På LETT G AM ju DNG N å ig NR å AV sv gå oe vn nn GÅ tv MI gå ir 10 ING HELLE Aa TU NVA LL va EN øret AN AA EAN Se AM NMST LT ud MA AR Å å De MT ær AA TG u Nene VA IN vev Vebyd”" VP TITTA å xs» aud. - hr gå lw Ne Å ae Ne TT PRP & vier Va nevn TN : UT ST te ö NUyy Uytyurene: hett | v vw SST he q eo am had | le ”% Å fr y > An, . ha EL MY. 4 1 -Møkshe h Å vb en AN vwig Del TTV "å ba JET DA ans RA Tes UR TI AE ES PE EG EGG ET TEA VU ein y mand de ee NA tgøg*= 9" va AL Pa SA pfr HL NÅN, 23 ET V, EV V IG 9 hi Sød røvere; r pl øver even OPL I å ang snps AAN | e! net ange Nadeo b6 Li Mu HE ET Aar bang aar er rg)l i N Na eg Eek de pt ne, I Liu IG IP be AR ør TITT Tan | Øyf | PG DYR A ; Vb | T | KDI Arp br Uk apesift EG - YOU Å 2590 NN ren nine art Ak je) jam: er ø Nyt på , vu & eg Æ KG 2 | at dele Pi så 14 I Tr EAN on — AJN an” PO PU i HÅ på md å en KER F - "29 SAW % " sn? NAN, LG AN P Wye PKT enn ADR DN ante "NÅ: SÅ er vi ee GN N MAPPER Tid r eg i 2 od < E å K v y V dn, KE NYristt ALL Pa MH DH pe Uiiia dress AKA Pudde: SAL DØPT i Å EN tk ' 5 * å ee PM ser fy elt ald Ea søv tvirrøv” OP KDE Ar” ø adr D Ar -å øv » v V ø E : JE Ku å di sd : ø mans VER Nerd je GE EN ene el Øbbt Tdabå [ | 4' dal pen | | > pr p | PT TE vald | NAL LA Lyvr' st | NE TA Å tell pe AVL el 3 ; : Ed Å vi PA , I ar DS Jr PT pie & å | ald) dv ve. We ' $ Aeege- I SÅ Ne LAN båt. p ve Neygee i V E Ev Veinnperers+ SP eda JA je «91. FØL dv PN ep MN Mugrett Oo mA an an sr , +80 Meg % OG « ende ae sd NN 5 menu v vr" «*" VEN MA vm NW VI fet UA på dd | aR bl Fe ARK SNK ND JARA ren Ha ver RA AA Lynn AN ret JN verst, VUNNET Sa R Sr SAGEN NG Å Nr SJ v JR FÅ ”% Pi mesen SK "06 ST eu Me bt HL ve AG ad å H PL MA) valdisun” op Noen men Å bi, NE på , 4 væ DE) OG PT Ps nå Er la ap HET ET be bd nn é AN LP My TØR V Ko å Jet på be | å : — Dyer MØ 9 ad > øde mm OT LULU RT de å V UN ed LL a NE V Ad NA P hå bid - 9 Å ll [da LL Tl | Å ref, X Mod AV NV NÅR | ALAN AR Me spd HL - re G Å | Hå Vine -Jyr HO. ft é Å 1 på TN) KL es" Hk add Jun Vy NN Na Sk) SAKA AI VU, Taft OT pl TVderOg ed sd AV * LE LA Pan ø Na AK au vØ”, - en dg NK M MAA JA NK Å PA lg Ne TEL EEE vea: V Fj Ar» PO PR Aa Å MD | AN Kal Hug : LÅ Ki Øv vs Saa ør nn! SV gene NAN Kaen å ing fn Gd AN NANA VE 4574 ar" vi HE in K vr KE ON KK NK vy | Veyen vi dn GA KP » VAAR NARA søsTå PÅ Mana SA - å LAST Å p vr 90 DE ob 2 vr HEGE | gå gdd ad 224 VPN tege! Er Dee mn å rn ve nl å ve rd på turn, gud ) MENE AL og verv 1000 ØP) innmests gta al DU vi JIN 000 Aa å pv 04 6 | å pars ATT NAAMA SEsE UTE i V-, 19 | " : te ala nje TITT AT ati DØ sg ja 9000 dt I ha ESS HIT tv g Me Å EN - AN me JULE k Up Et vr. OPE Hip: AI = vev ma AAR) ØL der, sLIE jens AJ) Lvad: Ak då PE OG w SMN i PA) HAM Å JAR ak! FILE SE | NE ak Lnr NG vet eg vg era dy Raude "obo PL | 3 DONN -v" ML "08 ”1 ai Q . 1 $a dm VIUTD ET tn. : EG NG . y ; GLui ) A ane NNN NET aa Mehide på eg ØRL ig GR or VID Je g PV AP ta ret EE "Å OL Zadia TY BET Nye PM GU ad v dd V 4 Å, ”0Uy | Vw, 9 va 2 NTE nappe 4 blide GÅ AA JA EG db hå rn vi pt Vig PR Ad hdd | || MT MST te ; PA va! «AP av v b E PT «SET rn p fired Ke de NN PÅ Ve ' . X r ' fit L) M ' or ve: 0409 «nen ØPTT ee AV Ea Er Vi: AP" | vi UT FLL røk hp Gå 1 | porene «å il] I rage edANMAR Å 1 : M fe N- , X å oase og . Vi pre R våt f Ja fa EEE d 14 fl! Ne Do H HELLE | anke SAAM i JO — FORHANDLINGER | | VIDENSKABS-SELSKABET | I CHRISTIANIA AAR 1903 NE GOLLEGT , N National Mi CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD OA. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI ON user FORHANDLINGER VIDENSK A BS-SELSK ABET I CHRISTIANIA AAR 1905 — EE 2E24 73 CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1904 Indhold. Foredrag og Afhandlinger. Not: BR 2 de H. Goldschmidt. Mindetale over Prof. Dr. Cato Maxi- milrangauldberer EN NE Embr. Strand. Norske fund av Rhynehophorer Embr. Strand. Norske lokaliteter for Diptera : C. 0. E. Arbo. Sveriges Anthropologi med sammen- lignende Bemærkninger til Norges . . .. 2 22 aa Edv. Ellingsen. Norske Pseudoscorpioner. II. Edv. Ellingsen. Mere om norske Myriopoder. II. V. Bjerknes. Til minde om professor Carl Anton Bjerknes seg NA Embr. Strand. Hymenopterologisk bidrag til Norges Faner a sere ker ae ee ua pe Ge in R. Collett. Meddelelser om Norges Fiske 1 Aarene 1884 —1901. (8die Hoved-Supplement til ,Norges Fiske*). IL. Magnus Olsen. Tre orknøske runeindskrifter (Maes- MrmoeaseSvilleg «vu P. A. Øyen. Portlandia arctica, Gray og dens fore- komst i vort land under ratiden og indsjøperioden Oversigt over Selskabets Møder i 1908 m.m. . «22222 vvs Side 1— 12 1— 14 ed 1 97; 19 i 1 % j= & 1—175 j= 3 0 1— 64 Mindetale over prof. dr. Cato Maximilian Guldberg holdt den 7de febr. 1909 af prof. dr. H. Goldschmidt. (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger. 1908. No. 1). 3 ——— Christiania. I commission hos Jacob Dybwad. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1908. Mindetale over prof. dr. Cato Maximilian Guldberg holdt den 7de febr. 1902 af prof. dr. H. Goldschmidt. D). mand, til hvis minde dette møde er viet, var en af disse sjeldne aander, der ikke blot omfattede em videnskab, men ogsaa var istand til at virke vækkende og befrugtende paa andre videnskaber. Cato Guldberg var mathematiker; men han an- vendte sin videnskab paa naturvidenskaberne, og det var derved, at han skabte det store, der har gjort hans ry ufor- gjængeligt. Hans arbeider har været saa omfattende, og de berører saa forskjelligartede omraader, at det neppe vil være muligt for en enkelt mand at give et fuldstændigt og samlet billede af dem. Jeg vil derfor indskrænke mig til at tale om hans betydning for kemien. Naar Guldbergs navn for bestandigt er knyttet til denne videnskabs historie, skyldes dette i første linie den af ham og Waage opstillede massevirkningslov, der betegner et vendepunkt 1 affinitetslærens udvikling. For at kunne give Dem begreb om vigtigheden af denne lov, maa det være mig tilladt at give Dem et kort overblik over affinitetslærens historie. Man har alt fra gammel tid lagt mærke til, at visse stoffer meget let kan indgaa forbindelser med hverandre, medens andre kun vanskeligt eller endog slet ikke forbinder sig. Man søgte at forklare dette, saaledes som man brugte i ældre tider — Vid -Selsk. Forh, 1903. No. 1, l Å H. GOLDSCHMIDT. Nor: endnu 1 vore dage med, undertiden — ved at indføre et ord, som skulde betegne fænomenet; og man sagde da, at visse - stoffer havde mere slægtskab eller større affinitet til hverandre, og andre mindre. Men videnskabeligt kom man ikke nærmere ind paa begrebet om den kemiske affinitet før 1 det 18de aar- hundrede, da hele det materiale af kjendsgjerninger, som tek- nikere, bergmænd, farmaceuterne og ikke mindst alkemisterne i tidernes løb havde bragt sammen, ved hjælp af fysikens methoder blev samlet til den kemiske videnskab. Svensken Bergman opstillede i 1783 en theori om affini- teten; han gik, ligesom andre før ham, ud fra en tiltrækning som aarsagen til, at stofferne kunde forene sig med hverandre til kemiske forbindelser. Naar to stoffer, A og B, træder sammen til en forbindelse, og der kommer til et tredie, C, hvis affinitet til Å er større end B's, saa drives B ud, og der dannes forbindelsen AC. Efter dette primeip har Bergman, støttet til talrige analyser, opstillet sine affinitetstabeller. Efter hans theori skulde denne slags processer altid forløbe fuldstændig; den hele mængde af stoffet AB skulde med C gaa over til AC og B. Men dette er ikke altid tilfældet. Imidlertid stod Bergmans alffinitetstheori i stor anseelse; og endnu 1 vore dage er der kemikere, som — om end ubevidst — staar paa Bergmans standpunkt. Noget væsentligt fremskridt fra Bergman findes ikke 1 Berzelius's elektrokemiske theori, der 1 den første halvdel af det nittende aarhundrede var den raadende i kemien. Berzelius gaar ud fra elektrieitet hos elementernes atomer, positiv og negativ 1 forskjellig mængde. Den art elektricitet, der er frem- herskende, giver atomet dets karakter; hos metallernes atomer er den positive elektricitet overveiende, den negative hos metalloiderne, legemer som svovl, klor eller surstot. Et stærkt positiv elektrisk atom maa tiltrække et stærkt negativt, og saaledes skulde elementernes affinitet være at føre tilbage til deres hypothetiske elektriske forhold. Berzelius ordnede elemen- terne efter deres forskjellige elektriske forhold i en række, den saakaldte spændingsrække. I den ene ende af rækken stod de 1903.] mINDETALE OVER PROF. DR. CATO MAXIMILIAN GULDBERG. B mest positive elementer, alkalimetallerne, i den anden de mest negative, som halogenerne og surstof; og jo længere elementerne stod fra hverandre i rækken, desto lettere maatte de kunne forbinde sig. Har man forbindelsen AB, og lader man elementet C indvirke paa den, saa vil, naar ordenen i spændingsrækken er Å, B, OC, det sidstnævnte drive B ud, saa der dannes for- bindelsen AC. Som man ser, er Berzelius i sin opfatning af den kemiske affinitet ikke kommet længere end Bergman. Navnlig giver hans theori ligesaalidt som Bergmans noget svar paa det spørgsmaal, om en saadan erstatning af et element med et andet er en fuldstændig eller ikke; og ligesaalidt kan den forklare, hvorfor der i mange tilfælde dannes mere, i andre tilfælder mindre af en forbindelse. Berzelius's elektrokemiske theori havde imidlertid i en anden henseende en stor betydning; den gjorde det muligt for samtlige dengang kjendte kemiske forbindelser at opstille et system, der ikke blot gav en oversigt over disse, men ogsaa viste muligheden af at fremstille nye. Kemikernes interesse fæstede sig overhovedet dengang især ved fuldt færdige kemiske forbindelser, men ikke ved de processers mekanik, hvorved de dannedes, eller ved de quantitative forhold ved disse. Da nu Berzelius's theori tilslut ikke længere var istand til at forklare eller optage den overordentlig store og stadig voxende mængde nye forbindelser, navnlig i den organiske kemi, kom kemikernes bestræbelser især til at gaa ud paa at tilveiebringe et nyt system, der kunde sammenfatte alt det nye stof under et fælles synspunkt. Længe forgjæves. Tidsrummet fra 1840 til 59 byder ikke meget 1 saa henseende; man maatte opgive Berzelius's theori, men man kunde længe ikke sætte nogen anden, der holdt maalet, istedet. Dette arbeide med at søge op- stillet et nyt og mere tilfredsstillende system for de kemiske forbindelser optog den tids kemikere saagodtsom udelukkende. Det var endnu kun de færdige forbindelser og deres forhold til andre forbindelser, som var dem det hovedsagelige. Affimitets- problemet maatte saaledes træde mere 1 baggrunden. —Vistnok opstillede Julius Thomsen i Kjøbenhavn 1 50-aarene en theori, 6 H. GOLDSCHMIDT. [No. 1. hvorefter den kemiske affmitet, den kraft, som holder en for- bindelses bestanddele sammen, kunde maales ved den varme- mængde, der udvikles ved forbindelsernes dannelse eller spaltning. Disse ideer, der senere blev optagne af franskmanden Berthelot, fandt megen anklang hos kemikerne; dog viste det sig senere, at de ikke var rigtige. Saa vigtige og fortjenstfulde disse maa- linger af den ved de kemiske reaktioner udviklede eller bundne varme end var, bragte dog denne thermokemi, som man kaldte denne gren af videnskaben, ikke nogen direkte fremgang 1 affinitetsproblemet. | Og dog var allerede længe før, ved udgangen af det 18de aarhundrede, den vei bleven udstukket, der skulde føre til den videnskabelige grundlæggelse af affinitetslæren. Da general Bonaparte gjorde sit tog til Ægypten, var blandt andre videnskabsmænd ogsaa med ham kemikeren Claude Louis Ber- thollet. Under sit ophold i Kairo udarbeidede denne en affinitets- theori, i hvilken der blev udtalt et nyt prineip, massevirkningen. Det er ikke usandsynligt, at det var et naturfænomen, som han iagttog i Ægypten, og som han blandt andet anfører som exempel paa theorien, som gav stødet til dette arbeide. Paa bredderne af de ægyptiske natronsøer findes udvitringer af soda, kulsurt natron; vandet indeholder kogsalt, medens bunden bestaar af kalksten, kulsur kalk. Naar nu saltet virker paa den kulsure kalk, dannes kulsurt natron af kogsaltets natrium og kalkstenens kulsyre, medens kalken gaar i opløsning som klorkaleium. Klornatrium + kulsur kalk = kulsurt Natron ++ klor- kaleium. Dette var netop det omvendte af den forlængst kjendte reaktion, at kulsurt natron udfælder kulsur kalk af en klor- kalciumopløsning. Kulsyren viste saaledes i den sidstnævnte reaktion større affinitet til kalk end til natron, medens den derimod i natronsøerne viste større affinitet til natron end til kalk. Af dette exempel samt af mange andre, som han dels fandt i allerede kjendte reaktioner og dels ved egne forsøg, sluttede Berthollet, at det ikke alene kommer an paa aiffiniteten, men ogsaa paa mængdeforholdene — masserne, som han kaldte ===" 320" EEE EEE ERE 1908.] mINDETALE OVER PROF. DR. CATO MAXIMILIAN GULDBERG. 7 det — af de ved reaktionen virkende stoffer; han antog den kemiske virkning proportional med affinitet og masse. Denne idé var, som det senere skulde vise sig, aldeles rigtig; men da han skulde gjennemføre den, tog han feil. Naar man tager i betragtning paa den ene side størrelsen af den opgave, han havde sat sig, og paa den anden side den ringe grad af udvikling, kemien dengang havde naaet, er det imidlertid ikke saa meget at undres over, at dette første forsøg paa en rationel affinitetslære slog feil. Men uheldigt var det, at tanken om massevirkningen derved kom i saadan miskredit, at der — bortseet fra enkelte lidet heldigt anlagte forsøg — gik et par menneskealdre hen, før nogen søgte at bringe disse idéer videre fremover. Den 11te marts 1864 holdt professor Waage her i vort videnskabsselskab et foredrag om et af ham og Guldberg udført arbeide ,studier over affiniteten*". Man finder her en sats, der ganske analog med det Berthollet'ske princip lyder saaledes: Den kemiske virkning er, naar forholdene forøvrigt er lige, direkte proportional med massernes produkt; men de tilføier endvidere: efterat hver af dem er ophøiet med en vis exponent. Som anden sats udtales: naar de samme masser af indvirkende stoffer befinder sig under forskjellige volumina, da er disse massers virkning omvendt proportional med volumet. Sluttelig fik ogsaa problemet om den kemiske ligevægt for første gang et mathematisk udtryk. 'Theorien blev prøvet dels paa Berthelots kort før publicerede forsøg over den saakaldte esterdannelse og dels paa selvstændige forsøg, som Waage i det øiemed anstillede. Han lod en opløsning af kaliumkarbonat indvirke paa baryum- sulfat, hvorved der foregaar en delvis omsætning til baryum- karbonat og kaliumsulfat; og ligevægten mellem disse fire legemer blev nærmere undersøgt. Kort tid efter, 10de juni, holdt Guldberg selv et foredrag om theorien; det gik hovedsagelig ud" paa tidens indflydelse paa de kemiske processer. Han definerer den kemiske hastighed som forholdet mellem den i en uendelig kort tid omvandlede mængde og denne tid; denne værdi sætter han proportional med 8 H. GOLDSCHMIDT. [No. 1. massernes produkt. Han anvender de saaledes erholdte formler til at beregne hastighederne af de ovenfor nævnte processer. Her havde han rigtignok en forgjænger, som han ikke synes at have kjendt, nemlig Wilhelmy, som i 1850 theoretisk havde udviklet og experimentelt prøvet begrebet af den kemiske hastig- hed og dens afhængighed af koncentrationen. I 1867 udkom som universitetsprogram en paa fransk affattet afhandling ,études sur les affinités chimiques*; her har nu Guldbergs og Waages affinitetstheori undergaaet væsentlig forandring. Det er overhovedet mærkeligt, hvorledes denne theori fra mere komplicerede formler stadigt gaar over til simplere — netop det modsatte af, hvad man ellers pleier at se ved udviklingen af en videnskabelig theori. De vilkaarlig valgte exponenter, med hvilke masserne af de reagerende stoffe skulde ophøies, er nu faldt bort. Den kemiske krait, der spiller en stor rolle i denne, den anden, afhandling, defineres som produktet af de aktive masser og en for hver reaktion karakteristisk affinitets- koéfficient. De aktive masser defineres som kvotienten mellem vedkommende stolfers absolute mængde og opløsningens volum; den er altsaa koncentrationen af stoffet. Alene dette er et over- ordentligt stort fremskridt. I processer, der forløber ufuld- stændigt, imdtræder den kemiske ligevægt, naar den kemiske kraft af den i en retning virkende proces bliver lige stor som kraften af den i modsat retning virkende. I det ovenfor nævnte exempel, dekompositionen af baryumsulfat og kaliumkarbonat, er den kemiske kraft X. p. q, hvor k er affinitetskoéfficienten og p og q betyder de aktive masser af begge stoffer. Men nu virker de ved denne reaktion dannede produkter, baryum- karbonat og kaliumsulfat, atter paa hinanden, idet de regenererer de oprindelige stoffer, baryumsulfat og kaliumkarbonat. Affinitets- koétficienten og de aktive masser i den sidstnævnte proces være k, p' og q.. mindre, idet der altid forsvinder mere af baryumsulfat og kalium- Ved den første reaktion bliver p og q stadigt karbonat. Derimod bliver p' og q' altid større. Tilslut vil man komme til et punkt, hvor k.p.q=b.p.q"; 1908.] mINDETALE OVER PROF. DR. CATO MAXIMILIAN GULDBERG. 9 de i modsat retning virkende kræfter er der lige store, og pro- cessen maa standse, eller ligevægten, siger man, er naaet. Da p og q saavel som p' og q' uden vanskelighed kan bestemmes ved analyse, kan man let beregne forholdet k/k", og saaledes er man istand til at beregne ligevægtstilstanden for hvilke som helst mængder af de reagerende stoffer. Yderst interessant er en formel, som Guldberg 1 afhand- lingen af 1867 giver for den kemiske hastighed v. Den er lig den kemiske kraft T multipliceret med en faktor 4, som han kalder hastighedskoéfficienten, saaledes v =% T. Denne formel er forladt i den sidste fremstilling af theorien, 1879, som vi strax kommer til at omtale. Den indeholder imidlertid en høist mærkelig tanke, som man først i de senere aar har fæstet sig ved. Formelen svarer nemlig ganske til — Ohm's lov, der for- binder strømstyrke, spænding og modstand ved elektriske pro- cesser. Strømstyrken svarer til reaktionshastigheden i Guld- bergs formel, spændingen til den kemiske krait; og hastigheds- koéfficienten p vilde da svare til den reciproke værdi af den kemiske modstand. — De i den franske afhandling opstillede theorier var ogsaa støttet til talrige experimenter. Arbeidet kom ud i verden. I begyndelsen var der vel ingen, som lagde videre mærke til det. Man wil ikke undres over dette, naar man tager tidsomstændighederne 1 betragtning. Ke- mikerne havde nu fundet det nye system, 1 hvilket alle for- bindelser lod sig indordne, og dette system, den endnu herskende, af Kekulé opstillede theori, var saa udmærket, at det ikke alene kunde optage samtlige organiske forbindelser, men ogsaa utallige rækker af nye stoffer, hvis existence man blev istand til at forudse. Endvidere var ved Kekulés theori den kemiske synthese bragt paa et rationelt standpunkt, og allerede dengang kunde man forudsige, at alle de forskjellige forbindelser, der dannes 1 naturen, vilde kunne lade sig fremstille kunstigt. Intet under, at interessen for affinitetsproblemet traadte endnu mere 1 baggrunden. Først aaret 1869 bragte noget udbytte for Guldberg- Waages theori. Julius Thomsen havde ved sine thermokemiske under- 10 H. GOLDSCHMIDT. [No. 1. søgelser i de opnaaede thermiske effekter fundet et middel til at bestemme, hvormeget af et salt der dekomponeres, naar man tilsætter en bekjendt mængde af en anden syre end den, af hvilken saltet er afledet. Her forelaa da en saadan ufuldstæn- digt forløbende og i modsatte retninger gaaende reaktion, som Guldberg og Waage havde behandlet. Han anvendte derfor disses theori til beregningen af sine forsøg og kom til en glim- rende bekræftelse af den. Men heller ikke dette var tilstrækkeligt til at skaffe masse- virkningsloven almindelig anerkjendelse; den synthetiske strøm- ning i kemien var endnu for stærk. Og efter Thomsens publika- tion maatte endnu 7 aar gaa hen, førend massevirkningsloven fik en ny anerkjendelse. Da kom aaret 1876, det for affinitets- læren betydningsfulde aar, da Ostwald traadte frem med sit første fysikalsk-kemiske arbeide. Han stillede sig fuldstændigt paa den Guldberg-Waageske theoris grund, og hans forsøg beviste paa en slaaende maade dens rigtighed. I 1877 kom den første fysikalsk-kemiske afhandling af Vant Hoff. Denne kjendte aabenbart ikke ,études sur les affinités chimiques*. Idet han gik ud fra læren om reaktionshastigheden, der omtrent samtidig med Guldberg var bleven behandlet af englænderne Harcourt og Esson, udledede han ganske selvstændigt masse- virkningsloven og benyttede den til at beregne de samme forsøg om esterdannelsen af Berthelot, som Guldberg allerede længe før havde beregnet. En ny generation var fremtraadt, den generation, der skulde føre Guldbergs og Waages værk frem til seier. Tydeligvis under indflydelsen af disse publikationer har Guldberg og Waage endnu en gang givet en fremstilling af theorien, denne gang paa tysk, ,t"ber die chemische Affinitåt* i Journal fir praktische Chemie* 1879. Her ser de fuldstændigt bort fra de bivirkninger, som de altid havde antaget 1 tidligere arbeider, uden dog at kunne udtale noget mere bestemt om. dem. De anvender massevirkningsloven i den enkle form, som jeg ovenfor har fremstillet. Antallet af exempler, de fremfører for at godtgjøre lovens rigtighed, er nu meget større. Alle mulige 1908.] miNDETALE OVER PROF. DR. CATO MAXIMILIAN GULDBERG. 11 slags reaktioner blev mathematisk behandlet, saavel med hensyn til ligevægt som reaktionshastighed. I denne, den tredie, af- handling er theorien om den kemiske affinitet paa en vis maade afsluttet. Massevirkningsloven var nu bleven det almindelig anerkjendte, ikke af nogen bestridte, grundlag for affinitetslæren, og paa denne basis blev nu den nye fysikalske kemi opbygget. En storartet triumf, et slaaende bevis for det skarpe blik, hvor- med Guldberg var gaaet frem ved sin afledning af masse- virkningsloven, var det, da Van't Hoff i 1886 paa en helt anden vis, under anvendelsen af thermodynamiken, udviklede loven om den kemiske ligevægt, og som resultat kom til den af Guldberg og Waage opstillede lov. Og det sidste udviklingstrin i den fysikalske kemi, Arrhenius's dissociationstheori, har vist, at masse- virkningsloven kan finde en langt almindeligere anvendelse, end man var istand til at ane paa den tid, den blev opdaget. Guldbergs afledning af massevirkningsloven var det største og mest vidtrækkende værk, som kemien har ham at takke for. Men det var ékke det eneste. Han har paa den fysikalske kemis omraade offentliggjort en hel række dybt gjennemtænkte arbeider, hvoraf de senere udkom 1 det af Ostwald og Van't Hoff grundede ,Zeitschrift fir physikalisehe Chemie*. Jeg kan ikke her gaa nærmere ind paa disse; dog maa jeg nævne, at Guldberg 1 1870 og 1872 meddelte yderst vigtige anvendelser af thermodynamiken paa fysikalsk-kemiske processer. Han fast- stillede relationerne mellem opløsningernes damptrykformind- skelse og deres frysepunkt; han viste, 1 hvilket forhold et stofs opløselighed og dets løsningsvarme staar til hinanden, og hvor- ledes man kan beregne den sidste størrelse af den første, og desuden andre opdagelser. Det var ham, som først pegte paa existencen af opløsningernes kryohydratiske punkt, endnu før man havde udført direkte experimentale bestemmelser derai. Disse ideer maa han have havt allerede som ganske ung mand, da han var et par og tyve aar. Prof. Mohn har fortalt mig, at han i slutningen af femti-aarene havde grundet en fysisk- kemisk forening sammen med Guldberg, Waage, apotheker Hvoslef og nogle andre. Her holdt Guldberg et foredrag om 12 H.GOLDSCHMIDT. MINDETALE OVER PROF. DR.GULDBERG. [No.1. 1903] legeringer; og efter en grafisk fremstilling, som prof. Mohn endnu har bevaret i erindring, ser det ud til, at sammenhængen mellem en legerings sammensætning og dens smeltepunkt allerede den- gang stod ganske klart for Guldberg, og han havde øiensynligt opfattet begrebet af det eutektiske punkt hos en blanding af to metaller. Det maa være fra dette udgangspunkt, at han er kom- met til de opdagelser, som han siden offentliggjorde. Disse arbeider af Guldberg, fra 1870 0g 1872, forblev længe saagodtsom ukjendte. Grunden hertil er ikke at søge deri, at han her i Norge skulde have levet noget udenfor de viden- skabelige centra. Horstmann i Heidelberg har gjort nogle af disse Guldbergs opdagelser endog før ham (1869), og han offentliggjorde dem i et af de mest læste tyske tidsskrifter; men ogsaa hans arbeider gik dengang temmelig upaaagtet hen. Tiden var endnu ikke kommen; samtiden kunde endnu ikke forstaa betydningen af disse arbeider. Cato Guldberg var langt forud for sin tid. Først i 1884 og 1886, da Van't Hoff paa anden, selvstændig vei paa ny fandt de samme sandheder, begyndte anvendelsen af thermodynamiken paa fysikalsk-kemiske fæno- mener at bryde sig bane. De fysikalske kemikere vil altid med taknemlighed mindes Cato Guldbergs navn som en af heroerne 1 deres videnskab. Han var en mand, som med fuld ret kunde have anvendt paa sig de ord, som Goethe lægger den gamle Faust i munden: Es wird der Ruhm von meinen Erdentagen Nicht in Aeonen untergehn. mase NETTET EE SEK ESSEN EE Trykt den 29de juni 1908. Norske fund av Rhynchophorer. Av Embr. Strand. (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1903. No. 2). RE Christiania. I commission hos Jacob Dybwad. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1908. Fremlagt i Vid.-Selsk. Math.-Naturv. Kl. den 18. April 1902 af Norske fund av Rhynchophorer. Av Embr. Strand. De: temmelig betydelige materiale av snudebiller (Rhyn- chophori), som jeg har tilveiebragt paa mine zoologiske reiser 1 de sidste aar (med undtagelse av en stor del av, hvad jeg sam- lede derav i Nordland (Hatfjelddalen og Lofoten)), har jeg havt til bestemmelse hos den bekjendte specialist i denne gruppe, Dr. Stierlin i Schaffhausen. Som bidrag til Norges coleopter- fauna gives herved en fortegnelse over samtlige arter; det for- holdsvis store antal for faunaen nye arter viser tilstrækkelig tydelig, at der paa dette omraade af norsk faunistik endnu maa være meget igjen at gjøre for vore entomologer. — Arterne anføres under de av Dr. Stierlin benyttede navne ogsaa i de tilfælde, da disse ikke falder sammen med de av nyere skandi- naviske entomologer almindeligst brugte benævnelser. De arter, for hvilke ogsaa findesteder inden den arktiske region angives, er merkede med en stjerne (*). 1. Bruchus atomarius L. Fundet ved Ulefos, Kristiania og i Botne (Jarlsberg og Larviks amt). — Foruden ved Kristiania var den hidtil kun funden paa Dovre (Bohm.). 2. Rhinomacer attelaboides Fr. Unica fra Hvaløerne og Skien. Vid.-Selsk. Forh. 1903. No. 2. 1 EMBR. STRAND. [No. 92. 3. Apoderus coryli L. Unicum fra Sande (Jarlsberg og Larviks amt). 4. Rhynchites betulae L. Fundet i Sande og ved Vallø (pr. Tønsberg). — Foruden paa birk findes denne vidt udbredte, men ofte sparsomt optrædende art paa Prunus padus og Valeriana (Sp. Schneider?) og paa Almus (Strand*). 5. Rh. germamicus Herbst. Unicum fra Skien. 6. Rh. cupreus L. Haves fra Skien, Botne og Ødemark (Smaal.). — Fore- kommer foruden paa birk ogsaa paa hæg og rogn (Strand) samt flere andre planter (Redtenbacher> opgiver ,auf blhenden Schlehen*, Gyllenhal* ,in folus Sorbi, Coryli* 0. S. V.). T. *Apion frumentarium L. Er funden ved Bosekop (Alten), i Nordreisen, Suldal (Ryfylke) og Aal (Hallingdal. — Denne art forekommer almindeligst langs kysten. I den arktiske region var den hidtil kun fundet i havets umiddelbare nærhed; findestedet i Nordreisen ligger dog godt en mil oppi landet. I det søndenfjeldske er den funden fleresteds inde i landet f. eks. i Østerdalen og paa Dovre (Siebke3) foruden i Aal, hvor- fra jeg tidligere har noteret et eneste ekspl.%, men nu har den 1 flere. 8. Å. apricans Herbst. Samlet ved Skien, i Sande og Suldal. 9. Å. varipes Germ. Fundet ved Vikesund (Modum). — Arten kjendtes av 1! Sparre Schneider: OQversigt over de i Norges arktiske region fundne Coleoptera [, Tromsø museums aarshefter*, 12|. ? Strand: Fortegnelse over Coleoptera etc. [,,Nyt mag. f. naturvid.* 37]. 3 Redtenbacher: Fauna austriaca. Die Kåfer. + Gyllenhal: Insecta suecica. I, 3. > Siebke: Enumeratio insectorum norvegicorum. II. t Strand: Norske findesteder for Coleoptera [,, Nyt mag. f. naturvid.* 39.] 1908.] NORSKE FUND AV RHYNCHOPHORER. 3) 10. Ull, 15. 14. 15. 16. 17 18. eo Siebke kun fra Kristiania, og ogsaa Grill* angiver kun denne ene lokalitet. Senere er den funden ved Drøbak og Tjømø (Helliesen?) og ved Skien (Strand). Apion trifoli L. Denne almindelige art er samlet ved Kristiama, Filtvedt, Larkollen (Smaalenene), Vallø, Botne, Vikesund og Suldal. A. marchicum Herbst. Kun funden i Suldal. A. flavipes Pk. Er samlet ved Kristiania, 1 Ødemark, Sande, Botne og Suldal. Å. humile Germ. Denne art haves kun fra Stavanger. Å. simum Germ. Samlet ved Stavanger og i Botne. Ny for faunaen. I Sverige er den if. Grill kun funden paa en eneste lokalitet (Ronneby). Å. cerdo Gerst. Denne hidtil som meget sjelden anseede art (Ormøen ved Kristiania (Siebke), Fredrikstad (Wollebæk sec. Strand)) kan jeg nu angive fra Ødemark, Lier, Botne, Sande og Kongsberg. Å. violaceum Kirby. Er kun funden ved Stavanger. Å. subulatum Kirby. Haves fra Sande og Ødemark. Å. angustatum Gyll. Denne for faunaen nye art haves i unica fra Sande og Suldal. Å. loti Kirby. Er funden ved Skien og Stavanger. — Hudtil kun funden i de sydlige og vestlige kystdistrikter: Kristiana (Moe ! Grill: Catalogus Coleopterorum Scandinaviae, Daniae et Fenniae. 1896. ? Helliesen: Bidrag til kundskaben om Norges Coleopterfauna V. [, Stavanger museums aarsberetning*. 1894]. 20. 21. 29. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. EMBR. STRAND. [No. 2. sec. Schøyen1), Jæderen og Ryfylke (Helliesen), Nestun pr. Bergen (Schneider*). Apion craccae L. Unicum fra Sande. A. pubescens Kirby. Er kun funden i Botne. Ny for faunaen. Til Sveriges fauna regnes den kun ifølge en opgift av Gyllenhal, at den skal være funden i Skaane av Zetterstedt. A. pallipes Kirby. | Denne for faunaen nye art haves 1 et ekspl. fra Odnes (ved Randsfjorden). A. Spencei Kirby. Unieum fra Larkollen. — Var hidtil kun funden ved Kristiama (Siebke), Drøbak (Helliesen). A. minimum Herbst. Denne som meget sjelden anseede art (Jæderen(Helliesen), Skien (Strand), kan nu angives fra Botne, Vikesund, Larkollen, Aal og Lyngør. A. simile Kirby. Samlet i Botne og Ødemark. Sitona griseus Fabr. Denne hidtil kun paa Jæderen fundne art (Helliesen) har jeg taget ved Kristiania, Skien og i Aal. *S. tibialis Herbst. Haves fra Aal, Skien, Ulefos og Nordreisen. Ny for den arktiske fauna. S. flavescens Marsh. Funden i Lærdal, Suldal, Aal, ved Skien og Kristiania. — Engang funden 1 ventrikelen av en Larus ridibundus. *S. sulcifrons Thunb. Er samlet ved Kristiania, Skien, Ulefos, Larkollen, i 1 Sehøyen: Supplement til H. Siebke's Enumeratio [,,Kristiania viden- 9 3 skabsselskabs forhandl.* 1879]. Schneider: Coleoptera og lepidoptera ved Bergen og i nærmeste omegn [, Bergens museums aarbog*. 1901]. Strand: For Norges fauna nye staphylinider og apioner [,Entomolo- gisk tidskrift*. 1901]. 1908.) NORSKE FUND AV RHYNCHOPHORER. 7 30. Ødemark og Nordreisen. Denne arts arktiske borgerret, der kun grunded sig paa en notits av G. W. Schneider), at den skulde være funden ved Tromsø av Staudinger, er hermed konstateret; Sparre Schneider var (l. c.) til- bøielig til at antage en forveksling av lokaliteter. S. limeatus Schönh. Er funden 1 Lier (Wollebæk), ved Skien, Kristiania — og Odnes. SL. 52. 30. DÅ. 95. 36. BL. 38. S. Waterhouset Wal. Haves fra Horten, Kristiania, Skien og Aal. — Vistnok ny for Skandinavien. *Polydrusus fasciatus Mill. I den arktiske region samledes denne art talrig ved Bosekop, Sopnes (Alten), Nordreisen og Tysfjorden, forresten haves den fra Trondhjem, Aal, Hol (Hall.), Lier (Wollebæk) og Lærdal. P. micans Fabr. Haves fra Kristiania, Trondhjem, Botne, Porsgrund og Ødemark. P. cervimus L. Er samlet 1 Botne, Aal, Ødemark og Hemsedal. P. arvernicus Dsbr. Funden i Ødemark, Botne, Jondalen pr. Kongsberg, Porsgrund og Larkollen. P. tereticollis D. G. Denne i det sydøstlige Norge almindelige art haves fra Hol (Hall., Odnes, Ødemark, Skien, Porsgrund og Botne. Phyllobius vespertinus Fabr.. Fundet ved Skien, Porsgrund og 1 Suldal. Ny for Ryfylke. Ph. Heydeni Stierl. Denne for Skandinavien nye art er samlet ved Porsgrund og Ulefos. ! Dr. G. W. Sehneider: (Coleoptera (in Staudinger u. Wocke: Reise nach Finmarken) [,Stettiner entom, Zeitung*. 18621. 8 EMBR. STRAND. [No. 2. 39. Phyllobius calcaratus Schömnh. 40. 42. 43. 44. 45. 46. 47. 48. Unicum fra Trondhjem av denne hidtil kun 1 det syd- ligste fundne art. Ph. almeti Fabr. Unicum fra Trondhjem. Ny for faunaen. Otiorrhynchus septentrionis Herbst. Er samlet paa lokaliteterne Porsgrund, Vallø, Ulefos, Botne, Sande, Ødemark og Suldal. 0. ligneus OL. Av denne hos os hidtil kun ved Tønsberg fundne art haves et ex. fra Onsø. *0. monticola Germ. Talrige eksemplarer fra Nordreisen, Kaafjord (Alten) og Tysfjorden (Nordland), desuden har jeg taget den tilfjelds 1 Hol i Hallingdal, samt ved Trondhjem. 0. sulcatus Fabr. Denne væsentlig i kystdistrikterne optrædende art haves fra Aal, Hol, Lyngør og Stavanger. 0. picipes Fabr. Fundet ved Bergen, Porsgrund, i Ødemark, Botne og Lyngør. O. lepidopterus Fabr. Samlet i Botne, Lærdal og Aal. *0. maurus Gyll. Fundet hyppig paa de arktiske lokaliteter: Tysfjorden, Nordreisen, Bosekop, Sopnes, Komagfjord (Alten), samt paatruffen i Sande, ved Bjøberg paa Hemsedalsfjeldet og langs siderne av Hallingskarvet. 0. ovatus L. Paa mange steder i det sydlige: Suldal, Bergen, Lærdal, Trondhjem, Aal, Aasgaardstrand, Larkollen, Filtvedt, Horten, Vallø og Lyngør. *0. Tournieri Stierl. Av denne for Skandinavien nye art haves ekspl. fra Tysfjorden, Nordreisen og Bosekop i det nordlige og fra Botne og Aal 1 det sydlige Norge. 1903.] NORSKE FUND AV RHYNCHOPHORER. 9 49. 50. DL. DI. 53. DÅ. DD. 56. DT. 58. 59. 60. 61. *Otiorrhynchus rugifrons Gyll. Taget ved Bosekop og Lyngør. 0. ligustict L. Haves fra Larkollen, Aasgaardstrand og Horten. * Barynolus obscurus Fabr. Samlet ved Kristiania, Stavanger samt Sopnes i Alten. Ny baade for Vestlandet og den arktiske region. Trachyphloeus scaber L. Fundet ved Aasgaardstrand, Horten, Kristiania, Skien og i Sande. Desuden 1 Lier (Woll.). T. summmlatus Ol. Unieum fra Lærdal av denne for Skandinavien nye art. T. aristatus Gyll. Denne for faunaen nye art haves i unica fra Aal og Lyngør. Cneorrhinus geminatus Fabr. Unieum fra Jæderen. Platytarsus echinatus Bonsd. Fundet ved Skien og Kristiania. Strophosomus coryli Fabr. Er samlet ved Stavanger. S. obesus Marsh. Fundet paa flg. lokaliteter: Filtvedt, Larkollen, Horten, Vallø, Aasgaardstrand, Skien, Porsgrund, Ulefos, Ødemark, Kongsberg, Aal, Botne, Lier og Suldal. S. limbatus Fabr. Denne hidtil kun paa fire steder her i landet, Hankø, Jæderen (Hell.), Drøbak (Warloe), Fredrikstad (W ollebæk sec. Strand), fundne art haves i unica fra Aal og Kongsberg. Sciaphilus muricatus Fabr. Samlet ved Skien, Ødemark, Horten og Vallø. Brachyderes incanus L. Fundet i Onsø, Jondalen pr. Kongsberg og paa Hval- øerne. 10 EMBR. STRAND. [Nor 62. 63. 64. 65. 66. 67. 68. T4. Tropiphorus carinatus Mull. Taget i Botne, ved Filtvedt, Horten og Porsgrund. *Lepyrus arcticus Pk. Et par ekspl. fra Nordreisen. * Hylobius abietis L. Haves fra Bosekop, Odnes, Suldal og Sande. * H. pineti Fabr. Uniea fra Bosekop og Jondalen. H. pinastri Gyll. Haves fra lokaliteterne Suldal, Ulefos, Vallø, Jondalen og Botne. Hypera polygomi L. Jeg har taget den i Suldal, Wollebæk i Lier. H. elongata Pk. Kun fundet ved Skien. — Det eneste hidtil kjendte norske findested var Kristiania (Moe sec. Schøyen). Phytonomus rumicis L. Fundet ved Skien og 1 Lærdal. Ph. migrirostris Fabr. Unicum fra Kristiania. . *Erirrhinus acridulus L. Fundet i Tysfjorden, ved Skien, Porsgrund, i Onsø og Lavik. . E. aethiops Fabr. Kun funden ved Skien og i Onsø. . *Dorytomus tortrix L. Et par eksemplarer toges i Nordreisen. — Den var hidtil méd sikkerhed kjendt saa langt nord som i Saltdalen; av G. W. Schneider angaves den desuden at være funden ved Tromsø av Staudinger, hvad Sparre Schneider troede at maatte tilskrive en forveksling af lokaliteterne. Men naar arten forekommer 1 Nordreisen, maa den vel liksaa godt kunne findes paa Tromsøen, selv om hr. Schneider ikke endnu har bemerket den der. *D. bituberculatus Zett. Samlet i Nordreisen, Tune i Smaalenene, Næs 1 Hallingdal og ved Kongsberg. 1908. NORSKE FUND AV RHYNCHOPHORER. dø 15. 16. me 85. 86. ST. 88. 89. 90. Pissodes pimi L. Kun taget ved Ulefos. P. validirostris Gyll. Fundet ved Lillehammer og Ulefos. — Var hidtil kun funden ved Kristiania og Drøbak (Helliesen). Balaninus pyrrhoceras Marsh. Haves fra Kristiania, Vallø, Botne, Skien og Bergen. Phytobius quadrituberculatus Fabr. Unicum fra Kristiania. KRhinoncus pericarpius L. Haves fra Stavanger, Skien og Aal. . Rh. castor Fabr. Unicum fra Skien. . Amalus scortillum Herbst. Unieum fra Kristiania. * Coeliodes rubicundus Herbst. Taget paa Langøen (Vesteraalen) og 1 Botne. OC. cardwi Herbst. Haves fra Sande, Skien og Kristiania. Ny for Skandinavien. Ceutorrhynchidius floralis PK. Fundet ved Skien og i Aal. C. apicalis Gyll. Unicum fra Skien av denne før kun ved Kristiania fundne art. C. nigrinus Marsh. Samlet ved Skien og Porsgrund. Var hidtil kun fundet ved Kristiania (Siebke) og paa Modum (Moe). C. pulvinatus Gyll. | Unicum fra Skien. Ceutorrhynchus arator Gyll. Fundet ved Porsgrund. Ogsaa ny for Skandinavien. C. scapularis Gyll. Et par st. fra Aal. Nok en for Skandinavien ny art. OC. erysimi Fabr. Taget ved Skien og 1 Aal. 12 EMBR. STRAND. [No. 2. 91. 92. 95. 94. 95. 96. Om 98. 99 100. 101. 102. 108. 104. 105. Ceutorrhynchus quadridens Pk. Unieum fra Skien. Hidtil kun fundet ved Kristiania. *Orchestes fagi L. Samlet i Nordreisen, Komagfjord, Sopnes og Sande. — Denne art var hos os hidtil kun kjendt fra Larvik og er saaledes ny for den arktiske fauna. 0. populi Fabr. Er fundet i Lier (Wollebæk), ved Kristiania, Skien, Porsgrund. O. scutellaris Fabr. Uniea haves fra Sande og Skien. 0. stigma Germ. Fundet i Suldal og Botne. *0. salicis L. Uniea haves fra Nordreisen, Vallø, Botne og Bergen. 0. decoratus Germ. Unica fra Skien og Vikesund (Modum). — Hidtil kun kjendt fra Vestre Aker (Helliesen). Cionus scrofulariae L. Unicum fra Ulefos. Nanophyes lythri Fabr. v. salicariae Fabr. Samlet i Lier (Woll.) og ved Larkollen. Tychius tomentosus Herbst. Unicum fra Skien. Gymmetron beccabungae L. Denne hidtil kun ved Drøbak (Hell.) fundne art har jeg samlet ved Kristiania og 1 Ødemark. G. moctis Herbst (?). Fra Ødemark haves et noget tvilsomt ekspl. av denne art. G. melanarium Germ. Unicum fra Kristiania av denne for faunaen nye arti. Miarus campanulae L. Ved Porsgrund, Ulefos og Stavanger (overalt unica). M. graminis Gyll. Et enkelt st. ved Ulefos. 1908. NORSKE FUND AV RHYNCHOPHORER. 13 106. 107. 108. 109. 110. ill, 112. 118. 114. 115. Acalyptus rufipennis Schönh. | Fundet ved Vallø og Skien. — Denne art eller varietet er vistnok ikke før angivet herfra landet. * Anoplus roboris Suf fr. Er samlet i Tysfjorden, paa Hammerø, Østvaagøen, Langøen, Hadsel, ved Lødingen, i Kaafjord og Nordreisen i den arktiske region samt paa flg. sydlige lokaliteter: Aal, Hol, Skien, Porsgrund, Sande og Botne. Anthonomus druparum L. Fundet ved Skien og Porsgrund. Å. rubi Herbst. Haves fra Skien, Botne og Bergen. Å. pedicularius L. Unicum fra Kristiania. Ny for faunaen. A. Strandi Si. Denne for videnskaben nye art er funden ved Kongsberg. Beskreven av Dr. Stierlin 1 ,Muttheil. d. schweiz. entom. Gesellsch.* Bd. 10, H. 10. Brachonyx pineti PK. Haves fra Hvaløerne, Ødemark, Jondalen pr. Kongsberg, Ulefos, Porsgrund og Suldal. Magdalis asphaltina Boh. Denne art, som egentlig har hjemme i det sydlige og vestlige Furopa, var hidtil kun kjendt fra et eneste sted i Skandinavien, nemlig Bosekop i Alten, hvor den fandtes av Staudinger og Wocke (sec. G. W. Schneider). Jeg kan nu dertil føie et nyt skandinavisk findested, nem- lig Aal (Hall.), hvorfra jeg har et unicum. Khyncolus chloropus L. Fundet ved Sopnes, Kongsberg og i Aal. Hylastes cunicularius Er. Er fundet ved Odnes, Ulefos og 1 Ødemark. Ny for faunaen. 14 EMBR. STRAND. [No. 2. 1908.] 116. Hylesinus vitlatus Fabr. Unicum fra Kristiama av denne for Skandina vien nye art. 117. Cryphalus abietis Ratzeb. Unicum fra Botne. Ny for faunaen. 118. Pityogenes chalcographus L. Unicum fra Sande. Trykt den 26de Juni 1903. ei LAN FEN Norske lokaiiteter for Diptera. Av Embr. Strand. (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1903. No. 8). Christiania. I commission hos Jacob Dybwad. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1908. Fremlagt 23. Januar 1903 i Videnskabs-Selskabets M.-N. Kl. af Prof. Col Norske lokaliteter for Diptera. Ved Embr. Strand. Siden Siebkes katalog over Norges Diptera udkom (1877), er det ikke synderlig meget, som er gjort for at forøge kundskaben om denne del av vor fauna. Rigtignok har Schøyen i Viden- skabsselskabets Forhandlinger 1889 leveret et supplement til Siebkes katalog, Bidenkap har i Entomologisk tidskrift skrevet om Diptera fra Jarlsberg og i Tromsø Museums Aarshefter om arktiske Diptera, Storm har 1 tre avhandlinger i Det kgl. norske videnskabs selskabs skrifter leveret fortegnelser over indsamlinger fra Trøndelagen, og selv har jeg i Nyt Magazin for Naturviden- skaberne givet et lidet bidrag til Hallingdals og Lyngørs Dipter- fauna; desuden kan nævnes Lagerheims avhandling i Tromsø Museums Aarshefter over Dipterocecidier. Desuagtet er vor fauna I denne retning endnu kun høist ufuldstændig kjendt, hvorfor ogsaa dette lille bidrag tør have sin interesse. Jeg haaber senere, naar hele det righoldige diptermateriale, som er tilveie- bragt paa mine mange entomologiske reiser, er bleven bearbeidet» at kunne levere yderligere og righoldigere bidrag til landets dipterfauna. Med hensyn til de i det følgende anførte lokaliteter, saa vil det sees, at de, hvorfra mest materiale haves, ligger i Nordlands amt, og at vedkommende arter maa henregnes til den arktiske fauna. Hvad stedsbetegnelserne Hatfjelddalen, Røsvand og Skarmodalen Vid.-Selsk. Forh. 1903. No. 8. 1 4 EMBR. STRAND. [No. 3. angaar, saa kan merkes, at disse lokaliteter alle ligger indenfor grænserne for Hatfjelddalens prestegjeld; naar der 1 det følgende anføres ,Hatfjelddalen*, saa menes derfor Hatfjelddalens hoved- bygd (med nedre del av Susendalen), med ,Røsvand* betegnes de ved dettes sydspids liggende strøg av Hatfjelddalens preste- gjeld og ved ,Skarmodalen* det ved rigsgrænsen liggende side- dalføre og dettes nærmeste omegn. For bestemmelsen av mit materiale har jeg at takke den bekjendte dipterolog E. Girschner (Torgau); bestemmelserne tør derfor i alle tilfælde ansees for fuldt paalidelige. Stratiomyidae. Acanthomyia dubia Zett. Fundet 1 Hatfjelddalen og Skarmodalen (Nordland). Sargus infuscatus Mg. Er 1 det sydlige funden ved Fredrikstad, i Nordland paa Hammerø og i Tysfjorden. Bombylidae. Bombylus medius L. Qmegnen av Kristiania. Leptidae. Leptis maculata D. G. var. obscura. OQmegnen af Røs- vandet. L. notata Mg. Røsvandet. L. scolopacea L. Bosekop (Alten, Finmarken), Lødingen (Hindøen, Nordland) og Hammerø. Chrysopila nubecula Fall. Tysfjorden. Empidae. Euthynevra rostrata Zett. Hammerø. Hemerodromia oratoria Fall. Røsvand. Tachydromia pallipes Fall. Røsvand. T. migritarsis Fall. Hatfjelddalen. T. major Zett. Hatfjelddalen og Kristiania. T. migrita Zett. Røsvand,. 806 NORSKE LOKALITETER FOR DIPTERA. 5 Tachydromia bicolor Fabr. Hammerø og Lødingen. T. maculipes Mg. Lærdal (Sogn). Cyrtoma spuria Fall. Hatfjelddalen, Lødingen og Hadsel (Vesteraalen) samt Skien. Hilara matrona Hal. Røsvand. H. spinimana Zett. Røsvand. H. pilosa Zett. Hammerø og Lødingen. H. diversipes Strbl. Tysfjorden og Røsvand. H. pruinosa Mg. Hammerø. Empis tessellata Fabr. Røsvand, Hatfjelddalen. E. borealis L. Østvaagøen (Lofoten), Langøen (Vesteraalen), Ødemark (Smaalenene) og Kongsberg. E. stercorea L. Hatfjelddalen, Skarmodalen og Røsvand. Rhamphomyia sulcata Fall. Hatfjelddalen, Skarmodalen, Hammerø, Skien, Sande og Botne (Jarlsberg og Larviks amt). Rh. umbripenmis Mg. Hadsel. Rh. dentipes Zett. Lødingen. Dolichopidae. Chrysotus gramimeus Fall. Hatfjelddalen. Gymmopternus aerosus Fall. Hammerø. Dolichopus lepidus Stg. Ødemark. D. Stenhammari Zett. Lødingen. D. signatus Mg. Hammerø. D. discifer Stann. Lødingen. D. thalassinus Hal. Tysfjorden. Syrphidae. Chrysotoxum arcuatum L. Hatfjelddalen og Røsvand. Ch. fasciolatum D. G. Vefsen og Hatfjelddalen. Sericomyia borealis Fall. Hadsel. Leucozona mecorum L. Røsvand og Hatfjelddalen. Syrphus lumiger Mg. Kristiana, Røsvand og Hatfjelddalen. S. corollae Fabr. Kristiania. S. anmmulipes Zett. Hatfjelddalen. EMBR. STRAND. [No. 3. Syrphus ribesti L. Hvaløerne, Hatfjelddalen og Røsvand. S. lasiophihalmus Zett. Lødingen. S. cinctellus Zett. Røsvand. Eristalis arbustorum L. Tysfjorden. E. horticola D. G. Hammerø og Dønna (Helgeland). F. intricarius L. Lødingen, Tysfjorden, Aal (Hallingdal). E. tenaxæ L. Aal. E. rupium Fabr. Hatfjelddalen. Melithreptus menthastri L. Hatfjelddalen, Skarmodalen, Røsvand og Lødingen. M. scriptus L. Kristiania og Skien. Volucella bombylans L. v. plumata D. G. Tysfjorden. V. pelluscens L. Bergen. Pipizella virens Fabr. Porsgrund. Xylota segnis L. Tysfjorden. Syritta pipiens L. Lødingen og Aal. Ascia dispar Mg. Lødingen. A. floralis Mg. Lødingen. Bacha elongata Fabr. Hatfjelddalen. Chilosta gigantea Zett. Langøen. Oh. antiqua Mg. Lødingen. Ch. viduala Fabr. Hatfjelddalen, Porsgrund og Sande (Jarlsberg). Ch. fasciata Egg. Kristiania. Oh. flavipes Pz. Skien og Vefsen. Platychirus peltatus Mg. MHatfjelddalen og Røsvand. P. clypeatus Mg. Lødingen, Lier og Ødemark. Melanostoma mellinum L. Røsvand, Skarmodalen, Hatfjeld- dalen, Østvaagøen, Lødingen, Lier og Ødemark. Pipunculidae. Pipunculus fusculus Zett. Lødingen. P. geniculatus Mg. Kristiama. Anthomyidae. Mesembrina mystacea L. Lødingen, Røsvand og Lærdal. 1905.] NORSKE LOKALITETER FOR DIPTERA, 7 Mesembrina meridiana L. Suldal (Ryfylke). Pseudopyrellia cormicina Fabr. Hatfjelddalen, Røsvand, Langøen og Hvaløerne. Pyrellia cyanicolor Zett. Tysfjorden. Cynomyia mortuorum L. Røsvand. Calliphora erythrocephala Mg. Lødingen. Protocalliphora azurea Fabr. Røsvand og Aal. Pollenia rudis Fabr. Hvaløerne og Tune (Smaalenene). Tachina magnicormis Zett. Suldal. Ephydridae. Ephygrobia nitidula Fall. Kristiania og Skien. Cloeciopa glabricula Fall. Skien. Ochthera mamntis D. G. Ødemark. Scatomyzidae. Scatophaga stercoraria L. Hvaløerne og Langøen. S. maculipes Zett. Aal. S. suella Fabr. Hadsel og Røsvand. Cordylura pudica Mg. Ødemark. Amauwrosoma inermis B. Kristiania. A. flavipes Fall. Kristiania, Skien og Porsgrund. Paralleloma albipes Fall. Lødingen og Skarmodalen. Microprosopa pallidicauda Zett. Tyskorden. Leptopa filiformis Zett. Lødingen. Sciomyzidae. Sciomyza albocostata Fall. Hatfjelddalen. Tetanocera pumiculata Scop. Røsvand. T. elata Fabr. Røsvand og Hatfjelddalen. Ortalidae. Herina frondescentiae L. Hatfjelddalen og Lødingen. Sepsiidae. Sepsis cymipsea L. Kristiania, Aal, Skien, Lærdal og Hat- fjelddalen. EMBR. STRAND. [No. 3. Nemopoda ceylimdrica Fabr. Hatfjelddalen og Hammerø. Madiza glabra Fall. Aal. Themira putris L. Kristiania og Tysfjorden. Trypetidae. Tephritis migricauda Lw. Kristiania, Aal, Skien og Hammerø. T. leontodontis D. G. Hvaløerne, Botne, Skien, Ulefos og Hatfjelddalen. T. punctella Fall. Lødingen og Ulefos (Bratsberg). Sapromyzidae. Palloptera salluum L. Røsvand. P. ambusta Mg. Røsvand. Lonchaea tarsata Fall. Lødingen. Sapromyza illata Lw. Lærdal og Lødingen. S. rorida Fall. Røsvand, Hatfjelddalen. Tanypezidae. Calobata cibaria L. Porsgrund, Hammerø og Tysfjorden. Psilidae. Psila rufa Mg. Røsvand. Psila nigra Fall. Lødingen. Loxocera aristata Pz. Tysfjorden. Dryomyzidae. Orygma luctuosa Mg. Hadsel. Dryomyza flaveola Fabr. v. Zawadskii. Tysfjorden. Chloropidae. Meromyea saltatria L. Kristiania. Oscinis frit L. Hadsel, Hammerø og Skien. Siphonella laevigata Fall. Røsvand, Hatfjelddalen. S. tristis Lw. Aal. UOhlorops Meigeni Lw. Røsvand. Chloropisca rufa Mg. Røsvand. 1908.] NORSKE LOKALITETER FOR DIPTERA. 9 Elachiptera cormuta Fall. Aal, Botne, Skien, Hadsel og Langøen. Agromyzidae. Phytomyza Zetterstedti Schin. MHvaløerne og Skien. Ph. albiceps Mg. Kristiania. Ph. obscurella Fall. Kristiania, Hadsel, Langøen og Tys- fjorden. Agromyza scutellata Fall. Aal, Hammerø og Hatfjelddalen. A. gyrans Fall. Kristiania. A. migripes Mg. Kristiania og Skien. Å. hyalipennis Mg. Kristiania. Lonchopteridae. Lonchoptera punctum Mg. Kristiania og Skien. L. lutea Pz. Skien. Phoridae. Phora urbanae Mg. Kristiania. Ph. pulicaria Fall. Skien, Lødingen og Hadsel. Trinevra Schineri Beck. Kristiania. Culicidae. Culex nemorum Mg. Lødingen og Røsvand. O. pipiens L. Østvaagøen etc. (hironomidae. Chironomus coracinus Zett. Langøen. Ch. plumosus L. Skien. Ch. tendens Fabr. Skien. Ch. brevitibialis Zett. Skien. Tacytarsus flavipes Mg. Langøen. Ceratopogon femoratus Fabr. Tysfjorden. Sciaridae. Sciara Thomae L. Aal. S. bicolor Mg. Røsvand. 10 EMBR. STRAND. [No. 8. S. longiventris Zett. Porsgrund. S. praecoæ Mg. Hammerø. Sceptomia nigra Mg. Østvaagøen. Brachypeza griseicollis Stg. Lærdal. Allodia ornaticollis Mg. Hatfjelddalen. Tipulidae. Trichosticha fuscipenmis Mg. Aal, Sande og Botne. Molophilus ater Mg. Lødmgen og Hammerø. M. ochraceus Mg. Lødingen, Hadsel og Hammerø. Idioptera fasciata L. Ødemark. Limmnophila bicolor Mg. Lødingen. Trichocera relegationis L. Kristiania. Phalacrocera nudicormis Scehumm. Ødemark. Limnobia modesta Mg. Lærdal, Lødingen, Røsvand. L. chorea Mg. Lødingen. ; L. quadrinotata Mg. Røsvand, Hatfjelddalen og Lødingen. L. nubeculosa Mg. Lødingen, Røsvand og Tysfjorden. L. tripunctata Fabr. Lærdal, Hammerø, Lødingen og | Tysfjorden. ne L. xanthoptera Mg. Røsvand. Orimarga alpina Zett. Lødingen. Cylindrotoma distinctissima Mg. Røsvand. Tipula varipennis Mg. Porsgrund, Hatfjelddalen. T. trumncorum Mg. Langøen (Vesteraalen). T. eæcisa Schumm. Tysfjorden. T. scripta Mg. Røsvand. T. fascipenmis Mg. Lærdal. T. lateralis Mg. Skien. T. vernalis Mg. Hammerø. T. irrorata Meq. Kristiania, Røsvand og Vefsen. Mycetophilidae. Bolitophila cinerea Mg. Lærdal. Macrocera pumilio Lw. Østvaagøen, Hadsel og Botne. M. fasciata Mg. Lærdal. 1903 ] NORSKE LOKALITETER FOR DIPTERA. Eg M. stigma Gurt. Lødingen. Exechia trivittata Stg. Langøen. E. fumngorum Dg. Langøen, Lødingen og Aal. Sciophila cinerascens Meq. Hadsel. S. fasciata Hy. Røsvand. Boletina trivittata Mg. Lødingen. B. sciarina Hy. Lødingen og Østvaagøen. B. borealis Zett. Lødingen og Hadsel. Mycetophila biusta Mg. Hatfjelddalen. M. signata Mg. Hatfjelddalen. Trykt den 26. juni 1908. Sveriges Anthropologi - med sammenlignende Bemærkninger til Norges C. O. E. Arbo. (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1903. No. 4), o—3>— Christiania. I Commission hos Jacob Dybwad. A. W. Brøggers Bogtrykkeri. 1908. Fremlagt i Mødet den 6te Marts 1903. år : Son Fie : I 20 3 ur Per 6 > Sveriges Anthropologi med sammenlignende Bemærkninger til Norges af C. 0. E. Arbo. De er omtrent forløbet et Aar, siden jeg for det ærede Selskab refererede Prof. G. Retzius” store Arbeide, Crania suecica antiqua (forresten udkommen i 1898), da jeg atter faar Leilighed til at omtale et storartet Arbeide, udgaaet fra samme Haand, denne Gang i Forbindelse med Prof. i Anatomi 1 Lund G. M. First. Det er det store Værk Anthropologia suecica. Beitråge zur Anthropologie der Schweden, paa 301 Pagina 'med 130 Tabel- ler, 14 Karter, 7 Proportionstabeller 1 Farvetryk, Farvekredse, foruden talrige Curver. Udstyret er det samme prægtige og smagfulde som for Crania suecica antiqua. Kom end Svenskerne, som vi se, paa dette Felt — den anthropologiske Undersøgelse af den nulevende Befolkning — efter os, ere vi imidlertid temmelig hurtig blevet overfløiede, men det er jo ikke at undres over. I et Land, som har fostret en Naturforsker som Linné, og hvorfra Craniologiens Fader, Anders Retzius, er udgaaet, maatte man jo ogsaa kunne forudsætte, at Interessen for anthropolo- giske Undersøgelser maatte være større og mere levende end hos os. Stockholm har jo ogsaa alt siden 1873 havt sit Selskab Vid-.Selsk. Forh. for 1908. No. 4. 1 4 C. 0. E. ARBO. [No. 4. for Anthropologi og Kulturhistorie*, som det oprindelig hedte, før det gik over til at kaldes ,for Anthropologi og Geografi*. De to Forfattere have delt Arbeidet sig imellem saaledes, at Retzius har bearbeidet det egentlige anthropometriske og cepha- lometriske Materiale, First Undersøgelserne over de andre anthro- pologiske Charakterer, saasom Haarets og Øinenes Farve og deres Forhold indbyrdes og til Legemshøiden, de forskjellige Skalleformer m. m. Værket er inddelt i VII Afsnit, hvor der efter en Indlednmg, der indeholder Oplysning om Forberedelserne, det anvendte Undersøgelsesschema, Instrumenterne og Inddelingen af Under- søgelserne, kommer et Blik paa Sveriges Forhistorie. Der kom- mer her en Oplysning om, at det hele Arbeide med Indsamling af Materiale, Bearbeidelse og Udgivelse af Værket har be- løbet sig til Kr. 15,500. En Pris, hvis Billighed maa forbause En, efter hvad vi ere vant Ul hertillands, og som kun kan for- klares ved, at adskillige af de medvirkende have arbeidet gratis. I IIT behandles Svenskernes Legemsmaal — deres Legems- høide, Siddehøiden og Armbredden eller Favnevidden. I IV Skalleformerne med Indices, reduceret med 2 Enheder, saa de skulle svare til Forholdene paa Cramiet, Karter over Fordelingen inden Landskaberne af Dolichocephaler, Mesocepha- ler og Brachycephaler, idet de have fulgt den quinære Inddeling af Skalleformerne. Endvidere Procentantallet af Individer paa de forskjellige Indextrin og de gjennemsnitlige Hoved- og Cra- nieindices med tilhørende Curver. Fremdeles Opgaver over Hove- dets Maximal- og Minimal-Længder og Bredder og Ansigtsformen efter Kollmanns Inddeling 1 smalansigtede og bredansigtede. I V behandles Svenskernes Farvecharakterer — de enkelte Farver af Haar og Øine 1 og for sig og Forbindelserne mellem Haarets og Ømenes Farve. Forholdet mellem Legemshøiden og Skalleindex, mellem Legemsstørrelsen, Skalleindex og Farvecharak- tererne m. m. | VIT indeholder et Tilbageblik over de væsentligste Resulta- ter. Forfatterne have utvivlsomt Ret, naar de efter dette sige, at det svenske Folk nu hører til de å anthropologisk Henseende 1908]. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. ag) nøiagtigst undersøgte Folk paa Jorden, og de ere i det hele taget tilfredsstillede med Resultaterne af Undersøgelserne, der i flere Henseender have overtruffet deres Forventninger. De antyde dog Vigtigheden af nærmere Undersøgelser i engere Forstand af min- dre Distrikter som Hereder eller Præstegjeld, især i de Egne, hvor Brachycephalerne forekomme forholdsvis talrigt f. Ex. 1 Skåne, Blekinge, Småland, Uppland, Vesterbotten og Lappland. Undersøgelsernes Historie er denne, at efterat Rigsantiquar H. Hildebrand allerede 1 1888 havde fremhævet Vigtigheden af saadanne anthropologiske Forskninger, fremkom Dr. Hultkrantz (senere Professor i Anatomi i Upsala), der 1896 var Direktions- medlem i Sållskapet för Anthropologi och Geografi, med en Motion til Selskabet om at sætte en statistisk-anthropologisk Undersø- gelse over Sverige 1 Værk. Han havde netop aisluttet sit stati- stiske Arbeide over Svenskernes Kroppslångd baseret paa Recru- teringsstatistikken, hvilket opfordrede til nærmere anthropologiske Undersøgelser. Selskabet gav da Hultkrantz og Retzius i Op- drag at gjøre Forberedelserne til saadanne Undersøgelser og ind- gaa til Regjeringen med Andragende om Bidrag. | Regjeringen afslog imidlertid Andragendet, og Sagen blev derpaa indtil videre henskudt til Høsten 1896, da Selskabet fei- rede Hundredaarsdagen for Anders Retzius' Fødsel. I det Fore- drag, som G. Retzius da holdt om den physiske Anthropologis Historie, fremholdt han atter Nødvendigheden af, at disse Under- søgelser ikke længer bleve henskudt paa ubestemt Tid, og done- rede 3000 Kr. til Arbeidernes Igangsættelse. I Løbet af Vinteren bleve da Forberedelserne trufne og Undersøgelserne planlagte af Prof. Hultkrantz og Retzius i Fællesskab. Regjeringens Til- ladelse til Undersøgelsernes Igangsættelse paa Aarets Bevårings- mandskaber blev erholdt, og for Aaret 1897 begyndtes der, idet man fordelte Undersøgelserne mellem 9 forskjellige Observatører, hvortil senere kom 6, altsaa i det hele 15 forskjellige Under- søgere. Undersøgelserne ere kun foretaget paa Exercerpladsene, alt- saa paa til Militærtjeneste dygtige — dette medfører jo altid den Mangel, at man ikke ogsaa faar medtaget de udyglige, og de 6 C. 0. E. ARBO. [No. 4. Tal, som man saaledes faar f. Ex. over Bevåringens Legems- høide, giver altsaa ikke moget fuldt correct Udtryk for den mandlige Befolkmings Høide, men man kommer jo paa denne Maade langt hurtigere til almindelige Resultater. Undersøgelsesschemaet var følgende: ( Længde Anm. Fødselssted Hovedets Masedlle Faderens do. Ansigts- f oval Moderens do. typen (rund 1. blaa Legemshøide, staaende Øinenes J2. graa == siddende Farve 13. meleret 4, brun 1. gult 2. cendré å å Haarets Armvidden eller Favnevidden 3. brunt Farve 4. sort 5. rødt Ved Bestemmelsen af Øinenes og Haarets Farve er der jo ogsaa den Ulempe, at man har med en hel Del forskjellige lagt- tagere at gjøre, hvis subjectivt noget ulige Opfatning af de forskjellige Farvenuancer altid i nogen Grad vil komme til at gjøre sig gjældende — men saadant er jo ikke til at undgaa, skulle Undersøgelserne tænkes afsluttede inden et rimeligt Tidsrum. Hvad det fulgte Schema angaar, skal jeg ikke her indlade mig paa at kritisere det — det ene kan være ligesaa godt som det andet, men efter mangeaarig lagttagelse af vor Befolknings Haarfarve og mange forskjellige Forsøg med at finde saavidt mulig de bedste Betegnelser, er Jeg kommen til at holde paa mit eget med de forskjellige Nuancer af blond: Fra lyst til lys- blond, blond, mørkblond, mørkt og sort. Brunt Haar (saaledes som jeg ialfald opfatter det) er hertillands saa usædvanlig sjel- dent, at jeg opfører det for sig selv, ligesom ogsaa rødt Haar. De noksaa. vigtige Ansigtsmaal (efter Kollmann) bleve des- værre kun foretaget 1 2 Provindser (Vestmanland og Dalarne). 1908]. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. 7 Til geografisk Inddelingsgrund valgte de den gamle Landskabs- inddeling — det vil omtrent svare til vor gamle Fylkesinddeling, som jeg har vist paa de fleste Steder hos os danner Folketype- grændser og derfor er af megen Vigtighed for lagttagelserne. Forøvrigt fulgte de den samme Regel, som jeg ogsaa har fulgt, at Forældrenes Fødested var det bestemmende, om end Sønnen, som var Undersøgelsesobjektet, var født i et andet Landskab, og ifald Forældrene var født i forskjellige Distrikter, blev Fade- rens Fødested det bestemmende for, hvor han skulde opføres — man faar jo udgaa fra den gamle Sats: cortex ex patre. Forøvrigt har jeg været endnu strængere i Udvalget, idet jeg kun har medtaget dem, hvis begge Forældre var født i samme Bygdelag, eller ialfald i et nærbeslægtet. Legemshøiden. Her anføres først en række Beregninger fra mit 3-aarige Ophold i Stockholm 1 Begyndelsen af Sytti- aarene, hvor jeg paaviste, at der fra 1841 til 1870 er foregaaet en stadig Tilvæxt i Soldaterhøiden fra 1 1841—1845 — 56369 = 167,3 Ctm. til i 1866—1870 — 57122 = 1695 , altsaa en Stigning i Legemshøide af over 2 Ctm. paa 30 Aar. Den første indgaaende Undersøgelse over den svenske mand- lige Befolknings Høide 1 21 Aars Alderen er foretaget af nuvæ- rende Professor Hultkrantz fra Perioden 1887—1894 paa 232,567 Mand. Efter disse Undersøgelser var Middelhøiden hos den 21-aarige svenske værnepligtige 169,81. Da vore værnepligtige ere Å Aar ældre, blir en Sammenligning med vore Soldater ikke fuldt tilsvarende — jeg skal derfor kun anføre, at vores Middel- høide i Decenniet 1878—1887 var 168,8, 1 1888—1897 169,83 og 1898—1901 170,89 Ctm. | Da de svenske værnepligtige ere Å Aar yngre end vore, er deres Legemshøide altsaa større end vores, og laar var Gotlån- dingerne, hvis Værnepligt allerede indtræder ved 19 Aars Alder, paafaldende høie Folk (172). Retz1us' og Firsts Undersøgelser ere, som anført, foretagne paa kun tjenestdygtige, og som Følge deraf faa de en større Middelhøide end Hultkrantz, nemlig 171,8. De laveste Folk fandtes dels i det nordlige Sverige (Norr- og Vesterbotten), hvor lappisk og finsk Indflydelse har gjort sig gjældende, dels i det sydlige og sydøstlige Sverige ved Kysten og i Vestmanlands Regimentes Udskrivningsdistrikt (d.v.s. i det . østlige Vestmanland, det nordlige Uppland og det sydlige Dalarne). Forfatteren gjør opmærksom paa, at dette Forhold maaske kan tilskrives ogsaa et fremmed Element — Vallonerne — som blev indkaldt hid i Begyndelsen af ,Syttenhundratallet* af Louis de Geer og Velam de Besche til de derværende store Jernbrug (Dannemora, Löfsta, Söderfors og Örbyhus). Ffterkommerne efter disse, der nu kan ansættes til 5000, ere endnu kjendelige, hvor de ere af nogenlunde ren Race, paa deres lavere Vext, mørke Haar, mørkere Teint og brune Øine og ofte noget opad- bøiede Næsespids. De ere intelligente, kraftige og renslige og danne et stræbsomt og godt Folkeelement. Relativt smaa vare de i Dalarne (Finner og Lapper?), Halland og det indre Småland (Finveden?). Store i de gamle norske Provindser (Bo- huslån, Herjedalen og Jåmtland) og fremforalt Gotland (20-aar- inger). De finde den samme geografiske Fordeling som Hultkrantz, hvilket er illustreret ved Karter. Der er ikke de store Sprang t Legemshøiden i Sverige som i Norge; det er” en langt jævnere Befolkning og jævnere fordelt; saaledes er Variationsbredden — med Fradrag af Lapp- land — 1 Sverige kun 2,7 Ctm., medens den hos os er hele 7—8 Ctm., fra 166—167 til 174. Med Hensyn til Aarsagerne til Forskjellighederne i Høide- fordelingen giver, ligesom i Norge, hverken Naturforholdene, Befolkningens Beskjæftigelse eller Ernæring — altsaa Milieuet og Livsbetingelserne — nogen Ledning eller gyldig Forklaring. Endskjønt Dr. E. Forsbergs Undersøgelser skulle tyde paa, at bedre Ernæring etc. øger Legemshøiden eller ialfald bringer den tidligere til Udvikling, bekræftes ikke dette ved R. & Fs. Under- søgelser; hverken Naturbeskaffenhed, Beskjæltigelse eller Frnæ- ring synes at spille nogen Rolle. Det frugtbare Skåne og Öster- götland havde saaledes 55,3 % og 50 9% store, og det fattige 19081. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. 9 Småland med sine næsten 59 9 viser tydelig Uafhængigheden af Høidevæxten og Landets Frugtbarhed. Det samme har jo ogsaa Broca saa slaaende paavist for Frankrigs Vedkom- mende. Det er andre Forhold, som her spille ind; alt synes at bero paa forskjellige Blandingsforhold i Befolkningen af frem- mede Raceelementer, hvilket ogsaa flere Steder lader sig paa- vise, saaledes den finske og lappiske Indblanding i de nordlige Egne, i Vårmland og Vestdalarne, Småland, Vallonerne omkring de store Jernbrug i Uppland og tilgrændsende Dele af Vestman- land og Dalarne og 1 Sydsverige Indblanding fra Danmark og af ubekjendt Race. Forfatterne ordne derpaa Befolkningen efter Rankes Sy- stem 1 smaa indtil 162 middels 162—170 store fra 170 og opover. Denne Inddeling er vistnok ikke ganske tilfredsstillende for saa storvoxte Folk som de nordiske, hvorfor ogsaa Hultkrantz f. Ex. foreslaar, at de store først skulde begynde ved 175, men man bør dog neppe fravige denne, da den paa en Maade er bleven antagen som en international Norm. Efter denne Inddeling vil man finde, at de store (over 170) ere de talrigeste, og at der fra Hultkrantz's Undersøgelser for 1887—1894 er en Stigning fra 49,6 % til 59,2 % for 1897—1898 hos R. & F. — en forbausende Stigning af de store, hvorfor ingen fyldestgjørende Forklaring kan gives, end at deres Under- søgelser ere foretaget paa kun tjenestdygtige, Hultkrantzs paa værnepligtige. For Norge lader sig ogsaa en tilsvarende Stigning paavise, om end ikke i saadan Grad. Fra 1898, da Legemshøiden 1 vor Recruteringsstatistik først blev opført Serievis, hvor de store vare 53, 6 9%, er den steget successive til 54,4 % i 1899, 55,4 %/ i 1900, men i 1901 igjen kun 54,8, hvad vel kan tilskrives den enorme Udvandring. 10 C. 0. E. ARBO. [No. 4. Resultatet af R. & F.s Undersøgelser var: 1. At af Sveriges 25 Landskaber havde alle med Undtagelse af Lappland en Middelhøide af over 170 Ctm. 2. 4 Landskaber (Gotland, Herjedalen, Helsingland og Bohus- lån) havde en Middelhøide af mere end 172 Ctm. 3. 4 havde en Middelhøide af mere end 171 Ctm. (Jåmtland, Dalsland, Medelpad). 4. 11 Landskaber en Middelhøide af over 170 Ctm. For Norge stille Forholdene sig saaledes, at af dets 20 Ud- skrivningsdistricter havde 1 1898 3 en Middelhøide af over 172, 9 havde altsaa under 170 (Hedemarken og Valders Udskrivningsdistrieter). 5) —,— Dee 71 10 —— » — 170 1899 3 —,,— » — 171,5 altsaa under 170 og 1 under 169 (Østerdalen). 11 — == ps — 170 1900 6 —— p — 17,5 altsaa under 170. 9 — yy —= MO 1901 4 —,3— » 171, 5 altsaa under 170. 11 —,— EE 70 I de 4 Aar havde 77,6 % af vore Udskrivningsdistricter en Middelhøide af over 170 Ctm. Vore høieste Folk er i Nordlandske (Vefsen Kredscompagni med gjennemsnitlig 172 Ctm.), Throndhjemske og Christiansand- ske Brigade. I Danmark er, saavidt jeg har kunnet bringe i Erfaring, lidet gjort i statistisk-anthropologisk Henseende. Deres enestaa- ende forhistoriske Craniemateriale ligger saaledes fremdeles ube- arbeidet, helt siden Virchow 1 1869 eller 1870 behandlede det, og det er for hvert Aar siden den Tid blevet betydeligt forøget ved nye Fund. Det eneste samlede Arbeide om Høideforholdene dersteds er fra 1889 i Anledning af Pariserudstillingen og omfatter Perio- den 1879—1888 med 179,832 Mand. — Damnskernes Middel- 1903]. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. 11 høide var da 65,96” = 167 Utm., og Bornholm stod høiest, Sydsjælland, Møen, Lolland og Falster lavest (mulig paa Grund af vendisk Indblanding hersteds (Lolland). Fra Finland foreligger derimod et særdeles betydeligt Arbeide fra Dr. Westerlund — publ. i Fenma 18, 2, 1901. Han kommer derunder efter Undersøgelser paa 90,000 Mand, til det Resultat, at 1 det finsk talende Finland var Middelhøiden 166,9 Ctm., 1 det svensk talende 168,4. Ingen andre ewro- pæiske Lande, Skotland og muligens de høie Sydslaver und- tagen, har derfor en saadan Soldaterhøide som den skandina- viske Halvø. Hultkrantz har opgivet en Række Kurver, hvorefter det viser sig, at de forskjellige Legemshøider serievis ordnede ikke samle sig om den af Quetelet saakaldte binomiale Linie, men omkring fo Frekventsmaxima, nemlig 168 og 170, og at dette Forhold gjentages paa en paafaldende Maade for de forskjellige svenske Landskabers GContingenter. Hultkrantz udtrykker sig jo meget forsigtig om dette Forhold, som franske og russiske Anthropologer betragte som Tegn paa, at Befolkningen bestaar af 2 Typer med adskillig forskjellig Legemshøide som anthropo- logisk Skillemærke, og som trods tusindaarig Krydsning paa Grund af Legemshøidens i høi Grad stabile Arvelighed vel kan blande sig, men ikke fusionere sig. Dette skulde altsaa efter dette ogsaa vise sig at være Tilfælde for Svenskernes Vedkom- mende. De to ærede Forfattere have, enten af sin egen Opfatning eller, som det forekommer;mig, maaske af Italieneren Livi i hans Antropometria militare og Ammon i hans Anthropologie der Badener, ladet sig bevæge til at opgive Troen paa denne Methodes Paalidelighed og mene som disse to, at det kun dicteres af Tilfældet. Det forekommer mig dog altfor mærkeligt, at dette kun skulde være et Spil af Tilfældet. — Adskillige Aar før Hultkrantz's Arbeide udkom, havde jeg gjort opmærksom paa, at man her- tillands metop fandt den samme Gruppering af Legemshøi- derne om de to Frekventsmaxima 168 og 170, som det senere 12 C. 0. E. ARBO. [No. 4. viste sig at være Tilfælde i Sverige. — Ganske uafhængig af hinanden kom vi altsaa til samme Resultat, og dette har nu vist sig at gjentage sig ikke alene for det samlede Rige, men ogsaa for de 4 Amter, som jeg snart har anthropologisk beskre- vet. Jeg finder derfor ikke at kunne opgive Troen paa denne Methodes Værd som Paavisningsmiddel af forskjellige Blandings- forhold inden en Befolkning, naar det gjentager sig med saadan Regelmæssighed. At man 1 et saa forfærdeligt Folkesammen- surium af Racer, som der paa den Italienske Halvø har været fra umindelige Tider, som dertil kanske ogsaa have staaet hin- anden nær i Legemshøide og vist alle have været smaavoxte, ikke finder disse Forhold saa udprægede, synes rimeligt; 1 Frankrig, hvor Høidedifferentsen mellem Kelter og Germaner jo var gan- ske anderledes betydelig, vil det lettere lade sig paavise, Ammon fandt det jo ogsaa ved sine første Undersøgelser 1 Baden, — at han senere opgav det, er mig ikke ganske klart. Undersøgelserne over Siddehøiden er ogsaa af megen Inter- esse — den er i Middeltal 90,8 Ctm. Dalsland og Herjedalen har den største, men ikke Gotland, som jo ellers har de høieste Folk. Mindst er den i de nordligste og sydligste Del af Landet, mærkeligt nok. Index af Legemshøiden og Siddehøiden var 52—583, Mid- delsindexen for Riget 52,9. Siddehøiden er i Sverige altsaa, ligesom hos de øvrige europæiske Folkeslag, lidt mer end Halvdelen af Legemshøiden (denne = 100), kun 8 % var under. Lappland har den høte- ste Index (54), hvilket synes at bekræfte Russeren Metschnikoffs Undersøgelser og Sats, at, hvor der er Mongolisme, finder man dette Forhold >: længere Krop og kortere Extremiteter. Benlængden var 1 Middeltal 80,4 — her staar imidlertid Gotland høiest (81,8), saa kommer Bohuslån, Herjedal, Helsing- land og Jåmtland. Lappland og Vesterbotten staar lavest, som Følge af nogen Mongolisme altsaa (712 & 79,1). I vore Ind- landsdistricter, Elverum var Benlængden 81,2, i Trysil derimod 79,1, som altsaa svarer til Vesterbotten; her er ogsaa maaske nogen Mongolisme. Paa Vestlandet 81.7. Armbredden eller 1908. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. 13 Favnevidden var i Middeltal 176,4. Høist staar Gotland, saa Helsingland, Medelpad og Ångermanland samt de gamle norske Provmdser. Lavest staar Lappland (175), men Blekinge og Stockholm staar heller ikke høit (174,8 og 1745). Indexen af Legemshøiden og Armbredden var sædvanlig 104. Armbredden er altsaa som almindelig noget større end Legemshøiden, kortere var den kun hos 8 %. Stockholms Stad byder paa eiendommelige Forhold med kortere Arme end nogle af de andre Steder. Hvis Lamarcks Sætning: ,La fonction fait Vorgane*, er rigtig, hvad den vistnok til en vis Grad er, have altsaa Stockholmerne ikke havt nødig at strække sig saa meget efter Føden, og den som kjender dem, ved ogsaa, at de i Almin- delighed — uden Fortrydelse — tage Livet let. En eiendommelig Lighed med dette Forhold viser sig ogsaa hertillands. Medens jeg havde mit Stipendium for anthropolo- giske Undersøgelser, gjorde jeg ogsaa lignende Undersøgelser som disse paa forskjellige Kanter af Landet. Det gjaldt nemlig for mig at komme efter, om der var noget sandt i, hvad spe- cielt Bergenserne have sagt om Havstrilen, at han skulde have saa usedvanlig lang Overkrop og Arme og saa korte Ben. Mine Undersøgelser ere jo ikke saa talrige som de svenske og forekomme jo temmelig spredt, da det jo gjaldt i disse Aar at faa en Qversigt, men ere dog fra flere Steder saa tilstrække- lig talrige, at de kunne give nogen Ledning. Der viser sig nu en mærkelig Overensstemmelse mellem Bergen og Stockholms By, foruden en anden norsk By (Arendal), hvorfra der ogsaa foreligger nogle Undersøgelser. Bergens Bys Befolkning havde ogsaa af alle de korteste Arme, idet Indexen af Legemshøiden og Arme kun var 100,2, medens Middeltallet ellers allesteds var høiere og i Gjennemsnit 108,1 og for ingen under 101,9 (Ytre Søndfjord). For et Par Indlandsbygder f. Ex. Elverum var den 1045 og for Trysil 105,1. Solør og Eidskogen ligesaa, for en Del af Gudbrandsdalen 103,83. Med Hensyn til Strilen specielt bekræftede mine Undersøgel- ser ikke den ovennævnte gjængse Antagelse, heller tvertimod. Deres Siddehøide var vistnok ikke saa liden (Index 52,8), men 14 COME AREO) [No. 4. det langskallede indre Hardanger og det kortskallede indre Sogne- centrum havde det samme Forhold, og hvad Armlængden an- gaar, vare saavel indre Sogningerne som Dalsfjordingerne i Sønd- fjord mere langarmet end Strilen (Fisker eller Havstril fra Sartor, Herlø og Askøen og Tømmerstril fra Osterøen), der kun havde en Index af 102,5, medens de andre havde 104 og i flere Østlands- bygder endog 105. Hvis ikke dette Forhold forandrer sig med Aarene og Alderen, naar de unge Mandskaber blir Fædre og maa føre en haardere Kamp for Tilværelsen, saa maa vel den omtalte Bemærkning om Strilen bero paa en unøiagtg Obser- våtion, foraarsaget af deres daarligt siddende Klæder (tidligere for det meste forarbeidet af deres Kvinder). Det er jo ogsaa klart, at naar en Mand skal have Plads til 7 Par Buxer paa sig, som en hel Del af disse Folk paastaaes at bruge — hvorfor de ogsaa har faaet Tilnavnet — Sjubuxestril — maa han nød- vendigvis blive noget ,sirumpet* og som Følge deraf synes kortbenet. Mere Tro har jeg paa, hvad en gammel Underkvar- termester ved Søndmøre Bataillon meddelte, at de Buxer, der bleve sendt dem fra Depotet i Christiania, i Almindelighed vare for lange og Vaabenkjolerne for trange. Fn, som. maatte have Vaabenkjole No. 1 (største No.), kunde ofte ikke bruge Buxe No. 6 (mindste No.), de vare for store. Der synes isaafald alt- saa for Søndmøringerne at være noget i denne Antagelse — de have jo kanske ogsaa det tungeste Udroe. At de havde usæd- vanligt Brystomfang, vidste jeg af Selvsyn, men deres Kortbent- hed havde ialfald undgaaet min Opmærksomhed — men jeg har ogsaa kun kunnet færdes her 1 Gang. For imidlertid at komme efter dette Forhold, har de norske Militærlægers Forening for Fællesforskning efter min Opfordring optaget dette Spørgsmaal til Undersøgelse først paa Recrutterne og senere, naar de komme tilbage som Landeværnsmænd efter 6 Aars Forløb. Da Undersøgelserne ere foretaget paa vore mere smaavoxte af Vestlandsbefolkningen, falde, som vi se, alle Tal mindre ud end hos Svenskerne. Hos dem er Index af Legemshøiden og Siddehøiden 1 Gjennemsnit 52,9, hos Vestlandsfolket i det Bergenske 51,9, men 1903]. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. 15 hos vor mere smaavoxte Indlandsbefolkning (Trysil) derimod 52,7, hvad jo kommer det svenske Maal meget nær, men saa finder man 1 Elverum igjen kun 50,2. Index af Legemshøiden og Favnevidden var hos Sven- skerne 104 i Gjennemsnit, hos vore Vestlandsfolk 103,1, hos Indlandsfolket (Trysil) 105,1 og i Elverum 1045. Kun Benlængden var hos os noget større (81,7) mod 80,4 hos Svenskerne, men jeg tør ikke lite saa meget paa dette Tal, som heller ikke paa mine Siddehøideobservationer 1 det hele, da jeg maatte gjøre disse Undersøgelser paa Sessionerne, hvor det ikke alle Steder var saa let at finde en Krak af den rette Høide (45 Ctm.). Jeg tror derfor, for at tage dette Maal sikkert, det bedste er at lade vedkommende Mandskab sætte sig paa Gulvet, saaledes som Broca ogsaa foreslaar i sine Instructions générales pour les recherches anthropologiques sur le vivant. Men 1 ethvertfald havde dog ikke Strilen hverken de korteste Ben eller den længste Krop eller Arme, saa det synes at være en af de sædvanlige Bergenserskrøner om deres Parias — Stiri- lerne — som ere en meget bedre Skjæbne værdig. Vi skulle nu gaa over til Maalene paa Hovedet. Der er kun taget Skallens største Længde og Bredde, og Indexerne er ved Subtraction af 2 Enheder forsøgt reducerede til Maalene paa Craniet — det for Bløddele blottede Hoved. Grænd- sen for Brachycephalien er sat til Index 80 og forøvrigt den quinære Inddeling! fulgt, saa Mesocephalerne ere satte mellem 80 og 75 og Dolichocephalerne først begynde ved 75. I de af mig foretagne Maalinger har jeg ikke foretaget nogen Reduction og heller ikke fulgt den quinære Inddeling, om jeg end samtidig angiver den, da den nu er bleven saa almin- delig. Jeg har ikke foretaget nogen Reduction af den Grund, at jeg ikke fandt det fuldt constateret, at et Fradrag af 2 En- heder fra den paa den Levende fundne Index traf det rette For- hold paa Craniet. De Undersøgelser for at finde det rette Forhold — og Prof. First sees ligeledes efter Kollmanns Methode at have gjort saadanne Forsøg — ere jo foretagne paa det døde Hoved, og det siger sig jo selv, at Bløddelenes Forhold, foruden 16 C. 0. E- ARBO. [No. 4. at være forskjellige for Hovedets Længde og Bredde, paa dette ere ganske anderledes og mere sammenfaldne end paa det jevende, hvor Vævene og Aarerne ere fulde af Blod og svulme af turgor vitalis hos de 21—922-aarige Ynglinge. Virchow fore- tog heller ingen Reduction; han mente nu, at naar man klemte lidt haardt til med Maalet, vilde man komme det rette Forhold noksaa nær, og at derfor ingen Reduction var nødvendig. Nu ser jeg, at Prof. Ranke i et Brev til den bekjendte finske Anthropolog Dr. Westerlund siger (Fennia 20, 2, 1909, S. 16), » die Umrechnungen haben keinen Werth*, og denne sidste har ogsaa ved en hel Del Exempler paavist, hvor forbausende for- skjellige Resultater man kommer til med Reductionerne for de forskjellige Skalleformer. Heller ikke ville Forholdene hertillands, hvor der er saa store Variationer 1 alle Henseender imod 1 Sverige, hvor Uni- teten i Befolkningen er ganske anderledes stor end hos os, blive saa illustrative efter en Reduction. | Heller ikke kan jeg sige, at jeg er nogen Tilhænger af den quinære Inddeling. Efter min Opfatning reduceres ved den quinære Inddeling Dolichocephalerne altfor meget, naar de ikke skulle gaa længere op end til Index 75. Den Skalle, der efter Brocas System gaar bil 77,77 (hvor altsaa Bredden og Længden forholder sig som "/9), er virkelig endda en udpræget Langskalle, og fremfor at lade Mesocephalerne faa den store OQvervægt, som de vil faa i de dolichocephale Lande, var det da bedre at opføre Brocas Subdolichocephaler som en Mellemform. Havde jeg strængt fulgt den quinære Inddeling, vilde mange af de eiendommelige Forhold hertillands, specielt de dolichocephale Foci maaske undgaaet mit Øie og slet ikke kommen til sin fulde Ret og fremtraadt saa tydeligt baade i den ene og anden Hen- seende, som de ere. Mesocephalernes store Masse vilde slugt og dækket alt, og kun ved Kart efter den procentvise Fordeling af Skalleformerne kunde man muligens faaet noget af Forhol- det frem. Jeg er derfor ikke tilbøielig til heri at gjøre nogen Foran- 1903]. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. 17 dring; denne Slags Undersøgelser ,n'aiment pas des change- ments*, som der er bleven sagt, men for at knytte Sammen- ligninger med Forholdene 1 Sverige agter jeg dog for Fremtiden 1 et Resumé at vise Forholdene i reduceret Forhold og efter den quinære Inddeling — det er bedre end at gjøre Forandring i den tidligere fulgte Methode. Det viser sig af disse Undersøgelser ligesom af Undersøgel- serne over Legemshøiden, hvor ganske anderledes ensartet det svenske Folk er end det morske, og heri ligger maaske For- klaringen til saa mange Foreteelser 1 vort Folks indre Liv, hvil- ket jeg ogsaa i mine anthropologiske Amtsbeskrivelser har for- søgt fremholdt. Sverige savner jo saaledes f. Ex. ganske vore kortskal- lede Bygder, som vort Jæderen, Ytre Søndfjord, Indre Sogn og kanske flere, naar man faar seet bedre efter. I ingen af dets Landskaber ere Brachycephalerne talrigere end Dolichomeso- cephalerne saaledes som hos os. I Sverige som Helhed ere Dolichomesocephalerne 87 % og Brachycephalerne 13 %, deraf Dolichocephaler under Index 75 30% og Mesocephaler 57 9. Brachycephalerne naa aldrig en Grad af 25 %, selv ikke 1 Lapp- land ere de mer end 93,6 %, derefter kommer Uppland med 20,9 %, Vesterbotten med 19,03 % og Skåne med 18,6 9. Til Sammenligning med Forholdene hos os skal kun an- føres, at de ægte Brachycephaler (altsaa Index hos levende reduceret i Lighed med R. & F. med 2 Enheder) paa Jæderen udgjøre 60 %, i Ytre Søndfjord (Kinn, Ekefjord, Bremanger, Naustdal & Vefring) 54 %, i Dalerne 50 %, 1 Indre Sogn (Sogndal og Lyster) 43,2 %, Førde 49,8 %, Øerne udenifor Bergen (Herlø og Askøen) 40,4 %, Bergens By 35,8 %, Ryfylke 35,8 %, Vest- Agder 20 %, Øst-Agder 16 % — for kun at nævne nogle Exempler. Tvers over det mellemste Sverige — vi kunne som i gamle Dage sige, ,Landet nordenskogs* eller Svealand — gaar et bredt Belte af. sterkt udpræget Dolichocephali — kun med Undtagelse som nævnt af Uppland. Dalsland er renest, det har nemlig kun Vid.-Selsk. Forh, 1908. No, 4. E 18 C. 0. E. ARBO. [No. 4. 4,8 %/ Brachycephaler; saa kommer Södermanland, Herjedalen, Nerike 7,5 %, Vestmanland, Vårmeiand og Bohuslån. Saavel mod Nord som mod Syd tiltager efterhaanden Procenttallet af Brachycephalerne. Middelindex af Hovedet for Sverige som Helhed er 77,85, altsaa Skalleindex efter Reduction 75,85. Den varierer kun lidet, saaledes kun 2,6 Enheder, som er den største Forskjel. Skalleindex stiger selv i Lappland ikke høiere end til 79,46 = 77,46 — der er allsaa ikke nogensteds å Sverige virkelig brachycephal Middelindex — hvilket er noksaa mærkeligt, især for de nordlige Trakter. Ligesom for Legemshøiden saaledes ogsaa for Skallemdexen staar Nord-Sverige og Syd-Sverige ved Siden af hinanden. Efter Lappland med sine 77,46 kommer Skåne saaledes med 77,02, saa Vesterbotten med 76,87, saa Uppland. Øverst staar Dalsland og Södermanland med 74,8, og dertil slutter sig saa Bohuslin, Östergötland og Dalarne. Gamle Anders Retzius kom ved sine Cranieundersøgelser til en Index af 77,3 for det svenske Folk, men han foretog nu sine Maalinger paa en udvalgt Typeserie. v. Diiben angiver 77,8, senere 76,7 for Mænd og 77,2 for Kvinder. Prof. Clason skiller med Rette mellem to typiske Former, som han har fundet, den ovale med 77,3 og den elliptiske med 75,4. Dette synes mig yderlig at vise, at en Reduction af 2 Enheder, som af R. & F. er foretaget, er for meget. Man finder jo hos gamle Retzius, v. Diiben og Clason en større Craniemdex end de to Forf. faa ud ved Fradrag af 2 Enheder. De komme jo derved til en Middelindex af 75,85 for hele Sverige — et Indextal, som kun omtrentlig svarer til det, Clason finder for dets elliptiske Cranie- former, hvorimod deres Middelindex, uredueeret, kommer den af de ældre Forskere opførte Index langt nærmere. Dette taler, synes jeg, heller ikke til Gunst for Reductioner. Jeg har ikke opgjort noget Middeltal for det norske Folks Skalleindex, dels fordi mine Undersøgelser jo ikke spænde over et saa stort Terrain som disse, dels fordi Modsætningerne hos os ere saa 19031. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. 19 ganske anderledes store. Det vilde kun være spildt Arbeide og spildte Kræfter, men jeg antager, at Øst-Norges indre Bygder omtrent ville svare til Middeltallet for Sverige og de dolicho- cephale Foci hersteds til deres reneste Bygder. For Danmark foreligger der mig bekjendt ingen Under- søgelser af denne Art. Det eneste, jeg har fundet, er nogle Maalinger foretagne al forlængst afdøde Prof. Schmidt i Kjøben- havn (publiceret i J. Rankes Beitråge zur physischen An- thropologie der Bayern S. 58). Det er fra gamle Kirkegaarde 1 Jylland og fra Sjælland. I Jylland var Dolichocephalien mere fremtrædende end paa Sjælland. Af 27 jydske Cramier var 67 % dolichocephale, 26 % mesocephale, 7 % brachycephale. Af 56 sjællandske var 52 % dolichocephale, 43 % mesocephale, 5 % brachycephale. Dr. Søren Hansen, der har skrevet Danmarks Anthro- pologi i Salmonsens Conversationslexicon, siger, at deres Middelindex er 82, Befolkningen altsaa udpræget brachy- cephal. Den bekjendte finske Anthropolog Westerlund finder for Fimland stigende Forhold af Brachycephali, eftersom man kom- mer til de østligere og nordligere, finsktalende Bygder. Det stiger fra 30 % Brachycephali for Åland og det finsktalende Finland til 64—68 % i Karelen og Norra Österbotten (ureduceret Maal forresten). Hovedets Middellængde i Sverige (med Bløddele altsaa) var 192,9 (størst i Dalarne 194,7) Middelbredde 151,0 (mindst i Södermanland og Stockholm 149) og størst i Vesterbotten (153,7), Lappland og Skåne (159,4). Ansigtets Længdeog Bredde blev ogsaa maalt efter Kollmanns Methode (fra Næserod til Hage og største Bredde) paa 2,577 Mand. Det viste sig, at Chamæprosopien (Lav- eller Bredansigtethed) var den overveiende (76,6 %/0), Leptoprosopi (Smalansigtethed) kun hos 23,4 %. Det samme Forhold vil man ogsaa finde hertil- lands og i Vest-Norge ialfald i meget stærk Grad. Det er kun i det rene dolichocephale Focus å Indre Nordmøre og det derfra sandsynligvis befolkede Rennebu og Opdal i det Throndhjemske, 20 C. 0. E. ARBO. [No. 4. at man finder Forholdet omvendt med 52 % Leptoprosoper; maaske det ogsaa vil vise sig andensteds, naar der naaes saa- langt i Undersøgelserne. I det andet dolichocephale Focus i Vest-Norge — Indre Hardanger — er Leptoprosoperne kun 39,1 %. Kun i to af Øst-Norges dolichocephale Foci — Krøds- hered og Sigdal og Aadalen — stiger Leptoprosopernes Antal til 46,0 %, og i Vaage med Annexer er der 40,03 %. TI vort hidtil kjendte stærkest brachycephale District — Jæderen — ere de derimod kun 17 %, i Indre Sogn 14 %0g i Ytre Søndfjord 9,6 % og 1 Førde kun 5 9. Med Hensyn til Øinenes Farve viser det sig, at for Sverige 1 det hele ere de blaaøiede 47,4 %, de graaøiede 19 9%, blandede (melerede) 28,8 % og brune 4,5 %. Slaar man blaat og graat sammen til lyse Øine, faaes 66,7 % af den Slags. De lyse Øine findes i størst Mængde 1 de gamle norske Provindser (Jåmtland, Herjedalen) samt Dalsland og Got- land). Lappland og Vesterbotten besidder det laveste Procenttal af lyse Øine, derefter komme Kystlandskaberne: Østergötland, Halland, Blekinge, Bohuslin og Öland. De sydlige Landska- ber og Östergötland have en høiere Procentsats af brune Øine end hele Sverige. De melerede Øme forekomme især 1 de nordlige Provindser og begge Kystlandskaberne (Halland og Bo- huslån). Haarfarven. Med Hensyn til denne har Sverige 23,3 % gulhaarede, 52 % cendré, 21,6 % brunt og sort 0,8 9, rød- haaret var 2,3 %. Slaar man Gult og Cendré sammen til Blondt, faaes 75 % med blondt Haar. De brune og sorthaarede findes fornemmelig i de nordlige Landskaber. De blonde talrigst i Vestergötland, Bohuslin, Öland og Småland. De rødhaarede ere talrigst paa Gotland. Hos os findes omtrent samme For- hold af rødhaarede, men enkelte Bygder f. Ex. Lunde i Thele- marken kunne dog opvise indtil 6 %. Vore mørkeste Folk findes i Sogn og enkelte Egne af det Nordenfjeldske (Orke- dalen). 