Amur! ee Ar emt ene garage apen tm NE EE ad etg mdr. 33 bn Dal 1 VP ar hl md Lem of Peas ak p en ETT rå tr to fofe Ah im pape - rie ee fei free hete Rott nn alma Aa en rn nes tare ft lp pa Bi id EE Mms pe rn aa Tha ken r r Fibe FJ Op Kjer fall ma Tame se Fa i EF Ma Va Hae dele ft ne . Å p år pr tene brie PD se ordne trå x . value te de ape en - Gater aff NG A - star > . en TD ep Ta . FN » 8 åa Se, ENE NE ENES * - po o rm al ba MEN miner Ko teie fra aat år 18 : vidd ofte ie er ; en va ar ea pl pe » Ag te V= KA AE N3Y FORHANDLINGER VIDENSKABS-SELSKABET I CHRISTIANIA AAR 1896 > OWN (anse CHRISTIANIA I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1897 Å Indhold. Foredrag og Afhandlinger. Side No: 1. No. No. No. No. No. No. No. FY EDER gd mo (De med * betegnede Forfattere er Ikke-Medlemmer). Hans Reusch, Geologiske iagttagelser fra strøget i nord Korgk emundsjøene NJ ep TR Or 1—42 Hans Reusch, Geologiske iagttagelser fra Telemarken, Indre Hardanger, Numedal og Hallingdal . . . . . ... 1 —102 Ove Dahl, Kystvegetationen i Romsdal, Nord- og Sønd- TOR å ME EEE RE NN 1—76 *Edv. Ellingsen, Mere om norske Myriopoder . . . . 1—12 *Fdv. Ellingsen, Norske Pseudoscorpioner. . . . .. 1—21 Axel Blytt, Bidrag til Kundskaben om Norges Soparter 1—75 M. J. Monrad, Blik ud i Philösophiens Fremtid . . . . 1—14 *Knut T. Strøm, Om indvirkningen af brom og brom- vandstor på dnsohexolacton. MG 1—8 Oversigt over Selskabets Møder i 1896 m. m.. . . .. 2228 1—48 Geologiske iagttagelser fra strøget i nord for Fæmundsjøen gjorte af forfatteren og andre under reiser for Norges geologiske undersegelse Af Hans Reusch Med ,An English Summary of the Contents* (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1896. No.1) Christiania I commission bos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1896 2 rier get , re å EE ad kår p Fa: tr ser et po Ne ae Mg: Geologiske iagttagelser fra straget i nord for Fæmundsjeen. Af Hans Reuseh. (Fremlagt i Videnskabs-Selskabets fællesmøde den 1ste novbr. 1895.) Tf Egnen omkring Feragen. F eragen er et 10 km. langt vand, som ligger 657 m.o. h. paa fjeldmarken henimod den svenske grænse i øst for Røros. TI nord for Feragen ligger den store sjø Aursunden, hvorfra Glommen regnes at udspringe, og rektangelkartet for denne egn kaldes ogsaa Aursunden. Omstaaende kart er udført i for- mindsket maalestok derefter. I øst for Feragen hæver sig Vigelens fjeldgruppe, som naar mere end 900 m. op over vandet, nemlig til 1582 m., men ikke udmerker |sig ved imponerende former; den nordlige del af fjeldet sees i baggrunden til høire paa den øverste tegning side 5. Forresten udbreder der sig i den fremstillede egn en bel- gende fjeldmark med høider, som rager op 2—300 m. over vandet. Høiderne er afrundede, skjoldformede ,voler*. I forsænkningerne findes en del skov; "men man er her saa heit oppe; !at trærnes vækst ikke er synderlig god. Langs elvene og vandene og derfra langt op paa fjeldsiderne ser man i regelen intet fast fjeld. I dalbundene ligger gjerne en del laget grus og sand; forresten udbreder der sig et dække af typisk morænegrus. De gamle ismasser, under hvilke dette afleiredes, har bevæget sig mod nnv. og nv., hvad man ser af blokkenes udbredelse, skurings- stribernes retning og sted- og læsider. Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 1. J* 4 H. REUSCH. [1896. Egnen maa regnes til de forholdsvis godt kjendte dele af vort land; men fjeldbygningen er dog endnu ikke paa langt nær udredet; en grund hertil er, at der ikke har fundet sted nogen gjennemført undersøgelse ved en enkelt forsker, som har kunnet give os et samlet billede; dertil kommer, at bedækningsmasser for en stor del skjuler fjeldgrunden. Allerede Hisinger har be- I Klinkenber: Riend! IT] Alm yr SE NS VA AU Vin jo p Up Mae ) ANN | Vg Vy od oGraadalert ||, merkninger fra disse streg (Anteckningar i physik och geognosi under resor uti Sverige och Norrige. Upsala och Stockholm 1819—31). Jens Esmark undersøgte Rauhammeren med Lang- fjeld (hvorfra han nævner ,norit*) og beskriver kromjernsten i serpentin ved Gjeitsjøen. (Reise von Christiania nach Dront- heim. Chr. 1829, s. 838—39). Keilhau og Kjerulf nævner det No. 1.] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 5 omhandlede strøg kun i forbigaaende (Kjerulf har et profil efter Q. Olsen fra Rauhammeren og omtaler efter Hauan Grufsje skjærp i ,Om Trondhjems stifts geologi* i Nyt Mag. f. Naturv. 18, 1871, s. 55 0g 67. Se ogsaa ,,Udsigt over det sydlige Norges geologi*. Chr. 1879, s. 219 og 258). Helland omtaler Klinken- berg og Rauhammer kisgruber (Kise i visse skifere. —Universi- tetsprogram. Chr. 1878, s. 21) samt forskjellige kromjernfore- komster i Rauhammeren og ved Feragen (Om kromjernsten i serpentin. Vid.-Selsk. Forh. 1873, s. 151. Cnf. Vogt: Bei- Gjeitberget, Dagvola Brekkop Ihanhogda or == DI = === 2 SEE Steresaaser Avrigler erat TIN Kvar reeberget Risklellen I E Jerprentn. 0 1. Fjeldene i nord for Feragen seet -fra vest. Længst i baggrunden sees et fjeld, som antages at være Dagvola. I baggrunden ligger endvidere Vigelens nordlige del med Vigelpiken og Johanhøgda. Å er den sydøstligste snip af Aursunden. Midt i billedet rager op Brekkefjeld og Gjeitberget, der bestaar af konglomerat (prikket paa denne og den anden tegning). Disse fjeldes nederste del er ind- hyllet i morænegrus, saa kun det øverste er nøgent. I forgrunden har man tilhøire en aas af serpentinbrececie; lagningen, som gaar paatvers af aasens længderetning, er svagt antydet. Konglomeratet i de smaa klipper tilvenstre er en fortsættelse af Gjeitbjergets. 2. Fjeldene i nord for Feragen seet fra sydøst. Man ser her karakteren af fjeldmarken i vest for Vigelen. F er Feragen gaard. Den punkterede linje tilvenstre for den betegner over- siden af en terrasse af laget grus. Til høire stikker Gjeitbergets og Brekkefjelds konglomerat op af morænegruset. ed eg 6 H. REUSCH. [1896. tråge etc. Zeitschr. f. prakt. Geol. 94, s. 391). De vigtigste oplys- ninger har man fra Hørbyes særdeles værdifulde afhandling » Et strøg af rigsgrænsen*, hvor afsnittet , Vigelens granitfelt* beskrives s. 402—426 i Nyt Mag. f. Naturv. Bind 8. Chr. 1855. Hvad vi hidtil har vidst om de løse masser og isskuringens ret- ning skyldes ogsaa væsentlig samme forfatter (,Det erratiske phænomen paa rigsgrænsen*, sammesteds s. 837). K. Hauan har i 1870 bereist den nordestlige del af omhandlede egn. Th. Miin- ster gjorde i 1888 en kartskisse, hvoraf den her meddelte i alt væsentlig er en gjengivelse. V. Engström gav i 1890 en del bidrag til den sydligste del af kartet. Dagbøger fra de 3 sidst- nævnte iagttagere opbevares i den geologiske undersøgelses arkiv. En kopi af Miinsters dagbog findes paa universitetsbibliotheket. Paa vort lille kart er adskilt haarde skifere og Røeros-skifere, hvilke sidste er lerglimmerskifer, overgaaende dels i tydelig kry- stallinsk glimmerskifer, dels i kloritagtig skifer og haarde skifere. De haarde skifere er det samme, som Kjerulf kalder Kjøeleus kvartsfjeld; det er dels kvartsit, dels gneisagtige skifere og en- delig ogsaa helleflint (undertiden med porfyrisk indsprængte feldspatkrystaller). Høerbye er tilbeielig til at anse helleflinten, der ligger som et dække over granit i Vigelen, for en fortsæt- telse af Fæmund-sandstenen (sparagmiten). Efter sine faldob- servationer finder Høerbye det sandsynligt, at Røros-skiferne er yngre end de haarde skifere. Hauan mener, at man har en tydelig overleining i Dagvola. Minster, der ogsaa har besteget dette fjeld, udtaler ikke nogen bestemt mening: han gjer op- merksom paa, at bækken, som rinder fra Dagvola ned til Ryen, danner et bestemt skille mellem de to bergartgrupper (en for- skydning?). Saafremt det paastaaede aldersforhold skulde blive bekræftet, hvad der synes mig rimeligt, kunde man kanske sammenligne den herværende fjeldbygning med Gausdals, hvor man over sparagmitenf har en lagrække, i hvilken lerglimmer- skifer (etage 3—14) spiller en stor rolle; denne kom at svare til Røeros-skiferne. De i Gausdal overliggende meget krystallinske lagede bergarter med eruptiverne i Jotunfjeldene og nærliggende strøeg kom da kanske at sammenstilles med de formationsled, No. 1.] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 7 der udbreder sig nærmest i vest for Røros-skiferne udenfor vort kart, og som de tidligere iagttagere anser for yngre end dem. Reros-skiferne blev som undersiluriske skjøvne høiere op i lag- -rækken, end man vel hidtil i almindelighed har formodet. I de haarde skifere forekommer en del øiegneis. Af Törne- bohms kart over ,Sveriges sydligare fjålltrakter* (1:500,000), der ledsager hans afhandling ,Om Vemdalsquartsiten* i ,Geol. fören. förh.* VI. Stokh. 1882 og 88, s. 274, ser man, at øie- gneisen fortsætter som et baand mod sø. langt ind i Sverige. Den deler der mellem ,kvartsit-sparagmitzonen* paa sydsiden og glimmerskifer, hornblendeskifer m. m. paa nordsiden, begge hørende til Sevegruppen, den af Törnebohm opstillede afdeling mellem grundfjeld og primordial. %Oiegneisen er jeg med de fleste andre norske iagttagere tilbøielig at holde for en ind- trængt eruptiv granit, der er ældre en Vigelens Granit og har faaet sin struktur ved bjergkjædedannende tryk. Jeg skal nu gaa over til at meddele de iagttagelser, jeg har havt anledning til at iagttage i egnen. Min interesse blev først tiltrukket af det 5 km. lange og 3 km. brede strøg af ser- pentin eller rettere olivinsten ved Feragen gaard. Først gik jeg fra denne op paa den lille haug straks i syd for gaarden (4 paa kartet og paa den nederste af de to tegninger ovenfor). Den bestaar af en vanskelig bestembar grenliggraa skifer, op- fyldt med kvarts i tynde flager; endvidere indeholder den kalk- spat. Skifrigheden er lidet udpræget, ligesaa lagningen, som synes at falde under en liden vinkel i sydlig retning. Fra denne haug gik jeg mod vest paa tvers af en liden indsænkning i terrænget. Alt er her bedækket; i gruset er der stene af kvartsitiske bergarter; men der sees ikke en eneste olivinsten, før man naar hen til forsænkningens vestskraaning, som bestaar af denne bergart, og hvor der ligger stene, der er ramlede ned fra fjeldsiden. Olivinstenfjeldet er forvitret med rødligbrun dagflade; farven er ikke lige sterk overalt og kan gaa over i det graalige og det grønlige. Jeg benævner bergarten olivinsten og ikke ser- pentin, som man tidligere har kaldt den, da de præparater, jeg har 8 HH. BEUSCH. 9 [1896. 71 undersøgt, afvigende fra hvad jeg ventede, kun viste olivin med begyndende serpentinisering; det er forresten ikke usandsynligt, at typisk serpentin kan forekomme. Klipperne i olivinstenstrøget har udprægede sted- og læsider med nnv. rettede skuringsstriber. Stene af kvartsitiske bergarter, deriblandt en tæt blaalig varietet (,,blaakvarts*) er førte op paa serpentinen; enkelte stene af granit og rød sandsten bemerkedes ogsaa. Ved en grube, som jeg kom til, er der blottet i dagen en lodretstaaende vel 1 de. bred gang af chromjernsten (,farvemalm* kaldes den gjerne af folk i omegnen). Hverken denne eller nogen af de andre herværende chromjernstengruber bearbeides for tiden. Man bemerker ved den nævnte grube, at der er to varieteter af olivinstenen, en, Er Sr ae | | G MD AI Å ne Føre EA å % SN VVS eres. MN un JA Serpentink lippe. som paa forvitret overflade er stærk rødbrun og meget ru (paa grund af fremstaaende enstatitindivider, og en, som forvitrer med lysere farve, lig en blak hests. Dens dagflade er mindre ru, og det er kun smaa chromitkorn, som staar frem paa den. Der er mest af den dunkelt forvitrede slags. De to varieteter optræder sammen i lagformede, omtrent lodretstaaende, mod nv. strygende partier. Paa fjeldets overflade tegner de to varieteter sig som striber, hvis bredde kan være fra 1 de. til adskillige meter; de er temmelig uregelmæssige, paa grænserne flyder de hen i hverandre og er tildels mere at betegne som langstrakte flekker end som striber. Vor tegning viser en omtrent 3 m. høi klippe, hvor den ,blakt* forvitrende serpentin (de smale striber) tegnede sig tydeligt mod den anden art. Under mikroskopet viste begge varieteter sig som almindelige olivinstene med begyndende ser- No. 1.] =GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 9 pentinisering (net af serpentinaarer). Nogen anden væsentlig forskjel end enstatitgehalten kunde ikke iagttages”. Storhegda og Kvanneberget (ikke ,Kvernberget", som der staar paa rektangelkartet) hæver sig med steile skraaninger over serpentinstrøget, som de begrænser mod vest. Den nordlige del af Storhegda og Kvanneberget, saaledes som de viser sig fra sydost (fra det punkt, hvor heidetallet 885 m. staar paa kartet), er her fremstillet. I Storhegdas estfod har man 5 til 10 m. op fra den steile skraanings undre rand en serpentin- agtig bergart; den er ofte gjennemsat af sprækker, og jeg har tænkt mig, at den kunde være dannet paa en forskydningsspalte; derover følger en uren, tykskifrig kloritskifer, som fører kvarts i smaa flager og ligner den bergart, som jeg omtalte fra den Kvanreberge? Id Crryy RI Ve GN Det sjatterede er serpentin. lille haug straks i syd for Feragen gaard. Ved den vestlige ende af det lille Djupskartjern nær herved er der et lidet parti af ,dioritisk skifer* eller skifrig saussuritgabbro og en smule kloritrig skifer; nogen udbredelse vestover har dog disse berg- arter ikke; thi man træffer her straks lerglimmerskifer. Ved det med x mærkede punkt paa tegningen af Kvanneberget staar graa lerglimmerskifer med kvartslinser. Skifrigheden falder omtrent 70" mod nv. til v. Her sees isskuring mod nv. t. v. Jeg gik op paa toppen af fjeldet og ned paa dets østside. I Syd herfor, ved Søndre Røtjern, omtaler Minster porfyragtig diorit (2) med grønlige oligoklasindivider i en finkornig, graagrøn grundmasse. »Forvitringshuden er meget mere rødlig af denne bergart end af den omgivende serpentin; denne bergart synes at være en mægtig gang, der stryger omtrent parallelt med Storhøgda*. 10 H. REUSCH. [1896 Overalt sees lerglimmerskifer og dermed nær beslægtet fin- skjællet muskovitskifer. Skifrigheden viser ofte beininger og krumninger; maaske er dog i det hele et nordligt fald frem- — herskende. rute Langs den nordlige rand af serpentinstrøget strækker der sig en ryg af serpentinkonglomerat eller serpentinbreccie (merket med grove prikker paa kartet; se ogsaa nederst tilheire paa den første landskabstegning). Det er ikke let at faa rede paa denne bergarts forhold til omgivelserne, da ryggen mod nord grænser til løsmateriale, og den mod syd er adskilt fra serpen- tinen ved en indtil omtrent 50 m. dyb, ogsaa med lesmateriale udfyldt forsænkning. Bergarten i konglomeratets stene er ser- pentin i forskjellige varieteter; desuden er der indimellem en og anden sten af tæt magnesit. Stenene er kantstødte til rund- agtige; deres størrelse er mest som et æbles, og kun ganske und- tagelsesvis er de noget over hovedstore. Bergarten er mere eller mindre tydelig laget, med et fald paa omkring 50% mod 6. eller 6ne. Lagningen gaar altsaa ikke parallelt med ryggens længdeudstrækning og skjærer følgelig grænsen mod serpentinen under en vinkel. I nord herfor er der lidt sandsten og konglomerat, sikkerlig sammenhørende med det strag, vi nu skal gaa over til. I Gjeitberget og Brekkefjeld i nord for Feragen gaard er der kun øverst oppe og paa sydvestskraaningen blottet fjeld; dette er konglomerat, hvis stene bestaar af forskjellige kvartsiter og urene graalige og grenlige skifere. Stenene er ikke til- rundede, men kantede til heist kantrundede. Bindemidlet er skifersmaat. Skiferstykkerne er gjerne flade og ligger med sine største dimensioner i lagningens retning. Konglomeratet viser ingen presningsfænomener, i ethvert tilfælde ikke tydelige saadanne; de kvartsitiske stene har saaledes ikke faaet nogen linseform. Lagningen falder 60—70* mod sø. eller ssø. For- nemmelig i forsænkningen mellem Gjeitberget og Brekkefjeld var lagningen tydelig, idet der i konglomeratet var indleiret lag af red lerskifer. No. 1.] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 11 Fjeldet mellem Brekkefjeld og sjøen Tufsingen kaldes Tuf- singknipen?. Jeg gik op paa denne fra se. og fandt feldspat- førende kvartsit, tildels med glimmerhinder og da udpræget skifrig. Lagningen er bølgende og foldet med akselinjerne hæl- dende i nordvestlig retning. Paa den sydligste top, hvor lagene staar steilt og stryger mod nv., vil Hørbye, at lagningen skal være afvigende fra omgivelsens (hvor jeg under opstigningen først traf det faste fjeld, saa jeg fald 159 mod nv.); men efter min mening har man ikke andet end usædvanlig sterkt sammen- pressede folder. Paa nordskraaningen af den nordligste top be- merkedes en smule dolomit opfyldt af lerglimmerskiferhinder og ledsaget af lerglimmerskifer. : Stillingen af de mod nv. hældende foldningsakser er her tydelig. I sv. for den lille i Tufsingen udragende halve staar der et parti øiegneis, saavidt jeg erindrer nogle hundrede meter i udstrækning. Forholdene talte, efter hvad jeg saa, ikke afgjørende hverken for den herskende norske opfatning af øiegneisen som eruptiv eller den svenske opfatning af den som sedimentær. Ginenes størrelse var mellem et æbles og en valneds. Bergarten viste foruden smaatbelgende skif- righed tillige strækningsstruktur, navnlig derved, at øinene var langtrukne i en 159 mod nv. hældende retning (ganske eller i ethvert tilfælde omtrentlig parallelt med akselinjerne hos Tuf- singknipens skifer). Antagelig omtrent i nø. for øiegneisen og ikke langt fra den er der en opragende haug med konglomerat, som bestaar af en grundmasse af graalig skifer med skifrigheden hældende steilt mod se. og opfyldt med linseformige, sikkerlig ved pres fladtrykte stene af forskjellige graa, haarde, tætte bergarter. Skifrigheden hos konglomeratet her staar altsaa som lagningen hos konglomeratet længere mod sø.; men foldningens akselinjer hos Tufsingknipens kvartsit har en ganske anden stilling. Paa en strækning af et par hundrede meter i øst for I Med knipe betegner man i disse egne et lidet bjerg, der rager op over et større. Vol er et forholdsvis lavt bjerg overvokset med lyng og mos. Fjeld bruges her i almindelighed ikke om det enkelte bjerg, und- tagen kanske i et saadant udtryk som: Der er et stort fjeld. Te DØELAEE , de! 0 ng 14 i Ara - - 12 H. REUSCH. [1896. konglomerathaugen optræder der en kloritisk skifer, der har skifrigheden hældende mod sø. og tilhører konglomeratforma- tionen (,grundmasse* uden iliggende stene). I den er der indlei- ringer af øiegneis med skifrighed stillet som skifrigheden i den omgivende bergart. Efter min mening er disse indleiringer ud- greninger fra det tilstedende større parti af øiegneis. En del af dettes grænse mod konglomeratformationens skifer har man frem- stillet paa hosstaaende tegning, som er fra et isoleret svaberg 60 m. fra en klippe, hvor øiegneis var herskende bergart. Man ber lægge merke til skifrighedens stilling hos skiferen og hos øiegneisen. ØOiegneisens skifrighed nederst tilhøire er i over- GTV ER ensstemmelse med akselinjernes stilling hos Tufsingknipens her- skende skifer (fladt mod nv.). Ved grænsen bliver, som man ser, øiegneisens skifrighed bugtende og lægger sig parallelt med grænselinjen. Maaske kan man tænke paa presning 2 gange. Skifrig- heden i skiferen, i øiegneispartiet x og langs randene af det store skiferparti skulde da skrive sig fra den anden presning. Med en liden sort plet er paa kartet betegnet en haug, der beståar af graaliggren serpentin og er paa omtrent 50 meter i tvermaal. Bergarten viste under mikroskopet en trevlet struktur og indeholdt ikke saa lidet carbonspat (magnesit). Et par No. af GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 13 hundrede meter i syd for dette punkt noterede jeg graa glimmer- skifer med steiltstaaende nnv. strygende skifrighed. Naar man gaar herfra mod sv., har man morænehauger, indtil man kommer op paa Brekkefjeld. Lerglimmerskifer med bølgende, steiltstaaende skifrighed er blottet mellem gaarden Stensaasen og Aursunden. Lerglimmer- skifer var, som vi hørte, ogsaa bergarten paa den øvre del af Kvanneberget; ja lerglimmerskifer og dermed nærstaaende berg- arter udbreder sig mod vest og nord helt hen til Røros. Man har en svagtbelgende, i det hele flad fjeldmark og forholdsvis faa steder, hvor fast fjeld er blottet. For en stor del er skiferen at betegne ikke netop som typisk, men mere som finkornig muskovit- gneis, idet den paa tverbrud viser sig at indeholde som hoved- bestanddel en finkornig, graa substans, antagelig kvarts og feld- spat; skifrigheden frembringes af tynde muskovithinder. Ved hovedveien, de 10 km. nærmest Reros, synes skifrigheden og den rimeligvis dermed sammenfaldende lagning, som overalt er bølgende, i det hele taget at ligge fladt. Forresten (jeg har foruden efter hovedveien vandret fra Djupskartjernet mod vest langs sydsiden af Langtjern til henimod Harsjøen og derfra mod nord til hovedveien) saaes ingen almindelig regel for skifrig- heden hos de beiede og snoede skifere. Jeg har steget op paa Stor-Vigelen. Fra Feragen-sjøen gik jeg efter sydsiden af Kværnhusbækken og saa langs nordsiden af Steøvelbækhegda; paa opstigningen saa jeg lidet fast fjeld; først stak frem feldspatførende kvartsit eller granulit med skifrig- hed hældende omtrent 23% mod sv. og utydelig lagning, dernæst, da jeg var kommen vel 500 meter op, en glimmerfri, middels- kornig granit. En prøve af den feldspatførende kvartsit har jeg undersegt. Bergarten var hvidagtig graa og tæt; enkelte smaa spalteflader blinkede dog frem af massen, naar man holdt den i lyset. Den var skifrig ved hinder af en sericitisk bestanddel. Denne fremtræder først tydelig under mikroskopet; man ser da ogsaa, at bergarten er aldeles kataklastisk, og at feldspat (gitter- tegnet miklokin er der meget af) er en rigeligere forekommende ST. Hue 14 H. REUSCH. [1896. bestanddel i forhold til kvarts, end man paa forhaand skulde have ventet; maaske er der halvt af hvert mineral. : I selve Stor-Vigelen er der flere steder blottet fast fjeld: det er en graa eller undertiden lidt rødlig, tæt, kvartsitagtig udseende bergart, en ,helleflint". Bergarten er uden lagning og uden skifrighed, maaske dog, at der saavidt er en svag an- tydning til en saadan; de opragende klippers form er saaledes, som den pleier at være hos massive eruptiver. Tildels inde- holder bergarten indstrøet smaa krystaller af feldspat og kvarts. En varietet, der undersøgtes mikroskopisk, gjorde nærmest indtryk af at være en forandret kvartsporfyr. Der var en grundmasse, som selv ved sterk forstørrelse forblev finkornig. Deri laa strøkorn af kvarts og feldspat. Kvartskornene saa dels ud som krystaller i almindelig uforandret kvartsporfyr, dels var de ved pres opdelte i mindre korn. Feldspatkornene var uregelmæssig kantede og tildels ogsaa opknuste. Foruden ortho- klas var der lidt plagioklas tilstede. I grundmassen var der antydning til en parallelstruktur, som bøiede sig om strekornene. Parallelstrukturen var udtalt dels ved, at den finkornige grund- masse stribevis var lidt mere eller lidt mindre finkornig, dels ved, at den indeholdt et glimmeragtigt, smaaskjællet mineral, (sericit), der i sin anordning fulgte parallelstrukturen. Paa nedstigningen, som jeg foretog i retning af Feragen gaard, saa jeg, efterat have forladt selve Stor-Vigelen, kun et sted fast fjeld, det var omtrent 1/» km. i nord for det lille ved Stevelbækhegda liggende vand; der stod granit. Morænegruset, som i den omhandlede egn optræder i store masser, fortjener en særlig omtale. Det bestaar af sand og grus med sten. Disse forskjellige bestanddele veksler i indbyrdes mængde; sanden er undertiden temmelig rigelig tilstede og kan være af næsten leragtig finhed, hvid af farve. Undertiden sees i morænegruset spor til etslags lagning, saaledes et sted ved kjøreveien i vest for Gjeitberget; dette skyldes rimeligvis paa- virkning af bræelve under isen. Paa begge sider af den ryg, som Gjeitberget, Brekkefjeld og Tufsingknipen danner, ligger der svære morænemasser (tykkelse antagelig indtil 100 m.). re No. 1 GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 15 Paa den nordestlige side, isbevægelsens læside, naar de høiere op end paa den anden; man faar saaledes et lignende forhold som det, man i Skotland kalder ,craig and tail" (et fjeld og dets hale), idet et fjelds kontur, naar det sees i profil, ligesom har en forlængelse nedentil til den ene side; denne forlængelse er morænemasserne, som er ophobede ved læsiden. Paa den om- handlede rygs nordvestside ligger der mange lese blokke af konglomerat; saadanne savnes paa den anden side. Hverken her eller i dalstrøget mellem Reragen og Feragen er der ser- pentinblokke; naar man fra Feragen gaard gaar mod nø., finder man i begyndelsen stene bestaaende af kvartsit (tildels feldspat- førende) og indimellem en og anden sten af øranit. . Først hen- 7 på UG 2 GU | ) ) IIQN Tin NSNLALE NE : SS kv, Hulninger i morænegrus. imod Tufsingknipen bemerkes stene af Stor-Vigelens helleflint. Alt dette er i overensstemmelse med de gamle ismassers før nævnte nordvestlige bevægelsesretning. Lidt i nord for Feragen gaard hæver sig over et langsomt skraanende underlag af les- materiale ligesom en yngre ovenpaa lagt moræne, der, saavidt jeg erindrer, vedvarer helt op til det faste fjeld i Gjeitberget. Omtrent 1 km. i nord for det nordligste af brugene under Fer- agen er der i den nedre rand af denne yngre moræne eien- dommelige fordybninger, der mere ligner miniaturkratere end hulninger, vi er vante til at se i løsterræng hos os. Tegningen viser disse fordybninger, saaledes som de kun ganske lidet ske- matiserede vilde tage sig ud, naar man saa dem i fugleperspektiv. TO my, i ; 16 H. REUSCH. EE 1896. Ved a, a har man det langsomt opadskraanende underlag ,,den ældre moræne". Den hulning, som sees i ,den yngre moræne* nederst tilvenstre, kaldes Litlestarloken. Lok betyder pyt eller dam: der staar ogsaa lidt vand paa bunden. Den hulning, som i form minder om et badekar, heder Storstarloken. Paa bunden af den er myr med raadnende træstammer. Ryggen x—x gaar i nord—sydlig retning; dens længde maaltes til 150 m. Den tredie store fordybning benævnes Smergruba; dens dybde er om- trent 10 m.; desuden er der nok en liden fordybning og ved f en forheining. Hvorledes hulningerne er fremkomne, staar ikke klart for mig; jeg har nærmest tænkt mig, at der paa de steder, hvor de nu findes, under isens afsmeltning har ligget klump- formige brærester. Naar man fra Feragen gaard gaar mod se., vandrer man indtil 1 km., før man kommer til Breibækken, over en flade, som ligger omtrent 20 m. over vandspeilet. Paa den vestlige side er der en tilsvarende, men smalere flade, som strækker sig et par km. langs fjeldsiden og paa nederste fig. s. 5 er betegnet med en punkteret linje. Jeg tænkte først, at disse flader tegnede et fordums vandspeils eller et vasdrags heide. Senere er jeg dog kommen efter, at fladerne er bundmoræner; oversiden er for ujævn, stenene i gruset er for kantede, og massen i det hele for ulaget til, at den kan være en afsætning i vand. Massen bestaar af grus med stene af granulit. Granitstene forekommer ikke. Saadanne har man først i det rullede, vandslidte grus, som man vandrer over langs stranden paa en strækning af 1 km. i nord for Breibækken. Paa den fer omtalte vandring mod øst paa sydsiden af Kvernhusbækken gik jeg over morænemasse af kantede stene med kun lidt grus. Stene af granit er i be- gyndelsen faa i antal, men tiltager i mængde, eftersom man nærmer sig granitstrøget. En strækning gik jeg langs en mod nvV. opragende smal vold af morænemateriale, ,en egg*. Moræne- gruset, som man vandrer over i øst for det tidligere omtalte sted, hvor jeg fandt feldspatførende kvartsit blottet, ligger i hauge, som er vidtstrakte i forhold til sin høide. Nogle hauge udmerkede sig som særegne ved udpræget form; en af de mest No. 1.] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 17 regelmæssige er her afbildet, tænkt seet ovenfra og i profil. Haugen rager op over storstenet mark, men bestaar selv af grus, hvori kun faa stene er saa store som et æble (i andre nærlig- gende hauge af lignende slags saaes ganske enkelte større stene paa et par decimeter i tvermaal). Stenene er af feldspatførende kvartsit og granit ligesom stenene i omgivelserne. Paa oversiden har haugen en jevn i vestlig retning hældende flade, der maaltes til 15 m. mellem x og x. Paa denne flade er gruset nøgent; siderne er derimod for største delen bevoksede med renmos og lyng- vekster. Da gruset i haugen er saa jevnt, hvad de sammen- sættende stenes størrelse angaar, maa det paa en eller anden AG NG Pr 2 rå NG 7 9 dl AT, ANE Vi iT Vg Haug af smaastenet grus ragende op over almindeligt morænegrus. maade have været underkastet en sortering, før det afleiredes. Nærmest har jeg tænkt mig, at der under isens afsmeltning i dens overflade har været en forsænkning, hvori rindende vand har skyllet ned grus. Ved isens forsvinden er dette grus kommet til at ligge som den haug, vi nu ser. Morænemasserne, som ligger over fjeldet i nord for Støvel- bækhøgda, bestaar af kantstødte blokke, ofte paa lange stræk- ninger uden grus, saa man kun meisommelig kommer frem over dem ved at stige fra sten til sten. Stenene er kun sjelden rigtig store, saa at de rager mere op end til mandsheide. Bergarterne i dem er dels af kvartsitisk udseende, dels er de graniter. Ganske enkeltvis sees en og anden sten af gabbro eller Vid.-Selsk. Forh. 1896. No.1. 2 18 HANS REUSCH. -[1896. . diorit; disse udmerker sig ved, at de paafaldende let opløser sig i smaastykker og saaledes smuldrer op. Som fremmed berg- art i stenene paa Stor-Vigelens top, 1582 m.o. h., lagde jeg merke til en eiendommelig hvid feldspatførende kvartsit. Paa den nederste del af fjeldskraaningen i vest for Midt-Vigelen er der prægtige, væsentlig af blokke bestaaende volde, som med bratte sider og smal ryg oventil strækker sig i nnv.-lig retning. Naar man paa afstand betragter østsiden af den paa vort kart med 1 betegnede fjeldheide, ser man, at der omtrent 100 m. over indsjøen tegner sig en eller to linjer; man kunde antage dem for sæter; men jeg tror ikke, at de er saadanne, men at de afmerker den gamle ismasses heide til visse tider. Linjerne hælder nordover (fra Feragen gaard seet omtrent 59). To linjer af samme slags har jeg seet i vest for den sydlige del af Har- sjøen, som ligger 6 km. v. for Kvanneberget. De tegnede sig i den grusbelagte fjeldskraaning omtrent 40 m. og 80 m. over vandet. De syntes ikke at være ganske vandrette. Ogsaa i andre dalstreg heromkring har jeg seet saadanne linjer. Det eneste lesmateriale i denne egn, som ikke er moræne, er den flade slette, hvorigjennem elven bugter sig i syd for Feragen- gaardens huse, og en tilsvarende slette ved gaarden Røragen. En jordart, som er vel kjendt i denne del af landet, kaldes .kvab*. Man finder den ikke ved gravning i jorden, men kun i overfladen, fornemmelig hvor der er smaa hulninger i ter- rænget. Jeg blev vist kvab ved Feragen; det er en meget fin, hvidagtig sand, som, naar den tørrer, ligger i klumper i lighed med ler. Paa markerne ,skyder den op om vaaren*, det vil sige, der viser sig lave tuer af den ovenpaa græstorven. Efter hvad jeg har seet, er kvab slam, som er udvasket af moræne- masserne. Vandet sikler gjennem jorden og træder frem paa overfladen førende kvab med sig. Sandet i morænen er her ved Feragen indtil 1 de. under overfladen hvid og løs; derunder er den et stykke nedigjennem mere eller mindre sammenkittet af jernoxydbydrat. Kvabbens fremkomst hænger kanske sammen med, at vand rinder frem paa oversiden af dette forholdvis No. 1.] GEOL. IAGTT I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 19 ugjennemtrængelige lag. Det kan ogsaa være, at tælen, som om vaaren holder sig et stykke nede i jorden, kan bidrage til at danne et ugjennemtrængeligt lag, hvis overflade det gjennem- siklende vand følger. II. Egnen omkring Stuesjø og Essandsjø. I nord for rektangelbladet ,Aursunden* ligger bladet ,Stue- sjø”, og i nord for det følger ,FEssandsje* (der i nord begrænses af blad ,Meraker*). En forminsket gjengivelse af disse to karter med paalagte geologiske betegnelser findes i slutten af denne afhandling. Betydningen af betegnelserne er den samme som for det s. 4 meddelte kart. Man har her fortsættelsen af den i foregaaende afhandling beskrevne egn. Midt efter strækker der sig en bred og aaben forsænkning med sjøerne Rien (762 m. 0. h.), Langen (776 m.), Stuesjøen (606 m.), Essandsjøen (720 m.). I den nordligste del af , Essandsjebladet* sænker terrænget sig saameget, at Stordalens kapel ligger 427 m.o. h. Forsænk- ningen er fortsættelsen af den, som strækker sig over Fæmund- sjøen og Feragen. Mod est for det lavere strøg har man i syd Skarvdørfjeldene (1534 m.) og Sylene (1766 m.), fjeldmasser, som har skarpe kamme og rager imponerende op over lavere land til begge sider. Længere nord er grænsefjeldene ikke saa heie og har mere afrundede rygge; Storekluken hæver sig her til 1108 m. Fjeldene paa forsænkningens vestside har ingensteds saadanne dristige former og naar ingensteds den høide som Skarvderfjeldene og Sylene; i syd er Kjølifjeld og et par andre nærliggende fjelde paa vel 1300 m. Det isolerede Øifjeld i vest for Essandsjøen naar 1244 m.; længer i nord er Fongen paa 1459 m. og (lidt udenfor vort nordligste karts nordvesthjerne) Skarven paa 1180 m. 20 HANS REUSCH. — [1896. Den vigtigste elv er Nea eller Nidelven; den kommer fra Sverige, skiller Sylene fra Skarvderfjeldene, passerer derpaa uden at have gravet sig noget udpræget leie over den flade, myrede bund af den store forsænkning i omtrent 700 meters heide over havet, gaar derpaa ind mellem de vestlige fjelde, hvor den op- tager Tya (som kommer fra Stuesjøen), og rinder gjennem Ty- dalen ud i Selbusjøen. Essandsjøen har udleb i Nea. Længst i nord rinder vandet til Meraker og videre gjennem Stjørdalen ud i Trondhjemsfjorden; i syd har Rien udleb til Aursunden, hvorfra Glommen strømmer frem. Gula har ogsaa sit udspring inden vort omraade. Egnen hører til de i geologisk henseende forholdsvis vel kjendte dele af vort heifjeldsstrøg. De vigtigste oplysninger haves i Hørbye: ,Et strøg af rigsgrændsen*. I denne afhandling beskrives fornemlig fjeldene i øst for den store forsænkning; de afsnit, som her vedkommer os, staar i ,Nyt Mag. f. Naturv.* Bind 8. Chr. 1855, s. 426—434 og Bind 11. Chr. 1861, 8. 65—136. Nogle bemerkninger om de vestlige fjelde omkring Tydalen findes i samme forfatters , Notitser om Thydalen* i ,Nyt Mag.* Bind 11 s. 220; han har ogsaa behandlet skuringsmerkerne og istidsgruset i ,Det erratiske phænomen paa rigsgrænsen* i ,Nyt Mag.* Bind 8, s. 337. Paa s. 361 i Neumann: ,Beitråge zur Kenntniss Nor- wegens*, 2. Theil. Lpz. 1824, staar nogle observationer fra selve Neas dal. Helland omtaler i ,Forekomster af kis i visse skifere i Norge. Universitetsprogram. Chr. 1873*, side 25—29 Kjeli grube og nærliggende gruber, side 29 Esna grube og side 30 Lillefjeld og nærliggende gruber. Nærværende forfatter har havt anledning til at anstille en del iagttagelser paa en van- dring langs Gula forbi Stuedal til Sylene og derfra mod vest til Tydalen (Reusch: ,Geologiske iagttagelser fra Trondhjems stift. Chr. Vid.-Selsk. Forh. 1890. No. 7%, 8. 30—37). End- videre er den geologiske undersøgelse i besiddelse af forskjel- lige dagbeger med reiseoptegnelser fra disse egne. Hr. Ths. Miinster har bereist den sydlige del og hr. J. P. Friis den nordlige og vestlige del af blad ,Stuesje*. Hr. Hauan har været ved Haftorstet og Sylene paa det sydlige blad og bereist en stor del No. 1.] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 21 af blad ,Essandsje"; dette sidste er ogsaa bereist af hr. over- stiger O. N. Hagen. Professor 0. E. Schietz har meddelt lagt- tagelser fra den sydøstlige del af ,Stuesje*. Afskrifter af disse dagbøger dels er, dels vil blive overgivne til Universitetsbiblio- theket for saaledes at gjøres tilgjængelige for almenheden. Kun hr. Hørbye har sammenarbeidet sine iagttagelser til en frem- stilling af bergbygningen; fra de øvrige iagttagere foreligger kun reiseoptegnelser, og det har ikke lykkedes for mig at faa noget skikkeligt byggverk ud af de sammenbragte materialier. Alligevel har jeg som den, der nærmest har ansvaret for tilgode- gjørelsen af den geologiske undersøgelses arbeider, holdt det for heldigt, at der skaffes frem af arkivets stev, hvad vi har af op- lysninger fra de forskjellige iagttagere. Det gjælder her et Profil af Sylene. (Efter Hauan.) H. Hornblendeskifer. G. Glimmerskifer. Lg. Lerglimmerskifer. Kv. Kvartsskifer. grænsestreg, af hvilket ogsaa vore svenske kolleger har interesse, og vi kan altid gjøre Ssaameget som at lægge en grundvold, hvorpaa andre kan bygge videre. Egnens geologi er ikke ligetil, og de vidt udbredte masser af bedækkende morænegrus gjør den ikke lettere. I Sylene møder os straks ,fjeldproblemet*; en kageformet masse af dio- ritisk, tildels skifrig bergart ligger her med østligt fald over glimmerskifere og andre skifere. Kjerulf har, som det synes, for Sylenes vedkommende været inde paa en opfatning lignende den, som er bleven fremholdt af Törnebohm; thi paa oversigts- kartet af 1878 har han aflagt Sylene som grundfjeld. Hauan har ovenstaaende profil herfra. Je Ha! æ ao DD HANS REUSCH. [1896. B er den del af Sylenes fjeldgruppe, som kaldes Banna-- klumpen, og som jeg har afbildet i min ovenfor nævnte af hand- ling. Glimmerskiferen omtaler hr. Hauan som bestaaende af lyse og smaa mørke elimmerblade og indeholdende smaa gra- nater og feldspatkorn, spor af dolomit, kalkspat og svovlkis. Gaar man fra Sylene (der strækker sig ind paa blad Es- sandsjø i det nederste hjerne tilhøire) i vestlig retning, træffer man dioritisk bergart i Broksjevola, Oifjeld og omkring Østby ved Nea. Vi er her komne ind i den anselige, ovenfor omtalte nord—syd-gaaende gruppe af fjelde, der strækker sig i vest for den store forsænkning, som ,Kjølens formur* (Kjerulfs udtryk i ,Udsigt o. s. v.* s. 213). Herskende i fjeldbygningen er her , gabbro og dioritisk bergart*. Det er kanske ikke usandsynligt, at man efter nærmere undersegelse kommer til at slaa Sylenes dioritiske bergart sammen med ,Formurens* basiske eruptiver. Med en egen betegnelse er paa kartet angivet ,skifrige bergarter ledsagende diorit og gabbro". Det er den samme gruppe, som fra naboomraadet ,Selbu* i vest for ,Essandsje* omtales saaledes i Homan: ,Selbu. Kr. 1890 (Norges geologiske undersøgelse)* s. 18. ,Grønne til grønliggraa, finkornige til tætte bergarter, tildels hornblendeskifer; granulit, kvartsit. Disse lag synes ikke at have nogen egen stratigrafisk plads, men nærmest at danne en vis metamorfisk zone omgivende egnens dioritiske eruptiver, tildels vel ogsaa at være eruptivernes mest forandrede former, der har faaet skifrighed under indvirkning af de samme kræfter som de omgivende lag. Paa kartet (,Selbu*) er de af- lagte med samme farve som Kjerulfs ,gneis, granulit* paa blad Meraker og synes at være i det væsentlige at jevnføre hermed.* I det følgende vil man finde oplysning om denne bergartgruppe 1' de forskjellige lagttageres optegnelser. Skarvderfjeldenes strøg, eller som Hørbye skriver ,Skar- fjeldenes felt*, bestaar efter hans fremstilling af middelskornig, glimmerfattig granit, ovenpaa hvis hvælvede overflade helleflint ligger som en yngre formation. ,Helleflinten har i det hele taget neiagtig den position, som masser maa faa, der afsættes over en skraa basis.* Helleflinten frembyder efter Hørbye i No. 1.] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 23 regelen et karakteristisk udseende; den er tæt og smaasplintrig med jevne brudflader, redliggraa til røggraa, ja næsten sort af farve; som oftest er den skiktet og kan tillige være skifrig med glimmer- eller talkagtig beklædning paa skiktfladerne. Meget almindelig forekommer i den smaa strøkrystaller af feldspat og kvarts. En eieudommelig varietet, som især findes i strøgets nordlige del, opstaar ved, at feldspat træder tilbage og er- stattes af et fedteglinsende eller talkagtig mineral; samtidig spækkes massen af smuk melkekvarts i korn af indtil en erts størrelse. At helleflinten er en metamorfisk bergart, forekommer mig nogenledes sikkert, men bestemt at udtale mig om dens dannelsesmaade kan jeg ikke efter de forhaandenværende oplys- ninger. Lignende bergarter fra Mullfjeld i Jemtland har jeg før betegnet som forandret kvartsporfyr (Aarbog 1891 s. 25 og 26). Jeg har i tegnforklaringen ikke brugt ordet helleflint, men det mere omfattende ,haarde skifere*, da der ikke af iagttagerne er Sskjelnet saaledes mellem helleflint og ledsagende kvartsit med andre krystallinske skifere, at man kan udsondre helleflint for sig. Oiegneisen, der sees sydestligt paa kart ,Stuesje*, fort- sætter, som omtalt i foregaaende opsats, ind paa ,Aursunden* og videre mod sydøst langt ind i Sverige. Jeg har undersøgt mikroskopisk en lys, rødliggraa, noget skifrig bergart, indsamlet af hr. Friis nær den nordligste af Vogterhaugene. For blotte øine gjorde den indtryk af at være en noget presset middels- kornig sparagmit, og det mikroskopiske billede talte ikke imod dette, især naar man betragtede den med en liden forstørrelse. Kvarts og feldspat, mest tvillingstribet, var de fremherskende bestanddele (dertil lidt sericit Bergarten var udpræget kata- klastisk; man saa uregelmæssige, delvis opknuste korn af de nævnte mineraler og desuden en finere masse, inden hvilken der igjen kunde udskilles grovere og finere partier. En ikke skifrig bergart, som man efter det makroskopiske udseende maaske skulde tage for en smaakornig, lys, graa, lidt forandret glimmerfri granit, viste sig under mikroskopet at have en meget finkornig grundmasse med rigeligt indstrøede kantede korn af feldspat gn i , 24 HANS REUSCH. . | [1896. (ikke tvillingstribet) og en del kvartskorn. I kornene sees tryk- fænomener. Ved nøiere betragtning frembyder bergarten ogsaa for det blotte øie et vist ,klastisk* udseende. I forsænkningen mellem Kjølen og ,Formuren* raader ler- glimmerskifer og dermed nærstaaende muskovitskifer; forsænk- ningens dannelse skyldes sikkerlig disse hurtigt tærede berg- arters udbredelse. En egen, lagvis forekommende varietet af disse milde skifere har jeg i mit før nævnte arbeide ,Geologiske iagttagelser fra Trondhjems stift* s. 81 omtalt som ,stuedals- skifer*; dette er en finskjællig, hvidlig muskovitskifer, opfyldt med porfyrisk indsprængte biotitindivider og hornblendenaale. Det er sandsynligvis en smuk varietet af denne bergart, Keilhau omtaler som ,en af de skjenneste bergarter, Nordens fjelde have at opvise*, i sin ,Reise i Jemtland etc.* Mag. f. Naturv. B.11. Chr. 1832, s. 30. Kjerulfs beskrivelser baade af ,Tydals glimmer- lersten* og af ,Reros skifer* kan passe derpaa. ,0Om Trond- hjems stifts geologi* i Nyt Mag. f. Naturv. B. 18, Slutning s. 42 og 43. Törnebohm iagttog den (hornblendeglimmerskifer; maaske ogsaa en del af hans sideritglimmerskifer) ved Skalstugan i Jemtland. ,En geognostisk profil o.s.v.* i Ofv. af Vet. Akad. Förh. 1872, s. 11. Der er flere afændringer; saaledes kan enten biotiten eller hornblenden træde tilbage. Biotitens spalteretninger ligger mest paa kryds og tvers uafhængig af skifrigheden. Hornblendenaalene optræder undertiden i smukke rosetter paa skif- righedsfladerne; men de kan ogsaa ligge uregelmæssigt, i hvilket tilfælde bergarten bliver vanskelig at spalte. I to præparater, som undersøgtes mikroskopisk, saaes grundmassen at være, endog under mikroskopet, finkornig og at bestaa af kvarts, i det ene tilfælde sammen med en del feldspat, tildels tvillingstribet. Disse mineraler erkjendtes fra hinanden paa nogle steder indved de porfyrisk indsprængte mineraler, hvor de forekom i forholdsvis sterre korn. Strøkornenes omrids var uregelmæssigt lappede. Hornblendeseilernes sidekonturer var dog nogenlunde hele; men til gjengjæld var hornblenden tildels pgjennemhullet i hele sin udstrækning af kvartskorn. Stuedalsskiferen gaar tildels derved, at de hvide bestanddele blive mere fremherskende (navnlig No: 1:] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 25 naar ogsaa granat optræder) over til granulit, der ligner varieteter fra Bergenshalvøen. Stuedalsskiferen benyttes nu og da til heller paa sætrene. Det har stillet sig som et spergsmaal for mig, om de milde skifere nordligt paa blad Essandsje har samme plads i den geo- logiske rækkefølge som de, der forekommer i syd for Øifjeldet; disse hænger nemlig sammen med. skiferen ved Røros, som de tidligere iagttagere gjerne har tænkt sig som gamle; det andet skiferstrøg strækker sig nordover mod de ved graptoliter bestemte oversiluriske lag i Meraker. Forelebig er den milde skifer overalt betegnet paa samme maade. Vi skal nu gaa over til at gjøre os bekjendt med de vig- tigste oplysninger, som faaes af de i den geologiske undersøgelses arkiv opbevarede dagbøger, og begynder i syd. Af Minsters iagttagelser fra strøget i mø. for sjøen Rien kan vi merke os følgende. I den nordlige del af fjeldet Knuvlan er der grønsten omgivet af skifer, hvis strøg, saavidt iagttaget, følger grænsen. Grønstenen er opløst i mindre partier. Mellem Langtjern og Stortjern paa Knuvlans østside er der kvartsskifre med strøg n. 60* v., fald steilt baade nordligt og sydligt samt et lag af graalighvid dolomit (undersøgt kvalitativt). Nær bækken fra Stortjernet til Langtjernet findes ogsaa graagren dolomit (undersøgt kvalitativt, holder mindre Ca COz). Dolomitlaget, der ligger mellem kvartskifere, er paa det tykkeste omtrent * m. mægtigt. Vest for Langtjernet har skiferen temmelig regel- mæssigt fald mod s. 159 v. Fra Holmstjern nedover mod Rien over kvartsskifere og skifere med feldspatbrudstykker. Fra Strikkertvolden ved Rien foretog Miinster en ekskursion mod nø. til Vigelsjøen. Ved Strikkertvolden er der gren, kvartsrig skifer med noget uregelmæssigt fald, i det store taget 15—200 mod 8. 609 v.; adskillige kvartsvange. Under nævnte skifer er der længer oppe i fjeldsiden skifer med feldspateine og kvarts- skifer. Der træffes et lag hvid dolomit. Skiferen med feldspat- øine danner ofte øiegneis; saaledes noget østenfor dolomitlaget opover mod det herværende vandskille og ogsaa paa østsiden af dette. Strøgretningen er paa hele veien over til Vigelsjøen 26 HANS REUSCH. [1896. 5 å nv.—s9., faldet mere eller mindre steilt mod sv. Paa skraaningen nedover til Vigelsjøen saaes etsteds en fold. Ved Vigelsjøen forekommer grensten klumpvis i skiferen; her er ogsaa dolomit, som tildels ved gjentagen skarp foldning kan faa en tykkelse paa vel 100 m. Dette dolomitlag er ogsaa besøgt af professor 0. E. Schiøtz. Han fulgte dolomiten nordover, indtil den strøg ud i sjøen. De dolomitholdige lag var tildels glimmerskiferagtige og vekslede med tynde lag af kvartsskifer og glimmerskifer. Kvartslameller, der hyppig var beiede og vredne, gjennemsatte dolomiten. Grøn- sten stak op i den paa mange steder. Under dolomiten syntes først at komme en hvid kvartsit; længere nord stod mellem sjøen og dolomiten kvartsskifer, et sted med omtrent vertikale lag, nordenfor med mere afgjort estligt fald. Længere nord saaes 1 et høiere niveau konformt over kvarts- skifer atter et drag af dolomit vekslende med glimmerskifer, derover kom graa glimmerskifer, tynde kvartsskiferlag med tyde- lig feldspat og øverst paa toppen af skrænten grønsten. I den øvre kvartsskifer var faldet 60" i sydestlig retning. Schiøtz fortsatte veien mellem Vigelsjøen og den lille sjø i nordvest for den; her stod en glimmerholdig kvartsskifer foruden ,grensten*. Saadan stak ogsaa op hist og her ved Vigelsjøens nordende;. etsteds saaes her ogsaa kvartsit. [Keilhau har en notis herfra i »Gæa norvegica* s. 407 efter Hisinger]. Lidt op i den vestre Sskraaning, hvor der var fald mod vest, forekom dolomit vekslende med kvarsitlag, derover fandtes glimmerskifer og høiere oppe kvartsskifer, alt konformt; mægtighed af det hele kun 10—15 m. Dolomiten fulgtes nu nordover i den herværende vestlige dalside til vandskillet, hvor den opløste sig i aflange nyrer og hørte op; faldet var vestligt, dog med uregelmæssigheder. Længere mod nv. kom mørke grønne bergarter (grønsten? kloritskifer?). Hvor bækken begyndte at flyde nordover, stod helleflint faldende i sydvestlig retning; helleflint vedvarede ogsaa nedover langs den; faldet var vestligt; etsteds var der en breccie over helle- flinten, og i vest for den kom lerglimmerskifer, som indeholdt No 1] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 27 kvarts i tynde snore eller lameller og desuden dolomit. Ved Mosjedalsvold staar kvartsskifer med svagt fald mod vest. Hafftorstøten er et isoleret staaende fjeld i kartomraadets syd- østre hjørne. Hr. Hauan har besteget det: efter hans opteg- nelser hæver det sig omtrent 290 m. over det omgivende tem- melig flade fjeldlandskab, der ved sydfoden i rigsgrænsen ligger 855 m. o: h. Paa toppen staar grænseres no. 151. Naar man nærmer sig fjeldet fra syd langs grænselinjen, sees kun nu og da fjeld (kvartsitlag) at stikke op over de vidtudbredte myrer og morænemarker. Paa støtens sydside er faldet 35" mod n.t. 9,, paa dens sydvestside er det mod øenø. Idet man klatrer op fjeldets sydside, sees underst en lys kvartsbergart, saa mørkere grønlig, derpaa smaakornig redlig ,kaolinsandsten*, derover lys graa kvartsit. MHerpaa naaes en allerede i større afstand iøinefaldende merk, udoverhængende skrænt, som viser sig at tilhøre en omtrent 5 m. mægtig grovkornig gabbroagtig bergart. I denne sees blaalighvid feldspat med temmelig store speilende gjennemgangsflader og smaakrystallinsk, sort hornbiende. Over ligger mørk, fast kvartsit; dernæst greønsten med lyse, porfyr- agtig indstrøede feldspateine; saa træffes atter lys ,sandsten* og endelig i toppen ,grønsten*, saavel tæt som porfyragtig. De basiske bergarter i Haftorsteten opfatter hr. Hauan som mægtige, svævende gange; lagene ansees for at tilhøre det om- givende kvartsfjeld, om end liggende i høiere nivaa end dette. Meddeleren fremhæver, at man intetsteds paa fjeldets syd- og sydvestside finder lag, som kan benævnes glimmerskifer, ler- glimmerskifer eller lerskifer. Deler man kartet ,Stuesjø* med en linje fra sv. til ne. saa Skyldes den nordvestligste af de to saaledes fremkomne halv- dele hr. Friis. Som et underordnet felt i skiferstrøget omtaler han en gneis, der ret typisk stikker frem langs Tyas sydvestre bred syd for Harevold, og som kan forfølges ligetil Eidsfos i som oftest flade lag med udpræget skifrighed. Et sted observeret n. 270" v. med 18* fald mod syd. Kvarts og lys glimmer er overveiende, og feldspaten, der ikke er vanskelig at iagttage, lys, men for- øvrigt ikke nærmere bestemt. Senere fandt han sv. for toppen 28 HANS REUSCH.- [1896. af Storvoldvola og under foden af samme en lys, gneisagtig: bergart, som lignede gneisen ved Tya, og som maaske staar i forbindelse med denne. Hvis gneis ogsaa optræder ved Patrus- bækken, har man maaske et sammenhængende gneisfelt langs Tya til Patrusbækken. Til blad Stuesjes skiferfelt hører ogsaa kloritskifer og til denne vegsten, hvoraf et større parti findes syd for Levæien i den saakaldte ,Talkberghammer* indsprængt med dolomit, talk- spat og magnetjern. Enkelte partier er aldeles ren talk, dels lys, dels merk, hvoraf den lyse danner uregelmæssige aarer i den ofte haarde, ulagede masse. Kloritskiferen forekommer typisk udviklet kun i underordnede lag i forbindelse med og som det synes knyttet til ertsforekomsterne. Angaaende skiferens lagstilling bemerker hr. Friis: , Efter hr. Miinsters iagttagelser i den sydlige del af blad Stuesjø er skifernes streg her temmelig gjennemgaaende nordvestligt med fald mod sydvest, efter mine iagttagelser desuden i Norsje- Skarven ved Tya og paa sydvestsiden af Stuesjø ved Fresa, et forhold, som maaske, i forbigaaende bemerket, staar i forbin- delse med eller er grunden til, at de fleste større indsjøer i blad Stuesjø har sin længderetning mod nordvest. Det er saa- ledes tilfældet med Stuesjø, Riasten, Langen, Vigelsjø, Fjeld- sjøen, Busjeen, Norsjøen, Fjeldgjetta og paa en længere stræk- ning ogsaa med Rien. Den samme retning har elvene Sya og Tya. Grensjøen, hvor lagene er flade eller svævende, har ingen bestemt længdeudstrækning, og Grena, der leber ind i Gren- sjøen, gaar den hele vei fra syd mod nord saaledes som skifernes strøg i høiderne mod vest.* Hr. Friis har besogt flere ertsforekomster. Den betydeligste af disse, Kjøli grube, der er indstillet, er en gammel bekjendt fore- komst, ligesom ogsaa de forladte gruber: Skargruben, Flogruben og Kjerergruben under Blaahammeren og Allergot under Graa- vola, der alle ligger i samme nivaa og rimeligvis tilhører en og samme udentvivl altfor lidet undersegt ertszone. Der var ikke anledning til nærmere at undersøge disse nu saagodtsom ganske utilgjængelige gruber; men kan det dog bemerkes, at No. 1.] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 29 Allergot grube synes at være Storvarts grube en miniature; malmen, kobberkis og magnetkis, i kloritskifer og glimmerskifer med gabbro over leiet, er analog Storvarts grubes malm. I nord- est for Rypkleppen findes et par nedlagte skjærp paa kobberkis, indsprengt i magnetkis i kloritskifer. Forekomsten er, efter hvad man kunde se i en efterladt liden berghald, aldeles den samme som i Muggruben. De øvrige gruber og skjærp i dette strøg har været drevne paa magnetjern med ren kobberkis i indtil papirtynde lameller, en ret merkelig forekomst af kobber- kis. I Skargruben var leiet i dagaabningen 5 fod mægtigt med 159 fald mod vest. Bergarten var kloritskifer med naale af horn- blende, tildels med saa overveiende klorit, at den med lethed kunde skjæres med kniven. At der efter bergm. Sinding ,maaske i fortsættelse af Kjeli grubes leiested sees magnetjern i 1 lots. mg. forurenet med svovlkis og kobberkis* (Th. Kjerulf p. 68) bestyrker formodningen om, at alle disse gruber tilhører den samme ertszone. Og det er maaske ogsaa værd at lægge merke til, at Talkberghammeren syd for Løveien ligger i det samme strøg som kloritskiferen, der ledsager ertsforekomsterne, dog i et lavere nivaa. Den eneste forekomst indenfor eller paa grænsen af blad Stuesjø, som har været drevet i de senere aar, er Menna skjærp ved Menna elv. Menna, eller som jeg antager det rettere burde skrives Mena skjærp? paabegyndtes omtrent 1884. Gruben naaede et dyb af 20 å 30 meter, men er nu nedlagt. Frtsen er svovlkis og magnetkis, sparsomt indsprængt med kobberkis, men ofte med overveiende sort zinkblende. Ved en meget omhyggelig sortering kan udvindes en del 2den klasses exportkis og en del fattig smeltemalm, men neppe tilstrækkelig for en løennende drift, selv om adkomsten til nærmeste jernbanestation var lettere, end den er. Ertsen optræder lagformig i skifer, der nærmest ertsen er en typisk kloritskifer. Skiferens lag er sterkt foldede og I Elven, som paa grund af sine steile bredder i glacialt grus ikke kan passeres med hest, ligger ,ment tilf for kjørselen om vinteren af de mange læs markfoder, som her indsamles om sommeren. Deraf antagelig Mena, ikke Menna. 30. HANS REUSCH. [1896. Ki med den ertslagene, af hvilke der er 3 parallele, adskilte fra hverandre med skifer. Mægtigheden af et enkelt lag har været 1 å 2 meter, dog ikke af ren erts, men blandet med kvarts, der i overfladen saaes at indtage lagets hele mægtighed med lidt indsprængt kobberkis. Denne kvarts eller i det hele taget kvarts som blandingsdel syntes især at være knyttet til over- fladen eller at optræde i ertslagenes udgaaende. Mægtigheden aftager mod dybet og i strøget, i hvilken sidste retning ertsen til den ene side udkiler og til den anden side er afskaaret ved en slette, udenfor hvilken ingen undersøgelse har fundet sted. Vedføiede ideale snit efter strøget, hvori de sorte streger fore- stiller ertsen, anskueliggjør forekomsten. Man har altsaa her en sadel- eller mantelformig forekomst. I den i nærheden beliggende Ertsforekomsten ved Menna grube. (Profil efter J. P. Friis.) Det sorte er erts. Guldals grube, der for mange aar siden er indstillet, dannede ertsen en skaalformig fordybning. I forbindelse hermed kan nævnes et forladt skjærp ved foden af Norsjøskarven paa kobber- kis lagformig i kloritskifer med 40" fald mod sv. En ort var drevet først paa, senere under ertslaget, rimeligvis paa renere ertsdrummer. Af disse saa man nu intet spor, medens det egent- lige leie, som staar igjen i taget, og som kan forfølges flere meter til siderne, syntes mig opfordrede til fortsat undersøgelse. Af hr. Friis's iagttagelser omkring gaarden Leveien anføres følgende oplysninger. Naar man gaar mod sv.op paa Løvevola, møder man i skraaningen først en graa kvartsskifer, der ogsaa vjenfindes høiere oppe, her liniert med glimmer, faldende 5” mod v. 59 n. I den høieste top staar glinsende graa glimmer- skifer med hornblende og granat, identisk med en varietet, som No. 1.] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 31 er iagttaget i Falkhytvola, ved Stuesjø og flere steder. Gaar man ikke op paa Leøvevola, men forbi den henimod Svartaatjern, finder man en eiendommelig konglomeratagtig bergart, dels 1 fast fjeld, dels i løse blokke. Hovedmassen i den er tæt, haard, mørkgraa, tildels med tynde, undertiden snoede, lysere, lagformede striber; deri forekommer ,mandelformet* lys kvarts og brud- stykker af smaakrystallinske, ikke nøiere undersegte lysegraa bergarter. [Et præparat af denne bergart, antagelig af den tætte hoved- masse, havde et ikke sædvanligt udseende. I en meget finkornig grundmasse laa smukt tilrundede, klare korn af feldspat og augit. Feldspaten var i nogle tilfælde tvillingstribet. Kvarts blev ikke erkjendt. De to mineraler indgik ogsaa i ganske smaa korn som bestanddel i grundmassen, der forresten syntes at bestaa af sericit. Ffter det mikroskopiske udseende skulde nærværende meddeler nærmest antage, at der muligvis foreligger en forandret vulkansk tuf.] I Blaahammeren i s. for Løveen veksler fra fod til top skifer og en forandret dioritisk bergart, der især i fjeldets nedre del er porfyragtig; det samme er tilfælde i den dermed sammen- hængende Graavola; skiferens fald overalt mod v. 80—350. Svartaasjøen, som ligger i fordybningen mellem Leveivola og Falkfangervola, er mod nord, syd og vest omgivet af store, flade, græsbevoksede floer, mod øst af glaciale sand- og grus- volde, meget udprægede, og terrasseformig afsatte langt op over foden af Falkfangervola. Det er ikke til at tage feil af, at dette er moræner, endemoræner efter en gletscher, der over eller fra Falkfangervola, maa have bevæget sig nedad mod Svartaa- sjøen. Den har altsaa efter at have skudt sig frem og dannet den første ørusvold, som er den største, trukket sig tilbage for atter at skyde sig frem, hvorved den næstfølgende mindre moræne blev dannet o.s.v. Dette er i og for sig ikke noget paafaldende eller usædvanligt, men netop det samme, som sees overalt ved større gletscher, uden forsaavidt, at bevægelsen har gaaet mod vest, altsaa i anden retning af den, hvori den store ismasse i den glaciale tid bevægede sig eller skjød sig frem. At det di 32 HANS REUSCH. [1996. 3 virkelig er moræner, man her har for sig, om end yngre maaske end de, man finder nærmere grænsefjeldene, Kjølen, derfor er det vel rimeligst at se et bevis i de friktionsstriber i retningen V.—e. og den afskuring af fjeldgrunden, man finder oppe paa Falkfangervola. — En enkelt af furerne var 1 cm. bred og 1 m. dyb med afrevne splinter i kanterne, altsaa utvivlsomt en vir- kelig friktionsstribe. Det kan i forbindelse hermed bemerkes, at i Blaahammeren, der steder til Falkfangervola mod syd, fandtes ingen afskuring, saa den synes at have raget op over isen. Forevrigt er forholdene i begge disse fjeldheider analoge. Ogsaa i Falkfangervola optræder en lerglimmerskifer, her dog i steilere lag, med skarp begrænsede lagformige gange af en dio- ritisk bergart, porfyragtig ved et feldspatagtigt mineral. I af- faldet mod nord er et rimeligvis større parti granit, skjønt grænserne paa grund af et tykt dække af jord, hvortil graniten ved sin forvitring rimeligvis har afgivet materiale, ikke lader sig opgaa. Det er en middelskornig, krystallinsk blanding af hvid feldspat, kvarts og lys glimmer med overveiende feldspat (oligoklas) ganske af samme udseende som graniten paa østsiden af Svartaaen, i Movola og mellem Falkhytvola og Storvoldvola, her som der af en meget homogen struktur. Ligesom der ved graniten paa østsiden af Svartaaen optræder gabbro(?), saaledes optræder ogsaa gabbro(?) ligeved graniten i Falkfangervola. Gabbroens udbredelse kan ikke iagttages. I Graniten fandtes et lidet brudstykke af en gabbroagtig bergart, og forsaavidt man heraf ter uddrage nogen slutning, er denne granit yngre end gabbroen. Med hensyn til udstrækningen er det i nogen grad oplysende, at i Svartaaens leie kun fandtes skifer. Vi gaar nu over til kartet Essandsjøs omraade og tager her først med nogle bemerkninger af hr. Friis om Esna grube. Den var i drift for 30—40 aar siden. Bergarten er hornblende- sten; den bestaar af ren, sort hornblende og ligger i tykke, flade lag med liden eller ingen skifrighed; den er opdelt i blokke med lodrette sletter (aflesningsflader. Lagene, eller maaske for- nemmelig enkelte lag, er stribevis indsprængte med kobberkis og ON No. 1.] GEOL. TAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 39 magnetkis, hvorhos de gjennemsættes af 1 til 3 cm. tykke gange af feldspat med ren kobberkis. Magnetjern forekommer ofte tæt indsprængt i bergarten. Paa berghalderne fandtes i større og mindre kvartsnyrer epidot, tildels med vel udviklede krystaller, som maaske tidligere er forvekslede med granat (Kjerulf: Om Trond- bjems stifts geologi*, p. 67, hvor derhos efter bergmester Sin- ding glimmerskifer feilagtigen opgives som bergart). Hvor ertsen optræder i bergarten, lader den sig vanskelig udsortere, og gan- gene, hvori den optræder, er for smale og for spredte til len- nende drift. Der er flere gruber eller skjærp; de ligger ikke i nogen bestemt retning, der kunde tyde hen paa en ertszone, men regellest om hverandre. Gruberne maa have været vand- syge, og der er ingen adgang til stoldrift. Helland karakteri- serer forekomsten saaledes: ,I forskjellige hornblenderige og glimmerrige, i hei grad krystallinske, men utydelig lagdelte skifere forekommer kobberkis og magnetkis som en &accessorisk men hyppig bestanddel i bergarten." Ved Esna grube vil vis- selig megen malm være at fremfinde; men den vil paa grund af malmens forekomst være fattig, og den ligger høit tilfjelds.* Hr. bergskriver K. Hauan har en del iagttagelser fra Fs- sandsjeomraadet. Fjeldgrunden mellem Esna elv og Øifjeldet (Broksjøvola blev ikke besteget) indtages af en fladt bølgende skiferrække, hvori lerglimmerskifer — tildels dolomitholdig — vistnok over- veier; derimellem optræder hyppigt lyse kvartsskifre, kanske med enkelte glimmerblade, samt mørke hornblendeskifre; disse sidste har ofte ikke nogen tydelig skifrighed og fører spor af svovlkis. Selve Øifjeldet bestaar af finkornig sortgren hornblendesten. I det lavere fjeldparti under Øifjeldets vestside naaedes skifrige kvartsbergarter liggende over hornblendestenen, og her iagttoges en fra hornblendestenen i skiferen udgaaende gangformig for- grening. Omtrent 3 km. i øst for Østby opviser de steile hammere, hvorimellem Nea boltrer sig, grenlig lerglimmerskifer med por- fyragtig indstrøede sorte glimmerblade; skiferen ligger svævende Vid.-Selsk. Forh. 1896. No.1. 3 K Ned å Å ; å HANS REUSCH. [1896. | eller fladt, mod n. faldende. Umiddelbart ovenfor den store fos, omtrent 5 km. fra Østby, er blottet smaastenet konglomerat (rullestene af kvarts og feldspat). Dette konglomerat, der ligger ovenpaa lerglimmerskiferen, danner elveleiet forbi Neas første større bøining mod sø. Lagstillingen er omtrent vandret. I lien paa Neas nordside, antagelig omtrent der, hvor navnet staar (det er ligeoverfor et hak, som sees i fjeldkonturen paa elvens sydside), er der en rig ansamling af okker i en liden aaben myr- skraaning med surt, snerpende vand. Her er sikkerlig det ud- gaaende af et kisleie, som ved fjeldgrundens blottelse vistnok uden vanskelighed kan efterspores. Veien mellem Aune og Bonbækvolden fører kun over bedækket terræng. Derfra gik Hauan mod nv. op paa Melshogna, der ligger udenfor kartet; dioritmasser og tildels granit optræder her i de grønne skifere og ylersandstene*. Dioriten er folieret til en ,,dioritskifer* ved østsiden af den store dioritmasse i Melshogna. I vest for Lillefjeld grube overskrider man et streg med graa og grenlig lerskifer, tildels ogsaa sort alunskifer. Den her anmerkede kalksten er hvid, krystallinsk, omtrent 70 m. mægtig og synes at staa noget nær vertikalt Hr. Hauan besteg det straks udenfor vort omraades nord- vestlige hjørne liggende fjeld Skarven (blad ,Selbu*), hvis øst- side bestaar af steilt, mod vnv. faldende brun glimmerskifer, og gik derfra til et punkt paa veien mellem Lillefjeld grube og Gilsaa bytte. Her udbreder sig græslænde og store, vaade myrer, saa kun i en og anden bæk lidt fast :fjeld (grønne skifere og grønne lersandstene) er synligt. Overstiger O. N. Hagen har i sommeren 1885 bereist største- parten af kartets omraade. Her skal meddeles nogle af hans iagttagelser fra de vanskelig tilgjængelige grænsefjelde. Ved opgangen til Klukskaftet paa fjeldets vestside noteredes lerskifer og kvartskifer; etsteds saaes sydligt fald paa?20*. Ved Rangla staar ,felsitskifer* (sparagmitagtig, sikkerlig det samme som Hørbyes helleflint) faldende220*" i sydlig retning. Ved op- stigningen til Storrundhaugen ,felsit*. Fald 209 sse, paa toppen gneisagtig, tyndskifrig kvartskifer; samme fald. Paa Enlivolas No: 1] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 35 høieste del veksler kvartsskifer og glimmerskifer med granat, fald omtrent 25" sydøst; paa toppen amfibolit. Ved varden staar hornblendeskifer med granat, streg nv.—sø., fald lodret. Den straks i syd herfor liggende Rangledalshøgda bestaar af kvartsrig glimmerskifer i beiede og vredne, tildels svævende lag. Mellem dette fjeld og Klepvolden er der meget lidet fast fjeld; det, som saaes, var grøn straalestensskifer, glimmerskifer og kvartsskifer; ved en bæk fald omtrent 30% mod ne. Paa veien herfra mod nv. til Blaahammerkleppen passeres først en hel del sandhauger, dernæst kvartsrige lag, faldende 40" mod sv., længer oppe talk- holdig skifer. Blaahammerkleppen bestaar af mørk kvartssand- sten og glinsende skifer; fald nordlig til vestlig. Mellem dette fjeld og Falkfangervola staar graa kvartssandsten i tykke bænke faldende 25” mod vnv. Toppen østlig for Rørtjern bestaar af kalkholdig skifer og grøenlig kloritskifer. Falkfangervola er op- bygget af gsraa, svagtglinsende, glimmerprikket lerskifer med vestligt til sydvestligt fald. Sydligste top udgjeres af samme bergart, men mere knudret. I en bæk paa veien til Skarpdalen sees planskifrig, grenliggraa skifer, faldende 75% mod vsv. Naar man fra Skarpdalen gaar mod Blaahammeren, møedes planskifrig, grøonlig skifer, først med nordvestligt fald, saa med fald sydligt til sydsydestligt, derpaa varierende fald. Ved foden af selve toppen staar glimmerskifer med vestligt fald, derpaa gaar man over kvartsskifer med feldspat (Ssparagmit?), der har fald 309 syd; toppen bestaar af graa kvartssandsten med fald paa 35% mod syd. Straks estlig for toppen optræder en øst—vest-gaaende gang af porfyragtig diorit. I Djupholma, øst for fjeldet, kvarts- skifer (mest klorit og talk), fald 20% mod sv. I en bæk straks østlig for Djupholma lys, gneisagtig skifer; ved opgangen til Bustvola samme bergart i tykke bænke med svagt nordligt til lidt vestligt fald (øverst arkose eller sparagmit); i første dal- føre søendenfor staar helleflint med fald mod nneø; Ramskleppen hellefiint med feldspatstykker, fald 35" sv. Sletten mellem Blaa- hammeren og Bustvola er som oversaaet med vandreblokke; en række hauge, moræner, danner vandskillet mellem Djupholma 36 HANS REUSCH. [1896. og Rangla. I Blaakaakleppen fandtes hornblendeskifer med 359 sydligt fald. — Under opstigningen paa Broksjevola fra Esna grube blev paatruffet glimmerskifer og hornblendeskifer med varierende fald sydligt til østligt. Østlig for toppen sees en nord—syd-gaaende pegmatitgang med hvid feldspat, selvhvid og brun glimmer, glaskvarts. Paa toppen staar hornblendesten, muligvis ulaget; er der lagning, er den utydelig og har svagt sydvestligt fald. Ved nedgangen nordover fra toppen optræder i sydvestlig retning for Myrodden en tilsyneladende tæt, graa, selg bergart for- vitrende med lyserød farve. I syd for Kleftbækken staar graa glimmerskifer liggende omtrent horizontalt, hvori en gang (graa, seig med hvide kalkspataarer); i Klefttækken staar god glimmer- skifer faldende 15* mod sv. Ved Fiskaaens nedre del (østsiden af Fssandsjøen) strækker der sig paa dens østside en lang mo- ræne; et stykke op fra sjøen staar skifrig felsit, lignende den sparagmitagtige i Ramskleppen, fald 30% mod vsv. Man træffer nu ikke fast fjeld før paa toppen af Fiskaahegda, en graa, splintrig bergart i svævende lag; fjeldvidden er oversaaet med morænegrus og vandreblokke. Ved Fiskaaen (i syd for toppen) samme bergart (kvartsskifer?) med svagt æøstligt fald; senere sees ikke fast fjeld før heit oppe i Sylene, hvor der staar fin- kornig, typisk hornblendeskifer med sydestligt fald. Ved op- gangen til Steinfjeld staar hvid talk-kvartsskifer med 35". fald eøstligt. Steinfjeld bestaar af redagtig protogingranit. Paa- nedstigningen mod vest finkornig, hvid granit, dernæst hvid talk-kvartsskifer, meget forvitret, med kvartsskiferlag imellem; efterat man har passeret en herværende kløft, træffes drøi, splintrig kvartsit, hvori der tildels er indsprængt lidt kobbermalm; ogsaa noget breccie saaes her. Naar man fra Garklepvolden vandrer mod sv. op paa Øi- fjeldet, træffer man først horpblende- og glimmerskifer med nordligt fald, længere vestligt med sydligt fald. I Nøsteraaen staar graa glimmerskifer; derover kommer knudret glimmer- skifer med ganske svagt vestligt fald. &Øifjeldets skraaning bestaar af forskjellige lag af glimmer-, kvarts- og kloritholdige å X eg No: 1.] GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 34 skifere med vestligt til nordligt fald; en del amfibolit forekommer indimellem. Herfra reiste hr. Hagen ned i Tydalen, og hans dagbog fortsætter med iagttagelser paa samme vis fra Fongen og de andre fjeldegne i den vestlige halvdel af vort omraade. 38 HANS REUSCH. Stuesjoø. PE KEENE do V am) bn ” pr 2 | 1] N ” $ I NQ Hayjöen Rå V | h KINE Så a it Vi PN LOM Så JEG 2 JD Jeg * torg L & NOIS 9 | vold TM AWosjö | AM, UA | i Sutfuasola 11 Mr 1 In HET PM A all LAN » M Ky ”a adr | | I Un Jntsjoon 1 :300,000 Betegnelsernes betydning sees s. 4. GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. No. 1.] Essandsjø. MD (ær Stordalens apel 4 EN ea een Ny AAN ar prinser gå, AT (hete | === Oj 7 JR JL I 2 AA gruDe N UT N He N N ISLIG: N 1 | N NN I p NQ8 SN NN NNN N N Klevolden [ar (I NS vw NN YN N NY N Noa; NS Få NNN NI SNE. SN y x N lar 39 1: 300,000- 40 HANS REUSCH. Geological notes from the Region to the North of the Fæmund Lake. ' E(A short Summary of the Contents.) The Fæmund-Lake lies at 629 n. 1. near the Swedish border. Å broad open valley at an altitude of 1800—2000 f. stretches fromfhere to the North. On the Eastern side is the series of Border-mountains attaining nearly 6000 f. (Sylene); on the Western side we have a similar but less regular and not so high mountain-range (Fongen about 4500 f.). The three maps on p. 4, 38, 39 follow one after the other from South to North. The white is covered ground. Cross hachures: dioritic rocks. Oblique hachures: Greenish, finegrained, mostly schistose rocks kindered to the dioritic rocks. Black: Olivine rock and ser- pentine. Crosses: Granite. Dots: Conglomerate. Fine dotted lines: Porphyricfgneiss. Dense vertical hachures: ,, Røros schists*. Vertical hachures: ,Hard schists*. Finally there is also å sign of limestone. The Røros schists consist of argillaceous mica-schists. Fos- sils are not found in this region but it is likely, the Røros schists will be determined as under-silurian (Ordovisian). Under the designation ,hard schists* are united quarzite, gneissic schists and some hard horny rock (,helleflinta* of the Swedish geo- logists). These hard schists are probably older than the Røros schists and may be grouped with the ,Sparagmite* of Central Norway. No. 1.] ==GEOL. IAGTT. I NORD FOR FÆMUNDSJØEN. 41 The porphyric gneiss is regarded as an altered granite by most Norwegian geologists and as å sedimentary rock by our Swedish brethren of the hammer. The figure on p. 12 illu- strates the contact between porphyric gneiss and argillaceous schists. The dotted lines show the parallel-structure of the oneiss. The conglomerate-hills Brekkefjeld and Gjeitberget to the North of the Feragen lake (map p. 5) are pictured on pag. 5 as seen from the West and from the South-East. The relation of the conglomerate to the environing rocks is not obvious. The olivine rocks are (partly serpentinized) known by their irregular patches of chromite which have been worked in small mines, principally in the years 1850—70. The shaded low fore- ground in the figure p. 9 shows å part of the largest olivine- (serpentine-) rock-mass. In several places there are two well defined varieties of the olivine rock, one rich in enstatite and withering with redish brown surface, the other almost destitute of enstatite and with å much paler yellowish surface. The two varieties may be seen alternating with one another in rather irregular and indistinet strata as shown in the figure of å rock 3 meters high at page 8. The dioritic rock is probably an altered gabbro, and the green schistose rocks connected with it are partly diorite, which has become schistose by pressure. Glacial drift covers much of the ground. It is remarkable, that the blocks and the abrasion of the rocks show, that the old ice-sheet has had a north-westerly movement from the lower land in Sweden, and that it has overflowed even such å high mountain as Sylene. Some peculiarities of the surface of the till are figured on pages 15 and 17. On the first figure is seen what may be å younger moraine lying upon an older one, a. In the younger moraine near the end there are some small crater-like hollows. The distance between the two x in the figure is about 30 feet. Probably the hollows have been filled with lumplike remains of the glaciers at the melting-period of the ice. The second figure illustrates the 49 H.REUSCH. GEOL. IAGTT. I N. FOR FÆMUNDSJØEN. [No. 1. 1896.] nature of some hills of gravel which only contain small stones. These hills are surrounded with ordinary morainic gravel. I think, that at the last stage of the melting of the ice, there have been holes in the ice. Running water has pushed some gravel in this holes, an thereby made the hills. (Trykt den 27 februar 1896.) Geologiske iagttagelser fra Telemarken, Indre Hardanger, Numedal og Hallingdal gjorte under reiser for Norges øeologiske undersøgelse Af Hans Reusch Med ,An English Summary of the Contents* (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1896. No. 2): Å —— Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1896 Geologiske iagttagelser fra Telemarken, Indre Hardanger, Numedal og Hallingdal. Af Hans Reusch. (Fremlagt i Videnskabs-Selskabets fællesmøde den 1ste novbr. 1895.) I. Telemarken. * Indledning. I sommeren 18983 foretog jeg en reise med den hovedopgave at undersøge, om en egen ,Telemarksformation* bør afgrænses inden grundfjeldet paa vore oversigtskarter. Jeg kom til det resultat, at dette bør ske, og at dens udbredelse væsentlig ber bestemmes ved forekomsten af. sikre klastiske bergarter, konglomerat, sandsten og lerglimmerskifer. Men sam- tidig fik jeg ogsaa se, at der er store vanskeligheder; thi i de egne, hvor Telemarksformationen skal udsondres, er der store strøg med bergarter, hvis dannelsesmaade staar aldeles i det uklare, gneisagtige bergarter, hornblendeskifere, hornstensagtig udseende bergarter tildels med strøkrystaller m. m., og Tele- marksformationens forhold til det omgivende fjeld, væsentlig gneisgranit, er det ikke ligetilfat udrede.” Dahllf holdt for godt- gjort, at gneisgraniten er eruptiv og yngre end Telemarksforma- tionen; men dette kan ikke ansees for bevist. Fra Eidfjord i Hardanger til Numedalj har jeg vandret over Hardangervidden, hvorhen Breggers bog ,Lagfolgen paa Hardangervidda* (Norges geologiske undersøgelses skrifter no. 11. Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 2. 13 4 HANS REUSCH. [No. 2. Kr. 1893) paanyt har henledet opmerksomheden, og jeg vil i følgende ogsaa komme ind paa de af ham behandlede forhold. Vestfjorddalen. Denne dal, der som bekjendt mere ligner en fjorddal i Bergens stift end Østlandets sædvanlige dale, gaar fra den nord- lige del af Tinsjøen mod vest op til Rjukanfossen. Man finder Rundalen Dyna åa 28 Hedalen Run nd , Je ga Aavestrud dvaf). Hviteseid Sy oplysninger om Vestfjorddalen hos Keilhau: ,De skandinaviske formationers anden suite* i Mag. for Naturvid. Chr. 1823, s. 123 og ff. og I ,Gæa norvegica*. Chr. 1850, s. 425 og ff.; den ligger nordenfor det strøg, der behandles i Dahlls afhandling: ,Om Tellemarkens Geologi* i Nyt Mag. f. Naturvid. 11. B. Chr. 1861. I Vestfjorddalen er man midt i Telemarksformationen. Berg- arternes strøg er gjennemgaaende nordestligt og skjærer saa- 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. D ledes tildels over dalens retning; i den nedre del gaar dalen ogsaa mod ne. Gausta, som rager op paa dalens sydside, bestaar i den øverste del af hvid kvartsitagtig sandsten; denne stryger paatvers (fald 30” mod vsv.) af den herskende strøgretning, og det kunde derfor være et spørgsmaal, om Gaustas bergart skulde tilhøre en lagrække, som var yngre end dalens og hvilende med afvigende leining derover. Jeg har ikke havt anledning til at gjøre iagttagelser nok for at afgjøre dette. Reiseoptegnelser1 Nyland er et hotel nær gaarden Moen, midt i dalen; herfra har jeg ad den sædvanlige turistvei steget op til foppen af Gaustafjeld. Ved broen nær Nyland er blottet graa, for eiet tæt gneis med linseformige (eller kanske bedre: tenformige) feldspatøine, der er omtrent 1 cm. lange og ligesom grundmassen graalige af farve. Glimmeren, der optræder spar- somt, er sort, smaaskjællet og ligger paa skifrighedsfladerne i baand, der er noget uregelmæssige. Baandenes anordning an- giver en stræknings-struktur, der hælder som skifrigheden 30 i østlig retning. I snit lodret mod strækningsretningen har bergarten et massivt udseende. Lagning lader sig neppe paa- vise. Fra broen følger man den store elv i dalbunden, indtil man befinder sig overfor Dal kirke; et par steder er der blottet fast fjeld af lignende bergart som den beskrevne, tildels med lidt hornblendeskifer. Dernæst begynder opstigningen; man ser kvartsit og glimmerfattig, kvartseiegneisagtig bergart. Et sted (det er paa den vestlige bred af den her rindende bæk) staar der presset konglomerat, hvis stene er hornstenagtige, tildels skifrige, bergarter; det er et par meter tykt; over det felger kvartsit, tildels redlig. Faldet er gjennemgaaende sydvestligt. I den sidstnævnte kvartsit saaes tildels smaafoldninger med akse- linjerne hældende under en liden vinkel i øne.-lig retning. Man passerer saa en husmandsplads; omkring den er fjeldet moræne- dækket; dernæst iagttager man finkornig, glimmerfattig gneis, tildels temmelig let forvitrende; fald af skifrighed 309 mod ssø. I Som reiseoptegnelser (R.-o.) er her og i det følgende betegnet de afsnit, der antagelig kun vil have interesse for dem, der kommer til at fortsætte undersøgelsen i de omhandlede egne. 6 HANS REUSCH. MEG og se.; lagning er ikke tydelig. Omtrent 2 km. fer Svineroi sæter træffer man middelskornet diorit. Denne vedvarer indtil sæteren; et sted saaes i den parallelstruktur, hvorved bergarten i udseende nærmer sig hornblendeskifer. Fra Svineroi sæter til toppen gaar man først over kvartsit og feldspatførende for- andret sandsten; bergarterne er ikke ulige finkornig gneis; lagning var kun lidet fremtrædende. Dernæst felger paa en længere strækning steil ur af kantstødte stene, i hvilke sees diorit, gneisagtig bergart, kvartsit m. m. Paa den sidste halv- del af opstigningen fra Svineroi til fjeldets top er bergarten en fin- kornig, graalig og hvidlig, kvartsitagtig, tildels feldspatførende sandsten med lagningen faldende mod vsv. omkring 459. Selve toppen danner en eg, der er saa smal, at man ikke uden vanske- lighed kan gaa langs den. Lagningen i eggen stryger som den og falder 30" mod vsv. Sandstenen der er hvidagtig; det faste fjeld er af sprækker opdelt i stykker og opleser sig udadtil i løse blokke. Disse er kantede og er underkastede en oplesnings- proces til skarpt grus. Ingen bete af fremmed substans saaes her paa eggen, og den maa efter sin form og beskaffenhed an- tages at have raget op over det gamle isdække som en nunatak. Paa side 441 i Gæa omtaler Keilhau et forhold, som han mener at have iagttaget paa Gaustafjeld. I den øverste del af fjeldet skal der være to afændringer af sandstenen eller som han benævner den kvartsiten; den ene er meget modstandskraftig mod forvitring, den anden er feldspatholdig og henfalder meget let til grov sand. ,Feldspatkvartsiten* danner ikke lag paa almin- delig vis; men den optræder i pladeformige partier, der ligesom gange gaar paatvers af lagningen. Den gaar med henflydende grænser over i den rene kvartsit og ophæver ikke continuiteten af de enkelte lag. Dette forhold træder, fortsætter Keilhau, meget tydelig frem i fjeldets ydre. Formedelst feldspatkvartsi- tens sterke forvitring danner sig der, hvor den forekommer, hak i eggen og furer nedover toppens sider. Disse furer er paa grund af fjeldets store heide fyldte med sne hele aaret og sees om som- meren paa lang afstand, saa toppen derved bliver særdeles kjen- delig. Jeg søgte, saavidt jeg havde anledning dertil, at faa rede k | 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. K paa dette forhold, men fandt intet til bestyrkelse af Keilhaus opfatning. De omtalte erosionsfurers udseende (de forgrener sig opad paa almindelig vis) synes mig ikke at tyde paa, at der skulde være noget særeget ved deres optræden, saaledes som Keilhau vil. Fra Nyland har jeg gaaet vestover og havde her god anled- ning til at blive bekjendt med Vestfjorddalens karakter. Dalen er smukt U-formet. Indtil Øverland træffes intet fast fjeld; bunden og siden her i den midterste del af Vestfjorddalen er 50—100 meter op bedækket af morænegrus. Stenene er kantede, kant- stødte og kun i undtagelsestilfælde tilrundede. De bestaar af kvartsit, eiegneisagtige bergarter (granulit og granulitporfyr), der ser ud til egentlig at være presset sparagmit. Kun langs elven, der rinder jevnt og stridt, er der nogle mindre flader, fremkomne ved at elvens strømning har vasket paa moræne- gruset. Umiddelbart ved elven skal, efter hvad man har med- delt mig, jordsmonnet flere steder være ler; heiere oppe fra elven er det sand. Leren ved elven er, berettes der, tildels »elstø*, det vil sige, den holder sig, helst naar den er opblandet med sand, i peiser, bagerovne og ,avelsteder*. Denne ler er lys af farve. Hvad selve vegetationsjorden angaar, saa veksler i Vestfjorddalen noksaa dyb sortagtig muldjord, skikket til eng, og et mere tyndt mulddække, skikket til ager. Den første slags er Sur; men kan gjøres til agerland ved iblanding af sand og grus. Fra dalbunden strækker som sagt morænegruset sig gjerne opad dalsiderne indtil en heide af 50—100 m. Dette grus paa dalsiderne er bevokset med granskov, og saadan vokser ogsaa videre opover indtil dalens øvre rand, saaledes som denne tegner sig fra kjøreveien; skoven staar dog tyndt i høiden, og store bratte svaberg er blottede indimellem. En del ur er faldt ned over morænegruset. Men der er adskilligt, der ser ud som ur uden at være det; i visse rendeformige striber, der antagelig i sneløsningen er elvefar, er nemlig det fine materiale vasket bort af morænegruset, saa der kun ligger blokke igjen. Til de paa denne maade blotlagte stene kan der slutte sig nedramlede blokke, og selve morænestene kan vel ogsaa ofte komme paa fart nedover og slaaes itu til mindre stykker. 8 HANS REUSCH. [No. 2. . R.-o. Ved Øverland steg jeg op til det faste fjeld og fandt en bergart, der nærmest maa betegnes som en meget glimmerfattig siegneis med middelstore eine. Feldspateinene ligger uden skarp grænse i en finkornig substans, der synes ogsaa væsentlig at være feldspat. Hele bergarten, saavel sine som grundmasse, er lys rødliggraa. Kvarts sees der i almindelighed lidet af med blotte øine; dog er der ogsaa nogle varieteter med blaalighvid kvarts udskilt i øine. Glimmeren, som er tilstede, er væsentlig hindeagtig muskovit; den betinger bergartens skifrighed, der hælder omkring 300 i østlig retning; bergarten gjør i det hele indtryk af at være massiv, idet tydelig lagning ikke lod sig iagttage. Nær Røen var blottet en del skifrig kvartsit hældende omtrent 500 øsø.; senere fulgte skifer, som paa skifrigheds- fladen fremviste glatte muskovit- eller talkhinder og paa tver- brud en finkornig, hvid substans, antagelig kvarts. Nærmest i v. for Krosse sees en del finkornig hornblendeskifer. Paa de sidste 2 km. i øst for Vaaer sees folgende bergarter: laget kvartsit, hældende 60% mod øse. (fjeldvæggen paa sydsiden af dalen viser, at dette er en i stort optrædende lagstilling), graalig, tildels redlig, hornstenagtig bergart med fremblinkende feldspat- krystaller; denne bergarts grundmasse viser paa forvitret over- flade en zirlig lagning eller stribning, der undertiden er smaa- foldet og minder om fiuidalstruktur hos rhyolit; en mørk grøn- liggraa graavakkeagtig bergart; presset konglomerat med horn- stenagtige stene. Omtrent l/3 km. v. for Vaaer noteredes, at konglomeratets presflade staar steilt og stryger i ne.-lig retning; stenene var mørkegraa og tætte, grundmassen var en lysere graa - kvartsitisk sandsten; paa forvitret overflade er stenene lysere end grundmassen. Veien, der er under anlæg fra Fosse, tæt ved Rjukand, mod ne. til turisthbytten Krokan, kaldes den nye Mari- sti; ved denne staar nærmest Krokan et presset konglomerat. Stenene i dette er finkornige til tætte, haarde, ikke eller utydelig skifrige, grenliggraa og graa. Grundmassen bestaar af fine - brudstykker af samme slags; en del stene er ved epidotisering grønne; en af dem var opfyldt med mandler og saa nærmest ud som en forandret diabas. Nærmere Fosse er der ved veien Å Ö 1896. ] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 9 mineret i en grenliggraa sandstenagtig bergart af den slags, som man med et ældre navn vilde benævne graavakke. Mellem Krokan og Fosse gaar der en anden sti i heiden over Maristien; ved denne staar konglomerat og nær Fosse en del graa kvartsit- agtig bergart, hældende 70” mod øsø. Konglomeratet her ved Rjukan er ikke meget presset; presflade og lagning falder an- tagelig sammen. Nærmest omkring gaarden Fosses huse og ved Rjukan selv er bergarten kvartsitagtig af udseende; ligedan var den omtrent 5 minutters gang nedenfor det udsigtspunkt ved Krokan, hvorfra man pleier at betragte fossen; der saaes kun i den smaa strøkorn af feldspat. Strøget i nord for Bandaksvand. ,Porfyr*. Keilhau omtaler i ,Gæa" s. 428 som en af Gaustafjeld-territoriets bergarter ,hornstenporfyr* staaende i nær forbindelse med ,hornsten*. Han nævner den særskilt fra Vest- fjorddalen nærmest nedenfor Rjukanfos, hvor ogsaa jeg, som man af det foregaaende har seet, noterede hornstenagtig bergart med fremblinkende feldspatkrystaller. Saadan bergart forekommer ogsaa, som straks nærmere skal omtales, i den egn, vi nu har for øie. Derimod er det ikke berettiget, som skeet er paa ,,Geo- logisk kart over det søndenfjeldske Norge. Chr. 1860* og senere paa ,Oversigtskart 1877*, at aflægge to pletter med porfyr, betegnet paa samme maade som Kristianiastrøgets eftersiluriske erup- tiver; Telemarkens porfyragtige bergarter tilhører nemlig » Tele- marksformationen* og viser ofte efterdannet parallelstruktur i overensstemmelse med omgivende bergarter. Jeg skulde tænke mig, at feiltagelsen har sin grund i mistydning af farver for »gabbro" paa det oprindelige arbeidskart i forbindelse med haand- stene af porfyrisk bergart, ikke nøiagtig nok etiketterede. Endnu i ,Udsigt* 1879 siger Kjerulf s. 203: ,ogsaa mellem porfyrerne i Telemarken (Høidalsmo) optræder augitporfyr aldeles typisk tilligemed kvartsporfyr*. Törnebohm, som har reist gjennem den omhandlede egn, nævner porfyroid, porfyr og porfyrit S0m, vel at merke, tilhørende grundfjeldet, men omtaler ikke neiere, 10 HANS REUSCH. [Nore: at porfyr er aflagt paa vore karter (Törnebohm: Några notiser från en geologisk resa i Telemarken. Geol. fören. i Stockholm förhandl. B. 11. 1889, s. 56). R.-o. I den nordligste ende af Hviteseid vand ligger pladsen Sundet. Ved veien mod nv. herfra staar paa de første 11/9 km. middels- og smaakornig redagtig granit med ø.—v.-strygende planparallelstruktur. . Ved Haukum er der kvartsit og horn- blendegneis, faldende i nordlig retning; gneisen er noget smaatbelgende. Fra Kirkebø mod nv. indtil omtrent '/» km. forbi Brunkeberg kirke gaar man over smaakornig, rødlig og rødliggraa gneis (Törnebohm benævner den glimmergranulit), faldende omtrent 45% mod nnv. Bergarten er tildels temmelig massiv granitisk. (Törnebohm nævner, at den i syd for kirken kan siges at være en porfyroid med smaa, ikke skarpt omgræn- sede feldspatstrøkorn.) Jeg fortsatte vandringen op gjennem Morgedal, som er lidet anselig og omgivet af skovbevoksede, ikke høie fjelde. Gaardene ligger paa morænegrus; jorden er frugtbar. Her er flere kobberertsskjærp (saml. , Vogt: Norske ertsforekomster. IIT* i Archiv f. Math. og Naturvid. 