke (Prb.) og Hagelund (H.) til Geddelund (G.) (fig. 8). Nær granitgrænsen er faldet i middel ca. Fig. 8. % = S AVNSSSE granit* gneis Maalestok for længden 1: 100,000. 20,59, senere bliver det paa vejen til Præstebakke i middel 32,5” og derpaa mellem Prb. og Hagelund ca. 22,59. Mellem Hagelund og Geddelund falder gneisen meget svagt, og der er den noget kruset og smaafoldet, hvad ellers kun yderst sjelden er tilfælde. Først lidt fordi Geddelund er den fuldstændige omdreining færdig. Den CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 9 hele synlige mægtighed bliver efter min beregning 2250m eller 7200' (som resultat af ca. 30 maalinger). Hvor meget der er ero- deret bort ved Geddelund, og hvor meget der indeholdes i grani- ten som brudstykker etc, kan ikke bestemmes; paa den anden side er i denne mægtighed indbefattet alle granitgange ved Berby. Som man allerede paa forhaand kunde vente, existerer der ingen regel for gneisens stilling ved den yngre grapits grænse. Gneisen stryger lige mod grænsen, paa nogle steder falder den ind mod grænsen, paa andre steder ud ifra den. Ifølge den i de foreløbige bemærkninger om grundfjeldets fold- ning opstillede hypothese skulde gneisen ved dens foldning, altsaa ved den ældre granits udbrud, endnu have været i en eller anden slags blød og letbøjelig tilstand. Hvilken theori om det dybe grundfjelds dannelse man end holder sig til, saa vil vel de fleste være enige i, at jorden i hine tidlige, azoiske dage endnu maa have været i besiddelse af noget af den høje temperatur, som den ifølge Kants theori oprindelig havde. Det synes jo ogsaa rimeligt, at en høi temperatur maa have spillet en vis rolle ved den ende- lige dannelse af de krystallinske skiferes mineraler, som er de samme som de eruptive bergarters bestanddele. Vi skal nu gaa over til at beskrive nogle forholde ved den ældre granits grænse mod gneis og vise, hvorledes disse stemmer overens med de her paa ganske anden maade udviklede og frem- satte hypotheser, nemlig at gneisen ved granitens udbrud var i en samtidig blød og varm tilstand. Vi maa begynde med at beskrive de tilsvarende forholde ved den yngre granits eller syenits grænse. Vi ved om disse eruptiver, at de brød frem, efterat baade grund- fjeldet og siluren forlængst havde antaget en lavere temperatur. De viser derfor i det store i nærheden af disse ældre bergarter det samme forhold, som Kristianiadalens grønstengange saa smukt viser i det smaa, nemlig lige ved selve grænsen er de aldeles tætte, længere borte faar de først en fin porfyrstruktur eller blir finkor- nede," og derpaa faar de lidt efter lidt den almindelige, mere 1 Å St. ; p Det var rimeligvis denne ved grænsen forandrede habitus, som bragte Keilhau m. fl. paa den tanke, at graniten og de siluriske skifere var forbundne ved over- 10 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT, grovkornede struktur. Dette har vist sig overalt, hvor jeg har seet den yngre granit eller syenit i berørelse med ældre, allerede afkjølede bergarter, saaledes ved Grefsenaasen, NO for Ravnskollen, ved Hørtekollen, længere nede i Lierdalen, ligeoverfor Drøbak etc.; det findes ogsaa omtalt i Th. Kjerulfs Udsigt s. 61. Den ældre granit derimod beholder lige til selve berøringspunktet med gneis sin almindelige struktur, det være nu som stribet granit eller ei, uden nogensomhelst forandring i kornstørrelsen. Paa samme maade er det ogsaa med den yngre og den ældre granits gange i side- stenen, se herom mere s. 25 & 28. Heller ikke viser afsondrings- forholdene, at den ældre granits grænseflade mod gneis har tjent som afkjølingsflade, men herom mere senere. De brudstykker af grundfjeldsbergarter og forhærdede skifere, som ligger i den yngre granit, er altid adskilte ved en haarskarp grænse fra graniten. Derimod er ofte grænsen mellem grundfjelds- brudstykker og den ældre granit eller mellem grundfjeldet og de ældre granitgange næsten forvisket, saa det ser ud, som om de to bergarter paa en maade flyder over i hinanden. Man kan saaledes være i tvivl om, hvor egentlig brudstykket eller gneisen ender, og hvor graniten begynder; den tvivlsomme zone er dog i regelen ikke mer end 1 tomme bred. Ogsaa her spiller hornblendeskiferen en egen, ifølge det foregaaende let forklarlig rolle, idet grænsen mellem den og graniten altid er ganske skarp; paa den anden side har jeg stødt paa gneis — eller glimmerskiferbrudstykker, som saa ud, som om de var ganske opløste i graniten, saa at man ved første blik fik indtryk af at have en ,glimmerkonkretion* i graniten; granitgangene synes ofte næsten at sætte sig i forbindelse med eller gaa over i visse, meget kvarts-feldspathholdige lag i gneisen, nemlig de lag, som i chemisk og mineralogisk henseende staar nær granitgangene. — Disse forholde tyder ogsaa paa, at der i mekanisk henseende var en vis lighed mellem gneisen og den ældre granit ved dennes udbrud. gange. Det maa erindres, at skiferne ved grænsen ogsaa er forandrede, nemlig forhærdede eller metamorfiserede, og de kan da undertiden ligne de tætte granit- varieteter. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. 9. 11 Om granitens struktur og indre bygning. Det er en meget bekjendt kjendsgjerning, at de eruptive berg- arters afsondringsflader staar i en eller anden relation til afkjølings- fladerne. Kristianiadalens grønsten-gange og dækker er saaledes afsondrede parallelt og lodret grænsefladen, og ligeledes er den yngre granit og syenit lige ved grænsen afsondret saavel parallelt som lodret denne, men den sidste afsondringsretning vedvarer kun saa længe som de respektive bergarters tætte struktur, >: den fin- des kun paa de steder, hvor graniten eller syeniten atkjølede sig hurtigere end sædvanlig. For Kristianiasyenitens vedkommende kan dette studeres ved Grefsenaasen, nær badet (se fig. 9). Fig. 9. GREFSENAASEN NN hlæ" etage 4, INQ Hal === II SN NSN NN WM I JJ == / VIII pr å y TILDÆKKET NG n rG Å / å IS Å V FE fr Z ge // ”B FÅ = AGE 7 — Ha 7 å SÅ ; å HIP), le / HF . - pil Ul pi Ii lil li Da jeg her ikke vil tegne idealprofiler, men GL Gr hver tegning gjengive, hvad jeg har seet i hver styrtning7etc., saai har; jegfher delt mit profil i to, hvoraf det undre er taget i kun ca. 30m. af- stand fra det øvre og parallelt med dette. Man kan af disse to se, at syeniten yderst ude er ,syenitfod*, men at den; derpaa hærver sig, idet den skyver de stærkt sammenpressede siluriske skifere foran sig. Fjeldet er ved A meget brat afskaaret, saa at man nøjagtig kan bestemme, at grænsefladen mellem syenit og silur her 12 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. falder ca. 70” mod N. Paa de nærmeste 20 skridt fra grænsen er overfladen dels tildækket, dels er graniten her saa stærkt opspruk- ket, at man ingen sikker oplysning kan faa her, men derpaa kom- mer en mængde regelmæssige bænke (paa 52 skridt talte jeg saa- ledes 41 bænke), som falder ca. 70” mod N, og som altsaa gaar parallelt med grænsefladen; vi har før seet, at fra denne flade ud- gik afkjølingen. Den mægtigste syenitgang (B, 5m- mægtig) her er ligeledes meget typisk afsondret parallelt grænsen; de mindre Synes at være mere uregelmæssigt opspaltede, aldeles som de smaa grønstengange. I et par bratte vægge NO for Ravnskollen (Østre Aker) har jeg seet, at afsondringen parallelt grænsen er stærkere fremtrædende end den lodret grænsen, hvilken afsondringsretning strax taber sig. Ligeledes har jeg der seet, og det viser sig endnu tydeligere ved Hørtekollen, at jo nærmere man kommer selve grænsen, des nærmere ligger de enkelte afsondringsflader hver- andre; grunden hertil er rimeligvis den samme som grunden til, at graniten her er tæt eller finkornig, nemlig at afkjølingen fore- gik saa meget hurtigere her end ellers. Det synes, at bænkene betegner visse stadier af størkningen eller kontraktionen. Paa grund af den stærke opspaltning ved grænsen findes langs denne i regelen store stenrøse, som svarer til de bekjendte porfyrrøse under porfyr- dækkerne, og som ofte besværliggjør eller umuliggjør observationerne. Er nu bænkene parallele med grænsen 9: afkjølingsfladen mod silur eller grundfjeld, saa maa man vel antage, at de ogsaa var parallele med en hvilkensomhelst afkjølingsflade, altsaa ogsaa med den størknende granits eller syenits oprindelige overflade mod den fri luft (eller vand?) Profilerne fra Hørtekollen viser de nys beskrevne afsondrings- fenomener paa en meget smuk og iøjnefaldende maade. Man kan her i en lang strækning følge granitens oprindelige overflade under siluren (etage 4), som er stærkt forhærdet, og som indeholder en mængde vesuvianer og epidoter. De siluriske skifere ligger som en kappe" over graniten, som dog ofte i det smaa overskjærer skik- 1 Se herom Th. Kjerulf, Udsigt s. 59. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 13 terne. Det spørgsmaal falder her naturligt: hvorledes gik fort- sættelsen af granitens oprindelige overflade? Bænkene falder paa fjeldets sider mod Lierdalen og Holsfjorden overalt i samme retning som fjeldet selv; altsaa maa granitens overflade have gaaet som paa profilet angivet. Graniten kan ikke have svulmet op foran Fig. 10. Ps mase ——— Or / N—É——= 4 Gå SS EN: | : ETAGE sl Ka TN N = Å = Å Foldninger med Ä- og opstigende granitgange. = me aar) wu -- Jamesssadr ge snse sann å me samma = & I — nr G = I — oa — — æ En : KÖRTE | i 7 ranit | : (CD I PROFIL & 2 v HOLSFJORDENS NIVEAU | Å ; Då HORTEF JrL Å IN silur 2 - N | ' NN === Å N i ' tON — NJ N N G &Q p —— SANN I o ry tt—= N NNN I = | TG SS N si f | SSG i PÅ E | SN Q pROFIL. D ES NE i granit A ING rail; | N | 1 PROFIL O FI Ny y — HOLSFJORDEN silurpartiet til nogen større højde, thi da maatte nødvendigvis bæn- kenes nuværende retning have vist dette. Silurpartiet strakte sig naturligvis en del længere frem (se fig. 10, a) da graniten brød ud, men det stykke maa jo ogsaa have havt en ende. Vi faar paa denne maade et maal for de svundne tiders erosion; vi ser, at 14 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. dette maal ikke regnes i tusinder, men kun i hundreder af fod. Her er forudsat, at graniten ikke har været dækket af yngre dan- nelser, f. ex. af porfyrdækker. Jeg har flere gange seet gode snit af den ældre granits grænse mod gneis; men intet sted har graniten nær grænsen været af- sondret parallelt grænsefladen; dette stemmer med den hypothese, at gneisen ved den ældre granits udbrud endnu var i en varm til- stand. Fredrikshalds granit er kun stribet enkelte steder nær græn- sen mod gneis, medens den altid midt inde i feltet og videre paa mange steder lige ved grænsen er ustribet. Bergarten er, naar den er stribet, besynderlig nok altid rød paa grund af, at orthoklasen da er rød, medens den ustribede granits orthoklas er lysegraa. Man kan saaledes allerede paa farven se, om man har stribet gra- nit eller almindelig granit for sig. Paa vejen fra Fredriksstens fæstning, hvor den stribede granit er typisk udviklet, til Lundsholt eller fra Fredrikshalds by forbi nogle stenbrud ud mod Eskevig ser man, hvorledes den stribede granit lidt efter lidt gaar over i almindelig granit, eftersom man fjerner sig fra grænsen; samtidig gaar den røde farve over i den graa. Begge granitvarieteter er altsaa dan- nede paa samme maade. En flygtig iagttager vilde muligens sige: yderst har vi gneis, derpaa stribet granit og saa alm. granit; altsaa er der en overgang mellem gneis og granit. Men i jernbaneskjæ- ringerne kan man nøjagtig paa tommen bestemme grænsen mellem gneisen og graniten; her sees, at graniten skjærer igjennem gnei- sen, at den sender gange ind i den, og at den indeholder gneis- brudstykker. — Det viste sig strax ved Fredrikshald, at den stri- bede granits foliation overalt er parallel med bænkningsfladerne, uanseet om bænkenes strøgretning er parallel med grænsen mod sidestenen eller ei. I kvartsporfyren ved Drammen er foliationen, som fornemmelig viser sig ved feldspathkrystallernes længdeud- strækning, ogsaa parallel med bænkningsfladerne, og det samme finder ifølge Dr. E. Reyer sted ved de i ,Tektonik der Graniter- giisse bei Carlsbad und Neudeck* (Jahrb. d. k. k. geol. Reichsan- stalt 1879) beskrevne granitfelter. Aldeles i lighed med Dr. Th. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 15 Kjerulf (Udsigt, pag. 193) opfatter Dr. Reyer granitens foliation som en fluktuationsstruktur. Han begrunder dette derved, at folia- tionen er parallel med de langstrakte, ellipsoidiske ,Schlieren- blitter* 2: relativt grovkornig granit, som efter hans mening kom- mer fra gjentagne eruptioner gjennem samme eruptionskanal, og som delvis skulde have blandet sig med og flydt i samme retning som massen fra hovederuptionen. Ved denne fluctuation maatte de grovkornede partier antage en langagtig form, 'og glimmerbladene maatte stille sig parallelt med bevægelsesretningen. Naar samtidig bænkene er parallele med samme retning, saa maa dette udlægges saaledes, at skikt for skikt eller bænk for bænk af denne strøm- mende masse samtidig gik over fra flydende til fast form; herom lidt mere senere. — Ved den ældre granits grænse gaar foliationen parallel denne, uden at dog graniten her kunde sees at være bæn- ket. Det synes jo ogsaa rimeligt, at den flydende masse lige ved grænsen maatte bevæge sig parallelt denne. Grunden til, at den stribede struktur ved Fredrikshaldsgraniten kun findes i nærheden af grænsen, er rimeligvis identisk med grunden til det samme for- hold ved vore grønsten-gange og dækker og ved mange af de fin- kornede eller tætte syenitgange, som udsendes fra Kristianiasyeniten ind i siluren; den størknende masse maa antages at have været i strømmende bevægelse i nærheden af grænsen, medens den ellers har været i forholdsvis ro. — Som bekjendt er den stribede foli- ation ikke speciel karakteristisk udelukkende for de ældre graniter; saaledes er foliationen hos Laurvigssyeniten ved Baadebugten pr. Stoksund nær Langesund mere fremtrædende, end jeg nogensinde har seet den i Fredrikshaldsgraniten. Ganske forskjellig fra den stribede granits foliation er en Zonestruktur*, som bestaar deri, at enkelte partier undertiden skiller sig fra de nærliggende ved visse tilfældige ting, saaledes f. ex. ved smaa farvenuancer, ved forskjellig rigdom paa glimmer, ved mere grovkornethed af de enkelte bestanddele (hvilket sidste naturligvis ikke maa forveksles med de svævende, ofte grovkornige granitgange i selve graniten) etc. Dette fænomen har jeg flere gange iagttaget baade i Fredrikshalds- og i Drammensgraniten, 16 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. altsaa saavel i ældre som yngre graniter, og snart i stribede, snart i ustribede varieteter. Det syntes specielt at være almindelig i den tætte eller finkornede granit nær grænsen ved Hørtekollen. Det har aldrig været saa stærkt fremtrædende, at man har kunnet løbe fare for at forveksle zonerne med gneisens skikter. Grunden til disse zoner maa rimeligvis have været, at ved størkningen har visse partier, som samtidig gik over i fast form, havt en fra det almindelige noget afvigende chemisk sammensætning eller har kry- stalliseret ud under forskjellige forholde. Det interessante er, at disse zoner gaar parallelt bænkene, hvilket atter taler for, at kry- stallisationen har foregaaet fra bænk til bænk. Samtidig med denne zonestruktur vil jeg omtale, at graniten lettere spaltes op parallelt bænkene end i hvilkensomhelst anden retning. Vi har seet, at bænkene nær afkjølingsfladen var parallel denne, og at størkningen mod dybet foregik fra bænk til bænk; følgelig maa i de store træk de bænke, som ligger i den nuværende over- flade, have været parallelle med den flydende masses oprindelige overflade. I de af mig i sommer undersøgte distrikter danner bænkene meget ofte ca. N-S gaaende forhøjninger eller fordyb- ninger, saaledes ved Idefjorden, Drammensfjorden, Tonsen- og Ravns- aasen, øerne og sundene ved Bolærerne etc. Følgelig maa den størknende granit eller syenit have havt bølgedale og bølgebjerge, som meget ofte har gaaet omtrent i meridianens retning; dette kan enten være tilfældigt, eller det kan kanske sættes i forbindelse med jordens rotation om sin axe. Jeg har allerede før (se ,Granitens og syenitens bænkning i forhold til den nuværende overflade*, Geol. fören. förh. 1879) be- skrevet, hvorledes ved de der omhandlede felter den nuværende overflade i sine store træk afhænger af granitens og syenitens bænkning. Jeg har i sommer udstrakt disse undersøgelser over større felt, og overalt har den samme regel gjentaget sig. For Kristianiasyenitens vedkommende vil jeg for en del henvise til mine tidligere undersøgelser, hvoraf jeg her kun vil give et resumé. Baade ved Grefsen-, Tonsen- og Ravnsaasen (se kartet) danner bænkene uhyre pukler, som er langstrakte i N-S'lig retning. Jeg CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 17 vil anføre de paa hinanden følgende observationer af bænkenes fald, som jeg har gjort i stenbrud i Tonsenaasen; vi begynder øverst paa østsiden, gaar syd om fjeldet og derpaa nordover paa vestsiden. O 459, 40, 30 mod N, rent O-S 80, 60, 50, 45, 35, 25, 15, 10 mod O, rent S—S 5, 10, 20, 25, 30, 45, 60, 70, 75, 80 mod V, rent V—V 10, 20” mod N. Bænkenes fald er ca. 112/,0 som middel af en hel del maalinger, medens man af højdekurverne kan beregne, at fjeldsiderne selv falder ca. 14%”. Ved Ravnskollen finder man ligeledes, naar man ogsaa her begynder øverst paa øst- siden, gaar syd om fjeldet og op igjen paa vestsiden, følgende fald: 0, O 10, 15, 20” mod S (ovenfor skolehuset). Derpaa S 409 O, hvilket rimeligvis staar i forbindelse med den paa kartet af- satte højde i nærheden af skolehuset. Paa de to sider af en gan- ske liden dal nær ved Romsaas noterer man faldene SSO og OSO; det ser ud, som om denne lille dal netop er fremkommet ved den rende, som bænkene paa grund af denne falddifferents danner; dette er dog et extraordinært tilfælde. Længere syd har vi fald S 50, 45 å 40, 15 å 10%” mod O. Paa den lille odde, som fjeldet sender frem foran for Trondhjemsvejen, drejer faldet om fra OSO og SO til SSO; længere mod vest er det i større strækning S 359 0. Paa den anden side af fjeldet er faldet S 59, 95, 30, 459 mod V; derpaa møder vi dog et tvivlsomt fald mod S, men da man rundt omkring har brud med fald mod SV, saa kan jeg ikke tillægge denne tilsyneladende uregelmæssighed nogen betydning. Højere oppe fra Grorudhagen til Stenbruvand er bænkenes fald mod V. Hele fjeldet er paa vestsiden temmelig brat afskaaret, og dalen ligger rimeligvis en del dybere, end de til bænkene paa fjeldets top svarende bænke i dalbunden skulde angive; dette kommer muligens af, at i dalbunden ligger der meget store brudstykker af silur i syeniten, og disse lader sig rimeligvis lettere erodere end syeniten. -- Jeg har før paavist, at bænkene ved Maridals- og Sognsvand, saavidt det lader sig undersøge, danner bækkenformige indsænkninger. Noget lignende er tilfælde med Stenbruvand (se kartet), som ligger paa grænsen mellem syenit og en feldspathpor- fyr, som er ældre end syeniten. Som vi før har seet, maa syeni- Vid,-Selsk, Forh. 1881. No. 9. 2 18 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. tens afsondring lige ved grænsen rette sig efter grænsefladen mod feldspathporfyren; bænkene falder mod V 2: mod grænsen, hvilket skulde tyde paa, at syeniten ogsaa udvider sig mod dybet under denne porfyr. Først længere borte fra grænsen kan bænkene rette sig efter syenitens oprindelige overflade mod den fri luft. Foran vandet paa den anden side af elven er faldet NNV, NV, N 35" V og højere oppe V 159 N, derpaa langs vandet rent V. Alle disse maalinger er fra gode stenbrud. Ved vandets øvre ende er faldet et sted SV og et sted mod VSV (?). Stenbruvandet skylder rimelig- vis sin existence til den partielle indsænkning, som bænkene der danner, og dernæst den stærke opspaltning af den tætte syenit lige ved grænsen, hvilket i høj grad maa have lettet erosionen. Des- uden er selve feldspathporfyren afsondret i bænke med fald lige ud mod vandet, og dette maa vel ogsaa have bidraget til dannel- sen af vandet. Jeg antager, at Stenbruvandet kan opfattes som typus paa de vande og dale, som saa ofte findes paa grænsen mellem den yngre syenit eller granit og ældre bergarter. I den gamle granit ved Fredrikshald spiller bænkene aldeles samme rolle, hvad overfladen angaar; jeg henviser til kartet over Idefjorden, som gaar ind i længde ca. 20 kilom. i retning ca. S 20” 0. Næsten alle observationer her skriver sig fra stenbrud. Paa begge sider af fjorden hælder bænkene ned mod denne; men naar man først kommer op paa højderne ved siden (f. ex. ved Lundsholtet nær Fredrikshald), blir bænkene horizontale, og ifølge mine vistnok faa observationer falder bænkene ogsaa ud mod Store og Lille Ideslette. Bænkenes jævne forløb ved fjorden afbrydes i regelen kun ved bugterne; som typus paa disse vil vi tage bugten og dalen ved Krokstrand. Man ser paa kartet, at bænkene fra at hælde ud mod fjorden lidt efter lidt drejer om til at hælde ud mod den dal, som kommer ned til fjorden ved Krokstrand. Jeg vil anføre mine observationer her, idet vi begynder paa nordsiden lige ved fjorden og opregner faldene: 0 20" mod N, O 10, 40, 45, 55, 60, 70% mod S, det sidste fald næsten ret ud mod dalen, som gaar ind i retning mellem SV og VSV. Paa den anden side ret over for den sidste observation har vi faldet N 20" V og senere CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 19 N 10, 45, 60, 75” mod 0, det sidste ret ud mod fjorden igjen. Alle disse maalinger er fra gode stenbrud. Ved bugten ved Helles- mørk (og ved Midtodden ved Maridalsvand, Kristianiasyeniten) spiller bænkene aldeles samme rolle, og det samme synes at være til- fælde ved mange andre bugter, f. ex. ved Frantsebakken, Ormen, Furuvarp, hvorifra jeg kun har et par observationer, da der kun er faa stenbrud. Kun et sted et stykke nord for Krogstrand staar ikke bænkenes fald lodret paa fjorden; faldet er der SO, men baade længere syd og nord har man nærved det vanlige fald lige ud mod fjorden, saa jeg ikke tillægger denne undtagelse nogen be- tydning. — Ved Liholt er der en mængde stenbrud paa hele fjeld- siden;! som middel af to observationsrækker (med resultat 119 og 11/,%) er bænkenes gjennemsnitsfald her 11'/,9, og ifølge højde- kurverne falder fjeldet selv 141/,%; lignende tal fik vi ifra Tonsen- aasen. De synes at tyde paa, at dal- eller fjordbundene er noget fordybede ved erosion, men det maa bemærkes, at disse tal ikke gjør fordring paa stor nøjagtighed, saa at man ikke kan drage sikre slutninger af dem. — Der, hvor Idefjorden bøjer af mod Fredrikshald (ved Engevig og Eskevig), følger ogsaa bænkene efter; fra Fredrikssten og Gyldenløve hælder fremdeles bænkene ud mod Tistedalen, som er at betragte som en fortsættelse af Idefjordens indsænkning. Ligeledes hælder bænkene ud mod Idefjordens fort- sættelse mod Svinesund og Sponviken. Langs grænsen mod gneis hæver graniten sig ofte som en mur; exempel herpaa er Fredrikssten og endnu bedre fjeldene paa den søndre side af fjorden ved Svinesund. Vi har før seet, at - den flydende masse var i strømmende bevægelse langs grænsen, og | det synes da rimeligt, at graniten maa have taarnet sig op langs denne; i dette tilfælde vil ogsaa bænkene hælde ned mod grænsen. | Glommens forskjellige dalfører ved Fredriksstad skylder, saa- vidt jeg har seet, bænkene og følgelig ikke elvens erosion sin op- rindelse. I Drammensgraniten har jeg undersøgt bænkningsforholdene I" Herifra er bl. a. al bygningssten til havneanlægget ved Wilhelmshafen leveret. Q* 20 J.H. .L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT, nøjagtigt i den sydlige del af Drammensfjorden (se fig. 11) og i næsten hele Lierdalen 9: fortsættelsen af Drammensfjordens indsænkning. Den øvre del af Drammensfjorden har jeg kun ganske flygtigt under- søgt. I denne granit findes der faa stenbrud, da graniten ofte er løs og smuldrende og derfor ikke egner sig til finere bygningssten. Jeg har derfor i regelen maattet tage mine faldbestemmelser fra fjeldvægge og renskyllede fjeldstrande lige ved fjorden. Ved den sydlige del af fjorden er bænkningen stærkt fremtrædende, saa man her faar gode maalinger, men ved den øvre del kan dette ofte være vanskeligt nok. OQgsaa her synes det overalt at være tilfælde, at bænkene hælder ned mod fjorden, muligens paa smaa, betyd- ningsløse undtagelser nær et eller to steder. I Lierdalen er gra- niten flere steder afbrudt af silur og porfyrdækker; ifølge Dr. Th. Kjerulf (Udsigt, Drammensgraniten) staar de enkelte granitpartier i forbindelse med hverandre under siluren, og porfyrdækkerne er yngre. Overalt er bænkenes fald ret ud mod dalen, forøvrigt ogsaa her med modifikation ved de tilstødende smaadale. Bænkene dan- ner saaledes fra Rødtangen (enden af Drammensfjorden) til Hørte- kollen (øverst i Lierdalen) en 5 mile lang indsænkning, eller i den oprindelige granits overflade existerede der en 5 mile lang bølge, sandelig en ordentlig bølge. — Ved Konerud hælder bænkene ned mod Drammensdalen, som staar lodret paa Lierdalen; her maa der altsaa have existeret en forgrening af den rendeformige indsænk- ning. — Jeg vil specielt gjøre opmærksom paa Krokfjeld lige oven- for Holmsbo; det ligger isoleret, næsten som en ø og stikker frem i Drammensfjorden langt fra den hovedskraaning, som omgiver fjorden. Bænkene danner her et hvælv, svarende til fjeldets form; i den ellers saa rene, lange bølge skulde der altsaa her have været en mindre forhøjning. Sauøen lige ved Fredrikshald har samme bygning som Krokfjeld, og jeg antager, at ogsaa de øvrige, meget faa øer i Drammens- og Idefjorden skylder lignende bænknings- forholde sin existence. — Drammensfjorden ender ved Rødtangen; der drejer ogsaa bænkenes fald om fra V mod S, hvilket fald ved- ET PE varer paa sydsiden af Hurumslandet paa de steder, hvor fjeldet falder lige ud i sjøen. Paa den anden side af Rødtangen drejer CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. 9. PÅ faldet om fra O til S, SSV & SV, hvilke fald vedvarer langs hele Sandesognsbugten undtagen paa de steder, hvor der kommer side- dale ned til fjorden. Laurvigssyeniten har jeg undersøgt paa Bolærerne, en øgruppe udenfor Vallø. Se kart, fig. 12. Der er bænkningen mere iøjne- faldende end noget andet sted, hvor jeg har været. Syeniten hol- Fig. 12. MASSELO KAANEFLU m FER ea R Bolærene. Maalestok 1: 50,000. | Ev n 4 der nemlig der en mængde grov feldspatb, som let hentæres, og forvitringen følger bænkningsfladerne, saa at der langs disse ofte er skaaret ind store render og dybe indsnit. De finkornige syenit- gange, hvoraf der er en hel del, forvitrer meget vanskeligere end hovedmassen, og derved fremkommer de snurrigste figurer. Som man ser paa kartet, danner bænkene paa hver ø for sig smaa, langstrakte hvælv undtagen paa Mellemøen, som paa midten er delt ved et lavt eid, og som bestaar af to adskilte hvælv. Selv ved en saa liden ø som Haneflu (kun */; kilom. lang og meget smal) | danner bænkene et hvælv, som svarer til øens form; ved den endnu mindre ø Garnholmen (./, kilom. lang) har man kun rester af det forhenværende hvælv. Det er her hvælvets hele sydside og en del af dets østside >; de to sider, som vender ud mod det aabne hav, | | NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. 22 J. E* Lå VOGT: Fig. 11. Å vade SVELVIC [MORÆNE = ee silur, ETAGE 4 Maalestok 1: 100,000, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 23 som er skaffede bort, medens derimod nordsiden, som var stødside mod den tidligere indlandsis, er fuldstændig bevaret. Paa de gan- ske smaa øer eller holmer, som ligger i sundet mellem m. og v. Bolærn, falder bænkene forskjelligt paa forskjellige sider, hvilket viser, at selv disse er levninger af egne, ganske smaa pukler af bænkene. — Andre steder, f. ex. paa øerne i Langesundsfjorden, er Laurvigssyeniten ikke afsondret i bænke, eller i alle fald er bænkningen meget svagt fremtrædende. Ifølge H. Reusch (Isskuret fjeld og forvitret fjeld, Kr.ania. videnskabsselskabs forh. 1878) gaar dalene og fjeldpartierne paa saadanne steder parallelt med vertikale sprækker i syeniten. — Det er en selvfølge, at man for- uden de i regelen fladt liggende bænkningstlader ogsaa ofte har vertikale sprækker i graniten og syeniten, men jeg har paa de steder, jeg har undersøgt, ikke fundet, at disse staar i noget lov- mæssigt forhold til bænkene eller til den nuværende overflade. Enkelte vertikale sprækker er af gammel oprindelse, hvilket kan sees af, at de er belagte med clorit, svovlkis, dendriter etc., men mange skriver sig fra yngre dato og er som saadanne afhængige af overfladen og ikke omvendt overfladen af dem. Ifølge I. D. Whitney (Geological Survey of California, volume I) og Dr. Ed. Reyer (Tektonik der Granitergiisse bei Neudeck und Carlsbad, Jahrb. d. k. k. geolog. Reichsanst. 1879) spiller bænkene samme rolle i granitfelterne i Sierra Nevada og ved Kalvarienberg ved Neudeck, Erzgebirge; dette fjeld ligner i sin geologiske byg- ning Tonsenaasen. Ffterat vi nu har seet, hvor gjennemgaaende landskabets nu- værende relief i de fire undersøgte granit- og syepitfelter afhænger af bænkningsforholdene, skal vi gaa over til åt se lidt paa virk- ningen af den gamle isbedækning her. — Ved Fredrikshald ligger skuringsstribernes retning (se kartet) altid mellem V 35% mod S og V 70" mod S; de fleste striber, jeg maalte, gik i retning meget nær V 50% mod S. Tistedalen gaar i en retning, som skjærer sku- ringsstribernes middelretning under en vinkel paa ca. 309, altsaa en forholdsvis liden vinkel. Det synes, at isen har villet nærme 24 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. sig til at følge denne indsænkning, medens den derimod ingen notits har taget af Idefjorden, som skjæres af skuringsstriberne under en vinkel paa ca. 60". Det var den kompakte, samlede ind- landsis, som efterlod disse skuringsstriber; vi finder ingen levninger af isolerede bræer, som skulde have gaaet i de enkelte dal- eller fjordløb. Ifølge theorien om isens erosion skulde det være de enkelte bræer, som udhulede sine dalfører, medens her den næsten 200m. dybe indsænkning Idefjorden gaar paatværs af selve ind- landsisens tidligere bevægelsesretning. Liden grund er der vel ogsaa til at forudsætte tidligere bræer, som skulde have gaaet langs Idefjorden; den ligger saaledes paatvers, at man i saa fald ikke engang kan vide, om denne supponerede bræ skulde have gaaet ud eller ind fjorden. I den øvre del af Drammensfjorden gik der en bræ, som naaede til Svelvik, hvor den efterlod sin endemoræne. Denne er skiktet (ifølge Dr. Th. Kjerulf, Udsigt, s. 41); den er følgelig rimeligvis afsat under vand, eller bræen gik ud i havet. (Se ,Skiktede mo- ræner*). Den del af Drammensfjorden, som ligger ovenfor denne moræne, er temmelig dyb (paa flere steder ca. 65 favne dyb), hvilket vel i alle fald for en del maa komme af, at bræen rensede bunden. Den sydligere liggende del derimod er meget grund, og det jo grundere, jo nærmere morænen. Da der her er lange sand- strande, saa kan vi slutte, at fjordens ringe dybde i alle fald for en del skyldes senere udfyldninger, og intet er rimeligere, end at disse skriver sig fra isbjerge etc., som løsnede fra den lidt oven- for liggende isbræ. Trods de senere bræer, som har passeret baade Lierdalen og Drammensfjorden, finder vi ikke, at denne lange ind- sænkning er skaaret ned gjennem bænkene i nogen betydelig grad; der synes i saa henseende ikke at være noget, som skiller den fra Idefjorden, som kun krydsedes af selve indlandsisen. Vi vil et øjeblik antage, at bænkene oprindelig ikke var paral- lele med den størknende granits eller syenits overflade mod den fri luft; kan det da tænkes, at forvitring og erosion kan virke saaledes, at overfladen senere blir parallel med bænkene? Forvit- ringen har rimeligvis for en stor del virket efter bænkningsfladerne CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 25 (som den dag i dag paa Bolærerne), da disse er de almindeligst forekommende sprækker, men derimod kan isbræer eller rindende vand kun tænkes at fordybe sine lejer; de maa saaledes have skaa- ret sig ned gjennem bænkene, og herpaa ser vi i det smaa ofte exempler, idet vi har smaadale, som ikke afhænger af bænkene. Denne fordybning er neppe skeet derved, at isen har brudt op fjeldet langs efter bænkningsfladerne. Hvor overfladen i det smaa er omtrent konform med bænkene, sees ofte store flader med sku- ringsstriber, som under svage vinkler skjæres af bænkenes sprækker, og der, hvor mindre dale er skaarne ned gjennem bænkene, kan dalenes sider sees at være ganske bedækkede med skuringsstriber — et bevis for, at bræen kun har skuret og da rimeligvis nogen- lunde jævnt overalt. Det samme gjælder ogsaa om indlandsisen. Naar vi nu finder, at bænkene i sine store træk er parallele med den nuværende overflade, saa kan jeg ikke forklare det paa anden maade end derved, at bænkene oprindelig var parallele med den størknende granits eller syenits overflade mod den fri luft, noget, som vi af andre grunde allerede før har sluttet os til. Da de tilfældige dale, som ikke skyldes bænkene, men der- imod erosion, bestandig er meget ubetydelige, saa maa vi slutte, at erosionen her ikke har virket i større grad. Vi har ligeledes seet, at de render, som skyldes bænkene, ikke i noget betydelig udstrækning er fordybede ved senere erosion, ligegyldigt om der har gaaet bræer i disse indsænkninger eller ei. Tilslut vil vi forsøge at besvare det spørgsmaal: ligger de yngre graniters og syeniters nuværende overflade i stor eller liden dybde under deres oprindelige overflade? Vi har allerede fra Hør- tekollen faaet det svar, at denne afstand ikke maa regnes i tusin- der, men kun i hundreder af fod. Til lignende resultat er Dr. Th. Kjerulf (Udsigt, s. 66) kommet for de siluriske skiferes ved- kommende i enkelte af Hadelands dale, idet der ,den øverst mulige etage danner de tvende synklinale sider af de i profilet synlige dale eller med andre ord: at der intet dersteds (i dalen) er bort- ført for at kunne virke dalens fremkomst*. Det samme gjælder ogsaa om Glitredalen, strax syd for Hørtekollen, — I mellemtiden 26 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. mellem silur (og devon?) og istiden nedlagdes der i det sydlige Norge intet sediment af den udstrækning, at det er bleven opbe- varet til os. Det synes ikke rimeligt, at der i den tid blev bragt store masser bort fra overfladen, thi i saa fald maatte man vente, at noget af dette material hist og her vilde være bleven aflejret og opbevaret til senere tider. Prof. Sexe (se Skandinaviens verti- kale Svingninger) udtyder mangelen af disse yngre dannelser der- ved, at Norge i al den tid laa paa bunden af et stort hav, hvor intet sediment aflejredes, og hvor følgelig ingen erosion kunde virke. Ved istiden blev landet igjen udsat for eroderende kræfter; vi ved af A. Hellands beregninger (Ueber die glacialen Bildungen der nord- europåischen Ebene), at det material, som da skaffedes bort fra landet, skulde svare til, at Skandinaviens nuværende overflade for- højedes om ca. 70m.! Vi maa saaledes af flere grunde give det svar, som dog ikke tør gjøre fordring paa fuld sikkerhed, at i de yngre granit- og syenitfelter ligger den nuværende overflade ikke betydelig dybt under den oprindelige. Om granit- (syenit-) og pegmatitgange. Vi vil først se paa de gange, som udsendes fra Kristiania- (eller Grefsen) syeniten ind i de siluriske skifere. At disse gange virkelig kommer fra selve syeniten, ved vi deraf, at vi undertiden (f. ex. i Grefsenaasen, fig. 9) kan forfølge dem tilbage lige ti deres udspring fra moderstenen; desuden stemmer de i petrografisk henseende fuldstændig med de finkornige, porfyragtige eller tætte syenitvarieteter lige ved grænsen og det saavel makroskopisk som mikroskopisk (ifølge A. Penck: ,Ueber einige Kontaktgesteine des Kristiania Silurbeckens*, Nyt Mag. f. Naturv. 