1908|. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. 21 Slaar man de lyse Øine og blondt Haar sammen, viser det sig, at over Halvdelen af den svenske Befolkning er af lys Typus. Man faar en lys Typus med 54,4 %, en mørk Type med 21,6 % og en rød med 2,5 %. Det høieste Ziffer af den lyse Type har det urgamle Culturdistrict Vestergötland og Nabo- districtet Dalsland. Af Pigmentgradserierne og Farvetypernes Fordeling frem- gaar, at det mørke Element å Sverige trænger ind udenfra og saaledes vedvarende forøger det allerede tilstedeværende Procenttal, og at man derfor kan antage, at den oprindelige Befolkning har været lysere end nu. Den samme Proces gjør sig ogsaa gjældende hertillands. Med Hensyn til det røde Haar saa henfører Fårst dette til den blonde Haarnuance, hvilket for Nordens Vedkommende vist- nok er det rette. Ammon vil efter sine lagttagelser i Baden regne det til den mørke. Begge have vistnok Ret efter det Folke- materiale, de bearbeide. 'Topinard var tilbøielig til at opstille den rødhaarede som en egen Race, og adskilligt taler vistnok ogsaa til Fordel for denne Opfatning. Den lyserøde og røde og ildrøde, saaledes som man træffer dem 1 Norden og 1 Skotland, har ofte noget i høi Grad typisk: Udpræget arvelig Tendens. Høie, langbenede Folk med lang Hals, langt smalt Ansigt, stor, skarp Næse, lang Skalle, lys, ofte stærkt fregnet Hud, som hos Kvinden, naar den ikke skjæmmes af Fregner, kan have en blændende, skjær. fin Hvidhed, ligesom de, hvad Bysten angaar, i Almindelighed er fyldigere udviklet end ellers almindeligt her i Norden. I Skotland siger man om de rødhaarede, at de er saa ,loud speaking people*. I disse Tilfælde er den rødhaarede en udpræget blond Type ialfald. Men man har ogsaa en rød- haaret Type, hvor denne Haarnuance imidlertid kun er Resultatet af en Blanding mellem en mørk eller sorthaaret og blond, og det er vistnok denne, som Ammon oftest har forefundet. Haaret er her mere brunrødt, og Huden har ikke den fine, skjære Hvidhed, og Typen er langtfra saa udpræget og constant. Der giver sigi Sverige tilkjende et bestemt Forhold mellem Skalleindex og Legemsstørrelse. 29 C. 0. E. ARBO. [No. 4. Udtalt Dolichocephali viste sig at have en bestemt Tendens til at forbinde sig med Legemshøiden. Det svarer til Ammons saakaldte ,Gesetz der Langköpfigkeit der Grossen*. Dette For- hold ialfald for Norges Langskaller har jeg paavist længe før 0. Ammon. Allerede i mit, forøvrigt utrykte, første Foredrag 1 Videnskabsselskabet hersteds 1 1883 fremhævede jeg denne Eiendommelighed, og i de af J. Heiberg 1 sin Tid udgivne Bio- logiske Meddelelser nævner jeg atter dette Forhold (Biolog. Med- delelser 1 Bind 1885, S. 96). Vor største Legemshøide falder saa bestemt sammen med vore stærkt dolichocephale Foei (Thrønderne maaske undtagne). Det faldt mig dog ikke ind som Ammon deraf at gjøre nogen ,Gesetz*. Denne viser sig nok at slaa til, som vi ser, for Sverige, Norge og Baden og vel for - Germanerne som Stamme i det hele taget. (Det er den eneste Reminiscens, de have om, at de nu kortskallede Sydtyskere ogsaa oprindelig have hørt til de langskallede Racer). Men vi kjende ikke till om Loven holder Stik ligeoverfor de høie Sydslaver, der jo ere Brachycephaler, og slaar den ikke til der, er det kun en Lov i meget indskrænket Forstand. Da der er Synken af Procenttallet af Legemshøiden allerede ved Mesocephalernes Gruppe, synes dette at tale for, at Meso- cephalerne mere slutte sig til Brachycephalerne end til de ægte Dolichocephaler. Forf. siger, at Mesocephalerne vistnok er en Blandings- gruppe, men hvor i denne Gruppe Grændsen mellem Indices ligger — dem, der høre til Dolichocephalerne, og dem der mere høre til Brachycephalerne, lader sig ikke sikkert afgjøre. Jeg er heri ogsaa ganske enig med Forf., men tror, at man med den quinære Inddeling tager altfor mange med i Meso- cephalernes Gruppe, langt flere, end der med rette tilkommer den, og denne Inddeling har de jo ogsaa fulgt. Det forekom- mer mig, at den gamle Brocaske Inddeling her langt mere træffer det rette, ved at reducere Mesocephalerne til mellem TL,.TT og 80,0 Indices. Af lagttagelser hertillands er jeg tilbøielig til at antage, at Mesocephalerne, foruden at være en Blandingsform af Kort- 1908]. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. 99 og Langskaller, ogsaa hos os repræsentere en bestemt Folke- type — å. Ex. Sætersdalen og dens nærmeste Nabobygder, hvor Mesocephalerne ere saa langt overveiende talrige og tiltage paa en saa bestemt Maade mod et udpræget Udstraalingscentrum end i vore kvænblandede Bygder som Solør og Trysil, hvor man da kunde ventet Blandingsformen talrig repræsenteret. Den rene germaniske Typus sætter de til over 10 % — hvilket jo ikke synes meget — og den rene Typus har bevaret sig bedst i det indre Land og henimod den morske Grændse, hvorimod fra Kystlandene Indvandringen af mørkere Elementer skrider fremad indover. Det er i denne Henseende af Interesse, at saavel begge de nordligste Provinser (Lappland og Vesterbotten) som de to syd- ligste (Skåne og Blekinge) vise de laveste Tal i Høidevæxt og derhos have det forholdsmæssig største Procenttal af Brachy- cephaler. Dette tyder jo med Bestemthed paa, at her har været en stærkere Indblanding af fremmede Raceelementer. For de nordligste Provindser vide vi jo, hvem dette er: Lapper og Finner eller Kvæner, der begge høre til mere smaa- voxte Racer og derhos ogsaa ere Brachycephaler, men hvem der har bevirket dette Forhold i de sydligste, have vi vanskeligere for at udrede. Jeg vil dog ikke undlade i denne Anledning at henlede Op- mærksomheden paa det kortskallede Folkeelement, som å for- historisk Tid har forekommet her, og som af Sven Nilsson i hans Skandinaviska Nordens urinvånare henføres til den hyper- boræiska Racen d.v.s. Lapperne — med hvis Cranium der ogsaa er adskillig Lighed, naar vi tænke paa de Tusinder af Aar, som ligge imellem den Tids Folk og de nuværende Lapper. Jeg tror, S. Nilsson, der vistnok senere opgav sin Theori, vilde have glædet sig ved at erfare denne eiendommelige Lighed saavel i Legemshøide som med Hensyn til Brachycephalien i Nord- og Syd-Sverige. Legemshøiden er jo et 1 høi Grad stabilt arveligt Phænomen, og det er i denne Forbindelse derfor ogsaa værd at erindre, at paa Møen og Sydsjælland, hvor Legemshøiden som 24 C. 0. E. ARBO. [No. 4, tidligere anført er lavest i Danmark, har man netop ogsaa fundet disse Cranier med den eiendommelige lappoide Skalleform, som S. Nilsson nævner 1 sit Værk, og hvoraf en Beskrivelse er leveret af den danske Professor Eschricht efter et Fund paa Møen alle- rede saa tidligt som 1 1844 (Amtl. Bericht der Versamml. deutscher Naturforscher u. Åerzte in Bremen). Det synes altsaa ikke ude- lukket, at ogsaa disse lappoide Kortskaller, om de end forekom i et maaske lidet Procentforhold af Befolkningen, dog alligevel have bidraget til at give denne en Smule af sit Særpræg — der skal jo ofte saa forbausende lidet til — og at de, hvis man i Analogi med Ammons ,Gesetz der Langköpfigkeit der Grossen* ogsaa kan opstille en ,Gesetz der Kurzköpfigkeit der Kleinen* ialfald have været smaavoxte. Et tilsvarende Forhold med Hen- syn til forhistoriske Langskaller i det indre Finland (Storkyrö) og deres Indvirkning paa den nuværende Befolknings Høidefor- hold og Skalleform er ogsaa paavist af Dr. Westerlund (Fennia 20, 2 S. 33). Derimod kan bemærkes, at Uppland, som ogsaa viser en stor Procent af Brachycephaler, ikke hører til dem, som vise den mindste Middelhøide, hvilket tyder paa, at Indblandingen af fremmede Element her har været af en noget større Statur og tillige maa bemærkes, at de Provindser, som vise den mindste Procent af Brachycephaler, ikke heller have den stør- ste Middelhøide, men mere nærme sig til Sveriges Muiddel- høide. Jeg skal ikke trætte Selskabet med mere Referat af alle disse hver for sig dog saa interessante lagttagelser, men kun komme med nogle epikritiske Bemærkninger. Vil man tilslut trække en Sammenligning mellem de Resulta- ter, som R. & F. ere kommen til for Nutidens Svensker, og de, som foreligge fra Retzius' Crania suecica antiqua, saa synes det, som den af ham dengang fundne leptoprosope Dolichocephal, som var den talrigst repræsenterede inden Stenalderens og den forhistoriske Tids i det hele saa mærkeligt blandede Befolkning i Sverige, er 1 adskillig Minoritet blandt Nutidens svenske Folk; Chameæprosoperne ere jo efter de forøvrigt noget begrændsede 1908]. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. 25 Undersøgelser 1 ganske betydelig Majoritet, medens Brachy- cephalerne derimod ikke have tiltaget synderligt. Sætter man disse sidste efter det foreliggende forhistoriske Materiale, som R. har behandlet, til ca. 11,2 %, ere de mu å Middeltal kun steget til 13 %0, gjøre sig altsaa kun 1 ringe Grad gjældende. Hvorvidt det er Fortidens chamæprosope Dolichocephaler, som have formeret sig saa stærkt, eller Chamæprosopien er en Følge af de leptoprosope Dolichocephalers Krydsning med en bredansigtet Race f. Ex. Brachycephaler af forskjellig Her- komst. kan jo af de foreliggende Undersøgelser vanskeligt afgjøres og er 1 det hele taget et noksaa indviklet Spørgs- maal. Da Fortidens chamæprosope Dolichocephaler i Almindelighed ogsaa vare chamæcephale, kunde det havt sin Interesse, om ogsaa Issehøiden (Afstanden fra ydre Øregang, eller fra Hagen til Issen) var bleven maalt for at faa en mulig Oversigt herover. Dette er jo et meget vigtigt Maal, men tager adskillig Tid, naar det skal gjøres exact, og det faar derfor henstaa til senere, mere specielle Heredsundersøgelser. Det Arbeide, som af de ærede Fori. og Medhjælpere er leveret, er allerede saa mægtigt og storartet, at man neppe kan forlange mere med én Gang. Af egen Erfaring kjender jeg tilstrækkeligt, hvilket forfærdeligt sløvende Arbeide al denne Maaltagning er paa Hundreder af Mennesker, som man samtidig skal charak- terisere. Under mit fleraarige Ophold i Sverige, hvor jeg færdedes meget paa Feltmanøvrer paa temmelig forskjellige Kanter af Landet, fik jeg ikke det Indtryk, at det almindelige svenske Folk var chamæcephalt (saaledes f. Ex. som en stor Del af Nordtydskerne), men vel, at der var mange Chamæprosoper (Bredansigter) mellem Almue og Soldater. Jeg tilskrev dette den igjennem mange Aarhundreder foregaaede Krydsning med finske Elementer, som de jo have havt boende spredt om- kring 1 sin egen Midte, foruden at den mangehundredaarige Forening med Finland jo ogsaa har tilført Folket meget finsk Blod. 26 C. 0. E. ARBO. [No. 4. Det samme Indtryk af det forholdsvis brede Ansigt blandt en stor Del af den svenske Almue maa vel ogsaa den bekjendte franske Anthropolog Prof. Hamy have faaet, da han under den archæologiske Congres i Stockholm fik se Dalekarlerne og ud- brød: ,Mais voilå la race de Cro-Magnon*. Han fandt, de lig- nede den bekjendte, kraftige, chamæprosope Dolichocephal fra det sydvestre Frankrigs forhistoriske Tid, og som man tror ogsaa har været de canariske Øers Urbefolkning (Guancherne) og muligens Baskernes Forfædre. Qgsaa hos os vil man, efter hvad jeg tidligere har anført, vistnok ogsaa finde, at Chamæprosopien er den langt over- veiende Ansigtsform og allermest i Vest-Norge. Men jeg skulde tro, man har givet Chamæprosopien ligesom Mesocephalien for stort Spillerum, og at man kom det rette nærmere ved at op- føre den af Dr. Weissenburg foreslaaede Mellemform, Mesopro- soper, med Index fra 85—90, og at først Chamæprosoperne kom under 85,0. Øst-Norges Befolkning frembyder vistnok mere Lighed med Sverige, hvorfra vel ogsaa en stor Del i sin Tid er indvandret, ligesom nutildags; (dog synes Leptoprosopien hos os i det hele noget større end i Sverige. Det foreliggende store Værk viser, hvilke interessante og I mange Henseender oplysende lagitagelser der kunne gjøres paa den levende Befolkning, naar man kun har tilstrækkeligt Mate- riale at forføie over. Det constaterer eiendommelige anthropo- logisk-ethnologiske Forhold, hvis Aarsager maaske ligge Tusinder af Aar tilbage, og viser samtidig ogsaa, hvor mærkværdig lidet der skal til af fremmed Indblanding for at gjøre sig gjæl- dende og influere varigt paa Befolkningen 1 flere Retninger. For mig har det naturligvis været til stor Opmuntring og bragt mig megen Glæde ved den Anledning, som derved bødes mig til talrige interessante Sammenligninger med Forhold hos os. Til Slutning vil jeg lykønske saavel de fremragende For- skere, Forfatterne med Tilendebringelsen af et saa storartet Arbeide og ikke mindst det svenske Folk, men ogsaa Viden- 1903]. SVERIGES ANTHROPOLOGI ETC. 27 skaben i det hele med den i Sandhed smukke Gave fra den uegennyttige Forsker, der saa smukt har benyttet sit Otium og de Midler, som staa til hans Raadighed, til et saadant Værk over Fædrelandets Befolkning. Det vil lige- som hans GCrania suecica antiqua staa som et monumentum aere perennius. Trykt den 25. Juli 1908. Norske Pseudoscorpioner. Edv. Ellingsen. (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1908. No. 5). palm Arad å eger Christiania. I kommission hos Jacob Dybwad. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1908. HEN N Fremlagt i Mødet den 6te Marts 1903, ved Prof Så : FR Å Do a ee NAS Ki je N PE ” Norske Pseudoscorpioner. Af Edv. Ellingsen. II. Jer: sex Aar siden leverede jeg 1 en liden Afhandling Be. skrivelse af de den Gang kjendte norske Arter af denne Dyre- gruppe". Der er gjort nogle Fund af disse Dyr siden den Tid, vistnok ikke mange, men det var heller ikke at vente i en paa Arter saa faatallig og forholdsvis sjelden forekommende Dyre- afdeling; imidlertid har jeg troet det at være af Interesse at meddele, hvad der i Mellemtiden er kommet til. Foruden nye Findesteder for tidligere refererede Arter vil denne Meddelelse inde- holde Beskrivelse af 4 Arter, ikke tidligere fundne i Norge, og deraf 2 for Videnskaben nye, den ene ikke tidligere offentliggjort. Det interessanteste Fund er ubetinget Cand. real. Embr. Strands Opdagelse af Ideobisium Strand: Ell., af hvilken Beskrivelse i 1901 blev offentliggjort i Bull. Soc. Zool. de France”. For den palæarktiske Region er dette den første med Sikkerhed paaviste Art af L. Balzans Familie Pseudobisudae. Denne Familie af Pseudoscorpioner danner et Slags Mellemled mellem de to tidligere 1 Edv. Ellingsen. Norske Pseudoscorpioner. Chra. Vidensk.-Selsk. For- handlinger 1896. No. 5. Chra. 1897. ? Edv. Ellingsen. Sur une espéce nouvelle d'Ideobisium, genre des Pseu- doscorpions, de I'Europe. Bull. Soc. Zool. de France. XXVI. 1901. Pag. 86—89. Vid,-Selsk. Forh, for 1908. No. 5. 1 4 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. Grupper, der karakteriseredes med og uden Galea. Pseudobi- siiderne har Galea, hvilket nærmer dem til Cheliferidae, der ogsaa er forsynede med Galea, men de store Mandibler og især den Kjendsgjerning, at Serrula ikke er helt fastvoxet til Mandiblernes bevægelige Finger, stiller dem nær Obisidae, og Balzan henførte ogsaa Ideobisiiderne til sin subordo: Fmictenodactyli, der ud- mærker sig ved de nævnte Forhold, hvad Mandibler og Serrula angaar, medens subordo: Panetenodactyli har Mandiblerne smaa og Serrula fastvoxet i hele sin Længde. Af sikkert fastslaaede Arter af Fam. Ideobisiudae findes følgende: Genus: Ideobisium. Subgenus: Ideoroneus. 1. Ideobisium gracile Balzan 1891, fra Venezuela. E pallidum Balzan 1890, fra Paraguay. Subgenus: Ideoblothrus. 3. Ideobisium bipectinatum Daday 1897, fra Ny Guinea. 4. d simile Balzan 1891, fra Venezuela. B. Å Strandi Ellingsen 1901, fra Norge. Subgenus: Ideobisium sens. str. 6. Ideobisium crassimanum Balzan 1891, fra Venezuela. Genus: Microcreagris. 7. Microcreagris gigas Balzan 1891, fra China. Balzan henførte ogsaa nogle af FE. Simons Arter til denne Familie, nemlig: Ideobisium (Ideoroncus) luefugum E. Simon (= Obisium luefugum E. Simon), fra Frankrige: Dep. Var. Ideobisium (Ideoblothrus) coecum E. Simon (= Obisium coecum EF. Simon), fra Azorerne. Ideobisium (sens. str.) antipodum E. Simon (= Obisium antipodum E. Simon), fra Ny Cale- donien. Balzan meddeler intet om sine Grunde til at henføre disse tre Arter til Pseudobisiidae; af E. Simons Beskrivelser fremgaar 1903.] NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 5 det ikke, at disse Arter har nogen Galea. Den mellemste af de nævnte Arter bliver i ethvert Fald at stryge af Pseudobisiidernes Række; Hr. E. Simon har nemlig paa min Anmodning undersøgt sin Obisium coecum fra Azorerne og har i Brev velvillig meddelt mig, at den ingen Galea har. Hvordan det forholder sig med de to andre, faar foreløbig staa hen. | Ogsaa Amerikaneren Nathan Banks hari et nyere Arbeide henført Obisium Theveneti E. Simon? til Ideobisium. Om denne Art gjælder det samme: i E. Simons Beskrivelse er ingen Galea nævnti. Holder man sig da til det sikre, viser det sig, at Cand. Strands Fund fremskaffede den første sikre Repræsentant af Ideobisuderne for den palæarktiske Region. At opretholde Chernes som Slægt er vistnok ikke berettiget, men nok, ialfald foreløbig, som Underslægt i den talrige Slægt Chelifer. Idet jeg derfor gjenindfører Slægtsnavnet Chelifer ogsaa for Chernesarterne, kommer Norges Fauna til at omfatte følgende Arter af Pseudoscorpioner: Genus Chelifer. Subgenus: Chernes. Lamprochernes. 1. Chelifer Chyzeri Tömösvåry 1882. Subgenus: Chernes. Trachychernes. 2. Chelifer cimicoides Fabricius 1798. 3. » - mMontigenus E. Simon 1879. var. nigrimanus Ell. 1896. 4. phaleratus E. Simon 1879. 5) R minutus Fllingsen 1896. 6 å scorpioides Hermann 1804. 7 » Cyrneus L. Koch 1873. 1 N. Banks. Some Spiders and other Arachnida from Southern Arizona. Proe. U. S. Nat. Museum. No. 1223. Vol. XXIII. 1901. ? Beskreven fra Californien i: E. Simon. Descriptions de quelques Cheliferidae de Californie. Etudes arachnol. XII. Ann. Soc. entom. France. 1878. 6 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. Subgenus: Chelifer sens. str. 8. Chelifer caneroides Linné 1761. Genus: Ideobisium. Subgenus: Ideoblothrus. 9. Ideobisium Strandi Ellingsen 1901. Genus: Obisium. Subgenus: Obisium sens. str. 10. Obisium muscorum Leach 1817. JU å brevifemoratum Ell. nov. sp. Genus: Chthonius. Subgenus: Chthonius sens. str. 12. Chthonius Rayi L. Koch 18738. å tetrachelatus Preyssler 1790. I denne Orden vil saa blive anført det nye, der er at meddele om deres Forekomst i Norge tilligemed Beskrivelser over de ny tilkomne Arter, hvortil kommer en. Oversættelse paa fransk af Beskrivelsen af Obisium brevifemoratum nov. sp. Chelifer cimicoides Fabr. Nye Findesteder: Gudbrandsdalen: Tretten, Taarud i Nordre Fron samt Hedalen; Thelemarken: Trisæt (E.E.); Christianssand (Ullmann); Holmestrand og Porsgrumd (E. E.). Chelifer scorpioides Hermann 1804. Subgenus: Chernes. Trachychernes. 1804. Chelifer scorpioides Hermann, Mémoire aptérologique. Pag. 116. pl. V. F. M. et N. (sec. L. Koch). 1873. Chernes scorpioides Hermann, L. Koch, Darst. europ. Chernet. p. 8. 1882. Chernes scorpioides Hermann, Tömösvåry, Å magyar fauna ålskorpioi. p. 192. tab. I. f. 15—14. 1884. Chernes affinis Tömösvåry, Adatok az Ålskorpiok ismer. p- 18. tab. I. f. 10—11. 1884. Chelifer scorpioides Hermann, Hansen, Arthrogastra Danica. p. 546. 1903]. NORSKE PSEUDOSCORPIONER. Jet 7 1887. Chernes scorpioides Hermann, Daday, Ueb. Chernet. d. ungar. Nat.-mus. p. 170. taf. IV. f. 8. 1897. Chernes scorpioides Hermann, Daday, Pseudoscorp. e Nova Guinea. p. 477. tab. IL. f. 10—13. 1899. Chelifer scorpioides Hermann, Tullgren, Bidr. t. kånned. om Sveriges pseudoscorpioner. p. 172. taf. 6. £. 7—8. Øine mangler. Cephalothorax og Palperne rustrøde, EEE GYTE Skjolde graaligt rustrøde, de øvrige Dele lyse. Cephalothorax lidt længere end bred, fra lidt bredere Grund jævnt afsmalnende forover, fortil regelmæssig afrundet; to kraftige Tværfurer, den første tydeligst og paa Midten, i den midtre Del svagt foroverkrummet, den bagre svagere og næsten ret og om- trent midt imellem den første og Bagranden; Cephalothorax er tydelig granuleret, mat og med enkelte spredte, lidt klubbe- formige Haar. Bagkroppen har sidste Rygskjold udelt, de øvrige delte med en fin Længdestribe; de er kraftig granulerede, matte, langs Bag- randen og Siderandene med en tæt Række af tydelig klubbe- formige Haar, der tiltager i Længde bagover og paa de bagerste Skjolde er temmelige lange; paa sidste Rygskjold to meget lange, spidse Haar, et paa hver Side. Hele Undersiden af Legemet med Undtagelse af Palpernes Coxa er glindsende; Bagkroppens Bugskjolde synes at være delt paa samme Maade som Rygskjoldene, men har almindelige, dog noget jævntykke Haar. Palperne omtrent af Legemets Længde, middels kraitige, lige fra Coxa til og med Fingrene tydelig granulerede og lidt glindsende, mest paa Undersiden. Trochanter kraftig stilket, tydelig længere end bred, paa Forsiden tydelig konvex, paa Bagsiden med en Opsvulmning ved Grunden. Femur, der har kort, men meget kraftig Stilk, er omtrent dobbelt saa Jang som bred, paa Bagsiden ved Grunden noget fortykket og derefter svagt konvex, paa For- siden i den første Halvdel noget konvex, i den anden Halvdel noksaa konkav, i det hele noget afsmalnende mod Spidsen. Tibia med tydelig og kraftig Stilk, uden denne noget kortere end og lidt bredere end Femur, uden Stilken noget længere end bred, 8 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. paa Ydersiden noksaa regelmæssig og kraftig konvex, paa Inder- siden lidt opsvulmet konvex. Haanden tydelig stilket, omtrent af Længde med og noget bredere end Tibia, fra lidt skjæv, for- tykket Grund, paa Ydersiden middels konvex, paa Indersiden kraftigere konvex og der gaaende jævnt over 1 de kraftige, noget krumme Fingre, der er omtrent af samme Længde som Haanden. Palpernes Behaaring bestaar af klubbeformige Haar paa Inder- siden af Trochanter, Femur og Tibia; paa Ydersiden og paa Haanden er Haarene nærmest afstudsede og fint sagtandede, paa Fingrene spidse med nogle meget lange indimellem. Mandiblernes Galea meget kraftig, næsten ved Grunden med en tandet Gren og opover med et Par i Størrelse aftagende Tænder, i Spidsen delt. Benene med dels klubbeformige, dels tandede og - spidse Haar. Kløerne ubevæbnede. Længde vel 1,5 mm. Ny for Norge. 1 Ex. ved Trisæt i Thelemarken Juli 1896 (E.E.). Man finder knapt to Beskrivelser af denne Art, der er ganske lige; én Ting er dog alle, der har undersøgt Galeas Form, nemlig fra og med Tömösvåry, enige om, og det er Galeas hjortetak- lignende Udseende; af denne leverer ogsaa Daday i sit Arbeide af 1887 en god Tegning, der ligner det norske Exemplars Galea i høi Grad; mindre lig er hans Tegning i Arbeidet af 1897 efter Ex. fra Ny Guinea. Artens Forekomst i Ny Guinea er høist overraskende; ellers er den ikke fundet udenfor Europa, hvor den er paavist for Sverige (Tullgren), Danmark (Hansen), Bayern (L. Koch), Ungarn og Corfu (Tömösvåry og Daday). Chelifer Cyrneus L. Koch 1878. 1873. Chernes Cyrneus L. Koch, Darst. europ. Chernet. p. 6. 1879. Chelifer Cyrneus L. Koch, EF. Simon, Arachn. de France. VII. p. 36. pl. XVIIL å. 11. 1882. Chernes eyrneus L. Koch, Tömösvåry, Å magyar fauna ålskorpioi. p. 194. pl. I. f. 17—19. 1885. Chelifer eyrneus L. Koch, Canestrini, Chernetides italei (in Berlese), fase. XIX. N. 1. 1903]. NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 9 1887. Chernes eyrneus L. Koch (var. hungaricus), Daday, Chernet. d. Ungar. Nat.-mus. p. 171. Taf. IV. i. 4. 6. 1899. Chelifer cyrneus L. Koch, Tullgren, Bidr. t. kånned. Sveriges pseudoscorp. p. 171. taf. I. f. 6. Øine mangler. Abdomen og Cephalothorax olivenbrun til mørkebrun, med lyserere Mellemrum og Længdestribe, Undersiden og Benene lysere. Palperne næsten sortbrune. Cephalothorax omtrent af samme Længde og Bredde, fortil regelmæssig og bredt afrundet, fint granuleret og fuldstændig mat, med to tydelige Tværfurer, den første omtrent paa Midten af Cephalothorax og i Midten med en liden vinkelformig Bømming forover; den anden lidt nærmere Bagkanten end den første Fure og paa Midten lidt bueformig eller vinkelformig bøiet bagover. Cephalothorax er, især langs Randene, besat med meget korte, tykke, noget afstudsede og klubbeformige og sagtandede Haar. Bagkroppens Rygskjolde er delte paalangs med en bred, tydelig Længdefure, med Undtagelse af det sidste Rygskjold, der er udelt; de er fint granulerede, fuldstændig matte og langs Bag- randen og Siderandene besat med en tæt Række af lyse Haar af samme Slags som paa Cephalothorax, men noget længere, nær- mest jævntykke og mere tandede og paa sidste Rygskjold med to længere og spidse Haar iblandet. Bugskjoldene er ogsaa (undtagen det sidste) delte paa langs og med Behaaring som paa Rygskjoldene, men Haarene er spidse og ikke tandede. Bugskjoldene er noget glindsende; paa et lyst Ex. saaes en liden, rund, mørkere Plet paa Midten af hvert af de halve Bugskjolde. Palperne er kraftige og omtrent af Legemets Længde, Coxa lidt granuleret, med dels enkle og dels tandede, noget fortykkede Haar, Trochanter, Femur og Tibia fint granulerede, stærkest ovenpaa og foran, stærkt glindsende. Haanden og Fingrene, ialfald den bevæge- lige, meget fint granulerede og stærkt glindsende. Trochanter noksaa langt og kraftig stilket, saa lang som bred, paa Forsiden kraftig konvex, paa Bagsiden konvex i Midten. Femur knapt dob- belt saa lang som bred, med kraftig Stilk, paa Bagsiden fra Grunden stærkt og afrundet fortykket og derefter svagt konvex lige til 10 EDV- ELLINGSEN. [No. 5. Spidsen, paa Forsiden i den første Halvdel meget svagt konvex og i den anden Halvdel meget svagt konkav, i det hele knapt afsmalnende mod Spidsen. Tibia med noksaa lang og kraitig Stilk, uden Stilken noget kortere end og tydelig bredere end Femur, bredt ægformet, paa Ydersiden fra Grunden af jævnt og kraftig konvex, dog kraftigst mod Spidsen, paa Indersiden opsvulmet ved Grunden og derefter ret eller næsten konkav. Haanden meget kort stilket, noget længere end og næsten dobbelt saa bred som Tibia, fra noget skjæv, afrundet Grund kraftig konvex paa begge Sider, kraftigst paa Indersiden, der er kortest, stærkt afsmalnende mod Fingrene, hvorved Overgangen sker med en svag Knæk. Fingrene kraftige, stærkt bøiede og tydelig kortere end Haanden, paa Indersiden med 2 Rækker af korte Tænder, den inderste Række af kraftigere, spidse, mere fjerntstaaende Tænder, den yderste ai korte, stumpe, tætsiddende. Palpernes Behaaring bestaar af middels lange, lidt tykke og tydelig tandede Haar undtagen paa Fingrene, hvor Haarene er spidse, utandede og med enkelte længere iblandet. Mandiblernes bevægelige Finger med meget liden Klo, men med meget kraftig, ret Galea, der i Spidsen, især paa Undersiden, er forsynet med nogle smaa, bøiede Tænder. | Benene med samme Slags Haar som paa Palperne; Kløerne uden Tand. Længde indtil 4 mm., Bredde 2 mm. Ny for Norge. 3 Hunner blev tagne under Bark paa gamle Furustubber i Nærheden af Faukstad 1 Hedalen, Sidedal til Gudbrandsdalen, 19de Juli 1899 (E. E.). De to blev tagne under samme Barkstykke, og tæt ved dem laa en Æggehob, som den ene af dem søgte at nærme sig hurtig til, da jeg bragte Pincetten i Nærheden for at tage den; ellers pleier Pseudoscorpioner at bære Ægsamlingen fæstet til Bagkroppens Underside lige til det sidste; dette er altsaa ikke Tilfældet med denne Art, og det vilde ogsaa have været vanskeligt, thi Ægsamlingen maaler næsten 4 mm. i Gjennemsnit, altsaa ligesaa meget som det største Dyrs 1903]. NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 11 Længde. Æghoben er uregelmæssig rundagtig og bestaar af 35 Æg. Den eneste Afvigelse fra L. Kochs, forresten noksaa korte, Beskrivelse er Haarenes Form. Koch anfører, at Cephalothorax er forsynet ,mit diimnen Kolbenborstehen*; disse Haar er paa de norske Ex. noksaa kraftige og lidet, men dog tydelig fortykkede ud- over. Koch omtaler aldrig 1 sine Beskrivelser af Chernesarterne de sagtandede Haar; han kalder dem enten ,abgestutzt* eller spidse. E. Simons Beskrivelse af Arten maa ansees at være foretagen efter typiske Ex., da L. Koch opstillede Arten efter Dyr, samlede af E. Simon paa GCorsica; Simon kalder Haarene paa Abdomen ,claviformes* og Haarene paa Palperne ,simples* og siger, at Femurs Forside er ,droit nullement ereusé*. Daday har (loc. cit.) opstillet den af Tömösvåry (loc. eit.) beskrevne Form som en Varietet: hungaricus, som skal skille sig fra Hovedformen ved, at den første Tværfure paa Cephalothorax er ,schwach gebogen* og den anden ,gerade* og ingen af dem ,gekrimmt*, ved at Palpernes Coxa er fint punkteret og besat med tandede Haar (det sidste har ogsaa den norske Form tildels), og ved at Palpernes øvrige Led har sagtandede Haar, men dertil er at mærke, at hverken Koch eller Simon tager Hensyn til Sagningen, men kalder saadanne Haar enkle; Afvigelserne er efter min Mening for ube- tydelige til at begrunde nogen Varietet. Canestrimis Form er noget tvivlsom, da den baade efter den meget korte Beskrivelse og efter Tegningen skal have klubbeformede Haar paa Palperne og første Tværfure paa Cephalothorax næsten ret, og hans Af- bildning af Galea er vistnok skematisk. Tullgrens svenske Ex. har ogsaa Femurs Forside næsten ret. Arten har en noksaa vidstrakt, men spredt Udbredelse: Sverige (Tullgren), Frankrige (E. Simon), Ungarn (Tömösvåry og Daday), Italien (Canestrini), Corsica (L. Koch) og Algerien (E. Simon). COhelifer cancroides Linné. Nye Findesteder: Christianssand (Ullmann), Gudbrands- dalen: Taarud (E. E.). 12 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. Ideobisium Strandi Ellingsen 1901. Subgenus: Ideoblothrus. 1901. Ideobisium Strand: Ellingsen, Bull. Soc. Zool. France. XXVI. p. 86. Ingen Ømme. Gephalothorax glindsende, med korte, tynde Haar; kun lidet længere end bred, Siderne rette, næsten parallele, lidt afsmalnende fortil; Forkanten meget svagt konvex; ingen Tand i Midten. Abdomens Rygsegmenter med en tværsgaaende Række ai Haar langs deres Bagrand og desuden et Par Haar langs Side- randene; Bugskjoldene ligeledes med Rækker af Haar. Palperne middels lange, middels kraftige, glindsende, meget fint granulerede, forsynet med lange, fine, spidse Haar, især paa Fingrene. Trochanter med kort Stilk, betydelig længere end bred, Forsiden længere end Bagsiden, begge meget svagt konvexe. Femur med kort, kraftig Stilk, omtrent dobbelt saa lang som Trochanter og lidt bredere, omtrent dobbelt saa lang som bred, Forkanten næsten ret, i den anden Halvdel dog meget svagt konkav, Bagsiden noksaa konvex. Tibia med kort Stilk, næsten ægformig eller pæreformig, meget kortere og lidt bredere end Femur, baade Yder- og Inderkanten stærkt og ensartet konvex, Yderkanten dog kraitigst mod Spidsen. Haanden lidt længere og bredere end Tibia, fra kraftig Grund svagt afsmalnende mod Fingrene; For- og Bagkanten svagt konvexe. Fingrene lidt kortere end Haanden, noget bøiede. Mandiblerne af middels Størrelse; den faste Finger i den yderste Halvdel stærkt afsmalnet, med omtrent 15 meget smaa Tænder, der er trekantede, spidse og stillede næsten langs hele den indre Kant; den bevægelige Finger lidt kraftigere end den faste Finger, langs Yderkanten jævnt konvex, blot i den anden Halvdel (med Undtagelse af den bøiede Spids) med ce. 8 lignende, men tildels mere udviskede Tænder; Serrula delvis fri, meget bred, med c. 25 lange, fine Tænder; den gjennemsigtige Galea kraftig og næsten fra Grunden af delt 1 tre Grene, der er lidt bøiede, og som gaar ud 1 tre Retninger, ikke 1 samme Plan, saa den ene 1908]. NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 13 let bliver dækket af de to andre; for at se alle Grene maa man derfor undertiden betragte Galea lidt paa skraa. Grenene er næsten fra Midten af eller ovenfor Midten forsynet med smaa, fine og spidse Tænder eller Haar. Flagellum bestaar af tre uligelange Haar. Benene haarede, Kløerne enkle. Rygskjoldene er grønbrune, Cephalothorax lys rødbrun, den bagre Halvdel lysere, paa Forranden en mørk Stribe; Palperne mørkebrune, Fødderne og Legemets Underside meget lyse. Længde 5 mm. Denne Art skiller sig fra de to bekjendte Arter af Under- slægten Ideoblothrus (i Virkeligheden fra alle kjendte Arter ai Underfamilien Pseudobisiinae) ved sin Galea; fra Id. simile Balzan desuden bl. a. ved sine Tænder paa Mandiblernes faste Finger, der hos Id. simile er afvexlende store og smaa, hos Id. Strandi ensartet smaa. Denne Art blev paa anførte Sted beskrevet efter 3 Ex., fundne i Aal i Hallingdal af cand. real. Embr. Strand. Siden er den ogsaa fundet af Hr. Strand ved Breistøl ved Vinjenuten i Suldal 15de September 1901. Et Ex. var fuldt typisk. De to andre havde Galea i Form af tre korte, udelte Spidser (kanske Repro- duktion ?). Obistum muscorum Leach. Nye Findesteder: Af denne Art har især Cand. Strand gjort talrige Fund, nemlig ved: Christiania, Vikesund paa Modum, Filtvedt, Aal i Hallingdal, Bjøberg + Hemsedal, Vinjenuten og Vashus i Suldal, Hop ved Bergen, Lødingen, Østvaagø og Hadsel. Desuden er den samlet i Skonevik (Ruud og Warloe), Manger (Ruud), Christianssand (Ullmann og Ruud), Risør (Warloe) og Ringerike (Ullmann). Obistum brevifemoratum nov. sp. Subgenus: Obisium sens. str. Fire Øine, to paa hver Side, det forreste omtrent en Øiediameter fra Forkanten, det andet c. */2 Diameter fra det forreste. Cephalothorax samt Ryg- og Bugskjoldene brunligt oliven- 14 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. farvede, alle Mellemrum og Benene meget lyse, Palperne lyst rødbrune, Fingrene lidt mørkere. Cephalothorax glindsende, ikke længere end bred, omtrent fra Midten tydelig afsmalnende forover; Forkanten svagt, men tydelig buet, i Midten med en tydelig, spids Tand; langs Bagranden og Siderandene nogle faa spidse Haar. Abdomen glindsende, langs Ryg- og Bugskjoldenes Bagrande med en Række af lange, spidse Haar, paa de bagerste Segmenter med nogle meget lange Haar iblandet. Palperne knapt af Kroppens Længde, meget glindsende, knapt granulerede, paa Haanden dog lidt, men yderst svagt. Coxa næsten trapezieformig, fortil forlænget til en brunfarvet Spids. Trochanter omtrent af samme Længde og Bredde, fortil svagt konvex, bagtil lidt konkav. Femur meget kort, omtrent af Cephalothorax's Længde, fra den kraftige Stilk lidt fortykket og derefter næsten jævntyk helt til Spidsen, paa Forsiden yderst svagt konvex, paa Bagsiden næsten ganske ret; omtrent 8 Gange saa lang som bred, paa Forsiden med lange, paa Bagsiden med korte Haar. Tibia har kraftig, lidt bøiet Stilk og er omtrent halvt saa lang som Femur og noget bredere; Ydersiden svagt konvex, stærkest mod Spidsen, Indersiden pludselig og kraftig opsvulmet, den midterste Del næsten ret, paa begge Sider med lange, spidse Haar; den membranagtige Del naar midtveis bagover (naar Stilken undtages). Haanden har kort, kraftig Stilk og er omtrent af Længde med Tibia (naar Tibias Stilk regnes med) og omtrent 112 Gang saa bred, paa Ydersiden svagt, paa Indersiden noget stærkere konvex, svagt afsmalnende mod Fingrene, paa Ydersiden gaaende jævnt over i og paa Indersiden med en liden Knæk gaaende over 1 disse. Fingrene kraftige, bøiede, af Længde med eller blot lidet længere end Haanden, paa Indersiden med en Række af fine Tænder. Haand og Fingre med længere og kortere, spidse Haar, Fingrene med nogle meget lange iblandet. Mandiblerne kraftige, den bevægelige Finger med en ganske svag Opsvulmning kort før Spidsen. Første Benpars Coxa er fortil udtrukket til en kort, brunfarvet Spids. Kløerne enkle. OT 1903]. NORSKE PSEUDOSCORPIONER. 1 Længde lidt over 2 mm. 2 Ex. ved Risør, samlede af Overlærer H. Warloe. Jeg har ikke kunnet henføre denne Form til nogen tidligere beskreven Art paa Grund af den korte, jævntykke Femur. Nærmest staaende er Obisium dumicola C. L. Koch og Ob. erythrodactylum L. Koch. Men Ob. dumicola har bl. åa. Femur 17/1 af Cephalo- thorax's Længde og ,in der Mitte aufwårts gebogen*, Haarene paa Femurs For- og Bagside lige lange; Ob. erythrodactylum har Cephalothorax mere lang end bred, Femur ,in der Mitte aufwårts gebogen*, ,vorn höckerig uneben*; Ob brevifemoratum har Cephalothorax lige lang som bred, Femur af Længde med (ephalothorax, uden Bøining baade seet ovenfra og fra Siden, aldeles glat, Haarene foran lange, bagtil korte. Chihonius tetrachelatus Preyssler. Nyt Findested: Tromøen (Ruud). Anm. Af denne Art fandt jeg 3 Ex. paa Alfvaret ved Borgholms Slotsruiner paa Öland (Sverige) under et Ophold der i Sommeren 1902. 16 EDV. ELLINGSEN. [No. 5. Appendice. Description d'une espeéce nouvelle d Obisium, de la Norvége. Obisium brevifemoratum nov. sp. Quatre yeux, deux de chaque cöté, le premier environ son diamétre du bord antérieur, Vautre environ un demi-diamétre du premier. Céphalothorax et les segments dorsaux et ventraux brun olivåtre, pattes-måchoires rouge brunåtre clair, les doigts plus foncé, les pattes et les autres parties trés claires. Céphalothorax brillant, aussi long que large, environ du milieu distinctement rétrécissant en avant. Le bord antérieur légérement, mais distinctement arqué, au milieu avec une dent distincte, aigué; les bords latéraux et le bord postérieur pourvus de quelques poils pointus. | L'abdomen brillant, les bords postérieurs des segments dorsaux et ventraux pourvus d'une série de poils longs, pointus; sur les derniers segments quelques poils trés longs entremélés. Pattes-måchoires å peine de la longueur du corps, trés bril- lantes, å peine chagrinées, un peu, cependant, sur la main, mais trés légérement. Hanche presque trapéziforme, prolongée en avant dans une pointe obscure. Trochanter environ aussi long que large, en avant légérement convexe, en derriére un peu concave. Fémur tres court, environ de la longueur du céphalothorax, du pédicule court un peu épaissi et ensuite presque paralléle jusqu'å Veæxtrémité, le bord antérieur trés légérement convexe, le bord postérieur presque droit; environ trois fols plus long que large; le bord antérieur pourvu de poils longs, le bord postérieur de poils courts. Tibia å pédicule fort, un peu courbé, environ une demie fois plus court que le fémur et un peu plus large; le 1903. NORSKE PSEUDOSCORPIONER. Å bord externe légerement convexe, le plus fortement vers l'extrémité, le bord interne brusquement et fortement élargi, au milieu presque droit; sur les deux cötés pourvu de poils longs, pointus; Péchancrure membraneuse atteignant le milieu du bord (le pédicule excepté). La main å pédicule court et fort, environ aussi longue que le tibia (le pédicule y compris) et environ une fois et demie plus large, le bord externe légeérement convexe, graduellement et légérement attenué aux doigts; le bord interne un peu plus fortement convexe, attenué aux doigts et en formant un angle tres faible. Les doigts forts, courbés, aussi longs que ou un peu plus longs que la main, internement pourvus d'une série de dents petites. Main et doigts pourvus de poils pointus, longs ou courts, sur les doigts quelques trés longs entremélés. Les chélicéres robustes, le doigt mobile pourvu d'une saillie arrondie prés de I'extrémité. La hanche de la premiére paire de pattes prolongée å l'angle supéro-externe en une petite pointe brune. Les griffes simples. Longueur bien 2 mm. 2 exemplaires prés de Risør, recueillis par M. H. Warloe. Je n'ai pu rapporter cette forme å aucune espéce déja déerite, å raison du fémur court, paralléle. Elle est le plus voisine aux Obisium dumicola C. L. Koch et Ob. erythrodactylum L. Koch. Mais, entre autre, Ob. dumicola a le fémur un quart plus long que le céphalothorax et ,in der Mitte aufwårts gebogen*, les polls du bord antérieur du fémur aussi longs que ceux du bord postérieur. Obisium erythrodactylum åa le céphalothorax plus long que large, fémur ,in der Mitte aulwårts gebogen*, ,vorn höckerig uneben*. Ob. brevifemoratum a le céphalothorax aussi long que large, fémur de la longueur du céphalothorax, sans courbure, vu au-dessus ou de cöté, entiérement lisse, les poils en avant longs, en derriére courts. 18 EDV. ELLINGSEN. NORSKE PSEUDOSCORPIONER. [No.5.1908.] Banks, N. Canestrini, G. Daday, Eug. v. ”» Ellingsen, Edv. Hansen, H. J. Tullgren, Å. Tömösvåry. 0. Literatur. 1901. Some Spiders and other Arachnida from Southern Arizona. (Proceed. U. Si. Nat. Mus. Vol. XXIII p. 581—590). 1883 —85. Chernetidesitaliei. (In: Å. Berlese, Acari, Myriopoda et Scorpiones hucusque in Italia rep. Fase. VII. X. XIX). 1887. Uebersicht der Chernetiden des ungarischen National- museums in Budapest. (In: Term. fizetek. XD). 1897. Pseudoscorpiones e Nova Guinea. (Ibidem. XX). 1897. Norske Pseudoscorpioner. (In: Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1896. No. 5). 1901. Sur une espéce nouvelle d'Ideobisium, genre des Pseudoscorpions, de I'Europe. (In: Bull. Soc. Zool. France, XXVD. 1884. Arthrogastra Danica: En monogr. Fremst. af de i Danmark levende Meiere og Mosskorpioner. (In: Schiødte, Naturh. Tidsskrift. 38. Række. 14. Bd.). 1804. Mémoire aptérologique. Publ. par F. L. Hammer. Strassburg. 1873. Uebersichtliche Darstellung der europåischen Cherne- tiden (Pseudoscorpione). Nirnberg. 1878. Descriptions de quelques Cheliferidae de Califorme. (In: Ann. Soc. entom. France). 1879. Les Arachnides de France. VII. Paris. 1899. Bidrag till kånnedomen om Sveriges pseudoscorpioner. (In: Entom. tidskr. Stockh. Årg. 90). 1882. Pseudoscorpiones Faunae Hungaricae. Å magyar fauna Ålskorpiöi. (In: Magy. tud. Akad. math. term tud. közl. 18. kötet). 1894. Adatok az Ålskorpiök ismeretéhez. (In: Term. rajzi. föz. VID). Norske Pseudoscorpioner. See er Se en en LO pj-" fr. fr. fr. fir: fr. fr. fr. fr. fr. Pa le 0 de Trykfeil i: Chra. Vidensk.-Selsk. Forh. 1896. No. med, læs: mod. Hannen, læs: Hunnen. Hunnen, læs: Hannen. chelaram, læs: chelarum. Længdestriber, læs: Længdestriben. dinstinetis, læs: distinctis. foran smalere tilføies: Abdomen. multu, læs: multo. nye, læs: unge. Trykt den 21. August 19083. Mere om norske Myriopoder. II. Af Edv. Ellingsen. (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1903. No. 6.) —=====>=€45= En EE Christiania. I Commission hos Jacob Dybwad. A. W. Brøggers Bogtrykkeri. 1908. R. Collett. el ie, ” 0! x NeRe Fremlagt i Mødet den 6te Marts 1903 ved Prof. I Mere om norske Myriopoder. Ti | Af Edv. Ellingsen. Siden jeg leverede min sidste Meddelelse om norske Myrio- poder i Chra. Vidensk. Selsk. Forhandlinger 1896 (Chra. 1897), er der gjort ikke saa faa nye Fund af disse Dyr, hvorom jeg her vil tillade mig at levere en Redegjørelse, idet jeg bringer alle dem, der velvillig har meddelt mig sime Indsamlinger til Undersøgelse, min bedste Tak. Foruden nye Findesteder for tidligere kjendte, norske Arter, findes der i det følgende opført 4 Former, nye for Norges Fauna, hvorved Antallet af Arter for Norge stiger til 40. Af disse 4 Arter er især to af større Interesse, Lithobius intrepidus Meinert og Blaniulus palmatus Nemec, da de, saavidt vides, hidtil kun er kjendte, den første fra Danmark og den sidste fra Böhmen. Lithobius forficatus Linné. Nye Findesteder: Asker og Ringerike (Ullmann), Hvaløerne (Strand), Fredrikshald, Holmestrand og Skoppum (E. E.), Botne og Krødsherred (Strand), Tvedestrand (Ruud), Christianssand (Ullmann), Aaseral: Sanatoriet og Stasvashytten meg. sj., blot 1 Ex. paa hvert Sted (E. E.); Suldal, alm., Siredal, Sireosen og Erfjord (Strand), Stavanger (Ruud og Strand), Tou (Strand), Skonevik, Manger, Hardanger (Ruud), Hitteren (Thome). Vid-.Selsk. Forh. 1903. No. 6. 1 4 EDV. ELLINGSEN. [No. 6. Lithobius melanops Newport. Syn.: Lithobius glabratus C. L. Koch. Nye Fmdesteder: Ose i Sætersdalen (Strand), Aaseral: Stas- vashytten c. 500 m. o. H., talrig under Bark (E. E.), Suldal (Strand); Holmestrand (E. E.). Lithobius intrepidus Meimert 1868. 1868. Lithobius intrepidus Meimert, Danmarks Scolop. og Lithobier (Naturh. Tidsskr. 8. R. 5. Bd. pag. 269). 1871. Lathobius bucculentus L. Koch, Stuxberg: Bidr. t. Skandinav. Myriopodologi (Öfv. Vet. Akad. Förh. 1870 pag. 499) (pro parte). 1872. Lithobius intrepidus Meinert, Myriapoda Musæi Hau- niensis (Naturh. Tidsskr. 8. Bd. pag. 305). Legemet næsten jævnbredt. Længde indtil 12 mm. De største, mest udfarvede Ex. er næsten ensfarvet mørkt kastaniebrune, knapt lysere paa Undersiden; den yderste Del af Antennerne og især sidste Tarsalled paa de bagerste Benpar kan dog være noget lysere. Mindre Ex. er lysere, dog er Hovedet 1 Regelen noksaa mørkt. Rygskjoldene stærkt glindsende; Legemet fortil med meget tynd Haarbeklædning, bagover mere haaret. Hovedet af samme Længde og Bredde, glat. Antennerne omtr. 5 af Legemets Længde eller lidt længere, paa yngre Ex. indtil næsten "> af Længden og bestaar af 59—45 noksaa korte Led (Meimert angiver 41—50). Ocellerne store, tydelige, ikke tætsiddende, hos de største Ex. 8—9 i 2 å 3 noget uregelmæs- sige Rækker. Kjævefodparrets Hofter med afrundet, grund Indskjæring; Randen med 2 +- 2 kraftige, noget fra hinanden staaende Tænder. Af Rygskjoldene er 9de, 11te og 13de forsynet med kraftige, spidse Tænder; især er 9de Rygskjolds Tænder betydelig krai- tigere end hos L. glabratus. Analbenene med kraftig Biklo paa Ydersiden, uden Sidetag paa Hoftens Underside. 19021. MERE OM NORSKE MYRIOPODER. 5 iste Benpar har følgende Tornformel: STL 14de Ben- par: TET: Analbenene: TE Ev Dette gjælder et af de største Individer. Jeg har brugt Latzels Tornformel. Hofteporerne runde: 4, 4, 4,4 eller 4,5,5,4; hos de mindre Ex. gaar Antallet ned til 3,3, 3, 3. Hunnens Genitalvedhæng med 2 +- 2 ligestore, tykke, spidse eller noget stumpe kegleformige Sporer. Genitalkloen tredelt, med Sidespidserne meget mindre end den midterste og siddende langt tilbagetrukne. Juvemis: Der var flere Ex. med Genitalvedhængene under Udvikling. Hunner med de indre Sporer meget smaa havde alligevel indtil 41 Antenled, og Hunner uden Sporer havde dog 39 Antenled og 5,3,3,3 Hofteporer. Ny for Norge. 13 Ex., alle Hunner, fra Christiania (Cand. real. Embr. Strand). Det er et interessant Fund, da denne Art, saavidt vides, ikke tidligere er fundet udenfor Danmark og der blot paa nogle faa Steder (cfr. Meinert loe. cit.). Denne Form staar vistnok L. glabratus C. L. Koch meget nær, men er dog let at kjende fra den, foruden ved Habitus og Farve, ved kortere og mere kort- ieddede Antenner med flere Led, færre og større Oceller, Ryg- skjoldenes, især 9de Rygskjolds Tænder kraftigere, Genitalkloen med Sidespidserne mindre og betydelig tilbagetrukne. Lithobius migrifrons Haase og Latzel. Af denne Art, tidligere blot taget ved Kragerø, samlede jeg flere Ex. i Aaseral baade nede i Dalen ved Sanatoriet og høiere oppe ved Stasvashytten under Bark. Den er ogsaa taget ved Hægstøil i Austad i Sætersdalen (Strand). De norske Ex. er betydelig lysere paa Hovedet end Ex., jeg har seet fra Alperne; medens disse kan kappes med L. erythrocephalus i at være mørkskyggede paa især den forreste Del af Hovedet, har alle de norske Ex., jeg har seet, blot en mørk Skygning omkring Øien- hobene; det samme synes efter v. Porats Beskrivelse at være Tilfældet med den svenske Form af Arten. En liden, men 6 EDV. ELLINGSEN. [No. 6. næsten udviklet Hun fra Aal i Hallingdal (Strand) havde endog ikke Spor af den mørke Farve omkring Ocellerne, men stemmer forøvrigt ganske. Lithobius borealis Meimert 1868. Ny for Norge. Jeg tog for nogle Aar siden ved Kragerø en Lithobius, som jeg bestemte til at være denne Art; senere har Strand i Krødsherred samlet flere Ex., som ogsaa synes at tilhøre denne Form. Lithobius erythrocephalus GC. L. Koch. Nye Findesteder: Hedalen, Nordre Fron og Tretten i Gud- brandsdalen (E. E.), Nordsæter pr. Lillehammer (Strand), Asker (Ullmann), Krødsherred (Strand), Fredrikshald, Skoppum, Holme- strand, Eidstaa og Trisæt i Thelemarken, Aaseral: Sanatoriet og Stasvashytten (E. E.), Austad og Ose 1 Sætersdalen, Suldal (Strand), Hitteren (Thome). Lilthobius curtipes GC. L. Koch. Nye Findesteder: Skoppum og Holmesirand (E. EF.). Lithobius crassipes L. Koch 1862. Ny for Norge. Af denne Art er der ved Christianssand taget nogle Ex., en Hun af Overlærer Ullmann og tre Hanner og en Hun af Lærer Ruud. Der kan neppe være Tvivl om Årtens Bestemmelse, da Hannerne mangler den Proces paa Anal- benenes femte Led, som udmærker L. curtipes; den ene Hun har trekløvet Genitalklo (den anden Hun har blot tokløvet). Artens Forekomst i den allersydligste Del af Norge er af Interesse. I Skandinavien er L. ceurtipes en nordlig Art, der i Norge fore- kommer helt fra den nordligste Del til Skiensfjorden. Ved Kra- gerø er den ikke fundet (og der er Myriopodfaunaen noksaa godt undersøgt), og heller ikke sydligere. Saa optræder L. eras- sipes 1 den sydligste Del, ved Christianssand, medens der er et Mellemrum, hvor ingen af disse to Former synes at forekomme. I Sverige strækker ogsaa L. curtipes sig nordenfra og L. crassipes 19081. MERE OM NORSKE MYRIOPODER. 7 søndenfra, men der støder de sammen, og 1 et Strøg findes begge Arter. I Danmark. forekommer L. crassipes, men ikke L. curtipes. Hemicops fulvicornis Memert. Nye Findesteder: Gudbrandsdalen: Hedalen, Nordre Fron og Tretten; Trisæt i Thelemarken, Holmestrand, Tistedalen; Bjelland, Aaseral: Sanatoriet og Stasvashytten (E. E.); Ose i Sætersdalen, Erfjord, Sireosen, Stavanger, Sandnæssjøen paa Alstenø (Strand), som sædvanlig blot Hunner. Schendyla nemorensis C. L. Koch. Nye Findesteder: Arendal (E. E.), Hvaløerne (Strand), Ringe- rike (Ullmann). Geophilus proximus C. L. Koch. Nye Findesteder: Ringerike (Ullmann), Botne (Strand), Holme- strand og Trisæt (E. E.), Christianssand (Ullmann); Erfjord, Sireosen, Siredal, Suldal, Stavanger, Sandnæssjøen paa Alstenø, Dønna (Strand). Ex. fra Botne har en af Porerne paa Anal- benenes Hofter staaende langt bag, adskilt fra de øvrige. Geophilus flavus Degeer. Nye Findesteder: Asker (Ullmann), Hvaløerne (Strand), Holme- strand (E. E.), Tromøen (Ruud), Christianssand (Ullmann), Skone- vik og Hardanger (Ruud). Geophilus ferrugineus GC. L. Koch. Nye Findesteder: Hvaløerne (Strand), Skoppum, Holmestrand og Trisæt (E. E.), Christianssand (Ullmann), Sireosen (Strand). Scolopendrella immaculata Newport. Nye Findesteder: Fredriksstad, Holmestrand meg. alm. og Trisæt i Thelemarken (E. E.). Distriktslæge J. Hagen har sendt mig den fra Trondhjem, hvor ogsaa GConservator Storm har taget den. 8 EDV. ELLINGSEN. No. 6. Polyxenus lagurus Linné. Nye Findesteder: Gudbrandsdalen: Hedalen, hvor den føre- kom i store Mængder under Bark, Nordre Fron og Tretten; Holmestrand; Trisæt i Thelemarken (E. E.). Glomeris marginata Villers. Nyt Findested: Vestre Porsgrund (E. EF.). Polydesmus complanatus Linné. Nye Findesteder: Gudbrandsdalen: Hedalen og Nordre Fron (E. E.); Krødsherred og Hvaløerne (Strand). Polydesmus coriaceus Porat. var. borealis Porat. Nye Findesteder: Christianssand (Ullmann og Ruud), Skone- vik (Ruud). Polydesmus denticulatus G. L. Koch. Nye Findesteder: Holmestrand, alm. (E. E.), Krødsherred (Strand). Brachydesmus superus Latzel. Nye Findesteder: Tistedalen, Holmestrand alm., Trisæt i Thelemarken (E. E.). Isobates varicormis GC. L. Koch. Nye Findesteder: Fredriksstad, Skoppum, Holmestrand, Trisæt, Fevig ved Grimstad og Aaseral: Sanatoriet (E. E.). Slægten Blaniulus. Af denne Slægt kjendes der i Norge 4 Arter. Som omtalt i min forrige Meddelelse samlede jeg i 1892 ved Kragerø under Stene en stor Mængde af en Blaniulusform, som efter min Mening afveg betydelig fra Bl. pulchellus Koch (Bl. venustus Meinert), men som Prof. Latzel identificerede med sidstnævnte 1908]. MERE OM NORSKE MYRIOPODER. 9 Art. Det har imidlertid vist sig at være en ny, god Art, be- skrevet af Neémec 1 1895 under Navn af Bl. palmatus efter Ex. fra Bøhmen. Blaniulus palmatus Némec 1895. 1895. Blaniulus palmatus Némec, 0 novych öeskych Diplo- podech. Prag. Pag. 5. tab. fig. 7—11. Foruden ved Kragerø, hvor jeg, som nævnt, har taget en Mængde Ex. af denne Art, deriblandt, for en Blaniulus at være, en stor Mængde Hanner, er den taget ved Trisæt i Thelemarken, ved Holmestrand, Christiania og Fredriksstad (E. E.). Blaniulus fuscus Am Stein. Nye Findesteder: Hanner er tagne i Aaseral: Sanatoriet og Stasvashytten samt ved Holmestrand (E. E.). Hunner, som jeg med Bestemthed tror at kunne henføre til denne Art, er tagne ved: Fredrikshald (E. E.), Hvaløerne og Krødsherred (Strand), Skoppum; Vraaliosen, Vraadal og Trisæt i Thelemarken, Fevig ved Grimstad, Bjelland (E. E.); Ose i Sætersdalen, Siredal og Suldal (Strand), Stavanger (Ruud) og Tou (Strand). Blaniulus pulchellus C. L. Koch. Nye Findesteder: Hamar (Ruud) blot +, Tistedalen (E. E.). Tidligere er den med Sikkerhed blot funden ved Kragerø. Blaniulus guttulatus Bose. Nye Findesteder: Skonevik (Ruud), Kragerø og Holmestrand, paa begge Steder i Mængde, baade Hanner og Hunner (E. E.). lulus londinensis Leach. Nyt Findested: Christianssand (Ullmann). Tulus sabulosus Linné. Nye Findesteder: Fredrikshald, Holmestrand, Skoppum og Trisæt (E. E.), Sireosen, Suldal (Strand), Skonevik og Manger (Ruud). 10 EDV. ELLINGSEN. [No. 6. lulus silvarum Meinert. Nye Findesteder: Ringerike (Ullmann), Hvaløerne (Strand), Skoppum og Holmestrand (E. E.), Tromøen, Skonevik, Manger, Hardanger (Ruud), Siredal og Erfjord (Strand), Stavanger (Ruud og Strand), Tananger paa Jæderen (Wollebæk), Tou pr. Stavanger (Strand). Tulus vagabundus Latzel. Nye Findesteder: Christianssand (Ullmann og Ruud). Cand. real. Strand har i Botne taget en Hun, som jeg tror hører til denne Art; det samme gjælder en Hun fra Trisæt 1 Thele- marken (E. E.). Tulus scandinavius Latzel. Under et Ophold i Holmestrand i Sommeren 1902 var jeg saa heldig at finde 2 Hanner og et halvt Snes Hunner af denne sjeldne Art, i Skandinavien tidligere blot funden ved det ikke langt fra Holmestrand liggende Svelvik. Dyrene fandtes dels under Stene, dels under raaddent Løv paa fed Jord. Latzel har omdøbt Arten til Iulus ligulifer, men der findes jo ikke nu læn- gere nogen Grund til at sløife det første selvstændige Navn, som Arten fik. 1903]. MERE OM NORSKE MYRIOPODER. 11 Tillæg. Under et Ophold i Borgholm paa Öland (Sverige) i Sommeren 1902 indsamlede jeg endel Myriopoder; jeg vedføier her en For- tegnelse over de Arter, der efter v. Porat og Stuxberg ikke tid- ligere er fundne paa denne Ø. Lithobius curtipes C. L. Koch (sammen med L. crassipes). Artsbestemmelsen maa være rigtig, da Processen paa Analbenene findes. Henicops fulvicornis Meinert. Geophilus ferrugineus C. L. Koch. å proximus C. L. Koch. K truncorum Meinert. Sceolopendrella immaeculata Newport. Brachydesmus superus Latzel. Rettelse til ,,Mere om norske Myriopoder* (Chra. Vidensk.-Selsk. Forh. 1896. No.4. Pag. 9: L. 18 f. 0. staar Panden, læs: Issen. Trykt den 6. Juli 1908. Professor Carl Anton Bjerknes al V. Bjerknes. Foredrag i Christiania Videnskabs-Selskab i7de april 19083. Christiania. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1908. FEET ETT SET RT JER Er: 25 sr re 3 FT ESS pr) Til minde om professor GC. Å. Bjerknes. Af V. Bjerknes. Foredrag i Christiania Videnskabs-Selskab 17de april 1908. Ærede forsamling! Efter opfordring af videnskabsselskabets præses skal jeg ved denne anledning tale om min afdøde fader, professor UO. Å. Bjerknes" videnskabelige virksomhed. Det er ikke uden betænkning, at jeg har overtaget dette hverv. Mit slegtskabsforhold til den af- døde hindrer mig 1 at holde en mindetale i sædvanlig forstand, og min direkte deltagen i hans arbeide gjør, at jeg ikke er den rette til at fælde dommen over dette arbeides resultater. Naar jeg alligevel ikke har afslaaet hvervet, saa er det, fordi han 1 sit videnskabelige arbeide var en ensom mand, en- som som kanske ingen anden. Jeg var 1 det videnskabelige hans eneste fortrolige, og de oplysninger, jeg kan give om hans stille arbeide, faar betragtes som mindeordene over ham. * L Carl Anton Bjerknes er født i Kristiania den 24de okto- ber 1825. Han var paa begge sider af norsk bondeslegt. Fade- ren, Abraham Isaksen Bjerknes, var fra Sandsvær, hvor sleg- ten har levet som bønder, saa langt man kan forfølge den tilbage i tiden. Som yngste søn, der ikke havde nogen gaard at arve, drog han til Kjøbenhavn, hvor han uddannede sig til Vid.-Selsk. Forh. 1903. No.7: 1 Å V. BJERKNES. [No. 7. dyrlæge, og efter sin tilbagekomst til fædrelandet 1816 ansattes han som militær dyrlæge. Hans hustru, Elen Birgitte Holmen, var fra Drammen, men hendes familie var kommen fra gaarden Holmen 1 Vestre Aker. Hun blev enke i 1837 og sad da tilbage med to sønner og en datter, vistnok ikke 1 fattigdom, men dog 1 trange kaar. Men hun holdt trofast sine sønner i skolen og understøttede dem under deres universitetsstudier. Bjerknes” interesser gik tidlig i retning af mathematik og fysik. Det ser dog ikke ud, som om skolen har havt synderlig med disse interessers opvaagnen at gjøre. I det hele var hans skildringer fra skoletiden og opveksten ikke meget lyse. Hans største oplevelser var feriebesøgene hos onklerne paa landet. Særskilt for en af dem, Tosten Bjerknes, nærede han oprigtig hengivenhed og beundring. Mekaniske og mathematiske anlæg og interesser var ikke ukjendte 1 slegten. Mere end en af dens medlemmer, ogsaa den nævnte onkel, har arbeidet med det berømte problem om perpetuum mobile. Paa sine gamle dage, da han havde overgivet gaarden, gav han sig hen til læsning og studier, især af naturvidenskab og mathematik, klippede papirtri- angler og beviste geometriske sætninger, og 1 disse interesser blev skolegutten fra Kristiania hans fortrolige. En anden næring for sine opvaagnende interesser har Bjerknes som skolegut fundet i naturvidenskabelige bøger af gammel datum, som hans fader havde bragt med hjem fra sin studietid i Kjøbenhavn. Han havde fundet dem paa loftet, hvor de i mange aar havde henligget blandt andet skrammel. En af disse gamle bøger skulde, som jeg senere skal nævne, faa en afgjørende betydning for hele hans livsgjerning. Efter eksamen artium i 1844 og andeneksamen aaret efter be- gyndte Bjerknes at studere mineralogi, som bekjendt det eneste brødstudium, universitetet paa den tid bød de unge mænd, hvis interesser gik i retning af de eksakte naturvidenskaber. Den un- dervisning, han herved fik i sine yndlingsfag, var ikke meget omfattende, man kan se det allerede påa den beskedne tykkelse af de forelæsningshefter, han har opbevaret. Der er heller ikke noget tegn til, at universitetslærerne i disse fag, som Holm- 1908.] TIL MINDE OM PROFESSOR C. A. BJERKNES. 5 boe, Hansteen eller Langberg, har gjort noget dybere indtryk paa ham. Derimod har han altid med den største respekt og ærbødighed omtalt geologen Keilhau som en mægtig personlighed og en uafhængig tænker, der, hvad enten han nu tænkte rigtig eller ikke, i hvert fald havde selvstændighed nok til at tænke anderledes end sin samtid. En tradition, hvis rigtighed jeg ikke har kunnet kontrollere, ved at berette, at der 1 akademiske kredse allerede paa denne tid var stemning for, at Bjerknes burde knyttes til universitetet. Men det fik i hvert fald ingen umiddelbare følger, og han var ikke af dem, som forstod kunsten selv at holde sig fremme. Efter fuldført embedseksamen 1 1848 havde han derfor kun sit brødstudium at falde tilbage paa, og han blev aaret efter ansat som natstiger ved Kongsberg sølvverk. Natstigerens arbeide var at føre en slags politiopsigt for at hindre tyveri af sølv. Særskilt skulde da lommer, sko og andre mulige gjemmesteder undersøges paa arbeiderne, maar de kom fra gruben. Forøvrig var han ikke den eneste vordende viden- skabsdyrker, som Norge dengang bød dette livsophold. Den anden natstiger, med hvem han vekslede i opsynstjenesten, var Christie, den senere professor i fysik. Den fritid, som dette arbeide med sine dag- og natvagter levnede ham, anvendte han til paa egen haand at fortsætte sine studier af den høiere mathematik. Og han var ikke den eneste mathematiske autodidakt ved gruberne; en af sine første videre- gaaende mathematiske bøger kjøbte han af en arbeider ved puk- verket. Ved henvendelse til professor Holmboe fik han anvisning paa klassisk literatur. Men hurtig kunde det ikke gaa med kund- skabstilegnelsen under disse forhold, saameget mere som han aldrig har hørt til de lette hoveder, som straks opfatter andres tanker. Men tilegnelsen skede med autodidaktens hele intensitet. Men ved siden af disse forsøg paa kundskabstilegnelse tænkte han ogsaa paa egen haand, og han havde anledning til at ud- veksle tanker med den skare af intelligente unge mænd, som paa grund af sine interesser i de eksakte naturvidenskaber dreves til Kongsberg. Med sit sterkt oppositionelt anlagte tænkesæt forsva- 6 V. BJERKNES. | [No. 7. rede han ofte anskuelser, som stred mod det, den tids autoriteter lærte. Herunder har allerede paa denne tid hans stilling til det store spørgsmaal begyndt at fæstne sig, hvor han skulde gjøre sit livs indsats. TI. Dette spørgsmaal hørte ikke til dem, som var oppe i tiden. Tvertimod, alle ansaa det forlængst afgjort og videre diskussion for ørkesløs. Naar en sten falder, saa lærte man dengang, — og den nu- levende generation har lært det samme — at det skyldes jordens tiltrækning. — Jorden har den evne at virke paa stenen og ste- nen at virke paa jorden uden hjelp af noget mellemled. Og dette samme forhold gjentager sig i det store mellem jorden og maanen, mellem solen og planeterne, mellem fiksstjernerne ind- byrdes. Dette var, eller det udgaves for Newtons lære. Den stod som en gjennem generationer prøvet, urokkelig sandhed, og den udøvede en overvældende inflydelse paa opfatningen af den hele fysik. De elektriske og magnetiske kræfter, molekylarkræf- terne, de kemiske kræfter, alt søgte man at tilbageføre til virk- ninger paa afstand, som snart spændte over de uendelige himmel- rum, snart over de forsvindende smaa intermolekylære tomrum. Og dog havde der eksisteret en tid, da man havde tænkt an- derledes. Først efter en voldsom strid havde denne lære trængt igjennem. Før Newtons tid synes ingen at have havt den fjer- neste tanke om at tillægge den døde materie en saadan mystisk evne til at virke paa afstand. Støttet til erfaringer af den mest dagligdagse natur, som naar en hest trækker en vogn, eller naar jeg med min haand flytter en gjenstand, havde Aristofeles lært, at ethvert bevæget legeme altid er i umiddelbar berøring med et bevægende legeme, og i tillælde hvor man ikke saa noget bevægende, har han henvist til et usynligt medium, luften, som dette bevægende legeme. Aristoteles's bevægelseslære indeholder efter vor tids opfatning væsentlige feilsyn. Allerede det, der tiltrængte, og det, der ikke tiltrængte forklaring, var for ham, der ikke kjendte trægheds- 1908.] TIL MINDE OM PROFESSOR C. A. BJERKNES. 7 prineipet, noget andet end for os. Men lige fuldt, da vor bevæ- gelseslære grundlagdes af renaissancetidens store forskere, blev det aristoteliske princip, at bevægelserne, eller rettere sagt bevæ- gelsesforandringerne hos et bevæget legeme altid maatte skyldes umiddelbar berøring med et bevægende legeme, staaende uan- fegtet. Man fastholdt, at et legeme kun kan virke der, hvor det er, at det ene døde legeme kun kan forandre sin bevægelses- tilstand af tvang, under en umiddelbar kollision med det andet døde legeme. Derfor søgte man overalt efter mellemled, hvor der syntes at foreligge virkninger paa afstand. Kepler fremkastede tanken om fangarme, hvormed solen holdt planeterne fast i deres baner, og Descartes fyldte himmelrummet med en hvirvlende æter, der gjorde den samme tjeneste. De elektriske og magne- tiske tiltrækninger og frastødninger tilskrev man udsendelsen af fine stoffe fra de virkende legemer. Mod denne lære opsattes saa den, som, skjønt ikke ganske med rette, bærer Newtons navn. Newton opdagede den formelle lov, der bragte orden og rede i det uendelige virvar, som her- skede 1 opfatningen af himmellegemernes bevægelser. Men han skilte skarpt mellem lovens form og dens fysiske indhold. Han sagde ikke som efterfølgerne uden videre, at himmellegemerne tiltrak hinanden, han sagde, at de bevægede sig, som om de tiltrak hinanden, og han har selv søgt efter de mellemled, som skulde formidle virkningen. Han veg tilbage for den udtrykke- lige antagelse af det paradoks, at det ene døde legeme ligesom skulde vide om, hvor det andet døde legeme befandt sig, og at det skulde kunne bevæge sig 1 kraft af denne bevidsthed. Men efterfølgerne glemte mesterens forsigtige reservation. Blendet af den Newtonske lovs ophøiede enkelthed, og af den orden og rede, som den bragte 1 det tidligere virvar, forvekslede de form med imdhold. De udelod mesterens forsigtige som om, og tilskrev uden videre materien evnen til at virke paa afstand. Mellem newtonianerne og forsvarerne af de gamle synsmaader, cartesianerne, som de gjerne kaldtes, stod der gjennem to genera- tioner en forbitret strid; og den endte med seier over hele linjen for newtonianerne. 8 V. BJERKNES. [No. 7. Denne seier har uden tvivl været til lykke for videnskabens udvikling. Tiden var ikke inde til at optage til udforskning, hvad der kunde ligge bagenfor Newtons lov. Man havde arbeids- stof nok med at drage de utallige direkte konsekvenser af loven og med at prøve, hvor langt man kunde komme med denne lov eller love, dannet efter dens forbillede, som udgangspunkt for forklaringen af ethvert naturfænomen. Men en lykke var det ogsaa, at den sidste mand med auto- ritet, der forsvarede de gamle tanker, skulde faa nedlagt dem i en bog, der paa grund af sin tiltalende form skulde finde stor udbredelse, oversættes til mange sprog og læses gjennem lange tider. Herigjennem blev de gamle ideer aldrig heit glemt, de blev som aandeligt frø opbevaret i jorden til en senere tid, som var gunstigere for deres spireevne. Denne mand var Leonhard Euler, selv en af Newtons betydeligste efterfølgere baade paa den rene mathematiks og paa mekanikens omraade, og bogen var hans breve til en tysk prinsesse, en populær fysik, kan man sige, 1 brevform. Det var en gammel dansk oversættelse fra 1792 af denne bog, som Bjerknes havde fundet blandt de henlagte bøger, hans far havde bragt med fra sin studietid i Kjøbenhavn, og det var de i denne bog forfegtede kjætterske anskuelser, som han drog frem og forsvarede ligeoverfor sine mere autoritets- troende kamerater i bergstaden. Men diskussionen kunde kun føres med filosofiske vaaben. Veien til at belyse sagen med nye fakta anede han endnu ikke. TIL. Under sit arbeide ved gruben lykkedes det Bjerknes at føre sine mathematiske studier saa langt, at han i 1852, ved besva- relsen af en mathematisk prisopgave, vandt kronprinsens guld- medalje, og derved atter henledede universitetslærernes opmerk- somhed paa sig. Aaret efter fik han en for sine studier noget heldigere stilling, idet han blev adjunkt ved Kongsbergs middel- skole. I 1854 blev han universitetsstipendiat 1 mathematik, og det følgende aar drog han ud paa den videnskabelige udenlands- 1908.] TIL MINDE OM PROFESSOR C. A. BJERKNES. 9 reise, som er en nødvendig livsbetingelse for enhver, der fra vore smaa forhold vil udvikle sig til videnskabsmand. Det var særskilt opholdet i den tyske lærdomsstad Göttingen, som blev frugtbart for ham. Den store Gauss” lærestol var nu indtaget af Lejeume-Dirichlet, en af Tysklands fineste mathema- tiske tænkere, tillige en foregangsmand paa universitetsunderv:s- ningens omraade, idet han var en af de første, der indførte ma- thematisk fysik som forelæsningsfag. Bjerknes fængsledes sær- skilt af hans fine fremstillingskunst, og Dirichlet blev hans for- billede under hans senere virksomhed som universitetslærer. Men Dirichlet skulde ogsaa bringe noget mere. I en forelæsnings- række behandlede han som et regneeksempel et hydrodynamisk problem, hvis løsning han kort før havde fundet. Resultatet af løsningen var i høieste grad overraskende, idet han fandt, at en kugle skulde kunne bevæge sig gjennem en friktionsløs vædske med jevn hastighed, uden at merke nogen modstand. For mesteren selv har resultatet antagelig været en skulfelse, idet han sandsynligvis havde haabet at finde en lov af praktisk betydning om vædskemodstand. Men hos Bjerknes vakte det tan- ker i ganske andre retninger. Mediets modstand havde altid dan- net grundlaget for newtonianernes kraftigste indvending mod cartesi- anerne, naar disse fyldte himmelrummet med den æther, som skulde formidle fjernvirkningerne. Var rummet fyldt, sagde de, maatte tilslut enhver bevægelse ophøre. Men dette var altsaa en feilslut- ning. Dirichlets resultat viste, at mekanikens første prineip, princi- pet om trægheden, kunde bestaa med samme nøiagtighed, enten rummet var tomt, eller det var fyldt med en friktionsløs vædske. Og denne tanke vakte nye: Naar ikke længer en, men sam- tidig flere kugler bevæger sig i vædsken, hvad vil da ske? Vil ikke den ene kugle gjennem vædsken som mellemled paavirke den andens bevægelse, og vil ikke det for en iagttager, som ser kuglerne, men ikke vædsken, se ud som en virkning paa afstand mellem kuglerne? Og endelig, om kuglerne forandrede volum, og derigjennem i sine omgivelser frembragte omvendt kvadratisk aftagende radialstrømme, skulde ikke da en tilsyneladende fjern- kraft opkomme, der virkede efter den newtonske lov? 10 V. BJERKNES. [No. 7. Göttingen var ikke dengang stedet til at komme frem med saadanne tanker. Den var fjernvirkningslærens hovedstad. Her- fra havde faa aar iforveien den berømte fysiker Wilhelm Weber udsendt den høit beundrede weberske lov, fjernvirkningslærens sidste triumf, som samlede under et fælles synspunkt de elektro- statiske, de magnetiske og de elektrodynamiske fjernvirkninger. De tanker, som Dirichlets resultat vakte, beholdt derfor den nor- ske stipendiat for sig selv. Bjerknes havde havt vel begrundede forhaabninger om straks efter hjemkomsten at komme i fast stilling ved universitetet. Hamn- steen bar nemlig den dobbelte byrde som professor baade i anvendt mathematik og i astronomi; og det var tanken, at denne byrde skulde lettes derved, at Bjerknes skulde overtage den anvendte mathematik. Men da saa daværende observator Fearnley fik en kaldelse til Kjøbenhavn, blev den anden ordning valgt. Fearn- ley blev lektor i astronomi, medens Hansteen beholdt den an- vendte mathematik. Bjerknes maatte da atter delvis falde til- bage paa sit gamle brødstudium, mineralogien. Han blev stipen- diat i mathematik og samtidig konservator ved den mineralogiske samling. Under de trykkende ydre forhold — han var kort efter | hjemkomsten ogsaa blevet forlovet — vovede han sig ikke straks | ifærd med sit store problem, men sysselsatte sig med arbeider af ren mathematisk natur og mere overskueligt omfang. EFiterat han i 1859 havde efterfulgt Broch som lærer i mathematik og mekanik ved den militære høiskole, kunde han gifte sig med sin forlovede, frøken Aletta Koren. I 1861 blev han konstitueret og ved Hansteens afsked 1 1863 virkelig lektor i anvendt mathe- matik, da 38 aar gammel. Men netop som han nu med fuld kraft havde taget fat paa sit store problem og løst den første indledende opgave, om en kugle, der bevæger sig under volumforandring gjennem en vædske, blev hans arbeide paa den pinligste maade besværliggjort ved forskjel- lig slags sygelighed. Skrivekrampe hindrede ham gjennem hele fem aar næsten fuldstændig fra at føre pennen. En hel vinter gik han med krykke og maatte i lang tid kjøre til alle sine forelæsninger. Hans papirer fra den tid indeholder lange mathe- 1905.] TIL MINDE OM PROFESSOR C. A. BJERKNES. 11 matiske udviklinger, som er ført med venstre haand. Hans hustru hjalp ham med skrivningen, indtil ogsaa hun blev overan- strengt. Men lige fuldt fortsattes arbeidet, nu ved en fremmed sekretærs hjelp. En sekretær er ikke det samme for en mathe- matiker som for en anden forfatter. Mathematikeren maa have for øinene det papir, hvorpaa udviklingerne føres. Vanskelig- heden blev overvundet paa følgende maade: Papiret blev klippet op i smale strimler, og Bjerknes dikterede en formel, som sekretæren skrev ned paa den første strimmel. Med denne for øinene dikterede saa Bjerknes en ny formel, som sekretæren skrev paa den næste strimmel osv. Paa denne maade naaede han frem til de resultater, som han fremlagde paa de skandinaviske naturforskeres møde i Kristiania 1 1868, og som for ham selv, om ikke netop for hans omgivelser, betegnede gjennembruddet for hans idéer. Hvad han havde anet i Göttingen, fik han nu bekræftelse paa. Naar flere kugler samtidig bevæger sig i en vædske, saa udøver de gjensidige virkninger paa hinanden, der fuldstændig har udseendet af virkninger paa afstand. Og disse tilsyneladende fjernkræfter viste sig at være i besiddelse af de samme almin- delige fundamentalegenskaber, som man i den newtonske meka- nik tillægger naturens fjernkræfter. De virker momentant i alle afstande; de sammensætter sig efter prineipet for kræfternes paral- lelogram; de virker uafhængig af angrebspunktets bevægelses- tilstand og kan fremstilles ved en kraftfunktion, som opfylder den laplaceske ligning. Kun paa et punkt var der en undtagelse i denne merkelige række af overensstemmelser: det newtonske princip om den lige store virkning og modvirkning — actio og reactio — viste sig ikke at være gyldigt for disse kræfter. Jeg tilfører her, at alle disse resultater staar i den smuk- keste overensstemmelse med dem, som Heimrich Hertz kom frem til paa ganske anden vei et fjerdedels aarhundrede senere, da han konstruerede sin berømte mekanik, den første mekanik, hvor fjernvirkningsforestillingen er fuldstændig elimineret. Han naar her frem til nøiagtig de samme resultater, ogsaa i det punkt, at virknings- og modvirkningsprineipet ikke længer kan være almen- 12 V. BJERKNES. [No. 7. gyldigt for formidlede afstandsvirkninger. Men aabenbart er dette et svagt punkt, naar man betænker, at alle de afstandsvirkninger, som vi kjender fra naturen, synes at følge dette princip nøiagtig. Vi skal snart se, hvordan Bjerknes paa sin vei senere naaede langt forbi denne vanskelighed, medens det tilsvarende paradoks i den hertziske mekanik endnu er uopklaret. VIL Kort efter dette gjennembrud indtraadte en uheldig foran- dring i Bjerknes” arbeidsvilkaar. Ved Brochs udnævnelse til statsraad i 1869 blev lærerpladsen i ren mathematik ledig. Dette pusleri med kugler i vand var ikke anvendt mathematik efter Brochs sind. Hans syn paa mekaniken var ingeniørens. Efter paatrykning af Broch og Christie lod derfor Bjerknes sig bevæge til at overtage professoratet i ren mathematik efter Broch. Herved fjernedes gjenstanden for hans undervisning sterkt fra gjenstanden for hans studier, og det betyder meget for en, der i den grad som han var afhængig af koncentrationen. Han fortsatte sit arbeide under de nye forhold, men hans høit spændte forventninger efter fremgangen i 1868 blev i lang tid skuffede. Han havde haabet ved fortsat detaljstudium af de kræfter, som han havde opdaget, at kunne udskille særskilte klasser, der skulde være analoge med de enkelte af naturens krælter. Først og fremst havde han naturligvis tyngden i tankerne. Men dernæst trængte ogsaa tanken paa magnetismens kræfter sig frem, thi umiskjendelige ligheder med disse traadte frem. Men hvordan han end vendte sine formler, saa fik denne lighed altid noget flygtende og forvredent over sig. Noget helt kom aldrig ud af det. Og desuden stod stadig paradokset med virknings- og mod- virkningsprincipet som en tilsyneladende uoverstigelig hindring. Men ligefuldt overbevist om sine resultaters værd fortsatte han sit arbeide utrættelig. Da fortsættelsen i fysisk retning fore- løbig mislykkedes, sysselsatte han sig med gjennemarbeidelsen af sit problem fra mathematisk side i videste udstrækning. I 1871 offentliggjorde han første del af en bredt anlagt afhand- 1908.] TIL MINDE OM PROFESSOR C. A. BJERKNES. 13 ling, hvor det i 1868 i speciellere form løste problem skulde behandles i størst mulig almindelighed. Desværre skulde fortsættelsen af denne afhandling aldrig komme. I hans efterladte papirer findes et udførligt og tilsyne- ladende trykkefærdigt manuskript til denne fortsættelse. Men med sin minutiøse, næsten sygelige selvkritik havde han yderst vanskelig for at tage beslutningen om, at nu skulde det være færdigt. Tanken om nye forbedringer optog ham stadig, nye idéer bragte nye tilføielser, stoffet svulmede op og voksede ham over hovedet. Den intense koncentration paa den detalj, han i øieblikket havde for sig, saa intens, at han glemte dens sam- menhæng med det forangaaende og det efterfølgende, var uden tvivl hans styrke. Men det var ogsaa en svaghed, der, da den udviklede sig videre med aarene, skulde bringe hans hele livs- verk 1 fare for at gaa tilgrunde. Fra det intense detaljarbeide med denne afhandling, som endnu venter paa at blive trykt, og fra andre hydrodynamiske arbeider, hvor det mathematiske apparat traadte mere i forgrun- den paa de fysiske formaals bekostning, blev han i forsomme- ren 1875 revet ud ved en ydre tilfældighed. Af det netop udkomne andet hefte af Kirchhoffs bekjendte forelæsninger over mathematisk fysik fik han se, at han ikke længer var ganske alene paa sit omraade. Kirchhoff forfulgte ikke det samme maal som Bjerknes. Det var kun som et regneeksempel, at han havde behandlet problement om to kuglers bevægelse i en væd- ske. Resultatet stemte med de langt almindeligere resultater, som Bjerknes forlængst sad inde med. Ogsaa den eiendomme- lige forvredne analogi med magnetismen havde Kirchhoff bemer- ket. Men i et fortegn og en talfaktor var der en liden forskjel. Revisionen af regningerne førte til, at feilen laa hos Kirchhoif. Men dette er det mindre væsentlige. Af afgjørende betydning var det derimod, at det under disse kontrolregninger lykkedes ham at skrive sine formler op 1 saadan form, at han med en gang kunde gjennemskue paradokset fra 1868 om modvirknings- principet og det, som det viste sig, dermed sammenhængende paradoks om den forvredne form af analogien med magnetismen. EVE EP GREEN RDS ETT SVETTE TESE NST SUE ESTE 14 V. BJERKNES. [No. 7. Han fandt, at han kunde dele den hydrodynamiske fjern- kraft i to partier: han har senere kaldt den ene for induktions- kraften og den anden for energikraften. Disse har høist forskjel- lige egenskaber. Induktionskraften virker ikke efter prmepet for lige virkning og modvirkning, men har samtidig den eien- dommelighed kun at frembringe forsvindende smaa svingninger eller ryk af kuglerne. Dens virkning vil som regel unddrage sig enhver iagttagelse. Den anden kraft derimod, energikraften, opfylder prineipet om actio og reactio, og har altsaa alle de egen- skaber, som man tillægger kræfterne i den newtonske mekanik. Den alene frembringer de synlige bevægelser, og den optræder ikke som en forvreden karikatur, men som et i de mindste detaljer naturtro speilbillede af de elektriske og magnetiske af- standskræfter. En iagttager vil kun erkjende eksistensen af denne kraft. Mathematikeren derimod, som sidder inde med den eksakte løsning, faar ogsaa induktiorskraften med i sine formler. Det er en komplikation, som ingen paa forhaand aner, og der maatte et ydre held til for at give et vink om sammenhængen, efter at induktionskraften i syv lange aar havde leg blindebuk med den utrættelige forsker. For at gaa ind paa resultaterne lidt mere 1 enkelthederne, saa var det vigligste fund bekræftelsen paa hans formodnmmg fra Göttingertiden, at med volumforandring af kuglerne maatte en kraft følge, som var nær beslægtet med den newtonske. Han fandt, at pulserende (periodisk volumforandrende) kugler i en vædske paavirkede hinanden med en kraft, hvis intensitet var omvendt proportional med afstandens kvadrat og direkte proportional med de to kuglers pulsationsintensiteter. Loven har nøiagtig den newtonske lovs ydre form. Men en forskjel i indhold fremtræder deri, at det i udtrykket for den new- tonske kraft optrædende produkt er produktet af de to gra- viterende legemers træge masser, og dette er størrelser af væsentlig anden natur end pulsationsintensiteterne. Masserne er f. eks. altid positive, mens pulsationsintensiteterne kan optræde baade positive og negative. Men man kan angive saadane speci- elle forhold, hvor kuglernes pulsationsintensiteter er proportionale 1908.] TIL MINDE OM PROFESSOR C. A. BJERKNES. 15 med deres træge masser, og saaledes loven om de pulserende kugler reducerer sig paa den newtonske. Men den omstændig- hed, at en hypothese ad hoc var nødvendig for at slaa bro til en theori om gravitationens aarsag, var nok til at afholde ham fra ethvert alvorligt skridt i denne retning. Tro mod det berømte newtonske valgsprog ,hypotheses non fingo* holdt han sig paa den strengt objektive, empiriske forsknings grund, og han havde der arbeidsstof nok, mere end han tilslut skulde magte. En tysk efterfølger har et par decennier senere opstillet en theori for gra- vitationen ved at indføre en hjælpehypothese af den antydede art. Foruden med den newtonske bestaar et ligesaa aabenbart slegtskab med den Coulombske lov for vekselvirkningen mellem elektriserede legemer eller mellem magnetpoler. Her er analo- gien mere udstrakt; de elektriske og magnetiske masser kan være baade positive og negative som pulsationsintensiteterne. Og analogien udvider sig, idet man gaar over til andre bevægelses- former af kuglerne; der fremtræder et speilbillede, naturtro indtil de mindste enkeltheder, af de elektrostatiske og de magnetiske fjernvirkningsfænomener i al deres rige mangfoldighed. Jeg siger udtrykkelig speilbillede. Thi samtidig med, at lig- heden er fuldkommen ned til de aller mindste karakteristiske eien- dommeligheder, bestaar ogsaa mellem de elektriske og de hydro- dynamiske fænomener det eiendommelige modsætningsforhold, som ogsaa altid eksisterer mellem en gjenstand og dens speilbil- lede. Mathematisk antager modsætningen formen af en fortegns- forskjel: i det hydrodynamiske tilfælde har man tiltrækning mel- lem ensbenævnte og frastødning mellem uensbenævte poler, me- dens forholdet er omvendt ved elektriske og magnetiske fæno- mener. Trods dette modsætningsforhold var Bjerknes ikke et øieblik 1 tvivl om, at der bag en saadan udstrakt analogis optræden maatte skjule sig en dyb naturhemmelighed, og at her laa tyngde- punktet i hans fund, det hvorom den fortsatte forskning maatte koncentrere sig. Og arbeidet kunde ikke længer indskrænke sig til det rent theoretiske. Hans resultater var ikke længer af den abstrakte natur, som kun kunde fremstilles paa papiret ved mathe- 16 V. BJERKNES. [No. 7. matiske formler. I rigtig erkjendelse af erfaringen som dommer i sidste instans i mekaniske og fysiske spørgsmaal og i rigtig erkjendelse af, at først gjennem eksperimentet interessen i videre kredse vilde kunne vækkes for hans fund, gav han sig, trods sine 50 aar og trods sin fuldstændige mangel paa uddanelse som praktisk fysiker, ind paa et nyt omraade. Kun med den hjelp, familiens ældre og yngre medlemmer kunde yde ham, gik han igang med sine første eksperimenter. De lykkedes for ham, og foreløbige meddelelser om hans theoretiske og eksperimentelle resultater publiceredes samme aar i videnskabsselskabets forhandlinger. Aaret efter, 1876, tryktes i ,Göttinger Nachrichten* første afsnit af en planlagt større theoretisk afhandling. Dette brudstykke skulde blive det sidste af betydning, der kom til at udgaa fra hans egen haand, om de resultater, han sad inde med. V. Jeg kan fatte mig i korthed om de nærmest følgende aar, der omfatter den korte periode af hans liv, da han til en vis grad 1 sit videnskabelige arbeide stod i rapport med verden om- kring sig. Da eksperimenterne krævede større resourcer, end han i sit hjem kunde raade over, søgte og fik han venners og kollegers bistand, direktør Pihls, professor Waages og endelig professor Schiøtz". I fem aar fortsattes arbeiderne paa det fysiske institut, af en interesseret rigmand, grosserer Å. Kiær, fik han understøt- telse til at ansætte en assistent, kand. real. Svendsen, senere fik han offentlig bevilgning af storthinget, og i 1880 kunde han ind- rette sig et eget laboratorium. Eftersom eksperimenterne ét for ét lykkedes, fremvistes de i videnskabsselskabet. Parallelt hermed gik stadig nye theoretiske fremskridt; særskilt i 1879 fik analo- gien en betydelig udvidelse, idet hydrodynamiske fjernvirkninger, som svarede til de elektriske og magnetiske afstandsvirkninger af temporær natur, blev hentet frem, atter af de samme formler, som han fra gammel tid sad inde med, og atter efter en kamp med den eiendommelige, altid i det skjulte virksomme induktions- krait. ————F— 20-20": 20 150513 ETT na ann 1908.] TIL MINDE OM PROFESSOR C. A. BJERKNES. dv Efter at eksperimenterne for første gang var fremvist for uden- landske lærde i Paris 1879, blev, paa opfordring af professor Mascart, instrumenterne udstillet og eksperimenterne forevist ved den elektriske udstilling 1 Paris 1 1881, og vakte en overordentlig opsigt ved dette i sit slags enestaaende videnskabelige stevne. Men denne kortvarige episode, hvor anerkjendelse, ikke saa meget i form af ydre udmerkelsestegn som i beundrende udtalel- ser af høitstaaende kolleger, i rigt maal strømmede ind paa ham, skulde snart atter efterfølges af en periode af stille arbeide, der skulde fortsættes indtil hans død, næsten ligesaa ubemerket og upaaagtet som i hans ungdom. VI Det, som nu alle ventede paa, var publikationen af det rige materiale, som den videnskabelige verden kun kjendte gjennem- foreløbige meddelelser og gjennem fremvisning af eksperimenter. Han tog ogsaa fat paa forarbeiderne hertil med fuld kraft. Tiden skulde synes saa gunstig som mulig. 