j «SUI s Ueu. uinn. På På hat) å I 84 ap va vdiunn mi | | 97 (Øy AA LIV V. 00 PL ME TNNLe å pi TS LL) WD, 7 Ny Uvws ; Ad hdd HFAA LATE å n, I V HU TA BL Ad ET dsdk bd Aa TV NAT HUN V Brenn) dd bk da mi | å P PRATT v velg ov 8 EE | MS TE LAGS RAR VEN NAnaaN V ; Ag NET segerrsøsl:. LA au | Vvsur «evdiifiing, I R å bug: sø KN I veg v NUT a ha ver” rå Då v ME Nr bot. GA Frili ad Mr NIA sl ve RÅ deal re be NPS PP EE LIT I TA def Må h Øre KAP ALTA ala rute 9 mand ar edtg ea | am) nur 04 ' nRP |- ANANAS bat, på! vw v sf «Nr 4, lap på A ØP AN RE Pi v4:>08 pr | verve 200040: Vid Vy 4 2 & | NAN w NN aa ø G [Å Npøy ba 3 I [AALL ør - DÅP RAN" FAN? med Pr | 3 I ET) nye dgrrpnediil HET g « or MENT '$ å Li ir qF mA Å , Va LE VON Va ei NE F : SE. L NAA LT hv KR KEN ny INE Tf VG EN Le PINAR ADD AR FELE Mar N INGE yer MD ESN NA EN mA. mig v ata eg Te) ka TAR Addsd lik | | . | Grønn” ven. Vs, ø VG PT PE yy e br å N AA Miu : ok > KN å AM af Aa onde | Å rå ÆR din nå at -&- ok AMFØARE » Å pg Ei bd avd : I PN pe dd PP Måne sinn rs Nært TY VW | DN rd Å or pr FEN PN | så fe Ge727 5 y å pr * H+ Pn Tal =S 25. 260 na IV | % ve Å ae KL w Nas å : Mr frr ger! før EE ] 4 VE ry hl ME A-Å LE vøn gt FIFE Nv line JH As mn PN alter bid ans LE rå | 2 Av N NPA Id i hd hr ap Pal Padeb E$ KEPPP LI , | Å Ude n 0 KØ VS Ar MAP Mel LLLLL Ag TK | | vedyt Vy " AN PINVE DANA: TT Sans SE Nr Z MMR SV ENN nere eten AGE - sæ” IN - ører. å st Å FG ad På reg ES DU ANA LI Tak) sø VE Ad JE få Nye Gan TN å ag UEN gt Vie innt Anki hv å DN viy UV NN we ag db ld Å NN mv MN nag Jures N Ar AS AG pie) "ve o00.:0g JH > ; Fil EE =- er eten vm. å AA øv Vel aaesreetilte ad E gape dl Å bek bk kn NE AT ed nt Lg Vy DE re ug GE JA sl NSH AE PT Fi på -dyy? dn vel | 4 VL rie Pals | V A III mn oder 41 4'Øy ' Å ] s i. Be Å PE | pA Å Lå st "ep rol Ly i V vev 3 & OG da AA ALLAN ar Å] BET ER : le Nrygver Mans P nere rusle tin, Å td. an. GPO == veg i ' 4 UynnaArer»+ - veps FAA V ve 4 mrd? e IN V au dine rn AN UM AP ; EN er 0 Å v uNNAANA re EG FE OM SMT av" TITT N2=rØE AA. åå da AR I RJM, AL ILA Ja å: | ST AA LAGER KA AA AP Ne xu- ART | ad dbdtee LLH SR ur AALL og aE- i b ette Vi vg : MT | å ae Å LE i Nr "AKG LI) V "eV tå W, Pid" LESE FN Ya vidi RR PA ku be | Na » vw På KN la > a Lue YS TNSGE kø Å Mum x & EN | NN hj v JÅ me ANNAN ev ug UM ÅY å op 4 ge LT 0 ve EA TS nn DØR re GE 1 nd he mor Eg DA MN Or AG da NR te fa SD Å ei HL || pes JUNE nn ba o 04 et "vri 9 4 va Vived DV v Y yr Vlv H AGA ORG å Miika MÅ PES MAR SL SAK ag å mf å asia vr vw ' Ør- k ad ht V Vy” Å NERE de eitak. V He MAL IM NE ØR Å Å vere Kr oe i] ge An GE få TT Pr AJ AK P | TITT hd fr Va Vy dl] Ir NA wu pa NN tt He SM aent | Nm Vans å ST MM GL NG 2 EE NSO TT MU MA MØE” US ge p AMT å Ga JR | 7 vana JUANA Beer EN Dm — J Ad af vr, vea nav ape | yen Nvyvr"" 28k 144 snr nå Å 446 EE å idutyt* x å IANA || nad IE Ve -Anygrer" GS KPMG roste hal w dt 200) Yme 7 nar. MG res NNM AAJAL vu . et v/a) w | nøt NE AA | Je 8K. N ver! Vrew å ng TM» vor ENN EN EP ÆRES | FL AMS TETTES SA Tree PE Å pa na rir AG på Yw d vu dyd trå pl bi AUGE er =w NE JJ | «P | JA I ma ev Ar AM Ad w * 4 AJ JU bar MAL Ed Vår, dr ; V å Ad JIN Sao ry IKE NTT ADR av AD V mm ve NA, NØT pe [0 und! TN mr ve Skam OG, 99 AP re eva ea Wi v 3 LP 'V p pe Å G Tak gt ht VM er. Å og NN JHTN NNN mø FT [FIT Ja LL ET la 8 LT PK å tes Å | TOG å - % N an ; - : Y 0 TULNT pot fn ot er Seerne Lt i 6 f- ng Ko Fen ogsa biRE vers TT aapate "enn | Ak, vn dl T var søer "4 OVE NE ee grop V I Kaas Ge ante Fandda ARM Om hv FORHANDLINGER VIDENSK ABS-SELSK ABET I CHRISTIANIA AAR 1904 TT 2 02 N CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A, W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1905 FORHANDLINGER VIDENSK ABS-SELSK ABET I CHRISTIANIA AAR 1904 me — Ä —— CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1905 indhold. Foredrag og Afhandlinger. No. 1. P. A. Øyen. Dryas octopetala L. og Salix reticulata L. i vort Land før Indsjøperioden. 