1884 — og- saa separat, s. 89 — og ,, Friis: Reiseberetning* i Teknisk Ugeblad 22. aug. 1889, s. 133). Efter den granitiske bergart følger et ikke mange meter mægtigt presset konglomerat af kvartsitiske stene; dernæst gaar man indtil ganske nær ved Hemmestveit over dioritisk bergart; denne er smaakornig og viser tildels en steilt, i nordlig retning hældende planparallelstruktur. Törne- bobm omtaler bergarten som amfibolit. Omtrent 1'/2 km. i øst for Hemmestveit saaes lidt utydeligt konglomerat, saa har man igjen dioritisk bergart, der nær gaarden tildels er finkornig og opfyldt med hornblendenaale, der ligger paa kryds og tvers uden orden. Haandstykker af denne ogsaa af Törnebohm om- talte bergartvarietet er maaske af Kjerulf eller Dahll bestemt som augitporfyr), Omkring Hemmestveit og indtil nær Hauge er der glimmerfattig, finkornig gneis; faldet er antagelig stadig steilt mod vnv.; bergarten er dels tydelig skifrig, dels uden skifrighed og antager ofte en porfyrisk struktur. Ved Hauge staar dioritisk bergart. Nordsiden af det herværende lille vand 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 11 er bedækket; ved dets nordvestende staar finkornig dioritisk bergart. Derpaa følger vestligt faldende kvartsit (ved gaarden Omlids huse er der en del konglomerat, kalkholdigt og med kvartsrullestene). Ved vandet, omtrent 17/» km. i v. for Omlid, møeder man først er finkornig, dioritisk bergart (ikke nævnt af T) med vestligt faldende skifrighed, saa graa kvartsit med tydelig lagning, der falder 55" mod v., dernæst fremdeles ved vandet og videre vestover derfra tæt, gren bergart (et lag kvartsit indleiret). Bergarten var tildels noget skifrig, tildels ganske massiv; den ligner adskillig diabastuf fra Bemmeleen. (Antagelig Törnebohms: gren eller grøngraa, delvis næsten lerskiferagtig bergart). VUndertiden sees i den smaa med ny- dannede”mineraler opfyldte hulrum, der har udseende af blære- rum; et par steder er den opdelt til en breccie, hvis stykker sammenkittes af redlighvid, tydelig krystallinsk kalk. Den fel- gende bergart er kvartsit, som falder steilt mod est. Omtrent 300 m. i øst for N. Ormebrække iagttages en porfyroid eller glimmerfattig kvartseiegneis (ikke omtalt af T.: det er sik- kerlig en af Kjerulfs porfyrer); den har en tæt, brunliggraa, en* smule skifrig grundmasse, opfyldt med tilrundede, omtrent centimeterstore eine af kvarts og feldspat. Bergarten er for- vitret i huden og omtrent 3 cm. indad med lys farve. I elven ved N. Ormebrække staar atter finkornig, grønlig bergart. Om- trent 300 m. i vest for gaarden er der et lag af konglomerat, omtrent 50 meter tykt. Konglomeratets stene er fornemmelig kvartsiter; men det indeholder tillige, som ogsaa af T. bemerket, en del stene af granit og porfyragtig bergart. (Det af Keilhau i ,Gæa* s. 481 omtalte konglomerat fra Ormebrækjuvet er rime- ligvis et andet). Konglomeratet er presset; men presningsstruk- turen træder ikke meget frem, da de talrige kvartsitstene har staaet godt imod trykforandringer. Trykfladen falder i det hele taget sammen med lagningen, som staar steilt og stryger n.—s. Nu følger steiltstaaende, tydelig skifrig, finkornig kvartsit, rime- ligvis feldspatførende; skifrigheden betinges af fine muskovit- hinder, som gjennemtrækker bergarten. I kvartsitens vestlige del forekom to, ikke mange meter mægtige konglomeratlag. 12 HANS REUSCH. [No. 2. Paa den sidste halve km. før Rui(?) gaar man over tæt, gren bergart; tæt og finkornig saadan veksler dernæst med kvartsit indtil Høidalsmo kirke. Törnebohm har fundet de grønne berg- arter adskillig vekslende i petrografisk henseende (1. c. s. 51 anm.). I kvartsit saaes etsteds et konglomerat, et par meter mægtigt. Mellem Høidalsmo kirke og skydstationen Ofte i vest derfor reiser man gjennem Kjerulfs porfyr. Man har her grøenlig, finkornig til tæt bergart, hvori der forekommer to partier af porfyragtig bergart. Denne er graalig og mest temmelig lidet haard. Den porfyragtige struktur fremtræder ikke tydelig uden paa forvitret overflade. Baade den grenlige bergart og den porfyragtige var paa denne strækning ganske massive uden skifrighed. Fra nu af falder min vei ikke mere sammen med Törne- bohms. Jeg vil her i forbigaaende bemerke, at naar han i sit før anførte arbeide tilslut opstiller en lagfølge med tilhørende eruptiver som ,en preleminær udredning af Telemarkens berg- bygning*, saa kan jeg ikke gaa med paa den som en ,udred- ning*, end ikke som en forelebig; ikke fordi jeg kan paapege urigtigheder; men fordi jeg ikke finder iagttagelser, som fore- kommer mig at være støtte for den, end ikke engang for det indbyrdes forhold mellem to af dens led. Endnu mindre tør jeg gaa med forfatteren, naar han vil følge sin lagrække endog lige til Tromsø og til Torne elv. R.-o. Fra Ofte sydover til omtrent der, hvor Myrbø staar paa amtskartet, gaar man over finkornig, grønlig bergart med et par indleiringer af lys kvartsit. Ved Thveiten er der saa- ledes en indleiring paa omtrent 100 m., faldende 709 mod ssv.; længere syd er der en paa ca. 20 m. Omtrent 500 m. i nv. for gaarden N. Thveiten har man gjort et lidet forseg med at udvinde asbest. Meget er der ikke tilstede af dette mineral paa det punkt, hvor man har arbeidet; men man tør maaske nære haab om at finde bedre forekomster i nærheden. Stedet er en liden fjeldrab, som stikker op i en slaattemark, og man har mineret ned omtrent 1 meter. Bergarten ser å 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 13 kvartsitisk ud, den er haard, lys, graaliggren (den grønlige farve sikkerlig fremkaldt ved epidotisering). Den indeholder nyrer af en med lidt kalkspat opblandet hvid kvarts, og deri ligger asbesten. Denne optræder i aarer, som har en tykkelse af indtil et par cm. og mest gaar paa grænsen mellem kvartsen og sidestenen; desuden forekommer mineralet partivis inde i kvartsnyrerne med traade, der staar lodret mod nyrernes grænse- flade. Disse partier kan have et tversnit af indtil 20 cm. Det asbestførende bergartbaand grænser mod nord til dioritisk berg- art, mod syd er kvartsiten, som støder dertil, og som er graa, tydelig laget. Efter sigende skal man se nyrer med asbest paa en strækning af omtrent 3 km.i bergartens strygningsretning. ——— po vern ø UV 7 BLA Nile MS Vy vn : aa! NS NA tg Au ae ASD ea mm ad * Nå J ON My tat Mb hl rå EG hva Aye: Aa 1. En liden, omtrent 1 m. lang fjeldvæg med kvartsnyrer, sammen med hvilke der forekommer lidt asbest (lodret skraferet). 2. Kvartsen ved æ i større maalestok. R.-o. Fra Thveiten gik jeg mod sv. til Kjønstøl brynestens- brud, som ligger paa vestsiden af Stedledalen. Jeg fulgte først den paa kartet afmerkede kjørevei (vintervei). Indtil Ouresekre gaar man over følgende bergarter: dioritisk bergart med et ind- leiret lag kvartsit, et maaske 100 m. mægtigt lag af graa, krumbladig fyllit med skifrigheden hældende steilt mod ssv., dio- ritisk bergart, lidt kvartsit, dioritisk bergart, et flere hundrede meter mægtigt leie af kvartsit. Herfra forbi Førresstelen til den denne gaard tilhørende Dal(?) sæter og et stykke gjennem 14 | HANS REUSCH. [No. 2. udmarken mod syd derfra forekommer dioritisk bergart, dernæst har man kvartsit til bruddet. Kjenstel brud ligger omtrent 8 km. i nv. t. n. for Laurdal. Det strækker sig langs en aaskant og er fremstillet (lidt skema- tiseret) paa hosstaaende tegning. Længden er 70—80 m.; bredden (det vil sige ,gulvets* bredde) er 15 m. Bergarten, som er kvartsitisk, falder 709 mod n. Bruddets væg vaar i retning vnv. Stængelstrukturen, der betinger anvendelsen til bryner, staar som faldet; den er antydet paa tegningen ved den maade, hvorpaa bruddets bagvæg er streget. Nær bruddet har jeg seet tydelig strandlagning paa en fjeldflade, som stod lodret mod 0 $ Y Ø UA g: Sa - I | y - D 7 z 157 KD NZ EG LEGS NAT PE Er GF, EZ NG -— op Kjønstøl brynestensbrud. Man ser bruddets bagvæg og i forgrunden hald af affaldssten. strækningsretningen, et bevis, om saadant skulde tiltrænges, paa, at bergarten oprindelig var en sandsten. Brynestenenes mikro- skopiske beskaffenhed har jeg fra de nærliggende Eidsborg brud tidligere beskrevet i ,Silurfossiler og pressede konglomerater i Bergensskiferne. Universitetsprogram. Kr. 1882,% s. 118, anm. Bergarten bestaar hovedsagelig af kvartskorn, der er langstrakte i stengelstrukturens retning, og af hindeagtig muskovit. Der er en bedste skifrighed, som falder sammen med lagningen, og en næstbedste skifrighed, lodret derimod. Efter disse to skifrigheds- 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 15 retninger hugges firkantede bryner; de to sider, som gaar paral- lelt med den bedste skifrighed, kaldes grovsiderne eller ,,grov- kanten*, de to andre kaldes finsiderne, ,feenkanten". Medens stenene er under arbeide, kaldes grovsiderne ogsaa ,bløksia* og finsiderne for ,stavekanten". En hob stene, der ligger færdige til at kjøres afsted, kaldes (i Eidsborg) en steinkasse og des- uden, om jeg ikke tager feil, ,laan*. Halderne benævnes usle- hauger. For sletter, parallelt med lagningen, anvendes ordet blekugang. Den almindelige vare kaldes grovstein; desuden har man den mere værdifulde blautstein eller blastein, der som det første navn siger, er blødere; den skal især findes indved kvarts- aarer og kjendes fra haarsteinen, naar man ridser deri med kniv. Bruddet bearbeides af folk i nabolaget fra midten af ok- tober til midten af juli. 6 mand slaar sig gjerne sammen til et arbeidslag, af hvilke 2 minerer, 2 kiler de større stykker op i mindre dele, og 2 hugger til; navnlig disse sidste, der sidder rolig, har et surt arbeide paa kolde vinterdage; arbeidstiden er midtvinters 8 timer, ellers 10.. Stenen kjøres paa vinterføret ned til Laurdal og pleier der at betales med 15 kr. pr. 1000 sten (stenen fra Eidsborg betales nu med 20—22 kr. i Dalen; i 1879 var prisen 32 kr. i Skien). I bergleie betales til bruddets eier 60 øre for hver 1000 sten, som tages ud. Arbeiderne tjener i gjennemsnit 2 kr. dagen. En hugger kan spalte op 1000 sten paa en dag, ja enkelte har drevet det til 2000. Ved tilhug- ningen benyttes en hammer med pen (eg), som staar lodret mod skaftets længderetning; stenen er lettest at spalte, naar det er koldt i veiret, endvidere er kløven bedst, med det samme stenen er brudt les af fjeldet; paa en varm dag bliver stenen kjendelig spred ved blot at ligge over fra morgen til aften. Aarlig kjøres der fra Kjenstel brud 7—800 læs, hvert med 400 bryner, altsaa omtrent 300,000 sten. Før brynene bruges, maa de skures med sand; de leveres nu ogsaa slebne fra brynestenfabriken i Porsgrund. I gammel tid tog man bryner paa forskjellige steder i nærheden af det nuværende brud; men dette ældre arbeide sluttede for omtrent 40 aar siden; den større arbeidsdrift tog sin begyndelse først i 80-aarene, da brynestenfabriken kom 16 HANS REUSCH. [No. 2. igang; der er anledning til at aabne ny brud i nærheden af det, der er igang. R.-o. Fra bruddet gik jeg i sydestlig retning ned i Stødle- dalen over kvartsit og konglomerat. Man gaar først over kvartsit, indleiret i et konglomerat strukket i retning 70" mod nne.; stenene, der bestaar af kvartsit og granit, har rundagtige tver- snit lodret mod og ,tilspidset elliptiske" parallelt med stræk- ningsretningen. Man kommer saa til et lidet brud paa ,blaut- stein* med stengelstrukturen faldende steilt i nordlig retning; som man ser, er dette herskende stilling over et større strøg (i Eidsborg brud stod stengelstrukturen omtrent vertikalt). 6—7 meter fra bruddet staar konglomerat; her ser man stræknings- fænomenet makroskopisk i rullestenenes form; kun nogle faa rene kvartsstene har modstaaet trykkræfternes indvirkning. Den herskende længdedimension hos stenene staar parallelt med stengelstrukturen i det nærliggende brynestensfjeld. Indved konglomeratet er der en liden smule skifer, der har kvartsaarer gaaende parallelt med skifrigheden (og lagningen). Skiferen er smaafoldet, hvad der bedst sees af kvartsaarerne; akselinjerne gaar i strækningsretningen, altsaa et af de mange tilfælde, hvor smaafoldning viser sig som et strækningsfænomen. Fra dette sted vedvarer konglomeratet endnu et stykke. Den lille Stødle- dal har hei og steil vestside, hvor bergarten er kvartsit med konglomerat, medens østsiden er mindre brat og mindre hei; her hersker anden bergart, i det mindste saa jeg etsteds diori- tisk bergart paa elvens østside. Ved Haatveit staar en del kvartsit; derfra har man en brat nedstigning til Laurdal kirke, stadig over kvartsit. Fra Trisæt har jeg gaaet et stykke mod est langs Bandakvand; fjeldsiden, som man vandrer langs, er forst bedækket af morænegrus. Ved Lille Strand er der blottet fast fjeld af en graa, finkornig, kvartsitisk udseende bergart» hvori spor til lagning er seet; den saa nærmest ud til en fin- kornig gneis; der forekom ogsaa en mørk redliggraa, ganske massiv bergart, der efter udseendet nærmest maatte betegnes som fin- kornig granit; nogen grænse til omgivelsen, der kunde tyde paa, at den var eruptiv, lod sig ikke fremfinde. (Ved Lille 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. 8. V. 17 Strand skal der være nogle flekker i en ur, hvor sne ikke bliver liggende om vinteren; paa et sted nær ved skal man en- gang have seet reg stige op ,som af en pibe*). II. Indre Hardanger. Røldal og Ullensvang. I sit arbeide ,Lagfølgen paa Hardangervidda. Kra. 1893. N. g. u. no. 11% opfatter Brøgger den geologiske bygning i det omhandlede streg af vort land saaledes: Den over grundfjeld og granit liggende” skiferformation bestaar af: 1. Underst alunskifer, ved Hulberget med dictyonema sp. 2. Kvartsit, blaagraa af farve. 3. Kalk, marmor opfyldt med filler af glinsende skifer (fyllit), hvori den opad gaar over. 4. Glinsende skifer, opad vekslende med udmerkede skifrige helleflinter og kvartsiter. 5. Forskjellige krystallinske skifere, glimmerskifere, gneise, hornblendeskifere o. 8. V., en mægtig formation. I denne rækkefølge er, saaledes som jeg opfatter for- holdet, hovedsagen en afdeling af tydelig krystallinske skifere hvilende over en fyllitafdeling; om den finere inddeling inden denne, saaledes som Brøgger har fremstillet den, skulde jeg an- tage, at den kun har gyldighed for et enkelt streg; man vil allerede af Brøggers eget skrift se, at de tre forste led ikke lader sig eftervise overalt paa selve Hardangervidden. I forbi- gaaende bemerket finder jeg derfor :hans paralleliseringer med fjernere liggende lagrækker, f. eks. Østlandets orthocerkalk, lidet begrundet. Om den øverste afdeling har Brøgger fremsat den antagelse, at disse skifere er almindelige klastiske sedimenter (ikke tuffer), der har faaet sit udseende ved kontaktmetamorfose Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 2. 2 EV å aa 18 HANS /REUSCH. [Norr fra eruptiver (sammenhængende med Jetunfjeldenes), hvilke en- gang som lakkoliter har været udbredte over skiferafdelingen. Et af de steder, hvor overleiringen af de krystallinske skifere er lettest tilgjængelig, er Horreheiene ved Røldalsvand (1. c. s. 19 ff.). Brøggers profil herfra fandt jeg i den estlige del, hvor jeg undersegte det, rigtigt; kun ber de, som vil be- nytte det, lægge merke til, at hans Grøndalen bør betegnes som Aurdalen. Grøndalen maa sættes ret under tallet 4, der hvor der hos ham staar 2462”. Gneisen omkring Grøndalen sæter er tildels temmelig ensartet, og fjeldet har paa afstand betragtet et massivt udseende; ved nøeiere betragtning sees dog altid skif- righed. Bergarten ligner meget gneis, som vi kjender fra grund- fjeldet; men den er væsentlig forskjellig fra gneisgraniten i Røldals dalbund. R.-0. Ullensvang ligger paa østsiden af Sørfjorden. Skraa- ningerne nede ved fjorden er heromkring meget bedækkede af morænegrus. Man vandrer over saadant den første halvdel af veien, naar man fra kirken gaar sydover til Frøisnes; paa den anden halvdel har man finkornig gneis faldende mod sv., ikke steilt. Ved Skrikdalen i øst for kirken har man forskjellige finkornige, krystallinske skifere, mest gneisagtige, tildels meget rige paa glimmer; ogsaa en del ren kvartsit forekommer; lag- stillingen er svævende. Foran Skrikdalen ligger der store moræne- masser, hvori der forekommer svære, kantede stene. Indenfor morænen ligger en flade af lesmateriale. Gaar man fra kirken mod nord til Thveit, finder man et og andet sted blottet lidt fast fjeld af gneisagtig skifer og hornblendeskifer i ikke meget opreist lagstilling. Ved Lofthus er faldet 380" mod s.; her saaes strækningsstruktur mod ssø. Paa vore karter har man grundfjeld angivet for Ullensvangs omgivelser. Keilhau er i tvivl om, hvorvidt strøget ved Ullens- vang (som andre lignende strækninger) ber aflægges som et terræng for sig, der holdes ud fra ,gneisterrænget*. Paa heifjeldet her har L. v. Buch fundet udbredt kvartsit, som man kunde mene tilhørte den længere mod øst iagttagne skifer- formation (Gæa s. 363). Jeg maa ogsaa sige, at de fladtliggende i 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMAYKEN 0. S. V. 19 finkrystallinske skifere ved Ullensvang forekommer mig at være noget andet end det sædvanlige grundfjeld; men nogen begrundet mening kan man ikke have, da heifjeldet i øst for Sørfjorden er omtrent fuldstændig ukjendt i geologisk henseende; her fore- ligger den vigtige opgave at forbinde fjeldbygningen paa Lang- fjeldene med den, vi nu har faaet nogen rede paa ved Bergens- kysten. Nordenden af Folgefons halvø. TLandstykket i øst for Sør- fjorden er beskrevet af T. Chr. Thomassen i hans arbeide: ,,Geo- logiske undersøgelser paa Folgefons halve*, som staar i ,Nyt Mag. f. Naturvid. B. 24. Chr. 1879*, s. 273—288. I den nord- lige del af halveen udsondrer Thomassen med egne farver fra grundfjeldet en over en større strækning udbredt ,kvartsit-etage* og nogle mindre streg af ,lerglimmerskifer, vegsten m. m.* Jeg gjorde en udflugt fra Ullensvang for at faa se noget af kvartsitetagen og fandt den at bestaa af finkornig, kvartsit- lignende gneis og kvartsit: men hverken i dens lagningsforhold eller i fjeldformernes udseende i stort seet eller i noget andet kunde jeg holde den ud fra det omgivende som en egen yngre formation, der blev at sammenstille med de yngre skifrige berg- arter paa Hardangervidden. Thomassen gjer heller ikke ud- trykkelig dette og er for saa vidt i sin gode ret; men den farve- betegnelse, han anvender, ligner den, Kjerulf pleiede at bruge for sin ,heifjeldskvartsit*, og leder derved tanken hen paa denne. R.-0. De optegnelser, jeg havde anledning til at gjøre, var følgende. Ved Grimo staar fladtliggende, finkornig, hvidagtig gneis med en mod nv. t. n. rettet strækningsstruktur, som for- nemmelig er betinget ved en baandformig anordning af glim- meren. Nordover vedvarer gneis, mere eller mindre glimmerrig. Ved Tronæs er faldet mod v. 40—500; her optræder en hel del af en eiendommelig finkornig, møerkgraa glimmergneis, opfyldt med porfyrisk indsprængte, øieformige hornblendeindivider; berg- arten er for det meste temmelig massiv. Under mikroskopet erkjendtes saavel kvarts som feldspat (med tvillingstribning), endvidere biotit, hornblende samt rigelig zoisit og en del titanit. Oo 20 HANS REUSCH. [No. 2. Denne bergart og mere almindelig udseende hornblendegneis og dioritiske, skifrige bergarter vedvarer indtil Utne. Faldet saavel af skifrigheden som af den utydelige lagning er her mod sø. Ved Utne gaard staar der finkornig gneis, rig paa glimmer og hornblende. Paa veien derfra sydover til sæteren og omtrent 1'/9 km. i ssv. for den gaar man over morænegrus; saa møder man et stort blottet svaberg af finkornig, kvartsitlignende bergart, som har skifrighed hældende mod ne. ca. 40" (Thomassens gule farve). Bergarten viste sig ogsaa for mikroskopet finkornig; hovedbestanddelen syntes at være kvarts med bølgende udsluk- ning; lidt feldspat erkjendtes. Rigelig var tilstede smaa krystal- korn af et sterkt lysbrydende og dobbeltbrydende farvelest mi- neral, som ikke blev nøiere bestemt; en sort jernerts, antagelig magnetit og biotit, forekom ogsaa. Kysten i vest for Utne fra omkring Svarttveit til omkring Hesthammer bestaar af hvid, middelskornig gramit. Glimmeren, som er sort, er temmelig sparsomt tilstede. Der maa paa visse dele af denne granit kunne anlægges brud og leveres en sten, som vil tage sig særdeles smukt ud, da feldspaten og kvartsen tilsammen har en ganske ren hvid farve. Fjeldet er ikke meget opsprukket; der er rigtignok en del grovkornige aarer; men disse maa kunne undgaaes ved brydningen. Beliggenheden lige ved den dybe fjord er gunstig.) R.-o. Bergarterne, som steder til graniten, er gneis (fin- kornig, mere eller midre glimmerholdig) og hornblendeskifer (ogsaa finkornig, tildels opblandet med kloritisk substans); uregel- mæssige granitaarer optræder i skifrene; disse er foldede, og omkring Lote saaes i dem strækningsstruktur overensstemmende med akselinjernes retning hældende mod nnv. Nær Vines, hvor Thomassen har sin gule farve, er der langs stranden hvide klipper af finkornig hvid gneis i flade lag. Under mikroskopet saaes, at 1 Forf. har meddelt en notis om denne hvide granit i et af vore dag- blade. Foranlediget herved har grosserer N. Anker anstillet en prøvedrift. Hvid granit kan maaske findes flere steder her ved det indre af Hardangerfjorden; i 1881 saa jeg smuk hvid granit med sort glimmer noget i vest for Klyngstu paa sydsiden af Eidfjord. 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 21 bergarten bestod væsentlig af kvarts og feldspat, den sidste nu og da med tvillingstribning. Kornstørrelsen var noget ujevn; strukturen synes at være kataklastisk. Begge bestanddele var paafaldende frie for indeslutninger. En gren glimmer og en sort jernerts forekom, men ganske underordnet. Sammen med denne gneis og overgaaende i den forekommer ogsaa, som det synes, temmelig typisk hvid kvartsit. Ved kjøreveien lige ved bemerkedes en del kvartskonglomerat sammenhørende dermed. Mellem I. Alsaker og Tosdal sæter skal man efter Thomassen befinde sig paa ,lerglimmerskifer, vegsten m. m.* Jeg saa ingen typisk lerglimmerskifer; ved I. Alsaker noterede jeg hornblende- skifer; paa den videre vandring gaar man over finkornige, skif- rige bergarter, dels graa gneisagtige (et steds havde man brudt helleberg til sæterbrug), dels rige paa hornblende og mørk glimmer. Sammen med hornblendeskiferen forekom en bergart lig den hornblendeførende gneis, der omtaltes fra Trones. Lag- ningen med skifrigheden ligger i folder, hvis akselinjer gaar i nnv.-lig eller nv.-lig retning. Paa den videre Vandring over det øverste af fjeldet til henimod Jaastad er man i det af Tho- massen med gult betegnede strøg. Man gaar over kvartsit og en ved overgange dermed forbunden finkornig, lys gneis af et kvartsitlignende udseende. Et præparat af gneisen viste, at den lignede den ovenfor fra Vines omtalte. Biotit var dog rigeligere tilstede, og den sorte jernerts fattedes. Lagningen er foldet; i begyndelsen er foldningsakserne i det hele taget hældende fladt i nnv.-lig retning; derpaa er lagningen mere fladtliggende med foldningsakserne gaaende nv.-ligt (faldet der, hvor jeg passerede, mest ne.-ligt), endelig er paa nedstigningen til Jaastad lagningen mest faldende steilt mod nø. eller staaende lodret; lagfladerne er noget smaatbelgende. Det forekommer mig, at i det store seet kan lagstillingen her paa den nordlige del af Folgefondens halvø betegnes som foldet med akselinjerne hældende under en liden vinkel i nnv.-lig retning eller vestlig retning. Fjeldet øverst oppe er ikke, som man kanske kunde vente det, fladt, men bestaar af klipperygge gaaende i strøgretningen. Klipperne viser smukke sted- og læsider efter en nv.-ligt gaaende isskuring, 22 HANS REUSCH. [No. 2. antagelig fra en ældre periode af istiden end den, i hvilken isen satte merker langs efter Sørfjordens strande, saaledes som Sexe beskriver det i sit arbeide ,Mærker efter en istid i om- egnen af Hardangerfjorden. Universitetsprogram. Chr. 1866.* Ved Jaastad forekommer lidt middelskornig granit. Ved veien i syd derfor paa en strækning af 1 km. iagttog jeg kvarts- skiferagtig gneis og hornblendeskifer i vekslende lag faldende 80% mod s. Paa fjeldskraaningen i vest for Jaastad saaes ad- skillig hornblendeskifer. Omtrent 200 m. o. h. er der her i en med levskov bevokset bakkeskraaning anlagt et hellebrud paa lys, grenliggraa, finkornig gneis, hvis lagning og skifrighed falder 20% mod s. t. 6. Før vi forlader Jaastad, bør vi ogsaa tage i betragtning den paafaldende opsprækming af fjeldet, som iagttages her langs Sørfjorden. Naumann har omtalt den fra et sted omtrent 4 km. længer syd, nemlig Aganuten (Beitråge zur Kenntniss Nor- wegens. I. Theil. Leipzig 1824, s. 119). Han skriver (i lidt fri oversættelse): De frygtelige sprækkedannelser paa skraaningen der, hvor den gaar ned til sjøen, er merkelige. De ydre partier I Et par meter morænegrus ligger over fjeldet i hellebruddet ved Jaastad; men arbeidet er forresten let, da terrængets hældning er i sø.-lig retning og der ikke er meget uanvendelig affaldssten; en brat og lidet god kjørevei fører ned til sjøen. 3 eller 4 mand ar- beider aarlig i bruddet omtrent 5 maaneder. Jaastadhellerne kan ikke holde Vosseskiferen ganske ude som tagtækningsmateriale i bygden; men de har faaet andre anvendelser, da de med lethed kan leveres i store og sterke om end tykke plader. Fjeldet gjennem- sættes af jevne, n.—s.-gaaende noget nær fuldkommen parallele lodretstaaende sprækker, som meget letter brydningen. Man kan uden vanskelighed faa ud plader, der holder 3 m. paa hver kant, og man kan ogsaa faa ud plader af bautastenform, 5—6 meter lange (da sprækkerne i regelen ikke staar nær hverandre, kan vel bauta- stenene vanskelig leveres smalere end '/, m.). Fra bruddet frem- skaffes plader til stenbænke, stensatte vandkar og store ,landkar* i fjøser; desuden er man begyndt at opføre en eiendommelig slags grundmur af langagtige plader. Pladerne hugges i vinkel og gjøres 6—8 cm. tykke og omkring 2 m. lange. De sættes paa ende som en dobbelt væg med omtrent 30—35 centimeters mellemrum mellem de to lag. Denne slags ,standerstein* betales med omtrent 2 kr. pr. løbende meter. ,4 kroner favnen for 2 alens sten* er prisen for almindelige heller i bruddet. 3 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 23 af fjeldet er blevne berøvet sin støtte, og derved er der opstaaet store afløsninger og bristninger; der har dannet sig flere lange, alenbrede, lodret nedgaaende kløfter; deres retning langs skrænten og beskaffenheden af deres sider viser, at fjeldet bogstavelig talt er sprukket itu, og man maa vente, at der engang vil ske en alvorlig udrasning. Min fører fortalte mig, at gamle folk, som i mange aar havde holdt øie med sprækkerne, mente, at de tiltog baade i længde og bredde. Det er ogsaa naturligt, at en pludselig og frygtelig ødelæggende kan være forberedt her paa disse skrænter, som er 4000 fod heie og udsatte for atmosfæri- liernes gradvis edelæggende indvirkning; vi maa antage, at disse gabende aførunde profeterer om, at der vil finde sted en de- struktion af betydelige fjeldmasser engang i fremtiden.*1 Jeg saa disse Sørfjordens sprækker kort i syd for Jaastad sæter, der hvor det fladere fjeld øverst gaar over i den bratte styrtning ned mod Sørfjorden. Sprækkerne strækker sig i n.—s.-lig retning og kan paa dette sted forfølges sammenhæn- gende paa en strækning af henimod '/, km. Jeg undersegte dem i deres sydligste del, hvor de ender, uden at nogen fort- sættelse af dem kan iagttages. Der er to hovedsprækker; siderne er lodrette og bredden mest omkring l/s m. Den synlige dybde kan være indtil omtrent 30 m.; men i virkeligheden er dybden meget større, idet den nederste del af sprækkerne er opfyldt af nedraset materiale. Sprækkerne sætter gjennem rundbuklet fjeld, der delvis er dækket af jord, bevokset med lyng. Figuren paa næste side viser, hvorledes sprækkerne optræder henimod deres sydlige ende; de er delvis overdækkede af sten og jord. En stor og en mindre bæk falder etsteds ud i den vestligste (den til høire) af de to sprækker og forsvinder deri. Maaske har der paa nogle steder fundet sted en sænkning paa omtrent I Professor Chr. Smith omtaler et ,koldehol* (temperatur under 09) lige op for gaarden Oppedal i Ullensvang. Han mener, at det staar i Forbindelse med store revner, som gaar tvers igjennem fjeldet op i dagen til høifjeldet. Gjennem disse revner falder kold luft ned (,Nogle iagttagelser, især over isfjeldene [isbræerne] paa en fjeldreise i Norge 1812*. Top. stat. saml. Anden dels andet bind. Chr. 1817). Se ogsaa Johan Vibe: ,Søndre Bergenhus amt*. Kra. 1896, s. 234. 24 HANS REUSCH. [No. 2. l/o m. af fjeldet paa østsiden ud mod fjorden; en kvartsknude, som en af sprækkerne havde delt over, syntes at vidne om en saadan forskydning; men overalt kan ikke dette være tilfældet, da svaberget ved klefternes munding oftest sees tydelig at passe sammen (ligge i jevnheide) paa begge sider. Tildels kan en og samme spræk være oplest i to (oventil?) og midtstykket være noget nedsunket. Nogen paalidelig oplysning om, at sprækkerne tiltager i bredde, har jeg ikke faaet. Sprækker i fjeldet ved Sørfjorden. Sprækken tilhøire er overdækket mellem a og åa. Jeg har havt anledning til at iagttage saadanne sprækker ogsaa tidligere, saaledes beskrives i den forste afhandling, jeg har offentliggjort, en saadan. (En hule paa gaarden Njes, Leg- anger prestegjeld i Bergens stift. Chr. Vid.-Selsk. Forhandl, for 1874, s. 275—284. Med to plancher.) En anden sprækkedan- nelse, der er af samme art som Jaastads, er Skolmerevnen, NE EN | 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 25 Hareideland paa Sendmer (Reusch: Træk af havets virkninger paa Norges vestkyst. Nyt Mag. for Naturvid. 22 B. Chr. 1877, s. 208). Lignende sprækker fik jeg ogsaa se langs siden af den lille i Hallingskarven indgaaende dal, som jeg kommer til at omtale i det følgende, ja maaske man, naar man først er bleven opmerksom derpaa, vil finde, at sprækker langs steile dalsider er et noksaa almindeligt fænomen, om end kun i sjeldne tilfælde optrædende saa synligt som i de her nævnte. Fremdeles holder jeg paa, at saadanne sprækker i fast og uforvitret fjeld er frem- komne ved jordskjælv. III. Hardangervidden. R.-o. Jeg har gaaet over Hardangervidden fra Fidfjord af. Allerede ved en tidligere leilighed er de geologiske forhold i Eidfjord berørte. (Reusch: Silurfossiler og pressede konglome- rater. Universitetsprogram. Kra. 1882, s. 133). Det kan nu tilføies, at der langs Eidfjordvandets vestside er anlagt en ny vei med en næsten uafbrudt række sprængninger, i hvilke man har for sig gneisgramt med uregelmæssig bugtet planparallel- struktur. Fjeldet er opfyldt med granitisk bergart i en mang- foldighed af grovkornige aarer, linseformige partier og nyrer. Aarerne er i almindelighed ikke over haandbrede og er foldede sammen med fjeldet forresten; der er desuden yngre aarer med mere retlinjet forleb; disse yngre aarer er dels middelskornige, dels grovkornige og at betegne som almindelige pegmatitaarer; de har ofte feldspaten udkrystalliseret mod kvarts, som ind- tager midten; der forekommer ogsaa nogle større partier af middelskornig granit uden parallelstruktur og antagelig yngre end omgivelsen. Ved den sydlige del af vandet har saavel aarerne som fjeldet forresten et eiendommelig spættet udseende ved en masse sorte omtrent 1 cm. store pletter, hvilke, i det mindste paa det sted, hvor jeg undersøgte dem, bestod af hornblende. Man kunde maaske vente, at den ,yngre granit* EN Dr » 26 | - HANS REUSCH. [No. 2. skulde være anvendelig til stenbrydning, og at man skulde kunne vinde feldspat af de pegmatitiske aarer; men her ved veien var graniten altfor uregelmæssig opsprukket og feldspaten i gangene heller ikke god (den bedste saaes ved den nordligste herværende tunnel); dog kan det nok være værd at have opmerksomheden henvendt paa denne egn, om ikke bedre forekomster skulde kunne paavises. R.-0o. Fra Vøringfossen gjorde jeg en udfiugt mod nnv. til St. Ishaug. Ved broen over Bjoreia i syd for fossen staar smaa- kornig gneis, tildels biotitrig, og biotitskifer med fald omtrent 809 mod vnv. Forresten gaar man, indtil man ved St. Ishaug er kommen i høide med toppen af Gryteberget (fjeldet i &. for Væøringfos), over gneisgranit med granitiske aarer, der mest staar steilt og stryger n.—s. Dernæst træffer man paa en for- andret graalig gramit af nogle faa meters tykkelse. (Jeg har seet lignende bergart udgjørende granitens overside ved veien nærmest i vest for Haukelisæter. Bergarten er der for det meste uregelmæssig kornig, opfyldt af mange mørke spring, og minder forresten om den langs forrykningsspalten i Egeberg ved Kristiania forandrede gneis.) Den første skifer, man medte, havde sortagtig streg, noget høiere oppe havde skiferen mørk graa streg (her var skifrigheden hældende omtrent 60" mod s.). Saa traf man en del lese stene af skiferfiller opblandet med kalk- sten. Blaakvartsen, som man efter Brøggers normale række- folge skulde have under kalken, ser man intet til; den savnes ogsaa efter hans fremstilling i fjeldene ost for Vøringfos, Gryteberget og andre (1. €. s. 5 og 6). Den øvre del af St. Ishaug bestaar af grenliggraa fyllit opfyldt med kvarts i linser og aarer, der gaar parallelt med skifrigheden. Skifrigheden falder i det store taget 60—70" mod sø. t. S., men er saavel i horizontal- som vertikalsnit noget bugtet og smaaspaltet. Fjeld- overfladens udseende viser tydeligt, at man har stødsiderne ven- 1 Ved en tidligere leilighed har jeg iagttaget, at gjennemflettet gneis og granit strækker sig vestover til Klyngstu paa Eidfjordens syd- side; strukturens fald synes her gjennemgaaende at være svagt mod sø. 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 27 dende mod est; der er ogsaa skuringsstriber (dog utydelige) rettede mod v. t.n. Saalænge vandringen gik over gneisgraniten est for fjeldet, saaes skiferstene kun ganske enkeltvis; men straks man kom over skifergrænsen, optraadte de i masse; stene af underlagets granitiske bergart vedvarede lige til tops; man har altsaa noksom vidnesbyrd om, at isbevægelsen over dette frit- liggende fjeld har gaaet i vestlig retning. R.-o. Fra Maurset har jeg gaaet mod sydest til Bjoreidal. Ved Maurset er der lidt fladland, og ved Storlien (navnlig straks is. derfor) er der en del morænegrus bevokset med birkeskov: forresten er der indtil Bjoreidalen sæter næsten intet lesmateriale over fjeldet. Ved Bjoreidalen sæter udbreder der sig ved elven en stor sand/lade, og fra den hæver der sig paa en strækning langs den nordlige dalside, omtrent 20 m. over elven, en ca. 10 m. høi terrasseformet afsats; den er smal og bestaar af vasket sand og grus (stenene naar 1 almindelighed ikke en knytnæve i størrelse). Over terrassen ligger paa dalsiden (som er ganske langsomt skraanende) moræne med store stene. Terrænget ved Leira er kuperet med smaafjelde, forresten fremviser det paa den omhandlede strækning fra Veringfos af store jevne skraaninger. Ved Storlien falder elven med sterkt stryg (maaske 160 m.). Den har her, paafaldende nok, ikke gravet nogen udpræget elve- seng; en saadan har man derimod i se. herfor, indtil man kommer til Bjoreidalens flade. Paa hele strøget dertil bestaar fjeldet af granit, kun undtagelsesvis med parallelstruktur; de løse stene, Som sees, er af granitisk bergart; jeg noterede idetmindste ingen af lerglimmerskifer. R.-0. Bjoreidalens turistbod ligger ved Sviptas sammenleb med Bjoreia; herfra har jeg først gjort en liden udflugt paa om- trent 2? km. mod nord (langs Skulevikaaen). Moræne og granit- stene med en del skiferbrudstykker indimellem dækker her fjeldet, saa kun lidet fast klippe sees; denne var først granit, saa paa den sidste halve kilometer en eiendommelig mørk, sortagtig stenart; den bestod af glasagtige orthoklas- (og mikroklin-)indi- vider paa omtrent 1 centimeters størrelse fremblinkende i en tæt sortagtig ørundmasse, der ser ud som opsmuldret og atter ren 28 HANS REUSCH. INor2A sammenkittet alunskifer. Under mikroskopet viste denne grund- masse sig væsentlig at være glimmer, muskovit og en del biotit, dels dannende et fint filt, dels i store individer, noget feldspat indgik ogsaa deri; sort, kulagtig substans var meget sparsom- mere tilstede, end man kunde have ventet. De store feldspat- individer viste ingen krystallografisk omgrænsning. Lagning saaes ikke; rimeligvis ligger denne masse som en lidet tyk skorpe over graniten. R.-0. Jeg gjorde ogsaa en noget længere udflugt mod ne. Man gaar først over gneisgranit, som har en n.—s.-strygende planparallelstruktur og er gjennemsat af mange, tildels pegma- titiske aarer. Saa kommer man — det er omtrent 4 km. i øne. for Bjoreidalens turistbod — til en øst—vest-gaaende skrænt, som hælder mod syd mod en herværende bæk. Der er underst blottet omtrent 10 m. alunskifer og derover omtrent samme mæg- tighed af graa, krumbladig fyslit med kvartsindeslutninger. Denne bergart vedvarede paa den fortsatte vandring; dens skif- righed ligger skraat. Omtrent 5 km. fra hytten saaes den at hælde mod øst omtrent 20%; henved Skaupsjøen er dens hæld- ning sydestlig 30—50". Af stykkerne saaes tydelig, at der er falsk skifrighed tilstede (kruskleiv ikke langt fra vandet stod hældende mod s. t. 9. ca. 60"). Paa lerglimmerskiferstraget ligger der blokke af granit. Skuringsmerkernes retning i denne egn er omtalte i et tidligere arbeide (,Har der eksisteret store isdæmmede indsjøer paa østsiden af Langfjeldene*, N. g. u. aarbog f. 1892 og 93. Kra. 1894, s. 53). Nedstigningen til Skaupsjøen gaar over graa lerglimmerskifer; selve vandets strande er be- dækkede; men nederst paa Skraaningen finder man en del løse stene af alunskifer. I vandets nordvestende falder der ud en liden elv; den rinder fra vest mod øst i et omtrent 4—5 meter dybt leie, som den har gravet ned i skifer. Jeg fulgte elve- leiet omtrent 3 km. og fandt sort alunskifer og dernæst graa, lysstreget skifer opfyldt af kvartslinser. I grænsestrøget mellem de to skifervarieteter veksler de med hverandre. Graa lerskifer i en tykkelse paa 3—4 meter her indeholdt tynde lag af graa kalksten, der var gjennemtrukket med hinder og skjæl af skifer» 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. 8. V. 29 Den skifrighed, som iagttages i skiferen, er mest foldekløiv (kvartslinserne følger den oprindelige skifrighed) og hælder gjennemgaaende 50—60* mod se. Tydelig lagning sees ikke, undtagen hvor de to skiferarter steder til hverandre, eller hvor der er kalksten tilstede. Man iagttager der sterkt sammen- pressede, liggende folder. Jeg steg op paa Steinbuheia, som er en af Viddens almindelige jevnt afrundede høider. Paa topfladen er fjeldet ufuldkomment dækket af tyndt grus og lidt smuldrende sten; noget mos og lav og en smule græs vokser der. I fjeldets krusede graa lerglimmerskifer lod ingen hovedfoldretning sig iagttage; dog saaes sydestlig paa toppen noget haard skifer, mere kvartsitisk af udseende, med herskende skifrighed hældende mod sø. og liggende i skarpe folder. Paa veien herfra til turist- hytten var fjeldet omtrent overalt bedækket:; et sted halvveis En bæk (0), som holder paa at vaske morænegrus (a) bort fra fjeldunderlaget (c). iagttoges graa lerglimmerskifer med skifrighed hældende i sydlig retning. R.-0. Fra ituristhytten tog jeg veien sydover. Jeg holdt mig først nær til Bjoreia, dog et stykke ovenover den, idet jeg gik over jevnt morænegrus med et par opragende hauge, som viser, at rindende vand har tæret adskilligt væk. Ikke netop herfra, men fra et andet sted nær turistboden (i nord for den) er ovenstaaende tegning, der viser, hvorledes moræne- grusets vækskylmng kan gaa for sig. Tilheire har man moræne- grus a; i midten rinder bækken i et leie, som er opfyldt med stene udyaskede af morænen, til venstre er der en jevn, lang- somt skraanende fjeldflade, en stødside af graa lerglimmerskifer. Den er overstrøet med blokke, som engang var i morænen, men re 30 HANS REUSCH. [No 2 som nu ligger igjen, efterat alt finera materiale er skyllet væk. Man har hos os, som det synes, gjerne været vel rask til at tyde alle vandreblokke som transporterede hver for sig; det er vel regelen, at de er gjenliggende efter større moræneafleiringer. Et sted steg jeg ned til Bjoreia og fandt granit med smuk fladtliggende bænkning, som elven havde skaaret sig noget nedi. Man havde her (det var omtrent 4 km. i ssø. for turistboden) god anledning til at iagttage den i høifjeldet saa almindelige opdeling af fjeldet i løse blokke under de tærende kræfters indvirkning. Paa tegningen ser man en granitbænk, som mod randen opleser sig i blokke; disse danner tilsammen ligesom en kjæmpebrolægning, der er kommet i uorden. Ved æx er blot- lagt oversiden af den underliggende bænk, som ogsaa (udenfor tegningen længer tilvenstre) ender med et trin, som holder paa at deles op. Granitbænk, som løser sig op i enkelte blokke. R.-0. Ved elven, der rinder ud af Langevand, er bergarten gneisgranit. Idet man fortsætter vandringen videre sydover, gaar man over et terræng, som endog for at være her oppe paa Vidden er paafaldende jevnt fladt; det skraaner ganske lang- somt opover. Uagtet morænedækket øiensynlig kun er ganske tyndt og kun hist og her samler sig til lidt større forhøininger, er der dog kun sjelden fjeld blottet; det er gneisgranit; struk- turen er seet n.—s.-strygende. Terrænget i øst for kartets Eriksegg er fremdeles ganske fladt. I dalen, som man nu stiger ned til i nord for den høide, som jeg antager er kartets Tronde- vasnut, er der gneisgranit (strukturen er fremdeles seet n.—s.- strygende). Paa graniten hviler nogle smaa flekker af alunskifer, 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 31 et sted dannende en omtrent 10 km. høi haug; her er ogsaa adskillige morænehauge. Nærmest i syd for Bjoreidalen bestod morænegruset kun af granitiske bergarter; i v. for nordenden af Tinhølen saa jeg den første blok af blaakvarts; længer i syd var de blevne mange. I den øvre del af et fjeld omtrent 2 km. i nv. for Trondevasnuten staar ogsaa alunskifer og derover blaa- kvarts; det var første gang paa vandringen fra Eidsfjord, at jeg traf denne bergart i fast fjeld. Selve Trondevasnutens øvre del bestaar af alunskifer med blaakvarts over. Nuten har været overflommet af is; thi der saaes morænegrus paa den og grani- tiske stene endog paa øverste top. Man gaar nu paa en skraa- ning ned paa Nordmandslaagens vide, slettelignende dalbund; denne er kun tyndt bedækket, og fast fjeld, bestaaende af granit, rager op flere steder. R.-0. Fra Sandhaug ved Nordmandslaagen gjorde jeg en udflugt mod sv. til Dimmevand. Først gaar man over granit i dalbunden; henimod fjeldsiden ligger over den en skorpe af en tykskifrig alunskiferagtig bergart, som indeholder fine kvarts- korn og desuden feldspatkorn paa omtrent 1 cms. størrelse. Man kommer nu ind i N. Lakedal, som er ganske grund, men har temmelig bratte sider. Man møder her efter hverandre: alunskifer, blaakvarts, graa lerskifer og saa ,helleberg* over den. Man befinder sig nu omtrent 4 km. fra Sandhaug ved den øyre ende af et vel 1 km. langt vand, som er langstrakt i ret- ning vsv. Den graa glimmerskifer vedvarer til Dimmevand og langs dettes nordlige del, hvor der er indleiret kalk, opfyldt af skiferhinder. Kalkens fald etsteds iagttaget 20% mod sø.; skifer- lamellerne paa lagfladerne er anordnede i baand parallele med fald- retningen. I eller ved den herværende fiskerbod kan man, som det synes, iagttage en n.—s.-gaaende forskydningslinje. Ler- glimmerskifer vedvarer nordover langs Besseaa; fra dens udleb til henimod Sandhaug noteredes blaakvarts, graa lerglimmerskifer, alunskifer. De lagede bergarter viser her syd for Nordmands- laagen mindre foldninger og desuden kanske forskydninger, som fremkalder en ,bladstruktur*, |hvorved samme formationsled , kommer til at optræde i forskjellige niveauer. 32 HANS REUSCH. | [No. 2. Paa Nordmandslaagens sydstrand traf jeg i moræneterrænget en slags eiendommelige grushauger, som jeg ogsaa har seet andet- steds. Morænegruset er opfyldt af kantstedte blokke, som hyppig er "/, m. og tildels kan være mere end 1 m. i tvermaal; moræne- grusets overflade hælder omtrent 10"; mod den eiendommelige haug ender det med en brat, omtrent 1 m. hei skraaning, saa PE EN Le ee tale SAA ØL be ES AFO pl : PP 35 = mr 7 PD p= TE å G UND & - VG E= EG EE 1? TG Åp Å immun” pl) 1 CJ JIN DR Gu / G Van] fe == JG Oo pr N Å p ) N % N ae ND ng» R N ) DN Ny ce 93302020 DES A Å 1. En eiendommelig grushaug omgivet af morænegrus. 2. Plantegning. 3 og 4. Profiler. haugen bliver ligesom indsunket i omgivelsen. Haugen bestaar af grus, i hvilket kun ganske faa stene er saa pas som hoved- store. Haugens flade oventil ligger omtrent 19 m. over vandet, dens side gaar (ved b) over til en jevnt og langsomt ned til vandet hældende stenet skraaning. 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 33 En liden tvermoræne strækker sig over den flade dalbund ved Sandhaug. Paa sydsiden af elven saaes den som en vel udpræget ryg, dog ikke mere end omtrent 3 meter hævet over den omgivende mark. Sandhaug har faaet navn af en haug af grusholdigt sand, som hører til morænestrøget; andre hauge, alle lave, strækker sig derfra nordover. [Moræner er vel ogsaa de af Øyen efter Koren omtalte heidedrag. Bergens museums aarbog for 1894. 95, No. 4. S. 8]. II. Numedalen. Indledning. Naar man, saaledes som i det følgende gjøres, tager Numedalen i udvidet betydning, menes dermed den oven- for Kongsberg liggende landstrækning, som gjennemstremmes foruden af Numedalslaagen selv ogsaa af dens tilleb. Dette elvedistrikt udmerker sig fra vore fleste andre elvedistrikter derved, at det er paafaldende smalt i forhold til længden. Navn- lig gjælder dette den del, der strækker sig sendenfor skyds- stationen Skjønne. Denne ligger paa det punkt, hvor Opdals- elven forener sig med Laagen, og dalen sænker sig derfra til Kongsberg fra 280 m. til 150 m.o. h. Paa denne strækning er hoveddalen trang; men den er ikke dybt indsunket i fjeldmassen ; siderne er skovbevoksede. Laagens tilleb er her saa korte, at man ikke behever at gaa mere end omtrent 10 til 15 km. til siden, før man er'i Telemarkens eller Hallingdalens distrikter. Nærmest i nord for Skjønne fortsætter dalens bebyggelse med en del smaagaarde langs Laagen, som her rinder gjennem en snever dal: men dernæst maa man reise langt og længe over de i et aabent landskab beliggende store fjeldvande Tunhevd- fjord (717 m.) og Paalsbufjord, før man atter træffer en lidt større samling af fastboende folk, nemlig i de heitliggende dale Dagalien og Skurdalen. I Opdal er der ingen saadan afbry- delse i bebyggelsen. Vid.-Selsk. Forh. 1896. No.2. 3 34 HANS REUSCH. [No 9 =— === Man har sagt, at Numedalens tre prestegjeld, Nore, Rollag og Flesberg, karakteriseres ved ,nuter, lier og moer*. Det er noksaa betegnende. For en, der reiser langs de smale vande Norefjord og Kravikfjord, tegner dalsidernes fremspring sig som nuter; i Rollag er dalsiderne tæt bevoksede med barskog, og navnlig ved Væglid kirke er dalens sydestside langsomt op- skraanende med skog vidt og bredt; gjennem Flesberg ledsages Vy h Hå ; Syn 1 Ne Levelde kp. yer 87 NBroten å ; * Hole Torge Veikulfj. OS Ler er =D Hukke » 8 på Buvasbrær QD JSøvre * VI SSN, Å TI Kamp NJ «Midtgaard UP ; G kurdale SD : x ek Op - Dagali ++ p Tunhovd f NG å HÅP KJØTTET NG p JStorenes qDuse Gå 7 on Busr N == 0 Torsetv. Kisga 28 Laaggribenget Toådls. ND 2777 Prag ; Sjedd Aga Har Se eFlaaten VG je sjö 2 7 Skarsvu.” ut ON ag, bnsterud ang, 4 r Oy Sonstebö ov Hophette Ylgelidberget Q «Bjerke? Opå 2 DANS ange s- 3 ansbod ; EN Borge Linerd iss | jonne dg le. NæreKordf ae Zudstad De øvre dele af Numedal og Hallingdal. (1: 800,000). Hvidt: grundfjeld. Streget: høifjeldets skifere. Krydset: Dioritisk bergart. elven, som rinder ganske langsomt, af en smal bræm sandmeoer. I det hele maa Numedalen, uagtet saadanne mindre forskjellig- heder, som en nøiere betragtning opdager, siges at være ens- formig, ligesom Østerdalen. Fjeldgrunden bestaar af grundfjeld og Telemarksforma- tionen, som man hos os har pleiet at regne sammen med grund- 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 35 fjeldet. Den eneste undtagelse er, at der allereverst paa fjeld- marken henimod Bergens stift rager op nogle fjelde, i hvilke der forekommer ,heifjeldsskifere*". Grundfjeldet heroppe under UV Uk k SN 1 la VES G Nl yen G å UN Vg ( Bal Ven FJ t lg SÅ Ay ar 7 Vg Å Reg NU NA uU Ne GJ 5 == NES NN Mg PG E RAS å) De KSP SENSE PR nå mn rad | te Opdal. Billedet er taget mod sø. fra den nye Dagalivei ved Brøste- rud. Saavel paa denne som paa de øvrige tegninger ser man ned- igjennem dalen. 2. Dagali. Tilvenstre rager op en af de steile fjeldskrænter, som skal omtales fra dalens nordside. 3. Numedal ved Norefjord. Fra et punkt nær Borge. Mange ,nuter*, 4. Numedal. Fra Fekjan nær Rollag. ,Lier*. 3* 36 — HANS REUSCH. [No. 2. disse skifere bestaar af granit. I øst for denne granit er der fundet udbredt over den midterste del af Opdal, Dagali, Skur- dalen og strøget nord for Tunhevdfjord en egen gneis, der i det følgende er betegnet som Dagaligneis; den er graa og bestaar af en finkornig grundmasse, i hvilken der sees fremblinkende 2—3 mm. store feldspatindivider. Glimmeren er finskjællet, sort og ligger i smaa flag. Mest eiendommelige er nogle afændringer, som indeholder indstrøet forholdsvis storkrystallinske hornblende- individer og dertil magnetjernkorn; rundt om disse sidste har bergarten gjerne en lys farve, idet glimmeren træder tilbage; paa tverbrud ser bergarten derfor ud til at være opfyldt af hvid- agtige pletter, hver med et sort punkt i midten. Hornblende | å | Et tversnit gjennem Dagaligneis. Naturlig størrelse. Man ser hvidagtige pletter med magnetjernkorn i midten. og magnetjern optræder ikke nedvendigvis sammen; men berg- arten kan indeholde kun det ene af disse to mineraler. Dagali- gneisen er meget massiv, idet den vel viser planparallelstruktur og en middelsgod skifrighed, men ingen godt fremtrædende lagning. Telemarksformationen strækker sig fra syd af op over Nume- dalen. Hvor den er mest udpræget, danner den en laggruppe med kvartsit som mest fremtrædende bergart; mere underordnet forekommer hornblendeskifer. Formationen er vel udviklet om- kring Norefjorden; her fandt jeg, at kvartsiten i visse lag var spækket med rullestene og altsaa konglomeratisk udviklet. Paa- visningen af disse sikkert klastiske bergarter anser jeg for det vigtigste resultat af mit besøg i Numedalen (1893). Lagene om- kring Norefjorden staar steilt og stryger i fjordens retning. Fra 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 31 Norefjorden til lidt forbi Væglid kirke (der er anmerket paa kartet side 4) er bergarten graa gneis, tildels meget finkornig og kvartsitisk af udseende, og tildels indeholdende kvartsitrulle- stene, altsaa ogsaa her konglomerat. Videre mod sø. passerer man, indtil Rollag kirke, kvartsit. I denne forekommer peg- matitgange, og disse vedbliver at være hyppige nedigjennem dalen indtil omkring Flesberg kirke!. Kvartsiten afleses af gneis, som nu vedvarer sydover; den er gjerne rødlig af farve, tildels meget massiv; et sted var der i den en ind- leiring af kvartsit. Mellem Norefjords sydende og det sted nær Svenne kirke, hvor Laagen bøier over i en ret vinkel, flyder elven, i det store seet, gjennem en tverdal, idet faldretningen gjennemgaaende er nordvestlig. Omkring Svenne er man kommen ind i Kongsbergstrøget, der udmerker sig ved, at strukturplaner og bergarternes grænse- flader gjennemgaaende staar steilt og stryger nord—syd, samt ved, at der som led i bergbygningen indgaar masseformig ,,gab- bro" og skifrige, hornblenderige bergarter, som ledsager den. Laagens dal er her bleven en udpræget længdedal, hvad den ogsaa var omtrent fra sydenden af Tunhøvdfjord til sydenden af Norefjord. De ældre oplysninger, vi har om Numedalen, er ikke mange. Naumann giver i ,Beitråge zur Kenntniss Nor- wegens.* I. Lpz. 1824, s. 45—783 om folkekarakteren meget in- teressante meddelelser, som flere gange er oversatte; men hans geologiske oplysninger rækker ikke længer nord end til den nedre del af Opdal. Keilhau har neppe noget nyt i ,Gæa norvegica". Dahll anfører i sin afhandling ,Om Tellemarkens geologi* (Nyt Mag. f. Naturvid. b. 11, s. 168) om grænsen for ,det store granitdistrikt* i nord for Telemarken: Grænsen gaar vestligst |- Maaske strækker der sig et bælte med hyppige pegmatitgange tem- melig langt mod nord over landet i disse strøg. Pegmatitgange i Flaa, nederst i Hallingdal, er omtalte før i literaturen (Kjerult. Udsigt o. s. v. s. 184; han anser dem for knyttede til større granit- masser). Mellem Bagn kirke i Valdres og skydsstationen Garthus i sø. derfor har jeg iagttaget talrige pegmatitiske gange, nogle med rød feldspat forherskende, andre med hvid. 38 HANS REUSCH. [No. 2. i Immungsæterdalen. Herfra gaar den i nordvest over det vest- ligste af Jondalen til det vestligste punkt af Osvandet; saa for- lader den sin hovedretning fra syd mod nord og leber gjennem en bue igjen lige mod syd til Laagen, som den feiger indover Hardangervidden. Oplysninger om den sydligste del af Nume- dalen haves i Kjerulf og Dahll: .,Om Kongsbergs ertsdistrikt* (Nyt Mag. f. Naturvid. b. 11, s. 178) og i Chr. A. Minster: , Kongsberg ertsdistrikt* (Vid.-selsk. skrifter. Math.naturv. klasse. 1894. No. 1). Kjerulf meddeler endvidere efter Dahll et snit tvers over dalen ved Rollag kirke i ,Om skuringsmerker m. m.* I. Universitetsprogram. Kra. 1871, s. 90. Dette profil, som er gjentaget i ,Udsigt over det sydlige Norges geologi*. Chra. 1879, s. 77, skal omtales nedenfor. Den geologiske undersøgelse besidder to kortfattede geologiske dagbeger med oplysninger om Numedalen, en fra 1858 af nuværende hyttemester Stalsberg og en fra 1860 af Dahll. Et og andet skal meddeles af disse i det følgende, som indeholder de detaljiagttagelser, jeg havde an- ledning til at anstille. R.-o. Fjeldvidden. Jeg kom ind i Numedalen fra vest, nemlig fra Sandhaug, som ligger ved Nordmandslaagen 1351 m. o. h. (A. Dahl) under 609 10” kort udenfor stiftsørænsen. Derfra tog jeg veien mod nordest til Hansbod ved sjøen Langen (1293 m. 0. h.). ØOverst paa Kraknuten (straks udenfor kartets syd- vestlige hjørne) forekom alunskifer og blaakvarts; maaske er der paa dette sted ogsaa graa lerglimmerskifer tilstede, men jeg saa den ikke. Forresten iagttog jeg ikke indtil nær henimod Hans- bod andet slags fjeld end granit. Det er ikke meget fast klippe, man faar anledning til at se; thi morænegrus ligger jevnt ud- bredt. Paa nordsiden af Langen ved det punkt, hvor den snævrer sammen, gik jeg opover dalskraaningen for at faa se fast fjeld; fandt kun granit. Paa Langensjeens nordlige bred har vinterisen skudt op en stenvold, som er /» til 1 m. hei; den afdæmmer det vand, som har sit tilsig til sjøen, saa der er fremkommet en bled myr indenfor volden, og den, som skal vandre langs sjøen, gjør derfor rettest i at følge volden. Paa omstaaende tegning er Volden 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 39 antydet langs stranden. Hvor der falder en bæk ud, strækker volden sig som en dæmning foran mundingen og dæmmer op en liden ,lagune* (se ved L paa tegningen). Over stenvolden ligger der mere eller mindre sammenhængende torvflager be- voksede med vidjer og multegræs. 'Torven er rimeligvis skudt 1 veiret med stenene. Se den nederste af tegningerne, hvor V betyder sjøens overflade, M myr, der opdæmmes af volden, hvorpaa der ligger torvstykker, T. R.-o. Ved foden af Redhellernut finder man lese stene af alunskifer og blaakvarts mellem de granitiske stene, som for- hersker. Naar man stiger op ad fjeldsiden, meder man i en heide af omtrent 100 m. fast fjeld; det bestaar dog ikke af E 77 7 YI BG P7å ba LJJVIUL ULA DT BLE GT Sjøen Langen og tversnit af volden langs dens bred. de nævnte bergarter, men af en grenliggraa, foldet og kruset fyllit, mindre skifrig end den sædvanlige lerglimmerskifer. Ved vandets udleb er der en del morænehauge, der staar igjen, efterat elven har bortskyllet resten af større masser, som engang har været. Veien gaar herfra paa en strækning nordover. Efter omtrent 2 kilometers vandring traf jeg smaakornig gneis med strukturen faldende omtrent 30” mod nnø. Kort efter iagt- tog jeg granit, og smaakornig saadan fandtes nu blottet et og andet sted videre nordover, saaledes i fjeldet Gjet Hdn., som jeg besteg. Bergarten var her tildels opfyldt af feldspateine og indesluttede nogle finkornige mørke, antagelig dioritiske partier. Efter hvad man kan se af det kun faa steder blottede 40 HANS REUSCH. [No. 2. | fjeld, vedvarer granit til Laaggriberget (Langelid paa amtskartet. over Buskeruds amt, nordlige blad; skrives ogsaa Laagliberget)!. Den n.—s.-gaaende fjeldvæg, som rager op straks i vest for den herværende hytte, bestaar ikke, som man kanske efter udseendet. paa afstand skulde tro, af laget grundfjeld, men af smaakornig granit med bænkning, som hælder omtrent 309 mod s. I dal- bunden ved hytten indtil i en heide af 60—70 m. over elven er fjeldet dækket af grusholdigt sand bevokset med renmose. Paa vandringen videre østover vedvarer fremdeles granit, mest. middelskornet, indtil den lidt i øst for Todelsjøen afløses af smaakornig gneis, faldende 35" mod ne. Opdal. Ved Harenuten, der hvor nedstigningen i den egent- lige bebyggede del af Opdal begynder, staar grovkornig kvartsit. Egnen her (navnlig mellem Skarsvand og Harenut) er noget af det mest ufrugtbare, man kan se, og ufrugtbarheden opveies ikke ved noget tiltalende udseende forresten; der er omtrent ingen tjern, ja ikke engang lidt torvmyr, og man ser sig for- gjæves om efter nogle flekker evig sne, som kunde yde en af- veksling for eiet. Landskabet frembyder kun lave heider. Disse er overdækkede af morænemateriale, - der bestaar af ud- vasket, skarp sand med sten og er bevokset med renmos og dverg- birk. Renmosens gulgraa farve er det, som dominerer. I gruset fremherskede granitiske stene, indtil man kom ind paa gneisen, saa blev med en gang dennes stene fremherskende; desuden fore- kom en og anden af blaakvarts og dioritisk bergart. Nogle op- lysninger om den gamle isbevægelses retning her og i andre dele af Numedalen findes i Reusch: ,Har der eksisteret store isdæmmede indsjøer paa østsiden af Langfjeldene?* i G. u. Aarbog for 1892—983, Kra. 1894, s. 54. Nede i dalbunden træffer man paa Dagaligneisen i forskjellige varieteter. (Ved elven nær Staupe stod glimmerfattig gneis faldende 30" mod nø.; omtrent '/2 km. længere øst fald 40% mod ne.; mellem Flaaten og Bresterud etsteds den porfyriske varletet med strukturen 1 M. Irgens har i 1872 gaaet over Stikstuen paa stiftsgrænsen mod øst paa nordsiden af Rødhellernut til Y7gelidberget og kun seet granit. 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 41 hældende mod enø). Fra Rennekvammen omtrent 1 km. i øst for Bresterud er den s. 85 aftegnede varietet. Farven hos denne er redlig graa. De lyse partier kan foruden at forekomme paa flekkers vis som afbildet ogsaa (ved at flere flekker smelter sammen) optræde som henflydende lag eller som aarer paatvers af planparallelstrukturen. Sammen med denne eiendommelige varietet forekommer paa dette sted ogsaa finkornig og middels- kornig graa gneis af et almindeligt udseende; den sidstnævnte er tildels hornblendeførende. R.-o. Fjeldbygningen i den østlige del af Opdal har jeg seet noget af. Jeg udgik fra Skjønne. Mellem Opdalselvens munding og Braaflot, som ligger paa elvens nordside, har dalen et V-formigt tversnit; bergarten er amfibolit i forskjel- lige varieteter, tildels skifrig. Ved Braaflot ser man først om- trent 200 m. kvartsit og derpaa omtrent 100 m. amfibolit, saa følger indtil nær indved Føennebøfjorden lys, graalig kvartsit i gode lag (tildelt med ,strandlagning*), der staar steilt og stryger n.—s. I kvartsiten forekommer amfibolit-indleininger paa 3 til 30 m. tykkelse, ja mere. Etsteds syntes det, som om amfiboliten optraadte gangformig; men med sikkerhed lod det sig ikke fast- slaa. En særegenhed ved kvartsiten er, at den undertiden viser en kugleformig opsprækning med omtrent knytnævestore kugler!. Ved Fønnebefjordens øestende staar amfibolit. (Toppen af det i nord herfor liggende Raaenfjeld fandt Otterbech i 1860 at bestaa af kvartsit). I vest for denne følger efter Stalsberg kvartsit og saa, ved vandets vestlige ende, et ,baand" af mørk, næsten sort amfibolit med svolvkis eller magnetkis meget tæt indsprængt næsten som et falbaand. Ved Liverud kvartsit. Ved Bjerkeflaaten rustfarvet glimmerskifer og maaske lidt gneis med fald mod nv.; uregelmæssige granitgange. Ogsaa paa den vestre bred af elven staar der lidt glimmerskifer; der- over ligger massiv hornblendegneis, som gjennemsættes af flere I Lignende har jeg seet i blokke ved Leksviken ved Trondhjems- fjorden. Man har tydet denne opsprækning som fremkommet ved stød og pres under isbræernes og morænegrusets bevægelse, altsaa som et gletscherfænomen lig skuringsstriberne. 42 HANS REUSCH. [No. 2. ,grenstengange*, der gaar omtrent n.—s. Ved Søenstebe, frem deles efter Stalsberg, rødlig kvartsit med gneis. Dagalien. R.-o. Veien fra Brøsterud i Opdal til Dagalien stiger jevnt op i slyngninger, anlagte i morænegrus. Dette er opfyldt af kantstødte stene og er tildels lidt lerholdigt. Blandt stenene er granitiske bergarter sjeldne; hovedmængden er Dagali- gneis og nærstaaende gneis; enkelte stene af granatfri horn- blendegranulit, lys kvartsit og pegmatit bemerkedes. Først hen- imod skovgrænsen sees ved veien skjæring i fast fjeld, nemlig smaakornig, graa gneis med en lidet udpræget, i østlig retning hældende planparallelstruktur. Bergarten er ensartet, saa nogen lagning sees ikke deri. Man kommer nu op paa den øvre fjeld- flade og meder her ikke fast fjeld før omtrent 17/2 km. i nnv. Torsætvand. Det bestaar af temmelig grovkornig hornblende- sten (dioritisk bergart). Omtrent 1 km. videre frem træffes fast fjeld, nemlig smaakornig hornblendeskifer (hornblenden er søileformig, og bergarten indeholder en del finkornig feldspat); strukturen er faldende mod øst. Aarer af grovkornig granit gjennemsætter bergarten. Man vandrer nok 1 km. og træffer smaakornig gneis hældende mod ne. Der, hvor nedstigningen begynder til Dagalien, staar smaakornig granit og smaakornig gneis med utydelig planparallelstruktur. I dalbunden, ved broen over elven, er blottet smaakornig, lys, rødlig granit. Ved kirken er der ogsaa granit; deri sees lidt hornblendeskifer, antagelig brudstykker. OQgsaa ved gaarden Ramberg tagttoges bergarten at være granit. Af mere bekjepdte dale ligner Dagalien adskillig Valdres- dalen nærmest i syd for Fagernes; men den er mindre dyb. Gaardene ligger paa nordre dalside, hvor der rager op enkelte steile fjeldtoppe, medens bunden og sydsiden, som er ganske jevnt og langsomt opstigende, overdækkes med skog, (blanding af fure og birk). Sætrene findes mod vest i dalen ovenfor den bebyggede del; den vigtigste fureskog vokser øst for bebyg- gelsen. R.-o. Fra Kjennaas i Dagalien fortsatte jeg vandringen nordover. 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 43 Skurdalen. Paa veien fra Kjennaas i Dågalien til Bækken i Skurdalen sees kun smaa- og middelskornig granit, undertiden med parallelstruktur; tildels forekommer indesluttede partier af hornblendeskifer. Skurdalen ligner Dagalien; men medens der ved Bækken ligesom i Dagalien er bratfjeld paa nordsiden og langsom skraaning paa sydsiden, bliver forholdet omvendt læn- gere oppe. Nede i dalbunden ligger morænemasser. Fra Bækken til skolehuset, som ligger ved nordvestenden af Skurdalsfjord, gaar man kun over moræne med stene af eranit, tildels med parallelstruktur; ganske faa leøsstene af lerglimmerskifer og blaa- kvarts bemerkedes. Enkelte af de granitiske stene fremviser en finkornig, graalig grundmasse, hvori der ligger indstrøet omtrent 1/9 em. store feldspatindivider og desuden mørke pletter, antagelig af finskjællet biotit. Denne granitiske bergart træffer man blottet i fast fjeld ved en ny kjørevei (omtrent 7 km. før man kommer til Jeilo). Porfyrstrukturen fremtræder bedst paa forvitret fjeld- overflade, især naar denne gaar paatvers af den lodret staaende strækningsstruktur, som forresten ikke er meget udpræget. Efter udseende paa friskt brud bliver bergarten nærmest at betegne som en temmelig ordinær smaakornig, graa gneis med utydelig udviklet øiestruktur; i forvitret tilstand udhæver feldspatstre- kornene sig til et mathvidt udseende. Biotiten samler sig ikke hos den i fast fjeld forekommende bergart, som jeg saa, til saa vel omgrænsede pletter, som i adskillige af de lese stene. — Man kommer nu snart op paa heiden, og bortover fjeldfladen har man saa samme bergart blottet nu og da; den er sær- deles ensartet. Indleiret i den var etsteds et omtrent 100 m. bredt parti af amfibolit. Jeg steg ned i Ustedalen, som hører til Hallingdalens elvedistrikt, og efterat have anstillet de i følgende =afsnit omhandlede iagttagelser vendte jeg atter tilbage til Numedalen ved Buvasbrænna, som ligger ved Buvand kort i nord for Tun- høvdfjord. Mellem Buvasbrænna og Midtgaarden er flere steder blottet fjeld af massiv, smaakornig Dagaligneis, der tildels inde- holder tydelig porfyrisk udskilte feldspatkrystaller og jernerts- korn. 44 HANS REUSCH. [No. 2. Tunhøvdfjord og dalen nedenfor indtil Norefjord. R.-o. Jeg fortsatte reisen i baad ned ad Tunhevdfjord, men fik her- under kun liden oplysning om fjeldbygningen. Indtil Store- nes er vandets sider bedækkede af morænegrus, der gjerne er oplagt i hauge. I Storenes iagttager man først massiv, smaa- kornig, graa gneis med en del dioritisk bergart og saa i den sydlige del af neset denne bergart alene. Paa stykket herfra til Bu sr. saa jeg kun etsteds (Gunildsvælte, omtrent 2 km. i n. for Bu sr. paa østsiden) blottet fast fjeld, nemlig kvartsit og hornblendeskifer med svagt fald mod sø. Flere steder her er der ved strandbredderne sandafleiringer, som med sin horizontale overflade ligger indtil omtrent 12 m. over vandfladen, og som tildels ender udad med friske mæler. Man ser i disse, at sandet er laget og tildels indeholder grus. Afleiringerne vidner om en høiere vandstand end den nuværende. Ved Bu sæter ligger en tver- moræne; en anden møder man omtrent ved Drag sr. Et stykke i nord for denne saaes paa vandets østside dioritisk bergart og finkornig til tæt graa gneis med fald mod øst omtrent 60*. Paa viderereisen træffer man først amfibolit paa vestsiden og saa omtrent 1 km. i nord for vasenden (i Klaavaafjeld) hvid kvartsit faldende omtrent 60* i østlig retning og visende bølge- slagsmerker paa lagflader. Ved enden af fjorden staar frem- deles hvid kvartsit (fald 50” mode.). Paa den videre vandring har man først I km. denne bergart, saa kommer grenliggraa, finkornig dioritisk bergart i forskjellige varieteter, tildels inde- holdende indsprængt storkrystallinsk hornblende; dernæst sees ved Loftsgaard lidt kvartsit, hvorefter atter kommer den grøen- liggraa, finkornige til tætte dioritiske bergart. Ved Sensterud staar en skifrig kvartsitisk bergart og lerglimmerskifer; denne sidste er forskjellig fra den yngre lerglimmerskifer paa hei- fjeldet og kan nærmest betegnes som en finkornig kvartsit, gjen- nemtrukket af talrige plane lerglimmerskifer-hinder. Herfra videre sydover til Sporan gaar man parallelt med lagbygningen, som staar steilt; man har kvartsit, som tildels er rødlig og feldspatholdig. Undertiden er den opfyldt med kvartsit-rulle- stene, saa man faar et konglomerat; dette er presset og desuden 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V 45 strakt i omtrent lodret retning; ogsaa en del dioritisk bergart forekommer. Nederst, der hvor Laagendalen forener sig med Opdal, er der betydelige afleiringer af morænegrus, i hvilke der ligger mange blokke af en grov gneisgranit; desuden gjen- kjendes Dagaligneisen med sine jernertskorn. Fra Laagens og Opdalselvens sammenløb staar der østover langs hovedveien paa en strækning af omtrent 150 m. kvartsit. Den falder omtrent 70" mod vest og indeholder kvartsitrullestene i enkelte lag; disse kan være 1 til flere meter tykke: rullestenene er flad- pressede og desuden strakte i faldretningen, saa deres diameter i denne retning antagelig er bleven omtr. 3—4 gange længere, end den oprindelig var. Lidt glimmerskifer forekommer under- ordnet. I kvartsiten er der hist og her uregelmæssige nyre- formige partier af udskilt grovkrystallinsk kvarts, tildels op- blandet med lidt red feldspat. Disse partier kunde være paa indtil omkring 1 m. i tvermaal. Der, hvor de forekommer, er bergarten gjerne opknust i stykker paa breccies vis, og kvartsen med feldspat udfylder mellemrummene mellem brudstykkerne. Videre østover til Såkjønne staar hornblendeskifer; nær kirken er faldet 55 mod vest. Ved Skjennes huse er der gneisagtige bergarter sammenleiret med hornblendeskiferen. Paa -Borgeelvens vestside, omtrent 4 km. op fra dens mun- ding, ligger Løvaas grube. som jeg besøgte. Elven gaar i syd for gruben med fos og stryg gjennem en trang rende, hvori den har udhulet jettegryder. Ovenover renden hæver dalsiderne sig brat og er bevoksede med løvtrær og gran. Her er en vild og smuk natur. Paafaldende er et sted, hvor der er opstaaet en naturlig bro over elven, ved at to jettegryder nedentil er gaaet sammen. Ved veien paa elvens vestside, sendenfor gruben, staar hornblendeskifer med fald mod vest. Gaar man derimod over paa østsiden, træffer man, i det mindste i dalens nedre del, kvartsit. Omtrent l/2 km. op fra dalmundingen noteredes ved elven muskovitførende kvartsit faldende 35" mod vest. Ved selve Løvaas grube er bergarten graa, finkornig, næsten tæt kvartsit med fald mod vest 60%, I den forekommer aarer (gjerne parallele med skifrigheden) og nyrer af kvarts med kobberglans ae 46 HANS REUSCH. Nore k og andre rige kobberertser, desuden molybdænglans. Efter halden at dømme synes der at kunne være nogen forhaabning om en del malmtilgang. R.-o. Fra Skjønne tog jeg veien sydover. Omtrent 300 m. i syd for gaarden er blottet kvartsit med 409 fald mod nv. Forresten er fjeldet indtil Tveit ved Norefjorden bedækket af grus med tilrundede stene. Omkring Tveit staar der kvartsit og et meget presset konglomerat med stene, som mest bestaar Naturlig bro over Borgeelven ved Skjønne i Numedal. af kvartsit. Faldet er omkring 60% mod v. Dette vedvarer videre indtil Rudstad. Faldet er tildels mod vnv. og steilere end 609; i bergarten er der strækningsstruktur, som gaar i faldretningen eller lidt mere nordvestligt. Ved Rudstad møder man hornblendeskifer, der først har det samme fald som kvart- siten, dernæst staar steilt og falder mod ønøe.; hovedfaldet er dog vel fremdeles vestligt. Endel af bergarten er uskifrig, dio- ritisk; indleiret forekom en del graa, uskifrig og ulaget kvartsitisk 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 47 udseende bergart. Langs fjorden sees flere steder laget sand, som indeholder grus og rullestene og er oplagt til terrasseformede afsatser, hvis overside ligger 15—20 m. over vandstanden, som den nu er. Ved Hvaale har man paa vestsiden af veien en stor haug af lesmateriale, som sikkerlig er en del af en tver- moræne. Omkring Strømmen er bergarten en mørk graa, fin- kornig, lidet skifrig gneis, tildels hornblendeførende og da over- gaaende i dioritisk bergart. Ved Eide og paa strækningen derfra mod sv. op paa Eidsfjeld er efter Naumann bergarten kvartsit, der stryger n.—s., staar steilt og i de øverste toppe indeholder et par mægtige ,grenstenleier*. I vest for Nore kirke har man efter Stalsberg brudt tagskifer i en glimmer- eller snarere kloritholdig, steilstaaende n.—s.-strygende kvarts- skifer. Fra kirken nordefter langs fjorden staar, beretter Stals- berg videre, paa et længere stykke ampbolit, saa felger tynd- skifrig kvartsit. Ved Svendsrud staar lidt klorit- eller talk- skifer, ligesom ren vegsten findes i ubetydelig mængde et par andre steder (saaledes mellem Eide og Eidsfjeld). Kravikfjord. R.-0. Omkring Kjøntvet ved Kravikfjord (findes afmerket paa kartet s. 4) har man lys graa og tildels kvartsitisk gneis. Et flere meter mægtigt lag af den var op- fyldt af kvartsitrullestene, pressede og dertil strakte i en 709 mod n. hældende retning. Lagningen, som her er udpræget, staar steilt og stryger n.—s. Dernæst felger hornblendeskifer, tildels glimmerførende og glimmerrig gneis. Omkring Haatveit og videre sydover til henimod Kravikfjordens sydende er der mineret i en brat dalside af kvartsit. Lagningens fald er paa dette strøg steilt mod vest. Der er en mod nord hældende stræknings- struktur. Først er den skraanende 60" og bliver saa mirdre og mindre skraa sydover indtil 35". Ved vasenden staar smaa kornig lysegraa gneis med saavel lys som mørk glimmer; tildels er der kun lidet af feldspaten tilstede, saa bergarten mere er at betegne som glimmerførende kvartsit; ved Skajen ligger der i denne bergart rullestene af kvartsit, saa den bliver et kon- glomerat; det er strakt i en omtrent 25" mod nord hældende retning. Gneisen og den glimmerførende kvartsit er tildels 48 HANS REUSCH. FNo. ge meget massiv, saa Vægge deraf, fornemmelig paa lidt afstand betragtet, ser ud, som de kunde bestaa af oranit. Videre mod se. har man stadig graa gneis. Veggli. R.-o. Omkring Bogstrand, nordligst i Veggli anneks, er gneisens fald mellem 20 og 40" mod nv. Omkring Helle er det mod nnv.; 1 km. i sø. for gaarden er der et skjærp, hvor man i foden af en fjeldvæg har gaaet ind 8 å 10 meter med en skraa drift efter den 209 mod nv. faldende lagning; bergarten er paa dette sted finkornig kvartsit, som indeholder lidt kobberglans ledsaget af epidot, kalkspat og kanske ogsaa andre mineraler. Mellem Laagen ved Veggli kirke og Toen sæter staar smaakornig, kvartsrig gneis eller kvartsit med smaa skjæl af saavel lys som merk glimmer, faldet er paa 10—15* mod nv. og nnv. "Rollag. R.-0. Fra Veggli kirke fortsætter hovedveien paa elvens sydvestside. Indtil Fjose er der en omtrent 25 m. over elven liggende mo af sand og grus. Fra Fjose til henimod Fekjan sees bergarten at være kvartsit. Det er Synshevds og Stavefjelds lagpakke, som strækker sig herop sydfra. Først er faldet 25" mod øene.; paa lagfladen sees en utydelig mod nne. rettet strækningsstruktur; efter gaarden Laugen er faldet 20* i nordlig retning. Paa lagfladen indeholder bergarten lys glimmer; den er gjennemsat af pegmatitgange med lys glimmer; en peg- matitmasse, i hvilken blandingen ikke var meget storkornig, maaltes til 10 m. tversover. Omtrent 1 km. i nord for Fekjan meder man graa, middelskornig gneis med sortskjællet glimmer. Bergarten er temmelig massiv; planparallelstruktur er iagttaget hældende omtrent 30" mod nnv. Paa skifrighedsflader sees en ved glimmerskjællenes anordning fremtrædende mod nord hæl- dende strækningsstruktur. Dalens vestside heromkring viser allerede paa afstand betragtet en udpræget bænkning. Fra Traaen, der ligger nær ved Rollag kirke, gik jeg omtrent 2 km. mod ne. op paa aasen og fandt først gneis, derpaa biotitførende kvartsit. Begge bergarter er massive, saa ikke lagning, men kun struktur iagttages; denne hælder mod n. og ne. 20—307". Desuden sees en mod nord hældende strækningsstruktur. Mellem | | ; i | 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 49 Fekjan og Alstad er der kun massiv, middelskornig gneis; først er den graa og har en omkring 309 mod nv. hældende plan- parallelstruktur, saa er den rødlig. I den massive gneis omkring Alstad er der tildels ingen parallelstruktur at iagttage; mest er der dog en, som falder 409 i nordlig retning. Gneisen ved Alstad fører ofte hornblende i uregelmæssig begrænsede seiler, der ofte staar paa skraa i forhold til planparallelstrukturens stilling. Magnetitkorn er en almindelig blandingsdel i bergarten. R.-0. I øst for Alstad ligger Synhøvd, og herfra er det, at Kjerulf har det efter Dahll meddelte profil. Stalsberg skriver: Gneis fra Alstad, Rollag i Numedal. Snit lodret mod planparallel- strukturen. Nat. st. Man ser de store hornblendesøiler, tversnittene af de smaa biotitskjæl og de rundagtige magnetjernkorn. Det hvide paa tegningen er en smaakornig blanding af feldspat med noget kvarts. Vestover mod Synhevd aftager gøneisen og en mere kvartsrig bergart optræder. (Naumann omtaler denne som hvid, meget finkornig gneis med meget feldspat og lidet glimmer og opfyldt af uregelmæssige partier rød og hvid grovkornig feldspat). Ved Landsværk sæter begynder rene kvartsitlag, som danner det egentlige fjeld, undtagen paa toppen, hvor der er en bergart, som snart ligner glimmerskifer (glimmerholdig hornblendeskifer), Vid.-Selsk. Forh. 1896. No.2. 4 50 HANS REUSCHE. : [No. 2 snart ren amfibolit. Nordenfor Synhøvd til Stavefjeld fandt Stalsberg tyndlaget sandsten (kvartsit) faldende under smaa vinkler vestligt; paa den nordøstlige skraaning ligger stene af grovkornig granit. | Maaske man kan tyde lagstillingen her ved Rollag kirke i det store saaledes, at der er en flad fold med ryglinjen hæl- dende mod nv. Underst er jerngneis, derover hviler kvartsit. Omkring Laugen gaard havde dalen været trang; fra Rollag: kirke og sydover er den vid. —Lesmaterialet her er langs fjeldet laget sand med grus, som tildels danner flader omkring 40 m. over elven; ved denne er lesmaterialet laget sand og til- dels ler. Ved Fekjan har man efter Stalsberg forsegt tegl- brænding, men med lidét held. Han meddeler, at ler endvidere findes ved Berseid, Lintveit ved Norefjord og tæt ved Skjenne. Den er, føier han til, intetsteds af nogen udmerket beskaffenhed, heller ikke er den nogensteds kalkholdigt. I krumningen mellem Berseid og Laugerud flyder elven i et dybt klippeleie; omtrent 15 m. over vandet sees nischeformige jettegryder. Den smule lesmateriale, som forekommer, er kun vasket grus og sand; dersom der paa dette sted har været en ulaget morænemasse, som har opdæmmet elven ovenfor til en sø, hvori de ovenfor nævnte løse masser var afsatte, saa er altsaa ingen rester igjen. Fra Berseid til Ulvik er bergarten smaakornig kvartsrig gneis, tildels ren kvartsit (mest med saavel mørk som lys glimmer); indleiret er biotitrig gneis, gjerne horn- blendeførende, og hornblendeskifer. Faldet er mod nnv. og nv. 20—30*. Mellem Ulvik og Brataas staar rødliggraa og rød, middelskornig gneis. Den viser ingen lagning, kun planparallel- struktur. Denne er ofte vel udviklet, faldende 20% mod n. Der er desuden tildels en udmerket i faldretningen gaaende stræk- ningsstruktur, som betinges ved, at den skjællede biotit er an- ordnet i baand fra 1 til omkring 4 cm. brede. Flesberg med Lyngdal og Svenne. R.-o. Paa stræk- ningen mellem Brataas og Langestrand gaar man over en med fure bevokset mo, af hvilken der kun paa et punkt rager frem en klippe; denne bestaar af pegmatit. Mellem Langestrand og 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. dl Flesberg kirke har man rødlig, massiv, magnetitførende gneis med struktur faldende svagt mod ene. Her er pegmatitgange, som ikke sjelden har feldspaten udviklet med krystalflader mod kvarts. Etsteds saaes en gang, der kun førte hvid el Ortit forekom paa gangene. R.-o. Fra Flesberg har jeg gaaet mod ne. til Lyngdal. Paa veien til henimod Lande træffer man kun morænegrus, af hvilket der etsteds dukker op lidt kvartsit, og øiegneis. Ved Lande, Ødeberg og ved den direkte vei herfra til Aanestad staar dioritisk bergart. Mellem Aanestad og Lifland iagttoges først gneis, saa dioritisk bergart og dernæst smaakornig, graa gneis; strukturen stryger mod mnnø. og staar antagelig steilt. Ved Lifland har man steiltstaaende n.—s.-strygende hornblende- skifer; bergarten har en strækningsstruktur hældende omtrent 30% mod n. og betinget af, at hornblendens søiler er parallelt stillede. Hornblendeskiferen varer ved 1 km. vestover paa veien til Sirand, saa kommer indtil Klev massiv gneis i for- skjellige varieteter; strukturen er iagttaget strygende mod nnø. Fra Kløv til sydenden af Strandevand staar dioritisk bergart. Langs sydvestsiden af vandet fand jeg gneisgranit; opstigningen til Kjølsæt: bedækket terræng. Ved Kjelsæt gneis. Derfra gik jeg (ikke om Daassæter, men en mere direkte vei) til henimod Sande og fandt gneis og granit; etsteds stak op lidt af en bergart, som jeg først holdt for eftersilurisk feldspatporfyr, men som antagelig er en øiegneis med en brunligrød, omtrent tæt grund- masse. Omkring Lande staar som før nævnt dioritisk bergart. Af Stalsbergs optegnelser fra Laagens sydvestside hidsættes følgende: Ved Berget sees eiegneis. Mod nv. følger ,jerngneis*; fald straks i s. for Høimyr svagt mod øst; ved Høimyrelven kvartsit (med glimmer og magnetjernkorn), fald stadig svagt mod øst. Maugerudfjeld kvartsrig gneis med magnetjernkorn, ofte finkornig, fald mest som før. Tæt i nord for gaarden Haukelid er brudt en mængde heller i en svagt mod nv. fal- dende gneis: R.-0o. Fra Flesberg kirke fortsatte jeg veien mod se. Fra Evje til nordligst paa Vangestads eiendom har man først massiv A* 52 HANS REUSCH. biotitgneis faldende 45" mod est, saa tydelig laget gneis faldende 45" mod nø., dernæst østlig faldende redliggraa gneis, smaa- kornig, næsten tæt, tildels med udskilte feldspateine og da por- fyragtig; sammenleiret hermed er rødagtig, middelskornig gneis. Ved Vangestad er der en mo i dalbunden; ved Vingestad staar graa middelskornig gneis faldende 70—80" mod øse. Mellem Rud og Stefning har man gabbro; i aarer og partier, som kan naa adskillige meter, forekommer en smaakornig, hvid, granitisk bergart, tildels med parallelstruktur; saa følger moer indtil Lampeland, hvor i dalbøiningen forekommer lidt torvmyr; ellers er der neppe seet saadan i syd for Skjønne. Ved Lampeland optræder gabbro og en del finkornig hornblendeskifer faldende steilt mod vsv. Sydligst paa Fjese er der hornblendeskifer med lagning faldende 50% mod vsv., ved Moen gabbro, middelskornig, tildels finkornig. Nærmest i nord for Svenne kirke bestaar fjeldet af dioritisk bergart og hornblendeskifer; hos denne sidste er der udpræget stækningsstruktur hældende omtrent 45% mod n. Lag- ningen er bølgende, kanske mest hældende mod ø. og se. Ved Svenne kirke har jeg gaaet omtr. 11/72 km. mod øst over diori- tisk bergart og hornblendeskifer, tildels ogsaa lidt gneis, dernæst omtr. 11/) km. mod nø. over fjeld, hvor gneis forherskede, og de hornblendeførende bergarter forekom underordnet. De skifrige bergarters skifrighed hældte overalt i østlig retning. Der var her nogle smaa torvmyrer. R.-0o. Fra Svenne kirke gjorde jeg en udflugt mod sv. til V/moren nu nedlagte sølvværk i Dronningkollen. Ved Svenne, saalangt syd som til Fos, rinder elven dyb og rolig imellem grus- og sandflader, som hæver sig 10 til 15 meter over den 204 m. o. h. Gruset er vasket og indeholder fuldstændig tilrundede stene. Indtil Gaasum sees en del blottet fjeld af hornblendeskifer og noget gabbro. Fra Fos gik jeg mod vest; først 1 km. over hornblendeskifer, saa 2 km. forbi Hakkelberg til Vinorens puk- værk over middelskornig, graa, meget massiv gneis, hvori der forekom mindre partier af gabbro. Herfra gaar man omtrent 1 km. over graa, massiv gneis eller vel rettere gneisgranit; nogle hundrede meter, før man kommer til Ravnaas skjærp, begynder 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 59 der at blive indleiret i den lag af hornblendeskifer. Paa halden ser man smaa- og finkornige, tildels skifrige, dioritiske berg- arter, undertiden svovlkisførende. Fra Ravnaas grube til toppen af Dronningkollen gaar man over smaa- til finkornig dioritisk bergart og gabbro, der f. eks. staar omkring mundingen af nederste stoll i Dronningkollens estfod og i selve toppen. Ind- leiret er en del massiv gneis, som mest er lysegraa og smaa- kornet; maaske er det rettest at betegne den som granit med parallelstruktur; gneis staar ved mundingen af en stoll omtrent halvveis op fra foden af fjeldet, Paa tilbageveien fra gruben gik jeg fra pukværket til Ravnaas gaard over gneis. Omkring gaarden og ved veien derfra til kirken stod dioritisk bergart og hornblendegneis. R--o. Fra Svenne kirke reiste jeg sydover til Kongsberg efter hovedveien, som gaar paa Vestsiden af elven. Lidt i syd for Gaasum er blottet dioritisk bergart med lidt gneis. Ved Hvila gjør elven en bøining om en fra vestre dalside fremsprin- gende aas, Skusaasen; i den er der en række sprængninger i dioritisk bergart, dels skifrig, dels massiv, og lidt gneis. Stil- ling af strukturplaner er gjennemgaaende n.—s. og steil. Videre sydover er der omtrent overalt bedækket; ved Konningen stikker frem mørk graa, middelskornig gneis med vandret gaaende strækningstruktur. Strøget er stadig n.—s.; faldet synes ikke at være konstant (til en vis side. Ogsaa lidt dioritisk bergart optræder. Ertsforekomster. Før er talt om Løvaas grube og Vinoren sølvværk. O.N. Hagen omtaler Grøsli grube, et aabent brud paa magnetkis med lidt kobberkis i n. for Svenne kirke (Reiser for den geologiske undersøgelse sommeren 1880. Nyt Mag. f. Naturvid. 27. bind. Chra. 1883, s. 55. Første afsnit handler om Holtefjeld, og i det berøres en del geologiske forhold ved Svenne kirke). I den nordlige del af Numedalen forekommer foruden den side 45 omtalte Løvaas grube flere andre gamle gruber. De fleste er nævnte i 54 E HANS REUSCH. - [No. 2. Kjerulf: ,Udsigt* s. 250 efter Dahlls dagbog. Efter denne hid- sættes følgende yderligere oplysninger: Ved Lofisgaard fore- kommer der i hældningen af et fjeld en ort (grubens navn ukjendt) paa en 10% mod øst faldende vel 20 cm. bred kvarts- gang med broget kobberkis og kobberglans. Halden var liden, men indeholdt erts. Omtrent 2 km. i vest for Norefjorden i foden af Grovenaas, der igjen ligger ved foden af det høie Aaspefjeld, er der flere nærliggende grubeaabninger anbragte paa sværmende, forresten noksaa regelmæssige kvartsgange med jernglans, kobberglans og broget kobber, desuden spor af red feldspat, epidot, granat samt kalkspat. Bergarten er talkskifer med magnetjernkrystaller. For en af gangene anføres, at den er meget regelmæssig, vel 20 cm. mægtig, og viser nærmest det liggende en mængde jernglans, hvoraf man kan tage rene haand- stykker. Gruberne i Grovenaas er smukt drevne, og der er en vakker stoll, et tegn paa, at der har været anvendt udholdenhed og omtanke. De forsynede Stuckenbroksmindes hytte, som laa i syd ved gaarden Eide, hvor der skal findes spor af en ovn. Efter befolkningens udsagn skål grubeérne være gode, og de stansedes paa grund af bestyrerens ded og ingenlunde af mangel paa malm. |Ved gamle gruber opstaar omtrent altid en for- tælling om, at det ikke var fattigdom, der forvoldte nedlæggelsen, men en eller anden begivenhed, der indtraf for bestyreren eller eieren.” Værket blev kun drevet nogle faa aar i forrige aar- hundredes sidste decennium|. Omtrent 15 km. i nord for Skjønne i ødemarken under Skarpaas (paa vestsiden af Vatsvands nordende) ligger Kisgangs grube, drevet under Duse værk. Man finder her en temmelig stor dagaabning, som overskjærer 5 tæt med hverandre liggende sværmende kvartsgange, hvorpaa: der forekommer kobberkis og magnetjern i krystaller; kisens mængde er ikke synderlig stor. Bergarten er talkskifer med magnetjernkrystaller, som er størst og hyppigst nær ved gangen. ,Dette forhold i forbindelse med den omstændighed, at magnetjern ogsaa findes i gangene, bringer en til at tænke paa, at magnetjernet maa forholde sig i skiferne som kis i falbaandene og altsaa maa være der som følge af 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 55 sublimation.* I nærheden af gruben sees feldspatporfyr af ube- stemmelig forekomstmaade. (I dagbogen tilføier Dahll i paren- thes ,skifer?* Sammenlign den omtalte bergart, som lignede feldspatporfyr i Flesberg). Gruben ligger paa en liden høide og er løst ved en ikke ret lang stoll. I stollens høide og nær- mere dagen er der. nogle smaa feltorter paa gangene. Under stollens niveau er de to gesænk paa forskjellige gange. En gang Saaes at have udkilet i et ringe dyb.:- - Ved Duse sæter paa en strækning af omtrent 1/2 km. ligger «der i nord og syd for den 3 eller kanske flere gruber (Fredriks- minde kobberværk, drevet i de to sidste aartier af det attende aarhundrede). Gangene bestaar af kvarts, som er drusig med krystaller i rød kalk og graa dolomit, og fører kobberglans og «undertiden broget kobber. Gangene 'er ikke sværmende, men meget regelmæssige, 15—25'cm. brede. Bergarten der, hvor gan- gene sætter op, og i en større udstrækning omkring gruberne, er massiv med en næsten tæt, gren grundmasse indeholdende pletter af epidot og utydelig hornblende eller augit. Gruberne er or- dentlig drevne og i det mindste en af dem er PE efter sigende skal der have været 80 mands belæg. Dahll har fra gruben af besøgt fjeldet Graagalten, 10 km. i nord for Duse sæter; og DE at (GE bestaar af ørovstraalig hornblendeskifer. å «Længere syd i Nutredaléi' har der ogsaa paa flere steder været forsegt bergværksdrift paa kobbererts. Bergmester N. Mej- «dell har med velvillig imødekommenhed givet mig følgende med- delelse om en af bergmester Sell udfert ,Befaring af kobber- skjærp i Veggli og Nore forétagne første gang den 2den, 3die og 4de august, anden gang den lste og 2den november 1863*. Paa gaarden Helle i Veggli [sammenlign side 48] anstaar til øst for Laagen elv neppe 1000 skridt op for alfarveien, sø. for gaardens huse 2 kyvartsleier i glimmer- og kvartsskifer med 9209 fald til Nord. Det øvre af disse, der er 4—16”1 mægtige, har paa 2—3 favnes længde ført glaserts [kobberglans] i nyrer. 