, y hd * * N , 9 3 €a0: å i i - . ra Fe gd VE veit JN NA Åå- ha ad > i EG ke PEER) FOR THE PEOPLE FOR EDVCATION FOR SCIENCE LIBRARY OF THE AMERICAN MUSEUM OF NATURAL HISTORY VETER å K å P ÅÅ ra Å Få dg oe 4 ; 0 KE AT FORHANDLINGER - VIDENSKABS-SELSK A BET KBORRISTEANTA AAR 1884 MED 11 LITHOGRAFEREDE PLANCHER CHRISTIANIA I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W, BRØGGERS BOGTRYKKERI 1885 va" pa 3 ) DEE K Ne på EP p p de MEG L - $ g Jr-1ar700 - Ot mr == 3 pe $ X V GR, Å på 5 å nt X K å , LIN å ; År EI pe Indhold. Foredrag og Afhandlinger. Side No. 1. Robert Collett, om Beryr borealis, Dub. & Kor. 1844 (med 1 Planche). VER 1—7. No. 2. Dr. E. F. B. Horn, Bemærkninger til For Skrift Verstad, ende Psychologi* . . .. 1—6. No. 3. H, Geelmuyden, Nogle pA om ll: i Christiania or førte Zone-Observationer (med 3 Træsnit) .. AAF ek 1—22. No. 4. Dr. A. 8. Guldberg, Kvotient- og Pr Bopningn Joded 2 1—18. No. 5. M.J. Monrad, De loeis quibusdam Plotinianis . . . åg 22 1—10. No. 6. OC. Fearnley, er Theorie der terrestrisehen Refraction EG å 1-21. No. 7. Worm-Miiller, Om Druesukkerets Bestemmelse i Urinen ved Hjælp af Soleil-Ventzke's Polarimeter og om de venstredreiende Substantser. . . . 90 Aotøre mae de, 1—33. No. 8. Sophus Lie, Moth ienfiake Modsdlelses Lå kADT ae A EE 1—4. No. 9. Sophus Lie, Mathematiske Meddelelser II . . . . . 2. 2 as 1—4. No. 10. Th. Hiortdahl, Colemanit, et krystalliseret kalkborat fra .Kalifornien. .. PL NSpOrubaysdspålsdnele ts Geneva de tå 1—8. No. 11. Robert Collett, Ova 5 for Norges Fauna nye Fugle, fundne i 1883 og 1884. . .”.. PE EE TN I 2— 114. No. 12. F.C. Kiær, Christianias er. Fortegnelse over de i Om- egnen af Christiania fundne Løvmosser og Levermosser med An- givelse af Voxesteder m.m... ... I -XXXVI, 1—95. No. 13. Robert Collett; Echidna sein. jer ee en ube- skreven Art Myrepindsvin fra Nord-Queensland. . . . . 2 2. 1+4Æ. No. 14. M. Foslie, Ueber die Laminarien Norwegens (med 10 Plancher) 1—112. No. 15. Sophus Lie, Mathematiske Meddelelser III . . .. . 24 1—4. No. 16. Sophus Lie, Om Mathematikundervisningen i vore Skoler . . 1—38. Oversigt over Selskabets Meder m. m. Caspari, om Skriftet de eccelesiasticis dogmatibus 3. Lochmann, om Gasforgiftning og Grundluften. oe 3. F. C. Kiær, om de i Gravhaugen ved Gogstadskibet Kid Jaer: G 3. 6. Apotheker Øwres Legat . . . .. SE Jac. Heiberg, om Hjernens Od en aa SE Bobjøtt, om den fønikiske Religion, 0 229202 SOE Lieblein, om de kypriske ker Col SO Caspari, om AtSayy Tov dwdexa amostorøv. .. . MR S. Bugge, om de germaniske Præfixer ge-, be- o. fl.. .. Ve Jac. Heiberg, en forbedret Model til Belysning af Nkr po Haan- dens Dreining Worm-Miiller, Armanuensis Otto's le om Blodet 20 BOAT R. Collett, nye Observationer om Landets Fiskefauna. 6. Valg af nye Medlemmer DE 6. 8. Dietrichson, om Sinrdkise fen) EL ev Å G. 0. Sars, om Darwin-subskriptionen. . ... å 8. G. Storm, om Vinlands geografiske Bier i 8. Mohn, et nyt Kart over Jan Mayen. ; 9. Bang, nogle gl.-norske Hexeformularer > Å S. Bugge, Levninger af norsk Sprog paa den he Hndduke Ø Foals) 9. Worm-Miller, om Udskillelse af Rørsukker, Melkesukker og Druesukker 10. Hiortdahl, om organiske Ferrocyanider — Lieblein, om Æpgyptologen Lepsius. ; 11, Worm-Miiller, om Diabetes insipidus og D. mellitus Å ar Lochmann, om Koleraens Udbredelsesmaade. : — GA Gb sne om Egilssagas Forhold til De 1 — Caspari, kirkehistonsee Tro SL EA GA LT GEA EG: Lieblein, gammel ægyptiske yentyr JD SAGA 12. Worm-Miller, om Blodlegemer. = Lie, en Methode til Bestemmelse af kulaekörlige Gønpår — Bang, Jomfru Maries Stilling i Folke-Botaniken . ; 12. G. Storm, Kong Sverres Tog over Vossefjeldene og pe nstion 18: Y. Nielsen, Masker formede over Kranier fra Sydhavsøerne. — G. Storm, om det kirkeretlige Skrift fra K. Sverres Tid — Lieblein, om Edom og Pun, — Mohn, om Levninger af Jeanette- Erpediibaen for Re onland; 14. Valg paa Embedsmænd for 1885 . . ' SLG JENSSEN Forslag til nye Statuter . .. Ge 050 0 Statuter, vedtagne 19 Decbr. 1884. Ang 18. Bestemmelser ang. Selskabets Trgiskasasdd) > 22. Fundats for Selskabets Legater (1859) . 23. Gaver til Selskabets Bibliothek i 1884. 5 EE ER 24. Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1884. . . . «+22 20 31. Om Beryx borealis, Dub. & Kor. 1884. Af Robert Collett. Foredraget i Mødet den liste Februar 1884, (Hermed 1 Planche.) Efterat Univ.-Musæet gjennem Directionen for Bergens Musæum er kommen i Besiddelse af Typ-Exemplaret af Beryx borealis, be- skrevet i 1844 af Dilben og Koren," og fanget ved Bøernæs ved Bergen 8de Marts 1839, har jeg underkastet dette Exemplar en nøiere Undersøgelse, for at komme paa det rene med denne Arts Forhold til B. decadactylus fra Canarerne og Japan. Endnu i 1881 opfører Lilljeborg i sin Fauna over Scandi- naviens Hvirveldyr? B. borealis som en selvstændig Art, men yttrer samtidigt Tvivl, om den i Virkeligheden er skilt fra B. decadac- tylus. Denne Tvivl har været fuldt berettiget. Ffter en, saavidt muligt, indgaaende Sammenligning mellem selve Typ-Exemplaret af B. borealis og et udvoxet, særdeles vel vedligeholdt Exemplar af Beryx decadactylus fra Madeira, som Univ.-Musæet netop har mod- taget gjennem Prof. Steindachner, og efterat have sammenholdt begge med de kortere Beskrivelser af den sidstnævnte Art, der i Fkgl. Veit, Akad, Handl. 1844, p. 35, og Pl. I, * Sveriges ech Norges Fiskar, 1ste Håftet, p. 76. Ups. 1881. Vid.,-Selsk. Forh. 1884, l 2 R. COLLETT. OM BERYX BOREALIS, DUB. & KOR. de senere Aar leilighedsvis ere fremkomne gjennem Prof. Stein- dachner, er jeg bleven overbevist om, at B. borealis ikke kan op- retholdes som en fra B. decadactylus forskjellig Art. Typ-Exemplaret af B. borealis, der maa antages at være neppe halvt udvoxet, har en Totall. af høist 280”: Hovedets Længde er 782m,? Legemets Høide 112""”, Det store Exemplar af B. deca- dactylus fra Madeira er sandsynligvis fuldvoxent, og har en Totall. af 520"”; Hovedets Længde er her 142"”, Legemets Heide 190", Endskjent B. decadactylus allerede har været kjendt siden 1829, da den af Cuv. og Val. blev beskrevet i ,Hist. Nat. des Poiss.* Tom. III (p. 222), er det først i de senere Aar, at vor Kundskab om denne Art er, væsentlig gjennem Steindachner, bleven noget mere udvidet. Cuvier's og Valenciennes" originale Beskri- velse, der var udkastet efter et tørret Exemplar, var i mange Hen- seender mangelfuld, ligesom ogsaa den i Webb og Berthelot's ,, Hist. Nat. des Illes Canaries*> ligeledes af Valenciennes givne Beskri- velse. Lowe meddelte i 1840 en corrigeret Diagnose af Arten i »Annals and Mag. of Nat. Hist.* Vol. IV, p. 406; men først i 1867 gav Steindachner i sin ,Bericht iiber eine nach Spanien und Portu- gal unternommene Reise** udførligere Meddelelser om denne Art, hvoraf han havde 3 Exemplarer fra Lissabon og Canarerne. Ende- lig har den sidstnævnte Forf. i afvigte Aar (1883) i ,Beitr. zur Kenntniss d. Fische Japans I*,” omhandlet en Del Fxemplarer, indsamlede af Dr. Döderlein i Japan i 1881. Den i alle Henseender udførligste Beskrivelse af denne Art er dog den, der er givet af Diben og Koren i 1844 paa det oven- for anførte Sted af Vetensk. Akad. Handl., hvor Arten er opstillet — Da Caudalstraalerne ere stærkt afbrudte i Spidsen, kan Længden ikke nøiagtigt angives; men 280mm kommer vistnok det rette Tal nærmere, end 300mm, som af Diib. og Kor. angivet, eller 260mm, som jeg selv tidligere har opgivet i g Norges Fiske*, p. 14. Dib. og Kor. angive 76 mm, 5 Tom, II, (1836 —44). Sitz.-Ber, d., Matbem, Naturw. Classe d, Acad. Wissensch, Wien, Jahrg, 1867. p. 603. PL. I. % Denkschr. d. Math. Naturw Classe d. Acad, Wissensch. Wien, B. XLVII, p. 211, w > CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. I. 3 under det nye Navn B. borealis. Under dette Navn er fremdeles et Par nyere norske Individer omtalte i 1874 i ,Norges Fiske*, ligesom i 1881. som ovenfor nævnt, hos Lilljeborg i hans ,Skand. Fauna*. Som de væsentligste Characterer for B. borealis have Diben og Koren paa det anførte Sted nævnt Legemets relative Heide, samt Snudetornenes Antal og Størrelse, og angive i følgende Ord, hvad der efter deres Opfatning adskiller denne Art fra B. decadactylus: ,Bland de trenne hittills bekanta Arterna af slågtet Beryx skulle denna endast kunne jemföras med B. decadactylus, Cuv. & Val, som dock har en vida lågre kroppsform, och på nosen blott tvenne mindre taggar — andre mindre våsentlige olikheter att förtiga.* Hvad først Legemets Høide angaar, har allerede Lowe i 1840, og senere Steindachner i 1877 paavist, at den af Cuv. & Val. (og efter dem af Giinther)' givne Character, at Legemets Heide hos B. de- cadactylus er lig Hovedets Længde, er feilagtig. Hovedets Længde er hos denne Art altid mindre, end Legemets Heide, og indeholdes fra 1'/; indtil næsten 1", Gang i denne (fra 1,17 til 1,50). Hos Musæets Exemplar fra Madeira er Forholdet mellem Hovedlængden og Legemsheiden som 1:1,38; hos Typ-Exemplaret af B. borealis, der blot har det foregaaende Exemplars halve Størrelse, og saa- ledes ber have en relativt større Legemshøide, er Forholdet som 1:1,43. Nogen Artsforskjel mellem dem kan saaledes ikke udledes af dette Forhold. Snudetornen e, hvis Antal og Bygning ifølge Diiben og Koren's Opfatning udgjorde det andet Hovedpunct, hvori begge Arter vare forskjellige, ere hos Typ-Exemplaret af B. borealis (se Planchen) 3 Par, nemlig et Par korte paa Panden (supraorbitale), et Par lange, i Spidsen kløvede, samt ret udstaaende, paa Siderne af Snu- den foran Øinene (præorbitale), samt endelig et Par korte foran Næseborene (prænasale). Hos B. decadactylus findes, ifølge Beskrivelserne, hvad der og- saa bekræftes ved det foreliggende store Fxemplar fra Madeira, I Cat. Fish, Brit, Mus. vol. I. p. 16 (1859). 30 4 R. COLLETT. OM BERYX BOREALIS, DUB. & KOR. blot et enkelt Par kortere Torne, nemlig de, der uvenfor ere be- nævnede de præorbitale. Men allerede i min Afhandling ,Norges Fiske" har jeg i 19874 paavist, at det 2det og større Exemplar af B. borealis, der fan- gedes ved Bergen i 1871, og som havde en Totall. af 420”, havde alle Bentorne stærkt reducerede, og de 2 Par øiensynlig helt af- slidte; saaledes fandtes af de 2 supraorbitale, samt af de 2 præna- sale Torne intet tilbage, uden tydelige Spor af det Sted, hvor de havde siddet. Det lange og kleftede Par præorbitale Torne vare samtidigt blevne korte og enkelte, og den hele Tornevæbning var, med andre Ord, bleven ganske som hos B. decadactylus. Qgsaa Steindachner har i sin sidst udgivne Afhandling om Japans Fiske gjort opmærksom paa, at Længden af de præorbitale Torne hos B. decadactylus er en betydelig Variation underkastet, (uden at det dog udtrykkelig anføres, at Aldersforskjel kan være Grunden til dette Forhold). Nogen neiagtig Beskrivelse af et saa ungt Fxemplar af B. decadactylus, som Typ-Exemplaret af B. borealis, (altsaa med en Totallængde af under 300"”), synes endnu ikke at være leveret. De af Dr. Döderlein ved Tokio i Japan i 1881 indsamlede Exem- plarer havde, ifølge Steindachner, en Længde af ,indtil 370"»*; hos disse vare Præorbital-Tornene særdeles stærke, udgjorde '/, af Orbital-Diameteren, og vare betydeligt længere, end hos de Exem- plarer fra Canarerne, der omtales i hans spansk-portugisiske Reise, og som havde en Længde fra 16”—19" 7” (420—5127”), Hos Typ-Exemplaret af B. borealis er Længden af disse Torne 11", Øiendiameteren 32"”, saaledes at Forholdet er næsten, som hos Individerne fra Japan. Hos Univ.-Musæets store Fxemplar fra Madeira, hvis Totall. er 520", ere Præorbital-Tornene neppe over 91, "m, medens Øiendiameteren er 55"", | Til de øvrige Torne findes ingen Antydning i nogen Beskri- velse af B. decadactylus; dog sees hos det foreliggende store Exem- plar fra Madeira Spor af Supraorbital-Tornen som en liden, men skarp Torn, der er kjendeligt større, end de øvrige Smaatorne, der i en lang Række strække sig bagenfor denne. Hos Typ-Exemplaret CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. I. D af B. borealis ere Supraorbital-Tornene 4"", og Prænasal-Tornene blot 3”" lange; hos det 2det og storre Exemplar fra Bergen, hvis Totall. var 420"", ere begge disse Torne-Par øiensynlig afslidte, idet alene deres Plads nu lader sig erkjende. Af Tornevæbningen lade sig saaledes ingen Artscharacterer for de 2 Arter opstille. Straaleantallet er hos Typ-Exemplaret af B. borealis føl- gende: D. 4+18; 4. 4+27; 0. 5+ 20 +4; P. 1+15; V. 1+10. Lilljeborg har talt Straalerne hos det 3die og største af de ved Bergen fundne Exemplarer (Totall. 16%, Tomme, eller 422"), og her fundet: D. 4+ 19; 4. 429; ievrigt, som hos Typ-Exemplaret. B. decadactylus har, ifølge Steindachner's Meddelelse om de spansk-portugisiske Fiske, følgende Antal: D. 4+ 118 til 19; 4.4+827 til 80; 0. 5 +19 +35; P. 2 + 15; V. 1+9 til 10. Hos det store Exemplar fra Madeira i Univ.-Musæet fandtes: D. 4+18; 4. 4+ 25; OC. 5 +20 +14; P. paa begge Sider 1+ 15; V. paa begge Sider 1 + 10. Det fremgaar heraf, at den (iøvrigt ubetydelige) Variation, der finder Sted i Antallet af Finnestraalerne, er fuldstændig overens- stemmende hos begge. Skjælbedækningen frembyder ingen Forskjel. Sidelinien indeholder hos Typ-Exemplaret af B. borealis, ifølge Diib. og Kor. 67 Skjæl til Roden af Caudalen, og i en Tverrække midt paa Legemet 11 Skjæl ovenfor og 20 nedenfor Sidelinien; paa Kin- derne under Øiet findes 5 Skjælrækker. Hos B. decadactylus indeholder Sidelinien 60-65 Skjæl; det store Exemplar i Univ.-Musæet fra Madeira har 64, og hos dette sidste findes 11 Skjæl ovenfor og 20 nedenfor Sidelinien, ligesom 5 Skjælrækker paa Kinderne ere tilstede; saaledes ganske som hos B. borealis. Skjællenes Bygning hos denne Art er ganske ejendommelig. Paa den ubedækkede Del er hvert Skjæl forsynet med langsgaaende 6 R. COLLETT. OM BERYX BOREALIS, DUB. & KOR. ophøiede Striber, i Regelen 20 —28, hvis Spidse rager udenfor Ran- den som korte og fine Tænder. Især ere disse Striber tydelige paa Partiet ovenfor Sidelinien, medens de nedenfor denne ere mere udslettede, dog saaledes, at altid Randen er tydelig haartandet. I Midten af Skjællets riflede Del findes en Længdefure, der gaar helt ud til Randen. Hos Typ-Exemplaret af DB. borealis, der er noget yngre, ere Skjællenes ophøiede Striber ikke altid sammenhængende, men del- vis afbrudte, saaledes at de, seede under Loupen, frembyde flere Rækker Smaatorne; dette er især Tilfældet paa Partiet ovenfor Sidelinien henimod Hovedet. Ogsaa hos det store Madeira-Exem- plar af DB. decadactylus sees Striberne at være delvis, skjønt i ringere Grad, afbrudte; dette er især Tilfældet paa Kindernes Skjæl- rækker, (hvor B. borealis har Striberne helt opleste i Smaatorne). Paa Præoperculum findes saavel hos B. decadactylus, Som hos Bb. borealis 2 korte, tvergaaende Smaa-Kjøle, der forlebe nøiagtigt paa samme Maade hos begge. Ved Grunden af Underkjævens Bag- rand findes paa Ydersiden en kort Torn, der er skarp hos B. bo- realis, hvor den har en Længde omtrent som Prænasal-Tornen, men er stump, skjønt kjendelig ogsaa hos det store Exemplar af B. decadactylus. Heller ikke de øvrige af Steindachner omtalte Characterer for B. decadactylus frembyde nogen Forskjel mellem de 2 Arter. Dette er saaledes Tilfældet med Forholdet mellem Hovedlængden og Læng- den af Dorsalens Grundlinie. I sine Bemærkninger over Fxempla- rerne fra Japan anfører Steindachner, at Dorsalens Basis er næsten lig Hovedets Længde. Saa stor er Basis-Længden ikke hverken hos Typ-Exemplaret af B. borealis, eller hos det store Madeira-Exem- plar af B. decadactylus. Hos det første er Dorsalens Grundlinie 61””, og da Hovedlængden er 78””, er Forholdet som 0,78:1; hos det andet, hvor Basis-Længden er 106””, Hovedlængden 142"", er altsaa Forholdet som 0,74:1. Øiets Diameter, der hos B. borealis er 32””, indeholdes hos dette Exemplar i Hovedets Længde 2,43 Gange. Hos B. decadac- tylus indeholdes Øiet, ifølge Steindachner" 2"/, til 21 (2,33—2,50) CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. I. 7 Gange i Hovedlængden; hos Musæets Fxemplar fra Madeira, der har en Orbitaldiameter af 55"", indeholdes denne 2,58 Gange i Hovedets Længde. De tilbageslaaede Pectoraler naa med Spidsen af sine Straa- ler hos Madeira-Exemplaret af B. decadactylus netop til Roden af Ventralerne, hos B. borealis omtrent 4—5""” over disses Rod. Endelig findes der i Tandvæbningen, i Overkjævens Længde i Forhold til Øiet, i de fine Tornerækkers Bygning paa Gjællelaaget, eller idetheletaget i noget Punct, hvor det var at vente at finde brugbare Artscharacterer, ingensomhelst Forskjel mellem B. borea- lis og B. decadactylus. B. borealis, der maa antages at være grundet paa et ungt Han-Individ af B. decadactylus, bør saaledes, efter at have levet i netop 40 Aar, forsvinde af Systemet. B. decadactylus er for Tiden kjendt fra 3 Gebeter, nemlig fra Norges Vestkyst, hvor der mellem Aarene 1839 og 1871 er fanget 3 Exemplarer i Omegnen af Bergen (med en Totall. af 280—422 "), fra Portugals Vestkyst, Canarerne og Madeira, hvorfra Exemplarer haves med en Totall. af mindst 520””, samt endelig fra Japan. Overalt er den en ægte Dybvandsfisk, der i de norske Farvande ikke er erholdt paa ringere Dybde, end 200 Favne. I) Bericht Reise Span. Portug, 1867, p. 604. 1 KE i Å ea E dr. at NE au di å ET TT ER od : F KAM LÅG ne at BETY 7$r > Vanene er PEN på PÅ pol M Lyngs th. AÅnst. larl Melsen Del. ib. & Kor. 1044. u Typ-Exemplaret af Beryx borealis, I 2 HORN. BEMÆRKN. TIL CARUS'S SKRIFT ,,VERGLEICH. PSYCHOLOGI. Weise nun verhålt es sich mit der Thierheit, theils ihrer körper- lichen Organisation nach, theils in Bezug auf ihre mehr und mehr sich steigernden seelischen Figenschaften gegeniiber dem Menschen! Auch hier sehen wir zwar eine immer mehr und mehr sich stei- gernde Annåherung, allein das Wesen der Thierheit bleibt dessun- geachet so stilckweis, so roh und in sich so ungleich dasz man schlechterdings erkennen musz, es handelt sich hier nicht blosz um eine kvantitative Figenthiimlichkeit, welche den Menschen vom Thier scheidet, sondern in Wahrheit um die einer andern Kvalitet.* Dette Billede fra Mathematiken svarer ganske til, hvad jeg i et Par Afhandlinger, trykte i Vid.-Selsk. Forhandl. (1879, No. 16 og 1881, No. 6), i Tilslutning til Kants Udtalelser i Kr.d. r. Vern. om synthetiske Domme og om Definitioner har lagt til Grund for en mulig Definition af Sjælen og en Bestemmelse af Personligheds- begrebets rette Omfang. Det gjælder paa en distinkt Maade og ved et anskueligt Billede at opfatte den menneskelige Sjæls Be- grændsning bl. a. til Dyresjælen, med hvilken den ikke blot har saameget tilfælles; men med hvilken den endog ved denne ,An- nåherung*, denne kontinuerlige Tilnærmelse med altid flydende Grændsebestemmelser synes ganske at falde sammen. Det af Carus valgte mathematiske Billede fra Cirkelen, der tilsidst fremkommer af Polygonrækken, eftersom Sidernes og Vinklernes Antal voxer i det uendelige, giver her ikke blot den fornødne Anskuelsesform, men tillige de Kategorier af FEndeligt og Uendeligt, af Kvantitativt og Kvalitativt, af Betinget og Ubetinget, som her komme til An- vendelse. Sagen er jo i Korthed denne, at hvis vi i Carus's Spor maa forestille os de laveste Dyreformer som Triangler, de høiere som Firkanter, de dernæst høiere som Femkanter o. s. V., Saa viser sig under denne Fremadskriden den runde Figur, den være nu en Cirkel eller en Ellipse eller en anden Form, mere og mere som denne Fremadskridens sidste Maal, En regulær Hundredekant vil jo paa Frastand og for et sløvt Oie se ganske ud som en Cirkel. Saaledes kan man i Abeskikkelsen allerede se Menneskeskikkelsen. Men paa den anden Side naaes aldrig ved denne kvantitative Approximation, denne Forkortelse indenfor Endeligheden selve den CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 2. 3 runde Figur. Det Kvantitative maa ved et Spring gaa over i en ny Kvalitet. Den endelige Formindskelse af Sidernes Størrelse maa afleses af en uendelig Formindskelse. Den nye Kvalitet frem- kommer nemlig kun ved, at man anvender Uendelighedens Kategori. Menneskesjælen, Personligheden hører altsaa paa den ene Side Rækken til, forsaavidt som en Cirkel eller en Ellipse jo nok kan opfattes og beregnes som en Polygon. Men den staar paa den anden Side udenfor Rækken, udenfor ,die Thierheit*, forsaavidt som der ligger et Spring over i det Uendelige imellem. Den af Carus paaviste Modsigelse i Dyresjælen er altsaa her hos Men- nesket løst; thi den i Sjælen som Organisme liggende Trang til Uendelighed, til fuldkommen Subjektivitet, er ikke her hæmmet ved, hvad han med Rette kalder det Raa, det Stykkevise og i sig Ulige. En Organisme har jo Assimilationsevne eller Herredømme over Qmgivelsen. Men dette Herredømme hæmmes hos Dyret, medens det hos Mennesket er uhæmmet. En Bemærkning vil jeg dog gjøre ved det af Carus valgte Billede, nemlig den, at han ikke udnytter det saaledes, at man faar se, hvorfor den menneskelige Sjæl løser denne Modsigelse, eller hvorfor Dyresjælen er saaledes hæmmet og begrændset. Han har heller ikke klart paavist, hvori den omtalte ,innere Gegensatz* egentlig bestaar. Han udhæver saaledes i det Følgende (bl. a. S. 308) med Styrke ,das Selbstbewusztseyn* og ,das Gottbewusztseyn* som FEiendommeligheder ved Menneskesjælen. Her har han utvivl- somt Ret. Dyret kan lægge for Dagen megen Forstand, Bereg- ning, List, hvorved det røber Bevidsthed. Men det lægger al- drig Selvbevidsthed for Dagen, altsaa heller ikke Gudsbevidsthed. Hvad Carus har om disse Egenskaber, er i det Hele vistnok kor- rekt. Men det forekommer mig, at han kunde have vundet adskil- ligt i Klarhed og Enhed, hvis han havde dvælet mere ved dette mathematiske Billede Han havde da seet, at det er mere end et blot Billede, at der nemlig ved dette angives et Forhold mel- lem Endeligt og Uendeligt, mellem Betinget og Ubetinget, som op- klarer baade hin Modsætnings Natur og tillige, hvorledes den løses. Det maa være indlysende, at Dyrets Bevidsthed, dets Kløgt 1* Å HORN. BEMÆRKN. TIL CARUS'S SKRIFT ,VERGLEICH. PSYCHOLOGI*. og Beregninger kun har sit Omraade indenfor det Betingede. Under alskens tilfældige Forudsætninger, naar Dyret ser det eller det, hører Noget, smager, lugter, føler Noget i den eller den Ret- ning, med den eller den Styrke, hvilket det til enhver Tid natur- ligvis gjør paa tusinde Maader, er dets Bevidsthed tilstede som en disse Sandseindtryk ledsagende Erkjendelse, saa at det tillige kan, belært af Erfaringer, Vaner eller Dressur, beregne Resultaterne af disse Retningers eller Kræfters Samvirken. Dets Beregninger naa da aldrig udover dette Betingede d. v. s. udover disse almindelige Love for Kræfters Samvirken, altsaa Lovene for Kræfternes Paral- lelogram. Alle dets Følelser af Lyst eller Ulyst, saavelsom den Dressur, man paalægger det, lyder ogsaa ganske disse Love. Did- hen, hvor den stærkeste Lyst drager det, gaar det ogsaa hen. Har det Lyst til Næring, vil Intet kunne hindre det fra at søge denne Drifts Tilfredsstillelse, med mindre Frygten for Herrens Stok kan virke med endnu større Styrke i modsat Retning. Alle disse uden- fra kommende tilfældige Paavirkninger med forskjellig Styrke og Direktion hid eller did, hvorfor Dyret uafladeligt er udsat, og som . bestemme dets Sjæleliv, give ogsaa dette Sjæleliv det af Carus paaviste Stykkevise, sig selv Ulige, Uregelmæssige eller Raa, alt- sammen, fordi de Linier, der fremkomme efter Lovene for Kræf- ternes Parallelogram, naar der ikke er nogen Regelmæssighed i selve Betingelsernes Optræden, nødvendigvis maa blive høist uregel- mæssige Zikzaklinier. — Derimod forsvinder eller tilbagetræder som et underordnet Moment denne Uregelmæssighed, disse tilfældige Zikzakbevægelser, da, naar Sjælen kommer til Selvbevidsthed d. v. s. hos Mennesket. Det er nemlig klart, at Selvbevidstheden staar i et Vexelvirkningsforhold til Bevidstheden om de store rhythmiske Bevægelser, der beherske Naturen i Form af Dag og Nat, Aars- tider, Maaneskifter. Disse Rhythmer, der følge af Himmellegemer- nes Bevægelse og derfor ogsaa kunne beregnes efter Lovene for Kræfternes Parallelogram, henvise dog tillige til det Ubetingede. Her raader der en ubetinget Regelmæssighed, som maa erkjendes eller klart fornemmes, hvis i det Hele nogen Selvbevidsthed kan finde Sted. Thi Selvbevidstheden er jo ikke Andet end Bevidst- er CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. ?. 5 -— heden om Ens egen Identitet gjennem Tiderne. Dyret kan ikke have denne Selvbevidsthed; thi det fornemmer sig selv til enhver Tid som Resultanten af tilfældige og altid forskjellige Dragelser hid eller did og kan saaledes ikke opfatte denne Identitet. Men- nesket kan derimod blive sig selv bevidst; thi det har til enhver Tid af Dagen eller Aaret en Bevidsthed om det Tilsvarende i dets Vilkaar paa lignende tilsvarende og regelmæssigt tilbagevendende Tider i tidligere Dage eller tidligere Aar. Enhver kan overbevise sig om Rigtigheden af det her Anførte ved at mindes, at det Første, man pleier at besinde sig paa, naar man vaagner efter en Tids Søvn, er, hvad Klokken vel nu kan være, hvilken Tid paa Døgnet det altsaa er. Man er ikke ret kommen til Samling, før man har faaet det Speørgsmaal besvaret, d. v. s. før man er kommen til Be- vidsthed om disse store Naturrhythmer, i hvis Love Sjælen er en Medvider, og hvilken Plads den til enhver Tid har i denne Rhyth- mus. Modsigelsen i Dyrenaturen er altsaa begrundet deri, at Or- gamismens Assimilationsevne her strander paa Betingelsernes Til- fældighed, som dog hos Mennesket forsvinder i det Ubetingede, hvori det er en Medvider. Hvorledes Gudsbevidstheden, knyttet til Selvbevidstheden, vak- tes ved Bevidstheden om disse store Naturrhythmer, tør vel være bekjendt nok. De saakaldte Naturguder, saasom Baal, Osiris, He- rakles, Adonis, Helios, Selene, Stjerneguderne o. a., ere alle Personi- fikationer af disse rhythmiske Bevægelser i Naturen eller af de Himmellegemer, som erkjendes at være disse Bevægelsers Ophav. Disse Guddomme dannede Garantien for denne Regelmæssighed i Naturlivet, uden hvilken al begyndende Kultur vilde blive en Umu- lighed. Jeg behøver nu ikke her nærmere at paavise, hvorledes man i Zikzakbevægelserne med deres Tilfældighed og Uregelmæssighed efter Lovene for Kræfternes Parallelogram, disse retliniet begrænd- -— sede polygonale Former, efter Carus's Billede gjenfinder Dyresjælen, medens man 1 de rhythmiske Bevægelser i deres afrundede Form, den være nu cirkulær, elliptisk, parabolisk, gjenfinder Menneske- sjælen. Sagen er ganske simpel den, at Mennesket, der ved denne 6 HORN. BEMÆRKN. TIL CARUS'S SKRIFT ,VERGLEICH. PSYCHOLOGI.* Bevidsthed om en uendelig Rhythmus, der behersker alle Tider og alle Legemer, kan betragte alt det Endelige fra det Uendeliges, det Eviges Synspunkt og saaledes se alle Uregelmæssigheder, kantede og skjæve Former, alle stykkevise Existentser som Endeligheder, der blive uendeligt forsvindende fra dette ideale Stade. Herpaa beror igjen denne Menneskets Evne til at forkorte og formindske de sandselige Attraaer, de lidenskabelige Drifter, en Evne, hvoraf al Sædelighed og Kultur hænger. Hvorledes lignende Rhythmer i en anden, mindre kjendelig Form ogsaa bestemme det hele Aands- felt, er jo erkjendt og navnlig paavist i den spekulative Philosophi, der hviler paa den Grundsætning, at fuld Selvbevidsthed først op- naaes, naar en saadan immanent Modsætningsdialektik kan efter- vises. Hvad jeg her har sagt om Dyrets (og Menneskets) Bevidsthed, gjælder ikke Dyrets Instinkter. Disse rette sig ganske eller væsent- lig efter de rhythmiske Naturbevægelser, f. Ex. Driften til Søvn, Kunstdriften, Ernæringsdriften, Forplantningsdriften, Vandredriften. Men de ere jo ikke bevidste, ikke Resultater af Beregning og Overlæg. Se ievrigt herom mine tidligere nævnte Afthandlinger, hvor Grundene til Slægtsudedeligheden hos Dyrene og den indivi- duelle Udedelighed hos Mennesket paavises, idet man finder For- klaringen i den lige Stilling, hvori begge staa til denne Rhythmus. Nogle Meddelelser om de i Christiania udførte Zone-Qbservationer. Af H. Geelmuyden. (Foredraget i Møde 16de Mai 1884.) L Ønskeligheden af en saavidt mulig ensartet Bestemmelse af Coordinaterne for alle Stjerner paa den nordlige Himmel indtil 9de Størrelse er allerede i 1822 udtalt af Bessel; ved samme Leilighed omhandler ogsaa den berømte Astronom den store videnskabelige Betydning af et saadant Foretagende. Bessel begyndte ogsaa selv i Forening med sin Assistent Argelander at lægge Grunden til et saadant Arbeide, skjønt han fuldelig indsaa Umuligheden af for een Mand at overkomme det hele. Naar Arbeidet skulde være fuld- stændigt og i Besiddelse af den Nøiagtighed, som Nutidens Meridian- Instrumenter formaar at give, saa krævedes visse Forarbeider; disse udførtes senere i Aarene 1852—1861 i Bonn under Argelanders Ledelse ved Hjelp af et særeget Instrument (en med flere sindrige Indretninger forsynet Kometsøger). Resultatet foreligger i den af Argelander udgivne ,Bonner Sternverzeichniss*, almindelig kaldet Bonner Durchmusterung, som i tre Bind indeholder de tilnærmede Positioner af 324000 Stjerner mellem Nordpolen og 1* sydlig Declination, samt en Række Karter over samme. En væsentlig Vid.-Selsk. Forh. 1884. No. 3. 1 2 H. GEELMUYDEN. MEDDELELSER OM ZONE-OBSERVATIONER. Del af Æren for dette enorme Arbeide tilkommer Dhrr. Schønfeld og Kriiger, af hvilke den første nu er Argelanders Efterfølger i Bonn, den anden Bestyrer af Observatoriet i Kiel. I hvor høi Grad et saadant forelebigt Kjendskab til Stjernernes Positioner (og Størrelser) maa lette den definitive Bestemmelse med Meridian- Instrumenter og desuden muliggjøre Arbeidets Fuldstændighed, vil være indlysende for enhver. Paa et i Leipzig i 1865 afholdt Møde af det to Aar iforveien grundede ,Astronomische Gesellschaft* fremsatte afdøde Professor Bruhns følgende Forslag: » Det astronomiske Selskab finder det nødvendigt, at alle Stjerner indtil 9de Størrelse, som forekommer i Bonner Durchmusterung, observeres med Meridiancirkler, og henstiller til Bestyrelsen at organisere Udførelsen af dette Arbeide*. Forslaget lader til — ifølge Referatet i Selskabets Viertel- jahrsschrift — at have fremkaldt nogen Overraskelse i Forsamlingen. Præsidenten, Argelander, fandt det forhastet, ,idet det krævede en hurtig Iværksættelse af en Organisationsplan, som han selv paa det omhyggeligste havde overveiet i Aarevis, hvis Vanskeligheder han modent havde betænkt, og hvis Gjennemførelse endnu krævede de omhyggeligste Forberedelser -og Overveielser". Hvad han især ansaa for nødvendigt, var et forberedende Arbeide, der skulde sikre Resultatets Ensartethed, et Arbeide, hvortil han allerede tidligere i samme Møde havde forelagt Planen. Efter en ivrig Debat lovede Præsidenten paa Bestyrelsens Vegne at tage Sagen under Over- veielse. Paa Selskabets næste Møde i 1867 erklærede den alderstegne Argelander sig beredt til at søge Arbeidet sat i Gang og fremlagde Forslag til et Program, som i det væsentlige blev vedtaget, og som i 1869 blev definitivt formuleret. Da Bonner Durchmusterung for- uden saagodtsom alle Stjerner over 9de Størrelse indeholder et meget betydeligt Antal mellem 9de og 10de, blev det bestemt, at man af disse skulde medtage alle, som tidligere var observeret af Lalande eller Bessel eller Argelander. Hele Himmelen mellem 80* nordlig og 29 sydlig Declination blev delt i Zoner dels af 5*, dels af 10* Bredde, dog CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 3. 3 saaledes at hver enkelt skulde gribe 5" eller 10” over i Nabozonerne for derved at give Kontrol for Arbeidets Enhed. Disse Zoner blev efterhaanden fordelt mellem 13 Observatorier i Europa og Amerika, I Aarenes Løb er enkelte Forandringer indtraadt i den oprindelige Fordeling; saaledes blev Zonen 35*—40*, der blev paabegyndt i Chicago, hvor Arbeidet imidlertid blev afbrudt ved Byens Brand i 1873 uden senere at kunne gjenoptages, senere overtaget af Observatoriet i Lund. Hver Stjerne skulde observeres mindst to Gange, en Gang i hver Stilling af Instrumentet, forsaavidt dette var indrettet til at lægges om i Lagerne; saafremt en over en vis Grænse gaaende Uoverensstemmelse mellem disse to, efterat begge var reduceret til samme Tidspunkt (1875.0), maatte vække Mistanke om en Feil ved den ene eller begge, skulde Tvivlen afgjøres ved en tredie Obser- vation. Som Fundament for Observationerne blev udvalgt 539 hensigts- mæssig fordelte Stjerner, hvis Positioner for en Del var nøie bekjendt forud, men som samtlige skulde observeres paanyt i Pulkowa. Da imidlertid de vidtleftige Observationsrækker og endnu vidtleftigere Beregninger ikke lod sig tilendebringe saa snart, som øenskeligt var for de forskjellige Deltagere, der ikke kunde afslutte sine egne Beregninger, saalænge dette Grundlag manglede, saa blev der for- uden talrige Observationer fra Pulkowa ogsaa benyttet saadanne fra Greenwich og Cambridge U. S., for Declinationernes Vedkom- mende tillige fra Leipzig og Leiden. Den definitive Sammenarbei- delse blev foretaget af Prof. Awwers i Berlin og Fundamental- Katalogen udgivet af ham i 1879. II. I 1869 tilsagde Prof. Fearnley Christiania Observatoriums Deltagelse og overtog Zonen 65 "—70*. Efter nogle i det samme Aar udførte Prøve-Zoner,*' alle ved nedre Culmination, blev Arbeidet ! For Ikke-Fagmænd bemærkes, at Ordet Zone, foruden i den almindelige geome- triske Betydning, efter astronomisk Sprogbrug ogsaa benyttes om den Stribe af Himmelen, som med et Instrument med nogle faa Graders Bevægelse lodret paa 1* 4 H. GBELMUYDEN. MEDDELELSER OM ZONE-OBSERVATIONER. paabegyndt i Februar 1870 og er nu paa det nærmeste afsluttet. Selve Observationerne er for den allervæsentligste Del udført af Fearnley; min Andel deri har, foruden i Forberedelsen af Observa- tions-Listerne for hver Aften, kun bestaaet i Kikkertens Indstilling paa hver Stjerne efter de forud bekjendte tilnærmede Positioner og dernæst i Aflæsning paa Cirkelen, efterat Fearnley samtidig med Observationen af Filament-Passagerne, Stjernens Størrelse og hvad der forevrigt kunde være at bemærke, havde foretaget den neiagtige Indstilling. Beregningerne er udført af mig. Det er ikke Hensigten her at gaa ind paa noget, der staar i Forbindelse med Arbeidets egentlige Øiemed; Hovedresultatet, Stjerne-Katalogen for Zonen 65 "—70 *, vil blive at overlevere til det astronomiske Selskabs Zone-Kommission og selve Observationerne at publicere af Prof. Fearnley.” Hvad jeg her skal have den Ære at fremlægge er dels nogle statistiske Oplysninger om Arbeidets Gang og Omfang, dels enkelte Biresultater. Fra Februar 1870 fortsattes Observationerne i de nærmest følgende Aar i Almindelighed saa ofte Veiret var brugeligt, dog — med Afbrydelse i Sommermaanederne, for det meste med 1, men undertiden med 2 Zoner pr. Aften. Ved Udgangen af 1873 var Antallet af Zoner 168. I 1874 observeredes i alle Aarets Maaneder og ved Udgangen af Juni 1875, da Antallet af Zoner var steget til 228, stod kun et ringe Antal Stjerner igjen. Arbeidet optoges atter ved Aarets Udgang og fortsattes Aaret efter hovedsagelig med en Del Sommer-Zoner. Ved Udgangen af 1877 var Observa- tionerne forelebig afsluttet med 262 Zoner, idet da saagodtsom alle Stjernerne var observeret mindst to Gange, nogle dog delvis ved Himmelens daglige Bevægelse kan gjennemgaaes i -Løbet af et Par Timer; længer bør hver Observationsrække af forskjellige Grunde ikke udstrækkes. Deri- mod er der intet til Hinder for at observere to eller flere Zoner i Løbet af samme Nat. Foruden at Coordinaterne for en Del Stjerner leilighedsvis er blevet dels publiceret, dels privat meddelt, hovedsagelig som Sammenlignings-Stjerner for Kometer, har Prof Fearnley i 1877 meddelt Opdagelsen af en ny variabel Stjerne (R Draconis) og i 1878 Opdagelsen af en meget betydelig Egenbevægelse hos en liden Stjerne, der tidligere var observeret af Argelander (Oeltzen 11,677), begge i Astronomische Nachrichten. — CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No.3. 5 nedre Culmination; disse blev paany observeret ved øvre Culmination i 5 Sommer-Zoner i 1879. Da de vidtleftige Beregninger, som hele Tiden havde været fortsat, dog flere Gange med længere Afbrydelser, var saavidt fremskredne, at en Sammenstilling af Observationerne med Fordel kunde foretages, optoges Observationerne igjen i Oktober 1880, dels til Komplettering af Stjerner, som viste sig at være forfeilede (idet andre nærstaaende Stjerner undertiden var taget med istedetfor de tilsigtede) dels og hovedsagelig paa Grund af Uoverensstemmelse mellem de to tidligere Observationer. Herunder medtoges ogsaa en Del Stjerner, som egentlig ikke trængte til fornyet Observation, men som faldt bekvemt til i Mellemrummene. I September 1881 observeredes den sidste Zone. Det samlede Antal var da 311 (hvoraf 7 ved nedre Culm.), heri medregnet nogle faa afbrudte og egentlig kasserede Zoner, men som for Sikkerheds Skyld toges med ved Beregningen. Antallet af Løbenumere er 307. De af Bonner Durchmusterung uddragne Lister indeholdt 3867 Stjerner; heraf har 1 (Pos. for 1855 18" 85" 27%, 65 57.6) trods gjentagne Forsøg ikke kunnet observeres med det herværende Instrument, hvorimod der efterhaanden er tilkommet 33 nye, af hvilke 14 ikke findes særskilt opført i B. D., for en Del dog af den Grund, at det er den ene Komponent af Dobbeltstjerner. Kata- logen vil altsaa komme til at indeholde 3899 Stjerner foruden de i Zonen indgaaende Fundamentalstjerner, 30 i Tallet. I enhver Zone observeredes et vist Antal Fundamentalstjerner, undertiden 4, men i Almindelighed 5 eller 6, en sjelden Gang 7; derhos næsten bestandig en Polstjerne til Bestemmelse af Instru- mentets Afvigelse fra Meridianen. Det samlede Antal Observationer af disse forskjellige Slags Stjerner i de to Stillinger af Instrumentet sees af følgende Tabel, hvor P. S. betyder Polstjerner, F. S. Fun- damentalstjerner og Z. S. Zonestjerner. Antal | | 2. 8. | Fe | P. 8. | F. 8. | fuldst. | def. Cirkel Øst 155 1837 819 5541 24 Cirkel Vest 156 136 803 BART 30 Sum | 311 | 273 | 1622 | 11068 | 54 6 HA. GEELMUYDEN. MEDDELELSER OM ZONE-OBSERVATIONER. Ved defekte Observationer forstaaes saadanne, hvor kun den ene Coordinat er bleven bestemt. Regnes hver af disse for en halv Observation, bliver der altsaa 11,095 Obs. af Zonestjerner og 1895 af Pol- og Fundamentalstjerner, eller ialt 12,990 Observationer. Gjennemsnitlig er der i hver Zone observeret 5.22 Fundstj. og 35.59 Zonestjerner; i fuldstændige Zoner af ca. 2 Timers Længde er Antal- let af de sidste gjerne adskillig sterre, dog sjelden over 60; men et ikke ringe Antal, især af Sommerzonerne og de senere Aars Supple- ringszoner har været kortere. Sammenlignes Antallet af Stjerner med Antallet af Observa- tioner, saa sees, at der paa hver Zonestjerne falder gjennemsnitlig 2.85 Observation. Ved de Stjerner, som tiltrængte fornyet Observa- tion (for det meste for Declinationens Vedkommende), er det nemlig ofte tilstræbt at faa Observationen fornyet i begge Cirkelstillinger, hvorved et ikke ringe Antal Stjerner er observeret 4 Gange, nogle endog af forskjellige Grunde 5 Gange; derhos er som ovenfor bemærket en Del før observerede Stjerner medtaget paanyt, fordi de faldt bekvemt til i Mellemrummene. Det er dog sandsynligt, at ikke alle Observationer vil blive medtaget ved Udarbeidelsen af Katalogen, da enkelte Zoner, som er udført under særlig urolig Luft eller andre mislige Omstændig- heder (undertiden har der saaledes vist sig Ulemper med Alhidadens Vaterpas), kan blive helt eller delvis at forkaste. Endvidere er de omtalte nedre Culminations Zoner (alle med Cirkel Øst), indeholdende 152 Observationer af Zonestjerner, der oprindelig medtoges som en Nødhjelp paa Grund af Vanskeligheden med at se de Stjerner, hvis Culmination falder i de lyse Sommernætter, blevne overflødige, da det efterhaanden er lykkedes at faa alle disse Stjerner med ved øvre Culmination. For at faa et Overslag over det gjennemsnitlige Antal Fila- mentpassager har jeg undersøgt hver tiende Zone i denne Hen- seende og derved fundet 12.34 for hver Fundamentalstjerne 433 ,» » Zonestjerne. Heraf følger, at der er observeret omtrent 20,000 Passager af Fund.- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 3. 7 stjerner og noget over 48,000 af Zonestjerner; lægges hertil Pol- stjernerne, for hvilke Tallet antagelig kan sættes til henved 800, saa faar man ialt henved 69,000 Traadpassager. For Kuriositetens Skyld har jeg ogsaa gjort et Overslag over det Antal Zifre, som er medgaaet til Beregningen af de midlere Positioner for 1875.0 og derved fundet noget over 2,380,000 eller gjennemsnitlig ca. 180 for hver observeret Stjerne, heri ikke ibe- regnet Observationerne selv og heller ikke en Del temmelig omfangs- rige Hjelpetabeller * og forelebige Undersøgelser. Herved er at mærke, at da Resultatet skal gives med to Decimaler for Tids- sekunder og eet Decimal for Buesekunder, saa er Reduktionerne overalt gjennemført med resp. 3 og 2 Decimaler, hvilket for en Zone med saa høi Declination medfører noget større Omstændelig- hed end for Stjerner nærmere Ækvator. Hvad der nu staar tilbage er kun at sammenstille de forskjel- lige Observationer af samme Stjerne saaledes, at Katalogen deraf kan uddrages; denne Sammenstilling vil tillige medføre Undersøgel- sen af en mulig systematisk Forskjel mellem Resultaterne af de to Stillinger af Instrumentet. Den tidligere omtalte foreløbige Sam- menstilling kan ikke benyttes hertil, da Størstedelen af Zonerne var beregnet med forelebige Værdier af Fundamentalstjernernes Coordinater, hvortil den definitive Fundamental-Katalog af 1879 gav ikke ubetydelige Rettelser; de fleste af de Stjerner, som maa lægges til Grund for de nordligste Zoner, hørte nemlig til de mindst sikkert bestemte. Endelig kræves der til Katalogen Bereg- ningen af hver Stjernes Præcession og Secularvariation samt enkelte andre Ting. III. Kikkertens Collimationsfeil, som i Regelen har holdt sig constant i lange Tider, er bleven bestemt ved Hjelp af Collimatorer under ! Ved Udarbeidelsen af en Del af disse har en Observatoriet tilhørende Regne- maskine af Thomas været til stor Nytte. Ligesaa kan jeg ikke noksom frem- hæve den Lettelse, som Anvendelsen af en fransk Regnestav (régle-å-calcul) har ydet under forskjellige mindre Beregninger i hver Zone. 8 H. GEELMUYDEN. MEDDELELSER OM ZONE-OBSERVATIONER. de forskjellige Omlægninger. I hver Zone er Nadirspeilet benyttet, i Regelen baade før Zonens Begyndelse og efter dens Ende, dels til Undersøgelse af Omdreiningsaxens Heldning, dels til Bestemmelse af Cirkelens Nadirpunkt. Det sidste kommer dog kun til Anven- delse som Kontrol paa Instrumentets Stabilitet i Aftenens Leb:; overensstemmende med Programmet er nemlig Cirkelens Ækvator- punkt udelukkende bestemt ved Hjelp af Fundamentalstjernerne, og Overholdelsen af denne Regel bliver saameget mere nødvendig her, som Cirkelens Delingsfeil ikke er særskilt undersøgt, hvorhos den hidtil benyttede Værdi af Observatoriets Polheide ikke kan siges at være definitiv, da den, skjønt bestemt ved et stort Antal Observationer, kun er fundet ved Meridianhøider, hvortil den samme Cirkel er anvendt. | En Sammenstilling af de for hver Zone udledede Værdier af Cirkelens Ækvatorpunkt viser en aldeles bestemt Afhængighed af Temperaturen, eller med andre Ord, naar Kikkerten stilles ind paa et fast Punkt paa Himmelen eller Jorden, saa vil en Forandring i Temperaturen bevirke, enten at det indstillede faste Punkt viser sig forrykket i Kikkerten i vertikal Retning, eller at Cirkelaflæs- ningen har forandret sig, selv om Billedet i Kikkerten er uforandret, eller begge Dele. Den ydre Lufts Temperatur er for Refractionens Skyld noteret for hver Zone, i Regelen ved Begyndelsen og Enden. 'Til Under- søgelsen af Temperaturens Indflydelse paa Forbindelsen mellem Kikkertens optiske Axe og Cirklerne kræves egentlig Kjendskab til Instrumentets egen Temperatur; men da det her omhandlede Forhold ikke var forudseet og desuden ikke kan faa anden Ind- flydelse paa de udledede Declinationer, end hvad en Temperatur- forandring i Aftenens Løb kan frembringe, hvilket kontrolleres ved de to Nadirobservationer, saa har intet Thermometer været anbragt paa Instrumentet. Den ydre Lufts Temperatur ter dog benyttes hertil, da der af andre, for enhver Astronom bekjendte Grunde i Regelen har været sørget for at bringe Temperaturen i Observations- rummet saavidt muligt i Overensstemmelse med den ydre Luft ved at aabne Taget nogen Tid før Observationernes Begyndelse. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 3. 9 For at finde Beløbet af denne Virkning har jeg sat Ækvator- -— punktet under Formen C+ x + ty hvor t er Temperaturen (Réaumur), C' et vist Antal Grader, Minuter og Tiere af Sekunder, x de enkelte Sekunder ved Frysepunktet og y Forandringen for 1" R. Størrelsen æx vil blot kunne forandres ved tilfældige ydre Aarsager. Indenfor et Tidsrum, hvor ingen saadanne har virket, vil man derfor faa ligesaa mange Ligninger til Bestemmelse af x og v, som der er observeret Zoner; man kunde ogsaa opstille en Ligning for hver observeret Fundamentalstjerne, men da Antallet af saadanne er temmelig nær det samme i alle Zoner, har jeg foretrukket det første. Saadanne Tidsrum, inden hvilke x kan ansees for constant, maa nu for det første begrænses af Instrumentets Omlægninger; dernæst har jeg, hvor der var en lang Række Zoner med samme Cirkelstilling, delt dem i kortere Perioder med omkring 10 Zoner i hver og ikke benyttet nogen Periode paa mindre end 7 Zoner (hvortil altsaa svarer henved 40 Fundamentalstjerner) til Bestemmelse af Temperaturcoefficienten. Hvilke Værdier man paa denne Maade faar af y, skal vises neden- for; af Værdierne af x fremgaar, at der, foruden en Forandring paa vel 1' foranlediget ved en i 1870 foretaget Forandring ved Instrumentet (sigtende til at frigjøre den Arm, der bærer Noniernes Luper, fra al Forbindelse med Cirklerne), er indtraadt en Forandring paa ca. 3” om Vaaren 1874, en paa ca. 5” i Februar 1877, og at der forevrigt kun har været ganske langsomme, skjønt ikke regel- mæssige, Forandringer med Tiden. Heraf følger, at man ikke til Bestemmelsen af y tør benytte lange Perioder; og da Forandringen med Tiden ikke er af den Beskaffenhed, at man kan indføre nogen rimelig Funktion af samme som Ubekjendt, saa faar man lade det bero med de korte Perioder. De Værdier af x, som findes opført i nedenstaaende Tabel, er imidlertid ikke de, der følger umiddelbart af hver Periodes Lig- ninger, men er beregnet ved i disse at indsætte en Middelværdi af y. Det er nemlig aabenbart, at den Sikkerhed, hvormed y kan bestemmes, er i hei Grad afhængig af, hvor stærkt Temperaturen 10 m. GEELMUYDEN. MEDDELELSER OM ZONE-OBSERVATIONER. har varieret inden vedkommende Periode, og at en usikker Værdi af y vil kunne forvanske x. Derfor er den relative Vegt af hver Værdi af y bestemt efter Reglerne for de mindste Kvadraters Methode, nemlig | 3): Vegt af y = 3 — =+ hvor mn er Antallet af Zoner; hvorpaa Middelværdien er fundet særskilt for de to Stillinger af Instrumentet. Resultatet heraf er Cirkel Øst y = 0”.244 for 1" R , Vesty=0310 , , saaledes at altsaa Cirkelaflæsningen voxer, naar Temperaturen stiger. For Fuldstændigheds Skyld anføres ogsaa de beregnede sandsynlige Feil af disse to Værdier, nemlig resp. & 0.”0142 og & 0.”0178. Der kunde maaske være Føie til at beregne en Fællesværdi for begge Cirkelstillinger, men jeg har foretrukket at anse Forskjellen mellem de to Værdier for reel, fordi der jo altid kan tænkes en eller anden Mulighed for, at Temperaturen kan virke lidt forskjel- ligt under de noget ulige Omstændigheder. En saadan Mulighed vil blive paapeget nedenfor. Nedenstaaende Tabel giver de enkelte Værdier af y, hvoraf ovenstaaende Middelværdier er beregnet, samt den relative Vegt, beregnet af Ligningernes Coefficienter; dernæst Værdierne af x for de forskjellige Perioder, beregnet ved Hjelp af y's Middelværdier for de to Cirkelstillinger. De af hver enkelt Periodes Ligninger føl- gende Værdier af x er kun lidet forskjellige herfra. FEndvidere indeholder første Spalte Zonernes Numere, anden Spalte (T) deres gjennemsnitlige Epoke, saaledes at Datum er omgjort til Brøkdel af Aaret og Aarstallet er udtrykt ved Overskuddet over 1870. Saaledes udtrykkes 1881 Febr. 26 ved 11.16; da det her ikke kommer an paa Dagen, er ? Decimaler nok. Endelig betyder m Zonernes Antal. Nogle faa Zoner er udeladt ved denne Beregning, nemlig de 7 under Polen, 3 fra 1870, hvor Alhidaden havde faaet en ny Libelle, som endnu ikke var justeret og derfor ikke kunde lægges om, samt 4 andre af forskjellige Grunde. Je CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 3. 11 Cirkel Vest 2ome. IE || y | Vegt| =x Cirkel Øst | no] Zone. T 17-23 | 075| 7[|0*67 44 0.31 91—100 8 | 0.108 8| 24- 36| 0.90 484 | 0.60 101—112 12 | 0.268 37— 46| 1.16| 10 345 | 2.38 114—124 11 | 0.116 47— 56| 1.26) 10 7| 2.24 125—135 11 | 0.169 57— 67 1.49| 11 187 | 2.09 145—155 | 3.74 11 | 0.081 68— 78| 1.90| 11 139 | 0.42 156 166 390! 11 | 0.299 79— 89| 2.08| 11 132 | 0.35 201—217 | 519] 17 | 0.242| 253 | Sr 186—144| 3.42| å | 0.267| 220 | 448 229—245 | 6.34| 15 | 0266| 1218 | 2 69| 167—183| 4.09 0380| 131 | 3.05 Si949a| 634 3 — | — | 0 88 4.59 0.331| 414 | 6.43 260—262 | v92 3| — | =— | 761 218 - 228| 5.43| å | 0.48 | 830] 432 263—267 | 9.43 | | — | 6.09] 246—247| 6.75] 2| - | — |247 275—284 | 10.95| 9 | LE 200 | 4.68] 254-259| 758| 6| — | — 1798 291—295 | 1122| 5| — | — |6.33| 268—274| 1082| 7| — | — | 7.07 301- 303 | 1144] 3 | | — ]6.24| 285 -290| 11.10] 6| — | — 6.46 306—307 | 11.62] 2 | Er 135 | 3.88| 296 -300| 11.85] 5| — | — 6.24 304-30-| 1150| 2 | — | = | 6.66 Omlægningerne er antydet ved de horizontale Streger. Den dobbelte horizontale Linie betyder den Forandring paa 1' 10” i Størrelsen C, som indkom ved den ovenfor omtalte Leilighed. Forandringen i x mellem Zonerne 249 og 9254 antages at være indkommet ved et Sted mod Kikkertens Ocularende 1877 Febr. 12 (en af Zonerne under Polen). Den har ogsaa givet sig tilkjende paa anden Maade, nemlig ved de horizontale Traades Skjevhed. En Virkning af Temperaturen paa Cirkelaflæsningen er leilig- hedsvis bleven bemærket ogsaa paa andre Steder; saaledes skal man i Paris i 1850 have fundet det betydelige Beløb 0.”8 pr. Centi- grad, hvilket blev tilskrevet Mikroskopholderen; i Virkeligheden blev ogsaa Virkningen i 1860 efter Anbringelsen af en ny Befæst- ning for Mikroskoperne, bragt ned til 0.”24 (Vierteljahrsschrift Astr. Ges. II p. 2638). Ved det herværende Instrument 'skulde den Omstændighed, at Collimationsfeilen ikke kan mærkes at være afhængig af Tempera- turen, nærmest tale for, at ogsaa her Aarsagen maatte være at søge hos Alhidaden eller dens Libelle; ikkedestomindre er Forkla- ringen uden Tvivl at søge i følgende Fiendommelighed ved vort Instrument. For at ophæve den ved Tyngden fremkaldte Bøining af Kikkert- røret er der anbragt Vegtstænger parallele med Røret, en paa hver 12 pH. GEELMUYDEN. MEDDELELSEB OM ZONE-OBSERVATIONER. Side. Disse er fæstet paa hver sin Staalstang, som er fastskruet til Ringe om Røret. Fig. 1 fremstiller disse i sine rette indbyrdes Forhold (Vegtstængerne selv er udeladt); de skraverede Stykker er af Staal, alt andet af Messing. Da nu det sidste har en større Udvidelses-Coefficient end det første, saa vil en Foregelse af Tem- peraturen bevirke en Krumning hos Røret saaledes, at baade Objec- tivenden og OQcularenden bevæger sig mod hver sin Staalstang; for at bringe Kikkertens optiske Axe tilbage i samme Stilling maa Kikkerten med Limben dreies med Solen om den paa Papiret lodrette Axe; da nu Inddelingen gaar i Retningen I, II, III, IV, saa vil de faststaaende Nonier give et større Tal paa Cirkelen. Den størst mulige Virkning heraf kan let beregnes. Er paa Fig. 2 den øvre Langside i Parallelogrammet af Staal, de tre øvrige Fig. 2. af Messing, saa vil, naar Temperaturen Å stiger og Siden AD holdes fast, den nedre Langside gaa over til en krum Linie, hvis Chorde er 4 B, og som tan- gerer sin forrige Stilling A UC i A. Ster- relsen af den Vinkel :, som AB danner med AC, vil bero paa Krumningens Størrelse og Art; men den størst mulige Virkning CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 3. 13 faar man ved at betragte Parallelogrammet som gaaet over til et Trapezium. Er da AU = a og AD = h, saa bliver, naar a er Udvidelsescoefficienten for Messing og B for Staal, oa — B) S hvor S er Antallet af Sekunder i en Bue af Radiens Længde, ca. 206000. Retningsforandringen i Kikkertens optiske Axe bliver den samme Brøkdel af <, som Staalstavens Længde er af Kikkertens halve Længde, da nemlig Virkningen finder Sted ved Kikkertens begge Ender. Nu er for 1%* R x omtrent 22 og 3 omtr. 13 i sjette Decimal, altsaa (x—3) S = 1".85. Paa det herværende Instrument er Å (regnet fra Rørets Axe) = 74 mm., a = 320 mm. og Kikkertens halve Længde / = 800 mm., altsaa sr 40 og Fe=1.%. At den ved Observationerne fundne Virkning er betydelig mindre end denne størst mulige er ikke andet, end hvad man kan vente paa Grund af Beining af Røeret og af Ringens Kanter, Skruernes Spillerum osv. dløvrigt kan man jo ikke paa Forhaand vide, om den her omtalte Indretning ved Instrumentet er den eneste, som kan give Temperaturen Anledning til at virke paa Cirkelens Ækva- torpunkt. Cirkelens Nadirpunkt er naturligvis underkastet den samme Foranderlighed med Temperaturen, som Ækvatorpunktet; her kom- mer imidlertid endnu en anden Omstændighed til. Under Kikker- tens Indstilling mod Nadir befinder Iagttagerens Legeme sig i en ganske anden Stilling mod Instrumentet end under Observationen af Stjerner, nemlig parallel med Kikkerten og ved det herværende Instrument altid paa Kikkertens Sydside; da derhos enhver Nadir- observation kræver to Indstillinger med hver sin Aflæsning af alle fire Nonier og Omlægning af Libellen, og derfor altid varer flere - Minuter, saa kan det ikke undgaaes, at den udstraalede Legems- varme kommer til at virke paa Instrumentet, og det paa en dobbelt l4 mH. GEELMUYDEN. MEDDELELSER OM ZONE-OBSERVATIONER. Maade. For det første bliver Albidade-Libellens sydlige Ende lidt > stærkere opvarmet end den nordlige, især naturligvis i kolde Vin- ternætter; skjønt den hovedsagelige Virkning heraf kunde ventes ophævet ved Libellens Omlægninger, bliver der dog, som Observa- tionerne viser, en liden Del tilovers. Jeg har for hver Zone segt Forskjellen mellem Libellens Udslag ved Nadir og ved Fundamen- talstjernerne og derved fundet gjennemsnitlig for alle Zoner 1”.12 Cirkel Øst Al ae Å Forskjellen mellem disse to svarer netop til, at Libellens Blære under Observationen af Nadir vandrer mod Syd, da dette med Cirkel Øst bevirker et formindsket, med Cirkel Vest et forøget Udslag. Den direkte Virkning af Legemsvarmen paa Libellen kan altsaa efter dette sættes til gjennemsnitlig 0.4. Da en saadan direkte Varmevirkning paa Libellen er Alhidaden uvedkommende og egentlig maatte give Anledning til Anbringelsen af en Correction, saafremt det gjaldt en absolut Bestemmelse af Nadirpunktet, saa skulde man efter dette vente, at de observerede Værdier af Nadirpunktet maatte være for smaa med Cirkel Øst og for store med Cirkel Vest. Ikkedestomindre viser det sig ved Zo- nerne, at Nadir-Aflæsningen under forevrigt lige Omstændigheder er omtrent 2” større C. Ost end C. Vest, og her har man den anden Virkning af den udstraalede Legemsvarme, nemlig Virkningen paa Kikkerten. Det er ovenfor paavist, at en Forøgelse af hele Libelle, Nadir — F.S. = | " Den Omstændighed, at Libellen ikke blot gjennemsnitlig, men saagodtsom uden Undtagelse viser større Udslag ved Nadir end ved F. S., er uafhængig baade af Legemets Stilling og af den Retning, hvori Kikkerten bevæges fra den ene til den anden Stilling; den har sin Grund i, at Alhidaden, hvis Vegt i det væsent- lige bæres af Modvegten, som har sit Angrebspunkt lidt over Axen, ved Kik- kertens Dreining faar en forandret Ligevegtsstilling paa Grund af en Smule Excentricitet hos den Del af Axen, der sætter igjennem Alhidadecirkelens Cen- trum. De to extreme Stillinger findes tilfældigvis omtrent ved Zenit og Nadir. Ved Hjelp af et paa den ene Pille opstillet Mikroskop har jeg overbevist mig om, at den Bevægelse, som Libellen viser, naar Kikkerten flyttes mellem Zenit og Nadir, virkelig deles af Alhidadecirkelen og ikke blot finder Sted hos Libel- lens Underlag. Den af Libellen angivne Bevægelse er altsaa fuldstændig reel, og den omtalte Omstændighed har ingen Indflydelse paa Resultatet af Observa- tionerne. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 3. 15 - Instrumentets Temperatur forandrer Beliggenheden af den optiske Axe saaledes, at Cirkelaflæsningen foreges, og saafremt den udstraa- lede Varme i lige Grad kom hele Kikkerten tilgode, vilde man ikke faa nogen Forskjel mellem de to Stillinger. Men Forholdet er her et andet. Under Nadirobservationen virker Legemsvarmen saagodtsom udelukkende paa den Halvdel af Røeret, der bærer Ocu- laret, og kun paa den ene Side af denne. Nu vender den ved Qcularenden fæstede Staalstang med Cirkel Øst fra lIagttageren, med Cirkel Vest mod ham; i førs:e Tilfælde vil Opvarmningen af den nærmeste Side af Messingrøret hurtigt forandre den optiske Axe i den Retning, som giver forøget Cirkelaflæsning; i andet Til- fælde vil Udstraalingen begynde med at kaste den optiske Axe den modsatte Vei, skjønt ikke saa stærkt som i den anden Stilling, fordi Staalstangen dels modtager Varmen langsommere, dels udvider sig mindre. Først efter saa lang Tids Paavirkning, at Røret bliver opvarmet helt rundt, vil Staalstangen begynde at holde igjen og tilsidst vende Krumningen om, altsaa give forøget Uirkelaflæsning; men selv da kan Virkningen aldrig blive saa stærk som med Cirkel Øst. I ethvert Fald vil der blive en positiv Differents mellem Øst og Vest. Belebet 2”, som paa Grund af den i modsat Retning gaaende Virkning paa Libellen egentlig maa forøges til 2”.8, synes rigtignok temmelig drøit til at være fremkaldt paa denne Maade; det maa dog erindres, at Luftens Middeltemperatur under Zonerne kun har været lidet over Frysepunktet (se nedenfor), og jo koldere det er, desto stærkere vil naturligvis Udstraalingen virke. IV. Ved at kombinere Værdierne af x for de to Stillinger af Instru- mentet kan man faa en Bestemmelse af Polhøiden. Kaldes nemlig x for Cirkel Vest x", saa er > bar Det maa imidlertid erindres, at da Observationerne er anstillet med et ganske andet Formaal for Øie, saa kan Resultatet ikke Polheiden = 59" 54' 45" + 16 H. GEELMUYDEN. MEDDELELSER OM ZONE-OBSERVATIONER. gjøre Fordring paa den heieste Noiagtighed, det vil sige den Nei- agtighed, som overhovedet lader sig opnaa med dette Instrument. I nedenstaaende Tabel er Værdierne af x ordnet parvis, saa- ledes at hvert Par giver en Værdi af Polheiden. Zonerne 24—89, som i den foregaaende Tabel var delt i 6 Grupper, er her slaaet sammen til een, fordi x i disse Grupper først stiger, derpaa daler. Derimod er Zonerne 91—135 delt i to, hvoraf den ene bliver at forbinde med den foregaaende, den anden med den efterfølgende, fordi x her viser en stadig Stigning. Zonerne 145—166 er slaaet sammen til een Gruppe. Forøevrigt er Grupperingen den samme som i foregaaende Tabel. Zonerne 260—267 er her som der delt i to Grupper paa Grund af den lange Tid mellem 262 og 263, Foruden den gjennemsnitlige Epoke (T) for hver Gruppe er her tillige opført Varigheden, d. e. Tiden mellem første og sidste Zone. Da ingen Gruppe er benyttet mere end een Gang, er de to sidste Zoner, 306 og 307, som danner en umage Gruppe, ikke kom- met til Anvendelse. Saafremt ingen fremmede Kræfter havde virket, maatte man her beregne Vegten af hvert enkelt Resultat ved Hjelp af Antallet af Zoner i hver Gruppe. Men da et stort Antal kræver lang Tid, og Forandringer med Tiden tydelig fremgaar af Tabellen i forrige Afsnit, saa vilde man herved let kunne komme til at forvanske Re- sultatet. Jeg har derfor foretrukket at give alle Værdierne samme Vegt, altsaa at forene dem til et simpelt Middeltal, hvorved faaes == = — 0.542 og Polhøiden = 59" 54' 44”.5. Den med lige Vegt for alle Grupperne beregnede sandsynlige Feil = 0”.115 anføres kun som et Maal paa den indbyrdes Over- ensstemmelse, ikke for den virkelige Usikkerhed. Da der af de 12 Grupper er 7 med 9. og 5 med V. foran, saa vil vistnok en med Tiden proportional Forandring være nogenlunde elimineret, men de uregelmæssige Forandringer inden hver Gruppe vil have sin Virk- ning; derhos maa det erindres, at Temperaturens Indflydelse ikke kan antages at være aldeles fuldstændig elimineret, fordi x er be- CHRISTIANIA VIDENSK--SELSK. FORHANDL. 1884. No. 3. 17 regnet med den ydre Lufts Temperatur istedetfor Instrumentets. Middeltemperaturen har for Cirkel Ost været 09.40, for Cirkel Vest 09.90; de extreme Temperaturer var 140,6' og — 1699 R. Navnlig i de koldeste Vinterzoner maa det befrygtes, at Kulden i Observa- tionsrummet ikke har kunnet synke fuldt saa lavt som ude. Cirkel Øst og Vest er betegnet med Ø og V. Varighed. | n | x Gi 1— 16 0.13— 0.40 | 15 | — 2%,61 1" 46 V. 17— 93 071— 077 | 7 0.31 | V. 24— 89 0.783— 2.23 | 63 1.33 or Ø. 91—112 2,26— 2.95 | 20 2,26 Ø. 114—135 3.02— 3.29 | 922 dr V. 1836—144 329— 3.61 | 9| 448 Ø. 155—166 3.62— 3.96 | 22 290 | — 907 V. 167—183 3.98— 4.20 | 17 3.04 V. 184—200 4.83— 4.90 | 17| - 643 | — 159 Ø. 201—217 4.94— 5.38 | 17 3.42 V. 218—228 5.34— 5.49 | 12 KAN 50 gå Ø. 229—245 591— 6.72 | 15 2.69 V. 246247. 6.74— 6.76 | 2 PA ale ØB. 248—2492 6.84— 6.85 | 3 0.88 V. 254—259 7.42— 7.85 | 6 El le 7 Ø. 260—262 7.88— 7.95 | 3 7.61 O. 263—267 9.41— 9.45 | 5 6.09 | — 0.49 V. 268—274 10.80—10.84 | 7 7.07 Ø. 275—284 10.86—11.03 | 9| 467 | — 990 V. 285—290 11.06—11.16 | 6 6.46 Ø. 291—295 11.17—11.29 | 5 6.33 0.04 V. 296—300 11.29—11.40 | 5 6.24 Ø. 301—303 11.40—11.49 | 3 6.24 | — 9.21 V. 304—305 1150—1151 | 2 6.66 I et af Hansteen og Fearnley i 1849 udgivet Universitets- Program, betitlet ,Beschreibung und Lage der Universitåts-Stern- warte in Christiania*, anføres som Resultatet af en Mængde om- Vid,-Selsk. Forh. 1884. No. 3. ? - 18 mH. GEELMUYDEN. MEDDELELSER OM ZONE-OBSERVATIONER. hyggeligt diskuterede Observationer med det samme Instrument Polheøiden = 59" 54' 43".70. Ved nogle af de dersteds anførte Observationsrækker er Tem- peraturens Indflydelse meget kjendelig; Fearnley udtaler ogsaa un- der Behandlingen af sine egne Observationer, at det har været ham paafaldende, at Forandringerne i Cirkelens Zenitpunkt i 1847 fra Februar til August stadig har gaaet til samme Kant. Da man imidlertid ikke dengang som under Zonerne tog lange Observations- rækker i samme Stilling af Instrumentet, hvorved Temperaturens Virkning giver sig mere udtrykkelig tilkjende, saa har man hen- ført denne til de øvrige Forandringer med Tiden, af hvilke der dengang som nu var nogle med bekjendte, andre med ubekjendte Aarsager. En fuldstændig Udnyttelse af disse Observationsrækker vilde derfor kræve særskilt Behandling af Temperaturens Virkning; imidlertid er det rimeligt, at det endelige Resultat kun vilde paa- virkes ubetydeligt deraf, fordi Omlægningerne for det meste er fulgt hurtigt paa hverandre. En anden Kilde til Forskjel mellem Resultatet dengang og nu er en systematisk Forskjel mellem de benyttede Stjerners Declina- tioner. Ved Beregningen i 1848 lagdes først Bessels Declinationer til Grund; men da man paa den Tid vidste, at disse gjennemsnitlig var lidt for smaa (hvilket allerede Bessel selv havde antydet), saa har Fearnley udledet Correctioner ved Hjelp af de paa begge Sider af Polen observerede Stjerner; af 894 Observationer var 215 taget ved nedre Culmination. Hvorvidt Rettelsen til den forelebige Værdi af Polhøiden vilde blive den samme, ifald det af Astr. Ges. antagne System af Declinationer var bleven lagt til Grund, har jeg ikke undersøgt, da en isoleret Undersøgelse af dette ene Punkt forekom mig at være af mindre Interesse; som en Prøve har jeg for 8 Stjerner,' der tilsammen var Gjenstand for noget over Halvdelen af Fearnleys Observationer, men som hver for sig har været obser- veret et meget forskjelligt Antal Gange, segt Reductionerne til det nuværende System og fundet disse ikke synderlig forskjellige fra Io B og Ö Ursæ min.; Y og % Urøæ Maj, % Cass, % Bootis, 0 Serpentis, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 3. 19 Fearnleys Correctioner til de samme Stjerner; gjennemsnitlig var de sidste 0%.2 større end de første. Det er derfor ikke sandsyn- ligt, at Anvendelsen af Astr. Ges. Declinationer vilde bevirke nogen væsentlig Forandring i Fearnleys Resultat, og ialfald vilde de neppe komme til at forøge Polheiden. Foruden at den ældre Observationsrække har den Fordel at være, ialfald for en stor Del, udført med den særlige Hensigt at bestemme Polheiden, er den ogsaa mere uafhængig af Cirkelens Delingsfeil (der dengang som nu ikke var særskilt undersøgt), idet Observationerne er fordelt over den hele Meridian, saaledes at den halve Cirkel er kommen til Anvendelse ved hver Nonius, medens ved Zonerne dette kun er Tilfældet med en Bue paa tilsammen 30” i begge Cirkelstillinger; de allerfleste Observationer er endog indskrænket til en Bue paa 20" ved hver Nonius. Om end altsaa den ældre Observationsrække i et Par Hen- seender kunde blive Gjenstand for en fornyet Diskussion, er der dog foruden de anførte Omstændigheder endnu en afgjørende Grund til at foretrække det ældre Resultat for det af Zonerne udledede. Den samme Aarsag, som har bevirket, at Nadirpunktet gjennem- gaaende er større ved UC. Øst end C. Vest, maa ogsaa have bevirket en lignende Forskjel i det af Fundamentalstjernerne udledede Ækva- torpunkt, skjønt i ringere Grad. Under Zone-Observationerne var nemlig Kikkerten rettet mellem 5* og 10 nordenfor Zenit, vistnok en ringe. Afvigelse fra Verticalen, men dog tilstrækkelig til, at Røret i Nærheden af Qcularet, især i en lang Vinterzone, maatte blive kjendelig mere opvarmet paa Undersiden end paa Oversiden; saafremt Røret havde været ens paa begge Sider, vilde derved Ækvatorpunktet være blevet ligesaa meget forøget C. Øst, som formindsket C. Vest, og Polhøiden, som er den halve Differents, maatte blive netop ligesaa meget for stor. Nu vil Staalstangen, som med C. Vest befinder sig paa Undersiden, vistnok bevirke en Formindskelse af denne Feil (der selvfølgelig er uden Indflydelse paa Declinationerne), men ikke nogen Ophævelse; det ter derfor med Sikkerhed siges, at den af Zonerne udledede Polheide er for stor. 2 på 20 H. GEELMUYDEN. MEDDELELSER OM ZONE-OBSERVATIONER. Det var til denne noget forskjellige Virkning af den udstraa- lede Varme, der sigtedes ovenfor, hvor der var Tale om Muligheden af en forskjellig Temperatur-Coefficient for de to Stillinger af Instru- mentet. At den er større C. Vest end C. Øst, stemmer ogsaa hermed. Under de ældre Observationsrækker kan dette Forhold kun i langt ringere Grad have gjort sig gjældende, hovedsagelig fordi de allerfleste Observationer er udført i den varme Aarstid. V: Sluttelig hidsættes et dels af Zonerne, dels af de daglige mete- orologiske Observationer udledet Resultat, som giver et Billede af Luftens gjennemsnitlige Brugbarhed for astronomiske Observationer i Christiania. Denne er afhængig af to Ting, Klarhed og Ro. Naar den sidste nærmer sig saameget som muligt til Fuldkommenheden, viser som bekjendt en klar Stjernes Billede i en god Kikkert sig som et distinkt lysende Punkt, omgivet af et Par Interferensringe med ganske regelmæssig Cirkelform, saafremt Objectivet har cirkel- formig Begrænsning. I Christiania og rimeligvis paa de fleste Steder under saa nordlige Breddegrader hører det dog til Sjelden- hederne at se Billederne i denne fuldkomneste Form; i Alminde- lighed giver den indre Uro i Luften, der for blotte Øine viser sig ved Stjernernes Tindren, sig tilkjende paa en mere eller mindre eftertrykkelig Maade. Naar dette er paa det værste, ser Stjernen i Kikkerten ud som en uformelig Lysklat, der danser op og ned, frem og tilbage, med heist uregelmæssige og vexlende Konturer; svage Stjerner kan udviskes i den Grad, at de bliver næsten usynlige. Ved Slutningen af hver Zone har Prof. Fearnley gjerne tilføiet en Bemærkning om Luftens Tilstand, deriblandt meget hyppig om dens Uro. Disse Bemærkninger har jeg omsat i Tal efter føl- gende Skala: 5. Udmærket Luft, 4. God, 3. Taalelig, lidt urolig, 2. Urolig, 1. Meget urolig, slet, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 3. 21 og deraf beregnet Middeltal for alle Aarets Maaneder. Resultatet findes i følgende Tabel, der tillige indeholder det Antal (2) Obser- vationer, som hvert Middeltal er bygget paa. Luft. Januar 2.50 Februar . | 2.33 Marts . 3.26 April 3.11 Mai 3.09 Juni 3.00 Juli 2.7 August 2.2 September 2.92 Oktober 2.62 November. 2.44 December. 2.39 Middeltallet for hele Aaret er 2.77, altsaa lidt paa den slette Side af det middelmaadige, naar det midterste Tal i Skalaen be- nævnes saaledes. (Charakteren ,Udmærket* forekommer i Vinter- maanederne Januar, Februar, November og December knap 4 Gange af 100, i Marts, April, September og Oktober vel 20 og i hele Aaret vel 10 Gange af 100. Antallet af Gange med Charakteren ,Slet* er derimod i Januar, Februar, Oktober, November og December 25 pCt., i Marts, April, Mai og Juni vel 8 pCt. og i hele Aaret 16 pCt. Middeltallene er for Oversigtens Skyld fremstillet grafisk paa omstaaende Figur ved Curven R; mellem Juni og September er den punkteret, fordi det ringe Antal Observationer i Juli og August gjør denne Del af Curven usikker. Grunden til, at saa faa Zoner er observeret i Juli og August, er den, at de fleste Stjerner, som culminerer om Natten i disse Maaneder, ligesaa godt kan observeres i September og Oktober og da til en bekvemmere Tid af Natten; 22 H. GEELMUYDEN. MEDDELELSER OM ZONE-OBSERVATIONER. paa vore Bredder holder nemlig paa denne Tid af Aaret Solens stadig tidligere Nedgang paa det nærmeste Skridt med Stjernernes Acceleration. Saaledes er Forskjellen mellem Rectascensionerne af de Stjerner, der culminerer, naar Solen er 6" under Horizonten, midt i Juli og midt i Oktober kun lidt over en Time. Fig: 3. Ja. FK. Ms. 4 do JAR S. UV. Ni Curven K paa den samme Figur giver Aftenhimmelens gjen- nemsnitlige Klarhed, udledet af de sidste 20 Aars Observationer af Skydækket Kl. 10 Aften. Tallene staar for Curven R paa venstre, for K paa høire Side; Skalaen for de sidste er Klart = 4 og Tykt = 0 Begge Curver har sit Aarsmaximum om Vaaren og et mindre Maximum om Hesten; bortseet fra den punkterede Del af R følges de temmelig neie ad. Kvotient- og Produkt-Regning. Af Dr. A. $. Guldberg. (Forelagt i Mødet den 16de Mai 1884.) ——————————————————= 1. Defimition. Kvotienten af en Funktion er Forholdet mel- lem to paa hinanden følgende Værdier af Funktionen, svarende til to forskjellige Værdier af den uafhængig Variable. Er æ, og xæ to Værdier af den uafhængig Variable, f(x,) og f(x) de tilsvarende Funktionsværdier, saa er Funktionens Kvotient, som betegnes med q f(x), bestemt ved Ligningen: af =" ED. Sættes f(x) = æ, faaes: qg X%= "I hvoraf følger mn e= 21%, som indsat giver: q f(x) Mr EE EE NA Størrelsen q x = "å er vilkaarlig og kan vælges større eller mindre end Enheden. Vid.-Selsk. Forh, 1884, No, 4. 1 2 DR. A. $. GULDBERG. KVOTIENT- OG PRODUKT-REGNING. 2. Kvotienten af en konstant Størrelse er lig Enheden. Er f(x) =c, saa er f(xzqx)=c; følgelig bliver: fæqæ) c 3. Kvotienten af en Sum er en Brøk, hvis Tæller er Summen af Addenderne multiplicerede med sammes Kvotient, og hvis Nævner er den givne Sum. Ifølge 1 faaes: fram | ør hage) LGG 4 1 (GI PN MEG f(a) + fi (2) fr) +f 0) MORMOR SA OM AO f(x) +f (2) Sættes for Kortheds Skyld f(x) = og fi (x) = 2, saa bliver: V-9Y+2.92 q(y+2)= Tr som ogsaa kan skrives under følgende Form: Y+2.9(y+2)=y.9y+2.q2 Ånm. Sætningen gjælder for et hvilketsomhelst Antal Addender og bevises paa samme Maade. Addenderne kunne være positive eller negative d. e. Sætningen gjælder ogsaa for Differentser. 4. Kvotienten af et Produkt er lig Produktet af Faktorernes Kvotienter. Ifølge 1 er: feqo).hegza) > Anm. Sætningen gjælder for et hvilketsomhelst Antal Faktorer og bevises paa samme Maade. 5. XKvotienten af en Brøk er lig Kvotienten af Tæller og Nævner. Ifølge 1 faaes: [FS] feqx FÅ 1912) Uffe ao 10) ar0) CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 4. 3 6. Kvotienten af en Potents er lig Potentsen af Rodens Kvotient. Ifølge 1 bliver: q [f (2) »] Er å 22 = (I Fy =(q f (x))". Anm. Sætningen gjælder for n hel og brudden, positiv og negativ. Ved Hjælp af de her beviste Sætninger kan man finde Kvoti- enten af enhver algebraisk Funktion. Exempel 1. Ery=2+a2"+ bæ+c, saa faaes ifølge 3: yqy=2"q(2) +a2".q(ax+bx.q(bz)+c.qe =2.q2a+a2".q2a"+bæx.qx+c (se 4 og 2), naar man for (92), (9 x)? skriver q 43 og q 2”. Altsaa faaes: gu" +ax.qx+bza.qz+c Ed x+a2+bx+e Exempel 2. Fr y= å Ligningen for en krum Linie, saa faaes: (92%) J480 sir gg G+ Og 197 (1+2) (se 5)=1+ xQ9%= er (se 3 og 6). l1l+xzx - Forat finde de Punkter i Kurven, hvor y er et Maximum eller Minimum, bemærkes, at her maa qy være lig Fnheden, naar sam- tidigt 4æ konvergerer mod Enheden d. e. Forholdet mellem to uendeligt nærliggende Ordinater har som Grænseværdi Enheden. Sættes altsaa qy= 1, faaes: (1+æ)ga > 1 l+xæqx I hvoraf følger: 1+zq9z=(1+2)q9=q9x +29 eller I1—g9æ =—zqxz(l—ga—")), 1* 4 DR. A. $. GULDBERG. KVOTIENT- OG PRODUKT-REGNING. Divideres bort den fælles Faktor 1 —g x, faaes: 1+q92z+q92*+....+q2071=—zgqa(1+q2+q2"+....Q2"—*) Sættes derpaa gx= 1, erholdes: n = — x (n — 1), hvoraf faaes: Forat afgjøre, om den fundne Værdi af x gjør y til et Maxi- mum eller Minimum, behøver man blot at undersøge, om 94 for Værdien af gøæ=1=%6 d. e. lidt større eller lidt mindre end En- heden er stedse større eller stedse mindre end Fnheden. I første Tilfælde har man klarligen et Minimum, i andet et Maximum. Nu er for z=="-; l—m Ler x2 atøre OT ge av IY= 1+2gz — n 1+n(qz—1) l1=*ne” 1 + *QX l1—n n(n—1) + PENE PEN Pr 123 & ge 1%Æmne større end Enheden. Altsaa gjør x = å Ordinaten y til et Minimum. 7. Kvotienten af en Funktion af x er i sin Almindelighed selv en my Funktion af x. Tager man Kvotienten paany af den fundne Kvotient af Funktionen, erholdes 2den Kvotient, som betegnes med qf(æ); tages atter Kvotienten heraf, faaes 3die Kvotient, som he- tegnes med q* f(x) o. 8. v. Exempel. Er y= da, saa findes: qQYy=a" gr= gr (4x—)D Qiy=gr9=Q=—D; grar—) —grax—1) dk CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 4. 1) 2 2 3 yarn «gå 1 x — 1) —=q*01*—1) qy å graxlax—1"T".q3 PE mi AU ax(ax-—0" Har man en Række Funktionsværdier, svarende til Argumen- terne DaGR 22 02551 292) 179, og man dividerer den ene Funktionsværdi i den paafolgende, saa erholdes Kvotienterne af lste Orden. Divideres derpaa disse i hinanden, erholdes Kvotienterne af 2den Orden o. s. v. Følgende Schema oplyser herom: f(a) flxgx) faga) flags) f(xqz) af”) afløqx) agflxga") gflrqz) fa) dFf(xqo af(ugx) ar(a) 9 f(xqa) af 2) Omvendt kan man, naar Kvotientrækken af høieste Orden er given samt det første Led i enhver af de øvrige Rækker, ved suc- cessive Multiplikationer danne Leddene i de øvrige Kvotientræk- ker og finde Funktionsværdierne. Har man f. Ex. givet q*f(æ) =1= en konstant Størrelse samt 93 (x,)=2, q*f (2,3) =83,9f (23) =1 og f(2)=4, hvor x, betegner Be- øyndelsesværdien af x, saa findes ved successive Multiplikationer følgende Rækker: 4 4 12 216 46656 1 3 18 216 5184 6 DR. A. 8. GULDBERG. KVOTIENT- OG PRODUKT-REGNING. Det vil sees, at den 8die horizontale Række danner en sæd- vanlig geometrisk Række. 8. Søger man de almndelige Udtryk for Kvotienterne af” iste Orden, 2den Orden, 3die Orden o. 8. v., saa findes: att=E2 ME="470) fem fa fer - af(xqx) f(aqx3) f(xqx") f(xq2) f(xqo)* OA) FE ga ag fa) 0. 8. V. afteqx) f(xqx) flg») flxqx) (2). Disse Udtryk kan skrives saaledes: af (x) =f (29). f (2) fm) =f (2923). f(xq2)-2.f (2) 9 f(x) = f (792). f (2923) 3. f (290) Å 2) 0. 8. V. Ved Induktion sluttes heraf: ar fM)= == f agn) f (ag). page) Dr og" Gp, n (n—1) (n—2)...(m—p+1) UDE Mt Forat bevise denne sidste Formels Rigtighed behøver man kun at bevise, at den gjælder for n + 1, saafremt den gjælder for n, hvilket sker ved at bemærke, at n+1 PE afxqo) PP FN Nu erholdes 9 f(xqx) af q" f(x) ved at skrive xqæx for æ; altsaa er: CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 4. 7 P f (wqx)= =f(xq2"""), Hagan) | 1 ) ferga 2 ) på F(qarry Å Nå E faga ; Divideres dette sidste Udtryk med 9" f(x) og bemærkes Rela- (5) å fød) KG bøn gt f (7) = saa faaes: | =fH(aqa"fi (eqany (1 f (garn 0%) (aqun-r)(-v" CP) ae K Formelen gjælder altsaa for n +1, hvis den gjælder for m. Før er bevist, at den gjælder for mn = 1,2,3, altsaa gjælder den for enhver hel positiv Værdi af m. Sætter man: f(x) =y f (292) = 1, f (092) = yy ++ f (792) = Yn saa kan Formelen skrives: Y=%Yn. jinta) pa 2) JH) DÅ Få (2). 9. Søger man f (292) udtrykt ved f (x) og Kvotienterne af de forskjellige Ordener, saa findes: f(xqx) =f(2).qf (2) af (x9gx) =qgf (2) .9? f (2) (se 4) Altsaa PA) —=f(=).qf (2)".9"f (a) (se 1) af (292) =qf (2) .9*f (2)? .9*f (2) (se 4 og 6) Altsaa faga”) =f (2) af (2)?.9*f (2)*.9* f (2) (se 1) 0. 8. V. Heraf sluttes ved Induktion: f(aqæ) = f (2) .a DO. 3428)... oa f PO)... å fa) 8 DR. A. 8. GULDBERG. KVOTIENT- OG PRODUKT-REGNING. Da f(x9x")=f(2).9f 0 Ge 0. ++ f (2), saa er qf (xqa)=qf(x).9"f ø). pf øt... gl f (2). 7) (1 nr) Altsaa f(uga")=f(a).af ("oe * ot idet man bemærker Ligningerne n n V- (n+1l tg GE Pl, Bå ( p og f(aqa"") =f(xq92").qf (292), hvilken sidste felger af den oprindelige Definitionsligning ar) = 822, naar man skriver xq2" for xæ. Den ved Induktion fundne Formel gjælder følgelig for m+ 1, hvis den gjælder for ”. Da den nu forhen er bevist at gjælde for n=1, 2 og 3, saa gjælder den for enhver hel positiv Værdi af m. Sættes f(x)= y,f(xqx")=n, Saa kan den fundne Formel skrives saaledes: Mm=. (ap! i) (29 pr (ay) GEN qy (3). Har man givet en Række Funktionsværdier svarende til Argu- menterne 2 lekr Cage Vær Vant osiNVE saa kan man som i 7 vist finde f(x), 9*f (x), 9*f (x) o.s.v. Ved Hjælp af Formel (3) kan man da finde det almindelige Udtryk for Funktionen, svarende til Argumentet xq2". Har man saaledes (se 7) givet Funktionsværdierne 4 4 19. 9216 46656, saa findes Kvotientrækkerne: CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 4. 9 Her er f (23) =4, 4 f (3) = 1,9" (2) = 3, 9"f (x3)=2,9"f(%)=1 - og alle følgende Kvotienter lig Enheden. Ifølge Formel (3) er da: 1) 20) 90 10) 4. 30 a0) n(n—1) n(n—l)(n—2) TE ET > EJ f(x qx)=n=4.1 Sættes i denne Formel efterhaanden n=0, 1, 2, 8, 4,50. 8. V., saa findes: fo) =%=4f (mad=n=4%f (292) =1=4.3=12, fa, 92%)=1%=4.3".2—216, f(x, g 2*) = y, = 4.89.2*= 46656 KE T. 10. Gaar man ud fra den oprindelige Definition paa en Funk- tions Kvotient og tillegger x efterhaanden Værdierne eat 202" 295". 0.29, saa faaes: af) = 4 faq) Å dlr Toe 3 3 af (xq24)= EE) af (zqx) = ae aa Dannes Produktet af alle Led paa høire og venstre Side af Lighedstegnet, saa erholdes: xq2x" f(29x") Å Ada 17 (4). 10 DR. A. $. GULDBERG. KVOTIENT- OG PRODUKT-REGNING. Begyndelsesværdien x og Endeværdien xqx" for den Variable i Produktet benævnes Produktets medre og øvre Grænse, og Pro- duktet selv kaldes det bestemte Produkt mellem Grænserne x og xqx". Af Formel (4) fremgaar, at det bestemte Produkt af en given Funktion kan findes, naar man kan finde en Funktion, hvis Kvotient er given. 11. Definition. Det ubestemte Produkt af en Funktion er at finde en Funktion, hvis Kvotient er den givne Funktion. Man betegner det ubestemte Produkt ved at sætte Tegnet P foran Funktionen. Er altsaa: Pe (2) =f (2), saa maa ifølge Definitionen p(x)=497(2). 12. Tegnene P og q ophæve hinanden gjensidig. Er nemlig Po(x) =f (2), saa er ifølge 11: o(x) = f(x). Indsættes denne Værdi, faaes: Paf (2) =f(2), som viser, at P ophæver 9. Ligesaa er: qPe (2) = (2); thi sættes Pat="(7): saa er g f(x) = 9 (2). Følgelig faaes: qPe(2)=q9f(2) =9 (2), som viser, at 9 ophæver P. 13. Man har ifølge 2 og 4: q (Of (2) = 9 (2) = 9 (2). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. N0.4. 11 Tages Produktet paa begge Sider af Lighedstegnet, faaes: Po (æ)= Of (2). Heraf følger, at det ubestemte Produkt af en Funktion har uendeligt mange Værdier, men som alle kun adskille sig ved en vilkaarlig konstant Faktor. Ialmindelighed kan man derfor skrive: Po (x) = Of (2), (5) hvor 9f (x)= (2) og UC er en ubestemt Konstant. 14. Det ubestemte Produkt af et Produkt er lig Produktet af hver af Faktorerne. Man har ifølge 4: q(uv)=qu.qv. Tages Produktet, faaes: uv=P(q9u.q0), men uv=Pqu.Pqv (se 12) Altsaa er P(qu.qv)=Pqu.Pqv. 15. Det ubestemte Produkt af en Brøk er lig. Produktet af Tæller og Nævner. Man har ifølge 5: Mk å 40 Å zkarr Tages Produktet, faaes: Ep pe) men u Pqu (se 12) f, Lav Alt au Pqu saa er BE) Pan 16. Det ubestemte Produkt af en Potents er lig Produktet af Roden ophøiet til den givne Potents. Man har ifølge 6: 9(u")=(qu)", 12 DR. A. $. GULDBERG. KVOTIENT- OG PRODUKT-REGNING. Tages Produktet, faaes: Pq(u")=u"= P(qu)", men u"=(Pqu) (se 12) Altsaa er P(qu)" =(Pqm)". 17. Det ubestemte Produkt af en Sum er lig Produktet af Summen af Addenderne multiplicerede med sammes Kvotienter, diwvideret med den givne Sum. Ifølge 3 er: V9Yy+ 292 Y+2) Er Tages Produktet heraf, faaes: vay+ 208) PH glfg y+==P PGA Altsaa faaes: V ag P(y+a)- UT, Sætningen kan ogsaa skrives saaledes: (y+2) P(y+2)=P(yq9y +29). Tilleg. Er 2 konstant = K, saa faaes: P(k+y9y)=(k+y) P(k+y. 18. Ifølge 9 har man Ligningen: f(292")=Ff(2).q re. ra). pr ØM. «OF (D). Sættes her gf(x)= (2), saa faaes: f(x) = Peq (2), af (2)=0(2), f(x) =q99(2), 9 f(2)=9"9(2), Pf (2) =q9"""9 (2). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 4. 13 Indsættes disse Værdier i ovenstaaende Ligning, saa faaes: Pp (2q20) = f (2.9 (0.99 (00)... gre (a). Sættes xz= x,, hvor æ, betegner en konstant, og bemærkes, at i saa Fald f(x,) er en konstant Størrelse, som kan betegnes med UC, saa faaes: CJ OK ON Po (2,92) = 0.9 (2,)""".99 (25) *'.929 (29) ...q" 0 (2). pg Sættes x,Qx"=, saa er qx" - hvoraf. findes: 0 SE eeo. los (2 - loggæ” g()=e-log (2) idet man sætter p = er : Som er en Konstant. Indsættes disse Værdier, saa faaes: (ay (20) VER , ) ; gj (6). Exempel. Er 9(x)=k—= en konstant Størrelse, saa faaes: -19P(2) Pk— 0,1 '%8 (2), idet de øvrige Faktorer i Rækken alle blive lig Enheden. Resul- tatets Rigtighed kan kontrolleres, idet man bør have: JP [c. 19108 (I Nu er: 2|c.r tog (| pe 108 (55). ge log (2) aa pøllog (35) — 08 (3) | Ep da ?= jopez Sættes å = 1, faaes: 14 DR. A. $. GULDBERG. KVOTIENT- OG PRODUKT-REGNING. P1EC som kan indsees umiddelbart, da 90C=1. Sættes x, = 1, faaes: Pk= OKP "log (9), 19. Opgave. At finde Pz. Sætter man i Formel (6) i 18 æ,=1, saa faaes: Po(z)=C0. AR TF) 29 å F) .9%9 ml *) ne Å Ved Hjælp af denne Formel kan man finde Pæx", idet man sætter: Q (x) ==", hvoraf følger 99 (Z)= (qz) 99(z)=1. Indsættes disse Værdier, faaes: ? logx Å 1 Par = OC. (q2) ( E Jøa da gx (9 log x—1). Bemærkes, at (9 ær == X, saa erholdes: n —(91og x—1). på Get KER Per] 20, Opgave. At finde pl P 75 hvor A er en konstant Størrelse. Man finder: ( per) ( log 226) E ER) (* ee) qA p+1l Er | p+ 1 dl p+1l o— AN idet man bemærker, at (rep) =)=) (en) ? N CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 4. 15 Tages Produktet paa begge Sider af Lighedstegnet, faaes: ma) hvor C er en ubestemt Konstant. 21. Det ubestemte Produkt Po(x) er i sim Almindelighed en Funktion af x, multipliceret med en ubestemt konstant Størrelse. Tager man paany Produktet heraf, erholdes P Po (æ) eller P” 9 (x), der kaldes det dobbelte ubestemte Produkt. Tages atter Produktet heraf, faaes det tre-dobbelte Produkt PP Po(x) eller Po (x) osv. Da Kvotienten af en konstant Faktor er lig Enheden, saa vil for hver Gang, det ubestemte Produkt tages, en ny ubestemt konstant Faktor indføres. Exempel. Man har (smlgn. 7): p y=4a*,9% = a (qx— 1) 994 = a*(ax—1)* 14 JPY = ax(ax—12 Deraf følger: Gr q a(13=—1) — gå, Tages Produktet, erholdes: re Pa* = A.q4*—1, Tages atter Produktet heraf, faaes: AR Gje (?108x) å På 9* = P A.a4*—! = PA. Pat*— = BAM 1 aG=—0", Tages paany Produktet, faaes: ] 1 EI pyr0.g 7) OR) gn 0. 8. V. I sin Almindelighed faaes: EE hvor A,, 4; 4», ++. Ån—1 betegner ubestemte konstante Størrelser. 16 DR. A. S. GULDBERG. KVOTIENT- OG PRODUKT-REGNING. 22. Ifølge 10 er: xqx" å (æ q i) Sættes 9/(x)= pg (x), hvoraf følger Po (x)= f(x), saa er: xqx" KG gå P et) = f(aqa") f(x92".q92) ØY f (2) Sættes Produktets nedre Grænse=x%, og dets øvre Grænse xq4" =x, saa faaes Formelen: % f (29%) Po (2) = 9 (29). 9 (2992) . 9 (2992) ...9 (7) = 7 % Ved Hjælp af denne Formel kan det bestemte Produkt af en given Funktion 9 (x) bestemmes, naar man kan finde det ubestemte Produkt af samme. Iste Exempel. Sættes f (x) = a* — 1, saa faaes: gr) = qf 1) = TETT OT (NE one 41 1 a* — Tages Produktet mellem Grænserne x og xq4", faaes: xqx" Å 1) Qxqgxrtl 1 x 2x KN. EA +40" +-...+40 rm sg = 1 + a* + 12 4... + ax" —1, Sættes for Kortheds Skyld a* = 2,9æ=t= et helt Tal, faaes: fa nil P(1+a+a+uu Hae 1 ee EE + ot Meet br f. Ex. 7—2 fars: On n*1 PQ +40) = (1 +0) (1 +02) (1 +09) .k 4 0) == G å 1 Ta é CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 4. 17 Sættes her successive nm = 1, 2, 3, osv., faaes: ME A+ 9) A+ od) = =1+ oa + 0" 4+ a3 Ft (1 + 7) +03 (1 Ho) =77=1+a+a+at4e Hal Od SvV Sættes f= 3, faaes: 9n n+1 ag -—] + PU +a+o)="=1+4atatH. at, 1 | Er f. Ex. n=2, faaes: EE TE ET do Aa Talmindelighed faaes: (1+0+0+mm0r (Hatt at 420 4 talt 1e) n+1 ar —1 a—1l il =1+a+otHat4e Hat 2det Exempel. Man finder: sinxqx v EN Æ ae je qsina= 4 (9 ) cosax ly — (% ) cost» 3x.sin”x+-..,, da man har: n ; (nm rn , SIND NX = An c08" læ. sin x — å COS" 3x.sin?æ+... Tages det bestemte Produkt paa begge Sider, faaes: sinzqa"t AE qæ qæ i ak SA | Å 1 ) cord —( 3 ) c0s*=37. sin +... , SID Æ ( hvor qx betegner et helt Tal. Vid,-Selsk, Forh. 1884, No. 4. 2 18 DR. A. $S. GULDBERG. KVOTIENT- OG PRODUKT-REGNING. Sættes f. Ex. q4 = 3, faaes: singrtlg gå —77—= P (Bcostz—sinlz)= P (3—48in"z) — x x x = (8 — 4 sin? x) (8 — 4 sin? 3 x) (8 — 4 sin? 37 7)... (8 — 4 sin? 3" 2). Sættes her n = 1, 2, 3 osv., faaes: sin 9æ = sin x (8 — 4 sin? x) (8 — 4 sin? 3 x) sin 27 x = sin x (8 — 4 sin” x) (8 —4 sin? 3 x) (3 —4s8in* 92) D.=8.-Y. Tages Logarithmen paa begge Sider og differentieres, faaes, idet man bemærker, at det almindelige Led i Produktrækken er (8 — 4 sin? 3? x): 3n+ I gotg (37t 12) = =c0tgx-—200tgx — 2.300tg 3 x —2.3?00tg 3? x —...—2.3"c0tg 3" 2, som kan skrives: 3n+ 1 eotg (37t1 x) = —2 | 4 cotgæ + 3cotg (37) + 3* cotg (372) +...+ 3" cotg (3" 2) |-- | De locis quibusdam Plotinianis commentatus est M. J. Monrad. Plotini Enn. VI, 8, 1. (Kirchh. XXXVI, 1.) Tåya Stv uonelvn Siaguvot Éovt. tå Ep Eavra. Pro xoxe/ve aliquot boni codices habent xa»xetvo, quod å Creuzero probatum Kirchhoffius et Hermannus Miiller receperunt. Verisimile est, jam Ficinum ita legisse. Hoc igitur etiam nos primum peri- clitabimur, posthac fortasse ad priorem lectionem reversuri. Interim de ceteris videbimus. Quid igitur sic dicitur? , Forsitan etiam illud (h. d. vo éxovstov, Voluntarium) disere- paverit ei (s. ab eo), quod (v. qui) arbitrium (to && éavtö) habet.* In antecedentibus dictum est, td éxoyatov et to && utv saepe concurrere, sed cum mnotione differant, etiam interdum discrepare. Et exemplum allatum est, si quis parentem interfecerit, nesciens parentem esse, ubi adsit igitur arbitrium (td &9 éxvtö6), volunta- rium autem, quippe scientia (.3v7=1) deficiente, ei non respondeat. Jam illa enuntiatione vxya 3 av xtr., quo indicavimus modo lecta et versa, prorsus idem diceretur: arbitrio, quod quis habeat, volun- tarium non respondere. lta etiam accepit interpres Franco-Gallicus Bowuillet, qui vertit: ,dans ce cas Vacte est libre et n'est pas volon- taire*, ut antecedens exemplum tantum resumatur. Sed obstant Vid.-Selsk. Forh, 1884. No. 5. 1 2 M. J. MONRAD. DE LOCIS QUIBUSDAM PLOTINIANIS. particulae txyx 80, quibus sententia adversativa significatur. Pro certo igitur haberi potest, hac enuntiatione sententiam anteceden- tem quasi inverti debere, ut discrepantia illa, quae prius ab una parte demonstrata erat, jam etiam ab altera parte conspiciatur. Hoc est: cum casum viderimus, ubi arbitrio non voluntas respon- deat, jam significandum est, vicissim voluntati arbitrium deesse posse. Germanicus interpres H. F. Miller (vertens: ,auch jenes (Frei- willige) steht vielletcht mm Discrepanz 2u unserer Macht und Ent- scheidung*) qua ratione locum intellexerit, me non satis perspicere confiteor. E contextu, ut jam vidimus, exspectari poterat, hit eam signi- ficari discrepantiam, qua animi voluntati et cum conscientia juncto proposito libera actio desit, si quis igitur non habeat liberum ar- bitrium s. to &p éavtø. Nunc feliciter evenit, ut cod. Med. A. re vera praebeat o9x in margine adseriptum, quod quidem ex alio quo- dam vetustiori codice adscitum videtur. Et quum Ficinus vertat: » Forsan vero hoc ipsum quod dicitur voluntarium, nunguam penes illum, quiverum arbitrium habeat, abipso arbitrio dissonabit*, quamquam obscura aut minus commoda sententia, hoc saltem con- stat, eum in suo exemplari negationem habuisse. Videtur quidem Ficinus illud ovx in priori parte enuntiationis (fortasse ante dv) legisse; sed si eum illo ipso codice, qui Med. Å. insignitur, usum esse Holstenio credamus, nihil impedit, quo minus existimemus, Ficinum erranti conjectura particulae negativae (e€ margine videlicet arcessi- tae) illum locum assignasse, quo tota sententia turbata sit. Nos potius negationem ante &yovt: locabimus, ut legatur: taya Såv nonetvo Suapwvot ov» EÉLovtr TO EP Fata. Tali modo textu constituto, haec evadit sententia: ,fortasse etiam illud (voluntarium) discrepabit (>: discrepan- tiam faciet dum aderit) ei, qui non habet arbitrium*, quae contextui unice respondet Animadvertendum tamen est, hanc, ut ita dicam, inversam discrepantiam non simpliciter ut re vera existentem affirmari, sed tantum ut quae cogitari possit (ta 8 av) quasi ad supplendam sententiam poni, ideoque. nullo exemplo mu- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 5. 