19 Paul Winge. Fattigvæsenets Stilling til Sindssygepleien (BSTS ee SS pe Bugge. Fricco, Frigg und Priapos 4. A.N. Kiær. Befolkningsstatistiske Undersøgelser i Fonds hvor Folketælling mangler . . . . 22 - 5. Embr. Strand. Die Dictyniden, Dysderiden, Putieå, Clubioniden und Agaleniden der Collettschen Spinnen- Sammlunegs sa Ge 6. Jens Holmboe. Høiere epifytisk Planteliv i Norge. . . 7. P.A. Øyen. Versuch einer glacialgeologisehen Systematik - 8. V. Bjerknes. Om en speciel Form af de hydrodynamiske Bevægelsesligninger . . 9. R. Collett. Diagnoses of four hitherto undeseribed fishes from the depths south of the Faroe Islands 10. P. A. Øyen. Nogle Bemærkninger om Klimatforandring . - 11. G. Guldberg. Om en samlet anthropologisk Under- søgelse af Norges Befolkning . . .. 24% Qversigt over Selskabets Moder i 1904 m. m. . . oav sek selijay te OA OE Side 1-6 47/11 i= 5 l=118 1216 1—40 120 1216 U=") 10) 19 174 DRYAS OQOCTOPETALA, L. OG SALIX RETICULATA, L. I VORT LAND FØR INDSJØPERIODEN AF P. Å. ØYEN. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1904. No. 1). 30 —— CHRISTIANIA. I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1904. Dryas octopetala, L. og Salix reticulata, L. i vort land før indsjøperioden. Af P. A. Øyen. Fremlagt i det math.-naturv. klassemøde den 20. novbr. 1908. Vri otte og tyve aar er nu hengaaet, siden daværende konservator Axel Blytt i dette selskab foredrog sit ,Forsøg til en theor! om indvandringen af Norges flora under vexlende regnfulde og tørre tider*. Det var intet hastverksarbeide, som ved den anledning blev fremlagt. Vi ved, at Blytt ved ihær- digt arbeide helt fra skoledagene havde erhvervet sig et kjend- skab til vort lands flora som faa, og vi ved, at der laa mere end et decenniums selvstændig forskning forud for theoriens fremsættelse. Vi skal ikke ved denne anledning nærmere drøfte hverken de mulige forudsætninger, som i datidens videnskabelige drag kunde virke ansporende paa den unge forsker, eller de tilsyne- ladende konsekventser, der senere muligens bragte den noget mere alderstegne mand til at gaa videre, end han selv fra først af havde tænkt sig endog muligheden af; men jeg antager, at vi alle, enten vi stod ham nærmere 1 livet eller mere fjernt, enten vi i videnskabelig retnng var hans tilhængere eller hans modstandere, at vi alle er enige i at beklage tabet af en saadan forskeraand endnu 1 dens fulde blomst. P. A. ØYEN. [Nord EN Her skal vi kun fæste os ved den kjendsgjerning, at Axel Blytt for nær en menneskealder siden, paa en bred, saavel plantegeografisk som plantegeologisk vel begrundet basis trak klimatoseillationer 1 forgrunden til at forklare ikke blot den mærkværdige fordeling af de forskjellige elementer i vort lands flora, men ogsaa fænomener af mere geologisk art. Nathorst havde allerede høsten 1870 paavist rester af Salix polaris, Salix reticulata, Dryas octopetala, Betula nana m. fl. 1 et ferskvandsler ved Alnarp i Skaane. Senere har den samme forsker, dels alene og dels i selskab med andre, fulgt rester af den samme arktiske flora helt fra den Finske bugt gjennem Rusland, Nordtyskland og Danmark samt paa Alpernes nordlige forland. Samtlige disse fund er regnet at tilhøre tiden mere eller mindre umiddelbart efter den sidste nedisnings maxi- mum. I England, hvor Betula nana var fundet allerede 1860, er senere rester af den ovenfor anførte flora fremfundet saavel 