'Theori og eksperimen- ter dannede et sluttet, harmonisk hele. Vistnok befandt han sig inden elektricitetslæren til en vis grad paa fremmed grund. Men den tids elektricitetslære var endnu en spinkel og let gjennem- skuelig theori, der i enkle mathematiske formler beskrev de em- pirisk kjendte fjernvirkninger. Men der skulde ophobe sig nye vanskeligheder paa hans vei. Vi maa gaa vel en menneskealder længer tilbage i tiden for at betragte en af de merkeligste videnskabelige bevægelser 1 det forløbne aarhundrede. Den udgik fra Englands største eksperi- mentalfysiker, Michael Faraday. Som autodidakt var han min- dre end sine velstuderede samtidige paavirket af samtidens tænk- ning. Heller ikke sad han inde med høiere mathematiske kund- skaber, og dette reddede ham fra at komme ind i det hjulspor, som tidens theoretikere fulgte. Hans iagttagelser om influens 1 de dielektriske medier bragte ham til at forkaste den herskende lære om virkninger paa afstand som den primære aarsag, til at indføre forestillingen om et rumopfyldende medium, hvorigjennem virkningerne forplantedes, og til at rette opmerksomheden mod, Vid.-Selsk. Forh. 1903. No.7. 2 18 V. BJERKNES. [No. 7. hvad han kaldte det elektriske og det magnetiske felt i dette medium. I et for faa uger siden fuldført manuskript har Bjerknes antydet den tanke, at Faraday, som jo ogsaa stod den anderle- des tænkende fortid en menneskealder nærmere, kanske ogsaa har faaet i sin haand de paa den tid meget udbredte eulerske breve, dengang da han som bogbindersvend tilfredsstillede sin kundskabstørst ved at læse de bøger, han bandt ind, og at paa denne maade det frø blev saaet, der skulde komme til at spire, da han stod overfor de eksperimenter, som i hans tanker ikke mere lod sig forene med samtidens anskuelser. Meget kan tale herfor. Thi ikke blot er slegtskabet i tankegang umis- kjendeligt, men selv de figurer, hvormed Euler illustrerer sin theori for magnetismen, kunde være tegnet den dag idag ti remstilling af magnetiske felter i Faraday'sk forstand. Det være nu hermed, som det vil, Faraday fremsatte sine tanker, og samtidens autoriteter oversaa dem. Men en ung skotlænder, Maxwell, som troede, at der stak mere i Faradays idéer, foresatte sig ikke at læse nogen anden mathematisk frem- stilling af elektricitetslæren, førend han havde sat Faradays idéer i mathematisk form. Saaledes opstod den berømte Max- wellske theori, der nu i vore dage behersker den halve fysik eller mere. Men heller ikke Maxwell skulde opnaa at se sine idéer seire. Han døde i 1879 som en høit anseet mand, der efterlod sig en vig produktion. Men hans egentlige storverk var altfor stort til at kunne forstaaes af samtidens lærde. Først ti aar efter hans død skulde gjennembruddet komme ved de glimrende hertziske eksperimenter, der paa engang stillede Max- wells theori i forgrunden som den eneste ledetraad for det videre theoretiske arbeide inden elektricitetslæren. Den Maxwellske theoris seir betegnede en fuldstændig opgi- ven af fjernvirkningslæren paa elektricitetslærens omraade. Og dette havde tilfølge, at elektricitetslæren paa engang fik et helt nyt indhold og omfang. Før havde de fjernvirkninger, man saa, været alt. Nu blev fjernvirkningerne kun at betragte som høist uvæsentlige ytringer af et bagenforliggende, for vore sanser 1903] TIL MINDE OM PROFESSOR C. A. BJERKNES. 19 utilgjængeligt fænomenkompleks, der havde sit sæde 1 det elek- triske felt. Maalet blev at studere dette skjulte fænomenkompleks, og de fjernvirkninger, som man direkte kunde observere, blev midlet dertil. Maxwells theori for dette skjulte fænomenkompleks er 1 visse henseender overordentlig abstrakt. Ingen ved endnu, hvad der egentlig foregaar 1 det elektromagnetiske felt. Og dog har Maxwell løst den, som det kunde synes, overmenneskelige opgave at formulere mathematiske love, der angiver hvorledes disse i sit væsen ukjendte fænomener forløber, betragtet 1 forhold til tid og rum, og han har vist, at man paa denne vei opnaar at faa lagt hele optiken med dens fænomenrigdom som en pro- vins ind under de elektromagnetiske fænomeners omraade. Det var med disse maxwellske idéer, at Bjerknes kom i sta- dig nærmere berøring, da han i begyndelsen af ottiaarene forsøgte at redigere sine undersøgelser. Ligheden i grundanskuelse, fjernkræfternes forkastelse, laa klart i dagen. Men den gik ogsaa videre: bag fjernvirkningerne stiller Maxwell hypothetisk det elektromagnetiske felt som aarsag. Paa den anden side, bag de hydrodynamiske fjernvirkninger ligger som aarsag, ikke hypothetisk, men klart i dagen, de hydrodynamiske strømfelter. Det spørgsmaal maatte derfor trænge sig paa: hvordan forhol- der de hydrodynamiske strømielter sig til de maxwellske krait- felter? Da spørgsmaalets vigtighed var bleven ham klar, saa fandtes der intet udenom. De foreløbige aftaler med forlægger, storthings- bevilgningen til verket, kollegernes undren paa, at der intet hør- tes fra ham, intet kunde hindre ham 1 at kaste sig ind i denne nye undersøgelse, som maatte klares, forinden redaktionsarbei- derne atter kunde gjenoptages. Han har selv altid betegnet denne undersøgelse som den vanskeligste og pinligste, han har udført. En del af opgaven var let, yderlig let. Visse ligheder mellem elektriske eller magnetiske kraitfelter og hydrodynamiske strømfelter var fra gammel tid kjendt. Men sammenligningen af felternes fortsættelse i kuglens indre med felterne i en mag- nets indre, hvor tilstanden efter Maxwell beskrives samtidig ved to af hinanden uafhængige felter, syntes kun at føre ind i uklar- 20 V. BJERKNES. [No 7: heder. Det var ikke mathematiske vanskeligheder, som stillede sig iveien, de var af ganske anden natur. Enhver sammenligning maa nemlig falde vanskelig, naar som her de to gjenstande, som skal sammenlignes, kun kan observeres fra diametralt modsatte sider. Og vanskeligheden forøgedes af en utallighed af smaatimg. Ved en sammenligning af denne natur er det uomgjængelig nødvendigt at skille skarpt mellem den konventionelle form, hvorunder et fænomen beskrives, og fænomenets virkelige, fysiske indhold. Den uklare og urene form, hvori den Maxwellske theori endnu dengang forelaa, lagde svære stene til byrden. Og dog lykkedes det ham henimod otti- aarenes slutning at finde rede i dette virvar og konstatere, at saa langt undersøgelserne strakte sig, var ligheden mellem de elek- triske fænomener og deres hydrodynamiske speilbillede nøiagtig mdtil de mindste detaljer. For hovedfænomenernes vedkom- mende, feltfænomenernes, var ligheden direkte, for bifænomener- nes, fjernvirkningernes, omvendt. Og dette resultat sad han fuld- færdig mde med endnu inden de maxwellske idéers definitive gjennembrud, som følge af Hertz eksperimenter i slutningen af ottiaarene. Redaktionsarbeiderne blev nu gjenoptagne. Men det ophobede materiale havde antaget kolossale dimensioner, og den grænse- løst minutiøse kritik bandt stadig hans hænder. Altid fandt han en detalj som kunde forbedres, og hvis forbedring affødte nye forbedringer, indtil gang paa gang rammen for det plan- lagte arbeide blev sprængt. En gang forelaa en afhandling fuldt færdig og renskreven; det gjaldt kun at bringe den 1 posten. Men han udsatte det et par dage for at efterse nogle detaljer; det førte til en total omarbeidelse, og afhandlingen blev aldrig færdig. Men det var ikke bare sygelig selvkritik, som her var grun- den. Det har vistnok ogsaa været mismod over den kompli- cerede form, som fremstillingen antog og maatte antage, fordi Maxwells theori endnu ikke forelaa i afklaret form. For fysi- kerne i deres daglige arbeide spiller en saadan urenhed i formen EGET ORPTE EFE 2 R E/TRE 9 1908.] TIL MINDE OM PROFESSOR C. A. BJERKNES. 21 ingen større rolle; de merker den neppe. Men hvor alt beror paa en haarfin analyse, er den utaalelig. Det var under disse forhold, at redaktionsarbeidet ved stil- tiende overenskomst gik over til mig, efterat jeg i Stockholm var kommen i en stilling, som tillod mig at overtage et arbeide af dette omfang. Det er ikke her stedet til at tale videre om min part 1 arbei- det. Jeg skal kun nævne, at resultatet siden november forrige aar foreligger i et verk paa to bind. Og jeg ønsker samtidig at fremhæve, at jeg under udarbeidelsen har havt fordele, som han ikke havde. I 90-aarenes løb er der nemlig fremkommet arbeider, som giver en tvenere fremstilling af den moderne elektricitetslære. Jeg sigter her dels til Hertz" theoretiske afhandlinger, dels og fremfor alt til de originale arbeider af Oliver Heaviside, som vel er den dybeste nulevende kjender af den maxwellske theori. Takket være den renere fremstilling, som vi skylder disse mænd, men som endnu ikke er trængt ned i lærebogsliteraturen, træder nu ligheden mellem de elektriske og magnetiske fænomener og deres hydrodynamiske speilbillede klart frem af sig selv i hele sin udstrækning, hvor den før maatte paavises stykkevis ved penible diskussioner. VIL, Men det er endnu kun en del af Bjerknes's arbeide, som er nedlagt i de to udkomne bind. De hydrodynamiske fænome- ner, som jeg hidtil har opholdt mig ved, afbilder endnu kun en del af det samlede elektromagnetiske fænomenkompleks. Lige meget arbeide som han har anvendt paa at udarbeide dette billede og paa at prøve dets naturtroskab ind 1 de mindste detaljer, lige meget arbeide har han i de sidste 25 aar sat ind paa at udvide billedets ramme, saa det skulde omfatte en stadig større del af den moderne ætherfysiks fænomener. Dette arbeide har han drevet utrættelig ved siden af det, jeg her har skildret, det var hans hvile og opmuntring, naar vanskelighederne med redaktions- arbeiderne overvældede ham. Her var han uafhængig af de 29 V. BJERKNES. [No 7. | manuskriptmasser, som han havde ophobet over sig selv. Han kunde, som han satte saa stor pris paa, forlade skrivebordet, og tage sine smaa mapper med sig ud i naturen. Ved dette trivedes han, og det var for hans nærmeste en glæde at se, hvor- dan hans legemlige og aandelige sundhed under dette stadig gik fremad, saa at ingen, som saa den raske syttiaarige mand, skulde ane hans svaghed ved yngre aar. Resultaterne af disse arbeider, som han selv har betegnet mere som rekognosceringer end som sikre landvindinger paa det nye omraade, findes i hans efterladte manuskripter, hvis omfang er overvældende. Over en sammenhængende række fra begyn- delsen af syttiaarene til nu har han ført nøiagtigt register, og denne række indeholder efter pagineringen over 29,000 beskrevne kvartblade. Tallet er i virkeligheden adskillig større, og sammen med manuskripter i anden form, indbundne hefter etc. gaar antal- let beskrevne sider vistnok op til 40,000 eller mere. En del af disse manuskripter er selvfølgelig forarbeider, som nu kun har historisk værdi. Det øvrige er de omtalte rekogno- sceringer ud over de nye omraader. Det sidste afsnit i denne række er skrevet fra 15de til 18de marts iaar, og altsaa afbrudt to dage før hans død. Det er skrevet med mønstergyldig klarhed, og staar, hvad den formelle fremstilling angaar, fuldstændig paa høiden. Hans egen forfømming angaaende disse manuskripter er, at intet maa publiceres uden efter den nøiagtigste sigtning og prøvelse. I henhold hertil skal jeg heller ikke gaa nærmere ind paa deres indhold. Kun saa meget skal jeg nævne, at det gjen- nem disse endnu ikke publicerede arbeider i forbindelse med de dertil knyttede eksperimenter er sikkert konstateret, at den hydro- dynamiske analogi til de elektriske fænomener spænder over et meget større omraade end det, jeg hidtil har opholdt mig ved. Men paa den anden side synes alvorlige vanskeligheder at hindre analogiens udvidelse til at omfatte det hele elektromagnetiske fænomenkompleks. Om disse vanskeligheder er absolute hindrin- ger, eller om de, som alle tidligere, i sim tid skal forsvinde, er det i dette øieblik umuligt at afgjøre. x * 1908.] TIL MINDE OM PROFESSOR C. A. BJERKNES. 25 Ved siden af den egentlige forskergjerning maa én interesse til nævnes, som Bjerknes har viet meget arbeide, det er interes- sen for Abel. At Abels manende eksempel for ham som for alle vore mathematikere har været en drivkraft af stor betydning helt fra hans første studietid, er noget, som siger sig selv. Kjær- ligheden til og beundringen for Abel paa en tid, da hans lands- mænd ofte ikke engang kjendte hans navn, bragte ham til at drive et omfattende oplysningsarbeide, først gjennem avisartikler og senere ved at skrive hans biografi. Og saa sterk var denne interesse, at den skjøv hans eget forskerarbeide sterkt til side netop 1 de aar, da han mest kunde have trængt til at samle alle sine kræfter paa dette. Da hans studier førte ham til det resul- tat, at Abel, set fra videnskabens histories standpunkt, havde lidt uret, sagde han fra, som han fandt, det var hans pligt, skjønt han vidste, at han ikke skulde faa nogen glæde af det, hvilket han da heller ikke fik, Interessen for Abel og Abels minde holdt sig lige varm til det sidste, derom vidner det ufuldførte brev til en kollega, som laa efter ham paa hans skrivebord, dengang han, idag for fire uger siden, gik sin sidste vandring til sin sidste forelæsning. EG D * Vender vi tilbage til det, som er Bjerknes's hovedværk, saa siger det sig selv, at videnskabens dom om dets betydning ikke kan være fældt endnu, fem maaneder efter at dets første sam- menhængende afsnit er fremlagt for offentligheden. Arbeidet er heller ikke af den art, at man kan forudsige, naar den definitive dom vil kunne fældes. Jeg skal derfor heller ikke forsøge paa at forudsige, hvordan denne dom vil komme til at lyde, men jeg vil dog i faa ord antyde enkelte følger, som hans arbeide allerede har havt eller med sikkerhed vil faa. Et arbeide af denne natur med et specialproblem vil, naar det drives med tilstrækkeligt alvor og dybde, altid paa indirekte vei bære sine frugter. Under arbeidet udvikler der sig arbeids- methoder, som faar anvendelighed ogsaa udenfor det snævrere omraade, hvor de først anvendtes. Saa har ogsaa været tilfæl- frr re sn ka Å 24 V. BJERKNES. [No. 7. 1908.] det her. Under arbeidet med de tilsyneladende saa specielle problemer om kugler har der udviklet sig hydrodynamiske under- søgelsesmethoder af stor almindelighed, der i en helt uventet grad har vist sig anvendelige paa tilsyneladende saa fjerne omraader som atmosfærens og havets dynamik og allerede her har baaret frugter af stor betydning. Gaar vi over fra disse mere tilfældige indirekte frugter til arbeidet selv, saa indtager dette for øieblikket uden tvivl en sterkt isoleret plads i fysiken. Det er et bygverk for sig selv, den mathematiske fysiks kongevei gaar forbi det 1 betydelig afstand. Men videnskabens veinet er under stadig omlægning, og paa denne veibygning maa dette verk med naturnødvendig- hed komme til at udøve sin indflydelse. Naar to fænomenræk- ker antager den grad af lighed som efter disse undersøgelser de elektriske og de hydrodynamiske, saa tvinges vi til at udnytte den paa grund af den stadig mere nødvendige økonomi med tid og arbeidskraft. Hvad man tidligere kun kunde lære adskilt, vil man i fremtiden kunne lære under ét. Maalet vil først kunne naaes ved fortsat arbeide; men det er et arbeide, om hvilket man med sikkerhed kan sige, at det kan og vil blive udført. Det er et arbeide, som ikke paa nogen maade afhænger af endnu ugjorte opdagelser. Men bag disse opgaver for dagen reiser sig en større. Det spørgsmaal maa trænge sig paa enhver: Hvad betyder denne merkværdige lighed mellem to tilsyneladende saa adskildte fæno- menrækker som de elektromagnetiske og de hydrodynamiske ? Ingen nulevende kan i dette øieblik besvare dette spørgsmaal, og ingen vil føle sig tilfredsstillet med det svar, at det beror paa et tilfælde. Saa sandt som der ogsaa efter denne dag vil fødes alvor- lige forskere, vil menneskeaanden ikke hvile, før dette spørgs- maal er besvaret, og naar den tid er kommen, da vi kan besvare det, vil vor indsigt i naturens hemmeligheder være større end nu. Trykt den 22de Juni 1908. Aymenopterologisk bidrag til Norges fauna. Av Embr. Strand. (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1903. No. 8.) Christiania. I commission hos Jacob Dybwad. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1908. Fremlagt 23. I anuar 1903 at Prof. R. Colletts N Hymenopterologisk bidrag til Norges fauna. Av Embr. Strand. D. i det følgende anførte arter hymenoptera samledes paa et par undtagelser nær paa mine entomologiske reiser i 1902. Naar undtages nogle nedenfor nærmere angivne Andrena- og Halictus-arter, der velvilligst er bestemte av H. Friese (Jena), og en Crabro-art, der er bestemt av Fr. Fr. Kohl (Wien), har jeg at takke den franske hymenopterolog Ernest André (Gray) for bestemmelsen av samtlige arter. Disse bekjendte specialisters navne er den bedste borgen for bestemmelsernes rigtighed. A. Tenthredinidae. 1. Cimbex comnnata Schrk. Austad 1 Sætersdalen. Ny for faunaen. 2. Arge ustulata L. Nedre Siredal. — ciliaris L. Sireosen (Bakke prestegjeld). Monoctenus juniperi L. Hvaløerne. Cladius pectinicormis Geoffr. Hvaløerne, Siredalen og Sireosen. Ny for faunaen. 6. Leptocerus luridiventris Fall. Siredalen. 1. Dineura viridicostata Retz. Kristiania og Siredalen. Ny for faunaen. Vid.-Selsk. Forh. 1903. No. 8. 1 EMBR. STRAND. [No. 8. Amauronematus viltatus Lep. Hvaløerne. — mundus Knw. Hvaløerne. Ny for fau- naen. Lygaeonematus mollis Hrt. Hvaløerne. — pallipes Fall. Hvaløerne. — coactulus Ruthe. Hvaløerne. Ny for faunaen. . Pachynematus clitellatus Lep. Austad. — Her i landet før kun funden ved Skien og Porsgrund (ipse). .. Pontamia salicis Christ. Hvaløerne. Ny for faunaen. . Emphytus cinctus L. Siredalen. . Pristophora fulvipes Fall. Hvaløerne. . Blennocampa geniculata Steph. Hvaløerne. .. Poecilosoma immersa Kl. Hvaløerne. Ny for faunaen. . Selandria stramineipes Kl. Sireosen, Siredalen. ME serva Fab. Siredalen. . Allantus arcuatus Först. v. nitidus Knw. Austad. Ny for faunaen. . Rhogogastera viridis L. Hvaløerne, Siredalen og Erfjord (Ryfylke). — punctulata Kl. Siredalen og Sireosen. . Tenthredopsis campestris L. Sireosen. — Før hos os kun kjendt fra Lofoten og Vesteraalen (ipse). å pavida Fab. (?) Sireosen. Ny for fau- naen, men bestemmelsen ikke ganske sikker. -— fenestrata Knw. Sireosen. — Før kun funden i Tysfjorden og Lofoten (ipse). . Tenthredo Wvida L. Austad. — livida L. v. dubia Strøm. Siredalen. . Dolerus aeneus Hrt. Erfjord. — gonager Fab. Hvaløerne. — picipes Kl. Hvaløerne. — Før kun fra Skien (ipse). — — vestigialis Kl. Hvaløerne. . Xyela Julit Breb. Fredrikstad, Hvaløerne. 1908. | d4. 3D. 36. ST. 38. 39. 40. 41. 49. 43. 44. 45. 46. 47. 48. 49. 50. DL. DA. 53. DÅ. DD. 56. DÅ. 55. 59. HYMENOPTEROLOGISK BIDRAG TIL NORGES FAUNA. D B. Apidae. Bombus tc.restris L. Fredrikstad, Hvaløerne og Krøds- herred (paa og ved Norefjeld). lapidarius L. Siredalen. pratorum L. Sireosen. lappomicus Fabr. Siredalen. agrorum Fabr. Hvaløerne og Austad. Paithyrus globosus Ev. Austad. quadricolor Lep. Austad. Podalirius furcatus Panz. Austad. Andrena cetii Schrk. Austad. varians Kirb. Sireosen og Ausiad tarsata Nyl. Austad, Erfjord og Tou (Ryfylke). Shamwella Kirb. Erfjord, Austad. pubescens Kirb. Austad. Ny for faunaen. tibialis Kirb. Hvaløerne. fucata Sm. Sireosen. Listerella Kirb. Austad. albicans Mull. Hvaløerne, Fredrikstad. praecoæ Sc. Fredrikstad og Hvaløerne. — Tid- ligere hos os kun kjendt fra Skien (ipse). parvula Kirb. Austad, Sireosen og Siredalen. fuscipes Kirb. Austad. (Friese det.). rufierus Nyl. (?). Hvaløerne. (Friese det.). albierus Kirb. Hvaløerne og Fredrikstad. (Friese det... Ny for faunaen. Prosopis confusa Nyl. Austad. hyalinata Sm. Erfjord, Austad og Sireosen. Ny for faunaen. Halictus calceatus Sc. Fredrikstad, Hvaløerne. albipes Kirb. Sireosen, Fidskogen. zomulus Sm. Austad, Eidskogen. Ny for fau- naen. morio Fabr. Hvaløerne, Få 6 62. 68. 64. 65. 66. 67. 68. 69. 70. TAL TO . Nomada ruficornis L. Siredal, Odnes. EMBR. STRAND. [No. 8. Halictus subauratus Rossi. Sireosen, Austad. Ny for faunaen. — lemucopus Kirb. Fidskogen. — — leucozomius Lep. Ny for faunaen. (Friese det.). == rubicundus Kirb. Fidskogen. (Friese det.). — malachurus Kirb. Sireosen og Erfjord. Ny for faunaen. (Friese det.) — tumulorum L. (?). Austad. (Friese det.). — subfasciatus Nyl. (?). Austad, Erfjord og Fid- skogen. Ny for faunaen. (Friese det.). Sphecodes gibbus L. Hvaløerne. = subquadratus Sm. Erfjord. == Geoffrellus Kirb. Eidskogen. Colletes succincta L. Tou. — obtusifrons Nyl. Austad. — solidaginis Panz. Austad. — flavoguttata Kirb. Sireosen. — — Lathburiana Kirb. Fredrikstad. Ny for fau- naen. Anthidium punctatum Latr. Austad. Eriades campanularum Kirb. Erfjord, Austad. Ny for faunaen. Osmia inermis Zett. Hvaløerne. Ooelioæys elongata Lep. Tou. GC. Vespidae. Vespa crabro L. Eidskogen. — rufa L. Siredal, Krødsherred. — saxonica Fabr. Sireosen. — vulgaris L. Hvaløerne. . Amcistrocerus pictus Curt. Siredalen. Ny for faunaen. — parietum L. Austad. 1903.] HYMENOPTEROLOGISK BIDRAG TIL NORGES FAUNA. 7] 88. SJ. 90. SIE 92. 100. 101. 102. 103. 104. 105. 106. D. Pompilidae. Pompilus viaticus L. Hvaløerne. Salius (Priocnemis) gibbus Sc. Erfjord. E. Sphegidae. Ammophila hirsuta Sc. Hvaløerne og Austad. — Var hos os før kun kjendt fra Aal i Hallingdal (ipse). — sabulosa L. 'Tou, Erfjord, Sireosen. F. Astatidae. Astata stigma Panz. Sireosen. G. Cerceridae. Cerceris arenaria L. Austad. — rybyensis L. Austad. Ny for faunaen. H. Crabronidae. Lindenius albilabris Fabr. Austad. Crabro cribrarius L. Austad. — alatus Panz. Ny for faunaen. — — fossor L. Austad. — — cavifrons Thoms. Austad. — barbipes Dahlb. (Kohl determ.). Austad. Ny for faunaen. Oxybelus uniglumis L. Austad. I. Chrysididae. Chrysis osmiae Thoms. Hvaløerne. Ny for faunaen. J. Formicidae. Camponotus herculeamus L. Suldal (Ryfylke), Siredalen, Sireosen, Krødsherred og Hvaløerne. Formica rufa L. Hvaløerne. — rufa L. race pratensis Deg. Austad, Krøds- herred. — fusca L. Fredrikstad, Krødsherred, Austad. 1119. EMBR. STRAND. [No. 8. 1908.] . Lasius fuliginosus Latr. Hvaløerne, Fredrikstad. — — miger L. Fredrikstad, Hvaløerne, Sireosen, Krøds- herred. — — miger L. race alieno-brumneus For. Hvaløerne. Denne race er ikke tidligere opført blandt de norske former av Formicidae. — flavus Deg. Fredrikstad, Hvaløerne, Onsø, Sire- dalen, Sireosen, Erfjord, Krødsherred. — umbratus Nyl. Hvaløerne, Krødsherred. — Ny for faunaen. . Tetramorium caespitum L. Fredrikstad. . Leptothorax acervorum Fabr. Fredrikstad, Krødsherred, Erfjord, Austad. — tuberum Fabr. Hvaløerne. . Myrmica rubra L. race laevinodis Nyl. Fredrikstad, Hvaløerne. = rubra L. race ruginodis Nyl. Hvaløerne, Fredrikstad, Austad, Siredal, Krødsherred. — rubra L. race scabrinodis Nyl. Fredrikstad, Hvaløerne. -—- rubra L. race lobicormis Nyl. Erfjord, Siredal, Sireosen, Hvaløerne, Austad. — Ny for fau- naen. -- rubra L. race rugulosa Nyl. Fredrikstad. Trykt den 6. Juli 1908. Meddelelser om Norges Fiske 1 Aarene 1884—1901 (ddie Hoved-Nupplement til Norges Fiske") IT Fortsat fra Forh. Vid.-Selsk. Christiania 1902, No. 1 Af R. Collett (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1908. No. 9.) Udgivet for Fridtjof Nansens fond Christiania [I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1903 Meddelelser om Norges Fiske i Aarene 1884—1901. 3die Hoved-Supplement til Norges Fiske*. II. Fortsat fra Forh. Vid.-Selsk. Christiania 1909, No. 1. Af R. Collett. (Fremlagt i Fællesmødet 20de Marts 1908.) Fam. Lycodidae. Lycodes vahlii, Reinh. 1830—831. Lycodes vahltt, gracilis, M. Sars 1866. 4 Arter Lycodes ere hidtil fundne indenfor den norske Faunas Omraade, saaledes som dette efter de nyeste Under- søgelser af Dybdeforholdene langs den norske Kyst maaske rettest kan begrændses !. 2 af disse Arter tilhøre udelukkende det arctiske Gebet, medens de 2 øvrige har en vid Udbredelse langs Norges Kyster lige ned til Christianiafjorden. 1 Grændselinien for Norges Territorium tænkes trukken fra Hvaler langs Midten af Skagerak (indbefattende den dybe Norske Rende*), og langs Landets Vestkyst, omfattende ,den continentale Platform* med de mo- derate Dyb af indtil 400 Meter, der udad ere begrændsede af Eggene og de øvrige mere eller mindre bratte Fald mod Dybet. Denne con- tinentale Platform naar sin mindste Bredde udenfor Søndmør, hvor den standser 1 ,Storeggen*, samt udenfor Vesteraalen og Tromsø-Kysten (,Havbroen*). Udenfor Finmarken, hvor de store Dyb ligge fjernere fra Kysten, kunde Grændselinien trækkes i omkring 100 Kilometers Afstand fra Land. Vid.-Selsk. Forh. 1903. No. 9. 1 4 RØA COPLETE. INoSD Af de sidste er L. sarsit udbredt spredt, og (som det synes) i ringe Antal langs Kystlinien fra Polarcirkelen af og ned til Skagerak; L. vahlii, gracilis er hyppig paa forholdsvis ringe Dyb langs hele Landets Kystlinie, og trænger dybt ind 1 de store Fjorde, saasom Trondhjemsfjorden og Christianiafjorden. Ai de øvrige er L. rossti først i de sidste Aar paavist som Beboer af den finmarkske Kystarea; L. esmarkii tilhører samme Qmraade, men er her tilsyneladende stationær og for- holdsvis talrig, og endog Gjenstand for Fangst af Fiskerbefolk- ningen, uden dog at være af øconomisk Betydning". L. vahlii, gracilis, M. Sars. Diagnose. Legemsbygning. Legemet af typisk Lycode-Bygning, temmelig langstrakt (zoarciformt); Høiden, maalt over Anus, indeholdes 9,5 til 10,5 Gange i Totall. Hovedet indeholdes hos Hannerne omkr. 4,5, hos Hunnerne omkr. 5 Gange i Totall. Halen (regnet fra Anus) længere, end Hoved og Krop tilsammen; Legemet indtil Anus indeholdes indtil 2,5 Gange i Total- længden. Farven varierer med Alderen. Smaa Unger have 8—10 brede, mørke, tætstaaende Tverbaand nedad Legemet. Hos de noget ældre for- svinde 1 Regelen disse fuldstændigt, eller blot svage Spor bibeholdes, til- dels i Form af uregelmæssige eller ringformige Pletter nedad Legemet; Bundfarven er her ofte ensfarvet graabrun, Undersiden noget lysere. De fleste yngre Exemplarer have en Række smaa, graabrune Pletter henad Legemets Midtlimie; ligeledes findes hos de fleste i Dorsalens Be- gyndelse med kort Mellemrum 2 brunsorte Pletter. Skjælbeklædningen er i Frembrud hos Individer med en Totall. af omtr. 60mm, Hos de udvoxede dækker Skjællene hele Legemet indtil Hovedet, samt Grunden af Dorsal og Anal. 1 L. frigidus, Coll. 1878, og L. muraena, Coll. 1878 ere begge fundne saalangt mod Øst i Nordhavets iskolde Area udenfor Nordland og Lo- foten, som denne strækker sig ind mod de norske Kyster (eller i Grændsen mod de bratte Egge), men de ere endnu ikke paaviste paa de indenfor liggende grundere Banker eller ,,den continentale Platform*, hvor Dybden er ringere, end 400 Meter, og Temperaturen i Dybet er over 0. I et Par tidligere Afhandlinger (Forh. i Vid.-Selsk. Chria. 1879, No. 1, p.65, og Arch. f. Math. og Naturv., B.19, No.8, p.4, Chria. 1897) har jeg henført begge disse Arter, der optoges under den Norske Nordhavs-Expedition Sommeren 1878 i 100—230 Kilometers Afstand fra Land, som henhørende under den norske Faunas Omraade; men med den Begrændsning af dette, som ovenfor er antydet, kunne de endnu neppe med fuld Ret opføres herunder. å 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. D å Tænder normale; tilstede 'i Kjæverne paa Palatinbenene og paa Vomer. M. B. 6. Sidelinien ventral, (ucomplet). P, 17 eller 18, sjelden 19. Størrelse. Er forplantningsdygtig med en Totall. af 120—150mm, Den største hidtil iagttagne Længde hos scandin. Exemplarer er 270mm, Hoab. Kattegat, Skagerak, Norge, Island, Beeren EFiland. Historie. Den eneste Art af denne Slægt, som forekommer i større Antal langs hele den norske Kyst, er L. vahlit, eller denne Arts scandinaviske Form L. gracilis. Denne bebor her det forholdsvis grundere Vand, og trænger dybt md 1 Fjord- bundene. Under en Række Undersøgelser over de arctiske Lycoder har Dr. Jensen i 1901 kunnet paavise?, at L. gracilis, oprindelig kjendt og beskrevet fra Christianiafjorden, er at opfatte som en sydøstlig, relict Form af den typiske L. vahlit, som neppe nogen- sinde i de scandinaviske Farvande opnaar den typiske Arts fulde Størrelse, og 1 OQverensstemmelse hermed udviser et ringere Antal Straaler og Hvirvler, end de grønlandske Exemplarer ai L. vahlii. Af den sydlige Form er der først i de sidst forløbne Aar bleven tilveiebragt et saa stort Materiale, at dens Udviklings- stadier fra den spæde Unge til det kjønsmodne Individ har kunnet forfølges. L. gracilis blev første Gang paavist i Christianiafjorden i 1866, da M. Sars?” meddelte Beskrivelse og Afbildning af ,,en ny norsk Fisk, Lycodes gracilis,* optaget i 1865 fra 50—60 Favnes Dyb (90—110 Meter) i Drøbaksund. Exemplaret var en spæd Unge, med en Totall. af 457”, characteristisk ved 10 sadel- formige Tverbaand paa hvidagtig Bundfarve, og et nøgent (ikke skjælbeklædt) Legeme. Brystfinnerne havde 17 Straaler. Fifter mere end 20 Aars Forløb gjenfandtes Arten ved Norges Kyster. I Juli 1888 optoges af Conserv. Storm i Trondhjems- fjorden fra en Dybde af 70 Favne (128 Meter) 4 unge Fxem- i Vidensk. Medd. fra Naturh. Foren. Kbhvn. 1901, p. 202. ? Forh. Vid.-Selsk. Chria. 1866, p. 40 (Chria. 1867). 6 R. COLLETT. [No. 9. plarer af en Lycodes, hvis Totall. var 97—187"”, og hvis Be- stemmelse foreløbig forblev usikker, da de yngre Stadier endnu manglede*". Sommeren 1894 fandtes atter i Trondhjemsfjorden et yngre Exemplar af samme Art, hvis Totall. var blot 477", og som 1 alle Henseender stemmede overens med Typ-Exemplaret af L. gracilis. Ligesom dette besad det skarpt markerede Tver- baand nedad Legemet, medens disse hos de ovennævnte noget større Individer (fra 1888) var mindre tydelige. — Hoved-Materialet til den scandinaviske Form af denne Art blev dog først bragt tilveie i 1897 og 1898. I Juli 1897 optog Dr. Petersen? et Snes Individer paa forskjellige Steder 1 Skagerak, (Gullmarfjorden, og ved Hållö Blinkfyr udenfor Bohuslen), samt i Læssø Rende i Kattegat; og i Juli og August s. Å. erholdt Dr. Hjort under de fra Drøbaks Biologiske Station udgaaede Undersøgelser samme Art paa forskjellige Steder i Christiania- fjorden, især paa Dybderne udenfor Aasgaardstrand, samt om- kring Drøbak (helt ind til Øerne udenfor Christiania). Sommeren 1898 gjenfandtes L. gracilis under de af Dr. Hjort fortsatte videnskabelige Undersøgelser af Norges Sydkyst paa andre Steder i Christianiafjordens Munding, saasom i Laur- vigsfjord og Langesundsfjorden. | | Tilsammen dannede dette righøldige Materiale, som jeg havde Leilighed til nøiere at gjennemgaa, en uafbrudt Række op til de fuldt kjønsmodne Individer, skjønt det største af disse blot havde en dotallk ar nsae I en særskilt Afhandling? har jeg 1 1899 fremlagt de Ilagt- tagelser, som indtil det nævnte Aar forelaa om denne Form, som her omhandles som en fra de øvrige Lycoder specifik skilt Art (L. gracilis). * Foreløbigt omtalt som L. pallidus i Aarsberetn. om Trondhjems Mu- seums Tilvæxt for Aarene 1888—90 (Kgl. Norske Vid.-Selsk. Skr. 1888 —90, p. V og VI), Thjem. 1899. ? Chef for den Danske Biologiske Station. 3 Contributions to the Knowledge of the Genus Lycodes, Reinh. II Ly- codes gracilis, M. Sars. (Skr. af Vidensk.-Selsk. Chria. 1899, I, Math.- Naturv. Klasse, No. 6.) Med PI. I-III. E? 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 7 Endelig optoges under ,Michael Sars'* 2det Togt Sommeren 1901, under Dr. Hjorts Ledelse, 4 større Exemplarer i Fimmar- kens Fjorde, de største Exemplarer, der hidtil vides fundne ved de europæiske Kyster af denne Art. L. gracilis foreligger saaledes hidtil fra 3 vidt adskilte Districter af Landets Kystlinie, nemlig fra Finmarken, fra Trond- hjemsfjorden, og fra GChristianiafjorden. Da jeg paa det ovenfor anførte Sted (p. 13) har meddelt en udførlig Beskrivelse af denne Forms Farvetegning og Legems- bygning, skal jeg her blot vedføie, foruden den Diagnose, som kan opstilles for Artens scandinaviske Form efter de foreliggende Exemplarer fra de norske Kyster, og som ovenfor er meddelt p. 4, et Par Bemærkninger om de sidst erholdte større Exem- plarer fra Finmarken. Fra Finmarken. De nye Exemplarer fra Øst-Finmarken, hvis Totall. var fra 179” til 270", erholdtes paa 2 Localiteter, nemlig i Varangerfjorden, samt udenfor Baadsfjord. Det største af disse optoges udenfor Baadsfjord 14de Mai 1901 fra en Dybde af 160 Favne (omtr. 292 Meter). Dette Exemplar, som er det største, som hidtil er erholdt af denne Art fra de europæiske Kyster, havde følgende Maal: Totall. 2702”. Hovedets Længde 642”. Længde fra Snude- spids til Anus 110". Exemplaret var en Han, med hvilende Testes. Hoved- længden indeholdtes hos dette Individ 4,21 Gange 1 Totallængden, Legemets Længde til Anus 2,45 Gange 1 denne. Exemplaret er iøvrigt i alle Henseender overensstemmende med de mindre Exemplarer af Artens scandinaviske Form. Le- gernets Tverbaand mangle; 2 distincte Pletter ere tilstede over Dorsalens forreste Straaler; en Række brunlige Pletter strækker sig langs henad Siderne af Bugen, og et Par lignende langs Hovedets Sider. Pectoralerne havde 18 Straaler. 8 R. COLLETT. | [No. 9. De 3 noget yngre Expl. optoges i Varangerfjorden 6te Jun 1901. Dybden var 100 Favne (omtr. 183 Meter). Deres Total- længde var 179”=, 1927 og 220=m, Af disse Expl. havde de 2 den for den scandinaviske Form typiske Farve; intet Spor af Tverbaand fandtes, idet Farven var paa Ryggen ensartet lyst graabrun, paa Hovedets Underside og Bugen næsten hvid. De 2 sorte Dorsalpletter vare tilstede, lige- som svage Spor af de characteristiske Smaapletter langs Siderne af Bugen. Pectoralernes Straaler vare 18. Det mellemste Expl., hvis Totall. var 1977”, bærer endnu langs Rygsiden Spor af de brune Tverbaand; disse ere 81 Antal, men idethele svagt antydede, og have en Bredde, der omtrent er lig Snudens. Dorsalen mangler de sorte Pletter fortil. Dette Expl. viser i Farvetegning og Habitus en tydeligere Overgang til den typiske L. vahlti fra Grønland, end noget af de øvrige scandinaviske Expl., som jeg hidtil har undersøgt. Tilholdssted. Ved Norges Kyster forekommer denne Art paa forholdsvis ringe Dyb, og den optages af Fiskerne temmelig hyppigt under de Fiskerier efter den saakaldte Dybvands-Ræge (Pandalus borealis), som i de seneste Aar har foregaaet 1 for- skjellige Fjorde og Havbugter ved Landets Sydkyst. Denne Fangst drives i Mundingen af Christiamafjorden i Regelen paa en Dybde af omtr. 30 Favne og mdtil 60 Favne (55—110 Meter). Under de videnskabelige Expeditioner ere de erholdte paa de noget større Dyb, saaledes ved Finmarkskysten paa en Dybde af næsten 300 Meter. | Den Føde, som jeg har fundet indeholdt i en Del unge Exemplarer fra Christianiafjorden og Trondhjemsfjorden, har be- staaet hovedsageligt af mindre GCrustaceer og Mollusker. Især har Crustaceer hos os udgjort en væsentlig Del af deres Næring (især af Slægterne Diastylis og Leucon), samt den lille Mollusk Kelliella. Forplantning. Rognens Modning synes i Christianiafjorden at foregaa noget uregelmæssigt, idet gydefærdige Individer have ED å dr 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 9 været fundne saavel om Sommeren, som om Høsten. De fleste gyde sandsynligvis i September og October. Hos de fleste Hunner, der her ere fangede i Juli, vare Æggene endnu ikke fuldt udviklede, idet nogle af disse vare halvvoxne, andre endnu smaa. Hunner med fuldt gydefærdige Æg fandtes paa denne Aarstid sjeldnere; et saadant fra Hållö Fyr (ved Bo- huslen), optaget 29de Juli 1897, og som havde en Totall. af omtr. 150", indeholdt 48 Rogn; hos andre (smaa) Individer har jeg talt mellem 30 og 40 (oftest nærmest 40). Et Individ, optaget ved Haaøen indenfor Drøbak 7de Sept. 1897 (Totall. 1877"), var øiensynlig midt i Gydningen; Rognene, der vare colossale, havde en Diameter af 4"”, og udfyldte næsten hele Bughulen. Deres Antal var her blot 27, idet flere maa antages allerede at have været gydte. Hunnerne begynde allerede at blive forplantningsdygtige, naar de have naaet en Totall. af 120"”, og med en Totall. af 125—130"” ere saagodtsom alle Hunner om Sommeren drægtige. Hanner med store Testes har jeg undersøgt med en Totall. af 1532”; med fuldt modne Testes med en Totall. af 160==. Udbredelse. 1. Fra GChristianiafjorden foreligger, foruden Typ-Exemplaret af L. gracilis (fundet i Drøbaksund 1865), en Række af Individer, optagne i Aarene 1897—1901 paa følgende Localiteter:: Fjorden udenfor Christiania (Lysakerfjorden). Drøbaksund, samt tilstødende Dele af Fjorden. Fjorden udenfor Aasgaardstrand. Onsø-Kysten nedover mod Hvaler. Bolærerne (udenfor Tønsberg). Laurvigsfjord, og dens ydre Dele henimod Jomfruland. 2. I Trondhjemsfjorden er der fundet nogle faa Exemplarer (ved Bynæsset) i 1888 og 1894. 3. I Finmarken er den fundet Sommeren 1901 i Varanger- fjord, samt udenfor Baadsfjord. 10 R. COLLETT. [No. 9. Sandsynligvis vil den vise sig at forekomme langs den største Del den norske Kyst, naar hensigtsmæssige Fangstapparater ogsaa paa andre Steder, end de ovennævnte, blive bragte i An- vendelse. Lycodes rossii, Malmgr. 1864. Ny for Fammaen. Et enkelt Expl. af denne Art er optaget under ,Michael Sars'* 1ste Togt Sommeren 1900 1 Porsanger- fjorden. Exemplaret var en Unge, med en Totall. af 1247”, og op- toges ved Østrebotten i Porsangerfjord fra en Dybde af 100 Meter 24de Aug. 1900; Temperaturen 1 Dybet var — 1,15” C. Dette Expl. havde følgende Maal: Totallengden NR Hovedets Længde. 10 100000 8022 Længde fra Snudespids til Anus . 57" Lesemets Høde NER Hovedet indeholdtes hos dette Ind. 4,1 Gange 1 Totallængden, Legemets Længde til Anus 2,1 Gange i denne. Legemets Tverbaand vare 9; ,Nakkebaandet* var særdeles distinet. ' føvrigt var Individet typisk farvet, som de fleste yngre Individer af denne Art. Bundfarven var lys, og Sadelbaandenes indre Dele betydeligt lysere, end Randene, saa disse næsten fik Character af store Ringe. Det Sde og 9de Baand fortsætter sig ud over Dorsalen og Analen, og danne saaledes 2 complette Baand over Halespidsen. Anus ligger under Bagranden af 3die Sadelbaand. Af dene Art, under hvilken som Synonymer indgaa L. cela- tus, Jensen 1901, og sandsynligvis L. litkemii, Coll. 1880, fore- ligge desuden et større Antal (31) Expl. fra Green Harbour (Ise- fjorden) Spitsbergen, optagne under ,Michael Sars'* det Togt 26de Juli 1901 (Stat 87) fra en Dybde af 140 Meter. Bund- temperaturen + 1,1”. Disse Exemplarer havde en Totall. af mellem 55"” og 215=m, | 1908.] mepDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901, 11 Endelig er af samme Art erholdt under ,Michael Sars'* Ødet Togt 28de Juli 1901 fra en Dybde af 130 Meter et yngre Expl. (Totall. 110”) fra Banken syd for Beeren Filand; Bund- temperaturen var her + 0,5". Alle Exemplarer har jeg nøiere beskrevet i Archiv f. Math. og Naturv. B. 25, No. 2, p. 14 (Chria. 1908). Bortseet fra alle tvivlsomme Synouymer er L. rossii (= L. celatus, Jens. 1901) hidtil fundet i den Del af Ishavet, som omfatter Grønland, Spitsbergen, Havet mellem Norges Nordkyst og Kara-Havet. Bundtemperaturen har varieret mellem iskoldt Vand (indtil — 1,6"), og tempereret (indtil + 1,15). Lycodes esmarkii, Coll. 1874. Udbredelse. Til forskjellige Tider har jeg givet Meddelelse om den store og mærkelige Lycode, som forekommer tilsyne- ladende stationært og jevnligt fanges af Fiskerbefolkningen uden- for Finmarkens Kyster, og som jeg 1 1874 har beskrevet under Benævnelsen Lycodes esmarkii !. Det Materiale, som hidtil foreligger af denne Art fra de norske Kyster, har udelukkende bestaaet af de fuldt udvoxede og udfarvede Individer. Af de yngre Stadier er endnu intei med Sikkerhed erholdt inden det Kyst-Omraade, hvortil den norske Fauna rettelig bør begrændses. Det yngste hidtil under- søgte Individ har havt en Totall. af 465"”, og dette har i Farve- tegning og Legemsbygning været fuldstændigt overensstemmende med de fuldt udvoxede. De nedenfor anførte spredte Bemærkninger vedrøre derfor udelukkende denne Art i dens fuldt udviklede Stand, under dens Optræden ved de finmarkske Fiskevær. Som ved en tidligere Leilighed nævnt*?, havde jeg indtil 1885 kunnet undersøge omtrent 22 Individer af denne Art, alle fan- gede 1 Løbet af de sidst forløbne 20 Aar ved Finmarken. 2 af disse stammede fra Øxfjord (Vest-Finmarken), Resten fra Vardø 1 , Norges Fiske", p. 95 Chria. 1874, ? Nyt Mag. f. Naturv. 29de B. p. 73, 1884 (Chria.- 1885). 12 R. COLLETT. [No. 9. og Varangerfjorden. Disse Indiv. havde en Totall. af 675— 705”; flere af disse var Hunner med gydefærdig Rogn i Qvariet. Siden 1884 har jeg atter kunnet undersøge et betydeligt Antal Individer (næsten 50) fra de samme Localiteter. Det over- veiende Antal af disse, hvoraf de største havde en Totall. af 7457», ere fremdeles fangede i Varangerfjorden eller ved Vardø; et Par St. ere ligeledes erholdte i Øxfjord. De sidstnævnte Exemplarer vare fangede i Juli 1884 (Totall. 601 og 652”). Længere mod Syd ere de hidtil ikke paaviste hos os. L. esmarkit viser sig saaledes at bebo i ikke ringe Antal Dybderne udenfor Finmarkens Kyster, hvor Temperaturen i - Dybet ikke er under 0, fra Varangerfjorden af og ned til Grænd- serne af Tromsø Amt. Det overveiende største Antal Individer ere hidtil erholdte udenfor Vardø, samt i Varangerfjordens Mun- ding; nogle enkelte ere fangede udenfor Øxifjord i Vest-Finmar- ken, men fra hele den mellemliggende Strækning vides hidtil intet Exemplar undersøgt. Fangsten af denne Art foregaar i Fmmarken hovedsageligt i den Tid, da ,Loddefisket* indtræffer, eller i Maanederne April —dJuni, saaledes paa en Tid, da Dybvandslinerne fornemmelig benyttes?, og den erholdes herunder sammen med andre aretiske Dybvandsfiske, som paa denne Tid viser sig under Land og ere Gjenstand for Fangst, saasom Macrurus berglax, Anarrhichas latifrons, og Reinhardtius hippoglossoides. Men Individer ere ogsaa leilighedsvis fangede i Høst- og Vintermaanederne, og jevnlig erholdes paa disse Aarstider flere Individer ad Gangen paa et enkelt Sæt Liner, ligesom om Vaaren. I enkelte Aar synes de at erholdes talrigere, end 1 andre; saaledes angives de at have været særdeles hyppige i 1885 og 1 1890. Af Fiskerne bortkastes de som værdiløse, og bringes kun sjelden tillands. Den benævnes ved Vardø i Almindelighed Ulvefisk. ! Til Fangsten af den store Havtorsk, der i Vaarmaanederne søger ind fra Dybderne for at fraadse i Stimerne af Mallotus villosus (Lodde), som nu kommer under Land for at yngle. 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 13 Størrelse. Som ovenfor nævnt, erholdes paa Linerne saa- godtsom altid de fuldt udvoxede Individer, hvis gjennemsnitlige Størrelse er omkring 600”, eller noget derover. Forholdsvis faa Individer have havt en Størrelse over 700==, et saadant (Varangerfjorden Juni 1891) maalte 720”, et andet (Vardø 8de Juni 1892), der er det største, som jeg har undersøgt, havde en Totallængde af 745” (hvoraf Hovedets Længde ud- gjorde 160"), | Individer med en Totall. af under 5007” ere allerede sjeld- nere, og blandt det store Antal af næsten 50 St., som jeg har undersøgt i de senere Aar, fandtes blot 2 saadanne. Det mindste af disse (Varangerfjord 19de Mai 1890) havde en Totall. af 4652=. Farven hos dette Individ udviste nøiagtigt de samme kjedelignende hvide Tverbaand, som hos de fuldt udvoxede. Fiskerne meddele imidlertid, at de ogsaa leilighedsvis er- holde de noget mindre Unger (,af en Fods Længde*). Forplantning. De fuldvoxne Individer af L. esmarkii have, som ovenfor nævnt, været erholdte i saagodtsom alle Aars- tider, og det kan neppe betvivles, at Arten ogsaa yngler under Kysten. Yngletiden falder sandsynligvis i Aarets første Maaneder. De fleste Hunner, som erholdes om Høsten og Vinteren, have været rognfyldte, og Rognmassen, der tilsidst stærkt udspiler Bugen, synes at være gydefærdig (eller nær derved) i December eller Januar. Et Ind., der var fanget 30te Mai 1882, var saa- ledes udgydt, og havde blot enkelte uudviklede Æg 1 Behold. Dog synes Yngletiden ikke at være helt constant. Et Ind., fanget ved Vardø 13de Juni 1884, havde allerede store Æg 1 Qvariet, og dette Individ kunde maaske være gydefærdigt alle- rede om Høsten. Antallet af Æg er ikke synderlig stort, og overstiger neppe nogensinde 1200. Æggene ere af betydelig Størrelse, og have en Diameter af omtr. 6", Kjønnene have hos de fangne Individer været omtrent lige- ligt repræsenterede, og adskille sig ikke indbyrdes i nogen nævne- 14 R. COLLETT. [No. 9. værdig Grad i Størrelse eller Udseende. Som ved en tidligere Leilighed meddelt*, have Hannerne dog et relativt større Hoved end Hunnerne, ligesom Tænderne ere stærkere og Tandrækkerne længere hos Hannerne, end hos Hunner af samme Størrelse. Føde. Hos de fangede Indiv., hvis Ventrikler endnu have indeholdt utordøiet Føde, har denne i Regelen bestaaet af lavere Sødyr, især Echinodermer. Saaledes fandtes hos et Ind. (Vardø 24de Oct. 1882) knuste Skaller og hele Exemplarer af Echinus norvegicus; ligeledes har jeg seet hos Exemplarer fra samme Localitet (Varangerfjorden) hele eller kjendelige Levninger af Antedon sarsii, Utenodiscus crispatus, og Ophiacantha biden- tala. Hos 4 Individer, alle fangede paa samme Linesæt ved Vardø Sde Juni 1892, vare Ventriklerne fyldte med Unger af Strongylo- centrotus drøbachiensis, samt forskjellige Bunddyr (hvoriblandt et Expl. af Hornera lichenoides). I sin Levemaade synes den saaledes i det hele at stemme overens med Amarrhichas-Arterne (især Å. minor). Lycodes sarsii, Coll. 1871. Udbredelse. Af Lycodes sarsii er for Tiden omtrent 19 Individer kjendte, hvoraf de 18 (deri mdbefattet Typ-Individet) ere fundne ved de norske Kyster. Disse Individer repræsentere i en uafbrudt Række Artens Udvikling fra Yngel-Stadiet op til det kjønsmodne Individ. Det største hidtil erholdte Individ har dog blot havt en Længde af 1847”. Hvorvidt dette, skjønt fuldt forplantningsdygtigt, danner den yderste Grændse for Artens Udvikling, er endnu ukjendi. Diagnose. Legemsbygningen langstrakt (Subgenus Lycenchelys, Gill 1884). I Totallængden indeholdes: Hovedets Længde omkring 6—7 Gange (sjelden lidt over eller under), Legemets Høide i Regelen 12—14 Gange (undertiden indtil 17), Dorsalens Afstand fra Snudespidsen 4—4'/9 Gange, Kroppen (Legemet foran Anus) 3—3./3 Gange (hos enkelte Ind. indtil 83/1). i Nyt Mag. f. Naturv. 29de B., p. 75 (Chria. 1885). | 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 15 Farve. Regelmæssige Tverbaand mangle. Farven iøvrigt varierende efter Alderen. Smaa Unger ere ensfarvede. Noget større Unger oventil graabrune med uregelmæssige brunsorte Tverpletter og Skygninger over Ryggen og Halen; Undersiden hvidgul (uplettet); en sortagtig Tøile mellem Øie og Snudespids. De ældre (fuldt udfarvede?) ensartet mørkt graabrune, med utydelige Skygninger nedad Siderne, men uden Pletter eller Baand. Sidelinien lav (ventral), utydelig. Skjælbeklædningen dækker (hos de ældre Ind.) hele Legemet, und- tagen Hovedet, Nakken og Pectoralerne; spredte Skjæl ogsaa paa Dorsal og Anal. Tænder i Kjæverne, paa Palatinbenene og paa Vomer. M. B. 6. Straaleantal: D. omtr. 116 (+ C. 7); A. omtr. 110 (+ GC. 7); P. 15 eller 16. Størrelse. Det største hidtil fundne Individ 184mm, Hab. Skagerak; Christianiafjord, Arendalsrenden, Hardangerfjord, Trondhjemsfjord, Foldenfjord, Salten. Historie. Denne Art blev oprindelig beskrevet eliter et Yngel-Individ, med en Totall. af 44», optaget i Hardanger- fjorden 1 Sept. 1869 fra en Dybde af 100-—150 Favne (180—280 Meter); et lignende Yngel-Individ, med en Totall. af 477”, op- toges ved Apelvær i Namdalen 13de Aug. 1884 fra en Dybde af 2—300 Favne (360—550 Meter). Fremdeles foreligge 6 Unger i Mellem-Stadiet, med en Totall. af 56—120"=, alle optagne i Trondhjemsfjorden i Aarene 1882 til 1896. De næste Individer, 8 1 Antal, bleve optagne under de practisk-videnskabelige Undersøgelser af vore Saltvands-Fiskerier, der i Sommeren 1897 bleve drevne i Skagerak og Christiania- fjorden af Dr. Petersen og af Dr. Hjort. Alle disse sidste Individer tilhøre Artens mere fremskredne Stadier. 2 af dem erholdtes af Dr. Hjort udenfor Aasgaardstrand og Drøbak 28de Aug. og 9de Sept. 1897, fra en Dybde af 80— 100 Favne (145—180 Meter); disses Totall. var 116 og 1442m, Begge befandt sig i et Overgangsstadium, der var forskjelligt fra de tidligere kjendte Ungdomsformers. De øvrige optoges af Dr. Petersen, dels i Dybvandsrenden udenfor Arendal 28de Juli s. A. fra en Dybde af over 300 Favne (550 Meter), dels i det østlige Skagerak, omtr. 30 Kilom. vestenfor Bohuslen. Alle disse, som havde en Totall. af 126—184=", bare den fuldt udviklede Parringsdragt, og indeholdt Æg, der 16 R. GOLFEN: [No.9. vare sin fulde Udvikling nær. Disse Individer kunne saaledes maaske antages at have naaet sit endelige Udseende. Endelig ere 1 de sidst forløbne Aar tilkomne 2 unge Indi- vider, det ene optaget 16de Jan. 1899 i Størdalsfjord (Trond- hjemsfjorden) fra en Dybde af 150 Favne (280 Meter), det andet 1 Nordfolden i Salten 6te April 1900 (Dybden 530 Meter). Begge de sidste Individer vare af Middelstørrelse, eller omkr. 1002= lange. L. sarsii og dens Udviklings-Stadier er i 1898 nærmere om- handlet og afbildet af Forf. i Videnskabsselskabets Skrifter for det nævnte Aarl. De 2 nye Individer fra de seneste Aar havde følgende Maal: a b Notallængde 529022 1052= Hovedets Længde . . 13,5" 147n Legemets Høide . . . 5,5" Gr Snudespids til Dorsal . 24mm 4mm Snudespids til Anus. . 26" oran Begge tilhøre det Stadium, som i den ovenfor nævnte Af- handling er beskrevet som No. 4. Hos det mindste Individ ere de mørke og uregelmæssige Tverpletter paa Legemet tilstede, men utydelige, og Grunden langs Dorsalen begynder netop at farves mørk; det større er allerede mørkfarvet, undtagen 1 en Midtstribe langs henad Legemet, der er lys. Skjælbeklædningen er her complet, undtagen 1 den lyse Midtstribe. Udbredelse.. Den Dybde, paa hvilke L. sarsti i Norge hidtil har været erholdt, har varieret mellem 80 og 500 Favne (150 til 550 Meter). I det iskolde Dybvands-Bassin (udenfor den continentale Platform) er L. sarsti hidtil ikke paavist. De hidtil foreliggende 19 sikre Individer ere optagne paa Strækningen mellem Skagerak og Polarcirkelen, og opbevares i Museerne i Christiania, Bergen og Kjøbenhavn. 1 Contributions to the Knowledge of the Genus Lycodes, Reinh. I. Ly- codes sarsii. Coll. (Skr. af Vidensk.-Selsk. Chria. 1895. I. Math.-Naturv. Klasse, No. 1). Med PI. I-II. OE 1908.] MmEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 17 1. Skagerrak (80 Kilom. vest for Bohuslen). 1 Expl. 22de Mai tee Motalle82r 2. Arendals-Renden. 6 Expl. 28de Juli 1897; Totall. 126— 1842=, 3. Christianiafjord (Aasgaardstrand, Drøbak). 2 Expl. 28de Aug. og de Sept. 1897; Totall. 116 og 1442”, 4. Hardangerfjord (Utne). 1 Expl. Sept. 1869; Totall. 447”. (Typ-Eæpl.) 5. Trondhjemsfjord (Beian til Frosten). 3 Expl. ved Beian Site Aug. 1882; Totall. 57—62=", 3 Expl. ved Frosten 15de Aug. 1895, og 3die Aug. 1896; Totall. 57—120==, | 1 Expl. i Størdalsfjord 16de Jan. 1899; Totall. 105". 6. Foldenfjord (Apelvær). 1 Expl. 13de Aug. 1884; Totall. ÅTAm, 7. Nordfolden i Salten. 1 Expl. 5te April 1900. Totall. 90". Farve og Skjælbeklædning. Farvetegningen undergaar væsentlige Forandringer under Individernes Væxt, og er charac- teristisk for hvert Alderstrin. Den spæde Unge er ensartet graabrun langs Ryggen, og gulhvid langs Undersiden. Efterhaanden udvikles langs Rygsiden uregelmæssige brun- sorte Tverpletter, der staa skarpt mod den noget lysere Bund- farve. Senere udbreder Ryggens graabrune Pigment sig ogsaa langs Analen, medens samtidigt de mørkere Tverpletter tabe sig, idet Bundfarven, hvori de ligge, i Regelen bliver mørkere. Tilsidst er Legemet atter næsten ensfarvet overalt, mørkt graa- eller gulbrunt, kun med utydelige mørkere Skygninger ned ad Siderne. Saaledes foreligge i en hel Række de forskjellige Alders- Stadier, hver med sin eiendommelige Farvetegning; samtidig be- gynder Skjælbeklædningen at udvikle sig hos Ungerne i de første plettede Stadier, og fuldendes kort før den endelige Udfarvning. Forplantning. Hvorvidt de største hidtil fundne Expl. (fra Arendals-Renden 28de Juli 1897), hvis Totall. var fra 149 til Vid.-Selsk. Forh. 1903. No. 9. 2 18 R. COLLETT. [No. 9. 1849, ere fuldt udvoxede, er maaske tvivlsomt. Af de 4 Expl., som havde denne Størrelse, vare de 9 Hanner, 2 Hunner; hos de første vare Testes for Tiden ikke særligt udviklede, og Hun- nerne havde umodne Æg 1 Ovarierne. Et noget mindre Expl., hvis Totall. var 1447”, og som op- toges udenfor Aasgaardstrand i Christianiafjorden i August 1897, var en Han, hvis Testes vare betydeligt større og mere udviklede, end hos de ovennævntie. Dette Individ havde endnu ikke anlagt de ældste Individers Farve, medens andre Individer foreligge, som allerede ere ud- farvede med en Totall. af 1247, Det er derfor sandsynligt, at Gydetiden for alle disse Indi- vider vilde have indtruffet i Vintermaanederne, og at Legemet muligens vilde til denne Tid have naaet en noget beg Størrelse. Fam. Gadidae. Gadus morrhua, Lin. 1766. Torskens Biologi hos os. Under de practisk-videnskabelige Undersøgelser af Norges Kyster og de tilstødende Havstrækninger, som 1 Løbet af de seneste Aar med stor Fremgang have været drevne af Dr. Hjort, i Forening med flere yngre Videnskabsmænd (Dr. Dahl, Dr. Nordgaard, o. å.), ere en Række Erfaringer blevne vundne, som have kastet et næsten helt nyt Lys over Torskens ydre Livsvilkaar, og samtidigt over de Naturforholde, hvoraf de større og mindre Fiskerier, som tilsammen udgjøre en af Landets Hovednæringsveie, ere væsentlig afhængige.* ! En Fremstilling af disse Undersøgelser og deres Resultater er meddelt i flere Afhandlinger og Skrifter, hvoraf de udførligste ere følgende: Johan Hjort og Knut Dahl, Fiskeforsøg i Norske Fjorde, Chria. 1899. Knut Dahl, Beretning om Fiskeriundersøgelser i og om Trondhjems- fjorden 1898. (Det Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. 1898, No. 10). Thjem. 1899. ka 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 19 Det fremgaar idethele aff de Tagttagelser angaaende Torskens Livshistorie, som hidtil foreligge, at dens Udvikling og Liv i en væsentlig Grad er afhængig af Havets Strømforholde, med disses vexlende Saltgehalt, Temperatur og Næringsmængde, og de ydre Livsvilkaar ville derfor komme til at frembyde et helt forskjel- ligt Billede under de forskjellige Perioder i Torskens Lav. Som saadanne Perioder kunne først betragtes de 4 naturlige Udviklingsstadier, som Individerne gjennemgaa, nemlig som (1) Æg, som (2) Yngel, som (3) Ung-Torsk, og som (4) den voxne Torsk. - Hertil komme som særegne Perioder (5) de store Næ- ringsvandringer, samt (6) Ynglevandringen. Som en egen Afdeling kan endelig betragtes (7) den statio- nære Stamme, Fjordtorsken. | el. Ægget. Gjennem G. 0. Sars” Undersøgelser i Sexti- Aarene er det, som bekjendt, constateret, at Torskens Rogn, hvis Diameter er 1,3", gjennemgaar sin Udvikling i flydende . Tilstand nær Overfladen. Rognen gydes i Regelen fra Januar til omkr. Midten af April. Som Resultat af de under ,Michael Sars'* i 1899—1901 foretagne Undersøgelser har Dr. Hjort kunnet paavise, at Gyd- ningen 1 det store taget kun kan finde Sted paa de flade Kyst- banker i den ydre Skjærgaard, hvor Dybden er 60—100 Meter, samt i de større Fjorde, medens ingen Gydning foregaar udenfor den bratte Eg, der falder af mod det store Nordhavsdyb, eller paa det grundere Vand. 2. Yngelen udklækkes 18 Dage efter Æggets Befrugtning; 14 Dage gammel har den en "Totall. af 7—8=m; 1 Maaned 0. Nordgaard, Contribution to the Study of Hydrography and Bio- logy on the Coast of Norway, p. 12 (Bergens Museum. Rep. Norw. Mar. Invest. 1895—97). Bergen 1899. Johan Hjort, Fiskeri og Hvalfangst i det nordlige Norge (Aarb. vedkommende Norges Fiskerier 1902, udg. af Norges Fiskeristyrelse, 1. Hefte). Bergen 1902. For Danmarks Vedkommende er den samme Sag ved flere Leilig- heder omhandlet af Dr. Joh. Petersen, Chefen for den Danske Biolo- giske Station, som (i 1902) har meddelt Hoved-Resultaterne af sine lagttagelser 1: C. G. Joh. Petersen, Torskens Biologi i de danske Farvande (Beretn. fra den Danske Biol. Stat. XI, 1900 og 1901, p. 3). Kbhvn. 1902. 20 R. COLLETT. [No. 9. gammel er den 127», 2 Maaneder gammel i Regelen 15—20==, Om Sommeren er Yngelen omkring 50" lang; i Høstmaane- derne, naar den er 5—6 Maaneder gammel, er den bleven til smaa Unger med en Længde af 3—4 Tommer, eller fra 60— 100” eller lidt derover. | Allerede i Midten af Sexti-Aarene havde Prof. G. 0. Sars iagttaget, at de drivende Æg og Yngel undertiden af Havstrøm- mene kunde føres langt bort fra Gydepladsene. | Ved en Række indgaaende Undersøgelser er Dr. Hjort kom- men til det Resultat, at hos alle de Fiskearter, der have pelagiske (flydende) Æg, driver i Sommermaanederne den største Del af Æggene og Yngelen bort fra Gydepladsene og ud over Havet med de Strømme, som paa denne Aarstid fører Kystvandet ud fra Land,* og Torske-Yngelen ernærer sig her til ud paa Høsten af det rige Plancton, som paa denne Tid udvikler sig 1 Kyst- vandet. Efter Aarenes vexlende Strømforholde kan Torskeyngelen (og Plancton'et) saaledes i enkelte Aar drive langt tilhavs; 1 1900 fandt Dr. Hjort de smaa Torskeunger i 30 Miles Afstand uden- for Finmarks-Kysten. : Det samme Forhold finder i det hele ogsaa Sted 1 Fjordene, og Dr. Hjort har paavist for Christianiafjordens, Dr. Dahl for Trondhjemstjordens Vedkommende, at Fjordene i Sommermaane- derne ere i det store taget blottede for Aarsyngelen, skjønt der f. Ex. i den sidstnævnte Fjord paa flere Steder i de indre Dele findes rige Gydepladse. Derimod vil man f. Ex. 1 Skagerrak, Nordsøen, og langs den ydre Skjærgaard 1 Landets mellemste Dele finde Torskeyngelen spredt saagodtsom overalt i de øvre Vandlag om Sommeren. 1 I Danmark er Dr. Petersen allerede 1 1892 bleven opmærksom paa dette Factum, og udtaler saaledes i Beretn. om den Danske Biolog. Station IT, p. 5, (Kbbvn. 1898), at det har forundret ham under disse Under- søgelser, ,at Ungerne af de pelagiske Æg, hvilke sidste undertiden fandtes 1 saa enorme Mængder i Fænø-Sund, ikke udklækkedes der, eller i ethvert Fald kun vare til at paavise der rent undtagelsesvis. Dette Forhold gjaldt nemlig ikke alene Torsken, men alle Fiskearter, der have pelagiske (svævende) Æg, i Modsætning til dem, der afsætte deres Æg paa Bunden.* 1903.]. MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 21 Helt uden Yngel ere dog ikke Fjordene om Sommeren. Én Del, men sandsynligvis blot en ringe Del af de drivende Æg, til- hørende forskjellige Gadus-Arter, Gaidropsarus, og andre Gadider, udklækkes utvivlsomt i selve Fjorden, og Yngelen vil her kunne undergaa sin videre Udvikling. Saaledes findes jevnlig om Sommeren smaa Torskeunger af en Fingers Længde blandt den Smaafisk, som optages 1 de finmaskede Garn mellem Øerne udenfor Christiania, og den Føde, som indeholdes i disses Ventrikel, er hentet umiddelbart fra Fjordens Tangregion. | Om Høsten det første Aar, naar Plancton*et efterhaanden dør bort, søge de smaa pelagiske Unger, hvis Svømme-Evne nu er mere udviklet, ned mod Bunden efter Næring, og de drives nu, væsentlig af Havstrømmene, men ogsaa delvis ved egen Hjælp, atter mod Land. Herunder kunne de ofte træffes stimevis over Grunderne (,Skaller*) paa Bankerne, hvor de ivrig efter- stræbes af Rovfiske og andre Havdyr, og hvor de tildels kunne give Anledning til et rigt Fiske af Sei (G. virens), som fraadser i denne Aate. Ofte tage Individerne under dette pelagiske Stadium sit Til- hold under drivende Tang eller andre Gjenstande, selv under de store Manæter (Cyamea), hvad der allerede i Sexti-Aarene havde vakt Prof. Sars Opmærksomhed. 3.- Ung-Torsk. Den største Del af den om Høsten ind- sigende Yngel standser allerede ved de ydre Banker, og under- gaar her sin videre Udvikling nær Bunden mellem disse Ban- kers mere eller mindre rige Dyreliv, indtil de i 2—8 Aars Al- deren begynder at flakke videre om efter Næring. Det Dyb, hvorpaa disse Ungtorske pleie at opholde sig, er i Regelen fra 200—400 Meter. En Del af Yngelen søger sammen med de andre Ungtorske længere ind paa Grunderne, og trænger ind i Fjordene, hvor de tage Tilhold blandt Bladtangen (,, Taretorsk*). Ungtorskens blivende Opholdssted er, som ovenfor nævnt, afhængig af, hvor de af Havstrømmene føres hen, og de kunne saaledes komme til at lande paa Steder, der ligge fjernt fra 29 R. COLLETT. [No. 9. Gydepladsene. Dette er saaledes Tilfældet over store Dele af Finmarkens Østkyst, hvor ingen Gydning af Betydning finder Sted, men hvor Masser af Torskeunger om Sommeren have sit Tilhold. Og da de tillige blive spredte over forskjellige Dybder, lige fra Stranden og ud over et Dyb af flere hundrede Meter, kunne de saaledes henleve sit Liv under høist ulige Livsvilkaar. Ud- viklingen kan derfor blive høist forskjellig, alt efter den vexlende Tilgang af Føde, og Individer af samme Aldersclasse kunne derfor være af ganske ulige Størrelse. I Løbet af Vinteren synes deres Væxt idethele at foregaa langsommere, og om Vaaren, naar Ungen er Å Aar gammel, har den gjerne en Totall. af 100—200""” (4—8 Tommer). De 2-Aars gamle Torske have gjennemsnitlig naaet en Totall. af omkring 500" (eller 18 Tommer). Det er denne Alders- classe, der danner Hovedmassen under de store Næringsvandringer i Finmarken (Loddetorsken). 4. Den voxne Torsk. Have Næringsforholdene været nogen- lunde gunstige, have de 3 Aar gamle Individer i Regelen naaet en Længde af omkr. 700» (eller 26 Tommer), og kaldes i Landets nordlige Dele Skrei. Den er nu forplantningsdygtig. Efter Gydetiden siger Skreien atter ud mod Dybet, hvor en Del synes at tage sit Ophold over de ydre Banker, hvor disse falde af mod de store Dyb. Men de synes tillige, ligesom Ung- torsken, at føre et omflakkende Liv, og de vise sig undertiden at forekomme i Masser paa Steder, hvor de ikke vides at yngle, og hvorhen de tildels følge Havstrømmene, der føre Åate (saasom ved Spitsbergen og Beeren Eiland). 5. Næringsvandringerne. De egentlige Næringsvandringer ere overordentlig vexlende fra Aar til Aar, og ere afhængige af en Flerhed af Naturforholde 1 Havet. Den betydeligste af disse Vandringer foretages af den Stamme, der om Vaaren (i April og Mai) søger ind mod Finmarkens Kyster for. at fraadse i de Stimer af Lodde (Mallotus villosus), som paa denne Tid stiger fra Ishavets Dyb op under Land for at syde. dan: 1905.] mEeDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 23 Som ovenfor nævnt bestaar Hovedmassen af denne ,Lodde- torsk* af yngre, omkring 2 Aar gamle Individer, for en mindre Del af større gydefærdig eller udgydt Skrei. Det Dyb, paa hvilket Loddetorsken pleier at fanges, er fra 400 Meter og op til 40 Meter. Fiskeriets Udbytte er dog ganske vexlende i de forskjellige Aar, men kan i gunstige Aar (saasom 1 1880) i Finmarken naa op til over 25 Millioner Fisk. Naar Lodden efter endt Gydetid atter drager tilhavs, følge i Regelen Torskestimene efter, men Vandringerne gaa undertiden mod Nord, undertiden østøver. En Del af Masserne blive dog staaende Sommeren over nærmere under Land, og kunne her især træffes paa de større Dybvandsgrunde (Skaller) udenfor Kysten. De synes dog idethele nu at føre en omflakkende Til- værelse, og deres hovedsagelige Tilholdssted senere er endnu neppe kjendt. I det storé taget vil sandsynligvis deres Bevæ- gelser være afhængige af bestemte Strøm- og Temperaturfor- holde i Havet. Ligesom Yngelen under sit pelagiske Liv idethele er af- hængig af Kystvandet, og forsvinder, hvor dette møder de kolde Ishavs-Strømme, er Torsken under sit senere Liv sandsynligvis knyttet til de opvarmede Atlanterhavs-Strømme, og da disse ere Vexlinger underkastede i de forskjellige Aar, kunne Torske- stimerne ligeledes være helt vexlende i sin Optræden. 6. Ynglevamdringerne. Den paafølgende Vinter, naar Tor- sken er 3 Aar gammel, synes Hovedmassen atter at vende tilbage til Bankerne, hvor den tidligere havde Tilhold. Herunder naa Forplantningsorganerne sin Modenhed, og i Aarets første Maa- neder siger saa den forplantningsdygtige Skrei ind mod Gyde- pladsene for at gyde. Gydningen foregaar overalt langs Kysten, men hovedsage- ligt paa bestemte Strøg eller Havstrækninger, hvoralf flere have været kjendte som Gydepladse fra de ældste Tider. I Landets nordlige Dele ere de bedste Gydepladse Malangsbanken sønden- for Hammerfest, samt Lofotbankerne og Vestfjorden, hvor Lan- dets største Torskefiskeri, Lofot-Fisket, som bekjendt, drives. 24 R. COLLETT. [No. 9. Desuden findes rige Gydepladse paa Bankerne udenfor Roms- dals Amt. Østenfor Hammerfest har ikke kunnet paavises nogen større Gydeplads hos os. Efter Gydetidens Slutning søger Skreien atter ud over Havet; enkelte standse paa Kystbankerne, andre begive sig længere ud paa Dybet, og kunne nu træffes 1 betydelig Afstand fra Land. Hvorvidt det er Hovedmasserne af den udgydte Skrei, der paa denne Maade tager sit Tilhold ude paa det store Nordhavs- dyb, eller om de fleste af disse standse ved de bratte Egge, er endnu ikke fuldt oplyst. | 7. Fjordtorsken. Som ovenfor nævnt, føres de i Fjorden gydte Æg af Strømmene tilhavs, og Yngelen undergaar sin første Udvikling 1 Fjord-Mundingerne, eller tildels langt udenfor disse. Om Høsten drives Aarets Yngel, i Selskab med ældre Aars- classer, ved indgaaende Strømme (der ogsaa føre andre pela- giske Dyr, f. Ex. Cyanea capillata med sig), atter ind 1 den indre Skjærgaard eller i Fjordene, hvor de oftest tage sit Til- hold paa tangbevoxede Steder (blandt Laminarierne), tildels paa forholdsvis ringe Dyb. | Vistnok kunne i Fjordene alle Aldersclasser træffes Aaret rundt, som en mere eller mindre stationær Stamme; men Hoved- massen synes ogsaa her at udvandre om Vaaren og vende til- bage om Høsten. I Regelen ere disse stationære (og her sy- dende) Fjordtorsk i den indre Skjærgaard kjendelig ved sin rødbrune Farve, medens Havtorskens Farve er graa.! Fiskerierne. Landets samtlige Torskefiskerier beskjæftiger Aar om andet 90—100,000 Mand. 1 At den rødbrune Farve dog ikke er nogen arvelig Character, og saa- ledes tilhører en bestemt Race, men er afhængig af Individernes læn- gere eller kortere Qphold i Tangregionen, er ved directe Forsøg paa- vist af Dr. Joh. Petersen, som i Løbet af nogle faa Timer fik Indi- viderne til at skifte Farve efter Arten af Opholdsstedet. (Beretn. fra den Danske Biologiske Station. XI, 1900 og 1901, p.15, Kbhvn. 1902.) 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 25 Hølge de officielle Opgaver give alene de store Fiskerier af Vintertorsken (paa Gydepladsene udenfor Tromsø Amt, Nord- land og Romsdalen), samt af Vaartorsken (eller Loddetorsken i Finmarken) et gjennemsnitligt Udbytte af 50—60 Millioner St. Fisk, til en Værdi af 12—13 Millioner Kroner. Udbyttet er dog særdeles vexlende; medens Antallet i 1901 blot var 37 Millioner St., var det i 1894 over 70 Millioner. Det største af disse Fiskerier er, som ovenfor nævnt, Vinter- fisket udenfor Nordland, eller det saakaldte Lofotfiske; i 1895 erholdtes her 461/2 Million Fisk, 1 1898 ikke fuldt 17 Millioner. Romsdalsfisket udbringer gjennemsnitlig omkr. 8 Millioner Fisk aarligt. Loddefisket (Vaarfisket) er ligeledes vexlende; Udbyttet er i Gjennemsnit omkring 15 Millioner St. (i 1880 var det, som ovenfor nævnt, 23 Millioner, i 1896 blot 91/2 Million). Agn. Til Agn bruges under de store Torskefiskerier hoved- sagelig Sild, Lodde, Blæksprut (Ommatostrephes todarus), samt Skjæl (Cyprina islandica og Modiola), tildels ogsaa Høvring (Cancer pagurus). Føde. Angaaende Torskens Næringsforholde hos os er der i de senere Aar anstillet forskjellige Undersøgelser, især af Dr. Nordgaard, Chefen for den Biologiske Station 1 Bergen.* Som Hoved-Resultat af disse Undersøgelser, sammenholdte med, hvad senere Undersøgelser kunne oplyse angaaende denne, fremgaar følgende: Yngelen nærer sig hovedsageligt af Plancton, især af Larver af Copepoder, Vermes og Fchinodermer, delvis ogsaa af de mindre Entomostraceer, saasom af Calamnus, Oithona, o. åa. Smaa Unger begynde at forlade den pelagiske Føde, naar de ere 70—80”= lange, og ernære sig senere væsentlig af Ento- mostraceer og andre smaa Grustaceer; snart begynde de ogsaa ! Dr. Nordgaard har, foruden i flere mindre Meddelelser, omhandlet dette Emne (i 1899) i den p. 19 angivne Afhandling. 26 R. GOLLETT. [Nod at tage grovere Næring, saasom Annelider og spæde Fiske- unger. Hos Aarsungerne om Høsten findes oftest i Ventrikelen smaa Grustaceer; hos en Del Exemplarer med en Totall. af 95—105=", fangede 1 Christianiafjorden 19de—23de Sept. (1903), fandt jeg saaledes væsentlig smaa Amphipoder (Microdeutopus anomalus, Gammarus locusta, Apherusa bispinosa, og Mysi- der), samt smaa Annelider; et Expl. havde i Ventr. et fuldvoxent Expl. af Nyctiphanes norvegica, et andet en Mængde unge Ca- prellider (Proto pedata).! Hos en Del aarsgamle Unger, fangede mellem Øerne udenfor Christiana 22de April (1903), fandt jeg følgende Næring. Hos de mindste af disse Unger, (Totall. 80—120"”), var Føden endnu tildels pelagisk (Temora, blandet med Idya); hos de øvrige fandtes væsentlig Bundformer, nemlig Tang-Copepoder (Harpacticus, Thalestris), eller smaa Fiske-Unger (Gobier). De større Unger (Totall. 120—150””) indeholdt Masser af Gam- marus locusta, enkelte Hippolyter, Eunicer, eller Gobius-Unger. De ældre Individers Føde bestaar udenfor de Tider, da de befinde sig paa de store Nærings- eller Ynglevandringer, hoved- sageligt af saadanne Dyreformer, der have sit Tilhold paa eller nærved Bunden. Som Torskens Hovednæring kan ansees forskjellige Grusta- ceer af Decapodernes Orden (Pandalus, Hippolyte og Orangon- Arter, Galatheer, Hyas, unge Cancer paguwrus, Carcinus 0. a.). Desuden tages i stor Udstrækning Echinodermer, især Oph:- urer, og ofte kunne Ventriklerne være fyldte udelukkende med f. Ex. Ophiopholis aculeata. Ofte tages ligeledes Holothurier og Sipunculider, en og anden Gang en Asteride eller Echinide (Oribrella, Solaster, Echinus). Mange undersøgte Individer have saaledes indeholdt en Blan- ding af Echinodermer (oftest Ophiopholer), og Grustaceer (ofte alene Galatheer). i Ved den nøiere Bestemmelse af den i Ventriklerne indeholdte Næring har jeg havt en beredvillig Hjælp af min Ven og Collega Professor G. 0. Sars. 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 27 Endvidere tages Muslinger og Snegle, samt Annelider, de sidste i stor Udstrækning, Af Buccmer kunne ofte store Exem- plarer findes hele i deres Ventrikel, ligsom af Pecten-Arter og andre Mollusker. Ikke sjelden tages ligeledes Actinier og Ascidier, samt andre fastsiddende Invertebrater. Af Fiske efterstræbes ligeledes især Arter, der have sit Til- hold nær eller ved Bunden, saasom Cottus-Arter, samt disses Rogn og Yngel, forskjellige Blenniider (Pholis, Uhirolophis, og Anarrhichas-Unger), Smaaflyndrer (især Hippoglossoides plates- soides), fremdeles Liparis-Arter, og flere andre. - Fiskearterne ere iøvrigt noget forskjellige efter Localiteten. I Finmarkens Fjorde og ved de store nordlige Fiskevær inde- holde Ventriklerne ofte Icelus, Artediellus og Anarrhichas-Arter, de sidste af Størrelse, som kan nærme sig en halv Meter. Langs Vestkysten findes ikke sjelden store Klumper af Rogn- klasen af Cyclopterus lumpus i Torskemaver. I de mellemste og øvre Vandlag efterstræbes især mindre - Cephalopoder, foruden forskjellige Fiske. Her tages Unger og mindre Exemplarer af Uer (Sebastes marinus), samt forskjellige Gadider, deriblandt Hyse (G. aeglefinus), og en og anden mindre Torsk. Ligeledes. følge de jevnlig Stimerne af Sil (Ammo- dytes), og kunne ofte fylde sin Ventrikel alene af denne Art. Blandt Blækspruterne, der synes at være en søgt Føde, tages forskjellige Arter; blandt disse er i Landets nordligste Dele paa- vist den arctiske Gonatus amoenus. Af anden fritsvømmende Føde kan nævnes grovere Plancton, saasom af GCrustaceer Boreophausia inermis, og tildels mindre Crustaceer, ligesom der haves Exempel paa, at Torsken har fulgt Stimerne af Limacina helicina, og herunder givet Anled- ning til indbringende Fangst. Som en Mærkelighed omtaler Dr. Nordgaard, at han flere Gange i Torskens Ventrikel har fundet en lysende Ostracode (Cypridina norvegica). | + Contribution, ete. p. 17. 28 R. COLLETT. [No. 9. Under Nærings-Vandringerne, naar de store Indsig mod Land af Sild eller Lodde foregaa, fraadse Torskene 1 disses Stimer, og hente paa denne Tid næsten udelukkende sin Føde herfra. Hos et Expl. af Middelstørrelse, fanget ved Rødø i Helge- land 1 Midten at April (1903), fandtes saaledes 41 St. Smaasild. Under et Vaarsildfiske ved Bremanger 1 Marts 1893 under- søgte Dr. Nordgaard omtr. 200 Torske-Ventrikler, og fandt det halve Antal fyldt med Vaarsild, det halve af Sildens Rogn; med den sidste fulgte Alger, Skjæl, Sand, og andre Gjenstande fra Bunden. Blandt Sildene fandtes Exemplarer med en Totall. af indtil 280==, | Hos andre Individer fandtes ved samme Leilighed forskjel- lige Bunddyr, saasom Ophiurer, Bucciner, Sipho, Chiton, og flere andre Arter Mollusker. Under de egentlige Yngle-Vandringer (saasom under Vinter- fisket i Lofoten og paa Storeggen) er Ventrikelen ofte tom; men ogsaa under denne Periode tages leilighedsvis saavel svøm- mende Føde (saasom Thysanopoder og Amphipoder), som Bund- dyr af forskjelligt Slags. Enkelte af de Individer, som Dr. Nord- gaard undersøgte under Lofotfisket 1 Marts 1897 (ved Reime), havde Ventrikelen fuldproppet af Tentakler af Holothurier (især tilhørende en Art Phyllophorus). Ligeledes fandtes enkelte Echi- nider, Asterider, og andre Bunddyr. Af mere uregelmæssigt forekommende Fødemidler kunne nævnes en hel Række. Blandt de mange forskjellige Fiskearter, som udgjøre Føde for Torsken, ere saaledes leilighedsvis ogsaa fundne Arter, der høre til de sjeldnere Besøgere af vore Farvande. Blandt disse kunne nævnes Argyropelecus olfersii og Myctophum glaciale, hvoraf flere af de ved de norske Kyster hentede Exemplarer have været udtagne af Torskemaver. Ligeledes har det eneste Expl. at Macrurus coelorhynchus, der er paavist i vore Far- vande, været fundet i Ventrikelen af en Torsk (fanget ved Herlø- vær 1 Febr. 1849). 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 29 Hos et Ind., fanget i Troldfjord i Lofoten 10de Febr. 1899, var Ventrikelen fyldt med den lille mærkelige Gobiide Urystallo- gobius linearis, der tidligere ikke var paavist nordenfor Trond- hjemsfjorden.! Fremdeles kan paavises flere Tilfælde, hvori svømmende Fugle og Pattedyr have været slugte. Saaledes bortsnappes undertiden Unger af dykkende Søfugle, især af Edderfugle; et In- divid, fanget ved Trænen 1 Januar 1897, havde endog søgt at sluge en voxen Alca torda. Hos et stort Ind., fanget 1 Ytre Eidsfjord, Vesteraalen (i Beg. af Marts 1903), fandtes et Pattedyr, der opgaves at have været Ungen af en Oter (Lutra). Af Pattedyr er det især Lemænen (Lemmus lemmus), som kan indgaa under Torskens Fødemidler. Under disse Dyrs Yngle- og Vandreaar svømme de ofte i Mængde over mellem Øer og Strande, og opsnappes derunder ikke sjelden af Rovfiske (lige- som i Indsøerne af Gjedde og Ørret). Hos en Torsk, fanget ved Alstahoug i Nordland Høsten 1896, fandtes saaledes Maven at indeholde Rester af 16 Stykker Lemæn. Endelig kan blandt mere og mindre abnormt Mave-Indhold nævnes Stene, som ofte findes, tildels i stort Antal, i Torskens Ventrikel. I Christiansunds Museum opbevares en Række mær- kelige Prøver heraf. Hos et Ind., hvis Legemsvægt var 10 Kilogr., og var fanget under Loddefisket ved Kiberg i Varanger- fjorden, fandtes Stene til en samlet Vægt af 700 Gram. I et andet Ind., optaget under Lofotfisket 1898, laa 54 Stene (alle omkring valnødstore eller større), hvis samlede Vægt var 900 Gram. Hos et Individ, fanget ved Kabelvaag i April 1897, fandtes 13 Stene til en samlet Vægt af 205 Gram. Den vældigste Sten fra en Skreimave opbevares ligeledes i Christiansunds Museum. Den er aflang som en Haand, 106"= lang, 101 bred, og veier 1770 Gram. Det er sandsynligt, at paa disse Stene har oprindeligt et eller andet Næringsstof været fæstet, en Actinie, eller lignende. * Forh. Vid.-Selsk. Chria. 1902, p. 69. 50 R. COLLETT. [No. 9. Torskens Graadighed bevirker iøvrigt, at den søger at sluge næsten hvikensomhelst Gjenstand af passende Størrelse, som den opdager, og som tilfældigvis synker ned mod Bunden. Saa- ledes ere ofte Gjenstande fundne i Torskens Mavesæk, der op- rindelig ere tabte af Fiskerne udover Baadkanten.* Varietet. Vaaren 1895 og 1896 toges ved Vardø flere Exemplarer af en Varietet, der var lysgul af Farve, og havde røde Øine; Finnerne vare ligeledes røde med sorte Spidser. Exem- plarerne vare særdeles store, indtil 1 Meter lange. (Meddeit af Bestyrer Dahl.) Å Hermaphrodit. "Tromsø Museum har i de senere Aar mod- taget 2 Hermaphroditer, 1 Expl. fra Tysfjord Mai 1882, et fra Lyngenfjord 1896. Å Ectoparasiter. Ved Bodø toges 15de April 1899 2 Expl., der begge havde paa Gjælierne en halvvoxen Mytilus fastsid- dende (den ene tillige en Lernaea branchialis). Begge Expl. toges paa samme Line. Muslingerne havde en Længde af 34 og 477, (Chria. Mus.) 1 Brakvand. I enkelte Flodmundinger, eller i Kystsøer, der ved Høivande staa i Forbindelse med Havet, stiger Torsken op til det næsten helt ferske Vand. Saaledes fiskes den ovenfor Fredriksstad i Elven lige indtil halvveis op mod Sarpfossen, eller omtr. 10 Kilom fra Mundingen. 1 Saaledes mindre Redskaber, eller endog Knive; i Christiansunds Mu- seum sees en Tollekniv med langt Blad, 205mm lang, udtaget af en Torskemave under Loddefisket i Varangerfjorden. Dr. Nordgaard har endog fundet Appelsinskal i dens Mave, og Chria.-Museet fik i 1880 tilsendt et Par store Metalbriller (sammenbøiede og uden Glas), der var udtaget af en Torsk ved Gjæsvær nær Nordcap samme Aar. 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 31 Størrelse. Som extraordinært store Individer ere følgende omtalte 1 de senere Aar: Total- Rognens ee Omkreds er var Eidsfjord 25de Febr. 1898 . — — Re Ke: Tromsøkysten 27de April LEN Tree re -— PIE IN == Storeggen Dec. 1900. . . . 1270==| = IKE Pototen Febr. 1894 139022 — — pg Melbo, Lofoten, (i5de Mai SA SE — —- S0Ke 12 Fenssver. Lofoten April oe 162072 — Joker Fre Kjelvig, Hen Juni 1887 — — 36 Kg.| — Melø, Fs 13de April og — — 36 Kg. | 10 Kg. Brettesnæs, Lofoten 98de Mess 14507=| 10507" 36,5 Kg. 6,7 Kg. Tanafjord 7de Juni 1887. . | 1530==| 93077875 Kg| — Grashopen 13de Mai 18983 . — — 1 40Kg| — Sørøenm Aug. 1589 15207=| 960""40,1 Kg. — I Affaldsdynge. I en Affaldsdynge, undersøgt i 1899 ai Conserv. Helliesen paa Kværnevig i Haaland (Jæderen), fandtes Levninger af 3 Pattedyr, 3 Fugle (hvoriblandt Alea impennis), samt af Torsk. Af den sidstnævnte Art fandtes Dele af et Cranium. | Dyngen, hvis Høide over Havet er 18 Meter, ligger under et Muldlag, 250" tykt. Den hviler paa et tyndt Lag af brun Jord, der er adskilt fra Aurlaget i Bunden, og har en Tykkelse af omtr. 300=m, * Alle disse Ben ere bestemte af Dr. H. Winge, Kjøbenhavn. (Stav. Mu- seums Åarshefte 1900, p. 57, Stavanger 1900; Vidensk. Medd. Naturh. Foren. Kbhvn. 1908, p. 98. Kbhvn. 1903). (0) 189] R. COLLETT. [No. 9. Gadus virens, Lin. 1766. Forplantning. Om Seiens Gydepladse og Forplantning foreligge endnu kun faa sikre Data fra vore Kyster. Gydetiden er noget varierende, men synes regulært at ind- træffe i Aarets første Maaneder, undertiden allerede i Januar. Gydepladsene opgives af Fiskerne at være Havet omkring de ydre Skjærgaarde, og de aabnere større Fjorde i Landets nord- lige Dele. Allerede i December begynde hist og her Stimer af for- plantningsdygtige Individer at søge fra Dybet ind under Land ved de nordlige Fiskevær, og kunne herunder give Anledning til rige Fiskerier. Disse Individer gyde saaledes endog tidligere, end de større 'Torskestimer, der først noget senere følge efter. Som den normale Gydetid kan muligens ansees Maanederne - Februar og Marts, idet der endnu i Februar træffes jevnlig Indi- vider med fast Rogn og Melke. Saaledes fangede Proi. Sars Yngel-Individer med en Totall. af 20—30”” ved Skraaven (Lo- foten) 4de Juni 1866; Yngel af samme Størrelse er ligeledes fanget af Dr. Wollebæk! ved Tananger (søndenfor Stavanger) dte—7de Juni 1899. Alle disse kunne muligens antages at have været 2—3 Maaneder gamle. Andre Stimer gyde først i April, eller endnu senere. I Aqua- riet i Biologisk Station i Bergen legede saaledes, ifølge Dr. Grieg, i 1895 en Del 3-aarige Individer 1 April; og jeg har flere Gange paa forskjellige Steder ved Kysten fundet Yngel, for hvilken Gydetiden neppe kan have indtruffet tidligere, end i Apni eller Mai. | Saaledes tog jeg ved Beian (Udløbet af Trondhjemstjorden) den 4de Juli 1875 Yngel, hvis Totall. endnu blot var 21==; noget større var en Del Yngel, som jeg optog i Porsangerfjorden 4de Juli 1876, og hvis Totall. var 38—42=m, -— Endelig eier Chria.-Museet talrige Yngel-Individer med en Totall. at 15—20"”, der af Prof. Sars optoges 1 Overfladenettet i Rep. Norw. Fishery and Mar. Investig. Vol. I, p. 112. Chria. 1900. 1908.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901, 33 blandt ,Sei-Aat* (eller Seiens Plancton-Føde) i Varangerfjorden Sde Aug. 1879. Her har Gydetiden maaske først indtruffet i Juni. Aars- Yngelen. I Sommermaanederne nærmer Aars- Yngelen sig 1 tætte Stimer Land i den ydre Skjærgaard, men, som oven- for nævnt, kunne Stimerne ofte være ulige udviklede. Den 26de Juni 1896 iagttog jeg ved Loppen i Finmarken Sei-Yngelen under Land i umaadelige Masser. Stimerne havde herunder sit Tilhold over Laminaria-Skovene ved de klippe- fulde Dele af Stranden, og stode tæt pakkede, saalangt Øiet kunde naa dem fra Land. Alle Individer havde her en jevn Totall. af 60—65==. I de ydre Dele af Trondhjemstjorden har Dr. Dahl ligeledes fundet Aars-Unger i Mængde med en Totall. af fra 40—90== omkr. Begyndelsen af Juli (1898). Det er sandsynligt, at alle disse Unger have været omkring 4 Maaneder gamle, og at Rognen har været gydt i Februar eller Marts. Ungernes Næring. Seien fører idethele en pelagisk Leve- maade, idet den regulært har sit Tilhold i de mellemste og øvre Vandlag i den ydre Skjærgaard og de større Fjorde. I Overens- stemmelse hermed udgjør dens Næring hovedsageligt Overflade- dyr. Disse hentes for en stor pel fra Plancton eller de stimevis optrædende pelagiske Crustaceer, eller bestaa af Fiske eller andre svømmende Sødyr. I Modsætning til G. aeglefinus og G. morrhua tager idet- hele Seien neppe nogensinde sin Føde fra selve Bunden. Hos Yngel med en Totall. af 38—42== (Porsangerfjord 4de Juli 1876), der antagelig var omkr. 3 Maaneder gammel, fandt jeg Ventriklerne fyldte af Calanus finmarchicus (omtr. 3" lange), samt Unger af Boreophausia inermis. Hos den noget større Yngel, hvis Totall. var 60—65" (Loppen 26de Juni 1896), vare ligeledes Ventriklerne fuldproppede af Calamus finmar- chicus. I en Afhandling ,Om Seiens Væxt og Aate* (Bergens Mu- seums Aarbog 1901, No. 3) har Dr. Nordgaard ved grundige Vid.-Selsk. Forh. 1903. No. 9. 3 54 R. COLLETT. [No. 9. Undersøgelser kunnet paavise, at ogsaa de større Aars-Unger (Totall. 100—200"") saagodtsom udelukkende hente sin Føde fra det drivende Plancton, især af de større Copepode-Arter. Af saadanne Plancton-Former kunne Ventriklerne indeholde enorme Masser. Hos et Ind., fanget ved Turø (Bergensfjord) Sde Oct. 1900, (hvis Totall. var omtr. 150"), fandt Dr. Nord- gaard 6250 (Copepoder, tilhørende Arterne Calanus finmar- chicus, CUentropages typicus, og Anomalocera pattersomå. Blandt andre Plancton-Former, der indgaa 1 Ungernes Næring, kunne nævnes Chaetopoder; af disse har Dr. Nordgaard fundet Sagitta bipunctata i stort Antal hos Individer, fangede ved Bergen dlte Oct. 1900. Ogsaa drivende Fiske-Æg, samt Larver af Cirripedier tages i stor Udstrækning af Seiens Unger, naar denne Art Plancton netop er tilstede. Hvor Planctonet mangler eller er sparsomt tilstede, saasom i Vinter- eller Vaar-Maanederne, tage Aars-Ungerne Ophold i Tangregionen (over Laminarierne), hvor de ernære sig af Amph:- poder, Isopoder, Ostracoder, og Yngel af Mollusker, tildels ogsaa af Smaalfiske. Saaledes indeholdt af 3 Unger, med en Totall. af 145—160=", som jeg udtog af et Stim, fanget udenfor Moss 30te Sept. 1891, det mindste Expl. en hel Gobius minutus (hvis Totall.: var 467); de to øvrige havde Ventriklerne fuldproppede af littorale Hydroider (Lafoéa), samt enkelte Unger af Mysis inermis, og Dele af Nereis. De ældre Individer søge sim Næring dels i de grovere Plancton-Former, dels i større Dyr, saasom Gephalopoder og Fiske. De betydelige Fiskerier af denne Art, som finde Sted om Sommeren i Nordlands og Finmarkens Skjærgaarde og store Fjordbassiner, synes saaledes i væsentlig Grad at være afhængige af et Par saadanne Planeton-Formers Optræden, nemlig Schizo- poden Boreophausia inermis, og Copepoden Calamus finmar- chicus*. Begge disse Arter føres i disse Landsdele om Sommeren ! Forh. Vid.-Selsk. Chria. 1879, No. 1, p. 66. (Chria. 1879). ” Fay 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 35 af Strømmene i umaadelige Masser om i de øvre Vandlag, og forfølges her af Seistimerne, saavel af de middelstore Aargange (Smaa-Sei), som af de fuldvoxne Individer (Stor-Sei), idet Fiske- stimerne fortrinsvis søge hen og holde sig paa Steder, hvor Strømmene hvirvle disse Dyr sammen, og drive dem op i Vand- skorpen. | Af andre Crustaceer, som i disse Egne gaa ind under ,Sei- Aaten*, og saaledes jevnlig findes i Seiens Mavesæk, kunne nævnes Huthemisto crassicormis, Euthemisto compressa, samt Parathemisto oblvia. I de Dage, hvori de nævnte GCrustaceer mangle, ernære Sti- merne sig nødtøritig af Fiske eller enkelte andre Sødyr. Saa- ledes har jeg i Porsangerfjorden under de store Fiskerier 1 visse Dage (Juli 1878) fundet Seiens Mave enten tom, eller fyldt med Yngel af Mallotus villosus, Sild, eller med Ammodytes-Unger. Ligeledes tage de leilighedsvis Unger af Torsk, Hyse (G. aegle- finus), eller Unger af sin egen Art. Som Prøver paa Ventrikel-Indholdet hos Individer, der have været fangede paa Dage, hvori Sei-Aaten har manglet, kan saaledes følgende anføres: Hos et Ind. fra Tromsøsund Juni 1896 fandt Capt. Juel væsentlig Fiske, nemlig en middelstor Sild (0. harengus), 8 Expl. af Lodde (Mallotus villosus), hvoriblandt Hunner med moden Rogn, 1 Ammodytes, samt et Par Annelider. / 1 De ovennævnte 2 Crustaceer udgjøre, som bekjendt, ligeledes Hoved- næringen for enkelte af de større Hvalarter, som om Sommeren søge ind under Finmarkens Kyster, og betinge saaledes til en vis Grad ogsaa Fangsten af disse Dyr hos os. Dette er saaledes Tilfældet med Blaahvalen og Seihvalen, hos hvilke Arter udelukkende denne Føde er fundet i den Tid af Sommeren, hvori disse Hvaler besøge vore Kyster. I 1885, da Seihvalen (Balaenoptera bo- realis) i hidtil ukjendte Mængder stødte under Land udenfor Finmarken, vare Ventriklerne hos alle de Individer, som jeg havde Leilighed til at - undersøge paa Fangststederne, fyldte alene med Calanus finmarchicus. (Proc. Zool. Soc. Lond. 1886, p. 261.) Blaahvalen (Balaenoptera musculus) synes fornemmelig at være af- hængig af den anden af de nævnte Crustaceers Optræden, nemlig Bo- reophausia inermis. 