3 niri. Nimirum haec discrepantia (ubi animi voluntati liberum agendi arbitrium deest) non tam in veris actionibus, quam in iis, quae mente tantum concipiuntur, locum habere videtur. Si cui tamen displicet participium &yovt: ita nude positum, quod aut articulo aut pronomine indefinito ti: munitum exspectaveris, alia fortasse medela experienda est. Quid? si legamus &yov tt, re- ducta. vetere lectione xaxeivw, hac sententia: ,fortasse etiam illi rei (tv éxovstw) dissonabit aliquid non ha- bens liberum arbitruum*, quod haud seio an etiam melius quadret. (Quod &erv to &9 favto ut impersonaliter dictum accepimus, nixi sumus loco cap. 2. extr.). Tentari possunt etiam aliae viae. Si carere volueris negatione, retento yovt: (quod sane etiam sine articulo dici potest), revoces &xeivo, quod pro aceusativo habeas a participio &ovt. pendente, ut subjectum sit to sp éxvto, et vertas: ,fortasse etiam illud habenti dissonet liberum arbitrium*, h. e. si voluntas et propositum adest, agendi potestas abesse potest. Objici potest ordo verborum, quum ita verba ö:xumvoi et &sovt: locum mutare debuissent. Sed apud Plotinum ordo verborum non raro impeditior et minus diligenter observatus invenitur. Nisi forte malueris librariis inversum ordinem tribuere. Cap. 6. extr. m peidov elva. Detéov, el un tig ÉdSoL elg TObTO avaBalverv to åp Eavtd. Posuit hic Kirchhoffius (et post eum Miillerus) ante 75 åp éovto comma, quod sensum turbavit. Ita enim vix vertere licet, ut idem Milllerus (commate retento): ... ,Oder man muss, wenn man bis dahin nicht aufsteigen will, noch etwas grösseres als den freien Willen setzen* — ad sententiam quidem recte, sed cui graeca verba non satis accurate respondent. Immo vertendum fuit: ,,si quis eo usque ascendere nolit, majus esse ponendum est liberum arbitrium, h.e. arbitrium altiori sensu intelligendum est*, id quod sane haud absurde dici poterat, sed tamen a Plotini mente alienum est, qui liberi arbitrii notionem summo illi bono s. uni imparem esse arbi- tratur, ut de eo majus aliquid eloquendum sit. Locus prorsus con- sentaneus est in capite 4: »xal el pm vo Em a5T8 oppdTer aa petdov évtadda tod år avtg ual odrtug Em avtg, dt. på Ep érépp 1* 4 M. J. MONRAD. DE LOCIS QUIBUSDAM PLOTINIANIS. und" AAMO Tig Evepyelug xuprov. — Igitur h. 1. commate deleto ver- tas: ,aut majus esse ponendum (quam liberum arbitrium), si quis liberum arbitrium ad illud ascendere nolit.* Sic fortasse etiam Ficinus, quamquam non sine ambiguitate: ,Jam vero si quis ad hoc pertinere nolit, quod est in se ipso, excellentius aliquid est pu- tandum.* Bouillet liberius: ,Si lon refuse å Vintelligence la li- berté, ce ne peut étre que pour lui reconnaitre quelque chose de plus élevé encore.* Cap. 7. 09 yap % påév Etepoy, 4 8' Etepdv satw, el ye pmdt Eni TOY vo» TOTO, OTL MÄAOV X. T. Kirchhoffius pro ot: conjecit ovt. (anteposita majori distine- tione) quod etiam Miillerus recepit et interpretatus est. Mutatio est lenissima et quae sensum habet bonum neque uteunque multo abhorrentem, mea tamen opinione non necessaria. Si legis ot,, quae sequitur enuntiatio tantum explicat praegressum todto et ad mentem referenda est; eaque mentis qualitas demum posteriori enuntiatione (post waste) ad summum bonum trahitur. Haec igitur erit vera xata. sYvesrv apodosis illius protaseos, quae å particula ctav incipit, licet avaxolovdur consecutivae enuntiationis formam habeat. Sed ejusmodi anacoluthia (etiam apud Platonem et Aristotelem) nihil frequentius. Quoniam in hunc Plotini librum forte incidimus, liceat subse- cive aliquot ejusdem libri locos attingere, ubi Germanicus, quem supra laudavimus, interpres, omnino illa interpretatione, ardui sane operis, de Plotino optime meritus, åa vera sententia aliquantulum aberrasse nobis videtur. Capitis primi postrema verba ita vertuntur: pg ++. Wenn deshalb etwa, weil er das håtte lernen sollen, so ist das Nichtwissen nicht freiwillig, eben weil er es håtte lernen sollen, oder das was vom Lernen abfihrte.* Sed hoc quem sensum praebeat, non facile est dictu, cum quod aliqguem discere oportebat, nulla ratio esse possit, cur minus volun- tarium sit illud nescire. Certe illud ov. non, ut M. voluit, est cau- sativum, sed objectivum s. explicativum, ut vertendum fuerit: CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 5. 5 p ++. 80 ist es micht freiwillig nicht zu wissen, dass man es håtte lernen sollen* u. 8. W. Hic jam Ficinus verum vidit: ,At si dicatur non existimari homicidium hoc involuntarium, quoniam discere hoc oportuerit, certe non voluntarium est ignorare, quod discere id oportuerit.* Hoc est: officii ignoratio non continuo imputari potest, quia officium discere oportuerit, cum etiam officii discendi officium ignorari possit. Alter locus est in capite 13: valt yo av mal dusyepalvo. ti m.TtS, quod vertitur: dann wiirde sich etwas auch selbst missfallen.* Hic, ni fallor, ne grammatica quidem ratio satis accurate ob- servata est. Neque id vult Plotinus, si quis dicat, aliarum rerum (tøv oaMov) sua quamque essentia non includere rationem sibi com- placendi, inde sequi, ut aliquid sibi displiceat, quod scilicet ut ab- surdum rejici debeat. Immo concedit, aliquid etiam sibi displicere posse, et hanc ipsam rationem affert, qua intelligatur, singulas res non essentia comprehendere tov Xyov to apéoxesdar oavto. Sed hoc cum valeat de totz ahhoc, de boni substantia non valere, quippe qua electionem & sui ipsius voluntatem contineri necesse sit. Germanice igitur potius vertas: ,denn es möchte sich etwas auch selbst missfallen* vel similiter. Cap. 11. ... or ovta povov, og &ot, heyduevov Vi” avdyxng TOY CoYyov elva Hic locus vixdum recte intellectus fuit. Bene quidem fecit Kirchhoffius, qui primus post &ct: interpunxit. Sed Millerus se- quentem enuntiationem vertens: ,es selbst muss nothwendig zu den Begriffen gezåhlt werden*, vereor ut sententiam recte assecutus sit. Nam nisi fallor, deum, supremum principium, 75 oyaddv, t> év, sive quo alio nomine significatur, inter notiones numerare å Plotini mente alienissimum est. Secundum eum tantum abest, ut hoc principium notione comprehendi possit, ut ne esse quidem proprie dicendum sit, nisi quod loquendi necessitate illud verbum adhibere cogimur, 79 ENTTO ATÖ TOY EMATTSvnY peTAPÉDOVTET Uduvapin TOS TVXEiv TOY AG mooshreEL héyerv mepl myte, (cap. 8). Atque hoc ipsum etiam nostro loco Plotinus mihi dicere videtur. Interpretor enim: ,,... sed 6 M. J. MONRAD. DE LOCIS QUIBUSDAM PLOTINIANIS. existentem (v. potius: ut qui sit) solum ut est, dum necessitate verborum dicitur esse”, h. e. siquidem aliter de eo loqui non pos- sumus, quam ut esse dicamus, quamquam probe scientes, etiam ver- bum, quod est esse, ei non proprie convenire. Namque in univer- sum summum principium åa Plotino tam pure et abstracte sumitur, ut nihil prorsus de eo praedicari possit ac ne esse quidem illud affirmandum sit, et si quid tamen de eo eloqui cogamur (&lme> oh xal Vepitov påsyyesdar, cap. 12) — ne ad illam otynv apnyovov, quam postremus scholae successor Damascius ut ultimum refugium satis consequenter proclamat, reducamur — si quam igitur principio determinationem verbo tribuamus, haec continuo revocanda sit. Ita si dixerimus, principium illud esse, statim addere oportet, idem etiam non esse, quia non tøv ovtwv est; et si ;posuerimus illud sic (ut est, neque aliter) esse, ne hoc sic quidem retinendum. (oa TO odTtW U.GvOv xaliovx Ahhug: aAN 088 to ovtuG, OVTM YÅP Av Oplsag eng xal töde vi ak ot to (Søva ovdå tO ovtug Eumetv Svvasdar PG) 5 AN N er ovd av TO U”N OVTWG, CAP. 9). Philologicis hisce micis observatiunculam addamus logico-meta- physicam. Quod Plotinus tanta sedulitate, paene dixerim anxietate, cavet, ut summum principium, vmep2ovctov illud, purum, infinitum, ab omni determinatione liberum concipiatur, id eam vim habet, ut re vera inane evadat et prorsus nihil contineat, nihil sit, ut quod neque esse neque cogitari possit. Quam ille ut purissimam lucem vene- rabundus imaginatur, ea re vera in densissimas tenebras abit, et quod supra omnem cogitationem evehere conatur, in ista subli- mitate evanescit et in nihilum diffiuit. Inde sequitur, ut de eo ne loqui quidem possimus, et, quem nuper laudavimus, Damascius justa sane conclusione illam otyn» apåyavov inducit, qua cuncta Graecorum philosophia postremum obmutuisse dici potest. Inest tamen in Plotini ratione quasi inscio auctore semen quoddam fertilius, cujus fructus, ab omnibus ejus successoribus neg- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 5. 7 lectus, a recentioris demum temporis philosophia colligi et in suc- cum et sanguinem verti potuit. Nam cum infinitum ne cogitari qui- dem posse affirmamus, hoc, quod cogitari nequeat, tamen sic å nobis cogitatur, et cum illud omni determinatione privaverimus, hac ipsa privatione determinatum (quamquam etiam non determinatum) - erit, omnique negatione contrarial affirmatio implicite continebitur. Cum dicitur de infinito sic et njon sic (odtwg xal um ovtuS), re vera non consequitur (quod primo aspectu sequi videtur), ut neu- trum, sed ut utrumque praedicetur, neque haec contradictio (de in- finito) aliter rem tollit, quam ut eodem nisu etiam mente conservet ac retineat, faciatque ut vere infinitum pateat. Vere enim infini- tum est, quod finem non habet, quo terminetur et ab alio, quod non ipsum est, distinguatur, sed quod aliud (id quod non ipsum est) in se includit, quod igitur non definitis praedicatis circumseribitur atque ab alio secluditur. Quod igitur summum principium, id quod solum per se verum ac divinum sit, nonnisi contradictoriis praedicatis definiri posse con- tenditur, hoc, si cogitationem persequimur, nihil aliud est, quam quod nostris temporibus inter alios Hegelius docuit, enuntiata sive judi- cia finita non idonea”esse, quibus summa s. speculativa veritas ex- primatur, cum quaelibet definita sententia, utpote alteri parti ad- dicta remque tantum ab una parte considerans, continuo contrariå suppleri atque integrari debeat. Et haec proprie dialectices vis est, qua veritas rerum, qualis et per se est et mente comprehendi- tur, nulla finita determinatione sistitur et praecluditur, sed semper per opposita explicatur et quasi promovetur. Itaque verum infini- tum ac divinum nec finita mentis comprehensione includendum et quasi concretum ac coagulatum aliquid, mortui thesauri instar, in arca obserata condendum est, neque hercle ut incogitabile et incog- noscibile (,unknowable* — rem barbaricam etiam barbaricis voci- bus significari fas est) ab humana mente rejiciendum et renuntian- dum, sed ut in se vivum, vegetum, germinans est, ita etiam viva mentis agitatione atque indefessa contentione persequendum atque evolvendum. Jam si causa quaeritur, cur philosophi Neoplatonici in illa uni- 8 M. J. MONRAD. DE LOCIS QUIBUSDAM PLOTINTANIS. tate Jmepovslm» et quasi ineffabili substiterint, neque ultra ad dia- lecticam explicationem progressi sint,'universam illorum temporum rationem et mentis quasi habitum considerare oportet. Atque hoc praecipue tenendum, Graecae antiquitatis ingenium, quamvis jam consenescens et paene animam agens, nondum tamen omnem vim amisisse, ac praecipue in philosophia illam rationem tam altas ra- dices egisse, ut haud facile evelli potuerit. Plotinus et qui eum sequebantur, quamquam multis modis recentiorum temporum spi- ritu afflati amplioremque cogitandi campum amplexi, tamen, qua- tenus ad Christianismum transire non ausi erant, cum graecis in philosophia auctoribus cunctaque antiquiorum temporum ratione atque inelinatione tot. vinculis cohaerebant, ut novam praesertim verae infinitatis notionem, quae å Christianismo inaugurata magis animi quodam sensu pilaque persuasione, quam philosophis rationi- bus nitebatur, illos, qui adhuc ethnicos se esse et appellari vellent, non assequi potuisse minime mirum sit. Notum enim est, Graeco- rum ingenium ab infiniti notione maxime abhorruisse, quippe qui- bus et deorum natura et omne perfectionis exemplar semper arctis finibus contineretur, et to elg aæmersov (svart tanquam absurdissimum rejiceretur. In quo Graeci ingenii et virtutem et defectum cernere licet. Nam huic continentiae, qua finitarum rerum terminos trans- øredi reformidarunt, cum classica illa pulchritudo et perspicuitas, quam in Graecis artis et scientiae operibus admiramur, maximam partem debeatur, tum eådem rursus ad altiorem veri cognitionem et perfectionem via praeclusa videtur. Quin etiam, cum mens hu- mana tantum finita concipiatur, suisque, ut nos loquimur, subjectivis finibus contineatur, neque scilicet extra se exspatiari sinatur, con- sequitur, ut non tantum ad infinitam veritatem, sed ne ad ullam quidem veram objecti cognitionem unquam perveniat, sed, si hanc quaerat, aut circulo vitioso cireumagatur, aut in pravam sibique contradicentem infinitatem frustra abiens perdatur et evanescat. Phi- losophiam graecam igitur videmus postremum in scepticismum delabi et quasi solvi, cujus argumenta aut to d:ahmre aut to elg &meLsov ExBdhhovt. Toon praecipue nituntur. Nisi igitur, ut scepticis placet, de omni veri scientia tanquam CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 5. 9 ab humanae mentis finitione aliena desperare velis, eamque, aperta seilicet contradictione, ullo modo existere posse neges: nulla alia relinquitur via, quam si credere audeas, etiam humanae menti quan- dam infinitatem vel saltem cum infinito communionem inesse posse. Quam viam ingredi conatus est Plotinus, qui summo opere hoc egit, ut mentem ad illud fastigium eveheret, ubi omnibus terrestris vitae angustiis liberata aeternam veritatis lucem, quippe intimae mentis essentiae immanentem, intueretur. Et hoc saltem divinasse, et aeternam veritatem et mentis naturam per se infinitas esse, immor- tale Plotini meritum est. Cum tamen infiniti notionem adhuc, ut nos loquimur, abstracte ac per oppositionem finitae naturae con- ciperet, necdum intelligeret — quod sane graeco homini intellectu difficile erat — veram infinitatem etiam finitum complecti, deumque cum hominis natura jungi: illud infinitatis fastigium non aliter cogitare potuit, quam ut ab omnibus finitis rebus prorsus sejungeret, itaque a genuina cogitatione, quippe quae tota finitis determinationibus inniteretur, subduceret solaque intuitione quadam inani ac paene dicam spuria attingendum putaret. Ita etiam, qua in re ejus ratio- nis constantiam perspicias, vitae humanae perfectionem unice in abstinentia posuit, ut naturae necessitatibus quam arctissime cir- cumscribendis corporisque voluptatibus quam minime indulgendo animum deo appropinquare et ad veram divinitatis lucem con- templandam idoneum reddi existimaret. Videmus igitur, quamquam suborta apud Plotinum sublimiori quadam infinitatis et divinitatis notione, quae vulgares Graecorum de diis opiniones longe superaret, manere tamen istam infiniti cum finito (deique cum humanitate) implacatam atque inconciliatam oppositionem, qua cum res finitae omni vera substantia privatae, vanae et futiles existimarentur, tum sublimis illa unitas ut vmep0vo:07 in inanem imaginationem dis- solveretur et evanesceret. Christiana demum ratio, quae deum vere infinitum atque abso- lutum in humanam naturam descendisse verumque hominem factum esse docuit, quamquam proprie non tam philosophiae subtilitatem, quam vitae consolationem et correctionem spectans, tamen etiam philosophandi novum altiusque fundamentum jecit. Ac primum qui- 10 M. J. MONRAD. DE LOCIS QUIBUSDAM PLOTINIANIS. dem illa ratione manifestatum est, summum deum neque pone fini- tum rerum ordinem, neque scilicet aut in Epicuri intermundiis aut (ut. Plotino placuit) in intimo mentis recessu absconditum, sed vere revelatum et nobiscum communicatum esse, quippe qui se vere hu- manae vitae immerserit ejusque conditiones in se susceperit. Ideirco neque cogitatione neque vitae actione ita quaerendus est, ut ab om- nibus terrestris vitae rationibus refugiamus mentemque omnibus finitis notionibus exuamus et quasi vacuefaciamus, sed potius ita, ut vitam resque terrestres animo ac mente peragremus et perlustre- mus per easque ad verum earum finem ac rationem &ascendamus, ubi verum divinum et infinitum perspiciatur. Utamur semper, necesse est, ut consiliis actionibusque, ita etiam notionibus definitis, sine quibus omnis et actio et cogitatio diffiuet et in nihilum re- digetur; sed non in his notionibus tamquam fixis et praerupte per se exstantibus acquiescendum est, quod si fit, etiam omnis vera co- gitatio sistitur ac cessat; immo notionum omnium originem, pro- gressum, explicationem persequi oportet, quomodo inter se connec- tantur, altera in alteram solvatur et transeat, omnesque quamvis finitae tamen intra finitos terminos consistere nequeant, sed sem- per infinitum spectent et sic demum summam et propriam verita- tem consequantur. Haec, nisi fallor, verae illius dialecticae artis vis est, qua in- finitum etiam humanae menti quodammodo cognoscere et explicare licet, cujus quasi diluculum Plotinus e& longinquo, € praerupto summae unitatis fastigio, prospexisse et negativa saltem ratione aliquatenus praemonstrasse dici potest, quamvis propius accedere non ausus sit et ad perfectioris sapientiae adytum sibi aperiendum vera clavi caruerit. Et haud scio an sublimissimus ille philosophus, quasi in apice graecae antiquitatis contra Christiana tempora vergente collocatus, quodammodo cum Mose comparari possit, cui ex alto montis fasti- gio in terram promissam prospicere licuerit, cum tamen ab ea in- gredienda fato prohiberetur. Zur Theorie der terrestrischen Refraction. Von C. Fearnley. (Vorgelegt in der Sitzung 13 Juni 1884.) Der kleine Beitrag zur Discussion iiber die terrestrische Re- fraction, den ich hier vorzulegen mir erlaube, ist im Wesentlichen aus meinen an der Universitåt in Christiania gehaltenen Vorle- sungen entnommen. Als ich vor etwa 25 Jahren Veranlassung hatte, auf diesen Gegenstand einzugehen, stiess ich bis såmtlichen mir bis dabin bekannt gewordenen Formeln zur Berechnung des Refrac- tionsfactors auf einen wesentlichen Mangel. Die Temperatur als — bekannte oder unbekannte — Function der Höhe kam nirgends zu ihrem vollen Rechte. Bei dem verånderlichen Zustande der untersten Luftschichten war nun allerdings nicht an eine so weitreichende Abhiilfe dieses Mangels zu denken, dass man in jedem besonderen Falle sich in den Stand gesetzt såhe, den richtigen Betrag der Refrac- tion mit voller Sicherheit durch Rechnung zu ermitteln. Weil aber gerade die terrestrische Refraction von der Schichtung der Tempe- ratur ungemein stark beeinflusst wird, verlangt letzteres Moment doch unter allen Umstanden eine ganz besondere Beriicksichtigung. Der unten mitgetheilte, aus bekannten physikalischen Constan- ten abgeleitete, Ausdruck fir den Refractionsfactor & gewåhrt nun den Vortheil, dass man aus demselben alsbald den Einfluss des örtlichen 'Temperaturgesetzes erkennt, und, wenn letzteres bekannt Vid.-Selsk. Forh, 1884. No 6. I 2 C. FEARNLEY. ZUR THEORIE DER TERRESTR. REFRACTION. ist und keine besondere Störung weiter hinzutritt, vermittelst desselben auch die wahre Zenitdistanz aus der beobachteten in einer meistens geniigenden Annåherung ermitteln kann. Die Abplattung der Erde habe ich vernachlåssigt, was auf den in der Regel kleinen Betrag der Refraction keinen merklichen Einfluss iibt. Nöthigenfalls låsst sich das Resultat verbessern durch Multiplication mit dem Bruch wo r den Kriimmungsradius der die beiden Stationen verbindenden geodåtischen Linie, a den Äqva- torradius bezeichnet. de Es sei m M ein Lichtstrahl, der in M beim Ubergang von der Luftschicht aabb, deren Brechungsexponent m, in die nåchste Schicht bbec mit dem Brechungsexponent n+ dn eine Brechung dø er- leidet, die, TE wenn 8 den Einfallswinkel m MZ bezeichnet, aus der Gleichung n sin 9 = (n +- dn) sin (0 + dø) sich so ergiebt: dn Die Entfernung vom Mittelpunkt der Erde sei r, die Dicke jeder Luftschicht dr, das entsprechende Element der Lichtcurve ds und die Horizontalprojection desselben rd. CHRISTIANIA VIDENSK.-$ELSK. FORHANDL. 1884. No. 6. 3 Substituirt man rå? för tang 8, so hat man rdn Nennt man den Kriimmungsradius des Lichtstrahls R, so wird ds dn Es ist aber C08 0-1 ds = dr, also GLA 2, dn Die Verticalprojection des Kriimmungsradius ist also eine får alle sich in demselben Punkt kreuzende Lichtstrahlen gemeinschaft- liche Grösse, und der horizontale Lichtstrahl hat unter allen die stårkste Kriimmung. Weiter sieht man, dass der Factor in der Gleichung 1: isje ndr Rsinø Fir eine endliche Lichtcurve AB, deren Mitte M ist, und deren geocentrischer Winkel = po, giebt das Integral die ganze Kriimmung. Wåre es erlaubt eine gleichförmige Krimmung anzunehmen oder die Lichtcurve durch den osculirenden Kreisbogen zu ersetzen, so wilrde man die Refraction in Å oder den Winkel zwischen der wahren und der scheinbaren Richtung nach B, den ich mit > be- zeichne, gleich j* 4 C. FEARNLEY. ZUR THEORIE DER TERRESTR. REFRACTION. setzen diirfen, was aber bekanntlich nur mit grosser Beschrånkung fir kurze Lichtstrahlen zulåssig ist. Um fir - einen richtigen Ausdruck zu erhalten miisste man eigentlich als Function von & kennen; da aber diese Forderung nie in aller Strenge erfillt sein kann, wird man fir % eine plausible Form zu wåhlen haben. Die Grösse > låsst sich dann in folgende Weise bestimmen. Wegen der schwachen Kriimmung des Lichtstrahls AB wird der Evolventenbogen BT nahezu mit einem Kreisbogen um Å zu- sammenfallen. Der Refractionswinkel sa = B Å T kann daher, wenn l die Långe des Lichtstrahls bezeichnet, durch die Gleichung BT Ma : bestimmt werden. Setzt man Å M = s und bezeichnet die dem Elemente Mm — ds entsprechende Kriimmung mit dø, so wird l do BT = (i—s)- ds : ad I: ds CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 6. 5 Folglich, wenn man statt s den entsprechenden geocentrischen Winkel 4 als die absolut Variable einfiihrt, mit P die geocentrische Amplitude des ganzen Lichtstrahls bezeichnet und dabei bemerkt, dass man olhne merklichen Fehler 4: P = 5:10 annehmen darf: die beiden Werthe: ka fir den Punkt Å und kg för B. so wird man. als einfachste Hypothese, annehmen diurfen: ka JEF, kp k D Ves ko = ka —x09, Wo x= Dadurch wird Q n=2f (1—2) fa—xo) de. Hieraus ergiebt sich unmittelbar n=kiP—1x 9? oder endlich, wenn man den Werth von » einsetzt und die Bezeichnungen m=kit, o=kgP, Å =o — pp, einfiihrt, als Ausdruck fiir die Refraction in Å: A=%—%4 und fiir die Refraction in B: T. A= > +44 3. Richtiger wåre es jedoch unter Veraussetzung eines mit der Höhe gleichmåssig variirenden k, die Form zu wåhlen ka = kj — x (0 — 99) 8 6 C. FEARNLEY. ZUR THEORIE DER TERRESTR. REFRACTION. Wo 97, in der Richtung von Å nach B gezåhlt, den tiefsten Punkt der verlångert gedachten Lichtcurve bezeichnet, den Punkt also, wo die Tangente horizontal ist, wåhrend å, den diesem Punkt zukom- menden Werth von ÅÆ (den Maximalwerth) vorstellt. Man hat alsdann ka = kj —» 99? und kg = kj — x ( — 9)», y DI ka PENE kg woraus | "== H7 300, £ 9 sowie ko = ka +x (29,9 —95) 10. Schliesslich erhålt man dann E i pe EE Y Vad er : 3 6 2, | 1—2 = å , E ) 11 MB” =bTt3s5Tt3 3 6 1 9 % 5 WO 34, sp Und 7 dieselbe Bedeutung haben wie in den GÅ. 7. Der Bogen c, ist durch die in Å gemessene apparente Zenit- distanz von B, 2., gegeben, nåmlich 6.5390" JE ET 4. Wenn die Höhen von Å und B so nahe gleich gross sind, dass die Lichtcurve ihren tiefsten Punkt 9, zwischen ihren Fnd- Å punkten hat, dann wird der Werth Ter leicht zu unsicher wer- 0 den. Man hat dann aber immer noch den Auswepg, aus 9, die Höhe des tiefsten Punktes und daraus wieder den entsprechenden Werth å, ermitteln zu können. Setzt man nun CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 6. T kj P=>9, P-—fa= 4, %——%= und behålt iibrigens die friheren Bezeichnungen, bemerkt aber noch, dass EE —— oder TS EP LÅ | dy ar pe UP pre so erhålt man P Fe n=f (1—2 ) (6a +2x99 p—x9%) de pe in dieser Form 4009, — 9? PA == Pa + I Å, 0 2 Po oder 194. 3P?—499 Plain =>" | oder ) 1923. 3P?/—.49 på = på +43 | 70 In den Gleichungen 11 und 129 ist 7,, wie schon friiher bemerkt wurde, immer in der Richtung von Å nach B zu rechnen, mithin negativ, wenn die in Å gemessene Zenitdistanz von B kleiner als 90 ist. Innerhalb der Grenzen p, =0 und 9, = ? findet man (Gleich. 11.) (Gleich. 12.) fir g,=0 Pa=63—4d ma=0%—44 - mM=149 ma=% DA = %2 8 C. FEARNLEY. ZUR THEORIE DER TERRESTR. REFRACTION. (Gleich. 11.) (Gleich. 12.) fir f,= 4" pa = unbestimmt >»a=% +34 - =å4P m=%—%4 a=% +34 I å oj =0 A=%—44 pm=%+ 14%. Bemerkenswerth ist der Fall 9, = I P, Wo pa =24.- Ubrigens ist der Unterschied zwischen dem Ergebniss der Gl. 11 und 12 — den Fall 9,= 4? ausgenommen — nur scheinbar. B. Berechnung des Refractionsfactors k. Die. Gleichung 8 beruht, wie man unmittelbar erkennt, auf der Annahme, dass innerhalb der von dem Lichtstrahl durchpassirten Luftschicht & als eine lineåre Function von der Höhe betrachtet werden kann. Zur Ermittelung der Refraction in A oder in B geniigt es dann im Allgemeinen den Werth von 4 in genannten beiden Punkten zu kennen. Zu dieser Kenntniss von Å gehört aber mebr als die Messung des Luftdrucks u. der Lufttemperatur am Beobach- tungsorte; es erfordert dieselbe vielmehr auch, dass man die einer Änderung der Höhe örtlich entsprechende Änderung der Temperatur ermittelt hat. Zur Entwickelung der Grösse benutze ich folgende Bezeichnungen und Constanten: t Temperatur in der Höhe z. di e AT ” KRROT Få Abnahme des Temperatur, wenn man um eine Långenein- heit höher steigt. » = 0.003668 Ausdehnungscoéfficient der Luft fir 1” C. D —Diehtigkeit der Luft in der Höhe z; p -Blasticitåtsdruck der Luft in derselben Höhe, entspricht also der Dichtigkeit D bei der Temperatur t oder der Dichtigkeit D(1+ at) bei 0" Temperatur. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 6. 9 c —constantes Verhåltniss der brechenden Kraft der Luft »* — 1 zur Dichtigkeit D. 99 = 9.9061 und 9 = 9, 3 = 9.9061 (1 —0.00259 cos 2 -) | kraft im Meeresniveau, g, unter 45* Breite, 4 unter der Breite 9. C das får Luft von mittlerer Feuchtigkeit geltende Verhåltniss zwischen Elasticitåtsdruck und Dichtigkeit. Acceleration der Schwer- C — = 7961.4 Meter. 9 Die Gleichung trees, Lrdn fn Sn dr 2ndx geht, weil n=V1+cD, in die folgende iiber: MO 13 41+eD dz ) Es ist aber p=C0D(1+o0%), daher 22 1 dp aD di CA +obdz I1otdz oder, wenn substituirt wird dp g: dt =D ga g D und FT ard auch : dD FA GE pt TO) >g 7) mithin * Mit Vernachlåssigung des Factors (å — 2) wo > eine von der Meereshöhe des unter dem Lichtstrahl befindlichen Landes abhångige Grösse ist, welche %/, Zu zetzen wåre, wenn diese Höhe gleich x, dagegen 2, wenn dieselbe — 0ist. 10 C. FEARNLEY. ZUR THEORIE DER TERRESTR. REFRACTION. Na EE NE erre 0 % 0 å Hier ist ; = Og Fir r wird es erlaubt sein den Åquator- radius zu nehmen r = 68377397", Als Einheit fir D ist diejenige Dichtigkeit zu wåhlen, welche die Luft am Meeresspiegel hat unter 45" Breite bei 0* C., wenn der Barometerstand gleich 760"" = b, ist. Weil unter diesen Um- stånden n* = 1.000589, hat man c = 0.000589, und der Nenner1 +cD kann ohne merklichen Fehler gleich 1+ c= 1.000589 gesetzt werden. Driickt man ferner D durch den in Millimeter gegebenen und auf 09 C. reducirten Barometerstand b” und die Lufttemperatur f aus, So wird 1 PET. bi Go also bj- FR FR bl Man erhålt dann schliesslich vg B 0 ( 29.22 ) 3 k= 01180 (7 55556657) Tov GE Die Grösse t (positiv, wenn mit wachsender Höhe die Tempe- ratur abnimmt, negativ wenn sie zunimmt) ist, wie man sieht, von durchgreifender Bedeutung. Wåhrend selbst die grössten an einem Orte vorkommenden Variationen in Bezug auf b und t die Refrac- tion nur um einen kleinen Bruchtheil ihres Betrages abåndern kön- nen, spielt der letzte, der eigentlich kritische, Factor eine so her- vorragende Rolle, dass durch seinen Finfiuss die Refraction bald bis zum Verschwinden klein oder gar negativ werden, bald wieder eine enorme Grösse erhalten kann, — ersteres, wenn die Tempera- tur nach der Höhe zu ungemein rasch abmimmt — bis 1" C. oder mehr auf 29 Meter —, letzteres wenn dieselbe rasch zunimmi. Der erste Fall tritt bekanntlich im flachen Lande håufig ein bei CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK., FORHANDL. 1884. N0. 6. 11 kråftiger Insolation im Mittag, noch håufiger aber beobachtet man den anderen Fall frih Morgens, wenn der Boden durch die nåcht- liche Ausstrahlung stark erkaltet worden ist. Uberhaupt ist die Formel, beziiglich dieser letzte Factor derselben, wohl geeignet die starken periodischen Variationen der irdischen Strahlenbrechung in der einfachsten Weise zu interpretiren. Fbenso einleuchtend ist es aber auch beim blossen Anblick dieses Ausdruckes, dass man so- lange auf eine ganz sichere Berechnung der Refraction verzichten muss, als man kein Mittel hat um in jedem besonderen Falle die Grösse t zu bestimmen. 6. Zur Beseitigung der grossen Schwierigkeiten, welche sich der Bestimmung der Grösse t entgegensetzen, scheint mir eine Theorie nur wenig leisten zu können. Auch jedes empirisch aufgestellte Gesetz wird nothwendig an mancherlei Störungen jenes empfind- lichen und höchst variablen Elementes scheitern miissen. Dass man in den meteorologischen Verhåltnissen, in der Beschaffenheit der Bilder und namentlich auch in der Tageszeit gute Anhaltspunkte hat um auf den jedesmaligen Zustand der Luft (die jedesmalige Schichtung der Temperatur) schliessen zu dilrfen, ist zwar unlåug- bar; bekanntlich sind aber solche Schliisse immer sehr unsicher und manchmal völlig illusorisch. Der Grund dafir ist gewiss oft in der nåchsten Umgebung des Beobachters zu suchen, besonders in der Bodenstrahlung. Und gerade die an der Beobachtungsstation selbst eintretenden Störungen iiben den grössten Einfluss auf die daselbst gemessene Zenitdistanz. Nimmt man nåmlich an, dass Unregel- måssigkeiten in der Krimmung des Lichtstrahls iiber die ganze Långe desselben hin sich gleichmåssig vertheilen, p. auf jede Ein- heit von 4, So bewirken dieselben in der Refraction > einen mittleren Fehler von der Grösse Vee pa pa Srdg=p a Fa 12 C. FEARNLEY. ZUR THEORIE DER TERRESTR. REFRACTION. und dieser vertheilt sich auf die verschiedenen Abschnitte des Licht- strahls folgendermassen zwischen > =0und 1 P... OT IE 192 ET 15! pel. goe Et gs VE I å 192 0.54 & 7 de G «19 1 mr :33 5 på 3 "Vi & 0:33 3 EG å e 3 0 V 5? =0.13e. Mehr als drei Viertel der ganzen Störung in > haben also ihren Ursprung in dem nåchstliegenden Viertel des Lichtstrahls. Um so grösser wird dieser Antheil, wenn gerade die betråchtlichsten Stör- ungen in der Nåhe des Beobachters entstehen. q. Die kiirzlich von Prof. Dr. von Bauernfeind publicirten , Ergeb- nisse aus Beobachtungen der terrestrischen Refraction* sind in Beziehung auf solehe Störungen sehr instructiv und liefern interes- sante Beispiele systematisch auftretender Anomalien von auffallender Grösse, die nur aus der Abkiihlung der den Beobachter zunåchst umgebenden Luft erklårlich sind. Aus der Seite 35 und 36 gegebenen Ubersicht der , Mittel aller beobachteten* und ,aller berechneten Refractionen* entnehme ich folgende Vergleichung: Dreieckseite Höhensteig— Kampenwand Beobachtet. Berechnet. —Beob.-Rechn. in Höhensteig 76.7 48."2 + 28.5 - Kampenwand 35. 0 46. 8 — 11. 8 Gesammtrefraction 111. 7 95. 0 + 16. 7. Dreieckseite Höhensteig—Irschenberg in Höhensteig 60.”2 42.8 + 17."4 - Irschenberg 52. 1 42. 5 + 9.6 Gesammtrefraction 112. 3 85. 8 + DNG. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 6. 13 Dreieckseite Irschenberg— Kampenwand Beobachtet. Berechnet. —Beob.-Rechn. in Irschenberg 95.%8 76.”6 + 19.2 - Kampenwand TL 4 75. 8 — 44 Gesammtrefraction 167. 2 1592. 4 +- 14 8. Da die in genannter Schrift vorliegenden Zahlenwerthe Re- sultate von gegenseitigen, an je zwei Stationen gleichzeitig ge- messenen, Zenitstanzen sind, war ich neugierig zu untersuchen, ob es zur Erklårung der starken hier auftretenden Abweichungen einigermassen ausreichen wurde, wenn ich får beide Stationen einen gemeinschaftlichen Werth von tv benutzte, denjenigen nåm- lich, der aus den an beiden Stationen gleichzeitig beobachteten Temperaturen und dem bekannten Höhenunterschied, sich ableiten liess. Zu diesem Versuche wåhlte ich aus den Combinationen Höhen- steig— Kampenwand und Irschenberg— Kampenwand absichtlich einige Gruppen, die sich durch extreme (grosse oder kleine) Refractions- werthe auszeichneten. Fiir die erste Combination (HK) wird lu — u = fås (in Gr. Cels.) V= 660."79. Fir die zweite Combination (I—K) t— lg Fiir beide Combinationen gilt log 8 = 0.00011. In der Comb. H—K erhålt man on oder px (und daraus nach Formel 7 oder 11 pm oder sg), je nachdem man in dem folgenden Ausdruck (=%" nach Gleichung 15) ty und by (in Millim.) oder tr und bx einsetzt; ebenso in dem Ausdruck fiir I - K. Refraction zwischen Höhensteig und Kampenwand b 14 C. FEARNLEY. ZUR THEORIE DER TERRESTR. REFRACTION. Refraction 2wischen Irschenberg und Kampemwand 5 = [9.23232] AF 000575* (1 — [8.55670] (f;—t). Nach diesen Formeln, in welchen die Zahlenfactoren durch ihre in [| | stehenden Logarithmen bezeichnet sind, habe ich mit Anwen- dung der Temperatur- und Barometerangaben in von Bauernfeinds »Resultate* (die absolute Temperatur selbstverståndlich auf Ther- mometergrade C. zuriickgefiihrt) die mit F' ifiberschriebenen Refrac- tionen berechnet. Die von Bauernfeind berechneten Werthe haben die Ubersehrift B. Die Beispiele, deren jedes in der Regel auf einer Gruppe von drei Beobachtungen beruht, habe ich nach der Tageszeit geordnet 15 No. 6. 1884. ST + |96 — 98% + | LIG + 813 + | PIP + 99% + | GF + FAI + | 017 + SE + |9T + gr — | 41 — g% + 169 — 942 | 68n + " ” d I "Y-'q09g "1J9JJUIUIBSIX) 4 J9L — 19997 1 097 64% — 1609 | OUT å — 1999 JO om AR GLE = POYT GF PAL > NESK NB BL SY NY ØL — VE GPO GUP GEL — | PSP | 9P7 7 ” 7 TI RÅ T -"q09q 'uqooY Y uoyvwg 91990 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. "U-q409 'H uoneg 91090n ++ ++ ++ +++ vr i9 OL 6901 | 0'9I T'66 | O'GI &'G0I 686 9'99 6'64 409 839 | "uyooy BI 98 66 6I '6G GG 6L BI 'eg "Any 1887 unge 61099 = & "6Eu'O80T = porppsaepunueyen 'puonmuaduny pun biagsuayopr uoyssimz uonujor ZUR THEORIE DER TERRESTR. REFRACTION. C. FEARNLEY. 16 ge er +99 + 1028 149 | 916 PT 4 1679 + | 068 | 944 er NE 19% — 1798 1994 | 674 199 + | 998 + 1698 | 984 ENN AT — | AOPAMETL 18690 1 FL T VEL + 19104 99 mer EG FI FV VEG VG FEL NGU | O% + 19% + | 674 | €74 " " råd ! fr tt tr " " r åå Ag TI PG I I Å 4 d Å I mr" "q090g -'q09g 4198 uqoog E"1094 uqooy "eruuesan 'Y uonewg 21990 1 UONEIG 9193UN 'q09g | 9197 — | TYIN 'L04 6601 =& 'Glu'OT8 porpossogunudYNg 'puomuadmvyy pun 642Qu2YIS4J WIYNSUNE UOUIDAJAT CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. N0. 6. 17 Die Beriicksichtigung der Grösse 7, wie sie aus der an beiden Stationen beobachteten Temperaturen gefolgert wurde, hat aller- dings, wie die Zahlen der letzten Colonne zeigen, den berechneten Werth der Gesammtrefraction in betråchtlich bessere Ubereinstim- mung mit der Beobachtung gebracht; es betrågt nåmlich die Summe der Abweichungen fir Höhensteig—Kampenwand B=173."1 F = 90.%, - Irschenberg—Kampenwand B=106. 6 F=7171. 1. Fiir die untere Station allein ist der Gewinn viel geringer, die Summe der Abweichungen ist nåmlich fir H—K B=981"5 F= 9239." ME B=1035 0F =-86, 6. Fiir die obere Station giebt meine Rechnung sogar die grössere Abweichung. Es ist nåmlich fir H—K B=—108”4 F=— 1497, MER Bat 31 Fe 14 9, 8. Der noch immer grosse Unterschied zwischen der beobachteten und der berechneten Gesammtrefraction wirde in der That be- fremdend sein, wenn ich nicht zu diesem Vergleich gerade extreme Fålle ausgewåhlt håtte. Dagegen sind die meist viel stårkeren Abweichungen in den berechneten Einzelnrefractionen nur ein Fr- gebniss, welches man apriori erwarten musste, weil die an den beiden Stationen beobachteten Refractionen so ausserordentlich verschieden sind, auf Höhensteig z. B. zwei- bis dreimal so gross als auf Kam- penwand, dass sie in keiner Weise durch irgend welchen gemein- sehaftlichen Werth von + erklårt werden können. Es ist offenbar, dass die Ursache dieses Verhaltens in localen Temperaturstörungen liegt und zwar an beiden Stationen in einer Abkiihlung. Durch Abkiiblung der den Boden beriihrenden Luft wird an Vid.-Selsk Forh, 1884. No, G. 2 18 C. FEARNLEY. ZUR THEORIE DER TERRESTR. REFRACTION. der umteren Station die Abnahme der Temperatur nach oben hin vermindert oder geht in eine Zunahme iiber (t wird in Folge davon negativ), der aufsteigende Lichtstrahl erhålt eine stårkere Kriim- mung. An der oberen Station bewirkt die Abkiihlung eine schnellere Zunahme der Temperatur nach unten, q wird also vergrössert, und der absteigende Lichtstrahl krimmt sich weniger, (oder das nåchst liegende Stiick desselben nimmt sogar, wenn 7 grösser wird als 8 29.22 Jede Temperaturstörung bewirkt ausserdem noch eine Störung in der Lage der brechenden Flåchen. Dadurch wird indessen die terrestrische Refraction nur sehr wenig beeinflusst. Frstens kann nåmlich die horizontale Schichtung nie betråchtlich gestört werden, weil die Schwerkraft dieselbe stets zu retabliren sucht, wie dies auch daraus hervorgeht, dass eine merkliche Lateralrefraction nur selten nachweisbar ist. Nimmt man aber fir die gestörten Luft- schichten eine måssige Neigung v an, dann zeigt die Gleichung 2 Gr. C., eine nach unten convexe Form an). hemme. dn welche alsdann in dr dn R" sin (9 + v) = — nm iibergeht, dass der Krimmungshalbmesser des Lichtstrahls im Ver- håltniss sin Ø sin (8 + *) oder die Refraction selbst im Verhåltniss (cos v cotg å sin v) : 1 veråndert wird. Die hier besprochene Störung wird daher in der terrestrischen Refraction nur einen Fehler zweiter Ordnung erzeugen, solange CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884 No. 6. 19 die Luftschichten und der Lichtstrahl gegen den Horizont um kleine Winkel erster Ordnung (» und 90" — Ø) geneigt sind. 9. Schlussbemerkungen. Alle bisherige Erfahrungen belehren uns dariiber, dass der Verlauf der tåglichen und jåhrlichen Variationen in der terres- trisehen Refraction zwar im Allgemeinen mit den theils empirisch erforschten, theils hypothetisch aufgestellten oder theoretisch ent- wickelten Gesetzen harmoniren, nach welchen die Temperatur sich als Function der vier Argumente, Höhe, geographische Breite, Tages- und Jahreszeit, ausdriieken låsst, — und dass namentlich die auf- fallenden Frscheinungen der tåglichen Periode sich in dieser Weise erklåren lassen — hauptsåchlich als Wirkungen der Verschiebung der Temperaturmaxima und -minima, die bekanntlich um so spåter eintreffen, je höher man sich vom Boden erhebt, — dagegen werden wir aber doch auch einråumen miissen, dass die hier in Betracht kom- menden störenden Einfliisse so mannigfach, so kråftig wirkend und so — nach Ort und Zeit — verånderlich sind, dass sie — wenn auch immer erklårlieh — doch nie in aller Strenge berechnet werden können. Empirische Formel und praktische Regel zur Berechnung des Refractionsfactors (z. B. W. Struves Formel in den ,Messungen zur Bestimmung des Höhenunterschiedes zwischen dem schwarzen und dem caspischen Meere von G. Fuss, Sawitsch und Sabler* pag. CVI und Baeyers in den Astron. Nachr. Bd. 17, p. 206) können gewiss unter Umstånden guten Dienst leisten. Wie aber der Beobachter erfahren soll, ob die Refraction im bestimmten Falle eine anomale Grösse hat oder nicht, und wie er unter der ersten Voraussetzung die Grösse der Störung soll abschåtzen können, dazu werden ihm derartige Hilfsmittel keine oder doch nur eine höchst unsichere Anleitung zu geben im Stande sein, so lange als demselben keine anderen Anhaltspunkte zu Gebote stehen als die gewöhnlichen An- gaben iiber Lufttemperatur und Barometerstand am Beobachtungsort. o* 20 C. FEARNLEY. ZUR THEORIE DER TERRESTE. RBEFRACTION. Es ist in der That nicht nur fiir die Reduction einer einseitig gemessenen Zenitdistanz, sondern auch fir die volle Verwerthung gleichzeitig und gegenseitig gemessener Zenitdistanzen ein dringendes Bediirfniss den Differenzialcoefficienten der Temperatur nach der Höhe wenigstens am Beobachtungsorte und wo möglich auch in einiger Entfernung davon durch geeignete Mittel bestimmen zu können. Um den Refractionsfactor å bis auf 0.01 seines Werthes richtig zu erhalten håtte man v mit einer Genauigkeit von ,,5 Grad C. zu bestimmen, das heisst man musste auf 10 Meter Höhenunter- schied eine Temperaturdifferenz von ,1, Grad erkennen können. Mit einem gewöhnlichen Thermometer wiirde man also nicht aus- reichen; ja es diirfte wohl iiberhaupt kaum möglich sein, so kleine Temperaturdifferenzen mit Sicherheit zu messen selbst bei Anwen- dung thermoelektrischer Apparate. Wenn man aber erwågt, dass die locale Störung bisweilen recht bedeutend sein kann, so wird man auch mit einem weniger scharfen Hiilfsmittel zu ihrer Be- stimmung zufrieden sein miissen. Såhe man sich z. B. in den Stand øesetzt den einer Höhendifferenz von 10 Meter entsprechenden Temperaturunterschied auf ein hundertstel Grad richtig zu bestim- men, so wåre dies schon ein grosser Gewinn. Fine solche Genanuig- keit wiirde man aber wohl auch mit Quecksilberthermometern in folgender Weise erreichen können. | Eine nicht gar zu enge Thermometerröhre erhålt ein kugel- cylinder- oder linsenförmiges Reservoir von solchem Inhalt, dass die 19 C. entsprechende Fadenlånge auf der Scale unmittelbar in Hundertstel eingetheilt werden kann. Fine etwa 3 Deci- meter lange Röhre und Scale wird also höchstens 4 bis 5 Grad umfassen können, was aber vollkommen ausreicht, wenn das obere mit einem Hilfsreservoir versehene Ende der Röhre ungefåhr die in der Figur augedeutete Gestalt erhålt. Es ist einleuchtend, dass ein solches, nach einem guten Normalthermometer oraduirtes Apparat nur als Differential- oder Varia- tionsthermometer dienen kann, weil die Hauptstriche CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 6. 21 der Scale 0.0, 0.1, 0.2... 1.0, 1.1... Uu. S. W. nur die Ablesung er- leichtern, nicht aber die wirkliche Temperatur angeben können. Durch eine sehr einfache Manipulation wird jedesmal das Instrument fir die Beobachtung der zunåchst zu erwartenden Temperaturvariationen zu aptiren sein. Man hat nåmlich bloss die Kugel des in geneigter Lage gehaltenen Instrumentes solange mit der Hand zu erwårmen, bis der Quecksilberfaden das obere Reservoir erreicht und die Ver- bindung mit dem dort befindlichen Quecksilber hergestellt ist, dann muss man wieder nach passender Frist zur Abkiihlung (wenn man annehmen darf, dass das Quecksilber in der Kugel eben noch 1%—3* wårmer ist als die Luft,) die verticale Lage wieder herstellen um die Continuitåt des Quecksilbers am oberen Ende des Fadens wieder aufzuheben. Wenigstens zwei derartige möglichst gleiche Variationsthermo- meter, Å und B, miissten gleichzeitig in Gebrauch genommen wer- den und zwar abwechselnd Å 10" iiber B und B 10" fiber A (Um- tausch vielleicht jede Stunde). Fin Handfernrohr zur Ablesung, guter und immer gleicher Schutz gegen Insolation und Ausstrahlung, rasehe und gleichmåssige durch mechanische Mittel erzeugte Ventila- tion und — damit verkniipft — ein leichtes rhytmisches Schiitteln oder Klopfen um die Wirkung der Friction in der Röhre aufzuheben, sind Erfordernisse und Bedingungen, von welchen der Werth der Beobachtungen wesentlich abhangen wiirde. (Gegenwartiger Aufsatz ist ein nachtråglich abg:fasster Beitrag zur Discussion, mit welcher im vorigen Jabre die internationale geodåtisehe Conferenz in Rom (die 7te allgemeine Conf der europåisehen Gradmessung) in ihrer letzten Sitzung be- schåftigt war. Der Aufsatz wurde dem Centralbureau leider so spåt eingereicht, dass die Aufnahme in dem Generalbericht fir 1883 sich als sehr fraglich herausstellte. Das ist der Grund, weshalb die kleine Abhandlung hier erscheint, obgleich sie nach einer spåteren Mittheilung dennoch auch dem Generalbericht als Anhang angekniipft werden wird). pa dm PE vb mi PGA pip Syn Kids Hi r id en "i ua Nå Nor pe w* pr | vil NAP t i TE Mat AT AST at ae AG 15 je å hi at au t «ER JARA fri Å TS ol på NT Åploe: 4 Hr fø he KG 9å 4 å å) ee V 4 Vigud % r JE pst fy H ry fvt vi gold Om Druesukkerets Bestemmelse i Urinen ved Hjælp af Soleil-Ventzke's Polarimeter og om de venstredreiende Substantser. Af Professor Worm Miller. (Meddelelse fra Universitetets fysiologiske Institut.) (Fremlagt i Mødet den 16de Mai d, A.) god Sammenlignende Bestemmelser af Druesukkeret i Urinen ved Titrering og Polarisation har i det Hele givet lidet tilfredsstillende Resultater, hvad der navnlig synes at fremgaa af Tscherinoff s! Undersøgelser over 26 diabetiske Uriner, i hvilke Sukkergehalten var større end 3 pOt. (3,1 pCt. til 8,2 pCt.) Til Sukkerets Bestemmelse ad kemisk Vei betjente han sig af Briicke's Methode (Ophedning af Urinen, efter Urinsyrens Fjernelse, med Kobbervitriol i alkalisk Blanding indtil Affarvning), og Polari- sationsbestemmelserne udførtes ved Hjælp af et Soleil- Ventzke's Apparat, der viste sig at være meget godt justeret for rene Drue- sukkeroplesninger, samt ved et Mitscherlich's. Af disse Tscherinoff”s Forsøg er man imidlertid efter Hoppe-Seyler? neppe berettiget til ! Ueber die Bestimmung des Harnzuckers aus der Drehung der Polarisationsebene. Sitzungsberichte d. math.-naturw. Classe d, k. k. Gesellschaft der Wissenschaften, Bd. 51, 2. Abtheil. Wien 1865. S. 102—104. ? Handbuch der physiologiseh- und pathologisch-chemischen Analyse, 4te Auflage, 1875, 8. 339. (5te Auflage, 1883, S. 394). Vid.-Selsk. Forh. 1884, No. 7. 1 2 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. uden videre at slutte, at Druesukkeret ikke lader sig bestemme ved Polarisationsapparatet i diabetiske Uriner, men da jeg paa Grund af de af Tscherinotf og Neubauer”* fundne Uoverensstem- melser antog, at et stort Antal optiske og kemiske Sukkerbestem- melser af diabetiske Uriner maatte kunne give nærmere Oplysnin- ger om Aarsagen til Afvigelserne, har jeg i Løbet af 8 Aar udført talrige sammenlignende Bestemmelser med alle Kauteler, og skal jeg i det Følgende meddele Resultatet. * Ved de optiske Bestemmelser har jeg benyttet mig af et Hof- mann-Wild's Polaristrobometer og af et Soleil-Ventzke's Polari- meter (fra Schmidt & Haensch). Efter Herman Haas> giver Hoff- mann-Wild's Apparat neiagtigere Bestemmelser af Sukkergehalten i Urinen end Soleil”s, men da dette forekom mig at være meget han- sigtsmæssigere, naar man skal udføre et stort Antal Bestemmelser, har jeg ved denne Undersegelse udelukkende betjent mig af Soleil- Ventzke's Saccharimeter. Idet jeg angaaende Instrumentets Brug og Kautelerne henviser til de sædvanlige Lærebøger,* hidsættes blot den Bemærkning, at individuelle Forskjelligheder i Opfatnin- gen gjør sig gjældende, saa at samtlige optiske Bestemmelser, hvis Sammenligningen skal være exakt, bør udføres af en og samme Tagttager (og helst med et og samme neiagtigt justeret Apparat). For at kontrollere det af mig anvendte Soleil-Ventzke's Polari- meter tilberedtes vandige og urinese Druesukkeroplesninger> af 8, 6, 4, 3, 2, 1, 0,5 og 0,2 pCt., og foretoges i hver af disse10 optiske Bestemmelser, af hvilke Middeltal toges. — Neubauer und Vogel, Analyse des Harns, 7te Aufl. 1876, S. 213. Denne Afhandling er allerede bebudet i Pfliigers Archiv fir die gesammte Physiologie, Bd. 16, 1878, S. 582—583. Pfligers Archiv fir die gesammte Physiologie, Bd. 12, 1876, S. 380--382. + H. Landolt, das optisehe Drehungsvermögen organiseher Substanzen, 1879. Neubauer und Vogel's (Huppert's) Anleitung zur Analyse des Harns, 8te Auflage 1881, S. 309—312; Hoppe-Seyler's Handbuch der phys. und path. Analyse, 5te Auflage, 1883, S. 31—35, Kemisk rent Druesukker opløstes i kogende Vand (resp. Urin), og fortyndedes Opløsningen efter Afkjølingen med Vand (resp. Urin) til det rigtige Volum. 3 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 3 Urines Druesukker- Vandig Druesukkeroplesning. opløsning. Virkelig Sukker- | Middel. Maximum. Minimum. Middel. |Maximum.| Minimum. gehalt. 8,0 pCt. 7,96 pCt. 8,00 pCt. 7,90 pCt.8,00 pCt. 8,00 pCt./8,00 pCt. 60. — 16,08 21610 — 16,00 — 5,93, — 6,00 — [5,80 — Ap — 1400 1420 .— 13,90 — 13,96 — 14,10 — 3,90. — 30 — 13,00 — |3,00 — |3,00 — |2,93 — |3,00 — |2,90 — 20 — |2,02 — 2,10 — 2,00 — |2,04 — 2,10 — |2,00 — mo — ne — 100 — (1,00 — 110 — 10,90— 0,5 — 10,48 — 10,60 — 10,40 — |0,56 — 10,70 — 1050 — 0,2 — 10,24 — 10,30 — |0,20 — 0,24 — 10,40 — [0,10 — I en anden Forsøgsrække med urinese Druesukkeropløsninger af 1, 0,75, 0,50, 0,25, 0,20 og 0,10 pCt. erholdes følgende Værdier: Urineøs Druesukkeroplesning. Virkelig Middel. Maximum. | Minimum. Sukkergehalt. 1,00 pCt. | 1,00 pCt. | 1,10 pCt. | 0,90 pCt. ON A6S:= (110,00 1-—1110860 — He 050 — 11080. | 0400— PN oss >: 110307 —017020. — 00,18 nl 0,300 Nul D300 å Nul Nul Nul Ogsaa ad anden Vei har jeg havt Anledning til at samle nogle Erfaringer om det Solei'ske Apparats Brugbarhed til at bestemme Druesukkergehalten i normal Urin, nemlig i de af mig anstillede Forseg paa sunde Mennesker med Druesukker.! Det i Urinen ud- | Påfliigers Archiv fir die gesammte Physiologie, Bd. 34, 1884, S, 603—606. 3 4 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. skilte Druesukker bestemtes nemlig dels ved Saccharimetret, dels ved Titrering med Knapp's Vædske før og efter Behandling med Gjær kfr.: ; ; Titrering Titrering Optisk Kemisk ' før NN Bestemmelse. | Bestemmelse. Giæri pel jæringen. | Gjæringen. ep 0,90 pCt. | 0,70 pCt. | 0,90 pCt.| 0,20 pCt. ve 80 hnges PE 1,08 SE Se 50 2 ed 0 NE da Nul | 028 — | 0,46 — | 024 — Ved den optiske Bestemmelse med Soleil's Apparat af Drue- sukker i normal Urin erholder man saaledes overhovedet Værdier, der ikke væsentlig afviger fra den virkelige Sukkergehalt ( 0,1 pCt,, sjelden & 0,2 pCt.), saa at man ad denne Vei skulde kunne vente Sukkergehalten nogenlunde exakt bestemt i diabetiske Uriner, saa- fremt den er større end 0,3—0,4 pÅt. Bestemmelsen af Sukkergehalten i de diabetiske Uriner ud- førtes foruden ad polarimetrisk Vei dels ved Titrering med Feh- ling”s dels med Knapp's Vædske, hvilke begge Methoder giver over- ensstemmende Resultater, naar man har erhvervet sig den fornødne Øvelse ved at titrere Sukkergehalten i vandige og urinese Drue- sukkeropløsninger af bestemt Styrke. Hver enkelt Polarisations- bestemmelse er Midlet af 8—10 Observationer med det Soleil- Ventzke'ske Apparat, hvis Nulpunkt stadig blev kontrolleret; kun undtagelsesvis ? affarvedes Urinen med Blysukker, og anvendtes isaa- fald den fornødne Korrektur; indeholdt Urinen Æggehvide, blev denne iforveien fjernet. Hver kemisk Bestemmelse er i Regelen Mid- let af 2 Titreringer, der udførtes af øvede Kemikere og stadig viste 1 Fordi det har hændt, at Druesukker, om end i ringe Mængde, kan tilbageholdes i Bundfaldet, saa at man muligens af og til kunde komme til at finde Sukker- gehalten ca, 0,1 pCt. (— 0,2 pCt.) mindre end den virkelige. Men — det maa udtrykkelig bemærkes, at sædvanlig er det Kvantum Sukker, som tilbageholdes i Bundfaldet efter Tilsætning af Blysukkeropløsning, minimalt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 5 sig at stemme overens. Som allerede før fremhævet, angiver den kemiske Bestemmelse kun da den virkelige Sukkergehalt, naar man titrerer før og efter Behandling med Gjær, hvilket imidlertid ikke skede i de følgende Bestemmelser, saa at man, da de øvrige redu- cerende Substantsers gjennemsnitlige Mængde kan sættes ækvivalent med ca. 0,2 pCt. Druesukker, maatte være forberedt paa at erholde ca. 0,2 pCt. mere ved Titrering end ved Polarisation. Da de fleste Iagttagere synes at være enige om, at Polarisa- tionen ikke giver synderlig nøiagtige Resultater i Urinen, naar denne blot indeholder 0,3—0,4 pCt., skal jeg først give en tabellarisk Qversigt over Bestemmelserne i 212 diabetiske Uriner,! : hvilke Sukkergehalten ikke var mindre end 0,5 pCt. (bestemt ved Polari- sation). I samtlige disse Forseg (undtagen et) foretoges Titreringen med Fehlings Vædske, og i et ikke ringe Antal kompolre Resultatet ved Titrering med Knapps. Polarisation | Titrering Polarisation| Titrering No. | Navn. | =-—= p- A--b| No. | Navn. ea us EE EE Em RD LAR 1 |F. B. 8,0 pCt.| 8,5 pCt..—0,5| 15 |H. L.| 5,9 pCt.| 5,5 pCt.|+- 0,4 EN 6016 158 — I 81 — 83 KE. JIN 027 BL HÅ 5,7 — | 5705— Nål . pl Fe 111018 |M. Nå 5,6 — | 5,9 1—083 Gr KJE 1-03 19 Bi Bl > 15094708 Få Bl Ne-d-10 20 AL, | 53 —d-+08 ET Je 02] 55 — | 59 104 GEHe GR e — Nol 22 2 EL, 160 — 65 EL 1) 69 21792—1—031-23. 1.14. 5,3 — | 6,0—7-—07 SE. Bl 69 4—0,11,24 (9. Li 52 — | $,3/— 4-01 iT. Be 9 RR | EE KN ERE | 54— 308 FE. 0 601049 — 03) 271. Lj 50 — | 48—4-62 BE Lå 9681-04 o3 11, JONS ess " Fra Individer af forskjellig Alder (16—75 Aar) og lidende af de forskjelligste Former af Diabetes. 6 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. [1 (Polarisation| -Titrering Polarisation| -Titrering No. | Navn. Sp —— | A+ Bl No. | Navn. re Fare 99 |M. L. 5,0pCt.| 5,3 pCt—0,3| 61 |H. L.| 3,8 pCt.| 5,6 pCt.—18 OVE , ss TO Me gå |H. L) 48 — 1500 Ce 1 LE 3 ». 1.58 — dal GEA 35 SE SHE , 155—EC00 GEN Ger 34 |H.Ha. 47— 1560 SEL PET 5 HL, 150— BG MM TE 2000 > Las LS TE 3 SSE 57. |H.Hd) 46 — | 50— LEE 0 RT BIE LL 16 > dd EG BB EN , 149—1 "08 EL 32 ee 40 IM. NI 0. > JOE 41 '|F. Bl 44 — 42 — FROL NER 42 |H. E.| 42 — | 42 — | Nul | 74 |J. E. å 4,0 — |-- 0,8 48 VEL 578 Ge MR 31. JAR BM bø 55 NE 45 18Bå) 47 95 rm 00 29 2 5 461 - 141 =t42 — aS EN TER Mor, 14 ee. > ME 48 18. H 0, 430 Høle BI LTR 49 EH. 11 20 —-| 51 bHøl STE 5 28 | OM LI, 45 2 ee BT Te 18, 2-2 2 GE oe > 142 1369 ØP. A) 27 == [BPA EE 0, 452 L 6 $mo) , Ge: 54 |R. Bl:39 = (63 — Lagde ep TSN 85 | LI, 41 — ølet P. al 96 = |Br ET ET ; , 410 bjørn od SER srip. Bl Isola fen ; 7 dåetl Ny 8 IP. AI, 139 = FN Me eV 59 18. H 38 — | 42 — [S0d GIBB | SN 60 |R. B. AG stol KL > s> se CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 7 Polarisation — 7 Polarisation Titrering Titrering A+ Bj No. Navn, AB | 2,5 pCt.| 2,9 pCt|— 0,4| 125 J. EF. 2,0 pCt.| 2,3 pCt.|— 0,3 an |d00126 IM. Og1 , | 21000 —0,2| 127 |P. A.| 19 — | 19 — Nul SR. Bi 95 0 - |-05 1828 [MO 1 0, 194905 97 |H. H. 24 — | 29 — |-05 129 H.H| | , | 23—|-04 SE 2 -04c1800 El , 01 29— |-44D GP. Al 25 90-11-4050 18. HElr , .| 22 — 908 sØ0LM. Og 0 Met 1021 182.|P. Ai 11,8 — | 22-04 GR 10001153. eg MK. Kl 19085 — bu 020184)| -, gå MR AT506 MØJE. Hilo , 029 — |—0,00:135) na 20 ig ENE SSE Jir 19500 105 |M. 0.| 22 — | 2,5 — |-03| 187/M. 01, | 22 — |--04 206 .. 03111881 EE fo EN 011189. » 4 19-08 ME. Ho 050100 HH ,-124— |-406 HT- EL OM Nullet SE | 20808 do. FE |--01 01210. Bl 1,7 — 1, 211—7-108 Mr HO 0ass PA | 181—90d Er. 1 2 OAM OG 1 | 25—0—08 3 JH 021451 Je MAL El: 9 1197:—4—000146| Ne KE 0 OT DAT og 16 | LI Hd PENE 0 EE tg SH A—08 fr 0-02 MS P.A 1,5 — | 17-08 118 IE. Li 20 — | 25 — |-051 150] JB 20g FE El DA DE | eg KP. Ada de 02 158 |0Os-NÅO 4 LG 00 Kr ME 02 15300 48 — |=08 0 FE 091154 BB 105 | 25406 JOSE Eg! GOAL SBS] 0 gjor 91 ad 0,6 Jå EE 209 4400. NI 14 VAR 204 8 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. Polarisation | Titrering Polarisation| Titrering No. | Navn. gr Me A Bl No. | Navn. Re 2 157 |P. A.| 1,4 pCt.! 1,9 pCt.|— 0,5 Rös HE. 19) 6, 17 —1—03 9 BH! 0, 194— 1-05 160 |S. H.| 13 — | 11 — |+0,2 KGIP.-AL 0, 1,3 — | Nul kødd R 1,8 — |--0,5 ole Å 1,9 — |--0,6 KG M.- OGS 0, 1,4 — |-0,1 Ks BLE: 14 — |-0,1 166 |H. H.| 12 — | 14 — |-0,2 re , 1,3 — |-401 168 |J. E. å 11 — |+0,1 Bg EL JILL 16 — |-0,4 190 P- AIS, 1,3 — |-0,1 pi M:-OG.1L 1,7 — |-0,5 2 | 5 NL —| 131109 Ps He HIL 1,4 — |-0,3 174 |K. JI 10 — | 1,2 — |-02 5 BAJA ., 12 — |- 02 +76 MOL 6. 12 — |-02 71 3 12 — |-10,2 178 - 37 12 — |-02 179-H.-H så 1,4 — |- 0,4 180 |S. H.| 09 — | 16 — |-0,7 181 M. 0. N 1,4 — |-0,5 182 HE. H å 12 — |—0,8 183 |P. Å å 09 — | Nul 184 |E. J.| 08 — | 08 — | Nul Middel — 0,35 pt. 1 Kunde ikke med fuld Sikkerhed titreres med Fehling's Vædske, idet Kobber- oxydul (bydrat) gik over i Filtratet; kfr. Pfliigers Archiv, Bd. 16, 1878, S. 585. ? Lod sig ikke titrere med Fehling's Vædske. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 9 I disse 212 diabetiske Uriner, i hvilke Sukkergehalten bestemt ved Polarisation ikke var ringere end 0.5 pCt. og ikke oversteg 8 pCt., erholdtes i Gjennemsnit 0,85 pCt. mindre Druesukker ved Soleil-Ventzke's Polarimeter end ved Titreringjmed Fehling (resp. Knapp). I 17 Uriner (No. 8, 17, 38, 42, 57, 58, 77, 84, 89, 109, 127, 161, 183, 184, 191, 211, 212) gav Titrering og Polarisation samme Resultat, og i 15 (No 11, 15, 20, 27, 41, 65, 99, 101, 107, 118, 120, 124, 160, 168, 192) gav Polarisationen høiere Værdi. Den tabellariske Oversigt viser imidlertid, at Afvigelserne i denne Ret- ning er saa ubetydelige, at de i ethvert Fald ligger nær Metho- dernes Feilgrændser; kfr.: Polarisa- Polarisa- No. |Navn.| tion sr on A— BI No. |Navn.| <=tion de IG: TE se EE 11 J. E.6,7 pCt.| 6,6 pCt.|4- 0,1| 107 M. 0.| 2,2 pCt.| 2,1 pCt. + 0,1 15 |8. 5. 5,9 2055 —1+404(-113 [Pi A.121 — 119 — 1402 20 | » 15,6 — 15,8. — |+0,3 120 | , 120 — |18 — |+0,2 271 4» 15,0 — 48 — |+0,2| 124 å s 10,2 F. B F. N. 35 — 13,4 — |+0,1) 168 ae 1963 198 8 408 10721460, Ho MØ 11-01 Middel — 0,19 pCt. H. Bir - pg dg Farge stotp ji MARG H H. 144 — 142 — | 0,2] 160 IS. J S 1 Vistnok kunde man tænke sig Muligheden af, at 1) andre redu- cerende Substantser af større specifik Dreiningsevne (in specie i Forhold til Reduktionsevnen) som Melkesukker og Maltose, eller 2) at heiredreiende, men ikke reducerende Stoffe som Rørsukker og Galdesyrer var gaaede over i Urinen," men da hverken Kiilz eller jeg har kunnet paavise Rørsukker og Melkesukker i Urinen hos Diabetikere efter Nydelsen af disse Stoffe, og Patienterne ikke frembed ikteriske Fænomener, kommer disse Sukkerarter og Galde- ) Kfr. Czapek. Allgemeine Wiener medicinisehe Zeitung. Jahrg. 21, 1876, No. 32, 8. 288. 10 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. syrerne neppe i Betragtning. Paa Grund af de forholdsvis faa og ringe Afvigelser fandt jeg det imidlertid ikke fornødent at anstille nogen speciel Undersøegelse, men da Tscherinoff flere Gange har fundet lignende Uoverensstemmelser, vover jeg ogsaa af en anden Grund" ikke at drage den bestemte Slutning, at samtlige disse Differentser skrev sig fra methodiske Ufuldkommenheder og Obser- vationsfeil. Det overveiende Antal (180) gik i modsat Retning, og erholdtes her i Gjennemsnit 0,43 pCt. mindre ved Polarisation end ved Titrering, saa at Middeltallet af Differentserne i samtlige 212 Be- stemmelser blev —+- 0,35. Denne Forskjel skriver sig fra, 1) at alle diabetiske Uriner indeholder andre reducerende, men optisk indifferente Substantser (som Urinsyre og Kreatinin). men da disses gjennemsnitlige Mængde efter mine lagttagelser kun kan sættes til ca. 0,2 pCt. beregnet som Druesukker * (Maximum ca. 0,4 pCt., Minimum ca. 0,05 pCt.). maa ogsaa andre Momenter komme i Betragtning; 2) at et ikke ringe Antal diabetiske Uriner viste en betydelig Afvigelse i denne Ret- ning, idet 13 Uriner gav fra 1.0—2,4 pCt. og 15 Uriner fra 0,7— 0,9 pCt. mindre ved Polarisation end ved Titrering. Kfr. følgende Tabel: 1 Hos H, L. fandt nemlig en øvet lagttager 2 Gange større Afvigelser i denne Retning, nemlig + 0,8, og + 0,6 og hos H. Hd. 1 Gang + 0,5, kfr.: Polarisa- | Ea Titrering bid —= te | p | Bb. | | | H. L. | 8,6 pCt. | 8,0 pCt. | + 0,6 a 7,5 | 6,7 seg: HJEL | es SN SEA 25 Jeg har ikke optaget disse Bestemmelser i den tabellariske Oversigt, fordi jeg selv ikke havde Anledning til at kontrollere dem. Vedkommende Iagttager har desuden selv erklæret, at disse Polarisationsbestemmelser bør meddeles med Re- servation, fordi Nulpunktet ikke blev kontrolleret før og efter disse Bestem- melser, om han end selv har den Tro, at Iagttagelserne medfører sin Rigtighed. Kan let bestemmes ved at behandle Urinen med Gjær og at titrere med Knapp's Vædske efter Udgjæringen. EG] CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 11 Polarisation | Titrering A+-B. No. Navn. Kjøn. Alder. Form. | | | TT TETT 54 | R. B. | Mand | 53 Aar | grav | 3,9pCt. | 6,3 pCt.| — 2,4 ere kan ku EP EE EN 7 ae Å ge 0 eg 60 | , i - le ee SE ESN ØRE eg en ee Ty artige av 20 Eee EN SL| » Å sl EE EN EE gå ad. - EN PG i” å åå EA AP 79| H. H. | Mand | 61 — nedi meer PE ”* == * PA ON ME eg pe 22 al søl 6 pe Pa MT”, == - ee EG EN NT 197| S. H. | Mand | 19 — | grav | 06 — | 18 — | +12 der 2 ERR DE 180 | , 3 Å en i ni 206 | , er å del ET End FT SP Se gg PPT VG RA - å > er 4 dd ER ær Å ae gg TEL Ho oe å eg OG GESTA å Å då ee GO GOL DENG 00 - pa Gp RANER GN 64 | H. Hd. | Kvinde | 20 — — 35 — | 45 — | = 1,0 7 i da - | — | 47— | 56 — | +09 då 8 NPE oe TG SR og mere. ANT et VGS VAA STE OG * Nærmest at betragte som grav Overgangsform. 12 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. Naar undtages No. 193 (P. A.), hvor Prognosen kunde stilles yderst gunstig, tilhørte altsaa de øvrige Uriner Patienter, der led af (mere eller mindre) grav Diabetes. Trækkes disse Bestemmelser fra, vil den gjennemsnitlige Af- vigelse blive ca. 0,25 pCt., en Forskjel, der nogenlunde svarer til Urinens Gehalt paa andre reducerende Substantser, paa Grund af hvilke som bekjendt Titrering med Fehling's eller Knapp's Vædske angiver en noget større Sukkergehalt end den virkelige. Polari- metriske Bestemmelser i diabetiske Uriner vil derfor i mange Til- fælde nøeiagtigere repræsentere den virkelige Sukkergehalt end Titreringerne og saaledes maaske have været at foretrække, hvis ikke de nys nævnte Uoverensstemmelser gjorde sig gjældende. Det store Antal betydelige Differentser er i ikke ringe Grad betinget deraf, at jeg fortrinsvis har fæstet min Opmærksomhed paa de Diabetikeres Uriner, som viste paafaldende Afvigelser i denne Retning, og derfor udførte et forholdsvis større Antal Be- stemmelser af disse, men da ogsaa Kiilz' i sit sidste Arbeide har fundet, at saadanne Afvigelser ikke sjelden finder Sted, fremgaar det i ethvert Fald af Forsegene, at man, navnlig hvor man har med grave Former af Diabetes at gjøre, selv ved større Sukkergehalt sikrere bestemmer samme ved Titrering, da isaafald Afvigelsen fra den sande Sukkergehalt efter al Sandsynlighed kun bliver ca. 0,2 pCt. (0,1—0,3 pCt.). Hoppe-Seyler har allerede for længere Tid siden” gjort op- mærksom paa Nødvendigheden af i Tvivlstilfælde (hvor Polarisa- tion og Titrering ikke skulde give overensstemmende Resultater) ogsaa at polarisere Urinen efter Behandling med Gjær, og”det var i Henhold til dette Raad, at jeg allerede 1877 overbeviste mig om, at de Uoverensstemmelser, der beleb sig til 1 pCt. og derover, skrev sig fra venstredreiende, ikke gjæringsdygtige Substantser (resp. Substants). For 6 Aar siden har Hagen og jeg * fremhævet, at de "- Kiilz, Zeitschrift fir Biologie, Bd. 20, 1884, S. 165—178. ? kfr. Hoppe-Seyler, Handbuch der physiol.- und pathol.-chem. Analyse, 3te Auflage, J. 1870, S. 283 (5te Aufl., 1883, S. 394). 3 Pfliigers Archiv, Bd. 16, 1878, S. 591. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 13 - diabetiske Uriners sande Sukkergehalt ber bestemmes ved Titrering før og efter Behandling med Gjær; det var mig allerede den- gang indlysende, at man ogsaa bør foretage Polarisationsbestem- melserne saavel før som efter Behandling med Gjær, og jeg kan derfor kun være enig med Kiilz, der først har fremstillet en venstre- dreiende, ikke gjæringsdygtig Substants (,Pseudooxysmersyre*) af disse Uriner,' i hans Udtalelse 1. c. S. 176: ,Bei der optischen Be- stimmung des Traubenzuckers wird man kiinftig nicht umhin können, der Sicherheit halber stets eine Probe nach vollståndiger Vergårung des Traubenzuckers gleichzeitig auf Linksdrehung zu untersuchen um, wenn eine solche constatirt wird, sie auf Traubenzucker zu be- ziehen und zur urspriinglichen Rechtsdrehung zu addiren.* Paa Grund heraf har jeg flere Gange udført sammenlignende Bestem- melser af Sukkergehalten i diabetiske Uriner før og efter Behand- ling med Gjær, og har Resultatet hidtil vist sig tilfredsstillende, men da et stort Antal Bestemmelser her udfordres, tør jeg for Tiden ikke udtale den Formening, at Polarisationen isaafald konstant vil angive den virkelige Sukkergehalt; thi bortseet fra, at Urinens Farve ikke sjelden lægger nogen Hindring iveien for fuldt exakte Bestemmelser, er det paa Forhaand umuligt at afgive noget be- stemt Skjøn, om ikke andre Substantser, f. Ex. de reducerende, let dekomponerbare (og circumpolariserende) Glykuronsyreforbindelser, som efter Jac. G. Otto's? Undersegelser maaske optræder i enkelte diabetiske Uriner, kommer i Betragtning, hvorom et stort Antal af øvede og paalidelige Iagttagere anstillede sammenlignende Bestem- melser ved Polarisation og Titrering (eller Robert”s Methode) før og efter Behandling med Gjær ogsaa turde give nogen Oplysning. Ved en saadan vil maaske Wild's Polaristrobometer være at fore- I Kiilz 1. c. S. 173; 0. Minkowski, Centralblatt fir die medicinischen Wissen- schaften, Jahrg. 22, 1884, No, 15, 8. 242 —243. ? Pfligers Archiv, Bd, 33, 1884, S. 610—612. Otto's Angivelse (S. 611). at jeg * i Regelen har fundet ca. 0,32 pCt, mere Sukker ved Titrering end ved Polari- sation, refererer sig til diabetiske Uriner, hvis Sukkergehalt ved Polarimetret er bestemt til 1,7—2,8 pCt.; her er nemlig den gjennemsnitlige Afvigelse 0,314 pCt, 14 WwORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. trække, da Feilgrændserne her efter Haas's og Huppert's Erfaringer er mindre end ved Soleil-Ventzke's Apparat. ! Da man let kan overbevise sig om, at Soleil-Ventske's Apparat ikke er skikket til at bestemme diabetiske Uriner, hvis virkelige Sukkergehalt beleber sig til 0,3—0,4 pCt., hidsættes kun en tabel- larisk Oversigt over de Uriner af 0,3—0,4 pCt. (bestemt ved Pola- risation), der lod sig titrere med Fehlings Vædske, saa at Filtratet, hvori der reageredes paa Cu0, var frit for Kobberoxydulhydrat.? Polarisation. | Titrering. No, | Navn. | Kjøn | Alder. EE NNN | Å r: 1 P WIM 1538 Aar Mer 0,4 pCt. | 0,5 pCt. |— 0,1 gedep 419 ul Tigre el ! å k gone NER overgangs å Gan Nul 4 |M.0.| — |16 — | grav | 03 — | 09 — |—06 g pg PDlsdig ganen ( 0,7 sl fl 6 3 - — — — R 03 — Nul PANT. — [88 — == | - 04 — |— 0,1 At tage Middeltallet af et stort Antal sammenlignende Bestem- melser vilde have været uden Betydning, fordi Titreringen paa Grund af de øvrige reducerende Substantser, hvis Mængde sædvan- lig tiltager (navnlig hos Diabetikere, der lider af den lettere Form) ved lavere Sukkergehalt, her oftere angiver en forholdsvis meget større Mængde end den virkelige, og fordi ved polarimetriske Be- stemmelser af saa lav Sukkergehalt i Urinen Methodens Feilgrænd- ) Det Hoffmann-Wild'ske Polaristrobometer, der her i Institutet staar til min Raa- dighed, giver ikke paa langt nær saa exakte Resultater Urinen, men dette er sand- synligvis for en væsentlig Del betinget af Instrumentet, da et Wild's Polari- strobometer, som jeg andetsteds har havt Anledning til at prøve, tillod en skarpere og sikrere Bedømmelse. Hvad der som bekjendt hyppig ikke er Tilfældet ved Uriner af saa ringe Suk- kergehalt. Ved No. 6 lykkedes det ikke trods gjentagne Forsøg at erholde Filtratet abso- lut frit for opløst Kobberoxydul, men den lod sig dog titrere med Fehling. w 35] CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 15 ser i høi Grad gjer sig gjældende, og det saameget mere, som Urinen under disse Omstændigheder ofte er stærkt farvet. Hvor usikker her Methoden er, viste noksom No. 5 og 6,1i hvilke jeg saavel titrerede som polariserede Urinen efter Behand- ling med Gjær, kfr.: Polarisation. Titrering. Før Efter No. Gi Før pl Differents. Gjærin- | Gjærin- |Differents. jæringen. j gen. fr 5. P.A.| + 0,3 pCt. |0——0,1p0Ct.0,3 -0,4 pCtl| 0,7 pCt. |0,21 pCt.|0,49 pCt. 6. EE pr 29 pp 0,8 7 0,23 je 0,07 i pp pp ” Ved Polarisation før og efter Behandling med Gjær erholdtes altsaa baade i No. 5 og 6 0,3—0,4 pCt. Sukker, og det uagtet den virkelige Sukkergehalt (bestemt ved Titrering) var heist forskjellig (i No. 5 0,49 pCt. og i No. 6 kun 0,07 pCt). No. 4 (M. 0. lidende af grav Diabetes, ved Polarisation 0,3 pCt., ved Titrering 0,9 pCt.). tyder hen paa, at venstredreiende Substantser (resp. Substants) og- saa her en enkelt Gang kan have nogen Indflydelse, men uanseet dette, ter jeg efter mine Erfaringer med Bestemthed udtale, at Polarisationsbestemmelser af 0,3—0,4 pCt. med Soleil-Ventzke's Apparat ikke med nogen Sikkerhed vil kunne repræsentere den sande Sukkergehalt i diabetiske Uriner, selv om man kontrollerer og korri- gerer Bestemmelsen ved Polarisation efter Behandling med Gjer. Vistnok kan man da være omtrent sikker paa, at Urinen ikke inde- holder mere end 0,5—0,6 pCt. Sukker, men det kan hænde, at man faar 0,3 pCt., resp. 0,4 pCt. ved Polarisation, uden at Urinen inde- holder mere end knap 0,1 pCt., resp. 0,2 pCt.; kfr. No. 6 og No. 3.1 Polarisationsbestemmelser (med Soleil-Ventzke's Apparat) af 03—0,4 pCt. kan vel tillægges kvalitativ Betydning, men selv dette er neppe altid [sikkert ved 0,3 pCt, navnlig naar vedkom- mende lagttager mangler den fornødne Øvelse eller uden at være ! I No. 3, hvor der saavel ved Titrering som ved Polarisation erholdtes 0,4 pCt,, blev ikke Urinens Gehalt paa øvrige reducerende Substantser bestemt, men i andre Prøver fra samme Individ fandtes 0,2—0,37 pCt. 16 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. farveblind har en lidet udviklet Farvesands. Forøevrigt kan man paa anden Maade ved denne Sukkergehalt med største Lethed for- visse sig om Sukkerets Tilstedeværelse, saa at Soleil-Ventzke's Ap- parat i saa Henseende ikke har nogen Betydning. Efter Seegen (der Diabetes mellitus, 2te Auflage, 1875, S. 153) sVermag man .... Zuckermengen, die unter 0,3 pCt. betragen, im Harn nicht mehr mit dem (Soleil-Ventzke'schen) Polarisationsapparate zu bestimmen,* og Landolt (1. ce. S. 185) siger: ,Betrågt der Trauben- zuckergehalt eines Harns weniger als etwa 0,2 g. in 100 cbem, so låsst er sich durch directe Polarisation nicht mehr mit Sicherheit bestimmen.* At Polarisationsbestemmelser (med Soleil-Ventzke's Apparat) af 0,1—0,2 pCt. ikke kan tillægges nogen Vægt, derom kan man paa den ene Side let overbevise sig ved at undersøge sukkerfri Uriner, navnlig fra Diabetikere (der er blevne sukkerfri under animalsk Diæt), ved Soleil's Polarimeter. Man faar da i Regelen 0 til + 0,1, ikke sjelden + 0,2 til — 0,3, men ogsaa enkelte Gange + 0,1. ja endog + 0,2, hvilke sidste Afvigelser vel stedse er at tilskrive methodiske Ufuldkommenheder og Observa- tionsfeil. Vistnok kan man, naar Polarisationsapparatet anviser + 0,1 til + 0,2 i diabetiske Uriner, have en Formodning om Til- stedeværelsen af Druesukker, men ingenlunde ter man under disse Omstændigheder ad denne Vei med Bestemthed afgjøre, om Urinen virkelig indeholder Sukker. Paa den anden Side har diabetiske Uriner indholdt indtil ca. 0,4 pCt. Druesukker, ikke blot hvor Appa- ratet anviste + 0,1 til + 0,2, men endog, hvor man erholdt 0 ved Polarimetret. Jeg har ved Polarisationsbestemmelser af + 0,1 til + 0,2 udført et større Antal Titreringer med Knapp's Vædske, men skal ogsaa her, for nærmere at belyse det sidst anførte, indskrænke mig til at give en tabellarisk Oversigt over de sukkerholdige! Uriner af 0, + 0,1 og + 0,2, der (med Lethed) lod sig titrere med Feh- lings Vædske, saa at intet Kobberoxydul gik over i Filtratet. I Tydelig og stærk Sukkerreaktion før, men ingen efter Udgjæringen. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 17 Polarisation | Titrering No. Navn. Kjøn. Alder. Form. I FR N A—-B. A. ; | 1 | K.J.| Mand | 24 Aar Pt 0,2 pCt. | 0,7 pCt.| — 0,5 2 |M.O. å 16 — | grav! s; å få SW P.A EE Met | 01— 106 ; 4 3 | ” 3 ” ” | 9 9 5 3 ” ” ) ” | 03 — 1 — 0 6 |H.H , er ØYE Pr Nol op EE gangsform p 7 , 9 , 9 , 0,6 PT PT 0,6 8 , 2) ” 9 0,5 —Ä | EV 0,5 9|J.M n 164— | let 4 0,6 — | — 0,6 I No. 1 var den virkelige Sukkergehalt 0,44 (resp. 0,48 pCt.); før Gjæringen erholdtes nemlig ved Titrering med Fehling 0,67 pCt,, med Knapp 0,71 pCt., og efter Gjæringen erholdtes med Knapp 0,23 pCt., og i No. 6, i hvilket Reduktionen ikke bestemtes efter Ud- gjæringen, var ogsaa den virkelige Sukkergehalt mindst 0,4 pCt., da der ved Titrering fandtes 0,8 pCt. reducerende Substants beregnet som Druesukker. Muligens er disse forholdsvis store Uoverensstem- melser tildels betinget af venstredreiende Substants, men i flere af disse Bestemmelser fandt jeg efter Udgjæringen ingen mærkelig Dreining tilvenstre, nemlig blot fra Nul til +- 0,1 eller + 0,2, hvad der især ved ringe Sukkergehalt ligger indenfor Methodens Feil- grændser, idet Urinen her (navnlig ved de lettere Former) som før nævnt ofte antager en mørkebrun Farve, der vanskeliggjør neiagtig Indstilling, og man ikke sjelden maa tilsætte en større Mængde Blysukkeroplesning for at faa den lysere. Og det var sandsynligvis væsentlig paa Grund af Urinens mørke Farve, at jeg engang har faaet += 0,2 ved Polarisation, uagtet Urinen, der ikke indeholdt Spor af Æpggehvide, gav stærk Sukkerreaktion og med Lethed lod sig titrere med Fehling's Vædske. Kfr.: ! Nærmest at betragte som grav Overgangsform. Vid,-Selsk. Forh. 1884. No. 7. 2 18 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. Polarisation | Titrering — PL A. Po Å. Mand 66 Aar let Form - 0,2 pOk 0,6 pCt. — 0,8 Polarisationsbestemmelser (med Soleil-Ventzke's Apparat) af + 0,2 til & 0,2 pUi. å diabetiske Uriner har saaledes i og for sig (talfald næsten stedse) hverken kvantitativt eller kvalitativt Værd, AB. selv om man kontrollerer og korrigerer Resultatet med Polarimetret efter Udgjæringen. SPA Sædvanlig anføres Biot som den, der først skal have iagttaget, at sukkerholdig diabetisk Urin kan dreie tilvenstre, men Ventzke maa her efter al Sandsynlighed have misforstaaet Biot. Ventzke siger nemlig i sin Afhandling ,Ueber die verschiedenen Zucker- arten und verwandte Verbindungen, in Beziehung auf ihr optisches Verhalten und dessen praktische Anwendung* i Journal fir prak- tische Chemie, Bd. 25, Leipzig 1842, S. 79—80: ,,Biot in seiner Mittheilung: , Ueber die Anwendung der optischen Kennzeichen zur unmittelbaren Erkennung der æuckerigen Harnruhr* fåhrt an, dass, trotz des Vorhandensein von Zucker im Harn, dennoch keine Ab- lenkung nach rechts im Polarisations-Apparate stattfinden könne*. I sin Afhandling: ,Sur Vemploi des caractéres optiques, comme diagnostic immédiat du diabéte sucré*, par M. Biot, Paris, Compt. rendues XI, 1840, S. 1028—10835, meddeler Biot, at sukkerholdige diabetiske Uriner konstant dreier tilheire, saalænge de indeholder Sukker. Men derhos havde han Anledning til at undersøge Urin fra en Patient, uer led af Diabetes insipidus, og viste denne sig at være optisk uvirksom, kfr. S. 1034: ,M. Rayer m'a donné å ob- server les urines d'un enfant affligé aussi d'une sécrétion exagérée de ce liquide, accompagnée (une soif violente, comme dans le dia- béte sucré ordinaire. Mais cet habile médecin avait constaté qu'elles n'étaient pas fermentescibles, et qu'elles ne laissaient méme quun résidu å peine sensible quand on les faisait évaporer. L/observa- ER CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 19 tion ne m'y å indiqué non plus aucune trace de pouvolr rotatoire appreciable". Ventzke maa have overseet, at denne Urin (fra en Patient, der led af Diabetes insipidus), som ingen optisk Karakter gav, heller ikke gjærede og heller ikke indeholdt Sukker. Derimod er Ventzke's Tilfælde utvetydigt. Ventzke siger nemlig 1.c. S. SO: pIch habe einen åhnlichen Fall beobachtet. Der Harn war unzwei- felhaft zuckerhaltig, denn er gåhrte sogleich lebhaft nach Zusatz von Hefe; dennoch, statt eine Ablenkung nach rechts zu zeigen, wurde vielmebr eine von anderthalb Graden nach links bei dem entfårbten Harne beobachtet, und es bedurfte eines namhaften Zu- satzes von Traubenzucker, um die Polarisation nach links zu neu- tralisiren. Dieser Harn war dunkel gefårbt, von mehr als gewöhn- licher specifischer Dichtigkeit und enthielt viel Harnstoff. Man kann hier entweder mit Bot" annehmen, dass ein anderer Stoff im Harn, der eine Ablenkung nach links besitzt, diese Wirkung her- vorbrachte, oder es giebt wirklich Fålle, wie manche Beobachtungen vermuthen lassen, wo sich ein unkrystalliniseher, also wahrscheinlich Fruchtzucker in der Diabetes bildet, was ebenfalls die Ablenkung nach links erklåren wirde.* Det er dette Citat, der senere gaar igjen overalt. OC. Lewig anfører i sin ,Chemie der organischen Verbindungen*, Bd. 1, 2te Auflage, J. 1846, S. 422 baade Biot og Ventzke samt tilføier: ,, Viel- leicht enthålt ein solcher Harn Fruchtzucker. Ich hatte ebenfalls 1 Da der i den eiterede Afhandling af Biot Intet indeholdes herom, har Dr. Wulfs- berg paa min Anmodning i Bibliothéque nationale i Paris søgt at erholde nær- mere Oplysninger, og er han ogsaa kommen til det Resultat, at Ventzke maa have misforstaaet Biot. Herr Wulfsberg meddeler herom følgende: ,Jeg har undersøgt Biot's Afhandlinger fra 1815 til efter 1856, over 200 i Tal. I 1832 (5 Novbr.) havde Biot endnu ikke undersøgt Diabetessukker, og efter Udgangen af 1842 har han ikke udgivet nogen Afhandling i denne Retning. Alt det Diabetessukker og al den Diabetes mellitusurin, Biot indtil Udgangen af 1842 havde undersøgt, dreiede det polariserede Lys tilhøire. Biot erklærer gjentagne Gange Diabetessukkeret for et vel bestemt og konstant Legeme, det eneste af ham i æggehvidefri Urin fundne, som virker cireumpolariserende, Det Raisonne- ment, som Ventzke underlægger Biot til Fænomenets Forklaring, hører ikke hjemme i den af Ventzke citerede Biot'ske Afhandling, men i en ældre, hvor Biot omhandler diverse andre Sukkerarter, uden endnu at have havt Anledning til at studere Diabetessukker eller Diabetesurin.* 9 20 WwOoRM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. schon mehrmalen Harnzucker gehabt, welcher nach Monaten nicht krystallisirte. Nach sehr langem Stehen jedoch entstanden Krystalle von Traubenzucker; nach den Beobachtungen von Mitscherlich geht Fruchtzucker durch Wasseraufnahme in Traubenzucker iiber.* I lignende Retning gaar v. Gorup-Besanez's Udtalelser (kfr. Anlei- tung zur zoochemischen Analyse, 3te Auflage, 1871, S. 1831): es yfindet sich im diabetischen Harn zuweilen eine bedeutende Menge Zucker, der vollkommen unkrystallisirbar ist. und sich in dieser Beziehung sowohl, als auch in Bezug auf sein Rotationsvermögen (er lenkt den polarisirten Lichtstrahl nach links ab) wie Frucht- zucker verhålt. In solchen Fållen bleibt der Riickstand Monate lang syrupartig und zeigt keine Spur von Krystallisation.* Ganske det samme angiver Neubauer i sin Analyse des Harns, 7te Auflage, 1876, S. 86: ,,so kommen doch auch Fålle vor, in denen der Zucker vollkommen unkrystallisirbar ist und sich durch seine Kigenschaft, das polarisirte Licht nach links zu drehen, deutlich von den Kriim- melzucker unterscheidet. In solchen Fållen bleibt der Harnriick- stand immer syrupartig und zeigt keine Spur von Krystallisation.* Disse Autorer udtaler kun dette i sin Almindelighed uden at anføre konkrete Exempler, saa man neppe tør tillægge deres Udtalelser større Vægt. Det andet Tilfælde, hvor sukkerholdig diabetisk Urin dreiede stærkt tilvenstre, er beskrevet af Zimmer og Czapek,! og skal jeg her give et kort Uddrag af disse Meddelelser. ,Dr. V,, hollåndischer Militårarzt, 29 Jahr alt, mosaischer Religion, litt in den Jahren 1864 und 1865 an Icterus, wiederholt und zwar stets in Friihjahr an Furunculosis. Im Friihling 1873 wurde er im Lager in Folgen schlechten Trinkwassers von einem Darmkatarrh befallen, im nåchsten Friihjahr war er an Muskelrheumatismus leidend, und wieder im Friihjahr 1875 .... von einem sehr heftigen Darmka- tarrh heimgesucht . . Seit Mitte Juli wurde sein Leiden als Diabetes m. erkannt und eine vorwiegende Fleischdiåt angeordnet, welche Dr. V. bis zu seiner Ankunft in Karlsbad eingehalten haben will... 1 K. Zimmer, deutsche medicinisehe Wochenschrift, 2ter Jahrgang, No. 28, Berlin 1876, 8. 329—332. Czapek, Prager medicinisehe Wochenschrift, lister Jahr- gang 1876, No. 14, 8. 265—270. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 21 Als Patient am 28 August 1875 in Karlsbad ankam, . . . . Wurde sofort eine sehr strenge Diåt angeordnet und ausser Fleischspeisen, Eiern, Bouillon, ungesiisstem schwarzen Kaffe und Wein, nur Mandel- zwieback — tåglich fir 8 bis 10 Kreuzer — und Spinat gestattet. Patient entschlug sich jedoch dieses Gemiises und genoss dasselbe nur am ersten Tag seiner Kur. Obwohl der Kranke keiner Beauf- sichtigung unterstand, bin ich doch iiberzeugt, dass er die ange- gebene Diåt gewissenhaft eingehalten, zunåchst weil er die Be- deutung derselben als Arzt genau erkannte, besonders aber des- halb, weil die Zuckerausscheidung stetig abnahm, niemals eine Steigerung derselben von einem Tag zum andern beobachtet wurde.* * Denne Urin dreiede trods rigelig Sukkergehalt stærkt tilvenstre, kfr. følgende af Czapek givne tabellariske Oversigt.? Procent am 5 1875. Harnmenge Ek Titrirter rer Anmerkung. eg in OG. Zuckergehalt. ONE Saccharimeter 29 August KE 4000 1,055 | 9,8 pCt. |—25 påt. MØ 1056 | 66 — |—10 — ER 1050 | 358 — |—10 — 1 Septbr. | 5000 OSS) 0006 4) GN 1,042 55 —— 10 — Pagharn. - 2000 1018 |26 — |—05 — |Nachtharn. 1,018 156 — |— 0,5 — |Tagharn. E ed 0d8: | ansnk Nachtharn. 1,028 08 — Tagharn. 10 2000 1,018 VE pr Nachtharn. Fa 1,019 10 — |—038 — |Tagharn. på 1500 1,01 5 quantitativ | Nachtharn. unbestimmbar. Zimmer slutter heraf, at Urinen indeholdt Levulose uden dog derfor at have leveret noget fyldestgjørende Bevis, kfr. 1. c. S. 330: 1 Zimmer, 1, c $. 329, * Czapek, 1. c. S. 269. 92 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. »Die zwei Eigenschaften Kupferoxyd zu Oxydul zu reduciren und polarisirtes Licht nach links abzulenken, kommen vereint nur dem Fruchtzucker oder der Levulose zu, so dass iiber die Anwesenheit dieses Zuckers im vorliegenden Fall kein Zweifel obwalten kann. Levulose wurde im Harn, so viel mir bekannt, nur von Gorup Be- sanez und voriibergehend einmal von Seegen? gefunden .... Der Harn meines Kranken enthielt nicht allein Levulose sondern auch Traubenzucker.* Og Czapek (1. c. S. 267) ,schloss sich vollkommen der von Dr. Zimmer ausgesprochenen Meinung an, dass der Harn neben Dextrose auch noch Levulose enthalte, die gerade so wie Dextrose die Fehling'sche Lösung reducirte, bei der optischen Be- stimmung jedoch. ihrem fast doppelt so starken Rotationsvermögen entsprechend im Uebergewichte war. Ein völlig unanfechtbarer Nachweis der beiden Zuckerarten durch ihre Reindarstellung aus einem grösseren Quantum im Wasserbade eingeengten Harns musste fir diesmal leider wegen absolutem Mangel an Zeit und den erfor- derlichen Behelfen unterbleiben.* Selv har jeg engang (i Mai 1877) havt Anledning til at iagttage stærk Dreining tilvenstre i en suk- kerholdig Urin fra en Diabetiker umiddelbart efter Døden, men da der kun stod 8S—9 Kem. til min Raadighed, indskrænkede jeg mig blot til at bestemme Dreinings- og Reduktionsevnen; ved Soleil's Polarimeter erholdtes +- 1,4 pCt. (beregnet i Analogi med Drue- sukker) og ved Titrering med Fehling's Vædske 1,45 pCt., beregnet som Druesukker. Paa Grund af det ringe Kvantum maatte jeg nøie mig med at konstatere Existentsen af venstredreiende diabetisk Urin og lod her Spørgsmaalet om det venstredreiende Stofs Natur in suspenso. Et Par Gange har jeg iagttaget tydelig, men svag Dreining tilvenstre i sukkerholdig diabetisk Urin, nemlig hos J. EF. en 21 aarig Kvinde, der led af grav Diabetes med Cataract; hos hende iagttoges engang —- 0,3 til — 0,4 pCt. og en anden Gang + 0,4 pCt. til +- 5 pCt. Urinens Sukkergehalt, der ikke titreredes, var efter den kvalitative Reaktion at dømme ca. 0,1 pCt. og i ethvert ! Jeg har ikke kunnet finde en Beskrivelse af dette Casus og kan derfor ikke nærmere omtale samme. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 23 Fald mindre end 0.3 pCt. Hos H. K., Mand, 58 Aar gl., lidende af den lette Form, iagttoges engang +- 0,4 pCt.. Urinen, der lod sig let polarisere, og hvis sp. Vægt var 1,020, indeholdt efter den kvalitative Reaktion at dømme 0,1—0,05 pCt. Sukker. Kun een Gang er her, trods stadig Undersøgelse i denne Retning, iagttaget Dreining svarende til += 0,4 i sukkerfri diabetisk Urin, nemlig hos C. W., Mand. 53 Aar gl., lidende af den lettere Form. Urinen, der var lys og let at polarisere (sp. V. 1,010), viste tydelig Drei- ning tilvenstre, idet de enkelte Bestemmelser varierede mellem —- 0,3 til +— 0,5 pCt. Forøvrigt har det aldrig hændt, at Urinen hos Diabetikere, der er blevne sukkerfri under animalsk Diæt, har vist stærkere Dreining til venstre end —+- 0,2 til +- 0,25 pCt., hvilke Afvigelser ligger nær eller indenfor Methodens Feilgrændser. De Første, der har fundet betydelig større Procentgehalt ved Titrering end ved Polarisation, er Wilhelm Wicke og Listing,* der (1855) kun synes at have anstillet 2 sammenlignende Bestemmelser: Polarisa- | Fehling. ee tion. 5,6 pCt.| 7 208. — 1,4 OT JESET ad OG Herhenhørende Iagttagelser findes i Tscherinoff”s? Afhandling, og Pillitz* har i 3 af ham offentliggjorte sammenlignende Bestem- melser fundet lignende Forskjel. I Zeitschrift fir rationelle Medicin, Neue Folge, Bd. 6, Heidelberg und Leipzig 1855, S. 316: ,Bei dem hierfir benutzten Polarisationsapparate habe ich ... die unter dem Namen des Savartsehen Polariskops bekannte Verbindung zweier gleich dicken, schief gegen die optisehe Axe geschnittenen Quarzplatten und einer parallel zur Axe geschnittenen Turmalinplatte als Analyseur angewandt, dessen Einstellung auf dasjenige Azimut, in welchem die farbigen Interferenz- streifen verschwinden, meines Erachtens eine grössere Sicherheit gewåhrt, als die Hervorrufung der sog. teinte de passage* (Listing). Samtidig udførte Wicke Bestemmelserne med Fehling's Vædske, % 1, ce. J. 1865, S. 504. 3 Zeitschrift fir analytisehe Chemie, Jg. 10. Wiesbaden 1871, S. 463. Pillitz anvendte Ventzke-Soleil's Apparat. 24 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. Og tilføier Pillitz: Polarisa- 4 Fehling. tion. 24 pCt./3,6 pCt| — 12 EG 80, 1— 549 FU EN Forskjel. Es ist auffallend, dass die diabetischen Harne stets beim Titriren einen höheren Zuckergehalt anzeigen als durch Polarisiren.* Efter Seegen (1. c. 1875, S. 153) ,weist die chemische Analyse fast immer zwischen 0,3—0,6 mehr Zucker als die optische Be- stimmungsmethode*, og det er i de her af mig meddelte Forsegs- rækker til Evidents godtgjort, at Titrering med Fehling (resp. Knapp) ikke sjelden kan give 1 pCt. eller mere end Polarisation, navnlig i diabetiske Uriner af større Sukkergehalt (fra 2,9 pCt. til 8,6 pCt., bestemt ved Titrering). Kfr.: Navn, ' Polarisation | Titrering Kjøn. Alder. Form. : -+B. Å. B. Mand | 53 Aar| grav | 3,9pCt. | 6,8 — | — 2,4 by) 99 99 2,9 4,3 Er EG 1,4 Kvinde | 42 — å 38 — | 5,6 — | — 18 ” 9 29 dy I Fa 4,7 GE ER 1,0 ” 9 9 2,8 SE 3,8 å GF 1,0 Mind" 6 PL PNG AE ee gangsform 9 9 9 4,0 PE 5,1 04 ET 1,1 På 19: Mrørav V OG 18 — |— 12 Kvinde | 21 — . 5 Lee 9 9 9 1,3 8,3 sp ro 1,0 9 9 7) 2,9 MI 3,5 SPT PE 1,0 99 9 9 1,9 å 2,9 3 DD” 1,0 Te Å 3 Blur ag gl CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 25 Disse Bestemmelser er blevne kontrollerede med største Omhu, hvilket særligt var Tilfældet med R. B.(53 Aar gl., lidende af den grave Form); Urinen var klar, lys og meget let at polarisere; Ti- treringerne gjentoges, og Dreiningerne observeredes med 2 Soleil- Ventzke's Polarisationsapparater (hvis Nulpunkter stadig kontrol- leredes) med det overensstemmende Resultat, at Polarisation kon- stant gav mindre Værdi end Titrering,* kfr.: R. B.| Polarisation | Titrering | em rd tee 19 | 5,6 pCt. | 5,9 pCt. | — 03 ee 146 — |-—04 54 | 39 — |63 — |—24 14. li 0 38 — 1-05 42 > |--09 135 — | 04 80 |29 — 43 — |—14 82 | 28 — |34 — |—0,6 86 T 30 — |—03 sr. — 132 — | -—66 år 1-05 er 130. — 1-05 Middel — 0.73 Især var No. 54, hvor Afvigelsen beleb sig til 2,4, paafaldende, hvisaarsag der iagttoges alle Kauteler for med Sikkerhed at fast- stille det interessante Resultat, og da nu Bestemmelserne kun afveg & 01 til & 032, var Rigtigheden af Observationen ophøiet over al Tvivl. Samtlige Diabetikere, der frembød disse Uoverensstemmelser, led af den grave Form. R.B., Fabrikant, 53 Aar gl., daterede sin Diabetes fra 1873 til 1874 og døde i 1877; H. H., fattig Arbeids- mand, 61 Aar gl., angrebes i 1876 og døde i 1878; S. H., Søn af en Gaardbruger, blev syg i 1876 og døde i 19877; H. L., 42aarig 26 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. Tjenestepige. blev diabetisk Sommeren 1876 og døde i September 1877; H. Hd., 20aarig Tjenestepige, fik Sygdommen 1875, Cataract 1876 og dede i Mai 1877; J. E., 2l1aarig Tjenestepige. blev dia- betisk 1875. fik Cataract 1877 og døde samme Aar. Efter dette maatte man formode, at disse store Afvigelser kun optraadte : den grave Form, men om det end er aldeles sikkert, at R. B.S. H., HF. L, H. Hd. og J. E. led af grav Diabetes, hvor- paa blandt andet ogsaa Urinens lyse Farve selv ved ringe Sukker- gehalt hentydede, maa H. Hs betragtes som en Overgangsform, der i visse Henseender lignede lette Former. Vistnok endte Syg- dommen forholdsvis hurtigt med Deden, men det var 1877 let i Leøbet af flere Maaneder ved stræng Diæt at reducere Urinens Sukkergehalt til 0,5—0,1 pCt., og Urinen antog da en mørk Farve, og der afsatte sig Sediment af Urater, hvad der i ethvert Fald observeres hyppigst ved lettere Former af Diabetes. Disse store Differentser lader sig imidlertid ;e paavise under Forlebet af enhver grav Form; jeg har nemlig i Løbet af flere Aar observeret Patienter. lidende af den grave Form, hvis Uriner aldrig frembed disse store Afvigelser, saaledes den 16aarige Dia- betiker M. Q., Gaardmandssøn, (kfr. Tabellen S. 5—8 No. 47, 73, 77, 85, 88. 89, 93, 100, 101, 105, 106, 107, 126, 128, 137, 138, 139, 144, 145, 146, 147, 153, 164, 171,-172, 176,-177,. 178, 181, 15101095 0 201. 209, 210, 211 og Tabellen S. 14 No. 4 og Tabel S. 17 No. 2) og den 33aarige H. E. Handelsborger, (kfr. Tabellen S. 5—8 No. 42, 53, 131 og 148), I hvilken sidste Urin Otto og jeg i Lebet af dette og forrige Aar mange Gange har undersøgt Dreinings- evnen efter Udgjæringen, uden nogensinde at kunne paavise større Dreining tilvenstre end — 0,1." Men hermed er det ingen- lunde afgjort, at hine store Afvigelser ikke kan optræde i alle grave Former, saafremt Individerne bliver noget længere Tid ilive. Hos M.O. observeredes nemlig engang (No. 144) en Uoverensstem- melse paa +- 0,8 og 3 Gange (No. 88, 128 og 171) — 05 pCt., og de store Afvigelser hos Diabetikerne R. B. osv. var inkonstante Fænomener, idet det selv ved den samme Sukkergehalt den ene Dag " Ligesaa hos den 19aarige Betjent UC. E. (No. 83, 98, 119 og 142). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 27 - kunde dreie sig om en Uoverensstemmelse af 1 pCt. eller mere og den anden Dag blot om 0.2 til 0,3 pCt., hvisaarsag man let kan komme til at overse Fænomenet. Herom vil man kunne danne sig en god Forestilling, uden at jeg behøver at give en nærmere Kom- mentar, ved at sammenligne den fundne Uoverensstemmelse og Sukkergehalten hos Diabetikerne H. H. (kfr. Tab. S. 5—8 No. 9. 17, 33, 49, 76, 79, 97, 103, 108, 123, 124, 129, 140, 154, 158, 166, 167, 173, 179, 182, 196, 199, 200, kfr. Tab. S. 14 No. 3 og S. 17 No. 6, 7 og 8), S. H. (48, 51, 52, 59, 62, 78, 111, 116, 117, 141, 155, 159, 160, 180, 192, 197, 198, 206), H. L. (14, 15, 16, 20, 21, 24, 25, 27, 98, 29, 31, 32, 35, 36, 38, 43, 50, 55, 56, 61, 63, 66, 71, 72, 81), H. Hd. (8, 23, 34, 37, 45, 46, 64) og J. E. (No. 4, 6, 7, 11, 12, 22, 26, 30, 68, 74. 90, 94, 95, 104, 109, 110, 115, 125, 130, 168). Ogsaa i R. Bs Urin. som konstant viste Uoverensstemmelse, saa at den laveste Afvigelse beløb sig til — 0.3 og den største til +- 2,4, var dette Fænomen paafaldende, hvad følgende tabellariske Oversigt noksom godtgjer: | | Aar og | Datum og Urin- Polari- Titre- | g mæng- 5 g ; 1 då Maaned. Tid. de i Sp. V. FEE AT B Anmærkning. Kem, A. | B. | 1876. | Kom. | | pCt. | pCt. 115, KLIOB| 01 hadgåds "å 16. Kl 10 E 1750 1,025 3,3 | 42 |—0,9 Naturin (fra Kl. Gil sen 10 Eft. excl. til | | | K1.10 Fm.incl.). | hr 16,84 10 1180 |1,033! 