1879). I sin optræden ligner disse gange vore almindelige grønstengange; de har i midten porfyrstruktur eller er mere eller mindre finkornige, medens de ved grænsen er tætte og stribede. Jeg har ikke seet nogen af disse gange fjernet mere end henimod 1 kilom. fra grænsen mellem ) Dette tal burde egentlig formindskes noget, da saa faste bergarter som vore gneiser og graniter ved at knuses til smaastykker eller til sand og ler næsten fordobler sit volum. | | | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 27 syenit og silur. Alle de gange, jeg saa (og disses antal var ca. 20), stryger omtrent parallelt med grænsen, og overalt, hvor jeg nøjagtig har kunnet observere gangenes fald, har dette været ind- over mod syeniten, og faldets størrelse har været ca. 70". Ved daarlige snit har jeg undertiden maattet nøje mig med at bestemme gangenes stilling som omtrent vertikal. I de to profiler fra Gref. senaasen (se fig. 9) og fra de store stenbrud ved Tonsenaasens SO'lige fod forbi Kulaasens vestre fod (se fig. 13) sees, at netop i Fig. 13. | | n | JE KULAAS |TONSENAAS FTV we > SS => N N E od K n JJ MPLA AREAL AMÅL AALL fil NNNNAS. ll VÅ Silurisk brudstykke. Profilets længde ea 1 kilom. eller lige ved skifernes ombøiningspunkt findes der gange fra sye- niten, og man kan kontrollere, at disse gange omtrent følger fold- ningernes axelinjer. Ifølge Dr. Th. Kjerulfs undersøgelser ved vi, at de siluriske skifere foldedes ved granitens eller syenitens frem- brud 9: samtidig med udsendelsen af de omtalte apofyser. Grun- den til, at disse saa ofte findes netop i axelinjerne, maa være, at de havde lettest for at trænge frem der paa grund af de ved fold- ningen opstaaede spændinger ved ombøjningspunktet. Foran Sogns- vandet, ved Hørtekollen (se tverprofil fig. 10, b) og ved Rødtangen ved mundingen af Drammensfjorden kan man iagttage den samme regel om de yngre granitganges forekomst. Dette udelukker dog ikke, at der ogsaa andre steder i skiferne findes yngre granit — eller syenitgange (se bl. a. profil no. ce. fra Hørtekollen), som maa være fremkaldte ved mere uregelmæssigt virkende kræfter. Meget forskjellige er forholdene ved den ældre granits grænse. Det har længe været bekjendt (se Kjerulf, Udsigt, s. 184), at 28 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. de ældre granitfelter omgiver sig med en mængde, tildels meget grovkornede granitgange. For at studere disse har jeg vandret i de store jernbaneskjæringer ved Fredrikshald. Først maatte jeg ogsaa her overtyde mig om, at gangene virkelig kommer fra gra- niten; dette kan man se i jernbaneskjæringen og stenbruddet oven- for Skaarningsfos (se fig. 7) nær Fredrikshald, hvor den stribede granit uden nogensomhelst grænse staar i forbindelse med en mæg- tig granitgang, som overskjærer gneisens skikter, og som indehol- der brudstykker af gneisen. Denne gang, som fuldstændig ligner de øvrige, beholder sin grovkornede eller pegmatitiske struktur lige til det punkt, hvor den støder op til moderstenen; der gaar gangens struktur lidt efter lidt over i den stribede granits struktur. Det første, man i jernbaneskjæringerne bliver opmærksom paa, er gangenes store antal og grovkornethed i modsætning til de faa, næsten tætte gange, som den yngre granit eller syenit udsender. Den ældre granits gange gaar i alle mulige retninger, om end ogsaa her en hel del gaar parallelt med grænsen mod gneis. Jo nærmere grænsen, des flere gange er der; den fra grænsen længst bort- fjernede gang, som jeg har seet, findes ved Præstebakke i ca. 4 kilom.'s afstand fra grænsen. Det store antal og denne store af- stand afhænger rimeligvis af, at graniten udvider sig mod dybet, og at gneisen paa grund af dens veghed, da graniten brød frem, maa have været let at trænge igjennem. Baade i de yngre og ældre graniter og syeniter findes der meget ofte gange med samme bestanddele som i sidestenen. Den bekjendte forklaring er, at der opstod revner, muligens paa grund af kontraktion ved afkjølingen i den øvre skorpe, og at der sendtes gange op i disse sprækker fra den underliggende, endnu flydende masse. I den ældre granit ved Fredrikshald er disse gange altid grovkornige, i de yngre graniter og syeniter er de derimod som oftest finkornige, men undtagelsesvis ogsaa her grovkornige (f. ex. de bekjendte mineralgange ved Langesund). De finkornige gange (f. ex. i Kristianiasyeniten) har en regelmæssig, skarp grænse mod den omgivende syenit; nær grænsen er de gjerne stribede og endnu mere finkornige end i midten. Alt dette tyder paa, at de blev CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 9. 29 sendte helt op i den allerede næsten afkjølede skorpe. De grov- kornige gange derimod flyder næsten over i den omgivende berg- art; de er derfor rimeligvis opstaaede nede i den kun halvstørk- nede masse. I saa fald maa vi paa grund af sidestenens veghed vente, at grænserne for revnerne ikke blev regelmæssige og ret- linjede, og vi finder, at de grovkornige gange her paa samme maade som pegmatitgangene i grundfjeldet snart svulmer op, snart igjen svinder ganske ind; ofte, muligens altid, har revnerne igjen lukket sig. Afkjølingen vil da kunne foregaa med ro, og desuden vil den foregaa langsomt paa grund af den omgivende bergarts varme. Begge disse omstændigheder vil fremkalde mineraler af stort korn. De sidste bemærkninger gjælder, i overensstemmelse med vore tid- ligere hypotheser om grundfjeldets tilstand ved den ældre granits frembrud, ogsaa om de granitgange, som findes i gneisen nær ved granitgrænsen. I det hele taget ligner den ældre granits to slags gange 9: (de, som gaar igjennem granit, og de, som gaar igjen- | nem gneis) hinanden saaledes, at vi i det følgende vil beskrive | dem under et. Vi kan i disse gange nær Fredrikshald adskille to typer; i den første har vi kjødrød orthoklas (mikroklin?), lidet oli- goklas, hvid kvarts og sort biotit, i den anden hvid orthoklas, meget oligoklas, glaskvarts og lys muscvovit. Skriftgranit findes i begge slags gange, uanseet disses mægtighed. I gangene i grani- ten er type no. 2 den hyppigste, i dem i gneisen derimod no. 1. I pegmatitgangene i gneisen ved Moss, hvor der i den sidste tid er udvundet en mængde feldspatb, kan man adskille de samme typer; inddelingen er her af praktisk betydning, da orthoklasgan- gene er drivværdige, oligoklasgangene derimod ikke. I type no. 2 findes der en mængde topaser og store beryller, i no. 1 derimod det nye, columbitlignende mineraler ,Aanerødit* (Brøgger: Geol. fören. förh. 1881) og muligens flere, endnu ikke nøjagtig undersøgte metalstene. Ligeledes fandt jeg i en granitgang af type no. 1 I den stribede granit paa Sauø nær Fredrikshald det sjeldne minerai euxenit, som før kjendes fra de Arendal'ske pegnatitgange i gneis; her er nok en overensstemmelse, vistnok af lidet værd, mellem pegmatitgange i gneis og granitgange i ældre granit. 30 J. H. L. VOGT. NOGLE BEMÆRKNINGER OM GRANIT. Langs granitgrænsen ved Fredrikshald (f. ex. nær Aspedammen) er granit- eller pegmatitgangene i gneisen undertiden saa vidt mægtige og grovkornede, at der er anlagt feldspathbrud paa dem. Ved Botne paa Kirkøen, Hvaløerne, er det derimod gangene i selve graniten, som afbygges paa feldspath. Der gaar her et tog pegmatit- og mindre granitgange fra O mod V tvert over Kirkøens nordre del; baade de store og smaa gange, som jeg saa, stryger i retning ca. S og falder ca. 45 mod Q. Den gang, hvorpaa de største brud ligger, kan forfølges mange hundrede fod i længde, og dens bredde an- slog jeg til et par hundrede fod. De store pegmatitgange her er delt i grov- og finkornede zoner, som gaar parallelt med gangenes grænser mod den almindelige granit. Jeg adskilte saaledes en meget finkornig del (no. 1), paa de fleste steder med korn mindre end i den omgivende granit. Selv i denne finkornige del findes der mindre partier med korn af forskjellig størrelse (svarende til den almindelige granits ,zonestruktur*, se s. 15), og disse partier gaar ogsaa parallelt med de større zoner. Dernæst har man en bergart no. 2 med individer af størrelse ca. 2 til 3cm. Striber af denne bergart ligger fornemmelig ved og i no. I's zoner og paral- lelt med disse. Snart op til no. I og snart til no. 2 støder ende- lig de mest grovkornede zoner, som kan afbygges paa feldspath. Disse findes tilsyneladende uden nogen slags orden snart nær grænsen, snart længere fra den, og i den mægtige gang ved Botne findes der flere niveauer med afbygværdige zoner. Ogsaa i granit- gangene i gneisen nær Fredrikshald findes undertiden den samme inddeling 1 zoner parallelt med grænsen, men her savnes gjerne de værdifulde, mest grovkornede zoner. Grunden til denne ejen- dommelige zoneinddeling maa rimeligvis være de forskjellige om- stændigheder (jeg skulde helst antage roligheds- og bevægelsestil- stande, gasgjennembrud osv.), hvorunder de enkelte partier har krystalliseret ud. ud Christiania Videnskabsselsk. Forh. 1881. N29 NE Då Å I AES: (1393 å KDL N pe N og Ji JE | v KL. IN av ) Y ovå Maalestok: PE el 1: 100,000 i] i A IN S = BroFitinjeN) / / Profillmjer YCentnaL PARK, Y NEW YORK. vg ov VATYRAL WS - Da i Då New YORK. 3 i AN IN FE SA ATURAL: us EVY Christiania Videnskabsselsk. Forh 1881. N99 = om 9 = oh Skonningfos 2 Gneis Granit > V «PUuruoarp NORGE SVERIGE KAP LT Qmesnen af Fredrikshald - Maatøtof: 1:100,000 ( (irænselrmyen mellem Gneis og Graniter etter døn geologiske UndersogetsesKarter.) «Liholt sFranstebukke ————== betegner Ströy og Fald af respekteve Grund hjedrdets Shikter og Grandens Bænke betegner Strog ogfald ar Granitenstolia teont betegner Frekteonsstriber Gneis ON Berby Granit pt 3 sg Pa på” NE KRG ) CENTRAL PARK, € Von NEWYORK. ae h Å å JATYRAL ISTO Oreocincla varia, (Pall.) og Aegialitis alexandri- nus, (Lin.), nye for Norges Fauna. Af Robert Collett. (Foredraget i Mødet den 14de Oktober 1881). Oreocinela varia, (Pall.) 1811. Den 10de October 1879 blev et Individ af denne Art fanget i Snare sammen med Turdus iliacus, T. pilaris og T. torquatus i Sands Præstegjæld i Ryfylke (Stavanger Amt), og indsendt til Mu- sæet i Stavanger. Snaren var opsat i et lavt Birketræ. Dette Individ, der ved Præparationen var befunden at være en Hun, havde jeg i Juli 1881 Lejlighed til at undersøge paa det nævnte Musæum. Det var et Pragt-Exemplar, og i alle Dele com- plet. Vingens Længde (fra Carpalleddet) var 167mm, Halens 11]mm, Oreocinela varia er en øst-asiatisk Form, hvis egentlige Hjem synes at være China, Japan og Egnene omkring Baikal-Søen. Men ligesom enkelte andre nordøstlige Arter af denne Slægt har den en Tendents til, især om Høsten, at streife ud over sin egentlige Ud- bredningskreds, og et forholdsvis ikke ringe Antal Individer have i Aarenes Løb været fundne paa forskjellige Steder i Europa. Alene i England ere næsten et Dusin Individer? erholdte (det sidste i Dec. 1878), og fra det øvrige Europa er over det dobbelte Antal kjendt; 5 Indiv. ere saaledes opbevarede alene fra Helgo- land, foruden flere andre, der, uden at være erholdte, ere blevne I Ved flere af disse Exemplarer er det bleven omtalt som sandsynligt, at de have naaet England over Scandinavien. Vid,-Selsk. Forh. 1881. No. 10. 1 2 R.COLLETT. OREOCINCLA VARIA OG AEGIALITIS ALEXANDRINUS. observerede paa denne mærkelige Ø. Den ejendommelige Farve- tegning, hvorved den afviger fra de øvrige af den palaearctiske Zones Turdus-Arter, bevirker dog sandsynligvis, at den maaske sjeldnere oversees, end flere af de øvrige sibiriske Omstreifere denne Slægt, hvis Ydre er mere overensstemmende med vore vel- bekjendte Arters. Saadanne nordøstlige Turdus-Arter, der have vist sig i Europa under Træktiderne eller om Vinteren, ere Turdus naumanni, Temm., T. dubius, Bechst., T. obscurus, Gmel., T. atrigularis, Temm., T. ruficollis, Pall. og T. sibiricus, Pall. Enkelte af disse, saasom T. atrigularis og T. naumanmi, synes paa visse Aarstider ikke at være ganske sjeldne i Europas østlige Dele; men de øv- rige ere hidtil blot trufne i enkelte Individer. I Nord-Europa ere deres Besøg tilsyneladende langt sjeldnere, og blot 2 saadanne Tilfælde have hidtil været kjendte. Et Expl. af Orcocinela varia er saaledes fanget i Jemtland i Sverige i Nov. 1837 og opbevares paa Riks-Museum i Stockholm; i Nov. 1872 blev et ungt Individ af Turdus atrigularis fanget ved Viborg i Jylland og indsendt til en Privatsamling i Danmark, medens i Norge intet Ind. af disse sibiriske Arter hidtil har været bemærket. Den store Ensformighed i plastisk Henseende, der finder Sted inden Turdidernes overordentlig artrige Familie, bevirker, at Be- grændsningen af naturlige Slægter her bliver ulige vanskeligere, end hos de fleste øvrige Familier af Gruppen Cichlomorphae. For- nemmelig er dette Tilfældet inden Underfamilien Turdinae, om- fattende bl. a. de egentlige Troste, og Adskillelsen mellem flere Slægter er her væsentlig baseret paa Farvefordelingen og andre i generisk Henseende secundære Characterer. Blandt de typiske Twrdinac opstillede Gould i 1837" under Navn af Oreocinela en egen Slægt, for hvilken Pallas's Turdus varius (senere af Eyton i 1836 beskreven under Navnet Turdus whitei) opgaves som Typen”. 1 Proc. Zool, Soc. Lond. 1837, p. 145 (26 Deec.). > Proe. Zool, Soc. Liond. 1837, p. 136 (12 Dece.). Slægten var saaledes nævnt allerede i et tidligere Møde, uden dog her at være bleven characteriseret. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. I0. 3 Den nye Slægt, hvoraf Gould sammesteds beskriver som pye Arter 0. parvirostris (= Turdus dauma, Lath. 1790), samt 0. macrorhyn- chos, gives paa det ovenfor anførte Sted forskjellige Characterer, hvoraf dog ingen synes at være af nogen virkelig Betydning ved Slægtens Adskillelse fra de typiske Twrdus-Arter. Ikke destomindre udgjør Oreocincla varia og dens % nærmeste Slægtninge 0. hors- fieldi, Bonap. og 0. haneii, Swinh., en ret ejendommelig Gruppe, hvis væsentligste og ret mærkelige Character ligger i Halefjærenes ab- norme Antal, der er 14. Farvetegningen, der er ens for begge Kjøn, er characteristisk derved, at Hovedets og Ryggens Overside er for- synet med sorte Tverbaand, idet hver Fjær ender med en halv- maaneformig sort Bræm, der er stærkt afstikkende mod Ryggens øvrige Farve; men denne Farvetegning har Slægten tilfælles med 7 andre Arter, hvis Lighed med de ovenfor nævnte 3 typiske Oreovincler i denne Henseende er ganske betydelig. Især er Lig- heden paafaldende mellem 0. varia (med 14 Halefjær) og Turdus dauma (med 12). Det consequente synes her at være at opretholde Slægts- navnet Orcocimcla for de ovenfor nævnte 3 Arter, hvis Characteri- stik saaledes ligger (foruden i den tverstribede Overside) i de 14 Rectrices. De øvrige 7 Arter med den samme tverstribede Over- side og det normale Antal Rectrices kunde, om dette maatte an- sees fornødent, henføres under en egen, endnu ubenævnt (Under-) Slægt, sideordnet (Under-)Slægterne Geocichla, Merula 0. åa. Hvor liden Betydning man jøvrigt vil lægge i en Slægtscharacter, der er hentet udelukkende fra Farvefordelingen, kan det nemlig ikke næg- tes, at den inden visse Grupper kan være hensigtsmæssig, hvor Formernes Antal er stort, og med gjennemgaaende Overensstem- melse i Bygning. Flere andre og almindeligt anerkjendte Slægter inden Turdidernes Familie kunne neppe ansees for at være bedre characteriserede, saasom f. Ex. (af vor indenlandske Fauna) Slæg- terne Cyanecula, Pratincola, 0. a. 1* 4 R, COLLETT. OREOCINCLA VARIA OG AEGIALITIS ALEXANDRINUS. Aegialitis alexandrinus, (Lin.) 1766, ex Hasselqu. (Aegialitis cantianus, [Lath.] 1801, et auct). Et Ind. af denne Art, en Han, der nu opbevares paa Univ.- Mus,, skjød Jeg paa Jæderens Rev den Iste Juni 1881 af en Flok paa 5 St., alle bestaaende af samme Art. Da Individerne vare særdeles sky og Vejret stormende, var det kun med stort Besvær, og efter 3 Timers uafbrudt Jagt, at det lykkedes mig at nedlægge dette ene Individ. Dragten var smukt udfarvet, endskjønt Fjærene vare noget slidte. Dets Maal vare følgende: Totallængde (Han) 173mm. Vingens Længde (fra Carpalleddet) 112mm. Halens Længde 47mm. Uagtet Testes vare temmelig svulmende, er det ikke sandsyn- ligt, at disse Individer rugede, eller agtede at forplante sig hos os. Sandsynligvis ere de under Taage eller under Vaartrækket naaede over til vore Strande fra Jylland, hvor Arten er talrig langs hele Vesterhavets Kyster; saaledes havde jeg i Juli 1881 daglig Anledning til at observere dem enkeltvis eller i smaa Flokke paa Strandbredderne af Vendsyssel ovenfor Limfjorden; ogsaa her viste de sig idethele temmelig sky. Sandsynligvis indtræffe disse Besøg paa Jæderens (og Listerlands) sandige Strandbredder for- holdsvis sjelden, da de ikke tidligere have været observerede, uagtet jeg gjentagne Gange nøje har eftersøgt dem paa disse Localiteter. Ventrikelen af det skudte Individ indeholdt Levninger af In- secter, samt Grus. Aeg. alexandrinus har en vid Udbredelse i Europa, Africa og Asien. I Europa er den fornemmelig talrig langs Canalen, samt i Middelhavslandene, især i Spanien, paa Balearerne, paa flere Ste- der i Italien, paa de joniske Øer og i Grækenland, fremdeles i hele Nordafrica samt paa Canarerne, Azorerne og Madeira, dog overalt kun ved Havkysten, medens dens nærmeste Slægtninge Aeg. hiaticula (Lin.) og Aeg. curomicus (Gmel.) oftere her findes rugende ved Floder og Søer i det Indre. I Asien optræder den derimod, foruden ved Kysterne af Indien og China, ogsaa ved Saltsøerne i det CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 10. 5 indre af Continentet, saasom ved det caspiske Hav, Daurien, Tar- tariet og Mongoliet. I Lighed med flere af de mindre Vadere er saaledes dens geographiske Omraade særdeles stort, og dette for- øges yderligere under Træktiderne og om Vinteren, da den har vist sig lige ned til Cap. Dens nordligste Rugesteder ere Jyl- land, hvor den findes lige op til Skagen, samt det sydlige Skaane (50% N. B.. Hvad Artens Synonymi angaar, kan det neppe ansees for tvivlsomt, at dens rette Benævnelse bliver Aegialitis alexandrinus, Lin., om end de fleste Forfattere (saaledes ogsaa Dresser i ,Hi- story of the Birds of Europe*, April 1876) endnu ikke have vovet at adoptere dette Artsnavn, men benævne den Aeg. cantianus, (Lath.) 1801. I Hasselquist's ,Iter Palaestinum*, der udkom i 1757, blev p. 255 under Navnet Charadrius alexandrinus beskrevet en Art ,,alau- dae magnitudine*, som Forf. erholdt ved en af Canalerne ved Alex- andria den 24de Maj (1750). Da Exemplaret (ifølge Datoen) saa- ledes var fuldt udfarvet, og da Beskrivelsen er tilstrækkelig udførlig, synes der ikke at kunne frembyde sig nogen synderlig Vanskelighed ved dets Bestemmelse". Efterat Linné i den 10de Udgave af ,Systema naturae* (1758) havde optaget Hasselquist's Art, og med en efter dennes Beskrivelse dannet Diagnose, blev Arten atter beskrevet i 1764 af I I Ægypten forekomme, foruden nærværende Art, 5 andre Arter af Slægten Aegialitis (en Slægt, der iøvrigt neppe kan siges at være synderlig vel begrundet). 2af disse, vore nordiske Aeg. hiaticula, (Lin.), og Aeg. curonicus, (Gmel.) (= Aeg. minor, [Wolf] et auct.), have i sin fuldt udviklede Dragt et sort Belte over Bry- stet, medens Hasselquist beskriver sin Art med Ordene: ,,Collum et abdomen totum subtus candida; collum supra annulo albo cinctum, ad cujus latera maculae duae griseo-nigrescentes.* De 3 øvrige, nemlig Aeg. geoffroyi, (Wagl.), Aeg. mongolieus, (Pall.), samt Aeg. varius, (Vieill,), den sidste i Regelen omtalt under det yngre Navn Aeg. pecuarius; (Temm.), mangle, ligesom Aeg. alerandrinus, det sorte Brystbelte, men ere alle skilte ved Farven iøvrigt, idet Brystet hos de 2 førstnævnte (maaske synonyme) Arter er forsynet med et rustfarvet Belte, medens Underlivet hos Aeg. varius endog er helt brunrødt, Da Hasselquist's Exemplar, som ovenfor paapeget, er fuldt udfarvet, er det ikke nødvendigt her at berøre den unegtelig langt ringere Forskjel i de ovennævnte Formers Vinterdragter. 6 R COLLETT. OREOCINCLA VARIA OG AEGIALITIS ALEXANDRINUS. Briinnich i dennes ,Ornithologia borealis (p. 77, Appendix), denne Gang efter et Exemplar fra Danmark (Endrupholm norden- for Ribe). Brinnich's Beskrivelse, der er temmelig udførlig, udviser, at han har havt et Exemplar i Høstdragt for sig; imidlertid er allerede hans Beskrivelse af Halefjærenes Farve fuldkommen til- strækkelig til at adskille den fra begge vore øvrige nordiske Arter ", og han henfører den ogsaa uden Betænkning under Hasselquist's Art, Charadrius alexandrinus. I 12te Udgave af Systema naturae* (1766), der ufor- anderligen bør ansees som Udgangspunktet i vor zoologiske No- menclatur, gjengiver Linné under Arten Charadrius alerandrinus (p. 253) først sin tidligere korte, efter Hasselquist udkastede Dia- gnose, og tilføjer dernæst en ny efter Briinnich; efter derpaa at have opgivet som Artens Hjem Ægypten (med tilsyneladende Over- seen af, at Briinnich havde beskrevet sit Individ fra Danmark), gjengiver han endelig et yderligere Uddrag af Briinnich's Beskri- velse, hvori væsentlig omtales Halefjærenes og Vingefjærenes Farve, foruden det sorte Næb og Fødder. Selv om der altsaa kunde op- kastes Tvivl om, hvilken Art Hasselquist har havt for sig, (en Tvivl, som, efter hvad ovenfor er anført, forekommer mig ganske uberettiget), er det klart, at Linné, der ikke kjendte Arten person- ligt, har udkastet sin Beskrivelse for den overvejende Del efter Briinnich's5 danske Exemplar, om end Artens Habitat (ved en Forglemmelse) alene er hentet fra den første af de 2 Kilder. I ,Rectrices intermediae 4 e fusco nigricantes; 1. 2 utrinque candidae, 3. 4 utrin- que sordide albae apicibus fuscis.* Saavel Aeg. hiaticula, som Aeg. curonicus have alle de ydre Halefjær hvidspidsede. Om Urinsyrens Forhold til Kobberoxyd og Alkali. Af Prof. Worm Miiller. (Meddelelse fra Universitetets fysiologiske Institut.) Den normale Urin indeholder altid Stofte, der ligesom Sukker dels kan holde Kobberoxyd opløst i alkalisk Vædske, dels kan re- ducere samme. De Bestanddele, der besidder den førstnævnte Egenskab, er ikke nærmere undersøgte. Qpmærksomheden har væ- sentlig været henvendt paa de Substantser, der kan reducere Kob- beroxyd, da fortrinsvis disse kan give Anledning til Skuffelse, naar man vil paavise Sukker i Urinen ved Hjælp af den Trommer'ske Prøve. Berlin: gjorde først opmærksom paa, at Urinsyre reduce- rer Kobberoxyd i alkalisk Vædske; efter Winogradoff? og Kihne > besidder ogsaa Kreatinin denne Egenskab, hvilket derimod efter v. Babo og Meissners* samt Seegens* Undersøgelser ikke skal være Tilfældet. Med Hensyn til Reduktionen synes der forsaavidt at bestaa en Forskjel mellem disse Stoffe og Sukkeret, som efter v. Babo og Meissner Urinsyre og Kreatinin resp. deres Dekomposi- tionsprodukter i den kobberholdige alkaliske Vædske i større eller mindre Grad skal have den Evne at hindre det dannede Kobber- I Journ. fir praktisehe Chemie. Bd. 71. 1857. S. 184. ? Virchow's Archiv f. path. Anat. Bd. 27. 1863. S. 552 og 565. 3 Lehrbuch d. physiol, Chemie, 1868. S. 505 og 519. + Zeitschrift f. rationelle Medicin. 3te Reihe. B. 2. 1858. $. 329. ? Seegen. Der Diabetes mellitus. 2te Auflage, 1875. 8. 208. Vid.-Selsk. Forh. 1881. No. 11, ] 2 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. oxydul fra at udfældes, hvad der kun under en ganske singulær Omstændighed er Tilfældet med Sukker. Hvor det gjælder at paavise dette sidste i Urinen, maa naturligvis de øvrige reducerende Stoffe have Krav paa Opmærksomhed, og ansaa jeg det derfor nærmest af Vigtighed at sammenligne Urinsyrens Forhold til Kobberoxyd og Alkali med Sukkerets. De Spørgsmaal, der her maatte stilles, var: 1) Opløser Urin- syre i alkalisk Vædske Kobberoxyd, og isaafald hvor meget? 9) Hvor mange Mol. Kobberoxyd er 1 Mol. Urinsyre istand til at re- ducere i alkalisk Vædske, og hvilken Indflydelse har Kobbersulfat, Alkali og Seignettesalt paa Reduktionens Forløb? 3) Hvor stor er Reaktionens Ømfindtlighed, og inden hvilke Temperaturgrænd- ser foregaar tydelig Reduktion? 4) Hindrer Urinsyre i alkalisk Vædske Kobberoxydulets Udfældning? 5) Hvorvidt kan dette Stof give Anledning til Forvexling med Sukker ved den Trommer'ske Prøve, og hvorledes skal man undgaa denne? Da Urinsyre er saagodtsom uopløselig i Vand og let dekom- poneres i alkalisk Opløsning, anstilledes Forsøgene med surt urin- surt Kali. Det tilberedtes af kemisk ren Urinsyre ved Opløsning i Overskud af kold Kalilud (14, sp. V.) og Fældning med Kul- syre. Bundfaldet, der i Begyndelsen er geleagtigt, bliver senere kornet og synker tilbunds; det udvadskedes med koldt Vand og tørredes i Vacuum over H,S0,!. Elementaranalysen godtgjorde, at det saaledes vundne KHUr. var kemisk rent. (Kfr. Bensch, ilber einige Salze der Harnsåure; Annal. der Chemie und Pharma- Ge NB dpIy 3. 1845 8490) Vistnok er surt urinsurt Kali tungt opløseligt i Vand; men da jeg ved disse Forsøg fandt mig beføiet til fortrinsvis at anvende saadanne Koncentrationer, som kommer i Betragtning for Urinens Vedkommende, og denne vel neppe nogensinde indeholder mere end 0, % Urinsyre, i Regelen maaske blot 0,,;—0:91 ”/s var det ufornødent at anvende stærkere Koncentrationer end en 0, %' Opløsning af surt urinsurt Kali, hvad der omtrent svarer til * Det maa ikke tørres ved 1009 C,, da det isaafald let brunes. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. If. 3 0,55 % Urinsyre. Og en saavidt stærk Opløsning lader sig uden Vanskelighed erholde, naar man opløser surt urinsurt Kali i Vand ab ca. 409 OC. 1. Om Urinsyrens Evne til at holde Kobberoxyd opløst i alkalisk Vædske. Urinsyre hindrer Fældningen af en vis Mængde Kobberozyd, naar der er frit Alkali tilstede. Forsøgene anstilledes med 0,, %8, 0,95 %'8 08 0,99, %8 Op- løsninger af surt urinsurt Kali, Kobbersulfatopløsning af l,;39 CuSO, +5H, 0 og normal Kalilud (5,, % KOH). Ligesom de tilsvarende Forsøg med Druesukkeropløsninger kunne ogsaa disse deles i ? Grupper, a) hvor Kaliluden tilsattes før, og b) hvor den tilsattes efter Kobbersulfat. a) Kaliluden tilsattes før Kobbersulfatopløsningen I == Or Sættes 5 Kom. af 0,, %s KHUr = 1 Mol,, bliver 0,54 Kem. KOH (5,9 %) 1 Mol. KOH og 0,;5 Kem. CuS0, (l,;32 % CuS0, + 5H,0) 1 Mol., 0,2 Kem. 1 Mol, og 0,, Kem, 2 Mol, CuS0, + 5H,0. 0, % KHUr 55; % KOH bra 000 1 Mol= fe Mol= ME Ad Vædskeblandingens Beskaffenhed, 5 Kom, 0924 Kem. HK 1 Mol, 25 Mol. | 1 Mol. Vædsken blakket selv efter længere Om- rystning. = 3 — 1 — | Klar blaa Vædske med et svagt Stik i | det Grønne. —- 5 -— ls — Uklar. — 10 — ls — Klar efter et Par Minuter. — 10 — 2 -— Smudsig blaagrøn Blakning; efter ',—1 Minut klaredes Vædsken, men ikke fuld- | stændigt. — rele Ele 2 == Ikke ganske klar, efter nogen Henstand hvid Fældning. — 80 EET Vg — Ikke ganske klar; saagodtsom strax hvidt | Bundfald, der efterhaanden blev tem- | | | melig rigeligt. KHUr = 0505 % resp. 0,42 % gav i Hovedsagen samme Resultat som 0,, % KHUr, 1* å OM URINSYRENS FORHOLD TH KOBBEROXYD OG ALKALIL. b) Kaliluden tilsattes efter Kobbersulfatopløsningen KAUE=J0APT 0.. % KHU 1,32 % CUS0z po be SH ra SH,0 555 % KOH 1 Mol. = 1 Mol | 1 Mol, = Vædskeblandingens Beskaffenhed, 5 Kem. Lør Kom. | 0,924 Kem, 1 Mol, 1 Mol 3 Mol. | Selv efter længere Omrystning en Smule | | blakket. —— | 1 -— 7 — | Klar efter '/, Minut; efter 2—3 Minu- | ter begyndende hvidlig Fældning. — fk byn 10 — | Vædsken blaagrønlig, næsten klar efter ly, Minut; efter ca 2 Minuter hvidt | 3undfald. — Vg 20 — | Klar; efter nogle Minuter Blakning. — 2 — | 40 — | Næsten klar, men allerede inden '/9 Mi- | | nut tydelig blakket. — ls 02 — | 80. — | Klar blaa Vædske; den blev strax blak- | | ket af hvidligt Bundfald, I KEIUOP=N005 Ko esp Oos gav i Hovedsagen samme Resultat som 0,; % KHUr; men det varede dog læn- gere, før der indtraadte Blakning. Ved Hjælp af 4-8 Mol.» KOH holdt altsaa 1 Mol. Urinsyre 1 Mol. Cu(OH),? opløst; ved Hjælp af 10—11 Mol. KOH 1/, Mol. Cu(OH),*%. Fænomenerne vare i det Væsentlige de samme, hvad enten man tilsatte Kobbersulfat før eller efter Kaliluden; der var kun den Forskjel, at i første Tilfælde foregik Opløsningen lettere; men Vædsken blev hurtigere uklar. Hvor CuS0O, tilsattes først, lykkedes det ved Hjelp af et større OQverskud af Alkali (ca. 80 Mol. KOH) at faa opløst 2 Mol. Cu(OH),; i dette Tilfælde kom der imidlertid strax hvidt Bundfald ved 0,, % KHUr*. Men — 1 Mol. Urinsyre kan dog være istand til at opløse mere end ? Mol. Cu(OH),. Forholdene stillede sig nemlig ander- ledes, da der i nogle Forsøg, som jeg finder det ufornødent at be- skrive, anvendtes koncentreret Kalilud (sp. V. 1,3). Et Over- skud af denne optog med Lethed baade 3 og 4 Mol. CuSO, ved 1 Heri medregnet det ene Mol. KOH, som indeholdtes i det anvendte KHUr, > Efter 2—3 Minuters Henstand hvidlig Fældning, hvor OuSO, tilsattes først. 3 Hyor CuSQ, tilsattes først, allerede efter 1/,—2 Minuter tydelig Blakning. + Derimod ikke ved de svagere Koncentrationer: CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. Il. 5 Hjælp af 1 Mol. KHUr". Jeg har forøvrigt ikke ved denne Kon- centration forfulgt Sagen videre, fordi dette ikke var af nogen Be- tydning for disse Undersøgelser; desuden havde Studiet af Opløse- lighedsforholdet her sine Vanskeligheder, da der snart kom hvid Fældning. Det hvide Bundfald, der opstod efter kortere eller længere Tid i de fleste Forsøg*” med Opløsninger af 0, %'s surt urinsurt Kali (ved de lavere Koncentrationer er det mindre fremtrædende), var, som før bemærket, mest markeret, naar Kobbersulfat tilsattes først; det fremtraadte hurtigere og tydeligere ved 1,, og % Mol. CuSO, end ved 1 Mol., og en større Mængde Alkali syntes at be- gunstige dets Dannelse. 2. Om Kobberoxydets Reduktion ved Urinsyre i alkalisk Væd- ske: Det kvantitative Forhold; Reduktionens Fiendommelig- heder; Fehlings Vædske som kvalitativt Reagents. A. Det kvantitative Forhold. Dette Spørgsmaal har tidligere været behandlet af v. Babo og Meissner*, som fandt, ,dass auf 1 Aeq Ur (C,H,N;O,) 1 Aeq Cu,O gebildet wird, und 1 Aeq O in die Atomgruppe der Harn- sure eintritt*, eller m. a. 0, at I Mol. Urinsyre ved Ophedning reducerer I Mol. CuO til Cu,O. Til et andet Resultat kom Bri- ! Her kommer det maaske tildels i Betragtning, at en saa stærk Kalilud i og for sig er istand til at opløse en vis Mængde Kobberoxyd. * Berlin (l.e. 8.185) har godtgjort, at det er urinsurt Kobberoxydul, Det samme fremgaar af v.Babos og Meissners Undersøgelser (l.c. 8.323), der ogsaa viser, at Urinsyre allerede i Kulden reducerer Kobberoxyd til Oxydul, samt at det saale- des dannede Oxydul ikke udskilles for sig, men i Forbindelse med en vis Mængde udekomponeret Urinsyre som et hvidt Bundfald (urinsurt Kobberoxydul) — kår. forøvrigt ogsaa C. T. Barfoed, ,De organiske Stoffes kvalitative Ana- lyse, Kjøbenhavn 1878, S. 156. 3 Le. S. 325. v. Babo og Meissner anvendte Overskud af CuSQ, og bestemte den reducerede Mængde Kobberoxyd af Differentsen mellem de Mængder Jod, der sattes i Frihed ved Tilsætning af Jodkalium til Kobbersulfatopløsningen før og efter Reduktionen. I Forsøgene anvendtes Fehlings Vædske, der før Tilsæt- ningen af KJ blev gjort sur. De valgte denne Methode, fordi de stod i den Tro, at en vis Mængde Cu,O stedse holdes opløst af Urinsyrens Dekompositions- produkter i den alkaliske Vædske, saa at det ikke skulde kunne lykkes at er- holde kobberfri Filtrater, 6 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI, cke', der angiver, at 1 Atom Urinsyre stedse reducerer 4 Atomer Kobberoxyd 9: I Mol. Urinsyre 2 Mol. CuO. Ligeoverfor denne Forskjel i Angivelserne var det af Interesse at gjentage disse Forsøg. Jeg betjente mig af Fehlings Vædske saaledes, som den anven- des i Laboratoriet; 2 Kem. af Kobbersulfatopløsningen (3,55; %) 08 2 Kem. af den alkaliske Seignettesaltopløsning* tilligemed 10 Kcm. Vand ophededes til Kogning og tilsattes den samme Kaliumurat- opløsning, som anvendtes i tidligere Forsøg (0,1 % C;H,KN,0,), indtil en frafiltreret Prøve af Vædsken viste sig fri for Kobber- oxyd*. Hertil udkrævedes 28 Kem.; 201,, Vægtsdele KHUr redu- cerede altsaa 498., Vægtsdele Kobbersulfat. For Kontrollens Skyld gjentoges det samme Forsøg med urinsurt Kali fra en anden Frem- stilling. Dennegang udkrævedes 28,, Kcm. Kaliumuratopløsning, altsaa reducerede 203, Vægtsdele KHUr 498,; Vægtsdele CuSO, + 5H,0. I et andet Forsøg, hvori der anvendtes 5 Kcm. af Kobbersul- fatopløsningen og den tilsvarende Mængde alkalisk Seignettesalt- opløsning samt ca. 20 Kem. Vand, behøvedes der til fuldstændig Reduktion 69 Kcm. af Kaliumuratopløsningen. Forholdet finder her 198., Vægtsdele surt urinsurt Kali paa 498,; Dele Kobbersulfat. Et Kontrolforsøg med et andet urinsurt Kali gav samme Resultat. Begge Forsøg giver saaledes Tal, der temmelig nøiagtigt sva- rer til 1 Mol. (206,13 Dele) C,H,KN,0, paa 2 Mol. (498, Dele) CuSO, + 5H,0. Jeg fandt saaledes ligesom Briicke, at 1 Mol. Urinsyre er istand til ved Kogning at reducere ? Mol. Kobberoxyd. Den reducerede Mængde er altsaa større end den, der kan holdes opløst, naar Kali tilsættes før Kobbersul- * Zeitschrift d. K. K. Ges. d. Aerzte zu Wien. 14ter Jahrg. 1858 S. 593. Brii- eke bestemte det Volum Kobbersulfatopløsning af bekjendt Koncentration, som en vis Mængde Urinsyre var istand til at reducere ved Tilsætning af Alkali. ? Tilberedt ved Opløsning af 173 Gr. Seignettesalt i 600 Kem, Natronlud (sp. V. ly.) og Fortynding til 1 Liter. 3 Det dannede Cu,O udfældtes fuldstændigt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. Il. 7 fat. Ligheden med Sukkerets Forhold ved den Trommer'ske Prøve var ogsaa i denne Henseende paafaldende. B. Fiendommeligheder ved Reduktionen. Derimod viser Urinsyren i en anden Henseende et fra Sukke- ret afvigende Forhold, forsaavidt som det dannede Kobber- oxydul sædvanligt enten holdes opløst eller ikke ud- skilles for sig, naar Blandingen blot indeholder Halv- parten af den til fuldstændig Reduktion nødvendige Mængde Cu(OH), eller endnu mindre (altsaa 1 Mol. Cu(OH), eller mindre paa 1 Mol. Urinsyre), og den anvendte Opløsning af KHUr er stærkere end ca. 0,55 %- Men er Opløsningen svagere f. Ex. 0,5, % KHUr., foregaar Udskillelsen af Cu,0 i Regelen fuldstændigere ved Anvendelsen af 1-17, end ved 2 Mol. Cu(OH),, hvis man ikke tilsætter for stort Overskud af Alkali (mere end ca. 100 Mol. KOH paa 1 Mol. Urinsyre); I saa Fald holdes nemlig alt Cu,O opløst. Da dette eiendommelige For- hold har givet Anledning til Skuffelser og et nøiere Kjendskab til samme er af Vigtighed for Besvarelsen af de følgende Spørgsmaal, har jeg fundet det hensigtsmæssigt at meddele de Forsøgsrækker, som i den Anledning er anstillede. Forsøgene udførtes med 0,,, O;95 OG 092 %S Opløsninger af surt urinsurt Kali, Kobbersulfatop- løsning af 1,:33 ”% CuSO, + 5H,0 og normal Kalilud (5,, % KOH.) FAKHUropE=10"0/% Sættes 5 Kem. KHUr = 1 Mol., bliver 0,,, Kem. Kalilud (5,5; % KOH) =1 Mol. KOH og 0,,; Kem. Kobbersulfatopl. (1.732 CuSO, + 5H,0) = 1 Mol. CuS0, + 5H,0. a) Mol.forh. I KHUr: 2 CuSQ,. %. Kali tilsat før CuS04- 340 13732 % CuSO. 0, % KHUr TT % KOH Kg SH O = Tf Mol= 1 Mol, = 1 Mol I Reaktion ved Kogning. 5 Kem. 0924 Kem. | 0555 Kon I Mol. | 164 Mol. | 2 Mol Ren Fældning af Cu,O. — | 2 — — Do. Do. -- == Å — Smukt, men noget fnokket Bundfald, - 20 —= | — Fnokket brunligrød Fældning. Fnokket brunlig Fældning efter '/4 Mi- | nuts Kogning. 8 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. P. Kali tilsat efter CuSO4. 1,732 % CuS Og % KHUr 00 56% KOH Ti Mol= 1 Mol — 1 Mol. = Reaktion ved Kogning. 5 Kem. 0,35 Kem. | 024 Kem. 1 Mol, 2 Mol. 164 Mol. Ren Fældning af Cu,O — — 82 — Smukt rødfarvet, noget fnokket Fældning. -= -— 41 — Fnokket Fældning. —= — 20 — Uren Do. — — 10 — Fnokket Fældning efter '/, Min. Kogning. I disse Forsøg med 2 Mol. CuSO, var navnlig ved ringere Kaligehalt (0, Kcem. KOH (5,5 %) = ca. 20 Mol. KOH paa 1 Mol. KHUr eller mindre) Udskillelsen noget fnokket og tildels brun- lig. Filtraterne gav ikke Reaktion paa Kobber. Derimod erhold- tes ved I Kem. KOH (ca. 40 Mol.) konstant meget smuk Reaktion. a) Mol.forh. I KHUr paa 1, CuS0,. %. Kali tilsat før CuS0, | F 11.732 % CuSO,| 04 % KHUr 555 Vo KOH SE eo : TeMol—= Mol == 1 Mohr Reaktion ved Kogning. 5 Kem. | 0924 Kem. pe Kom. 1 Mol, 41 Mol. 1» Mol. Ren Fældning af Cu,O, — 20 — -— Do. Do. — | 10 — — Do, Do, B. Kali tilsat efter CuS0,. 0,1 % KHUr TR 5,5 % KOH 1Mol= |, Mord 1 Mol. = Reaktion ved Kogning. 5 Kem. | TS 0,024 Kem. 1 Mol, 17, Mol. 41 Mol, Strax Fældning af rent Cu,O. — — 20 — En Smule fnokket Fældning. == po == Fnokket smudsig brun Fældning. Ved Anvendelsen af 1./, Mol. CuSO, var altsaa Reaktionen typisk i de Forsøg, hvor Kali tilsattes før CuSOQ,, selv om Alkali- gehalten var forholdsvis ringe. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. Il. 9 c) Mol.forh. I KHUr paa I CuS0Q,. %. Kali tilsat før CuS0,. | o/ VIQ 0,, % KHUr | 5,5 % KOH PSR og ag JMolr= MMolN= Reaktion ved Kogning. o= | 5 Kem, 0924 Kem. ge Te 1 Mol, | 82 Mol. | 1 Mol. Affarvet klar Vædske eft. %, Min. Kogning. - 41 — — Do. Do. 0, — | HUD — Do, Do, Do. — 4 104 == — Do. Do, 2 Min. Do. — i — Do, Do, Do, B. Kali tilsat efter CuS01. 0, % KHUr ee USdg 5,9 % KOH Mol = | Ge T= fol=> Reaktion ved Kogning. 5 Kem, ere 0,924 Kem. 0,3; Kem po 1 Mol, 1 Mol, 82 Mol. | Efter 1 Minuts Kogning klar Vædske. = — | 20 — | Hvidt Bundfald. — — ee | Hvid, ved Ilenstand rosa Fældning. Ved Anvendelsen af 1 Mol. KHUr paa 1 Mol. OuSO, fore- gik der vistnok Reduktion, idet Vædsken blev affarvet; Opløsnin- gen viste sig ogsaa at indeholde Cu,0 i rigelig Mængde, idet den ved Å og Ferridcyankalium gav brunt Bundfald. I intet Forsøg erholdtes Fældning af rødt (gult) Cu,O, der holdtes fuldstændigt opløst i de Forsøg, hvor Kali tilsattes før CuSQ,; hvor derimod KOH tilsattes efter CuSO,, kom der ved lavere Alkaligehalt (0,; Kem. 5.,5 *%'s KOH = ca. 20 Mol. og 0,; Kem. KOH = ea. 10 Mol. paa I Mol. KHUr) permanent hvidt Bundfald (urinsurt Kobberoxydul). Il. Den anvendte KHUr 0,,,; %. KHUr af 0, % gav i det væsentlige med KHUr af 0, % overensstemmende Resultater; dog lykkedes det her at faa Udskil- lelse af Cu,O ved Anvendelse af I Mol. CuO, naar der ikke tilsattes et for stort Overskud af Alkali; tilsattes 2 Kem. KOH (5,; %) paa 5 Kem. KHUr (0,9; %) (= ca. 164 Mol. KOH paa 1 Mol. KHUr), er- holdtes med CuSO, ved Opvarmning kun Affarvning, men ingen Udskillelse. 