1 præglaciale lag som i afsætninger yngre end den sidste istids maximum. Gjennem de i Tyskland gjorte interglaciale fund kan saaledes delte element i vor flora følges fra den postglaciale tid tilbage til den præglaciale. Man har antaget inden dette flora- element at kunne adskille et par grupper, en ældre med Saliæ polaris som ledende form og en yngre med Dryas octopetala og Salix reticulata som karakterformer. Det var imidlertid ikke ved fund i vort eget land, at Blytt opstillede Dryas octopetala og Salix reticulata som karakter- former for sin arktiske periode, men ved at støtte sig til de skaanske og danske. Men det var ved at betragte de forhold, under hvilke det arktiske element i vor nuværende flora især naaede sin typiske udvikling, at Blytts tanke lededes hen paa de arktiske karakterformers tid som en periode med kontinentalt præg og aftagende nedisning. Det første geologiske fund af Dryas octopetala i vort land blev gjort af Blytt sommeren 1891. Jeg deltog ved hin anled- ning som Blytt's assistent i undersøgelsen af kalktuffen ved Leine. Vi havde ikke arbeidet sammen mange timer, før Blytt pludselig udbrød: ,Nu er jeg tilfredsstillet*; det lød den- OT 1904.] bDRYAS OCTOPETALA, L. OG SALIX RETICULATA, L. gang for mig omtrent som et klassisk ,emreka*. Det var Dryas octopetala, der nu var fremfundet under ganske særegne forhold, tilhørende det adskillende lag mellem to 1 floristisk hen- seende vidt skilte tufzoner. Efter hint mindeværdige udraab fortsattes endnu detailundersøgelsen 1 flere dage, saa jeg vistnok uden overdrivelse tør sige, at kalktuffen ved Leine er den bedst undersøgte af samtlige skandinaviske. Selv de mindste enkelt- heder blev nøiagtig undersøgt, paa stedet drøftet og resultatet 1 knap og bestemt form tilgodegjort for den senere beskrivelse. Sammen med Dryas octopetala forekom her ogsaa Salix reticulata; men disse to arktiske karakterformer fandtes ikke her i en afsætning fra den arktiske periode, men i en afsætning af langt yngre oprindelse, tilhørende den boreale periode. Foruden 1 Kalktuffen ved Leine er Dryas octopetala som fossil 1 vort land kun 1 et enkelt blad paavist af Gunnar Andersson 1 et stykke ler, sammen med Almus og Ulmus, som Hamberg 1893 havde medbragt fra skredet i Værdalen, altsaa ogsaa paa dette sted 1 en afsætning af forholdsvis ny oprin- delse. Salix reticulata er derimod som fossil i vort land endnu ikke med sikkerhed paavist undtagen i den ovenfor omtalte kalktuf. Da jeg sommeren 1901 var beskjæftiget med undersøgelsen af de glaciale og marine afleiringer i omegnen af Foldsjøen, ca. 10 km. s. f. Hommelvik jernbanestation, lykkedes det mig her ved min bestemmelse af den marine grænse omkring Folla at fremfinde rester af den tilsvarende molluskfauna, dels 1 form af skalbrudstykker og dels i form af aftryk, paa flere steder, til- dels ganske nær op til grænsen. Redegjørelsen for de faunistiske forhold vil ske ved en anden anledning. Her skal jeg kun henlede opmærksomheden paa, at jeg 1 nærheden af Sandsætervolden sammen med aftryk af molluskskaller og balaner ogsaa fandt aftryk af blade af Dryas octopetala og Salix reticulata. Det er mig en for- nøielse her at tilføie, at min ven, konservator Qve Dahl har bekræftet rigtigheden af disse to plantebestemmelser, 6 P. A. ØYEN. [No. 1. 