42 | 4,6 |—0,4 Dagurin (fra KI. | Aeg! " 10 Fm. excel. til ll | K1.10 Eft. inel.). 16, KUIØEN 0, gusprenad Kåln —- hv KLIOF. 1700 1.027 83.8 | 3,8 | 0,5! Naturin. 17,KL10E.- la ng % 18. KL 10 Fr 2540 |1,025| 2,7 | 3,0 |—03 1877. | Januar |24,K1.10 F.-|,- . | 24. Kl. 10 E. 1570 |1,083| 5,6 | 53,9 |—03 Dagurin. 24, K1.10 E:- Fade — 25 KL 10F. 2360 |1,030| 3,9 | 6,3 |- 2,4 Naturin. 25,KL 10F.- i 25, Kl. 10 EG 2060 | 1030 3,8 | 4,5 |—0,7 Dagurin. 28 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. Aar og Datum og Urin- Polari-| Titre- ; PE Sp. V.| sation | ring |A4+B Anmærkning. Maaned. Tid. ed1 —— | —— Kom. AB. 1877. Kem. | pCt. | pCt. Januar |95, K1.10 E.- 26. KI. 10 F.| 16001027] 3,1 | 35 |—0,4 Naturin. Februar Sen 29 | 43 1,4 Rimeligvis blot Naturin. 2 ) < Sail JP KL SE l3883 1024 28 | 34 |--06| Urin for 24 Ti- mer (Kl. 8 Fm. excl. til Kl. 8 Fm. inel.). at pe EN Ser 4450 |1,024| 2,6 | 3,2 |—0,6 — pÅ i AG 4640 1024 2,6 | 3,1 |—0,5 —— Fer 0 pep 4310 |1,023| 2,5 | 3,0 |— 0,5 -— Hvorvidt det har nogen Betydning, at der hos R. B. i det Hele taget observeredes større Differentser i Naturinen end i Dagurinen, faar Erfaringen afgjøre, men ialfald viser Forsøgene, at Overgan- gene imellem store og smaa Afvigelser kan være bratte og pludse- lige. Og dette er allerede observeret af den første lIagttager paa dette Gebet, nemlig Ventzke i den af ham beskrevne Urin, der dreiede tilvenstre (kfr. 1. c. S. 80): , Weitere Untersuchungen konn- ten nicht angestellt werden, denn die Beschaffenheit des Harns des- selben Kranken wurde plötzlich eine ganz andere. Er war nun diinn, hell, ohne Harnstoff und polarisirte sehr merklich, nåmlich 3—8" nach rechts. Die Gåhrungsfåhigkeit dieses Harns beståtigte ebenfalls seinen Zuckergehalt, und jene diirfte in der That als einzig entscheidend fir das Vorhandensein der zuckerigen Harnruhr an- zusehen sein, obgleich zum weitern Verfolg der Krankheit sich die Polarisation als ein sehr bequemes Vergleichungsmittel, wozu sie Biot auch empfiehlt, darbietet.* Et nøiere Studium af disse Diffe- rentsers Variationer forekom mig imidlertid af mere underordnet Betydning i Forhold til Spørgsmaalet om de særegne Substantser, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 7. 29 - der betingede Afvigelserne, hvorfor jeg søgte at komme til Kund- skab i saa Henseende. Som allerede før af andre” bemærket. kunde Uoverensstem- melsen være betinget 1) af reducerende, optisk inactive Substantser, 2) af venstredreiende og reducerende Substantser som Levulose og 3) af venstredreiende og ikke reducerende Substantser f. Ex. Ægge- hvide. Æggehvide var imidlertid ikke tilstede, Urinen gav intet Bundfald ved Kogning eller Tilsætning af Edikkesyre og Ferrocyan- kalium.” Patienten, der holdt sig til animalsk Diæt, nød ved Siden heraf daglig *'/, Flaske fin fransk Rødvin samt henved 40 Gram Bred, 3—4 Gange om Ugen lidt Kaal og desuden dengang (Januar 1877) en enkelt Gang Multebær med sed Fløde, hvorfor jeg ikke uden videre kunde udelukke Muligheden af Levulose, om jeg end ansaa dette for lidet sandsynligt. I den Tanke, at den supponerede ven- stredreiende Substants muligens kunde være Levulose, søgte jeg at isolere den ved at inddampe Urinen til Tørhed, udrere Residuet med ren, godt udvadsket Sand og behandle det med kold Alkohol, der som bekjendt lettere opløser Levulose end Druesukker. Til den Ende blev ca. 500 Kem. af Urinen (No. 54) inddampet paa Vandbad til næsten Tørhed, Residuet udrevet med Sand og i en hei Erlen- meyers Kogeflaske tilsat 260 Kcm. 90 pCt. Alkohol og hensat paa et kjøligt Sted, filtreret efter nogle Dages Forleb og Bundfaldet udvadsket med lidt (henved 50 Kem.) Alkohol af sædvanlig Tempe- ratur. FEfterat Filtratet, der navnlig foruden Urinstof og lidt Drue- sukker muligens kunde indeholde Levulose, var afdestilleret paa Vandbad til '/; af sit Volum, ophededes det med 200 Kem. Vand til Kogning under Tilsætning af fint pulveriseret Dyrkul, hvorved den før brunlige Vædske blev noget lysere, og gjentoges Ophed- 1 Kfr. f. Ex. Czapek, Allgemeine Wiener medizinische Zeitung, Bd. 21, 1876, S. 278. 2 Forøvrigt kommer Æggehviden efter mine Erfaringer her ikke i Betragtning, idet jeg har udført mange sammenlignende Bestemmelser med diabetiske Uriner, der har indeholdt indtil ca. 0,25 pCt. Æggehvide, saavel før som efter Ægge- hvidens Fjernelse, uden at Resultatet har været paafaldende forskjelligt, idet jeg ved Polarisation sædvanlig blot erholdt 0,1 pCt. og i Høiden 0,2—0,3 pCt. mere, efterat Æggehviden var udfældt. 30 WORM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. ningen med Vand og Dyrkul flere Gange, uden at det lykkedes at affarve Vædsken synderligt. Vædskemængden, der nu beleb sig til 110 Kem., gav ved Titrering med Fehlings Vædske 1,1 pCt., der- imod ved Polarisation +- 2,6 pCt. Saaledes kunde det synes, som om Urinen indeholdt Frugtsukker, men denne Formodning stadfæstedes ikke ved Gjærprøven, idet efter samme blot den reducerende Evne betydelig aftog, medens Dreiningen tilvenstre tiltog. Efter Gjærin- gen lod Vædsken sig hverken titrere med Fehling's eller Knapp's Vædske; Reduktionsevnen var dog ikke ganske forsvundet, idet der indtraadte nogen Affarvning efter Kogning med Fehling, derimod ikke Spor af Kobberoxydulfældning. Derimod var Dreiningen til- taget, idet der nu erholdtes —- 3,3 pCt., hvoraf jeg drog den Slut- ning, at den i Urinen indeholdte venstredreiende Substants hverken kunde være gjæringsdygtig eller i mærkbar Grad reducerende, med andre Ord, at den ikke var Levulose; nærmere Oplysning erholdt jeg ikke, dog formodede jeg Tilstedeværelsen af en Syre, da Vædsken reagerede stærkt surt. Lignende Fremgangsmaade fulgtes i de andre Uriner (fra H. L,, J. E,, S. H,, H. H. og H. Hd.) i hvilke Uoverens- stemmelsen beleb sig til 1 pCt. eller mere; afseet fra, at Vædsken her blot gav —- 0,6 til — 0,8 pCt. før Gjæringen, og efter Gjæringen — 0,9 til + L1 pCt,, gik Resultatet ganske i samme Retning, nemlig at den venstredreiende Substants ikke var gjæringsdygtig, altsaa ikke — var Levulose, hvad jeg allerede i Forveien kunde vide for H. L/s, S. Hs og H. H/s Vedkommende, da de stod paa streng Diabetesdiæt, medens J. E. og H. Hd. paa Grund af stærk Afmagring fik Lov til at nyde Brød og Melk. Da det nu ved Gjentagelsen af Kilz's Forseg paa Diabetikere (saavel af den grave som af den lette Form) ligesaalidt er lykkedes mig som Kiilz at paavise endog Spor af Levulose efter Nydelsen af samme, og da efter mine Undersøgelser * Levulosen heller ikke optraadte i Urinen hos sunde Individer efter Nydelsen af Honning, ansaa og anser jeg det for sikkert, at Levu- lose ikke optræder i Urinen hos Diabetikere. Og det kunde kun være i Henhold til de gjængse Angivelser, at diabetisk Urin under- | Pfliigers Archiv för die gesammte Physiologie, Bd. 34, 1884, S. 606— 607. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 31 tiden kan indeholde Frugtsukker, at Zimmer (og Czapek) uden videre sluttede, at den venstredreiende Substants var Levulose, thi Zimmer, der som før meddelt ikke fremfører noget Bevis for sin Paastand, gjør udtrykkelig opmærksom paa Kilz's Undersøgelser og det formentlige Faktum, at Patienten trods streng Diæt udskilte Levulose, kfr. 1. ce. S 330: ,Killz hat sowohl in einigen Fållen der schweren wie der leichten Form des Diabetes durch Ernåhrungs- versuche gefunden, dass Fruchtzucker und Inulin die Ausscheidung von Zucker nicht steigern, resp. die bereits verschwundene nicht wieder hervorrufen, mithin selbst vom Kranken vollståndig assimi- lirt werden. Mit Recht darf aus diesen Beobachtungen gefolgert werden, dass der Fruchtzucker viel leichter als andere Kohlehydrate im Organismus umgesetzt wird, dass sich aber daraus kein all- gemeiner Schluss fir die Unschådlichkeit der Levulose bei der Fr- nåhrung der Diabetiker ableiten låsst, zeigt der vorliegende Fall, wo bei Genuss von måssigen Mengen Mandelzwieback und einer Bouillon, bei deren Bereitung Wurzeln mit dem Fleisch abgekocht wurden, drei Wochen hindurch Levulose ausgeschieden wurde.* Om det end saaledes maatte ansees for afgjort, at Urinen hos Dia- betikere ikke indeholdt Levulose, fremgik det dog af mine Under- søgelser, at de venstredreiende Substantser (resp. Substants) stod i Relation til Sukkergehalten, idet de i det Hele syntes at aftage, resp. at tiltage med denne; vi have jo før seet, at de største Af- vigelser (fra 1 pCt. og derover) næsten kun optraadte i de Uriner, hvis Sukkergehalt bestemt ved Titrering var større end 2,8 pCt. og at de, hvor Sukkergehalten bestemt ved Titrering var mindre end 12 pCt., kun i forholdsvis ringe Grad gjorde sig gjældende. Og end frappantere fremtræder dette i Zimmer”s og Czapek's Tilfælde, hvor Dreiningen tilvenstre (kfr. Tabellen S. 21) tiltog og aftog omtrent proportionalt med Sukkergehalten, og det er vel dette (hvorpaa forevrigt ikke Zimmer og Czapek har lagt speciel Vægt i sin Frem- stilling), som har været en væsentlig Foranledning til den be- stemte Udtalelse, at Urinen indeholdt Levulose ved Siden af Drue- sukker. Man kunde maaske efter dette formode, at det var et 32 woRrM MULLER. DRUESUKKERETS BESTEMMELSE I URINEN. Dekompositionsprodukt af Sukkeret, men da det selv hos et og samme Individ og ved omtrentlig samme Sukkergehalt snart op- traadte i forholdsvis stor, snart i ringe Mængde, ja da endog Dag- og Naturin kunde vise mærkelige Forskjelligheder, turde der ikke drages nogen bestemt Slutning i saa Henseende, før de resp. Sub- stantser (resp. Substants) var fremstillede i ren Tilstand og nær- mere undersegte saavel fysiologisk som kemisk. Paa Grund af fleraarig Sygdom maatte jeg overlade denne Undersøgelse til et Par Kemikere, der imidlertid forlod Institutet uden at være kom- met til noget Resultat; først i Januar d. A. saa jeg mig istand til med Understettelse af min nuværende Assistent Jac. G. Otto at arbeide videre hermed. Efterat det ogsaa var lykkedes Otto at konsta- tere Existentsen af en venstredreiende, gjæringsdygtig og sandsynlig ikke reducerende (i ethvert Fald ikke som Druesukker) Substants (resp. Substantser), der formodentlig reagerede stærkt surt, skred han til dens Isolation, og var Undersøgelsen saavidt fremrykket, at jeg, saavidt jeg erindrer, i Slutningen af April d. A. henvendte mig til Prof Huppert i Prag med Anmodning om at give mig Oplysning om den nyeste Literatur i denne Retning, og forelagdes denne Af- handling i Videnskabsselskabet (i det mathemat.-naturvidenskabelige Klassemeøde) Fredag den 16de Mai d. A. Den 20de Mai mod- tog jeg gjennem Prof. Huppert et Separataftryk af Prof. Kilz's smukke Undersegelse, af hvilken fremgaar, 1) at der i grave Til- fælde af Diabetes mellitus kan optræde en venstredreiende Syre (,. Pseudooxysmørsyre*), som Minkowski"! allerede før har frem- stillet uden imidlertid at have været opmærksom paa dens cir- cumpolariserende Evne, og 2) at de diabetiske Uriner, der efter Gjæringen viser stærkere Dreining tilvenstre, tilhører den grave Form samt farves burgunderred med Jernklorid.” Da Kilz ud- ) Centralblatt fir die med, Wissensch, 1884, S. 242 —243, * Ifølge her i Institutet gjorte Erfaringer optræder denne Reaktion ogsaa hyppig ved de grave Former af Diabetes, hvor Titrering og Polarisation giver i det Væsentlige overensstemmende Resultater. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 7. 39 trykkelig reserverer sig Forret til at isolere og undersøge de ven- stredreiende Substantsers Konstitution saavel å diabetisk som mor- mal Urin, finder jeg det rigtigt ialfald forelebigen at opgive dette Studium, men haaber dog, at denne Afhandling derved ikke har tabt i Betydning. kål: tn vr pine ; qi tb k. bidtf pi kj rie if Å då de Hege! (GE AN Mathematiske Meddelelser. Af Sophus Lie. (Fremlagt i Mødet 2den Februar 1884). Til mine Noter i de to sidste Bind af Forhandlingerne føier jeg for at undgaa Muligheden af Misforstaaelse eller ufuldstændig Forstaaelse udtrykkelig Følgende: Sæt, at den i No. 18, VI (1883) omtalte Gruppe G, med m Parametere indeholder en største Undergruppe Gam med m Para- metere, og lad G,' være G,'s største invariante Undergruppe, der indeholdes i G,. Da er den første Hjælpelignings Grad lig n — m. Ved sammes Integration reduceres Problemet til Behandlingen af G,'. De successive Hjælpeligningers Grad bliver n—m, NW -m,n" — m" etc. [Archiv for Math. . . . Bd. IX, p. 455]. Bestemmer de n— ' inf. Transformationer, der indeholdes i Gn foruden Gan', i en Betydning, som jeg ei her skal præcisere, en Gruppe Gn-xz', Som er lige sammensat med den almindelige projec- tiviske Gruppe af en Mangfoldighed R,-m, Saa er den første Hjælpeligning en almindelig linear Ligning af Orden n — m + 1. [Disse Forhandlinger 1882, No. 22, p. 4]. Vid.-Selsk, Forh, 1884, No. 8. 1 w SOPHUS LIE. MATHEMATISKE MEDDELELSER. Nøie beslægtet hermed er den Integrationstheori af Ligningen df d o= +44, Hut Zett DE ter = Af som jeg anmeldte i Novbr. 1882 under Forudsætning af, at til hver Mangfoldighed 2 = OConst. var tilordnet en Undergruppe af den almindelige lineare Gruppe, t. Ex. ved et Integral Q (x,...xnz)=0. Problemet er herved reduceret til Integration af en Ligning AT=0(Y% ---%) med »' væsentlige inf. Transformationer, der danner en Gruppe med bekjendte endelige Transformationer, som er lige sammensat med den just omtalte Undergruppe. En lignende Theori gjælder, naar en hvilkensomhelst Gruppe (med bekjendte endelige Transformationer) indtager den lineare Gruppes Plads. I No. 22, p. 3 (1882) kan Tiraden ,deren endliche Transfor- mationen bekannt simd* stryges. Herved faar angjældende Theori en større Udstrækning, end jeg oprindelig havde givet den. Er en Skare af oo' Liniecomplexer givet, saa gives der altid en partiel Differentialligning af 2den Orden r+2Ns+ N't=9, paa hvis Integralflader alle Hovedtangentcurver af det ene System tilhører hver sin Complex. Den første Tirade i No. 18, VII (1883) er ikke tilstrækkelig præcis. Skal man bestemme en Gruppe G med bekjendt canonisk Form, saa kommer det til en vis Grad an paa den største Gruppe H, i hvilken G er invariant. Er H endelig og har i det Høieste fem Parametere, saa forlanger Bestemmelsen af G i ugunstigste Fald Integrationen af en Riccatisk Ligning af første Orden. Mine almindelige Principer omfatte forøvrigt ogsaa det Tilfælde, at H er uendelig. I Math. Ann. Bd. XI, p. 519, 1. 15 skal 5 erstattes ved 6. CHRISTIANIA VIDENSK.-SÉLSK. FORHANDL. 1884. Nö. 8. 3 Ved denne Anledning opstiller jeg endvidere udtrykkelig føl- gende fundamentale Sætning, hvis Bevis fremgaar umiddelbart af mine Undersøgelser i Archivet Bd. 3. p. 116—125. Skulle to Grupper Punkttransformationer FÅ od mlge og BEE BT oa SE være ligedannede (aehnlich), saa udkræves hertil Følgende. Be- staa Ligninger af Formen Busk = 9 (%) DB, +. . ++ 9 Ba (B; By) == Ciks B, medens B, B,...B, ere uafhængige, saa maa man kunne vælge B” -.. Bi'... B", saaledes at Bar —— o' Br +... + (og 7-8 (Bi BY) =6m Bs medens B,' ... B,' ere uafhængige. Endvidere ter Ligningerne Yri = Fu" ikke være contradictoriske. Disse nødvendige Criterier ere tillige tilstrækkelige. Jeg har fundet nye partielle Differentialligninger af 2den Orden, hvis Integralfilader ere isotherme. Forlanger man, at en Flades Hovedtangentcurver u= GC, v = D skulle ligge harmonisk mod de Curver y=a, v=, hvis Tangenter tilhøre en given linear Com- plex eller skjære en given ret Linie, saa bestaa Relationer af Formen u= P(9) + P(p), v= P (9) + E (V). Anvendes paa disse Flader min bekjendte Berøringstransformation, saa faaes de omtalte isotherme Flader. 4 SOPHUS LIE. MATHEMATISKE MEDDELELSER. En Berøeringstransformation == Kl 3 bestemmes ved Ligningerne XL) AMMER =09NEE Fr nu Transformationen infinitesimal, saa har den Formen dy de DX; == dp;? dpi == — du == Bni. Tilsteder en partiel Differentialligning Ge: pr)=4a denne inf. Transformation, saa bestaar selvfølgelig Relationen [Q, Be+ P]=0. Er imidlertid 2 homogen af Orden Null, saa kan B sættes lig Null. Det har ingensomhelst Vanskelighed at afgjøre, om en given Gruppe med inf. Transformationer af Formen Bz+ kan bringes til en given Form. Ved Sammensætning af to inf. Transformationer Bz + 9, CO + V faaes |Bz + 9, Cz + VI. Mathematiske Meddelelser II. Af Sophus Lie. Denne korte Afhandling indeholder tre smaa Noter af temme- lig forskjelligartet Indhold. Den første modtoges af Generalsecre- tairen 12te Juni 1884, den anden S8de August, den tredie fremlagdes i det almindelige Møde den 19de Septbr. 1884. 1. Jeg har før bestemt alle Grupper af lineare Rumtransfor- mationer, som overfører en ikke retlimiet Flade i sig selv. MHertil føier jeg nu den Bemærkning, at den Cayleyske Limieflade af tredie Orden er den eneste Linieflade med et System krumme Hovedtan- gentcurver, som tilsteder mere end to (nemlig tre) infinitesimale lineare 'Transformationer. En Cayleysk Linieflade af tredie Orden, som indeholder den imaginære Kuglecirkel, antager ved Udførelse af alle Bevægelser og Ligedannethedstransformationer oc> forskjellige Stillinger. Der- for egner den sig til at indføres som Punkt i et (imaginært) Rum med fem Dimensioner. 2. Jeg finder mig foranlediget til at meddele til Optagelse i Selskabets Forhandlinger et Resumé af to udførlige Afhandlinger, som jeg i forrige Semester tilstillede Redaktionen af ,, Mathematische Annalen" i Leipzig. Vid,-Selsk. Forh. 1884. No, 9, Å w SOPHUS LIE. MATHEMATISKE MEDDELELSER I. I den første Afhandling gav jeg en fuldstændig Begrundelse af den af mig før opstillede fundamentale Sætning, at enhver uende- lig continuerlig Gruppe bestemmer en uendelig Række Differential- invarianter (som kunne defineres som Løsninger af visse fuldstændige Systemer) og illustrerte samtidig dette Theorem gjennem mange vigtige Exempler, der vare hentede fra Differentialligningernes al- mindelige 'Theori. Der paavistes t. Ex, at ethvert System partielle Differentialligninger bestemme et ubegrændset Antal Differential- Invarianter og Covarianter. Ethvert Spørgsmaal, om givne analy- tiske Udtryk gjennem Transformationer, der tilhøre en given Gruppe, kunne bringes til givne Former, besvares derigjennem, at man under- søger om visse invariante Differentialrelationer finde Sted. I den anden Afhandling gjenoptog jeg mine gamle Undersøgel- ser (1872, 1874) over lineare partielle Differentialligninger af første Orden, som tilstede en bekjendt Gruppe. Det blev først udførlig paavist, at man virkelig gjennem en algebraisk Discussion af Grup- pens Sammensætning kan angive paa Forhaand Antal og Orden af de nødvendige Hjælpeligninger. Dernæst opstilledes de nødvendige og tilstrækkelige Criterier for at en given Gruppe af Punkttrans- formationer gjennem en Punkttransformation kan bringes til en given Form. Særlig bevistes de før opstillede Sætninger om to reciproke, enkelt-transitive Grupper Bf... Bf; Of... C,f mellem de Variable x,...%,- Integrationen af et hvilketsomhelst System partielle Differen- tialligninger, (hvis almindelige Integral kun indeholder arbitrære. Constanter og) som tilstede en bekjendt Gruppe kan udføres efter min gamle almindelige Methode (1874). Man kan t. Ex. herigjen- nem bestemme enhver continuerlig endelig Gruppe G med bekjendt canonisk Form, naar man kjender den endelige Gruppe G, som. lader denne canoniske Form invariant. Indeholder G' mindre end 6 Parametere, saa udkræves i det Høieste Integrationen af em Ric- catisk Ligning af første Orden. Er G ligesammensat med den al- mindelige projectiviske Gruppe af et Rum med m Dimensioner, saa findes G altid (2: selv om G' er uendelig) gjennem Integration af en linear Ligning af Orden n + 1. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 9. 3 Er Bf... Bf en Gruppe i x... æ (med bekjendte endelige Transformationer), saa kan man betragte Ligningen Af = 0 = = + 3 Zx (2) Byf'; kjendes et Integral (eller et Integralsystem) af Af=0, saa findes nye Integraler gjennem Differentiation; hvormange nye, kan altid angives paa Forhaand. Det tilbagestaaende Integrationsproblem behandles efter min Methode fra 1874, saa at Hjælpeligningernes Orden og Antal kan angives paa Forhaand, nemlig gjennem Dis- cussion af den tilordnede Undergruppe (v)S Sammensetning. Alt reducerer sig til Integrationen af en Ligning AT=0(9%--- Yn) med n'” bekjendte væsentlige inf. Transformationer, som danne en med (y) ligedannet Gruppe. Særlig behandledes det Tilfælde, at Bxf er en linear Gruppe. Jeg beviser en Række af mig før opstillede fundamentale Sæt- ninger om continuerlige Grupper. Ved Hjælp af samme bevises, at de Hjælpeligninger, som optræde i min Integrationstheori fra 1874, virkelig kunne reduceres til de før angivne canoniske For- mer og det selv om Gruppens endelige Transformationer ikke kjendes. Endelig i sidste Paragraph meddeles et Resume af en almin- delig Methode til Bestemmelse af en hvilkensomhelst continuerlig og endelig Gruppe. 3. Jeg har bestemt Sammensætningen af enhver continuerlig Gruppe med mindre end syv Parametere. Enhver saadan Gruppe G, indeholder en Undergruppe G,-; med r—1 Parametere. Inde- holder t. Ex. en Gs ingen invariant G;, saa indeholder den en in- variant G:, hvis inf. Transformationer være Bi B» Bs. Detre øvrige inf. Transformationer 0, CC; kunne tydeligvis vælges saaledes, at (0, 09) = Oi + 34 Bi, (0, 03) == 203 + 33 Bi, (G 03) = 03 + 34 OG, Man finder let de tilsvarende Værdier af alle Constanter Cixs. 4 SOPHUS LIE. MATHEMATISKE MRDDELELSER II. Er en hvilkensomhelst Gruppe G, forelagt, saa finder man let en enkelt transitiv og ligesammensat Gruppe af Punkttransforma- tioner. Man tage nemlig en Figur som ikke tilsteder nogen inf. Transformation af Gruppen G, og som saaledes antager oc" for- skjellige Stillinger; derefter behøver man kun at interpretere denne Figur som Punkt i et Rum med r Dimensioner. Anvender man lignende Betragtninger paa en Figur, som til- steder en eller flere inf. Transformationer af Gruppen G,, saa fin- der man ligeledes en isomorph Gruppe; dette dog under Forudsæt- ning af, at der ikke gives nogen inf. Transformation, som paa en- gang lader alle Stillinger af den valgte Figur invariant. Det har særlig Interesse at vælge en hvilkensomhelst Under- gruppe og at interpretere Indbegrebet af alle ligeberettigede Under- grupper som Punkter i et Rum, der transformeres ved vor Gruppe. Flere af mig forlængst opstillede almindelige Sætninger bevises gjennem saadanne Betragtninger. Gjennem algebraiske Betragtninger finder man som bekjendt Sammensætningen af alle r-leddede Grupper. Man kan altid uden Integration angive en r-leddet transitiv Gruppe mellem x,... x med given Sammensætning. Herefter findes alle ligesammensatte Grup- per uden Integration. Colemanit, et krystalliseret kalkborat fra Kalifornien. Af Th. Hiortdahl. (Foredraget i math.-nat, klasses møde den 17de oktober 1884). Materialet til denne undersøgelse har jeg erholdt af hr. Henry G. Hanks, direktør for California state mining bureau. Hr. Hanks har i sin ,third annual report of the state mineralogist*, Sacramento 1883, givet endel meget fuldstændige, af et oversigtskart ledsagede, oplysninger om forekomsten af borsyreholdende mineralier i Kali- fornien og Nevada. Af det der (pag. 86) meddelte tillader jeg mig at hidsætte følgende: Colemanit er en varietet af Priceit fra Death Valley; mine- ralet er analyseret i marts 1883 af Thomas Price i San Fran- cisko. Dets farve og streg er hvid; det er melkehvidt til gjen- nemsigtigt, har glasglands til diamantglands, og er i udseende ikke uligt krystallinsk kalkspath. Hårdheden 3,5—4; egenvægten 2,39. For blæserøret blader det sig op og dekrepiterer, smelter ufuldstændigt. Det opløses aldeles i varm saltsyre; opløsningen giver ved afkjøling krystaller af borsyre, og filtratet hvidt bundfald ved ammoniak og oxalsur ammoniak. Vid.-Selsk Forh. 1884. No. 10. 1 2) TH, HIORTDAHL. (COLEMANIT. I hr. Hanks afhandling angives, at mineralet ikke forekom i udviklede krystaller. I løbet af indeværende års sommerferier har imidlertid den ærede forfatter i et brev meddelt mig, at det senere var fundet i tydelige krystaller, og han har havt den godhed at oversende mig et smukt håndstykke. Dette indeholdt foruden en utallig masse ganske små, tæt sammen siddende, kvarts- krystaller flere, '/3—3/1 centimeter store krystaller, ganske farve- løse og gjennemsigtige, tildels vandklare. Krystallerne ere over- måde fladerige og overhovedet noget af det skjønneste, man kan se. Af håndstykket har jeg udtaget krystaller til målinger og op- tisk undersøgelse samt en liden mængde til chemisk undersøgelse. Til analysen anvendtes 0.7920 gr., der ved ophedning tabte 0,1805 gr. Under ophedningen kommer mineralets pulver i en eiendommelig støvende bevægelse; jeg har derfor, uagtet al anvendt forsigtighed, ikke kunnet undgå et lidet tab ved ophedningen. Det glødede pulver oplestes i varm saltsyre, hvorpå oplesningen ind- dampedes på vandbadet til tørhed; der udskiltes 0,0100 gr. kisel- syre; i filtratet fra denne bestemtes på almindelig måde kalken, 0,2215 gr., samt lerjord med jernoxyd, 0,0015 gr., og magnesia, der veiedes som pyrophosphosur magnesia, 0,0030 gr. Min analyse stemmer tilstrækkeligt overens med Prices til at konstatere identiteten. Hiortdahl, Price. Bo,0, 47.64 48.12 CaO re 28.43 H,0 22.79 22.20 8:0, 1.28 0.65 FR02400 ol 0.60 MgO 0.13 på 100.00 100.00 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 10. 3 Analyserne føre nærmest til formelen efter hvilken beregnes: Bo,0, 48.79 Ca0 29.25 H,0 21.96 100.00 Krystalsystemet er monoklint. Man lægger strax mærke til en overmåde fuldkommen spalt- barhed efter symmetriplanet (6) og en langt mindre fuldkommen efter fladen c. Krystallerne ere i regelen langprismatiske med det vertikale prisme (p) stærkt forherskende, sjelden tavleformede efter symme- triplanet. De ere undertiden af en rhomboederlignende habitus, idet vinklerne pp og pc kun er lidet forskjellige. Krystallerne kunne stilles således, at fladen c er basis, a ortho- pinakoidet, samt p og o henholdsvis vertikalprisme og negativ hemipyramide (110 og 111). 1* 4 TH. HIORTDAHL. (COLEMANIT. På 5 krystaller har jeg målt følgende vinkler mellem disse flader: pa. krystal 1. (110) (100) = 359 5734 (110) (100) 63 1/» — 21 (110) (100) 63 — 3. (110) (100) 59 1/a (110) (100) 60 1/» (110) (100) 62 1/ (110) (100) 59 3/4 — 5. (110) (100) 62 (110) (100) 61 Middel Sor po. krystal 1. (110) (111) = 399 621 (110) (111) 60 "/4 29 1 MT) 56 3/4 (110) (111) 56 3/4 — 3. (110) (111) 61 "/4 (110) (111) 60 1/4 — 4. (110) (111) 61 — 5. (110) (111) 62 (110) (111) 59 1/» Middel 407 -0" oc, krystaldl. (11%) (001) = 330 41 (111) (001) 43 2. (ION) 44 (111) (001) Bara 3. (111) (001) 45 1/o (111) (001) 45 . (111) (001) 44 3/4 5. (111) (001) 45 34 (111) (001) 50 Middel 33" 46" 1) Fladen 110 gav ikke rene og skarpe reflexer. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 10. B Fladerne have meget stærk glands og ere i regelen jævne og godt skikkede til målinger. Af de målte fundamentalvinkler beregnes axeforholdet mib:ce=0,7747 :1 :0,5418 p== 09047". De optrædende former, 20 i tallet, erholde følgende tegn: Pinakoider: a = op Pop = 100 h=oo Po = 010 =0 P = 001 Vertikalprismer: p=00P =110 g=00 P3 =—=3210 f=00P3 == 120 Klinodomer: qg= Poo=d0ll k= 92P00= 021 Hemiorthodomer: $ = —2P oo = 201 r=+ Poo= 101 p =+2 P og = 201 Hemipyramider: o=— P —=111 y=—3P =331 e=—3P3 =311 u=—3P3 =131 ø=+ P' =111 m=+23P —= 2921 |=+2P% —=211 n = +3 P3/» = 931 j=+2P2 =—=121. Fladerne c og r have omtrent samme heldingsvinkel mod ortho- pinakoidet a. Man kunde derfor stille dem som sammenhørende hemiorthodomer, nemlig r = 101, «== 101. Da vilde om og q være sammenhørende hemipyramider (”v = 111, gj = 111), ligeledes i og k n og u, Å og 0; vertikalprismet p vilde blive = 210. Det for denne stilling beregnede axeforhold, a:b:c=1,4532 : 1: 0,5418, B = 89045", vilde vistnok give et mindre skjævt axenet, men da det 6 TH. HIORTDAHL. COLEMANIT. vilde føre til mindre simple betegnelser for flere af de optrædende former, har jeg foretrukket den først valgte stilling. I den følgende tabel har jeg sammenstillet de målte 02 be- regnede vinkler, grupperede efter zoner. pa = (110) (100) pb (110) (010) pp (110) (110) pf (010) (120) fp (120) (110) ff (120) (120) ag (100) (210) gp (210) (110) eo = (001) (11) op (111) (110) cp (001) (110) yp (831) (110) yo (331) (111) cw (001) (111) em (001) (221) om (11) (221) pm (110) (21) ca = (001) (100) as (100) (201) es (001) (201) er (001) (101) ap (100) (201) rp (101) (201) eg = (001) (011) bk (010) (021) gk (011) (021) Beregnet. ba" når 2.2 34 31 19 28 69 2 730 46" 18 281 JÅ STÅ 47 352 72 43 25 734 33 31 690 47 28 17 41 30 40 52% 41 42 27 381 26957 44 31 18 32 Målt. 0 åg 53 59 4 4 DN 34 294 3. 1 1 o : 19 32 GE 19 -58 Urd *330 46 *40 0 73 46 18 23 21 321 47 30 72 381 25 43 33 30 690474 28 20 41 323 40 481 41 391 27 37 260 57 I 44 30 18 301 Antal NI Kry- Kanter. staller. po somsoPe på Deo OUAP —- -—<—— pr 9 v DV -=09EHNIDNAOOS se, Ed nd * Grændseværdier. 35" 5723—36" 31 53 56 —54 23% "2 1 —79 5 34 271—34 33% 19 553—19 594 15 473—16 93% 330 414 — 330533 39 563—40 21 73 4923—73 49 18 22 —18 233 47 281—47 323 25 33—25 53 33 273—33 32 690 414—699 52% 260 54/ —279 19% 44 2913—44 30 I 18 29 1-18 3023 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. ao = (100) (111) ae og og og ol al å — im bo — 00 bu OU by = (010) (331) ye ev (100) (311) (111) (311) (111) (011) (111) (011) (111) (211) (100) (211) 021) (121) (121) (221) (010) (111) (111) (111) (010) (131) (111) (131) (331) (311) (311) (811) bi = (010) (121) 8) Tr eb (121) (111) (111) (101) (111) (010) bn = (010) (231) nm ml Ul Le lb mb (231) (221) (221) (211) (211) (211) (211) (201) (211) (010) (221) (010) på = (110) (211) lr pe = €e$ pS (211) (101) (110) (311) (311) (201) (110) (201) 450361 23 351 22 1 26 24 I 36 193 26 161 45 923 2821" 22 57 700 6 39 48 42 38 27 281 59" 46" 19 16 21 59 440 36” 18 31 26 53 bål 429 46" 11 29 15 56 39 38 19 49 70 11 54 15 390512 Sn GE 310 26” 18.9 44 35 450 383 23 34! 21 591 26 27 36 121 26 141 45 194 28 18" 22 54 70" 64 39 471 42 373 27 32 59044 1 19 15 21 59 449 3911 18 31 26 511 63 8 429 4411 11 281 15 58 39 37 19 30 70 13 54 15 390431 33 30 310241 13.7 44 291 kamå * pet DDDD NS ND GI 1884. 450 23 21 26 No. 10. 7 35/1—459 414 341—23 343 561—22 13 26 3—26 28 144—289 203 52 3—922 551 4/3—709 81 47 —39 471 37 —42 383 304—189 314 28 —110 283 57 3—15 58 Skimmermålinger. 17 12 1—70 132 390 38/1—390 501 33 99 3—33 30 8 TH. HIORTDAHL. COLEMANIT. på) MAIN) 68:33> BØN LIV på ETL (201) 29:58 NR 14 oe (HI GID: fote 1 dG pn = (110) (231) 32053" 320389 1. 2. 320 37 —329 404 på (110) (121) 51 45 51 42 Br øll 51 504—51 44 me 05) (191) BT AR 19 14—19 33 ig (121) (011) 37 15 37 187 2. 3. 37 114—37 134 gps "«K011)M110) 89 OG OE 118 pu' —= (10 (81) SSS BERT 1 Å uk "09132:(02Dn 4911 ØN 107 pl) OS(MONKOSN 5912 BEE 1541 De optiske axer ligge i et plan, der er lodret på symmetri- planet; symmetriaxen er den stumpe midddellinie. Den spidse middel- linie ligger i den stumpe axevinkel og danner med kanten cb (001) (010) en vinkel af omtrent 26" 25”. Hr dr. Steeg i Homburg har slebet mig en plade, der er lodret på den spidse middellinie. På denne måltes de optiske axers vinkel i luft og i kassiaolie: 2K ==" 9 Ha for gult (Na) lys. 55 1898 Dispersionen ikke betydelig, > SE 53 106 Pecember «JJ 34 108 Total during the year 674 | 1108 From about the end of November till the end of March the soil is mostly covered with snow, which renders botanical excur- sions during this season altogether impracticable. In the winter 1865—1866 however I have collected mosses in December and January. The ground rises from the Fiord to 600 m above the level of - the sea (in Nordmarken). In the lower parts of the west- and north-side of the Fiord and on the islands, it is composed of upper and lower Silurian rocks, consisting of limestone and clay-- slate in a belt, about 5 km broad. This formation is surrounded at west and north by a range of hills composed of eruptive rocks (granite, sienite and porphyries), covered at the foot of the hills with beds of conglomerate and red sandstone. East of the Fiord the country is composed of primary rocks of gneiss, mica- and hornblende slate. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. TT | The first botanist, who is supposed to have collected mosses at Christiania, is Georg Christian Oeder (born 1728 4 1791), pupil of Haller at Göttingen. In the Flora danica he has delineated two mosses gathered by him at Christiania: Dicranmum Blyttii and Blasia pusilia. Professor Christen Smith (born 1785 T 1816 on the coast of Congo) gathered in the beginning of our century mosses at Christiania, where he found Tayloria tenuis. Before all others Professor M. N. Blytt (f 1862) has contributed most to the knowledge of the moss-flora of Christiania. On the ground named he has ga- thered about 260 species of mosses, among which some were not known before, for instance Dicranum elatum, Mnium cimclidioides and Brachythecium erythrorrhizon. The Reverend S. C. Sommerfelt (7 1838) and Prof. W. Boeck (f 1875) have also collected many rare mosses near Christiania. Of a later date are the investigations of the mosses of this region made by Prof. Az. Blytt, who. detected Hypnmim montanum then unknown to Europe, those made by Dr. N. Wulfsberg, B. Kaalaas, and since 1865 by the author. Also some foreign bryologists have during short stays contri- buted to the moss-flora of the region. Their names will be found on the following page 3. Here we will only name of Swedes J. E. Zetterstedt (1858, 1868 and 1870), Prof. S. 0. Lindberg (1882); of Germans Å. Geheeb (1880); and of Frenchmen the cele- brated Prof. W. Ph. Schimper (1844). The moss-flora of Christiania must be considered as tolerably well explored, but much is yet left to be done, considering that wide parts of the territory are only cursorily traversed or examined on single spots. Only in the last half year (1884) not less than 12 new species were detected. Namely in the way of the he- paticae much is yet to be done. The moss-flora in question is among the richest in Norway and of the richer ones in Europe. In the said region 359 mosses and 77 hepaticae have been collected. The proportion between the known phanerogames and mosses at Christiania is about 900 species of phanerogames to 359 mosses or as 100:40. In the whole of Norway 2* IV F. C. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. about 555 species of mosses and 144 of hepaticae have been found, of which 64.7 9 and 58.5 "/9 respectively at Christiania. In the renowned district of Dovre about 330 mosses have been gathered. The table III (page V—VII) exhibits the number of mosses (acrocarpi, pleurocarpi, etc.) and hepaticae in various countries and districts of Europe. The hepaticae amount to 15,1 —25,9 % of the total number; the difference in this respect between the various territories de- pends still partly on the fact that the hepaticae are investigated in an unequal manner in the different places. The proportion between the acrocarpical and the pleurocarpical mosses varies in the differ- ent territories within tolerably narrow limits; generally the num- ber of acrocarpi is about twice the number of pleurocarpi. From this rule the mountain of Rhön, explored during 20 years or there- abouts by Å. Geheeb, makes å remarkable exception, the pleuro- carpi here amounting almost to the same number as the acro- carpi. The table also shows that as a rule the numbers of An- dreaeaceae and Sphagnaceae augment towards the higher latitudes in Europe. The limited number of these mosses in the islands of Qeland and Gothland depends upon the fact, that the rocks on these islands are exclusively or almost exclusively calcareous and therefore unfavourable for these plants. The list further shows, that the Christiania region relatively to its size has åa rich moss- flora. It is perhaps also in this respect worth mentioning that we have repeatedly contrived to note, during an excursion of 2—3 hours, more than 100 species of mosses. The copiousness of the moss-flora in question depends upon several circumstances and chiefly upon the varying geological con- dition of the region with silicious or calcareous strata and beds, upon the vertical elevation from the level of the sea to 600 m above the same, the situation on åa fiord, the multitude of large forests, of lakes, rivers, rivulets, swamps and moors and of unco- vered, dry or moist rocks. In connexion with this subject I insert åa passage af an inter- esting letter to me from Vabbé Boulay, dated 11th January 1885: v No. 12. 1884. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. pasriduroo "peng 016 0Ioy puerddeg ysppomg pur uepomg JO sosSOUL AY g &s |918 899 g9r eske Ir 8 09 rer ost keg | 1481 | bogpux logg-pr 819 OG 876 |IP9 1906 P6LIE9 |9 8 18 |I191 |198 918 | TAST | S9puX 069-pp | PIEGT PS |UIE |A89|6TG MAA POT |6L |31 |BLL |POG |EL8 |2L84 |GASI | bsgput leusp-0 | pLeOGT | $424)0 pub P9 1808 |PI9 BAL 88 |6r |IT | 194 GPL logg 288 | FAST dd å O801-0 | S60r aud 69 |988 19719) — |— | — lot |4 156 841 1688 | — | pet one aifjer try 09970 2908 19 1608 |0'69 PST |978|09 IT 16 301 808 |OE8 1066 *9| pe81 | «0YmD 241 09083009 | 094 'eo 66 OPE |1'89 ALI 80844 |IT (8 8GL 1868 698 967 | PEST | «0YmD 24: 1909-09 LG8 SG 166 |879 908 FGL|PPL 108 |81 991 [LEG [29996069 | FEST | «04mp ov lOLeR-0 | TGISTE aud ET OS 199 683 M9L|80T SL 6 661 13Tr 8F9 |198 | FESL pur Gooppurr 0LSG-0 | BELISTI OG 1966 1849 408 464 [083 06 91 886 |084 LSOTLYEL | ES8I | 190040 | 96 |946 |689| — | — | 9 log (31 |pr3 319 888 | — | 9A8T | «dugg (0197-0 | Mr OI | NJ2Q42ND T 9T |6'0F |I'89 |4AT 668 |0OYT IS 88 8868 GTETZTPL 2206 | GLST Å rar 0088-0 — 'Truf/jegt go.» EO > | kri ge de Beg|beg Å | F | å | 188 $å Sag Å | & | pu (SHOU) VOS|—-ganou aid 85. Æ. 3 | 3 MY : På GE Å ” | S6550NN | +;1-o 0] Sutpxoooy oe -opry euenbs : rå 5 pe "å I UONBAAJ der 91 øIr oroNUd å -2H put sos JO sormeds umouy MOES O0L JO |-50pg 00130 j0u 7p2rsutDA pur ormng Buaqpurr Gysridurg 'app Aq paquosap *e10Q9M pus wnÄrg Jo 91xa0( uox sorvads Mau OI 'utosey Moqy g "59SS0UI 9Y) SUIJ0UOD SV 1 GT 06G ",PG o8G OT ol9 ”,/09 089 PG 069 "06 oGG 00% OT 099 06 069 -,06 069 6 009 -, PV oGG ol L=08G OT L=0% PG 06 008-096 "epuyner] HON pusrspeg * pue[pua A " "uopoag Uuogy v * uauvy * 9IA0( * viuensngyg * *ÅBMION "BIABUIPUBIG adoanrn * Prom oYp =="====== 'edoamgr Jo syorgsmp put seLTJUNOD SNOKTRA UT arornevdep pur seSSoN JO Jequnu op Sunqrxe II *[qRL CHRISTIANIAS MOSSER. KLÆR. C. F. or l886 I8%0]|—|— | ler Ir 1601 |10% 888 | — | MST | Pop |09g vo — 1 966 vo | * *- ving yerpuesy 6'E |9'16 19791988 [PLA art OL 6 891 |616 687 | 489 | 9LST | 142MdurT |ODGI-0G |1630+ Are ET kg 6ur rer] — | - | Ir lg fær per lo8g | -- | v88r | 92225 log6-991 |0o0g vo | OG pe ++ ogarqaSuoyy 70 l9'8g 10:99 |r'4r l9'g8 las |1 | — leg |g9r IuPg | 668 | MST | t2d0H 0089-09 |OAt 9 | 401 909 | * "2800 98 : *GI 1678 [6 = G Ne Men -08 178 089 | *Jmquapueag yav 6% |8'TE |899 |I'e1 678 [67 |8 98 ISI 1948 | F68 | oa | Gpaymyr 00108 |0030P er: quopueag YAN :Luvwaox MØ oe | ao | P88L | 250007 EE EP |FIG [879681 LT8leu |E1 |1 TOT 1408 [338 | P68 |K;Qr |apung «ap uvalS8 LSGGE — 0n89-06P sput[1eygen &G p6% |8'09 g'81 LTS BE 19 |g 109 |TTT (OLT | 808 | FAST | vaubbiag —|18r1-0 189004 je EN ++ uogroquidg GP 16%E 189 608 IMPLIEPT LL (8 981 49% [817 | LGG | GASI | bogput 008 '*9-01000P4E (st pueputg 8G lege Irrolo'ze run IES |81 18 186 |GAT 288 | 898 | GASL | broqpuT OLI=0 —|8L88E ohLgouPg| * * * "Juemuuog 6% 1668 1840 891 l3gslar |9 | — |e98 611 [808 11098 | SYSI | 1P21540N2Z |DOT '%9-0 OFST HE pl rn P% VPS 1689 Fet orsjer (1 | ru FEr (818 | 198 | F4ST | 1P21540N2Z |OGT '%9-0 TIE av os upteigdp EG 1898 Mva lege len fro IL 1 118 AT (088 | p83 | SASL | 950 |OGT- FIT Og 086 | * * * * ueroupoy &g 1698 1969 841 Ge8|eg 19 8 196 IGGT 1098 | SIE | MAST | 1P91549N0Z (089- —- 07 089 | * * * * apnyeuury n m 9 de G V et Go fl. Ei ; S.E 29 E | = ge > Fides i å ES skeis å FU B.Eeng Å | E | 2 | 1584 Få ag Å | $ pue (S010U) TOE| -«s9rgow $ 8 Er €. | & ” $ | me PI Ed SG |” 59950 | «ag0x | og Jurpzooow |94t 30 19491 op oxenbe| 'SPTNTT a te dd NE 46: gd] på PE UT BOIY UHON QI ox ovored HOÅS søssour NOL JO pk å JO sorpdeds umouy '(ponuryuoo) III *IYe5 VII No. 12. 1884, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. *poyuosordar f[oM — ss IO OIOU — ol vJEISQNE YJ0 Sarreoo[ pur sorunoo 10430 oyp UL *snororrs Åfaarsnpoxo 10 Åparpo so8soa oyp ut pure oure[rA-J0-9YI[ ut Yøorg pe 'puepsjeg pur puvpuam ur fsnoenvapuo Å[aatsnpoxo 10 Åperpo sr Wngengsqus oyp Funqsny 97 pur spuvpsy puepag pur purryyox aY) U[ 'suoreuor [eran[rp put [stanppv JO posoduoo org spuepreypen 9Y) *punop os[e ax% sYoOL oruvIg puvps w[oyuiog oyp ut eoo-umonq pure y[eyo JO spaq juaovlqns ygrar (SYDOJq ovn fuew fpues 'fepa) suorvunnor puranpep puv peranfpe JO posoduoo sr Fimquopueig Yep pur YuTUUOq II po spødoufg suadunog po osuas oyg ur pogunoo axay oxv sOSSOU JO Moroads OY *S q0 'soroeds 093 (PL8T) 7P2154012Z "Ty 04 Furpaovoy , sowpr pur '- «yy G/c BL-098 | 'vor1I9W 10 ve leve e'Tro|- |- | lus |5 [808 løs la88 | — | Pe8r | ansmmbier 00240 | 1181] 0684-08 pda V: N mo SB oe > OE ry u270 - GT lues 69 | — | - | 9 |1 ert 876 1608 | — | 1881 | "padnkr 00L0 10098 9 | op gap | pueorong Jo utsvg ok % ' [891 8% Ts Iso |rerleiefor 6 8 BG IA88 |66r 1609 | 9881 | fomog agpg-Frr oser | ÅT og | sepupnkd p 927842)12 LS 19798 [119 ÆST|ET8|89 [9 |E |8OL BL.1968 |89E GERT | den oomsdr (C8P8-009 [009 -60 | ,08 067 | *(eapupaka) uogonT g8 |ere 699 |S6I 308|98 [OL 8 GOL lLeT [SPE |Per | 9981 | fomnog lyrpr-008 (00gr-0081| 108 pe INN Å EUR Q ; dl ide or , 107 087" | ++ ourerta-30-0 &8 |408 1799 Iver |o'oslog 8 IL |p8 le8r [846 IITE | CE8L | bmuepoe O 849 pg rer[EA-90-0T1I Ån no &8 |vrg legg) —|—|- [9 |1 99 |48r l018 | — | TS8T | pup sørg (281 8-0 [81 76 087 | * > >" 9000g Ig 1868 [149] —]|— | — |G1 €19 1806 |P97 449 | — | pe8r | 4omog —l018P-0 —|xLe8TE GE Eb onptg REE Ah I 838 - MORD EG Ea tan Aa 8 000 MG 5 ogår Mutriag FT 1698 489 Fog 994361 BL 4 (381 938 1899 44 1881 He Å rare 4 yst! a% 498 |819|—|—|- 4 IO |941 1888 | — | pur | 490405 — (896-69% |FOPI SE OT |" nuday uopung FOSI de :PUueL[I0ZJIMQ r'g 1008 1699|— | —-L— 16 7 Per 446 |PIP | — | 881 | 124 | - -60% 0006 "vo ha Å pe Å JE T'8 |0O'88 (689 PGI (908 feer 81 | IST 198 |6PG |189 | OAST | 9008 |16L8=768 9914 | * danqzpug Jo Eat då :v1IgJ Sn V rg lg'9g 19090] — I = I - å8 P6 IAQt l69g I — LMI I «9009 |84$ - 88 087 | * * * *- Sanqsdny VIII F. C. KIÆR. (CHRISTIANIAS MOSSEBR. sCes recherches de statistique sont difficiles, d'autant plus vraies que lon compare de vastes régions bien explorées, tandisque quand il s'agit de circonscriptions restreintes on voit surgir une foule de petites causes qui empéchent les résultats d'étre compa- rables. Par exemple, dans les environs de Lille que j'habite si on cherche bien, on finit par trouver un nombre d'espéces assez considérable, quoique d'autre part on puisse vraiment dire qu'il n'y en å pas, parcequ* elles sont en sénéral trés faiblement représen- tées ou en quantité minime. Il y å quelques années j'ai recueilli sur le littoral prés de Dunkerque le Bryum Warneum en trés grande quantité, Vannée suivante ayant repassé par lå, j'ai constaté que la localité était recouverte par un amoncellement des sables des dunes haut de 10 métres. Le Seligeria subcernua a été trouvé uniquement sur un bloc de craie large de 3 décimétres et en voie de désagrégation. — J'ai de méme constaté 40 ou 50 espéces exposées å disparaitre du pays d'un jour å Vautre comme il en peut venir d'autres non encore constatées. — La flore y est done instable par suite de Mabsence de stations favorables étendues et å Vabri de Vaction de Vhomme.* The mosses of Christiania are arranged and mostly named in the table V, page XVI and following in conformity with the Synopsis muscorum europaeorum, auctore W. Ph. Schimper, edit. IT 1876, the hepaticae according to Synopsis Hepaticarum of Gottsche, Lindenberg and N. ab Esenbeck, 1844. The list exhibits also the distribution of each species, as far as known, on 6 head-districts (1—6), on 8 special localities (7—14) and on 5 stations (15—19). A list arranged after the same plane as table V with the differ- ent countries of Europe in the head-column and all European spe- cies of mosses and hepaticae at the left side would give an inter- esting and instructive survey of the distribution of mosses in Eu- rope, would show the mosses, which probably are yet to be found in the different countries and thus be å valuable guide for the Fu- ropean bryologist by further explorations. As the author only possesses å part of the moss-lists of Europe, he may be permitted to suggest, that some bryologist with ready access to the necessary litera- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. | å ture would undertake this international work. Anapplication to the bryologists of the various countries in Europe to supply him with manuscript local lists would also contribute to make the said table more exhausting. Of the quoted localities the islands Hovede (7), which con- tains 0.5 km? and only rises 40—50 m above the level of the sea, and Næse (14) containing 2.95 km” with an elevation af 55 m exemplify the limestone and clay slate flora; however it must be observed, that several beds of greenstones or porphyries traverse the silurian rocks and thus mix up the flora with silicious mosses. Of the rarer kinds of mosses on the Hovede ought to be cited the Grimmia anodon, on Næseø the Paludella squarrosa, which occurs there abundantly with fruit. Leskea mervosa with fruit and Frul- lania fragilifolia. The other localities cited (8—13) surround, forming a range of hills, the valley of Christiania, Nordmarken excepted, which is situated behind the northern hills. All these hills represent chiefly the sili- cious moss-flora. The Ekeberg (8) rises on the eastern side of Christiania 141 m above the level of the sea, Grefsenaas and Voksenaas on the northern side 364 m and 519 m, Kolsaas and Skogumsaas on the western side of the Fiord 380 m and 345 m. Ekeberg with its sunny rocks is the favourite place of the Grimmiae, Racomitria and Andreaeae, at Grefsenaas are collected Cynodontium schisti, Tetraplodon angustatus and Harpanthus Floto- wianus. Voksenaas excels as being the locality of Anoectangium compactum, Splachnum rubrum (found only once), Bryum Duvalii, Brachythecium erythrorrhizon and Metzgeria pubescens. Heterocla- dium dimorphum grows there in the shade of pines on stones and roots of trees and abounds with fruit. Behind these hills rises the mountainous Nordmarken from 150 to 600 m above the level of the sea. This country abounds with lakes and rivulets and the annual quantity of rain is far greater there than in the lower parts of the territo:y, so it is supposed to be very rich with mosses. - But from its distance from the centre it is not so well explored as the nearest situated distriets. The elevation above the sea creates several, X F. C. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. subalpine mosses, not observed in the lower parts, for instance Dicranum Starkti, Desmatodon latifolius, Grimmia funalis, Gymne- mitrium concinnatum and Scapania uliginosa. Here is also found the Hypnum montanum, known only from North-America. Kolsaas (12), the best examined locality of any extent, con- tains 6.14 km”. Here have been gathered not less than 183 mos- ses and 46 hepaticae or above one half of the mosses of Christiania, and about a third part of the mosses known in Norway. It ought also to be observed, that the pleurocarpi here are uncommonly richly represented (41.5 % of the mosses) and amount almost to half the number of all pleurocarpi of Norway. Amongst the rarer species which here are gathered we may name Sarcoscyphus (Marsupella) ustulatus, Tayloria tenuis, Cono- stomum boreale, Neckera Besseri, Anomodon apiculatus and Brachy- thecium Geheebii. The 3 last cited mosses have also been collected on the Skogumsaas; on this hill the author has had the plea- sure of examining mosses in 1880 in company with Mr. Å. Geheeb and 1882 with Prof. S. 0. Lindberg. Several of the above quoted mosses belong to the rarer ones in Europe; besides, the following, collected at Christiania are per- haps worth citing here: Dicranella Grevilleana, Dicranum elatum (very commonly), Barbula brevirostris (abundant in several places), Ulota curvifolia, Orthotrichum Blyttii, (detected by Prof. M. N. Blytt, but later not observed), Encalypta brevicollis, Splachnum vascu- losum, S. luteum, Discelium nudum, Webera Schimperi (not observed in later years), Fontinalis dalecarlicu, Dichelyma falcatum, Neckera oligocarpa, Thuidium Blandowii, Plagiothectum piliferum and Jun- germannia cordifolia. North America has not less than 313 species of mosses in common with Christiania. About one sixth of the mosses collected at Christiania belongs to the cosmopolitan mosses (Musci omnivagi), of which å list is in- serted pages 19—20. 'These 66 species are all found at Christiania, 1 The mosses, which are gathered in all continents of the world but one, are cited pages 20—21. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. XI except those which are marked with an asterisk. Only 6 of the cosmopolitan mosses are pleurocarpical; 17 are limestone-mosses, 24 silicious mosses, 21 indifferent as concerns the rock-substratum, 4 ex- clusively tree-mosses. 22 of these mosses are gathered on all ele- vations above the level of the sea. The cosmopolitan mosses are as å rule widely dispersed over the Christiania-region, thus 48—52 of these species are gathered in each of the 3 best explored districts and 39 on Ekeberg, The distribution of mosses on stations (No. 15—19 of table V, page XVI) is in conformity with the observations af Mr. J. Juratzka in ,,Laubmoosflora von Oesterreich-Ungarn*, Mr. Boulay's ,, Muscinées de la France*, Mr. Schimper*s ,Synopsis*, Mr. Limpricht"s ,Laub- und Lebermoose von Schlesien* compared with my own notes. The mos- ses are distributed on 5 stations: - 15 limestone and clay slate, mar] - 16 silicious rocks, clay and sand -17 trees - 18 rotten trunks, old deals, putrifying animal substances - 19 moors and swamps. The study of the manner in which the chemical character of the subjacent ground influences the moss-flora, presents at Chri- stiania peculiar difficulties, while on one side the silurian formations are traversed by beds of silicious rocks and on the other side these formations not rarely are interrupted by beds of limy composition. As for the moss-flora there is little reason to separate limestone from clay slate, considering that the same species are to be observed on both strata. However some mosses seem to prefer the upper silurian lime-rich formations, as for instance Gymmnostomum curvirostre, Mnium orthorrhynchum, Pseudoleskea catenulata, Ortho- thecium intricatum, Rhynchostegium tenellum, Hypnum Halleri, H. chrysophyllum, H. molluscum and Jungermanmia Miilleri. On the contrary there is an evident difference as to the moss- flora, between the limestone- and clay-slate rocks on the one side and the silicious rocks on the other. The table IV exhibits this difference in å very manifest manner. CHRISTIANIAS MOSSER. C. KLÆR. F. XII '604UBJIQ -vy syIsod -UuI029p snqrpers 2 PIT) -UVJSQUS UI eg *98[00 -1ouna far] ge -oqav | MENE bre 9 SN 88 136 | 600 | LL |967 | tung G og MT 4 G T 6 PE pp. 09 LL 1 Get Ge gkonedeg oe EG > ET ES 9 vg Ven Moog fe 16906 03 28 2os0puon nesnp LI 2 KE så? %.- =. = —= TT å TT > :**"9890BUDBYdS s— == e — — —- — -— e —— Q JE rd 9B890B9B0IPUV 8 Gå ap Vers TT 58 PI |88 107 168 | 881 | * * * tdivoomepd psag meer Ge fn OE Jor 161 Ko GE ND YTE Mor Pen le se me å al ide Få amdologoopo å |Amdolomonn] Å GE EVE NE G uaorprs| 8 9 EG waopeo [> Å 3 8 å E 5 8 G : un [os uInp[os & 5 S o av[ODIOIIS er 28[00I0JLI '80J3801199 90 S0dJsadnr — "WNX091US0d WEIURISLIY) PR UNJODSNUI WN.I9PDAds 'M *198L5 SILIOUINN CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. XIII It appears from this list that of 314 mosses observed near Chri- stiania 71 are to be considered as lime-mosses, 165 as silicious mosses and 78 or 25 9 as indifferent respecting the substratum. Of the hepaticae 4 only may be regarded as almost exclusively lime-spe- cies and 17 as exclusively silicious species. The proportion between the number of species on silicious rocks — and on limestone and clay slate rocks at Christiania is about as 3:2. In the interesting essay ,Études sur la distribution géogra- phique des mousses en France" and in the classical work ,,Mus- cinées de la France* Mr. Boulay distributes the French mosses on 3 botanical regions: - 1 the mediterranean - 2? the wood-region and - 3 the alpine. The wood-region is divided into .3 zones - 1 the inferior - 2 the middle and - 3 the subalpine. The moss-flora of Chri- stiania belongs to the middle-wood region considering that more than 200 mosses are common with the corresponding region of France; and the mean temperature at Christiania also falls between the limits of the mean temperature of this zone. About the same number of mosses are common for the terri- tory of Christiania and the 2 other zones of the wood-region in France. Not less than about 150 mosses at Christiania are ob- served in the alpine region of France. Some of these are cited page 18 where the asterisk signifies that they are also collected at Spitzbergen. 3 of those mosses are not observed at Christiania lower than 300 m. above the level of the sea; 11 not lower than 150 m, 2 scarcely lower than 100 m and 25 already at 60 m, or almost at the level of the sea; of genuine mediterranean mosses only 2 have been collected at Christiania: Trichostomum crispulum and Rhynchostegium tenellum, the latter in sunny crevices of clay slate rocks. Abbreviations: Bl. and Blytt = Professor M. N. Blytt. AA BT, = Professor Axel Blytt. K. = F.C. Kiær. KI. = B, Kaalaas. XIV F: C. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. Somf. = Rev. S. C. Sommerfelt. Wf. = Dr. Nils Wulfsberg. f and fr. = found with fruit (at hepaticae = with colesule). s and st. = steril. — (table V) = found on the substratum in question. 0 9 = not found on the substratum in question. —-- = more frequently on limestone or clay slate. -- — = more frequently on silicious rocks. Some more orless frequently occurring words. (Part OD). Aaser (norwegian) means: hills, mountains. Agre fields. | | excrements of almindelig commonly. Hede | horse. almindeligst most common. | hist og her in some places. Aspetrær aspen. Hule cave. Bakke hilloek. Huller holes, hollows. Birk birch. Hulvei sunken road. Bord boards. deals. hyppig frequently. Bredder borders. hoiere liggen- Brønd well. de Egne | hilloeks. Busk shrub. | | In å great quan- Bække rivulets. ls SJ Damme ponds ikke not. j muddy, wet Jord soil, earth. et L clayey. Jordhul pit. Eng meadow. Jordvægge wall of soil. Fjord ford. kalkfattig silicious. flad flat. kalkholdig calcareous. fugtig damp, moist. Kalksten lime-stone. gammel old. Kilde source, spring. Grundfjeld primary rocks. | kiselholdig silicious. Grøft ditch. Klippeblokke blocks of rocks. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. Klippe Klipperevner Klipperifter Komeg Kyster lavere Egne Lerfald Lerjord Lerskifer lodret . Levtrær Mark meget Mur Myrer Naaleskov nøgen Opkomme rock. fissures of rocks. cow's dung. COASES. plains. clay banks. clay soll. clay slate. vertical. foliferous trees. | uncultivated ground. much, very. wall. bogs. | sjelden - sjeldnere Skov Skraaning skyggefuld Sprække spredt Steder Sten stenet | Stengjærde | Strandklippe - Stubbe sumpig forest ot pine-| Tag | trees or firs. naked, bare. spring. paa faa Steder in few places. paa mangeSteder in many places. Pil raadden Rogn Rullesten sandet Skifer willow. decayed. mountain ash. erratic block. sandy. slate. temmelig Torvmyr Trær Trærødder Træstamme ter undtagen Urer vaad Veikant XV rarely. very rarely. forest. slope. shaded. fissure, crevice. in some places. places. stone. stony. stone fence. (rock near the | coast. stub, decayed trunk. swampy, marshy. roof. rather. peat. living trees. roots of trees. trunk. dry. except. stony slopes. wet. roadside. The special localities (part III) are printed with spaced letters. An asterisk prefixed the name (part III) signifies, that I have not found the species amongst the mosses, that have been gathered near Christiania by Prof. M. N. Blytt. 4 ; i CHRISTIANIAS MOSSER. : *arJ00LIOQIV | | | C. KLÆR. F. TN | "28[00L1011nd | | pf i | | 'ar[oorpnped | '19QQ099 'Tæ1y, ev[oororg Tr — æ de) — | XVI Ve po] EI SJATETT E VGr | - |" * * snngrque uopoyeueart, '6T sISLI|- 1313 13131 F 13133 | unmpronped unnuopopig 'st ESN KNE EE KA GE EE Fe EA — 7 Ola TFF NF NENNE NPE NENFNENET NF undreokpod > '9T KP pg dere Ve] Gog VIP støosoppels - OT EE PE UN EF > nstpos unnquopouk) FI me sg or Eeg TN TT ES FO SOKNØETE VI me pa -d- ee VS [> kV ETNE SG proinnag — ET O-lag FN | LPF VF Ps LP eds vSrOMOURDIG TT Ka se 2 PEST VENTE PENE ENG JET ANNA MDA OL hd i Å EE ar 8 et Ma EE wngorduov unguepoa0Up '6 — - | -p-p-|-1-p-1-bgp 1-1 gJ |-|-1|-[" 0 ossoramo — 'g s|-|-|-Isl|-lrIsps|-| s1g|3|-|" * orsednr unuoysounmkx) 'L — tp | -P-p-1-|- LJ 1-13 1303 131 |- [Unuoysosoru unurogsouomwig '9 er od sa GE ENE EEE DEE SE Gå G ----- 1 NE få fee fer ge 5 Je VG 2 OPA DPS ----- Kle NEVE EN ENENE fh Ne GE Ferd SSYd —f - 1 -p-p-|1-1-P-V-p-|1-|1 - 1-1 gJ |=|" 0" "steped eppagooskyd 'G ENE VNR Br SVV 2 mnyeos-mmomegde «T JA PP SØTET FET STELT ft Elz å|Eli & SE Hele SIES |E sole Ve NE LE VS JENS NA 9 8 oe 12 SKIE |2 VEE |E EE JER VE Er |HJE VE ar Jyr|'stberatlor le eu 9 ed mi bo PI vruerstayg JO JSET-SSON 'A 9485 XVII No. 12. 1884. FORHANDL. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. ' ' —- EEE LEN 9 EE TET EN ELEN PET NSD BSE SE AEE Pr tøddt dd ddd LEE TT PENERE DERE pedgtaed EE Vb TESE DEG TA RENEE used 4 LJ pt Å TET pe fi Plidelita lidt TET. ——— TITTEL TEEN ET our almen g VPT EVNET TET SEA REE == me nn gg PENE EEE NR EE EEE FL res ER LE EE AG am sjoss KLOARGE V ENER GE AE EEE EE — —— ——— TEEN ES ENE EEE EE TAR EE ære gs sp EGEN EN ERE EE EEE EE ØL LE NPR GE. =pk kle See == 011 LG kap LG GE EE us —G GE GE ERE ETEN SE EN — | 0)]CGXK<";n'"| -— | - f - f - | -= | = - AE EE MG OT uses ee bl EG FE: —-— TL IE PIKNE EVE GE gn > i Og SEE på ge I på å) 350 DV Srl i 4 FV GK T*d '6I | SI * unone[8 WNAIQOONE'T SIO SUApISSLA "Fr wnje[upun *- wnye[e * unrnds LIOPBIYIS aaysn[ed * snøeur Wnrtedods TP[J9QUATYn SUPNSADSUJ * WnnopISUuap oJe[[PD0RJ WnNUuejUoUl NJÄ1G *- HYIRIG UNUEIIG e[[PUIO.1099Y "BJEJNQUS SUPDSGJI "LIGA * BIR|NDIAIDD BS0JIRNDS 11991129 eULBO[[I AQ.) edsrd BJ[PUBIDIG "07 ————— — "EP Ka Tr "OP "68 '8G "LE '9g "Og PG 66 "66 T& "OG "OG '8G LG '9G "OG PG "6G "OG "IG "(ponuryuoa) A orqen No. 12. Vid.-Selsk, Forh, 1884, å Å å Eee ö = ——— 4 25222 Å = 2 —— å je O —— —= ===; EN å TORE GE EEG see — EE ug ; å —="-—=2> ——s==== D Å nese Pi rv sl rv SD enl TL Sed Jam 1 I ' ' Si ' ' ' eee AN st As ee pel gel få ge AV galgd - 2 GE MR NGT re See SEE SE ET SN prs sr rå EEE SETE ES EG Firer fil ris SEE TESE TN: re Me dg EGNE or dg mrd lg rer ras ry HV] Free JE 2 ER EG EE SE EGET FÅ ps IA Fr ET VEE NM Før ga TE SEE ENN per PT * snqoJne[ Uopoyrusag , UNJndsLID WNWOISOYILLJ, SNOLIPUIJÅD — * * sn[requi UOpouwÅPIg * *1RJ0DDUB[ — > eUOHjonst "vem — > er[0JtAed BIJOq UWnJeUul[DUI — wnevep[rded wnIyppnstg SUEoSPDNR|3 — o[uedIXOp — uWnp[eUroUOy — 9[1410]) wnyoroyder SnorIPU4D UOPOYDLIT, sneundand uopoyeda) 7 29008 BIPUIG "BJRAINDDI — * BJ[ISUd *LI9H1AG snueIUo snpoUuy SepIoJUrRIPE —- - STTJOJTXRY EN SepIOpunWsSo — * snyprsud — * SHAJNDUI SUAPISSLA '69 '89 *(panurguoo) A 9T98L XIX 1884. No. 12. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. TIS SL. rlap2143| 3 Fl-Ps|a| I ie 0 Ea DE r|sl|ala| 3 000 > Ple =ide HIS de Ed EE EG «Lige 18511 b- JP TTV Fler 4 =o ad F|3|alga| FlI|al | KBJ1SUPIE:N Å SEN DE > UB 5 | + 18 ja | EU Go ør 3 JE FEE = Mee FAR Gg Fl-1313 4 SEE. 131314] 3 1717 1 KL NER '(penunao>) A *TY*L 2 Me on 2 Ve Ses 1 1 Si So So] So] md On 2 an ro — - ee gjere * * JO0ne[P «meme TI499QUarYn * * tsHeuny *-* enb0y * * vyeutapd "2 2 Uopotre orkanen * * edieoode **-*)I9JUOD LUN) to SOSJET "08 0JNUS r tsmdeng * *- %s0nga04 "0 89 8UTDUT ** RIN[JOAUOD * *- RINJOAQL ua GE APEE *- IJOJTAINDET FL *- eye[DOMSUN ++ fs[emu « » . RPISLI *— SHISOJIARJq vJOQIRG —— —— — — —— —— '66 "66 16 06 68 '88 'L8 '98 "68 78 '68 "68 T8 '08 '6L '8L "LL 9L "GL PL EL 'GL TL 'OL CHRISTIANIAS MOSSER. C. KLÆR. EF. ——v———ummnf 3 -|--=--J--= fo |-=t= 4 4ILITITITTITNEIN ET Mnpeuroue unqor0g4I0 "STI
Sn HON ar GE EE GE ee Gr m— SE AEE AE EE EE ad GN ans ep FANEN EN GUREN OG 9010 TB rar mer ar-hap=p-b-fyls fape| st JP Ssednå topoddZ "OMD — Q I- |-Isisis|sis|-[|s|s| s|s|s|s|' 'moesny — '60T — | 0 1-1 -L- Talar lslal-Lals| aa 1318 |- [| Umormodder unproyduv 'SO1 ssmmbdøe | Ne Na Vs 80 JM 1-1 smenmapmdiaoponrse) LOT — o Lalslalals ala ab AV FANT NEP men eSMpen '901 s— Ler g VF NERE NTN FNENØNF VEN JJ EN SJ | SUDDSOTED == "GOT — es siris|-|sjr|s[sl|g| s || 313 |. unsonnue — FOT en rlsrlalsla alfalfa 1a| I || 3 |3 |, Uundreoormm > 'SOT OE EE EE ee LA ELG i ee ike bed sa Kan TE ERE EA EE EE EE tu ag "TOT et EE TE ee | ed Å Fed id Gå "001 — (1 - | -f1-f-- | - 1 S[-]--J] 81- s|-1-1|- |: , unsuejond — '66 vs VE ME EE ES ER VE LE EE ae dte Ker 86 spe!» | |- flg fl-.]1 3 01--f18-] -illø] 8-1 g- 18: --| --f4: > * suøpedsumpmooeg 'L6 — ls |18-113:115-1 03-13-1315 -1030] | Fr 1 JU JE 0 OPDER op "96 — 0 |- |-1- 1-1 1- Tal f- || TFT No UBJEO — 'G6 sn OP] Ti Fbe sl HP 1188 1230] 3-| FA MENN STUER) | PG (penuruoo) A 91985 No. 12. XXI 1884. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. esta DO MD NØD en ME EN -|-|- |" seprouypoepds uopossi 'EFI | | 0 , | é | - dg | ny | s| J 1111-11 - |: Booepunuwso 2399809SI[IS 'GPI 0 rlgisl-|-P-13131-|-|- [| unuerumong unnuoponar TFT RE — () rir l-brlgl gr Valalag * > epruned smdene[r 'OPT HE * —— «ty STVERSTØT SSN ST " ed1e209d9.18 — '68T dl 1 hegg FE arsen — 'SET et EE GSE EEE EE SE EE en bl gu LET RÅ Ala, PG DENE ME «| -|-f", edreoopqeyi — '98T 0 |-— «t-le-N- galge g (TF |-1=0P 0 msespaespna vydApeoug Ger ad «Tb t-M-Ve-Pg lg ge 1 |rll Umdredore — FET bn GEER ERE EG AE MP NDIG he GET konisk «l-tgp lg |-|-1-=M > stopped — 'GET one rl-TIrlriyr Vg F- uedeunmnps 177 TET Fausa -|-f-|-l I |-|-|-[|| uneuruens - 'OGT os «tele 1gpT Sel JrN Shøedpe op '6GI means al. gr =P" snsueped — 'SGI bistmnset r|-Llr lg pg 1F |F gi > umsonmeds pe 'LGI dri -|-brlgpigp lete leY mngersnsey por '9GI ener EE REE AE s Kaj kanon s|-TI lg I LS|3J | - | umnrpoyrsnyqo — "FOT ne Il-L- 1 pg 1 IF 1 31-]|- [unuoysouuks de '6GT EE Å Mt å - 'GGI I res FTSE mv Jå 'TGL per -Irbr|-1- 13|-|-| unepmdno am 'OGI > m4g wunyongoyIQ '6TT 6I (panurguoo) A 9T98L CHRISTIANIAS MOSSER. C. KLÆR. F. XXII EE mm Jonm gem mms | -|- | - |: * wndaeoonqy£e — "LOT ar eds SlaEs G/rlg STF GF PEN > smooseged: — > GOL EE db EE Å sr BE EE RE SOL rå ------ fps Jeg eV VEN mnnposd unAag 91 —|-----= KREERT NNN NST TR RGI) JG0R ——t - | - [| -P- |=| - Fl NT =tesN morse —. TG ——— Å EE or ETNE NN — 0 | - FP - 1-1 1|- VS TRER NE mas ETON — GOE —— «tee T | >| - 51 TET =o eg —. :G6T |—: s1aftfe | -|- (Dr > 1-lt- PE ro sposmdends -— — ===" FETE FEE TI TVEN. Å SANE GE — of -|-f-|p-|-|- TEST EEE TN EEE mme DAA ANE TN ENE JJ NVEENEN "je sMemU BJOGOM DET —— - 1 - PL - 1J | -|- GE awo11 Ad wun£aqoyder] 'EGT — LI | 1 1113 |- Il I lg 1-13 |: 0 vopgemwousky emeung FET —— - | - 1 =P - | - | - Fl I VI 1-1 - | eowmoruAd munrgnnooskyg 'E9T —— EEE NA | = TI I ER | SE ST Epir Ungeostd 491 — —7 SE TE STG ans FE Fa røgng — 167 — "77 Has Ne | KJE BS. ÅL] < moon — 'OGT å VEE GAR NF 13 FF ||: 13], "Uneepndure pe 6PI — ==77 sk Mg] Kr by * WNSO[NISBA — 'SPI —inpe JENTE GEER r|gp |-|-|-|: umnmonæyds wunuypoepdg FI — 7 EE EE EEE 4 Al Pb > sep — '0FT —7 SPS fr ET «I I |-1-|- |: sneysnøue Uopo[dena[ "SPI 7 ra eo Me KBL pA mi GSNe) SNOR PP Ted |'9nd | '9V | TS | TO |8N | 'S | X|UN | 'A MLE | OLASSE PL | STEGTETT] OT *(panutguoo) Å YRI No. 12. XXIII 1884. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, Turbo Gr gg DON => JO Jff Jf m|mnjim| tt SOPIOTPIUID——==—"F07 SEE EE EEE EE ME gleslg ger pe men == RT am mase ee Jag ==" goptorpodøsd pe ET ETE EE WnqUÅY.LIOYGIO st ØT EEE EGG SEE GE uwnenes — '9SI FISH INEN FINFO an UDE GEA EE EG Er EN Ed sisislig| sølv |et - * "mutpppan por "GO - - å -æ de ar å å * . * * ' WNI Pau ar 'Z8T FINNENE Ne 'TST FINE VEE NEVFVETN > mgeprdena UNTUp 'OST BI -T-1enLg VET TE minusgilr FN SEE VE FU STT VE NE NTNENET I Sykes EN Il*Ur ler LE TET re > TREN ae FE Ad AE GS 0 SE FANA VEN AT mappe — OUT 063 Sa ov Grkr Ø9 0 0 VE sen EN ra NET Sm Gesn VET KITTEN ETEN 9 sØNN ET VG SLI LETE EEE ED EN FITJE FNENHLEN i mnpnrdseeo så DMT Fe LER EE ME FSR -JATN SVENE NET Ge re de) BÅT *(panurguoo) A TA" CHRISTIANIAS MOSSER. FE I C. KLÆR. Fv XXIV Ted | '9nd |*Q2V | TS | TO OE , TID md od od Jod St I JJ SJ—- umaejmrd KRG 'LTG : UWNSOULIOJ — "917 ++ oppe18 WUNYOLYÄJOJ "STG Fi * * mnurde — PIL I 17 * unsegnm Wnyeuo8od '8TG - |: wnoruAdoseg wnYorT9ORIO "FIG sI- 7 unppuo) == "TTIG r|is|: * *unempun ungornv '0TG s|-|" * * " goernysne erUuUlL[, "600 s|s|: * * %vueyuor SHOUoYd '80G -|-|: * * opg010q WnNUOS0Uo;) 'LOG FI 1M9poQ == '906 TÅ SrRURBetNse 'G0G 1 et od Sfo] Jod Jod ' Ve] od Jo] er ee po Se] dl St DD po erd mel ee AN 724 * eppåyd£yyr eruenIeg "808 «++ 9asnped -— "207 - |- unuL£Fospue wnIuwooemnv 'FOG -|- |: msormenbs epapu[ed '007 El MN Od -M ot Mespønop — 8OI - |: * * xsourdnn BOSE LGT -—*- ungusrue wndoos0ye*) "961 * *snyeqpeap uopo£[quy 'S6T ++ UmIS£gs WNIPIPNUI) F6I :-*-* uwnsoqopsqus WNIU[ '£6T I St St S—- er re I St Jet Sed S-d I St DD SÄ—«v- Ds 2R ee 2 2) v AR AAARn i ] vet Dr RD 1 R DD | DAR RAR nd 1 I eid [op] AR nn $i RAR DR 4$-— FIS ISI er |r6 82 * * SKSOJNOLLA — *- *snyenuoyye -— **snnop18uo[ UOpoWoUY * *= *BSOAIT — — * * * edreoApod eoyserT gaoeprif een epnpuody.md *IYDLINUV ** soprounros UopoonerT *seproueuWoydrIng TYPUOH rn tJafessog — * * vyenepduoo — — ones * *- edueo031o — ** veRuuod BIOYDON *-* uwngeoper RUÅPOYIDIJ BOT IBIGJEP — * RoneI£dnue seunuon 'OPG '68G 'SEG "LEG 'OG6G O8G "PSG '88G 'GGG "TSG 'OGG '6GG 'SGG "LGG O9GG 'OGG VEG Tdaeo01008 PSUN[ $8G * RJEISNPUI — *-*- Agde eruneqxng * * wnsorog wnrsAtydig QUNUIUIOD — *- "UWnNgonIys — wnurredrunf wWnydIÄ[Od '8GG "GGG TGG 'OGG '61G 'SIG *(paenurguoo) A 9T4eI No. 12. Vid.-Selsk, Forh. 1884. CHRISTIANIAS MOSSER. C. KLÆR. F. XXVI EE EEE FJI|IVLIFNFNTI | 3 ae - - a- J - SA Ge er NE SSS GS S I) JFISIJVFN FNT =— - I på = - se ri E FUIVNIVIFN TNT Ella MERETE < L SIST TN TNT FISIJIVIN FN NER ER S - FIIVNIENTFN TNT LEN BD NE SS S S ol ie i Gu ORG SUSESENS S S purre 3 - - S - S - - - - S S — Aa EE EEE =o R) S - - S I S - MG | HE ee TB AN VNNVØ SEE *(penuquoo) A 9T9*L Ji JP UNO 5 *C9G FJ |* unannpes — '79G - | - | UOZIYIIOIYY£ ID 5 "297 SE Sueorgpe ig '69G - | - || wnsoere[g — 'T9Z I | J | tunsorqaepes unroeyiAyDerg "095 dl ad "69G - | - |: , SUuaosayn[ WnNIDAYJOIdure 'SCG Il gJ | tuneorres unnmegpopemoy 'L9G - | -|" unedrnur wnmeyoyIQ '967 FJ |: unam£fur wnreyos] 'G69$ Fl Jå soproapuap unne) 'FEGF - | - |Wnuuruod wnaY)oIpunk) '2G7 14 øreguefjodlereka 25 så Fosredasmnefoeg 19 Ss|S|' ow.royyg WnIpueuk/anae)d OEG OE SeODEE Fa '6FG s|s|: : * ununetye — SPZ SI S|' * "WwnuFovel — gå å - |=|" *unupstreuer UNIPMYI, '9P8 - | 8 |umnzeyd0.19)0q — "GFK Ss|gJ |: ungdiomrp wunrpeppodejay 'PPF -|- "RJR[NUIJLD ee 'EPG - |=|" "SUQIIAONE BOYSIJOPDAST "ZPT -1-|: rsnepmorde uopowouv 'TPg 'O |PN vi 4 XX VII No. 12. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1 884. (penuruoo) A o|9*p | Ks FLENG VEE | -TIlIT FP -13 3 | mrpequerng = '06G —— —— ER EE ke GET i ER oe Gen an VALLE —- '697 inn et JISIFTET SVS PENEN FASTEN UmoneAe å '89G — å ar GE VEN AE ad RE RENE — 187 KUE sanEE G=3 FLIVFVIPNINNFNTN FNEN TEN Umgepronuep en '98G ——— HP= Flaa E Fr 13 ls |z| unne — '08G nere Frr|EITNS NGT GENT Wnrejnd unreyyorse[g 'P8G — — SI=|B|ST-1-B|ET Bl Ves Manedoge amanenT JG —— — Sl-1Sl- ET -TB EN SVEN Å ei øirorosna —- "287 —— «T-|S|l-f=1-18|S| BS |-|-|-[" mnsserdep — *"IS3 98 sk=sl=lefedeel VE NET Jer tndimne — 'OSG 0 «p-lel=f-1-fg |=| = |J-V= le" umppues unSsgsogonioy GE — —— vl=1B ls KITTEN ENE wnsuopelrd satt 'Q1£ TE FISVINETFN SETE FNS VET > ee = VIT er ls =T=be=lafeET Eee * TIOYDNRA — '917 l-er NTE NE NNN ee — 'GLG — EE omme Ii+1I SNE STENE NTN ENE mene — $LF nå Is VE ETT NANEN EN EEE NA " UUNSOSLIJS eg 'GLG se er sIyISs|ISIS|-|-|[S|S| S |S|S|s|*' seprounso£fu wunmoukyng 'gla — FLINF NPF NT NENIN FEN FN FY unsomnyd P 'TLG vakse mr FLIVFIVINI NINNI FN FN umepmdod ee 'OLG —— —— SL+ 18 STE NTT ENE oe — '69G —z JPrls TFT LEES ENE MN oa 'S9G gn i «18 | JETS V-TTNRV EV PN TVER unner — 198 æi GE EET | I 3 | FJ > meg unneykyoerg "998 Ted | '90d |"93V | TS XJUN|'A| DIV H|VI|G| VA |VØ|O |PN SEESE- AT | 91 GE HTOL 6 BV EGNE TG BÅT c* | So me GARA GÅ OM tkd AE ra ——| 8 | - | -P-1-1-PsISspSs|S| SISIS|-| ae aat hal fol fvt fl FE GALE EA GN 0 —|- |-V-1s |sl-[-1spygl- TS VS|- || —-- |--=- —3 rlrl- 131 felsirlg|gp 1sist-| i ml msn Gal PTE gr FR GLT FN em a=— ve EEE GET ETE som TE DEN TN EN EN EE — —— SE ENN LTTE Å — 260 GN ETEN ENE NENNE EN 2 — era se NSTSN EN ETE ; — ———l 3 3 |S|- | F 3 ]-|SP3|3| I 18|3|-| gr — psmplinnn53 als te Fr DNR 2 gd ANN 18-15 FRE S VE NN fr — — 5 | 2 Do p-l-l-[f-]-følsø| sfe-p=elfe|" o ——slassnejtd > VL 8-0 0ENET FUEL VIN mr 3 =P P- 1311-13 VEVI VE NTFNV- å —— TE ENE EN ETEN E ml mise kes NTN VET VETT —-———==" 3 | 3 PI 1-13 | VI IVF VIN FNFNININ Er —— TA be EE EE ing EEA EEG fe EIENE EF —— — pg Tal 3168 SUP VAN EVAN ——- fo Fare [STANGEN ET ENTEN Ted *(penuryuoo) A 9199 * WNJBATNDUL * * WNSOSNI 4 MIN ROTET WnNgJeynUUOD * WNunDgy *- ungeurun * — SUQA[OADA Hakssnemy WnNIR[NUUBXO *— 1I9UJIPUAG * WNSODIUIQA ** Wnounpe WnTpau.JUI *-"unge[[pPgs wnp[AqdOS£1yd * * * sopo[e TI [9JJOUUIOG dene Ne] WnEedtT opperanp suad.198 SEPIOAJOJUOD * 9[1 US å 'GTE = PIG oe 'GT8 jr 'GIG — "TTS ed LÅ NOG ek? "608 ag "808 var "LOG ae "908 ER "008 ne "FOG ger "608 per "608 2 "TOG Et "008 sk "666 unud£H '863 å "L6G EE "966 Ke 'G6G aø= 'P6G ir '86G *- TeonIdg wnS91S4IqQUV "367 WnoRISa[IS WUNIDIYJOIFRIT "167 = 6T | 'SI | EEE på —TTEALE Eee på XXIX CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. T'd '6I nd SI "qay AT (3 — adsl NGT NENNE umyerqun — "TFS EA DE GSE NERE * stuapuapds unuov0[r£g "OPS Et * * søplorduoos — '688 "EIES JE MUNNEN, Se TM NT JR * umauruenys — ')EG Fed NT NENNE JØRN "988 sISTIF TØNNE * wngeprdsno — *OEG DEE GO AE AE AE ME LL DV 788 v1aCg | eg menede dedde DA DE SE FL E M hd nste. TEEN Ne MN Ed ME EN NL RE * mneseIyoo —— "088 Je LP EEE *— unueyuou — "688 et 2 OH 'QE8 kN I UD Tee de see NT. * * ersedee — diyds jernet ** orsnped — erd «TBTV NETT FG SJETGJERD BINGO 1 "FOG FISIJIVINLF NFS wnosnjou — "EGG Eg Se ee an EE NERE osudyead — "TZ8 SVPET EN ETEN SG = *mngenoue. — '088 IT ERT NE EN * awxorsserdnd — '6I8 Tept ETE DE EE * suauodur — 'STE AEE TE PT * Wnsomwny 'L IE ET EE SE NS SEE oe umudåp '918 *(penurguod) A 198L CHRISTIANIAS MOSSER. KLÆR. ce F. XXX TT ——— i pe ee ee ee Or OT EE eee 1] - | (M|-|-T1- 16 | -1-1-1-1- 1-16 |-1|-1- |unsoyded ut — — VG G mr HINES NEVNTE By VEN SS nTpo q uro — "698 pes 16 EE EE EEE ERE EE EE ME å NE KØ — "908 —— EEE TE SER NERE SIS |-" "wWnpundasqus Er "LOG ge 1 GE EN KJE ET FEET GATE EE ENES He tee — "908 —— TE ERE ET FER TE FE SES ET FR FELE Feen — "GGR —-— es TNT ETEN TT LENET i mnSeMEnNg — "FOG RE my |Pens VS Te T VNS Ne sr mngepidsto ve0 'e0g — MT GE STE PTE GN WntRdtI, - en —— ØVE ER EE EE EEE GE ME — pA ——— > LJ SE ER GEER FA POE EE EE * TIUYOSUPT.ITL) — TOG ——— øe SAS EEA NERE EA EEE ea AE JO = '0G8 —— Mil TENNE NENNE Tan DE Brende - | - | =o | rn 1 |: |: 1 I 6 F E [ | g g Å GN NORAD roNnIPIN SG | Ole re Ne NN TANN NN NE ee NTN NTN NTN NTN NTN FN — "PPC EE OT NT NT NTT NST TNT VEN NGT ESROIDEE OPE PG | 8 | | 86 | 94 [99 |64 [or lzc 4 FF 8G |6V [26 SOL | TOL [08 |19 |8G *-* dreoomepd PSON Gal NENSETER — 'GP8 TA gig ER men — 'PP8 (D! (MN |- 60) (8) | tngenurdqns "rea — — FG JF |S |: * unsorenbs — "ELG Ta S | - |: msoYRQ WNIWOD0ILH "GPS *(ponurguoo) A 198 XX XI No. 12. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. re er ad RE eee SANDE Få 'ST mm GE Vil Giel 5 GR Giel GR ER ee re GE SNF el ene GE Ke -— FIT — Q | - | - I Slg |- 1 -Es|]-P-1S| FJ IS |S|S[|[' * steorgpe eruuewogune '9T —— —= — Sk VO EEE Gao ae hl ar OSE DERN -— 'GT —— SA GRØNT ENE — FI OA | - 1-1 1- | T-1SBJNE VØP Ne mgopmben — 'GT sals TV-EN SATS — Be — Je] Bee NNN GET — Tt u— O P= 1 -p-1gl-| pe] JE ee =P staar — "DE — OQ | - | -Ts1T lg |S]-|-fP-1S1 FI 1 F |S |S| 40 mepnpun — 6 — 0 | - | - L-P-|1-]-b-|-fpf-|-1 - |p-pS|-[" " " vsoJomeu BIURÅdROS '8. — — | s | - Tals |s|/sis|- LI |g | Ss |S|gJ | 3 *seproruepdse eppporsend -—— LEE ee TE -— '9 — GOOG 0 0 0 GT EE GE FEE VO NL —— SEE EET EE EE EE Me — 7 —— EE EA re EE -|-|- [| snyepoegds — 6 — Q | - | - Is Isisis[s|-[-|s|s |S|S|-|" * naequgg SUyd£osoo1ns 'g — Q I- 1 -P- 1S|- 1 -[-1-1-|1-18 1-1-=|- | umgeuurouoo wnr.qnuouuio "T 89 | 89 | £8 | LG | Lt |ro1 et Jest er FAR fear EAI [901 fare [126 | 26% |97G |I91 or "2" 1S0pUuolg TOSNN[ 698 TT - - - - på BB 9-98 å ERE GE EN EE EE 3 " = pg JE GRE GE ga LDVGR B- N-6- PE sbekenndovaovouenpan å På | 88 | AP 186 | 94 [89 |84 [94 [89 134 197 [89 |6T [46 |SOT| TOT 108 |19 |89 |, * * * Tdaeooepd — al 66 | 98 | 96 | 641 | GOL |98 |84 |86 [08 |86 |14 [601139 [SSI I69T | ISI I991 FG |84 || * * * 1daeovaoe TMSUN[ €GG SN| 'S| X JUNI 'A | PN PI | EI | GL | TT] OL] 6 T *(ponurguoo) A T9LL CHRISTIANIAS MOSSER. KLÆR. GC. FG XXXII T'*d PI nd 'SI 'qay St son 4 VAL OE — akk 0 at or — -|1- [8 — -|1- [8 -|- Ås — Q [5 | - 13 å ae (EE — 6 Jo ==E8 LI en 0 PÅ a 9 —— --|---J-8 (8) (8) (5) —- - I S — OQ | - [8 | I -|1- [8 ære -|- (9) ee — () —- TIS | TO "91 KEN AH DN 1 Ser Jes P Sesl DN 1 ES TET Ak LAE. Ar KE AE- = -= —- S I Å ar 5, S på 2 AA. FISIF|FNT DIESEN -— — — 3 - DE EE AI -IGTG FINEST Pk SE GE - am = S - å - å (8) = — = S å - oa EE I å pa Sted på Gr Lu ir unde VE, = e S = I ad ned td EE AE Ssl ig | SIS Ne AAR St " *£ydoydrn re BS TOUT * * SIUIOJNAS * BJRNUOIYE 0 HYJO0fg ejejuopenbumb "BIRQIRQ * søpIorpodood£g *- *euerIe[[PH een * B[ODIXLS Bone[oTAYdrod , — * BSODLIJUIA rene * * RUROZUNNY TBA BJEONd sod[09019J9Y; — FLG * *RINIdS9Rd * BIRINUOID * edIeo0sovyds * BJEJOODUP] ***818A0Q0 " 1J0JIp10D 96 OG FG '8G "OG TG "OG :*- R[RUOUB BIUURUIGSUNS "GT (penuruoa) A 9T4*L No. 12. XX XIIT CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. T'd '6I nd 'SI Ve) å OE DR 'qay JÅ T!S PI TD GI - - 3 | I - SN sa Er - - - pi - Sv MT EE - m S S -m BA ET gl NG JEG TEGNES JE Er JI|SIF| FIFI «1 -IPRLE NG - - S S - BA Me å de ENE ae 1201 8 -1-P-1|- | ; FIF NT EST EE oe ME FA SNE - - = I S FE er AE - - S S - Lå NEVE NE : * Ssmöud vneuy "e[[ISDÅ *VISPIG tr epAydide enped * BJRISLID VIUOIQUIOSSOH RHOJIABD BIUNO(OT *— DSKUURI, — *enogpæeg — — * ePØefED etteneLg BO TO Seat — er Aqd£Agyepd eo9yJopeN * vRURJdUWoD BJUPRY Jen UNPIN4 unxopep "Wngeqo[LI] wWn£19081S*N suvydar *IZOpIdery SIUBUIOYILLT, IRF0dL4JEN * sngyueL4[jod suyd4£9s0[g) * SNURIMOJOJ SUYJUEdIRH * R[[£Aydodsajeq *vepoooydorg SU9ATUUOD * RIJOJIAIND BJEPIÅSNDIQ "RJR[NUDILD * BJEOLIBATP * RQ0TJ98 RIUURULISSUN *(penurguoo) A 19% No: 12. Vid,-Selsk. Forh. 1884, CHRISTIANIAS MOSSER. F. C. KLÆR. XXXIV 98 | 08 | 96 Jest [941 [608 [081 |01G |a71 [961 211 [18 068 | 26 ker por > AMPMEr + emumg ogP 89 |84 |88 | 948 | ÆAT [TOT |AGT |EST |EPT LAT [381 [EAT [901 [urG [143 | 960 |9r7e 191 Orr |* * * * pS0puol MSON 698 8r |8 |&1 |19 |3 foå jer Jor [es jeg [0 |63 |6 or |6g | OG |eg |16 JEG | * * "evonedap 12 og ng 0 emesdao) (JHJ0 0 g å ae eee ganga ag UA |H eva tr ØlØIDIOEN GL *(panuruoo) A 98L 8 RENA ROS STOP PA " " "- STASR[ S0J900TIUV '8L tt sopd errequng GL 0 BJEINUULNOO BISSIRIJ "TL 1" 801000 *[[9J8090F 'OL * *weydrouLpod enueyporepy[ "69 :* sueosequd — '89 4 8980JN] BLIOFZ7JON 'L9 1 tr SUOJBE[ BINOUV '99 I Jed So-d Gandi R sense 10, 11 5 Å 13, 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. XXXV Notes to table V. Gymnostomum curvirostre. Rochers calcaires humides (Boulay), auf feuch- ten Mauern, Kalkfelsen u. kalkhåltigen feuchten Schieferfelsen (Juratzka). var. y microcarpon in rupibus praeprimis schistaceis atque graniticis Al- pium (Schimper). Weisia viridula, very common on earth over the silurian formations at Chri- stiania; plus particult sur les terr. siliceux (Boulay). Dicranum undulatum. Terrains siliceux (Boulay); seltener auf Kalk (Ju- ratzka). Very common on earth over tbe silurian formations at Christiania. Seligeria recurvata. Rochers siliceux (Boul.); auf Sandstein, Mergel- u. Schiefer-, seltener auf Kalkfelsen (Jur.). Ceratodon purpureus. Préfére les terr. ... siliceux (Boul.); auf jeder Bodenart (Jur.). Pottia Heimii. In terra humida, praeprimis salsa (Schpr.). Collected with fruit at ,Christiania*; the special locality not indicated, Grimmia maritima. In scopulis maritimis siliceis (Schimper). Racomitrium lanuginosum. Auf Gneiss, Granit, Sandstein etc., auf mit Humus bedecktem Kalk (Jur.). Racomitrium canescens. Auf kalkfreiem Gesteine, seltener auf Humus in der alpinen Region der Kalkalpen (Jur.). Coscinodon pulvinatus. Rocherssiliceux, principalt sur les schistes (Boul.); an kalkfreien Felsen (Jur.). On clay slate at Christiania. Orthotrichum Blyttii, ,Ad saxa et in rupibus (Schpr.). Orthotrichum stramineum, raro ad saxa (Schpr.). Orthotrichum Lyellii, seltener an Felsen (Jur.). Encalypta ciliata. Préföre les rochers siliceux (Boul); in den Kalkbergen nur auf Humus (Jur.). Splachnaceae. In substantiis ,animalibus* decompositis (Schimper). Webera cucullata, Auf...Sandboden, sparsam auf Humus in der Kalkzone (Jur.). Bryum pallescens. Sur tous les terrains (Boul.); zerstreut auf Humus in der Alpenregion der Kalkzone (Jur.). Bryum Duvalii. Terr. siliceux (Boul); meidet den Kalk u. ist daher im Kalkgeb. nur auf den Torfsimpfen o. auf Humus zu finden (Jur.). Mnium orthorrhynehum. Manque sur tous les terrains siliceux (Boul.); vorziglich auf Kalk (Jur.). Mnium stellare. Sur tous les terrains (Boul.); rarius in montosis quarzosis quam in calcareis provenit (Schpr.). K XX VI F. 0. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 34. 38. 39, 40. 41, 42. 43. 44, 45, 46. Bartramia ithyphylla. Nul sur les terrains calcaires (Boul); auf kalk- freiem Boden, in den Kalkalpen auf Humus (Jur.). Bartramia Halleriana, Sur les terr. calcaires cette espåce ne se trouve pas au contact des rochers, mais sur les humus ou les vieux trones d'arbres (Boul.); in Spalten . . . besonders kalkarmer Felsen (Jur.). Pogonatum urnigerum. On earth between lumps of clay slate at Chri- stiania; sur les terr. siliceux (Boul.); den Kalk meidend (Jur.). Pogonatum alpinum. Sur les terr. siliceux (Boul.); seltener auf Humus in der Alpenregion der Kalkzone (Jur.). Polytrichum commune, =Meidet den Kalk u. findet sich in den Kalkalpen nur auf den Torfmooren u. auf den isolirenden Humuslagern (Jur.). Neckera crispa. An Felsen jeder Art, besonders aber an Kalkfelsen (Jur). Neckera complanata. Sur tous les terrains (Boul.); seltener an Felsen, besonders Kalkfelsen (Jur.). | Neckera Besseri. Rochers caleaires (Boul.); auf Kalkfelsen, seltener auf anderem Gestein u. an Baumståmmen (Jur.). Leskea polycarpa. Nec non ad saxa (Schpr.). Pseudoleskea catenulata. Sur les pierres calcaires (Boul.); ad saxa um- brosa praecipue calcarea (Schpr.). Platygyrium repens. Rarius ad saxa (Schpr.). Pylaisia polyantha. Rarius ad saxa et muros (Schpr.). Brachythecium salebrosum. Etiam ad saxa (Schpr.y Boul.). Brachythecium Geheebii. In rupibus basalticis (Schpr.), rochers caleaires (Boul.), on porphyries and conglomerate stones at Cbristiania. Rhynchostegium curvisetum. Manque sur les terrains siliceux purs (Boul.); in saxis arenariis (Schpr.). Amblystegium subtile. Rarius ad saxa (Schpr.). Hypnum Halleri, ZEspéce caleicole (Boul.); in Alpibus calcareis copiosissime sporadice in graniticis (Schpr.); at Christiania frequently on limestone, very rarely on sienite. Hypnum chrysophyllum. Espöéce caleicole des plus décidées (Boul.); ad rupes praecipue calcareas (Schpr.). Hypnum reptile (etiam) ad saxa umbrosa (Schpr.). Hypnum hamulosum ad rupes humidas (Schpr.). Hypnum palustre me parait manquer sur les terrains siliceux purs (Boul.). Hypnum Schreberi me semble rechercher les terr. siliceux (Boul.). Mastigobryum trilobatum. Nie auf Kalk (Zimpricht); on clay slate on the island of Næsö. Madotheca rivularis. An triefenden oder iiberrieselten Felsen (Limpricht). Ricceia sorocarpa. Nur auf kieselhaltiger Unterlage (Jack in ,,die Laubmoose Badens*);, seems at Christiania to prefer calcareous substratum. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 1 II. Til Christianiatrakten har jeg ligesom Prof. Axel Blytt! henført foruden selve Byens Territorium de omkring Christianiafjordens Bund liggende Herreder Næsodden, Aker, Bærum og Asker. Fgnen faar derefter et Fladeindhold af 85685 km” (6.7 norske Kvadrat- mile), saaledes fordelte: Ne 2 EE) 92.87 km* GA LL 168.39 — Vestre Aker med Christiania . . 307.02 — Pee LLI ENG 185.836 — Askers LOGO) LU rp0, 10321 — Terrainet hæver sig fra Havets Niveau indtil 600 m over samme i Nordmarken (Kikud og Kirkebjerget). Fjeldunderlaget bestaar østenfor Christianiafjorden i Næsodden og østre Aker af Grundfjeldets Gneis, Glimmer og Hornblende- skifere, i Vest og Nord, i omtrent 5 km's Bredde over den lavere Del af Asker, Bærum og Aker samt paa ØOerne i Fjorden af silu- riske Lerskifere og Kalkstene med Gange af Grønsten, Syenit og Porphyr. Dette Silurbelte omkrandses mod Vest og Nord af en Række af Aaser, der dels bestaa af Granit og Syenit, dels af Por- phyrer. Under Porphyrerne, der bestaar øverst af Feldspat- og underst af Augitporphyr, ligger en Sandsten med Konglomerat. Bagenfor Aaserne udbreder sig Nordmarkens og Krokskovens høit- I i ,Christiania Omegns Phanerogamer og Bregner*, Chr.a 1870. Vid.-Selsk. Forh. 1884, No. 12. 1 2 F. C. KLÆR. OCHRISTIANIAS MOSSER. liggende Skovmarker, hvor Underlaget, i Nordmarken især, bestaar af Syenit og Granit og i Krokskoven af Feltspatporphyr!. Den Første, der vides at have samlet Mosser ved Christiania, er Professor i Kjøbenhavn Georg Christian Oeder (f. 1728 + 1791), (Elev af Haller i Göttingen), som i Aarene 1755—60 foretog viden- skabelige Reiser i Danmark og Norge. I Flora Danica ere 2de af ham paa Ekeberg ved Christiania fundne Mosser afbildede, nemlig Bryum schisti (1. c. tab. 538 No. 2, ifølge S. 0. Lindberg = Dicranum Blyttii) og Blasia pusilla (1. c. tab. 45). Hammer nævner i sin ,,Prodromus florae Norvegicae*, Kjøben- havn 1794, desuden Buxbaumia aphylla som funden ved Lysaker (Fl. Dan. tab. 44 ,in humidis umbrosis Norvegiae australioris* Oeder). Professor ved Norges Universitet Christen Smith (f. 1785 4 1816) foretog i Aarene 1803—13 flere botaniske Reiser i Norge og fandt ved Christiania Tayloria tenuis; ellers er mig Intet bekjendt om, hvad han her har samlet af Mosser. Fortjenesten af, at Christiania Omegn med Hensyn til Mos- floraen hører til de bedst undersøgte i vort Land, tilkommer fremfor Alle Professor M. N. Blytt (f. 1789 q 1862). I Lebet af en lang Aarrække (omtrent fra 1822 til 1853) samlede han i Byens Om- egn ved Siden af Phanerogamer ogsaa Mosser og andre Crypto- gamer. Resultaterne af hans Forskninger ere opbevarede paa Uni- versitetets botaniske Museum, og den af ham tilveiebragte Mossam- ling, som det akademiske Collegium med Liberalitet har tilladt Forfatteren at gjennemgaa, bærer et skjønt Vidnesbyrd om, hvad en enkelt med sjeldent Skarpsyn og utrættelig Samleriver begavet Mand kan udrette for sin Videnskab. Af de 359 ved Christiania nu kjendte Arter Løvmosser vides mindst 260 at være fundne af Prof. Blytt her i Omegnen, og blandt disse vare flere dengang nye for Videnskaben, f. Ex. Dicranum robustum (elatum), Mnium cincli- dioides og Brachythecium erythrorrhizon. 1 Christianiaegnens geologiske Beskaffenhed er anført efter Axel Blytt , Christiania Qmegns Phanerogamer og Bregner*, Side 2—3. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 3 Den fremragende Botaniker, Pastor S. Chr. Sommerfelt (f. 1794 T 1838) indsamlede ved Christiania i 1815 og 1816 samt i 1824—27, da han var ansat som resid. Capellan til Asker med Bopæl paa Bjerke ved Tanum, mange Mosser og gjorde deriblandt flere vakre Fund, f. Ex. den ved Christiania sjeldne Ephemerum serratum og Pleuridium nitidum. Prof. W. Boeck (f 1875), som ved Siden af sin udstrakte praktiske Virksomhed og sine videnskabelige Forsk- ninger paa medicinsk QOmraade aldrig tabte Interessen for Bota- niken, har ogsaa efterladt sig ikke ubetydelige Samlinger af Mosser fra Christianias Omegn. Af nyere Forskere kunne nævnes Prof. Axel Blytt, der blandt Andet har fundet den ellers i Europa ikke iagttagne Hypnum montanum, Doctor N. Wulfsberg og Cand. real. B. Kaalaas. Forfatteren har siden 1865 gjort Christiania Mos- vegetation til Gjenstand for særskilte Undersøgelser. Qgsaa endel udenlandske Bryologer have under Gjennemreise og kortere Ophold indsamlet Mosser i Omegnen. Af svenske Bota- nikere kunne anføres Ahmfelt og Al. Ed. Lindblom (1826) og Lind- blom atter 1839, Dr. med. Joh. Angström (T 1879), der først fandt Schistostega paa Ekeberg, Prof. H. Holmgren, C. Hartman (+ 1884), der opdagede Barbula recurvifolia, J. E. Zetterstedt (1858, 1868 og 1870, 7 1880), Prof. Berggren (1865), Kindberg, Prof. Cleve, Scheutz; Prof. i Helsingfors S. 0. Lindberg (1882), som under Ex- cursioner sammen med Forfatteren til Kolsaas, Skogumsaas og Næse berigede Floraen ved Opdagelse af flere nye Arter; af Danske Th. Jensen; af Tydske Johann Christian Fabritius, Lærer i Eko- nomi og Naturhistorie ved Universitetet i Kiel (Juli 1779), Hii- bener (1828), Prof. Lorentz, der i 1868 foretog en botanisk Reise til Norge for en tydsk cryptogamisk Reiseforening, Adalb. Geheeb, (1880), der paa Skogumsaas fandt Brachythecium Geheebii; af Franske Prof. i Strassburg Schimper (1 1880), en af Europas mest fremragende Bryologer, der under Opholdet i Christiania i 1844 gjennemgik og tildels bestemte Prof. Blytts Mossamling og i For- ening med denne paa en Udflugt til Bogstadaasen opdagede Bux- baumia indusiata. Blandt de ovenfor nævnte Bryologer maa jeg her med Tak- 1* 4 F. 0. KJÆR. CHRISTIANIAS MOSSEB. nemmelighed fremhæve tvende, som i sin Tid have ydet mig værdi- fuld Bistand ved Undersøgelsen af Christiania Mosflora, nemlig Lektor Zetterstedt, som indførte mig i Bryologiens Studium, og Prof. Lindberg, som beredvilligen har hjulpet mig ved Bestemmelsen af flere tvivlsomme Arter. Men om end Christiania Omegns Mosflora kan siges at være relativt godt undersøgt, staar der dog meget tilbage at efterforske. Mindst kjendt er Næsodden, Oppegaard og Nordmarken, bedst under- søgt vestre Aker og Bærum. Det er uden al Tvivl, at en nøiere Undersøgelse af de først nævnte Egne og tillige af den øvrige Del af Christianias Omegn i væsentlig Grad vil berige vort Kjendskab til dennes Mosflora og forøge dens Artsantal; Christiania Mosflora har endnu mange Overraskelser i Gjemme for den ivrige og grun- dige Forsker. Som Bevis herfor kan anføres, at Floraen i 1884 i Løbet af et halvt Aar er foreget ved Opdagelsen af følgende 11 Arter: Physcomitrella patens, Dicranoweisia Bruntoni, Fissidens ei- lis, Trichodon cylindricus, Zygodon rupestris, Dissodon splachnoides, Mnium medium, Neckera oligocarpa, Neckera Besseri, Frullania fra- gilifolia og Riccia erystallina. Desuden er Pleuridium nitidum gjen- fundet efter et Mellemrum af 58 Aar og Mnium undulatum samt Ca- lypogeia Trichomanis fundne med Frugt. Mest ufuldkommen er Kundskaben om Christianiatraktens Levermosser, og Forfatteren be- klager derfor saameget mere, at der ikke har været levnet ham Tid til at gjennemgaa og undersøge Universitetets Samling af Lever- mosser. Opgaverne om denne Familie stette sig derfor væsentligt til egne Samlinger og til værdifulde Bidrag fra Professor Lindberg og Cand. real. Kaalaas, tildels ogsaa til enkelte Anførsler i Hart- mans Flora. Christiania Mosflora hører til de rigeste i vort Land og til de rigere i Europa. Som det vil sees af foranstaaende Liste (Tabel V) er der optegnet 359 Løvmosser og 76 Levermosser ved Christiania. I Byens Omegn er fundet omtrent 900 Arter Phanerogamer, hvor- efter Forholdet mellem Løevmosserne og Phanerogamerne bliver som 40:100. I Norge kjendes omtrent 555 Arter Løvmosser og 144 Lever- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 5 - mosser; af dette Antal er altsaa henholdsvis 65 % og 53 %/ fundne ved Christiania. Dovre, hvor i over 50 Aar Botanikere fra Euro- pas forskjellige Egne have sat hinanden Stevne, er den eneste Fgn i Landet, som kan ansees for at være ligesaa godt undersøgt med Hensyn til Mosserne, som Christianiatrakten. Paa Dovre kjendes paa en Strækning af ca. 765 km” (6 n. ] Mile) 320 til 330 Arter Løvmosser, altsaa et noget ringere Antal end ved Christiania. Dernæst kommer Ranen, der navnlig er bleven undersøgt af Prof. A. Blytt og Lektor Arnell, med henved 290 Arter Løvmosser. I Alten og Talvik kjendes 236 Arter Løvmosser og 49 Levermosser, ved Laurvik 206 Løvmosser, 41 Levermosser, i Ringebo 184 Lev- mosser og i Saltdalen 171. Af den foran indtagne Tabel III vil nærmere sees Forholdet mellem Antallet af Løvmosser og Lever- mosser i flere forskjellige Lande og Egne i Europa. Tabellen viser, at Levermosserne udgjøre fra 15.1—25.9 % af det hele Antal Mosser; Forskjellen i denne Henseende mellem de forskjellige Egne og Lande kan tildels forklares af, at de ikke alle ere lige godt undersøgte paa Levermosser. Forholdet mellem akrokarpiske og pleurokarpiske Mosser varierer indenfor temmelig snævre Grændser og er tilnærmelsesvis som 2:1. Listen viser ogsaa, at Andreaeaceae og Sphagnaceerne tiltage med den nordlige Bredde; at Øland og Gotland danner en Undtagelse i denne Hen- seende, afhænger af, at de bestaa udelukkende eller næsten ude- lukkende af kalkholdige Bjergarter, som ere heist ugunstige for disse Mosarter. Listen viser ogsaa, at Christiania Omegn, naar man tager Hensyn til Territoriets mindre Størrelse, besidder en rig Mosflora. Som Bevis paa Floraens Rigdom kan ogsaa fortjene at anføres, at det er lykkedes et Par af os gjentagne Gange (2: ved Ljanselven i Oppegaard og ved Sørby paa Næsodden) i Løbet af 2—3 Timer at optegne over 100 Arter Løvmosser. Til Floraens Rigdom bidrager flere Omstændigheder, saaledes fornemmelig Fgnens forskjellige geologiske Beskaffenhed med kalkrige og kalkfattige Bjergarter, dernæst ogsaa dens vertikale Udstrækning fra Havets Niveau til 600 m over samme, dens Beliggenhed ved en Bugt af 6 F. C. KIÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. Søen, dens Rigdom paa Skovstrækninger, Ferskvande, Bække, Elve og Myrer og paa Klipper, som ligge i Dagen. Paa Tabel V har jeg opført de ved Christiania kjendte Mosser efter deres Fordeling, først paa de forskjellige Sogne og dernæst paa 8 bedre undersøgte Lokaliteter, der ligesom en Krands om- give Christianiafjordens Bund. Jeg har tænkt mig, at denne Liste vil danne et nyttigt Grundlag for bryologiske Fxcursioner ved Christiania, og Enhver, der har den i sin Haand, vil kunne sup- plere Listen med sine egne lagttagelser. Hvad de under de forskjellige Lokaliteter anførte Mosser an- gaar, er det næsten overflødigt at bemærke, at Listen alene viser, hvilke Arter der efter mine Optegnelser ere fundne paa disse Steder. Listen er langtfra udtemmende; saaledes findes uden al Tvivl Grim- mia apocarpa i Nordmarken, Racomitrium lanuginosum paa Voksen- aas, Fncalypta ciliata paa Grefsenaas m. m., men da de ikke ere optegnede paa disse Lokaliteter, ere de her udeladte; ligeledes vil ogsaa en hel Del af de Arter, som for nogle Lokaliteter ere op- førte som sterile, uden Tvivl senere paa disse Steder findes med Frugt. Det paa Listen først opførte Sogn, Næsodden (1), hvis Under- lag er Grundfjeld, er paa Grund af sin Beliggenhed mindst godt undersøgt. Af de for vor Flora sjeldnere Arter kunne meærkes: Dicranoweisia Bruntom paa Ildjernaasen (eneste kjendte Voxested ved Christiania), Grimmia maritima, der her ikke er sjelden paa Strandklipper, Splachmum rubrum ved Fjeldstrand, Heterocladium heteropterum og Frullamia fragilifolia paa Ildjernaasen. Oppegaardsbygden, hvor Underlaget ogsaa bestaar af Grund- fjeld, er heller ikke godt undersegt. De paa Listen opførte Arter ere optegnede eller samlede paa 4 Fxcursioner i Sommeren 1884. Rigest synes Trakten paa Sydsiden af nedre Ljanselv, der danner Grændsen mod Nord mod østre Aker. Her fandtes for første Gang ved Christiania Neckera Besseri og Neckera oligocarpa (eneste kjendte Voxested ved Christiania); her forekommer ogsaa Cynodon- tium schisti; ved Skjerviken nær Gjersjøen findes Physcomitrella patens, Pleuridium mitidum, Scapamia nemorosa og Riccia erystal- tima; mellem Holmen og Bjørnehoved Buxbaumia aphylla og Leu- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 7 cobryum glaucum, ovenfor Bjørnehoved Buxbaumia indusiata tem- melig hyppig og Mastigobryum trilobatum. Østre Aker er forholdsvis godt undersegt, navnlig Hovedø og Ekeberg*, som danne mærkelige Kontraster baade i geologisk og i bryologisk Henseende. Hovedøen, med et Areal af 0.513 km?, er bygget af Lerskifer og kalkagtig Sten, hvorigjennem der sætter flere Grønstensgange. Ekeberg derimod har en Fod af Alun- skifer, og den øvrige Del bestaar af Grundfjeld. Det høieste Punkt af Hovede ligger 40—50 m over Havet, af Ekeberg 141 m. Uag- tet det med Sikkerhed kan forudsiges, at der endnu paa begge Steder er en hel Del Mosser at optegne, kan man dog betragte begge Lokaliteter som omtrent lige nøiagtigt undersøgte, og det viser sig da, at der paa Ekeberg kjendes 1783 Arter Løvmosser eller henved 3/1 Gange flere end paa Hovede (106 Arter). Paa Ekeberg er ogsaa (jfr. Tabel V) fundet flere akrokarpiske Lev- mosser end paa noget andet Sted ved Christiania. Hovedaarsagen til denne store Forskjel ligger visselig ikke i den Omstændighed, at Ekeberg er saa meget større end Hovedø, men i deres ulige geo- logiske Beskaffenhed. Som man vil se af Tabel IV og V voxe nemlig af de ved Christiania forekommende Løvmosser mange flere Arter paa Eruptiverne og Grundfjeldet end paa Kalksten og Ler- skiferne. Hovedøen faar rigtignok et Tillæg til sin Skiferflora ved de paa Grønstensgangene optrædende Arter, men denne Tilvæxt opveies ved de: Arter, der findes paa Lerskiferen mod Bækkelaget, paa Alunskiferen ved Foden af Ekeberg og ved Bredderne af de tildels kalkholdige Kilder, der findes her. Ved at sammenligne Listen over de paa disse 2de Lokaliteter fundne Arter vil man se, at Ekeberg udmærker sig ved Mosser, som ynde kiselholdigt (kalkfattigt) Underlag (af Slægterne Cynodon- tium, Dichodontium, Dicranella, Blindia, Racomitrium, Coscinodon, Amphoridium, Schistostega, Plagiothecium, Andreaea 0. 