36 R. COLLETT. [No. 9. Hos en Del Individer, tagne paa Line i Porsangerfjord 12te Juli 1896, fandt jeg følgende Fiske: Halvvoxne Expl. af Mallotus villosus!; Yngel af Cottus scorpius og Uyclopterus lumpus (omtr, 10” Jange); Unger at Gadus-Arter, og af Hippoglossoid. platessoides; desuden Unger af Lumpenus lampetriformis, og af en Ammodytes. Langs Landets Vestkyst foregaar ligeledes hele Sommeren et mer eller mindre rigeligtSeifiske, hvilket her hovedsagelig er betinget af Smaasildens Tilstedeværelse. I større Exemplarer er fundet indtil 20 saadanne Smaasild (af 5—6 Tommers Længde, eller mere). Om Vinteren, naar de nævnte Plancton-Crustaceer 1 de nordlige Landsdele mangle, tager Seien her væsentlig Fiske og Ge- phalopoder, samt enkelte Crustaceer. De store Indsig af Sei, som finder Sted ved de finmarkske Kyster i de første Vaar- Maaneder (April Mai), ere saaledes i væsentlig Grad betingede (ligesom for Torskens Vedkommende) af Loddens Vandringer fra Ishavet mod Land for at gyde. Naar Sei-Stimerne her komme under Land, befinde de sig i en afmagret Tilstand, men opnaa hurtigt sit Huld efterat have fraadset en Tid i den overflødige Næring af Lodde. Af Blæksprut tager den fornemmelig de mindre Exemplarer af Ommaltostrephes todarus. I de sydligere Districter søger ligeledes Seien under Land i - Vintermaanederne, idet den her forfølger Vaarsilden og dens Yngel. —løvrigt lever Seien paa denne Aarstid her af diverse Crustaceer, saasom af Capreller, samt i stor Udstrækning af Nyctiphanes norvegicus, leilighedsvis ogsaa ai forskjellige Slags Fiske (saasom af Clupea sprattus). Blandt de større Crustaceer har Dr. Nordgaard ved Bergen fundet Ventriklerne indeholde Portunus holsatus. ! I Porsangerfjorden kaldes dette Stadium Vas-Lodde. 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. — 37 Gadus aeglefinus, Lin. 1766. Forplantning. Gydetiden indtræffer hos os 1 de første Vaarmaaneder, i Regelen i Marts— April, men undertiden tid- ligere; saaledes opgives fra Vardø, at løs Rogn ofte træffes alle- rede i Januar. Paa Bankerne udenfor Ghristiansund angives Hysen regu- lært at have løs Rogn omkring 12te Marts. I April og Mai er Individerne oftest udgydte; men leilig- hedsvis findes endnu i Mai et eller andet, hvis Rogn endnu er fast. Den gyder saavel i den ydre Skjærgaard, som ogsaa i de større Fjorde; den erholdes herunder paa 30—40 Favne Vand (90—70 Meter), men staar oftest dybere (indtil omkring 200 Meter). Et middelstort Ind. (Totall. 580"), fanget ved Rødø i Helge- land 8de April (1905), og nedsendt til Cliristania-Museet, havde løs Rogn (der dog endnu syntes i sin Helhed at være tilstede). Hos dette Ind. var Ovariets samlede Vægt 39312 Gram; med Fradag af Membranens Vægt veiede Rognmassen ialt 57812 Gram. Da hvert Gram talte omtrent 2200 Rogn, var det hele Antal saaledes omir. 832,700 St.1 Gydetiden synes at indtræffe nogenlunde samtidigt i Landets nordligste og i de sydligste Egne. I Christianiafjorden har jeg fundet Yngel med en Totall. af 40—50m= den 14de Juni (1875); sandsynligvis har disse været udklækkede omkring Begyndelsen af Marts. I Trondhjemsfjorden har fremdeles Dr. Dahl fundet legende Fiske fra Februar til Udgangen af April. Yngel. Gydningen kan foregaa lige inde i Bunden af de større Fjorde, og Aars-Yngelen findes ofte midt om Sommeren i de 1 Dette Antal stemmer godt overens med Fultons Tællinger af Rognen hos et omtrent ligestort Ind. fra Kysten af Scotland. Hos hans Ind., hvis Totall. var 569mm, var Antallet 806,459 St. (efr. Hoek, Cons. Perm. Intern. Expl. de la Mer, Public. de Circonst. No. 3, p. 36, Kbhvn. 1908). 58 R. COLLETT. [No. 9. øvre Vandlag inde mellem Øerne udenfor Christiania sammen med anden Gadide-Yngel, hvis Rogn ligeledes er drivende, og uden at de paa denne Tid kunne antages at være førte ind i Fjordbunden med mdgaaende Strømme, I Bunden af Laxefjord (Finmarken) har jeg ligeledes fundet Yngel-Individer af G. aeglefinus med en Totall. af 377” om Sommeren (13de Juli 1880). I større Antal optræder Yngelen vistnok i Fjordmundingerne og i den ydre Skjærgaard, og Dr. K. Dahl har i Juli Maaned 1897 taget Yngel med en Totall. af 40—50”" ; Mængde 1 Aale- vad paa grundt Vand ved Jæderen. Yngelen fører, som andre Gadus-Arter, idethele et pelagisk Liv i de øvre Vandlag. Ligesom G. morrhua søger den her- under ofte Tilflugt under drivende Gjenstande, saasom Tang, og træffes saaledes undertiden under Cyamea capillata; allerede 1 Sexti-Aarene indsamlede Prof. Sars Unger under Cyamnea i Vestfjorden med en Totall. mellem 33” og 66”. Som oven- for nævnt, indsamlede jeg 14de Juni 1875 mellem Øerne udenfor Christiana talrige Unger med en Totall. af mellem 382” og 52mm, hvilke ligeledes for en stor Del havde sit Tilhold under Cyanea; hvor disse med Makrelgarnene bleve dragne til- lands, fulgte adskillige Unger med, der ikke itide havde smuttet væk mellem Maskerne. Føde. G. aeglefinus, der har sit Hovedtilholdssted paa blød Ler- eller Mudderbund, søger sin Føde for den overveiende Del blandt Bunddyr. Hos Yngel har jeg fundet Føden bestaaende af pelagiske Plancton-Crustaceer. Hos et Ind. med en Totall. af 66=”, taget under Cyanea i Vestfjorden i Juli 1866, fandtes Evadne mord- manni, samt Idya fuscata (en Kystform, der lever under Tang). Hos Individer med en Totall. af omtr. 40””, tagne under Cya- nea i Christianiafjorden Juni 1875, fandtes Podon leuckardti, samt Temora longicornis, den sidstnævnte talrigt. De ældre Individers Føde er yderst vexlende, og bestaar saa at sige af alt levende i Havet, som kan sluges. Er Sild 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 39 eller Lodde tilstede, bestaar Føden udelukkende af disse; des- uden tages andre mindre Fiske og deres Yngel. Som dens mest normale Føde kan muligens ansees GCrustaceer og Mollusker; foregaar Fisket paa moderate Dybder, kan saaledes ofte Ventrikelen være fyldt udelukkende af alleslags Gasteropoder og Conchiferer, ofte blandede med Sand og Mudder. Mange af Gasteropoderne have dog været de tomme Skaller, der ere slugte for Pagurernes Skyld; men i Regelen ere Molluskerne friske. Tøvrigt er Føden vexlende efter Aarstiden og Opholdsstedet. Dr. Olsson, som i Sexti-Aarene undersøgte denne Arts Føde ved Bohuslen og Norges Sydvest-Kyst*, fandt hos de fleste Exem- plarer Echinodermer, hos en Del Mollusker, og hos et mindre Antal Grustaceer. Blandt Fchinodermerne vare talrigst tilstede Ophiurider, blandt Molluskerne smaa Conchiferer. Desuden fore- fandtes undertiden Annulater; med Føden var ogsaa her sær- deles hyppigt slugt en Del lerblandet Grus. Ogsaa Dr. Nordgaard? har ved sine Undersøgelser ved Sun- derø i Vesteraalen i Febr. 1897 fundet, at Echinodermer udgjorde Hovedføden hos de større Exemplarer (Totall. 650—680"”) af denne Art. Især fandtes Ophiurer og Echinider (Ophiopholis, Strongylocentrotus); i mindre Mængde fandtes Mollusker, og sjeldnere Annelider (Leodice). Hos Individerne fra Bergensfjordene har Dr. Nordgaard lige- ledes (Juli—Dec. 1897) hovedsageligt fundet Fehinodermer 1 Ven- triklerne, men desuden en Del Bund-GCrustaceer (4ega og Mu- nida), samt en Del Mollusker (især Lima hians og -L. lascombi, samt Cardium fasciatum). Hos en Del Ind. af Middelstørrelse, fangede i Trondhjems- fjord 19de Juni (1908), fandt jeg ligeledes hovedsagelig Echino- dermer (Amphiura chiajit og Ophioglypha albida), samt enkelte Psolus phantapus; af Mollusker fandtes Yoldia luecida og Car- dium parvum. i Acta Umniv. Imndens. 1871. III, p. 61. (Lund 1871—72.) ? Bergens Museum. Rep. Norw. Mar. Invest. 1895—97; Contrib. Study Hydrogr. Biol. Coast of Norway, p. 17. (Bergen 1898.) 40 R. COLLETT. [No. 9. Et Par yngre Individer fra Christianiafjorden (dte Oct. 1908) indeholdt udelukkende Mollusker, nemlig et stort Antal Philime aperta, samt enkelte Ph. scabra og Unger at Mytilus. Et characteristisk Bidrag til vor Kundskab om denne Arts Føde ved Landets nordligste Kyster er givet fra Vardø i 1893 af Dr. Sparre Schneider. Ved Conserv-Fabriken i denne By, hvor det væsentligste Raa-Materiale bestaar af denne Art, har Stud. E. Dahl gjennem en Række af Aar gjort en Indsamling af Mol- - lusker, som kuude findes hos de til Fabriken indførte Hyser; (dermod opbevaredes intet af de øvrige forefundne Fødemidler). Det hele Mollusk-Materiale blev oversendt til Tromsø Museum, og i en speciel Afhandling! har Dr. Sparre Schneider givet en Qversigt over de forefundne Arter. Det viste sig, at Samlingen bestod af flere Tusimde Exem- plarer, væsentlig Gasteropoder, for en mindre Del Conchiferer (og Terebratuliner), ialt tilhørende 92 Arter. Af enkelte Arter fandtes flere Hundrede Fxemplarer; af saadanne kunne nævnes Trochus occidentalis, Natica clausa, Trichotropis borealis, Scalaria groenlandica, Admete viridula, Spirotropis carinata, Trophon clathratus, Bela pyramidalis, og Margarita groenlandica. Af den sidstnævnte fandtes især store Masser, og enkelte Ventrikler havde været helt fyldte af denne Art. Desuden fandtes 1 hundredevis Waldheimia cramium, men langt sparsommere de øvrige Terebratuliner. Af sjeldnere Arter indeholdt Samlingen Exemplarer af Poro- mya gramulata, Ampullina smithii, Laeocochlis granosa, Sipho fusiformis, og Scalaria obtusicostata. Af den sidstnævnte Art har Hr. Dahl idethele fundet 50 Expl. hos de af ham ved Vardø undersøgte Hyser. Desuden fandtes spredte Exemplarer af Echinider og Bryo- ZOer. » , Nogle Bemærkninger om Hysens (G. aeglefinus) Næringsforholde*. Tromsø Museums Aarshefter, B. 16, p. 1. (Tromsø 1894.) 1903.] MmEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 41 Flere af de forefundne Gasteropoder havde sandsynligvis ogsaa her indeholdt Pagurer eller Phascolosomer; enkelte Exem- plarer af de subfossile Saxicaver vare ligeledes medifulgte, sand- synligvis fordi de havde afgivet Støtte for andre Bunddyr, saa- som Annelide-Rør, eller Terebratuliner. Størrelse. I overordentlig store Masser optræder Hysen i Finmarksfjordene, og erholdes her Aaret rundt (mindst om Vaaren), og 1 store Individer. Ved Vardø erholdes jevnlig Exem- plarer med en Totall. af omtr. 800”, og en Vægt af indtil 6 Kilo- gram. I Juni 1902 fangedes ved Vardø et Ind., hvis Totall. var 002. Me | Ved Landets sydlige Kyster synes den ikke at opnaa en saa betydelig Størrelse, som nordpaa. Ft Expl. med en Længde af 650", og en Vægt af 5 Kg., ansaaes ved Stavanger at være ualmindeligt. Gadus pollachius, Lin. 1766. Forplantning. Indtræffer, ligesom hos andre Gadus-Arter, i Vaarmaanederne. I Marts og April har Dr. Dahl! i Trond- hjemsfjorden fundet kjønsmodne Individer; ifølge hans Antagelse (1898) synes Aars-Yngelen helt at mangle i denne Fjord, men han har fundet den i September 1 den ydre Skjærgaard (ved Nordland), hvor den paa denne Tid havde en Totall. af £0—70"=, Først som aarsgamle Unger gjenfindes de om Vaaren i Fjordene; disse yngre Stadier holde sig her senere paa grundt Vand hele Sommeren igjennem, og torvføres (især om Høsten) i alle Byer sammen med de yngre Stadier af andre Gadus-Arter. I Chri- stianiafjorden have disse Unger i August og September en Længde af 120—200”" (eller derover). De lagttagelser, angaaende Yngelens Udvikling, som jeg hidtil har kunnet anstille i Christianiafjorden, have idethele stemmet overens med de ovenfor anførte fra Trondhjemsfjorden. ! Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. 1898, No. 10, p. 39. (Thjem. 1899.) 49 R. COLLETT. [No. 9. Blandt den talrige Masse Yngel og Unger af Aarets Kuld, som jeg 1 Aarenes Løb har indsamlet af Gadider i denne Fjord, har ikke forekommet en eneste UC. pollachius. Hvorvidt dette har havt sin Grund 1, at Arten i Virkeligheden helt har manglet her i dette Stadium, kan endnu ikke oplyses. Æggene er yderst fine og talrige. Hos et Exemplar at Middelstørrelse (Totall. 550”), fanget ved Melø i Nordland 2den Mai (1908), fandt jeg Rognmængden at udgjøre omtr. 2,650,000 St. I Stramndsøer. Saavel denne Art, som enkelte andre Gadus- Arter (samt Clupea harengus), trænge ved Landets Vestkyst ikke sjelden ind i mindre Ferskvande, der ved Høivande staa 1 Forbindelse med Søen, og de kunne leve og trives her, endog hvor denne Forbindelse med Søen tilsyneladende er afbrudt, og hvor Vandet ialfald paa Overfladen er fuldkommen ferskt. Et Par saadanne Indsøer i Nordre Bergenhus Amt omtales allerede af Day! i 1884. En af disse er Indrehusvandet i Mid- gulen (Bremanger). Ved en temmelig rivende Elv, hvis Længde er omtr. 500 Meter, er denne Indsø forbundet med Søen; den ernæres af Issvandet fra de omliggende Fjelde, og er under al- mindelig Vandstand helt udelukket fra Søen. I denne Indsø er G. pollachius talrig, men naar ingen be- tydelig Størrelse. I Bremangerpollen findes ligeledes et Vand, Dalevandet, der staar i Forbindelse med Søen ved en omtr. 300 Meter lang gravet Kanal, og som blot under Høivande modtager Saltvand fra Havet. I dette Vand findes ligeledes (foruden Salmo eriox) G. pollachius og G. morrhua, ligesom der ogsaa fiskes Sild med Not. Torsken i dette Vand er slet, og ansees for neppe spiselig. En lignende Strandsø findes i Bunden af Søreidfjord paa Sognefjordens søndre Side. Ogsaa 1 denne Sø, hvis Vand synes at være ganske ferskt, findes G. pollachius, G. virens og G. ! Day, Fishes Great Brit. and Ireland, Vol. I, p. 271. (Lond. 1880—84.) Senere bekræftet og suppleret af Lensmand Haaland (Brev af Jan. 1908). 1903.] mEeDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 43 morrhua, og enkelte af de førstnævnte Arter kunne fiskes endog 1 den Strøm, som fylder Søen med Isvand fra de omliggende Bræer. Afstanden fra Fjorden er her kortere, omtr. 60 Meter, men Elven er ogsaa her temmelig stridtløbende, skjønt Strømmen standses ved Høivande. Ungernes Føde. De aarsgamle og yngre Ind., der om Sommeren og Høsten ere talrige i Fjordene, ernære sig dels af Plancton- Føde, dels af littorale Former. Af 2 Individer, fangede mellem Øerne udenfor Christiania i Sept. 1895, fandt jeg Ventrikelen udspændt af en halvvoxen Palaemon squilla: hos det andet indeholdt den en Fisk, sandsynligvis en Gobius. Hos yngre Individer, fangede ved Drøbak 18de Febr. (1903), fandtes alene Nyctiphanes norvegicus. Hos andre Individer (Totall. omkr.250"=), fangede i Christianiafjorden om Høsten (30te Sept. 1905), vare ligeledes Ventriklerne fyldte næsten alene af Nyctiphanes; hos enkelte fandtes desuden en og anden Fiske-Unge (hvoraf kunde kjendes Gobier). Et Ind. fra Trondhjemsfjorden (Totall. 170), fanget i Juli 1898, var fuldproppet af Calamus finmarchicus. Gadus minutus, Lin. 1766. Nordgrændse. Denne Art forekommer spredt langs hele Norges Kyst indtil ovenfor Polarcrkelen. I Trondhjemsfjorden er den endnu temmelig talrig, og torv- føres jevnlig i Trondhjem blandt anden Smaafisk. Nordenfor Trondhjemsfjorden har den ikke været kjendt, før Chria.-Museet modtog et udvoxet Expl., fanget ved Ravik i Yttre Salten Sde Mai 1900. Størrelse. Stavanger Mus. har et Expl. (udstoppet), der har en Totall. af 2852"; heraf har Hovedet en Længde af 60. (Stavangerfjord 30te April 1884). 44 R. COLLETT. [No. 9. Noget mindre Individer har jeg flere Gange fundet paa Fiske- torvet i Christiama; et Ind. med en Totall. af 256”, fanget ved Langesund 28de Febr. 1908, var en rognfyldt Hun. Forplantning. Ved Landets sydlige Dele indtræffer Gyde- tiden i Marts og April. Endnu i den sidste Halvdel af Marts træffes Individer, hvis Rogn er fast. Føde. Hos Individer, fangede 1 Høstmaanederne mellem * Øerne udenfor Christiania, er Ventrikelen i Regelen fyldt med smaa Fiske (Gobier), og blandt disse er især hyppig Aphya mi- muta. Allerede hos en Unge med en Totall. af 877” har jeg fundet et Expl. af den nævnte Art, hvis Totall. var 83”, Et Ind., optaget ved Ferkingstadøerne (udenfor Stavanger) 16de August 1898, indeholdt Dele af en Hippolyte. Ft andet Høst-Ind. fra Trondhjemsfjorden (7de August 1885) var fyldt med mindre Bund-Crustaceer (Leucon masicus, og Metridia lucens), samt med Børster af Ameider saaledes Former, hen- tede paa eller ved Bunden. Hos Unger med en Totall. af omkr. 100", fangede ufemiar Christiania 18de Sept. (1908), fandtes næsten udelukkende Crustaceer, fornemlig Mysis inermis 1 stort Antal, samt smaa Amphipoder (Gammarus locusta og Apherusa bispinosa), nogle Crangon, samt Unger af Mytilus. Et Vinter-Ind. fra Christianiafjorden (8de Jan. 1901) var fuldproppet af en Thysanopode (Nyctiphanes norvegicus). Gadus merlangus, Lin. 1766. Udbredelse. Gaar mod Nord til den russiske Grændse, men synes at være forholdsvis sparsom østenfor Nordcap. Den forekommer imidlertid endnu 1 Varangerfjorden; et Ex., fanget 28de Dec. 1884 udenfor Vadsø, og indsendt til Chria.-Museet, havde en Totall. af 3052, Størrelse. Det største Ind, som jeg i de senere Aar har undersøgt, havde en Totall. af 552””, hvoraf Hovedet maalte 136» (Christianiafjord 25de Aug. 1887). 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 45 Forplantning. Et Ind. (med endnu fast Ovarium), fanget udenfor Christiania 22de April 1908, (Totall. 345””), havde et Rogn-Antal af omtr. 285,000 St. Misdannet Ind. Et Ind. med lodret Pande (en Form, der ikke er sjelden hos G. morrhua,) modtog Chria. Museet fra Øerne udenfor Christiania 9de Juni 1897. Ungernes Føde. Hos Unger med en Totall. af omkr. 110== (Christiamafjord Sept. 1903) har jeg næsten altid fundet Crustaceer i Ventrikelen; især kunne Mysider (M. flexuosa og M. inermis) undertiden helt fylde denne. Ofte findes Unger af forskjellige Amphipoder (Gammarus og Hyperia). Gadus esmarkii, Nilss. 1855. Udbredelse. Denne Art er udbredt paa mange Localiteter ved Landets sydlige og vestlige Kyster op til Trondhjemsfjorden men er muligens i sin Optræden noget local. I Christianiafjorden, hvor den kaldes Øienpaal, er den paa flere Steder talrig, og torvføres daglig i Høstmaanederne i Christiania; den fanges paa Dynd- eller Lerbund mellem Øerne med Krog, eller i Smaagarn sammen med anden Smaaiisk. I de senere Aar har den vist sig at være talrig ogsaa i Fjordens ydre Dele, og den optages jevnlig under Trawlfisket efter Ræger (Pandalus borealis) fra en Dybde af omkr. 30—60 Favne (50—110 Meter), saavel udenfor Hvaler, som i Langesunds- fjorden, (hvor den gaar helt op 1 Frierfjord til Porsgrund). I Sept. 1901 fandtes den af Dr. Hjort (med ,, Michael Sars*) paa Heldingen mod Dybet i Arendalsrenden, noget udenfor Arendal; Lodskuddene viste her en Dybde af indtil 555 Meter. Det er sandsynligt, at den efterhaanden ogsaa vil paavises ved andre Puncter af Landets Sydvestkyst. Som tidligere nævnt, eier Chria.-Museet et Expl., samlet af Prof. M. Sars i Femti-Aarene udenfor Florø (Nordfjord). 46 R. COLLETT. [No. 9. Endelig er den ikke sjelden i Trondhjemsijorden, hvor den første Gang blev paavist af Conserv. Storm i 1881. I Trondhjem har jeg flere Gange indsamlet torvførte Exemplarer, og den erholdes her jevnlig paa Heldingen ud mod de større Dyb i Sommermaanederne. Den kaldes her Lysing. Forplantning. Gyder i Christianiafjorden 1 Februar og Marts. Hunner (med en Totall. af omtr. 215”) have de fleste af Rognene rindende i Slutningen af Februar. Et Individ, optaget i Trondhjemsfjorden 24de Februar 1884, (Totall. 198”), havde netop Ovariet udspændt af fuldt moden Rogn. Ovariets 2 Flige havde en Længde af 30”; Æggene vare yderst smaa, alle jevnstore, og havde en Diameter af omtr. 0,32, Et Par Ex., fangede ved Steilene (udenfor Christiania) 19de Marts (1903), havde gydefærdig Rogn, hvis Antal hos begge viste sig at være omkring 70,000 St. Smaa Unger (med en Totall. af 88"»—75"") har jeg af og til truffet om Høsten (Sept. til November) blandt de til Christiania torvførte Smaafisk, men paa Grund af de forholdsvis stormaskede Garn blive disse kun sjeldent fangede. Føde. Hos halvvoxne og udvoxede Individer, fangede 1 Christianiafjordens indre Dele i Høstmaanederne, har jeg ofte fundet Ventrikelen fyldt at Aphya minuta, en Art, der om Høsten afgiver Føde for en Flerhed af de Smaafiske, der bebo moderate Dybder paa denne Localitet. Hos de smaa Unger om Høsten er ofte Ventrikelen fyldt af GCopepoder (Talestris) eller Mysider, og selv: noget større Unger (Totall. 140”) kunne være fyldte udelukkende af Calanus helgolandieus. Gadus poutassou, Risso 1826. Udbredelse. Gaar mod Nord omtrent til Hammerfest. Flere Individer ere ogsaa 1 de senere Aar fundne 1 Øxfjord og ved Hasvig paa Sørøen. 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 47 Størrelse. Det største Ind., som jeg har undersøgt fra Norge, havde en Totall. af 460”, og var fanget blandt andre Torske- arter paa ringe Dybde mellem Øerne udenfor Christiania 24de Oct. 1896. Føde. Hos unge Individer fra Øxfjord (V. Finmarken) har jeg fundet Ventrikelen fyldt af Boreophausia enermis. Hos Exemplarer fra Christianiafjorden (Totall. omkr. 260”) fandtes Pasiphaé tarda (2den Oct. 1903). Gadus argenteus, (Guich.) 1850. Ny for Faunaen 1897. Denne Art blev første Gang paa- vist ved de norske Kyster under de af Dr. Hjort ledede practisk- videnskabelige Undersøgelser i Christianiafjorden Sommeren og Høsten 1897. Det viste sig snart, at den paa det noget dybere Vand paa Lerbund forekom 1 ikke ringe Antal, og i de nærmest paaføl- gende Aar blev den gjenfundet saavel paa nye Localiteter i Christianiafjorden, som i Trondhjemsfjorden. Med det forholds- vis betydelige Materiale af denne Art, som efterhaanden stod til min Raadighed, kunde Arten underkastes en udførligere Under- søgelse, og Hoved-Resultaterne af disse ere meddelte 1 1901 i en Afhandling ,Om 5 for Norges Fauna nye Fiske 1897—1900* 1. Af disse Meddelelser gjengives nedenfor det væsentlige at dem, der vedrøre Artens Størrelse, Forplantning, Føde, og Ud- bredelse hos os, samt de nyere lagttagelser, der foreligger fra de sidst forløbne Aar. Størrelse. De fleste ved Norges Kyster erholdte Individer have havt en Totallængde (Caudalen iberegnet), af 115—130==. Exemplarer over denne Størrelse have været sjeldnere; et Expl. fra Trondhjemsfjorden havde en Totall. af 141”, et andet fra Christianiafjorden 154””. Unger er ligeledes sjeldnere fundne; de mindste hidtil undersøgte vare fra 71—78"" lange. * Archiv Math. Naturv. B. 98, No. 7, p. 5 (Chria. 1891). 48 R. COLLETT. [No. 9. Forplantning. Hunnerne syntes at være talrigere, end Hannerne, og saagodtsom alle større Individer vare Hunner. Af 12 Individer, optagne mellem Øerne ovenfor Drøbak 7de—9de Sept. 1897, vare saaledes 2 Hanner, 8 Hunner, samt 2 Unger. Yngletiden strækker sig over flere af Høst- og Vinter- Maanederne. Allerede i Begyndelsen af September vare flere Hunner rognfyldte, om end Æggene hos de fleste vare ujevne i Størrelse; et Expl. syntes dog allerede at være udgydt (Drøbak- sund Sept. 1897). Individer, optagne i 1898 i Slutningen af September i Laurvigsfjord, vare ligeledes rognfyldte, tildels tilsyneladende gydefærdige; men hos et stort Hun-Individ fra Trondhjems- fjorden, optaget i Midten af Januar (1899), var Rognen fremdeles ikke rindende, men temmelig ujevnt udviklet. De yngste rognbærende Hunner havde en Længde af 110”, de fleste 120—130””. De undersøgte Hanner bare udviklede Testes med en Totall. af 115—118"”: en Han med en Totall. af blot 1042” havde svulmende Testes 28de Nov. (1898). Rognene ere relativt store, omtr. 0,5”” i Diameter. An- tallet er forholdsvis ringe, sammenlignet med Antallet hos de ægte Gadus-Arter. Føde. Ventrikelen, der er aflangt kegleformig, tykvægget, og blaasort, har 1 Regelen indeholdt (foruden ukjendelige Lev- ninger) yderst fint knuste Dele af Crustaceer (Calanider), samt Børster af Annelider. Hos et Individ var Ventrikelen udspændt af et Dusin Individer af Euchaeta norvegica, (en Calanide med et forholdsvis haardt Chitinskelet). Udbredelse. Skjønt G. argenteus forekommer i Christiania- fjorden, som det synes, talrig paa Lerbund paa en Dybde af 30—100 Favne (60—180 Meter) lige fra Fjordens inderste Dele til dens Udløb, havde den hidtil undgaaet alle Fangstapparater; den fanges aldrig i de ordinære Garn, der udsættes for Torsk, Sild eller anden Fisk, og den bider ikke paa Krog med alminde- lig Agn; den havde heller aldrig været at opdage i de Dyb- 1903]. MmEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 49 vandsfiskes Ventrikel, hvoraf jeg i Aarenes Løb har kunnet undersøge et ikke ringe Antal. Den havde idethele kunnet ganske unddrage sig vor Kund- skab, indtil den til Optagelse af hurtigsvømmende Dybvands- former særlig skikkede Otter-Trawl blev bragt i Anvendelse. Ffterat dette Fangstapparat i Aug. 1897 havde begyndt at virke i Fjordene udenfor Drøbak, og mellem Øerne nordenfor Drøbaksund, erholdtes denne lille Torske-Art i næsten hvert Kast, naar Bunden var blød, og Dybden tilstrækkelig. Ofte kunde et halvt Dusin Individer optages ad Gangen; i Regelen var An- tallet dog blot 1 eller et Par. Idethele optoges i August og September dette Aar omkring 50 Expl. Sommeren 1898 fortsattes Undersøgelserne med de samme Redskaber i Christianiafjordens ydre Dele, og et ikke ringe Antal Individer bleve her optagne i Laurvigsfjord, Langesundsfjord, og Brevigsfjord. Endelig blev samme Sommer (28de Juni 1898) et Individ fundet i Trondhjemsfjorden af Conserv. Storm; og under den ai Dr. Hjort ledede Undersøgelse af Fiskeriforholdene i denne Fjords indre Dele i Jan. 1899 optoges atter en Del Individer paa for- skjellige Puncter af Fjordens mellemste og indre Dele. I de seneste Aar er Arten gjenfunden paa saagodtsom alle Dele af Landets Vestkyst fra Christianiafjorden op til Romsdals Kyster, hvor Trawlinger efter Pandalus borealis (Dybvands- Rægen) have været drevne, og Dr. Wollebæk har herunder kunnet optage lige til omkr. 100 Individer i enkelte Træk med Trawlen. De specielle Localiteter, paa hvilke G. argenteus hidtil er paavist ved Norges Kyster, ere følgende: 1. Christianiafjorden. Fjorden lige udenfor Christiania (Lysakerfjord og Bunde- fjord) Sept. 1897. Mellem Øerne nordenfor Drøbak (Haaøen, etc.) Sept. 1897. Drøbaksund Aug. og Sept. 1897. Laurvigsfjord Sept. 1898. Langesundsfjord op til Brevigsfjord Sept.—Deec. 1898. Vid.-Selsk. Forh. 1903. No. 9. 4 50 R. COLLETT. [No.9. 2. Vestkysten. Talrige Localiteter indenfor Bergens Stifts Kyster op til Nordmøre (Romsdalen) 1901—1902. 3. Trondhjemsfjorden. Gulosen Juni 1898 og Jan. 1899. Beitstadfjorden Jan. 1899. Merlucius merlucius, (Lin.) 1766. Unger. Smaa Unger af denne Art (med en Totall. af omkr. 100") optages forholdsvis hyppigt 1 Ræge-Trawlene (under Fangsten af Pandalus borealis) paa en Dybde af omkr. 50—150 Meter i Landets sydlige Fjorde. Den deler her Opholdssted med Gadus argenteus, halvvoxne Gaidropsarus cimbrius, og Unger af Hippoglossoid. platessoides. De noget større Unger fanges mere leilighedsvis i Garnene om Høsten blandt anden Smaafisk i Christianiafjorden. Størrelse. Det største Ind. af denne Art, der vides fanget ved Norges Kyster, havde en Totall. af 1350". Dette Ex. var fanget ved Lødingen i Lofoten 1 Marts 1883, og indsendtes til Tromsø Mus. Flere Ind. med en Længde af noget over I Meter ere er- holdte i Christianiafjorden og Trondhjemsfjorden. Ved Bergen fangedes et Ind. 1 Jan. 1897, hvis Totall. var 1060”=. Nordgrændse. Som ovenfor nævnt er Arten fundet op til Lødingen (68"* 75"), det nordligste Punct, hvor denne Art hudtil er paavist. Føde. Hos de smaa Unger med en Totall. af omkr. 100== har jeg fundet Ventrikelen fyldt af Nyctiphanes norvegicus; de noget større Individer nære sig hos os af forskjellige Smaafiske, saasom Unger af Sild og forskjellige Gobius-Arter (især G. minutus). 1908.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 51 Lota lota, (Lin.) 1766. Forplantning. I Landets sydlige Dele indtræffer Legetiden i Februar og Marts. I[ Mjøsen leger den saaledes i Regelen mellem 25de Februar og 25de Marts (Huitfeldt-Kaas). Føde. Smaa Unger, med en Totall. af 32—46"”, ere tagne i Maalselven indenfor Tromsø 1 Juli 1894. En Del af disse opbevares i Chria.-Museet; disse viste sig at være fuldproppede af Ferskvands-Ostracoder (Candona candida, Bosmina, etc.). Et yngre Ind. (Totall. 2907”), fanget i Mjøsen 27de Oct. (1902), havde Ventrikelen fuldproppet af 280 St. af Amphipoden Pallasiella quadrispinosa; desuden fandtes 5 Larver af en Libellula, og en Larve af en Dytiscide. Phycis blennioides, (Brinn.) 1768. Udbredelse. Denne Art viser sig idethele blot sporadisk ved de norske Kyster, og i Regelen blot i fuldt udviklede Indi- vider, men har været fundet lige op ved Kysterne af Tromsø Stilt. Flere af Individerne have været fangede paa betydeligt Dyb (180—200 Meter). Af disse ældre Individer blive aarligt et eller andet imdsendt til Landets Museer, de fleste fra Christianiafjorden, Bergenskysten og Trondhjemsijorden. Smaa Unger vides hidtil ikke iagttagne hos os, men det er dog sandsynligt, at den er stationær og forplanter sig ved vore Kyster. I de seneste Aar har Chria.-Museet fra Ghristianiafjorden modtaget 3 Expl. (Langesund 6te Mai 1886, Horten 3die Mai 1897, og Skiensfjord 20de Oct. 1897). Fra Bergenskysten har Bergens Mus. 1 det samme Tids- rum ligeledes modtaget et og andet Individ. Den er her kjendt af Fiskerne under Navn af Skjæl-Brosme. | | I Trondhjemsfjorden, hvor tidligere blot et enkelt Ind. var erholdt (i April 1881), har den senere vist sig at være ikke 52 R. COLLETT. [No. 9. sjelden, ialfald 1 visse Aar; Conserv. Storm modtog saaledes Høsten 1886 flere Expl. fra Fjordens indre Dele, ligesom den blev fanget ved Halten udenfor Fjordens Munding 17de - Febr. 1888. Nordgrændse. Nordenfor fr ere blot enkelte Individer kjendte. I Mai 1884 erholdt Tromsø Mus. et Expl., fanget ved Bjarkø (69* N. B.); og omtrent fra samme Sted (Grøtavær) modtog samme Museum et Expl., fanget i Mai 1888. Endelig fangedes ved Borholmen i Vesteraalen et Ind. Site Juli 1888, hvilket indsendtes til Chria.-Museet. Størrelse. De største hos os undersøgte Individer have havt en Totall. af 550" (Christianiafjord Sdie Mai 1897); 555"= (Trondhjemsfjord 17de Febr. 1888); 625" (Langesund 12te April 1883); 6657” (Trondhjemsfjord 8de April 1880). Føde. De fleste at mig undersøgte Individer have været uden Føde i Ventrikelen. Et stort Hun-Individ fra Halten (uden- for Trondhjemsfjorden) indeholdt Levninger af Fiske. Molva molva, (Lin.) 1766. Tilholdssted. Af Fiskerne ansees Langen som en idet- hele stationær Fisk, der har sit Hovedtilhold i Kulper i den ydre Skjærgaard, eller langs Eggene, hvor Dybden er omkring et Par Hundrede Meter, og hvor Bunden bestaar af sandblandet Ler. Som flere andre Gadider foretager den dog utvivlsomt længere eller kortere Vandringer, skjønt disse endnu er lidet kjendte. Som Bevis herpaa kan tjene, at der et Aar fangedes paa Ban- kerne udenfor Vesteraalen 4 Individer, der alle havde Kroge fastsiddende af det Slags, der benyttes udenfor Søndmøre (paa Storeggen); hos det ene Individ var endog 1 Behold det Træ- stykke, hvorpaa Skøitens Navn var indbrændt*. 1 Meddelt af Væreier Borthen (Trondhjem). 1908.] mEeDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 53 Forplantning. Gydetiden indtræffer 1 de sidste Vaar- og Sommermaaneder. Paa denne Tid, da den er i sit bedste Huld, foregaar det største Fiskeri paa Bankerne. Fra Rødø i Helgeland modtog jeg Ovariet af et stort Ind., hvis Totall. havde været omtr.. 1500", fanget 27de Mai (1903). Qvariets Vægt var 2295 Gram (Membranerne veiede heraf 81 Gram). Den venstre Flig havde en Længde af 440", den høire af 3302”: deres samlede Bredde var 210==, Æggenes Antal hos dette Individ var omkr. 12,617,500 St. Et større Rognantal har jeg hidtil ikke seet hos nogen norsk Fisk. Ungerne kunne leilighedsvis træffes inde i Fjordene, og paa forholdsvis grundt Vand. Dr. Dahl har saaledes fanget flere Unger med Garn paa blot 10—11 Meters Dybde udenfor Mundingerne af Orkla og Gula i Trondhjemsfjorden i Mai og Juni 1899; disse havde en Længde af 170—260"”. Ogsaa 1 Christianiafjorden har jeg leilighedsvis seet Unger af samme Størrelse, fangede om Vinteren; et Expl., fanget paa Krog uden- for Larkollen i Dec. 1891, havde en Totall. af 275"”. Det er sandsynligt, at alle disse ere Unger fra foregaaende Aars Gydning. Føde. Denne bestaar saavel af fritsvømmende Former, som af Bunddyr. De smaa Individer, der fiskes paa de moderate Dybder 1 Fjordene eller nær Kysten, indeholde ofte udelukkende Bund- former, især Echinodermer og Crustaceer. Hos et Par yngre Individer, fangede ved Ørskog 24de Juni (1908), fandt jeg saa- ledes intet uden et stort Antal Ophiopholis aculeata, samt Unger af Strongyloc. droebrachiensis. Større Individer, fiskede paa de store Havbanker, synes væsentlig at leve af større Krebsdyr (Decapoder), og af for- skjellige Slags Fiske, (selv Sebasles marinus med sine skarpe Finnestraaler). I Ventrikelen af Individer, fangede 1 Febr.—Apnil 1897 ved Sunderø (Vesteraalen), og ved Røst i Lofoten, har Dr. Då R. COLLETT. [No. 9. Nordgaard saaledes fundet Levninger af G. aeglefinus. Et Indi- vid, fanget i Trondhjemsfjordon 1880, imdeholdt (ifølge Conserv. Storm) et stort Expl. af Chimaera monstrosa. Størrelse. Stavanger Museum eier et udstoppet Expl. (fra Mundingen af Buknfjord 26de Juni 1883), der har en Totall. af 17927 (Hovedets L. 365"). Molva dipterygia, (Penn.) 1784. Artsnavn. Pennants Benævnelse af denne Art i hans store Værk , Arctic Zoology*, Vol. I. p. LXX VI (London 1784) er grun- det paa Millers Diagnose i ,Prodr. Zool. Danicae*, P 49, No. 346 (Kbhn. 1776), hvilken lyder saaledes: 346. G. dipterygius, cirratus, maxilla inferiore longiore, pinnis analibus LXX. N. Byrke-Lamnge, etc. Det er her at mærke, at Ordet dipterygius utvivlsomt blot tilhører Diagnosen, og ikke er tilsigtet at være et Arts- Navn. Et saadant er aabenbart af Forfatteren (eller under Tryk- ningen) udeglemt, hvad der kan sees ved Sammenligning med de nærmest foregaaende og efterfølgende Arter. Skjønt Pennant ikke ledsager Arten med nogen Be- skrivelse, bør den af ham anvendte Benævnelse* dog, ifølge Prioritetens Love, anvendes, da den er grundet paa en tidligere, og kjendelig Diagnose3. | * Saaledes lyder Diagnoserne for disse som følger: 348. G. Molva dipterygius cirratus maxilla superiore longiore . ... Lange, etc. 344. G. Lota dipterygius, cirratus, maxillis æqualibus ....N. Lake, ete. 345. G. Mustela dipterygius eirratus cirris quinque, pinna dorsali priore exoleta . ..N. Rødbrune Tang-Brosme. 347. G. aeglefinus tripterygius cirratus albicans, cauda biloba, maxilla superiore longiore . . . N. Kollie, Hyse, ete. 2 Cfr. Smitt: Skandinaviens Fiskar, 2dra Uppl., B. I, p. 251 (Stockh. 1892). 3 Af Pennant gjengivet som Dypterygius. 1908.] MEDDELELSER OM NORGFS FISKE I AARENE 1884—1901. DD Tilholdssted. Som en arctisk Art fra det dybere Vand er den udbredt i størst Antal paa Dybderne udenfor Landets nord- lige Kyster. Den gaar sjeldnere ind i de dybe Fjorde, og er idethele mindre talrig østenfor Lindesnæs. I Christianiafjorden findes den maaske ikke stationært; i 1888 modtog dog Chria.-Mus. et Expl., fanget Sde Mai udenfor Horten paa en Dybde af blot 160 Meter. De fleste Individer erholdtes paa Dybsagn fra en Dybde af 200—550 Meter. En af de bedste Fiskepladse for denne Art i Landets nordlige Dele er Andenæs paa Andøen. Her optages aarligt paa Bankerne, 1 et Snes Kilometers Afstand fra Land, flere Tusinde Individer; den benævnes her af Fiskerne Blaa- Lange eller Bjerke-Lange, men ansees for mindre værdifuld, end M. molva (som her benævnes Norsk Lange). Unger af denne Art ere hidtil ikke undersøgte hos os. Ft yngre Ind. i Chria.-Museet (Trondhjemsfjorden 7de Marts 1886), hvis Totall. er 4987”, er forholdsvis livligt farvet. OQversiden er forsynet med hvidagtige Marmoreringer i Form af korte lyse Baand, der noget minde om Tegningerne hos visse Lycoder. En sort Plet findes paa Enden af Dorsalen og Analen, og en stor sort Plet i Enden af hver af Caudalens Flige. Føde. Da denne Art i Regelen fanges paa udestaaende Redskaber (Line), er Ventrikelen som oftest tom, naar Individerne bringes tillands. Hos et Par store Individer fra Bergens Fisketorv 27de Juni (1903) fandt jeg intet andet ufordøiet, end de store Skjæl af Argentina silus. Blaa-Langens Muskel-Parasit. Som tidligere omtalt, lever i Muskellagene hos M. dipterygia en eiendommelig Snylter, Sarcotaces arcticus?, der nærer sig af Fiskens Blod. Dens 1 Sarcotaces arctieus, Collett, Forh. Scand. Naturf. 11te Møde, Kbhvn. 1873, p. 387 (Kbhvn. 1874). 56 R. COLLETT. [No. 9. Levnetsløb er i Hovedsagen endnu næsten ukjendt, ligesom den 1 sin Optræden synes at være temmelig local, da den hidtil blot er paavist fra et Par Localiteter ved Norges nordvestligste Kyster. Ved sit Levesæt og sit eiendommelige Ydre afviger den fra de fleste andre Entozoer, og dens Stilling i Systemet kan endnu neppe siges at være fuldt oplyst, skjønt det ved Dr. Hjorts Undersøgelser er bragt til Sandsynlighed, at det er en parasitisk Cirriped. De første Par Individer af denne Parasit bleve fundne 1 1871 ved Øxfjord i Finmarken, hvor der ligeledes drives et større Fiskeri af Blaa-Lange og andre Dybvandsfiske. Disse nedsend- tes til Ghria.-Museet, hvorefter jeg meddelte Artens foreløbige Diagnose under Naturforskermødet i Kjøbenhavn 1 Juli 1878. I Aarenes Løb har jeg gjentagne Gange fra den samme Localitet modtaget enkelte Fxemplarer af den samme Snylter, men i Regelen i slet conserveret Stand. Da jeg Sommeren 1894 besøgte Fiskeværet Andenæs 1 Vesteraalen (paa Andøens Nord- spids), hvor der, som ovenfor nævnt, foregaar et storartet Fiskeri af forskjellige Dybvandsfiske (saasom af de 2 Arter Molva, Brosme brosme, Hippoglossus hippoglossus, Sebastes marinus og andre), søgte jeg derfor saavidt muligt at forskaffe mig Fxemplarer af denne mærkelige Parasit. Dette Materiale, hvoriblandt fand- tes en Del mere eller mindre kjønsmodne Hunner, tildels fyldte med befrugtede Æg, er 1 1895 bearbeidet af Dr. Hjort*, som herunder har troet at kunne fastslaa, at Sarcotaces arcticus er en abnorm, snyltende Cirriped. Angaaende Artens almindelige Udseende henvises til Dr. Hjorts ovennævnte Afhandling, hvor flere Individer ere afbildede 1 naturlig Størrelse. Den er næsten ægformig, stærkt tilspidset 1 den ene Ende, og afrundet i den anden, og har en ydre Lig- hed med en colossal Puppe af en Bombyeide. Dens Længde- Axe er 30—50"=, Bredden 25—30”"; ydre Lemnser mangle, og 1 Hjort, ,Zur Anatomie und Entwickelungsgeschichte einer im Fleisch von Fischen schmaiotzenden GCrustacée (Sarcotaces aærcticus, Collett) (Chria. Vidensk. Selsk. Skrifter. I. Mathem. Naturv. Klasse, 1895, No. 2. Med 2 PI.) Chria. 1896. 1908.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. — 57 dens Indre danner en stor Sæk, der 1 Regelen er helt opfyldt af en blækagtig Vædske, det fordøiede Blod. De Iagttagelser om dens Optræden, som jeg ved den nævnte Leilighed paa Andenæs havde Anledning til at gjøre, vare væsentlig følgende: Blaa-Langens Muskel-Snylter er velkjendt af Fiskerne ved Andenæs, og den er her forhadt, da hver Fisk, som skjuler en saadan, bliver ganske ubrugbar i det Øieblik, denne udtages. Da det kun med Vanskelighed kan sees udenfra, om en Lange har Parasiten eller ikke, gjennemskjærer i Regelen Kniven under den hurtige Rensning af Fisken saavel:Snylteren, som den hule Kapsel, hvori den ligger indleiret, hvorved den sorte Vædske flyder ud, og gjør Fiskens Kjød ubrugbart. For at erholde ubeskadigede Exemplarer af Sarcotaces undersøgte jeg saamange Blaa-Langer, som jeg kunde over- komme, og i 3 Dage gik omtrent 200 Stykker af. disse mellem mine Hænder; et lignende Antal bleve undersøgte i samme Øie- med af et Par Hjælpere. [Ialt 12 Individer bleve fundne, saaledes, at omtr. 3 pGt. af Fiskene indeholdt denne Snylter. Dette For- hold stemmer ogsaa med lagttagelserne fra den anden Localitet, hvor denne Art er fundet, i Øxfjord (Vest-Finm.). Her har Kjøbmand Buck, som i en Aarrække aarlig kjøbte og lod op- skjære omtrent 5000 St. M. diplerygia, gjennemsmitlig fundet Snylieren hos 3 eller 4 blandt Hundrede Langer; dog har det ogsaa hændt, at han ikke har fundet den hos flere Hundrede efter hinanden følgende Individer. Sarcotaces kan saaledes ikke paa disse Steder kaldes nogen særdeles hyppig Parasit. De Exemplarer af Blaa-Langen, som indeholde Sarcotaces, kunne ved nogen Øvelse kjendes ved en svag Ophøining i Huden paa Fiskens ene Side; men ofte kunde den blot opdages ved Følelsen. For det meste fandtes blot 1 Snylter hos hver Fisk: undtagelsesvis kunde denne indeholde 2 eller 3, og disse fandtes da paa samme Side. 1 De fleste af disse ere refererede i Dr. Hjorts Afhandling ,Zur Anatomie*, etc. (p. 5—6). 58 RA COMET [No. 9. Snylteren laa leiret i Musklerne paa den Maade, at dens tilspidsede Haleparti vendte udad, og den afrundede Side indad. Kun undtagelsesvis kunde sees en Aabnmg 1 Fiskens Hud, hvori Snylterens yderste Spidse stak ud; muligens er denne blot aaben, indtil Forplantningen er forbi, hvorefter den fine Aabning lukkes, og Dyret indkapsles og dør. Der fandtes nemlig, for- uden de friske og levende Individer, adskillige døde og halvt op- løste, de sidste i Regelen halvt geleagtige, men dog endnu fyldte med den sorte Vædske; enkelte vare næsten hentørrede, og laa mellem Muskellagene som en aflang, haard Gjenstand. Det synes saaledes, som om Blaa-Langen efterhaanden kan forvinde Snyl- terens Ophold hos den. Blandt de levende Individer vare enkelte blot halvt udvoxede, men iøvrigt i ingen væsentlig Henseende forskjellige fra de ældre. Sarcotaces ligger indleiret i Fiskens Muskler ligesom 1 en Hule, hvis indre Vægge, der bestaa af flere Lag Bindevæv, ere ganske glatte, og stramt omslutte Snylteren. Naar de friske Muskelbundte, som omgave Kapslen, vare fjernede, blev tilsidst synligt Snylterens ægformige Legeme, som omgaves af en tynd Hud, der udgjorde Hulningens inderste Lag. Hvis Parasiten var levende og frisk, kunde dens Conturer og de vorteformige Ophøininger paa dens Legeme tydelig skjelnes under denne dæk- kende Membran; var den død eller halvt opløst, laa den under denne i en Opløsning af Vand og Blod. Kun med den største Forsigtighed lykkedes det at befri den levende Parasit fra det sidste stramme Hylster. Det mindste Indsmit i Dyret, om blot et Naalestik, bragte øjeblikkelig den kulsorte Vædske til at strømme ud, og hele Dyret faldt sammen. Hos 2 af de fundne Exemplarer bemærkede jeg under den gjennemsigtige og stramme Membran, der dannede Snylterens egen Yderhud, en Mængde Æg, som ved det ringeste Tryk be- vægede sig frem og tilbage mellem de vorteformige Ophøjninger. Disse Æg, der af Dr. Hjort bleve underkastede en nøiere Under- søgelse, befandt sig i 2 Stadier af sin Udvikling. Det første Stadium svarede til Gastrula-Stadiet, og lignende tilsvarende Stadier hos Copepode- eller Annelide-Æg. I det 1903.] mEeDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 59 andet Stadium havde de udviklet sig til Nauplius-Larver, hvis Bygning bragte Tanken hen paa GCirripedierne: under disse maa den i dette Tilfælde danne en egen Gruppe, alpasset efter denne Snylters eiendommelige Levesæt. Yngelens videre Udvikling er ukjendt. Muligens fæste Individerne sig under et mere eller mindre fremskredet Larve- stadium paa sin Vært, bore sig her indenfor Huden, og udvikles videre mellem Muskellagene, idet de med sin eiendommelige Sugemund suge Blod, indtil Forplantnings-Stadiet er naaet. Be- frugtningen foregaar saudsynligvis af Pygmæ-Hanner, og Lar- verne udstødes, naar de have naaet Nauplius-Stadiet. Aabnin- gen 1 Fiskens Hud gror atter til, hvorefter Individet, som oven- for nævnt, dør, og hentørres i Kapselen. Gaidropsarus cimbrius, (Lin.) 1766. Udbredelse. Denne Art er udbredt langs Landets Kyster ifra Christianiafjordens inderste Dele til Øst-Finmarken. I Chri- stianiafjorden er G. cimbrius tilsyneladende den talrigste af Slægten; 1 de Skrabeforsøg, som 1 1897 og de nærmeste Aar under Dr. Hjorts Ledelse ere foretagne 1 denne Fjord, erholdtes denne Art saagodtsom i hvert Kast med Otter-Trawlen, saavel yngre, som fuldt udvoxede Individer. Ligeledes hører den til de Arter, som hyppigt optages under de i de senere Aar ved Landets sydvestlige Kyster drevne Trawlinger efter Dybvands-Rægen (Pandalus borealis). Her- under kunne ofte flere Individer ophentes ad Gangen, (i Rege- len yngre med en Totall. af 100—200=”) fra en Dybde, der varierer mellem 40 og 180 Meter. Nordgrændse. Arten er talrig ogsaa 1 Finmarksfjordene. Tromsø Museum har næsten aarligt modtaget et eller andet Individ fra Kysterne mellem Lofoten og Nordeap, og under » Michael Sars'* 1ste Togt Sommeren 1900 erholdtes yngre Indi- vider 27de Aug. udenfor Kjelvik i Porsangerfjorden fra en Dybde at 150 Favne (270 Meter). 60 R. COLLETT. [No. 9. Forplantning. Hos en Hun med en Totall. af 263”, op- taget ved Drøbak 28de Aug. 1897, vare Qvarierne udspændte af Rogn, der dog endnu ikke vare helt gydefærdig. Legetiden foregaar sandsynligvis i Vinter-Maanederne. Størrelse. Den mindste Unge af denne Art, som jeg hidtil har undersøgt, havde en Totall. af 642», (Hovedets L. 97”), og optoges i GChristianiafjorden i Aug. 1898. Denne var sandsyn- ligvis henimod 1 Aar gammel; Skjælbeklædning var fuldstændig, og Farven omtrent som hos de ældre. Føde. Denne er varieret, og bestaar af forskjellige Inverte- brater, samt Fiske. Flere af de undersøgte Exemplarer have indeholdt udeluk- kende Pandalus borealis, i hvis Selskab den, som ovenfor nævnt, ofte fanges. I Ventrikelen af den ovennævnte drægtige Hun fra Drøbaksund Aug. 1897 fandt jeg ligeledes blot Crustaceer (Dele af Pontophilus morvegicus, Rhacotropis longipes). Hos et stort Ind., fanget ved Drøbak 4de Juni (1903), fandtes i Ventrikelen flere Expl. af Gobius minutus; hos andre Indi- vider fra samme Dræt fandtes Annelider. Gaidropsarus mustela, (Lin.) 1766. Udbredelse. Udbredt langs hele Norges Kyst op til Øx- fjord i Finmarken (70" 18%), men er hidtil ikke paavist østenfor Nordcap. | Skjønt Yngelen er optaget paa mange Localiteter rundt Kysten, og tildels i større Antal, i de øvre Vandlag, er den ud- viklede Form idethele intetsteds talrig, sandsynligvis fordi den ikke med Lethed lader sig optage med de anvendte Apparater. I Regelen have Individerne mediulgt tilfældigt de finmaskede Garn, der trækkes paa ringe Dybde efter Smaaflyndre, Smaa- torsk, og anden Smaafisk. De fleste Individer ere hidtil optagne 1 Christianiafjorden, i Bergensfjordene, og enkelte i Trondhjemsfjorden; Yngelen er 19038.) MmEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 61 taget paa vidt adskilte Puncter, saavel i den ydre, som den indre Skjærgaard, hvor det fine Overfladenet har været anvendt. Det nordligste kjendte Individ er en spæd Unge, (med en Totall. af 407”, iøvrigt fuldt udviklet), fundet i Øxfjord Vinteren 1879 —80 (Chria.-Mus.). Forplantning. —Yngletiden indtræffer i Christianiafjorden 1 April eller Mai. Et Hun-Individ (Totall. 258"), fanget mellem Øerne udenfor Christiania 31te Marts 1895, havde Bugen ud- spændt af flydende Rogn. Ægget havde en Diameter af 0,9-=; den samlede Rognmasse indeholdt omtr. 84,000 Rogn. En Han (Totall. 225"), fanget sammesteds 10de April 1896, havde lige- ledes modne Testes. Yngel. Blandt de talrige Individer af denne Slægts Yngel 1 Larvestadiet, (dette begrændset indtil det Tidspunct, da den sølv- hvide Farve tabes, og Skjælbeklædningen begynder at anlægges), som jeg i Aarenes Løb har indsamlet ved de norske Kyster, kan idethele blot et mindre Antal med Sikkerhed bestemmes, og disse have alle tilhørt G. mustela. Æggene maa antages at være flydende i Vandskorpen (pelagiske), og den nyklækkede Yngel optages ofte, tildels i stort Antal, 1 de fine Overfladenet sammen med anden Plancton. I Juni 1875. traf jeg mellem Øerne udenfor Christiania en hel Stime af disse spæde Larver, som under Vaddragning bleve trukne mod Land med Makrelgarnene. Disse havde en Totall. af 157"; lignende Yngel, der alle maa antages at have tilhørt G. mustela, er optaget paa flere andre Steder 1 Christianafjordens mellemste og ydre Dele, samt paa andre Steder af de sydlige Kyster i Sommermaanederne. I dette Stadium er blot det øvre Tentakelpar udviklet. Unger. Det Tidspunct, da Yngelen har afkastet sin eien- dommelige Larve-Dragt, synes at være noget forskjelligt. En- kelte Individer bære endnu sin sølvblanke og skjælløse Hud med en Totall. af 38”; andre have allerede anlagt de ældres Farve og 62 R. GOLLETT. [No. 9. hele Udseende, naar de ere 35" lange, og hos disse ere alle 4 Snude-Tentakler fuldt udviklede. Gammelt Individ. Den 238de Juni 1897 fandt jeg paa Bergens Fisketorv et endnu levende Ind. af en Gaidropsarus, der maa ansees som et noget aberrant Ind. af denne Art; det afveg fra de normale Individer ved sin betydelige Størrelse, ved forlængede Kjæver, ved Skjællenes Udbredelse, samt endelig der- ved, at det nederste Tentakelpar paa Snuden manglede. Totallæmsde ET 3307 Hovedets Lengde 5H8nm Grundlinien af 1ste Dorsal . . . . .. Sj ee Snudespidsen til Beg. af 2den Dorsal. . 982 — Era Aas tillsnms on Halerodens mindste Høide . . . . gan L. af Hovedets postorbitale Del. . . . 3672 Individet var saaledes 1 Virkeligheden tri-crrat. Af de 2 Rostral-Cirri, (som ogsaa 1 Larve-Stadiet anlægges senere, end det øvre Par), fandtes intet Spor. Farven var helt brun. Skjælbeklædningen strakte sig frem til de bagre Næsebor, og beklædte Gjellemembranen; af Fin- nerne vare ogsaa Ventralerne skjælklædte. Kjæverne vare forholdsvis lange, 312"; Mundspalten naaede tilbage betydeligt bagenfor Øiet. Pectoralen havde 17 Straaler. Exemplaret, der opbevares paa Chria.-Museet, var en gam- mel Han, med hvilende Testes. Uagtet sit abnorme Udseende stemmer det dog i Hovedsagen nærmest overens med G. mustela, og maa sandsynligvis ansees som repræsenterende det yderste, mest udviklede Stadium, som Arten idethele kan opnaa, et Stadium, som i Regelen ikke naaes af de ,typiske* (kjønsmodne) Individer. Dette synes at antyde, at enkelte Individer af denne Art (og maaske andre af samme Slægt) under gunstige Omstæn- digheder undergaa endnu en sidste Formforandring, efterat Individet er naaet ud over, hvad der hidtil har været:anseet som Grændsen for dets Udvikling. 1905.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 65 Føde. Hos Unger har jeg 1 Christianiafjorden fundet Ventrikelen fyldt af Crustaceer (Amphipoder). Ældre Individer leve af forskjellige Slags Bunddyr. Et Ind. fra Christianiafjorden (i6de Dec. 1887) var fyldt med Børster af en Aphrodite; et andet fuldvoxent Ind. fra samme Localitet (10de April 1876) indeholdt Grustaceer (Mysider). Et tredie (iite Nov. 1898) havde ligeledes Ventrikelen fyldt af Palaemon og Mysis. Gaidropsarus septemtrionalis, (Coll.) 1875. Udbredelse. Af denne hidtil kun enkeltvis forefundne Art er ved Norges Kyster mellem Aarene 1891 og 1898 erholdt ialt et Dusin Individer, alle fra Strækningen mellem Hammerfest og Bergen. Af disse Individer ere de 4 smaa Unger; Resten ere yngre, eller mere udvoxede. Størst er det ene Typ.-Exemplar, hvis Totall. er 1738". De specielle Localiteter fra Norge ere følgende: Finmarken. 2 Expl., begge spæde Unger, optagne ved Øxfjord i 1883 (70* 15). Totall. 45—51"=, (Chria.-Mus.). Lofoten. 2 Expl.; det ene er et ungt Individ (Artens Co- Typus), fra Bodø Aug. 1874; Totall. 100”. Det andet er et endnu yngre Individ, optaget under Nordhavs-Expeditionen uden- for Røst 2den Juni 1877; Totall. 697”. (Chria.-Mus.). Trondhjemsfjorden. 3 Expl. ere optagne i Fjorden uden- for Trondhjem 1880—83. Totall. 120”, 121”, og 160". (Thjem.-Mus.) *. Romsdalskysten. 4 Expl. Heraf ere 2 smaa Unger, fra Florø og Christiansund, optagne i 1871 og 1878. Totall. 44—48"m, (Chria.-Mus.). t Et af disse opbevares nu i Museet i Hamburg, hvor jeg 1 1895 havde Leilighed til at undersøge det. —Totall. var 121, Hovedets Længde 30mm Legemet Høide 2i1mm, Straaleantallet var: 9 D. 52; A. 41. 64 R. COLLETT. [No. 9. Dernæst et udvoxet Exemplar, Han (Typ.-Exemplaret), fra Florø Juli 1873; Totall. 1739”, (Chria.-Mus.). Endelig et Hun-Expl. fra Aalesund 29de Marts 1896; Totall. 151”. (Bergens Mus.). Bergenskysten. 92 Ex., begge yngre; et optoges i Hjelte- fjord 6te Jan. 1898, Totall. 81=”, et andet udenfor Bergen 7de Dec. 1897; Totall. 123”. (Berg. Mus.) Udmaalinger. De 3 senest erholdte Individer (1896—98), der alle ere afgivne til Bergens Museum, havde, ifølge Conserv. Grieg", følgende Maal: Totallængde | SJ 2509 Hovedets Længde. . . 19== go ae go mm Legemets største Høide 11” ikter ? Farve. Typ.-Exemplaret, og de fleste i Museerne opbevarede Individer, ere ensfarvet graabrune, og uden Pletter; Undersiden er kun ubetydeligt lysere, især hos yngre Individer. Et yngre Individ (Totall. 121") fra Trondhjemsfjorden (nu 1 Hamburger-Museet), har en mørk Plet paa 2den Dorsal hen mod Haleroden. Et endnu yngre Ind. fra Bergen (Totall. 81") har, ifølge Gonserv. Grieg, langs Siderne en Række runde lyse Pletter, men er iøvrigt, ligesom det ovenfor nævnte, normalt farvet. Tilholdssted. Den Dybde, hvorpaa denne Art har været erholdt, har oftest varieret fra 30—90 Meter. Et Ind. optoges paa Dybsagn (Snøre) i Trondhjemsfjorden i Slutn. af Oct. 1880 fra en Dybde af 270 Meter. Forplantning. Et Individ (Totall. 151”), fanget udenfor Aalesund 29de Marts 1896, var en Hun med noget umodne Rogn i Qvarierne. Sandsynligvis vilde Individet have været gyde- færdigt i April eller Mai. * Bergens Museums Aarbog 1898, III, p. 12. (Bergen 1899). 1903.] mMEDPELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 65 Det største Expl. (Typ-Exemplaret), optaget ved Florø i Juli 1873, var en Han med fuldt udvoxede Testes, men disse vare hvilende, og syntes netop udgydte. Føde. Hos de 2 Typ.-Exemplarer indeholdt Ventriklerne Crustaceer, det mindre Expl. fra Bodø en Hippolyte pusiola, den store Han fra Florø en Galathea mexa. Det ovenfor nævnte Hun-Individ fra Aalesund indeholdt en Del Børster af en Annelide. Gaidropsarus argenteolus, (Mont.) 1818. Gadus argenteolus, Mont. Mem. Wern. Nat. Hist. Soc. Vol. II, p. 449 (1818). Yngel-Stadiet. Motella tricirrata, Nilss. Prodr. Ichthyol. Scand. p. 48 (1882), (nec Briinn). Motella vulgaris, Yarr. Brit. Fish. Ed. I, Vol. II, p. 186 (1836). Onos maculatus, Lilljeb. Sveriges och Norges Fauna. Fiskarne. ? Del, p. 164 (1891). Udbredelse. Tilhører Landets Sydvestkyst fra Lindesnæs idetmindste op til Aalesund. Skjønt dens Udbredelse ved Norges Kyster synes at være forholdsvis indskrænket, forekommer den paa enkelte Stræknin- ger, saasom mellem Stavanger og Bergen, temmelig talrigt. I Bergensfjordene er den almindelig, og torviøres i Regelen daglig i Bergen i Sommer- og Høstmaanederne; saaledes kunde jeg paa en enkelt Dag (8de Sept. 1894) her finde et Dusin Stykker, alle fuldt udvoxede. Den kaldes her Tang-Brosme. Ogsaa 1 de ydre Dele af Stavangerfjordene synes den at være temmelig hyppig, og torvføres jevnligt i Stavanger og Haugesund. Udenfor disse Localiteter kjendes blot spredte Individer. Et og andet Ind. er optaget udenfor Egersund (sidste Gang Nov. 1895)!; østligst er den fundet udenfor Flekkefjord, hvorfra Chria.- Museet eier et stort Expl., fanget 18de Marts 1898. 1 Hos dette Individ er den ene Nasal-Cirrus kløftet. Vid,-Selsk. Forh, 1903. No, 9. (dn I 66 R. COLLETT. [No. 9. Nordligst er den fundet gjentagne Gange udenfor Aalesund; men det er sandsynligt, at den forekommer i den ydre Skjær- gaard endnu længere mod Nord. Den er dog endnu ikke be- mærket 1 Trondhjemsfjorden, ligesom Angivelser fra Nordlands- Kysten ere usikre. Størrelse. De fleste erholdte Individer ere middelsstore, med en Totall. af omkr. 400". Ft Ind., som Chria.-Museet modtog fra Flekkefjord 18de Marts 1898, havde en Totall. af 455”= (Hovedets L. 1022”). Bergens Mus. eier et i Omegnen fanget Ind., hvis Totall. er 4957» (Hovedets Længde 112”). Det største af mig undersøgte Expl. fra Norge er fanget i Bergens Omegn i 1877, og opbevares ligeledes i Chria.-Museet; dette har en Totall. af 518”” (Hovedets Længde 1137”, Legemets Høide 80="). Føde. Denne synes hos os hovedsagelig at bestaa af Fisk og Grustaceer, men de fleste til Museerne indløbne Exemplarer have været tomme. Hos et Par middelsstore Fxpl. (Totall. 420 —450m) fra Bergensfjordene indeholdt Ventrikelen hos det ene flere hele Expl. af Portumus depurator; det åandet indeholdt en ung Camcer pagurus, samt en Fisk, Liparis montagui!. Forplantning. Alle af mig hidtil undersøgte Exemplarer have havt hvilende Generations-Organer. ay indtræf- fer Legetiden i Sommermaanederne. Yngel eller Unger, der med Sikkerhed have tilhørt G. argen- teolus, ere hidtil aldrig undersøgte fra vore Farvande. En Del af den spæde Gaidropsarus-Yngel. der er omtalt p. 61, tør dog have tilhørt denne Art. Raniceps raninus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Forekommer sporadisk og i ringe Antal langs de syeige og vestlige Kyster op til Trondhjemsfjorden. 1 I Ventr af dette Ex. af Liparis fandtes vel vedligeholdte Individer af” litorale Amphipoder (Capreller og Podocerus anguipes). 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. — 67 Hyppigst synes den at erholdes i Christianiafjorden, hvor jeg aarlig har fundet enkelte Individer torvførte i Christiania, især om Høsten. Ligeledes er den ikke sjelden i Bergensfjordene; paa Chri- stiansunds Museum findes et Expl. (fanget i Oct. 1898), hvis Totall. er 290", det største Fxemplar, jeg har undersøgt fra de norske Kyster. I Trondhjemsfjorden ere ligeledes flere Individer i Aarenes Løb erholdte, men den er hidtil ikke kjendt fra nogen nordligere Localitet. Føde. Hos saagodtsom alle af mig hidtil undersøgte Expl. har Ventrikelen og Tarmene indeholdt Dele af Echinodermer, saa fint knuste, at de have fyldt Tarmene med Kalkvand. Ft Ex., fanget ved Bergen 10de Aug. 1898, indeholdt alene Crustaceer (Galathea dispersa). Forplantning. Et yngre Han-Individ fra Christianiafjorden (Totall. 220"), fanget 25de Mai 1891, havde svulmende Testes. En ældre Han, fanget ved Lillesand 7de Juni (1889) var allerede udgydt, men havde endnu opsvulmet Anus. Sandsynligvis indtræffer hos os Legetiden i Mai eller Juni. Brosme brosme, (Ascan.) 1772. Levesæt. Som andre Gadider lever den stimevis, og fanges 1 overordentlig stort Antal langs de bratte Egge udenfor Sønd- møre, og langs Landets nordlige Kyster. Udenfor Finmarken erholdes den ligeledes i store Mængder; 1 April 1883 fik en Baad paa et enkelt Linesæt udenfor Vardø over 600 St. alene - af denne Art. Den opnaar i Finmarken en betydelig Størrelse, og Exem- plarer ere fangede med en Vægt af omkring 10 Kilogr. Forplantning. Gydetiden falder ved Landets Vestkyst i Mai—Juni. Den gaar da op paa det grundere Vand, og kan 68 R. COLLETT. [No. 9. træffes paa omtr. 30—40 Favne (90—80 Meter). Hos et Ind. med en Totall. af 790”, fanget ved Rødø i Helgeland den Mai (1908), og indsendt til Chria.-Museet, indeholdt Rognsækken omtr. 1,500,000 Æg. Føde. Angives af Fiskerne at bestaa af forskjellige Arter Crustaceer, undertiden Gephalopoder. Hos de Exemplarer, som Dr. Nordgaard har undersøgt i Lofoten Vaaren 1897, fandt han især Bund-Grustaceer, saasom Lithodes maja, hvis Torne kunde sees fra Ventrikelens Yder- side, uden dog nogensinde at gjennemtrænge dens Vægge. Lige- ledes har han hos dem fundet Annelider (Leodice). Hos Exem- plarer fra Herløfjord ved Bergen (Aug. 1897) fandt han ligeledes Crustaceer (Hippolyte, Galathea). Prof. Lilljeborg har ligeledes hos de Exemplarer, som han har undersøgt (paa Norges Vestkyst), fundet større Crustaceer, især Nephrops norvegicus. Hos et stort Expl., fanget ved Andenæs i Vesteraalen 6te Juli 1894, fandt jeg en Ægkapsel af Chimaera; ifølge Fiskernes Angivelse var dette Æg oftere fundet i Brosmens Mavesæk paa denne Localitet. i Ligesom G. morrhua sluger den sandsynligvis næsten alt, som synker forbi den gjennem Vandet?. Fam. Ammodytidae. Ammodytes tobianus, Lin. 1766. Udbredelse. Smaa-Silen er den ved Norges Kyster tal- rigste Art, og er udbredt især paa sandige Localiteter fra de sydligste Dele op til Varangerfjorden. Paa flere Steder i de nord- lige Landsdele udgjør den en skattet Agn for forskjellige Torske- Arter. 1 Saaledes blev i Mai 1893 et Ind. fanget paa Bankerne udenfor Aale- sund, i hvis Ventrikel fandtes en Tollekniv, omtr. 235mm lang (9 Tom- mer), hvilket var lidt over Halvdelen af selve Individets Længde. 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. — 69 Yngelen findes ofte i stort Antal paa Sandbund paa ringe Dyb om Sommeren i Juli og August Maaneder; den har paa denne Tid en Længde af 385—45". Føde. En Del unge Individer, optagne i Mundingen af Grændse-Jacobs Elv i Varangerfjorden om Vaaren, havde Ven- triklerne fuldproppede af Crustaceer, hvoraf kunde kjendes Cope- poder (Harpacticider), samt Dele af Mysider. Hos udvoxede Individer, optagne i IIsvigen i Trondhjems- fjorden i Juni 1899, og indsendte til Chria.-Museet, fandt jeg lige- ledes Ventrikelen hos alle indeholdende Copepoder af Harpacti- cidernes Familie (saasom Idya furcata), samt en og anden Amphipode, og Larver af Balanider (1 Cypris-Stadiet). Desuden indeholdt flere af dem spæd Fiskeyngel, som det syntes al Gobiider. 2 af de ovennævnte Individer (Totall. 120—125”) vare Han- ner med opsvulmede Testes. Ammodytes lanceolatus, Lesauv. 1824. Udbredelse. Denne Art, Stor-Silen, forekommer i Norge i ulige ringere Antal, end foregaaende, og træffes, som det synes, oftest blot i enkelte Individer, eller i smaa Selskaber. De fuldt udvoxede Individer fanges ikke sjelden i de smaamaskede Garn, som trækkes i ringe Dybde efter mindre Gadider, Smaasild, og anden Smaafisk. Tidligere var denne Art ikke sikkert kjendt nordenfor Trond- hjemsfjorden, men har i de seneste Aar vist sig at forekomme idetmindste op til Tromsø (69” 39' N. B.J. Et Par Individer ere i Nitti-Aarene indløbne til Tromsø Museum, deriblandt et fuldt udvoxet fra Trømsøsundet; ligeledes har Chria.-Museet modtaget et Expl., fanget ved Balstad i Lofoten 20de Febr. 1896. OQgsaa ved Rødø i Helgeland, samt ved Bodø er denne Art fundet i store Exemplarer. Størrelse. De største Expl., som jeg har undersøgt fra Norge, ere 2 i Chria.-Museet opbevarede Exemplarer, hvoraf det 70 R. COLLETT. [No. 9. ene, optaget ved Langesund 30te Mai 1900, har en Totall. af 335mm; det andet, fanget ved Flekkerø udenfor Christiansand 25de April 1885, har en Totall. af 540”» (Hovedets L. 70"). Forplantming. Et Ind. med en Totall. af 3808””, fanget ved Moss 1 Ghristianiafjorden 15de Sept. 1897, bavde Ovarierne fyldte med næsten moden Rogn, der sandsynligvis vilde have været gydefærdige i October. Ammodytes cicerelus, Raf. 1810. Udbredelse. Denne Art er hidtil blot fundet i nogle faa Exemplarer ved Landets Vestkyst paa 2 Localiteter, nemlig i Fjordene udenfor Bergen, og ved Grip udenfor Christiansund (63” 15". Det første Expl. Arten blev, som bekjendt, første Gang paa- vist ved vore Kyster af Prof. Lilljeborg, som optog et yngre Ind. i Bundskrabe fra en Dybde af 30 Favne (54 Meter) den 9de Aug. 1858 ved Grip udenfor Christiansund?. Exemplaret havde en Totall. af 126"; Legemets største Høide var 7", Hovedets L. 242”, Afstand fra Snudespids (Underkjævens) til Anus var 71”, til Dorsalen 342”. Legemets Høide indeholdtes saaledes hos dette Individ 18 Gange i Total- længden. Prof. Lilljeborg ansaa Arten, som forekom i Selskab med Å. tobianus, som normal og stationær paa denne Loealitet. Nye Individer 1899. Sommeren 1899 gjenfandtes Å. cice- relus under de af Bergens Museum foretagne Skrabninger i Bergensfjordene. Af de 3 fundne Expl. var det ene af samme Størrelse, som Exemplaret fra Grip, de øvrige yngre”. Ved : Exemplaret blev nøiere omhandlet i 1891 af samme Forf. i ,,Sveriges och Norges Fauna. Fiskarne*. B. 9, p. 228 (Upsala 1891). Som en Til- væxt til den norske Fauna har jeg omhandlet Exemplaret i Archiv f. Math. og Naturv. B. 19, No. 8 (Chria. 1897). ? Det mindste af disse opbevares nu i Chria.-Museet. 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 71 Dr. Appellöfs Velvilje har jeg havt Leilighed til at undersøge disse Exemplarer i Bergens Museum. Potallængde 2 2-0 6022 0 b 7822 Me 19622 Hovedets Længde . - 11”= GE JE DENE Hos det største Individ har Underkjæven en Længde af 10,5”, og Pectoralen en Længde af 9,5”. Dorsalen begynder i en halv Orbitallængdes Afstand bagenfor Pectoralernes Spidse. Afstanden fra Snudespids til Anus er 72: Legemets Høide er 822, og indeholdtes saaledes 15,7 Gange i Totallængden. De 2 yngste af disse vare optagne ved Solsvig udenfor Bergen 15de Juni 1899; Bunden var Skjælsand. Det største toges omtrent samtidigt i Hjeltefjorden. Fam. Macruridae. Macrurus rupestris, (Mill.) 1776. Udbredelse. Langstjerten forekommer, tildels i stort Antal, paa alle større Dybder fra Arendalsrenden idetmindste indtil Nordlands Grændse; men udenfor de Steder, hvor der drives Dybvandsfiske i de større Fjorde eller i den ydre Skjær- gaard, erholdes de blot leilighedsvis. I Modsætning til følgende 1 Artens første videnskabelige Benævnelse er, som bekjendt, Coryphae- noides rupestris, Gunn. 1765. Saavel i Afhandlingen ,Norges Fiske* (1875), som i de senere Supplementer, er Nomeneclaturen ikke ført læn- gere tilbage, end til 12te Udgave af Systema Naturae, 1766. Den næste Forf., der efter Gunnerus kjendeligt beskriver Arten, er Miller i Zoologiæ Damicæ Prodromus, p. 438 (1776). Saafremt alle for Tiden svævende Prioritets-Spørgsmaale engang skulde komme til nogen endelig Løsning, og der opnaaedes fuld Enighed om, at Nomenclaturen skulde føres tilbage til Aaret 1758, (til 10de Udgave af Systema Natuwrae), maatte Slægtsnavnet Coryphaenoides, Gunn. 1765, optages for denne Art og for alle nærstaaende Arter, der hidtil ere opførte under Slægten Macrwrus, Bloch 1786, (saaledes ogsaa M. berglax, der neppe generisk kan skilles fra Coryphaenoides rupestris). Og saafremt et Familienavn skal dannes af den ældste bekjendte Slægts Navn inden Familien, maa fremdeles denne Families Navn (Macruridae) i Overensstemmelse hermed forandres. 79 R. COLLETT. [No. 9. Art trænger den dybt ind i de større Fjorde, og er saaledes, som det synes, særlig talrig udenfor Bergens Stilt og i Trondhjems- fjorden. Længst mod Øst forekommer den udenfor Landets Sydkyst i den saakaldte Arendalsrende, og her i saa stort Antal, at den af Fiskerne fra Langesund kan faaes i Hundredevis paa Linerne, og den er her fuldt stationær og ynglende. At dens Talrighed paa disse Dybder maa være betydelig, fremgaar deraf, at under ,Michael Sars'* det Togt optoges den 7de Sept. 1901 i 8 Trawlkast udenfor Arendal, i omkr. 60 Kilom. Afstand fra Land, ialt 845 Stykker, (hvoraf i 1 Kast 281 St. 1 et andet 56 St.). Dybden varierede her mellem 300 og 555 Meter. - I Christianiafjorden ere jevnlig Exemplarer erholdte saa langt inde, som ved Horten og Holmestrand, hvor Dybden kan gaa ned til over 200 Meter, og den synes her, som overalt i sin Optræ- den, at være til en vis Grad afhængig af sin Hovednæring, Pan- dalus borealis. | Nordenfor Trondhjemsfjorden er den hidtil ikke fundet læn- gere, end til Helgelands Grændse. Ved Bjørnør udenfor Fosen tages den endnu tildels i stort Antal paa Linerne; i 1880 mod- tog Chria.-Mus. et Expl. fra denne Localitet, hvor 20 St vare fangede ved samme Leilighed, men den angaves tillige som tid- ligere ukjendt paa dette Sted. M. rupestris synes idethele at høre til de Arter, der for Tiden tiltage i Antal, og ere ifærd med at udvide sin Udbred- ningskreds mod Nord og Syd. Størrelse. Det største (complette) Expl., som jeg har kunnet maale, havde en Totall. af 955” (Sognefjord). Et andet com- plet Expl. havde en Totall. af 905””, hvoraf Hovedets Længde var 13872” (Trondhjemsfjord 21de Marts 1886). Dette sidste Expl. havde følgende Straale-Antal: 1 Dit 2 DD. US5G AN 137. Et andet Ind., som Conserv. Storm har undersøgt fra Trond- hjemsfjorden, havde en Længde af over 1 Meter. 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. — 73 Pseudo-Caudal. Et ikke ringe Antal af de erholdte Indi- vider har havt Halespidsen afbrudt, og overalt, hvor denne Læsion har foregaaet paa et tidligt Stadium, er der i Brudfladen reproduceret Straaler, flere eller færre efter dennes Høide. Hos et Expl., optaget udenfor Aasgaardstrand (i Christiania- fjorden) i Dec. 1895, var saaledes Brudfladen beklædt med 10 Straaler, der havde den anselige Længde af mdtil 65”. Brud- fladens Højde var her 10". Den bredeste regenererede ,Caudal* havde et Expl. fra Søsterøerne (Christianiafjordens Munding), fanget 20de Sept. 1895. Brudfladen, der havde en Høide af over 20", havde reprodu- ceret omtr. 20 særdeles tætstaaende og spinkle Straaler, der samtlige havde sit Udspring fra det Parti af Brudfladen, der laa umiddelbart udenfor den sidste Hvivel. (Høiden var her omtr. 107”). De længste Straalers Længde var hos dette Fxpl. omtr. 352, Andre regenererede Halespidser have havt et noget mindre Straaleantal, tildels saaledes, at de danne ligesom en normal Caudal, kun noget bredere, end denne. Levemaade. Den Dybde, hvorpaa Individerne oftest erhol- des, har i Regelen været 100—300 Favne (180—550 Meter), eller derover. Kun sjelden gaar den op og fanges paa det noget grundere Vand; GChria.-Museet har saaledes modtaget et Ind. fanget i Mising-Dybet udenfor Fredrikstad 25de Jan. 1889 paa 160 Meters Dybde. De fleste have været fangede paa Line, (eller med Dybvands-Redskaber), og have i Regelen været ud- voxede, eller nær derved. Paa disse Dybder have åe utvivlsomt sit Tilhold 1 store Stimer, og leilighedsvis kan, som ovenfor nævnt, fanges et stort Antal i samme Linesæt. Af Fiskerne betragtes den som værdiløs, og bringes sjelden tillands med den øvrige Fangst. Forplantning. Legetiden indtræffer hos os om Høsten, eller i de første Vintermaaneder. Den 8de October 1886 modtog jeg et Dusin Individer, alle fangede i Trondhjemsfjorden ? Dage tidligere. Disse bestod alle 74 R. COLLETT. [No. 9. af dræguge Hunner, der vare midt i sin Gydetid; et var helt udgydt, og blot et og andet Æg fandtes tilbage 1 Ovarierne, et andet var halvgydt; hos alle de øvrige vare Rognmassen tilstede 1 gydefærdig Stand. Da alle de ovennævnte drægtige Individer vare fangede paa samme Linsæt, og da der ingen Han fandtes deriblandt, synes dette at antyde, at de gydefærdige Hunner danne særskilte - Stimer. Et andet Individ i Chria.-Museet fra Arendalsrenden (uden- for Christansand), fanget i8de October 1889, havde ligeledes temmelig løs Rogn. Den samme Gydetid havde sandsynligvis et Ind., fanget mellem Rødskjær og Tisler (Hvaler) 21de Oct. 18938, og under- søgt af Conserv. Hanson, idet dette var paa denne Tid udgydt. Ogsaa i Aarets sidste Maaneder kan der findes rognfyldte Indi- vider. En Hun, fanget udenfor Langesund 12te Nov. 1882, inde- holdt saaledes Rogn, der endnu ikke var gydefærdig. Æggene. Rognmassen blev tællet hos 3 af de største Indi- vider blandt de ovennævnte fra Trondhjemsfjorden, fangede Sde Oct. 1886. SÅ Totall. 8380””. Rognenes Antal omkr. 15,100 St. — 870==, — — — 16,500 - — 89022, — — — 192,000 - Antallet synes saaledes gjennemsnitlig bos udvoxede In- divider at være omkr. 14,000 Stykker. Æggets Diameter er omtr. 1,82», Qvarierne ere store, og dobbelte, og kun paa et ganske ringe Stykke sammenvoxede; et større Parti af dem ere derimod ind- byrdes forbundne med Membraner. Det ene Ovarium ligger ube- tydeligt foran det andet; deres Længde er hos de største under- søgte Individer 95”” og 100””, Høiden, (der er noget større end Bredden) omtr. 35”, Unger. De mindste Unger, der hidtil ere opbevarede fra de norske Kyster, have havt følgende Maal: 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 75 Totall. | Hovedets L. | Øiets Diam, | Snudespids til Anus. 3 Ge | 1072m 9 nm 6nmm 95mm b Se 199mm 99mm ? 3Q0mm er) 99Qmm 430m 14, Bam BHHem Disse ere alle optagne i Arendals-Renden, de 2 første! i Juli 1879 af Damp-Kanonbaaden ,Gunhild* (opbevares i Riks- Museum 1 Stockh.); det 3die under ,Michael Sars'* 2det Togt Ode Sept. 1901; Dybden var her omtr. 550 Meter (Chria.-Mus.). Allerede de mindste af disse vare byggede idethele, som de ud- voxede Individer, og det fulde Straaleantal synes allerede ansat. Det mellemste Expl. (Totall. 1227”) havde saaledes 169 Straaler 1 Analen. Føde. Ventrikelen hos de talrige Exemplarer, jeg i Aarenes Løb har undersøgt, har i Regelen indeholdt større Crustaceer, og blandt disse 1 overveiende Antal Pandalus borealis. Denne i oeconomisk Henseende saa vigtige Decapode, hvis Fangst 1 de senere Aar har havt en Værdi af flere Hundrede Tusinde Kr. aarlig, synes at danne denne Arts Hovednæring, og mange Exemplarer have Ventriklerne fuldproppede af denne Art (ofte dog blot et enkelt Ind., eller et Par St.). Af andre Grustaceer fra dens Ventrikel kan nævnes Pamn- dalus anmulicormis og P. propinquus, samt Pasiphaé tarda (den sidstnævnte Art især hos Exemplarer fra Trondhjemsfjorden). Hos Exemplarer fra Bergensfjordene har Dr. Nordgaard fundet Munider, Hippolyter, Pasiphaé og Pandalus; et Expl. (Herløfjord 29de Juli 1896) var fyldt med en Masse Hemimysis abyssicola. Maerurus berglax, Lacep. 1800. Udbredelse. Is-Galten er den arctiske Repræsentant blandt Maecruridernes talrige Arter, og har hos os sin fornemste Ud- + Disse ere udførligt beskrevne (1884) i 2det Hoved-Supplement til Norges Fiske, 1879—838. (Nyt Mag. f. Naturv. 99 B., p. 97). > M. fabricii, Sundev. 1840. 76 R. COLLETT. [Norg: bredelse i Ishavet udenfor Finmarkens og Tromsø Amts Kyster. løvrigt trænger den ogsaa søndenfor det aretiske Omraade, og tages leilighedsvis saa langt mod Syd, som ved Kysterne af Bergens Stift. I Finmarken har den været kjendt siden 1837, da Lovén bragte det første europæiske Expl. fra Hammerfest til Riks- Museum i Stockholm. Senere gjenfandtes den i Varangerfjorden og paa Dybderne udenfor Vardø, hvor det har vist sig, at den under Loddefisket om Vaaren ofte fanges i temmelig stort Antal, hvor Redskaberne stilles paa det dybere Vand, og mangioldige Exemplarer ere herfra i Aarenes Løb indløbne til Museerne. I Vest-Finmarken kan den ligeledes paa visse Fiskepladse erholdes i større Antal, saasom 1 Porsangerfjorden, ved Ingø og ved Gjesvær, samt fra Dybderne udenfor Hammerfest. Sandsynligvis forekommer Is-Galten overalt langs Kysten, hvor det arctiske Dybvands-Bassin begrændses af de bratte Egge i forskjellig Afstand fra Land. Sommeren 1894 fandt jeg den saaledes yderst talrig paa Dybderne udenfor Andenæs, og den kunde trækkes paa enkelte Dage i hundredevis af de her stationerede Fiskere. Under ,Michael Sars'* det Togt Sommeren 1901 fandtes den ligeledes at være talrig ved de samme Dele af Kysten, og mange ÉExpl. erholdtes under de af Dr. Hjort her foretagne Fiske- Forsøg udenfor Andenæs 1 Aug. s. Å. Ogsaa fra andre Puncter i Vesteraalen ere Fxemplarer kjendte (saaledes fra Borholmen Site Juli 1888, og fra Bø Juni 1901). Fra Værene ved Nordlands. Kyster vides den endnu ikke omtalt, men det kan neppe betvivles, at den her forekommer. Derimod er den atter velkjendt af Fiskere paa Storeggen uden- for Aalesund, og Bergens Museum har i de senere Aar gjen- tagne Gange modtaget Exemplarer fra denne Localitet. — Første Gang indløb et Exemplar herfra i Sept. 1896, og Aaret efter flere. Dette er det sydligste Punct, hvor Arten vides bemærket hos os (62* 40" N. B.). TI Arendalsrenden er den endnu ikke fundet. 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. — 77 Størrelse. Det mindste Expl., som jeg har seet fra Norge, erholdt jeg ved Andenæs 6te Juli 1894. Dette har en Totall. af 449mm (Hovedets L. 105”). Det største Individ har Chria.- Mus. modtaget fra Varangerfjorden i Mai 1882; dette var en Hun med en Totall. af 955” (Hovedets L. 174"), Navne. Ved Vardø benævnes denne Art Is-Galt; ved Andenæs kaldes den Hav-Mus; (det sidste Navn anvendes hyppigere for Chimaera monstrosa). Paa Storeggen benævnes den, ifølge Dr. Grieg, Løg-Fisk. Levemaade. Den forekommer sjelden paa ringere Dybde, end 100 Favne (180 Meter), men i Regelen paa de større Dybder, 300—750 Meter. Saagodtsom alle hidtil erholdte Individer have været fangede paa Line, et Fiskeredskab med Kroge, der ud- sættes paa dybt Vand efter Hippoglossus, Brosme, og Molva- Arterne. Ligesom foregaaende Art færdes den i Dybet i store Stimer. Som ovenfor nævnt, erholdt en enkelt Fisker paa en eneste Nat ved Andenæs (6te Juli 1894) omtr. 100 St., da hans Line ved et Tilfælde var kommet til at staa dybere, end sædvanlig, (nemlig paa over 500 Meters Dyb). Den ansees som værdiløs, og bringes ikke tillands af Fiskerne. Friskfangede Exemplarer afsondre en overordentlig Masse Slim. Forplantning. Legetiden mdtræffer 1 de første Høstmaane- der, i August eller September. Et Individ, som Chria.-Museet modtog fra Borholmen i Vesteraalen, fanget Site Juli 1888, havde Ovariet fyldt med næsten fuldmoden Rogn. I Juli 1897 modtog Bergens Museum 3 Expl., fangede paa Storeggen udenfor Aalesund; ogsaa disse indeholdt Rogn, der vare fuldmodne. Endelig kan anføres, at blandt 3 Individer, der optoges under Michael Sars'* 2det Togt udenfor Andenæs 6te Juli 1901, var det største en Hun, hvis Rogn vare næsten fuldmodne, og som sandsynligvis vilde have gydt i August eller September. I (00) R. COLLETT. [No. 9. Hos Individer, fangede i Vaarmaanederne (April og Mai), har Rognen endnu været temmelig fast. Æyggenes Antal hos det ovennævnte (næsten gydefærdige) Ind. fra Andenæs, (hvis Totall. var 715"), var omtr. 14,600 St.1 Æggenes Diameter var omtr. 1,5"=; hvert Gram (af det sprit- lagte Individ) indeholdt omtr. 365 Æg. Føden bestaar af større GCrustaceer, Echinodermer (især Ophiurer), Mollusker, samt Fiske. Hos Individer fra Vardø, fangede i Sommermaanederne, har jeg fundet Ventrikelen i Regelen tom. Enkelte Individer havde den fyldt af Pandalus borealis, hos andre fandtes Dele af Buc- einer og Fusus; hos et Expl. (fanget i Januar) fandtes Lodde (Mallotus villosus). Et yngre Ind., fanget ved Andenæs 6te Juli 1894, indeholdt alene Echinodermer (knuste Ophiurer). Hos 2 af Dr. Grieg undersøgte Exemplarer (fra Storeggen) fandtes Pandalus og Ophiacantha abyssicola, (hos det ene alene den sidstnævnte Ophiur). Fam. Pleuronectidae. Hippoglossus hippoglossus, (Lin.) 1766. Forplantning. Kveitens Gydetid indtræffer regulært 1 Aarets første Maaneder. Fra October til Januar er dens Rogn fast; 1 April faaes oftest udgydte Individer. Som den normale Gydetid kan ansees Marts og April, men det er sand- synligt, at enkelte Individer gyde i de senere Vaarmaaneder. 1 Dette Antal, som er fremkommet efter gjentagne Tællinger, stemmer ikke med Griegs Angivelse i Berg. Mus. Aarb. 1898 (No. III, p. 14). Hos det af ham undersøgte Expl. (Storeggen Juli 1897), hvis Totall. omtrent var den samme, som hos det ovennævnte Expl. fra Andenæs, fandtes 530 Æg pr. Gram, og da OQvariets Vægt var 67 Gram, fremkom et Antal af omtr. 35,000 Æg. Fratrækkes Vægten af Ovariets Vægge og Membraner (omtr. 8 Gram), bliver det samlede Antal her lidt over 30,000 St. 1908.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. - 79 Paa denne Tid foregaar en Vandring fra Dybet ind mod de grundere Steder, og de kunne herunder træffes paa saa ringe Dybde, som paa 10—15 Favne (18—28 Meter). Det er sand- synligt, at Gydningen foregaar paa disse moderate Dyb, men herom mangle endnu sikre lagttagelser. Under denne Periode kan den undertiden træffes svømmende om i selve Vandskorpen; et saadant Ex., hvis Vægt var 110 Kilogr., blev dræbt 14de Juni 1899 paa Nordeggen. Yngel. Drivende Æg, der antoges at tilhøre denne Art, ere indsamlede af Dr. Hjort under ,Michael Sars'* Togter udenfor Finmarken paa forskjellige Localiteter fra Maasø til Varanger- fjorden i Mai 1901. Et Yngel-Individ (Chria.-Museet), hvis Totall. er 31”, op- taget af Prof. G. O. Sars i det øverste Vandlag udenfor Chri- stiansund 1 Aug. 1871, er endnu i Larve-Tilstand (symmetrisk). Dets Alder har maaske neppe været over 2 Maaneder, og Ægget har saaledes været gydt omtrent i Mai eller Juni Maaned*. Unger, med en Totall. af 70—100"”, ere af Dr. Knut Dahl? optagne hist og her paa fin Sandbund 1 Stranden (paa 6 Meters Dybde eller derunder) paa Kysten af Helgeland mellem 30te August og ddie September 1898. Disse Unger havde anlagt de ældres Legemsform, men Farven var i enkelte Henseender eien- dommelig, idet Legemet og Finnerne vare dækkede af hvidlige eller mørkere Pletter, ligesom hele Legemet var forsynet med halvmaaneformige mørkfarvede Ringe. Det er sandsynligt, at disse Unger tilhørte tidlige Aarskuld, og vare omkr. 6 Maaneder gamle. Unger med en Totall. af 170—180””, som jeg har fundet enkeltvis blandt den paa grundere Vand fangede Smaafisk fra 1 Dette Ind. er nøiere beskrevet (1874) i min Afhandling: ,Norges Fiske*, p. 134; senere af bildet (1893) af Dr. Petersen i "Indberetn. fra Danske Biologiske Station" IV, 18983, PI. II, Fig. 20. (Kjøbenhavn 1894). ? Kgl. Norske Vid. Selsk. Skr. 1898, No. 10, p. 57, PI. I, Fig.2. 80 R. COLLETT. [No.9. Christiamafjorden i Mai og Juni, have sandsynligvis været 1 Aar gamle. Størrelse. En Del i de senere Aar undersøgte Individer, hvis Størrelse ansaaes som usædvanlig, havde følgende Maal: Længde. Vægt. Gjæsvær Vaaren 1896 . .. —= 160 Kilogr. Lofoten 15de Febr. 1899 . . —= 175 — Tanafjord Vaaren 1897. . . 47002= 180—210 — Udenfor Hammerfest 1884 . — - 240 — Et Exemplar er endvidere kjendt fra Nordland, hvis Vægt var 170 Kilogr. uden Indvolde; (hos dette Expl. veiede Hovedet 27 Kg.). Hannerne ere i Regelen de mindste, og naa sjeldnere over 60 Kilograms Vægt. Væsen. En møærkelig, og hurtigt indtrædende Farvefor- andring er iagttaget hos de levende Individer af denne Art. Saasnart et Individ (især de større) kommer op paa grundere Vand, staar det gjerne med Hovedet skjult i Laminarierne, eller ved Siden af en stor Sten. Nærmer der sig en Baad, og Fisken faar Øie paa denne, bliver dens Farve lidt efter lidt blegere; og er Farven blevet tydeligt lys, ved Fiskeren, at den er færdig til at fly 1, Tøvrigt er Kveiten af en yderst træg Natur; de unge Indi- vider kunne ligge en hel Dag ubevægeligt nedgravede i Sanden. De ere yderst seiglivede, og kunne ligge timevis levende i Baaden. Vandringer. Paa Storeggen (udenfor Aalesund) er i Nitti- Aarene fanget et Ind., hvori fandtes vedhængende Dele af et Snøre (Line) og en Fiskekrog, der var af fransk Oprindelse. 1 Meddelt af E. Havnø, (Rødø i Helgeland). 1905.] mMePDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. — 681 Dette Expl. maa antages at have faaet disse af franske Fiskere under Island. Under disse Vandringer kan den bevæge sig med betydelig Hurtighed. En Fisker i Sulen (udenfor Trondhjemsfjorden) mistede sit Snøre og sin Fiskekrog i en stor Helleflyndre; men et Par Timer senere fiskedes samme Expl. i omtr. 10 Kilometers Afstand af en af hans Naboer, saaledes at Fieren inden Aften havde sit Redskab tilbage!. Føden bestaar 1 Regelen af store Grustaceer, eller af Fiske. Af de sidste fortæres helst Smaatorsk, Brosme, Hyse, Uer (Sebastes), forskjellige Pleuronectider, og Havkat (Anarrhichas- Arter); hos Exemplarer fra det grundere Vand findes ofte Cy- clopterus lumpus, hvoraf undertiden et enkelt Individ kan inde- holde 6—8 St. I Ventrikelen af det ovenfor omtalte store Individ fra Lofo- ten, (hvis Vægt var 175 Kilogr.), fandtes 2 hele Exemplarer af Vinter-Torsken (Skrei). Iøvrigt er Føden ofte forskjellig 1 de forskjellige Aar. Saa- ledes fandt en lagttager*” 1 hele Aaret 1901 næsten udeluk- kende Lithodes maja hos Individer, fangede udenfor Rødø i Helgeland. Af lavere Dyr fortæres jevnlig Gephalopoder, ligesom for- skjellige Mollusker; saaledes indeholdt Ventrikelen af et Individ, der indsendtes til Chria.-Museet fra Storeggen (Juli 1908), 2 store Expl. af Sipho glaber, foruden 4 Unger af Sebastes marinus. Hos 3 Unger fra Frøien 20de Oct. 1908 (Totall. omkr. 43072) var den fyldt alene med GCrustaceer (Hyas, Inachus, Pandalus, Munida). Venstrevendt. Ft Ex., fanget udenfor Aalesund omkr. 1898, (Totall. omkr. 300”=), er venstrevendt (Chria.-Museet). : Meddelt af Væreier Borthen (Trondhjem). ? E. Havnø, Rødø, (Helgeland). Det samme er iagttaget ogsaa hos andre Fiske, saasom Sebastes, Gadus virens, og tildels hos Torsken. Vid.-Selsk, Forh. 1903. No. 9. 6 sg R. COLLETT. [No. 9. Reinhardtius hippoglossoides, (Walb.) 1799. Udbredelse. Sort-Kveiten er stationær, og paa flere Steder yderst talrig paa større Dybder udenfor Finmarkens Kyster!; mod Syd optræder den sandsynligvis paa alle passende Localiteter langs hele den Dybvands-Eg, som begrændser Polar- . bassinet udenfor Nordlands Kyster lige ned til Høiderne af Bergen, da den jevnlig endnu erholdes af Fiskere paa Storeggen udenfor Aalesund (62” 65"). | Udenfor Finmarken ere. færre sikre Localiteter kjendte, da den som en paa disse Steder næsten værdiløs Fisk sjelden af Fiskerne bringes tillands fra Bankerne. Under et Besøg paa Andenæs (1 Vesteraalen) (1 Juli 1894), fandt jeg den her ligesaa talrig, som i Varangerfjorden, og den erholdtes omtrent daglig om Sommeren paa Bankerne, tildels 1 stort Antal, sammen med Amnarrh. latifrons og M. berglaæ. Endelig har den i de sidste Aar vist sig at bebo Bankerne udenfor Aalesund. I Sept. 1896 modtog Bergens Museum et Ex. fra denne Localitet, hvor den angaves af og til at erholdes paa de større Dybder; dets Totall. var 805””, Vægten 4,5 Kilogr.* Størrelse. Det mindste Expl., som jeg har undersøgt fra den norske Kyst, havde en Totall. af 4477”, og var fanget ved Vardø 18de Juni 1884. Ffter Fiskernes Opgave (saavel ved Vardø, som ved Andenæs) kan den naa en Længde af over 1 Meter. Udmaalinger. En Del Individer, afgivne 1 Aarenes Løb til Christiania-Museet fra Varangerfjorden, havde følgende Maal og Straaleantal : ! Af en Bemærkning af Leem fra 1767 fremgaar, at denne Art har været kjendt i Varangerfjorden idetmindste fra Midten af hans Aarhun- drede. ,Ved Bug-Øen hos Rafte-Siden 1 Øst-Finmarken falder efter Beretning et ugemeent Slags af Helle-Flyndrer, hvilke ere de andre ulige paa Farven, saasom sorte over alt, saavel under Bugen som paa Ryggen; disse siges at overgaa hine i Fedme og Velsmagenhed.* (Beskr. over Finmarkens Lapper, etc., p. 815. Kbhvn. 1767). ? Berg. Mus. Aarbog 1898, No. IIT, p. 14. 1908.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 83 Totall. Hovedets| Legemets Straaleantal. Længde. | Høide D Å 44Hmm | 10402 | 1902= | 96 | 79 | Vadsø 13de Juni 1884. 