1904.] I et større grustag havde man her anledning til nøiere at studere en rig veksling af ler- og sandlag. Og i en dybde al omtrent 2,5 meter under overfladen fandtes her de nævnte aftryk 1 et udkilende lerlag af omtrent en balv decimeters mægtighed. -— Forholdene tillod at føre bevis for, at der efter afsætningen af det fossilførende lag havde fundet en transgression sted paa henimod en halv snes meter mdtil den 1 ca. 170 m. o. h. lg- gende grænse for landpladens dybeste nedsynken paa dette sted efter den sidste istid. Dermed er alderen af disse to arktiske karakterplanters forekomst paa detle sted fastsat, og den maade, hvorpaa de daarlig opbevarede rester forekom, tyder paa, at de har havt en meget almindelig udbredelse; en systematisk under- søgelse af de her omhandlede forhold vil derfor uden tvil brmge arktiske plantefossiler fra en hel række forskjellige lokaliteter. Naar vi derfor i nutiden gjenfinder begge de her nævnte arktiske karakterplanter 1 spredte rester rundt om 1 det trond- hjemske, saa maa vi sikkert nok opfatte dem som de forholdsvis sparsomme relikter af en flora, der engang i tiden havde sin blomstringsperiode her, ligesom den 1 nutiden har den under langt høiere breddegrader. Men egentlig forskjellig fra forhol- dene i det trondhjemske er vistuok 1 saa henseende heller ikke forholdene 1 den sydlige del af vort land. Det være saa tilslut ved denne anledning en elev tilladt at føre disse første blade af de to arktiske karakterplanter fra vort lands arktiske periode ind i mindekransen for professor Axel Blytt. Trykt den 26de April 1904. FATTIGVÆSENETS STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851) AF Dr. PAUL WINGE. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1904 NO. 2.) CHRISTIANIA. I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1904. Fortale. D. mine forelæsninger over den norske sindssygelovgivning udkom som universitetsprogram 1 1901, betragtede jeg dette arbeide som et første forsøg paa at give en sammenhæn- gende og nogenlunde udførlig fremstilling af vor sindssyge- lovgivning; og jeg var fuldt paa det rene med, at det led af betydelige mangler. | Jeg fandt alligevel at burde lade mit arbeide trykke, idet jeg samtidig foresatte mig efterhaanden at optage til fornyet og mere indgaaende behandling de vigtigste af de spørgsmaal, som kortelig er omhandlede 1 forelæsningerne. Overensstemmende med dette program har jeg 1 1902 offentliggjort to afhandlinger, nemlig: ,0Om sindssygeasylernes og sygehusenes stilling til sinds- sygepleien* (Norsk Mag. f. Lægev. R. IV. B. 17, side 433 f.) samt Om den retspsykiatriske udtalelses form* (Tidsskrift for den norske lægeforening, 22de aarg., side 141 if. og 197 å); og endelig har jeg i ,Morgenbladet* no. 695, 737 og 766 for 1902 skrevet en række artikler: ,Omsorgen for de sindssyge*, hvori spørgsmaalet om berettigelsen af fattigvæsenets udøvelse al for- varingsmyndighed overfor visse sindssyge søges belyst. Nærværende afhandlng behandler det emne, som (særlig naar hensyn tages til dets vigtighed) er daarligst udredet i mine forelæsninger, og jeg har saameget mere fundet det paakrævet at optage emnet til fornyet behandling, som der i den korte fremstilling side 91—94 er indløbet flere feil. Naar jeg har fundet foreløbig at burde stanse ved 1851, er grunden den, at det senere tidsafsmit er bedre behandlet 1 fore- læsningerne og desuden delvis omhandlet i min ovennævnte af- handling om sindssygeasylernes og sygehusenes stilling til sinds- sygepleien og i den til denne knyttede diskussion 1 det medi- cinske selskab (Forhandlinger 1 det medicinske selskab 1 Kri- stiania 1902, side 40 f. og 44 1.), samt 1 de nævnte artikler i , Morgenbladet*. Endelig har jeg paa det tiende norske lægemøde (19038) ud- talt mig om tutelspørgsmaalets nuværende stilling (se forhand- lingerne side 95 å.). Kristiania, 2. Februar 1904. Paul Winge. Fattigvæsenets stilling til sindssygepleien (1537—1851) af Dr. Paul Winge. Fremlagt til Trykning i det math.