8. V.), Og Hovedø ved Mosser, som foretrække et kalkrigere Substrat (Seli- 1 Ved Ekeberg forstaaes her og i det Følgende altid hele Bjerget til dets Fod, uanseet at en Del af Foden ligger indenfor Christiania Bys Grændeer. 8 F. C. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. geria, Pottia, Barbula, Pseudoleskea catenulata, Hypnum Halleri). Af sjeldnere Mosser paa Hovedøen kunne mærkes: Pottia cavifolia og P. lanceolata a, der begge forekomme paa Grus under steile Fjeldvægge paa Sydostsiden nær Sydpynten, Barbula rigida, B. inclinata, og B. fragilis, Grimmia anodon, hvilken sidste voxer paa flere Steder nær Sydostkysten paa tørre, steile Klippevægge. Paa Ekeberg kjendes ligesom paa Hovedøen 8 Arter af Slægten Grim- mia, hvoraf 5 ere fælles for begge Egne og 8 særegne for hver af de 2de Lokaliteter. Paa begge Steder findes den ved Christiania sjeldne Camptothecium lutescens. Ekeberg udmærker sig ved Fore- komsten af Dicranella Grevilleana, Grimmia montana, G. umicolor, Orthotrichum gymmostomum, Schistostega, Tetraplodon mmioides, Bryum Miihlenbeckii, B. turbinatum, Conostomum boreale, Diphy- scium, Buzxbaumia aphylla, Plagiothecium elegans og Andreaea cras- sinervis. Af Levermosser fortjener at fremhæves, for Hovedøen Scapamia aequiloba og Riccia sorocarpa og for Ekeberg Junger- mannia saxicola, J. minuta, Fimbriaria pilosa og Riccia glauca. Ved Ljan i østre Aker ere bl. A. fundne Grimmia umnicolor, Ulota Ludwigii, Orthotrichum wrnigerum, Discehum nudum og Jun- germannia Tayleri. Ved Nøklevand i samme Herred voxer Meesea longiseta, ved Lutvand Hypnum imponens og ved Loenelv nedenfor Etterstad Amblyodon dealbatus og paa Stene i Elven ved Kværner Fontinalis dalecarlica. Den sydlige Del af vestre Aker, iberegnet Christiania Bys Ter- ritorium, er paa Grund af sin nære Beliggenhed bedst undersegt. Paa Grefsenaas (364 m o. Havet.), der bestaar af en eiendomme- lig Granit, kjendes et forholdsvis mindre Antal Mosser. Blandt de sjeldnere kunne nævnes Cynodontium schisti og C. virens, Tetrodon- tum Brownianum, Tetraplodon angustatus, Splachnum vascu- losum, Diphyscium, Buxbaumia mdusiata, Plagiothecium elegans og af Levermosser Harpanthus Flotowianus. Meget hyppig forekommer Sarcoscyphus Ehrharti og Jungermanmia taxifolia, lige- som Racomitrium fasciculare her synes at have fundet et Ynd- lingssted. Voksenaas (Bokstadaas, Frogneraas) er maaske det paa CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 9 - Arter mosrigeste Sted i Nærheden af Christiania; den eneste Aas, der gjør den Rangen stridig, er Kolsaas, der paa Listen figurerer med et lidt heiere Tal, men som kanske er endnu bedre undersøgt. Underlaget bestaar af Syenit og Granit og ved den østlige Fod udbreder Kvartsporphyr sig i større Masser. Aasens høieste Punkt, Tryvandsheiden, hæver sig til 519 m. Flere Tjern og Myrer ligge paa Hoiden og store Bække følge Dalene, der gjennemfure dens Sider; blandt disse fortjene at fremhæves Skaadalen ved Aasens østlige Grændse og den dybe Stygdal, som i en lang Strækning gjennem- skjærer Aasens østlige Del i Retning fra Nord til Syd. Af sjeld- nere Mosser kunne nævnes Anoectangium compactum, Cyno- dontium virens, Dicranum Blyttii, Seligeria pusilla, Ulota curvifolia, Tetrodontium Brownianum, 4 Arter Splachna og navnlig Splach- num rubrum, Bryum Miihlenbeckii og B. Duvalii, Zieria julacea, Oligotrichum hereynicum, Diphyscium, Buxbaumia aphylla og B. in- dusiata, Anomodon apiculatus, Pseudoleskea atrovirens, Heterocla- dium heteropterum, Thuidium tamariscinum, Brachythecium erythror- rhizon (eneste hidtil kjendte Sted i Norge), Plagiothecium undula- tum, Hypnum arcticum, H. cordifolium, Hylocomium umbratum, H. Qakesii, Sphagnum molluscum, Jungermanmia cordifolia, J. obovata, J. erenulata, Mastigobryum deflexum, Metzgeria pubescens og Fe- | gatella comica (fr.). Heterocladium dimorphum forekommer maaske intetsteds ved Christiania saa vakker og hyppig som her. Mærke- ligt nok er kun en eneste af alle 14 ved Byen fundne Arter af Barbula optegnet for denne Lokalitet (B. tortuosa). Den nordlige Del af vestre Akers Herred, det udstrakte og heit beliggende Nordmarken, er mindre godt undersøgt. Forfat- teren kan her alene holde sig til Andres Optegnelser og Samlinger. Terrainet ligger omtrent mellem 150 og 600 m over Havet og er meget rigt paa Fjeldvande og Elvedrag; Nedbørheiden er ogsaa for hele Aaret og i enhver Maaned betydelig større end i Christiania- dalen (1108 mm om Aaret ved Bjørnsjøen mod 674 mm ved Chri- stiania). Underlaget er især Syenit og Granit og paa et enkelt Sted, nemlig ved Tømte, Silurformation. Nordmarken maa saa- ledes ansees for en særdeles gunstig Lokalitet for Mosserne, Mos- 10 F. C. KLÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. vegetationen har en subalpinsk Charakier; saaledes forekommer her Cynodontium virens, Dicranella squarrosa (fr.), Dicranum Starkii, D. Blytt, Desmatodon latifolius, Grimmia funalis, Ulota curvifolia, Tetrodontium, Splachnum luteum, Webera albicans, Bryum erythrocarpum, Mnium cinclidioides, Conostomum bo- reale, Qligotrichum hercynicum, Pseudoleskea atrovirens, Heterocla- dium dimorphum, Hypnum arcticum, H. sarmentosum, Hylocomium umbratum, H. Oakesu, Gymnomitrium concinnatum, Scapa- nia uliginosa, Jungermannia Taylori og Mastigobryum deflexum. Endvidere kunne mærkes af sjeldnere Mosser Diphyscium og de 2de Arter Buxbaumia, Plagiothecrum undulatum, Andreaea cras- sinervis og Sphagnum molluscum samt fremfor alt Hypnum mon- tanum. Endelig fortjene at nævnes endel spredte Lokaliteter for sjeldne Mosser i vestre Aker med Christiania: Cynodontium schisti ved Lille- Frogner, Fissidens exilis ved Frogner, Anodus Donianus ved Baan- tjern under Vettakollen og i Mærradal, Barbula brevirostris ved Vaalerengen og Sagene, B. rigida ved Lille-Frogner og paa Bygdø, Grimmia conferta ved Vækkerø, Coscinodon pulvinatus ved Schultze- haugen og gamle Akers Kirke, Zygodon rupestris paa Bygdø, Or- thotrichum Lyellii ved Ullevold, Encalypta brevicollis ved Lille- Frogner, Schistostega ved Frognerelven, Hypnum hamulosum i Mærra- dalen samt Fimbriaria pilosa ved Lille-Frogner. I 2 Kilometers Afstand, næsten ret i Nord for Sandviken i Bærum hæver den mægtige Kolsaas sig til en Høide af 380 m over Havet. Dens Grundflade dækker et Areal af omtrent 6.14 km?. Aasen danner en skjæv, uligesidet, trekantet, afstumpet Pyramide med afrundede Hjørner. Pyramidens vestre Grundlinie fra Dæli- bækken ved Pladsen Kløften til Bærums Værk har en Længde 1 lige Linie af 3800 m og en Stigning fra 60 m til 100 m over Havet. Dens nordøstlige Grundlinie fra Bærums Værk til Gaarden Sten gaar i en Indsænkning mellem Kolsaas og Stensheiden, hvor den gamle Vei til Bærums Værk er lagt, og har en Længde af 2600 m med en brattere Stigning fra 100 m over Havet til 208 ved øvre Stenskogen og derfra med en svagere Hældning mod Sten, dens CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 11 - sydøstlige Grundlinie endelig fra Sten til Udgangspunktet eller Aasens sydlige Pynt ved Dælibækken en Længde af 3200 m med et Fald fra 192 m til 60 m over Havet. Aasens øverste Del danner et uregelmæs- sigt Plateau, der i Gjennemsnit har en Høide af ca. 340 m over Havet, en Længde af 1600 m og en Bredde af ca. 750 m. Noget norden- for Plateauets Midte sees en sadelformet paa tvers gaaende Ind- sænkning, i hvis Bund der ligger et vakkert Fjeldtjern, Sæter- tjernet, 274 m. over Havet. Sadelryggen dannes af Aasens høieste Top, der hæver sig først med en jævnere og derpaa med en brat Stigning lidt over 100 m. over Tjernet. Fra Plateauet løfter sig flere parallele fra Syd mod Nord gaaende Længderygge baade sendenfor og nordenfor Sætertjernet. Mellem de nordlige Aasrygge ligge flere smaa Myrstrækninger. Fra dette Plateau sænker Aasens Side sig til alle Kanter mod Grundlinierne, med steile, tildels lodrette Styrtninger mod Syd, Øst og Vest og med svagere Sænkning mod Nord og Nordvest. De nederste Skraaninger have overalt en svagere Hældning. st-, Syd- og Vestsiderne fures paa flere Steder af revneformige Fordybninger, der tildels gjennemstrømmes af Bække og lette Adgangen til Pla- teauet. Ved disse Revner adskille flere Koller (paa Østsiden fire og paa Vestsiden en) sig ved Plateauets Rand fra den øvrige Fjeld- masse, ligesom detacherede Forter, der skulle forsvare Adgangen til Plateauet. Af disse Koller har Aasen formodentlig faaet sit betegnende Navn. Fra Ost-, Syd- og Vestsiden føre flere mere og mindre steile Stier gjennem Revnerne op paa Plateauet, mod Nord derimod falder en Sti fra Aasens høieste Punkt med jevnere Heldning ned mod Bærums Værk. Den interessanteste Sti leder fra Kølsberg gjennem et Skar mellem bratte Bjergvægge op til Sætertjernets Vestside. Ved Aasens bratte, golde Styrtninger i den øvre Del er Pla- teauet paa Vest-, Syd- og Østsiden paa lange Strækninger utilgjæn- geligt. Nedenfor Styrtningerne findes dels grovstenede Urer, dels finere Grus, og under Urerne større Klippeblokke. Som man kunde vente, er den mod Syd vendende Del af Aasen meget tør; Østsiden er i den sydlige Del tildels afskovet og derfor 12 F. C. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. nu ogsaa temmelig tør, paa Vestsiden vælde derimod flere Smaa- bække frem under Uren, og den mod Nord, mod Bærums Værk og mod Lommedalen, hældende Skraaning er temmelig fugtig. Aasens svagere skraanende Fod dannes af rød, kalk- og lerholdig Tufsandsten, derover ligger et Skikt af Konglomerat, der dækkes af Augitsten; øverst ligger et mægtigt Lag af Feltspathporphyr. Disse 3 øverste Lag falde paa tre Sider med bratte Vægge af mod Sand- stenslaget; derimod skraane alle 4 Lag mere svagt ned mod Nord. Kolsaas opviser det største kjendte Antal Mosser ved Uhri- stiania. Over Halvdelen af alle ved Christiania optegnede Løv- og Levermosser og næsten Tredieparten af alle kjendte Mosser i Norge ere fundne samlede her. OQg dog er der sandsynligvis mere at finde; som Bevis herfor kan anføres, at Forfatteren i 1884 foretog 11 Excursioner paa Kolsaas og selv de sidste Gange fandt Mosser, som ikke før vare bemærkede der. Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at de pleurokarpiske Mosser her have en usædvanlig stor Andel i Mosfloraen (41.5 0/0), saa at der her er fundet ikke fuldt Halvdelen af alle i Norge kjendte Pleurokarper. Blandt de mærkeligere Mosser kunne nævnes: Weisia fugax og Cynodontium schisti i Klipperevner paa Vestsiden af en ve- stenfor den øverste Top løbende Høideryg, Dicranum Blyttii og Raco- mitrium sudeticum nær det nordøstlige Hjørne ved Pladsen Knabbe- rud, Tetrodontium Brownianum paa en Sten nær Sætertjernet, Tay- loria tenwis ovenfor, sendenfor Knabberud, Mnium undulatum med Frugt i Mængde ved en Bæk under Uren henimod Skaret ved Kølsberg, Conostomum boreale med Frugt paa vaadt Fladbjerg og Diphyscium ved Stien i Skraaningen mod Bærums Værk, Buz- baumia aphylla nær Knabberud, Neckera Besseri i Mængde paa flere Steder, Anomodon apiculatus med Frugt paa skyggefulde Stene i Skaret ovenfor Kølsberg og steril ovenfor Dalbo, Brachythecium Geheebii og Hypnum hamulosum, begge med Frugt mellem Dalbo og Knabberud, Eurhynchium Vaucheri paa samme Sted steril, Ambly- stegium confervoides, Hypnum imponens mellem Topaas og Kelsberg, Hypnum sarmentosum ovenfor Stenskogen, Sarcoscyphus sphatelatus paa Plateauet, Sarcoscyphus Funckii paa Sandsten nordenfor Knab- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 13 berud, Scapamia subalpina nær Stenskogen, Jungermanmia setacea ved Sætertjernet, Calypogeia Trichomanis med Frugt paa flere Steder og navnlig i Mængde ved en Myr strax nedenfor Indgangen til Skaret ovenfor Kølsberg, Fossombromia cristata ovenfor Dalbo og strax vestenfor Pladsen Kløften paa en Aker nær Veien til søndre Hauger, Amnthoceros laevis paa sidstnævnte Sted. I Bærum er ogsaa paa andre Steder fundet nogle sjeldne Mosser, som fortjene at nævnes: Ephemerum serratum og Pleu- ridium mitidum, Dicranum flagellare, Trichodon cylindricus, (ovenfor Jonsrud), Barbula recurvifolia (Sandviken), Ulota Drummondii og Orthotrichum alpestre (ved Burudvand), Di s- sodon splachnoides (Jonsrud), Webera carnea; Bryum mneo- damemnse, Amblyodon dealbatus, Catoscopium og Meesea uli- ginosa (alle 4 ved Tjernsrudtjern), Meesea longiseta (Lysakertjern), Meesea tristicha (Dælivand), Atrichum tenellum, Oligotrichum hereynicum fr., Buzbaumia indusiata, Platygyrium repens fr. (Løkke- aasen), Hypnum Sendtneri,z Hypnum Haldanianum (Fornebo), H. alpestre (Øverlandselv), H. trifarium, Jungermannia Helleri- ana (nær Fleskum), J. curvifolia (Høvik) og Frullamia fragilifolia. I Asker er Skogumsaas og Næse bedst undersegte. Sko- gumsaas, der hæver sig fra en Grundflade af omtrent 4.54 km* til 345 m over Havet, synes at have en større Nedbørhøide og Fugtighed end Kolsaas. Den er opbyggetfaf de samme Bergslag i samme Trin- følge som Kolsaas. Den i bryologisk Henseende interessanteste Del af Aasen er den ved dens østlige Fod liggende Stokkerdal. I 1880 (17de Juli) foretog Forfatteren med Apotheker Å. Geheeb fra Geisa i Sachsen-Weimar og i 1882 (16de Juni) med Prof. S. 0. Lindberg fra Helsingfors Excursioner til denne Aas, og begge Gange opteg- nedes alle de Mosser, som iagttoges. Paa den første Excursion saaes 111 Arter Løvmosser, hvoriblandt de 3 af Geheeb fundne: Didymo- don cylindricus, Brachytheciuum Geheebii og Eurhynchium crassinerve vare nye for Christiania Flora; paa den anden, kortere Excursion forøgedes Antallet til ca. 180 Løvmosser; af Levermosser opdagede Lindberg bl. A. Jung. caespiticia. Antallet af de kjendte Arter er ikke saa stort som for Kolsaas, men det er sandsynligt, at Skogumsaas 14 F. 0. KIÆR. (CHRISTIANIAS MOSSEBR. ved nærmere Undersegelse vil vise sig'i denne Henseende ialfald at naa ligesaa heit. Af sjeldne Mosser kunne foruden de nævnte mærkes den ved Christiania sjeldne Neckera penmata paa flere Steder, N. Besseri, Anomodon apiculatus, Eurhynchium Vaucheri, Amblystegium tcon- fervoides, Metzgeria pubescens og Fegatella comica fr. Næse med et Areal af 2.95 km* hæver sig kun til 55 m over Havet og har et Underlag af Lerskifer og Kalksten, gjennem- skaaret af Gange af Porphyr og Grønsten. Paa den sydlige, større Del af Oen ligger et stort, vakkert Tjern. Blandt sjeldnere Mosser kunne nævnes: Dicranum flagellare, D. palustre, Cinclidium stygium, Paludella squarrosa i stor Mængde og rigeligt fructificerende, Les- kea mervosa fr., Platygyrium repens fr., Eurhynchium praelongum var. Swartzii, alle ved Randen af eller i Nærheden af Tjernet, Hyp- num elodes, H. vermcosum, Jungermannia setacea og Frullania fragilifolia, den sidstnævnte i stor Mængde paa Trær langs Tjernet. Af interessante Lokaliteter forøvrigt i Asker fortjener at an- - føres Bunden af Leangbugten, hvis Underlag hører til de yngste siluriske Formationer. Her er det eneste kjendte Voxested ved Christiania for Orthothecium intricatum og Jungermanmnia Milleri. Ligeledes forekommer paa dette Sted Gymnostomum curvirostre. Ikke langt herfra, strax sendenfor Løkenæs findes den i Middelhavslandene hjemmehørende Rhynchostegium tenellum med Frugt og ved Spireodden Leucobryum glaucum. Paa Vardeaas (348 m o. Havet) er fundet Racomitrium pro- tensum, Ulota curvifolia, Diphyscium og Sphagnum molluscum; ved de strax nordenfor liggende Drengsrudvande Hypnum trifarium med Frugt. Barbula rigida er fundet ved Sørstrand, nær Herredets Syd- grændse; ligeledes skal B. revoluta være fundet i Asker (eller Bærum?), uvist hvor. Man vil allerede af den foregaaende Fremstilling have seet, hvilken væsentlig Indflydelse Underlagets chemiske Samme n- sætning udøver paa Stedets Mosflora. Endmere vil dette fremgaa af foranstaaende Tabel V, hvor jeg dels efter J. Juratzka's ,.Liaubmoos- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 15 flora von Oesterreich-Ungarn*, Boulay's ,Muscinées de la France*, Schimper's Synopsis" og K. G. Limpricht's , Laub- und Lebermoose von Schlesien*, dels efter egne lagttagelser har søgt at fordele Mosserne efter det Underlag, hvorpaa de findes. For ikke at gjøre Tabellen for omstændelig har jeg indskrænket mig til 5 Grupper (Stationer) og fordelt dem, eftersom de voxe paa 1) Kalk (species calcicolae), hvor- under baade paa Listen og i den følgende Text forstaaes de, der voxe paa Kalksten, kalkholdige Sandstene og Lerskifer samt kalk- holdig Jord. 2) Kisel (species silicicolae) 9: Granit, Syenit, Por- phyrer, Grønsten, nogle Sandstene, Grundfjeld, Ler- og Sandjord. 3) Trær (species arboricolae). 4) raadne Stubber, raadden Ved (species putroricolae). Herunder ere ogsaa opførte de Mosser, der voxe paa gamle Dyre-Excrementer og paa raadnende Rester af Dyr. 5) Myrer (species paludicolae). Studiet af den Indflydelse, Underlagets chemiske Beskaffenhed udever paa Mosvegetationen, frembyder ved Christiania særegne Vanskeligheder. I det Store taget forefindes vistnok de kalkrige Lerskifere og Kalkstene i de lavere Egne, paa ØOerne og langs Vestsiden af OChristianiafjordens Bund, de kiselrige (kalkfattige) Bjergarter paa Østsiden af samme og paa Aaserne omkring Chri- stianiadalen, men Forholdet kompliceres for Silurformationens Ved- kommende ved de talrigt optrædende kiselrige Gange (Grønsten og Porphyrer) og for Eruptivernes og Grundfjeldets Vedkommende ved Optræden af kalkførende Gange eller Strøg. Desuden dannes Aasernes nederste Del i Regelen af Sandsten og Konglomerat, hvis Bindemiddel ofte er kalkrigt. At skjelne mellem de paa Kalksten og paa Lerskifer voxende Arter anser jeg for ugjerligt, dels paa Grund af den idelige Vexlen mellem disse Lag i Christianiadalen og dels fordi der ikke synes at være nogen synderligt udtalt Ulig- hed mellem Arternes Fordeling paa Kalksten og paa Lerskifer. Dog er det at lægge Mærke til, at enkelte Arter synes ved Chri- stiania med Forkjærlighed eller ogsaa udelukkende at optræde paa de yngste kalkrige Siluretager, saaledes Gymnostomum curvirostre, Mnium orthorrhynchum, Pseudoleskea catenulata, Orthothecium intri- catum, Rhynchostegium tenellum, Hypnum Halleri, H. chrysophyllum, 16 F. C. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. H. molluscum og Jungermannia Miilleri: Heller ikke synes der at være saa væsentlige Uligheder mellem Forekomsten af Mosserne paa de forskjellige kiselrige, kalkfattige Bergslag, at der er Grund til at sondre mellem dem i denne Henseende. Derimod er der en udpræget, iøinespringende Forskjel mellem Arternes Fordeling paa Kalksten, Lerskifere og kalkholdig Jord paa den ene Side og paa Eruptiverne, Grundfjeldet, Ler- og Sand- jord paa den anden. Tabel IV i liste Afsnit er et Sammendrag af de i Tabel V for hver enkelt Art meddelte Opgaver om Under- lagets Beskaffenhed. Det fremgaar heraf, at af 314 ved Christiania voxende Lev- mosser 71 kunne ansees som Kalkmosser, 165 som Kiselmosser, og 78 ere indifferente med Hensyn til Underlaget. Af 71 Kalkmosser angives 43 at foretrække Kalk for Kisel; for 22 anføres alene kalk- holdigt Substrat som Voxested, og 6 siges udelukkende at voxe paa saadant Underlag. Af 165 Kiselmosser angives 39 at foretrække Kisel for Kalk; for 52 anføres alene kiselholdigt Substrat som Un- derlag, og 74 siges udelukkende at voxe paa saadant Underlag. Af Levermosser angives Scapama aequiloba udelukkende at voxe paa kalkrigt Underlag; Jungermanmia Miilleri, Metzgeria pubescens og Preissia commutata forekomme meget sjelden eller aldrig paa kisel- rigt Underlag; 18 Arter ere alene fundne paa Grundfjeldet og Eruptiverne. Det er derfor indlysende, at en Egn som Christianias med afvexlende kalk- og kiselrigt Underlag vil under ellers lige Omstæn- digheder opvise et langt større Antal Arter end en Trakt, hvor Underlaget enten alene hører til Silurformationen eller til Grund- fjeldet — Eruptiverne. Man vil ogsaa af det Foregaaende let indse, hvor meget rigere paa Arter af Mosser en Kiselflora maa være, og man kan af de foreliggende Data beregne, at der ved Christiania findes en halv Gang til saa mange Arter Løvmosser paa de Steder, hvor Grundfjeld eller Eruptiver danne Underlaget, som paa Silur- formationen. Mindst fremtrædende er Forskjellen for de pleuro- karpiske Løvmossers Vedkommende. Som ovenfor nævnt kunne 78 eller en Fjerdepart af det hele EE DE CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 17 Antal (314) ansees som indifferente med Hensyn til Underlaget; i Østfrankrige er Forholdet ifølge Boulay 35 "/0 af det hele Antal. Arternes Fordeling efter den forskjellige Høide over Havet er ved Christiania lidet undersøegt, og jeg har derfor væsentligt maattet indskrænke mig til i Texten at angive Høiden for enkelte Voxesteder og enkelte Arter. I sin interessante Af handling , Etudes sur la distri- bution géographique des Mousses en France* (1877) og i sit klassiske Værk ,,Muscinées de la France* (1884) fordeler Abbed Boulay, Pro- fessor i Lille, Mosserne i Frankrige paa 3 botaniske Regioner: 1) Mid- delhavsregionen, 2) Skovregionen og 3) Alperegionen. Skovregionen deles igjen i 3 Underafdelinger: 1) den nedre, 2) den midtre og 3) den subalpinske. Han sammenligner Regionerne med de geolo- giske Lag, og ligesom disse karakteriseres ved de forskjellige For- steninger, adskille Regionerne sig ved de der optrædende forskjel- lige Planter. Regionerne bestemmes ved Klimatet og især ved Temperaturen og den relative Fugtighed, ligegyldigt om Tempe- raturens Synkning betinges af Høiden over Havet eller af Stedets Bredde. Man kan altsaa forestille sig, at Regionerne danne Lag af en vis vertikal Mægtighed ved Middelhavets Kyster, at de sænke sig mod Nord og den ene efter den anden berøre Havets Niveau, eftersom man nærmer sig Polen. Den nederste Region, Middelhavsregionen (Olietræets Re- gion) strækker sig ved Middelhavets Kyst fra Havets Niveau indtil en Høide af 700—800 m. Regionen har en Middeltemperatur af omtrent 1499 Cels. og ved sin øverste Grændse af omtrent 1092. Skovregionen strækker sig i Alperne fra 800 m over Havet til Trægrændsen. Dens nedre Zone naar en Heide af 1000—1200 m. Aarets Middeltemperatur ved dens øverste Grændse vil, naar man gaar ud fra en Synkning af Temperaturen af 1" for hver 180 m's Stigning, blive omtrent 8" Cels. Den midtre strækker sig fra 1200 m's Høide til 1500 å 1800 m; Middeltemperaturen ved dens øverste Grændse bliver omtrent 497. Den subalpinske Zone mellem 1500 å 1800 m til 2500 m anser Boulay som en Overgangszone uden selvstændig Betydning. Undersøger man nu, til hvilken af disse Regioner Christianias Vid,-Selsk. Forh, 1884, No. 12. 2 18 F. C. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. Mosflora skal henregnes, vil man komme til den Slutning, at den maa henføres til Skovregionen og navnlig til dens midtre Zone. Christianiaegnen har nemlig over 200 Arter Levmosser fælles med Frankriges midtre Skovregion, og Christianias Middeltemperatur (59 1) falder ogsaa indenfor Grændserne for denne Zones. Næsten det samme Antal Levmosser har Christianiatrakten fælles med Frank- riges nedre og subalpinske Zoner af Skovregionen. Ikke mindre end omtrent 150 Arter ved Christiania gjenfindes i Frankriges Alperegion; blandt disse kunne nævnes: Gymnostomum rupestre, Anoectangium compactum, * Weisia crispula, * Cynodontium virens, * Dicranella Grevilleana, * D. subulata, * Dicranum Starkii, * Distichium inclinatum, * Leptotrichum glaucescens, * Desmatodon latifolius, Grimmia anodon, G. umicolor, Racomitrium patens, * R. sudeticum, * KR. fasciculare, *Amphoridium lapponicum, * Encalypta rhabdocarpa, * Bryum pallescens, B. Mihlenbecku, *B. Duvalii, * Zieria julacea, * Mnium orthorrhynchum, Cinclidium stygium, Am- blyodon dealbatus, * CUatoscopium mnigritum, * Conostomum boreale, * Timmia austriaca, Oligotrichum hercymicum, * Myurella julacea, * Pseudoleskea atrovirens, Heterocladium dimorphum, Brachythecium: Starkii, * Plagiothecium mitidulum, P. Mihlenbecku, Hypnum Hal- leri, * H. hamulosum, H. arcticum, * H. sarmentosum, Hylocomium Qakesii. Til alpinske Mosser maa ogsaa regnes Ulota curvifolia og Dissodon splachnoides, der endnu ikke ere fundne i Frankrige. Af de opregnede 41 alpinske eller subalpinske Mosser, hvoraf 24 ovenfor med * betegnede ogsaa voxe paa Spitsbergen, findes ved Christiania 3, nemlig Dicranum Starkii (600 m), Bryum Duvalii (470 m) og Disscdon splachmoides (3800 m) neppe under 300 m over Havet; 11, nemlig Amnoectangium compactum, Weisia crispula, Cynodontium virens, Desmatodon latifolius, Racomitrium sudeticum, Ulota curvifolia, Encalypta rhabdocarpa, Oligotrichum hercynicum, Pseudoleskea atrovirens, Hypnum arcticum, og H. sarmentosum neppe under 150 m, Heterocladium dimorphum og Hypnum hamulosum neppe under 100 mo. H.; de øvrige 25 findes her næsten ved Havets Niveau eller ialfald fra 60 Meters Høide over Havet. Af ægte Middelhavsmosser have kun 2de forvildet sig op til rep CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 19 Christiania, nemlig Trichostomum crispulum og Rhynchostegium te- nellum, begge Kalkmosser; den sidste voxer beskyttet i solvarme Revner af Lerskiferklipper. Omtrent Sjetteparten af de i Egnen voxende Arter høre til de kosmopolitiske Løvmosser. Følgende 66 Arter, hvoraf alle med Undtagelse af de 8 eller 9 med * betegnede ere fundne her i Egnen, ere nemlig udbredte over alle Verdensdele: Musci omnivag:i. Orthotrichum pumilum (0. Schim- peri Hammar). Encalypta vulgaris. rhabdocarpa. ciliata. Funaria hygrometrica. Weisia viridula. Dicranella Schreberi. varia. Dicranum longifolium. * Fjssidens bryoides. incurvus. taxifolius. Leptobryum pyriforme. adiantoides. Webera nutans. Ceratodon purpureus. eruda. Distichium capillaceum. albicans. Didymodon rubellus. Bryum pendulum. Pottia truncata. (*?) -intermedium. Barbula muralis. bimum. unguiculata. ? torquescens. ruralis. erythrocarpum. Grimmia apocarpa. å atropurpureum. pulvinata. alpinum. P trichophylla. caespiticium. d leucophaea. argenteum. Racomitrium lanuginosum. capillare. Hedwigia ciliata. pseudotriquetrum. Ørthotrichum anomalum. turbinatum. cupulatum. Mnium cuspidatum. obtusifolium. affine. affine. rostratum. ov 20 F. C. KLÆR. Mnium serratum. orthorrhynchum. Bartramia pomiformis. Halleriana. Philonotis fontana. * Atrichum angustatum. * Pogonatum nanum. Polytrichum formosum. CHRISTIANIAS MOSSER. Polytrichum juniperinum. commune. * Leptodon Smithii. Neckera pennata. Brachythecium velutinum. rutabulum. plumosum. Hypnum cupressiforme. piliferum. Alene 6 af de ovenfor nævnte Arter høre til de pleurokarpiske Mosser. De kosmopolitiske Mosser have for det meste en stor Ud- bredelse over Christianiaegnen; saaledes ere 48—52 af disse Arter fundne i de bedst undersøgte Herreder, østre og vestre Aker, Bærum og Asker, 39 paa Ekeberg, 37 paa Næsøen. Med Hensyn til Under- laget, hvorpaa de voxe, høre 17 til Kalkmosserne, 24 til Kisel- mosser, 21 trives uden Forskjel paa kalkrigt og kiselrigt Substrat, og 7, hvoraf 4 udelukkende, paa Trær. Med Hensyn til Høide- regionerne ere 7 Arter alene fundne i to, 15 i tre, 22 i fire og 22 i alle de fem Høeidezoner, som ovenfor Side 17 ere nævnte. Man ser altsaa heraf, hvilket man ogsaa paa Forhaand kunde vente, at en forholdsvis stor Del >: en Trediedel af alle kosmopolitiske Mosser ere indifferente med Hensyn til Underlagets ulige geologiske Beskaf- fenhed og en Trediedel voxe i de forskjelligste Høider over Havet. I Sammenhæng hermed fortjener at anføres de Arter, der ere fundne i alle Verdensdele, paa en nær. Saaledes-er fundet: 1. I alle Verdensdele undtagen Furopa: * Octoblepharum albidum. * Rhizogonium spiniforme. 2. Talle undtagen Asia: Splagnum subsecundum. Hypnum fluitans. 3. T alle undtagen Africa: Sphagnum acutifolium. Plagiothecium denticulatum. cuspidatum. Amblystegium serpens. cymbifolium. Hypnum uncinatum. * Barbula Miilleri. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 21 4. T alle undtagen Australia: Phascum cuspidatum. * Barbula membranifolia. Dicranum flagellare. x; marginata. scoparium. Mnium punctatum. * Fucladium verticillatum. Aulacomnium palustre. Endel af disse under No. 2, 3 og 4 nævnte Arter ville maaske senere ved nærmere Undersegelse ogsaa vise sig at være kosmo- politiske. En Art, Hypnum montanum, er ikke fundet paa andre Steder i den gamle Verden end i Nordmarken. Hidindtil er Omegnen af Christiania det eneste kjendte Voxe- sted i Norge for følgende 11 Arter: Pleuridium mitidum, Pottia cavifolia, P. lanceolata x, Trichostomum ecrispulum, Barbula recur- vifolia, Brachythecium erythrorrhizon, B. Geheebii, Rhynchostegium tenellum, R. curvisetum, Hypnum elodes, H. montanum (og Hyp- num trifarium med Frugt). Af Christianiamosserne ere, saavidt vides, foruden Hypnum montanum alene Orthotrichum Blytt, Webera Schimperi, Brachy- thecium Geheebii og Rhynchostegium curvisetum ikke fundne i Sverige. Følgende ved Christiania fundne Mosser ere sjeldne andetsteds i Furopa: | Cynodontium schisti (hverken fundet i Storbritannien eller Frankrige), Dicranella Grevilleana (ikke i Nord- eller Mellemtysk- land), Dicranum elatum (hidindtil alene fundet i Norge, Sverige, Finland og ikke sjelden i Nordamerika), D. undulatum (ikke i Storbritannien), Barbula brevirostris, Racomitrium microcarpum (ikke i Storbritannien), Ulota curvifolia (ikke fundet i Storbri- tannien eller Frankrige), Orthotrichum Blyttii (ikke fundet udenfor Norge), Encalypta brevicollis (ikke fundet udenfor den skandi- naviske Halve, Finland og Nordamerika), Splachmum vasculosum, S. rubrum (alene fundet i Norge, Sverige, Finland, Rusland og Nordamerika), S. luteum (i Norge, Sverige, Finland og Nordame- rika), Discelium nudum, Webera Schimperi, Fontinalis dalecarlica 292 F. C. KIÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. (i Norge, Sverige, Finland og Nordamerika), Dichelyma falcatum, Neckera oligocarpa (i Norge, Sverige, Finland, Tyrol og Nord- amerika), N. DBesseri, Anomodon apiculatus (i Nordeuropa, Bayern og Nordamerika), Thwidium Blandowii (neppe fundet søndenfor Rhönbjerget i Mellemtyskland), Brachythecium erythrorrhizon (i Norge, Sverige og Finland), DB. Geheebii (hidindtil kun fundet paa enkelte Steder i Tyskland [Rhön, Schlesien, Baden], Østerrige, Frankrige og Italien), Plagiothecium piliferum (hverken fundet i Tyskland eller Storbritannien), Hypnum pratense (ikke i Storbri- tannien). Nordamerika har 313 Løvmosser fælles med Christiania, og alene 46 (eller maaske 44) Arter ved Christiania ere ikke fundne i den nye Verdensdel. Forkortelser og Anmærkninger: Bl. og Blytt = Professor M. N. Blytt. Ax. Bl. = Professor Axel Blytt. K. = F, C. Kiær. Kl. = B. Kaalaas. Somf. = Pastor S. C. Sommerfelt. Wf. = Dr. N. Wulfsberg. f og fr. = med Frugt; for Levermossernes Vedkommende = med Colesula. s og st. = steril. Paa Tabel V er en Art opført som steril (S), naar den i mine Kilder ikke udtrykkelig er opgivet at være fundet med Frugt. — == fundet paa anførte Voxested. 0= ikke — — — — —-- = hyppigere paa Kalksten og Lerskifer end paa kisel- rigt Underlag. -— = hyppigere paa det sidstnævnte end paa det førstnævnte Underlag. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 23 Ved Ekeberg uden nærmere Tillæg forstaaes altid Bjerget Ekeberg i østre Aker; hvor der menes Gaarden Ekeberg i Bærum er dette fuldstændigt anført. Navnene ere for det meste for Løvmossernes Vedkommende de samme som i Schimper's Synopsis, 2den Udgave, og for Levermos- sernes som i Synopsis Hepaticarum 1844. hvteratnr - Foruden flere i det Foregaaende citerede Værker af fremmede Forfattere ere følgende benyttede ved Udarbeidelsen af denne Af- handling: | Hartman, Carl... . Handbok i Skandinaviens Flora. Sed- nare Delen: Mossor. Tionde uppl. Stockholm 1871. Schimper; M.Phil. Synopsis Muscorum europaeorum. Editio secunda. Stuttgartiae 1876. Wulfsberg, N. .... Enumerantur muscorum quorundam rariorum sedes in Norvegia (i Christiania Videnskabs-Selskabs For- handlinger for 1875, pag. 342—373). Desuden findes enkelte eller spredte Opgaver om Christianias Mosflora i: Ångström, Joh..... Symbolae ad Bryologiam scandinavi- cam (i Acta reg. societat. scient. Upsal., Upsaliae 1844) p. 345—380. Blytt, M.N. . . . . Botaniske Optegnelser paa en Reise % Sommeren 1826 i Magazin f. Naturvsk. IX. 241 ff. Botaniska Notiser, Lund, forskjellige Aargange. Fabritius, Johann Christian... . Reise nach Norwegen mit Bemerkungen aus der Naturhistorie und Oekonomie. Hamburg 1779. Gunnerus, Johan Ernst . .... Flora Norvegica, p. I. Ni- drosiae 1766, p. II. Hafniae 1776. Hammer, Christopher .... Florae Norvegicae prodromus Kjøbhvn. 1794. 24 F. C. KLÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. Wikström, Joh. Em. .... Årsberetning om botaniska ar- beten och upptåckter för år 1826, Stockholm, pag. 258 ff.: Ahnfelt og Lindbloms Reise i det sydvestlige Norge. Beder, G Oles Flora damica. 'Tom. I, fase. 1. Hafniae 1761. Tom. III, fase. 9. 1770. Endvidere ere gjennemgaaede : 1) Professor M. N. Blytt Manuskripter om Norges Mosser, der opbevares paa Universitetets botaniske Musæum. 2) Sammes norske Mosherbarium. 3) Pastor S. Chr. Sommerfelts norske Mosherbarium. Derimod har jeg manglet Tid til nøiere at gjennemse de paa Universitetets botaniske Museum opbevarede Mosser, der ere inaå samlede fra Christianiaegnen i de senere Aar af Prof. Azx. Blytt, Dr. Wulfsberg og Andre. Endelig skylder jeg at udtale min Erkjendtlighed for den væ- sentlige Bistand, som saavel paa Excursioner som under Udarbei- delsen af nærværende Afhandling er ydet mig af de udmærkede Karter, som i de senere Aar ere udgivne af Norges topogra- fiske Opmaaling, nemlig: Topografisk Kart over Kongeriget Norge i Maalestokken 1: 100000 (Rectangelkarter), 14 D og 19 B, Kristiania og Hønefos, Kart over Kristiania Omegn i 6 Blade i Maalestokken 1:925000, Bl. I, IT og IV, 1881—1884, samt Den geologiske Undersegelse, Th. Kjerulf, Professor: Rectan- gelkarterne 14 D og 19 B. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 25 III. Bryinae. Løvmosser. I. Musci acrocarpi. *11, Ephemerum serratum (Schreb.). Sjelden: Bærum paa Lerjord ved Agergrefter med Frugt Octbr. 1826 samlet af Chr. Sommerfelt. Ikke senere gjenfunden. *9. Physcomitrella patens (Hedw.). Sjelden, paa fugtig, dyndet Lerjord (Schlamm) paa en til sine Tider oversvømmet Eng ved Skjerviken i Oppegaard sendenfor Veien, med ung Frugt 19 Octbr. 1884 (XK.). Er før i Norge alene fundet ved Vik (Somf.) og ytre Kroken (Wf.) i Sogn. 3. Phascum cuspidatum Schreb. Ikke sjelden paa Agre, med Frugt. *4, Pleuridium nitidum (Hedw.). Sjelden: Skjerviken i Oppegaard sammen med Physcomitrella patens, med ung Frugt 19 Octbr. 1884 (Kaalaas).i Bærum paa fugtig Lerjord mellem Græs fr. Octbr. 1826 (Somf.). | 5. Pleuridium alternifolium B. et Sch., Rab. Ikke sjelden paa Lerjord med Frugt. 1 En Stjerne foran Navnet betegner, Fat Arten ikke findes blandt de af Prof. M. N. Blytt ved Christiania samlede Mosser. 26 F. 0. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 6. Hymenostomum microstomum Hedw. Hist og her paa Jord, med Frugt: Ekeberg, Frogner, Lys- aker, Næso. 7. Gymnostomum rupestre Schwaegr. Hist og her i fugtige Klipperifter paa Grundfjeld, Skifer og Porphyr: Ulve og Hovedø steril Ekeberg fr., Ryenbjergene ovenfor Kværner st., Bergsfjeld i Asker st., 0. s. V. 8. Gymnostomum curvirostre (Ehrh.). Sjelden paa kalkholdige, fugtige Skifere: Leangbugten i Asker, med Frugt. var. y. microcarpon Schpr. Paa Klipper (især Skifer og Granit ifølge Schimper).! Ved Akershus Fæstning fr., 1816 (Somf. Hb.). *9, Anoectangium compactum (Schleich.). Paa fugtige Skiferklipper: Stygdal i Bokstadaas (over 150 m over Havet) st. 10. Weisia viridula Brid. Meget almindelig paa Jord i smaa Fordybninger, ved Veie og Randen af Skove, med rigelig Frugt. Paa Hovede findes en Form med gjennemskinnende Bladnerve, ludende, noget krummede Frugter, meget korte Tænder. 11. Dicranoweisia crispula Hedw. Ikke sjelden paa Aaserne omkring Byen paa eruptive Stene, med Frugt. Ikke iagttaget i de lavere Egne. *19. Dicranoweisia Bruntoni (Smith). Sjelden paa Stene og Klipper (Grundfjeld): Paa flere Steder paa Ildjernaasen (Næsodden), med Frugt 1884 (K.). 1 Boulay og Juratzka l. c. omtale alene kalkholdige Klipper. CHRISTIANIA VIDENSK -SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 27 13. Rhabdoweisia fugax Hedw. Sjelden, i Klipperifter (Eruptiver), med Frugt: Ved Øverlands- elven i Bærum, Kolsaas. 14. Cynodontium schisti (Brid.). Hist og her i Klipperifter (Grundfjeld og Eruptiver), med Frugt: Ved Ljanselven i Oppegaard (Kl.), paa Grefsenaas (XKI.), ved Lille-Frogner (opdaget af M. Blytt, gjenfundet af Ax. Blytt), Kolsaas. Hører til de sjeldnere Arter i Europa. 15. Cynodontium gracilescens (Web. et Mohr). Sjeldnere, i Klipperifter paa kiselholdigt Underlag (Grundfjeld og Eruptiver), med Frugt: Næsodden paa Ildjernaasen, Fke- berg, Ryenbjergene ved Kværner, Kolsaas. 16. Cynodontium polycarpum (Ehrh.). Hyppig paa Klipper (Grundfjeld og Fruptiver) i Ridser og Spalter, med Frugt. Sjelden paa Øerne i Fjorden. 17. Cynodontium virens (Hedw.). Ikke hyppig, paa raadne Træstammer i Myrer, fugtig Jord og Klipper, med Frugt: Grefsenaas, Bokstadaas; st. (?): Kikud og Liggeren i Nordmarken. var. 8. Wahlenbergii Br. Fur. Grefsenaas paa raadne Stammer, Bokstadaas, paa begge Steder med Frugt. 18. Dichodontium pellucidum (Linn.). Hyppig, navnlig i Aaserne paa vaade Klipper og Stene langs Bække, ofte med Frugt. var. y. serratum Schpr. (D. flavescens |Dicks.| Lindb.). Ekeberg ifølge Berggren. 28 F. C. KJÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 19. Trematodon ambiguus (Hedw.). Hist og her i Torvmyrer og ved Grøftekanter: Ryenengen, Sarabraaten, Lutvand, Voksenaas paa flere Steder, Sogns- vand, Maridal, Kamphaug i Nordmarken, Løkenbro i Bærum Drengsrudtjern i Asker; paa alle Steder med Frugt. 20. Dicranella crispa (Hedw.). Sjelden, paa Lerjord; med Frugt: Ljan, ved Loelven strax nordenfor Ekebergbakken (BI.), Thorshovdal i den nedre Del. 21. Dicranella Grevilleana Br. et Sch. Ved Foden af Ekeberg strax ovenfor Oslo Kirke i stor Mængde paa fugtig Alunskifer, nedenfor Etterstad og i Torvmyr ved Abildsjø, med Frugt. 22. Dicranella Schreberi (Hedw.). Hist og her paa nøgen, fugtig Jord, ved Bække og Damme, med Frugt: Skjerviken, Ljabro, Ekeberg, Thorshovdal, Hov i V. Aker, Lysaker, KjeholmeniØ. Bærum; steril Ravnsborg. 28. Dicranella squarrosa (Schrad.). Ikke hyppig, paa Aaserne i Kilder og Bække: Grefsenaas, Vettakollen, Voksenaas paa flere Steder, st., Baahushøiden i Maridal ved Svartkulpbæk og Horndalskulpen Hesten 1827 med næsten modne Frugter (Blytt), Skogumsaas, st. 24. Dicranella cerviculata (Hedw.). Ikke sjelden paa fugtig Skifer og Jord, i Grøfter og i Torv- myrer, med Frugt: Ekeberg, Abildsjø, Stubberud, Bryni østre Aker, Thorshovdal, Voksenaas, Hengsengen paa Bygdø, Groset i Asker. 25. Dicranella varia (Hedw.). Ikke sjelden paa vaad Lerjord, med Frugt: Skjerviken i Oppe- gaard, Ekeberg, Munkedammen, Ringsdal, Bygde, Voksen og flere Steder i Byen og vestre Aker. CHRISTIANIA VIDENSK.,-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 29 26. Dicranella rufescens (Turn). Hist og her paa fugtig, kalkfattig, nøgen, mere og mindre sand- blandet Lerjord, fr.: Skjerviken i Oppegaard, Ljan, Thorshov- dal, Maridal lidt ovenfor Hammeren 1827 (BI.), ovenfor Lysaker. 27. Dicranella subulata (Hedw.). Hist og her paa fugtig Jord, med Frugt: Skjerviken i Oppe- gaard, Ljan, Ljabro, Skaadal, Voksenaas, Lysaker, He- vilk, Leangen. 28. Dicranella heteromalla (Hedw.). Hist og her paa sandig Jord og paa Klipper: Skjerviken i Oppegaard fr, Ekeberg fr, Ryenbjergene st, Frogner st, Makrelbakken i vestre Aker fr, Nordmarken hyppig, fr. Sandviken st. Dieranum fulvellum (Dicks.) skal ifølge Hartmans Flora være fundet af T. Jensen paa Ekeberg. Angivelsen synes meget tvivlsom, da denne alpinske Mosse ellers ikke gaar saa lavt ned paa Østlandet og heller ikke paa det angivne, iøvrigt vel undersøgte Voxested, er gjenfunden, *29. Dicranum Starkii (Web. et Mohr.). Paa fugtig Jord og fugtige Klipper: Kikudskaarene i Nord- marken fr. ( Wulfsberg). 30. Dicranum Blyttii Br. Eur. Paa fugtige Klipper og Stene med Frugt: Voksenaas, Kikud i Nordmarken, Kolsaas, Jonsrud i Bærum. Ifølge S. 0. Lindbergs Revisio critica icon. in op. Flora da- nica er den paa tab. 538, fig. 21 i sidstnævnte Værk afbildede Dicranum Schisti (Gunn.) Lindb.* ikke Cynodontium sechisti (Brid.), men Dicranum Blyttii Br. Eur. Den angives at være fundet med Frugt ,in schisto montis Ekkebierg prope OChristianiam* og ifølge Gunnerus ved Christiania af Oeder. 1 Tom. III. fase. 9 (1770) ed. G. Chr. Oeder. 2 Bryum Schisti Gunn. Fl. norw, II. p. 138, n. 1061: 1776. 30 F. C. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 31. Dicranum montanum Hedw. Almindelig paa Stammer og raadne Stubber af Naaletrær og af Birk, ogsaa paa Torv- og Sandjord i Skove og paa Klipper, ikke sjelden med Frugt. *32. Dicranum flagellare Hedw. Sjelden, paa raadne Stubber: Nær Tjernsrudtjern og paa Næsø st. sammen med Foregaaende. 33. Dicranum longifolium Hediw. Hyppig paa kalkfattige Stene, ogsaa paa Klipper (Grundfjeld og Eruptiver), sjeldnere paa Træstubber, ikke sjelden fr. 34. Dicranum fuscescens Turn. Hyppig, fr. paa Træstubber, raaddent Træ, fugtig Jord og Klipper. Dicranum congestum Brid. Lindb. Skogumsaas st., Næsø fr. (Lindberg). *35. Dicranum Miihlenbeckii Br. Eur. var. brevifolium Lindb. Bot. Not. (1865). D. brevifolium Lindb. Paa tørre Bakker og Klipper (Lerskifer), med Frugt: Malme, Sjursø, Kolsaas, Næsø; steril Leangbugten. 36. Dicranum scoparium (Linn.). Meget almindelig paa Klipper, Stene, Træstammer og Træ- redder, Jord, med Frugt. 37. Dicranum majus Turn. Temmelig almindelig paa Jord i skyggefulde Skove, oftere med Frugt. 38. Dicranum palustre La Pyl. Sjeldnere, i Myrer: Ulvø (st.), Hovede (st.), Nordmarken paa flere Steder (st.), Lysakertjern (fr.), Tjernsrudtjern (8t.), Næsøtjern (fr.). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 31 var. 2. juniperifolium (Sendtn.). Christiania (DI. ifølge Schimper). 39. Diecranum Schraderi Schwaegr. Sjeldnere, i Myrer: Stubrudtjern (fr., Voksenaas (fr.), Dælivand (st.), Kolsaas (st., Næsøtjern (fr., Vardeaas (fr.). 40. Dicranum spurium Hed. Temmelig almindelig paa tørre Klipper og Stene i Skove, oftere med Frugt. 41. Dicranum elatum Lindb. Meget hyppig og i stor Mængde i Naaleskove, saavel paa Oerne som paa Aaserne og i Nordmarken, ofte med rigelig Frugt. 42. Dicranum undulatum Vort. Meget almindelig paa Jord i Skove, med rigelig Frugt. *43. Leucobryum glaucum (Linn.). Sjelden paa fugtig Jord i Skove: Mellem Holmen og Bjørne- hoved i Oppegaard (KX1.), Spireodden i Asker (Az. Bl). *44, Fissidens exilis Hedw. Sjelden, paa nøgen Lerjord i Skygge: Nær Frogner i Skraa- ningen mod øvre Dam, fr. (W/.). 45. Fissidens incurvus (W. et M.. Meget almindelig paa Lerjord og sandblandet Ler i Jordhuller, under Buske, med rigelig Frugt. *46. Fissidens pusillus Schpr. Sjeldnere, paa fugtige Stene og Klipper, især Sandsten, med Frugt: Orme, Høvik, Stokkerelv nedenfor Groset, Bergs- fjeld. 47. Fissidens osmundoides Hedw. Almindelig i Myrer og langs Bække, ofte med rigelig Frugt. 32 F. C. KIÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. *48. Fissidens taxifolius (Linn.). Sjeldnere, paa Lerjord: Malmø (fr.), Næse (fr.). 49. Fissidens adiantoides (Linn). Meget hyppig paa fugtige Steder i Skove, langs Bække og i Myrer, i fugtige Klipperifter, paa Jord, Sten og Trærødder, ofte med Frugt. *50, Anodus Donianus (Engl. Bot.). Meget sjelden: Under Vettakollen ved Barntjern (240 m) paa Sandsten (fr.), opdaget Septbr. 1870 af Gartner Moe; Mærra- dal paa en lodret Lerskiferklippe i den midtre Del af Dalen vesten- for Bækken (fr.) sammen med Seligeria recurvata. 51. Seligeria pusilla (Hedw.). Meget sjelden. Den forekommer ifølge Schimper paa Kalk-, Skifer- og Kvartsklipper og Stene: Voksenaas (fr.) sammen med den følgende Art. (DI. if. Schpr.*s Bestemmelse). 52. Seligeria recurvata (Hedw.) Hyppig paa lodrette Sider af Klipper (Sandsten, Porphyr, sjeld- nere Kalksten) og Stene med rigelig Frugt. I rigelig Mængde paa Hovedøen og andre Steder. var. $. pumila Lindb. Høvik (fr). 53. Blindia acuta (Dicks.). Ikke sjelden paa vaade Klipper (Grundfjeld og Eruptiver). fleresteds med Frugt, f. Ex. paa Ekeberg, Voksenaas, Kikud i Nordmarken. 54. Ceratodon purpureus (Linn.). Meget almindelig overalt, paa Jord, Klipper, Tage o. 8. V. med Frugt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 33 *Ceratodon conicus Hpe. Paa Jord og Mure: Hovedø paa Klosterruinerne (fr.); Hval- stad (st.) 16% 1882 (S. 0. Lindberg). *55, Trichodon cylindricus (Hedw.). Sjelden. Paa Bredden af en Bæk, der kommer ud af Jons- rud Tjern i Bærum (fr.), "*/s 1884. K. *56, Leptotrichum tortile (Schrad.). Ikke hyppig, paa sandagtig eller leret, kalkfattig Jord: Skjer- viken i Oppegaard (fr.), Løkeberg i Bærum (fr.). var. 8. pusillum (Hedw.). Thorshovdal (fr., Mærradal (fr.). 57. Leptotrichum homomallum (Hedw.). Ikke sjelden i de høiere liggende Føne, neppe iagttaget lavere end 50 m o. H.; paa kalkfattig Jord ved Randen af Veie, Hulveie og Skraaninger, med Frugt. 58. Leptotrichum flexicaule (Schwaegr.). Meget almindelig i de lavere Egne paa kalkholdige Skifer- klipper, sjeldnere paa kiselholdigt Underlag, oftere med Frugt. var. longifolium Zett. steril: Ulvø, Bygdø og andre Steder. 59. Leptotrichum glaucescens (Hedw.). Ikke sjelden i Klipperevner og i Jordhuller, med Frugt. Ikke seet paa Kalksten og Lerskifer. Holmen i Oppegaard, Ljan, Ho- vedø, Tøien 1841 (Bl.), Ekeberg, Smestad, Sognsvand, Mel- lemkollen, Øverland i Bærum, Hvalstad, Skogumsaas, Semsvand, med Frugt. Leptotrichum zonatum (Funck). I Klipperifter. Ifølge Lektor Kindberg fundet i Nordmarken. Vid.-Selsk. Forh. 1884. No. 12. DI 34 F. C. KIÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. 60. Distichium capillaceum (Linn.). Hyppig og i Regelen med Frugt paa kalkholdig Skifer i fug- tige Klipperifter og paa Jord, sjelden paa kalkfattige Klipper. Den synes saaledes f. Ex. at mangle paa Kolsaas. 61. Distichium inclinatum (Hedw.). Sjeldnere; i fugtige Klipperifter paa kalkholdig Skifer paa Øerne nær Kysten og ogsaa ellers i Nærheden af Fjorden, med Frugt: Husberge (Næsodden) Malme, Hovedø, Ekeberg, Leangen. 62. Pottia cavifolia Ehrh. var. y. incana (Nees et Hornsch). Sjelden: Hovede nær Sydkysten paa stenet Jord (fr.), paa et Stengjærde nær Petersborg (Christiania) (fr. Bl. 1851). 63. Pottia truncata (Linn.). Meget almindelig i de lavere Egne, paa Marker, Enge og paa Veikanter, med Frugt. Af høiere liggende Voxesteder er anmærket Kløften (69 m) under Kolsaas og Hvalstad (63 m). 64. Pottia Heimii (Hedw.). Sjeldnere; paa fugtig, saltholdig Jord og i jordfyldte Klippe- revner ved Fjordens Kyster, med Frugt: Bækkelaget, Hovedø, Akershus Fæstning paa den sydlige Strand, ,Pipervikssum- pen* (Bl.), Brandskjærene i Mængde, Blommenholm, Ostø, Næse. *65. Pottia lanceolata (Dicks.). Hovedformen meget sjelden, paa nøgen, stenet Jord paa Ho- vedøen nær dens Sydkyst (fr.) sammen med Pottia cavifolia. var. d. gymnostoma Schpr. (Gymnostomum intermedium Twrn.). Hist og her paa nøgen Jord i Enge, ved Randen af Veie, med Frugt: Kværner, Hovedø, Akershus Fæstning og flere Steder inden Byens Grændser. aai CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 35 66. Didymodon rubellus (Roth). Meget almindelig, i Mængde og med rigelig Frugt paa stenet Jord og i Klippespalter i de siluriske Egne; sjelden paa FEruptiverne. *67. Didymodon cylindricus (Bruch.). Meget sjelden. Forekommer andetsteds paa skyggefulde Gra- nit-, Skifer- og især Sandstensklipper og Stene. Paa Sten i Dalen ved Stokkerelv nedenfor Groset i Asker (st.); først funden der af Å. Geheeb 17 Juli 1880. 68. Trichostomum crispulum Bruch, Fundet af Prof. M. N. Blytt ved ,Christiania* (fr.) ifølge Exemplarer i Univ. Herb., bestemte af Prof. Schimper. 69. Desmatodon lat ifolius (Hedw.). Sjelden; paa nøgen Jord i de høiere liggende Egne (over 150 m): Maridal 1837 fr. (Bl. Herb.), Nordmarken fr. 70. Barbula brevirostris Br. et Sch. Hist og her, paa fugtig Lerjord, paa sine Steder i stor Mængde med rigelig Frugt (moden i November), saaledes navnlig ved Vaa- lerengen og ved Sagene ved Regineborg Teglværk; desuden funden ved Kværner (fr.), paa et Stengjærde ved ,Andresens og ved Struves* Løkke i Chr.a (fr.) og paa en Bro mellem ,,Hjelms Løkke paa Tyskestranden og Aars Løkke* (fr.) (Bl. Hb.). 71. Barbula rigida Schultz. Sjelden. Den er opgivet i Angströms Symb. ad Bryolog. Scan- dinav. (1844) at være funden af Prof. Blytt paa Lerjord ved Chri- stiania. Med Frugt: Hovedø med Pottia lanceolata (Az. Bl.), Lille-Frogner paa et Stengjærde 1866 (K.), Bygde's Østkyst nedenfor Dronningbjerget paa terre Lerskiferklipper (Kl.), ved Sør- strand i Asker paa en Mur (K1.). var. 2. obtusa Jur. Maridal fr. (1861. Gartner Moe). 53% 36 F. C. KLÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. 72. Barbula muralis (Linn.). Hyppig paa tørre, kalkholdige Lerskiferklipper!, saavel paa Øerne som langs Kysten af Fjorden og i de lavere Egne, med rigelig Frugt. Ogsaa funden paa Skogumsaas (fr.) ifølge KI. var. $. incana Schpr. Hovede (fr). 73. Barbula unguiculata (Dill). Meget almindelig i de lavere Egne paa udyrket Jord, paa Ler- jord ved Brende, langs Veie, med rigelig Frugt. Ikke anmærket for de høiere liggende Egne. 74. Barbula fallax Hedw. Hyppig i de lavere Egne paa Jord af forskjellig Beskaffenhed, med rigelig Frugt. I de høiere liggende Egne fundet ved søndre Hauger i Bærum (61 m). *75. Barbula recurvifolia Schpr. Sjelden; ved Sandviken (C. Hartman). Forekommer paa Kalkklipper. 76. Barbula rigidula (Dicks.). Paa fugtige og paa tørre Klipper, Klippeblokke og Mure: Mærradal fr. (Hartmans Flora, Univ. Hb,). 7. Barbula revoluta Schwaegr. Fundet, sandsynligvis af C. Sommerfelt, paa kalkholdige Klipper - i Asker 1826, med Frugt (ifølge Exemplarer i Univ. Herb., bestemte af Schimper. 78. Barbula convoluta Hedw. Temmelig hyppig paa nøgen Jord af forskjellig Beskaffenhed, navnlig paa Brandsteder, paa tørre Lerskiferklipper og Bakker, 1 Ved Christiania er den ikke iagttaget paa Mure. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 37 med Frugt: Næsodtangen, Malme, Barntjern under Vetta- kollen, Høvik, Holmen i Asker. *Barbula inclinata Schwaegr. Hovedø Juni 1870 ifølge Explr., meddelte af J. E. Zetterstedt. Da Exemplarerne ere sterile, er Diagnosen usikker; forøvrigt stemme de godt med Beskrivelsen, 79. Barbula tortuosa (Linn.). En af de almindeligste Mosser paa kalkholdige Lerskifere og Kalksten, stenet Jord, med rigelig Frugt. Forekommer ogsaa, men som oftest steril, paa Grundfjeldet og Eruptiverne, f. Ex. paa Eke- berg, Grefsenaas, Kolsaas, Skogumsaas, Bergsfjeld. *80, Barbula fragilis Wils. Sjelden; paa sumpig Jord ved Kysten af Fjorden, steril: Ho- vedø, Ekeberg mellem Kongshavn og Bækkelaget, Bygdø, Næsø. 81. Barbula subulata (Linn.). Spredt, paa Jord, Trærødder, Mure og i Klipperifter, med Frugt: Orme, Hovedø, Ekeberg, Skarpsno, Bygdø, Skogumsaas, Bergsfjeld, Leangen. 82. Barbula ruralis (Linn.). Meget almindelig paa Jord, Klipper af forskjellig Beskaffenhed, Stengjærder og Træstammer, med rigelig Frugt. Grimmia. Af de følgende Arter af denne Slægt forekomme G. conferta og apocarpa paa Klipper af forskjelligartet Beskaffenhed, G. apo- carpa tillige paa Stene og sjeldnere paa Træstammer og gamle Bord, G. anodon og pulvinata især paa kalkrige Klipper, G. pulvinata tillige, men sjeldnere, paa gamle Bord, de øvrige 8 Arter (maaske med Undtagelse af G. maritima) udelukkende paa Grundfjeldet og Eruptiverne. 38 F. 0. KIÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. 83. Grimmia conferta Funck. Sjelden: Vækkere (fr.) ifølge Explr. i Bl. Herb., bestemte af Schimper. 84. Grimmia apocarpa (Linn.). En af de almindeligste Mosser ved Christiania, med Frugt. varr. B. gracilis (Schwaegr.), y. rivularis (Schwaegr.) (paa Stene i Bække), ö. alpicola (Schwartz), < pumila Sch., forma stricta og piligera ere ogsaa fundne i Egnen om Christiania. 85. Grimmia' maritima Turn. Sjelden; paa Strandklipper. Hyppigst paa Næsodden, hvor den er funden med Frugt saavel paa Østsiden ved Sørbystrand paa Nordspidsen ved Næsodtangen og paa Vestsiden under Ild- jernaasen; Næse (st.). *86. Grimmia anodon Br. et Sch. Sjelden; paa lodrette Skiferklipper fleresteds paa Hovedøens sydøstlige Del temmelig rigelig og med vakker Frugt, som ny for Norge 19 Mai 1866 (K.), Ramberg!ø (fr. Moe). 87. Grimmia pulvinata (Dill.). Hist og her, især paa Øerne, med Frugt: Husbergø, Ljan, Ramberge, Malme, Orme, Hovedø, Lysaker østenfor Elven. 88. Grimmia torquata Grev. Ikke sjelden i de høiere liggende Egne: Ry enbjergene oven- for Kværner, Grefsenaas, Voksenaas, Skaadal, Kikud i Nordmarken, Kolsaas, Jonsrud (ca. 200 m). Frugt ukjendt. *89. Grimmia funalis (Schwaegr.). Sjelden; forekommer paa tørre, kalkfrie Klipper og Klippe- blokke; steril: Lille Aaklungen ovenfor Sognsvand Mai 1869 (Azx. BL). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 39 90. Grimmia Miihlenbeckii Schpr. Meget hyppig, især paa Rullestene saavel i de lavere som i de høiere liggende Egne, med rigelig Frugt. *91, Grimmia Hartmani Schpr. Meget almindelig og i Mængde paa skyggefulde Stene og Klip- per, steril. Er kun en eneste Gang og paa et eneste Sted fundet med Frugt, nemlig i øvre Ungarn paa Bjerget Czerbö. 92. Grimmia elatior Br. et Schpr. Ikke sjelden, med Frugt: Næsodden ved Kirkevik, Oppe- gaard ved Ljanselven, Bækkelaget og Ekeberg i Mængde, Munkedammen (Bi. Herb.), Grefsenaas, Voksenaas, Kols- aas, Vardeaas. 93. Grimmia ovata Web. et Mohr. Ikke sjelden, med Frugt. 94. Grimmia commljutata Hiib. Meget hyppig, maaske mest i Nærheden af Fjordens Kyster og paa Oerne, med rigelig Frugt. 95. Grimmia montana Br. et Sch. Sjelden: Ljan paa Stene ved Landeveien, fr., rigelig og med Frugt i Mængde paa Ekeberg, først fundet af Prof. M. N. Blytt pVed Alunværket til venstre Side af Stien, som fører op igjennem Fyrreskoven til Kongshavn og paa Klipperne imellem Kongshavn og Bækkelaget, med Frugt om Foraaret* (Bl.'s Manuscript); Ryen- bjergene ovenfor Kværner, st. 96. Grimmia unicolor Grev. Paa flere Steder paa fugtige, flade Klipper, med Frugt: Sørby- strand paa Næsodden, Holmen i Oppegaard, Ljan, Ekeberg i Mængde paa flere Steder og med rigelig Frugt, Grefsenaas ved 40 F. 0. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. Troldtjern, Barntjern under Vettakollen, Voksenaas, Kikud i Nordmarken, ,Bærum in saxis ad flumen Lomma ad Lokikværnen 6 /og* (Somf. Hb.). Racomitrium. Alle her opregnede 9 Arter forekomme paa Klipper eller Stene, paa Grundfjeldet og Eruptiverne, kun R. lanuginosum og ca- nescens findes ogsaa, men sjeldnere paa Humus over kalkrigt Underlag. 97. Racomitrium patens (Dicks.). Mindre hyppig: Voksenaas (fr.), Vardeaas (st.), 0. 8. V. 98. Racomitrium aciculare (Liumn.). Paa vaade Klipper og paa Stene i Bække, ofte med Frugt. Den er ikke anmærket paa ØGerne i Fjorden, men hyppig i de noget høiere liggende Egne (Ekeberg, Maridal, Baahushøi- den o. 8. V.). 99. Racomitrium protensum Ålex. Braun. Paa faa Steder og sparsomt; med Frugt ved Christiania (ifølge Zetterstedt, Rev. Grimm.); Grefsenaas (Scheutz), Vardeaas (8t.). 100. Racomitrium sudeticum (Funck). Sjelden: Nordmarken (Wf.), Kolsaas (fr.). 101. Racomitrium heterostichum (Hedw.). Ikke sjelden: Ekeberg (fr. Ryenbjergene (st., Grefsen- aas (fr.), almindelig i Nordmarken (fr.), Kolsaas (fr.), Varde- aas (St.). var. 9. alopecurum (Drid.). Christiania (BI. fr.) ifølge Schimpers Bestemmelse. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 41 102. Racomitrium fasciculare (Schrad.). Paa fugtige Klipper; meget hyppig i Aaserne omkring Byen og i Nordmarken, ofte med rigelig Frugt. Navnlig i stor Mængde og vakker paa Grefsenaasen. 103. Racomitrium microcarpum (Hedw. ex. p., Funck). En af de almindeligste Mosser paatRullestene og Klippeblokke, med rigelig Frugt. 104. Racomitrium lanuginosum (Hedw.). Ikke sjelden, paa Oerne og i de høiere liggende Egne, navnlig hyppig paa og mellem Stene i Urerne, sjeldnere med Frugt: Eke- berg, Ryenbjergene, Kolsaas, o. 8. V. 105. Racomitrium canescens (Hedw.). Meget almindelig, paa Jord og Stene paa tørre Steder, ofte med Frugt. var. y. ericoides (Dicks). Oslo (fr.). 106. Hedwigia ciliata (Dicks.). En af de almindeligste Arter ved Christiania baade i de lavere og I de høiere liggende Egne, paa alleslags kalkfattige Klipper og Stene, men især paa Granit og Sandsten, med rigelig Frugt. 107. Coscinodon pulvinatus Spreng. Forekommer ifølge Schimper, Juratzka og Boulay paa ,,kalk- frie* Klipper; ved Christiania findes den paa flere Steder paa Ler- skifer. Hist og her, ofte med rigelig Frugt: mellem Kongshavn og Bækkelaget paa det bratte Bjerg ved Veien, Bryn i Ø. Aker, flere Steder indenfor Byens Territorium (Akershus Fæstningsmure, Schultzehaugen og ved gamle Akers Kirke paa Lerskifer, St. Hans- haugen), Vækkere paa Lerskifer, Mærradal; Bjerke i Bærum 42 F. C. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. (fr.?). Steril nær Oskarshal. ,In rupibus ad OChristianiam* Somf. Exsicc. No. 110 (Grimmia cribrosa H.). 108. Amphoridium lapponicum (Hedw.). Ikke sjelden, i kalkfrie Klipperevner, med rigelig Frugt: Eke- berg, Ryenbjergene ovenfor Kværner, Bryn i østre Aker, Grefsenaas, Barntjern under Vettakollen, Nyholmen i vestre Aker, Voksenaas, Nordmarken temmelig almindelig, Vardeaas. 109. Amphoridium Mougeotii (Br. et Sch.). Almindelig i fugtige, kalkfrie Klipperevner og paa Klippevægge, i Mængde, men steril: Næsodden ved Sørbystrand, Holmen i Oppegaard, Ekeberg, Ryenbjergene, Ringsdal ved Sagene, Grefsenaas, Nyholmen, Voksenaas, Nordmarken almin- delig, Dæli, Kolsaas, Bergsfjeld. *110. Zygodon rupestris Lindb. (Zygodon viridissimus Brid. var. rupestris Boul. Sjelden, paa tørre Klipper: Bygde ved Kristian Augusts Minde- støtte paa en Grønstensgang st. Sommeren 1884 (KI). Ulota. U. curvifolia og U. Hutchinsiae voxer paa kalkfattige Klipper, især paa Granit, de øvrige 5 Arter alene paa Træstammer. 111. Ulota Drummondii (Grev.). Sjelden: Malme (fr.), Burudvand i Bærum (fr.). 112. Ulota Ludwigii (Brid.). Ikke hyppig. Paa flere Steder ved Ljan (fr.) paa Or, Mær- radal (fr.), Lillehagen i Bærum (fr.) paa Birk. 113. Ulota curvifolia ( Wahlenb.). Ikke hyppig: Voksenaas (fr.), nær Maridalsvandet; Nord- marken under Kikud (fr., Middagskollen (fr.), ved Vesle- flaatvandet; Vardeaas (fr.). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 43 114. Ulota Bruchii Hornsch. Særdeles hyppig og den almindeligste Ulota ved Christiania, med rigelig Frugt. 115. Ulota cerispa (Hedw.). Sjeldnere end Foregaaende; med Frugt: Ljan, Smestad, Voksenaas, Bygdø, Mærradal, Jonsrud, Næsø, 0. S. V. 116. Ulota crispula Bruch. Ikke sjelden; med Frugt: Ildjernaas 'paa Næsodden, Raa- dalen i Grefsenaas paa Birk, Voksenaas, Baahushøiden, Bokstad, Bygdø, Jonsrud, Skogumsaas. 117. Ulota Hutchinsiae (Smith). Sjelden: Ildjernaas paa Næsodden (fr., Holmen i Oppe- gaard (fr.), Østensjø i 0. Aker (st.), Malme (fr.), Kols aas (fr.). 118. Orthotrichum anomalum Hedw. Almindelig paa Stene og Klipper af forskjellig geologisk Be- skaffenhed, sjeldnere paa Trær, med Frugt. var. 3. cylindricum Schpr. (0. saxatile Wood). Paa Kalksten og Lerskiferklipper: Hovede (fr.), Næse (fr.). 119. Orthotrichum Blyttii Schpr. Meget sjelden, paa Klipper ved ,Christiania* uden nærmere angivet Voxested, M. N. Blytt 1844 eller før. (Ikke senere gjen- fundet ved Christiania). 120. Orthotrichum cupulatum Hoffm. Ikke hyppig, paa Stene og Klipper, især paa Kalksten og Ler- skifer, med Frugt: Hovedø i Mængde, Holmen i Asker, Næsø. Orthotrichum Sturmii Hoppe et Hsch. Ansees af nyere Forfattere som en Var. af 0, rupestre. Orthotrichum aetnense De Not. Bygdø (W/.). Henføres af Venturi som Varietet til O. rupestre. 44 F. 0. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 121. Orthotrichum rupestre Schleich. Ikke sjelden paa Klipper, Klippeblokke og Stene (Grundfjeld og Eruptiver), med rigelig Frugt: Næsodden, Ljan, Bække- laget, Malmø, Hovedø, Ekeberg, Grefsenaas, Voksenaas, Lille-Frogner, Bygdø, Kolsaas, Skogumsaas, Næsø. var. 3. Sturmii Jur. (0. Sturmii Hoppe et Hsch.) paa Klippe- vægge ved Helvik paa Næsodden (fr.), paa Klipper ved Bække- laget (fr.). 122. Orthotrichum urnigerum Myrin. Forekommer paa fugtige, kalkfrie Klipper. Meget sjelden: Ljan (fr.) ifølge Explr. i Bl. Herb., bestemte af Schimper. Ifølge Blytts Manuscript skal den her være funden paa Trær. 123. Orthotrichum gymnostomum Bruch. Hist og her paa Aspetrær, med Frugt: Fundet af Prof. M. N. Blytt ,i stor Mængde i Aspeskoven syd for Abildsjømyren, hvor næsten alle Aspestammer ere tæt bedækkede af den* (Bl. Manusc.), Ekeberg (Bl.), Skillebæk (BIl.), mellem Smestad og Bokstad- aasen (Bl. Vaaren 1846), nedre Holmen nær Elven ( Wf.), Præste- rud i Bærum (K1.), Løkkeaas ved Sandviken (K.), Kolsaas (K.). 124. Orthotrichum obtusifolium Schrad. Almindelig paa Levtrær, især Poppel, Ask og Pil. Holmeni Oppegaard (fr.), paa Pilene nær Veien mellem Grønland og Tøiens botaniske Have 1827 (Bi. fr.), Nordmarken ved Hakkloen (st.), Bygde (fr., Løkeberg i Bærum (fr., Asker mellem Holmen og Hvalstad (fr.). 195. Orthotrichum affine Schrad. Paa Træstammer, med Frugt: Frøn paa Ask (Bl.) Bygde paa Ask ,i Haven ved Ladegaarden* (1851 Bl.), Bærum, o. 8. V. *1926. Orlthotrichum fastigiatum Bruch. (Q. affine var. B. pulvinata Vent.). Hist og her, paa Træstammer, med Frugt: Fosvei ved Sagene, Jettum i Bærum, Bærum (W/.), Devik i Asker. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 45 1297. Orthotrichum speciosum Nees v. Esenb. Overalt i Omegnen den almindeligste af 'alle Orthotricha, paa Løyvtrær med rigelig Frugt. 128. Orthotrichum patens Bruch. Sjelden, paa Trær med Frugt: Bygde paa Ask ,i Ladegaar- dens Have* (1851 BIl.), Ullern (W. Boeck). *129, Orthotrichum alpestre Hornsch. Sjelden, paa Porphyrklipper ved Burudvand i Bærum fr. (WP.). 130. Orthotrichum stramineum Hornsch. Sjelden, paa Trær: Grimelund i Aker (fr. Bl.); Christiania RT.) 131. Orthotrichum Schimperi Hammar (0. fallax Schpr. Syn. edit. II). Meget almindelig paa Levtrær, med Frugt. 132. Orthotrichum pallens Bruch. Sjelden, paa Løvtrær, med Frugt. I Omegnen af Christiania (BI. if. Hornemann), Christiania (Moe), Kolsaas (K.), Hvalstad (S. 0. Lindberg 16 Juni 1882), Næsø. *133. Orthotrichum Lyellii Hook. et Tayl. Sjelden, paa Trær: Ullevold i vestre Aker (st. Wf.), 184. Orthotrichum leiocarpum Br. et Schpr.. Ikke sjelden, paa Løevtrær (Rogn. Asp o. s. V.), med Frugt: Riseaasen (Bl.), Grimelund, Kolsaas, Bryn i Bærum, nær Asker Kirke, Sem i Asker, Skogumsaas, Bergsfjeld, Næsø. 135. Encalypta vulgaris Hedw. Meget hyppig, i Spalterne af tørre Lerskiferklipper og paa tør Jord i de lavere Egne (iagttaget indtil 150 m over Havet), saa- 46 F. C. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. ledes i Mængde paa Hovedøen; med rigelig Frugt. — Ikke funden paa Porphyr, Granit, Syenit eller Grundfjeld. 136. Encalypta rhabdocarpa Schwaegr. sChristiania* (fr.) ifølge Bl. Herb. 187. Encalypta ciliata Hedw. Meget almindelig, i Klipperifter saavel i de lavere som i de høiere liggende Egne. Den undgaar kalkrige Klipper og findes der alene paa Humus. Med rigelig Frugt. *138. Encalypta brevicollis Bruch. Sjelden: Ekeberg (T. Jensen og Andre) paa flere Steder ud- over mod Bækkelaget (fr.), Lille-Frogner (fr.). 139. Encalypta streptocarpa Hedw. Almindelig, i Klipperifter paa Siluren, sjeldnere paa kalkfattig Bjergart. Ikke funden med Frugt i Norge. 140. Tetraphis pellucida (Linn.). Meget almindelig paa raadne Stubber, saavel i de lavere som i de høiere liggende Egne, med rigelig Frugt. Den forekommer ellers i Europa ogsaa paa kalkfattige, fugtige Klipper og paa Sand- og Torvjord. *141. Tetrodontium Brownianum (Dicks.). Sjelden; skjult i Sprækker og Huller af Klipper (Granit, Por- phyr) og paa lodrette Sider af Stene i Skygge, ofte sammen med Jun- germannia taxifolia, med Frugt: Grefsenaas (fr.?) (J. E. Zetterstedt), Skaadal (Kl.), Nordmarken paa flere Steder i Mængde, f. Ex. mellem Kamphaug og Bjørnsjø og paa Kikud, mellem Dammen og Hakklopladsen i Aasen vest for Hakkloen (Ax. Blytt), ved den østre Side af Øverlandselven i Bærum ovenfor Greveveien (W/.), Kolsaas ved Tjernet (K.. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 47 142. Schistostega osmundacea (Dicks.). Sjelden, paa fugtig, fin og les, muldrig Jord i beskyggede Huler og Spalter af kalkfattige Klipper samt i Hulveisskraaninger og under Rødderne af Vindfald, med Frugt: Ekeberg (Ångström, senere Kl.), Ryenbjergene ovenfor Kværner (K.), Frogner ved Foden af en Klippe nedenfor Fossen ved Gangbroen over Elven (Wf.); paa et Bjerg ved Veien til Bærums Jernværk (Hartm. Flora; med Frugt?). *148. Dissodon splachnoides (Thunb.). Sjelden. Paa Jord paa en Sten i Bækken, der kommer fra Jonsrudtjern i Bærum (ca. 300 m), med gammel Frugt 14 Aug. 1884 (K.). *144. Tayloria tenuis (Dicks.). Sjelden. Ifølge Prof. Blytts Manuscript skulle Explr. af denne Art, samlede af Prof. Chr. Smith ved Christiania, forefindes i Hornemanns Samling. Kolsaas ikke langt fra Knabberud (ca. 200 m), formentlig paa gammel Komøg, med rigelig Frugt 1884 (XK.). 145. Tetraplodon angustatus (Linn. fil.) Sjelden. Grefsenaas med Frugt 1839 (Quigstad). Findes i Norges Fjeldtrakter ofte paa Fxcrementer af kjød- ædende Dyr; man finder ofte Lemænrester i Tuerne. 146. Tetraplodon mnioides (Linn. fil.). Sjelden, med Frugt: Ekeberg ved Alunværket og Ryen- bjergene 1841 (Bl. Herb.). Forekommer ligeledes paa gamle dyriske Excrementer og Dyrelig. Splachnum. De følgende Arter findes alle paa gammel Ko- eller Hestemeg i Skove, som oftest ved Bredden af og paa Myrer. 48 F. C. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 147. Splachnum sphaericum Lim. fil. Hist og her paa Aaserne og meget almindelig (med Frugt) i Nordmarken; Grefsenaas (x), Voksenaas 1827 og 1840 fr. (Bl.), Kolsaas (fr.), Holmen i Asker, (fr.), (Splachn. pedunculatum Lindb.). 148. Splachnum vasculosum Linn. Hist og her, med Frugt: Grefsenaas (?% 1858 Zetterstedt), Vettakollen (BI. Hb.), Voksenaas (Bl. 1853), Maridal (Bi. Hb.), Tjernsrudtjern og Næsøtjern (Kl. 149. Splachnum ampullaceum Linn.. Ikke sjelden; med Frugt: Skoklefaldvand paa Næsodden, 1846 (Bl. Hb.), Stubberudmyren i 0. Aker, Voksenaas, al- mindelig i Nordmarken (Xl.), Tjernsrudtjern 1826 (BI., Næsøtjern (Az. Bl.), Vardeaas. 150. Splachnum rubrum Lim. Meget sjelden: Nær Fjeldstrand paa Næsodden Juli 1884 fr. (Stud. jur. J. E. Thomle), Bokstadaas fr. (BI. Hb). 151. Splachnum luteum Lim. Sjelden; alene funden i Nordmarken paa Mellemkollen fr. (Bl. Hb.) og paa Kirkebjerget ved Sandungen fr. (W/.). 152. Discelium nudum (Dicks.). Hist og her, paa fugtige Lerfald ved Elve og Bække, ofte med rigelig Frugt. Ved øvre Ljanselv og ved Veigrøfter paa Broens Sydside i Mængde (fr. Kl, Ryenbjergene (BI), Bryn (BI, Maridal (fr. Moe), Løkeberg (fr. K.). Tidligere fandtes den i stor Mængde (fr. i Thorshovdalen ved Griinerløkken nedenfor Sofienberg Kirkegaard ved Bækken (1866—1870 K.), men er nu ødelagt ved Bebyggelsen. 153. Physcomitrium pyriforme (Linn.). Hist og her, paa dyndede Agre og Enge, ved Veikanter og Grøfter, med Frugt: Ekeberg, Skøien (formodentlig i 0. Aker, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 49 Moe), Tøiens botaniske Have, ,Pipervikssumpen*, Munke- dammen, Frogner, nær Engervandet ved Sandviken, Hol- men i Asker. 154. Funaria hygrometrica (Linn.). Meget almindelig paa nøgen Jord, ofte paa gamle Brandsteder, ogsaa paa Mure og Klipper, med rigelig Frugt. Ikke almindelig i Nordmarken (XKI.). 155. Leptobryum pyriforme (Linn.). Hist og her paa Sandjord og Torv i Myrer, ogsaa paa gamle Brandsteder, med Frugt: Østensjø, Ekeberg, Thorshovdal, Nordmarken mellem Fyllingen og Bjørnsjøe, Vækkerø, nær Tjernsrudtjern, Jonsrud. 156. Webera nu tans (Schreb.). Meget almindelig paa raadne Stubber, ogsaa paa Jord og Klipper. 157. Webera cucullata (Schwaegr.). Sjelden. ,Christiania* uden nærmere Angivelse, med Frugt (BI. Herb.). 158. Webera cruda (Schreb.). Meget almindelig i Klipperifter, med Frugt. B. minor Schpr. »Christiania* (fr., Bl. Herb.). *Webera sphagnicola Br. et Sch. (W. nutans B sphagnicola Hartm.). I dybe Sphagnummyrer ved Lysakertjern, opdaget af W. Ph. Schimper 1844. W. sphagnicola i Lorentz, Un. itin. Orypt. fra samme Sted har monøeiske Blomster og maa henføres til Webera nutans. 159. Webera Schimperi (C. Mill). Meget sjelden. ,Christiania* uden nærmere Angivelse, paa Glimmerskifer, med Frugt (BI. Herb., ifølge Expl. bestemte af Schimper). « Vid,-Selsk. Forh, 1884. No. 12. 4 50 F. C. KLÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. *160. Webera annotina (Hedw.). Hist og her paa fugtig Sand, især paa oftere oversvømmede Steder, paa Jordfald i Skraaninger: Skjerviken i Oppegaard, Ekeberg, Thorshovdal ved Grinerløkken o. S. V., st.; under Skogumsaas fr. (8. 0. Lindberg). *161. Webera pulchella (Hedw.). Sjelden, paa Jord i Skraaninger mod Elve og Bække: Ljabro paa Østsiden af Elven (fr. Thorshovdal ved Griinerlekken (fr.) 1866 og 1870, Skogumsaas (st.). 162. Webera carnea (Linn.). Sjelden, paa Lerjord: ved Loelven strax nedenfor Ekeberg- bakken (fr. Bl.), Høvik paa opkastet Lerjord ved Myren nedenfor Solheim (fr.). 163. Webera albicans (Wahlenb.). Hist og her paa fugtig Sand- og Lerjord ved Elve, Bække og Opkommer, i Grøfter og Myrer, i Almindelighed steril: Bække- laget (3), Loenelv nedenfor Etterstad, Bryn (3), Grefsen- aas sparsomt med Frugt (J. E. Zetterstedt), Kikud i Nordmarken fr. (Wf.), Frogner ved Elven, Kolsaas, Skogumsaas, Bergs- fjelå. 164. Bryum pendulum (Hornsch.). Paa fugtig, især stenet Jord og paa Klipper: Næsodden ved Kirkevik (fr. Hovedø paa Strandklipper (fr.), Ekeberg (fr.), Næseø (fr.). Bryum uliginosum (Bruch.). Tvivlsom: Ekeberg (Bl.ifølge Manuseript; K. med Frugt); Cilierne ere imid- lertid fuldkommen udviklede. Bryum intermedium (Web. et Mohr). Paa Sandsten og Sandjord: Christiania fr. (Blytts Hb.), paa Fæstningens Mure fr. (usikker). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 51 165. Bryum bimum Schreb. Ikke sjelden i vaade Enge og paa fugtige Klipper, med Frugt: Hovedø, Ekeberg i Mængde, Grefsenaas, Voksenaas, Lys- akertjern, ved Engervand, Skogumsaas, Næse. 166. Bryum pallescens Schleich. Hist og her paa Klipper, med Frugt: Ekeberg, Alunvær- ket, Bryn, Grefsenaas, ved Smestadbækken, Høvik, Kols- aas, Bergsfjeld i Asker. var. . boreale (Schwaegr.). Ved Husebybækken i Aker (fr. Bl.). var. y. contextum (Hoppe et Hornsch.). Næsodtangen (fr.), Ekeberg (fr. Bl). *167. Bryum erythrocarpum Schwaegr. Sjelden: Nordmarken mellem Fyllingen og Bjernsjø Aug. 1882 med Frugt (KI.). 168. Bryum alpinum Linn. Temmelig sjelden, paa vaade Klipper (Grundfjeld) og især paa Strandklipper: Sørbystrand paa Næsodden (st.), Hovedø (st.), Bækkelaget (st.), Ekeberg hyppig steril (fr. Bl. Herb.). *169. Bryum Miihlenbeckii Br. et Sch. Sjelden, paa vaade Klipper (Grundfjeld og Eruptiver) i de høiere liggende Egne: Ekeberg (Az. Blytt), Aarvoldaasen i Ø. Aker (fr. Kl.), Voksenaas (fr. K.), Tryvandshøiden (st. Kl.), Mari- dal (st. K.), Vardeaas (forma compacta elatior, W.). 170. Bryum caespiticium Linn. Almindelig paa Klipper og nøgen Jord, med Frugt. *Bryum Mildeanum Jur. Paa Vestsiden under Akershus Fæstning 1868 (st.), ifølge Prof. Lorentz's mundtlige Udsagn. A* 52 F. C. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 171. Bryum argenteum Linn. Meget almindelig paa sandig, leret og kulholdig Jord, ofte med Frugt. 172. Bryum capillare Linn. Meget almindelig paa Jord i Skove, ved Trærødder, paa raadne Stubber og paa Klipper med Frugt. 173. Bryum pallens Swartz. Ikke sjelden, saavel i de lavere som i de høiere liggende Egne, paa fugtig Jord, paa sumpige Steder, vaade Stene og i fugtige Klipperifter, med Frugt. *174. Bryum Duvalii Voit. Sjelden, ved Kilder, steril: Voksenaas, Tryvandshøiden. 175. Bryum pseudotriquetrum (Hedw. ex p.). Meget almindelig saavel i de lavere som i de høiere liggende Egne, paa Myrer og i Sumpe, paa vaade Klipper, ved Bække og især ved kalkholdige Kilder, med Frugt. var. 3. compactum Schpr. Paa Strandklipper ved Christiania (Schimper). *176. Bryum neodamense Iltzigs. (B. pseudotriquetrum var. cavifolium Schpr. Syn. ed. I.). Sjelden, paa sumpige Steder: Tjernsrudtjern Juli 1883 gr Å AL), *177. Bryum turbinatum (Hedw.). Ekeberg (fr. K.), Tømte i Nordmarken ( Wf.). Forekommer paa fugtige, sandige Steder, især langs Flod- og Bækkestrande, ved Kilder o. 8. V. 178. Bryum roseum Schreb. Hyppig, i skyggefulde Skove paa Jord, raadne Stubber, ogsaa paa Træstammer, i Almindelighed steril; med Frugt: Bjørnehoved i CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 53 Oppegaard ( Wf.), paa Ekeberg (BI. Hb.), Voksenaas ved Bred- derne af en Bæk, Juni 1828 (BI.), Høvik i Skoven østenfor Glas- værket (X.), Ramstad i Bærum i flere Aar efter hinanden paa samme raadne Stubbe (KX.), Hvalstad (XKI.). 179. Zieria julacea Schpr. Sjelden, paa vaade Kalksten- og Skiferklipper, især i Nær- heden af Fosse: Ekeberg ret ovenfor Oslo Kirke (st. Kl.), Styg- dal (Holmenaasen) med Frugt (Bl.) ved Fossen sammesteds (Az. Bl.). 180. Mnium cuspidatum Hedw. Meget almindelig paa Jord, Klipper, Trærødder og raadne Stubber, med rigelig Frugt. 181. Mnium affine Bland. og var. P. elatum Schpr. (Mnium insigne Mitt.). Hovedarten maaske sjeldnere, derimod var. 9 meget almin- delig paa sumpige Steder i Skove, ofte med Frugt. *182. Mnium medium Br. et Schpr. Sjelden, paa sumpige Steder og ved Kilder; undgaar Kalk (Jur.); med Frugt: Skaadali Aker og Bergsfjeld i Asker (KI.). 183. Mnium undulatum Hedw. Temmelig hyppig paa skyggefulde Steder i Skove, steril: Næs- odden ved Sørbystrand, Bjørnehoved i Oppegaard, Hovedø, Bækkelaget, Ekeberg og Ryenbjergene, Stygdal, nær Tjernsrudtjern, Ekeberg og Dæli i Bærum, Leangbugten, Hvalstad. | Med vakker Frugt temmelig rigelig ved Bredderne af en Bæk under Uren paa Sydvestsiden af Kolsaas mellem Topaas og Kols- berg Juni 1884 (XK.). Er tidligere kun funden paa 2de Steder i Norge med Fvrugt: Paa store Godøen i Tysnæs (s. Bergenhus Amt) og ved Kroken i Hafslo (n. Bergenhus Amt) af Dr. Wulfsberg. 54 F. 0. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 184. Mnium rostratum Schrad. Ikke sjelden, paa Stene og Klipper i Skygge: Stygdal, Ul- lerndal, Fornebo, Løkeberg, Dæli, Kolsaas, ved Øver- landselven, Devik, Leangen, Næsø, paa alle Steder med Frugt. 185. Mnium hornum Lwn. Ikke sjelden, i skyggefulde Skove paa fugtige Klipper, især kvartsholdige, paa Jord langs Bække og paa Trærødder ved Myrer: Ekeberg (fr.), Stygdal (fr.)) Nordmarken hyppig (st.), For- nebo (fr.), Tjernsrudtjern (3), Skogumsaas (fr.), Næsø- tjern (fr.). 186. Mnium serratum (Schrad. ex p.). Hyppig paa stenet Jord og i Klipperifter ved Bække, ved Hulveie i Skove, ofte med Frugt: Ekeberg, Voksenaas, Kikud i Nordmarken, Ullern, ved Øverlandselv, Sandviken, Leang- bugten o. s. V. 187. Mnium orthorrhynchum Br. et Sch. Ikke sjelden, paa stenet Grund og i Klippespalter, navnlig paa Kalksten og kalkholdig Lerskifer: Ekeberg (fr.), ved Broen over Smestadelv (fr.), Kolsaas (9), Skogumsaas (fr.), Leangen (fr.) i Mængde. *188. Mnium lycopodioides Hook. I Klippespalter: Næsodden ved Kirkevik (st.), Grefsenaas (0), Stygdal (st.). *189. Mnium spinosum Voit. Temmelig sjelden, i Naaleskove paa Humus, især i Nærheden af Trærødder, ogsaa paa Stene i Skygge: Jomfrubraaten paa Fke- berg med rigelig Frugt (Moe), Stygdal (st.), Dæli (9 et 7), Kolsaas (fr. Sandviken (st. Skogumsaas (fr.), Bergs- fjeld (fr.), Næse. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 55 *190. Mnium stellare Hedw. Spredt, i Skove paa Jord, Stene, Klipper og raadne Stubber; foretrækker ifølge Schimper kalkrig Bjergart, steril: Skjerviken i Oppegaard (Kl.), Voksenaas, nordre Huseby i vestre Aker (K.), Høvik 16 Juli 1880 (4. Geheeb), Løkeberg, østenfor Dælivand, Kolsaas; Skogumsaas i Grosetdalen 16 Juni 1882 (8. 0. Lindberg), Næsø 17 Juni 1882 ($S. 0. Lindberg). 191. Mnium cinclidioides Blytt. Temmelig almindelig i vaade Enge og i dybe Myrer; ,jeg fandt den i Mængde i Christianiatrakten, hvor M. Blytt opdagede den* (Schimper); steril: Holmelien (BIl.), Nordmarken (Bi. Hb.), Bygdø, Lysakertjern, Tjernsrudtjern, Dælivand, Bergs- fjeld. 192. Mnium punctatum Hedw. Meget almindelig paa fugtige og vaade Klipper og Stene, langs Kilder og Bække, med rigelig Frugt. *193. Mnium subglobosum Br. et Sch. Hist og her i Torvmyrer, Sumpe og ved Opkommer, med Frugt: Bjørnehoved i Oppegaard, Grefsenaas, Lysakertjern, . Tjernsrudtjern, Bergsfjeld. 194. Cinclidium stygium Swarte. Hist og her i dybe Myrer, med Frugt: mellem Nøklevand og Ourtjern i Ø. Aker i Mængde, Tjernsrudtjern, Næsøtjern hyppig, i et Tjern under Bergsfjeld; steril: Barntjern under Vettakollen. 195. Amblyodon dealbatus (Dicks.). Sjelden, i Myrer og paa fugtige Klipper, med Frugt: ,I smaa Fordybninger paa vaade Klipper i Skygge nær og paa Østsiden af Loelven nedenfor Etterstadsletten Vaaren 1828" og Septbr. 1837 (BI.), Tjernsrudtjern (Bl. Hb. og Kl.) (formodentlig det samme som Stabæktjern i Hartm. Flora). 56 F. C. KJÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. 196. Catoscopium nigritum (Hedw.) Sjelden, paa Myrer: Tjernsrudtjern (fr., Bl. Hb.); senere flere Gange gjenfunden paa samme Sted. 197. Meesea uliginosa Hedw. Sjelden, paa sumpig Jord: Tjernsrudtjern 1842 med Frugt (BI). 198. Meesea longiseta Hedw. Sjelden, i dybe Myrer med Frugt: Nøklevand i Ø. Aker 1840 (Bl.), Lysakertjern (if. Hartm. F1., Kl.). 199. Meesea tristicha (Funck). Sjelden, i dybe Myrer: Dælivand i Bærum, steril (Bl. Hb.). 200. Paludella squarrosa Linn. Ikke sjelden, paa Myrer: nær Skillebæk i Gjelleraasen (9. Aker) Aug. 1828 (fr., Bl. Hb.), Grefsenaas (fr.), Lysaker- tjern 1836 (fr. Bl. Hb.), Tjernsrudtjern (st., Skogumsaas paa en over 150 m heit liggende Myr (fr.), Brensrudtjern i Asker 1826 (st. Bl.), Næsøtjern i Mængde og med rigelig Frugt, Gaase. *201. Aulacomnium androgynum (Linn.). Hist og her paa Grundfjeld og Eruptiver i Klipperifter og under Stene, steril: Mellem Holmen og Bjernehoved i Oppegaard, Ljan i Ø. Aker, Lille-Frogner; Vækkere 1867 (W/.). 202. Aulacomnium palustre (Linn.). Meget almindelig i Myrer og paa sumpige Steder i Skove, saa- vel i de lavere som i de høiere liggende Egne, ofte med Frugt. I Nordmarken temmelig almindelig, steril (KI.). 203. Bartramia ithyphylla Brid. Hyppig saavel i de lavere som især i de høiere liggende Egne; paa Jord og paa kiselrige Klipper i Rifterne og paa kalkrige CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 57 Klipper alene paa Humus. Den er ikke iagttaget paa ØOQerne i Christianiafjorden, hvor Bjergarten hører til Silurformationen. Hyp- pig med Frugt. 204. Bartramia pomiformis (Linn.) og var. P crispa (Swartz). Varieteten er meget hyppig paa stenet Jord og i Klipperifter, især paa Granit, Porphyr og Sandsten, med rigelig Frugt. Hovedformen: ved Frognerelv (fr.). 205. Bartramia Halleriana Hedw. Hist og her paa fugtige (især kalkfattige) Klipper i Skygge, fr.: Sørbystrand paa Næsodden, Bjørnehoved i Oppegaard, Lja- bro, Ekeberg, Kværner, Grefsenaas, Voksenaas og Styg- dal, Smestadelv ved Broen nedenfor Smestad, Kolsaas, SKo- gumsaas. 206. Bartramia OQederi (Gunner.). Hyppig paa fugtige, især kalkrige Klipper, med Frugt. 207. Conostomum boreale Swartz. Sjelden, paa fugtig Jord paa Aaserne: Ekeberg mellem Alunværket og Kongshavn fr. (Bl.), Rødtvetmarken paa den henimod Grefsenaasen vendende Side fr. 1848 (BI.), Nordmarken paa Toppen af Kikud 600 m, st. (Kl.), Kolsaas paa vaadt Fladbjerg paa Nordsiden ved Stien til Bærums Værk ca. 150 m, fr. (K.). 208. Philonotis fontana (Linn.). Hyppig ved Kilder og Bække, i Myrer, paa sumpige Enge, i Grøfter, sjeldnere med Frugt: Ljabro, Ekeberg 1821 (BI.), Voksenaas. 209. Timmia austriaca Hedw. Ikke sjelden paa skyggefulde Klipper i Skove; med Frugt sjel- den: Voksenaas Juni 1827 (Bl.), Høvik paa Lerskifer. 58 F. 0. KIÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. 210. Atrichum undulatum (Linn.). Meget almindelig ved Randen af Veie, især i Hulveiskraaninger, i Skove, med rigelig Frugt. *211. Atrichum tenellum (Röhl.). Sjelden, paa Lerjord: Tyrigraven i Oppegaard i en liden Sump st. (K.), Bærum Juni 1827 med Frugt (Somf. Hb.). Forekommer andetsteds ofte i udtørrede Damme og i Grøfter. 212. Oligotrichum hercynicum (Ehrh.). Hist og her i de høiere liggende Egne og paa kalkfattigt Underlag, leret, sandig og stenet, nøgen Jord i Skraaninger og ved Randen af Veie: Skaadal st. (Kl.), Maridal st. (W. Boeck), paa flere Steder i Nordmarken st. (KXI.), Kolsaas st. (K.), ved Ringerikschausseen mellem Sandviken og Homledal fr. (Ax. Blytt). Pogonatum nanum Necker. (Mnium polytrichoides Linn.) omtales af J. C. Fabritius i hans ,Reise nach Norwegen* som fundet (fr.) 3/; 1779 ved Rondaas (Romsaas?), 1 Mil fra Christiania paa Veien til Skedsmo. 213. Pogonatum urnigerum (Linn.). Meget almindelig, saavel i de lavere som i de høiere liggende Egne, paa stenede Skraaninger i Skove og ved Veie; med rigelig Frugt. Ifølge Boulay og Juratzka forekommer den ikke paa Kalk. Ved Høvik findes den paa en Veikant, voxende mellem Smaastykker af Lerskifer. 214. Pogonatum alpinum (Lim.) og var. 3. arcticum (Swarte). Ikke sjelden i Aaserne paa stenede Skraaninger og paa Jord paa Klipper og Stene, med Frugt. Den forekommer næsten ude- lukkende paa Grundfjeldet og Eruptiverne (sjelden paa Humus i Kalkegne). Med Frugt: Ildjernaas paa Næsodden, Ljabro CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 59 Ryenbjergene ovenfor Kværner, Bryn, Raadal i Grefsenaas Aug. 1840 (BIl.), Voksenaas og Skaadal, Nordmarken tem- melig almindelig (K1l.), Kolsaas. Polytrichum. Af de følgende 6 Arter forekommer P. formosum paa Un- derlag af forskjellig geologisk Beskaffenhed og P. strictum paa Torvmyrer, de 4 øvrige udelukkende paa Grundfjeld og Eruptiver, ikke paa Kalksten og kalkholdig Lerskifer. 215. Polytrichum gracile Menz. Ikke sjelden i Torvmyrer, sjelden i Klipperifter, med Frugt: StubberudmyriØ. Aker, Grefsenaas, Voksenaas, Nordmar- ken, Lysakertjern, Kolsaas, Ravnsborg, Næsø, Drengsrud. 216. Polytrichum formosum Hedw. Hyppig i Skove i de høiere liggende Egne, med Frugt. Ikke seet paa ØOerne i Christianiafjorden. 217. Polytrichum piliferum Schreb. Meget almindelig paa terre, stenede og sandige Steder mellem Lyng med Frugt. var. 9. Hoppei Schpr. Funden, ifølge Blytts Manuscript, paa Ekeberg. 218. Polytrichum juniperinum Hedw. Meget almindelig paa tørre Lyngpladse og paa magre Skov- enge, med Frugt. 219. Polytrichum strictum Banks. Almindelig paa Torvmyrer og sumpige Steder, med Frugt. 220. Polytrichum commune Linn. ex. p. Meget almindelig i de noget høiere liggende Egne, paa Aaserne 60 F. C. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. og i Nordmarken, paa sumpige Steder og paa Torvmyrer i Skove, med Frugt. Ikke bemærket paa ØOerne. 221. Diphyscium foliosum (Linn.). Hist og her paa lodrette Jordvægge, ved Randen af Veie, i overgroede Stier, paa Jord i Klipperifter, med Frugt: Ekeberg paa flere Steder (funden der allerede i 1828 af Hibener), Ryen- bjergene ovenfor Kværner (K.), Grefsenaas (Moe), Voksen- aas (fr.?, Scheutz), mellem Sognsvandet og Aaklungen (Ax. Bl.), Nordmarken ved Tømte (Fridtz), Kolsaas, Vardeaas (XK.). 222. Buxbaumia ap hylla Haller. Hist og her paa Skovjord ved Randen af Veie og paa lyng- bevoxede Steder, med Frugt: Søndenfor Holmen i Oppegaard, ( Wf.), Ekeberg (UC. Boeck), paa Veien til Frognersæteren og oven- for Maridalshammeren (XKl.), Lysaker (if. Hammers norske Flora, 1794), Kolsaas (K.). 223. Buxbaumia indusiata Brid. Forekommer spredt paa mange Steder omkring Christiania i Naaleskove paa beskyggede, raadne, fugtige Stubber af Naaletrær, paa deres lodrette Side og skjult paa den nedre Side af raadne Stammer, Grene og Redder paa myrlændte Steder, med Frugt: ovenfor Bjørnehoved i Oppegaard, Grefsenaas, mellem Ris og Vettakollen, Bokstadaas, opdaget som ny for Norge Juni 1844 af W. Ph. Schimper paa en Excursion sammen med M. N. Blytt, Skaadal, Mellemkollen i Nordmarken (Az. Bl.), Sme- stad (Kl.), Mærradal (Ax. Bl.) hyppig, Tjernsrudtjern, He- vik paa flere Steder, Ramstad, Garløshøiden (K.), Hval- stad (Kl.). Bemærket ved Høvik flere Aar efter hinanden paa samme Stubbe (XK.). IL. Musci pleurocarpi. 224. Fontinalis antipyretica Linn. Ikke sjelden i Bække; sjelden med Frugt: Skjerviken i Oppe- gaard, Kolsaas. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 61 225. Fontinalis dalecarlica Br. et Schpr. Ikke hyppig i Bække, steril: Kværner i Loelven, Maridalen, Nordmarken ved Bonna og paa Mellemkollen. 226. Dichelyma falcatum (Hedw.). Hist og her paa Stene og Klipper, som af og til staa under Vand, i og ved Randen af Bække og Elve og i sumpige Fordyb- ninger: steril ved Sørby paa Næsodden; med Frugt: hyppig ved Skjerviken i Oppegaard, Ellingsrudelven, i Mængde mellem Grorud og Skrimstad, Hakkloen i Nordmarken, Garles- høiden, Kolsaas. *227. Neckera pennata (Haller). Sjelden, paa gamle Almetrær, ogsaa paa Lind, Len, Rogn og Gran: under Ramsaas i Bærum fr. (Kl), paa Skogumsaas, især paa Dalsiden ved Stokkerelv nedenfor Groset, fr., opdaget der Somr. 1868 af Az. Blytt. *228. Neckera oligocarpa Br. et Schpr. Sjelden: i Oppegaard paa Sydsiden af nedre Ljanselven ikke langt fra dens Udleb, paa den steile, skraa Underside af en stor Klippeblok (Urfjeld), med Frugt, 14/41 1884 (KI.). 229. Neckera crispa (Linn.). Meget almindelig paa Træstammer og Klipper af enhver Art, men især paa kalkholdige Klipper. Den bedækker ofte store Stræk- ninger af Klipper med sine Matter. Ikke sjelden fr. 280. Neckera complanata (Linn.). Hyppig omkring Christiania fra de lavere Egne op paa Aaserne, paa Klipper og Klippeblokke (Kalksten, Lerskifer, Urfjeld og Eruptiver), sjeldnere paa Trær, steril. Ellers i Europa forekommer den hyppigere paa Trær end paa Klipper og hyppigere paa Kalk- klipper end paa Eruptiverne. 62 F. C. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. +281. Neckera Besseri (Lob.). (N. Sendtneriana Br. Eur.). Muligens ikke sjelden, under store Stene og paa steile Sider af Klippeblokke i Skygge; steril: Oppegaard strax søndenfor nedre Ljanselven ikke langt fra dens Udleb sammen med N. oligo- carpa /1 1884 3 (K.), Kolsaas hyppig (9) (K.), Skogumsaas (K.) og Bergsfjeld (Kl.), paa flere Steder i Uren. Er forevrigt her i Landet alene fundet ved Laurvik 1884 (XK.), Aug. 1865 af S. Berggren ved Vik i nordre Fron i Gudbrandsdalen. Ved Christiania er den hidindtil alene fundet paa Urfjeldet og Eruptiverne, i Sydeuropa findes den hyppigst paa Kalkklipper, sjeldnere paa anden Bjergart og paa Træstammer. 232. Homalia trichomanoides (Schreb.). Paa mange Steder ved Christiania ved Foden af gamle Trær og paa deres Redder, paa Klipper og Stene, saavel paa Kalksten og Lerskifer som paa Eruptiver og Grundfjeld, ofte med Frugt. 