5032= | 1392m | 13822 | 96 | 73 | Vardø 14de Juni 1898. 590mm | 438mm | — | 88 | 66 | Vardø Juli 1891 (Han). G25mm | 145mm | 210mm | 90 | 73 |Vardø 14de Juni 1893. 650mml 1652 | — | 99 76 |Vardø Aug. 1891 (Hun). 665 | 1557 | 1902= | 103 | 72 | Var.fjord24deJuni1891(Hun) 6707= | 1767 | 21072 | 98 | 70 |Vardø 14de Juni 18983. gs GS ? | ? |Vardø 14de Juni 1898. Levemaade. Sort-Kveiten, (som paa enkelte Steder kaldes Trold-Kveite eller Grønlands-Kveite), har sit Tilhold paa de større Dybder, fra 100—500 Favne (180—910 Meter), eller derover; de fleste fanges paa en Dybde af mellem 500 og 400 Meter. Den synes at trives bedst paa Mudderbund; især staar den i Mængde i de store Fordybninger mellem Fjeldgrundene, hvor Strømmen er svag, eller de samme ,raadne Huller*, hvori ogsaa Anarrhi- chas latifrons har sit Tilhold. Indtil de seneste Aar har den været lidet paaagtet, og Fiskerne have anseet den endog for giftig. Men efterat Russerne i Finmarken begyndte at kjøbe ogsaa denne Fisk*, drives Fangsten paa de enkelte Steder i stor Udstrækning, og kan udenfor Vardø 1 en- kelte Aar beløbe sig til over 100,000 Stykker. Den forekommer i disse dybe Huller i overordentlig stort Antal, og jevnlig kan et betydeligt Antal fanges paa samme Linesæt?. Saaledes er paa en enkelt 8-Aarers Baad 1 et af de sidste Aar taget 1 et enkelt Dræt omtr. 6000 Kilogr. af denne Art. ! Prisen er særdeles lav, for Tiden (1901) omtr. 17 Øre pr. Kilogr. (med- delt af Inspectør Dahl). ? I 1898, da Arten endnu var lidet paaagtet, modtog Chria.-Museet 6 St., alle fangede paa samme Dag (14de Juni) af en Fisker, som tilfældigvis var kommet til at stille sine Liner paa et stort Dyb. S4 | R. COLLETT. [No.9. De kunne vistnok erholdes til alle Aarstider, men det største Fiske foregaar i Vaarmaanederne, og det er sandsynligt, at en Udvandring finder Sted efter Gydetiden til de ydre Banker i Polarhavet. Ved Vardø erholdes de fleste i Maanederne Maui til August, men især i Juni og Juli; til Agn benyttes Sild, Lodde, eller Blæksprut. Som ovenfor nævnt, synes den at være ligesaa talrig paa Bankerne udenfor Andenæs i Vesteraalen, som udenfor Vardø. Under ,Michael Sars'* Ophold ved Andenæs Sommeren 1901 saa Dr. Hjort 2 Baade optage ialt 40 St. (19de August) fra en Dybde af 400—470 Meter; selv fik han under en Linesætning samme Dag paa omtr. 914 Meters Dyb 13 St. af samme Art (foruden 4 Haakjærringer, 16 Macrurus berglax, samt 2 Rokker, hvoraf den ene var Raja hyperborea). Leilighedsvis gaar den ogsaa, ligesom foregaaende Art, op paa grundere Vand, og GChria.-Museet har saaledes modtaget et ungt Expl., fanget med Lyster ved Vadsø (13de Juni 1884), alt- saa paa blot nogle faa Meters Dybde. | Forplantning. Rognen angives ved Vardø at være gyde- færdig i Sommermaanederne; men intet er iøvrigt kjendt om dens Forplantning. Ungerne erholdes ikke af Fiskerne blandt de ældre. Hos de af mig undersøgte Individer, fangede ved Vardø eller Andenæs 1 Juni eller Juli, har Rognen endnu været fast og umoden. Hos en Hun, fanget ved Vardø i August (1891), der indsendtes til Chria.-Museet, og hvis Totall. var 650", mde- holdt Ovariet noget modnere Rogn, hvis Antal udgjorde omtr. 29,000 St. Æggets Diameter var omtr. 1,42”, Hippoglossoides platessoides, (Fabr.) 1780. Udbredelse. Gabe-Flyndren? har af alle Landets Pleuro- nectider den videste Udbredelse i horizontal, som 1 vertical Ret- ning. Den er talrig overalt paa blød Bund saavel i Fjordene, 1 Arten har, (ligesom mange andre af vore Fiske), forskjellige locale Navne, ofte blot kjendte udenfor et lidet Omraade. 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. — 85 som i Skjærgaarden, og saa langt ud fra Land, som der over- hovedet er gjort Fiskeforsøg. Den forekommer paa Dybder fra omkring 10 indtil flere Hundrede Meter, ligesom den er lidet af- hængig af Bundtemperaturen, der kan vexle fra flere Grader over, til et Par Grader under 0 paa dens Tilholdssteder. Den har især sit Tilhold paa blød eller mudret Bund, og der kan her neppe gjøres et Kast med de finmaskede Garn paa det grun- dere Vand, eller med Otter-Trawlen paa Dybderne, uden at denne Art erholdes, undertiden blot nogle enkelte, men ofte et stort Antal, og af vexlende Størrelse fra smaa Unger til de udvoxede Individer. | Saaledes optoges under ,Michael Sars'* 1ste Togt Somme- ren 1900 i det indre af Porsangerfjord! i et enkelt Kast 24de August omkring 50 St.; Dybden var her 54—90 Meter, og Bund- temperaturen — 4,2". ; Under Skibets 2det Togt Sommeren 1901 toges 1 3 Træk 1 Varangerfjorden (18de Mai og 6te Juni) 49, 42 og 30 St. fra en Dybde af indtil 182 Meter; den Sdie Sept. s. A. optoges 1 Aren- dalsrenden fra et Dyb af 146 Meter 1 et enkelt Kast endog 82 St. (foruden 65 St. Glyptocephalus cynoglossus, og andre Fiske). Værdiløs. Denne Art er intetsteds Gjenstand for Fangst. I Finmarksfjordene bliver den ofte hængende paa Linerne blandt Dybvands-Torsken, men vurderes lidet, og findes ofte paa Hjel- derne blandt den vragede Fisk eller Fiske-Affald, der anvendes fil Guano eller Kreaturføde. Bothus rhombus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Slet-Hvarrens Udbredelse ved de norske Kyster kan endnu ikke angives med Sikkerhed. I Christianiafjorden er den ikke sjelden, og et og andet Indi- vid torvføres om Høsten i Christiania næsten daglig. Den er * Hjort, Fiskeri og Hvalfangst 1 det nordlige Norge (Aarsberetn. vedk. Norges Fiskerier 1902, 1 H. p. 18). Bergen 1902. . 86 R. COLLETT. [No. 9. fremdeles kjendt fra Stavangerfjordene; ligeledes er den fundet i enkelte Exemplarer ved Bergen. Af disse sidste er et Expl. (i Berg. Museum) fanget i Mundingen af Sognefjorden; et andet modtog Bergens Biologiske Station fra Statland i 1899. Dette er det nordligste Punct, hvor den hidtil med Vished er iagttaget, men sandsynligvis gaar den mod Nord idetmindste til Trond- hjemsfjorden. Et Ex. af en glat, venstrevendt Flyndre, fanget ved Rødø i Helgeland 1 1902, tør saaledes have været denne Artl. Høtrevendt. En Unge med en Totall. af 95””, optagen af Dr. Hjort ved Sandøsund i Christianiafjorden i Aug. 1897, er høirevendt (Chria.-Museet). Forplantning. Legetiden mdtræffer hos os i Vaar-Maane- derne, i Regelen i Mai. Yngel i Gyclop-Stadiet er i stort Antal op- taget fra Vandskorpen ved Espevær (udenfor Stavanger) dte Juli 1873; hos de største af disse (Totall. 20—28=") var Øiet kommet helt over paa Øiensiden. Lignende Yngel har jeg sam- let fra Vandskorpen ved Larkollen i Christianiafjorden 10de Juli 1879; et Expl. med en Totall. af 20" var ligeledes næsten helt forvandlet. Størrelse. De største af mig undersøgte Expl. fra Norge havde en Totall. af 525” (Moss 4de Juni 1903), og 5622= (Tønsberg 23de April 1903). Bothus maximus, (Lin.) 1766. Nordgrændse. Pig-Hvarren har en vidtstrakt Udbredelse langs Landets Kyster, og er fundet mod Nord lige til Vest-Fin- marken, skjønt den nordenfor Trondhjemsfjorden væsentlig endnu blot er kjendt gjennem spredte Individer. i Meddelt af E. Havnø, Rødø. 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 87 Udenfor Helgelands Kyster er den saaledes fundet hist og her, og ved Bodø er den neppe særdeles sjelden, men er- holdes saagodtsom aarligt 1 et eller andet Individ; i Løbet al Vinteren 1897—98 bleve saaledes flere store Individer fangede ved Landegode. I Vesteraalen er et stort Ind. fanget 12te Mai 1885, og indsendt til Chria.-Museet. Endelig har Tromsø Museum modtaget et Expl., fanget ved Hasvik paa Sørøen 1 1889 (70* 28%. Forplantning. Legetiden indtræffer i Mai, ligesom hos fore- gaaende Art. I April er Rognen endnu fast. Det ovenfor omtalte store Exemplar fra Vesteraalen, fanget 19te Mai, havde en Totall. af 775”, og var en drægtig Hun med rindende Rogn, hvis Antal beregnedes til omkr. 1,056,000 St. (en Del turde dog allerede have været gydt). Yngel i Cyclop-Stadiet er optaget ved Vallø 2den Juli (1893), Totall. 16”. Begge Sider ere endnu helt pigmenterede. Andre Yngel-Individer ere optagne, (i Selskab med foregaaende Arts Yngel), ved Espevær 5te Juli 1873 af Prof. Sars. Ungerne kunne ogsaa efter Forvandlingen 1 nogen Tid føre et pelagisk Liv oppe i Vandskorpen. Under en Udflugt med Dr. Hjort Sommeren 1897 under de af ham ledede Fiskeforsøg i det indre af Christianiafjorden optoges (1Ode Sept.) med Hov flere saadanne tommelange Unger, der oftest havde Tilhold under drivende Zostera, og med stor Hurtighed svømmede (med Øien- siden opad) hen under Vandfladen. De største af disse Unger havde en Totall. af 427”; Blindsiden var endnu forsynet med spredte brune Pigmentpuncter. Størrelse. . De største Exemplarer, jeg hidtil har maalt fra Norge, havde en Totall. af 707» (Moss, Christiamafjord 10de Juni 1908), og 775”” (Bø 1 Vesteraalen 12te Mai 1883), og 190== (Smølen 18de Oct. 1908). D 00) R. COLLETT. [No. 9. Varietet. Et Ind., der var forsynet med (svage) Bentorne ogsaa paa Blindsiden, fandt jeg blandt den torvførte Fisk fra Øerne 1 Christianiafjord 29de Mai 1891. Hybrid (B. maximus + B. rhombus). Af den hybride Form mellem Pig-Hvarren og Slet-Hvarren, beskrevet af Malm i 1877 under Navn af Rhombus hybridus*, har Chria.-Museet gjennem Conserv. Hanson modtaget 2 Expl., begge fangede i de senere Aar ved Søndre Sandø, Hvaler (paa Grændsen af Bo- huslen). Af disse Exemplarer, hvoraf det største erholdtes 25de October 1892, det mindre den 7de Mai 1898, var det største Expl. fuldt typisk, medens det mindre frembød enkelte Aivigelser. De havde følgende Maal og Straaleantal: Totall, 2852”. Høide 1572”. MHovedets L. 802”, D. 67. A. 50. — 3680m, — 198nm, —= 1032m: D. 67. A. 48. Hos det mindste Expl. var der i Buen 43 Skjæl, i Resten af Sidelinien omtr. 56 Skjæl, tilsammen omtrent 99 Skjæl. Dog er Skjællenes Begrændsning saa utydelig, at Antallet blot tilnær- melsesvis kan angives. Det sidstnævnte Exemplar synes at forbinde i sine Charac- terer de 2 Hybrid-Former, som Prof. Smitt? beskriver (1899) under Navnene Bothus maximus hybridus, og Bothus rhom- bus hybridus. Straaleantallet ligger saaledes omtrent midt mel- lem begge Formers; med den førstnævnte Hybrid har den fælles Tornevæbning og Farve, og Straalernes ringe «Kløvning; med den sidstnævnte Form har den nærmest fælles de relative Legems- proportioner, idet Haleroden indeholdes 1 Legemets største Høide omtr. 543 Gange. Sideliniens Bue er ligeledes lang og lav, som hos denne sidste Hybridform, idet Perpendiculæren indeholdes a ) Gange i Buens rette Grundlinie. —========= N 1 Göteb. och Bohuslåns Fauna, p. 511 (Göteb. 1877). ? Smitt, Skandinaviens Fiskar, 2dra Uppl. I, p. 444—445 (Stockh. 1899). 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 8 Lepidorhombus whiff-jagonis, (Walb.) 17921. Udbredelse. "Tilhører alene Landets sydvestlige Kyster, og er hidtil blot fundet i ringe Antal paa Strækningen mellem Stav- anger og Trondhjemsfjorden. I Skagerrak synes den ikke at forekomme, og intet Individ vides erholdt paa nogen østligere Localitet, end i Stavangerfjor- dene, hvorfra Exemplarer opbevares i Museerne i Stavanger og - Christiania (sidste Gang indsendt 27de Juni 1901). Hyppigst synes den at forekomme udenfor Bergenskysten, og den bringes aarligt i et eller andet Ind. tiltorvs i Bergen, Dyor den kaldes Glas-Flyndre, eller Sjaa-Flyndre. Fra Søndmør-Kysten er den beskreven allerede af Strøm i Midten af 1700-Aarene?, og er senere gjenfunden paa flere Steder, især udenfor Christiansund; i Trondhjemsfjorden blev den fundet første Gang i 1878, og spredte Individer ere ogsaa senere fangede i denne Fjord. (63” 40” N. B.). Ved Nordlands Kyster er den hidtil ikke paavist. Udmaalinger. Totall. Hovedets L. Høide. 165mm | 450m 4500 | Herløfjord Juli 1898. 25417 m bfam ogs Herløfjord Juli 1898. 490== EE 1632 Bergen iste Sept. 1887. Føde. Hos de af mig undersøgte (yngre) Exemplarer fra Bergens Omegn har Ventrikelen været fyldt udelukkende med Levninger af Fiske. Hos et stort Ind. fra Trondhjemsfjorden (Totall. 5707), fanget Høsten 1878, imdeholdt Ventrikelen lige- ledes Fiske, hvoraf kunde kjendes en halvvoxen Gaidropsarus cimbrius (Totall. 185”). i L. megastoma, (Don.) 1808. ? ,Annotations-Bog over forefaldende Merkværdigheder i Natur-Historien paa Syndmør* (2 Dele, 1756—1780). Manuseript, opbevaret paa Univer- sitets-Bibliotheket i Christiania. 90 R. COLLETT. [No. 9. Forplantning. Legetiden synes at indtræffe hos os 1 Vaar- eller Sommermaanederne, men sikre lagttagelser herom foreligge endnu ikke. I 1844 meddelte Diben og Koren, at de ved Ber- gen havde faaet et Individ med ikke fuldt moden Rogn i April. En Unge 1 Chria.-Museet, fanget ved Bergen Sdie Juni 1897 paa en Dybde af omtr. 130 Meter, har en Totall. af 145””, og er sandsynligvis omtrent 1 Aar gammel. Farve. Hos de fleste Exemplarer danne de brunsorte Me- leringer paa Legemets Øienside 2—3 tydelige Ringe paa Partiet indenfor Interspinalbenene; lignende ringformige Pletter, men mindre, findes paa Bugen under Sidelinien udenfor Pectoralens Spidse. Scophthalmus norvegieus, (Ginth.) 1862. Udbredelse. Denne Art (Smaa-Hvar) har en vid Udbre- delse ved de norske Kyster, og forekommer mod Nord lige op 1 Finmarken, men overalt (som det synes) i ringe Antal. I Christianiafjorden er den ikke sjelden, og jeg har aarligt om Høsten kunnet udtage Exemplarer blandt de Smaafisk, som torvføres i Christiania fra Fjordens inderste Dele. Ved Landets Sydkyst er den optaget under Skrabninger ved Mærdø udenfor Arendal i Aug. 1885, ligesom flere Exemplarer ere fundne i Stavangerfjordene (Tananger og Hafrsfjord) 1895— 1898, samt ved Kopervik i Buknfjord i Juli 1881. Fra Bergenskysten ere Exemplarer, optagne udenfor Bergen, kjendte allerede i 1844; senere er et Expl. fundet i Osterfjord 1895. Mellem Bergen og Nordland er den fundet 1 Hevnefjord, (paa Romsdalskysten) 1 1882; i Trondhjemsfjorden ere flere Expl. fundne i 1880 og 1894. Endelig er et Expl. optaget ved Valder- sund (Fosen) 1 Aug. 1884. Ved Nordlandskysten er den fundet i Foldenfjord Nad i Juli 1875, samt ved Bodø 1 1874. Endelig er et Expl. kjendt fra Porsangerfjord i Vest-Fin- marken. Dette Expl., hvis Totall. var 647”, blev optaget fra en 19038.| mEeDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 91 Dybde af omkr. 80 Meter 24de Aug. 1900 (ved Kistrand) under » Michael Sars'* 1ste Togt. (70 25” N. B.). Størrelse. Det største af mig hidtil undersøgte Individ har havt en Totall. af 987» (Chr.fjord 16de Oct. 1908). Farve. Til de foreliggende Beskrivelser af denne Arts Farvetegning kan føies, at hos enkelte Individer (Hanner) er Blindsiden ikke helt hvid, men langs Grunden af Dorsalen og Analen strækker sig (ved Grændsen mellem Interspinalbenene og Straalernes Rod) en Række af 4 brunsorte Pletter, hvoraf de 3 bagerste staa indbyrdes noget tættere, end Afstanden mellem de 9 første. Forplantning. Gydetiden indtræffer ved Landets sydlige Kyster i Sommermaanederne. Den mindste Unge, der opbevares 1 Chria.-Museet, har en Totall. af 12,8””, og er optaget 1 Chri- stianiafjordens Munding i Aug. 1875. Denne Unge, der i en tidligere Afhandling er nøiere beskrevet”, er fuldt forvandlet, men endnu uden Skjæl, og sandsynligvis udklækket i Juni. Et Individ, optaget ved Kopervik (Buknfjord) 1 Juli 1881 (Totall. 882”), var en Hun, hvis Rogn syntes endnu ikke helt gydefærdig. Flere Unger foreligge med en Totall. af 23—30"", fundne i Juli og August; disse maa antages at være et Par Maaneder gamle. Føden bestaar af Bunddyr, især GCrustaceer, Annelider, og Unger af Bundfiske. I det ovenfor omtalte udvoxede Ind. fra Christianiatjorden (Totall. 98”) fandt jeg i Ventrikelen en enkelt 20” lang Unge af Gobius pictus, foruden en Amphipode (Dexamine spinosa). ! Forh. Vid. Selsk. Chria. 1879, No. 1, p. 771. Senere afbildet af Dr, Petersen i Beretn. fra den Danske Biologiske Station. VI, 1898, PI, I-II, Fig. 16 (Kbhvn. 1894). 99 R. COLLETT. [No. 9. I andre Exemlparer fra Christianiafjorden har jeg fundet Anne- lider (Polymoé); et Expl. fra Hafrsfjord (søndenfor Stavanger) indeholdt Dele af Mysider. Zeugopterus punctatus, (Bloch) 1787. Udbredelse.. Haar-Flyndren tilhører Norges Syd- og Sydvestkyst, og er udbredt fra Bohuslen op idetmindste til Polar- cirkelen. Den forekommer overalt 1 forholdsvis ringe Antal. I Chri- stiania og de andre Byer ved Christianiafjorden torvføres den dog ikke ganske sjeldent, især om Høsten, og jeg har undertiden kunnet udtage et Par Stykker samme Dag blandt den Smaafisk, der fanges 1 Garn paa det grundere Vand i Christianiafjorden. I samme Antal træffes den spredt rundt de øvrige Dele af de sydvestlige Kyster. I Trondhjemsfjorden er den saaledes ingen- lunde sjelden, og Dr. Dahl har under sine Fiskeforsøg 1 1898 kunnet optage et halvt Dusin Individer i Aalevad i Eg Dele af denne Fjord. Nordligst er Arten fundet ved Valdersund og Apelvær (paa Grændsen af Helgeland) i 1884, samt ved Bodø, hvor et Yngel- Individ optoges under Bundskrabning af Prof. Sars i Aug. 1887 (67” 20 N. B.). Forplantning. Gydefærdige Exemplarer have hos os været fundne i Mai og Juni. Et saadant, fanget 9de Mai 1900 (ved Christiansund), havde OQvarierne udspændte af næsten modne Rogn; hos andre Exemplarer, fangede i Juni, har denne været gydefærdig. Hos et Expl., optaget 1 Christianiafjorden Sdie Juni 1880 (Totall. 180””), kunde Æggenes Antal anslaaes til omtr. 38,000 Stykker. Unger. Den ovennævnte spæde Unge, optaget ved Bodø i Aug. 1887, havde en Totall. af 13””, men var allerede helt for- vandlet. I Pectoralen vare dog Straalerne endnu blot antydede, medens Legemet allerede var forsynet med spidse og bløde Vorter, 1908.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 95 i Lighed med de ældre Individers. — Farven er noget afvigende fra disses, idet venstre Side var tegnet med store, rundagtige mørke Pletter, der ere jevnt udbredte overalt, ogsaa paa Hovedet og Finnernel. Arnoglossus laterna, (Walb.) 1792. Udbredelse. Af denne Art er hidtil fundet (undersøgt) omkr. 30 Exemplarer fra Landets Kyster, alle fra Strækningen mellem Christiamalfjorden og Stavanger. Det overveiende Antal af disse ere fangede 1 Christiania- fjorden og dens nærmeste Omgivelser, hvor de første Exemplarer af denne Art vare fundne mellem Øerne i Fjordens inderste Dele i Mai og Juni 1863. Siden Begyndelsen af Sytti-Aarene, da en mere regelmæssig Undersøgelse af den til Christiama Fisketorv indførte Smaafisk begyndte, har jeg her ialt fundet noget over 20 Individer. Disse have alle været optagne i forskjellige Dele af Christianiafjorden, hvor den synes at forekomme paa de fleste Localiteter lige op mellem Øerne udenfor Christiania. Enkelte Individer ere lige- ledes fundne i Fjordens Munding, saasom udenfor Fredrikstad og ved Hvaler. I de seneste Aar (1897—98) ere fremdeles enkelte Individer optagne under de fra Drøbaks Biologiske Station foretagne Under- søgelser af Fjorden og den nærmest liggende Del af Kysten, saasom ved Aasgaardstrand og i Langesundsfjorden. Fra Landets Sydkyst er den blot kjendt i enkelte Stykker, idet et yngre Individ optoges under Skrabninger af Prof. Sars ved Mærdø udenfor Arendal i Aug. 1885 (Totall. 112”), ligesom ved Stavangerkysten 3 yngre Individer ere optagne under Dr. Hjorts Fiske-Forsøg ved Tananger 6te Aug. 1898. Udenfor de ovennævnte Tilfælde vides den hidtil ikke er- holdt, men det er sandsynligt, at den er udbredt paa alle gun- ! Individet er nøiere beskrevet og afbildet (i 1898) af Dr. Petersen, (Beretn. fra den Danske Biol. Stat. IV, 1898, Fig. 15, p. 135. Kbhvn. 1894). 94 R. COLLETT. [No: 9. stige Localiteter ved Landets sydlige Kyster, om end i forholds- vis ringe Antal. Størrelse. Det største Ind., jeg hidtil har undersøgt af denne Art, havde en Totall. af 1877” (Christianiafjord 27de Aug. 1878). Legemshøide. Af de tidligere meddelte Udmaalmger? af denne Art vil fremgaa, at Legemsforholdene ere ikke helt con- stante hos ligestore Individer, og fornemmelig synes Legemets Høide at kunne variere ikke ubetydeligt. | Saaledes havde af 2 nyligt erholdte (drægtige) Ung-Hun- ner fra Tananger, hvis Totallængde var nøiagtig den samme hos begge, nemlig 110””, den ene en Legemshøide af 35”, den anden af 41". | Levemaade. Denne Art fanges i Regelen blot tilfældigt paa forholdsvis ringe Dyb (20—40 Meter) 1 de finmaskede Garn, der kastes efter Smaasild og anden Fjordfisk. Dog gaar den ogsaa dybere, og er fanget paa en Dybde af 100 Meter. Den er ikke synderlig kjendt eller paaagtet af Fiskerne, og bringes sjelden til- lands, men udkastes blandt Affaldet efter Garntrækningen. Forplantning. I Christianiafjorden have Hunnerne været rognfyldte i Maanederne Juni—Juli; men endnu 1 August findes Hunner, der endnu ikke have kastet sin Rogn. Saaledes optoges ved Tananger af Dr. Hjort den 6te August 1898 fra omkring 60 Favnes Dyb (100 Meter) 2 yngre Hunner, der begge havde QOvarierne udspændte af næsten moden Rogn. Disse Individer havde en Totall. af 1107». Rognenes Antal hos et Par fuldt udvoxede Individer (Chr- stianiafjord Mai—Juni 1863) kan anslaaes til omkring 50,000 St. Unger. Chria.-Museet eier en spæd Unge med en Totall. af 222m, opplaget ved Kirkøen (Hvaler), paa Grændsen af Bohus- len i Aug. 1883. Dette Exemplar, der var i alle Henseender 1 Forh. Vid. Selsk., Chria. 1879, No. 1, p. 79. 1903.] wEDDELELSER OM NORGES FISKE IAARENE 1884—1901. 95 udviklet som de udvoxede, og allerede var skjælklædt, maa an- tages at have været et .Par Maaneder gammelt*. Føde. Hos de Expl., som jeg har kunnet undersøge af denne Art, har Ventrikelen i Regelen indeholdt Fiske, og tildels Crustaceer. Hos Exemplarer fra GChristiamafjorden have de kjendelige Fiskelevninger tilhørt Gobier. En Hun med en Totall. af 165" indeholdt en G. minutus, omtr. 63mm lang; hos et andet Exem- plar har jeg fundet Aphya minuta, samt et Par Expl. af en Crangon. Et Par Individer fra Tananger, optagne fra en Dybde af omtr. 100 Meter, indeholdt hovedsagelig Crustaceer (OCrangon allmanni og Ampelisca typica), samt Dele af Fiske. Pleuronectes platessa, Lin. 1766. Størrelse. Det største Ind. af Konge-Flynderen, som jeg hidtil har undersøgt fra Norge, havde en Totall. af 690==; Hovedets L. var 180» (Trondhjemsfjorden 18de Oct. 1889). Ved Kysten af Nordland kunne Individerne naa en endnu be- tydeligere Størrelse, (ifølge Dr. Dahl næsten 800””, og med en Vægt af næsten 4 Kilogr.). Tilholdssted. TI Forhold til Landets enorme Kystlinie ere de for denne Art gunstige Localiteter idethele af ringe Udstræk- ning hos os. De aabne, sandige Kyster med svag Heldning mod Dybet, som betinger dens overordentlige store Antal ved Danmark, Holland og England, mangle næsten ganske hos os. Dens Tilholdssted hos os bliver saaledes, som Dr. Hjort? har paavist, indskrænket til ,en meget smal og ofte afbrudt Hylde om Land og Øer, hvor til og med Bundens Beskaffenhed ofte 1 Exemplaret er afbildet af Dr. Petersen i Beretn. fra Danske Biolog. Station, IV, 1893, Pl. I-II, Fig. 17 (Kbhvn. 1894). ? Hjort og Dahl, Fiske-Forsøg i norske Fjorde, p. 60 (Chria. 1899). 96 R. COLLETT. [No. 9. kan være ugunstig for Fisken. De grunde Sandbugter og Strande, hvor den smaa Yngel skal voxe op, er faa og langt imellem, og de ligger kun sjelden aabne mod Havet.* Individ-Antallet af denne Art maa saaledes idethele kaldes relativt ringe hos os, sammenlignet med de Masser, der fore- komme ved Nordsøens vestlige og sydlige Kyster. Forplantning. Den regulære Gydetid hos os er i Vaar- maanederne Marts til Mai, men en Del Individer gyde senere, lige ud 1 Juni og Juli. Paa Legepladsene synes Hannernes Antal at være størst. Saaledes have enkelte Fiskere iagttaget, at Hunnen, der i Rege- len er større, end Hannerne, ofte kan være omgivet af 6—8 Hanfisk; borttages den store Hun, forsvimde Hannerne snart fra Stedet, medens alle disse kunne optages, uden at Hunnen for- lader Gydepladsen. Som ovenfor nævnt, maa Konge-Flynderens Gydepladse hos os, paa Grund af Kystens steile Bygning, ligge forholdsvis nær Land. Paa enkelte Steder ved Nordland, hvor denne Art hudtil i kun ringe Grad (eller ikke) har været Gjenstand for Fisken, samle de gydende Individer sig ofte 1 stort Antal paa enkelte Grunder i Legetiden, og kunne her give Anledning til indbrin- gende Fiskerier, de eneste Fiskerier af denne Art hos os, der ere af nogen større Betydning, endskjønt Fisken paa denne Tid er af forholdsvis ringe Værdi. Æggene. Gjennem talrige Undersøgelser ved Danmarks og andre vesteuropæiske Kyster, hvilke for vort Lands Vedkom- mende ere constaterede og fuldstændiggjorte gjennem Dr. Hjorts og Dr. Dahls lagttagelser, er det bevist, at Æggene af denne (og af andre Flyndre-Fiske) ere, ligesom Gadidernes, pelagiske, og udklækkes i de øvre Vandlag. Her gjennemgaar tillige Yngelen sin Larvetilstand, og først naar Forvandlingen er fuldendt, søge de spæde Unger mod Bunden, for her at tilbringe Resten af sit Liv. 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 97 Saasnart Æggene ere befrugtede, stige de derfor (hvor Salt- gehalten er tilstrækkelig) op til Overfladen. Men her møde de saagodtsom overalt de paa denne Aarstid udgaaende Strømme, og det overveiende Antal Æg føres (sammen med alle andre dri- vende pelagiske Organismer) vidt omkring, tildels mangfoldige . Mile fra Land, eller ud af Fjordene. Under denne Drive-Periode foregaar Æggeues Udklækning, og Yngelen gjennemgaar her den første Periode af sit Liv, Larve- stadiet, ofte over store Dybder og langt fra Land. MHeraf følger, som Dr. Hjort har paavist, at kun et ringe Faatal af den for- vandlede Yngel er istand til at finde de grunde Sandbugter ved Stranden, der ere nødvendige for deres videre Udvikling, men Hovedmassen af de gydte Æg og Yngelen gaar tilgrunde. Gydetiden strækker sig, som ovenfor nævnt, over et Tids- rum af flere Maaneder, og der erholdes ofte Yngel 1 Forvand- lingsstadiet endnu langt ud i Juli. En Del saadan Yngel, op- taget ved Vadsø (Finmarken) 1 Juli 1879, havde en Totall. af 10—12"=; de vare endnu næsten helt transparente, og det venstre Øie befandt sig nærved eller i Profillimen. Æggene, hvoraf disse vare udklækkede, have sandsynligvis været gydte i Juni (Chria.-Mus.). Ogsaa i GChristiamafjorden findes undertiden Yngel 1 For- vandlingsstadiet endnu 1 Juli; men de fleste Unger ere her paa denne Tid fuldt forvandlede, og have en Totall. af 15—20"", eller derover. Unger, der netop have tilendebragt Forvandlingen, har jeg optaget paa grundt Vand ved Kistrand i Porsangerfjord Sdie Juli 1883. De mindste af disse havde en Totall. af blot 10”, og var saaledes endog mindre, end enkelte af de ovenfor om- talte Yngel-Individer før den fuldendte Forvandling. Sandsynlig- vis have disse været udklækkede 1 Juni, medens de største ai de ved samme Leilighed samlede Individer, der havde en Totall. af 417”, maa antages at have været udklækkede i April eller Mai. Vid.-Selsk. Forh. 1903. No. 9. — 98 R. COLLETT. [No. 9. Under ,Michael Sars'* ste Togt Sommeren 1900 toges ligeledes netop forvandlede Unger (Totall. 12—16”) 1 Stranden ved S. Honningsvaag paa Magerøen den Site August, og Gydetiden har her neppe været tidligere, end i Juli. Ungerne holde til paa grund Sandbund, ofte umiddelbart oppe 1 Stranden. I Sammenligning med de enorme Masser af . Unger af denne Art, som forekomme ved de øvrige vesteuro- pæiske Kyster, ere Norges Kyster relativt fattige paa Individer, ogsaa 1 denne Periode af Fiskens Liv. Ungernes Føde synes hovedsagelig at bestaa af littorale Crustaceer. Hos en Del Unger med en Totall. af omkr. 35=", optagne ved Foldenfjord i Namdalen, vare Ventriklerne fyldte af Strand-Copepoder (Harpacticider). Farvevariationen med helt eller delvis pigmenteret Blind- side kan opstaa allerede hos Ungerne. Hos et Ind. i Chria-- Museet, optaget ved Moss 1 Juli 1893, hvis Totall. var 71", var hele Blindsidens bagre Halvdel af samme Farve som Øien- sidens. Pleuronectes limanda, Lin. 1766. Forplantning. Gydetiden indtræffer hos Sand-Flyndren i Regelen i Maanederne Juni og Juli, sandsynligvis tildels i Mai. I Trondhjemsfjorden har Dr. Dahl udtaget og befrugtet Rogn 1 Midten af Juni, og faaet Ungerne udklækkede faa Dage senere. Unger. Af denne Art eier Chria.-Museet flere Unger, -optagne paa forskjellige Dele af Kysten 1 Juli og August Maaneder. De mindste af disse have en Totall. af 15”, og ere allerede helt forvandlede; disse optoges udenfor Bodø ifra en Dybde af 36 Meter i Aug. 1876, og have sandsynligvis været udklækkede 1 Juli. Andre Individer, der ligeledes vare optagne udenfor Kysten af Nordland i Juli 1874 fra en Dybde af 18—36 Meter, havde en 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 99 L. af 20—352=, Alle vare øiensynlig af Aarets Kuld, og ud- klækkede i Mai og Juni. Et Yngel-Individ i Cyclop-Stadiet i Chria.-Museet, fanget i Vandskorpen ved Nevlunghavn udenfor Christianiafjorden i Juli 1875, synes at tilhøre denne Art. Totall. er 9,57”; det er endnu næsten uden Pigment, og kun svage Antydninger findes af en Række Pletter i Dorsal og Anal (fælles for de fleste Flyndre- Arters Yngel). Sidelinien er ikke ansat. Ungernes Føde. De smaa Unger synes at have sit Til- hold paa et noget dybere Vand, end f. Ex. Ungerne af PI. platessa, og flere ere, som ovenfor nævnt, optagne paa indtil 36 Meters Dybde. Deres Føde bestaar, ligesom hos PI. platessa, især af smaa Crustaceer. Hos de ovennævnte smaa Unger med en Totall. af 80—35=”, optagne søndenfor Bodø 1 Juli 1894, vare Ventriklerne fyldte af flere Arter Copepoder, (hvoriblandt kunde kjendes Longipedia coronata). Hos de noget større Individer (fra Christianiafjorden) har jeg ligeledes fundet Crustaceer, saasom Pagurer. Disse tages i det Øieblik, de skifte Bolig, da ingen Del af Conchylien findes blandt Føden. | Pleuronectes flesus, Lin. 1776. Forplantning. Skrubben gyder hos os saavel 1 Vaar-, som Sommermaanederne. Hos et Individ af Middelstørrelse, fanget udenfor Christiania Sde Marts, havde Rognen allerede begyndt at løsne, og vilde have været gydefærdig 1 April. Deres Antal hos dette Ind. anslog jeg til omtr. 415,000 St. Gydefærdige Individer ere iøvrigt fundne (ved Landets syd- lige Kyster) lige ud i Juli. AÆ'ggene drive, som andre Flyndre-Æg, med Strømmen i Overfladen, og de forvandlede Unger træffes senere paa gunstige Steder i Stranden paa det grunde Vand, tildels i stort Antal. Den 10de Juli 1879 optog jeg fra omkr. 1—2 Meters Dybde ved Larkollen i Christianiafjorden en Mængde af disse Unger med en Totall. af 380—40==, og alle bestaaende af Aarets Kuld. 100 R. COLLETT. [No. 9. Unger af lignende Størrelse kunne om Sommeren optages ved de fleste sandede Strande saavel i Fjordene, som ved Havet. Chria.-Museet eier saaledes Expl. med en Totall. af 362”, der ere tagne i Havkanten ved Hvitingsø i Mundingen af Buknfjord 1 Aug. 1872. I Ferskvand. Et ikke ringe Antal af de smaa Unger, og sandsynligvis ogsaa de noget større Individer, stige fra Flvemun- dingerne op i Elvene, hvor disse have gunstige Betingelser for deres Indvandring, og de kunne herunder trænge langt op, og ind i de lavereliggende Indsøer. En saadan Indvandring synes at finde Sted i næsten alle nogenlunde sagteflydende Elve langs Kysten, og Individerne nedsætte sig derefter for kortere eller længere Tid i Elvene selv, eller i Indsøerne, hvor de kunne træf- fes 1 alle Aldre fra tommelange Unger til Individer, der 1 Stør- relse nærme sig de fuldt udvoxede i Havet. Paa enkelte Steder kunne disse i Elvene indvandrede Unger forekomme 1 store Masser. Dr. Dahl traf dem saaledes 1 Ørklas nedre Løb, omtr. 4 Kilom. fra Mundingen, den 10de Mai 1898 i saa stort Antal, at han 1 hvert Træk med Aalevadet kunde trække flere Hundrede Stykker. Deres Længde varierede fra 45 til 1307”; de fleste var 50 -60"= langel. Det er sandsynligt, at alle disse vare Unger fra foregaaende Aar, selv de mindste; 1 dette Tilfælde havde de allerede ind- vandret det foregaaende Aar, men Væxten i det ferske Vand kan have foregaaet langsommere, end i Havet. De Individer, der forekomme 1 Elvene eller Søerne, naa sjelden nogen betydelig Størrelse. Chria.-Museet eier et Exem- plar fra Storevand i Hardanger, indsamlet af Prof. Sars i Juli 1873, hvis Totall. er 245. I enkelte af de større Elve kunne de trænge op i en be- tydelig Afstand fra Søen. I Saltdalselven stiger denne Art saa- ledes op til Drage, omkr. 15 Kilometer fra Mundingen; 1 Ørke- dalselven gaar den op til Aarlivold, der ligger omtr. 20 Kilom. + Det Kgl. Norske Vid. Selsk. Skr. 1898. No. 10 p. 49, Appendix, p. XVIII (Thjem 1897). 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 101 fra Søen; i Tanaelven er den fundet idetmindste udenfor Mats- jok, i 27 Kilometers Afstand fra Søen. I Maalselven (indenfor Tromsø) stiger den (ifølge Fiskeri-Insp. Landmark) op til For- eningen af Maalselven og Bardo-Flven, eller til en Afstand fra Søen af lidt over 34 Kilom. Den længste Afstand fra Søen naar den maaske i Namsen- Elv, hvor den stiger op idetmindste til Grong Kirkeplads, eller i en Afstand af omtr. 50 Kilom. fra Søen. De forekomme paa dette Sted endnu i temmelig stort Antal, og fiskes paa Krog; Størrelsen pleier at variere mellem 100 og 200”=. Smaa Unger ere ikke med Sikkerhed bemærkede her. Sikre lagttagelser om, hvor længe den kan opholde sig i det ublandede Ferskvand, eller om den her er istand til at for- plante sig, foreligge endnu ikke. Det sandsynlige er, at alle Individer, fra de største til de mindste, ere indvandrede, og at nogen Forplantning her ikke kan finde Stedl. Føde. VUngernes Føde i Stranden bestaar, som hos andre spæde Flyndre-Unger, hovedsagelig af Strand-Copepoder. Hos en Del Unger med en Totall. af omkr. 35"= (Larkollen 10de Juli 1879) vare Ventriklerne fyldte af Harpacticider (Zdya). Ferskvands-Individernes Føde bestaar af allehaande Dyr fra Bunden, især Insecter, samt Fiske-Unger. Hos en Unge med en Totall. af 58", som jeg optog paa grundt Vand i Dram- menselven i Juli 1880, omtr. 8 Kilom. fra Mundingen, fandtes et halvt Dusin Yngel af en Leuciscus-Art, samt Larver af Diptera; desuden enkelte Exemplarer af en Ferskvands-Cladocer (Alona affimis). Hos det ovenfor nævnte nær udvoxede Exemplar fra Store- vand i Hardanger (Juli 1873) fandtes knuste Skaller af Fersk- vandssnegle, et Par Larver af Odonater, samt 4 Expl. af en 4 I ,Norges Fiske*. (Tillægsh. til Forh. Vid. Selsk. Chria. 1874) p. 146, har jeg fremsat den Formodning, at de smaa Unger, som ofte træffes i Ferskvandene, vare udklækkede her, en Antagelse, som hidtil ikke er bekræftet. 102 R. GOLLETT. [No. 9. Coleopter, der viste sig at være en i Norge hidtil blot ved Christama funden Art, Deronectes 12-pustulatus.) Cynicoglossus microcephalus, (Don.) 1802. Størrelse. Det største Expl., jeg har undersøgt fra Norge, (fanget ved Bergen 26de Juni 1899), havde en Totall. af 435”, Den benævnes i Bergen Lomra, i Christaniafjorden Mar - Tunge, eller Berg-Flyndre, i Trondhjem Mari-Flyndre. Unger. Et Par Unger, optagne af Prof. Sars udenfor Vadsø (Varangerfjorden) i Aug. 1874, ere 36—42"" lange. Disse ere nærmere beskrevne i , Norges Fiske* (p. 145), og ere de eneste sikre Unger af denne Art, som jeg hidtil har kunnet undersøge. De maa antages at have tilhørt Aarets Yngel, og at have været udklækkede i Mai eller Juni. Føde. De ovennævnte Ungers Ventrikel indeholdt mange Exemplarer af den paa moderate Dybder overalt talrige Cope- pode Idya furcata. | | De ældre leve af forskjellige Slags Bunddyr. I Ventr. af et Expl., fanget ved Ørkedalsøren dte Mai 1899, har Dr. Dahl fundet smaa Actinier. Varietet. Ghria.-Museet har modtaget et Expl., fanget uden- for Onsøkysten (Christianiafjorden) 13de April (1908), som havde Hovedets forreste Del, hele den ydre Rand af Dorsal og Anal (saaledes hele Legemets ydre Conturer) teglstensrøde. Det var en Hun, fyldt med umoden Rogn. | Glyptocephalus cynoglossus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Denne Art (Hunde-Tunge) hører til de ved Norges Kyster videst og talrigst udbredte Arter, og synes at fore- komme overalt paa det noget dybere Vand, hvor Bunden er ler- t Bestemt af Conserv. Strand. 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 105 holdig. I Fjordene trænge de ind lige til disses Bund, og de fanges mellem Øerne udenfor Christiania saagodtsom til enhver Aarstid; de synes at være 1 høl Grad stationære, og paa alle Steder, hvor Fiskeforsøg blive anstillede, optages Unger blandt de gamle i samme Træk. Paa gunstige Localiteter synes de at forekomme samlede i stort Antal. I Arendalsrenden kunde saaledes ,Michael Sars* 1 Beg. af Sept. 1901 optage mellem 50—100 St. i samme Kast med Otter-Trawlen; Dybden var her 300—500 Meter. Unger. De mindste Unger af denne Art i Chria.-Museet have en Totall. af 467” og 65", og ere optagne paa en Dybde af 164 og 270 Meter ved Florø i Juli 1873. De ere i dette Stadium let kjendelige fra alle andre nærbeslægtede Former ved det stærkt langstrakte Legeme og den betydelige Bredde af det af Interspinalbenene optagne Rum, i Forbindelse med dettes mærkelige Transparents. Allerede hos det mindste af disse Unger var Artens charac- teristiske Farvetegning tilstede. Interspinalstykket havde paa hvidgraa Bund 4 større graabrune Pletter langs Dorsalsiden, og 5 langs Ventralsiden, foruden 1 Plet tvers over Caudalens Rod. Mellem disse findes talrige mindre Pletter, der ogsaa bedække Finnerne. Øiensidens Pectoral har allerede faaet sin sorte Farve. Disse regelmæssige Rækker af Pletter, der bibeholdes hos mange Individer mer eller mindre tydeligt hele Livet igjennem, synes dog ofte helt at mangle ogsaa hos Ungerne, og et stort Antal Exemplarer have Oversiden næsten helt ensfarvet rødgraa. En Del noget større Unger, med en Totall. af 70—80””, optagne i Langesundsfjord 29de Sept. 1898,. vare saaledes oventil ens- farvede, men havde alle henimod Spidsen af Caudalen SPOK af et dybsort Tverbaand (ligesom Pectoralens Spidse). Ungernes Føde. Hos de ovenfor omtalte Unger fra Lange- sundsfjord (Totall. 70—80=) vare Ventriklerne fuldproppede af smaa Crustaceer, nemlig af Isopoder en Leptognasia, af Cuma- ceer Hudorella truncatula; begge Former ere, ifølge Prof. Sars, væsentlig knyttede til Lerbund. 104 R. COLLETT. [No. 9. Fam. Soleidae. Solea solea, (Lin.) 1766. Udbredelse. Tungens Udbredelse ved de norske Kyster kan endnu ikke med Sikkerhed angives. Den forekommer idet- hele i mindre Antal, og er endnu blot kjendt fra et ringe Antal Loealiteter. I Christianiafjorden synes den at være mindst faatallig, og den kan om Sommeren og Høsten næsten daglig sees i et eller andet Exemplar paa Fisketorvet i Christiania; men heller ikke her fanges den uden enkeltvis, eller i faa Fxemplarer sammen. Fra Stavangeregnen er den ligeledes kjendt som en idet- hele sparsomt forekommende Art, men erholdes dog fra og til udenfor Jæderen og i Fjordene omkring Stavanger. Ved Bergen angives et Expl., (der dog ikke er blevet opbe- varet), at være fanget omkring 1892; men fra hele Kysten mel- lem Bergen og Varangerfjorden mangler hidtil enhver sikker lagt- tagelse om denne Art!. Størrelse. Et Hun-Ind. med flydende Rogn, fanget ved Soon i Christiamafjorden 14de Juni 1897, havde en Totall. af 4072", og er det største Ind., som jeg hidtil har maalt fra Norge. Forplantning. Rognfyldte Individer har jeg aarligt fundet paa Fisketorvet i Christiania 1 Mai og Juni. I 1889 fandt jeg her et næsten gydefærdigt Exemplar allerede den 1ste Mai. Unger. Den mindste Unge, som vides iagttaget i Norge, havde en Totall. af 8””, og var, (som i Noten omtalt), angivelig ! Det var derfor helt uventet, at et Glas med Yngel-Individer af forskjel- lige Pleuronectider, optagne af Prof. Sars udenfor Vadsø (i Varanger- fjorden) i Juli 1879, og af ham afgivet til Chria.-Museet, indeholdt et enkelt, netop forvandlet Ipdivid af denne Art. Dets Totall. var 8=m, Forsaavidt ingen Forvexling af Localiteten her har fundet Sted, kan det derfor neppe betvivles, at Solea efterhaanden vil blive paavist ogsaa paa andre Puncter ved vore nordlige Kyster. p 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 105 optaget af Vandskorpen (blandt Yngel af PI. platessa) ved Vadsø af Proi. Sars 1 Juli 1879. Dette Ind. var allerede fuldt forvandlet. Andre smaa Unger med en Totall. af 14—32"” ere fundne ved Nevlunghavn (Udløbet af Christiamafjorden) i Juli 18751. Solea lutea, (Risso) 1810. Ny for Norges Fauna. Et ungt Individ af denne Art er optaget (blandt en Del Unger af andre Pleuronectider) i Bund- *skrabe ved Nevlunghavn (mellem Frederiksværn og Langesund) i Juli 1875 af Prof. Sars. Dette Ind. er, tilligemed de øvrige paa samme Localitet op- tagne Samlinger af Smaafiske og deres Yngel, afgivet til Chria.- Museet, og- har en Totall. af 222”. Det er nærmere omtalt i ,Archiv for Math. og Naturv.* B. 23, No. 7, p. 11. (Chria. 1901). Uagtet sin ringe Størrelse er Artens Characterer vel udpræ- gede. Blindsidens Pectoral mangler; Mundspalten naar til For- randen af det nederste Øie; Pectoralens øvre Straale er hvid. Dorsalen har omtr. 12 sorte Straaler, stillede med temmelig regel- mæssige Mellemrum. Da denne Art neppe kan antages at foretage lange Van- dringer, er det sandsynligt, at den, skjønt senere intet Ind. er erholdt, forekommer stationær og ynglende ved Norges Sydkyst, 'om end i ringe Antal. Fam. Sternoptychidae. Argyropelecus olfersii, (Cuv.) 1829. Udbredelse. Af denne Art er i Aarenes Løb omir. et Snes Individer kjendte fra de norske Kyster, deraf alene siden Sexti- Aarene 19 Individer. i Disse ere alle nærmere beskrevne i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1879, No. 1, p. 83. 106 R. COLLETT. [No. 9. Disse ere alle naaede under Land paa Strækningen mellem Bergen og Nordcap. Søndenfor Bergen vides intet Individ med Sikkerhed bemærket. De fleste Exemplarer ere fundne udenfor Bergenskyslen, hvor der enkelte Aar har været iagttaget flere Individer, dels opkastede paa Stranden, dels udtagne af Ventrik- lerne af Torsk og Sei. Fremdeles have enkelte Individer fundet sin Vei helt md 1 Trondhjemsfjorden. Fra Nordlands Kyster foreligge flere Styk- ker; men da sjeldent forekommende Former idethele blot leilig- hedsvis blive omtalte eller opbevarede paa denne lange Kyst- strækning, maa det antages, at et ulige større Antal 1 Aarenes Løb i Virkeligheden ere havnede paa denne Del af Kysten. Fremdeles ere enkelte Individer fundne udenfor Kysterne af Tromsø Amt; endelig er 1 Ind., det nordligste af alle, strandet ved Rolisøhavn i Vest-Finmarken (71” N. B.). Østenfor Nord- cap er Arten hidtil ikke paavist. De Individer, der vides at have været opbevarede, ere følgende. I | Bergens-Kysten. Bougestrømmen, Bergen . . . 10de Marts 1849. Totall. 68== Glesvær Bergen 18 15de Mai 1849. Totall. 762= Glesvær, Bergen 15de Mai 1849. Totall. 662= Glesvær Berger 1 ult. Marts 1865. Totall. 6722 Glesvær, Bergen . . . . - 2. ult. Marts 1865. Totall. 812= Dalsfjorden, Søndfjord . . . . .. April 1874. Totall. 75" Bergenshord 26de Mai 1876. Totall. 80"= Hegholmen, Bergen . . . .. 28de Jan. 1890. Totall, 697= Trondhjems-Kysten. Bjugn, Brondhjemsjord JE Nov, 1379. Totalga Hommelviken, Trondhjemsfjord. 21de April 19038. Totall. 742» 1 For Tiden (1903) opbevares i de norske Museer 15 Exemplarer af denne Art, (7 Expl. i Chria.-Museet, 4 Expl. i Bergens Mus., 2 i Trondhjems Mus., og 2 1 Tromsø Mus.). 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 107 Nordlands-Kysten. Ranen, Helgeland . . . .. 16de Marts 1835. Tatall. 707 Nørdarda SA SSE Tredive-Aarene Evalver kødøs SS Vinteren 1881—82 Lovunden, Helgeland . . . ... 30te Dec. 1897. Totall. 647 kødøykeseand NL. 6te Febr. 1908. Tolall. 942= Tromsø-Kysten. Tromsø-Kysten Ves NES 1871 DyerbersAndøen 0. Høsten 1885. Totall. 84n= Mromsøsunde. 220 Iste Marts 1898. Totall. 507 Vest-Finmarken. Rolsøsr SNE, 15de Jan. 1882. Totall. 662= Størrelse. Det mindste af de hos os hidtil fundne Exem- plarer havde en Totall. af omtr. 507”. Dette fandtes opkastet paa Stranden 1 tørret og noget defect Tilstand i Tromsøsund iste Marts 1898. De største Exemplarer havde en Totall. af 847m (Andøen i Vesteraalen 1885), og 942” (Rødø 1 Helgeland Febr. 1903). Optræden. De fleste Individer ere fundne efter stærke Storme flydende i Vandskorpen, eller opkastede paa Stranden. Enkelte ere udtagne af de større Gadiders Ventrikel (G. morrhua og G. virens). I levende Tilstand vides intet Individ fundet hos os. Forplantning. Som tidligere meddelt?*, har et Ind., strandet ved Tromsøkysten 1 1871, og aigivet til Chria.-Museet, vist sig at være rognfyldt” Rognmængden havde, efterat Individet i flere Aar havde været opbevaret paa Spiritus, en Vægt af 0,285 Gram; Antallet af Rogn var omtr. 950, foruden en Del mindre, der syntes ikke at skulle udvikles.. Æggene havde en Diameter 1 Medd. Norges Fiske 1879—83. (Nyt Mag. f. Naturv. 29 B., p. 103). Chria. 1885. ? Nøiagtig Tidsangivelse mangler for dette Individ. 108 R. COLLETT. [No. 9. (i præpareret Tilstand) af 0,5””, men denne har sandsynligvis 1 frisk Tilstand været noget større. [Et nyt, stort Individ, hvis Totall. var 94”, strandede ved Rødø i Helgeland efter en svær Storm 6te Febr. 1903, og ind- sendtes til Chria.-Museet. Dette, der er det største af alle ved vore Kyster hidtil undersøgte Individer, var en Hun med umodne Rogn, der sandsynligvis først ud paa Sommeren vilde have været gydefærdige). Føde. Hos et Ind., udtaget af Ventrikelen af en Gadus virens (Bergen Maris 1865), fandt jeg i dens egen Ventrikel de halvfordørede Rester af en Mamurolicus milleri, hvis Totall. havde været omtr. 50==. | Argyropelecus aculeatus, Cuv. Val. 1849. Ny for Norges Fawna. Under et Ophold i Christiansund 1 Juli 1899 fandt jeg 1 Latinskolens Samling et fuldstændig uskadt Expi. af denne Art, der var indleveret til Skolen i et af Aarene 1880—86, og uden Twivl fundet, (1 Lighed med de for- holdsvis mange Indiv. af Å. olfersii, som i Tidernes Løb ere skyllede iland ved Golfstrømmens Hjælp paa Norges Vestkyst), paa et eller andet Punct af Kysten udenfor Byen, skjønt den nøiagtige Localitet ikke længer kunde oplyses. Individet var en udvoxet Hun, med en Totall. af 702, Qvarierne vare rognfyldte, men Æggene vare endnu smaa og ikke fuldt udviklede. Det er nærmere beskrevet i ,, Arch. f. Math. og Naturv.* B. 28, No. 7, p. 22 (Chria. 1901). Diagnose. Denne Art staar Å. olfersti nær, men skiller sig fra denne Art ved relativt større Legernshøide, ved en Række lave, tornede Kamme langs Legemets Ventrallmie, samt ved mindre Forskjelligheder i Øiets, Tændernes og Nevralkammenes Bygning, foruden 1 Farve. Disse Forskjelligheder ere væsentlig følgende : Hos Å. aculeatus er Legemshøiden større, omtr. lig Af- standen fra Orbita til Haleroden; fremdeles er Halens under 19038.] mEeDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 109 Profilinie forsynet med en Række lave, tornede Kamme. Hos Å. olfersiå er derimod Legemets Høide lavere, omtrent lig Af- standen fra Gjællelaaget til Haleroden; Halens undre Profillinie er glat (uden Torne). Øiet er hos Å. aculeatus relativt stort; dets Høide inde- holdes i Legemets Totallængde omtrent 8 Gange. Bredden er noget mindre, end Høiden, og Længdediameteren gaar idethele temmelig parallelt med Pandens Profil, hvorved Øiet faar en stærkere skraa Stilling, end hos Å. olfersiå. I Hovedets Længde indeholdes Øiet 2,3 Gange (hos Å. olfersti omtr. 2.8 Gange). Endvidere kan nævnes, at hos Å. aculeatus ere alle Under- kjævens Tænder bagenfor den forlængede 4de Tand lave, medens hos Å. olfersti flere af disse ere forlængede. Iste Gjællebue har 16 ,Tænder*. Tornevæbning. Straaleantallet er D. 9, A. 7 4 5. An- tallet er saaledes det samme, som hos 4. olfersii; men Rækken er tildels afbrudt ved enkelte Torne, hvoraf 2 sidde foran, og 1 bag den Sde Analstraale. Denne eiendommelige Tornevæbning langs Halens Under- side, der er characteristisk for denne Art, bestaar af føl- gende Dele: 1. En tandet Kam paa hver Side af Analspalten. 2. En kort vilteformig Kam, bestaaende af 2—3, hos et yngre Individ 7 Tænder, (hvoraf de mellemste ere de længste), mel- lem 7de og Sde Analstraale. DD En enkelt Torn mellem 8de og 9de Analstraale. 4. En tandet Kam paa hver Side af Halerodens Ventrallinie i Mellemrummet mellem Analen og Caudalen. Kammen er noget udspærret foran Halerodens Lyspletter, men næsten sammenstødende paa Stykket mellem disse. 5. Endelig ere de første rudimentære Caudalstraaler saavel oven- til som nedentil udspærrede, og danne fri Torne. Nevralkammen er hos Å. aculeatus fint crenuleret i Ran- den; dens Høide er større, end Halerodens Høide. Hos 4. 110 R. COLLETT. - [No. 9. olfersti er Nevralkammen i Randen glat og forholdsvis lav; dens Høide er her mindre, end Halerodens Høide. Ogsaa Ventral- kammen (foran Anus) er fint crenuleret, og relativt høiere hos Å. aculeatus, end hos den anden Art. Udmaalinger. Totallengden JA Snudespids til Halerod NET 56mm Hovedets Længde til Gjællelaagets Bagrand. 21== Hovedets Længde til Skulderen . . . . .. Båmm Største Høide (til Grunden af D.) . . . .. 4fn- Afstand fra Skulderkammen til Beg. af C. . 367» Længde fra Skulderen til Spidsen af C. .. 52=m L. fra Gjællelaagets Bagrand til Spidsen af C. 477" L. fra Beg. af Dorsalen til Beg. af Caudalen 36" Ørets HødeDametr. 11 Gol Exemplaret opbevares nu i Chria.-Museet. Argyropelecus hemigymnus, Cocco 1829. Ny for Norges Fauna. I Febr. 1895 fandtes et Expl. af denne Art drivende 1 Stranden ved Udsiden af Kvaløen (nær Tromsø), og indsendtes til Tromsø Museum, hvorfra det senere afgaves til Chria.-Museet (70” 30. Totallængden var 35,5"”, og Individet var saaledes omtrent udvoxet. Det var 1 alle Henseender normalt. Ligesom de 2 foregaaende Arter er dette Individ bragt under Land ved vore Kyster paa Golistrømmens varme Bølger". Det er nærmere beskrevet 1 , Arch. f. Math. og Naturv.* B. 28, No. 7, p. 19 (Chria. 1901). i Ved Atlanterhavets nordøstlige Dele var tidligere et enkelt Expl. af denne Art optaget fra en Dybde af 380 Meter af den engelske »Porcupine"-Expedition i 1869 i Færø-Renden (mellem Scotland og Færøerne). 1903.| meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 111 Fam. Maurolicidae. Maurolicus miilleri, (Gmel.) 1788". Udbredelse. Denne Art (Prik-Fisken) synes at være sta- tionær paa Dybderne rundt Landets hele Kystlinie, men træffes i Regelen blot sporadisk; ofte synes de at følge med Smaasild- stimerne paa Træk mellem Skjærgaarden eller i Fjordene, og de ere saaledes i Aarenes Løb trufne paa mange Puncter af Kysten, saavel ude i Havkanten, som lige op 1 Bunden af de større Fjorde, (saasom GChristianiafjorden og Trondhjemstjorden). I Landets arctiske Dele synes Tilfældene af deres Optræden at være hyppigere, end paa andre Localiteter; det er idethele sandsynligt, at M. miilleré har sit Hovedtilhold over Dybderne i Atlanterhavets nordligste Dele, og herfra leilighedsvis føres ind under Landets Kyster. De fleste Tilfælde af deres Optræden ere kjendte fra Chr:- stianiafjorden, uden at de her kunne ansees som hyppige, men hvor lagttagelsernes Antal er størst. Individer ere her fundne oftest om Høsten blandt Smaasild, men ogsaa til andre Aarstider, dog idethele neppe aarligt. Fra Landets Sydkyst er et eller andet Ind. fundet udenfor Arendal og Christiansand; ligeledes ere enkelte Individer fundne udenfor Stavangerfjord og i Hardangerfjordens Munding. Fra Bergenskysten. ere ligeledes sporadiske Individer imd- sendte til Bergens Museum; fra Søndmør er den kjendt allerede 1 Efter en fornyet Gjennemgaaelse af de Strømske Dagbøger fra den sidste Halvdel af 1700-Aarene, der i Manuseript opbevares paa Uni- versitets-Bibliotheket 1 Christiania, er jeg med Prof. Smitt (Scandin. Fiskar, 2dra Uppl., B. 2, p. 982, Anm. Stockh. 1895) enig 1, at denne Arts rette Benævnelse er M. miillerå. Det maa nemlig ansees som utvivlsomt, at Gmelins Salmo milleri (1788), der er grundet udelukkende paa den af Fabricius (Zoologic Damicæ Prodromus, p. 49, No. 415) i 1776 givne Diagnose, alene har Hensyn til ovenstaaende Art, og ikke til den nordatlantiske Art af Myctophum (Scopelus), som af Reinhardt i 1885 benævnedes Scopelus glacialis, og som Strøm i 1791 (Skr. af Naturhistorie-Selskabet, 2 B., 2 H., p. 15) havde sammenblandet med Mamurolicus miilleri. 112 R. COLLETT. [No.9. 1766, da Strøm ,med Haanden tog den lige af Havstranden ved min forrige Præstegaard i Wolden". Ved Romsdalskysten er den fundet ved Christiansund. I Trondhjemslfjorden ere ligeledes spredte Individer fundne blandt Smaasild, eller ilanddrevne paa forskjellige Localiteter lige op til Størdalsfjorden. Ved Nordlandskysten vides blot ved et Par Leiligheder Individer fundne (sidste Gang ved Tjøttø i 1872), men sandsyn- ligvis strander den her ikke særdeles sjeldent. Nordenfor Polarcirkelen (1 Landets aretiske Dele), haves det eneste Exempel hos os paa en hel Stimes Indsig under Kysten (Lyngen 1866); iøvrigt ere spredte Individer fundne ved Tronde- nes, ved Tromsø-Kysten, i Øxfjord, og ved Sørøen (udenfor Ham- meriest). Nordligst er et Ind. fundet ved Gjæsvær (paa Vestsiden af Nordeap) i 1886; fra Øst-Finmarken kjendes intet Tilfælde af deres Optræden. Størrelse. Smaa Unger ere hidtil ikke fundne hos os. Det mindste Expl. fra Norge har havt en Totall. af 417» (Sørøen ved Hammerfest); fra Øxfjord haves ligeledes Unger med en Totall. af 437”, men fra Landets sydlige Kyster blot større Indi- vider med en Totall. af omkr. 60—65"". Optræden. Prikfisken har været fundet ved vore Kyster til alle Aarstider,. om Vinteren, saavelsom om Sommeren, men oftest under Fangsten af Smaasild i Høstmaanederne. Dog have de blandt disse i Regelen blot været iagttagne tilfældigt. Adskillige Individer ere ogsaa fundne flydende i Vandskor- pen, eller strandede; andre ere udtagne af større Fiskes Ventri- kel, saasom af Gadus virens og G. morrhua. Som ovenfor nævnt (p. 108) er et Ind. fundet i Ventrikelen af en Argyropelecus olfersii, der atter var bleven slugt af en Gadus virens (Bergen Marts 1865). Endelig er et Ind. optaget fra en Dybde af omtr. 90 Meter under de af Dr. Hjort drevne practisk-biologiske Undersøgelser af Christianiafjorden (25de Aug. 1895). 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 115 I et enkelt Tilfælde har det vist sig, at de kunne fore- komme 1 store samlede Stimer. Ved en tidligere Leilighed* er berørt det mærkelige Indsig af denne Art, som fandt Sted i Skibotten i Lyngen (Finmarken) 1 1866. De forekom herunder i saa store Stimer, at de bedækkede Stranden 1 tusindvis, og Individerne lod sig optage i spandevis af Søen, for at bruges til Agn. Omkring 50 Individer bleve herunder conserverede, og ind- sendte til det dengang endnu blot grundede Tromsø Museum; flere af disse opbevares endnu i Landets Museer. Forplantning. Intet af de Expl., jeg hidtil har undersøgt fra vore Farvande, har havt moden Rogn. Hos det ovenfor omtalte Ind., der optoges udenfor Drøbak fra en Dybde af 90 Meter 25de Aug. 1897, vare Æggene omtrent halvmodne, og vilde maaske have været gydte engang i Vintermaanederne. Føde. De undersøgte Exemplarer have indeholdt Copepoder, saasom Calamus finmarchicus og Methridia longa. Flere Expl. havde valgt udelukkende den sidstnævnte Art. Fam. Myctophidae. Myctophum glaciale, (Reinh.) 1835—36. Udbredelse. Allerede i Aaret 1774 blev det første kjendte Exemplar af denne Art fundet af den gamle Naturforsker Strøm i Søndmør (indenfor Stadtland); men senere er i Løbet af 100 Aar blot 4 eller 5 Expl. med Sikkerhed naaede under Land ved de norske Kyster, og blevne opbevarede. Disse ere strandede eller fangede »aa spredte Localiteter mellem Hardangerfjorden og Hammerfest; østenfor Nordcap er Arten ikke bemærket. 1. Hardangerfjorden. Et Expl., det første til et norsk Museum indløbne Exemplar, blev afgivet til Bergens Museum af Stiftamtm. Christie, og antoges at stamme fra Hardanger- fjorden, hvor det var fanget engang i Aarene 1830—1840. i Norges Fiske (Tillægsh. til Forh. Vid. Selsk. Chria. 1874, p. 152). Vid.-Selsk. Forh. 1903. No: 9. 8 114 Ry COLLPTN, [No. 9. 2. Volden, Søndmør, 1774. Strøm fandt sit Exemplar den ddie Juni ,forfulgt af Morten* (Unger af Gadus-Arter) i Volds- fjorden; det beskrives udførligt 1 hans efterladte Dagbog, som i Manuseript opbevares paa Univ.-Bibl. 1 Christiania: (Afsnittet for 1774, No. 4). I 1791 giver Strøm af det samme Fxemplar en kjendelig Figur i en Afhandling ,Om et Par rare Fiske* 1 , Skrifter af Naturhistorie-Selskabet* (2 B., 2 H., p. 15, Kbhvn. 1798); men den ledsagende Text er uklar, og alffattet dels efter oven- staaende Exemplar, dels efter et tidligere (1766) fundet Individ af Maurolicus miilleri *. | 3. Trondhjemsfjorden 1886. Et Ind. er fanget i Trawl uden- for Trondhjem 30te Mai 1886, og opbevares i Thjems. Mus. 4—5. Hasvig 1864 og 1885 (Sørøen ved Hammerfest). 2 Individer, begge udtagne af Ventrikelen af Havtorsk (Skrei). Deres Totall. er 65” og 75"; begge opbevares i Chria.- Museet>. Udmaalinger. De 2 Exemplarer fra Otti-Aarene (a. Trond- hjemsfjord 1886, b. Hasvig 1885) havde følgende Maal og Straaleantal. av. b- Totallængde 18 652 Jen Længde til Caudalens Rod 5972 68»= Hovedets Længde . . . . 1672 fora Øiets Diameter. . . .. 6520 om ! Hefternes Titel er: ,Annotations-Bog over forefaldende Merkværdig- heder i Natur-Historien paa Syndmør* (2 Bind, 1756—1780). > Angaaende Artens Benævnelse (Myctophum [Scopelus] glaciale) hen- vises til p. 111, Noten. : 3 Et Expl. af denne Art (Totall. 78mm) fandtes drivende i Vandskorpen 30te Juni 1876 under Nordhavs-Expeditionens 1ste Togt udenfor Stor- eggen (63% 5' N. B., 39 0' Ø. L. Greenw.), som det antoges, udkastet af en Fiskemave. Dette Exemplar har jeg tidligere (Forh. Vidensk. Selsk. 1879, No. 1, p- 85) opført som henhørende under den norske Faunas Omraade; men efterat dette (efter Udgivelsen af de nyere Dybdekarter) bedre har kunnet fixeres, bør denne Station (No. 83) ansees som liggende udenfor den Linie,. som rettelig bør henføres under det norske Kyst-Areal. 1908.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 115 Spødgurakike ve hets SORT he AED A. 18. Anale Lys-Pletter. Saagodtsom alle de fundne Exemplarer ere i mindre god Forfatning, og have været optagne, som oven- for nævnt, drivende i Søen, eller været udtagne af Fiske-Ven- trikler; alene et enkelt Ind. er optaget med Trawl (Trondhjems- fjorden 1886). Pletternes Anordning lader sig derfor kun und- tagelsesvis iagttage 1 sin Helhed. Hos et af de i Chria.-Museet opbevarede Expl. (Hasvig 1864) vare de anale Lyspletter (amte- riores + postertores) 5 + T. [Til Sammenligning kan anføres de samme Pletters Anord- ning hos 7 Expl., optagne under ,Michael Sars'* ste Togt Sommeren 1890 omkring 920 Kilom. vest af Lofoteggen (Stat. 46). a. 6 + 7 e. 6+? b. 6+ 7 f.6+5 c 6+ 7 g. 5+6 d.6+ 7 Disse Exemplarer havde en Totall. af 35—85"". De vare optagne i Slæbehov den 13de Aug. 1900 fra en vexlende Dybde af 0—1000 Meter]. Myetophum elongatum, (Costa) 1844. Udbredelse. Af denne Art havde en hel Stime sit Tilhold i Trondhjemsfjorden i Aarene 1879 til 1881; mange Individer bleve herunder iagttagne, og enkelte bevarede. Omtrent samti- digt er et Individ (i Otti-Aarene) fundet ved Sørøen nær Ham- merfest. Senere er Arten ikke iagttaget ved vore Kyster. Som ved en tidligere Leilighed meddelt, bleve de første Indi- vider fundne i Dec. 1879 og Jan. 1880 1 Ørkedalsfjorden; 3 Indi- vider bleve opbevarede, hvoraf 2 indsendtes til Museet i Trond- hjem. De syntes at have optraadt her i ikke ringe Antal under Sildefisket, og omtaltes som fundne strandede saavel 1 Ørkedals- fjorden, som 1 Gulosen?. : Forh. Vid. Selsk. Chria. 1880, No. 8 (Scopelus resplendens, Rich.). Nyt Mag. f. Naturv. 29de B., p. 47 (1884); Storm, Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. 1880 p. 78, og 1883 p. 30. (Thjem. 1881, 1884). 116 R. COLLETT. [No. 9. Sommeren 1880 fandtes atter flere Individer i de samme Dele af Fjorden, og 2 nye Individer bleve indsendte til Trond- hjems Museum, foruden 1 fra Rissen (paa Fjordens Nordside). Endnu i 1881 bleve de bemærkede i Trondhjemsfjorden, men noget Ind. bleve dette Aar ikke opbevaret. Senere vides de ikke at have været iagttagne her. Til den Beskrivelse af de først erholdte Exemplarer, som jeg har meddelt i 1880, har Conserv. Storm (1 1883) kunnet føie en Del suppierende Bemærkninger vedrørende de Exemplarer, der senere (Sommeren 1880) bleve fundne. | De rødgule Nakkepletter have saaledes vist sig at strække sig 1 2 Rækker lige hen til Dorsalen, og hver af disse tælle 16 Pletter. Sideliniens Skjæl ere hos Storms Exemplarer 45 (eller lidt derover), saaledes talrigere, end hos de 2 af mig undersøgte, hvor Antallet blot syntes at være 38 eller 39. Udmaalinger. Af de i Trondhjemsfjorden i 1879 og 1880 erholdte Exemplarer opbevares for Tiden 1 i Chria.-Museet, 21 Trondhjems Museum, 1 i Bergens Museum. 3 af disse havde følgende Maal: W. b C. Totallængde 144n2m 1452 Hovedets Længde . . 31» ggam gym Legemets Høide . . . 22=m UO GER Finmarks-Exemplaret. Under et Besøg paa Hasvig paa Sørøen i 1894 modtog jeg af Handelsmand Bull et Exemplar af denne Art, fundet i Otti-Aarene udenfor dette Fiskevær, og sand- synligvis udtaget af Ventrikelen af en større Fisk. Dette er det nordligste Sted, hvor denne Art vides iagttaget (70* 30' N. B.). Dette Exemplar, der var slet vedligeholdt, havde omtrent samme Størrelse, som de tidligere erholdte. Det opbevares i Chria.-Museet. 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 117 Udmaalinger. hetende MT SEE 1437 Længde til Enden af sidste Halehvirvel . . . .. 12002 kalerdens Hod SN. JE kovedeis kensde av BE es TMreev4qrsNSNT fø kovedets postorbilale DANN rn Kumaspaltens Lærde Un Mrrecforalens hende | pe MentalenskLerde SYN 5 22r HraiSnudespids ul Doralen Ser Fra Dorsalens Begyndelse til sidste Halehvirvel . . 75== Era Snudespids ul Anden len Straaleamntallet var: D. 21; P. 13; V. 8. Størrelse. Alle hidtil erholdte Exemplarer have været fuldt udvoxede, og have havt en jevn Størrelse af 143—1457”. Forplantming. Det i GChria.-Museet opbevarede Expl. fra Trondhjemstjorden, fundet i Dec. 1879, er en Hun med vel ud- viklede Ovarier, (disses Længde er omtr. 807”), Æggene vare endnu umodne, og vilde maaske have været gydte i de første Vaarmaaneder. Fam. Sudidae. Sudis krøyeri, Lik. 1891. Ny for Europas Fama. Et Expl. af denne først i 1891 af Litken characteriserede Art, (af hvilken Typ-Exemplarerne tilhøre de ældre grønlandske Samlinger i Museet i Kjøbenhavn), fandt jeg i 1894 under et Ophold paa Sørøen (ved Hammerfest) blandt en Del Naturalier, indsamlede paa dette Sted af Handels- mand Bull i Otti- og Nitti-Aarene. Exemplaret var udtaget ai Ventrikelen af en større Fisk (sandsynligvis at en Vinter-Torsk) omkring 1885, og opbevares nu 1 Chria.-Museet. 118 R. COLLETT. [No. 9. Udmaalinger. Totallænsde KAL VENER omtr. 249mm Længde til Enden af Hvirvelsøilen . . . .. 234mm HovedetsLærgde (NE Agmm Snudespids ul Dora PEPE ME SE 148nm Snudespids til Vear NE 164nn Legemets største Høide. . . . 2222 19525 Afstand fra Fedtfinnen til Caudalen . . > >. jam Fxemplaret, der var slet vedligeholdt, og hvis Undersøgelse har været noget vanskelig, svarer i alle sine tilgjængelige De- tailler til Litkens Beskrivelse af Arten 1 ,Korte Bidrag til Nor- disk Ichthyographi* VIII, p. 201. Det er nærmere omhandlet i , Archiv for Math. og Naturvid.* B. 19, No. 8 (Chria. 1897). Hovedet indeholdes saaledes hos dette Individ næsten 5 Gange i Totallængden (4,93), eller 43/4 Gange (4,77) i Legemets Længde til sidste Halehvirvel (Litkens Totallængde). Øiet indeholdes i Hovedets Længde ikke fuldt 5 Gange (4,90), i Snudelængden ikke fuldt 21/3 Gange (2,30), og i Hove- dets postorbitale Del lidt over 11/2 Gang (1,60). | Legemets Høide indeholdes 1 Totallængden 1923 Gange (12,77), i Længden til Enden af Hvirvelsøilen, (Lutkens Total- længde), 121/3 Gange (12,31). : Ventralerne kunne sees at sidde bagenfor sidste Dorsalstraale, og Fedtfinnen ganske nær Caudalen. Sidelimen kan forfølges mdtil i omtrent 1 Hovedlængdes Afstand fra Caudalen, og tæller indtil dette Punet 62 Porer; paa det manglende Stykke, (hvor Huden er afreven), har antagelig været omtr. 14 Porer, tilsammen omtr. 76 Porer. Ganens lange Tænder ere 6, Underkjævens 10. —løvrigt er Tandvæbningen som af Litken beskrevet. Af denne Slægt eier Museet i Kjøbenhavn enkelte mindre vel vedligeholdte hømordiske Exemplarer eller Brudstykker, til- veiebragte gjennem Reinhardt og Krøyer, som sammenfatte alle i Vidensk. Medd. Naturh. Foren. Kbhvn. 1891, p. 222. 1903.] mMeDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 119 under Benævnelsen Paralepis borealis. Litken har vist, at disse udgjøre 2 distinete Arter; den ene, hvoraf flere Exemplarer fore- ligge saavel fra Grønland, som fra Island, er af ham givet Navnet Paralepis krøyeri, den anden, oprindelige Reinhardtske Form, bør (efter Litkens Mening) beholde Navnet Paralepis borealis. Ved de europæiske Kyster vides S. krøyert ikke tidligere med Sikkerhed iagttaget. Fam. Salmonidae. Salmo salar, Lin. 1766. Opstigningen. Tiden for Laxens Opstigning fra Havet er i Norge ikke ubetydeligt forskjellig 1 de forskjellige Elve, men er for hvert enkelt Vasdrag forholdsvis constant fra Aar til andet. Dog er Opstigningen ogsaa i hver enkelt Elv noget for- anderlig, idet den, især 1 de mindre Elve, i nogen Grad paa- virkes af Regnflommens tidligere eller senere Indtræden 1 de for- skjellige Aar. I enkelte Elve foregaar saaledes Opstigningen før Midten af Mai, medens den for de flestes Vedkommende foregaar 1 Juni. Ved Mærkningsforsøg, der 1 Løbet af de senere Aar med Held ere foretagne af Fiskeri-Insp. Landmark, er det gjentagne Gange godtgjort, at Laxen i de fleste Tilfælde søger op 1 den Elv, hvor den selv er født, for at gyde. Under sin Vandring fra Havet mod Kysten støder den imidlertid ofte under Land i betydelig Afstand fra den Flv, hvori den senere skal stige op. Indsigene gjennem Fjordene foregaar i Regelen med mode- rat Hurtighed, og Laxen gjør ofte større eller mindre Ophold i En Række Tabeller, indeholdende en detailleret Oversigt over Tiden for Opgangens Begyndelse og dens Afslutning 1 de fleste af vort Lands Laxe-Elve, er meddelt af Fiskeri-Insp. Landmark i Storth. Forh. 1888, Oth. Prop. No. 183, p. 14. 120 R. COLLETT. [No. 9. underveis, men kan dog bevislig flytte sig mellem 10 og 20 Kilo- meter i Døgnet. Anderledes er det i Elvene, hvor Ernæringen er uden Be- tydning. Her foregaar Opstigningen ofte med betydelig Hurtig- hed; 1 Tana-Elven erholdes undertiden Laxe med frisk Sil (Ammodytes) eller Lodde (Mallotus) i Ventrikelen i en Afstand fra Søen af mellem 30 og 40 Kilometer. I Tana-Elven naar Laxen op i en Afstand fra Søen, der er flere Gange større, end i nogen anden norsk Elv. Den stiger her (ifølge Landmark) i Bautajok op til omtrent 30 Kilometer ovenfor denne Elvs Sammenløb med Karasjok, eller i en Vand- Aistand fra Elvens Munding af omtr. 300 Kilom. Gydetid. Laxens Gydetid falder i Norge for de fleste Elves Vedkommende i October og den første Halvdel af November; i enkelte Elve begynder den allerede sidst i September, 1 andre først senere, i November og December, eller tildels endog kort over Nytaar. Rognens Udklækning å Saltvand. For at undersøge et af Fiskere reist Spørgsmaal om, hvorvidt Laxens Rogn kan komme til Udvikling i selve Søen, er ved Bergens Biologiske Station af Dr. Nordgaard i Aarene 1896—1898 anstillet en Række Forsøg, af hvilke ere fremgaaede følgende Resultater". Laxen kam udvikle sin Rogn og Melke til fuld Modenhed i Søen (Saltvand af circa 39%), og kam her anlægge sin Parrings- dragt, selv om den ikke kommer op 1 nogen Elv. En Befrugtning af Rogn 1 Saltvand bevirker, at denne moæsten altid gaar tilgrunde. Den gydte Rogns videre Udvikling Kam foregaa i svagt salt- holdigt Vand (Brakvand af circa 19%), men en Udvikling 1 Søen (med almindelig Saltgehalt) er umulig. Ungernes Vandringer. Under de af Dr. Dahl i 1898—1902 efter offentlig Foranstaltning anstillede Undersøgelser angaaende å Norden nd. Bergens Museums Aarbog 1896, No. IV, og 1898, No. VIII (Bergen 1897 og 1899). 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 121 Laxens Biologi, især i Trondhjemsfjorden (og de i denne Fjord faldende større Elve, Orkla og Gula), har han kunnet constatere flere Træk af Interesse vedrørende Laxe-Ungernes Ophold og første Vandringer. | Skjønt disse Undersøgelser kun ere foretagne 1 et enkelt District, kan det neppe betvivles, at de i sine Hovedtræk have almen Gyldighed. I Trondhjemsfjordens Elve og EFlvemundinger have Laxe- Ungerne, ifølge Dahls Undersøgelser, i Udvandrings-Stadiet en Størrelse af indtil 130”; de fleste ere omkring 110”, og kun undtagelsesvis faaes Individer med en Totall. af indtil 1607”. I Gula og Orkla begynder Ungernes Træk mod Havet i Mai. Trækket vedvarer hele Sommeren igjennem; Ungerne voxe underveis, og anlægge efterhaanden den blanke Vandrings- dragt. Om Høsten standser dette Træk, samtidigt med, at Indi- vidernes Væxt standser. De fleste af disse Udvandrere maa antages at være udklæk- kede det foregaaende Aar, og ere saaledes, naar de naa Havet, 1414—17/2 Aar gamle. I Landets sydligere Elve synes Ungerne i Udvandrings- Stadiet gjennemgaaende at være større, end i Orkla og Gula. Saaledes har Dr. Huitfeldt-Kaas 1 Figgen-Elv paa Jæderen 1 de første Dage af Oct. (1902) opfisket Unger med en Totall. af 1707”, og ikke engang alle disse syntes at ville udvandre samme Aar. Ungernes Væxt antages 1 den sidstnævnte Elv at foregaa saaledes: 1. Om Høsten det iste Aar ere Ungerne omkring 60—60"= lange. | 29. I Juni, næste Aar er Længden 80—100"", saaledes en Tilvæxt i Vinterens Løb af omkr. 20". 3. I October 2det Aar, (naar Ungerne ere 112 Aar gamle), er Længden 150—170"”. Blot en Del af disse, hvis Dragt er 1 Dahl, , Ørret og unglaks, samt lovgivningens forhold til dem*. (Chria. 19092). i Norsk Fiskeri-Tidende 1908, p. 233. 122 R. COLLETT. [No.9 naaet længst (Stir-Dragten), kunde antages at ville udvandre samme Høst, medens Resten bliver endnu en Vinter over i Elven1. Ung-Lax i Havet. Eiter Udvandringen tilbrmge Ungerne sin næste Periode i selve Havet, og de vende ikke tilbage til Kysten, Fjordene eller Elvene, før de have naaet en Størrelse af omkr. 1/2 Meter eller derover. Denne lagttagelse, der tidligere blot var en løs Formodning*, er første Gang bleven fremstillet og bevist af Dr. Dahl ved hans ovennævnte Undersøgelser i Trondhjemsfjorden. Ung-Lax med en Totall. af mellem 170” og omkring 450" ere derfor saa- godtsom ukjendte 1 vore Farvande, idet de i denne Alder ude- lukkende have sit Tilhold 1 Havet 1 større elier mindre Afstand fra Land. Denne Antagelse vinder yderligere Støtte derved, at Ung- Lax i Hav-Stadiet af sidstnævnte Størrelse saagodtsom aldrig ere erholdte af Landets forskjellige Samlinger. I Museerne findes saaledes for Tiden blot 2 Individer, (begge i Chuia.- Museet), muligens de eneste sikre Ung-Lax i dette Stadium, som for Tiden ere opbevarede fra vore Farvande>. 1 Om Individernes Væxthastighed i Søen har Fiskeri-Insp. Landmark meddelt en Række oplysende Tabeller i hans 4 Indberetninger om Ferskvands-Fiskerierne for 1887—1890, for 1891—1894, for 1895—1896, og for 1897—1898. Allerede 1 1896 blev dette udtalt som en Formodning af Fel. Insp. Landmark, støttet dels til hans egne lagttagelser, dels til de Under- søgelser, som Fiskeri-Assistent Simonnæs paa hans Anmodning havde anstillet angaaende de Ungformer af Salmonider, som under forskjel- lige Navne (især Blege) i stort Antal fanges i Søen udenfor vore Kyster, og som viste sig at være uden Undtagelse Ørretformer (Fisker:- Inspectørens Indberetn. om Ferskvandsfiskerierne 1895 og 1896, p. 19, og p. 108). Ifølge denne Antagelse foresloges derfor 1 1898 en Bevilgning til »Undersøgelser angaaende Laxyngelens Vandringer*, en Opgave, der blev overdraget Dr. Dahl, hvis indgaaende Undersøgelser synes at have bragt Spørgsmaalet udenfor al Tvivl. 3 I Bergens Museum opbevares 2 unge Individer, (ifølge Dr. Dahls Maa- - linger 205 og 215mm lange); disse have været opdrættede 1'Fangen- skab i en Ferskvandsdam paa Jæderen. D 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901.. 123 Naar Ungerne ere komne udenfor Flvemundingen, trække de hurtigt videre ud i Havet; under denne Vandring blive de kun leilighedsvis iagttagne eller fangede. I Christiania-Museet opbevares dog 2 nylig udvandrede Unger, udtagne af Ventrike- len af en Gadus virens, fanget i Trondhjemsfjorden 1 Juni 1894. Deres Totall. er 126 og 128". Om Ung-Laxens Ophold 1 Havet udenfor vore Kyster fore- ligge hidtil kun faa positive lagttagelser. De fleste Makrel- Fiskere berette, at de faa en og anden Ung-Lax paa Garnene udenfor Landets Sydkyst 1 Vaar- eller Sommermaanederne, men blot undtagelsesvis ere disse bragte til Land, og ere blevne undersøgte. Som ovenfor nævnt, eier Christiania-Museet 2 saadanne Ung- Laxe, hvis Totall. er 235 og 280”. Begge disse ere indkjøbte af mig paa Fisketorvet i Christiania 1 Aug. 1886. Den mindste var fanget 19de August blandt Smaa-Makrel (yngre Individer med en Totall. af omkr. 240", altsaa omtr. af Laxe-Ungens Størrelse) mellem Øerne udenfor Sandvigen, i det indre af Chri- stianiafjorden; det andet var fanget ligeledes i Fjordens Bund nogle Dage senere. Et Ind., som undersøgtes af Assistent Simonnæs, var fanget 30te Mai 1896 omtr. 80 Kilom. sydost for Mandal. Dette havde en Totall. af 4102”; j Ventrikelen fandtes Levninger af en Sild, (hvis L. havde været omkr. 160"). I Mai og Juni 1901 undersøgtes af Dr. Dahl 3 lignende Individer, alle fangede 20—80 Kilometer syd for Christiansand; det største af disse havde en Totall. af 430", Efter Fiskernes Opgave gaa disse Ung-Lax helst paa Makrel-Garnene i mørke Nætter; de synes at færdes 1 de øvre Vandiag, da de sjelden fanges 1 større Dybde, end 1—1/> Meter under Vandfladen. Leilighedsvis faaes ogsaa paa Makrel-Garnene udvoxede Lax, der opgives at være i godt Huld, og i Regelen fuldproppede af Føde (Sild). At Ung-Laxene 1 sit ,pelagiske* Stadium sporadisk ogsaa kunne forvilde sig (med Makrel-Stimerne) helt ind i Bunden ai 124 R. COLLETT. [No. 9. de større Fjorde, fremgaar af de ovennævnte Fund fra Chri- stianiafjorden. Under Vinteren kommer Laxen regulært ikke under Land ved de norske Kyster. Dog fanges nu og da et og andet Exem- plar ogsaa paa denne Aarstid, men dette omtales i Regelen som en Mærkelighed. Et saadant, fanget udenfor Egersund 27de Dec. 1895, var af Middelstørrelse (Vægt 8 Kilogr.); et andet Expl. fangedes ved Ørskog (Søndmør) i en Kastenot efter Smaa- Sei i Midten af Dec. 1895 (Vægt omtr. 12 Kilogr.). Lignende Tilfælde kunne berettes af Fiskere paa flere Steder rundt Kysten. Disse Exemplarer angives ofte at være i slet Huld. Derimod kan 1 de fleste større Elve et og andet Individ blive tilbage om Høsten, og friste Livet Vinteren over (, Vinter- Stønninger*), men disse ere om Vaaren stærkt afmagrede, da Næringen i de stærktflydende Elve er utilstrækkelig. Nogle Individer fra Saltdalselven (indenfor Bodø), der undersøgtes ai den ældre Sommerfelt henimod Vinterens Slutning, havdei Ven- trikelen Snegle, Phrygané-Larver (saaledes Ørretens Føde), og engang en liden Aal. Ved enkelte Leiligheder kunne flere Indi- vider eller hele Selskaber af en eller anden Grund blive hindrede fra at søge Havet om Høsten». | Locale Væoatforhold. En Række (af Fiskeri-Insp. Land- mark udførte) Maalinger og Veininger af Laxe fra forskjellige Landsdele udviser, at Forboldet mellem Længden og Vægten ikke altid er den samme overalt langs Kysten. Saaledes har den Stamme, der bebor begge Bergenhus- og Søndre Trondhjems Amter, gjennemgaaende en mere sammen- trængt Legemsform, end f. Ex. den Stamme, der tilhører Jæde- ren og Lister og Mandals Amt. Et Individ fra Landets sydvest- lige Dele vil saaledes have en ikke ubetydeligt ringere Vægt, end et lige langt Individ fra Bergenskysten og det Trondhjemske”. 1 I Storelven (Geiranger) drev saaledes engang 1 Nitti-Aarene under Is- løsningen om Vaaren et Par Hundrede døde Laxe, der havde staaet Vinteren over i Elven, ind ved Bredderne. ? Et Ind. med en Totall. af 900mm, fanget ved Christiansand, har saa- ledes gjennemsnitlig en Vægt af 6,55 Kilogr., medens et Ind. af samme Længde fra Bergenskysten veier omkr. 8,50 Kilogr. 19038.] mEeDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 125 Dette skyldes dog væsentlig locale Omstændigheder, og kan ikke bringes ind under bestemte Regler efter Stedets Beliggenhed. Store Eæpl. Af særligt store Individer fra de senere Åar har jeg fundet følgende omtalte: Total- Omkreds|) Vægt længde mm mm Kilogr. Helle, Arendal 26de Mai 1898 . . . | 1488 — 20,4 Aarøen, Sogn 12te Sept. 1902 . . . 1200 == Ul Storelven, Gloppen 18de Sept. 1899. | 1240 — 21 Sluppen, Nidelven 15de Juni 1908. . — — 21 Sandselv, Ryfylke Juli 1903 — = 21,5 kndelen Jun 1902 SR 1180 22 Vigelandsfos, Chr.sand 30te Juli 1899 | 13540 | 355 29,5 Namsen-Elv 24de Aug. 1897 . . .. == == 22,58 Trondhjemsfjord Mai 1901 . . . ... 1150 | 740 23 Blkamv20de Dee 1908... 1260 — pe Irøkenstranden Juli 1899. - 1. En re 24,1 Bolstadelv 25de Juli 1901 . . . .. 1300 — 24,1 Bolstadelv 18de Juli 1901 . . . . 1310 — 24,5 Drammensfjord die Juni 1900 .. -— — 94,5 Aarøelv, Sogndal Aug. 1899 . . .. — —= 25 Søgndak2ide JunaA903 NE 1023 — 26 Stryenselv, Nordfjord 21de Aug. 1895 | 13550 | 700 26 Namsen-Elv 24de Aug. 1897 . . .. — — 26 Evanger, Voss 11te Juli 1902. . . . 1300 — 26,3 Gjæsdaldde Jun 1900-20. — — 26,5 Namsen-bvdsn NR — — 26,8 Pasvigelv, Syd-Varanger Aug. 1897 . 1500 —- 27 Bolstadelv 20de Juni 1902. . . .. 1028 — DTU) Namsen Elv 18 — — 28,8 Iarøelvå SogndalldsS4 00 1412 | 740 30,5 Aarøelv, Sogndal Aug. 1884 . . . . | 1551 | 770 30,5 SodendlAus RUN 1245 — SE Aarøelv, Sogndal Aug. 1894 . . .. 1551 770 31 ManaelvAug. 1879 0 FEN == 33,5 Pasvigelv, Syd-Varanger 1883... — — 56 126 R. COLLETT. [No. 9. I Fangenskab. En Del Laxe-Unger i Vandre-Stadiet, som af Dr. Dahl holdtes levende først i Ferskvand, senere i Saltvand, (en Qverflytning, som let taaltes), gav Anledning til enkelte Iagt- tagelser af Interesse over deres Væsen!. Disse Unger, som i Midten af Juni vare omtr. 180” lange, havde i Aquarium i Midten af October naaet en Længde af 230 til 315", Medens Ørret-Unger af samme Størrelse og under lige For- holde i Fangenskabet holdt sig næsten ubevægeligt svævende hele Dagen, og blot af og til gjorde et raskt Sprang for at gribe Føde, svømmede Laxe-Ungerne Nat og Dag 1 uafladelig Bevæ- gelse rundt i Aquariet. Sammen med denne Rastløshed hos Laxe-Ungerne fulgte en større Færdighed 1 Brugen af Pectoralerne. Hvis en Samling levende Unger af Lax og Ørret bleve lagte tørre f. Ex. paa el skraat Skibsdæk, bleve alle Ørret-Ungerne liggende sprællende paa Siden, medens Laxe-Ungerne alle som en reiste sig paa Bugen, støttende sig paa Brystfinnerne; alene paa Grund af denne FEiendommelighed var det et Øiebliks Sag at kjende de 2 Arter fra hinanden. | Og medens Ørretens Appetit var vexlende, idet de enkelte Dage fastede, paa andre helt fyldte sin Ventrikel, saa at de undertiden kunde ligge i flere Dage paa Bunden og fordøie, tog Laxe-Ungerne som Regel Føde flere Gange hver Dag, men mindre ad Gangen, og fordøiede hurtigt. Salmo eriox, Lin. 1766. Næring. Ørretens Hovednæring hos os er Fiske, Crusta- ceer, Insecter eller Mollusker. Denne Næring hentes efter Om- stændighederne fra Vandets Overflade, fra de mellemliggende Lag, eller fra selve Bunden; dette gjælder ikke alene den Form, der bebor det ublandede Ferskvand, men ogsaa den, der helt eller for en væsentlig Del er knyttet til Havet. 1 Dahl, Ørret og unglaks, samt lovgivningens forhold til dem, p. 10. (Chria. 1902). 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 127 I. Saltvandsformen (Sø-Ørret, Blege, etc., S. eriox, trutta) nærer sig saaledes af forskjellige Slags svømmende Dyre- former fra Overfladen til Bunden, men dens naturlige Næring, hvoraf den henter sin Fedme, er uden Tvivl Fiske, fremfor alt Sild. a. Hos Individer (Totall. omkr. 300%”), fangede i Vaar- maanederne (Marts—April) udenfor Fredrikshald, har jeg fundet følgende Føde: Fiske-Yngel (af Sild eller Clupea sprattus); hos enkelte Individer udelukkende Smaasild. Andre havde mindre Strand- fiske i Ventrikelen, (saaledes hos et Ind. 7 St. Gobius flavescens). Dernæst Crustaceer; hos enkelte Ind. fandtes udelukkende disse, hos andre blandet med Fiskeføde. Disse GCrustaceer vare dels pelagiske, saasom Thysamopoda norvegica, der helt kunde fylde Ventrikelen, dels mere littorale, saasom Mysis flexuosa, Gammarus locusta, en og anden Metopa, og Palaemon fabricii. b. Saltvandsformens Næringsmidler i Sommermaanederne (April—October) ved Landets sydlige Kyster have i Aarene 1896 og 1897 været Gjenstand for en speciel Undersøgelse (mellem Lister og Søndmør) af Hr. Simonnæs”. Antallet af de under- søgte Individer var idethele 500 St.; deres gjennemsnitlige Længde var omkr. 300”, Jeilighedsvis noget større eller mindre. Over Halvdelen af dette store Antal indeholdt udelukkende Smaasild (tildels ogsaa Cl. sprattus), og enkelte kunde have lige imdtil 12—20 saadanne i Mavesækken. Af Fisk var dernæst hyppigst Yngel af Ammodytes, hvoral enkelte Dage hele Rækker Individer vare fyldte (saaledes uden- for Søndfjord i Juli 1897). | Særdeles hyppige vare ogsaa Crustaceer (Arterne ubestemte), som ofte ligeledes helt kunde fylde Ventrikelen. Mange Individer vare ogsaa fyldte med Insecter, som de saaledes havde hentet i Vandskorpen nær Land, eller 1 Elve- mundingerne. i Fiskeri-Inspectørens Indberetn. om Ferskvandsfiskerierne 1895 og 1896, p. 106—145. (Chria. 1899). 128 R. COLLETT, [No. 9. Af mere spredt forekommende Fødemidler kunde blandt Fiskene nævnes forskjellige Gadider, saasom en og anden Smaa- Torsk, Hvitting, eller Lyr (G. pollachius). Hos enkelte fandtes Makrel-Unger (med en L. af 80—170"”); leilighedsvis fandtes unge Ørreter (ikke hyppigt), og en og anden ung Aal, tildels Yngel i Montée-Alderen (L. 70%). Flere Ind., fangede i Mai, indeholdt fremdeles et eller flere Expl. af Rhamphistoma belone; saaledes fandtes hos et (Læng- den 420==), fanget i Ryfylkefjordene 16de Mai 1896, i Ventrike- len 5 Expl., hvis L. var fra 100—150==, Ft andet (L. 255"), fanget udenfor Listerland 28de Mai 1896, indeholdt 8 smaa Indi- vider af denne Art. De Fiske, som sluges, ere ofte af forholdsvis betydelig Stør- relse. Et Expl., hvis L. var 880" (Lister 24de Mai 1896), mde- holdt (foruden Rester af Sild) en Gadus merlangus, der var 230" Jang. I Landets nordlige Dele indtræde tildels andre Arter blandt Sø-Ørretens Føde. Et Ind., fanget i Balsfjord indenfor Tromsø Jden Aug. (1903), og nedsendt til Chria.-Museet, indeholdt for- uden Unger af Sild og Sil (Ammodytes), tillige Unger af Lodde (Mallotus). Ungerne, som 1 stort Antal kunne optages langs Land og i Elvemundingerne om Sommeren, ernære sig væsentlig af littorale Crustaceer, saasom Gammarus locusta og Idothea tridentata, og andre. å c. Hos Høst-Exemplarer fra Christianiafjord, fangede 4de Sept. (1903), har jeg fundet en blandet Føde af Fiske og Insec- ter. Især har forekommet Sværme-Myrer i stort Antal (vingede Ind. af F. fusca og af Myrmica-Arter), paa enkelte Dage i tusindvis; leilighedsvis ogsaa andre skibbrudne Insecter. Fiskene have været Smaasild eller Gobier; et Ind. havde fundet Ungerne af Orystallogobius linearis. Større Expl. (Sponviken 26de Oct. 1908) vare fyldte udeluk- kende med Smaasild og Brisling (Ol. sprattus). I. Ferskvands-Ørreten henter sin Føde, alt efter Aars- tid og Localitet, i alle Vandlag fra Overfladen og til Bunden. 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901, 129 Denne Forms Frnæringsforholde ere i de senere Aar, for de sydlige Districters Vedkommende, blevne nøiere undersøgte af Fiskeri-Assistent Huitfeldt-Kaas, som derom (1 1901) har givet en Del foreløbige Meddelelser. a. Den Føde, som hentes 1 de øverste Vandlag, bestaar hovedsageligt af forskjellige Slags vingede Insecter, som under sin Flugt over Vandfladen falde ned, eller komme denne saa nær, at de kunne naaes af Fisken. Herunder kunne ogsaa regnes de Masser af Insecter, Lar- ver, og tildels Landsnegle, Regnorme, og andre mindre Landdyr, som under Elvenes Stigning efter Regn nedskylles fra Elve- bredderne. Af saadanne Luftdyr kan undertiden Ventrikelen om Som- meren indeholde Tusinder af Individer af en enkelt Art. Saa- ledes fandt jeg hos en Del Exemplarer af Middelstørrelse (Totall. 300—350==), fangede i Brurdalsvand i Søndmøre 6de Juni (1903), Ventriklerne udspændte saagodtsom udelukkende af vin- gede Myrer (Formica rufa), og kun et og andet Individ af andre Insect-Arter fandtes blandt disse. b. Den anden Gruppe er fritsvømmende Dyre-Arter, der leve 1 forskjellig Dybde. Herhen høre dels Fiske af forskjellige Slags, dels mindre Crustaceer, der ofte findes i saa enorme Masser i de intermediære Vandlag, at de kunne helt fylde de yngre Indi- viders Ventrikel. Dette er især Tilfældet i de noget høierelig- gende Vande. Til disse høre forskjellige Entomostraceer, fremfor alle By- thotrephis longimanus, dernæst Bosmina obtustrostris, og Daphmia galeata. Ethvert større Individ af Ørreten er rede til at sluge de mindre af sammé Art, samt enhver anden Fisk, der naar inden dens Rækkevidde. I de lavereliggende Søer gjøres væsentlig Leuciscus-Arter (og Phoxinus) til deres Bytte; i Mjøsen sluge de store Ørreter tildels Coregonus lavaretus. Hos et Ind., fanget i Naturen 1901, p. 176 (Bergen 1901). Vid.-Selsk. Forh. 1903. No. 9. D 130 R. COLLETT, [No. 9. her 26de Oct. (1903), og hvis Totall. var 590", fandt jeg et Expl. af den sidstnævnte Art med en Totall. af 220m=, c. Endelig nærer Ferskvands-Ørreten sig af forskjellige Slags Dyr, der have sit Tilhold paa eller nær Bunden. Herhen høre forskjellige Snegle og Muslinger, især af Slægten Limnaea, en Del Krebsdyr, især Gammarus pulex, samt tildels Insect- Larver; af de sidste ere af Vigtighed Larverne af en Dipter (Simulia), som 1 enorme Masser forekommer 1 mange Elve (især i Fjeldegnene). Blandt Næringsmidlerne paa Bunden hører ogsaa Fiske- Rogn. Fra Sølensøen 1 Tolgen er det bekjendt, at den indfinder sig paa Harrens Gydepladse. Ligeledes er det et velkjendt Fac- tum, at den med Begjærlighed fortærer andre Ørreters Rogn (eller sin egen), idet hvert Rogn, som kan naaes eller kommer 1 Drift fra Gydepladsen, bliver opsnappet af de nedenfor ventende Individer. Alt efter Localiteten kan hver af disse Grupper Fødemidler have større eller mindre Betydning. Den Ørret-Stamme, der har sit Tilhold 1 Elve og Bække (S. eriox, fario) er for en ikke ringe Del henvist til den første af disse Grupper, og 1 de fleste Exemplarer her vil under hele Sommeren findes Spor af større Insecter (især af Diptera og Hymenoptera); desuden høre blandt Elvefiskenes hyppigste Næring Larver af Pbryganeer og diverse andre Insecter, især af Simulia-Arterne, hvis Larver i tusindvis som en lodden Beklædning ere fæstede til Stene paa mange Steder i Elvene. Blandt sjeldnere Grustaceer fra det grunde Vand kan næv- nes den meteorisk optrædende Phyllopode Lepidurus arcticus, som Hr. Huitf.