1 1” tomme = 3 cm., 1", fod = 0,31 M,, 1 alen = 0,62 m., 1 favn = Orme mnil="1NNkm" 56 HANS REUSCH. [No. 2. Denne kobbererts er ved et henimod 3 favne dybt skjærp be- regnet efter leiets fald udmineret, hvorefter der gjenstod i synken til vest en liden rest kobberglaserts. Ovenpaa leiet ligger et. 3—6” mægtigt mildt glimmerskiferlag, som fører fint indsprængt. kobberglaserts, og som af og til fjerner sig noget fra kvartsleiet. Paa gaarden Bratterud i Veggli, '/1 mil længere mod nord, paa Laagens østre side, henimod 2000 skridt op fra alfarveien, paa søndre side af Verja elv og omtrent 200 fod op fra samme anstaar en granitgang, bestaaende hovedsagelig af kvarts med noget feldspat, redlig kalk og sort hornblende [hornblende er forvekslet med turmalin. Se den felgende beskrivelse af Mejdell]. Gangen stryger i ø. og V. og staar lodret, medens de kvarts- og glimmerskifere, hvori den sætter op, stryger n. og s. I gan- gen forekom lidet glaserts. Heiere op i aasen sammesteds, paa pladsen Naasa, saaes kobberglaserts paa sletter i jordfundem sten. Ved nordre Kittilsland fpaa vestre side af Kravikfjorden Y Nore, %s mil til n. fra Skagsoset, bestaar den nedre del af fjeldet af glimmer- og kvartsskifere, medens der i dets øvre del optræder hornblendeskifere. Disse stryger i n. og s. og staar næsten lodrette med 809 fald til vest. I samme forekommer hyppige gange af kvarts og hornblende, der skjærer skiferne under en ret vinkel, idet de stryger i øst og vest og falder til syd i almindelighed under en vinkel af 10—30*. De er følgelig meget flakfaldende. I disse gange optræder buntkobbererts med en liden del glaserts. Kobberertsen forekommer dels indsprængt i smaa korn, dels i nyrer og plader, de sidste af 2—3 tommers tykkelse. Ved den første befaring fandtes opskjærpet 4 gange paa det østre afhæng af aasen. Den ene af dem, beliggende i en høide af omtrent 600 fod over fjordens niveau, havde afgivet stykker af en ren buntkobbererts til en vegt af 30—40 &. Gangen havde her paa 6—7 favnes længde en mægtighed af 12 tommer og bestod for den største del af feldspat med noget kvarts. Det paa samme drevne skjærp havde en længde af 6—8 favne og var inddrevet 1—2 favne. Under denne ind- drivning var ertsen betydelig aftaget, og ved befaringen anstod 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. BT kun nogle smale striber erts tilbage. De øvrige 3 gange var smale drummer, bestaaende for den største del af buntkobbererts- paa en længde af et par favne, hvorefter de tabte sig i fine sletter. Da man fandt, at en fortsat afbygning paa disse gange, beliggende som ovenfor angivet paa fjeldets østre afhæng, ikke vilde svare regning i længden, havde man begyndt at sege efter kobberanvisninger paa det øverste af samme aas, omtrent 200- fod heiere og et stykke længere mod nv. Her saaes ved sidste befaring den 2den november opskjærpet 3 gange med samme strøg og fald som oven anført, inden en bredde fra n. til s. af 10 favne. Til den sydligste af disse stødte et i n. og s. gaaende- kvartsbaand, der førte kobberkis med noget buntkobbererts. End- videre fandtes længere mod nord, ad hvilken kant aasen falder svagt af, i en afstand fra de nævnte 3 gange af cirka 300 favne, op- skjærpet 7 gange, der alle bestaar af kvarts og hornblende i kry- staller med buntkobbererts i større og mindre partier, strygende i -Ø. og V. med svagt fald (20—30 ") mod syd. Mægtigheden af disse: gange er meget forskjellig, fra et par tommer til et kvarter. Af- standen mellem disse 7 gange blev maalt og befunden at være, naar man gaar fra n. til s. fra gangen no. 1, altsaa den nord- ligste, til den næst følgende mod syd, gangen no. 2. 261/, alen krannose til sangen no. å Lus de 7834 — =P RE — OE oe To — 4 — SE See Se GE 334 — - TSN WE == 6 - — SM ee 2 Ei Ty — Summa afstand fra den nordligste no. 1 til den Sydlestemort.v 2andv ee JØSS 135/4 alen. Foruden de opskjærpede gange saaes 3 kvartsgange gjennem- krydsede med hornblendekrystaller, hørende til samme slags gange som de ertsførende, idet de havde samme petrografiske beskaf- fenhed, saavelsom det samme strøg og fald. [Bergmesteren til- raader som et forsøgsarbeide at anlægge en stoll, der begyndte omtrent 10 favne i nord for gang no. 1 og førtes omtrent 60 favne mod syd, til den skar gang no. 7.] 58 MED HANS REUSCH. [No. 2. * Aar 1864 den 3die september befaredes kobberskjærpene paa Kittilslandsaasen'i Nore. Af de her opsættende gange, der stryger i øst og vest og falder mod syd under 30—509, afbyggedes med strossedrift en del, der følger tæt paa hverandre. Den ædleste af disse var henimod 1 fod mægtig og førte tæt indsprængt bunt- kobbererts og kobberglaserts paa et par alens længde. For- øvrigt bestod gangmassen af kvarts, hornblende i krystaller og kalkspat.” Denne gang har tiltaget i mægtighed mod dybet, og da den har et steilt fald, der er sterkere end de tæt nordenfor beliggende ganges, ter det antages, at disse ville i større dyb forene sig med hine. Der arbeides hersteds med 20 mand, ibe- regnet skeidepersonalet. Bergmester N. Mejdell, der for konsul Schjelderup i 1873 undersøgte skjærpene i Kittilslandsaasen, meddeler i tilslutning til Sells beskrivelse følgende: Ertsen i disse leiesteder bestaar hovedsagelig af saakaldt broget kobbererts (buntkobbererts), for en del ogsaa af den saa- kaldte kobberglaserts eller kobberglans og kun undtagelsesvis af kobberkis. Broget kobbererts holder fra 55 til 70 procent kobber. Kobberglaserts (kobberglans) holder mellem 70 og 80 procent kobber. Kobberkis holder noget over 34 procent kobber. En medbragt prevestuf af ren erts fra Kittilslandsaasen — efter udseendet at dømme en temmelig neiagtig repræsentant for ert- sen, saaledes som den her almindelig forekommer — viste ved analysen en kobbergehalt af 70 procent. Dette tør vistnok, da undersøgelsen kun gjaldt en enkelt stuf, ikke ansees for en fuldt paalidelig angivelse af middelgehalten; imidlertid er - under enhver omstændighed denne ganske vist saa særdeles betydelig, at der ikke kunde være nogen tvivl om driftens lenværdighed, hvis man turde stole paa, at ertsens mængde og stadighed paa disse leiesteder endogsaa kun nogenlunde stod i forhold til dens righoldighed. Men hvad dette sidste punkt angaar, stiller ud- sigten sig desværre, efter hvad der hidtil har kunnet iagttages om forekomstmaaden, høist tvivlsomt. Kun undtagelsesvis har man fundet enkelte større udsondrede klumper af ertsen. I regelen er denne fint indsprængt i gangmassen hist og her. Og 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 50) heller ikke er det blot ertsens optræden i gangmassen, som synes at være i hei grad ustadig, men ogsaa selve gangenes forekomst. Det har vist sig allerede ved den hidtil førte drift, at de er meget variable med hensyn til mægtighed (tykkelse), og at de, jalfald i regelen, kun har en ringe udstrækning efter længderet- ningen, medens man med hensyn til deres stadighed mod dybet i ethvert fald endnu ikke har nogen erfaring, hvortil forhaab- ning i saa henseende skulde kunne støttes. Gangene har sin længdeudstrækning nogenlunde nøiagtigt i øst og vest og i re- velen svag hældning mod syd, sætter følgelig 'tversover grund- fjeldets skikter (lag), som strækker sig i nord og syd, næsten Jodretstaaende. Afstandene mellem gangene indbyrdes, regnet fra nord mod syd, er opgivne i Sells beskrivelse, hvortil jeg i saa henseende tillader mig at henvise. Gangmassen, hvori ertsen optræder, bestaar hovedsagelig af kvarts, som udgjør den over- veiende bestanddel, kalkspat og krystaller af turmalin. ++ Til nærmere orientering, førend jeg gaar over til den spe- cielle beskrivelse af skjærpene, saaledes som dissé viste sig ved befaringen den 17de august d. a., skal jeg endnu tilfeie et par bemerkninger om terrængforholdene. Kittilslandsaasen, hvor disse skjærp er fundne, ligger paa vestsiden af Nore- eller Kra- vikfjorden og hælder steilt af mod denne. ”Oppe paa høiden er der længst mod nord en liden forfladning eller forsænkning i fjeldet. Herfra hæver aasryggen sig svagt opad mod syd. Efter Sells maaling ligger det sydligste skjærp omtrent 60 alen! hieiere end hint nordligste punkt, medens den horizontale afstand kan med et rundt tal sættes til 150 alen. Den nordligste af de op- skjærpede gange ligger, ligeledes efter Sells opgivende, 10 favne søndenfor stollmundingen. Ved dette nordligste skjærp er for- søgsarbeidet forholdsvis videst fremskredet. Her er vistnok og- saa, forsaavidt man for tiden ter demme derom, det mest for- haabningsfulde punkt. Man har drevet sig ind nogle favne i horizontal retning fra nord mod syd og neddrévet et' lidet sænk i sydsiden. Sænket stod ved befaringen fuldt af vand og kunde 1 Høiden over den paatænkte stolls niveau opgives til 56 alen; stollen ligger noget over det laveste punkt paa åasryggen. 60 HANS REUSCH. [No. 2. følgelig ikke nærmere undersøges. I arbeidsrummets vægge ser man flere gange, svagt hældende mod syd, mindst 5 tydeligt ad- skilte indbyrdes. Den største af dem er paa det mægtigste over 2 alen bred, men kniber sig sammen paa vestsiden til nogle tommer. De øvrige er ogsaa heist varierende i mægtighed — vel ingen af dem over 1/4 alen paa det mægtigste. Heller ikke er deres retning ganske konstant — tildels dreiende sig i nord- østlig retning. Mod østsiden synes det, at de samtlige taber sig i mægtighed og gaar tildels endog ganske ud. Gaar man fra det her omskrevne skjærp mod syd, saa finder man paa flere steder, hvor fjeldgrunden er blottet, forekomster af lig- nende art, men som ikke synes at være lovende, — først to smale drummer eller striber, tæt ved siden af hinanden, dernæst. en tredie noget anseligere, i middeltal maaske over 1/1+ alen mægtig, men heist uregelmæssig; det synes kun at være et en- kelt nyre, som ikke lover nogen stadighed for driften, saa meget mindre som to lignende, længere bortliggende, hvorpaa der har været skjærpet, allerede ved den paa dem førte ganske ube- tydelige drift er gaaet ud. Paa det følgende skjærp (det syd- ligste paa gaarden Nordre Kittilslands grund) er der lagt noget mere arbeide. Forholdene er i det hele taget de samme som ved det først beskrevne (nordligste) skjærp; men gangene er mindre, paa det mægtigste maaske lidt over !/+ alen, og heist varierende, tildels samlet i enkelte klumper og nyrer, tildels løkende ud i smale strimler og striber. Herfra kommer man idet man gaar videre mod syd, til to skjærp paa gaarden søndre Kittilsland, det ene i muthingsbrevet opfert som beliggende 40 alen til syd for delet, mellem gaardene nordre og søndre Kittilsland, det andet 100 alen til syd for samme dele. Fore- komsten er her i alt væsentligt som ved de tidligere beskrevne; kun bemerkes, at det fortrinsvis er ved disse to sydligst belig- gende anvisninger, at kobberkisen findes, medens den enten slet ikke eller dog kun som en sjeldenhed findes ved de nordligere. Foruden de ovenfor beskrevne leiesteder, der er beliggende paa aasheiden, har man ogsaa længere nede i samme aas paa affaldet mod fjorden fundet kobberertsanvisninger. Om disse 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 61 heder det i bergmester Sells beskrivelse: ,Ved den første befaring fandtes opskjærpet 4 gange, hvorefter de tabte sig i fine sletter.* [Hr. Mejdell finder, at man ikke ber fortsætte med den af Sell foreslaaede stoll, som man havde inddrevet nogle faa favne; som hovedgrund anfører han, at en saadan stoll vilde blive for kostbar i forhold til de udsigter, man har for ertstilgang. E.s. I Immungsæterdalen i Opdal forekommer efter Dahll arsenkis med 1,6 pct. kobolt. Om gamle gruber i Numedal er der oplysninger i Vibe: Buskerud amt, s. 61, 69, 76. Samme- steds s. 81 omtales smaa huler med bergkrystaller i Eidsfjeld i Nore. Prof. Waage har ved Sumbreisæter ved Redung vand fundet et gabbrostrøg]. IV. Hallingdalen. Indledning. Hallingdalen begynder fra nordenden af Kre- deren. (Se kartet i 1:2,000,000 s. 4). I den nedre del op til Gols kirke har hoveddalen ingen betydelige sidedale; derpaa deler den sig i to grene; den mindst anselige af disse er Hemse- dal, der dog, hvad retning angaar, maa ansees for hoveddalen; igjennem den fører veien til Lærdal i Bergens stift; mere an- selig er den mod vsv. gaaende Aaldal, hvorigjennem Bergens- banen skal lægges. I forbigaaende sagt, saa er det merkeligt, at man gjenfinder en fuldstændig lignende dalbygning i Nume- dalen med dens to grene Opdal og Laagendalen, ja ligheden strækker sig endog til en saadan enkelthed, som at hoveddalen ved delingsstedet først gjør en skarp dreining vestover og strækker sig 1 eller et par kilometer i denne retning, før for- greningen finder sted. I den umiddelbare fortsættelse af den sydfra kommende hovedelv har man ganske smaa elve (i Nume- dal Borgeelv og i Hallingdal Rusteelv). Gaar man længer syd ØYEN 62 HANS REUSCH. Fe > end til Numedalen, ser man, at forholdene ved Maarelv og Vest- fjorddal i Telemarken er poget lignende, ja man kunde maaske ogsaa i andre af Østlandets vasdrag sege analogier; saa nær- liggende som for Hallingdalens og Numedalens vedkommende er dog disse ikke!. Forresten er det et eiendommeligt træk ved den østlige del af Langfjeldenes ryg, at der er en række dale, der gaar mod vsv., altsaa i en ganske anden retning end Øst- landets herskende heldningsretning. Som de største vsv.-gaaende- dale kan nævnes, foruden Aaldal, Dagali, Opdal (denne gaar mere ø.—vV. end de andre), Vestfjorddal. Disse dale har alle kortere. tilleb paa sydsiden end paa nordsiden, især er denne modsæt- ning udpræget for Aaldalens vedkommende. Da jeg holder for, at dalene i hovedsagen er dannede ved det rindende vands virk- somhed, er jeg tilbeielig til at se merker efter et reliefforhold fra en fjern geologisk fortid i disse dale med den nævnte paa- faldende retning. Hallingskarvens ovenpaa jevne ryg hærver sig indtil vel 1900 m.o. h. Strandefjord og Ustavand, der er lidt indsænkede- i den omgivende fjeldmark, ligger 950 m. o. h. Saavel Aal- dalens elv som Hemsedalens rinder raskt ned til sammenløbet, der ligger omtrent 220 m. o. h.; paa denne strækning er der altsaa i Aaldalen en sænkning paa omtrent 730 m.; i det om- trent lige lange strøg fra Gol til Krøderen (126 m.o.h.) er der kun en sæpkning af 94 meter; den nedre del af hoveddalen er altsaa i det store seet særdeles flad. Over den sydlige del af Hallingdalen raader udelukkende grundfjeld. Hemsedalen stiger fra grundfjeldet op i ,,heifjelds- formationen*". I Aaldalens distrikt skjærer hoveddalen og sidedalene ned i grundfjeld. OQvenpaa dette hviler ,heifjelds- formationen*, som bestaar af lerglimmerskifer, tildels alun- skiferagtig og deri indleirede lag af kvartsit (blaakvarts). Til heifjeldsformationen hører antagelig ogsaa finkornige, gneis- agtige bergarter og (kun udbredt i Hemsedalens distrikt) vidt- I Altfor meget maa man dog ikke fæste sig ved saadanne ligheder. Man kunde ogsaa sammenholde Rukkedalen med Opdal og dalbøi- ningen ved Gols kirke med Tunhøvdfjordens vinkelbøining. 1896.] GEOL, IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 63- strakte masser af dioritiske bergarter. De høiere dele af fjeldene paa begge sider af Strandefjord, Hallingskarvens og Fjeldsendens- fjeldpartier bestaar af bergarter, der ligner grundfjeldets; jeg er, som man i det følgende vil finde nøiere udviklet, tilbeielig til ogsaa at holde dem for virkelig at være dele af grundfjeldet, der ved forskydning er bragte i høiden. De forhaandenværende oplysninger 'om Hallingdalens- geologi er ikke mange. Keilhau meddeler i sin afhandling ,De skandinaviske formationers anden suite". Mag. f. Naturvid. B. I. Chra. 1823, s. 135 og 138 et par oplysninger. Nystødlefjeld i nord for Nes bestaar af sandsten (sammenhørende med blaa- kvartsen, der udbreder sig mod nø.). I Skogshorn nær Hemse- dals kirke bestaar foden ligesom fjeldfladen nedenfor af ler- skifer (lerglimmerskifer); denne bliver haard og kiselagtig opad og overleires af sandsten lig Nystedlefjelds; øverst udbreder sig krystallinske, ikke nøiere bestemte bergarter (antagelig at indordne under samlenavnet dioritisk bergart). I ,Gæa* er 0g- saa nogle meddelelser. Hallingskarvens øvre del udgjøres, an- føres der, saavidt man hidtil har undersøgt det, af øranit (s. 340). I fjeldheiden Syningen (der rager op vel 950 m. 0. h.) nær Gol kirke hviler en formation af kvartsit og lerskifer omtrent vand- ret over granit tilhørende grundfjeldet (s. 391). Omkring Usta- vand er grænsefladen mellem grundfjeldet og ,overgangsforma- tionen* omtrent vandret noget mere end 1100 m. o. h. (8. 392). Nogle faldobservationer fra grundfjeldet meddeles s. 369 og 370. Ved Brummensjøen (d. e. Hallingdalselven i syd for Næs) er der en nordlig fortsættelse af ,Gaustafjelds territorium* (Telemarks- formationen) bestaaende af steilt mod vest faldende kvartsit (8. 439). Dahll angiver paa en kartskisse, som ledsager hans afhand- ling ,Om Tellemarkens geologi* i Nyt Mag. f. Naturvid. 11. Chra. 1861, ,silurformationens* udbredelse omkring Ustavand. Om Hallingskarvens granit siges, at den er ofte folieret og inde- slutter større og mindre brudstykker af krystallinske skifere. Den omtales som frembrudt, 'efterat den siluriske lerskifer var afsat (s. 172). So 64 HANS REUSCH. [No. 2. Kjerulf angiver i ,Udsigten* (s. 211—213) ,grensten* som en temmelig udbredt yngre eruptiv paa Hemsedalens nordest- side. Spredte hentydninger til Hallingdalens heifjeldsformation findes ogsaa ellers i denne bog. S. 185 omtales pegmatit- gangene i grundfjeldet ved Gulsvik som berylførende; et profil fra Rukkedalen skal citeres i det følgende. Brøgger har vandret fra Ustedalsvand mod vsv. til Halnekollen (,Lagfelgen. paa Hardangervidda*, s. 2. Sammesteds s. 71 meddeles et profil over Strandefjord efter nærværende forfatter). I dagbøger, som opbevares i den geologiske undersegelses arkiv, findes en og anden oplysning. Stalsberg har saaledes fra 1858 meddelelser om veien fra Nes og sydover. Hans iagttagelser stemmer i det væsentlige overens med mine, der meddeles i det følgende. H. Mohn anstillede i 1859 en del undersegelser i Hemsedal. Et stykke i nord for Hemsedals kirke ved Tromselven bemerkede han en matsort (lysstreget) tyndskifrig lerskifer; den anvendes til tagskifer, men er ikke god som saadan; Hemsedal kirke er tækket dermed; den kan forfølges baade mod sø. og nv. langs siden af hoveddalen, men kommer intetsteds ned i denne. Faldet er 25" mod ne. Over den og under den ligger kvartsit; under den underste kvartsit kommer (ved Hemsedal kirke) ,kornig hornblendebergart*; Mohn regner denne til grundfjeldet, jeg der- imod, som man i det følgende vil se, til den yngre formation. Fra Nes har Mohn vandret mod øst. Mellem Nes og Toen gaar man over kvartsit, kvartsitskifer og hornblendeskifer med tem- melig steilt vestligt fald; gange af grovkornig granit er hyppige; de samme forhold vedvarer mod nø. Straks før Brotset noteredes graa glimmergneis faldende 30—35" mod sv. Ved Syningset gneis, fald 50% mod vnv. Ved sydenden af Hellervand gneis med granater, fald 50% mod vnv. Ved Bekkevold kommer man ind paa Hedalens granit, Denne har to feldspater, en svagt red og en mork grøn, og er indtil forveksling lig Smaa- lenenes granit; 11/2 kilometer i nord for Hedals kirke inde- slutter den ved elven store brudstykker af flammet gneis 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 65 med skarpe grænser, graniten er fuldkommen kornig [det vil sige: uden parallelstruktur]. Fra Hedalens kirke mod syd over Landsenden forbi Nautskarfjeld til lidt i syd for Soleimsæter gaar man over granit. Nedover til Soleim gaard ved Krøderen har man gneis (etsteds hornblendeskifer) med en mængde granit- gange. De steile fjeldvægge mellem Aavestrud og Sevre paa begge sider af Hallingdalen har et tilsyneladende granitisk ud- seende; bergarten er dog ingensteds granit, men gneis, der falder mod v. eller vsv. Bergarten er laget, og der er i den indleiret hornblendeskifer og kvartsskifer. I 1860 meddeler Dahll, at fjeldet Dyna i syd for Torpe bestaar af blaagraa siluriske lerskifere; hertil fra Tunhøevdfjord havde han gaaet over grovstraalig hornblendeskifer med svagt fald eller liggende vandret. Fra Sundre ved Aal kirke gjorde han en exkursion mod nv. til Lerdalen sæter. I det lavere strøg har man hornblendeskifer og blandede skifere; fald i almin- delighed ganske svagt. Ved gaarden Holte [Halto?] tyndskifrige glimmerskifere, ofte med smaa kalkholdige nyrer. ,De ligger næsten horizontalt. Der er ingen grund til at afsondre disse tilsyneladende i høiderne meget udbredte skifere fra den almin- delige Telemarksformation; de have paa dette sted vistnok den øverste plads; men lagningen er den samme som for de lavere hornblendeskifere, og de siluriske skifere griber over deres ud- gaaende. Løvdal sæter ligger tæt ved den siluriske grænse; men sæteren selv er bygget paa en her meget udbredt sand- afleiring, der hviler paa tyndskifrige slimmerskifere. De laveste lag i silurformationen er graablaa lerskifer, foldet, fillet, vreden, ofte kisholdig, undertiden kalkholdig. Henimod toppen af Reins- fjeld kvartsit, gren og graa med forskjellig farvede pletter og striber. Otterbeck besteg fjeldet Bræen [den sydvestlige del af Blaabergene, som jeg kommer til at beskrive nedenfor|. Ler- skifer nederst, henimod toppen lagdelt kvartsit. — I strøget mellem Reinsfjeld og Bræen, dog mest i Reinsfjeldets hældning mod sæteren saaes en mængde kvartsgange, som oftest svævende, dog ogsaa regelmæssige. De var ofte smale, men undertiden meget mægtige ; deri saaes brudstykker af lerskifer, kvartskry- Vid--Selsk. Forh. 1896. No.2. 5 66 HANS REUSCH. [No. 2. staller, vandklare og hvide, enkelte smaa korn eller krystaller af anatas, blyglans, kobberkis, magnetkis, svovlkis. Den over alunskifer [lerskiferen] liggende kvartsit synes ikke at have del- taget i den bevægelse af den førstnævnte, hvorved den blev foldet.* [Som man af det følgende vil se, kom jeg til det resultat, at man allerede paa fjeldfladen, hvorpaa Løvdalen sæter ligger, har den yngre formation kvartsit og lerglimmerskifer. Dahll vil her, som vi har hørt, have ,tyndskifrig glimmerskifer* tilhørende grundfjeldet. Bergarten øverst paa Bræen fandt jeg at være en egen varietet af dioritisk bergart; jeg skulde tro, at Dahlls ,forskjelligtfarvede* kvartsit øverst paa Reinsfjeld er det samme|. En exkursion blev foretaget fra Slette øverst i Hol anneks mod nord til det herværende fjeld Bolhovd. Fra gaarden til Bolhovd gode [grundfjelds-|skifere, kvartsitrige og meget kløybare. Bolhovd er efter maaling kun 1521 m. hei, ,ikke destomindre var de sidste 33 m. lerskifer*. Bergmester N. Mejdell har velvillig meddelt mig oplys- ninger om to hallingdalske ertsforekomster. Den ene, som hr. Mejdell besøgte i 1875, er paa gaarden Leites udmark i Hol. , Anvisningen skal være funden for omtrent 80 aar siden og da skjærpet, men straks igjen forladt; skjærpning skal ogsaa senere have fundet sted, senest for 20 aar siden. De nuværende eiere har arbeidet der af og til i 5 å 6 aar, ifjor med 3 å 4 mand, og i indeværende aar [1875] er arbeidet atter bleven gjenop- taget. Der er imidlertid ikke udbrudt betydeligt, og hverken beskaffenheden af det udbrudte eller af selve leiestedet, saa- vidt denne ved befaringen kunde iagttages, giver synder- ligt haab om, at nogen lennende drift her skal kunne istandbringes. Ertsen bestaar af buntkobbererts, kun sparsomt forekommende, dels i selve bergarten (glimmerskifer), dels i kvartsgange eller maaske rettere gangleier af varierende mæg- tighed, fra en indtil seks tommer og derover, — i glimmer- skiferen som oftest i smaa fladtrykte og parallelt med skikt- fladerne langstrakte, hist og her adspredte knuder og klumper. Heller ikke i kvartsaarerne var samlede masser af ertsen at se.* 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 67 Den anden forekomst, som hr. Mejdell besøgte i 1886, ligger i Krækjaheien paa sydsiden af Krækjanuten i Hol. » Paa opveien fra lille Krækjavand til skjærpet bestaar berg- arten af kvartsskifer, glimmerfattig, tildels (ved svagt indblandet feldspat) overgaaende til gneis, men ved selve skjærpet findes denne afløst af fyllit, som gjennemsættes af en indtil flere favne mægtig kvartsgang. I denne kvartsgang forekommer indsprængt hist og her blyglans og tildels ogsaa, men kun i ringe mængde zinkblende, svovlkis og kobberkis. Blyglansen opgives ifølge analyse at indeholde 0,12 pct. sølv. Den synes, efter det hidtil foretagne forsegsarbeide at dømme, ikke at være samlet i saa- vidt store klumper, at der vil kunne udbringes synderligt ved haandskeidning alene. Tilstrækkelig vandkraft til anlæg af opberedningsverksteder forefindes paa flere steder i nærheden; men den afsides beliggenhed og den strenge og langvarige vinter vil selvfølgelig lægge særdeles betydelige vanskeligheder iveien saavel for deslige anlæg som for transporten af det udbragte.* Strøget omkring Djupsvand. R.-0. Nærværende forfatter gik i 1878 fra fjeldstuen Bjøberg i Hemsedal mod syd til Djups- vand (i det nordvestlige hjørne af kartet side 34). Først gaar man over granit, hist og her indesluttende smaapartier af dio- ritisk bergart, saaledes paa nordsiden af Langebottenvand. Paa sydsiden af Skardbottvand begynder grøn, glinsende, vel 459 mod nne. faldende [lerglimmer-]skifer. Videre sydover gaar man frem- deles over skifrige bergarter [vanskelige at bestemme; en var tæt graa med feldspatkorn], tildels ogsaa granit- og gneislignende bergarter. Kort i nord for Djup sæter iagttoges fladt fald mod ssø. i skifer. Paa en anden vandring i 1877 kom jeg til Djupsvand fra Husum i Lærdal. I syd for vandskillet, Hallingskeidet, har man først skifer (fald ca. 20” mod esø). Saa udvider dalen sig paa en strækning. Den flade bund bestaar af prægtig granit, siderne derimod af skifer i svævende lagstilling. Søendenfor optræder skifer lavt nede; den vedvarer til lidt forbi Haslehiet; saa ser man ved Foldenvand dioritisk bergart.” Nedimod Tovik sæter staar skifer. Omkring Djup sæter har fman graa lerglimmerskifer; saa DE de OE. 68 HANS REUSCH. [Node trætfer man en sæter, ved hvilken der staar granit. Ved Gjeitvats sæter lys granit. Fra omtrent midten af Buvandet og mod øst gaar man over haarde skifere (saaledes ved Volliden). Paa Raudungvan- dets østside staar granit; man vedbliver at gaa over samme bergart til Skarsgaard; undertiden er den noget stribet; videre vedvarer den til Toen; Dalens, Vatnedalens, bund her er meget bedækket [ved Vasvandet er bergarten gneisagtig, som det vil sees i det fel- gende]. I øst for Toen gaar man omtrent 83 km. over en ganske massiv, dioritisk bergart, derpaa veksler saadan med skifrig, ikke nøiere undersøgt bergart ned til hovedveien i Aal. Strøget omkring Strandefjorden. Først vil vi tage for os nogle optegnelser fra en vandring langs indsjøens nordside. Idet man fra nord af stiger ned til Virvolden (se Virbottjern paa amtskartet i vest for Strandefjord), gaar man ned paa skifer fra granit. Antagelig hviler skifer atter ovenpaa denne af nedfaldne stene at demme. (Sammenlign profilet i ,Udsigten* side 155, som Kjerulf antagelig har tegnet efter mine oplys- ninger). Den underste skifer vedvarer langs den vestligste del af Strandefjords nordside, saa afløses den af granit, som holder ved uafbrudt østover indtil den sydlige del af Sundalsvand, hvor man meder skifer (i denne er seet utydelige chiastoliter, altsaa et kontaktmineral). Forholdene ved Strandefjord har jeg undersegt nøiere ved en senere leilighed; de oplyses ved profil B (næste side), der er det samme, som findes i Brøgger: ,Lagfølgen paa Hardangervidden*, side 71, dog med en liden rettelse hvad sydenden angaar og en tilføielse mod nord. I syd for Strandefjord steg jeg op til Hallingskarvens bratte skrænt fra et fælæger i Raksteindalen. I elveleiet her øverst i dalen saaes som paa den venstre del af profil B antydet lidt af en laget bergart (gneis?) i den ellers herskende granit. Over kvartsiten traf jeg en gneislignende bergart; men jeg kom ikke op paa fjeldet, saa den øverste del af Follestadskarven kan godt være granit, for alt jeg ved. Her paa sydsiden af Strande- fjorden har jeg ogsaa vandret fra Fuglelisæter mod sydøst til gaarden Leite. Her var adskillig bedækket; men overalt, hvor 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. 8. V. 69 fjeldet var blottet, forekom bergarter, som jeg formodede hørte til grundfjeld. Ved Bjørkedalen sæter stod graa gneis faldende steilt mod vsv.; paa den videre vandring saa jeg noget granit, saa traf jeg finkornig, steilt mod v. faldende gneis; denne ved- varede forbi Bukkehalden sæter og en følgende sæter. Under nedstigningen til Løite gaar man over noget kvartsit og horn- blendeskifer. Paa Strandefjordens nordside steg jeg op ved punktet 2 (se tegning Å og den nordlige del af profil B). Over graniten nede ved vandet kom glinsende mørke lerskifere opfyldt med smaa kjertler og nyrer af kvarts. Skiferne er krusede og bølgende; Å. Strandefjord (S) seet fra et punkt i s. for Myrstølen (M). De vand- rette linjer antyder udbredelsen af mørk glinsende skifer over graniten nede ved vandet og under de haarde bergarter i høiderne. B. Profil fra Folleskarskarven (F') over Raksteindalen (R), Yngledalen (Y), Strandefjord (S) og videre over punkt 2? paa foregaaende teg- ning. (Høiden er overdrevet i forhold til længden). De smaa kors betegner granit; det mørkt stregede er mørk glinsende lerskifer, Av er kvartsit, gn gneislignende bergart, x er et komplex af granit, gneis, graa, haard, tæt skifer med andre skifere, y er dioritisk bergart, z graalig skifer, 9 er formodet grundfjelds-kvartsit. Klippe af grundfjelds-kvartsit fra 9 paa foregaaende profil. . Profil ved punkt 3 paa tegning A. Bogstavernes betydning sees i teksten. ga Ve eg 70 HANS REUSCH. [No. 2. men man faar indtryk af, at skifrigheden i det hele er svævende. Qvenover traf jeg haarde, ikke nøiere bestemte skifere, gneis- og granitlignende bergarter, faldet var i nordlig retning (dette er komplexet x paa profilet); derover fulgte umiskjendelig granit lig den, der stod nede ved Strandefjorden; der laa i den smaa- partier af dioritisk bergart (y) og et sted grenlig, krystallinsk skifer (2) hældende i sydlig retning paa den ene side af en liden dal og i nordlig retning paa den anden. I nord for graniten rager op med eiendommelige klippeformer grovkornig, vandklar kvartsit i bænke, der adskilles ved tynde lag af hornblende- skifer, tildels med glimmer i. Faldretningen var mod nnv. Disse lag hvilede klarligen over graniten, og jeg forfulgte deres udbredelse et ikke lidet stykke mod nord. Kjerulf fandt efter beskrivelsen, at dette fjeld lignede kvartsfjeldet fra Numedalen, og selv har jeg senere havt anledning til at se dette og kan bekræfte hans formening. Jeg skulde tænke mig, at man her har for sig Telemarksformationen, som jeg (se det føl- gende) har erkjendt med den samme bergart, som her er tale om, saa langt nord som i nø. for Gols kirke, og som rimeligvis ogsaa kan findes nærmere. Forholdene maa altsaa her rimelig- vis forklares ved en overskydning paa den maade, som i pro- filet antydet ved den stiplede linje. Det ligger da nær at tænke, at ogsaa Hallingskarvens bergarter er bragt i heiden ved for- skydning, og at saaledes Törnebohms forklaring af fjeldproblemet for omhandlede egns vedkommende i det mindste delvis er beret- tiget. Jeg vil, for at undgaa misforstaaelse, med en gang til- føie, at jeg fremdeles er uenig med Törnebohm i, at lerglimmer- skiferen med ledsagende kvartsit er det yngste lag i det midterste Norges fjeldbygning. Der kommer lagede bergarter concordant over den (den øverste bergart i Mellene, Valders, Brøggers helle- skifer paa Hardangervidden). Jotunfjeldenes og Hemsedals erup- tiver holder jeg ogsaa fremdeles for at være yngre end under- silur. Ved punkt 7 paa tegning Å lidt i vest for Strandefjord ligger ogsaa over skiferen grundfjeldslignende bergarter, deres strøg er ost—vestligt: faldet er baade mod n. og 8. 1896.]| GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 71 Ved punkt 3 steg jeg op paa Fjeldsenden langs en liden bæk nær Myrestelen og iagttog der profil D. Over den giin- sende skifer kom (a) haard, graa skifer, tildels ren kvartsit, med lag af glinsende skifer indiblandt. Saa fulgte granit i flere varieteter, saaledes tildels lignende protogingranit -og tildels glimmerførende hornblendegranit; ved y var der en liden smule af en dioritagtig bergart (betegnet med en sort flek). Videre op fulgte gneislignende bergarter faldende mod nord (0), saa granit med noget kvartsit (c) og saa everst gneis (9m). Nedstigningen foretog jeg ved punkt 4. Ogsaa paa denne kant bestod fjeldet øverst af granit og gneislignende bergarter; derunder kom mørke lerglimmerskifere øverst med indleirede, temmelig mægtige graa [mindre skifrige] skifere, tildels tydelig kvartsit (øv paa tegning 7); faldretningen er noget vekslende. Naar Fjeldsenden betragtes fra øst, ser man, at grænsen mellem den understliggende lerglimmerskifer og de overliggende haarde bergarter hælder i sydlig retning (307). I forbigaaende kan bemerkes, at jeg under opstigningen til punkt 3 fandt en blok af en kvartsporfyrisk bergart (man har saadanne i Telemarksformationen); paa heiden mellem 1 og 2 forekom lese stene af mørk skifer, som ikke fandtes i fast fjeld deroppe. Landskabet mellem den sydlige halvdel af Djupsvand og den østlige halvdel af Strandevand er bølgeformet, temmelig jevnt klædt med plantevækst. Naar man er kommen op over øraniten ved Strandefjord, udbreder sig her temmelig vidstrakt mørk, glinsende skifer, tildels med kvartsitlag. Henimod Nute- støl (amtskartets ,Stedlen*) optræder saaledes kvartsskifer fal- dende omtrent 30" mod ne., nærmere sæteren var der glin- sende skifer, som indved husene var temmelig haard. I nord for dette Jandskab hæver sig som en mur et ovenpaa af stenur og sne bedækket fjeld (det ligger østlig for Fjeldsenden, bag punkt 4; dets vestlige del har nok navnet ,Skorpa". Amts- kartets situation er her lidet tilfredsstillende). Muren er som de øyrige fjelde her ved Strandefjord kun paa enkelte punkter tilgjængelig. Den bestaar nederst af graa, krystallinske, ikke 72 HANS REUSCH. [No. 2. nøiere undersøgte skifere, længere oppe foruden af saadanne ogsaa af granit, gneis og dioritisk bergart. Disse forekommer i lag eller plader, tildels af fods og tommers maal, tildels ogsaa i større ensartede partier. Leieformige gange af -grovkornig oranit optræder. Faldet der, hvor jeg steg op, var steilt mod nnv. og n. Jeg fulgte murranden vestover og iagttog fremdeles fald mod nne., saa steg jeg ned ved Skorpa og havde der steilt fald mod sse. Ustedalen. R.-o. Jeg er kommet ind i Ustedalen fra Daga- lien. Under nedstigningen til Jeiio saaes intet fast fjeld blottet. Paa strækningen mellem Skurdalen og Jeilo i Ustedalen bemer- kedes blandt de lese stene foruden egnens herskende bergart en afændring deraf, som var porfyrisk i mere udpræget grad end den i foregaaende afsnit beskrevne Dagaligneis, idet grund- massen var ganske tæt og glimmeren forsvandt eller var meget sparsomt tilstede; derimod bemerkedes korn af en sort jernerts. En hel del fliser af lerglimmerskifer forekom, endvidere nogle stene af ,grov* gneisgranit. Fra gaarden Flaaten i Ustedalen har jeg steget op paa Hal- lingskarven. Først har man en brat skraaning op mod nord. Den nedre halvdel af denne er bedækket, saa træffer man gra- nitisk bergart og derpaa henimod det øverste en finkornig, glimmerrig gneis faldende omtrent 70% mod vsv.; sammenleiret med den er en blaalig kvartsit, der i haandstykker aldeles ligner blaakvarts, men i fjeldet er mere tydelig laget, end blaakvarts vel i almindelighed er. Af fjeldets udseende paa sydsiden af Ustedalen maa man slutte, at disse lagede bergarter strækker sig bortover der. Sammen med denne grundfjelds-kvartsit og overgaaende i den forekommer en mørk, lerskiferagtig bergart. Overgangen sker derved, at kvartsiten bliver meget finkornig, samtidig med at den opfyldes af yrsmaa glimmerskjæl, som fremkalder skifrighed. Ovenfor den omtalte skraaning begynder fladfjeld; netop i kanten falder en elv ned i fos. Paa en strækning af omtrent 200 meter ovenfor fossen søger man for- gjæves efter fast fjeld ved elven; saa træffer man alunskifer; den er smaatbelgende; men i det store taget er der vel en fladt GAMST RE. v AE I å 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 13 mod se. hældende lagstilling. Denne alunskifer varer nu ved, og jeg forfulgte den omtrent 1 km. opover langs elven; saa forlod jeg denne for at gaa til Prestholt sæter og kom (efter at have vandret omtrent 1 km.) ind paa graa af kvartslinser opfyldt lerglimmerskifer. Jeg saa efter, om der her ikke skulde fore- komme blaakvarts, men saa ingen. Ved Prestholt sæter iagttoges, at skifrigheden hældte mod se. Ul, UT === Tre billeder af Hallingskarven. Det øverste er fra sø. H er Hallingskarven, Å er Reinsfjeld, som ligger længere borte. Foran Hallingskarven skjærer Ustedalen ned (antydet ved 4). Længst fremme ser man ned i Skurdalen (1 Skurdals- vand, 2 Holmevand, 3 Hynnekuven). I det mellemste billede er man kommet mer indpaa fjeldet. I forgrunden ligger de smaa hytter tilhørende Prestholt sæter. Skraaningerne ovenover er lerglimmerskifer; øverst er granit. Den nederste tegning viser Skarvens lange ryg seet ifra Myrstølen med Strandefjord i forgrunden. 74 HANS REUSCH. [No. 2. Nu begynder opstigningen til selve Hallingskarven. Jeg gik mod vnv. op igjennem det skar, som turister i almindelighed benytter. Ved skraaningens fod fandt jeg alunskifer, som af- vekslede med kvartsrig lerglimmerskifer, der havde graa streg og fladtliggende skifrighed; høiere oppe saaes ikke andet end graastreget skifer; dennes skifrighed var bølgende og hældte i det store taget omtrent 45" mod sø. eller ssø. Ffter lerglimmer- . Skiferen træffer man granit; men den umiddelbare grænse faar man ikke se, da fjeldskraaningen netop der er bedækket i en bredde af omtrent 100 meter. Graniten hæver sig med en væg, som kun hist og her er atbrudt af skar. Den første granit, man ser, er uren og har et opknust udseende. Gaar man om- trent 50 meter videre opover, træffer man en bergart, der i haandstykker ser ud som en smaakornig granit, men i stort viser antydning til planparallelstruktur og en slags lagning; denne sidste fremhæves end yderligere ved, at der forekommer indleiret hornblendeskifer eller skifrig dioritisk bergart. Faldet af denne lagning er omtrent 70” mod øne. Jeg gik mod nord gjennem en forsænkning, som førte mig til en paa fjeldets nord- side nedgaaende dal med bratte, vilde sider. Langs den øvre rand af dalens sider gaar der aabne spalter i fjeldet. Jeg gik ikke ned der, men fortsatte efter Skarvens ryg, der Skraaner mod est. Ryggen er overdækket af øsanske nøgen ur, hvis stene er blevne kantrundede ved forvitring. Kun hist og her rager op lidt fjeld; ogsaa dettes fremspring er blevne tilrundede ved forvitring. Baade i stenene og det faste fjeld gaar forvitringen her oppe paa ryggen saa dybt ned, at det neppe er gjørligt at faa et friskt haandstykke; dette er derimod lettere paa fjeldmassens yderskrænter, hvor der ligger nylig ned- faldne stene. Ryggens bergart maa i sin helhed betegnes som granit, der 1 regelen er middelskornig og uden parallelstruktur. Hvor saadan saaes, var den nord—sydstrygende og steiltstaaende; indleiret parallelt med parallelstrukturen var et par n.—s.-stry- gende steilt mod vest faldende lagformige partier af mørk biotit- skifer, smaaskjællet, hornblendeførende. De løse stene var overalt af stedets bergart; saaledes kunde man endog se det udgaaende " i D 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 15 af skiferpartierne betegnet ved et baand af biotitskiferstene. Først længst mod øst paa den laveste del af ryggen mødte man et par stene af lerglimmerskifer. De høiere partier af ryggen har sikkerlig ikke i nogen nævneværdig grad været paavirkede af fremglidende isbræer. Ryggen ender med en mod nø. omtrent 259 nedgaaende skraaning. Graniten ved grænsen her længst est var hvidagtig og havde atter det før omtalte opknuste udseende; den rakte omtrent 150 meter dybere ned her end der, hvor jeg steg op. Er man kommet ned fra fjeldet, saa maa man paa plateauet under det først gaa omtrent l/2 km., før man ser fast fjeld. Jeg havde tænkt mig muligheden af, at Skarvens granit kunde fortsætte uafbrudt i østlig retning, men fandt, at det faste fjeld, som dukker op i det flade terræng omkring Lillebæk, er graa lerglimmerskifer med skifrigheden hældende steilt syd- over. Jeg gik til sæteren Hafsdalen, som er afmerket pa» amts- kartet i syd for Sne Hd. Omtrent 2!/. km. i vest for Hafs- dalen meder man grundfjeld, nemlig steilt vestligt faldende lag af gneis, som er smaakornig til finkornig og i sidstnævnte til- fælde ligner kvartsit; nærmere sæteren traadte parallelstrukturen tilbage, og bergarten fik mere udseende af en finkornig granit. Indved sæteren felger stien først fra n. mod s., saa fra V. mod ø. en 3 til 5 m. hei morænevold, der paa en strækning deler en myr i to dele. Mellem sæteren og Jeilo iagttog jeg en smaa- kornig”gneisagtig bergart. R.-0. Fra Jeilo reiste jeg mod øst ned i Ustedalen; langs veien er fjeldet meget bedækket. Ved Fos sees middelskornig, hvidagtig granit, ikke ulig en del af Hallingskarvens bergart. Omtrent /» km. i øst for Mehus rager igjen fjeld op, nemlig dioritisk bergart. Denne vedvarer til Hammersbe. Omtrent 2 km. før broen over elven ved Raaen sloges smaakornig, granitisk bergart, som har planparallelstruktur og ligner Dagalibergarten. Ved selve broen staar dioritisk bergart; men saa har man igjen Dagalibergarten ved østenden af Holefjord, her med porfyragtig struktur. Vatnedalen. R.-0. Fra Myre i Hol har jeg gaaet mod nord. Under opstigningen sees først lidt dioritisk bergart, saa træffes gneis, tildels Dagalibergarten, tildels graa øiegneis med 76 HANS REUSCH. [No. 2. 1 til 2 cm. store øine, massiv, nærmende sig granit i udseende. Straks man er kommet op paa fladfjeldet, meder man graa ler- glimmerskifer, dels med lysere og dels med merkere streg og indeholdende kvartsudskilninger. Omtrent 2 km.i syd for Myre- sæter kom jeg til en grænse mod underliggende grundfjeld, nemlig graa eiegneis med eine paa omtrent 1 em. Denne bergart var nærmest grænsen indtil kanske en dybde af 3 cm. forandret, mørk, og mindede, ligesom den s. 26 omtalte bergart, om graniten, som man ser ved skifergrænsen nær Haukelisæter i Telemarken. Over den (i s. for den) laa lerglimmerskifer med mørk graa streg (altsaa ikke nogen egentlig alunskifer) og fladtliggende skif- righed; denne skifer var kanske 10—12 meter mægtig. Heiere op paa den undersøgte skraaning havde man graa, kvartsholdig lerglimmerskifer med den bølgende skifrighed mest hældende steilt mod syd. Her var ogsaa blaakvarts i partier paa kanske nogle hundrede meters udstrækning; deres lagningsforhold var ikke ganske klare. Ved Lisæter staar massiv gneis. Samme bergart iagttoges flere steder paa veien videre nordover til broen over elven ved Arnegaard. Her staar den samme gneis, eller kanske det er bedre at kalde den granit; den er graa, smaa- kornig og viser kun antydning til parallelstruktur; en del af feldspaten er udviklet til henflydende, omtrent 1/» cm. store øine. Denne samme bergart vedvarer til gaarden Berg; tildels er den god eviegneis. — Side 68 omtaltes granit ved Skarsgaard; den vedvarer til Toen. Dalens bund er her meget bedækket. I østlig retning for Toen gaar man omtrent 3 km. over en ganske massiv dioritisk bergart; derpaa veksler saadan med en skifrig, ikke nøiere undersøgt bergart, ned til hovedveien i Aal. — Fra Berg i Vatnedalen har jeg ogsaa gaaet nordover. Med det samme man er kommet op paa plateauet fra dalen, træffer man lerglimmerskifer, tildels med sort streg; skifrigheden falder i estlig retning. Man har ikke meget af denne bergart; thi lige ved staar kvartsit, ikke typisk blaakvarts, men tæt, hvidagtig og graa kvartsit; smaafoldninger sees deri. Paa den videre vandring til Berg sæter staar fremdeles kvartsit, tildels med lerglimmerskifer indimellem. Skifrigheden og antagelig ogsaa 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 77 lagningen er bugtende; men kanske i det hele n.—s.-strygende, tildels steiltstaaende, tildels fladtliggende. Forbi Hesthovd sæter til Levdalen sæter staar fremdeles kvartsit, som dels er noksaa tydelig blaakvarts, dels kvartsit, rigelig gjennemtrukket med lerglimmerskiferhinder og paa overgangen til lerglimmerskifer. Ved Levdalen sæter, der ligger ved foden af Reinsfjeld, noteredes, at der forekom saavel typisk kvartsit som en graa kvartsitisk bergart med antydning til en omtrent 30 i sø.-lig retning hældende strækningsstruktur. Den sydvestlige del af Blaa- bjergene sees fremstillet paa hosstaaende tegning. Jeg steg fra Løvdalen mod nø., der hvor tallene staar paa tegningen. Man gaar først over graalig, skifrig kvartsit (1). Lagningen er foldet (etsteds saaes den strygende ø.—v. og staaende steilt); skifrig- heden er uafhængig deraf. Saa møder man graa, tildels sort- agtig lerskifer (2), hvis mægtighed synes at være adskillig va- DD NOG sv då ENE) SN een E på * Ap G N TIN NN TER reke = =>" Løvdalen sæter. Bræsæter. Blaafjeldene seet fra sv. rierende, maaske 10—20 m. Skifrigheden ligger fladt. Umiddel- bart derover hviler en graa kvartsit, hvori ingen lagning sees (fremdeles 2). Høeiere oppe har man bergarter, som jeg først var meget i tvivl om; men som jeg senere kom til at anse for grænsedannelser af basiske eruptiver, nærmest dioritiske berg- arter, udløbere af Jøtunfjeldenes eruptiver. Først (3) har man en graalig, tildels graaliggren skifrig bergart, der for det meste i udseende minder om tæt kvartsit, men tildels ogsaa synes at indeholde hornblende og nærme sig hornblendeskifer. Øverst (4) Stod en graa, ogsaa nærmest kvartsitisk udseende bergart, der havde en utydelig i østlig retning hældende skifrighed og var gjennemsat af mange smaa sletter; den forekom mig nærmest at være en varietet fremkommen ved indre knusning. 78 HANS REUSCH. [No. 2. R.-o. Jeg gik nu ned til nordenden af det fra Bræsæteren mod nord førende skar og fandt der en tykskifrig, graa ler- glimmerskifer. Paa den videre vandring nordover gaar man først over bedækket terræng, indtil man omtrent 3 km. i sø. for Beihovd meder fast fjeld af smaakornig diorit. Omkring Beihovd sæter og paa den omtrent 3 km. lange strækning derfra til Halse sæter (amtskartets Holle sr.) staar finkornige, grenliggraa bergarter, som er vanskelige at bestemme, men antagelig er for- andrede dioritiske bergarter (etsteds saaes tydelig kornig diorit), de er ulagede (paa et punkt bemerkedes dog en slags steilt- staaende mod ne. strygende lagdannelse), men tildels med an- tydning til skifrighed (ved Halse sr. hældende steilt i nordlig retning). Hemsedalen. Fra Halse sæter, der sees paa amtskartet vestlig for Hemsedal kirke, gik jeg nordover paa østsiden af Lomens dybe dalkleft. Omtrent 1 km. fra sæteren saaes diorit, der indeholder pladeformige indleininger af en lys bergart (la- bradorsten?), hvorfed der fremkommer en tilsyneladende lagning hældende vestligt. Omtrent midt paa nedstigningen til Hemse- dalens bund sees en storflammet diorit, der har en steiltstaaende mod vnv. strygende planparallelstruktur. Sammen dermed er en lys bergart, som ser ud til at være presset labradorsten. Qgsaa nede ved elven er der dioritisk bergart. R.-o. Jeg er ogsaa kommet ftil Hemsedal ved at følge hovedveien fra Lærdal. Bergarterne omkring Bjøberg er af samme slags som de, vi lærte at kjende i de høiere dele af fjeldene ved Strandefjord. Det første faste fjeld, man faar se, er ved nordenden af Nordtjern; det er en middelskornig gneis lig saadan, som hyppig sees i grundfjeld. Skifrighedens fald er mud ene. omtrent 45". Fra Bjøberg har jeg gaaet ret mod nord henimod Slettetinden. Den herskende bergart er rødlig og graa gneisgranit, fattig paa mørke bestanddele, mest smaakornig. Der optræder ogsaa gneis; nogen regelmæssighed i dennes lag- ning kunde ikke opdages; dog er det kanske saa, at der nærmest ved Bjeberg er en mod nord strygende sadel, i hvis estflei jeg flere steder iagttog et fald paa omtrent 70* i østlig retning. Der 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 79 optræder mindre partier af dioritisk bergart, dels uregelmæssig kornet, dels med planparallelstruktur; nærstaaende hermed er antagelig en finkornet, grenliggraa bergart, som jeg etsteds iagttog. Jeg steg ned ved Sletten sæter. Mellem Nordtjern og Bjøberg er et par steder blottet dioritisk bergart. . En anden udfiugt har jeg gjort fra Bjøberg til sydestsiden af Ørjesjøen og derfra mod øst gjennem Støngeskar. Herskende i dette strøg er smaakornig granit og gneis, begge glimmerfattige. Ind- leiret er partier af middels- til finkornig, tildels noget skifrig dioritisk bergart; hvor fjeldet er laget, ligger disse partier med sin fladeudstrækning parallelt med den formodede lagning; de synes her ikke at være store, saaledes ved jeg ikke af noget paa !'/s km. i udstrækning. Sammen med gneisen og antagelig overgaaende i den optræder lidt hvid kvartsit. Nede i dalen paa sydsiden af Bjøbergnut iagttoges etsteds steilt fald i nordøstlig retning (fjeldet var skuret i retning mod øst); øverst i Støngeskaret var der fald steilt mod v.; nederst der har elven blotlagt lidt gneis og dioritisk bergart. R.-o. Naar man fra DBjøberg reiser landeveien mod sø., træffer man det første blottede fjeld omtrent 1"/» km. fra sta- tionen; det bestaar af smaakornig, redagtig, glimmerfattig granit og af dioritisk bergart. Lidt i nv. for Resæter sees gneis; den er mest temmelig massiv; planparallelstrukturen hælder omtrent 50 i østlig retning. Dalen trækker sig her noget sammen; man ser en mod ssø. rettet skuring; at retningen ikke har været omvendt, fremgaar af stød- og læsidernes optrædelsesmaade. Blandt: løse stene saaes nogle af en eiendommelig porfyrisk bergart, der kan beskrives som en finkornet dioritisk grund- masse med indstrøede graa feldspatindivider. Paa sydsiden af Skardvand, i den V-formede dalsammensnøring nærmest i syd derfor, har man finkornig og middelskornig dioritisk bergart; den finkornige varietet er tildels gjennemtrukket af klorithinder, der frembringer en utydelig skifrighed (den er seet staaende steilt og strygende mod nø). Nu:og da er der i bergarten lyse aarer, som bestaar af middels- til finkornig dioritisk og grani- tisk bergart. Aarerne er tildels foldede, og saavel de som den 80 HANS REUSCH. [No. 2. omsluttende bergart er sikkerlig dynamo-metamorfisk forandrede. Ved den sydlige ende af nævnte dalsnævring er indleiret i dio- riten en graa kvartsitisk bergart i et parti paa et par meters tykkelse og sammen dermed en grøenliggraa lerglimmerskiferagtig bergart af noget sterre mægtighed. Maaske har man her for sig et brudstykke i en eruptiv. Efterat det faste fjeld er op- hørt, er der ved veien en skjæring i laget sand og grus, der ligger støttet til dalens nordestside og har en mægtighed af omtrent 8 meter. Endnu en gang træffes en dioritisk bergart; sammen dermed, antagelig som gange deri, forekommer en rødlig granit, der tildels er temmelig grovkornig. Idet man saa nærmer sig dalens øverste gaard, Lauvsæt (amtskartets Loisa?), iagttager man en finkornig til tæt graa bergart med utydelig skifrighed; nærmest er det en glimmerfattig eller glimmerfri gneis; paa forvitret overflade iagttager man nemlig, at den bestaar af Slethaug. |-] Øigarsnut ved Fausko seet fra sv. kvarts og feldspat. Ved gaardens huse sees i elveløbet en tæt, gronliggraa bergart med en utydelig skifrighed, som synes at ligge svævende; dette er dog ikke sikkert. Antagelig har man her for sig en presset dioritisk bergart; lidt videre finder man tydelig saadan; efterat have passeret en daludvidning har man der, hvor den steile nedstigning til Fausko begynder, fremdeles dioritisk bergart og er nu kommet did, hvor veien fra Halse sæter steder til hovedveien. Naar man kommer lidt videre, nærmere Fausko, har man paa venstre haand det fra dalbunden opragende isolerede fjeld, ØOigarsnut, der er afbildet ovenfor. Dets sydvestside, som man passerer under, er opbygget saaledes, som figuren viser. P 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. 8. V. 81 Først vil jeg bemerke, at bergarten nedenfor fjeldet, ved Rjukandfos, er grenliggraa lerglimmerskifer. Ved selve fossen hælder skifrigheden omtrent 380" mod nv. 1 paa figuren er ogsaa grenliggraa lerglimmerskifer; den er smaafoldet med akse- linjerne hældende 10” mod øse. (omtrent i papirets plan). Ind- leiret er lidt af en kvartsitisk, graa bergart; øverst (ved x) er der et par meter planskifrig. graa lerskifer (jeg søgte efter fos- siler, men forgjæves). 2 er en finkornig, dioritisk bergart. 3 sortagtig, graa lerskifer med graa streg. 4 dioritisk bergart, mest finkornig; i den er der lyse feld- spatrige aarer. Paa afstand ser det ud, som om det undre parti, nærmest over 8, var en særskilt afdeling af lysere farve; men ved nærmere eftersyn kom jeg til det resultat, at det eien- dommelige udseende rimeligvis kommer af, at fjeldet her viser forholdsvis nye brudflader. Den fremstillede side af fjeldet gaar parallelt med fold- ningens akselinjer og viser derfor intet profil. Skiferen 3 er saaledes kun et stavformet parti indfældt i fjeldets ydre skal. R.-0o. I sø. for Oigarsnut, ved foden af det, er der adskillig kvartsit; ogsaa nærmest i ø. for Fausko ved den gamle landevei staar kvartsit. Fjeldsiderne omkring den nedre del af Grøn- dalen, der steder til fra nord og munder ud ved skyds- skiftet Fausko, viser en forholdsvis mindre steilt opskraanende fjeldfod, ovenover hvilken der hæver sig steile vægge. Fjeld- foden bestod, efter hvad jeg saa paa Skraaningen i nord for gaarden Berge, af kvartsholdig, grenliggraa, smaatbelgende ler- glimmerskifer, der synes gjennemgaaende at ligge omtrent fladt med sin skifrighed. Fjeldet derover (grænsepunktet x er af- merket paa tegningen fra Grøndalen side 87) er en finkornig til tæt, graaliggren, dioritisk bergart, der tildels indeslutter partier af en lys bergart, som jeg er tilbøielig til at holde for presset labradorsten i lighed med den, som omtaltes før. Bergarten viser, naar man slaar i den, antydning til fladtliggende skif- righed. Vid.-Selsk. Forh. 1896. No.2. 6 82 HANS REUSCH. [Nogen R.-o. En udflugt videre nordover i Grøndalen bragte ikke syn- derligt udbytte; den gik til den sydligste af de paa amtskartet som Haugen betegnede sætre. Dalbunden er bedækket af mo- rænegrus, som der, hvor Grøndalen og Bjørneberg staar paa kartet, er oplagt i tvermoræner. Skurede klipper, som rager op et par steder, viser ved sine former tydelig, at isens bevæ- gelsesretning har været fra nord af, altsaa yderligere vidnes- byrd om en bræbevægelse ned fra Langfjeldenes hovedryg, saa- ledes som udviklet af forf. i afhandlingen om isdæmmede indsjøer I , Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1892 og 93*, Kra. 1894, s. 55. * Omtrent midt imellem Grøndalen og Fausko stod dioritisk bergart og en utydelig skifrig, grenliggraa bergart, som formodes at være presset dioritisk bergart. Omtrent 1 km. i nord for Fausko havde man den samme skifrige bergart. Skifrig- heden hælder her 30% mod est; der er desuden tilstede en mod ssø. rettet strækningsstruktur. R.-0o. Fra Fausko har jeg gaaet kjøreveien mod sø. Indtil Hemsedals kirke holder veien sig nogenledes i heide med grænsen mellem dioriten og dens underlag, som er skifer og blaakvarts i vekslende lagning. Strækningsstruktur hældende under en liden vinkel mod øse. sees flere steder. Lagene hælder mest uuder en liden vinkel (saaledes ved Holte 20% mod nøe.). Blaakvartsen er tildels tæt; ofte gjennemsættes den af mange smaa hvide kvartsaarer; lerglimmerskiferen er mest grønliggraa og under- tiden haard; etsteds var der alunskifer. Noget i nord for kirken kommer der ned til veien smaakornig, dioritisk bergart; den erkjendes bedst paa forvitret overflade ved modsætningen mellem den grønne hornblende og den hvidt forvitrende feldspat. Mellem kirken og Ulsaker indtages dalbunden af en myr; kun etsteds saaes nær veien fast fjeld; det bestod af dioritisk bergart; denne saaes ogsaa i en ur henimod Ulsaker. Af fjeldsidernes ensartede udseende her paa nordsiden af myren tør man slutte, at dioriten staar overalt helt ned til dalbunden. Ved Ulsaker i en heide af 630 m. o. h. begynder elven at gaa med sterkere fald og løber ber over fladtliggende lag af en noget skifrig blaakvarts. Omtrent 1 km. se. derfor og neppe 5 m. lavere meder man 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 83 igjen i dalbunden fast fjeld, nemlig graa, middelskornig granit, og er nu kommen ind paa grundfjeldet. Paa en strækning af omtrent hele 5 km. derefter er alt fast fjeld bedækket af mo- rænegrus, som er lidt lerholdigt, og hvis stene er tilrundede. De løse stene havde fra Fausko af indtil omkring Ulsaker været af dioritisk bergart med en del gneis, blaakvarts og anden kvartsit; nu blev middelskornig graa, oftest lys, næsten hvid granit her- skende. Paa resten af veien til skydsstationen Kleven bestod fjeldet af graa gneis og med parallelstruktur udstyret granit; lagning og struktur stryger, som det synes, mest sydøstligt, ind- leiret var lidt hornblendeskifer og dioritisk bergart (forskjellig i habitus fra de før omtalte yngre dioritiske bergarter). Stenene i morænegruset havde her samme karakter som det faste fjeld. Paa viderereisen fra Kleven har man mørk graa, middelskornig gneis med lysere laglignende partier og desuden med endel mørke partier rige paa glimmer og hornblende. Strøget er stadig mod sø., faldet er steilt mod ne. eller lodret, indtil man er kommet omtrent 6 km. fra Kleven; man meder nu andet fald, saaledes ved broen over Storelven, omtrent 8 km. fra Kleven, fald 40" mod v.; her optræder hvide, grovkornige aarer i den graa gneis. Videre frem har man fremdeles vedvarende graa gneis; strøgets retning er vel i det hele som dalens. Paa de sidste 4 km. til Viko reiser man over granit, der oftest har en mere eller mindre tydelig planparallelstruktur. Elven gaar her i en dyb rende, gravet ud i ældre dalbund.i R.-0. Ved hovedveien, omtrent 5|km. i sø. for den ovenfor nævnte gaard Ulsaker, ligger en liden gaard Hjelmen. Ved den har jeg paa en anden exkursion sat over elven, idet jeg tog veien til Leinestølen, som ligger omtrent der, hvor Juvet sæter staar paa amtskartet. Dalsiden er bedækket af moræne- grus, og kun et eneste sted, hvor der var skeet et jordskred, fandt jeg blottet fast fjeld, nemlig middelskornig, af grovkornige gange gjennemsat, graalighvid granit (hvidagtig feldspat, noksaa rigelig kvarts, glimmer ifsorte skjæl). Morænegruser ogsaa ud- bredt vidt og bredt over fjeldfladen i vest for Havnefjeld, saa der intet fast fjeld er at se. Under opstigningen havde grund- 84 HANS REUSCH. FNo. 2. fjeldsbergarter været herskende hos morænegrusets lese stene; oppe paa plateauet blev stene af lerglimmerskifer og skifrig kvartsit hyppige. dJeg steg op til Vetlehornet, som er den heide, der sees mellem Storhormnet og Grytingvand paa amts- kartet. Da jeg nærmede mig det øverste, saaes forst dio- ritiske og siden kvartsitiske bergarter at blive herskende i morænegruset. Det faste fjeld, man først meder, er ogsaa kvartsit i forskjellige afændringer, grenliggraa og merk graa. Allerøverst stod en finkornig, dioritisk bergart. Fra Vetle- hornets top tog jeg Veien mod nord til Storhornets sydfod. I dalsænkningen mellem de to horn stod kvartsit med en stræk- ningsstruktur, der hælder under en liden vinkel mod est, og lidt lerglimmerskifer; i fjeldfoden faldt kvartsiten, som her var skifrig, ind under fjeldet, nemlig 209 mod nord. Selve Stor- hornet danner en i øst—vest-gaaende ryg, som efter nedfaldne stene at demme bestaar af en massiv, kvartsitisk udseende berg- art og en uren dioritisk bergart. Saadan dioritisk bergart fandtes ogsaa 1 fast fjeld ved ryggens nordvestfod. Jeg steg ned fra hoiden mod Thorsæt gjennem en dyb, raskt nedskraanende dal paa nordvestsiden af Storhornet. De steile fjeldsider i denne dal har et massivt udseende og en merk brunlig farve. Berg- arten var tung og i bruddet tæt, merk graa. Fra mundingen af dalen gaar man først (det er paa elvens vestside) langs kam- men paa en raskt nedskraanende ryg af morænemateriale og træffer saa henimod Thorsæt (se amtskartet) en del kvartsit, der har en mod ssø. hældende skifrighed. — Naar man fra Ulsaker gaar mod ne., træffes der under opstigningen til sætrene en hel del blottet fjeld: graa lerglimmerskifer (der sees ogsaa nogle lese stykker af planskifrig sort skifer med sort streg), kvartsit, dels hvidagtig, dels merk graa og da undertiden med sandsten- struktur. Lagfelgen er foldet og strygende sydestligt. Noteret er skifrighed hos lerglimmerskifer hældende mod ne. og kvarts- skifer faldende mod sv. Skuring sees nær sætrene vsv.—ene. Ved sætrene er fjeldet bedækket med morænegrus. Først over saadant og dernæst over ur steg jeg fra Lykken sæter op ad sydskraaningen af Skogshorm indtil omtrent 400 m. under toppen. 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER, I TELEMARKEN 0. S. V. 85 Den styrtbratte fjeldside, som man her stanses af, bestaar nederst af blaaliggraa lerskifer, fyllit, hvis skifrighed hælder 259 mod nø., altsaa til den samme kant som skifrigheden hos den lidt før omtalte lerglimmerskifer. Flere smaa brud er an- lagte her; skiferen benyttes i Hemsedal. Af nedfaldne stene ser man, at den lodrette fjeldmur, som hæver sig over skiferen, bestaar af uren dioritisk bergart. Nogle træk af landskabets geografiske karakter i Hemse- dal. Dalen ved Bjeberg, Mørkedalen, danner en forholdsvis dyb og i sin hele længde temmelig ensformig indsænkning i høeifjeldet. Dette heifjeld viser belgende former, ihvis øverste rygge hæver sig nogenledes til samme høide. Høifjeldet faar saaledes sine fjelde, dale og indsjøer. Landskabets konturer viser lidet markerede linjer, saaledes saa jeg ikke nogensteds lagstilling at være bestemmende for fjeldets udseende, heller ikke blev nogensteds bemerket større steile skrænter. Fjeldet er meget opsmuldret, saa der overalt er udbredt henover det fladtliggende urer af sten, stenflyer, der er til stor hinder for fremkomst. Kun lidet fremtrædende er brunliggrønne farver, der er merke paa en høiere plantevækst; herskende kulør er den graa, urenes og det nøgne fjelds askegraa og rensdyrmosens gulgraa, begge i fjernsyn overgaaende til blaalige toner. Elven er mest hvidskummende; alle vandene speiler, naar det er klart, himmelens blaat. Mørkedalen har et U-formet tversnit og er i det hele taget noksaa vid, dog ikke jevnt vid, idet den viser sammentrækninger og udvidelser. Omtrent l/» km. ovenfor Bjeberg er saaledes dalen sammensnævret; af udvidelserne ovenfor og nedenfor er navnlig den sydlige betydelig. Af omstaaende figur fremstiller den øverst daludvidelsen ovenfor Bjøberg, seet i retning op igjennem dalen og den anden figur et tversnit af daludvidelsen ved Bjøberg gaard, hvorved dog er at merke, at vidden bliver endnu større længere syd. Paafaldende er det, at der til hoved- dalen kun steder ganske faa sidedale, og de, som findes, er smaa. Dalens dybde kan anslaaes til omtr. 300 meter. Bunden af dalen indtil omtrent 1/3 op paa fjeldsiderne er bedækket af stenet morænegrus, stenene deri er noget tilrundede 86 HANS REUSCH. [No. 2. og viser kun stedets bergarter, granit, gneis, diorit; grundmassen er sandagtig med lidt støvfint bergartmel. Grusbedækningen er ikke tyk; thi det faste fjeld stikker med sine fremspring nu og da igjennem endog i dalbunden, og selv hvor der ingen frem- staaenheder er, behøver bækkene paa dalsiderne i almindelighed ikke at grave sig mere end en eller et par meter nedi, før de blotter fjeldet. Grusets overflade viser ofte rygge, der gaar paa tvers af dalens længderetning; nogen betydning for landskabet har dog disse rygge ikke, da de er lave og lidet regelmæssige. En del af dem er vel endemoræner; men en del af dem er kanske Å. Dalen lidt ovenfor Bjøberg. B. Tversnit af dalen ved Bjøberg. fremkommet ved, at vandleb, som har kommet ned dalsiderne, har efterladt rygge mellem furer, som de har gravet sig i moræne- dækket. For nogles vedkommende er det meget sandsynligt, at de er nedskredne jordmasser. 1860 gik der et skred lidt i syd for Bjeberg gaard; i tiden nærmest efter istiden, før vege- tationen i nogen nævneværdig grad havde bundet jordsmonnet, maa Skred antages at have været almindelige. Dybest i dalen langs efter elven pibler frem vand, der høiere oppe har havt sit leb under gruset, og her er som følge deraf gjerne sumpigt. Der forekommer en og anden liden torvmyr; i 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 87 en saadan nær Bjeberg skal der øverst være omtrent 70 cm. mostorv og derunder omtr. 70 cm. brændtorv, rig paa redder, stammer og grendele af fure; disse trærester havde holdt sig godt, blev op- hugne og terrede som anden ved. Fureskoven begynder nu om- trent ved Hemsedals kirke. Da saameget mostorv har vokset over fureskogen ved Bjøberg, maa man heri se et tegn paa, at Skogens undergang der ligger langt tilbage i tiden. Ui fen Fjelde, opragende af dalbunden i Hallingdal. Å. Mørkedalens og Grøndalens forening, seet fra Fausko. M, Mørke- dalen, hvorigjennem veien gaar forbi Bjøberg til Lærdal. G, Grøn- dalen. Ø. Øygarsnut. B. Udsigt over Mørkedalen fra det øverste af Øygarsnuten. Man ser her det nordligste af de isolerede fjelde paa nærmere hold. Det med K betegnede fjeld heder Karistølsnut. C. Fjeldknat ved Eikelidengen. Ved d er en gammel dalbund. Foran den før nævnte lille sidedal, Støngeskaret, ligger der 2 halvkredsformede morænevolde og antydning til en tredie, hver af dem delt i 2 dele ved elvens gravning. 88. HANS REUSCH. [No. 2. Mørkedalen støder ved skydskiftet Fausko sammen med Grøndalen, der, hvad retning angaar, kan betragtes som hoved- dalens nordligste del. Ved sammenstedet mellem de to dale rager der op af Grøndalens bund to enslige, mindre fjelde, der har form af korte rygge; det sydligste fjeld heder Øigarsnut. Kommer man op paa dette, ser det andet fjeld ud saaledes, som foranstaaende tegning B af Grendalen viser. Begge fjelde har sin længste dimension fra nv. til sø. og viser udpræget sted- og læ- side, der, saavidt jeg har seet, ikke kan bringes i forbindelse med dens indre bygning, men maa skyldes isskuring. Ryggene skraaner langsomt ned opad dalen og er brat afskaarne til den modsatte kant. Nok et isoleret fjeld stikker op af daltunden i syd for Hemse- dals kirke (se I næste side); dette danner en længere fra nv. til sø. udstrakt ryg og er fladt ovenpaa. Dalbunden paa nø.-siden af dette fjeld er temmelig myret og ligger dybere end den anden dalbund i sv.; her er der flere gaarde.! Disse isolerede fjelde er sikkerlig fremkomne ved, at der engang i en fjern fortid har været en vid dalbund, som har ligget høiere end den nuværende. I en følgende periode har det rindende vand fortsat daldannelsen med fornyet kraft, og de omhandlede fjelde er kommet til at staa igjen som rester. Og- saa længere nede i dalen, ved Eikelidengen, har man antagelig en saadan levning af 'en gammel dal; (sml. tegning 3, 8. 835, hvor en gammel dalbund sees ved de to fugle). Ved Ulsaker befinder man sig ikke alene paa et geologisk, men ogsaa paa et geografisk grænsepunkt. Den øvre del af Hemsedalen er omgivet med høie og male- riske fjelde. De ender mod se. med en fjeldmur, der har to anselige bastioner, Storehorn med Vetlehorn paa dalens sydest- side og Skogshorn paa den anden. Foran foden af fjeldmuren, sydøst for den, udbreder sig en jevn med sætre overstrøet fjeld- flade, i hvilken hoveddalen skjærer dybt ind. Denne fjeldflade, som vi senere skal lære nøiere at kjende omkring Oset sæter, er opbygget af ørundfjeld, som der ligger heifjelds kvarts og skifer over. Grænsefladen er, om end bølgende, i det store taget nogenledes vandret. Den stiger heiere, eftersom man kommer Å å å hi 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 89 nedover dalen, paa lignende maade som den samme grænse i Valders. (Se Reusch: Mellem Bygdin og Bang. Geol. unders. aarb. for 1892 og 93, s. 49). Ved Ulsaker laa den, som vi hørte, omtr. 680 m. o. h. Ved Nystedlefjeld er dens heide antagelig ca. 900 m., ved Dyna- fjeld ret i vest for Næs 1200 m. Grundfjeldsplateauet nuomstunder Storehorn i Hemsedal. I. Foran Storehorn, der her sees fra nord, ligger en i dalbunden op- ragende fjeldryg og allernærmest myr. II. Storehorn seet fra et høiere og østligere standpunkt. L, Leino- stølen; derfra kan man over morænemasser (en læside) stige op mod Vetlehorn (V). Elven, som rinder frem i den lille sænkning mellem dette og Storehorn (S), danner tre lodrette fossefald. D er dalen paa nordsiden af Storehorn. er altsaa en gjentagelse af et uhyre meget ældre, om end ikke nogen nøiagtig gjentagelse. Dette gamle sænkedes under havet, dengang de cambrisk-siluriske lag afleiredes ovenpaa det. Man kan tænke sig det som et fladt bølgeformigt land, omtrent saa- 90 HANS REUSCH. [No. 2. ledes som Sverige og Finland omkring den botniske Bugt. De cambrisk-siluriske lag over grundfjeldet er som i Valders, blaa- kvarts og lerskifer, der veksler med hinanden, uden at der lader sig eftervise en saadan rækkefelge som den, Brøgger har opstillet for en del af Hardangervidden. De maleriske fjelde om den øvre del af Hemsedal bestaar af dioritiske og granitiske berg- arter med en del sedimentære bergarter foldede indimellem; de er sammenhørende med de Vangsmjøsen omgivende fjelde, der allerede tidligere er betegnede som dJotunfjeldenes for- poster. Hæifjeldsfladerne ved Tisleia. R.-0. Fra Rolfshus tæt ved Viko har jeg gaaet nordover til Oset sæter. Indtil jeg kom ind paa kjøreveien ved Haugen, fulgte jeg en benvei over moræne- grus, som indeholdt stene forherskende af gneis og gneisgranit, undtagelsesvis af blaakvarts og lerglimmerskifer. De faa steder, hvor fjeld stak op, var det graa gneisgranit eller ensartet gneis. I denne forbindelse kan anføres, at man fra Rolfshus til elve- sammenløbet ved Storøgaard gaar over en stenet, usædvanlig ter og ufrugtbar, dog med tarvelig skov bevokset mo. Ved elve- sammenløbet staar gneisgranit; langs kjøreveien derfra til Haugen er der kun morænedække. Ved Haugen gaar veien langs efter et vandskille, smalt næsten som en kam, mellem Hemsils dal og et vestligt tilleb til Rusteelv. Fra Haugen af og nordover saaes adskillige steder gneis og dioritisk bergart (amfibolit). Der, hvor det egentlige fladberg begynder, meder man grovkrystallinsk lys graa, til grundfjeldet (Telemarksformationen) hørende kvart- sit, som indeholder biotitskjæl og paa nogle steder omslutter uregelmæssige aarer og nyrer af pegmatit. Kvartsit og dioritisk bergart afveksler fra nu af paa en strækning. Jeg skulde her nærmest være tilbøielig til den antagelse, at gneisgraniten, gneisen, den dioritiske bergart og kvartsiten ligger i folder med foldnings- akser, som hælder mod nord. Omtrent 1/s km. i nord for Braute- moen (amtskartets Broute sr.) træffer man en del blaakvarts af heifjeldsskiferen; hverken i fast fjeld eller løse stykker saaes her alunskifer. Medens terrænget før havde været smaatbøl- gende, bliver det nu fladt og vedbliver at være saa. Paa veien å y v p 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. 8. V. 91 til Oset sr. er der kun lidet fast fjeld at se; fladtliggende ler- glimmerskifer dukker kun undtagelsesvis op, saaledes etsteds ved en liden bæk. I sv. for Oset sr., omtrent 1 km. derfra, ligger Ørterhevda; den bestaar nederst af graa, krumbladig ler- glimmerskifer med skifrigheden, som det synes, mest heldende mod nnv., everst af kvartsit, blaakvarts; i denne strækker sig nær toppen paa nordsiden et omtrent vandret bælte af nyrer og aarer af udskilt kvarts med hulrum, hvorpaa der sidder smaa kvartskrystaller. De bedste findes i en liden hule, som ved ind- gangen er 1 m. vid og '/» m. hei. Der rinder vand ud af hulen, og den er derfor, i det mindste i vaadt veir, utilgjængelig. Fra Oset sr. mod øse. til Sanderstelen gaar man over morænegrus med stene, som mest bestaar af lerglimmerskifer og blaakvarts. Kun paa et sted omtrent 2 km. i nv. for Sanderstølen var der lidt blaakvarts opragende. Hvor der var myrjord, laa der flere steder under den myrmalm; og slagger efter fordums jernsmelt- ning var meget almindelig. Fra Sanderstelen gik jeg mod vest over Klanten, hvor der er opragende en del blaakvarts; samme bergart saaes ogsaa opragende et sted omtrent i nø. for Braute- moen. Fjeldet omkring Oset sæter og Sanderstelen er milevis ganske fladt, antagelig som i de noget bølgeformige landskaber i Danmark. Mod nord rager op en mur af fjelde, Hemsedalsfjel- dene. Dette er en af de egne i Norge, hvor forskjellen mellem 2 terrængformer fremtræder paa en meget slaaende maade. Sletten er hist og her bevokset med dotter af enkeltstaaende, mindre bartræer og birke, rester af en større skovbedæk- ning i fordums tid. Paa tørre steder saaes det, at kun et tyndt jorddække var udbredt over uragtige stenmasser, som laa henover det flade fjeld. Over store strøg var der meget myret, saaledes mellem Sanderstølen og Brautemoen. Fiendom- melige var en del mest med multeplanter bevoksede myrer, hvori mosdækket var blødt paa samme maade som dyner, saa foden sank dybt nedi. Naar man har talt om store høifjeldsvidder, som maatte kunne opdyrkes her i Norge, har man vel nærmest tænkt paa 92 HANS REUSCH. [No. 2. strøg som disse. Min erfaring saavel herfra som fra Valders- dalens omgivelser forresten og andre steder er, at man vel kan have fladt terræng, men jord, som kan yde andet end beites- marker, er der svært lidet af i høifjeldet. R.-o. Jeg har ogsaa reist fra Ulsaker mod øst til Oset sæter. Overalt mellem Ulsaker og Lykja (amtskartets Leken) har man kvartsit, tildels skifrig, og smaatbelgende lerglim- merskifer. Foldningen stryger sikkerlig i det hele taget ø.— v.; saaledes er paa nordsiden af Storsjøen mnoteret fald af kvartsiten mod nord. (Skifrigheden hos lerglimmerskiferen hæl- der flere steder i østlig retning). Fra Vannevands nordende og vestover hæver terrænget sig til en, antagelig forherskende af kvartsit bestaaende, fjeldheide, der er adskilt fra de høie fjelde i nord ved en sæterdal. Omkring Lykja ved Tisleias vestende for- hersker lerglimmerskifer; man har forsegt, dog uden held, at anvende som kværnstene en her forekommende skifrig kvart- sit; den er mørk med smaa klare korn i en skifrig grund- masse. Paa Tisleifjordens lave strande sees ikke fast fjeld; en liden holme ved Storstelen bestod af massiv kvartsit, blaakvarts. Den var isskuret mod øse. Ved Vannevands nordside var sku- ringens retning vsv.—ene.! Fra Sanderstølen har jeg reist mod sv. over Nystølfjeld. Man har her den yngre formation. I be- øyndelsen faar man kun se fast fjeld her og der: ved Brænds- rudsæter lidt lerglimmerskifer; ved Halling-Hevda tykskifrig lerskifer med fald saavel af lagning som skifrighed mod ene. Blaakvarts vedvarer nu, og fjeldet er hyppigere blottet. Ved varden (,steinkjærringen*) paa toppen af Nystølfjeldet har man, som allerede af Keilhau seet, blaakvarts tildels med tydelig sand- stenstruktur. Lagningen er utydelig; antagelig hælder den steilt mod nv. eller n. Oppe paa denne heide er en ved udprægede sted og læsider fremhævet isskuring tydelig; den er rettet mod se. Blandt lese stene er blaakvarts hyppigst, derefter lerglim- merskifer og gneis, endelig sees ogsaa en del stene af dioritisk bergart. Før havde der været udmærket skuring mod øse. at se ved Hallinghevda. Jeg steg ned ved Nysæter og gik mod vsv. langs foden af Nystelfjeldets bratte skraaning, der viser 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 93 læsideformer. Bergarten her er kvartsit; for det meste er den massiv, men antagelig er faldet overalt steilt mnordligt. Ved Holtesæter begynder grundfjeldskvartsit, som er hvidagtig af farve og glimmerførende (et ubetydeligt parti af en horn- blendeskiferagtig bergart er seet deri). Videre mod sv. kommer man til gneis og saa til en smaakornig dioritisk bergart; disse veksler nu flere gange, saaledes er der mellem gaarden Glad- hus og hovedveien nede i dalen blottet to gange gneis og en gang dioritisk bergart. Paa sydsiden af Turkopelv i s. for Skard sæter var gneisens fald 40" mod nv. Saavel ne. som sv. for Holtesæter er der iagttaget en ved stød- og læsidens belig- genhed fremhævet skuring mod 9., altsaa omtrent modsat terrængets hældning her. I overensstemmelse hermed staar, at man efter at have passeret nævnte sæter ikke mere ser stene af de yngre forma- tioners bergarter, men kun af grundfjeldets. Morænematerialiet er for en stor del blokke af noksaa betydelig størrelse. Isens østlige bevægelsesretning her i læ af Nystelfjeld svarer antagelig til den ene.-lige, der iagttages i syd for Skogshorn. Den midterste del af Hallingdalen. R.-o. Fra Rolfshus reiste jeg sydover til Nes. Nærmest i øst for Rolfshus er der blottet grundfjeld af oneis, dioritisk bergart og kvartsit. Der- næst er dalbunden, som er næsten flad og omtrent I km. bred, bedækket af elvegrus indtil Broten (nær Haugen). Jeg lagde særskilt merke til dalens form i ombøiningen, idet jeg tænkte, at der her kunde være paafaldende 'særegenheder; men den bøier om uden saadanne, bred og jevn. Mod nord og øst er dalsiderne jevntskraanende med trange rendeformige forsænk- ninger gravet af elvene; den anden dalside er brattere og har tildels steile fjeldvægge. Fra Broten af og sydover rager op i dal- bunden smaaklipper med udpræget isskuret overflade. Ved Broten er blottet middelskornig kvartsit med smaa biotitskjæl. Herfra sydover til broen over elven ved Lien forekommer kvartsit og amfibolit, der undertiden fører biotit og kan indeholde dette mineral i saa rigelig mængde, at det fortrænger hornblenden. Disse to bergarter veksler med hinanden i lag, som kanske kan være hundrede eller et par hundrede meter tykke hvert. 94 HANS REUSCH. [No. 2. Lagene, som stryger ø.—V. og hælder nordover, tegner sig tydeligt. i Veikulfjeldets steile vestside. I fjeldets sydlige del er faldet paa omtrent 4509: længere mod nord synes det at være steilere. Dalen er altsaa her en tverdal. Kort i syd for broen slaar man i en gneis, som indeholder et grenligt mineral, maaske cor- dierit. Omtrent 2 km. vedvarer nu vestligt faldende gneis og smaakorpig granit, saa fører Veien videre til Nes over mo- rænegrus, der antagelig er paavirket af vand; stenene er til- rundede. R.-0. Jeg gik fra Nes vestover gjennem Rukkedalen. Her- fra har Kjerulf meddelt et profil, efter hvilket man i dalens østlige del skal have en trugformet fold (Kjerulf: Om skurings- mærker etc. Universitetsprogram. Kr. 1871. 49, s. 91, og Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi. Chr. 1879. 40. s. 76). Indtil Langslet er dalen trang, og elven gaar mest i stryg; dalsiden er fornemmelig steil paa sydsiden. Paa den første halvdel af dette veistykke iagttog jeg gneis, dioritisk bergart og kvartsit; faldet er mod vsv.; paa den anden halvdel har man kvartsit med en del dioritisk bergart (amfibolit) underordnet. Faldet, som her først er paa 60*, bliver ved Langslet lodret. Ovenfor Langslet er dalen videre og fladere og bliver adskillig bedækket; først sees dioritisk bergart og massiv gneis (struktur stryger n.—s. og staar steilt), dernæst har man (omtr. 17/2 km. i e. for Johannesgaard) gneisgranit med uregelmæssigt bugtet struktur, og saa granit, der vedvarer til Rukke (indimellem lidt. gneis med sydligt fald); videre gaar man over morænegrus ind- til Synstevand. Ved østsiden af dette er blottet lidt fast fjeld, nemlig dioritisk bergart (amfibolit) og kvartsit, der, som det synes, ligger i omtrent vandret lagning; paa den videre vandring til Buvasbrænna ved Buvand træffer man endnu engang amfi- bolit. Morænegruset i Rukkedalen er lerholdigt; stenene er kant- rundede, i sv. for Rukke bestod kun faa iblandt dem af gneis og granit. Mellem Buvasbrænna og Midtgaarden er flere steder blottet fjeld af den før beskrevne massive smaakornige Dagali- gneis, der tildels indeholder tydelig porfyrisk udskilt feldspat. i 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 95 Medens dalen i nord for Nes ved Veikulfjeld saavidt hidtil jagttaget er en tverdal, er Hallingdalen omkring Nes og nær- mest : syd for dette sted en længdedal indtil Bertnes. Elven har her lidet fald og er næsten en sjø. Fra Bertnes til Guls- vik er dalen igjen en tverdal, der med en del brydninger i det hele overskjærer lagbygningen paa skraa. Krøderen indtil Krødsherred kirke er igjen en længdedal med en kort tver- x I NNN NS SEERE Hallingdalen ved Nes. a. Man ser sydover. Tilhøire rager op fjeldet Graanatten. Dets mod øst faldende lagbygning er synlig i fjeldets ydre former. Foran det og fortsættende udenfor billedet gaar Rukkedalen ind. Tilvenstre har man den lange og forholdsvis lave fjeldryg, der skiller Todalen fra hoveddalen. Der, hvor fuglen flyver, bryder Todøla gjennem ryggen. b. Gjennembrudstedet tegnet paa nærmere hold. bøining paa midten. (Der er adskillig lighed med Numedal, som er en længdedal omkring Norefjord, dernæst bliver en tverdal og saa atter ved Kongsberg en længdedal). Bergarten mellem Nes og Børtnes er middelskornig, hvidagtig kvartsit med en del dioritisk bergart mest med planparallelstruktur. Kvartsiten er tildels feldspatførende og saaledes overgaaende til gneis, Faldet 96 HANS REUSCH. [No 2 er vestligt 50%—600%. [Stalsberg angiver faldet som 385"—509 mod sv.|. De to sidedale, som paa dette strøeg munder ud i hoved- dalen, forholder sig i flere henseender forskjelligt. Medens Rukkedalen er en tverdal, gaar Todalen parallelt med hoveddalen og :adskilles fra denne ved en smal fjeldryg, hvis høide aftager mod syd, indtil den afbrydes af et skaar ved saarden Breten, hvor Todela beier om og gaar ud i hoveddalen. Ryggen fort- sættes imidlertid sydover, den er her ganske lav og har et par indsænkninger, ja, etsteds bryder endog en elv igjennem den. En saadan dal som denne er ikke enestaaende paa østsiderne af Østlandets store dale. Jeg erindrer saaledes om Rendalen ved Østerdalen og Østre Slidres dal ved Valdersdalen. Man har endvidere ved Gudbrandsdalen Joraelv, ved Numedal Ogla og Vergaelv, ved Tinsjøens vasdrag Raua og andre elve, ved Klaraelv Grenaaen. R.-o. De samme bergarter som før, kvartsit, gneis og dio- ritisk bergart, vedvarer til Gilsrud. Faldet er fremdeles mod v. mellem 30" og 607. Allerede i nord for Børtnes var der begyndt at optræde grovkornige granitiske gange og aarer, pegmatitgange; saadanne sees stadig videre nedover dalen. Den sydlige del af Hallingdalen. R.-0. Ved Sevre var der en del smaakornig rødlig gneisgranit. Fra Gislerud til Aavestrud staar rødlig gneisgranit mest smaakornig. Planparallelstruktur (ogsaa lagning, gjerne fremhævet ved indleiret hornblendeskifer) hælder mod v. (hældning omkring 40" iagttaget). Allerede Stalsberg gjør opmerksom paa, at bergarten fører magnetjern, at dens biotit tildels er erstattet med hornblende, og at den meget ligner gneisgranit fra det sydlige af Num- medal. Mellem Aavestrud og Gulsvik har man ikke nogen nævne- værdig masse af fmassiv gneisgranit; gneis er hovedberg- arten. Indtil egnen ved Flaa kirke ler faldet vestligt, senere bliver det mere sydvestligt. Ved Aavestrud, hvor bergar- terne er gneis og hornblendeskifer og faldet er 30" mod 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S. V. 97 vSV., Sees lagbygningen meget tydeligt i fjeldformerne paa nordsiden af dalen, som her gaar v—o0. Omkring Tresteim er typisk gneis underordnet; man har en presset dioritisk bergart eller en hornblendeskifer, der tildels er biotitførende og saaledes gaar over til skjællet glimmerskifer. I bergarten forekommer, navnlig liggende parallelt skifrigheden, smaa aarer og linser af pegmatit. Saadanne forekommer ogsaa i større masser. Der er ogsaa noget kvartsit, tildels feldspatførende. Kvartsit og hornblendeskifer er ogsaa bemerket i den her- skende gneis længere mod se., saaledes omtrent 5 km. før man kommer til Gulsvik. De løse jordarter. Jordbunden i Nes herred er meget mindre frugtbar end i Hallingdalens øvre herreder (se Hel- land: ,Jordbunden i Norge*, s. 126). I disse er jordbunden hovedsagelig morænemateriale. I Nes ligger den vigtigste bebyg- gelse i hoveddalens bund, der er udfyldt med sand i tiden nær- mest efter istiden. Landet har dengang ligget omtrent 160 m. lavere end nu. Jeg gaar ved denne bestemmelse ud fra de grus- afleiringer, der ligger ved Tromaldelvens munding i den nordlige del af Krøderen. Høiden af disse er anslaaet til omtrent 30 m. over indsjøen, og denne ligger 130 m. over havet. I god over- ensstemmelse hermed er det, at sandfladerne ved Nes ligger 165 m. over havet efter jernbaneundersøgelsens maalinger. EFlve- leiet er her kun ubetydelig nedsænket, og dalen er forholds- vis bred. Nedenfor Bertnes er dalen snæver, og man ser ikke til siderne langt opad de skovklædte skraaninger; nu og da findes laget grus med rullesten langs fjeldsiderne. Elven sænker sig stedse dybere i forhold til disse grusafleiringers overside, eftersom man kommer længer nedover i dalen; ved Aavestrud anslog jeg elven til at ligge omtrent 20 meter under den. Ved Sevre-elvens udleb er der i hovedelven 3 omflydte hauge af rullestensgrus, og der ligger ogsaa saadant støttet til dalsiden. Antagelig har Sevre-elven her engang aflagt en Vid.-Selsk. Forh. 1896. No.2. 7 gruskegle, der senere er bleven gjennemskaaret af | landet steg. Den eneste nævneværdige daludvidelse i den ne af Hallingdalen er ved Flaa kirke, hvor lidet sand. re er 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. $. V. 99 A short summary of the contents. Geological notes from Telemark, Inner-Hardanger, Numedal and Hallingdal. De present paper contains geological observations made for the Geological Survey of Norway in the central regions of the southern part of the country. The Thelemarken district lies to the West from Kristiania. We find here over a wide area a division of the Archæan, which contains true clastic rocks, conglomerate, sandstone and phyllite and besides these rocks others of uncertain origin, gneissic rocks, horn- blende schists, ,,hornstones partly of å porphyric appearance* etc. This complex, which is often spoken of as the Telemark-forma- tion and is to be compared with the American Algonkian, is surrounded with gneiss and gneiss-granite. Dahll regarded these as undoubted eruptives, but the relations are not yet sufficiently studied. — Kjerulf has on his maps some spots of porphyritic rocks with the same designation as his postsilurian eruptives. The present author has found these rocks to belong to the Thelemark formation and show traces of pressure. — The first figure on p. 13 shows irregular lenses of quartz with some asbestus (vertically streaked). The encasing rock is diorite. The second” figure represents the spot x on å larger scale. Pag. 14 we se a whetstone-quarry. The rock is quartz-rock with double 100 HANS REUSCH. [No. 2. schistosity. The strata stand vertically; there is one cleavage parallel to the stratification and another one, also vertical, nor- mal upon the first. Under the microscope is seen, that the quartz grains are all elongated. The yearly production from this quarry is about 300,000 pieces. The Inner-Hardangerfjord-region and Hardangervidden, the mountain plateau to the Fast of the Hardangerfjord. Upon the Archæan rests here the High-Mountains formation. Generally the undermost part is phyllite and quartsite (Dictyonema sp. is found), the uppermost consists wholly of erystalline schist, mica- schist, gneiss, hornblendeschist etc. Brøgger thinks, that the succession is normal, other geologists are of the opinion, that the upper part is Archæan pushed over the rest, åa view which certainly looks very probable in some cases (see pag. 69). The flat mountains HÅ and RÅ on p. 73 consist of this , High Montains formation* reposing upon the Archæan, in which there are formed valleys with the lakes 1,2, 3. In the map on p. 34 the undermost part of the, High-Moun- tains formation, is obliquely streaked; the upper part and the undoubted Archæan are left white; the cross hachured parts are dioritic rocks, which form the southern outposts of the high Jotun-montains. Where the plateau joins the side of åa valley, the rock is often rent with fissures running along the trend of the valley. These fissures are probably formed by earthquakes. The fig. pag. 24 shows some rents of this kind along the Sørfjord, the innermost branch of the Hardangerfjord. The fig. on pag. 30 shows åa bank of granite divided up to pieces by the withering (probably mostly by the frost) on the high plateau. Perched blocks are often only remains of morainic matter as shown p. 29, where the little river by » has washed the moraipe a in such å way, that there only lie some few scattered huge blocks upon the ice-smooted rock at c. In the common morainic stuff on the high mountain there are found some peculiar small hills of small-grained gravel as dr ne 1896.] GEOL. IAGTTAGELSER I TELEMARKEN 0. S V. 101 shown on pag. 32. I have described similar hills from av other region and tried to give an explanation of their origin (Chri- stiania vidensk.-selskabs forhandl. 1896, no. 1, s. 11.) Numedal and Hallingdal. Dal means valley. Maps on p. 4 and 34. The general slope of the land on the East-side of the high plateaus in Southern Norway is toward the SE, but the upper parts of the valleys here in question are run- ning ENE probably due to an inelination of the district in å remote geological period. On pag. 35 are some views from Numedal. The whole region is Archæan but not yet much studied. The chief result of the authors studies was, that the Tele- mark-formation with its true clastic rocks (conglomerate) was shown to extend over the middle part of Numedal to Hallingdal. Å rock, which is frequently met in some parts, is ,the Dagali- gneiss*, gray, showing a fine grained groundmass with scattered felspar crystals of about 2—3 mm. Some varieties are peculiar containing rather big hornblendecrystals and grains of magnetic iron-ore. In the environs of these latter the black mica is absent from the groundmass, and in section one sees the rock full of white spots, everyone with a dark dot in the middle of it (fig. pag. 36, natural size). Kindred to this gneiss is another one, middlegrained, gray and reddish containing magnetite and amphibole. The small lines in the figure pag. 49 are scales of black mica. The amphibole crystals stand as shown in the figure often in an oblique position in relation to the parallel structure of the rock, as this is marked by scales of mica. Fig. 39 shows a lake; the winter ice has pushed up stones along the swampy borders. There are formed low ramparts, which produce small lagunes (L) at the mouths of the brooks running into the lake The undermost figure shows the rampart partly covered with pieces of peatmoss (T) broken up of the marsh (M). Two giants kettles joined together have made the natural bridge seen on p. 46. 