233. Leucodon sciuroides (Linn.). Steril meget hyppig omkring Christiania paa gamle Løevtrær (især paa Ask), sjeldnere paa Klipper. Med Frugt er den her alene funden paa Trær i Bærum: April 1815 (Somf. Herb.) og i Haven paa den forrige Kapellangaard Bjerke 1826 af Blytt. 234. Antitrichia curtipendula (Linn.). Ikke sjelden, navnlig paa Aaserne omkring Byen paa Klipper og Klippeblokke; ogsaa paa Levtrær i Skove; ikke sjelden med Frugt. Paa ØGerne i Fjorden synes den sjelden (Ostøen). Myrinia pulvinata (Wahlenb.) er i Schimpers Synopsis og i Hartmans Flora opgivet for Christiania. Den er funden af Blytt 1837 med Frugt paa Stammer af Salix alba ved Lerelven i Skedsmo nedenfor Braanaas, men ikke, saavidt vides, indenfor Christiania Floras Grændser. 235. Myurella julacea (Villars). Ikke sjelden, paa stenet Jord og i fugtige Klipperifter i de lavere Egne nær Fjorden, steril: ved Ljanselven i Oppegaard, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 63 Hovedø, Tøien, Fornebo, Næse, Spirebugten i Asker; der- imod ikke iagttaget paa Aaserne undtagen paa Ekeberig. *936. Leskea polycarpa Ehrh. Sjelden; funden med Frugt ved Sandvikselven ifølge KI. Forekommer paa Træstammer, især henimod Roden, paa meg Bord og paa Stene. 237. Leskea nervosa (Schwaegr.). Steril meget hyppig paa den nederste Del af Træstammer, især paa Løvtrær, sjeldnere paa Stene. Funden med Frugt: paa Malmø, Orme, Sindsen, Ris, Snare, Skogumsaas, Hval- stad, under Bergsfjeld, Næse. 238. Anomodon longifolius (Schleich.). Meget hyppig saavel i de lavere Egne som paa Aaserne, sjel- den med Frugt: Høvik paa en Træstamme lige nordenfor Jern- banebro-Overgangen over Veien til Haslum Kirke og i Mængde paa Skogumsaas nedenfor Groset paa Asketrær. Forekommer paa den nederste Del af ældre Træstammer og paa Redder af Løvtrær, som den ofte ganske dækker, sjeldnere paa Stene og stenet Jord. 239. Anomodon attenuatus (Schreb.). Hyppig paa Redder af Løvtrær og paa Klipper (kalkrige og kalkfattige), steril. 240. Amomodon viticulosus (Linn.). Steril meget almindelig og i Mængde, især paa Klipper og Stene af ulige Sammensætning, sjeldnere paa Trær. Med Frugt ved Frogner, Mærradal, Stokkerelv nedenfor Groset og paa Næse. *241. Anomodon apiculatus Br. et Sch. Hist og her paa skyggefulde Stene (Sandsten, Konglomerat, Porphyr) i Urer; Skaadal st. (1869 Ax. Blytt), Kolsaas paa flere Steder, fr. paa Sydvestsiden i Skaret (K.), Jonsrud st. (W/.), Tanum fr. (1880 Kl.) i Dalen nedenfor Groset (1878 K.) og 64 F. C. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. paa Toppen af Skogumsaas (Kl.) fr., Bergsfjeld fr. (KI). Moden Frugt i Mai. *242. Pseudoleskea atrovirens (Dicks.). Sjelden, paa Stene: Voksenaas, Hakkloen i Nordmarken, Kolsaas, Skogumsaas, Bergsfjeld og Heggedal i Asker. Med Frugt paa Kolsaas (Somf.), ellers steril. 245. Pseudoleskea catenulata (Brid.). Hyppig paa Silurklipper og siluriske Stene; forekommer ogsaa paa Sandsten ved Foden af Kolsaas og Skogumsaas og paa Lindetrær ved Skarpsno, st. 244. Heterocladium dimorphum (Brid.). Ikke sjelden paa Aaserne, ofte fr., paa Jord og med Jord dækkede Stene i Granit-, Syenit-, Sandsten- og Porphyrfeltet, sjeldnere paa Trærødder. Paa Voksenaasen findes den navnlig i Mængde og rigt fructificerende. Forekommer neppe paa Silur- formationen. *245. Heterocladium heteropterum (Bruch.). I Klipperifter og langs Kilder, steril: Ildjernaas paa Sten i et udtørret Bækkeleie (K.), paa Bokstadaas (Scheutz), Jons- rd (MW.) *9246. Thuidium tamariscinum (Hedw.). Sjelden, paa Jord og Klipper i Skove, steril: Voksenaas paa Toppen ved en Bæk, Hvalstad, Næsø. 247. Thuidium recognitum (Hedw.). Steril meget almindelig i Skove, især i Løvskov paa skygge- fuld Jord, Klipper og Stene af forskjellig Beskaffenhed, ved Træ- redder og i fugtige Enge. Sjeldnere med Frugt, f. Ex. paa Ho- vedø, ved Grimelund i V. Aker, Ekeberg i Bærum, Dæli- vand, o. S. V. | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 65 2 248. Thuidium abietinum (Linn.). Meget almindelig paa tørre Steder, paa Jord og Klipper, især paa Lerskifer og Kalksten, steril. 249. Thuidium Blandowii (Web. et Mohr). Hist og her i dybere Myrer med Frugt: Grefsenaas, Styg- dal, Lysakermyr, Næsøtjern. 250. Pterigynandrum filiforme (Timm). Ikke sjelden steril paa Stene og Klipper, ogsaa paa den nedre Del af Trær. Med Frugt paa Bergsfjeld i Asker (KI1.). var. B. heteropterum (Brid.). Voksenaas paa Stene st. 1827 M. N. Blytt. *9251. Platygyrium repens (Brid.). Vistnok ikke sjelden, men overseet; paa Grantrær, Birk og Rogn i smaa Fordybninger paa Stammen, paa Træredder og paa Stubber, steril: Skjerviken i Oppegaard, Høvik 1879 (KI, Lillehagen nær Engervandet, Blommenholm, Staavi i Bæ- rum, Skogumsaas; med Frugt ved øvre Frognerdam, paa Løkkeaasen ved Sandviken paa Rester af et gammelt Gjærde 17/56 1884 (K.) og ved Næsøtjern. 252. Pylaisia polyantha (Schreb.). Meget almindelig paa Stammer af Løvtrær, med rigelig Frugt, ogsaa paa gamle Gjærder, sjeldnere paa Stene og Mure. *253. Cylindrothecium concinnum (De Not). Sjelden. Paa udyrket, især kalkholdig Jord mellem Græs, steril: Akers Sogn ,in sylvaticis* Octbr. 1826 (Hypnum purum Somf. Hb.); i Dalen vestenfor Sagveien (Ringsdal) strax nedenfor Vandværkets Ledning over Dalen paa dens østre Side, Juni 1865 (8. Berggren). Vid.-Selsk. Forh. 1884. No. 12. 5 66 F. 0. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 254. Climacium dendroides (Linn). Meget almindelig i vaade Enge, ved Grøfter, langs Bække, ogsaa paa Stenmure og vaade Klipper, sjeldnere med Frugt: Eke- berg, Bolteløkken, Smestadelv, Bokstad, Lysaker, Høvik, Sandviken, Kolsaas, Næsoe. 255. Isothecium myurum (Pollich). Meget almindelig i Klipperevner (især paa Fruptiverne og Grundfjeldet), paa Klipper og paa større Stenes steilere Sider, og- saa paa Træredder og paa Jord i Skygge, ofte med rigelig Frugt. *256. Orthothecium intricatum (Hartm.). Meget sjelden, steril: Ved Bunden af Leangbugten i Asker (7) paa fugtig, kalkholdig Skifer (Etage 6 og 7). 257. Homalothecium sericeum (Linn.). Meget almindelig og ikke sjelden med Frugt paa Klipper og Klippeblokke af forskjellig Sammensætning og paa Trær. 1 Mellem- og Sydeuropa forekommer den hyppigere paa Trær og gamle Mure end paa Klipper. 258. Camptothecium lutescens (Hudson). Temmelig sjelden, paa tørre, stenede Steder og mellem Græs, steril: Hovede mellem Klosterruinerne og paa en Eng nær Syd- vestkysten og Ekeberg; med Frugt: ,Christiania* (Bl. Hb.). 259. Camptothecium nitens (Schreb.). Ikke sjelden i dybe Myrer og Sumpe: Lysakertjern fr. Tjernsrudtjern st., Høvik fr., Næsø fr, Gaasø i Asker st. 260. Brachythecium salebrosum (Hoffm.). Meget almindelig og hyppig med Frugt paa Jord, Sten og især paa raadne Stubber i Skovene. var. y. palustre Schpr. Hypnum (Brachythecium) Mildeanum Schpr. Syn. ed. I. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 67 Paa sumpige Steder: Tjernsrudtjern fr., Høvik fr., Engetr- vand fr., Hvalstad st. *961. Brachythecium glareosum Br. et Sch. - Ikke sjelden, men steril; paa kalkholdige Skiferklipper. 262. Brachythecium albicans (WNecker). Sjeldnere, paa Stengjærder og paa græsbevoxede, især sandige Steder ved Randen af Veie: Mellem Endsje og Bryn og ved Byens Kirkegaard st. (Blytt, Frøen fr. (K.), Grefsen st. Hakkloen i Nordmarken st., Oste fr. (K.), Næse st. Brachythecium Thedenii Br. et Sch. »Christiania* med Frugt uden nærmere Angivelse af Voxested (Blytts Herb.) er ikke Andet end Brach. reflexum (monoik, Børsten overalt ru). Denne Art henføres af Hartman som en Varietet til B. albicans og af Lind- berg som en Varietet til B. erythrorrhizon. 263. Brachythecium erythrorrhizon Br. et Sch. Fundet som ny for Videnskaben paa Stene i Granskove ,in jugo montis* Bokstadaas Vaaren 1827 med Frugt (M. N. Blytt). Ikke senere gjenfunden i Norge. 264. Brachythecium velutinum (ZLinn.). Hyppig paa Jord, Stene, Klipper, Trærødder og raadne Stub- ber, med Frugt. var. y. intricatum (Hedw.). Oste, fr. (Blytts Herb.). 265. Brachythecium reflexum (Web. et Mohr). Meget hyppig paa Stene og Trær, med Frugt. 266. Brachythecium Starkii (Brid.). Hyppig paa raadne Stubber og paa Træredder og Stene i Skove, med Frugt. *Brachythecium curtum Lindöb. Skogumsaas, med Frugt (S. 0. Lindberg). B* 68 F. 0. KLÆR, (CHRISTIANIAS MOSSER. *967. Brachythecium rutabulum (Linn.). Temmelig hyppig paa fugtig, skyggefuld Jord, Stene og Redder, i Almindelighed st.; fr. søndenfor Ljanselven i Oppegaard, øverst oppe i Thorshovdal, Slotsparken og paa Næs. *268. Brachythecium Geheebii Milde. Sjelden, med Frugt, paa Porphyr- og Konglomeratstene; Kols- aas mellem Dalbo (Dæli) og Knabberud paa flere Steder, Sko- gumsaas i Dalen nedenfor Groset 17/7 1880 A. Geheeb. Brachythecium Geheebii blev forst paavist for Norge og Skandinavien af Å. Geheeb paa en Fxcursion, som han i For- ening med Forfatteren foretog til Skogumsaas, dog var den samlet af Forfatteren paa samme Aas allerede 1% 1868, altsaa netop en Maaned efterat den for første Gang var bleven opdaget af Milde ved Görbersdorf i Schlesien; den blev imidlertid først be- skreven af Milde i Bot. Zeitung 1869, efterat Geheecb i Mai s. Aar havde opdaget den i Rhön og sendt ham en Række af FExem- plarer fr. Disse Oplysninger anføres her tildels som Berigtigelse af den noget kortfattede Meddelelse i Botan. Notis. 1882 pag. 195 (jfr. Revue bryologique* 1883 p. 87 og ,Flora" 1883, No. 31). Ligesom i Rhön forekommer den ved Christiania ofte sammen med Anomodon apiculatus og paa samme Lokaliteter som Eurhynchium Vaucheri. 269. Brachythecium rivulare Br. et Sch. Steril ikke sjelden ved Bække; med Frugt ved Dælivand i Bærum og ved Leangbugten i Asker. 270. Brachythecium populeum (Hedw.). En af de almindeligste Mosser ved Christiania, paa Stene (Gra- nit, Porphyr, Grundfjeld) og Trærødder, med rigelig Frugt. 271. Brachythecium plumosum (Swartz). Almindelig paa fugtige Stene og Klipper (Grundfjeld og Erup- tiver), især ved og i Bække, med rigelig Frugt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 69 272. Eurhynchium myosuroides (Linn.). Ikke sjelden paa Klipper og Klippeblokke (Eruptiver og Grund- fjeld), navnlig paa deres steile Vægge, st. 273. Eurhynchium strigosum (Hoffm.). Meget almindelig og hyppig med Frugt paa skyggefuld Jord i Skove og paa Trærødder. var. PB. imbricatum Br. Eur. Paa Jord paa tørre Klipper: Hovedøe og Bærum, fr. 274. Eurhynchium striatum (Schreb.). Hyppig paa Jord, Trærødder og paa Stubber, navnlig i Løv- Skov, ikke sjelden med Frugt. *275. Eurhynchium crassinerve (Tayl.). Paa Stene og Klipper, sjelden: Skogumsaas ikke langt neden- for Groset st. (3) paa en Klippe, 17 Juli 1880 A. Geheeb. *276. Eurhynchium Vaucheri Schpr. Fleskum og Ekeberg i Bærum paa kalkholdige Skifer- klipper og Stene, Kolsaas i Mængde paa Blokke af Konglomerat og Sandsten; Skogumsaas 1% 1882 S. 0. Lindberg, altid steril. 277. Eurhynchium piliferum (Schreb.). Almindelig og ikke sjelden med Frugt paa fugtig Jord mellem Græs i Enge og paa stærkt beskygget Jord i Skove, især i Løvskov. 278. Eurhynchium praelongum (Linn.) (Hypnum distans Lindb.). Meget almindelig i Haver, paa Agre og i noget fugtige Skove og Krat paa nøgen Lerjord og over raadne Blade og raadden Ved; sjeldnere med Frugt, f. Ex. paa Hovedø og ved Løkeberg i Bærum. 70 Fy C. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. - var. 3. atro-virens (Swartz) (Hypnum Swartzii Turn.) Næsø nær Gaarden paa Sten i skyggefuld Levskov st. Juni 1882 (Lindberg). *Furhynchium hians (Hedw.). Paa Jord i Sprækker af kalkholdige Skiferklipper, steril: Løkeberg i Bærum; Næsø 1882 (Lindberg), Leangen. *279. Rhynchostegium tenellum (Dicks.). Sjelden, i Sprækker af kalkholdige Skiferklipper: Nedenfor Løkenæs i Asker med Frugt Septbr. 18568 (X.), Bergsfjeld st. (K.). 280. Rhynchostegium curvisetum (Brid.). Ved ,Christiania* uden nærmere Angivelse med Frugt (Blytts Herb.). Ny for Skandinavien. Den voxer ellers i Europa paa fugtige Stene, især langs Bække og ved Vandfald. Den adskiller sig fra foregaaende Art ved sine løse, ikke glind- sende, mørkgrenne Tuer, kortere, fjernerestaaende Blade og rue Kapselstilk. Bladene har Nerve til Midten, Kapselstilken er flere Gange bøiet, Kapselen forsynet med tydelig Hals, Laaget langt sylformigt. Eurhynchium Teesdalei (Sm.), som forekommer i Sverige, og med hvilken den før blev forvexlet, har derimod Bladnerve, der forsvinder lidt under Spidsen, lige eller kun oventil buet Kapsel- stilk, Kapsel uden Hals, kortere Laag, med trind, stump Snabel. *281. Rhynchostegium depressum (Br.). Hist og her ved Foden af skyggefulde Klipper og Stene; hyp- pigst paa kvartsholdige Klipper ifølge Schimper, ved Christiania ogsaa paa Lerskifer og Kalksten, steril: Stygdal i Voksenaasen Ekeberg i Bærum, Løkeberg og ved Engervand i Bærum Skogumsaas, Næse. Den af Dr. N. Wulfsberg i ,Enumerantur muscorum etc.* i Chr.a Vid.-Selsk. Forhandl. for 1875 omtalte tvivlsomme Rhynchoste- gium depressum fra Solbergaasen i Asker er sandsynligvis en ny Art Eurhynchium (st.). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. TI 282. Rhynchostegium rusciforme (Weis). Ikke sjelden paa Stene i Bække; sjelden med Frugt: Ekeberg og Ryenbjergene (Blytt). *983. Thamnium alopecurum (Linn.). Hist og her paa steile Vægge af Klippeblokke og i Klippe- revner (Eruptiver, Konglomerat og Kalksten) steril: Næsodden, Grefsenaas, Stygdal i Voksenaas, Kolsaas baade paa Øst- og Vestsiden, ved Leangbugten. *984. Plagiothecium piliferum (Swartz). Ikke sjelden paa Grundfjeldet og Eruptiverne paa skyggefulde Klipper og Blokke, især paa deres steile Sider og i Hulninger. Foruden paa de ovenfor, paa Listen nævnte Steder funden med Frugt ved Ljan, Bryn, Østensjø, Jonsrud, Hvalstad, og steril paa Vardeaas; ikke iagttaget paa Silurformationen. I Europa forevrigt er denne Art ikke, saavidt vides, fundet andetsteds end i Sverige, Finland, Pyrenæerne og Corsica. 285. Plagiothecium nitidulum (Wahlenb.). Ikke sjelden i fugtige, humusrige Klippespalter, især paa kalk- holdigt Underlag, med Frugt. Den skal ogsaa forekomme paa raadne Stubber. 286. Plagiothecium denticulatum (Linn.). Meget almindelig paa raadne Stubber, ogsaa paa Klipper og Jord, med rigelig Frugt. *287. Plagiothecium elegans (Hook.). Sjelden, i Klipperifter og i Jordhuller, steril: Ekeberg 1865 (Berggren), Ryenbjergene ovenfor Kværner, Grefsenaas (Az. Bl). 288. Plagiothecium sylvaticum (Linn.). Sjeldnere end P. denticulatum, paa skyggefulde Klipper og paa Lerjord, sjeldnere over raadnende Planter, med Frugt. 72 F. C. KIÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. 289. Plagiothecium undulatum (Linn.). Sjelden, paa fugtig Skovbund: Voksenaasen paa Toppen, Tryvandshøiden, Kikud, Middagskollen st., Mellemkol- len fr. (Blytt). 290. Plagiothecium Miihlenbeckii Schpr. Hist og her i Klipperifter (Grundfjeld og Eruptiver), mellem Træ- rødder og i Jordhuller paa Humus; m. Fr.: Paa Næsoddden paa flere Steder, Grefsenaas 1827 (BI.), meget hyppig i Nordmar- ken (Az. Bl., Kl.), Kolsaas, Vardeaas og Solbergaas. var. P. chrysophylloides (C. Miiller). Klevedal i Voksenaas fr. (Blytt). *991. Plagiothecium silesiacum (Seliger). Meget almindelig paa raadne Stubber, med rigelig Frugt. *292. Amblystegium Sprucei (Br.). Sjelden, i fugtige, skyggefulde Klipperifter, st.: Ulve (X.), Alun- værket(K., Grefsenaas (Az. Bl, Næse; Skogumsaas fr. (Kl.). 293. Amblystegium subtile (Hedw.). Paa Stammer af Løvtrær, sjeldnere paa Stene, med Frugt: ved Sognsvand, Skaadal og Voksenaas, Tømte i Nordmar- ken, Mærradal i V. Aker, ved Lysakertjern, Tjernsrud- tjern, Dæli, Kolsaas, Vøien i Bærum, Hvalstad og Sko- gumsaas 1 Asker. 294. Amblystegium confervoides (Brid.). Sjelden, paa skyggefulde Stene og Klipper (især paa Kalksten), aldrig (?) paa Trær; med Frugt: Bækkelaget 1827 (BI.), Løke- berg og Kolsaas i Bærum, Skogumsaas ovenfor Solstad. 295. Amblystegium serpens (Linn.). Meget almindelig paa Stene, raadden Ved og raadne Stubber, Trærødder, Træstammer, sjeldnere paa Jord, med Frugt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 73 296. Amblystegium fluviatile (Swartz). Hist og her paa Sten i Bække og Elve: Næsodden st, Ljanselven fr. Ljabro st., Frogner fr, Smestad st., Sten i Bærum fr. (Blytts Herb.), Bærum st. (Somf.), Elven fra Staa- vivand i Bærum fr. 297. Amblystegium riparium (Linn.). Ikke hyppig, paa fugtig, halvraadden Ved, paa raadne Steder af Trær, paa vaade Stene og dyndet Jord, ved Bække og Vand- grøfter: Oppegaard st. Thorshaugdal fr, Stygdali Vok- senaasen, Fornebo, Sandviken, Jonsrud st. 298. Hypnum Halleri Lin. fil. Ikke sjelden paa kalkholdige Skiferklipper og Stene, med Frugt. Den er navnlig karakteristisk for Silurens Etage 6—8; paa Kolsaas optræder den paa Konglomerat fr.; i Skaadalen paa Syenit, fr. 299. Hypnum Sommerfeltii Myrin. Ikke sjelden paa Stene og paa Træstubber, ofte med rigelig Frugt. *300. Hypnum elodes Spruce. Paa Jord i sumpige Fordybninger: Tjernsrudtjern og Næsø (3 1868 K.) st. Ny for Norge. 301. Hypnum chrysophyllum Brid. Ikke sjelden, dog ikke altid med Frugt; især paa fugtige, kalk- holdige Klipper, sjeldnere paa Jord. 302. Hypnum stellatum Schreb. Meget almindelig og ofte fructificerende i sumpige Enge og paa myrlændte Steder. var. 2. protensum (Brid.). Næsoø fr. (S. 0, Lindberg). 74 F. C. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 308.. Hypnum intermedium Lindb. Almindelig paa fugtige Enge og i Myrer, ofte med Frugt. *304. Hypnum aduncum Hedw. var. y. Kneiffii (Br. Eur.) Paa vaade, sumpige Steder, ikke hyppig: Hovede, Grefsen- aas, Lysakertjern (9), Næsø, steril. var. &. gracilescens Br. Eur. Hovedø, steril. *3805. Hypnum vernicosum Lindb. Sjelden: Tjernsrudtjern, Næsøtjern. Tranevandi Asker (KI.) steril. *306. Hypnum Sendtneri Schpr. Fornebo i Bærum (ifølge Wf/. 1. c.). 307. Hypnum exannulatum Gimb. Almindelig paa vaade Enge, ved Damme og i Myrer, ofte fr. 308. Hypnum fluitans (Linn.). Sjeldnere, paa overrislede Klipper og ved vandfyldte Fordyb- ninger i Skove: Grefsenaas (fr.), Kikud (st.), Kolsaas (fr.). 309. Hypnum revolvens Swartz. Temmelig hyppig i de høiere liggende Egne i Myrer og paa vaade Klipper: Næsodden ved Helvik (st.), Ekeberg (fr.), Grefsenaas (fr), Voksenaas (fr), Maridal (fr. Baahus- høiden (fr.). 310. Hypnum uncinatum Hedw. Almindelig overalt paa Klipper, paa græsbevoxede Steder, raadne Stubber, med rigelig Frugt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 75 311. Hypnum filicinum Linn.(?) Hedw. Meget hyppig paa vaade Steder, ved Bække o. 8. V., hyppig med Frugt. 312. Hypnum commutatum Hedw. Ikke hyppig, paa vaade, kalkholdige Steder, ved Bække: Ho- vedø (st.), Stygdal (3), Semsvand (fr.). 313. Hypnum falcatum Brid. Paa vaade, kalkholdige Steder: Ekeberg (fr.), Øverland (st.). 314. Hypnum rugosum Ehrh, Paa tørre, solrige Bakker paa Jord og Klipper, hyppig paa Øerne og i de lavere Egne, steril. Løekenæs i Asker (-x). 315. Hypnum incurvatum Schrad. Meget hyppig paa Stene og Trær, hyppig med Frugt. 316. Hypnum reptile Rich. Hyppig med rigelig Frugt paa raadne Stubber og paa den nederste Del af Træstammer, fra de lavere Egne indtil ca. 500 m o. H. (ved Fyllingen i Nordmarken st.). 317. Hypnum hamulosum Br. et Sch. Sjelden paa Klipper og Klippeblokke: Ullerndal (fr. Som- meren 1828 Bl.) Kolsaas (fr.). *318. Hypnum imponens Hedw. Sjelden. Forekommer ifølge Schimper paa Jord, kiselholdige Stene, raadne Stubber og paa Trærødder. Paa Østsiden af Lut- vand i Aker (1870 fr. Wf.), Maridal (st.), Kolsaas (st.). 319. Hypnum cupressiforme Linn. Meget almindelig overalt, paa Træstammer, Klipper, Jord, byppig med Frugt. Varierer meget. var. e. filiforme Br. Eur. ved Tjernsrud i Bærum. 76 F. C, KIÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. *320. Hypnum arcuatum Lindb. Hyppig paa fugtig Jord, steril; Næsø ved Veien langs Tjer- nets nordvestre Side, med Frugt (XK.). 321. Hypnum pratense Koch. Sjeldnere, paa myrlændte Steder, med Frugt: Ekeberg, Lys- akertjern, Høvik i Mængde, Næsø; steril: Hvalstad, o. s. V. *322. Hypnum Haldanianum Grev. Sjelden, paa Lerjord i Skove og paa raaddent Træ: Fornebo paa en raadden Stubbe Juli 1883 fr. (KI.). 323. Hypnum molluscum Hedw. Meget hyppig og oftere med Frugt paa Siluren i Christiania- dalen (især paa Etage 6—8) paa Stene og Fjeldvægge, som den ofte beklæder i stor Udstrækning med sine pudeformige Matter; sjeldnere paa kalkfattige Klipper: Ekeberg paa Gneis (Kl). 324. Hypnum crista-castrensis Linn. Almindelig paa Jord i Naaleskove, ikke sjelden fr. 325. Hypnum palustre Linn. Almindelig paa Stene og Klipper ved Bække, fr. Ikke almin- delig i Nordmarken (XKl.), hvilket formodentlig kommer af, at den foretrækker kalkholdigt Underlag. *326. Hypnum alpestre Swartz ex p. Sjelden, paa kiselrige Stene i Bække: Øverlandselv ovenfor Øverland (fr.) og Jonsrud (fr.) i Bærum. *327. Hypnum dilatatum Wils. Temmelig sjelden, paa kiselrige Stene i Bække: Ljabro (fr.), Skaadal (fr.), Liggeren i Nordmarken, Skogumsaas (fr.). 328. Hypnum arcticum Sommerfelt. Sjelden, paa Stene i Bække: Skaadal (fr.) i rigelig Mængde, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. UT Nordmarken paa Mellemkollen (fr.) og mellem Maridalshammeren og Skjærsjøen (st.). *329. Hypnum montanum Wils. Meget sjelden, alene fundet i Nordmarken (sandsynligvis paa Kikud eller paa Aaserne ved Hakkloen), steril Septbr. 1868 (Azel Blytt). Eneste Sted i Europa. Denne vakre lille Mosse er fundet fr. i Nordamerika ved fug- tige, klippefulde Bækkebredder paa White Mountains i New Hampshire (Oakes, James). 330. Hypnum ochraceum (Turn.) Wils. Ikke sjelden paa Stene i Bække: Ljabro (fr.) Skaadal (fr.), Mellemkollen i Nordmarken (st.), Sten i Bærum (st.), Solstad i Asker (st.), o. 8. V. 331. Hypnum cordifolium Hedw. Sjelden, paa sumpige Steder: Skaadal (fr.), Jonsrud i Bærum (fr.) mere end 200 m o. H., Asker st. 332. Hypnum Breidleri Jur. Ikke sjelden i Myrer: Christiania (BIl.), Grefsenaas, Mari- dal (W. Boeck), Tjernsrudtjern, Lysakertjern, Næsø, Bergs- fjeld, fr. paa alle Steder. 333. Hypnum giganteum Schpr. Ikke sjelden i Myrer, fr. 334. Hypnum sarmentosum Wahlenb. Ikke sjelden i Aaserne omkring Byen, steril: Voksenaas, Maridal, Baahushøiden, mellem Kamphaug og Bjørnsjø, Kolsaas. 339. Hypnum cuspidatum Linn. Almindelig paa vaade Steder, Enge og Grefter, sjeldnere fr, f. Ex. ved Ljabro, paa Ostø, Næse. 78 F. C. KIÆR. (CHRISTIANIAS MOSSER. 336. Hypnum Schreberi Willd. Tilligemed Hylocomium splendens den almindeligste Mosse i Barskovene, hvor den dækker Jorden i store Strækninger, fr. 337. Hypnum stramineum Dicks. Hyppig paa Myrer, ofte med enkelte Straa gjennemsættende Sphagnumtuerne, men ogsaa ublandet; med Frugt ved Skokle- faldvand paa Næsodden, Nøklevand, Lysakertjern, Jons- rud, Bergsfjeld. 338. Hypnum trifarium Web. et Mohr. Sjelden, i dybe Myrer paa kalkholdig Jordbund. Tjernsrud- tjern (st.), Drengsrudvand i Asker, 181 m o. H., fr. 339. Hypnum scorpioides Linn. Ikke sjelden i Myrer: Næsodden ved Skoklefaldvand (fr.), Ellingsrud (st), Svartkulptjern (st.), Drengsrudvand (fr) 0 S-Y. 340. Hylocomium splendens (Hedw.). Meget almindelig i Skove, hvor den bedækker Jord og Klipper i stor Udstrækning, fr. 341. Hylocomium umbratum Ehrh. Hyppig paa skyggefulde Stene (Grundfjeld og Fruptiver) i Skove paa Aaserne, ikke sjelden med Frugt; sjelden i de lavere Egne: Høvik (fr.) 342. Hylocomium Qakesii (Sulliv.). Hyppig paa Stene (Grundfjeld og Eruptiver) i Aaserne omkring Byen og i Urerne ved deres Fod; sjelden i de lavere Egne: Hol- men i Asker. Ikke sjelden med Frugt. 343. Hylocomium squarrosum (Linn.). Almindelig paa fugtige Enge, ved Gjærder og i Skove, ikke sjelden med Frugt: Malmø, Slotsparken, Fornebo, Høvik,o.s.v. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 79 *var. 8. subpinnatum (Lindb.). Ikke sjelden i Skove paa Aaserne omkring Christiania: Skjer- viken i Oppegaard, fr., Grefsenaas, fr, Løkkenplads ovenfor Holmen i Aker (130 m), fr., Løkeberg, Fleskum og Steni Bærum. st., under Bergsfjeld i Asker, fr., 0. 8. V. 344. Hylocomium triquetrum (Linn.). Meget almindelig i Skove, saavel i de lavere som i de høiere liggende Egne, meget hyppig med Frugt. 345. Hylocomium loreum (Linn.). Hist og her i Skove, foretrækker kiselrigt Underlag. Fundet med Frugt alene i Voksenaasen 1827 (BI). 346. Andreaea petrophila Ehrh. Meget almindelig paa Klipper og Stene (Grundfjeld og Erup- tiver), med Frugt. 347. Andreaea rupestris (Linn.). Sjeldnere, paa Klipper (Grundfjeld og Eruptiver): Næsodtan- gen, Ekeberg hyppig (fr. Kikud i Nordmarken (fr.), Varde- aas (fr.). var. y. septentrionalis Br. Eur. paa solrige Klipper ved Christiania (Schimper). 348. Andreaea crassinervis Br. Paa Klipper (Grundfjeld og Eruptiver): Ekeberg (BI.), Ryen- bjergene (fr. Bl.), Rødtvet i Aker (Bl.), Kikud i Nordmarken fr. (if. Kl). 349. Sphagnum acutifolium Ehrh. Meget almindelig paa vaade Steder i Skove og i Myrer, hyppig med Frugt. 350. Sphagnum rubellum Wils. Sjelden, i Myrer, steril: Grefsenaas (W/.), Baahushøiden (Bl.), Næsøtjern. 80 F. C. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 351. Sphagnum Girgensohni Russow. Ikke sjelden paa vaade Steder i Skovene: Grefsenaas (st.), Sten (st.), Øverland (fr.) og Jonsrud (st.) i Bærum, Næse- tjern (st.), 0. 8. V. Sphagnunm fimbriatum Wils. Angivet at forekomme ved Christiania, hvilket rimeligvis beror paa Forvexling med den foregaaende Art. 352. Sphagnum recurvum P. Beauv. Ikke sjelden i dybe Myrer, ogsaa med Frugt. Sphagnum riparium Ångstr. Sjelden, i Myrer: Mellemkollen st. (Bl.), Kolsaastjern st. 358. Sphagnum cuspidatum Ehrh. Ikke hyppig, i Myrer: Stubrud st. Svartkulptjern paa Baahusheiden, Vardeaas, steril. 354. Sphagnum squarrosum Pers. Hyppig i Myrer, oftere med Frugt. *355. Sphagnum teres Ångst. I Myrer: Lysakertjern (fr., Tjernsrudtjern, Kolsaas- tjern, Næsøtjern i Mængde, steril. 356. Sphagnum rigidum (Nees). Ikke sjelden, især i de høiere liggende Myrer: Skjerviken i Oppegaard (fr.), Grefsenaas (fr., Maridal (fr.), Voksenaas (st.), Baahushøiden (st.), Kolsaas (st.). 357. Sphagnum subsecundum Nees et Hornsch. I Myrer, steril: Nøklevand, Vettakollen, Voksenaas, Jonsrud, Skogumsaas, Vardeaas, 0. s. V. 358. Sphagnum molluscum Br. Temmelig sjelden, paa sumpige Steder og i Myrer: med Frugt ved ,Christiania* uden nærmere Angivelse (Bi.), steril i Stubrud- UARISTLIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. Nö. 12. si myren, Voksenaas, Baahusheiden, Mellemkollen, Varde- aas. 359. Sphagnum cymbifolium Ehrh. (S. palustre L., Lindb.). Meget almindelig i Myrer, oftere med Frugt. var. y. papillosum (Zindb.). Baahushøiden (BDI. ifølge Lindberg). *Sphagnum medium Limp. (1881), Lindb. i Botan. Notis. 1884, pag. 67; S. palustre var. purpurascens Lindb. (1882). I Myrer. steril: Ellingsrud, Lysakertjern, Dælivand, Kolsaas. Anm. 'il Benyttelse ved en Afhandling over sibiriske, ark- tiske og skandinaviske Torvmosser (Sphagnaceae) har Lic. philos., Amanuensis ved den botaniske Have i Upsala K. F. Dusén nylig havt alle mine norske Sphagna udlaant til Undersøgelse; jeg skyl- der ham blandt Andet Paavisningen af Sphagnum medium. Vid.-Selsk, Forh, 1884. No. i2. S2 F. C. KJÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. Hepaticae. Levermosser. 1. Gymnomitrium concinnatum Corda. (Cesia concinnata B. Gr.). | Paa lidet fugtige Klippevægge: Nordmarken paa Toppen af Kikud (600 m) st. (£1.). 2. Sarcoscyphus Ebrharti Corda (Nardia emarginata BD. Gr.). Paa Stene i Bække, fugtige Klipper: Skjerviken, Ekeberg (st.), Ryenbjergene (9), Grefsenaas (st.), Voksenaas, Nord- marken temmelig almindelig (st. Kl.), Kolsaas (-). 3. Sarcoscyphus sphacelatus N. v. Es. (Nardia sphacelata Carringt.). Paa sumpige Steder, ved Kilder og Bække: Kolsaas 1879 (3 K,. 4. Sarcoscyphus (Marsupella) ustulatus (Spruce) in Revue bryologique* 1881 pag. 100. Sarcoscyphus adustus (N.) Spruce in Musc. et Hep. Pyren.; Sarcoscyphus Funckii N. v. Es. in Hartmans Flora, X ex p. (2); Nardia ustulata Limdb. in litt. Paa fugtig, red Sandsten ved et lidet Bækkeleie, voxende næsten umiddelbart paa Stenen, Kolsaas ovenfor Sten (ca. 200 m o. H.) sammen med Scapania umbrosa, Jung. catenulata og Jung. bicuspidata, 19 Juni 1884 fr. (K.). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 12. 83 , Ny för Norge och en ytterst intressant art* (Prof. Lindberg i Brev af */12 1884). Den voxer i brede, meget lave Tuer, som for det Meste ere brunagtig-purpurfarvede, ligesom svedne. Stilkene ere 2—5 mm heie, lidet grenede, kølleformede. Stilkbladene meget smaa, lidet taglagte, udstaaende eller udstaaende-oprette, bredt ægformet-kva- dratiske, ved en spids Bugt delte i den øvre Fjerdedel til Trediedel i 2 som oftest spidse Lapper. Dækblade 2—5, dobbelt saa store som Stilkbladene. Sarcoscyphus Funckii N. v. Es. har dobbelt saa store Stilkblade, der er mere eller mindre retvinklet udstaaende, ægformede og næsten delte til Midten i 2 Lapper. Sarcoscyphus adustus Spruce er oliven-kastaniebrun, Stil- ken mere grenet, Bladene tætsiddende, ovale-aflange, deres Indsnit naar kun til den øvre '/s—l/s Del. 5. Alicularia scalaris Corda. (Nardia scalaris B. Gr.). Ikke sjelden i de høiere liggende Egne paa leret Kiseljord i og ved Veigrofter: Skjerviken, Maridal, Nordmarken paa flere Steder (st.), Kolsaas fra 200 m's Høide i Mængde (fr.), Jonsrud (st.). 6. Alicularia minor Limp. (Nardia haematosticta (WNees.) var. p. suberecta Lindb.). Under Ekeberg paa Alunskifer (fr.), Kolsaas paa Jord fr, K.). | i. Plagiochila asplenioides N. et M. Meget almindelig, paa Skovbund i Skygge, ofte med Frugt. I Nordmarken temmelig sjelden, steril (K1.). var. $. minor Hartm. Holmen i Asker (fr.). 8. Scapania nemorosa N, v, E. (Martinellia nemorosa B. Gr.) Paa fugtige Klipper: Skjerviken i Oppegaard, st. (X.). 6* S4 F. C. KJÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 9. Scapaniaundulata N.v. Es. (Martinellia undulata B. Gr.). Temmelig almindelig, paa Stene og Klipper i Bække og Kilder: Ildjernaas paa Næsodden (st.), Bjørnehoved i Oppegaard (8t.), Ellingsrud i Ø. Aker (st.), Ryenbjergene ovenfor Kværner (fr.), Grefsenaas (st.), Voksenaas, Skaadalsbæk (fr.), Nord- marken hyppig (fr.), Kolsaas (st.), Jonsrud. 10. Scapania uliginosa N. v. Es. (Martinellia uliginosa Lindb.). I Fjeldbække: Ved Liggeren i Nordmarken (UC. Hartman). 11. Scapania irrigua N. v. Es. (Martinellia irrigua Lindb.). I Myrer: Skjerviken, ved Lysakertjern st. 12. Scapania subalpina N. v. Es. (Martinellia subalpina Lindb.). Voksen st. og Kolsaas st. (K.). 13. Scapania aequiloba N. v. Es. (Martinellia aequiloba Lindb.). Paa kalkholdige Klipper: Malmø, Ulve, Orme, Hovede, Mærradal Næse st. 14. Scapania curta N. v. Es. (Martinellia curta Lindb.). Paa fugtig Jord: Skaadal ved Elven, Nordmarken ikke sjelden, st. (Kl.), Næse (Lindb.). 15. Scapania umbrosa N.v. Es. (Martinellia convexa Lindb.). Ikke sjelden, paa raaddent Træ og paa fugtige Stene i Skove: Skaadal, Nordmarken fleresteds ved Hakkloen og Bonna st. (Kl.), Kolsaas, Jonsrud st. 16. Jungermannia albicans L. (Diplophyllum albicans Dum.). Ikke sjelden: Bjørnehoved i Oppegaard, st., Ryenbjergene ovenfor Kværner st. Nordmarken hyppig fr.,, Kolsaas st., Jons- ra dist, 037 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 85 17. Jungermannia taxifolia Wg. (Diplophyllum taxifolium Dum.). Ikke sjelden, paa Granit og Porphyrklipper: Skjerviken i Oppegaard, Ryenbjergene ovenfor Kværner (st.), Grefsenaas meget hyppig (st.), ved Øverlandselv ovenfor Greveveien (st.) Kolsaas nær Toppen (fr.), Jonsrud (st.). 18. Jungermannia Taylori Hook. (Mylia Taylori B. Gr.). Ljan nær Søen, st., temmmelig hyppig i Nordmarken, med Frugt ved Bonna, Kikud og Askengen. 19. Jungermannia anomala Hook. (Mylia anomala B. Gr.). Hyppig i Hvidmossemyrer, steril: Nordmarken, Dælivand, Vardekollen; in paludibus Asker, Somf. cr. exsice. No. 37; Næso fr. 20. Jungermannia cordifolia Hook. Sjelden, paa Stene i Bække, steril: Skaadal, Jonsrud i Bærum, Skogumsaas. 21. Jungermannia obovata N.v. Es. (Nardia obovata Lindb.). Paa Stene i Bække: Skaadalsbæk (st.), Stygdal (fr.), Vok- sen (st.), K. 22. Jungermannia lanceolata N. v. Es. Paa fugtige Stene, raadne Stubber, ved Bækkebredder: Nord- marken ved Hakkloen fr. (Kl.), Næsø, Vardeaas. 23. Jungermannia sphaerocarpa Hook. Nordmarken ved Hakklovandet 13 Aug. 1882 fr. (KI.). 24. Jungermannia crenulata Sm. (Nardia crenulata Lindb.). Forekommer paa Kisel- og Lerjord; Skaadal Septbr. 1881 ør. (KV). S6 F. C. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. var. 9. gracillima (Sm.). (Jungermannia Genthiana Hiiben.). Paa Lerjord ved Heggedal i Asker fr. (KI). 25. Jungermannia caespiticia Lindenb. Paa nøgen Jord i Stokkerdalen nær Aastad, fr. (S. 0. Lind- berg 1882). 26. Jungermannia Milleri N. v. Es. (Jungermannia bantryensis Hook. var. B. Milleri Lindb.). Paa skyggefulde, kalkholdige Klipper og paa kalkholdig Jord: Leangen i Asker (3) 1868 (K.). var. heterocolpos (Thed.). Jungermannia heterocolpos Thed.). Hovik og Kolsaas, 9 st. 1882 ($S. 0. Lindberg). 27. Jungermannia plicata Hn. var. Kunzeana Hiib. (Jungermannia Kunzei Hiib.). Kolsaas (K.) steril. 28. Jungermannia inflata Huds. Hyppig paa Myrer og paa fugtig Jord: Ovenfor Oslo (col.), Alunværket (forma teres), Ekeberg (fr. Nordmarken hyp- pig (fr.), Kolsaas rigeligt i Myrer (col.), Skogumsaas (st.). 29. Jungermannia ventricosa Dicks. Hyppig paa skyggefulde Steder paa Klipper, sandet Lerjord og imellem andre Mosser, ofte med Frugt. var. porphyroleuca N. v. Es. (Jungermannia porphyroleuca Nees.,, Lindb.). Almindelig paa raadne Stubber, med Frugt. 30. Jungermannia saxicola Schrad. Ikke sjelden, i Urer paa Stene og paa Klipper (Grundfjeld og Eruptiver), sjelden med Frugt, f. Ex. paa Ekeberg. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 87 31. Jungermannia minuta Dicks. Ikke sjelden, i Aaserne paa Klipper (Grundfjeld og Eruptiver), steril: Ildjernaas paa Næsodden, Skjerviken i Oppegaard, Ekeberg, Ryenbjergene ovenfor Kværner, Sarabraaten, Vok- senaas, Middagskollen i Nordmarken, Kolsaas, Jonsrud. 32. Jungermannia Helleriana N. v. Es. (Jungermannia verruculosa Lindb. var. 3. Helleri (WNees.). Paa en morken Træstamme ved en Skovvei omtrent midt imellem Avles og Fleskum i Bærum 9 et col. jun., 18 Juni 1882 (S. 0. Lindberg). 33. Jungermannia lycopodioides Wallr. Ikke sjelden i de høiere liggende Egne paa Stene og Klipper i Skove: Tryvandshøiden fr. (Kl), Nordmarken temmelig hyppig st. (Kl), Kolsaas (involucris), Jonsrud st.,, Stok- kerdal st. 34. Jungermannia barbata Schmid. Meget almindelig saavel i de lavere som 1 de høiere liggende Egne, paa Jord, Sten, Klipper og Trærødder, ofte med Frugt; x Skogumsaas 1% 1882 (8. 0. Lindberg). 35. Jungermannia quinquedentata Web. Ikke sjelden, paa fugtig Jord, Sten og Klipper (ikke paa Kalk ifølge Limpricht), med Frugt paa Næsodden ved Sørbystrand, Grefsenaas og Kolsaas. Næsø ( et 9). 36. Jungermannia Floerkii W. & M. (Jungermannia lycopodioides var. P Floerkii Lindb.). Paa Myrer, sumpige Steder og fugtige Klipper: Nordmarken fleresteds, Kikud og ved Bonna fr. (Kl.), Kolsaas (K.). 37. Jungermannia attenuata Lindenb. (Jungermannia gracilis Schleich.). I skyggefulde Skove paa raadne Stubber, paa Klipper og paa S8 F. CC. KJÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. Myrjord, med Frugt: Voksenaas; steril: paa mange Steder i Nordmarken (X.), Kolsaas, Jonsrud. 38. Jungermannia setiformis Ehrh. (Chandonanthus setiformis Lindb.). Hist og her paa Stene i Urene, steril: Ildjernaas paa Næs- odden, Ryenbjergene ovenfor Kværner, Nordmarken (Az. Bl.) paa Middagskollen (XI), Kolsaas. var. B. alpina Hook. Kværner, steril. 39. Jungermannia incisa Schrad. Hyppig paa raadne Stubber, ikke sjelden med Frugt. Hyppig i Nordmarken fr. (KI). 40. Jungermannia trichophylla L. (Blepharostoma trichophyllum Dum.). Meget almindelig saavel i de lavere som i de høiere liggende Egne paa Jord, raadne Stubber og fugtige Klipper (aldrig paa Kalk ifølge Limpricht), ofte med Frugt. 41. Jungermannia setacea Web. (Lepidozia setacea Mitt.). Paa Torvmyrer, steril: Dælivand, Kolsaas ved Tjernet under den heieste Top, Næsøtjjern. 42. Jungermannia divaricata Spruce 2. examphigastriata Lindb. (Cephalozia bifida Lindb.). Paa Jord, gjerne over forvitrede Mosser og arndre Vegetabilier, steril: Gilleraas i østre Aker Octbr. 1866 (Prof. E. Schønberg), Voksenaas paa en raadden Stubbe, Jonsrud paa Grus. 43. Jungermannia catenulata Spruce (Cephalozia serriflora Lindb.). Paa morkne Stubber og paa Jord i Skove, især paa lidet be- nyttede Stier: Skjerviken i Oppegaard fr., Voksenaas st., Kols- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. S9 aas meget hyppig med Frugt (samlet først af Lindberg), Jons- rud i Bærum st. 44. Jungermannia bicuspidata Spruce (Cephalozia bicuspidata Dum.). Paa Jord, raadne Stubber og raadden Ved, i Myrer o.s. V,, med Frugt: Alunværket, Grefsenaas, Nordmarken hyppig (KI.), Høvik, Kolsaas; st.: Frogner ved Elven, Næsøtjern. 4. Jungermannia curvifolia Spruce (Cephalozia curvifolia Dum.). Paa raadne Stubber i Skove: Ikke sjelden i Nordmarken st. (W/f.), Høvik fr, Ramstad i Bærum st. 46. Jungermannia connivens Spruce (Cephalozia multiflora Lindb.). Paa raadden Ved og i Myrer: Nordmarken almindelig fr. (Kl.), Høvik, Næsøtjern (fr.). 47. Lophocolea heterophylla N. v. Es. Meget almindelig paa raadden Ved og paa raadne Stubber i Skove. 48. Harpanthus Flotowianus N. v. Es. Paa raadden Ved i en Sump paa Grefsenaas, steril (K.). 49. Chiloscyphus polyanthos Corda. Paa fugtig Jord, i vaade Enge og paa morken Ved; Ild- jernaas paa Næsodden (st.), Oppegaard ved Sætre (fr.), Nord- marken paa flere Steder (fr. Kl.), Jonsrud (fr.). var. PB. pallescens (Schrad.) (Cheiloscyphus viticulosus Lindb.). Bokstadaas (Scheutz), Høvik i Mængde i en Sump fr., Kols- aas fr. var. y. rivularis Schrad. Stokkerdali Asker i Elven, st. 90 F. C. KLÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 50. Calypogeia Trichomanis Corda. (Kantia trichomanis Lindb.). Almindelig paa raadden Ved, raadne Stubber, ved Trærøedder, i Myrer og ved Grøftekanter, i Almindelighed steril; funden med rigelig Frugt paa Sydvestsiden af Kolsaas paa sumpige Steder under Uren, sparsomt paa en Myr under den høieste Top Juni 1884 (K.); Bergsfjeld i Asker fr. Mai 1884 (KT.). 51. Lepidozija reptans N. v. Es. Hyppig i Skove paa raadne Stubber, raadden Ved, paa Klippe- vægge og i Myrer; sjeldnere med Frugt: Voksenaas, Kolsaas, Jonsrud, Stokkerdal, Næsø. 52. Mastigobryum trilobatum N.v. Es. (Bazzania trilobata B. Gr.). Hist og her paa fugtige, skyggefulde Steder, ved Myrer, paa Klipper og raadne Stubber, steril: Ildjernaas paa Næsodden, Bjørnehoved i Oppegaard, Høvik, Næsø ved Tjernet. 53. Mastigobryum deflexum N. v. Es. (Bazzania triangularis Lindb.). Paa vaade Stene og Klippevægge (aldrig paa Kalk ifølge Lim- pricht), steril: Tryvandshøiden, Nordmarken ikke sjelden (Kl.), Vardekollen. 54. Ptilidium ciliare N. v. Es. (Blephbarozia ciliaris Lindb.). En af de almindeligste Levermosser, paa meget forskjelligt Underlag, Jord, Klipper, Træstammer, i Myrer, hyppig med Frugt. Blepharozia pulcherrima Lindb. Næsøe (7) (8. 0. Lindberg). 55. Radula complanata N. v. Es. Meget almindelig paa Levtræstammer og paa Klipper, ofte med Frugt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 91 56. Madotheca platyphylla Dum. (Porella platyphylla Lindb.). Meget almindelig paa Klipper og paa Løvtrær i Skove, oftere med Frugt. Temmelig sjelden i Nordmarken, st. (XI). var. 32. major. Helst paa kalkholdige Klipper: Hovedø; Kolsaas fr. (R. Hartman). 57. Madotheca rivularis N. v. Es. (Porella rivularis Lindb.). Paa dryppende Klipper: Christiania ifølge Angström, Eke- berg, Grefsenaas (KX.) Nordmarken mellem Vaggesten og Temte (0. Hartman). 58. Frullania dilatata N. v. Es. Meget almindelig paa Træstammer, især paa Løvtrær, fore- kommer ogsaa paa Klipper; med rigelig Frugt. 59. Frullania fragilifolia Tayl. Synes ikke at være sjelden især paa Birk og Or, sjelden paa Gran, sjeldnere paa Klipper, steril: Ildjernaas paa Næsodden, Langhagen søndenfor Tjernsrudtjern, Lillehagen i østre Bærum, temmelig hyppig paa Løkkeaasen ved Sandviken, meget hyppig ved Næsøtjernet. 60. Frullania Tamarisci N. v. Es. Hyppig paa Klipper saavel i de lavere som i de høiere liggende Egne; sjelden med Frugt: Paa en stor Klippeblok under Skogums- aas nær Semsvandet. 61. Lejeunia cavifolia (Ehrh.) Lindb. Ikke sjelden paa fugtige, skyggefulde Klipper; funden med Bægre: Paa Næsodden ved Sørbystrand, paa Voksenaas og Kolsaas. 62. Fossombronia cristata Lindb. Paa fugtige Agre, med Frugt: Kleften under Kolsaas 69 m, (Wrf. og K.), Dalbo (Dæli) 110 m over Havet. 99 F. C. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 63. Pellia epiphylla N. v. Es. (Marsilia epiphylla Lindb.). Hyppig paa fugtig Jord i Skygge, langs Bække og Elve, ikke sjelden med Frugt. I Nordmarken temmelig hyppig, st. (Kl.). 64. Blasia pusilla L. Flora Danica, Tom. I. fase. 1 (1761) pag. 8 tab. 45. Hyppig paa Sand- og Lerjord, sjelden med Frugt: Ljan i østre Aker, Thorshovdal, Lysaker, Høvik. Ifølge Gunnerus Fl. norv. No. 787 funden ved Christiania af Oeder og ifølge Hammers norske Flora paa Ekeberg. 65. Aneura pinguis Dum. (Riccardia pinguis B. Gr.). Hist og her paa fugtig Jordbund, i Myrer, paa Stene i Bække, fugtige Klipper (ogsaa paa kalkholdige): Tjernsrudtjern (fr. og 3), Lysakertjern (st.), Jonsrud paa Stene i Bækken fra Jons- rudtjern (fr., Skogumsaas (fr.), Næsetjern (st.), Leangen (fr.). 66. Aneura latifrons Limdb. (Riccardia latifrons Lindb.). Hyppig paa raadne Stubber og paa Myrjord, med rigelig Frugt. 67. Metzgeria furcata N. v. Es. Meget hyppig paa Klipper og paa Træstammer; sjelden (paa Klipper) med Frugt: Oppegaard nær dJernbanestationen (XKI.), Høvik (col. et x). 68. Metzgeria pubescens Radd:. Sjelden, paa kalkholdige Klipper, steril: Stygdali Voksenaas nedenfor og ovenfor Fossen (M. N. Blytt og senere Andre), Stok- kerelv i Asker (KI). 69. Marchantia polymorpha L. Hyppig paa fugtig Jord, ved Kilder, Bække, i Myrer, oftere med Frugt. I Nordmarken temmelig sjelden, st. (Kl). Den voxer selv langs Christianias Gader, saaledes tidligere ved NE meyerløkken og nu paa Klipper ved Piperviksbakken. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 1?. 93 70. Fegatella conica Raddi (Hepatica conica Lindb.). Hist og heri Skovene paa skyggefulde Skraaninger, ved Bække og Fosser, paa Klipper: Grefsenaas (Scheutz), Bokstadaas Vaaren 1826 med Frugt, (Bl. Herb.), Stygdal i Voksenaas (fr.), Ekeberg i Bærum, Kolsaas (st.) ved Overlandselv (ir.), Jonsrud (st.), Stokkerdal nedenfor Groset (fr.), Hvalstad (fr.), Leangen (fr.). 71. Preissia commutata N. v. Es. (Chomiocarpon quadratus Lindb. Hist og her paa kalkholdige Klipper og i kalkholdige Myrer, med Frugt: Ekeberg mellem Oslo og Alunværket, Skaa dal, Bok- stadaas, Mærradal Juni 1837 (Bl.), Jonsrud, Sandviken, Lean gen. 72. Fimbriaria pilosa (Wahlenb.) (Asterella pilosa Trevis). Sjelden, paa Jord i Klipperifter, med Frugt: Ekeberg paa flere Steder, saasom nær Grøenlien og mellem Kongshavn og Bække- laget; lille Bækkelaget og paa Klipperne ved Bækken søndenfor store Bækkelaget Juni 18837, (M. N. Blytt), Lille-Frogner. 73. Anthoceros laevis L. Sjelden; paa en Ager ved Kløften under Kolsaas i Bærum lige ved Veien til sendre Hauger, 10 Septbr. 1882 med unge Frugter; gjenfunden paa samme Sted 1883 og 1884 (K.). Ny for Norge. 74. Riccia glauca L. Paa fugtig, nøgen Jord: Ekeberg fr. (Kl), Majorstuen (N. Bryhn). Christianiatrakten ifølge Hartmans Flora. 75. Ricecia sorocarpa Bisch. Ikke sjelden paa nøgne Jordflekker paa tørre Klipper: Chri- stiania fr. (Moe), Hovede fr, Tøien fr, Lysaker, Høvik, fr. (S. 0. Lindberg), Ramstad, fr., Dæli, Kolsaas, fr., Næsø, fr. 94 F. C. KIÆR. CHRISTIANIAS MOSSER. 76. Riccia bifurca Hoffm. Forekommer paa fugtige Agre; Skøien i ø. Aker Octbr. 1866 (Moe, ifølge Prof. Lindbergs Bestemmelse), Hø vik (8. 0. Lindberg). 7. Riccia crystallina LE. Sjelden, paa dyndet Lerjord (Schlamm) ved Skjerviken i Oppegaard med ung Frugt sammen med Pleuridium nitidum 19 Octbr. 1884 (K.). Omtales i Hammer's ,Prodromus florae Norve- gicae* som funden i Norge. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 12. 95 Efterskrifi. Umiddelbart efter at første Ark var rentrykt, modtog jeg Brev fra Prof. Lindberg, hvori han meddeler, at den af mig som Sarco- seyphus Funckii benævnte Art fra Kolsaas er Sarcoscyphus (Marsupella) ustulatus Spruce (Nardia ustulata Lindb.), og at en anden ham oversendt Levermosse er, som formodet, Junger- mannia sphaerocarpa. Derefter blive følgende Forandringer at foretage: Side 4, Linie 15 fra oven: 11, læs 12. — - — 18 — tilføies: Sarcoscyphus ustulatus. — - -- 5 fra neden: 76, læs 77. — 12, sidste Linie: Funckii, læs ustulatus. — 16, Linie 14 fra neden: 18, læs 17. Echidna acanthion, en sandsynligvis ubeskreven Art Myre-Pindsvin fra Nord-Queensland, af Robert Collett. (Fremlagt i Mødet den 12te Decbr. 1884.) Blandt den af Cand. Carl Lumholtz fra Nord-Queensland i 1884 hjembragte særdeles interessante Samling Pattedyr fandtes ogsaa 9 Exemplarer af den nord-australske Echidna, alle fra FEg- nene omkring og indenfor Rockhampton, under 23 S. B. Jeg skal nedenfor meddele nogle Bemærkninger, hvortil disse af Hr. Lumholtz hjembragte Exemplarer give Anledning. Da der neppe kan opkastes Tvivl om, at Arten er forskjellig fra den syd-austral- ske E. aculeata, og den ligeledes synes at vise Afvigelser fra den ny-guineiske E. lawesti, der dog endnu er kun ufuldkommen kjendt (Proc. Lin. Soc. New South Wales, vol. II, p. 30, Marts 1877), men med hvilken den i ethvert Fald er nærbeslægtet, ter det maaske være berettiget at betegne den nord-australske Echidna med et særeget Navn, for hvilken jeg foreslaar E. acanthion. Artens udførligere Beskrivelse vil indføres i Proc. Zool. Soc. Lond. Febr. 1885, ledsaget af Afbildninger af den nye Art. Diagn. Snuden af middels Længde eller noget kort, noget opadstigende, og indeholdes i Craniet 2—21/4 Gange. Craniet, der indeholdes omtrent 4 Gange i Totall., er bredest nedtil, og afsmalnes mere eller mindre opad mod parietalia. Bred- den indeholdes 2,5 Gange i Craniets Længde. Vid.-Selsk. Forh. 1884. No. 13. p 2 ROBERT COLLETT. ECHIDNA ACANTHION. Rygpiggene ere af ulige Størrelse, stærke og tætstaaende, gulagtige med sort Spidse; enkelte, der ere længere end de andre, danne uregelmæssige Rækker nedad Ryggen, medens de mellemlig- gende Pigge ere kortere, og have bredere sort Spidse. Pigbeklæd- ningen begynder omtrent midt mellem Gje og Øre, og strækker sig paa Siderne til eller lidt ind under Bugranden. Flade Pighaar, blandede med Haar, beklæde Panden, Forlem- merne og Underlivet. Bryst og Strube ere dog væsentlig blot haarklædte. Ryggens Haarklædning yderst kort og sparsom; mellem Ryg- piggene er sjelden noget Haar synligt. De haarbeklædte Dele brunsorte, tildels med lysere Forlemmer; Strubens Farve hos en yngre Han gulbrun. Bagfodens 2den Klo særdeles lang; den 8die spinkel og kort, og har neppe den 2dens halve Længde. Totallængden indtil 450"" (eller derover). Udbredelse. E. acanthiom er sandsynligvis udbredt over hele Central-Queensland, ialfald i dette Districts østlige Del, samt i Nord-Queensland idetmindste op til 18" S. B. Paa det sidste Sted fandt Capt. Armit en Art af denne Slægt, (hvis Artsnavn vel ikke nøjere betegnes, men som dog utvivlsomt har været denne), talrig i Omegnen af Cardwell, og han antager, at den forekommer over hele York-Halvøen.t” I samme District (Herbert River) fandtes den ligeledes talrig af Lumholtz, men intet Fxemplar er bleven af ham hjembragt fra denne Localitet. Echidna'ernes mærkelige Slægt strækker saaledes sin Udbre- delse fra Tasmanien (Æ. setosa,- Cuvier), over hele Australiens østlige Del gjennem Victoria, New South Wales, Syd-Queensland og :Vest-Australien (E. aculeata, (Shaw)), samt Nord-Queensland op til Torres-Strædet (E. acanthion), og videre over de sydøstlige Dele af New Guinea (E. lawesti, Ramsay). Desuden beboes New Guinea's nordlige Del af den afvigende Form Proechidna brujmnii, 1 Journ. Linn. Soc. vol, XIV (Zoology), p. 411 (1878). CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 13. 3 (Peters & Doria)." Det skal senere vises, at Arten fra Nord- Queensland, E. acanthion, staar idethele E. lawesti fra New Guinea nærmere, end den syd-australske E. aculeata. Størrelse. De af Hr. L. hjembragte Exemplarer havde føl- gende Størrelse: No. 1. Ung Han, Totall. 365", No. 2. Hun — 4251m, No. 3. Han — 4481m, No. 4 ? — 420"m, No. 5. Han — 41577, No. 6. Hun — 4430m, No. 7. Hun — — omtr. 41027, No. 8. Hun — — omtr. 4057, No. 9. Hun —. 448nm, Af disse var No. 1 fanget ved Gracemere nær Rockhampton i Juli 1881, de øvrige alle ved Coomooboolaroo, 80 engelske Mile V. for Rockhampton, i Februar 1884, paa det sidste nær, der var fanget i Beg. af Marts s. Aar. Dette sidste Fxemplar var en Hun med fuldt udviklede mam- mae. Dog er det sandsynligt, at denne Art kan opnaa en betyde- ligere Størrelse. Ved Sammenligning mellem 2 nøjagtigt ligestore Skeletter af E. aculeata og E. acanthion viser det sig nemlig, at det første allerede er i alle Henseender fuldt forbenet uden Spor af de aabne Suturer, der tilhøre de yngre Stadier, hvorimod hos E. acanthion fremdeles enkelte Spor af dette Ungdomsstadium ere tilstede, og man kan maaske deraf slutte, at den nord-australske Art kan blive større, end E. aculeata. Af den sidstnævnte Art ejer Univ.-Mus. i Christiania et udstoppet Exemplar, der har en Totallængde af omtrent 470", I Tachyglossus brujnii, Peters et Doria, Ann. Mus. Civ. Stor. Nat. Genova, vol. IX, p. 183 (1876). Achantoglossus brujnii; P. Gervais, Compt. Rend. Séanc. Acad. Sciences, tom. 85, p. 837 (1877). Proechidna brujnii, Murie, Journ. Linn. Soe. vol. XIV (Zoology), p. 417 (1878). Brujnia tridactyla, Dubois, Bull. Soc. Zool. tom. VI, p. 266 (1882). Brujnia brujnit, Thomas, Zool, Record 1883, Mamm. p. 40 (1883). 1* 4 ROBERT COLLETT. ECHIDNA ACANTHION, Udmaalinger: Totall. Craniets L. | Snudens L. | Craniets Br. Sure nel oldt 2. 9 4950 10872 pm 4317n 2,11 3 3 448 105 47 44 2,23 4. 420 108 46 43 2,23 5 ö 415 104 46 42 2,26 6. Q 443 110 52 45 2,11 7. $ omtr. 410 108 47 42 omtr. 2,19 8. 9 omtr. 405 101 46 40 omtr. 2,19 9. Q 448 LAN 53 44 2,09 Rygpiggene ere lange, stærke og tætstaaende, og skjule fuldstændigt den sparsomme Haarbeklædning ved Roden. Enkelte Pigge ere længere end de andre, og danne uregelmæssige Rækker nedad Ryggen; de øvrige (det overvejende Antal) ere kortere og mørkere farvede. Pigbeklædningen strækker sig frem foran Ørene, og paa Legemets Sider indtil, eller lidt indenfor Bugranden. Hovedet er oventil (indenfor den nøgne Snude) beklædt med flade Pighaar, der bagtil xaa successive over i kortere Pigge, indtil disse bagenfor Nakken naa sin normale Længde. Med lignende flade Pighaar ere Lemmerne beklædte; Legemets Underside er der- imod væsentlig haarklædt. Farve. Rygpiggenes Farve er bleggul med sort Spidse; hos de længste Pigge er denne Spidse kort, medens de kortere Pigge ere saa bredt sortspidsede, at den lyse Bundfarve næsten skjules. I nogen Afstand har derfor E. acanthiom Udseendet af at være sort med uregelmæssige Rader af grovere, lystfarvede Pigge. En og anden af de grove Pigge kunne være ensfarvet gulagtige; de mindre Pigge paa Nakken og Panden kunne være helt sorte eller helt lyse. Et af Individerne (No. 9) var langt mørkere, end de øvrige, idet ogsaa de grovere Pigge her havde brede sorte Spidser. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 13. D Bugsidens Farve er hos alle ældre Individer mørkebrun eller brunsort, hos enkelte ubetydeligt lysere langs den ydre Side af Lemmerne. Det unge Han-Individ er derimod paa Brystet og Undersiden af Hovedet rødbrunt, hvilken Farve ogsaa strækker sig nedad For- lemmernes indre Side, og kan spores ogsaa paa den indre Side af Baglemmerne. Fra Ørenes Underside strækker sig et større sort Felt, der som et uregelmæssigt Baand naar over Struben. Bugen er ogsaa hos dette Individ brunsort, opblandet med en eller anden hvidgul Pig. | Skelettet. Hos en ung Han, med en Totallængde af 365", var Skelettet endnu ikke paa langt nær helt forbenet. En stor Fontanelle findes ved den øvre Ende af os temporale. I mange af Benene ere endnu ikke de forskjellige Dele sammenvoxede; der er aabne Suturer mellem alle occipitalia, og mellem Halshvirvlernes costae cervicales; caput femoris er adskilt, Sacralhvirvlerne ere adskilte indbyrdes, ligesom alle de forskjellige Bækkenben. Paa Ryghvirvlerne ere proc. spinosi stærkt bruskagtige, ligesom den øvre Rand af scapula, af proc. olecramoides i fibula, og Enderne af andre Ben. Coracoideum er adskilt. Paa Underkjæven er proc. coronoideus ext. endnu ikke antydet. Hos en tilsyneladende næsten udvoxet Hun, med en Totall. af 425", ere endnu Suturerne aabne omkring os basi-occipitale, lige- som costae cervic. paa epistrophaeus endnu lader sig adskille. Heller ikke ere Epiphyserne paa Underarmen og Underbenet helt tilvoxede. Derimod er Skelettet fuldstændig forbenet hos et Han-Individ med en Totall. af 448"m, Craniet er, skjønt idethele overensstemmende med Craniet hos E. aculeata, kjendeligt paa sit opad afsmalnende Hjerne-Parti. Os squamosum har nemlig sin største Bredde nedtil, og den oven- for liggende Del af temporale (os perioticum) er jevnt afsmalnende opad mod parietalia. Den største Bredde, som indeholdes omtrent 25 Gange i Craniets Længde, ligger derfor hos denne Art helt nede ved fossa glenoidalis. 6 ROBERT COLLETT. ECHIDNA ACANTHION. Hos ældre Individer er crista sagittalis skarp, og længere, end hos de yngre, hvor den blot er antydet. Snuden er af middels Længde, ellers forholdsvis kort. Hos de udvoxede Exemplarer indeholdes den, som det af ovenstaaende Udmaalinger vil sees, fra lidt over 2 til 21/14 Gange i Craniets Længde (Snuden maalt uden Hornskeden til for. lacrymale paa Skelettet, eller Øjets Forrand paa Skindet), og er hos flere Exemplarer kun lidet længere, end Craniets Bredde. Craniets Snudeparti er hos de udvoxede Exemplarer temmelig stærkt opadstigende, skjent ikke lige stærkt hos alle, og danner saa- ledes en stærk Modsætning til Snuden hos Proechidna brujmii fra New Guinea. Sandsynligvis har den anden Art fra New Guinea, E. lawesii, den samme opadstigende Snude. Pandeprofilet er nemlig dybt concavt over Orbita og langs nedad mnasalia, ligesom den undre Cranierand stiger stærkt opad foran orbita. Ganens Hud er væbnet med omtrent 9 Rækker fine bagudret- tede Bentorne, hvis Antal varierer hos Individerne, men som i Regelen i de mellemste og bagre Rækker, der ere længst, ere 15 —20 St. Hos det unge Han-Individ er Craniet endnu ikke udvoxet; Snuden er her endog kortere, end selve Craniets Bredde: | - Totali. Craniets L. | Snudens L, | Craniets Br. Snuden indeholdt i Craniet. | | | | 18269 fi ed ER 2,02 | | | Ligeledes er her Snuden ikke opadstigende, men fuldkommen ret, idet Pandeprofilet ikke er concavt over Orbita, men blot nedenfor Midten af masalia kan en svag Concavitet spores. Snuden er ligeledes hos dette Exemplar paafaldende bred (16””), medens denne hos de øvrige mere eller mindre udvoxede Individer neppe over- stiger 11", Hvirvlernes Antal er følgende: Halshvirvler 7, Ryghvirvler 16, Lændhvirvler 3, Sacralhvirvler 3, Halehvirvler 13—14, (hvor CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 13. rå disse have været complette). Hos 2 FExemplarer (No. 2 og No. 3), en Hun med en Totall. af 425"", og en Han, hvis Totall. var 448", var sidste Ryghvirvel ikke ribbenbærende, og saaledes var der 15 Ryghvirvler og 4 Lændhvirvler. Alle Hvirvler ere spinklere, end hos ligestore Expl. af £. aculeata. Kløernes relative Længde frembyder sandsynligvis ganske de samme ejendommelige Forhold, som hos den ny-guineiske E. lawesti. Bagfodens 2den Klo er særdeles lang, stærk, ofte noget snoet; dens Længde er i Regelen 35—3836"”, eller indtil 38””, 3die Klo har neppe den halve Længde, er i Regelen 15—16"”, betyde- ligt spinklere, og kun lidt længere, end den 4de og 5te, der er kortest. Ovarier og Mammae. Deaf Hr. L. hjembragte Fxpl. vare fangede i Februar eller Marts (paa den unge Han nær, der var taget i Juli). Ifølge de enstemmige Antagelser af saavel de Hvide, som de Indfedte, yngler E. acanthion i Nord-Queensland om Vin- teren, eller omtrent i Mai. Et af de hjembragte Ovarier, som var udtaget af den største Hun (No. 9) i Beg. af Marts, var temmelig udviklet, skjønt neppe for Tiden med modne Æg; derimod var et Par mammae, der ligeledes ere blevne opbevarede (og som Hr. L. tror at erindre tilhørte samme Individ, hvorfra Ovarierne vare tagne), store og svulmende, og indeholdt Masser af Melk, som ved et svagt Tryk lod sig udpresse rigeligt. Noget Spor af den rudimentære Pung kunde endnu ikke opdages hos dette Individ. Begge Ovarier var hos dette Exemplar omtrent af samme Stør- relse, det højre dog ubetydeligt mindre, end det venstre. Begge vare lige udviklede, og havde paa Overfladen et Antal Æg, der viste sig som glindsende Halvkugler over Stroma, uden at være udstrakte i nogen Stilk. Antallet af disse Æg var paa højre Ovarium 6 større, alle omtrent lige store, med en Diameter af omtrent 8%/2"”, samt 4—5 mindre eller ganske smaa; paa venstre Ovarium fandtes 13 større, der vare af en jevn Diameter af omtrent 4vm, samt 2—3 mindre. 8 ROBERT COLLETT. ECHIDNA ACANTHION. De 2 uteri viste næsten den samme Udvikling paa begge Sider; dog var ogsaa her den venstre ubetydelig større. Begge var stærkt sammentrukne og tomme, med et Gjennemsnit fra de 2 Ydervægge af 77”, Den højre Uterus er svagt indsnøret noget ovenfor Midten, saaledes at den øverste Del fremtræder som en lidt snoet Udvi- delse (8""). Den indre Uterin-Væg har en Tykkelse af 31/5"", Længden af den venstre uterus var 29”, af den højre 24"m, Den fælles Kloak er særdeles vid, og var opfyldt med finknuste Insectdele. Vesica urinaria særdeles tykvægget og muskuløs, stærkt sam- mentrukken. De 2 mammae syntes at have været i fuld Virksomhed, og indeholdt Melk; de vare noget aflange eller næsten nyreformige, og dannede ligesom en skraat sammenlagt Fold noget ovenfor Midten, bedækket og tilheftet af Hinder. Den ene (venstre) var større, end den anden, og havde en Længde af omtrent 57"”, en Bredde af 40"": den største Tykkelse (paa det Sted, hvor Melkeaarerne udmunde) var 22”", Den anden var noget mindre. Melkeaarernes Udførselsgange vare synlige udenpaa Huden som en flad, vortelignende Plet. Hos den udstoppede, udvoxede Han var under Bugen paa det Sted, hvor Hunnens Melkegange udmunde, paa hver Side synlig en liden Haarhvirvel (næsten som en Antydning til de øvrige Han- Pattedyrs rudimentære mammae). Parasita. Hos de opstillede Individer fandt jeg */2 Dusin St. af en Ixodes, der vare fæstede dels mellem Haarene ved Grunden af Rygpiggene, dels i Øredusken. Sammenligning med E. aculeata. Medens altid E. acan- thion vil være kjendelig ved sit Ydre fra den syd-australske £. aculeata, ere Skeletterne vanskeligere at adskille. Dog vil Skelettet af E. acanth., sammenlignet med et Skelet af E. acul., hvis Total- længde var næsten nøjagtigt den samme, nemlig 448—450"", vise sig i alle Henseender afgjort spinklere. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 13. 9 Saaledes ere alle Hvirvler lige ned til Bækkenet kjendeligt sma- lere og svagere; medens næstsidste Lændhvirvels Bredde hos E. acul, var 20", var samme Hvirvel hos E. acanth. blot 161/2"” bred. Pro- sessus spinosi vise hos E. acanth. (endnu) ikke Spor af Kløvning paa de første Ryghvirvler, hvilken Klevning er tydelig hos Exem- plaret af E. aculeata. Humerus er svagere bygget, samt smalere. Bredden mellem epicondylus medialis og lateralis (største Bredde ved Ulnarsiden) er hos E. acul. 47"", hos E. acanth. blot 41"””; Bredden mellem trochanter med. og lateralis (største Bredde ved Scapularsiden) er hos E. acul. 81"””, hos E. acanth. 27"", Scapula er kortere, og har en noget rettere Form. Dens største Længde er hos E. acul. 56"", hos E,. acanth. 51""; margo superior er hos den sidstnævnte næsten ret, men stærkere vreden og mere udadbøejet hos E. aculeata. Costae synes snarere at være bredest hos E. acanthion; deri- mod er Bækkenet ikke ubetydeligt svagere. Medens saaledes Læng- den fra øverste Ende af os ilii til den bagre Ende af os ischii (Bækkenets største Længde) var hos E. acul. 66"”, var samme Afstand hos E. acanth. blot 60””; og medens Bredden (mellem En- derne af ossa ilit) var hos E. acul, 44", var samme Bredde hos den anden Art 41"”, Ligesaa var foramen obturatorium størst hos E. acul. Femur er kortere; hos E. acul. er Længden 59"", hos E. acanth. 53"”, Nogen Forskjel i Længden af de øvrige Ben i For- eller Baglemmerne kan neppe paavises, hvorimod de ere kjendeligt stærkere hos E. acul.,, end hos E. acanth. Som ovenfor anført er endvidere den nye Art kjendelig fra E, acul. ved Bagføddernes Kløer, idet 3die Klo har neppe den 2dens halve Længde, medens hos E. acul. begge disse Kløer have omtrent samme Længde. Hvad endelig Craniet angaar, er det allerede (p. 5) berørt, at dette i de fleste Henseender viser den største Overensstemmelse med Craniet hos E. acul., skjønt det maaske vil vise sig at være relativt noget længere hos E. aculeata, end hos den anden Art. OCra- niets Conturer, seede bagfra, synes vistnok at være hos begge Arter 10 ROBERT COLLETT. ECHIDNA AGCANTHION. nogen Variation underkastet, men synes constant hos E. acanth. at være mere afsmalnende opad (med smalere Hjerne-Parti), end hos E. acul. Hos noget yngre Exemplarer af E. acanth. er dette særdeles fremtrædende; den største Bredde ligger her nedenfor foramen retro- temporale, medens Partiet ovenfor er jevnt afsmalnende opad. Hos de ældste FExemplarer (No. 3 og 9) er dog denne Afsmalnen mindre stærk; dog ligger ogsaa her den største Bredde ved Craniets nederste Rand, medens derimod os temporale hos E. acul. (hos de 2 1 Univ.-Musæet opbevarede Skeletter) udvides opad, og Craniets største Bredde er derfor her større umiddelbart ovenfor det nævnte foramen, end nedenfor. Condyli occipitales ere ligeledes hos E. acul. noget bredere, end hos E. acanth. Endelig er Snuden hos E. acul. ret, uden at vise Spor af nogen Opbejning; hos E. acamth. er denne Opbøjning mere eller mindre kjendelig hos alle Exemplarer. Sammenligning med E. lawesii. I Marts 1877 beskrev Prof. Ramsay i Proc. Linn. Soc. New South Wales, vol. II, p. 31, en Art Echidna, efter et Exemplar, som han havde modtaget fra Port Moresby paa New Guinea, under Navn af Tachyglossus lawesmi. Typ-Exemplaret bestod i et Skind af et Han-Individ, som af Ramsay ansaaes for at være fuldvoxent; dets Længde fra Snude- spidsen til Halespidsen var 13,4 eng. Tommer, eller 336"". I September 1878 gav Prof. Ramsay i samme Tidsskrift, vol. IT, (p. 244) en kort Meddelelse om yderligere 3 FExemplarer, lige- ledes fra New Guinea's S. Ø. Kyst. De nye Expl. bestode ligeledes blot i de tørrede Skind, og de opgivne Maal maa derfor blot ansees for approximative. Det største Individ havde en Længde af omtr. 425"m. de øvrige af omtr. 341 og 325"", Af Ramsay's korte. og iøvrigt utilstrækkelige Beskrivelse og Udmaalinger fremgaar det klart, at E. acanth. staar E. lawesu sær- deles nær. Den samme Væbning med stærke og tætsiddende Pigge, der kun undtagelsesvis lade et og andet Haar tilsyne, ud- mærker dem begge, og ligeledes ere Længdeforholdene af Bagfodens Æ k | | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 13. 11 Kløer ganske de samme, hvorved begge ved første Ojekast lade sig adskille fra den syd-australske E. aculeata. Endskjønt imidlertid Ramsay's Beskrivelse af E. lawesti paa Grund af det indskrænkede Materiale ikke kunde være synderlig udtøemmende, synes der dog at være bestemte Forskjelligheder til- stede, der berettige til at adskille den nord-australske Art fra dens Nabo paa den anden Side af Strædet. Hovedforskjellen mellem E. lawesti og EF. acanthion ligger i Snudens, og maaske Craniets Længde, der hos E. acanth. er kjen- deligt kortere, end hos den anden Art. I Ramsay's korte Medde- lelser findes ingen nøejagtig Angivelse af Craniets Længde. Alene hos Typ-Exemplaret, hvis Totallængde har været omtrent 336", opgives Craniets Længde at være ,about 4 inches*, eller omtrent 103”", saaledes utvivlsomt idethele større, end hos ligestore Fxem- plarer af E. acanthion. Derimod er Snudelængden maalt paa alle Ramsay's 4 Expl., og har vist sig at være følgende (beregnet, ligesom Totall., efter de opgivne eng. Maal): Totallængde 326””. Snudens Længde 53"", — — 836=m, i get — — 34[0m, Å — — 39um, — — 430mm, = = ef, Foruden Ramsay's Beskrivelser har jeg om ÆE. lawesti havt Adgang til et Par Bemærkninger i et Brev fra Dr. Vinciguerra, der paa min Opfordring velvillig har ladet underkaste et i Musæet i Genua opbevaret Exemplar en kort Undersøgelse. Dette Fxem- plar maalte: Totallængde 377””, —Snudens Længde 53", Hos Typ-Exemplaret af E. acanth. have selv de største Expl., med en Totall. af 440—448"" (altsaa betydeligt større, end det største af E. lawesti) en Snudelængde af blot 50—53"7, Snuden er saaledes hos E. acanth. ikke ubetydeligt kortere, end hos E. lawesti. Fremdeles ere, som ovenfor nævnt, de sorte Bundhaar ganske skjulte mellem Piggene hos E. acanth., hvorimod de hos E. lawesti 12 ROBERT COLLETT. ECHIDNA ACANTHION. synes at være noget rigeligere, idet Ramsay herom bemærker: ,,a few black hairs are scattered through the spines and on the sides of the body", og om Genueser-Exemplaret skrives i det nævnte Brev fra Dr. Vinciguerra: ,entre les epines il y åa des poiles trés visibles*. Længden af det nøgne Parti paa Snuden er fremdeles hos E. acanth. (som en naturlig Følge af den absolut kortere Snude) aldrig 2 Tommer, som hos Typ-Expl. af E. lawesti, men selv hos de største Expl. blot lidt over 17/32 Tomme. Ueber die Laminarien Norwegens von M. Foslie. Mit 10 Tafeln. (Fremlagt i det almindelige Møde den 12te December 1884.) In einem kleinen, im Jahre 1883 erschienenen, Aufsatz gab ich eine vorlåufige Uebersicht iiber das Vorkommen und die Verbreitung der zur Gruppe Digitatæ gehörenden Laminarien, die långs des nördlichen Theils der norwegischen Kiisten auftreten.* Dieser Auf- satz war das Resultat einer kurzen Reise in Nordland und Fin- marken. Durch Unterstilttzung von Seiten der Universitåt in Chri- stiania ward ich in den Stand gesetzt, meine Untersuchungen fort- zusetzen und dieselben auch auf das siidliche Kiistengebiet aus- zudehnen. In Folge davon ist nicht nur das gesammelte Material bedeutend angewachsen, sondern es wurde mir auch Gelegenheit geboten, das Auftreten der gleichen Formen unter ganz verschiede- nen Verhåltnissen zu beobachten. Es versteht sich jedoch von selbst, dass die bisher angestellten Untersuchungen sich keines- wegs filr erschöpfend ausgeben wollen, vielmehr ist es meine Ab- sicht, dieselben fortzusetzen und dabei speciell die Entwickelungs- verhåltnisse der Laminarien im Auge zu behalten, wie ich denn in 1 Bidrag til kundskaben om de til gruppen Digitatæ hørende Laminarier. Vid,-Selsk, Forh. 1884. No, 14, 1 2 M. FOSLIE., UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. dieser Richtung einige vorlåufige Experimente angestellt habe. Neben so manchen anderen Licken, die auf Ausfillung warten, fiihle ich es als eine besondere Unvollkommenheit dieser Unter- suchungen, dass die Zahl der Winterobservationen eine so geringe bleiben musste, und ebenso war die Anzahl der fructificirenden Ex- emplare, die mir in die Hånde kamen, åusserst klein. Letzteres diirfte jedoch vom systematischen Gesichtspunkt aus nicht grade von grösserer Bedeutung sein, da man, nach meiner Auffassung, aus der Gestalt u. s. w. des Sorus keine stabilen Kennzeichen abzu- leiten im Stande ist, weil die betreffenden Formverhåltnisse ziemlich bedeutenden Schwankungen unterworfen zu sein scheinen. Beim Studium der algologischen Arbeiten, welche die Gattung Eaminaria behandeln, — besonders der ålteren, aber auch der neuesten, — wird man sich bald davon iberzeugen, wie ganz ent- gegengesetzte Anschauungen hier sich geltend machen, und zwar nicht weniger in systematischen, als in biologischen Fragen.? Un- ter den höheren Meeresalgen dilrfte wohl kaum eine zweite Gattung sich aufweisen lassen, deren Wachsthumsverhåltnisse so wenig bekannt wåren, wie die der Laminarien, obwohl letztere, wenigstens in den arktischen Meeren, zu den grössten und håufig- sten Arten zu rechnen sind. Es sind dieselben nur åusserst selten in natura studirt worden und doch entfalten grade diese Pflanzen eine so wechselvolle Vielgestaltigkeit, dass es in vielen Fållen kaum möglich erscheint, die variirenden Formen zu begrenzen. Beson- ders sind es die Formen der L. digitata (= L. flexicaulis), welche in dieser Beziehung die grösste Schwierigkeit darbieten. Nimmt man z. B. eines der riesengrossen Exemplare der typischen Form dieser Art vor sich, wie wir sie aus dem arktischen Norwegen, und speciell aus dem östlichen Finmarken, kennen (in welcher Gegend dieselbe die bedeutendsten Dimensionen annimmt), so wirde man bei Vergleichung mit der Form, welche der siidliche Theil der Kilsten hervorbringt, leicht glauben können, es mit einer ganz ver- I ,The limits of the genus (Laminaria) are well fixed, but the same can by no means be said of the species, with regard of which writers differ very much.* Farl. New. Engl. Alg. Pag. 92. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 14. 3 schiedenen Pflanze, oder mit einem neuen Typus, zu thun zu haben. Begleitet man aber die Form von Schritt zu Schritt und verfolgt das gradweise FKinschwinden der Dimensionen, von einem mehrere Fuss langen und mehrere Zoll dicken Stengel an, mit einem Blatt von fast gleicher Långe, bis zu der zwerghaften, kaum fingerdicken Form der siidöstlichen Kiste, so bleibt kein Zweifel daran iibrig, dass uns iiberall dieselbe Pflanze, nur in einer Mannigfaltigkeit von Variationen, entgegentritt. Uebrigens bedarf es keineswegs eines so grossen Sprunges iiber mehrere Breitegrade um scharfausgeprågte Gegensåtze zu entdecken: Manche kleine Felseninsel und mnoch mehr, mancher Fjordenarm, kann bereits die frappantesten Bei- spiele fir die Vielgestaltigkeit dieser Gewåchse aufweisen. Liegt die Insel z. B. so, dass dieselbe auf der einen Seite der Einwirkung des offenen Meeres ausgesetzt, auf der andern Seite aber derselben entzogen ist, so darf man mit ziemlicher Sicherheit erwarten, an der Meeresseite nicht allein ippigentfaltete Exemplare von L. hyper- borea (= L. Cloustomi) zu finden, sondern auch die sonst kleinere und schwåchere L. digitata (L. flexicaulis), besonders die f. typica derselben, zeigt hier eine imponirende Grösse, wåhrend dieselbe Form auf der entgegengesetzten Inselseite nicht bloss in Bezug auf Gestalt und Dicke des Stammes, sondern auch in Bezug auf Långe, Form und Consistenz des Blattes, ein so ganz anderes Aus- sehen darbietet, dass man dieselbe för eine ganz neue Art, oder mindestens filr eine neue Form ausgeben wiirde, wenn man nicht auch hier wieder Schritt fir Schritt alle zwischenliegenden Ueber- gangsstadien nachweissen könnte. Ein noch abweichenderes Ge- pråge trågt L. digitata (L. flexicaulis), wenn dieselbe in den immer mit Wasser gefiillten Felskliiften der litoralen Region sich angesiedelt hat. Hier fwird der Stengel kurz, schwach und sehr biegsam, das Blatt dagegen verhåltnissmåssig sehr lang. Wahr- scheinlich ist diese ausserordentliche Geneigtheit, je nach der Localitåt die Formen zu wandeln, die wesentlichste Veranlass- ung dazu gewesen, dass man theils die unter L. digitata (L. flexicaulis) gehörenden Formen, und theils L. hyperborea (L. 1* 4 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Cloustoni) als dieselbe Art auffasste.! Ein anderer Umstand der sich hierbei geltend gemacht hat, ist jedoch der, dass man die Arten und Formen gewöhnlich nach getrockneten Exemplaren beschrieben hat, ohne die Pflanze im frischen Zustand gesehen zu haben; unter den Meeresalgen giebt es aber nur wenig Gatt- chungen, die das Aussehen beim Trocknen so sehr veråndern, als grade die Laminarien.” Nur durch genaue Beobachtung dersel- ben im lebenden Zustand, und durch eine sorgfåltige Verglei- chung der verschiedenen Entwickelungsstadien, sowohl der jiingeren, noch unentwickelten, als der ålteren, vollentwickelten, so wie durch eine umsichtige Auffassung der biologischen Verhåltnisse, wird man ein sicheres Resultat erzielen und eine natiirlichere Begrenzung und Gruppirung erreichen können. Dies ist der Weg, den der Verfasser einzuschlegen versucht hat. Ob es dieser Arbeit gelingen wird, in dieser Beziehung ein wenig mehr Licht iber die schwe- benden Fragen zu verbreiten, muss der Erfolg zeigen. Habe ich auch an dieser Stelle mich ausschliesslich nur mit den norwegischen Formen beschåftigen wollen, die iibrigens grade bei dieser Gattung Repråsentanten der meisten und der hervor- ragendsten Typen aufweisen, so versteht es sich jedoch von selbst, dass ich, soweit es die Umstånde haben gestatten wollen, auch Sammlungen aus andern Låndern, zumal den Nachbarlåndern 1 Vergl. Rupr. Algenståmme Pag. 6, Harv. Ner. bor, Amer. Pag. 94, Farl. Alg. Un. States Pag. 351. The diffieulty arises partly from the fact, that the species lose some of their characteristic in drying, so that the study of herbarium specimens is unsatis- factory.* Farl. New. Engl. Alg. Pag. 92. Nimmt man zwei Herbariumexemplare von L. hyperborea (L. Cloustoni) und L. digitata (L. flexcaulis), so wird man zwischen diesen beiden Arten oft keinen merkbaren Unterschied in der Farbe oder der Consistenz und Glåtte der Blåtter nachweisen können, obwohl die Verschiedenheit bei frisehen Exemplaren sehr hervortretend und ziemlich constant ist. Auf der andern Seite findet man aber ebenso håufig grosse Verschiedenheit an Herbarium-Exemplaren derselben Art. Letzteres hångt zum grössten Theil mit der Art und Weise zusammen, in welcher die Pflanzen getrocknet sind, ob sie z. B. erst an der Luft getrocknet, und darnach aufgeweicht und fir das Herbarium pråparirt worden sind, oder ob sie eine Zeit lang in Salz anfbewahrt wiirden u. s. w. Werden sie dem Sonnenlicht ausgesetzt, so werden sie in der Regel schwarz; ebenso wenn der Trockenprocess sehr langsam von Statten geht. D CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 14. 5 durchmustert habe, um in solcher Weise die von mir gemachten Beobachtungen zu ergånzen. Durch das Wohlwollen des Inten- danten, Professor Dr. V. B. Wittrock, ward mir die Gele- genheit geboten, die, auch an Laminarien, reichen Sammlungen des Reichsmuseums in Stockholm durchzugehen. Mit gleicher Be- reitwilligkeit ist Herr Professor Dr. F. R. Kjellman in Upsala meinen Wunschen entgegen gekommen. Es ist mir eine angenehme Pflicht den beiden genannten Herren hierför, wie fir so manchen anderen Rath und sonstige werthvolle Mittheilungen, durch welche dieselben jeder Zeit, und mit immer gleicher Zuvorkommenheit, meine Arbeit gefördert haben, meinen herzlichsten Dank auszu- sprechen. Nicht minder fåhle ich mich Herrn Professor J. E. Areschoug verpflichtet, dessen grosse Sammlungen, besonders skandinavischer, Laminarien ich theilweis durchmustert habe. Als einen werthvollen Beitrag zur Kenntniss der Laminarien unsers Landes habe ich noch zu erwåhnen die bedeutenden Sammlungen norwegischer Algen, welche vom verstorbenen Professor M. N. Blytt und besonders von Professor Dr. F.C. Schibeler angelegt wWworden sind und nun dem botanischen Museum der Universitåt angehören. Der Freundlichkeit des Herrn Conservator Storm verdanke ich endlich, dass mir die in der Sammlung der wissen- schaftlichen Gesellschaft in Trondhjem aufbewahrten Ueberreste von Bischof J. E. Gunnerus" Algenherbarium zur Durchsicht iber- lassen worden sind. Im Folgenden werde ich den Namen L. hyperborea filr die in meinem ,Bidrag* als L. digitata oder L. Cloustomi Edm., Le Jol. bezeichnete Art, so wie den Namen L. digitata får die dortige L. flexicaulis in Anwendung bringen. Ueber meine Grinde dafir werde ich weiter unten Rechenschaft ablegen. Das Haftorgan der Laminarien. Bei der Gattung Laminaria, wie dieselbe långs der norwe- gischen Kuste auftritt, lassen sich för die Haftorgane folgende drei, freilich nicht immer scharf differenziirte Formtypen aufstellen 6 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. 1. Die Haupzweige sehr kråftig, in vertikale regelmåssige oder fast regelmåssige Serien geordnet. 2. Die Zweige durchgehends weniger kråftig, mehr oder we- niger horizontal auslaufend; weniger regelmåssig alternirende Krånze, theils niedergedriickter, theils ziemlich kugelförmiger Umkreis. 3. Zweige fein, faserartig, unregelmåssig. Zum ersten Typus gehört die Art, welche auf Taf. 1, Fig. 1 dargestellt ist, — L. hyperborea —, und bei uns nur diesen einen Repråsentanten zåhlt. Dieser Typus zeichnet sich, wie bereits gesagt, dadurch aus, dass die Hauptzweige der Wurzel sehr kråftig sind und sich in vertikalen, mehr oder minder regelmåssigen Serien geordnet zeigen. — Im jiingsten Stadium stellt das Haustorium, oder das unterste Ende des Stammes, eine kleine, schwachentwickelte, Scheibe dar, die vorlåufig das Haftorgan der Pflanze ausmacht; sehr bald aber beginnt die Entwickelung der Hapteren,* und ehe noch das Blatt angefangen hat sich zu theilen, ja sogar, ehe das Gewåchs die Långe von ein paar Centimetern erreicht hat, haben letztere Organe bei dieser Art eine relativ kråftige Entwicklung erreicht, und in einem etwas weiter fortgeschrittenen Alter zeigt die Wurzel eine kråftigere Entfaltung, als bei irgendwelcher andern arctischen Laminarienform im gleichen Alterstadium. Das urspriingliche Haft- organ, — das Haustorium, — behauptet jedoch immernoch seine bisherige Function, doch nicht so lange, als bei den meisten der ibrigen Arten. Haben aber die Hapteren sich soweit kråftig ent- faltet, dass sie nun ganz das Festhalten der Pflanze iibernehmen können, so hört auch die urspringliche Function des Haustoriums auf; dasselbe löst sich von der Unterlage ab, wåhrend gleichzeitig die Hapteren nach und nach den Stamm in die Höhe heben, bis derselbe zum Schluss allein auf letzteren ruht.” Je nachdem I Cfr. Warm. Podost in Danske Vidensk, Selsk. Skr., Bot. Centralbl. und Bot. Not. 2 Dies hat fir unsere Art bereits Schulz nachgewiesen: ,Bei ålteren Pflanzen stirbt die urspriingliche Mittelwurzel ab und wird abgeworfen, so dass nur die Pyramidenspitze des durch die Stammverlångerung gebildeten Wurzelkopfes ibrig bleibt.* Schbichtenbildung Pag. 71. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 7 nun das Individuum an Alter, und der Stamm an Dicke zunehmen, entwickeln sich immer neue Hapteren, der eine Cyclus iiber dem andern, und jeder einzelne Zweig entsendet ebenfalls solche, die alle, wie bereits angefiihrt wurde, in dem Streben sich vereinigen, den Stamm bis zu einem bestimmten Grad in die Höhe zu heben. — Schulz föhrt an (1. c.), ,dass jeder Wurzeletage eine Stengelschicht entspricht, indem jeder Wurzelursprung unmittelbar in eine Sten- gelschicht fortsetzt.* Dasselbe behauptet Le Jolis (Examen). Die Folge eines solchen Verhaltens wiirde natiirlich sein, dass man unmittelbar aus der Anzahl der Wurzelcyklen auf die Anzahl der Schichtringe im Stengel, oder das Alter des Individuums, wilrde schliessen können, wenn man sonst die Bedeutung jener Schicht- ringe recht erkannt håtte. Fine derartige Beziehung besteht jedoch, so weit meine Beobachtungen reichen, nur bis zu einem gewissen Grad, und es sind fast ausschliesslich nur die jiingeren Exemplare, bei welchen die Zahl der Wurzelcyklen der Zahl der Schichtringe entspricht. Gleichzeitig mit dem Zunehmen der Långe zeigt sich auch ein Dickerwerden der Hapteren. Wenn das Individuum ein gewisses Alter erreicht hat, fållt die Bildung eines neuen Wurzel- cyklus nicht mehr mit der Bildung einer einzelnen neuen Stengel- sehicht zusammen, sondern einem Wurzelcyklus entsprechen oft nicht weniger als vier Schichtringe im Stamme. Dabei erhalten, wie ich mehrfach beobachtet habe, auch die Wurzelzweige, jeden- falls die hauptsåchlichsten, ebenfalls ihre Schichtringe in Gleich- heit mit dem Stamme. Die Anzahl der letzteren betrågt jedoch selten mehr, als drei; ist diese Zahl erreicht, so entwickelt sich ein neuer Wurzelcyklus u. s. w Wåhrend so die neuen Schicht- ringe in den Hauptzweigen sich entwickeln und die Zweige selbst immer dicker werden, nehmen auch die bereits entwickelten Se- cundårzweige an Dicke zu und entsenden zum Theil neue Aeste. Fig. 2 auf Taf. 1 zeigt einen 2 Cm. iiber der Wurzel genommenen Querschnitt des Fig. 1 abgebildeten Exemplars. Derselbe trågt 20 deutliche Schichtringe zur Schau; die Wurzel dagegen weist nur 7 Astceykel aus. Hier wirde man also erwarten, dass die Haupt- zweige, oder wenigsten einige derselben, 3—4 Schichtringe nach- 8 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. weisen miissten, und dies ist auch wirklich der Fall. — Die Hap- teren sind bei diesen und åhnlichen Exemplaren sehr dick und kråftig. Ihre Entwickelung entspricht jedoch nicht immer der Höhe der Pflanze und der Dicke des Stammes; man findet so bei Exem- plaren, deren Stamm eine Långe von 2—3 Metern und eine ent- sprechende Dicke erreicht hat, verhåltnissmåssig recht schwach ent- wickelte Hapteren. Dies beruht zum Theil auf der physischen Be- schaffenheit des Bodens, sehr oft aber auch auf einer Reihe der verschiedenartigsten Umstånde. Namentlich wird in Betracht kom- men, ob das Gewåchs der Brandung preisgegeben ist, und in Folge davon zu seiner Selbsterhaltung kråftiger Haftorgane bedarf. An Orten, die dem offnen Meer ausgesetzt sind, und an denen darum in der Regel ein starker Wellenschlag herrscht, entwickelt sich die Wurzel besonders kråftig, und grade derartige Localitåten sind es, an denen L. hyperborea am besten gedeiht und die bedeutend- sten Dimensionen erlangt. An etwas mehr geschiitzten Punkten dagegen erhålt dieselbe, so ginstig die Verhåltnisse fir ihr Ge- deihen sonst auch sein mögen, eine weit schwåcher entwickelte Wurzel, und diese zeigt an letzteren Orten seltener eine so regel- måssige Bildung, wie an den ersteren; ebenso werden die Hapteren feiner und åstiger, stehen weniger vertikal und zeigen sich nicht kråftig genug um die Pflanze, wie bei den typischen Exemplaren, in die Höhe zu heben. Auch das Haustorium behauptet unter solehen Umstånden oft långer noch seine urspriingliche Function, So dass derartige Exemplare sich im Ganzen dem folgenden Form- typus nåhern. Besonders hervortretend ist dies in Fjorden oder ziemlich geschlossenen Buchten mit ruhigerem Wasser. Hier aber scheint unsere Alge iiberhaupt auch nur eine kiimmerliche Existenz zu fristen, da es bloss verkriippelte Exemplare sind, welche man ausnahmsweis an solchen Orten antrifft. Der zweite Formtypus zeichnet sich dadurch aus, dass bei inm die Zweige mehr oder weniger horizontal auslaufen und nicht so regelmåssig alternirende Krånze bilden, wåhrend gleich- zeitig die einzelnen Zweige weniger kråftig, feiner und åstiger sind, als bei der vorigen Form, und auch das Haustorium långere CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 9 Zeit seine urspriingliche Function beibehålt, ja in manchen Fållen dieselbe bis zum Lebensende der Pflanze fortfihrt. Zu dieser Form gehören L. digitata (L. flexicaulis) und noch ein paar andere Arten. Auf Taf. 4 und 5, Fig. 1, sieht man zwei Formen der L. digi- tata, wie dieselbe an der Kiiste des nördlichen Norwegens auftritt. Die Hapteren sind bei beiden ungefåhr gleich kråftig entwickelt; wåhrend dieselben aber bei der ersten Form regelmåssiger, etwas gröber und weniger verzweigt sind und in ziemlich horizontaler Richtung verlaufen, zeigen sie sich bei der andern sehr åstig, ziem- lich unregelmåssig und in einander verschlungen. Der Stamm ist hier fast bis zur selben Höhe erhoben, als bei L. hyperborea, und das urspriingliche Haustorium hat sich schon in einem friihen Stadium von der Unterlage abgelöst. Fig. 7 auf Taf. 4 stellt die Wurzel eines andern Exemplares derselben Form dar. Hier sind die beiden oberen Krånze ganz regelmåssig, wåhrend die (hier ver- deckten) unteren und ålteren unregelmåssig auftreten. Diese Form nåhert sich somit in manchem dem vorigen Formtypus; es bietet dieselbe aber doch, wie die Figur ausweist, ein ganz anderes Gesammt- bild dar, als die typische L. hyperborea: bei grösserer Veråstelung sind die einzelnen Zweige feiner und laufen schmaler aus. Fig. 1 auf Taf. 3 zeigt uns ein Exemplar einer andern Form (f. valida). Dieselbe scheint sich nicht allein durch den aufrechten, nach unten zu verdickten, nach obenhin schmal aus- laufenden Stengel auf den ersten Blick der L. hyperborea zu nåhern, sondern man bemerkt auch, wie die Hapteren hier eine bestimmtere Tendenz verrathen, nach unten hin zu wachsen, und sich vertikal zu stellen, wenn auch nicht mit voll ausgeprågter Regelmåssigkeit und Kraft. Ich will indessen bereits hier be- merken, dass dies keineswegs als allgemeine KFigenschaft un- serer Form anzusehen ist. Dieselbe entspricht vielmehr in allen wesentlichen Stilcken der L. digitata f. typica. Das hier abge- bildete Exemplar vorgegenwårtigt darum auch nur die &åusserste Grenze der Form, wie ich bei der speciellen Beschreibung der ein- zelnen Formen nåher darlegen werde. Fig. 5 auf Taf. 3 zeigt die f. stenophylla, deren Hapteren in allem wesentlichen mit den be- 10 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. reits erwåhnten Formen von L. digitata iibereinstimmen. Etwas grössere Abweichungen treten uns an der f. ensifolia entgegen (Taf. 5, Fig. 2 u. Taf. 6, Fig. 1). Wåhrend Fig. 1 auf Taf. 6 sich als ein Uebergang zu den vorigen Formen zu erkennen giebt, in- sofern das Haustorium auch hier sich abgelöst hat und die Hap- teren die jenem urspringlich zukommende Function iibernommen haben, bemerkt man an dem Taf. 5, Fig. 2 abgebildeten Fxemplar, dass mit dem ebenbesprochenen ungefåhr gleiches Alter haben wird, wie das Haustorium sich hier noch nicht von der Unterlage ge- trennt hat und die Hapteren in horizontaler Richtung sich aus- breiten und mehr herabgedriiekt sind. Noch deutlicher tritt dies bei Fig. 7, Taf. 6 hervor, wie iiberhaupt bei manchen anderen, sowohl jiingeren, als ålteren Exemplaren unserer Form. Ich be- sitze Exemplare, die ungefåhr das gleiche Alter haben miissen, wie das auf Taf. 6, Fig. 4 abgebildete, wåhrend doch die Hapteren immer noch in ihrer ersten Entwickelung stehen.” Auf der an- dern Seite habe ich jedoch auch, wie bereits erwåhnt. bei derartigen Pflanzen vollståndige Uebergånge zu den bereits erwåhnten For- men dieses Typus beobachten können (oder von letzteren zu er- steren), so dass die Verschiedenartigkeit der Haftorgane bei dieser Form höchsten eine schwach differenziirte Subform zu bedingen vermag. L. digitata f. ensifolia wåchst gewöhnlich an z7iemlich geschiltzten Orten, und ihr Stamm ist gewöhnlich ungefåhr eben so biegsam, wie bei f. stenophylla, und die Haftorgane solcher bieg- samen, oder mit einem mehr oder minder liegenden Stengel ver- sehenen Formen sind immer relativ schwåcher entwickelt, es sei denn, dass dieselben an besonders ausgesetzten Stellen gewachsen sind. An die letzt genannte Form schliesst sich der Hauptsache I Wenn J. G. Agardh (Grönl. Lam. Pag. 11) die Meinung ausspricht, dass der Fucus bifurcatus Gunn. auch nicht einmal dieser Gattung beigezåhlt werden darf, da die radix seutata, welehe die Abbildung (Norske Planter Taf. VI Fig. 2) aufweist, jeden derartigen Gedanken, zum mindesten den an L. digitata, verbiete, so können wir uns demselben um so weniger anschliessen, als Gunnerus ohne Zweifel ein Exemplar von der Art des eben besprochenen, mit seinen sehbr sechwach entwickelten Hapteren, vor sich gehabt hat, bei welehem es dann leicht erklårlich ist, dass er der Wurzel nicht die volle Aufmerksamkeit schenkte. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 11 nach an die f. crassifolia, Taf. 6, Fig. 10, so wie auch an L. migripes, in der Gestalt wie letztere an der finmarkischen Kiste auftritt. Der dritte Formtypus characterisirt sich, durch in der Regel feine, sehr åstige, lange und spitz zulaufende Hapteren in fast immer unregelmåssiger Vertheilung. Taf. 7, Fig. 1 u. 5, Taf. 8, Fig. 1 und Taf. 10, Fig. 1 zeigen diese Form bei ausgewachsenen Exemplaren von L. intermedia. Ab und zu trifft man jedoch auch Exemplare, deren Haftorgan sich demjenigen der vorigen Form, namentlich demjenigen von L. digitata f. ensifolia und f. crassifolia sehr bedeutend nåhert oder gar so ziemlich gleich kommt, (vergl. Taf. 9, Fig. 2), wie ja auch bei jingern Exemplaren jener Form sich mancherlei Uebereinstimmungen mit der jetztbesprochenen nach- weisen lassen. Taf. 9, Fig. 1 zeigt uns ein Exemplar mit ziemlich regelmåssigen Hapterenkrånzen; der oberste ist durch einen Zwi- schenraum von ca. 1 Centimeter ganz von den beiden unteren ab- getrennt. Der Stammestheil, welcher diesen Zwischenraum bildet, zeigt eine Verminderung des Umfangs (ca. 0.5 Cm.), die der Dicke des neuen Schichtringes entspricht, von welcher der oberste Kranz ausgeht. Zeigen nun auch die hier vorgefilhrten Formtypen in ihren ausgeprågtesten Gestalten eine bedeutende Verschiedenheit, so fin- den sich doch, wie mehrfach bemerkt, vielfache Uebergånge zwi- schen den Hauptgruppen. Dies hat seinen Grund vor allem in der physischen Beschaffenheit des Bodens, auf welchem die Pflanze steht; es mögen aber auch mancherlei andere Umstånde dabei mit- wirkend sein. Ich habe bereits darauf aufmerksam gemacht, dass die Hapterenkrånze der L. hyperborea dort,wo diese Alge in Fjor- den oder geschlossenen Buchten vorkommt, ihre Regelmåssigkeit einbiissen, wie denn iiberhaupt die ganze Pflanze an derartigen Fundstellen nur schlecht gedeiht und ein verkriippeltes Aussehen zeigt, wobei sowohl Stamm, als Blatt sehr weit von dem typischen Bilde abweichen. Etwas åhnliches findet Statt, wo unsere Pflanze auf loserem Grunde (kleineren Steinen u. drgl.) auftritt. Die Hap- teren werden in solchem Fall åstiger, långer und weniger derb, und suchen Anhalt nicht bloss an dem einen Stein, auf welchem das 12 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Individuum urspriinglich sich festgesetzt hat, sondern, so weit es ihnen möglich ist, auch an andern benachbarten Gegenstånden. Bei derartigem Meeresgrund findet man daher auch fast immer, dass die Wurzel eine grössere oder geringere Anzahl kleinerer Steine, Muscheln u. drgl. umschliesst. Dasselbe Verhalten wiederholt sich bei L. digitata, wie auch bei L.saccharina: die Hapteren werden ver- håltnissmåssig um so feiner, je loser der Boden ist. Das Vorkommen von Hapteren, die dem Stengelsystem ange- hören (den frilher sogenannten Adventivwurzeln) bei verschiedenen Algen ist eine bereits långer bekannte Thatsache, doch habe ich nirgend eine Beobachtung derartiger Gebilde bei der Gattung Laminaria erwåhnt gesehen. Man trifft indessen dergleichen bei den Formen dieser Gattung, die sich durch einen biegsamen Stamm auszeichnen und an Orten wachsen, wo eine heftige Ström- ung oder ungestiilme Brandung sie sonst bald fortfiihren wirde, weil die urspriingliche oder Normalwurzel nicht im Stande sein wiirde, die Pflanze festzuhalten. Bei Inderöen in der Trondhjems- Fjorde (64 2"'N. B.) fand ich im Sommer 1883 verschiedene Exem- plare einer L. digitata-Form, welche zwischen der f. typica und der f. stenophylla in der Mitte steht, und sich durch zahlreiche, iber den Stamm hinauf verbreitete, Hapteren auszeichnet. Diese Fxem- plare wuchsen in einem schmalen Sund, in welchem ein ausserordent- lich reissender Strom herrscht, dessen Richtung nach Ebbe und Fluth wechselt, was aber der Stårke der Strömung keinen Abbruch thut. In dem tieferen Theil des Strandgebietes, welches durch die Ebbe trocken gelegt wurde (der litoralen Region), war diese Form recht allgemein; sowohl Stamm, als Blatt lagen för gewöhnlich ganz flach am Boden, aber die Normalwurzel, obschon ziemlich kråftig entwickelt, besass nicht Kraft genug, um das Gewåchs dem reissenden Strom gegeniiber festzuhalten; deshalb hatten sich gleich oberhalb der Basis eine Anzahl Hapteren entwickelt (Taf. 4, Fig. 8), welche als weitere Stiltzen dienen mussten. Fig.9 derselben Tafel zeigt den untern Stammestheil eines anderen FExemplars. Hier haben die Hapteren sich an den verschiedenen Seiten des Stammes entwickelt, weil bei der nach Ebbe und Fluth wechselnden Strom- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 13 richtung der Stamm der Pflanze vom Wasser bald nach der einen, bald nach der andern Seite mit fortgerissen wurde, ehe noch die Hapteren sich hatten anheften können. Als nun aber, wie es bei diesen Exemplar geschehen, die obersten Hapteren (a) zuerst einen Anhaltspunkt gefunden hatten, fingen auch die tieferliegenden (0), (die urspriinglich die entgegengesetzte Richtung eingehalten und unter der Beugung des Stengels sich auf der andern Seite des Pflanze anzuklammern versucht hatten,) ebenfalls an, sich in die Richtung jener bereits angehefteten Hapterenåste zuriickzukrimmen, um sich, sobald sie die dazu nothwendige Långe erreicht hatten auf derselben Seite, wie die ibrigen anzuklammern." Bei einem andern Exemplar, dessen Stamm eine Långe von ca. 50 Om. hatte, entspringen einige Hapteren noch aus der Mitte des Stamms. Der Stamm. Der Stamm der Laminarien ist bereits friiher mehrfach von Autoren beschrieben worden, die sich mit dieser Gattung be- schåftigt haben. Von mehreren Verfassern, die genauer auf die- sen Gegenstand eingegangen sind, ist jedoch der VUnterschied zwischen den beiden hervorragendsten Arten dieser Gattung, der L. hyperborea und der L. digitata, in doppelter Beziehung viel schårfer betont worden, als dies nach dem Auftreten derselben an der norwegischen Kiiste mir berechtigt scheint. Es handelt sich dabei einmal um die Gestalt, zum Theil auch um die Consistenz, des Stam- mes und dann besonders um dass Verhalten der Schichtringe. In enger Verbindung mit letzerem Umstand wird auch von einem durchgreifenden Unterschied in der Entwickelung des Blattes bei L. digitata gesprochen. Auf letzeren Punkt werde ich im nåchsten Abschnitt genauer eingehen. Die ersten, welche das gegenseitige Verhalten der beiden hier in Betracht kommenden Arten mit einiger Ausfiihrlichkeit behan- delt haben, sind zunåchst Clouston (Anders. Guide) und etwas 1 Die Hapteren a hatten sich an einem Stein angeheftet, der etwas höher lag, als der die Normalwurzel tragende, Dadurch hat der untere Theil des Stam- mes seine senkrechte Richtung erhalten. 