-K. enkelte Gange har fundet i Ørretens Ventrikel i Fjeldvand paa Dovre, og 1 Bjoreia (paa Hardangervidden). I de store Indsøer ere Ørreterne fornemmelig henviste til de Dyreformer, der have Tilhold ved Bunden, eller i de mellem- liggende Vandlag. I Fjeldvandene danner paa flere Steder Gammarus pulex den overveiende Del af Nærmgen, og dennes — Tilstedeværelse betinger her i væsentlig Grad Ørretens Qualitet. Ofte ere Individerne fyldte udelukkende af denne Føde; 1 en 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 131 Ørret, hvis Vægt var 750 Gram, fanget i Buvand i Hallingdal 19de Juli 1884, fandt Fiskeri-Insp. Landmark omtr. 400 St. Gammarus. Omtrent ligesaa mange fandt jeg i et Expl. med en Totall. af 350", fanget ligeledes i Hallingdal 13de Marts (1908). «I Regelen vil Ørretens Ventrikel i alle større Vande mde- holde hovedsagelig Føde fra et enkelt af disse Vandlag. Hos 90 yngre Individer, fangede i Reinsvand i Ringebo (Gudbrandsdalen) 18de Aug. (1903), fandtes saaledes enkelte at - indeholde ublandet Crustaceer (fra Mellemlagene), andre Insecter, og et enkelt Ind. alene Mollusker. (Crustaceerne bestode ai Cladoceren Eurycercus lamellatus, hos enkelte desuden en og anden Gammarus pulex; Insecterne vare vingede Former af forskjellige Ordener, der vare faldne tilfældigt i Vandet. Et Ind. imdeholdt alene et Dusin St. af Valvata piscinalis, samt en og anden Sphaerium. I mindre Søer og i Elvene vil dog ofte forekomme Prøver fra de forskjellige Dybder hos samme Individ. Abnorme Fødemidler. Under Ørretens Næring kan ogsaa indgaa Smaa-Pattedyr, nemlig Lemæn (L. lemmus), og tildels Arter af Slægten Microtus, idet disse, naar de under Yngle- og Vandre-Aarene sætte over Elve eller Vande, kunne blive slugte af de større Ørreter. Saadanne Tilfælde ere kjendte fra de fleste Egne under Lemæn-Aar. I 1895, da L. lemmus havde Yngle-Aar over en stor Del af det sydlige og mellemste Norge, fangedes paa flere Steder Individer med hele eller delvis fordøiede Lemæn eller Markmus 1 Ventrikelen. Et Expl. af en middelstor Ørret (Vægt 91/2 Kilogr.), fanget i Selbo 16de Aug. 1895, havde saaledes i Ventrikelen 3 friske Lemæn. Et Expl., hvis Vægt var blot 11/2 Kilogr., fanget i et Fjeldvand i Numedal 26de Aug. s. A., havde 4 netop slugte Lemæn 1 Ventrikelen; ved Hegre (Størdalen) fiske- des 15:de Aug. (1908) et Expl., hvori 2 Lemæn. Et stort Ind., fanget i Skogsvand paa Ringerike 16de Otct. 1894, havde 1 Ventrikelen 2 hele Rana temporaria, en 132 RAGOMPETT [No. 9. Vand-Spidsmus (Neomys fodiens), foruden Rogn af Sik (Coreg. lavaretus). Haarene af disse Smaa-Pattedyr samles efter Fordøielsen i Ventrikelen til langagtige Boller, der sandsynligvis opgylpes lige- som hos Roviuglene. Høide over Havet. Det høieste Punct i Norge, som vides beboet af denne Art, er Normanslaagen paa Hardangervidden, hvis Høide over Havet er 1250 Meter. ; Store Individer. De største Individer af Ørreter erholdes i Norge 1 de dybe Indsøer, især 1 Tyrifjord og Mjøsen. Den Form, som under Navn af Viul-Ørret stiger op fra Tyrifjorden til Viul-Fossen, angaves* i Midten af 1800-Aarene at have kunnet opnaa en Vægt af omkr. 29 Kilogr. I vor Tid ere Individerne mindre, og naa i denne Sø sjelden en Størrelse, som Mjøs-Ørreten. Det største Individ, som vides fanget i Tyri- fjorden i de senere Aar, havde en Vægt af 13 Kilogr.; et andet Individ, der nylig toges 1 Holsfjorden (11te Aug. 1897), veiede 11 Kilogr. Dette havde en Totall. af 950”, og en Omkreds af 570mm, | Mjøsens store Ørret-Form, der er kjendt under Navn af Hunner-Ørret, og som især fanges i Laagens nederste Del (op til Hunnerfos), samt i den nordlige Halvdel af Mjøsen, kan an- givelig naa en Vægt af 15—18 Kilogr. Saadanne Individer ere dog sjeldne, og i de seneste 40—50 Aar er neppe noget Expl. fanget, hvis Vægt har oversteget 14 Kilogr. Som særligt stort omtaltes derfor et Expl. fra de senere Aar, fanget i Laagen (1 Juli 1895), der veiede 12,2 Kilogr. Et andet Expl., fanget i Mjøsen udenfor Gjøvik 21ide Dec. 1898, havde en Vægt af 12 Kilogr. I Kystdistricterne naa Individerne neppe en Størrelse, som de ovennævnte fra Landets indre Dele. I Raavand 1 Maalselve- dalen (indenfor Tromsø) kan den dog opnaa en Vægt af 9 Kilogr.; i Meddelt af afdøde Prof. Rasch. o 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 133 i Jølstervand (i Søndfjord) erholdtes et (som det ansaaes) usæd- vanlig stort Ind. i Sept. 1897, hvis Vægt var 7,5 Kilogr. Vener-Lax. Den Form af S. erioæ, som under Navn af Vener-Lax befolker Dybderne i Venern, og som i Regelen er omtalt som en relict Form af S. salar, stiger fra denne Sø op gjennem Klarelfven, og kan herunder naa helt op i dennes øvre Del i Norge (Trysil-Elven) for at gyde. Denne store og temmelig udprægede Ørret-Form, som i Habitus og andre Characterer nærmer sig Laxen, er i Løbet af Otti-Aarene forsøgt acclimatiseret i flere af de norske Indsøer, og med tilsyneladende Fremgang. I de nævnte Aar ere, ifølge Fiskeri-Insp. Landmark, over 100,000 St. Yngel blevne fordelte, væsentlig 1 følgende Søer: Tyrifjorden; Randsfjorden og Spirillen; Mjøsen med Flak- stadelv (Hamar), samt Laagen; Gjersjøen i Akershus Amt; en Del Elve og Vande 1 Thelemarken; nogle høiereliggende Vande i Gran (Hadeland). Fra flere af disse Vasdrag opgives det, at Exemplarer, der antages at stamme fra den indførte Yngel, ere erholdte, og have bibeholdt Stam-Formens Characterer. Salmo alpinus, Lin. 1766. Udbredelse. a) I Landets sydlige og sydvestlige Dele fore- kommer Røien idethele sparsomt, og saagodtsom udelukkende i Indsøerne, i Regelen de noget høiereliggende, samt 1 Fjeld- vandene, hvor den i flere Tilfælde er indført i Løbet af de sidste 30 Aar. I Elvene forekommer den i disse Dele af Landet yderst sjeldent. I Saltvand forekommer Røien 1 disse Landsdele saagodtsom aldrig. Et Expl. er omkr. 1860 erhvervet af Prof. Esmark, an- givelig fanget 1 Christiamafjorden; saavidt vides, er den ikke lagttaget her senere. Ft Expl. angives endvidere at være fanget udenfor Bergenskysten i Mai 1897. 154 R. COLLETT. [No. 9. b) Fra Nordland og nordover langs Tromsø-Kysten fore- kommer Røien baade i Ferskvand og i Søen; den bebor her saavel Elve, som Indsøer, og gaar regelmæssig ud 1 Havet om Vinteren. Det sydligste Vasdrag i Landet, hvor Røien vides at gaa regelmæssigt fra Elvene til Søen og tilbage igjen for at gyde, er (ifølge Landmark) Røsaaen i nordre Helgeland. Nordenfor Helgeland begynder Saltvandsformen at optræde almindeligere, og i de store Vasdrag i Tromsø Stilt (Salangs- elv, Maalselv) er den en regelmæssig Vandrefisk fra Søen af og langt op i Elvene, ligesom den er talrig i disse Egnes Fjeldvande. c) I Finmarken er den ligeledes nærmest at betragte som en Saltvandsform, der ligesom Sø-Ørreten stiger fra Havet op 1 Elvene og Vandene for at gyde. Denne Saltvandsform anlægger en lys og blank Farve, der ligner Laxens, og næsten er uden Spor af Pletter (især er dette Tilfældet med de mindre Individer). I disse Landsdele naar den sjelden nogen betydelig Størrelse, og Individer med større Vægt end 2 Kilogr. træffes kun und- tagelsesvis. I Altevandet, øverst i Maalselvens store Vasdrag, skal den (ifølge Sparre-Schneider) dog kunne naa en Vægt af omtr. 6 Kilogr. Sø-Røiens Næring. Fra Fiskeri-Assistent Melle modtog Chria.-Museet (Høsten 1903) omtrent 50 Ventrikler af Røie, ind- samlede paa min Anmodning samme Sommer i Ulfsfjorden og Sørfjorden indenfor Tromsø, dels i selve Søen, dels under Op- stigningen 1 det nærliggende Jægervand og et Par andre Smaa- vande. Individerne fra Søen (28de Juli), hvis Totall. var omkring 500”, indeholdt enten Fiske, eller Crustaceer. Af de første kunde kjendes Unger af Sild og af Sil (Ammodytes). De fleste Ventrikler vare dog fyldte af Plancton-Crustaceer, især Euthe- misto libellula og Boreophausia inermis, hvoraf fornemmelig den sidstnævnte Art kunde ublandet fylde Ventrikelen. Desuden fandtes i mindre Antal Mysis oculata, blandet med en og anden Strandfisk (Pholis gunnellus). 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 135 Individer, fangede (14de Juli) under Opstigningen 1 Jæger- vands-Elven (de fleste yngre med en Totall. af indtil 2507”), indeholdt dels ublandede Saltvands-Crustaceer (Boreophausia inermis og Gammarus locusta i Mængde, samt en og anden Amathilla bomari); dels indeholdt Ventriklerne en Blanding af Boreophausia og Insect-Larver (af Phryganeer og Diptera), eller af Gammarider, Insect-Larver, og Ferskvands-Snegle (Lim- naea ovata). Individerne fra Ferskvandet (Jægervand Juli—-Aug.) inde- holdt i Regelen alene Insectlevninger, især Larver af Diptera og Phryganeer, samt af Ephemerider. Enkelte Ventrikler vare dog fyldte udelukkende af Lynceiden Furycercus lamellatus, og et Par Ind. indeholdt alene Limnaea ovata. Størrelse. Det største Ind., som jeg har undersøgt fra Norge, modtog Chria.-Mus. fra Holsfjord (Tyrifjorden), hvor det var fanget i Garn paa ringe Dyb 7de Nov. 1900. Dets Vægt var 6,3 Kilogr. Det havde en Totall. af 7942”; Hovedets Længde var 198", Legemets Høide 220"”. I Forhold til Størrelsen var saaledes Individet, (der var en Han), forholdsvis kort og høit. Coregonus lavaretus, Lin. 1766. Udbredelse. Som de fleste øvrige Ferskvandsfiske af østlig Oprindelse har Siken (og dens forskjellige Racer) i Norge væsentlig 2 store Udbrednings-Centrer, udenfor hvilke den ikke forekommer. Det ene af disse omfatter den største Del af det ,østen- fjeldske* Norge, eller Landet søndenfor Dovre, hvor dens Ud- bredelse ved Indførsel i nye Fiskevande bliver stadigt udvidet. Dog mangler den endnu i hele Bergens Stift. Det andet er Finmarken, hvor den er talrig 1 de fleste Vande og Elve, og hvor den allerede har været omtalt (gjennem Leem) siden Midten af det 18de Aarhundrede. Paa hele den mellemliggende Strækning mangler den ganske, naar undtages, at den forekommer i nogle Smaavande i Liernes Præstegjæld i Trondhjems Stift (ind mod Rigsgrændsen). 136 R. COLLETT. [No. 9. I Saltvand. I Norge er Siken saagodtsom udelukkende bunden til det ferske Vand, og blot paa enkelte Steder er iagt- taget en Brakvandsform, der synes at have sit Hoved-Tilhold udenfor Elvemundingerne (f. Ex. ved Fredrikstad), ligesom spredte Individer ere hist og her fundne i ublandet Saltvand, tilsyneladende forvildede fra nærmeste Elv eller Indsø. I Drammensfjorden, der, som bekjendt, danner et lukket Bassin, adskilt fra den ydre Del af Fjorden ved den grunde Tærskel ved Svelvig, synes dog en hel Stamme at have sit normale Tilhold, og den stiger herfra op i Drammenselven 1 October for at gyde, ligesom fra en Indsø. Underarter. Ogsaa i Norge er Siken en polymorph Art, der optræder under en Række af Former, der dog indbyrdes ere forbundne ved Mellemformer eller individuelle Variationer. Ofte har den Stamme, som bebor et enkelt Vand eller et begrændset Omraade, et eller andet Særpræg, hvorved den skiller sig fra nærboende Stammer, saasom i Størrelse, Legemsform, Snudens Bygning eller ved sin Gydetid. Men at fastsætte skarpe Charac- terer for alle disse Former lader sig ikke gjennemføre. Dels ere disse Eiendommeligheder idethele lidet constante, idet hver en- kelt Character kan forandres, naar Individerne udsættes for andre Næringsvilkaar, eller de overflyttes til en anden Localitet; dels ere Charactererne ofte blot fremtrædende hos de mere udviklede Individer, medens Ungformerne flyde over i hinanden*. Nedenfor vil derfor under særskilte Benævnelser blot blive opført 2 saadanne Former, der i Regelen opfattes som de mest pp Opfatningen af C. lavaretus som en Fælles-Art, der indbefatter 1 sig flere af de tidligere som distinete Arter beskrevne Former, er allerede antydet af Forf. i 1874. , Under ovenstaaende Navn indbefatter jeg alle de Arter af denne Slægt, som af Prof. Malmgren i 1864 ere be- skrevne under Navnene OC. lavaretus, Lin., C. maræna, Bl., og GC. widegreni, Malmgr. At de giimtherske Arter C. lappomicus og C. graeilis ligeledes maa henføres under samme Hovedart, følger af den samme Opfatning af Artsbegrebet hos denne Slægt, hvis Arter jeg, 1 Modsætning til de ovennævnte Forfattere, anser i høl Grad saavel individuelle som locale. Variationer underkastede* (Norges Fiske, Til- lægsh. til Forh. Vid. Selsk. Chria. 1874, p. 166). malt sv 1903.] mMEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 137 udprægede, skjønt der ogsaa inden disse vil kunne findes Indi- vider, der gaa over i en eller anden af de øvrige Former. 1. C. lavaretus, lavaretus, Lin. 1766. Denne Form, der danner Artens typiske Stamme), udgjør Hovedmassen af de Siker, som bebo de norske Vasdrag. Ifølge Artens Tendents til Variation kan ogsaa denne Form lettelig deles i Underformer, der med mer eller mindre iøinefaldende Fiendommeligheder tilhøre bestemte Localiteter, ligesom der ogsaa inden hver Stamme jevnlig kan paavises individuelle Uligheder. Hovedformen er udbredt 1 de sydlige Dele, saavelsom i Finmarken. I Salmi-Jærvi 1 Syd-Varanger forekommer saaledes en Form, der i ingen Henseende afviger fra sydlige Individer. I Tana-Elven er denne Sik-Form ligeledes talrig, og af ikke ube- tydelig oeconomisk Betydning; 1 Vest-Finmarken er den muligens mere local, og forekommer saaledes i Alten-Elven blot i dennes øvre Dele. Forplantning. Gydetiden falder regulært i November og December, men er iøvrigt efter Localiteten ganske vexlende. Ofte er saaledes Gydetiden forskjellig 1 2 nærliggende Vande; og i de fleste større Indsøer findes Stammer, der gyde til ulige Tider, og som ogsaa i andre Henseender, saasom i Valget ai Tilholdssteder, kunne udvise Forskjelligheder. I Krøderen fore- kommer saaledes en Stamme, der (ifølge Fiskeri-Insp. Landmark) regelmæssigt gyder i Januar og Februar, medens Hovedmassen gyder fra Midten af November til Midten af December. Den store Stamme, som bebor Mjøsens sydlige Dele, og som tilbrin- ger Sommeren paa de her forekommende store Dybder, bliver først henimod Midten af December forplantningsdygtig, og søger da ned mod Vormens Udløb for at gyde. Den Stamme derimod, som forekommer i denne Indsøs nordlige Del, der er grundere, i Characteriseret ved sin mer eller mindre høie Snude, som (seet forfra) danner et tydeligt Qvadrat, samt ved det forholdsvis aabne Gjællegit- ter, hvor 1ste Gjællebue tæller 380 Straaler, eller mindre. 138 R. COLLETT. [No.9. og ved Elvenes Indflydelse tidligere synker ned til den lavere Temperatur, som er nødvendig for Arten under dens Gydetid, søger allerede i Slutningen af September og i October op i Laa- gens nedre Del for at gyde; denne Stamme naar dog aldrig en saa betydelig Størrelse og Vægt, som den sydlige, der lever under gunstigere Nærings- og Temperaturforholde paa de større Dybder. Føde. Denne Art er, ligesom Salmo alpinus, væsentlig en Bundfisk, og henter hovedsagelig sin Føde nær ved eller paa selve Bunden. Denne bestaar derfor af Snegle og andre Mol- lusker, Fiske-Unger, Insect-Larver (især af Myg), samt, for Un- gernes Vedkommende, for en hovedsagelig Del af Entomostraceer, der ogsaa leilighedsvis kan findes helt, eller blandet med anden Føde, hos de mere udvoxede. Som Exempler paa Arten af deres Føde i de forskjellige Landsdele kan anføres følgende. Af Fiske-Arter har jeg i Ventrikelen fundet Unger af Leu- ciscus-Arter (Glommen). Et Ind. fra Orrevand paa Jæderen (24de Aug. 1873) mde- holdt en blandet Samling af Bunddyr og Grustaceer, nem- lig en Masse Insect-Larver, flere smaa Mollusker (Sphaerium, Pisidium), samt af Entomostraceer talrige Sida crystallina. Desuden flere Expl. af en i denne Sø forekommende relict Am- phipode (Pontoporeia affinis). Hos 7 større Expl., fangede i Hittersjø indenfor Røros (724 Meter o. H.) 14de Juni (1908), vare Ventriklerne fuldproppede udelukkende af Ferskvands-Mollusker. Hovedmassen bestod af Planorbis borealis, hvoraf kunde forekomme flere Hundrede Stykker hos enkelte af Individerne; dernæst nogle Limnaea ovata, samt enkelte Sphaerium mammillanum. Under Gydetiden fortæres ligeledes i stor Udstrækning Rogn af deres egen Art. Hos et stort Expl., fanget ved Lillehammer 26de October (1903), der selv bar løs og gydefærdig Rogn, fandt jeg Ventrikelen fyldt næsten udelukkende med Sik-Rogn, og for- uden denne blot en og anden Unge af en Limmnaea. EE q 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 159 Hos Individer fra Finmarken har jeg fundet Føden hos Ungerne væsentlig bestaaende af Entomostraceer, hos de ældre af Snegle. Hos en Del Unger (Totall. 80—100="), tagne i Salmi-Jærvi, Syd-Varanger, 20de Juli 1876, fandtes af Smaakrebs de 2 Arter Bosmina obtustrostris og Allona affimis, den sidstnævnte i overveiende Antal. Desuden en Del Myggelarver. Hos Unger af samme Størrelse fra Langfjordvand, Syd- Varanger (Juli 1878), fandtes alene Entomostraceer (Helerocope saliens, Daphnia cristata, og Bosmina obtusirostris); hos andre lignende Unger fra Tana-Elv (27de Juli 1885) fandtes alene Myggelarver, men ingen Smaakrebs. Hos ældre Individer fra Salmi-Jærvi (Syd-Varanger), fangede sammen med de ovennævnte Unger 20de Juli 1876, var Ventri- klerne fyldte med en Planorbis. Endelig kan nævnes, at hos et Ind., fanget i Saltvand (blandt Sild) udenfor Soon i Ghristianiafjorden 10de Juni 1891, indeholdt Ventrikelen ublandet Saltvandsnæring, nemlig nogle Unger af Gobius flavescens, samt et Par Gammarus locusta. Hermaphrodit. Et Ind. med udviklet Rogn og Melke mod- tog Chria.-Museet i Nov. 1887 fra Ekervandet (mellem Dram- men og Kongsberg). 2. C. lavaretus, martmanni, (Bloch) 1784. Udbredelse. Denne Race! er mere local, end Hoved-Arten. Christiania-Museet eier Fxemplarer fra Hurdalssø (ovenfor Chri- stiania), samt fra Langfjordvand 1 Syd-Varanger (Sept. 1877, Sept. 1883). | Den synes aldrig at opnaa nogen betydelig Størrelse; i Hur- dalssøen have de fleste gydefærdige Individer en Totall. af 170 til 2207"; i Langfjordvand i Syd-Varanger ere de endnu mindre, og fuldt forplantningsdygtige allerede med en Totall. af 118". i En lavnæset Form af ringe Størrelse, hvor Snudens Qvadrat er lavt eller næsten utydeligt, og hvor Gjællegitteret samtidigt er mere tæt- straalet, idet iste Gjællebue har mere end 30 Straaler. 140 R. COLLETT. [No. 9. Det største foreliggende Expl. fra denne sidste Localitet har en Totall. af 146". I begge disse Søer forekomme de ved Siden af Hovedfor- men, men holde sig altid 1 særskilte Stimer. I Hurdalssøen har Stammen endog sit eget Navn (Sild); dens Gydetid falder her i November og December. I Langfjordvand er Gydetiden i Slut- ningen af September. | Tøvrigt er Racen, som ved en flygtigere Betragtning kan synes udpræget nok?, tilbøielig til at flyde over i Hovedarten, naar Livsvilkaarene forandres. Saaledes bliver, ifølge Beboernes Udsagn, *Hurdalssøens Sild til Sik, naar den overføres til andre Vande*. Sandsynligvis forekommer den samme Dvergform i andre Søer og Elve (især i Finmarken). Føde. I Overensstemmelse med denne Arts svagere Byg- ning og tættere Gjællegitter er Næringen væsentlig mindre Dyr, eller det grovere Plancton; specielt kunne enkelte Arter af Emntomostraca 1 enkelte af vore Søer optræde i saa enorme Masser, at Vandet synes næsten tykt (f. Ex. af Bosmina). Hos Exemplarer fra Langfjordvand i Syd-Varanger, fangede Høsten 1883 (Totall. omkr. 120”), vare saaledes Ventriklerne fuldproppede af Entomostraceer, næsten udelukkende Bosmina obtusirostris, (1 tusindvis), samt enkelte Daphnia longispina. 3. OC. lavaretus, oxyrhynchus, Lin. 1766. Udbredelse. Den spidssnudede Form?, Næb-Siken, der, lige- som de øvrige, ved Qvergange er forbundet med Hovedformen, synes idethele at udvikles sparsomt i Norge, og er her væsent- lig kjendt fra Brakvand. Allerede i Femti- og Sexti-Aarene modtog Chria.-Museet Exemplarer fra Elvemundingerne uden- 1 iste Gjællebue indeholder hos Exemplarer saavel fra Hurdalssø, som fra Syd-Varanger omkr. 33 Straaler. *> Kjendelig ved den uddragne Snudespids, der rager betydeligt frem foran Munden, og ender conisk eller spidst afrundet; Gjællegitteret har, som hos Hovedformen, 380 Straaler (eller mindre) paa 1ste Gjællebue. 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 141 for Fredrikstad og Fredrikshald, hvor ogsaa i de senere Aar flere eller færre Individer ere fangede, især om Høsten; den angives her at stige op i Glommen nedenfor Sarpsborg for at lege. Fra andre Localiteter, end de ovennævnte, har jeg hidtil blot seet et enkelt Individ. Dette var fanget ved Flekkerø uden- for Christiansand 28de April 1891, saaledes i næsten ublandet Saltvand (Chria.-Mus.). Føde. I Ventrikelen af et ældre Ind. fra Glommens Mun- ding fandtes 2 Ind. af Gobius minutus; et andet (fanget samme- steds 5te Sept. 1898) indeholdt GCrustaceer (Crangon vulgaris). Coregonus albula, Lin. 1766. Udbredelse. Er i Norge indskrænket til Landets sydøst- ligste Dele, hvor den for Tiden forekommer i 3 begrændsede Districter, nemlig: . I Mjøsen; 1 forskjellige Søer i Akershus Amt og henimod den svenske Grændse mellem Fredrikshald og Kongsvinger; samt i Tyrifjorden. 1. Fra Mjøsen er den omtalt allerede i de topografiske Skrifter fra Midten af det 18de Aarh., og har her altid været kjendt under Navnet Lage-Sild (rettere Laage-Sild). Den har her, saavidt vides, alene en enkelt Gydeplads, nemlig i Laagens Udløb ved Lillehammer, hvor Gydningen foregaar 1 den første Halvdel af October, (undertiden allerede i de sidste Dage af September). Under denne Gydetid fanges den i stort Antal i Søens øvre Ende og i Laagens nedre Løb (indtil i omkring 7 Kilometers Afstand søndentor Hunnerfos). Endnu i Midten af forrige Aar- hundrede (1 Sexti-Aarene) kunde her optages lige til 1000 Tønder aarligt; i de senere Aar er Udbyttet betydeligt mindre. Et mindre Fiskeri foregaar omkring Helgeøen i Sommer- maanederne, men dette ophører i September kort før Gydetiden. 2. I de sydlige Grændsedistricter mod Sverige forekommer den under forskjellige Navne (oftest Vemme) i flere Søer 1 Akers- 142 R. COLLETT. [No. 9. hus og Smaalenenes Amter. Saaledes findes den i Holangen, 1 Havsjø, i Mangen, og i Netmangen; alle disse Søer staa 1 For- bindelse med hinanden, og have Udløb i Sverige. Fremdeles findes den 1 Floensjø (eller Ulvigsjø) og i Tevsjø (i Urskoug), samt i Tunsjø (i Høland), og i Sitten, i Mjærmen, og i Romsjø (i Rom- skougen); de sidstnævnte Søer have alle Udløb 1 Fredrikshalds- Vasdraget, hvor den ligeledes findes 1 flere Søer. 3. I Tyrifjorden er Lagesilden, ifølge Fiskeri-Insp. Land- mark, oprindelig indført (i 1883); ligeledes er den (1 1881) for- søgt indført i Randsfjorden, men tilsyneladende uden Fremgang. Størrelse. Det største Ind., jeg hidtil har maalt fra Norge, havde en Totall. af 2642” (Havsjø, Urskoug 6te Nov. 1908). Forplantning. I Søerne i de sydlige Grændsedistricter falder Gydetiden senere, end i Mjøsen, eller omkring Beg. af December. I 1877 modtog jeg gydefærdige Individer, fangede i Urskoug 4de Deec., og i 1891 en Del fra Aremark, fangede 6te Dec., der endnu ikke vare helt udgydte. Æggenes Antal hos et mæsten gydefærdigt Individ (Floen- sjø i Urskoug 12te Nov. 1908) var omtr. 9100 St.; hos et andet (Ødemarksjø 16de Nov. 1903) var Antallet omtr. 9200 St. Næring. Denne synes for den overveiende Del at bestaa af Entomostraceer. Hos Individer, fangede udenfor Hamar (14de Sept. 1884), vare Ventriklerne fyldte med Daphnier og Bosmina. En Del Individer, indsendte til Chria.-Museet fra Floensjø i Urskoug, fangede 12te Nov. 1905, havde Ventriklerne fyldte ude- lukkende af Limnocalamnus macrurus?, af hvilken Art et enkelt (rognspændt) Individ indeholdt omkr. 2500 St. ! G. 0. Sars, An Aecount of The Crustacea of Norway, Vol. IV, Cope- poda Calanoida, p. 81, (Bergen 1902). Denne mærkelige Calanide, som af enkelte Forfattere ansees som en reliet marin Form, er af Prof. Sars fundet tidligere i Søerne Mjøsen, Tyrifjord, Randsfjord, Storsjø og Femsjø; sandsynligvis vil den vise sig at have en betydelig videre Udbredelse i Søerne 1 Landets sydøstlige Dele. 1903]. mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 145 Thymallus thymallus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Har i Norge 1 det store taget den samme Ud- bredelse, som Coregonus lavaretus, men er, som mindre værdi- fuld, ikke saa hyppigt som denne overført til nye Localiteter. Den er saaledes væsentlig udbredt i det sydlige Norge og 1 Fin- marken; den mangler i Bergens Stilt, og forekommer kun paa nogle faa Steder mellem Trondhjem og Tromsø. 1. I det sydlige District forekommer den for Tiden alene i Gudbrandsdalens, Østerdalens og Trysil-Elvens Vasdrag, hvilke med med sine talrige Bielve og Indsøer omfatte den største Del af Landet søndenfor Dovre. Den er noget local i sin Udbredelse, men paa flere Steder talrig, og stiger i en enkelt af Fjeldsøerne (saasom paa Dovre) op til en Høide af næsten 1000 Meter over Havet. Derimod mangler den langs hele Landets Vestkyst, med den Undtagelse, at den i Rauma, som har Vandforbindelse med Gudbrandsdalens Vasdrag, gaar i Romsdalen ned næsten til Veblungsnæs.. 2. Paa Strækningen meliem Trondhjemsfjorden og Fin- marken forekommer den, saavidt vides, blot paa følgende Lo- caliteter:: -a. Ten Del Vande i Liernes Præstegjæld i nordre Trond- hjems Amt (ifølge Landmark: Ringvand, Muruvand, og Kva- sjøen). b. I Vefsenelv i Nordland, samt i Harvand ved Rigs- grændsen (sparsomt). c. I Maalselvedalen indenfor Tromsø (i Hovedvasdraget). 3. I Finmarken er den atter talrig 1 Alten-Elv, 1 Laxelv i Porsanger (saavel 1 Elven, som i de ovenforliggende Vande), fremdeles i Tana-Elven, samt i Pasvig-Elven 1 Syd-Varanger, med dens Tilløb og Vande. Næring. Denne hentes saavel fra Bunden, som (i stor Ud- strækning) fra Overfladen, og bestaar af Insecter, Mollusker samt tildels Fiskerogn. 144 R. COLLETT. [No. 9. Om Sommeren kan Ventrikelen være fuldproppet af Insecter og deres Larver, og denne Føde vælges allerede af de tomme- lange Unger, der herunder vise sig yderst graadige. Saaledes har jeg hos Yngel-Individer (med en Totall. af 28 —39mm), optagne i Smaabække ved Langfjordvand i Syd-Varan- ger 14de Juli 1878, fundet alene Insectlarver, samt en og anden flyvende Hymenopter; tildels vare disse saa store, at en enkelt kunde helt udfylde den lille Ventrikel. Hos en noget større Unge (Totall. 55"), optaget ved Lille- hammer 14de Oct. 1877, fandtes ligeledes blot Dele af Luit- Insecter, der tilfældig vare faldte i Vandet (en Hemipter-Larve, og Dele af Coleoptera). Et halvvoxent Ind. (Totall. 190""), optaget ved Hamar 18de Juli 1900, indeholdt et broget Selskab af Luft-Insecter, de fleste endnu hele og ubeskadigede, saa de kunde nøiagtigt bestemmes*. Disse vare for en overveiende Del Coleoptera, enten Strand- Insecter (Ultvina fossor, Oryptohypnus riparius, samt nogle smaa Staphylinider), eller Arter fra Træer, der have hængt ud over Vandet (Rhagonycha atra og Rh. testacea, Agriotes ob- scurus, Orchestes populi, Cassida flaveola, samt en Deronecies). Fremdeles af Hymenoptera et Par Myre-Arter og en Bladhveps, samt enkelte Diptera og Hemiptera. Endelig et enkelt Brud- stykke af en Mollusk-Skal. Hos 14 Individer, med en Gjennemsnits-Længde af 270==, fangede i Smaa-Elve ved Fokstuen paa Dovre i en Høide af 940 Meter o. H. (Aug. 1903), fandtes Føden ligeledes at bestaa næsten alene af Insectlevninger. Hos de fleste var Ventrikelen fyldt næsten udelukkende af Dipter-Larver (Simulier); hos andre var Hovedmængden Luft-Insecter, der tilfældigvis vare faldne i Vandet, saasom Myg og Fluer, Ephemerider, og i mindre Antal Myrer (P. fusca), Blad-Hvepse, Cantharider og Perlider. Spar- sommere fandtes forskjellige andre Blad-Insecter (især Staphy- linider og andre Coleoptera), en og anden Edderkop (Hrigomne), i Bestemte af Conserv. Strand. 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 145 samt nogle faa virkelige Vand-Insecter, saasom en ÅAgabus, en Haliplus lapponum, og nogle Hydroporus atriceps. Endelig mdeholdt en Del FExemplarer, fangede 1 Hittersjø ved Røros 14de Juni (1903) Masser af Phrygané-Larver med deres Sandhuse, samt en Del flyvende Insecter. Hos Ind. fra Fmmarken (Klostervand, Pasvigelv 10de Juli 1885) fandt jeg ligeledes hovedsagelig Insecter (deriblandt større Hymenoptera), men desuden enkelte Limnaeer. Et Par Individer fra Salmi-Jærvi, Pasvig-Elv (Juli 1876) vare begge fuldproppede af Phrygané-Larver (Røret bygget af Sand), samt en og anden voxen Phrygané, og en Dipter. Ligeledes fortærer den Fiskerogn. En Del Individer, op- tagne af Fiskeri-Insp. Landmark 1 Laagens Munding udenfor Lillehammer i Oct. 1877, havde Ventriklerne fyldte af den netop gydte Rogn af Coregonus albula. Osmerus eperlanus, Lin. 1766. Udbredelse. Eri Norge en Ferskvandsform, som blot paa et enkelt Sted, nemlig i Glommens Munding udenfor Fredriksstad, forekommer normalt 1 Brakvand:; 1 ublandet Saltvand er den blot fundet i spredte, tilfældigt forvildede Exemplarer. Den tilhører alene Indsøerne i Landets sydøstlige, lavere Dele, og gaar neppe nordenfor Mjøsen. Den mangler overalt langs Vestkysten, idet den hidtil ikke er fundet vestenfor Nord- sjø i Skienselven!. | I Saltvand ere enkelte Individer fundne i Christianiafjorden, utvivlsomt udvandrede fra de nærmest liggende Ferskvande, lige- som den er opgivet (af Prof. Rasch) at være fundet i den øverste Del af Drammensfjorden. Dens Navn er hos os Krøkle (Mjøsen), Nors (Fredriks- stad), samt Slom (flere Steder). i I Olsen, ,The Piscatorial Atlas* (Grimsby and London 1888) angives denne Art at forekomme langs hele Kysten fra Christiansand af og op til Bergen. Dette er en Feiltagelse; intet Individ vides med Sikkerhed hidtil fundet paa hele denne Strækning. Vid.-Selsk. Forh. 1903. No. 9. 10 [No. 9. 146 RA GOPDENT. Størrelse. De fleste hos os forekommende Individer tilhøre en mindre Race, med en gjennemsnitlig Længde af omkr. 150”, og i mange af vore Søer synes den aldrig at blive større. Den større Form, hvis Totall. er 200” og derover, optræ- der idethele sparsomt, og synes ikke at udvikles paa alle Lo- caliteter. I Mjøsen forekommer saaledes enkelte Stammer med en Totall. af omkr. 230"; men i Regelen bestaa de store Stimer, som her i Gydetiden optages paa flere Steder i tøndevis, udeluk- kende af den mindre Form. I[ Mesnavandene ovenfor Lilleham- mer, hvor den er udsat, har den (ifølge Fiskeri-Insp. Landmark) udviklet sig til en kraftig Form, der er større, end Gjennem- snits-Individerne (af den mindre Race) i Mjøsen, hvorfra den stammer. | Ogsaa fra Fredrikshalds-Vasdraget har Chria.-Museet 1 de senere Aar modtaget enkelte af den større Race (gydefærdige Hunner), hvis gjennemsnitlige Totall. er 2307». Udenfor Fredriksstad forekommer ligeledes denne større Race 1 Brakvandet, hvor den fanges 1 Garn sammen med Torsk, Sild, Ansjos (Clupea sprattus) og Smaaflyndrer. . Et Ind. fra denne Localitet havde en Totall. af 240", og er det største, jeg hidtil har undersøgt fra Norge. Forplantning. I Mjøsen gyder den i Løbet af Mai, den større Race (ifølge lagttagelser af Fiskeri-Assist. H.-Kaas) noget tidligere, end den mindre. I Fredrikshalds-Søerne falder Gyde- tiden ligeledes i Mai. Næring. Hos Unger med en Totall. af omkr. 70””, op- tagne ved Lillehammer 8de Oct. 1900, vare Ventriklerne fyldte med Entomostraceer, især Bosmina obtustrostris, og enkelte Cyclops. Hos en Del større Brakvands-Individer, fangede udenfor Fredriksstad 0de Mai 1903 (Totall. 200—220==), fandt jeg alene littorale GCrustaceer, især Mysider (M. vulgaris og M. inermis), samt enkelte Amphipoder (UCorophium longicorne og Gammarus locusta). 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 147 Mallotus villosus, (Mill.) 1776. Udbredelse. Lodden har sit Hovedtilhold 1 Ishavet, og søger herfra i enorme Stimer ind under Norges Kyster i Vaar- maanederne for at gyde?. Disse Indsig mod Kysten have dog altid været noget usikre, og der har jevnlig indtruffet Aar, hvori liden eller ingen Lodde har været sporet, men hvor Gydningen maa antages at have foregaaet fjernere fra Land. Denne Loddens Udebliven i enkelte eller i flere Aar ad Gangen har været kjendt og omtalt af flere Forfattere allerede i 1700-Aarene, ligesom der ogsaa 1 forrige Aarhundrede har indtruffet Perioder paa 20 Aar eller mere, hvori deres Besøg er helt eller næsten ganske udeblevet. Indsigene mod Gydepladsene finde Sted paa mere eller mindre sammenhængende Dele af Kysten lige fra Varangerfjor- den af og ned til Lofotens Yderside, men i størst Antal og mest regelmæssigt langs Kysterne af Finmarken. Allerede langs Tromsøkysten vise Stimerne sig mere spredt og uregelmæssigt; langs Nordlands-Kysten indfinde de sig paa enkelte Steder aarligt, men sjelden i noget større Antal, skjønt de ogsaa her kunne være tilstede i saa store Masser, at de kunne ,øses op af Havet*. Ft aarligt Indsig pleier saaledes 1 De nedenfor givne Meddelelser om Loddens Levesæt og Optræden ved de norske Kyster ere grundede dels paa de lagttagelser, som jeg under gjentagne Ophold i Finmarken har havt Anledning til at anstille, samt de Erfaringer, som herunder have kunnet indhentes hos oplyste Fiskere og Fangstmænd; dels ere de fremkomne 1 forskjellige af de nyere Skrifter og Afhandlinger, der have behandlet Lodden og Loddefiskeriet. Af disse Skrifter kunne særligt nævnes: G. 0. Sars, Indberetn. til Dept. for det Indre om . ... praktisk-viden- skab. Undersøgelser over Loddefisket ved Finmarken (Chria. 1879). (Juel), Indstilling . ..... Forslag til Lov om Hvalfangsten i Finmar- kens og Tromsø Amter (Chria. 1890). Johan Hjort, Fiskeri og Hvalfangst i Det Nordlige Norge (p. 68). Bergen 1902. Vor Kundskab om denne Arts Biologi er dog idethele endnu mangel- fuld, og flere Afsnit af dens Livshistorie, selv under den Tid, da den staar under vore Kyster, ere endnu lidet kjendte. 148 R. COLLETT. [No. 9. at finde Sted i Saltenfjord (under Polarkredsen), hvor de forrette sin Leg udenfor (og 1) Mundingen af Saltdalselven. Søndenfor Polarcirkelen ere dens Besøg mere uregelmæssige; dog indfinder den sig næsten hvert Aar i enkelte af de større Fjorde i Nordland, saasom i Ranen, og den kan her i enkelte Aar fanges i ikke ringe Antal (se p. 160). I Trondhjemstfjorden forekommer den 1 visse Aar talrigt, og den angaves at have havt Legeplads udenfor Værdalselven, ind- til det store Jordskred i Værdalen indtraf 1 Mai 1898. Ved Landets Sydkyst. Udenfor Bergenskysten er Lodden idethele at betragte som sparsom, skjønt den undertiden (saa- som i 1870) ogsaa her paa flere Steder har vist sig i hele Sti mer lige ned til Haugesund udenfor Stavanger. Allerede i Midten af det 18de Aarh. (1762) omtaler Strøm, at den trælfes fra og til udenfor Søndmøres Kyster; han an- giver, at Fiskere paa Storeggen ikke sjelden finde den i Ven- trikelen af Langen (Molva molva), medens den sjeldnere viser sig under Land. Et og andet Ind. erholdes dog endnu fra og til paa Fiske- torvet i Bergen; et saadant, der var fanget paa Havnen 16de April 1894, holdtes en Tid levende 1 Aqvariet paa Biologisk Station 1 Bergen. Dette var et yngre Individ (Totall. 1452). Østenfor Lindesnæs kan den ansees som en blot tilfældig Gjæst. I Christianiafjorden blev i Sexti-Aarene enkelte Individer fundne, der af Prof. Esmark erhvervedes for Chria.-Museet. I de senere Aar vides den blot en Gang at have forekommet; den 4de Mai 1886 fandt jeg paa Fisketorvet et udvoxet Han- Individ, fanget samme Dag i Garn (blandt Smaasild) i Bunde- fjorden lige udenfor Christiania (Chria.-Mus.). Tilhold å Ishavet. Den Lodde-Stamme, der besøger Norges Kyster for Forplantningens Skyld i Vaarmaanederne, har i den øvrige Del af Aaret sit Tilhold i de tilgrændsende Dele af Is- havet, hvor dens Opholdssted er afhængig af de Havstrømme, (og deres Temperatur), der føre de Plancton-Organismer med sig, som paa denne Tid udgjøre deres Føde. 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 149 Dens Hovedtilhold om Sommeren synes derfor især at være Grændselagene henimod den faste Iskant. I ,Øst-Havet* er den saaledes paa denne Aarstid af Fangstmænd truffet i store Mas- ser mellem Novaja Zemlja, Beeren Eiland og Spitsbergen, og påa andre Steder under Østisen; saaledes har Hr. Ingebrigtsen, der i en Aarrække har drevet Hvalfangst mellem Norge og Beeren Filand, hvert Aar om Sommeren truffet Lodde paa Beeren Eiland-Banken, ligesom andre Fangstmænd have fundet dem i August og September op under Spitsbergen. [sær synes Lodden at være aarvis om Sommeren paa Beeren Eiland-Banken (Bjørnø-Havet). Her kunne Fangstmændene i Midten af August træffe store Stimer af dels fuldvoxen, dels halvvoxen Lodde, hvori Knøl-Hvalerne og Fin-Hvalerne fraadse. De synes her især at have sit Tilhold i Bankernes Yderkanter paa en Dybde, der kan variere mellem 80 til 180 Meter, og hvor Vandets Temperatur er mellem 1 og 2" C. I Juli 1901 traf ogsaa Dr. Hjort (under ,Michael Sars'* Ydet Togt) Lodde i Mængde i den Torsk, der fiskedes i Eggen af denne sidstnævnte Banke. Og han udtaler derfor» som sand- synligt, at dens Udbredelse idethele vil vexle med Isgrændserne. s Naar isbæltet om vinteren trækker sig sammen mod Finmarken, vil ogsaa lodden nærme sig dennes kyster. I aarets første maaneder finder man den i havet mellem isen og land, de samler sig da til vældige stimer, som, idet de passerer havet, ligesom samler op alt, hvad der findes af større bevægelige dyr og fører dem alle mod kysten.* Loddens Fiender. Disse Dyreformer (,Brug*), der ledsage Loddestimerne for at fraadse i deres Masser, ere væsentlig - store Fuglesværme, bestaaende især af Rissa tridactyla og for- skjellige Larus-Arter, (deriblandt den hvidvingede L. glamcus), fremdeles Fulmarus glacialis, Somateria spectabilis, Uria arra, og andre. De fleste af disse klække ikke ved Norges Kyster, men trække atter om Sommeren ved Loddens Udsig til- bage til Ishavets Øer. * Hjort, Fiskeri og Hvalfangst i Det Nordlige Norge, p. 65 (Bergen 19092). i 150 R. COLLETT. [No. 9. Af Fiske følges Stimerne fremfor alt af Lodde-Torsken, samt vældige Masser af Hyse (Gadus aeglefinus); fremdeles af Haakjærring (Sommniosus microcephalus) og andre Dybvands- former, der mer eller mindre directe følge Loddens Indsig, og senere tildels trække sig bort (saasom Reinhardtius hippoglos- soides, Lycodes esmarkii, Anarrhichas latifrons og Å. minor). Endelig de ? fiskeædende Hvaler, Megaptera boops og Balaeno- ptera physalus, samt flere Delphiner (især Lagenorhynchus albirostris); den tidligste af Hvalerne er Knølhvalen (Mega- plera), der mdfinder sig med de første Loddestimer allerede i Marts, men forsvinder igjen 1 April. Søndenfor Finmarken er dette Brug mindre fremtrædende, og Loddestimerne kunne her paa mange Steder støde næsten ganske ubemærkede mod Land. Dette er saaledes Tilfældet i Nordlandsfjordene; saavel i Ranenfjord, som 1 Vefsenfjord sker der næsten aarvisse Indsig, der kunne være ganske betydelige; men de iagttages idethele sjeldent, før de ere naaede lige ind i Fjordbunden. Lodde findes her sjeldent eller aldrig 1 Fiske- maverne, og Indsiget ledsages lidet af Fiskestimer. Indsiget kan finde Sted paa næsten enhver Del af Finmarks- Kysten, men er intetsteds aarvist, skjønt visse Dele besøges mere regelmæssigt end andre. I milde Aar, hvori Golfstrømmen virker kraftigere, og Is- grændsen ligger længer mod Øst, vente Fiskerne som Regel Stimerne ind under Øst-Finmarken (og Murman-Kysten); Ind- siget kan 1 saadanne Aar være saa svagt, at det tilsyneladende ikke engang berører Kysten. : Er Aaret koldt, og Isgrændsen ligger Norge nærmere, kan derimod ventes et kraftigere Indsig, og i saadanne Aar især mod Vest-Finmarken. Saaledes har det altid vist sig, at de største Indsig have foregaaet 1 Aar, hvori der længe har hersket nord- lige Vinde, (enten fra nordøst eller nordvest). Under Aar, hvori der om Vinteren viser sig Rækved (drivende Træstammer fra Øst), pleie saaledes Fiskerne at vente et godt Lodde-Indsig. 1903.] MmeDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 151 Men disse Strøm- og Temperaturforholde, hvoraf Indsiget 1 Hovedsagen er afhængigt, have dog endnu ikke været Gjen- stand for nøiagtige Undersøgelser. Ifølge Fiskernes lagttagelser foregaar Indsiget bedst under Søndenveir med roligt Hav, medens Stimerne under langvarige nordlige Storme vente længere med at søge under Land. Under særligt rige Indsig kunne Masserne være spredte 1 milelange Stimer, der omtrent samtidigt søge under Land næsten overalt fra Varangerfjorden til Tromsø-Kysten, og 1 et Belte, der kan have mangfoldige Miles Bredde. Men dette hænder idet- hele sjeldent. I Regelen støde Stimerne ind paa enkelte Puncter eller mindre Dele af Kysten, og udeblive fra andre. Det har saaledes oftest vist sig, at naar den optræder i Masser paa Finmarkskysten østenfor Nordeap, har den kun sparsomt ind- fundet sig 1 Vest-Fimmarken, og omvendt. Enkelte Aar kunne, som ovenfor nævnt, deres Besøg være saa flygtige, at de tilsyneladende helt eller næsten fuldstændigt udeblive. Dette var saaledes Tilfældet i Perioden 1819 til 1858; først i Fyrgetyverne begyndte de atter paa de gamle Steder at blive aarvisse.. En lignende Nedgangsperiode synes ogsaa at være begyndt ved Aarhundredets Udgang. Lage fra Slutningen af Nitti-Aarene have Masserne øiensynlig havt en mindre Tilbøielighed til at komme op under Land, end tidligere; Gydningen foregaar ofte nu for Tiden i saa lang Afstand fra Kysten, at det for Fiskerne kan være forbundet med Vanskelighed at finde dem, og forskaffe sig de fornødne Individer til Agn under Loddefisket. Grundene hertil maa sandsynligvis søges 1 de vedholdende sydlige og syd- vestlige Vinde, som have været fremherskende om Vinteren i Finmarken 1 de senere Aar, og som have holdt Lodden under Gydetiden længere tilhavs, eller givet Indsiget en stærkere øst- lig Retning. Stimerne kunne bestaa udelukkende af det ene Kjøn, især i Begyndelsen af Indsiget; men i Regelen ere Kjønnene blandede om hinanden, saaledes at der i en Stime snart er flest Hanner, snart 152 R. COLLETT. [No. 9. flest Hunner. De første Stimer indeholde ofte blot Han-Loddel: ved Udsiget forsvinde ogsaa 1 Regelen Han-Lodderne tidligere, end Hunnerne. Da Indsiget sker 1 flere Repriser, kan det vedvare 1 flere Maaneder, og nye Indsig kunne vise sig endnu 1 Juni. Ifølge Capt. Juels Undersøgelser stødte Lodden i 1880, (der i Vest-Fin- marken var et rigt Aar), under Land ved Gjæsvær 1 7 forskjellige Repriser. Under Indsiget gaar ofte Lodden i tætte Stimer i de øvre Vandlag, og kan herunder undertiden presses saa tæt sammen, at de kunne øses op af Havet med en Hov. Ogsaa hvor Sti- merne jages af Hval eller Spækhugger, kunne de danne saa tætte Masser, at de løfte sig op i Vandskorpen, saaledes at Aarer og lignende kunne flyde paa dem. Hvor Hvalerne boltre sig i Lodde-Stimerne, sees ofte Masserne at vælte sig ned over Hva- lens Ryg, naar denne hæver sig op over Vandet. Af Fiskerne betragtes idethele Hvalen som en værdifuld Assi- stent, idet disse undertiden, naar de staa under Land, kunne drive en eller anden Lodde-Stime foran sig med saadan Voldsomhed, at denne presses lige op i Stranden; her blive de et let Bytte for Fiskerne, for hvem de ere den værdifuldeste af al Agn under det paagaaende Torskefiske (Loddefisket). Gydetid. De først ankomne Stimer gyde i Finmarken allerede i April eller Begyndelsen af Mai, de senere endnu i hele Juni. I 1879 traf Prof. Sars allerede udgydte Expl. ved Vardø den 5te Mai. Men undertiden træffes endnu i de første Dage af Juli i Varangerfjorden Smaastimer eller enkelte Individer af Han-Lodde, som endnu ikke have afsluttet sin Leg, ligesom der fra og til paa denne Tid fanges Torske, i hvis Ventrikel findes Lodde, der endnu bærer paa sine Rogn. | Gydmingen. Ere Stimerne naaede under Land, bevæge de sig gjerne langs dette for at søge de gunstige Gydepladse. Disse 1 Han-Lodden kaldes i Finmarken Fakse-Lodde, Hunnen Rogn-Lodde eller Sil-Lodde (efter Fisken Ammodytes). 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 153 ere oftest beliggende i Bugter og Fjorde, og kunne vexle fra Aar til andet. Enkelte Puncter ere dog aarvisse, og opsøges altid, saafremt der idethele findes Lodde i Fjorden; dette er saaledes i Varangerfjorden Tilfældet udenfor Mundingen af (Grændse)- Jacobselven. Gydningen foregaar helst paa Sandbund, men paa vexlende Dyb; undertiden kastes Rognen paa et Dyb af blot nogle faa Favne, og Fiskerne paastaa da, at ,Siimerne ere drevne derind af Hvaler*. I Regelen gyder den dog paa de noget større Dyb, indti! 40—50 Favne (70—90 Meter). De Loddestimer, der søge ind mod Grundene for at gyde, ere dog idethele kun en ringe Brøkdel mod de Masser, der gyde paa det dybere Vand, og her forblive mere eller mindre ube- mærkede. Hvor stort dette Dyb kan være, er endnu ukjendt. En Fangstmand iagttog (1902), at Lodden, der i Marts var kommen i Masse under Land, atter forsvandt efter kort Tid, og senere holdt sig haardnakket flere Mile fra Land, hvor Dybden var omtr. 220 Meter; her, hvor ingen Hval kunde naa dem, holdt Torskemasserne til, og her antoges ogsaa Gydningen at have foregaaet. Æiggene ere forholdsvis store, rødgule af Farve, og have en Diameter af omkr. 1", Rognmængden er noget varierende efter Størrelsen. Hos middelstore Exemplarer er den fra 7000 til omkr. 10,000 St. hos de fuldt udvoxede Hunner noget derover!. Hos Ung-Lodde er den betydeligt mindre. Hos et Ind. fra Vardø af Middelstørrelse, fanget i April 1879, hvor hele Rognmængden utvivlsomt var i Behold, viste Antallet sig at være 7300 St. Hos 3 Individer af ulige Størrelse, fangede ved Mehavn (Øst-Finmarken) 1 Mai 1908, var Antallet følgende: i Prof. Lilljeborg angiver Antallet af Rogn til 30—40,000 (Fiskarne, 2dra Delen, p. 660). 154 R. COLLETT. [No. 9. Totall. 126”, Antallet 2696 St. Totall. 1522", Antallet 10,038 St. Totall. 1707”, Antallet 13,363 St. Æggene synke tilbunds, ligesom Melken, og her foregaar ogsaa Befrugtningen. Rognen fæster sig (ligesom hos Silden) til Bunden, og kan bedække denne med et tykt Lag; ved Paalands- vind skylles ofte store Masser i Land, der ligge og raadne i Stranden. Yngel. Den nyklækkede Yngel iagttoges i store Masser første Gang af Prof. Sars ved Vadsø 17de Juni 1879. Denne havde en nu Totall. af 8—10"", var glasklar, og havde sit Til- hold i Vandskorpen, hvor den var vanskelig at opdage. Senere paa Sommeren gjenfandtes denne spæde Yngel i enorme Masser sammen med Thysanopoderne (,, Kril*) og andre Plancton-Organismer over Seigrundene, hvor de kunde udgjøre Seiens fornemste Næring; deres Længde var da næsten 1 Tomme (omkr. 23”). Unger. Den noget større Yngel fandt jeg allerede i Juli 1878 under et Ophold i Porsangerfjorden i store Masser 1 Seiens og Torskens Ventrikler, og jeg antog derfor, ,at Loddens Yngel i sine første Perioder driver om stimevis 1 de øvre Vandlag 1 Fjordene, hvor de paa Grund af sit fuldkomne transparente Le- geme undgaa Opmærksomheden**. De mindste af disse Unger havde en Totall. af 38”"; Middelstørrelsen var 60” (7de Juli). Alle disse vare Aars-Yngel, de største udklækkede af tidlige Kuld i April eller Mai, og saaledes omkr. 3 Maaneder gamle. De havde endnu fuldkommen Yngelens ydre Characterer, med det overordentlig smale og spinkle Legeme, der næsten er uden Pigment. | Foruden den ovennævnte Aars-Yngel fandt jeg i Porsanger- fjorden (i Beg. af Juli 1879) en Del noget større Unger, hvis Totall. var omkring 100"”, og sandsynligvis vare 1 Aar gamle. ! Forh. Vid. Selsk. Chria. 1879, No. 1, p. 87. 1903.] meDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 155 Disse havde allerede næsten fuldstændig antaget de ældre Indi- viders Legemsforhold. Sandsynligvis tilbringe saaledes Lodde-Ungerne hele det første Aar 1 Fjordene eller i Kystens Nærhed, og begive sig først den paafølgende Høst, naar de ere henimod 17/2 Aar gamle, ud paa Havet; i Løbet af Vinteren opnaa de derefter Kjøns- modenhed, og vende som 2-aarige Individer atter under de store Indsig tilbage mod Land for at gyde. Ogsaa ved enkelte andre Leiligheder ere Loddens Unger iagt- tagne ved vore Kyster. En Unge med en Totall. af 657” op- toges af Dr. Hjort under ,Michael Sars'* det Togt Sde Juni 1901 udenfor Elvemundingen i Baadstjord (Øst-Finmarken). Et Par Unger af samme Størrelse (omtr. 60") ere ligeledes optagne af K. Dahl i Trondhjemsfjorden (ved Inderøen) i Midten af No- vember 1898; ogsaa disse sidste have tilhørt Aarets Kuld, men sandsynligvis været udklækkede af sildige Kuld om Sommeren. Ligeledes iagttages Lodde-Yngel jevnlig i Vefsenfjorden om Sommeren. I Ventrikelen af en Sø-Ørret (S. erioæ, trutta), fanget i Bals- fjorden udenfor Tromsø 2den Aug. (1903), fandt jeg et Par noget større Lodde-Unger, hvis Totall. var 90", Dødelighed. Saasnart Lodden har gydt, synes enorme Masser hurtigt at gaa tilgrunde. Ofte indtræder Døden, medens Stimerne endnu staa under Land, men leilighedsvis kunne de døde Masser iagttages af Fangstmændene paa Havet i mange Miles Aistand fra Kysten. De døende Individer sees herunder at skyde op mod Over- fladen og gjøre her nogle uregelmæssige Svingninger; be- røres de, søge de atter at trænge ned i Dybet, men flyde atter op, falde snart om med Bugen i Veiret, og dø. En tidlang bliver den saa liggende i Vandet, med Bagkroppen sænket og Hovedet i Vandskorpen, forandrer efterhaanden Farve og bliver brunagtig, og synker. Hovedmassen af de døde Individer angives at være Hanner, men der forekommer ogsaa, skjønt sjeldnere, døde Hunner. - 156 R. COLLETT. [No. 9. Den døde Lodde vrages af Hvaler, af Fisk og Fugl. Selv den graadige Larus glaucus prøver den flere Gange, hæver sig i Luften med den, slipper den atter, gjør flere Forsøg, inden den lader den ligge, og flyver bort. Selv til Agn er den utjenlig. Denne Dødelighed indtræffer vistnok efter hver Gydning, skjønt den ikke altid iagttages; kun i visse Aar føre Havstrøm- mene de døde Individer op mod Overfladen, eller under Land, og dette kan være Grunden til, at der undertiden kan gaa flere Aar hen, uden at nogen Dødelighed spores af Fiskerne. Ved Paalands-Strøm ere ofte saa store Masser af disse døde Lodder drevne ind mod Land, at de have ,ligget 1 hele Bjerge i Fjæren og raadnet*, og de have i Søen ligesom dannet en flydende Bro over lange Strækninger. Saaledes iagttoges 1 Marts og April 1888 udenfor Vest-Fin- marken død Lodde i saa enormt Antal lige fra Sørvær og op forbi Nordcap, at de kunde regnes i Tusinder af Tønder. I 1897 traf Fangstmændene død Lodde i ligesaa colossale Masser flydende paa Havet omtrent 50 Kilometer af Land udenfor Øst- Finmarken. Muligens det er de 3-aarige Individer, som nu normalt ai- slutte sin Livsvandring, medens Resten af de gydende Individer ere 2-aarige. Væsen. Af Naturel er Lodden lidet sky, og lader sig med Lethed fange, naar den bevæger sig saa høit i Vandet, at den kan naaes. Naar den trækker mod Land, kan imtet standse den; den hmdres ikke ved Blod eller Affald fra Hvalfanger- Etablissementerne, men svømmer ofte om 1 det urene Vand lige udenfor disse. Ere Stimerne nogenlunde tætte, lade Individerne sig let øse op af Vandet med en Hov, og de vise i Regelen ingen særdeles Frygt for deres talrige Fiender. Den Rovfisk, der ved sine vold- somme Bevægelser lettest er istand til at splitte Stimerne, er Seien. Den synes idethele (under Gydetiden) at være temmelig dorsk, og udviser sjelden livlige Bevægelser. I Regelen driver den sagte- lig med Strømmen; under Udsiget gaar den dog noget hurtigere, ke»: 1908.] mEeEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 157 omtrent med samme Fart, som en liden Baad ror, eller omkring et Par Mile i Døgnet. Paa Grund af dens eiendommelige Lugt, der noget minder om Lugten af Osmerus eperlanus, benyttes den hos os ikke som Menneskeføde. Dens væsentligste Anvendelse er, som oven- for nævnt, som Agn under Torske- (,,Lodde-*) Fiskeriet. Enkelte Fiskere have gjort den Erfaring, at Torsk, der om Sommeren (op under Spitsbergen) ernærer sig af Lodde, der nu er mager og uden Rogn, bliver paa Grund af denne Føde mindre værdifuld som Handelsvare". Efter Døden udvikler den et seigt Slim, der bevirker, at flere Han-Individer kunne hænge sammen ,efter Taxet*, eller den lodne Sidekjøl. Føde. Som Regel tager Lodden ikke synderlig Føde til sig under Gydeperioden. Hos de Individer, hvor Rester af Føden har kunnet paavises, har denne hovedsagelig bestaaet af pela- giske Smaadyr. Saaledes indeholdt Ventriklerne af en Del Indi- vider, som af Prof. Sars undersøgtes ved Vardø Vaaren 1879, væsentlig Hyperier (H. oblivia), Calanider, pelagiske Orme (Sa- gitta), og enkelte af de forholdsvis store Boreophausta inermis (, Kril). Desuden fandt han i Mavesækken nylig gydt Rogn af Lodden. Hos et Par ligeledes gydefærdige Iudivider, fangede ved Mehavn (i Øst-Finmarken) i Mai 1908, fandt jeg ligeledes (hos de gamle Hanner) blot pelagiske Crustaceer (Parathemisto oblivia og Boreophausia inermis); en ung og drægtig Hun indeholdt foruden de ovennævnte GCrustaceer tillige Rogn ai Lodden. Hos et Par Hanner, indsendte til Chria.-Museet fra Komag- fjord i Alten, fandt jeg ligeledes i Ventriklerne nygydt Lodde- rogn (blandet med lidt Grus fra Bunden); hos det ene Expl. desuden et Par Expl. af Calanus finmarchicus>. i Meddelt af P. M. Skancke (Mehavn). > Hos et yngre Expl. fra Lyngenfjord Juni 1898 var hele Ventrikelen opfyldt af 6 Cestoder. 158 R. COLLETT. [No. 9. Hos en halvvoxen Unge med en Totall. af 90””, udtagen (som ovenfor nævnt) af Ventrikelen af en Sø-Ørret (S. erioæx, trutta), der var fanget i Balsfjorden indenfor Tromsø Ø2den Aug. (1908), var ligeledes Mavesækken fyldt med Plancton- Calanider. Udsiget. Eifterhaanden som Stimerne have endt sin Gyd- ning, søge de atter tilhavs, fulgt af Torske-Stimerne og de øvrige Dyrearter, som fremdeles fraadse 1 deres Masser. Den Retning, som de udsigende Stimer tage, antages 1 Hovedsagen at være afhængig af de paa denne Aarstid herskende Havstrømme, og disses Indhold af Næring (Aate). I Regelen ville derfor Stimerne komme til at tage en nordøstlig Retning, og Loddens Aarsvandringer ville saaledes, i det store taget, danne nærmest et Kredsløb. Qgsaa under disse Udsig kunne de leilighedsvis træffes i enorme Masser. En Fisker har i Juni og Juli seet de ud- sigende Loddestimer *saa tætte, at de har staaet og kogt fra Stranden indtil omkring 20 Mile af Land*. Fjord-Lodde. I de fleste større Finmarks- eller Tromsø- Fjorde, eller i de udenfor liggende Sunde, vil der hele Aaret kunne findes smaa Stammer af Lodde, hvori Individerne ere gjennemgaaende mindre, end den ægte Hav-Lodde, og som synes her helt stationære. Disse Lodde-Stammer synes at streife frem og tilbage, ofte i Selskab med Smaasilden, og kunne tildels om Vaaren træffes i Udsig mod Havet; de ere gjennemgaaende magre, i Regelen ikke forplantningsdygtige, skjønt der delvis træffes Stimer af saadan smaafalden Lodde, hvori Individerne have Rogn og Melke. Fiskerne kalde disse Lodder, der ofte viser sig paa Gydepladsene blandt den ægte Hav-Lodde, Vas-Lodde, men finde dem løsere og mindre tjenlig til Agn, end denne. Af et Loddestime, der optoges i Tromsøsundet 28de Mai 1881, havde saaledes Hannerne en Længde af 108—141=", ! (Juel), Indstill. og Forslag . . . Afgivne Forklaringer, p. 55 (Chria. 1890). 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 159 Hunnerne, der allerede var rognfyldte, en Længde af blot 95—1307=, Ligeledes har Capt. Juel i Maven paa en Sei, fanget i Tromsø-Sundet i Midten af Juni 1888, fundet 2 saadanne Fjord- Lodder, (foruden 6 Expl. af normal Hav-Lodde), begge med fuldt udviklet Rogn. Under Sommerfisket i Varanger- og Porsangerfjord findes jevnlig en og anden saadan Fjord-Lodde i Ventrikelen af Stor- Seien, (som desuden 1 stor Udstrækning, som ovenfor nævnt”, nærer sig af Loddens Yngel og Unger). Om Vinteren træffes disse Stimer ofte helt md i Bunden af Fjordene, f. Ex. i Mæskefjord inderst i Varangerfjorden, hvor de 1 visse Aar endog ere iagttagne at staa under Isen 1 ikke ubetydeligt Antal*. Ogsaa 1 Trondhjemsfjorden er leilighedsvis et og andet Indi- vid iågttagét om Vinteren. Elve-Lodde. Paa flere Steder opsøge Lodde-Stimerne om Vaaren Elvemundingerne, hvor de blive staaende en Tid 1 det halvt ferske Vand, og endog trække et Stykke op 1 selve Elven. I enkelte saadanne Elve er Loddens Besøg kjendt fra gammel Tid af, og de indfinde sig her gjerne aarvist, (saafremt der dette Aar idethele findes Lodde i Fjorden). Saadanne Elve ere i Fin- marken Grændse-Jacobselv, i Tromsø Amt Maalselven og Sør- Reisen-Elv, i Nordland Saltdalselven, Ranen-Elv og Vefsen-Elv. Hvorvidt nogen Gydning finder Sted i selve Elvene, er endnu ukjendt. Beboerne have iagttaget, at ,Individerne staa med Snuden mod Elvebunden, som om de søgte Føde*. Søn- denfor Finmarken er idethele Loddens Gydepladse endnu lidet kjendte. I Sør-Reisen gaar Lodden? lige op i Reisen-Vand, hvis Ai- stand fra Søen er 4—5 Kilometer; Opstigningen finder Sted 1 Under et Ophold ved Tamsø i Porsangerfjord udtog jeg allerede 2den Juli 1872 af Gabet paa Stor-Sei flere yngre Individer og enkelte større Exemplarer af denne Fjord-Lodde. ? G. 0. Sars, Indberetn. .... Loddefisket ved Finmarken, p. 11 (Chria. 1879). 3 Ifølge Forstmester Hagemann. 160 R. GOLLETT. [No/9! endnu, medens Søen er isbedækket. I Maalselven gaar den lige- ledes op til Ørbanken nedenfor Hollændernæs, eller 4 Kilom. fra Søen; den fanges her i Garn, og anvendes til Kreaturføde. I Saltdalselven i Nordland omtales dens Besøg allerede 1 Beg. af forrige Aarhundrede af Sommerfelt, som nævner (1827), at den gaar op i Elven mellem 25de Marts og 14de April ,for at gyde sin Rogu*, og at den her fiskes i Mængde for at benyttes til Kreaturføde”. I vor Tid gaar den i denne EFlv (ifølge Hagemann) op saa- langt fra Elvemundingen, som Søen kan mærkes ved Høivande, eller et Par Kilom. fra Mundingen, og bliver staaende 1 Elven omtrent 14 Dage, om Vandet er koldt og klart, men kortere, hvis det er urent. Den opfiskes her med Garn (for at benyttes som Agn), endnu medens Isen ligger, saaledes at denne delvis maa borthugges. I Veisenfjord og Ranenfjord, hvor der ligeledes foregaar et ikke ubetydeligt Indsig om Vaaren, bemærkes den i Regelen først, naar den staar lige udenfor Elvemundingerne. I Vefsenelvens Munding indtræffe Stimerne 1 Marts' eller April (oftest omkring 26de—27de Marts), og søge ved Høivande op i Elven, hvor de trænge op indtil 1 Kilometers Afstand fra Mundingen, hvor Vandet i Bunden endnu er brakt. Deres Antal kan være saa betydeligt, at de kunne give Anledning til et ind- bringende Fiskeri. Saaledes dreves Fangsten 1 1895 af 29 Not- brug, og der opfiskedes Lodde for 30—40,000 Kroner, der med Dampskibe forsendtes til Trænen og Lofoten som Agn?; 1 andre Aar er Udbyttet mindre. En Del af Fangsten foregaar i selve Elven, og Noten stilles her i Evjer, hvor Strømmen er svag; Resten fanges i Elvemundingen, eller i Fjorden udenfor. Qgsaa her angives Faxe-Lodden at være den første paa Stedet; Sil-Lodden (Hunnen) kommer senere, og er nu fuld af Rogn. Senere paa Sommeren sees Yngelen, som ovenfor nævnt, ofte i Fjorden, og kan her iagttages fra selve Bryggerne paa Land. 1 Phys. Oecon. Beskr. af Saltdalen (Kgl. Vid. Selsk. Skr. 19de Aarh. 2 B.21H. p. 97 (Thjem. 1824—27). ? Meddelt af E. Havnø, Rødø. 1908.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 161 I Ranenfjordens Bund er Indsiget mindre, og Fangsten spar- sommere. Fangsten foregaar her især udenfor Dalselven, eller i Mundingen af denne Elv; i Ranen-Elven gaar Lodden op idet- mindste til Selfors, hvor Fossen stænger saavel for den, som for Havvandet. I Trondhjemsfjorden er den ligeledes kjendt fra Værdalselv og Gulelvens Munding. Sandsynligvis finder den ogsaa i disse Elvemundinger gunstige Gydepladse med Sandbund. Subfossil er M. villosus fundet paa forskjellige Steder i Landet i Glacialtidens Mergeller. Disse Fund ere gjorte hist og her ligefra Asker (ved Chri- stianiafjorden) og op til Saltdalen under Polarcirkelen. Høiden over Havets nuværende Niveau har været forskjellig, men under- tiden gaaet op til over 100 Meter; Afstanden fra Søen har i Regelen været ringe, men har kunnet beløbe sig til et Snes Kilometer. Alle Exemplarer ligge indesluttede i Boller af haard Mérgel, hvis Størrelse og ydre Form ofte er i paafaldende Grad svarende til Skelettets Omrids. Begge Kjøn findes repræsenterede, dog tilsyneladende flest af Hunner. De fleste Individer ligge ud- strakte paa Siden, men enkelte have hvilet paa Bugen, med Pectoralerne vifteformigt udbredte til hver Side, hvilket ogsaa her har givet Bollen dens ydre Contur. Findestederne for Mergelbollerne have næsten altid været de steile Flvebredder, hvor de have været leirede 1 Leret, især paa Steder, hvor Ler- og Sandlagene mødes. Ved Udrasninger, eller hvor Vandet har udvadsket det fine Grus og Sand, ere de grovere Stene og Bollerne blevne blottede, og kunne findes i stort Antal spredte ved Stranden. Foruden M. villosus, der har forekommet i overveiende Antal, have Bollerne af Fiske inde- sluttet Ulupea harengus, Gadider, en og anden Flyndre, samt enkelte andre Fiske-Arter, desuden forskjellige Invertebrater, saasom Ånnelider, Virgularier, og Echinodermer. De første af disse Fund ere gjorte af Prof. M. Sars i Gul- dalen og Størdalen (Trondhjems Stift) i Femti-Aarene af forrige Vid,-Selsk, Forh, 1908. No, 9. 11 162 R. come [No. 9. Aarh., og senere ere nye Findesteder paaviste lige op 1 vor Tid. De fleste af disse Fund have tidligere (mellem Aarene 1864 og 1880) været omtalte og beskrevne. I disse Mergelboller forekommer, Lodden hyppigere, end nogen anden Fiske-Art. De specielle Findesteder ere følgende: a. Høgstad i Asker. 112 Meter o. Havet”. Ved Bredden af en Indsø; et enkelt Stykke. b. Leinstranden, S. Trondhjems Amt. 16 Meter o. Havet. Et enkelt Stykke. c. Størdalens Præstegaard, S. Trondhjems Amt. 16—20 Meter o. Havet. Et Par Stykker. d. Melhus, S. Trondhjems Amt. 16 Meter o. Havet. Om- trent et Dusin Stykker, enkelte complette. | ee. Kvaal, Guldalen. 47 Meter o. Havet. Et stort Stykke Ler, indeholdende mer eller mindre complette Aftryk af omtr. 10 Expl. (samt 1 St. Pecten islandicus). Desuden foreligger fra et andet Sted i Guldalen (Localiteten usikker) et halvt Snes Stykker. f. Aabjørvand, Bindalen, Nordlands Amt. Høiden over Havet omtr. 67 Meter. Et Stykke. g. Storjord, Beieren, Saltens Fogderi, Nordland 679 N. B.). Høiden over Havet ansloges til omkr. 60 Meter, Aistanden fra dette omtr. 20 Kilometer. Et stort Antal Individer, enkelte helt complette. N Disse Mergelboller med Fiskelevninger opbevares fornemme- lig i Chria.-Museet, andre i Museerne 1 Trondhjem og Tromsø. ! M. Sars, Fossile Dyrelevninger fra Qvartærperioden (Univ.-Progr. for iste Halvaar 1864. Chria. 1865). M. Sars, Om Fossiler i glaciale Mergelboller fra Stjørdalen (Forh.. Vid. Selsk. Chria. 1866. p. 46. Chria. 1867). Th. Kjerulf, Udsigt over det sydlige Norges Geologi, p. 3. (Chria. 1877). Ek. Collett, Norges Fiske (Tillægsh. til Forh. Vid. Selsk. Chria. 1874, p. 164. Chria. 1875). De i Norge hidtil fundne fossile Fiske fra de glaciale og postglaciale Afleiringer (Nyt Mag. f. Naturv. 28de B. 3 H. p. 11. Chria. 1877). Glaciale Mergelboller med indesluttede Fiskelevninger fra Beieren i Salten (Tromsø Museums Aarshefter, III, p. 96. Tromsø 1880). ? Ikke 200 Fod, som paa flere Steder tidligere angivet. 1903.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 163 Argentina sphyraena, Lin. 1766. Udbredelse. Strøm-Silden er udbredt langs Landets syd- lige og vestlige Kyster idetmindste op til Grændsen af Nord- lands Amt. TI Christianiafjorden forekommer den lige ind til Øerne uden- for Christiana, og faaes her daglig, især om Høsten, 1 de fin- maskede Garn, der trækkes efter Smaasild og Ansjos i Fjordens Bund. Fra Fjordens ydre Dele er den kjendt fra de fleste Steder, hvor Fiskeri med Garn foregaar; under de af Dr. Hjort drevne biologiske Undersøgelser af Christianiafjorden og dens Omgivelser i 1897—98 erholdtes den ogsaa i Fjordens Munding (i Langesundsfjord og Brevigsfjord) fra en Dybde af 90—110 Meter. Ved Landets Sydvestkyst forekommer den utvivlsomt langs hele Christiansands og Bergens Stifter, og jeg har kunnet under- søge Exemplarer fra Kragerø, Flekkefjord, Christiansand, Stav- angerfjordene, og Bergen. Paa flere af disse Steder synes den at være almindelig. Nordenfor Bergen er den flere Gange bemærket 1 Trakten af Aalesund, og deni er angivet at forekomme paa Fiskeban- kerne paa Storeggen, (hvor dog Å. silus utvivlsomt er talrigere). Dens Nordgrændse er endnu usikker. I Trondhjemsfjorden er den ikke sjelden, og flere Individer ere erhvervede for Museet i Trondhjem af Conserv. Storm. Det nordligste Punct, hvorfra den hidtil er kjendt, er Namsenfjord, hvorfra Ghria.-Museet er- holdt et Expl., fanget 15de Febr. 1892. Størrelse. De største Individer, jeg hidtil har undersøgt, havde en Totall. af 248"” (Trondhjemsfjord Nov. 1878), og 265== (Tønsberg April 1881). Levemaade. Den forekommer paa forskjellig Dybde, i Regelen paa omkring 30—90 Meter ; paa Storeggen udenfor Aalesund er den fundet i Ventrikelen af en Molva molva, optaget paa 200 Favnes Dyb (360 Meter) i Juni 1874. I Regelen erholdes den 1 Garn, 164 R. COLLETT. [No.9. men den bider villigt paa Krog, og mange Individer optages om Vinteren fra Isen paa Lysakerfjord og andre Steder udenfor Christiania blandt Smaatorsk og Smaaflyndre fra en Dybde af 10—20 Meter. Den forekommer stimevis, og Fiskerne have undertiden kunnet faa 100 St. eller mere paa et enkelt Garn. I Beg. af October (1903) optog saaledes en Fisker 1 et enkelt Træk omkr. 1 Skjeppe (eller flere Hundrede Individer) mellem Øerne udenfor Christama. I Regelen erholdes den dog blot enkeltvis eller nogle faa sammen, men er uden Værdi, og bringes sjeldnere tillands. Næring. Skjønt Å. sphyraeno ifølge sin Bygning maa antages at hente sin Føde hovedsagelig fra de mellemliggende Vandlag, have saagodtsom alle Individer, jeg hidtil har under- søgt (fra Christianiafjorden), indeholdt Bunddyr, oftest Annelider (Polynoé, Eunice, Nephthys, Terebella); hos et Expl. tillige en liden Philine, hos et andet et Par Amphipoder (Apherusa, Halimedon). | Et Expl., optaget i Brevigsfjord i Oct. 1898, havde Ventrike- len fyldt af Thysanopoder. For at undersøge denne Arts Næring og Forplantnings-Or- ganer har jeg Høsten 1903 aabnet næsten 100 St., alle fangede blandt Smaasild og Ansjos (Ol. sprattus) i Løbet af October og November mellem Øerne udenfor Christiania. Hos næsten alle var Ventrikelen tom, eller indeholdt blot Slim, og kun hos 6—8 St. fandtes stærkt fordøiede Rester af Føden, der altid var Anne- lider. Sandsynligvis tager den sin Føde blot til enkelte Tider af Døgnet, og gaar udenfor disse længe fastende. Samtidigt vare næsten alle Individer forsynede med et Over- skud af Næringsstof i Form af en større eller mindre Fedtsam- ling, der var fæstet til den ydre Væg af Ventrikelen, og strakte sig bagover langs Bughulens Underside med en fri tilspidset Flig, der kunde have en Længde af 1 Tomme eller mere. Forplantning. Gydetiden synes hos denne Art (og hos Å. silus) at indtræffe noget uregelmæssigt, og at strække sig 1908.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 165 over flere Maaneder fra Vaaren til Høsten, men de fleste synes at gyde om Sommeren. Flere Exemplarer fra Christianiafjorden, undersøgte i Marts og April, have endnu havt fast Rogn. Derimod har jeg her fundet et Par Hunner med tilsyneladende moden Rogn i Juni. Hos et Ind., som jeg fandt paa Fisketorvet i Stavanger 14de Juni 1873, var Rognen ligeledes næsten moden, og vilde sand- synligvis være gydt i Juli. I October og November (1903) undersøgte jeg omtrent 50 udvoxede Individer, alle fangede i Christianiafjordens inderste Dele. Saagodtsom alle havde hvilende Generationsorganer, eller Ova- rierne viste de første Anlæg af Æg; alene en enkelt Han havde Testes halvt udviklede, og hos et Par Hunner (fangede 22de Oct.) vare Ovarierne fuldt udvoxede, fyldte hele Brysthulen lige op til Struben, og indeholdt omtrent halvt udviklede Æg. Det er muligt, at disse Æg vilde have været gydefærdige i de første Vaar-Maaneder. Ogsaa hos et Exemplar, optaget i Brevigsfjord 5te Oct. 1898, var Rognen blot halvmoden. De fuldvoxne Rogn have en Diameter af omtr. 17”; deres samlede Antal udgjorde hos et Ind., fanget ved Christiania 10de Juni 1877, omtr. 15,000 Sti. Yngel eller smaa Unger ere hidtil ikke bemærkede hos os. Det mindste Expl., jeg har undersøgt, har havt en Totall. af 98”. Parasit. Hos flere af de ovenfor nævnte (udvoxede) Indi- vider fra Christianiafjorden (Høsten 1908) var Ventrikelen opfyldt af en enkelt aflang, valseformig(Parasit, der syntes at udgjøre et Stadium af en eller anden acanthocephal-lignende Form, men uden Echinorhynchernes typiske Tornekrands. Argentina silus, (Ascan.) 1775. Udbredelse. Denne Art har en videre Udbredelse ved de norske Kyster, end foreg. Art, og forekommer fra de inderste Dele af Christianiafjorden op idetmindste til Grændsen af Fin- marken, og, som det synes, 1 ganske stort Antal. 166 R. COLLETT. [No. 9. Den tilhører fornemmelig det dybere Vand, og findes derfor i størst Antal i den ydre Skjærgaard og de udenfor liggende Dele af den continentale Platform. I de større Fjorde forekom- mer den blot, hvor der findes tilstrækkelige Dybder, (saasom i Christianiafjorden, Sognefjorden, Trondhjemstjorden). I Christianiafjorden er den udbredt paa forskjellige Steder, hvor Dybden er 50 Favne (90 Meter) eller derover. I Aug. 1897 optoges den af Dr. Hjort i Drøbaksund, og jeg har fra og til fundet Individer paa Fisketorvet i Christiania, fangede i Bunde- fjorden, saaledes i Fjordens inderste Dele. I Christianiafjordens ydre Dele er den ligeledes optaget paa de fleste større Dybder fra Soon og Larkollen af, og til Fjordens Udløb; dog synes den idethele her at være sparsom. Hyppigere bringes den tillands af Fiskere udenfor Langesund, og (Chria.- Museet har jevnlig i de senere Aar modtaget Individer herfra; de største af disse (13de April 1890) havde en Totall. af 439*= og 452nm, Ved Landets Sydkyst forekommer den over hele Arendals- Renden, og den sees ikke sjelden paa Torvene om Sommeren i Kragerø, Christiansand og Flekkefjord. I dette Bassin er den utvivlsom talrig paa alle større Dybder; under ,Michael Sars'* 2det Togt Sommeren 1901 optoges saaledes paa en enkelt Dag (9de September) i et Par Kast med Otter-Trawlen fra et Dyb af 300—555 Meter omkring 20 St. Fra Landets Vestkyst er Å. silus kjendt fra Sava dene og langs hele Kysten af Bergens Stilt. Den synes her at være talrig 1 alle dybere Fjorde, og den har herfra været kjendt og beskrevet tidligere, end fra nogen anden Localitet, eller fra den sidste Halvdel af Syttenhundrede-Aarene, (saaledes af Strøm fra Søndmør 1750—1791, af Ascanius fra Bergen 1775, af Krog fra Nordfjord omkr. 1788). Om Sommeren bliver den næsten dag- lig torvført i Bergen, og jeg har flere Gange i Juni til August kunnet tælle et Snes Stykker paa en enkelt Dag paa Bergens Fisketorv. I Trondhjemsfjorden er den ligeledes ikke sjelden, og fore- kommer her, ifølge Storm, lige ind til henimod Fjordens Bund (udenfor Stenkjær). 1908.] mEeDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 167 Fra Nordlands Kyst ere endnu kun faa Exemplarer hidtil blevne omtalte. Bergens Museum har erholdt et Expl., fanget i Ørnæs i Helgeland 1 Juli 1890, ligesom den angives ofte at blive fanget i Fiskeværene udenfor Rødø. I Lofoten erholdes den jevnlig af Dybvandsfiskerne, men skjænkes aldrig nogen Opmærksomhed, og bliver derfor sjelden omtalt. Et Expl. er dog indløbet til Tromsø Museum, fanget udenfor Svolvær i Febr. 1889. Under et Ophold paa Andenæs (i Vesteraalen) i Juli 1894 fandt jeg den her talrig overalt paa det dybere Vand, hvor den leilighedsvis fangedes sammen med de 2 Arter Lange, Kveite og anden Dybvandsfisk; et Expl. udtog jeg ligeledes af Ventrikelen af en Molva molva. Ogsaa ,Michael Sars* erholdt under det 2det Togt Sommeren 1901 denne Art i Havet udenfor Andenæs; et stort Expl., som medbragtes, op- toges fra en Dybde af omkr. 500 Favne (900 Meter). Endelig er den fremdeles stationær i Fjordene udenfor Tromsø, og adskillige Individer ere i Aarenes Løb indkomne til Tromsø Museum fra disse Dele af Kysten. Nordligst er et Ind. indløbet fra Lyngen under 70" N. B., saaledes paa Grændsen af Vest-Finmarken. Sandsynligvis forekommer den paa Dybderne idetmindste op til Nordcap, men fra det egentlige Finmarken er endnu intet Ind. med Sikkerhed kjendt. Størrelse. De største Individer, jeg hidtil har undersøgt fra Norge, have havt en Totall. af 475" (Kjerringø i Salten 1881), og 498=m (Andenæs-Havet 19de Aug. 1901). Ligeledes har Conserv. Storm undersøgt et Expl. fra Trondhjemsfjorden (1892), som havde en Totall. af 488". Navn. Ved Bergen kalde Fiskerne den Guld-Lax, Vas- Sild, eller undertiden Berg-Lax. I Trondhjemsfjorden og nordover lil Andenæs benævnes den Stav-Suild. Levemaade. Ligesom Å. sphyraena synes den at holde sig stimevis sammen. Under ,Michael Sars'* Togt 1 1901 optoges 168 R. COLLETT. [No. 9. saaledes i et enkelt Kast med Otter-Trawlen (den 9de September) 14 St. Disse vare gjennemgaaende yngre; et Expl., der nu op- bevares i Chria.-Museet, har en Totall. af 283”. Af Fiskerne erholdes den oftest paa Krog (med Sild til Agn), og torvføres, som ovenfor nævnt, næsten daglig i Bergen, men opnaar ingen betydelig Pris". Forplantning. Gydetiden indtræffer sandsynligvis i Vaar- eller Sommermaanederne. Æggenes Antal er stærkt varierende efter Individets Stør- relse. Blandt de i Christiania-Museet opbevarede Individer fin- des 2 rognfyldte Individer, hos hvilke Antallet var følgende: Totall. 3157”, Antal omtr. 3600 Sti. Totall. 45222, Antal omir. 7500 St. Det største af disse Exemplarer var fanget i Christiania- fjorden (udenfor Larkollen) 3ite Aug. 1885, det mindste 1 Aren- dals-Renden (udenfor Langesund) 30te Oct. 1897. Hos begge vare Æggene endnu umodne, men dog længst udviklede hos det førstnævnte Individ; sandsynligvis vilde de have været gydefær- dige 1 de første Vaarmaaneder. Æggene vare alle jevnstore, uden at der forekom blandt dem mindre udviklede Æg. Deres Totall. (hos de længe paa Alcohol opbevarede Exemplarer) var omkr. 2==, Qvarierne ere af betydelig Længde, og fylde hele Bug- og Brysthulen lige op til Spiserøret. Hos det største Ind. (Totall. 452mm) havde hvert Ovarium en Længde af 160==. Ungerne ere ikke fundne. Det mindste Expl., jeg hidtil har undersøgt, har havt en Totall. af 255”= (Flekkefjord Y9de Jan. 1877). 1 I et af den gamle Naturforsker Strøm efterladt Manuseript (opbevaret paa Universitets-Bibliotheket i Christiania) anføres, at denne Art fand- tes i stort Antal flydende død i Vandskorpen i Hjørundfjord (Sønd- møre) i Dec. 1750, hvorefter den i nogle Aar ,forsvandt*, men viste sig atter i 1766. Nogen saadan Dødelighed hos denne Art vides ikke omtalt i de senere Aar. 1908.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 169 Fam. Esocidae. Esox lucius, Lin. 1766. Udbredelse. Gjedden er i Norge udbredt væsentlig over 2 større Arealer, nemlig i Landets sydlige Dele op til henimod Grændsen af Nordland, samt 1 de imdre Dele af Tromsø Stift og i Fimmarken. Paa den mellemliggende Strækning, eller i hele Nordlands Amt, forekommer den ikke. 1. Det er sandsynligt, at Gjeddens oprindelige Tilhold i det første af disse Arealer blot har været de sydligste Grændse- districter mod Sverige, og at den her neppe har forekommet i vild Tilstand vestenfor Christianiafjorden. Men efterhaanden er dens Udbredelse bleven betydelig udvidet, og den findes nu ikke blot i et Utal af Vande og Vasdrag i hele Christiania Stift og Dele af Christiansand Stift, men ogsaa, skjønt i mindre Ud- strækning, langs Landets Vestkyst. Fra Bergens Stift omtales den imidlertid allerede 1 det af den gamle Naturforsker Strøm efterladte Manuseript, (der har dannet Kildeskriftet til hans ,Søndmørs Beskrivelse), som endnu i 1760 forekommende i et af Vandene i Søndmør, hvor den oprindelig havde været indsat af Amtmand Lillienskiold (sandsynligvis i Slutningen af 1600-Aarene). Ligeledes forekommer den i flere Vande omkring Bergen, hvor dens Indførelse neppe har foregaaet senere, end i det 18de Aarhundrede, men sandsynligvis tidligere. I Trondhjems Stift findes den ligeledes i mange Vande, saavel søndenfor, som nordenfor Trondhjemsfjorden, nordligst i Liernes Præstegjæld nær den svenske Grændse. 2. I hele Nordland synes den, som ovenfor nævnt, endnu at mangle. I det nordlige District optræder den først i Smaa- vande i Maalselvedalen indenfor Tromsø, og senere i Alten-Elv (ovenfor Fossene), og endelig i mange Vande og Elve 1 Vest- og Øst-Finmarken lige hen til Syd-Varanger. I Finmarken, hvor den omtales allerede af Lillienskiold i 1698, opnaar den en lige- saa betydelig Størrelse, som i Landets sydlige Districter. 170 R. COLLETT. [No. 9. Denne nordlige Stamme har utvivlsomt indvandret ad østlig Vei gjennem Russisk Lapmarken, ligesom forskjellige andre Ferskvandsfiske, der befolke disse Arealer, saasom Perca flu- viatilis, Phoxinus aphya, Coregonus lavaretus, Lota lota, og Thymallus thymallus, (saavelsom flere af disse Egnes Land- Fugle). Næring. Et Expl., fanget i Johnsvand ovenfor Trondhjem Yde Oct. 1898, og hvis Vægt var 10 Kilogr., havde 1 Ventrike- len 9 Expl. af Salmo alpinus, alle omtr. 800"= lange. I Saltvand. I Sept. 1873 fandt jeg et Expl. paa Fiske- torvet i Christiania, der var fanget blandt Clupea sprattus 1 Fjorden udenfor Byen, saaledes i ublandet Saltvand. I Brak- vand erholdes den ikke sjelden udenfor Elvemundingerne ved Fredrikshald og Fredriksstad. Fam. Scombresocidae. Scombresox saurus, (Walb.) 1792. Udbredelse. Makrel-Gjedden er fundet hist og her ved de norske Kyster lige op i Finmarken. Den er øiensynlig bragt under Land med Golfstrømmen, men har blot vist sig i spredte Individer, og vides ikke at have ynglet under Kysten. Enkelte Aar ere flere Individer iagttagne samtidigt, der maaske have tilhørt smaa Stimer, medens de 1 andre Aar ikke ere med Sikkerhed fundne. Siden Begyndelsen af Otti-Aarene ere idethele næsten et Snes Individer blevne opbevarede hos os, medens sandsynligvis samtidigt et langt større Antal ikke have været paaagtede. Disse 1 de seneste 20 Aar fundne Individer, om hvilke jeg har Kundskab, have været følgende: 1883. 1 Ind., fundet ved Gjæsvær (nær Nordcap), og ind- sendt til Tromsø Mus; Totall. 2452", 1884. 5 Expl. ere fundne dette Aar paa 3 Localiteter fra Chri- stianiafjorden til Vesteraalen. da. 3 Expl., alle fundne udenfor 1903.] MEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 171 Christiania 29de October og 3die November, og sandsynligvis tilhørende en samlet Flok. De 2 første vare fangede 1 Garn sammen med Smaasild; det sidste fandtes efter Høivande kastet op i en Grøift nær Stranden. (Chria.-Mus.). Exemplarerne havde følgende Maal: Totall. 295”, Hovedets L. 78”. Totall. 2977”, Hovedets L. 80", Totall. 800>”. Hovedets L. 79”, b. Et Expl., Skraaven, Lofoten, 26de Sept. 1884. (Tromsø Mus.). c. Et Expl., Andenæs, Vesteraalen, Nov. 1884. (Tromsø Mus.); Totall. 8027. 1887. 1 Expl., Aalesund 15de Marts. (Berg. Mus.); Totall. omtr. 300==, 1891. 1 Expl., Røst, Lofoten, Vaaren 1891. (Chria.-Mus.); Totall. omtr. 38257, 1893. 1 Expl., Gjæsvær, nær Nordcap. (Tromsø Mus.). 1894. 1 Expl., Ramsø, Aafjorden (Trondhjemskysten), Sept. 1894. (Thjems. Mus.); Totall. 4407". 1898. 2 Expl. bleve fundne dette Aar udenfor nordre Ber- genhus Amt. a. 1 Expl., Bremanger (Søndmør) 9de Aug. (Berg. Mus.); Totall. 803=”. b. 1 Expl., Christiansund Dec. 1898. (Chria.-Mus.); Totall. 3527, 1899. 2 Expl., fundne paa 2 Localiteter i Tromsø Amt. a. Bjerkvig i Ofoten 24de Juli. (Tromsø Mus.). 5. Et Expl., fanget ved Lyngø nær Tromsø, ligeledes i Juli 1899. (Tromsø Mus.); Totall. 280m=. 1900. 1 Expl., Hitteren Sept. 1900. (Thjems Mus.); Totall. 3502=, 1901. 2 Expl., Smølen 1901. (Chr.sunds Mus.); udvoxede. Det vil sees, at de nævnte Exemplarer ere fordelte over hele Kystlinien fra Christianiafjordens Bund til Nordcap. De fleste ere erholdte i Høstmaanederne, blot enkelte om Vaaren eller om Sommeren. Alle have været udvoxede, eller nær derved. Det mindste Ind., som er strandet ved de norske Kyster, har havt en Totali. af 2307 (Lurø, Helgeland 1877), det største 440" (Aafjorden 1894). 172 R. COLLETT. [No. 9. Ramphistoma belone, (Lin.) 1766. Udbredelse. Hornfisken er udbredt langs Landets Kyst- linie indtil op i Finmarken. Nordenfor Trondhjemsfjorden optræder den mere sporadisk, og blot enkelte Individer ere kjendte i Landets nordligste Dele. Et Expl. er saaledes indsendt til Tromsø Museum fra Sandtorv (Hindø), fanget 29de Nov. 1879; i Øxfjord 1 Vest-Finmarken er den ligeledes en og anden Gang erholdt, og Chria. plusset eier et Expl. herfra, fanget i 1866. Endelig er et enkelt Ind. fanget 1 Mai 1857 (blandt Mallo- tus villosus) i Karlebotn i Varangerfjorden. Forplantning. Ligesom Aarets Trækifugle indfinde Indi- viderne sig i Christianiafjorden i den første Halvdel af Mai. De tidligst ankomne pleie at være de udvoxede Individer, hvis Rogn er gydefærdig, samt de noget yngre Individer, hvis Totall. er omtr. 5007”. Senere komme ogsaa Ungfiske fra forrige Aar, med en Totall. af omtr. 300". Hos et Par gydefærdige Individer (Totall. omtr. 7502»), fangede ved Tønsberg 11te Mai (1908), fandt jeg den samlede Rognmængde hos det ene at være omtr. 31,100 St,, hos det andet omtr. 45,000 St. De fuldmodne Rogn, (hvis Diameter var 3,17), dannede et sammenhængende Parti 1 det indre af de meget langstrakte OQvarier, medens der nærniest disses Vægge fandtes et stort Antal endnu helt umodne Rogn, hvoriblandt der kunde være enkelte halvt udvoxede. Yngel. Nyklækket Yngel findes i GChristianiafjorden 1 stort Antal i Juni og Juli, og kan optages i Mængde i de fine Over- fladenet fra Vandskorpen. Den 80te Juni 1899 optog Dr. Wolle- bæk* udenfor Drøbak et nyklækket Individ, hvis Totall. var omtr. 22”, Det blev holdt levende i et Glas 1 5 Dage, og naaede 1 Some Biological Notes (Rep. Norw. Fishery and Marine Investig. Vol. I, Chapt. V., p. 118. Chria. 1900). i å g 1903.] mepDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 173 i Løbet af denne Tid en Længde af 127”. Senere gjenfandtes Yngelen ved forskjellige Leiligheder paa de samme Localiteter, og havde efterhaanden følgende Væxt, (forudsat, at alle vare klækkede samtidigt): dte Juli: Totall. omkring 29mm, 14de Jul: Totall. omkring 41". Ode August: Totall. omkring 1472", I Slutningen af August var Totall. omkr. 200”, og derover. I hele August Maaned kunne store Masser af Unger træffes i Fjorden. Paa stille Aftener kunne de sees svømmende om i Overfladen efter Bytte, og ere herunder saa hurtige 1 sine Be- vægelser, at de ere vanskelige at fange. En Del Yngel, optaget i Overfladenettet paa grundt Vand ved Vallø den Juli 1898, og afgivet til Chria.-Museet, har en Totall. af 157”. Overkjævens Længde er omtr. lig 1, Under- kjævens 2 Øiendiametre. En Del af Yngelen driver dog utvivlsomt med udgaaende Strømme ud af Fjordene til det dybere Vand. Saaledes optoges Yngel i Hemirhamphus-Stadiet i Arendals-Renden af Damp- canonbaaden ,Gunhild* 1 Juli 1879, ligesom lignende Yngel er taget af Prof. G. O. Sars ved Espevær i Juli 1878. Exocoetus volitans, Lin. 1766 (?), Cuv. Val. 1846. Expl. fra 1850. Som tidligere meddelt, er et stort Expl. af en Flyvefisk fanget i Garn ved Moss i Christianiafjorden omtr. 1850, og afgivet til Chria.-Museet, hvor det endnu op- bevares. Bestemmelsen af dette Individ, som er i mindre tilfreds- stillende Stand, har frembudt Vanskeligheder, idet den største Del af Skjælbeklædningen er gaaet tabt, enkelte af Brystfin- nernes Straaler ere afbrudte, ligesom Legemets og Finnernes Farve er næsten fuldstændig forsvundet. Exemplaret er første Gang omtalt under Naturforskermødet å Christiania 1 Juli 1856, da det af Prof. Esmark fremlagdes i 174 R. COLLETT. [No. 9. et af Møderne; det henførtes her under Navnet E. volitans, Lin. Cuv. Val. Under samme Benævnelse er det nøiere beskrevet af Forf. i y Norges Fiske* p. 177 (Chria. 1875), skjønt det kunde sees i flere Henseender at afvige fra den Beskrivelse af E. volitams, som af Dr, Ginther er givet 1 1866 (1 Cat. Fishes Brit. Mus. Vol. VI?), saaledes i Antallet af Straaler i Dorsalen og af Skjæl 1 Sidelinien, og i Ventralernes Stilling i Forhold til Snudespidsen og Haleroden. I 1876 underkastede Prof. Lutken Fxemplaret en fornyet Undersøgelse?, og udtaler som sin Anskuelse, at det idethele staar E. bahiensis, Ranz. nær, men tilhører maaske hverken denne Art, eller E. volitans, Lin., men udgjør snarere en endnu ubeskreven Art, der vil blive at stille i Kredsen EÆ. ron- deletii, Val. Endelig har Dr. Boulenger paa min Anmodning netop underkastet Exemplaret en ny Undersøgelse; han finder*, at Exemplarets rette Benævnelse vil omfatte følgende Synonymer: E. volitams, Lin. 1766(?), Cuv. Val. 1846. E: heterurus, Rai. 1810 (?), Jord. & Meek 1885: E. litkenii, Jord. & Everm. 1896. Exemplarets Totall. er 320»; Hovedets Længde, (der er 627), indeholdes 5,2 i Totallængden. Sidelinien mdeholder omtr. 50 Skjæl. Straaleantallet er: D. 18; A. 9; V. 6; P. 15. 1 Forh. Skand. Naturforskeres 7de Møde Chria. 1856, p. 2389. (Chria. 1857). 2 Pag. 298. (London 1866). Vidensk. Medd. fra Naturb. Foren. Kbhvn. 1876, p. 403 (Kbhvn. 1877). Dr. Boulenger anfører i sit Brev (dat. London 5te Juni 1903) følgende: pt is almost impossible to decide what Linnaeus's E. volitans really is, and the specimen certainly does not agree with Ginthers description in the Cat. of Fishes. We have only one specimen in British Museum that quite agrees with it, and that is one recently received from Rio Janeiro. I dare say it is the E. volitans of C. & V. Itis the E. heterurus of Jordan & Meek (1885, p. 60), but it is not in agreement with Rafinesque's definition ,,Ale abdominali situate piu vicino della coda che del capo**. I also think E. Luetkeni of Jordan & Evermann to be the same species.* m 99 1908.] mEDDELELSER OM NORGES FISKE I AARENE 1884—1901. 175 Den iste Straale i Pectoralen er kortere, end Finnens halve Længde (paa den ene Side; den anden Finne er defect). Pecto- ralens Farve er forsvundet, men enkelte af Straalerne have endnu Spor af at have været sorte 1 sin ydre Del. (Afsluttes med Afdeling ID). Trykt den 1ite December 1908. Tre orkneske runeindskrifter (Maeshowe XXII, XVIII og XVI). Af Magnus Olsen. (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1903. No. 10.) Udgivet for Fridtjof Nansens fond. Christiania. I Commission hos Jacob Dybwad. A. W. Brøggers Bogtrykkeri. 