'The rock is quartzite. 102 H. REUSCH. GEOL. IAGTT. I THELEMARKEN 0.8.V. [No.2.1896] — The following figures illustrate other geological and geo- graphical details of the region. Some small isolated mountains protruding from the bottom of the Hallingdal (fig. pag. 87) are probably formed in that way, that the valley at some remote period was eroded to åa higher level than now. After a standstill erosion was again powerful and made the present bottoms of the valleys leaving only the isolated mountains. Compare the old bottom of the Numedal where the two fowls are flying in the figure pag. 35. Trykt den 9 mai 1896. Kystvegetationen v ” 4 ons, musest komsdal, Nord: og Søndtjord Af Ove Dahl (Christiania Videnskabsselskabs forhandlinger 1896 no. 3) gr Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1896 Kystvegetationen i Romsdal, Nord- og Søndfjord af Ove Dahl. (Fremlagt i mødet den 6te december 1895). Bs det foregaaende aar tilstodes der mig ogsaa 1895 understøttelse af Rathkes legat til at undersøge karplan- ternes udbredelse paa kysten af Romsdals og Nordre Bergen- hus amter. Det nordligste sted, jeg paa denne reise besøgte, var Kvitholmen fyr paa grænsen mellem Nordmøres og Romsdals fogderier, det sydligste var Værøi Askevold prestegjeld, straks nord for Sulenøerne ved indløbet til Sognefjorden. Under- søgelserne begyndte ved Askevaagen i Hustad sogn i ydre Romsdal lste juli og afsluttedes 2den septbr. paa Åskroven i Kin prestegjeld i Søndfjord. I Hustad sogn undersøgtes saavel de lavere strandpartier som fjeldstrækningerne fra forbjerget Stemshesten til Skalten. En ekskursion foretoges ogsaa til det tilstødende fjeldparti Tverfjeldene i Frænen prestegjeld (hulen ,Troldkirken*). I hovedsognet Bud botaniseredes især paa Guleberget nær hovedkirken. I Akerø pgd. undersøgtes den store ø Gossen (i daglig tale ofte benævnt Akerø) samt Husøen med Ona fiskevær og fyr i Sandø anneks. De øvrige til Sandø sogn hørende Vid.-Selsk. forh. 1896. No. 3. 1 4 OVE DAHL. [No. SJ dele Sandø og den nordlige del af Harø besøgte jeg for- rige aar. I ydre Søndmøre, hvor jeg 1894 omtrent udelukkende foretog mine botaniske undersøgelser, opholdt jeg mig kun et par dage paa Larsnæs paa vestsiden af Gurskøen. Herfra gjorde jeg paany en ekskursion til Dolstenshulen paa Sandø samt botaniserede ved de store bugter Gjerdsviken og Gur- sken paa Gurskøens vestside, der ei undersøgtes det fore- gaaende aar. Paa Statlandet i Nordfjord, hvor jeg forrige aar fore- tog en 2 dages ekskursion, gjordes endel supplerende under- søgelser, navnlig ved Revihorn paa østsiden, paa det vestligste forbjerg Kjærringa, paa sanden ved Ervik og i det indre fjeldparti mellem Mørkedalen og Drage (,,Langedalen*). Den væsentligste del af mine undersøgelser foretoges dog paa øerne i Nord- og Søndfjord, nemlig: Selø, Barmø, Silden, der ligesom Stat hører til Selje hovedsogn, og den store ø Vaagsø, der udgjør et anneks for sig selv. I Bremanger pgd. botaniseredes i henved to uger paa Bremangerland og Frøien. I Kin pgd. undersøgtes Hovden og det dermed ved et smalt eide forbundne Barekstenland, Batalden, Lille Batalden, Skorpen, Kin, Reksten, Askroven og Tansø; derimod hindredes jeg af omstændighedemme fra at besøge Svanø i Stafanger anneks. I Askevold pgd. besøgtes den nordvestlige del af Atleø samt Tviberg, Alden og Værø. Sydvestpartiet af Atleø og Svanø undersøgtes 1834 af den svenske botaniker Myrin, hvorom nedenfor. Ligesom de forrige aar undersøgte trakter er ogsaa de her nævnte kystpartier omtrent ukjendte i botanisk henseende, specielt hvad karplanterne angaar. Fra E. Kaurin (sogneprest til Bud 1868—74) haves i Blytts Norges Flora nogle faa angivelser fra Hustad, Bud og Akerø. Fra Statlandet og Vaagsø findes i Å. Blytts Bidrag til * Kundskaben om Karplanternes Udbredelse i Norge (Chr.a vid.- i 1896.] kystTvEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 5 selsk. forh. 1882, 86 og 92) nogle angivelser af afdøde sogne- prest til Selje J. Landmark og dennes søn, nuværende prest i Flakstad, J. R. Landmark. Især fra Rugsund i Nordfjord forekommer nogle angivel- ser i Norges Flora fra læge N. Wulfsberg, der navnlig fore- tog bryologiske undersøgelser i fjorddistrikterne i Nord- og Søndfjord. Fra Frøien findes i Norg. Fl. nogle angivelser af prof. A. Blytt. Enkeltvis forekommer ogsaa 1 de nævnte kilder nogle angivelser fra prof. Collett, fiskeriinspektør Landmark og cand. real. K. Bjørlykke. Fra sidste halvdel af forrige aarhundrede forekommer i » Efterretninger om Provstiet Nordfjord i Bergens Stift i Norge* af presten J. A. Krog (udgivet af Det kgl. Selsk. f. Norges Vel i Topograf.-stat. Saml. IT 2) en fortegnelse over Nordfjords planter. Men denne indeholder flere tvivlsomme angivelser, nævner som oftest ikke specielle voksesteder og synes efter stedsangivelserne at dømme især at omfatte fjorddistrikterne.! Af ulige større interesse er Myrins reiseskildring 1 ,,Dag- bok under en botanisk resa uti vestlige Norrige af UC. G. Myrin* i Skandia VI (Upsala 1835, 18 flg.). De steder 1 ydre Nordfjord, som Myrin besøgte, var: Selje prestegaards om- givelser, Drage paa Statlandet, Selø (klosterøen), Osmundsvaag paa fastlandet ligeoverfor Vaagsøen, samt i Søndfjord: Svanø og sydvestpartiet af Atleø (benævnt Hatleø) ved Lervaag og Vilnæs kirke. Bryologiske undersøgelser har, saa vidt mig bekjendt, for- uden af Myrin været foretaget af lægerne Wulfsberg (f. eks. ved Rugsund og paa Marøen i Nordfjord) og F. Kjær (f. eks. ved Florø og Svanø) samt af cand. real. B. Kaalaas og ama- nuensis R. Fridtz (specielt Rugsund, Marøen, Alden og Atleø). 1 Se dog nedenfor under Stat. Angivelserne for fjorddistrikterne fortjener i alfald en nærmere undersøgelse. 6 OVE DAHL. [No. 3. Fra et saa vidtstrakt felt er dog dette kun yderst spar- somme meddelelser, der ingenlunde kan give nogen forestil- ling om vegetationen i det hele paa de nævnte kyststræk- ninger. I det følgende skal jeg derfor forsøge at give en sammen- hængende fremstilling af karplanternes udbredelse i ydre Roms- dal, Nord- og Søndfjord med dertil knyttede topografiske med- delelser”. En speciel fortegnelse over de paa reisen iagttagne kar- planter tilføies tilslut. Bud prestegjeld (indtil 1755 residerende kapellani under Akerø; navnet af oldnorsk bid om fiskeleiet) imdbefatter de to sogne: Bud, sydligst, og Hustad. Det begrændses mod nord- øst af Eide sogn i Nordmøre, hvorfra det skilles ved en temme- lig høi fjeldkjede, der 63 " n. b. begynder med forbjerget Stems- hesten (toppene 538 og 680 m.) og fortsættes mod sydøst i M æ- len (775 m.), Bollen (602 m.) og Tverfjeldene. Dette sidste høie fjeldparti tilligemed de 1 vest derfor liggende fjelde Rødtuen (596 m.), Skalten (698 m.) med Løvhorn (602 m.) danner ogsaa grænsen mod syd til Frænens prestegjeld. Mod havet be- grænses det i nordvest af Hustadviken, en veirhaard havstræk- ning, der tildels mangler skjærgaard, i sydvest af Buddybet 1 Som kilder hertil skal, foruden egne iagttagelser, mundtlige eller skriftlige meddelelser fra folk i de forskjellige Uistrikter, nævnes: Molde og Romsdalen (reisehaandbog udg. af Molde og Romsdals turistforening [ved Bastian Dahl], Kr.a 18992), E. Mohn: Stat (Den norske Turistfor. Aarb. 1991—92, pag. 4 flg.), Norges officielle Sta- tistik efter folketællingen 1891 (Kr.a 1894), A. Helland: Jordbunden i Norge (Kr.a 1893), A. Helland: Jordbunden i Romsdals amt (Kr.a 1895) udkom først under afhandlingens trykning. M. Irgens og Th. Hiortdahl: Om de geologiske Forhcld paa Kyststrækningen af Nordre Bergenhus Amt (Kr.a 1864), H. Reusch: Kinnekloven samt Konglomerat-Sandstenfelterne i Nordfjord, Søndfjord etc. (Nyt Ma- gazin f. Naturvdsk., b. XXVD. 1896.] kvySTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 7 og Julsundet, der adskiller det fra Akerø pgd. Udenfor kysten ligger i Bud sogn en række mindre øer fra Bjørnsundsøerne (fiskevær og fyr) til Drogen (det gamle Frekey, fiskevær), udenfor Hustad sogn indtil Stemshesten er der kun smaa hol- mer, hvoraf de fleste er ubeboede. Et gammelt navn paa Hustad sogn, der endnu tildels bruges af befolkningen, er Stim (Stem, Stemme, heraf Stemshesten). De høieste fjelde er de ovenfor nævnte grænsefjelde mod Eide og Frænen. Lavere aaser er Holberget nær Hustad gaard (210 m.) og Åslakstenen, en noget lavere, steil klippe lige i vest derfor, begge i Hustad sogn, samt Myrstenen (120 m.) og Gule- berget (144 m.) i Bud. Ellers er prestegjeldet 1 sin ydre del fladt. Stemshesten løber næsten umiddelbart ud i havet med et meget smalt forland, men mellem det nævnte fjeld og dets fortsættelse paa østsiden og Holberget—Rødtuen paa vest- siden fører et temmelig bredt dalføre over til Eide sogn, og fladlandet mellem Rødtuen—Skalten og havet er 3—11 km. Af ferskvande er det vigtigste Hostadvandet vest for Mælen. Herfra kommer Farstadelven, der gjennemstrømmer det nævnte dalføre og udmunder i Farstadbugten straks vest for Stems- hesten. I samme retning som denne elv løber paa dalens anden side Hustadelven, der kommer fra Frelsvandet vest for Rødtuen og udmunder i Hustadbugten ved Hustadgaardene. Disse be- grændses mod sydvest af Herskarselven (Sagelven), der kommer fra et par smaavand mellem Løvhorn og Rødtuen. Sydsiden af sidstnævnte fjeldparti skraaner ned mod et 4 km. langt vand, Langvandet i Frænen. De fleste gaarde i prestegjeldet ligger nede ved stranden. Specielt kan nævnes Bud fiskevær (60 beboede huse nær kirken med 337 indbyggere) og preste- gaarden, ytre Kalsvik, 2 km. i øst derfor, den største jord- eiendom i sognet. I Hustad sogn skal nævnes: Male (10 brug) og Malefeten paa vestsiden af den 3 km. lange Hustadbugt, Hustad (26 brug) ved bunden af den nævnte bugt og Nerland (25 brug) paa østsiden. 4 km. fra Hustadbugten skjærer Far- stadbugten sig 2 km. ind i landet. Ved bunden af denne under Stemshesten ligger gaarden Farstad (28 brug). Til SPP 8 ; OVE DAHL. ; [No. 3. Romsdal regnes ogsaa gaardene Skottem (20 brug) og Sand- blaast ved Sandblaastvaagen (7 brug), uagtet de ligger paa den anden side af det naturlige grænseskjel Stemshesten. Landeveien følger kystens retning mod nordøst i en afstand af ca. 3 km. fra Hustadviken, 24 km. fra Bud til Sandblaast. En sidevei fører ogsaa 8 km. langs Stemshestens og Mælens øst- skraaning til Hostadvandet gjennem et paa østsiden forholds- vis godt opdyrket dalføre med fjeldvei over til Eide i Nordmøre. Det indre fladland mellem Farstad og Hustad (4 km.) og Hu- stad og Bud (13 km.) bestaar paa begge sider af veien om- trent udelukkende af udyrkede myrstrækninger. Som und- tagelse herfra kan nævnes gaarden Venaas (3 brug) i Hustad lige ved grænsen mod Bud. Her er der ved landeveien endog gjort forsøg til træplantninger. Endelig kan nævnes gaardene Skarset (8 brug) under Skaltens nordside og Gammelsæter paa Rødtuens vestside. Bud herred udgjør i det hele 153 km.” med 2470 indbyg- gere (efter folketællingen januar 1891) med 47 matrikulerede eiendomme, 168 brug (efter matrikelen 1890). Det faste fjeld i prestegjeldet bestaar af gneis" (75 km.* iflg. Helland 1. c. 250), men større partier bestaar af torv, sand, aur og ler (73 km.*). Ifølge Helland (1. c. 283) ligger 78% af herredet under 500 fod. Jordbunden bestaar forresten paa hele den undersøgte kyststrækning hovedsagelig af mere eller mindre sandholdig muldjord og muldmyrer. Madjorden hviler paa større stræk- ninger paa en skorpe aur og grus (af ca. 1 dem.s tykkelse) og under denne en sandblandet lere. Den dybere muldjord hviler 1 regelen paa selve leren og tildels paa sand. 'Torvmyrerne hviler som oftest paa sandgrund. Jordbunden maa i det hele taget ansees for at være nok saa frugtbar paa hele kyststræk- ningen. Den rigelige tilgang paa gjødsel i den mængde tare, der drives i land, samt affaldet fra fiskerierne gjør, at der kan opdrives store avlinger i forhold til udstrækningen. Høav- lingen angives paa nogenlunde drænerede marker at være 30 1896.] kvsTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 9 å 40 vog pr. maal. Havre er den fornemste kornsort, og kan der avles indtil 4 tønder pr. maal. Bygget (seksradet) vokser nok saa godt paa sandjorden, men er mere variabelt (3 å 5 tønder pr. maal). Rodfrugter trives godt, men dyrkes lidet, naar undtages poteter (20 å 25 tønder pr. maal). Ribs og stikkelsbær trives godt, naar de er beskyttede mod storme og sjødrev. Frugttrær trives i regelen ikke uden som espalier paa vægge mod syd eller paa særlig beskyttede lokaliteter og ved omhyggelig pleie. I Bud levner myrerne kun liden plads til engdyrkning og akerbrug (aker 2,1 km.*, eng 11,8 km.?*, skog 5 km? iflg. Helland). Der dyrkes dog saavel havre som byg og i almin- delige aar giver havren omtrent 6 fold og bygget 5. Det fugtige og stormfulde klimat hindrer dog undertiden, at kornet og da især havren kommer til modenhed. I de senere aar er dyrkningen af byg, der tidligere var tilsidesat for havren, til- taget. Derimod har dyrkning af rug og hvede som ellers ude ved havkanten ei ført til noget gunstigt resultat. Vægten af sidste aars havre var 59 kg. pr. tønde (140 liter) og af byg 84 kg. pr. tønde. Af poteter saaedes paa Bud prestegaard forrige aar 5 tdr. og høstedes 60 tdr. Aarets avling maa dog for den hele kyststrækning siges at være under et middelsaar. Forsommeren og juli maaned var 1 det hele meget tør, saa at aker og eng mangesteds hin- dredes 1 væksten, og det senere regnfulde veir bevirkede, at saavel hø som korn blev af mindre god beskaffenhed. Havnegangene er i Bud pgd. gjennemgaaende nok saa gode, dog er de oftest myrlændte og bevoksede med lyng. Hvad vegetationen ellers angaar, er den 1 høi grad afhængig af lokalitetens beskaffenhed. Langs stranden i Bud pgd. er den saaledes forskjellig, hvor der er sumpenge, og hvor der er sandbund. Fra Bud kirke nordover til Male er det første tilfældet. Man har her den sædvanlige vegetation, der udmerker noget fugtige havstrande, som Glyceria maritima Wahlb., Carex norvegica Willd., C. salina Wahlenb., OC. mari- tima Mill., C. Oederi Ehrh., C. Hornscuchiana Hoppe, Blysmus 10 OVE DAHL. [No. 3. k rufus Link, Heleocharis uniglumis Koch, Triglochin maritimum L., Juncus bottnicus Wahlenb., Orcmis latifolia L., (Hustadelvens østside), Atriplex hastata L., Rumex crispus L., Polygonum am- phibium L. 8 terrestre, Plantago maritima L., Armeria maritima L., Myosotis cæspitosa Sch., Aster tripohum L., Scutellaria galeri- culata L., Glaux maritima L , Angelica silvestris L., Archangelica litoralis Fr., Haloscias scoteum YFr., Ranunculus sceleratus L., Cochlearia officinalis L., Lepigomum caminum Leffl., Stellaria eras- sifoha Ehrh. Heriblandt forekommer dog ogsaa enkelte, der foretrækker en mere sandig bund, som Agrostis alba L. var. stolomfera, Halianthus peploides Fr., Potentilla Anserina L. og endel ukrudsplanter som Stellaria media Vill. ete. Paa fugtige lokaliteter nær stranden optræder ogsaa en hel del af de planter, der almindelig findes 1 og ved fersk- vand, som Equisetum palustre & fluviatile L., Agrostis camina L., Phragmites communis Trin., Glyceria fluitans Wahlenb., Carices (0. pauciflora Lightf., canescens L., stellulata Good., vulgaris Fr., flava L., pamicea L., ampullacea Godr.), Heleocharis palustris R. Br., Eriophorum angustifoliuum Roth. & vaginatum L.. Junci (J. filiformis L., conglomeratus L., effusus L., articulatus L., buffonius L., supimus Moench.), Orchis maculata L., Sparganium ramosum Huds. (Hustad, Kaurin), affime Rchb., (minimum Fr. ?), Potamogeton natans L. & polygomfolius Pourr., Lemna minor L., Callitriche stagnalis Scop. & verna Kitz., Soyera paludosa Godr., Galium palustre & uliginosum L., Menyanthes trifohata L., Lysimachia thyrsiflora L., Pedicularis palustris L., Veromica seutellata & Beccabunga L., Caltha palustris L., Ranunculus Flammula L., Drosera rotundifolia & longifolia L., Parnassia palustris L., Nym- phæa alba L., Viola palustris L., Montia fontana L., Stellaria uliginosa Murr., Lychmis Flos Cuculli L., Hippuris vulgaris L., Myriophyllum alterniflorum DOC., Epilobium palustre L., Coma- rum palustre L. Heriblandt optræder ogsaa nogle specielt for vestkysten egne planter, som Juncus squarrosus L., Narthe- cium ossifragum Huds., Pedicularis sylvatica L. Disse, navnlig den første, og enkelte af de foran nævnte arter optræder ogsaa i torvmyrerne, der danner midtpartiet mellem strand- 1896.] kySsTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 11 vegetationen og fjeldpartiets fod (smlg. ovenfor). Her er røs- lyngen (Calluna vulgaris Salisb.) mest fremtrædende. Af andre planter, der optræder her, kan nævnes: Nardus stricta L., Festuca ovima & rubra L., Atra flexuosa & cæspitosa L., Scirpus cæspitosus L., Luzula mazima Desv., Carex piulifera & pulicaris L., Galium saxatile L., Erica Tetralix L., Polygala depressa Wend., Hypericum pulchrum L., Potentilla Tormentilla L.1. Vegetationen paa de opdyrkede enge er omtrent den samme som inde i landet. Merkes bør, at her som ellers i kysttrakter optræder Plantago lanceolata L. og Lychmis Flos Cueulli L. langt hyppigere end inde i landet. Paa dyrket eng ved Venaas saaes Åchillea Ptarmica L., der i de ydre kystegne rimeligvis kun er tilfældig indkommet med græsfrø. Paa fugtige enge under Åslakstenen ved Hustad saaes flere orchidéer saasom: Orchis maculata L., Gymnadema conopsea R. Br., Platanthera bifolia Rehb. & chlorantha Cust., Peristylis albidus Lindl. Interessantere er derimod vegetationen paa de tørre, skrind- muldede bakker og fjeldknauser nær stranden og paa sand- strand. Nær gaarden Malefeten, 1 km. vest for Hustad, strækker der sig en stenvold (moræne) henved 10 m. over laveste vandstand, ca. 450 m. lang og 6—18 m. bred. I denne kan iagttages mange tragtformige fordybninger og stenrøser,- levninger af gamle begravelsespladse, ligesom der paa selve gaarden Malefeten og Male findes større gravhauge. Vegeta- tionen paa disse ærværdige oldtidslevninger bestaar fornemmelig af planter som: Veromica arvensis L., Arabis Thaliana L., Sa- gina subulata Wimm., Arenaria serpyllifolia L., Cerasttum tetran- drum Curt., Linum catharticum L. (altsaa især boreale planter) foruden trivielle arter som Festuca rubra d& ovina L., Nardus stricta L., Viola tricolor L., Cerastium vulgatum L. Den samme vegetation optræder ogsaa paa tørre berg og bakker ved Bud kirke. | Ellers frembyder dog heller ikke den sandige jordbund ved Hustad—Male med sit dække af et tyndt jordlag synderligt 1 TI torvmyrerne findes ofte furustubber (indtil 3 lag iflg. Helland: Jordbunden i Romsdals amt, pag. 352). 12 OVE DAHL. [No. 3 af interesse, og de smaa flekker af sandstrand paa vestsiden af Hustadbugten ligger i havets niveau, saa at de beskylles af flodbølgen og ei kan afgive plads for nogen speciel sand- strandsflora. Anderledes er forholdet med de sandige lokali- teter ved den ligeoverfor liggende gaard Nerland. Her>har man tildels høie marbakker ned mod søen, hvor udprægede sandstrandplanter kan fæste rod. Nede ved stranden nær vandfladen saaes hist og her spredtvoxende straa af Tritcum junceum L. og en strandform af T. repens L., mindende noget om T.acutum DC., og paa en sandbanke saaes Psamma arenaria Roem & Schult. og Carex arenaria L. (begge uden blomster- aks) at vokse i selskab med en løgart, der var meget lidet udviklet, men neppe kunde være andet end Allium oleraceum L. Paa den græsbundne sandige bakke ned mod stranden bemerkedes Frigeron alpimis L., Botrychium Lunaria L. og Orchis mascula L. Denne sandgrund er iøvrigt en udmerket lokalitet for orchidéer, særlig Gymmnademia conopsea R. Br. og Listera ovata R. Br. Ovenfor sandbakkerne paa den sandige eng optræder ogsaa flere planter, der er sjeldne ude ved ky- sten, som Carex glauca Scop., Erigeron acris L., Hieracuum Pilo- sella & dubium L., Galium verum L., Pimpinella Saxifraga L., Ranunculus acris L. 3 Stevemi, Arabis hirsuta Scop., Draba in- cana L., Arenaria serpyllifolia L., Linum catharticum L., Anthyllis Vulneraria L. samt Salix hastata L. Nær Hustadelvens munding saaes kraftige eksemplarer af Verbascum migrum L. og Carex glauca Scop. samt i mængde Arnica montana L. og paa den fugtige strandeng sammesteds Orchis latifolia L. og Carex Hornschuchiana Hoppe (som oven- for nævnt). Samme eiendommelige vegetation iagttoges ogsaa 4 km. vest for Hustad ved Farstadelvens munding og videre langs Farstadbugtens østside samt paa forskjellige sandige lokaliteter nær gaardene Skottem. Nede ved Farstadelven og paa sandige steder ved lande- veien øst for Skottem saaes saaledes 1 mængde Carex ncurva Lightf. Men den plante, der ved Farstadelvens munding og 1896.| rkysTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 13 langs Farstadbugtens østside er absolut dominerende, er Tyiti- cum junceum L., der her optræder i umaadelige masser ved søen og paa marbakkerne, næsten fortrængende Elymus arena- rus L. Ovenfor disse lokaliteter og paa de flade sandmarker nær stranden ved Skottem optræder foruden de ved Nerland nævnte planter ogsaa Briza media L., Avena pubescens L., Pri- mula officinalis Jacq. samt paa en lokalitet ved Skottem Juncus balticus Willd., der iflg. Norg. Fl. pag. 1207 ei er funden mel- lem Stavanger og Alstenø i Vefsen. Endvidere kan nævnes Stellaria crassifolia Ehrh. voksende i sanden ved en bæk neden- for Farstad samt paa en fugtig strandkant ved Skottem Gen- hana Amarella L. i mængde. Ved den nærliggende Sandblaastvaag optræder atter paa grund af lokalitetens beskaffenhed endel af de planter, der foretrækker dyndet jordbund, som Carex salina Wahlenb., mor- vegica Willd., maritima Mill., Lepigonum caninum Leffl. Langs Farstadelven ovenfor Farstad saaes Carex ampul- lacea Godr., Iris Pseudacorus L. og Sparganuim ramosum Huds. Vegetationen ude paa holmerne udenfor Hustad frembød iutet af synderlig interesse udenfor den almindelige strand- vegetation, almindelige ukruds- og engplanter. Baggrunden dannes, som ovenfor meddelt, i Hustad—Bud af det fjeldparti, der nordligst begynder med Stemshesten, derpaa afbrydes af dalføret mellem Farstad- og Hustadelvene, og fortsættes i Holberget, Aslakstenen, Rødtuen, Skalten og Guleberget. Disse fjelde omgiver prestegjeldet i en halvkreds da der baade foran Stemshesten og Guleberget kun er en meget smal kyststribe. Lyngvegetationen, der udgjør største- delen af mellempartiet mellem stranden og fjeldene, dækker ogsaa mangesteds fjeldenes fod. Men oppe i lierne og urerne optræder der en langt frodigere vegetation. I fjeldlierne fore- findes nemlig adskillig birk, lidt furu, (f. eks. under Rødtuen og Skalten, enkeltvis paa myrerne og i lierne), or og rogn, men ogsaa mangesteds og i ikke ringe mængde hassel samt spredt et og andet almetræ (f. eks. paa Stemshestens østside, under Rød- tuen, Skaltens sydvestside). Dog er det næsten kun i lierne OA En 14 OVE DAHL. [No. 3. 8 under Stemshesten, at man kan iagttage en frodig livegetation af subarktisk art med karakterplanter som Polystichum Filix mas Roth., Asplemum Filiz femina Bernh., Convallaria verticel- lata L., Mulgedium alpinum Less., Ranunculus acomtifolus L., Stellaria nemorum L. og Geramum sylvatieum L. TIblandt disse optræder ogsaa endel af de almindeligste boreale planter, der følger hasselen, som ÅAsperula odorata L., Stachys sylvatica L., Scrophularia nodosa L., Actæa spicata L. og Geramum Roberti- amm L. En og anden atlantisk art kan ogsaa lagttages som Polystichum Oreopteris DC., Luzula maxima Desv., Carex binervis Sm., Samicula europea L. og, som det synes meget sparsomt, Asplenium Adianthum mnigrum L. (i en dyb klipperevne). Næsten ublandet boreal er vegetationen i urerne paa sydvestsiden af Holberget og under Aslakstenen 1 Hustad. Fra det første sted skal anføres: Pleris aqvilima L., Poly- podium vulgare L., Asplemum Trichomanes L., (A. septentrionale under det nærliggende Lyngstadfjeld >: nordpartiet af Rød- tuen), Calamagrostis Epigeios Roth., Avena elattor L. var., Avena pubescens L., Dactylis glomerata L., Brachypodium silvaticum R. S., Trittcum cammum Schreb.. T. repens L. (forma), Carex duyi- tata L., Convallaria majalis L., Gnaphalium silvaticum L., Lamp-. sana communis L., Lactuca muralis Fres., Asperula odorata L., Viburnum OQpulus L., Gentiana campestris L., Clinopodium vul- gare L,, Stachys silvatica L., Verbasceum Thapsus L., Scrophu- laria nodosa L.. Veronica Chamædrys L., Pimpinella Saxifraga L., Actæa spicata L., Turritis glabra L., Arabis hirsuta Scop., A. Thaliana L., Viola silvatica Fr., Arenaria serpyllifoha L., Hypericum quadrangulum L., Polygala vulgaris L., Geranum Robertianm L., G. lmeidum L., Linum cathartium L., Epilo- bium montanum L., E. collinum Gmel., Circea alpina L., Cotone- aster vulgaris Lindl., Rosa camina L., R. mollissima Willd., Fragaria vesca L., Geum urbamim L., Vicia silvatica & sepum L., Orobus tuberosus L. MHeriblandt optræder ogsaa Draba al- pina L. (arktisk) samt atlantiske planter som Carex binervis Sm., Luzula mazima Desv., Digitalis purpurea L., Samicula europæa L., Chrysosplenium oppositifolium L., Cardamine silvattea i 1896.] kYSTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD 15 Link og Hypericum pulchrum L. samt i en klipperevne et par tuer af Asplemum Adianthum migrum L. Fjeldet har sit navn Holberget af den store hule Duheller (hulen), der ca. 60 m. o. h. gaar henved 30 m. dybt ind i fjeldets forside med en skjev halveirkelformig indgang. Hulen er ca. 5 m. bred, og hvelvingen er 10—15 m. høi. Vegeta- tionen inde i hulen er den for saadanne lokaliteter almindelige: mindre bregner som Polypodium vulgare L., Asplenium Tricho- manes L. og Cystopteris fragilis Bernh. i revnerne. Opad mod hulen og ved dens indgang saaes kun almindelige planter som: Polystichum Filiz mas L., Poa nemoralis Wahlenb., Ru- mex Acetosa L., Valeriana sambucifolia Mik., Taraxacum offici- nale L., Galeopsis Tetrahit L., Pyrola minor & secunda L., An- thriseus silvestris Hoffm., Ranunculus acris L., Rubus idæus L., Ozalis Acetosella L., Geramum silvaticum L. ete., nogle faa bo- reale som Veromca Chamædrys L., Geum urbanum L., Gera- mum Robertianum L., nogle atlantiske som Carex binervis Sm., Luzula mazima Desv., Narthecium ossifragum Huds., Digitalis purpurea L., Erica Tetralix L., Pol pgala depressa Wend., Hype- ricum pulchrum L. Under Aslakstenen er vegetationen 1 det hele og store taget omtrent den samme, dog er den paa langt nær saa artrig, og sjeldenheder som Cotoneaster vulgaris Lindl. og Ge- ranium lucidum L. synes at mangle. Under de i vest herfor liggende fjelde Rødtuen og Skalten er den boreale vegetation reduceret til de under Stemshesten nævnte almindeligste arter. Dog bør nævnes, at Carex silva- ica Huds. fandtes i mængde under Skalten ovenfor gaardene- Skarset, medens den ei ellers er bemerket af mig ved hav- kysten i Romsdal og Nordre Bergenhus amter. Under Guleberget ved Bud kirke er den boreale flora i urerne og hasselkrattene atter langt frodigere, idet her en stor del af de for Holberget anførte optræder, saaledes Asple- nium Trichomanes L., Avena elatior L. var., Å. pubescens L., Brachypodlum silvatieum BR. & S., Convallaria majalis L., Gna- phalium silvaticum L., Lampsana communis L., Lactuca muralis 16 OVE ÅR. | [No18: 3 Fres., Clinopodium vulgare L., Stachys sylvatica L. (Draba incana L., arktisk), Arenaria serpyllifolia L., Geramum Robertianum L, Linum catharticum L., Rosa canina & villosa L. (forma), Fra- garia vesca L., Geum urbanmm L. og Vicia silvatica L. samt Orobus mger og 0. vernus L. (den sidste sparsomt), der ei bemerkedes i urerne i Hustad sogn. Af sjeldnere vestlands- planter kan herfra anføres: Samicula europea L., Hieracium protractum Fr. samt Orchis mascula L. Gagea lutea, Schult., der er meget sjelden paa vestkysten, angives i Norg. Fl. for Bud iflg. Kaurin. Oppe paa plateauerne af de lavere fjelde er lyngvegeta- tionen med iblandede trivielle græs og halvgræs, som Nardus stricta L., Festuca ovina L., Anthoxantum odoratum L., Juncus squarrosus L., Scirpus cæspitosus Li. etc., fremherskende. Nævnes fortjener alene, at jeg oppe paa Guleberget blandt denne vege- tation saa Pyrola media L., Platanthera bifolia Rehb. & chlo- rantha Cust. Paa Skaltens høideryg saaes Carex rigida Good., 1 urer og fugtige skraaninger i mængde Allosurus Crispus Bernh. og ved foden paa sydøstsiden Listera cordata R. Br. Noget interessantere er floraen oppe paa Stemshesten og Mælen. Paa en fugtig skraaning langs en bæk nedenfor Stemshestens nordligste og laveste varde saaes: Epilobium anagallidifolum Lam. & Hornemanmi Rehb., Circeæa alpina L., Chrysosplenuum oppositifolium L., Cerastium trigymuim Vill., Veronica alpina L., Saxifraga stellaris L., Cardamine sitvatica Link. og Juncus tri- glumis L. Af fjeldplanter saaes ellers de almindeligste som Carex rigida Good., Juncus trifidus L., Luzula spicata Desv., Salix herbacea L., Gnaphalium supinum L., Hieracum alpinum L., Arctostaphyllos alpina Spr., Phyllodoce coerulea Gr. & Godr., Azalea procumbens L., Alchemilla alpina L. og Silene acaulis L. I urerne saaes ogsaa her Allosurus crispus Bernh. Nogle faa nye arter begyndte at vise sig, da jeg (forøvrigt i tæt skodde og øsregn) nærmede mig varden paa det med Stemshesten forbundne høiere fjeld Mælen, nemlig Cerastium alpimum L., Sibbaldia procumbens L., Potentilla maculata Pour. og som en merkværdighed Dryas octopetala L. Dette er nemlig det, havet 1896.] kvysTvEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 17 nærmeste sted (5 km. fra den aabne Hustadvik), at jeg har bemerket denne plante i Romsdals amt. Paa sydsiden af Skalten og Rødtuen ligger, som omtalt, Langvand og Frelsevand, og paa den anden side af disse vande hæver sig Talstadhesten og de meget høie Tverfjelde. Hid gjorde jeg en ekskursion, væsentlig for at bese en stor natur- merkværdighed oppe i det sidstnævnte fjeldparti, nemlig hulen Troldkirken. Turen foretoges, efterat jeg havde besøgt Gossen, idet jeg fra Tornæs i Frænen kjørte til Myrbostad kirke og derfra tog opover dalen til gaarden Varghol. Paa myrerne mellem gaarden og fjeldenes fod saaes blandt andet Lycopodtum inundatum L. og Rhynchospora alba Vabl. Under opstigningen til hulen langs bækkedraget (, Trolddalen*) bemerkedes efterhaanden i birkelierne en frodig subarktisk flora med store bregnearter og karakterplanter som Ranunculus acomtifolus L., Mulgedtum alpinum Less., Gnaphalium norvegicum Gunn. etc. samt Pyrola rotundifolia L. og Arabis alpina L., som jeg ei ellers har seet ude ved kysten. Efter henved 11/3 times gang naaedes hulens indgang, der ligger ca. 380 m. over havet mellem Tverfjeldenes toppe, Stortind i nv. (8638 m.) og Hælen 1 sø. (897 m.). Troldkirken er en overdækket revne i fjeldet, udhulet i en kalkstenaare af den nævnte bæk, der løber i hulens bund. Hulen er 60—70 m. lang, 2—7 m. høi og kun 2—3 m. bred; men længere inde udvider den sig til et rum, der er 8 m. høit. I det inderste af hulen stænges passagen af en klippeblok, bag hvilken bækken styrter ned 1 en lodret fos med et fald af ca. 15m. Ved indgangen til Troldkirken overraskedes jeg ved at finde flere planter, jeg ei havde seet før dette aar, nemlig Asplenium viride Huds. og Åspidium Lonchites Sw. i klipperifterne, og ovenfor hulens indgang op mod det hul, hvorfra fossen styrter ned i hulen, saaes Dryas octopetala L., Epipactis atrorubens Wahlenb. og Peristylis albidus Lindl. Paa fjeldplateauet ovenfor Troldkirken var flere lokaliteter bedækkede med et snehvidt teppe af Dryas, og indimellem dette saaes: Carex rupestris All., C. capillaris L., Vid.-Selsk. forh. 1896. No. 3. 2 18 OVE DAHL. [No. 3 - Potentilla maculata Pourr., Thalictrum alpinum L., Astragalus al- pinus L., Anthyllis Vulneraria dr Peristylis viridis & albidus Lindl. og Salix reticulata L. Dette er den vestligste kontinen- tale arktiske koloni, jeg har bemerket paa fjeldene i Roms- dals amt. Thi de vestligste kolonier i Rindalen i Nordmøre (, Troldheimen*) og i Tafjorden i Søndmøre! ligger beskyttede af høie fjelde indenfor bunden af fjordene, medens denne loka- litet kun ligger henved 11 km. fra den aabne veirhaarde kyst- strækning Hustadviken paa en halvø, begrænset af Frænen- og Kornstadfjorden. Omstændighederne tillod mig ei videre denne- gang at undersøge Tverfjeldenes høideparti, men Frænens fjeldpartier turde efter dette frembyde endel af interesse i plantegeografisk henseende. Dette viste sig ikke mindst i den stupbratte li ned mod Langvandet. Her optraadte paa de glatte berghammere fremdeles Dryas og Salix reticulata L., men nær disse udprægede vestlandsplanter som Imzula maxima Desv. og. Blechmum spicamt Roth, altsaa et sidestykke til det omtalte fjeldparti i Nordmøre. Dernæst skal omtales vegetationen paa den store flade ø Gossen, der udgjør hovedsognet i Akerø pgd. Efter preste- gjeldets og prestegaardens navn benævnes øen selv ofte Aker- øen. Den er 46,56 km.*, af form omtrent som en trekant med en udstrækning af S—10 km. 1 de tre retninger. Af havet ind- skjæres øen ved tre større bugter, nemlig Løvikbugten paa nordsiden, Rødbugten med de mindre indsnit Smaagevaagen, Horrembugten og Hjertviken paa vestsiden og Akerøbugten med Riksfjorden paa østsiden. Langs kysten ligger gaardene (i det hele 160 beboede huse med 1020 indbyggere). Det indre optages af tildels dyrkbare myrstrækninger, der afgiver udmerket torv til brændsel. Ved gaardene viser den opdyr-. kede jord sig velskikket for aker og eng. Saavel havre som byg trives godt. Iflg. Helland (Romsdal, pag. 333) var den gjennemsnitlige avling pr. maal 1886—90: byg 360, blandkorn 480, havre 526 liter, hø 360 ke. 1 Se herom mine afhandlinger i vdsk. fhlgr. for 1891 nr. 4 pag. 6 flg- og 1893 nr. 21 pag. 24. 1896.] kYSTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 19 Qgsaa den til Sandø anneks hørende ø Husø udmerker sig ved en frugtbar jordbund. Jordbruget tilsidesættes dog paa disse kanter, som ellers i kysttrakterne, tildels for fiske- riet, der er den vigtigste erhvervskilde. Saagodtsom hele øen bestaar af torv, sand og ler. Af høidedrag har man kun Jehansburet (104 m., gneis) midt paa østsiden, og nær kirken paa sydspidsen det lave Hokelberg. Øen mangler omtrent ganske skog, kun ved Smaagegaardene paa vestsiden, nær Åkerø kirke, og ved Løvik er der lidt kratskog, især bestaaende af birk, rogn og hassel, navnlig førstnævnte sted.” Dog har forst- væsenet for ca. 20 aar siden foretaget plantning af naaletrær nær kirken. Furu og lærketræ synes at trives godt, medens granen har vanskelig for at holde sig. Vegetationen frembyder i det indre af øen paa grund af terrænets beskaffenhed lidet af interessei botanisk henseende. Interessantere er den derimod i vikerne og hasselkrattene, især ved Smaage. Paa stranden ved Løvikbugten saaes Qarex incurva Lightf. og unge eksemplarer af Polygonum Raji Bab. Ellers var dog sandstranden her for lav til at kunne afgive plads for nogen eiendommelig sandvegetation, og torvmyrer eller dyrket eng naaede næsten helt ned til stranden. Paa tørre bak- ker nær stranden saaes endel af de planter, der forekommer paa lignende lokaliteter i Bud, saasom Veronica arvensis L., Arabis Thaliana L., Arenaria serpyllifolia L., Sagina subulata Wimm,, Linum cathartiem L. I Rødbugten bemerkedes en eiendom- melig smuk form af Carex salina Wahlenb., C. maritima Mill., Asplemium septentrionale og Trichomanes L. Paa sandige enge nær stranden i Horrembugten saaes i mængde Arnica montana L. Listera ovata R. Br., Gymnadenia conopsea R. Br. og Cen- taurea migra L. (i knop) samt nede ved stranden Stenhammaria maritima Rehb. og nogle straa af Triticum junceum L. I den nærliggende Hjertvik var dog sandvegetationen mere fremtræ- dende, idet der her paa en sandbanke voksede i mængde: I Levninger af furuskog findes dog i vestpartiet af den til Akerø pgd. hørende, ei besøgte ø Otterø. OK 0 20 OVE DAHL [No. 3. Triticum junceum L., Psamma arenaria R. & S. og Carex are- naria L. Inde i Riksfjorden paa den dyndede strand fandtes Lepi- gonum marimum Wahlenb. og Salicormia herbacea L., der ogsaa angives for Akerøen af Kaurin. Fra hasselkrattene ved Smaage bør nævnes: Viburnum Opulus L., Ribes rubrum L., Crategus monogyna Jacq., Verbascum migrum L., Orobus mger L. og efter beboernes udsagn Humulus Lupulus L. Endvidere voksede paa engene blandt andet de for Horrem anførte. Af sjeldnere planter, der forøvrigt findes paa øen, kan nævnes: Senecio silvatieus L. (ved Eikrem paa tørre bakker), Lonicera Peri- clymenum L. (allerede af Ramus anført for Kjerringsund ved sydspidsen),, Hypochæris radicata L. (f. eks. ved prestegaar- den, ogsaa anført af Kaurin for Akerø), hvilke maaske her har sin nordgrænse. Endvidere kan anføres, at Eriophorum latifolium Hoppe og Asplenium Adianthum mnigrum L. i Norg. FI. angives for Akerø iflg. Kaurin, den sidste for Julsundet. En ekskursion foretoges ogsaa til den lille ø Ona (fiske- vær og fyr, knapt 0,5 km.*, men været bestaaende af 25 be- boede huse med ca. 100 indbyggere) og den dermed i fjæretid forbundne større ø Husø (2 gaardsbrug), begge henhørende til Sandø sogn under Akerø pgd. Hensigten med turen var specielt at lede efter Ilex Aquifolium L., der her skulde have sin nord- grænse i Europa. I en ,Fortegnelse over de ved Kristiansund og nærmeste Omegn voxende Karplanter ved F. Larsen og H. Greve* (i indbydelsesskrift til hovedexamen 1870 ved Kristi- ansunds lærde skole) anføres nemlig som voksested for den nævnte busk Omsa. I Schiibelers Viridarium Norveg. kaldes voksestedet ,,den lille ø Oma*, men i reisehaandbogen Molde og Romsdalen (1892) pag. 235: Ona. Jeg blev dog her skuffet. Trods ihærdig søgen kunde jeg ikke finde spor til busken, heller ikke kunde gamle folk, der havde tilbragt hele sin tid paa øen, give nogen oplysning om en saadan busk, der ved sine stedsegrønne, eiendommeligt udseende blade nok maatte forud- sættes at have tiltrukket sig deres opmerksomhed, da de ellers kjendte hver liden rosenbusk og de eneste skud af rogn 1896.] kysTtvEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 21 og vidje (Salix aurita L.), der findes paa Ona og Husø. Det lykkedes mig heller ikke at finde Viburnum Opulus, der lige- ledes i den samme fortegnelse anføres for Omsa. Det for- tjener forresten at bemerkes, at forfatterne af den nævnte fortegnelse udtrykkelig anfører, at de til Kristiansunds nær- meste omegn regner: Kirkelands-, Nordlands- og Indlandsøen, Fredø, Grip samt Bremsnæslandet indtil Kværnæs. Ona anføres altsaa ikke og ligger ogsaa for langt borte til at kunne hen- regnes til Kristiansunds nærmeste omegn, og muligens derfor voksestedet Omsa er at søge nærmere Kristiansund, skjønt det hverken staar anført paa amtskartet, eller jeg 1 Akerø pgd. kunde faa opspurgt en lokalitet af det nævnte navn; men man antog, at dermed maatte menes Ona.) Paa de tørre bergknauser ved fyret og paa Husø saaes Arabis Thaliana L., Veromica arvensis L., Sagina subulata Wimm. og Åiropsis præcox Fr. (mordgrænse), og paa Husøen bemerke- des blandt andet: Senecio aquaticus L., Centaurea nigra L., Ra- nunculus sceleratus L. og Lepigonum marinum Wahlenb. samt i en klipperevne paa udsiden Asplemum Adianthum mnigrum L. Sandøen og det til samme sogn hørende nordparti af Harøen undersøgtes forrige aar. Vegetationen her lignede 1 det hele den for Gossen—Husø anførte, saaledes Triticum junceum L., Salicormia herbacea L.*, Schoberia maritima OC. A. Mey., Lepigonum marinum Wahlenb. og Senecio aquaticus L. paa Sandøen, Carex arenaria L., Sagina subulata Wimm., Senecio aquaticeus og Centaurea migra L. paa Harøen. Fra opholdet paa ytre Søndmøre skal her som supple- ment til mine angivelser derfra i mit foregaaende arbeide anføres: Arabis Thaliana L., Veromica arvensis L., Sagina su- bulata Wimm. (tørre bakker), Pyrus malus L. (i en ur), samt en smuk art Hieracum (maaske en form af H.norvegicum) ved Larsnæs paa Gurskøens vestside (tidligere er her af A. Blytt fundet en mnærstaaende art, rimeligvis H. melanocephalum ) Under trykningen har jeg faaet meddelelse om, at Omsund paa Nordlandsøen ved Kristiansund i daglig tale benævnes Omsa. 2? Er udeglemt i min afhlg. om ydre Søndmøre pag. 21. 99 OVE DAHL. [No. 3. Fr.), Campanula latifolia L. ved Sæteren paa nordsiden af Gur- sken: Thalictrum flavum L. i en klipperift nede ved søen under Gjøna mellem Gursken og Gjerdsviken. Den sidste bugt bør føies til min fortegnelse over flyvesandslokaliteter paa ytre Søndmøre.! Her bemerkedes nemlig af planter, der paa havkysten foretrækker sandbund: Carex arenaria L., Polygomum Raji Bab., Artemisia vulgaris L., Brassica campestris Lange samt paa fugtigere lokaliteter: Carex maritima Måll., 0. salina Wahlenb., C. Hornschuchiana Hoppe, Ranunculus sceleratus L.,. Lepigonum caminum Leffl., Stellaria crassifolia Ehrh. I Gjerds- viken og det vestligste af Gursken findes saagodtsom ikke en eneste vildtvoksende busk, derimod er der forsøgt med held at plante trær ved gaardene. I det indre af Gursken, særlig ved Vik, Sæteren og Vaagen, findes lidt kratskog især af rogu, birk og hassel. Furu viser sig (iflg. J. Schiøtz: Skovforholdene i Roms- dals amt, pag. 51) 1 ringe mængde, foruden paa den i min forrige afhdl. nævnte lokalitet ved Lekanger paa Gurskøen, ogsaa paa følgende steder: i nogle lidet tilgjængelige skrænter ved Branddal paa Hareidland, paa Ekøen, ved Eikrem og Viken paa Suløen samt paa nordsiden af Ellingsøen.? se Ved Dolstenen paa Sandø bemerkedes nede ved stran- den frodige eksemplarer af Scutellaria galerieulata L., derimod heller ikke iaar Stachys ambigua L., som Myrin formoder at have seet ved landingstedet (,vid stranden en af kreaturen 1 Se min afhdl. Plantegeogr. undersøg. paa ytre Søndmøre pag. 10. Endvidere skal der være mere eller mindre sandbund ved følgende af mig ei besøgte lokaliteter i ydre Søndmøre: Fjærtoft tildels ved gaardene, Rogne paa Flemsøen, tildels ved Godø og Alnæs paa Godøen og Goksør paa Rundøen. Ved trykningen af min ovenfor nævnte af handling er i forteg- nelsen over planterne paa ytre Søndmøre udeglemt følgende: Pag. 16 (arktiske planter): Hieracium alpinum L. (paa de høieste fjelde som Gamlemsveten og Gohalden i Haram, Melshorn paa Hareidland. Paa Haramsøen saaes den kun faa meter over havets overflade paa stenet eng). Pag. 17. Elymus arenarius L., (især sandige strandkanter, anført pag. 11). Pag. 20. Litorella lacustris L. (Rundø) blandt sjeldnere, pag. 21 Juncus supinus L. (sumpige steder alm.) blandt almindelige subarktiske planter. 1896.] kvsTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 23 afbiten (som jag tror) Stachys ambigua*). I skraaningen op mod hulens indgang saaes Sagina subulata Wimm., Arabis Thaliana L. og Cardamine silvatica Link., hvilke ifjor maa have været hentørrede efter den langvarige tørke.! Asplenum marinum L. vokser over selve hulens indgangs- portal paa meget vanskelig tilgjængelige steder. Disse eks- emplarer tog jeg forrige aar for Asplemum Adianthum nigrum L., der vokser i selskab med den, men langt sparsommere. Myrin anfører kun Ad. migr. herfra. Med Statlandet begynder Nordfjord fogderi. Det bestaar af en 27 km. lang halvø, der løber ud i Atlanterhavet 1 nord- vestlig retning, og ansees som bekjendt for det vestligste af Norges fastland. Ved Mandseidet, der er 2 km. bredt og ca. 250 m. høit, forbindes det med det øvrige fastland. Dets form er af EF. Mohn (i Den norske turistforenings aarbog 1891—92, pag. 4) treffende sammenlignet med en ,armstump og en haand med alle fingre udspilte*. Bredden er paa den indre del ca. 8 km., men paa det bredeste (midtpartiet mellem ,tommel- og lillefin- geren*) 12 km. Det saakaldte Sandvikseide fra Selje kirke til gaarden Sandvik ved Vanelvsfjorden bestaar af et temmeligt høit, uveisomt høidedrag. Derimod er der over Dragseidet fra Drage paa vestsiden til Lekanger paa østsiden en lettere passage (paa 4 km. og ca. 50 m. over havet paa per høieste), hvorover der gaar kjørevei. De saakaldte fingre er Revihorn mod øst (430 m.), Va- raldsfoten (409 m.) med forbjerget Staalet og Kjærringa (511 m.) med Stats vestligste pynt paa nordsiden samt Hovden 1 Regnmængden i mm. for mai—septbr. var 1894 og 1895 iflg. det meteor. institut følgende: Florø, mai 1894: 81, 1895: 47 (gjennem- snitlig 1867—91: 111); juni: 42, 150 (97); juli: 38, 180 (142); august 211, 208 (179); septbr. 158, 319 (216). Aalesund: 49, 39 (63); 29, 47 (54); 5, 113 (85); 146, 218 (96); 151, 242 (122). Kristiansund: 44, 28 (67); 25, 64 (54); 13, 106 (77); 233, 198 (85); 149, 216 (107). Den aarlige nedbørmængde ved de nævnte stationer var 1867—91 hen- holdsvis 1942, 1106, 1057. Den normale temperatur var for aaret i det nævnte tidsrum 6—79 C,, i de nævnte sommermaaneder 10—140; men medens den i 1895 i juli var 139, var den i 1894 15—179 24 OVE DAHL. [No. 3. og Jonseggen paa vestsiden. Vikerne mellem disse forbjerg er: Borgund vaag og Tungevaag, omgivende Revihorn, Honningvaag med'A arevik paa nordsiden, mellem Varalds- foten og Kjærringa, Ervik paa Kjærringas vestside og Hodde- vik nord for Jonseggen. Selve Statlandet er i sit indre et temmelig jevnt fjeld- plateau,* hvis gjennemsnitlige høide er ca. 450 m. Dets høi- este punkt er Tarvalseggen ovenfor Selje kirke (651 m.). Ellers hæver hverken fjeldene i det indre sig til nogen synderlig høide over dette plateau eller forsænkningerne mellem dem er synderlig dybe. Den eneste egentlige dalsænkning er Mørkedalen, der gjennemskjærer hele halvøen i nordvestlig retning fra Lek- anger til Frvik i en længde af 12 km. I dalen ligger en række af vand: Mørkevand, Sætervand, Dalsbøvand og Ervikvand. I dette dalføre findes de eneste indlandsgaarde paa Stat, og her gaar ogsaa hovedveien med sidevei til Aarevik. Ned til Drage fører et trangt lidet! dalføre (Hoddevikdalen, Drage- skaret). Nævnes kan ogsaa en forsænkning oppe paa selve fjeldplateauet mellem Ervik og Drage. Den benævnes Lange- dalen og regnes for Statlandets bedste havnegang. Bebyggelsen paa Statlandet er ellers imde i de omtalte vaager og viker (efter folketællingen i 1891: Eltevik 15 beboede huse med 98 personer, Ervik 18 med 96, Hoddevik 20 med 114, Drage 15 med 92). Man savner nemlig her paa Stat det flade forland ved fjeldenes fod (,,strandfladen* Reusch*), der er saa paatagelig paa øerne i ytre Søndmøre til ytre Søndfjord. I almindelige aar modnes kornet over hele Stat, saavel inde i Mørkedalen som i vikerne paa øst- og vestsiden. Saa- ledes kan der ogsaa ved den høiest beliggende gaard i Mørke- dalen Bilden (ca. 100 m. o. h.) avles saavel moden havre som byg. Ved Sletteberg, den høiest beliggende gaard paa hele 1 I geologisk henseende bestaar størstedelen af gneis, et parti mel- lem Eltevik—Honningvaag og Mørkedalen at gneisgranit. (Se Reusch's geolog. kart i Chra. vidsk.-selsk. forhdl. 1877, nr. 11). ? Norges geol. Undersøg. Aarbog for 1892—93. " 1896.| KYSTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 25 Statlandet, modnes ialfald havren under almindelige forhold. Som de steder, hvor modningen af havre og byg er sikrest og tidligst, nævnes Ervik og Hoddevik paa nordvestsiden. Medvirkende? er vistnok her den varme sandbund. TI almin- delige aar giver ogsaa de nævnte kornsorter fuldvægtigt korn ved Drage paa vestsiden og Borgund paa østsideu. Det samme er tilfælde i de yderste viker paa nordvestsiden, Aare- vik og Honningvaag, mellem Kjærringa og Staalet. Dog skal her modningen af bygget være mindre sikker. Og- saa her er der sandbund. Ugunstigere er steder, der ligger paa skyggesiden.” Ved Borgundvaag paa indsiden trives saa- ledes kun havre. Enkelte planteangivelser fra Stat anførtes allerede i min forrige afhandling i fhdler. f. 1894. Her skal for oversigtens skyld gives en samlet oversigt over vegetationerne paa Stat- landet. Egentlig skog mangler her ganske. Kun i Mørke- dalen findes ved vandene og gaardene et og andet birketræ, særlig lidt birkekrat ved Dalsbø. Ellers er der kun smaa skud af hassel, rogn og vidje (Salix aurita) oppe 1 urerne f. eks. ved Ervik og Hoddevik. Først naar man kommer længst ind paa vestsiden, er der ved Selje kirke en temmelig vakker løvskog (hvorom se min forrige afhdl. pag. 13). Fi langt herfra mellem Sandvikseidet og Mandseidet findes ogsaa lidt furuskog. Uden sammenligning interessantest er vegetationen 1 vikerne paa udsiden. Her har man nemlig, som anført i min forrige afhdl., overalt flyvesandspartier. I Aarevik ligger sandstranden omtrent i havets niveau, saa at den ei kan fremkalde nogen udpræget sandvegetation. Brassica campestris Lange, der paa saadanne lokaliteter rime- ligvis er vildtvoksende, bemerkedes her 1894. Derimod er vegetationen i Ervik overordentlig rig. Ikke alene danner nemlig her sanden store banker (paa en saadan 1 Eltevik, Honningvaag og Hoddevik besøgtes kun 1894. Paa de øvrige lokaliteter var jeg ogsaa sidste aar. 26 OVE DAHL. [No. 3. er anlagt en kirkegaard), men hele vikens bredde er bedækket med hvid flyvesand, der ogsaa er underlaget for den Ke bundne dyrkede mark. Af planter, der her bemerkedes, skal nævnes: Agrostis alba L. var. stolomfera, Psamma arenaria Roem. & Schult., Avena pubescens L., A. elattor L., Festuca rubra L., Briza media L., Lolum perenne L., Trittcum junceum L., T. repens be form, Er arenarius L., Juncus articulatus L., Carex incurva Lightf., C. arenaria L., OC. glauca Scop., U. Hormsbherene Hoppe, C. vulgaris Fr., Atriplex hastata L.(& Babingtomii Woods.), Rumex crispus L., Polygomum aviculare L. (& Raji Bab.), Scabiosa ar- vensis Li. (cfr. ogsaa Krog, 1. c. 211: [paa Statlandet i største overflødighed, formodentlig fordi jorden der mest bestaar af sand, som denne urt bedst trives i), Galium verum L., Cirsium arvense Scop., Artemisia vulgaris L., Sonchus arvensis L., Pri- mula officinalis Jacq.) Salix repens L. (nordgrænse), CUarum Carvi L., Pimpimella Saxifraga L., Heracleum sibirieum L., Ra- nunculus acris L. 3 Steveni, Draba incana L., Arabis hirsuta Scop., Cakile maritima Scop., Brassica campestris Lange, Sagina subulata Wimm., S. nodosa Fenzl., Halianthus peploides Fr., Arenaria serpyllifolia L., Cerastium vulgatum L., Silene inflata Sm., S. maritima With., Euphorbia Helioscopia L., Linum ca- tharticum L., Potentilla Anserina L., Vicia Cracca L., V. sepium L. En flerhed af de her nævnte vokser ogsaa oppe 1 lierne ovenfor sandstranden, særlig paa sydvestsiden, saaledes: Avena pubescens L., Briza media L., Carex glauca Scop., Draba mcana L., Arabis hirsuta L., Linum catharticnm L. samt flere orchi- déer som Orchis maculata L., Gymnadenia conopsea R. Br., Pe- ristylis viridis & albidus Lindl., Listera ovata R. Br. Endvidere kan af boreale planter nævnes: Triticum caninum Schreb. (vest- ! Er her rimeligvis allerede bemerket af Krog (se min afhdl. i forr. aars fhdlgr. pag. 29—30.) Derimod ved jeg ei paa Stat at have seet Che- nopodina maritima Moq., som iflg. den samme skal forekomme ,mest paa Statlandet*, ei heller følgende, som han angiver at vokse paa sandig jord, og som man helst kunde vente at finde i sandvikerne paa Stat: Corynephorus canescens P. B., Veronica maritima L., Crambe maritima L. (cfr. ogsaa A. Bl. Norg. Fl. pag. 1009.) 1896.] KvYSTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 27 siden), Brachypodium silvatitum R. & S., Arabis Thaliana L., Clinopodium vulgare (urer og smaakrat paa østsiden). I fjeld- sprækker og mellem stene saaes især paa østsiden flere steder Asplemum Adiuanthum nigrum L. I Hoddevik er der ligeledes store sandmasser. Særlig fæster opmerksomheden sig ved den høie sandmæl opad fjeldets fod paa sydvestsiden. En stor del af de for Ervik anførte planter bemerkedes ogsaa fher. Særlig kan anføres karakterplanterne: Psamma arenaria R. & S., Trittceum jun- ceum L., Carex meurva Lightf., C. arenaria L. (ogsaa af Krog anført for Stat ,mangesteds*) samt Galium verum L. og Pri- mula officmalis Jacq. Ogsaa her udmerker lierne sig ved sin planterigdom, særlig paafaldende er ogsaa her en mængde orehidéer, nemlig foruden de mævnte Orchis mascula L. paa sydsiden. Desuden kan nævnes, at Asplemum viride Huds. og Ulinopodium vulgare L. saaes fleresteds i urerne. Sanden ved Drage er derimod for lav til at indeholde nogen særlig vegetation af den nævnte art. Nævnes fortjener det, at Vicra Orobus DOC. her optræder i mængde, og at Asple- nium Adianthum migrum L. vokser 1 frodige eksemplarer i klippesprækkerne. : | Derimod optræder paa sanden mellem Selje prestegaard og kirken atter sandstrandsvegetationen med Triticum junceum L., strandformer af T. repens L., Artemisia vulgaris L., Allium oleraceum L. og Atriplex Babingtonii Woods. Paa tørre berg ved søen nedenfor prestegaarden saaes Arabis Thaliana L., Arenaria serpyllifolia L., Veromica arvensis L. og Geramum molle L. (nordgrænse). | Fra skogen ved Selje kirke kan der her nævnes et par store eketrær (Quercus peduneulata Ehrh.). Skogen bestaar ellers af hassel, rogn og birk, men indeholder ellers intet videre af interesse udenfor de i hasselkrat almindelige planter, saasom Åsperula odorata L., Stachys sylvatica L., Geramum Ro- bertiamm L., almindelige vestlandsplanter som Polystichum Ore- opteris DC., Luzula mazima Desv., Avena elatior L., Holcus mol- lis L., Primula acaulis Jacq., Digitalis purpurea L. samt Con- 28 OVE DAHL. | [No. 3. vallaria verticellata L. I Bl. Norg. Fl. nævnes, at Myrin her skal have fundet Brachypodium pinnatum P. B. Maaske dog Myrins Br. pinnatum B. er synonym med Br. gracile (Br. pin- natum B gracile Wahlenb.), som han bruger som navn paa Bra- chypodium silvatictum R. & S., der er almindelig i hasselkrat. Endvidere kan anføres, at afdøde prest J. Landmark i Selje skal have fundet Ormithogalum wumbellatum L. ,Selø pr. Stat som vild i mængde" (iflg. A. Bl. Nye Bidrag etc. 1886), efter sønnen J. R. Landmarks formodning mellem husene og søen, hvor jeg ei bemerkede den, men den maatte ved mit besøg forlængst være afblomstret, og markerne var netop afmeiede. Det indre af Stat frembyder lidet af interesse 1 plantegeo- grafisk henseende. Man møder kun den sædvanlige vegetation, der udmerker vestlandets torvmyrer, planter som Carex biner- vis Sm., OC. pulicaris L., Juncus squarrosus L., Narthecium o.s.v. Paa vidderne forekommer en og anden af de almindeligste fjeldplanter som Luzula spicata Desv., Juncus trifidus L., Carex rigida Good., Tofieldia borealis Wahlenb., Arctostaphyllos alpina Spr., Azalea procumbens L., Salix herbacea L. Nævnes fortjener dog, at jeg paa Kjærringa fandt en eiendommelig monstrøs form af OCarex binervis Sm. (med 12 hunaks, hvoraf de nederste stilkede, de øverste meget kort stilkede eller ganske siadende), samt en UC. rigida Good. nærstaaende form, muligens UC. hyperborea Drej., og som det syntes Potentilla procumbens Siebth. Paa udsiden af Kjærringa bemerkedes ogsaa Orchis mascula L. og Avena pubescens L., der foruden paa de anførte steder ogsaa fandtes paa skraaningen fra Langedalen ned mod Drageskaret. Endvidere kan omtales, at Asplemum Adianthum migrum L. saaes 1 klipperifter mellem Aarevik og Kjærringas vest- spids, samt at Erica cinerea L. bemerkedes mangesteds saaledes ved Eltevik, paa Kjærringa, men især i stor mængde paa Revihorn. Ved dette fjelds fod vokser ved Borgundvaag blandt andet: Eriophorum latifolium Hoppe og Carex Hornschu- chiana Hoppe. 1896.] KYsTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 29 Paa indsiden af Stat ligger inderst inde de tre smaa øer Selø, Barmø og Silden. Paa den første er der kun en under Selje prestegaard hørende plads. De øvrige er beboede. Seløen er særlig bekjendt fra Sunnivalegenden. Paa øens nordvestre side findes ruinerne af Benediktinerklosteret, helliget Sunnivas broder Albanus, og ovenfor under en hule levnin- gerne efter hendes helligdom. Paa ruinerne saaes fleresteds Asplenium Ruta muraria L., som allerede anføres herfra af Krog og Myrin, og ved kirkeruinerne Aquilegia vulgaris L., der her ialfald ei fra først af kan have været vildtvoksende, og ei heller kan tænkes at være hidkommet fra haver paa fastlandet, men maa være indført af munkene. Af naturmerkværdigheder paa øen kan nævnes Dunhel- leren paa vestsiden. I plantegeografisk henseende er sydvest- siden, saaledes som allerede fremhævet af Myrin, af størst interesse. Her vokser i urerne og paa klippeafsatserne: Sorbus Aria Crantz, S. hybrida L. fil, Crategus monogyna Jacq., Quer- cus pedunculata Ehrh., Brachypodium silvatitum R. & S., Humu- lus Lupulus L., Lactuca muralis Fres., Clinopodtum vulgare L., Orobus miger L., Vicia Orobus DOC., Ervum hirsutum L. Mellem Seløen og fastlandet ligger den lille Ertsholme, der er fredet og beplantet, særlig med naaletrær, af afdøde sogneprest J. Landmark. OQgsaa paa en liden holme mellem Barmøen og fastlandet kan man se, at særlig løvskog ved fredning nok kunde trives ude paa øerne. Barmøen er en betydelig større ø (9 km.”, 25 beboede huse med 152 indbyggere). Midtpartiet optages af det 540 m. høie fjeld Barskjolden. I en forsænkning paa plateauet paa vestsiden ligger under fjeldet et større vand (345 m.) og Mykle- bostadgaardene. Ellers ligger gaardene ved stranden: Barmen paa sydsiden, Svineviken paa vestsiden, Røissæter paa nord- siden. Østsiden er optaget af urer. Under en kortere ekskur- sion til øen fandtes blandt andet: Asplenum Adianthum nigrum L. saavel i Svineviken som inde i Mykiebostaddalen under Barskjolden, Sorbus hybrida L. i urer ved Svineviken og nær 30 OVE DAHL. - [No. 3 E Barmen, paa sidstnævnte sted ogsaa Pyrus Malus L. samt Hu- mulus Lmpulus L. i en stenrøs. Paa den lille ø Silden, vest for Barmen, vokser ligeledes Asplenium Adianthum migrum L. i mængde, desuden blandt andet: Airopsis præcox Fr., Lomicera Perichymenum L., et og andet rognetræ, men intet af synderlig interesse. Til Selje pgd. hører ogsaa den store ø Vaagsø, der dog udgjør et sogn for sig. Den er 63,80 km.? med 254 beboede huse og 1530 indbyggere. Gaardene ligger ogsaa her langs stranden. Tættest er bebyggelsen i Refviken (29 huse med 180 indbyggere), Vedviken (35 huse med 217 indbyggere) samt ved Sætenæs og Skram paa sydostsiden. Den før udskiftnin- gen gjængse sammenhobning af gaardsbygningerne kan iagt- tages f. eks. ved Nordre Oppedal og Krokenæs. Øen har sit navn af dens dybe bugter eller vaager.. Paa nordsiden har man: Refviken og 1 øst derfor den mindre bugt Vedvik, paa vestsiden Kvalheimsviken med den mod syd indgaaende Torskangerpol. Paa sydsiden er der nogle mindre bugter, særlig Vaagsvaag og Hollevik. Fra fast- landet adskilles øen ved et smalt, men dybt farvand, Ulve- sundet. Midt heri ved øens sydøstspids ligger den lille ø Moldøen. Her er en af de vigtigste havne paa kysten mellem Bergen og Aalesund. Af øens forbjerge skal særlig nævnes Skongsnæs med fyr øst for Refviken og Krokenæs 1 vest, begge paa øens nordside. Af huler (findes der flere langs kysten, saaledes Skongshelleren paa østsiden ei langt fra fyret. Den ligger nær stranden og kun ca. 20 m. over den, har høi, hvelvet indgang, men gaar ei synderlig dybt ind i fjeldet. Desuden bør nævnes nogle søhellere ved Krokenæs (særlig Lyngfjeldhelleren, der har en hvelvet portal, hvor havet kan slaa ind, men efter en nedgaaende ur fortsætter den sig et godt stykke ind 1 fjeldet) Dragehullet 1 Stalbrækken 1 Kvalheimsviken nær Nordre Oppedal, begrænset mod søen af ur og svaberg, hvorover det ei lykkedes mig at komme op. Endvidere kan nævnes den merkelige løsrevne klippeblok Eine- varden paa øens østside mellem Krokenæs og Kvalheimsviken. 1896.] KYSTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 51 TI geologisk henseende er, som ellers 1 Selje pgd., gneis hovedbergarten. Det indre af øen optages af fjeldvidder, hvorfra der hæver sig enkelte høiere toppe. Nævnes kan saaledes Signalen paa øens nordøstre side, Mehuken ovenfor Krokenæs, Kapelhorn, inde paa partiet mellem dampskibsanløbstedet Rødberg (eller Raudeberg) og Kvalheimsviken, samt fjeldpartiet Spænen, inde paa sydpartiet mellem Sætenæs og Hollevik (toppene Veten 621 m., øens høieste punkt, og Brurahornet; navnet Spænen er lidet kjendt paa selve øen, men især anvendt af søfolk om Veten som sømerke) samt Hesten, der ganske optager — halvøen vest for Torskangerpollen. Af ferskvand bør især merkes det store Refvikvand, der optager næsten ganske halvdelen af det 3 km. smale eide mel- Jem Refvik og Rødberg. Oppe paa den indre fjeldvidde findes adskillige smaavand, saaledes paa den nordøstre del Langenæsvand og Røisevand, paa den nordvestre Movandene og Skindvandet og 1 sydpartiet Svartebotnenvandene oppe paa plateauet vest for Kapelhorn, Oppedalsvandene ovenfor Oppedalsgaardene og Skramsvandene ovenfor Skramsbygden under Veten. Paa Vaagsøen faaes i almindelige aar fuldvægtigt korn af saavel havre som” byg, først og fremst ved Kvalheim, desuden i Vedviken, Refviken og (Vaage. I Skramsbygden paa sydostsiden fer” dog kornet ofte temmelig let. Paa Krokenæs, øens mnordvestligste gaard, kan der kun avles havre. De største og bedste torvmyrer! findes ved Kvalheim, hvilke gaarde ogsaa har de bedste havnegange paa hele øen. Saadanne forekommer nemlig ude paa! øerne i regelen kun, hvor der findes store flade strækninger langs sjøen. Saavel kjør som heste trives udmerket paa disse 'strandbeiter, og t Gode torvmyrer i den udstrækning som i ytre Romsdal og øerne i ytre Søndmøre (specielt Harøen, Vigra, fjeldvidder paa Gurskø og Hareidland) er iøvrigt sjeldne paa øerne i Nord- og Søndfjord. Man maa kjøbe ved til brændsel. 32 OVE DAHL. [No. 3. melken er, om ofte ei synderlig rigelig, saa dog meget fed. Dette antages at have sin grund i, at græsset ved havkanten bliver godt saltet af sjødrevet. Ogsaa paa Vaagsøen findes der i vikerne adskillig sand, navnlig i mængde paa nordsiden i Refviken, mindre derimod i Vedviken og ved Langenæs. | I botanisk henseende er ogsaa her sandstrandspartierne de interessanteste. Særlig bør merkes Refviken, hvor den samme sandstrandsflora, der udmerker vikerne paa Stat, atter op- træder. Nævnes skal herfra: Psamma arenaria R. & S., Avena ypubescens L., Briza media L., Tritteum junceum L., Agrostis alba L., Elymus arenarius L., Carex mecurva Lightf., C. arenaria L., Polygomm Raji Bab., Cirsium arvense Scop., Artemisia vulgaris L., Galium verum L., Veromca arvensis L., Heracleum sibiricum L., Ranunculus acer L. 3 Steven: Lange, Draba incana L., Arabis hirsuta Scop., Stellaria crassifolia Ehrh., Sagina mnodosa Fenzl., Arenaria serpyllifoha L., Halianthus pe- ploides Fr., Euphorbia Helioscopia L., Linum catharticum L., An- thyllis Vulneraria L. Hertil kan ogsaa føles Gymmnadenia conopsea R. Br., der her optræder i mængde, og Gentiana campestris L., begge paa sandbund. I Refvikelven vokser Iris Psendacorus L. (allerede angivet herfra af Krog), Potamogeton rufescens L., Sparganium affine Rehb., Callitriche (species), Myriophyllum alterniflorum DO. Dog har ogsaa de nævnte huler og fjeldsprækker ude mod havet fleresteds en interessant flora: Asplenum Adianthum nigrum L. optræder paa en mængde lokaliteter rundt hele øen, A. Ruta muraria L. fleresteds, saasom i Skongshelleren og mellem Sætenæs og Hollevik samt i Torskangerpollen, Å. viride Huds. i Torsangerpollen, ja paa en enkelt lokalitet fandtes endog den sjeldne Å. marinum L. Åf andre paa kysten sjeldnere planter optræder i kløf- terne: Triticum caninum Schreb. under Kapelhorn mod Rød- berg, Lactuca muralis Fres. i Torskangerpollen og ved stranden nær Langenæs, Sanicula europea L. og Circea intermedia Ehrh. ov 1896.] kysTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 33 ligeledes paa sidstnævnte sted, Actæa spicata L. under Kapel- horn mod Raudeberg. Sammesteds saaes ogsaa Cerastium alpi- num L. 8, der sjelden gaar saa langt ned i kysttrakterne paa vestlandet. I smaavandene vokser fleresteds Nymphæa alba L. og Sparganium affime Rchb., i Skramsvand og Oppedalsvand ogsaa Nuphar pumilum Sm. og endvidere paa de dyndede bredder af Skramsvand og Røisevand Subularia aquatica L. I et lidet kjern ovenfor nordre Oppedal vokser i mængde Scirpus lacu- stris L., som jeg ei ellers har seet paa den ydre kyststræk- ning. Oppe paa fjeldpartierne 1 det indre er der yderst triviel flora: torvmyrplanter og lyngartede fjelplanter som Azalea procumbens L., Silene acaulis L. Dog kan merkes, at jeg under Veten mod Hollevik saa typiske eksemplarer af Potentilla pro- cumbens Siebth. samt fleresteds mellem Kvalheim og Krokenæs Salix repens L. krybende i lynget. Ogsaa denne ø er meget træfattig. Naar f/man undtager træsamlinger ved Halsør—Langenæs (birk, rogn, selje, hassel, asald (et par skud), æble (et skud), svartor (nogle trær ved stranden)), er der kun et og andet enkeltstaaende løvtræ paa øen, særlig rogn. Fleresteds optræder dog asald (Sorbus hybrida L.), saaledes foruden ved Langenæs: ved Oppedal, Vaagsvaag og Hollevik. Et enkeltstaaende forkrøblet træ af Crategus mo- nogyna Jacq. saaes nær stranden mellem Sætenæs og Hal- næsvik. Af stor interesse er dog den rest af furusko g, der findes paa begge sider af dalen ovenfor Hollevik paa øens sydside. De fleste trær er vistnok lave af kystfuruens sædvanlige bred- kronede form, men enkelte er dog ret anseelige. Levende furu er en stor sjeldenhed i skjærgaarden”!, en levning fra den tid, øerne var skogklædte (hvilket rødderne især af furu i torv- myrerne viser). Skade, at den her synes at gaa sin undergang 1 Se ovenfor pag. 22 og nedenfor under Bremangerland og øerne i Kin og Askevold samt min af hdl. om vegetationen paa ytre Sønd- møre pag. 13. Vid.-Selsk. forh. 1896. No. 3. 3 34 OVE DAHL. [No. 3. imøde paa grund af uforstandig hugst af de vakreste trær til brændsel og ungtrær i snesevis til juletrær. Foruden de anførte planter skal kun nævnes: Mulgedrum: alpinum Less. ved en bæk ved Kjærringdalen i nordvestpar- tiet. Denne plante er ellers sjelden i lavlandet ude paa øerne. Lepigonum caminum Leffl. (ax salinum) ved Vaagsberg paa syd- siden blandt planter, som udmerker fugtige strandkanter som Aster Tripolium L. etc. En ekskursion til Husvaagøen (9,26 km.*, 27 beboede huse med 157 indbyggere) syd for Vaagsøen og til den ube- boede holme Kløvningen, vest for Vaagsø henimod Bre- mangerlands nordvestspids, iudbragte mig omtrent intet af interesse. Ude paa Kløvningen saaes oppe paa fjeldplateauet. Calamagrostis Epigeios Roth og Avena pubescens L. blandt den for slige ubeboede holmer gjængse vegetation af Luzula mazxima Desv., Juncus squarrorus L., Scirpus cæspilosus L. OQg- saa paa Kløvningen findes et par huler, men uden nogen inter- essant vegetation. Den ene, der ligger ud mod havet, var omtrent ganske blottet for al vegetation; nedenfor den anden saaes Allium ursinum L., der hyppig optræder i huler paa af kreaturer gjødet muldjord. I klipperevner saaes fleresteds Asplenum Adianthum migrum L., men ellers kun almindelige strandplanter saavel nede mod søen som oppe 1 klipperev- nerne samt flere ukrudsplanter, der pleier at medfølge udgan- gerfaarene ude paa holmerne. Ved Rugsund i Daviken pgd. botaniseredes kun et par timer. Nær kirken paa fastlandet saaes Matricaria discoidea DC, og i Kraakevaag paa nordsiden af den kun ved et smalt sund adskilte Rugsundø gjenfandtes den her af Wulfs- berg opdagede Potentilla procumbens Siebth., der vokser paa torv- grund nær stranden i selskab med P. Tormentilla L. og mellem- former. Myrin giver forøvrigt (1. c. 56) en skildring af vege- tationen paa øen, hvoraf hidsættes: Lyngen, einstabben (Pteris) og eneren optræder i største mængde, desuden sædvanlige kystplanter som Polystichum Oreopteris DC., Carex binervis Sm., Luzula mazima Desv., Juncus conglomeratus L., Holcus mollis Kå 1896.] KvYSTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 35 & lanatus L., Hypochæris radicata L., Primula acaulis Jacq., Sedum anglhieum L., Hypericum pulchrum L. Endvidere skal ifølge den samme her findes: Aspidum Bram Spenn. (Po- lypodium angulare), Rheum digynum Wahblenb., Saxifraga Cotyle- don d aizoides L., Vicia sylvatita L. Paa ruinerne af den ned- brændte kirke nævner han, at Rumex obtusifolius L., R. crista- ius (vel en varietet af foregaaende, cfr. A. Bl. i Norg. Fl. p. 506), R. Hippolapathum (tvivlsomt), Phalaris arundinacea L., Festuca elatior L. og Lychms dioica L. vokser. Ved stranden har han seet Rumex crispus L. og en varietet af Triticum repens L. Oppe paa øens høieste punkt Tuva (5538 m.) har han ei seet en eneste fjeldplante, men kun steril lyngmark, Carex binervis Sm. indtil 1000 f. o. h. Desuden kan anføres, at Hymenophyllum Wilsomi Hook. fandtes paa Tuva 1888 af Kaalaas og Fridtz, samt at der ifølge ved Rugsund boende folks udsagn paa øen skal vokse benved (llex) paa to steder, asald paa et enkelt sted, lidt furu foruden sædvanlige løvtrær samt apald vildtvoksende paa en nærliggende liden holme. Ved Rugsund er fremdeles af Wulfsberg fundet Lystmachia nemorum L. Syd for Husvaagø og Rugsundø ligger den store ø Bre- mangerland (af ved Rugsund og under Hornelen boende folk kun benævnt Hornelsøen) i form omtrent af en trekant (152,70 km.” med 224 beboede huse og 1330 indbyggere). Nordpartiet (55,17 km.?, 47 beboede huse med 268 indbyggere) hører til Rugsund sogn under Daviken pgd. i Nordfjord, resten til Bremanger pgd. med kirke paa Frøien i Søndfjord. Grænsen mellem sognene er en vilkaarlig linje fra forbjerget Skarve- nykjen paa øens nordvestlige side henimod Berlepollens nord- ende, afskjærende øens nordkyst, derfra mod sydvest til Skip- perdalsnesset paa syøstsiden. Øens nordside danner omtrent en ret linje, hvor fjeldpartiet kun paa enkelte steder levner plads til bebyggelse (gaardene Hunskor og Klubben under Hornelen, Laageide og Oldeide). Paa sydsiden løber der ved gaardene Berle ind en henved 5 km. lang sigdformet fjord, 39% 36 OVE DAHL. [No. 3. 1 Berlepollen. Fra dennes bund til gaarden Laageide paa nordsiden er der et kun 1 km. bredt temmelig lavt eide. Hele dette fra den øvrige ø omtrent «adskilte nordøstlige parti op- tages af fjeldpartiet Hornelen (,,Hornelsøen*). Paa vestsiden gaar der ind en meget bred fjord Bre- mangerpollen, der mod syd udsender en arm Rydlands- pollen. Kun adskilt ved et meget smalt eide fra Bremanger- pollens bund var forhen et 4 km. langt ferskvand Dale- vandet. Nu er eidet gjennembrudt, saa at man kan fare med større baade lige ind til nordenden, Dalsbotnen. Herfra er der atter kun en 3 km. smal, men temmelig høi overgang til Oldeide paa øens nordside. Ved de omtalte to fjorde deles altsaa øen i tre partier. I det nordvestlige parti er der ogsaa en bugt, Vetvigen, med bebyggelse. Gaardene ligger nemlig ogsaa her ved kysterne samt langs Dalevandet. Hvad kornavlingen angaar, modnes under almindelige for- hold havre paa de fleste steder (dog ei i Vetviken og under Hornelen paa nordsiden). Byg trives kun paa ytre og indre Grotle paa nordsiden af Bremangerpollen. Det indre er ganske optaget af fjeldpartier. I geologisk henseende er Bremangerland noget uensartet. Det nordvestlige parti intil Grotle— Oldeide bestaar af gneis, størstedelen af midtpartiet indtil Rydlands- og Berlepollen er et skiferfelt, størstedelen af sydpartiet hvid granit. Dog hører Hornelens top og en kyststribe paa sydvestsiden med til et konglomerat-sandstenfelt, hvorom se Hiortdahl og Irgens 1. c., Reusch, Nyt Mag. f. Naturvdsk. XX VI, pag. 13711. Hornelen er 915 m. høi og falder navnlig paa vstsiden steilt ned mod søen. Paa nordsiden levner den, som ovenfor sagt, plads til gaar- dene Klubben og Hunskor. Ovenfor disse gaarde saaes blandt andet Vicia sepium L., et lidet skud af Pyrus Malus L., Vibur- num Opulus L., men forresten kun et og andet rogne- eller birketræ oppe paa skrænterne. I kløfterne og paa fugtige skrænter saaes Asplenium viride Huds., Aspidium Braumii Spenn,, Hymenophyllum Wilsoni Hook. (nordgrænse), Convallaria verti- 1 Havren giver 4—6 fold. En sæk blandkorn fra Grotle veiede 1895 100 kg. 1896.| kvsTvEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 37 cellata L., Peristylis viridis & albidus Lindl., Hieracium prenan- thoides Vill., Crepis paludosa Moench., Mulgedium alpinum Less., og under bestigningen af fjeldet (øst for Hunskor) bemerkedes endel fjeldplanter som: Carex Buzxbaumii Wahlenb., CO. atrata L.,, OC. pulla Good., Saussurea alpima DC., Hieracium alpinum L., Gnaphalium mnorvegieum Gunn. & supinum L., Saxifraga Cotyledon, aizoides & cæspitosa L., Arabis alpina L., Epilo- bium anagallidifolum Lam., E. Hornemanmi Rchb., Alchemilla alpina L.: Nær toppen (896 m.) saaes Åtra alpina L., Carezx rigida Good., Juncus fihforms L., Luzula spicata Desv., Salix herbacea L. Fjeldvidden er iøvrigt omtrent ganske uden phanerogam vegetation, bedækket med store graalige stene (konglomerat). I smaavandene (Svarte- og Klubbevand) paa det nedre plateau voksede Lobelia Dortmanna L. og en ilidet udviklet Spar- gamium. Under Hornelens styrtninger ligger paa østsiden den lille ø Marøen, der er særlig mærkelig derved, at den omtrent ganske er skogbevokset. Navnlig kan merkes, at Ilex her forekommer i største mængde, saa at man kan sige, at Ilex- regionen i egentlig forstand først her tager sin begyndelse. Ellers vokser her af trær og buske: furu, rogn, birk,hundeved (Vi- burnum), hvoriblandt flere af de boreale planter (som Lactuca muralis Fres., Asperula odorata L., Stachys sylvatica L., Gera- nium Robertianum L.) samt Samicula europea L. I største mængde optræder derhos her Hymenophyllum Wilsomi Hook. (,paa jord, klipper, træstammer lige ned til havstranden* (B. Kaalaas og R. Fridtz, 1888). Festuca silvatica Vill. er her funden af Wulfsberg (nordgrænse). Af særlig interesse er ogsaa et par viker paa Hornelens sydside henimod Berle (Storlien paa Berlestranden). Det, som her allerede fra”søen af tiltrækker sig opmerksomheden, er, at lien er ganske skogklædt. Navnlig tager de ret anseelige furu- og eketrær (Quercus sessiliflora Sm., nordgrænse), der udgjør skogens hovedbestanddel, sig godt ud. Af træsorter kan desuden foruden de sædvanlige rogn og birk nævnes 38 OVE DAHL. [No. 3. hassel, hæg, asald (Sorbus hybrida L. fil), smaa skud af Vibur- num og Ilex oppe paa fjeldhammerne. Som rester af naale- skogvegetationen maa nævnes herfra Pyrola chlorantha Sw., ei hidtil fundet paa den ydre kyststrækning i Bergens stift, og den ligeledes i denne trakt yderst sjeldne Arenaria trinervia L. Desuden optræder her en mængde boreale planter (som Bra- chypodium silvatictum R. & S. især i største mængde paa aabne braater, Calamagrostis Epigeios Roth, Lactuca muralis Fres., Stachys silvatica L., Asperula odorata L., Geramtum Robertianum' L. o. fl.) samt deriblandt Samicula europea L. Paa det lige-. overfor liggende fastland skal der fleresteds være større furuskoge, saaledes ved Bortnepollen, Vingen og i Nord-, Midt- og Sørgulen. I urerne ved Berlepollen, særlig paa østsiden, optræder ogsaa en hel del boreale planter, hvoraf her kun nævnes Asplenium septentrionale L. (overmaade frodige eksemplarer) Actæa spicata L. og Brachypodium silvatteum R. & S. samt den eiendommelige samling at boreale planter under et enkeltsaaende almetræ. Dettes rødder var indeklemt mellem klippeblokke, men den tætte udoverhældende krone dannede et løvtag, under hvilket voksede i selskab med Urtica dioica L. kjæmpemæssige, til navnet svarende eksemplarer af Festuca gigantea Vill. (ei ellers af mig bemerket paa den ydre havkyst) foruden Geranium Robertianum L., Geum urbanum L. og Bra- chypodium silvatium R & S. I nærheden saaes ogsaa 1 urer Potentilla maculata Pourr., der er sjelden ude paa øerne, og kjæmpemæssige blade af en Lappa (minor DOC.?). Øens midtparti, mellem Berle og Bremangerpollen, syntes, ialfald at dømme efter overgangen mellem Berle og Førde, at frembyde lidet eller intet af synderlig interesse. Jeg fandt det derfor lidet lønnende nøiagtigere at undersøge det. Nævnes bør, at der ved Skipperdalsnæsset (græusepunktet mellem Nord- og Søndfjord) tidligere skal have vokset furu og været et skibs- værft (se Krog, 1. c. pag. 9). 1896.] kySTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 39 Derimod er Bremangerpollen med omgivelser, særlig nord- siden fra Hauge til ydre Grotle, af stor interresse 1 botanisk henseende. Grunden hertil er atter den, at stranden i en strækning af ca. .7 km. er bedækket med hvid sand, og paa denne optræder paany den samme vegetation, som ovenfor oftere er omtalt paa saadanne lokaliteter. Herfra skal anføres: Triticum junceum L., T. repens L. (cum var.), Agrostis alba L. stolonifera, Carex arenaria L. (0. maritima Mål. & salina Wahlenb. dyndede steder), |Elymus arenarius L., Polygonum Raji Bab., Artemisia vulgaris L., Cirsium arvense Scop., Centaurea Scabiosa L. (paa samme slags lokalitet som jeg ifjor fandt den paa Vigra i Søndmøre. Allerede bemerket af Krog ,alene fundet et sted paa Bremangerland*), Heracleum sibiricum L., Arabis hirsuta Scop., Ranunculus acris L. 8 Stevem, Euphorbia Helioscopia L., Halianthus peploides L., Equisetum arvense Li Ved indre Grotle saa jeg ogsaa Se første gang paa den ydre havkyst Centaurea Jacea L. (som dog saavel Strøm som Krog anfører henholdsvis fra Søndmøre og Nordfjord). Den vokser saavel nede ved stranden som i hasselkrattene undér berget i mængde i ”selskab ”med Centaurea migra L. og overgangs- former (0. decipiens Thuill.?, neppe et eneste normalt eksem- plar af stamformerne). Af trær og buske saaes fra Hauge til Grotle: hassel, rogn, birk, asp, selje, benved (Jlex) hundeved (Viburnmm). Desudenjskal af boreale planter (særlig i urerne ved Grotle) nævnes: Asplenium viride Huds., Trichomanes, septentrionale & Ruta muraria L., Cala- magrostis Epigeios Roth, Avena pubescens L., Brachypodium silvati- cum R. & S., Comvallaria majalis L., Gnaphalum silvaticum L., Lampsana communis L., Lactuca muralis Fres, Asperula odorata L., Gentiana campestris L., Clinopodium vulgare L., Arabis Thaliana L., Viola silvatica Fr., Arenaria serpyllifoha L., Hypericum quadran- gulum L., H. perforatum L. (det eneste sted jeg ved at have seet den paa den ydre kyst), Geranium lucidum L. (allerede af Krog anført for ,et sted paa Bremangerland*, rimeligvis her, se ovenfor ved Centaurean Scabiosa), G. Robertianum L., Epilobium montanum L. & collinum Gmel., Cicea intermedia Ehrh. & alpina 40 OVE DAHL. Po L., Rosa camina & villosa L., Fragaria vesca L., Geum urbanum L., Anthyllis Vulneraria L., Vicia sepium L. Endvidere skal herfra af atlantiske planter anføres: Lysi- machia nemorum L., Samicula europea L., Chrysosplemum oppo- sitifohum L., Circæa intermedia Ehrh. Nævnes bør ogsaa, at Erica cinerea L., som jeg, merkelig nok, ikke saa paa Vaags- øen og paa de østlige partier af Bremangerland, atter begyndte at vise sig ved Hauge og var ret hyppig paa øens nordvestlige del. Heller ikke Asplenium Adianthum migrum L. havde jeg bemerket 1 den østlige del af Bremangerland, men fra Brem- angerpollens bund til Grotle og særlig henimod Oldervæggen var den meget hyppig og tildels i dybe kløfter særdeles frodig. Paa fugtige lokaliteter saaes saavel ved Hauge som Grotle Polygonum Hydropiper L., Carex Hornschuchiana Hoppe og Cardamine silvatica Link., ved Igeland og Grotle Spar- ganium ramosum Huds. Her bemerkedes endvidere Lyst- machia vulgaris L. (ei ellers seet af mig paa kyststrækningen) samt Polygonum| amphibium L., saavel 8 terrestre som a natans (den sidste ei ellers fundet i Bergens stift, cfr. A. Bl. Norg- Fl. pag. 516). I det hele turde dette parti regnes til de planterigeste steder paa den undersøgte kyststrækning og fortjene en nøiere undersøgelse end den, der af mig blev det tildel paa en læn- gere ekskursion. Ved Dalevandet, der er saltholdigt lige til bunden, op- træder nu flere strandplanter som Agrostis alba L. var. stolomi- fera og Plantago maritima L., færre ferskvandsplanter som Juncus supinus L. Ovenfor Svarvestad saaes høit oppe 1 lien Lysimachia nemorum L., Viburnum Opulus L., Ribes rubrum L., prangende med fuldmodne røde bær. Ogsaa i Vetviken paa øens nordvestligste del mellem Kasenæs og Styrenæs er der en interessant sandstrandflora. Her vokser nemlig Triticum junceum L., Elymus arenarius L., Carez arenaria L., Tussilago Farfara L. (som jeg ellers har seet 1896.] kvsTvEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORBD. fl paa den ydre kyst), Artemisia vulgaris L., Heracleum sibiricum L. og Stellaria crassifolia Ehrh. Her findes der ogsaa saadanne sandbanker, at Psamma arenaria R. &. S., der ei bemerkedes ved Bremangerpollen, kan optræde. I urerne ovenfor Vetvik saaes Åsplenium viride Huds. og ovenfor Vetvikvandet blandt fugtig mos Listera cordata R. Br. Et besøg gjordes ogsaa fra Vetvik ud paa Skarve- nykjen for at lede efter den af Krog herfra angivne Silla verna Huds. Dette løb dog ubeldigt at. Lokaliteten derude syntes ei videre gunstig, ialfald det fra landsiden tilgjængelige øvre plateau, hvor almindelig torvmyrvegetation var frem- herskende. Mere skikket turde maaske bakkerne nede ved søen være, der ei er tilgjængelige fra landsiden af. Af huler findes der ei saa faa paa dette nordvestlige parti: Troldhullet, et i sin aabning trangt hul under fjeldet oven- for Grotle. Længere inde udvider det sig og fortsætter tem- melig langt indover fjeldet. Kun ved aabniugen saaes, som sædvanligt, Asplemum Trichomanes L. Længere inde bliver hulen for mørk til, at plantevækst kan trives. Straks udenfor ydre Grotle er der en temmelig stor sø- heller. Ved dennes aabning voksede Asplenium Adianthum nigrum L. Straks udenfor Oldervæggen er der paa vest- siden en vældig hule (Skarve-Jytten), hvorind man kan komme med baad. Hulens sider er dog for afglattede af havet, til at nogen vegetation kan faa plads der. Kun en og anden strand- plante som Armeria maritima Scop., Plantago maritima L. og den for lignende lokaliteter eiendommelige Rhodiola rosea DC. saaes i revner ved indløbet. Ogsaa i Skarvenykjen skal der være en kun fra søsiden tilgjængelig hule. Ved Rydlandspollen, der skjærer sig ind i sydlig ret- ning ved Bremangerpollens munding, saaes Potentilla procum- bens Siebt., ogsaa her i selskab med Potentilla Tormentilla L. og mellemformer; paa klipperne ovenfor Rydland saaes Asple- nium septentrionale & Ruta muraria L., paa fugtige steder Carexz Hornschuchiana Hoppe og Cardamine silvatica Link., og 42 OVE DAHL. [No. 3. af trær og buske fortjener at nævnes: Viburnum Opulus L. og Sorbus hybrida L. fil. ME Ved gaardene Kjærpesæt, Bremnæs og Bakke paa halv- øen Naavelandet mellem Rydlandspollen jog det af mindre øer opfyldte sund mod Frøien saaes adskillige træsamlinger, hvoraf især bør nævnes ek, asald, et par æbletrær foruden rogn, hassel og birk. I en stendynge ved Kjærpesæt vokser Humulus Lupulus L. Heller ikke det indre af vestpartiet syntes at indeholde nogen plante, der her kunde fortjene at nævnes. En overgang foretoges tversover fra Vetviken til Svarvestad ved Dale- vandet Af fjelde kan i dette parti nævnes: Lissesaatene, Bukke- fjeld og Akslen (486 m.), ret op for Vetviken, samt i det indre Faatuen og Stensfjeld. Imponerende tager sig ud fra sø- kanten den bratte Oldervæg, det vestligste parti mellem Grotlestranden og Vetviken. Ovenfor Rydlandspollen hæver Rydlandshornet sig 370 m. i veiret. Den sydvestlige del af Bremangerland adskilles ved et smalt af flere øer (Olderøerne, Smørhavn) opfyldt sund fra øen Frøien (17,72 km.?, 71 beboede huse med 445 indbyggere). Tættest er bebyggelsen paa sydsiden ved Kalvaag (23 beboede huse med 117 indbyggere) og Frøien, hvor Bremanger kirke staar (tidligere ved Grotle paa Bremangerland). Ellers er der kun faa gaarde: Lisæt og Stensæt paa øens sydligste del, Aane- vik og Næsje paa nordøstspidsen. Af kornarter trives paa Frøien kun havre, der dog ved Næsje paa nordspidsen kun modnes i gode aar. Ogsaa paa Frøien findes en merkelig hule, nemlig ved Mulehovden, øens nordvestligste pynt. Den ligger lige ned ved søen, men er ved indgangen beskyttet mod havet ved glatte berg og vældige klippeblokke, er i sit indre, . der skal fortsætte temmelig langt indover, fuldstændig mørk og omtrent ganske blottet for phanerogam vegetation. Frøien er at regne for fuldstændig træløs. Nævnes kan et og andet enkeltstaaende træ paa skrænterne ovenfor Kalvaag (heriblandt Sorbus hybrida L. fil.), nogle trær (væsentlig rogn) å | t 1896.] KYSTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 435 paa en holme ved Stensæt og nede ved stranden ved Aanevik. Ogsaa i plantegeografisk henseende indeholder den lidet af inter. esse. Nævnes kan Asplemum Adianthum nigrum L., Brachypodtum silvatieum R. & S., Erica cimerea L. (allerede anførte herfra af A. Blytt) samt Asplenium Ruta muraria d septentrionale L., Orobus miger L. (Kalvaag), Polygomum hydropiper L. (Kalvaag, Stensæt, Næsje), sidste sted ogsaa Potamogeton pusillus L., der er meget sjelden ude ved kysten. Ellers optræder der paa fjeldpartiet, der med undtagelse af de nævnte ved kysten lig- gende gaarde ganske optager øen, kun triviel lyngmark og torvmyrvegetation. I sumpe særlig ved Stensæt saaes Pota- mogeton polygomifolius Pourr., der forresten er almindelig i torvgravene paa kysten, og paa klipperne nær Mulhovden saaes Sagina subulata Wimm., der ei heller er sjelden paa strandklipperne, især ude ved det aabne hav. Syd for Frøien strækker sig til Sulen ved indløbet til Sognefjorden en række øer, hørende til Kin og Askevold pgd. Af disse besøgtes de største yderst liggende, nemlig: Hovden med det dermed ved et smalt eide forbundne Barekstenland (14,80 km.”, 28 beboede huse, 182 indbyggere), Store Ba- talden (3,33 km.*, 5 beboede huse med 44 indbyggere i 1895), Lille Batalden (ubeboet), Skorpen (8,94 km.*, 22 beboede huse med 123 indbyggere), Reksten (5,69 km.?, 49 beboede huse med 9266 indbyggere, hvoraf paa strandstedet Rognaldsvaag 17 huse med 84 indbyggere), selve øen Kin (kun ca. 3 km.” med 1 gaard, 4 beboede huse), Askroven (7,45 km.?*, 48 beboede huse med 260 indbyggere) og den nær- liggende. lille ø Tansø. Samtlige disse hører til Kin pgåd., med kirke paa øen Kin. Derimod undersøgtes ikke de mindre øer mellem Batalden og Skorpen (Fanø, Hillesø, Vevlungen, Vasø, Langø), ei heller de indre øer: Bransø med Florø, Stor- øen, Alværn, Tisø og Nærøerne. Sivanø i Stafanger anneks er tidligere undersøgt af Myrin. I Askevold pgd. besøgtes de til Vilnæs anneks hørende: Alden (kun et par beboede huse), Værøen (8,89 km.?, 27 beboede huse med 162 indbyg- gere), nordpartiet af den store Atleø (37,65 km.*, 87 huse og 44 OVE DAHL. [No. 3. 