10 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. Følgende tabellariske Sammenstilling af Forsøgene behøver in- gen nærmere Kommentar. Sættes 5 Kem. KHUr (0,5; *%) = 1 Mol., bliver 0,,, Kem. Kalilud (5,, %) = 1 Mol. KOH og 0,7 Kem, CuSQ,opl. (1,39 %) = 1 Mol. CuSO, + 5H,0. a) Mol.forh. [ KHUr paa 2 CuS0,. %. Kali tilsat før CuS0,. sos % KHUr| 5,5 % KOH 1732 0u80, Funken = MAE Reaktion ved Kogning. 5 Kem. | 0 Kem 1 Mol — ad tk ; 0,7 Kem. 1 Mol. 164 Mol. 2 Mol. Smuk, men sparsom Udskillelse af Cu,O. — 82 — — Smuk Fældning. — 41 — — 0. — 20 — — Tydelig, om end ikke smuk Udskillelse. PB. Kali tilsat efter CuS04- Oras Y% KHUr frr 0 2804 5,9, KOH | 1 Mol. = ar ll 1 Molg= Reaktion ved Kogning. 5 Kem TER 0,02 Kem | 1 Mol. | 2 Mol. S2 Mol. Smuk Udskillelse efter 15 Sek. Kogning. — — 41 — Tydelig Do. efter 10 Do. — — 20 — Smudsig brunlig Fældning. b) Mol.forh. I KHUr paa 1, CUuSO.. &. Kali tilsat før CuSO,. 07 | 0/ 17732 % CuSO,| 05500 KE 5,4 YLKOH: eg 1 Mol.= | 1 ML = | 1 Mol — Reaktion ved Kogning. 5 Kem. 0.92 Kem. Oy Ko n 1 Mol. | 41 Mol | 1% Mol. | Ren og rigelig Fældning. — 20 — — | Do. Do. PB. Kali tilsat efter CuS0,. /0 or Oos % KHUr vr» 000804 59 KOH TiMolr= = 1 Mol = Reaktion ved Kogning. 5K rMol= 0 K Pre 0,47 Kem. Jo1g* 00: 1 Mol. | 1'/, Mol 82 Mol. Efter 10 Sek. Kogning stærk Fældning. — = 41 — Efter Y, Min. Kogning smuk Fældning. = | — 7) —= Do, Do. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. Il. 11 c) Mol.forh. I KHUr : I CuS0Q,. A. Kali tilsat før CuSOQ,. E ener (23732 0 CuSO,| 0,55.% KHUr| 5,7 % KOH et *H.O * MolN= 1 Mol= 1 Mol PEGØ Reaktion ved Kogning. 5 Kem. Qo12 Kom. 0,7 Kem. 1 Mol, 164 Mol, | 1 Mol Efter 7 Min. Kogning klar Vædske med | svagt Rødskjær. — 2 — | -— Efter 4 Min. Koguning svag gul Fældning. —— 41 — | — Do, Do, fnokket. = 20 — | — Efter ', Min. Kogning smukt gult Bund- fald. B. Kali tilsat efter CuS0,. | Me | 0,55 2 KHUr l732 fo uBO 535 %Vo KOH | Mol=4| Vee 250 1Molr= Reaktion ved Kogning. 5 Kem. Or Kem. | 0,92 Kem. 1 Mol, 1 Mol, 164 Mol. Efter 7 Min. Kogning blot Affarvning. — — 8 — Efter 4 Min. Fældning af Cu,O. — — eg El Efter %, Min. Fældning af gult Cu,(OH),. = = | 20 — Do. Do. Do. Il. KHUr = 0,9, %. Betjente jeg mig af KHUr af 0,9 %, lykkedes det sædvan- ligt at faa Udskillelse af Cu,Q ved Hjelp af 1 Mol. CuS0O,, naar der anvendtes en passende" Mængde Alkali; et betydeligere Overskud? gav ingen Udskillelse, og var Mængden ringe*, blev Bundfaldet smudsigt og Reaktionen utydelig. Derimod var her ved Anvendelse af 11/3—2 Mol. CuSO, Bund- -faldet sædvanligt smudsigt (brunligt); efter et enkelt Forsøg med 11/4 Mol. CuSO, at dømme syntes stort Overskud af Alkali (2 Kem. KOH (5,, %)) fuldstændigt at kunne hindre Udfældningen. Sættes 5 Kem. KHUr.opl. (0,99 %) = 1 Mol., bliver 0,5914 Kem. Kalilud (5.5 %) = 1 Mol. KOH og 0,7 Kem. CuSO, opl. (1.739 %) = 1 Mol. CuS0, + 5H,0. * 0,95 —0,4 Kem. KOH paa 5 Kem. KHUr (0,7, %) viste sig at være et hen- sigtsmæssigt Forhold. ? 0,5 — 0, Kem. KOH paa 5 Kem. KHUr (0,92 %). ? 0,, Kem, KOH paa 5 Kem, KHUr. 12 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. a) Mol.forh. I KHUr paa 2 CuS0,. %. Kali tilsat før CuSO4. ——————— 2 —————————————————————— 02000000 Ho. ] 002 % KHUr| 5,, % KOH ve 1 Mol. Se] 4 Mol. =dai"mo Reaktion ved Kogning. 5 Kem. | 5949 Kom, Osor Kom 1 Mol. 164 Mol. 2 Mol. Smudsig, brunlig Fældning. = 82 — — Uren Fældning af Cu,O. — 41 — — Do, Do. B. Kali tilsat efter CuSO,. 002 %» KHUr DEE 5,5 % KOH | 1 Mol = 20 1 Mol= Reaktion ved Kogning. 5 K 1 Mol = || | 2 cm. | 9 TG | 0,4019 Kem Mol | 2mMol. | 164 Mol. | Strax smuk Fældning af Cu,0. mi — —= | 82 —= Do. Do. — — 41 — Tydelig Reaktion, men smudsigt hvidt Bundfald, b) Mol.forh. I KHUr paa 1, CuS0Q,. %. Kali tilsat før CuSG4. 1,732 % CuSO, 5H,0 092 % KHUr 5, % KOH TØMoL= 1 Mol= Ms Reaktion ved Kogning. 5 Kem. 0;9919 Kem. er Ki : v Mol | å Mol. | 14 Mol. | Nogenlunde ren Reaktion, PB. Kali tilsat efter CuS0,. 0,02 %o KHUr HR Vo CuS0, 5,5 % KOH | TeMolN== GE 20 Gb E= Reaktion ved Kogning. 1 Mol = 5 Kem., TETT MD IG 0,97 Kem. I Mol. | 17, Mol. | 400 Mol. | Klar Vædske. — — 200 — Strax Fældning af rent Cu,O. — — 164 — Do. Do. — | — 41 — Tydelig Reaktion, men hvidlig og ikke ren. c) Mol.forh. I KHUr paa I CuSQ,. &. Kali tilsat før CuS04. 002 Yo KHUr 55 Y% KOH Ge gør 1Mol= | 1 Mol. = ! Me Reaktion ved Kogning. 5 Kom | 0;0019 Ko | Os97 Kem. 1 Mol. | 82 Mol. I Mod EE en ae Do. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. Il. 13 BP. Kali tilsat efter CuS0,. —= ==" EFE EET GENSERE EEG ENE — ” 0,52 % KHUr pe pia DU 4 5,5 % KOH | | i Mok ==" I Sr ge Mol ="| Reaktion ved Kogning. 5 Kem., | 0;9049 Kem. Lada Jsor Kom. Op 1 Mol. 1 Mol, 400 Mol. Klar advart Vædske. = -- 164 — Do. Do. == — 82 — Svag Fældning af rødt Cu,O, == — | 41 — God Reaktion efter '/, Minuts Kogning. ad — | 20 — Smudsig, men dog tydelig Reaktion, Af disse Forsøg fremgaar, at der ved Ophedning af Urinsyre med Kobberoxyd i alkalisk Blanding kommer karakteristisk Ud- skillelse af Cu,O, naar man afpasser Kobbersulfat- og Alkaligehal- ten; men at det i modsat Fald let kan hænde, at Fældningen bli- ver smudsig eller utydelig, hvilket konstant var Tilfældet i For- søgene med 0,, % KHUr ved Anvendelse af 1 Mol. CuS0Q,. Jeg har fundet det nødvendigt at henlede Opmærksomheden paa disse egne Forhold ved Reduktionen, fordi de kan give Ån- ledning til Skuftelse; saaledes har Winogradoff heraf ladet sig for- lede til at tro, at der aldrig ved Urinsyrens Oxydation af CuO i alkalisk Vædske sker typisk Udskillelse af Cu,O", idet han siger: Harnsåure aber reducirt auf ganz eigenthiimliche Weise; es bildet sich nåmlich dabei ein weisser Niederschlag (harnsaures Kupferoxydul?), der sich nachber rosa fårbt. Wenn man mit einer Mischung von harnsaurem Natron mit normalem Harn die Trom- mer'sche Probe anstellt, so ist dieser Niederschlag nicht ein weis- ser, sondern ein schmutzig grauer und leicht bråunlicher; jeden- falls aber ist er leicht zu unterscheiden von einem Niederschlag aus Kupferoxydulhydrat, den man in vielen Fillen beim Anstellen der Trommer'schen Probe mit normalem Harn erhålt.* Spørger vi os nu om, hvorfor Udskillelsen af Cu,O udebliver ved 0, ”% KHUr, naar man anvender 1 Mol. CuSO, eller mindre paa 1 Mol. KHUr, tør jeg ikke udtale mig med fuld Bestemthed; men jeg skulde være tilbøielig til at tro, at følgende Forklaring, der støtter sig til Berlins, v. Babos og Meissners Undersøgelser - L. c. S. 565. 14 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. (og Udtalelser), i det væsentlige rammer Sagen: Gaar man ud fra, at Vexelvirkningen foregaar mellem 2 Mol. CuSO, og 1 Mol. KHUr, vil der, naar man paa 1 Mol. KHUr blot tilsætter 1 Mol. CuSQ,, være et Overskud af den første tilstede; den kan derfor binde Kobberoxydulet efterhvert, som det dannes, saa at alt forhaanden- værende Kobber udfældes som urinsurt Kobberoxydul i Form af et hvidt Bundfald. Dette bliver nu efter Berlin! ,durch Kochen mit Wasser oder Kalilauge nicht veråndert; wird er aber mit der alkalischen Kupferoxydlösung gekocht, so geht die weisse Farbe in eine braunrothe oder zuweilen zinnoberrothe iiber, wåhrend die blaue Fliissigkeit sich entfårbt.* Er der altsaa mere end 1 Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr til- stede i Vædsken, vil ogsaa den med Kobberoxydul forbundne Urin- syre oxyderes og Bundfaldets Farve des mere ligne det rene Kob- beroxyduls, jo nærmere man kommer Molekularforholdet 2 CuSO, paa I KHUr. OQgsaa v. Babo og Meissner* har fundet, at Kobber- oxydet maa være tilstede i større Mængde, idet Reduktionen ellers let kan blive staaende ved Dannelsen af et misfarvet fnokket Bundfald, som væsentlig bestaar af urinsurt Kobberoxydul. At der ved meget svage Opløsninger (0,,,.”% KHUr) sædvanligt kom Udskillelse af Cu,O ved Anvendelse af I Mol. CuS0,, lader sig maaske bringe i Harmoni med denne For- klaring, naar mån betænker, 1) at det dannede Kobberoxydul i den meget fortyndede Opløsning sandsynligvis kun høist ufuldstændigt vil kunne bindes af en saa svag Syre som Urinsyre, og 2) at der ved denne høie Temperatur samtidigt med Reduktionen kan ske Destruktion af en vis Mængde Urinsyre i den alkaliske Vædske, saa at Vexelvirkningen dog i Realiteten foregaar med en større Mængde end 1 Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr. C. Om Alkaliets destruerende Indflydelse. At der ved denne høie Temperatur samtidigt med Reduktio- nen kan ske Destruktion af en vis Mængde Urinsyre i den alka- 1 164 C, S. 185, ? L,e. 8. 322—323. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. Il. 15 liske Vædske, tror jeg at kunne begrunde deri: 1) At Bundfaldet ved de svage Koncentrationer af Urinsyre sædvanligt havde en smudsig rødbrunlig Farve i Forsøgene med 1",—2 Mol. 2) At Urinsyren ved Ophedning i større eller mindre Grad destrueredes af et Overskud af Alkali, saa at den reducerende Evne nedsattes. Kogtes nemlig 5 Kem. af 0,, %s Opløsning af surt urinsurt Kali 5 —10 Minu- ter med 2 Kem, normal Kalilud, syntes efter Reduktionsforsøgene at dømme i alle Fald en større Del af Urinsyren at være dekomponeret. 5 Kem. KHUr (0,, %) kogtes i 10 Minuter med 2 Kem. normal Kalilud, afkjø- ledes og tilsattes 1 Kem. CuSO, opl. (1,9, %) (Mol.forh. var altsaa: 2 CuSO, paa 1 KHUr). Ved Ophedving indtraadte der stærk Fældning af sort Kobberoxyd. 5 Kem. KHUr (0,, %) kogtes i 5 Minuter med 2 Kem. normal Kalilud, afkjø- ledes, tilsattes 1 Kem. CuSO, opl. (1,9 %) og ophededes. Samme Resultat som i foregaaende Forsøg. Disse Forsøg tilsteder imidlertid ingenlunde den Slutning, at ål Urinsyre destrueres”. For at komme til sikker Kundskab herom, vilde det have været nødvendigt kvantitativt at bestemme Reduk- tionsevnen efter Alkaliets Indvirkning. Jeg undlod imidlertid dette, da jeg i Forsøg, i hvilke der efter Indvirkningen tilsattes en for- holdsvis ringe Mængde CuS0O,, allerede havde overbevist mig om, at der efter 5 Minuters Kogning endnu kan være en større Mængde udekomponeret Urinsyre tilbage, selv om man anvender en meget stærk Kalilud (1,,, sp. V.); kfr. 5 Kem. KHUr (0,, %) kogtes i 5 Minuter med I Kem. Kalilud (sp. V. 1,54)» afkjøledes, tilsattes 3—4 Draaber CuSO, opl. (1,,, %) og opvarmedes. Den blaa Vædske affarvedes fuldstændigt, og efter nogle Minuter indtraadte der Fældning af Kobberoxydul. Mine Erfaringer om Alkaliets destruerende Indflydelse maa derfor benyttes med Reservation, hvor det gjælder at gjøre Rede for, at der hyppigt (navnlig ved meget svage Urinsyreopløsninger) kom smudsig brunlig Fældning ved Anvendelsen af 2 Mol. CuSO, paa I Mol. KHUr og det af flere Grunde: 1) Ophedningen varede i disse Forsøg kun kort Tid, newlig i Høiden blot 1—2 Minuter. Under disse Omstændigheder er * Dette er efter Stidelers Undersøgelser usandsynligt; kfr. Ann. d. Chem. und Pharm, No. 78, J. 1851, s. 287. 16 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. Destruktionen i ethvert Fald betydelig mindre, hvad følgende Forsøg tilstrækkeligt viser: 5 Kem, KHUr (0,1 %) kogtes 1 Minut med 1 Kem. normal Kalilud, afkjøledes og tilsattes 1 Kem. CuSO, opl. (1,9; ”/9); Molekularforholdet var altsaa 2 CuSO, paa 1 KHUr. Ved Ophedning indtraadte der stærk Reduktion; dog var det ud- skilte Kobberoxydul tilblandet en Smule Kobberoxyd. Forsøget gjentoges med den Variation, at der blot tilsattes 0,, Kem. CuSO, opl. (1,9; %%); Molekular- forholdet altsaa: 13 CuS0, paa 1 KHUr. Det udskilte Kobberoxydul var her rent. 2) I samtlige Forsøg med 2? (og 1'/,) Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr, hvor der tilsattes en forholdsvis ringe Mængde Alkali (10—11 Mol. KOH eller mindre paa 1 Mol. Urinsyre), var Bundfaldet konstant smudsigt farvet. Her ligger det dog nær- mere at antage, at Urinsyren ogsaa for saa vidt viser et fra Sukkeret afvigende Forhold, som den muligens udfordrer en forholdsvis større Mængde Alkali (som det synes mere end 10 Mol. KOH paa 1 Mol. Ur), for at Reduktionen ved den Trommer'ske Prøve skal blive fuldstændig. D. Fordelene ved Fehlings Vædske; Forsigtighedsregler ved Reduktionsforsøgene (med Trommers Prøve og Fehlings Vædske). Men om det end maa medgives, at Bundfaldets smudsige Farve ved ringe Alkaligehalt kan tilskrives en ufuldstændig Ind- virkning, er det dog sandsynligt, at Alkaliets destruerende Indfly- delse her let kan gjøre sig gjældende af den Grund, at det ved de anvendte Koncentrationer konstant lykkedes at faa typisk Udskillelse, naar der tilsattes CuSO, i større Mængde og derhos sørgedes for at holde CuO opløst ved Hjælp af alkalisk Seignettesaltopløsning m. a. 0,, naar jeg betjente mig af et Overskud af Fehlings Væd- ske), kfr. følgende Forsøgsrække: ) Efter v. Babo og Meissner (1. c, S.322) skal der aldrig komme ganske ren Ud- skillelse af Kobberoxydul, naar man betjener sig af Opløsninger, der indeholde CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. Il. 17 Den anvendte CuSOQ, opl. som i de foregaaende Forsøg l,;33 ”/o» altsaa Fehlings Vædske fortyndet til det dobbelte og den alkaliske Seignettesaltopløsning af den dertil svarende Styrke. I. Forsøg med 0,, % KHUr. Mol.forh. 2 CuS0, paa 1 KHUr. 5 Kem. KHUr, 0,, Kem. alkalisk Seignettesaltopløsning, 0,; Kem. CuSO, opl. kogtes. Affarvning af Vædsken Fældning af gulrødt Cu,O. 0,, Kem. alkalisk Seignettesaltopl. og 0,, Kem CuSO, opl. kogtes og tilsattes 5 Kem. KHUr; ingen Fældning eller Affarvning, før Vædsken igjen ophededes; lige- som i foregaaende Forsøg Udskillelse af Cu,O. Mol forh. 17» CuSO, paa 1 KHUr. 5 Kem. KHUr, 0,5; Kem, alkalisk Seignettesaltopl., 0,9 Kem. CuS0, opl. kog- tes; først efter over 1 Minuts Kogning tydelig Fældning af Cu,O. Il. Forsøg med 0,,. % KHUr. Mol.forh. 2 CuS0, paa 1 KHUr. 5 Kem. KHUr, 0,4 Kem alkalisk Seignettesaltopl., 0,4 Kem. CuS0, opl, Ved Kogning meget smuk Fældning af rødgult Kobberoxydul. Mol.forh. 1'/ 0CuS0, paa 1 KHUr. 5 Kem, KHUr, 0,, Kem, alkalisk Seignettesaltopl., 0,, Kem. CuS0, opl. Ved Kogning tydelig Fældning af Cu,O. Anvendtes derimod blot 1 Mol. CuSOQ,, erholdtes ogsaa her med 0, %'s KHUr blot hvidt Bundfald, derimod ved 0,,, % KHUr smuk Reaktion, kfr. følgende Forsøg: Mol.forh. 1 CuSO, paa 1 KHUr. KHUao 9/3 5 Kem. KHUr, 0,,5 Kem. alkalisk Seignettesaltopl, 0,3; Kem. CuS0,. Ved Kog- ning klar Vædske; efter Henstand hvid Blakning, der efterhaanden blev meget stærk. KE U2055 075 5 Kem. KHUr, 0,57 Kem. alkalisk Seignettesaltopl.,, 0,,, Kem. CuS0Q, opl. Ved Kogning tydelig Fældning af Cu,O0. Af det foregaaende fremlyser, at man ved Reduktionsforsøgene med Urinsyre hensigtsmæssigt betjemer sig af Fehlings Vædske, 1%, Urinsyre, selv om man tilsætter et Overskud af Fehlings Vædske og ophe- der til Koghede; ,das sich ausseheidende Kupferoxydul ist flockig und missfar- big dureh Vermengung mit dem weissen Niederschlage. Letzterer . .. ist ... harnsaures Kupferoxydul.* Da Opløsninger af denne extreme Koncentration ikke er af nogen praktisk Betydning, har jeg ikke pgjentaget disse Forsøg. Vid.-Selsk, Forh. 1881. No. 11, 2 18 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. der tilsættes i Overskud; Opløsningen bør som Regel indeholde ca. 2 (— 3) Mol. Cu(OH), paa! 1 Mol. Urinsyre. Reduktionen begunstiges, naar Kobberoxydet befinder sig i opløst Tilstand og er tilstede i Overskud. Er Gehalten paa Kobbersulfat forholdsvis ringe (1 Mol. eller mindre paa 1 Mol. KHUr), kommer der ved 0,,5 — 0, % Urinsyre saagodtsom udelukkende hvid Fældning. Fehlings Væd- ske er her ubetinget at foretrække, idet man da ikke behøver at frygte for at tilsætte formeget Kobberoxyd, fordi det Overskud, som ikke indgaar i Reaktionen, holdes opløst. Hvor man blot betjener sig af CuSO, og Alkali, har Paavis- ningen sine Vanskeligheder; tilsætter man for lidet Kobbersulfat, bliver Bundfaldet hvidligt farvet, og med en større Mængde CuSO, faar man let ved Ophedning en brun Fældning, som maskerer Reaktionen; tilsætter man for lidet Alkali, resikerer man ligeledes smudsig Fældning, og en for stor Mængde Alkali kan hindre Ud- skillelsen!. 40 Mol. KOH og 1./, Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr synes her at være et hensigtsmæssigt Forhold. Efter mine Frfa- ringer skulde jeg tilraade til 5 Kem. af den resp. Opløsning at tilsætte 0,, Kem. KOH (5,; %) og saameget Kobbersulfat (= ca. 1:/, Mol.), som der kan holdes opløst; thi i samtlige Forsøg med 1:/, Mol. CuSO, erholdtes smuk Udskillelse af Cu,O ved Hjælp af 0,, Kem. KOH. Men hvor det gjælder den kvalitative Paavisning i Opløsninger af ubekjendt Sammensætning, er jo intet paa For- haand at betragte som givet, og er man derfor ofte nødt til at anstille flere Prøver med forskjellig CuSQ,-* og Alkaligehalt, hvor- for det er nemmest at betjene sig af Fehlings Vædske. 3. Inden hvilke Temperaturgrændser foregaar Reduktionen, og hvor stor er Reaktionens Ømfindtlighed? Med de just nævnte Regler for Øie har jeg anstillet en Række Forsøg for at komme til Kundskab om de Temperaturgrænd- I I ethvert Fald bør man vel vogte sig for et større Overskud af koncentreret Alkalilud, da denne maaske kunde have en skadelig Indfiydelse. * Saameget mere som ved de stærkere Koncentrationer 1'—2 Mol. CuSO, og ved de meget svage 1 Mol. CuSO, syntes at være den mest passende Mængde, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. Il. 19 ser, inden hvilke tydelig Udskillelse af Cu,O foregaar. Ved sædvanlig Temperatur erholdtes der, selv om man tilsatte en større Mængde Alkali, kun hvid Fældning; men denne beror, som Berlin har fundet, paa Reduktion, idet Oxydulet ikke udskilles for sig, men i Forbindelse med udekomponeret Urinsyre. — Alle- rede ved 60--70” kan der, naar man afpasser Betingelserne, finde Udskillelse af Cu,O Sted. Reaktionens Ømfindtlighed bør derfor her ligesom ved Sukkeret ikke blot bestemmes ved Koghede, men ogsaa ved 60—70*. Jeg har anstillet flere methodiske Forsøgs- rækker, dels med, dels uden Seignettesalt, for at komme til Kund- skab om, paa hvilken Maade man erholder den sikreste og ømfindtligste Reaktion. 1l. Forsøg ved Koghede. I disse Forsøg benyttedes en CuSO, opl. af den halve Kon- centration som Fehlings Vædske (l,;3» %) 0g den dertil svarende alkaliske Seignettesaltopl.! eller normal Kalilud. a. Forsøg uden Tilsætning af Seignettesalt. Jeg indskrænker mig her til at meddele nogle Forsøg med meget svage Opløsninger, da det blot gjælder at bestemme Grænd- sen. Molekularforholdet var i Regelen ca. 1 Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr, hvilket Forhold ved disse svage Koncentrationer syntes at være det gunstigste for Reaktionen. KH Ur 05550 5 Kem, KHUr tilsattes 0,,9 Kem, CuS0, — Molelekularforholdet 1 KHUr til ca. 1 0uS0, — og 0, Kem. KOH, Blandingen kogtes; øieblikkelig stærk Fæld- ning af Kobberoxydulhydrat KOH Ur Orsa 5 Kem. KHUr, 0,,, Kem. CuSO, (1 Mol, CuSO, paa 1 Mol, KHUr) 0,, Kem. KOH. Efter ca. 10 Sek. Kogning smuk Reaktion. Ved lavere Koncentrationer syntes Reaktionen usikker. Den var dog umis- kjendelig ved Anvendelsen af KHUr af 0915 Yo hvorimod det ikke lykkedes at er- holde Reaktion ved Hjælp af KHUr af 0,,125 %, kfr. følgende Forsøg: " Den til Titrering benyttede, fortyndet til det dobbelte. 94 20 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. KHUr 0,5,5 % a) Molforh. 2 CuS0, paa I KHUr. %. Kali tilsat før CuSO,. KHUr 1uSO, IKOH (53, %/9). 20 Reaktion ved Kogning. (0 2015 Vo): | | (15732 fo)» 5 Kom, 0,; Kem. | 0,, Kem. | Suidkip Fsldeng — 03 =— | -- | Do. PB. Kali tilsat efter CuS0,. KHUr | 0uSO pt : GE å ). Hen of). KOR (Eg): Reaktion ved Kogning. Å AR Kom. NN Kom. Å 04 I Kem. T Smudsig Fældning. TT FANG b) Mol.forh. I, CuSO0, paa I KHUr. Kal: tilsat efter CuS0,. | KHUr | CuSO | ; Å (05915 3). | er 0.) KOH (5,5 pel Reaktion ved Kogning. 5 Kem. | Goa Kem. i 0,3 Kom; || Smudsig Fældning [ c) Mol.forh. I CuSO0, paa I KHUr. A. Kali tilsat før CuS0,1. KHUr (0,915 od. P) Reaktion ved Kogning. | ; bål 5 Kem. | 0,5 Kem. | 0,5 Kem. Antydning til Fældning. — | 0 — | — Tydelig, men svag Reaktion. — =— — el! == — ——— — a — — — ». Kali tilsat efter CuS04- RED | o0 Kon GA Reaktion ved Kogning. (0915 * ik (lyre fo). 5 Ko 0,95 Kem. | 0, Kem | Svag, men deg eokon Tårer 1 Mi- nuts Kogning. KHUr = 0,,9125 %o- 5 Kem, KHUr, 0,4 Kem OuS0, (ca. 1 Mol, paa 1 Mol.) 0,, Kem. KOH. Der indtraadte ved Opvarmningen først en smudsig grønlig Fældning, som ved vedva- rende Kogning blev mere og mere brunlig og lignede Kobberoxyd. — Ved Anven- delsen af samme Mængde KHUr og KOH, men 0,,; resp. 014 Kem. CuSO, (1 Mol, KHUr til ca. 2 resp. ca. 4 Mol, CuSOQ,) var Resultatet endnu ugunstigere, idet der, saasnart Blandingen ophededes, udfældtes sortbrunt CuO. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. Il. 21 Urinsyren lod sig altsaa ved Hjælp af Kobbersulfat og Alkali, men uden Tilsætning af Seignettesalt ikke med Sik- kerhed paavise i 5 Kem. af en 0,19; % 8 Opløsning af KHUr (resp. O,9012 % Urinsyre = 0,,90; Gr. Urinsyre i 5 Kem.). Derimod er- holdtes konstant smuk Reaktion i 5 Kem. af en 0,,, %'s Opløs- ane kkdUr (10,55 00 (Urinsyre =10,56% Gr 15 Kom); Reaktionens Grændse syntes at være naaet ved 5 Kem. at en og: 75 Oppløsning (E Vg th Urinsyrev=10G005 Ei 5 Kem.), idet Udskillelsen af Cu,O her ved Anvendelsen af 1 Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr vistnok lod sig tydelig iagttage, men var Svag. Ganske anderledes gunstigt stillede Forholdene sig i de føl- gende Forsøg med Fehlings Vædske. P. Forsøg med Tilsætning af Seignettesalt. Reaktionen var her meget ømfindtligere, kfr.: Ke Un=000" 5 Kem. KHUr, 0,,8 Kem, alkalisk Seignettesaltopl., 0,,, Kem. CuSO, opl. (1,;32 Y) (Molforh, 1, CuSO, til 1 KHUr). Efter %, Minuts Kogning meget smuk og tem- melig rigelig Fældning af rødgult Cu,O. 5 Kem, KHUr, 0,,; Kom, alkalisk Seignettesaltopl. 0,,, Kem. CuS0,. opl. (Mol,- forh. 1 CuSO, til 1 KHUr). Efter ca. 50 Sek, Ophedning tydelig Fældning af CuzO. KEN —= NO ee Mol.forh. 2 CuSO, paa 1 KHUr. 5 Kem. KHUr, 0,,7 (0,98) Kem. CuSO, og 007 (0548) Kom al- kalisk Seignettesaltopl. Mol,forh. ea. 17, CuSO, paa 1 KHUr. 5 Kem. KHUr, 0,56 (0,97) Kem. CuS0, og 0,95 (0,97 Kem. al- | Sek. Kogning kalisk Seignettesaltopl. | smuk Fæld- I alle 3 Prø- ver efter 40 Mol,forh, ea. 1 CuSO, paa 1 KHUr. ning af gult 5 Kem, KHUr, 0,,4 Kem. CuS0, og 0,54 Kem. alkalisk Seig- Cus(OH)». nettesaltopl. KHUr 0,,986 ”o- Mol.forh. ca, 2", CuSO, paa 1 KHUr. 5 Kom, KHUr, 0,57 Kem. CuS0,, 0,97 Kem. alkalisk Seig- Efter 40—50 nettesaltopl. Sek. Kogning smuk Fæld- ning af gult Kobberoxy- dulhydrat, Mol,forh. ca. 17 CuS0, paa 1 KHUr 5 Kem. KHUr, 0,56 Kem. CuS0Q,, 0,95 Kem. alkalisk Seig- nettesaltopl. Mol.forh, ca. 1 CuSO, paa 1 KHUr, 5 Kem, KHUr, 0,9, Kem, CuS0;, 0,93 Kem. alkalisk Seig- nettesaltopl, 22 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. KHUr 0,9075 %- Efter 50 Sek, 5 Kem, KHUr, 0,,5 Kem, CuS0,, 0,9, Kem. alk, Seignettesaltopl. f Kogning smuk 0,04 — -- Fældning af 0,03 ai 2 gult Cu,(OH),! 73 0,04 0,93 Reaktionen er ikke fuldt saa fin, naar man anvender et stort Overskud af Fehlings Vædske; men den er selv da baade sikrere og ømfindtligere end Trommers Prøve, kfr. KHUr 0,25 %, 5 Kem. KHUr, 0, Kem. CuS0, (11,4, Mol. CuSO, paa 1 Mol, KHUr), 0,5 Kem. alkalisk Seignettesaltopløsning. Ved Kogning tydelig Reaktion. KHUr 0,,, %, 5 Kem. KHUr, 0,; Kem. 0CuS0, (14,5 Mol. CuSO, paa 1 Mol, KHUr), 0, Kem. alkalisk Seignettesaltopløsning. Ved Kogning tydelig, men svag Reaktion. KHUr 0,,9833 %, > Kem. KHUr, 0, Kem CuS0, (17,5 Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr), 0,; Kem, alkalisk Seignettesaltopløsning. Ved Kogning muligens An- tydning til Reaktion. K HUr 0,,987 %, 5 Kem. KHUr, 0,; Kem. CuSO, (21,;; Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr), 0,; Kem. alkalisk Seignettesaltopløsning. Ingen Reaktion ved Kogning. Urinsyren lod sig altsaa, naar man anvendte Fehlings Vædske, med Lethed paavise i 5 Kem. af Opløsninger, som indeholdt, 0,5:JxKBUNE 005 Urinsre SON Gr. Urinsyre i 5 Kem.). Reaktionens Grændse syntes at liggeved0,,,; % KEUrnE 0, JUrinsyre= 005 GrudkKen): Da 1 Del Urinsyre ved sædvanlig Temperatur først opløses i 14000 Dele Vand, vil det altsaa ikke lykkes i vandige Opløsninger af ren Urinsyre direkte at paavise denne ved den Trommer'ske Prøve, hvorimod man vil kunne erholde Reaktion, om end svag ved Hjælp af Fehlings Vædske. Prøvens Finhed synes ikke før at være nærmere studeret; der foreligger i saa Henseende kun en kort Angivelse af Seegen, der (1. ce. S. 243) siger: ,Von einer. . . .0,,, procentigen Harnsåure- lösung bringen 5 cc. nur eine sehr geringe Wirkung auf Kupfer- 1! Forsøgene gjentoges med samme Resultat, I en tredie Række, hvor Kogningen fortsattes et Par Minuter, var Reaktionen ikke saa smuk i de med 0,,3 Og 0,91 Kem. CuSO, tilsatte Prøver. Vædsken havde antaget en mere jevn rødgul Farve, og Udskillelsen var utydelig; dog var ogsaa her Reaktionen umiskjendelig; men dens Grændse synes at være naaet. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. IL 23 oxyd hervor,* og af Barfoed*, der ved Anv. af Fehlings Vædske erholdt meget tydelig Reaktion paa 0,59; Gr. Urinsyre i 1 Kem. II. Forsøg ved 60—709 QC. Ved disse Temperaturer syntes mærkelig nok Seig- nettesaltopløsningenat have en hæmmendelIndflydelse, forsaavidt som det her ikke lykkedes at faa karakte- ristisk Reaktion med Fehlings Vædske, medens den Trommer'skePrøve var temmelig ømfindtlig selv ved 604, 2. Forsøg uden Tilsætning af Seignettesalt. Det er ogsaa her (ved stærkere Koncentrationer end 0,,; % KHUr) hensigtmæssigt at anvende 1",—2 Mol. CuSO, paa 1 Mol, KHUr. Paa Forhaand kunde man maaske tro, at det ved denne Temperatur vilde være fordelagtigt blot at anvende 1 Mol. CuSQ,; men i dette Fald indtraadte der saagodtsom aldrig tydelig Udskil- lelse af Cu,O ved Anvendelse af 0, % KHUr, idet det hvide Bund- fald, som strax opstod ved Ophedning, sædvanligt kun antog en rosa Farve. Ved svagere Koncentrationer (0,,95 %) var og- saa her Reaktionen smukkest ved Hjælp af 1 Mol. CuSO, paa I Mol. KHUr. De Grændser, inden hvilke Kaliludens Kon- centration kan variere, er ikke nærmere undersøgte. Med Fordel betjente jeg mig af 1—2 Kcm. normal Kalilud paa 5 Kem. af de resp. Opløsninger af KHUr. Ogsaa i disse Forsøg var CuSO, opl. 1,73, %- I. Molekularforhold 2 CuS0, paa I KHUr. 1) KHUr 0,, %, 5 Kem. KHUr, tilsat 0,, Kem. CuSO, opl, 2 Kem. normal Kalilud indsattes i Vandbad af 7090, Allerede efter 3 Minuters Henstand ty- delig Fældning. De samme Vædskemængder blandedes og indsattes i Vandbad af 609. Efter 3 Minuters Forløb var der indtraadt tydelig Reaktion. 2) KHUr 0,5, %, > Kem. KHUyr, 0,,; Kem. CuS0,, 2? Kem. normal Kalilud ind- sattes i Vandbad af 70" OC. Efter ca, 3 Minuters Henstand tydelig Reaktion; ved 60? samme Resultat. 3) KHUr 0,52 % 5 Kem. KHUr, 0,4 Kem, CuS0,, 0,, Kem. normal Kalilud. Efter 3—4 Minuters Henstand i Vandbad af 70" brunlig Fældning af tvivlsom Beskaffenhed En Blanding af samme Vædskemængder som i foregaaende For- søg indsattes i Vandbad af 60”. Efter nogle Minuter indtraadte der en brunlig Fældning, der efter Farven at dømme ligesaa godt kunde være Kobberoxyd som Kobberoxydul. ! C.T, Barfoed, De organiske Stoffes kvalitative Analyse, Kjøbenhavn 1878. S. 157, 24 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. 2. Molekularforhold I CuSO, paa I KHUr. I dette Tilfælde var Reaktionen inkonstant ved Anvendelsen af en 0,, %s Opløsning af KHUr, kfr. følgende Forsøg: KHUr 0, %, 5 Kem. KHUr tilsattes 0,, Kem, CuSO, og 2? Kem. normal Kalilud og hensattes i Vandbad af 70". Efter længere Tid et svagt hvidt Bund- fald. Gjentagelse gav samme Resultat. Der erholdtes altsaa i disse Forsøg med en Opløsning af 0,, % KHUr ingen karakteristisk Udskillelse af Cu,O". KHUr 0,,95 %, 5 Kem. KHUy, tilsat 0,,., Kem. CuSO, og 0, Kem. normal Kalilud, indsattes i Vandbad af 70” C; efter et Par Minuter Fældning af rødligt Cu,O. De samme Vædskemængder blandedes og indsattes i Vandbad af 609. Efter 2 Minuters Henstand begyndende Fældning af gult Cu,(OH),, der i Løbet af 5 Mi- nuter blev tydeligt. KHUr 0,52 ”o gav negativt Resultat. Ved 60—70* taber altsaa Reaktionen paa Urinsyre betydeligt i Ømfindtlighed, idet det blot lykkedes at paavise 0,,; % KA DVr (=00.:2 Up (dermed illse! 052 KHUr (= 0 % Ur). Nærmere at bestemme Reaktionens Grændse var her unødvendigt, da jeg af mine Forsøg kunde for- mode, at Reaktionen selv i rene vandige Opløsninger vilde blive saa svag, at man i en farvet Vædske som Urinen under disse Om- stændigheder neppe vilde kunne paavise mere end 0.,, */, Urinsyre. Anm. Jeg har ogsaa udført en Række Forsøg med den Modifikation, at man tilsætter den kogte og igjen noget (20—25 Sek.) afkjølede Kalilud til den paa samine Maade behandlede Blanding af surt urinsurt Kali og Kobbersulfatopløsning: Ogsaa her indtraadte Reaktionen lettere ved Hjælp af % end 1 Mol. CuS0,, kfr. følgende Forsøg: I. Molekularforhold ca. 2 Mol. CuS0, paa I KHUr. KHUr 0,, %, 5 Kem, KHUr tilsat 0,, Kem. CuSO, kogtes og blandedes efter omtrent 22 Sekunders Forløb med 2? Kem. (ligeledes opvarmet og afkjølet) normal Kalilud. Allerede efter '/» Minut pragtfuld Reaktion; fint suspenderet Bundfald gjennem hele Vædsken. KHUr 0,55 %9; 5 Kem. KHUr kogt med 0,,; Kem. CuS0, og tilsat 2 Kem. kogt normal Kalilud etter 22 Sekunder. Resultatet som i foregaaende Forsøg, kun var Mængden af det udskilte Cu,O noget mindre. I Det lykkedes dog i et enkelt Forsøg med 1 Mol. CuS0, at erholde Reaktion. ? Ved denne Temperatur kan man med Lethed paavise 0,9057 % Sukker, saa For- skjellen mellem dette og Urinsyre er meget iøinefaldende. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. Il. 25 KHUr 0,995 %» 5 Kem. KHUr tilsat 0,8 Kom. 0uSO, og kogt; 20 Sekunder efter tilsattes 2 Kem. varm normal Kalilud, Efter et Par Minuter udfældtes der rødbrunt Kobberoxydul, dog neppe i betydelig Mængde KHUr 0,52 % > Kem, KHUr, 0,4 Kem CuS0, kogtes og tilsattes efter 15 resp. 30 Sekunder 2 Kem. varm normal Kalilud Strax meget smuk Udfældning af Cu,O; undertiden var dog Reaktionen noget smudsig. KHUr 0,,25 % 5 Kem. KHUr, 0,9, Kem. CuSO, kogtes og tilsattes efter 15 resp. 30 Sekunder 2 Kem, varm normal Kalilud, NStrax Udfældning af Cu,O0. Prøven syntes altsaa ved Anvendelsen af 2 Mol, CuS0, ømfindtli- gere, naar man udfører den med denne Modifikation. Det lykkedes da endog i et enkelt Forsøg at paavise Urinsyren i en 09/95 "08 Opløsning af KHUr (= 05102 % Urinsyre = 0,59095 Gr. i 5 Kem.), og anvendte man en 0,,95 %s Opløs- ning af KHUr (= 0.9201 Y Urinsyre), var Reaktionen saa tydelig, at den muligvis vilde være kommen tilsyne, selv om Vædsken havde været gulfarvet (som normal Urin). I de følgende Forsøg, hvor der blot anvendtes 1 Mol, CuSO, paa 1 Mol, KHUr, var derimod Reaktionen lidet paalidelig. 2. Molekularforhold I CuS0, paa I KHUr. KHUr 0, %, 5 Kem. KHUr kogt med 0,,; Kem, CuSO, og efter 25 Sekun- der tilsat 2 Kem. varm normal Kalilud gav efter nogle Minuters Henstand et svagt hvidligt Bundfald. — I et andet Forsøg opstod der ogsaa hvid Fældning; men kort efter udskiltes der Kobberoxydul gjennem hele Vædsken, og den hvide Fældning blev stærkt rosa farvet. KHUr 0,,25 %, 5 Kem. KHUr, tilsat 0,, Kem. CuSO, og kogt; 15—20 Se- kunder efterpaa tilsattes 2 Kem. varm normal Kalilud. Efter nogle (4—5) Minuter var der indtraadt svag, lidet tydelig Fældning af rødbrunt Kobberoxydul. Reaktionen var altsaa her ved Anv. af 1 Mol. CuSO, paa 1 Mol, KHUr lidet ømfindtlig, idet det ikke lykkedes med Sikkerhed at paavise Ur i en 0,995 %'s Op- løsning af KHUr (= 00204 %9 Urinsyre). Jeg har i det Foregaaende udførligen omtalt Urinsyrens For- hold til den Trommer'ske Prøve ved 60—709, fordi de forelig- gende Angivelser er lidet fuldstændige og kunde lede til den urigtige Slutning, at der egentlig kun skulde komme tydelig Ud- skillelse af Kobberoxydul, naar man opheder til Kogning. Ikke blot ved Kogning, men ogsaa ved 60—70" giver Prøven positivt Resultat, om den end her er mindre ømfindtlig. Ganske anderledes faldt Prøven med Fehlings Væd- ske ud; medens denne viste sig overlegen ved 1009, syntes det modsatte at være Tilfælde ved 60—709, idet 26 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI, der sædv. blot kom hvidt Bundfald, kfr. følgende Forsøgs- rækker: P. Forsøg med Tilsætning af Seignettesalt. CuSO, opl. var 1,19 "/4, altsaa af den halve Koncentration som Fehlings Vædske og den alkaliske Seignettesaltopløsning af den dertil svarende Koncentration. Prøverne stilledes i Vandbad. Temp. 609 C. Resultatet var her ugunstigt, idet der stedse kom hvidt Bund- fald ved KHUr 0,, %, 08 0,5; /9; ved KHUr 0,,9 %/ blev Væd- sken klar. Temp. 20916, Heller ikke ved denne Temperatur erholdtes positivt Resultat, kfr. Alk. Sn.salt- KHUr, CuS0,. ere Reaktion. Mol,forh, 2 CuS0, : 1 KHUr. SøKem: 0, % 0,7 Kem: 0,, Kem. Saagodtsom strax hvidt Bundfald. — 0,50 110,55 — 0,35 == Fnokket, hvidt Bundfald, efter nogen Tid smudsigt lyserødt — Oz = Og — 0,a — Ingen Udskillelse, men en lyserød Tone i Vædsken. Mol.forh. 1'/9 CuS0, : 1 KHUr. PE Os — Saagodtsom strax bvidt Bundfald. —= 05 = 05 — Og — Svag og utydelig Udskillelse af Cu,O efter 8 Minuter. 10,55 0500 00 == Ingen Fældning. Mol,forh, 1 CuSO, : 1 KHUr. — 04 - 05 — 0,35 = Efter 1 Minut hvidt Bundfald. EO ONE 07 —= Efter 12 Minuter svag Antydning til rødt Bundfald. — Oo2= Or — or — Intet Bundfald. Resultatet forbedredes ikke synderligt ved Ophedning til 80"; derimod havde 90% en mærkbart begunstigende Indflydelse, idet 0,1 9: 95 */9 OG 0,92 %/9 gav Reaktion saavel ved 2 og 17/, som ved 1 Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr, dog saaledes, at Fældningen ogsaa her var mindre ren (mere fnokket hvid) ved 1 Mol. CuSO4 paa 1 Mol. KHUr, naar KHUr var 0,, %/,. Da Reaktionens Uømfindtlighed i disse Forsøg kunde være begrundet i Blandingens ringe Alkaligehalt, gjentoges Forsøgene i sl CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. Il. 2 Vandbad ved 60% og 70" med den Modifikation, at der tilsattes 2 —21/, Kem. af den alkaliske Seignettesaltopl., men ogsaa 1 dette Fald erholdtes der hvid Fældning ved 0,, 03 0,,; ”/ 08 klar Vædske ved 0,,; %- Anm. Modificeredes Prøven derhen, at KHUr + CuSO, ophededes for sig og den alkaliske Seignettesaltopløsning (2—2, Kem.) for sig — eller KHUr for sig og CuSO, + den alkaliske Seignettesaltopløsning for sig — og blandedes Vædskerne 20—25 Sekunder efter Kogningens Ophør, udeblev ogsaa Reaktionen, og var Resulta- tet ganske det samme som i de netop meddelte Forsøg. Den større Alkaligehalt syntes altsaa ikke at befordre Reak- tionen; men da der samtidig skede en Forøgelse af Seignettesalt- mængden, laa det nær at slutte, at det var Seignettesaltet, der ud- øvede den hæmmende Indflydelse, hvad der ogsaa bekræftedes i en Række Forsøg, der anstilledes med den Variation, at blot Al- kalimængden forøgedes, idet der til hver Prøve sattes 0,,—1 Kcm. normal Kalilud. Der indtraadte nu hyppigt Reaktion ved 700. Temp. 709 C. KHUr, CuS0O, Ø. Er Reaktion Mol forh, 2 CuS0,; 1 KHUr, 5 Kem., 0, % 0; Kem. 0, Kem. + Og Kem. KOH. Hvidt Bundfald. os Ozs — OQ3s — Bundfald af Cu,O efter 10 Minuter. == == O14 = — — Meget svag Cu,Ofældning efter 10 Minuter. Mol.forb. 1"), CuSO, : 1 KHUr. =P SENER = — Hvidt Bundfald, efterhaan- den lyserødt ="Nplsr Nes — — Smuk Reaktion efter 4 Mi- nuter. ga Og ME Va = Svag, neppe mærkelig Reak- tion efter 4 Minuter. ta O,n1 = 0,05 o—— 0,05 E= = ar Ingen Reaktion, Mol,forh. 1 CuS0, : 1 KHUr. EE Og == 0,35 — — — Rødligt Bundfald. = ge MN TE NEER” = — Svag Reaktion, — Ope = or — Or —= — —- Meget svag Reaktion. = "OM 2 Me == MR = Ingen Reaktion. Efter dette kan der ingen Tvivl være om, at Seignettesaltop- løsningen udøver en hæmmende Indflydelse paa Reaktionen ved 60—70* C., og forholder sig i denne Henseende Urinsyren forsaavidt forskjelligt fra Sukkeret, som dette giver 28 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. ømfindtlig Reaktion ved disse Temperaturer med Feh- lings Vædske. III. Forsøgved sædv. Temp. Urinsyren virker ogsaa reducerende ved denne Temperatur; men man faar her kun hvidt Bundfald af urinsurt Kobberoxydul. 4 Hæmmer Urinsyre i alkalisk Vædske Kobberoxydulets Ud- fældning, og kan under saadanne Omstændigheder Sukkerets Paavisning hindres? Efter v. Babo og Meissner skal en Del af Kobberoxydulet stedse holdes opløst, naar Urinsyre reducerer Kobberoxyd i alka- lisk Vædske". Dette var ikke Tilfældet i de Forsøg ved Kog- hede, hvor der anvendtes 2 Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr. 5 Kem. KHUr (0,, %) tilsattes 0,, Kem. CuS0, (l1,;3. %) og kogtes med 0,5 Kem, Kalilud (sp. V. 1,,1). I Filtratet ingen Reaktion paa Kobber. 