1908. 4 MAGNUS OLSEN. [No. 10. sees fra kvisten nedentil til venstre, kan være den almindelige H-rune. Fndvidere synes rune 8 at være [ i, idet den lille kvist nederst til høire tør antages at være betydningsløs (jfr. herom 1 det følgende). De øvrige 16 tegn er derimod aldeles ene- staaende. Det er endnu ikke bragt paa det rene, af hvad art disse runetegn er. Stephens! bruger om dem udtrykket ,a fanciful Alphabet*, og P. A. Munch* kalder dem ,peculiar Runes, but too obscure for interpretation”. I Illustreret Nyhedsblad 1861, no. 49 (Sde dec.) (= Samlede Afhandlinger IV 527) er Munch endog saa skeptisk, at han om denne indskrift erklærer: ,,No. 22 er skrevet med nogle ganske egne, sammensatte Runer, der nu neppe tilfredsstillende kunne forklares, om de overhoved skulle forestille Bogstaver.* Den sidste, som har skrevet om indskriften, George F. Black? siger, at den ,consists of twenty-two com- pound characters,* og han omtaler den blandt ,bind-rune in- seriptions.* | En anden anskuelse har Rain* fremsat: ,This No. repre- sents some signs belonging to the calendar — similar ones have been found im the Paradise cavern, and at Hof in Iceland. (Vide Rafn. Antiquitates Americanæ).* Denne forklaring har dog ingen tilslutning fundet. Den mening synes altsaa at være den herskende, at ind- skriften er skrevet — ialfald delvis — med binderuner (,,sammen- satte Runer* Munch, ,,compound characters* Black)> Paa denne opfatning grunder sig ogsaa de tolkninger af indskriften, som er forsøgte af Stephens (l.c.) og Mitchell.& Da Stephens ! hos Farrer, s. 38; jfr. Tidskrift f. Phil. og Pæd. IV (1863) s. 89. 2 hos Farrer, s. 38. 3 Proceedings of the Society of Antiquaries of Scotland. Vol. 23, 3389 f. (1889). 4 hos Farrer, s. 38. 3 E. Charlton giver i sin afhandling ,The Orkney Runes* (Archæologia Æliana N.S. VI, 127 ff. 1865) blot tegning af indskriften uden at for- søge at tyde den og uden at udtale sig bestemt om den anvendte runeskrift. 6 J. M. Mitchell, Mesehowe, Edinb. 1863, s. 52. — Ralph Carr (Procee- dings of the Society of Antiquaries of Scotland, Vol. 6 (1868), s. 82) Bi MERE 19058.] TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 5 senere! har taget sin forklarmg tilbage, og da Mitchell's tolk- ning? er af den art, at den ingen tilslutning kan paaregne, har jeg her intet hensyn taget til tidligere tolkningsforsøg. I mod- sætning til den gjængse opfatning skal jeg søge at godtgjøre, at ind- skriften ikke er skrevet med binderuner, men at den er affattet i en eiendommelig og enestaaende art runeskrilt. Indskrift nr. XXII fra Maeshowe gjør 1 det hele indtryk af at være smukt og tydelig indridset; ,the most beautifult af Maeshowe-indskrifterne kalder Mitchell den. Der er derfor al grund til at tro, at Farrer 1 det væsentlige har gjengivet denne indskrift rigtig. En borgen herfor er ogsaa den omhyggelighed, hvormed Farrer har gjengivet de øvrige orknøske runeindskrilter, om hvis reproduktion vi fra et rent sprogligt standpunkt kan gjøre os op en mening. Med visse forbehold for flere enkeltheders vedkommende vover jeg derfor at fremsætte den følgende tolkning, skjønt jeg selv hverken har havt anledning til at undersøge indskriften i original eller i aftryk. Ved denne behandling har jeg kunnet benytte en tegning, som professor S. Bugge i sin tid — ganske flygtig — har taget af indskriften efter en gibsafstøbning i Nationalmuseet i Kjøbenhavn. For den hjælp, som jeg har havt af denne tegning, ligesom ogsaa for mange raad og vink under udarbeidelsen af denne afhandling, brmger jeg herved professor Bugge min hjertelige tak. En hjertelig tak skylder jeg ogsaa stud. philol. Edv. Bull, som har havt den godhed at sammen- ligne Farrer's gjengivelse af enkelte runetegn i indskrift nr. XXII med gibsaftrykket i Kjøbenhavn. Efter disse indledende bemerkninger gaar jeg over til be- handlingen af indskrift nr. XXII har 1 indskrift nr. XXII villet finde angelsaksiske runer. Hans tolk- ning af indskriften er ikke egnet til at støtte denne antagelse: bod hrodkil svor oengoloensku ,nuptias Rokil Anglæ juravit.* " I et brev til George F. Black; jfr. Proceedings etc. Vol. 93, s. 339. ? »Dalk cut these Runes (for the repose of the) Spirit and Soul of Inge* (Mitchell). / 6 MAGNUS OLSEN. [No. 10. Til udgangspunkt for det følgende tolkningsforsøg tager jeg rune 9. Hvad der ved dette tegn først falder 1 øinene, er, at dets hovedstav kun naar omtrent halvveis ned til de andre runers basis. Heri minder det om én bestemt rune i den almin- delige yngre futhark, 3-runen. Ligesom ås er det eneste af runerækkens tegn, som ikke naar helt ned til de andre runers basis, saaledes er i vor indskrift rune 9 det eneste af de 20 runetegn, hvis hovedstav er saa betydelig kortere end de øvriges. Vi bør derfor ved rune 9 forsøge med lydværdien s. Det er ovenfor antydet, at rune 18 sandsynlig ogsaa er at læse som s.* Dette taler dog ikke imod, at ogsaa rune 9 kan være tegn for denne lyd. En ældre og en yngre form af samme rune er ofte uden nogensomhelst forskjel i betydning anvendt i én og samme indskrift. Saaledes forekommer i Maeshowe nr. XVII H og 3 ved siden af hinanden. Som allerede i det foregaaende bemerket, synes rune 8 at være | i. I professor Bugges ovenfor omtalte afskrift er der nemlig til denne rune bemerket: ,ingen Kvist". Heller ikke student Bull tror paa gibsafstøbningen i Kjøbenhavn at kunne se nogen kvist nedentil til hørre. Tidligere har jeg gjort opmerksom paa, at rune 4 og 5 er de almindelige runer %R hr. Som rune 6 følger derpaa et tegn, som i væsentlig samme form gjenfindes paa 3 andre steder 1 indskriften (rune 2, 11 og 15). Ved rune 15 udgaar øverste kvist fra stavens top, ved rune 2, 6 og 11 derimod et lidet stykke længere nede. Samme tegn synes ogsaa at forekomme som rune 20. Paa Farrer's tegning har denne rune kun to kviste, der skraaner nedad mod høire; men student Bull meddeler mig, at han paa ! Den lille streg, der udgaar fra hovedstaven et stykke ovenfor dennes basis, sætter jeg her ud af betragtning. Ifølge stud. Bull, der har undersøgt afstøbningen i Kjøbenhavn, kan denne kvist ikke være til- fældig; ,baade dybden og kanternes beskaffenhed er nøiagtig som i resten af runen.* Hermed kan sammenlignes, at d-runen i Maeshowe nr. XX foruden den sædvanlige form ogsaa kan have en form med øverste kvist gaaende ud fra hovedstavens top (i ordet lopbrokar). N 1908.] TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 7 gibsafstøbningen i Nationalmuseet tror svagt at kunne skimte en tredje parallel kvist mellem de to kviste, som sees paa Farrer's tegning. Hos Farrer vil man ved nævnte rune finde en svagere ristet skraastreg, der gaar ud fra hovedstaven i samme høide som nederste kvist til høire og er fortsat et lidet stykke nedad mod venstre. Mellem hovedstaven og nederste kvist til høire sees paa Farrer's tegning ogsaa en, ligeledes svagere ristet, kort streg, der gaar parallelt med hovedstaven, men hverken naar dennes basis eller skjærer kvisten. Disse to smaastreger synes efter Farrer's gjengivelse snarest at være betydningsløse.? Jeg tør derfor ikke tillægge dem sproglig betydning. Af ovennævnte grunde forekommer det mig saaledes sand- synligt, at rune 20 er samme tegn som rune 2, 6, 11 og 15. Men paa flere end disse 5 steder gjenfindes efter min mening ikke dette tegn. Vistnok udgjør ogsaa dette tegn (en vertikal stav med 3 indbyrdes parallele skraastreger til høire) en del af den rune, som jeg har kaldt ur. 13, og Black, der (l. c.) taler om 22 (ikke 20) runetegn, anser nr. 15 for 38 runer. Men de 3 stave paa rune 13 staar paafaldende nær sammen, saaledes at mellem- rummene mellem dem er mindre end mellem nogen af de øvrige runer, og de to ydre stave bøier sig paa eu saadan maade ind mod den mellemste, at de 3 stave saavel derved som ved den symmetri, der ved selve sammenstillingen fremkommer, gjør indtryk af at være tænkt som ét tegn. Maaske gaar ogsaa de to ydre stave sammen oventil. Jeg læser derfor nr. 13 som én rune. Det maa videre bemerkes, at rune 7 med en ganske liden modifikation — paa rune 7 er øverste kvist fortsat et stykke forbi hovedstaven — gjenfindes som rune 14 og 19. Indsætter vi nu i indskriften de lydværdier, der tør ansees som kjendte, hr ved rune 4—5, i ved rune 8, s ved rune 18, samt s ved rune 9, og betegner vi den rune, der forekommer * Gibsafstøbningen i Kjøbenhavn kan her ingen opfysning give, da nederste del af rune 20 paa afstøbningen er saa afslidt, at intet med sikkerhed kan afgjøres (Edv. Bull). (0,0) MAGNUS OLSEN. [No. 10. som nr. 9, 6, 11, 15 og 20, ved x og rune 7, 14 og 19 ved y, bliver indskriften at læse: 1) 10 15 20 *æ*hræyissæ**yn** sy Det bør nu først undersøges, om en af de formler, der stadig vender tilbage i runeindskrifterne, dækker de 1 forveien kjendte lydværdier og paa samme tid lader sig forene med de tegn i indskriften, som forekommer flere gange (x og 9). Vi vender os da straks til den vistnok almindeligste formel i rune- indskrifter: N. N. ræist rumar pessar, saa meget mere, som denne formel findes anvendt ikke mindre end 6 gange 1 de ved Maeshowe opdagede indskrifter (nr. II, XI, XII, XV, XVII og XXI; jfr. ogsaa nr. IV, IX og XVIII). Hvis indskrift nr. XXII fra Maeshowe indeholder formelen N.N. ræist rumar pessar, kan et sterkt bøiet mandsnavn være at søge I runerne 1—5, idet denne runeforbindelse slutter med r. Hermed passer det da godt i runerne 6—10 at indsætte raist, da rune 8—9 allerede tidligere er ansat som is. Hvis dette er rigtigt, har vi for æ fundet lydværdien r og for y lydværdien a. Indsætter vi nu disse værdier, hvor æ og y forekommer, faar indskriften følgende udseende: 5 10 15 20 +«r*hrraistr**ar+* SÅ: Som vi ser, dækker formelen raist runar Ppesar fuldstændig de ansatte værdier i 11—20 under den forudsætning, at rune 13 skal læses som ét (ikke som 5) tegn. I de fleste af Maeshowe-indskrifterne, som indeholder for- melen ræist rumar pessar, er 1 ordet pessar den stungne e-rune anvendt (saaledes i nr. II, XII og maaske i nr. XXI); nr. XI og XV har derimod fessar skrevet med æ.! Det er derfor sandsynligt, at rune 17 i indskrift nr. XXII er e, neppe i og heller ikke æ, da æ-runen, som vi senere skal se, 1 denne ind- skrift forekommer 1 en anden form. Ogsaa selve runens form 1 Ved gjengivelsen af runerne e og i er Farrer ikke altid at stole paa. I nr. XII og XXI har Farrer saaledes mindre nøiagtig Dbisar. 1908.] TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 9 taler for, at nr. 17 er at læse som e. Rune 17 er vistnok, ligesom den besynderlige n-rune (nr. 13), en forsnørklet form, og den synes at have fjernet sig langt fra den almindelige rune- form for e. Alligevel finder jeg det ikke usandsynligt, at den har laant træk fra 4-runen, idet de to smaastreger, der fra runens midte skraaner nedad til begge sider, kunde tænkes at minde om den for den almindelige e-rune karakteristiske prik eller tværstreg paa midten af staven. Det er tidligere fremhævet, at r. 7 er væsentlig samme tegn som r. 14 og r. 19; der blev dog gjort opmerksom paa, at øverste kvist paa r. 7 er fortsat et stykke forbi hovedstaven.! Da vi nu har lært betydningen af denne rune at kjende, forstaar vi, at fortsættelsen af kvisten paa r. 7 ikke er tilfældig: a-runen nr. 14 og 19 forholder sig til r. 7, som da til Fæ; det er denne fortsættelse af øverste kvist forbi hovedstaven, som gjør runen for a til tegn for æ. En slaaende parallel hertil kan anføres fra en anden af Maeshowe-indskrifterne (nr. VIII), der ligesom nr. XXII delvis er skrevet med kryptruner. Her skulde navnet HFrlingr (efter Maeshowe-indskrifternes skrive- maade ærlikr) udtrykkes ved kvistruner. Nu havde man i denne art af lønskrift ikke nogen særegen betegnelse for æ; men da runeristeren alligevel vilde faa æ-lyden udtrykt, greb han ti det enkle middel paa kvistrunen for a nedentil at anbringe J-runens skraa tværstreg, hvorved ærlikr istedenfor den ældre skrivemaade arlikr fremkom (Bugge, Tolkning af Runeindskriften paa Rökstenen, s. 81 f.; Wimmer, Runenschrilt, s. 238 f.). Nøi- agtig samme fremgangsmaade er fulgt 1 vor indskrift, hvor altsaa præteritum af verbet rista, ligesom overalt ellers i ind- skrifterne fra Maeshowe, er skrevet med æ (ikke med a). I den omstændighed, at den noget modificerede a-rune netop optræder paa det sted i indskriften, hvor vi skulde vente æ, finder jeg en god støtte for den foreslaaede læsning af ind- skriftens tre sidste ord. 1 Denne fortsættelse af kvisten er ganske sikker (Edv. Bull). 10 MAGNUS OLSEN. [No. 10. Endnu staar et ord uforklaret tilbage i indskriften, runerne 1—5, som synes at indeholde et sterkt bøiet mandsnavn i no- minativ. Rune 3 1 dette ord er sandsynlig tegn for en vokal, da den staar mellem konsonanterne r og hr. Af lønskriftens vokaltegn kjender vi nu runerne for a, æ, e og u. Desuden er som tegn for i den almindelige |-rune (nr. 8) anvendt. Det er derfor sand- synligt, at rune 3 er tegn for enten o eller ø eller y; alle disse vokaler har nemlig særegne tegn i de andre imdskrifter fra Maes- howe. Da runen viser stor lighed med den almindelige y-rune Å, turde den snarest være at læse som y. Naar bortsees fra, at kvistene paa rune 3 er skrevne tredobbelt, kan denne rune tænkes at forholde sig til den almindelige y-rune Å, som u-runen nr. 12 forholder sig til N. Af de nævnte grunde tror jeg altsaa, at rune 3 bør læses som y. Tilbage staar nu at finde betydningen af rune 1. Betegner vi foreløbig denne rune ved x%, synes runerne 15 at kunne læses æryhr. Her maa h tydeligvis betegne en g-lyd, enten saaledes som ofte i de orknøske indskrifter, det spirantiske g eller eksplosivlyden g. Jeg er ikke istand til at finde noget ellers kjendt person- navn i runerne 1—5 uden under den antagelse, at rune 1 er t. Runens form taler ikke imod denne antagelse, idet den noget minder om t-runen nr. 10. Den indvending, at vi da 1 denne korte indskrift faar to forskjellige tegn for t, har vistnok nogen vegt; dog udelukker den efter min mening ikke læsningen af rune 1 som t. Hvis rune 1 kan være t, og hvis h-runen nr. 4 tør opfattes som tegn for en g-lyd, kunde runerne 1--5 tænkes at gjengive udtalens tryggr. Dette tolker jeg som mandsnavnet Tryggr. Jeg antager, at runen h her er tegn for gg. Paa lignende maade er i den smålandske indskrift Lilj. 1248 (= Runverser nr. 104) (hjéuggu skrevet iuhu, og 1 Lilj. 1026 forekommer entalsformen iuh for udtalens (hjøugg. I de øvrige indskrifter fra Maeshowe er der ikke eksempel paa, at h-runen er anvendt 1905.] TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 11 som tegn for eksplosivlyden g. Det bør dog nævnes, at ordet økse 1 indskrift nr. XVI er skrevet øhse. Mandsnavnet Tryggr er ifølge 0. Rygh (Gamle Personnavne i norske Stedsnavne s. 266) ikke sjeldent i Norge fra 14de aarh. af og bruges endnu paa Østlandet. Om usikre spor til dette navn i stedsnavne fra det sydlige og vestlige Norge se 0. Rygh, anf. st. Foreløbig læser og tolker jeg den hele mmdskrift saaledes: tryhr ræist runar Pesar, det er: Tryggr ræist rumar pessar ,Trygg ristede disse runer". Den givne læsning og tolkning af runerne 1—5 maa endnu kun betragtes som et forsøg. I det følgende skal jeg i en anden forbindelse komme tilbage hertil og da søge at gjøre den fore- slaaede opfatning af indskriftens første ord sandsynlig. P. A. Munch (Saml. Afhandlinger IV 519) og Wimmer (Runenschrift s. 250 anm. 1) anser Maeshowe-indskrifterne for at være i det store og hele taget samtidige, fra midten af 19te aarh. Denne fastsættelse af tid synes ogsaa at kunne gjælde indskrift nr. XXII. Anvendelsen af h som tegn for gg og rune- formerne for æ, e og s (jår. i det foregaaende) stemmer vel overens med at henføre nr. XXII til 12te aarh. I det følgende skal jeg gjennemgaa de eiendommelige rune- tegn i denne indskrift ét for ét og søge at gjøre rede for deres oprindelse. u-runen nr. 12 synes at være opstaaet af den almindelige runeform N. Runen har faaet to mod hinanden vendte krum- stave, som ved et stort mellemrum er adskilte fra hmanden. u-Tunen kan saaledes opfattes som fremkommet ved etslags fordobling. p-runen (nr. 16) kan forklares som udgaaet fra den alminde- lige p-rune. Istedenfor den ene halverkelformede kvist til høire har runen faaet to aabne, noget buede og indbyrdes nogenlunde 12 MAGNUS OLSEN. [ No. 10. parallele kviste, som skraaner ned til høire og to lignende kviste, som skraaner ned til venstre. Jfr. r-runen i det følgende. r (rune 2, 6, 11, 15, 20). Den samme omændring af en halverkelformet kvist som ved p-runen kan vi iagttage ved ind- skriftens r-rune. Denne rune bestaar af en lodret stav, fra hvilken 38 indbyrdes parallele kviste skraaner nedad mod hørre. Den form, som r-runen 1 vor indskrift har, kan tænkes at være opstaaet af den almindelige r-rune R paa følgende maade. Paa R er sidestavens nederste del bibeholdt uforandret, medens side- stavens øverste (halverkelformede) del er bleven omdannet til to kviste, som parallelt med sidestavens nederste del skraaner nedad mod høire (jfr. P-runen i det foregaaende). Det er at merke, at nederste kvist paa rune 11 og øverste og nederste kvist paa rune 15 er noget krummede nedover. Dette stemmer vel overens med den her givne forklaring af runens oprindelse. r-runen 1 indskrift nr. XXII viser nogen lighed med den kursive R-rune, som flere gange forekommer i indskrifterne fra Maeshowe (jfr. flere af r-runerne i nr. VII og nr. VI, særlig Ste rune fra slutningen i sidstnævnte indskrift), og som nærmest har form af en vertikal stav med to næsten rette og indbyrdes parallele kviste til høire, mellem hvilke der ingen forbindelse er. n (rune 13). Da de øvrige runetegn, som vi skal se, kan forklares ud fra den almindelige yngre runerække, kunde man formode, at den. snørklede n-rune 1 nr. XXII var udgaaet fra runeformen |. Det maatte da være kvisten nedentil til høire i midtstavens tvekløft, som svarede til |-runens kvist. Naar kvisten her var anbragt saa langt nede paa staven, at dens spids naaede ned til runernes basis, da kunde hermed sammen- lignes forholdet ved indskriftens a-rune. Denne rune, som jeg tænker mig opstaaet af 4 (neppe af |), har faaet sin kvist an- bragt saa høit oppe paa staven, at kvistens spids naar op til i høide med stavens top; jfr. herom i det følgende. Ved en lig- nende forsnørkling som den, vi finder ved e-runen nr. 17, er midtstaven 1 sin øvre del bleven udvidet til en oval, og der er 2) 1903. TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 3 paa begge sider tilføiet en noget buet stav, fra hvilken 3 ind- byrdes nogenlunde parallele kviste skraaner nedad. a (rune 14, 19). Denne runeform synes snarest at staa 1 forbindelse med den almindelige a-rune 4. Ved en lignende omændring som den, vi har fundet ved u-runen nr. 12, kunde indskriftens a-rune være fremkommet derved, at den havde faaet to (af hensyn til symmetrien mod hinanden vendte) kviste isteden- for én. Vi skulde dog vente, at denne rune, hvis den var op- staaet af 4, havde kvistene til venstre (ikke til høire), og at kvistene var anbragte paa stavens midte. Den form |, som a-runen har 1 Rök-indskriften og med den beslægtede indskrifter, ligger nærmere ved indskriftens a-rune end 4. Der kunde der- for være en mulighed for, at a-runen i denne indskrift var at - udlede af Rök-typens p-rune!. En saadan antagelse forekommer mig dog mindre sandsynlig. Qgsaa t-runen nr. 1 har faaet kvist til høire, skjønt runen synes at være udgaaet fra 1 med kvist til venstre (jfr. i det følgende). s (rune 9). Jeg har allerede paa et tidligere sted antydet, i hvilken retning denne runes oprindelse turde være at søge. Den kunde opfattes som en afændring af den kortere form af den almindelige s-rune, med hvilken den stemmer overens deri, at den ikke naar ned til runernes basis. Jeg forklarer indskrif- tens s-rune som opstaaet af runeformen å eller kanske snarest af 1 ; halvstavens horisontale afslutning nedentil er her erstattet af en hage, og forat en symmetrisk form skulde fremkomme, er en lignende hage ogsaa føiet til halvstavens top. Den lille streg nede til venstre paa H-runen nr. 18 har neppe sin særegne betydning. Snarest bør vel det hele tegn, 4 plus den lille streg, opfattes som en s-rune. Tilførelsen af en enkelt kvist ved denne rune har analogi 1 flere andre af denne imd- skrifts runetegn, f. eks. æ rune 7. t-runen (nr. 10) kan, naar hensyn tages til denne indskrifts udstrakte brug af symmetriske runeformer, tænkes at være ud- 1 Brate (Runverser s. 168 f. anm. 3) finder i flere svenske indskrifter Y som tegn for a, og han forklarer denne form af a-runen som udgaaet fra Rök-typens a-rune V. 14 MAGNUS OLSEN. [No. 10. gaaet fra 1 (neppe T). Halverkelformede kviste er her traadt istedenfor rette, medens det omvendte synes at være tilfældet ved P-runen og r-runen. Hvis rune 1 rigtig er læst som t, er denne rune enten en forenklet form af t-runen nr. 10, eller den er direkte opstaaet af runeformen 1, idet en halverkelformet kvist er traadt istedenfor en ret kvist og denne kvist er anbragt nedentil til høire paa hovedstaven istedenfor oventil til venstre; noget lignende er det, naar a-runen, skjønt den synes at være udgaaet fra 4, dog har kvistene til høire (jfr. bemerkningerne til a 1 det foregaaende). y-runen (nr. 3) tænker jeg mig opstaaet af den almindelige y-rune Å ved fordobling og ved forflerelse af kvistenes antal, paa lignende maade som u-runen nr. 19 er udgaaet fra den almindelige u-rune NN. æ (rune 7). Om denne rune, som har faaet en kvist mere end den almindelige æ-rune 4, er allerede talt tilstrækkelig 1 det foregaaende; se s. 9. e (rune 17). Denne rune synes at være opstaaet ved for- snørkling af 4. Under omtalen af indskriftens e-rune (s. 81.) har jeg bemerket, at de to smaastreger, som til begge sider skraaner nedad fra midten, synes at minde om den for j-runen karak- teristiske prik eller streg paa midten (jfr. de ensartede hager paa s-runen nr. 9). 4-runens prik kunde ogsaa have givet foranled- ningen til løkken paa midten af indskriftens e-rune. Man kunde saa have gaaet videre i forsnørklingen af denne rune og givet den lignende løkker baade oventil og nedentil. Af denne gjennemgaaelse af de enkelte runetegn fremgaar det, at den her anvendte runeskrift synes at være dannet ved forandrmg af den almindelige yngre runerækkes tegn efter visse bestemte principer. Disse prineper er i korthed følgende: 1) Kviste tilføies, oftest saaledes at mere symmetriske former fremkommer. Dette er tilfældet ved de fleste af runerne: u, PD, a, s (rune 9), t (rune 10), y. Ved s-runen nr. 18 er maaske kun én kvist tilføilet; jfr. ogsaa æ (rune 7). 92) En halvcirkelformet linje afløses af to indbyrdes nogen- lunde parallele linjer (P, r). 1903.] TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 15 3) Ved de to runeformer for t er omvendt rette linjer er- stattede af buelinjer. 4) Naar undtages s-runen nr. 18, har ingen rune kviste kun til venstre. Hvor man turde formode, at en rune elter sin op- rindelse skulde have kviste kun til venstre, er kvistene isteden anbragte til høire (saaledes maaske ved a og t-runen nr. 1). En særstilling indtager runerne for n og e. Den eiendommelige runeskrift, som er anvendt i Maeshowe nr. XXII, henviser ved sine former for æ og e, der synes at være opstaaede af resp. 4 og $, til det 12te aarh. Heraf følger dog ikke, at alle indskriftens eiendommelige runetegn er op- staaede 1 det 12te aarh. Jeg finder det sandsynligt, at denne indskrifts affatter ikke selv frit (d. v. s. uden forbilleder) har opfundet de i nr. XXII forekommende. lønruner, men at han har kjendt til en lignende skriftart fra ældre mindesmerker. Til støtte for denne opfatning kunde maaske følgende nævnes. Flere af runerne i Maeshowe pr. XXII viser lighed med tegn i den merkelige, hidtil uforklarede imdskrift fra Kirk Andreas paa Man (udg. af Kermode i ,Catalogue of the Manks Crosses* 2. ed. fig. 1). Saaledes turde man maaske sammenstille rune 13 (n) i Maeshowe nr. XXII (M.) med 12te tegn fra venstre i Andreas-indskriften (A.); M. rune 16 (p) med A. tegn nr. 14; M. rune 12 (u) med Å. tegn nr. 15; M. rune 2, 6 o.s.v. (r) med Å. tegn nr. 21; jfr. ogsaa Å. tegn nr. 18, der kunde være en binderune af den almindelige u-rune og det tegn, der forekom- mer som nr. 21”. Denne manske indskrift er rimeligvis ældre end Maeshowe nr. XXII. Ligesom størsteparten af runeindskri- terne fra Man er den sandsynlig fra lite aarh. 1 Et forsøg til tolkning af tegn nr. 16—18 (fra venstre) i denne indskrift meddeler S. Bugge, Aarbøger for nord. Oldkynd. 1899 s. 244. ? A. tegn nr. 14 har form af en lodret stav, fra hvilken der til begge sider skraaner nedad 6 indbyrdes parallele kviste. Dette tegn har altsaa til begge sider af den lodrette stav fire kviste mere end p-runen (nr. 16) i M. Paa lignende maade har ogsaa Å. tegn nr. 21 (jfr. A. tegn nr. 13), der har form af en lodret stav, fra hvilken der skraaner 7 indbyrdes parallele kviste nedad mod høire, fire kviste mere end r-runen i M. 16 MAGNUS OLSEN. [No. 10. Som jeg senere skal søge at vise, forekommer i indskrift nr. XXII, ligesom i en anden indskrift fra Maeshowe, som hører sammen med denne, enkelte, som det synes, temmelig gamle kunstlerier. Runeristeren maa have sit kjendskab til disse kunst- lerier fra en tradition, som i det 12te aarh. endnu var levende paa Orknøerne. Det kunde da ligge nær at antage, at ogsaa selve runeskriften i nr. XXII havde forbilleder fra ældre tid. Angaaende tiden for den eiendommelige art runeskrift, som er anvendt i Maeshowe nr. XXII, har professor S. Bugge vel- villig meddelt følgende: »Jeg tror, at den her forekommende Lønskrift 1 sin særlige Form er sen (fra 12te Aarh.), men jeg finder det rimeligt, at en lignende Forsnørkling af Runeformerne allerede tidligere har været brugt. Formerne for æ og e henviser til 12te Aarh. Formen for y er ikke ældre end 11te Aarh., og det fortjener at mærkes, at denne er særlig norsk og hverken kan være svensk eller dansk, da dette Tegn forudsætter Mangelen af en egen Rune for det af 8 opstaaede r. Jeg tror, at ogsaa Brugen af en Form af s, som er opstaaet af den korte s-Rune, ved Siden af en Form, som er opstaaet af den lange s-Rune, brugt for ss, er sen. Dette Skifte er efter min Formodning beslægtet (men ikke identisk) med Brugen af den lange s-Rune for c ved Siden af den korte s-Rune for s, thi c bruges i de ældste islandske Haandskrifter for s (navnlig efter f) og ss 1 Efterlyd. s-Runen med Tværstreg £ er yngre end s-Runen med Prik 3 eller uden nogensomhelst Udvidelse af Halvstaven nedentil. Runevisteren bruger for ti Begyndelsen af Indskriften et andet Tegn end i Slutningen af Ordet ræist. OQgsaa denne Adskillelse synes mig sen og er mulig endog paavirket af latinsk Bogskrikt. Formen for r synes at forudsætte en sen Runeform.* Af de 4 almindelige runer, som forekommer i indskrift nr. XXII, er der to (rune 4 og 5), som uvilkaarlig maa falde i øinene derved, at deres træk er ridsede dobbelt. I de øvrige indskrifter fra Maeshowe findes kun ét eneste sidestykke dertil, 1903.] TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. de nemlig i nr. XVIII. Her har runen * hi ordet haf faaet en lig- nende ornamental udsmykning. Allerede den omstændighed, at rune 4 og 5 i indskrift nr. XXII er indridsede paa en maade, hvortil blandt indskrifterne fra Maeshowe tilsvarende kun findes i nr. XVII, maa lægge den formodning nær, at der bestaar en nøiere forbindelse mellem disse to indskrifter. Hertil kommer saa, at nr. XVIII ligesom EEE ED mm Eeg 117 | pA ",, and | Vi EE Par ; å De er ANE pe BEN SP en 2 og AN PE en Daa | | | I | | | hv Maeshowe nr. XVIII. nr. XXII er skreven dels med almindelige runer og dels med lønruner. Der er dog den forskjel, at medens i sidstnævnte ind- skrift enkelte almindelige runer er indblandede mellem krypt- runerne, begynder nr. XVIII med lønruner (kvistruner), men fortsættes (fra det tredje ord af) med almindelige runer. Endelig bør det fremhæves, at selve indholdet af nr. XVIIT kunde synes at tale for en direkte forbindelse mellem de to indsknifter. Indskrift nr. XVIII (her gjengivet efter Farrer) er at læse Vid.-Selsk. Forh. for 1903. No. 10. 2 18 MAGNUS OLSEN. No. 10. saaledes: Pisar runar rist sa mapr er runstr er fyrir uæstan haf, d. e. ,disse runer ristede den mand, som er rune- kyndigst vestenfor havet.* Som vi senere skal se, er der flere eiendommeligheder ved denne indskrift, som kan give dens” affatter ret til at rose sig af sin runekyndighed. Dog kunde ordene ,runekyndigst vestenfor havet* ogsaa passe særdeles godt om den mand, som har indridset den besynderlige indskrift pur» I denne forbindelse bør det kanske nævnes, at ligesom nr. XXII er anbragt til venstre for indgangen til den østlige celle i gravkam- meret, saaledes er nr. XVIIT, som det kan sees af Farrer's afbild- ninger af det indre af Maeshowe, anbragt paa den tilsvarende sten 1 samme høide til venstre for indgangen til den sydlige celle. Det maa vække nogen forundring, at nr. XVIII, forskjelligt fra de andre orknøske indskrifter, 1 hvilke ordene ,ristede disse runer* forekommer, ikke fortæller, hvem der har imdridset ind- skriften. Det er neppe troligt, at den mand, som roser sig af at være ,runekyndigst vestenfor havet* ikke paa en eller anden maade har villet forevige sit navn. Vi opfordres derfor til at have opmerksomheden henvendt paa andre af indskrifterne fra Maeshowe, som paa grund af visse overensstemmelser med nr. XVII mulig kunde være indridsede af samme mand, og 1 hvilke runeristerens navn kunde findes nævnt. Hvad der i det foregaaende er bemerket om indskrifterne nr. XXIT og nr. XVII, forklares efter min mening bedst under den antagelse, at Maeshowe nr. XXII er indridset af samme mand som nr. X VIII. Hvis dette forholder sig saa, turde det for nærværende under- søgelse være af interesse at betragte nr. XVIII noget nærmere. Som allerede P. A. Munch (Saml. Afhandl. IV 527) har seet, er denne indskrift i metrisk form? Den indeholder den regelmæssig byggede halvstrofe: 1! Paa det tilsvarende sted ved indgangen til den nordlige celle er den tredje indskrift fra Maeshowe, som indeholder lønruner (det med kvist- runer skrevne navn Ærlingr), nr. VIII, anbragt. > Paa Munchs tid var endnu ikke de to første, med kvistruner skrevne ord læste. Munch læste: risti madr | er rynstr er | fyrir vestan haf og fik derved en overskydende verslinje fyrir vestan haf. 1903.] er rynstr er 9 trestavelses. alliterationen 1 anden versfod, 1 de lige vers 1 første. slaaet at læse indskrift nr. XVIIT sam- men med nr. XVI. skrift, som ogsaa er metrisk,) maa efter Farrer's tegning, som her gjengives, læses saaledes: nilsonr fyrir sunan lant, d. e. med bæitrri øksi, er åtti Gaukr Trandils sonr fyrir sunnan land? TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 19 pessar runar nen 2; 4 ræist så madr, Eee re EG å k i ms fyrir vestan haf. Ke PE Af denne halvstrofes 4 vers er de Å Mr | I de ulige vers staar | EE t Hi Rafn har (hos Farrer, s. 34) fore | å Aa Denne sidste ind- | = 2 BR EE | mæp Pæire øhse er atikøukrtræ | TI > Mo ; | E » (ab) = E F E = smed den økse, som Gauk Tran- dilssøn paa Sydlandet (egentlig: søn- denfor landet, 9: Island) eiede.* 1 Herpaa er jeg først bleven gjort opmerksom af professor Bugge. Saaledes har allerede Munch (Saml. Afhandl. IV 5921) rigtig gjengivet indskriften. ,Den ubetydelige Afvigelse, at der staar Trænils, ikke Tranils eller Trandils, kan her ei komme 1 Betragtning, thi det torde endog hende, at hvad der her synes at være Forlængelsen af Tverstregen over a, der gjør den til æ, egentlig skulde høre til næste Streg og gjøre den til t, saa at der virkelig staar trantils (Trandils).* (Munech.) I saa fald vilde vi faa en binderune af n og t; men binderuner findes ellers ikke an- vendte i indskriften. — Skrivemaaden trænils henviser snarest til en dialektisk form, nom. Trænnill. NG) å Å 4 AE EN 2 PR ZN KR å) NN p Po AE Per at 27 PE k i å tå 2 å de k E Å Å X å Ev bk NG [5 på [26 SLR ea kler å å: på Gi då 700 å Ge ke 7 el et rn bet % ae 2 sen NA Å sg 6 MA a EN pe Poe ge på i en p 3 r F PES tet Hogne å k Å ; AEE KDE dd fe ie Pet, : % Hart 4 Å É å Ag! Å TO SE vi (PE: , DN ker BS GM NN, Ve te ; 20 MAGNUS OLSEN. * [No. 10. Som man ser, indeholder denne indskrift kun et præpo- sitionelt udtryk, hvortil er føiet en relativsætnng. Den kan derfor ikke være en fuldstændig indskrift. Rafn har visselig truffet det rette, naar han antager, at nr. X VI skal læses sammen med nr. XVIII Vi faar da en fuldstændig strofe, der giver ud- merket mening: (XVIII) Pessar runar - ræist så madr, Å er rynstr er fyrir vestan haf, (XVI) med pæirri øksi, er åtti Gaukr Trandils sonr | fyrir sumnan land. Allerede fra meningens side er saaledes Rafns opfatning af de to indskrifter meget tiltalende. Den kan ogsaa støttes ved følgende overensstemmelser mellem nr. XVIII og nr. XVI. Under omtalen af nr. XVIII har jeg gjort opmerksom paa, at to af denne indskrifts 4 vers er trestavelses. I nr. XVI findes sikkert ét trestavelses vers (Prænilsonr), maaske to, idet linjen er åtti Gaukr, som prof. Bugge bemerker, mulig kunde læses som trestavelses; er kunde nemlig, da foregaaende verslinje ender paa en vokal (øhse), tænkes ikke at danne en stavelse for sig. Hvis dette er rigtigt, da er det at merke, at det i begge indskrifters halvstrofer er 2den og Sdje verslinje, som er tre- stavelses. Videre har jeg i det foregaaende gjort opmerksom paa, at alliterationen i nr. XVIII i de ulige vers dannes af andet betonede * .ord, 1 de lige vers af første. Det samme forhold møder vi ogsaa dene SOV: Hvad jeg her har bemerket om den metriske bygning af nr. XVIIT og nr. XVI, taler saaledes sterkt for, at de tilsammen udgjør én strofe. Til støtte for denne antagelse kan ogsaa de to halvstrofers væsentlig ensartede sætningsbygning anføres (sd madr, er — bæirri øksi, er). Endelig bør nævnes den paral- 1905.] TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 21 lelisme 1 udtryk, som bestaar mellem de sidste linjer 1 de to halvstrofer (fyrir vestam haf — fyrir sunnan land). Begge mdskrifter er anbragte nær sammen paa gravkam- merets sydlige væg, nr. XVIII til venstre for indgangen til den sydlige celle, nr. XVI straks ovenfor. Nr. XVIII bør efter min formodning, skjønt den er anbragt under nr. XVI, dog læses før sidstnævnte indskrift. Paa lignende maade er 1 nr. XI anden linje (oframr sihurPbar sonr) at læse før første linje (ræist runar bæsfalr). Ved gjennemgaaelsen af indskrift nr. XVI har jeg foreløbig forbigaaet en enkelt rune. Mellem runerne ø og u i ordet keukr findes indridset en R-rune, som kun naar op til de omstaaende runers midte. Denne rune kan ikke paa samme maade som de øvrige runer have udgjort en del af indskriften. Stephens's læs- ning (hos Farrer, s. 31 og 1 Tidskrift f. Phil. og Pæd. IV 88) kor ukr giver ingen sproglig mening. Med rette bemerker Munch (Saml. Afhandl. IV 521) 1 an- ledning af den omtalte r-rune: ,I Navnet køukr ... er der efter & skrevet nede i Linjen et lidet r, som er aldeles over- flødigt og synes at være senere vilkaarligt tilsat, eller at have en særegen. Navnet uvedkommende Betydning. Thi Navnet selv er saa meget sikrere, som vi her gjenkjende en i Sagaerne om- talt Person, hvorved ogsaa Indskriften selv bliver os dobbelt interessant. Gaukr Trandilssour, som Navnet rettest bør skrives, omtales i Njåls Saga, Cap. 26, som Fostbroder til den mægtige, islandske Høvding Asgrim Ellidagrimssøn paa Sønder- landet, der levede omkr. 960—80.+ Men hvis den lille r-rune mellem ø og u ikke udgjør en del af indskrift nr. XVI, saaledes som denne 1 det foregaaende er gjengivet, hvad kan da være meningen med dette runetegn? Rafn tager i sin tolkning af indskriften intet hensyn til denne rune. Efter Farrer's tegning tør det ansees for udelukket, at nr. XVI, saaledes som tilfældet er med enkelte andre af ind- skrifterne fra Maeshowe, er en palimpsest, og at R er en levning af en tidligere indskrift. Afstanden mellem ø-runen, som gaar 22 MAGNUS OLSEN. [No. 10. foran R, og u-runen, som, følger efter, er betydelig større end sædvanlig mellem runerne i denne indskriit. Paa Farrer's tegning af nr. XVI sees til venstre for den lille R-rune en nogenlunde vertikal streg, som begynder lidt ovenfor r-runens basis og som ikke naar helt op til i høide med denne runes top. Denne vertikale streg skjærer i sin øvre del ø-runens hovedstav. Da jeg kun kjender indskriften fra Farrer's tegning, tør jeg ikke have nogen mening om, hvorvidt denne streg er vistet eller om den er tilfældig. Dette sidste er vel muligt, da den synes at danne en mere uren linje end de øvrige runetræk. Omtrent i høide med den nævnte vertikale stregs top gaar der fra ø-runens stav nedad mod venstre en liden streg, som efter Farrer's gjengivelse neppe kan være tilfældig. Denne streg, som er parallel med ø-runens kviste, opfatter jeg som 4-runens kvist. Efter min formodning skal nederste del af æ- runen i ordet køukr læses for sig som 1 t. Hvis den ovenfor omtalte vertikale streg virkelig er indridset, da kunde den maaske være at forbinde med kvisten nedentil paa ø-runen til en 1-rune. Vistnok berører ikke kvisten og den lodrette streg hinanden; men det kunde man heller ikke vente, naar denne streg ikke skulde falde sammen med ø-runens stav. Hvordan nu end den lille vertikale streg, som skjærer ø-runens stav, skal opfattes, saa forekommer det mig sandsyn- ligt, at der nedentil til ø-runen er føiet en q-rune. Denne t-rune kan ligesaalidt som den følgende r-rune |udgjøre en del af ind- skrift nr. XVI, saaledes som vi 1 det foregaaende har gjengivet denne. For at forklare disse to runer (tr) vender jeg nu tilbage til indskrift nr. XXII, der efter min formodning er indridset af samme mand som nr. XVIII og nr. XVI. I de 5 første runer i nr. XXII har jeg, som 1 det fore- gaaende nævnt, troet at finde et sterkt bøiet mandsnavn 1 no- minativ, subjekt for verbet ræist. Om rune 3 har jeg antaget, at den paa grund af sin plads mellem konsonanterne r og hr er tegn for en vokal, og paa grund af runens form har jeg 1908.] TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 2: auseet det for sandsynligt, at rune 3 betegner y. For at faa frem en kjendt navneform har jeg saa foreslaaet at læse rune 1 som t, hvilket palæografisk var vel muligt. Disse bemerkninger om rune 1—5 var allerede nedskrevne, før jeg ad en anden vei naaede til den samme læsning af indskriftens første ord. Herfor skal jeg 1 det følgende gjøre rede. Hvis det er rigtigt, at rune 3 er y, bliver runerne 15 at læse æryhr. h-runen foran r-maa her betegne g, hvilken lyd i middelalderens runeskrift ogsaa kan udtrykkes ved k-runen. Da vokalen y, foruden at have sin særegne rune Å, ogsaa kan be- tegnes ved u-runen (jfr. runstr, d. e. rynstr, i nr. XVIII), kan saaledes rune 3—5 yhr i nr. XXII være betegnelse for de lyd, som ogsaa kunde udtrykkes ved NFR ukr. Nu forekommer i nr. XVI runerne NFR umiddelbart efter den 1 det foregaaende omtalte overflødige r-rune. Læser vi denne r-rune sammen med de følgende 3 runer ukr, faar vi rukr, en runeforbindelse, som har nøiagtig tilsvarende i rune 2—5 i nr. XXII ryhr. Denne overensstemmelse mellem de to indskrifter, der, som jeg for- moder, er indridsede af samme mand, er vel mere end en til- fældighed. Foran den lille r-rune 1 nr. XVI har jeg nede paa ø-runens stav fundet anbragt t-runens kvist. Naar vi nu foran rukr læser denne t-rune med, fremkommer runeforbindelsen trukr, og hvis der her, som jeg formoder, er tilsigtet overens- stemmelse mellem nr. XVI og nr. XXII, da maa trukr i nr. XVI svare til æryhr 1 nr. XXII. Rune 1 i nr. XXIT æ bliver altsaa = t. Det er netop denne værdi af rune 1, som jeg tid- ligere af sproglige grunde har bestemt mig for. Jeg tror derfor at turde fastholde den i det foregaaende givne læsning og tolk- ning af nr. XXII? | Fra nr. XXII viser den ornamentalt udsmykkede h-rune : En stund tænkte jeg paa at opfatte kvisten nedentil paa ø-runens stav som betydningsløs og at læse ø-runen sammen med de følgende runer i nr. XVI til et ord ørukr. Dette forklarede jeg som et (ellers ikke paavist) mandsnavn Øruggr, der skulde være identisk med adjektivet øruggr »ubekymret, tryg; paalidelig, trofast.* I nr. XXII læste jeg da rune 1—5 som øruhr, d. e. Øruggr. Det er dog ikke uden palæo- grafiske betænkeligheder at læse rune 1 som & og rune 3 som u. 24 MAGNUS OLSEN. [No. 10. (nr. 4) over til nr. XVII, som efter min formodning er indridset af samme mand. Nr. XVIII fortsættes saa igjen 1 nr. XVI. I denne sidste indskrift har vi ved at læse 3 runer dobbelt og for- binde disse med to andre runer, der staar udenfor den egentlige indskrift, fundet navnet paa den mand, som har indridset nr. XXII. Derved bliver kjæden, som forbinder Trygg”s 3 indskrifter, fuldstændig. Det maa derfor betragtes som 1 høi grad sandsynligt, at de 3 indskrifter fra Maeshowe, nr. XXII, X VIIT og XVI, er indridsede af-én og samme mand. I nr. XVIII siges det næsten med rene ord, at den mand, som har indridset denne indskrift og efter min mening ogsaa nr. XVI og XXII, har havt sit hjem paa de skotske øer (fyrtr vestan haf). Ogsaa Munch (hos Farrer, s. 34) har af ordene fyrir vestan haf draget denne slutning: ,No doubt the writer belonged to Orkney, or to some of the other Norwegian pos- sessions.* Munch betragter ikke, saaledes som Rain, nr. XVIII og nr. XVI som én indskrift. Paa grund af udtrykket fyrtr sunnamn land med betydningen ,,1 den sydlige del af Island* slutter han, at affatteren af nr. XVI utvilsomt har været en islænding, per- haps even a descendant of the old chieftam [Gauk Trandilssøn]|.* Den første af disse slutninger forekommer mig langtfra at være bindende. Mod den antagelse, at affatteren af nr. XVI skulde være en islænding, taler den overensstemmelse, som 1 lydbetegnelse og sprogformer bestaar mellem nr. XVI og de andre indskrifter fra Maeshowe. Diftongen am er saaledes i ordet køukr gjengivet ved øu. I de orknøske indskrifter er ø den faste betegnelse for den vokal, som er opstaaet ved u-omlyd af a.: Merk ogsaa skrivemaaden øhse (med h), samt vekselen af svagt betonet e I Saaledes ogsaa i den norske runeindskrift fra Holm kirke i Smaalenene: øuk = auk, siølfum = sjolfum, ølu = ollu. Ligesaa i den nyfundne indskrift fra Huseby (Vanse, Lister og Mandals amt), som jeg har læst: her skibter mørkone, d. e. hér skipter morkonne. 1905.] TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 25 og å i én og samme indskrift (Dæire, øhse, ati, trænils). Hvis trænils er rigtig læst, kan vel dette vanskelig være en islændings gjengivelse af Trandils. Runeindskrifterne fra Maeshowe maa i det store og hele tåget betragtes som udgjørende en indskriftgruppe for sig. Allerede af den grund er det sandsynligt, at disse indskrifter repræsenterer den paa Orknøerne 1 det 12te aarh. almindelig brugte runesknit, og at vi i Maeshowe-indskrifternes sprog har at se den dialekt, som ved disse tider taltes paa de nordiske øer i Vesten.! I henhold hertil tør jeg anse det for sandsynligt, at nr. XVII, XVI og XXII er indridsede af en mand, som har havt sit hjem paa de skotske øer. Ogsaa prof. Bugge tror, at affatteren af disse indskrifter ikke er en islænding; ,men Udtrykket fyrir sunnan land 1 Be- tydning af ,1 den sydlige Del af Island* synes at vise, at han eller den Tradition, som han følger, har havt Forbindelser med Island.* Som ovenfor nævnt, finder Muneh det muligt, at den mand, som har indridset nr. X VI, har været en ætling af den bekjendte islænding Gauk Trandilssøn. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at Gauk Trandilssøns slægt ifølge Landnåmabok (fsl. sögur I 308—310) har havt forbindelser med de skotske øer. Gauks farfader Torbjørn, med tilnavnet laxakarl, var gift med en datter af Olve barnakarl”s søn Steinulv. En anden af Olves sønner, Steinmod, var fader til Konall, hvis datter Alvdis in barreyska var gift med Olav feilan.? I Dette synes ogsaa at være Noreens mening (Altisl. Gramm.* s. 13). ? I Maeshowe nr. XVI har jeg fundet runeristerens navn Trygg ved at læse de to runer, der staar udenfor den egentlige indskrift, (tr) sam- men med de følgende runer ukr. Det er dog ikke sikkert, at vi med runerne tr kun skal forbinde de følgende tre runer ukr. Det kunde tænkes, at foruden ukr skulde ogsaa trænilsonr læses sammen med de tilsyneladende overflødige runer tr. Runeristerens navn vilde da blive trukr trænilsonr, d. e. Trygg Trandilssøn. Jeg nævner dette kun som en videreførelse af Munchs tanke, at affatteren af nr. XVI, der levede omkring midten af 19te aarh., mulig har været en ætling af den bekjendte Gauk Trandilssøn, der levede i sidste halvdel af 10de aarh. 26 MAGNUS OLSEN. [No. 10. I andre runeindskrifter gives der, saavidt jeg ved, intet di- rekte tilsvarende til den eiendommelighed 1 nr. XVI, at de samme runer ukr, alt eftersom man forbinder dem med to af den egent- lige indskrifts runer (kø) eller med to i den egentlige mdskrift overflødige runer (tr) giver to forskjellige navne (køukr og trukr). Derimod skal jeg i det følgende paavise nogle eiendomme- ligheder særlig ved den ene af de her behandlede orknøske md- skrifter (nr. XVIII), hvortil analogier kan anføres fra en anden runeindskrift, Rök-indskriften. Foruden den allerede omtalte ornamentalt udsmykkede *-rune i ordet haf bør i nr. XVIIT særlig fremhæves runen for m i ordet mabr. Denne rune (se tegningen s. 17) viser stor lighed med den almindelige m-rune Y, idet den kun deri afviger fra Y, at den til høire har 3 kviste istedenfor én. Dette har forledet Stephens til at opfatte den som en ,ornamental* Y-rune (Run. Mon. I 258 f.). Mod Stephens har Wimmer (Runenschrilt s. 239 å.) gjort gjældende, at runeristeren med hensigt har givet m-runen denne ,ornamentale* form. I nr. XVIIT er, som nævnt, Pisar runar skrevet med kvistruner, og derpaa følger med almindelig runeskrift rist sa mapr osv. Ved m-runen i ordet mapr har runeristeren grebet anledningen til at give nøglen til lønskriftens forstaaelse, idet denne rune ved en liden modifikation, men derfor lige forstaaelig, har faaet formen med én kvist til venstre og 3 kviste til høire, hvorved det tilkjendegives, at m er rune 3i 1ste æt, ikke, som man skulde vente, 1 3dje æt. Et lignende forhold finder vi efter min mening ogsaa paa Rök-stenen i Östergötland. Paa Rök-stenens brede bagside, der delvis er beskrevet med runer af den længere række, forekommer som rune 12 i tvær- linjen nedentil (linje f hos Bugge) et tegn, der nærmest ser ud som en F-rune med kviste til begge sider; til høire udgaar 4 kviste, til venstre 3. Dette tegn, som forekommer 1 en linje, der er skrevet med den længere rækkes runer, læser Bugge (Rök-Stenen og Fonnaas-Spænden s. 43 if.) utvilsomt rigtig som P, og han forklarer tegnet som en kvistrune, der bestaar af en ret 1903.] TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 27 stav med 3 kviste til venstre og 4 til høire. Herved er P be- tegnet som ddje rune i 4de gruppe. Bugge antager nemlig, at Rök-indskriftens affatter ogsaa ved den længere runerække »lod de 6 Runer fupark danne en fuldstændig Gruppe og at han i Lighed hermed ogsaa lod de andre Grupper bestaa af 6 Runer. I den længere Række blev fubark, ligesom i den kortere Række, ved Dannelsen af Kvistruner betegnet som sidste Gruppe. Saaledes kunde P blive betegnet som 3dje Rune i 4de Gruppe.* Forholdet synes at være nøiagtig det samme som ved Maeshowe nr. XVIIL Mer er kvistrunen for m 1 ordet mapr anbragt midt inde imellem de almindelige runer for at antyde, at m-runen i den anvendte lønskrift regnes til 1ste æt. Paa samme maade giver Rök-indskriftens affatter 1 p-runen (f 12) nøglen til forstaael- sen af den følgende kryptskrift. Men det er at merke, at selve lønskriften grunder sig paa den kortere futhark, medens dens løsning antydes ved en kvistrune, dannet efter den længere runerække. At p som kvistrune efter den længere række er rune 3 i 4de — d. v. s. sidste — gruppe, vil derfor sige det samme som, at kvistrunen for P, naar den dannes efter den kortere række, er rune 3 i sidste — altsaa Sdje — gruppe. Som Bugge (1. c.) har fremholdt, er det neppe tilfældigt, at an- tallet af runer i hver ai de 4 linjer e1, e2, f og g paa Rök-stenens brede bagside er det samme som antallet af runer i den længere runerække. Rök-indskriftens alffatter har saaledes ikke blot kjendt de ældre runers former og betydning, men han har ogsaa vidst, at tallet 24 paa en eller anden maade stod i forbindelse med den ældre runerække. OQgsaa den mand, som har indridset indskrifterne nr. XVIII, XVI og XXII fra Maeshowe, synes at have havt en — kanske uklar — forestilling om, at tallene 24 og 16 var fast knyttede til den ældre og den yngre runerække. Dette synes følgende forhold at vise. Der er to runer i Maeshowe nr. XVIII, som ved sin form særlig er fremhævede, nemlig kvistrunen for m i ordet mabr og +-runen med dobbeltridset kors paa midten i ordet haf. Ligesom den nævnte form af m-runen med flid er valgt, forat den kunde tjene som nøgle til lønskriften, saaledes synes ogsaa den usæd- 25 MAGNUS OLSEN. [No. 10. vanlige %-rune at være anvendt i en bestemt hensigt. Det for- tjener at merkes, at m-runen i mapr er den 17de rune fra indskriftens begyndelse. Først kommer 16 runer, saa denne afstikkende kvistrune, derpaa igjen 24 almindelige runer og saa den afstikkende, ornamentalt udførte h-rune i ordet haf. Disse tal, 16 og 24, bringer os uvilkaarlig til at tænke paa antallet af runer 1 de to runerækker.* Det kan neppe skyldes et tilfælde, at to iømefaldende rune- former 1 nr. XVIII netop er anvendte paa saadanne steder i indskriften, at de afdeler grupper paa 16 og 24 runer; thi ogsaa nr. XVI synes at fremvise bestemt adskilte grupper paa 16 og 24 runer. I nr. XVI er 1 ordet sonr o adskilt fra n ved en liden vertikal streg, som her midt inde i et ord ikke kan opfattes som skilletegn. Tæller vi runerne fra indskriftens slutning, vil vi finde, at denne lille streg er anbragt mellem den 16de og 17de rune fra ind- skriftens slutning. Altsaa ogsaa her hentydes til antallet af runer 1 den yngre runerække. | I nr. XVI tiltager runernes høide til og med r-runen 1 ordet køukr. mens det følgende ord trænils er skrevet méd betydelig lavere runer. Dette kan være skeet for at udhæve indsnittet mellem de to linjepar i halvstrofen. Men ogsaa et andet hensyn kan have virket med. Antallet af. runer fra og med t 1 trænils bl indskriftens slutning er 24. Ogsaa første halvdel af md- skriften (til og med r i køukr) kommer til at udgjøre 24 runer, naar de tilsyneladende overflødige runer t og r tælles med. Jeg ser heri, ligesom i nr. XVIII, en bestræbelse for at faa frem grupper paa 24 runer. Endnu saa sent som ved midten af det 19te aarh. har der altsaa paa de nordiske øer i Vesten holdt sig en — kanske næsten udvisket — tradition om den ældre runerække, bestaaende af 24 tegn. Dette er næstsidste gang, vi i Norden finder spor | Med flid synes der i indskriften at være skrevet rist, ikke ræist, forat kun 16 runer kunde gaa foran m-runen, som kunde ombyttes med en kvistrune, uden at dens form væsentlig ændredes. 1905.] TRE ORKNØSKE RUNEINDSKRIFTER. 29 til den længere runerække; sidste gang denne optræder er, som bekjendt, i Worms norske runekalender. Til flere af de i det foregaaende nævnte kunstlerier i Trygg's orknøske indskrifter kan der anføres direkte tilsvarende fra Rök- indskriften i Östergötland. Hvor 1 Rök-indskriften lønskrift er anvendt, der stemmer denne overens med kvistrunerne i Maeshowe nr. XVIII deri, at Frøys æt regnes som nr. 3 og Tys æt som nr. 1. I nr. XVIII er, ligesom paa Rök-stenen, en kvistrune anbragt inde imellem de almindelige runer for at tjene som mnøgle til lønskriften. Saavel i nr. XVIII som paa Rök-stenen forekommer kvistruner, der tjener som nøgle til kryptskriften, i en runeforbindelse, hvor der hentydes til den længere, af 24 runer bestaaende række. Endelig kunde man minde om ligheden i sprogligt udtryk mel- lem Rök-indskriftens linjepar: Biari (h)iau 1i|1iss rymi- madr ,Bjare hug det fredhellige mindesmerke, vis runemester*, og den metriske indskrift nr. XVIII fra Maeshowe (så madr, er riynstr er fyrtr vestam haf). I Maeshowe nr. XVIII hentydes der ved anbringelsen af 24 runer mellem de afstikkende m- og h-runer til den længere, af 24 tegn bestaaende runerække (jfr. ogsaa nr. XVI). Herved føres vi tilbage til en tid, da kjendskab til den ældre runerække endnu var levende, altsaa til en tid, der ikke kan være meget senere end Rök-indskriftens tid (ca. 900). Flere af de paaviste kunstlerier i Trygg's indskrifter har tilsvarende i Rök-indskriften. Nu har, som bekjendt, den art runeskrift, som er anvendt i Rök-indskriften og i andre øst- svenske indskrifter, 1 vikingetiden udbredt sig til de norske nybygder i Vesten. Talrigst er den saakaldte Rök-type repræ- senteret i de manske indskrifter; men ogsaa paa Shetlands- øerne og i Skotland har den efterladt sig spor. Jr. Bugge, Aarbøger for nord. Oldkynd. 1899 s. 231 ff., Hønen-Runerne fra Ringerike s. 16—20. 1 Dette princip ligger ogsaa til grund for kvistrunerne i Maeshowe nr. VII. 50 M. OLSEN. TRE ORKNØSKE RUNEINDSKR. [No. 10. 1908.] Det er derfor muligt, at de nævnte overensstemmelser mellem de tre her behandlede orknøske indskrifter paa den ene side og Rök-indskriften paa den anden bør sees i sammenhæng med Rök-typens udbredelse til de norske kolonier i Vesten. Disse overensstemmelser vilde da være et nyt vidnesbyrd om den kulturforbindelse, som 1 vikingetidens første del vides at have fundet sted mellem Østsverige og de norske nybygder paa de skotske øer. (Trykt 23. Oktober 1903.) Are rØ ar VG å Eon Er Få Sr u ry Å pr pe 0 4 å RE Portlandia arctica, Gray og dens forekomst vort land under ratiden og indsjoperinden Af P. Å. Øyen. (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1903. No. 11). EN ket > Christiania. I kommission hos Jacob Dybwad. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1908. Portlandia arctica, Gray og dens forekomst i vort land under ratiden og indsjøperioden.* Af P. Å. Øyen. Fremlagt i Vid.-Selsk. math.-naturv. kl. i møde 25 sept. 1908 af Axel Johannessen. ID. fortælles om professor Otto Torell en morsom anekdote, at han engang skulde have udtalt, at ,, Yoldia arctica gaar som den røde traad gjennem den hele tilværelse". Det er naturligvis en overdrivelse, som en spøgefugl ved en eller anden anledning her har lagt i munden paa den gamle, ærværdige istidsforsker; men om vi giver anekdoten en lidt anden vending, saa vi be- tragter denne interessante ishavsmusling som den røde traad gjennem den pleistocene istidshistorie, kommer vi vistnok den gamle, erfarne polarforskers tanke nærmere, ligesom vi kanske da heller ikke staar saa ganske fjernt fra de i naturen virkelig stedfindende forhold. I Nærværende korte redegjørelse udgjør et foredrag holdt i Kristiania Videnskabs-Selskabs math -naturv. klasses møde de sept. d. a. Det siger sig selv, at ved en saadan anledning et emne af foreliggende art kun maatte blive at behandle i en fremstilling af rent foreløbig og kur- sorisk karakter. At derfor fremstillingen for mange vil synes kategorisk, er jeg forberedt paa og tager lige over for en saadan anklage kun min tilflugt til de ret talrige beviser af topografisk, stratigrafisk og fauni- stisk art, som det har lykkedes mig at tilveiebringe, og for hvilke jeg agter at redegjøre i særskilte specialafhandlinger. Vid,-Selsk. Forh. 1903. No. 11. AN P. A. ØYEN. [No. 11. Denne musling, der endnu trives udmerket godt paa for- skjellige steder oppe i det nordlige ishav og danner en udpræget ledetraad gjennem de til det nordlige Atlanterhav stødende glaciomarme afleiringer, har 1 zoologisk henseende fristet en meget vekslende skjæbne, og dens geologiske stilling har tildels været meget omstridt. I den zoologiske systematik har man foruden endel mere aberrante tilfælde efterhaanden fundet den henført til slegterne nucula, leda, yoldia, indtil den endelig er naaet til at blive be- tragtet som type for en egen slegt, portlandia, der foruden denne ogsaa indbefatter endel nærstaaende arter. Selve grundformen, Portlandia arctica, er ogsaa efterhaanden opløst i en række varieteter, portlandica, siliqua, inflata, nux, sulcifera, og dog formaar disse varietetsnavne kun at give et ganske svagt begreb om denne arts overmaade vekslende former, der neppe nok kunde blive betegnet i sine hovedtyper, selv om man fordoblede antallet af varietetsbenævnelser. I kvartærgeologisk henseende har man været enig 1 at be- tragte den som typisk ledefossil for de egte glaciale afsmt og for de egte arktiske provinser. Men om dens stilling forøvrigt, f. ex. med hensyn paa de bathymetriske forhold og med hensyn til dens intermitterende optræden, har man forsaavidt vanskeligere kunnet enes, som dens nuværende bathymetriske og tidligere geografisk-geologiske udbredelse tildels har været meget ufuld- stændig kjendt. Det er ikke min hensigt ved denne anledning hverken at give en sammenhængende fremstilling af vort kjendskab til denne ishavsmuslings geologiske forekomst eller en oversigt over dens geografiske udbredelse, men kun at henlede opmærksomheden paa enkelte spredte træk af dens historie, væsentlig med for- holdene i vort eget land for øie. Paa de to sommerreiser 1899 og 1900 lykkedes det mig paa Jæderen at vise tilstedeværelsen af en boreal cyprinafaumna, for den væsentligste del im situ, i en grundvandsdannelse ca. 150 m. 0. h. Samtidig fandtes paa flere forskjellige steder under dette - niveau mærker efter havskvulpets indvirkning over grænsen for 1903]. PoRTLANDIA ARCTICA, GRAY OG DENS FOREKOMST. 3) landpladens største nedsynken efter den sidste istid, som paa for- skjellige steder bestemtes at ligge mellem 70 og 90 m. o. h., lavest ude ved kysten, høiest i den midtre og indre del. Foruden denne boreale fauna, som maa tilhøre et afsnit forud for den sidste istid, lykkedes det mig ogsaa ved de samme anledninger at vise tilstedeværelsen af forstyrrede lerlag med Porllandia arctica overleiret af bundmoræne og fluvioglaciale afleiringer. Endskjønt forholdet mellem de her nævnte fossilførende lag endnu ikke er helt udredet, saa synes dog den portlandia-førende ler- formation at være ældre end den cyprina-førende littoral- dannelse, og man staar derfor her lige over for en egte arktisk afsætning, der tilhører et glacialt led adskilt fra den sidste istid ved en boreal periode. Tildels meget udvisket, men derfor ikke mindre interessante, har imidlertid disse forhold for vort lands vedkommende hidtil ikke været gjenstand for den opmærksomhed, som. de virkelig fortjener. I vort land har interessen, forsaavidt det gjælder forekomsten af Portlandia arctica, væsentlig knyttet sig til det af Torell og Brøgger benævnte woldialer, der opfattedes som vort ældste marine ler, en grundvandsafsætning udenfor de store raer paa begge sider af Kristianiafjorden. Inden dette omraade er nu Portlandia arctica fremfundet, hovedsagelig gjennem professor Brøggers undersøgelser, fra ikke mindre end henimod tredive forskjellige lokaliteter. Denne eiendommelige optræden af port- landiafaunaen udenfor de store raer og den omstændighed, at denne fauna ikke gjenfandtes indenfor, men pladsen her optoges af en arktisk dybvandsfauna, ledede Brøgger til den antagelse, sat Portlandia arctica og den samme ledsagende fauna kun findes udenfor raet*. Og med de, ialfald tilsyneladende, enkle forhold, som her gjør sig gjældende inden vort eget lands grænser, stemmer en saadan antagelse godt overens. Paa svensk side af grænsen har derimod dette forhold vist sig noget mere kompliceret. Paa naturforskermødet 1 Stockholm 1898 udspandt der sig i anledning af et foredrag, som Torell holdt om ,, Arca glacialis*, en diskussion mellem De Geer og foredragsholderen. Torell hævdede her for- skjellen mellem yoldialeret og arcaléret, medens De Geer frem- 6 å P. A. ØYEN. [No. 11. hævede, at der 1 alle ældre faunalister havde fundet en saadan sammenblanding af de forskjellige faunaelementer sted, at noget sikkert herom vistnok ikke kunde udtales. Dei denne diskussion hævdede forskjellige standpunkter turde give et billede af den blandt svenske geologer endnu raadende opfatning. Spørgsmaalet kunde derfor endnu betragtes som aabent, for- saavidt som de forskjellige opfatninger ikke kunde enes og til- syneladende modsætninger var raadende mellem iagttagelserne i vest og i øst. Hvad der manglede, var det tilstrækkelige, empirisk vundne bevis i palæontologisk-stratigrafisk henseende. Da jeg sommeren 1900 begyndte mine undersøgelser af Trondhjemsfeltets glaciomarine formation, var inden dette om- raade Portlandia arctica kjendt fra fire lokaliteter. Den fandtes her først af Torell i 1860 nær Trondhjem; hertil føiedes senere et nyt fund af Sars og et par ved den geologiske undersøgelses arbeide. | Ved mine undersøgelser paa de to sommerreiser 1900 og 1901 lykkedes det mig imidlertid inden Trondhjemsfeltet at fremfinde Portlandia arctica paa fem og fyrreti nye lokaliteter, saa denne ishavsmusling nu kjendes fra ialt omtrent femti forskjellige steder inden dette omraade. Imidlertid var det ikke det forholdsvis betydelige antal finde- steder, hvortil der inden Trondhjemsfeltet knyttede sig den største interesse. | Thi medens der inden Kristianiafeltet kun var paavist et portlandia-førende niveau, nemlig udenfor de store raer i et belte fra den nuværende strand op til henimod femti meter over samme, lykkedes det mig inden Trondhjemsfeltet at paavise to portlandia- førende niveauer, et forholdsvis lavere niveau, hvis fauna især ude ved kysten for en del bærer samme præg som det til ratiden svarende niveau 1 den sydlige del af vort land med en forholdsvis . stor form af Portlandia arctica, og et høiere niveau, der gaar helt op til 160 m. o. h. og i faunistisk henseende adskiller sig fra det før nævnte ved at føre en ganske liden form af Portlandia arctica og ved siden af denne som regel kun et par andre smaa portlandiaformer. Disse to niveauer adskilles ved en geologisk 1903]. rPorTLANDIA ARCTICA, GRAY OG DENS FOREKOMST. 7 horizont af et noget andet præg, karakteriseret ved forekomsten af Arca glacialis, Pecten grønlandicus, Stphonodentalium vitreum m. fl. Det vilde føre for langt ved denne anledning at følge den række af slutninger, som dette giver anledning til med hensyn paa de klimatologiske og bathymetriske forhold. Imidlertid førte en sammenligning af disse interessante for- - hold inden Trondhjemsfeltet med forholdene i den mellemste del af Sverige og i Kristianiafeltet mig til den slutning, at der ogsaa inden dette sidstnævnte omraade maatte findes en ækvivalent til det øverste portlandia-førende niveau i Trondhjemsfeltet, og at denne ækvivalent maatte være at søge langs grænsen for indsjø- periodens moræner. Men der manglede mig det bevis, som kun en systematisk undersøgelse kan give. Anledning til en saadan fik jeg nu isommer, da jeg af helbredshensyn maatte opgive en planlagt reise til Jæderen og Lister for istedet at opbolde mig i en mere tør indlandsluit. Og det lykkedes mig nu i lerafsætningerne foran indsjø- periodens store morænelinje, fra Nannestad i nordvest gjennem Gjerdrum, Ullensaker, Skedsmo, Sørum og Urskoug i sydøst, at fremfinde Portlandia arctica paa otle forskjellige lokaliteter og tvilsomme rester af samme fra fire, men samtidig har jeg vistnok iagttaget ikke mindre end et halvt hundrede mere eller mindre gunstige lokaliteter, hvor lerets udseende og de stratigrafiske forhold har overbevist mig om, at der kun kræves arbeide, tid og taalmodighed for at fremfinude denne interessante ishavsmusling. At udforske et saavidt stort omraade som det her omhandlede er imidlertid ikke en enkelt sommers arbeide. De allerede nu an- stillede iagttagelser er dog tilstrækkelige til at vise, hvor almindelig udbredt Portlamdia arctica er mden dette omraade. Det er alligevel ikke selve forekomsten af Portlandia arctica, som her frembyder den største interesse. Af ulige større inter- esse er, at Porllandia arctica selv optræder i den samme, lille form, som kjendes fra Trondhjemsieltets høiere, portlandia-førende niveau, og at den optræder i samme faunistiske selskab. At den forekommer 1 høidezonen 100—180 m. o. h., er ogsaa egnet til at paakalde en særlig opmærksomhed, da ogsaa her enheden 8 RAS PA Øen [No. 11. med de tilsvarende afsætninger inden Trondhjemsfeltet tydelig kommer frem. Kristianiafeltet og Trondhjemsfeltet frembyder med vort nu- værende kjendskab til de portlandia-førende niveauer i saa hen- seende en saa stor overensstemmelse, at dennes grund maa søges i en bestemt lovmæssighed. Det er indlysende, af hvilken vidt- rækkende betydning dette er inden omraader som de foreliggende, hvor spørgsmaalene om relikte faunaelementer og om senere forstyrrelse i skiktfølgen træder saa sterkt i forgrunden. Vi wil videre finde lovmæssigheden saa stor, at selv uoverensstemmel- serne vil vise sig kun at være af tilsyneladende art. I Trondhjemsfeltet synes 1 geografisk-geologisk henseende, i horizontal retning, de to portlandia-førende niveauer ikke at være indbyrdes skarpt begrænsede, men at føre gjennem mange forskjelligartede bindeled over i hinanden; derimod er det strati- grafiske skille, i vertikal retning, paa flere steder fremtrædende, hvor de to niveauer griber om hinanden uden at gribe ind å hinanden. I Kristianiafeltet derimod er forholdet et helt andet. Her optræder de to portlandia-førende niveauer i horizontal retning skarpt adskilte, idet helt fra de store raer i syd op til den spærring, der i nord dels som løse masser, dels som fast fjeld strækker sig fra Trygstad Varde i sydøst som en mod nordøst konkav bue til Gjelleraasen i nordvest, mellemrummet udfyldes af et ark- tisk dybvandsler med en fauna svarende til den, der i Trondhjems- feltet optraadte i den zone, som der i vertikal retning skilte de to portlandia-førende niveauer fra hinanden. Men vi maa rykke østover fra Kristianiafeltet og sandsynligvis øst om rigsgrænsen, førend vi finder de to portlandia-førende niveauer gribe ind å hinanden og om hinanden. Det er det førstnævnte tillælde, der kjendes fra det sydlige og mellemste Sverige og der tildels har frembragt en noget uklar opfatning af de portlandia-førende lerafsætningers geologiske stilling. Om det andet tilfælde med skarpt skille i vertikal retning vil gjenfindes inden dette omraade, faar fremtiden vise. 1903.] PORTLANDIA ARCTICA, GRAY OG DENS FOREKOMST. 9 Her burde jeg helst sætte punktum. Men enhver naturforsker ved, hvor fristende det er, naar man staar paa de sikre iagttagelsers rand, da at kaste blikket endnu et stykke fremover — har det ikke anden værd, saa ansporer det ialfald til fortsat forskning. Vi vil derfor forsøge at følge Porllandia arctica paa dens langsomme vandring fra ratiden til indsjøpertoden. Under ratiden levede Portlamdia arctica i bedste velgaaende gjennem lange tider langs isranden 1 et forholdsvis grundt hav. Men mod slutningen af denne tid skede et positivt omslag 1 kli- matet, og efter hvert som strandlinjen undergik en positiv for- skyvning, trak isranden sig forholdsvis hurtig mod nord. Under disse forandringer trak Portlamdia arctica, der trives bedst i koldt og under normale forhold bedst i grundt vand, sig efter- haanden helt væk fra Kristianiafeltet, maaske nødtvungent; thi vi gjenfinder den i dens nye, østlige hjem i en mindre trivelig form, der antyder, at de ydre livsvilkaar har været mindre gunstige for den. Hvor høit klimatkurven under den tid gik, og hvor langt isranden trak sig tilbage, er endnu ikke kjendt; vi ved * kun med sikkerhed, at da strandlinjen stod i maximum for positiv forskyvning, levede en mytilusfauna langs Kristianiafjordens strand. Og den samme fauna med Mytilus edulis og Macoma baltica gjenfindes ogsaa temmelig dybt i leret lige ind under randen af indsjøperiodens morænelinje; men vi ved ikke, om disse leralsætninger ogsaa fortsætter ind under samme periodes moræner. Heller ikke er mytilusleret endnu fundet i umiddelbar kontakt med det portlandia-førende ler. Men klimatkurven synker paany, og isranden rykker mod syd eller svulmer ud til indsjøperiodens morænelinje. Strandlinjen, hvis oscillation paa denne tid er ukjendt, staar nu i nærheden af isranden ca. 200 m. o. h. Saavel de klimatologiske som de bathymetriske forhold er igjen blevet gunstige for vor lille land- flygtige ishavsmusling, der igjen begynder sin vandring mod vest og henlever saa her en forholdsvis rolig tid, saa længe dannelsen af indsjøperiodens kuperede morænelandskab finder sted. Endelig begynder klimatkurven at stige, og medens isranden nu rykker mod nord, er vistnok strandlinjen udsat for en negativ 10 P. A. ØYEN. PORTLANDIA ARCTICA. GRAY [No. 11. 1908.] forskyvning. Alle naturkræfter synes nu at have forenet sig om at gjøre tilværelsen uudholdelig for vor lille høiarktiske gjest, der saa tilslut med resignation finder sin død paa den plads, hvor den nu har henlevet et af de mærkeligste og mest betyd- ningsfulde afsmt af vort lands istidshistone. Trykt 25 november 1908. Oversigt over Videnskabs-Selskabets Mader i 19083. Med Fortegnelse over Selskabets Medlemmer og Gaver til dets Bibliothek m. m. GE Christiania. I Kommission hos Jacob Dybwad. A. W. Brøggers Bogtrykkeri. 1904. Indhold. Oversigt over Selskabets Møder i 1903. Side PAPran, Mindetale over Fredrik Petersen. (10 1 Sehjøtefom det atherisko Arstksa Le EE 1 Riiber, om Forbrændingsvarmen af nogle ved Lysvirkning dan- nederhorbndesene ET 1 Birkeland, Hvorfor udvikler Kaedlgemer sig sædvanligvis i Ret- pinesammasnetisk Øst Vestre 2 Vogt, om polymere Rækker inden Metasilikaterne . . . .. Sat 473 PvleMmdetale lover Ja MA Norman FR 3 Dietrichson, det forsvundne Kloster paa Orknøerne . . - 22 22 3 Hægstad, om nogle eiendommelige Præsensformer i Gammelnorsk . 3 orpestenen: fra-kemnos 4 Fs SNE 3 Størmer, om Birkelands Løsning af de Maxwellske Ligninger. . . . 4 Birkeland, den elektromagnetiske Kanon. . . . 22222222 es 3) ArboormisSversesanthroploen SJ NE 5 PAD2aeMindetale over Gustav Storm PER SR ER 5 Størmeriom er Brevitra Abelia Kupp NR 6 CAAABuggeLovenosChrastus NT ee 6, 8 Broch, om det sydligste Serbiens Dialekter. . . . . . 22 222 6 NelsfaenvesMedennoa AE EE eg Valea Generalsekretær Ms SA kne Fa SR TA 7 Valg af nyt Medlem i Abelmonumentkomiteen. . . » +22 va 7 Lieblein, Mindeord over C. A. Bjerknes ... . 2.220 e 24 7 Steen, Meteorologi og Jordmagnetisme. . . . . 2 vr 222 ae Sk) Schjøtt, den militære Organisation i Sparta . . . .. 22. Sv 0 O. Moe, Spor af en Troesdekalog hos Oyrill - 22222000. 11 V. Bjerknes, Mindetale over C. A. Bjerknes . . .. «2: 2 11 A. Sinding-Larsen, Skiktdannelser i Opløsninger . LL... 22 av 12 Vogt, Silikatmineralernes Smeltepunkt . . . . Loe arr 13 Mårsberetmmmektore 90280 se re eres 005 13 Aarsberetning for Nansenfondet for 1902—1903.. . . . . 2 22 avs 15 Tilkjendelse af Fridtjof Nansens Pris for 1900—1903 . . . . . 4 + 17 Nansenfondets Prisopgave for 1903—1906. . . . «aa sa as Sal H. Geelmuyden, ældre og nyere Anskuelser om Verdensrummet . . 18 Aarsberetning for Nansenfondet for 1901—1902. . . L «2 «avs Ale) A. B. Larsen, om Skrivemaaden af Oldnorsk . . . LL «2 2 va | M. Olsen; tre orknøske Runemdskrfter NA 22 Konow, Overensstemmelser mellem Dravidisk og Indo-Arisk samt Dravidisk og Btrusksk I NERE 22 Johan-Olsen, Sop paa Furuspinderens Larve . . . . 2422 ee 82 K. Ingebrechtsen, Reduktionsprocessers Dynamik ..... ves 23 Hertzberg, om Maurers efterladte Manuskripter .. .. ++. 22 24 A. B. Larsen, Tonelag'i Færøsk 2 (SNP 24 Knudtzon, Fund af Kileskrifttavler i Palæstina ...«....24. 25 Øyen, Fund af Portlandaarncer NER SE 25 G. A. Guldberg, om Hvalernes Vandringer . . .. . 2222 se > 25 Om Nedsættelse af en Komite for Udredning af Hvalspørgsmaalet 26, 31 Wille, om Catalogus illustratus iconothecæ botanicæ Horti Bergiani 26 A. Skavlan, Temperaturforandringer 1 historisk Tid . . .. . +++ 26 Aall, sjælelig Bearbeidelse af Synsindtryk ...... 22222 27 Konow, kolariske og australiske Sprog. . «+22 22222 Ho. 2 Bjørlykke, om Bankningen ved Syversrud . .. .L » 22 ra ras 28 Uddeling af HA. Benneches Superdum SEE 28 Valg af Sekretær for den math.-nat. Klasse . . .. - 2 2 me 29 S. Bugge, en Runesten' fra Amble Sogn NE NN 29 R. Olsen, Ligheder mellem præhistoriske Indskrifter fra Frankrig og æpyptiske Skuttsystener NE NE 29 Knudtzon, om nye Kileskrifttavler fra El-Amarna ....+. 222 29 Birch-Reichenwald Aars, Samfundsbevidsthed og Pligtbevidsthed 29 Wille, Udviklingslærens Opundege NN 30 H. Geelmuyden, en Eiendommelighed ved Flodbølgen paa den norske kst Se 31 Vogt, Forholdet mellem Mineralernes Smeltepunkt og deres Kry- stallisationsfølge i Silikatsmeltemasser og Eruptivmagmaer. . . 32 P. Farup, Havvandets Kalkaflernger GJ NRS 33 Thrap, om Hans Beede NE sl Faped Valg paa Embedsmænd for 1904 . . . .. Dere 34 Selsskabets Med lemmer 1905 NE ER Je GGD Gaver til Selskabets Bibliothek i 1902 (Meddelt af A. C. Drosam)a SERT EE 43 Videnskabs-Selskabets Møderi 1904. . . . 2 45 505 POE Historisk-filosofisk Klasse. 16de Januar. (Formand: Ræder. Sekretær: Broch). 1. L. Brun holdt en Mindetale over Professor Petersen. Talen er senere trykt i »Norsk theologisk Tidsskrift< (iste Hefte for 1908). 2. Schjøtt gjorde, i Tilslutning til 2den Del af Bu- solts »Griechische Geschichte<, en Del Bemærkninger om det gamle atheniske Aristokrati. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 23de Januar. (Formand: Brøgger. Sekretær: G. A. Guldberg). 1. Riiber meddelte Resultaterne af nogle Undersø- gelser, som af Amanuensis Schetelig og ham var wudførte over Forbrændingsvarmen af nogle ved Lysvirkning dannede polymere og isomere Forbindelser. Foredragsholderen om- talte først, at man i Modsætning til Thieles Theori for umættede Forbindelser fik ved Belysning (f. Ex. Sollys) af Cinnamyliden-Malonsyren et Tetramethylenderivat. Af Kanel- syren fik man paa analog Maade a-Truxillsyre. Efter Bayers Spændingstheori skulde man ved nævnte Polymeri- sationer vente en betydelig Varmeudvikling, men Forsøgene viste, at ingen saadan finder Sted, idet Forbrændingsvarmen af det belyste og ubelyste Stof var lige stor. Da der var fremkommet Tvivl om, hvorvidt de nævnte ved Belysning dan- nede Stoffe virkelig var Tetramethylenforbindelser, havde de undersøgt, om der var nogen Forskjel i Forbrændingsvarmen af den paa vanlig kemisk Vei fremstillede Tetramethylen- 1 9 ed Dicarbonsyre og Akrylsyren, og fundet, at heller ikke her nogen paaviselig Forskjel var tilstede. I Forbindelse hermed var undersøgt Forbrændingsvarmen af Allocinnamylidenedik- syren og den heraf ved Belysning dannede Cinnamylidenedik- syre. Her forklaredes Isomerien som Metameri i Lighed med Maleinsyrens Forhold til Fumarsyren, og det viste sig i Over- ensstemmelse hermed at være en Forskjel mellem de to Fdik- syrers Forbrændingsvarme. 2. Birkeland gav en Meddelelse betitlet: Hvorfor udvikler Nordlysbuer sig sædvanligvis i Retning af magnetisk Øst—Vest? I sit sidste Arbeide »Expédition Norvégienne etc.« havde Foredragsholderen vist, at der hersker fuld Lighed mellem virkelige Nordlysbaand og visse lysende Baand, som kan frem- bringes ved elektriske Strømme i Udladningsrør. Nu viser Experimenter med de saaledes frembragte kunstige Nordlys- baand, at disse udvikler sig bestandig lodret paa de magne- tiske Kraftlinier, saafremt ingen elektrostatiske Forstyrrelser optræder. Dersom virkelige Nordlysbaand, som det altsaa sy- nes, er lignende elektriske Strømbaand, der gaar nogenlunde parallelt med Jordens Overflade, saa maa disse ogsaa udvikle sig lodret paa de magnetiske Kraftlinier, men da maa de nød- vendigvis gaa i Retning af magnetisk Øst—Vest overalt, hvor Jordmagnetismen har en horizontal Komponent. Den ovennævnte iagttagne FEgenskab ved de kunstige Nordlysbaand lader sig vanskelig forene med 'Theorien for elektriske Udladninger gjennem Gaser ved Theoriens nuvæ- rende Stand. Foredraget foranledigede Bemærkninger mellem Mohn og Foredragsholderen. 3. R. Collett fremlagde til Trykning to mindre Af- handlinger af Embr. Strand: »Norske Lokaliteter for Di- ptera< og »Hymenopterologiske Bidrag til Norges Faunac. Afhandlingerne er trykte i Selskabets Forhandlinger som No. 3 og 8. 3 4. Vogt omtalte de polymere Rækker inden Meta silikaterne, specielt nogle af ham undersøgte nye, ved hurtig Krystallisation dannede Forbindelser; Formelen for disse var efter hans Opfatning det mindst mulige Molekyl, R Si 0,. Meddelelsen foranledigede Bemærkninger fra Brøgger. Fællesmøde. 6te Februar. (Præses: Lieblein. Generalsekretær: G. Storm). 1. Wille holdt Mindetale over Forstmester Norman. Foredraget er trykt i »Nordisk Tidsskrift f. vetenskap, konst och industri<, 1908. 2. Dietrichson holdt derefter et Foredrag om »Det forsvundne Kloster paa Orknøerne<. Efter at have omtalt P. A. Munchs Formodninger paa Grundlag af forskjellige Antydninger om Munke og et Kloster paa Orknøerne gjorde han opmærksom paa nyfundne Ruiner paa Øen En-hallow, oldnorsk Hym helga (den hellige Ø), der efter hans og Arki- tekt Meyers Undersøgelser paa Stedet synes at forudsætte en Kirke og en Række Husmure og altsaa sandsynligvis tilsammen har dannet et Kloster. 3. Derefter holdt Hægstad Foredrag om nogle eien- dommelige, hidtil ikke iagttagede Præsensformer i Gammelnorsk, som har sine Paralleler i nyere norske Dialekter, og opstillede en foreløbig Forklaring af dem. 4. Generalsekretæren fremlagde de siden sidste Møde trykte Skrifter. Historisk-filosofisk Klasse. 20de Februar. (Formand: Ræder. Sekretær: Broch). 1. Torp holdt et Foredrag om »Stenen fra Lemnoss, af hvis førhelleniske Indskrift han gav en Tydning. Han paa- viste, at Sproget i denne Indskrift ikke er etruskisk, men nær beslægtet med dette. Indskriften kunde saaledes ikke, som enkelte har ment, skrive sig fra etruskiske Sørøvere, men maa + være affattet i det Sprog, som i førhellenisk Tid taltes paa Øen. Nu beretter Herodot, at før Miltiades erobrede Lemnos, boede der en barbarisk Befolkning, som han kalder pelasgisk. Det syntes da rimeligt at antage, at vi her har for os disse Pelasgers Sprog. Tillige viser det sig da, at disse var Ftru- skernes Stammefrænder. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af S. Bugge og Schjøtt. Afhandlingen er trykt i den historisk-filosofiske Klasses Skrifter som No. 4. 2. Derefter gik man over til indre Anliggender. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 6te Marts. (Formand: Brøgger. Sekretær: G. A. Guldberg). 1. Størmer gav endel foreløbige Meddelelser om sine Undersøgelser angaaende Birkelands Løsning af de Maxwellske Ligninger for et homogent, isotroptledende Medium. Disse Ligninger, som udgjøres af 6 lineære partielle Differentiallig- ninger af en mærkelig simpel Form, og hvortil hele den bro- gede Samling af Enkeltfænomener i Elektrodynamikken kan tilbageføres, er det mathematiske Udtryk for de Grundlove, som styrer de elektriske Fænomener. Ligningerne blev for ea. 30 Aar siden opstillet af Maxwell, og i at løse dem for vil- kaarlig opgivne Initial- og Grænsebetingelser bestaar fortiden en af de vigtigste Opgaver i den mathematiske Fysik. Løs- ningen i det ovenfor anførte generelle Tilfælde blev for første Gang givet i 1895 af Birkeland, efterat i over 20 Aar flere af de betydeligste Mathematikere forgjæves havde forsøgt sig paa Opgaven. Da der fra enkelte Hold var reist Tvivl om Korrekt- heden af Birkelands Resultat, havde Foredragsholderen paa Opfordring af Birkeland foretaget en Undersøgelse af den rent mathematiske Side af hans Afhandling og havde da bemærket, at Birkelands Resultat kunde udledes hurtigere ad en anden Vei ved at anvende en klassisk Methode af Cauchy. Af sær- lig Interesse var den strængt mathematiske Undersøgelse, Fore- i) dragsholderen havde foretaget for nøilagtig at præcisere de Forudsætninger, hvorunder Birkelands Resultat havde sin Gyl- dighed. Herunder viste det sig, at Gyldighedsomraadet strakte sig langt udover det Felt, som Fysikerne havde Brug for. For nærmere Detaljer henviste Foredragsholderen til en Afhand- ling, som senere skulde offentliggjøres. 2. Birkeland fremviste sin elektromagnetiske Kanon og gav i korte Træk de Principer, som ligger til Grund for denne. Han redegjorde dernæst for Resultaterne af de Ex- perimenter, som han hidtil havde kunnet udføre. Der blev skudt et Skud med et 10 Kø. Projektil mod en 40 Cm. tyk Skive, som bestod af Bjelker. Af alle de udførte Forsøg var han kommen til den Overbevisning, at det med de nuværende Hjælpemidler vil være muligt at konstruere Torpedoprojektiler, som sender Torpedoer paa indtil 500 Ko.s Vægt med indtil 200 M.s Hastighed i Sekundet. 3. Arbo holdt et Foredrag over Sveriges Anthropologi med sammenlignende Bemærkninger om Norges, idet han refe- rerede det nylig udkomne store Arbeide » Anthropologia Sveciae< af Prof. Gustav Retzius og OC. M. First. Foredraget er trykt i Selskabets Forhandlinger som No. 4. 4. Alf Guldberg fremlagde til Trykning: »Sur léqua- tion de I'hydrodynamiquec<. D. R. Collett fremlagde til Trykning 2 Afhandlinger af Lærer Edv. Ellingsen: 1. »Norske Pseudoskorpioner<. II. 2. »Mere om norske Myriopoder» 2500.00 Frk. Harriet Wedel Jarlsberg. » 2500.00 Konsul Mads Stang . . . . > » 5000.00 Dunderland Kompagniet . . . >» %882.56 (aarlig). Kr. 10412.56 Videnskabs-Selskabet gjenvalgte i Møde den 5te December 1902 til Medlemmer af Fondets Styrelse: Prof. Dr. W. UC. Brøgger (Formand). Prof. Dr. Sophus Bugge. Prof. R. Collett. Prof. Dr. Gustav Storm (som Selskabets General- sekretær). 117 Ved Prof. G. Storms dødelige Afgang (Februar 1908) indtraadte som Medlem af Styrelsen i hans Sted Selskabets nyvalgte Generalsekretær, Prof. Dr. Gustav Guldberg. De øvrige Medlemmer af Styrelsen er: Prof. Dr. T. Aschehoug Prof. Dr. E. Schønberg Prof. Dr. Fridtjof Nansen. Storthingspræsident C. Berner | : Konsul sell Gelber | valgte af Storthinget og Kirkedepartementets Chef Statsraad Wexelsen. valgte af Universitetet. Nansenfondets Prisopgaver. I Videnskabsselskabets Aarsmøde den 3die Mai 1900 blev for Aarene 1900—1903 fremsat følgende Prisopgave: »Hvor- vidt er Nordboernes og særlig Nordmændenes ydre Kultur, Levesæt og Samfundsforhold i Vikingetiden blevne paavirkede fra Vesterlandene?« Den til Bedømmelse af en indsendt Be- svarelse nedsatte Komite bestod af Professorerne M. Moe, G. Storm og Å. Torp. Ved G. Storms Død indtraadte Prof. J. E. Sars. Komiteen har om Afhandlingen afgivet følgende Erklæring: »Den indsendte Besvarelse af Nansenfondets historiske Prisopgave er et særdeles omfangsrigt og indholdsrigt Arbeide. Det udgjør 7—800 tæt beskrevne Sider i Folio og Kvart, mest Folio, og behandler sit Emne i 11 Afsnit (deriblandt Stats- forfatning, Krigsvæsen, Klædedragt osv., Handel, Myntvæsen, Kunst og Ornamentik, &e). — Forfatteren udviser indgaaende Fortrolighed med det hidtil kjendte, meget omfattende histo- riske og arkæologiske Kildemateriale, ligesom til de viden- skabelige Behandlinger, som hidtil er fremkommet af samme, og drager frem nyt Materiale paa flere af de herhenhørende Omraader. Hans Arbeide udvider i væsentlig Grad vor Kund- skab om de skandinaviske Folks Forbindelser med Vesterlandene i Vikingetiden og i Tiden nærmest forud og efter denne og om de Impulser, som deres Kultur derigjennem har modtaget. Af stor Betydning for Arbeidet har det været, at Forfatteren 2 18 er kyndig i det irske Sprog; derved har han kunnet fremdrage og benytte flere, tildels utrykte historiske Kilder. I sine Un- dersøgelser angaaende de vesterlandske Laanord i norsk-islandsk viser han baade Sprogkundskab og Skarpsindighed. Ogsaa paa dette Omraade har hans Arbeide givet nye og interessante Bidrag. Om vi end ikke paa ethvert Punkt har kunnet slutte os til de Resultater, hvortil Forfatteren har kommet, maa vi er- kjende, at hans Undersøgelser gjennemgaaende vidner om sikker kritisk Methode. Fremstillingen er god og klar, oftere endog livlig og farverig, om end kanske sommesteds noget bred, saa der vil behøves Affiling. I det hele vil vi ikke betænke os paa at karakterisere Arbeidet som et af de vigtigste Bidrag, som nogensinde er fremkommet til Oplysning om de skandinaviske Folks, særlig Nordmændenes, Kulturudvikling i dens ældste og vigtigste Gjennembrudsperiode. Vi indstiller ham selvfølgelig enstemmig til at faa den udsatte Pris. | I Henhold hertil besluttede Styrelsen at tilkjende den ind- komne Besvarelse »Fridtjof Nansens Pris« med et Beløb af 1500 Kr. Ved Navneseddelens Aabning viste Forfatteren sig at være Universitetsstipendiat Dr. Alexander Bugge. For Aarene 1903—1906 besluttede Styrelsen at fremsætte følgende nye Prisopgave: »Der forlanges en indgaaende stratigrafisk faunistisk Over- sigt over de oversiluriske Afleiringer i Kristianiafeltet.< Der besluttedes endvidere, at den bedste indsendte Af- handling i Tilfælde bliver at belønne med »Fridtjof Nansens Prisc Kr. 1500.00. | 3. H. Geelmuyden holdt Foredrag over ældre og nyere Anskuelser om Verdensrummet. I Tilslutning til Fore- draget fremvistes en Del Lysbilleder. 4. Ffterat Generalsekretæren havde oplæst Protokollen, fremlagde Præses Regnskabet for 1902, revideret af Selska- bets Revisorer, hvorefter Selskabet meddelte Decharge. 19 - D. UC! F. Larsen fremlagde til Trykning sit Arbeide: »Trønderkranier og Trøndertyper<. Er trykt i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasses Skrifter som No. 6. 6. Øyen fremlagde til Trykning sit Arbeide: »Tapes- Niveauet paa Jæderen, undersøgt Sommeren 1900. Er trykt i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasses Skrifter som No. 7. Beretning for Nansenfondet for Budgetaaret Iste April 1901—31te Marts 19021. (Oplæst i Aarsmødet 3die Mai 1902). Fondets Afkastning har under Aaret udgjort Kr. 38 409.70. Heraf er afsat ifølge Statuterne !