579 indbyggere) og de mindre kun med et par beboede huse forsynede Tviberg og Hindø. Mellem disse øer er der i det hele saa megen overens- stemmelse, at de kan behandles under et. Det indre er op- taget af temmelig høie fjeldpartier, beboelsen er kun langs kysten paa det flade feller hældende forland (,strandfladen*). Hovden deles ved to bugter, ydre og indre Hovdevaag, i en mindre nordligere del (med gaarden Hovden, kun denne del benævnes Hovden) og en sydligere større del med gaarden Domben paa vestsiden, Kitangen og Bareksten paa sydsiden. Denne del benævnes Barekstenland. Batalden optages næsten ganske af et ca. 450 m. høit fjeld, der falder steilt af mod vestsiden og kun paa sydøst- siden levner plads til bebyggelse. Paa Skorpen er det indre fjeldplateau paa sit høieste 395 m. Fra gaarden Skorpeidet til en vik paa nordsiden er der et skar (Skorpeiddalen). Den langstrakte smale ø Reksten deles ved indsnit og kløfter å 4 forskjellige fjeldpartier. Kin tager sig eiendommelig ud ved den dybe spalte Kinnekloven, der deler øens nordligste fjeldparti i to taarnformede klipper. Det indre af Askroven danner et sammenhængende, omtrent jevnt fjeldplateau (paa det høieste 222 m.), paa øens vestside er indsnittet Hvalviken, paa østsiden Vallestadvaagene, Alden ligner i beskaffenhed fuldstændig Batalden, fjeldpartiet, der hæver sig lige til 474 m. 0. h., optager ganske hele øen og afgiver kun plads til bebyggelse under urerne paa sydsiden. Derimod er den i vest herfor liggende ø Værø omtrent ganske flad, i sit indre opta- get af smaavand og myrstrækninger. Rester af høidepartiet har man her i isolerede fjeldknatter, der tager sig ud som kolossale klippeblokke, navnlig Høgekletten (170 m.) paa sydvestsiden. Ganske flade er de vest herfor liggende mindre øer, Melvær og øgruppen Bueland. Tviberg, øst for Alden, bestaar ogsaa i sit indre af høideplateauer, gjennemfuret af forsænkninger, og urer ned mod kysterne. Fjeldpartiet paa den store Atleø er ved forskjellige dalfører udstykket i flere dele. Det af mig besøgte nordparti med fjeldet Hovden af- 1896.] kysTvEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 45 skjæres næsten fra den øvrige del af øen ved det 3 km. lange, Herlandsvand. Øens høidepunkt (696 m.) ligger midt paa øen. Den sydøstligste del er fladest og bedst bebygget (Ler- vaag og Vilnæs kapel, i hvis nærhed Myrin botaniserede). Qgsaa disse øer har sine eiendommelige huler og kløfter. Ved Kvanhovden (fyr anlagt 1895) er der et stykke oppe fra søen en temmelig dyb hule, Lerhullet, (Leirhole), hvis indre optages af en lersump. Paa lille Batalden er der paa vestsiden to merkelige huler. Den ene, Ovnen, ligger øverst i en af urer opfyldt kløft (66 m.o. h.), mundingen (8,4 m. bred) er omtrent ganske tilstoppet med stene, bunden skraaner nedad og er bedækket med store stenblokker. Den anden, Storhelleren (Reusch, Nyt Mag. f. Nat.vdsk. XX VI) i nord for Ovnen, er ved indgangen, der er triangelformet, 24 m. bred og ligesaa høi. Væggene gaar oventil sammen 1 spidsbuestil. Længere inde bliver den smalere og lavere. Den forreste del af hulen optages af en steil ur, inderst er der en møgbelagt flade. Opad mod hulen er der i fjeldet flere sprækker. Berg- arten er her hornblendeskifer. Paa Reksten er der to huler, Troldhullene (Trollhol), nemlig et lidet hul i fjeldet ovenfor Indre Reksten paa øens sydside, hvor indgangen er meget trang, saa at man maa krybe ind, men længere inde kan man staa opreist, og en meget stor hule ret over øen paa nordsiden. Denne sidste hule ligger øverst i en af ur opfyldt kløft 52 m. o. h. Bredden er ved indgangen 3,4 m., men aftager senere indtil 1.25 m. Den forreste del, der skraaner nedad, bestaar af ur og fast fjeld tildels dækket af møg. 43 m. fra indgangen stænges passagen ved en 6,3 m. lodret skrænt, bag hvilken hulen endnu skal fortsætte et godt stykke indover og ende i en lersump. Paa Kin har man for det første de to store skar, Høiskaret og Kinnekloven. Ved det første, der gaar fra n. mod s. og paa sit høidepunkt er 86 m. o. h., adskilles øens fjeldparti i et større fjeld (316 m.) og et i vest derfor liggende mindre. Dette sidste deles atter ved Kinnekloven i to dele (223 m. og 191 m.). Klovens øverste kam ligger 120 m. o. h.; derfra fører en brat ur ned til begge 46 OVE DAHL. [No. 3. sider. Nederst er den temmelig bred, men indsnevres jævnt opad. Væggene er næsten lodrette og i det hele temmelig jævne. Bergarten er væsentlig laget gneis. Desuden findes der ogsaa paa Kin flere merkelige huler, saaledes Borni(Borgny)hel- leren (31 m. o. h.) og Troldhullet (Trollhole, 36 m. o. h.) ved Kin kirke, den førstes gulv dækket med ler og sand, den andens med ur, Skjenhelleren (50 m.) og Storefjeldshelleren (66 m. o. h.) paa øens sydside (bunden er dækket imed møg og nedramlede stene), samt udenfor Kinnekloven de vældige grotter Store og Lille Byrgehelleren (17 og 45 m. o. h.), den ene liggende over den ander. Foran den førstes vide, hvælvede indgang er der opført en stenmur. Længden er 32 m. Gulvet er dækket af store stene og sand. Hulen ind- snevrer sig efterhaanden, idet gulvet hæver sig, taget sæn- ker sig og væggene nærmer sig hinanden. Lille Byrgehelleren er ved indgangen 7 m. bred. Længden er 17 m. Ogsaa denne indsnevres gradvis indover. Bunden, der i den forreste del af hulen skraaner jevnt opad, bestaar af ler, der tildels er dækket med møglag. Inderst spærres den næsten ganske af en sten- blok. I den forreste del af hulen vokser som oftere paa slige lokaliteter en mængde rams. Ogsaa paa Åskroven findes der en eiendommelig hule ved Hvalvik paa vestsiden af øen. Den ligger oppe 1 fjeldet paa østsiden af den ydre bugt. Lige- som ved Troldhullene ved Indre Reksten og Grotle danner indgangen et trangt, triangelformet, nedadgaaende hul, der fort- sætter sig langt indover fjeldet, ja man paastaar, at det først skal munde ud paa den anden side af øen. Paa Alden saa Jeg ikke nogen egentlig huledannelse, men en særdeles dyb, smal revne oppe paa fjeldplateauet og forskjellige dybe kløfter nede ved søen. Hvad de geologiske forhold angaar, bestaar størstedelen af de wundersøgte øer li Kin af konglomerat eller sandsten (Hovden, Batalden og Lille Batalden (paa begge dog flere steder skifere), Skorpen, hvis sydside dog dannes af skifere). Paa Askoven og Svanø er bergarten væsentlig skifere, paa Reksten laget gneis. I Askevold bestaar Alden, Tviberg og 1896.] kvsTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 47 sydpartiet af Atleø af skifere, Værø og Bueland hører til konglomerat- og sandstensfeltet. Videre angaaende den geolo- giske beskaffenhed henvises til M. Irgens og Th. Hiortdahl, 1. e., Reusch: Konglomerat og Sandstenfelterne i Nordfjord, Søndfjord etc. , Nyt Magazin for Naturvdsk. XXVI*, pag. 126—132). Jordbunden er 1 det hele temmelig god, især paa skiferøer som Svanøen. Men det knausede, afbrudte terræn ved gaar- dene tillader intet gjennemført akerbrug, hvilket ogsaa det stormfulde og fugtige veirlag hindrer, da bygget til sin udvik- ling kræver en varmere sommer og høsten i regelen er for kold og knap til, at havren kan komme til modenhed. Gaar- dene er dog iøvrigt i regelen veldyrkede og ei som mange- steds ellers paa kysten udstykkede i mange mindre brug. Jordbruget tilsidesættes dog mangesteds for fiskeriet, der er den vigtigste erhvervskilde. Dog er der paa mange øer gode beiter, især for sauer (rationel kvægavl især paa Hovden og Alden). Derimod passer terrænet mindre godt for storfæ. Hvad trævæksten angaar, mangler der ogsaa her omtrent paa alle øer skog i egentlig forstand. Dog findes der paa alle øer (undtagen Kin), særlig under urerne ovenfor gaardene, større eller mindre krat af løvtrær, især hassel, asald, rogn, lidt birk, haktorn, ,hundeved* (Viburnum) og ,benved* (Ilex) og ofte ek. Sjelden er derimod her som ellers i den ydre skjærgaard almen. *Enkeltstaaende almetrær bemerkedes i urerne paa udsiden at Store Batalden, i hasselkrattene i Skorp- eiddalen paa Skorpen og ved Hvalvik paa Askroven (her ogsaa ved en af gaardene), i urerne ovenfor gaardene paa Alden samt angaves at skulle forekomme ved Grane paa nordsiden af Atleøen. Furu er ogsaa her paa øerne en stor sjeldenhed. I Skorp- eiddalen findes blandt hassel og ek adskillige bredkronede, ei synderlig høie trær, hvis antal aarlig formindskes ved hugst; paa Reksten skal gamle folk endnu erindre, at der har vokset furu, og man kan endnu finde et7og andet lavt furuskud i lynget; paa Askroven angaves der at vokse et par furver i 48 OVE DAHL. [No. 3. birkekrattet ved Hammersæt paa øens østside; paa Værø sagdes den sidste furu at være indplantet ved en af gaardene; ved Her- landsvandet paa Åtleøen vokser der adskillige furuer i selskab med birk, men meget spedtvoksende og af den lave, bred- kronede kystform. En paafaldende modsætning hertil danner den ei af mig besøgte Svanø i Kin. Ogsaa fra søen af tager denne ø sig vakkert ud med sin mørke furuskog i modsætning til de øvrige golde øer. Den berømmes derfor med rette som Søndfjords perle, og Myrin skildrer den i sin reiseberetning som en ,lyksalighedens ø*. Angaaende furuen bemerker han følgende: ,Så sållsynt det år att hår på öarne ute vid hafvet tråffa skog, lika sållsynt år det att på Svanøe tråffa en flåck, som icke år skogbevåxt. Tallen udgör massan af denna skog. Den våxer vål hvarken fort eller mycket högstammig, men gifver dock gott, ock sårdeles til skeppsbyggeri tjenligt virke, eller så kallad krokved*". Med hensyn til træsorterne ellers bemerker Myrin, at Almus glutinosa vokser paa fugtige steder, men Almus incana har han hverken seet her eller andet- steds paa øerne ude ved havet. (Jeg saa dog flere, ret anse- lige trær ved Hammersæt paa østsiden af den nærliggende ø Askroven). Ellers findes de fleste norske løvtrær paa Svanø (alslags ved findes paa Svanø, siger ogsaa Søndfjordingerne), samt af buske Viburnum Opulus, Crategus Oxyacantha (monogyna Jacq ) og Ilex aquifolium, ,hvilken hår år allmånnare ån på nogot annat stille i dessa trakter". (Det samme bemerker ogsaa Krog). Birken optræder sjelden skogdannende her i de ydre trakter. Nævnes skal her blot det forholdsvis vakre birke- holt ved Hammersæt paa Askroven og Høvik paa Atleøen. Hasselen udgjør hovedbestanddelen af krattene i urerne. Ellers tiltrækker det sig fornemlig opmerksomheden, at ek (Quercus pedunculata Ebrh.) og haktorn i modsætning til forholdet paa øerne i Søndmør og Nordfjord næsten altid optræder 1 selskab dermed. I de fleste urer kan man ogsaa paatræffe (rogn-) asald (Sorbus hybrida L. fil). Derimod er (selje-) asald her som paa øerne i Søndmøre og Nordfjord 1896.] kysTvEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 49 yderst sjelden. Jeg ved i Kin og Askevold kun at have seet den paa Barekstenland ved Kitangen, hvor beboerne fremviste et par smaatrær som en stor sjeldenhed. I Nordfjord saa jeg træet kun paa Seløen og i ytre Søndmøre kun paa Kvams- øen og paa kalken ved Indre Søvde paa Gurskøen. Apald (Pyrus malus) kan ogsaa forekomme enkeltvis 1 urerne, under- tiden er træet hentet ned og indplantet ved gaardene. Det bemerkedes saaledes i urer og hasselkrat paa Alden og Ask- roven samt nær stranden paa vestsiden af Værø. Omtrent overalt 1 urer og hasselkrat vil man ogsaa kunne gjøre sikker regning paa at finde Viburnum Opulus L. (,hundeved*), og i regelen 1 kløfterne og paa afsatserne ovenfor urerne Illex Aqmi- folium L. (,benved*). I botanisk henseende er ogsaa ellers disse hasselkrat og urer de interessanteste partier af øerne. Da floraen her er temmelig konstant, behandles disse lokaliteters vegetation under et, og specielle voksesteder tilføies kun ved de sjeldnere planter. De fleste tilhører det saakaldte boreale element: Pteris aquilina L., Polypodium vulgare L., Asplemium Tricho- manes, septentrionale & Ruta muraria L., Calamagrostis Epigeios Roth (Alden, Kinnekloven), Dactylis glomerata L., Brachypo- dium silvaticeum R. & 8., Triticum repens L., Convallaria majalis L., Gnaphalum silvaticeum L., Lappa minor DC. (2 blade, Espe- sæt paa Åskroven), Lactuca muralis Fres., Lampsana communis L., Asperula odorata L., Viburnum Opulus L., Gentiana campes- tris L., Ulinopodim vulgare L. (Reksten, Hvalvik paa Ask- roven), Stachys silvatica L., Scrophularia nodosa L., Verbascum Thapsus L. (Hvalvik paa Askroven), Linaria vulgaris Mill. (Store Batalden, Reksten og Alden), Veromca Chameædrys L., Æthusa Cynapium L. (ur ved Hvalvik paa Åskroven), Actæa spicata L. (Askroven), Hypericum quadrangulum L., Geramum Robertianum L., G. mcidum L. (Skorpen, Krog), Linum catharticum L., Epi- lobum montammm L. (især som 8 collinnm Gmel.), Circæa alpina L., Rosa camna & villosa L., Fragaria vesca L. (sj. udenfor urerne), Geum urbanum L., Anthyllis Vulneraria L. (Alden), Tri- Vid.-Selsk. forb. 1896. No.3. 4 50 OVE DAHL. [No. 3. folium pratense L., Vicia silvattcta L., V. sepium L., Orobus miger L. De paa tørre bakker og berg i ytre Romsdal og ytre Nordfjord saa ofte optrædende: æArabis Thaliana L., Veronica arvensis L. og Arenaria serpyllifolia L. har som forlængst afblomstrede og henvisnede maaske undgaaet min opmerk- somhed. Af atlantiske planter, der særlig foretrækker hasselkrattene, skal nævnes Holeus mollis L., Centaurea migra L. (Hovden, Domben, Bareksten, Reksten, Alden, Tviberg, Askroven), Sami- cula europea L. og Vicia Orobus DO. Endvidere skal anføres, at Campanula latifolia L., der især tilhører skoglierne og derfor er sjelden paa øerne, findes 1. hasselkrat ved Hvalvik paa Askroven. I en ur saaes sidstesteds 1 selskab med Æithusa Cynapium L. og Verbascum Thapsus L., Geramium molle L., der nord for Bergen kun er funden paa dette sted og ved Selje prestegaard (se ovenfor pag. 27). Af andre atlantiske planter skal nævnes, at Cardamine sil- vatica Link. og Chrysosplenium oppositifolum L. ei er sjeldne i fugtige, mosklædte kløfter. Paa saadanne lokaliteter vokser ogsaa Hymenophyllum Wilsomi Hook. fleresteds, saaledes paa Hovden, Kin, Alden, Atleø (Kaalaas), Værøkletten, og Asplenum Adi- anthum nigrum L. er almindelig som ellers paa de ydre øer. I en kløft paa Lille Batalden fandtes ogsaa Scolopendrium officinale Sm., der tidligere i Norge kun er funden paa Varalds- øen i Hardanger. Eiendommelig for disse øer kan man kalde den lille blaa- blomstrede løgplante Scilla verna (,blaagræs*, Værø), der for flere aar siden opdagedes af gaardbruger Joh. Schuman paa Alden, Værø og Bueland, hvor den senere ogsaa er funden af andre botanikere (f. eks. fiskeriinspektør Landmark). Den vokser her i største mængde, ligesom paa Hildrestranden i Haram 1 ytre Søndmøre (cfr. min afhdl. i forr. aars fhdlør. pag. 33) paa tørre, ufrugtbare torvklædte bakker nær stranden. Isommer opdagedes desuden et nyt voksested: Skorpeni Kin. i På 4 N k 1896.] kySTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 51 Her fandtes den først af lærer Karl Rogne i begyndelsen af juni blomstrende og af mig med modne frø i slutningen af august. Den voksede her ei blot paa bakkerne ovenfor nøstene ved Skorpen gaard, men ogsaa ovenfor gaardene i største mængde til henimod 60 m. o. h. En endnu større raritet er dog Saxifraga hypnoides (L.) Gr. & Godr., som jeg opdagede paa selve øen Kin i en fugtig ur 50—100 m. o. h. Den er vistnok! at anse for ny for den skandinaviske halvø, forekommer ellers paa Færøerne og Is- land og i Vesteuropa, følgelig en ægte atlantisk plante. Den voksede i selskab med atlantiske planter som Triodia decum- bens P. B., Sagina subulata Wimm., Cardamine silvatisa Link, men var forlængst afblomstret. Indviklet i hjembragte tuer var af moser Hylocomium splendens & loreum Schimp., Isothe- cium Myurum Brid. Af paa kysten sjeldnere planter skal desuden fra Kin og Askevold pgd. her nævnes: Iris Pseudacorus L. paa en strand- eng paa Store Batalden, Gnaphalium uligimosum L. ved Rek- sten i Kin, Nuphar pumilum DC. i et tjern oppe paa fjeld- vidden ovenfor gaarden Hovden, Polygonum Hydropiper L., der synes at være hyppig 1 ytre Søndfjord i modsætning til ytre Romsdal og Nordfjord, saaes mangesteds (f. eks. ved Kitangen -og Reksten). Ellers er her lyngvegetationen (hvoriblandt Erica cinerea L.) og torvmyrvegetation med Juncus squarrosus L. sterkt frem- trædende. Paa dyrket eng saaes paa Tansø Uhrysanthenum Leucanthe- mum L., der rimeligvis her er indkommet med græsfrø, da den omtrent mangler paa den ydre kyststrækning i Romsdals og Nordre Bergenhus amter, samt OCymosurus cristatus L., der tilhører vestlandsfloraen, men rimeligvis ellers er overseet af I I universitetets herbarium ligger dog et eksemplar af planten, med paaskrift ,Østfinmarken, Rathke*. Dette svarer dog ikke til plantens udbredelse forresten, hvorfor Rathke muligens har faaet den andetsteds fra. 52 OVE DAHL. [No. 3. k mig, da jeg kun undtagelsesvis har botaniseret paa slaatte- | engene. Paa Tansø og Askroven fandtes ogsaa en plante, som jeg længe havde savnet, nemlig Orobus tuberosus L. I ytre Roms- dal og ytre Søndmøre var den almindelig paa enge og i hassel- krat. Paa de nævnte øer voksede den paa dyrkede enge og er muligens paa saadanne lokaliteter overseet af samme grund som Qymnosurus eristatus. Som supplement til mine undersøgelser i Kin og Aske- vold skal her gives en fortegnelse over de karplanter, Myrin* foruden de ovenfor nævnte træsorter bemerkede paa Svanø i Kin og ved Lervaag paa sydøstsiden af Atleøen 1 Aske- vold: Ved strandbredderne paa Svanø vokser: Elymus arenarius L., Rhodiola rosea DO. (som fra fjeldene stiger ned lige til hav- stranden) tilligemed flere interessante græs. Ellers blot høist almindelige strandplanter. Alle strandkanter er her klippefulde eller stenede. Paa enge og 1 krat saaes: Listera ovata R. Br., Convallaria verticellata L., Centaurea migra L., Crepis paludosa Moench., Saussurea alpina DC., Scabiosa arvensis L., Primula acaulis Jacq., Bartsia alpina L., Ranunculus Ficaria L., Rubus saxatilis L., Hypericum pulchrum L., Vicia Orobus DC. Paa et eneste sted nedimod stranden voksede, siger han, Rubus fruti- cosus, hvormed rimeligvis menes Rubus suberectus Ands., der holder sig til kysten og ifjor bemerkedes af mig ved Stryns- vandet i Nordfjord. Dens nordgrænse angives at være Molde (Lindeberg, i Norges Fl.). Ved akrene vokser Polygomum biforme (Wahlenb. = Persi- caria L.) og Stachys palustris L. samt en eiendommelig form af Ranunculus aecris ,caule retrorsum hispido nåra nog liknande R. lanuginosus* (rimeligvis R. acris 8 Stevemi Lange). Ved foden af fjeldene saa han en vakker og rig vegeta- tion, hvoriblandt især udmerkede sig: Poa nemoralis Wahlenb., Triticum caminum Schreb., Carex Drymeja (Ebrb. = sylvatica Huds.), Allium ursinum L., Orchis mascula L., Epipactis lati- folia (Sw.?), Peristylis albidus Lindl., Asperula odorata L., Sero- Å 1896.] kvstvEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 53 phularia nodosa L., Stachys sylvatita L., Sanicula europæa L., Sazxifraga aizoides L., Hypericum montanum L. (ei bemerket af mig paa kysten), Uircea alpina L., Geum urbanum L., Orobus mger L., Vicia sylvatea L. — samt af bregner: Polystichum Oreopteris DC., Polystichum spinulosum DC., Aspidium Braumi Spenn. Luzula mazima Desv. var meget almindelig opefter alle fjeldsider. I klipperifterne voksede: Asplemum Ruta muraria L., Å. Trichomanes L., Å. viride Huds. og Å. Adianthum mnigrum L. (blot paa et sted), Rhodiola rosea DC., Sazifraga Cotyledon L, Lonicera Periciymenum L. Paa en fugtig klippevæg saaes Hymenophyllum Wilsomi Hook. og under klippevæggen Chry- sosplemum oppositifolum L. Furuskogene, dels paa høiderne, dels paa sumpige steder, var aldeles opfyldte af lyng (Calluna vulgaris Salisb. og Erica Tetraliz L.), men Juncus squarrosus L. var man her neppe be- sværet af. Ellers bemerkedes her: Schoenus albus L., Carezx fulva (Good.?), C. binervis Sm., Narthecium ossifragum Huds., Pyrola secunda, minor og media L. I de smaavand, som ligger mellem bergene 1 øens indre, saaes Spargamum natans (= affine Rchb.), Polygonum amphibium L. (a natans %), Lobelia Dortmanna L., Menyanthes trifoliata L., men ingen sjeldenheder. Paa en tur til de mindre holmer udenfor Svanø saaes Draba incana L. var. contorta, Arabis hirsuta Scop. og Anthyl- lis Vulneraria paa solbakkerne, Cynosurus cristatus L. paa græs- bakker samt Cratægus monogyna Jacq. og Asplemum Tricho- manes L. | Paa den sydøstre del af Atleøen (,,Hatleø*) saa han ved strandbredderne kun sædvanlig strandvegetation, deriblandt Juncus bottnicus Wablenb., Archangelica hittoralis Fr. og Poly- gomm biforme (Wahlenb.), Lythrum Salicaria L. (ei bemerket af mig paa kysten) sparsomt, Iris Pseudacorus L. paa fugtige strandenge. 54 OVE DAHL. [No. 3. Paa sumpige marker saaes ellers: Agrostis (species), Pha- laris arundinacea L., Crepis paludosa Moench., Galium saxatile L., Succisa pratensis Moench., Lysimachia vulgaris L., Pedicularis sylvatica L., Comarum palustre L. Paa solbakkerne i ly af bergvægge eller paa fugtig grund: Allium ursinum L., Lactuca muralis Fres., Hypochæris radicata L., Scrophularia nodosa L., Ajuga pyramidalis L., Hypericum pul- chrum L., perforatum (sJ.) & quadrangulum L., Geum urbanum & vulgare L., men især tiltrak OCecntaurea mgra L. og Vicia Orobus DO. sig opmerksomheden. Nedenfor klipper i udmarken: Polystichum Oreopteris DC., Cynosurus cristatus L., Luzula mazima Desv., Juncus conglome- ratus & effusus L., Cardamine amara L. (ei seet af mig paa kysten), Geramum lucidum L. Paa bergvæggene: Asplemum Adiantum migrum & Ruta muraria L., Lomicera Perichymenm L. og Rhodiola rosea DC. samt under klippevæggene: Chrysosplemum oppositifolium L., Stellaria media Vill. og Ozxalis Acetosella L. Paa jorden oven- paa klipperne saaes: Triodia decumbens P. B. og Airopsis præ- cox Fr., og paa torvjord dominerede Juncus squarrosus L. Ved gaarden Lervaag nævnes en lund bestaaende af birk, hassel, svartor, selje, asp, rogn. Som man paa forhaand kunde vente, er der i det hele taget den største overensstemmelse mellem vegetationen 1 de 1 min afhdl. ,Plantegeogr. undersøgelser 1 ytre Søndmøre* omtalte trakter og de her omhandlede kyststrækninger, ytre Romsdal i nord og ytre Nord- og Søndfjord i syd. Den almin- delig karakteristik, jeg i den omtalte afhdl. pag. 40 flg. gav af vegetationen i ytre Søndmøre, passer derfor ogsaa godt paa de i det sidste aar undersøgte distrikter. Som en karakter- plante for hele kystpartiet skal nævnes Scilla verna Huds. (se ovenfor pag. 50). Saavel hyppigheden af denne plante paa øerne i Søndfjord som forekomsten af Sazifraga hypnoides L. paa Kin viser tydelig sammenhængen med floraen paa Fær- øerne og i Vesteuropa og karakteriserer særlig Søndfjords øer, maaske 1 høiere grad end Stats omgivelser (udmerket specielt 1896.] kvsTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 5D ved forekomsten af Asplemum marmum paa Ristø og Sandø straks 1 nord og paa Vaagsøen straks i syd) som den i floristisk henseende mest atlantiske del af vor kyststrækning. «Som nye lokaliteter for den i min forr. afhdl. (pag. 10) omtalte sandstrandflora skal, efter det ovenfor meddelte, her anføres: Ytre Romsdal: Skottem, Farstad og Nerland i Hustad sogn; Løvik, Horrem og Hjertvik paa Gossen 1 Akerø. Ytre Søndmøre: Gjerdsviken paa Gurskøens vestside (se ovenfor pag. 22). Ytre Nordfjord: Refvik og Vedvik paa Vaagsøen. Ytre Søndfjord: Bremangerpollen og Vetvik paa Bremangerland. Som planter, der paa kysten fortrinsvis foretrækker sandbund nær stranden, skal foruden de i min forrige afhdl. pag. 11 anførte nævnes: Jumcus balticus Willd., Salix hastata L., Tussilago Farfara L., Artemisia vulgaris L., Erigerom acris & alpinus L., Hieracum Pilosella & dubium L.. Euphorbia Helioscopia L., Arabis hirsuta Scop. og Avena øubescens L. (de to sidste ogsaa 1 urer). De fleste af disse henregnes til de boreale planter, der i kystegnene netop har et af sine bedste asyler paa sandige lokaliteter. Ogsaa Fri- geron alpinus L. synes ellers at sky den fugtige kyststræk- ning paa vestlandet. Endvidere bør tilføies, at orchidéer som Gymnadenia conopsea R. Br., Orchis mascula L. og Laistera ovata R. Br. synes at trives bedst paa sandig grund. ! I hasselkrat, hvor den boreale flora ogsaa har et yndet tilholdsted paa kysten, tiltager haktorn, rognasald og ek 1 hyppighed, jo længere syd man kommer i de undersøgte trakter. Endelig kan anføres, at Ilex først bliver almindelig fra Rugsund 1 Nordfjord, medens den længere nord er yderst sjelden (Stoksund i Herø; Omsa ved Kristianssund). Ved disse undersøgelser haaber jeg at have opnaaet en nogenlunde god oversigt over karplanternes udbredelse paa den ydre kyststrækning fra Stemshesten paa grænsen af Roms- 1 Merkes bør ogsaa, at byg især trives i akre paa sandig grund, som i Bud, paa Akerøen, vikerne paa Stat, Vaagsøen, Grotle paa Brem- angerland. 56 OVE DAHL. [No. 3. dal og Nordmøre til Værø i Søndfjord.? I syd slutter sig hertil særlig A. Blytts undersøgelser paa Sulenøerne nord for Sognefjordens munding, i nord H. Greves og F. Larsens i Kristianssunds nærmeste omegn (i Indbydelsesskrift fra Kri- stianssunds skole 1870). De nord for Ktistianssund liggende store øer Smølen, Hitteren og Frøien indtil udløbet af Trond- hjemsfjorden er derimod saagodtsom ukjendte 1 botanisk henseende, men netop undersøgelsen af disse øer turde have sin store interesse, da rimeligvis flere af de kystplanter, hvis nordgrænsej nu maa sættes 1 den undersøgte kyststrækning (særlig Hustad—Kristianssund), ogsaa gaar længere fmod nord. Af saadanne foreløbige nordgrænser skal her efter de to sidste aars undersøgelser anføres: Asplemum marinum L. (Sandø 1 Søndmøre), Scolopendrium vulgare Sym. (Batalden i Kin), Hymenophyllum Wilsoni Hook. (Hornelens nordside), Airopsis præcor Fr. (Ona fyr i Akerø), Psamma arenaria R. & S. (Hustadviken), Triticum junceum L. (som foreg.), Carex are- naria (som foreg.), Scilla verna Huds. (Hildrestranden i Haram), Potamogeton polygomifolius Pourr. (Hustad), Quercus sessiliflora (Storlien nær Berle paa Bremangerland), Salix repens L. (Stat), Arnica montana L. (Hustad), Senecio aquaticus Huds. (Husø i Akerø), Centaurea decipiens Thuill. (Bremangerpollen i Sønd- fjord), Hieracia, Hypochæris radicata L. (Frænen), Lonicera Pe- richymenum L. (Hustad), Lysimachia nemorum L. (Molde, Wolff), Erica cinerea L. (Rundø i Søndmøre), Polygala depressa Wend. (Hustad), Geramium molle L. (Selje prestegaard i Nordfjord), Circea intermedia Ehrh. (Gurskøen paa Søndmøre), Vicia Orobus (Rundø i Søndmøre). Ved Kristianssund har man iflg. Greve nordgrænsen for Asplenium Adianthum mnigrum L., Glyceria procumbens Sm. 1 I ytre Nord- og Søndfjord er, naar Statlandet undtages, kun øerne undersøgte. Foruden de gjenstaaende øer af Kin og Askevold pgå. i Søndfjord kan nævnes følgende kysttrakter, der fortjente at under- søges: Nord- og Sørpollen i Nordfjord, Gulen og Stavenæs (der ved siden af Stat ansees for det vestligste af Norges fastland) i Søndfjord. Endvidere kjender man lidet til vegetationen i de fleste fjordtrakter i Romsdals og Nordre Bergenhus amter. | | | | AP" I 1896.] kysTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 5T (Grip), Holeus mollis L., Galium saxatile L., Ilex Aquifolium L. (QOmsa). Endvidere gaar Bunium fleruosum Sm. mod nord til Ed- øen iflg. Collett, Rubus suberectus Sm. til Molde iflg. Lindeberg. Af boreale planter har Festuca silvatitca Vill. sin nord- grænse paa Marøen under Hornelen (først angivet herfra af Wulfsberg) og Orobus tuberosus L. i Hustad sogn. Tilslut skal der leveres en fortegnelse over de paa denne kyststrækning bemerkede karplanter, ordnede efter de forskjel- lige elementer i Norges flora. | 1. Den arktiske flora optræder især paa de høieste fjelde paa fastlandet og paa øernes fjeldpartier, hvor den ofte gaar lige ned til havfladen. Enkelte af de herhen hørende planter er altid bundne til strandkanten. Asplentum viride Huds. (urer og klipperifter: Troldkirken i Tverfjeldene i Frænen. Stat: Hoddevik (1894), Ervik. Selø. Ved Torskangerpollen paa Vaagsø. Hunskor, Vetvik og Grotle paa Bremangerland. Svanø, Myrin), Cystopteris fragilis Bernh., Lycopodium Selago L., Lycopodium alpinum L. (f. eks. Langedalen paa Stat), Aira alpina L. (Hornelen), Poa glauca Vabl (Hor- nelen), Festuca ovina L., Carex rupestris All. (Troldkirken 1 Frænen), C. lagopina Wg. (Tverfjeldene ovenfor Troldkirken i Frænen), UC. atrata L. (Troldkirken i Frænen. Ervik og Hodde- vik paa Stat. Hornelen), UC. rigida Good. (Stemshesten, Mælen og Skalten 1 Hustad. Langedalen og Kjærringa paa Stat. Hornelen. Alden), C. hyperborea Drej. (? Kjærringa paa Stat), C. pulla Good. (Hornelen), C. capilaris L. (Troldkirken 1 Frænen 1 selskab med Dryas. Synes ellers at være sjelden: Stemshesten i Hustad. Hoddevik paa Stat 1 fjeldlier, 1894). Juncus triglumis L. (Stemshesten i Hustad, herfra ogsaa angivet af Kaurm), J. trifidus L. (Stemshesten og Mælen i Hustad. Hornelen. Alden), Luzula spicata Desv. (Stemshesten og Mæ- I Ved de almindeligste anføres ei specielle voksesteder. 58 OVE DAHL. [No. 3. len i Hustad. Langedalen paa Stat. Hornelen). Tofieldia bo- realis Wg. (f. eks. Stemshesten i Hustad. Troldkirken 1 Fræ- nen. Langedalen paa Stat. Hornelen), Peristylis viridis Lind. (Troldkirken i Frænen. Ovenfor Ervik og Hoddevik (1894) paa Stat. Hornelen), Peristylis albidus Lindl. (ved Troldkirken i Fræ- nen. Under Aslakstenen i Hustad. Ovenfor Hoddevik paa Stat (1894). Hornelen. Svanø, Myrin), Betula nana L., Salix hastata L. (Stemshesten og Holberget samt paa sand ved Nerland 1 Hustad. Guleberget i Bud. Ved Troldkirken i Frænen. Vigra paa sand (A. Blytt). Hornelen), S. herbacea L. (ei sJ., især paa de høieste fjelde som: Stemshesten og Mælen i Hustad, Kjærringa paa Stat, Veten paa Vaagsøen, Hornelen, Alden), S. reticulala L. (Tverfjeldene ved Troldkirken og skraaningerne ned mod Langevand 1 Frænen), OQxyria digyna Campd. (sj.), Polygonum viviparum L., Erigeron alpinus L. (Skottem og Nerland i Hustad paa sand- strand), Gnaphalium supimum L. (Stemshesten, Mælen og Skal- ten i Hustad. Hornelen), Taraxacum officinale L.. H'eracuum alpinum L. (Mælen og Stemshesten i Hustad. Hornelen), Vero- mea alpina L. (Stemshesten og Mælen i Hustad. Ved Trold- kirken 1 Frænen. Hornelen), V. saxatilis L. (Troldkirken 1 Frænen), Gentiana Amarella L. (Skottem under Stemshesten i Hustad, paa fugtig strandkant), Phyllodoce coerulea Gr. & Godr. (Stemshesten i Hustad. Ved Troldkirken i Frænen), Azalea procumbens L., Arctostaphylos alpina Spr. (f. eks. Stems- hesten i Hustad, Troldkirken i Frænen, Hornelen), Å. uva wrsi Spr., Vaccinium vitis idea L., Sedum Rhodiola DC., Sazxi- fraga stellaris L. (Stemshesten og Mælen 1 Hustad. Tverfjel- dene i Frænen. Statlandet fleresteds. Hornelen), $S. mzoides L. (ogsaa paa sandstrand, f. eks. Male i Hustad), SS. oppositi-* folia L., S. cæspitosa L. (Hornelen), S. Cotyledon L. (kun seet sterile bladrosetter eller forkrøblede, faablomstrede individer). Thalictrum alpinum L. (Skottem i Hustad paa sand. Ved Trold- - i kirken i Frænen blandt Dryas), Arabis alpina L. (Troldkirken i Frænen. Hornelen), Cardamine pratensis L. (f. eks. Hustad), Draba incana L. (urer, f. eks. Holberget og Aslakstenen i Hustad. Guleberget i Bud. Hoddevik og Ervik paa Stat. 1896.] KYSTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 59 Ved Berlepollen paa Bremangerland. Paa sandstrand: Ner- land og Skottem i Hustad. Ervik paa Stat. Refvik paa Vaagsø. Grotle paa Bremangerland), Parnassia palustris L., Cerastuum alpinuim L. (Mælen i Hustad. Under Kapelhorn, ovenfor Raudeberg, paa Vaagsø. Hornelen), 0. trigynum Vill. (Stemshesten 1 Hustad. Hornelen), Silene acaulis L. (f. eks. Stemshesten og Mælen i Hustad. Fjeldpartier paa Vaagsø og Statlandet. Hornelen), Empetrum migrum L., Epilobium alpi- mm L. (Som E. anagallidifohum Lam. f. eks. Stemshesten i Hustad og Hornelen, E. lactiflorum Hausskn. Langedalen paa Stat. Hornelen, E. Hornemanmmi Rechb. ei sj. 1 fjeldlierne. f. eks. Stemshesten, Troldkirken i Frænen, Hornelen), Poten- tilla maculata Pourr. (Mælen i Hustad, nær varden. Ved Troldkirken i Frænen. Beggesteds blandt Dryas. Ved Berle- pollen paa Bremangerland, 1 urer. Er ellers paa vestlandet kun funden inde 1 fjordene, cfr. Norg. Fl. pag. 1185), Sibbaldia procumbens L. (Mælen i Hustad. Hornelen), Al- chemilla alpima L. (alm. ogsaa i de laveste trakter), Dryas octopetala L. (Mælen 1 Hustad ved varden. Troldkirken i Tverfjeldene 1 Frænen), Astragalus alpimus L. (Troldkirken blandt Dryas). å Herhen hørende strandplanter: Elymus arenarius L., Carex incurva Lightf. (Farstad og Skottem 1 Hustad. Løvik paa Gossen 1 Akerø. Ervik og Hoddevik paa Stat. Refvik paa Vaagsø. Bremangerpollen paa Bremangerland. Overalt paa sand), OC. norvegica Willd. (Male og Sandblaast i Hustad), C. salina Wahlenb. (f. eks. Askevaagen og Sandblaast i Hustad. Rødbugten paa Gossen i Akerø, Gjerdsvik paa Gurskøen, Refvik paa Vaagsøen, Bremangerpollen paa Bremangerland, Værø i Askevold), OC. maritima Mill. (f. eks. Askevaagen 1 Hustad, Rødbugt paa Gossen, Gjerdsvik paa Gurskøen, Hauge og Grotle paa Bremangerland), Juncus balticus Willd. (Hustad: Skottem paa sand ved stranden. Blomsterstanden er noget faablomstret. Den er iflg. A. Blytt i Norg. FI. pag. 1267 ei funden mellem Stavanger og Alstenø i Nordland), Stenham- maria maritima Rehb. (Horrembugten paa Gossen i Akerø), 60 OVE DAHL. [NoLr3* Haloscias scoticum L., Archangelica littoralis Fr. (Kvitholmen fyr paa grænsen mellem Romsdal og Nordmøre. Askevaagen i Hu- stad), Cochlearia officinalis L., Sagina nodosa Fenzl. (især paa sand, f. eks. Nerland i Hustad, Ervik paa Stat, Refvik paa Vaagsø). Halianthus peploides Fr., Stellara crassifolia Ehrh. (især paa fug- tig sandgrund, ei sj., f. eks. Male og Farstad i Hustad, Gossen, Gjerdsviken paa Gurskøen, Bremangerpollen og Vetvik paa Bremangerland), Silene maritima With. 2. Den subarktiske flora. Ude paa øerne, hvor man omtrent ganske savner birkelierne, er den flora, der særlig karakteriserer saadanne lokaliteter, lidet fremtrædende. Paa de undersøgte dele af fastlandet optræder den dog temmelig frodig, især i skoglierne under Mælen og Stemshesten i Hu- stad og i Trolddalen under Tverfjeldene i Frænen. Equisetum arvense & silvaticum L. (navnlig den første ofte ogsaa paa sandstrand, f. eks. ved Nerland i Hustad og Breman- gerpollen paa Bremangerland), E. palustre & fluviatile L., E. hiemale L. (ved Troldkirken i Frænen), Polypodium alpestre Spenn. (Langedalen paa Stat), P. Phegopteris & Dryopteris L., Aspidium Lonchitis Sw. (Troldkirken i Frænen), Polysticum filixz mas Roth, P. spinulosum* DC., P. dilatatum Bl. (Stemshesten), Asplenium filix femina Bernh., Allosurus crispus Bernh. (urer paa de høieste fjelde: Stemshesten og Skalten i Hustad. Trold- kirken i Frænen. Kapelhorn og Veten paa Vaagsø. Hornelen). Botrychium Lunaria Sw. (sandmæler ved Nerland i Hustad), Lycopodium annotimm d& clavatum L., Selaginella spinulosa A. Br. (ei alm.), Alopecurus geniculatus L., Phalaris arundinacea L. (ei alm.), Anthozanthum odoratum L., Agrostis vulgaris With. A. alba L. (især paa strandkanter), Å. camimna L., Phragmales communis Trin., Aira flexuosa & cæspitosa L., Glyceria fluitans Wg., G. maritima Wahlb., Festuca rubra L., Poa anmua L., P. nemoralis Wg., P. pratensis & trivialis L., Melica nutans L.. Molinia coerulea Moench., Nardus stricta L., Carex dioica L., 0. paueiflora Lightf.,, OC. stellulata Good., C. canescens, Good., C. Buxbaumi Wg. (Hornelen), UC. vulgaris Fr., C. flava L., C. Oedert: Wg., C. fulva (Good?, Svanø. Myrin), C. Hornschuchiana Hoppe 1896.] kySTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 61 (mangesteds, saasom: Hustad: Nerland ved Hustadelven. Gurskø: Gjerdsviken. Stat: Borgundvaag. Vaagsø: Refvik. Bremangerland: Bremangerpollen, Dalevand, Rydland. Barek- stenland: Kitangen), UC. pamicea L., UC. pallescens L., OC. wrigua Sm. (Langedalen paa Stat), C. ampullacea Godr., Scirpus cæspi- tosus L., S. lacustris L. (Vaagsø: ovenfor nordre Oppedal), Blys: mus rufus Link., Heleocharis palustris R. Br., H. uniglumis Koch (strandkanter), Eriophorum latifolum Hoppe (Borgund- vaag paa Stat. Akerø, Kaurin). E. angustifolum Roth, E. vaginatum L. (fjeldtrakter), Triglochin mariimum & palustre L., Juncus fihformis & effusus L., J. alpinus Vill., J. articulatus L., J. bottnicus Wg. (strandkanter), J. supinus & buffonius L., Lu- zula pilosa Willd., L. campestris DC., Paris quadrifolia L. (Stems- hesten i Hustad), Convallaria verticellata L. (Stemshesten 1 Hu- stad og Trolddalen ned mod Varghol i Frænen, frugtbærende eksemplarer. Ellers kun mindre individer med faa bladkranse, f. eks. Smaage paa Gossen, Storlien og Hunskor paa Brem- angerland, Hvalvik paa Askroven, Alden. Svanø, Myrin), Iris Pseudacorus L. (Farstadelven i Hustad. Refvik og Skongsnæs paa Vaagsøen. Batalden i Kin. Lervaag paa Atleø, Myrin). Orchis maculata L., 0. latifolia L. (strandeng: Hustadelven i Hustad. Ervik paa Stat), Platanthera bifolia Rchb. (Hustad og Bud, hist og her, P. chlorantha Oust. synes at være almin- deligere, sammenlign nedenfor under den atlantiske flora), Gymnadenia conopsea R. Br. (ofte i stor mængde paa græs- bunden sandgrund, saasom ved Nerland, Farstad og Skottem i Hustad, paa Gossen i Akerø, Ervik og Hoddevik paa Stat (sidstesteds navnlig i lierne ovenfor sandbankerne), Refviken paa Vaagsø), Listera cordata R. Br. (sj.: Tverfjeldene ned mod Langevand og under Skalten i Frænen. Ovenfor Vetvikvan- det paa Bremangerland), Potamogeton mnatans L., P. rufescens Schrad. (Refvik paa Vaagsø. Paa udsiden af Kinnekloven i Søndfjord ?), P. pusillus L. (Næsje paa Krøien), Zostera marina L., Sparganium affine Rehb., S. minimum Fr. (Hustad), S. ramo- sum Huds. (Hustad (Kaurin), Farstad i Hustad. Igeland og Grotle paa Bremangerland), Juniperus commumis L., Pinus sil- 62 | OVE DAHL. [No. 3. vestris L. (Hustad, Frænen (og Bud): myrer og fjeldlier, tem- melig spredtvoksende, dog enkelte steder f. eks. under Rød- tuen paa sydsiden ret kraftige trær!. Mellem Sandvikseidet og Mandseidet paa Stat lidt furuskog. Hollevik paa Vaagsø i Nordfjord dannende en liden skog, dog for det meste krampe- trær. Rugsundø nogle faa trær ifølge derboende folks sigende. Storlien paa Bremangerland, tildels ret anseelige trær. Skorp- eiddalen paa Skorpa i Kin, temmelig spredtvoxende og et synderlig høie trær. Ved Hammersæt paa Åskroven i Kin et par trær efter beboernes udsagn. Svanø ganske skogbevoxet deraf. Ved Herlandsvandet paa Åtleøen i Askevold spredt- voxende, temmelig lave bredkronede trær i selskab med birk. Paa Værø 1 Askevold sagdes den sidste vildtvoksende furu at være indplantet ved en af gaardene), CUallitriche verna Kitz., Urtica dioica L. (ofte i urer), Betula odorata Bechst. (største- træsamlinger 1 lierne i Hustad, Dalsbø i Mørkedalen paa Stat, paa Gossen, Åskroven ved Hammersæt, Høvik paa Atleøen ellers paa øerne kun spredtvoksende og ei ranktvoksende), Alnus incana DO. (teml. sj.: f. eks. Røddal under Stemshesten i Hustad, Gossen i Akerø og Hammersæt paa Åskroven i Kim), Salix caprea L. (enkeltstaaende, hist og her), S. aurita L. (alm. men oftest krybende som smaa skud ude paa de yderste øer), S. phylicifolia Sm. (Stemshesten i Hustad. Ved Troldkirken i Frænen), S. migricans Sm. (sj. f. eks. under Stemshesten og Hornelen), S. glauca L. (sj. f. eks. Stemshesten, Skalten, Hornelen), S. lappomim L., Populus tremula L. (enkeltstaaende, list og her), Atriplex hastata L. (strandkanter. Udbredelsen af. de forskjellige former fortjente en nærmere undersøgelse. Af de i Norg. Fl. anførte ved jeg fleresteds at have seet a latt folia og y postrata), A. Babingtomi Woods. (hist og her paa sand), Salicormia herbacea L. (Sandø (1894) og Gossen 1 Akerø), Polygomum aviculare L., P. amphibium L. B terrestre (strandkanter, ei sj.), ax natans (Grotle paa Bremangerland, An» neppe ellers ved havet i Bergens stift, se Norg. Fl. pag. 516), ) Angaaende forekomsten paa ytre Søndmøre se pag. 22. 1896.] rkvSsTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 63 P. Hydropiper L. (Bremangerland: Hauge—Grotle. Frøien mangesteds. Ei sj. paa øerne i Kin og Askevold), Rumex AÅcetosa & Acetosella L., Plantago maritima L., Valeriana sambu- eifolia Mik. (hist og her), Tussilago Farfara L. (Vetvik paa Bremangerland, paa flyvesandsbanker), Asfer Tripolium L., Soli- dago Virgaurea L., Matricaria imodora L., Achillea Millefolum L., Gnaphalium mnorvegiceum Gunn. (Stemshesten 1 Hustad. Trold- dalen under Tverfjeldene i Frænen, Hornelen), G. uliginosum L. (Reksten i Kin, det eneste sted, jeg ved at have seet den ved kysten), Amntennaria dioica Gærtn., Cirstum heterophyllum Scop., OC. palustre Scop., Saussurea alpina DO. (f. eks.: Skottem i Hustad ved stranden, Ervik paa Stat, Hornelen), Leontodon autummnalis L. (især som 8 Taraxaci Hartm., f. eks. paa Mælen i Hustad, Kjærringa paa Stat, Veten paa Vaagsøen, Hornelen), Mulgedium alpinum Less. (Mælen og Stemshesten i Hustad, Trolddalen og ved Troldkirken i Frænen, Kjærringdalen paa Vaagsø, Hornelen), Crepis paludosa Moench., Hreracuum muro- rum L., H. prenanthoides Vill. (f. eks. Stemshesten, Hornelen), H. vulgatum Fr., H. norvegicum Fr., H. rigidum Fr. (forma), H. dovrense Fr., H. umbellatum L., H. crocatum Fr., H. corym- bosum Fr., H. saxifragum Fr. (maaske særegne kystformer). AÅrternes udbredelse kan ei her nærmere angives. Campanula latifolia L. (Sæteren ved Gursken paa Gurskøen. Hvalvik paa Åskroven 1 Kin), C. rotundifolia L., Galum boreale L. (sj.), G- palustre & uliginosum L., Linnæa borealis L., Menyanthes trifoliata L., Myosotis arvensis Roth, M. cæspitosa Sch. (strandkanter), Scutellaria galericulata L. (strandkanter, f. eks. Røsholmen ved Ona 1 Akerø, Sandø ved stranden under Dolstenen, Brem- angerpollen), A7uga pyramidalis L., Prunella vulgaris L., Vero- mea seutellata L. (Hustad), V. officimalis & serpyllifolia L., V. Beccabunga L. (Hustad: Hustad og Male. Selø), Fuphrasia officinalis L., Barisia alpina L. (ogsaa paa sandige strand- kanter), Pedicularis palustris L., Rhinanthus minor Ehr., Melam- pyrum pratense & silvaticum L., Utricularia minor L. (? steril, i et vand ved Male i Hustad), Pinguicula vulgaris L., Glaux ma- riima L., Trientalis europea L., Naumburgia thyrsiflora Moench. 64 OVE DAHL. [No. 3. (Male i Hustad), Andromeda polifolia L., Calluna vulgaris L., Myrtillus nigra Gil., M. uliginosa Drej., Oæycoccos palustris L. a, Pyrola rotundifolia L. (Troldkirken i Frænen), P. minor L., P media L. (Guleberget i Bud), P. secunda L., Angelica sil- vestris L., Cerefolium silvestre Bess., Cornus suecica L., Scdum annuum L., Ribes rubrum L. (Svarvestad paa Bremanger- land under Mælnøva, Stemshesten 1 Hustad. Fleresteds imd- plantet fra urer, efter befolkningens sigende, saasom ved Smaage paa Gossen, Vaagsberg paa Vaagsøen)!, Ranun- culus acomitifolius L. (Stemshesten i Hustad. Trolddalen under Tverfjeldene i Frænen), R. acer L. (som 3 Stevem, ei sjelden paa sandstrand, saasom ved Nerland og Skottem i Hu- stad, paa Gossen, paa Frvik paa Stat, Refvik paa Vaagsø, Bremangerpollen, Svanø? ,caule relrorsum hispido nåra nog liknande R. lanuginosus", Myrin), R. repens L., R. Ficaria L. (Hustad, f. eks. ved Holberget, Bremangerland: Grotle, Svanø, Myrin. Vistnok ellers som afblomstret overseet), R. sceleratus L. (strandkanter, f. eks. Hustad: Askevaagen, Male, Nerland, Gossen mangesteds. Husø ved OQna. Gjerdsvik paa Gursk- øen. Refvik paa Vaagsøen. Bremangerpollen. Værø i Aske- vold), R. aquatilis L. (forma, Hustad. Refviken paa Vaagsøen), Caltha palustris L., Anemone nemorosa L., Cakile maritima Scop,, Subularia aquatica L. (Skramsvand og Røisevand paa Vaagsø), Nympheæa alba L., Nuphar pumilum Sm. (Skramsvand og Oppe- dalsvand paa Vaagsø. Hovden i Kin), Drosera rotundifoha & - longifolia L, Viola palustris L., V. camina L. (neppe alm., som 8 montana i fjeldlier f. eks. under Stemshesten), Montia fontana L., Lepigonum caminum Leffl. (paa strandkanter som a salmum Hartm., f. eks. Male og Sandblaast i Hustad, Gjerdsvik paa Gurskøen, Vaagsvaag paa Vaagsøen, Værø 1 Askevold), Sa- gina procumbens L., Stellaria nemorum L., S. graminea L. ($. media Vill.), Cerastium vulgatum L., Silene rupestris L., Melan- drium silvestre Roehl., Geranium sylvatieum L., Oxalis Acetosella L., Epilobium angustifolium L. (ei alm.), E. palustre L., Hippuris 1 R. Grossularia L. Angaves paa Alden at skulle vokse under en bergvæg paa øens nordside, langt fra beboet sted. k i 1896.] kysTvEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 65 vulgaris (L., alm.), Myriophyllum altermfolium DC., Lythrum Sa- licaria L. (Lervaag paa Atleø, Myrin. Anføres ogsaa i Norg. FI. for Søndfjord iflg. Collett), Sorbus Aucuparia L., Rubus idæus, saxatilis & Chamæmorus L., Potentilla Anserima & Tormentilla L. (den første især paa straudkanter), Geum rivale L., Coma- rum palustre L., Alchemilla vulgaris L., Spiræea Ulmaria L., Prunus Padus L., Trifohum repens L., Lotus cormiculatus I.., Vicia Cracca L. 3. Den boreale flora optræder navnlig i hasselkrat og i urer, paa sandstrand og spredt i en eller anden klipperift. Talrigst repræsenteret er den i hasselkrat og urer under Hol- berget 1 Hustad (se ovenfor pag. 14). Flere af sandstrands- planterne i Hustad, paa Stat, i Refviken og Bremangerpollen er boreale. Pteris aqmlina L., Polypodium vulgare L., Woodsia ilvensis R. Br. (synes at være sj.: Kapelhorn ovenfor Raudeberg paa Vaagsø), Asplenium Trichomanes L. (teml. alm. i kløfter og huler), Å. septentrionale L. (hist og her, f. eks.: Lyngstad- fjeld i Hustad, Rødbugt paa Gossen, Vaagsø: Sætenæs, Brem- angerland: Berlepollen, Grotle og Rydland, Frøien: Kalvaag, Barekstenland: Kitangen, Alden, Værø), Å. Ruta muraria L. (ei sj.: Selø. Skongshelleren og Sætenæs paa Vaagsø. Ryd- land og Grotle paa Bremangerland. Kalvaag paa Frøien. Hovden. Troldhullet paa Reksten. Bornyhelleren paa Kin. AÅskroven. Svanø, Myrin. Alden, Værøkletten: Atleø: Ler- vaag, Myrin), Calamagrostis Epigeios Roth (Holberget i Hu- stad. Ervik, Hoddevik og Drage paa Stat. Kløvningerne mellem Vaagsøen og Bremangerland. Storlien paa Bremanger- land. Kinnekloven paa Kin. Alden), Avena pubescens L. (Holberget i Hustad. Skottem i Hustad (paa sand). Kløv- ningerne udenfor Vaagsø. Stat: Kjærringa paa udsiden, ned mod Drage, Ervik i lierne og paa sand. Refvik paa Vaagsø paa sand. Bremangerpollen i krat), Å. elatior L. (se nedenfor), Briza media L. (sandstrand: Skottem i Hustad. Ervik og Hoddevik, ogsaa i lierne ovenfor sandbankerne. Refvik paa Vaagsø), Dactylis glomerata L., Festuca gigantea Vill. (Berle- Vid.-Selsk. forh. 1896. No. 3. 5 bo FA | OVE DAHL. Noe pollen paa Bremangerland under et almetræ), F. silvatica Vill. (Marøen under Hornelen, Wulfsberg, nordgrænse), F. elatior L., Bromus mollis L. (hist og her, især 1 akre), Brachypodium silvatictum Roem. & Schult. (ei sj., i hasselkrat: Holberget og Aslakstenen i Hustad. Guleberget i Bud. Ervik paa Stat. Selø. Bremangerland, f. eks. Storlien, Berlepollen, Hauge og Grotle. Kalvaag paa Frøien. Samtlige undersøgte øer i Kin. Alden), Triticum canimum Schreb. (teml. spredt i klipperifter og hasselkrat: Holberget i Hustad. Ovenfor Ervik paa Stat. Under Kapelhorn paa Vaagsø. Batalden. Askroven. Svanø, Myrin), T. repens L. (paa sandstrand fleresteds særegne for- mer, mindende om T. acutum DO.), Carex leporima L., OC. sil- vatica Huds. (Skalten i Hustad. Svanø 1 Kin, iflg. Myrim), C. digitata L. (Holberget i Hustad), Allium oleraceum L. (Ner- land i Hustad paa en sandbanke i selskab med Psamma are- naria og Carex arenaria (lidet udviklet). Selje prestegaard paa sandstranden, 1894), Convallaria majalis L. (ei alm.), Listera ovata R. Br. (helst paa sandgrund: Hustad: Nerland og Skot- tem. Gossen: Horremsbugten og Smaage. Svanø, Myrin), Ep: pactis atrorubens Wg. (Troldkirken i Tverfjeldene i Frænen paa kalk. Svanø, Myrin), Betula verrucosa Ehr. (oftest enkeltvis), Cory- lus Avellana L., Quercus pedunculata Ehrh. (Selje kirke. Sydsiden af Selø. Storlien paa Berlestranden (de medtagne blade og frugtstilke tilhører dog Q. sessiliflora Sm.) samt Kjærpesæt, Bremnæs og Bremangerpollen paa Bremangerland. Bareksten- land, Skorpen og Reksten i Km. Alden), Ulmus montana Sm. (enkeltstaaende trær 1 hasselkrat og urer: Stemshesten oven- for Sandblaast. Rødtuen og Skalten i Hustad. Berlepollen paa Bremangerland. Skorpen, Batalden og Askroven (Hval- vik). Alden), Humulus Lupulus L. (Selø paa sydsiden, Myrm. Barmen paa Barmø i Selje pgd. Kjærpesæt paa Bremanger- land), Scabiosa arvensis L. (især paa sandgrund, dette bemer- kede allerede Krog, cfr. ovenfor pag. 26), Erigeromn acris L. (Nerland i Hustad, paa sand), Chrysanthemum Leucanthemum L. (Tansø i Søndfjord, paa dyrket eng), Arlemisia vulgaris L. (paa sandbund: Gjerdsvik paa Gurskøen. Ervik paa Stat. 1896.] KYSTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 67 Selje prestegaard, paa sandstranden. Vedvik og Refvik paa Vaagsø. Grotle paa Bremangerland), Gnaphalum silvatteum L. (teml. alm.), Senecio vulgaris L., Centaurea Jacea L. (Grotle paa Bremangerland, paa sand og i krat med mellemformer til nigra Li), OC. Scabiosa (sammesteds paa sand), Cirstum arvense Scop. (sandbund: Nerland 1 Hustad. Ervik paa Stat. Brem- angerpollen), Lappa mwmor DO. (2 blade: Berlepollen paa Bremangerland 1 ur. Espesæt paa Askroven, under en fjeld- væg nær søen), Lampsana communis L. (urer, f. eks. Holberget i Hustad, Guleberget i Bud, Berlepollen og Grotle paa Brem- angerland, Hovden, Reksten, Alden. Akre: Halsør paa Vaagsø), Lactuca muralis Fres. (ei sjelden i krat og kløfter: Skalten i Hustad. Frvik paa Stat. Torskangerpollen paa Vaagsø. Stor- lien, Berlepollen og Grotle paa Bremangerland. Marøen. Hovden. Skorpen. Reksten. Batalden. Hvalvik paa Ask- roven. Høvik (og Lervaag, Myrin) paa Atleø), Hieractum Pilosella L. (helst paa sandgrund: Nerland i Hustad. Brem- angerpollen), H. dubum L. 3 mrsutum Hartm. (Nerland i Hustad paa sand), H. Auricula L. (synes at være sjelden), Asperula odorata L. (ei sj.: Hustad og Bud 1 urer og fjeldlier, helst blandt hasselbuske. Smaage paa Gossen. Ervik paa Stat. Selje prestegaard 1 løvkogen. Selø. Marøen. Brem- angerland fleresteds, f. eks. Klubben, Storlien, Berlepollen, Bremangerpollen. Kin paa alle undersøgte øer (Svanø, Myrin). Alden og Tviberg), Galum verum L. (Hustad og Bud alm. især paa sandgrund. Hoddevik paa Stat. Refvik paa Vaags- øen), G. Aparime L. (sj., især paa strandkanter), Viburnum Opu- lus L. (paa de fleste steder, hvor hassel forekommer, saaledes: Tverfjeldene mod Langevand i Frænen. Under Skalten og ellers i lierne i Hustad. Smaage paa Gossen. Selø paa syd- siden. Bemerkedes ikke paa Vaagsø eller Stat, men mange- steds paa Bremangerland, f. eks. Klubben, Storlien, Berlepollen, Svarvestad, Grotle, Rydlandspollen, Kjærpesæt. Marøen. Paa alle undersøgte øer i Kin (Svanø, Myrin) og Askevold. Be- nævynes i ytre Romsdal benved, men i Nordfjord og Søndfjord, hvor dette navn anvendes paa Ilex, kaldes Viburmm hunde- De 68 OVE DAHL. JRR»: ved eller ulvved. Krog bruger ogsaa disse navne 1 sin Nord- fjords beskrivelse), Gentiana campestris L. (ei sj., ofte paa sandgrund som ved Nerland og Skottem i Hustad, paa Gossen, Refviken paa Vaagsøen), Clinopodium vulgare L. (krat og urer: Holberget i Hustad. Guleberget i Bud. Smaage paa Gossen. Ervik paa Stat. Selø, paa sydsiden. Reksteni Kin. Hvalvik paa Askroven), Stachys silvatica L. (ei sj., i krat og urer, f. eks. Holberget, Stemshesten og Skalten i Hustad, Guleberget i Bud, Smaage paa Gossen, ved Berlepollen og Grotle paa Bremangerland, Batalden, Skorpen, Askroven og Svanø (Myrin) i Kin, Atleøen), Verbascum Thapsus L. (Holberget i Hustad. Hvalvik paa Åskroven, beggesteds i urer), V.migrum L. (Hustad- elven ved Nerland i Hustad. Smaage paa Gossen, 1 hasselkrat), Scrophularia nodosa L. (ei sj., saaledes: Hustad alm. i urer og skoglier. Gossen: Smaage. Berlepollen og Grotle paa Brem- angerland. Paa omtrent alle undersøgte øer i Kin (Svanø, Myrin) og Askevold), Linaria vulgaris Mill. (kun 1 urer og krat paa Batalden og Reksten i Kin), Veronica Chamædrys L., V. arvensis L. (Hustad og Bud, alm. paa tørre steder. Gossen og Qna i Akerø. Larsnæs paa Gurskøen. Ervik paa Stat. Selje prestegaard ved stranden. Refvik paa Vaagsøen. Var maaske allerede visnet og undgik derfor ellers min op- merksomhed i Nord- og Søndfjord), Primula officimalis Jacq. (paa sand: Skottem 1 Hustad. Ervik og Hoddevik paa Stat), Lysimachia vulgaris L. (Grotle paa Bremangerland. Lervaag paa Atleø, Myrin), Pyrola chlorantha Sw. (Storlien paa Brem- angerland), Pimpinella Saxifraga L. (ei sj., især paa sandgrund, f. eks. i Hustad, paa Gossen, paa Stat, i Refviken, Bremanger- pollen, dog ogsaa paa eng og 1 krat, f. eks. Barmø (Mykle- bostad) i Selje og øerne i Kin), ZÆihusa cynapium L. (Hval- vik paa Askroven i Kin i en ur), Heracleum sibiricum L. (sandbund: Nerland i Hustad. Ervik paa Stat. Refvik paa Vaagsø. Grotle og Vetvik paa Bremangerland), Carum carvi L. (paa strandkanter), Sedum acre L. (ei alm., undertiden paa sandbund, f. eks. i Hustad), Thalictrum flavum L. (klipperevne under Gjøna mellem Gjerdsvik og Gursken paa Gurskøen), 1896.] KYSTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 69 Actæa spicata L. (Stemshesten, Holberget og Skalten i Hustad. Smaage paa Gossen. Selø. Raudeberg paa Vaagsøen, i en klipperift under Kapelhorn. Berlepollen og Grotle paa Brem- angerland), Turritis glabra L. (Holberget i Hustad), Brassica campestris Lange (sandgrund: Nerland i Hustad. Gjerdsviken paa Gurskøen. Aarevik og Ervik paa Stat. Refvik paa Vaagsø), Arabis hwsuta Scop. (Holberget i Hustad og Gule- berget i Bud, i urer. Ellers paa sandgrund: Skottem og Ner- land i Hustad. Ervik paa Stat. Refvik paa Vaagsø. Grotle paa Bremangerland. Holmer ved Svanø, Myrin), Å. Thaliana L. (Hustad og Bud i mængde paa tørre bakker og 1 urer. Gossen, Ona og Husø i Akerø. Larsnæs paa Gurskø. Dol- stenen 1 Sandø. Ved Selje prestegaard. Ervik paa Stat. Ref- vik paa Vaagsø. Berlepollen og Grotle paa Bremangerland. I Kin og Askevold undgik den maaske min opmerksomhed, da den under mit opbhold der vistnok forlængst var hen- tørret og henveiret!), Viola silvatica Fr. (Hustad: Holberget, Stemshesten. Syntes ellers at være sjelden), V. tricolor L., Arenaria trmervia L. (Storlien paa Berlestranden paa Brem- angerland), Å. serpyllifotia L. (Hustad og Bud alm. paa tørre steder og 1 urer. Ona og Gossen 1 Akerø. Larsnæs paa Gurskøen. Ervik paa Stat. Ved Selje prestegaard. Refvik paa Vaagsøen. - Grotle paa Bremanger), Hypericum montanum L (Svanø, Myrin), H. quadrangulum L., H. perforatum L. (Grotle ved Bremangerpollen, 1 krat. Atleø: Lervaag ,såll- synt*, Myrim), Polygala vulgaris L. (Hustad flere steder, saa- som Holberget, Nerland og Aslakstenen), Geranium lucidum L. (Holberget i Hustad. - Grotle ved Bremangerpollen (allerede af Krog angivet for Bremangerland). Skorpen i Kin (Krog). Atleø: Lervaag iflg. Myrin), G. Robertianum L., Linum cathar- tieum L. (teml. alm. paa tørre steder), Epilobum montanum L. (Skongsnæs paa Vaagsøen, en smaablomstret form. Ellers temmelig almindelig), E. colinum Gmel. (ei sj. i urer, saasom under Skalten i Hustad. Ervik paa Stat. Barmø og Selø i 1 Smign. ovfr. pag. 22. 70 OVE DAHL. Noe: Selje. Veten paa Vaagsø. Ved Berlepollen og Grotle paa Bremangerland. Paa flere øer i Kin), Cwcæa alpina L. (teml. alm.), Pyrus Malus L. (Larsnæs paa Gurskø i en ur. Lange- næs og Hollevik paa Vaagsøen. Barmen paa Barmø 1 Selje. De store trær ved Selje prestegaard! er oprindelig plantede. Bremnæs og Grotle (samt et lidet skud ovenfor Klubben) paa Bremangerland. Askroven i Kin. Værø og Alden), Goto- neaster vulgaris Lindl. (Holberget i Hustad), Sorbus Aria Crantz. (Selø paa sydsiden, allerede anført af Myrim. Kitan- gen paa Barekstenland i Kin, et par smaa trær), Sorbus ly- brida L. (Selø, paa sydsiden, allerede anført af Myrim. Svine- vik og Barmen paa Barmø. Vaagsø mangesteds, saasom: Langenæs, Hollevik, Oppedal. Bremangerland teml. alm. saa- som Storlien, Berlepollen, Hauge, Grotle, Rydland, Kjærpesæt, Bremnæs. Aanevik og Kalvaag paa Frøien. Paa alle under- søgte øer i Kin, hist og her (Svanø, Myrin). Alden og Tvi- berg), Crategqus monogyna Jacq. (Smaage paa Gossen. Selø paa sydsiden allerede anført af Myrm. Vaagsø: Sætenæs, et forkrøblet træ. Bremangerland: Bremangerpollen et par trær. Alle undersøgte øer i Kin (Svanø, Myrin) og Askevold, tildels store trær), Rosa canina L. især som var. mitens og glaucescens Norg. Fl, R. villosa L. især som & mollissima, Fragaria vesca L. (optræder paa øerne næsten kun 1 urer), Geum urbanum L. (lust og her: Holberget i Hustad. Smaage paa Gossen. Grotle og Berlepollen paa Bremangerland. Hovden og ÅAsk- roven (samt Svanø, Myrin) i Kim. Alden. Atleø), Anithyllis Vulneraria L. (Nerland 1 Hustad og Refviken paa Vaagsø paa sandbund. Ovenfor Troldkirken i Tverfjeldene i Frænen blandt Dryas. Alden 1 hasselkrat. Svanø, Myrin), Ervum hrsutum L. (Selø paa sydsiden i ur), Vicia silvatica L. (ei sj., f. eks. Aslakstenen og Stemshesten i Hustad, Smaage paa Gossen, Ervik og Drage paa Stat, Klubben, Grotle og Berlepollen paa Bremangerland, Langenæs paa Vaagsøen, Hovden, Reksten og Askroven i Kin, Alden og Atleø i Askevold), V. sepium 1 Se Plantegeogr. undersøg. i ytre Søndmøre pag. 31. 1896.| KYSTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 71 L., Lathyrus pratensis L., Trifohum pratense L., Orobus vernus L. (Guleberget i Bud), 0. tuberosus L. (Holberget og Aslak- stenen i Hustad (nordgrænse?). Guleberget i Bud. Gossen fleresteds f. eks. Rødbugt, Løvik, Smaage, Horremsbugten, Tansø i Kin), 0. miger L. (Guleberget i Bud. Smaage paa Gossen i mængde. Selø, paa sydsiden. Grotle paa Brem- angerland. Kalvaag paa Frøien. Samtlige undersøgte øer i Kin (Svanø, Myrin) og Askevold i hasselkrat). Litorale herhen hørende: Avena elatior L.), Rumex erispus L., Armeria maritima Scop. a. Her bør ogsaa nævnes nogle kystplanter, der kun optræ- der paa sandgrund, især flyvesand: Psamma arenaria Roem. & Schult. (Nerland i Hustad, nordgrænse. Hjertvik paa Gos- sen. Ervik og Hoddevik paa Stat. Refviken paa Vaagsø. Vetvik paa Bremangerland), Triticum junceum L. (Nerland (kun blade) og Farstad (i uhyre mængde, nordgrænse) i Hustad, Horrem (blade), og Hjertvik paa Gossen. Honningvaag, Fr- vik og Hoddevik paa Stat. Stranden ved Selje prestegaard. Refvik paa Vaagsøen. Bremangerpollen og Vetvik paa Brem- angerland), Carex arenaria L. (Nerland i Hustad, nordgrænse. Hjertvik paa Gossen, Gjerdsviken paa Gurskøen. Ervik og Hoddevik paa Stat. Refvik paa Vaagsø. Bremangerpollen og Vetvik paa Bremangerland), Polygomum Raji Bab. (Løvik paa Gossen. Gjerdsviken paa Gurskø. Refvik paa Vaagsø. Hauge paa Bremangerland). 4, Den atlantiske flora, der er karakteristisk for vest- landets ubeskyttede havkyst, forekommer i regelen paa torv- grund, undertiden i klipperifter især ud mod det aabne hav. Polystichum Oreopteris DC., Aspidium Braumnii Spenn. (Klub- ben under Hornelen. Rugsundø: Tuva og Svanø, Myrin), Asplemum Adianthum migrum L. (Hustad: under Stemshesten (meget sparsomt), Holberget. Husø ved Ona. Gjulsund i Akerø (Kaurin). Stat paa flere steder, f. eks. mellem Aarevik øg Kjærringa, Kjærringas vestspids, Ervik, Drage. Bemer- 1 Optræder ogsaa i urer langt fra stranden (f. eks. under Holberget i Hustad, Guleberget i Bud), men er da i alle dele spædere. 72 å OVE DAHL. -No.H: kedes iøvrigt 1 mængde paa alle undersøgte øer i Nord- og Søndfjord (Svanø, Myrin). Anføres bør dog, at jeg el saa den i den østlige del af Bremangerland, medens den var al- mindelig paa den nordvestlige del af øen. Sammenfatter man angivelserne for dens udbredelse, ser man, at den neppe mang- ler paa en eneste ø mellem Kristianssund (Bremsnæskollen, Greve), og Sognefjordens udløb, A. Blytt), 4. marinum L. (paa Sandø i Søndmøre vokser den over selve indgangspor- talen til Dolstenhulen i selskab med den foregaaende. Vaagsø i Nordfjord paa en enkelt lokalitet). Scolopendrium officinale Sm. (Lille Batalden i Kin. Hidtil i Norge kun funden paa Varaldsøen i Hardanger), Blechmum Spicant Roth, Hymeno- phyllum Wilsomi Hook. (Klubben under Hornelen (nordgrænse ?) Tuva paa Rugsundøen (1888. B. Kaalaas). Marøen under Hornelen (,uhyre alm. paa jord og klipper lige ned til hav- stranden* 1888, B. Kaalaas og R. Fridtz). Paa øerne i Kin og Askevold synes den neppe at mangle nogensteds: Hovden. Batalden. Kin, ovenfor kirken og i Kinnekloven. Askroven. Svanø (Myrin). Alden (B. Kaalaas). Værø paa Høgkletten), Lycopodium inundatum L. (Varghol i Frænen), Holcus lanatus & mollis L., Atropsis præcor Fr. (nordgrænse: Ona fyr. Syues ellers at være alm., men næsten overalt hentørret), Triodia decumbens P. B., Lolium perenne L., QCynosurus cristatus L. (Tansø i Kin paa dyrket eng. Ellers vistnok overseet. Holmer ved Svanø og Lervaag paa Atleø, Myrin), Carezx pulicaris L., C. pilulifera L., C. binervis Sm. (alm., varietet paa Kjærringa paa Stat, se ovenfor pag. 28), Rhynchospora alba Vahl (Varghol i Frænen. Ellers ved jeg ikke, jeg bemerkede den. Anføres dog af Myrin for Svanø), Juncus conglomeratus & squarrosus L., Luzula mazima Desv., Narthecium ossifragum Huds., Silla verna Huds. (angives af Krog i Gunnerus Fl. Norv. for Skarvenykjen paa Bremangerland, cfr. ovenfor pag. 41 og Chr.a Vidsk.-Selsk. forh. 1884. No. 11 pag. 35. Skorpen i Kin, saavel paa bakker ovenfor nøstene som henved 60 m. ovenfor husene. (Indsamledes i blomst af lærer Karl Rogne i begyn- delsen af juni og af mig med fuldmoden frugt */s). I mængde eg i 1896.] kySTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 73 paa Alden, Værø og Bueland i Askevold, hvorfra den først angaves af Joh. Schuman), Allium ursinum L., Orchis maseula L. (Hustad: Nerland og Farstad, under Stemshesten paa sand- grund (,,foden af Stemshesten*, Kaurin). Stat: Kjærringa paa skraaningen mod det aabne hav, Hoddevik i lierne ovenfor sandmælen. Svanø, Myrin), Platanthera chlorantha Cust. (Hustad og Bud mangesteds. Gossen. Larsnæs paa Gurskø. Stat. Da jeg ei med sikkerhed formaar at adskille den fra P. bifolia Rehb. 1 afblomstret tilstand, kan jeg ei angive den for de sydlige kystegne), Potamogeton polygomifolius Pourr., Callitriche stagnalis Scop. (gav indtryk af at være alm. ligefra Hustad til Kin), Tazxus baccata L. (Svanø, Myrin), Alnus glutinosa Gærtn. (Røddal i Hustad og under Stemshesten. Gossen. Selje kirke. Vaagsø f. eks. Langenæs. Bremangerland: Berlestran- den og Bremangerpolleu. Her ligesom ogsaa paa enkelte af øerne i Kin og Askevold kun enkeltvis eller smaa træklynger), Quercus sessiliflora Sm. (1 selskab med furu i Storlien paa Berle- stranden paa Bremangerland, ei tidligere angivet at vokse nord for Bergen), Salix repens L. (Stat: Ervik, nordgrænse? Fleresteds paa Vaagsø, -Bremangerland og Frøien samt øerne i Kin og Askevold), Myrica Gale L., Rumex obtusifolius L. (af og til ved beboede steder eller paa de af kreaturer stærkt gjødede gulv i hulerne), :R. crispus L., Plantago lanceolata L., Succisa pratensis Moench, Bellis perenmis L. (Skongsnæs paa Vaagsø, rimeligvis forvildet), Arnica montana L. (Hustad: Nerland, Skottem. Gossen: Smaage og Horrem. At jeg ei bemerkede den længere syd, kommer maaske af, at engene de fleste steder var slaaede ved min ankomst), . Senecio aquaticus Huds. (Husø ved Ona, nordgrænse. Gossen), S. silvaticus L. (Eikrem paa Gossen paa-tørre bakker, nordgrænse), Centaurea mgra L. (Husø ved Ona, Horrem og Smaage paa Gossen. Grotle paa Bremanger med overgangsformer til UC. Jacea. Paa øerne i Kin og Askevold især i hasselkrat, saaledes: Hovden, Domben og Bareksten. Skorpen. Reksten. Askroven. Svanø (Myrin). Alden. Tviberg. Lervaag paa Atleø, Myrin), Hypo- chæris radicata L. (fra Akerø prestegaard paa Gossen og Frænen 74 OVE DAHL. [No. 3. (alm.) videre sydover alm.), Hieracium protractum Fr. (Gule- berget i Bud, nordgrænse ?), H. melanocephalum Lindeb. (? af A. Blytt samlet ved Larsnæs paa Gurskøen), H. pulchellum Lindeb. (rimeligvis, da den af Å. Blytt er funden paa Sulenøerne og af Lindeberg angives for vestkysten indtil Aalesund). Kyst- former af H. saxifraqum Fr., vulgatum Fr. etc. (se under den subarkt. flora), Lobelia Dortmanna L., Galium saxatile L. (alm.; efter det indtryk, jeg fik iaar, er dette utvivlsomt ogsaa til- fælde paa ytre Søndmøre), Lomicera Periclymenum L. (fra Frænen og Gossen i Akerø? (nordgrænse) alm.), Digitalis pur- purea L., Euphrasia gracilis Fr., Pedicularis sylvatica L., Pri- mula acaulis Jacq., Erica cinerea L. (Stat fleresteds, saasom: Revihorn, ml. Eltvig og Honningvaag, Kjærringa, Langedalen. Bemerkedes derimod ikke — merkværdig nok — paa Vaags- øen og paa Bremangerland kun paa nordvestpartiet fra Hauge ved Bremangerpollen. Derimod alm. paa Frøien og samtlige undersøgte øer i Kin og Askevold), E. Tetralix L., Pyrola media L. (Guleberget i Bud), Samicula europea L. (Hustad: Stemshesten, Holberget, Skalten. Bud: Guleberget. Gossen: Smaage. Selø. Barmø. Vaagsø: Langenæs og Torskanger- pollen. Marøen. Storlien, Grotle og Berlepollen paa Brem- angerland. Paa samtlige undersøgte øer i Kin (Svanø, Myrin) og Askevold), Bunium flexuosum Sm., Saxifraga hypnoides L. (Kinnesund 1 Kinn, ny for floraen, se ovfr. pag. 51), Sedum anglictum Huds., OChrysosplemum oppositifolium L. (paa en mængde lokaliteter fra Stemshesten i Hustad til Værø 1 Aske- vold), Ranunculus Flammula L., Cardamine silvatica Link. (som foregaaende. I ytre Søndmøre, hvor den utvilsomt er almindeligere, end der angives 1 min forrige afhandling, saaes den: ved Larsnæs og under Gjøna paa Gurskøen, ved indgan- gen til Dolstenhulen paa Sandø). Sagina subulata Wimm. (alm. fra Kvitholmen udenfor Hustadviken til Værøkletten i 1 Allerede Ramus anfører den fra Akerø (1715) i sin Norriges Be- skrivelse: Caprifolium seu lilium inter spinas inventum mihki in Roms- daliæ insula natali mea Akerøen in extremitate sylvæ ad Kierringsund. Ogsaa Gunnerus anfører den for samme sted (Fl. Norv. nr. 307). 1896.] kvsTVEGETATIONEN I ROMSDAL, NORD- OG SØNDFJORD. 5 Søndfjord paa tørre steder. For ytre Søndmøre gjælder det samme som anført ved foregaaende art), Cerastum tetrandrum Curt. (Hustad: Nerland og Male. Bud: nær kirken. Gossen: Løvik. Ona. Overalt allerede ganske hentørret i begyndelsen af juli, og rimeligvis derfor overseet under den senere del af min undersøgelse), Lychmis Flos cuculli L., Lepigonum mari- num Wahlb. (ax marginatum Hartm.: Riksfjorden paa Gossen og Husø i Akerø pgd.), Hypericum pulchrum L., Polygala depressa Wend., Geramium molle L. (Selje prestegaard paa tørre berg ved 'stranden, nordgrænse. Hvalvik paa Askroven i Kin, i en af kreaturerne gjødet ur), Circæa intermedia Ehrh. (Tysketuft paa Vaagsø, 1 klipperifter ved stranden. Grotle paa Brem- angerland), Ilex Aquifolium L. (Omsa ved Kristianssund, iflg. Greve, se ovenfor pag. 20. Ytre Søndmøre: Buskholmen ved Stoksund, se min afhdl. om ytre Søndmøre pag. 39. Først alm. fra Rugsundø og Marøen i Nordfjord. Bremangerland mangesteds, helst paa utilgjængelige skrænter og øverst 1 kløf- terne. Alle undersøgte øer i Kin og Askevold. Især skal den vokse i mængde og frodig paa Svanø (Krog og Myrin), Rubus suberectus Ands. (? R. fruttcosus Svanø, Myrin), Potentilla pro- cumbens Siebth. (opdagedes af N. Wulfsberg i Kraakevaagen paa Rugsundøen, hvor den ogsaa samledes af mig med over- gangsformer til P. Tormentilla L. Sikre eksemplarer saaes ogsaa paa Vaagsø i Nordfjord under Veten mod Hollevik og 1 Rydlandspollen paa Bremangerland, beggesteds saavel P. Tor- mentilla L. som mellemformer. Ogsaa eksemplarer fra Gjerds- viken paa Gurskøen og øerne i Kin turde høre hid, saa at ar- ten (?) neppe er sjelden paa vestlandet og utvilsomt er over- seet af mig forrige aar paa ytre Søndmøre), Vicia Orobus DC. (Stat: Drage i mængde. Selø paa sydsiden. Bemerkedes ikke paa Vaagsøen, Bremangerland og Frøien, men i mængde paa øerne i Kin og Askevold, saasom: ved Domben og Barek- sten, Skorpen, Reksten, Askroven, Svanø (Myrin), Alden, Tvi- berg, Lervaag paa Atleø iflg. Myrin). Af planter, der forekommer nær beboede steder, ved vei- kanter eller som ugræs i akre, og hvis forekomst saaledes er 76 | OVER DAR HN [No. 3. 1896.] | mere eller mindre tilfældig, kan anføres: Bromus mollis L., Tri- ticum repens L., Poa annua L., Urtica dioica L. (ogsaa i urer), U. urens L. (sj.), Chenopodiuum album L., Polygonum aviculare L., Persicaria, Lapathifolium (2) & Convolvulus L., Rumex domesticus Hartm., Plantago major L., Senecio vulgaris L., Carduus crispus L., Cirsium lanceolatum Scop., C. arvense Scop., Sonchus arven- sis L. (de to sidste synes især at foretrække sandgrund, f. eks. i Hustad og ved Bremangerpollen), S. asper Vill. (Vaagsø: Skongsnæs. Frøien: Kalvaag. Hovden), Artemisia vulgaris L. (sandstrand, se pag. 55), Matricaria inodora L., M. discoidea DO. (Rugsund paa fastlandet nær kirken), Chrysanthemum sege- tum L. (Selje prestegaard iflg. J. R. Landmark), Achillea Ptar- mica L. (Venaas ved grænsen ml. Hustad og Bud paa dyrket eng), Chrysanthemum Leucanthemum L. (Tansø i Kin, paa dyr- ket eng, rimeligvis tilfældig), Stachys palustris L.,. Galeopsis versicolor Mill., G. Tetramt L., Lamum purpureum L., Agopo- dium Podograria L. (haver), Ranunculus repens L., Fumaria offi- cinalis L., Capsella Bursa pastoris Moench., Thlaspt arvense L. (Nerland 1 Hustad), Brassica campestris Lange (ogsaa paa sand- strand), Sinapis alba & arvensis L. (den første tildels hyppigere), Raphanus Raphanistrum L. (Hustad), Silene inflata Sm. (neppe alm.), Stellaria media Vill., Spergula arvensis L., Melandrum silvestre Roehl., Euphorbia Helioscopia L. (Ervik paa Stat. Refvik paa Vaagsø. Grotle paa Bremangerland. Overalt paa sandbund), Viola tricolor L. & 3 arvens:s. Flere af disse optræder ogsaa, som ugræs ellers, ofte paa strandkanter, ja udbredes endog (ved udgangerfaar?) til ube- boede holmer udenfor kysten. Trykt den 18 marts 1896. Mere om norske Myriopoder Af Edv. Ellingsen (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1896. No. 4) Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1897 Mere om norske Myriopoder. Af Edv. Ellingsen. (Fremlagt af Hr. Collett i d. math.-naturv. Klasses Møde d. 24de Januar 1896). Som Fortsættelse af mine ,Bidrag til Kundskaben om de norske Myriopoders Udbredelse* i Chra. Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1891 vil det følgende indeholde det nye, jeg paa Grundlag af egne og andres Indsamlinger har at meddele om Norges Myriopodfauna. Lithobius forficatus L. Denne Årt synes nærmest at være en Kystform eller ialfald en Lavlandsform, skjønt den gaar langt mod Nord. I Gudbrands- dalen gaar den ikke langt ovenfor Lillehammer, men synes at mangle hele Dalen opigjennem og kommer ikke igjen før langt nede i Romsdalen, hvor Slettafos var det øverste Sted, jeg fandt den. Slettafos ligger omtrent 40 Kilometer fra Romsdalsfjordens inderste Bund. Længere nede i Dalen blev den taget ved Ormem, Fladmark og Veblungsnes. Jeg tog den ogsaa ved Molde, Throndhjem og Hommelviken ved Throndhjems- fjorden. Af nye Findesteder i det sydlige Norge kan nævnes: Tromøen (Ruud), Borøen (E.), Brevik, Røldal og Drøbak (Ullmann). Jeg har ogsaa Exemplarer fra den russiske Murmanskyst, sam- lede af Frøken Inga Rytter. Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 4. 1 4 | EDV. ELLINGSEN. [No. 4. k Lithobius glabratus C. L. Koch. Af denne Art har jeg taget endel Exemplarer, baade Hanner og Hunner, paa Sandørene ved Veblungsnes. Lithobius nigrifrons Haase & Latzel 1880. Ny for Norge. Af denne Art har jeg samlet to Hanner, en Hun og et Par yngre Individer under Bark paa Naaletræer paa Kalstad ved Kragerø i Juni 1894. Den er tidligere fundet i Østerrige, Schlesien og Sverige. Lithobius curtipes OC. L. Koch. Konservator Sparre Schneider har taget den ved Vadsø og i Sydvaranger. Den er tagen paa den russiske Murmans- kyst af Frk. Rytter. Lithobius erythrocephalus C. L. Koch. Af alle norske Myriopoder gaar denne Art sammen med Henicops fulvicornis, saavidt endnu er kjendt, høiest tilfjelds. Jeg fulgte dens Forekomst opigjennem Gudbrandsdalen (Tromsnes, Listad, Kringen, Laargaard, Holaaker, Hoset, Mølmen, Stue- flaaten) og ned igjennem Romsdalen (Slettafos, Ormem, Flad- mark, Veblungsnes), ligesom jeg ogsaa har taget den ved Ormvolden i Svatsum. Qgsaa ved Hommelviken ved Throndhjems- fjorden (E.). Af nye Findesteder sydpaa kan nævnes: Ohristians- sand (Ruud), Borøen og Risør (E.), Seljestad i Hardanger, Bolkesjø og Drøbak (Ullmann) og Hvaler (Ruud). Lithobius microps Meinert. Fredriksstad (E.). Henicops fulvicornis Meinert. Denne Art er allerede i 1875 omtalt som funden i Vang (Stuxberg, Nya mnordamerikanska Lithobier, Öfvers. Kongl. i - 1896.] MERE OM NORSKE MYRIOPODER. ag) Vetensk. Akad. Förh. 1875. No. 2. Sthlm.). Som omtalt under Lith. erythrocephalus følger Henicops fulvicornis denne Art tilfjelds. Jeg tog den paa flere Steder gjennem Gudbrands- dalen (Tromsnes, Klefstad, Kringen, Laargaard, Dombaas, Hol- aaker, Mølmen, Stueflaaten) og Romsdalen (Slettafos, Ormem, Fladmark, Veblungsnes) og desuden 1 Østre Gausdal og ved Ormvolden i Svatsum; fremdeles ved Throndhjem og Hommel- viken (E.). Andre nye Findesteder er: Drøbak, Seljestad og Røldal (Ullmann) og Christianssand (Ruud). Der er den Mær- kelighed ved denne Art, at endnu er Hannen ukjendt, kun Hunnerne findes, saavel 1 andre Lande som hos os. Jeg har samlet og undersøgt ikke mindre end ca. 165 norske Individer; alle var Hunner, nogle faa yngre Exemplarer. Scolioplanes maritimus Leach 1817. Denne for Norge nye Art blev første Gang tagen hos os i 2 Ex. paa Borøen udenfor Tvedestrand %/s 1892 under Stene paa Strandkanten, hvor Søvandet stod oppe 1 Sandet (E.); i August 1893 fandt Skolebestyrer Ullmann den i hundredevis under Tang paa glatte Fjærestene lige ud i Søkanten paa den vestlige Ende af Jomfruland (,Skadden*) og indsamlede 74 Exemplarer, hvoraf 31 Hanner, 35 Hunner og Resten yngre Individer. Af de 31 Hanner var der 16 med 45 og 15 med 47 Benpar; af de 35 Hunner 22 med 49, 11 med 47 og endog 2 med blot 45 Par Ben; af de yngre Individer havde 7 Ex. 47 og 1 Ex. 51 Par Ben. Schendyla nemorensis C. L. Koch. Som nye Findesteder kan anføres Borøen (E.) og Tromøen (Ruud). Geophilus sodalis Bergsøe og Meinert 1866. Ny for Norge. Et eneste Individ er taget ved Kragerø under en Sten (E.). 6 | EDV. ELLINGSEN. [No. 4. Geophilus trunceorum Bergsøe og Meinert. Tromøen (Ruud). (xeophilus proximus C. L. Koch. I Gudbrandsdalen tog jeg den ved Listad, Kringen, Laar- gaard og Dombaas og 1 Romsdalen ved Slettafos, endvidere ved Molde. Af nye Findesteder i Sydnorge kan mærkes: Hamar (E.), Drøbak og Røldal (Ullmann), Langesund (Ruud) og Bor- øen (E). Konservator Sparre Schneider har sendt mig den fra Tromsøen. (reophilus flavus Degeer. Nye Fimdesteder: Borøen (E.), Langesund (Ruud), Brevik (Ullmann og Ruud). (eophilus electrieus L. Fredrikshald (Siebke). Geophilus ferrugineus C. L. Koch. . Et Exemplar tog jeg ved Rokvam 1 Østre Gausdal, det eneste, der er taget i det indre af Landet. Andre nye Finde- steder: Drøbak (Ullmann), Risør og Borøen (E.), Tromøen (Ruud). Polyxenus lagurus L. Nye Findesteder: Tromøen (Ruud), Borøen (E.), Sarpsborg (Ruud) og Romsdalen: Ormem og Veblungsnes (E.). Glomeris marginata Villers. Tromøen (Ruud), Borøen (Ullmann), Bamle og Langesund — (Ruud). 1896.] MERE OM NORSKE MYRIOPODER. å Polydesmus complanatus L. Gudbrandsdalen: Tromsnes (E.). Polydesmus denticulatus OC. L. Koch. Nye Findesteder: Christianssand, Tromøen (Ruud), Borøen (E.), Brevik, Svelvik (Ruud), Drøbak (Ullmann), Molde (E.). Polydesmus coriaceus Porat 1870, var. borealis Porat 1889. Ny for Norge. Jeg har taget et Par Hanner ved Kragerø, og en Han ved Fredriksstad. Denne Art er let at skille fra den mnærstaaende P. denticulatus, da Copulationsføddernes Hovedstamme mangler den lange Sidegren, der findes paa samme Sted hos P. denticulatus. Pocock tror (The Irish Naturalist, vol. II, 1898, p. 311), at P. coriaceus er identisk med Latzels P. gallicus (beskreven i Gadeau de Kerville, Les Myriopodes de la Normandie, 1 liste, 1884, pag. 20, fig. 1 og 1a); men ved Sammenligning af Latzels Tegning med Porats Afbildning af Hovedarten (Om några Myriopoder från Azorerna, Öfvers. Kongl. Vet. Förh. 1870, No. 7) og med de norske Dyr synes det at fremgaa, at coriaceus og gallicus er to særskilte Arter, og at de norske Exemplarer maa henføres til Porats Art. Brachydesmus superus Latzel. Kragerø (Ruud og E.), Brevik, Langesund (Ruud). I Kragerø er denne Art ogsaa taget i Blomsterpotter. Craspedosoma Rawlinsii Leach. Denne Art, hvoraf der før kun var taget ét Individ i Norge ved Kragerø, er senere sammesteds samlet i stor Mængde ved Kalstad under og mellem rigtig fugtigt Løv. Der blev indsamlet 101 Ex., hvoraf 54 Hanner, 38 Hunner og 9 yngre Individer. 8 EDV. ELLINGSEN. [No. 4. Isobates varicornis C. L. Koeh. Nyt Findested: Drøbak (Ullmann). Blaniulus fuseus Am Stein. Ved Kragerø er af denne Art taget 14 Hanner og ved Fladmark i Romsdalen én Han, bvortil kommer de tidligere Findesteder, Tjømø, Fredriksstad og Herre, medens Hanner af følgende Art kun er tagne paa ét Sted. Da det saaledes næsten ser ud til, at B. fuscus er den mest udbredte Form, har jeg med mere eller mindre Twivl til denne Art henført Blaniulus-Hunner, der er tagne paa følgende Steder: Uhristians- sand, Tromøen (Ruud), Borøen, (E.), Brevik, Svelvik (Ruud), Østre Gausdal, Romsdalen: Ormem og Veblungsnes samt Hommel- viken (E.). Blaniulus pulchellus OC. L. Koch. Hannerne af denne Art er ifølge v. Porat meget sjeldne i Sverige, og i Norge har jeg ogsaa taget saadanne kun paa et eneste Sted, nemlig ved Kragerø (deriblandt et Par im copula), men da ogsaa 1 stor Mængde paa et Par med løse Stene bedækkede Sandhøie tæt ved Frydensborg. Af ca. 230 indsamlede Blaniulusindivider var ikke mindre end 55 Hanner. Da disses Copulationsfødder afviger noget fra Latzels Af- bildning, sendte jeg ham et Par Fxemplarer, men han erklæ- rede imidlertid, at de norske kun er noget regelmæssigere end de mellemeuropæliske og høist kan danne en lokal Varietet. Blaniulus guttulatus Bose. Jeg har taget et Par Hunner ved Throndhjem under Stene. Julus luseus Meinert. Nye Findesteder: Tromøen (Ruud), Borøen, Kragerø (E.), Langesund (Ruud) og Fredriksstad (E.). / 1896.] MERE OM NORSKE MYRIOPODER. 9 Julus sabulosus L. Christianssand, Svelvik, Hvaler (Ruud). Julus silvarum Meinert. Christianssand (Ruud), Borøen (E.), Brevik (Ruud), Drøbak (Ullmann). Julus vagabundus Latzel. Denne Art synes ikke at være saa sjelden i det sydøstlige Norge. Nye Findesteder er: Grimstad (Ruud), Kragerø (E.), Langesund og Brevik (Ruud). Julus scandinavius Latzel 1884. Syn.: 1868. Julus terrestris, Meinert Naturh. Tidsskr. 3 R. 5. B.p.16. 1884. Julus scandinavius Latzel, Die Myriopoden d. österreich.-ungar. Monarchie II p. 322. Taf. XI. f. 180—138. (Se ogsaa: v. Porat, Nya bidrag till Skandinaviska halföns Myriopodologi. Sthlm. 1889. Sep. 8. 2). Legemet svagt afsmalnende fortil og bagtil. Farven brunsort med lidt lysere Skygninger paa Siderne, Benene graabrune. Panden med to haarbærende Gruber. Antennerne tynde, omtrent saa lange som Legemets største Høide. Øi- nene hos den mindste Han med 27 Oceller i 5 transversale Rækker (6, 6, 6, 5, 4), hos den største ca. 50 i 7 Rækker, hos Hunnen 43 Oeceller. Hannerne har 49 og 51 Segmenter med henholdsvis 80 og 86 Benpar, Hunnen 51 Segmenter med 85 Benpar. Sideporerne er langt fjernede fra Sømmen, paa de forreste Segmenter med bøiet Søm, paa de bagerste er Sømmen ret. Halsskjoldet afrundet, margineret, men uden Striber. Hale- skjoldet gaar ud i en ret, yderst noget gjennemskinnende Spids. Analvalvlerne stærkt haarede. Længden hos Hannerne 20 og 27 mm., hos Hunnen 18 mm. Hannen: første Benpars Endeled meget lidet, kegleformigt, med lange Børster, næsten skjult (se Latzels Tegning Fig. 130). 10 EDV. ELLINGSEN. [No. 4. k Meget karakteristiske og lette at gjenkjende er Bihangene til andet Benpars Hofter: lange perpendikulært nedhængende og i den nederste Del skeformig udvidede, kongruent med Latzels Fig. 131. Syvende Ring med tydelig fremragende Kanter og Spidsen af Copulationsfødderne synlig. Disse fuldstændig overensstemmende med Latzel Fig. 132 —1383. Ny for den skandinaviske Halvø. Tidligere kun funden paa de danske Øer og i den vestlige Del af Østerrige-Ungarn. Den er først beskrevet af Meinert 1. c. under Navn af Julus terrestris, idet han ansaa den for at tilhøre Linnés oprindelige J. terrestris. Imidlertid var Linnés terrestris-Navn blevet saa misbrugt og anvendt paa næsten alle sorte Julusformer med Haleskjoldets Udvæxt tilspidset, at Dr. Latzel i sit be- kjendte, ovenciterede Værk besluttede sig til at sløife Linnés Navn og beskrev denne Art paany som Julus scandinavius, idet han ogsaa feilagtig gik ud fra, at det var den almindelige nordeuropæliske, specielt skandinaviske Art, han havde for sig. Endelig udklarede Dr. von Porat 1 1889 (1. c.) Sagen og kom til det Resultat, at Julus scandinavius Latzel slet ikke er Julus terrestris Linné, men derimod Memerts af samme Navn, og at J. scandinavius endnu ikke var funden paa den skandi- -naviske Halvø og derfor ogsaa kom til at bære sit Navn med urette. Saa meget interessantere var det da ogsaa, at der i Sommeren 1895 af Lærer Ruud ved Svelvik i det sydøstlige Norge blev taget to Hanner, der viser sig at være fuldstændig identiske med den Art, hvoraf Latzel har leveret Beskrivelse og Afbildninger; især stemmer de mest karakteristiske Dele, nemlig andet Benpars Bihang og Copulationsføddernes Form med næsten fotografisk Nøiagtighed med de af Latzel givne Afbildninger. Ogsaa en Hun og tre yngre Individer, tagne sammesteds, har jeg henført til denne Art. Dyret kan saa- ledes nu alligevel med nogen Berettigelse bære sit Navn. å | JE NORSKE 1896.] MERE OM MYRIOPODER, s|efesdols Eee ee NE Y20X SsneUISuLIe] — DIE ke eeo ee sete ete - -|-|- Ug "s010g s[ePpOS — 9r eske ds ed see ee ESN så -|+ | + * tt SUOLNOe[e == GT ee NE Ne Seg statp — FI ae JSs es SRISEN Sels Fe lerSelss ske yooy snwrxoad — — EI SJT EEE EN ""uteyp % 'S810g WnIoounn snpmgdoen gr sJefetbefalke latet Eee se SE ; * qoo% sisueroweu BJÅPUAYPS | [T sa ee Eee AE EE EEE qover] SUUTLIRUI — OT de AG oe Ede ford bk od att Nate ee bd ne Ms en "> * u90% sedrssero seuerdonoas |6 REE EN * yovar] sisuaroy sdoyd£Aun 8 ueenne Stats et et eblssle feel s fast ""UlØy[ Stuxootafn] sdoomueg | > te do eee ab he es Na NE eee ete SE - SS ER Y90X snpeydeooagyåte — 9 pe eleNe rede eee REP Se EG EE OE "> * 90% sednino — G sto et eee ere een er PM ae EE de "USP[ STOJOIU — 7 se see SE EE een 80 oser suoyLSe — g EE GE DA SE Se EE "> Y00% suyeIqe[P — G FEN SAGE Ken mr Sø ek er Di Fe er ine Ren SØROUREE | se Eee Eeg ae Se ae EE Eee SE Bk gla | | 2124 BE mu |S|B|3|G |m|øæ GA | |0|2|8 |0 218 blå 8 EEE NE JEG å. 2 oe > al '9SJ0N I osjeoperYpn Sseurapodori£y 1040 J9ISJ0A0 12 gpDV. ELLINGSEN. MERE OM NORSKE MYRIOPODER. [No. 4.1896] et orinn yer SUIABUIPUBOS — ag **zyer] SUpunqeöea — * utey[ WNIBAJIS — * sr] susopnqes — 'UI9J[ SUOSU[ — "qyovar] sisuaurpuop supuf se 980g| smeN na — Ag * qooy supeyopid — * "0" "USG UV SnosuJ SUMIUEIG DET YO0N SIUIODKIBA SOJUYOSJ "yoee] USUMUY BUIOSOPAdSEI) rer suniedns snursep£yoeng * tt 00 SsyDRIS SUUSEpLIRdJ s[[BeTOQ 'A "OJ SUEDEILOD — * qooy suyeponuep — ter snyeue[duron suusepA[od «tt TILA BJEUIGIBUN STIEUNOPK) EE se pA (03 "Ånen *vje[novtur vj[arpuedo[02g ee NN NE PE SPEER > Je Je EEE EEE EEE - | EE EN TL - 1 eePEr - 1 ee EEE EE PENE sd =P eee EEE ae Ge me ua dl] tt] +++] 1 |+ ENN NNN EINEN |-14+[ 1" sl SEE ee ee Me ie on i ENN NN] | HL sa et a sale Jed SE EE NE EE - ee EN PE EEE EEE OE FEE EEE EE EEE EE ee «f-f-l-f-1-|-|1-1-1-|+|+ ++] - SEE EN NNN - l-|-I+HI- 1-1 1-|1+H1+1+1 - 141 - 1- |+ > kes EPER EEE EEE EA SJ EEE SEE EEE EEE TEEN EEE EEE EEE EEG DE TE NG NE ENEEIER ENE EEE peke PENE EEE GEA EGE EI > > (Trykt 9 Februar 1897.) Norske Pseudoscorpioner Af Edv. Ellingsen (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1896. No. 5) Er I Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1897 Norske Pseudoscorpioner. Af Edv. Ellingsen. (Fremlagt af Hr. Collett i d. mathem.-naturv. Klasses Møde d. 24de Januar 1895). Pseudoscorpiones Latreille 1817. A. Mandiblernes bevægelige Finger med Galea, Forkanten af Cephalothorax uden Epistom, alle eller ialfald de to sidste Par Fødder med Trochantiner. — Fam. Cheliferidae Hagen. I. Øine to eller ingen; Cephalothorax med to (eller en sjelden Gang ingen) tværsgaaende Furer; Fødderne med blot et Tarsalled; alle Fødder med Trochantiner. — Subfam. Cheli- ferinae E. Simon. B. Mandiblernes bevægelige Finger uden Galea, Fødderne uden frie Trochantiner. — Fam. Obisudae Hagen. 11 Cephalothorax jævnbred, Forkanten med mere eller mindre tydeligt Epistom. — Subfam. Obistinae Daday. II. Cephalothorax bredere fortil, Forkanten med lidet og tandet Epistom. — Subfam. Chthomiunae Daday. Fam. Cheliferidae Hagen 1879. Subfam. Cheliferinae E. Simon 1879. A. Genus Chernes Menge. Palperne korte, tykke, fjerde Led kortere og tykkere end tredie Led. B. Genus Chelifer Geoffroy. Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 5. 1 4 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. - Palperne lange, tynde, fjerde Led ligesaa langt som eller lidet kortere end og knapt bredere end tredie Led. Disse to Slægter, der først blev skilte i 1855 af Menge, gjenforenes af flere nyere Forfattere, og det er i Grunden ogsaa væsentlig blot ved habituelle Karakterer, at de skilles fra hinanden. Chernes Menge 1855. a. Lamprochernes 'Tömösvåry 1882. Legemet næsten glat. Cephalothorax med Forranden for- synet med Lamina. Haarene enkle og sagtakkede. 1. Chernes Chyzeri Tömösvåry 1882. Syn.: 1882. Chernes Chyzeri Tömösvåry, Å magyar fauna ålskorpioi p. 186. pl. I. f. 3—5. Qculi nulli. Oblongo-ovatus, depressus, nitidus, setis sim- plicibus serratisque; cephalothorace rufescente, multo longiore quam latiore, obsoletissimo granulato, suleo primo distineto, sulco seeundo indistinctissimo; margine cephalothoracis anteriore laminato; abdomine cephalothorace paullo latiore, olivaceo-ru- fescente, vitta longitudinali et interstitiis segmentorum palli- dioribus; galea cylindrica mandibularum serrata; palpis rufe- scentibus corpore paullo brevioribus, arficulo secundo margine externo bituberculato, articulo tertio margine interno fere recto, deg 3 externo arcuato, articulo quarto praecedenti breviore, tumido, ep trunco chelarum articulo quarto paullo latiore, oblongo-ovato, digitis trunco aequilongis vel paullo brevioribus, pedibus cor- dr pe pore pallidioribus. Longitudo corporis 3 mm. Øine mangler. Legemet meget smalt, Abdomen indtil - tre Gange saa langt som bredt. Farven brunagtig, Palperne rødbrune, Mellemrummene paa Abdomen og Fødderne lysere. 1896.] NORSKE PSEUDOSCORPIONER. ) Haarbeklædningen bestaar af udelte Haar, paa Legemet og Forsiden af Palperne iblandet enkelte i Spidsen svagt tandede Haar. Cephalothorax længere end bredt, fortil med smal Lamina, fint granuleret, glindsende, haaret. Af de to Tværfurer er den forreste meget tydelig og beliggende omtrent paa Midten af Cephalothorax, den bagerste meget svag og nærmere til Bagkanten end til den første, begge rette eller den bagerste svagt krummet bagover. Bagkroppens Segmenter svagt granulerede med Rækker af tildels svagt tandede Haar, sidste Segment med nogle Par meget lange, spidse Børster. Palperne kraftige, omtrent af Legemets Længde. Første Led (coxa) ikke granuleret, meget glindsende, med nogle faa korte, udelte Haar. Amndet Led (trochanter) lidt længere end bredt, paa Forsiden svagt buet, paa Bagsiden ved Grunden med to skarpt adskilte Knøler. Tredie Led (femur) omtrent dobbelt saa langt som bredt, stilket og saa pludselig udvidet, derpaa svagt afsmalnende mod Spidsen, Bagsiden convex, For- siden 1 den første Halvde! convex, derefter næsten ret. Fjerde Led (tibia) stilket, omtrent af Længde med foregaaende Led, lidt tykkere, begge Sider stærkt convexe. Femte Led (manus) kun ubetydelig bredere og omtrent af samme Længde som tibia, skjævt ægformet, afsmalnende med Fingrene, der er lige lange og omtrent af samme Længde som Haanden, krumme. Pal- perne er noksaa kraftig granulerede i aftagende Grad udover. Fødderne med almindelige Haar. Mandiblernes galea spids med nogle faa rundt omkring siddende, haarformige Tænder. Længde indtil 3 mm. Jeg har undersøgt 4 norske Exemplarer, af hvilke tre blev fundne i Juli 1892 ved Drøbak af Skolebestyrer Ullmann. Det fjerde tog jeg selv ved Kragerø ”/4 1893 under Bark paa Populus tremula. 6 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. b. Trachychernes Tömösvåry 1882. Legemet stærkt granuleret. Cephalothorax uden Lamina. Haarene enkle, sagtakkede og klubbeformige. 2. (Chernes eimicoides Fabricius 1798. Syn: I 17938. Scorpio cimicoides Fabricius, Ent. syst. III. p. 436. No. 9 (sec. E. Simon). 1855. Chernes cimicoides, Menge, Ueber Scheeren- spinnen p. 40. pl. V. f. 15. 1878. Chernes Hahni, L. Koch, Darst. europ. Chernet. p. 12. 1879. Chelifer cimicoides, E. Simon, Les Arachn. de France. VII. p. 39. på. XVI ENG: 1882. Chernes cimicoides, Tömösvåry, Å magyar fauna ålskorpiödi p. 188 pl. I. f. 6—12. ? 1885. Chelifer cimicoides, Canestrini, Chernetides italiei (in Berlese), fase. VII. No. 7. Qculi nulli. OQvatus, depressus, granulatus, fere opacus, subtus plus minusve nitidus, setulosus, supra setis clavatis, subtus setis simplicibus; cephalothorace palpisque brunneo-ru- fescentibus, abdomine brunneo, pedibus ochraceis; cephalotho- race paullo longiore quam postice latiore, margine anteriore rotundato, suleis duobus distinctis plerumque rectis, quorum posterior margine postremo cephalothoracis multo propinquior quam sulco anteriori; galea mandibularum dentibus nonnullis setiformibus; palpis crassis, longitudine corporis circiter aequa- libus; articulo primo leviter granulato, subnitido vel opaco, selis serratis et simplicibus; articulo secundo rotundato, petiolato, aeque lato ac longo: articulo tertio petiolato, ex basi su- bito incrassato, ad apicem =attenuato, margine interno in parte basali leviter arcuato, im parte apicali leviter sinuato, externo arcuato; articulo quarto praecedenti breviore, margine interno tumido, externo arcuato; trunco chelae articulo prae- I Hvad øvrige Synonymier for denne og følgende Arter angaar, se E. Simon og Tömösvåry. kr pt du i 1896.] NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 7 cedenti multo latiore, ovato; digitis chelarum trunco aequilongis vel paullo longioribus, setis simplicibus; articuli palporum - TI IV et truncus chelae margine interno setis clavatis, externo setis clavatis et serratis, subtus setis serratis et simplicibus in- structa. | Longitudo corporis ad 3 mm. Sexus facillime ea re distingui possunt, quod in feminis coxae ultimi paris pedum lateribus fere parallelis sunt, in maribus autem margines in lineam mediam convergunt. Øine mangler. Legemets Form er meget forskjellig efter Dyrets Tilstand. Er Dyret fyldt med Æg eller Føde, er det smalere i Forhold til Længden, men ogsaa meget tykkere, saa Udseendet bliver smalt ægformet; ellers er det næsten ligesaa bredt, som Abdomen er langt, altsaa nærmest bredt ægformet, og da meget sammentrykket, ligesom ogsaa i det Tilfælde de udstaaende Segmentkanter gjør Siderne noget takkede. Farven er i Regelen hos voxne Dyr rødbrun, Palperne noget mørkere, dog med de sidste Fingre noget mere rødlige; under er Dyret lysere. Segmenternes Mellemrum, der især kommer tilsyne, naar Dyret er udspilet, og Længdestriben paa Abdomens Over- og Underside samt Fødderne er meget lyse eller næsten farveløse. Cephalothorax er omtrent ligesaa langt som bredt, kraftig og regelmæssig granuleret, med Tværrækker af korte Kolbe- børster. De to Tværfurer er meget tydelige, tildels dybe, den første omtrent paa Midten, den anden nærmere til Bagranden end til den første, begge næsten rette eller svagt bøiede, alt efter Dyrets Tilstand. Bagkroppens Segmenter er paa Oversiden regelmæssig noksaa kraftig, paa Undersiden svagere granulerede, paa Over- siden med Rækker af korte, kraftige Kolbebørster, paa Under- siden med udelte Haar, paa bagerste Segment med nogle Par lange, fine, udelte Haar. Palperne robuste, omtrent af Legemets Længde. Første Led (coxa) meget fint granuleret, noget matglindsende, paa Pladen uden, langs Kanterne med nogle udelte eller fint sag- 8 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. i tandede Haar. Andet Led (trochanter) næsten rundt, uden Stilken af samme Længde som Bredde, paa Forsiden regel- mæssig convext, paa Bagsiden noget uregelmæssigt, men ikke konisk, med nogle faa kraftige Kolbebørster. Tredie Led (femur) omtrent tre Gange saa langt som bredt, med meget kort Stilk og saa pludselig udvidet og mod Spidsen svagt af- smalnende, paa Bagsiden convext, paa Forsiden i den første Halvdel convext, i den anden Halvdel tydelig sinueret. Fjerde Led (tibia) noget kortere end femur og omtrent af samme Bredde, paa begge Sider stærkt convext, paa Forsiden noget opsvulmet, noget afsmalnende mod Spidsen. Femte Led (manus) indtil næsten dobbelt saa bredt og omtrent af samme Længde som tibia, bredt ægformet, afsmalnende mod Fingrene, der er lige lange og omtrent af samme Længde som Haanden, krum- mede. Palperne er mere eller mindre grovt granulerede og med Undtagelse af Fingrene og Undersiden besatte med korte, kraftige Kolbehaar; paa Bagsiden er blandt Kolbehaarené indstrøet tandede Haar, der tiltageri Antal udover. Palpernes Underside med sagtandede og udelte Haar, Fingrene med udelte, tildels meget lange og fine Haar. — Alle fire Par Fødder med Kolbehaar paa den ydre Side. Mandiblernes faste Finger med gjennemskinnende, tandede Lameller; den bevægelige Finger med Serrulas Tænder om- trent af samme Længde som Fingerens Bredde, galea i den sidste Trediedel med nogle faa (3—4) rundtomkring siddende haarformige Tænder. Længde indtil 3 mm. Kjønnene skilles hos Chernes, idetmindste hos denne Art og Ch. montigenus, let fra hinanden derved, at Hannen ($) har Hofterne (coxae) paa sidste Benpar næsten parallelsidede, medens Hunnen (%) har disses Rande konvergerende mod Midt- linien. Udviklingsformer. Jeg har indsamlet og undersøgt en hel Del yngre Individer af denne Art, lige til under I mm. lange. Disse er næsten farveløse og gjennemsigtige, og Farven kan siges at tiltage i Styrke, eftersom Dyret udvikles. Pal- 1896.] NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 9 perne faar først Dyrenes senere Farve. Formen er ogsaa hos yngre Individer mere klumpet end hos de fuldt udviklede, saa at f. Ex. de Forhold ved Palpedelene, som er angivne for voxne Dyr, ikke passer for yngre. Men især er at mærke Kolbehaarenes Udvikling med Dyrets. Vistnok er der allerede paa de yngste Udviklingsformer, jeg har havt Anledning til at undersøge, udviklede Kolbebørster, men med mange ind- blandede sagtandede, og især er Palperne ofte paa saa smaa Indi- vider næsten blot forsynede med sagtandede eller til og med udelte Haar. Jeg har fundet nogle Exemplarer med paasiddende Æg. Af denne Art har jeg undersøgt omtrent 100 norske Indi- vider, hvoraf ca. Halvparten fuldt udviklede, indsamlede ved Lillehammer, Fredriksstad og Kragerø, altid under Barken af forskjellige Slags Træer. Anm. dJeg har blandt Synonymerne sat et Spørgsmaals- tegn ved Canestrinis Art, da den Tegning, denne Forf. leverer af galeas Form, er noksaa afvigende fra, hvad andre meddeler om denne, og hvad jeg selv har iagttaget paa mine Exemplarer. 