5 Kem KHUr (0,, %) tilsattes 0,, Kem. CuS0, opl. (1,73, %) og 0, Kem. alkalisk Seignettesaltopl, kogtes og filtreredes. I Filtratet ingensomhelst Reaktion paa Kobber. Hermed skal jeg ikke ganske benægte Muligheden af, at Fil- tratet under visse Omstændigheder ved Anvendelsen af 2 Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr dog kan indeholde opløst Cu,O, naar man anvender Overskud af stærk Alkalilud; men dette indtraf ikke i Forsøgene, selv om der anvendtes en stor Mængde kone. Kalilud, kfr. f. Ex. 5 Kem. KHUr (0,, %), 0,; Kem. CuSO, (1,732 %) og 2 Kem. Kalilud (38 %) kogtes. Forholdsvis svag Fældning; Vædsken syntes imidlertid fri for opløst Cu,O. Hvor der anvendtes 1 Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr, holdtes hyppigt, navnlig ved større Alkali- og ringere Urinsyregehalt, alt det dannede Cu,O opløst, og Filtra- tet gav under disse Omstændigheder Reaktion paa Urinsyre og Cu,O; ja det hændte ogsaa i et Forsøg med 0,,5 /9 KHUr, at der ved Anvendelse af 1", Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr ikke kom Udskillelse med et større Overskud af normal Kalilud (2 Kem.). 1 Le. S, 324 og 8. 329. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. Il. 29 Ogsaa ved 60—709 C., ja selv ved sædvanlig Temperatur inde- holder Filtratet Cu,O og Urinsyre, naar Molekularforholdet er 1 (—1'%) Mol. CuSO, paa 1 Mol. Urinsyre". Da Cu,O under visse Betingelser kunde holdes opløst, var det af Vigtighed at undersøge, om ikke ogsaa det samme kunde være Tilfældet med ad anden Vei f. Ex. ved Sukker dannet Cu,O. Det viste sig nu, at Urinsyren virkelig under visse Omstændigheder kunde hindre Sukkerreaktionen, nemlig naar Molekular- forholdet var 1 CuSO, (eller mindre) paa 1 Mol. KHUr. Forsøg ved Koghede (Trommers Prøve). Alkaligehalten konstant 2 Kem. normal KOH. Var KHUr 0,, %/j, Molekularforholdet 1 CuSO, til 1 KHUr og Vædskens Sukkergehalt 0,,167 ”/9 kom der ved Kogningen ingen Udskillelse. Derimod indtraadte der under Afkjølingen efter nogle Minuters Henstand tydelig, om end svag Reaktion. Var derimod Molekularforholdet blot %; Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr, kom der ofte ikke Udskillelse af Cu,O selv efter længere Tids Henstand, kfr. følgende Forsøg: Mol.forh. ”;—1 Mol. CuS0, paa I KHUr. 5 Kem. KHUr (0,,% og 1 Kem, Druesukkeropløsning (0,, %) tilsattes 0,35 Kem, CuS0, opl. (1,;32 %) og 2 Kem. normal Kalilud. Efter 1 Minuts Kogning sparsom Udskillelse af gult Cu,(0H),. 5 Kem. KHUr (0,; %) og 1 Kem. Druesukkeropl. (0,; %) tilsattes 0,4 Kom. CuSO, (l,;32 %) og 2 Kem. normal Kalilud. Efter Blandingen blaa Vædske med et hvidt fnokket Bundfald, Efter 1 Minuts Kogning ingen Udskillelse, der først fremkom ved 5 Minuters Henstand 5 Kem. KHUr (0,, %) og 1 Kem. Sukkeropl. (0,, 99) tilsattes 0,, Kem. CuSO, og 2 Kom. normal KOH. I det væsentlige samme Resultat som i forrige Forsøg. 5 Kem. KHUr (0,, %) og 1 Kem. Druesukkeropl. (0,; %) tilsattes 0,,9 Kem. CuSO, og 2 Kem, normal Kalilud. Svagt Bundfald af Cu,O efter 5 Minuter. 5 Kem, KHUr (0,, %) og 1 Kem. Druesukkeropl. (0,; %) tilsattes 0,,9 Kcm. CuSO, opl. og 2 Kem. normal Kalilud. Samme Resultat som i foregaaende Forsøg. Mol.forh. ca. ”, Mol. CuS0, paa I KHUr. 5 Kem, KHUr (0,, ",) og 1 Kem. Druesukkeropl, (0,; %) tilsattes 0,2; Kem. CuSO, og 2 Kem. normal Kalilud. Intet Bundfald ved Kogning, men svag Rød- farvning efter nogen Tids Henstand. " Ved Tilsætning af Edikkesyre faaes et hvidt Bundfald, og Ferrideyankalium. gi- ver i den edikkesure Vædske brun Fældning, 30 OM URINSYRENS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI, 5 Kem, KHUr (0,, %) og 1 Kem, Druesukkeropl. (0,, %) tilsattes 0,5 Kem. CuSO0, og 2 Kem. normal Kalilud. Intet Bundfald ved Kogning og klar Vædske selv ved længere Tids Henstand, 5 Kem. KHUr 10,, %) og 1 Kem. Druesukkeropl. (0,, %) tilsattes 0,,, Kcm. CuSO, og 2 Kem, normal Kalilud, Ved Ophedning strax klar Vædske, der selv efter længere Henstand ikke gav nogen Udfældning. Ved Kontrolforsøg med 5 Kem. Vand istedetfor KHUr erholdtes strax smuk Udskillelse af Cu,0O. Forsøg ved Koghede (Fehlings Vædske). Anvendtes derimod 2—2,, Kem. alkalisk Seignettesaltopl. iste- detfor KOH, hæmmedes Reaktionen allerede ved 19, Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr, saa den var ubetydelig, og udeblev ganske ved ljs Mol. CuSO, paa 1 Mol. Urinsyre, kfr. følgende Forsøg: Mol.forh. 1,,—1,,; Mol. CuS0, paa I KHUr. 5 Kem. KHUr (0,, %) og 1 Kem. Druesukkeropl. (0,; %) kogtes med 0,; Kem. CuSO, opl. og 2 Kem. alkalisk Seignettesaltopl. Saagodtsom strax viste der sig et Bødskjær i Vædsken, der temmelig snart gik over til ren, men sparsom Udskillelse af Cu,0. 5 Kem, KHUr (0,, %) og 1 Kem. Druesukkeropl. (0,1 %) tilsattes 0,, Kem, CuSO, og 2 Kem. alkalisk Seignettesaltopl. og kogtes i 1 Minut. Efter længere Tids Henstand rødagtigt fnokket Bundfald. 5 Kem. KHUr (0,, %) og 1 Kem Druesukkeropl. (0,, %) tilsattes 0,1, Kcm. CuSO, og 2 Kcm. alkalisk Seignettesaltopl. og kogtes i 1 Minut Efter længere Tids Henstand Antydning til hvidt Bundfald. Vædsken fik lidt efter lidt et svagt Rødskjær, ligesom ogsaa Bundfaldet blev let rosa farvet. Mol.forh. 1,,,—0.;; Mol. CuS0, paa I KHUr. 5 Kem, KHUr (0,; %) og 1 Kem. Druesukkeropl. (0,, %) tilsattes 0,1 Kem, CuSO, og 2 Kem. alkalisk Seignettesaltopl. og kogtes i 1 Minut. Efter længere Tids Henstand svagt hvidt Bundfald. 5 Kem. KHUr (0, %) og 1 Kem. Druesukkeropl. (0,; %) tilsattes 0,5; Kem, CuSO, og 2 Kem., alkalisk Seignettesaltopl. og kogtes i 1 Minut Samme Resultat som i foregaaende Forsøg. 5 Kem, KHUr (0,, %) og 1 Kem. /Druesukkeropl. (0,; %) tilsattes 0,59 Kem. CuSO, og 2 Kem. alkalisk Seignettesaltopl. og kogtes i et Minut. Svagt hvidt Bundfald efter nogen Tids Henstand. Senere blev det lidt stærkere. 5 Kem. KHUr (0,, %) og 1 Kem, Druesukkeropl. (0,, %) tilsattes 0,,; Kem. CuSO, og 2 Kem. alkalisk Seignettesaltopl. og kogtes i 1 Minut. Efter et Par Minuters Henstand Udskillelse af et hvidt Bundfald. Efter dette vil Urinsyren kunne lægge Hindringer iveien for Sukkerets Paavisning i Urinen, naar Sukkergehalten er mindre end O,0;67 " Og Molekularforholdet 17; CuSQ,:1 Ur, hvorfor man ved Paavisning af Sukker i Urinen bør variere Kobbersulfatmængden saaledes, at Molekularforholdet bliver 2 CuSOQ, paa 1 Ur. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. Il. 31 Forsøgene gjentoges ved 60—709 med i det væsentlige samme Resultat, og jeg skal her blot indskrænke mig til at omtale nogle Forsøg med alkalisk Seignettesaltopl., der anstilledes paa den Maade, at 5 Kem. af KHUr opl. + 1 Kem. Sukkeropl. ophededes for sig og Kobbersulfat- og Seignettesaltopløsningen for sig til Kogning, hvorpaa Vædskerne efter 20—22 Sek. blandedes sammen. Sukkeropl., CuSO, KHUr 0, %- å oe AtkSnopl: Reaktion. 0, fo» (L,73» !o): 5 Kem. 1 Kem. 0,; Kem. 2 Kem. Smuk, men svag Fældning == af Cu,0 efter 2 Minuters Henstand. Er Np = = Ingen Reaktion. Ved denne Temperatur hæmmedes Paavisningen af 0,9;67 "/o Druesukker, naar Molekularforholdet var 1, Mol. CuSO, eller mindre paa I Mol. KHUr. Med Mol.forh. 1,, Mol. CuSO, paa 1 Mol. KHUr indtraadte derimod tydelig Udskillelse. Af Forsøgene fremgaar, at Urinsyren forsaavidt kan lægge Hindringer i Veien for Sukkerets Paavisning, som det dannede Cu,O vil kunne holdes opløst, naar man anvender en forholdsvis ringe Mængde CuSQO, (11//—1 Mol. eller mindre paa 1 Mol. Urinsyre) og Sukkergehalten er liden. Paa den anden Side vil, naar der anvendes en tilstrækkelig Mængde CuSQO, (ca. 2 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Urinsyre) alt Cu,O udfældes (ved Ophedning); men isaafald kommer naturligvis ogsaa det ved Urinsyrens Oxydation dannede Cu,O i Betragtning. — Disse Erfa- ringer har en ikke ringe Interesse, hvor det gjælder at bedømme Forholdene i Urinen. 5. Hvorvidt kan Urinsyren give Anledning til Forvexling med Sukker, og hvorledes skal man undgaa denne? Da Druesukker og Urinsyre virker reducerende paa CuSO, i alkalisk Blanding under lignende Betingelser og paa lignende Maade, vil den Trommer'ske Prøve kunne give Anledning til For- vexling især ved Ophedning til Koghede. Hvor det gjælder at værge sig mod Feiltagelser ved Paavisning af Sukker, ligger det nærmest at fjerne Urinsyren. Dette kan ske ved Filtration af Væd- sken gjennem Dyrkul (Seegen) eller ved Fældning med Saltsyre, 32 OM URINSYRENS FORHOLD TIL. KOBBEROXYD OG ALKALI. Den første Methode, der er angivet af Seegen, giver ganske gode Resultater. Medens som bekjendt Sukkeret kun høist ufuld- stændigt tilbageholdes, saa selv ringe Sukkermængder efter Filtra- tion gjennem Dyrkul lader sig paavise ved den Trommer'ske Prøve, fastboldes Urinsyren saa haardnakket, at Opløsningerne efter Fil- tration gjennem Dyrkul enten ikke eller kun i yderst ringe Grad reducerer Kobberoxyd. Ved disse Forsøg maa jeg en Gang for alle gjøre opmærksom paa, at Dyrkullene maa være godt rensede og fint pulveriserede, samt at man ved Filtrationen nøie maa paase, at al Vædske kommer til at passere gjennem Kullene. Hældes der formeget Vædske til paa en Gang, saa at denne befinder sig over Kul- lagets Niveau paa Filtret, gjør Filtrationen ikke den tilsigtede Nytte. Jeg bragte en Del Benkul" paa et Filter og dryppede den "0 "8 Opløsning af KHUr til, saalænge indtil der af Kullene var dannet en Deig. I Midten af denne gjordes nu en Fordybning, hvori Opløsningen uden i Forveien at være opvarmet efterhaanden hældtes ned: hele Vædsken kom paa denne Maade til at passere et temmelig tykt Lag Kul. Allerede en enkelt Gangs Filtration var nok til at holde saagodtsom al Urinsyre tilbage; 5 Kem. af Filtratet gav nemlig ved Kogning med 1,. Kem. af en til det dob- belte fortyndet Fehlings Vædske kun yderst svag Fældning af Cu,O. I Vadskevandet erholdtes ingensomhelst Reduktion af Fehlings Vædske. Ogsaa ved Fældning med Saltsyre kan Urinsyren fjernes saa fuldstændigt, at Filtratet ikke længere reducerer alkalisk Kobber- oxydopløsning. Jeg vil her indskrænke mig til at anføre et en- kelt Forsøg. 100 Kem. af 9 %'s Opløsning af KHU» tilsattes 5 Kem. Saltsyre og Vædske- blandingen henstod i Kulden i 24 Timer, hvorefter det dannede Bundfald frafiltrere- des og udvadskedes med destilleret Vand, indtil den gjennemløbende Vædske ikke længere gav Reaktion paa HOL =Filtrat og Vadskevand mneutraliseredes derpaa med Kali og ophededes med Fehlings Vædske, hvorved ingensomhelst Reduktion af denne indtraadte. Hvor man ikke vil fjerne Urinsyren, har man neppe nogen an- den Udvei til at forebygge Forvexling end at anstille Prøven ! Benkul og Blodkul gjør samme Nytte. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. II. 33 under saadanne Betingelser, at kunSukkeret, men ikke Urinsyren, bevirker Kobberoxydulfældning. De Forsøg, der i den Hensigt anstilledes med alkalisk Seignettesaltopløsning, førte ogsaa til et gunstigt Resultat; thi tilsattes der en passende Mængde Seignettesaltopløsning og Temperaturen blot var 60—709, stod Prøven for Urinsyrens Vedkommende saa tilbage i Ømfindtlighed, at Reaktionen konstant kan siges at udeblive, medens derimod en meget ringe Mængde Sukker under disse Omstændigheder med Let- hed lader sig paavise. Men paa den anden Side kan man ogsaa værge sig mod Feil- tagelser ved at fjerne Sukkeret og undersøge, om Reaktionen frem- deles vedbliver. Dette kan dekomponeres ved Gjær, der i alle Fald ikke i mærkelig Grad virker paa Urinsyre. en ; H* v | pel me g KR het Jeegapt ol ee ET EE Per Ks) 100" på PEN rå De enlbe EE EE velt me jdil ee ee ark i Eg nd se ar 9, 1804. sn YNE 7 SAL Sail GRb må å vei 20, AO GÅ : nUa Gu Vå on duren g0dibø ge sp | ov | f i ge i in bas REN ig Å så | ho ev v da ur Le D Frud Go R AP, Å ak SP dn vis.aa map nån ak GÅ nn PBL LE Å 189 31 ETE KN t på Fy4b sån hav pvrsk aå HA DI I 28 (dope Put me å å di se - 2 vad 8 DE rn ok Ft» » å lp &g peke K ks, ET | MT GN GE Og. Ve | id EP p BG å i PN - Ui DE DA é å x å = Ar i Å EI AE] "5 år$ å. -. K Må > å Å Å . JE å gå FORT fe Om Kreatininets Forhold til Kobberoxyd og Alkali. Af Prof. Worm Miller. Det til de følgende Undersøgelser benyttede Kreatinin frem- stilledes af Urin paa den af Neubauer" angivne Methode. Frisk Urin neutraliseredes med Kalkmelk, fældtes med Kalciumklorid, filtreredes og inddampedes til Sirupkonsistents, extraheredes med Alkohol og fældtes med Zinkklorid; Bundfaldet opløstes i Vand og dekomponeredes ved Koghede med Blyoxydhydrat. —Filtratet kogtes gjentagne Gange med Dyrkul, inddampedes til Tørhed og extraheredes med kold 90 pCt. holdig Alkohol. Ved Alkoholens Fordunstning erholdtes Kreatinin, der endnu var svagt farvet og derfor paany behandledes med Dvrkul, til alt Farvestof var fjernet. Da det gjaldt at skaffe muligst rent Materiale, havde jeg for Kontrollens Skyld forskrevet Kreatinin fra 2 Fabriker. Det er nemlig ikke saa let at isolere Kreatinin af Urin, og navnlig har det sine Vanskeligheder at befri det fra alt Farvestof, hvis Til- stedeværelse i nogen Grad synes at modificere Resultaterne. Præ- paraterne, der rensedes med Dyrkul og omkrystalliseredes af kold 90 pCt. holdig Alkohol, viste i det væsentlige samme Forhold som det i Institutet til forskjellige Tider fremstillede Kreatinin, hvis Renhed forresten ogsaa var kontrolleret ved Flementæranalysen. 1 Neubauer und Vogel, Anleitung zur qualitativen und quantitativen Analyse des Harns, 7te Auflage. Wiesbaden 1876. S. 230, Vid,-Selsk, Forh, 1881, No. 12. 1 2 OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALL. Efter samtlige Undersøgelser synes Urinen neppe nogensinde at indeholde mere end 0,1 pCt. Kreatinin '; men man tør vel endnu, da de kvantitative Bestemmelser er forholdsvis sparsomme, ikke være berettiget til med Sikkerhed at angive den normale Procentgehalts Variationer, hvorfor jeg har fundet det rigtigt at anvende Opløsninger af forskjellig Styrke. 1) Kreatimin besidder ikke den Evne at holde Kobberoryd 9p- løst i alkalisk Vædske. 2 Kem. Kreatininopl. (0,5 pCt.), 0,63 Kem. CuS0, (3,465 pCt.), 0,36 Kecm. Kalilud (5,6 pCt.), altsaa 1 Mol, Kreatinin, 1 Mol, CuSO, og 4 Mol. KOH blande- des. Alt Kobber udfældtes som Oxydhydrat, og der holdtes intet opløst. 2 Kem., Kreatininopl, 0,32 Kcem. CuS0,, 0,27 Kem. Kalilud (altsaa 1 Mol. Kreatinin, 0,5 Mol. CuS0,, 3 Mol. KOH) blandedes ligeledes. Heller ikke her hold- tes noget Kobberoxyd i Opløsning. Samme Resultat erholdtes med Kreatininpræparater fra andre (3 forskjellige) Fremstillinger. Anvendtes af disse 2 Kem. af en 0,1 pCt.holdig eller 1 Kem, af en 0,2 pCt.holdig, 0,07 Kem. CuS0O, (3,465 pCt.), altsaa 0,54 Mol, CuSO, paa 1 Mol. Kreatinin, samt 2 Kem. normal Kalilud, rystedes og filtreredes, gav Filtratet ingen- somhelst Reaktion paa Kobber. Kreatinin, som ikke er omhyggeligt befriet fra Farvestof, kan derimod holde en vis Mængde Kobberoxyd opløst i alkalisk Væd- ske, men affarves Præparatet fuldstændigt med Dyrkul, ophører denne Evne, saa jeg med Bestemthed tør sige, at Kreatinin i og for sig ikke er i Stand til at opløse Spor af Kobberoxyd 1 alkalisk Blanding. Den Angivelse af Hoppe-Seyler*, at Kreatinin skal opløse Kobberoxyd, har jeg altsaa ikke kunnet bekræfte. 2) Kreatinin reducerer Kobberozyd i alkalisk Vædske, men først efter nogen Tids Ophedning, og det saaledes dannede Kobber- orydul holdes sædvanligvis opløst. Ophedes Kreatiminet længere Tid til 90—1009 og er Kobberozyd tilstede å Overskud, kan det udfældes som Kobberorydulhydrat. ! Efter Neubauer udskilte en sund Mand ved god, blandet Kost i 24 Timer fra 0,6—1,3 Grm. Kreatinin; da den gjennemsnitlige Urinmængde pr. Dag beløb sig til 1500—1600 Kem., indeholdt Urinen altsaa 0,04—0,08 pCt, (Neubauer u. Vogel Anl. z. qualit, und quantit. Analyse des Harns. 7te Auflage. 1876. S. 17). ?> Handb. d. physiol, u. pathol.-chem, Analyse. 4te Aufl, 1875. S. 180. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 12. 3 Efter Winogradoft', Kilhne* og Hoppe-Seyler? besidder Krea- tinin den Egenskab at reducere Kobberosxyd i alkalisk Vædske, hvilket efter v. Babo og Meissner* samt Seegen* derimod ikke skal forholde sig saa. Ved methodisk at gjentage Forsøgene har jeg fundet, at Kreatimin efter længere Tids Ophedning allerede ved 60—709 C reducerer Kobberoryd i alkalisk Opløsning; men Reduk- tionen bliver først fuldstændig ved 90—1009; den indtræder for- holdsvis langsomt selv ved 100" G, idet Vædsken maa koges 1—2 Minuter, før den begynder at affarves, og først kan siges at være fuldstændig reduceret efter nogle -- 3-—5 — DMinuters Forløb, Det skyldes maaske den langsomme Indvirkning, at v. Babo og Meissner er komne til modsat Resultat, hvilket forøvrigt maaske er end lettere begribeligt, naar man tager i Betragtning: 1) At det dannede Kobberorydul (i Regelen) holdes i saa godt som vandklar Opløsning. 2) At Kreatininets reducerende Evne er forholdsvis ringe, idet 1 Mol. Kreatinin ved Koghede ikke synes at være i Stand til at reducere mere end 0,75 Mol. CuO; i alle Fald lykkedes det ikke i noget Forsøg at faa reduceret 1 Mol. CuO med fuld Sikkerhed, kfr. følgende Forsøg: A. Forsøg ved Koghede. Sættes 2 Kem. Kreatininopl. (0,5 pCt) = 1 Mol. Kreatinin, bliver 0,63 Kem. Kobbersulfatopl. (3,465 pGCt.) = I Mol. CuSO, og 0,0892 Kem. Kalilud (5,6 pCt.) = 1 Mol. KOH. Til Blandingen sattes desuden i alle Forsøg en til Kobbersulfatmængden svarende Mængde alkalisk Scignettesaltopl. (af den til Fehlings Vædske brugelige) for at holde Kobberoxydet i Opløsning. ) - Virchows Archiv fiir patholog. Anatomie. Bd. 27. Berlin 1863. S. 565. Kiihne, Lebrbuch der physiologisehen Chemie. Leipzig 1868. S. 519. Handb. d. physiol. u. pathol-chem. Analyse. 4te Aufl, 1875. S. 180. 2 Zeitsehrift fir rationelle Medicin, 3te Reihe. Bd. 2. J, 1858. S. 329. Seegen, Der Diabetes mellitus terlin 1875. S 208 1* 4 OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. 5 72 OE sept kom ep Å =MPT AT Forhold ved Kogning. pKrel | 0,0892 Kom 0,63 Kem. 1 Mol. 3 Mol.* | 0,5 Mol, Affarvning efter ? Min, Kogning, Væd- sken indeholdt kun Ozydul. == | = 0,75 — Affarvning efter 3 Min. Kogning, Væd- | sken indeholdt kun Ozrydul. eg —= 0,77 — Affarvning efter 3, Min. Kogning. Væd- sken indeholdt Ozyd. = 1 08 — | Affarvning efter 4 Min. Kogning. Væd- | sken indeholdt Ord. | 4 Mol, 0,9) — Affarvning efter 4 Min. Kogning. Væd- | | sken stærkt orydholdig. — | — 10 — Ingen fuldstændig Affarvning. Blaaligt | Skjær. Til og med 0,75 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Kreatinin var alt- saa alt CuO reduceret, idet å og Ferrocyankalium her gav et alde- les hvidt Bundfald. Ved 0,77 og 0,8 Mol. CuSO, var Fældnin- gen derimod ikke længere ganske hvid, ved 0,9 Mol. allerede saa- vidt rød, at Kobberoxydreaktionen var aldeles uomtvistelig, og ved 1 Mol. havde Blandingen selv efter 4—5 Minuters Kogning som oftest et svagt blaaligt Skjær. Reduktionsforholdet er saaledes efter al Sandsynlighed eller saagodtsom sikkert 1 Mol. Kreatimin paa 0,75 Mol. CuSO, + 5H,0; men jeg tør dog ikke med abso- lut Bestemthed precisere Mængdeforholdet, hvor det dannede Kob- beroxydul holdes opløst, da det har sine Vanskeligheder at afgjøre, om Vædsken ved Siden af Cu,O indeholder et Spor af CuO. De sædvanlige Reagentier, Ferrocyankalium og Ferrideyankalium, lader nemlig i saa Henseende noget tilbage at ønske og afgjør det i et- hvert Fald neppe med absolut Sikkerhed. For at paavise Kobber- oxyd betjener man sig, som bekjendt, af Ferrocyankalium; vistnok er Prøven yderst ømfindtlig, da man, selv om der blot er et Spor af CuO tilstede, faar et brunrødt Bundfald eller en rød Farve; men det kan dog hænde, at man erholder en om end svag Antydning, om Vædsken blot indeholder Cu,O. Det hvide Bundfald, som Ferrocyankalium 1 I en anden Forsøgsrække udelodes Kaliluden og der anvendtes kun en til Kob- bersulfatmængden svarende Mængde alkalisk Seignettesaltopl. Resultatet var aldeles det samme. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 12. ho) i dette Tilfælde frembringer, antager nemlig ofte saagodtsom øie- blikkeligt en rødviolet Farve, saa at Reaktionen neppe altid afgiver noget aldeles sikkert Kriterium paa Fraværelsen af ethvert Spor af Oxyd. Paa den anden Side giver Ferridcyankalium med Oxydul et for dette karakteristisk brunt Bundfald eller en rød Farve; men man kan ikke ved Siden heraf ved Hjelp af dette Reagents paa- vise Kobberoxyd, der i fortyndet Opløsning giver et lyst grøngult Bundfald, som maskeres af det brunrøde. B. Forsøg ved 60—909 CC. Ogsaa ved 909 var 1 Mol. Kreatimin istand til at reducere 0,75 Mol. CuSO,, derimod ikke ved 80 og 709, og ved 609 var Re- duktionen svag og ufuldkommen; Forsøgene varieredes paa den Maade, at der til 1 Mol. Kreatinin paa 0,75 Mol. CuSO, sattes: a) En til Kobbersulfatmængden svarende Del alkalisk Seignette- saltopl. (af den til Fehlings Vædske brugelige, b) Kobbersulfat og Seignettesaltop!l. som i a + 0,5 Kem. normal Kalilud (5,6 påt. KOH) og c) Kobbersulfat og alkalisk Seignettesaltopl. som i a + 1 Kem. normal Kalilud, kfr. følgende tabellariske Sammenstilling: Sættes 5 Kem. Kreatininopl. (0,5 pCt.) = 1 Mol. Kreatinin, bliver 12 Kem. CuSOQ,opl. (3,465 pCt.) = 0,75 Mol. CuSO, + 511,0. ua. 05 pl: 3465. pet. Kreatinin er ; N | Vædskens Forhold efter % Times ET | Tomperstur. Ophedning på Mon == 1 : 5 Kem. Te Kon. hr —— ae 1 Mol 0,75 Mol. 909 C. | Vædsken indeholdt kun Orydul. — -— 809 C. Vædsken indeholdt Oryd og Ozxydul. == == 1 79 0. | Vædsken indeholdt Oryd og Ozxydul. = — 609 C, Vædsken indeholdt Oxyd og meget lidet Ozydul. 6 OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI, b. 0,5 pci. | 3465 plt. Kreatinin NE Members Vædskens Forhold efter % Times Por = 1 Mol Pr Ophedning. kn 1,6 Kem. 1 Mol. | 0,7 Mol. | 9090. | Vædsken indeholdt kun Orydul. — — 80* C. Vædsken indeholdt Oxyd og Ozydul. ee — 70% C, | Vædsken indeholdt Ozyd og Oxydul. DS | — | 609 C. | Vædsken indeholdt Ozxyd og lidt Ozydul. c. 46 05 pot. | 3465 pet | Kreatinin (jøde 5H,O0 Temperatur. Vædskens Forhold efter 7 Times 1 Mol. =< | MI Ophedning å ) = 5 Kom. 1,6 Kem. 1 Mol. 0,75 Mol. | 9090. | Vædsken indeholdt kun Ozydul. —— 20 = 809 C. Vædsken indeholdt Oxyd og Orydul. 2 == 709 C. | Vædsken indeholdt Oxyd og Ozxydul. — — 60" C. Vædsken gav kun Oxydreaktion. Det dannede Cu,O holdtes ogsaa her overalt opløst. Anm, Derhos udførtes en Række Forsøg paa den Maade, at Kreatininopl. kog- tes for sig, og Kobbersulfatet og den alkaliske Seignettesaltopl. for sig. 20—22 Sekunder efter Kogningens Ophør blandedes derpaa Vædskerne sammen. Forresten anvendtes som før Forholdet 1 Mol. Kreatinin paa 0,75 Mol. CuSO, + den tilsva- rende Mængde alkalisk Seignettesaltopl. Desuden tilsattes i Forsøg b og c resp. 0,5 og 1 Kem, normal Kalilud, kfr: 3,465 pCt. F Kreatinin frå >H.O Vædskens Forhold 10 Minuter efter OTSØE- TEMo1= Os Blandingen. Sn (NE GO Kom: a 1 Mol. | 0,75 Mol. | Vædsken indeholdt Ozyd og Ozxydul. b så ad LEN oe Gå ask Er ær DE Ogsaa her reducerer altsaa Kreatininet i mærkbar Grad den alkaliske Kobber- sulfatopl., men ikke fuldstændigt. Det dannede Cu,O holdtes overalt opløst, saa Kreatininets Tilstedeværelse efter dette ikke kunde give Anledning til Forvex- ling med Sukker ved denne Prøve, i alle Fald ved det ovenfor anvendte Molekularforhold. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. I2. 2 I de hidtil meddelte Forsøg holdtes altsaa det dannede Cu,O fuldstændigt opløst. Da der ikke kom Udskillelse, om Kogningen fortsattes nok saa længe, kunde man maaske antage, at der aldrig kom Bundfald. Denne Slutning vilde dog være for rask, idet Winogradoff! har vist, at det ved Kreatininets Oxydation dannede Kobberoxydul virkelig kan udskilles, naar man anvender en større Mængde Kobberoxyd og koger i længere Tid: ,Kreatinin reducirt ziemlich stark, erhålt aber in Lösung das sich bildende Oxydul. Bei dauerndem Erwårmen aber geht in Folge der gleichzeitigen Wirkung höherer Temperatur und des Alkalis Kreatinin anfangs in Kreatin iiber, dieses zersetzt sich dann ebenfalls und das in Lö- sung gewesene Kupferoxydul wird als Niederschlag erhalten. Åm besten kann man diese Erscheinung erhalten, wenn man einen Ueberschuss von Kupferlösung nimmt.* Et vist Qverskud af CuSO, (mindst 1 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Kreatinin) er imidlertid en lige- saa nødvendig Betingelse som vedholdende Kogning for, at der skal komme Fældning, hvad der fremgaar af følgende Forsøg, hvori overalt anvendtes Kreatininopl. og Kobbersulfatopl. af samme Kon- centration som før og en til Kobbersulfatopl. svarende Mængde alkalisk Seignettesaltopl. af den til Fehlings Vædske brugelige. Kreatinin CuSO, pr. oe Forhold ved længere Tids Kogning. 2 Kem. 0,63 Kem. 1 Mol, 0,9 Mol, Vædsken antog efter nogle Min. en brun Farve, ingen Udskillelse. 10 — Efter 7 Min. Kogning Udskillelse af grøngult Cu,(0H),. — 15 — Efter 6 Min Kogning rigelig. Udskillelse af Cu,(OH),. — 2,0 Efter 5 Min, rigelig Udskillelse af Cu,(O0H),, men blaa Vædske, Af Forsøgene fremgaar altsaa, at der maa et vist Kobberover- skud til for at frembringe Udskillelse, idet denne først indtraadte ved 1 Mol. Kreatinin paa 1 Mol. CuSO,. Winogradoff har søgt at forklare Udskillelsen af Kobberoxydul paa den Maade, at den dan- nede Ammoniak, der holder en vis Mængde Kobberoxydul opløst, forflygtiges og Kobberoxydulet paa Grund deraf udfældes. Dette 1 Le. S. 565. Få 8 OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. kan imidlertid neppe være den vette Grund, da det i saa Fald ikke lader sig forklare, hvorfor denne Udskillelse først finder Sted ved et bestemt Overskud af CuSQ,; thi som ovenfor vist kan man ved Anvendelsen af mindre end 1 Mol. Kobbersulfat paa 1 Mol. Kreatinin koge saalænge det skal være uden at faa Udskillelse. Forklaringen kunde maaske søges i, at Reduktionen ved et vist Overskud af Kobberoxyd finder Sted i et andet Forhold end ellers". Hvorvidt imidlertid 1 Mol. Kreatinin under disse Omstændigheder er istand til at reducere mere end 0,75 Mol. CuS0,, maa jeg lade være uafgjort, saameget mere som Blandingerne stedse, selv ved Anvendelsen af 0,9 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Kreatinin, indeholdt opløst Kobberoxyd. Disse Forhold har imidlertid sin store Interesse for Urinens Vedkommende, da man ved at koge samme i længere Tid med Alkali og Overskud af CuSO, saagodtsom konstant faar gul Fæld- ning af Cu,(OH),, hvilket efter det ovenfor meddelte sandsynligvis skriver sig fra Kreatininet, da den ved Kul affarvede Urin ogsaa giver samme Reaktion. For at vinde videregaaende Erfaringer over Kreatininets Ind- flydelse paa Sukkerprøven var det af Interesse at erfare, hvorvidt der ved lavere Temperatur kan finde en lignende Udskillelse af Cu,(OH), Sted. Forsøgene gjentoges derfor ved 90, 80, 709 paa samme Maade som ved Kogning. Det viste sig da, at der ogsaa ved 909 (og å et enkelt Forsøg ved 809) kan komme Udskillelse efter længere Tids Ophedning ved Overskud af UuSO,, kfr.: Forsøg ved 90* C. Kreatinin | 2 opt 0.5 pOt CuS0, | å 1 Å Ble ErFSHS0 Å Forhold efter længere Tids Ophedning. Are kp Moli= 2 Kem. | 0,63 Kem. | "Mo | 09 Mol | Ingen Udskillelse efter 17, Time. — g —- | 10 — Tydelig Fældning af Cu,(O0H), efter 1 Time. —- 15 — Rigelig — — — — 20 — — — — — ) Som vi senere skulle se, er 1 Mol, Kreatinin neppe istand til at holde mere end 0,375 Mol, Cu,O i Opløsning. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 12. 9 Forsøg ved 80* C. —<—K— et gre | + 5H,0 Forhold efter længere Tids Ophedning. lg | 1 Mol = STE | 0,63 Kem. — JE EE VEE su Æ 1 Mol. | 0,9 Mol. Ingen Udskillelse efter L'/a Time. —- 10 — 0 ny Svag Udskllelse af Cu(OI, efter 1, Time", — 2,0 — | Ingen — — le dt EN sk 1 Forsøg ved 70" C. 3,465 pt. 0 DEE '"CuSO, . 1 Mol en - 5H;0 | Forhold efter længere Tids Ophedning. pe 1Mola=M| 2 Kem. | 0,63 Kem. em | — 1 TT EE —- -— == ——— Lat ted = E msme 1 Mol. 0,9 Mol. | Ingen Udskillelse efter 17, Time. 23 porer £ gå Er 1,5 å 4 | | | =— 2,0 == | == a— Forsøgene gjentoges med en svagere Kreatininopl. (0,2 pCt.) med aldeles samme Resultat. Noget anderledes stiller Forholdet sig, hvis man istedetfor al- kalisk Seignettesaltopl. tilsætter den tilsvarende Mængde normal Kalilud og kun saameget alkalisk Seignettesaltopl., at det dannede Kobberoxyd ved sædvanlig Temperatur netop holdes opløst. I dette Tilfælde kan der nemlig komme Udskillelse af Cu,(OH), alle- rede efter nogen Tids Ophedning til 79—759 C.; det hændte i et Forsøg, at en Del af Kobberoxydhydratet (resp. Kobberoxydforbin- delsen) udfældtes ved disse Temperaturer, og at dette Bundfald lidt efter lidt antog den for Cu,(OH), karakteristiske gule Farve. Endvidere foregik Reduktionen her noget lettere, forsaavidt som Vædsken allerede ved 60 efter nogen Tid (i Forsøgene 1/,—1 Time) gav tydelig Kobberoxydulreaktion. 1 I et andet Forsøg med samme Koncentration og Molekularforhold lykkedes det ikke at faa nogensomhelst Udskillelse. 10 OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. Herefter skulde det synes, som om Kreatininet kan have no- gen Andel i den Kobberoxyduludskillelse, som kan indtræde efter nogen Tids Ophedning, naar den Trommer'ske Prøve udføres i Urinen ved ca. 809 C. Endelig undersøgte jeg Kreatininets Indflydelse ved Kobberoverskud, naar Prø- ven foretoges paa den før omtalte Maade *, for at erfare, om der muligens ogsaa her under enkelte Omstændigheder kunde komme Udskillelse af Cu,(OH),. Dette viste sig imidlertid ikke at være Tilfældet, kfr. følgende Forsøg: 5 Kem. Kreatininopl. (0,2 pCt.) tilsattes 1 Kem. CuSO, (3,465 pCt.) og ophe- dedes til Kogning; samtidigt kogtes i et andet Glas 2 Kem, normal Kalilud og 0,75 Kem. alkalisk Seignettesaltopl. af den til Fehlings Vædske brugelige. 20 —22 Se- kunder efter Kogningens Ophør blandedes Vædskerne sammen, hvorved saagodtsom strax fulgte Udskillelse af Kobberoxyd, Den fra dette filtrerede Vædske viste sig at indeholde Kobberoxydul i ringe Mængde. I de følgende Forsøg anvendtes samme Vædskekoncentrationer som i det netop beskrevne. 5 Kem. Kreatininopl. kogtes og blandedes efter 20—22 Sekunders Afkjøling med en Blanding af 1 Kem, CuS0,, 2 Kem. normal Kalilud og 0,75 Kem, alkalisk Seig- nettesaltopl.,, der ligeledes var ophedet til Kogning og afkjølet 20—22 Sekunder. Efter 10 Minuters Henstand indeholdt Vædsken” opløst Kobberoxydul; men der fandt ingen Udskillelse Sted, Det samme var Tilfældet i følgende Forsøg: 5 Koem. Kreatinin kogtes og tilsattes efter 20—22 Sekunders Afkjøling en lige- ledes kogt og afkjølet Blanding af 1 Kem, CuSO, og 3 Kem. alkalisk Seignette- saltopl. Efter 10 Minuters Henstand Reduktion, men ingen Udskillelse, Ved denne Prøve vil altsaa heller ikke ved Kobberoverskud Kreatininet kunne give Anledning til Forvexling med Sukker. 3) Om Kreatiminets Evne til at hindre Kobberorydulets Ud- fældning i alkalisk Vædske. Vi har i det foregaaende seet, at det ved Kreatininets Oxyda- tion i alkalisk Kobberoxydopl. dannede Oxydul i Regelen holdes fuldstændigt opløst, og at altsaa Kreatininet forsaavidt adskiller sig fra Sukker og Urinsyre. Spørgsmaalet er nu, om Kreatiminet er istand til at himdre det Kobberozydul, der dammes ved andre reducerende Agentier f. Ex. Druesukker og Urinsyre, fra at udfældes. Dette Spørgsmaals Be- svarelse er af ikke ringe Betydning for Bedømmelsen af Forhol- DKfS JG. > Maaske var denne ikke ganske klar, men svagt grumset af udfældt Cu(OH).. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. I2. 11 dene i Urinen, fordi denne besidder den Evne at holde en Del af det dannede Kobberoxydul opløst, og Kreatinin er en Bestanddel af samme. v. Babo og Meissner har først gjort opmærksom paa, at Kreatin og Kreatinin besidder en saadan Evne”, og deres Un- dersøgelser er konstaterede af Winogradoff? og Maly*. Derimod er Seegen kommen til det modsatte Resultat, idet han siger*: » Winogradoff meinte, Kreatinin und Farbstoffe des Harns wåren die Lösungsmittel fir das gebildete Kupferoxydul. In Bezug auf Krea- tinin habe ich diese Wirkung nicht gefunden; eine zuckerhaltige Kreatininlösung wirkt wie wåsserige Zuckerlösung.* Mine Erfaringer gaar her i samme Retning som v. Babos og Meissners samt Winogradoffs. Det fremgik nemlig med fuld Sik- kerhed af en Række Forsøg, at Kreatininet under visse Betingel- ser kan være istand til at hindre Udfældningen af det ved Sukke- rets Orydation dannede Kobberozxydul, men at det dog under andre Omstændigheder (navnlig naar Kreatiningehalten er forholdsvis ringe) let kan hænde, at alt Kobberoxydul fuldstendigt udfældes. Det maa saaledes medgives, at Forholdene er komplicerede, saa at man her med Seegen kan komme til modsat Resultat. Om det Kvantum Kobberoxydul, hvis Udskillelse en vis Mængde Kreatinin er istand til at hindre, foreligger der Angivelser af v. Babo og Meissner samt Maly. v. Babo og Meissner siger herom (1. ce. S. 328): ,Was die Menge des Kreatins betreftt, welche in Lösung sein muss, um die Abscheidung einer bestimmten Menge Kupferoxydul zu verhindern, so fanden wir, dass, wenn die Lösung eben so viel Kreatin als Harnsåure enthålt, dann alles bei Oxyda- tion der letzeren gebildete Kupferoxydul gelöst bleibt, so dass die ! Kfr. 1. ce. 8. 327 og 328. ,Schon oben haben wir erwihnt, dass gewisse orga- nische Substanzen die Abscheidung des unter Oxydation der Harnsiure sich bil- denden Kupferoxyduls verhindern, indem sie dasselbe beim Entstehen in Lösung halten.* — — — ,Diese Körper sind nåmlich vor Allem das Kreatin und Kreatinin.* pe: S. 552. Sitzungsberichte der kaiserlichen Akademie der Wissenschaften. Math.-naturw. Classe. Bd. LXIII. Abth, 2. J. 1871 S. 480. st Non 5205: R OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. blaue Fliissigkeit beim Kochen nur eine Entfårbung erleidet (bei Ueberschuss von Kupferoxyd wurde die Farbe grinlich) ohne Bil- dung eines Niederschlages. Als wir nur die halbe Menge Kreatin zugesetzt hatten, reichte dieselbe nicht mehr hin um alles Oxydul gelöst zu halten. Versuche mit Kreatinin ergaben ein åhnliches Resultat; vielleicht bedarf es för eine bestimmte Menge Kupfer- oxydul weniger Kreatinin als Kreatin zur Lösung.* Paa Basis af den Forudsætning, at det ved Urinsyrens Oxyda- tion i alkalisk Vædske dannede Cu,O vilde være fuldstændig ud- skilt uden Kreatininets Tilstedeværelse, skulde altsaa efter dette 1 Mol. Kreatinin kunne hindre Udskillelsen af ca. 0,67 Mol. Cu,0O, der maatte dannes ved andre reducerende Stoffes Indvirkning. Til et noget lignende Resultat er ogsaa Maly kommen, kfr.:! ,,Es wurde dazu schön krystallisirtes, aus Harn gewonnenes salzsaures Kreatinin beniitzt, und eine Lösung davon in der Concentration bereitet dass sie 1,32 Procente salzsaures Kreatinin oder 1,00 Pro- cente Kreatinin enthielt. Von dieser Lösung wurden steigende Mengen zu je 1 cc. einer 1 pCt. Zuckerlösung gesetzt, und damit die Trommer'sche Probe mit thunlichster Gleichförmigkeit ausge- fihrt. (Das Kupfersulfat wurde zur alkalisirten Lösung immer in der Menge zugetropft, dass eine blaue stark tribe Lösung entstand). CC Zucker- CC Kreatinin- lösung. lösung. N——— "00 — 00? l und Lå Reiche orange Fållung. 1 —- 1—11, Etwas spåter gelbe Fållung. Beim Erhitzen bis zum Kochen l —- 2 gelb und klar; nach einiger 1 — 21 Zeit schwach gelber Nieder- schlag. 1 — 3 Gelb, klar und bleibend. Le NS:480: 9] CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 12. 15 Um noch nåher die Grenze der ausbleibenden Fållung zu be- stimmen: CC Zucker- CC Kreatinin- lösung. lösung. ——-- fr I ——--——- > 1 und 2,7 Kleine Spuren Kupferoxydul. 1 — 2,8 Bleibt klar. Sonach wiren, da die Kreatininlösung einprocentig ist, eben 0,028 Gramm oder 28 Milligramm hinreichend, die durch 10 Milli- gramm Zucker abgeschiedene Kupferoxydulmenge zu lösen. Wird die Kreatininmenge vermindert, so wird nach kurzem wenigstens eine Kupferoxydulabscheidung beobachtet. Nach Fehling und Neubauer reduciren 180 Gewichtstheile Zucker 396,8 Gewichtstheile Kupferoxyd, also 0,01 Gramm Zucker 0,022 Gramm Kupferoxyd. Diese Menge Kupferoxyd, resp. davon stammendes Oxydul = 0,01978 Gramm, miisste in 0,028 Gramm Kreatinin gelöst bleiben. Dividirt man beide Zahlen, nåmlich 0,028 Kreatinin und 0,01987 Kupferoxydul durch ihre Atomgewichte, so erbålt man Zahlen, welche sich verhalten wie 1:1,1, oder ein Molekiil Kreatinin hålt gelöst 1 Atom Kupferoxydul (Cu = 31,7).* Efter dette skulde altsaa I Mol. Kreatinin holde opløst 0,56 Mol. Cu,O. Men Maly er i denne Forsøgsrække ikke uden videre berettiget til at sætte den udskilte Mængde Kobberoxydul til 2, Mol. paa 1 Mol. Sukker, da han har anvendt et forholdsvis ringe Kvan- tum Kobbersulfat; han har jo nemlig først gjort Opløsningen alka- lisk og derpaa tilsat CuSOQ,, indtil den blaa Vædske blev ,stark tribe*. Men dette kan, som vi før har seet", indtræde, endog om man blot tilsætter 2—2/,7 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Sukker, naar man anvender et større Overskud af Kalilud. Da han nu hverken har angivet dennes Styrke eller den tilsatte Mængde CuSO,, er man overhovedet neppe berettiget til at have nogen bestemt Forestil- ling om Mængden af det dannede Kobberoxydul i denne Forsøgs- række. For Kontrollens Skyld udførtes en Række sammenlignende I — Archiv for Math. og Naturv. Bd. 5. 1880 S, 12 14 OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. Forsøg, der dels a) anstilledes som Maly's og dels b) med den Modifikation, at der paa 1 Mol. Sukker virkelig kom 5 Mol. CuS0Q,. Den anvendte Sukkeropl." var af 1 pCt. — Kreatininopl. — — Kobbersulfatopl. var af 3,465 pCt. (Koncentra- tion som Fehlings Vædske). Den anvendte Kalilud var af 5,6 pCt. (normal Kalilud). a) Kobbersulfatopl. sattes til den alkaliske Kreatinin-Sukker- opløsning, til der opstod stærk blaa Grumsning, hvorpaa Blandin- gen ophededes til Kogning. Resultatet var i det væsentlige det samme som i Maly's Forsøg, kfr.: Kem. Sukker- Kem. Krea- opl. tininopl. ——-/"""mmmmP ET TÅ l -+ 0,5 Orange Bundfald. 