/10 til Forøgelse af Kapital- fondet med Kr. 3840.97. Til Bearbeidelse og Udgivelse af den videnskabelige Beretning om den norske Polarexpeditions Resultater, hvoraf hidtil tre Bind er udgivne, er under Aaret medgaaet Kr. 10142.59. Alt i alt er til Beretningen indtil 31/83 1902 medgaaet et Beløb af Kr. 54 888.009. Til andre Formaal er under Aaret bevilget: Videnskabsselskabet i Kristiania har paa sædvanlige Betingelser erholdt Kr. 5000.00. : Til Dr. Amund Larsenjblev for Tiden fra 14 1901— 31/3 1902 bevilget et Beløb af 2000 Kr. Til Udgivelse af Dr. Henrichs's Arbeide over Beboelses- forholde 2000 Kr. Til Udgivelse af cand. min. A. Holmsens Afhandling om Isforholdene ved norske Indsøer 1250 Kr. Til Udgivelse af Professor R. Colletts Afhandling om Norges Fiske 650 Kr. Til Arbeide med »Regesta historiea Norvegiæ< (ved stud. phil. Edv. Bull) 450 Kr. : Da denne Beretning ved en Feiltagelse ikke blev trykt i ,Over- sigten over Vid.-Selsk. Møder 1902*, hidsættes den som Supplement for 1903. 20 Til Udgivelse af Kriminalmødets Forhandlinger (ved Prof. F. Hagerup) 300 Kr. Til Udgivelse af lste Bind af Tidsskriftet »Norvegiac 1000 Kr. Til Udgivelse af Kataloger for »Den kulturhistoriske Udstilling« 800 Kr. Til Udgivelse af internationale statistiske Skemaer ved Direktør A. N. Kiær 220 Kr. Til Dr. Ragnar Vogt til Undersøgelse over Blodeirkula- tionens Forhold ved forskjellige Sindssygdomsformer 400 Kr. Til Professor Dr. Sophus Bugge til Undersøgelse i Anl. af en bortkommen Runesten paa Ringerike 300 Kr. Til Stipendiat CO. N. Riiber til kemiske Undersøgelser over visse Cinnamenylforbindelser 500 Kr. Til Professor S. Torup og Dr. V. Magnus til fortsatte Undersøgelser over Ovariets Betydning ved Svangerskabet med særligt Hensyn til Corpus luteum 1000 Kr. Fondets Kapitalformue er under Budgetaaret steget fra Kr. 844339.56 til Kr. 863460.53, hvori dog er indbefattet den bogførte Værdi af »Vrangfossen« med Kr. 10899.80, hvilket Beløb under Aaret er udbetalt for Indløsning af de paa Fos- sen hvilende Heftelser. Dette Beløb er det Hensigten at til- bagebetale Kapitalfondet af de ved Salg af Polarexpeditionens Beretning indkommende Midler; for Budgetaaret beløb sig den ved nævnte Salg indkomne Sum til Kr. 2304.35. Fondets Forøgelse skyldes foruden den nævnte Afsætning af 1/10 af Renter med Kr. 5 840.97 følgende Gaver: Konsul N. Persson og Sulitjelma Bolag tils. Kr. 10000.00 Godseier JÅ Aars Fabnhuus NE » 5000.00 Juveler Tostrap EE 250.00 Dr: Moltk Aten: SE er » 20.00 Kr. 15 270.00 Styrelsen bestod under Budgetaarets første Del af: Valgte af Videnskabsselskabet Prof. Dr. W. OC. Brøgger (Formand) Prof. Dr. Sophus Bugge 21 Prof. Dr. C. M. Guldberg Prof. Dr. Gustav Storm (som Selskabets Generalsekretær). Valgte af Universitetet Prof. Dr. T. Aschehoug Prof. Dr. E. Schønberg. Derhos som Suppleanter Prof. Dr. S. Laache og Prof. Dr. B. Morgenstierne. Endvidere bestod Styrelsen af Prof. Dr. Fridtjof Nansen og de af Storthinget valgte Medlemmer Storthingspræsident C. Berner (som Suppleant for Folkehøiskolebestyrer V. Ullmann) samt Konsul Axel Heiberg. Endelig: af Kirkedepartementets Chef Statsraad Wexelsen. Efter Professor Dr. UC. M. Guldbergs Død valgte Viden- skabsselskabet som nyt Medlem af Styrelsen i hans Sted: Professor R. Collett. Ved samme Leilighed valgtes som Suppleanter: Professor Dr. G. O. Sars jog. Professor Dr. Johan Storm. Storthinget valgte endvidere for Aarene lste April 1902 til 1ste April 1905 som nye Medlemmer af Styrelsen: Storthingspræsident OC. Berner og Konsul Axel Heiberg samt som Suppleant: Præsident Sofus Arctander. Historisk-filosofisk Klasse. 15de Mai. (Formand: Ræder. Sekretær: Broch). 1. Amund B. Larsen søgte ved Hjælp af Dialekt- former af Ordet »Barn< og andre Ord med 7m at paavise, at Oldnorsk allerede i det 13de Aarhundrede, ialfald i Henseende til disse Ord, blev skrevet traditionelt, ikke efter Udtalen. 22 Disse Ord har nemlig allesteds i Norge nu mistet 7 og faaet Forlængelse af Vokalen, og ved Hjælp af de gangbare Tids- bestemmelser for forskjellige Lydovergange i Oldnorsk fast- slaaes disse Forandringer til saa tidlig en Tid, at de burde have faaet Udtryk i den største Del af Norges gamle Haand- skrifter, hvis man havde skrevet, som man talte. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af S. Bugge. 2. Sophus Bugge fremlagde til Trykning en Afhand- ling af stud. phil. Magnus Olsen om tre orknøiske Rune- indskrifter; Forfatteren redegjorde derefter selv i et Foredrag for Afhandlingen, hvori han tyder den ene af Indskrifterne, som hidtil har været uløst. Afhandlingen er trykt i Selskabets Forhandlinger som No. 10. 3... Konow gav en Oversigt over de Fiendommelig- heder i Indo-Arisk, som maatte antages at skyldes det dravidiske Element i Befolkningen. Han henviste navnlig til den tilsyneladende regelløse Brug af Konsonanten /, Brugen af en dobbelt Akkusativ i nyere Sprog, og den stadig til tagende Tendens til at bruge Partieipier istedetfor Verbalfor- mer. Han gik derefter over til at pege paa en Række Over- ensstemmelser mellem dravidisk og etruskisk, uden dog deraf at drage nogen Slutning om Sammenhæng mellem begge. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Torp. 4. OC. A. Bugge fremlagde til Trykning en Afhandling »Das Gesetz und Christus im Evangelium<. Afhandlingen er trykt i den bhistorisk-filosofiske Klasses Skrifter som No. 3. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 29de Mai. (Formand: Nansen. Sekretær: Johannessen). 1. Johan-Olsen holdt Foredrag over: »Sop paa Furu- spinderens Larve (Skogmarken)«. Undersøgelserne var fore- tagne paa Foredragsholderens Laboratorium paa Kap siden i Høst, væsentlig med det Formaal at udfinde, hvilke Soparter der var sygdomsvækkende for denne nu for Tiden 25 hærjende Larve og desuden kunde vokse ude 1 det Frie her i Landet. Foredragsholderen refererede de Svar, han havde erholdt paa Henvendelser til de fleste Forfattere, der havde beskjæftiget sig med dette Emne her i Europa og Amerika. Talerens Erfaringer gik i samme Retning som de flestes af disses, nemlig at blandt Insekterne spillede Bakterierne som Syg- domsaarsager ingen eller kun en liden Rolle. Det var væsentlig Mugsopper, som havde Betydning. Paa de døde Skogmarker var der foruden en Række Soppe en egen Flora, der skal blive nærmere studeret. Derimod var ingen sikker pathogen Art fundet her i Landet. Som absolut sikkert dræbende Soppe nævntes den væsentlig af Giard studerede Botrytes tenella, samt Amerikaneren Snows Sporotrichum globuliferum. Disse blev begge fundne at være dræbende i Løbet af 35—4 Dage, og tillige havde de den Egenskab at voxe i almindelig Temperatur paa Larvernes Exkrementer og delvis ogsaa paa Jord og Mose. De dannede der rigelige Sporer, som smittede ved Berøring. Foredragsholderen reserverede sig imod direkte Overførelse i Praxis af disse Laboratorieforsøg, men antog dog, at For- søgenes Resultater var saa lovende, at man for Fftertidens Skyld burde prøve disse Soppe ude i det Frie samt søge at udfinde, paa hvilken Maade dette bedst kunde ske. 2. Ingeniør K. Ingebrechtsen gav dernæst Medde- lelse over et af ham paa Foranledning af Professor Gold- sehmidt ved det herværende kemiske Laboratorium udført Arbeide over Reduktionsprocessers Dynamik. —Under- søgelserne beskjæftigede sig med Nitrolegemernes Reduktion ved Tinhalogenire, ligesom ogsaa Forsøg blev anstillede an- gaaende Reaktionens elektromotoriske Forhold. Det virksomme Agens for Reaktion ved Tinhalogenire i halogenvandstofsur Opløsning viste sig at være et Anlagringsprodukt af Halo- genire og nævnte Syre. Reaktionen forløb bimolekular og Reaktionshastigheden var proportional med Syrekoncentra- tionen. 24 3. Til Trykning indleveredes følgende Afhandlinger: 1. Dr. Olav Johan-Olsen: »Mykologiske Undersøgelser over Sop paa Furuspinderens Larve (Gastropacha Pini):. Afhandlingen er trykt i den mathematisk-naturvidenskabe- lige Klasses Skrifter som No. 11. 2. UC. Størmer: »Sur quelques résultats obtenus dans la théorie des intégrales définies les plus générales å 1 dimensions contenant des paramétresc<. Afhandlingen er trykt i den mathematisk-naturvidenska- belige Klasses Skrifter som No. 4. 3. Dr. Johan Kiær: »Revision af de mellemsiluriske Heliotider med fortsatte Bidrag til Heliotidernes Stamme- historie<. Afhandlingen er trykt i den mathematisk-naturvidenska- belige Klasses Skrifter som No. 10. 4. Prof. Dr. Laache: —»La réciproeité dans la patho- logie<. Afhandlingen er trykt i den mathematisk-naturvidenska- belige Klasses Skrifter som No. 9. Historisk-filosofisk Klasse. 18de September. (Formand: Ræder. Sekretær: Broch. 1. Hertzberg gav en Række Meddelelser om Pro- fessor Konrad Maurers efterladte Manuskripter over norsk Retshistorie. Han udtalte Ønske om, at en Række af disse. maatte blive trykte, idet den i dem nedlagte Fremstilling har den store Betydning, at den, som en fortræffelig, samlende Afslutning paa det indtil da foreliggende Stof, praktisk talt gjør det unødvendigt for den videnskabelige Forskning her at gaa længere tilbage i Tiden end til Maurer. 2. Amund B. Larsen fremstillede den Opfatning, han havde faaet af det musikalske Tonelag i Færøisk, at det har En- og Tostavelsestonelag omtrent i samme Fordeling som den, der hersker i Norsk, og fremførte ved Hjælp af en Fono- 3 DS) 5) [8 graf nogle færøiske Gaader og Ordsprog, hvorved han mente, at dette blev bevist. 3. Knudtzon gav en kort Meddelelse om et interes- sant Fund af Kileskrifttavler i Palæstina, som en østerrigsk Expedition har gjort. =Tavlerne staar muligens i Forbindelse med de bekjendte El-Amarna-Tavler. 4 Alexander Bugge fremlagde til Trykning sin ivaares af Nansenfondet prisbelønnede Besvarelse af dets Op- gave: »Hvilken Indflydelse har Vesterlandene havt paa Nordboerne, særlig Nordmændenes ydre Kultur, Samfundsforhold o. s. v. i Vikingetiden?< Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 25de Sept. (Formand: Brøgger. Sekretær: Johannessen). 1. Øyen holdt et Foredrag, hvori han i Forbigaaende omtalte sit Fund af Portlandia arctica i Lerlag ældre end den sidste Istid paa Jæderen. Derpaa omtalte han et Fund af to portlandiaførende Niveauer, adskilte ved en Zone med Arca glacialis i Trondhjemsfeltet, hvorefter en Sammenligning anstilledes mellem dette og Kristianiafeltet, paa Grundlag af endel nye Fund, som Foredragsholderen sidste Sommer havde gjort af Portlandia arctica paa den romerikske Slette. Det ældre portlandiaførende Niveau i Kristianiafeltet skilles ogsaa fra det yngre paa denne Slette ved et Bælte med Arca glacialis mellem Raerne i Syd og Trøgstad-Gjelleraasspærringen i Nord. De to portlandiaførende Niveauer forbindes her ved Forekomsterne i Mellemsverige. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Brøgger. 2. G. A. Guldberg omtalte de regulære Vandringer hos de forskjellige Glathvaler og hos den kaliforniske Graa- hval samt hos Knølhvalen. Den sidstnævnte Art, der findes i alle Verdenshavene, foretager 1 det nordlige Atlanterhav Van- dringer af større Udstrækning. Idet den i Marts—April for- lader Havet mellem Island og Norge, optræder den i Mai ved Åzorerne og Bermudasøerne, tildels ogsaa ved Antillerne, for 26 derefter ved Midtsommertid atter at færdes i de nordlige Far- vande. Endvidere paavistes for Grønlandshvalens og Nord- kaperens Vedkommende, at deres Fangsthistorie leder til An- tagelsen af, at disse Arter har været delte i flere særskilte Stammer, hvis Bestand i Aarhundredernes Løb hver for sig i større og mindre Grad har været Udryddelsen nær. Brøgger foreslog i Anledning af de i Foredraget frem- lagte, interessante Beviser for flere af de store Hvalarters Vandringer, at Videnskabs-Selskabets mathematisk-naturviden- skabelige Klasse skulde tage Initiativet til Nedsættelsen af en Komité af Videnskabsmænd for videnskabelig Udredning af »Hvalspørgsmaalet<, der netop nu af Hensyn til de i Finmar- ken indtrufne Begivenheder maa siges at være meget aktuelt. Han mente, at en saadan Komité burde vælges i et alminde- ligt Møde af hele Selskabet. Efter nogen Diskussion om dette Forslag, hvori deltog D'Hrr. Ga. A. Guldberg, R. Collett, Vogt og fl., besluttedes at overdrage til D'Hrr. G. A. Guld- berg og R. Collett paa et passende senere Tidspunkt at fremlægge for Selskabet et motiveret Forslag i nævnte Retning. 3. Wille fremviste den af Professor V. B. Wittrock i Stockholm udgivne »Catalogus illustratus iconothecæ botanicæ Horti Bergiani<, der indeholder Reproduktioner efter Portrætter af et stort Antal Botanikere fra alle Lande, og deriblandt 12 Portrætter af norske Botanikere. 4. Cand. theol. Aage Skavlan holdt et kort Foredrag om 'TFemperaturforandringer i historisk Tid, fremkaldte ved Forandringer i Jordbanens Excentricitet. —Foredragsholderen maatte paa Grund af den langt fremskredne Tid muligst kort sammenfatte Redegjørelsen for sin astronomiske Theori om Istidstegnene, og af dens Anvendelighed historisk blot an- føre Slutningskulminationen, Den fandt Sted efter Beregning af Jordbanens Excentricitet Aar 1250, da Nordhalvkuglen havde Høisommer i yderste Solfjerne, hvilket først efter Periodens 21000 Aar vilde gjentage sig, .mens midtveis den tilsvarende Situation overførtes til Sydhalvkuglen, efter Aarstidsbyttet om Ækvator. Stillingen medførte ikke alene den største Modera- 27 tion af Solvirket udover 'Troperne, men ogsaa en forlænget Bestraalingstid, eftersom Ydersvingens længere Stykke tog længere Tid i den tropiske Cirkulation efter Solstillingen. Tillægget af Overstraaling var i 1250 under den ringe Fxcen- tricitet vel 8 Dage og er nu i Tilbagegangen 7/3, men vilde under Gjenvenden om nogle Myriader af den et og to Hun- dredtusenaar tilbage femdobbelte KExcentricitet tilsvarende række over Maaneden. Fordelen deraf for Jordens Liv lokalt var tydelig, da det aldeles ikke var det samme, om Varmen kom direkte tilegnelig udstrakt eller med korte Overmaal af Intensitet, til at brænde op for belive. Tillokkelsen opover vor Sagatid har efterladt Kamptrængslens Gjenspeiling i Val- haltroen, ligesom og Udfordringslovens Arvetilegnelse af Aner- kjendelse fremfor Overfaldet. Udvandringen igjen efterhvert fulgte ogsaa Overstraalingens Aftagen, som endelig vilde gaa over til sin Modsætning af Tilskygning fra Aar 6485. Men kritisk længe før, efter Landets klimatiske Undtagelsesstilling, vilde Ishavstrømmens Fortrængsel af Golfstrømmen være, hvor- til alt en Del nævnte Tegn sporedes ogsaa hos os. (Referat af Foredragsholderen). D. Til Trykning fremlagdes følgende Arbeider: 1. Øyen: »Portlandia arctica Gray og dens Forekomst i vort Land under Ratiden og Indsjøperioden<. Trykt i Selskabets Forhandlinger som No. 11. 2. R. Collett fremlagde en Afhandling af Cand philos. Embret Strand: »Die Dictyniden, Dysderiden, Ulubioniden und Ageleniden der Collett'schen Spinnensammlung<. Fællesmøde. de Oktober. (Præses: Lieblein. Generalsekretær: G. A. Guldberg). 1. Aall fremstillede den sjælelige Bearbeidelse af visse Synsindtryk, nemlig ved samtidig Indvirkning af et vist Antal af Tal eller Bogstaver (udelukkende Konsonanter). Støttet paa et større Antal Fxperimenter skildrede han det forskjellige Udfald af en saadan Indvirkning hos de for- 2 AD skjellige Individer, og betonede, at der maatte sondres væ- sentlig mellem følgende 2 Grupper 1) den visuelle Typus, repræsenteret af dem, som for sit indre Syn eier et optisk Forestillingsbillede af det seede og ved Reproduktionen afskriver dette, 2) Akustikeren, som ofte lige efter Synsfornemmelsen - gaar tabt af, hvad han saa, intet kan udsige om det optiske Billede, men sidder inde med visse Lydværdier, kan nævne visse Bogstaver og Tal, gjennemgaaende de rette, men ofte ogsaa andre, saadanne som i Lyd staar det optisk seede nær, er foranlediget ved dette og røber, at Reproduktionen er fore- gaaet fra Hjernens Lydcentrum med Bortfalden af Synscentrets Virkning. Sluttelig omtalte han en speciel Foreteelse, nemlig at der var en almindelig Tilbøielighed til i Billeder, hvor ét af de 5—6 exponerede Elementer var en Gjentagelse af et andet, da at smelte de 2? identiske sammen til ét, eller forvexle det ene af dem ved Reproduktion af Synsbilledet. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Broch, G. A. Guldberg og Sylow samt Foredragsholderen. 2. Konow hævdede, at den af Prof. Thomsen antagne Sammenhæneg mellem de kolariske og de australiske Sprog ikke kan ansees for at være bevist eller endog -sand- synlig. De af Thomsen paapegede Ligheder var i høi Grad tvivlsomme. Videre var de for faatallige til at bevise noget, og endelig af altfor almindelig Art, saaat lignende Paralleler vilde kunne paavises i de mest forskjelligartede Sprog. I de mest karakteristiske Træk var der derimod en bestemt Mod- sætning mellem begge Grupper. 3. Bjørlykke gav en kort Meddelelse om Undersøgelser, der var foretagne i Anledning af den meget omskrevne Bankning ved Syversrud i Næs. Nogen naturlig Aarsag til det mystiske Fænomen lod sig ikke paavise, men man kunde vel tænke sig Muligheden af, at en underjordisk Lyd kunde fremkomme ved smaa umærkbare Glidninger i den faste Fjeldmasse i Under- grunden. | 4. Selskabets Præses, Prof. Lieblein, meddelte, at ifølge Bestyrelsens Beslutning er Hans A. Benneches Stipen- 29 dium for skjønlitterært Forfatterskab uddelt til For- fatterne Theodor Caspari og John Paulsen med en Halv- del til hver. D. Derefter skred man til Valg af Sekretær for den mathematisknaturvidenskabelige Klasse, hvortil blev valgt Prof. Dr. Axel Johannessen. 6. (Generalsekretæren fremlagde for Medlemmerne en Del FExemplarer af et netop færdigtrykt Hefte, der indeholdt samlet Selskabets Statuter, Fundatser, Reglementsbestemmelser ete., hvilket bliver at tilstille hvert Medlem. Historisk-filosofisk Klasse. 23de Oktober. (Formand: Ræder. Sekretær: Broch). 1. Sophus Bugge gav Meddelelse om en i Sommeren 1903 iagttaget Runesten fra Amble i Sogn. Det er en Minde- indskrift, som nævner den Dødes Navn, som det synes fra om- kring Aar 600. Den har navnlig Interesse derved, at den viser en mærkelig Overensstemmelse med en tidligere funden Ind- skrift fra Strand i Ryfylke. — I Anledning af denne Indskrift begrundede Taleren i Korthed sin Mening om Runeskriftens Oprindelse hos Goterne. 2. Pastor R. Olsen paaviste en Række Ligheder mellem Indskrifter paa Gjenstande fra Frankrigs »glyptiske Diluvialtid: og »neolithisk Tid« paa den ene Side og ægyptiske Skriftsyste- mer, dels Hieroglyfer, dels hieratisk Skrift paa den anden. Taleren ansaa Lighederne for saa slaaende og saavidt talrige, at de neppe kan være tilfældige. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Lieblein. 3. Knudtzon meddelte, at der nu i Æøeypten var dukket op nye Kileskrifttavler fra Fl-Amarna, og han ytrede Formodning om, at der vilde komme frem flere siden. Fællesmøde. 6te November. (Præses: Lieblein. Generalsekretær: G. A. Guldberg). 1. Birch-Reichenwald Aars holdt Foredrag om Samfundsbevidsthed og Pligtbevidsthed. Han fremholdt, 50 at Ethiken kunde blive en ren Fagvidenskab, dog ikke efter Samfundsmoralisternes forhastede Methode, at gjøre Ethiken til ét med Sociologien. Ethiken har sin egen Gjenstand, nemlig Handlingsmotivernes Værdi. Ethikens Grundproblemer maa overgives til den psykologiske Analyse. De elementære Moral- følelser er Harme, Indignation, Had, — Taknemmelighed, Be- undring, Kjærlighed, — Stolthed, Anger, Selvkritik. De er ikke rettet paa Nytte (Sociologiens Grundbegreb), men paa Egenskaber, som er gode eller onde, d. v. s. direkte Værdier. Noget andet er, at Moralfølelsen selv oprindelig er opstaaet som en nyttig Variation, knyttet til Selvforsvar og Hævn, eller til Gjengjældelse af godt. Mange umoralske Egenskaber har ogsaa været nyttige for Individet og er nedarvede. Deraf Striden mellem Moralen og Arvesynden. Samfundsorganisationen og Høvdingernes Rets- haandhævelse har havt Betydning til at lede Moralfølelserne, idet moralsk Dadel har forenet sig med Straf, moralsk Ros med Belønning. Men Moralfølelsernes Oprindelse er ikke at søge i Organisationen. Til Foredraget knyttedes Bemærkninger af Å. N. Kiær, hvortil Foredragsholderen replicerede. 2. Wille gav en Oversigt over Udviklingslærens Op- staaen og paapegede, at det burde fremhæves som et af de betydningsfuldeste Resultater af det 19de Aarhundredes biologiske Forskning, at den Anskuelse overalt havde trængt igjennem, at de høiere Organismer stammer fra de lavere. Men det fik blive dette Aarhundredes Sag ved induktiv Forsk- ning at prøve Gyldigheden af de forskjellige Theorier, som er fremsat for at forklare Udviklingslæren, saasom: NSelektions- theorien (Darwinismen i egentlig Forstand), Theorien om den direkte Tilpasning (Lamarckisme) m. fl. De fleste Botanikere er vistnok nu nærmest Neo-Lamarckister, og Foredragsholderen refererede forskjellige botaniske Undersøgelser, som taler for denne sidste Theori, men som ikke kan forklares ved Selektions- theorien alene. Tilslut udtalte Foredragsholderen som sin Over- bevisning, at de dybeste Grunde til Formernes Udvikling var » E K dl knyttet til Protoplasmaets egen Struktur. Fysikalsk-kemiske Undersøgelser over Protoplasmaet vilde i det kommende Aar- hundrede sandsynligvis aabne uanede Baner af den største Betydning ogsaa for Forstaaelsen af Organismernes Udvikling. Foredraget maatte afbrydes paa Grund af den langt frem- skredne Tid, men skulde fortsættes i et senere Møde, hvor ogsaa Diskussionen derom kunde foregaa. 3. Schjøtt fremlagde en Afhandling til Trykning af Cand. mag. S. Bitrem: »Die Phaiaken-Episode in der Odysséec. Afhandlingen skal trykkes i den historisk-filosofiske Klas- ses Skrifter for 1904 som No. 2. 4. Selskabets Bibliothekar fremlagde de siden sidste Fælles- møde færdigtrykte Publikationer. 5. Derefter blev optaget til Behandling det i Klassemødet d. 25de Septbr. fremsatte Forslag om Nedsættelse af en Ko- mité af Videnskabsmænd for videnskabelig Udredning af Hvalspørgsmaalet. I Diskussionen, der indlededes af Brøgg er, deltog G. A. Guldberg, Brunechorst, Johan Hjort og Vogt. Efter de fremkomne Oplysninger, hvori det frem- hævedes, at der for Øieblikket neppe kunde tilveiebringes syn- derligt mere til Sagens Belysning, end hvad der fra sagkyndigt Hold allerede foreligger, uden gjennem en i længere Tid fort- sat Undersøgelsesrække, fandt man efter Forslag af Hjort, hvilket støttedes af Brunchorst, at Nedsættelsen af en saadan Komité fra Selskabets Side for Tiden ikke var hensigtsmæssig. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 20de Novbr. (Formand: Brøgger. Sekretær: Johannessen). 1. H. Geelmuyden holdt et Foredrag om: »En KEien- dommelighed ved Flodbølgen paa den norske Kyst<«. Herunder omtaltes den Eiendommelighed ved Flodbølgen østenfor Lin- desnæs, at Springfloden først kommer 10—11 Dage efter Ny- eller Fuldmaane, medens den paa de fleste andre Kyster kom- mer et Par Dage efter. Dernæst paavistes, at Fænomenet kan tilbageføres til den Interferens mellem to Bølger (Atlanterhavs- 32 bølger og Nordsøbølger), som bringer Flodbølgen til at for- svinde ved Sydkysten. 2. Brøgger ønskede Professor Svante Arrhenius vel- kommen til Selskabets Møde. 3. Vogt holdt Foredrag om: »Forholdet mellem Mine- ralernes Smeltepunkt og deres Krystallisationsfølse i Silikat- smeltemasser og Eruptivmagmaer«. Herom havde der inden &Petrografien været en gjennem Aartier fortsat Diskussion, som kunde løses ad fysikalsk- kemisk Vei. Krystallisationsfølgen mellem to Mineraler beror paa den gjensidige Opløsnings Sammensætning i Forhold til det eutek- tiske Punkt, og Beliggenheden af dette afhænger for en væ- sentlig Del af Mineralernes Smeltepunkt, idet Punktet ligger nærmest mod det letsmelteligste Mineral. Dette fremgik af Foredragsholderens Undersøgelser over Silikatsmeltemasser og kunde ogsaa generelt udledes af van't Hoffs Lov om den mole- kylære Smeltepunkts-Nedsættelse. Af hans Undersøgelser udle- dedes videre ved denne Lov, at Mineralerne Olivin, Augit, Anor- thit og Melilith i Silikatopløsning foreligger i ikke polymeri- serede Molekyler. Af Bakhuis Roosebooms Lov for Dannelsen af »Misch- krystaller« udlededes, at i de fleste, nemlig efter en Sandsyn lighedsberegning i over 70 pCt. af alle Tilfælder, maa den Komponent, som har høiest Smeltepunkt, koncentreres 1 det først udskilte »Mischkrystall«-Mineral; i denne Lov havde man endvidere Forklaringen til »Mischkrystallernes< Zonalstruetur, første og anden Generation og fraktionerede Resorption. Videre omtaltes Betydningen af Arrhenius's Dissociationslov, Nernst's Lov om den heterogene Ligevægt og Ostwalds Lov om det metastabile og labile Stadium for Studiet af Silikatsmelteop- løsninger. Af Tammanns Studier drog han den Slutning, at den Stigning af Mineralernes Smeltepunkt, som fremkaldtes ved øget Tryk, ikke var særdeles betydeligt, naar Trykket ikke oversteg 2000 Athmosphærer (= " Kilometer Magmahøide). 39 Beliggenheden af det eutektiske Punkt blev saaledes lidet for; skudt ved det under Eruptivmagmaernes Størkning forhaanden- værende Tryk; dette verificeredes blandt andet derved, at den eutektiske Blanding af Kalifeldspat og Kvarts var omtrent den samme i Dyb-, Gang- og Dag-Bergarter; ogsaa nævntes andre Exempler paa, at den Smeltepunktsforskjel, som ob- serveres hos Mineraler ved 1 Athmosphæres Tryk, ikke kunde være noget væsentlig forandret ved Tryk paa op til et Par Tusind Athmosphærer. Tilslut fremholdtes, at den Tolkning af Lovene for Kry- stallisationsfølsen, som Rosenbusch havde givet, ligesom og- saa Rosenbusch's Kjærnetheori af fysikalsk-kemiske Grunde var uholdbar. Professor S. Arrhenius fremholdt, at Forskjellen mellem de uforanderlige Smeltepunkter hos to Silikater beror paa deres ringe Sammentrykkelighed, hvilket atter hænger sammen med deres høitliggende kritiske Punkt. Denne af Foredragsholderen fremholdte Regelbundethed synes ogsaa vanskelig at være for- enlig med den Stibelske Theori, som allerede tidligere havde ringe Sandsynlighed. 4. P. Farup gav en Oversigt over et af vant Hoff og Foredragsholderen i Berlin udført Arbeide over »Havvandets Kalkafleiringerc<. Krystallisationsgrænserne for Anhydrit, Syn- genit, Glauberit og Polyhalit blev bestemt ved 25”, og disse viste sig at føre til Dannelse af de fire Hovedregioner, som er ka- rakteristiske for Stassfurtersaltleierne. Kalkmineralet Glau- berit kunde ikke dannes ved Afdampning af Havvand ved 25". Tilstedeværelse af dette Mineral i Stassfurterleierne synes at tyde paa en Dannelsestemperatur af mellem 70” og 80. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Arrhenius, Brøgger og Nansen. 5. Der fremlagdes til Trykning et Arbeide af P. A. Øyen: »Dryas octopetala, L. og Salix reticulata, L. i vort Land før Indsøperiodenc<. Arbeidet vil blive trykt som No. 1 i Forhandlingerne for 1904. 34 å Fællesmøde. 4de December. (Præses: Lieblein. Generalsekretær: G. A. Guldberg). 1. Thrap holdt et kort Foredrag, hvori han meddelte, at Hans Egede har kjendt Jonas Ramus” Norges Historie uden deraf at have kunnet finde noget om Grønlænderne. Han citerer en Forfatter Blefken, der som Præst paa et tysk Skib kom til Island 1563, og som siden gav en vistnok i det hele korrekt Beskrivelse af Island. Han fortæller, at han her traf en grønlandsk Munk, der var kommen til Island 1546 og var forbleven der. Hans Fortælling er aabenbart Fabel; men Egede maa have heftet sig ved og troet paa den. Der er aabenbart en Forvexling mellem Grønland og Spitsbergen. Til Foredraget fremkom Bemærkninger fra Broch og G. A. Guldberg. 2. Man foretog derefter Valg paa NSelskabets FEmbeds- mænd for 1904, idet Prof. Mohn rykker op til Selskabets Præses. Til Vicepræses valgtes Prof. Lieblein og til Generalsekretær Prof. G. A. Guldberg. I den historiskfilosofiske Klassse rykker Prof. Taranger op til Formand, og til Viceformand valgtes Expe- ditionsehef Ræder, til Sekretær Docent Konow, idet Prof. Broch havde frasagt sig Gjenvalg. I den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse rykker Prof. Nansen op til Formand, og til Viceformand valetes Prof. Brøgger, til Sekretær Prof. Johannessen. Til Revisorer valetes Prof. Brandrud og Professor Størmer, idet Dr. Alf Guldberg havde frasagt sig Gjenvalg. Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1903. Selskabets Beskytter: HANS MAJESTÆT KONGEN. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1903. Præses: Professor J. Lieblein. Vicepræses: Professor Dr. H. Mohn. Generalsekretær: Professor Dr. Gustav Storm til Febr. Fra Marts til Aarets Udgang Proi. Dr. G. A. Guldberg. Formand i den math.-naturv. Klasse: Prof. Dr. W. GC. Brøgger. Viceformand i do. Prof. Dr. Fr. Nansen. Sekretær i do. Prof. Dr. A. Johannessen. Formand i den hist.-filos. Klasse: Fxpeditionschef Dr. A. Ræder. Viceformand i do. Prof. Dr. A. Taranger. Sekretær 1 do. Docent Dr. Sten Konow. Revisorer: Prof. Brandrud og Dr. Alf Guldberg. Kasserer: Qvæstor Berner (1900). Bibliothekar: Overbibliothekar A. C. Drolsum (1885). 56 Selskabets Medlemmer ved Udgangen af 1903. A Medlemmer i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, I. Indenlandske Medlemmer *). Arbo, Dr. med. C. 0. E., Sanitetsmajor, forh. Brigadelæge. 1885. Arndtsen, Å. F. 0., Juster-Direktør. 1859. Birkeland, Kr., Professor. 1896. Bjerknes, Dr. Wilhelm, Professor, Stockholm. 1893. Bjørlykke, K. 0., Cand. real., Docent ved Landbrugshøiskolen i Aas. 1902. Bock, OC. H., fhv. Generalkonsul. 1884. Boeck, Cæsar, Professor. 1889. Borthen, Lyder, Dr. med., Trondhjem. 1900. Brunchorst, Dr. philos. J., Direktør for Museet i Bergen. 1891. Brøgger, Dr. philos. W. C., Professor. 1885. Bull, Dr. med. Edv., Læge. 1885. Bull, Dr. med. O. B., Læge. 1886. Bødtker, Dr. philos. Eivind, Universitetsamanuensis. 1902. Collett, R., Professor. 1871. Dahl, Ove, Konservator. 1895. Dedichen, Dr. philos. Georg, Universitetsamanuensis. 1902. Faye, Dr. med. Ludvig, Sanitetsoberst. 1876. Fearnley, Thomas, Hofjægermester. 1897. Foslie, M., Samlingsbestyrer, Trondhjem. 1891. Friele, Herman, Grosserer, Bergen. 1887. Geelmuyden, H., Professor. 1878. Geelmuyden, Dr. med. H. Chr. 1902. Goldschmidt, Dr. philos. Heinrich, Professor. 1901. Guldberg, Dr. philos. Alf, Universitetsstipendiat. 1897. Guldberg, Dr. philos. Axel S., fhv. Overlærer. 1870. Guldberg, Dr. med. G. A., Professor. 1885. Hagen, J. 8., kst. Distriktslæge i Opdal. 1893. Hansen, Dr. med. G. Armauer, Overlæge, Bergen. 1885. Hanssen, Klaus, Overlæge, Bergen. 1901. Harbitz, Dr. med. Francis, Professor. 1901. Heiberg, Axel, Konsul, Lysaker. 1897. Hennum, Dr. med. J., Distriktslæge. 1886. Henrichsen, Sophus, Overlærer 1899. € Hiortdahl, Th., Professor. 1867. Hjort, Dr. med. J., fhv. Professor. 1878. Hjort, Dr. philos. Johan, Medlem af Fiskeristyrelsen, Bergen. 1898. Holm, Dr. med. Harald, Overlæge. 1898. Holmboe, Michael, kst. Medicmaldirektør. 1898. Holst, Dr. med. Axel, Professor. 1894. Holst, Dr. philos. Elling B., Overlærer. 1881. Holst, Dr. med. P. F., Professor. 1901. *) For de Medlemmer, der bor i Christiania, er ikke Bostedet angivet. SÅ Hvoslef, Dr. philos. H. H., Apotheker. 1863. Hørbye, J. C., fhv. Forstmester. 1859. Isachsen, Daniel, Docent, Horten. 1908. Johan-Olsen, Dr. philos. 0., Kap, Toten. 1898. Johannessen, Dr. med. Axel, Professor. 1886. Kaalaas, B., Cand. real. 1893. Kiær, Dr. philos. Johan, Universitetsstipendiat. 1898. Laache, Dr. med. S., Professor. 1886. Larsen, OC. F., Kaptein, fhv. Overlæge. 1895. Leegaard, Dr. med. Chr. B., Professor. 1892. Lumholtz, C., Cand. theol., Opdagelsesreisende. 1886. Mjøen, Dr. philos. J. Alfred H. 1901. Mohn, Dr. philos. H., Professor. 1861. Nansen, Dr. philos. Fridtjof, Professor. 1889. Nicolaysen, Dr. med. J., Professor. 1875. Olssøn, C. W. E. B., Generalmajor. 1892. Palmstrøm, Arnfinn, fhv. Overlærer. 1899. Poulsson, Dr. med. E., Professor. 1894. Printz, H. C., fhv. Distriktslæge, Valders. 1875. Reusch, Dr. philos. H. H., Chef for den geologiske Undersøgelse. Riiber, C. N., Universitetsstipendiat. 1898. Ringnes, Ellef, Bryggerieier. 1897. Sars, Dr. philos. G. 0., Professor. 1865. Schiøtz, Dr. med. Hjalmar, Professor. 1892. Schiøtz, 0. E., Professor. 1878. Schmelck, Ludvig, Stadskemiker. 1893. Schneider, J. Sparre, Konservator, Tromsø. 1881. Schroeter, J. Fr., Observator. 1893. Schønberg, Dr. med. E., Professor. 1880. Schøyen, W. M., Statsentomolog. 1881. Sebelien, John, Overlærer ved Landbrugshøiskolen, Aas. 1891. Steen, Aksel Severin, Underbestyrer ved d. meteorologiske Institut. Stejneger, Leonard, Konservator, Washington. 1887. Storm, Wilh., Konservator, Trondhjem. 1886. Strøm, Dr. med. Hagbarth, Professor. 1898. Størmer, Carl, Professor. 1900. Sylow, Dr. philos. P. L M., Professor. 1868. Thoresen, N. W., Distriktslæge, Eidsvold. 1886. Thue, A., Professor. 1894. Tornøe, Hercules, Overkontrollør. 1893. Torup, Dr. med. Sophus, Professor. 1890. Uchermann, V. Kr., Professor. 1898. Vedeler, Dr. med. B. C. 1895. Vogt, J. H. L., Professor. 1886. Wille, Dr. philos. N., Professor. 1886. Winge, Dr. med. Paul E., Politi- og Fængselslæge. 1903. Øyen, P. A., Universitetsamanuensis. 1901. Sum 88. 1885. 1888. 58 II. Udenlandske Medlemmer. a) svenske, danske og islandske: Åkerman, A. R., Generaldirektør, Stockholm. 1892. Areschoug, F. W. Chr., fhv. Professor (Botanik), Lund. 1892. Arrhenius, Dr. philos. 8., Professor (Fysik), Stockholm. 1901. Bohr, Dr. Chr., Professor (Fysiologi), Kjøbenhavn. 1892. Christensen, Dr. Odin, Prof. (Kemi) ved Veterinær- & Landbohøiskolen, Kjøbenhavn. 1898. Christiansen, C., Professor (Fysik), Kjøbenhavn. 1892. Cleve, Dr. P. T., Professor (Kemi), Upsala. 1892. Fries, Dr. Th. M., fhv. Professor (Botanik), Upsala. 1893. Hammarsten, Dr. Olof, Professor (Fysiologi), Upsala. 1891. Hansen, Dr. Emil Chr., Laboratorieforstander (Botanik), Kjøbenhavn. 1892. Hildebrandsson, Dr. H. H., Professor (Meteorologi), Upsala. 1891. Jørgensen, Dr. 8. M., Professor (Kemi), Kjøbenhavn. 1892. Kjellmann, Dr. F., Professor (Botanik). 1893. Lagerheim, Dr. N. G., Professor (Botanik), Upsala. 1894. Lilljeborg, Dr. W., fhv. Professor (Zoologi), Stockholm. 1891. Lovén, Dr. O. C., fhv. Professor, Sekretær ved Landtbruksakademien, Stockholm. 1891. Mittag-Leffler, Dr. Gösta, Professor (Mathematik), Stockholm. 1886. Natborst, Dr. A. G., Professor (Palæontologi), Stockholm. 1892. Petersen, Dr. Julius, Professor (Mathematik), Kjøbenhavn. 1898. Pettersson, Dr. Otto, Professor (Kemi), Stockholm. 1892. Retzius, Dr. Gustaf, fhv. Professor (Anatomi og Biologi), Stockholm. 1883. Rostrup, Dr. F. G. G., Professor (Botanik), Kjøbenhavn. 1893. Thalén, Dr. F. R., fhv. Professor (Fysik), Upsala. 1891. Thomsen, Dr. Julius, Professor (Kemi), Kjøbenhavn. 1891. Topsøe, Dr. H., Fabrikinspektør, Kjøbenhavn. 1892. Törnebohm, Dr. A. E., Professor (Geologi), Stockholm. 1891. Warming, Dr. J. E. B., Professor (Botanik), Kjøbenhavn. 1892. Wittrock, V. B., Professor (Botanik), Stockholm. 1892. Zeuthen, Dr. H. G., Professor (Mathematik), Kjøbenhavn. 1891. Sum 29. b) fra andre Lande: Abegg, Dr. R., Professor (Kemi), Breslau. 1902. Backlund, Joh. Oskar, Direktør (Astronomi), Pulkowa. 1898. Barrois, Charles, Professor (Geologi), Lille. 1899. Beneden, Dr. Edouard van, Professor (Zoologi), Liége. 1902. Bezold, W. von, Geheimeraad, Professor (Fysik), Berlin. 1901. Brefeld, Dr. Oscar, Geh. Regierungsrath, Professor (Botanik), Breslau. 1901. Curtius, T., Geheimeraad, Professor (Kemi), Heidelberg. 1903. DE 59 Davis, William Morris, Professor (fysisk Geografi), Cambridge Mass. 1902. Engler, Dr. Adolf, Geheimeraad, Professor (Botanik), Berlin. 1902. Fischer, E., Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 1903. Gattermann, Dr. Ludwig, Professor (Kemi), Freiburg i. B. 1908. Gaudry, A. Direktør (Geologi), Paris. 1900. Geikie, Sir Archibald, Chef for den britiske geologiske Undersøgelse, London. 1894. Geikie, James, Professor (Geologi), Edinburgh. 1894. Groth, Dr. P., Professor (Mineralogi), Munchen. 1903. Hann, Dr. Julius, Hofraad, Professor (kosmisk Fysik), Wien. 1902. van Hise, Dr. C. R., Professor (Geologi), Madison. 1908. van't Hoff, J. H., Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 1902. Iddings, Jos. Paxon, Professor (Geologi), Chicago. 1902. Kelvin, Lord William Thomson, (Fysik), Glasgow. 1900. Kemp, Dr. J. F., Professor (Geologi), Columbia Univ., N. Y. 1903. Klein, Dr. C., Professor (Mineralogi), Berlin. 1908. Kölliker, Alb. von, Geheimeraad, Professor (Anatomi), Wiurzburg. 1892. Lacroix, Dr. A., Professor, Direktør for den mineralog. Afd. ved Jardin des Plantes, Paris. 19083. Landolt, Hans, Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 1903. Lévy, A. Michel, Direktør (Geologi), Paris. 1900. Liebermann, C. Th., Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 19083. Markham, Sir Clements, London. 1900. Moissan, Henri, Professor (Kemi), Medlem af det franske Institut. 1903. Murray, Sir John, (Oceanografi), Edinburgh. 1899. Neumayer, Dr. Georg, Professor (Meterologi), Hamburg. 1901. Ostwald, Dr. W., Professor (Kemi), Leipzig. 1898. Pearson, W. H. (Botanik), Eceles ved Manchester. 1887. Penfield, Dr. Samuel, Professor (Mineralogi), New Haven Conn. 1902. Pteffer, W., Geheimeraad, Professor (Botanik), Leipzig. 1900. Poincaré, H., Professor (Mathematik), Paris. 1898. Richthofen, Ferd. von, Professor (Geografi), Berlin. 1900. Rive, Dr. Lucien de la (Fysik), Geneve. 1898. Rosenbusch, Dr. Heinrich, Professor (Geografi), Heidelberg. 1898. Sarasin, Dr. Edouard (Fysik), Geneve. 1898. Schmidt, Dr. Friedrich, Professor (Palæontologi), Petersburg. 1898. Schwendener, S., Geheimeraad, Professor (Botanik), Berlin. 1900. Sterneck, Robert von, Oberst, Direktør, Wien. 1901. Suess, Dr. E., Professor (Geologi), Wien. 1898. Toll, Baron Ed. von, (Geologi), Petersburg. 1900. Topinard, Dr. Paul, Professor (Anthropologi), Paris. 1898. Tschernyschev, Theodor, Professor (Geologi), Akademiker, Petersburg. 1899. Walcott, C. D., Direktør (Geologi), Washington. 1900. Waldeyer, Dr. H. W. G., Geheimeraad, Professor (Anatomi), Berlin. 1892. Wiesner, Dr. Julius, Hofraad, Professor (Botanik), Wien. 1901. Zirkel, F., Professor (Mineralogi), Leipzig. 1903. Zittel, Karl A. v. Geheimeraad, Professor (Geologi), Minchen. 1902. (f 5. Febr. 1904). Sum 52. 40 B. Medlemmer i den historisk-filosofiske Klasse. I. Indenlandske Medlemmer. Aall, Dr. philos. Anathon, Privatdocent, Halle. 1898. Aars, Jonathan, Skolebestyrer. 1886. Aars, Dr. philos. Kr. Birch-Reichenwald, Universitetsstipendiat. 1898. Aschehoug, Dr. jur. T. H., Professor. 1857. Aubert, Dr. philos. Andreas. 1900. Bang, Dr. theol. A. Chr., Biskop. 1878. Bendixen, B. E. R., Skolebestyrer, Bergen. 1896. Bergh, J., Regjeringsadvokat. 1879. Bing, Dr. philos. Just, Stiftsarkivar, Bergen. 1897. Brandrud, Andreas, Professor. 1898. Broch, Olaf, Professor. 1896. Bruinier, Dr. J. W., fhv. Lektor. 1900. Brun, Christen, Sogneprest, Bergen. 1896. Brun, Joh. Lyder, Professor. 1898. Bugge, Dr. philos. Alexander, Professor. 1898. Bugge, Dr. theol. Ohr. A., kst. Fængselspræst. 1897. Bugge, Dr. philos. Sophus, Professor. 1858. Collett, Alf, Expeditionschef. 1903. Collin, Chr., Docent. 1897. Daae, J. M., fhv. Tolddirektør. 1894. Daae, Dr. philos. L., Professor. 1864. Dahle, L,, Missionsselskabets Sekretær, Stavanger. 1889. Dietrichson, Dr. philos. L. H. S., Professor. 1877. Einarsen, Dr. jur. Einar, Overretssagfører, Bergen. 1901. Erichsen, A. E., Rektor, Stavanger. 1889. Falk, Dr. philos. Hjalmar, Professor. 1892. Feilberg, OC. J., fhv. Rektor. 1896. Gjelsvik, Dr. jur. N., Docent. 1900. Gjertsen, Fr., fhv. Skolebestyrer. 1898. Gjessing, G. A., Rektor, Arendal. 1877. Gran, Gerhard, Professor. 1901. Gustafson, Dr. Gabriel, Professor. 1901. Hagerup, G. F., Dr. jur. & philos., Statsminister. 1886. Hambro, Dr. jur. Edv. I., Assessor. 1903. Hertzberg, E. C. H., Hypothekbankdirektør. 1879. Huitfeldt-Kaas, H. J., Rigsarkivar. 1874. Hægstad, Marius, Professor. 1901. Ibsen, Dr. philos. Henrik. 1896. Ingstad, Dr. jur. M. P., Professor. 1876. Jæger, Dr. philos. Oscar, Professor. 1901. Kiær, A. N., Direktør. 1870. Kjær, J. A. J., Bibliothekar. 1903. Knudtzon, Dr. philos. J. A., Docent. 1894. Konow, Dr. philos. Sten, Docent. 1894. Kristensen, Dr. philos. W. Brede, Professor, Leyden. 1898. Larsen, Dr. philos. Amund B., fhv. Adjunkt. 1892. 41 Lieblein, J., Professor. 1874. Lowum, Dr. philos. A. A. N., Rektor. 1903. Løchen, Dr. philos. Arne, Professor. 1898. Løseth, Dr. philos. E. 0., Docent. 1892. Michelet, Dr. theol. Simon Temstrup, Professor. 1896. Moe, I. Moltke, Professor. 1889. Morgenstierne, Dr. jur. Bredo von Munthe af, Professor. 1888. Nielsen, Dr. philos. Yngvar, Professor. 1875. Nygaard, M., Rektor, Drammen. 1880. Odland, Dr. theol. Sigurd, Professor. 1892. Pettersen, Hjalmar Marius, Bibliothekar. 1908. Platou, Dr. jur. O. L. 8., Professor. 1879. Qvigstad, Just Knud, konst. Rektor, Tromsø. 1888. Ross, H., Stipendiat. 1892. Rygh, K. D., fhv. Overlærer, Trondhjem. 1878. Ræder, Dr. philos. A., Fxpeditionschef. 1892. Sars, Dr. philos. J. E., Professor. 1867. Scheel, Dr. jur. Herman, Assessor. 1898. Schjøtt, P. 0., Professor. 1867. Schreiner, E. T., Rektor. 1887. Seippel, Alexander, Professor. 1897. Skrefsrud, L. O., Missionær, Santalistan. 1889. Stang, Fr., Professor. 1900. Stenersen, Dr. philos. L. B., Professor. 1876. Storm, Dr. philos. Johan F. B., Professor. 1872. Taranger, Dr. jur. Absalon, Professor. 1892. Thrap, Daniel, fhv. Sogneprest. 1892. Tonning, Dr. theol. K. K. Krogh, fhv. Sogneprest. 1883. Torp, Dr. philos. A., Professor. 1886. Vold, Dr. philos. J. Mourly, Professor. 1892. Western, Dr. philos. A., Overlærer, Fredrikstad. 1894. Østbye, P. N., Rektor, Fredrikstad. 1892. Sum 78. II. Udenlandske Medlemmer. a) svenske, danske og islandske: Almkvist, Dr. Herman, Professor (semitisk Filologi), Upsala. 1892. Bruun, Dr. Chr., fhv. Overbibliothekar, Kjøbenhavn. 1898. Danielsson, Dr. 0. A., Professor (græsk Filologi), Upsala. 1898. Erslev, Dr. Kristian, Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1898. Fridericia, Dr. I. A., Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1899. Gertz, Dr. M. UCl., Professor (klassisk Filologi), Kjøbenhavn. 1898. Hildebrand, Dr. H. H., Riksantikvar, Stockholm. 1897. Hjårne, Dr. Harald, Professor (Historie), Upsala. 1896. Holm, Dr. Edv, fhv. Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1891. Jakobsen, Jakob, Dr. phil. (nordisk Filologi), Kjøbenhavn. 1902. Jönsson, Finnur, Professor (nordisk Filologi), Kjøbenhavn. 1901. 42 Kålund, Dr. Kr., Bibliothekar, Kjøbenhavn. 1899. Kock, Dr. Axel, fhv. Professor, (nordisk Filologi), Lund. 1901. Madsen, Dr. P., Professor (Theologi), Kjøbenhavn. 1894. Malmström, Dr. OC. G., fhv. Rigsarkivar, Stockholm. 1891. Mehren, Dr. A. M. F. van, fhv. Professor (semitisk Filologi), Kjøbenhavn. 1891, Montelius, Dr. 0., Professor (Arkæologi), Stockholm. 1887. Miller, Dr. Sophus, Musédirektør, Kjøbenhavn. 1896. Nielsen, Dr. Fr., Biskop, Aalborg. 1894. Noreen, Dr. Adolf, Professor (nordisk Filologi), Upsala. 1896. Odhner, Dr. OC. T., Riksarkivar, Stockholm. 1891. Olrik, Dr. A., Docent (Lit eraturhistorie), Kjøbenhavn. 1902. Ölsen, Dr. Björn Magnusson, Rektor, Reykjavik. 1902. Piehl, Dr. Karl, Professor (Ægyptologi), Upsala. 1898. Rydin, Dr. H. L., fhv. Professor (Jurisprudents), Upsala. 1876. Rørdam, Dr. Holger, Sogneprest, Lyngby pr. Kjøbenhavn. 1898. Scharling, Dr. H., Professor (Theologi), Kjøbenhavn. 1894. Schiick, Dr. Henrik, Professor (Literaturhistorie), Upsala. 1901. Smith, Dr. S. Birket, Overbibliothekar, Kjøbenhavn. 1898. Steenstrup, Dr. Johannes, Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1896. Sørensen, Karl, Kaptein, Kjøbenhavn. 1898. Tegnér, Dr. Esaias, Professor (orientalsk Filologi), Lund. 1891. Thomsen, Dr. Vilh., Professor (sammenlignende Filologi), Kjøbenhavn. 1887. Ussing, Dr. L. J., fhv. Professor (klassisk Filologi), Kjøbenhavn. 1887. Wimmer, Dr. Ludvig, Professor (nordisk Filologi), Kjøbenhavn. 1887. Porkelsson, Dr. Jön, fhv. Rektor, Reykjavik. 1887. Sum 36. b) fra andre Lande: Amira, Dr. Karl von, Professor (Jurisprudents), Munchen. 1896. Andersson, Joseph, Directør (Arkæologi), Edinburgh. 1901. Dareste, Dr. Adolphe, Conseiller å la cour de cassation, Paris. 1885. Descamps, Edouard E. F., Professor og Senator (Jurisprudents), Louvain. 1902. Dörpfeld, Wilhelm, Prof. ved det tyske arkæologiske Institut, Athen. 1899. Heinzel, Dr. Richard, Professor (germansk Filologi), Wien. 1896. Jagic, Dr. V., Hofraad, Professor (slavisk Filologi), Wien. 1901. Kattenbusch, Dr. Ferdinand, Geheimekirchenrath, Professor (Theologi), Giessen. 1903. Kermode, P. M. C., Man. 1900. Lehmann, Karl, Professor (Jurisprudents), Rostock. 1900. Maspéro, G., Professor (Ægyptologi), Paris. 1885. Naville, Edouard, Professor (Ægyptologi), Genéve. 1896. Schåfer, Dr. Dietrich, Professor (Historie), Heidelberg. 1894. Schuppe, Dr. Wilhelm, Professor (Filosofi), Greifswald. 1901. Sievers, Dr. Ed., Professor (germansk Filologi, Leipzig. 1897. Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, Professor (Historie), Oxford. 1898. Sum 16. Gaver til Selskabets Bibliothek i 1903. (Meddelt af A. C. Drolsum.) A. Offentlige Institutioner. 1. Norske. Aas. Norges Landbrugshøiskole. Beretning om Norges Landbrugshøiskoles Virksomhed i Budget- aaret fra Iste April 1902 til 31te Marts 1903. Kra. 1903. 8. Bergen. Norges Fiskeristyrelse. Aarsberetning vedkommende Norges Fiskerier. 1902. H. 5.6 1903. H. 1—4. Bergen 1903. 8. Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme. Aarsberetning. 1902. Bergen 1903. 8. Fiskeritidende, Norsk. Aarg. 21. H. 12. Aarg. 22. H. 1—8.10. Bergen 1902—03. 8. Christiania. Den kgl. norske Regjerings Finants- og Told-Departement. Oversigt over Kongeriget Norges Statsindtægter og Statsudgif- ter. Budgetterminen 1902—1903. Kra. 1903. 4. Anhang til Oversigt over Kongeriget Norges Statsregnskab for Budgetterminen 1902—1903. Kra. 1903. 4. Storthings-Efterretninger. 1836—1854. B.3. H. 12. Chra. 1903. 4. Den kgl. norske Regjerings Departement for det Indre. Udenrigsafdelingen. Aarsberetning, Det kgl. Udenrigsdepartements, for 1902. Kra. 1903. 8. Den kgl. norske Regjerings Kirke- og Undervisningsdepartement. Arkiv för nordisk filologi. B. 19. N. F. B. 15. Lund 1903. 8. Det norske Historiske Kildeskriftfond. Norske Herredags-Dombøger. Første Række (1578—1604). Navne-Register til Bind I- VI ved E. A. Thomle. OChra. 1903. 8. Norges Indskrifter med de ældre Runer. Udg. ved Sophus 44 Bugge. H.6. OChra. 1903. 4. Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarhundrede. Udg. ved H. J. Huitfeldt-Kaas. B. 4. H.1. OChra. 1903. 8. Komiteen for Festligholdelse af Hundredaarsdagen for N.H. Abels Fødsel Leopold Kronecker's Werke. Hg. von K. Hensel. B. 1. Lpz. 1895. 4. Landbrugsdirektøren. Aarsberetning angaaende de offentlige Foranstaltninger til Landbrugets Fremme i Aaret 1902. I. III. Kra. 1903. 8. Statssekretariatet. Lovtidende, Norsk. lIste Afd. 1902. No. 39—60. 19083. No. 1—27. 2den Afd. 1902. H. 2—4. Kra. 8. Overenskomster med fremmede Stater. 1902. No. 6—8. 1908. No. 1-6. Kra. 8. Uniwersitetets astronomiske og magnetiske Observatorium. J. Fr. Schroeter. Untersuchung iber die Eigenbewegung von Sternen in der Zone 65*—70* nördlicher Declination. Chra. [1903]. 4- Throndhjem. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Skrifter. 1902. Thjem. 1903. 8. 2. Udenlandske. Belfast. The Belfast Natural History & Philosophical Society. Belfast, 1902. A guide to Belfast and the counties of Down & Antrim. Prepared for the meeting of the British Association by the Belfast Naturalists' Field Club. Belfast 1902. 8. Berkeley, Cal. University of Califormia. Bulletin of the Department of Geology. Vol. 3. No. 1—35. Berkeley 1902. 8. Library Bulletin. No. 1. 3., enlarged ed. — OCo-operative list of periodical literature in libraries of Central California. Berkeley 19024 8: Agricultural Experiment Station. — Bulletin. No. 140—146. Sa- eramento & Berkeley 1902. 8. University of California Bulletins. Issued quarterly. Berkeley. 8. New Series. Vol. III, No. 3. Summer Session. June 26 to August 6, 1902. March, 1902. [1902]. — — Vol. IV, No. 1. Register, 1901—1902. May, 1902. 1902. — — Vol. IV, No. 2. Announcement of courses 1902—1902. July, 1902. 1902. — — Vol. IV, No. 3. Announcement of short course in agri- culture and horticulture, ten weeks Octbr. 7 to Decbr. 18, 1902. 1902. FELE 45 Officers and Students. Septbr., 1902. Berkeley 1902. 8. University of California Publications. Botany. Vol. I, pp. 1—140. 141—164. Berkeley 1902. 8. Biennial Report of the President of the University on behalf of the Board of Regents, to his Excellency the Governor of the State. 1900—1902. Berkeley 1902. 8. Annual Report of the Secretary to the Board of Regents, for the year ending June 30, 1901. Sacramento 1902. 8. Report of work of the agricultural experiment stations of the University of California for the years 1898—1901. P. I. IT. Sacra- mento 1902. 8. The University Chronicle. An official Record. Vol. V. No. 1—3. April—Octbr. 1902. Berkeley. 8. Berlin. Gesellschaft fir FErdkunde. Zeitschrift. 1902. No. 10. 1903. No. 1-8. Berlin 1902—03. 8. Gesellschaft naturforschender Freunde. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1902. Berlin 1902. 8. Deutsche Physikalische Gesellschaft. Berichte. 1903. Heft 1. Braunschw. 19083. 8. Verhandlungen. Jahrg. 3. No.83.7. Jabrg. 4. No. 18. Lpz. 1901—02. 8. — — Jahrg. 5. No. 2. Braunschw. 1903. 8. Universitetet. Emil Fischer und Max Gutb. Der Neubau des ersten che- mischen Instituts der Universitåt Berlin. Berlin 1901. 4. Bistritz. Gewerbelehrlingsschule. XXVI., XXVIL, XXVIII. Jahresbericht. 1900—1901. 1901— 1902. 1902—1903. Bistritz 1901—08. 8. Bologna. La R. Accademta delle scienze dell Istituto di Bologna. Memorie. Serie V. T. VIII. Bologna 1899—1900. 4. Rendiconto delle sessioni. Nuova serie. Vol. IV. (1899—1900). Bologna 1900. 38. ; Bonn. Niederrheimische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde. Sitzungsberichte. 1902. Hålfte 2. Bonn 1903. 8. Naturhistorischer Vereim der preussischen Rheinlande, Westfalens u. des Reg.-Bezirks Osnabrick. Verhandlungen. Jahrg. 59. Hilfte 2. Bonn 1903. 8. Boston, Mass. The American Academy of arts and sciences. Proceedings. Vol. XXXVII. No.23. Vol. XXXVIII. No. 1—25. Boston 1902—03. 8. 46 Bremen. Naturwissenschaftlicher Vere. Abhandlungen. B. XVII. H.2. Bremen 1903. 8. Brest. Société académique. Bulletin. 2. série. T.XXVII. 1901—1902. Brest 1902. 8. Brooklyn, New York. Museum of the Brooklyn Institute of arts and sciences. Science Bulletin. Vol. 1. No. 2.3. New York 1902. S. Bruxelles. Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique. Annuaire. Année 69. 1903. Bruxelles 1908. 8. Bulletin de la classe des lettres et des sciences morales et po- litiques. 1902. No. 9—12. 1903. No. 1-8. Bruxelles 1902—03. 8. — de la classe des sciences. 1902. No. 9—12. 1903. No. 1—8. Bruxelles 1902—03. 8. Société malacologique de Belgique. Annales, T. XXXVI. Amnnée 1901. Bruxelles 1902. 8. Budapest. Ungartsche Akademie der Wissenschaften. Almanach. 1903. Budap. 1903. 8. Berichte, Mathematische und naturwissenschaftliche, aus Un- garn. B.18. 1900. Lpz. 1903. 8. Ertesitö, Archæologiai. Uj folyam. XXII kötet. Szåm 4.5. — — XXIII kötet. Szåm 1. 2. Budap. 1902—03. 8. Ertesitö, Mathematikai és természettudomånyi. XX kötet. Fizet 3—5. XXJ — — 1.2. Budap. 1902—08. 8. Guytemény, Vogul népköltési. I kötet. Budapest 1902. 8. Közlemények, Nyelvtudomåny:i. XXXII kötet. Fizete 2—4. XXXIII — Ti Budap. 1902—03. 8. Rapport sur les travaux de lAcadémie hongroise des sciences en 1902. Budap. 19083. 8. M. kir. orszågos meteorolögiar és földmagnességi mtézet (Kgl. Ung. Reichsanstalt fir Meteorologie u Erdmagnetismus). Beobachtungen. 1908. Jan.—Octbr. Budapest 1908. 4. Jahrbicher. Bd. XXXII. Jabrg. 1902. Th. II. Budapest 1903. 4. 47 Anton Réthly. Namen- und Sachregister der Bibliothek des königl. Ung. meteorologiseh-magnetischen Observatoriums in 0-Gyalla Budapest 1908. 8. Buenos Aires. Sociedad cientifica Argentina. Anales. Tomo LIV. Entr. 5. Tomo LV. Tomo LVI. Entr. 1.2. Buenos Aires 1902—03. 8. Cambridge, Mass. The Museum of comparative zoölogy at Harvard College. Bulletin. Vol. XXXVIII. No. 8. — XXTSGENO0 57.8: — IXNI. No. 3—7. — XLIT. No. 1—4. Cambr. 1902—08. 8. Cape Town. Geological Commission of the Colony of the Cape of Good Hope. Annual Report. 1901. 1902. Cape Town 1902—08. 8. Colorado Springs, Colo. Colorado College Scientific Society. Colorado College Studies. Vol. 10. OColorado Springs, Oolo. 1908. 8.* Cördoba (Rep. Argentina). Academia nactonal de ciencias. Boletin. Tomo XVII. Entr. 2. Buenos Aires 1902. Dorpat (Jurjew). Naturforscher-Gesellschaft bei der Uniwersttåt Jurzjew (Dorpat). Archiv fir die Naturkunde Liv-, Ehst- und Kurlands. 2. Serie. Biologisehe Naturkunde. Bd. XII. Lfg. 2. Jurjew 1902. 8. Schriften. XI. 8. Georg Landesen. dehnung des Wassers zwischen 30 und 80*. Sitzungsberichte. B. 13. H.1. Ueber die Wårmeaus- Jurjeff (Dorpat) 1902. 4. 1901. Jurjeff 1902. 8. Flagstaff, Ariz., U. S. A. Lowell Observatory. Bulletin. No. 1—4. [Flagstaff 1903]. 4. Freiburg i. Br. Naturforschende Gesellschaft. Berichte. B: 12: Freiburg 1. Br. 1902. 8. Geneve. Société de physique et d'histoire naturelle. Mémdoires. Vol. 34. Fasc. 3. Genéve & Paris 1903. 4. 48 Glasgow. Royal Philosophical Society. Proceedings. Vol. XXXIV. 1902—1903. Glasgow 1908. 8. Göttingen. Kömgliche Gesellschaft der Wissenschaften. Nachrichten. Math.-pbysikal. Klasse. 1902. H. 6. 1903. H. 1—4, Göttingen 1902—03. 8. — Philol.-histor. Klasse. 1902. H. 5. 1903. H. 1—4. Göttingen 1902—08. 8. — Geschåftliche Mittheilungen. 1902. H. 2. 1903. H. 1. Göttingen 1902—083. 8. Groningen. Het Centraalbureau voor de kenmis van de provincie Groningen en om- gelegen streken. Bijdragen tot de kennis van de provincie Groningen. Deel II. Stuk 2. Groningen 1903. 8. Giistrow. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. Archiv. Jabr 56 (1902). Abth. II. Jahr 57 (1908). Abth. I. Gistrow 1902—03. 8. Göteborg. Svenska Hydrografisk-Biologiska Kommisstonen. Skrifter. I. Göteborg 1903. Fol. Haarlem. Teyler's Genootschappen (Fondation Teylerienne). Archives du Musée Teyler. Série II. Vol. VIII. P. 2. Haar- lem 1902. 4. Société hollandaise des sciences. Archives néerlandaises des sciences exactes et naturelles. Série 106 405 WIDUG Ila 14 166 B8lye 19086 6 Halifax, Nova Scotia. The Nova Scotian Institute of Science. Proceedings and Transactions. Vol. X. P. 3. 4. Halifax 1902—08. 8. Halle a. S. Verein fiur Frdkunde. Mitteilungen. 1903. Halle a. S. 1903. 8. Hanau a. M. Wetterauische Gesellschaft fur die gesammte Naturkunde. Erster Nachtrag zum Katalog der Bibliothek der Wetterauischen Gesellschaft fir die gesammte Naturkunde. Hanau 1902. 8. 49 Hamburg. Naturhistorisches Museum. Mitteilungen. Jahrg. XIX. 1901. Hamburg 1903. 8. Helsingfors. Societas pro fauna et flora fenmica. Acta. Vol. 21—23. Helsingforsiæ 1901—02. 8. Meddelanden. H.28. Helsingfors 1902. 8. Société finno-ougrienne. Mémoires. Helsingfors. 8. XIX. G. J. Ramstjedt. Uber die/Konjugation des Kkalkha- Mongolischen, 1903. XX. Konrad Nielsen. Die Quantitåtsverhåltnisse im Polmaklappischen. 19083. XXI. Yrjö Wichmann. Die tschuwassischen Lehnwörter in den permischen Sprachen. 1908. Finlands Geologiska Undersökming. Bulletin. Helsingfors. 8. No. 12. Wilhelm Ramsay und L. H. Borgström. Der Meteorit von Bjurböle bei Borgå. 1902. No. 18. Benzj. Frosterus. Bergbyggnaden i sydöstra Finland. 1902. Kassel. Verem fir hessische Geschichte und Landeskunde. Mittheilungen an die Mitglieder. Jahrg. 1901. Kassel 1903. 8. Zeitschrift. Neue Folge. B.26. Kassel 1903. 8. Kiel. Naturwissenschaftlicher Verein fir Schleswig-Holstein. Schriften. B. XII. H.2. Kiel 1902. 8. Kiew. Soetété des naturalistes. Zapiski (Mémoires). T. XVII. Livr. 1. Kiew 1901. 8. Kjøbenhavn. Statens statistiske Bureau. Marcus Rubin. Instruction et Formulaires concernant le dénom- brement de la population dans des pays lincivilisés ou å-demi civi- lisés. Copenhague 1903. 8. Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse. Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. B. 5. H. 3. B. 6 H. 1. Kbh. 1903. 8. Den naturhistoriske Forening. Meddelelser, Videnskabelige, for Aaret 1902. 1903. Kbh. 1902— 038: Umiversitetets zoologiske Museum. Den danske Ingolf-Expedition. B. 4 No. 1. Kbh. 1903. 4 4 50 Det Jydske historisk-topografiske Selskab. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 3. Række. B. III. EASNØKbhylO03:8: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i 1902. No. 4—6. 1903. No. 1—3. Kbh. 1902—03. 8. Vid. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidensk. og math. Afd. XI, 4. 5. XII, 2—3. Kbh. 1902—03. 4 William Christensen. Dansk Statsforvaltning i det 15. Aar- hundrede. Kbh. 19083. 8. Königsberg in Pr. Physikalisch-ökonomische Gesellschaft. Schriften. Jahrg. 43. 1902. Königsberg 1902. 4 Kosozsvår (Klausenburg). Universitetets mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Libellus post sæculum quam Ioannes Bolyai de Bolya anno MDCCOCII a. d. XVIII Kalendas Ianuarias Claudiopoli natus est ad celebrandam memoriam eius immortalem ex consilio ordinis mathe- maticorum et naturæ serutatorum regiæ litterarum universitatis Hungaricæ Francisco-Josephinæ Claudiopolitanæ editus. Claudiopoli 1902. 4. Krakow. Akademta umiejetnosci w Krakowie (Académie des sciences de Cracovie). Atlas geologiczny Galicyi. Tekst do Zeszytu XIV. Opracowal Jözef Grzybowski. & Tekst. W Krakowie 1903. Fol. & 8. Biblioteka pisarzöw polskich. Krakow. 8. Nr. 42. Mikolaja Sepa Szarzynskiego Poezye. Z. pierwodruku (1601) i z rekopisu wydal Ignacy COhrzanowski. 1903. Nr. 43. Anonima-protestanta XVI wieku. Erotyki, fraszki, epi- gramaty. Wydal Ignacy Chrzanowski. 1903. Nr. 44. Bartosza Paprockiego Kolo Rycerskie. Wydal Wiktor Czermak. 1908. Nr. 45. Sejm Piekielny. Satyra obyczajowa (1622 r.. Wydal Aleksander Briickner. 1908. Nr. 46. Goffred abo Jerusalem wyzwolona Torquata Tassa. Przekladania Piotra Kochanowskiego. Wydal Lucyan RydelTomi I: 1903: Bulletin international. Classe de philologie, classe d'histoire et de philosophie. 1902. No. 8—10. 1903. No. 1—7. OCracovie 1902—03. 8. — == Classe des sciences mathématiques et naturelles. 1902: No. 9: 100m9030ØNe: 1—7. Cracovie 1902—083. 8. Collectanea ex archivo Collegii historici. (Archiwum komisyi historyczne)). Tom. IX. Cracoviae 1902. 4. dl Katalog literatury naukowe) polskiej. Tom II. Rok 1902. Zeszyt II. IV. Tom III. Rok 1903. Zeszyt I. Krakow 1903. 8. Materialy antropologiczno-archeologiczne i etnograficzne. Tom VI. W Krakowie 1903. 38. —- i prace komisyi jezykowej. Tom I. Zeszyt 2. Tom II. Zeszyt 1. W Krakowie 1903. 8. Rocznik. Rok 1901/1902. Kraköw 1902. 8. Rozprawy Akademii umiejetnosci. W Krakowie. 4. Wydzial filologiczny. Serya II. Tom XIX. Tom XX. Zeszyt 1. Tom XXII. 1902—08. — historyczno-filozofiezny. Serya II. Tom XIX. 19083. Wydzialu matematycezno-przyrodniczy. Serya III. Tom II. Dzial A. B. 1902. Sprawozdania komisyi do badania historyi sztuki w Polsce. Tom VII. Zeszyt III. W Kraköwie 1903. 4. Sprawozdanie komisyi fizyjograficznej Tom XXXVIL. W. Krakowie 1902. 8. Mich. Federowski. Lud bialoruski na Rusi litewskiej. Materialy do etnografii slowianskiej zgromadzone w latach 1877—1893. Tom IIT. W Krakowie 1903. 8. Kremsmiinster. Sternwarte. Resultate aus den im Jahre 1900. 1901. 1902 auf der Sternwarte zu Kremsmiinster angestellten meteorologisehen Beobachtungen. Von Thiemo Schwarz. Wels 1901—08. 4. La Plata. Direceiön general de Estadistica de la Provincia de Buenos Aires. Boletin mensual. Afio IIT. 1903. No. 25. 27—29. 31—35. La Plata. 4. Lawrence, Kansas. The Kansas Umiwersity. Kansas University Quarterly. Vol. X. No. 4. Lawrence, Kan- sas 1901. 8. : Science Bulletin. Vol. I. No. 5—12. Lawrence, Kansas 1902. 8. Leipzig. Firstlich Jablonowskische Gesellschaft. Jahresbericht. Lpz. 19083. 8. Kömigl. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften. Antråge an die internationale Association der Akademien seitens der von ihr ernannten Kommission fiir Hirnforsehung. Abdruck aus den Berichten der math.-phys. Klasse. [Lpz.] 1903. 8. Paul Flechsig und Wilhelm His. Bericht an die K.S. Ge- sellschaft der Wissenschaften ber die am 5. Juni 1903 in London abgehaltene Sitzung der von der internationalen Association der Akademien niedergesetzten Kommission zur Gehirnerforschung. Ab- druck aus den Berichten der math.-phys. Klasse. [Lpz.] 1903. 8. Lille. Universitetet. Tableaux des cours & conférences de Vannée scolaire 1903—1904. Renseignements généraux. Lille 1903. 8. Travaux & Mémoires. Mémoire No. 1. 2. 4—30. Lille 1889— 1902. 8. Nouv. Série. I. Droit, Lettres. Fasc. 1.2. Lille 1902. 8. Atlas No. 1. F. Tourneux. Atlas d'embryologie. Développement des organes génito-urinaires chez lhomme. Lille 1892. 4. — » 2. Jules Flammermont. Album paléographique du Nord de la France. Lille 1896. 4. Lima. Sociedad geografica. Boletin. Afio XII. Tomo XII. Trimestre 3. 4. Lima 1902. 8. Lincoln, Nebraska. University Agricultural Experiment Station. Bulletin. No. 70. 72—74. Lincoln 1901—02. 8. Report, 15. annual. 1902. Lincoln 1902. 8. Press Bulletin. No. 16. Lincoln 1902. 8. London. Zoological Society. Proceedings. 1902. Vol. II. P. IT. 1903. - Vol. I. London 1903. 8. Transactions. Vol. XVI. P.5. London 1902. 4. Catalogue of the Library of the Zoological Society of London. 5. ed. London 1902. 8. Lund. Universitetet. Acta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Års-Skrift. XXX VIII. 1901. Afd. 1.2. Lund 1901. 4. Madison. Wisconsin Geological and Natural History Survey. Bulletin. No. 8. Econ. Series. No. 2. Madison, Wis. 1902. 8. Madrid. Real Academia de ciencias exactas, fisicas 4 naturales. Memorias. Tomo XX. XXI. Madrid 1890—1903. 4. Manchester. The Manchester literary & philosophical Society. Memoirs and Proceedings. Vol. 47. (1902—03). P. II—VI. Man- chester 1903. 8. Melbourne. The Royal Society of Victoria. Proceedings. New Series. Vol. XV. P. II. Vol. XVI. P.L Melbourne 1903. 8. . i i å 53 Mexico. Instituto geologico de México. Boletin. Num. 16. Mexico 1902. 4. Observatorio meteorolögico central. Boletin mensual. 1901. Num. 11. 1902. Num. 1. 2. Mexico 1901—02. 4. Sociedad cientifica , Antonio Alzate", Memorias y Revista. Tomo XIII (1899). Nums. 5. 6. Tomo XVII (1902). Tomo XVIII (1902). Nums. 1. 2. Tomo XIX (1902— 1903). Num. 1. México 1901—02. 8. Milano. Reale Istituto Lombardo di scienze e lettere. Atti della Fondazione scientifica Cagnola. Vol. XVIII. Milano 1903. 8. Memorie. Milano. 4. Classe di scienze matematiche e naturali. Vol. XIX (X della Serie III). Fasc. IX. 1903. — XX (XI — — —) — I. 1903. Classe di scienze storiche e morali. Vol. XXI (XII della Serie III. Fasc. IV. 1902. Rendiconti. Serie II. Vol. XXXV. Vol. XXXVI. Fasc. I— XVI. Milano 1902—03. 8. Indice generale dei lavori dal 1889 al 1900 con le aggiunte e correzioni all” Indice generale 1803—1888. Milano 1902. 8. Sovcietå ttalbana di scwenze natural. Atti. Vol. XLI. Fasc. 4. Vol. XLII. Fasc. 1—3. Milano 1908. & Milwaukee. Public Museum. 19. and 20. Annual Report. Sept. lst, 1900, to Aug. 31st., 1902. Milwaukee 1902. 8. The Wisconsin Natural History Society. Bulletin. New Series. Vol. II. No. 4. Milwaukee, Wisc. 1902. 8. Missoula, Mont. The University of Montana. Bulletin. No. 10. Biological Series. No. 3. [Missoula, Mont.] 1902. 8. å Monaco. Museum océanographique. Résultats des campaignes scientifiques accomplies sur son yacht par Albert Ier, prince souverain de Monaco, publiés sous sa direc- tion avec le concours de M. Jules Richard. Fasc. XXII-XXIV. Monaco 1902—03. 4. D4 Montevideo. La direccion g. de instruccion publica. Amnales de instrucciön primaria. Tomo I. Num. 2. Montevideo 1903. - 8. Moskva. Imperatorskoje Obscestvo jestestvoznanija, antropolog g% i etnografij sosto- jascoje pri Imperatorskom Moskovskom Universitete. Izvéstija. Tom CIV. Trudy antropologiceskago otdéla. Tom XXI. A. D. Elkind. dJevrsej. (Sravnitelno-antropologiceskoje izslédo- vanije, preimuscestvenno po nabljudenijam nad polskimi jevrejami. Moskva 1903. 4, Miinchen. Bayerische Botanische Gesellschaft. Berichte der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Erforschung der heimischen Flora. B. VIII. Abt. 2. Minchen 1902. 8. Mitteilungen der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Erforschung der heimischen Flora. Nr. 23—26. 1902—1908. Min- chen. 4. 1 Ormnithologischer Verein. III. Jahresbericht får 1901 und 1902. Heg. von C. Parrot. Miinchen 1908. 8. Academischer Verlag. Hocehsehul-Nachrichten. Nr. 147—157. Minchen 1902— 03:84: Newcastle-upon-Tyne. Society of Antiquaries. Archaelogia Aeliana: or, Miscellaneous tracts relating to antiquities. Vol. XXIV. P.2. Vol.XXV. P.1. Londonand New- castle-upon-Tyne 1903. 8. Proceedings Vol Xx; 1901502: No 285.200 VolpøaEPSer) 1903. No. 1—12. Newcastle-upon-Tyne. 8. New Haven. The Connecticut Academy of arts and sciences. Transactions. Vol. XI. P.1.2. New Haven 1901—02. 8. New York. The American Museum of Natural History. Bulletin Vol: XVE 1902. Vol XVI PE Ne vorke 1902. 8. Report, Annual, for the year 1902. New York 1903. 8. List of papers published in the Bulletin and Memoirs of the American Museum of Natural History, Volumes I-XVI, 1881—1892. New York 1902. 8. The American Mathematical Society. Bulletin. 2nd Series. Vol. IX. No. 5—10. Vol. X. No. 2. Lancaster, Pa., and New York 1903. 8. DD Register, Annual, and Catalogue of the Library. Jan. 1903. New York 1903. 38. Padova. R. Accademia di scienze, lettere ed arti. Atti e Memorie. N. S. Vol. XVIII. Padova 1902. 8. Societa Veneto-Trentina di scienze naturali. Atti. Ser. II. Vol. IV. Fase. 2. Amnni 1900, 1901, 1902. Padova 1902. 8. Parå, Brasilien. Museu Paraense de Historia Natural e& Ethnographia. Boletim. Vol. III. No. 3e4. Parå 1902. 8. Memorias do Museu Goeldi. Rio de Janeiro. 4. III. Emilio Å. Goeldi. Estudos sobre o disenvolvimento da armacao dos veados galheiros do Brazil (Cervus pa- ludosus, UC. campestris, OC. Wiegmanni). 1902. Paris. Bureau des longitudes. Annuaire pour lan 1903. Paris. 8. Connaissance des temps, pour lan 1905. Paris 1902. 8. — — Extrait å lusage des écoles d'hydrographie et des marins du commerce, pour l'an 19038. 1904. Paris 1901—02. 8. Ephémérides des étoiles de culmination lunaire et de longitude pour 1903. 1904 par M. Læwy. Paris 1901—02. 4. Ecole Polytechmique. Journal. Ile Série. Cahier 7. Paris 1902. 4-. Muséum d'histoire naturelle. Bulletin. Année 1902. No. 3-8. Paris 1902. 8. Société zoologique, Bulletin. T. XXVII. Paris 1902. 8. Mémoires. T. XV. Paris 1902. 8. Philadelphia. Academy of Natural Sciences. Proceedings. Vol. LIV. Philadelphia 1908. 8. American philosophical Soctety. Proceedings. No.169—172. Philadelphia 1902—08. 8. Transactions. N.S. Vol. XX. P. III. Philadelphia 1902. 4. Pisa. R. Scuola normale superiore. Annali. Filosofia e filologia. Vol. XVI. XVII. Pisa 1902—08. 8. Pulkowo. L*Observatotre Central Nicolas. Publications. Série II. Vol. IX. XIT. XVII. XVIII. St.-Pé- tersbourg 1901—03. 4. 56 Reikjavik. Hinn lærdi skolt. Skirsla um hinn lærda sköla 1 Reikjavik. Skölaårid 1902—1903. Reikjavik 1903. 8. Riga. - Gesellschaft fir Geschichte und Alterthumskunde der Ostseeprovinzen Russlands. Sitzungsberichte aus dem Jahre 1901. 1902. Riga 1902—083. 8. Naturforscher- Verein. Korrespondenzblatt. XLVI. Riga 1903. 8. Rio de Janeiro. Observatorio. Annuario. Anno XVIII. 1902. Rio de Janeiro 1902. 8. Boletim mensal. 1902. Out.—Dez. 1903. Jan.—Marco. Rio de Ja- neiro 1903. 8. Rochechouart. La Société Les amis des sciences et arts. Bulletin. T. XII. No. 1—4. Rochechouart 1902. 8. Rock Island, Il. Augustana College. Augustana Library Publications. Rock Island, Il. 8. Num. 3. Gustav Albert Andreen. Studies in the Idyl in German literature. 1902. Rom. Reale Accademia dei Lincei. Atti. Serie V. Rendiconti. Classe di scienze fisiche, matema- tiche & naturali. Vol. XI. 2” Semestre. Fasc. 11.12. Vol. XII. 1” Semestre. Vol. XII. 2" Semestre. Fasc. 1—9. Roma 1902—03. 4. Rendiconto delladunanza sollenne del 7 giugno 1908. Vol. II. Roma 1903. 4. Reale Accademia medica. Bullettino. Anno XXViI. Fasc. 4—8. Anno XXVIII. Roma 1901—02. 8. Ministerio della istruzione pubblica. Le opere di Galileo Galilei. Vol. XII. XIIT. Firenze 1902— OE 45 Rostock. Die Grossherzogliche Landes-Universttåt. Verzeichniss der Behörden, Lehrer &c. Winter-Sem. 1902—08. Rostock 1902. 4. == — — Sommer-Sem. 1903. Rostock 19038. 4 Verzeichniss der Vorlesungen im Winter-Sem. 1902—03. Ro- stock 1902. 4. — — Sommer-Sem. 1903. Rostock 1903. 4 DT Dietrich Barfurth. Die Forschungsrichtungen der Anatomie. Rede. Rostock 1903. 8. Eugen Geinitz. Das Land Mecklenburg vor 3000 Jahren. Mit I Karte. Rektorats-Programm. Rostock 1903. 8. Ludwig Matthiessen. Die astigmatische Brechung der Son- nenstrahlen im Regenbogen. Mit Anwendung von Kettenbruch- Determinanten. Mit 9 Abbild. Rostock 1903. 4. 263 Inaugural-Dissertationer. 1 Habilitations-Skrift. Rotterdam. Het Bataafsch Genootschap der proefondervindelijke wisbegeerte. Programme. 1902. U. S. 0. A. 38. Rouen. Société des amis des sciences naturelles. Bulletin. 4e série. Année 37. ler & 26 semestres 1901. Rouen 1902. 8. San Fernando. Instituto y Observatorwo de Marina. Almanaque nåutico para el ao 1905. San Fernando 1903. 8. Anales. Secciön 2a. Observaciones meteorolögicas y magnéticas. Afio 1900. San Fernando 1901. 4. St. Petersburg. Académie Impériale des sciences. Annuaire du Musée zoologique de l'Académie Impériale des sciences de St.-Pétersbourg. 1902. T. VII. No. 3. 4. 1903. T. VIII No. 1. St.-Pétersbourg 1902—08. 8. Bulletin. Ve'Seérie.: T XI. (No. 4.5: T XIV. T. XV. No. 1.4.5. T. XVI. T. XVII. No.1.4. St.-Pétersbourg 1900—02. 8. Comptes rendus des séances de la Commission sismique per- manente. T. I. Année 1902. Livr. 1. 2. St.-Pétersbourg 1902—03. 8. Mémoires. VIile série. Classe physico-mathématique. Vol. X. No. 3—9. Vol. XT. XII. Vol. XIII. No. 1—35. 7. St.--Pétersbourg 1900—08. 4. Comité géologique. Bulletins. XX. 1901. No. 7—10. XXI. 1902. No. 1—4. St.-Pétersbourg 1901—02. 8. Mémoires. Vol. XV. No. 4. Vol. XVIL No. 1. Vol. XVII. No.3. Vol. XIX. No.1. Vol.XX. No. 2. St.-Pétersbourg 1902. 4. Russisch-Kaiserliche mineralogische Gesellschaft. Verhandlungen. 2. Serie. Bd. 40. St. Petersburg 1903. 8. Materialien zur Geologie Russlands. Bd. XXI. Lfg. 1. St. Petersburg 1903. 8. Jardin Impérial de botanique. Acta Horti Petropolitani. Tom. XXI. Fasc. I. II. S.-Peterb. 1903. 8. aar Springfield, Ill. State Fnmtomologist. 21., 22. Report of the State Entomologist on the noxious and beneficial insects of the State Illinois. Chicago 1900—03. 8. Stettin. Gesellschaft fir Pommersche Geschichte u. Alterthumskunde. Monatsblåtter. Jahrg. 16. 1902. Stettin 1902. 8. Studien, Baltische. N. F. Bd. 6. Stettin 1902. 8. Stockholm. Kongl. Justitie-Departementet. Författnings-Samling. Svensk, med Bihang. 1902. Stock- holm 19083. 4. Svenska Riksarkivet. Meddelanden. Ny följd. 3—6. Stockh. 1903. 8. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien. Acta Horti Bergiani. B. III. Afd. I. Stockh. 1897—1903. 8. Bihang till Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar. B. 28. Stockh. 1902—1903. 8. Handlingar. N. F. B. 36. B. 37. No. I. Stockh. 1902—03. 4. Lefnadsteckningar öfver Kongl. Svenska Vetenskaps-Akade- miens efter år 1854 aflidna ledamöter. B. 4 H.3. Stoch. 1903. 8. Öfversigt af Kongl. Vetenskaps-Åkademiens förhandlingar. Åre. 59. 1902. Stockh. 1902, 1903. 8. Årsbok för år 1903. Stockh. 1903. 8. Arkiv för botanik. Bd. 1. H.1—3. Stockh. 1903. 8. för kemi, mineralogi och geologi. Bd. 1. H.1. Stockh. 1903:8: — för matematik, astronomi och fysik. Bd BR: Stockh. 1903. 8. AM forzodogsi Ba 2 Stoekh 190 SE Jac. Berzelius. Reseanteckningar. Utg. genom H. G. Söder- baum. Stockh. 1903. S. Kongl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Tidskrift, Antiqvarisk, för Sverige: D. 174 H.N stock 1902. 8. Udgiveren. Acta mathematica. 27. Stockh. 1903. 4. Sydney. Linnean Society of New South Wales. Proceedings. Vol. XXVIIL 1902. P. 3 & Suppl. P.4. Vol. XXVIII. 1903. P.1. Sydney 1902—08. 8. The Royal Society of New South Wales. Abstracts of Proceedings. Sept., Oct., Nov. Dec. 1902. May, June 1903. [Sydney]. 8. Journal and Proceedings. Vol. XXXVI. Sydney. 8. 59 Tokio. Deutsche Gesellschaft fr Natur- und Völkerkunde Ostasiens. Mittbeilungen. Bd. VIII. T. 3. Bd. IX. T. 2. 3. Tokyo 1903. 8. Toronto. The Canadian Institute. Proceedings. New Ser. Vol. II. P.5. Toronto 1902. 8. Transactions. Vol. VIL. P.2. Toronto 1902. 8. University. Studies. Biological Series. No. 3, Toronto 1902. 8. = Geological Series. No. 2. Toronto 1902. 8. = Physical Science Series. No. 1. 2. Toronto 1903. 8. — Psychological Series. Vol. II. No. 1. Toronto 1902. 8. Upsala. Kgl. Universitetet. Årsskrift. 1902. Ups. 8. Sveriges offentliga bibliotek: Stockholm. Upsala. Lund. Göte- borg. — Acecessions-Katalog. 16. 1901. Stockh: 1902—08. 8. Bulletin of the Geological Institution of the University of Up- Salasekd by HjasSjosren | VoNV. EP 2 Ups 11902008: Bulletin mensuel de 1'Observatoire Météorologique de I Université d'Upsal. Vol. XXXIV. Année 1902. Ups. 1902—1903. 4. Karl Ahlenius. Ångermanilfvens flodområde. En geomorfolo- gisk-antropogeografisk undersökning. Ups. 1903. 8. Förarbetena till Sveriges Rikes Lag 1686—1736 efter offentligt uppdrag utg. af Wilhelm Sjögren. IV. Upsala 1902. 8. H. Hildebrand Hildebrandsson. Rapport sur les observa- tions internationales des nuages au Comité international météorolo- esiqueE AN Ups9039e: Kongl. Universitets-Biblioteket. Herman Lundborg. Die progressive Myoklonus-Epilepsie (Un- verricht's Myoklonie). Ups. 1903. 8. Sven Lönborg. Sveriges karta. Tiden till omkring 1850. Ups. 1903. 8. Humamistiska Vetenskapssamfundet. Seruifter BYYIENUps1901—1903.08: Urbana, III. Illinois State Laboratory of Natural History. Biennial Report of the Director for 1999—00. Urbana 1901. S. Umiversity of Illinois. Bulletin of the Illinois State Laboratory of Natural History. Vol. V. Index. Urbana 1902. 8. Venezia. Reale Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti. Concorsi a premio. Venezia 1903. 8. 60 Washington. U. S. Department of agriculture. — Section of foreign markets. Bulletin No. 22. Frank H. Hitchcock. Our trade in Scandi- navia 1890—1900. Wash. 1901. 8. Department of the Interior, Bureau of Education. Report of the Commissioner of Education for the year 1900—1901. Vol. 1. 2. Wash. 1902. 8. Department of the Interior. — Umited States Geological Survey. Charles D. Walcott, Director. Bulletin. No. 177—207. Wash. 1901—02. 8. Monographs. Wash. 4. XLI. Frank Leverett. Glacial formations and drainage features of the Erie and Ohio basins. 1902. XLIL James Perrin Smith. TheCarboniferous ammonoids of America. 1903. XLIIL Charles Kenneth Leith. The Mesabi iron-bearing district of Minnesota. 1903. Professional Paper. Wash. 4. No. 1. Alfred Hulse Brooks. Preliminary report on the Ketchikan mining district, Alaska, with an intro- ductory sketch of the geology of southeastern Alaska. 1902. No. 2. Arthur J. Collier. Å reconnaissance of the north- western portion of Seward Peninsula, Alaska. 1902. No. 3. Joseph Silas Diller and Horace Bushnell Patton. The geology and petrography of Orater Lake National Park. 1902. No. 4. Henry Gannett. The forests of Oregon. 1902. No. 5. — — The forests of Washington. Å revision of estimates. 1902. No. 6. Fred. G. Plummer. Forest conditions in the Casca- de Range, Washington, between the Washington and Mount Rainier forest reserves. 1902. No. 7. Arthur Dodwell and Theodore F. Rixon Forest conditions in the Olympic Forest Reserve. 1902. No. 8. John B. Leiberg.; Forest conditions in the northern Sierra Nevada, California. 1902. Report to the Secretary of the Interior. 22. Annual, 1900—1901. P. 1—4. Wash. 1901—02. 4 23. Annual, 1901—02. Wash. 1902. 4. Resources, Mineral, of the United States. Calendar year 1900. 1901. Wash. 1901—02. 8. Treasury Department. — U. S. Coast and Geodetic Survey. 0. H. Titt- mann, Superintendent. L. A. Bauer. United States magnetic declination tables and isogonic charts for 1902jand principal facts relating to the earth's magnetism. Wash. 1902. 8. 61 E. L. Burchard. List and catalogue of the publications issued by the U. S. Coast and Geodetic Survey 1816—1902. Wash. 1902. 8. James Howard Gore. Å bibliography of geodesy. 2. ed. Wash. 1903. 4. Smithsomiun Instttutton. — Bureau of Ethnology J. W. Powell, Director. Bulletin. Wash. 8. 26. Kathlamet texts by Franz Boas. 1901. 27. Tsimshian texts by Franz Boas. 1902. Report, 19. Annual, of the Bureau of American Ethnology. 1897 SR 2 asbeO00 Smithsonian Institution. — United States National Museum. Bulletin. No.39. Part H—0. No. 50. P. IT. No. 51.52. Wash. 1895—1902. 8. Proceedings of the United States National Museum. Vol. XXIII. XXIV. Wash. 1901—02. 8. Report, Annual, of the Board of regents, for the year ending June 30, 1900. — Report of the U. S. National Museum. Wash. 1902. 8. Philosophical Society. Bulletin. Vol. 14. pp. 205—232. Wash. 1903. 8. Wien. Kas. Akademie der Wissenschaften. Denksechriften. Wien. 4. Math.-naturwiss. Classe. B. 70. 72. 1901—02. Philos.-historische Classe: B. 47. 48. 1902. Sitzungsberichte. Wien. 8. Math.-naturwiss. Classe. B.110. Abth.I. H.5—10. Abth.IIa. H. 8—10: Abth. IT b. H. 8—10. Abth. ITT. B.111. Abth: 1. H.1—9. Abth. II a. IT b. III. & Register zu den Bånden 106 bis 110 (1897 bis 1901). XV. 1901—02. Philos.-histor. Classe. B. 144. 145. 1902—08. Mittheilungen der Erdbeben-Commission der kaiserl. Akademie der Wissenschaften in Wien. Neue Folge. Wien. 8. No. VII. R. Hoernes. Erdbeben und Stosslinien Steiermarks. 1902. No. VIL W.Låska. Die Erdbeben Polens. Des historisehen Theiles I. Abth. 1902. No. IX. W. Låska. Bericht ibber die Erdbeben-Beobachtungen in Lemberg wåbhrend des Jahres 1901. 1902. No. X. Edmund v. Mojsisovics. Allgemeinor Bericht und Chronik der im Jahre 1901 im Beobachtungsgebiete eingetretenen Erdbeben. 1902. No. XI. Eduard Mazelle. Erdbebenstörungen in Triest, beobachtet am Rebeur-Ehlert'schen Horizontalpendel im Jahre 1901, nebst einem Anhange iber die Aufstel- Jung: des Vicentinischen Mikroseismographen. 1902. No. XII P. Franz Schwab. Bericht iber die Frdbebenbeob- achtungen in Kremsmiinster im Jahre 1901. 1902. 62 No. XIII. R. Hoernes. Das Erdbeben von Saloniki am 5. Juli 1902 und der Zusammenhang der makedonischen Beben mit den tektonischen Vorgingen in der Rhodopemasse. 1902. K.-k. zoologisch-botamische Gesellschaft. Verhandlungen. Jahrg. 1902. B. LII. Wien-1902. 8. Das k. k. Österreichische Gradmessungs-Bureau. Arbeiten, Astronomische. Bd. XII. Långenbestimmungen. Wien 1900. 4. Das k. k. naturhistorische Hofmuseum. ; Annalen. B. XVI. XVII. B. XVIII. Nr. 1. Wien 1900—03. $8- Universitetet. Monatshefte fir Mathematik und Physik. Hg. von G. v- Escherich u. L. Gegenbauer. Jahrg. XIV. Wien 1903. 8. Wirzburg. Physikalisch-medicinische Gesellschaft. Sitzungs-Berichte. Jabrg. 1901. No.7. Jahrg. 1902. No. 1—4. Wirzburg 1901—02. 38. Zi-ka-wei. Observatorium. Code des signaux. Zi-ka-wei 1903. Pat. Zurich. Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahrssehrift. Jabrg. 46. 1901. H. 3..4. Jahrg. 47. 1902. Jahrg. 48. 1903. H. 1.2. Zirich 1902—083. 8. B. Private Givere. Professor V. Bjerknes, Stockholm. V. Bjerknes. Vorlesungen ber hydrodynamische Fernkråfte nach C. A. Bjerknes Theorie. B. I. II. Lpz. 1900—02. 8. M. Emile Boulanger, licencié és-sciences, Paris. Emile Boulanger. Germination de lascospore de la Truffe. Parisplo030 Professor O. Broch, Christiania. Schriften der Balkancommission. Linguistische Abtheilung. I. Siidslavisehe Dialektstudien. H. III. Olaf Broch. Die Dialekte des siidlischsten Serbiens. Wien 1903. 4. Professor C. Christiansen, Kjøbenhavn. C. Christiansen. H. C. Ørsted som Naturfilosof. Særtryk af Oversigt over det Kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlin- ger. 1903. No. 4. [Kjøbenhavn]. 8. 63 Dr. Walther Nic. Clemm, Darmstadt. Walther Nic. Clemm. Die Gallensteinkrankheit, ihre Håufigkeit, ihre Entstehung, Verhitung und Heilung durch innere Behandlung. Berlin 1903. 8. Raadmand N. A. Dahl, Christiania. Niels A. Dahl. Verden. (Et kosmologisk Udkast). Kra. 1903. 8. Madame Marie Godin, Guise (Aisne). Le Devoir. Reyue des questions sociales créée en 1878 par J.-Bte André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T.27. Paris 1903. 8. Professor Dr. S. M. Jørgensen, Kjøbenhavn. S. M. Jørgensen. Rheines Rhodium. Sonder-Abdruck aus Zeit- schrift fir anorg. Chemie, Bd. 34 (19038). Hamburg u. Lpz. 8. En dansk Kemikers Indtryk i Paris 1818—19. Et Udtog af Zeise's Dagbøger ved S. M. Jørgensen. Særtryk af Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1903. [Kjøbenhavn]. 8. Fru Geheimrath von Maurer, Minchen. Katalog der Bibliothek des verstorbenen Universitåtsprofessors Konrad von Maurer. Minchen 1908. 8. Rektor Björn M. Olsen, Reikjavik. Björn M. Ölsen og Daniel Bruun. Hörgsdalsfundurinn. [Ur Årbök hins isl. Fornleifafjelags 1903). [Reikjavik]. 8. Mr. A. Piéplu, Paris. A. Piéplu. Une théorie sur les tremblements de terre et les voleans, leur genése, leur utilité. Paris 1897. 4. Observatoriums-Assistent Leopoldo Nery Vollu, Rio de Janeiro. Leopoldo Nery Vollu. La trigonométrie universelle. Rio de Janeiro 1902. 8. —= Théorie analytique des formes et des queues comé- taires. U.S. o. A. 8. Professor Dr. W. Waldeyer, Berlin. Heinrich Landau. Die Taschen des Grossen Netzes (Recessus omentales). Sonder-Abdruck einer Berliner Dissertation. Berlin. 8. Wilhelm Waldeyer. Leonard Landois zum Gedåchtnis. Rede. Lpz. 1903. 8. Karl Worel, Graz. Karl Worel. Directe Photographie in mnatirlichen Farben (Körperfarben) auf Papier. (Sonderabdruck aus dem akademischen Anzeiger Nr. VIII. Wien 1902. 8. pr BD pt ot DID Videnskabs-Selskabets Møder i 1904. Møderne holdes Kl. 6—8 Fiterm. folanan AR Historisk-filosofisk Klasse. 22 Januar... . - . Mathematisk-naturvidenskabelig — dkebun Fællesmøde. 19 Febuar Historisk-filosofisk — 4 Marts . .... . . Mathematisk-naturvidenskabelig — 18Martss SM, Fællesmøde. SrAprilt . + Historisk-filosofisk — 2DApd Mathematisk-naturvidenskabelig — 3 Mai (Tirsdag) . . . Aarsmøde (Stiftelsesdag). 20Ma ss Historisk-filosofisk — Ms Mathematisk-naturvidenskabelig — 16 September . . . . . Historisk-filosofisk Klasse. 2oSepiember) FEN Mathematisk-naturvidenskabelig — TOkobers Fællesmøde. | 2H2Oktober VE Historisk-filosofisk — H*November: Fællesmøde. 18 November" Mathematisk-naturvidenskabelig — 2ePecember Fællesmøde. (Valg paa Embedsmænd for 1905). Valg paanye Medlemmer foregaar i Klassemøderne 19de Febr. og 4de Marts, i Selskabet 18de Marts. Forslag til Indvalg af nye Medlemmer maa være indleveret til Generalsekretæren senest inden 12te Febr. for d. hist.-filos. og 26de Febr. for d. math.- naturv. Kl. Foredrag anmeldes skriftlig til Generalsekretæren (Prof. Dr. Gustav Guldberg, Univ. anat. Institut), eller Meldingen kan nedlægges i Kassen hos Universitetspedel Johannesen, senest Onsdag Eiterm., hvis den skal blive averteret. Foredragsholderne anmodes om at aflevere et kort Referat o sit Foredrag til Mødets Sekretær, formden de bestiger Kathe- deret. Med Hensyn til Trykning af Afhandlinger henvises til Statuternes $ 8 og Reglementsbestemmelsernes Atd. IT. Endvidere bemærkes: 1) Ingen Trykning begyndes, førend det fuldstændige Manuskript er indleveret og dets Kostende beregnet. 9) For- andringer 1 Afhandlingens Text, efterat denne er sat, bekostes af Forfatteren. ae an GN Ar FE Fa rhasr? på Vand Me | | i STEFY APT ELT x Syppett 9 1 Are | bles og TL pi App nr | | | Å 3 ETT Ip dl AT, y n uuvsdt* Hj øl | G PÅ L 6.91 E N VG 20 SP A enl, LA L v ALNA Å uimudper G 3 DYTTE 22 år 0 pa - VE tg - vaadtr IR AL på Må Jak, fn) «dyp | AL ap! adle 2 va e ; P- v eye age Lege, Mag Mg | N såg: | ”u N J RA. sa å Pa aftr hr Å: LJ Ts ET pe E JE! SØN N- PR å Ap 'b "9 Hae: N Tia, JOHN Sfo v LATTER AL ET tea I NOG Nr FEET ta, FYR re har ny IA», gs ea båe 1 Å | Maur Rom UK AST AAN uden ende) Sagene : Mn ve Å GP AN | V7r9g,. Pabernayg PR ftesn, kal ii aan AEA OT EE Vg ryty ”Ikyger MN : MY RE mf SEE vo Tiga Men +ARÄ A Te | | AVLET Na ev Ord SN ped AR) TYR haplagg: [1] LNM NARR Jagerye: rn Pkt vea - KV Mg UT nad AN FA NA 1984R, AL Ms Hut] ss at PAUS ø la AE: FER er A pr , »Se, EV EN YTYT dd = HT Aa E MANN A OFV | R > Å ub oe 00 ARg EA ata e IN VAN 6 våt F- La Ap: 2499 Dan. 19P020LNr PIG Vald "an, 2 : PELLE , Ari | V-V på p N4x | -a - en (JER, Å å 43 av ar Manor Spes f «øiknnn ina ja Pad EG PAR HET bel? Va Di øl Ven Vin, AL HA Ari Kar ø 1 y UPPER D. å TER: ENG ma | i ke See tt i Hae Ara MA Pr Hd GN Tree ra TY LL LL ITT mme Auli AL ANNO ør /N LIN Å , MÅNE Øi A "aja, løy | NAN S Uddelgn PEIS YA TG Ei NT DAR ER or Bdsldaa AN | MP. NÅR Nå v AN dd. I | an VEG R Go nie 5 3 NNN kø va al | |) i DL: Å Å EI A VA Lag p: HA Y 1 de på Ay 'm ad pp" | Å NER n va Vi TITT) VI: Ö tender 54 du 4rå | "e v i VI) | å å RASK Å TY PR Vis | HU at ag PAAAAR, «Er Sm SETE Å aq VEE V Ta å at Besarlenn ning be MATT AR de Vee VAAR me LL Å Sakskje Ing Sa OE mn i 4 N NT bø aa, at v " LE på pA Vnapes, Om PÅ AO | HD Linne KARA PRP) eden UT aa å NYT Re ug | PO EFE) , YEAR dag aid Mae" NANA ad LA ALL. g Å fr MLGSAg: ar JØN = Vipili TL OLT T att NT on, Aer an Op od VE TT vvan D Vy kann ut k ty pr SF »..:24094 a Aa Aye f Va, u 4 Or | Ap, nØ.. vr i, Båka, 2 NA V Wa. % A aØ d FT ETT k HEå vYV VADGISNR || VV Ge. Pl Ma, at pr eda HARE Liao RØA Jo een ay « > VÆR ; Vg I ” Q ; ED EG L Mjtkihp PN yjainuss an ad Pa ø Aa 7 Pad d-ddbde = - i Aa ; sa 4 pa a å 4 Y Be å Å Ed ea 'ba D = i FLEET vN sØMU ARAM UIGA ye mett Ek LE SFI : N RE 7a het FULLE at WW Areng APHSBUPRA > SJÅ? på Va FELT AE PA "a > 44 YTY Fn AAN å gavn, 1 Py 44 BR 1 an av ae PT ap, Nya Vy Ag lag | NM HTA å Lå Å ø: | N | hei p1 Na V «JPY Ny Fyuk : 24 2006 : pa | | DÅ NÅ | Ve ' VAR Vik dupp Å Dvs, Al Mr — KER ; Dupid | 2 b | lønte 58] | PN, Nya Ea vA LETT pe VIN ER - 448 PPT NANO Je ov AL ane aar AT ee ad Ar Te HÅ . ANE | VA NG Sbpeti Å GR ING JA Papa TAL WA INAr> Und: å FILER Had 3 jon SE - BA De å dør FL Se AN Av : å v »P 14 HE sta Vi] Pak jban vN å få TE ÅGE el 4 r sr” a PRS Mr Pr JA GE ae ik me Tin ; TÅ gør! an, === —==== DKK ————m E=— — ==" E—7 -———V— E—00 ——77— | temme nn Aer TÅT å net | Valp å A- ØAay SR Ay. ban am pr | ad tå sy NG R ig å AD STN PET å å spann an re Hip | | | «TT i Ån ry rå ean | | | N | å YYYY AN v NAAR ART TAR be / ) LAL TAG TY SP br SE PNG, Å YY 08 Aar Å ÅTYY | Haa TE ET V N p Q » TM MANG. GE ee BAUNEN Hine | Tr EEE LGT Di AM Å | de ji UO ETL ee VI NG Maten AN JIA Å je DAN Un per Å dB Tu Seg é å Ve ju v lj Å og pram PI pg LI ub ME Hed ART Un | ny lad PE J ap2s:2022 å ØRN UV VN RI VA AA Å jaja N e v ke Ip=-. VP Wutnpill sång an Ed am ep ta Am Pr ? på 2 å Gad g NO pyg NG 3 50 ML ar” p» RE Oo rAR me > GN Sk