3. Chernes montigenus E. Simon 1879. Syn.: 1879. Chelifer montigenus E. Simon, Les Arachn. de France. VII. p. 40. pl.-XVIIL f. 17. Chelifer montigenus, Canestrini, Uherne- tides italici (in Berlese), fase. XIX. No. 3. var. migrimanus nov. var. Qculi nulli. Anguste ovatus, depressus, granulatus,! fere opacus, subtus nitidus, setulosus, supra setis clavatis, subtus setis simplicibus; abdomine brunneo, cephalothorace palpisque brunneo-rufescentibus, trunco chelarum rubro-migrescente, pedibus ochraceis; cephalothorace longiore quam postice latiore, margine anteriore rotundato, suleis duobus distinetis, rectis vel sub- areuatis, quorum posterior margine postremo cephalothoracis multo propinquior quam sulco anteriori; galea mandibularum dentibus nonnullis setiformibus; palpis crassis, longitudine cor- poris circiter aequalibus vel paullo brevioribus; articulo primo leviter granulato, subnitido, setis serratis et simplicibus; arti- 10 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. eulo secundo rotundato, petiolato, aeque lato ac longo; artieulo tertio petiolato, ad apicem subattenuato, margine interno fere recto, externo arcuato; articulo quarto quam praecedente bre- viore, margine interno tumido, in apicem versus fere recto vel leviter sinuato, externo arcuato; trunco chelae quam artieulo praecedente feria parte vel dimidio latiore, ovato; digitis che- laram trunco aequilongis vel paullo longioribus, setis simpli- cibus; articuli palporum II—IV et truncus chelae margine interno setis clavatis, externo setis clavatis et serratis, subtus setis serratis et simplicibus instructa. Long. corp. ad 2,5 mm. Øine mangler. Legemet forholdsvis smalere end hos Ch. cimicoides, hvem denne Art afalle norske staar nærmest; især mærkes dette, naar Dyret er tomt og fladt, i hvilket Tilfælde Abdomen er betydelig smalere end langt. Farven rødbrun paa Oversiden af Legemet og paa Pal- perne, med Undtagelse af Haanden, der er dybt mørkerød, næsten sortrød; denne sortrøde Farve paa Haanden udmærker alle norske Exemplarer, hvorfor jeg har opstillet var. nigri- manus; paa Hovedformen er Palperne ensfarvede. Paa Dy- rets Underside er Farven lysere. Segmenternes Mellemrum og Længdestriber paa Abdomen samt Fødderne meget lyse. Cephalothorax omtrent af samme Længde og Bredde, kraftig og regelmæssig granuleret, med Tværrækker af korte Kolbebørster. De to Tværfurer meget tydelige, den første omtrent paa Midten, den anden nærmere til Bagranden end til den første, begge næsten rette eller den første svagt, men tydeligt buet forover, den anden bagover. Bagkroppens Segmenter paa Oversiden regelmæssig, nok- saa kraftig, paa Undersiden svagere granulerede; paa Over- siden med Rækker af korte, kraftige Kolbebørster, paa Under- siden med udelte Haar, paa sidste Segment med nogle Par lange, udelte Haar. Palperne robuste, dog noget mindre kraftige end hos Ch. cimicoides, omtrent af Legemets Længde. Første Led meget fint granuleret, noget glindsende, paa Pladen uden, langs Kanten 1896.] NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 11 med nogle udelte eller fint sagtandede Haar. Andet Led (trochanter) næsten rundt, uden Stilken af samme Længde som Bredde, paa Forsiden regelmæssig convext, paa Bagsiden mere uregelmæssigt, ofte med nogle faa kraftige, enkeltstaaende Kolbebørster. Tredie Led (femur) omtrent tre Gange saa langt som bredt, med meget kort Stilk og saa pludselig især mod Bagsiden udvidet og mod Spidsen meget svagt afsmalnende, paa Bagsiden convext, paa Forsiden næsten ret, dog noget svagt indbuet i den anden Halvdel. Fjerde Led (tibia) noget kortere end femur og omtrent af samme Bredde, paa begge Sider stærkt convext, paa Forsiden svagt opsvulmet, noget afsmalnende mod Spidsen. Femte Led (manus vel truncus ehelae) 11/3 til 11/92 Gang saa bredt som tibia, altsaa forholdsvis smalere end hos foregaaende Art, ægformet, afsmalnende mod Fingrene, der er lige lange og omtrent af samme Længde som eller lidt længere end Haanden, krumme. Palperne er mere eller mindre grovtgranulerede og med Undtagelse af Fingrene og Undersiden besatte med korte, kraftige Kolbehaar; paa Bagsiden ofte med iblandede sagtandede eller mod Spidsen udelte Haar. Palpernes Underside med sagtandede og udelte Haar, Fingrene med udelte, tildels meget lange Haar. Alle fire Par Fødder med Kolbehaar paa Forsiden. Mandiblerne og Kjønsforskjellen som hos Ch. eimicoides. Længde indtil 2,5; mm. Af denne Art har jeg undersøgt 16 Ex., der alle er fundne ved Kragerø under Bark, 8 Hanner og 8 Hunner. Hr. Eugéne Simon i Paris, der har havt Arten til Paasyn, har erklæret, at den fuldstændig ligner hans Ch. montigenus med Undtagelse af Haan- dens Farve, som, da den er meget udpræget paa alle norske Exem- plarer, har bevæget mig til at opstille en var. migrvmanus. 4. Chernes phaleratus E. Simon 1879. Syn : 1879. Chelifer phaleratus EF. Simon, Les Arachn. de, BranconVllp. 38. på Kven: Oculi nulli. Oblongo-ovatus, subdepressus, fere opacus, subtus plus minusve nitidus, setulosus, supra setis clavatis 12 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. subtus setis simplicibus; abdomine olivaceo-brunneo, palpis ru- fescentibus; cephalothorace longiore quam postice latiore, mar- gine anteriore rotundato, suleis duobus plerumque rectis, quo- rum posterior margine postremo cephalothoracis multo propin- quior quam sulco anteriori; ,galea mandibularum serrata*, palpis erassis, longitudine corporis circiter aequalibus, articulo primo granulato, dense setuloso, sefis clavalis; articulo secundo ro- tundato, longiore quam latiore, petiolato; articulo tertio petio- lato, margine interno in parte basali leviter arcuato, in parte apicali leviter sinuato, externo arcuato; articulo quarto quam praecedente paullo breviore, marginibus arcuatis; truneo chelae quam articulo praecedente latiore, ovato; digitis chelarum trunco aequilongis, setis simplicibus; articuli palporum II—IV et trun- cus chelae margine interno setis clavatis et serratis, externo setis serratis instructa. Longitudo corporis c. 2 mm. Jeg har ved Kragerø under nedfaldne Løvblade taget en Chernes, som jeg har henført til denne Art. Da jeg imidlertid blot har seet dette ene Exemplar, anfører jeg kun ovenstaaende Diagnose. 5. Chernes minutus n. sp. Qculi nulli. Gracilis, anguste ovatus, depressus, granulatus, opacus, subtus nitidus, saetulosus, supra setis longis clavatis, subtus setis simplicibus; abdomine, cephalothorace palpisque pallide brunneo-rufescentibus, pedibus pallidis; cephalothorace longiore quam postice latiore, margine anteriore rotundato, suleis duobus, latis, dinstinctis, rectis, quorum posterior in medio positus est inter marginem postremum et suleum anteriorem; galea mandibularum dilatata, latissima, margine interiore dentibus duobus maximis; palpis crassis, longitudinem corporis superantes; articulo primo leviter granulato, fere opaco, setis serratis et simplicibus; articulo secundo petiolato, longiore quam latiore, margine interno subarcuato, externo irregulariter tuberculato; articulo tertio petiolato, ad apicem subattenuato, margine in- terno in parte basali leviter arcuato, in parte apicali sinuato; p i å 1896. ] NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 13 artieulo quarto quam praecedente multo breviore, margine in- terno tumido, externo arcuato; truneo chelae quam articulo quarto paullo latiore, ovato; digitis chelarum trunco paullo longioribus, setis simplicibus; articuli palporum II—IV et truneus chelae margine interno setis clavatis et serratis, mar- gine externo setis serratis et simplicibus instructa. Longitudo corporis ce. 1, mm. Habitat: Norvegia, Fredriksstad (unicum), leg. E. EF. 1890, sub cortice arborum. Øine mangler. Dyret meget lidet. Det eneste fundne Individ, en Hun, synes at være fuldt udviklet. Legemet smalt, smalere end langt. Farven lyst rødlig, Palperne kun lidet mørkere end de øvrige Dele af Legemet; Segmenternes Mellemrum og Længde- stribe samt Fødderne meget lyse. Cephalothorax kun lidet længere end bredt, kraftig og regel- mæssig granuleret, med Tværrækker af korte Kolbebørster. De to Tværfurer meget tydelige, især den første meget bred; den første omtrent midt paa Cephalothorax, den bagerste om- trent midt imellem den første og Bagkanten, begge rette. Bagkroppens Segmenter paa Oversiden kraftig, paa Un- dersiden svagere granulerede, paa Oversiden med Kolbebør- ster, der bliver længere bagover, paa Undersiden med udelte Haar, paa sidste Segment med et Par længere Haar. Palperne noksaa kraftige, lidt. længere end Legemet. Første Led (coxa) meget fint granuleret, uden Glands, med nogle faa udelte og sagtandede Haar langs Kanterne. Andet Led (trochanter) noget langstrakt, paa Forsiden convext, paa Bagsiden uregelmæssig puklet. - Tredie Led (femur) omtrent dobbelt saa langt som bredt, med meget kort Stilk og saa pludselig udvidet og mod: Spidsen afsmalnende, Bagkanten convex, Forsiden i den første Halvdel convex, i den anden tydelig sinueret. Fjerde Led (tibia) kortere end femur og af samme Bredde, paa begge Sider stærkt convext, paa Forsiden dertil noget opsvulmet. Femte Led (manus eller truncus che- larum) kun lidet bredere end tibia, omtrent af samme Længde, 14 Ke EDV. ELLINGSEN [No. 5a ægformet, den ydre Side meget svagt, Indersiden stærkere convex, afsmalnende mod de krumme Fingre, der er indbyrdes lige lange og omtrent af Længde med Haanden. Palperne er kraftig granulerede, paa Indersiden med Kolbehaar, paa Haan- den med iblandede sagtandede, paa Ydersiden med lange, udelte Haar, mellem hvilke der paa femur findes nogle faa Kolbebørster. Fingrene som sædvanlig med udelte, lange og korte Haar. Fødderne paa Ydersiden med Kolbebørster. Det, som imidlertid sammen med Dyrets Lidenhed især karakteriserer denne Art, er Mandiblernes galea, der ikke som hos de foregaaende Arter er smal og rund, men meget bred og flad, med Spidsen noget nedadbøiet og paa Indersiden med to meget kraftige Tænder, der optager næsten hele Randen. Længden kun lidt over 1 mm. Jeg har taget et eneste Exemplar af denne Art ved Fre- driksstad.. Hr. E. Simon 1 Paris, der har havt Dyret til Un- dersøgelse, erklærer, at Arten er ham ukjendt. Chelifer Geoffroy 1768. 6. Chelifer cancroides Linné 1761. Syn.: 1761. Acarus cancroides Linné, Faun. Suec. No. 1968 (sec. E. Simon). 1855. Chelifer cancroides, Meuge, Ueber Scheerenspin- nen, p. 30. pl. IV. fig. 5. 1873. Chelifer cancroides, L. Koch, Darst. europ. Cher- net. p. 16, 1879. Chelifer cancroides, E. Simon, Les Arachn. de France. VIL p. 23. pl. XVII. £. 2. 1882. Chelifer cancroides, Tömösvåry, Å magyar fauna ålskorpi6i p. 206. pl. I. fig. 20—24. 1885. Chelifer cancroides, Canestrini, Chernetides italici, in Berlese), fase. VIL. No. 6. Qculi duo. Ovatus, depressus, brunneus, supra opacus, sub- tus plus minusve nitidus, setulosus, supra setis clavatis, subtus setis simplicibus; cephalothorace longiore quam postice latiore, 1896.] NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 15 granulato, in lateribus granulis majoribus, suleis duobus pro- fundis; suleus primus leviter arcuatus, sulcus secundus mar- gine postremo cephalothoracis multu propinquior quam suleo anteriori; mandibularum galea dentibus nonnullis instructa; palpis rufescentibus, corpore fere dimidio longioribus; articulo primo granulato, subnitido; articulo secundo petiolato, longiore quam latiore; articulo tertio petiolo distineto destituto, grada- tim Iinerassato, margine interno fere recto vel leviter sinuato, margine externo leviter convexo; articulus quartus articulo praecedenti paullo brevior, gradatim incrassatus, margine in- terno fere recto, margine externo leviter convexo; trunco ehe- lae oblongo-ovato, articulo praecedenti latiore; digitis chelarum eurvatis, trunco paullo longioribus, nitidis, setis simplicibus; articuli palporum (digitis exceptis) setis clavatis brevibus vestiti; pedes unguiculis subtus denticulo armatis. Longitudo corporis c. 25 mm. To Øine. Legemets Form mere eller mindre langstrakt, ægformet, stærkt afsmalnende fortil. Farven rødbrun, Palperne noget mere rødlige, Undersiden og Benene lysere. Cephalothorax lidt længere end den største Bredde, regel- mæssig granuleret, paa Siderne med enkelte større Korn, med meget spredtsiddende, korte Kolbebørster. De to Tværfurer meget tydelige, den første noget foran Midten, den anden nær- mere til Bagranden end til den første, begge næsten rette. Bagkroppens Segmenter fint granulerede, paa Oversiden med Rækker af korte Kolbebørster, paa Undersiden med udelte Haar. Palperne forholdsvis tynde, omtrent en halv Gang til saa lange som Legemet. Første Led (coxa) meget fint granuleret, noget glindsende, næsten haarløst. Andet Led (trochanter) stilket, af større Længde end Bredde, paa Forsiden lidt ud- draget i Spidsen, kraftig granuleret, paa Forsiden med tal- rige, kraftige, paa Bagsiden med nogle faa Kolbebørster. Tredie Led (femur) meget langstrakt, uden egentlig Stilk, Forkanten næsten ret eller svagt indbuet, Bagkanten svagt convex, saa Jo di KE | 2 16 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. femur derved gradvis tiltager i Bredde, i Spidsen atter lidt smalere. Fjerde Led (tibia) omtrent */3 af femurs Længde, omtrent af samme Bredde, Forsiden næsten ret, Bagsiden svagt convex, med en noget krummet Stilk. Femte Led (manus) omtrent en halv Gang til saa bredt og omtrent af samme Længde som tibia, smalt ægformet, paa Forsiden gradvis, paa Ydersiden noget brattere afsmalnende mod de krumme Fingre, der er lige lange og omtrent af samme Længde som Haanden. Palperne fint granulerede, undtagen de glatte, glindsende Fingre, og besatte med meget korte, klubbeformede eller til- dels blot afstudsede Børster, Fingrene med udelte, tildels me- get lange og fine Haar. Benene med klubbeformede og af- studsede Haar; Kløerne har paa Indersiden en ganske liden Bitand, der kan være vanskelig nok at se, og som maaske ikke findes hos yngre Individer. Mandiblernes galea er i Spidsen forsynet med nogle faa fine Tænder. Længde omtrent 2,5; mm. Til Grund for ovenstaaende Beskrivelse ligger egentlig blot et Individ, der blev taget af Skolebestyrer Ullmann inde i et Hus 1 Kragerø. Et yngre, betydelig mindre og lysere Exemplar er mig meddelt af Fabrikbestyrer Thome, der har taget det, ogsaa indomhus, paa Græsvig ved Fredriksstad; dette nye Individ manglede Bitanden paa Kløerne. Fam. OQbistidae Hagen 1879. Subfam. Obisiinae Daday 1887. Obisium Leach 1817. 7. Obisium muscorum Leach 1817. Syn.: 1817. Obisium muscorum Leach, Zool. Miscell. IIL. p. 51, pl. CXLIV. f. 3. (sec. Simon). 1873. Obisium muscorum, L. Koch, Darst. europ. Cher- net. p. 64. 1879, Obisium muscorum, EF. Simon, Les Arachn. de France. VII p. 54. pl. XIX. f. 6. 10. 14. 1896.] NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 147 1882. OQbisium muscorum, Tömösvåry, Å magyar fauna ålskorpiöi p. 230, pl. IV. f. 6. 7. 1885. OQbisium muscorum, Canestrini, Chernetides italici (in Berlese), fase. VII. No. 10. Qculi utrinque duo. Anguste ovatum, nitidum; cephalo- thorace olivaceo-brunneo, longiore quam latiore, epistomate obsoletissimo, digito mandibularum externo tuberculo rotundato prominente instructo, digito interno margine interiore obsolete, granulato; palpis testaceis corpori aequilongis, articulo secundo brevi, margine antico arcuato, margine postico tuberculo parvo instruceto; artieulo tertio ubique aequilato, margine antico in parte basali fortiter, in parte apicali leviter sinuato, setis longissimis obtecto, margine postico sinuato, setis brevioribus praedito; articulo quarto breviore, praecedenti paullo latiore, margine antico arcuato, posteriore fere recto; trunco chelae duplo la- tiore et nonnihil longiore quam artieulo quarto, ovato, longiore quam latiore; digitis chelaram trunco multo longioribus; abdo- mine brunneo vel brunneo-nigrescente; pedibus dilute testaceis. Long. corporis 3 mm. 4 Øine. Legemet smalt ægformet, 1 fyldt Tilstand næsten høiere end bredt, hvorved Sidefladerne bliver næsten parallele, i tom Tilstand meget fladt og da bredere. Bagkroppens Farve mørkere eller lysere brun med Mel- lemrummene næsten hvide, men naar Dyret er tomt, forsvin- der disse, og Oversiden bliver da næsten ensfarvet. UCephalo- thorax brunt, ofte med et grøniigt Skjær. Palperne lyst rødlige. Benene lyse. Legemet stærkt glindsende; Palpernes Haand fint netagtig og Mandiblerne ovenpaa svagt granulerede. Cephalothorax lidt længere end bredt, noget afsmalnende fortil, med meget lidet Epistom. Øimene tæt til hinanden, stærkt fremstaaende, omtrent en Diameter fra Forranden. Mandiblernes bevægelige Finger med en liden afrundet Knol, der undertiden næsten kan forsvinde; den faste Finger paa den indre Del svagt granuleret. Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 5. 2* 18 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. 3 Palperne omtrent af Legemets Længde. Andet Led (trochanter) kort, Forkanten stærkt buet, Bagkanten med en liden Knøl. Tredie Led (femur) jævnbredt, karakteristisk ved sin Form: den mellemste Del forover bøiet (L. Koch siger: in der Mitte aufwårts gebogen), saa at Forkanten bliver 1 Basaldelen stærkt og i Spidsdelen svagt imdbuet, medens Bag- kanten bliver i Midten indbuet; paa Forsiden med lange, paa Bagsiden med korte Haar. Fjerde Led (tibia) af halve femurs Længde og omtrent samme Bredde som dette Led, med en noget bøilet Stilk, Ydersiden convex, Indersiden næsten ret; den membrandækkede Del paa Forsiden naar næsten halvveis bagover.. Femte Del (manus) indtil næsten dobbelt saa bredt | og lidt længere end tibia, af noget større Længde end Bredde, | med begge Sider convexe, Indersiden noget stærkere end Ydersiden, afsmalnende mod de stærkt bøiede Fingre, der er tydeligt længere end, undertiden næsten dobbelt saa lange som Haanden, Alle Legemets Dele beklædte med længere eller kortere, udelte Haar. Legemets Længde indtil 3 mm. Yngre Individer er meget lysere, meget smaa næsten ens- farvede, dog 1 Regelen med Fingrene lidt mørkere. Femurs Form noksaa konstant. Mandibelfingerens Knøl kan være lige- saa stærkt udviklet som hos voxne. Til Undersøgelse har foreligget 90 norske Exemplarer. Disse er tagne ved Ormvolden i Svatsum, Fredriksstad (E.), Svelvik, Brevik, Langesund, Bamle (Ruud), Kragerø (E.), Trom- øen ved Arendal og Grimstad: Fevik (Ruud). Denne Art fore- kommer i Regelen under Stene, meget sjelden under Bark. - Subfam. Chthoniinae Daday 1887. Chthonius C. Koch 1843. 8. Chthonius Rayi L. Koch 1873. Syn.: 1873. Chthonius Rayi L. Koch, Darst. europ. Cher. net. p. 48. 2* 1896.] NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 118 1879. Chthonius Rayi, EF. Simon, Les Arachn. de France. Fe pir Pl aseN fi) Qculi utrinque duo. Olivaceo-brunneus, palpis pedibusque pallidioribus, nitidus, cephalothorace paullo longiore quam anterius latiore, setis longis, deplanatis vestito; epistomate parvo, serrato; oculis quattuor magnis, plus diametro inter se sejunctis, antieis rotundis, prominentibus, posticis irregularibus, deplanatis; mandibularum digito externo tubereulo minimo, rotundato instrueto, palpis corpore paullo longioribus, articulo tertio margine antico fere recto, setis longis instructo, margine postico in parte apicali inerassato, leviter convexo, setis brevissimis parce vestito; trunco chelae elliptico, impressione destituto, digitis trunco ad duplo longioribus, inter se aequilongis, graeili- bus, marginibus internis serratis; corpus, palpi, pedes setis longis instructa. Longitudo corporis 2 mm. To Par Øime. Legemet indsnevret paa Midten, bredere mod begge Ender. Alle Legemets Dele beklædte med længere. eller kortere Haar, især Bagkroppen meget langhaaret. Cephalothorax og Abdomen brunagtige, de øvrige Dele lyst rødlige. Legemets og Mandiblernes Overside samt Palperne fint netagtige, Legemets og Mandiblernes Underside samt Fingrene glatte og stærkt glindsende. Cephalothorax bredest fortil, stærkt afsmalnende bagover, med Siderne svagt convexe, beklædt med lange, kraftige, lidt fladtrykte Haar. HEpistomet meget lidet, Panderanden fint tandet. Øinene næsten to Diametre fjernede fra hinanden, omtrent en Diameter fra Forranden, det forreste stort, frem- staaende, det bagerste noget fladere. Mandiblerne meget store, Fingrene forholdsvis smaa, den ydre med en liden Knøl. Palperne tynde, omtrent af Legemets Længde. Andet Led (trochanter) kort, bøiet, Forranden meget convex. Tredie Led (femur) meget smalt, i den anden Halvdel noget klubbe- formig fortykket, Forranden næsten ret med lange Haar, Bag- randen i den anden Halvdel svagt convex, med meget korte, 29 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. I spredte Haar. Fjerde Led (tibia) bøiet, fra den smale Basis I gradvis fortykket, omtrent /s af femurs Længde. Femte Led (manus) omtrent af femurs halve, gængde, noget bredere end tibia, elliptisk, med meget svagt convexe Sider, omtrent dob- belt saa langt som bredt. Fingrene indtil dobbelt saa lange som Haanden, meget fine, kun svagt bøiede, lige lange. Legemets Længde 2 mm. Ved Kragerø er taget dels af Lærer Ruud, dels af mig selv 13 Ex., under Stene. 9. Chthonius tetrachelatus Preyssler 1790. Syn.: 1790. Scorpio tetrachelatus Preyssler, Verz. Böhmischer Insekten, no. LIX, pl. II. f. (sec. E. Simon). 1873. Chthonius trombidioides, L. Koch, Darst. europ. Cheruetiden p. 49. 1879. Chthonius tetrachelatus, E. Simon, les Arachn. de Eranee VIA på (OA plåsepesrønle 1882. Chthonius trombidioides, Tömösvåry, Å magyar fauna ålskorpidi pag. 238. tab. V. f. 9—12. 1885. Chthonius tetrachelatus, Canestrini, Chernetides italici (in Berlese), fase. XIX. no. 9. Qculi utrinque duo. Gracilis, nitidus. Dilute brunneo- rufescens, palpis pedibusque pallidioribus. Cephalothorace vix longiore quam anterius latiore, posticte parum angustiore; episto- mate parvo, serrato; oculis magnis, diametro inter se disjunchis; mandibularum digito externo tuberculo magno instructo; palpis corpore paullo brevioribus, articulo tertio in parte apicali leviter inerassato, margine antico setis longis instructo, margine postieo setis brevissimis parce vestito; articulo quarto arcuato, ad api- cem gradatim incrassato; trunco chelae anguste ovato, quam articulo quarto duplo longiore, supra impressione instructo; digitis trunco paullo longioribus, inter se aequilongis, graeilibus, margiuibus internis serratis. Corpus, pedes, palpi, plerumque setis longis instructa. Longitud. corp. ad 2 mm. 1896.] NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 21 To Par Øine. Legemet indsnevret paa Midten, dog paa Grund af Hovedbryststykkets Form ikke saa stærkt som hos foregaaende Art. Bagkroppen og Cephalothorax kan enten være beklædte med lange Haar eller ogsaa næsten haarløse, Benene og Palperne med længere og kortere Haar. Cephalothorax og Abdomen lyst rødlig brune, Palpernes Haand og Fingre mere rødlige, de øvrige Dele meget lyse. Legemets og Mandiblernes OQverside samt Palperne fint netagtige, Legemets og Mandiblernes Underside samt Palpe- fingrene næsten glatte og glindsende. Cephalothorax næsten kvadratisk, dog noget bredere for- til, Siderne meget svagt convexe. Epistomet meget lidet, Panderanden fint tandet. Øinene omtrent en Diameter fjer- nede fra hinanden og omtrent lige saa langt fra Forkanten. Mandiblerne kraftige, den ydre Finger med en Knøl. * —Palperne tynde, knapt af Legemets Længde. Andet Led (trochanter) kort, bøiet;, Forranden convex. Tredie Led (femur) tyndt, i den anden Halvdel noget klubbeformig fortykket, Forranden med lange Haar, næsten ret, dog i Spidsdelen svagt convex, Bagranden i den anden Halvdel meget svagt convex, med nogle faa, meget korte Haar. Fjerde Led (tibia) bøiet, fra den smale Basis gradvis fortykket, knapt mere end 1/4 af femurs Længde. Femte led (manus) omtrent af femurs halve Længde, bredere end tibia, smalt ægformet, med meget svagt convexe Sider, omtrent dobbelt saa langt som bredt, ovenpaa mod Fingrenes Basis kraftig nedtrykket, paa Indersiden med en langsgaaende Indsænkning. Fingrene kun lidet længere end Haanden, meget tynde, næsten rette, lige lange. Længde knapt 2 mm. Af denne Art har jeg havt Anledning til at undersøge 12 Exemplarer, der er tagne dels under Stene og dels under Bøgeløv paa Skaatø ved Kragerø, Langesund, Sarpsborg og Akershus ved Christiama (Ruud). (Trykt 16 Februar 1897.) WS0KAN 18ST/777 N Op x JUN161926 | N så onat must en å 0 til kundskaben om Norges soparter IV. Peronosporaceæ, Chytridiaceæ, Protomycetaceæ, Ustilagineæ, Uredineæ af Axe1 Blytt (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1896. No. 6) Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1896 Bidrag til kundskaben om Norges soparter. Af Axel Blytt. (Fremlagt i Videnskabs-Selskabets fællesmøde den 4de oktbr. 1895.) I Videnskabs-Selskabets Forhandlinger 1882 no. 5 udgav jeg en fortegnelse over de dengang fra Norge kjendte Perono- sporeer, Chytridineer, Protomyceteer, Ustilagineer og Uredineer. Siden dengang har jeg fortsat mine undersøgelser af disse soppe og kan nu fremlægge en betydelig forøget fortegnelse over norske arter af disse familier. I V.-S. F. 1882 no. 5 I nærværende anføres af: fortegnelse: Peronosporeer . . 2 arter 43 altså nye 18 Chytridineer. . . 5 — 16 == -A Protomyceteer. . 1 — t — - 3 Ustilagineer . . . 21 — or — - 41 Uredineer . . . . 120. — 205 — - 85 ialt 172 arter 330 altså nye 158 Af de ældre botanikere blev, lige indtil for omkring 40 år tilbage, disse snyltesoppe miskjendte; man anså dem kun for sygelige misdannelser, og deres undersøgelse blev forsømt. Wahlenberg anfører således fra Norge kun ? arter af de nævnte familier. S. UC. Sommerfelt berigede Norges flora med 39 af dem. M.N. Blytt samlede kun få, men når dertil lægges Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 6. di 4 AXEL BLYTT. [No. 6. gå flere arter, som jeg har fundet på de af ham indsamlede norske fanerogamer, så er der 25 arter af disse familier, som han først har samlet i Norge. Gartner N. Moe ofrede dem større opmærksomhed og har opdaget 46 for Norge nye arter. Siden 1878 har jeg henvendt min opmærksomhed på disse hidtil så forsømte snyltesoppe; jeg har fundet 112 arter, som ikke før var kjendte fra Norge. Af andre, som har beriget vor flora VA er med nye arter af de nævnte familier, kan nævnes professor Lagerheim, som, såvidt mig bekjendt, har fundet 15, land- brugskemiker F. Werenskiold 11 arter, cand. real. Hjorth 10, professor Wille 10, dr. J. Schroeter6, professor E. Poulsson 5, og endel andre, som hver har opdaget fra 3 til 1 art. Antallet af arter er i nærværende fortegnelse 330. Men fortegnelsen gjør ikke fordring på at være fuldstændig. Der er visselig endnu en mængde nye fund at gjøre. Fremforalt er fortegnelsen ufuldstændig med hensyn til de på vandplanter snyltende Chytridineer. Denne del af vor flora har endnu ikke været underkastet nogen systematisk undersøgelse, og de få arter, som nævnes, skyldes mere tilfældige iagttagelser. Ligeledes er det en selvfølge, at de meddelte oplysninger om arternes geografiske udbredelse er høist ufuldstændige. Der er store dele af vort land, hvor endnu ingen parasitsop er samlet. For at skaffe et grundlag for kommende under- søgelser angående arternes geografiske udbredelse, har jeg an- ført alle de mig bekjendte findesteder, selv de fra min forrige opsats og selv for ganske almindelige soppe, og kun for et par af de aller almindeligste har jeg indskrænket mig til at nævne grændsen for udbredelsen, fordi antallet af de kjendte voksesteder var så betydeligt, at der var god grund til at betegne soppen som almindelig udbredt over hele vertplantens område. Af fortegnelsen sees, at mange af soppene er fundne på flere vertplanter. Medens meldugsoppene, som lever mere på overfladen af sine vertplanter, tildels er lidet nøieregnende i valget af sine verter, (Sphærotheca Castagnei er således i Norge fundet på 22 vertplanter, hørende til så forskjellige typer som 1896.] OM NORGES SOPARTER. 5 Compositæ, Scrophularineæ, Plantago, Impatiens, Geranium, Humulus, Rosaceæ), er de endofyte snyltesoppe, om de findes på mere end én vertplante, dog altid bundne til arter af samme slægt eller ialfald til slægter af samme . naturlige familie.: Som soppe, der er fundne på mange (flere end 10) forskjellige vertplanter her i Norge, vil jeg fremhæve Cystopus candidus på 11 Oruciferer, Cintractia Caricis på 34 Carices og 3 andre Cyperaceer, Puccinia graminis på 15 græs, P. Caricis på 16 Carices, P. Hieraci på 26 Compositæ og flere ube- stemte Hieracier, P. Arenariæ på 11 Alsinaceer og Silenaceer; dertil kommer en hel del soppe, som er fundet på 5—T7 vert- planter. Kun på én vertplante er hos os fundet 203 arter (medregnet de heteroeciske, hvor hver generation kun er kjendt fra en vert). Ved undersøgelser i de senere år af Rostrup, Eriksson, Plowright, Klebahn o. a. har det imidlertid vist sig, at flere af disse på forskjellige vertplanter fundne arter må spaltes. Arter, som er morphologisk ensartede, har ved infektionsforsøg dog vist sig at være bundne til forskjellige vertplanter; således de på Compositæ og Scrophularineæ voxende Coleosporier med dertil hørende Æecidier på pinusnåle, Puccinia Compositarum, P. Carieis, P. graminis og coronata o. fl. En flerhed af de her under et artsnavn forenede soppe vil man vel også ved fremtidige undersøgelser blive nødt til at spalte i biologisk adskilte, om end med vore nuværende mikroskoper morpho- logisk ensartede arter. Men for at afgjøre disse spørgsmål må infektionsforsøg anstilles, og sådanne har jeg ikke havt lei- lighed til at gjøre, da jeg altid om sommeren er meget på reiser. Det er mig ikke bekjendt, om slige forsøg er anstillede med Synchytrier og meldugsoppe, som Sphærotheca Castagnei, Erysiphe communis o. 1.; men jeg skulde anse det for at være værd en undersøgelse, om der måske også blandt disse skulde findes biologisk forskjellige, men morphologisk lige arter. I Alsinaceæ og Silenaceæ er så nær beslægtede, at man i denne for- bindelse tør anse dem for at danne én familie. Å 00 6 | AXEL BLYTT. [No. 5. De i fortegnelsen optagne arter er fundne på vertplanter, som tilhører alle de elementer, hvoraf Norges flora er sam- mensat. Qgså snyltesoppene kan altså henføres til forskjellige floristiske elementer og må antages at være indvandrede med sine vertplanter under de forskjellige vexlende perioder, hvori vor floras indvandring foregik. Som exempler på soppe af forskjellige indvandringsele- menter kan her nævnes: Arktiske: Cystopus candidus (på Arabis alpina). Plasmo- para (på Thalictrum alpinum). Peronospora Alsinearum (på alpine Cerastier, Halianthus), P. parasitica (Draba hirta), P. Trifoliorum (Astragalus alpinus og oroboides), P. Violæ (Viola biflora), P. glacialis (på Ranunculus glacialis), P. Chrysosplenii (på Saxifraga cernua), P. lapponica (på Pedicularis lapponica). Synchytrium Potentillæ (på |Dryas og Rubus arcticus). OCin- tractia Caricis og arctica (på flere arktiske Uyperaceer). Ush- lago Luzulæ (Luzula spicata), U. hyperborea (Luzula arcuata), U. Bistorarum (Polygonum viviparum), U. vinosa (Oxyria), U. violacea (Viscaria alpina, Silene acaulis), U. seminum (Ara- bis petræa). Sphacelotheca Hydropiperis (Polygonum viviparum). Schizonella (på Elyna). Urocystis Agropyri (Triticum violaceum), U. Fischeri (på Carex incurva etc.), U. sorosporioides (Thalic- trum alpinum). Uromyces lapponicus, U. splendens og U. Phacæ frigidæ (på alpine Papilionaceer). Melampsora reticu- latæ, M. alpina og M. arctica (på fjeldvidierne), M. vernalis (Cæoma på alpine Saxifrager), (M. betulina (Betula nana), M. sparsa (Arctostaphylos alpina). Melampsorella Cerastii (Cera- stium trigynum). Puccimia rupestris (Carex rupestris og Saussurea), P. obscura (Luzula spicata), P. borealis og P. septentrionalis (på Thalictrum alpinum etc.), P. Taraxaci, P. Bistortæ, P. Oxyriæ, P. arctica (på Primula sibirica), P. Dov- rensis (Erigeron alpinus), P. Oederi (Pedicularis Oederi), P. Saxifragæ, P. curtipes og P. Pazschkei (på alpine Saxifrager), P. Blyttii (på Rhodiola), P. scandica og P. Epilobii (på alpine Epilobier), P. rhytismoides (på Thalictum alpinum), P. Drabæ, i ! 1896.] OM NORGES SOPARTER. 7 P. Cruciferarum (Cardamine bellidifolia), P. alpina (Viola bi- flora), P. Arenariæ (Sagina saxatilis), P. albulensis (Veronica alpina), P. Holboelli (Arabis alpina, petræa, Draba). Chryso- myza Empetri. Uredo arctica (på Rubus arcticus), U. Polypodii. Subarktiske: Plasmopara nivea (Cerefolium silvestre), P. pusilla (Geranium silvaticum), P. pygmæa (Anemone nemo- rosa), P. Halstedii, P. densa. Bremia Lactucæ (Mulgedium). Peronospora Myosotidis (Myosotis silvatica), P. Chrysosplenii, P. Alsinearum (Stellaria borealis o. fl.), P. parasitica (Barbarea stricta o. fl.), P. lapponica (Euphrasia officinalis), P. Ficaiæ (Ranunculus acer), P. Phyteumatis, P. Rumicis (Rumex Ace- tosa). Urophlyctis major. Synchytrium spp. på Anemone, Fpilo- bium, Phegopteris, Spiræa Ulmaria, Geum rivale, Stellaria ne- morum. Protomyces på Angelica og Archangelica. Ustilago Lu- zulæ på Luzula campestris, U. Goeppertiana og Kiihniana. Ointractia Caricis. Thecaphora Trailii. Schizonella på Carex vagi- nata. Tilletia spp. på Agrostis vulgaris, Åira cæspitosa, Ån- thoxanthum. Entyloma, spp. plures, Urocystis spp. på Carex vulgaris, Anemone, AÅconitum. Tuburcinia Trientalis. Doas- sansia Comari. Uromyces spp. på Solidago, Alchemilla vul- garis, Aconitum, Rumex Acetosa, Valeriana, Geranium silva- ticum o. fl. Puccimia subtecta på Cirsium heterophyllum, P. gigantea (Epilobium angustifolium), P. Geranii silvatici og Morthieri (begge på Geranium silvaticum), P. Arenariæ (Stel- laria nemorum o. fl.), P. Campanulæ, P. Virgaureæ, P. Fer- gussoni, P. obscura, P. Chrysosplenii, P. Acetosæ, P. intersti- tialis, P. Angelicæ, P. Archangelicæ, P. Ribis, P. Trollu, P. Blyttiana, P. Pulsatillæ, P. fusca, P. Hieracii (på flere sub- arktiske vertplanter, bl. a. Cirsium heterophyllum), P. major, P. Prenanthis (Mulgedium), P. Pimpinellæ (Cerefolium silvestre), P. Violæ (Viola canina), P. Calthæ og Zopfu, P. Miliu, P. sessilis, P. Anthoxanthi, P, Poarum, P. silvatica, P. uliginosa, P. vaginatæ, P. Phragmitis, P. Magnusiana, P. dioicæ, P. pa- ludosa. Triphragmium Ulmariæ. Phragmidium spp. på Rubus saxatilis, idæus og Potentilla Tormentilla. Gymmosporangium ju- niperinum. Melampsoræ på Betula odorata, Populus tremula. «pe BT AXEL BLYTT. [No. 6. Salix caprea. Puccimastrum på Epilobium palustre. Thecopsore på Vaccinier, Prunus Padus, Pyrolæ. (Coleosporia på Fuphra- sia, Rhinanthus, Tussilago, Campanula rotundifola. Chrysomyæa Pyrolæ. Melampsorella Cerastii, Aspidiotus. Æcidier på Ane- mone nemorosa, Angelica, Trollius, Prunella, Aconitum. Peri- dermium Pini. Uredinopsis filieina o. fl. | | Boreale og subboreale: Plasmopara nivea på Libanotis, | P. pygmæa på Hepatica. Bremia på Centaurea Jacea og Tra- gopogon. Peronospora spp. på Dentaria, Corydalis fabacea, Asperula, Galium boreale, Myosotis arvensis, Moebringia triner- via, Orobus, Vicia, Ervum, Lathyrus, Scleranthus, Veronica verna, Trifolium medium, Trichera, Tanacetum, Linaria, Calamintha, Scrophularia, Plantago media, Geranium pusillum. Cystopus på Centaurea og Tragopogon. Synchytrium Mercurialis. Ustilago på Dianthus, Silene nutans, Trichera, Polygonum dumetorum, Tragopogon, Avena elatior. Oimmtractia på Carex digitata. Theca- phora på Astragalus glycyphyllus. Sorosporium på Primula officinals. Entyloma på Plantago media. Schizonella på Carex digitata. Melanotenium på Galium verum og Linaria vulgaris. Urocystis på Spiræa Filipendula, på Thalictrum flavum, sim- plex og minus, Hepatica, Avena pubescens og Festuca elatior. Uromyces på Viscaria vulgaris, Anthyllis, Scrophularia, Tri- folium pratense og montanum, Orobus, Lotus, Vicia, Geranium pratense og pusillum, Silene nutans og Dactylis. Puccimia på Veronica spicata, Glechoma, UCentaurea Scabiosa, Achillea Ptarmica, Moehringia trinervia, Arabis hirsuta, Erysimum hiera- ciifolium, Galium boreale, Luzula pilosa, Impatiens, Sanicula, Libanotis, Thalictrum minus, Clinopodium, Calamintha, Oir- sium acaule, Carlina, Serratula, Centaurea Jacea og Scabiosa, Lampsana, Crepis tectorum, Lactuca muralis, Tragopogon, Adoxa, Tanacetum, Artemisia campestris, Galium verum, ela- tum, silvestre, Asperula, Pimpinella Saxifraga, Heracleum si- biricum, Epilobium montanum, Viola silvatica, collina, arena- rla, Carex digitata, Triticum caninum, Rhamnus Frangula og cathartica, Melica nutans, Festuca elatior og silvatica, Thalic- trum flavum, Åvena pratensis. Triphragmium på Spiræa Fi- 1896.] OM NORGES SOPARTER. 9) lipendula. Phragmidium på Rosæ spp. og Potentilla argentea. Gymmosporangium på Cotoneaster, Oratægus, Pyrus Malus, Sor- bus Aria og hybrida. Melampsora på Mercurialis, Betula ver- rucosa, Salix pentandra, Euphorbia palustris, Hypericum, Linum. Coleosporium på Campanula persicifolia, Trachelium, Inula salieina, Lactuca muralis. Chrysomyxa, Hedum og Perider- mium på Picea abies. Fndophyllum på Sempervivum. Thecop- sora på Agrimonia. Cæoma på Corydalis fabacea og Asperula. Æjcidium på Ribes alpinum og Actæa. Atlantiske og subatlantiske: Peronospora på 'Ranunculus Flammula og Ficaria, Suceisa. (Cystopus på Cardamine silva- tica. Thecaphora på Carex pilulifera. Ustilago på Scorzonera. Cintractia på Carex pilulifera og Rhynchospora alba. Entyloma på Ficaria. Uromyces, to arter på Ficaria. Puccimia på Teu- crium Scorodonia, Mentha aquatica og gentilis, Spergula ver- nalis, Bunium flexuosum, Senecio Jacobæa og aquaticus, Hy- pochæris radicata og maculata, Primula vulgaris, Lonicera Periclymenum, Pimpinella magna, Heracleum australe. Phrag- midium, to arter på Rubus fruticosus, Radula et aff. Xeno- dochus på Sanguisorba. Melampsora på Salix repens. Pucci- niastrum på Circæa intermedia. OColeosporium på Senecio sil- vaticus. Synanthrope (på kulturplanter og ugræs): Phytophthora på Solanum tuberosum. Plasmopara på Vitis, Ægopodium. —Pero- nospora på Silene inflata, Capsella, Stellaria media, Urticæ, Allium ascalonicum, Chenopodia, Polygona, Trifolium hybri- dum, Caragana, Fumaria, Lamium, Stachys palustris, Plantago major, Viola tricolor og Spergula arvensis. Cystopus på Cap- sella, Berteroa, Sisymbrium, Armoracia, Sinapis, Cirsium ar- vense, Artemisia vulgaris. Ustilago på byg (to arter), havre (to arter), hvede, Bromus secalinus, Rumex domesticus, Poly- gonum lapathifolnum. Ustilago og Sorosporium på Silene in- flata. Tilleia på hvede. Urocystis på rug. Protomyces på AÆgopodium. Uromyces på Rumex obtusifolius (atlantisk ugræs!), Vicia Faba, Pisum, Silene inflata, Trifolium hybridum, Poly- gonum aviculare. Puccima på Althæa, Stellaria media, Ery- 10 AXEL BLYTT. [No. 6. 1 simum cheiranthoides, Ægopodium, Cirsium arvense, lanceo- latum, Carduus erispus og acanthoides, Echinops, Lappa, Po- lygonum Convolvulus, Æthusa, Ribes Grossularia, Artemisia vulgaris og Absinthium, Allium Schoenoprasum og fistulosum, Berberis, byg (tre arter Puccinia), havre (tre arter P.), rug (to arter P.), Aquilegia, Anchusa, Lycopsis, Lolium, Poa annua. Phragmidium på haveroser. kede Cratægus, bia Helioscopia. Sp, Senecio vulgaris. Gymmosporangium på dyr- Pyrus Malus, Sorbus. Melampsora på Pinus Pumilio, dyrkede arter af Betula, Populus, Salix, på Euphor- Cronartium på Vincetoxicum, Pæonia, dyrkede Ribes. Coleosporum på Campanula rapunculoides, Sonchus Æeidium på dyrket Ribes. På arter af de forskjellige floristiske elementer er fundet følgende antal af snyltesoppe af de her behandlede familier: Arktiskot I SG 62 Subarkuisketuår VE 131 Boreale og subboreale . . 118 Atlantiske og subatlantiske 25 Synanthbrope» . - > > 1079 Chrysomyxza på Rhododendron sp. culta. Åt summen af disse tal er større end antallet af fundne soppe, beror derpå, at mange soppe findes på arter, tilhørende flere floraelementer. Enkelte snyltesoppe er almindelig udbredte og følger sine vertplanter trofast, så langt de går. Sådanne er f. ex. Plas- mopara pusilla og Uromyces Geranii på Geranium silvaticum, Plasmopara densa på Rhinanthus minor, Cintractia Caricis på Carexarterne, Uromyces Polygoni på Polygonum aviculare, U. Alchemillæ på Alchemilla vulgaris, Melampsora betulina på Betula, Puccinia Taraxaci på Taraxacum (medens P. variabilis hidtil ikke er fundet østenfjelds). P. Arenariæ er almindelig på Stellaria nemorum, Gymnosporangium juniperinum følger rognen, sålangt den går, Phragmidium Rubi er hyppig på Rubus saxatilis, P. Rubi idæi på R. idæus, Triphragmium Ul- mariæ på Spiræa Ulmaria, Æcidium strobilinum følger granen omtrent til dens nordgrændse, nemlig til Ranen o. s. vw. 1896.] OM NORGES SOPARTER. 11 Derimod synes andre snyltesoppe at være langt sjeldnere end deres vertplanter. Således har jeg hidtil forgjæves søgt Synchytrium globosum og Puccinia gigantea på mange steder, hvor Epilobium angustifolium er almindelig, f. ex. ved Chri- stiania; Puccinia Trollii og Æcidium Trollu er hidtil kun fundet i de nordligste egne, skjønt Trollius er almindelig lige ned til Christiania; Puccinia Geranii-silvatici synes at være meget sjelden her ved Christiania, men tiltager øiensynlig i hyppig- hed i de subalpine egne; P. rubefaciens har jeg hidtil for- gjæves søgt ved Ohristiania, hvor dog Galium boreale er meget almindelig. Melanotænium endogenum har jeg kun fundet på Lister, skjønt Galium verum er en ganske almin- delig plante. Puccinia argentata har jeg ofte søgt på Impa- tiens, som jo er en almindelig plante, men jeg har kun fundet soppen én gang. 'Thecaphora Trailii synes at være sjelden, skjønt dens to vertplanter hører til vore hyppige subalpine planter. Rumex domesticus er almindelig gjennem hele landet, men det lader kun til at være i de nordligste egne, at den angribes af Ustilago Warmingii.1 Selv sjeldne planter ledsages stundom på deres spredte findesteder af snyltesoppe, som udelukkende er bundne til dem. Rostrup anfører (Bot. Tidsskr. XVII, 3, p. 229) et slående exempel på dette fra Bornholm, hvor han på den sjeldne vertplante Peucedanum Oreoselinum fandt både Puc- cinia Oreoselini og Septoria Oreoselini. Og lignende exempler kan nævnes fra Norge. Således er Trifolium montanum i Norge kun fundet på Hovedøen ved Christiania, hvor den er an- grebet af Uromyces minor, Spiræa Filipendula, som er ind- skrænket til Christianiaegnen og et par andre af de sydøstlige silurtrakter, er der beheftet med Triphragmium Filipendulæ; Phyteuma spicatum, som i hele Skandinavien kun er fundet i I Ved infektionsforsøg burde man prøve, om den nærbeslægtede U. vinosa lader sig overføre på Rumex. Isåfald turde Rumex i de nordlige egne være bleven smittet fra Oxyria. Muligvis er også Arabis alpina smittet med Oystopus candidus fra et af de ugræs, hvorpå denne sop voxer, thi den er kun fundet engang på Å. alpina, og det i lavlandet, nemlig i Nærødalen. 12 AXEL BLYTT. [No. 6. Thelemarken (og nu nylig også angives fra Rørås), ledsages i Thelemarken af Peronospora Phyteumatis og if. E. Fries også af Uromyces Phyteumatum; Bunium flexuosum angribes af Puccinia Bunii, Sanicula af P. Saniculæ, Mercurialis perennis af Synchytriunm og Cæoma Mercurialis, de sortfrugtede Rubi (R. Radula o. a.) af Phragmidium violaceum; Sempervivum tectorum er på Nøtterø ledsaget af sin Endophyllum; på Lister fandt jeg Puccinia annularis på Teucrium Scordond Xenodochus på Sanguisorba o. s. v. En hel del af vore arktiske og alpine snyltesoppe har vi fælles med Grønland, Island og Alperne, flere af de subarktiske gjenfindes på Færøerne og i Mellemeuropas fjeldtrakter. Lige- som fanerogamerne ofte har en spredt udbredelse med store huller, således er også det samme tilfældet med snyltesoppene, både med arktiske, subarktiske, boreale og subboreale, atlan- tiske og subatlantiske, således som de ovenfor nævnte exempler viser. Potetsoppen (Phytophthora) er vel den mest berygtede af kulturplanternes snyltesoppe. Den er udentvivl indført med knollerne fra poteternes hjemland, og den er i Norge hidtil kun fundet på poteten. En anden fra Amerika indført snylte- sop Puccinia Malvacearum viste sig først i 1869 i Spanien og har siden med en mærkværdig hurtighed spredt sig over hele Europa fra Athen til Fimland. Den fandtes første gang her i Norge på Althæa officinalis ved Ås i 1890. Wille har meddelt mig, at den blev indført med frø af Althæa fra Ham- burg. I 1895 fandt jeg for første gang soppen på stokroser 1 haverne her ved Christiania. Også her viste det sig ved efterspørgsel, at de syge stokroser var avlede af frø fra Tydsk- land. Denne sop er alså indført med vertplantens frø. Fra i de dyrkede Malvaceer kan den sprede sig til de vildtvoxende. I Sverige blev den (if. Eriksson) endog bemærket første gang på vildtvoxende Malvaarter (1882 i Skåne). Man har mange beviser for, at snyltesoppe kan spredes med vertplanternes frø. Således fik Plowright 50 pct. syge planter af havrekorn, som var bestrøede med sporer af Ustilago 3) 1896.] OM NORGES SOPARTER. 115) Avenæ. Puccinia graminis og coronata er (if. Lagerheim) ind- førte til Quito med havrekorn. Dianthusfrø fra Japan, op- elsket under glasklokker, frembragte (if. Cooke in Gard. Chro- nicle 1884) nellikker med Puccinia Lychnidearum, og en mi- kroskopisk undersøgelse af frøene viste, at der var sopmyce- lium i frøet i embryets umiddelbare omgivelser. Sammesteds fortælles, at 2—3 rækker i et selleribed var fulde af Puccinia Apii, medens de øvrige rækker i bedet, som var avlede af andet og ikke inficeret frø, var frie for soppen. 45 pet. af en frøprøve af levkøier gav (if. Hiltner in Gartenflora 1892) planter, som dræbtes af Botrytis cinerea, hvis mycelium på- vistes 1 frøskallen, medens andre frøprøver, hvori intet mycel fandtes, under forøvrig lige forhold kun gav friske planter. Interessant er 1 denne forbindelse også Brefeids påvisning af, at brandsoppene i mange generationer kan formere sig på gjærcellers vis 1 kunstige næringsvæsker som saprofyter. Han fik ved infektion med gjærlignende brandsopkonidier i gjødsel- vand 40—46 pet. syge planter. Som et kuriosum kan jeg endelig nævne, at jeg i en rakkelhøne, som var skudt på Eid- skogen, strax efter, at den havde indtaget et måltid, 1 foderet fandt ikke mindre end tre snyltesoppe, nemlig Myrtillus uli- ginosa med Thecopsora, Vaccinium vitis idæa med Fxobasi- dium og Andromeda polifolia med Rhytisma. Åt parasitsoppenes sporer ikke alene skulde kunne spredes lange veie gjennem luften, men endog finde veien netop til de for dem passende vertplanter, er en yderst usandsynlig an- tagelse. Men når man nu ser, at soppene kan spredes med vertplanternes frø, forsvinder det gådefulde, som ved første ølekast ligger deri, at endog meget sjeldne fanerogamer på langt fra hverandre liggende spredte voxesteder, er beheftede med for dem eiendommelige snyltesoppe. I sådanne tilfælde ligger det nær at antage, at soppen er spredt med plantens frø. Og vi ledes ved disse betragtninger til den antagelse, at snyltesoppenes udbredelse styres af de samme love som fane- rogamernes. Enkelte botanikere er endnu tilbøielige til at antage, at plantefrø og fremforalt kryptogamernes små og fine 14 AXEL BLYTT. [No. 6. sporer med lethed kan spredes endog over store strækninger ad gangen. De nyere undersøgelser gjør denne mening mere og mere usandsynlig. Hult har i sit arbeide om mosfloraen i trakten ved Avasaksa og Pallastunturi vist, at moserne vandrer som fanerogamerne langsomt; deres vandring, siger han, er som en sneglegang, den reguleres ved de langsomme geogra- fiske og klimatiske ændringer på vor jord. Ja selv de mindste af alle kjendte levende væsener, bakterierne, vandrer, når van- dringen ikke begunstiges ved menneskets samfærdselsmidler, langsomt. , Ved den åbne strand vil,* siger E. Chr. Hansen (i Hygien. Meddel. Kbhavn. 1886) ,den vind, der kommer fra havet, bringe os en kimfri luft, og de sygdomme, der frem- kaldes af bakterier, kan ikke overføres fra land til land, når der er en tilstrækkelig stor adskillende vandflade.* De snylte- soppe og de snyltedyr, som er knyttet til' planterne, lyder udentvivl de samme udbredelseslove, som de planter, hvoraf de er afhængige. Vor flora og fauna er sammensat af grupper af planter og dyr, som står i et indviklet indbyrdes afhæn- gighedsforhold til hverandre, dels som venner og dels som fiender. Venner og fiender vandrer sammen, og gruppernes vandring sker skridtvis og langsomt under vexlende klimatiske perioder, idet de forskjellige artgrupper snart begunstiges og spreder sig, fortrængende andre, snart atter under nye forhold igjen fortrænges af nye indvandrere. 1896.] OM NORGES SOPARTER. 15 Sopnavnene er i regelen de samme, som er anvendte i Saccar do Sylloge Fungorum. I fortegnelsen er findernes navne betegnede med følgende for- kortelser: VA MG MM VU VA cand. real. K. Bjørlykke. M. N. Blytt. J. Brunchorst i Bergens Museums Årsberetning 1887 og Bergens Museums Årbog 1892. læge N. Bryhn. dr. J. Brunchorst. professor R. Collett. professor Cæsar Boeck. overlærer Johan Dyring. professur Eriksson (Stockholm). cand. real. R. Fridtz. professor Th. Fries (Upsala). H. Greve. cand. real. Fr. Hjorth. gårdbruger Havås (Hardanger), en samling edle af J. Brunchorst. cand. Hedbom (Sverige). landbrugsskoledirektør Hirsch. dr. phil. 0 Holtermann. dr. phil. Å. Hansen. dr. O. Juel (Upsala) in Öfv. K. Sv. Vet. Ak. Förh. 1894 n. 8. n- 9. 1895 n. 6. Bot. Notiser. cand. real. E. Jørgensen, cand. real. B. Kaalaas. læge F. Kiær. cand. real. H. Langberg. professor G. Lagerheim, skriftlige meddelelser og i Sydow Ustilagineæ et Uredineæ exsiccatæ. Of. Tromsø Museums Årshefter 1893. frøken Sophie Møller. gartner N. Moe. dr. 0. Nordstedt (Lund). cand. real. R. T. Nissen. forstmester J. Norman i fanerogamherbariet. dr. Olav Johan-Olsen. cand. real. Omang. professor E. Poulsson. lektor E. Rostrup. Skriftlige meddelelser. Se også hans Svampe fra Finmarken samlede i 1885 af Prof. Warming i Bot. Tidsskr. XV, 4. Kbhavn. 1886, p. 229. 16 37 AXEL BLYTT. [No. 6. S. = landbrugsentomolog W.Schøyen: Beretning om Skadeinsekter og Plantesygdomme i 1892 og 1893. Sch. = professor Schiibeler. : Somf. = 8. C. Sommerfelt. Se hans Supplementum Floræ Lappo- nicæ p. 229 få. Sr. = dr. J. Schroeter: Ueber die mykologisehen Ergebnisse einer Reise nach Norwegen in Jahresb. Schles. Gesellsch. vaterl. Cult. 1885 p. 208—213. Beitråge zur Kenntniss der nor- disehen Pilze. 1. c. 1887 p. 266—277. St. = stud. real. C. Størmer. Se: Om en art af slægten Uredin- opsis etc. in Bot. Not. 1895 p. 81. TL. = cand. real. Sigv. Thorkelson. he = cand. jur. J. Thomle. Tr: = professor W. H. Trail (Aberdeen): Enumeration of Fungi collected in Hardanger in 1887 in Transact and Proceed. of the Bot. Soc. XVII, ITT, 1889. W. = professor dr. J. N. Wille. Mykologiske Notiser in Bot. Not. Lund, 1993 p. 1. Weg. = professor G. Wablenberg. Flora lapponica. Wm. = professor år. E. Warming (Kbhavn.). Se ovenfor under Rostrup. Wr. = landbrugskemiker F. Werenskiold. ! = betegner, at Å. Blytt har fundet planten. I regelen er årstal tilføiet det findested, hvor planten først blev funden inden Norges grændser. De herrer, som har meddelt mig de fleste oplysninger, er følgende: Fridtz, Havås, Jørgensen, Kiær, Lager- heim, Rostrup, Poulsson, Werenskiold og Wille. Foruden de meddelte tørrede exemplarer og den ovenfor nævnte literatur har jeg også be- nyttet skriftlige optegnelser meddelte fra Lagerheim og Rostrup. Jeg beder dem og alle andre, som har meddelt mig norske snyltesoppe, om at modtage min forbindtligste tak. 1896.] OM NORGES SOPARTER. 17 Peronosporaceæ DBy. Cystopus Lév. C. candidus (Pers.) Lév. Ei sjelden på Oruciferer, f. ex. Capsella bursa pastoris, Vochlearia officinalis, Berteroa incana, Cardamine pratensis, U. silvatica, Arabis alpina (ved Horgheim i Romsdalen if. Sr.)), Sinapis arvensis, Sisymbrium officinale og Sophia, Nasturtium Armoracia og palustre. Den findes både øst-, vest- og nordenfjelds og angives allerede i Somf. Suppl. FI. lapp. for Nordland (!). C. Tragopogonis (Pers.) Schroet. På Tragopogon pratense, Artemisia vulgaris, Centaurea Scabiosa ved Christiania, allerede fundet 1840 (af Moe) ! C. spinulosus DBy. På Cirstum arvense ved Christiania (allerede fundet 1840 af Moe), Drøbak og 1 Gran (!). C. Lepigoni DBy. På Lepigonum caninum: Tjømø (1881) ! Lillesand (F.). Phytophthora DBy. P. infestans (Mont.) DBy. På Solanum tuberosum. Den er alm., findes både øst-, vest- og nordenfjelds. Cfr. Schiibeler Viridarium' Norveg. I p. 217. Endel af Østerdalen skal være næsten ganske fri for sygdommen (if. Brh. i Berg. Mus. Årsber. 1887). I og ikke som i indledningen sagt ,i Nærødalen*. Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 6. 2 18 AXEL BLYTT.. | [No. 6. Plasmopara Schroet. P. viticola (Berk. et Curt.) Berl. et de Toni. På Vitis vinifera i drivhus ved Berg i Ås (1892 if. W.). P. pygmæa (Ung.) Schroet. På Anemone mnemorosa, ra- nunculoides og Hepatica, ei sj. især på den førstnævnte vert- plante: Graven (Ha.) ellers hidtil kun fundet østenfjelds fra Fredriksstad op til Ohristiania, hvor den går op i Nordmarken, og 1 Skouger. Jeg fandt den første gang 1 1879 ()). P. nivea (Ung.) Schroet. På OCerefolium silvestre, Liba- notis montana, Peucedanmm palustre, ÆAgqopodium Podagraria, Angelica silvestris og Archangelica officinalis, såvel øst-, vest- og nordenfjelds, først bemærket ved Christiania (1879) ! Den går lige op til Nordkap (Sr.) og findes også i de subalpine lier, f. ex. 1 Drivdalen (!). P. alpina (Jobs.) in Bot. 1886 p. 173 ! Thalictrum alpi- num: Jægervand ved Ultsfjorden (if. Lgh.). P. pusilla (DBy.) Schroet. På Geranium silvaticum. Først fundet ved Christiania 1879 (!), senere mange andre steder både øst-, vest- og nordenfjelds, såvel i de laveste egne (f. ex. ved Moss og Bergen) !, som 1 de subalpine fjeldlier, f. ex. i Vestfjorddalen, Drivdalen, Bardodalen næsten op til Altevand(!), mod nord lige til Nordkap (Sr.). P. Halstedii (Farlow) Berl. et de Toni. På Sohdago Virgaurea: Lyngseidet 1893 (if. Lgh.). Sr. angiver Bremia Lac- tucæ som fundet på Solidago 1 birkeskovene på Tromsø (1885); dette er sandsynligvis denne art. P. densa (Rabh.) Schroet. På Rhinanthus minor, først fundet ved Christiania 1879 (!), senere fl. st. øst-, vest- og nordenfjelds; den findes i de sydlige, laveste egne (f. ex. Risør) ! og går op i de subalpine (ex. Rauland, Drivdalen) og nordover til Tromsø (!) og Kvænvik i Alten (F.). Ved Chri- stiania er den også fundet på R. major (!). 1896.] OM NORGES SOPARTER. 19 Bremia Regel. B. Lactucæ Regel. På Tragopogon pratense, Mulgedium alpinum, Sonchus oleraceus og arvensis, Carduus crispus, Cen- taurea Jacea og Senecio vulgaris ved Christiania 1879 (!), i Små- lenene og Thelemarken (!). Peronospora Corda. A. Calothecæ DBy. P. calotheca DBy. På Asperula odorata, først fundet 1 Søndmøre og Fikisdalen (1881) !, senere i Bamle og ved Holme- strand (!). På Galium boreale i As (Wr.), Sørkedalen ved Chr:- stiania (!), ved Øilo i Valders (Sr.), fl. st. i Foldalen (lige op til Mælåsæter i Enundalen) og i Drivdalen op til Kongsvold ()). P. Myosotidis DBy. På Myosotis arvensis ved Christiania (1879) !, på M. silvatica ved Kongsvold (!). P. Viciæ (Berk.) DBy. Først fundet på Vicia Uracca 1881 i Tjømø og ved Ålesund (!), senere på den samme vert- plante ved Hamar (R.), i Foldalen, ved Kongsvold (!), ved Harstadhavn og Tromsø (Sr.) !, Målselven, Jægervand, Skjervø (if. Lgh.). På V. sepium i Ås (Wr.), Gran og ved Horten (!. På Ervum tetraspermum og Orobus miger ved Christiania (!). På 0. veruus ved Christiania (W.) og 1 Gran (!). På 0. tube- r0sus i Gran, Skouger og ved Horten (!). På Lathyrus pratensis i Ås (Wr.) og Jevnaker ()). Anm. Oosporer har jeg kun seet på Orobus tuberosus, hvor de er stærkt vortede og 32 u i tversnit, samt på O. vernus, hvor de ligeledes er vortede, men mindre, 20—27 ø. Måske to arter. P. Alsinearum Casp. Først fundet på Cerastium vulga- tum 1 Vestfjorddalen 1879 (!), senere på samme ved Bodø (Sr.); på C. alpinum i Foldalsfjeldene og på Dovre (!) samt i Reisen- dalen (Arnell); på UC. arcticum på Knutshø 4500' o. h. (); på C. trigynum på Knutshø på Dovre 4500” o. h., Lihammeren ved Altevand i Bardo (!), Axelfjeld og Bjerkengsæter i Måls- O% på elven (if. Lgh.) og ved Hammerfest (if. Sr.); på Stellaria media ved Christiania (!), ved Vik i Hardanger (if. Tr.), Bodø og Hammerfest (if. Sr.) og Jægervand ved Ulfsfjorden (if. Løh.): på $S. borealis i Rauland og i Drivdalen (!); på Halianthus peploides ved Moss, i Borre (!), ved Arendal (Jg.), på Lister (!), ved Larsnes i Sandø, i Ørstenvik, på Vikerø ved Ålesund og ved Eidsøren ved Sundalsfjorden (!). P. Dianthi DBy. På Silene inflata ved Kongsvold 1887 (!). P. Arenariæ (Berk.) Tul. På Arenaria trinervia i Asker (med oogonier og conidier 21 mai 1882) ! B. Leiothecæ DBy. P. parasitica (Pers.) DBy. På Cardamine pratensis ved Christiania 1841 (Moe); på C. amara ved Ås (Wr.); på Den- taria bulbifera i Asker (Thorgersen) og ved Horten ("); på Arabis hirsuta ved Christiania (Thesen); på Barbarea stricta i Asker (!); på Hesperis matronalis ved Christiania (!); på Sisym- brium Sophia ved Christiania (St.); på Draba hirta ved Kongs- vold (!); på Capsella bursa pastoris ved Christiania (!), Ås (W.), i Bardo (!), Målselven (if. Lgh.) og ved Tromsø (if. Sr.). P. Corydalis DBy. På Corydalis fabacea fl. st. i Asker (1879), med conidier og oogonier allerede 1ste juni (!). P. Ficariæ Tul. På Ramnunculus repens ved Christiania (1879) ! til op i Nordmarken (!), i Ås (Wr.), ved Risør (!), Tromsø (if. Sr.) og Lyngseidet (if. Lgh.); på R. acer ved Christiania op til Nordmarken, ved Kongsvold og på Mester- vikøen i Malangen (!); på R. Flammula i Ås (Wr.); R. Ficaria: Bærum og Asker ()). * glacialis n.subsp., på R. glacialis på Knutshø på Dovre 4500*' o. h. (). Anm. På R. glacialis findes conidiebærerne kun på bladenes over- side, medens de hos de øvrige vertplanter foretrækker undersiden, uden tvivl på grund af spalteåbningernes forskjellige fordeling hos de for- skjellige ranunkelarter. Hos R. glacialis er conidierne snehvide, hvor- ved de afviger fra de i regelen mere skiddenfarvede former hos de øvrige vertplanter. Jeg var derfor en tid tilbøielig til at opstille den NE 20 AXEL BLYTT. [No. 6. he EG! ED > 1896.] OM NORGES SOPARTER. 21 på R. glacialis fundne form som egen art under navn af P. glacialis. Imidlertid passer oogonierne hos denne form med beskrivelsen af oogo- nierne hos P. Ficariæ; oogonierne er nemlig 45 4, oosporerne 30 ø i tversnit, oogonievæggen er tynd, oosporernes noget tykkere, men glat og uden forziringer. Da der således ikke synes at være nogen væsentlig forskjel mellem P. Ficarie og P. glacialis, har jeg ikke for tiden villet opstille den sidste som egen art; skulde det imidlertid ved infektions- forsøg vise sig, at den ikke kan overføres på de andre Ranunkler, så bør den beholde det her foreslåede navn P. glacialis. P. affinis Rossm. På Fumaria officimalis ved Christiania 1881 (!), på Vikerø ved Ålesund () og ved Bodø (if. Sr.). P. Violæ DBy. På Viola tricoler ved Christiania (1879) !, i Asker og i Tim (!), Graven (Ha.); på V.biflora ved Thrond- hjem (R.) og Tromsø (Lgh.). P. obovata Bon. På Spergula arvensis 1 Asker 1882 (Th.) !, ved Mysen og 1 Vinje (1). P. conglomerata Fuck. På Gerantum pusillum i Asker SE (Me P. Trifoliorum DBy På Trifohum medium 1 Vestfjord- dalen (1879) !, ved Christiania, i Bærum og Skouger (); på T. hybridum ved Christiania (!) og 1 Ås (Wr.); på T. repens ved Tromsø (if. Sr.); på Lotus cormiculatus i Graven i Hardanger (if. Tr.); på Caragana arborescens ved Ås (if. Lgh.); på Astra- galus alpinus og Å. oroboides fl. st. i Drivdalen på Dovre ()). Anm. Qogonier fandtes hos den på Astragalus oroboides voxende. De er 38 ø i tversnit, oosporerne 30 ø og glatte, ikke reticulerede. Conidiebærerne og conidierne ligner dem på Trifolium medium. P. Chrysosplenii Fuck. På Chrysosplemum altermfolium ved Ås (1885 Wr.); på Sawifraga cermua på Fløifjeld ved Tromsø og Axelfjeld i Målselven (Lgh.). P. violacea Berk. På Trichera arvensis i nordre Aurdal og Hurum annex til Vang 1 Valders (1863) !, Lilleelvdalen (!), ved Harestuen på Hadeland, ved Christiania, 1 Asker, ved Langesund, i Drivdalen, Vinje, Ogne på Jæderen (!) og Bodø (if. Sr.); på Succisa pratensis på Herø ved Porsgrund ()). Anm. OQosporerne 27 ø i tversnit, glatte, fundne på begge vert- planter og af samme udseende hos dem begge. 22 AXEL BLYTT. [NoXo! P. leptosperma DBy. På Anthemis arvensis i Ås 1885 (Wr.), Foden i Jarlsberg (!); på Tanacetum vulgare 1 Gran og ved Kongsvold (1). P. Phyteumatis Fuck. På Phyteuma spicatum i Fondeli- juvet i Rauland (1885) ! P. Linariæ Fuck. På Linaria vulgaris, Christiania (1879) ! P. lapponica Lgh. På Pedicularis lappomca ved Kongs- vold 1887 (R.); på Euphrasia officinalis ved Jægervand ved Ulfsfjorden og Lyngseidet (if. Lgh.). P. grisea (Ung.) DBy. På Veromca Beccabunga i Asker (1879) !, i Sande pr. Holmestrand og ved Skien (!); på V. verna i Asker (!); på V. arvensis ved Hakkloen i Nordmarken (!); V. scutellata Ås (Wr.), i Målselven (if. Lgh.); V. Chamædrys, Ås (Wr.); V. serpyllifolig ved Christiania, i Asker, Gran, Vestby (!), Ås (Wr.), i Vestfjorddalen og Rauland 1!) P. Lamii (Al. Br.) DBy. På Lamum purpureum ved Ørnes 1 Tin (1879) og i Geiranger (); på Stachys palustris ved Ås (Wr.), Christiania og 1 Asker (!). P. Calaminthæ Fuck. På Calamintha Acinos ved Holme- strand (1879) og Christiania (!). P. effusa (Grev.) Rabh. På Chenopodium album ved Chri- stiania (1879) !, Ås (Wr.), Fredriksstad (!) Hamar (0., R.), Ringebo (), Holmestrand, Vasserland i Tjømø, Risør, Borøen ved Tvedestrand (!. På QC. polyspermum ved Ås (Wr.); Atri- plex litoralis ved Vallø (!); Å. hastata: Lister (!); Å. Babing- tomt: Langø ved Langesund (!); Blitum bonus Henricus 1 Asker (Wr.). y Polygoni Thim. =Polygomum daviculare: Christiania, Fredriksstad (!); Tromsø (if. Sr.), Elvevold i Nordreisen (!). P. Convolvulus: Christiania (!). P. Urticæ (Lib.) DBy. Urtica dioica: Christiania 1882 (!); U. urens: Bodø (if. Sr.). 1896.] OM NORGES SOPARTER. 23 P. Schleideni Ung. Allium ascalomcum: Hardanger (if. Ztschr. f. Pfkrkh. 1895 p. 205), Jæderen (sendt til S.). P. alta Fuck. Plantago major: Christiania 1879 (!), Rin- gebo, Kongsberg, Vinje, Fredriksstad, Holmestrand, Horten, Jomfruland, Findø, Mosterø (!); Throndhjem (Bryn); Tromsø (if. Sr.). P. media: Gran (Thesen). Anm. De, såvidt vides, forhen ukjendte oosporer fandtes hos P. major. De er 30 w i tversnit med tynd, glat og jevn væg. C. Oosporerne ukjendte. P. Rumicis Corda. Rumex Acetosa: Christiania 1882 (!), Skouger, Gran, Foldalsfjeldene, Langesund (!); Harstadhavn, Tromsø og Tromsødalen (if. Sr.). R. Acetosella: Foldalen, Gran (!), Ås (Wr.). P. sordida Berk. Scrophularia nodosa: Ås 1892 (W.). P. Scleranthi Rabh, Sc/æeranthus annuus: Holmestrand (1879) !, Horten, Christiania, Strand og Våer i Tin (). Chytridiaceæ DBy et Wor. Synchytrium DBy et Wor. fe Pycnochytrium DBy. a. Leucochytrium Schroet. S. Anemones (DOC.) Wor. Anemone nemorosa: Christiania 1879 (), ældre exemplarer uden voxested i M. N. Bl. herb.; senere fundet på samme vertplante ved Hamar (0.), i Jevn- aker, Vestby (!), Ås (Wr.), ved Moss, Fredriksstad, i Skouger, på Mølen i Hurum, ved Horten, Åsgårdstrand, Langesund (!), på Vasserland (!) og Tjømø (F.), ved Sandefjord (P.) og i Throndhjemstrakten (Bryn). 4. ramunculoides: Christiania (!). 24 AXEL BLYTT. [No. 6. S. Mercurialis (Lib.) Fuck. Mercurialis perenmis: Rauø i Onsø (1886), Hallangen, Sandø i Tjømø, Mosterø (!). S. globosum Schroet. Chamænerion angustifolium: Driv- dalen 1887 (C. Boeck) !, hvor den går temmelig høit op over birkegrændsen, Lilleelvdalen i Sølnadalen (!), Svendborg, Bjerk- eng og Tagvand i Målselven (if. Lgh.). Parasiten findes især på stengelens nedre del nær jorden; sjelden angriber den hele planten, som da bliver forkrøblet med krusede blade. På stengelen sidder synchytrierne snart spredt, snart talrige og sammensmeltende til skorpeformede forhøininger. Sporangierne har hvidt protoplasma og er runde eller ovale, 135—156 lange, 135 , brede. S. rubrocinctum Magn. Sazxifraga granulata: Hovedøen ved Christiania 1888 (!) S. Phegopteridis Juel in Bot. Not. 1893 n. 6. — Polypo- dium Phegopteris: Tromsø 1893 (Lgh.), Kvam i nordre Fron (), Øier (frk. Østgård), Christiania fl st. (St) , Ås (Lgh.), Mysen, Ravnedalen ved Christianssand (St.), Gjøvik ved Ulfs- fjorden, Lyngseidet, Marknes ved Balsfjorden, Bjerkeng i Målselven (if. Lgh.). b. Chrysochytrium Schroet. S. lætum Schroet. Gagea lutea: Løkken i Bærum ved Christiania 1895 (St.). S. aureum Schroet. Spirea Ulmaria: Ørsanden 1 Ringebo 1893 (!), Svendborg og Bjerkeng 1 Målselven (if. Lgh.). Geum rivale: Bjerkeng (if. Lgh.). S. Potentillæ (Schroet.) Lgh. Dryas octopetala: Kongs- vold 1884 (J.), senere fundet uafhængig af ham af mig; Sun- dalsfjeldene (if. O. Dahl); Jægervand ved Ulfsfjord, Fornes- bræen ved Kjosen (if. Lgh.). Rubus arcticus: Bjerkeng i Måls- elven (sf. Lgh.). | i 1896.] OM NORGES SOPARTER. 25 S. Stellariæ DBy. et Wor. Stellaria nemorum: Bjerkeng ji Målselven 1893 (if. Lgh.) $S. media: Eide i Hardanger (M. Cornu if. Lgh). Polyphagus Nowak. P. Euglenæ (Bail) Schroet. Fuglena viridis: Christiania (W.). Diplophysa Schroet. D. Saprolegniæ (Cornu) Schroet. Saprolegmia sp.: Varde- kollen i Asker (W.). Urophlyctis Schroet. U. major Schroet. Rumex Acetosa 8 alpina: Nystuen på Filefjeld (1885 if. Sr.). U. Kriegeriana Magn. in Sitzber. naturforsch. Freunde Berlin 1886 n. 6. Carum Carvi: Jordet i Vinje 1885 (). Chytridium A1. Br. C. spinulosum A. Bl. in Chria. Vid.-Selsk. Forh. 1882 n. 5 p. 27. Spirogyra sp. (i Zygosporerne). Dæli i Bærum ved Christiania (!). Phlyctidium Al. Br. P. pollinis Pini (Al. Br.). Picea Abies (i pollenkornene): Christiania i vandledningsbassinerne (if. W.). Anm. En (if. Rostrup rimeligvis til Chytridiaceæ hørende) sop, som er omtalt, men ikke nærmere beskrevet af ham i Bot. Tidsskr. XIV p. 237 under navn af Physoderma deformans, forårsager misdannelser hos Anemone nemorosa, hvis blomster bliver meget store o. 8. v Slige misdannede Anemoner ligger i Bl. herb. fra Throndhjem (BI. og Åsetklet i Åmot (Printz). Mikroskopet viser, at der er sop i dem, sand- synligvis den af Rostrup omtalte. 26 AXEL BLYTT. [No. 6. Protomycetaceæ DBy. Protomyces Ung. P. macrosporus Ung. Æyopodium Podagrarta: Christiania fl. st. (1879) !, Drammen, Skouger, Larvik, Risør, Jelse, Sunde i Kvinherred, Bergen (). Carum Carvi: Sandungen og Hak- kloen i Nordmarken ved Christiania, Vinje 1 Thelemarken (!); Gran (Thesen); Throndhjem, Bodø (if. Sr.); Lyngseidet, Stor- stennes ved Balsfjord (if. Lgh.). Angelica silvestris: Jordal i Hardanger (if. Tr.). Archangelica officinalis: Simedal i Hard- anger (if. Tr.). Anm. Sporerne hos den på Ægopodium snyltende sop er 56—357 4 i tversnit, deres væg 4 w tyk; soppen på Carum er måske en egen art (P. Cart), thi dens sporer er mindre, 40—54 ø i tversnit med en væg, som er 3 ø tyk. P. pachydermus Thim. Taraxacum officinale: Ås (1885 Wr.), Christiania: Østensjø (!), Asker (Wr.), Gran, Ødegården i Rauland (!); Throndhjem, Tromsødalen (1885, if. Sr.); Lyngs- eidet (if. Lgh.). Anm. Sporerne 27—46 « i tversnit med 435 « tyk væg. Physoderma Wallr. P. Menyanthidis (DBy.) Schroet. Menyanthes trifolhata: Skjærvet nær Graven (if. Tr.); Bodø (if. Sr.). P. Butomi Karst. Butomus umbellatus (cult.) Christiama: Tøien i mængde (if. Sr.). Ustilagineæ Tul. Ustilago Pers. U. longissima (Sow.) Tul. Glyceria fluitans: Hiterdal (1879) !; Ås (Wr.). U. Ornithogali (Sch. et Kze.) Magn. Gagea lutea: Chri- stiania fl. st. (1879) !, Vestby ! 1896.] OM NORGES SOPARTER. 27 U. hypodytes (Schlecht.) Fr. Elymus arenarius: Tjømø: Treidene (1881) !, Sandø (F.). U. nuda (Jens.) Kell. & Swingle. Nøgen bygbrand. Hordei sp*ce. cultæ: Christiania (1879) !, Ås (Wr.) Gjeløen ved Moss (S.), Froen og Ringebo (!), Lister (!), Flekkefjord (F.), Opdal (N.), Throndhjemstrakten (Bryn). U. Hordei (Pers.) Kell. & Swingle. Dækket bygbrand. Hordei specc. cultæ. Vefsen 1882 (Th.), Christiania alm., Modum (af. S.). , Den dækkede bygbrand er almindeligere end den nøgne og næsten i hver eneste ager* (if. Brh. in Berg. Mus. Årsb. 1887). U. Avenæ (Pers.) Jens. Nøgen havrebrand. Avena sativa: Fredriksstad 1838 (Sch.), Fredrikshald (H.), Uhristiania (Moe), fl. st. (1), Bolkesjø (!), Hamar (0.), Mandal (F.), Lister, Suldal (!), Ørstenvik (!) og Sande i-Søndmøre (Bj.), Molde, Erisfjord (!), Throndhjemstrakten (Bryn), Vefsen (Th.). 4. strigosa: Chri- stianssand, Flekkefjord, Fede i Kvinesdal (F.). U. levis (Kell. & Swingle) Magn. Dækket havrebrand. Avena sativa: Moi i Lunde (1883) !, Christiania fl. st. (S.). Anm. Den dækkede brand er if. S. og W. hyppigere både på byg og havre end den nøgne. U. perennans Rostr. Avena elattor: Bastø ved Horten (1879) !. Også samlet af Wr., sandsynligvis ved Ås. U. Tritici (Pers.) Jens. Trittcum vulgare: Ås 1884 (Wr.), Gjeløen (if. S.). U. bromivora (Tul.) Fisch. von Waldh. Bromus seca- linus: Kjølnes ved Porsgrund (D.). U. Luzulæ Sace. Luzula campestris: Myklebust ved Åfjorden i Hyllestad (1865) !, Store Godø i Tysnes, Vinje (!, Opdal (M.), Jægervand og Gjøvik ved Ulfsfjorden (if. Løh.), Alteidet (!), Alten (T.). L.pilosa: Christiania fl. st., Mysen ()), Tromø ved Arendal (Jg.), Hindrem (Bryn). L. spicata: Gjøvik ved Ulfsfjorden (Lgh.). 28 AXEL BLYTT. [No. 6. U. hyperborea n. sp. Sporerne 16.2 u 1 tversnit, ru- vortede. Vertplantens blomsterdækblade er ikke abnormt ud- viklede. I frugterne af Luzula hyperborea (L. confusa Lindeb.) på Fokstuhø på Dovre (1893) ! Anm. Forskjellig fra U. Luzule, hvem den forøvrig ligner. ved de mindre og mere rupiggede sporer (sporerne hos U. Luzulæ er 19—25 w i tversnit), samt derved, at veitplantens blomsterdækblade ikke hyper- trophiere, hvilket de gjør hos U. Luzuleæ. U. Bistortarum (DOC.) Körn. I bladene af Polygonum viviparum: Tromsø 1885, (var. glabra Rostr., Wm. if. R.), sammesteds 31; 1885 (af. Sr.), ved Telegrafbugten ved Tromsø (Lgh.), Jægervand ved Ulfsfjorden og Axelfjeld i Målselven Gf. Lgh.), Kongsvold (!), Graven i Hardanger (Ha.). Anm. Hos exemplarerne fra Kongsvold er sporerne 13.5—21.6 ø i tversnit og netformig prikkede; hos var. glabra er de if. R. 12—13 ø og glatte. U. vinosa (Berk.) Tul. I blomsterne af Oxyria digyna: Kvamskleven i Vang i Valders (1863) !, Simedal i Hardanger (if. Tr.), Dovre fl. st. til op i lavbeltet f. ex. på Rottesjøhø, Knutshø (!), ved Keyserboden nær Snehætten (Hedb.) og på Blåhø; Bardo: Veltfjeld og Rubben, op i lavbeltet (!): Bjerk- engsæter i Målselven, Jægervand og Gjøvik ved Ulfsfjorden (Lgh.), Vasbotnfjeld i Talvik (Wm. if. R.). U. Warmingii Rostr. I bladene og blomsterne af Rumex domesticus (ikke som angivet R. crispus), hidtil kun fundet i de nordligste egne, hvor den først fandtes ved Tromsø 1883 (C.), senere sammesteds, på Mestervikøen i Malangen, ved Elve- vold og mellem Krakenes og Elvevold i Reisendalen (!), ved Bosekop (F.), Harstadhavn (if. Sr.), Kåfjord (Wm. if. R.), Jægervand ved Ulfsfjorden, Lyngseidet, Skjervø, Svendborg i Målselven (Lgh.). Anm. Måske ikke forskjellig fra U. vinosa. Den findes, som oven- for sagt, ikke alene i bladene, men også i blomsterne, og sporerne er ikke til at skille fra dem hos U. vinosa. U. Goeppertiana Schroet. I bladene af Rumex Acetosa: Nordkap 1885 (if. Sr.). 1896.] OM NORGES SOPARTER. 29 U. Kuihniana Wolff. I blomsterne af Rumex Acetosa: Balestrand 1 Vetlefjordsdaien, Fjærland 1881 (P.), Mosterø, Vinje (). U. violacea (Pers.) Tul. I støvknapperne af Caryopbyl- laceer. Stellarta graminea: Bjerke i Asker 1827 (Somf. herb.), Rollag i Tim (). Dianthus deltoides 3 glauca: Drøbak (Star- båek mm E. Exs.). Melandrium silvestre: Lyngseidet (if. Lgh.). - Viscaria alpina: Kåfjord (Lgh.). Silene acaulis: Nordkap (if. Sr.), Nordkap, Hammerfest, Bodø (Wm. if. R.), Fløifjeld ved Tromsø, Jægervand ved Ulfsfjorden (Lgh.). S.rupestris: Kikut i Nord- marken, Veierland pr. Tjømø, Vinje 1 birkebeltet, Sillejord, Flekkefjord (!), Skudesnes (Sch.), Jordal i Hardanger (if. Tr.), Horgheim i Romsdalen (if. Sr.). S. mutans: Christiania fl. st., Tjølling, Gran (!). S. imnflata: Langåren ved Drøbak, Vinje, Rauland (!), Maridalen (Moe), Hugelien i Torpen (Lindeberg), Hamar, Lilleelvdalen (if. R.), Fæfor (W.), Kongsvold, fl. st. i Drivdalen (!), Gudvangen (if. Sr.). S. maritima: Langåren ved Drøbak (!). U. Scabiosæ (Sow.) Wint. Knautia arvensis: Christiania (1879) !, Drøbak (Starbåck in E. Exs.), Langesund, Gran ()), Hamar (if. R.), Røsheim i Lom (J.), Drivdalen (!), Ogne på Jæderen, Vogsø i Sandø (!), Throndhjem (if. Sr.). U. seminum Juel in Öfv. K. Vet. Ak. Förh. 1894 n. 9 p. 491. I frøene af Arabis petræa ved Sulheim i Lom (1894 J.). U. utriculosa (Nees) Tul. Polygonum lapathmifolium: As 1881 (Wr.). U. anomala Kunze. Polygonum dumetorum: Lian ved Chri- stiania (1887) !, Ås (W.). P. Hydropiper: Christiania fl. st., Drammen (!). P. aviculare: Tromsø, Jægervand og Gjøvik ved Ulfsfjorden, Storstennes ved Balsfjord, Lyngseidet, Skjervø (Lgh., under navn af U. utriculosa i Sydow Ustil. fase. IT). U. Tragopogi (Pers.) Schroet. Tragopogon pratense: Chri- stiania 1840 (Moe), ei sj. (!), Hamar (if. R.). 30 AXEL BLYTT. [No. 6. U. Scorzoneræ (Alb. et Schw.) Schroet. Scorzonera hu- milis: Skeberg 1880 (Hs.). Hvaløerne (O.). : Cintractia Cornu. C. Caricis (Pers.) Magn. På en mængde Carexarter (f. ex. UC. aquatilis, arenaria, Buxbaumi, capillaris, capitata, cæspi- % 1 tosa, digitata, dioica, ericetorum, glauca, globularis, trrigua, Langu, laxa, limosa, livida, microstachya, misandra, ormithopoda, pamicea, parallela, pauciflora, pedata, Persoomii, pilulifera, præcox, puli- caris, rigida, rupestris, salina, stellulata, ustulata, vaginata, vul- garis og wudentvivl også på andre af slægtens talrige arter) alm. fra Mandal (F.) til Kjelvik på Magerø (Balke), såvel 1 lavlandet som på fjeldene; den angives allerede som norsk 1 Somf. Suppl. Fl. lapp. Den er også fundet på Elyna spicata: Kongsvold (!); Kobresia caricina: Jerkin (1); Scirpus cæspitosus : Tromsødalen, Jægervand ved Ulfsfjorden (if. Lgh.), Graven (Ha.). En form med løsere sporemasse på Oarex cæspitosa, vulgaris, glauca, vaginata er fundet på flere steder fra Flekkefjord (F.) til Kå- fjord (1841 Moe) og tilhører måske en egen varietet eller art. Det er den samme, som er meddelt i Sydow Ustil. exsice. n. 14 (under navn af U. olivacea), men dens sporer er meget større (ca. 14 u) end hos den ægte U. olivacea, som af Rostrup er fundet på Carex riparia (og ikke på C. arenaria, som det ved en trykfeil heder i Ustilagineæ Daniæ). Fra U. subinclusa Körn., som jeg kun kjender af beskrivelse, er den forskjellig derved, at den ligesom den typiske CO. Caricis har næsten ganske jevne sporer. C. Montagnei (Tul.) Magn. KRhynchospora alba: Jondalen pr. Kongsberg, Eidsvåg 1 Neset (!). C. arctica (Rostr.) Lgh. Carezx festiva: Tromsø 1885 (Wm. if. R.). OC. glareosa: Tromsø (Arnell) !. 0. lagopina: Fløifjeld ved Tromsø (Lgh.). UC. camescens: Mestervikøen i Malangen (!). If. Lgh. tilhører både denne og U. Caricis slægten Cin- tractia. | 1896.] OM NORGES SOPARTER. 31 Tilletia Tul. T. Tritici (Bjerk.) Wint. I frugten af Triticum vulgare. I herbariet findes exemplarer fra Asker ved Christiania 1890 (W.) ! T. decipiens (Pers.) Körn. På Agrostis vulgaris: Arendal 1838, Throndhjem og Christiania (Bl.), Meulen ved Langesund (Jg.), Jæderen (Br.), Lerøen (H. Greve), Kilstrømmen, Evind- vik og Sulen i Sogn (!), Vinje (). T. Airæ n. sp. I frugtknuderne af Atra cæspitosa fundet 1882 på Renøen ved Tromsø (frk. B. Esmark). Den frem- kalder en lignende forkrøbling af det angrebne skud som den foregående; hos nærværende art er imidlertid (på de forelig- gende exemplarer) kun enkelte skud, og ikke som hos fore- gående alle, angrebne. Fra T. decipiens afviger den ved lidt større og mere mørkfarvede sporer. Sporerne er kugleformede eller lidt ovale, 25—27 u i tversnit, episporiet hyalint, omtrent 2.5 u tykt. med Skantede temmelig regelmæssige masker, som er omtrent 4 wu 1 tversnit. Anm. Den i Nordamerika på Aira cæspitosa fundne T. cerebrina Ell. et Everh. afviger if. beskrivelsen fra T. Airæ ved episporiets ,areolis irregularibus cerebriformibus*. 'T. Anthoxanthi n. sp. I frugtknuderne af Anthoxanthum odoratum fundet ved Hindrem og Vagnviken pr. Throndhjem (H. Bryn). De angrebne planter har et normalt udseende med undtagelse af frugtknuderne. I disse danner soppens sporer et sortbrunt pulver. Sporerne kuglerunde, sjelden noget ovale, mørkbrune eller sortbrune, gjennemskinnende, netårede, tem- melig tykvæggede, 24—27 u 1 tversnit; sporevæggen 2.5 u tyk, maskerne alm. 5kantede, 4—5.5 mu 1 tversnit. Anm. Nær beslægtet med den på Holcus lanatus voxende T. Rau- wenhoffi F. von Waldh., som den ligner i sporernes størrelse og udseende; dog er sporerne hos T. Anthozanthi noget mørkere, den hyaline kant noget mindre tydelig og sporevæggens masker lidt mindre. 32 AXEL BLYTT. Entyloma DBy. E. Ranunculi (Bon.) Schroet. Ranunculus Ficaria: Chri- stiania 1840 (Moe), fl. st. (1) Hankø, Sande pr. Holmestrand (!), Ålesund (Bj.). RR. repens: Christiania (!, Molde, Throndhjem (af. Sr.), Ulfsfjord: Jægervand, Målselven: Bjerkeng, Tromsø (Lgh.). BR. auricomus: Ås (Wr.), Kongsvold (!). BR. acer: Sande i Søndmøre (Bj.), Lyngseidet (if. Lgh.). XR. sceleratus: Chri- stiania (!). E. verruculosum Pass. Ranunculus acer: Ås 1885 (Wr.). E. Plantaginis n. sp. I bladene af Plantago media på Hovedøen ved Christiania 1885 (!). Sporerne alm. 8 u, sjelden 10.84 i tversnit, glatte og jevne, kugleformede. Conidiebærere fandtes ikke. E. Chrysosplenii (Berk. et Br.) Schroet. Chrysosplenium altermfolium: Balestrand 1881 (P.), Graven (Ha.), Ås (Lgh.), Borrevand ved Horten, Christiania fl. st., Kongsvold (!). E. Calendulæ (Oudem.) DBy. Hieracium sp.: Christiania (1879) 11. st. !, Hardanger: Odde, Vik, Simodal (if. Tr.), Tromsø (if. Sr.), Målselven: Bjerkeng (if. Lgh.). E.? Arctostaphyli Lgh. med. —=Arctostaphylos alpina: Tromsø 1893 (Lgh.). E. ambiens (Karst.) Johans. Agrostis sp.: Storstennes ved Balsfjorden (if. Lgh.). Entorrhiza C. Web. E. Aschersoniana (Magn.) de Toni. dJumncus bufonius: i Hardanger: Jordal 1887 (if. Tr.). Melanotænium DBy. M. endogenum (Ung.) DBy. Galium verum: Kviljo på Lister på sand (1894) ! 1896.] OM NORGES SOPARTER. | 39 M. caulium (Schneid.) Schroet. Linaria vulgaris: Gud- vangen 1885 (if. Sr.). Røsheim (J.). Sphacelotheca DBy. S. Hydropiperis (Schum.) DBy. Polygonum viviparum. Angives alt for Nordland (Somf. Suppl. Fl. lapp.), senere fundet på Potkavarre og Javroaive i Reisendalen, Jertnivarre ved Altevand, Mestervikøen i Malangen (!), Tromsø (F.) !, Bodø, Tromsødal og Nordkap (if. Sr.), Bosekop (Wm. if. R.), Alstad houg (Moe); Kongsvold og Knutshø på Dovre op til 4500— 5000" o. h., Flåmsæter i Foldalsfjeldene, Lilleelvdalen (!), Kur- åsen ved Jensvold (C.), Fæfor (W.), Storhaug i Søndre Froen (!), Gran, Herkjæft i Foden annex 1 Jarlsberg ()). Schizonella Schroet. S. melanogramma (DOC.) Schroet. Carez digitata: Mølen i Hurum (1879) !, Høvik ved Christiania, Langø ved Lange- sund (!); sporer omtr. 8 u i tversnit. OC. vaginata: Blefjeld (Wr.), Røsheim (J. in E. Exs.), Jerkin og Kongsvold (!); sporer 10—11 ø i tversnit. OC. ampullacea: Indset 1 Bardodalen (!); sporer 6—8 u i tversnit. B Elynæ n. var. (vel sp.?). Elyna spicata: Jerkin, Kongsvold, Drivdalen 1889 (!). Spo- rerne mindre, 6 u, og lysere end hos foreg. Tolyposporium Wor. T. Junci (Schroet.) Wor. 8 Johansoni Lgh. Juncus bufomius: Tromsø 1893, Jægervand og Gjøvik ved Ulfsfjorden, Storstennes ved Balsfjorden, Lyngseidet, Sagelvvand (if. Løh.). Doassansia Cornu. D. Alismatis (Nees) Cornu. Alisma Plantago: Ås (1885, Wr.), Seutelven i Onsø (!), Lillestrømmen (Th.). Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 6. 3 D Pr 34 pe AXEL BLYTT. [No. 6. å D. Limosellæ (Kze.) Schroet. Limosella aquatica: Ås 1884 (Wr.). D. Comari (Berk.) de Toni. Comarum palustre: Tromsø 1894 (Lgh.). Tuburcinia Fr. T. Trientalis Berk. et Br. Trientalis europæa: Christiania fl. st. til op i Nordmarken (1879) !, Ås (Wr.), Hallangen, Fred- riksstad, Skouger (!, Kongsberg (P.), Tønsberg (!), Graven (Ha.), Mestervikøen i Malangen (!), Tromsø (Sr.) ! Thecaphora Kingerh. T. Traili Cooke. Saussurea alpina: Drivstuen 1887 (Prof. Peter), Drivdalen mellem Sprenbækken og Skåkbækken (!). Cirsium heterophyllum: Ørsanden i Ringebo (!). T. affinis. Schneid. Astragalus glycyphyllus: Bygdø ved Christiania 1895 (St.) ! T. aterrima Tul. Carezx pilulifera: Frøitlandsheien i Kvines- dal 1881 (F.), Haugestranden på Lister (!). Først samlet i Norge uden angivet voxested (af Chr. Smith?). Sorosporium Rud. ) S. Saponariæ Rud. Silene inflata: Røsheim 1894 (J. m E. Exs.). Urocystis Rabh. | U. occulta (Wallr.) Rabh, Festuca elatior: As 1885 (Wr.). Secale cereale: Ås (Wr.). Særdeles udbredt på rug (if. Brh. in Berg. Mus. Årsber. 1887). U. Agropyri (Preuss.) Schroet. Triticum violaceum: Kongs- vold og Jerkm ! T. repens: Throndhjem 1885 (if. Sr.), Røs- heim (J. in E. Exs.). Agrostis vulgaris: Røsheim (if. J.). Avena pubescens: Jerkin (if. J.). Festuca sp.: Røsheim (if. J.). 1896.] OM NORGES SOPARTER. 35 U. Fischeri Körn. Carex vulgaris: Tromsø 1893 (Lgh.), Jægervand og Gjøvik ved Ulfsfjord, Skjervø (if. Lgh.), Røs- heim og Elvesæter i Lom (J.). 0. ,stricta* (sic ! an O. rigida?): Røsheim (J. in E. Exs.). GC. imeurva: Tromsø (8 litoralis Løh. in Syd. Ust. f. ID). U. primulicola Magn. Primula officinalis: Christiania fl. st. (1880) ! Fredriksstad (!) U. Anemones (Pers.) Schroet. Acomitum septentrionale (var. irregularis Juel): Ringebo 1836 (Somf.), Leine i nordre Froen, Holset i Læsje, Stueflotten i Romsdalen (!), Jerkin (if. Sr.), Drivdalen fl. st., Opdal, Lilleelvdalen (!), Gausdal (Bj.), Hamar (0.), Jevnaker, Gran (!), Beito 1 Slidre (Thesen), Ny- stuen på Filefjeld (if. Sr.), Christiania (P.), Sande pr. Holme- strand, Sillejord, Rauland (!), Throndhjem (if. R.), Selbu, Lens- viken (Bryn). Ranunculus repens: Christiania, Larvik, (!), Graven (Ha.), Bergen (Magnus), Molde (if. Sr.). R. auricomus: Tromsø (Lgh.). R. Ficaria: Graven (Ha.). Anemone nemorosa: Chri- stiania (BI. herb.) Ål. st. til op i Nordmarken (!), Ås (W.), Vestby, Moss, Fredriksstad, Skouger, Rauland (!), Graven (Ha.), Sande 1 Søndmøre (Bj.), Stod (Ni.). Å. Hepatica:; Christiania, Holme- strand (!), Nevlungehavn (F.), Throndhjem (L.). U. sorosporioides Körn. Thalictrum simplex: Ringebo 1829 (Somf.), Røsheim (J.). T. minus: Kviljo på Lister (1). T. flavum: Jerkim (if. Sr.). T. alpinum: Drivdalen (!), Røs- heim (J.) ! U. Filipendulæ Fuck. Spirea Filipendula: Christiania (Bl. herb.) fl. st. (1). 36 AXEL BLYTT. [No. 6. Uredineæ Brogn. Uromyces Link. « I. FEu-uromyces Schroet. U. Fabæ (Pers.) DBy. — Vicia Faba: Christiania, Bærum (fundet alt i tyveårene, Somf.) o. a. st. (Moe); Ås (NE sepium: Christiania (Moe) fl. st., Røken (1), Ås (Wr.), Hamar Gf. R.), Lillehammer (!), Krekling (P.), Bastø (H.), Arendal, Mosterhavn (1). V. Cracca: Christiania, Mysen (!), Fredriks- hald (H.), Hamar (if. R.). Pisum sativum (ell. arvense?) Berg ved Fr.hald. I */7 80 (H.). U. Orobi (Pers.). Orobus tuberosus: Christiania (B1.) m. st. (), Fredrikshald (H.) Herland (Om.), Ås (Wr.), Røken, Gran (!), Kongsberg, Sandsvær (P.), Hiterdal, Tinoset, Bolkesjø (), Sandefjord (P.), Tverdalsøen, Risør, Dybvåg (Th.), Ogne på Jæderen, Jelse, Helleland (!), Balestrand og Syrstrand (P.), Larsnes (!) og Indre Søvde (Bj.), i Søndmøre; Lekø 1 nordre Thjems. amt (T.). 0. miger: Christiania (!). 0. vernus: Chri- stiania, Larvik (!), Vefsen (Th.). U. Limonii (DC.) Lév. Armeria maritima: Fredriksstad på Kragerøen (1880) !, Onsø ved Vikene, Kirkøen i Hvaløerne, Lindøen ved Christiania, Jomfruland (!). U. Polygoni (Pers.) Fuck. Polygomum aviculare: Chri- stiania (1840, Moe, Bl.) og senere fl. st. (!), Gran, Lillehammer, Lilleelvdalen, Foldalen, Jerkin (!)) Nes i Hallingdal (Thesen), Ås (W.), Vinje, Vasserland, Lister, Vikerø ved Ålesund, Eids- våg 1 Neset (!), Søvde i Søndmøre (Bj.), Bodø (if. Sr.), Mester- vikøen i Malangen (!), Tromsø (Lindeberg), Alteidet (!), Alten (F.), såsom ved Elvebakken () P. Raji: Tromsø og Gjøvik ved Ulfsfjorden (Lgh.). Rumex Acetosella: Hiterdal (1). U. Silenes (Schlecht.) Fuck. Silene nutans: Rauø i Onsø 1880 (!), Berg ved Fredrikshald (H.), Christiania, Gran (!). 1896.] OM NORGES SOPARTER. 3 U. Trifolii (Hedw.) Lév. Tyrifolium pratense: Christiania 1879 fl. st. (1), Lillehammer, Mysen, Drammen (!), Ringerike (Bj.), Arendal (!), Sandø i Søndmøre (Bj.). T. repens: Mysen, Vinje (!), Graven (Ha.), og Jordal (if. Tr.) i Hardanger, Bodø (if. Sr.), Tromsø (Lgh.). T. hybridum: Christiania (St.), Ås (Wr.), Mysen, Drammen (!). T. fragiferum: Dybvåg (Th.). U. Geranii (DOC.) Otth. et Wartm. Geramum silvaticum: Christiania (B1.) fl. st. til op i Nordmarken, Røken (!), Øier (P.), Gran, Vestby (!, Krekling (P.), Holmestrand (H.)!, Røken, Skouger, Borre, Horten, Rauland (!), Dybvåg (Th.), Hardanger: Jordal, Simodal (if. Tr.), Odde (Ha.), Balestrand (P.), Sandø o. fl st. i Søndmøre (Bj.), Throndhjem (Ni.), Drivstuen på Dovre (1), Alstenø (Moe), Malangen: Mestervik, Bardo: Lundeng (!), Ramfjord (Lgh.). G. pratense: Jomfruland I (1). G. pusillum: Akerø i Hvaløerne (0. Dahl). U. Valerianæ (Schum.) Fuck. Valeriana officinalis: Ringe- rike og Christianssand (BI1.), Christiania (Th.), Rauø i Onsø (H.) !, Jarlsberg, Larvik, Langesund, Arendal (!), Flekkefjord (F.), Sandnes pr. Stavanger (!), Graven og Simodal (if. Tr.), Throndhjem (if. Sr.). U. Acetosæ Schroet. Rumex Åcetosa: Ringebo 1836 (Somf.), Christiania, Fredriksstad (!, Hvaløerne (H.), Ås (Wr.), Gran (Th.) !, Horten (!), Kongsberg, Eker (P.), Storelvdalen (!), Nes 1 Hallingdal (Thesen), fl. st. i Vestfjorddalen, Tinoset, Rauland, Vinje, Arendal, Helleland, Jelse, Mosterø, Godøsund (!), Simo- dal (if. Tr.), Graven (Ha.), Bergen, Larsnes i Søndmøre (!), Vågen og Sandø sammesteds (Bj.), Bodø (if. Sr.). R. Aceto- selle: fl. st. i Vestfjorddalen, Vinje, sandsynligvis også ved Arendal (!). R.sp.(en af de større arter): Holmestrand (Kiær). U. Loti ad interim. Cfr. U. striatus Schroet. II. Sporer runde eller ovale 19—21.6 u, småpigget rue. Alene uredo er fundet. Lotus cormiculatus: Christiania på Hovedøen 1894 (Lgh.) og Langåren (!), beggesteds på strandkanterne, hvor Euphorbia palustris voxer i nærheden. 38 AXEL BLYTT. [No 6. U. Dactylidis Otth. HIN. Dactylis glomerata: Asker 1890 (W.). Herhen hører måske I på Ranunculus polyanthemos, om den ikke hører til følgende: Christiania (Th.). U. Poæ Rabh. I. Ranunculus repens: Christiania 1840 (Moe), Ås (Wr.), Berg ved Fredrikshald (H.), Graven (Ha.). I. Ranunculus Ficaria: Findes i Bl. herb. uden voxested. Chri- stiania (H.), Gjeløen, Hankø, Vestby, Skouger, Jomfruland (!). TI—IIL. Poa nemoralis: Horten, Gjeløen (!), Ås (Wr.). II. Hemi-uromyces Schroet. U. Rumicis (Schum.) Wint. Rumex Hippolapathum: Chri- stiania fl. st. (1879) ! R. obtusifolius: Holmestrand (!), Jelse (0.), Bergen ()). U. Anthyllidis (Grev.) Schroet. —Anihyllis Vulneraria: Ovenfor Krokan i Tin (1879) !, Christiania fl. st. (!), Hægge i Slidre (Thesen), Hamar (if. R.), Tofteholmen i Hurum (P.). U. eristatus Schroet. et Niessl. Viscaria vulgaris: Ås 1885 (Wr.). U. Alchemillæ (Pers.) Fuck. Alchemilla vulgaris: først angivet for Saltdalen (Somf. Suppl.), senere fundet på en mængde steder: Christiania (Bl., Moe) !, Ås (Wr.), Moss, Borre- vand, Holmestrand, Skouger, Tjømø, Langesund, Gran, Rauland (1), Fæfor (W.), Hamar (0.), Gausdal (C.), Dovre fl. st. i Driv- dalen, Opdal, ved Jerkin, Ringebo, Øier (!), Stugunøset på Filefjeld (Kiær), Hardanger alm. (if. Tr.), Graven (Ha.), Sønd- møre ved Urdsæter i Nordangsdalen, Larsnes (!), Søvde og Ørsten (Bj.), Horgheim i Romsdalen (!), Ålesund, Molde ()), Stemshesten (0. Dahl), Throndhjem (if. R.), Alstenø (Moe), Bodø, Harstadhavn, Tromsø, Nordkap (if. Sr.), Gjøvik ved Ulfs- fjorden, Lyngseidet (if. Lgh.), Hansvold i Balsfjorden (M.), Målselven, Sappen i Reisendalen, Alteidet (!). PÅ 4 : sl så ds å i p 3 1896.] OM NORGES SOPARTER. 