1 += 1 Gult — 1 + 1,5 — — — (noget svagere). 1 + 2 Svagt gult Bundfald efter 3 Mi- nuters Henstand. 1 — EG Svagt gult Bundfald efter 3 Mi- nuters Henstand. 1 + 2,7 Spor af Bundfald efter 6—7 Mi- nuters Henstand. l == 2,8 Muligens Antydning efter 10 Mi- nuters Henstand. 1 + 29 Klar Vædske selv efter 10—15 Minuter. Som i Maly's Forsøg udeblev her Udfældningen ved Anv. af ca. 4,5 Mol. Kreatinin (2,8 Kem.) paa 1 Mol. (1 Kcm.) Sukker. b) Forsøgene gjentoges nu med den Forskjel, at der overalt anvendtes Forholdet 1 Mol. C;Hj,Og paa 5 Mol. CuSO, + 5H,0, nemlig I Kem. Druesukkeropl. (1 pCt) og 2,02 Kem. CuS0,opl. (3,465 pCt.) samt 1,5 Kecm. normal Kalilud. 1 Sættes 1 Kem, Sukkeropl. (1 pCt) = 1 Mol,, bliver 0,63 Kem, Kreatininopl. (Apct)1S tu Mol CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. 12. 15 Kem. Sukker- Kem. Krea- opl. tininopl. ETE > 1 og 0,5 Rig orange Fældn. ved Kogning. 1 - 1 — = == 1 - 1,5 Rig gul — ps 1 - 2 = å = 1 : 2,5 — — — 1 - 3 = — — 1 - 9,0 Svag — — 1 - 4,0 Svag gul Fældning efter nogen Henstand. 1 : 4,1 Meget svagt gult Bundfald efter Henstand. 1 - 4,2 Ingen Fældn.; gul, klar Vædske. Disse Resultater godtgjør Rigtigheden af, at der i Maly's For- søg var anvendt mindre end 5 Mol. CuSO, paa 1 Mol. C;H,,Og; thi medens i hine 2,83—2,9 Kem. Kreatininopl. var tilstrækkelig til at hindre Udfældningen af Cu,O, udfordredes' nu 4,2 Kcm. eller med andre Ord 6,7 Mol. Kreatinin paa 1 Mol. Sukker og 5 Mol. CuS0,. Da 6,7 Mol. Kreatinin paa 5 Mol. CuSO, er = 1 Mol. Kreatinin paa 0,75 Mol., saa kunde man være berettiget til at drage den Slutning, at Kreatininet kun har holdt saa meget Cu,O opløst, som det selv var istand til at danne. Efter dette var CuSO, Mæng- den i Maly's Forsøg, i hvilke Fældningen udeblev ved 4,5 Mol. (resp. 2,8 Kem. 1 pCt. Opl.) Kreatinin paa 1 Mol. Sukker, sand- synligvis blot 1,35 Kem. af CuSQ,opl. (3,465 pCt.) d. e. ca. 3,3 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Sukker. 1 Mol. Kreatimin var altsaa i Stand til at hindre Fældningen af 0,375 Mol. Cu,O. Hermed stemmer ogsaa Maly's 2den For- søgsrække tilnærmelsesvis, kfr. S. 482: ,Es wurde eine gewogene Quantitåt von meist salzsaurem Kreatinin in Wasser gelöst, mit Sættes 1 Kem, Sukkeropl. (1 pCt.) = 1 Mol,, bliver 0,63 Kem. Kreatininopl. af 1 pCt, = 1 Mol, Kreatinin og 0,3 Kem, CuS0, = 0,75 Mol, CuS0,. 16 OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. etwas Kali und einigen cc. einer verdiinnten Zuckerlösung versetzt, dann erwårmt, und unter fortwåhrendem Heisshalten der Fliissigkeit in einem Kölbehen eine Kupferlösung von bekanntem Kupfergehalt so lange vorsichtig zutröpfeln gelassen, bis das erste Kupferoxydul sich auszuscheiden begann.* Af det Antal Kem. CuSQ,opl., der maatte tilsættes, før der kom Fældning, drager Maly den Slutning, at I Mol. Kreatinin (= 113 Vægtsdele) er istand til at holde ca. 0,4 Mol. Cu,O (= 57,12 Vægtsdele) i Opløsning, ,und (kfr. S. 483) da diese Menge von 28,8 Gewichtstheilen Zucker erzeugt wird, so verdecken 113 Gewichtstheile Kreatinin die Anwesenheit von 28,8 Gewichtstheilen Zucker oder in annåhernd runder Zahl 4 Gramm Kreatinin die Anwesenheit von 1 Gr. Zucker.* Men afseet fra, at den i de sidste Forsøg anvendte Methode er uhensigtsmæssig, for- saavidt som en vis Mængde Sukker destrueres ved Alkali', tør man af den Mængde CuSO,, der maa tilsættes til permanent Ud- skillelse af Cu,O, ikke uden videre slutte såg til Mængden af det ved Sukkerets Oxydation dannede Cu,O, hvis Udfældning Kreatini- net er istand til at hindre; da det ved Kreatinin dannede Kobber- oxydul sædvanligvis holdes fuldstændig opløst, og da 1 Mol. Krea- tinin kan reducere 0,75 Mol. CuO, resp. altsaa paa Grund heraf holde 0,375 Mol. Cu,O i Opløsning, saa kan det fundne Tal ikke uden videre siges blot at repræsentere det ved Sukkerets Oxydation dannede Cu,O, thi ogsaa det ved Kreatininets Oxydation dannede maa her komme i Betragtning. For at komme til Kundskab herom syntes det hensigtsmæs- sigt at gjentage Forsøgene paa den Maade, at der, foruden 5 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Sukker, tilsattes det Kvantum CuSO,, som ! Maly har antaget den derved betingede røde Farve for en Følge af Kobberoxy- dulets Opløsning. ,Die Fliissigkeit im Kölbehen fårbt sich hiebei in dem Masse, als Kupferoxydul in der Flissigkeit sich löst, gelb dann roth, wird aber nach einigen Stehen beim Luftzutritt grin,* Den gule Farve er som sagt sandsynlig- vis her betinget af Kaliets destruerende Virkning paa Sukker. Kobberoxydul derimod holdes sædvanligt ved Kreatinin i vandklar Opløsning; men Kaliet sy- nes ogsaa her under Reduktionsprocessen ved stærkere Kogning at kunne de- komponere Kreatininet saaledes, at der indtræder en gul Farve. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 12. 17 Kreatininet selv var istand til at reducere, nemlig 0,75 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Kreatinin. c) Forsøgene gjentoges altsaa paa denne Maade, idet der for- uden de 5 Mol. = 2,02 Kem. CuSQ,opl. (3,465 pCt.) tilsattes 0,75 Mol. CuSO, (= 0,3 Kem.) for hvert Mol. (0,68 Kem.) Kreatinin. Dette blev opnaaet ved Hjelp af en 1 pCt. Kreatininopl., der i 0,63 Kem. = 1 Mol. Kreatinin indeholdt 0,3 Kem. CuS0, = 0,75 Mol. CuS0,, saaledes at man ved en Afmaaling baade fik den rig- tige Kreatininmængde og 0,75 Mol. CuSO, paa hvert Mol. Kreati- nin. Ligesom i forrige Forsøg anvendtes konstant 1,5 Kcm. nor- mal Kalilud. Kem. kobber- Kem. Sukker- holdig Krea- opl. tininopl. (1 pCt.). (1 pCt.). — 00 ———. 0 1 0,5 Rigeligt orange Bundfald. 1 2 å — 1 3 — gult — 1 4 — — Blandingen maatte ophedes 5 Mi- | 10 nuter, før der kom Affarvning 1 12 og først efter 10 Minuters Kog- ning indtraadte Fældning af Cu,(OH),. Medens Fældningen i de foregaaende Forsøg med 5 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Sukker udeblev ved 6,7 Mol. Kreatinin, indtraadte i denne Forsøgsrække med 5 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Sukker + 0,75 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Kreatinin Udskillelse selv ved et Overskud af 19—20 Mol. (12—12,5 Kem.) Kreatinin paa 1 Mol. Sukker, uagtet Blandingens Sukkergehalt her var mindre end 0,1 pCt. Vistnok maatte Vædskeblandingen ved denne store Kreatiningehalt koges 10 Minuter, før der kom Fældning, og vistnok erholdtes der i denne Forsøgs- række hyppigt gult Bundfald af Cu,(OH),, som vanskelig lod sig frafiltrere, saa det var klart, at Kreatininet udøvede en hæmmende Indflydelse, men Fældning kom der dog. Da man var berettiget Vid,-Selsk, Forh. 1881, No. 12. 2 18 OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. til at formode, at Grunden hertil var den, at Blandingen konstant indeholdt mere CuSQ,, end Kreatininet selv var istand til at redu- cere, laa det nær at undersøge, hvorvidt Filtratet under disse Om- stændigheder indeholdt en tilsvarende Mængde Cu,O, men mærke- lig nok var dette ganske frit for samme. Og end mere paafaldende var det, at saa sædvanligvis ogsaa var Tilfældet i Forsøgene med 3,3 Mol. og 5 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Sukker, hvor der indtraadte Fældning. Gjentagen Filtration gjennem flerdobbelt Filter var ofte nødvendig, men naar man tilslut erholdt et klart Filtrat, viste dette sig i Reglen frit for Cu,O. Hvorledes man end indretter CuSO,- gehalten inden visse Grændser, vil Sukkerets Indflydelse i den Grad kunne overveie Kreatininets, at dette ikke er istand til at holde Spor af Cu,O opløst. Dog syntes Filtratet i enkelte Forsøg, naar man var nær den Grændse, hvor der ikke længere indtraadte Fældning, at indeholde Spor af Cu,O. Tilsattes der (i en anden Forsøgsrække) blot saameget UuS0,, som Kreatiminet selv var istand til at reducere, erholdtes der en gulrød Vædske, hvad enten der anvendtes en større eller mindre Mængde Kreatimin. Denne Vædske var imidlertid af forskjellig Beskaffenhed, idet den forblev klar, hvor CuS0O,gehalten var større end 3; Mol. CuS04 paa 1 Mol. Sukker, hvorimod den efter Henstand gav Bundfald af CuO, hvor CuSO,mængden var ca. 3, Mol. CuSO, eller mindre paa 1 Mol. Sukker; ved denne ringe Kobbergehalt udøvede altsaa Kreatininet en saa hæmmende Ind- flydelse, at Sukkeret destrueredes ved Alkali uden samtidig at kunne virke i mærkbar Grad reducerende. Disse Resultater fremgaar af følgende Tabel over Forsøgene, i hvilke Sukker- og Kreatininopl. var af 1 pCt. samt CuSQ,opl. af 3,465 pCt. altsaa som før. Der anvendtes konstant 1 Kcm. af Sukkeropl., som ogsaa her sattes= 1 Mol., og tilsattes der 1 Kcm. Kalilud og saameget alkalisk Seignettesaltopl., at alt Cu(OH), hold- tes opløst. For at lette Oversigten er den kreatininholdige Suk- kerblandings Gehalt paa disse Stoffe angivet i Procenter og den samlede CuSO,gehalt saavel i Mol. paa 1 Mol. Sukker som paa 1 Mol. Kreatinin. | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 12. 19 C | Ct Krea- stk eee Å ke K aS TM Å paa | paa Reaktion, Sukker. reatinin. ol. ML AN | Sukker. | Sukker. | Kreatinin 0,67 pCt. | 0,33 pCt. | 0,8 Mol. | 0,60 Mol. 0,75 Mol. | Klar Vædske ved Kogning. Ef- | ter Henstand Bundfald af CuO, | Filtratet frit for Cu,O. — | — — 0,7 — 10,94 — | Bundfald af CuO og CuzO; Fil- | tratet frit for Cu,O. == ep E 0,87 — 1,09 — | Bundfald af Cu,(OH),. Filtra- tet frit for Cu,O. Å hå Le = 3 = —- — | — 1,25 — | 1,56 - — -— — — — — —- 5,75 —'%19 -— — — — 0,50 pCt. [0,50 pCt. | 1,6 Mol |0,49 — |0,31 — | Ved Kogning klar Vædske. Ef- ter nogen Henstand Bund- | -fald af CuO. — —- — 1,74 — 1,09 — | Ren Fældning af Cu,O. Fil- | tratet frit for Cu,O. Ear hl EE GnD "390 —)| = — = 0,25 pCt 10,75 pCt. | 4,8 Mol, | 1,74 — 0,36 — | Ved Kogning klar Vædske, der | | holdt sig uforandret — — —- 371 — 0,78 — | Ren Fældning af Cu,(OH),; Fil- | tratet frit for Cu,O. I de ovenfor meddelte Forsøg indeholdt Filtratet aldrig Cu,0O, men at dette dog undertiden kan være Tilfældet, naar CuSO,gehal- ten ikke synderlig- overstiger den Mængde, Kreatininet selv kan reducere, viser følgende Forsøg, hvori Forholdet mellem Kreatinin og CuSO, var som 1:1. 0,5 Kem. Sukkeropl. (1 pCt.) blandedes med 3,06 Kem. Kreatininopl. (0,5 pCt.). Til denne Blanding, som indeholdt 0,14 pCt, Sukker og 0,43 pCt Kreatinin, sattes 1 Kem. Kobbersulfatopl. (3,465 pCt) (1 Mol, Sukker, 5 Mol. Kreatinin, 5 Mol, CuSQ,) og 1 Kem. alkalisk Seignettesaltopl. af samme Koncentration som til Fehlings Væd- ske. Under Kogningen indtraadte delvis Affarvning, derpaa stærk Udskillelse af gult Kobberoxydulhydrat, der frafiltreredes ved gjentagen Filtration gjennem 6-dobbelt Filter, og Filtratet gav da ganske svag Reaktion paa Cu,O ved Hjælp af å og Fer- rideyankalium, Gjentagelse gav samme Resultat. Den meddelte Forsøgsrække er af Vigtighed for Belysningen af visse Forhold i sukkerholdig Urin. I denne kommer der nem- lig blot Reduktion, men ingen Udfældning af Cu,O, naar man til- sætter en ganske ringe Mængde CuSO, som i en sukkerholdig Kreatininopl. eller sukkerfri Urin, hvorimod der vil komme Udskil- ! Her anvendtes 5 Mol, CuSO, paa 1 Mol. Sukker + 0,75 Mol. CuSO, paa 1 Mol, Kreatinin. 2* 20 OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. lelse af Cu,O, naar CuSQ,tilsætningen forøges. Dog er Forhol- dene ikke ganske analoge, forsaavidt som i Urinen Cu,OQ sædvanlig kun da fuldstændig udfældes, naar Sukkergehalten er større end ca. 0,7 pCt., hvorimod Filtratet ved ringere Sukkergehalt sædv. giver Reaktion paa opløst Cu,O, og det uagtet Urinen indeholder meget mindre Kreatinin end i de ovenfor meddelte Forsøg med sukkerholdige Kreatininblandinger. Men da Kreatininets Indflydelse forøvrigt gik i lignende Retning, ansaaes det hensigtsmæssigt at gjentage Forsøgene med ganske svage Sukkeropl., saameget mere som det var af Vigtighed at komme paa det Rene med, om den anvendte Mængde CuSO, (= 5 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Sukker + 0,75 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Kreatinin) er i Stand til at be- virke fuldstændig Fældning ved minimal Sukkermængde og stort Kreatininoverskud. Det viste sig nu i en Række Forsøg med Sukkeropl. af 0,1 og 0,02 pCt., at Filtratet sædvanlig heller ikke her indeholdt Cu,O, hvor der kom Fældning; kfr. følgende Tabel. Kreatininopl. var af 1 pCt., CuSQ,opl. 3,465 pCt.; af Sukkeropl. anvendtes ogsaa her I Kem. I Lighed med den foregaaende For- søgsrække er den kreatininholdige Sukkerblandings Gehalt paa Kreatinin og Sukker angivet i Procenter og den samlede CuS0,- gehalt i Mol. saavel paa 1 Mol. Sukker som paa 1 Mol. Kreatinin. MoL' Kven) 0180, 11140n80, Då beregnet — beregnet pCt. pCt. tinin paa å Å Raske Sukker. Kreatinin 1 Mol, P haa : 1 Mol 1 Mol. Sukker. Sukker. | Kreatinin. 0,067 pCt.! 0,33 pCt.| 8 Mol. [11 Mol.'1,38 Mol. | Fuldst. Udfældning afCu,O. In- | tet Cu,O i Filtratet — — — 10 — 11,25 — Svag Udfældning af Cu,O; CuzO og CuO i Filtratet. - — 87 — 11,09 — Ingen Udfældn.; Vædsken inde- | holdt baade Oxyd og Oxydul. — | tia) — 75 — 1094-+— i -— -— — — — — 6 — 07% — -- — = 0,056 pCt 0,44 pCt. 13 Mol, 15 —1,14 — Svag Fældning; Filtratet inde- holdt CuO, men ikke Cu,O. 0,05 — | 05 — 16 — 116 —'1 — — == = 0017 — 0,17 — 16 — 18,75 —2,35 — Ingen Udskillelse; Vædsken indeholdt Cu,O og CuO. 0,018 —|0,09 — | 8 — 1125 — 13,13 —— — — — I Å Her anvendtes 5 Mol, CuSO, paa 1 Mol, Sukker og 0,75 Mol. CuSO, paa 1 - Mol, Kreatinin. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. I2. 21 Da Vædskeblandingens Kreatiningehalt ved Anvendelsen af 0,067 pCt. Sukker beløb sig til 033 pCt. og desuagtet Viltratet kun i et enkelt Forsøg indeholdt Cu,O, saa er det klart, at man ved Hjælp af Kreatininet ikke kan gjøre sig fuld Rede for, hvorfor i Urinen Filtratet indeholder Cu,O, naar Sukkergehalten er ca. 0,5 pCt. eller mindre. Paa den anden Side fremgaar af de 2 sid- ste Forsøg, at Kreatininet ganske kan hindre Udfældningen ved ringe Sukkergehalt, selv om man anvender 5 Mol. CuSO, paa I Mol. Sukker + 0,75 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Kreatinin. Da der i disse Forsøg med 1 Kem. af Sukkeropl. ikke kom Udskillelse af Cu,O ved 0,018 pCt. Sukker og 0,09 pCt. Kreatinin, gjentoges Forsøget med 5 Kem. Sukkeropl. af samme kKoncentra- tion; der indtraadte nu svag Fældning, men først efter længere Kogning, kfr. følgende Tabel over Forsøg med 5 Kem. af 0,02 og 0,01 pCt.s Sukkeropl. CuS0O, CuS0, | | Mol. Krea- å i pg beregnet beregnet pCt. | pCt. tinin paa E gå Reaktion Sukker. | Kreatinin. 1 Mol, el på Om | ee I Mo I Mol, | = ” ØYE | Sukker. | Kreatinin, 0,018 pCt..0,091 plt. S Mol. 13,7 Mol." 1,7 Mol. Svag Udskillelse; Cu,O og CuO | i Filtratet. 0,019 — 0,065 — | 56 — 1125 —"! | 198 — God Udskillelse; kun CuO i Filtratet 0,019 — 0,048 - 4 — 10 —?|25 — Fuldst. Udskillelse af Cu,(OI),; | Filtratet CuO frit. 0,019 — 0,048 — 4 — 357 — | 0,94 — Klar ved Kogning; ved Ifen- | | stand Bundfald af CuO. 0,019 — 0,048 - ++ — 8,75 — 22 — Smuk Udskillelse af Cu,(OH)»; | | kun Cu,O i Filtratet. 0,0093 — 0,065 — 11 — 117 —!1892 — Ved Kogning klar gul Vædske. 0,0095 — (0,048 — | 8 — 115 —! | 19 — |Smuk Udskillelse af Cu,(OH),; | | | | | kun Cu,O i Filtratet. Saaledes vil Kreatininct, hvordan man end indretter CuSO,- gehalten, kumne vanskeliggjøre Paavisningen af ca. 0,02 pUt. Suk- ker eller mindre i Urinen ved Trommers Prøve, idet det har vist sig, at en Kreatiningehalt af 0,09 pCt. saagodtsom vil umuliggjøre Paavisningen af 0,018 pCt. Sukker, selv om man anvender 5 Mol, ! Mere end 5 Mol. CuS0O, paa 1 Mol Sukker + 0,75 Mol. OuSO, paa 1 Mol. Kreatinin. ?> Her anvendtes 5 Mol, CuS0, paa 1 Mol, Sukker og 0,75 Mol. CuS0, paa 1 Mol, Kreatinin. 22 OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. CuSO, paa I Mol. Sukker + 0,75 Mol. CuSO, paa hvert Mol. Krea- tinin eller et endnu større Kobberoverskud. Kreatininet syntes at have en alt mere og mere dominerende Indflydelse, jo lavere Suk- kergehalten var, saa at man ved ringe Sukkermængder hyppig vil resikere ikke at faa Fældning, selv naar man anvender 5 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Sukker + 0,75 Mol. CuSO, paa hvert Mol. Kreatinin. Medens der ved 0,05 pCt. Sukker kommer Fældning, om end svag, ved 16 Mol. Kreatinin paa 1 Mol Sukker (resp. 0,50 pCt. Kreatinin), vil ved en Sukkergehalt af 0,02 pCt. allerede et Molekularforhold af 8 Mol. Kreatinin paa 1 Mol. Sukker lægge saamegen Hindring i Veien, at man ikke faar tydelig Udfældning af Cu,O. Kreatiminet er altsam under visse Betingelser istand til at opløse noget mere Cu,O, end det selv kan dame. 4) Om den Trommer'ske Prøves Ømfindtlighed i kreatininhol- dige Sukkeropl., der indeholde 0,1 pOt. Kreatimin eller mindre. Som ovenfor vist, lægger Kreatininet mindst Hindring i Veien for Sukkerets Paavisning ved den Trommer'ske Prøve, naar man anvender 5 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Sukker + 0,75 Mol. CuSO, paa 1 Mol. Kreatinin eller noget mere. Hvor det gjælder Prøvens Fin- hed, bør man altsaa anvende CuSO, i dette Forhold, men da det har vist sig, at baade Molekularforholdet mellem Sukker og Krea- tinin samt Vædskeblandingens Koncentration kom i Betragtning, ansaaes det nødvendigt at variere Kreatiningehalten, og anvendtes her kun saadanne Koncentrationer, som kan komme i Betragtning ved Bedømmelsen af Forholdene i Urinen, nemlig kreatininholdige Sukkerblandinger af 0,1, 0,07, 0,05 og 0,025 pCt.s Kreatinin. I. Forsøg ved Koghede. 4,5 Kem, Sukkeropl. (0,029 pCt.) blandedes med 0,5 Kem. Kreatininopl. (1 pCt); Blandingen indeholdt altsaa 0,027 pCt. Sukker og 0,1 p0t. Kreatinin. Der tilsattes 1 Kem. normal KOH, 0,5 Kem. CuSQ,opl. (3,465 pCt.), altsaa 1 Mol. Sukker : 6,1 Mol. Kreatinin : 9,4 Mol. CuSO, samt saameget alkalisk Seignettesaltopl., at det dannede Cu(OH), holdtes opløst. Efter nogle Minuters Kogning Udskillelse af rødt Cu,O, 4,5 Kem. Sukkeropl. (0,025 pCt) og 0,5 Kem, Kreatininopl (1 pCt.) blandedes; Vædsken indeholdt 0,022 pCt. Sukker og 0,1 pCt. Kreatinin. Der tilsattes 1 Kem, normal KOH, 0,46 Kem. CuSQ,opl. (altsaa 7 Mol. Sukker : 7 Mol. Kreatinin : 10,2 Mol. CuSQ,) samt saameget alkalisk Seignettesaltopl., at Cu(OH)» holdtes opløst: Først efter længere Kogning svag Udskillelse, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. I2. 23 Ved 0,02 pCt. Sukker erholdtes ingen Fældning i 0,1 pU., derimod — om end svag — i: 0,09 pUi.s Kreatininopi. 4,65 Kem. Sukkeropl. (0,02 pCt.) og 0,35 Kem. Kreatinin (1 pCt.); Blandingens Gehalt paa Sukker = 0,019 pCt, paa Kreatinin == 0,07 pt. Der tilsattes 1 Kcm. normal KOH, 0,35 Kem, CuS0, (altsaa 1 Mol. Sukker: 6 Mol. Kreatinin : 9,2 Mol. CuS0O,) samt saameget alkalisk Seignettesaltopl., at Cu(OH), holdtes opløst. Svag Fældning efter længere Kogning. Ved 0,015 pCt. Sukker erholdtes ingen tydelig Udskillelse i 0,07 pCt., derimod i 0,05 pCt.s Kreatininopl., som heller ikke gan- ske hindrede Fældningen i en 0,01 pCt.s Sukkeropl. Ved en Krea- tiningehalt af 0,025 pCt. var derimod Reaktionen næsten ligesaa tydelig som i en vandig 0,1 pCt.s Sukkeropl., ja det lykkedes endog ved denne Koncentration at opdage Sukkeret i en 0,007 pCt.s Opløsning. Il. Forsøg i Vandbad af 70* C. 4,5 Kem, Sukkeropl. (0,03 pCt.) og 0,5 Kem, Kreatininopl. (1 pCt.); Blandin- gens Gehalt altsaa ca. 0,027 pCt. Sukker og 0,1 pCt. Kreatinin. Der tilsattes 1 Kem. normal KOH, 0,5 Kem. CuSOQ,opl. (altsaa 2 Mol. Sukker : 5,9 Mol. Kreati- nin: 9,3 Mol. CwSO,) samt saameget alkalisk Seignettesaltopl., at Cu(OH), holdtes opløst. Udskillelse efter 10 Minuters Henstand. Ved 0,023 pCt. Sukker erholdtes ingen Udskillelse i 0,1pCt., derimod smuk i 0,07 pCt.s Kreatininopl. efter 20 Minuters Hen- stand. 4,1 Kem, Sukkeropl. (0,025 pCt.) + 0,55 Kem. Vand og 0,35 Kem. Kreatininopl. (1 pCt.); altsaa 0,02 pUt. Sukker og 0,07 pCt. Kreatinin. Der tilsattes 1 Kem. nor- mal KOH, 0,37 Kem. CuSOQ,opl. (altsaa 1 Mol. Sukker : 5,54 Mol Kreatinin : 9 Mol. CuSQ,) samt saameget alkalisk Seignettesaltopl,, at Cu(OH), holdtes opløst. Smuk Udskillelse efter ', Times Henstand. Ved 0,015 pCt. Sukker erholdtes ingen Udskillelse i 0,07 pOt.s Kreatininopl., derimod i 0,05 pCt., der ogsaa efter nogen Tids Henstand gav Fældning, om end svag, ved 0,013 pCt. Sukker. Ved 0,01 pCt. Sukker erholdtes ingen Fældning i 0,05 pU,, hvorimod der ogsaa her i 0,025 pCt.s Kreatininopl. kom Udskil- lelse af gult Cu,(OH), efter 7 Minuter. Anm, Derhos udførtes en Række Forsøg med den Modifikation, at 5 Kem. af den sukkerholdige Kreatininblanding kogtes for sig og CuSQ,opl. (3,465 pCt.) + 2 Kem. alkalisk Seignettesaltopl.' for sig, hvorpaa Vædskerne blandedes sammen efter 1 Af den halve Koncentration som til Fehlings Vædske, 24 OM KREATININETS FORHOLD TIL KOBBEROXYD OG ALKALI. 20—25 Sekunder. -Paa denne Maade gav i en Kreatininopl. af 0,1 pCt. 0,03 pCt. Sukker god Reaktion efter 5—10 Minuter, 0,027 pCt gav inkonstant og 0,023 pCt. ingen Reaktion. — I en Kreatininopl. af 0,07 pCt. gav derimod 0,020 pCt. Sukker god Fældning, men ikke 0,019 pCt.; i dette Fald indtraadte Fældning ved en Krea- tiningehalt af 0,05 pCt, der imidlertid fuldstændig hindrede Paavisningen af 0,012 pCt.; denne gav Reaktion ved 0,025 pCt. Kreatinin, som her hindrede Paavisningen af 0,01 pCt. — Anstillet paa denne Maade var Reaktionen altsaa ikke fuldt saa fin som i Vandbad af 709, hvor det lykkedes at paavise Sukkeret i en 0,008 pCt.s Opløs- ning. — Det sidste Forsøg gjentoges derfor med den Forskjel, at der istedetfor 2 Kem. alkalisk Seignettesaltopl. tilsattes 2 Kem. normal Kalilud og 0,5 Kem. alkalisk Seignettesaltopl.,, og her lykkedes det ogsaa at faa Reaktion ved 0,01 pCt. Sukker. Sammenlignes Forsøgene ved Koghede og 709 C., viser der sig en vis Forskjel, forsaavidt som der ved Koghede konstant kom Udfældning af Kobberoxydul ved 0,023 pCt. Sukker og en Kreati- ningehaltjaf 0,1 pCt., medens ved 70" C. Udfældningen først ind- traadte ved 0,027 pCt. Sukker. Den Betragtningsmaade ligger her nær, at da Reduktionen ved Koghede er fuldstændigere end ved lavere Temperatur, vil der i sidste Fald være udskilt en forholds- vis mindre Mængde Oxydul, saa at man ikke faar nogen karak- teristisk Reaktion, før Sukkergehalten er større. Da der i Urinen findes en ikke ganske ringe Mængde Krea- tinin, er man vel berettiget til heri at søge en væsentlig Grund til, at man ikke faar Udskillelse af Cu,O i Uriner af meget ringe Sukkergehalt. Af største Vigtighed vilde det nu være paa en eller anden Maade at kunne neutralisere denne Kreatininets skade- lige Indflydelse, og det har lykkedes at kunne lette Reaktionen ved Tilsætning af en større Mængde CuS0,, end Kreatininet selv kunde reducere. Vistnok har dette stor Betydning, men det viste sig imidlertid, at Forholdet mellem Sukker og Kreatinin er saa dominerende, at det vilde være nødvendigt at fjerne Kreatininet for at faa en ømfindtlig Reaktion. Ved Filtrering gjennem Dyr- kul kan man ikke adskille Sukker fra Kreatinin, da begge gaa (forstørstedelen) med Lethed over Filtratet. Den eneste Udvei turde være at fjerne Kreatininet ved Hjælp af Zinkklorid, hvad Winogradoff' i et Forsøg med Urin har gjort, I Lie. 8.555: »39 Versuch. 300 Cem. diabetisehen Harns wurden mit 300 Cem. normalen Harns gemischt; das Gemisch redueirte bei der Trommer'sehen Probe das Kupferoxyd sehr stark, aber es bildete sieh bei der Reduction kein Nieder- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. I2. 25 og, som det synes, forsaavidt med gunstigt Resultat, som Udfæld- ningen af Kobberoxydulet nu blev fuldstændigere. Denne Methode er imidlertid besværlig og kan ikke anvendes, hvor man raskt og sikkert vil paavise Sukker i komplicerede Blandinger ved den Trommer'ske Prøve, hvorfor jeg har afstaaet fra videre Forsøg i denne Retning. 5) Hvorvidt kan Kreatiminet give Anledning til Forveæling med Sukker ved den Trommer'ske Prøve? Kreatininet kan vistnok virke reducerende endog ved 60—709, men da det herved dannede Cu,O sædvanlig holdes opløst og jeg har fremhævet som karakteristisk for Sukkerets Paavisning ved den Trommer'ske Prøve, at det dannede Cu,O udfældes, er disse Reduktionsprocesser i og for sig lette at adskille. Kun hvor man anvender Overskud af CuSO,, kan Forvexling finde Sted, men som det synes blot ved 90—100, i alle Fald hvor man tilsætter alkalisk Seignettesaltopl. Der kan da nemlig komme Udskillelse af Kob- beroxydulhydrat efter længere Tids Ophedning, og heri tør man vel søge Grunden til, at der ogsaa i den affarvede Urin kan komme Udskillelse ved disse Temperaturer. Derimod ved 70—80* vil der, som det synes, kun komme Fældning, naar man betjener sig af Trommers Prøve, altsaa uden Tilsætning af Seignettesalt og selv da kun ganske undtagelsesvis. I denne Henseende er altsaa For- vexling neppe mulig ved saa lave Temperaturer og kan fuldstæn- digt forebygges ved Tilsætning af alkalisk Seignettesaltopl., hvorfor det ikke vil være nødvendigt at anvende Gjær, der som bekjendt ikke destruerer Kreatininet, for at komme til Kundskab om, hvor- vidt Reaktion hidrørte fra Sukker. bearbeitet, der Riickstand aber nach der Ausziehung mit Alkohol aufbewahrt. Nach der vollkommenen Auskrystallisirung des Kreatininchlorzinks wurde die Mutterlauge abgedampft; der Riickstand mit dem vorigen Rickstande gemiseht und alles in 600 Grm. destillirten Wassers aufgelöst, Diese Lösung nun redu- cirte bei der Trommer'schen Probe sehr stark das Kupferoxyd, wobei sich ein sehr grosser Niederschlag von Kupferoxydul bildete. Dieser Versuch beweist sehr sehlagend, dass Kreatinin wirklich der Stoff ist, weleher die Eigenschaft besitzt, das Kupferoxydul, welches sich bei der Trommer'sehen Probe mit zuckerhaltigem Harn bildet, in Lösung zu erhalten,* é bind td EG hr D « sd . h JE Jer åå Å p RE JE Mg bt LT SN NE HD ferd , . - TY ut 7 + ai ! , MR. EET AUF GA å Hard My DD hr AL og AN And i i å vore DE ” FL før > NE Eat å PT ö i j 2 pe en RANE ag Pkt An by Wil å E Å + Au i > Ke Mo NA : | i poet hi Le AG on Å Gp å AE nå fs i å i i ko tak h , i VI ML Å HE , KE bn Å: dd V å K* FE i SA GE i FTP kg H hi JA i i ; pA , i fak mj Me D TA i PE å Lat! ME å fl tn hjel sl v; ME Li Hi tal ' å VA 2 ) ”$ ETL Fu SO74 ir i - DE ril fa v. I L bei da å : Å ULA $ DÅ på LoL ie il I PT ål nn i TIE Ad Lå i Vi Å RE Rå pol nenal] le og er see, 8 VA PAL øk 20 75100 namlt ko PG å dk R Vaud. 4 Aa aa) TET Hæ 10 sok vdrylk i på i R G rn I ee Ru LAE Akt l Gøy 19 AT å Åra Å sd HÅ i ulfr JER Å i ep I VÅ FG re å : n fo OG GA SJAA 204 Nita mik så TT såå Nå Hui r AAN MyuUEØA PP pla! ar TVEN rd ig Fr May å mea, aåaedily å g rs kn sere En RR Ke Ne pen Se å Ne eh Titt p glir pil) ad) lås rn A Aetat FA 0 IE Ge] ER (dpå PD AN å ED ÆR et urt ri ee Å , re ig i PL Ao Ko £0 Je Kr h E hå Ar Ps tv 7 i å å ør å Ne Va Om nogle for Norges og tildels ogsaa for Skandinaviens Fauna nye Lepidoptera. Af W. M. Schøyen. (Foredraget i Mødet den 28de Oktober.) Som Udbytte af forrige Aars Undersøgelser paa det lepidopte- rologiske Omraade har jeg allerede i en i ,Nyt Mag. f. Naturv.+ 1881, p. 1—54, offentliggjort Afhandling over Romsdals Amts Lepidoptera indtaget 24 for vor Fauna nye Arter, fundne inden Grændserne for dette Amt. Fra forskjellige andre Kanter af Landet har det ogsaa lykkedes mig at faa sammenbragt endnu endel Noviteter, hvorhos jeg desuden ved den af mig i sidst for- løbne Vinter paabegyndte Ordning af Universitetets indenlandske Lepidoptersamling har haft Anledning til at gjøre mig bekjendt med flere dersteds opbevarede, allerede for længere Tid tilbage fundne Exemplarer af forskjellige Arter, der ikke tidligere har kunnet indtages i de hidtil publicerede Fortegnelser over norske Lepidoptera." Herved ser jeg mig ved denne Leilighed sat istand ov til endnu at føie 37 for Faunaen nye Arter til de tidligere publi- 1) Det er at vente, at under det fortsatte Arbeide med nævnte Ordning (der fore- løbig har maattet afsluttes med Noctuerne) flere lignende ældre Fund af i de senere Aar ikke gjenfundne Arter ville komme for Dagen, ligesom ogsaa muli- gens endnu endel flere Berigtigelser af tidligere Angivelser vedrørende denne Del af Faunaen ville blive at føie til dem, som jeg i Slutningen af nærværende Opsats har leveret. I denne Henseende forbeholder jeg mig du ved en senere Anledning at anmærke det fornødne, naar i sin Tid den paabegyndte Ordning kan blive gjenoptaget og fuldført. Vid.-Selsk, Forh, 1881, No, 13. 1 2 W. M. SCHØYEN. OM NOGLE NYE LEPIDOPTERA. cerede; heraf er, saavidt det kan erfares, de 9 tillige nye for Skandinavien, idet de hidtil ikke ere anmærkede som forefundne i Sverige. For hver af Arterne er derhos meddelt Bemærkninger angaaende dens Udbredelse i vore nærmeste Nabolande, samt hvilke Næringsplanter man kjender for Larverne. 1. Trochilium melanocephalum Dalm. Saavidt vides har hidtil kun et eneste Exemplar af denne Art været kjendt som skandinavisk, nemlig det af Paykull ved Hes- selby i Sverige fundne, hvorefter Arten blev beskrevet i 1816 af Dalman.? Paa vort Universitetsmuseum opbevares imidlertid ogsaa et her fra Landet, fundet for adskillige Aar tilbage i den botaniske Have i Kristiania af Professor Esmark. Arten opføres af Tengström som ogsaa forekommende i Finland, men er for- øvrigt kun kjendt fra Nord- og Mellem-Tydskland; i Danmark er den endnu ikke observeret. Larven lever i Stammer og Grene af Populus tremula. 2. Sesia scoliiformis Bkh. Findes vistnok opført i ,Enum. Ins. Norv.* III. p. 187 blandt de af Overretssagfører Grimsgaard som fundne ved Sarpsborg opgivne Arter, men er ikke indtaget i den egentlige Fortegnelse. Det omhandlede Exemplar har jeg heller ikke seet, derimod op- bevares nogle Exemplarer i Universitetsmuseet, fangede for flere Aar tilbage af Prof. Esmark i Omegnen af Kristiania (antagelig paa Ladegaardsøen — eller Bygdøen, som den nu atter kaldes). Af Cand. min. T. Miinster er Arten desuden i afvigte Sommer fanget i Thelemarken ved Nordenden af Hitterdalsvandet 5te Juli. Den forekommer meget sjelden i de sydlige Trakter af Sverige og findes ogsaa i det sydlige Finland; for Danmarks Vedkommende er den kun anmærket som fundet en eneste Gang paa Sjælland. Larven lever i Birkestammer. 1 Zeller har i Stett. Ent. Zeit., 1869, p. 388, gjort opmærksom paa, at der allerede forefindes en tidligere Beskrivelse efter samme Exemplar i Schneiders Magazin p. 429. Det dersteds givne Navn, crabroniformis, maa imidlertid for. kastes, da det er bleven anvendt for endnu tre andre Arter, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 13. 3 3. Sesia myopiformis Bkh. Af denne, saavidt vides, hidtil hverken i Sverige, Danmark eller Finland observerede Art forefindes ogsaa paa Universitetsmuseet et Exemplar, fundet af Prof. Esmark ved Kristiania for flere Aar tilbage. Larven udvikles under Barken paa Æbletræer. 4. Nesia ichneumoniformis Fb. Ligeledes fundet i Kristiania Omegn af Prof. Esmark ifølge Exemplar paa Universitetsmuseet, hvorhos Cand. min. Minster i Sommer har fanget den ved Kongsberg 4de Juli. Arten er for- øvrigt observeret saavel i det sydlige Sverige som paa Ålandsøerne og i Danmark ved Horsens. Larven angives at leve i Rødderne af Anthyllis vulneraria, Lotus corniculatus o. fl. Planter. 5. Drepana curvatula Bkh. Af denne saavel i det sydlige Sverige som i Danmark og Finland almindelig udbredte Art findes paa Universitetsmuseet et Exemplar, fanget i Sønafjord i nordre Bergenhus Amt af Doktor Hvoslef. Larven lever i sammenspundne Blade af Alnus incana. 6. Notodonta tremula CI. Fundet ved Kristiania af Prof. Esmark. Arten synes mærke- lig nok at være sjelden og lidet udbredt hos os, medens den i Sverige gaar helt op i Jemtland og Helsingland, samt desuden, foruden i Danmark og Finland, tillige forekommer baade i England, Skotland etc. Larven lever paa Populus, Betula og Salix. 7. Gluphisia crenata Esp. En Han og en Hun in copula af denne for Skandinavien nye Art fangedes for flere Aar tilbage af Prof. Esmark ved Bække- laget i østre Aker tæt ved Kristiania og opbevares paa Universi- tetsmuseet. I Danmark er Arten endnu ikke observeret, derimod forekommer den ifølge Tengström i det russiske Karelen. Larven lever paa Populus-Arter. 8. Pygeæra anachoreta Fb. Ligeledes ny for Skandinaviens Fauna, fundet for flere Aar tilbage af Prof. Esmark ved Philipstad inden Kristiania Bys Grændser. Exemplaret opbevares paa Universitetsmuseet. Arten 1 4 W. M. SCHØYEN. OM NOGLE NYE LEPIDOPTERA. er fundet paa flere Steder i Finland, men hverken i Sverige eller Danmark. Larven lever paa Populus og Saliz. 9. Agrotis sobrina var. gruneri Gn. Toges af mig i 3 friske Exemplarer 30—31te Juli 1880 i Klebo og Selbo i søndre Trondhjems Amt, ligesom jeg i Høst har modtaget nok et 4de Exemplar, fanget paa Graatenmoen ved Skien i Juli dette Aar. Opføres af Wallengren (Index Noct. et Geom. p. 13 no. 162) efter Staudingers Katalog som forekommende i Lapland, men vides ellers ikke med Vished fundet noget andet Sted paa den skandinaviske Halvø; derimod er den fundet baade i Finland og Skotland. Larven er, saavidt jeg ved, endnu ukjendt. 10. Agrotis putris L. Et Exemplar, fundet ved Sarpsborg 29de Juni 1877 af Over- retssagfører Grimsgaard, opbevares paa Universitetsmuseet. I Sverige er den observeret op til Upland, er i Danmark almindelig udbredt og forekommer ogsaa saavel i England og Skotland som ved St. Petersburg. Larven skal leve paa Rumex, Plantago o. fi. andre Planter. 11. Hadena lithoæylea (S. V.) Fb. Atter en for Skandinavien ny Art, hvoraf der forefindes Exemplarer paa Universitetsmuseet, fangede allerede i Aaret 1845 ved Lille Frogner i vestre Aker ved Kristiania af Prof. Esmark. Sommeren 1880 blev den atter gjenfunden i et enkelt Individ paa St. Hanshaugen i Kristiania. Saavel i Danmark som i det sydlige Finland samt i Skotland forekommer Arten, men temmelig sjelden. Larven lever paa Græs. 12. Hadena sublustris Esp. Heller ikke denne saakaldte Art, der vel neppe turde være andet end en Varietet af foregaaende, har tidligere været anmærket som forekommende i Skandinavien, omendskjønt den er fundet baade i Jylland og paa Sjælland, samt ogsaa ved St. Petersburg. Gartner Moe har imidlertid for flere Aar siden indleveret til Universitetsmuseet et Par Exemplarer, fangede af ham i den bo- taniske Have. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. 13. d 13. Hadena gemina HD. Fundet af mig i Odalen i et enkelt Hun-Exemplar, noget mindre end tydske Exemplarer i min Samling (Vingebredde 55 mm.) Arten findes saavel i det svdlige Sverige og i Danmark som i Skotland og Finland, hvor Schilde opgiver at have fundet den helt oppe ved Kuusamo. Larven lever paa Græs og andre lave Planter, som Tararacum, Primula 0. 1. 14. Leucania obsoleta HD. Findes opført i ,Enum. Ins. Norv.* IL p. 63 som af mig fundet i Odalen, hvilket imidlertid, som jeg ved en tidligere Lei- lighed har gjort opmærksom paa, beror paa en urigtig Bestem- melse. Arten indføres dog herved paany i vor Fauna, idet jeg i Universitetsmuseet har paatruffet et af Prof. Esmark fanget Exemplar, angivelig fra Kristiania Omegn. Den forekommer for- øvrigt baade i det sydlige Sverige og i Danmark, saavelsom ved St. Petersburg. Larven lever i Stænglerne af Phragmites communis, hvor den ogsaa overvintrer. 15. Plastemis retusa L. Et Exemplar, fundet ved Kristiania 29de Juli 1846 af Prof. Esmark, opbevares paa Universitetsmuseet. Ligeledes har jeg haft til Paasyn fra Schneider et Exemplar, udklækket 14de Juli 1876 af en Larve, fundet paa Salix i vestre Aker ved Kristiania. I Sverige er Arten, saavidt bekjendt, kun anmærket fra Skaane; i Danmark er den almindelig udbredt og forekommer desuden ved Helsingfors i Finland. Larven lever mellem sammenspundne Blade af Salix og Populus. 16. Orrhodia vaccinit La. Et Han-Exemplar af denne særdeles varierende Art toges i den botaniske Have i 1879 af Gartner Moe. Da Arten er al- mindelig udbredt baade i Sverige op til Upland, i Finland, Dan- mark og Skotland, turde den ogsaa hos os have en større Udbre- delse. Larven er polyphag og lever paa forskjellige lave Planter: Vaccinium, Rubus, Thymus ete., samt paa Populus. 17. Frastria uncula OC. Fundet i Dovre Præstegjeld, rimeligvis ved Toftemo, af Prof. 6 W. M. SCHØYEN. OM NOGLE NYE LEPIDOPTERA. Esmark. —Forøvrigt ligesaa udbredt i vore Nabolande som fore- gaaende, hvorfor dens tilsyneladende Sjeldenhed hos os er tem- melig paafaldende. Larvens Næringsplanter er QCyperus- og Carezx-Arter. 18. Zanclognatha tarsipennalis Tr. Af denne, saavidt vides, tidligere inden Skandinaviens Grændser kun fra Skaane anmærkede Art har jeg i de Par sidste Aar erholdt Exemplarer baade fra Kristiania Omegn og fra Odalen. I Finland er Arten ikke observeret, men forekommer saavel i Danmark som i England og Skotland, om end, som det synes, lidet udbredt. Som Næringsplante nævnes foruden Græsarter tillige Clematis vitalba. 19. Acidalia virgularta Hb. Et friskt Fxemplar fanget paa Jeløn ved Moss Sommeren 1880. Almindelig i Danmark, forekommer desuden i det sydlige Sverige, samt baade ved St. Petersburg og i England og Skotland. Larven skal leve paa Rhammus og Padus. 