14 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. spåter Le Jolis in seiner Monographie iber die Gattung La- minaria (Le Jol. Examen). Die eingehende Beschreibung, welche Le Jolis iber den Bau u.s. w. des Stammes bei der ersterwåhnten Art liefert, entspricht in allen wesentlichen Sticken den Verhålt- nissen, die man an den norwegischen Exemplaren beobachtet; ich håtte nur noch beizufiigen, dass der Stamm nicht immer bis ganz zur Spitze hinauf rund sich zeigt, sondern dass es auch eine, im Uebrigen jedoch nur schwach differenziirte, Form giebt (f. compressa. Taf. 1, Fig. 9), bei welcher der Stamm etwas zusammengedriickt und, in seinem oberen Theil, etwas mebr gebogen sich darstellt, als bei den typischen Exemplaren. Auf diese Bemerkung möchte ich jedoch immerhin einiges Gewicht legen. Es geschieht nåmlich mehrfach, dass Le Jolis Arten, die von ålteren Verfassern be- schrieben werden, einzig und allein aus dem Grunde unter L. digitata einordnet, weil die Beschreiber angeben, dass der Stamm bisweilen nach obenzu zusammengedriickt sei, obwohl der Rest der Beschreibung viel besser auf L. hyperborea, als auf L. digitata passt. In andern Fållen beruft er sich auf diesen Umstand wenigstens als Beweis dafiir, dass die ålteren Autoren beide Arten vollståndig zusam- mengeworfen håtten. — Ganz anders aber verhålt es sich mit dem, was Le Jolis iiber L. digitata (L. flexicaulis) berichtet. Hier stim- men seine Beschreibungen kaum in irgend welchem Punkt mit den Verhåltnissen iiberein, wenigsten insofern solche an der nordi- schen Form zu beobachten sind; und man könnte sich gradezu Zu der Annahme geneigt filhlen, dass seiner Beschreibung Exemplare einer ganz andern Art zu Grunde gelegen haben dirften. Seit ich jedoch Gelegenheit gehabt habe, — theils in dem von ihm heraus- gegebenen Exiccatwerk, theils in Herbarien,— einige Exemplare seiner L. flexicaulis in Augenschein zu nehmen, muss ich es inzwischen fir ziemlich ausgemacht ansehen, dass wenigsten einige dieser Ex- emplare dem auch an der norwegischen Kiiste vorkommenden Form- typus zuzuzåhlen sind. Der eigentliche Kernpunkt der Abweich- ung liegt, wie erwåhnt, in seinen Angaben iiber die Entwickelung des Blattes und das Fehlen der Schichtringe in dem Stamm. Ich habe bereits in meinem ,,Bidrag* den Nachweis dafir geliefert, dass sich | hå CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 15 bei L. digitata (jedenfalls bei den grösseren Formen derselben) ebenso deutliche Schichtringe vorfinden, wie bei L. hyperborea, und dasselbe beståtigen auch Kjellman (Ishafsfl. Pag. 296) und Are- schoug (Obs. Phyc.). Uebrigen scheint auch Le Jolis selbst bis- weilen derartige Ringe gesehen zu haben, aber ohne denselben die gleiche Bedeutung beizulegen, wie bei L. hyperborea.! Taf. 4, Fig. 2 zeigt einen Querschnitt, der 5 Cm. oberhalb der Basis des Fig. 1 dargestellten Exemplares der L. digitata f. typica genommen ist. Hier sieht man 6—7 Schichtringe, die jedoch nicht ganz deutlich sind und theilweis in einander verschwinden. Fig. 6, welche den Querschnitt eines andern Exemplars derselben Form vorstellt, zeigt indessen 9 ganz deutliche und distincte Schicht- ringe, die ebenso scharf begrenzt sind, wie bei L. hyperborea. Der Schnitt Taf. 3, Fig. 2 von L. digitata f. valida zeigt 5 Schichtringe, wåhrend Fig. 6 derselben Tafel, — die auf der nördlichen Kiste vorkommende Form von L. digitata f. stenophylla darstellend, — nur 2—3 undeutliche Ringe aufweist. Dasselbe gilt von Fig. 10, die einem von Inderöen stammenden Exemplar einer zwischen f. typica und f. stenophylla stehenden Mittelform angehört; die Ringe sind hier sehr unregelmåssig und schwer nachweisbar, wåhrend sie in Fig. 11, obwohl dieselbe die gleiche Form aus der gleichen Gegend darstellt, durchaus distinct und scharf begrenzt auftreten. Auf Hvitingsö (etwa 59 N.B.) fand ich Exemplare der f. steno- phylla, (die in dieser Gegend in ausgeprågtesten Gestalt auftreten dirfte) mit 6 Schichtringen, obwohl der Stamm an seinem untern Ende nur einen Diameter von etwa 1 Cm. besass.” Ungefåhr das- selbe Verhalten, wie die Taf. 3, Fig. 6 dargestellte f. stenophylla NER cependant, dans certains individus on remarque å la base du stipe un anneau colloré qui semble indiquer la pråésence de deux couches concentri- ques: jindiquerai plus loin la cause probable de cette rare exception.*1,c.p. 18. pol PN mais ces anneaux sont peu distinets en comparaison des couches con- centriques si bien charactérisée de lautre expece. De plus, cette exception, lorsq'elle se présente, n'a pas lieu å une époque déterminée de l'anné et parait purement aceidentelle.* 1. c. p. 27. 2 Der Stamm ist bei dieser Form fast immer unten am diinnsten und erreicht nie bedeutendere Dicke. 16 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. zeigt auch die f. ensifolia (Taf.5, Fig.3 u. 4). Fig.3 ist ein 2 Om. ilber der Basis genommener Schnitt mit einigen sehr undeutlichen und unsichern Ringen, wåhrend der, der Mitte des Stammes ange- hörige, Schnitt Fig. 4 drei ziemlich distintte Ringe unterscheiden låsst. Wahrscheinlich erlangt jedoch f. ensifolia (und gleichfalls f. erassifolia) nicht das gleiche Alter, wie die ibrigen Formen, da man bei jenen nicht die Anzahl von Schichtringen findet, wie bei diesen. Dasselbe gilt von L.intermedia und L.migripes. Wenn die Schichtringe bei L. digitata, und iiberhaupt bei den ohne åussere Korticalschicht (Rindenschicht) auftretenden Arten håufig minder distinet sich zeigen, als bei L. hyperborea, so ist dies gewiss grade durch den Umstand bedingt, dass erstere einer solchen Rindenschicht ermangeln, und dass ihre Korticalsehicht im Gan- zen weniger entwickelt und weniger scharf von der Zwischenschicht abgegrenzt ist. Am deutlichsten zeigt sich dieses Verhåltniss bei L. intermedia und L. digitata f. ensifolia, bei welchen nicht allein die Korticalschicht an und för sich schwach ausgefallen ist, sondern auch die Abgrenzung derselben nach der Mittelschicht hin nur wenig hervortritt, wåhrend gleichzeitig die Anordnung der Zellen in der Zwischenschicht nicht die scharf ausgeprågten Serien der iibri- gen Formen der L.digitata zeigt. Dabei ist auch das Fndochrom heller. In Uebereinstimmung mit dem eben gesagten steht es, dass man bei jiingeren Exemplaren von L. hyperborea, bei denen die Rindenschicht sich noch nicht entwickelt hat, weniger deutliche Schichtringe antrifft, obschon man bei dieser Aloe bereits im jin- geren Alter eine schårfere Abgrenzung zwischen Kortical- und Zwischenschicht beobachten kann. Ebenso erkennt bei letzterwåhnter Art, besonders bei ålteren Pflanzen, bereits das unbewaffnete Auge die scharf ausgeprågten radialen Zellenreihen der Zwischenschicht. Eine ausfiihrlichere Beschreibung, wie die Schichtringe sich bilden, findet man iibrigens bei Ruprecht (Algenståmme p. 62). Dieselbe stimmt mit meiner Auffassung dieser Verhåltnisse ilberein, und be- ståtigt die Richtigkeit der obigen Angaben'”. Il ,Kitzing zeichnet einen Querdurchschnitt vom Stamm der L. digitata (= L. hy- perborea) mit 3 concentrischen Ringen. (Phyc. gen. t. 31, fig. 3). Es scheint nach CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 17 Die Schichtringe der Laminarien haben bereits frih die Aufmerk- samkeit der Forscher erregt. Die meisten Verfasser sind darin einig øewesen, denselben eine gleiche Bedeutung beizulegen, wie die, welche den Jahrringen der dicotyledonen Baumgewåchse zukommt, und somit dieselben in directe Beziehung zum Alter der Alge zu setzen. Eine Ausnahme bildet Schultz," der ausspricht, dass diese Ringe sehon darum nicht einen jåhrlichen Zuwachs bezeichnen können, weil dieselben (nach seiner Auffassung) sich bereits im Lauf eines Som- mers bei nur einjåhrigen Arten bilden. Ebenso behauptet Hooker von der holzartigen Lessonia fuscescens, dass ihre Schichtringe nicht einen regelmåssigen jåhrlichen Zuwachs darstellen können* Zu ungefåhr dem gleichen Resultat ist auch Ruprecht gelangt. Er sagt (1. c p. 64): , Wenn daher diese concentrischen Ringe auch wirklich einen periodisehen Zuwachs bezeichnen, und in manchen Fållen sogar einen jåhrlichen bedeuten mögen, so sieht man doch aus den mitgetheilten Beispielen, wie unsicher eine Alterbestimmung nach diesem Merkmale ist. So fand ich im untersten Theil eines bereits korkartigen, also gewiss schon alten Stammes von Thalas- siophyllum bloss 2 concentrische Ringe. Ein Riesenexemplar der Laminaria digitata (= L. hyperborea) von der Eismeerkuste des Russischen Lapplands musste, seinen gesammten Merkmalen nach, dieser Darstellung, dass die Ringe durch eine verschiedene Form des Zellgewebes gedeutet werden sollen. Ich konnte mich davon an meinen bisher untersuchten Exemplaren nicht iberzeugen; fand vielmehr, dass die meisten Zellen der Rinde bis iiber die grossen Höhlen (fig. c, &€ bei Kitzing) mit einem braunen kör- nigen Inhalte und zuweilen ganz gefillt sind, darauf nach innen die farblosere Schicht d folgt und der concentrische, mit blossen Auge sichtbare Ring d' durch ein abermaliges Auftreten des obigen braunkörnigen Zellinhaltes bewirkt wird. Ich wåre daher geneigt, anzunehmen, dass durch neue Zellenbildung in der Peripherie des Stammes die dem Rindensysteme zunåchst liegenden Partien mit ge- fårbten Zellinhalte nach und nach mehr einwårts zu stehen kommen und diese concentrisehen Ringe bilden, wåhrend die abwechslend zwischen den Ringen liegende periodisehe Neubildung aus (beinahe) farblosen Zellen besteht* 1. c. p, 63—64. 1 Sechichtenbildung p. 72. 2 ,The latter (concentric rings) are probably the indices of the number of times, that a subdivison of the lamina has occured, supposing that all split at about the same epoch, rather than a register of the years the vegetable has existed*, Hook. Orypt. Bot. p. 153. Vid.-Selsk, Forh, 1884. No, 14. vw 18 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. ziemlich alt sein; doch unterschied ich bloss einen deutlichen Ring, obwohl das obere Stammstiick (das untere von unbekannter Långe fehlte) iiber 2 Fuss lang, 8 Linien dick und bereits fistulös war. Weiterhin heisst es: ,Besieht man åltere Individuen von L. digi- tata (L. hyperborea), 80 ist es nicht schwer, sich zu ilberzeugen, dass der perennirende Stamm von der Markschichte aus abzusterben beginnt, indem ein röhrenförmiger Raum in der ganzen Långe des- selben ensteht. Diese Röhre, von welcher in jungen Exemplaren keine Spur vorhanden ist, wird mit dem Alter immer bedeutender*. Auch Lamouroux giebt an, alte Individuen mit ganz hohblem Stamm gesehen zu haben." — Was nun zunåchst jene von Ruprecht und Lamouroux untersuchten und hohl oder fistulös gefundenen Exemplare betrifft, so will es mir höchst wahrscheinlich vorkommen, dass dies solche gewesen sind, die schon lange im Meere umher- getrieben und darum abgestorben waren. Unter den vielen hundert von mir im frischen Zustand untersuchten Exemplaren, (theils wåhrend sie noch festzewachsen am Boden hafteten, theils unmittelbar nachdem sie abgelöst und an den Strand ausgeworfen waren,) habe ich kein einziges mit einem hohlen oder fistulösen Stamme angetroffen; ja jede Andeutung dazu hat gefehlt, ausgenommen bei solchen Pflanzen, die långere Zeit auf den Wellen umhergeworfen waren oder am Ufer gelegen hatten. Sonst war im Gegentheil auch bei den alleråltesten Exemplaren der Stamm durch und durch hart und holzartig, mit Ausnahme des oberen jiimgeren Theils, dem noch die Rindenschicht fehlte? Es ist daher leichtverståndlich, dass Ruprecht an den 1 Essai p. 41. g 2 In diesem Zusammenhang erlaube ich mir eine kleine Bemerkung zu Lindman's vorziiglicher Arbeit ber das Treibholz Norwegens (Lindm. Drifved, Pag. 97). Er berichtet (nach andern Angaben) iber das Vorkommen von Laminaria longicruris De la Pyl. an den Kiisten von Norwegen und Bohuslehn, und nimmt an, dass diese Gewåchse durch Meeresströmungen aus ihren urspriinglichen Heimathsgebieten angetrieben sein diirften. Es scheint mir aber nicht nur möglich, sondern eigent- liceh fast wahrscheinlich zu sein, dass wenigstens ein Theil dieser för L. longiceruris gehaltenen Ståmme der L. hyperborea angehören, Långs der westlichen, und be- sonders der nördlichen Kilsten Norwegens werden unter den Herbst- und Winter- stiirmen grosse Mengen letzterer Alge losgerissen und ans Land geworfen. Haben sie hier eine Zeit lang gelegen, so beginnt die etwas losere Markschicht sich aufzu- lösen, und dieser Zersetzungsprocess schreitet dann allmåhlig weiter gegen die Peri- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 14. 19 obenerwåhnten alten Exemplaren nur einen einzigen Ring entdecken konnte, besonders da der untere (vielleicht grösste) Theil des Stam- mes fehlte. Die Verschiedenheit der Anzahl den Schichtringe in den verschiedenen Theilen des Stammes hat bereits Schultz (1. c.) eingehend erörtert. Schultz (1. c. Taf. II, Fig. 1) sowohl als auch Le Jolis? sind aber dabei doch der Meinung, dass die inneren Schichtringe in longitudinaler Richtung die grösste Ausdehnung haben, und die åusseren stufenweis kiirzer werden. Soweit ich babe sehen können, ist indessen das wahre Verhåltniss grade um- gekehrt. Dem widerspricht auch nicht, dass die &ussere, noch im Wachsthum begriffene Schicht nicht selten in kirzerer oder långerer Distanz von der Basis aufhört. — Was aber nun die Bedeutung der Schichtringe betrifft, so bin ich mit Ruprecht vollståndig einverstanden in der Anschauung, dass diese Gebilde ja wobl im Allgemeinen eine periodische Zunahme bezeichnen diirften, dass sie aber speciell bei der Gattung Laminaria kaum jemals ei- nen jåhrlichen Zuwachs andeuten, sicher jedoch niemals im jiingeren Stadium der Entwickelung. In der letzten Zeit habe ich eine Reihe hier einschlagender Experimente begonnen, die aber leider noch nicht zam Abschluss gekommen sind. Kann ich aber auch pherie vor, so dass der Stamm zum Schluss ganz hohl wird. Dabei schrumpft die åusserste Schicht, wenn sie auch am långsten sich hålt, bedeutend zusammen. Trifft nun eine Springfluth ein, so filhrt sie einen Theil der verwesenden Ståmme wieder in ihr urspringliches Element zuriick, um sie spåter, vielleicht an einen weit entfernten Kiistenpunkte, wieder ans Ufer auszuwerfen. Derartige Ståmme zeigen aber eine auffallende Aehnlichkeit mit denen der L. longicruris, zumal wenn man es mit besonders versechrumpften und knorrigen Exemplaren zu thun hat, und die Rindenschicht abgescheuert worden ist. Unter solehen Umstånden ist eine Verwechslung sehr leicht und ohne mikroskopische Untersuchung kaum sicher zu vermeiden, Auf Jåderen, wo L. hyperborea (und andere Laminarien) als Diinger verwendet wird, babe ich grosse 'Mengen hohler, versehrumpfter Stimme dieser Art an- getroffen, die wobl an ein Jahr auf den Feldern gelegen hatten, ohne dass die Aussenschicht noch zerstört gewesen wåre. 4 1 ,Une coupe longitudinale nous fait voir que chaque zöne correspond å un verti- eille de racines; la zöne la plus centrale se continue du verticille le plus in- férieur jusq'au sommet du stipe, et la zöne la plus extérieure, correspondant au verticille supérieur, s'évanouit å une faible distance de la base du stipef. Le Jol, 1, e. p. 15. 2 20 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. meine Behauptung noch nicht als erwiesene Thatsache hinstellen, so werde ich doch einige Griinde anfihren, die fir eine derartige Annahme sprechen; behalte mir aber vor, bei einer spåteren Gelegen- beit eine geniigendere Darlegung dieser Verhåltnisse zu geben.! Bei Berlevaag in Ost-Finmarken fand ich im Sommer 1883 eine grosse Anzahl fast gleichørosser auf den Strand ausgeworfener Exemplare von L. hyperborea, welche, nach ihrem Aussehen zu schliessen, kein besonders hohes Alter erreicht haben konnten, ob- wohl der Stamm eine durchschnittliche Långe von 1 M. und am Unterende einen Durchmesser von 2.5 Cm. nachwies. Alle besassen jedoch eine Rindenschicht, diese erstreckte sich aber nicht höher, als bis etwa zur Mitte des Stammes, und war durchgehends weniger rauh, als gewöhnlich und mit einer verhåltnissmåssig nur geringen Anzahl von Epiphyten (Rhodymenia) besetzt. Bei der Durch- schneidung des unteren Stammes zeigte die Mehrzahl dieser Exem- plare bei einer fliichtigen Untersuchung eine Anzahl von 4—5 ziemlich breiter Schichtringe; bei genauerer Untersuchung eines Querschnittes von zweckmåssiger Dicke liessen sich jedoch 8—10 Ringe unterscheiden; es lag nåmlich zwischen je zwei jener breiteren Ringe stets noch ein sehr schmaler, theilweis kaum erkennbarer, vorber iibersehener Ring” Bei einzelnen Exemplaren konnte man jedoch 10 fast gleiche, distincte Ringe unterscheiden. An einem Querschnitt des Taf. 1, Fig. S dargestellten Exemplars von L. hyper- borea, (dessen Stamm am Unterende einen Diameter von 0.8 Cm. 1 Bei Alaria könnten dagegen die Schichtringe möglicherweise einen Jahreszu- wachs bezeichnen. Es sind dieselben bei dieser Art sehr seharf und hervortretend. Hier hat man ausserdem noch einen andern Anhalt zur Bestimmung des Alters der Pflanze in den am oberen Theil des Stammes (dem Rhachistheil) sich finden- den Narben nach den ålteren, bereits abgefallenen Sporophyllen. Es war urspringlich meine Absi-ht gleichzeitig mit der Laminaria, die nor- wegischen Formen der Alaria zu behandeln. Durch einen unglicklichen Um- stand, der den Verlust einer sehr grossen und ausgezeichneten Sammlung von Ala- rien aus dem nördlichen Kiistengebiet Norwegens veranlasste, bin ich fir jetzt an der Ausfilbiung dieses Vorhabens gehindert worden. Eine ausgezeichnete Bearbeitung ist iibrigens den norw. A/ar/a-Formen neuerdings zu Theil gewor- den dureh F. R. Kjellman in seiner Norra Ishafvets Algflora. 2 Viel hångt hierbei ab von der Dicke des Schnittes und einem gewissen Grad von Beleuchtung. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 21 besitzt und der Rindenschicht ermangelt), zeigen sich drei Ringe. Die beiden, der Markschicht zun&chst liegenden, gehen ein wenig in einander iiber, der dritte ist aber ziemlich hervortretend und di- stinet. Ausserdem gewahrt man aber noch dicht an der Cortical- schicht einen sehr schmalen und undeutlichen Ring. Ein ent- sprechendes Verhåltniss zeigt der Durchschnitt des Taf. 3, Fig. 4 abgebildeten Fxemplars von L. digitata f. valida, dessen Stamm die gleiche Dicke hat, und welches iiberhaupt ungefåhr dieselben Dimensionen und, wahrscheinlich auch, dasselbe Alter besitzen diirfte, wie obiges jiinmgere Exemplar von L. hyperborea. Bei ålte- ren Exemplaren der letztgenannten Art zeigen dagegen såmmtliche Ringe im Allgemeinen den gleichen Grad von Deutlichkeit, nur pflegen die der Markschicht zunåchst gelegenen nicht ganz so di- stinet zu sein, wie die andern, und ab und zu findet man auch unter den letzteren ein paar in einander verschwimmende. Um nun aber iiber das Alter jener oben besprochenen Lami- narienståmme sich ein Urtheil zu bilden, diirfte folgenden Notiz einen Anhalt gewåhren, die ich Herrn Ingenieur And. Bergh, Besitzer uud Leiter der Jodfabrik in Christiansund verdanke, der mir freundlich mitgetheilt hat, was er im Lauf von 12 Jahren iiber das Nachwachsen der Laminarien (fast ausschliesslich L. hyperborea) in Erfahbrung gebracht hat, von welcher Alge er grosse Mengen, ihrer Asche wegen, theils selbst hat einsammeln lassen, theils von den Bauern der Nachbarschaft angekauft hat. Die Finsammlung geschieht meistens in der Weise, dass man mittelst einer, an einer langen Stange befestigten, Sichel die Exemplare möglichst nahe an der Wurzel abschneidet, wodurch an einzelnen Orten der Meeres- boden zeitweilig fast ganz von Laminarien gesåubert werden kann. Nach der einstimmigen Aussage jener Bauern, mit denen auch Herrn Berghs Beobachtungen, so weit er sich ihrer entsinnen kann, aufs beste harmoniren, miissen nun aber 4—5 Jahre verstreichen, ehe man auf derartigen abgeernteten Stellen wieder eine neue Ernte vornehmen kann, d. h. ehe dort wieder angeblich vollkommen aus- gewachsene Exemplare anzutreffen sind. Die Höhe der letzteren betrågt dann etwa 1 M.— Können nun auch diese Angaben selbst- 2 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. verståndlich nicht als unbedingt zuverlåssig gelten, so dirften sie doch ausreichen, um in Verbindung mit den obenangefiihrten Bei- spielen, die Ansicht zu unterstiltzen, ja wohl beinahe zu beweisen, nach welcher die Schichtringe jedenfalls nicht einen jåhrlichen, eher vielleicht einen halbjåhrlichen, Zuwachs andeuten sollen. Noch einen andern Umstand möchte ich an dieser Stelle hervor- heben, auf den bei dieser Frage Riicksicht genommen werden miisste. Unter den jungen Exemplaren von L. hyperborea und L. digitata trifft man beinahe zu allen Jahreszeiten verschiedene, die sich im Stadium des Blattwechsels befinden, wåhrend dies bekanntlich bei ålteren, vollentwickelten Exemplaren nicht vorkommt. Taf. 6, Fig. 3 zeigt z. B. ein junges im Schluss des Mårz gefundenes Exemplar der L. digitata f. ensifolia, bei welchen das neue Blatt beinahe voll ent- faltet ist; auf Taf. 3, Fig. 4 sieht man ein Exemplar der f. valida, und auf Taf. 10 einige junge Exemplare der L. intermedia f. cucul- lata, såmmtliche im Schluss des August gesammelt, in verschie- denen, mehr oder weniger fortgeschrittenen Stadien dess Blattwech- sels. Ich habe auch sonst im August verschiedene Exemplare von L. hyperborea gesammelt, welche im Blattwechsel begriffen waren, bei denen aber das neue Blatt noch nicht mehr als ein Drittel der Långe des alten Blatts erreicht hatte. Aeltere und vollent- wickelte Exemplare haben dagegen in der Regel schon im Mai den Blattwechsel vollzogen, und nur ausnahmsweise findet man noch im Juni Exemplare mit einem alten Blatt an der Spitze des so gut wie vollentwickelten neuen. Dergleichen Beobachtungen regen die Frage an, ob die hier bezeichneten Arten nicht vielleicht im jiin- geren Stadium mehrmals (zweimal?) im Jahre die Blatter wech- seln könnten, und erst dann, wenn sie ihre volle Entwickelung er- langt haben, zum einmaligen jåhrlichen Blattwechsel iibergehen, und ob ein solches Verhalten nicht auch den Umstand erklåren könnte, dass bei ålteren Exemplaren die innern Ringe gewöhnlich ziemlich undeutlich sind und håufig paarweise verschwimmen, wåhrend die åusseren Ringe (d. h. bei alten Exemplaren mit 3—5 Cm. dickem Stamm ungefåhr die ganze, nach aussen gelegene, Hålfte der- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 23 selben)* sich distinct und scharf begrånzt zeigen. Letztere Hypothese scheint mir freilich selbst immerhin ziemlich dreist, da ja jener spåt im Jahre sich vollziehende Blattwechsel auch wohl als eine Anomalie aufgefasst werden kann; doch aber habe ich nicht umhin gekonnt, hier auf diese Beziehungen aufmerksam zu machen. Das Blatt. Man hat bereits lange gewusst, dass verschiedene Laminarien, zum mindesten L. hyperboren und L. saccharina, periodisch die Blåt- ter wechseln, sowie dass dieser Blattwechsel, jedenfalls bei den voll- entwickelten Exemplaren ein jåhrlicher ist und im Verlauf der 4—6 Wintermonate eintritt, d. h. durchgehends vom Schluss des November oder Anfang des December bis etwa gegen Ende des Mai. Nur einzelne der ålteren Verfasser sprechen einen Zweifel aus, ob wirklich alle Individuen der L. digitata auct. ein solches Verhalten zeigen.” Im scharfem Gegensatz mit dieser Anschauung stehen, nach dem in Anderson's Guide iiber dieselben erstatteten Bericht, Clou- stons Beobachtungen. Derselbe hebt nåmlich hervor, dass, wåhrend L. hyperborea jåhrlich das Blatt wechselt, ein derartiger Vorgang nie bei L. digitata beobachtet worden sei.* Zum selben Resultat 1 Selbstverståndlich ist diese Angabe der Dicke nur relativ und gilt nur fir Ex- emplare, die am offnen Meer oder iiberhaupt an solehen Orten wachsen, an wel- chen die Pflanze die bedeutendsten Dimensionen erreicht. An geschiitzten Fund- orten trifft man dagegen nicht selten vollentwickelte Exemplare, mit nur 1 Cm. Stammdicke. sBedeukt man die umståndliche Art und Weise, mit welcher solche Beobacht- ungen angestellt werden miissen, so wird man dem, in den wesentlichsten Sticken versehiedener Beobachter Uebereinstimmenden ein höheres Gewicht beilegen, als den einzelnen obenerwåhnten Bedenklichkeiten iber die Allgemeinheit dieses Vorganges (Grev. Alg. Brit. &e.), und ist mit Turner berechtigt, diese eigen- thiimliche Regeneration fir alle Individuen jåbrlich eintretend als Norm festzuhal- ten, ohne sich durch vielleicht einzeln vorkommende Anomalien beirren zu las- sen”. Bupr LPG 3 ,But the great distinetion in this part, and the one which makes this plant so valuable, is that the Cuvy (= L. hyperborea) annually throws off the old leaf and acquires a new one, while this has been never observed in the Tangle (= L. digitata)* 1. c. p. 771. No] 24 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. gelangt Le Jolis, wenn ich anders seine Meinung richtig aufge- fasst habe.t Doch bemerkt derselbe auch, dass er bisweilen bei der fraglichen Art einen Vegetationszustand angetroffen habe, der sich in etwas dem bei L. hyperborea gewöhnlichen nåhere, insofern sich im Blatte eine schwache Contraction zeigte, aber ohne dass sich irgend ein merkbarer Unterschied, sei es in der Farbe, sei es in der Consistenz, bemerken liess, der mit dem bei L. hyperborea be- obachteten sich vergleichen liesse. In ,Bidrag* habe ich nachgewiesen, dass es wenigstens eine Form von L. digitata giebt (nåmlich f. ensifolia), bei welcher der Blattwechsel sich im wesentlichen analog mit den bei L. hyperborea beobachteten Vorgangen vollzieht, und habe es zugleich als höchst wahrscheinlich bezeichnet, dass die ibrigen Formen, ja iiberhaupt die nahestehenden Arten, ein gleiches Verhalten darbieten di ften. Bald darauf behauptete auch J. FE. Areschoug (Obs. Phyc.) die Gleichartigkeit der Fntwickelungsverhåltnisse får alle L. digitata- Formen. Gegen das Ende des letztverflossenen Februar habe ich bei Fredriksvårn L. digitata f. typica mit dem neuen, ungefåhr halb- entwickelten Blatte angetroffen, und zwar war bei weit aus den meisten Exemplaren die Grenze zwischen beiden Blåttern ziemlich scharf. Exemplare, welche ich spåter von Berlevaag in Finmarken, Lödingen in Nordland und Strömmen in Inderöen erhalten habe, lassen vollends keinen Zweifel mehr daran ilbrig, dass nicht allein die von mir besprochene eine Form, sondern såmmtliche an der norwegischen Kiiste auftretende Formen, den bezeichneten Ent- wickelungsgang einhalten> Nun ist aber noch zu untersuchen, in 1 ,Sa fronde (L. digitata) se developpe d'une maniere continue et indefinie, et pour ce motif, peut atteindre de grands dimensions*. Le Jol. 1. c. p. 28. 2 , Cependant on trouve quelquefois dans le L. flericaulis (L. digitata) un état de végétation, qui le rapproehe du LL. Cloustoni (L. hyperborea): alors un certain arrét a eu lieu dans la eroissanece de la plante, et un léger rétréeissement s'est manifesté dans une partie de la fronde; mais ce rétrécissement est toujours peu marqué, et å cet endroit la fronde ne présent pas de différences sensibles dans sa couleur, sa consistance ni son aspect, comme cela arrive au contraire de chaque cöté de listhme qui sépare les deux frondes du L. Cloustoni (L. hyper- borea)*. Le Jol. 1. ce. p. 27. 3 Ich habe ausserdem in Le Jol, Exsice (No. 151) ein Exemplar von L. digitat» CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 25 welcher Beziehung die hier berichteten Thatsachen zu jenem obener- wåhnten Ausspruche Cloustons stehen. Die Art, auf welche die Be- merkungen Cloustons sich zunåchst beziehen und von ihm Tangle genannt wird, ist spåter von Edmondston als die eigentliche L. digitata (L.) angesehen und aufgestellt worden, wåhrend er die an- dere (L. hyperborea) als L. Cloustoni benannte. Die erstere wurde dann von Harvey (Phyc. Brit.) als eine Form seiner L. digitata (= L. hyperborea), f. stenophylla, aufgestellt, aber von Le Jolis als besonders benannte Form, wieder eingezogen und seiner L. flexi- caulis zugezåhlt. Einige Zeit darnach hat J. G. Agardh (Lamin. p. 18) dieselbe als eigene Art aufgestellt, doch ohne sich hierbei auf die von Clouston angegebene abweichende Entwickelungsart zu berufen. Kjellman (Ishafsfl. p. 300) låsst sie in der von Agardh angegebenen Begrenzung als eigene Art stehen, bezieht sich aber dabei zugleich auf Cloustons Bemerkungen iiber ihre abweichende Entwickelung, sowie auch auf Le Jolis' Vermuthung ilber das zweijåhrige Wachsthum derselben. Hierzu ist jedoch zu bemerken, — wie Kjellman selbst dies auch spåter beriihrt, — dass die L. flexicaulis Le Jol. nicht bloss die L. digitata Edm. oder f. stenophylla Harv. umfasst, wie ja denn letztere (8. 0.) von Le Jolis nicht einmal als benannte Form beibehalten wird, son- dern auch alle iibrigen Formen, die skandinavischen (von denen Le Jolis Exemplare gehabt haben will) miteinbegriffen. Es bleibt uns somit nur noch zu entscheiden, inwiefern Cloustons Tangle oder f. stenophylla, wirklich identisch ist mit der norwegischen f. stenophylla, wie dieselbe nach der Harveyschen Beschreibung aufgenommen ist.. Um uns von der Identitåt beider Formen zu iiberzeugen, scheint mir aber bereits Cloustons Beschreibung allein zu geniigen. Zieht man aber noch die von Harvey gelieferte nachtrågliche Beschreibung und die in der Phyc. Brit. gegebene Abbild- ung mit in Betracht, so dirfte jeder Zweifel schwinden. Zum selben Resultat ist iibrigens auch J. G. Agardh gekommen, da er, wie (L. flexicaulis) mit Resten des alten Blattes gesehen, ebenso in Hohenack. Alg. sice. (No. 27). 1 Phye, Brit. t. 338. 26 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. ich mich davon im Herbarium des Reichsmuseums in Stockholm selbst habe iiberzeugen können, norwegische Exemplare unter diese Form einordnet. Damit aber dirfte es wohl auch zur Entschei- dung gebracht sein, dass die Cloustonschen Beobachtungen auf einer verkehrten Auffassung des Verhåltnisses beruhen miissen. Dass eine solche leicht möglich ist, låsst sich nicht låugnen. Fine Menge meiner aus Lödingen und Berlevaag stammenden Exemplare von f. ensifolia und f. typica (an welche die f. stenophylla sich in man- chen Beziehungen nahe anschliesst) zeigen die Grenze zwischen dem alten und neuen Blatt nur sehr undeutlich, so dass beide, bei nicht ganz genauer Betrachtung, leicht als dasselbe Blatt aufgefasst werden können, da die Contraction nur schwach, wenn auch immerhin nachweisbar ist. Letztere hat, meiner Meinung nach, Clouston ilbersehen und deshalb das Blatt seines Tangle im besprochenen Entwickelungsstadium als ein zuzammenhångendes Ganze ange- sehen, wåhrend dasselbe in Wirklichkeit aus dem sich bildenden neuen Blatt und dem sich auflösenden alten zusammengesetzt ist. In den Wintermonaten, in welchen der Blattwechsel vor sich geht, habe ich freilich die eigentliche f. stenophylla noch nicht beobach- ten können; aber friih im Sommer habe ich auch von ihr bei Hvitingsö Exemplare gefunden, die noch Reste des alten Blatt an sich trugen. In gewissen Beziehungen scheint jedoch der Process des Blatt- wechsels bei unsern beiden Arten (L. hyperborea und L. digitata) einige Verschiedenheit darzubieten. Wåöåhrend nåmlich bei der L. hyperborea das alte Blatt in den allermeisten Fållen seine Form und Grösse bis zur Vollentwickelung des neuen Blattes behålt (vergl. Taf. 1, Fig. 1), zeigt die L. digitata dagegen recht håufig ein anders Verhalten. Sobald nåmlich das neue Blatt in seiner Entwickelung soweit fortgeschritten ist, dass es die Långe des Basistheils des alten Blattes erreicht hat, pflegt letzteres (d. a. Blatt) sich immer weiter nach unten hin zu theilen, bis auch seine urspriinglich un- | getheilte Basispartie sich in meist ebenso viel Zipfel zerspalten hat, als solehe an der entsprechenden oberen Partie zu zåhlen sind (Taf. 4, Fig. 1, wo g. die Grenze bezeichnet). Mit dem Fortgang der Entwickelung schreitet nun auch die abwårtsgehende Theilung CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 14. 27 immer weiter fort, in der Weise, dass auch das neue Blatt allmåh- lich in dieselbe hineingezogen wird, so dass es, ehe es noch seine halbe Grösse erlangt hat, doch dieselbe Zipfelanzahl zeigt, wie das - alte Blatt, wobei aber denn auch jeder neugebildete Zipfel an seiner Spitze einen alten Zipfelrest trågt. Oft verbleibt indessen auch die Basispartie unversehrt, bis das neue Blatt ungefåhr die Hålfte seiner Entwickelung erreicht hat. In solehem Falle beginnt die Theilung in der Mitte des neuen Blattes (ganz wie bei L. hyper- borea) und setzt sich von dort aus nach beiden Richtungen hin fort, abwårts nach der eigenen Basis hin, und aufwårts der Basispartie des alten Blattes entgegen, in welchem Punkte die Spaltung dann schliesslich mit der Spaltung des alten Blattes zusammenfållt (Taf. 5, Fig. 1). Hierbei ist jedoch zu bemerken, dass das neue Blatt nicht immer in die gleiche Anzahl von Zipfeln zerfållt, die das alte aufweist; oft bleiben mehrere neugebildete Zipfel immer noch mit einem entsprechenden unzerspaltenen Theil der alten Blattbasis lån- gere Zeit hindurch verbunden, bis endlich das neue Blatt seine vollkommene Entwickelung erreicht hat. In solchen Falle nå- hert sich also unsre Art wieder dem Verhalten, das bei L. hy- perborea als Regel gilt. Eine andere Entwickelungsform, welche nochmehr der bei L. hyperborea bekannten sich nåhert, zeigt Taf. 5, Fig. 2; und auf Taf. 3 zeigt Fig. 4 (f. valida) einen der L. hy- perborea vollståndig analogen Fall. Bei L. intermedia f. cucul- lata und f. ovata ist die Grenze zwischen dem alten und dem neuen Blatt sehr scharf und die Contraction ungefåhr ebenso deutlich, wie bei L. saccharina.* Ich selbst habe die beiden letzten Formen (80- wie auch die f. longipes) nur im Sommer gefunden; — einige junge im August und September gesammelte, noch im Blattwechsel be- griffne, Exemplare findet man auf Taf. 10, — dagegen enthalten die Herbarien, sowohl des Prof. J. E. Areschoug, als des Stock- holmer Reichsmuseums, zahlreiche Exemplare in allen Stadien des 1 Wunderbarer Weise sollen auch diese beiden Formen (= f. latifolia Aresch.) sich nach Le Jolis in Bezug auf den Blattwechsel ebenso verhalten, wie L. digitata oder seine L. flexicaulis, unter welche er dieselben einordnet. Ofr. Aresch, Obs. Phye, p. 10. 28 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Blattwechsels, und es zeigen dieselben beziiglich dieselben Unter- schiede zwischen alt und neu in Bezug auf Contraction, Farbe und Consistenz, wie L. saccharina. Diese Unregelmåssigkeiten im Blattwechsel der L. digitata diirften theilweis auf die localen Verhåltnisse zuriickzufihren sein. Ich habe freilich keine besonders grosse Anzahl im Blattwechsel be- griffener Pflanzen gesehen, und nur ein einziges Mal unsre Art an Ort und Stelle in diesem Stadium untersucht, und darf mich daher nur mit einiger Vorsicht aussprechen; zieht man aber in Betracht, dass die Consistenz der L. digitata, im Vergleich mit L. hyperborea, durchgehends eine losere, weniger lederartige, ist, so liegt, beson- ders wenn die Pflanze an ausgesetzen Orten wåchst, die Annahme nahe, dass nicht nur die friihe Spaltung des neuen Blattes, sondern wohl auch die Spaltung der Basis des alten, auf rein åusseren Um- stånden beruhen kann." So fand ich bei såmmtlichen Exemplaren, die ich bei Fredriksvårn sammelte, — d. h. an einem Ort, wo die Pflanze der Brendung nur wenig ausgesetzt war, — die Grenze zwischen beiden Blåttern, wie schon bemerkt, ungefåhr ebenso scharf, und die Contraction ebenso stark, wie bei L. hyperborea, wåhrend dagegen Exemplare, die an ungewöhnlich stark exponirten Orten, z. B. Berlevaag, gewachsen waren, die grösste Abweichung zeigten.*” — I Auch bei Phyllaria låsst sich etwas åhnliehes bemerken. Obwohl dieselbe nor- maler Weise ein ungetheiltes Blatt besitzt, sieht man doch letzteres oft bis zur Basis herab gespalten, wenn die Pflanze.dem brandenden Meere ausgesetzt gewesen ist. (Vergl. Farl. Alg. Un. St. p. 395). Bei dieser Gelegenheit möchte ich auch auf die Zerspaltung des Stammes auf- merksam machen, welche bisweilen bei L. digitata und L. saccharina vorkommit. Man findet, zumal bei ålteren Autoren, nicht selten derartige FExemplare mit gespaltenem Stamm und dem entsprechenden, doppelten Blatte als eine beson- dere Art, oder wenigstens Form, dargestellt. — In Finmarken habe ich mehr- fach Exemplare (zumal jiingere) von L. digitata und L. saccharina gefunden, bei welchen der Stamm mehr oder weniger gespalten war, und jeder Theil sein besonderes Blatt trug; diese Theilung war aber keine natirliche, sondern durch zufållige åussere Umstånde veranlasst. Dem ungeachtet können derartige Exemplare immer noch lebensfåhig sein und in ihrer Entwickelung fortfahren. Dabei nehmen die beiden Blåtter, die unmittelbar nach der Spaltung deutlich als Bruchstiicke zu erkennen waren, allmåhlich die Gestalt an, welche das un- versehrte Blatt vor der Spaltung besass, d. h. die normale Blattform der Art, erreichen aber nie eine bedeutende Grösse. Bei L. hyperborea habe ich ziem- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 29 Der Unterschied der beiden einander ablösenden Blåtter in Farbe, Dicke und Consistenz ist bei L. digitata freilich auch nicht so hervortretenden, wie bei L. hyperborea, — wåhrend L. intermedia in diesem Punkte sich ungefåhr ebenso, wie L. saccharina, verhålt; — doch ist auch in diesem Stiicke einige Unregelmåssigkeit zu be- merken. Ich besitzte mehrere Exemplare, bei welchen das alte Blatt in demselben Grade vom neuen absticht, wie bei L. hyperborea (vergl. Taf. 3, Fig. 4); aber auch andere, bei welchen der Unter- schied, entweder nach Farbe oder nach Dicke, nur unbetråchtlich ist. Bei Fig. 2 auf Taf.5 ist z. B., wie man sieht, der Unterschied der Farbe ziemlich ausgeprågt, wåhrend die Dicke beider Blåtter ungefåhr die gleiche ist. Bei Fig. 1 derselbe Tafel, wie auch bei Fig. 1 auf Tafel 5, dagegen zeigt sich der Fårbungsunterschied geringer, wåhrend in Bezug auf Consistenz und Dicke eine be- deutende Abweichung sich geltend macht, wie dies besonders her- vortritt, wenn man Fig 3 und 4 auf Taf. 4 zusammenhålt. Fig. 3 vergegenwårtigt einen Theil der Dicke des neuen Blatttheils, Fig. 4 den entsprechenden des alten Blattes. Bedenkt man dabei noch, dass die Basispartie des Blattes immer dicker ist, als die Blatt- mitte, so wird man einsehen, dass hier ein recht betråchtlicher Unterschied stattfindet. Die Auflösung des alten Blattes der L. digitata scheint in der Regel von der Spitze anzufangen und allmåhlig fortzuschreiten, so dass dasselbe, wenn das neue Blatt beinahe seine volle Entwicke- lung erreicht hat, nur noch einen Briichtheil seiner urspriimglichen Långe besitzt (Vergl. Taf 5, Fig. 2 und Taf. 6, Fig. 3). Dasselbe zeigt sich auch oft bei L. intermedia f. cucullata und f. ovata, wie auch bei L. saccharima. Auch bei L. hyperborea lassen sich zwei- felsohne nicht grade selten Fålle nachweisen, welche dem eben ge- schilderten, wie es scheint, normalen Verhalten der L. digitata ana- log sind; in der Regel aber trifft man bei ersterer das alte Blatt noch ganz und unversehrt, oder doch nur wenig destruirt. So habe lich oft Stimme von 1—1,5 M, Höhe angetroffen, die ein ungetheiltes Blatt von ca. 5 Om. trugen, Letzteres hatte sich offenbar entwickelt, nachdem das urspriingliche Blatt durch irgendwelehen Umstand abgerissen war. 30 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. ich Exemplare gesehen, deren altes Blatt immer noch seine volle unverånderte Grösse besass, obwohl das neue so gut wie vollståndig entwickelt war und nur durch einen einzelnen Zipfel mit der Basis- partie des alten in Verbindung stand.! Bei L. hyperborea zeigt das Blatt schon in einem sehr jungen Alter recht ausgeprågt die Blattform der vollentwickelten Fxem- plare. Dasselbe gilt, soweit meine Beobachtungen reichen, nur be- ziiglich eines etwas spåteren Alters, auch von L.digitata f. valida, sowie von f. debilipes, und, mit einiger Einschrånkung, von L. in- termedia. Dagegen ist dies nicht mebr der Fall bei L. digitata f. typica und f. ensifolia, welche beide, und zumal die letztere, im Zustand voller Entwickelung eine herzförmige Basis haben, wåhrend dieselben im friheren Stadium, auch in nicht ganz jungem Alter, ziemlich abweichende Formen aufweisen. Taf. 6, Fig. 6—9 zeigen verschiedene junge Exemplare von f. ensifolia. Sie besitzen alle ein, im Verhåltniss zur Breite, langes Blatt, und die Basis dessel- ben ist, auch in einem noch weiter fortgeschrittenen Alter, keil- förmig. Von einer gewissen Altersstufe an nimmt die Breite des Blattes sehr bedeutend zu, und lange, ehe das letzere seine volle Entwickelung erreicht hat, zeigt sich dasselbe schon ziemlich breit im Verhåltniss zu seiner Långe. Ausnahmsweise findet man aber auch åltere Exemplare mit einer sich der Keilform nåhernden Ba- sis. Auch wåhrend des Blattwechsels macht sich dasselbe Ver- båltniss noch manchmal geltend, insofern man Exemplare findet, deren junges Blatt eine keilförmige Basis hat und dieselbe bis zu seiner vollståndigen Entwickelung bewahrt; in der Regel tritt jedoch, unmittelbar zuvor, ehe das Blatt seine volle Långe erreicht, ein schnelles Wachsthum desselben in die Breite ein (Taf. 5, Fig. 2). — Auf Taf. 4, Fig. 5 sieht man ein junges FExemplar von L. 1 Auch bei Alaria findet man im Herbste bisweilen Reste des Blattes, die nock am Stamme festsitzen, und im Winter sogar noch dergleichen an der Spitze des neuentwickelten Blattes, obgleich das normale Verhålten bei dieser Art darin besteht, dass dieselbe ihr Blatt bereits im Anfang des Herbstes abwirft, (die Destruction desselben beginnt oft bereits frih im Sommer), wo dann der Stamm mit seinen Sporophyllen, bis in den Februar, nackt zuriick bleibt, um welche Zeit das neve Blatt sich zu entwickeln beginnt. ge digitata f. typica. Seine Gestalt ist ungefåhr dieselbe, wie bei einer jungen f. ensifolia; es ist jedoch gewöhnlich am oberen Ende we- niger zugespitzt, als bei jener, und ebenso sind die Blattzipfel, wenn das Blatt sich zu theilen angefangen hat, nicht so stark gebogen, wie dort. Folgende Tabelle zeigt das Verhåltniss bei einigen jingeren Exemplaren von f. ensifolia. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 31 Breite Des neuen Des alten | Stamm- Blattes der Blattes | Basisform des Blattes bei Gy Eb Te Långe. | Breite. | tion. | Långe. | Breite.1 neuen. | alten. DP gb 34 | 7 | 3 25 | 42 9 | keilförmig | herzförmig JG 120 2 2 25 3 | G | keilförmig 32 | 20 | 45 | 27| 22 6 | 1 , 31 12 9 5.5 | 30 16 Å herzförmig 40 16 | 19 8 16 15 | herzförmig | pe 28 17 7 6 33 22 keilförmig | MN 42 | 30 | 8 3.5 | 40 | 10 | å E | | | NAT EG - BEER Å | g Le Jolis giebt an, dass die Schleimlacunen (lacunæ muciferæ) im Blatte der L. digitata (seiner L. flexicaulis und daher auch L. intermedia mitinbegriffen) nicht so hervortretend sein sollen, wie bei L. hyperborea; auch sollen die Zwischenråume zwischen den- selben weniger regelmåssig und die Lacunen nicht von einer Reihe kleiner Zellen umgeben sein.” — Auch in dieser Beziehung habe 1 Oder Summe der Zipfelbreite. Alles Cm. 2 ,Les canaux muciféres, qui manquent complåtement dans le stipe de cette es- peéce (L. digitata), se retrouvent dans la fronde comme dans celle du L. Clou- stoni (L. hyperborea); mais ils sont moins apparants que dans cetee derniére, moins réguli&rement espacés et disposés par groupes ou séries an dessous de Vepiderme; ils y sont moins apparents que. dans cette derniére, moin réguliere- ment espacés, et disposés par groupes ou séries audessous de l'épiderm; ils sont å peu prés de méme grandeur que les cellules du tissu environnant, et ne sont pas entourés d'un rang de petites cellules colorées* 1. cp. 20. 32 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. ich den Unterschied nicht so gross gefunden, als er nach dem obi- gen sein sollte. Wåöåhrend ich bei einzelnen Exemplaren von L. hyperborea in beiden Zwischenschichten des Blattes eine sehr grosse Anzahl von Lacunen gefunden habe, die durch Intervalle von 50—100 yp. von einander getrennt waren, habe ich wieder bei an- dern Exemplaren nur eine sehr geringe Anzahl von Lacunen ent- decken können, und zwar lagen dieselben fast ausschliesslich auf derselben Seite, und fehlten beinahe ganz auf der andern; ausser- dem konnte der Abstand von der Epidermis ein recht betråchtli- cher sein (Taf. 1, Fig. 6). Durchgehends findet man die Lacunen jedoch ganz von Zellen umsåumt, welche sich in Bezug auf Gestalt und Grösse bedeutend von den ifibrigen Zellen der Zwischschicht unterscheiden. Taf. 1, Fig. 4 u. 5 zeigen die betreffenden Verhålt- nisse in neuen und alten Blatt unserer Art. — Bei einzelnen Formen der L. digitata und bei L. intermedia trifft man jedoch håufig ebenso zahlreiche und ebenso grosse Lacunen, als bei L. hyperborea; nicht selten fehlt jedoch die Reihe von kleinen Zellen. Der Schnitt Taf. 10, Fig 18 zeigt eine Lacune, welche beinahe ganz, und eine andere, welche halb von derartigen Zellen umgeben ist. Viel hångt hierbei natiirlich vom Alter- und FEntwickelungsstadium des Indivi- duums ab (vergl. Taf. 1, Fig. 4 und 5). An exponirten Fundorten scheinen die Lacunen in der Regel kleiner und weniger zahlreich zu werden, als an geschiltzten. Die Lacunen im Blatt der L. digitata können oft ganz fehlen. Man trifft dieselben z. B. entweder gar nicht, oder doch nur höchst selten, bei den norwegischen Exemplaren der f. valida (Taf. 3, Fig. 3), der f. stenophylla (Taf. 3, Fig. 7), und ebenso nicht bei der f. typica, wenn dieselbe an ausgesetzten Orten wåchst (Taf. 4, Fig. 3 u. 4). Bei f. debilipes scheinen sie dagegen immer aufzutreten, wåhrend sie bei f. ensifolia bald sich zeigen, bald fehlen. Taf. 5, Fig. 2 zeigt uns ein gegen Ende Mårz gesammeltes Exemplar mit Lacunen (Fig. 5), sowobl im neuen, als im alten Blatt; es sind aber dieselben sehr sparsam und zerstreut, und fehlen grösstentheils auf der einen Seite. Taf. 6, Fig. 1 stellt ein anderes Exemplar derselben Art dar, das in derselben Gegend gegen Ende November CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 14. 33 gefunden wurde. Hier sieht man keine Lacunen (Fig. 2); und -dasselbe ist der Fall mit dem weitaus grössten Theil der in den Sommermonaten gesammelten Fxemplare. Bei den aus Bohuslehn in Schweden stammenden Exemplaren, die ich zu untersuchen Ge- legenheit hatte, habe ich immer Schleimlacunen im Blatte gefunden. Ob diese Exemplare aber vielleicht ausschliesslich der f. ensifolia (oder vielleicht auch der f. typica) angehört haben können, muss ich unentschieden lassen. Fbenso fand ich Lacunen an einem von Le Jolis bei Cherbourg gefundenen Exemplar, welches die Auf- schrift L. flexicaulis Le Jol. trug, und der f. stenophylla angehö- ren diirfte (oder derselben wenigstens sehr nahe steht); dagegen bemerkte ich keine derartigen Lacunen an dem von den Gebridern Crouan in den Alg. mar. Finist. unter No. 84 ausgetheilten Ex- emplar seiner L. brevipes, welches wohl am wahrscheinlichsten der f. ensifolia beizuzåhlen ist. Ich habe oben bereits ausgesprochen, dass ich nur eine klei- nere Anzahl fructificirender Exemplare, und zwar nur von einzelnen Formen, zu Gesicht bekommen habe. Was ich iiber diese Verhålt- nisse sagen könnte, wåre deshalb zu unsicher, um hier eine Stelle zu Verdienen. Das Reproductionsverhåltniss der Laminarien ist iberhaupt ein im Ganzen sehr wenig gekanntes Gebiet. Wollte jemand sich die Aufgabe stellen, das hier herschende Dunkel auf- zuhellen, so wåre dies eine ebenso verdienstvolle, als schwierige Arbeit. Gilt es schon von den Meeresalgen im Allgemeinen, dass es mit vielen Schwierigkeiten verbunden ist, denselben in ihrer Entwickelung zu folgen, so ist dies in noch höheren Grade bei den Laminarien zutreffend, da letztere nicht allein in einer Tiefe wach- sen, aus welcher sie in der Regel bloss vermittelst des Schleppnetzes oder anderer Geråthschaften ans Licht gebracht werden, sondern auch, wegen ihrer kråftig entwickelten Haftorgane, sogar bei An- wendung der besten Instrumente, fast kaum ohne bedeutendere Ver- stilmmelung in die Hånde des Sammlers kommen. An der west- lichen, und besonders an der nördlichen, norwegischen Kiiste stel- len sich die Verhåltnisse jedoch in dieser Beziehung etwas giin- stiger. Bekanntlich wird hier durch die tåglich eintretende Ebbe Vid,-Selsk. Forh. 1884. No, 14. 3 34 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. ein Theil des Meeresbodens bis zu einer Tiefe von ungefåhr 2 Me- tern? dem Auge bloss gelegt, und dieser Theil des Meeresbodens (die litorale Region) beherbergt einen ganz erstaunlichen Reich- thum an Algen, unter welchen die Laminarien an manchen Orten sogar einen hervortretenden Platz einnehmen. Doch trifft man nie, oder doch nur åusserst selten, und jedenfalls nur durch sehr kleine Individuen vertreten, die grösseren Arten und Formen, wie L. hyperborea, L. digitata f. typica und f. valida, wohl aber die f. ensifolia und kleine Repråsentanten der f. stenophylla. Letztere beide wiirden sich also doch, auch in Bezug auf ihre Entwickelung, hier studiren und verfolgen lassen. Es ist ja gewiss, in mancher Beziehung, nur ein Umstand von ziemlich untergeordneter Bedeutung, ob man einer bestimmten Art diesen oder jenen der friiher vorgeschlagenen Namen beilegt, doch ist man dariiber einig gewesen, das Prioritåtsrecht mög- lichst zu wahren. Schon aus diesem Grunde scheint es mir nicht besonders berechtigt, dass Le Jolis den Linnéschen Na- men (Laminaria) digitata ganz verwirft. Wenn er aber als Mo- tiv för dieses Vorfahren angiebt, einmal dass Linnés Beschreibung seines Fucus digitatus an grosser Unbestimmtheit leide, und ferner, dass auch die anderen Verfasser, mit Ausnahme von Clouston, ent- weder zwei wohl geschiedene Arten unter dieser Benennung zusam- mengeworfen haben, oder nur die eine dieser Arten beschrieben haben, (dadurch ja aber auch wieder die Vermuthung erwecken, dass sie ebenfalls die andere Art mit jener vereiniger wollen, — so kann ich diese seine Ausfiihrung, zumal was den letzten Punkt betrifft, noch weniger fiir voll beweisend anerkennen. — Im ,,Bidrag* hatte ich den Vorschlag gemacht, den Linnéschen Namen L. digitata der in diesem Aufsatz als L. hyperborea (L. Cloustomi) bezeichneten 1 Zur Zeit der Springfluthen und unter gewissen Windverhåltnissen kann jedoch diese Zahl auf das doppelte steigen. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 35 Art beizulegen, und die andere als L. flexicaulis* zu benennen. Besonders nach den von Linné* citirten Synonymen schien es mir nåmlich am wahrscheinlichsten, dass erstere Art seiner Beschreib- ung zu Grunde gelegen habe. Wie die beiden letzten Synonyme* zu verstehen sind, bleibt freilich ziemlich unsicher; dagegen lassen die beiden ersten: Fucus hyperboreus Gunn. FI. Norv. I, p. 34 und Fucus scoparius Ström, Söndm. I, p. 92, keinen Zweifel mehr ibrig in Bezug auf die Art, an welche wenigsten die beiden For- scher gedacht haben, welche jene Namen aufstellten. Dass aber auch Linné wahrscheinlich diese Art gemeint hat, ergiebt sich daraus, dass er dieselbe in seine FI. Svec. nicht aufgenommen hat. * — Hier- gegen hat aber Kjellman>? die Finwendung gemacht, dass får ein So gewaltsames Vorgehen (wodurch ich nicht bloss den Namen L. Cloustomi mit L. digitata vertausche, sondern ausserdem noch die Pflanze, welche von den spåteren skandinavischen Algologen — J. G. Agardh, J. E. Areschoug u. s. w. — L. digitata genannt worden ist, zu einer L. flexicaulis umtaufe,) der Umstand kaum als geniigende Rechtfertigung geltend gemacht werden könne, dass åltere Verfasser unter diesem Namen (L. digitata) wirklich die L. Cloustomi Edm, Le Jol. (= L. hyperborea) beschrieben und angefiihrt haben, und in Verbindung damit die Befirchtung ausge- sprochen, es werde ein derartiger Namenwechsel nur zu einer um so grösseren Verwirrung in der Nomenclatur Anlass geben.* Diese Einwendungen kann ich jedoch um so viel weniger fiir berechtigt anerkennen, als grade die beiden ebengenannten skandinavischen 1 Es ist zu beachten, dass L. fleæicaulis in der von Le Jolis gegebenen Begren- zung auch L. intermedia miteinbefasst. 2 Mant. p. 134. 3 Bauhin. Pinax p. 364 und Raj. Synopsis p. 46. 4 L. hyperborea ist in spåterer Zeit freilich auch an der schwedischen Kiiste (Bohuslen) gefunden, soll aber seltener sein, und nur in etwas grösserer Tiefe vorkommen, 5 ]J. c. p. 400. Ausserdem bemerkt Kjellman, dass L. digitata (L. flexicaulis) die gewöhnlichere sei; dies trifft aber nur zu an der schwedischen und an der siidostlichen Kiste Norwegens, so wie in den Fjorden, wåhrend an der West- und Nordkiste L. hyperborea gewiss alle andern Laminarienarten an Zahl der Individuen iber- wiegen wird. 20 36 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Algologen in ihren Beschreibungen (Areschoug, Phyc. Scand. p. 122; J. G. Agardh, Spec. Alg. I, p. 134) beide hier in Frage kommende Arten vereinigen, und Areschoug ausserdem in einem neulich erschienenen Werk (Obs. Phyc.) sogar soweit geht, dass er, in Einklang mit Le Jolis, den Linnéschen Namen L. digitata ganz abschaffen will, wåhrend J. G. Agardh in Lamin. (p. 24) unter dem Namen L. digitata die L. hyperborea (L. Cloustomi) beschreibt, aber dabei doch die unzweifelhaft zu der andern Art gehörige Form, f. ensifolia Kitz., unter diesem Namen miteinbefasst; ebenso stellt der letztere noch eine neue Form auf, die f. integrifolia, welche zweifelsohne mit der f. latifolia Aresch. (= L. intermedia) identisch ist.” -- Wenn ich indessen mit Kjellman die Benennuug L. digitata (L.) Edm. får die friher von mir L. flexicaulis (Le J ol.) genannte Art aufnehme und beizubehalten gedenke, so geschieht dies, weil ich es, wie bereits bemerkt, nur får eine Frage von unter- geordneter Bedeutung ansehe, welcher von beiden Arten man den Linnéschen Namen beilegt, und weil dieser Name ganz in der Bedeutung beibehalten werden kann, die inm von Edmondston beigelegt ist. Nach den filr die Namengebung festgesetzten Regeln muss es gleichfalls als voll berechtigt angesehen werden einen Namen wieder aufzufrischen, der bereits zu Linnés Zeiten, sogar vor dem Fr- scheinen seiner Mantissa, derselben Pflanze beigelegt war, welche spåter von Edmondston und Le Jolis L. Cloustoni genannt wurde, nåmlich den Namen L. hyperborea (Gunn.)*. Im ,Bidrag* habe ich nachgewiesen, dass diese Art identisch ist mit L. Clou- stomi, und nach nochmaliger, grindlicher Priifung der umsichtigen Characteristik unsrer Art, wie sie von Gunnerus gegeben wird, 1 Cfr. Kjellm. Spetsb. Thalloph. II, p. 26. 2 Denselben in der von Lamouroux (Essai p. 42) gegebenen Begrenzung bei- zubehalten, kann ich nicht för zweckmåssig anseben, da die dortige Beschrei- bung fast ganz auf L. hyperborea (L. Cloustoni) passt. Vergl. Le Jol. 1,e. p. 41. 3 Ström (Söndm. I, p. 92) hat freilich einige Jahr zuvor eine Beschreibung dieser Art unter den Namen Fucus scoparius gegeben, auf welche auch Gunne- rus an ein paar Stellen verweist, aber theils ist dieser Name nach Bauhinus angenommen, theils ist Ströms vollståndigere Beschreibung der Art (Beskr. p. 250) von einem spåteren Datum, als Gunnerus" umfassende Arbeit. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. ai muss ich es als iiber allen Zweifel erhoben ansehen, dass seine Be- schreibung der genannten Art gilt. Auch habe ich neulich unter den Resten seines Herbariums das Blatt des Originalexemplars vorgefunden, welches der Abbildung in FI. Norv. I,t.3 zu Grunde liegt, und dieses Blatt gehört einer L. Cloustomi. Es findet sich noch ein anderes Blatt mit der Aufschrift Fucus hyperboreus, wel- ches derselben Art angehört, wåhrend die paar Fxemplare von L. digitata (L. flexicaulis), welche noch vorliegen, die Aufschrift Fucus bifurcatus tragen. Darnach darf es wohl als völlig erwiesen angesehen werden, nicht nur dass Gunnerus unter seinem Fucus hyperboreus nichts anders verstanden hat, als allein die L. Cloustomi, sondern auch, dass derselbe den Unterschied zwischen den beiden wohl geschiedenen Arten bereits richtig erkannt hat. Sollte er aber auch einzelne Exemplare der L. digitata zu diesem seinem Fucus hyperboreus mit dazu gerechnet haben, — wofilr indessen kein Beweis vorliegt, — so könnte doch auch ein solcher Irrthum keinen hinreichenden Grund filr die Verwerfung des von ihm einge- fiihrten Namens abgeben, der einer klar und ausgeprågten Art ent- spricht, und nach dem Prioritåtsrecht den Vorrang beanspruchen darf. Aber auch abgesehen von dem eben ausgefiihrten, låsst es sich ohne Schwierigkeit nachweisen, dass die Le Jolis'sche Ansicht, nach welcher die L. hyperborea (Gunn.) wesentlich seiner L. flexicaulis angehören soll, durchaus nicht von iiberzeugenden Griinden getragen wird.” Wenn nåmlich Gunnerus angiebt, dass sein Fucus hyper- boreus bisweilen einen etwas zusammengedriickten Stamm zeigt,> 1 , Le Fucus hyperboreus de Gunner est trés certainement notre L. flexicaulis; la déseription, fait avec soin, ne me laisse aueun doute å cet égard. En effet, Gunner dit que le stipe est un peu comprimé: que la plante, brun, å létat frais, devient verte lorsqu'on la euit pour la donner aux bestiaux; enfin, que les habitants de la Norwége mangent le stipe de cette Laminaire: ce qui est trés possible pour le L. flexicauliss mais nullement pour l'autre espéce, La planche IIT concorde bien avec la déseription et représente le L. flexicaulis, comme on peut le voir å la forme du stipe et å la dispositon des racines. Cependant Gunner avait vu aussi quelques échantillons du L. Cloustoni ornés de leur double fronde, et les avait déerits comme une variété prolifére.* Le Jol. 1. ce. p. 34—35, 2 Caulis est durus, subteres vel interdum aliquantum compressus. Gunn, 1, c. p. 34. 38 M. FOSLIE., UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. so ist dies wirklich, långs dem nördlichen Theil der Kiste, nicht so selten der Fall, wie ich dies noch weiter in der Beschreibung der entsprechenden Form, f. compressa, nachweisen werde; wird das Blatt fir långer ausgegeben, als der Stamm (dem eine Långe von 6—8 Fuss beigelegt wird) und ersterem eine Breite von 2—4 Fuss zugeschrieben,* so berichtet Gunnerus in solchen Angaben doch wohl nur, was ihm erzåhlt worden, so dass diesen Maassan- gaben kein besonderes Gewicht beizulegen ist;* unter allen Um- stånden stimmt aber das angegebene Verhåltniss eben so schlecht fir såmmtliche Formen der L. digitata (L. fleæicaulis). als får L. Cloustomi. Wenn weiterhin bemerkt wird, dass die Pflanze in frischen Zustand etwas dunkel aussieht, aber gekocht eine grine Farbe annimmt,3 so ist die erste dieser Angaben zu unbestimmt, um darauf einen Schluss bauen zu können; die zweite aber findet ihre Anwendung auf beide Arten in beinahe gleichem Grade. Die hiermit in Verbindung stehende Notiz,* nach welcher Blatt und Stamm in Nordland als Viehfutter gekocht werden, haben fiir beide volle Richtigkeit, insofern beide Arten, zumal in Finmarken, im Winter als Surrogat fir Heu gebraucht werden;> dagegen passt nur auf L. hyperborea (L. Cloustoni), was von der Verwendung der betreffenden Alge als Feuerungsmaterial bemerkt wird. Dass letztere Art auch von Menschen gegessen werden solle, bezeichnet Gunnerus selbst bereits als ein blosses Geriicht. Indessen giebt auch Ste- phensen in seinen ,Tangarter*, in welchem man ebenfalls eine sehr gute Abbildung (1. c.t. 4) der L. hyperborea (L. Cloustoni) fin- det, ber diesen Punkt einige Mittheilungen, die wir hier in Ueber- setzung folgen lassen wollen: sBesonders in Zeiten von Hungersnoth lassen folgende Arten 1 Gangs > ”. . tres vel quatuor cubitos longus, erassitie baculi. Flons caule altior, 1 ad 2 cubitos lata. 1. c. Vergl. Ulva maxima und verschiedene andere Maassangaben in der Flor. Norv. Tam frons s. folium, quam caulis, ubi recentia sunt, apparent subfusca, cocta autem magis viridescunt. 1, c. Frons et caulis juniores coeti in Nordlandia dantur pecoribus; immo caulis coctus interdum etiam, ut fertur, ab hominibus editur. Caules siccati, præsertim in Lofoten et Vesteraalen, foco; putrefacti autem agris lætificandis inserviunt. In Nordland benutzt man heutzu Tage meistens bloss Alaria. [0] CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 39 sich benutzen: a. Kerlingareyra . . . . ++ besteht aus einem Theil der Pflanze Fucus digitatus (L. hyperborea), norw. Stokketare, islån- diseh Hrossapaunglar genannt...... Diese Tangart wird iiberall an der islåndisehen Meereskiiste als Feuerungsmaterial benutzt. Hat man aber auch mehrfach den oberen Theil des Stengels bis herab zum Untertheil des ungetheilten Blattstiick auf den Fåröern und auf Island gespeisst, indem man daraus einen Brei, Fiörugrös oder Maurukiarne bereitete, so låsst sich doch diese Tangart nur in der Noth in solcher Weise anwenden.* * — In Bezug auf die von Gunnerus gegebene Abbildung der L. hyperborea (1. c. t. IV) habe ich bereits friiher behauptet (, Bidrag*), dass dieselbe sich auf eine L. Cloustomi beziehen miisse, und diese Behauptung findet ihre Beståtigung durch die in dem Gunnerusschen Herbarium aufge- fundenen FExemplare. Fig. 2ist eine nicht ganz gelungene Zeichung des Blattes, ausgefiilhrt nach dem in Herbarium aufgefundene Ori- ginalexemplar, und Fig. 1 — die Abbildung des Stammes — ist jedenfalls auch nach einem getrockneten Exemplar gezeichnet. Der Abbildung der Wurzel darf man keinen Werth beilegen, da dieselbe weder der einen, noch der andern Art entspricht. Die von Gunnerus citirten norwegischen Namen: (Tare), Kurvetare oder Stokketare werden nur von dieser Art gebraucht, und grade im Bezug auf die richtige Wiedergabe der volksthiimlichen Namen ist Gunnerus sehr gewissenhaft.? Was nun die andere Art des Gnnnerus, jenen Fucus bifur- catus (1. c. p. 96 und Norske Planter p. 86) betrifft, so habe ich ebenfalls friiher ausgesprochen, dass dieselbe mit L. digitata sich decken dirfte; und auch diese Vermuthung wird durch die im Herbarium gefundenen Exemplare zur Evidenz gebracht. Die Abbildung (Norske Planter t. VI, Fig. 2) ist ohne Zweifel nach einem jilngeren, getrockneten Exemplar der f. ensifolia ausgefiihrt, wie sich dies besonders aus der eigenthiimlichen Form der Zipfel erkennen låsst, da letztere oft unter dem Trocknen die betreffende Gestalt annehmen. Hat unsre Alge auf der Abbildung eine radix 1 Vergl, Mohr, Isl. Naturh. p. 242. ? Der erste der citirten Namen, Tare, ist allen Laminarien gemeinsam. 40 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. seutata erhalten, so findet dies wohl seine Erklårung in dem Um- stand, dass die Hapteren bei dieser Form im Ganzen wenig ent- wickelt sich zeigen, und zumal bei getrockneten Exemplaren håufig ziemlich undeutlich auftreten. Uebrigens hat Gunnerus bei fast allen seinen Abbildungen der Wurzel, beziiglich der correcten Wiedergabe —dieses Pflanzentheils, nur sehr wenig Ricksicht geschenkt. I Von andern Verfassern, welche mehrere Arten unterschieden haben, möge hier noch De la Pylaie genannt werden, der nicht minder, als 4 Arten beschreibt.* Seine Beschreibung ist jedoch ziemlich unvollståndig, was Greville? zu der Annahme veranlasst, dass såmmtliche vier ebenerwåhnte Arten nichts weiter als Formen der L.digitata auct. vorstellen. Ebenso legt Le Jolis der genann- ten Arbeit einen nur geringen Werth bei.* Indessen diirften doch vielleicht ein paar jener Arten sich erkennen lassen. L. phy- codendron gehört, wie auch Le Jolis zugiebt, unter L. Cloustoni (L. hyperborea). Die Beschreibung der L. ochroleuca scheint ebenso keinen Zweifel an ihrer Identitåt mit L. digitata f. typica zu gestat- ten. Als die auszeichnende Characteristik derselben wird hervorge- hoben: ein hellerer, gelblicher Stamm, wie bei L. phycodendron, aber eine andere Consistenz, als bei letzterer; der Stamm fast gleichdick, glatt (non rugoso), nach dem Blatte hin etwas zusam- mengeschnirt. Das Blatt am Grunde herzförmig und mit ziemlich 1 Fucus bifurcatus Wurde, nur wenige Jahre nach dem Erscheinen der Fl. Norv,, von Tonning (Rar. Norv.) als eine Form der L. digitata (L.) aufgestellt, und in Linnés Fl. Lapp. (ed, II) als eine eigene Art angenommen, Wahlenberg vereinigt dieselbe in seiner Fl. Lapp. mit L. saccharina, was jedoch von Som- merfelt in den Suppl. Fl. Lapp. insoweit berichtigt wird, dass er dieselbe als eine Form der L. digitata auct. aufnimmt. So auch Lyngbye (Hydroph. Dan.). Areschoug rechnet dieselbe ebenfalls zur L. digitata auct. 2 Observ. p. 178. 3 Alg. Brit. p. 28. 4 Le Jolis scheint sehr geneigt, die Artsbeschreibungen ålterer Verfasser zu reduciren. So iibersieht er Lyngbye's L. digitata allein aus dem Grund, weil letzterer seiner Beschreibung die unrichtige Bemerkung beigefiigt hat, dass »folium exsiccatum pulvere tenuissimo albo, qui saccharum sapit, hice illie obdue- tum reperitur, omnino ad instar Laminariæ saccharinæ*, wåhrend der Rest der Beschreibung im Uebrigen vollståndig und ausschliesslich auf L. Cloustomi (L. hyperborea) passt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 41 breiten, langen und schmaler werdenden Zipfeln. Dies stimmt sehr gut mit den norwegischen Exemplaren der betreffenden Form, wie dieselbe zumal in Finmarken auftritt. L. leptopoda, welche von Le Jolis unter L. fleæicaulis (L. digitata) miteinbegriffen wird, ohne dass jedoch angegeben wiirde, zu welcher Form sie zu rechnen ist,* soll bereits von Bonnemaison diesen ihren Namen erhalten haben.? Es ist dieselbe möglicher Weise eine jiingere f. stenophylla, wenn gleich die Beschreibung nicht ganz iibereinstimmt; aber einer andern Form låsst sie sich nicht wohl zuzåhlen, wenn sie nicht vielleicht eine dem nördlichen Frankreich eigenthiimliche Form darstellen sollte. L. stenoloba (1. c. fig. K.) entspricht in allem wesentlichen der L. digitata f. stenophylla. Bonnemaison und Lamouroux haben nach Notaten in ihren nachgelassenen Heibarien jedenfalls zwei distincte Arten unterschieden (vergl. Le Jol. 1. c.); ebenso Crouan in Alg. mar. Finist. Nach dem hier angefihrten wird man wohl unbedingt zuge- stehen miissen, dass Clouston nicht der erste gewesen, der die von so vielen friiheren und spåteren Algologen confundirten Arten von einander geschieden hat, obwohl wir demselben das Verdienst nicht schmålern wollen, uns eine weit ausfilhrlichere Beschreibung des Verhåltniss der einen unserer Arten (L. hyperborea) und einer Form der anderen (DL. digitata f. stenophylla) gegeben zu haben. Aber auch abgesehen hiervon befinden wir uns in unserm guten Recht und in vollen Einklang mit den fir die Namengebung aner- kannten Gesetzen, wenn wir den ersten Namen festhalten, der 1 Hier ebenso wenig, wie andern Stellen giebt Le Jolis an, welcher Form von L. fleæicaulis die von ihm untersuchten Exemplare beizizåhlen sind; ebenso bezeichnet er nicht, welche Formen bei Cherbourg vorkommen. (Cfr. Liste Alg. Cherb.). 2 ,Dans V'Herbier de M. Lenormand se trouve une forme de L. flexicaulis provenant du Finistére et aceompagnée de cette étiquette éerit par Bonnemaison en 1822: ,Laminaria leptopoda Bonn. — Sous le nom de Lam. digitata on con- fond deux espåces; la présente caracterisée par son stipe plus allongé, brunåter, d'une diamétre égal dans toute sa longueur; lautre épaissie å la base et s'am- mincissant ensuite, d'une couleur pourpre noiråtre et reconnaissable par les couches épaisse et distinetes de son écorce.* — Å ce måéme échantillon est joint la note suivant de Bory: ,Lamin. flabellum Bory, tres différent du digitata; je ai en cent états toujours cuneiformes.** (1. ce. p. 44). 42 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. einer bestimmten und unanfechtbaren Art beigelegt worden ist. So viel iiber die Motive, von denen ich mich habe leiten lassen, wenn ich, wie bereits erwåhnt, den Namen L. hyperborea (Gunn.) an Stelle von L. Cloustomi Edm., Le Jol. aufnehme. Gen. Laminaria (Lamour. J.G. Ag. Lamin. p. 7; Lamour. Essai p. 40; char. mut. Digitatæ. Laminaria hyperborea (Gunn.) nob. FI. Norv. I, p. 34, tab. 3 et herb. f. typica Foslie. L. digitata f. typica Foslie, Bidr. p. 15. Descr. Laminaria Cloustomi Le Jol. Examen p. 56. A Hafgygia E Aresch. Obs. Phyc. p. 1. Fig. — Fucus scoparius Ström, Beskr. t. F,, fig. 1. » » digitatus Fl. Dan. t. 392. - » . Stephens. Tangarter t. 4. å Laminaria digitata Harv. Phyc. Brit. t. 223.) å gå hyperborea tab. nostra 1, fig. 1—38. f. compressa novum nomen. Deser. Lamimaria digitata f. longifolia Foslie 1. c. p. 19. Fig. Å hyperborea f. compressa tab. nostra 1, fig. 9. I Fig, 2 bei Harv. ist kaum das Bild einer L. hyperborea. Ån der norwegischen Kiste hat jedenfalls die Art bereits in diesem jungen Alter ein, im Verhåltniss zu seiner Långe, viel breiteres Blatt, als hier die Figur angiebt. Dasselbe ist ausserdem bereits friih ein wenig gespalten, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 43 Syn. Fucus scoparius Ström, Söndm. p. 93. » digitatus Mohr. Isl. Naturh. p. 342. å 7 Stephens. 1. c. p. 516. - å Stackh. Ner. Brit. p. 5, t. 3. å å Hornem. Plantel. p. 738; excl. syn. plur. Phycodendron vel Fucus caule maximo lignescente Olafsen, Reise p. 234. Laminaria phycodendron De la Pyl. Observ. p. 181. åå digitata Lyngb. Hydroph. Dan. p. 20; excel. var. et syn. plur. » » Harv. Man. p. 29, t. 4. Å » J. G. Ag. Lamin. p. 24; excl. var. Hafgygia » Kitz. Phyc. gen. p. 846, t. 30—31. Phyc. germ. p. 275; Spec. Alg. p. 575; ubique excl. syn. et var. Laminaria Cloustomi Edm. FI. Shetl. p. 54, sec. Le Jol. l. c. p. 56 et Beilschm. in Flora p. 384. - % Le Jol. Liste. Alg. mar. Cherb. p. 92. $ > Kjellm. Ishafsfl. p. 298. Cuvy Cloust. in Anders. Guide p. 721. Zwischen der f. typica und f. compressa besteht, wie bereits erwåhnt, keine scharføezogene Grenze. Wenn ich im ,,Bidr.* ange- fiihrt habe, dass bei letztgenannter Form das Blatt långer und durchgehends breiter sein sollte, als bei der ersten, so ist dies 1 In dieser Synonymenliste habe ich, mit ganz wenigen und unwesentlichen Ausnahmen, nur solehe Namen aufgenommen, welche die vorligende Art, aber auch bloss diese, in ihrer Totalitåt umfassen. Von andern Synonymen, welche der Hauptsache nach dieselbe Art umfassen, will ich nennen: Fucus digitatus Wahlenb. Fl, Lapp. p. 492 Laminaria digitata Lamour. Essai p. 22. Die iibrigen, welche nach meiner Auffassung in ungefåhr gleichem Grade sowohl diese Art. als L. digitata (L.) Edm. umschliessen, werden hier nicht aufge- nommen. 44 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. insoweit zu berichtigen, als auch in dieser Beziehung vollståndige Uebergånge sich beobachten lassen. Man findet sogar håufig Exem- plare der ersten Form, deren Blatt die gleiche, relativ bedeutende Långe zeigt, wie die letzte Form. Uebrigens existiren bei der f. typica zwei Blattformen, die eine mit einem im Verhåltniss zur Höhe des Stammes kurzem Blatt, und die andere mit einem Blatt, dessen Långe drei Viertel der Höhe des Stammes erreichen, ja sogar ilbersteigen kann. Mit letzterer stimmt f. compressa in allen wesentlichen Stiicken iiberein, abgesehen von dem einen, dass bei letzterer das obere Drittel des Stammes etwas zusammengedriickt und ziemlich gebogen ist. Darnach sieht es aus, als ob statt der bisherigen zwei Formen, eigentlich drei derartige Formen får L. hyperborea aufszustellen sind; und es ist wohl möglich, dass eine fortgesetzte Untersuchung wirklich zu einem solchen Ergebniss fiihren wird; so weit aber meine Bekanntschaft mit den Verhålt- nissen reicht, diirften die Differenzen in der Blattlånge zum grössten Theil auf die localen Bedingungen, unter welchen die Pflanze auf- tritt, zuriickzufiihren sein. Gleich unterhalb der untersten Fbbe- marke, an exponirten Stellen, begegnet man fast ausschliesslich nur Exemplaren mit einem, im Verhåltnisse zur Stammhöhe sehr kurzen Blatt, und erst in grösseren Tiefen erscheint die andere der oben angedeuteten Formen, bei welcher das Blatt, sowohl nach Långe, als nach Breite, grössere Dimensionen nachweist. Ich habe friiher angegeben (1. c.), dass das Blatt bei f. compressa in mehr Zipfel zerspalten ist, und letztere darum auch etwas schmaler aus- fallen, als bei der f. typica. Dies ist auch ohne Zweifel der håu- figere Fall, doch habe ich bei meinen spåteren Untersuchungen erkennen miissen, dass auch in dieser Beziehung ein einigermassen constantes Verhalten sich nicht findet. Was nach solchen Ein- råumungen als das eigentliche Charactermerkmal der f. compressa nach stehen bleibt, ist somit nur die eigenthiimliche Form dess Stammes; aber grade in dieser Beziehung ist um so bestimmter hervorzuheben, dass man auch in grösseren Tiefen, an exponirten, sowile an einigermassen geschiitzen Orten, Exemplare mit einem nach oben mehr oder minder zusammengedriickten Stamm antrifft. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 14. 45 Dieser Umstand scheint dafir zu sprechen, dass wir es hier, nicht bloss mit einer unbedeutenden, rein localen Abånderung der f.typica zu thun haben, sondern berechtigt sind, diese Variation als eine benannte Form aufzustellen. Taf. 1, Fig. 9 zeigt einen Durch- schnitt des Stammes der f. compressa, der 10 Cm. unterhalb der Spitze des Stammes genommen ist. Es ist bekannt, dass die Laminarien in den kålteren Meeren grössere Dimensionen annehmen, als in den temperirten, und dass grade die nördlichen, und zum Theil die westlichen, Kiisten Nor- wegens die Gegend bezeichnen, in welcher, nicht bloss L. hyperborea, sondern auch die iibrigen nordischen Arten der Gattung Laminaria, ihre grössten und ilppigsten Formen entfalten. Je weiter man nach Silden herabsteigt, um so kleiner werden die Dimensionen, und unmittelbar im Osten von Jåderen erzielt die L. hyperborea einen im Vergleich zu den nördlichen und westlichen Formen nur zwerghaften Wuchs, bei welchem der schwache Stamm aber oft ein verhåltnissmåssig grosses Blatt trågt, so dass der Unterschied zwischen den Grenzformen unsrer Art, ebenso gross, Wo nicht gar grösser noch, sich darstellt, als bei der L. digitata. An den skot- tisehen und nordenglischen Kiisten scheinen diese Verhåltnisse wieder denen des arctischen Norwegens zu gleichen, doch zeigt sich auch hier dasselbe schnelle Einschwinden der Grösse nach Siiden hin. An der französischen Kiiste dirfte L. hyperborea iiberhaupt keine grösseren Dimensionen aufweisen, als im siidlichen und siid- ostlichen Norwegen. Die Hapteren dieser Art sind oben, Pag. 6—8, beschrieben. Taf. 1, Fig. 1 zeigt die gewöhnliche Form derselben bei grossen und kråftig entwickelten Individuen. Der Stamm besitzt bei finmarkischen und nordlåndischen Exemplaren dieser Art im Allgemeinen eine Höhe von ungefåhr 2 M. (80 weit meine Erfahrungen reichen) und am Unterende einen Diameter von 3—5 Cm.; doch kann derselbe in beiden Beziehungen bedeutend grössere Dimensionen erlangen. Auf einer Tiefe von 3—4 Faden habe ich oft Exemplare gesehen, welche vile grössere Dimensionen zu besitzen schienen, aber schon in einer solchen Tiefe, 46 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. und nochmehr in grösseren, kann eigentlich nur ein gliicklicher Zufall dem Algologen diese Riesen unverstiimmelt in die Hånde spielen. Die weit iiberwiegende Anzahl dieser Pflanzen, die ich zu unter- suchen Gelegenheit fand, bestand aus solehen Exemplaren, welche die Stilrme von Zeit zu Zeit ans Land geworfen hatten und die in einer geringeren Tiefe gewachsen waren. Ich habe oft Versuche gemacht, Exemplare aus einer Tiefe von etwa 2 Faden und dariber aufzunehmen; doch fast immer vergeblich. Dirfte man es als wahrscheinlich annehmen, dass unsre Art in Tiefen die 2 Faden ilbersteigen ein stårkeres Wachsthum und iiberhaupt eine kråftigere Entwickelung besåssen, als in der Ufernåhe, so miisste man die durchschnittlichen Dimensionen höher ansetzen, als ich dies oben gethan habe. Dass man viel grössere Exemplare gefunden haben will, ist mir oft erzåhlt worden; eine genauere Massangabe zu erhalten, ist mir jedoch nur in einem einzigen Fall geglickt. Ich verdanke diese Angabe dem Herrn Ingenieur And. Bergh in Christiansund. Derselbe hat nåmlich im Jahre 1875 ein an den Strand ausgewor- fenes FExemplar dieser Art, welches durch ungewöhnliche Grösse seine Aufmerksamkeit erregte, der Messung unterworfen, und fand die Långe des (blattlosen) Stammes volle 5 Meter. Dies ist das grösste Exemplar an wunsern Kiisten, von welchem man etwas zuverlåssiges weiss. F. L. Ekman)! giebt folgende genåherte Masse filr die grössten der von ihm bei Christiansund gesehenen Exemplare: Stamm 6—8 Ellen (8.8—5 M.) hoch, und am unteren Theil 21/3—3 Zoll (6.5—7.8 Cm.) im Diameter dick. — Bei nordlån- disehen, und 7umal bei finmarkischen, Exemplaren, welche an exponirten Orten in geringeren Tiefen wachsen, ist der Basistheil des Stammes, im Verhåltniss zum Obertheil, oft sehr dick. Taf. 1, Fig. 1 zeigt das Dickenverhåltniss eines aus Ost-Finmarken stam- menden Exemplars unsrer Art. Unter siidlicheren Breiten, in mehr geschiltzten Gegenden, so wie in grösseren Tiefen sind die Unter- schiede in der Dicke der verschiedenen Stammestheile weniger ausgeprågt. Man findet oft åltere Exemplare, deren Stamm bis 1 Skand, Hafsalg, p. 10. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 47 ungefåhr zur Mitte hin fast dieselbe, doch nicht grosse, Dicke bewahrt. Die grösste Anzahl von Schichtringen habe ich bei finmarki- schen FExemplaren gefunden. Dieselbe betrug 20 Ringe, und der Durchmesser des Stammes am unteren Ende war dabei ca. 4.5 Cm. Le Jolis bezeichnet 12 Ringe als die grösste Zahl, welche er bei französischen Fxemplaren gezåhlt hat; doch fehlt eine Angabe der Stammdicke. Bei siidnorwegischen Exemplaren sind, nach Schiibeler,i 8 Ringe das Maximum. Bei einer nicht geringen Anzahl der in Berlevaag gesammelten Exemplare fand ich keine Schleimlacunen, weder im Stamm, noch im Blatte. Die von mir mit der grössten Genauigkeit untersuchten Pflanzen waren theils noch im lebenden Zustand, theils frische, in Conservirungsfliissigkeit aufbewahrte, theils getrocknete Fxemplare. Es schienen dieselben jedoch noch ziemlich jung zu sein, obwohl der Stamm eine Höhe von 1 Meter und an der Basis einen Durch- messer von 2.5 Om. besass; die Rindenschicht erstreckte sich nicht weiter aufwårts, als bis ungefåhr gegen die Mitte des Stammes, und dieser war nicht so rauh, als gewöhnlich. Dieses Fehlen der Schleimlacunen muss aber gewiss bloss als eine Anomalie betrachtet werden. Doch will ich nicht unbemerkt lassen, dass L. hyperborea, dort, wo dieselbe an stark exponirten Orten wåchst, relativ øross wird, ehe sie ihre volle Entwickelung erreicht hat; und es scheint fast als Regel angesehen werden zu diirfen, dass die Schleimlacunen erst dann erscheinen, wenn das Individuum sich der vollen Entwick- elung nåhert. So fehlen an dem Taf. 1, Fig. 8 dargestellten Exem- plar sowohl die Schleimlacunen, als die Rindenschicht. Man findet jedoch derartige Lacunen auch auf kleineren Fxemplaren, als das letzterwåhnte, wenn dieselben an Stellen wachsen, an denen unsre Pflanze iiberhaupt keine bedeutenden Dimensionen zu erlangen pflegt. Die Lage der Schleimlacunen wechselt bedeutend. Bei Exem- plaren, welche an etwas geschiitzten Orten wachsen, und eine nur schwach entwickelte Rindenschicht besitzen, liegen sie meistens an der Grenze der Cortical- und Zwischenschicht, wie dies iberhaupt 1 Pflanzenw. Norw. p. 91. 48 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. bei Arten ohne Rindenschicht ein gewöhnlicher Fall ist. Je ålter das Individuum wird, und je kråftiger die Rindenschicht sich entwickelt hat, um so nåher drången sich die Schleimlacunen an die Peripherie der letzteren, und sind dann oft recht schwer zu erkennen. Taf. 1, Fig. 3 zeigt die Lage der Lacunen bei einem Exemplar mit 1 Mm. dicker Rindenschicht. Das Blatt der L. hyperborea f. typtcea hat bei Exemplaren, welche an exponirten Stellen gleich unterhalb der untersten Ebbe- grenze wachsen, obwohl der Stamm eine Höhe von etwa 1.5—2 Meter zeigen, doch nur eine Långe von ca. 40 Cm., wobei die Breite theils ebenso gross, theils etwas grösser ist. Bei der iiberwiegenden Anzahl von Exemplaren, welche ich an der Kiste Finmarkens und Nordlands beobachtet habe, ist das ebenangegebene Verhåltniss das gewöhnliche gewesen. Dasselbe gilt von den wenigen unver- sehrten Exemplaren, welche ich bei Christiansund und Jåderen zu erbeuten mich im Stande sah. Auf ein åhnliches Verhåltniss fibrt auch die Angabe Ekmans in Bezug auf den ersten jener Fundorte; er sagt nåmlich, dass er die grössten Ståmme mit einem verhålt- nissmåssig kleinen Blatt versehen angetroffen hat. In grösseren Tiefen wird dagegen, wie bereits bemerkt, das Blatt gewöhnlich etwas långer; doch habe ich nie Exemplare gefunden, bei denen die Blattlånge 1 Meter iiberstiegen håtte. In Finmarken fand ich verschiedene, wie ich annehmen möchte, ziemlich junge Exemplare mit einer Stammhöhe von ca. 1 Meter und einer Blattlånge von ungefåhr 70 Cm. Es waren dieselben wahrscheinlich in grösseren Tiefen gewachsen. An geschiitzteren Orten bleibt das Verhåltniss ungefåhr dasselbe, wie in tiefem Wasser. Das Blatt erreicht håufig dieselbe Långe, wie der Stamm, und wird sogar nicht selten auch etwas långer; dafir erlangt aber auch der Stamm an dergleichen Localitåten iiberhaupt nie irgendwelche bedeutende Grösse, sondern ist immer kiirzer, schwåcher, und an der Basis verhåltnissmåssig weniger verdickt, als an andern Fundorten. Bei den grössten, unter den ebenerwåhnten Bedingungen gesammelten, Fxemplaren hatte der Stamm eine Höhe von nicht ber 100 Cm., und das Blatt eine Långe von etwa 60 Cm. Oft habe ich aber auch Ståmme CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 14. 49 von 30—50 Cm. mit einem ebenso langen, oder långeren Blatt angetroffen. An geschiitzten Orten zeigt sich das Blatt auch gern weniger zertheilt, als gewöhnlich, was mit dem entsprechenden Verhåltniss bei L. digitata f. typica im Einklang steht. Trifft man L. hyperborea in dem Inneren der Fjorden, was jedoch selten vor- kommt, oder hat sie der Zufall an Orte mit ruhigem Wasser ver- schlagen, so zeigt sich das Blatt noch minder gespalten, aber gleichzeitig dicker und steifer, fast spröde, wie bei L. saccharina, wenn dieselbe in dem innersten Fjordengebiet auftritt, wo der Salzgehalt des Wassers ein kleinerer ist, als im offenen Meere. Ebenso werden auch die Zellen der Zwischenschicht, besonders im Blatte, ziemlich dickwandig. In Bezug auf die Structur ist ebenfalls der Unterschied zwi- schen L. hyperborea und den anderen Arten etwas in die Augen fallend. Wie erwåhnt, ist der Stamm der ersteren immer viel hårter und steifer, die Consistenz fast holzartig und fester, als bei irgend einer andern Art; zumal da, wo unsre Pfianze am offenen Meere gewachsen ist. An gechiitzten Orten pflegen die ebenge- nannten FKigenschaften minder ausgeprågt aufzutreten; hier zeigen auch die Hapteren eine weniger regelmåssige Anordnung. Derar- tigen Fundorten entstammende Exemplare sind es denn auch, die eine Verwechslung mit anderen Formen veranlassen können, obwohl man durch eine anatomische Untersuchung sich leicht dariiber ver- gewissern kann, ob man unsere oder eine andere Art vor sich hat. Die Zellen der Zwischenschicht des Stammes sind nåmlich bei L. hyperborea viel auffallender in radiale Reihen geordnet, als bei den ibrigen Arten, und ebenso ist die Abgrenzung dieser Schicht gegen die Corticalschicht viel schårfer ausgeprågt. Bei ålteren Exemplaren ist ausserdem der Stamm immer mit einer Rinden- schicht bedeckt und mit deutlichen Schleimlacunen versehen, welche letztere grade bei L. digitata (L.) Edm., der Art mit welcher allein eine Verwechselung denkbar ist, nicht vorhanden sind. Doch kan es immerhin bei jungen Exemplaren nicht ganz leicht sein, diesel- ben von L. digitata f. valida im selben Altersstadium zu unter- scheiden, wenn beide an sehr exponirten Stellen wachsen, weil unter Vid.-Selsk, Forh. 1884. No, 14. ee 50 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. diesen Umstånden L. hyperborea schon eine bedeutende Grösse erreicht baben kann, ehe das Auftreten der Rindenschicht und der Schleimlacunen ihr den eigenthimlichen Charakter aufprågen; auch ist grade in diesem Alter der Unterschied in der Fårbung weniger in die Auge fallend. In Bezug auf die Structur des Blattes besteht der Unterschied zwischen L. hyperborea und L. digitata darin, dass bei jener die Zellen der Zwischenschicht durchgehends etwas grösser und dickwandiger sich darstellen, als bei dieser. Taf. 1, Fig. 6 zeigt das, meiner Ansicht nach, gewöhnliche Verhåltniss; wåhrend Fig. 4 u. 5 die kleinsten, und zwar nur als Ausnahme vorkommen- den, Zellen darstellt. An dem nördlichen Theil der norwegischen Kiiste vollzieht sich der Blattwechsel bei L. hyperborea im Allgemeinen in einem Zeitraum, der beilåufig von der Mitte des November oder dem Anfang des December an bis etwa gegen die Mitte des Mai reicht. Clouston fiilhrt dagegen an,* dass diese Art bei Shetland das alte Blatt gegen den Schluss des Mårz abwerfen soll. Ob aber auch die Entwickelung des neuen Blattes unter solchen Umstånden ent- sprechend viel friiher beginnt, ist mir unbekannt geblieben, da ich keine darauf beziigliche Angabe, weder bei Clouston, noch bei anderen Verfassern habe auffinden können. Bei finmarkischen Exemplaren, welche am Schluss des Februars gesammelt wurden, habe ich zum Theil das neue Blatt nur ca. 10 Cm. lang, und dabei ungetheilt und ziemlich schmal, angetroffen; und auch am Schluss des Mårz zeigte es sich kaum weiter fortgeschritten, wie dies aus der Darstellung dieses Altersstadium in Fig. 1, Taf. 1, zu ersehen ist. Im Anfang des Juni habe ich einzelne Exemplare gesehen, die immer noch das alte Blatt an der Spitze des so gut wie voll- kommen entwickelten neuen trugen. Ruprecht* giebt die Notiz, dass im Ochotskischen Meer, ,das an manchen Stellen erst im An- fang des Monats August (alten Styls) eisfrei wird, der Regenera- tions-Process der Blåtter bei den meistens im Juli gesammelten Individuen noch nicht beendet ist.* Darnach hat es den Anschein, 1 ep l. ce. p. 65. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 51 als ob der Blattwechsel in den kålteren Meeren spåter vor sich geht, als in den mehr temperirten. Der Stamm der LE. hyperborea ist fast immer mit einer klei- neren oder grösseren Anzahl von Epiphyten bedeckt; besonders bemerkt man: Thammidium, Polysiphomia urceolata, Euthora, Ptilota, Rhodymenia und Delesseria; doch siedeln sich auch andere, ja sogar viel grössere Algen auf ihren Ståmmen an; ich besitze z. B. mehrere ungefåhr 1.5 M. hohe Exemplare, die mit Alarien, L. saccha- rina und L. digitata von einer Långe bis 2 M. besetzt sind. Beschaffenheit und Neigungsverhåltnisse des Bodens sind fiir das Gedeihen der L. hyperborea von der grössten Bedeutung; es kann dieselbe auch nur da sich kråftig entfalten, wo sie in besonderem Grade der Brandung und Einwirkung des offenen Meeres ausgesetzt ist. In offenen Buchten mit einer Tiefe von etwa 2—10 Faden und einem ebenen Felsgrund (oder Sandgrund, auf dem grös- sere Steinblöcke liegen) scheint sie am besten zu gedeihen. Hier ist die Anzahl der Individuen die grösseste und die Formentwick- elung die ippigste. Selten wird man upsere Alge an Orten finden, wo der Boden sich stark abschiissig zeigt, mögen auch sonst die ilbrigen Bedingungen fir ihr Gedeihen sich vorfinden. — Bekannt- lich trifft man an den Kilsten gewisse Localitåten, an welchen die gemeine Miesmuschel (Mytilus edulis) in grossen Mengen sich ansammelt und, in Gemeinschaft mit grösseren Balanen und anderen Schalthieren, weit ausgedehnte Colonien bildet. An solchen Punk- ten trifft man die L. hyperborea nie, oder wenigstens sehr selten. Ob es die Anwesendheit der Muscheln, oder andere Umstånde sind, die das Vorkommen unserer Pflanze an derartigen Localitåten ver- hindern, kann ich nicht entscheiden; möglicherweise gilt obige Regel auch nicht allgemein; doch habe ich nie eine Spur unserer Alge da gefunden, wo derartige Muschelbånke sich angesiedelt hatten; L. digitata dagegen ist an solchen Punkten recht båufig.” Fin paar Beispiele mögen das gesagte illustriren. Neben der Einfahrt zum Hafen von Gjesvår in Finmarken liegen verschiedene kleinere 1 Natirlich sind hier nur solehe Orte gemeint, wo Mytilus edulis wirkliche Colo- nien bildet. 