39 III. Uromycopsis Schroet. U. Behenis (DC.) Ung. Silene inflata: Rollag i Tim I (3 79) !, Gudvangen (if. Sr.). U. Scrophulariæ (DC.) Berk. et Br. Scrophularia nodosa: Christiania: Sandvigen 1879 (H.), Bygdø (St.). U. minor Schroet. Trifolum montamm: Hovedøen ved Christiania (1885, fundet af en dame, senere gjenfundet af St.) ! U. Aconiti-Lycoctoni (DC.) Wint. Acomitum septentrio- nale: først fundet i 1838 og 1840 ved Christiania og på Mo- dum (BI., Moe), senere i Bærum og Asker ved Christiania, Gran, Jevnaker (!), Bagn (W.), Ringerike (Bj.), Holmestrand (H.), Øifjord (if. Tr.), Vinje, fl. st. i Vestfjorddalen ()), Hamar (0.), Gausdal (Bj.), Svatsum (P.), Birid, Fodvang (!), Ringebo (BL.) !, Løsset 1 Rendalen (Kiær), Tofte (Moe), Drivdalen og Opdal, Sundalen, Holset i Læsje, Eikesdalen (!), Veblungsnes (if. Sr.), Stueflotten (!), Meraker (E. in E. Exsice.), Thrond- hjem, Bodø (if. Sr.), Alstenø (Moe). U. lapponicus Lagerh. Astragalus alpinus: Vik i Sogn I 1827 (Somf:); Dovre (Moe o. a.) fl. st. fra Tofte til Driv- dalen I. IT (!), Gudbrandsdalen og Bæverdalen fl. st. f. ex. ved Kvam og Røsheim (if. J.), fl. st. i Lilleelvdalen og Fol- dalen (!), Bodø (if. Sr.); Bardo: Strømsmoen, Rubben, Jertni- varre (1); Målselven: Svendborg, Tagvand I. III (Lgh.), Alt- eidet I. ITT (!). Alten (F.). Dens spermogonier har en sødagtig lugt ligesom spermogonierne af Puccimia suaveolens. U. splendens n. sp. Astragalus oroboides I og Ill: Dovre fl. st. ved Kongsvold og nedigjennem Drivdalen til Drivstuen (F., J.) !. Æeidierne især på bladenes underside, ofte jevnt udbredt over hele fladen, omtrent dobbelt så store som hos U. lapponicus og ikke (som hos denne) ledsagede af spermo- gonier; æcidiesporerne 19—21.6 wu lange, 18.5—16.2 pi brede, 40 AXEL BLYTT. | [No. 6. noget større end hos U. lapponicus. Vintersporerne i spredte små rundagtige hobe på begge bladflader, rundagtige eller ovalt elliptiske, 21.6—27 u brede, jevne eller utydelig rue nær toppen, kortstilkede, forekommende dels på samme individer som ærcidierne, dels på andre. Vintersporerne ligner dem hos U. lapponicus, fra hvem den afviger ved de store æcidier og derved, at den synes ganske at mangle spermogonier; jeg har ialfald hidtil forgjæves søgt dem. IV. Micro-uromyces Schroet. U. Solidaginis (Somf.) Niessl. Solidago virgaurea: Salt- dalen 1819 (Somf.), Christiania (Moe) !, Berg ved Fredriks- hald (H.), Holmestrand (H.), fl. st. i Vestfjorddalen, Bolkesjø (!), Nordre Aurdal (W.), Nystuen på Filefjeld (if. Sr.), Gausdal (Bj.), Foldalen, Dovre fl. st. (!), Vefsen (Th.), Bardodalen (!), Tromsø (if. Sr.), Jægervand ved Ulfsfjord, Lyngseidet, Svend- borg i Målselven (if. Lgh.), Tanaelven (Balke). U. Phyteumatum (DO.) Ung. Phyteuma spicatum. Op- gives for Norge af E. Fries i Summ. Veget. Scand. II p. 514. Den findes ikke i Fries" herbarium. U. Ornithogali Lév. Gagea lutea: Christiania (Bl. uden årstal, 1879 fl. st.) !, Moss (). G. cfr. mnima: Graven (Ha.). U. Ficariæ (Schum.) Lév. Ranunculus Ficaria: Chri- stiania (1879) !, Onsø fl. st., Vasserland og Tjømø, Sande pr. Holmestrand (!), Graven (Ha.). U. Phacæ-frigidæ (Wahlenb.) Hariot. Phaca frigida: Polmak (1802 Wahlenb.); ,per Nordlandiam et Lapponiam* (Somf. Suppl.), Tromsø (Moe); Dovre hyppig (Bl., Moe), såsom ved Jerkin, Kongsvold og i Drivdalen (!, Repdalen i Sun- dalen (O. Dahl), Foldalen (Brh.). | 1896.] OM NORGES SOPARTER. 41 Puccinia Pers. I. Auto-Eupuccinia DBy. P. Galii (Pers.) Schw. Først fundet på Gahum verum a og 8 ochroleucum og på G. elatum ved Holmestrand 1879 (), senere på G.verum ved Christiania, Røken (!), Bastø (H.), Gjel- øen, Gran (!), Hamar (0.), Vik i Øifjord (f. Tr.); på G. elatum: Jomfruland (!), Christiania: Asker (Bj.); G. palustre: Ås (Wr.); G. silvestre: Holmestrand, Christiania ()); G. uliginosum: Ringebo, Mysen (!); Asperula odorata: Borrevand ved Horten I (Th. og Dabl). P. Calthæ Link. OCaltha palustris: Christiania: Bærum 1882 (!)) Ås (Wr.), Ekersund (!), Bodø I %/;, III ts 85 Gi BE P. Porri (Sow.) Wint. Allium fistulosum: Christiania: Tøien 1840 (Moe); 4. Schoenoprasum: Christiania: Hægde- haugen (frk. Ambrosia Blytt). P. Prenanthis (Pers.) Fuck. Mulgedium alpinum: Chria.: fl. st. i Nordmarken (1879), i Luledalen og under Skouumåsen (): fl. st. i Tin, Valle i Sætersdalen (!), Jonsknuten (P., Gaus- dal (Bj.), Drivstuen på Dovre (!), Øifjord (if. Tr.), Balestrand (P.), Eikesdalen (!). Søndmøre: Sande (Bj.), Tverfjeldene i Frænen (0. Dahl), Thjem.: Modalen (Bryn), Vefsen (Th.), Bardo (!), Tromsø (F.); Lactuca muralis: Christiania, Røken, Holmestrand (!), Horten (Th.), Sandnes pr. Stavanger (!). P. variabilis Grev. Taraxacum officinale: Volden og Gurskø 1 Søndmøre (1881) !, Molde (!), Odde i Hardanger (if. Tr.), Vefsen (Th.), Fløifjeld ved Tromsø (Wm. if. R.), Lyngs- eidet (if. Lgh.). P. Lampsanæ (Schultz) Fuck. Lampsana commumis: Chri- stiania 1878 (!), Hankø (!), Fredrikshald (H.), Tin, Horten, Holmestrand (!). 42 AXEL BLYTT. [No. 6. P. major Diet. Soyeria paludosa: Christiania (1880) !, til op i Nordmarken (Th.), Balestrand (P.), Rauland, Jevnaker, Åsgårdsstrand, Mosterø (!, Søndmøre (Bj.), Harstadhavn 1 Senjen (if. Sr.). P. Crepidis Schroet. Orepis tectorum: først fundet i Salten (Somf. Suppl.) og af Bl. uden årstal og voxested, sand- synligvis ved Christiania, senere ved Ohristiania (!)) Holme- strand (H.), Tønsberg (!)) Kvam i nordre Froen (J.), Vefsen (Th.), Kåfjord (Wm. if. R.), Alten (Moe). P. pulverulenta Grev. Epilobium montanum: Chria.: Bjerke i Bærum (Somf.), o. a. st. (!)) Hvaløerne (0. Dahl), Rauø i Onsø (!), Jondalen ved Kongsberg (if. P.), Røken, Holmestrand, Tin fl. st, Tromø ved Arendal (!), ved Arendal og Christianssand (F.), Bergen fl. st. (!), Throndhjem (Ni.), Lens- viken (Bryn): Æ. collinum: Christiania og Vestfjorddalen (); E. palustre: Christiania, Mysen (!), As (Wr.), Risør (Jg.), Sør- kjosen 1 Nordreisen (1); E. sp.: Rauø i Onsø ()). P. Violæ (Schum.) DC. Viola collina: Christiania 1837 (Bl.) !, Røken, Gran (!), Ringsaker (Rud); V. silvatica: på en mængde steder, hvoraf exempelvis nævnes: Fredrikshald (H.), op til Dovre (Moe), Tin, vestover ved Arendal, Egersund, Mosterø, Bergen (!), Hardanger alm. (if. Tr.), indre Sogn (!), Søndmøre (Bj.) os. v.; V. camina: fl. st. fra Lister og Fred- riksstad (!) nordover lige til Sopnes ved Langfjorden (!) og Kåfjord (Wm. if. R.); V. arenaria: Christiania (!); V. mirabilis: Christiania (!). P. albescens Grev. Adoxa moschatellina: Ringebo 1829 (Somf.),' Christiania (Bl. et Moe), Asker (Ove Dahl), Hamar (0). t P. Primulæ (DC.) Duby. Primula vulgaris: Stordøen, Tysnes 1884 (0.). P. arctica Lgh. i Sydow. Ured. 955. Primula sibirica: Kåfjord i Alten (Lgh.). 1896.] OM NORGES SOPARTER. 43 2. Pimpinellæ (Strauss) Link. Pimpimella Sazxifraga: først fundet ved Arendal (Bl.), senere m. st.: Hvaløerne (H.) !, Qnsø (!), Bastø (H.), Holmestrand, Christiania, Vinje, Gran ()), Hamar (if. R.), Drivstuen på Dovre, Lister, Mosterø (!), Bodø (f. Sr.); P. magna: Bugten i Røken (!); Cerefolium silvestre: Christiania, Mysen, Fredriksstad, Holmestrand, Horten, Tøns- berg, Helgeråen, Gran, Vinje, Tromø ved Arendal (!), Ullens- vang (Ha.) og Simodal i Hardanger (if. Tr.), Molde (!); Hera- cleum sibirieum: Horten, Tjømø, Jomfruland (!); H. australe: Flekkefjord (F.), Mosterø (!). P. Menthæ Pers. Mentha arvensis: Christiania (Bl. og Moe) !, Fredrikshald (H.), Fredriksstad (Sch.), Herland (Om.), Ås (Wr.), Stange (K.), Hiterdal, Tinoset, Drammen (!), Chri- stianssand (F.); M. gentilis: Lillesand (Sch.), Christianssand (F.); M. aquatica: Mandal (F.), Bergen (J. Greve); Clinopo- dium vulgare: Christiania (!, Holmestrand (H.), Horten, Hal- langen (!), Tin fl. st. (Kiær) !, Tromø ved Arendal (!), Graven (if. Tr.); Calamintha Acinos: Christiania (!)) Hamar (0.), Gjel- øen, Moss (F.) !, Falkensten ved Horten (!), Holmestrand (B).). Tin (Kiær) ! P. Saniculæ Grev. Samicula europæa: Tromø ved Arendal 1883 (1). P. Zopifii Wint. Caltha palustris: Berg ved Fredrikshalp 1880, forhen anført herfra under navn af P. Calthæ (H.), Hval- øerne: Kirkøen, Christiania fl. st., Gran (!), Geiranger (J.) og Ulstenvåg i Søndmøre (Bj.), Eidsøren ved Sunddalsfjorden (!). II. Hetero-Pucceinia Schroet. P. graminis Pers. I. Berberis vulgaris: Christiania alm. PL) Ås (W.), Hamar (if. R.), Gjeløen, Mølen i Hurum (!), Iddefjorden (H.), Langesund (!, Gomø ved Kragerø (Jg.), Risør (Th.). II—III på forskjellige græsarter, såsom: Trittcum repens ved Christiania alm. (allerede samlet 1840 af Moe) !, 44 AXEL BLYTT. [No 6. Kongsberg (P.), Ås (Wr.), Drammen (!)), Throndhjem (L.); T. caminum: Christiania (!); Hordeum, de dyrkede arter: Chri- stiania (Moe) !, Ås (Wr.); Secale cereale: Christiania (Moe) !, Ås (Wr.), sydlige Østerdalen af og til (if. Brh.); Avena sativa: Christiania ei sj. (Moe) !, Ås (Wr.), Mysen (!), Smålenene og Hedemarken (if. Brh.), Flekkefjord (1); Dactylis glomerata: Chri- stiania (!); Atra cæspitosa: Christiania (Moe) !, Ås (Wr.), Fiskum på Eker (P.. Agrostis alba: Christiania ()); A. vulgaris: Chri- stiania, Drammen (!); Å. Spica venti: Christiania (Moe); Calama- grostis arundinacea: Christiania (); Elymus arenarius: Chri- stiania på Ostøen (!) og Bygdø (St.); Bromus secalinus: Chri- stianssand (F.); Poa compressa: Christiania fl. st. (1); P. nemo- ralis: Christiania (!). P. coronata Corda. I. Rhammnus Frangula: Christiania (1840 Bl.. Moe) !, Digerud ved Drøbak (!, Ås (W.), Son (1, Moss (W.), Fredrikshald (W., H.), Hvaløerne (H.), Hamar (0.), Løsset i Rendalen (Kiær), Gran (!), Kongsberg og Jondalen ved Kongsberg (P.), Skouger, Foden og Hillestad i Jarlsberg, Holmestrand, Horten, Porsgrund, Langesund, Bamle, Fred- riksværn, Vasserland i Tjømø, Risør, Lyngør, Dybvåg, Sille- jord, Ly på Jæderen (!), Graven (Ha.). II—III: Agrostis vul- garis: Ås (Wr.), Tin (). P. coronifera Kleb. I. Rhammnus cathartica: Chria.: Asker (Holtsmark), Rauø 1 Onsø, Mølen i Hurum, Bastø ved Horten, Holmestrand, Skouger, Åsgårdsstrand, Vallø, Sandø 1 Tjømø, Jomfruland, Tjølling, Lekerø ved Risør (!); I-III. Festuca elatior: Christiania (!), Ås (Wr.). Avena sativa: Chri- stiania (!), Heen pr. Spirillen, Drøbak (S.), Mysen, Tromø ved Arendal, Flekkefjord, Egersund (!); Agrostis alba: Ås (Wr.); Melica nutans: Christiania, Horten, Larvik (); Atra cæspitosa: Christiania (!), Ås (Wr.); det er uvist, til hvilken af de to kron- rustarter disse fire sidste former hører. P. sessilis (Schneid.) Magnus. I. Convallaria majalis: Christiania (Bl.), Ås (Wr.), Alstenø (Moe). C.verticillata: Chri- p 1896.] OM NORGES SOPARTER. 45 stiania: Bryn (!), Ås (Wr.), Alstenø (Moe). Paris quadrifolia: Christiania (F.) | Ås (Wr.). III. Phalaris arundinacea: Ås (Wr.). P. Rubigo-vera (DC.) Wint. I. Anchusa officinalis: Horten (Th.); Å. arvensis: Chria.: Kampen 1840 (Moe); II—IIT. Avena sativa: ladestedet Sogndal (F.); Holcus lanatus: Lister (F.); Lolium sp.: Rennebo (,P. straminis* if. Brh); Triticum cami- num: Christiania (Bl.) !, Arendal (F.), Langesund, Drivdalen på Dovre fl. st., Krokan i Tin, Lundeng i Bardo ()). P. Poarum Niels. I. Tussilago Farfara: Christiania fl. st. (1840, Bl., Moe) !, Krokkleven (Bl. Kirkøen i Hvaløerne, Moss, Ås (1), Hougsund på Eker (P.), Holmestrand (H.) !, Skouger, Nykirke pr. Holmestrand, Horten, Jevnaker, Gran (!), Hamar (if. R.), Svatsum (P.), Tullien og Stulsbroen i Ringebo (!), Åmot i Østerdalen (Bl.), Foldalen, Drivdalen (!), Simodal i Hardanger (if. Tr.), Throndhjem (af. R), Vefsen (Th.), Bodø (if. Sr.), Salten (Somf. Suppl.), Målselven, Bardo fl. st. (), Tromsø (Moe), Alten ved elven (!). II-1IIL. Poa anmua: Ås (Wr.); P. alpina: Christiania fl. st. (!), Vefsen (!), Tromsø alm. (Lgh.); P. serotina: Christiania (!); P. trivialis: Simodal (if. Tr.); P. nemoralis: Christiania, Tin (!), Ås (W., Hamar (0.); P. pratensis: Ås (Wr.); P. sp.: Drivdalen (). Anm. Til denne art hører måske også en rust, som er fundet på Åvra cæspitosa: Jerkin (1); Trisetum subspicatum Jerkin (J.); Anthoxanthum odoratum: Chria.: Lian (!), Geiranger (J.); Agrostis vulgaris: Søndmøre (Bj.). P. Caricis (Schum.) Rebent. I. Urtica dioica: Kirkøen i Hvaløerne (!), Berg ved Fredrikshald (H.), Gjeløen (!), Ås (W.), Christiania (1842, Moe) !, Sillejord (!), Kongsberg (P.), Holmestrand (H.) !, Bastø (H.), Gran (!), Hamar (if. R.), Driv- stuen på Dovre (!), Throndhjem (if. R.), Jomfruland (!), Mandal (F.), Graven (Ha.). II—III på forskjellige Carezarter f. ex. C. capillaris: Salten (Somf. Suppl.); C. digitata: Christiania (!); C. vaginata: Christiania (!); OC. pamicea: Christiania (Moe), Vinje i Thelemarken (!), Munken pr. Thjem. (Bryn); OC. atrata: Chria. i Tøienhaven (Moe); OC. livida: ligeså; OC. pallescens: Larvik, Tin (); C. hirta: Christiania fl. st. (Moe) !, Ås (Wr.); UC. rri- 46 AXEL BLYTT. [No. 6. då | gua: Ås (Wr.); GC. vulgaris: Mysen, Herland (!); UC. flava: Ås | (Wr.); OC. acuta: Ås og Frogn (Wr.); C. salina: Chria. ved Engervand ()); C. ampullacea: Ås (Wr.), Drammen (Om.); C. vesicaria: Chria. ved Høvik (St.); OC. elongata: Ås (Wr.); C. sp.: Hvaløerne (H.), Moss, Gjeløen, Ås, Christiania, Holme- strand, Tin, Hiterdal (!), Bardo (Nyhuus). Imidlertid hører vel ikke alle disse til den samme art, som har sine æcidier på Urtica. P. silvatica Schroet. I. Taraxacum offictnale: Krok- kleven (BIl.), Gran, Rauland (!), Kongsvold (C. Boeck), Graven (Ha.), Søndmøre fl. st. (Bj.), Bodø og Tromsødalen (if. Sr.). III. Carezx sp.: Harstadhavn (if. Sr.). P. limosæ Magn. I. Lysimachia thyrsiflora: Berg ved Fr.hald 1880 (H.), Ås (Wr.); L. vulgaris: Chria.: Nesøtjern (Th.), mellem Asker og Leangen (!); OIL. Carex limosa: Chria.: Nesøtjern (!), Ås (Wr.). P. dioicæ Magn. I. Oirsium palustre: Ås (Wr.), Jarls- berg: Svinevold i Våle (!), Graven (Ha.); UC. heterophyllum: Vefsen 1882 (Th.). I—II. Carex dioica: Chria.: Bonnamyren (Nyhuus). P. Magnusii Kleb. I. Ribes migrum: Arekilen på Kirk- øen 1889 (). (II—II på Carices). P. Pringsheimiana Kleb. I. Ribes Grossularia: Chri- stiania (Bl.) ! Son (på bærene), Gjeløen ()), Ås (Wr.), Røken, Skouger, Holmestrand, Horten, Tjømø fl. st., Langesund, Jom- fruland (!, Hamar (if. R.). I. R. rubrum: Christiania (B1.), Horten (!), Tjømø (F.). (IT på Carezx sp.) P. vaginatæ Juel. I. Saussurea alpina: Kongsvold 1880 (!), Røsheim i Lom (J.). Bardo: Lihammeren (). IT. OCarez vaginata: Røsheim (J.). P. rupestris Juel. I. Saussurea alpina: Drivdalen (!), Kongsvold (Brh.), opfor Sulbeim i Lom (J.). II. Carez ru- pestris: Drivdalen 1880, Kongsvold (!), Lom (J.). 1896.] OM NORGES SOPARTER. 47 Anm. Schroeter angiver Æcidium Saussureæ, ,von dem Æ. auf Taraxacum nicht zu unterscheiden* for Bodø og Harstadhavn. P. paludosa Plowr. I. Pedicularis palustris: Ringebo 1832 (Somf.), Chria.: Hval i Asker, Gjeløen, Horten (!), Sande- fjord (P.). OI. Carezx cfr. vulgaris: Chria.: Hval i Asker (!). P. uliginosa Juel. I. Parnassia palustris: Berg ved Fred- rikshald 1879 (H.), Kirkøen, Hankø, Jomfruland, Vinje (!), Laurgård, Røsheim tem. alm. (if. J.), Kongsvold (R.), Kop- pang (P.), Bodø (if. Sr.), Jægervand (if. Lgh.). II—III. Carex vulgaris: Røsheim (J.). P. obscura Schroet. II. Luzula pilosa: Tin 1879 (), Christiania fl. st., op til Holmenkollen, Drammen, Rakkestad, Larvik, Arendal, Bergen (!); L. campestris: Rakkestad (!), Sønd- møre (Bj.); L. spicata: Røsheim (J. in E. Exc.). Kun uredo er fundet hos os; jeg bar trods søgning aldrig kunnet finde vintersporerne. Den skal have sine æcidier på Bellis perennis, som imidlertid mangler 1 de egne, hvor P. obscura findes hos os. Muligvis hører vor til en anden art, eller den kan måske have sine æcidier på en anden plante end Bells. P. Phragmitis (Schum.) Körn. I. Rumex Hippolapathum: Chria.: Lysakertjern, Nesø (). I-III. Phragmites commumis: Christiania (1840, Moe) fl. st. (1), Neset ved Bundefjorden (W.), Drammen (Om.). P. Magnusiana Körn. II-—II. Phragmites commumis: Christiania fl. st., såsom nedenfor Høvik på stranden (1878), Snarøen, Hval i Asker; Guldkronen ved Jarlsberg (!). (I på Ranunculus repens). P. Festucæ Plowr. I. Lomicera Periclymenum: Kirkøen, Rauø, holme ved Hankø, Gjeløen, Mølen i Hurum, Langesund, Bamle, Jomfruland, Risør og Lyngør alm., Dybvåg, Borøen, Grimstad (!), Christianssand 1843 (B1.), Mosterø, Bjelland i Kvinherred, Larsnes i Søndmøre (!); IL. Festuca rubra: Flekke- fjord (F.) hører vel hid. 48 AXEL BLYTT. [No. 6. 1 P. Agrostidis Plowr. I. Aquilegia vulgaris: Christiania (G5N) ib Så (Ds Erie (6 185), Åsgårdstrand, Tjømø (!), Sande- fjord (P.). (I-II på Agrostis sp.). P. Arrhenatheri Kleb. I. Thalictrum flavum: Bl. herb., uden voxested, Alstenø 1841 (Moe), Bastø (H.), Sandefjord (P.); T. minus: Graven (Ha.). (II—III på Avena elatior). Anm. Et på Thalictrum flavum var. rariflorum ved Reipas i Alten (!) fundet æcidium, kan vel neppe høre hid, da Avena elatior ikke findes der. P. Moliniæ Twl. I. Listera ovata: Langø ved Holme- strand (1878) !, meget ung og ikke absolut sikker. (—III på Molimia cærulea). P. nemoralis Juel. I. Melampyrum silvaticum: Vinje () M. pratense: Berg ved Frhald. 1880 (H.), Vinje (!). M. sp. (en af de foreg.): Eidsvåg i Neset (. (Il—HI på Molinia cærulea). P. borealis Juel. I. Thalictrum alpinum: Våge (Nn. in herb. Bl.), Røsheim i Lom, Høvringen (J.), Dovre fl. st., f. ex. i Nystudalen (Moe in herb. Bl.), Kongsvold (!), Odsæter 1 Kakeladalen, Lilleelvdalen, Rauland (!), Vefsen (Th.), Svend- borg og Bjerkengsæter i Målselven (if. Lgh.), Tromsø (Wm. if. R.). III. Agrostis borealis: Røsheim og Høvringen (J.). Anthoxzanthum odoratum: Kongsvold, Jerkin, Odsæter (!), Røs- heim (J.). P. septentrionalis Juel. I. Thalicrum alpimm. Dette æcidium (Æ. Sommerfeltii Johs.) på Th. alp. synes at være langt hyppigere end det forrige. Det er fundet på mange steder: Chria.: på den i den botaniske have dyrkede plante (Moe), Hugelien i Torpen (!), Filefjeld (Moe), Fæfor (W.), Gausdal sanatorium (C.), Sikkilsdalssæter (P.), Gjendeboden, Dals- sæter i Espedalen, Lomseggen (Br.), Sølnadalen, Lilleelvdalen, Krokhaug i Foldalen (!), Foldalen (Br.), Jerkin (if. Sr.) Kongs- vold, Drivdalen (!, Nordland (Somf. Suppl.), Lihammeren i Bardo (!), Jægervand, Svendborg (if. Lgh.), Bodø, Tromsødal (if. Sr., Tromsø fl. st. (!)) Nordkap (if. Sr... I—II. Poly- gonum viviparum: Bitihorn i Valders (Bl.), Fæfor (W.), Røs- 1896.] OM NORGES SOPARTER. 49 heim (J., Kongsvold og Drivdalen (), Ritsen (Bryn), Vefsen (Th.), Saltdalen (Somf.). III. Brachypuceinia Schroet. P. suaveolens (Pers.) Rostr. Cirsum arvense: Fredriks- stad 1838 (Sch.) !, Berg ved Fredrikshald (H.), Gjeløen, Mysen (1), Ås (Wr.), Christiania (B1.) alm. (!), Gran, Ottestad 1 Stange, Brumundalen (!), Hamar (if. R.), Skouger, Drammen (!), Holme- strand, Bastø (H.), Horten, Vallø, Vasserland, Larvik, Lange- sund (!), Mandal (F.), Lister (!). P. Hieracii (Schum.) Mart. På en mængde arter af Hieracum af alle grupper (ex. Auricula, Pilosella, flammeum, dubium, alpinum, murorum, cæsium, elegans, umbellatum o. fl.), alm. gjennem hele landet fra Christianssands stift til Østfin- marken, fra øst til vest, fra søen op over trægrændsen (først angivet i Somf. Suppl. Fl. lapp.) !; Leontodon autumnale: Chri- stiania (!), Ås (Wr.), Graven (Ha.), Alstenø (Bl.); L. hispidum: Mosterøen (!); Hypochæris maculata: Christiania, Mysen, Hval- øerne (!), Øier (P.), Vinje, Arendal, Ogne på Jæderen (!); H. radicata: Larsnes, Gurskø 1 Søndmøre (!); Cirstum'heterophyllum: Christiania fl. st., Ås, Mysen (!), Krekling (P.), Bolkesjø, Tin, Vinje, Drivstuen (!), Hardanger alm. (if. Tr.), Askøen ved Bergen, Borgund (!), Sandø og Vågen i Søndmøre (Bj.), Molde, Fidsvåg 1 Neset, Fikesdal (!), Throndhjem (if. Sr.), Vefsen (Th.), Sappen 1 Reisendalen (!); UC. acaule: Ulvøen ved Chri- stiania (!); UC. lanceolatum: Christiania (Moe) !, Mysen (!), Kongs- berg (P.), Tin (Kiær), Holmestrand, Larvik (!), Arendal (F.) !, Munken og Selbo pr. Thjem. (Bryn); U. palustre: Ås (Wr.); Carduus crispus: Christiania (Moe) !, Onsø, Mysen (!), Hamar (0.), Triset ved Bandak, Tin (!), Krekling (P.), Bodø (if. Sr.); C. acanthoides: Nesøen ved Ohria. ()); Carlina vulgaris: Chri- stiania (BI.) fl. st. (1), Gran, Jevnaker, Langesund (!); Serra- tula tinctoria: Ogne på Jæderen (!); Centaurea Jacea: Chri- stiania fl. st. (Moe) !, Ås (W.), Gran, Holmestrand, Veierland Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 6. 4 50 AXEL BLYTT. [No. 6. o. a. st. i Tjømø, Larvik, Tromø ved Arendal (!); C. Scabiosa: Ohristiania fl. st., Gran, Tin (1); UC. decipiens: Ekersund? (!); C. sp.: Risør (Th.); Lappa sp., Christiania (BI1.). st. (!), Kirk- øen 1 Hvaløerne (!); Echinops sphærocephalus: Chria.: Langvik (). P. Taraxaci Plowr. Tarazacum officimale: Christiania (1841 Moe), fl. st. (1), Holmestrand (H.), Larvik (!), Risør (Th:), Lister (F.), Graven (Ha.), Rauland (!), Grindadn 1 Vang (W.), Bæverdalen (P.), Dovre ei sj. fra Fogstuen til Opdal, på Knutshø lige op 1 lavbeltet (!), Tromsø (Lgh.), Hammerfest (!). P. bullata (Pers.) Schroet. Libanotis montana: Christiania fl. st. (Bl.) !, Holmestrand (1); Æthusa Cynapium: Christiania (1). IV. Hemipuceinia Schroet. P. Polygoni Alb. et Schw. Polygonum Convolvulus: Chr:- stiania ved Filipstad (St.). P. Polygoni-amphibii (Pers.) Schroet. Polygomum am- phibium: Christiania (1840 Moe) fl. st. (!), Ås (W.), Gran, Hassel på Lister, Jelse i Ryfylke, Tufte i Sundalen (!). P. Tanaceti DO. Artemisia vulgaris: Christiania (Kiær) fl. st. (!), Røken (Th.); Å. Absinthium: Kongsberg (P.), Lean- gen ved Chria. (!); A. campestris: Hamar (if. R.), Ostøen ved Chria. (1); Tanacetum vulgare: Christiania: Nordal (P.), Røken (Th.), Drammen (!). P. Acetosæ (Schum.) Wint Rumex Acetosa: Hardanger: Jordal og Simodal (1887 if. Tr.). P. Bistortæ (Strauss) DC. Polygomum viviparum: Chri- stiania (Bl., Moe), Gjøvik (Kiær), Røsheim (J.), Sikkilsdalen (P.), Kongsvold, Drivdalen, Opdal, Foldalen, Tronfjeld, Tin, Veierland ved Tjømø (!), Flekkefjord (F.), Hardanger: Graven (Ha.) og Jordal (if. Tr.), Bergen (K.), Søndmøre: Sandø (Bj.), Larsnes (!), Molde, Eikesdal (!, Throndhjem (L.), Bodø, Har- stadhavn (if. Sr.), Tromsø (Sr., Wm.) !, Bardo (!, Bosekop 1896.] OM NORGES SOPARTER. Fl (F.), Alten (Moe), Vadsø (U.), Tanen (Balke). Den er desuden noteret for en mængde andre steder, men da den kun mikro- skopisk kan skilles fra P. septentrionalis, er her, foruden de af Sr., R. og Tr. nævnte, kun anført de steder, hvorfra jeg har exemplarer. P. argentata (Schultz) Wint. Impatiens Noli tangere: Guldkronen ved Jarlsberg (1888) ! P. Oxyriæ Fuck. Ozxyria digyna: Vang i Valders 1863 (), Vemork i Tin (W.), Drivdalen (!, Simodalen i Hardanger af. Tr), Mattiselven 1 Alten (if. Lgh.). P. Pruni Pers. Prunus domestica (culta): Larvik 1895 (S.). P. Angelicæ (Schum.) Fuck. Angelica silvestris: Larsnes (1881) ! og Gurskø i Søndmøre (Bj.), Godøsundsøen i Tysnes (). Sårene både af II og IT små, rundagtige, på bladenes overside eller større linieformet aflange langs nerverne på bladstilkene. II (uredosporer) i juli, rustfarvede, 35—38 u lange, 22—27 u brede, ovale — omvendt ægformede, især 1 toppen stærkt fortykkede, pigget rue. III (vintersporerne) i august, sortbrune, 38—40 u lange, 19—24 u brede, ovale, ovalt aflange eller omvendt ægformet ovale, med en ganske kort stilk, på midten neppe indsnørede, deres væg jevn, 1 poppen noget, ikke meget, men dog tydelig fortykket. Anm. Acidium Angelicæ Rostr. er hos os ikke fundet sammen med denne og hører neppe hid. Se nedf. under Æcidium. P. Archangelicæn. sp. (Cfr. P. Ellisii De Toni?). Ar- changelica littoralis: Østhasselneset på Lister 15/7 94 (!) Sårene spredte på begge bladflader, på mine tidlig samlede exemplarer især talrige på undersiden, små, rundagtige, ingen større langs nerverne eller stilken, uredo på bladenes underside, vinter- sporerne både på over- og undersiden. Uredosporerne rust- farvede, 27—32 pu lange, 21—24 øu brede, ovale, sjelden om- vendt ægformet ovale, i begge ender, især i toppen stærkt for- tykkede, pigget rue. Vintersporerne sortbrune, 30—35 u lange, A* 52 | AXEL BLYTT. [No. 6. 16—19 øv brede, med en ganske kort stilk, på midten svagt indsnørede, deres væg jevn, i toppen aldeles ikke fortykket. Anm. Om bestemmelsen af de to foregående er jeg ikke sikker. De synes vel skilte, men nedenstående form, som er fundet på Amnge- lica silvestris ved Lid i Søvde i Søndmøre (1886, Bj.) gjør mig noget tvivlsom, da den synes at danne en overgang: Sårene af Uredo langs nerverne, af vintersporerne små, rundagtige, ikke spredte, men gruppevis samlede i rundagtige hobe på bladenes underside. Uredo som hos de foregående. Vintersporerne som hos dem på Archangelica, ikke spor af fortykkede i toppen; med immersion betragtede kan de måske synes at være rue. Synes at stå nærmere P. Archangelicæ end P. Angelicæ. Exemplarer alene med II på 4. silvestris i Graven (Ha.). P. oblongata (Link.) Wint. Luzula pilosa: Christiania (1882) ! Moss ! P. Junci (Str.) Wint. Jumncus bottmicus: Christiania 1880, 1. st. (1): P. Anthoxanthi Fuck. Amnthoxanthum odoratum: Chri- stiania (1840 Moe) fl. st. op til Holmenkollen (!), Mysen (). P. gibberosa Lgh. Festuca silvatica: Chria.: Hakklo- kollen (1879); Larvik: Jordfalddalen ()). P. Milii Eriks. Milium effusum: Larvik 1883 (!), Chria.: Luledal (St.). P. glumarum (Schm.) Eriks. & Henn. Hordeum vulgare: Ås 1885 (Wr.); Triticum repens: Helvig på Lister (!). P. simplex (Körn.). Eriks. & Henn. Hordeum sp. culi.: Christiania fl. st. (1889) ! Secale cereale: Ås (W.?). P. pratensis n. sp. —Avena pratensis: Chria.: Bygdø (stud. real. Aasen 1895) ! Sporehobene på bladenes overside, små, elliptiske eller elliptisk-aflangt-linieformede. II (uredo- sporerne) rustrøde, runde — omvendt ægformede, småpiggede, med flere spirehuller, 27—30 u lange, 24—27 mu brede. II (vintersporerne) sortbrune, let affaldende på skjøre stilke, i begge ender afrundede, på midten noget indsnørede, 43.2 u 1896.] OM NORGES SOPARTER. 53 lange, 30 s brede, stilken kort, 10.8 u lang, væggen tæt vortet, overalt jevntyk; den nedre celles spirehul omtrent midt på cellen eller noget nedenfor midten. Denne udmærkede nye art tilhører en ganske anden type end de øvrige på græs voxende arter. V. Pucciniopsis Schroet. P. Bunii (DC.) Wint. Conopodium denudatum: Haukebø ved Molde (1881) !, Sande i Søndmøre (Bj.). P. Tragopogonis (Pers.) Corda. Tragopogon pratense: Christiania (1840, Bl., Moe), fl. st. (1). P. interstitialis (Schlecht.) Tranzsch. Rubus saxatilis: Christiania (Moe), fl. st. op til Nordmarken (!), Hamar (0.), Kvam 1 nordre Froen (J.), Saltdalen (1819 Somf.). VI. Mieropuccinia Schroet. P. rubefaciens Johs. Galium boreale: Tronfjeld i Tønset (Henning if. Johs.), Drivdalen fl. st. fra Drivstuen og fra elven ved Troldkirken til op 1 birkelierne på Knutshø (!), Hamar (R.); den af Sr. fra Stueflotten på G. boreale anførte sP. Vaillantu* hører formodentlig hid. P. Campanulæ Carmich. Campanula rotundifolia: Skjær- stad 1 Salten 1820 (Somf.), Ulfsfjorden, Gjøvik og Lyngseidet i Tromsø amt (if. Lgh.), Graven i Hardanger (Ha.). P. Virgaureæ (DO.) Libert. Solidago Virgaurea: Chri- stiania (1872 Kiær) fl. st. til op i Nordmarken (!)) Engeviken ved Iddefjorden (H.), Bolkesjø, Krokan 1 Tin, Lilleelvdalen (!), Gausdal (Bj.). P. glomerata Grev. Senecio Jacobæa: Langesund i Lange- sundskloven (1883) !; S. aquaticus: Husø nær Ona fyr i Akerø (0. Dahl). Den sidste er såvel makro- som mikroskopisk ur i id 3 fi B4 AXEL BLYTT. [No. 6. ganske lig den første og kan neppe henføres til den i Plow- right Brit. Ured. and Ust. beskrevne P. Senecionis. P. Dovrensis n. sp. LErigerom alpinus: Kongsvold på Dovre (1887, N. UC. Kindberg) ! Sårene temmelig store, rund- agtige, ofte sammenflydende, på begge bladsider, sortbrune. Kun vintersporer fandtes. Disse er ganske kort stilkede, 38—46 u lange, 16—19 wu brede, ovale-aflange, i begge ender afrundede, eller sjelden lidt afsmalnende mod grunden, på midten noget indsnørede, væggen ru, i toppen noget fortykket med en 5—6 u høi vorte, stilken 5—6 u lang. Afviger fra P. Asteris derved, at sporerne er langt svagere fortykkede 1 toppen og mere afrundede, mindre afsmalnende mod grunden; fra P. Tanaceti er den aldeles forskjellig, bl. a. ved den korte stilk. P. Pedicularis Thuem. Pedicularis Oederi: Dovre: Knutshø 1884 (J.), Jerkin (!), Dalen i Foldalen (UC. Boeck) ! Beskrivelsen passer ikke ganske. An P. Oederi n. sp.? Sårene hos vor plånte uden flek, på begge bladflader, især ovenpå, temmelig store, rundagtige, sortbrune; vintersporerne, den eneste slags sporer, som fandtes, 20—25 øu lange, 10 « brede (mindre end hos P. Pedicularis), ovale — elliptisk ovale, med en kort, nedad ofte kegleformig tilspidset stilk, i begge ender afrundede eller ved grunden lidt afsmalnende, på midten svagt indsnørede, væggen ikke fortykket i toppen eller hos enkelte noget papille- formig fortykket, ved stærk forstørrelse ru. | | P. Ægopodii (Schum.) Link. ÆAHgopodum Podagraria: Mølen i Hurum (1879), Guttu i Skouger, Stilleholmen i Lier, Christiania (!), Hamar (0.). P. Saxifragæ Schlecht. Sazxifraga stellaris: Ovenfor Krokan i Tin (1879), Vinje (!), Røsheim (J.), Jægervand ved Ulfsfjorden (if. Lgh.), Kvalø ved Hammerfest (if. Sr.); 8. cer- nua: nordre Såttelberget i Foldalsfjeldene (!); S. gramulata: Ås (Wr.). 1896 ] OM NORGES SOPARTER. DD P. curtipes Howe. Saxifraga mivalis: Dovre (Somf. herb.), Kongsvold, Drivdalen (!, Høvringen (J.), Tromsø: Fløifjeld (Wm. if. R.). Anm. Sporerne hos S. stellaris 31 øæ lange, 13.5 ø brede, hos S. cernua 24.3—38 øv 1., 16—19 « br., hos S. granulata 27—30 ø 1., sj. 40 , 15—18 ø br., hos S. nivalis 27 ø 1., 13.5—16.2 4 br. Måske er P. curtipes kun en form af P. Saxifragæ. P. Pazschkei Diet. in Hedwigia 1891 p. 1038. Saxifraga oppositifolia: Kongsvold 1889 (); 8. atzoides: Røsbeim (J.), Bardo, i uren ovenfor Lundeng (!), Målselven: Svendborg (Lgh.). P. Blyttii De Toni. (P. Rhodiolæ A, Bl. nec B. et Br.). Sedum Rhodiola: Dovre (BIl.) f. ex. ved Kongsvold (!), Høvringen (J.). P. Ribis DC. Ribes rubrum: Ringebo (Somf.), Jønsberg pr. Hamar (Hi.), Hamar (if. R.), Evenstad i Storelvdalen (0.) !, Lillehammer (sendt til Sch.), Throndhjem in baceis cultis (Lgh.), Rotvold (S.), Ranen (Moe); Chria.: Tøien (L. H. Bang) og i Mærradalen (!), Fredriksstad, Gjeløen (if. S.). P. scandica Johs. Epilobium anagallidifolium: Lomseggen 5—6000' o. h. (Br., P.), Læsje: Hyrjonbotnen (0. Dahl), Knutshø (N.), og Kalvilla på Dovre (!), Tromsø og Javroaive i Reisen- dalen (); ,E. alpinum*: Tromsø if. Sr. (an sp. seq.?), Axel- fjeld (if. Lgh.). P. Epilobii DC. cfr. Johs Bot. Not, 1886 p. 175. ,,Epi- lobium alpinum* et aff.: Filefjeld 1839 (Moe), Bl. herb., Dovre (Moe) !, Stemshesten (0. Dahl), Vefsen (Th.), Tromsø: Fløi- fjeld (M.); E. sp.: Havningberg (Fr. et Henschen), Jæger- vand og Gjøvik ved Ulfsfjorden, Svendborg (if. Lgh.); E. ana- gallidifolium: Bessedør ved Røsvand (Ni.); E. alsinefolhum: Tronfjeld (Forsberg mm E. Exs.); E. palustre: Kongsberg (P.). P. gigantea Karst. Epilobium angustifolum: Bosekop 1841 (Bl. og Moe), Strømsmoen i Bardo (!), Dovre fl. st. i 56 AXEL BLYTT. [No r6 Drivdalen (Moe) !, Drivstuen (J.), Krokan i Tin (), Simodal i Hardanger (if. Tr.). P. Thalictri Chev. Thalictrum minus: Kviljo på Lister (1894) ! P. Trollii Karst. Kåfjord (1841, Moe), Tromsø: Fløi- fjeld (M.), Tromsødalen, Nordkap (if. Sr.), Mestervikøen i Malangen (i selskab med og samtidig udviklet som Æeidium Trollii, som neppe hører hid) !, Lyngseidet, Svendborg (if. Lgh.). P. Blyttiana Lgh. im Bot. Not. 1892. (P. Ranunculi Bl. nec Seym.). Ranunculus auricomus: Lekø ved prestegården Frøvik, III, juni 1881 (T.). P. fusca Relhan. Anemone nemorosa: Christiania ei s)., til op i Nordmarken (1840, Bl., Moe) !, Kongsberg (P.), Vestby, Jevnaker, Skouger (!), Gausdal sanatorium (C.), Graven (Ha.), Søndmøre: Sande (Bj.), Stod (Ni.), Lekø (T.), Alstenø (Moe). IIT udvikles om våren, samtidig med Æeidium leucospermum, som neppe hører hid. P. Palsatillæ Rostr. Pulsatilla vernalis: I otunfjeldene i Våge 1879 (P.), Jerkin på Dovre ()). P. rhytismoides Johs. Thalictrum alpinum: Tromsø (Nissen in herb. Bl.), Svendborg og Bjerkengsæter i Målselven (if. Lgh.), alm. ved Kongsvold og 1 Drivdalen (!), Tronfjeld (Henning), Røsheim (J.). P. Drabæ Rud. Draba incana: Røsheim (J.), Dovre: Jerkin (K.), Kongsvold (Forsberg im E. Exs.), Flåmsæter i Foldalen (!, Bjønådalen i Vefsen (T.), Tromsø, Lyngseidet (Lgh.); D. hirta: Grindadn (1839) og Vasendli i Valders (BI), Ravnanåsi i Urland (!, Dovre fl. st. (Bl. o. a.), Foldalen: Langhø; Storhaug i Søndre Froen (!), Sølasæter i Lom (Moe), Bjønådalen i Vefsen (Th.), Ranen: Andfjeld (!), Tromsø: Fløi- fjeld (M.); D. lactea: Kalvåhøgda ved Bygdin (!), Fuglehø og Å 3 å k 1896.] OM NORGES SOPARTER. DÅ Fuglesæter i Våge (Moe), Dovre fl. st. (Bl.) !, Tromsø (Moe); D. lactea X mwalis: Våge og Lom (Nn.) f. ex. ved Fuglesæter (Moe); Gjeteryggen ved Jerkin (Z.); D. sp. Knutshø lige op i lavbeltet (!). P. Cruciferarum Rud. Cardamine bellidifolia: Sogn på Smørbotnnåsi 1 Jordalen (!), Filefjeld (1839 BIl.), Spiterstul i Visdalen (Br.), Dovre: Nystudalen (Moe), Gjeteryggen (P. Olsson), Foldalen: Storhø (!). Tromsø (B1l.) på Fløifjeld (M.), Fornesbræen - ved Kjosen (Lgh.), Kåfjord (Fr.), Rastegaisa (Balke). P. Fergussoni Berk. et Br. Viola palustris: Vestgård i Berg pr. Frhald. 1879 (H.), Ås (Wr.), Piperen nær Harestuen på Hadeland, Vinje på to steder (!)) Graven (Ha.), Søndmøre: Sande (Bj., Fleskemoen i Målselven (!, Gjøvik ved Ulfs- fjorden (Lgh.); V. epipsila: Bodø, Tromsødal, Tromsø (if. Sr.), Bjerkengsæter 1 Målselven (if. Lgh.), Flekkefjord (!). Veb- lungsnes (uden angivet vert, if. Sr.). P. alpina Fuck. Viola biflora: Røsheim i Lom (J.), Dovre fl. st. ved Kongsvold, Drivstuen (Bl. herb.) !, Foldalen: Bork- hussæter og mellem Krokhaug og Odsæter (!), Throndhjem (R.), Salten (Somf. Suppl.), Strømsmoen i Bardo (!), Tromsø- dalen (if. Sr.), Bjerkengsæter i Målselven, Lyngseidet (Lgh.). P. Morthieri Körn. Geramum silvatieum: Chria. fl. st. f. ex. ved Bryn og Hakkloen (!), Jevnaker, Gran (!), Ås (Wr.), Krekling og Fiskum på Eker (P.), Tin fl. st. i den subalpine region, Ødegården i Rauland, Vinje (!), Grindadn 1 Vang (W.), Nystuen på Filefjeld (if. Sr.) Gausdal (C.), Jerkin (if. Sr.), Kongsvold op i birkelierne under Knutshø, Drivstuen (!), Moen ved Atnesjøen, Tønset subalpin (!), Simodal i Hardanger (if. Tr.), Gjerde i Balestrand (P.), Egsæt i Volden (!, Horg- heim i Romsdalen (if. Sr.), Vefsen (Th.), Saltdalen (Somf. herb.), Målselven: mellem Fleskemoen og Sundli (!), Svendborg; Lyngs- eidet, Skjervø (Lgh.). 58 AXEL BLYTT. [No. 6. P. Geranii-silvatici Karst. Geranium silvaticum: Chria. m. sj., kun fundet på Malmøen (Moe), Gran (!)) Hamar (0., R.), Gausdal sanatorium (OC.), Rauland 11. st. 1 birkelierne ved Lognvikvand, ned til Ødegården (!), Drivstuen, Kongsvold op 1 birkelierne på Knutshø (!, Hatfjelddalen (Ni.), Saltdalen (Somf. herb. og Suppl.), Harstadhavn og Tromsødalen (if. Sr.), Målselven: mellem Fleskemoen og Sundli; Bardo: Rubben (!: Svendborg, Jægervand, Lyngseidet (Lgh.), Nyholmen i Reisen- dalen (!). VII. Leptopuccinia Schroet. P. Arenariæ (Schum.) Schroet. /Stellaria nemorum: Chri- stiania fl. st. 1840 (Moe, Bl) !, Drammen, Mysen (!), Fred- rikshald (H), Ås (W.), Holmestrand (H.), Tim fl. st., Sillejord, Jarlsberg i Guldkronen, Larvik (!), Tvedestrand (S. Lund), Gausdal (Bj.), Drivdalen, Evenstad i Storelvdalen (!), Graven (if. Tr.), Eikesdalen (!), Saltdalen (Somf. Suppl.), Strømsmoen i Bardo (!), Svendborg og Bjerkeng i Målselven (Lgh.); 6. Friesiana: Ås (D; S. alpestris: Strømsmoen i Bardo (1); S. media: Christiania fl. st. (); S. palustris: Lillestrømmen (!)); S. gra- minea: Christiania (Th.) !, Mysen (), Fredrikshald (Fl), Ås og Frogn (Wr.), Holmestrand (H.), Kåfjord (Wm. if. R.); 8. crassi- folia: Chria.: Filipstad (St.); Arenaria trinervia; Christiania fl. st., Gransherred i Thelemarken (!); Sagina procumbens: Rød ved Risør (): S. sazatilis: Tromsø (if. Lgh.); Melandrium sil- vestre: Christiania, Ringebo (!), Simodal i Hardanger (if. Tr.). P. Spergulæ DOC. Spergula vernalis: Kirkøen 1 Hval- øerne (!). P. Chrysosplenii Grev. Chrysosplemium altermifolium: Chri- stiania: Bærum og Asker (1880, H.) !, Ås (Lgh.), Evenstad 1 Storelvdalen (!), Graven (Ha.). P. Veronicarum DC. if. Magn. Ber. Deutsch. Bot. Ges. 1890 tab. 12. Veronica longifolia: Guldkronen ved Jarlsberg, (1883) !; PV. spicata: Brøndøen ved Chria. (1). 1896.] OM NORGES SOPARTER. 59 P. albulensis Magn. 1. c. Veromica alpina: Tin: ovfr. Krokan; Søndre Froen: Storhaug (!); Dovre (BI.) !, Lesje: Hyrjonbotnen (0. Dahl); Tronfjeld (!), Vefsen (Th.), Salten (Somf. Suppl.), Tromsødal, Kvalø ved Hammerfest (if. Sr.), Tromsø (!). P. Malvacearum Mont. Althea officinalis: Ås (1893 W.); Å. rosea: Christiania, fl. st. i haverne og i Slotsparken (1895, Wilhelmine Blytt) !, Larvik 1895 (af. S.). If. W. er den ind- ført til Ås med udenlandsk frø af Althæa officinalis. Ved Christiania viste det sig også ved forespørgsel, at de angrebne stokroser var avlede af frø, som var forskrevet fra udlandet (!). P. Circææ Pers. Circæa alpima: Christiania (1840 Moe). fl. st. (!), Larvik, Evenstad i Storelvdalen (!). P. Ptarmicæ Karst. Myc. Fenn. p. 41. Achillea Ptar- mica: Chria.: Tøien 1840 (Moe); Fredrikshald, Holmestrand (H.). P. Asteris Duby. Centaurea Scabiosa: Christiania, Gran (!). Anm. P. Ptarmicæe Karst. Sporerne 38ø 1., 19ø br., med en stilk, som er kortere end den halve spore. P.Asteris Duby. Sporerne40—50 4 1, 13—16.2 ø brede, med en stilk, som er af længde med den halve spore eller længere. P. subtecta Rostr. Cirsium heterophyllum: Chria. i Mærra- dalen (1881) ! P. Holboellii (Horn.) Rostr. (P. Thlaspeos Schub.). Arabis mrsuta a et 8 glaberrima: Mølen i Hurum, fl. st. ved Holme- strand, Sandø og Vasserland i Tjømø, Skouger, Røken ()), Christiania fl. st. (Bl.) !, Rauø i Onsø (!), Hamar (0.), Ramsø i Modalen (Bryn), Snåsen (Ni.); Å. petræa: Storvoldsæteren i Gruvedalen (0. Dahl); Å. alpina: Gudvangen (if. Sr.); Draba hirta: Dovre (B1.), f. ex. på Knutshø (K.); Erysumum hieraeii- fohum: Kåfjord (Moe); E. chewranthoides: Røsheim (J.). P. Glechomatis DC. Glechoma hederacea: Christiania (1879) fl. st. (1), Mysen ()), Engevik ved Iddefjorden (H.). 60 | AXEL BLYTT. [No. 6. P. annularis (Strauss) Wint. Teucrum Scorodoma: fl. st. ved Farsund og på Lister (1894) ! Gymnosporangium Hedw. | G. clavariæforme (Jacq.) Rees. I. Crategus monogyna: Christiania (1840 Moe), Ås (Wr.), Ringerige: Nes (Bj.); Lang- åren pr. Drøbak, Rauø i Onsø, Mølen i Hurum, Langø ved Holmestrand, Sandø og Vasserland i Tjømø, Lekerø ved Risør, Sandø i Dybvåg (!), Ullensvang (Sørensen); UC. sanguinea: Ås (W.); C. sp.: Chria.: Tøien (). III. Juniperus commumis: Chri- stiania fl. st. (1840 Moe, Bl.) !, Bjørnevåg på sengen ved Frstad. (!), Ås (Wr.), Lier (Sch.). G. tremelloides Hartig. I. Pyrus Malus: Kirkøen i Hvaløerne (!), Engeviken ved Iddefjorden, Berg ved Frhald. (H.), Mysen, Gjeløen (!), Ås (W.), Christiania (1840 Moe, BI.) !, Modum, Randsfjorden (S.), Hamar (0.), Lillehammer, Drøbak fl. st., Horten, Mølen i Hurum (!), Bollærene (W.), Larvik, Vas- serland og Sandø i Tjømø, Langesund, Bamle, Porsgrund (!), Kragerø (Jg.), Risør, Lyngør, Dybvåg 1l. st., Borø (!), Søndeled (Jg.), Mandal (F.), Flekkefjord, Jelse i Ryfylke, Stordøen, Godø- sund, Volden, Sæbø ved Hjørendfjord (!) o. a. st. 1 Søndmøre (Bj); I. Sorbus Aria: Chria.: Malmøen 1839 (Sch.), Asker, Langø ved Holmestrand, Bastø, Langesundsodden, Gjetekleven o. a. st. i Bamle, Jomfruland (!, Langø ved Kragerø, Risør (Jg.), Lyngø og Kjeholmen ved Lyngør, Askerø og Sandø i Dybvåg (!), Tromø ved Arendal (Th.), Christianssand (Moe in herb. Bl.), Flekkefjord, Stedjeberget i Sogndal i Sogn (). HI. Juniperus communis: Chria.: Nesøen, Hval (!); Ås (Wr.). Må G. Juniperinum (L.) Fr. I. Sorbus Aucuparia, alm. gjennem hele landet fra Lister (!) til Lyngen (Jg.) og Elvenes i Sydvaranger (Th. Fr.), og rimeligvis sålangt nord, som rognen voxer, fra øst til vest, fra søen op i fjelddalene; den er noteret for såmange steder, at jeg ei vil opregne dem; de ældste exemplarer i herb. er samlet af Bl. og Sch. 1837; I. 1896.] OM NORGES SOPARTER. | 61 S. hybrida:- Christiania (!, Ås (Wr.), Kaupanger og Stedje- berget i Sogndal (!), Lekø prestegård (!); Mosterhavn på formen * Meimichii (1); I. S. scandica: Ås (W.); I. 8. americana: Ås Wr.); TT. Juniperus communis: Christiania (1840 Moe), fl. st. (), Ås (Wr.), Slevik i Onsø ()), Graven, på nålene (Ha.), Myklebust 1 Sande i Søndmøre (Bj.). Anm. Et æcidium på Pyrus communis er angivet for Askevold prestegårds have. Det hører måske til G. Sabinæ (Dick.) Wint. eller kanske snarere til G. clavariæforme, som if. Plowright også kan have æcidier på pæretræer. Også på Cotoneaster vulgaris har jeg fundet et æcidium ved Christiania (1877) !. Til hvilken art dette hører, ved Jeg ikke. Triphragmium Link. T. Ulmariæ (Schum.) Link. Spirea Ulmaria: Kråkerøen ved Frstad., Gjeløen, Son, Rakkestad, Mysen (!), Ås (W.), Christiania (Bl.) fl. st.-(!, Hamar (0., Ringebo, Jevnaker, Vinje, Røken, Skouger, Holmestrand, Hillestad i Jarlsberg, mellem Freibergvik og Vallestad, Åsgårdstrand, Tjølling, Tromø ved Arendal, Risør (!, Christianssand (F.), Mosterø (!), Graven (Ha.), Søvde 1 Søndmøre (Bj.), Vefsen (Th.), Salten (Somf. Suppl.), Alstenø (Moe), Bodø, Tromsødal (xf. Sr.), Lyngseidet (if. Lgh.), Alten (Moe). T. Filipendulæ (Lasch.) Pass. Spirea Filipendula: Chria. fl. st., f. ex. Hovedøen, Ostøen, Brøndøen, Fornebo, Hesthagen i Asker (1880), Drøbakslangåren, Gjeløen ()). Phragmidium Link. P. Potentillæ (Pers.) Karst. Potentilla argentea: Chbri- stiania (1840 Moe), fl. st. (, Gran (I) Ås (W.), Mysen, Onsø, Hvaløerne på Kirkøen (!), Berg ved Frhald. (H., Tjømø, Tromø, Sætersdalen (!)) Graven (Ha.), Eikesdalen, Sundalen (!). P. Tormentillæ Fuck. —Potentilla Tormentilla: Mysen, Drammen II, sept. 189 (). | 62 AXEL BLYTT. [No. 6. P. violaceum (Schultz) Wint. Rubus Radula: Bergan 3/4 mil syd for Sandefjord (Jg.), Kragerø (Homan in herb. BL), Risør (Jg., Tromø (!) og Hisø (F.) ved Arendal, Tvede- strand (S. Lund) og Mallø ved Grimstad (Lindeberg in herb. BI.) Lillesand, Kvåse 1 Høivåg (F.), Christianssand (Moe in herb. BI.), Mandal (BI. herb.); R. Lindeberg: Arendal (F'); R. villi- caulis: Mosterø, Lervik på Stordø, Bjelland i Kvinherred (!); R. thyrsoideus: Arendal (F.); R. sp.: Lyngør (1). P. Rubi (Pers.) Wint. Rubus saxatilis: Christiania (1840 Moe), 1l. st. til op i Nordmarken, Gran, Røken (!), Drammen ÆlLr Ås (W.), Mysen (!, Hamar (if. R.), Evenstad 1 Storelv- dalen, Rauland (!, Øifjord (if. Tr.), Molde (if. Sr.), Skjervø (if. Lgh); BR. cæsms: Langø ved Hstrand. (); R. fruticosus: Kirkøen i Hvaløerne (!, Tønsberg (F.), Risør og Lyngør (!); R. fissus: Laster (1); R. corylifolius: Nevlunghavn, Helgerå, Tønsberg (F.), Tromø ved Arendal (!); R. thyrsoideus: Kragerø (Homan in herb. Bl.; R. Lindeberg: Arendal (F.); R. sp.: Bodø (if. Sr.) P. subcorticium (Schrank) Wint. Rosa camina s. 1. (ca- nina, glauca, coriifolia): Bl. herb. uden voxested, Son (!), Drøbak (Wr.), Ås (W.), Christiania, Drammen, Bastø (!)) Holmestrand (Kiær), Hiterdal, Lister, Flekkefjord (!, Eide, Vik og Simodal i Hardanger (if. Tr., Bergen (!, Balestrand (P.), Eidsvåg 1 Neset, Molde (!)) Sande: Søndmøre (Bj.), Bodø (if. Sr.); R. vil- losa: Kråkerøen ved Frstad. (!)) Christiania (B1l.) !, Hamar (Kiær), Ringebo (Somf.), Holmestrand (H.), Tin, Risør, Flekke- fjord (9, Volden i Søndmøre (!), Vagnviken pr. Thjem. (Bryn); R. cinnamomea: Christiania (Bl) !, Rakkestad (!, As (Wr.), Hamar (Kiær), Tinoset (!, Bæverdalen (P.), Vefsen (Th.); R. rubiginosa: Larvik (!, Langesund (Tråen); R. pimpwmellifoha: Mosterø (!); R. sp. culta: Christiania (1840 Moe) !, Larvik (!), Volden i Søndmøre (Bj.). P. tuberculatum J. Mill. Rosa camina: Chria. ved Lian (), Mandal (F.), Søvde og Vågen i Søndmøre (Bj.); R. glauca: 1896.] OM NORGES SOPARTER. 63 Mølen i Hurum 1879, Sandø i Tjømø (!), Risør og Søndeled (Th.), Molde (); R. villosa 8 glabrata: Vogsø i Sandø, Sønd- møre (!); R. rubiginosa: Mandal (F.). P. Rubi-idæi (DC.) Karst. Rubus idæus: Moss, Hallangen, Ås, Neset ved Bundefjorden, Mysen (!), Christiania (Somf.), fl. st. til op i Nordmarken, Jevnaker (!)) Sørum i Ådalen (W.), Stange, Birid (!), Svatsum, Bæverdalen (P.), Dovre (B1.), Løsset (Kiær) og Evenstad i Østerdalen (!), Hiterdal, Tin fl. st., Rau- land, Drammen, Holmestrand, Horten, Borre (!), Tønsberg (F.), Sandefjord (P.), Larvik, Søndeled, Tromø, Flekkefjord (!) Simodal (if. Tr., Graven (Ha.), Bergen (!, Balestrand (P.), Søvde og Volden (Bj. Throndhjem (S.), Vefsen (Th.), Ranen (Moe), Saltdalen (Somf. Suppl.), Bardo fl. st. (!)) Tromsødalen af. Sr.), Nyholmen i Reisendalen ()). Kenainents Schlecht. X. carbonarius Scblecht. Sanguisorba officmalis: Lister ved Høiland pr. Helvig, Skjemme (I. II. 9—*1/7 1894) ! Chrysomyxa Ung. C. Ledi DBy. (I. Picea Abies). IH—I. Ledum palustre: Polmak ved Tanaelven i mængde (Wahlenb.); Bosekop (if. Lgh.). Det er værd at mærke dens forekomst på disse steder, hvor den anden vertplante, granen, mangler. C. Rhododendri (DO.) DBy. Rhododendron suave (cultum): arktiske Norge (sandsynligvis Tromsø), indført med i potte dyrket Rhododendron (if. Lgh.). C. Pyrolæ (DC.). Rostr. Pyrola rotundifolia: Christiania fl. st., Evenstad i Storelvdalen, Kongsvold (!, Tromsø (Wm. if. R.); P. minor: Christiania, Evenstad (!) Lilleelvdalen (if. R.); P. seeunda: Christiania (B1.), Digerud pr. Drøbak, Rauland (1), Mandal, Bosekop (BI1.), Sakkavarre i Alten (Moe). 64 AXEL BLYTT. [No. 6. C. Empetri (Pers.). Rostr. Empetrum migrum: Kirkøen i Hvaløerne (!, Berg ved Frhald. 1879 (H.), Christiania fl. st. op på toppen af Mellemkollen, Hiterdal, Vinje, Rauland, Jomfru- land, Mosterø (!), Graven (Ha.), Gausdal (Bj.), Storhaug i søndre Froen, Lilleelvdalen, Foldalen, Dovre fl. st. i Drivdalen til over birkegrændsen, Målselven (!, Harstadhavn, Tromsødal, Hammerfest (if. Sr.) Jægervand ved Ulfsfjord (if. Lgh.), Sør- kjosen, Tørfosmo og ved birkegrændsen på Javroaive i Reisen- dalen, Alteidet (. II alm., IIT ved Tromsø (if. Lgh.). C. Abietis (Wallr.) Ung. Picea Abies: Christiania 1879 fl. st. og ei sj., til op i Nordmarken, Ås, Skouger, Sande, Holmestrand, Tromø ved Arendal, Sillejord næsten til gran- grændsen, alm. hele veien lige fra Meheien til Mogen, Øde- gården i Rauland og Vinje; Gjeløen; Vestby i Akershus amt, Evenstad i Storelvdalen (!, Hamar (if. R.). Melampsora OCast. M. Helioscopiæ (Pers.) Cast. Euphorbia Helioscopia: Ohri- stiania (1840 Bl., Moe) !:; E. palustris: Christiania (DÅ M. Lini DC) Tul. Linum catharticum: Christiania (1839 Bl., Moe) !, lige op til Tømter i Nordmarken (!); Hvaløerne Son, Gran (), Hamar (0.), Eker (P.), Holmestrand, Langesund, Porsgrund, Risør, Lister (!), Jæderen, Godøsund i Tysnes, Indre Søvde i Rødve (!) og Vogsø i Sandø i Søndmøre (Bj.). M. farinosa (Pers.) Schroet. Salix caprea: Christiania (BI.) !, Ås (Wr.), Hamar (0.), Øier (P.), Drammen, Vestfjord- dalen (!), Christianssand, Søndre Undal, Spind, Selegrod ved Farsund (F..), Lister, Suldal (!), Hardanger alm. (if. Tr.), Sønd- møre fl. st. (Bj.), Throndhjem (Nil; $S. phylicefolia: Tromsø- dalen (if. Sr.); S. Lapponum? (,,8. lapponica* Sr.): Tromsø (if. Sr.). f. sparsa ! soris uredosporiferis minutis, sparsis: Saliz caprea: Asker (Somf. herb.) o. a. st. ved Christiania (Moe), 1896.] OM NORGES SOPARTER. 65 Larvik, Askøen ved Bergen (!), Reisendalen (vertplanten lidt uvis) !: S. aurita: Christiania (1); S. migricams: (sori teleuto- sporiferi epiphylli aut amphigeni): Christiania til op 1 Nord- marken (Moe) !, Ås (Wr.), Rakkestad, Drammen, Bolkesjø (!). M. Hartigii Thim. Salix viminalis: Ås (Wr.); S. cfr. caprea »x viminalis: Smålenene (Hagen), Ås (Wr.), Lister (!)), Sønd- møre (Bj.). Pyknideformen, Cæoma confluens (Alb. et Schw.), på Ribes rubrum: Altenelven (Moe), Hamar, Lilleelvdal (if. R.); R. alpinum: Hamar (if. R.). M. mixta (Schlecht.) Schroet. Salix repens: Lister, Moster- havn (!), Kongsberg (P.); 8. purpurea: Ås (Wr.), Christiania (1). Pyknideformen, Cæoma Orchidis (Alb. et Schw.), på Orchis latifolia: Tjømø: Treidene (). M. vitellinæ (DOC.) Thim. Salix pentandra: Christiania 1880 (!) 11. st., Ås (Wr.), Mysen, Rakkestad (!), Herland (Om.), Drammen (!). M. reticulatæ n. sp. Salix reticulata: Sværholdt i Fin- marken (1879 M.), Tromsødalen (under navn af ,M. mixta* Sr., men vistnok denne nye art); Bardo på Rubben og Jertni- varre (!), Dovre fl. st., f. ex. ved Kongsvold og Jerkin (!), Fol- dalsfjeldene ved Odsæter og på Såttelberget (!. Denne nye art er meddelt i Erikssons Fungi Scand. exsice. n. 3810 c. fra Jerkin under navn af M. Salicis capreæ. Den kan charakteri- seres således: Sommersporehobene rundagtige, temmelig små, på bladenes underside; sommersporerne piggede, kugleformede eller ovale, 17—27 u; parafyserne talrige, større end hos de andre arter, omtrent 86 wu lange, i toppen 30—35 u i tversnit, hovedformig fortykkede eller kølleformede, deres væg lige til 6—7 u tyk; vintersporehobene på bladenes overside, temmelig små, sortbrune; vintersporerne 40 u lange, omtrent 11 øv brede. Udmærket ved parafyserne, som er større og mere tykvæggede end hos alle de andre arter. M. alpina Juel in Öfv. K. V.'A. Förh. 1894 n. 8 p. 417. * Salix herbacea: Storlifjeld i Meraker (Hoffstad), Voss, (BI.), Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 6. 5 Heder 41 Å ol he 66 AXEL BLYTT. [No. 6. Grotlien (J.), Lomseggen (P.), Dovre (Kiær o.a), Vangi Valders, Norefjeld (W.), Hovlandsfjeld på Modum (Moe); Vest- fjorddalen: ovenfor Krokan (!)); S. polaris Dovre (J.). M. arctica Rostr. Salix glamuca: Saltdalen 1819 (Somf.), Ranen (Moe), Repvåg (Balke); S. migricans: Kongsvold ()), Tanen ved Lerpollen (Balke); S. herbacea: Høvringen? (J.), Tromsø (Lgh.). Anm. Følgende Melampsoraformer på Salixarter tør jeg af mangel på vintersporer ikke bestemme: Salix stipularis: Drammen (!); S. glauea: Filefjeld 1839 (Moe), Tin (!)) Lomseggen (P.), Sjodalen (Knudsen). Tromsø (!), Reisendalen (Jg.): S. phylicefolia: Alten (Moe), Opdal, Dovre (!); S. Lapponum: Vefsen (Th); S. lanata: Dovre (); S. hastata: Chria. i alpe- bænkene på Tøien (Moe), Dovre (!), Vefsen (Th.), Målselven (!), Reisen- dalen (Jg.); S. arbuscula: Dovre (!); S. myrsinites: OChria.: Tøien i alpe- bænkene (W.), Tromsø (); S. nigricans: Christiania (Kiær), Hamar (0.), Holmestrand (H.) !, Tin (!, Graven (Ha.), Vefsen (Th). M. Tremulæ Tul. Populus tremula: først fundet ved Chri- stiania (Bl., Moe) !, senere m. a. st.: Mysen, Rakkestad, Ås, Gjeløen, Hallangen, Kirkøen, Storelvdalen (!), Øier, Kongs- berg (P.), Drammen, Vinje (!)) Tromø ved Arendal, Moi i Lunde, Mosterhavn, Askøen ved Bergen (!), Throndhjem (Ni.). Til en M. på P. tremula, men uvist om til denne, hører if. Sydow Ured. exsice. n. 691—692 Cæoma Chelidonii Magn,, som er fundet på Chelidomum majus ved Christiania (Wr.) ! og Hamar (0.). i M. æcidioides (DC.) Schroet. Pyknideformen, Cæoma Mercurialis (Mart.) Lk., er fundet på Mercurialis perenmis på Rauø i Onsø (1880), ved Løknesbråten ved Christiania, på Tjømø (!) og ved Versvik ved Frierfjorden (D.). M. pinitorqua Rostr. Pyknideformen Cæoma pinitor- quum Å. Br. er fundet i planteskolen ved Kjørefjord på Lister på , Pinus montana var. pumilio* (Mossige). M. populina (Jacq.) Lév. Populus monilifera: Christiania 1840 (Moe); P. balsamifera: Mysen (!), Christiania (Wr.), Jarls- 1896.] OM NORGES SOPARTER. 67 berg, Larvik (!); P. candicans: Ås (Wr.), Christiania, Ohri- stianssand (!); P. migra: uden voxested i Bl. herb., sandsyn- ligvis fra Christiania. M. Hypericorum (DC.) Schroet. Hypericum perforatum: Christiania 1879 (!); H. quadrangulum: Berg.ved Fredrikshald (H.), Mysen, Gjeløen (), Ås (Wr.), Christiania, op til Nord- marken, Gran, Holmestrand, Vinje, Tromø ved Arendal (!), Dybvåg (Th.), Moi i Lunde (!), Graven og Odde i Hardanger (Ha.), Bremangerpollen (0. Dahl), Sande i Søndmøre (BJ.); H. montamm: Risør (Jg.). M. vernalis Niessl. På Saxifraga granulata, først fundet af Bl., udentvivl ved Christiania, senere sammesteds (Brøgger), i Onsø (med Cæoma), på Gjeløen og ved Langesund (!). Cæoma Saxifragarum (DOC.) Schlecht., som sandsynligvis hører hid, er foruden, som ovfr. nævnt, på $. granulata også fundet på S. oppositifolia: Dovre fl. st. til op 1-lavbeltet (R.) !, Odde i Hardanger (Ha.), Rubben, Lihammeren i Bardo, Javre- oaive i Reisendalen (!), Jægervand og Axelfjeld (if. Lgh.); S. mzoides: Dovre (1841, Moe o. åa.) !, Foldalsfjeldene (!), Lille- elvdalen, Tronfjeld til 5000' o. h. (R., E.), Skeikampen i Gaus- dal (Bj.), Saltdalen (Somf. Suppl.), Vefsen (Th.), Tromsø (Wm., M.), Rubben og Salvasskarfjeld i Bardo, Javreoaive i Reisen- dalen (!), Jægervand (if. Lgh.); S. cæspitosa: Dovre 1841 (Moe), til 4500' o. h. (!), Tronfjeld (R.); S. adscendens: Dovre (BI.) !, Smålenene (Hagen); S. rwularis: Dovre: øverst ved Spren- bækken 4500—4800' o. h. (1). M. betulina (Pers.) Tul. På Betula verrucosa og B. odo- rata, først fundet af Somf., alm. gjennem hele landet fra de sydligste dele til de nordligste, fra øst til vest, fra havet op til birkegrændsen. Den er således fundet i Smålenene, ved Arendal, Flekkefjord, Bergen (!), Tromsø (Sr.), ved Jerkin og Kongsvold o.s.v. (). På B. nana: i den botaniske have ved Christiania (W.), på Bolkesjøheien (!) og Jonsknuten (P.), i Å [No. 6. 68 AXEL BLYTT. Tin Ål. st. (1), Gausdal sanatorium (C.), Dovre og Foldalen (), Tromsø (Lgh.); ,,B. lenta og populifoha*: Ås (Wr.). M. sparsa Wint. Arctostaphylos alpima: Bergen 1879 (Magnus), alpebænkene i den botaniske have ved Christiania på den dyrkede plante (!), Ålgård i Ly på Jæderen (!), Stor- tuen ved Molde (if. Sr.), mellem Bosekop og Elvebakken (if. Lgh.). Melampsorella Schroet. M. Cerastii (Pers.) Schroet. Stellaria graminea: Tjømø 1881 (!), Horgheim i Romsdalen (if. Sr.); S. Friesiana: Rakke- stad (1); Cerastiuum vulgatum 8 alpestre: Nordreisen (); UC. tri- gynum: Javreoaive sammesteds (Arnell). M. Aspidiotus (Peck) Magn. Polypodium Dryopteris: Chri- stiania fl. st., Hallangen, Skouger, Holmestrand, Sande, mellem Freibergvik og Vallestad, Nykirke i Borre (!), Sandefjord (P.), Sørum i Ådalen (1879, W.), Gausdal (Bj.), Lomseggen (P.), Evenstad 1 Storelvdalen, Rauland, Vinje (!), Mandal (F..) Jordal, Eide og Simodal (if. Tr.) og Graven i Hardanger (Ha.), Bale- strand og Lekanger i Sogn (P.), Borgund, Volden (!) og Lars- nes i Søndmøre (Bj.), Throndhjem (if. R.), Vefsen (Th.), Strøms- moen i Bardo (!), Tromsødal 'og Tromsø (if. Sr.), Lyngseidet, Jægervand ved Ulfsfjorden, Bosekop (if. Lgh.), Alteidet (!). Pucciniastrum Otth. P. Epilobii (Chaill.) Otth. Epilobium angustifolium: Chri- stiania 1879 fl. st., Mysen, Moss, Holmestrand, Guldkronen ved Jarlsberg, Hiterdal (!); E. palustre: Tromsødalen (if. Sr.). P. Circææ (Schum.) Speg. OCircea alpina: Christiania 1880 fl. st., op i Nordmarken, Suldal, Tveterås i Fane, Øverås i Siradal i Eikesdal (!); C. intermedia: Store Godø i Tysnes (!). 1896.] OM NORGES SOPARTER. 69 Thecopsora Magn. T. areolata (Wallr.) Magn. Prunus Padus: Christiania (1840, Moe), ei sj. (1), Ås (W.), Son, Moss, Gjeløen, Mysen, Gran, Jevnaker, Biri, Ringebo op til Tullien, Lilleelvdalen, Evenstad i Storelvdalen (!), Ringerige (Bj.), Tin, Vinje, Rau- land, Drammen (!), Holmestrand (Bj.), Foden annex, Borre, Guldkronen ved Jarlsberg, Larvik, Langesund, Tromø ved Arendal (!), Risør (Jg.), Christianssand (F.), Bergen (!), Thrond- hjem (R., Ni.). T. Vacciniorum (Link.) Karst. Myrtillus uliginosa: Berg ved Frhald. (Ha.), Mysen, Moss, Christiania 1878 (!), Eidskogen (fundet i en rakkelhøne, som fra dette sted var sendt til zoo- logisk museum) !, Jondalen, Bolkesjø (!), Jonsknuten og Ble- fjeld (P.), Hiterdal, Tin, Flekkefjord, Egersund, Hougstad i Helleland, Ogne på Jæderen, Tysnesø (!), Odde, Simodal (if. Tr.), Nestun og Askøen ved Bergen (!), Markenes ved Bals- fjorden (if. Lgh.); M. mgra: Engeviken ved Iddefjorden (H.), Mysen, Rakkestad, Gjeløen, Moss (!), Ås (W.), Christiania, Digerud pr. Drøbak, Drammen, Holmestrand, Horten, Tøns- berg, Nøtterø, Larvik (!), Blefjeld (P.), Tin, Hiterdal, Sillejord, Mogen, Tromø ved Arendal, Flekkefjord (!), Odde og Simodal (if. Tr.), Nestun og Askøen ved Bergen (!), Søndmøre (Bj.), Lillehammer, Blåkampen ved Atnesøen (!), Throndhjem (Ni.), Gjøvik ved Ulfsfjorden (if. Lgh.); Vaccinium vitis idea: Enge- viken ved Iddefjorden (H.), Ødegården i Rauland (!), Sande i Søndmøre (Bj.), Jægervand (if. Lgh.), Alten 1841 (Moe). T.? Pyrolæ (Gmel.) Karst. Pyrola rotundifolia: Ringebo (BL. herb., verten lidt uvis); P. minor: Søndmøre (vert lidt uvis, Bj.), Kongsvold op 1 vidiebeltet (R.) !, Dombås, Rauland, Rubben i Bardo (!), Tromsø (if. Sr.), Nyholmen i Reisendalen (), Jægervand (if. Lgh.); P. seemda: Ringebo 1836 (Somf. herb.), Lilleelvdalen (if. R.), Christiania (1840 Moe), Hallangen (Th.), Blefjeld (Wr.), Jevnaker (!), Hamar (0.), Lillehammer (!), op 70 AXEL BLYTT. [No. 6. Gausdal (Bj.), Volden i Søndmøre (Bj.), Vefsen (Th.), Rubben i Bardo (!), Fløifjeld ved Tromsø (Wm. if. R.), Snefondfjeld 1 Reisendalen i birkebeltet (Jg.), Talvik (J. Vabl in herb. BÅ.); P. chlorantha: Christiania (BI. herb.); P. umflora: Hankø 1 Onsø (H.), Christiania (!), Hamar (0.), Lilleelvdalen (if. R.). * T. Agrimoniæ (DOC.) Diet. Agrimonia Eupatoria: Chri- stiania fl. st. f. ex. Malmøen (1878) og Ormøen, Sandviken, Asker, mellem Ravnsborg og Leangbugten (!). Cronartium Fr. C. asclepiadeum (Willd.) Fr. På Vincetoxicum fuscatum: Christiania ved Langvik på Bygdø 1894 (1). C. faccidum (Alb. et Schw.) Wint. Pæomia sp. (culta): Chria.: Tøien 1842 (Moe), Bygdø; Ås (Wr.). C. ribicolum Dietr. Ribes sp. (culta): Bergen 1885 (0.); PE. nigrum: Moss (!); Chria.: Bygdø (S.), Ås (W.); R. aureum: Chria.: Bygdø (!). Pyknideformen, Peridermium Klebahni Rostr., på Pinus Strobus: Ås (W.) ! Endophyllum Lév. E. Sempervivi (Alb. et Schw.) DBy. — Sempervivum tec- forum: Årøsund på Nøtterø 1881 (F.) ! Coleosporium Lév. C. Senecionis (Pers.) Fr. II—IlIT: Senecio vulgaris: Chri- stiania (!), Risør (Jg.); S. silvatteus: Berg ved Frhald. (vert- planten lidt uvis, H.), Holmestrand, Larvik (!), Dybvåg (Th.). C. Sonchi (Pers.) Schroet. emend. II—IIIL. Sonchus ar- vensis: Berg ved Frhald. (H.), Kirkøen i Hvaløerne (!), Ås (Wr.), Mysen (!), Christiania (1840 Moe) 1l. st. (!), Hiterdal (!); 1896.] OM NORGES SOPARTER. 1 S. oleraceus: Berg ved Frhald (H.), Christiania (1840 Moe) !; S. asper: Christiania (Kiær) !, Moss (1); hid hører vel også en C. på Lactuca muralis: Chria.: Nesøen (!). C. Tussilaginis (Pers.) Kleb. II—IIL. Tussilago Far- fara: Moss, Mysen, Ås (1), Christiania (1840 Moe, Bl.), fl. st. (1), Drammen (!), Eker fi. st. (P.), Larvik (!), Throndhjem (if. Lgh.). C. Inulæ (Kze.) Fisch. Til denne art hører vel en C., som er fundet på Inula saliema: Chria.: Fornebo, Malmøen, Ulv- øen (!); Holmestrand: Langøen (!). C. Campanulæ (Pers.) Lév. II—IIL. Campanula rotundi- folia: Berg ved Frhald. (H.), Mysen (!), Uhristiania (1840 Moe, BI.) !, Enebak (Balke), Nes i Hallingdal (Thesen), Tin, Vinje, Jomfruland, Bamle (!), Kragerø (Jg.), Arendal, Flekkefjord (F'), Lister, Mosterøen (!), Odde, Eide (if. Tr.), Graven (Ha.), Sønd- møre: Sandø (Bj.), Dovre (N.), Gjøvik ved Ulfsfjorden, Lyngs- eidet, Skjervø (if. Lgh.); GC. persicifolhia: Christiania fl. st., Hal- langen, Gran, Langesund (!), Dybvåg (Th.); UC. rapunculoides: Christiania fl. st. (!), Ås (W.), Kongsberg (P.); UC. Trachelium: Christiania (Kiær), Tromø ved Arendal (); GC. latifolia: Chri- stiania fl. st. (1) C. Melampyri (Rebent.) Kleb. Melampyrum pratense: Chri- stiania (1840 Moe), fl. st. (!), Ås (!, Drøbak (Wr.), Horten (K.), Falkensten, Hiterdal, Flekkefjord, Suldal, Godøsund, Bergen (!); M. silvatteum: Christiania fl. st., Hiterdal (!), Hamar (if. R.); M. sp. (en af de to foreg.): Tin, Holmestrand (!). C. Euphrasiæ (Schum.) Wint. Rhinanthus major: Tin (!); E. minor: Egersund, Tin (!); R. sp. (en af de to foregående): Berg ved Frhald. (H.); Euphrasia officimalis: Hvaløer: Tisler; Frhald.: Berg (H.), Mysen (!), Ås (Wr.), Christiania (1840 Moe) fl. st. (!), Holmestrand (!); hid hører vel også en OC. på Odontites rubra: Chria.: Arnestad (Th.). 72 AXEL BLYTT. [No. 6. V Anm. Æeidierne til Coleosporiumarterne findes if. under- søgelser af Klebahn o. a. på nålene af Pinus silvestris 0. a. arter af samme slægt. Skjønt disse æcidier er biologisk for- skjellige, lader de sig dog ikke skille morphologisk. Jeg an- fører dem derfor her under et. ZÆeidier på nålene er fundne hos os: Pinus silvestris: Kråkerø ved Frstad. (!), Christiania (Moe) !, Skouger, Holmestrand, Risør (!), Graven (Ha.); P. austriaca (eulta): Chria.: Tøien (Moe); ,P. rigensis* (eulta): Chria.: Tøien (Moe). De Coleosporiumarter, som har sme æcidier på furenåle, er følgende: 0. Senecionis (Perider- mium oblongisporium Fuck.), C. Tussilaginis (P. Plow- rightii Kleb.), C. Sonchi (P. Fischeri Kleb.), C. Inulæ (P. Klebahni Fisch.), C. Euphrasiæ (P. Stahlii Kleb.), C. Melampyri (P. Soraueri Kleb.), ?C. Campanulæ (P. Rostrupii Kleb.). C. Sorbi (Qudem.) Lgh. (Melampsora Ariæ Sacce.). Sorbus Aucuparia: Christiania på Hovedøen (1894 Lgh.) og Ostøen og ved Øverlandselven nær Kokkerud (!). Æcidium Pers. Æ. Ranunculacearum DC. Ramumneculus auricomus: Chri- stiania (Moe, Th.), As (Wr». Æ. Actææ Opiz. Actæa spicata: Christiania (BÅl.) Ål. st. (), Jevnaker (!), Krekling og Kongsberg (P.), Holmestrand (H.), mellem Freibergvik og Vallestad, Drivstuen på Dovre (!), Saltdalen (Somf.), Lundeng og Strømsmoen i Bardo (!). Æ. mamillatum (Somf.) Lgh. (Æ. circinans Eriks.). Ac0- nitum septentrionale: Christiania fl. st. (Bl., Moe, 1840) !, Gran, Jevnaker, Biri (, Gausdal (Bj.), Ringebo (Bl.), Tofte (Moe), Drivstuen og Nærstadvolden i Drivdalen (!), Løsset i Øster- 1896.] OM NORGES SOPARTER. 73 dalen (Kiær), Throndhjems stift (Bryn), Vefsen (Th.), Alstenø (Moe), Junkersdalen i Salten (D.). Æ. Trollii n. sp. Trollius europæus: Kåfjord 1841 (Moe), Rubben og Lihammeren i Bardo, Mestervikøen i Malangen (!). Ligner Æ. mamillatum, men er neppe identisk med dette, på grund at den forskjellige geografiske udbredelse. Det er heller ikke sandsynligt, at det hører til Puceinia Troll; deres udbredelse lader ikke til at falde ganske sammen, og de er udviklede samtidig. Æ. leucospermum DOC. Anemone nemorosa: Christiania (1840, Moe, BI), fl. st. lige op til Kikut o. a. st. i Nord- marken (!), Kråkerøen ved Frstad. fl. st., Gjeløen (!), Ås (W.), Skouger (!), Sandefjord (P.), Tjømø, Vasserland (!), Uhristians- sand (F.), Godøsundsøen 1 Tysnes (!), Graven (Ha.), Søndmøre: Sande (Bj.), Atnesjøen (!, Throndhjem (if. R.), Stod (Ni.), Lekø (T.). Er sandsynligvis et isoleret Æeidium. Æ. Grossulariæ Schum. (p. p.): Ribes alpinum: Chri- stiania: Nesøen, Brøndøen på den vilde, Oscarshal på den dyrkede vertplante; R. ,Gordomanum*: Ås (Wr.). Hører for- modentlig til en heteroecisk Puccinia med II—1IT på Carex sp. Cfr. Puccinia Magnusii og P. Pringsheimiana. Æ. Angelicæ Rostr. Angelica silvestris: Ohria.: Myrås i Nordmarken 1882 (Th.); Graven (Ha.), Tromsø (Wm.). Æ. Prunellæ Wint. Prunella vulgaris: Tisler i Hval- øerne 1880 (H.), Graven (Ha.). Æ. Sonchi Karst. Sonchus arvensis: Bastø ((H.), Brøndøen ved Chria. (!). Æ. strobilinum (Alb. et Schw.) Rees. Picea Abies (in strobilis): Christiania alm. (Bl.) !, Mysen, Drammen, Holme- strand, Horten, Jarlsberg, Nøtterø (!), Toten 1815 (Somf.), 74 AXEL BLYTT. [No 6 Evenstad, Sillejord, Rauland, Vinje (!), Ranen (Moe). For- modes at høre til Thecopsora Vacciniorum (Ludwig). Peridermium Lév. P. conorum Thuem. Picea Abies (in strobilis): Christiania 1885, fl. st. i vestre Aker, Asker, langt sjeldnere end fore- gående, med modne sporer sidst i august, Ås (), Throndhjem (if. S.). Den forrige har jeg fundet med modne sporer i juni, med uosprungne peridier i october. på P. Pini (Willd.) Kleb. Pinus silvestris på barken: Krå- kerø ved Frstad., Hankøsund i Onsø (!), Isetorp ved Sarps- borg (W.), Falkensten i Borre (!), Christiania (Sch.), Øier (), Lilleelvdalen (R.), Saltdalen (Somf. Suppl.), Alten (Moe), Bose- kop (Bl). En på barken af Pinus silvestris voxende Peri- dermium tilhører Cronartium asclepiadeum, men da Vin- cetoxicum i Norge kun er fundet ved Christiania, må vor P. Pini høre til en anden rustsop (måske til C. ribicola?). Cæoma Link. C. Fumariæ Link. OCorydalis fabacea: Chria. fl. st. i Asker 1884 (F.). C. Asperulæ Rostr. Asperula odorata: Jordfalddalen ved Larvik (f/9 79) ! Uredo Pers. U. Polypodii (Pers.) DC. Cystopteris fragilis: Berg ved Frhald. (H.), Gjeløen, Christiania fl. st., Horten, indenfor Falken- sten (!), Bastø (H.), Holmestrand 1879, Kongsberg (P.), Tim ()), Simodal (if. Tr.) og Graven (Ha.). U. arctica Lgh. Rubus arcticus: Fleskemoen i Målselven 1891 (1). 1896.] OM NORGES SOPARTER. 15 U. Airæ Lgh. Aira cæspitosa: Bjerkengsæter ved Tag- vand, Tromsø (Lgh.); Jerkin (an eadem? cfr. sub. Puccinia Poarum)?! Uredineæ dubiæ. Uredinopsis Magn. U. filicinus (Niessl.) Magn. — Polypodium Phegopteris: As 1894 (W.), Mysen (!), Uhristiania ikke sjelden (St.) !, Uhristians- sand (St.). U. Struthiopteridis Störmer. Struthiopteris germamea: Christiania fl. st. (1894), Mysen (St.). (Trykt 23 mai 1896) Blik ud i Philosophiens Fremtid VAN INSTITG Af 3 VATIONAL mus M. J. Monrad (Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger. 1896. No. 7 RO) - p ———— === 31 == 3 & Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1896 Blik ud i Philosophiens Fremtid. FAG M. J. Monrad. Foredraget i Møde den 8de Mai 1896. Kor før Nytaar modtog jeg fra det svenske ,Afton- bladets* Redaction en trykt Skrivelse, der da ogsaa var sendt til flere Videnskabsmænd, og hvori man anmodedes om, 1 sam- mentrængt Form at sige, hver for sit Fags Vedkommende, hvad han ønskede og haabede af den nærmeste Fremtid. Mine Tanker bleve derved vendte i denne Retning, og jeg begyndte alt at skrive Noget derom; men da dette tegnede til ikke at blive saa ganske kort, og Aftonbladet netop havde lagt Vægt paa en ,sammentrængt* Fremstilling, sendte jeg blot følgende Epigram, som da ogsaa blev trykt i det svenske Blad: En Philosophs Ønske og Haab. At Tanken, som ud paa Vidderne for Efter Alt paa Jord, under Himmelens Hvælv, Maa finde tilbage til sig selv, Det er, hvad jeg ønsker, haaber og troer. Disse Linier bruger jeg her som Motto, hvortil den føl- gende Fremstilling skal slutte sig som Commentar eller Ud- læggelse. Hvad jeg med nogen Grund skal kunne ønske og vente af Philosophiens nærmeste Fremtid, maa naturligviis have sin Vid.-Selsk. Forh. 1896. No.7. Je 4 M. J. MONRAD. [Nor Rod i det Nærværende og Forbigangne; jeg maa derfor tænke mig lidt tilbage. Philosophiens classiske Periode (fra Kamt til Hegel) var naaet frem til Bevidsthed om den (egentlig af al virkelig Tænkning nødvendigt, om end ubevidst, forudsatte) Grund- tanke om Tilværelsen som et System af guddommelige Tanker eller Ideer, der som saadanne maae tænkes udviklende sig i logisk Sammenhæng af den ene absolute Idee eller Fornuft, efter en i dennes Væsen, i den absolute Tænkning selv lig- gende Lov. Philosophien havde saaledes sit Midtpunkt i Tænkningens af den selv udviklede Lov, i det Logiske, og kunde idethele betragtes som Tilværelsens Logik. Naar Tænkningen paa sit eget Omraade og 1 esoterisk Form var naaet frem til et saadant Standpunkt og derved til Bevidsthed om sit sande Væsen, maatte det for lange Tider blive en væsentlig Opgave for Videnskaben, i de forskjellige særskilte Grene af den menneskelige Erkjendelse at gjennem- føre denne Grundanskuelse, ved at lægge de enkelte Dele af Tilværelsen ind under Tænkningen og dens Love. Den maatte saaledes vende sig udad mod det mangfoldige Factiske, udvide og dele sig, betragte Phænomenerne gruppeviis, for stedse at finde de 1 hver Gruppe herskende fælles Almindeligheder og Love. Det maatte saaledes synes, som Philosophien eller den almindelige Tankevideuskab gik under og afløstes af de spe- cielle ,Fagvidenskaber*, navnlig Naturvidenskab og Historie, idet Betragtningen af den almindelige, paa sig beroende Tankes Udvikling sattes tilside for Sysselen med det empiriske Stof. Selv de, der endnu gjorde Philosophien til sit særskilte Fag, droges for en stor Deel uvilkaarlig over til en empirisk- realistisk Synsmaade. De bearbeidede deels fortrinsviis den empiriske Psychologie som etslags Aandens Naturhistorie eller Physik, hvor de endog undertiden fra Naturvidenskaben vilde laane dens experimentative Methode, deels paa den anden Side Philosophiens Historie, hvor de havde de philosophiske Tanker og Systemer paa Afstand som empiriske Kjendsgjerninger. De vendte sig overhoved saagodtsom udelukkende til Tankens 1896.] BLIK UD I PHILOSOPHIENS FREMTID. 5 ligeoverforstaaende Gjenstand eller Gjenstande, og betragtede Tanken og dens Love ialfald kun som en Form eller som en Række af psychologiske Facta. En empirisk Realisme, der deelviis endog har udmundet i Materialisme, synes nu virkelig at have været den meest fremtrædende Retning 1 det sidste halve Aarhundredes Viden- skab. Overalt — selv i den saakaldte Philosophie — egentlig Naturvidenskab og Historie; det rene Tankearbeid har ført en tilbagetrukken Tilværelse. Ogsaa udenfor Videnskaben, i Kunst og i Samfundstilstande, en udstykkende, det Særegne og Til- fældige fremhævende Realisme; Idee og Ideer næsten ban- lyste. Hvor længe nu denne Tankens Udlændighed — som for- resten af Udviklingens Lov nødvendigt hidførtes, og hvis Gjennemførelse paa sit Sted fortjener al Agtelse og ingen- lunde kan blive uden Frugt — skal vare, kan Ingen forud- sige. Men at denne for Tiden saa yppigt blomstrende Real- isme, netop for at kunne sætte Frugt, om ikke for lang Tid maa have afblomstret, at Tanken maa samle sig af Adspre- delsen og vende tilbage til sig selv, mættet og beriget med det mangfoldige fra alle Kanter indsamlede og mere og mere for den (Tanken) tilrettelagte Stof — er naturligvis mit Ønske og Haab. Og jeg synes at skimte gode Varsler. De specielle Fagvidenskaber synes paa flere Punkter at være i Færd med at gjennembryde sine snevre Skranker og fordetførste at søge Laan og Oplysninger af hverandre. Navn- lig see vi Naturvidenskab og Historie ofte at støtte hinanden. De ville derved efterhaanden mindes om et fælles Udgangs- punkt og et fælles Maal. Der udfordres nu kun, at dette Fælles udvikler sig med Bevidsthed som en indre forbindende Enhed. Overhoved indeholder, som Logiken lærer, allerede Vezelvirkmingen som saadan en forberedende Overgang til Be- grebets dybere Enhed — en Sætning, som her ikke er Sted til nærmere at forklare. Og paa den anden Side, jo mere Tanken virkelig fordyber sig i det empiriske Stof, der er dens nær- 6 M. J. MONRAD. Nolir* —- meste Gjenstand, desto mere vil den i dette møde sig selv, og Stoffet vil forklares til Tanke. Den uforholdsmæssige Forhersken af den empiriske Psy- chologie, der næsten synes at ville fortrænge alle andre Discipliner, maa vel fra den ene Side — som ovenfor antydet — henregnes til Philosophiens babyloniske Fangenskab, idet den her for en stor Deel er kommen i Naturdyrkelsens Vold og ikke alene har maattet, saavidt muligt, iføre sig Natur- kundskabens Methode, men ogsaa 1 sit Indhold er bleven afhængig deraf ved at betragte Mennesket udelukkende som et Naturvæsen, hvoraf igjen Følgen har været en determini- stisk, tilsidst materialistisk Ethik, hvor Moralitet og Immoralitet kun skal beroe paa physisk Sundhed eller Sygdom. Men paa den anden Side viser sig allerede her Spor til et vaagnende mere aandeligt Syn, idet man netop ved at gaae dybere til- bunds i de psychologiske Phænomener mere og mere faaer Bevidsthed om Erfaringen selv som en subjectiv Proces og det ydre Object som egentlig en indre Forestilling, en Be- vidsthedstilstand. Og skjønt her vistnok Sophistik og Skepti- cisme ligger nær, der vil opløse al Erkjendelse i individuelt- subjective Forestillinger, saa vil man dog snart finde sig nødt til at erkjende den normale fornuftige Bevidstheds Bestemthed som almeengyldig, og man er da lige paa Grændsen af Tænk- ningen, Begrebet og Ideen. Det ivrige Studium af Philosophiens Historie, som viser sig 1 vor Tid, betragter vistnok de philosophiske Tanker, som sagt, paa Afstand og synes saaledes nærmest at bortlede fra virkelig, indgaaende Philosopheren. Og man kan ikke undres over, at der gives dem, der hovedsagelig blive staaende ved at betragte Bygningen af de ophobede Kjendsgjerningers babyloniske Taarn, saa at Philosophen bliver borte i Histori- keren. Men ogsaa her vil dog efterhaanden ved en mere ind- vaaende Betragtning Gjenstandens egen Natur vise udover den selv som blot ligeoverforstaaende Gjenstand. Thi da denne i sig er philosophiske Tanker, der under al Tids- og Persons-Ind- klædning have en udødelig og stedse levende Kjerne, ville de 1896.] BLIK UD I PHILOSOPHIENS FREMTID. 7 som saadanne uvilkaarlig, mere eller mindre klart og bevidst, gjenføde sig i den historiske Betragters Aand, og Systemernes Følge vil, naar den opfattes med Aand og nogenlunde for- staaes, omsætte sig til en dialektisk Udvikling og baade for- udsætte og fremlokke Philosophie, virkelig philosophisk Tænk- ning. Den Eklekticisme, som Victor Cousin i sin Tid fordrede af Philosophiens Historieskriver, der — som Historikeren over- hoved — skulde være ,uden Religion og Fædreland*, har mere og mere vist sig som en Åandløshed eller en Umulighed. Det historiske Tilbageblik vil i ethvert Fald danne en Indled- ning til en videre gaaende virkelig philosophisk Forskning, idet en saadan med Føle sætter sig i Sammenhæng med en foregaaende Udvikling. Kun kan man endnu klage over mangen philosophisk Afhandling, hvor den historiske Indled- ning optager det Meste baade af Rum og af Interesse, og saaledes ligner hine ægyptiske store Tempelforgaarde, hvor- igjennem man tilsidst føres kun til en ubetydelig Nische og kommer til at staae foran et tilsløret Billede. Og nu den moderne Fvolutions-Theorie, som spiller en saa stor Rolle i Tidens Erkjendelses-Arbeide! Den har ialfald den Virkning at opløse den faste Kjendsgjerning, gjøre den paa en Maade flydende og saaledes forberede dens Overgang i Tanke. Vel gsaaer Theorien endnu for en stor Deel paa vild- somme Veie, idet den uden Maal og Med løber ud i den slette Uendelighed og truer med paa sin Maade at føre til en al Sandhed forflygtigende Skepticsme. Men Menneskehedens naturlige horror vacwi maa dog snart føre tilbage herfra, lige- som den eensidige, abstracte Evolutionstanke tilsidst gjennem sine Conseqventser vil opløse sig selv. Nærmest synes Evolutionslæren at fremholde, at Alt for- andres med Tiden, Alt, som synes at være, kun er midlertidigt og maa afløses af noget Andet. Dette gjælder ikke blot Enkeltheder, men ligesaavel Almindeligheder, og ikke mindst menneskelige Frkjendelser og Synsmaader.” Hvad jeg idag ved Erfaring og Tænkning mener at erkjende som Sandhed, vil imorgen vise sig ugrundet og afløses af en anden (for- 8 M. J. MONRAD. [No. 7. meentlig) fremskreden Erkjendelse, men som atter iovermorgen vil undergaae den samme Skjebne. Naturligviis staaer denne Synsmaade i Forbindelse med den Grundbetragtning, at vi erkjende kun Phænomener, ,,Er- scheinungen*, samt disses Forholde (Relationer) til binanden og til det erkjendende Subject, altsaa igrunden aldrig det, som virkelig er, men kun det, som symes at være. Nu har man endog fra dette Standpunkt maattet indrømme, at selv det at synes idetmindste som Modsætning forudsætter en Væren, at der bag Phænomenet maa tænkes et Noget, som virkelig, i sig er. Allerede Kant fandt det urimeligt at antage , Erschei- nungen ohne dass etwas wåre, das erscheint*. Og Herbert Spencer bemerker meget rigtigt, at det Relative som saadant ikke kunde tænkes, uden at der var noget Absolut; han mener saaledes, at der over eller bag den hele relative og tilsyne- kommende Frfaringsverden maa være en overnaturlig power eller Magt, der først giver den Tilværelse. Kun mener saavel Kant, som Spencer, at dette Absolute, Isigværende og Paasig- beroende er «aldeles utilgjængeligt for den menneskelige Er- kjendelse, der stedse maa beroe paa og kun indeholde Rela- tioner og Relativt. Dette Afkald paa at vide Noget om hiint over Endelig- hedens og Relationernes Verden Liggende har man 1 den senere Tid kaldt Agnosticisme. Derved synes nu strax at være vundet Saameget, at Erfaringsvidenskaben nu ikke — som den før ofte har været tilbøielig til — vover at stille sig neg- tende ligeoverfor Religionens Opfatning af det Oversandselige, men at Videnskaben, idet den holder sig beskedent indenfor sit Omraade, kan lade Troen have frie Hænder. Nu er vistnok denne ,Beskedenhed*, der strengt skiller mellem Tro og Viden og indrømmer den første fuld Frihed inden dens (af Viden uberørte) Enemerker, allerede for Troen en tvivlsom Damnaer- gave, hvad vi imidlertid her ei skulle opholde os ved. Men vigtigere er det, at den samme Agnosticisme ved Conseqvent- sens Magt maa vende sig ogsaa mod den saaledes begrændsede endelige Videnskab, som maa gjøre Afkald paa at naae sin 1896.] BLIK UD I PHILOSOPHIENS FREMTID. 9 egen dybeste Grund, ja tilsidst mod sig, Ågnosticismen, selv. Det viser sig ved en følgerigtig Betragtning, at hin Viden- skab ikke blot, som den jo vil være, er en Videnskab om Phænomener, altsaa ikke om det i dybere Forstand Virkelige og Sande, men selv — tilligemed Agnosticismen — kum et Phænomen af flygtig og midlertidig Beskaffenhed, kun en Bølge paa Tidens Flod, bestemt til at henskylles og forsvinde. Saaledes vil denne fremstormende Evolutionisme, denne 4 dob- belt Forstand phænomenale Viden, have naaet sin yderste Spids, men derved ogsaa gjennemboret og taget Livet af sig selv, idet den tvungen af sin egen Conseqvents har maattet ned- sætte sig til et blot Phænomen, et forbigaaende Moment i en fortløbende Bevægelse. Og her vil da Menneskeaandens allerede berørte horror vacui med Føie gjøre sig gjældende. Der vil komme et Øie- blik — og det er tildeels allerede kommet — da man, naar enhver anden Udsigt til det Sande er spærret, vil krampagtigt klamre sig til Phænomenet og i dette uvilkaarligt og ubevidst — trods kritiske Philosophers Protest — see Mere end et Phænomen, i det Momentane see Mere end noget Momentant. Og Mange ville kanskee ikke naae længere frem. Men for en noget dybere Bevidsthed vil dog Phænomenet vise udover sig selv, og man vil for den endelige, phænomenale Viden fordet- første søge et ydre nødvendigt Supplement i en umiddelbar Tro paa ,Ting, der ei kan sees. Og man vil finde praktiske Grunde til at tilføre den theoretiske Viden Antagelser af noget Oversandseligt, som den selv ikke formaaer at rumme. Det var Jo dette, som Phænomenalismen allerede fra Begyndelsen var inde paa, men som den senere en Tidlang synes at have glemt. Men dette Standpunkt var dog og maatte snart vise sig util- fredsstillende. Ikke som et ydre — jeg havde nær sagt: til- tryglet eller tilsneget Supplement til Phænomenet og den phænomenale Viden, men som Phænomenernes indre, væsent- lige Grund maa den sande Virkelighed opfattes af den til sig selv kommende Tanke, som først derved bliver til en virkelig Sandhedserkjendelse. 10 M. J. MONRAD. [No. 7. Og tænker man Udviklingens Tanke tilbunds og fatter dens egentlige Begreb, saa vil man indsee, at ligesaavelsom Phæno- menet som saadant forudsætter en til Grund liggende Virke- lighed, ligesom det at symes og vise sig ikke vilde kunne finde Sted, uden der var Noget, som synes, Noget, som viser sig: saa vil en Udvikling heller ikke kunne tænkes, uden at der er Noget, som udvikler sig, Noget, der er Udviklingens Grund og indeholder dens Lov. Netop en Udvikling kan man heller ikke tænke sig som en tilfældig, usammenhængende Række af For- andringer, der ikke kommer af Noget og ikke fører til Noget. Der maa være Fornuft, fornuftig Tanke i Udviklingen, naar den overhoved skal være Gjenstand for fornuftig Tanke. Hvor ikke Fornuft kan forudsættes, der er idethele al fornuftig Be- tragtning ude og umulig; og den fornuftige Tanke selv er væsentlig i Udvikling, har sin Lov 1 sig selv og vil i al Ud- vikling netop gjenkjende sig selv og sin Lov. Medens saaledes Forestillingen om al Tilværelses Udvik- ling overfladisk opfattet synes at føre Tanken ud af sig selv, i det Vide og Brede, 1 ,,den slette Uendelighed*, saa vil den, naar den naaer sit virkelige Begreb, netop være et afgjørende Skridt til Tankens Tilbagegang 1 sig selv, til at den kan gjen- finde sig som det Væsentlige i Tilværelsen. Naar den sig stedse udviklende menneskelige Tanke igjen- nem sin Selvforglemmelse, i hvilken den har søgt udad ,,efter Alt paa Jord, under Himmelens Hvælv*, er naaet saa vidt, at den overalt har fundet Udvikling, saa har den her i sin Gjen- stand igrunden mødt sig selv og kan ikke være langt fra at gribe sig selv (Tanken) 1 sit Midtpunkt, hvad den da ogsaa endelig maa blive sig selv bevidst og saaledes virkeliggjøre og vise sig som en virkelig og væsentlig Tankeudvikling, hvad der jo er Philosophiens egentlige Opgave og Maal. Denne vil da ogsaa mere og mere indtage sin centrale Stilling i Viden- skabernes hele Kreds, der saaledes, istedetfor, hvad der i lang Tid altfor meget har været Tilfældet, at udgjøre et mechanisk Aggregat, vil danne en levende, heeltigjennem tankebeaandet rganisme. O 1896.] BLIK UD I PHILOSOPHIENS FREMTID. JU Tanken har under al sin Udbredelse og Adspredelse, just fordi den er Tanke, stedse et uvilkaarligt samlende, midt- punktsøgende (centripetalt) Drag, og den sig udviklende klare Bevidsthed herom er Philosophie. | Jeg troer og haaber, at denne Bevidsthed mere og mere vil gjøre sig gjældende. I den philosophiske Literatur merkes paa flere Kanter en indadgaaende Tankebevægelse, idet Tanken fra de mangfoldige ydre Gjenstande begynder at vende tilbage til sig selv. Som et ret merkeligt Tidstegn i denne Retning kan man betragte den særegne Iver, hvormed man 1 Tydskland gaaer tilbage til Kant. Der er endog stillet i Udsigt Udgivelsen af et særeget Tidsskrift »Kanistudien<, og der er dem blandt Tydsklands Philosopher, som kunne betegnes som Nykantianere. Vistnok staaer Kant oprindelig med det ene Been i det 18de Aarhundredes Empirisme; men efter her at have faaet Grun- den rykket bort under sig ved den humeske Skepticisme har han vendt sig til Erkjendelsens subjective Factor, for der at finde Almindelighed og Nødvendighed, ligesom Ideen dog er bleven ham et ,Regulativ* for det stedse fremskridende Tanke- arbeide. Saaledes danner just han Indgangen til dette Aar- hundredes dybere Idealisme, til hvad vi have kaldt Philo- sophiens classiske Periode. I en Tilbagevenden til Kant kan man da med Føie see Begyndelsen til etslags classisk Rena:is- sance, en myclassisk Periode for Philosophien, og man kan vente, at Touren kan komme til de øvrige Heroer, navnlig til Hegel (hvilken sidste for Øieblikket i Tydskland synes væsentlig glemt og uforstaaet, idet man med Hensyn til ham fordetmeste lader sig nøie med at repetere traditionelle og banale Stikord). Naturligviis er her ikke Tale om en blot Gjentagelse af For- tidens Systemer, saa at den mellemkommende Periodes Arbeide skulde være spildt og tilintetgjort. Hvad man kan haabe og vente, er en Ideernes levende Gjenfødelse, saa at Tanken, som jeg nylig sagde, vender tilbage i sig selv ,mættet og beriget* med det i Mellemtiden vundne Stof, medens det paa den anden Side vel neppe kan undgaaes, at Renaissancen som saadan > FE A va hj: 12 | M. J. MONRAD. No ogsaa vil medføre sine Svagheder. Det er ikke Døde, der skulle fremhentes af Gravene — om end af og til ogsaa Gjen- gangere maaskee ville vise sig, især i vore Dage, der ikke ere frie for Spøgelser og Spøgelsefrygt; men det er væsentlig levende Aander, der skulle gjenopstaae i vor Aand og der inderlig tilegnede begynde en ny betydningsfuld Udvikling. Jeg kan ikke negte mig den Fornøielse at anføre, at jeg for en Menneskealder siden (1 en Afhandling indført i Fichtes og Ulrieis philosophische Zeitschrift 1859) har forudsagt en saadan Gjenopstaaen af Fortidens Systemer, hvad allerede med Kant er gaaet i Opfyldelse. (I den samme Afhandling var der for- resten nogle yderligere Spaadomme, der vare holdte i apoka- lyptisk Billedstil, og som jeg her ei skal gjentage). Og von Hartmann, den berømte Forfatter af ,die Philosophie des Un- bewaussten*, siger etsteds, om jeg ikke mindes feil, om sig selv, at han er ,en Hegelianer af 1880* — en Hegelianisme, som dog ved den stærke Tilsætning af schopenhauersk Nihil- isme og Pessimisme har noget Sygeligt og Uhyggeligt og maaskee ikke upassende kunde kaldes et hegelsk Spøgelse. I England er den stærkt fremtrædende Fmpirisme og Naturalisme, der havde sin fornemste Repræsentant i Jolm Stuart Mill (hvis Standpunkt betegner den største Idee- og Fornuft-Fjernhed, idet han ikke engang vil vide af noget Er- kjendelsens eller Tilværelsens System, som dog er den nød- vendige Forudsætning for enhver fornuftig Betragtning), aaben- bart i Tilbagegang. Stuart Mill selv synes i et af sine sidste Skrivter at gjøre en Vending henimod Agnosticismen, idet han siger, at hverken Atheisme eller Theisme kan bevises, men den sidste kan dog antages som en mulig og for Livet fordeel- agtig Hypothese, naar man blot opgiver Overtroen paa en absolut, almægtig Gud; man kan vel tillegge ham et vist Qveropsyn over den nærværende Tilværelse og en god Vilje, som han dog mangler Magt og Viisdom til at gjennemføre(!). Men disse sidste Tanker synes ikke at vinde nogen almindelig Sympathie. Selv Herbert Spencer med sin Evolutionisme og AÅgnosticisme er vel endnu 1 stor ÅAnseelse, men synes dog 1896.) BLIK UD I PHILOSOPHIENS FREMTID. 13 allerede at være paa Veien til at tabe Terrain, medens Mænd som Caird, Wallace og den for kort siden afdøde Green vise sig væsentlig som Hegelianere. Et nylig udkommet Verk af den bekjendte Statsmand Balfour, som medrette har gjort stor Opsigt, bekjæmper fornemmelig Naturalismen med seirrige Grunde og har mere Sympathie med en ,,speculativ* Syns- maade, som han dog heller ikke kan tilegne sig, medens han søger hovedsagelig at bringe sin Philosophie i Forstaaelse med den christelige Tro. Fra Frankrige læser jeg just i Revue des deux mondes af l5de Marts d. A. en Artikel af Alfred Fomillée sur le mouve- ment idéaliste en France. Han finder, at Philosophien i dette Aarhundrede har gjennemløbet tre Stadier: et materialistisk, et »phænomenalistisk« (der med Kant og Spencer antager et Ube- kjendt og Uerkjendeligt udenfor Phænomenerne) og et psycho- logistisk (der antager Alt for Bevidsthedsphænomener); og han troer at kunne forudsee for det kommende Aarhundrede en »Mentalismec<, der ophæver Selvbevidsthedens Isolation 1 en »umité fondamentale des consciencese. Det synes nu nærmest at være, hvad vi ville kalde en almindelig eller fælles Selv- bevidstheds Standpunkt, som ber stilles i Udsigt, og som ialfald jo staaer paa Grændsen af Fornuften og Ideen, og det er ret charakteristisk og endnu Følge af en Øiebliks-Indsnevring, at Forfatteren er bleven staaende ved »Soctologienx som Grund- videnskab, idet jo denne kan siges at beroe paa de mange Selvbevidstheders Fællesskab og Vexelvirkning. Men den almindelige Selvbevidstheds rette Grund og sande ,fundamen- tale Eenhed* ligger dybere og er, som en grundigere Psycho- logie lærer, tilsidst netop (som antydet) den fornuftige logiske Tanke, i hvilken først de Mange med indre Nødvendighed og sand Frihed kunne mødes; og den saakaldte, i Navn som Begreb hybridiske og sig let i ubestemt Mangfoldighed for- tabende Sociologie kan maaskee en kort Tid være i Vinden, men vil da ogsaa svæve i Luften og spredes for alle Vinde, naar den ikke er landfast i en grundig Logik og Ethik. Den franske Forfatter seer dog igrunden dybere, end til dette 14 M. J. MONRAD. BLIK UD I PHILOS. FREMTID. [No.7. 1896.] overfladiske Tidsfoster, og veed bedre at skatte Ideens Betyd- ning. Han siger fortræffeligt: »L'idée mest pas un pur résidu de Vabstraction, elle est une mamifestation des réalités plus hautes; Sa conception meme est déja une coopération consciente å loeuvre éternelle. En paraissant construtre un monde purement intellectuelle, nous construissons et enrichissons pour nötre part un monde réel.« Ved at møde saadanne Ytringer lige udaf den nyeste Tid faaer Jeg Næring for mit optimistiske Haab, at den menneske- lige Tanke idetmindste er paa Veien til at samle sig fra Ad- spredelsen i den ydre Tilværelses Mangfoldighed og gaae ind i sig selv, hvorved den da ogsaa vil blive sig bevidst, at netop den, Tanken, Ideen, først og sidst den sande, guddommelige Tanke, hvortil den menneskelige stedse maa søge at rense og nærme sig, er al Tilværelses sande Midtpunkt, ligesom ogsaa dens Udgang og Maal. Jeg staaer nu ved Enden af min Bane, etter i over halv- hundred Aar at have fulgt Philosophiens Vandring gjennem Ørkenen. Jeg har visselig ikke havt nogen Foørerstilling og endnu mindre besiddet Evne til at slaae paa Klippen og lade levende og kvægende Kilder fremspringe. Snarere er jeg, som Medvandrer paa de støvede og bugtede Stier, kun altfor meget af Tidens Drag bleven bragt til at sprede mine Tanker og min Smule Virksomhed til forskjellige Sider. Imid- lertid har jeg dog aldrig tabt Vandringens Udgang og Maal afsigte, men tvertimod med Mund og Pen søgt at holde Tanken derom ilive og stedse, saavidt jeg kunde, løftet Ideens Fane. Idet jeg nu snart skal nedlægge Vaudringsstaven, er jeg et Øieblik stegen op paa en Varde, hvorfra jeg troer at have et Fremsyn indover Philosophiens forjættede Land, som ikke jeg, men forhaabentlig en lykkeligere Efterslægt skal betræde. Trykt den 20de Aug. 1896. GA PPM EE ET i Om indvirkningen brom og bromvandstof på diisohexolacton Af Dr. Knut T. Strøm (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger. 1896. No. 8) s—3 2 PR IMIS Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1896 Broms og bromvandstofs indvirkning på diisohexolacton. Af Dr. Knut T. Strøm. (Fremlagt i math.-naturv. klasses møde 29de maj 1896 af Hiortdahl.) Som bekjendt danner de syreanhydrider, der kaldes lac- toner, ved behandling med natriumæthylat sammensatte legemer — de såkaldte dilactoner. Disse er opståede derved, at to molekyler lacton har forbundet sig med hverandre under af- spaltning af et mol. vand. Fittig, der som bekjendt er den, der første gang har frem- stillet lactoner, har for dannelsen af dilactoner opstillet følgende theori 1: CH»>—CH>—CHp» 2y | | + HaQ = V—=0 Lacton CH»—CH.—CH> | | C I CH»—CHp2—0 | | O CO »Dilacton* Efter denne theori er altså dilactonerne umættede forbin- delser, og som sådanne må de være i besiddelse af ævne til at danne additionsprodukter. r AVGL Oy 2606, ED) Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 8. 