20. Macaria alternaria Hb. Fundet af Siebke paa Ryenberget ved Kristiania allerede 23de Juni 1849 (Exemplaret i hans Samling staar sammen med Exemplarer af Notata L., hvormed det er bleven forvexlet), ligesom jeg Sommeren 1880 erholdt et Exemplar fra vestre Aker ved Kri- stiania. Arten findes baade i det sydlige Sverige, Danmark og Finland. Larven angives at leve paa forskjellige Løvtræer og Buske, saasom Rhamnus. 21. Halia loricaria EN. En Novitet for Skandinavien, hvoraf jeg nylig har erholdt tvende Hanner, fangede 26de Juli dette Aar ved Skydsstationen Skøjen i Land ved Randsfjordens nordlige Ende. Stemme aldeles med et Par Exemplarer i min Samling fra Finland, hvor Arten har en større Udbredelse, medens den slet ikke er paatruffet hverken i Sverige eller Danmark. Staudinger angiver dens Udbredelse saaledes: Livland, Finland, St. Petersburg, Mellem- Rusland og Ural, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 13. 7 29. OCidaria silaceata Hb. Til denne Art høre med fuld Vished de i ,Enum. Ins. Norv.* III. p. 109 (øverst) nævnte, af mig i Odalen fundne 3 Exemplarer. Senere har jeg sammestedsfra erholdt endnu et fjerde, fanget i Juli 1877, ligesom jeg i Sommer ogsaa tog et Par Exemplarer oppe i Saltdalen 28de Juni og 7de Juli. Foruden i Danmark og de sydligere Trakter af Sverige forekommer Arten baade i Finland og i England og Skotland. Larvens Næringsplanter er Impatiens og Hpilobium-Arter. 23. Scoparia valesialis Dup. Atter en Novitet for Skandinavien af særdeles Interesse. Arten har nemlig tidligere kun været kjendt fra Alperne og de ungarske Fjelde, hvor den holder til i de største Høider (7—9000 Fod). Jeg besidder 3 Hun-Exemplarer her fra Landet, de to fangede i Drivdalen paa Dovrefjeld i første Halvdel af August 1877 og 78, det tredie paa Høvringfjeldet i Sell, Gudbrandsdalen, 13de August 1877. Fra Engadin i Schweiz har jeg i min Samling til Sammen- ligning tre Hanner og en Hun, med hvilken sidstnævnte mine norske Exemplarer stemme fuldkommen overens. Larven er endnu ukjendt, men lever rimeligvis som de hidtil kjendte Arter af denne Slægt paa Mos- eller Lavarter paa Stene, Stammer etc. 24. Teras abietana Hb. Denne, saavidt mig bekjendt, heller ikke tidligere for Skandi- navien anmærkede Art fangede jeg i flere friske Exemplarer ved Smestad i vestre Aker paa Grantræer i Tiden fra 5te til 22de Mai 1880. Foruden ved St. Petersburg forekommer den mindre udbredt i Danmark, hvor den ifølge Haas ,nedbankes af Gran sidst i September og i Oktober, undertiden i betydeligt Antal.* Heinemanns Anførsel om Larvens Forekomst paa Salix caprea er vistnok, som Haas formoder, feilagtig; Micro-Lepidopterologen A. Hartmann har i sit sidste Arbeide: ,Die Kleinschmetterlinge des europ. Faunengebiets* (1880) p. 31 ganske rigtig opgivet Pinus abies og picea som Næringsplanter. 25. Teras lipsiana S. V. Enkelte Exemplarer fangede jeg ved Lysaker i Nærheden af 8 W. M. SCHØYEN. OM NOGLE NYE LEPIDOPTERA. Kristiania 2den Mai 1880, senere et do. ved Vikersund paa Modum I første Uge af September samme Aar. Arten, der i Sverige er observeret helt op i Lapmarkerne og desuden er mere og mindre hyppig i Finland, Danmark etc., har vistnok ogsaa hos os en større Udbredelse. Som Næringsplanter for Larven nævnes: Betula, Pyrus communis, Myrica og Vaccimium vitis idæa. 26. Teras comparana Hb. Et Par Exemplarer i Odalen. I Sverige er Arten kun an- mærket fra Vestergøtland, i Finland ved Kexholm, men er for- øvrigt udbredt baade over Danmark, England, Skotland etc. Larven angives at leve paa Salix, Rubus idæus og Comarum palustre. 27. Cheimatophila tortricella Hb. Toges i enkelte friske Han-Exemplarer ved Ulevold i vestre Aker tæt ved Kristiania 3die Oktober iaar. Eri Sverige obser- veret op til Upland, og har en almindelig Udbredelse over Største- delen af Europa. Larven lever paa Carpinus, Quercus og Prunus spinosa, hvis Blade den skeletterer. 28. Grapholitha cæcimaculana Ab. Flere Exemplarer ved Sandviken i Asker i Juli 1879. Saavidt vides, er Arten endnu ikke observeret i Sverige, men derimod ved Kjøbenhavn og i den sydligste Del af Finland; ellers kun kjendt fra Mellem- og Sydeuropa. Som Næringsplanter opgives: Campa- nula pameculata, Epilobium og Artemisia campestris. 29. Grapholitha similana Hd. Et Par friske Exemplarer toges ved Vikersund paa Modum i Begyndelsen af September 18850. Udbredt i det sydlige Sverige, Danmark, det sydlige Finland etc. Larven lever paa Betula, Corylus og Alnus i sammenrullede og sammenspundne Blade. 30. Grapholitha cirsiana Zell. Af denne Art, der, saavidt jeg ved, inden Skandinaviens Grændser tidligere ikke har været observeret nordenfor Upland, besidder jeg Exemplarer saavel fra Jerkin paa Dovrefjeld som fra Lillehammer og Ringebo i Gudbrandsdalen, fangede i 1877. Forøvrigt udbredt i Nordeuropa, længere sydover, især i Bjergtrakterne. Larven lever i Stænglerne af Carduus- og Cirsium-Arter, samt af Senecio jacobæa. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 13. 9 31. Steganoptycha pinicolana Z. Blandt de af Siebke fra hans Reise i Romsdals Amt i Aaret 1864 til Universitetsmuseet indleverede Insekter har jeg forefundet et enkelt Exemplar af denne Art, fanget under Returen i Lesje i Gudbrandsdalen i sidste Halvdel af August. Arten er almindelig udbredt i Nordeuropa og lever paa Naaletræer. 32. Phozopteryx biarcuana Stph. var. subarcuana Dgl. Toges i enkelte mere og mindre mørkfarvede Exemplarer ved Domaas, Dovrefjeld, 16de Juni 1880 blandt Salix-Busker. Arten har en almindelig Udbredelse i Nordeuropa og er i Sverige ob- serveret fra Skaane til Lapmarkerne. Larven lever paa Salix caprea i sammenspundne Blade. 33. Adela cuprella S. V. Et enkelt Individ toges ved Lysaker 2den Mai 1880 paa blomstrende Salix. Udbredt i Sverige helt til Lapmarkerne, ogsaa fundet i det sydlige Finland, men endnu ikke i Danmark. Larven er iagttaget indesluttet i sit Hylster under Salixblade paa Marken. 34. Depressaria liturella Hb.? Et mindre godt Exemplar, som jeg tog ved Vikersund paa Modum i de første Dage af August 1880, hører rimeligvis til denne baade i Sverige, Finland, Danmark, England, Skotland etc. udbredte Art. Larven lever paa Hypericum-Arterne i sammenspundne Blade. 35. Depressaria badiella Hb. Af en Puppe, som jeg fandt under en Sten paa Fæstningen Kristianssten i Trondhjem 30te Juli 1880, fik jeg udklækket et Exemplar af denne Art. Den er i Sverige kun anmærket fra Skaane, i Finland fra Karelen, i Danmark, saavidt jeg ved, slet ikke, men har ellers en almindelig Udbredelse over Størstedelen af FEu- ropa. Larven lever i Blomsterne og de umodne Frø af Pastinaca sativa og Heracleum spondylium. 36. Lithocolletis cramerella (L.) Fb. Toges i vestre Aker ved Kristiania 20de Mai 1880. Findes i de sydligere Dele af Sverige op til Vester- og Østergøtland, samt i Finland ved Åbo. Larven lever paa Fagus og Quercus, hvis Blade den minerer. 10 W. M. SCHØYEN. OM NOGLE NYE LEPIDOPTERA. 37. Bucculatriz thoracella Thbe. Enkelte Exemplarer ved Lysaker 30te Mai og i den botaniske Have 2den Juni 1880. I Sverige observeret op til Upland og i Danmark paa Falster, men endnu ei i Finland. Som Nærings- planter nævnes: Æsculus hippocastammm, Tilia europæa, Carpinus betulus, Sorbus aucuparia, Almus og Betula. Under Gjennemsynet og Ordningen af det paa Universitets- museet beroende Materiale er jeg derhos bleven sat istand til at berigtige endel feilagtige Bestemmelser, der bl. a. har foranlediget, at flere Arter, der i Virkeligheden endnu ikke ere fundne her i Landet, ere blevne indtagne som tilhørende vor Fauna i 3die Bind af Siebkes ,Enum. Ins. Norv.* Ved tidligere Leiligheder har jeg allerede paapeget endel saadanne Arter, der rettelig maa ud- gaa af Fortegnelsen; her kan jeg endnu tilføie følgende: Lycæna bellargus Rott. (1. €., p. 7). De saaledes benævnte Exemplarer ere i Virkeligheden intet andet end ganske almindelige icarus Rott., hvorfor nævnte Art bliver at stryge af Faunaen. Lithosia cereola Hb. (1. c., p. 31). Det saaledes bestemte, af Siebke indleverede Exemplar fra Aurdal i Valders tilhører ikke denne Art, men derimod lutarella L., hvorfor cereola udgaar. Luperina matura Hufn. (1. c., p. 58) udgaar ligeledes. Ved- kommende Fxemplar, der i sin Tid skjænkedes Universitetsmuseet og sammesteds har henstaaet bestemt som denne Art, tilhører nemlig i Virkeligheden Agrotis limogrisea Schiff., der senere ogsaa er fundet ved Kragerø (se Nyt Mag. f. Naturv., 1880, p. 308). ? Acidalia rusticata (S. V.) F. (1. €., p. 81). Da ingen Exem- plarer af denne Art forefindes hverken blandt de af Siebke til Universitetet indleverede Insekter eller i hans efterladte Privat- samling, bør Arten utvivlsomt stryges af Fortegnelsen. Den fore- kommer heller ikke hverken i Sverige, Danmark eller Finland. Cidaria vitalbata (S. V.) Hb. (1. c., p. 185). Saavel det her omhandlede, i vestre Aker fundne Exemplar som et andet lignende, fanget af Schneider paa Hovlandsfjeld paa Modum 24de Juni 1876 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 13. 11 og ligeledes opført som UC. vitalbata i Vid. Selsk. Forh. 1877, No. 4, p. 4, tilhører i Virkeligheden C. tersata (8. V.) Hb., der saa- ledes bliver at sætte istedet. Arten er i Sverige observeret op til Upland og forekommer saavel i Danmark som i de sydligste Dele af Finland etc. Som Næringsplante for Larven opgives kun Clematis vitalba, men da denne ikke findes vildtvoxende hos os, er det en Selvfølge, at Larven ogsaa lever paa andre Planter. Botys castalis Tr. (1. c., p. 117). Denne efter Wallengren (Öfvers. Vet. Akad. Förb. 1973, No. 6, p. 43)! indtagne Art til- hører heller ikke vor Fauna. Original-Exemplaret, fundet af Siebke i Bækkelaget ved Kristiania 28de Juni 1851, er nemlig ikke denne Art, men derimod sanguinalis L., som derfor bliver at indføre i vor Fauna istedetfor castalis. Sanguinalis vides endnu ikke observeret i Sverige, men turde dog vel neppe mangle al- deles der, da den foruden i Nordsjælland tillige forekommer i det sydlige Finland ved Kexholm, hvorfra jeg har erholdt et Exemplar af Dr. Tengström. Larven lever i rørformige Spind paa Blom- sterne af Tlymus. Den saaledes supplerede og berigtigede Fortegnelse over vort Lands hidtil kjendte Lepidoptera vil for nærværende (med Tillæg af endnu nogle enkelte Arter, indtagne i et under Forberedelse værende supplerende Bidrag til Kundskaben om vor arktiske Lepi- dopterfauna) udvise et Antal af 1102 Arter, hvoraf 92 Rhopalocera, 30 Sphinges, 76 Bombyces, 210 Noctuæ, 188 Geometræ, 82 Pyralidæ, 175 Tortricidæ, 219 Tineidæ, 6 Micropterygidæ og 24 Pterophoridæ. * Den sammesteds efter Siebkes Exemplarer som Botys murinalis F. R. be- skrevne Art er ogsaa urigtig bestemt, idet disse i Virkeligheden tilhøre terrealis Tr., som derfor bliver at sætte istedet, saaledes som jeg allerede i Nyt Mag. f, Naturv,, B. XXIV, p. 194, har gjort opmærksom paa. fe . er k ea i så jer å vi ee Å NÅ Keren Å vr UE f "sel «dlt | Å dy ar Tu nøl å | i 8 an Bo say v dr avd ok st Å SK Ad EG nå å å dras, Me TN dan) SÅ ends ere dere. mytunt not, vinile dl i 1Håla be JO 0 SP Ok. Abba aprmli. ak di pre ta på Aag TN AANUO PL IG sylbkyfyt ø x Hå VER Kees Le MW sbda hand dø p gu AN vi Å hk aoynat NO al K TET bil) SA tl aa hdd kunde EL ket ai sabli å ie å ae 94 LOAN al slør AT he På Jr de å er ER TET sie ink VAA å å (ne Ki vi Hydaan tolfahaltt ril 18 OR? KG SÅ EPLE OG JET ut > HUS Mag arne Løö ol dl: ET ar nå HD Faglige hah lt så A på hr pH, 3 HE TT V il, TT Hat nad OE Pandligi$ 7 lå SOLE Ba. MS ne) 290 rike GN ; Ver ør X Je i AN de, ; i FERJE «al år fr AT GE SR: | i od EE EE Ly | v-4 TN , - pp ö i å rinlele Na PR | Fr ko nada skopliklud 46 omslagene BØ, Me JE het Setaborndt Ltahbde 4 å rå PITT JØRN vr vr. HE sikai lp ov mo I dedabaddt 10 Ar I alunte IE på ad å Me NE fø ravd ken Å AYR fa bl Å 15. vel en utro! 4 ua OG ua mil nt varit å åt vise ver VE. å al VE FJOR ER ode i likkn” Knik LMS ATV + dill kg Å oe po " uv Slnikå- Sal mik «BØR BER på 7 j are Eu a Ro HAT kg å å Haligé 16 Då don sån å: i a i i SÅ re JA EN ed ø - hå ole vvs p TE Bir EMDR LI tnnek 740 aindan FY ek KJØR Vrssdöp IL tll ve ete el ar vil jp Om nogle nye arctiske havalger. Af M. Foslie. (Hermed 2 plancher.) Paa en botanisk reise i Vest-Finmarken, sommeren 1880, ind- samledes blandt andre saltvandsalger ogsaa nogle arter, som ved nærmere undersøgelse har vist sig at være nye, og som jeg her skal beskrive. Samtidig skal jeg beskrive to nye arter fra Lofoten, hvilke er tagne sommeren 1881. Forklaring over de benyttede forkortelser. Ag. J. G. Spec. Alg. = J. G. Agardh. Species, Genera et Or- dines Algarum. Vol. II. Lundæ 1863. Aresch. Alg. Scand. Exsicc. = J. E. Areschoug. Algæ Scan- dinavicæ exsiccatæ. Ser. Nov. Upsaliæ 1861—1872. EN Bot Not 187. STE Areschoug. Om de skandi- naviske algformer, som åro nårmast besligtade med Dictyosiphon foemiculaceus, eller kunna med denna låt- tast förblandas. (Botaniska Notiser, utgifne af 0. Nord- stedt. Lund 1873). — Bot. Not. 1876. = J. E. Areschoug. De algis non- nullis maris Baltici et Bahusiensis. (Botaniska Notiser, utgifne af 0. Nordstedt. Lund 1876). — Phyc. Scand. = J. E. Areschoug. Enumeratio phy- cearum, quæ in maribus Scandinaviæ crescunt. (Nova Vid.-Selsk, Forh, 1881, No, 14, 1 wvD M. FOSLIE. OM NOGLE NYE ARCTISKE HAVALGER. Acta Regiæ Societatis Scientiarium Upsaliensis. Vol. XIII Upsaliæ 1847, og Vol. XIV, Upsaliæ 1850). A. Br. Alg.unic. = Å. Braun. Algarum unicelullarium genera nova et minus cognita. Lipsiæ 1855. Grev. Alg. Brit. = R. K. Greville. Algæ Britannicæ. Edin- burgh 1830. Kjellm. Skand. Ect. och Tilopt. = F. R. Kjellman. Bidrag till kånnedomen om Skandinaviens Ectocarpeer och Tilopterider. Stockholm 1872. — Spetsb. Thalloph. = F. R. Kjellman. Om Spetsber- gens marina, klorofyllförande Thallophyter. I. (Bihang till Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar. B. 4, No. 6. Stockholm 1877). — Murm. Meer. Algenveg. = F. R. Kjellman. Ueber die Algenvegetation des Murmanschen Meeres an der Westkiiste von Nowaja Semlja und Wajgatsch. (Nova Acta Regiæ Societatis Scientiarum Upsaliensis. Ser. III. Festtome. Upsaliæ 1877). Kitz. Phyc. germ. = F. T. Kåtzing. Phycologia germanica, d. i. Deutschlands Algen in biindigen Beschreibungen. Nordhausen 1845. — Phyc. gener. = F. T. Kiitzing. Phycologia generalis oder Anatomie, Physiologie und Systemkunde der Tange. Leipzig 1843. Le Jol. List. d. Alg. = A. Le Jolis. Liste des Algues marines de Cherbourg. (Mémoires de la Société Imperiale des Sciences Naturelles de Cherbourg. Tome X. Cher- bourg 1864). Lyngb. Hydroph. Dan. = H. C. Lyngbye. Tentamen Hydro- phytologiæ Danicæ. Hafniæ 1819. Roth. Cat. Bot. = A. W. Roth. Catalecta Botanica. Fasc. II. Lipsiæ 1802. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. 14. 3 Agarum novarum, in Lofoten et in Finmarkia oecidentali lectarum, deseriptiones. Gen. Polysiphonia Grev. Fl. Edin. p. 308, sec. J. G. Ag. Spec. Alg. p. 900. P. Schiibelerii n. sp. Tab. I, fig. 1—3. P. decomposilo-ramosa. elongata, usque ad ramulos su- periores corticata; artieulis 4-siphoniis, superioribus eorticatis diametro % - Splo, summisque nudis 1'/,--2plo longioribus;: sporocarpiis ovato-globosis. sessilibus: letrasporangiis in ramu- lis ultimis aut penultimis. Hab. ad Russemark in Finmarkia occidentali, in fundo 2—4 orgyas alto, lapillis et conchis adnata. Planta 10—30 cm. alta; filum primarium inferne I mm. crassum vel erassius. tami elongati, sursum attenuati: ramuli plus minus longiores, sæpe conferti. Cellulæ strati corticalis in inferiori parte longiores. Sporocarpia in ramulis sita, ovato-glo- bosa, sessilia aut brevissime pedicellata (mense Augusti) perplura. Tetrasporangia in ramulis ultimis aut penultimis sita, globosa vel subglobosa, diametro 60—90 p.. Color plantæ exsiccatæ purpurascens. Blandt de talrige arter af slegten Polysiphonia har jeg ikke kunnet finde nogen, hvormed denne kan identificeres. Den synes at staa P. fibrillosa (Dillw) Grev. nærmest; og hvad det ydre udseende angaar, ligner den noget enkelte former af denne art. men skilles let ved sine høiere op kortikerede grene og længere mellemled. Grenene af første orden er dels meget, dels lidet delte og af- smalner langsomt opad. Ios eksemplarer, som har grenene af første orden lidet delte, er de haarfine smaagrene som oftest korte og danner smaa, spredte knipper: hos andre er smaagrenene læn- gere og ikke knippede. Kortikallaget strækker sig undertiden helt op til de øverste smaagrene, altid til de næst øverste: neden- 1* 4 M. FOSLIE. OM NOGLE NYE ARCTISKE HAVALGER. til er det tykt, uigjennemsigtigt, men aftager gradvis opad. De øverste smaagrene er altid ukortikerede. Mellemleddene i de af et tyndt kortikallag beklædte smaagrene er 2-8 gange, og i de øverste, ukortikerede, 11/,—2 gange længere end brede. — Hos friske eksemplarer er farven næsten hvid-glinsende eller svagt brunlig undtagen i de frugtbærende smaagrene, som har en mør- kere farve. Tørret antager den helt igjennem en mørkere farve, som dog er noget lysere end hos P. fibrillosa (Dillw.) Grev. — Den eiendommelige lyse farve hos friske eksemplarer er vistnok en følge af de lokale forhold. Havbunden ved Russemark bestod af fin, lys sand, som var blandet med mindre stene, og vandet var ualmindelig rent og klart. P. Schiibelerit toges i slutningen af august og bar da talrige sporocarpier og tetrasporangier; en stor del af disse organer var dog ikke fuldt udviklede. Sporocarpierne (pl. I, fig. 3) har en afvekslende modsat eller tildels noget ensidig anordning paa smaa- grenene; fuldt udviklede er de 350—550 v. høie og 300—530 up. tykke paa det tykkeste, i almindelighed ustilkede, men undertiden med en meget kort, tyk stilk. Tetrasporangierne (pl. I, fig. 1—2) udvikles i de øverste eller (sjeldnere) næst øverste, noget opsvul- mede smaagrene, nær disses top, et enkelt eller (mere alm.) to i hver; fuldt udviklede har de en kuglerund eller næsten kuglerund form, 60—90 p. i diameter. — De sporocarpiebærende eksemplarer bærer i toppen af smaagrenene og i regelen ved hvert sporo- carpium smaa knipper hyaline haar. Hos tetrasporangiebærende eksemplarer er disse haar færre og sidder altid i toppen af smaagrenene. Ved Russemark i Porsanger-fjord var denne art temmelig al- mindelig paa 2—4 favnes dybde, fæstet til smaa stene og snegle- huse sammen med Ceramium og Punctaria.* " Det maa bemerkes, at denne art i det væsentligste er beskreven efter tørrede eksemplarer. Nogle i glycerin samt glycerin og spiritus opbevarede eksemplarer viste sig efter faa maaneders forløb næsten destruerede. Andre Polysiphonier, som opbevaredes paa samme maade, havde holdt sig godt. — En ———"— CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881 No, I4. ) Gen. Bangia (Lyngb.) Kitz. Phyc. gener. p. 248. Lyngb. Hydroph. Dan. p. 82; ex parte. B. arctica n. sp. B. cæspitosa, obscure purpurea, filis usque ad 150 u. erassis, 12—25 em. longis, adultis in sectione transversali 32 cellulas (vel duplicem numerum?) præbentibus. Hab. ad Nordkap in saxis in inferiori aquæ limite. De yngste traade, jeg har seet, er monosiphone. Senere deler cellerne sig, indtil traadene tilslut i tversnit udviser 32 celler. Hvorvidt de yderligere deler sig, har jeg ikke med bestemthed kunnet afgjøre, da jeg kun har havt tørret materiale at undersøge. Hos en enkelt traad synes jeg dog at have seet antydning til, at hver af de 32 celler var i deling. Eksemplarerne var for den største del endnu meget unge, da de i juli maaned indsamledes, og jeg har kun fundet faa traade, som i tversnit udviste 32 celler. Jeg har været i tvil om, enten jeg burde opstille denne som en egen art, eller kun betragte den som en grovere form af den i høi grad polymorphe B. fusco-purpurea (Dillw.) Lyngb.; men efter en nøiagtig sammenligning mellem yngre og ældre former af begge har jeg troet at maatte anse DB, arctica som en saavel fra DB. fusco-purpurea som de øvrige Bangier vel adskilt art. Den opnaar over den dobbelte længde af DB. fusco-purpurea, og farven er meget mørkere end hos den sidste. Arten fandtes ved Nordkap, fæstet til større stene i den nedre del af fjæren, hvor den var temmelig almindelig. Gen. Ectocarpus (Lyngb.) Kjellm. Skand. Ect. og Tilopt p. 34—35. Lyngb. Hydroph. Dan. p. 130; lim. mut. E. obovatus n. sp. Tab. II, flg. 2. E. thallo circiter 6 cm. alto, ramoso, filo primario di- stincto, 28—35 yp. crasso; ramis sparsis vel sæpe oppositis. longissimis, remotis, flaccidis; ramulis brevibus vel longis, 6 M. FOSLIE. OM NOGLE NYE ARCTISKE HAVALGER. flaccidis, sensim altenuatis; ramis ramulisque sub angulo recto vel fere recto egredientibus; cellulis diametro duplo breviori- bus ad sesquilongioribus; zoosporangiis multiloeularibus obova- tis, circiter 200 p. longis, 96 erassis. Hab. in Lofoten ad Borgevær, in regione litorali. Denne ÆEctocarpé, af hvilken jeg har havt blot et par ufuld- stændige eksemplarer til undersøgelse, er funden ved Borgevær i Lofoten i slutningen af juni. Fra hovedtraaden, hvis tykkelse varierer mellem 25 og 35 v, udgaar faa, langt adskilte, lange, spredte eller ofte modsatte grene, som er noget tyndere end sin hovedakse og afsmalnende mod toppen; fra disse udgaar igjen dels meget lange, dels korte, mod toppen afsmalnende grene af anden orden. Undertiden findes en og anden meget kort, næsten sylformig gren. — Det overveiende antal grene danner med sin hovedakse en ret eller næsten ret vinkel. — Cellernes længde varierer mellem '/, og 1"/, gange bredden, men har i almindelighed samme længde som bredde. Kun et flerrummet zoosporangium fandtes hos de undersøgte eksemplarer. Det er omvendt ægformigt, 200 p. langt og 96 v- tykt paa det tykkeste, modstillet en gren (pl. II, fig. 2). Tørret har E. obovatus en brun, noget i grønt stødende farve. Gen. Dictyosiphon (Grev.) Aresch. Bot. Not. 1873, p. 164—165. Grev. Alg. Brit. p. 55; char. mut. Subgen. Coilonema Aresch. Alg. Scand. Exsicc. No. 323, sec. 1. c. p. 170. D. (Coilonema) Finmarkicum n. sp. Tab. I, fig. 5—7. D. thallo 14—24 cm. alto, olivaceo, ramoso, filo primario distineto; ramis elongatis subsimplicibus; filo primario ramisque utrinque attenuatis; cellulis strati eorticalis dense approximatis, in sectione transversali rotundatis; zoosporangiis multiloeularibus in filo primario sessilibus, obovalis. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881 No. 14. 7 Hab. ad Sværholt in Finmarkia occidentali rarum, in scrobi- culis saxorum in inferiori aquæ limite. Den staar nær D. (Coilonema) Chordaria Aresch. f. Bahusi- ensis (1. c. p. 170. Dictyosiphon Chordaria Aresch. Phyc. Scand. p. 150, tab. 8 B), med hvilken den stemmer overens, hvad forgre- ningen angaar. Jeg har ikke seet eksemplarer af denne form; men at dømme efter den citerede figur i Phyc. Scand. synes forskjellen dog at være temmelig stor, hvilket vil sees ved sammenligning med den paa pl. I givne figur (5) af D. (Coil) Finmarkicum. — Hos D. Chordaria Aresch. f. Bahusiensis opnaar grenene i regelen større tykkelse end den del af hovedtraaden, hvorfra de udgaar, og afsmalner sjelden eller lidet mod toppen. Det om- vendte er tilfældet med D. Finmarkicum n. sp. (cfr. pl. I, fig. 5), idet grenene hos denne aldrig opnaar samme tykkelse som den del af hovedtraaden, hvorfra de udgaar, og fra midten af- smalner de i almindelighed jevnt saavel mod toppen som basis. — En anden og antagelig mere konstant karakter er imidlertid, at kortikalcellerne hos D. Chordaria i optisk tversnit har en elliptisk eller aflang form," medens de hos D. Finmarkiceum er runde eller næsten runde. Den sidste er desuden mindre slimet og har kortikalcellerne meget fastere forenede end D. Chordaria. Den fæster sig mindre godt til papiret. Flerrummede zoosporangier har, saavidt mig bekjendt, hidtil ikke været observerede hos nogen art af slegten Dictyosiphon. Hos de ved Sværholt (den 19de august) indsamlede eksemplarer af D. Finmarkicum n. sp. fandtes disse fuldt udviklede og i tem- melig stort antal. De opstaar hvorsomhelst paa hovedtraaden undtagen paa dennes basaldel, og tildels paa grenenes basaldel. Af form er de dels smalt, dels bredt omvendt ægformige med til- spidset eller afstumpet basis (pl. I, fig. 6 og 7), 160—240 p. høie og 75 —105 p. tykke paa det tykkeste. I toppen bærer de (altid?) et eller flere leddede, hyaline haar (pl. I, fig. 7). Dette er ialfald tilfældet hos de eksemplarer af f. simpliciuscula, som jeg har havt anledning til at undersøge. 8 M. FOSLIE. OM NOGLE NYE ARCTISKE HAVALGER. Arten fandtes i ,Vestervigen* ved Sværholt, i klippehuller i den nedre del af fjæren, men var meget sjelden. Gen. Phloeospora Aresch. Bot. Not. 1873, p. 163. P. Lofotensis n. sp. Tab. I, fig. 4. P. thallo 10—15 cm. alto, olivaceo-flavescente, ramoso; filo primario distincto, utrinque (præsertim apicem versus) atte- nualo; ramis plus minus elongatis, sparsis vel interdum oppo- silis sursum plus minus attenuatis, totis fere articulatis, ramulos paucos breves ferentibus; cellulis strati corticalis quadratibus vel rectangularibus; zoosporangiis unilocularibus rotundatis, præ- serlim in ramis approximatis, valde prominentibus. Hab. in Lofoten in lacu ,Borgepolden* in aqua fere dulce, lapidibus adnata. Blandt talrige undersøgte eksemplarer har jeg ikke fundet nogen, som med hensyn til habitus i væsentlig grad afviger fra den paa pl. I givne figur (4) af P. Lofotensis. — Hovedtraaden, som saavel hos yngre som ældre eksemplarer er tydelig, er altid i sin nedre halvdel eller trediedel ugrenet, og denne del afsmalner svagt mod hefteorganet; fra midten, hvor den har sin største tyk- kelse, som dog ikke overstiger 250 v.,, afsmalner den jevnt mod toppen. Grenene er dels meget korte, dels lange (dog sjelden overstigende '/, af hovedtraadens længde), med spredte, korte, ofte sylformige smaagrene. I regelen er grenene i sin hele længde tydeligt leddede, derimod ikke hovedtraaden, hvis kortikalceller imidlertid ofte er ordnede i longitudinale serier. De yngste eksemplarer, jeg har seet af denne art, var 2? cm. høie; de toges i slutningen af juli. Zoosporangiebærende eksem- plarer toges i slutningen af september. Zoosporangierne, som op- staar ved transformation af kortikalcellerne, er næsten runde og meget udstaaende. I hovedtraadens øvre halvdel og især i grenene er de særdeles talrige. Saavel sterile som fruktificerende eksemplarer bærer talrige haar. — Tørret antager den ofte en sortagtig farve. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. I4. 9 P. Lofotensis skiller sig fra unge eksemplarer af P. tortilis (Rupr.) Aresch. (Bot. Not. 1876, p. 34) ved, at hovedtraaden hos den første ikke er tydeligt leddet, i sin nedre halvdel eller trediedel ugrenet, og denne del svagt afsmalnende mod hefteor- ganet, samt ved at grenene af anden orden aldrig opnaar samme længde (2—3 cm.) som almindelig hos P. tortilis;! desuden er den langt mindre grenet end P. tortilis. — Ældre og grenede eksem- plarer af P. pumila Kjellm. (Murm. Meer. Algenveg. p. 45—46) og unge eksemplarer af P. Lofotensis skiller sig fra hinanden, for- uden ved at den første har hovedtraaden næsten i sin hele længde tydeligt leddet, ved at den er uden haar. Det bør maaske bemerkes, at Borgepolden (i Borge i Lofoten) den længste tid af aaret er belagt med is, i almindelighed fra sidste halvdel af oktober til slutningen af april eller midten af mai, enkelte aar endog til midten af juni. Den staar i forbin- delse med havet ved en omtrent '/s mil lang strøm. Forskjellen mellem ebbe og flod i havet udenfor strømmen er omtrent 8 fod, men i polden merkes ingen forskjel, da vandmassen, som strømmer ind og ud, er meget liden i forhold til poldens udstrækning. P, Lofotemsis fandtes ved ,Bøstadsjøen*, omtrent '/, mil fra poldens munding, og var meget almindelig paa ", fods dybde paa stene sammen med Rivularia hemisphærica (L.) Aresch. Van- dets saltholdighed er her høist ubetydelig. Gen. Punctaria Grev. Alg. Brit. p. XLIL P. plantaginea (Roth.) Grev. l. ce. p. 53. Ulva plantaginea Roth., Cat. Bot. II, p. 243. 3 linearis n. var. Var. thallo lineari vel lineari-lanceolato, 16—35 em longo, 2—6 mm. lato; paranematibus longioribus quam in forma a. Hab. ad Russemark in Finmarkia occidentali, in fundo 2—4 orgyas alto, lapillis et conchis adnata. " Cfr, Kjellm, Spetsb, Thalloph. p. 41, 10 M. FOSLIE. OM NOGLE NYE ARCTISKE HAVALGER. Denne form skiller sig fra P plamntaginea forma = ved sit smale løv og bitraadenes større længde. — Hos de største af de indsamlede eksemplarer har løvet en længde af 35 cm. og en bredde af 6 mm. Fuldt udviklede (zoosporangiebærende) eksem- plarer varierer mellem 16—35 cm. længde og 2—6 mm. bredde; almindeligst er omkring 20 cm. længde og 4 mm. bredde. Farven er meget lysere end hos hovedformen, men dette har muligens sin grund i de lokale forhold (cfr. hvad som er anført under Polysiphoma Schibelerii). Eksemplarer med enrummede zoosporangier fandtes i august. Med hensyn til form og anordning svarer disse til hovedformens, men bitraadene er flere mm. længere end hos denne. En til P. plantaginea /$ linearis modsvarende form har Thuret beskrevet fra den franske kyst (P. plantagimea var. Cruoria Thur. mser. in Le Jol. List. d. Alg. p. 70). Den synes dog ikke at opnaa den længde som /3 lincaris, og farven er noget forskjellig. P. plantaginea /$ limearis var meget almindelig ved Russemark i Porsanger-fjord, paa 2—4 favnes dybde, fæstet til smaa stene og sneglehuse sammen med Polysiphomia Schiibelerii. Gen. Chætomorpha Kitz, Phyc. germ. p. 203. Ch. septentrionale n. sp. Tab. II. fig. 3. Ch. filis rigidis, obseure viridibus, leviter intricalis; cellu- lis 100—130 y. erassis, diametro subduplo ad triplo longioribus. Hab. ad Gjesvær prope Nordkap in freto ,Vasilien*, in fundo 8—12 orgyas alto. Cellernes tykkelse varierer mellem 100 og 130 p., almindeligst 110, længden 1%,—3 gange større end bredden, almindeligst er 2—21/,. Den synes at staa nærmest Chætomorpha baltica Kåtz. (Phyc. germ. p. 203), men skiller sig fra denne ved cellernes større længde. Chlorophylstrukturen kan jeg ikke med bestemthed an- give, da arten er beskreven efter tørrede eksemplarer, men den CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 14. fr synes at overensstemme med samme hos Spongomorpha arcta (Dillw.) Kitz. Den fandtes ved Gjesvær i et af de indre sund, ,Vasilien*, paa 8—12 favnes dybde paa saakaldt ,død bund*. Ch. Sphacelariæ n. sp. Ch. minutissima, flaccida, epiphytica; cellulis 1826 my. erassis, diametro subduplo ad triplo longioribus. Hab. ad Honningsvaag in Finmarkia occidentali in Sphacelaria arctica epiphytica. Denne art skiller sig fra alle hidtil kjendte Chætomorpher ved sine i enhver henseende mindre dimensioner. Traadenes længde overstiger sjelden 10 mm. Gen. Codiolum A. Br. Algjuniep. 19: C. longipes n. sp. Tab. II, fig. 4. C. thallo (in speeiminibus adultis) 600—1200 p. longo; clava elongato-obovata, 225—550 y. longa, 70-—120 y. erassa; stipite clavam longitudine superante. Hab. ad Gjesvær prope Nordkap in scopulo ,Flagstanghaug- skjæret* ex parte investiens columnam ferream undis maris expositam. Denne art staar mellem U. Nordenskiöldtanum Kjellm. (Spetsb. Thalloph. p. 56—57, tab. V, flg. 1—9) og UC. gregarium A. Br. (I. c. p.20). Med GC. Nordenskiöldianim stemmer den overens med hensyn til køllens form, men skilles ved sin betydeligere størrelse, og ved at stipes altid er længere end køllen, idet hos C. Norden- skiöldianum stipes altid er kortere end køllen (cfr. 1. c. p. 57). Køllen hos OC. gregarium er aflang, men hos OC. longipes forlænget omvendt ægformig. Hos 14 fuldt udviklede eksemplarer af OC. longipes havde stipes og køllen følgende længde: 12 M. FOSLIE. OM NOGLE NYE ARCTISKE HAVALGER. Stipes's længde. Køllens længde. 420 p. 300 p. 375 - 320 - 465 - 345 - 420 - 360 - 330 - 2551 315 - 285 - 525 - Fly 450 - 345 - 600 - 420 - 510 - 330 - 630 - 420 - 675 - 510 - 645 - 345 - 480 - 450 - Køllen hos C. Nordenskiöldianum er 100—250 p. lang og 25—50 yp. tyk, hos C. gregarium- 250—500 v. lang, almindelig 333, og 66—90 v. tyk; stipes hos den førstnævnte er 10-16 v. tyk, hos C. gregarium 22—29 og hos UC. longipes 30—65 v-. Da jeg ikke har kunnet finde fuldstændige overgangsformer til C. Nordenskiöldianum eller C. gregarium, har jeg vovet at op- stille den som en egen art. - Arten forekom paa en jernstøtte (seilmerke) paa ,Flagstang- haugskjæret* ved indløbet til Gjesvær havn. For sammenlignings skyld skal jeg samtidig nærmere beskrive en anden, tidligere kjendt Codiolum-art. C. pusillum (Lyngb.).! Tab. II, fig. 1. Syn. Vaucheria pusilla Lyngb. Hydroph. Dån:'p. 79, tab. 22 B. C. thallo (in speciminibus adultis) 2'0—2"0 mm. longo; 1 Dr. F. R. Kjellman har velvillig meddelt, at denne er identisk med Vaucheria pusillag hvoraf han har seet eksemplar i Lyngbyes i Kjøbenhavn opbevarede samlinger, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 14. 13 clava fere eylindrica, 1'y—1 mm. longa, 38—68 p- erassa; clava stipitem sesqui- ad sesquiduplo longiore. Hab. ad Gjesvær prope Nordkap in saxis undis maris expositis in inferiori aquæ limite. Arten, som af Lyngbye fandtes ved Færøerne, vides ikke hidtil at være gjenfunden. Ved Gjesvær fandtes den paa klipper, som var meget udsatte for bølgeskvulpet, bedækkende klippen som et tyndt, slimet lag i et par kvadratfods omfang. Codiolum pusillum skiller sig fra de øvrige Codiolum-arter ved sin større længde, og navnlig ved at køllen har en næsten cylindrisk form. Jeg har vistnok seet enkelte ældre eksemplarer, som med hensyn til køllens form nærmede sig noget C. longipes, men de skilles let fra denne, foruden ved sin større længde, ved at køllen altid er længere (1'7—3 gange) end stipes, medens køllen hos UC. longipes aldrig opnaar samme længde som stipes. Hos 6 fuldt udviklede eksemplarer havde stipes og køllen følgende længde: Stipes's længde. Køllens længde. 1350 p. 750 v. 1575 - 600 - 1500 - 780 - 1275 - 825 - 1800 - 825 - 1500 - 825 - Stipes's tykkelse oventil varierer mellem 23 og 40 v. Saavel Codiolum pusillum som 0. longipes kommer til at med- deles i fasciklerne 9 og 10 af Wittrock & Nordstedts Algæ exsiccatæ. 14 M. FOSLIE. OM NOGLE NYE ARCTISKE HAVALGER. Explicatio figurarum. Tab I. Fig. 1—3. Polysiphonia Schiibelerii n. sp. Fig. 1—2. Tetrasporangia (49). Fig. 3. Sporocarpia (3%). Fig. 4. Phloeospora Lofotensis n. sp. Figura plantam adultiorem magnitudine naturali exhibet. Fig. 5—7. Coilonema Finmarkicum n. sp. Fig. 5 plantam adultiorem magnitudine naturali exhibet. Fig. 6. Pars fili primarii cum zoosporangiis multiloculari- busi(*%). Fig. 7. Zoosporangium multiloculare (?%,). Tab- Il. Fig 1. Codiolum pusillum (Lyngb.) Plantæ zoosporiferæ (9). Fig. 2. Ectocarpus obovatus n. sp. Pars fili primarii cum zoosporangio multiloculari et ramo op- posito (17%). Fig. 3. Chætomorpha septentrionale n. sp. (%). Massa chlorophyllacea non delineata. Fig. 4. Codiolum longipes n. sp. Plantæ zoosporiferæ (9). stdania Vidensk selsk. Forh. ØL NE 4 =— == ——-——————— M. Fonlie del. L Pekrt Vik Inst Ckeé et NAN Map Er > CENTRAL PARK, og, NEWYOBK. GN pg ATURAL ne | NG 70 DE ) | ERR PARK, Na dg» ATURML VG å Om algebraiske Differentialligninger, der tilstede infinitesimale Transformationer. (Fremlagt i Mødet den 9de December 1881.) Af Sophus Lie. En ung fransk Mathematiker H. Poincaré, der i Løbet af det sidste Aar har beriget den mathematiske Analyse med en Række mærkværdige og overordentlig vigtige Theorier, har fornylig, dog uden Bevis, fremsat den Paastand, at han ved Hjælp af de nye »fonctions Fuchsiennes* kan integrere enhver linear homogen Dif- ferentialligning ee Te MN hvis Coefficienter X, ere rationale eller algebraiske Funktioner af x. Denne fundamentale Sætning, om hvis Rigtighed jeg ikke kan tvivle, uagtet det har været mig umuligt at construere no- get Bevis for samme, har tilladt mig at complettere mine gamle Undersøgelser over Differentialligninger, der tilstede infinitesimale Transformationer * samt tillige at integrere visse udstrakte og vig- tige Classer algebraiske Differentialligninger. Jeg tillader mig at meddele Selskabet et Resume af disse mine Resultater, idet jeg forbeholder mig at komme tilbage til samme, naar Poincaré har offentliggjort Beviset for sin i Sandhed epochegjørende Sætning. ! Göttinger Nachrichten, December 1874. Vid,-Selsk. Forh, 1881, No. 15. 1 2 SOPHUS LIE. OM ALGEBRAISKE DIFFERENTIALLIGNINGER. It Lad mig foreløbig indskrænke mig til sædvanlige algebraiske Differentialligninger mellem x og 4. Y” +f (yy KE Enhver infinitesimal Berøringstransformation ba =— Gå == WrG VA var der overfører vor Differentialligning i sig selv, bestemmes ved et System partielle Differentialligninger mellem den ubekjendte Funk- tion W og de uafhængige Variable x y y'. Disse simultane Lig- ningers Integration kan, da W maa have Formen W=0c, Me W,+ Be Tome hvor c'erne ere arbitrære Constanter og m et endeligt helt Tal, tilbageføres til Integrationen af en Hjælpeligning a —1y d " ET ag, Es als våt +Vu=9, dv dv der er linear, og hvis Coefficienter V, ere algebraiske Funktioner af den uafhængige Variable v. Denne Hjælpeligning skal nu altid kunne integreres efter Poincarés oven omtalte Sætning. Derfor er det altid muligt at bestemme de infinitesimale Berø- ringstransformationer, der overføre en algebraisk Differentialligning mellem to Variable x og y % sig selv. Tænker man sig i det Foregaaende, at f er en rational Funk- Honatjøry yisakn: YI. saa er Hjælpeligningens Coefficienter V, rationale Funktioner af v. Man finder derfor de infinitesimale Berøringstransformationer, der overføre i sig selv en algebraisk Differentialligning y"=f, hvis høire Led er en rational Funktion af z yy"... y"7" ved Integra- tion efter Poimcarés Methode af en limear Differentialligning med rationale Coefficienter. 