4 * 52 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Skjårs oder Felsenriffe, von welchen einige wåhrend der Ebbe ein wenig iiber der Wasserflåche hervorragen, und zwischen diesen betrågt die Tiefe 1—5 Faden; hier herrscht ein ungewöhnlich starker Strom, zumal in der Zeit zwischen Ebbe und Fluth. Der Ort ist freilich nicht direkt dem Andrang des offenen Meeres ausgesetzt, aber doch viel weniger noch geschitzt zu nennen, da die bran- dende See fast ununterbrochen iiber die Riffe heriiberspielt. Un- ter solchen Umstånden scheint dieser Ort die besten Bedingungen fir das Gedeihen der L. hyperborea darzubieten; aber doch wird man hier vergebens nach dieser Art aussehen, wåhrend dagegen L. digitata f. typica und f. valida in der sublitoralen, und f. ensifolia in der litoralen Region ganz gemein sind. Es ist aber auch der Meeresgrund hier iberall mit Mytilus edulis und Balanen wie bekleidet. Derselbe Fall wiederholt sich bei Borgevår in Lofoten. Die Skjårs ,Hölen* und ,Hestskjåret* liegen in einem gegensei- tigen Abstand von 300 M, beide der Einwirkung des offenen Meeres ausgesetzt; Tiefe und Neigung des Bodens sind an beiden Punkten die gleichen; bei dem einen jener Skjårs ist aber der Grund mit Mytilus-Colonien bedeckt, und hier ist denn auch L. dig:i- tata alleinherrschend und von L. hyperborea keine Spur zu finden, wåhrend dagegen bei dem andern Skjår, wo Mytilus und Balanen nur ausnahmsweis vorkommen, letztere Alge in grosser Menge gedeiht. Die grösste Tiefe, in welcher man, nach zuverlåssigen Beobach- tungen, angewurzelte Exemplare von L. hyperborea gefunden hat, betrågt ca. 20 Faden, das Maximum der Frequenz scheint einer Tjefe von 2—10 Faden zu entsprechen. Unsere Alge ist somit ausgesprochnermassen eine sublitorale Planze. Auf der Insel ,,Stau- ren* bei Gjesvår in Finmarken fand ich jedoch an einer Stelle, wo fast unausgesetzt eine starke Brandung herrscht, im Sommer 1882 ein Exemplar von L. hyperborea f. typica und zwei von L. digitata f. valida bei der untersten Ebbegrenze in einem Felsen- becken. Dies ist der einzigste Fall, wo ich diese beiden Formen in der litoralen Region habe auftreten sehen. Alle drei Exemplare besassen runde, aufrechtstehende und gleich kråftig entwickelte CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 53 Ståmme; die Höhe betrug 20—27 Cm., und der Umfang am Un- terende 7 Cm. Die Långe des Blattes war 30—40 Cm. L. hyper- borea besass Rindenschicht und deutliche Schleimlacunen im Stamme und Blatt; L. digitata f. valida dagegen hatte keine Rindenschicht und war ganz glatt; ebenso fehlten ihr Schleimlacunen. Auch die Hapteren entsprachen der bei typischen Exemplaren beider Arten øewöhnlichen Formation. In getrocknetem Zustand zeigte dies Exem- plar von L. hyperborea am Unterende einen Umfang von 4 Cm, L. digitata f. valida dagegen nur 2—3 Cm. L. hyperborea ist gewiss unter allen norwegischen Meeresalgen die håufigste Art; unter den Laminarien ist sie dies unbedingt. Långs der ganzen Kiiste vom östlichen Finmarken an bis an den siidlichsten Theil von Jåderen tritt sie in einer auserordentlich ørossen Individuenanzahl auf; insonderheit långs des &usseren Skjårgaards? Als Beleg hierför kann bereits dienen, dass auf der Strecke zwischen Trondhjem und Bergen sich drei Jodfabriken befinden, welche jåhrlich aus einem sehr engbegrenzten Bezirk mehrere hundert Tons Asche beziehen, die ihrem Hauptheile nach von verbrannter L. hyperborea herriihrt. In Finmarken habe ich mehrfach erstaunlich grosse durch die Herbst- und Winterstiirme an den Strand ausgeworfene Haufen von Algen gesehen, die ebenfalls wesentlich aus dieser Art bestanden.” Im Siidosten von Egersund, d. h. von dem Punkte an, wo das Land sich wieder ostwårts umzu- biegen beginnt, scheint diese Art dagegen weniger håufig sich vor- zufinden, — eine Ausnahme diirfte jedoch vielleicht Lister machen. An der sidöstlichen Kiistenstrecke, z. B. an den Hvalöern, tritt 1 Alle Formen von L. digitata schwinden beim Trocknen verhåltnissmåssig viel mehr ein, als L. hyperborea. 2 Vergl. Ström 1. ce. und Krogh, Efterretninger p. 276. Unter ,Skjårgaard* versteht man bekanntlich den Saum von Klippen und Felseninseln, der an den meisten Stellen der Kiiste vorgelagert ist. ? In Jåderen hatte ein einiger Landmann im letztverflossenen Jahr ca, 2000 Fuder Laminarien zur Dingung seiner Felder verwendet, und dies war doch nur ein kleiner Bruchtheil der Masse die im Lauf des Winters allein auf seinem Eigen- thum an den Strand geworfen war. Dass auch diese wesentlich aus L. hyperborea bestanden, bezeugte die grosse Menge unaufgelöster Ståmme, welche ich im letzten Sommer dort noeh auf den Felden liegen sah. 54 M. FOSLIE. UEBER DIE EAMINARIEN NORWEGENS. diese Art gradezu sparsam auf, wie denn iiberhaupt die Laminarien in diesen Gegenden keine besonders hervortretende Rolle in der Vegetation des Meeresboden spielen, obgleich dieselben immer noch als håufig gelten miissen. Wie dies Verhåltniss sich in den grös- seren Tiefen gestalten mag, ist mir unbekannt geblieben, da ich nur ein Bruchstiick des oberen oder obersten Giirtels unsrer sub- litoralen Region habe untersuchen können. Denkbar wåre es wohl, dass L. hyperborea hier etwas grössere Tiefen aufsucht und dort auch zahlreicher auftritt, als man bisher gemeint. In das Innere der Fjorden dringt unser Alge selten tiefer hinein. Im Porsanger- fjord in Finmarken habe ich sie jedoch ziemlich weit von der Mindung bei Russemark angetroffen, freilich aber auch in ziemlich verkriippelten Zustand. Der östlichste Punkt in Finmarken, wo diese Art mit Sicherheit gefunden wurde, ist Kiberg bei Vardö (709 4 N. B. 489 8' 0. L.), wahrscheinlich geht ihre Verbreitung noch weiter ostwårts, und möglicherweise bis nach Hjelmö im öst- lichen und Ekkerö im westlichen Theil des Varangerfjord. L. hyperborea f. compressa habe ich bei Berlevaag und an ein paar anderen Stellen in Finmarken, vom Meere ausgeworfen, am Strande liegend gefunden. Ein etwas verschrumpftes Fxemplar wurde bei Borgevår in Lofoten bei 2 Faden Tiefe eingesammelt. Es scheint diese Form dem Tiefwasser anzugehören. Laminaria Gunneri nob. L. hapteris valde ramosis, ramis irregulariter dispositis, ultimis sensim tenuioribus; stipite tereti (vel superne subcom- presso?), lævi, subæquali vel ad basin incrassato, apicem ver- sus sensim attenuato; lamina plantæ junioris integra, ovali- oblonga, plantæ adultæ subintegra vel digitato-fissa. coriacea, impellucida, nigrescenti; lacunis muciferis stipitis sat irregulariter dispositis, plerumque magnis, mumerosis, laminæ distinctis. Tab. 2. Im Jahre 1882 wurde ich in Berlevaag in Ost-Finmarken darauf aufmerksam gemacht, dass es eine, der Digitata-Gruppe angehörende, Laminaria gåbe, welche als giftig angesehen werde. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 55 An mehreren Stellen, zumal in Finmarken, benutzt man nåmlich Alaria und Laminaria wåhrend des Winters als Surrogat fiir das Viehfutter. Von der letztgenannten Gattung kommen jedoch allein L. digitata und theilweis L. hyperborea zur Verwendung. Ueber die betreffende Alge wurde berichtet, dass sie fir das Vieh, welches sie genossen, sich als sehr schådlich erweisen und eine eigenthiim- liche Krankheit, die der Trommelsucht gleiche, hervorrufen solle. Es wurden sogar Beispiele angefiihrt, in welchen der Genuss dieser Laminaria den Tod der Thiere veranlasst haben solle, und in Folge davon war man beim Einsammeln der an den Strand ausgeworfenen Algen åusserst vorsichtig darauf bedacht, eine Beimischung dieser Art zu verhiitten. Man gab mir auch schon damals eine ziemlich genaue Beschreibung dieser eigenthiimlichen Alge, und dieser Be- schreibung nach miisste dieselbe, wie ich bereits in ,Bidr.* bemerkt habe, entweder der L. atrofulva J. G. Ag. angehören, oder eine neue Art vorstellen. Sowohl im obenerwåhnten, als auch im fol- genden Jahre suchte ich mehrere Tage vergebens nach derselben. Letztverfiossenen Winter erhielt ich indessen eine Menge Lamina- rien von Berlevaag, unter diesen auch einige Exemplare dieser, wie es sich zeigte, neuen Art. Ich habe mir erlaubt dieselbe nach dem im vorigen Jahrhundert lebenden, verdienstvollen Forscher, Bischof J. E. Gunnerus zu benennen. Es steht mir nicht das geniigende Material zu Gebote, um zu entscheiden, ob L. Gunneri wirklich die ihr von der Landbevölke- rung in Berlevaag zugeschriebenen giftigen Figenschaften besitzt; es låsst sich nåmlich auch annehmen, dass die auf Rechnung der Pflanze gebrachte Krankheit der Hausthiere auf die thierischen Parasiten zuriickzufiihren ist, welche auf allen Arten von Lami- maria fast niemals fehlen; nur wåre es freilich auch unter dieser Voraussetzung immerhin auffallend, dass nur diese eine Art in jener Gegend sich schådlich erwiesen hat. Das wichtigste Kennzeichen, dessen die Strandbewohner sich bedienten, um unsere Alge von der L. digitata zu unterscheiden, — der Art mit welcher sie sonst in den åusseren, habituellen Kennzeichen manches iibereinstimmende aufweist, — war die schwårzliche Farbe, welche das Licht nicht 56 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. durehseheinen låsst, im Gegensatz gegen såmmtliche iibrige Arten, welche gegen das Licht gehalten, in höherem oder minderem Grade durchscheinend sich zeigen. Wollte man noch sicherer gøehen, so legte man die fraglichen Exemplaren auf den Schnee, der dann, wenn man unsere Art vor sich hatte, eine eigenthiimliche gelbgrine Fårbung annahm. Unter den mir ”zugesendeten Pflanzen befinden sich einige Exemplare, welche der L. migripes J. G. Ag. angehören, wie denn iberhaupt unsere Art der letzteren ziemlich nahe zu stehen scheint. Da jedoch nur eins von den Exemplaren, die ich erhalten habe, in Conservirungsfiiissigkeit aufbewahrt ist (das Originalexemplar der Abbildung Taf. 2), und ich auch nur einmal ein Fxemplar von L. migripes an Ort und Stelle in frischem Zustand gesehen habe kann ich zur Zeit das gegenseitige Verhåltniss dieser beiden Arten nicht nåher bestimmen. Dass dieselben aber als wirklich geschie- dene Arten zu betrachten sind, scheint mir ausgemacht. Die Farbe ist immer viel dunkler, als bei L. nigripes. das Blatt dicker und die Consistenz fester. Von L. atrofulva scheint sie jedenfalls durch ihre grösseren Schleimlacunen sich wohl abzugrenzen.! Die Hapteren sind fein und sehr verzweigt. Taf. 2, Fig. 1, zeigt die Gestalt derselben bei epiphytischen Individuen. Bei Exem- plaren, die auf Steinen festgewachsen waren, sind sie indessen ebenfalls fein, und fast ebenso åstig. Sie bilden nie regelmås- sige Krånze. Der Stamm ist fast immer an der Basis am dicksten und nimmt von dort an nach obenhin gleichmåssig an Umfang ab. Taf. 2, Fig. 1 vergegenwårtigt zwei Exemplare mit Ståmmen von fast gleichbleibender Dicke; bei den iibrigen aber herrscht in diesem Verhåltniss mehr Uebereinstimmung mit L. hyperborea. Ein Exem- plar besitzt einen 10 Cm. langen, runden Stamm, der an der Basis einen Diameter von nahezu 2? Cm. zeigt, und nach obenhin bis zum Blatte gleichmåssig sich verdiinnt. Ob der Stamm am Ober- ende bisweilen zusammengedriickt sein diårfte, habe ich an den : å Vergl, Kjellm. Ishafsfl. p. 294, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 57 getrockneten Exemplaren nicht mit Sicherheit beobachten können. Die Schleimlacunen (Taf. 2, Fig. 3 u. 4) sind meist sehr gross, aber ziemlich ungleichmåssig in ihren Dimensionen, und bilden einen etwas unregelmåssigen Kreis. Die Zellen der Zwischen- sehieht des Stammes sind gross, — oft grösser als bei L. hyperborea, — und bilden weniger regelmåssige radiale Reihen. Auch in die- sem Punkt scheint unsere Art sich von L. nigripes zu unterschei- den; so weit meine Erfahrung reicht, sind nåmlich die Zellen der letzteren kleiner. Das Blatt ist wenig gespalten, und die Zipfel breit. Die Breite des Blattes scheint selten die Långe desselben zu iiberstei- gen, aber die Basis ist meistens herzförmig. Fin Exemplar zeigte 7 ziemlich schmale und tief gespaltene Zipfel, aber in anderen Beziehungen konnte ich bei demselben keine besondere Abweichung beobachten. Die Mittelschicht ist ziemlich fest, mehr oder minder seharf von der Zwischenschicht abgesondert. Letztere wird von grossen, — ungefåhr denen der L. hyperborea gleichen, — dickwan- digen Zellen gebildet. Der Zelleninhalt ist sebr dunkel. Die Schleimlacunen sind gross und zahlreich, und mit einem Saum von Zellen umgeben, die in Form und Grösse betråchtlich von den ilbrigen Zellen der Zwischenschicht abweichen (Taf. ?, Fig. 5 u. 6). Folgende Maasse vergegenwårtigen die resp. Verhåltnisse bei getrockneten Exemplaren dieser Art: Total- Stamm- Grösse des Blattes. långe. långe. Långe. Breite ? 52 21 31 15 45 2 23 15 40 dl 29 12 36 15 21 17 34 14 20 13 53 22 31 11 I Es ist zu beachten, dass das Blatt der Laminarien der Digitata-Gruppe beim Troeknen nur wenig in der Långenrichtung einschwindet, in der Breite dagegen, zumal wenn sehr gespalten, oft bis ziemlich zur Hålfte. 2 Oder gesammelte Breite der Zipfel. 58 M. FOSLIE, UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Total- Stamm- Grösse des Blattes. långe. långe. Långe. Breite. 39 19 20 Å 38 10 28 18 29 7 22 15 38 14 24 12 Beim Trocknen bedeckt sich diese Art, åhnlich wie L. hyper- borea, mit einer Auswitterung, die einen salzigen Geschmack zeigt Diese Art wåchst theils auf anderen Algen, wie Alaria und krånkelnden Ståmmen der L. hyperborea, theils auf Steinen. Nach den mir gemachten Angaben muss dieselbe bei Berlevaag ziemlich gemein sein; sie wird bei den Herbst- und Winterstilrmen, zusam- men mit andern Laminarien, an den Strand ausgeworfen. Laminaria nigripes J. G. Ag. Spetsb. Alg. Till. p. 29. Descr. Laminaria nigripes J. G. Ag. 1. c. R . - J. G. Ag. Grönl. Lamin. och Fuc. p. 17. Å 8 - Kjellm. Ishafsfl. p. 295. Fig. g å l. c. tab. 25, fig. 8—10. Von dieser durch J. G. Agardh und F. R. Kjellman an den angefiihrten Stellen ausfihrlich beschriebenen Art habe ich nur ein frisches und einige wenige getrocknete Exemplare aus Berle- vaag in Ost-Finmarken vor Augen gehabt. Das Exemplar, welches ich an Ort und Stelle zu untersuchen Gelegenheit hatte, trug, sowohl was Anordnung der Hapteren, als Form des Stammes betrifft, eine frappante Aehnlichkeit mit L. digitata f. ensifolia. Das Blatt indessen war wenig getheilt und etwas dunkel; doch lange nicht so dunkel, wie bei L. Gunneri. Auch bei den iibrigen (getrockneten) Exemplaren zeigen die Hap- teren jene bedeutende Aehnlichkeit mit denjenigen der f. ensifolia. Sie haben nåmlich fast dieselbe horizontale Ausbreitung, sind niedergedriickt und wenig veråstelt. Bei einigen wenigen Indivi- duen zeigten sich die Hapteren etwas mehr verzweigt, doch lange nicht so sehr, wie dies bei L. Gunner: der Fall zu sein pflegt. Auch bei den finmarkischen Exemplaren scheint der Stamm an der CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 59 Basis am diinnsten,* und in der Mitte zusammengedrickt zu sein. Ebenso treten auch zwei verschiedene Blattformen auf, deren eine am meisten der f. remformis Kjellm., und deren andere der f. oblonga Kjellm. entspricht. Dagegen weicht die Structur des Blattes in Finmarken bedeutend ab von derjenigen der spitzberg- ischen Exemplare. Kjellman ist so gefållig gewesen, den Durch- schnitt des Blattes eines der finmarkischen Exemplare zu unter- suchen. Dasselbe (und so auch die ilbrigen, zeigte eine losere, mehr schleimige Mittelschicht, als die spitzbergischen Artgenossen; die Mittelschicht war ausserdem weniger scharf von der Zwischen- schicht abgegrenzt, und die letztere aus etwas kleineren, aber dick- wandigen, Zellen gebildet. In diesen Punkte zeigen die finmar- kischen Formen eine ziemlich grosse Uebereinstimmung mit L. Gunneri. Möglicherweise kann der Unterschied zwischen den finmarkischen und spitzbergischen Exemplaren darauf beruhen, dass erstere ålter gewesen sind, als die von Kjellman untersuchten spitzbergische Exemplare, denn eine Verdickung des Blattes tritt mit dem zunehmenden Alter ein; aber ob eine so bedeutende Ver- dickung der Zellenwånde, wie hier vorliegt, in solcher Weise erklårt werden darf, bleibt freilich recht zweifelhaft. Ich habe jedenfalls beim Vergleich von ålteren und jiingeren Exemplaren von L. hyper- borea oder L. digitata, nie, auch nur annåhernd, einen so grossen Unterschied entdecken können, wie den, der zwischen finmarkischen und spitzbergischen Exemplaren von L. migripes zu Tage tritt. Es wåre darum die Möglichkeit nicht ausgeschlossen, dass die finmarkische L. nigripes Sogar eine andere Art vorstellen könnte, als die spitsbergische. Diese Vermuthung muss jedoch bis auf weiteres unentschieden bleiben. In frischen Zustand ist L. migripes, nach den åusseren, habi- tuellen Merkmalen, nur schwer von L. digitata zu unterscheiden. Beim Trocknen iiberzieht dieselbe sich mit einer Auswitterung von salzigem Geschmack, wåhrend bei L. digitata dagegen diese Aus- witteruug siisslich schmeckt. 3 Vergl. Kjellm. 1. c. p. 297. 60 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Einige wenige, an den Strand ausgeworfene, Exemplare dieser Art hat man bei Berlevaag in Ost-Finmarken gefunden. Descr. Fig. Laminaria digitata (L.) FEdm. F1, Shetl. p. 54, sec. Le Jol. 1. €. et Beilschm. 1. c€.; Fucus digitatus L. Mant. p. 134, Syst. Nat. ed. XII, p. 718. f. valida Foslie. Bidr. p. 27. Laminaria flexicaulis f. valida Foslie 1. c. : digitata f. valida tab. nostra 3, fig. 1—4. f. grandifolia nob. L. forma lamina circa 120 cm. longa, in lacinias paucio- res, 10—20 cm. latas, plus minusque profunde fissa; ceteris formæ typicæ persimilis. Descr. f. complanata Kjellm. Kariska hafv. algveg. p. 26. Laminaria digitata f. complanata Kjellm. 1. c. et Algenveg. Murm. Meer. p. 38. 8 0 Å - Å Kjellm. Kariske hafv. alg- veg. t. 1, fig. 14—18. f. typica nob. Laminaria flexicaulis åa. genwina Le Jol. 1. c. p. 57. digitata f. typiea tab. nostræ 4—35, fig. 1. f. stenophylla Harv. Laminaria (digitata) var stenophylla Harv. Phyc. Brit. t. '838. Å stenophylla J. G. Ag. Lamin. p. 18. » (digitata) var stenophylla Harv. 1. c. " digitata f. stenophylla tab. nostra 3, fig. 5—9: f. ensifolia Le Jol. ble p5t Laminaria flexicaulis Å. ensifolia Le Jol. 1. c. å digitata f. ensifolia tab. nostra 5, fig. 2—5 et 6, fig. 1—39. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 61 f. debilipes nob. L. forma hapteris paulum ramosis, plerumque depressis; stipite breviore, gracili, subæquali; lamina plantæ junioris inte- gra, basi ovata, plantæ adultæ subintegra vel in lacinias latas, pauciores plus minusque profunde fissa, in parte media 1.5—3 mm. crassa, coriacea, flavescenti-olivacea, basi cordata vel sub- cordata; lacunis muciferis in stipite nullis. in lamina distinetis. Tab. 6, fig. 10—11. Syn. Fucus bifurcatus Gunn. FI. Norv. I, p. 96, Norske ” ” ” ” Planter p. 86 et herb. Tonning, Rar. Norv. p. 12. Hammer, FI. Norv. p. 140. digitatus Turner, Hist. Fuc. III, p. 66; ex parte. 3. furcatus Sommerf. Suppl. Fl. Lapp. p. 183. Laminaria pseudo-digitata Lamour. mscr. in herb,, Hafgygia Laminaria ” ” sec. Le Jol. 1, c. leptopoda Bonnem. mser. in herb., sec. Le Jolil e stenoloba De la Pyl. Observ. p. 178. digitata J. G. Ag. Spetsb. Alg. Progr. p. 2; Bidr. p. 11; Till. p. 28. Gobi, Algenfi. Weiss. Meer. p. 76. Kjellm., Vinteralgveg. p. 64; Spetsb. Thalloph. II, p. 25; Al- genveg. Murm. Meer. p. 38; Ka- riska hafv. algveg. p. 25; ubique ex parte, sec. Kjellm. Ishafsfl. p. 300. Schiibeler in Heugl. Reise p. 317. var stenophylla Kiitz. Spec. Alg. DP. 577; excl. syn. E Kleen, Alg. p. 33. 62 M. FOSLIE. UEBER DE LAMINARIEN NORWEGENS. Syn. Laminaria digitata Kjellm. Ishafsfl. p. 299; excel. f. latila- cimata, f. cucullata et f. ovata. stenophylla Kjellm. 1. c. p. 300. fleæicaulis Le Jol. 1. c.; excel. var. ovata et cucullata. Nyl. et Sæl. Herb. Fenn. p. 73, sec. Kjellm. 1. c. Foslie, Bidr. p. 19; excel. f. lati- laciniata. Aresch. Obs. Phyc. p. 9. »” ” 3 9 Tangle Cloust. 1. c. Exsice. Laminaria digitata Hohenack. Ale. mar. sice. No. 27. på 7 Aresch. Alg. scand. exsice. No. 86. p 7 brevipes Crouan, Alg. mar. Finist. No. 84. vi flexicaulis Le Jol. Alg. mar. Cherb. No. 151. Im ,Bidr.* nahm ich die L. flexicaulis Le Jol. mit einer etwas modificirten Begrenzung auf. Was mich dazu veranlasst hat, jenen Namen mit dem hiergewåhlten, L. digitata (L.) Edm., zu vertau- schen, habe ich bereits oben ausfilhrlicher dargelegt. Wåhrend ich der L. flexicaulis eine etwas engere Begrenzung gab, die jedoch nur in ziemlich unwesentlichen Stiilcken von der Begrenzung ab- weicht, welche ich gegenwårtig der neubenannten Art zuertheile, vereinigte ich die beiden Le Jolis'schen Formen, f. cucullata und f. ovata, zu einer selbstståndigen Art: L. cucullata (die mit L. inter- media identisch ist, und nahm gleichzeitig unter L. flexicaulis eine neue Form, f. latilaciniata, auf; bemerkte aber dabei, dass letztere nicht unwesentliche Abweichungen von L. flexicaulis oder jetzigen L. digitata (L.) Edm. zeige, so dass fortgesetze Untersuchungen vielleicht ihre Selbstståndigkeit darthun wiirden. Spåterhin zeigte sie sich als eine von L. digitata (L.) Edm. wirklich gesonderte Form; aber ob dieselbe als eine eigene Art aufzufassen sei, oder, wie hier geschehen, mit f. cucullata und f. ovata zusammengestellt CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 63 werden miisste, blieb mir lange zweifelhaft. Hieriiber wird das weitere unter L. intermedia beigebracht werden. Ich habe oben (p. 25) ausgesprochen, dass f. stenophylla in Bezug auf ihre Entwickelung, so weit ich dieselbe habe verfolgen können, sich nicht von den anderen Formen der L. digitata unter- scheidet, und zugleich die Griinde angegeben, welche dafiir sprechen, dass die schottische f. stenophylla wirklich mit der unter demsel- ben Namen aufgenommenen norwegischen Form identisch ist. Nach- dem jener erste 'Theil meiner Arbeit bereits den Hånden des Setzers ibergeben war, erhielt ich durch die Giite des Herrn Prof. Kjellman zwei Exemplare der f. stenophylla, die beide vom Grafen H. F. G. Strömfelt herstammen, und von denen das eine am 30 Mai 1883 bei Caithness, Thurso, Schottland, eingesammelt, das andere am 4 September desselben Jahres bei Eyrarbakki im siidlichen Island, am Strande ausgeworfen, gefunden worden war. Beide Exemplare stimmen in allen wesentlichen Stilcken mit den norwegischen Repråsentanten der f. stenophylla vollståndig iber- ein, sowohl was den åusseren Habitus, als was den anatomischen Bau der Pflanze betrifft. Die einzige Abweichung, welche ich habe entdecken können, besteht darin, dass jene Exemplare Schleimla- cunen im Blatte besitzen, wåhrend solche der norwegischen f. ste- nophylla, wie dieselbe an dem siidwestlichen Theil der Kiste auf- tritt, sanz fehlen. An finmarkischen Exemplaren habe ich jedoch, wenn auch selten, Lacunen im Blatt gefunden; es kommen diesel- ben auch bei Pflanzen aus sidlicheren Gegenden vor. Da nun aber die Schleimlacunen auch bei einer anderen Form unserer Art, der f. ensifolia, bald auftreten, bald fehlen, so diirfte diesem Um- stand kaum weiteres Gewicht beizulegen sein. Damit fållt aber auch jeder Grund fort fir die Aufnahme der f. stenophylla Harv. als selbstståndiger Art. So wie dieselbe im åusseren Skjårgaard der siidwestlichen Kiiste auftritt, erscheint dieselbe freilich sich in ziemlich ausgesprochener Weise von den iibrigen Formen abzuson- dern; aber schon hier, und noch mehr in weiter nördlichen Gegen- den, lassen sich doch Uebergånge nachweisen. Mehr berechtigt dirfte vielleicht die Aussonderung zweier anderer Formen der L. 64 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. digitata sein, nåmlich der f. emnsifolia und f. debilipes. Von diesen fubrt nåmlich die letztere bereits in sehr jungem Alter die Blatt- form der ålteren Exemplare in ziemlich ausgeprågter Gestalt, und beide zeigen verschiedene Abweichungen von den iibrigen Formen, nicht allein in Bezug auf die Gestalt des Stammes und wohl auch des Blattes, sondern auch in Bezug auf Gestalt und Anordnung der Hapteren, die bei diesen beiden Formen in ziemlich ausgeprågter Weise von den ibrigen Formen sich unterscheiden, wåhrend die Hapteren der f. stenophylla mit denen der f. typica und f. valida durchgehends iibereinstimmen. Wenn wir die besprochenen For- men aber desungeachtet als Formen von L. digitata stehen lassen, So hat dies seinen Grund darin, dass ich keine wirklich constanten Merkmale habe auffinden können. An der West- und Ostkiste unterscheidet sich f. ensifolia meistentheils recht deutlich von den iibrigen Formen; an der siidöstlichen Kiiste dagegen låsst sie sich oft kaum von der f. typica unterscheiden, zumal da letztere selbst in dieser Gegend recht bedeutend von der nördlichen und eigent- lichen Hauptform abweicht. Dagegen ist es zweifelhaft, inwiefern f. complanata als eine selbstståndige Form beibehalten werden darf. In ihrer höchsten Entwickelung weicht dieselbe freilich nicht ganz unerheblich von der f. typica ab, aber das einzige charakteristische Kennzeichen, welches diese Form auszeichnet, nåmlich die Ver- flachung des Stammes am oberen Ende, ist so wechselnd, dass eine Grenze darnach unmöglich sich ziehen låsst; denn die f. typica hat ebenfalls einen nach oben hin mehr oder minder zusammengedrick- ten Stamm, und diese Zusammendriickung geht auch wohl nach und nach in eine vollståndige Verfiachung iiber, wobei jedoch der Stamm nur in seltenen Fållen einigermassen breit wird, jedoch meistens ziemlich dick bleibt. Ich habe indessen oben eine andere Form, f. grandifolia, aufgestellt, welche sich auch nur durch ein einziges und vielleicht ebenso wechselndes Kennzeichen von der Hauptform absondert; die Variations- und Lebensverhåltnisse dieser Pflanze sind mir jedoch iiberhaupt nur wenig bekannt. Ich nehme aber dennoch beide Formen auf, weil ich davon ausgehe, dass die Variationsrichtungen und Variationsgrenzen einer so wechselnden CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 65 Art, wie der unsrigen, schårfer ins Licht treten und gewissermassen die Aufmerksamkeit mehr herausfordern, wenn man auch die weniger ausgeprågten Formen zu ihrem Recht kommen låsst, vorausgesetzt dass dieselben nicht bloss locale Abweichungen darstellen. L. digitata f. valida macht sich besonders bemerklich durch ihren aufrechten und runden Stamm, der an der Basis am dicksten ist, und von da aus nach dem Blatte hin gleichmåssig dinner wird. In dieser Beziehung erinnert dieselbe etwas an L. hyperborea, So weit verschieden die beiden sonst auch sind. Die Hapteren stimmen am meisten mit denen der f. typica tiberein, aber es sind dieselben durchgångig weniger verzweigt und bilden nur åusserst selten regelmåssige Krånze; ab und zu ist ihre Richtung jedoch vertikaler, als bei f. typica (vergl. Taf. 3, Fig. 1). Im Verhåltniss zur Höhe und Dicke des Stammes sind die Hap- teren ziemlich schwach, aber doch sehr fest mit der Unterlage verbunden. Der Stamm ist meistens ganz glatt und ziemlich dunkel, und selten mit Epiphyten bedeckt. Von solchen kommen vor: Rhodymenia und Thammidum, bisweilen Delesseria ( Ptilota habe ich auf dieser Form nie bemerkt) Am Unterende erreicht sie wohl einen Durchmesser von 3.5 Cm., gewöhnlich ist sie aber etwas diinner, und håufig findet man Exemplare, welche sich der f. typica auch darin nåhern, dass ihr Stamm, an der Basis nicht merklich dicker erscheint, als in der Mitte. Die Höhe des Stammes steigt bei finmarkischen Exemplaren bis 1,5 M., gewöhnlich betrågt die- selbe ungefåhr 1 M. Das Blatt ist bei åltern und vollentwickelten FExemplaren fast immer kiirzer, als der Stamm und ibersteigt bei den Fxem- plaren, welche ich gesehen habe, selten eine Långe von 1 M, meistens ist es kilrzer. Seine Basis ist gewöhnlich herzförmig, bisweilen abgerundet, oder breit keilförmig; es ist immer vielfach und ziemlich tief gespalten, die Zipfel sind 3—8 Cm. breit, gewöhn- lich 4—6; am Oberende sind dieselben theils etwas zugespitzt, theils ziemlich breit. In Bezug auf die Structur des Blattes lassen sich freilich auch bei dieser Form, ebenso wenig, als bei den iibrigen Vid,-Selsk. Forh. 1884. No, 14. AE 66 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Formen der L. digitata, constante Merkmale angeben; doch zeigt das Blatt im Vergleich mit der f. typica ein etwas festeres Ele- ment; die Zellen der Zwischenschicht sind meistentheils etwas kleiner, haben oft ihre grösste Långe in der radialen Richtung und erscheinen theilweis in mehr oder weniger regelmåssige radiale Reihen geordnet, im Gegensatz zur f. typica, deren Zellen oft in longitudinale Reihen geordnet auftreten. Die Zwischenschicht ist sowohl bei dieser, wie bei den åbrigen Formen, weniger scharf von der Mittelschicht abgegrenzt. Ich entsinne mich nicht, je Sehleimlacunen bei dieser Form bemerkt zu haben (Taf. 3, Fig. 3). Taf. 3, Fig. 1 u. 4 vergegenwårtigen, so weit meine Beobacht- ungen reichen, die Formextreme bei ålteren und jiingeren Exem- plaren. Wie oben bemerkt, wird das Blatt bei vollentwickelten Exemplaren nicht selten bedeutend långer, als dies bei Fig. 1 der Fall ist, wåbrend gleichzeitig die Zipfel nach der Spitze zu weniger breit sich zeigen. Junge Exemplare fihren håufig die bereits recht deutlich ausgeprågte Blattform der ålteren Pflanze; dadurch wird es oft ziemlich schwer, unsere Form von L. hyperborea im gleichen Alterstadium zu unterscheiden. Man findet jedoch auch Blåtter mit keilförmiger Basis, die dann aber durchgehends brei- ter ist, als bei den anderen Formen, die zu einer Verwechselung Anlass geben könnten. In welchem Zeitraum der Blattwechsel vor sich geht, ist mir unbekannt. In den Sommermonaten habe ich nie åltere oder aus- gewachsene Exemplare im Blattwechsel angetroffen; bei jungeren ist dies jedoch oft noch im Schluss des Augusts der Fall gewesen. Der sidlichste Punkt, an welchem f. valida gefunden wurde, war Borgevår in Lofoten (ungef. 68% 15' N. B.). Hier zeigte sie sich, ebenso wie an mehreren Stellen in Finmarken, ziemlich håufig; sie findet sich jedoch nur an Localitåten, welche der Einwirkung des offenen Meeres ausgesetzt sind, d. h. unter den selben Bedingungen, wie L. hyperborea; doch scheint sie solche Orte vorzuziehen, an welchen Mytilus edulis gemein ist. Sie gehört dem oberen oder obersten Giirtel der sublitoralen Region an, und findet sich am zahlreichsten unmittelbar unter der niedrigsten CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 67 Ebbemarke. Bis in welche Tiefe dieselbe hinab steigt, habe ich nicht ermitteln können; die grösste Tiefe, aus welcher ich dieselbe aufgenommen habe, betrug etwa 3 Faden. Nur ein einziges Mal habe ich dieselbe in einem Felsenbecken im untersten Theil der litoralen Region, und zwar mit L. hyperborea zusammen, angetroffen (s. p. 52). Ebenso, wie L. hyperborea, låsst diese Alge sich nur sehr schwer unverletzt aufnehmen. L. digitata f. grandifolia. Bei Berlevaag in Ost-Finmarken wurden einige Exemplare dieser eigenthimlichen Form an den Strande ausgeworfen gefunden. Es steht dieselbe auf der einen Seite der f. typica sehr nahe, erinnert aber auf der anderen Seite durch das breitzipflige, doch bei weitem nicht so dinne, Blatt etwas an L. intermedia f. longipes. Die Hapteren stimmen mit denen der f. typica ilberein, wie diese im östlichen Finmarken aufzutreten pflegt. Der Stamm entspricht ebenfalls demjenigen der Hauptform, wie die letztere in Finmarken auftritt, und bereits durch dies Merk- mal grenzt sich unsere Form wohl entschieden von L. intermedia f. longipes ab. Bei dem einen der gefundenen Exemplare war der Stamm 120 Cm. lang, an der Basis dinner, als in der Mitte, von dort ab schmaler werdend, und in der Nåhe des Blattes etwas zusammengedriickt; nach unten zu rauh, nach oben hin glatt und biegsam. Bei dem andern war der Stamm am Unterende von mehr gleichmåssiger Dicke, stimmte aber sonst in der Hauptsache mit dem ebenbeschriebenen Exemplar iiberein. Das Blatt ist ca. 120 Cm. lang, d. h. ungefåhr ebenso lang, als der Stamm; fast ebenso breit, als lang, aber in eine verhålt- nissmåssig kleine Anzahl von Zipfeln gespalten. Letzte sind 10—20 Cm. breit, zum Theil auch breiter. Die Consistenz ist dieselbe, wie bei f. typica. Es ist somit eigentlich nur die Form des Blattes, welche den Unterschied von f. typica begrindet; aber in diesem Punkte zeigt sich auch eine recht bedeutende Abweichung. Ob vollståndige Uebergånge sich nachweisen lassen, kann ich nicht angeben; eine B* 68 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. genauere Beschreibung der Form muss darum auch bis auf weiteres unterbleiben. L. digitata f. complanata. Diese Form ist, wie Kjellman am angefiihrten Orte hervorhebt, ausgezeichnet durch ihren, zumal in der oberen Hålfte, stark abgeflachten, verhåltnissmåssig breiten Stamm. Die Hapteren stimmen in allem Wesentlichen mit denjeni- gen der f. typica iiberein. Der Stamm erreicht im nordwestlichen Theil des Karischen Meeres und an der Westkiste von Nowaja Semlja, nach Kjellman, eine Långe von 80 bis etwas iiber 100 Cm., und am Unterende einen Umfang von bis 8 Cm. Ueber den grössten Theil seiner Långe ist derselbe abgeflacht, und am Oberende bis 7.5 Om. breit. An der finmarkischen Kiste erreicht der Stamm, was Långe und was Dicke am Unterende betrifft, oft viel bedeutendere Dimensionen, wird aber am seinem Oberende nie so breit. Die grösste Breite, welche ich gesehen habe, betrug 4 Cm., bei 0.5 Cm. Dicke. Die gleiche Dicke giebt Kjellman an får die diinnsten Ståmmen bei Nowaja Semlja. Bei finmarkischen Exemplaren ist ibrigens auch der Stamm nur selten iiber den grösseren Theil seiner Långe hin abge- flacht; gewöhnlich ist dies nur bei der obersten Hålfte (oder Drit- tel) der Fall. Das Blatt weicht in keinem Stiicke von demjenigen der f. typica ab; wenigstens nicht an der finmarkischen Kiiste. Die ganze Gestalt der Pflanze stimmt also in allem Wesent- lichen mit der f. typica iiberein, abgesehen davon, dass der Stamm am Oberende ganz verflacht und sehr breit ist; besonders das erste kann freilich auch bei der f. typica eintreffen, nur ist der Stamm hier, selbst in diesem Fall, nie besonders diinn; an dem sidlicheren Theil der Kiste habe ich sogar Fxemplare der Hauptform ange- troffen, deren Stamm oben rinnenförmig gestaltet war, und in den Lofoten fand ich ein Exemplar derselben, bei welchem der Stamm bereits von der Basis an sich verflacht zeigte, doch war auch hier der obere Ende verhåltnissmåssig dick. In der Umgrenzung, in welcher ich die f. complanata auffasse, CHRISTIANIA VI DENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 69 findet dieselbe sich an der norwegischen Kiiste bloss in Ost-Fin- marken. Ich habe sie nur als an der Strand ausgeworfen in Ge- sellschaft von f. typica gefunden. Sie wåchst wahrscheinlich in einer Tiefe von 2--10 Faden. L. digitata f. typica. Unter allen Formen der L. digitata ist diese dem meisten Wechsel unterworfen. Sie ist nicht, wie die meisten anderen Formen, an gewisse Localitåten gebunden, sondern gedeiht nicht nur an der finmarkischen Kiiste, — wo sie freilich ihre kråftigste Entfaltung erreicht, — sondern auch in siidlicheren Gegenden der ganzen norwegischen Kilste entlang, und zwar nicht allein am offenen Meer, in grösserer oder geringerer Tiefe, sondern auch an ziemlich geschiitzten Orten. Aus diesem Grunde ist die- selbe aber auch oft recht schwer zu erkennen, denn zwischen ihren nördlichen Formen, zumal den finmarkischen, und dem siidlichen Habitus, den sie z. B. in der Umgegend von Mandal annimmt, besteht eine Verschiedenheit, die gewiss nicht kleiner ist, als diejenige, welche die Grenzformen der L. hyperborea von einander scheidet. So gross aber auch die Unterschiede sind, welche diese Form um- schliesst; viel grösser noch ist indessen der Abstand zwischen den extremen Formen der gesammten Species L. digitata. Hier wirde man gradezu nicht glauben, es mit Pflanzen derselben Art zu thun zu haben, wenn nicht grade die wandelbare f. typica das Verbin- dungsglied zwischen all diesen Formen abgåbe. Die Hapteren sind oben (p. 10) ausfihrlicher beschrieben. Taf. 4, Fig. 1, und Taf. 5, Fig. 1 zeigen die gewöhnliche Gestalt derselben bei f. typica, wie dieselbe in Finmarken auftritt. Je weiter man aber nach dem Siiden herabsteigt, desto mehr nåhern sich diese Organe denjenigen der f. ensifolia, und am siidöstlichen Theil der Kiste wird diese Aehnlichkeit so gross, dass es oft kaum möglich erscheint, die beiden Formen in Bezug auf Form und Ån- ordnung der Hapteren aus einander zu halten. Der Stamm erreicht in Finmarken gemeiniglich eine Långe von ca. 1 M., doch findet man auch håufig Exemplare, deren Stamm- långe bis auf 2 M. steigt, wobei der unterste Durchmesser 4 Om betrågt, und das Blatt eine Långe von iiber 1 M. aufweist. Der 70 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. untere Theil des Stammes ist rund, bisweilen, und zwar am håu- figsten, die ganze untere Hålfte entlang von gleichmåssiger Dicke, bisweilen aber auch an der Basis etwas diinner, als in der Mitte. Von der Mitte aus nach dem Blatte zu zeigt sich der Stamm immer mehr zusammengedriickt; eine Verdickung an der Basis ist selten zu bemerken. Oben, wo der Stamm ins Blatt iibergeht, kann derselbe bis 3 Cm. breit werden, behålt aber dabei doch eine Dicke von ca. 1 Cm. Seltener findet man Exemplare, bei welchen der Stamm bereits unterhalb der Mitte zusammengedriickt ist. Fin vereinzeltes Mal habe ich ein kleineres Exemplar mit bereits von der Basis an etwas verflachtem Stamm gefunden, aber auch solche zeigten sich am Oberende nicht sonderlich breit, sondern waren hier sogar im Verhåltniss zum wunteren Theil ziemlich dick. Bei Mandal fand ich ein paar FExemplare, bei denen der Stamm oben rinnenförmig gestaltet war; dieselben waren jedoch im Ganzen etwas verkriippelt. Långs der siidlichen Kiisten erlangt der Stamm kaum die Hålfte der Dicke und Långe, die man in Finmarken beobachtet; aber in Bezug auf die Proportionen des Stammes findet keine betråchtliche Abweichung statt, es miisste den sein, dass man in jenem Theil der Kiiste håufig auf Exemplare stösst, deren Stamm oben und unten sich diinner zeigt, als in der Mitte; doch ist derselbe auch hier ein wenig zusammengedriickt, selten aber soviel, wie bei f. ensifolia. Die Farbe ist bei den grösseren fin- markischen Exemplaren ziemlich hell, oft ebenso hell, wie bei L. hyperborea; unterwårts ist der Stamm rauh, oben glatt und bieg- sam; oft ist derselbe mit Epiphyten bekleidet, besonders mit Tham- nidium, aber auch mit Rhodymenia und Ptilota. Die Consistenz ist bei den grösseren Exemplaren, welche dem Anprall der Brandung ausgesetzt sind, viel fester, als bei den an geschiltzten Orten ge- wachsenen. Das Blatt ist bei Exemplaren mit einem Stamm von 1 M. Långe (oder mebr) gewöhnlich etwas kirzer, als der letztere, doch findet man auch Exemplare mit 1 M. langem Stamm und ebenso langem, ja sogar långerem Blatt; dies ge- hört aber zu den Seltenheiten. Exemplare mit kiirzerem Stamm CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 71 können dagegen ein Blatt tragen, das die Långe des Stammes be- deutend iibertrifft. Das Blatt ist gewöhnlich vielfach und ziemlich tief gespalten, und die Breite der Zipfel 2—10 Cm., gewöhnlich 4—7. Die Basis ist herzförmig, bisweilen, aber seltener, keilförmig. Die Zellen der Zwischenschicht sind ziemlich gross; diese Schicht selbst nicht scharf von der Mittelschicht abgetrennt, und bei den finmarkischen Exemplaren in der Regel ohne Schleimlacunen, da- gegen bei Exemplaren vom siidlichen Theil der Kiiste fast immer mit Lacunen versehen. Im Ganzen ergiebt sich aus meinen Be- obachtungen, dass die Schleimlacunen bei Exemplaren aus höheren Breiten sparsamer und kleiner sind, als bei solchen aus niederen Breiten; es stimmt dies iiberein mit dem, was Kjellman im All- gemeinen iiber dieses Verhåltniss bei L. digitata angegeben hat. Taf. 4, Fig. 4 zeigt die durchschnittliche Grösse der Zellen der Zwischen- schicht. Dieselben sind oft in ziemlich regelmåssige longitudinale Reihen geordnet, liegen meistens ziemlich dicht an einander gedrångt und sind etwas dinnwandig. Junge Individuen der f. typica, f. stenophylla und f. ensifolia lassen sich nur schwer von einander unterscheiden. Die erste hat gewöhnlich ein, im Verhåltniss zur Långe, etwas breiteres und we- niger zugespitztes Blatt, als f. stenophylla und f. ensifolia, aber ein einigermassen constantes Verhåltniss habe ich nicht auffinden können. 'Taf. 4, Fig. 5 zeigt ein junges Individium der f. typica. In welcher Jahreszeit der Blattwechsel bei f. typica sich voll- zieht, ist mir unbekannt. Derselbe scheint jedoch etwas friher vollendet zu sein, als bei L. hyperborea, aber auch hier spielt der Unterschied der nördlichen und siidlichen Fundorte eine åhnliche Rolle, wie bei der letztgenannten Art. Die beiden auf Taf. 4 und 5 abgebildeten Fxemplare sind in Berlevaag in Ost-Finmarken (70 79 N. B.) d. 20 Februar eingesammelt. Bei dem einen (Taf. 4, Fig. 1) ist der Blattwechsel noch nicht weit fortgeschritten, bei dem anderen aber (Taf. 5, Fig. 1) ist das neue Blatt bereits zur Hålfte entwickelt. Bei Fredriksvårn (ungef. 589 8' N. B.) fand ich am Schluss desselben Monats mehrere Exemplare, bei welchen der Blattwechsel verhåltnissmåssig viel weiter fortgeschritten war. 72 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Bei Strömmen in Inderöen (689 52' N. B.) fand ich im letzten Sommer eine Form, welche zwischen der f. typica und f. stenophylla in der Mitte steht, doch vielleicht der ersten etwas nåher kommt. Mit f. stenophylla stimmt sie darin iiberein, dass der Stamm der- selben sehr biegsam ist, ja bisweilen gradezu horizontal liegt und dabei auch in der Mitte noch mit Hapteren versehen ist. Letzteres beruhte indessen möglicherweise zum Theil auf den eigenthiimlichen localen Verhåltnissen, unter welchen unsre Pflanzen sich entwickelt hatte. Wie bereits oben, bei der Beschreibung der Haftorgane, ausgefilhrt wurde, herrschte nåmlich am Fundorte ein ausserordent- lich starker Strom, der es får Pflanzen, die nicht mit Ståmmen von besonders fester Consistenz versehen waren, fast grade zu unmög- lich machte, eine mehr oder minder aufrechte Stellung zu behaup- ten. Doch auch an solehen Orten, wo der Strom weniger reissend war, fanden sich Exemplare mit stark gebogenem Stamm. Ein solcher kommt jedoch, so weit meine Frfahrungen reichen, bei der f. typica nie vor, sondern bei ihr steht der untere, runde Stamm- theil immer aufrecht. Ausserdem war das Blatt jener in Frage kommenden Exemplare, im Verhåltniss zur Långe des Stammes långer, als dies bei f. typica der Fall zu sein pflegt, und nåherte sich in diesem Punkt am meisten der f. stenophylla. Auf der ande- ren Seite aber zeigte unsere Pflanze ihre Verwandtschaft mit der f. typica Wwieder dadurch, dass der Stamm dicker war, mehr Schichtringe besass (Taf. 3, Fig. 11) und am Unterende sich gleich- måssiger dick zeigte, als dies bei der f. stenophylla gewöhnlich ist» Sie war oft mit Epiphyten besetzt, sogar mit Rhodymenia, was bei, der f. stenophylla, so weit ich gesehen, nie vorkommt. Die Hap- teren zeigten die meiste Aehnlichkeit mit denjenigen der f. typica. Am. einigen Briickenbalken fand ich ebenfalls verschiedene Exem- plare der hier besprochenen Form. Dieselben wuchsen in horizon- taler Richtung, rechtwinklig zum Pfosten, an welchem sie sich angeheftet hatten, und wurden von der Strömung bald nach der einen, bald nach der andern Seite mitgerissen. Die Breite des Blattes ist im Allgemeinen etwas geringer, als bei der Hauptform; die Basis theils herzförmig, theils keilförmig, und die Zipfel theils Å i Å CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 73 schmal (2—5 Cm.), theils sehr breit. — Folgende Tabelle zeigt die betreffenden Verhåltnisse bei einigen diesen Exemplare. Totallånge, Stammlånge. Blattlånge. 153 45 108 172 47 125 220 75 145 245 84 161 143 39 104 146 55 91 95 38 dT 150 42 108 152 31 115 231 103 128 144 22 122 129 45 84 An einer Stelle in der Ufernåhe, wo die riickströmende Bewe- gung des Wasser nur schwach war, wuchsen mehreren Individuen, welche noch stårker von der f. typica abwichen, als die ebener- wåhnten. Hier fand ich z. B. ein Exemplar mit 21 Cm. langem Stamm, und 80 Cm. langem und 14 Cm. breitem, ungetheiltem Blatt mit keilförmiger Basis; und ein anderes, das bei 22 Cm. Stamm- långe ein 102 Cm. langes Blatt mit breiter keilförmiger Basis und zwei seicht eingeschnittenen, 16 und 18 Cm. breiten Zipfeln trug. Die Hapteren waren bei den letztgenannten Fxemplaren sehr sehwach entwickelt, aber der Stamm zeigte sich ziemlich dick; der grösste Durchmesser des runden Theils betrug etwa 25 Cm. Ein Exemplar mit nur 5 Cm. langem Stamm trug ein ungetheiltes, 44 Cm. langes und 17 Cm. breites Blatt mit fast herzförmiger Basis. Bei einem andern war der Stamm 34 Cm. lang und das Blatt von gleicher Långe; letzteres hatte aber seine grösste Breite (30 Cm.) in der Nåhe der Spitze, die sehr seicht eingeschnitten sich zeigte. Såmmtliche Exemplare waren jedoch iiber und iiber mit Flustra membranacea bekleidet; und gewiss hat dies hemmend auf die nor- male Entwickelung unsrer Pflanzen eingewirkt. 74 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Ån der norwegischen Eismeerkiste erzielt die f. typica ihre grösste Entwickelung; das Maximum ihrer Frequenz erreicht sie nach meinen Beobachtungen im östlichen Theil Finmarkens. Es ist dieselbe eine sublitorale Alge, und gehört dem obersten Theil dieser Region an; in dem tieferen Theil derselben begegnet man ihr nur selten, und dann nur in kleinen Individuen. Auch in Nord- land ist sie sehr allgemein. Långs dem siidlichen Theil der West- kiste ist sie wohl nicht mehr so håufig; doch bin ich mit der Ver- breitung dieser, so wie der anderen L. digitata-Formen grade in diesen Gegenden minder vertraut; nur scheint sie mir jedenfalls an einzelnen Punkten, wie z. B. bei Hvitingsö zum Theil durch f. stenophylla ersetzt, die hier sehr stark vertreten ist. Am siidöst- lichen Theil der Kiiste ist sie auch gemein, jedenfalls bei Mandal und Fredriksvårn, doch erreicht sie hier keine bedeutende Grösse. L. digitata f. stenophylla. So wie diese Form an den exponir- ten Punkten der westlichen Kiiste sich darstellt, entspricht sie recht gut der Harvey'schen Abbildung in Phyc. Brit. t. 338, nur in den Hapteren zeigt sich eine Abweichung; doch dirften letztere in der Figur weniger correct wiedergegeben sein. Die Hapteren stimmen im Wesentlichsten mit denjenigen der f. typica nach Form und Amnordnung iiberein, doch sind sie gewöhnlich schwåcher und weniger åstig, als bei jener. Taf. 3, Fig. 5 zeigt die Gestaltung der Hapteren bei finmarkischen und nordlandischen Exemplaren. Weiter im Siiden nåhert sich dieselbe mehr der bei f. ensifolia gewöhnlichen; die Hapteren zeigen sich nåmlich mehr niedergedrickt, doch selten so sehr, wie bei jener Form. Obwohl die Haftorgane der f. stenophylla, sowohl im Ver- håltniss zu denjenigen der anderen Formen (f. ensifolia und f. debi- lipes ausgenommen), als auch im Vergleich mit den ibrigen Dimensio- nen der Pflanze selbst, durchgångig schwach erscheinen, — ein Ein- druck der sich besonders bei den Exemplaren geltend macht, die an sehr exponirten Orten wachsen, — ist die Pflanze doch recht fest mit ihrer Unterlage verbunden. Der Stamm ist ebenfalls durchgehends schwach im Vergleich mit der Grösse der ganzen Pflanze. Am Unterende ist er rund CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 75 und etwas diinner, als in der Mitte, wo er gewöhnlich eine leichte Compression aufweist, und von wo aus er sich bis zum Blatte hin mehr oder minder verdinnt. Er ist sehr biegsam, glatt, von dunk- ler und glånzender Farbe, und, so weit ich bemerkt, nie mit Fpi- phyten besetzt. Das Blatt ist, im Verhåltniss zum Stamme, lang, vielfach und tief gespalten; die Basis ist keilförmig. Taf. 3, Fig. 5 zeigt ein Exemplar aus Finmarken mit etwas breiterem Blatt, dessen Basis ebenfalls breiter ist, als bei den gewöhnlichen siidwestlichen Formen. Schleimlacunen kommen bei norwegischen Exemplaren dieser Form nur selten vor. Wie bereits mehrfach bemerkt, ist die f. stenophylla nicht grade sehr scharf von gewissen Formen der f. typica geschieden, und ausser der unter letzterer beschriebenen Uebergangsform, habe ich nicht selten Exemplare angetroffen, die in ungefåhr gleichem Grad an den charakteristischen Merkmalen beider Formen theilnahmen. Folgende Zahlenwerthe vergegenwårtigen die betreffenden Ver- håltnisse bei einigen auf Hvitingsö (599 1' N. B.) eingesammelten Exemplaren. Total- Stamm- Blatt- Zipfel- långe. Långe. Långe. Breite.! Zahl. Breite. 182 TT 105 34 Ki 2 —6 155 48 107 45 16 1.5—5 215 75 140 69 9 1 —9 182 66 116 11 6 1.2—2 198 52 146 26 6 2 —5 271 108 163 49 11 2 —8 213 73 140 24 TT 1.5—5.5 166 68 108 34 9 1.5—6 206 81 25" 16 8 0.7—4.5 206 48 158 23 8 0.5—2.5 152 52 80 23 8 1 —4 284 118 166 18 9 0.7—3.5 I Oder gesammelte Breite der Zipfel. 76 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Der Stamm hatte bei diesen FExemplaren an der Basis einen Umfang von 3.2—4.3 Cm. Man trifft auch Exemplare mit etwas breiteren Zipfeln; ebenfalls kann der Stamm etwas dicker werden. Nicht unbetråchtlich grössere Individuen waren in einer Tiefe von 1—2 Faden zu sehen, aber wegen ungiinstiger Witterungsverhålt- nisse gelang es nicht, eines derselben aufzunehmen. Bei den Ork- neyinseln soll unsere Form nach Clouston eine Långe von 12—20 Fuss erreichen können. Junge Exemplare der f. stenophylla lassen sich nur sehr schwer von der gleichaltrigen f. ensifolia unterscheiden. Sie besitzen beide ein, im Verhåltniss zur Breite, sehr langes und ”stark zugespitztes Blatt. Bei ersterer ist dasselbe jedoch etwas dunkler; auch schei- nen die Zellen der Zwischenschicht etwas kleiner zu sein, als bei der letzteren. Wie bei f. typica beriihrt, lassen sich beide auch nur miihsam von dieser unterschieden. Wenn der Blattwechsel bei dieser Form sich vollzieht, kann ich nicht angeben. Bei Hvitingsö fand ich im Anfang des Sommers ein paar Exemplare, welche Reste des alten Blattes trugen. Die Form ist sublitoral und gehört dem obersten Giirtel die- ser Region an, kommt aber doch auch mehrfach in der tiefsten Zone der litoralen Region vor; ab und zu trifft man sie sogar in den Felsenbecken derselben Region. In eingeschlossenen Fjorden und ruhigen Buchten, oder allgemein, an geschitzten Orten ist sie nicht zu finden. Je mehr der Fundort der Einwirkung des offenen Meeres ausgesetzt ist, desto besser gedeiht unsre Form und desto ørössere Dimensionen nimmt sie an. Das Maximum der Frequenz erreicht sie, wie ich glaube, am sidlichen Theil des Westkiste. An der siidostlichen Kiistenstrecke habe ich sie nicht beobachtet; doch findet sie sich wahrscheinlich auch hier, da sie bei Bohuslen in Schweden vorkommen soll. In Areschougs Alg. scand. exsice. wird nåmlich unter No. 86 ein Exemplar mitgetheilt, welehes nach meinem Ermessen der f. stenophylla beizuzåhlen ist. Dasselbe hat Sshleimlacunen im Blatte und unterscheidet sich ausserdem durch hellere Fårbung von der norwegischen siidwestlichen Form.! 1 Natiirlich beziehe ich mich bloss auf das Exemplar, welches im botanischen Museum der hiesigen Universitåt sich vorfindet. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. AG L. digitata f. ensifolia. Ich habe keine Mittel zur Verfigung øehabt, durch welche ich mich davon håtte iberzeugen können, in wieweit meine Auffassung dieser Form mit derjenigen Le Jolis! sich deckt; aber nach der Beschreibung, welche dieser Algolog von der f. ensifolia giebt, scheint es mir ziemlich ausser Zweifel gestellt, dass unsre norwegische Form mit der von ihm beschriebenen iden- tisch ist. Taf. 5, Fig. 2, und Taf. 6, Fig. 1 zeigen die typische Form der f. ensifolia bei vollentwickelten Fxemplaren. Die Hapteren sind bereits oben (p. 11) genauer beschrieben worden. Der Stamm ist gewöhnlich kirzer, als das Blatt, biegsam, unterwårts rund und diinn, in der Mitte zusammengedrickt, im Querschnitt fast elliptisch (Taf. 5, Fig. 4), wobei der långste Dia- meter bis 3 Cm. erreicht; nach dem Blatt hin diinner, aber auch hier mehr oder weniger zusammengedriickt; selten ist er am Ober- ende ebenso breit, oder gar breiter, als in der Mitte. Er ist glatt und etwas glånzend, aber die Farbe hell olivenartig oder doch betråchtlich heller, als bei der f. stenophylla; er ist nie mit Epiphy- ten bekleidet, und die Consistenz ist weniger fast, als bei den ibrigen Formen. Bei jungen Individuen ist der Stamm fast gleich- dick und fadenförmig. Das Blatt ist theils breiter, als lang; theils, und am håufig- sten, jedoch von grösserer Löånge, als Breite. Die Basis ist bei åltern und vollentwickelten Fxemplaren herzförmig. Das Blatt ist selten mehrfach gespalten; die Zipfel sind bisweilen nach der Spitze hin lang zugespitzt; bisweilen haben sie aber ihre grösste Breite nicht fern von der Spitze und sind dann ziemlich stumpf. Bei jungen Individuen ist das Blatt immer mehrere Mahl långer als breit, zugespitzt und mit schmaler keilförmiger Basis versehen (Taf. 6, Fig. 4—9). Die Zellen der Zwischenschicht stimmen im Wesentlichen mit denjenigen der f. typica iiberein, sie sind oft in longitudinale Reihen geordnet, nicht scharf von der Mittelschicht abgegrenzt; durchgehends hat aber das Blatt ein etwas loseres Element und dinnere Zellenwånde, als die Hauptform. An norwe- gischen Exemplaren fehlen dem Blatte meistens die Schleim- 78 M. FOSLIE. UEBER DIÉ LAMINARIEN NORWEGENS. lacunen, und wo sie vorhanden sind, zeigen dieselben sich sehr sparsam und von ziemlich ungleichmåssiger Grösse (Taf. 5, Fig. 5, sund Taf. 6, Fig. 2). | Der Blattwechsel scheint bei dieser Form etwas friiher stattzu- finden, als bei den ibrigen. Ich habe z. B. åltere, bei Bohuslen gesammelte Exemplare gesehen, welche bereits im Anfang des November den Blattwechsel begonnen hatten, und in Nordland habe ich im Anfang des Mårz mehrere Exemplare mit dem vollentwickel- ten neuen Blatt angetroffen. Wie oben erwåhnt, babe ich junge Individuen auch von dieser Art wåhrend der Sommermonate in mehr oder minder fortgeschrittenen Stadien des Blattwechsels beobachtet; aber nie åltere und vollentwickelte Pflanzen. In einer etwas eingeschlossenen Bucht im siidlichen Theil von Jåderen fand ich im letztverflossenen Sommer eine Form, welche beziiglich des Blattes bedeutend von der f. ensifolia differirte, aber ilbrigens mit typischen Exemplaren der letzteren iibereinstimmte. Das Blatt war nåmlich oft viel weniger getheilt und zugleich diinner, als gewöhnlich, und erinnerte an gewisse Formen von L. intermedia; es fehlten ihm aber die Schleimlacunen. In Bezug auf die Structur zeigt dasselbe sonst die meiste Uebereinstimmung mit dem Blatte der f. ensifolia. — Folgende Masse zeigen die Verhålt- nisse bei einigen dieser Exemplare. Total- Stamm- Blatt- Zipfel- långe. långe. Långe, Breite.1 Zahl. Breite. 145 73 2 110 3 30—45 150 34 116 67 3 11—80 107 25 82 53 3 10—22 170 5R 118 66 3 5—37 156 48 108 dl 4 6—18 144 41 108 61 5 6—14 157 dl 106 13 9 4—14 164 60 104 41 3 5—18 164 62 102 67 6 7—15 135 39 102 15 7 4—16 1 Oder gesammelte Breite der Zipfel, CHRISTIANIA VIDENSK.-SÉLSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 79 Total- Stamm- Blatt- Zipfel- , långe. långe. Långe. Breite. Zahl. Breite. 150 48 102 52 3 12—26 158 42 116 74 11 4—12 148 51 97 31 4 5—10 108 42 61 87 6 6—24 Eine andere Form, die sich ebenfalls sehr weit von der typi- schen f. ensifolia entfernt, findet man in den Felsenbecken der litoralen Region in Nordland und Finmarken. Dieselbe hat einen sehr schwachen, kurzen, fast gleichmåssig dicken Stamm und ein verhåltnissmåssig sehr langes, aber ziemlich schmales Blatt. Die Basis des letztaren ist herzförmig. Inwieweit diese Form wirklich der f. ensifolia unterzuordnen ist, muss ich einstweilen dahinge- stellt lassen; möglicherweise kann sie mit mehr Recht der f. typica beizuzåhlen sein; vor der Hand aber fehlen mir auch fiir letztere Annahme die ausreichenden Beweisgriinde, da ich die Form nicht an Ort und Stelle in frischem Zustand genauer habe untersuchen können. — Folgende Masse zeigen die Dimensionsverhåltnisse bei einigen derartigen Fxemplaren. Totallånge. Stammlånge. Blattlånge. Blattbreite. 143 18 125 20 109 9 100 15 66 6 60 21 192 32 160 22 119 14 105 32 99 9 90 18 94 14 80 35 117 7 110 30 71 6 65 26 135 5 180 50 L. digitata f. ensifolia ist eine litorale Pflanze, die aber auch in dem allerobersten Theil der sublitoralen Region vorkommt. Långs des siidöstlichen Theils der Kiiste, an welcher der Unter- schied zwischen Ebbe und Fluth höchst unbedeutend ausfallt, ge- deiht sie in einer Tiefe von 1—2 Faden; es ist dies ein Abschnitt 80 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. des Meeresbodens, der ziemlich genau der litoralen Region der westlichen und nördlichen Kiste Norwegens entsprechen dirfte.1 Am besten gedeiht diese Form an etwas geschiitzten Fundorten, und dringt sogar ziemlich tief in das Innere der Fjorden hinein, kommt aber auch am offenen Meere vor. Sie ist iberall ziemlich gemein. L. digitata f. debilipes schliesst sich ziemlich nahe an die eben- behandelte Form an; unterscheidet sich aber von derselben beson- ders durch ihren schwåcheren Stamm und ihr sehr dickes Blatt. Die Hapteren stimmen in der Regel mit denjenigen der f. ensifolia iiberein; sie sind meist schwach, niedergedriickt und wenig verzweigt. Der Stamm ist kurz, schwach und sehr biegsam, fast iiberall gleich dick. Bisweilen zeigt er sich jedoch in der Mitte etwas dicker und zusammengedriickt, und unsere Form nåhert sich da- durch der f. ensifolia. Das Blatt ist in der Mitte 15—3 Cm. dick und ziemlich steif; vollentwickelt zeigt es sich gewöhnlich långer, als breit; bisweilen ist es fast ungetheilt, bisweilen in wenige, aber meist breite und kurze Zipfel gespalten. Es ist nie so glatt, wie bei f. ensifolia, und seine Farbe etwas heller, als bei jener. Beziiglich der Structur besteht der Unterschied von f. ensifolia in einem et- was dichteren Element; auch sind die Zellen der Zwischenschicht hier etwas kleiner, als dort. Die Schleimlacunen, welche nie fehlen, sind gross und zahlreich (Taf. 6, Fig. 11). Junge Individuen lassen sich, meinen Erfahrungen gemåss, immer leicht von den gleichaltrigen ibrigen Formen unterscheiden. Das Blatt zeigt sich bereits in diesem Alterstadium verhåltniss- måssig dick; die Basis ist entweder eirund, oder fast herzförmig; an der Spitze zeigt sich das Blatt theils ganz abgestumpft und ein wenig eingerissen, theils schwach zugespitzt, aber im Verhåltniss zur Långe immer breiter, als bei f. ensifolia in diesem Alter. Ich habe diese Form bisher bloss bei Gjesvår und OChristan- I Vergl. Kjellm. Algenreg, und Algenform. p. 5. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 81 sund angetroffen. An ersterem Orte trat sie sehr distinct auf und zeigte eine auffallende Abweichung von den iibrigen Formen der L. digitata, besonders in Anbetracht des diinnen und schwachen Stammes, so wie des relativ ungemein dicken Blattes. Bei Chri- stiansund zeigte sie bisweilen eine grössere Annåherung an f. ensi- folia; ich fand z. B. eine paar FExemplare, deren Stamm etwas dicker war, als gewöhnlich, und in der Mitte eine Zusammen- driiekung, nach Art der f. ensifolia, aufwies; auch zeigte derselbe die gleiche Verdiinnung am Ober- und Unterende, und das Blatt dieselbe Theilung, die wir an der f. ensifolia kennen. Folgende Masse vergegenwårtigen die Dimensionsverhåltnisse einiger dieser bei Gjesvår und Christiansund eingesammelten Ex- emplare. Total- Stamm- Blatt- långe. långe. långe. breite. 39 2 31 10 20.5 9.5 11 6 45 6 39 18 34.5 3.5 31 20 48 7 41 34 84 28 56 20 61.5 10.5 51 28 61 8 59 27 Die Form ist litoral, und wåchst auf Klippen in dem unteren Theil der litoralen Region, zeigt sich aber auch in Felsenbecken, sowie im allerobersten Saum der sublitoralen Region. An beiden oben wngegebenen Fundståtten zeigte sie sich local und sparsam. Sie scheint etwas ausgesetzte Stellen vorzuziehen. Laminaria intermedia nob. L. hapteris plerumque valde ramosis, ramis irregulariter dispositis, ultimis sensim tenuioribus; stipite flexili, inferne lereti, mox compresso vel superne complanato, basi subcon- stricto; lamina plantæ junioris integra, ovali-oblonga vel ovata, Vid.-Selsk, Forh, 1884, No, 14. 6 82 M. FOSLIE. UEBER DIÉ LAMINARIEN NORWEGENS. plantæ adultæ integra vel in lacinias latas pauciores fissa, basi cordata, cucullata, interdum plana, sæpe bullata, coriaceo- membranacea, flavescenti-olivacea; lacunis muciferis in stipite nullis. in lamina distincetis, sat magnis. f. longipes nob. L. forma stipite longiore usque 0.5 —1 m.; lamina subintegra vel in lacinias pauciores, 10—30 cm. latas, plus minusque profunde fissa. Tab. 7—8. | f. eucullata (Le Jol.) Foslie. Descr. Laminaria fleæicaulis c. cucullata. Le Jol. 1. c. p. 59. : Å cucullata f. typica Foslie 1. c. p. 25. Fig. 3 intermedia f. cucullata tab. nostræ 9—10, fig. 1—16. f. ovata (Le Jol.) Foslie. Deser. Laminaria flexicaulis b. ovata Le Jol. 1. c. 5 . cucullata f. ovata Foslie 1. c. p. 27. Fig. & intermedia f. ovata tab. nostra 10, fig. 17—18. Exsice. på digitata b. Aresch. Alg. scand. exsice. No. 167. Syn. Laminaria digitata b. latifolig Aresch in Linn; non C, Ag. 2 be R E Aresch. Phyc. Scand. p. 122; excl. syn. flexicaulis f. latilacimiata Foslie 1. c. p. 21. å å subf. latifola Aresch. Obs. p. 10. cordata J. G. Ag. Nov. p. 26? digitata b.integrifolia J.G. Ag. Lamin. p. 24? Wie alle Laminarien zeigt auch diese Art eine bedeutende Neigung zum Variiren. Durch f. lomgipes nåhert sie sich in ein- zelnen Beziehungen der L. digitata, auf der andern Seite aber ist sie durch die f. ovata mit L. saccharina verbunden. Unsere Art bildet somit ein Verbindungsglied zwischen den Gruppen Digitatæ und Saccharmeæ. Wie bereits unter L. digitata bemerkt wurde, ist f. longipes CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 83 (f. latilaciniata) im ,Bidr.* urspringlich als eine Form jener Art aufgestellt, und f. cucullata mit f. ovata zu einer besonderen Art, L. cucullata, zusammengeschmolzen worden. Damals hatte ich die zwei letztgenannten Formen nur an einer vereinzelten Fundståtte in West-Finmarken, und einige wenige Exemplare der f. longipes in einer ganz anderen und weit abgelegenen Gegend zu Gesicht bekommen. Unter meinen Reisen in den letzten beiden Sommern bin ich nun nicht bloss in der Auffassung bestårkt worden, dass f. cucullata und f. ovata als eine von L. digitata (L.) Edm. that- såchlich geschiedene Art anzusehen sind, sondern ich habe auch diese beiden Formen die ganze Kiiste entlang, von Ost-Finmarken an bis zu den Hvalöern, an der siidöstlichen Landesgrenze, verfolgen können, und, trotz der vielen Hunderte von Exemplaren, die ich in Hånden gehabt habe, ist doch auch nicht ein einziges Mal ein Zweifel daran bei mir aufgestiegen, dass dieselben nicht der L. digitata sich unterordnen lassen. Die dritte der obenerwåhnten Formen, f. longipes, zeigt freilich, wie auch im ,,Bidr.* angedeutet wurde, ein ziemlich distinctes Auftreten; doch aber meinte ich damals dieselbe bloss als eine Localitåtsånderung der L. digitata ansehen zu miissen Es febhlte mir damals am genigenden Material zur Beurtheilung ihres Charakters und ihres rechten Platzes im System, besonders was ihr Verhaltens der f. cucullata gegeniiber betrifft. Spåter habe ich unsere Pflanze an ein paar andern Orten in Finmarken angetroffen; und es gelang mir hier, zumal an einem dieser Fundorte, bei Gjesvår in der Nåhe des Nordcaps aus einer Tiefe von 2—3 Faden einige Exemplare zu erbeuten, welche sich der f. cucullata nahe ansehlossen. In dieser Gegend traf ich ausser- dem an einer andern Stelle, wo f. cucullata håufig vorkam, einige Exemplare letzterer Form, welche in .die f. longipes ibergingen. Ferner fand ich im letztverflossenen Sommer im Christiania-Fjord einige Exemplare, welche die f. longipes mit der f. cucullata ver- binden. — Obwohl es also einleuchten muss, dass die f. longipes viel enger mit der L. intermedia f. cucullata verbunden ist, als mit der L. digitata, tritt dieselbe doch in den meisten Fållen ziemlich distinct auf, und es ist darum auch nicht unmöglich, dass 6* 84 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. sich im Lauf der Zeit herausstellen kann, dass dieselbe eigentlich eine selbståndige Art vorstellt. Nach dem gegenwårtigen Stand- punkt unserer Kenntniss der betreffenden Verhåltnisse ist es jedoch das natiirlichste såmmtliche drei als Formen dergleichen Art an- zusehen. In jungem Alter zeigt denn auch f. longipes eine grosse Uebereinstimmung mit der f. cueullata auf derselben Altersstufe und eine bedeutende Abweichung von såmmtlichen Formen der L. digi- tata. Taf. 7, Fig. 6 zeigt ein junges Individuum von Berlevaag in Ost-Finmarken, wo diese Form weniger distinct auftritt und sich in etwas der L. digitata nåhert. Auf Taf. 8, Fig. 6 sieht man ein Individuum von ungefåhr gleichem Alter aus Russemark in West- Finmarken, welches in allem wesentlichen mit dem letzterwåhnten aus Berlevaag ibereinstimmt; Fig. 5, Taf. 9, sowie Fig. 3, Taf. 10 stellen endlich Individuen der f. cucullata von ungefåhr ebenfalls dem gleichen Alter vor; zwischen allen diesen Darstellungen ist die Aehnlichkeit nicht zu verkennen. Unter den mehrfach genannten Formen ist es allein die f. ovata, welche auf eine Verbindung zwischen LE. intermedia und L. saccharina hindeutet, und auch hier låsst sich eine solche nur in Bezug auf die åusseren habituellen Charaktere nachweisen, und ist obendrein, selbst in dieser Beschrånkung, ziemlich selten. Bei Christiansund fand ich jedoch in einer Tiefe von ca. 5 Faden ein paar Exemplare von f. ovata, welche eine grosse åussere Aehnlich- keit mit L. saccharina f. latissima aufwiesen. Die Farbe dieser Exemplare war bedeutend dunkler, als gewöhnlich, und erst durch die anatomische Untersuchung liessen sie sich mit Sicherheit be- stimmen. In letzterer Beziehung ist der Unterschied jedoch be- deutend. L. saccharima hat nåmlich immer ein verhåltnissmåssig viel loseres Element und grössere Zellen in der Zwischenschicht. In Finmarken wachsen f. cucullata und f. ovata gewöhnlich zu- sammen mit L. snecharina f. oblonga; lassen sich jedoch auch in sehr jungem Alter mit Leichtigkeit von letzterer unterscheiden. In Bezug auf die Structur låsst sich kaum ein nennenwerther Unterschied zwischen L. intermedia und L. digitata angeben; doch sind die Zellen der Zwischenschicht bei der ersteren gewöhnlich CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 85 etwas kleiner, und das Blatt derselben ist immer mit Schleim- lacunen versehen (und zwar in der Regel mit ziemlich grossen). Die Zellen der Zwischenschicht sind oft, wie bei L. digitata f. typica und f. ensifolia, in ziemlich regelmåssige longitudinale Reihen ge- ordnet. Die Farbe der L. intermedia ist fast immer heller, als die- jenige der L. digitata f. typica. Die Pflanze ist selten besonders glatt, doch fast nie mit Fpiphyten bekleidet. Dagegen ist das Blatt immer (oder fast immer) mit einer Amnelide, Spirorbis, be- setzt, wåhrend ich diese nie auf der L. digitata gesehen habe. Sogar bei den Exemplaren der f. longipes, welche sich der L. digi- tata am meisten nåhern, habe ich das Blatt mehr oder weniger mit dieser Annelide besetzt gefunden. Dieselbe kommt auch sehr håu- fig auf L. saccharina vor. L. imntermedia f. longipes. Dies ist die grösste der drei For- men und zeichnet sich besonders durch ihr grosses Blatt und durch den ziemlich langen und sehr biegsamen Stamm aus. Die Hapteren sind fein und stark verzweigt, ohne bestimmte Ordnung (Vergl. Taf. 7, Fig. 1 u. Taf. 8, Fig. 1). Bereits durch dieses Merkmaal låsst sich diese Form meist von den Formen der L. digitata umterscheiden, mit welchen sie verwechselt werden kann. Ab und zu trifft man freilich auch Exemplare, deren Hapteren gröber sind, und eine geringere Verdiinnung und Veråstelung zei- gen, So dass ihre Formation sich derjenigen der Hapteren bei L. digitata f. typica bedeutend nåhert. Die hier als Regel angegebene Beschaffenheit der Haftorgane, — d. h. ihre Feinheit und ihre starke Veråstelung, — scheint nicht damit zusammen zu hången, dass unsere Alge gewöhnlich an ziem- lieh geschiitzten Stellen (brigens auf losem sowohl, als auf festem Boden) wåchst; wie denn iberhaupt die physische Beschaffenheit des Bodens, und wohl auch die andern åusseren Verhåltnisse bei un- serer Form keinen so grossen Einfluss auf die Formation der Hap- teren iiben diirften, wie dies bei L. hyperborea der Fall ist (vergl. p. 11). Es sind nåmlieh diese Organe bei der L. intermedia auch dort, wo dieselbe auf Felsenboden und am ziemlich exponirten Or- 86 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. ten sich angesiedelt hat, durchgehends fast ebenso fein und ebenso Ästig, wie da, wo unsere Alge auf loser Unterlage und in Fjorden oder sonstigen geschiitzten Gewåssern ihren Standort gefunden hat. Die auf Taf. 7, Fig. 1 u. 5 dargestellten Exemplare sind so z. B. auf Felsboden an einem ziemlich ausgesetzten Punkt bei Berlevaag in Ost-Finmarken gewachsen, wåhrend das Exemplar Taf. 8, Fig. 1 bei Russemark in Porsanger (West-Finmarken) d. h. an einem Orte gefunden ist, an welchem die Pflanze nur selten einem be- deutenderen Wellenschlag ausgesetzt war, und an welchem der Meeresgrund mit Send und kleinen Steinen bedeckt ist. Der Stamm ist bei dieser Form oft ziemlich dick, aber des- ungeachtet sehr biegsam, bisweilen fast liegend. Er ist immer diinner an der Basis, als in der Mitte. Letztere ist entweder rund, wie das Unterende (Taf. 7, Fig. 1—3) oder zusammengedrickt (Taf. 8, Fig 1). Von der Mitte bis zum Blatte ist der Stamm immer mehr oder weniger zusammengedriickt. Der obere Stammtheil ist bisweilen auch ziemlich abgeflacht und bis volle 4 Cm. breit; ge- wöhnlich jedoch dinner und schmaler, als die Mitte des Stammes (Tef: 7 Fig 1: Taf8, Fie). Das Blatt ist gewöhnlich, im Verhåltniss zur Långe si Dicke des Stammes, sehr gross. Selten ist dasselbe mehrfach und tief gespalten. Taf. 7, Fig. 1 zeigt die Formextreme in dieser Richtung. Die Zipfel sind breit, gewöhnlich 10—30 Cm. Biswei- len zeigt sich das Blatt aber auch so gut wie ganz unzertheilt, nierenförmig und in seiner unteren Hålfte ausgebauscht, mit einer Concavitåt, die bis auf 20 Cm. steigen kann; letztere ist bisweilen uneben und sehr bauschig (Taf. 8, Fig. 1), bisweilen aber auch ganz eben und etwas glatt, doch niemals so glatt, wie bei den grösseren Digitata-Formen. Ferner ist das Blatt fast immer ziem- lich dönn, theils sehr geschmeidig, theils ein wenig steif und spröde; letzteres bei Pflanzen, die tief im Inneren der Fjorden gewachsen sind. Die Epidermiszellen sind gewöhnlich sehr klein (Taf.7, Fig. 4; Taf. 8, Fig. 3). Die Zellen der Zwischenschicht sind auch etwas kleiner, als diejenigen der L. digitata f. typica, obwohl sie sonst mit letzteren recht grosse Uebereinstimmung zeigen. Schleim- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1884. No. 14. 87 lacunen sind immer im Blatte zu erkennen; ihre Zahl ist gross, aber in Bezug auf ihre Dimensionen macht sich bisweilen bedeu- tende Ungleichartigkeit geltend. Die Zeit der Blattwechsels bei dieser Form habe ich nicht be- stimmen können. Ich habe nur einige junge in den Sommer- monaten gesammelte Exemplare zur Ansicht bekommen. Taf. 7, Fig. 6 zeigt eines derselben, das im Anfang des August gefunden wurde, und noch Reste des alten Blattes trågt. Folgende Masse zeigen die Dimensionsverhåltnisse bei einigen finmarkischen Exemplaren dieser Form. Total- Stamm- Blatt- långe. långe. långe. breite. 136 34 102 80 168 76 92 124 110 60 50 40 100 40 60 40 157 55 102 130 132 70 62 80 138 15 58 104 147 72 "5 160 116 66 50 88 150 14 76 93 186 82 104 98 140 82 58 2 117 54 63 47 148 70 78 68 108 56 52 67 85 15 70 70 Die Form ist sublitoral und gehört dem obersten Theil dieser Region an. Ich habe dieselbe nicht in Tiefen gefunden, die 3 Fa- den ibersteigen. Sie gedeiht am besten an etwas geschiitzten Or- ten, und geht ziemlich weit in die Fjorden hinein. In Finmarken findet sie sich local und ziemlich gemein bei Berlevaag und Russe- mark; bei Gjesvår traf ich einige wenige Fxemplare. Långs der Westkiiste habe ich dieselbe nicht entdeckt, doch kommt sie wahr- 88 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. scheinlich auch hier vor. Långs des siidöstlichen Theils der Kiste scheint sie sparsam zu sein. Hier habe ich nur einige Exemplare im Innern des Christiania-Fjords gefunden. L. intermedia f. cucullata. In der Gestalt, in welcher diese Form långs der norwegischen Kiste auftritt, zeichnet sie sich beson- ders aus durch ihren diinnen und langen Stamm und ihr relativ ørosses, fast ungetheiltes Blatt. Die Hapteren stimmen mit denjenigen der soeben beschrie- benen Form iiberein. Uebrigens trifft man hie und da Fxemplare mit ziemlich regelmåssigen Hapteren (Taf. 9, Fig. 2), aber auch diese sind doch immer verhåltnissmåssig långer und werden be- deutend diinner, als die Hapteren der L. digitata. Der Stamm ist in der Regel viel kirzer, als das Blatt, da- bei diinn und schwach. Unterwårts ist derselbe rund, bisweilen an der Basis diinner, als in der Mitte, und dann hier gewöhnlich ein wenig zusammengedriickt, bisweilen aber auch iberall fast gleich dick. Von der Mitte aus nach dem Blatte hin wird er in der Regel schmaler, ist jedoch bisweilen am Oberende breiter und mehr zusam- mengedriickt, als in der Mitte. Das Blatt ist bald långer, bald kirzer, als breit; die Basis herzförmig. Bei vollentwickelten Fxemplaren ist es mehr oder weniger concav. Im jingeren Alter der Pflanze ist das Blatt in der Regel eirund oder oval und fast plan; spåter aber beginnt es rascher in die Breite zu wachsen, und gleichzeitig nimmt die Con- cavitåt zu. Bei vollentwickelten Exemplaren habe ich eine Con- cavitåt bis zu 25 Cm. beobachtet. Selten sieht man das Blatt in eine verhåltnissmåssig grössere Anzahl von Zipfel gespalten, und letztere sind sehr breit und kurz. Am siidöstlichen Theil der Kiiste habe ich nur ausnahmsweise Exemplare mit gespaltenem Blatt an- getroffen; von solchen sah ich auch nur einige wenige unter den der grossen Zahl von Exemplaren, die ich aus Bohuslen in Schwe- den in Hånden gehabt habe. Wenn die Pflanze in ganz einge- schlossenen Sunden oder Buchten wåchst, wird das Blatt oft ein wenig spröde. Die Zellen der Zwischenschicht gleichen denjenigen CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 89 der vorigen Form. Die Schleimlacunen sind zahlreich und ziem- lich gross (Taf. 9, Fig. 4). Folgende Masse erlåutern das Verhåltniss zwischen der Långe des Stammes und der Långe und Breite des Blattes bei finmar- kischen Exemplaren. Total- Stamm- Blatt- långe. långe. långe. breite. 52 2 50 30 71 11 60 70 61.5 1.5 60 40 52.5 2.5 50 DD 73 3 70 DD 41 1 40 5D 5D 5d 50 45 63 8 DD 80 54.5 1.5 53 42 56 4 52 85 30.5 0.5 30 22 22.5 4.5 18 12 84 26 58 54 111 35 76 64 78 Ui 61 86 79 6 13 94 An der siidöstlichen Kiistenstrecke, sowie in Bohuslen in Schwe- den, wird unsere Form gewöhnlich etwas grösser. Nach den im Reichsmuseum in Stockholm anfbewahrten Ex- emplaren zu schliessen, scheint der Blattwechsel bei ålteren oder vollentwickelten Exemplaren ungefåhr in der Zeit zwischen dem An- fang des Decembers und dem Schluss des April vor sich zu gehen; doch habe ich auch im Mårz gesammelte Exemplare gesehen, bei wel- chen das neue Blatt fast voll entwickelt erschien, aber auch wie- der im Mai gefundene Exemplare, die immer noch Ueberreste des alten Blattes an sich trugen. In Finmarken habe ich im Juni, Juli und August zahlreiche junge, im Blattwechsel begriffene Ex- 90 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. emplare angetroffen; nie aber åltere Individuen in gleichem Ver- håltnisse (Taf. 10, Fig. 3, 5, 6, 8, 9 u. 10). Unsere Form ist sublitoral und gehört dem oberen Theil dieser Region; es kommt dieselbe aber auch im tiefsten Theil der litora- len Region vor. Bei Havösund und Gjesvår in West-Finmarken war dieselbe local und ziemlich gemein. Bei Christiansund erhielt ich ein paar Exemplare aus einer Tiefe von ca. 5 Faden. Långs des siidöstlichen Theils der Kiiste scheint dieselbe gemein zu sein. An exponirten Orten scheint sie selten vorzukommen. L. intermedia f. ovata. Diese unterscheidet sich von der vori- gen Form durch ihr planes Blatt, dessen Gestalt im Umfang bald eirund, bald beinahe nierenförmig, bald aber auch ei-lanzettlich sich darstellt. Sonst stimmt dieselbe mit der f. cucullata iiberein, und die Uebergånge von der einen zur andern sind vollståndig. In Finmarken tritt dieselbe nur in Gesellschaft mit f. cucullata auf; ist aber selten. Saccharinæ. Laminaria saccharina (L.) Lamour. Essai p. 42; Fucus saccharinus L. Spec. Plant. II, p. 1161. f. linearis J. G. Ag. Lamin. p. 12. Descr. Laminaria saccharina a. linearis J. G. Ag. 1. c. - E » f. prima J. G. Ag. Spec. Alg.I, p. 132. Fig. Fucus saccharinus Fl. Dan. t. 416. f. oblonga J. G. Ag. Len 12. Deser. Laminaria saccharina b. oblonga J. G. Ag. I. c. f. membranacea J. G. Ag. Llerp: 18 Descr Laminaria saccharina €. membranacea J. G. Ag. 1. c. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 91 f. Iongissima (Gunn.) nob. Deser. Ulva longissima Gunn. FI. Norv. II, p. 128, t. 7. » Laminaria saccharima f. grandifolia Kjellm. Ishafsfi. p. 287. f. borealis nob. Descer. Laminaria saccharina f. latissima Kjellm. 1. c.; non Lyngb. f. Agardhii (Kjellm.) nob. Descr. Laminaria caperata J. G. Ag. Lamin. p. 13. å å Agardhii Kjellm. Spetsb. Thalloph. IT, p. 18. Fig. N å Kjellm. 1. c. t. 1, fig. 2—3. Syn. Ulva maxima Gunn. 1. c. p. 47, t. 7. Fucus saccharimus Gunn. 1, c. I, p. 52; excl. syn. plur. KG N FI. Dan. t. 2197. p- å Tonning, Rar. Norv. p. 12. » 8 Hammer, FI. Norv. p. 139. » å Retz. Fl. Scand. p. 299. » å Wahlenb. FI. Lapp. p. 4983. Laminaria Phyllitis C. Ag. Syn. Alg. p. 18; excl. syn. saccharina C. Ag. Spec. Alg. I, p. 117; Syn. Alø. p. 17. » p Lyngb. Hydroph. Dan. p. 21. aå " Hornem. Plantel. IT, p. 739. » å Aresch. Phyc. Scand. p. 121. » » Kleen, Nordl. Alg. p. 32. å caperata Kleen I. c. * saccharina var. septentrionalis Rostaf. in Gobi, Algenfl. Weiss. Meer. p. 78. ” a Kjellm. Ishafsfl. p. 286. ” 5 australis Aresch. Obs. Phyc. p. 13. . Agardhii Kjellm. Spetsb. Thalloph. II, p. 18; Algenveg. Murm. Meer. p. 37; Kariska hafv. algveg. p. 24; Ishafsfl. p. 292. å caperata J. G. Ag. Spetsb. Alg. Bidr. p. 5 et 11; Till. p. 28. 92 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Syn. Laminaria caperata —Gobi, Algenfi. Weiss. Meer. p. 76. » p Kjellm. Vinteralgveg. p. 64. hå saccharina borealis Aresch. Obs. Phyc. p. 14. In seiner ,Ishafsfl.* nimmt F.R. Kjellman unter L. saccha- rima die beiden von J.G. Agardh beschriebenen Formen auf, d. h. f. linearis und f. oblonga, und beschreibt daneben zwei neue For- men: f. latissima und f. grandifolia. Der erste dieser Namen, f. latissima, ist bereits von Lyngbye får eine Saccharina-Form be- nutzt, und es muss diese Lyngbye'sche Form, so weit ich zu ur- theilen vermag, dieselbe Form sein, von welcher Kjellman in der ,Ishafsfl.* erzåhlt, dass sie in Bohuslen vorkommt und der nordischen f. latissima Kjellm. entspricht. Lyngbye selbst iden- tificirt seine f. latissima mit der L. mazima (Gunn.), fihrt aber dabei an, dass er dieselbe in der Tiefe der Fjorde von Odense in Dånemark gefunden habe, und ebenso berichtet Hornemann, dass dieselbe Form von Suhr im Hafen bei Sonderburg, in der Gelting- bucht, bei Fehmarn und bei Neustadt beobachtet sei. Da unter solehen Umstånden die f. latissima Lyngb. kaum ganz identisch mit der nordischen f. latissima Kjellm. sein kann, erlaube ich mir letzteren Namen mit f. borealis zu vertauschen. Mit dieser ist dann wohl L. maxima (Gunn.), vielleicht auch L. latifolia C. Ag. identisceh. Von der ersten, der L. maxima Gunn. nimmt J. G. Agardh?! an, dass sie der hocharctischen L. caperata J. G. Ag. (= L. Agardhii Kjellm.) angehört; schon Kjellman” bezeichnet indessen diese Vermuthung als minder wahrscheinlich. Ich bin mit Kjellman darin einig, das L. maxima (Gunn.) nicht unter die L. Agardhii eingeordnet werden darf; dagegen sehe ich es aber fir ziemlich ausgemacht an, dass dieselbe mit der f. borealis iden- tisch ist. In der knappen Beschreibung des Gunnerus finde ich nichts, das einer solchen Annahme widersprechen könnte. Frei- lich trifft man nur selten Exemplare, deren Breite die Långe iber- trifft; und obwohl wir es hier mit derjenigen Form von L. saccha- rina zu thun haben, deren Blatt die relativ grösste Breite erlangt, 1 Grönl. Lamin. och Fuc. p. 15. 2 Spetsb. Thalloph. p. 24. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 14. 93 habe ich doch nie ein Exemplar gesehen, dessen Blatt eine Breite von 1 Faden (und mehr als das), und dabei nur eine Långe von 2 Ellen, gehabt håtte. Hierbei ist jedoch zu bemerken, dass Gun- nerus solehe Exemplare auch nicht selbst gesehen haben will, son- dern nur nach dem, was andere ihm berichtet haben, von solchen redet. Den Massangaben ist daher kaum besonderes Gewicht bei- zulegen. Die Abbildung (1. c. t. II, fig. 5) erinnert mehrfach an gewisse Formen der f. borealis. Dass indessen die Figur eine Wieder- gabe von L. mazxima in natiirlicher Grösse nach einem jiingeren Exemplar vorstellen soll, ist freilich schwer zu annelmen; es ist aber in Betracht zu ziehen, dass die Zeichnung gewiss nach einem getrockneten Exemplar ausgefilhrt worden ist. Bleibt aber auch noch ein Zweifel dariiber, welche Pflanze unter der L. maxima des Gunnerus zu verstehen ist, so ist dies nicht mebr der Fall bei der von ihm beschriebene Alge, welche er Ulva longissima nennt. Unter diese glaube ich nåmlich ohne irgend welches Bedenken jene, ebenfalls an der westlichen und nördlichen Kiiste vorkommende Saccharina-Form einordnen zu diirfen, die mit der von Kjellman beschriebenen f. grandifolia identisch ist. Ich habe mir daher, wie oben geschehen, die Freiheit genommen, letzteren Namen mit der Bezeichnung f. longissima (Gunn.) zu vertauschen. In Uebereinstinmung mit J. E. Areschoug) betrachte ich L. Agardhii Kjellm. als eine Form der L. saccharima. Ich be- griinde dies in folgender Weise. In seiner ,Spitsb. Thalloph.* (p. 24) gesteht Kjellman selbst ein, wie schwierig es ist, irgend welche bestimmte Grenze zwischen der L. saccharina und der dort von ihm beschriebenen L. Agardhii abzustecken. In &åhnlicher Weise spricht er sich in seiner ,,Algenveg. des Murmanschen Meeres* aus. Es heisst nåmlich (p. 37): ,lch betrachte daher jede im siidöstlichsten Theil des Murmanschen Meeres, am siidlichen Nowaja Semlja und der Insel Wajgatsch, vorkommende Laminaria, die zur Saccharina-Gruppe dieser Gattung gehört, als L. Agardhii; doch gebe ich ausdriicklich an, dass sie im siidlichen Theile des 1 Obs. Phye. p. 14, 94 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS$. Gebietes unter Formen auftritt, die sich der L. saccharina so sehr nåhern, dass sie, wenn sie in einer Gegend angetroffen wirden, Wo diese Art die vorherrschende wåre, mit der grössten Befugniss zu ihr gerechnet werden könnte.* Als weiteren Beitrag zu der in den obenerwåhnten Arbeiten von ihm und J. G. Agardh (letz- terer unter L. caperata) gegebenen Beschreibung der L. Agardhii, berichtet Kjellman in seiner ,Ishafsfl.*, dass er eine Menge von Exemplaren der betreffenden Art untersucht habe, ohne je Schleim- lacunen im Blatte aufzufinden. Dieses Fehlen der Schleimlacunen wiirde somit, nach dem obigen, das einzige sichere Kennzeichen zur Unterscheidung der fraglichen Art von L. saccharina abgeben. Ich habe jedoch zahlreiche Fxemplare der L. saccharina unter- sucht, und dabei nicht so selten solche getroffen, bei welchen die Lacunen entweder ganz fehlten oder, falls sie existirten, doch wenigstens sehr klein waren und sich kaum nachweisen liessen. So fand ich bei den Hvalöern ein Exemplar ohne, und ein anderes mit kleinen, zerstreuten Lacunen; bei Jåderen ein vereinzeltes Exemplar der f. oblonga, ebenfalls ohne Lacunen; auch in Nord- land und in Finmarken habe ich Exemplare der ibrigen Formen angetroffen, bei welchen ich die in Frage stehenden Lacunen nicht nachweisen konnte. Bei Mehavn in Ost-Finmarken erhielt ich aus einer Tiefe von 10—15 Faden drei Exemplare, welche nach ihrem åusseren, habituellen Charakter sich ebenso leicht unter die L. Agardhii, als unter L. saccharima f. longissima einordnen liessen. Das eine derselben schien mir sogar am natiirlichsten als eine f. borealis aufgefasst werden zu können. Sie waren ohne Rugå; die Consistenz fast membranös; das eine derselben zeigte sich schwach bauschig, die beiden anderen dagegen so ziemlich eben, aber mit einem ziemlich stark wellenförmigen Rand versehen. Fol- gende Zahlen vergegenwårtigen die Massverhåltnisse bei diesen 3 Exemplaren. Total- Stamm- Blatt- långe. långe. långe. —breite. 170 50 120 54 91 S1 54 38 163 102 61 62 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 95 Irgend welchen eigentlichen Unterscheid zwischen diesen drei Exemplaren nachzuweisen, war ganz unmöglich, abgesehen von dem Umstand, dass zwei derselben Schleimlacunen im Blatte besassen, das dritte aber nicht. Derartigen Beobachtungen gegeniiber wird man dem för die L. Agardhit angegebenen Charakter, — dem Fehlen der Schleimlacunen, — kaum eine grössere Bedeutung beilegen dirfen. Daher habe ich es gewagt, die L. Agardhii als eine Form der L. saccharina aufzunehmen. L. saccharina f. linearis. Bei den meisten finmarkischen Exem- plaren dieser Form sind auf dem Blatte drei Felder unterscheidbar: ein Mittelfeld, das eine schmales, ebenes oder bauschiges, durch die ganze Långe des Blattes sich durchziehendes Band darstellt, ein Zwischenfeld, das sich stark rugös zeigt, und ein Randfeld, welches ziemlich diinn und mehr oder weniger wellig erscheint. Bei der grossen Mehrzahl ist das Mittelfeld scharf vom Zwischen- feld abgegrenzt; bei anderen ist jedoch die Grenze nicht so be- stimmt, und fast das ganze Blatt rugös; und wieder bei anderen ist keine Spur von Mittelband zu entdecken, sondern das ganze Blatt zeigt sich stark rugös und bisweilen mit ganz flachem Rande. Letztere Blattform bezeichnet einen Uebergang zur f. oblonga. Folgende Masse zeigen das Verhalten bei einigen finmarkischen Exemplaren. Total- Stamm- Rlatt- långe. långe. långe. —breite. 226 36 190 22 175 31 144 8 214 33 181 20 219 31 188 12 394 26 308 12 158 27 126 10 323 41 282 26 78 27 51 6 88 24 64 5 172 2 70 3) 51 3 48 1 96 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Das Maximum ihrer Frequenz scheint unsere Form in Ost- Finmarken zu erreichen. Hier habe ich zum mindesten grosse Men- gen vom Meere ausgeworfen, am Ufer liegen sehen. Zugleich scheinen auch die Dimensionen der Pflanze hier die bedeutendsten zu sein. L. saccharina f. oblonga. Diese unterscheidet sich von der vorigen Form durch ibr, im Verhåltniss zur Långe, etwas breiteres, weniger rugöses, und oft etwas diinnes Blatt. Folgende Ziffern illustriren das Verhalten bei Exemplaren vom nördlichen Theil der Kiiste. Total- Stamm- Blatt- långe. långe. långe. breite. 88 32 51 26 56 15 41 20 90 48 42 25 51 6 45 28 109 28 81 26 L. saccharima f. membranacea. Von dieser siidlichen Form, die der nördlichen f. longissima entspricht, habe ich nur ein paar Exemplare vom siidöstlichen Theil der Kiiste vor Augen gehabt. Die Charaktere, welche sie von der folgenden Form abgrenzen sollen, scheinen sehr unbestimmt zu sein. L. saccharina f. longissima. Im Allgemeinen scheidet sich diese Form scharf von den beiden vor angegangenen, der f. limearis und der f. oblonga; in Nordland und Finmarken habe ich jedoch auch Uebergånge beobachtet. Nach Kjellmans Bemerkung soll sich unsere Form auch im Bezug auf die Structur durch ein viel weitlåufigeres und mehr diinnwandiges Element von den beiden vorgenannten unterscheiden. Auch dies stimmt im ganzen mit mei- nen Beobachtungen, doch habe ich ein eigentlich constantes Ver- halten nicht nachweisen können. Bei Inderöen im Trondhjems-Fjord fand ich eine Form, welche sich im wesentlichen der f. longissima anschliesst, aber von der- selben dadurch abweicht, dass sie sich viel dunkler gefårbt zeigt, und dass ihr Blatt ziemlich dick und ganz eben ist, gar nicht bauschig oder rugös erscheint, wohl aber einen stark welligen CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 97 Rand besitzt. Fin åhnliches Exemplar erhielt ich bei Sellevig (Stordöen) aus einer Tiefe von 10 Faden. Folgende Masse zeigen die Dimensionsverhåltnisse bei der f. longissima. Total- Stamm- Blatt- långe. långe. långe. —=breite. 288 82 206 35 74 4 TO 14 344 86 258 46 366 104 262 52 151 13 78 15 233 41 192 19 227 12 215 21 171 23 148 10 211 49 162 19 260 56 204 24 Diese Form gehört, ebenso wie f. borealis, dem tieferen Theil der sublitoralen Region, wird aber doch auch bisweilen schon in einer Tiefe von bloss 2 Faden angetroffen, z. B. bei Russemark im Porsanger-Fjord. L. saccharina f. borealis. Diese unterscheidet sich, wie bereits Kjellman hervorhebt, eigentlich nur durch die Form des Blattes von f. longissima. Folgende Masse veranschaulichen das Verhalten bei einigen fin- markischen Exemplaren der Form. ' Total- Stamm- Blatt- långe. långe. långe. breite. 160 82 78 52 12 36 36 34 104 38 66 38 135 52 88 45 99 48 dl 31 68 24 44 27 124 81 43 38 82 34 48 52: Vid,-Selsk. Forh. 1884, No. 14, 7 98 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Wenn ich nach den Bruchstiieken von Blåttern urtheilen darf, die ich ab und zu aus Tiefen von mehren Faden emporgeholt habe, seheint diese Form recht bedeutende Dimensionen erlangen zu « können. In der Mitte des Juni fand ich bei Lödingen in Nordland, in einer Tiefe von nur 4 Faden, ein noch im Blattwechsel begrif- fenes Exemplar. Der Stamm hatte eine Långe von 70 Cm.; das neue Blatt war 150 Cm. lang und 115 Cm. breit; das alte, etwas destruirte, Blatt war 120 Cm. lang. L. saccharina f. Agardhii. Wie bereits ausgefihrt, kann ich diese Alge bloss als eine von der f. longissima nicht grade sehr scharf differentiirte, hocharctische Form der vorliegenden Art ansehen. Man trifft dieselbe zerstreut und sparsam in Ost-Finmar- ken in einer Tiefe von 10—25 Faden. Laminaria Phyllitis (Stackh.) J. G. Ag. Spec. Alø. I, p. 181; Fucus Phyllitis Stackh. Ner. Brit. P. 33, t. 9. Descr. Laminaria Plhyllitis J. G. Ag. 1. c Nach J. G. Agardhs Angabe soll diese Art auch an den norwegischen Kiisten vorkommen. Ebenso berichtet Lyngbye, dass dieselbe in der Nåhe von Arendal gefunden sein soll. Ich betrachte es als zweifelhaft, ob diese Art sich wirklich in den norwe- gischen Gewåssern findet. Ich selbst habe sie nie angetroffen, und die aus Norwegen stammenden Exemplare, die ich unter diesem Namen in verschiedenen Herbarien gesehen habe, sind, so weit ich zu urtheilen im Stande bin, nur junge Exemplare von f. membrana- cea oder f. lomgissima gewesen. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 99 Agardh, C. Å. pp Agardh, J. G. Literatur-Verzeichniss. Synopsis Algarum Scandinaviæ. Lundæ 1817.— (C. Ag. Syn. Alg.) Species Algarum. Gryphiswaldiæ 1821—1828.— (C. Ag. Spec. Alg.) Novitiæ Floræ Sueciæ ex Algarum familiæ. Lundæ 1836. — (J. G. Ag. Nov.) Sepcies, genera et ordines Algarum. Vol. I. Lundæ 1848. — (J. G. Ag. Spec. Ale.) Om Spetsbergens Alger. (Akademisches Program.) Lund 1862. — (J. G. Ag. Spetsb. Alg. Progr.) De Laminarieis symbolas offert. — Lunds Uni- versitets Årsskrift Tome 4. Lund 1804 (J. G. Ag. Lamin.) Bidrag till kånnedomen af Spetsbergens Alger. — Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademiens Hand- lingar. Band 7, No. 8. Stockholm 1868. — (J. G. Ag. Spetsb. Alg. Bidr) —— Bidrag till kånnedomen af Spetsbergens Alger. Tillåg till föregående afhandling. — Kongl. Sven- ska Vetenskaps-Akademiens Handlingar. Band 7, No. 8. Stockholm 1868. — (J. G. Ag. Spetsb. Ale. Till.) Bidrag till kånnedomen af Grönlands Laminarieer och Fucaceer. — Kongl. Svenska Vetenskaps- Akademiens Handlingar. Band 10, No. 8. Stock- holm 1872. — (J. G. Ag. Grönl. Lamin. och Fuc.) 7 * 100 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Areschoug, J. E. Algarum (Phycearum) minus rite cognitarum pugillus secundus. — Linnæa, von Schlechten- dal. Tome 17. Halle 18438. — (Aresch. Pugill.) å Enumeratio phycearum, quæ in maribus Scan- dinaviæ crescunt. — Nova Acta regis Socie- tatis scientiarum Upsaliensis. Vol. 13, Upsa- liæ 1847 et Vol. 14, Upsaliæ 1850. — (Aresch. Phyc. Scand.) Å Algæ Scandinavicæ exsiccatæ. Ser. nov. Fasc. 1—9. Upsaliæ 1861—1879. — (Aresch. Alg. Scand. exsice.) 7 Observationes Phycologicæ. Part. 4. — Nova Acta regiæ Societatis scientiarum Upsaliensis. Ser. 8. Upsaliæ 1883. — (Aresch. Obs. Phyc.) Bauhinus, Caspar. Pinax theatri botanici. Basileæ Helvet 1621. — (Bauhin. Pinax.) Beilschmied. Flora der shetlåndischen Inseln von Thomas. Edmondston; im Auszuge durch Dr. Beil- schmied. — Flora oder allgemeine botanische Zeitung. XXX Jahrg. Regensburg 1847. — (Beilschm. in Flora.) Botaniska Notiser. Lund 1883. — (Bot. Not.) Clouston, Charles, Algæ. Guide to the Highlands and Islands of Scotland, by G. & P. Anderson. London 1834. — (Clouston in Anders. Guide.) Crouan, P. L. et H. M. Algues marines du Finistére classées. Brest 1852. — (Crouan, Alg. mar. Finist.) De la Pylaie, M. Quelques observations sur les productions de Vile de Terre Neuve et sur quelques Algues de la cöte de France, appartement au genre Laminaire. — Annales des Sciences Naturelles Ser. 1, Tome 4. Paris 1824. — (De la Pyl. Observ.) | Edmondston, Thomas. Å Flora of Shetland; comprehending å CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 101 Ekman, F. L. Esper, E. J. C. List of the Shetland Islands, with remarks on their Topography, Geology, and Climate, etc. Aberdeen 1845. — (Edm. Flor. Shetl.) Bidrag till kånnedomen om Skandinaviens Hafsalger. (Akademische Dissertation). Stock- holm 1857. — (Ekm. Skand. Hafsalg.) Icones Fucorum; Abbildungen der Tange, mit beygefiigten systematischen Kennzeichen, etc. Nirnberg 1800. — (Esper, Ic. Fuc.) Farlow, W. G. List of the marine Algæ of the United States, with nots of new and imperfectly known species. — Proceedings of the American Aca- demy of Arts and Sciens. New Series. Vol. 2. Boston 1875. — (Farl. Alg. Unit. States.) Marine Algæ of New England and adjacent Coast. — Report of the United States Fish Commission for 1879. Washington 1881. — (Farl. New. Engl. Alg.) Flora Danica. Vol. 2, Hafniæ 1767 und Vol. 3, Hafniæ 1770. — (EI. Dan.) Foslie, M. Bidrag til kundskaben om de til gruppen Digitatæ hørende Laminarier. — Christiania Viden- skabs-Selskabs Forhandlinger 1883. No. 2. — (Foslie, Bidr.) Gmelin, S. G. Historia Fucorum. Petropoli 1768. — (Gmel. Gobi, Chr. Die Greville, R. K. Hist. Fuc.) Algenflora des Weissen Meeres und der demselben zunåchstliegenden Theile des nörd- lichen Eismeeres. — Memoires de VAcademie impériale des Sciences de St. Pétersbourg. Ser. 7. Tome 26, No. 1. 1878. — (Gobi, Algenfl. Weiss. Meer.) Algæ Britannicæ. Edinburgh 1830. — (Grev. Alg. Brit.) 102 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Gunnerus, J. E. Flora Norwegica. Vol. 1, Nidrosiæ 1766. Vol. 2, Hafniæ 1772. — (Gunn. FI. Norv.) å Om nogle norske Planter. — Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter. Del 4. Kjøbenhavn 1767. — (Gunn. Norske Planter.) Hammer, Chr. —Floræ Norvegicæ prodromus. Forleber af Norske Flora eller Planterige. Kjøbenhavn 1794. — (Hammer, Fl. Norv.). Harvey, W. H. A Manual of the British Algæ. Ed. 2. London 1848. — (Harv. Manual.) Nereis Boreali-Americana. — Smithsonian Con- tributions to knowledge. Washington 1852. — (Harv. Ner. Amer.) Phycologia Britannica or å History of British Sea-Weeds. London 1846—1851. — (Harv. Phyc. Brit.) Hohenacker, R. F. Algæ marinæ siccatæ Eine Sammlung europåischer und auslåndischer Meeralgen in getrockneten Fxemplaren. Zweite Lieferung. Esslingen bei Stuttgart 1852. — (Hohenack. Alg. mar. sice.) Hooker, J. Dalton. OCryptogamical Botany of the Antarctic Voyage. London 1845. — (Hooker, Crypt. Bot.) Hornemann, J. W. Dansk økonomisk Plantelære. Del 2. Kje- benhavn 18387. — (Hornem. Plantel.) Kjellman, F. R. Förberedande Anmårkningar om algvegetatio- nen i Mosselbay enligt iakttagelser under vin- terdraggningar, anstålda af Svenska polarex- peditionen 1872—1873. — Öfversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar 1875, No. 5. Stockholm. — (Kjellm. Vinteralgveg.) 2 Om Spetsbergens marina klorofyllförande Thallophyter. I. — Bihang till Kongl. Sven- ska Vetenskaps-Akademiens Handlingar. Band CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 14. 103 Kjellman, F. R. 3, No. 7. Stockholm 1875. — (Kjellm. Spetsb. Thalloph.) Ueber die Algenvegetation des Murmanschen Meeres an der Westkiiste von Nowaja Semlja und Wajgatsch. — Nova Acta regiæ Societa- tis scientiarum Upsaliensis. Ser 3. Upsaliæ 1877. — (Kjellm. Algenveg. Murm. Meer.) Bidrag till kånnedomen af Kariska hafvets Aløvegetation. — Öfversigt af Kongl. Veten- skaps-Akademiens Förhandlingar 1877, No. 2. Stockholm. — (Kjellm. Kariska hafvets Aløveg.) Ueber Algenregionen und Algenformationen in östlichen Skager Rack nebst einigen Bemer- kungen iber das Verhåltniss der bohuslån” schen Meeres-Algenvegetation zu der norwe- gischen. — Bihang till Kongl. Svenska Veten- skaps-Akademiens Handlingar. Band 5, No. 6. Stockholm 1878. — (Kjellm. Algenreg. u. Al- genform.) Norra Ishafvets Algfiora. — Vega-Expeditionens vetenskapliga iakttagelser. Band 3. Stock- holm 1883. — (Kjellm. Ishafsfi.) Kleen, E. Om Nordlandenes högre Hafsalger. — Öfversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandlin- gar 1877, No. 9. Stockholm. — (Kleen, Nordl. Alg.) Krogh, J. A. Ffterretninger om Provstiet Nordfjord i Ber- Kitzing, FØDT gens Stift i Norge. — Topographisk-Statistiske Samlinger, udgivne af det Køel. Selskab for Norges Vel. Del ?, Bind 1. Christiania 1818. — (Krogh, Efterretninger.) Phycologia generalis. Leipzig 1848. — (Kiitz. Phye. gen.) Phycologia germanica, d. i. Deutslands Algen 104 M. FOSLIE. Ka beine. Fa (1 Lamouroux, J. V. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. in bilndigen Beschreibungen. Nordhausen 1845. — (Kiitz. Phyc. germ.) Species Algarum. Lipsiæ 1849. — (Kiitz. Spec. Ale.) F. Essai sur les genres de la famille des Thallassiophytes non articulées. — Annales du Muséum dHistorie Naturelle. Tome 20. Paris 1813. — (Lamour. Essai.) Le Jolis, A. Examen des espéces confondues sou le nom Lindman, Carl. Linné, C. von, Lyngbye, H. C. de Laminaria digitata auct., suivi de quelques observations sur le genre Laminaria. — Nova Acta Academiæ Cesareæ Leopoldino-Carolinæ naturæ curiosorum. Vol. XXV. Pars posterior. Vratislaviæ et Bonnæ 1856. — (Le Jol. Exa- men.) Algues marines de Cherbourg. Fasc. 1—10. — (Le Jol. Alg. mar. Cherb.) Liste des Algues marines de Cherbourg. — Memoires de la Sociéte Imperiale des Sciences Naturelles de Cherbourg. Tome X. Cherbourg 1864. — (Le Jol. Liste Alg. mar. Cherb.) Om Drifved och andra af hafsströmmar upp- kastade naturföremål vid Norges kuster. Göteborg 1883. — (Lindm. Drifved.) Species Plantarum. Ed. 1. Holmiæ 1753. — Flora Svecica. Ed. 2. Stockholmiæ 1755. — (L. FI. Svec.) Systema Naturæ. Ed. 12. Holmiæ 1767. — (L. Syst. Nat.) Mantissa Plantarum. Holmiæ 1767. — (L. Mant.) Flora Lapponica. Ed. 2. Londini 1792. — (L. Fl. Lapp.) Tentamen Hydrophytologiæ Danicæ. Hafniæ 1819. — (Lyngb. Hydroph. Dan.) CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 105 Mohr, N. Forsøg til en Islandsk Naturhistorie. Kjøbenhavn 1786. — (Mohr. Isl. Naturh.) Nylander, W. et Sålan, Th. Herbarium Musei Fennici. Hel- singfors 1859. — (Nyl. et Sål. Herb. Fenn.) Olafsen, Eggert. Reise durch Island. Frster Theil. Kopen- hagen und Leipzig 1774. — (Olafsen, Reise.) Postels, A. et Ruprecht, F. J. Ilustrationes Algarum Oceani Pacifici imprimis septentrionalis. Petropoli 1840. — (Post. et Rupr. I, Alg.) Rajus, J. Synopsis methodica Stirpium Britannicarum. Ed. 2. Londini 1724. — (Raj. Synopsis). Retzius, A. J. Floræ Scandinaviæ prodromus. Ed. 2. Lipsiæ 1795. — (Retz. Fl. Scand.) Ruprecht, F. J. Bemerkungen iiber den Bau und das Wachs- thum einiger grossen Algen-Ståmme, und iiber die Mittel, das Alter derselben zu bestimmen. — Me- moires de VAcademie Impériale des Sciences de St. Petersbourg. Sér. 6. Sciences Naturelles. Tome 6. 1849. — (Rupr. Algenståmme.) Scehibeler, F. C. Die Pflanzenwelt Norwegens, ein Beitrag zur Natur- und Culturgeschichte Nord-Europas. Chri- stiania 1873—1875. — (Schiibeler Pflanzenw. Norw.) 3 Algæ (Novaja-Samljas). — Reisen nach dem Nord- polarmeer in den Jahren 1870 und 1871 von M. Th. von Heuglin. Theil 3. Braunschweig 1874. — (Schiibeler in Heugl. Reise.) Shultz-Schultzenstein. Ueber Schichtenbildung im Pflanzen- reich mit Beziehung auf die natiirliche Classifica- tion der Pflanzen. — Flora oder allgemeine bota- nisehe Zeitung. XXXVI Jahrg. Regensburg 1853. — (Schultz, Schichtenbildung.) Sommerfelt, Chr. Supplementum Eloræ Lapponicæ quam edidit Dr. G. Wahlenberg. Christiania 1826. — (Som- merf. Suppl. Fl. Lapp.) 106 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Stackhouse, J. Nereis Britannica. Ed. 2. Oxonii 1816. — (Stackh. Ner. Brit.) Stephensen, M. De til Menneske-Føde i Island brugelige Tang- Arter og i Særdeleshed Söl. — Det Konge- lige Danske Landhusholdnings-Selskabs Skrif- ter. Ny Samling. Bind 1. Kjøbenhavn. 1808. — (Stephensen, Tangarter.) Strøm, H. Physisk og Qeconomisk Beskrivelse over Fogde- riet Søndmøre, beliggende i Bergens Stift i Norge. Del 1. Soree 1762. — (Strøm, Sendm.) Å Beskrivelse over 10 Norske See-Væxter. — Skrifter, som udi det Kjøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste i Aarene 1765—1769. Del 10. Kjøbenhavn 1770. — (Strøm, Beskr.) Tonning, H. Rariora Norvegiæ. — C. von Linné. Amoeni- tates Academicæ. Vol. 7. Holmiæ 1769. — (Tonning, Rar. Norv.) Turner, D. Fuci, sive plantarum Fucorum generis å bota- nicis ascriptarum icones, descriptiones et historia. Vol. 3. Londini 1811. — (Turner, Hist. Fuc.) Wahlenberg, G. Flora Lapponica. Berolini 1812. — (Wahlenb. FI. Lapp.) Warming, E. Familien Podostemaceæ. — Det Kgl. Danske Videnskabs-Selskabs Skrifter, 6 R. Naturv. mathem. Afdel. II B. Kjøbenhavn 1881. — (Warm. Podost.) ag Ueber einige bei den Podostemaceen vorkom- mende Haftorgane. — Botanisches Centralblatt. B. XIII. QCassel 1883. Fig. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 14. 107 Erklårung der Tafeln. Tafel I. Laminaria hyperborea f. typica. Fig. 1—38. . Altes Individuum im Blattwechsel. 1. Berlevaag in Finmarken 28 Mårz. . Quersnitt des Stammes desselben Individuum 2 Cm. ober- halb der Wurzel. 1. . Der åusserste Theil desselben Querschnittes mit einer Schleim- lacune. 39. . Theil eines Querschnittes des neuen Blattes mit zwei Schleimlacunen. 140. . Ein entsprechender Theil eines Querschnittes des alten Blattes mit einer Schleimlacune. 110. .- Ein åhnlicher Theil eines Querschnittes des Blattes eines alten Fxemplars, bei Berlevaag im August gesammelt. 19%. . Der åusserste Theil eines Quersnittes vom Untertheil des Stammes mit Schleimlacunen. %8. Der Stamm volle 1 Cm. in Diameter. Das FExemplar von der siidöstlichsten Kiistenstrecke (Hvalöerne). . Junges Individuum. 2. Berlevaag im August. Laminaria hyperborea f. compressa. Fig. 9. . Querschnitt des Stammes 10 Cm. unterhalb des Blattes. 1. Der Stamm am Unterende 4.5 Cm. in Diameter. 108 Fig. 2. Querschnitt des 'Stammes 2 Cm. oberhalb der Wurzel. + LDV 6 q M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Tafel 2. Laminaria Gunneri. Ausgewachsene Individuen (an Alaria). 1. Berlevaag 12 October. Li Der åusserste Theil desselben Querschnitt mit Schleim- lacunen. 33. Der åusserste Theil eines Långenschnittes desselben Stamm- theils mit drei Schleimlacunen. %$. . Ein Theil eines Querschnittes des Blattes mit zwei Schleim- lacunen. 119, Ein åhnlicher Theil eines Långenschnittes des Blattes mit einer Schleimlacune. 110. . Querschnitt am Unterende des Stammes eines anderen Ex- emplars mit deutlichen Schichtringen. 1. Tafel 3. Laminaria digitata f. valida. Fig. 1—4. Älteres ausgewachsenes Exemplar. 1. Borgevår in Lofoten 30 September. Querschnitt am Unterende des Stammes. Ein Theil eines Querschnittes des Blattes. 11. Junges Individuum im Blattwechsel. I. Gjesvår beim Nordcap 24 August. Laminaria digitata f. stenophylla. Fig. 5—9. Ausgewachsenes Individuum. 1. Berlevaag 7 August. Querschnitt am Unterende des Stammes. - Ein Theil eines Querschnittes des Blattes. 140. » 8—9. Junge Individuen. 1. Laminaria digitata f. typica. Fig 10—11. Fig. 10. Querschnitt am Unterende des Stammes eines etwas ver- kriippelten Individuums mit undeutlichen Schichtringen. 1. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 14. 109 Fig. 11. Querschnitt am Unterende des Stammes eines anderen Ex- emplars mit deutlichen, scharf abgesonderten, Schicht- ringen. % Inderöen September. Tafel 4. Laminaria digitata f. typica. Fig. 1. Älteres ausgewachsenes Exemplar im Blattwechsel.! 1. Berlevaag 6 August. » 2. Querschnitt des Stammes 5 Cm. oberhalb der Wurzel. +. Theil eines Querschnittes des neuen Blattes. 119, » 4 Ein entsprechender Theil eines Querschnittes des alten Blattes. 110. » 5. Junges Individuum. 1. Berlevaag 6 August. » 6. Querschnitt am Unterende des Stammes eines ålteren Fx- emplars. 1. » 7. Das Haftorgan eines ålteren Exemplars. Die zwei åus- sersten Krånze regelmåssig, die ibrigen (hier verdeckt) unregelmåssig. 1. » 8. Theil eines Exemplars mit Hapteren gleich oberhalb der Basis des Stammes. 1. Inderöen September. » 9. Theil eines anderen Exemplars von demselben Orte mit Hapteren am Stamme. 1. I p & Tafel 5. Laminaria digitata f. typica. Fig. 1. Fig. 1. Älteres Exemplar im Blattwechsel. 1. Berlevaag 20 Februar. Laminaria digitata f. ensifolia. Fig. 2—5. Fig. 2. Ausgewachsenes Individuum im Blattwechsel. 2. I Uberall giebt gj die Grenze zwischen dem alten und neuen Blatt an. 110 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Fig. 3. Querschnitt am Unterende des Stammes. 1. » 4 Querschnitt der Mitte des Stammes. 1 » 5. Theil eines Querschnittes des alten Blattes mit zwei Schleimlacunen. 40. Tafel 6. Laminarta digiata f. ensifolia. Fig. 1—9. Fig. 1. Ausgewachsenes Individuum. 1. Lödingen in Nordland 28 October. » 2. Theil eines Querschnittes des Blattes. 11%. » 8. Jingeres Individuum im Blattwechsel. 1. Lödingen 28 Mårz. » 4—5. Junge Individuen. 1. Lödingen October. » 6. Junges Individuum. 1. Skarsvaag beim Nordcap September. » 7. Junges Individuum. 1. Lödingen April. » 8. Junges Individuum im Blattwechsel. 1. Skarsvaag September. » 9. Junges Individuum. - Skarsvaag September. Laminaria digitata f. debilipes. Fig. 10—11. Fig. 10. Ausgewachsenes Individuum. %. Christiansund September. , 11. Theil eines Querschnittes des Blattes mit zwei Schleim- lacunen. 144, Tafel 7. Laminaria intermedia f. longipes. Fig. 1. Ausgewachsenes Individuum, die Formextreme hinsichtlich der Spaltung des Blattes darstellend. %. å CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 14. 111 . Querschnitt am Unterende des Stammes. + 3. Querschnitt der Mitte des Stammes. 1. . Theil eines Querschnittes des Blattes mit drei Schleim- lacunen. 149. . Ausgewachsenes Individuum. 1. 6. Jiingeres Individuum im Blattwechsel. 1. . Junges Individuum. 1. Såmmtliche bei Berlevaag in Ost-Finmarken am 9 Au- gust gesammelt. Tafel 8. Laminaria intermedia f. longipes. . Ausgewachsenes Individuum. %. 2. Querschnitt am Unterende des Stammes. 1. 3. Theil eines Querschnittes des Blattes mit einer Schleim- lacune. 409, Jiingeres Individuum. 1. » 2—8. Junge Individuen. 1. pg: 1. Såmmtliche bei Russemark in Porsanger-Fjord am 15 August gesammelt. Tafel 9. Laminaria intermedia f. longipes. Fig. 1. Jingeres Exemplar, den typischen Fxemplaren der f. cu- cullata ziemlich sich nåhernd. 1. Russemark 15 August. Laminaria intermedia f. cucullata. Fig. 2—5. . Ausgewachsenes Individuum mit gespaltetem Blatt, das Formextrem darstellend. 1. Gjesvår beim Nordcap 18 August. . Querschnitt am Unterende des Stammes. 1. 4. Theil eines Querschnittes des Blattes mit einer Schleim- lacune. 119, . Jingeres Individuum von demselben Orte. 1. 112 M. FOSLIE. UEBER DIE LAMINARIEN NORWEGENS. Tafel 10. . Laminaria intermedia f. cucullata. Fig. 1—16. Fig. 1. Ausgewachsenes Exemplar mit konkavem ungetheiltem Blatte. 2. Gjesvår 18 August. » 2. Jingeres Exemplar. 1. Havösund 20 August. » 3. Jingeres Individuum im Blattwechsel. 1. » 4—16. Jingere Individuen, von denen einige im Blatt- wechsel. 1. Gjesvår und Havösund 18—20 August. Laminaria intermedia f. ovata. Fig. 17—18. Fig. 17. Ausgewachsenes Individuum. £. Gjesvår 18 August. » 18. Theil eines Querschnittes des Blattes mit zwei Schleim- lacunen. 119, Durch ein Versehen des Lithographen und speciell des Drickers stimmt das Verhåltniss der Farben bei verschiedenen Figuren nicht genau mit den Farbenver- håltniss der Originalzeichnungen iberein und entspricht darum auch nicht ganz den Angaben des Textes in dieser Beziehung, Dies gilt besonders von den Querschnitten der Blåtter. Auch die Dicke der Zellenwånde ist nicht immer correct wiedergege- ben. In solehen Fållen bittet man den Leser, sich an die Angabe des Textes, als die zuverlåssigere, zu halten. Mathematiske Meddelelser Ill. Af Sophus Lie. (Fremlagt i Mødet 12te December 1884.) En Transformationsgruppe er discontinuerlig eller continuerlig eller endelig paa engang continuerlig og discontinuerlig. Man kan dele alle Grupper, der høre til en af disse tre Kategorier, i ende- lige og uendelige Grupper. Her skal kun tales om endelige conti- nuerlige Grupper (af Punkttransformationer). Bestemmes en continuerlig endelig Gruppe ved Ligningerne ME fi (2 - - «Aa 04 il) med r væsentlige Parametere a,...4; Saa beviser man let uden at indgaa paa Spørgsmaalet, om Gruppen har inverse eller endog blot en identisk Transformation, at man har FR da ad. På (4, - - dr) Gul >sjell hvilke Ligninger ogsaa kunne opløses m. H.t. &i. Aequivalent med dette Ligningssystem er det fuldstændige System ra LAS SF d la FR resa dd Mad som vi for Kortheds Skyld skrive saaledes: Vid.-Selsk. Forh. 1884. No. 15. 1 2 SOPHUS LIE. MATHEMATISKE MEDDELELSER III. X F+ 4; F=0=Q4 F.. Sammes Integrabilitetsbetingelser udtrykkes ved (X; Xx) = 3 xs X,, (4i År) = 3 Ga Ås, hvor Constanterne c tilfredsstille den Jacobiske Identitet; medens der ikke bestaar nogen Relation I oi(a) 4;=0. Kjendes et System inf. Transformationer X;f, som giver (Xi; Xx)= 3 xs Xs, saa fin- des let et (eller rettere sagt uendelig mange) tilsvarende System Ax f, og da er Q:f=0 integrabel. Det er imidlertid at bemærke, at ingenlunde ethvert ved Integration af Q, /= 0 fremkommet Lig- ningssystem nn = GAGE bestemmer en Gruppe. Forudsætter man, at ; for et vist Værdi- system a; er lig xx, Saa erholder man en continuerlig Gruppe med identisk Transformation og som Følge heraf med inverse Transfor- mationer. Vil man ikke paa Forhaand forlange, at den sidste Gruppe skal have en identisk Transformation, saa er det ikke de- stomindre muligt at bestemme de ved Integrationen af 0%:f=0 optrædende arbitrære Funktioner, saaledes som ved en anden An- ledning skal paavises. Tilføies skal, at det, naar Systemet X; er givet, i det Væsentlige er ligegyldigt, hvilket tilsvarende System Å; man vælger.” Giver en continuerlig Gruppe Ed Fa de r uafhængige inf. Transformationer X;f...X,f, saa bevises først, at Skaren 3 c X,f forbliver wnvariant ved Overgangen fra æx til z”; heraf udledes gjennem simple Operationsbetragtninger, at enhver Transformation x;'= fi (24 ++.+%n 0. .0r) tilhører en enleddet Gruppe med den inf. Transformation Zcæ Xxf. Enhver continuerlig Gruppe med r Parametere overføres saaledes ved Indførelse af nye Parame- tere i en r-leddet Gruppe med identisk og inverse Transformationer. Enhver r-leddet Gruppe indeholder oc") enleddede Under- grupper, der spille samme Rolle som Substitutionsgruppernes Cyecler. 1 Her skal foreløbig nævnes, at Hr. Engel har gjort opmærksom paa, at Gruppen r/=æ=+ e&å egentlig talt ikke indeholder en identisk Transformation. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 15. 3 En enleddet Gruppe er ligedannet (aehnlich) med en Gruppe af Translationer. | Til en given Gruppe X;/f svarer to Parametergrupper. Den ene, hvis inf. Transformationer ere Å, F, er enkelt transitiv. Den anden faaes, idet man intepreterer de endelige Transformationer Yr Xf som Punkter i en Mangfoldighed »x, der transformeres ved en linear Gruppe, som lader Origo invariant. Denne Gruppe (den adjungerte Gruppe) er (holoedrisk) isomorph med Gruppen Xi f (undtagen naar denne sidste indeholder udmærkede inf. Transforma- tioner). De Mangfoldigheder 9x (2...) = 0, som forblive invariant ved den adjungerte Gruppe, spille en vigtig Rolle. Begreberne Undergruppe, invariante Undergruppe, ligeberetti- gede Undergrupper, endvidere Transitivitet, Primitivitet, absolut og relativ Invariante indføres som før. Den almindelige projectiviske Gruppe i R, med n(n +2) Pa- rametere er enkelt (einfach) og indeholder ingen Undergruppe med mere end m(n+ 1) Parametere og kun to væsentlig forskjellige Undergrupper med saamange Parametere. Den almindelige lineare Gruppe indeholder kun tre invariante Undergrupper; den alminde- lige homogene lineare kun to. Grupper i R, med størst mulige Transitivitet i det Infinitesimale ere ligedannede med den almin- delige projectiviske eller med to bekjendte Undergrupper af samme. Indeholder en Gruppe alle inf. Transformationer pr +-.-.. %i Pr — Ax Pi +-.. Og ingen flere af første Orden, saa gives der ingen af høiere Orden. Optræder tillige X xx pr +-.-+-, Saa gives der enten ingen flere Transformationer eller ogsaa mn af anden Orden 2% 2000 (2 x) pi +...(1=1,...n) Herigjennem faaes et vigtigt Bidrag til Læren om Transformation ved reciproke Radier, samt til den Euclidiske og Ikke-Fuclidiske Geometris Fundamenter. Man bestemmer som sædvanlig Constan- terne cxs Ved den Jacobiske Indentitet og anvender dernæst mine Kriterier for Ligedannethed mellem Grupper. Det er af særlig Betydning at bestemme alle Grupper, som har den Fgenskab, at, naar man holder et Punkt fast, da ingen 4 SOPHUS LIE. MATHEMATISKE MEDDELELSER II. Figur af Linieelementer forbliver fast. Jeg formoder, at alle saa- danne Grupper G, ere enkelte, kunne overføres i projectiviske, der ikke indeholde nogen Undergruppe med mere end r — n Parametere, forudsat at ingen Punktfigur i R, forbliver invariant. Man kan bestemme uden Integration alle transitive r-leddede Grupper i R,. MHerefter findes alle intransitive r-leddede Grupper i R, ligeledes uden Integration. Man beviser t. Ex., at alle med den almindelige projectiviske eller lineare Gruppe isomorphe Grupper - af Punkttransformationer ere ligedannede med samme eller med den tilsvarende dualistiske Gruppe. Det er særlig let at finde alle transitive Grupper, som har den Egenskab, at, naar man holder et Punkt fast, da ikke samtidig uendelig mange Punkter beholde sin Stilling. Om Mathematikundervisningen i vore Skoler. Af Sophus Lie. (Foredraget i den math.-naturv. Klasse 28de November 1884.) Alt i mange Aar har jeg havt den Opfatning, at Planen for Mathematikundervisningen i vore Middelskoler og Gymnasier til- trænger en gjennemgribende Revision. Enkelte spredte Antyd- ninger i denne Retning har jeg havt Anledning til at fremsætte inden Universitetet under Behandlingen af Sager vedrørende Artium (Oktbr. 1879, Univ. Skoleannaler, Bd. 17) og anden Examen. Da - Kirkedepartementet for nogle Aar siden fremsatte Tanken om en vistnok begrænset Revision af det høiere Skolevæsen og i den An- ledning tilstillede alle Middelskoler og Gymnasier en Række detalje- rede Spørgsmaal, havde jeg tænkt mig, at man ogsaa vilde have indhentet Universitetets Mening om denne vigtige Sag. Jeg vilde isaafald alt paa et tidligere Tidspunkt have givet en udførlig Frem- stilling af mine Anskuelser om Mathematikundervisningen i vore Skoler. Nu er det vistnok saa, at den Revision, som fortiden paa- tænkes, ei er af særdeles gjennemgribende Beskaffenhed. Man til- sigter jo ingen ny Lov, men kun nye reglementariske Bestemmelser. Ikke destomindre har jeg troet, at det var gavnligt at reise Spørgs- maalet om en fuldstendig Reorgamisation af Mathematikundervis- ningen i vore Skoler. Har jeg end lidet Haab om, at de Meninger, Vid,-Selsk, Forh, 1884. No. 16. 1 2 8. LIE. OM MATHEMATIKUNDERVISNINGEN I VORE SKOLER. jeg paa et saa fremrykket Tidspunkt fremsætter, vil kunne faa nogen Indflydelse paa den nu foregaaende Revision, saa føler jeg dog en Trang til at præcisere mit Standpunkt. Jeg vil idag sammenligne den Undervisning i Mathematik, vore Latinartianere, det vil sige Størstedelen af vore Studenter, faar i Middelskolen, paa Gymnasiet, og ved Universitetet, med den Undervisning, de Studerende i tidligere Dage modtog i dette Fag. Om vore Realartianeres, kanske ogsaa vore Bergstuderendes og Realstuderendes Mathematikundervisning vil jeg forhaabentlig en anden Gang faa Anledning til at udtale mig. Idag gjælder det som sagt Middelskolen og Latingymnasiet, fra hvilket sidste vore Medicinere, Theologer, Jurister og Filologer væsentlig rekrutteres. I Middelskolen læses, saavidt vides, overalt Skoledirektør Bon- nevies lille Geometri. Mere Geometri bliver der ikke Spergsmaal om, hverken paa Latingymnasiet eller til anden Examen. Denne lille Lærebog er i mange Henseender en fortræffelig Bog; den passer godt for dem, som afslutter sin Skolegang med Middelskolen, idet de gjennem den faar et klart Indblik i den mest elementære Del, men ogsaa kun i den mest elementære Del af det Fag, som siden Platons og Euklids Dage altid har været en Hjørnesten for al høiere Dannelse. At imidlertid denne Geometriundervisning i Middelskolen kvantitativt staar væsentlig tilbage for den, som man før fik igjennem 0. J. Brochs Lærebog, det vil kunne sluttes deraf, at Bonnevies Bog, som har Figurerne i Texten, indeholder 1238 Pg., Brochs derimod indeholder 254 Pg. (første Udgave, som ei har Figurerne i Texten). Nu er vistnok Bonnevies Lærebog særdeles velskreven og tillige koncist affattet; men naar den skal repræ- sentere al den Geometri, vordende Medicinere, Theologer, Jurister og Filologer skal lære, saa er den utvivlsomt altfor liden, om den end stemmer med Lovens Tanke. Det skal udtrykkelig fremhæves, at Loven efter Bonnevies Opfatning ei kræver Læren om inkom- mensurable Størrelser; men samtidig skal det indremmes, at efter Anordningen af Arithmetikundervisningen, som først begyndes for Alvor, naar Geometriundervisningen er afsluttet, er man halvveis nødsaget til at sleife dette vigtige Afsnit af Geometrien, om end CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 16. 3 Resultatet heraf bliver, at Fagets Almengyldighed for en væsentlig Del gaar tilspilde. En lignende Grund lader sig ialfald tildels anføre som Forklaring paa den temmelig tarvelige Behandling, som bliver Polygon- og Cirkelberegningen tildel. Men karakteristisk er det dog, at den omtalte Lærebog ei udtrykkelig opstiller som Sætning og endnu mindre beviser, at Forholdet mellem Periferi og Diameter i en Cirkel er uafhængig af Radien. Man vil sagtens svare, at de Theorier, jeg her nævner, ligger heit. Ja, for Gutter i 14 til 15 Aars Alderen ligger de kanske heit. Men jeg anser det just for en paafaldende Mangel ved den nærværende Ordning, at Geometriundervisningen afsluttes saa tidlig. Hvis Geometrien saaledes som før den sidste Lovforandring og tillige i fuld Over- ensstemmelse med Forholdene i fremmede Lande fortsattes til 17 —18 Aars Alderen og ikke blot til 15 Aars Alderen, saa vilde man under enhver Omstændighed kunne gaa væsentlig længere end nu. Selv om man ikke vilde lægge Geometrien synderlig høiere i kvalitativ Henseende end nu, saa vilde man iethvertfald faa Tid til at indeve flere vigtige og frugtbare Theorier, som nu maa sløifes. Det er til en vis Grad en Skjenssag, hvorlangt man vil føre Geometriundervisningen. Saa heit som i tidligere Dage bør den dog sikkerlig føres, om man end ikke vil gaa saa langt som i mange andre Lande. | Qgsaa mod Arithmetikundervisningen kan der gjøres vægtige Indvendinger. Medens Geometrien afsluttes i Middelskolen, saa paabegyndes den rationelle Undervisning i Arithmetik og Algebra efter Loven først i Latingymnasiet. I Middelskolen øves Eleverne fortiden igjennem et stort Regneapparat i at operere med Bogstav- størrelser deriblandt med Potenser, Rodudtryk og Logarithmer. Man indøves altsaa i Middelskolen i hele den elementære Arithmetiks og Algebras Mekanisme. Men efter Loven forlanges det ikke, at Eleverne skal trænge ind i Begreberne eller forstaa den indre Sam- menhæng mellem de Operationer, som udføres. Skoledirekter Bon- nevie, som vel er den, der fremfor nogen anden har Æren af og bærer Ansvaret for den nærværende Ordning af Mathematikunder- visningen i vore Skoler, var vistnok ikke blind for de Ulemper, ar 4 $. LIE. OM MATHEMATIKUNDERVISNINGEN I VORE SKOLER. som er forbundne med en rent mekanisk Indevelse af Arithmetikens Regler. Jeg tillader mig at citere følgende i flere Henseender mærkelige Udtalelser af ham. ,Aldeles at udelukke den systema- tiske Behandling af den Grund, at den ikke direkte fordres, vilde være utilfredsstillende for enhver tænksom Elev og ialfald aldeles upraktisk; ligesaa upraktisk vilde det være paa Middelskolens Trin at indføre en videnskabelig Udvikling, der ved sin Vanskelighed og Vidtleftighed kunde overføre i den nye Skole den gamle Vild- farelse, at det at lære Mathematik er at lære Beviser. Jeg har derfor her søgt uden Brud paa den videnskabelige Sandhed at give enhver Regel en saadan Begrundelse, at Eleven, forinden han bruger Regelen, vil føle sig fuldt overbevist om dens Sandhed.* — Det undrer mig her, naar Hr. B. anser det for ønskeligt, ja næsten nødvendigt, at den arithmetiske Lærebygning allerede i Middel- skolen indøves til en vis Grad rationelt, at da ikke denne Mening har fundet et direkte Udtryk i Loven. Vistnok har Hr. B. gjennem sin kortfattede Lærebog i Arithmetik og Algebra angivet, hvor- ledes han ønsker Undervisningen i dette Fag drevet i Middelskolen. Men han kunde dog ikke vente at faa en saadan Undervisning gjennemført, naar den ikke paabødes i Loven, selv om reglemen- tariske Bestemmelser maatte kræve det. I Middelskolen kan man dog ikke gjøre Regning paa, at Eleverne skal gjøre sig syn- derlig Møie med at tilegne sig det, som efter Lovens Ord ikke kan forlanges til Afzangsexamen; allermindst naar det gjælder Indtrængen i Mathematikens Begreber og Sætninger, hvilket jo fordrer en ikke ubetydelig Aandsanstrængelse. Det er mig endvidere paafaldende, at Hr. B. taler om den gamle Vildfarelse, at det at lære Mathematik er at lære Beviser. Maalet for Mathematikundervisningen er dog Tilegnelsen af Maihe- matikens Begreber og Sætninger gjennem Forstaaelsen af Beviserne. Beviserne er og blir dog Hovedsagen. En anden Sag er det, at praktiske Øvelser er et udmærket Middel til dette Maals Opnaaelsep ligesom ogsaa Stillen af Opgaver er et af de bedste Midler til paa de forskjellige Stadier at bedømme, om Maalet for Mathematikun- dervisningen er naaet. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884. No. 16. 5 Jeg kan ikke tænke mig, at der kan bestaa nogen særdeles Diver- gents mellem Hr. B. og mig i Opfatningen af disse principielle Spergsmaal. Ser jeg imidlertid hen til den Maade, hvorpaa han har formet sine Ord, som sandsynligvis er misforstaaet af mange, og tænker samtidig paa Ordlyden af Lovens Bestemmelser om Undervisningen i Arithmetik i Middelskolen og i Stereometri i Latingymnasiet, saa kunde jeg føle mig fristet til at snu Ordene om og hævde, at der er en stor Vildfarelse at tro, at man kan lære Mathematik, naar man negligerer Beviserne. Eller lad mig heller sige: Det er en Vildfarelse at tro, at det at lære Mathematik væsentlig bestaar i at lære den mekaniske Behandling af mathema- tiske Problemer. Det faar undskyldes mig, at jeg her docerer ele- mentære Sandheder. Jeg tror imidlertid, at de Baner, Mathema- tikundervisningen i vort Land er kommen ind paa, giver Grund til at hævde, at Indsigten + Mathematikens Sætminger er Maalet, Bibringelsen af mekanisk Færdighed i Bogstavregning væsentlig kun et Middel til dette Maals Opnaaelse. — Naar forøvrigt Hr. B. siger, at han har søgt, uden Brud paa den videnskabelige Sandhed, at give enhver Regel en saadan Begrundelse, at Eleven, forinden han bruger Regelen, vil føle sig fuldt overbevist om dens Sandhed, saa maa det være mig tilladt at fremholde, at naar man ved Mathe- matikundervisningen opstiller en Sætning, saa kan man enten aldeles undlade at give Bevis, eller ogsaa bør man give et gøyldigt Bevis. Vil man kun begrunde en Sætning saavidt, at Eleven føler sig overbevist om dens Sandhed, saa maa man ikke undlade at frem- holde, at Beviset fremdeles mangler. Jeg anser forøevrigt H. Bs Lærebog i Arithmetik og Algebra, som jeg vistnok kunde have ønsket strengere og fuldstændigere, for en fortjenstfuld Bog. Men Ulykken er først og fremst, at Loven ei kræver rationel Arithme- tikundervisning i Middelskolen. Under saadanne Omstændigheder var endog den bedste Lærebog magtesles. Jeg nærer ingen Tvivl om, at Loven bør fastsætte, at man saa- vel i Geometri som i Arithmetik skal begynde i Middelskolen en ratio- nel Undervisning, ledsaget af praktiske Øvelser i passende Udstræk- ning, og det paa en saadan Maade, at begge Fag i stor Udstræk- 6 $. LIE. OM MATHEMATIKUNDERVISNINGEN I VORE SKOLER. ning gjensidig støtter hinanden. Man bør imidlertid ikke afslutte noget af disse Fag i Middelskolen, men derimod fortsætte begge i Latingymnasiet, hvorhen selvfølgelig de vanskeligere Afsnit hen- lægges. Herved vilde vore Latinstuderendes Mathematikundervis- ning i det store og væsentlige komme til at stemme ikke alene med den Ordning, som, saavidt jeg ved, B. Holmboe og 0. J. Broch fandt tilfredsstillende, men tillige med de tilsvarende Forhold i fremmede Lande. Herved vilde paa den anden Side intet tabes for dem, som afslutter sin Skolegang med Middelskolen. Den meka- niske Færdighed, som de nu faar i Regning med komplicerte Bog- stavudtryk, er en Forgyldning, som snart tabes og ei efterlader noget Udbytte. Derimod vilde deres Tænkeevne have et blivende Udbytte af den Indsigt, de i Middelskolen maatte have tilegnet sig i Arithmetikens og Geometriens Begyndelsesgrunde. Fortiden paabegyndes den rationelle Undervisning i Arithmetik og Algebra efter Loven først i Latingymnesiet, efterat den egent- lige Geometriundervisning er afsluttet. Med hvor stort Udbytte denne Arithmetikundervisning drives, faar staa derhen. Til en vis Grad tror jeg, at den udvortes mekaniske Maade, hvorpaa Arith- metiken har været indevet i Middelskolen, vanskeliggjør en dybere Indtrængen i Gymnasiet. Fleverne kjender Tingens Skal og har en vis Rutine i at behandle denne Skal: Dette kan ofte lede dem bort fra en virkelig Indtrængen i Tingens Kjerne. Men hvordan det end forholder sig hermed, saa synes det mig dog at ligge i Sagens Natur, at det er upraktisk først i en Række af Aar at indøve de udvortes Operationer for først i de tre sidste Aar at forklare ind- gaaende Operationernes Væsen. Det er et sundt pædagogisk Princip, at man bør forberede Tilegnelsen af abstrakte Begreber gjennem konkrete Exempler. Men sikkerlig burde man ogsaa her i Landet anvende dette Princip i mindre Doser. Sikkerlig gives der intet andet Land, hvor man, bortseet fra Regneundervisningen, deler den arithmetisk-algebraiske Undervisning i to adskilte Dele: en praktisk Forskole paa tre Aar og en rationel Ffterskole ligeledes paa tre Aar. For Trigonometrien er den nærværende Ordning forholdsvis ret gunstig. Før læstes vistnok ei alene plan men ogsaa sfærisk RE VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1884, No. 16. 7 Trigonometri til anden Examen, medens der nu i Latingymnasiet kun læses plan Trigonometri. Til anden Examen er Mathematik fortiden valgfrit med det Resultat, at en saa forsvindende Procent Latinere tager Mathematik, at den Sum af mathematisk Indsigt, de vordende Læger, 'Theologer, Jurister og Filologer herigjennem erholder, tilnærmelsesvis kan sættes til Nul. Det er imidlertid at bemærke, at Trigonometriundervisningen i Latingymnasiet, om end kvantitativt mindre, dog i kvalitativ Henseende har visse Fortrin fremfor den gamle Ordning af dette Fag. Derimod er igjen Stereometrien efter Loven meget ugunstigere stillet end før. Efter den gamle Ordning læste alle Studenter Stereo- metri til anden Examen. Nu derimod forlanger Loven af Latinartia- nerne kun Kjendskab til Overflade- og Volumberegninger. Bevis forlanges ialfald efter Lovens Ordlyd ikke. Saa enig, som vel alle maa være om, at Stereometriundervisningen i Latingymnasiet bør baseres paa Bevis, saa er det mig dog med min bedste Vilie umulig at indse, at Loven kan fortolkes derhen, at Bevis kan for- langes til Latinartium. Som mangeaarig Examinator i Mathematik til Artium har jeg vistnok leilighedsvis spurgt efter enkelte simple Bevis paa stereometriske Sætninger, men om Kandidaten blev mig Svaret skyldig, saa ansaa jeg mig aldrig berettiget til at lægge Vægt derpaa. Vil man henlegge rationel Stereometriundervisning til Latingymnasiet, saa maa man forandre Loven. Det er efter min Opfatning en fundamental Feil ved den gjæl- dende Lov, at Geometriundervisningen, som har en saa overor- dentlig Betydning for Aandsudviklingen, afsluttes for tidlig, førend Eleverne har faaet den fornødne Modenhed, samt at Arithmetiken forlænge drives paa en mekanisk Maade, saa at den rationelle Un- dervisning i Algebra først begyndes efterat Geometrien er absol- veret. Medens disse to Videnskaber burde være to uadskillige Tvil- lingsøstre, som gjensidig støttede hinanden, har man hos os med haard Haand sønderrevet det forenende Baand, til Skade for Under- vismingen i begge Fag. Det er sikkerlig umulig at paavise noget andet Land med en saadan Ordming. En geometrisk Undervisning 8 8. LIE. OM MATHEMATIKUNDERVISNINGEN I VORE NE uden solide arithmetiske og algebraiske Forudsætninger maa efter Tingens Natur blive utilfredsstillende. Paa vore Middelskoler og Latingymnasier anvendes i hvert Fald ikke mindre Tid paa Mathematiken end i de gamle Latin- skoler med tilhørende anden Examen. Man har nu ulige bedre Lærere end før. Saavel ved Middelskolens Afsangsexamen som ved Latinartium afholdes nu ikke alene som før mundtlig, men til- lige skriftlig Prøve med rejicerende Kraft. Men Resultaterne staar ikke i Forhold til Arbeidet. Grunden ligger i, at Loven har for- delt Undervisningen paa en uhensigtsmæssig Maade, i at Lærere og Lærebøger ei kan overvinde Lovens Mangler. * For ikke at misforstaaes, vil jeg udtrykkelig tilføie, at jeg i den stærke Betonen af de praktiske Øvelser, som karakteriserer den nærværende Ordning, ser et væsentlig Fortrin ved samme, som jeg tror alle bør ønske bevaret. "PIS] I 188 Tacl ere ss - Eten —-—200 er - - denn å ne —————— - —— ARES 3 === C ; å renrénth Inst. Cari Nielsen et M. Fosue del 1-8 L hyperborea f. typica, 9 £. compressa. me "CENTR ÅT Å NEW VG Jetdrerdenn KE TO ERT Fursreterane ee I ANE Q Nr X Pre os i N Ir de BS * ar ) a - N å Å | HE AN j i I om å | KR Q Å hå p) FE Y ; N i I I * V N N ) DN SLAG ARM t SKRE ( 1 EN I, Fat hrh ne var! Nielsen et M. Foslie del. L.Fehrfhih Inst. -9 f.stenophylla 10-11 i typica. Christiania Vidensk. Selsk Forhandl. 1884. Nv14- Taf 4. Carl Nielsen et M. Foslie del. L.Fehrshlith. Ingt. L digitata f typica. Christiania Vidensk. Selsk Forhandl. 1884 N14. Taf 4. Carl Nielsen et M. Foslie del. L.Fehrs lith. Inst. L.digitata f typica. å E pe 2 pa Å å > O EE: rib pg v pr x DI >: alge Nå Å - v | x ; k E % EN « - p ø Ed på - Å » N — * - . å Å å p Ei * - . pi — ng > E: > - å rå P bi » å i I ar Lye E v Å Garl Nielsen et M. Foslie del L. Fehr T 1å. 1 L.digitata f typica 2-5 ensifo AE Å Få Å NT kr Ke va NT , kn å Christiania Vidensk. Selsk Forhandl. 1884 Nt14. Å Tafi6 Å pp dj ert ba L.Fehrs lith. Inst. NY hå) NA lag i 3 | GI | pr a . h På s å Kar ret ; ; i Fr hpa på av 1, * . N hå * Pa at” , be Å i I Å då od v * - å ÅÅ - I Pu h ” «RS fl Å — Å Å , V Christiania Vidensk. Selsk Forha et "Garl Nielsen et M. Foslie del. L.Fehr3li:h:lnst. istiania Vidensk. Selsk. Forhandl. 1884 N+14 Carl Nielsen et M. Foslie del. L.Fehrslith: Inst. æ——Ä— arms nr ED » v , p ' å ' i 3 i n tag UG BA AD —- g: . dl r 4 - DE VIGENSK. ves Carl Nielsen et M. Foslie del. L Fehrf lith. Inst. SLF = LE 1 Lintermedia f. longipes, 2-5 f.cucullata å Christiania Vidensk. Selsk Forhandl. 1884 No14 g Taf 10. PJ OD» DD 3 å eSabfe å * Carl Nielsen et M. Foslie del. L.Fehrö lith. Inst. 1-16 Lintermedia f. cucullata, 17-18 f.ovata. me ur si) * ae ae - NG % er Gr EEA EE vr or +»" h aat 4 " å * å % i | é 7 i , i p ' - | * ”» ; Åy FN Kø Jar md v Den 18de Januar. Philosophisk-historisk Klasse. (Formand: S. Bugge). Caspari gjennemgik Skriftet de vecclesiasticis dogmatibus, paaviste, at Gennadius af Massilia var dets Forfatter, og omhandlede Skriftets Betydning og Historie i Middelalderen. Den Iste Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Mohn). 1. Collett foredrog om Beryx borealis Diib. & Kor. 1844 (trykt ovenfor som No. 1). 2. Lochmann omtalte et Tilfælde af Gasforgiftning og med- delte Bemærkninger om Grundluften og dens Indfiydelse paa Hel- bredstilstanden. 3. Lie fremlagde til Trykning en Afhandling, betitlet »Mathematiske Meddelelser I* (trykt ovenfor som No. 8). 4. F. Kiær omtalte, at han ved at henvende sig til Doktor Winsnes, som dengang boede i Sandefjord, i Aug. 1880 modtog Prøver af de i Gravhøien ved Vikingeskibet fundne Mosser. Ler- klumperne, hvori de forekom, bleve udbledte og udvaskede og de rensede Mosser derpaa undersøgte. Der fandtes kun 2de Arter nemlig Climacium dendroides Web. et Mohr sparsomt og Hyloco- mum squarrosum Br. Eur. i større Mængde, begge sterile. Deres Farve var mørkere, mere brunagtig end i frisk Tilstand, men ellers vare de taalelig godt vedligeholdte; under Mikroskopet saaes meget godt de fine Cellevægge, og Bladenes Form var karakteristisk, saa at begge Arter med Sikkerbed kunde bestemmes. Begge fore- komme ogsaa nu for Tiden hyppigst i Norge paa fugtige Steder. pr Den 15de Februar. Almindeligt Møde. (Præses: C. M. Guldberg). 1. Præses oplæste et fra Apotheker Owres Efterladte indløbet Brev, hvorefter afdøde Apotheker Øwre har tilkjendegivet, at han har testamenteret Kr. 4000 til Videnskabsselskabet for at anvendes til Pharmaciens videnskabelige Udvikling i Landet. 2. Præses oplæste et fra Vice-Præses Hr. Prof. Monrad indkom- met Brev, hvori han udtaler Ønske om at fratræde som Vicepræses i Selskabet, og et fra Generalsekretæren Hr. Collett indkommet Brev, hvori han beder sig fritaget for at fungere som Sekretær for inde- værende Aar. (Prof. Monrads Brev findes trykt i ,Morgenbladet* for 22de Februar). Selskabet besluttede at fritage Hr. Monrad og Hr. Collett for deres Hverv som Vicepræses og Generalsekretær. Nyt Valg foretoges. 'Til Vicepræses valgtes Sophus Bugge, til Generalsekretær Gustav Storm. Da Sophus Bugge var Formand i den historisk-philosophiske Klasse, rykkede nu Caspari op til Formand; til Viceformand valgtes Lieblein. 3. Jacob Heiberg omtalte de nyere Undersøgelser angaaende den nærmere Angivelse paa Hjernens Qverflade af særegne Partier, udrustede med bestemte, psychiske Funktioner, og lagde Vægt paa en rationel Inddeling af Hjernevindingerne, der var let at huske og let at henføre til fremtrædende Punkter paa Hovedet hos den levende. Der fremvistes Modeller af Hjerner af det udvoxne Menneske, af Fosteret og af de høiere staaende Aber, svarende til denne Opfatning. 4. Worm-Miiller fremlagde en af ham i Forening med D'Hr. Lie og G. Storm udarbeidet Kritik af Selskabets Statuter og foreslog Nedsættelse af en Komité til at udarbeide Forslag til nye Statuter. Den som Manuskript trykte Skrivelse blev uddelt til de tilstede- værende Medlemmer og Forslaget om en Komité udsat til næste almindelige Møde. 5. Schjøtt holdt et Foredrag om den fønikiske Religion, hvis Betydning for den græske Mythologi han stærkt betonede. (Foredraget er trykt i ,Nyt Tidsskrift*). 5 Foredraget foranledigede en Diskussion, hvori Lieblein Monrad og Schjett deltog. Den 29de Februar. Philosophisk-historisk Klasse. (Formand: Caspari). 1. Lieblein gav i Tilslutning til sidste Foredrag i forrige almindelige Møde (14 Dec. 1883) om de cypriske Monumenter en Be- skrivelse af en kolossal Statue, funden 1873 ved Amathus, hvori han paaviste dels ægyptisk, dels assyrisk Karakter. Han omtalte dernæst de ægyptiske Texter og Beretninger, der oplyse om en Forbindelse mellem Byblus og Ægypten. 2. Caspari gav en foreløbig Meddelelse om et oldkirkeligt Skrift af overordentlig Betydning a:5xy* tøv Swdexa oxmosTtShuv, der nylig er opdaget og udgivet efter et Haandskrift i Konstantinopel af Bryennios, den nuv Metropolit af Nikomedien (jfr. Theol. Tidsskrift, Ny Række, B. X, Hefte 1). 3. S.Bugge behandlede de germaniske Præfixer ge-, be- o. fl. og søgte at paavise, at de engang maa have været kjendte ogsaa I de nordiske Sprog. Den l4de Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. | (Formand: Worm-Miiller). 1. Jacob Heiberg fremviste en forbedret Model til Belysning af Mekaniken for Haandens Dreining. Denne Model angiver Udslagene saavel af radius og ulna som af olecranon. Haanden udfører den samme Bevægelse som ved Indsætningen af et Bor, hvilken Bevægelse ikke har ladet sig udføre af nogen Model efter den herskende Lære. 2. Worm-Miller meddelte Resultaterne af Amanuensis Otto”s Undersegelser over Blodets Forhold under normale Omstæn- digheder hos Mennesker og Dyr. Det fremgaar heraf, at saavel hos Mennesket som hos Hunden og Kaninen er baade Antallet af Blodlegemer og Hæmoglobingehalten større hos mandlige end hos kvindelige Individer, ligeledes viser det sig, at en tilnærmelsesvis Proportionalitet har bestaaet mellem Blodlegemernes Antal og 6 Hæmoglobingehalten i alle Forseg. Endvidere paapeges med fuld Bestemthed, at det arterielle Blod under normale Forhold aldrig er fuldt mættet med Surstof, samt at Veneblodet konstant er rigere paa Blodlegemer og Hæmoglobin end Arterieblodet. OQgsaa Blodets Sukkergehalt er her gjort til Gjenstand for en nøiagtig Under- søgelse med det Resultat, at der konstant findes ca. 0,1 % Sukker i Blodet hos Mennesket og Hunden, noget mindre hos Kaninen. Endvidere gjør Otto opmærksom paa en anden reducerende Sub- stants, der hidtil ikke er fundet, og som har betinget flere Feil- tagelser i tidligere Forsøg over Blodets Sukkergehalt. Naar Hensyn tages til denne, findes saaledes Veneblodet fattigere paa Sukker end Arterieblodet, hvilket Bernard for lang Tid siden har paapeget, men som siden er bleven bekjæmpet i alle senere Undersøgelser. 3. F. Kiær fremviste de af ham i forrige Møde (S. 3) om- talte Mosser. Den ?$Sde Marts. Almindeligt Møde. (Præses: C. M. Guldberg). 1. Til nyt Medlem af Selskabet blev Prof. Petersen valgt. 2. Præses fremlagde Bestyrelsens Forslag paa 5 Medlemmer af en Komité til Revision af Lovene. Efter Ytring af flere til- stedeværende besluttedes at stemme paa 7 Medlemmer. Valgte blev D”Hrr. Worm-Miiller, Gustav Storm, Lie, Guldberg, Faye, Getz og Rygh og som Suppleanter S. Bugge og J. P. Broch.! 3. Collett gav en kort Oversigt over Indholdet af en udfør- lig ichthyologisk Afhandling, der omhandler et Antal Observationer vedrørende Landets Fiskefauna i de sidste forløbne 5 Aar, og som udgjør det andet store Hoved-Supplement til Forf.s i 1874 udgivne Norges Fiske", Afhandlingen er trykt i ,Nyt Magazin for Natur- videnskaberne*, 29. B. p. 47—123 (med 1 PI.), da den ifølge sit Om- fang ikke for Tiden kunde optages i Selskabets Forhandlinger. 1 Da Faye og Rygh undslog sig for at modtage Valget, og da senere ogsaa Bugge søgte om Fritagelse, kom Komiteen til at bestaa af 6 Medlemmer (Broch, Getz, Guldberg, Lie, G. Storm og Worm-Miller). Den 18de April. Philosophisk-historisk Klasse. (Formand: Caspari) 1. Dietrichson holdt et Foredrag om Stavekirkernes Kon- struktion og Oprindelse. Først behandledes Kirkernes Konstruktion og Inddeling, hvorved Oprindelsen til Navnet ,Perial* om Kirkens bagre Taarn angaves (Perivalium). Overensstemmelsen med de vesteuropæisk-romanske Stenkirker paavistes i det Enkelte, hvorved dog navnlig Tagværkets Kjelbuekonstruktion, der erindrede stærkt om Baadkonstruktionen, hævdedes som original norsk i sin Mod- sætning til de engelske Tagkonstruktioner. Derefter behandledes Stavekirkernes Forhold til de øvrige middelalderske Trækirkeformer i Rusland, de vestslaviske Lande, Ungarn og England i den angel- sachsiske Periode. Det angaves, at medens Grundformen, Lebe- gangene samt selve Maaden, hvorpaa Plankerne ere indfugede i Svillerne, og Ornamentikens Grundlinjer maatte ansees for ind- førte navnlig fra de britiske Øer, turde man antage, at Tagets Kjølbuekonstruktion, den efter vore klimatiske Forholde afpassede pyramidale Rejsning og de mythiske Fremstillinger i Ornamen- tiken samt muligens Udviklingen til treskibede Kirker vare udviklede efter Kirkernes Indførelse fra de angelsachsiske Lande, i vort eget Land. Det søgtes dernæst godtgjort, at netop den originale Tag- konstruktion allerede maatte have været fuldt færdig i de ældste af vore Stavekirker, hvoraf syntes at maatte fremgaa, at en tid- ligere Udvikling af lignende Bygninger maa have fundet Sted inden Landet. Saadanne Bygninger vare Hovene, hvis Parallelisme med de ældste, enskibede Stavekirker paavistes gjennem Sagaernes Be- skrivelse af Hovene, der synlig tildels ere blevne anvendte som kristne Kirker. Denne Anskuelse lader sig dog forene med Antagelsen af Stavekirkernes angelsachsiske Oprindelse, under Forudsætning af, at selve Hovene oprindelig turde være formede efter de Vikingerne bekjendte kristne Kirker i Vesterled. 2. Monrad meddelte kritiske og exegetiske Bemærkninger til nogle Steder hos Plotin (jfr. Medet 30te Mai). Den 3die Mai. Almindeligt Møde (Aarsmøde). (Præses: C. M. Guldberg). 1. Præses oplæste Aarsberetningen og gav Oversigt over Selskabets Status ved Aarets Begyndelse.! 2. Præses forelagde Revisorernes Indstilling om Regnskaberne for 1882 og 1883. Decharge meddeltes. 3. Som nyt Medlem indvalgtes Hr. Carl Bock. 4. G. 0. Sars meddelte Resultatet af Darwin-Subskriptionen. 5. Horn meddelte Bemærkninger til Carus's Skrift , Ver- gleichende Psychologie oder Geschichte der Seele in der Reihen- folge der Thierwelt* (trykt ovenfor som No. 2). | Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Loc hmann om Dy- renes Intelligens. 6. G. Storm meddelte Indholdet af en Afhandling om Vin- lands geografiske Beliggenhed, som han efter en Undersøgelse af de historiske Kilder af geografiske, botaniske og zoologiske Grunde henførte til 44—45" N. B. (Nova Scotias Østkyst). Den 16de Mai. Mathematisk-naturvidenskablig Klasse. (Formand: Worm-Miller). 1. Geelmuyden gav nogle Meddelelser om de i Christiania udførte Zoneobservationer (trykt ovenfor som No. 5). Til Foredraget knyttede Fearnley nogle Bemærkninger. 2. F. Kiær meddelte de forelebige Resultater af sine Under- 1 Indtægter: Udgifter: Beholdning 34/19 82... 92741.69 —Trykning ...+.+s rever 3755.15 Statsbidrag for 1983 ... 3000.00 Litografering og Træsnit . . . . 451.60 Renter af Kapitalfondet . 400.00 Korrektur . . . +++ ar aere 222.50 do, af Kassebeholdningen 27.60 Bekjendtgjørelser ...+ +++ 44.80 Afbetalt Laan til Sparebanken 504.50 Kasserer og Bud ..+.. ++ 132.56 Direrae VE EE GJER 271.76 5082.87 Kassebeholdning 91 83 986.42 — 616929 6169.29 9 søgelser af Christiania Omegns Mosser og omtalte endel for Floraen nye Arter. (Jfr. Afhandling No. 12). 3. Mohn fremviste Fotografier fra Øen Jan Mayen og nyt Kart over denne Ø, hidhørende fra den af Grev Wilczek udrustede Østerrigske Polarexpedition 1882—83. 4. A. Guldberg foredrog en Afhandling om Kvotient- og Produktregning (trykt ovenfor som No. 4). 5. Worm-Miiller fremlagde en Afhandling om Druesukkerets Bestemmelse i Urinen ved Hjælp af Soleil-Ventzke's Polarimeter og om de venstredreiende Substantser (trykt ovenfor som No. 7). 6. Worm-Miiller meddelte Resultaterne af Amanuensis Otto's nye lagttagelser og Forseg over Blodets Forhold efter Aareladninger, der væsentlig omfatter Blodlegemernes og Blod- farvestoffets Regeneration samt de Forandringer i Mængden af reducerende Substans, der fremkaldes af Blodtabet. Den 30te Mai. Philosophisk-historisk Klasse. (Formand: Caspari). 1. Bang fortolkede et Par gammel-norske Hexeformularer fra Middelalderen, idet han søgte at eftervise. hvorledes Nornerne dels optræder som livsbefrugtende. dels gaar over til underjordiske Hexe eller til selve Djævelen, dels endelig til himmelske Meer, hvis Hjælp man paakaldte under de forskjellige Situationer. hvori man befandt sig. Foredraget (der er indtaget i Forf.s Afhandling om Gjengangere fra Hedendom og Katholicisme i Theologisk Tidsskrift, Bd. 10 S. 200 fø.) gav Anledning til en Diskussion. hvori S. Bugge, Monrad og Fritzner deltog. 2. S. Bugge gav Meddelelser om de Levninger af det norske Sprog paa den shetlandske Ø Foula, som er bevaret i en af Skot- lænderen Low i 1774 foretagen Optegnelse, hvoraf Fotografi nu findes i Rigsarkivet. Han karakteriserede den heri foreliggende Sprogform og behandlede særlig en af Low optegnet norsk Ballade, der staar i Forbindelse med Oldsagnet om Hjadningekampen. 10 3. Monrad meddelte fortsatte exegetiske og kritiske Be- mærkninger til Plotin samt en Slutningsbetragtning over det plotinske Standpunkt som indeholdende en Forudanelse af den nyere Tids spekulative Dialektik (trykt ovenfor som No. 5). Den 13de Juni. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Worm-Miller). | 1. Worm-Miiller meddelte Undersøgelser om Udskillelse af Rørsukker, Melkesukker og Druesukker. Foredraget er trykt i Pfluigers Archiv fir die gesammte Physiologie (Bonn 1884), Bd. 34, S. 576—96 (,Die Ausscheidung des Zuckers im Harne des gesunden Menschen nach Genuss von Kohlenhydraten*) og i Nordisk medicinsk Arkiv (Stockh. 1884), Bd. 16, No. 18 (,Om Sukkerets Udskillelse i Urinen, efter Nydelsen af Kulhydrater, hos sunde Mennesker*). 2. Worm-Miiller meddelte Resultaterne af Amanuensis Ottos Forseg over den kvantitative Spektralanalyses Neiagtighed og over Blodets Forhold under narkotiske Tilstande. Af Under- søgelserne fremgaar, at kvantitativ Spektralanalyse er den nøi- agtigste Methode, man har til Bestemmelsen af Blodets Farvestoffer, og at Blodet under Narkose væsentlig karakteriseres ved en for- mindsket Surstofgehalt og en Foregeise i Mængden af reducerende Substans. 3. Fearnley fremlagde til Trykning en Afhandling ,Zur Theorie der terrestrischen Refraktion"* (trykt ovenfor som No. 6). 4. Hiortdahl redegjorde for nogle af ham fremstillede og undersøgte organiske Ferrocyanider. Den 19de September. Almindeligt Møde. (Præses: C. M. Guldberg.) 1. Sekretæren oplæste et Brev fra Prof. S. Bugge, hvori han anmoder om Fritagelse fra sin Funktion som Vicepræses og som Medlem af Lovkomitéen. Dette Andragende foranledigede en kort Diskussion; efter Lieb- leins Forslag udsattes Sagen til næste almindelige Mede. nl 2. Lieblein anmeldte Selskabets udenlandske Medlem, Ægyp- tologen Lepsius”'s Død og gav en kort Skildring af den Afdøedes Personlighed og videnskabelige Virksomhed. 3. Worm-Miiller paaviste, at Angivelsen om, at Diabetes insipidus og Diabetes mellitus gaar over i hinanden, ikke kan til- lægges videnskabeligt Værd. Stofvexelen er fundamental forskjel- lig i begge Sygdomme, idet Diabetes insipidus ligeoverfor Assimila- tionen af Næringsstoffe (im specie Kulhydraterne) ikke viser nogen egentlig Afvigelse fra Normen. 1. Worm-Miiller foredrog Resultaterne af Amanuensis Qtto”'s Undersøgelse over Alderens Indflydelse paa Blodet. For- søgene vise, at Blodets Gehalt paa Blodlegemer og Farvestof er størst strax efter Fødselen, derpaa aftager til det 5te—6te Leve- aar, hvorfra en jævn Stigning til omkring det 50de Aar gjør sig gjældende, og at begge de nævnte Størrelser derefter aftager indtil Døden. Alderen synes ikke at influere synderlig paa Blodets Suk- kergehalt. 5. Lochmann meddelte en Oversigt over de forskjellige vexlende Theorier om Koleraens Udbredelsesmaade. Han paaviste ved Sammenligning med andre FEpidemier det eiendommelige og gaadefulde ved dens Udbredelse, der dog nu, som det synes, ved Koch's Undersøgelser var ført henimod en definitiv Løsning. Den af denne Forsker fremsatte Mening stemmede fuldkommen med de Tagttagelser og den Opfatning, som flere af vort Lands Læger tid- ligere har havt om Koleraens Udbredelsesmaade. 6. Lie fremlagde til Trykning en Afhandhing betitlet ,Mathe- matiske Meddelelser II*, (trykt ovenfor som No. 9,3). Den *den Oktober. Philosophisk-historisk Klasse. (Formand: Caspari). 1. Caspari fremlagde en Afhandling af G. A. Gjessing ,0Om Egilssagaens Forhold til Kongesagaen". Afhandlingen er siden trykt i Arkiv f. nord. Filologi, II, S. 289—318. 2. Caspari gav Meddelelser angaaende en Række kirkehisto- riske Inedita, som han paa sin Reise i afvigte Sommer havde 12 fundet og copieret i Bibliothekerne i Miinchen og Einsiedeln (jfr. theol. Tidsskrift, Ny Række, B. X, H. 2: ,Utrykte Breve og Præ- dikener fra det femte, sjette og syvende Aarhundrede*). 3. Lieblein gjengav Indholdet af et Par gzammelægyptiske Eventyr og paaviste Træk, der svare til, hvad der findes i de norske. Den 17de Oktober. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Worm-Miiller). 1. Worm-Miller meddelte Resultatet af sine Undersøgelser over Forholdet mellem Blodlegemernes Antal under Faste og under Tilførsel af Næring. 2. Worm-Miller refererede Indholdet af en Afhandling af Amanuensis Otto, i hvilken fremhæves, at Inanitionsperioden væ- sentlig karakteriseres ved en Koncentration af Blodet, der hoved- sagelig gjør sig gjældende i Venerne og giver sig tilkjende ved en Forøgelse af Blodlegemsantallet og Hæmoglobingehalten. Denne Forøgelse er imidlertid kun relativ; thi Kontrolforsøg før og efter Inanitionsperioden viser, at der under Inanitionen indtræder en absolut Formindskelse ogsaa af Farvekraften og Blodlegemernes Antal. 3. Hiortdahl meddelte Undersøgelser om Colemanit, kry- stalliseret Kalkborat fra Kalifornien (trykt ovenfor som No. 10). 4. Lie meddelte, at det var lykkedes ham at paavise, at den af ham før givne Methode til Bestemmelse af alle kontinuerlige Grupper, hvis Transformation parvis er inverse, ogsaa fører til Maalet, naar man overhovedet søger alle kontinnerlige Grupper. Den 3lte Oktober. Almindeligt Møde. (Præses: C. M. Guldberg). 1. Behandling af S. Bugges Ansegning udsattes til sidste Møde. 2. Bang belyste Jomfru Marias Stilling i Folke-Botaniken, idet han paaviste, at Jomfru Maria her i Regelen er traadt i Stedet for en af de hedenske Gudinder. 3. G. Storm paaviste, at Kong Sverre og Birkebeinerne ved 13 Allehelgenstid 1177 paa Tilbagetoget over Fjeldet fra Voss maa være kommet ned i Flaam i Sogn, ikke til Hallingdal, og at Sagnet om ,Sverrestien* var nyere og upaalideligt. Hertil knyttede Dr. Nielsen den Oplysning, at han i Flaam havde virkelig hørt Sagn om, at Kong Sverre var kommen ned der. 4. Collett fremviste præparerede Fxemplarer af australiske Pattedyr, samlede for Universitetet af Hr. Cand. Lum holtz under et fleraarigt Ophold i Australien. 4 af disse vare nye for Viden- skaben (deres Beskrivelser, ledsagede af farvetrykte Afbildninger, ere indførte i Proc. Zool. Soc. London f. 1884, p. 381—389). 5. Dr. Y. Nielsen fremviste to Masker, formede over natur- lige Kranier; disse Sager, der ere overordentlig store Sjeldenheder og bruges ved religiøse Danse paa Sydhavseerne, ere hjembragte af Hr. Skibskaptein Larsen fra Oen Duke of York (Amataka) og af Hr. Larsen forærede til det ethnografiske Museum. Den l4de November. Philosophisk-historisk Klasse. (Formand: Cas pari). 1. G. Storm omtalte det kirkeretlige Skrift fra Kong Sverres Tid, som tidligere er udgivet af Werlauff og af Munch, oplyste, at den eneste bevarede Kopi er skrevet c. 1330 af en Skriver i det kgl. Kancelli, og paaviste dets Hovedkilde i Dekretalerne, specielt den Kjætterliste, hvorfra ogsaa den i Skriftet omtalte , Nikolaus advena* stammede. Foredraget fremkaldte en Diskussion om ,Nikolaus advena*, hvori Caspari, Monrad, Fritzner, Broch og G. Storm deltog. | 2. Lieblein omtalte en mulig Sammenhæng mellem Folket Edom (,det røde*) og Folket Pun, idet han antog, at Pun (d. e. Fønikernes Moderland ved det røde Hav) havde anlagt en Handels- koloni i Edom. Han henviste til, at Esau allerede tidligere var sammenstillet med den fønikiske Gud Ovs60c, som maaske er identisk med den æægyptiske Gud Bes, hvis Dværgeskikkelse allerede Herodot har sammenlignet med de fønikiske Pataiker. 14 Den 28de November. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Mohn). | 1. Lie holdt et Foredrag om Mathematikundervisningen i vore Skoler (trykt ovenfor som No. 16). Foredraget fremkaldte en Diskussion, hvori A. Guldberg, Monrad, Lie og Holst deltog. 2. Mohn omtalte det i Sommer paa Julianehaabsfjorden i Sydgrenland gjorte Fund af Levninger fra Jeanette-Expeditionen. »Jeanette* fres inde nordenfor Bering-Strædet ved Herald-Øen den 4de September 1879 og drev indtil den 13de Juni 1881 langsomt med Isen mod V.N. V., indtil Farteiet samme Dag knustes af Isen og sank et Stykke østenfor de nysibiriske Øer. Driften i Isen foregik ikke regelmæssigt, men ujevnt, snart mod Vest, snart mod Øst, men i en Sum nogenlunde efter en Storcirkelbue. Fartøiet drev 660 Kvartmil i 647 Dage eller meget nær en Kvartmil i Døgnet i Gjennemsnit. — Den 18de Juni 1884 fandt en Grønlænder en Del Gjenstande paa Søen paa Julianehaabsfjorden. En Del af disse gjenfandtes af Kolonibestyreren, Hr. Lytzen, der har bragt dem til Kjøbenhavn. Blandt disse Gjenstande var et Par Olie- buxer, merkede Louis Noros, et Navn, der forekommer blandt »Jeanettes* Mandskab. Sagerne have saaledes brugt mnæsten nei- agtig 3 Aar til at drive den lange Vei fra de nysibiriske Øer, hvor den forulykkede Expedition oftere foretog Qmladninger under Baadreisen, til Julianehaab. Spørgsmaalet er nu, ad hvilken Vei de ere blevne flyttede. Vestenom Grønland er det ikke sandsynligt, at de ere komne; thi hvad der driver ud af Smiths Sund tager Veien langs Labradors Kyst, og udenfor Sydgrønland løber Strømmen mod Vest og Nord, som en Fortsættelse af den kolde, isførende Strøm, der gaar langs Grenlands hele ØOstkyst fra Nord mod Syd. Med denne Strøm maa Isflaget med Jeanette-Sagerne være kommet. Det har undgaaet at komme ud til Isgrænsen, hvor Isen stadig fortæres af varmere Vand og Bølgeslag, og er bleven ført ind i den indre Del af den drivende Pakis. Den korteste Vei fra de nysibiriske ØOer til Julianehaab gaar lige forbi Jordens Nordpol 15 til Østgrenlands Kyst. Afstanden hertil (den S0de Breddegrad) er 1380 Kvartmil. og herfra til Julianehaab er 1620 Kvartmil, til- sammen 3000 Kvartmil. Disse, tilbagelagte i 1100 Dage, give i Gjennemsnit en Hastighed af 2%/1 Kvartmil i Døgnet. Vi kjende imidlertid Strømhastigheden paa den sidste Del af Veien ret godt. Den grønlandske Polarstrem leber under Land med en Fart af 4 Kvartmil, men ude ved Isgrænsen med en Fart af 10—12 Kvartmil i Døgnet. Regne vi med den mindste Værdi som den sandsynligste, da Is- flaget, som anført, rimeligvis har holdt sig i den indre Pakis, vilde Gjen- standene have brugt 405 Døgn til at drive de 1620 Kvartmil langs Grøn- lands Østkyst. Resten, 695 Døegn, skulde saaledes have medgaaet til Driften fra de nysibiriske Øer til Grønlands Kyst under den 80de Bred- degrad. Vælges den korteste Vei, tæt forbi Polen, 13880 Kvartmil, bliver Farten gjennemsnitlig 2 Kvartmil i Døgnet, en Størrelse, der holder Middelveien mellem ,Jeanettes* Drift af 1 Kvartmil i det østsibiriske Polarhav og ØOst-Grønlandsstrømmens 4 Kvartmil i Døgnet. Skulde Sagerne have taget Veien mod Vest, søndenom Franz- Josephs-Land, mellem dette og Spidsbergen, og nordenom Spids- bergen, gjør dette en temmelig kroget Linje, der forlænger Veien betydeligt og saaledes fordrer en større Fart. Langs et Stykke af denne Rute drev den østerrigske Expeditions Skib , Tegetoff* Vinteren før Franz-Josephs-Land blev opdaget, men dens Fart var neppe 31 Kvartmil i Døgnet. Veien forbi Polen nordenom Franz-Josephs-Land og Spidsbergen bliver herefter den sandsynligste. Jeanette-Sagernes Drift viser os, ligesom den af sibiriske Lærketræer bestaaende Rækved paa Spidsbergen, Grønland og Jan-Mayen, at det sibiriske Ishav leverer sit Bidrag til Atlanterhavets Strøm- ninger, nemlig til den østgrenlandske Polarstrøm, og specielt synes disse Sagers Drift at hentyde paa det ikke usandsynlige i, at Egnene paa den europæiske Side af Nordpolen bestaar af Hav — rigtignok stadig dækket af Ismasser, der drive mod Vest og Syd. 3. Collett fremlagde til Trykning en Afhandling om 5 for Norges Fauna nye Fugle, fundne i 1883 og 1884 (trykt ovenfor som No. 11). 16 Den 12te December. Almindeligt Møde. (Præses: C. M. Guldberg). 1. F. Kjær gav en Oversigt over Christiania Mosser (trykt ovenfor som No. 12). | 2. Collett omtalte Hr. Lumholtz?S Excursioner og Underse- gelser i Queensland, samt fremviste fiere af Hr. L. indfangede Exemplarer af Echidna acanthion, en ny Art af Myre-Pind- svinenes Slægt. (Foredraget er trykt ovenfor som No. 13). 3. Blytt fremlagde en afhandling af Hr. Foslie ,Ueber die Laminarien Norwegens*, som efter Anbefaling af DHrr. Schibeler og Blytt besluttedes trykt blandt Selskabets Skrifter (trykt ovenfor som No. 14). 4. Lie fremlagde til Trykning en Afhandling om Transforma- tionsgrupper (trykt under Titel ,Mathematiske Meddelelser IIT* som No. 15). 5. Præses meddelte, at de af Apotheker Owre til Selskabet skjænkede Kr. 4000 var indbetalte til Kassereren samt fremlagde Bestyrelsens Forslag, at Selskabet nedsætter en Komité for at gjøre Indstilling om Anvendelsen af Renterne. Til Medlemmer af denne Komité valgtes DHr. Lochmann, Hiortdahl og Hvoslef. 6. Lovkomitéens Udkast til nye Statuter, dat. 28 Nov. 1884, fremlagdes, og Komitéens Sekretær oplæste Komitéens Præmisser. Efter en kort Debat besluttedes Sagen udsat til et extraordinært Møde næste Fredag, da Mødet ikke var talrigt nok til at være beslutningsdygtigt. 7. Valg paa FEmbedsmænd for Aaret 1885. DHrr. Proff. Caspari og Hiortdahl havde frabedt sig Gjenvalg, og Prof. S. Bugge fritoges paa Ansegning for sit Hverv som Præses for 1885. Til Præses valgtes Statsraad Blix. Til Vicepræses valgtes Prof. Guldberg. Til Generalsekretær valgtes Prof. Gustav Storm. I den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, hvor Prof. Mohn rykkede op til Formand, valgtes til Viceformand Prof. Worm-Miiller, til Sekretær Prof. Blytt.. 17 I den philosophisk-historiske Klasse, hvor Prof. Lieb- lein rykkede op til Formand, valgtes til Viceformand Prof. Joh. Storm, til Sekretær Dr. Bang. Den 19de December. Almindeligt (extraordinært) Møde. (Præses: C. M. Guldberg). 1. Præses fremlagde Lovkomitéens Forslag til nye Statuter. Man voterede forelebig over de enkelte Paragrafer. De til $ 4, 7, 9, 13 fremsatte Ændringsforslag forkastedes. Derimod vedtoges enstemmigt et Forslag til Forandring i S 7 om, at sidste Linje istedetfor ,som derom har at konferere med Selskabets Præses eller Klassens Formand* skulde lyde ,som dertil har at ind- hente Samtykke af Selskabets Præses eller Klassens Formand* ; ligeledes vedtoges enstemmigt et Forslag om, at i $ 8 anden og 3die Passus skulde bytte Plads, og at i den nye 3die Passus efter »maa* tilføies ,i ethvert Fald*. Derefter vedtoges hele Forslaget til Statuter en- stemmigt. 2. Til Revisorer for 1885 valgtes DHrr. Brandt og A. Guldberg. 18 Sfadutien for Videnskabsselskabet i Christiania, vedtagne i Selskabets Møde 19de Decbr. 1884. S 1. Videnskabsselskabet i Christiania har til Formaal at bidrage til Videnskabernes Fremme. Selskabet vil i dette Øiemed dels afholde Møder, dels udgive videnskabelige Arbeider eller yde Bidrag til Udgivelsen af saadanne. 82, Selskabet bestaar af indenlandske og udenlandske Medlemmer. Medlemmerne deles i to Klasser: en mathematisk-naturviden- skabelig og en historisk-filosofisk. De udenlandske Medlemmers Antal maa ikke overstige 45 i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse og 80 i den historisk- filosofiske Klasse. 8 8. Selskabets Bestyrelse bestaar af en Præses, en Vicepræses og en Generalsekretær, samt en Formand, en Viceformand og en Sekretær for hver Klasse. Gyldig Bestyrelses-Beslutning kan ikke fattes, naar færre end fem Medlemmer ere tilstede. I Tilfælde af Stemmelighed gjer Præses" Stemme Udslaget. 19 84 Præses, Vicepræses og Generalsekretæren vælges af Selskabet; Klassernes Formænd, Viceformænd og Sekretærer vælges af de særskilte Klasser. Præses og Klasseformændene aftræde ved Aarets Udløb, hvor- paa Vicepræses og Viceformændene træde i deres Sted, og Valg paa nye Vicepræses og Viceformænd foretages. Sekretærerne vælges for ét Aar. Selskabet vælger aarlig to Revisorer. Alle Valg paa Embedsmænd foregaa i sidste Fællesmøde i Aaret. Hvis et Medlem af Bestyrelsen inden Funktionstidens Udleb fratræder eller der, ber nyt Valg foretages snarest mulig i et Fællesmøde. 8 5. Selskabets regelmæssige Møder ere for hvert Aar 6 Fælles- møder og 6 Møder i hver Klasse; intet af disse Møder holdes i Tiden fra Midten af Juni til Midten af September Maaned. Et Fællesmøde ber om muligt holdes paa Selskabets Stif- telsesdag den 3die Mai; i dette Møde afgiver Præses Aarsberetning og Selskabets Regnskaber decideres. Bestyrelsen har ved hvert Aars Begyndelse at bestemme, til hvilke Tider de regelmæssige Møder i Aarets Løb skulle holdes, og bekjendtgjøre dette for Medlemmerne. — 86. Selskabets videnskabelige Forhandlinger ere offentlige og Ad- gangen til dem fri. Naar Selskabets indre Anliggender forhandles, have kun dets Medlemmer Ret til at være tilstede. Fraværende Medlemmer have ikke Ret til at afgive Stemme i Selskabets Anliggender. BKT, I Fællesmøderne saavelsom i Klassemøderne holdes Foredrag og Diskussioner over videnskabelige Emner. Anmeldelse bør i be- timelig Tid ske til Generalsekretæren. som bekjendtgjør samme i Dagbladene. 2 20 Hver Klasses Medlemmer har Adgang til at deltage i den anden Klasses videnskabelige Forhandlinger. Undtagelsesvis kunne Ikke-Medlemmer faa Adgang til at holde Foredrag ved Henvendelse til Generalsekretæren, som dertil har at indhente Samtykke af Selskabets Præses eller Klassens Formand. S 8. Ønsker et Medlem et af ham forfattet videnskabeligt Arbeide trykt blandt Selskabets Skrifter, maa dette fremlægges eller refe- reresi et Møde. Generalsekretæren besørger Medlemmernes Arbeider trykte i den Orden, hvori de fremlægges eller tilstilles ham. Fremlægger et Medlem et Arbeide af en Udenforstaaende, ind- tages dette, saafremt Selskabets Midler tillade det, blandt Sel- skabets Skrifter. Medlemmets Navn med Bemærkning om Frem- læggelsen trykkes paa Afhandlingen. Til Trykning af Arbeider, der have større Omfang eller kræve extraordinære Udgifter, maa i ethvert Fald en Bestyrelses- Beslutning indhentes. S 9. Sekretærerne føre Protokoller over Forhandlingerne og offent- liggjøre et Uddrag af disse i Dagbladene. Generalsekretæren fører Protokol over Bestyrelsens Møder, til- stiller Medlemmerne Underretning om Selskabets og Klassernes Møder, forestaar Trykningen af Selskabets Skrifter og anviser Reg- ninger til Udbetaling af Kassereren. Generalsekretæren er tillige Selskabets Arkivar. 8 10. Forslag om Optagelse af nye Medlemmer tilstilles General- sekretæren. Ethvert saadant Forslag maa være undertegnet af to Medlemmer, anføre den Foreslaaedes literære Arbeider eller andre Fortjenester af Videnskaben samt angive, til hvilken Klasse han foreslaaes. Generalsekretæren lader Forslaget cirkulere mellem Klassens indenbys Medlemmer, hvorpaa dennes Formand fremlæg- ger det i næste Klassemøde til Diskussion og Votering. Til Forsla- 21 gets Antagelse kræves, at to Trediedele af de voterende stemme for samme. Bliver Forslaget antaget af Klassen, meldes dette til Gene- ralsekretæren, som før næste Fællesmøde underretter Selskabets indenbys Medlemmer om, at Valg skal foregaa. Forsaavidt 20 Med- lemmer eller et Antal, svarende til en Fjerdedel af Selskabets indenbys Medlemmer, ere tilstede i Fællesmødet, indbringes For- slaget her til endelig Aføjørelse, der sker ved Stemmeflerhed og uden forudgaaende Diskussion. Ethvert nyoptaget Medlem modtager Medlems-Diplom, under= skrevet af Selskabets Præses og Generalsekretær. 8 11. Bestyrelsen forvalter Selskabets Legater og dets andre Midler gjennem en af den antaget, lønnet Kasserer. 8. 12. Bestyrelsen antager en lønnet Bibliothekar, som fremlægger i Fællesmøderne de modtagne Forsendelser, forestaar Udlaan og be- sørger Fordelingen af Selskabets Skrifter efter Bestyrelsens nær- mere Bestemmelse. Bibliothekaren leverer ved hvert Aars Udgang til Selskabets Forhandlinger en Oversigt over Bibliothekets Til- væxt. S 13. Forslag til Forandringer i eller Tillæg til disse Statuter maa ikke vedtages. uden at derom først er indhentet Betænkning af en i den Anledning nedsat Komité. Saadanne Forslag tages kun under Behandling i Aarets sidste regelmæssige Fællesmøde eller, om det i dette besluttes, i et senere extraordinært Møde. For at Beslutning kan fattes, kræves, at mindst 20 Medlemmer eller et Antal, svarende til en Fjerdedel af Selskabets indenbys Medlemmer, ere tilstede. Aføyjørelsen sker ved Stemmeflerhed af de Voterende. 22 Bestemmelser angaaende Videnskabsselskabets Regnskabsvæsen, vedtagne i Selskabets Møder 18de Marts 1859 (med de Ændringer, som de nye Statuter have foranlediget). SÅ Kassereren tilstaaes 2 pCt. af Selskabets aarlige Indtægter. 82. Alle Udgifter anvises af Generalsekretæren til Udbetaling ved Kassereren. SEE Kassereren fremlægger i hvert Aars første Fællesmøde Regn- skabet for det forlebne Aar ledsaget af alle Udgiftsordrer og øvrige fornødne Bilag. Det undergives Revision af to blandt Selskabets Medlemmer valgte Revisorer. 23 Fundats for det af Professor Dr. Faye! til Videnskabsselskabet i Christiania skjænkede Legat (vedtaget i Selskabets Møde 18de Marts 1859 og konfirmeret ved høieste Resolution af 9de April 1859). sg! hi - Legatets Capital, 1000 — tusinde — norske Species, skal ud- sættes mod sikkert Pant i fast Gods og forblive Selskabets stedse- værende Eiendom, saaledes at alene Renterne deraf anvendes til Selskabets Behov. 8 Å Selskabets Bestyrelse besørger ved dets Kasserer Midlerne udsatte og giver de for samme udstedte Obligationer Paategning om, at de ikke maa opsiges, transporteres eller udbetales uden dens Forevidende og Samtykke, hvorefter de leveres Kassereren, for at han kan hæve Renterne af samme. S 3 S . I Selskabets første almindelige Møde hvert Aar har Besty- relsen at meddele Forklaring om hvor Capitalen henstaaer, samt om de Forandringer, som heri maatte være foregaaede. 84. Paa nærværende Fundats ansøges kongelig naadigst Konfir- mation; naar denne er meddelt, kan Forandring i Fundatsen ikke foregaae uden kongelig naadigst Samtykke. Fundats for det af en ubenævnt Velynder af Videnskaberne? til Videnskabsselskabet i Christiania skjænkede Legat (vedtaget i Selskabets Møde 18de Marts 1859 og konfirmeret ved høieste Resolution af 9de April 1859) er ligelydende med den foregaaende. 1 Se Forhandlinger i Vidensk.Selsk. i Christiania for 1858, Fortalen p. III ff. 2 Se Forhandlinger for 1858, Fortalen (p. XII) og Forhandl. for 1863 (p. 66), hvor det oplyses, at Giveren var den da netop afdøde Grosserer Peter Anker paa Fredrikshald. 24 Gaver til Selskabets Bibliothek i 1884. Proceedings of the Canadian institute, Toronto. Me, Proceedings of the American academy of arts and sciences. X. XI. Boston. | Bulletin of the museum of comparative zoology at Harvard college, Cambridge, Mass. X, 3—10. Annual report of the curator of the museum of comparative zoology at Harvard college, for 1882—83. Cambridge. Geology of Wisconsin. Survey of 1873—79. Vol. I. IV. Accom- panied by an Atlas of maps. Madison. Bulletin of the American museum of natural history. I, 5. New- York 1884. The fifteenth annual report of the American museum of natural history. New-York 1884. Proceedings of the academy of natural sciences of Philadelphia. 188523. 1894 8 Bulletin of the Essex institute. XIV. Salem. Pocket guide to Salem, Mass. Published by H. P. Ives. Plummer hall. Its libraries, its collections, its historical associations. Salem 1882. Bulletin of the California academy of sciences. No. 1, 1884. San Francisco. , Annual report of the board of regents of the Smithsonian institution for the year 1882. Washington. Report of the commissioner of agriculture for the year 1888. Washington. | 25 Twelfth annual report of the U.S. geological and geographical survey of the territories for the year 1878. Washington. Second annual report of the U.S. geological survey to the secretary of the Interior 1880 -81. Washington. U. S. geological survey. Tertiary history of the grand Cafion district. With atlas. By C. E. Dutton. Washington 1882. A. Williams. Mineral sources of the U. S. Washington 1883. Bulletin of the U. S. geological survey. No. 1. On Hypersthene Andesite etc. by Wh. Cross. Washington. Bulletin of the philosophical society af Washington. VI. Boletin del ministerio de fomento de la repiiblica Mexicana. VII, 84—90. 111—156. IX, 18—30. 53—64. Anales del ministerio de fomento de la repiiblica Mexicana. VIL Ministerio de fomento. Observatorio meteorolögico central. Revista climatolögica. I, 16. 17. Mexico. Informe official de la comision cientifica agregada al estato mayor general de la expedicion al Rio Negro en 1879. I-III. Buenos Aires. Actas de la academia nacional de ciencias en Cördoba. IV, 1. Buenos Aires 1882, Boletin de la academia nacional de ciencias en Cordoba. V,1.2.4. VI, 1. Buenos Aires 1883—84. Archivos do museu nacional do Rio de Janeiro. IV. V. Mittheilungen der deutschen Gesellschaft fir Natur- und Völker- kunde Ostasiens. 31. Heft. Yokohama. 1884. Mémoires de la société royale des sciences de Liége. Supplément au tome X. Oversigt over det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhand- linger. 18883. 1884, 1. 2. Det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. Femte Række. Historisk og philosophisk Afdeling. V, 3. — Sjette Række. Naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling. I, 9. 10. IL, 4—6. Regesta diplomatica historiæ Danicæ. Anden Række. I, 3. Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk Forening i Kjeben- havn for 1883, 1. 26 Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. II, 3. Kbhvn. 1884. Proceedings of the Manchester literary and philosophical society. XX— XXII, Memoirs of the Manchester literary and philosophical society. Third series. VII. Mémoires de la société des sciences physiques et naturelles de Bordeaux. 2* série. V, 2.3. | Commission météorologique de la Gironde. Note de M. Rayet. Bordeaux 1883. Connaissance des temps ou des mouvements célestes. Pour Van 1885, publiée par le bureau des longitudes. Paris. Annuaire pour Van 1884, publié par le bureau des longitudes. Paris. Bureau des longitudes. Fpbémérides des étoiles de culmination lunaire et de longitude pour 1884, par M. M. Loewy. Paris. Institut de France. Académie des sciences. Méthode nouvelle pour la détermination des ascensions droites et déclinaisons absolues des étoiles; par M. Loewy. | Ministére de linstruction publique et des beaux-arts. Enquétes et documents relatifs å l'enseignement supérieur. VIII. Paris 18883. Journal de l'école polytechnique publié par le conseil d'instruction de cet établissement. 50* et 5" cahier. Paris. Bulletin de la société des amis des sciences naturelles de Rouen. 2* série, 1882, 2* semestre. Mémoires de la société académique des sciences, arts, belles-lettres, agriculture et industrie de Saint-Quentin. Quatriéme série. ev: Mémoires de Vacadémie des sciences, inseriptions et belles- lettres de Toulouse. 8*"* série. IV, 1.2. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles publiées par la société Hollandaise des sciences å Harlem. XVII, 3—5. XVIIL 1-5. XIX, 1—2. Archives du musée Teyler. 2* série. I, 3.4. Nederlandsche dierkundige Vereeniging. Catalogus der Bibliothek. Derde Uitgave. Leiden 1884. 27 Archief Vroegere en latere mededeelingen voornamelijk in betrekking tot Zeeland, uitgegeven door het Zeeuwsch genootschap der wetenschappen. V, 3. Middelburg. Catalogus der Bibliothek van het Zeeuwsch genootschap der weten- schappen. Tweede druk. Tveede stuk. Middelburg 1888. Memorie della accademia delle scienze dell” istituto di Bologna. Serie 4. III. Memorie del reale istituto Lombardo di scienze e lettere. Classe di scienze matematiche e naturali. XV, 1. Milano. Reale istituto Lombardo di scienze e lettere. Rendiconti. Serie 2, XV. Milano. Atti della fondazione scientifica Cagnola. VII. Milano. Bulletino della reale accademia di scienze, lettere e& belle arti di Palermo. Anno I, 1884. Num. 1—3. | Annali della R. scuola normale superiore di Pisa. Della serie VI. scienze fisiche e& matematiche. Vol. III. Atti della R. accademia dei Lincei. Serie 3. Transunti. VII,16. VIII, 1-15. Roma 1883—84. Atti Parlamentari. Camera dei deputati. Legislatura XV -—1* ses- sione — discussioni — tornata del 15 marzo 1884. Roma. Arkiv for Nordisk Filologi udgivet ved G. Storm. I. Christiania 1883. Katalog over Generalstabens Bibliothek ste Jan. 1881. — Tillægs- Katalog 1881—883. Kristiania. Norsk Lovtidende, 1ste Afd., 1883, No. 6—37. 1884, No. 1-41. — 2den Afd., 1883, Hft. 1—3. — Overenskomster med fremmede Stater, 1883, No. 1—6. Forklaringer til Kongeriget Norges Statsregnskab. Budgetaaret 1882—83. Den norske Nordhavs-Expedition 1876—78. XI. Christiania 1884. Vandstandsobservationer, 2det Hefte. Udg. af den norske Grad- maalingskommission. Christiania 1883. | Sth. Prp. No. 1, Hovedpost IV. Kirke-Departementet. 1884. Indbydelsesskrift til eksamen ved Hamar offentlige skole for den høiere almendannelse 1844. 28 Indbydelsesskrift til den offentlige examen i juni og juli 1884 ved Molde latingymnasium og middelskole. Det kongelige norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 1882. Thrond- hjem. Tromsø Museums Aarsberetning for 1883. Tromsø Museums Aarshefter. VI. Sitzungsberichte der Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Dorpat. VIL 3. Archiv fir die Naturkunde Liv-, Ehst- und Kurlands, hg. von der Dorpater Naturforscher-Gesellschaft. * Zweite Serie. IX, 5. Acta horti Petropolitani. VIIL 2. Bulletin de la société des sciences naturelles de Neuchatel. XII. Göteborgs Kgl. vetenskaps- och vitterhets-samhålles handlingar. Ny tidsföljd, hft. 18. 19. | Lunds Universitets årsskrift. XVIII. XIX. Lunds Universitets-Biblioteks accessions-katalog. 1882. 1883. Bihang till kgl. Svenska Vetenskaps-Akademiens handlingar. — VIL, 1.2. VII, 1. Stockholm. Ofversigt af kgl. Vetenskaps-Akademiens förhandlingar. Årg. 39. Lefnadsteckningar öfver kgl. Svenska Vetenskaps-Akademiens efter 1854 aflidna ledamöter. II, 2. Meteorologiska iakttagelser i Sverige utgifna af køl. Svenska Vetenskaps-Akademien. Bd. XXI. (1879). Teckningar ur Svenska statens historiska museum. Utg. af Bror E. Hildebrand och Hans Hildebrand. Hft. 1—3. Stock- holm. Antikvarisk tidskrift för Sverige. Utg. af kgl. vitterhets historie och antiqvitets akademien genom H. Hildebrand. vIL 42 Kol. vitterhets historie och antiqvitets akademiens handlingar. X XIX. Kol. vitterhets historie och antiqvitets akademiens månedsblad. Årg. 11. 12. Bulletin mensuel de PVobservatoire météorologique de l'université d'Upsal. XIV (1882). XV (1888). 29 Sitzungs-Berichte der Gesellschaft naturforschender Freunde zu Berlin. Jahrg. 1883. 22. .Bericht der oberhessischen Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde. Mittheilungen des Vereins fir FErdkunde zu Halle. 1877—84. 8 Bde. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Bericht des Direktor Prof. Dr. Pagenstecher, 1883. Ueber einige afrikanische Reptilien, Amphibien und Fische des naturhistorischen Museums von Dr. J.G. Fischer. — Bestim- mung der von Dr. G: A. Fischer gesammelten Coleopteren von Prof. Dr. A. Gaerstaecker in Greifswald. Hamburg 1884. 31. u. 32. Jahresbericht der naturhistorischen Gesellschaft zu Hannover. Verhandlungen des naturhistorisch-medicinischen Vereins zu Heidel- berg. Neue Folge. III, 3. Preisschriften gekrönt und herausgegeben von der fårstlich Jablo- nowski'schen Gesellschaft zu Leipzig. XXIV. R. Pöhlmann, die Uebervölkerung der antiken Grossstådte. Sitzungsberichte der physikalisch-medicinischen Gesellschaft zu Wiirzburg. Jahrg. 1883. X. Jahresbericht der Gewerbeschule zu Bistritz in Siebenbiirgen. Das k. k. Hof-Mineraliencabinet in Wien, von Dr. F. v. Hochb- stetter. 1884. Verhandlungen d. k. k. zoologisch-boutanischen Gesellschaft in Wien. XXXIII. — Beiheft dazu, enth.: Brasilische Såugethiere, dargestellt von A. v. Pelzeln. Ch. Baltet, de Vaction du froid sur les végétaux pendant Ihiver 1879—80. Paris 1882. Dr. Hugh Hoherty, philosophie organique. L”homme et la nature. 2* éd. Paris 1882. J. Durand, peintures de Véglise. Tours 1884. B. D. Hill and W. S. Nevins, the north shore of Massachusetts bay. Salem. O. S. Jensen, 'recherches sur la spermatogénése. Christiania. Extrait des archives de biologie, IV. 1883. 30 J. Korenog D.C. Danielssen, Bergens Museum. Nye Alcyonider, Gorgonider og Pennatulider tilhørende Norges Fauna. 1883. J. Lermina et L. Mickiewicz, revue universelle internationale. Paris 1884. G. Mittag-Leffler, Acta mathematica. I. II. Stockholm 1882—883. J. Sparre-Schneider, fortsatte Bidrag til Kundskaben om Sydvarangers Lepidopterfauna. (Separataftryk). Stockholm 1883. —:—, Oversigt af Lepidoptera iagttagne paa Tromsø og i nærmeste Omegn. Tromse 1884. 31 abs Selskabets Medlemmer 1884. Selskabets Beskytter: HANS MAJESTÆT KONGEN. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1884. Præses: Professor Dr. C. M. Guldberg. Visepræses: Prof. Dr. M. J. Monrad, efter 15de Februar Prof. Dr. Sophus Bugge. Generalsekretær: Conservator R. Collett, efter 15de Februar Prof. Dr. Gustav Storm. I den philosophisk-historiske I den mathematisk-naturviden- Klasse: skabelige Klasse: Formand: Prof, Dr. S. Bugge, efter 15 | Formand: Prof. Dr. J. Worm-Miller. Febr. Prof. Dr C. P, Caspari. Viceformand: Prof. Dr. C. P. Caspari, | Viceformand: Prof. Dr. H. Mohn. efter 15 Febr. Prof. J. Lieblein. Sekretær: Prof. (senere Statsraad) Blix. | Sekretær: Prof. Th. Hiortdahl. Selskabets Medlemmer ved Udgangen af 1884. A. Indenlandske (de med * betegnede ere udenbys-boende). Arndtzen, A. F. 0., Direktør. Blytt, A. G., Professor. Aschehoug, Dr. T. H., Professor. Bock, Dr. Carl. Aubert, Dr. L, C, M., fhv. Professor. Brandt, Dr. F. P., Professor. Aubert, Dr. L. M. B., Professor. Broch, J. P., Professor. Bachke, Dr. 0. A., Høiesteretsassessor. * Broch, Dr. 0. J., Professor. Bang, Dr. A, Chr., Asylpræst. Bugge, F. W. K., Professor. * Barth, J. P., Forstmester. Bugge, S. B., fhv. Professor. Bergh, J., Høiesteretsadvokat. | Bugge, Dr. 8., Professor. Birkeland, M., Rigsarkivar. Caspari, Dr. C. P., Professor. Bjerknes, Dr. C. A., Professor. Collett, R., Conservator. Blix, Dr, E., Statsraad. Daae, Dr. L., Professor. Dahl, Dr. L. V., Medicinal-Direktør. * Dahll, Dr. T.. Bergmester. * Danielssen, Dr. D. C., Overlæge, Dietrichson, Dr. L. H, S., Professor. Faye, Dr. F. C., fhv. Professor. Fearnley, C. F., Professor. Friis, J. A., Professor. Fritzner, Dr. J, fhv. Provst. * Geelmuyden, C. T. H., Kommandør. Geelmuyden, H, Observator. Getz, Dr. B., Professor. * Gjessing, 'G. A., Rektor. Guldberg, Dr. A. S, Guldberg, Dr. C. M., Professor. Heiberg, Hj., Professor. | Heiberg, Dr. Jacob, Professor. Hertzberg, E. C. H., Professor. Hiortdahl, Th., Professor. Hjort, J., Professor. Holst, Dr. E. B., Universitets-Stipendiat. Horn, Dr. E. F. B., Sognepræst. Huitfeldt-Kaas, H. J., Arkivfuldmægtig. Hvoslef, Dr. H. H., Apotheker. Hørbye, J. C., Forstmester. Ingstad, Dr. M. P., Professor. Johnson, Dr. G. C., Professor. Kiær, A. N, Direktør. Kiær, F. C., Læge, kgl. Fuldmægtig. Kjerulf, Dr. Th., Professor. %* Koren, J., Conservator. Lie, Dr. Sophus, Professor. Lieblein, J. D. C., Professor. Lochmann, Dr. E. F., Professor. Mejdell, C. H. N., Bergmester. Mohn, Dr. H., Professor. Monrad, Dr. M. J., Professor. Miinster, E. B., Professor. Nicolaysen, Dr. J., Professor. Nielsen, Dr. Y., Universitets-Stipendiat. * Normann, J. M., fhv. Forstmester. * Nygaard, M., Rektor. Petersen, Fr., Professor. Pihl, C. A.. Jernbane-Direktør. Pihl, O. A., Direktør for Christiania Gasværk. Platou, Dr. F. C. S,, Justitiarius, Platou, Dr. 0. L. S., Assessor. *Printz, H. C., Distriktslæge. * Rygh, K. D., Overlærer. Rygh, 0., Professor. Sars, Dr. G. 0., Professor. Sars, Dr. J. E., Professor. Schiøtz, O. E., Professor. Schjøtt, P. 0., Professor. Schnitler, D. P. J., Oberstløitnant. Schiibeler, Dr. F. C., Professor, Schønberg, Dr. E, Professor. Schøyen, W. M., Conservator. Sexe, S. A, fhv. Professor. Skavlan, Dr. 0., Professor. * Sommerfeldt, Chr., Provst. * Sparre-Schneider, J., Conservator. Stenersen, Dr. L. B., Universitets-Stipen- diat. Storm, Dr. Gustav, Professor. Storm, Dr. J. F. B., Professor. * Sylow, P. L M, Overlærer. Tonning, Dr. K. K. Krogh, Præst. Unger, Dr. C. R., Professor. . Voss, Dr. J. A,, fhv. Professor. Waage, P., Professor. Weisse, J. P., Professor. Winge, Dr. E. F, H., Professor. Worm-Miiller, Dr. J., Professor. V B. Udenlandske. Fleischer, Dr. H. L., Geheim-Hofrath, Professor. Leipzig. å Key, Dr. Axel, Professor. Stockholm. Madvig, Dr. J. N., Geheime-Conferents- raad, fhv. Professor. Kjøbenhavn. Maurer, Dr. Konrad, Professor. Miinchen, | Møbius, Dr. Theodor, Professor. Kiel, Panum, Dr. P. L., Professor. havn. Retzius, Dr. Gustaf, Professor. Stockholm. Riant, Dr. Paul, Greve. Paris. Rydin, Dr. H. L., Professor. Upsala. Kjøben- i PÅ Å $ ae yy ot og TE 4 gr > 3 ær AMNH 100208388