1* 4 — xNuT vr. strøm [No. 8 Fittig og Lesser har nylig offentliggjort” nogle resultater, som de erholdt ved at lade bromvandstofsyre og brom indvirke — i på diphenyldibutolacton. Nærvnte kemikere lod bromvandstofsyre, der var mættet Fel 09, indvirke på dilactonen; de erholdt da en sejg, gulfarvet masse, der selv efter længere tids berering med bromvandstof- syren ikke blev fast; og heller ikke ved forskjellige oplesnings- midler kunne fåes i ren tilstand. — Bedre resultater opnåedes ved at behandle dilactonen med brom. De erholdt da et legeme, der lod sig udkrystallisere af forskjellige oplesningsmidler. Dette legeme var ikke ensartet, men bestod af to — i enkelte tilfælder tre — forskjellige for- bindelser. De to af dem blev analyseret og viste sig at være monobromsubstitionsprodukter af dilactonen; de var isomere. Den tredje forbindelse, der ikke altid syntes dannet, blev ikke nær- mere undersøgt. Fittig opstiller for reaktionens forleb følgende theori: Et mol. diphenyldibutolacton forbinder sig med et mol. brom og danner additionsproduktet: C H3—CH— Ker 0 Br GR; OR OR, op. | | O— CO Dette er meget ubestandigt, afspalter let bromvandstof og danner de to isomere forbindelser: OsHy—CH—CHy—CHy C;H—CH—CHy—CH gr le jm GH 01 Cm-d 0 on og CO ER Begge forbindelser kan dog også være stereoisomere. 1 A.d. Ch. 288. 195. 1896.| BROMS OG BROMVANDSTOFS INDV. PÅ DIISOHEXOLACTON. 5 Da det var af interesse at få konstateret, hvorvidt andre dilactoner forholder sig på samme måde som diphenyldibuto- lacton, har jeg undersegt, hvordan diisohexolacton forholder sig lige over for brom og bromvandstofsyre. Resultaterne af disse undersøgelser er det, jeg i det føl- gende vil meddele. Den som udgangsmateriale anvendte dilacton blev fremstillet på den af mig angivne måde: Isocaprolacton behandledes med natriumæthylat ved ophedning på vandbad, alkoholen afdestil- leredes, residuet oplestes i fortyndet saltsyre, optoges i æther, rystedes med en kone. oplesning af K»COs og den for ætheren befriede masse omkrystalliseredes indtil konstant smeltepunkt (1039,8). Indvirkning af brom på diisohexolacton. Dilactonen opløstes i svovlkulstof (2,1 gr. i 380 ør. svovl- kulstof) og den til 09 afkjølede oplesning tilsattes den beregnede mængde brom (1 mol. til 1 mol. dilacton), ligeledes oplest i svovl- kulstof. Bromoplesningen, der tilføjedes dråbevis, affarvedes efterhvert, som den tilsattes; kun de sidste dråber farvede væd- sken blivende gul. Den var i begyndelsen klar, men blev efter kort tids forløb uklar; der dannede sig efterhånden en gul, olje- agtig vædske, som var tungere end svovlkulstoffet. Samtidig udvikledes bromvandstof. Under hyppig omrysten hensattes massen i en med glaskork lukket cylinder i koldt vand i 16 timer. Der var fremdeles to lag, som begge var gule; ved tilsætning af lidt svovikulstof blandede vædskerne sig. Da cylinderen åbnedes, undveg der rigelige mængder bromvandstof. —Svovlkulstoffet fordampedes ved, at der lededes en ter luftstrøm gjennem opløsningen; under hele operationen fandt en stærk udvikling af bromvandstof sted. 1 Chr. vidensk.-selskabs forh. f. 1892. No. 15. 6 KNUT T. STRØM. [No. 8. Efter at svovlkulstoffet var fordampet, blev der en svagt gulfarvet, fast masse tilbage, der ikke mere udviklede brom- vandstof. Massen opløstes i varm, koncentreret alkohol og hen- sattes til krystallisation. Efter afkjeling udskiltes vakre nåle- formede, i rosetter grupperede krystaller, der var farveløse; den svagt gulfarvede moderlud inddampedes og hensattes til ny kry- stallisation. De erholdte krystaller omkrystalliseredes et par gange og var da fuldstændig rene; efter at være tørret analyseredes de med følgende resultat: 0,2624 gr. gav 0,1700 gr. AgBr. Beregnet for Fundet C12H17Br03 27,67 % Br. 27,58 % Br. Den nye forbindelse, monobromdiisohexolacton, Skal altså — efter Fittigs ovenfor omtalte theori — være dannet på følgende måde: (G; og >0— CH»—CHp» 4 >0— CH>—CH> | er ANE (ug (U= I k P = OF å ; CHa- ag GR >0—CHs— Om; >C-CHz CBr ET O- SV Denne dibromforbindelse er ubestandig, afspalter 1 mol. bromvandstot og kan være en af de to forbindeiser: CH3x SS V Å CH3x Me — CHa PO — CHp- = CH» CHz 20 CH» Cd Br te) 0 e ; ; Gp >0—0H=C GE >0— CH; (Br | | me 09 O——— CO Fittig mener — se ovenfor — at have erholdt af diphenyl- dibutolacton begge de modsvarende forbindelser. Af diisohexo- lacton dannes der imidlertid blot én forbindelse. Monobromdiisohexolacton danner svagt gulfarvede, næsten hvide krystaller, der smelter ved 1319,8 (ukorr.), er meget let 3 € 1896.] BrOMS OG BROMVANDSTOFS INDV. PÅ DIISOHEXOLACTON. 7 opløselig i kloroform, benzol og aceton, let opleselig i alkohol og æther; af samtlige oplesningsmidler udkrystalliserer den i rosetgrupperede nåle. Af svovlkulstof derimod udkrystalliserer søjleformede krystaller. Ved kogning med vand, hvori den er tungt opleselig, finder ingen dekomposition sted. Ophedes kry- stallerne til lidt over sit smeltepunkt, dekomponeres de fuld- stændigt. Indvirkning af bromvandstof på diisohexolacton. Vandig ved 0" mættet bromvandstofsyre indvirker ikke på dilactonen; et forsøg på at ryste pulveriseret dilacton med syren gav ingen resultater. Pulveret klumper sig sammen, farves svagt gult, men ved udkrystallisering af alkohol erholdes kun dilae- tonen. | 2 gram dilacton oplestes i 25 gr. absolut æther og tillededes under afkjeling (— 109) bromvandstof. Vædsken farvede sig svagt gul; den hensattes i 20 timer, hvorefter ætheren fordam- pedes ved sugning ved alm. temperatur. Derunder udvikledes rigeligt bromvandstof. Tilbage blev en gul, oljeagtig vædske, som hensattes i exsikkator. Selv efter længere tids henstand lykkedes det ikke, at få vædsken overført i fast form; heller ikke ved afkjøling til — 169, den blev da tyk som glycerin. Et forseg på at destillere den mislykkedes; den dekomponeredes og blev mørkbrun under stærk udvikling af bromvandstof. Den samme dekomposition finder sted, men langsomt, hvis vædsken sættes i vakuum. Vædsken blander sig ikke med æther, svovlkulstof og ben- Zol, men derimod i ethvert forhold med aceton, alkohol og kloro- form; ved afkjøling af disse blandinger til — 167 finder ingen krystallisation sted. Vædsken blander sig med lige dele vand; også en sådan blanding forbliver klar ved — 169, Hvis den friskt tilberedte blanding rystes med benzol, vil der optages kun lidet i denne 8 KNUT T. STRØM. [No.8. 1896] — af dilacton. Hensættes blandingen nogen tid, udkrystalliserer der efterhånden dilacton. Denne udfældes siralis, hvis der til- E sættes mere vand. Det lykkedes således ikke at erholde forbindelsen i så ren tilstand, at en analyse kunde give tilfredsstillende resultater. Ved analyse af den syruptykke vædske erholdtes føl- — gende tal: 0,2518 gr. gav 0,1518 gr. AgBr. Beregnet for Fundet C12H19BrOQz 27,48 % Br. 25,66 % Br. Dette bromtal er, som det vil sees, noget for lidet; grunden hertil bør vel søges 1, at vædsken neppe var vandfri, ligesom en ringe afspaltning af bromvandstof har fundet sted. På den anden side var vædsken svagt gulfarvet af frit brom. Forsøger man at befri vædsken for vand, brom og frit bromvandstof, vil en større dekomposition finde sted. Reaktionen må være foregået på følgende måde: HAS CH»—CHp og. >0 CH CH | po. ee OH: og OE Po Hi 0080 GÅ >0—0H>—0Br | | em 0-00 Kristiania, universitetets farmakologiske institut, april 1896. Trykt den 20de november 1896. Oversigt over Videnskabs-Selskahets Moder 1896 Med Fortegnelse over Selskabets Medlemmer og Gaver til dets Bibliothek i 1896 m. m. Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1897 Indhold. Oversigt over Selskabets Møder i 1896. Sophus Bugge, Eddadigtet om Helges Død . . «Lav vas Knudtzon, om Kileskrifterne fra Tell el Amarna . . . . . . 2. Huresen dom kiskehjertets Biologi GEER Vogt, en Klassifikation af eruptive Ertsforekomster. . . . . . .. Arbo, anthropologiske Forhold i Lister og Mandals Amt . . . .. KG umro derom" Drømmen å os ESP SENGENE OPESBulltjom-Maaneblindhed Sa sub 0 TNS Ræder, Bidrag til det romerske Colonats Historie. . . . + ++. Sebhkiøtz2 om koentgens-x*Straaler. 1 SR SENSE Pilt om norske Snyltesoppe "sui sabel (JN F.O.Guldberg, om den fysiologiske Man&gebevægelse, dens Fæno- moraktomost betydning: 2 SE SEA KR NensvENxeksgen., om Bodøsasen «As. Ls GN. KalstatmvorMedemmer ga 2 Se SEG SøphkusiBbusse om køkstenen . FS SE SELNES aecheromrhetanusge. ar CS SR ANG N SER Hrarspereinnedd Aes ØsroskGuldmedakers ry me EG Lieblein, om Fl. Petries nyeste Fund til Belysning af Spørgsmaalet gmedenyjødisker Udvandrme PN ET sgommdeny» svptiskel Kronologi HS SN Tornøe, om Søvand og Spektrometret . . . . ... 425 RAR Geelmuyden, magnetiske Observationer i Nordmarken . . . . .. — magnetiske Observationer i Anledning af den sidste Solformør- Olsen re, Se See oe AL ST G. Guldberg, om den morfologiske og funktionelle Asymmetri har Mennesket og de høiere Dyr DS SR Collett, om de ved Fyrst Albert af Monaco foretagne Dybvands- Ts JON ee Bugge, om Runeindskrifter studerede under en Reise i Sverige . . Fe blesmaomlo-mythenr tr ER G. Storm, om en gammel Gildeskraa fra Nidaros . . . . - . 2. Y. Nielsen, om Orloffs og Martens's Depescher angaaende Sendelsen faeksjøbonbavnkog Norges PE G. Storm, om de norske Bispestoles Afgifter til Paven og Kardinal- kallosiesr ve SE ER Brøgger, om Uholdbarheden af , Kernhypothesen* og ,Gefolgschaft- kevpotkesone Je TEN Ne VER SØR Øen de Wille, om endel Ferskvandsalger 0.:B. Bull;'om Tdiosypkrasi: 0 STN Collett, endel for Norges Fauna nye Fiskearter Thrap, om en Beskrivelse over Nordfjord fra 1770 1 9 SE Brøgger, om Lakkolithbergarternes Størkningsniveau Valg paa Embedsmænd for 1897. . .- . 2 2 0 Videnskabsselskabets Medlemmer 1896 ..... 222 v ran Reglement for H. A. Benneches Stipendium (4 Dec. 1896) . . . .. Tillæg til Bestemmelse angaaende Videnskabsselskabets Regnskabs- væsen af 18: Marts 1859 (4 Dec1890) NE SN Gaver til Selskabets Bibliothek i 1896 (Meddelt af A.C. Drolsum). . Statuter for Fridtjof Nansens Fond til Videnskabens Fremme Videnskabsselskabets Møder i 1897... LL. .2 be ee Te 0 ar Nesen seler Vel Kol ee Me eee 17de Januar. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm. Sekretær: A. Ræder.) 1. S. Bugge meddelte Bemærkninger om den Eddadigt- ning, som behandler Helges Død, og søgte at vise, at denne er forfattet af en Nordmand 1 Britannien. 2. J. A. Knudtzon gav endel Meddelelser fra sin Kollation af de i London og Berlin opbevarede Kileskrifts- tavler fra Tell el-Amarna. Han henledede Opmærksomheden paa den babylonske Konge, hvis Navn man, efterat Tavlerne i London er udgivne, pleier at læse Kallimma-Sin. Han havde troet, at første Del af Navnet heller var Kadasma, der ofte forekommer 1 kassitiske Navne, men kunde hverken 1 Berlin eller London faa noget bestemt ud; dog var Kadasma vel saa sandsynligt som Kallimma. Anden Del af Navnet var derimod efter Londonertavlen ikke Sin, men Bel; dette støttede hans Formodning med Hensyn til første Del, da en babylonsk Konge Kadasma-Bel er kjendt andetsteds fra. I sit Foredrag i Videnskabsselskabet 16de Mai forrige Aar havde han an- taget, at den Kong Burnaburias, der forekommer i Tavlerne fra Tell el-Amarna, vistnok var den samme som den Burna- burias, der nævnes 1 den synkronistiske Historie. Dette var neppe saa; der maatte antages to Konger af dette Navn, hvoraf den i Tavlerne nævnte var den yngste. Derefter op- lyste han, at den ægyptiske Konge Manachbia, der nævnes 1 et Brev til en ikke navngiven ægyptisk Konge, var dennes 1 2 Farfar, rimeligvis Thotmes 4, ikke Thotmes 3. Videre med- deltes Exempler paa en rigtigere Læsning af forskjellige Fgennavne. 24de Januar. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Blytt. Sekretær: S. Laac he.) 1. Wille anmeldte til Optagelse i Selskabets Skrifter og gav Referat af en Afhandling af Amanuensis H. H. Gran: » Kristianiafjordens Algeflora. I. Rhodophyceae og Phaeophy- ceae*. Trykt i Selskabets math.-naturv. Skrifter for 1896, No. 2. Foredraget foranledigede Bemærkninger fra Blytt. 2. Mohn fremlagde Klimatabeller for Norge. II. Lufttryk og gav en Oversigt over de benyttede Observationer (fra 1866—1890) og deres Bearbeidelse samt Hovedtrækkene i Luft- trykkets Fordeling over Norge. Trykt i Selskabets math.-naturv. Skrifter for 1896, No. 1. 3. J. Thesen omtalte nogle Træk over Fiskehjertets Biologi efter Undersøgelser udførte ved Universitetets farma- kologiske Laboratorium og den biologiske Havstation i Drøbak. 4. J. H. L. Vogt gav et Resumé af en af ham nylig offentliggjort Studie over Klassifikationen af eruptive Frts- forekomster og omhandlede særlig, hvorledes det stoflige Material paa Tinsten- og Apatitgangene kunde forklares ved Extrak- tion af Flussyre og Saltsyre 1 de smeltende Fruptivmagmaer, der danner Moderstenen for de nævnte Gange. 5. Collett fremlagde to Afhandlinger af Edv. Elling- sen: 1. Mere om norske Myriopoder. 2. Norges Pseudo- skorpioner. Trykte i Selskabets Forhandlinger for 1896 som No. 4 og 5. 7de Februar. Fællesmøde. (Præses: Blix. Generalsekretær: G. Guldberg.) 1. Præses mindede om det store Tab, Selskabet nylig havde lidt ved Prof. Dr. jur. Auberts Død. Selskabet hædrede hans Minde ved at reise sig. 3 2. Arbo gav en Udsigt over de anthropologiske Forhold i Lister og Mandals Amt, saaledes som de grupperede sig efter hans cefalometriske Undersøgelser. Medens man i Stavanger Amt, der blev omtalt i et af Selskabets Møder ifjor, fandt Befolkningens Skalleformer og ogsaa øvrige fysiske Forhold temmelig ensartede fra Fjeld til Fjære — 1 det høieste paa et Par Undtagelser nær —, er Forholdene i Lister og Mandals Amt ganske anderledes komplicerede, hvilket ogsaa fremgaar, naar man betragter Dr. A. Larsens Kort over Dialekterne dersteds. Man maatte saaledes her i Grunden anthropologisk skille mellem en Kystbefolkning og en indre Dalbefolkning, der i mange Henseender saavel med Hensyn til sin anthro- pologiske Karakter som i aandelig Typus skiller sig fra de to andre. Medens de to første er overveiende brachycefale Be- folkninger, er i de indre Dalbygder Dolicho-mesocefaler de fremherskende. Brachycefalerne aftager imidlertid procent- vis saavel i Retning: østover som opover i Dalene, saaledes at flere af de til de mesocefale Bygder grænsende brachy- cefale maa betragtes som Overgangsbygder. Det viste sig, at de øvre Dalbygder i Almindelighed har en fysisk kraftigere Befolkning og var i Militærdygtighed de andre overlegne. Denne Befolkningsforskjel antog Foredragsholderen skriver sig fra, at de øvre Dalbygder var befolkede fra en anden Kant end fra den ydre Kyst, nemlig at de var komne østen- fra fra et mesocefalt Udstraalingscentrum i en Del af det gamle Raabyggelag, hvormed Forbindelsen er forholdsvis let, og med hvilket indtil for kort Tid siden ogsaa enkelte Dele deraf stod i udelukkende Veiforbindelse. Den ydre Del af Kystbefolk- ningen var samme brachycefale, der fra Stavanger Amt er udbredt langs vor Kyst østover til Øst-Agders Grænse ved Rygjarbit eller Jernæstangen ved Risør. Foredraget fremkaldte Bemærkninger fra Dr. med. L. Faye. 3. Monrad fremkom med supplerende Bemærkninger til sine Udtalelser i forr. Møde (6te December 1895) i Anledning af Mourly Volds Foredrag om Drømme. 1* 4 4. O. B. Bull omtalte et Tilfælde af Maaneblindhed. Han fremhævede, at skjønt man forlængst har erfaret, at Søvn paa Dækket under Maanens Straaler kan være farlig for Synet, er dog noget sikkert herom hidtil aldrig konstateret fra sag- kyndig Haand. Maaneblindhed nævnes derfor ikke engang i de mest komplette Værker om Øiensygdomme. Imidlertid viser et Sted af Davids Salmer, at de gamle kjendte til, at Maanens Lys kunde bevirke Skade. Den norske Oversættelse af dette Sted var dog mindre heldig, idet Ordet ,skade* er oversat med ,,stikke*. 5. Generalsekretæren fremlagde de siden sidste Møde trykte Skrifter. 21de Februar. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm. Sekretær: Ræder.) 1. Ræder meddelte nye Bidrag til det romerske Colonats Historie. Det romerske Colonat danner dels direkte, dels indi- rekte det retslige Grundlag for Middelalderens Bondeufrihed. Angaaende Colonatets Oprindelse har der hersket stor Tvil, og mange Anskuelser har gjort sig gjældende. I de senere Aar er der i Tunis og Algier fundet flere Indskrifter fra Tiden omkring 200 eft. Kr., der viser, at der i Provinsen Africa fandtes store keiserlige og private Godser, der laa udenfor de sædvanlige Bykommuner og dannede egne administrative En- heder, saltus, hvor Eieren og Godsbestyrelsen traadte isteden- for de kommunale Autoriteter. Forholdene paa disse saltus ordnedes af Keiser Hadrian. Der fandtes en talrig Stand af frie Smaabrugere, der sad paa Arvefæste og praktisk talt var | bundne til Jorden, ligesom de maatte finde sig 1 Eierens Politi- og Dommermyndighed. De ydede Eieren Afgifter i Produkter og Pligtarbeide. De kaldes Coloner, og der behøve- des ikke andet end, at Stavnsbaandet retslig indførtes i den diocletiansk-constantinske Periode, saa stod det senere Colonat færdigt. OQgsaa i andre Provinser og i Italien fandtes lignende Forhold, og fra de extramunicipale saltus spredte Colonat- - 9) - forholdet sig udover de keiserlige og private Godser, der laa inden Kommunernes Territorium. 2. Indstilling om nye Medlemmer vedtoges.: 18de Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Blytt. Sekretær: Laache.) 1. 0. E. Schiøtz gjennemgik kortelig, ledsaget af For- søg, de forskjellige Former, hvorunder de elektriske Udlad- ninger i luftfortyndede Rum finder Sted. Derpaa omtaltes Roentgens X-Straaler og vistes deres Evne til at frembringe Fosforescens og deres Evne til at gjennemtrænge forskjellige Legemer. Et Fotografi toges, og endelig paavistes Straalernes Evne til at udlade elektriske Legemer, forbi hvilke Straalerne ende. 2. Blytt holdt et Foredrag over norske Snyltesoppe og søgte at vise, at deres Udbredelse lyder samme Love som Fanerogamernes. 3. Indstilling om nye Medlemmer vedtoges.! 2de Marts, Fællesmøde. (Præses: Blix. Generalsekretær: G. Guldbeirg.) 1. F. 0. Guldberg holdt Foredrag over ,den fysiolo- giske Manégebevægelse, dens Fænomenalitet og dens Betyd- ning*. Foredragsholderen indledede med, at Arbeidet havde foreligget i en mindre fuldkommen Form og uden Støtte i det nu erhvervede fysiologiske og morfologiske Bevismateriale allerede 1888, og at senere havde Prof. G. A. Guldberg til- traadt som Medarbeider, særlig for den' morfologiske og fysiologiske Dels Vedkommende, hvilket forøvrigt om ikke lang Tid vilde foreligge for Offentligheden. Foredragsholderen fulgte i sin Fremstilling den samme Fremgangslinje, ad hvil- ken han selv var kommen til Opgavens Løsning, paaviste derefter, hvorledes en Række fra Livet i Naturen kjendte Iagttagelser gjorde det sandsynligt, at de høiere Dyr under 6 Forhold, hvor Sanserne ikke fungerer normalt eller fuldkom- ment, eller naar Dyrene er hindrede i at korrespondere ved Sansernes Hjælp, søger og gjenfinder hverandre ved at vende tilbage til det Sted, hvor de skiltes, eller hvor Sanserne sidst korresponderede. Han udviklede derpaa, hvorledes der hos Hvirveldyrene findes en Bevægelse, som er lovbunden og eirkulær — en Ringbevægelse —, der fremkommer, naar Be- vægelsen ikke er ledet af Sanserne. Denne Bevægelsesret- nings Aarsag er fysiologisk og aptages at bero paa en funk- tionel Asymmetri i Bevægelsesorganerne, der i mange Tilfælde kunde paavises at staa i et vist Forhold til en morfologisk paaviselig Åsymmetri. Denne Cirkulærbevægelse kommer under visse Forhold ogsaa frem under Dyrenes Liv i Naturen og fremkalder da en biologisk Ring, hvis Form er Resultanten af den fysiologiske Manégebevægelses og den sansebestemte vilkaarlige Bevægelses Retning. Den fysiologiske Manége- bevægelse og den deraf fremgaaede biologiske Ringbevægelse er en væsentlig Betingelse for det dyriske Livs Ophold og Væxt. Den fysiologiske og den biologiske Ringbevægelse tør antages at ligge til Grund for de lokale Instinkter og derpaa byggede psychiske Love, og denne Bevægelses Virkninger kan i den videnskabelige Forsknings Haand være et brugbart Middel til nærmere Bestemmelse af Sanseorganernes funktionelle Be- tydning. Viser denne Bevægelsesform sig at være almindelig inden de frit bevægelige Livsformer og da sandsynligvis den eneste existerende hos de laveste Dyr, tør den betragtes som den dyriske Grundbevægelse. Foredraget er trykt i Biologisches Centralblatt Bd. 16, No. 21. 2. Yngvar Nielsen gav en Oversigt over sine Forsk- ninger angaaende Bodøsagen. Denne begyndte, omend i ganske legale Former, med en Udkastning af den engelske Kommissionær paa Bodø, hvilket gjorde et for Norge skade- ligt Indtryk. Regjering og Storthing havde dog oprindelig vist det nye Handelsetablissement paa Bodø megen Velvilje. Samtidig kom de engelske Smuglerier, der fra Begyndelsen af U 1819 fremkaldte diplomatisk Indskriden fra England. Den engelske Regjerings Brutalitet var meget stor, og Norge maatte give efter for Truslerne. Den norske Regjering og Udenrigs- ministeren holdt den hele Tid paa, at det var en juridisk og ikke en diplomatisk Sag. Men de kunde intet udrette. Eng- lænderne havde fra 1819 bestukket en Funktionær i Finants- departementet, der meddelte dem alle Regjeringens Foretagender. Naar det ikke gik med en edfæstet Forklaring, lavede de en ny. Den engelske Jurist Denowan har i den Henseende præ- steret det utrolige. Udenrigsministeren gjorde, hvad der stod i hans Magt, for at hidføre et heldigt Udfald, men uden Virkning. 3. Generalsekretæren fremlagde de siden sidste Møde trykte Af handlinger. 4. Derefter skredes til Indvalg af nye Medlemmer. Efter Indstilling af den math.-naturv. Klasse valgtes til indenlandske Medlemmer: Sanitetskapt. Jonas Gottfried Rasch og Universitets- stipendiat Kr. Birkeland. Efter Indstilling fra den Wist.-filos. Klasse valgtes til indenlandske Medlemmer: Dr. Henrik Ibsen. Sognepræst Christen Brun, Bergen. Toldinspektør Ludvig Juhl Vogt, Fredrikshald. Skolebestyrer Bendix Edvard Reutz Bendixen, Bergen. Dr. theol. Simon T. Michelet. Rektor Carl Fredrik Feilberg. Cand. mag. Olaf Broch. Efter Indstilling fra den WMistorisk-filosofiske Klasse valgtes til udenlandske Medlemmer: Professor Eduard Na ville i Genf. Prof. Dr. jur. Karl von Amira i Miinchen. Prof. Dr. jur. Johannes Steenstrup, Kjbhvn. Direktør Dr. Sophus Miiller, Kjbhvn. Professor Dr. Adolf Noréen i Upsala. Professor Dr. Richard Heinzel i Wien. Professor Dr. Harald Hjårne, Upsala. 8 17de April. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm. Sekretær: Ræder.) 1. Sophus Bugge gjennemgik forskjellige Afsnit af Indskriften paa Røkstenen i Østergøtland. Han søgte at vise, at Mindestenen er reist af en Digter, som i Indskriften giver en Oversigt over Digte, som han kan. Et af disse Digte har været et Sagndigt om et Krigstog af norske Stammer til Sjæl- land. Foredragsholderen søgte at vise, at Udtryk i flere nor- røne Digte er paavirkede af Digte, til hvilke Røk-Indskriften hentyder. 2. Ræder gjorde nogle supplerende Bemærkninger til sit i forrige Møde holdte Foredrag om Colonerne paa de keiser- lige nordafrikanske Godser 1 Tiden omkring 200 eft. Kr. Han fandt stor Overensstemmelse mellem disse Coloners Afgifter og de, der ydedes aff de senere stavnsbundne Coloner, ligesom der her var Lighedspunkter tilstede med de middelalderske ufrie Bønders Vilkaar. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Taranger. 24de April. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Blytt. Sekretær: Laache.) 1. Laache holdt et Foredrag over Tetamus og dvælede særlig ved de under denne Sygdom optrædende paralytiske Fænomener og disses Betydning. Sde Mai. Aarsmøde (Stiftelsesdag) 1. (Præses: Blix. Generalsekretær: G. Guldberg.) 1. Præses oplæste følgende Aarsberetning for 1895: I det forløbne Aar har de sædvanlige 18 Møder været afholdt, nemlig 6 Fællesmøder og 6 Møder i hver af de speci- elle Klasser. I Møderne er der bleven fremlagt eller refereret i det Hele 65 Afhandlinger og mindre Meddelelser, hvoraf 25 1 Aarsmødet var henlagt til denne Dag, da 3die Mai var en Søndag. 9 i Fællesmøderne, 23 i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse og 17 i den historisk-filosofiske Klasse. Af de i Aarets Møder refererede 65 Afhandlinger og mindre Meddelelser falder 57 paa Selskabets Medlemmer og 8 paa Ikke-Medlemmer. | Fællesmøderne har gjennemsnitlig været besøgt af 27 Medlemmer; den historisk-filosofiske Klasse gjennemsnitlig af 11 og den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse af 11 Med- lemmer. Ved Aarsmødet havde der indfundet sig 104 Til- hørere, og ved "de andre Møder har der jævnlig været Til- hørere tilstede. Selskabet har i det forløbne Aar udgivet følgende: IL Skrifter af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse 1895, indeholdende 11 Afhandlinger, 671 Sider med 81 Plan- cher og Tegninger. IL. Skrifter af den historisk-filosofiske Klasse, udgivet for H. Å. Benneches Fond 1895, indeholdende 5 Afhandlinger, 402 Sider med 4 Plancher eller Tegninger. II. Forhandlinger for 1895, indeholdende 11 Afhandlinger, 360 Sider med 4 Tegninger; deraf udgjør Oversigt over Selskabets Møder m. m. 48 Sider eller 3 Ark. Tilsammen er saaledes udgivet i 1895 27 Afhandlinger, 1433 Sider med (89 Plancher og Billeder. Af disse Afhand- linger falder 20 paa Selskabets Medlemmer og 7 paa Ikke- Medlemmer, der har faaet Tilladelse til at lade sine Arbeider trykke blandt Selskabets Skrifter og Forhandlinger. Selskabets Skrifter og Forhandlinger uddeles foruden til Medlemmerne ogsaa til 221 udenlandske og 48 indenlandske Institutioner og Bibliotheker; Selskabets Bibliothek har til Gjengjæld modtaget 319 Værker, hvoraf en større Del afgives til Universitetsbibliotheket. Selskabets Medlemsantal var ved Udgangen af 1895: 196, hvoraf 128 indenlandske og 68 udenlandske. Af de inden- landske hører 72 til den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse og 56 til den historisk-filosofiske Klasse. 10 I Aarets Løb er indvoteret 9 indenlandske, nemlig 2 i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse og 7 i den historisk- filosofiske Klasse, samt 7 udenlandske Medlemmer. Siden sidste Aarsmøde har Selskabet at beklage Tabet af følgende indenlandske Medlemmer, nemlig D'Hrr. Professorer L. Aubert og J. A. Friis og Biskop Dr. F. W. Bugge. 2. Præses oplæste Censurkomitéens Udtalelser om Be- svarelsen af Prisopgaven for Apotheker Øwres Guldmedalje, der ikke kunde tildeles Forfatteren af den Besvarelse, som var indsendt for den sidst udsatte Prisopgave. 3. Præses oplæste Legatkomitéens Udtalelse om Medal- jens Uddeling til Forfatteren af en i Løbet af de sidste 5 Aar publiceret Afhandling, der maatte findes at være af særlig Betydning for den farmaceutiske Videnskab (cfr. Fundatsen S 3, 2den Passus). Medaljen tildeltes fhv. Apotheker Dr. Franz Peckel Møller for hans i forrige Aar udgivne Værk: Cod hver oil and Chemistry. (London 1895, 508 Sider 4to). 4. Monrad holdt et Foredrag om Filosofiens Fremtids- udsigter. Trykt i Selskabets Forhandlinger for 1896 som No. 7. 5. Lieblein holdt et Foredrag om Fl. Petrie's nyeste Fund til Belysning af Spørgsmaalet om den jødiske Udvan- drings Farao. 6. Præses oplæste Revisorérnes Bemærkninger om Regn- skaberne for 1895. Decharge meddeltes. 7. Generalsekretæren fremlagde et færdigt Exemplar af Selskabets Skrifter og Forhandlinger for 1895. de Mai. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm. Sekretær: Ræder.) 1. Lieblein behandlede den ægyptiske Kronologi og foretog en nærmere Sammenstilling af de vigtigste Oplys- Je ninger, der kan tjene til at bestemme Regjeringstiden for Kongerne af det 19de til det 26de Dynasti. Foredraget gav Anledning til Bemæærkninger af Dr. Knudtzon. 29de Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Blytt. Sekretær: Laache.) 1. Tornøe gav en Meddelelse om en Række Bestem- melser af Brydningsforbhold af Søvand, hvis Resultater beviste, at det af ham konstruerede Spektrometer var særdeles vel skikket til Laboratoriebrug, og at man ved dette med stor Hurtighed og overflødig Nølagtighed kunde bestemme f. Ex. Titreropløsningers Styrke. 2. Hiortdahl fremlagde til Trykning et Arbeide af Dr. Knut T. Strøm om Indvirkningen af Brom og Brom- vandstof paa Diisohexolacton. Trykt i Selskabets Forhandlinger 1896 som No. 8. 18de September. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm. Sekretær: Ræder.) 1. Monrad gav en Meddelelse om ,et utrykt bellmansk Digts Vandring* tilligemed textkritiske Bemærkninger. Foredraget er trykt i Selskabets historisk-filosofiske Skrif- ter for 1896 No. 1. 2. Schjøtt behandlede Æschylus's Agamemnon, hvoraf Foredragsholderen forberedte en Oversættelse med Kommentar. Han dvælede ved enkelte karakteristiske Punkter, hvor han ogsaa troede at gjenfinde orientalsk Paavirkning. Tilsidst be- handledes enkelte vanskeligere Textsteder. Afhandlingen er trykt i Selskabets historisk-filosofiske Skrifter for 1896 No. 2. 3. Torp fremlagde til Trykning en Afhandling: ,Zum Phrygischen*. Afhandlingen er trykt i Selskabets bistorisk-filosofiske Skrifter for 1896 No. 3. 12 25de September. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Blytt. Sekretær: G. Guldberg.) 1. Geelmuyden meddelte Resultaterne af nogle i Sommer udførte magnetiske Observationer i Nordmarken, hvoraf navnlig fremhævedes betydelige Uregelmæssigheder paa den vestre Side af Fjeldet ,Kikud*. Efter en herved foranlediget Meddelelse har Forstkandidat Stalsberg allerede for flere Aar siden bemær- ket lignende Anomalier noget længere sydvest. Han har ogsaa paavist, at selve Bergarten paa den nævnte Del af ,Kikud* (en Augitsyenit) virker stærkt magnetisk. Hvorvidt dette forklarer det hele Forhold, synes at fortjene nærmere Undersøgelse. 2. Den samme fremviste derefter en grafisk Fremstil- ling af Resultaterne af en Række magnetiske Observationer, som blev udførte paa det herværende Observatorium i Anled- ning af den sidste Solformørkelse. Foredraget vil blive trykt i , Forhandlingerne*. 3. G. Guldberg holdt Foredrag over den morfologiske og funktionelle Asymmetri hos Mennesket og de høiere Dyr. Hos Mennesket kunde der paavises en Åsymmetri i Lemmernes Længde saavel paa Skelettet som paa levende, idet høire Arm i fra 75—90 9, af Tilfælderne er længere end venstre Årm, medens denne sidste 1 kun nogle faa Procent er længere end høire, og 1 nogle faa Procent er der Lighed paa begge Sider. Med Hensyn til Underextremiteterne er høire Ben i fra 16 til ca. 40 Procent af Tilfælderne længere end venstre, medens dette synes i Regelen at være 1 50 Procent Tilfælder længere end høire. I 10 til 30 Procent er der Lighed paa begge Sider. Qgsaa de dynamometriske Undersøgelser staar i Overensstem- melse med Længdemaalingen. Denne Lemmernes Ulighed mellem høire og venstre Sider udvikler sig efterhaanden, da der hos nyfødte kun kan paa- vises Spor deraf i enkelte Tilfælder. Ulighedernes absolute Værdi varierer fra nogle Millimeter til 1'/2 Ctm. Hos Pattedyr og Fugle havde han ligeledes paavist smaa Længdeforskjelligheder hos Lemmerne paa høire og venstre 13 Side, men Størrelsen 'af disse var meget smaa. Hos Hunde havde han paavist muskulær Asymmetri. Den morfologiske Åsymmetri kunde i Regelen kun hos de større Dyr paavises ved almindelige Maaleinstrumenter. Dernæst paavistes, at denne Lemmernes Åsymmetri ligger til Grund for den ,fysiologiske Cirkulærbevægelse* og dermed i Forbindelse staaende , biologiske Ringvandringer*, som af Direktør F. 0. Guldberg tidligere er bleven redegjort for her i Selskabet. den Oktober. Fællesmøde. (Præses: Blix. Generalsekretær: G. Storm.) 1. Collett fremlagde ,Résultats des campagnes scienti- fiques, accomplies sur son yacht par Albert I, prince souverain de Monaco, publiés sous sa direction avec le concours de M. Jules Richard, Fascicule X* og gav en Oversigt over en Del af de her udførte Dybvandsundersøgelser i Atlanterhavet og omtalte de nye Metboder til at indfange Dyr fra store Dyb. 2. Bugge gav Meddelelse om de Runeindskrifter, han havde studeret under en Sommerreise i Sverige, og dvælede navnlig ved Fyrunga-Stenen fra Vestergøtland, hvis Indskrift han satte til omkr. Aar 700. 3. Generalsekretæren fremlagde de siden sidste Møde trykte Skrifter. i6de Oktober. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm. Sekretær: Ræder.) 1. Lieblein talte om Iomythen, idet han paaviste flere Træk, som peger hen paa Ægypten og synes at antyde en Forbindelse mellem ægyptiske og hellenske Forestillinger. Han pegte paa, at Dyredyrkelsen ikke var nogen oprindelig, æld- gammel Religionsform, men en Udartelse, som er indtraadt i Forfaldets Tid under det græske og romerske Herredømme. Noget lignende maatte siges om Fetischismen, hvortil Dyre- 14 dyrkelsen har været henført. Han mente, at Læren om Feti- schismen burde revideres, idet han var enig med Max Miller, som siger, at Fetischismen kun er en Forvildelse eller Ud- artelse af fordums renere Forestillinger. 2. G. Storm fremviste og behandlede et Pergamentsblad fra det 13de Aarhundrede, som nylig var indsendt til Rigs- arkivet af Sognepræst Rømcke, Eker. Bladet indeholder Brud- stykker af en Gildeskraa fra det Throndhjemske, aabenbart fra selve Byen Nidaros, saa at Foredragsholderen deri saa en Levning fra det bekjendte Gilde , Miklagilde*, som efter Konge- sagaerne var stiftet af Kong Olav Kyrre omkr. 1080. Brud- stykket indeholder flere særegne oldnorske Ord og havde en meget oldtidsagtig Karakter, blandt andet ved at forpligte Gildemedlemmerne til at hævne hverandre. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Professor S. Bugge. 3. Til Trykning fremlagdes en Afhandling af Dr. Aug. Western: ,Om Brugen af can, may og must. En sproghisto- risk Undersøgelse*. 6te November. Fællesmøde. (Præses: Blix. Generalsekretær: G. Storm.) 1. Yngøv. Nielsen gav Oplysninger om Orloffs og Mar- tens's Depecher angaaende Sendelsen til Kjøbenhavn og Norge i 1814 og anmeldte til Trykning en Samling af Dokumenter vedkommende denne Sendelse. 2. G. Storm omtalte Bispestolenes Aføifter til Pavens Kammer og Kardinalkollegiet i 13de og senere Aarhundreder og oplyste efter Obligationsbøgerne 1 det vatikanske Arkiv og det italienske Statsarkiv, hvorledes den ene efter den anden af Bispestolene i den norske ,Provins* blev lagte i Skat ved indtrædende Ledighed, samt hvorledes de store Forskjellig- heder i Taxterne kunde forklares. 15 20de November. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Blytt. Sekretær: G. Guldberg.) 1. W. C. Brøgger holdt et længere Foredrag om den af Professor Rosenbusch opstillede ,Kernhypothese* og den med samme forbundne ,Gefoleschaftshypothese*; han søgte paa Basis af Studiet af de komplementære Gange af Bostonit og Camptonit i Christianiafeltet at bevise, at begge Hypotheser er uholdbare, idet Camptoniterne danner et udpræget ,,Gang- følge* baade af Essexiter og af Nefelinsyeniter, hvilket er uforenligt med Antagelsen af de nævnte Hypotheser. Vogt fremførte et Par Bemærkninger 1 Anledning af Foredraget. 2. N. Wille meddelte Resultaterne af sine Studier over Udviklingen af to Ferskvandsalger: Scenedesmus obtusus og Coelastrum sphæricum, som han havde rendyrket 1 Løbet af Høsten. Derefter gav han en Oversigt over Færøernes Ferskvandsalger, dels efter tidligere Forfatteres Angivelser, dels efter egne Undersøgelser af Samlinger, som var tilsendte af Agronom Johannes Patterson paa Færøerne. Det fremgiks at Færøernes Ferskvandsalgeflora viste største Overensstem- melse med Skotlands. | Foredraget foranledigede Bemærkninger af Blytt. 3. 0. B. Bull talte om den ikke sjeldne Forekomst af Idiosynkrasi, hvis Betydning og Væsen, saavidt han vidste, ikke var skjænket den Opmærksomhed, som det fortjente. Han omtalte nærmere et Tilfælde, hvor der kom en Betæn- delse af Øiets Slimhinde, naar Vedkommende havde klappet en Kat og saa rørte ved sit Øie. 4. Collett omtalte en Del for den norske Fauna nye Fiskearter, hvoraf specielt fremhævedes et stort og fortrinligt vedligeholdt Exemplar af den i flere Henseender mærkeligste af alle Fiskearter Ohlamydoselachus angwineus, hvoraf et Exem- plar var fanget i afvigte Sommer i Varangerfjorden. Denne Hai har sine nærmeste Slægtninger blandt Uladodenterne i Devon. Foredraget foranledigede Bemærkninger fra Mobn og Gustav Guldberg. 16 4de December. Fællesmøde. (Præses: Blix. Generalsekretær: G. Storm.) 1. Thrap omtalte en Beskrivelse over Nordfjord, for- fattet ved Aar 1770 af Præsten H. M. Sehuus i Aarhus og op- tegnet efter Ungdomserindringer; han meddelte endel Uddrag deraf. 2. Derefter holdt Brøgger et længere Foredrag om Lakkolithbergarternes Størkningsniveau og søgte ved TIagt- tagelser navnlig over Essexitlakkolitherne 1 Christianiafeltet at beregne dette til et oprindeligt Dyb af omtr. 3/4—21/, Kilometer. 3. Derefter holdtes Valg af Fmbedsmænd for 1897. I Selskabet, hvor Prof. Mohn rykker op til Præses, valgtes til Vicepræses Prof. Blix, til Generalsekretær Prof. G. Storm og til Revisorer Å. S. Guldberg og Taranger. I den math.-naturv. Klasse, hvor Prof. Brøgger rykker op til Formand, valgtes til Viceformand Prof. Blytt og til Sekretær Prof. G, Guldberg. I den hist.-filos. Klasse, hvor Prof. Lieblein rykker op til Formand, valgtes til Viceformand Prof. Joh. Storm og til Sekretær Dr. A. Ræder. Til Censorer ved H. Å. Benneches Stipendium, som for første Gang skal uddeles i Mai 1897, valgtes Moltke Moe og J. B. Halvorsen. Til Medlemmer af Nansenfondets Bestyrelse for 1897 og 1898 valgtes Sophus Bugge, C.M.Guldberg og Brøgger. Til Komité for Øwres Legat for Aarene 1897—1901 valgtes Hiortdahl, Hvoslef og Poulsson. Videnskabsselskabets Medlemmer 1896. Selskabets Beskytter: HANS MAJESTÆT KONGEN. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1896. Præses: Professor Dr. E. Blix. Vicepræses: Professor Dr. H. Mohn. Generalsekretær: Professor Dr. G. A. Guldberg, efter 1 Juli Prof. Dr. Gustav Storm. Formand i den math.-naturv. Klasse: Prof. Axel Blytt. Viceformand i do. Prof. Dr. W. C. Brøgger. Sekretær 1 do. Prof. Dr. S. Laache, efter 1 Juli Prof, Dr. G. A. Guldberg. Formand i den hist.-filos. Klasse: Prof. Dr. Joh. Storm. Viceformand i do. Prof. J. Lieblein. Sekretær i do. Dr. A. Ræder. Revisorer: Dr. Å. S. Guldberg og Universitetsstipendiat Å. Taranger. Kasserer: Qvæstor H, Aars (1858). Bibliothekar: Universitetsbibliothekar A, C. Drolsum (1885). 18 Selskabets Medlemmer ved Udgangen af 1896. (De med * betegnede er udenlandske.) A. I den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. *Agardh, Dr. J. G., forhv. Professor, Lund. 1891. Arbo, C. 0. E., Brigadelæge. 1885. Arndtsen, Å. F. 0., Juster-Direktør. 1859. *Areschoug, F. W. Chr., Professor, Lund. 1892. Birkeland, Kr., Universitetsstipendiat. 1896. Bjerknes, Dr. C. A., Professor. 1859. Bjerknes, Dr. Wilhelm, Stockholm. 1893. *Blomstrand, Dr. G. W., Professor, Lund. 1891. Blytt, Axel, Professor. 1869. Bock, C. H., Generalkonsul i Shanghai. 1884. Boeck, Cæsar, Professor. 1889. Brunchorst, J., Conservator, Bergen. 1891. Brøgger, Dr. W. C., Professor. 1885. Bull, Dr. Edv., Læge. 1885. Bull, Dr. O. B., Læge. 1886. *Christiansen, OC., Professor, Kjøbenhavn. 1892. *Cleve, P. T., Professor, Stockholm. 1892. Collett, R., Professor. 1871. Dahl, Ove, cand. mag. 1895. Faye, Dr. Ludvig, Korpslæge. 1876. Foslie, M., Conservator, Trondhjem. 1891. Friele, Herman, Grosserer, Bergen. 1887. *Fries, Dr. Th. M., Professor, Upsala. 1893. Geelmuyden, H., Professor. 1878. *Geikie, Sir Archibald, Chef for den britiske geologiske Undersøgelse, | London. 1894. *Geikie. James, Professor, Edinburgh. 1894. Guldberg, Dr. A. S., Lærer ved Krigsskolen. 1870. Guldberg, Dr. C. M., Professor. 1867. Guldberg, Dr. G- A., Professor. 1885. Haffner, J. F. W., Oberst, Chef for Norges geografiske Opmaaling. 1890. Hagen, J., Cand. med., Trondhjem. 1893. *Hammarsten, Dr. Olof, Professor, Upsala. 1891. *Hansen, Dr. Emil Chr., Laboratorieforstander, Kjøbenhavn. 1892. Hansen, G. Armauer, Overlæge, Bergen. 1885. Heiberg, Dr. Hj., Professor. 1875. Hennum, Dr. J., Distriktslæge. 1886. *Hildebrandsson, Dr. H. H., Professor. Upsala. 1881. Hiortdahl, Th., Professor. 1867. Hjort, Dr. J., Professor. 1878. *Holmgren, Dr. A. F., Professor, Upsala. 1891. Holst. Dr. Axel, Professor. 1894. Holst, Dr. Elling B., Overlærer. 1881. Hvoslef. Dr. H. H., Apotheker. 1863. 19 Hørbye, J. C., fhv. Forstmester. 1859. Johannesen, Dr. Axel, Professor. 1886. *Jørgensen, S. M., Professor, Kjøbenhavn. 1892. Kaalaas, B., Cand. real. 1893. Kaurin, Chr., Sognepræst, Sande. 1889. *Key, Dr. Axel, Professor, Stockholm. 1883. *Kjeldahl, Johan, Laboratorieforstander, Kjøbenhavn. 1892. *Kjellmann, F., Professor, Upsala. 1893. *Kölliker, Alb. von, Professor, Geheimrath, Wirzburg. 1892. Laache, Dr. S., Professor. 1886. *Lagerheim, Dr. N. G., Professor, Stockholm. 1894. *Lange, OC. G., Professor, Kjøbenhavn. 1891. *Lange, Joh. M. C., fhv. Professor, Kjøbenhavn. 1891. Larsen, OC. F., Korpslæge. 1895. Leegaard, Chr. B., Dr. med., Professor. 1892. Lie, Dr. Sophus, Professor, Leipzig. 1872. *Lilljeborg, Dr. W., fhv. Professor, Stockholm. 1891. *Lovén, Dr. C. O., Sekretær ved Landtbruksakademien, Stockholm. Lumholtz, C., Cand. theol. 1886. *Liitken, Dr. Chr. F., Professor, Kjøbenhavn. 1891. Mejdell, C. H. N., Bergmester. 1869. *Mittag-Leffler, Dr. Gösta, -Professor, Stockholm. 1886. Mohn, Dr. H., Professor. 1861. Nansen, Dr. Fridtjof, Conservator. 1889. *Nathorst, A. G., Professor, Stockholm. 1892. Nicolaysen, Dr. J., Professor. 1875. *Nilson, L. F., Professor, Stockholm. 1892. *Nordenskiöld, Frih. Dr. A. E., Professor, Stockholm. 1891. Normann, J. M., forhv. Forstmester. 1857. Olssøn, C. W. E. B., Statsraad. 1892. *Pearson, W. H., Eccles ved Manchester. 1887. *Pettersson, Otto, Professor, Stockholm. 1892. Pihl, C. A., Jernbanedirektør. 1876. Poulsson, Dr. E., Professor. 1894. Printz, H. C.,, Distriktslæge, Valders. 1875. Rasch, Jens Gottfried, Sanitetskaptein, Fredrikshald. 1896. *Reisz, Dr. C. M., Professor, Kjøbenhavn. 1891. *Retzius, Dr. Gustaf, Professor, Stockholm. 1883. Reusch, Dr. H. H., Chef for den geologiske Undersøgelse. 1885. *Rossander, Dr. C. J., Professor, Stockholm. 1891. *Rostrup, Dr. F. G. E., Lektor, Kjøbenhavn. 1893. Sars, Dr. G. 0., Professor. 1865. Schiøtz, Hjalmar, Dr. med. 1892. Schiøtz, O. E., Professor. 1878. Schmelck, Ludvig, Stadskemiker. 1893. Schneider, J. Sparre, Conservator, Tromsø. 1881. Schroeter, J. Fr., Observator. 1893. Schønberg, Dr. E., Professor. 1880. Schøyen, W. M., Statsentomolog. 1881. Sebelien, John, Lærer ved Aas høiere Landbrugsskole. 1891. D= 1891. 20 Steen, Aksel Severin, lste Assistent ved d. meteorologiske Institut. 1888. *Steenstrup, Dr. J. J. S., Etatsraad, fhv. Professor, Kjøbenhavn. 1891. Steineger, Leonard, Conservator, Washington. 1887. Storm, Wilh., Conservator, Trondhjem. 1886. *Studsgaard, Dr. OC. L., Professor, Kjøbenhavn. 1891. Sylow, P. L. M., Overlærer, Fredrikshald. 1868. *Thalén, Dr. F. R., Professor, Upsala. 1891. *Thomsen, Dr. Julius, Professor, Kjøbenhavn. 1891. Thoresen, N. W., Distriktslæge, Eidsvold. 1886. Thue, A., Overlærer, Trondhjem. 1894. *Topsøe, Dr. H., Fabrikinspektør, Kjøbenhavn. 1892. *Torell, Dr. 0. M., Professor, Stockholm. 1891. Tornøe, Hercules, Universitetsstipendiat. 18983. Torup, Dr. Sophus, Professor. 1890. *Törnebohm, Dr. A. E., Lektor, Stockholm. 1891. Vedeler, B. C., Dr. med. 1895. Vogt, J. H. L., Professor. 1886. Voss, Dr. J. A., fhv. Professor. 1857. Waage, P., Professor. 1863. *Waldeyer, Dr. H. W. G., Professor, Geheimrath, Berlin. 1892. *Warming, Dr. J. E. B., Professor, Kjøbenhavn. 1892. Wille, Dr. N., Professor. 1886. *Wittrock, V. B., Professor, Stockholm. 1892. *Zeuthen, Dr. H. G., Professor, Kjøbenhavn. 1891. *Åkerman, A. B., Generaldirektør, Stockholm. 1892. (Sum 118, deraf 45 udenlandske.) B. I den historisk-filosofiske Klasse. Aars, Jonathan, Skolebestyrer. 1886. *Almkvist, Dr. Herman, Professor, Upsala. 1892. *Amira, Dr. Karl von, Professor, Miinchen. 1896. Aschehoug, Dr. T. H., Professor. 1857. Bang, Dr. A. Chr., Biskop. 1878. Bendixen, B. E. R., Skolebestyrer, Bergen. 1896. Bergh, J., Høiesteretsadvokat. 1879. Blix, Dr. E., Professor. 1877. Broch, Olaf, Docent. 1896. Brun, Christen, Sognepræst, Bergen. 1896. Bugge, Dr. Sophus, Professor. 1858. Daae, J. M., fhv. Tolddirektør. 1894. Daae, Dr. L., Professor. 1864. Dahle, L. N., Missionspræst, Stavanger. 1889. *Dareste, Dr. Rudolphe, Conseiller å la cour de cassation, Paris. 1885. Dietrichson, Dr. L. H. S., Professor. 1877. Erichsen. A. E., Rektor, Stavanger. 1889. Falk, Dr. Hjalmar, Docent. 1892. Feilberg, C. J., fhv. Rektor. 1896. *Forssell, Dr. H. L., Præsident, Stockholm. 1891. 21 Getz, Dr. B., Rigsadvokat. 1879. Gjessing, G. Å, Rektor, Arendal. 1877. Hagerup, Dr. F., Statsminister. 1886. Halvorsen, J. B., Underbibliothekar. 1894. *Heinzel, Dr. Richard, Professor, Wien. 1996. Hertzberg, E. C. H., fhv. Professor. 1879. *Hildebrand, Dr. H. E,, Rigsantikvar, Stockholm. 1887. *Hjårne, Dr. Harald, Professor, Upsala. 1896. *Holm, Dr. Edv, Professor, Kjøbenhavn. 1891. Horn, Dr. E. F. B., Garnisonspræst. 1879. Huitfeldt-Kaas, H. J., Rigsarkivar. 1874. Ibsen, Dr. Henrik. 1896. Ingstad, Dr. M. P., Professor. 1876. Kiær, A. N., Direktør. 1870. Knudtzon, Dr. J. A., Docent. 1894. Konow, Dr. Sten, Bibliothekassistent, Berlin. 1894. Larsen, Dr. Amund B., Adjunkt, Arendal. 1892. Lieblein, J., Professor. 1864. Løseth, Dr. 0. E., Docent. 1892. *Madsen, Dr. P., Professor, Kjøbenhavn. 1894. *Malmström, Dr OC. G., fhv. Rigsarkivar, Stockholm. 1891. *Maspéro, G., Professor, Paris. *Maurer, Dr. Konrad, fhv. Professor, Miinchen. 1876. *Mehren, Dr. A. M. F. van, Professor, Kjøbenhavn. 1891. Michelet, Dr. Simon Temstrup, Professor. 1896. Moe, I Moltke, Professor. 1889. Monrad. Dr. M. J., Professor. 1854. *Montelius, Dr. 0., Professor, Stockholm. 1887. Morgenstierne, Dr. Bredo von Munthe af, Professor. 1888. *Miiller, Dr. Sophus, Musédirektør, Kjøbenhavn. 1896. *Naville, Eduard, Professor, Genf. 1896. *Nielsen, Dr. Fr., Professor, Kjøbenhavn. 1894. Nielsen, Dr. Yngvar, Professor. 1875. *Noreen, Dr. Adolf, Professor, Upsala. 1896. Nygaard, M., Rektor, Drammen. 1880. *Odhner, Dr. C. T., Rigsarkivar, Stockholm. 1891. Odland, Dr. Sigurd, Professor. 1892 Petersen, Fr., Professor. 1884. Platou, Dr. O. L. S., Professor. 1879 Qvigstad, Just Knud, Seminariebestyrer, Tromsø. 1888. Ross, H., Stipendiat. 1892. *Rydin, Dr. H. L., Professor, Upsala. 1876. Bygb, K. D., Overlærer, Trondhjem. 1878. Rygh, 0., Professor. 1859. Ræder, Dr. A., Universitetsstipendiat. 1892. Sars, Dr. J. E., Professor. 1867. *Schåfer, Dr. Dietrich, Professor, Tibingen. 1894. *Scharling, Dr. H., Professor, Kjøbenhavn. 1894. Schjøtt, P. 0., Professor. 1867. Schreiner, E. T., Rektor. 1887. 22 *Sievers, Dr. Edv., Professor, Leipzig. 1887. Skrefsrud, L. O., Missionær, Santalistan. 1889. Sommerfelt, Chr., Provst, Trøgstad. 1875. *Steenstrup, Dr. Johannes. Professor, Kjøbenhavn. 1896. Stenersen, Dr. L. B., Professor. 1876. Storm, Dr. Gustav, Professor. 1874. Storm, Dr. Johan F. B., Professor. 1872. Taranger, Absalon, Universitetsstipendiat. 1892. *”Tegnér, Dr. Esaias, Professor, Lund. 1891. ”Thomsen, Dr. Vilh., Professor, Kjøbenhavn. 1887. Thrap, Daniel, Sognepræst. 1892. Tonning, Dr. K. K. Krogh, Sognepræst. 1883. Torp, Dr. A., Professor. 1886. Unger, Dr. C. R., Professor. 1857. *Ussing, Dr. L. J., fhv. Professor, Kjøbenhavn. 1887. Vogt, Lorentz Juhl, Toldinspektør, Fredrikshald. 1896. Vold, Dr. J. Mourly, Professor. 1892. Western, Dr. A., Klasselærer, Fredriksstad. 1894. *Wimmer, Dr. Ludvig, Professor, Kjøbenhavn. 1887. Østby, P., Skolebestyrer, Fredriksstad. 1892. *Porkelsson, Dr. Jön, fhv. Rektor, Reykjavik. 1887. (Sum 91, deraf 29 udenlandske.) Reglement for H. A. Benneches Stipendium, vedtaget af Selskabets Bestyrelse 4de Dec. 1896. S 1. H.A. Benneches Stipendium for skjønlitterært Forfatter- skab? uddeles hvert tredie Aar med indtil 2000 Kroner (første Gang i Mai 1897). $2. Videnskabsselskabet vælger i Decembermødet (første Gang i 1896) to Censorer til at afgive Indstilling om Ansøgere til Stipendiet. $ 3. Generalsekretæren indbyder gjennem Avertissementer skjønlitterære Forfattere til at indsende til Selskabet 1 Ifølge Fundatsen af 8 Dec. 1893 ,maa dette ikke tilhøre Retninger, der kommer i Strid med Moralen eller den paa Kristendommen grundede Samfundsorden. * 70) (09) Ea 23 inden lste Februar Ansøgninger, ledsagede af et Exem- plar af de Skrifter, som de ønsker skal komme i Be- tragtning. Censorerne afgive inden l5de April sin Indstilling til Bestyrelsen. Bestyrelsens Afgjørelse meddeles i Mødet paa Stiftelses- dagen. Tillæg til Bestemmelser angaaende Videnskabsselskabets Regnskabs- 8 4. 8 5. væsen af 18de Marts 1859 1, vedtagne af Selskabets Bestyrelse 4de Dec. 1896. For Reservefondet (,Medlemmernes Subskriptionsfond*, hvis Kapital ved Subskriptionens Afslutning udgjorde 32537 Kroner) aflægger Kassereren særskilt Regnskab efter Udløbet af hvert Regnskabsaar til den fungerende Præses. Udgifter af dette Fonds Renter anvises til Udbetaling af Præses og Generalsekretær. 1 Trykt i Forhandlingerne for 1894, Oversigten S. 22. Gaver til Selskabets Bibliothek i 1896. (Meddelt af A. C. Drolsum.) A. Offentlige Institutioner. 1. Norske. Aas. Den høiere Landbrugsskole. Beretning fra Iste Juli 1893 til 30te Juni 1894. Chra. 1895. 8. Bergen. Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme. Aarsberetning 1895. Bergen 1896. 8. Fiskeritidende, Norsk. Aarg.14. H.4. Aarg. 15. Bergen 1896. 8. Christiania. Den kgl. norske Regjerings Finants- og Told-Departement. Forklaringer til Kongeriget Norges Statsregnskab, Budgetaaret 1894—95. Chra. 1896. 4. Storthings-Efterretninger. 1836—1854. B. 3. H. 2. 3. Chra. 1895—96. 4. Den kgl. norske Regjerings Kirke- og Undervisnings-Departement. Arkiv för nordisk filologi. B. 12. N.F.B.8. Lund 1896. 8. Det norske Historiske Kildeskriftfond. Dombog for 1597. Udg. ved E. A. Thomle. OChra. 1895. 8. Det norske Rigsarkiv. Extraktprotokol, Statholderskabets, af Supplicationer og Re- solutioner 1642—1652. H. 1. Chra. 1896. 8. Statssekretariatet. Lovtidende, Norsk. Iste Afd. 1895. No. 38—56. 1896. No. 1—43. | 2den Afd. 1895. H.4. 1896. H.1. Kra. 8. Overenskomster med fremmede Magter. 1895. No. 3. 1896. No. 1. 2. Kra: 8. Stavanger. Stavanger Museum. Aarsberetning for 1894. 1895. Stavanger 1895—96. 8. Throndhjem. Throndhjems tekniske Læreanstalt. Oversigt over Virksomhed i Skoleaaret 1894—95. Thjem. 1895. 8. Festskrift ved Afslutningen af Trondhjems tekniske Læreanstalts 25de Læreaar 1895. Thjem. 1895. 4 Katalog over Throndhjems tekniske Læreanstalts Bibliothek. Marts 1895. Thjem. 1895. 8. Tromse. Tromsø Museum. Aarsberetning for 1893. Tromsø 1895. 8. Aarshefter. 17. Tromsø 1895. 8. G. Lagerheim. Uredineæ MHerbarii Eliæ Fries. Sep.-Abdr. aus ,. Tromsø Museums Aarshefter* 17. 1894. Tromsø 1895. 8. : 2, Udenlandske. Abo. Åbo stads Historiska Museum. Bidrag till Åbo stads historia. Utg. på föranstaltning af Besty- relsen för Åbo stads Historiska Museum. 2. Serien. I-IV. Carl v. Bonsdorff. Åbo stads historia under sjuttonde seklet. H. 1—4. Helsingfors 1889—94. 8. Amiens. Société des antiquarres de Picardie. Album archéologique. Fasc. 5. Amiens 1890. Fol. Augsburg. Naturwissenschaftlicher Verein fir Schwaben und Neuburg (a. V.). 32. Bericht. Augsburg 1896. 8. Baltimore. Jolms Hopkins University. Johns Hopkins University Circulars. No. 122—126. Baltimore 1895 —96. 4 Batavia. De Koninklijke natuurkundige Vereeniging im Nederlandsch-Indié. Natuurkundig Tijdsebrift voor Nederlandsch-Indié. D. LIV. 9. serie. D. 3. D. LV. 9. serie. D. 4. Batavia, ”5 Gravenhage 1895—961 8. Boekwerken ter tafel øebracht in de vergaderingen van de directié der Koninklijke natuurkundige Vereeniging in Nederlandsech- Indié, 1893. 1894. 1895. Batavia 1894—96. 8. Supplement-Catalogus (1883—1893) der bibliotheek van de Koninklijke natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié. Bata- via, sGravenhage 1895. 8. 26 Berkeley, Cal. University of Califormia. Agricultural Experiment Station. — Bulletin. No. 105—108. Berkeley 1894—95. 8. Bulletin of the Department of Geology. Vol. 1. No. 10. 11. Berkeley 1895. 8. Register of the University of California. 1894 —95. Berkeley 1895. 8. Report, Annual, of the Secretary to the Board of Regents of the University of California, for the year ending June 30, 1895. Saera- mento 1895. 8. State Viticultural Commission. — Report, 1. annual, of the Board of State Viticultural Commissioners. San Francisco 1881. 8. Report, 1. annual, of the Chief executive viticultural Officer to the Board of State viticultural Commissioners, for the year 1881. Sacra- mento 1882. 8. Report, 2. annual, of the Chief executive viticultural Officer to the Board of State viticultural Commissioners, for the years 1882—3 and 1883—4. Sacramento 1894. 8. Report of the 6th annual State viticultural Convention, 1888. Sacramento 1888. 8. Report, Annual, of the Board of State viticultural Commissioners for 1889—90. 1891—92. 1893—94. Sacramento 1890—94. 8. Directory of the grape growers, wine makers and distillers of California, and of the principal grape growers and wine makers of the eastern states. Sacramento 1891. 8. G. H. Howison. The limits of evolution. S. 1. [1895]. 4. John C. Merriam. Å list of type specimens in the Geological Museum in the University of California. Berkeley 1895. 8. Philosophical Union. — Qutlines of the addresses of the 52. regular meeting, August 30, 1895. S. 1. 8. Å years Review. Å statement by the President, on commence- ment day, 1895. Berkeley 1895. 8. J.J. Rivers. The oaks of Berkeley and some of their insect inhabitants. Sacramento 1887. 8. Chas. A. Wetmore. Treatise on wine production and special reports on wine examinations, the tariff and internal revenue taxes, and chemical analyses. Sacramento 1894. 8. Berlin. Gesellschaft fir FErdkunde. Verhandlungen. B. XXII. No, 8—10. B. XXITIT. No. 1—8. Berlin 1895—96. 8. Zeitschrift. B. XXX. No. 6. B. XXXI. No. 1—4. Berlin 1895—96. 8. Gesellschaft naturforschender Freunde. Sitzungs-Berichte. Jabrg. 1895. Berlin 1895. 8. Physikalische Gesellschaft. Verhandlungen. Jahrg. 11—14. Jahrg. 15. No. 1—4. Leipzig 1893—96. 8. I) «I Bonn. Niederrheinische Gesellschaft fur Natur- und Heilkunde. Sitzungsberichte. 1895. 1896. Hålfte 1. Bonn 1895—96. 8. Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande, Westfalens u. des Reg.-Bezirks Osnabriick. Verhandlungen. dJahrg. 52. Jahrg. 53. Hålfte 1. Bonn 1895 —96. 8. Boston, Mass. The American Academy of arts and sciences. Proceedings. N. S. Vol. XXII. Boston 1895. 8. Bremen. Naturwissenschaftlicher Verein. Abhandlungen. B. XII. H. 3. B. XIV. H. 1. Bremen 1895—96. 8. Brest. Société académique. Bulletin. 2. série. T. XX. 1894—95. Brest 1895. 38. Buenos Aires. Biblioteca del Museo nacional de Buenos Avres. Anales. 2 série. Tomo 1. Buenos Aires 1895. 8. Sociedad cientifica Argentina. Anales. Tomo XL. Entr. 5.6. Tomo XLI. Tomo XLII. Entr. 2—4. Buenos Aires 1895—96. 8. Cadiz (San Fernando). Instituto y observatorio de marina. Anales. Secciön la. Observaciones astronoömicas. Afio 1892. San Fernando 1896. 4. Cambridge, Mass. The Museum of comparative zoölogy at Harvard College. Bulletin. Vol. XXVII. No. 6—7. - XXIX. - 1—6. 5 ED OOOEE Cambr. 1895—96. 8. Report, Annual, of the Curator for 1894—95. Cambr. 1895. 8. Harvard University. Harvard Oriental Series. Ed. with the co-operation of various scholars by Charles Rockwell Lanman. Vol. III. Buddhism in translations. By Henry Clarke Warren. Cambr., Mass. 1896. 38. Chicago. Academy of sciences. Bulletin. Vol. II. No.2. Chicago 189. 8. Cördoba (Rep. Argentina). Academia nacional de ciencias. Boletin. Tomo XIV. Entr. 3. 4. Buenos Aires 1896. 8. 28 Dorpat (Jurjew). Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Jurzjew (Dorpat). Archiv fir die Naturkunde Liv-, Ehst- und Kurlands. 2. Serie. Biologisehe Naturkunde. Bd. XI. Lfg. 1. Dorpat 1895. 8. Schriften. IX. J. Kennel. Studien iiber sexuellen Dimorphismus, Varia- tion und verwandte Erscheinungen. I. Dorpat 1896. 4. Sitzungsberichte. B. 11. H. 1. 1895. Dorpat 1895. 8: Görlitz. Oberlausitzische Gesellschaft der Wissenschaften. Festschrift zum 550. Gedenktage des Oberlausitzer Sechsstådte- biindnisses am 21. August 1896. Görlitz. S. T. I. Codex diplomaticus Lusatiae superioris II. enthaltend Ur- kunden des Oberlausitzer Hussitenkrieges und der gleich- zeitigen die Sechsstande angehenden Fehden. Heft 1. 1419—1423. Von R. Jecht. 1896. T. II. Neues Lausitzisches Magazin. B. 72 H.1. 1896. Göttingen. Kömnigliche Gesellschaft der Wissenschaften. Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1895. H. 3. 4. 1896. H. 1—3. Göttingen 1895—96. 8. — Philol.-histor. Klasse. 1895. H. 4. 1896. H. 1—3. Göttingen 1895—96. 8. — Geschiftliche Mittheilungen. 1895. H. 2. 1896. H. 1. 2. Göttingen 1895—96. 8. Greenwich. Royal Observatory. Reduction cf Greenwich meteorological observations. P. III. London 1895. 4. Groningen. Natuurkundig Genootschap. Verslag, 94., 1994. 95., 1895. Groningen 1895—96. 8. Giistrow. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. Archiv. Jahrg. 49 (1895). Gistrow 1896. 38. Göteborg. Göteborgs Högskola. Årsskrift. B.1. 1895. Göteborg. 8. Göteborgs Kongl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle. Handlingar. Ny tidsföljd. H. 30. 31. Göteborg 1895—96. 8. Haarlem Teyler's Genootschappen (Fondation Teulerienne)- Archives du Musée Teyler. Série II. Vol. V. P.1.2. Haar- lem 1896. 4. 29 Société hollandaise des sciences. Archives néerlandaises des sciences exactes et naturelles. T. X XIX. Livr. 4.5. T. XXX. Livr. 1—3. Harlem 1896. 8. Halifax, Nova Scotia. The Nova Scotian Institute of Science. Proceedings and Transactions. Session of 1893—94. 2. Series. Vol. I. P. 4. Halifax, N. S. 19895. 8. — - 1894—95. 2. Series. Vol. II. P. 1. Halifax, N. S. 1896. 8. Halle a. S. Vereim fur Frdkunde. Mitteilungen. 1896. Halle a. S. 1896. 8. Hamburg. Naturhistorisches Museum. Mitteilungen. Jahrg. XIII. 1895. Hamburg 1896. 8. Heidelberg. Naturhistorisch-medicimischer Verein. Verhandlungen. N. F. Bd.5. H. 4. Heidelberg 1896. 8. Helsingfors. - Geografiska föreningen i Finland. Vetenskapliga Meddelanden. II. 1894—95. III. 1896. Hel- singfors 1894—96. 8. Societas pro fauna et flora fennica. Aetavol- Nad P- TIE Vol, VILEN Vol IX. XX Helsing> forsiæ 1890—95. 8. Meddelanden. H.18—21. Helsingfors 1891—95. 8. Botanische Sitzungsberichte, zusammengestellt von Axel Arrhenius. Jahrg. I. 1887—88. Jahrg. II, III, IV. 1888—91. Cassel 1889—95. 8. Herbarium Musei Fennici. Ed. II. II. Musci, curantibus J. 0. Bomansson & V. F. Brotherus. Helsingforsiae 1894. 8. Socicté finno-ougrienne. Journal. XIIT. XIV. Helsingisså 1895—96. 8. Mémoires. IX. Gustav Schlegel. Die chinesischen Inschrift auf dem uigurisehen Denkmal in Kara Balgassun. Ubersetzt und erlåutert. Helsingfors 1896. 8. X,1. K. B. Wiklund. Entwurf einer urlappischen Lautlehre. I. Helsingfors 1896. 8. Finlands Geologiska Undersökning. Bulletin. Helsingfors. 8. No. 1. Wilhelm Ramsay und E. T. Nyholm. Canerinit- syenit und einige verwandte Gesteine aus Kuolajårvi. 1895. No. 2. J. J. Sederholm. Ueber einem metamorphosirten praecambrischen Quarzporphyr von Karvia in der Pro- vinz Åbo. 1895. 30 No. 3. Wilhelm Ramsay. Till frågan om det senglaciala 1 hafvets utbredning i södra Finland. Jemte bihang 1 och 2 af Victor Hackman och J. J. Sederholm. 1896. No. 4. Benj. Frosterus. Ueber einen neuen Kugelgranit von Kangasniemi in Finland. 1896. No. 5. Hugo Berghell. Bidrag till kånnedomen om södra Finlands kvartåra nivåföråndringar. 1896. Herlufsholm. Herlufsholm Stiftelses Forstander (Hs. Excell. Baron Reedtz-Thott). Holger Fr. Rørdam. Historieskriveren Arild Hvitfeldt. Kbh. 1896. 8. Houghton, Michigan. Michigan Mining School. Report, Annual, of the Director. 1895. Houghton. 8. Jena. Geographische Gesellschaft (fir Thimingen). Mitteilungen. Hg. von G. Kurze und F. Regel. B. 14. Jena 1895. 8. Kassel. Versammlung der deutschen Gesellschaft fr Anthropologie, Ethnologie und Urgeschichte. Versammlung, Die XXVI. allgemeine, der deutschen Gesell- schaft fir Anthropologie, Ethnologie und Urgeschichte in Cassel vom 7. bis 11. August 1895. Nach stenographischen Aufzeichnungen redigirt von Johannes Ranke. Correspondenz-Blatt Nr. 9, 10, 11 und 12. 1895. Miinchen 1895. 4. Kiel. Gesellschaft för Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte. Zeitschrift. B. 25. Kiel 1895. 8. Kjebenhavn. Den naturhistoriske Forening. Meddelelser, Videnskabelige, for Aaret 1895. Kbh. 1896. 8. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i Aaret 1895. No. 2—4. — 1896. No. 1—5. Kbh. 1895—96. 8. Vid. Selskr. Skr. 6. Række, historisk og filosofisk Afd. III. 4. IV. 2. Kbh. 1895. 4. — — 6. Række, naturvidensk. og math. Afd. VIL 1.2. Kbh. (å 1895—96. 4. E Museo Lundii. B. 2. Halvbind 2. Kbh. 1895—96.-:24. Regesta diplomatica historiae Danicae. Series 2da. Tom. IL3. Kbh. 1895. 4 Krakiw. Akademija umiejetnosci w Krakowie (Académie des sciences de Cracovie). Atlas geologiczny Galicyi. Zeszyt V & Tekst. Opracowany przez Wladyslawa Szajnoche. Kraköw 1895. Fol. & 8. Dil Biblioteka pisarzöw polskich. W Krakowie. 8. (31). Historya Trojanska 1563. Wyd. Samuel Adalberg. 1896. Bulletin international. 1895. No. 8.19. 1896. No. 1—8. OCra- eovie 1895—96. 8. Materialy antropologieczno-archeologiczne i etnograficzne. Tom I. W Krakowie 1896. 8. Rocznik. Rok 18945. W Krakowie 1895. 8. Rozprawy Akademii umiejetnosci. W Krakowie. 4. Wydzial filologiezny. Serya II. Tom VII. 1895. Wydzial historyezno-filozofiezny. Serya II. Tom VII. IX. 1895. Wydzial matematyczno-przyrodniczy. Serya II. Tom VIII. IX. 1895. Sprawozdania komisyi do badania historyi søztuki w Polsce. Tom V. Zeszyt 4. W Krakowie 1896. 4. Sprawozdanie komisyi fizyjografieznej. Tom XXX. Krakow 1894. 8. Oswald Balzer. Genealogia Piastöw. W Krakowie 1895. 4 Leiden. Nederlandsche dierkumdige Vereeniging. Compte-rendu des séances du Sieme OCongrés international de zoologie. Leyde, 16—21 Septembre 1895. Leyde 1895. 8. Guide zoologique. "Communications diverses sur les Pays-Bas publiées å l'occasion du 3iéme Congrés international de zoologie, Leyde, Septembre 1895. Helder 1895. 8. Tijdsehrift. 2de serie. D. V. Afl. 1. Leiden 1896. 8. Leipzig. Fiirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft. Preisschriften. Lpz 8. XXX. Max Vancsa. Das erste Auftreten der deutschen Sprache in den Urkunden. 1895. XXXI. Paul Harzer. Die såcularen Verånderungen der Bahnen der grossen Planeten. 1895. XXXII. A. Tresse. Détermination des invariants ponctuels de léquation différentielle ordinaire du second ordre ye ve 36 Øk 86. XXXITI. E.O.Schulze. Die Kolonisierung und Germanisierung der Gebiete zwischen Saale und Elbe. 1896. Lincoln, Nebraska. Umiversity Agricultural experiment Station. Bulletin. No. 44. 45. Lincoln 1896. 8. Lisboa. Real Observatorio astronomico de Lisboa (Tapada). Observations méridiennes de la planéte Mars pendant l'opposi- tion de 1892. Lisbonne 1895. 4. Liverpool. The Liverpool Biological Society. Proceedings and Transactions. Vol. IX. Session 1894—95. Liverpool 1895. 38. 32 London. Zoological Society. Proceedings. 1895. P. III. IV. 1896. P. I-II. London 1895—96. 8. Transactions. Vol. XII. P. 11. Vol: XIV. PReeNtondon 1895—96. 4. List of the vertebrated animals now or lately living in the gar- dens of the Zoological Society of London. 9. ed. 1896. London. 8. Lund. Universitetet. Acta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Års-Skrift. Tom. XXXI. 1895. Lund 1895. 4 Luxembourg. L' Institut grand-ducal de Luxembourg (Section des sciences naturelles & mathématiques). Publications. T. XXIV. Luxembourg 1896. 8. Lwöw (Lemberg). UC. K. Uniwersytet imienia cesarza Francis:ka I. Sklad uniwersytetu i program wykladöw w zimowem pölroczu 1896—7. Lwöw 1896. 8. Madison. The Wisconsin Academy of sciences, arts, and letters. Transactions. Vol. X. 1894—95. Madison, Wisconsin 1895. 8. Magdeburg. Naturwissenschaftlicher Verein. Jahresbericht und Abhandlungen. 1894. 2. Halbjahr — 1896. Magdeb. 1896. 8. Manchester. The Manchester Literary & Philosophical Society. Memoirs and Proceedings. + Series. Vol. 10. Vol. 41. P. 1. Manchester 1896. 8. List, Complete, of the Members and Officers of the Manchester Literary and Philosophical Society, from its institution on February 28th, 1781, to April 28th, 1996. Manchester 1896. 8. Marseille. Faculté des sciences. Annales. : T. III. Année 1893 (Supplément). Édouard Heckel. Etude monographique de la famille des Globulariées. Essai de classification histotaxique. Marseille 1894. 8. T. IV. Fasc.4. T.V. Fasc.1—3. T.VII. Marseille 1895—96. 4. Massachusetts, U. S. A. Tufts College, Mass. Tufts College Studies. No. I-IV. Tufts College, Mass. 1894— %5. 8. 39 Melbourne. The Government Botamast. F. von Mueller. Botany. (Phanerogams and vascular crypto- gams). Reprinted from Transactions Royal Society, South Australia, MokxyVE ST &a 8. The Exhibition Trustees. James E. Sherrard. Illustrated official handbook to the aqua- rium, picture salon, and museum collections under the control of the Exhibition Trustees. Melbourne s. åa. 4 The Royal Society of Victoria. Transactions. Vol. IV. 1895. Melbourne 1895. 4. Meriden, Conn. Scientific Association. Proceedings and Transactions. 1894—95. Vol. VII. Meriden, Conn. 1895. 8. México. Observatorio meteorologico central. Anuario de la Academia Mexicana de ciencias exactas, fisicas y naturales correspondiente de la Real de Madrid. Afio I. 1895. México 1896. 8. Boletin mensual. 1895. Septiembre—Diciembre. 1896. Enero— Agosto. México 1895—96. 4. Secretaria de fomento, colomizacion é industria, Estadistica general de la Republica Mexicana å cargo del Dr. Antonio Pefiafiel. Afio V. 1889. Num. 5. Afio VI. 1890. Num. 6. México 1890—92. 8. Milano. Reale Istituto Lombardo di scienze e lettere. Memorie. Milano. 4. Classe di scienze matematiche e naturali. Vol. XVII (VII della Serie III). Fasc. V. VI. 1895—96. Vol. XVIII (IX della Serie III). Fasc. I. 1896. — di lettere, scienze storiche e& morali. Vol. XIX (X della Serie IIT). Fasc. IT. 1893. — Vol. XX (XI della Serie III). Fase. II. IIT. 1896. Rendiconti. Serie II. Vol. XXVIII. Milano 1895. 8. Societå italiana di scienze naturali. Ati. Vol. XXXV. Anno 189. Fasc. 3. 4. Vol. XXXVI. Anno1896. Fase. 1. 2. Milano 1896. 8. Miinchen. Bayerische Botamische Gesellschaft. Berichteider Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Erforschung der heimisehen Flora. B. IV. Miinchen 1896. 8. Academischer Verlag. Hochschul-Nachrichten. Nr. 62—74. Miinchen 1895—96. 8. Newcastle-upon-Tyne. Society of Antiquaries. Archaeologia Aeliana: or, Miscellaneous tracts relating to antiquities. Vol. XVIII. London and Newcastle-upon-Tyne 1896. 8. 3 34 Proceedings. Vol. VIL 1896. No: 2213 NESE upon-Tyne. 8. Robert Coltman Clephan. Wisby-Gothland: her history, fortifications, and churehes. Newcastle-upon-Tyne 1896. 8. — New Haven, Connecticut. The American Oriental Society. Journal. Vol. 17. New Haven, Conn. 1896. 8. New York. The New York Academy of sciences. Annals. Vol. VII. Index. Vol. VIII. No. 6—12 & Index. Vol. IX. No. 1—3. New York 1895—96. 8. Memoir I. P.1. New York 1895. 4. Transactions. Vol. XIV. 1894—95. New York 1895. 8. The American Museum of Natural History. Bulletin. Vol. VII. 1895. New York 1895. 8. Report, Annual, for the year 1895. New York 1896. 8. Padova. R. Accademia di scienze, lettere ed arti. Atti e Memorie. N. $. Vol. XI. 1894—95. Padova 189. 8. Societa Veneto-Trentima di scienze naturali. Atti. Ser. II. Vol IT. Fasc. 2. Anno 1896. Padova 1896. 8. Bullettino. T. VI. No.2. Padova 1896. 8. Universitetet. Qnoranzea Galileo Galilei nel terzo centenario dalla sua prelezione nell Universitå di Padova. Dicembre 1892. — Narrazione e docu- menti. Padova 1896. 8. Paris. Bureau des longitudes. Annuaire pour lan 1896. Paris. 8. Connaissance des temps, pour l'an 1898. Paris 1895. 8. — - — Extrait å lusage des écoles d'hydro- graphie et des marins du commerce, pour lan 1897. 1898. Paris 1895—96. 8. Enquétes et documents relatifs å l'enseignement supérieur. LIX. Rapport sur les observatoires astronomiques de province. Année 1894. Paris 1895. 8. Ephémérides des étoiles de culmination lunaire et de longitude pour 1897, par M. Læwy. Paris 1896. 4 Ecole Polytechmique. Journal. Ile Série. Cahier 1. Paris 1895. 4. J. Deniker. Bibliographie des travaux scientifiques (Sciences ma- thématiques, physiques et naturelles) publiés par les sociétés savantes de la France. T. I. Livr. 1. Paris 1895. 4. Répertoire bibliographique des sciences mathématiques. Série 1—4. Paris 1894—96. 8. 35 Ecole pratique des hautes études. - Section des sciences historiques et philo- logiques. Annuaire 1897. Paris 1896. 8. L' Institut de France. Le centenaire de I'Institut 1795—1895 (25 octobre). Paris 1896. 4. Muséum d'histoire naturelle. | Bulletin. Amnnée 1895. No. 7. 8. — 1896. No. 1—6. Paris 1895—96. 8. Socicté zoologique. Bulletin. T. XX. Paris 1895. 8. Mémoires. T. VIIL Paris 1895. 8. Philadelphia. Academy of Natural Sciences. Proceedings. 1895. P. 2: 3. 1896. P. 1. 2. Philadelphia 1895—96. 8. American Philosophical Society. Proceedings. No. 148. 149. Philadelphia 1895—96. 8. Plymouth. The Marine Biological Association of the Umited Kingdom. Journal. New Series. Vol. 2. 3. Plymouth 1896. 8. Prag. Kömnigl. Böhmische Gesellschaft der Wissenschaften. Jahresbericht för das Jahr 1895. Prag 1896. 8. Sitzungsberichte. Math.-naturwiss. Classe. 1895. Prag 1896. 8. — Philos.-histor.-philolog. Classe. 1895. Prag 1896. 8. Redaktionen. Krok. Casopis venovany veskerym potrebåm stredniho Skol- stva. Redaktor: Frant. Zav. Prusik. Rocnik IX. X. V Praze 1895—96. 8. Rio de Janeiro. Observatorio. Annuario. Anno XII. 1896. Rio de Janeiro 1895. 8. L. Cruls. Determinacåo das posicoes geographicas de Rodeio, Entre Rios, Juiz de Föra, Joao Gomes e Barbacena. Rio de Janeiro. 1894. 4. — Méthode graphique pour la détermination des heures approchées des eclipses du soleil et des occultations. Rio de Janeiro 1894. 8. Røochechouart. La Société Les amis des sciences et arts. Bulletin. T. V. No. 3—6. T. VI. No. 12. Rochechouart 1895—96. 8. 3* 36 Rochester, N. Y. Academy of science. Proceedings. Vol. II. Brochure 3. 4. Vol. III. Brochure 1. Rochester, N. Y. 1894—96. 8. Rom. Reale Accademia dei lincei. Atti. Serie V. Rendiconti. Classe di scienze fisiche, matemat. e naturali. Vol. IV. (29 Semestre). Fasc. 9—12. Vol. V. (19 Seme- stre). Vol. V. (20 Semestre). Fasc. 1—10. Roma 1895—96. 4. Atti. — Rendiconto delladunanza solenne del 7 giugno 1896. Roma 1896. 4. Felice Barnabei. Delle scoperte di antichitå nel lago di Nemi. Estratto dalle Notizie degli Scavi del mese di ottobre 1895. Roma 1895. 4. Reale Accademia medica. Bullettino. Anno XXI. Fasc. 5. 6. Roma 1895. 8. Mimisterto della istruztone pubblica. Le opere di Galileo Galilei. Vol. V. Firenze 1895. 4 Rostock. Die Grossherzoglhche Landes-Universitåt. Verzeichniss der Behörden, Lehrer, &c. Winter-Sem. 1895—96. Rost. 1895. 4 = = — Sommer-Sem. 1896. Rost. 1896. 4 — der Vorlesungen im Winter-Semester 1895—96. Rost. 1895. 4. — G = då Sommer-Semester 1896. Rost. 1896. 4. 34 Inaugural-Dissertationer. 1 Prisskrift. Ericus Bethe. De Theocriti editionibus antiquissimis commen- tatio. Rost. 1896. 4 Rotterdam. Het Bataafsch Genootschap der proefondervindelijke wujsbegeerte. Nieuwe Verhandelingen. Buitengewone Aflev. Rotterdam 1895. 4 Rouen. Société des amis des sciences naturelles. Bulletin. 3e série. Année 30. 2e semestre 1894. Rouen 1895. 8. St. Louis, Mo. Missouri Botanical Garden. 7. Annual Report. St. Louis, Mo. 1896. 8. San Francisco. The California Academy of sciences. Memoirs. Vol. II. No. 5. San Francisco 1896. 4. Proceedings. 2. Series. Vol. V. 1895. San Francisco 1896. 38. 31 St. Petersburg. Académie Imperiale des sciences. Annuaire du Musée zoologique de I Académie Impériale des sci- ences, de St.-Pétersbourg. 1896. No. 1—3. St.-Pétersbourg 1896. 8. Bulletin. Ve Série. Vol. III. No. 1. St.-Pétersbourg 1895. 8. Mémoires. VIIle Série. Classe physico-mathématique. Vol. I No 9. Vol. IT & Atlas. Vol. III. No. 1—6. Vol. IV. No. 1. $St.- Pétersbourg 1895—96. 4 & Fol. Comité géologique. Bulletins. XII. 1893. No. 3—7 & Supplément (Bibliothéque géologique de la Russie. 1892. Composée sous la rédaction de S. Nikitin). XIV. 1895. No. 6—9 & Supplément (Bibliotheque géologi- que de la Russie. 1894. Composée sous la rédaction de S. Nikitin). XV. No. 1.2. S.-Peterburg 1893—96. 8. Mémoires. Vol. X. No.4. Vol. XIII. No.2. Vol. XV. No. 2. St.- Pétersbourg 1895—96. 4. Jardin Impérial de botamique. Acta Horti Petropolitani. Tom. XIV. Fasc. I. Tom. XV. Fasc. I. S.-Peterb. 1895—96. 8. Russisch-Kaiserliche mineralogische Gesellschaft. Verhandlungen. 2. Serie. Bd.30. 1893. Bd.33. 1895. Lifg. 1. St. Petersburg 1893—95. 8. Materialien zur Geologie Russlands. Bd. XVII St. Petersburg 1895. 8. Schwerin. Verein fur meklenburgische Geschichte und Alterthumskunde. Jabrbicher. Jahrg. 60. 61. Schwerin 1895—96. 8. Siena. R. Accademia det fisioeritiei. Atti. Serie IV. Vol. VI. Supplemento al fasc. 10. Parte 2. Vol. VII. Fase. 9.10. Vol. VIII. Fasc. 1—3. Siena 1895—96. 8. Processi Verbali delle adunanze. Anno accademico 204. No. 6 ; — — 205. No. 1. 3. 4. Siena 1896. 8. Stettin. Gesellschaft fir Pommersche Geschichte u. Alterthumskunde. Monatsblåtter. Jabrg. 9. 1895. Stettin 1895. 8. Studien, Baltische. Jahrg. 45. Stettin 1895. 8. Stockholm. Kongl. Justitie-Departementet. Författnings-Samling, Svensk, med Bihang. 1895. Stockh. 19896. 4. = Allmånt sakregister för åren 1875—1894 uppråttadt af C. P. Hagbergh. Stockh. 1895. 4. 38 Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien. Bihang till Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar. B. 20. B. 21. Stockh. 1895—96. 8. Handlingar. N. F. B. 27. Stockh. 1895—96. 4. Iakttagelser, Meteorologiska, i Sverige. B. 33. (2. serien. B. 19). 1891. Stockh. 1895. 4. Öfversigt af Kongl. Vetenskaps Akademiens förhandlingar. Årg. 52. 1895. Stockh. 1896. 8. Tidskrift, Antiqvarisk, för Sverige. D. 16. H.2 3. Stockh. 1895. 8. Udgiveren. Acta mathematica. 20. 1.2. Stockh. 1896. 4. Sydney. Redaktionen. Kosmopolan (Cosmopolitan). Å bimensal gazette for furthering the spread of volapiik and for world-wide advertisement. No. 25—31. Sydney 1895—96. 4. The Royal Society of New South Wales. * Journal and Proceedings. Vol. XXIX. 1895. Sydney [1896]. 8. Tokio. Det keiserlige japanesiske Universitet. Mittheilungen aus der medicinisehen Facultåt der Kaiserlich- Japanischen Universitåt. B. III. No. 2. Tokio 1895. 4. Toronto. The Canadian Institute. Report, Archæological, 1894—95. By David Boyle. Toronto 1896. 8. Transactions. Vol. IV. P.2. Toronto 1895. 8. Toulon. Académie du Var. Bulletin. Nouv. Série. T. XVIII. 1895. Toulon. 8. Upsala Kgl. Universitetet. Årsskrift. 1895. Ups. 8. Sveriges offentliga bibliotek: Stockholm. Upsala. Lund. Göte- borg. — Accessions-Katalog. 10. 1895. Stockh. 1896. 8. J. von Bahr och Th. Brandberg. Upsala Universitets Matri- kel. Ups. 1896. 8. Bulletin of the Geological Institution of the University of Up- sala. Ed. by Hj. Sjögren. Vol. I. (1892—1893). Vol. II. (1894— 1895). Ups. 1894—96. 8. Bulletin mensuel de I'Observatoire météorologique de 1 Univer- sité d'Upsal. Vol. XXVII. 1895. Ups. 1895—96. 4. 39 Venezia. Reale Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti. Temi di premio proclamati dal Reale Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti nella solenne adunanza del 24 maggio 1896. Venezia 1896. 8. Washington. U. S. Department of Agriculture. — Diviston of ornithology and mamma- logy. Bulletin. No. 8. Wash. 1896. 8. Fauna, North American. Wash. 8. No. 10. C. Hart Merriam. Revision of the Shrews of the American Genera Blarina and Notiosorex. Gerrit S. Miller, Jr. The Long-tailed Shrews of the Eastern United States. C. Hart Merriam. Synopsis of the American Shrews of the Genus Sorex. 1895. No. 11. OC. Hart Merriam. Synopsis of the Weasels of North America. 1896. No. 12. Gerrit S. Miller, Jr. Genera and Subgenera of Voles and Lemmings. 1896. Department of the Interior, Bureau of Education. Report of the Commissioner of Education. 1892—93. Vol. 1. 2. 1893—94. Vol. 1. 2. Wash. 1895—96. 8. Department of the Interior. — United States Geological Survey. J. W. Powell, director. Bulletin. No. 123—126. 128. 129. 131—134. Wash. 1895—96. 8. Report to the Secretary of the Interior, 15. Annual, 1893—94. Wash. 1895. 4. — — 16. Annual, 1894—95. P. 1—4. Wasb. 1895—96. 4 Smithsonian Institution. Contributions, Smithsonian, to knowledge. 989. Wash. 1895. 4. Smithsonian Institution. — Bureau of Ethnology: J. W. Powell, director. Report, 13. Annual, of the Bureau of Ethnology. 1891—92. Wash. 1896. 4. Smithsonian Institution. — United States National Museum. Bulletin. No. 48. Wash. 1895. 8. Proceedings of the United States National Museum. Vol. XVII. 1894. Wash. 1895. 38. Report, Annual, of the Board of Regents, for the year ending june 30, 1893. — Report of the U. S. National Museum. Wash. 1895. 8. The Anthropological Society. Anthropologist, The American. Vol. VIII. No. 4. Vol. IX. No. 1—9. Wash. 1895—96. 8. Philosophical Society. Bulletin. Vol. 12. 1892—94. Wash. 1895. 8. Wien. K.-k. österreichische Gradmessungs-Bureau. — Verhandlungen der österreichiscehen Gradmessungs-Commission. 40 Protokolle iiber die am 9. April und 24. Juni 1895 abgehaltenen Sitzungen. — iber die am 19. Juni 1896 abgehaltene Sitzung. Wien 1895—96. 8. K.-k. zoologisch-botamische Gesellschaft. Verhandlungen. Jahrg. 1895. B. XLV. H.9. 10. — 1896. B. XLVI. H. 1—8. Wien 1895—96. 8. Monatshefte fir Mathematik und Physik. Hg. von”G. v. Escherich u. L. Gegenbauer. Jahrg. VI. 1895. Wien 1895.; 8. Wiirzburg. Physikalisch-medicinische Gesellschaft. Sitzungsberichte. dJahrg. 1893. No. 9—11.; Jabrg. 1894. Jahrg. 1895. No. 3—9. Wirzburg 1895. 8. B. Private Givere. Professor J. G. Agardh, Lund. J. G. Agardh. Analecta algologica. Observationes de speciebus Algarum minus cognitis earumque dispositione. Continuatio III. Lundæ 1896. 4. H. H. Fyrst Albert I af Monaco. Résultats des campagnes scientifiques accomplies sur son yacht par Albert Ier, Prince souverain de Monaco. Publiés sous sa di- rection avec le concours du Baron Jules de Guerne. Fasc. X. Monaco 1896. 4. Sur la deuxiéme campagne scientifique de la Princesse-Alice; par S. A. S. le Prince Albert Ier de Monaco. Extr. des Comptes rendus des séances de lAcadémie des Sciences, t. CXXI; 1895. Paris. 4 Skolebestyrer B. E. Bendixen, Bergen. B. E. Bendixen. Fornlevninger i Søndhordland. Særtryk af aarsb. f. 1895 fra foren. t. n. fortidsmindesm. bevaring. Kra. 1896. 8. B. E. Bendixen. Udgravninger paa Nikolaikirkens tomt i Ber- gen. S.1. & a. 8. Beskrivelser og dokumenter vedkommende kampen paa Ber- gens vaag 1665 ved B. E. Bendixen. Skrifter udg. af Bergens histo- riske forening no. 2. Bergen 1896. 8. Dat Gartenrecht in den Jacobsfjorden vnndt Bellgarden med oversættelse. Ved W. D. Krohn og B. E. Bendixen. Skrifter udg. af Bergens historiske forening no. 1. Bergen 1895. 8. Ingenior H. Doijer, Deltt. Nederlandsche Vereeniging voor Electrotechniek. 1895—96. I. 's-Gravenhage 1896. 8. 41 Konservator M. Foslie, Throndhjem. M. Foslie. The Norwegian forms of Lithothamnion. S. 1. & a. 8. New or critical Lithothamnia. With 1 plate. (Re- printed from Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1895). Thjem. 1895. 8. The reproductive organs intTurnerella septemtrionalis. Ectocarpus (Streblonema) Turnerellae, åa new Alga. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 1896. No. 2—3. Thjem. 1896. 8. Remark on Hæmatostagon balanicola Strömf. (Estratto della Nuova Notarisia, :Serie VII, Luglio 1896, diretta da (GAB de Toni): 518: Prakt. Læge Dd. F. Fiilleborn, Berlin. Dd. F. Fiålleborn. Bericht öber eine zur Untersuchung der Entwickelung von Amia, Lepidosteus und; Necturus unternommene Reise nach Nord-America. Sitzungsberichte der Königl. Preussischen Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 1894. XL. Berlin. 8. Dr. D. Gerota, Berlin. D. Gerota. Contribution å létude du formol dans la technique anatomique. (Extrait du ,Journal international d'anatomie et de physiologie* etc. 1896. Tome XIII. Fasc. 3= Lpz. 8. Der ano-rectale Lymphapparat. Sitzungsberichte der Königlich Preussischen Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 1895. XII. Berlin. 8. Ueber einen seltenen Fall von Beckenfractur. Son- der-Abdruck aus dem Archiv fir klin. Chirurgie. 52. Bd. Heft 3 S1.4&a. 8. Ueber eine Verbesserung des Quecksilber-Injections- apparates fir Lymphgefåsze. Mit 2 Abbild. Abdruck aus: Anatomischer Anzeiger. Bd. XII. Nr. 1. 1896. Jena. 8. Arkivsekretær G. L. Grove, Kjøbenhavn. G. L. Grove. Om Søren Schielderup, Guvernør paa Guineakysten. Særtryk af ,Personalhistorisk Tidsskrift*, 3die BRække, IV. Bind. Kbh. 1895. 8. Nogle Oplysninger om Tordenskiolds første Lang- fart. Særtryk af Personalhistorisk Tidsskrift, 3die Række, IV. Bind. Kbh. 1895. 8. Professor $. M Jørgensen, Kjøbenhavn. S. M. Jørgensen. Zur Konstitution der Kobolt-, Chrom- und Rhodiumbasen. VII. VIII. Sonder-Abdruck aus Zeitscbrift fir anorg. Chemie, B. XI (1896), B. XII (1896). Hamburg u. Lpz. 8. Dr. Fr. Kopsch, Berlin. Fr. Kopsch. Erfahrungen iiber die Verwendung des Formal- dehyds bei der (Chromsilber-Imprågnation. Abdruck aus: Ana- tomischer Anzeiger. Bd. XI, Nr. 23 u. 24, 1896. S.1. 8. 42 Dr. W. Brede Kristensen, Christiania. W. Brede Kristensen. Æøypternes forestillinger om livet efter døden i forbindelse med guderne Ra og Osiris. Kr.ania 1896. 4. Professor Dr. Joh. Lange, Kjøbenhavn. Joh. Lange. Endnu en Gang Primula veris. Særtryk af Bota- nisk Tidsskrift. 20. Bind. 3. Hefte. Kbh. 1896. 8. — Oversigt over de i nyere Tid til Danmark indvan- drede Planter med særligt Hensyn til Tiden for deres Indvandring. Særtryk af Botanisk Tidsskrift. 20. Bind. 3. Hefte. Kbh. 1896. 8. — Det danske Slægtnavn for Herniaria. Særtryk af Bo- tanisk Tidsskrift. 20. Bind. 3. Hefte. Khh. 1896. 8. Professor Dr. A. F. Mehren, Kjøbenhavn. A. F. Mehren. Apercu sur les ouvrages lexicographiques de la langue arabe récemment publiés en Orient. Extrait des Mélanges Charles de Harlez. Leide s. å. 4. — Fremstilling af en i den herværende Bispegaards Port indmuret kufisk Indskrift. Særtryk af Over- sigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel- skabs Forhandlinger 1896. [Kbh.]. 8. Dr. F. Peckel Møller, Christiania. F. Peckel Møller. Cod-liver oil and chemistry. London and Christiania 1895. 4. Dr. Enzio Reuter, Helsingfors. Enzio Reuter. Uber die Palpen der Rhopaloceren. Ein Bei- trag zur Erkenntnis der verwandtschaftlichen Beziehungen unter den Tagfaltern. Mit 6 Taf. (Acta Societatis scientiarum Fennicæ. Tom. XXII. No. 1). Helsingfors 1896. 4. Konservator J. Sparre Schneider, Tromsø. J. Sparre Schneider. Sydvarangers entomologiske fauna. 2det bidrag. Lepidoptera. (Mit einem Resumé). (Aftryk af Tromsø museums årshefter 18. Tromsø 1895. 38. — Humlerne og deres forhold til floraen i det arktiske Norge. Foreløbige bemærk- ninger. [Aftryk af] Tromsø Museums Aarshefter. 1894. [Tromsø]. 8. = En entomologisk udflugt til Bardodalen og Altevand i juli 1893. [Aftryk af] | Entomologisk tidskrift 1895. [Stockh.]. 8. | Landbrugsskolelærer John Sebelien, Aas. John Sebelien. Untersuchungen iber die Wirkung des Wal- fiseh-Fleischmebls und des Heringsmehls bei der Verfitterung dieser Stoffe besonders fiir das Milchvieh, nebst Bemerkungen iiber die 43 Ånordnung von Fiutterungsversuchen iiberhaupt. Sonderabdruck aus: Die landwirtsehaftlichen Versuchs-Stationen. Bd. XLVI. Berlin 1895. 8. Professor Dr. W. Waldeyer, Berlin. W. Waldeyer. Bemerkungen zur Anatomie der Art. .obturatoria. Abdruck aus: Verhandlungen der Anatomischen Gesellschaft auf der neunten Versammlung in Basel vom 17.—20. April 1895. Jena. 8. Ein vollståndig erhaltener Dayak-Schådel. Aus den Verhandlungen der Berliner anthropologischen Gesellschaft. 1894. [Berlin]. 8. Uber Bindegewebzellen, insbesondere iiber Plas- mazellen. Sitzungsberichte der Königlich Preus- sischen Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 1895. XXXIV. Berlin 1895. 8. Statuter for Fridtjof Nansens Fond til Videnskabens Fremme* (vedtagne i Møde af Indbyderne d. 30. Oktbr. 1896, konfirmerede ved høieste Resolution af 8. Dec. 1896). S 1. «Fridtjof Nansens Fond til Videnskabens Fremme», der er grundlagt ved frivillige Bidrag i Anledning af Fram- expeditionens lykkelige Hjemkomst 1 August 1896, skal være en egen Stiftelse, knyttet til Videnskabsselskabet 1 Kristiania. Fondets Kapital maa aldrig angribes, men alene Renterne anvendes for Fondets Formaal. S 2. Fondet skal tjene til Videnskabens Fremme paa alle Maader, som af dets Styrelse til enhver Tid findes bedst; dog maa Fondets Renter aldrig anvendes til Bygninger for videnskabelige Formaal. Blandt de Formaal, som særlig bør være Gjenstand for Fondets Virksomhed, kan fremhæves: a b — Bidrag til Fremme af videnskabelige Undersøgelser; Udgivelse af videnskabelige Skrifter, derunder indbefattet Trykning, Udstyr og Understøttelse af enhver Art; == c) Opmuntring af videnskabelig Produktion ved Udsættelse af Prisopgaver: d) Belønning af særlig fremragende videnskabelige Opdagelser eller Afhandlinger:; e) Understøttelse for udmærkede Videnskabsmænd til fri videnskabelig Virksomhed; dog maa der intet anvendes 45 til lvsvarige Lønninger, før Fondet har naaet en Million Kroner, i hvilket Tilfælde intet skal være til Hinder for at anvende indtil Halvdelen af den disponible aarlige Renteafkastning til saadanne Lønninger for særlig for- tjente Videnskabsmænd. S 3. Til Prisopgaver afsættes aarlig mindst 500 Kr.; ligeledes afsættes, naar Fondet har naaet 400000 Kr., mindst 500 Kr. aarlig til Belønninger. S$4. For de videnskabelige Publikationer, der udgives paa Fondets Bekostning, skal udtrykkelig paa Titelbladet anføres, at de er udgivne for Fridtjof Nansens Fond. Ligeledes skal de Belønninger, der uddeles i Henhold til S$2cog2d, benævnes: , Fridtjof Nansens Pris* eller , Fridtjof Nansens Belønning*. S 5. Anvendelsen af Fondets Midler skal bestemmes og Fondet selv skal forvaltes af en Styrelse, bestaaende af: a) Dr. Fridtjof Nansen, saalænge han lever og ønsker at sidde 1 Styrelsen; b) fire Medlemmer af Videnskabsselskabet 1 Kristiania, — to af hver Klasse — deriblandt dettes Generalsekretær; de tre øvrige Medlemmer vælges af Selskabet for 2 Aar ad Gangen i Fællesmøde i December Maaned; for saa vidt ikke mindst l/s af de indenbys Medlemmer deltager i Valget, maa dette udsættes til et paafølgende Møde; c) to af Universitetets Professorer, valgte for 2 Aar ad Gan- gen direkte af Professorerne selv; den ene skal høre enten til det math.-naturvidenskabelige Fakultet eller til det medicinske Fakultet, den anden til et af de øvrige Fakulteter; Valget foretages snarest muligt efter det i 8 5b omtalte Valg. Ved Dr. Fridtjof Nansens Udtræden af Styrelsen skal hans Plads ikke besættes. Hvis et Medlem af Styrelsen inden Funktionstidens Udløb fratræder eller dør, bør nyt Valg foretages snarest muligt. Medlemmerne af Styrelsen vælger sig imellem selv sin Formand og vedtager selv sin Forretningsorden. 46 I Tilfælde af Stemmelighed skal den fungerende Formands Stemme være den afgjørende. S 6. Fondets efter Subskriptionsindbydelsen indkommende Midler skal fra Udgangen af indeværende Aar af indbetales til det norske Universitets Kvæstur for at opbevares og frugt- bargjøres efter samme Regler og under samme Kontrol som Universitetets Legatmidler. Paa samme Maade forholdes med senere indkommende Gaver til Fondet. Det disponible Beløb af de aarlige Renter udbetales af Kvæstor efter Anvisning af Styrelsens Formand. S$ 7. Beretning om Fondets Virksomhed skal for hvert Aar af Styrelsen forelægges for Videnskabsselskabet i Fælles- møde i December Maaned og derefter offentliggjøres. S 8. Styrelsen har Ret til af Fondets Renter at anvende de fornødne Midler til Administration og løbende Udgifter. $ 9. Fondet kan forøges ved Gaver og ved delvis Af- sætning af Renterne. Af Fondets aarlige Renter skal en Femtedel lægges til Kapitalen, indtil denne har naaet 400000 — fire Hundrede Tusen — Kroner, derefter en Tiendedel. S 10. I Tilfælde af, at nogen Del af Fondets Renter i Henhold til $ 2e anvendes til livsvarige Lønninger for særlig fortjente Videnskabsmænd, skal de nærmere Bestemmelser derom vedtages, efter Forslag af Fondets Styrelse, af Kristi- ania Videnskabsselskab med kgl. Approbation. S 11. Paa disse Statuter skal søges køel. Konfirmation; naar denne er meddelt, kan Forandringer i Statuterne ikke finde Sted uden kgl. Samtykke. Til Forandring i Statuterne skal desforuden kræves, at Forslag fra Fondets Styrelse des- angaaende vedtages uforandret af mindst Halvparten af Viden- skabsselskabets indenbys Medlemmer i herfor særskilt sammen- kaldt Møde i December Maaned. +7 Videnskabsselskabets Møder i 1897. Jen Historisk-filosofisk Klasse. amme Mathematisk-naturvidenskabelig — Februar. 2.0 > Fællesmøde. Bebruar 55 Historisk-filosofisk — Means. 0 Mathematisk-naturvidenskabelig — Nentsee 8 Fællesmøde. Ap GE PE Historisk-filosofisk — AnBl pr Mathematisk-naturvidenskabelig — Mel go SEE Aarsmøde (Stiftelsesdag). No ed Historisk-filosofisk Klasse. en > SEN Mathematisk-naturvidenskabelig — September . .:.:-. Historisk-filosofisk Klasse. Oktober ++ 1. Mathematisk-naturvidenskabelig — Øktober. > 23. Fællesmøde. Oktober 4 0.0; Historisk-filosofisk — November . . .. Fællesmøde. November . . ..: Mathematisk-naturvidenskabelig — December /;....: Fællesmøde. Møderne holdes i Timerne fra 6—8 Ffterm. TI Medet den 10de December vælges Selskabets Embedsmænd for 1898. Valg paa nye Medlemmer foregaar i Klassemederne 26de Febr. og 12te Marts, i Selskabet 26de Marts. Foredrag anmeldes hos Generalsekretæren (Prof. Dr. Gustav Storm, Uranienborgveien 23). Anmeldelse kan ogsaa nedlægges i Kassen hos Selskabets Bud, Universitetspedel Jo- hannesen. Anmeldelsen bør gjøres senest Thorsdag Kl. 12 Middag. HE SN EN or NA (3) V på 2 SE FA 1 NER Sen NÅ på DÅ I ae Fr SO 8 01357 4256 pi