1 Math, Ann, Bd, VIII, p. 239 —240. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 15. 3 Paa lignende Maade kan man tydeligvis særskilt bestemme de infinitesimale Punkt-transformationer, der overføre en hvilkensom- helst algebraisk Differentialligning mellem to Variable i sig selv. II. Den just udviklede Theori kan udstrækkes til alle algebraiske partielle Differentialligninger eller overhovedet til et hvilketsom- helst System algebraiske Differentialligninger, der tilstede en Transformationsgruppe. Kun maa vi forudsætte, at denne Gruppe, saaledes som altid er Tilfældet i foregaaende Nummer, kun af- hænger af et begrændset Antal Parametere. Isaafald har W altid Formen W=o, W +46, 1 se P GL. hvor cerne ere arbitrære Constanter og m et endeligt helt Tal. Derfor kan ogsaa nu Bestemmelsen af W, uagtet denne Størrelse afhænger af flere uafhængige Variable, altid tilbageføres til Inte- grationen af en linear homogen Differentialligning med en uafhæn- gig Variabel. Naar derfor et System algebraiske Differentialligninger tilsteder en Transformattonsgruppe, hvis Parameteres Antal er begrændset, saa kan man altid ved Hjælp af Poincarés oven citerte Sætning be- stemme Gruppens infinitesimale Transformationer. Men naar en Gruppes infinitesimale Transformationer ere kjendte, saa finder man Gruppens endelige Transformationer ved Integra- tion af en partiel Differentialligning af første Orden. Derfor inde- holder det Foranstaaende tillige en almindelig Methode til Bestem- melse af de endelige Transformationer, der overføre et hvilketsom- helst System algebraiske Differentialligninger i sig selv; dog under Forudsætning af, at disse Transformationer kun indeholde et vist Antal arbitrære Constanter, derimod ikke arbitrære Funktioner. III. Lad mig nu igjen indskrænke mig til Betragtningen af en al- gebraisk Differentialligning mellem to Variable 2* 4 SOPHUS LIE. OM ALGEBRAISKE DIFFERENTIALLIGNINGER. (n) Å , (n— 1) y =fayy....y | og lad mig antage, at jeg har fundet, at denne Ligning tilsteder m inf. Transformationer, der samtlige ere bestemte efter den i Nummer I. angivne Methode. Sætter jeg da F dF dF d RÅ = IE dy' olem. dr da ax saa kan jeg altid opstille m Udtryk'" dF ; dF ONE ee Ea da der tilfredsstiller Ligninger af Formen B, (4 (F))—4 (B, (F)) =%: AF samt B, (B,(F)) — B. (B, (I) = De VB. PG KAM! Å og hvor X,, ovenikjøbet kan sættes lig Nul. I Math. Ann. Bd. XI. p. 497 og fg. har jeg nu givet en almindelig Theori for Udnyttelsen af de inf. Transformationer B F til Inte- grationen af A F'=0. I visse Tilfælde lykkes det herigjennem at integrere Å F=0 og dermed tillige yet Speciel Interesse frembyder den Classe algebraiske Ligninger AE 0, der ved en bekjendt eller ubekjendt Berøringstrans- formation kunne erholde den lineare Form. Den almindelige Form for en saadan Lignings Transformationsgruppe har jeg bestemt i Göttinger Nachr. Decbr. 1874 og tillige i Math. Ann. Bd. XVI, p. 490 ogfg. Blandt angjældende infinitesimale Transformationer findes der altid » parvis permutable. Frstatterjeg derfor Pa f=0 ved den aequivalente Ligning A F=d0, saa kan jeg altid opstille mn Udtryk B F, der tilfredsstille Ligninger af Formen ) Math. Ann. Bd. X1, p. 496 og fø. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. 15. 3) A(B, (F))— B, (4 (F)) = XY AF B. (B, (F)) — B, (B, (F))=0 men selvfølgelig kan jeg (Math. Ann. Bd. XI, p. 517) altid inte- grere Å F'=0 ved mn uafhængige Quadraturer. Kan derfor en algebraisk Differentialligning mellem to Variable yr — flæyy". pg yer") 150 ved en bekjendt eller ubekjendt Berøringstransformation bringes til den limeare Form, saa kan Integrationen af y"”— f = 0 altid udføres ved Combination af Poincarés nye Sætning med mine gamle Under- søgelser over infinitesimale Transformationer. Det er at bemærke, at en linear Differentiallignings Transfor- mationsgruppe har en forskjellig Form alt eftersom man kan op- naa eller ikke kan opnaa, at Coefficienterne ere Constanter eller endog samtlig lig Nul. Naar Tallet » er lig eller mindre end 3, saa tiltrænge de fore- gaaende Udviklinger en vis Modifikation, som jeg dog ei finder det nødvendigt at gaa ind paa i denne sammentrængte og foreløbige Meddelelse. IV. De i det foregaaende Nummer skizzerte Theorier kunne om end med vigtige Indskrænkninger udstrækkes til partielle Differen- tialligninger, særlig saadanne, hvis Orden er større end 1. Har man en algebraisk partiel Differentialligning af første Orden Q[(4 % ++-X Dj «+++ DI) =0, saa kan det ikke nytte at søge sammes inf. Berørings-Transfor- mationer, da deres Antal er ubegrændset. Derimod kan det nok lønne Umagen at søge sammes infinitesimale Punkt-Transformatio- ner. Er disses Antal begrændset, saa bestemmes de ved en linear Differentialligning med algebraiske Coefficienter, hvis Integration saaledes kan udføres efter Poincarés Methode. 6 SOPHUS LIE. OM ALGEBRAISKE DIFFERENTIALLIGNINGER. Har man en algebraisk partiel Differentialligning af høiere Orden, der tilsteder en Transformationsgruppe med et begrændset Antal Parametere, saa finder man Gruppens inf. Transformationer saaledes som jeg har forklaret i II. Man tage nu en hvilkensom- helst af disse inf. Transformationer, saa kan man altid opstille en partiel Differentialligning med et formindsket Antal uafhængige Variable, hvis Integration giver en Classe Integraler af den optin- ! Dini har bestemt alle reelle Flader, der kunne afbildes geodætisk paa hinan- den ved reelle Ligninger. Lader man Realitets-Fordringen falde, saa faar man en ny Classe Flader, hvis Buelements Form kan angives. Jeg har bestemt en Række Flader af constant Krumning, hvis Krumningslinier ligge paa algebrai- ske Flader. Sætninger om de Cirkler i Rummet, som skjære et fast Keglesnit to Gange. Af Elling Holst. Systemet af Cirkler, C, som skjære et fast Keglesnit, K, to Gange, udgjøres som bekjendt af alle Cirkler paa alle Kegler med K til Basis. De følgende Sætninger, som her foreløbig meddeles uden Be- vis, skulle siden paa et andet Sted udførligere begrundes. 1. Alle Kegler paa Basis K, hvis Cirkelsnit af den ene Række er parallele med en vis Retning 1 i K's Plan, har som bekjendt sine Cirkler af den anden Række parallele med den til Retningen I symmetriske, l, i Forhold til Ks Hovedaxer. Spidsen S af disse Kegler beskriver en Flade, F, af 2 0., af hvis Hovedaxer de to falde langs Ks Hovedaxer, og hvis Cirkelsnit er lodrette paa I og Ul”. Endepunkterne af de til Retningerne I og UV konjugerede Diametre i K er Navlepunkter paa F. 2. Af de oc? Cirkler gjennem en fast Linje ls Skjærings- punkter med K kan paa oc? Maader en enkelt Uendelighed ud- tages, der udgjør Cirklerne af den ene Generation af en Dupin'sk Cyklide. Cirklernes Fællespunkter er det ene Par Knudepunkter af denne. De tilsvarende Spidser S tilhøre to Systemer og be- skrive to Keglesnit, K, og K,", paa F. Til alle 00? Cyklider svare efterhaanden alle 00? Keglesnit paa F. Vid.-Selsk, Forh. 1881, No. 16. 2 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 16. 3. Ethvert Keglesnit K, (el. K,"”) gaar gjennem vedkommende Cyklides andet Par Knudepunkter. Der bestaar i det Hele en fuldkommen Samsvaren mellem K og K, paa den ene Side og de to Arter Cirkler paa Cykliden paa den anden. Spidsen af Kegler med Basis K indeholdende Cirkler af lste Art beskriver K, (eller K,); Spidsen af Kegler med Basis K, indeholdende Cirkler af 2den Art beskriver K (eller et K"). 4. Til ethvert Keglesnit K svarer, naar Retningen % lades ubestemt 004 K, og omvendt. Til ethvert Par paa denne Maade samhørende Keglesnit, K og K,, hører oc! Dupin'ske Oyklider, hvoriblandt 1 Kugle, der optræder dobbelt og forsynet med 4 ud- mærkede Punkter. — Er XK, en Cirkel, er enhver af de tilsva- rende Cyklider en Torus. Om Attractionen mellem to Cirkelperipherier. Af 0. Pihl. (Hermed 1 Planche). Som bekjendt kan man af den almindelige Lov for Fjernvirk- ninger mellem to Puncter udlede den Lov, at to Legemers Fjern- virkninger er omvendt proportional med Qvadraten paa Afstanden mellem Legemernes Tyngdepuncter — naar disse Afstande ere betydelige i Forhold til Legemernes Udstrækning. Betragter man derimod to Legemer, hvis Afstand ikke er betydelig i Sammen- ligning med deres Dimensioner, da holder nævnte Lov ikke Stik. Skjønt denne Sags Theori er fuldstændigt bearbeidet, saa er dens Anvendelse paa de concrete Tilfælde dog som oftest for- bunden med store Vanskeligheder, forsaavidt som de nødvendig- gjøre saa besværlige Regneoperationer, at disse mangen Gang ved den forhaandenværende Leilighed blive ligefrem uoverkommelige. Desuagtet har den, saavidt mig bekjendt, aldrig været gjort til Gjenstand for en Bearbeidelse til Lettelse af den nævnte Vanske- lighed, og det synes overhovedet, at hvad der i Virkeligheden paa dette Felt er bleven undersøgt, udenfor hvad maa betragtes som generelle theoretiske Undersøgelser, er meget ringe og begrændset, og det uagtet mange physicalske Spørgsmaal ikke lade sig løse uden nøie Kundskab til de heromhandlede Forhold. De enkelte Moleculers Fjernvirkninger paa hverandre variere vistnok omvendt proportionalt ved deres respective Afstandes Qvadrater; men deraf følger netop, at disse Virkninger mellem Vid.-Selsk. Forh. 1881. No. 17, 1 2 0. PIHL. OM ATTRACTIONEN MELLEM TO CIRKELPERIPHERIER. Ansamlinger af Moleculer, der danne Legemer af en vis Udstræk- ning, ikke kunne, uden i ganske enkelte Tilfælde, — som f. Ex. ved Tiltrækningskraften mellem sphæriske og i visse Axestillinger mellem sphæroidiske Legemer, — være den samme som mellem Moleculer uden Udstrækning. Legemernes Udstrækning har imid- lertid kun da nogen mærkbar Virkning, naar den Synsvinkel, hvor- under det ene Legeme sees fra det andet, løber op til flere Grader; er den mindre, kan Fjernvirkningerne, practisk talt, be- tragtes ligesom for Moleculerne, som omvendt proportional med Afstandenes Qvadrater; er den derimod større, forandres Forholdet mere og mere, eftersom Vinkelen voxer saaledes, at paa Afstande, som ere meget smaae i Forhold til Udstrækningen, forsvinder som oftest enhver Lighed mellem Fjernvirkningerne af Legemer og af Moleculer, samt mellem Legemer af forskjellig Form. Det var mig for nogle Aar siden nødvendigt, til Bearbeidelsen af en Opgave, hvormed jeg dengang var beskjeftiget, at erholde fuldt Kjendskab til, i hvilket Forhold Attractionen staaer til Af- standen hos to parallele cirkelformede Legemer, naar en vis Del af de attraherende Kræfter er fordelt jevnt udover Cirklernes Arealer og en anden Del langsmed deres Peripherier. Det blev da nødvendigt at foretage en omfattende Undersøgelse af disse Attractionsforhold, eftersom de gjøre sig gjældende mellem Are- alerne, mellem Peripherierne og mellem den ene Cirkels Areal mod den anden Cirkels Peripheri med fælles Axe, — alt under Forudsætning af, at Moleculerne attrahere hverandre i et med Qvadraten paa de respective Afstande omvendt proportionalt Forhold. Resultatet af Beregningen af Tiltrækningen mellem to parallele og ligestore Cirkelflader, som jeg tidligere har haft den Ære at fremlægge i dette Selskab, findes indtaget i dets Forhandlinger for 1875. Jeg tillader mig nu at fremlægge Resultatet af Bereg- ningerne af Attractionen mellem to parallele Cirkelperipherier, saavel naar deres Radier ere lige store, som naar de — i fem forskjel- lige Forhold have ulige store Radier, og vedføier tillige en Inter- polationsmethode til Bestemmelse af Attractionen mellem concen- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. I7. 3 triske Peripheripar, hvis Radier staa i et hvilketsomhelst Forhold til hinanden. Attractionen mellem Cirkelperipherier lader sig ligesaalidt, som Attractionen mellem Cirkelarealer, bestemme ved nogen al- mindelig algebraisk Formel; den maa særskilt beregnes for de forskjellige Afstande i ethvert enkelt — af de ulige Radieforhold betingede — Peripherisystemer, og kan saaledes alene angives i Tabelform. Den anvendte Fremgangsmaade er følgende: Attractionen mellem den ene Cirkelperipheri og et Punct i den anden, paa en given Afstand fra Peripheriens Plan, er først bestemt. Til den Ende er Peripherien delt i et større Antal Buestykker, hvis Længder er udtrykt i Grader eller Brøkdele af Grader, og Attractionen mod Punctet undersøgt for hvert enkelt af disse Buestykker saavelsom den Vinkel, som Attractionsret- ningen mellem Punctet og Buestykkets Midtpunct danner med Peripheriens Plan. Sinus for denne Vinkel, multipliceret med den fundne Attraction, er da Størrelsen af Attractionen retvinklet mod Peripheriplanet, — og Summen af de saaledes fundne Værdier for samtlige Buestykker udgjør Attractionen mellem Punctet og hele Peripherien. 47? 79 7 Po 360” faaes Attractionen 9) Ved at multiplicere denne med mellem de to Peripherier, naar ” og 7, betegne deres Radier og 2 Og 29 deres Tætheder. Paa denne Maade er Attractionen be- regnet mellem 6 Peripheripar med Radier: r = 1000 r, = 1000 Ga p 900 == K 750 Be p 500 = å 250 ke 6 1 paa et saa stort Antal Afstande (gjennemsnitligt 24), at en Inter- polation, ved Hjælp af Curver, for de mellemliggende Afstande med Sikkerhed har kunnet udføres. Resultaterne ere givne i efter- 1* 4 0. PIHL. OM ATTRACTIONEN MELLEM TO CIRKELPERIPHERIER. følgende Tabeller, af hvilke den første, for Peripherier med lige- store Radier, angiver Attractionen paa Afstande mellem 0.001 og 20,000 (r=1,000). Denne Tabel (I) modsvarer i alle Dele den tidligere udarbeidede Tabel for Attractionen mellem to Cirkel- arealer, uden forsaavidt som Betegnelsen for Kraft-Enheden i sidst- nævnte er den, som Cirklerne udøve mod hverandre, naar de ere i Kontact, medens Attractionen paa Afstanden 0 mellem Peripheri- planerne ikke lader sig anvende som Udgangspuncet, da den her er enten o0 = eller = 0. Naar en ligestor Masse eller Kraft- mængde tænkes indeholdt i Peripherierne som i Arealerne, saa vil Attractionen paa store Afstande være ens for begge Systemer, — og for at bringe begge Tabeller i Overensstemmelse med hinanden med Hensyn til den absolute Attraction maa derfor en Reduction foretages. Skal Tabellen for Peripheriernes Attraction reduceres til Tabellen for Arealernes, maa, idet Attractionen antages absolut ens paa Afstanden 20 Radier, — hvilket den er, inden Feil i 3die Decimal, — den i Tabellen for Peripherierne angsivne Attraction 0,001246 0,09797 Tabellen angivne Værdi for Attractionen mellem to Cirkelarealer paa alle de kortere Åfstande multipliceres med = den i paa Afstanden 20 Radier, divideret med den for samme Afstand angivne Værdi for Attractionen mellem to Cirkelperipherier. I Tabel II angives Attractionen mellem samtlige 6 beregnede Peripherisystemer, af hvilke de 5 sidste med ulige store Radier. I denne Tabel er imidlertid Afstandsintervallerne større end i Tab. I, og den første Colonne, — for Peripherier med lige store Radier, — er egentlig kun et Sammendrag af Tab. I. Jeg skal paapege nogle eiendommelige Fgenskaber ved de heromhandlede Attractionsforhold, som, ihvorvel deres Forklaring er yderst simpel, alligevel bør omtales: Attractionen mellem to Peripherier med lige store Radier er ved Contact = oo, og aftager i Begyndelsen omvendt med Af- standen (a) i Iste Potens; men efterhaanden i et noget langsom- mere Forhold, indtil den paa Afstanden 0,275 r aftager omvendt med 49%, Fra dette Punct aftager den igjen i et hurtigere CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 188 1. No. 17. 5 Forhold og bliver paa Afstanden 0,97 atter omvendt proportional med a', hvorefter den paa større Afttande nærmer sig asymtotisk til at blive omvendt proportional med a*. Ved Afstanden 57 aftager den allerede som a4—-%, ved 107 som a—%! og ved 207 somug 199, Naar Radierne ikke ere lige store, er Forholdet helt forskjel- ligt. Ved Contact er Tiltrækningen, som i førstnævnte Tilfælde var = oo, her = 0, og tiltager, eftersom Afstanden voxer, indtil den naar et Maximum, hvorefter den aftager, først langsomt, men efterhaanden hurtigere, indtil den paa store Afstande nærmer sig asymtotisk til Forholdet a->. Naar Forskjellen mellem de to Radier ikke er større end mellem Værdierne 1 og 2, indtræffer Maximum for Attractionen, naar 4 ="—7; er Forskjellen mellem Radierne større, falder Maximum paa kortere Afstand, saaledes naar r,=0,47 paa Af- standen 0,575 7 istedetfor 0,6007; naar r = 0257 paa Afstanden 0,6557r istedetfor 0,7507 og naarr, =0,0017 paa Afstanden 0,71. Naar Massen er concentreret i Centrum og 7; altsaa er = 0, finder : Å r ; den største Tiltrækning Sted, naar Afstanden er = v3 å VÆTA =0,7071 r istedetfor r. At Attractionen mellem to lige store Cirkelperipherier maa, paa meget smaa Afstande, aftage omvendt med Afstanden i lste Potens, og paa noget større Afstande i et lidt langsommere For- hold, vil indsees, naar man erindrer, at Attractionen mellem et Punct og en uendelig lang ret Linie er omvendt proportional med Afstanden i lste Potens. Ligeoverfor hvert enkelt Punct i den ene Peripheri er Forholdet, hvad Attractionen betræffer, mod et kort Stykke af den anden Peripheri, paa meget smaae Afstande, factisk det samme, som mod en uendelig lang ret Linie, fordi Virkningen af de Partier af Peripherien, der ligge udenfor dette korte Stykke, er, i Forhold til det nærmere Parti, meget liden, og udøves desuden i en Retning, som med førstnævnte Peripheris Plan danner saa liden Vinkel, at den endelige Virkning, retvinklet mod Cirkelplanet, bliver forsvindende. Eftersom Afstanden til- 6 0. PIHL. OM ATTRACTIONEN MELLEM TO CIRKELPERIPHERIER. tager mellem Peripherierne, forøges derimod Vinkelen, hvorved At- tractionen i Cirkelaxens Retning faar Betydning ogsaa for fjernere Partiers Vedkommende. Men et større Parti af Peripherien, som nu inddrages under Attractionens Indflydelse, kan ikke længere betragtes som en ret Linie; Virkningen af Krumningen gjør sig nu gjældende, saaledes nemlig, at da Antallet Puncter, hvoraf den krumme Linie bestaar, er større end Antallet Puncter af en ret Linie inden samme Attractionsfelt, saa vil den collective Virkning af den krumme Linie være større end af den rette, og da Til- trækningen mellem et Punct og en uendelig lang ret Linie aftager omvendt med Afstanden selv, medens den for den krumme Linie er stærkere, saa maa den ligeoverfor denne aftage i et langsom- mere Forhold end omvendt med Afstanden i lste Potens; og dette Forhold maa vedblive saa længe, indtil de fjerneste Partier af Krumningen ere blevne inddragne i Punctets effective Attractions- sphære, hvorefter den selvfølgelig maa aftage i et alt hurtigere Forhold, eftersom den Vinkel, som Attractionsretningen efter- haanden kommer til at danne med Peripheriaxen, bliver mindre, — indtil den omsider paa store Afstande bliver omvendt propor- tional med Afstandenes Qvadrater. Naar to Cirkelperipherier med fælles Axe, men forskjellig Radie, ligge i samme Plan, er deres Attraction i Axens Retning naturligvis = 0, da hele Attractionen udøves i Retninger parallelt med det fælles Plan. Men eftersom Planerne fjernes fra hinanden, voxer Componenten af Attractionen i Axens Retning, og dette i Begyndelsen mange Gange hurtigere, end Afstanden mellem Peri- pherierne tiltager. Attractionen i Axens Retning maa derfor tiltage, eftersom Peripherierne fjernes fra hinanden saa længe, indtil Virk- ningen af deres indbyrdes Fjernelse ophæver Virkningen af Til- væxten af den verticale Component, hvorefter den ligesom for Peripherierne med lige store Radier maa igjen aftage, og nu bur- tigere og hurtigere, indtil det paa store Afstande sker omvendt proportionalt med Afstandenes Qvadrater. Et Blik paa Tabel II vil vise, at de til samme Afstande sva- rende Attractioner for de forskjellige Peripheripar afvige saa be- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881, No. I7. u tydeligt fra hinanden, at det ved Hjælp af dem ikke vilde være muligt, ved simpel Interpolation, indenfor rimelige Feilgrændser, at bestemme Attractionen for Peripheripar, hvis Radier staa i et hvilketsomhelst Forhold til hverandre. Jeg skal dog angive en Methode, hvorved dette med Lethed lader sig gjøre. Hertil vil Tabel III med modsvarende graphiske Fremstilling være fornøden, som viser Attractionen mellem den større Peripheri og et Punct i den mindre. For de større Afstandes Vedkommende afvige Tallene i Tab. III, der udtrykke Kraften, ikke meget fra hinanden for de forskjellige Peripheripar paa en vis given Afstand, — og en Interpolation for mellemliggende Par er derfor let udførbar for de forholdsvis store Afstande. Anderledes er Forholdet derimod for de kortere Af- stande, hvor Attractionen er fremdeles meget afvigende for de forskjellige Peripheripar. Kan imidlertid Størrelsen og Beliggen- heden af Attractionsmaximet bestemmes, vil en Interpolation for- øvrigt, indenfor mindre Feilgrændser, kunne graphisk bestemmes ogsaa for de korte Afstande, ved Hjælp af de beregnede og paa Planchen optrukne Curver. Da Curven a—b forbinder alle de beregnede Maximer, saa maa Maximum for ethvert mellemliggende Peripheripar ligge i denne Curve. Det er ovenfor nævnt, at naar Forholdet mellem Cirkelparrets Radier r og 7; har en Værdi, som ligger mellem Forholdet 1:2, da falder Attractionsmaximet paa en Afstand mellem Peripherierne = r—19. Skjæringspunctet mellem en Ordinat paa denne Afstand og Curven vil følgelig angive den søgte Størrelse og Beliggenhed af Attractionsmaximet, hvorefter Curven med ringe Feil lader sig indtegne mellem de beregnede Curver. Ligger Forholdet mellem Cirkelparrets Radier udenfor Vær- dierne 1 : 2, saa afvige Attractionerne for de forskjellige Par paa en vis kort Afstand ikke mere fra hverandre, end at en Indteg- ning af den søgte Curve mellem de beregnede med Lethed lader sig udføre. Ordinaterne til Curverne angive Tiltrækningen mellem den største Peripheri (r = 1,000) og et Punct i den mindre, og At- 8 0. PIHL. OM ATTRACTIONEN MELLEM TO CIRKELPERIPHERIER. tractionen mellem Peripheriparret bestemmes derefter ved at mul- tiplicere Værdien for Ordinaterne med årer 4 360 Til en nøiagtigere Bestemmelse af Maximumscurven, end der alene af de 5 Puncter i de beregnede Curver kan opnaaes, har jeg videre beregnet den største Attraction for en Del mellem- liggende Peripheripar, saa at disse Puncter ere blevne bestemte for Par med r = 1000 og 73 = 960, for hvilket Maximum, der er beliggende paa Af- standen 0,040 r, udgjør 0,0014258 900 0,100 0,0006045 830 0,170 0,0003748 750 0,250 0,0002718 650 0,350 0,0002115 500 0,500 0,0001706 400 0,575 0,0001568 250 0,655 0,0001450 0 0,707 0,0001387 Afstand. | 0.0017 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. I Attrac- tion. | 12567.8 6283.9 4189.3 3142.0 2513.6 2094.7 1795.4 1571.0 1396.4 1256.8 1142.6 1047.3 966.8 897.8 837.9 785.5 739.3 698.3 661.5 628.4 598.5 | BYl.3| 546.5 523.7 502.7 483.4 465.5 448.9 4334 418.9 392.7 369.6 349.1 330,8 314.2 | 2992. 285.6. 273.2 | 2618 Tabel I. Attraction mellem to ligestore parallele Cirkelperipherier. Cirkelradie = 1000. 6283.9 2094.6 1047.3 628.4 418.9 299.3 224.4 174.6 139.6 114.2 953 80.5 69.0 59.9 52.4 46.2 41.0 36.8 33.1 29,9 27.2 24.8 22.8 21.0 19.3 179 16,6 155 14.5 26.2 23.1 20.5 18.3 16,6 15,0 13.6 12.4 11,4 | 0.0487 26 50 1251.3 52 1241.6 54 1932.7 56 |224.4 58 |216.7 60 209.4 62 |202.6 64 |196.3 66 190.4 68 |184.8 70 1179.6 72 11746 74 |169.9 76 |165.5 ke SA 80 |157.2 82 1153.4 84 |149.8 86 |146.3 88 |143.0 90 |139.8 92 |136.8 94 |133.9 96 131.1 98 |128.4 100 125.9 105 |119.9 110 |114.5 115 |109.6 120 105.1 195 1100.9 | 130 | 97.01 135 | 93.422 140 | 90.12 145 | 87.04 150 | 84.16 155 | 81.46 | 160 | 78.94 | rentse. Afstand. 0.1607 165 170 175 180 185 190 195 200 205 210 215 220 225 230 235 240 245 250 255 260 265 270 275 280 285 290 295 300 305 310 315 320 325 330 335 340 345 350 1881. No. 17. 57.68 56.422 55.21 54.06 52.96 51.91 50.89 49.91 48.96 48.05 47.18 46.35 45.55 44.78 44.03 43.31 42.61 41.93 | 41.28 40.65 40.04 39.45 | 38.87 | 38.30 37.75 37.22 | 36.71 10 0. PIHL. | Afstand. | | 0.3507 21.16 20.84 20.53 20.23 19,94 19.66 19.38 19.10 18.84 18.58 18.32 18.07 rentse. | Afstand, | 1.000 1.020 1.040 1.060 1.080 1.100 1.120 1.140 1.160 1.180 1.200 1.220 1.240 1.260 1.280 1.300 1.320 | | OM ATTRACTIONEN MELLEM TO CIRKELPERIPHERIER. | 15.35 Attrac- | tion -| 18.07 17.83 17.60 17.38 17.16 1693 16.71 16.50 16.30 16 10 15.91 15.72 5153 15.18 15.00 14 83 14.66 14.50 14.34 14.18 14.03 | 13.88 13.74 13.60 13.47 13.34 13.22 12.96 12.71 | 12.47 12.24 12.01 KO | 11.57 11.36 dd 15 1095 110.76 | 110,58 10.40 10.22 I 10.04 | | 9.868 I Afstand, | Attrac- | tion 1.320r| 9.868 1.340 | 9.703 1.360 1.380 | | 1.400 1.420 | 1.440 | 1460 1.480 1.500 | 1.520 | 1.540 | 1.560 1.580 1.600 | 1.620 1.640 1.660 1.680 1.700 1.720 1.740 1.760 1.780 1.800 1.820 1.840 1.860 1.880 1.900 1.920 1.940 1.960 1.980 2.000 2.050 2.100 2.150 | 2.200 | 2.250 2.300 2.350 2.400 2.450 9.545 | 9393 9.246 9.103 8.963 8.826 8.692 8.560 8.430 8.302 8.177 8.055 7.935 7.818 7.703 7.591 7.481 7.374 7.269 7.166 7.066 6.968 6.872 6.778 6.686 6.596 6.507 6.420 6.335 6.252 6.171 6.092 6.014 5.820 5.635 5.458 5.289 5.127 4.971 4.821 4.677 4.539 0,165 158 152 147 143 140 137 134 132 130 128 125 122 120 117 115 112 110 107 105 103 100 0.098 96 94 92 90 89 87 85 83 SI 79 78 0194 185 177 169 162 156 150 144 138 ts ET OE Gå CHRISTIANIA VIDENSK -SELSK. FORHANDL. 18 81. No. 17. Afstand. 2.450r 2.500 2.550 2.600 | 2.650 2.700 2750 2.800 2.850 | 2.900 2.950 3.000 3.050 3.100 3.150 3.200 3.250 3.300 3.350 3.400 3.450 3.500 3.550 3.600 3 650 3.700 3.750 3.800 3.850 3.900 3.950 4000 4.050 4.100 4.150 4.200 4.250 4.300 4.350 4.400 4.450 | 4.500 | 4550 4.600 | 3.929 3.822 3.719 3.620 3.025 3.434 3.346 3.262 3.181 3.103 3.028 vw: erer) w OD —å 22 340 vEENEN?! er NG Ha «sJ AE 2.145 2.100 2.057 2.015 1.974 1.934 | 0.132 127 122 117 112 107 103 0.099 95 Afstand, 4.600 4.650 4.700 4.750 4 800 4.850 4.900 4.950 5.000 5100 5.200 | 5.300 5400 | 5.500 | 5.600 | 5.700 5.800 5.900 6.000 6.100 6.200 6.300 6 400 6.500 6.600 6.700 ).800 3.900 000 .100 ”.200 .300 400 500 .600 700 .800 900 000 8.100 8.200 8.300 8.400 8.500 NINNI SSERDG 1.013 | 0.9823 9528 | 9245 8973 8712 | 8463 8226 8000 7785 7580 7384 7196 7015 6840 6670 6506 6347 | 6193 6044 5900 Diffe- rentse Afstand. 8.500r 8.600 8.700 8 800 8.900 9.000 9.100 9.200 9.300 9400 9.500 9.600 9.700 9.800 9.900 10 000 10200 10.400 10.600 10.800 11.000 11 200 11.400 11.600 11.800 | 12.000 12.200 | 12.400 12.600 12.800 13.000 15.200 13.400 13.600 13.800 14.000 14 200 14.400 14.600 14.800 | 15.000 15.200 15.400 15.600 | 0.5251 5134 5021 4912 4806 4703 4603 4507 4414 4325 4239 4155 4073 3993 3916. 3841 3698 3563 | 3435 3315 3197 3087 2982 2882 2695 2609 2527 2449 2374 2302 2234 2169 2107 2048 1991 1936 1882 1831 1782 1735 1690 1647 1606 Diffe- rentse. | 0.0117 113 109 106 103 100 0.0096 93 89 86 84 82 80 "7 EG) 0,0143 135 128 122 116 110 105 100 5 10,.0096 2786 å 91 12 0. PIHL. Afstand, | Attrac- | tion 15.6007 0.1606 15.800 16.000 16.200 | 16 400 16.600 16.800 17.000 17200 1567 OM Diffe- | 1529 1491 1455 1420 1387 1354 1323 | ATTRACTIONEN 0.0039 38 36 35 33 31 rentse. | Afstand, MELLEM TO CIRKELPERIPHERIER. 172007 0.1323. 17.400 17.600 17.800 18000 18.200 | 18.400 18.600 1292 1262 1234 1207 1181 1156 1132 rentse. Afstand. | 19 SOOT 18.800 19.000 19.200 19.400 | 19.600 19.800 20.000 1109 1086 1063 1041 1020 999 978 13 1881. No. I7 CHRISTIANIA VIDENSK. SELSK. FORHANDL OGE 1 ogg FØL 66 SA ER 08T | s4g 9449 L6 086 T | g9g | SPOG er GEP9 rå 688 pa | 9890 O9L | sog c809 660'0 9GL T | mor GIPS OSL ee STE ag KES OST 'E OP | 6989 201 96G TI gag 668 Fr OL | nog 00 FOI FETT gne GER OL SE9F 901 OGGE T | gre OEGF OE A96F tor | POGTI opg 1 16'€ GORI. | 1686 or | ATLI ogg | 8898 06 der OTGE SE0T OTO'T| gg SPE E 08 FE AGIE ar '8006'0| 2 9066 OS6 ad fi 8601 SPE Po OA AN GU EN S9GG 09 å 996T GT 80890 | eog FOG GER. 190 ARNO SP8 I OE ere EEE. ESP Oo F68 den Me OG — frreg Ne Je VE ed d er £000'0 pe Vartro + nå Ol epugo + le 2 1 | å så He er ge | må E Så Ke ERE GER Pusiv | 2 SEG 0 er eve AGR PTE | og LA SP le 18999 | OGT SE Es MG TA TM cp | SOG LET EG OG 307 LG 04 OST Å NEO GA'T9 lagg [9874 | OLT gå Wo Nea KA 30 GA EN OG Ne GRE STAS log 16106 | OPT he På JG n og > X | JE 2 73 208L seg | AP 89 20'8 10 46 OG er SOM ER TO'69 |pig |80'90L | OGT De OE 9 lagg — | GE GN FN OG ee LGT lgeg | P969 meer 68961 | O01O fer GK OE 66 lp:z1 08661 | 06 Fer 18'GT | gere ISA | ero OG 487 | 08 sen. NEDE MERE JE ssar | «O0M je 1 SEN EO öror 19098 hage | UAPigeo EO EE JE: . Ao 4 * Kor (9000 EG | OG'TP l1ysop POPTE | OF oter 1299 Vegg | OPE Ne gg ger | OE aar GLE Ua | SEG eeo I 000 G er Ds REA re ea AA Bg + | se på [BA'9961 ar | | EN 1 I FY | så | å9 | så 88] så 2 PE ET PE ET PE purgsjy *p[oyaojarmpey 98n[alys10] paw aarraydnadpaxn) apappgard 0) warp uoyarnpy "II (PGPL OM ATTRACTIONEN MELLEM TO CIRKELPERIPHERIER. IL Ko nusnn, Ge AXPT | ge FE6E | jp 8706 | 1, 991 | ogg | P608 Iyga | 947G | ELG oe BEE 2066 | 066 | og BOLT I 269 | 6418 fort | 9486 | OSG MN A8FT | da KR AGA I ogep | 8488 |ogt | 9876 | 969 age 1 AG POS'E | EE 608I | 2 | 9488 fjer | 9098 | 008 up Feet G8L'E | OPE | FOBL | por | 88PG apr | 4840 | GUP Oka ge | OSET 8800 | €99'6 | 200 | 0086 | ge OG GI | 0-7 OL98 lzgp | 880 | OGF ae SE ULE I eo 4006 | og 98GI | app | PR 40 Ipgy | PYOE | Sep OOF GF | G99CT GIT GAP 6 OE SIL '6 eg T8'06 por 6680 lagg | 8006 | 007 GARN Ne GLEN 3468 | Å P808 I pp | 9908 lygy | VERE GE oe GI le 0886 | 2eg veLer 8616 | aerp | VEGG I1jg | 0496 | 098 ae FORT 0 l fopge (FLO EE gre Se GLTO | jp | OG PG ljpg | V6G | 968 006 | gg KA Se BREE 808 | 19 | VF98 Jupp | 0967 | 008 068 4,5 FET OE Spee HE 0868 I oo9 | 9848 loger | 80PP |- 066 need FL86 ER ee | 4864 | 5 8868 I åa | 0888 lagg | 9997 | 086 ae 8696 18 dd ee dd GE GG | opp | 6868 17,4 | OG 47 | 026 096 Nl. 9086 NG 86916 | 0) GAL | p— | VEGG | yr | GE0P Iggy | 4687 | 090 OE 106 og Fruen 96F4 | 980 | fr | 68TP |agg | 88:09 | OGG ee | 6128 og S9FG | LOG BE GG I gjer | OG GP | jur | 9669 | OPG O8G |zre 9078 er GLE | op AOT"4 | 7 90 Ga SAP lgeng ME0 99 OGG OGG er 608 re FOG | mg 2689 | og STG | 9847 låge | SOLEN OG NE EN Ne TA 106T'0 &88000'0 + +1T200'0 €60'0 + CEO", SPEO+ | 10%'9 080 + | 9FTG 987 LISP ST'6 £9'99 140610 | I | I | SE es | BEN EE EN ENE *pUurvISJV Er FNE ET PE ET | ME ET el EG PE EP BÅg "PuvsIy TESS NS Eee *0001=%" "0001 = "0001 =+ | 0001 =+ "0001 =+ | *0001=" :0001=*" | TETTSTEDET TT ---—=-->======—=——————————========————rmr mm mme se! No. 17. 18181: CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORH. OOG F OGG Fr 000 F OG4 € NOG '$ NET £ 000'$ OGA'G NOE Å OGG G 000 006 I OOS T 004 'T 009 I OOE I OOF I NOE T O0G'T OOFT 000'T OE6 006 OG8 008 OG O02 OG9 009 *AGA90 668 SSF 866 ATA FA8000'0 811000 GIG GEG 809 909 904 FI 91000'0 | FIST STOG GETG STEG FISG 6966 SPE 6887 9808 OE69 6902 ISG2 OFI8 | 87248 F0F600'0 TIEOT GS0T €9TT EFPGI GOE T 9661 G6TFI O9FTI SPI FOST FIST OEET AOST €6FI AAFT OGGE FO9 869 908 6960'0 GSIT GEFT 9AT 06 LAG 9GI AST OGT 991 GS I S6 I 008 €06 G06 TIG I0I'0 FG FS 69 IG I6 Co] Os FI 0000 IG8GP 0 SFOE'O 6F99 0 LFS9' IEST2'0 ÆGISO LO86'0 GAO) JE | OGG TI GAV I 6PA TI GST GIOG | GOI G | STEG OLEG 6046 | €06 Å S0T '£ | ATE'E | SGGE | 609'E | SCA 6 2086 948'6 A66'€ SE6 E 026 € 9966 PEG E 40010 ATT AST GET GST IGG AAÖ IFE GöF O9GG AFG &46 Q0OG STG AG ASE6 GIF I9F AGV TG FOG TAG 9LG ISG FYG GEG SIG STO 40 — £006 0 LO0 I SITT GET I FT IT 666 I VES I 260 SEP Gå 098 966 6 EP79'E 9166 916 F FPS Tr 106 F 8870 4 PAD ARE S9[ 9 999 OST Å vyv å STA 4 1664 BUG 9688 GL48 886'8 641 6 SPG& 6 SET 9GT GS I rer GL ITF I6P GSG O84 LGG FAE For 9LF 609 €8G 6F9 OG% 38 GEG OG AG 09 F9 69 94 eQ 65 IG IG 0) = 888 T 09F I 919 I S64 I NXO'T 867 å [169 9%G GPO E egg" 6 GOLF FSS I IST 9 GGG'G 626'G EGP 9 FS6'9 A9G 4 9188 9F6 8 ITA4"6 | TA OL | EG II | OS' på | OF'& PO' Er 64 ET 6F FI EG GI PG OT c9'9I [enn AST G IG GEG FIG TSG OL 69G 499 PS4 AGG SIF ISP SPG GI9 969 PAA FIS'O 860 Ort €9'0 O4'0 640 680 00 I Gr Fo I IP I 940 — | 969G | 620'8 |6P9 6 GILL P 642 690 OG6 € 8669 6189 296 4 986 2 689'8 9EF 6 | GE'OT OG TT OF GI €0'EI GA ET GE FI IF ST IF 9I EG AT 44 8T SL OG | F6 OG GA TI OILG PFG 90 OGG OGGE SAP 688 GLA 468 EIF FGF NOG GGG 079 869 SS4'0 IG 0 90'T Ga I 990 440 ALSO L6'0 Ort Fo TI 66 I 691 0O6"0- | 90£T CSS I O60'G 688'% AIG PIG å FPS E GA8'£ IS0F F TT G FIO9 VG AR) 6289 626 4 PE6 Å FG 8 GEG 6 FO OL 6 OI IO GE EG ET 68 EI 99 FI SG I OS '9I 097 FS SI EG OG 98 IG 9L EG NOE 'F OEG F 000'F OGA'8 OOE'G OEG '£ 000'£ OG 6 NOE '% OET 000 006'T OOS 'T OOA T 009 I OOE I NOF'T OOS 'T NOG I OOTT 000 'T OS6 006 OE8 008 OG 002 OG9 009 «6190 CIRKELPERIPHERIER, OM ATTRACTIONEN MELLEM TO 0. PIHL, 16 000'0% 000'6 I 000'SI 000* 411. 000'91|. 0Q00'GI 000 FI 000'£I 000'6 I 000 TT 000'0T1 O09'6 000'6 OOE'8 000'8 0094 000" 4 O0E'9 0009 OOG 000'€ OGA'F *0097 *puvIsJV OT OG GPI AT OLG 907 ATI6 OGG SIG 699 £0P FSP OAG FLO SO8 08600000 6071 COGT OG 9P% OST G41000'0 — J=" 0001 =" £860000'0 €601000'0 €161000'0 S8E61000'0 €69T000'0 €P41000'0 66610000 91808000 0 [L2460000 FEEL000 0 €68£000'0 00£$0000 F824F000 0 FE£E0000 8309000'0 9£890000 91840000 68060000 €E01000 SPGI00 0 68FI00'O 6£9100'0 FISTIOO'O 'uoy 6 |P2PCOOL op 906F0'Ol.g, G982000, pg I81880'0|.4; | 8460'0| 000'03 OTg AN AEP0 Ol ag LET80 Ol aar 19926001 ang | S801'0 000'6T 598 680600 op 28090019 gr 89060 Ol jer 06010 å | 80TI'0| 00081 og$ SD 28290 OI ver 9TOFO | ae TEST O Vg FEET OI 000'AT ex 686001 cg] 09940 0I gg SPIT'O aar [44810 ljgg |S6ET0| 00091 LEG 19870 Ol gr ALA80'0 GST 0610 er TIETO ag; | 641 0| O000'GFr FRÅ, 866F0'Ol ger 166600 e% T6FT'O 982 68410 LIG 16610 000 FI 466000 GJ JET LOI og; PE 198 22080 €68 | 80860 000'ET E£81 62290 OI gog 488 I jg 86080 | 5 98780 ljgg |96980| 000%I eC9T Ke 928 B09L OI jor 2090 egg 88880 |yjg |96160| O00TT Kr 026001 oe Y66L OI gag P6860 | sg9g 9pg'0 IF86'0 | 00001 å "€2010| apr EPLC OI gog OOEE'O 675 67880 6807 0| 0096 GET EP 6880 OI er OG960 | jop CCN O POLO | 000'6 S91 PEEL OI ae. 8996 O1 pop 94660 | og 167470 &9790| 0098 502 COLL OI og 96680! 150 69PP0 So |A669'0 26890| 000'8 cpg 90410 29p 18860 LTL 09090 LE20'O 66090 P160'0 89990 OOE'% 008 | TAG KO 6488 OI gjag9 |F4490 I genr 194890 fagrp | 08440| 000'% GLE 1968 OI gg, ORVT Dor £V990 | sggr BD epr |O1480| 0099 2LF 969001 goggg | FIGAON gjer OP4AO | avgr 80660 | jp | 610 I | 0009 LTI9 8608 OI 2og10 PT een GTT60 | op kes BIG OG I | 0089 346 6048'OI 2j19:0 | SPEXON ar POT ar | 980 Lier | SOP] on PFFPO'O - 1807 0 OSS0'0 &0180 810 — 461 I EFI'0—| OTF I LerO 6PE I | OGLG GTEP'O €006'0 GST | | £99T | 90£T | OOG 7 | | | | | | gu | e =) Å Fo Heer Mee SEN DERE Er BE] 28 | FE 88 LES Ne MEG VERNER EEE: ei G ae PÅ Me DEN OG | puesy "095 =0% "00 =% 09%" | 00% "0001 ="% "0001 =+ I "0001 =+ 0001 = | :0001=+ 0001 = ——= br No. 17. 1881. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, OIG 6802 GG08 SIGI | G19 | 6197 AOGG O1G O0G 1649 60644 9LTT | 49796 | F087 AAAG 006 OG T 6879 | 1682 TETT 0196 | POP 4409 OG OST OST 9 | PP04 C80I | PIGG 1606 6079 OSI OT 9986 | 1699 8£601000'0 6097 GPEE 1849 OA I 091 SPEC €6£9 PAS8G6 CPPG | PGVG 1004 091 OGT ETTE 6460 S8C86 GASG | 096 9494 OG I OPT SG8P 096 4688 OGG6 | PF6LG 8108 oFI OSI 9967 GEGG 1808 S6 IG | SI6G 4788 Og I OG I I6GP GS8P STAA 4600 6866 €896000'0 OG I OTT 6688 497 V 961 ES6T 0609 GPOT OTT 001 '0 SPIE | 840F A8G9 9681 | 6709 SPIT 001'0 OG 1066 896 OGGE ATAT 6109 GLGT 06 08 GESG | 8886 GOEG 99GT OE8G FEPI 08 04 TOGG | A986 4997 O0FT PESG 6691 04 09 GPIG GSPG OG0F ad! 94088 OIG6T 09 OG PGAT GL0G 9966 76010000 | TvSP 600 OG or SEFI 1 997 9015 4868 | APGY 986 Or Og 64010000'0 | %6100000 | G£0% AG69 | TSP$8 T&8E Og OG AGT 4 | 7968 | €96100000 | T4öP 00P% GGLC00'0 OG 0100 0098000000 | 981700000'0 | 8£689000000 | 41800000 F0%1000'0 TAPI TOO *010'0 0 0 | 0 | 0 0 0 00 0 T=% "093 == % "009 = % OGL="% '006 = "0001 = 4 "purgsJy ag : 3 "PutgsIV "0001 = uarpey po taydedpeyg ua 30 % uarpey pour maydrradpayig ua 1 pung 19 wear uonæ*rny 'uotyov1II y TIT 1P98L au 17 No. Vid,-Selsk, Forh, 1881. OM ATTRACTIONEN MELLEM TO CIRKELPERIPHERIER. 8 Foer, 008 OGÅ 004 OG9 009 GAG OGG OGGE OOG GAP OG? GGP OP GLE OGG GSE 008 OGG OSG OAG 09% OGG OPG OGG «0660 *purgsyy TAST [SET 98ET GAGT CO I SPET 1661 TTET SSGI CYGI I EG I FGIT PSTT OLTT 1901 40010000 AD SET6 8006 OG48 SSPS OGG8 4964 4994 I8$40000'0 qp=% —- -— Di GI PT 6061 98G 1 GOGT GOGT 008 PSTI AGGT 0491 6991 C09T OG o9FF 1 1091 GOAT 9LAT STAT 004 6PPVI OP9T S98I 061 GPST OQG9 PYVI GA9T GAGT 9P0G6 E661T 009 GETT AS9T 606 GO IG 9406 GAG PorT AG9T 6406 6006 8916 OGG SOPI €04T A&TG C0EG 8906 GGG 6861 9041 TOGG 6076 AAEG 006 96 T POAT AOGG TGGEG AGPG GAV AS&ET 9691 GEEG GPIG 8696 OGP GOE I GSOT €0PG G8A0 GAAG GP A9G1I €99T OPS I 866 €P6G 00r PGGT A&9I VEGG 9608 PSIG GLE GATT €091 PGEG SAGE G6PEE OGGE GG I I O9CT GPIG AAVE G6GG6 OGGE $901 9001 G896 P698 9886 008 OPOT ESTI TOAG 9848 ATOP OGG 6 101000'0 9GPI 6046 6886 GUTT? 086 PESG6 OS PI PIAG €866 POEP OG GACG OOPT ATAG ASOP 99P7 09% PSTG S9ET STAG 96TF I P9P OGG G868 EGEN PIAG SOEPF OESP OPG 1898 96GT AO0AG GöPT 9806 OGG TA880000'0 S6G1000'0 9696000'0 APSP000'0 1969000'0 0060 EE å JAN LSA AE ed dr å re BE Ed 3 Mn "093 = "009 = 'OG4 = 006 = "0001 = % de pe VA "puvsJV wortjovIgg y —-: —- —= 19 1881. No. 17. CHRISTIANIA VIDENSK. SELSK. FORHANDL. 0004 0099 000'9 OOG'G 000'G OGA'F O0GE F OGG 7 000 P OGÅ'8 00G'E OGG'£ 000'6 OGA' OOG & OGG å 000" 006 I 008 I 004 I 009'I 00G I 007 I 006 'I 006 I O0T TI 000'I OG6'0 0060 *068'0 SöIA I 608 969600000'0 GEIT POET C6PI 9991 IPS] PIOG 9086 8096 4466 POPE AG66 909F TTPS OPP9 0169 GOPA 9464 9468 9186 96860000'0 1901 PETT OG I EAGT 906 I GE GT GG81000'0 9014 6008 199600000 0 OG TT OGGE TI OGV I OG9 1 6681 CPOG 9606 G6G0 0960 GOPE 6066 TAGP 99860 6869 öv89 OPEL 1684 96P8 0916 €9860000'0 GE0T FETT TIGT ASGT POST SGET 68610000 8904 PrIS 887600000'0 OG I I VET GAPT 6691 SO8T PLOG EGG SPEG 0066 OGGE 0686 APPV STIGE 619 4799 GPIA 1694 1668 1 P68 47960000'0 GPOT AGTT 91GT OLE T SGET SOPI S6P1000'0 0004 8908 086600000'0 OT T STET PPT 9601 S9AT 6961 GOGG EAPG 860 €068 0046 AGGP 6106 6066 1089 9949 TAGA OS84 P6PS COG6 £6660000'0 S80I 68 IT COST 9961 SEPT 8091000'0 1769 686. | 763600000'0 €601 | o0g I 96TI GAET OPLT ££6 1 1918 88PG IPL8 6018 0998 STI P 9847 6896 1009 9%P9 169 LOFA 2608 0088 89600000 9P0r 9PI1 LGG1 | 1 GET G6G I 64F1000'0 C169 6764 466600000'0 GS01 SSGÅI EI FI 9691 OGA I 0161 6610 E66G 9690 6706 SSPE STOP 1997 98PG 1986 ELT9 0849 9604 6084 4678 90616 88660000'0 C601 A0GI A9GT ASET 91710000 0004 009'9 000:9 OOG 000'G OGA'P OOG P OGG P 000'P OGA'6 OOG OGG'6 000'6 OGA'G OOS % OGG'& 000'% 006 TI 008 I O0L"T 009 I O0E'T 007 I 006'T OOG I O0F TI 000 TI OG6'0 006'0 40980 2% MELLEM TO CIRKELPERIPHERIER. OM ATTRACTIONEN 20 0. PIHL. 000'08 [9968 10968 | PG68 | 4768 LF68 4868 000'0% 00061. 10%660000000 6£660000000 866000000 0 1166000000'0 P066000000'0 | 4686000000'0| 00061 000 SI 9011 COLI SOLT E0T I | SOII GOL 000'SI 000'4T | G68GI SETI | SETI | 96GI | C6G1I GET 00041 000'91 [8661 4681 9681 | C681 | PGEL £6£1 000'91 O00'C1 6801 S8CT 9801 | 7891 | 6891 ö80T OO0'EI 000'PI ET81 TöST OGST | ATSI | GISI PISI 0001 000'£ I OT IG S0IG | 9018 | €01% LOLG 660% 000'E I 000'Å1 FAPG GLPG G9PT | POPE LOPG SEPT 000 'å1 000'TT S660 PS6G 6666 | 0667 | 8167 PIGG 000' IT 000'01 OGGE EP0G | GEGG | OGGE 6006 €008 000'01 OOG'6 068 | PIGS | 1068 | 4886 GASE 4988 OOG'6 000'6 roEP PESP SEEP | ATSP | G08P OGGP 000'6 OOG'8 CS8P 4987 | T68$ | 968P - FOSP OG AV OOG'8 000'8 96PG OSP GGPG | EGPG | 4669 | GA8G 000'8 0094 963900000'0 068900000'0 | €81900000'0 0719000000 9019000000 180900000'0| 0094 =D | 0gg=% | "009=" VEL=% "006 = '0O0OT =" *purgsjP 5 18 TT | ad det Er ter «ps EN) , MA Lå *purgsyy 'uotjovNII V JE Rå PEpUDÅ MU; » CENTRAL PARK, å oa. NEMYORK. I EN NAT yra MST 0080. oog'0 0090 0070 oor!0 oora ] | | | | | EEE EEE sj FR EA] H 8 = l SEE | re == i see | = == I «. —— N Ny N Y N o N N V y Å N | N V | | | V | N YV YV | V | Y | Å * 1 | | | Å | L 1 | i I H N 1 LÅ I | I | | | | | I | I I | | | | I | I | I I | I ! | I | | på I Oi I = I D 1 N I I | S I I ES 1 S RJ 1 : I RE | I I v | ba) Å Ri I SEN I KE | pe | Å S I = I NN I + | ASA | Å Ro | I Fy I | 1 RÅ | | | NG H Re I RS I SS I vønozanon) AE eg ov | | | | [650001079| | Iaouarodt| | TOTTET TO) | | | Io0005100m| | | | | k 00904r0d0| å KV mG PR >” CENTRAL PARK, * NEW YORK. av 8 VATURAL MS Oversigt over Videnskabs-Selskabets Møder 1 1881. Den 21de Januar. Philosophisk-historisk Classe. 1. Caspari omtalte Gennadius af Massilias's Skrift lider de ecclesiasticis dogmatibus og det ham tillagte Skrift de fide, hvilket sidste han havde fundet i Haandskrift i Munchen. Han paaviste, hvorledes det første Skrift, der i Haandskrifterne dels er uden Forfatternavn, dels henføres til flere bekjendte Kirkelærere fra 4de til 7de Aarhundrede, maatte være forfattet i Slutningen af 5te Aarhundrede og i Sydgallien, og at hele det dogmatiske Stand- punkt (Semipelagianisme, Kritik mod Vigilantius, Eutychianerne 0. S. V.) henviste netop til Gennadius. Men hvis dette Skrift var af Gennadius, var det dermed givet, at Troesbekjendelsen i Min- chenerhaandskriftet ikke var af ham. 2. G. Storm omtalte, hvorledes Haandskrifterne af Heims- kringla ikke angav Snorre som Forfatter, og at dennes Forfatter- skab støttede sig dels til Citater i andre islandske Sagaer, dels til de norske Sagaoversætteres, Peder Claussøns og Laurents Hanssøns, Vidnesbyrd, og at man i nyere Tid havde ment, at denne Autoritet havde liden Betydning og kunde bero paa Enkeltmands Gisning, idet Peder Claussøn kunde have laant fra sin Forgjænger. Han paaviste derfor, at disse to vare ganske uafhængige af hin- anden. Laurents Hanssøn boede paa Stiftsgodset Skoug paa Sartor- Øen og døde som Lagmand i Stavanger i 1557 eller 58, da Peder kun var 12—13 Aar gammel; og denne kan heller ikke senere have lært Laurents's Sagaoversættelse at kjende, da denne allerede i 1551 var sendt til Danmark. Derimod kan det ved Sammen- 1* 4 ligning mellem de bevarede islandske Haandskrifter og Oversættel- serne bevises, at begge Oversættere tildels have benyttet samme Haandskrift af Kongesagaerne, og navnlig, at dette nu tabte Haand- skrift har ved Fortalen angivet Snorre som Forfatter. 3. Stenersen fremviste og forklarede en romersk Bronce- medaillon, der tilhørte vort Myntkabinet (Foredraget er trykt foran som No. 5). Den 4de Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Fra Kjerulf og Mohn indkom en Skrivelse angaaende de af Cand. min. J. Vogt 15de Oktober f. A. indleverede Afhand- linger: ,Skiktede Moræner" og ,Nogle Bemærkninger om Granit*, der anbefaledes til Trykning med nogen Forkortelse (trykte foran som No. 8 og 9). 2. Kjerulf meddelte: Fortsatte Bemærkninger om Relief- forholde (trykt foran som No. 1). 3. Blytt foredrog en Afhandling: Theorien om kontinentale og insulære Klimater anvendt paa Norges Stigning (trykt foran som No. 4). I Anledning af dette Foredrag bemærkede Kjerulf, at han glædede sig over den fremsatte nye Anskuelse, som han fandt fuldt berettiget til Overveielse, uagtet han vistnok paa sit Standpunkt ikke kunde nu dele den fuldt ud. Han havde vistnok søgt at fremdrage mange Terrasser, ogsaa nogle Strandlinier, men havde altid ytret sig, troede han, med Forsigtighed om den endelige Forklaring, vel vidende, at et var det at søge at øine de mere paatagelige foreliggende Fakta, et andet var det ogsaa at forklare dem alle i rimelig Sammenhæng. Selv om den stedfundne (for- gangne) Stignings Mærker havde han fleresteds betjent sig af Udtryk som ,det relative Niveau mellem Hav og Land*, idet man, som bekjendt, nemlig ogsaa kunde ty til anderledes modificeret Forkla- ring end den, der udtrykker sig med ,Landjordens Stigning*. Hvad angik det af Keilhau allerede antagne Forhold, at Ter- rasser og Strandlinier udtrykte Mærker efter en stationær Hav- 5 stand, da falder dette Standpunkt ikke saa vidt forskjelligt ud fra hint, af Blytt nu indtagne, at Linierne skyldes ikke stationær, men en sagte Bevægelsestilstand. Thi den Stigning, som nu siges at foregaa, og som er saa langsom, at den neppe kan bevises og ikke mærkes, og som virker saaledes, at lave Øer og kjendte lavt liggende Lokaliteter indtage endnu den Plads, som de har havt for 800 Aar siden og 1000 Aar siden, og maaske mere, den Stig- ning er Jo saa at sige stationær Tilstand. Han havde søgt at fremdrage og fastholde som Kjendsgjer- ninger, at Terrasser findes, at de korrespondere i visse Egne i stort, at de antyde ialfald intermitterende Bevægelse, det er: relativ hurtigere og langsom, og at Strandlinier svare til visse Terrassers Flade. Han skulde medgive, at der er saa mange af disse stykkevise Mærker, og saa mange Slags, og at de indenfor et vist Spatium er saavidt ujævne disse Linier og Flader, at enhver, som vil, kan ud- bringe differente Maal. Han troede dog ikke, at Differentserne skulde udbringes saa store, at man nødedes til at nægte Kjends- gjerningerne selv. Forsaavidt altsaa Hr. Blytt til yderligere Bestyrkelse for sin fortræffelige Fremstilling af Torvmyrene kommer til at benytte ogsaa Strandlinier, Terrasser o. s. v. som Substrat for sin Theori om vexlende klimatiske Perioder, da var han villig til at anerkjende Betydningen af saadan Opfatning. Dog skulde han tilføie, at kau- sal Sammenhæng mellem Niveauforandring og klimatiske Foran- dringer ikke vel endnu laa ganske udredet for os, ligesom ogsaa at Tidslængdens absolute Maal jo af ingen endnu var vist. Han for sit Vedkommende ansaa Tidsrum af adskillige 1000 Aar for langt Tidsrum, hvori meget kunde udrettes, andre ansaa det for kort Tid og vilde helst føie et Nul eller to til. Saalænge intet faststillet Maal var sat af Nogen, fik enhver beholde sit. Men derimod, om dette Substrat af Kjendsgjerninger skal bort- tages, og Theori bygges paa den Grundvold, at der ikke findes korresponderende Terrasser, og heller ikke findes Strandlinier kor- responderende med Terrasser, da kunde han ikke være med, 6 Hvad Blytts Forklaring af Strandlinier angik, da fandt han den meget træffende, og henviste til en, som ham syntes, nær sam- menfaldende, som var givet af Kaptein Fielden i Redegjørelsen over den arktiske Expedition under Kapt. Nares med Skibene Alert og Discovery, hvor der overvintredes i n. Br. 82" 27". Han foredrog i Uddrag denne Forklaring af ,water margins* i Smith Sound ved Hjælp af hvad Deltagerne kaldte Isfoden (the ice foot), virkende langs Stranden med Flod og Fjære i det korte Optø under den saakaldte Sommer. Denne Forklaring, indførende vistnok en ny Faktor, nemlig Isfoden, støttede sig dog til det samme, som var nævnt, idet han citerede Keilhaus forsigtige Udtryk, det var Strøm, Flod og Fjære, og derhos Kystis. Han for sit Vedkommende havde ikke fundet noget at tillægge, uden muligens nogen Gang: paa dertil skikkede Steder; thi, som bekjendt, fandt man ikke Strandlinier allesteds. 4. Lie meddelte en Methode til Bestemmelse af uendelig mange Løsninger af lineare partielle Differentialligninger, der til- stede en infinitesimal Transformation. Den 18de Februar. Almindeligt Møde. 1. Monrad foredrog Dele af en Afhandling om Livets Be- greb. Hertil knyttede Lochmann en Række Bemærkninger. 2. Y. Nielsen meddelte første Del af en Fremstilling af Bevægelsen blandt den norske Almue i 1818 og de nærmest fore- gaaende Aar. 3. Collett forelagde en Afhandling af Conservator J. Sparre Schneider: Bidrag til Kundskaben om Norges Lepidopterfauna. Afhandlingen besluttedes oversendt Esmark og Collett til Be- dømmelse. Den 4de Marts. Philosophisk-historisk Classe. Il. Caspari undersøgte de Dele af Pirminius's Dicta, der omtalte overtroiske Meninger blandt de nyomvendte; han havde 7 collationeret det eneste bevarede Haandskrift (i Einsiedeln) med Mabillons Text og kunnet paavise flere Feil; derhos paapegede han ogsaa flere Afskriverfeil i Haandskriftet og forsøgte at belyse den i Skriftet omtalte Overtro med flere classiske Paralleler. Foredraget foranledigede endel Bemærkninger af Sophus Bugge. Den Iste April. Almindeligt Møde. I. Fra Esmark og Collett var modtaget Erklæring, hvor- ved de anbefalede den i Mødet den 18de Februar fremlagte Af- handling af J. Sparre Schneider til Trykning (trykt ovenfor som No. 2). 2. Lieblein henledede Opmærksomheden paa endel med Datum forsynede ægyptiske Indskrifter, der tjente til at bestyrke Rigtigheden af den af ham opstillede ægyptiske Chronologi. 3. J. Storm belyste ved Exempler, hentede fornemmelig fra de tellemarkske Dialekter, den videnskabelige Betydning af Studiet af de norske Dialekter. 4. Lie meddelte en almindelig Methode til Integration af en omfattende Classe lineare Differentialligninger af n'* Orden. Naar en linear partiel Differentialligning af anden Orden med to uafhængige Variable tilsteder en infinitesimal Transformation, der flytter samtlige Charakteristiker, saa kan man opstille et Integral med to arbitrære Funktioner, der optræde i hvert sit bestemte Integral. 5. I Selskabet indvoteredes Professor Dr. Jacob Hei- berg, Cand. philos. W. M. Schøyen og Conservator J. Sparre Sehneider. Den 22de April. Philosophisk-historisk Classe. 1. Y. Nielsen meddelte, at man nylig i Sverige havde fundet Carl Johans Breve til Statholder Mörner, og paaviste, hvilke Bi- drag disse gav til Aarene 1816—18's Historie i Norge. 8 2. Bang fremviste Billederne paa de saakaldte Fxternsteine i Westfalen og søgte at vise, at medens det øvre Felt betegnede Korsfæstelsen, kunde Figurerne paa det nedre Felt være Adam og Eva i Underverdenen, omgivne af Dødens Symbol Leviathan, me- dens Fuglen kunde være den Korsfæstedes Sjæl, der befrier dem fra Døden. Dette Foredrag foranledigede en Discussion, hvori Sophus Bugge, Monrad og Caspari deltog. 3. Monrad fremlagde til Trykning en Afhandling af Horn: Om Personlighedsbegrebets rette Omfang (trykt foran som No. 6). 4. Caspari gav en Udsigt over de ældste Kilder til vor Kundskab om hedenske Skikke og hedensk Overtro inden Kirken, idet han hovedsagelig fremhævede kirkelige Sermones fra 5te og 6te Aarhundrede, navnlig Cæsarius af Arelates Taler, samt flere Conciliers Canones, og paaviste, hvilke Oplysninger disse gav især om romansk Overtro. Den 3die Mai. Almindeligt Møde. 1. Præses meddelte Aarsberetning. Der var i 17 Møder fremkommet 33 Afhandlinger og mindre videnskabelige Meddelelser, forfattede af Medlemmer af Selskabet, deraf 13 i de almindelige Møder, 5 i Møder af den mathematisk- naturvidenskabelige (Classe og 15 i Møder af den philosophisk- historiske Classe. Antallet af Medlemmer, som havde givet Med- delelser, var 17, 6 af den mathematisk-naturvidenskabelige Classe og 11 af den philosophisk-historiske Classe. Desuden var af Videnskabsmænd, der ikke vare Medlemmer af Selskabet, indleveret og antaget til Trykning 8 Afhandlinger af 5 forskjellige Forfattere, samtlige af naturvidenskabeligt Indhold. Udgivet var paa Selskabets Forlag: Forhandlinger for 1880. 31 Ark med 16 Plancher. Medlemmernes Antal var ved Aarsmødet 108, 100 indenland- ske (85 indenbys- og 15 udenbysboende) og 8 udenlandske. I Aarets Løb var indvalgt 6 nye indenlandske Medlemmer, hvoraf 2 udenbysboende. Ingen Afgang havde fundet Sted. 9 2. Bang holdt et Foredrag over Midgardsormens Prototyper (senere trykt i Historisk Tidsskrift, udgivet af den norske histo- riske Forening, 2den Række, 3die Bind, S. 222—232). Hertil sluttede sig en Discussion, hvori Fritzner, Sophus Bugge og Monrad deltog, og hvorunder Fritzner gjennem en længere Udvikling søgte at hævde, at det ikke var nødvendigt at antage de af Bang forudsatte Mellemled for at forklare Forestil- lingens Indkomst i den nordiske Mythologi. 3. Collett beskrev en af Conservator V. Storm i Trond- hjemsfjorden opdaget Rokke, hvilken han bestemte som en ny Art under Navnet Raja midrosiensis (Afhandlingen trykt foran som No. 7). 4. G. Storm meddelte en ny Forklaring af den omstridte Ligsten fra Fjære Kirke i Universitetets Oldsagsamling (trykt i Historisk Tidsskrift, 2den Række, 3die Bind, S. 206—221). 5. Universitets-Stipendiat Elling Holst indvoteredes i Sel- skabet. Den 3die Juni. Philosophisk-historisk Classe. 1. E. Sars foredrog en Afhandling om Folkemængdens Be- vægelse i Norge i 13de—17de Aarh. (senere trykt i Historisk Tids- skrift, 2den Række, 3die Bind, S. 281—387). I Discussionen herom deltog Daae, Sars, Rygh, Monrad og G. Storm. Den 10de Juni. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Esmark holdt et Foredrag om Telegrafstolpers Gjennem- boring af Hakkespetter. Den 16de September. Almindeligt Møde. 1. Caspari gav en Beretning om sin sidste videnskabelige Reise og meddelte særlig to af de Skrifter, han havde fundet paa 10 den: en efter al Rimelighed af Cæsarius af Arelate (502—544) forfattet Formaningstale til Folket og en Augustin tillagt Homilia de sacrilegiis. Det sidstnævnte baade i sprog- og religionshistorisk Henseende høist interessante Skrift tilhører efter hans Mening det syvende eller Begyndelsen af det ottende Aarhundrede og den alemanniske eller ogsaa den frankiske Kirke. Begge Skrifter findes i et Einsiedeler Haandskrift fra det ottende Aarhundrede. 2. Bang søgte at forklare den bekjendte Indskrift ,Satoviel* paa en gnostisk Gemme (sidst publiceret af Prof. Dietrichson i hans Bog om Kristusbilledet Pl. 3 fig. 17). Angaaende Betydnin- gen af ,Satoviel* havde der tidligere gjort sig gjældende to Opfat- ninger. Bellermann udleder Ordet af m»D, hvorefter det skulde betyde ,den fra Gud frafaldne*. Gemmens Figur, en Zeus, skulde betegne en ond Engel. En anden Forklaring havde Bang tidligere meddelt Prof. Dietrichson, der havde gjengivet den paa sidste Blad af ovennævnte Værk. Bang havde gaaet ud fra, at I mellem V og Æ var en Delingsstreg mellem to Ord, hvilket som bekjendt oftere er Tilfældet i Inskriptioner, og han havde derfor troet, at det burde læses: ,,Satov El* 9: Skjeppens, Kornmaalets Gud (Satov Genitiv af csxtoy). En saadan Blanding af Græsk og Hebraisk er ikke Gnosticismen fremmed, f. Ex. Oniel af övoc. Han var imid- lertid kommen til den Overbevisning, at heller ikke denne Opfat- ning er rigtig. Da Figuren, der betegnes som ,Satoviel*, aaben- bart er en Zeus eller Jupiter, saa havde han undersøgt den jødisk- kabbalistiske Terminologi og fundet, at Planeten Jupiter her be- tegnes med Navnet DT3, og at Jupiters Planetgeist har faaet Navnet ONDT (Zadkiel). Der kunde ingen Tvivl være om, at denne Zadkiel skjuler sig i Satoviel; disse Ord falde ogsaa ganske sammen, naar man læser 0 som Q. Det er altsaa hans Opfatning, at man har at læse Satqviel, og at følgelig Gemmens Figur herved betegnedes som Planetgeisten for Jupiter. Gemmen er saaledes udgaaet fra gnostiserende jødiske Astrologer i Lighed med flere andre, der f. Ex. ere inskriberede Raphael (Solgeisten), Michael (Geisten for Merkur) og Gabriel (Maanegeisten). 3. Lochmann omtalte Statistikens Udvikling fra Sussmilch 11 1741 til Quetelet. Efter disse Undersøgelser var der en Regel- mæssighed i visse Forhold med Hensyn til Dødelighed, Forbry- delser, Selvmord, der, som det antoges, med næsten mathematisk Sikkerhed kunde forudsiges. Hvad der for Siissmilch var en gud- dommelig Anordning, var for Quetelet kun den sociale Physik. Taleren viste, at nye og udførligere Undersøgelser over disse For- hold gav det Resultat, at en saadan Regelmæssighed som antaget ikke fandtes. Naar Undersøgelsen blev udstrakt over et længere Tidsrum og et større Omraade, fremtraadte Uregelmæssigheden meget paafaldende. Taleren paaviste, at visse Satser, der paa Mathematikens og Physikens Omraade vare sande, kunde føre til vild- ledende Slutninger, naar de overførtes paa Biologien og Aandslivet. Den 30te September. Historisk-philosophisk Classe. 1. Caspari omhandlede et græsk Skrift ,om Melchisedeki- terne og Theodotianerne og Athinganerne*, som han sidste Sommer havde opdaget i to Pariser-Haandskrifter (trykt i Forening med en i et senere Møde gjort Meddelelse om det i Skriftet omhandlede Emne i Theologisk Tidsskrift). 2. Sophus Bugge meddelte nogle Bemærkninger om det etruskiske Sprog. Han var kommen til den Overbevisning, at Etrus- kisk var et indo-europæisk Sprog, der dannede et Slags Mellemled mellem Græsk og Italisk, men med en ganske særegen Udvikling, ligesom det ogsaa har undergaaet væsentlige Forandringer. Den 14de October. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Collett beskrev to for Norges Fauna nye Fuglearter Oreocimcla varia og Aegialitis alevandrinus (trykt foran som No. 10). 2. Schiøtz meddelte nogle Undersøgelser af Temperatur- forholdene i Mjøsen. 3. Mohn meddelte Undersøgelser af Lufttrykkets daglige Variation i Sommermaanederne i det norske Hav og paa de til- grænsende Kyster. 12 Den 28de October. Almindeligt Møde, I. Y. Nielsen meddelte Fortsættelse af Foredraget i Mødet den 18de Februar og gav en udførlig Fremstilling af Bondeoplø- bene i 1818, for en væsentlig Del hvilende paa hidtil ubenyttede Kilder. 2. Worm Miiller fremlagde to Afhandlinger om Urinsyrens og Kreatininets Forhold til Kobberoxyd og Alkali (trykte foran som No. 14 og 12). 3. Lyng foredrog Bemærkninger om Fetischismen, hvis Konklusion var, at denne Religionsform maatte autages at bero paa en pantheistisk Opfatning. Dette Foredrag foranledigede nogle Bemærkninger af Loch- mann. 4. Lie meddelte Følgende: Bestemmelsen af en algebraisk Differentialligning V= O's infinitesimale Transformationer forlanger efter mine tidligere Undersøgelser kun Integrationen af en linear Differentialligning mellem to Variable, hvis Coefficienter ere alge- braiske Funktioner af den uafhængige Variable. Men en saadan linear Differentialligning kan, efter hvad Poincaré har paastaaet, integreres ved de af ham indførte nye Funktioner. Som Følge heraf kan man altid bestemme de infinitesimale Transformationer, der overføre en hvilkensomhelst algebraisk Differentialligning V=0 i sig selv. Kan V=0 ved en hvilkensomhelst (bekjendt eller ubekjendt) Berøringstransformation bringes til linear Form, saa forlanger Integrationen af V—=0 kun et Antal Quadraturer. I det ovenstaaende forudsættes, at V=0"s Orden er større end 2. Er Ordenstallet lig 2, saa man maa erstatte Ordet ,Berø- ringstransformation* ved ,Punkttransformation*. 5. Schøyen forelagde en Afhandling: Om nogle for Norges og tildels ogsaa for Skandinaviens Fauna nye Lepidoptera (trykt foran som No. 13). Den 1ite November. Philosophisk-historisk Classe. 1. Caspari gav i Tilslutning til sit Foredrag i Mødet den 13 30 September (se dette) yderligere Meddelelser om Athinganerne, tildels efter Oplysninger meddelte af Lieblein. 2. Sophus Bugge meddelte en Fortolkning af en etruskisk Indskrift. Den 25de November. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. 0. Pihl forelagde en Afhandling: Om Attractionen mellem to Cirkelperipherier (trykt foran som No. 17). 2. Collett forelagde en Afhandling af M. Foslie: Om nogle nye arctiske Havalger (trykt foran som No. 14). 3. Mohn gav en Oversigt over Planen for Indredningen og Observationerne paa den norske Polarstation i Bosekop. Den 9de December. Almindeligt Møde. 1. Sylow fremlagde paa sine egne og sin Medudgivers, Pro- fessor Lies Vegne den nu færdige, efter et fra Selskabet udgaaet Forslag paa offentlig Bekostning istandbragte 2den Udgave af N. H. Abels Samlede Værker. Lie knyttede hertil følgende Bemærkninger: ,Jeg vil udtryk- »kelig fremhæve, at Overlærer Sylow er at betragte som Hoved- sudgiver af Abels Værker. I de 8 Aar, Udgivelsen har krævet, shar nemlig Sylow, som længe før vort Samarbeide begyndte, havde , offentliggjort Afhandlinger, der vidne om et dybt og omfattende sStudium af Abel, lagt alle sine selvstændige Arbeider tilside for sudelukkende at beskjæftige sig med Abels Værker. Maa det ved ylenne Anledning tillige være mig tilladt at udtale et Haab om, »åt Overlærer Sylow snart maa finde en Stilling, der er hans ud- ,Strakte Kundskaber, hans skarpe Critik samt hans fremragende mathematiske Arbeider værdig.* 2. Collett forelagde en Afhandling: Craniets og Øreaabnin- gens Bygning hos de nordeuropæiske Arter af Familien Strigide (trykt foran som No. 3). 14 3. Lieblein gav Oplysninger om Ægypternes Forestillinger om de Usaliges Straf i det hinsidige Liv. 4. Lie forelagde en Meddelelse: Om algebraiske Differential- ligninger, der tilstede infinitesimale Transformationer (trykt foran som No. 15). 5. E. Holst forelagde: Sætninger om de Cirkler i Rummet, der skjære et fast Keglesnit to Gange (trykt foran som No. 16). 6. Bjerknes forelagde: Quelques formules fondamentales relativement aux analogies entre des phénoménes hydrodynamiques et des phénoménes qui se rapportent å Iélectricité statique et au .magnétisme. 7. Valg foretoges paa Embedsmænd for 1882. Til Vice-Præses valgtes Monrad. Til Secretair O. Rygh. Til Vice-Formand i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe Mohn. Til Secretair i samme Classe Hiortdahl. Til Vice-Formand i den philosopbisk-historiske Classe Caspari. Til Secretair i samme Classe G. Storm. Efter Anmodning af den philosophisk-historiske Classe paatog Y. Nielsen sig at fungere som Secretair i Classen indtil Prof. Storms Hjemkomst fra Udlandet. Gaver til Selskabets Bibliothek i 1881. Proceedings of the american academy of arts and sciences. New series. VI. VII, 2. Boston. Bulletin of the museum of comparative zoölogy at Harvard college, Cambridge, Mass. VI, 8—11. VIIL Annual report of the curator of the museum of comparative z0ö- logy at Harvard college, for 1879—80. Cambridge. Transactions of the Wisconsin academy of sciences, arts and letters. IV. Madison. The twelfth annual report of the American museum of natural history. New York 1881. Proceedings of the academy of natural sciences of Philadelphia. 1879. Bulletin of the Essex institute. XI. Salem. Proceedings of the California academy of sciences at å reception given to the captain and officers of the Jeannette search expe- dition. San Francisco 1881. Proceedings of the California academy of sciences at a reception given to the captain an officers of the U. S. steamer Thomas Corvin and captains of the Pacific whaling fleet on their return from the Arctic. By Ch. W. Brooks. San Francisco 1880. Early discoveries of the Hawaiian islands. By H. A. Peirce and Ch. W. Brooks. San Francisco 1880. Annual report of the boards of regents of the Smithsonian Insti- tution for the year 1878. Washington. Bulletin of the U. S. geological and geographical survey of the territories. VI, nr. 1—2. Washington 1881. 16 Boletin del ministerio de fomento de la republica Mexicana. V, nim. 1765—219. VIL num. 1—17. 35—49. 56—92. 98—130. Anales del ministerio de fomento de la republica Mexicana. IV. Ministerio de fomento. Observatorio meteorolégico central. Re- vista mensual climatolégica. I, 1. 3. 5—7. Mexico 1881. Boletin de la academia nacional de ciencias de la republica Argen- tina. II, 2—3. Cördoba. 1879. Annales de la société malacologique deiBelgique. T.XIL Bruxelles. Procés-verbaux des séances de la société royale malacologique de Belgique. T. VIII (1879). T. IX (1880), p. LVL T. X (1881). Bruxelles. Beretning om Kjøbenhavns Universitets Firehundredaarsfest Juni 1879. Udg. af Edv. Holm. Qversigt over det kel. Danske Videnskabernes Selskabs Forhand- linger. 1880, No. 2. 3. 1881, No. I. Det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, femte Række. Naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling XII, 6. — Sjette Pække. Naturv. og math. Afd., IL, 1. 2. Begesta diplomatica historiæ Danicæ. Chronologisk Fortegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre trykte Brevskaber til Oplysning af den danske Historie, udg. ved det kgl. Danske Vid. Selskabs Omsorg. Anden Række. I,1. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjø- benhavn for 1879—80, Hft. 3. Proceedings of the royal physical society of Edinburgh. 1878—80. V, p. 137—392. Proceedings of the literary and philosophical society of Manchester. XVIXIX Memoirs of the literary and philosopbical society of Manchester. Third series. VI. Mémoires de la société des sciences pbysiques et naturelles de Bordeaux. 2? série. IV, 1. Journal de V'école polytechnique publié par le conseil d'instruction de cet établissement. XXVIIL 17 Bulletin de la société des amis des sciences naturelles de Rouen. 2* série 1880. 2* sémestre. Tératologie entomologique. Recueil de coléoptéres anormaux par feu M. S. Mocquerys, réimprimé par les soins de la soc. des amis des sc. nat. de Rouen. 1880. Mémoires de la société académique des sciences, arts, belles-lettres, agriculture et industrie de Saint-Quentin. Quatriéme série II. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles publiées par la société Hollandaise de sciences å Haarlem. XV, 3—5. Zelandia illustrata. Verzameling van kaarten, portretten, platen enz. betreffende de oudheid en geschiedenis van Zeeland, toe- behoerende aan het Zeeuwsch genootschap der wetenschap- pen. Beschreven door F. Nagtglas. 11,2. Middelburg 1880. Archief Vroegere en latere mededeelingen voornamelijk in betrek- king tot Zeeland, uitgegeven door heet Zeeuwsch Gen. der Wetensch. V, 1. Middelburg. Nederlandsch meteorologisch jaarboeck voor 1876. Uitgegeven door het koninklijk Nederlandsch meteorologisch institut. 25 jaarg. (1876) 2. deel. Utrecht. Recueil des mémoires et des travaux publiés par la société bota- nique du grand-duché de Luxembourg. No. IV—V. 1877—78. Memorie dell accademia delle scienze dell istituto di Bologna. Serie 3. X, 3—4. Serie 4. I. Indici generali dei dieci tomi delle terza serie delle memorie dell” accademia delle scienze dell" istituto di Bologna. Reale istituto Lombardo di scienze e lettere. Rendiconti. Serie 2. XII. Milano. Annali della R. scuola normale superiore di Pisa. II. HI. Atti della R. accademia dei Lincei. Serie terza. Transunti. V, 1—4. VI. Roma 1881. Norsk Lovtidende, liste Afd. 1880, No. 31—38. 1881, No. 1—38. — 2den Afd. 1880, Hft. 2—4. 1881, Hft. 1—2. — Overens- komster med fremmede Stater. 1881, No. 1—6. Indbydelsesskrift til den offentlige examen i juni og juli 1880 ved Molde latingymnasium og middelskole. Vid,-Selsk, Forh, 1881, 2 18 Det kongelige norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 1880. Thrond- hjem. Tromsø Museums Aarsberetning for 1880. Tromsø Museums Aarshefter. III. Sitzungsberichte der Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt - Dorpat. V, 3. Archiv fir die Naturkunde Liv-, Esth- und Kurlands, hg. von der Dorpater Naturforscher-Gesellschaft. Zweite Serie. IX, 1.2. Acta horti Petropolitani. VII, 1. Supplementum ad fasciculum VII descriptionum plantarum auctore E. Regel. Petropoli 1880. Anales del istituto y observatorio de marina de San Fernando. Seccion 27. Observaciones meteorolögicas. Ario 1877. 1878. 1880. Kgl. svenska Vetenskaps-Akademiens handlingar. Ny följd. XV— XVII. Med Bihang V, 1—2. Öfversigt af kgl. Vetenskaps-Akademiens förhandlingar. Årg. 35—37. Meteorologiska iakttagelser i Sverige utgifna af kgl. svenske Veten- skaps-Akademien. Bd. XVII. XIX. 1876. 1877. Kgl. svenska Vetenskaps-Akademien. (Fortegnelse over Medlem- merne). 1878—80. Lefnadsteckningar öfver kgl. svenska Vetenskaps-Akademiens efter år 1854 aflidna ledamöter. II, 1. Minnesteckning öfver C. J. Sundevall, af J. E. Areschoug. Stockholm 1879. Minnesteckning öfver Jonas Hallenberg, af Bror Emil Hilde- brand. Stockholm 1880. Antikvarisk tidskrift för Sverige. Utg. af kgl. Vitterhets, historie och antiqvitets akademien genom H. Hildebrand. VI, 4. Bulletin mensuel de l'observatoire météorologique de Vuniversité d'Upsal. XII. Verhandlungen des mnaturhistorischen Vereins der preussischen Rheinlande und Westfalens. 38. Jahrg. Bonn. Die Kåfer Westfalens zusammengestellt von Fr. Westhoff. 1. 19 Abth. Suppl. zu den Verh. des naturbist. Vereins der pr. Rh. u. W. 38. Jahrg. 19, u. 20. Bericht der oberhessischen Gesellschaft för Natur- und Heilkunde. Giessen. 29. u. 30. Jahresbericht der naturhistorischen Gesellschaft zu Han- nover fiir die Gesellschaftsjahre 1878—80. Correspondenzblatt des botanischen Vereins ,Irmischia* för das nördliche Thiiringen, 1. Jahrg. (1881), No. 11 0g 12. Sonders- hausen. Sitzungsberichte der physicalisch-medicinischen Gesellschaft zu Wiirzburg fir das Gesellschaftsjahr 1880. Verhandlungen der k. k. zoologisch-botanischen Gesellschaft in Wien. Bd. XXX. Den Norske Nordhavs-Expedition 1876-78. Zoologi: Fiske, ved R. Collett. Gephyrea, ved D.C. Danielssen ogd.Koren. — Chemi. Af H. Torngøe. Forklaringer til Kongeriget Norges Statsregnskab. Budgetaaret 1879 —80. Qeuvres complétes de N. H. Abel, nouvelle edition publiée aux frais de Pétat Norvégien par MM. L. Sylow et S. Lie. T. I. II. Christiania 1881. L. C. M. Aubert, adnotationes in Senecae dialogum I. (Særaftryk af Rhein. Mus. f. Philol.) Dr. med. E. Bull, 11 medicinske Afhandlinger (Særaftryk). Eine Homilia de sacrilegiis. Mitgetheilt von Dr. C. P. Caspari. (Særaftryk). Le Dr. Hugh Doherty, philosophie organique. L'homme et la nature. Paris 1881. Contribution å la géographie médicale, par le Dr. A. Fr. Eklund. Stockholm 1881. Sprache und Wissenschaft. Von Otto Herman. Budapest 1881. Antar, Arabernes Bayard, Helten uden Frygt og uden Dadel. Epi- soder af Antar-Sagnene. Oversættelser af Dr. C. A. Holm- boe. Christiania 1881. Ueber algebraische cycloidische Kurven von E. Holst. (Særaftryk). 2 20 Anatomiske Undersøgelser over Ørets Labyrinth af I. Ibsen. Udg. af P. L. Panum. Kjøbenhavn 1881. Göteborgs och Bohuslins fauna, ryggradsdjuren; af A. W. Malm: Göteborg 1877. Bohus-sillen af A. W. Malm. Göteborg 1880. Lysing. fslands eptir Porvald Thoroddsen. Gefin ut af hinu izlenzka pjödvinafélagi. Kaupmannahöfn 1881. Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1881. Selskabets Beskylter: HANS MAJESTÆT KONGEN. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1881: Præses: Professor Dr. M. J. Monrad. Vice-Præses: Professor Dr. C. M. Guldberg. Secretair: Professor O. Rygh. Embedsmænd i den philosophisk- | Embedsmænd i den mathematisk- historiske Classe: | naturvidenskabelige Classe: Vice-Formand: Professor Dr. 0. P. Caspari. — Vice-Formand: Professor Dr. H. Mohn. Formand: Professor Dr. Sophus Bugge. Formand: Directeur O. R. A. Sandberg, Secretair: Professor Dr. Gustav Storm. Secretair: Professor Th. Hiortdahl, Selskabets Medlemmer ved Udgangen af Aaret 1881. A. Indenlandske, Arndtsen, A. F, 0., Directeur. | Broch, Dr, 0. J., Professor. Aschehoug, Dr. T. H., Professor. | Bugge, F. W. K., Professor. Aubert, Dr. L. C, M., fhv. Professor. | Bugge, Dr. 8. E., Professor, Aubert, Dr. L. M. B., Professor. Bugge, S. B., fhv. Provst. Bachke, Dr. 0. A,, Statsraad, Caspari, Dr. C, P., Professor. Bang, Dr. A, Chr., Asylpræst. | Collett, R., Conservator. *Barth, J. B., Forstmester, Daae, Dr. L., Professor. Bergh, J., Høiesteretsadvokat. Dahl, Dr. L, V., Medicinal-Directeur. Birkeland, M., Rigsarchivar, | *Dahll, Dr. T., Bergmester. Bjerknes, Dr. C. A., Professor. | *Danielssen, Dr. D, C., Overlæge. Blix, Dr. E., Professor. Dietriehson, Dr. L, H. S., Professor, Blytt, A. G., Professor. | Esmark, L. M., Professor. Brandt, Dr. F, P., Professor. | Faye, Dr. F, C., Professor. Broch, J, P., Professor. | Fearnley, C. F,., Professor. *Broch, L. M. B., Oberst. | Friis, J. A., Professor. Fritzner, Dr. J., fhv. Provst. Geelmuyden, C. T. H., Commandeur, Geelmuyden, H., Observator. Getz, Dr. B., Professor, *Gjessing, G. A., Rector. Guldberg, Dr. A. 8., fhv. Overlærer, Guldberg, Dr, C. M., Professor. Heiberg, H., Professor. Heiberg, Dr. Jacob, Professor. Hertzberg, E. C. H., Professor. Hiortdahl, Th., Professor. Hjort, J., Professor. Holmboe, Dr. C. A., fhv. Professor. Holst, E. B., Universitets-Stipendiat. *Horn, Dr. E. F, B., Sognepræst. Huitfeldt, H. J., Archiv-Fuldmægtig. Hvoslef, Dr. H. H., Apotheker, Hørbye, J. C., Forstmester. Ingstad, Dr. M. P., Professor. Johnson, Dr. G. C., Professor. Kiær, A. N,, Directeur, Kjerulf, Dr, Th., Professor. *Koren, J., Conservator. Lie, Dr. M. S., Professor. Lieblein, J. D. C., Professor. Lochmann, Dr. E. F,, Professor, Lyng, Dr. G. V., Professor. Mejdell, C. H. N., Bergmester. Mohn, Dr. H., Professor. Monrad, Dr. M. J., Professor. *Munch, A., Professor. Miinster, E. B., Professor. Nicolaysen, Dr. J., Professor. Nielsen, Dr. Y., Universitets-Stipendiat. Nissen, Dr. R. T., Statsraad. 22 *Norman, J. M., fhv. Forstmester. *Nygaard, M., Rector. Pihl, C. A., Jernbane-Directeur. Pihl, 0. A, L,, Directeur. Platou, Dr. F, C. 8., Justitiarius. Platou, Dr. O. L. 8., Assessor. *Printz, H. C., Districtslæge. Rasch, H, H., fhv. Professor. *Rygh, K. D., Adjunkt. Rygh, 0., Professor. Sandberg, 0. R. A., Directeur. Sars, Dr. G. 0., Professor. Sars, Dr. J. E. W., Professor. Schiøtz, 0. E., Professor. Schjøtt, P. 0., Professor. Schnitler, D. T. J., Oberstlieutenant. Schiibeler, Dr. F. C., Professor. Schønberg, Dr. E., Professor. Schøyen, W. M., Cand, philos. Sexe, S. A., fhv. Professor, Skavlan, Dr. 0., Professor. *Sommerfelt, Chr., Provst. *Sparre Schneider, J., Conservator. Stang, Dr. F., fhv. Statsminister. Stenersen, Dr. L. B., Univ.-Stipendiat. Storm, Dr. G., Professor. Storm, J. F. B., Professor. *Sylow, P. L. M., Overlærer. Unger, Dr. C. R., Professor. Voss, Dr. J. A,, fhv. Professor. Waage, P., Professor. Weisse, J. P., Professor. Winge, Dr. E. F,. H., Professor. Worm Miller, Dr. J., Professor. B, Udenlandske. Fleischer, Dr. H. L., Geh, Hofrath, Pro- fessor. Leipzig. Lepsius, Dr. R., Geh. Rath, Professor. | Berlin, Å Madvig, Dr. J, N., Conferentsraad, fhv. | Professor. Kjøbenhavn. Maurer, Dr. K., Professor. Miinchen. Nilsson, Dr. S., fhv. Professor. Lund. Panum, Dr. P. L., Professor. Kjøbenhavn. Riant, Dr. Paul, Greve. Paris. Rydin, Dr. H. L., Professor. Upsala. De med * betegnede indenlandske Medlemmer ere udenbyesboende. up? å Be Tr HE Gag å CENTRAL PARK, Y hå e > VATYURAL MIST ee å i