-naturvidenskabelige Klassemøde 22. Jan. 1904. I. D. ældste kristne menigheder erkjendte barmhjertigheds- gjerningen som en af sine første opgaver*. At lindre de fattiges, vanføres, syges og andre hjælpeløses nød var ikke blot den en- kelte kristnes, men tillige den hele menigheds pligt. Den religiøse følelses magt over menneskenes sind tiltog som bekjendt i løbet af Middelalderen efterhaanden 1 stvrke, indtil lydighed mod religionens bud blev det ene fornødne. Den katholske kirkes vældige organisation gjenreiste Roms verdensmagt; og ikke blot over menneskenes timelige vel, men ogsaa over deres evige skjæbne herskede kirkens overhoved, Guds ufeilbare statholder, hvis bud gjennem biskopperne og deres underordnede naaede frem overalt, til fyrsten som til borgeren og bonden. Kirken glemte ikke sin barmhjertighedspligt, men drog om- sorg for, at en rigelig del af de frommes umaadelige pengegaver kom de nødlidende tilgode; og mange af dens tjenere viede sit i En organiseret barmhjertighedsgjerning er forøvrigt ældre end kristen- dommen. I de buddhistiske lande var der tidlig oprettet pleieanstalter for fattige og syge, og i det gamle Grækenland fandtes ogsaa spor til saadanne. Vid.-Selsk. Forh. 1904. No. 2. sel 2 PAUL WINGE. [No. 2. liv til at hjælpe de fattige baade med personlig pleie og med almisse. Munkevæsenet* overtog 'en væsentlig del af kirkens barm- hjertighedsgjerning, og 1 alle kristne lande blev der efterhaanden oprettet anstalter, hvori trængende fattige og syge kunde finde underhold og pleie”. Disse anstalter, der benævntes hospitaler og ligesom klo- sterne styredes som conventer, var en del af kirkegodset; og det var siden det llte aarhundrede en fast grundsætning 1 den kanoniske ret, ,at Kirkegodset dannede Stiftelser >: juridiske Per- soner, der selv eiede sit Gods, og over hvilket Kirken gjennem sine Tjenestemænd kun udøvede en Forvaltningsraadighed*>. De milde eller velgjørende stiltelser, det vil sige stiftelser, hvis opgave det er at øve barmhjertighedsgjerning (og hertil henregnedes selvfølgelig hospitalsvirksomheden), dannede ingen undtagelse fra denne retsgrundsætning. Kirkens hele barmhjer- tighedsgjerning — og altsaa ogsaa hospitalerne — stod under biskoppernes tilsyn og overledelse; og fattigforsørgelsen og syge- pleien udgjorde i det hele en væsentlig del af geistlighedens gjøremaal. | | Foruden ved hospitaler, legater og andre pengegaver samt almisser sørgedes der i Middelalderens Norge ogsaa ved beskat- ning for de fattiges underhold, idet disse saavel i byerne som paa landet havde krav paa en fjerdedel af tienden*. Idet den lutherske reformation i Danmark og Norge neg- tede at anerkjende pavens autoritet og ophævede det katholske I Angaaende munke- og klostervæsenet i Norge i Middelalderen se: Chr. C. A. Lange: ,De norske Klosteres Historie i Middelalderen*. ? Se: L. Faye: ,,Hospitaler og milde Stiftelser i Norge i Middelalderen". (Norsk Mag. f. Lægev. R. III. B.12. Side 98 f. og 181 f.). Klaus «Hanssen: St. Jørgens hospital”. (Medicinsk Revue. B.9 [1892]. Side 33 f.). E. Schønberg: ,St. Jørgens hospital”. (Tidsskrift for den norske lægeforening. B. 14 [1894]. Side 240 f.). 3 Se Fredrik Stang: ,St. Jørgens Hospital i Bergen*. Side 15, sp. 2, og R. Th. Oppermann: ,Den danske Rets Bestemmelser om Stif- teser Side 2 4 Se TH. Aschehoug: ,De norske Communers Retsforfatning før 1837*. Side 199. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 5 biskopdømme, gjorde staten sig til kirkens herre og overtog som saadan varetagelsen af de kirkelige interesser. I og med denne forandring gled forvaltningen af kirkegodset fra de katholske biskopper over til statens kirkelige embedsmænd, og med det øvrige kirkegods fulgte selvfølgelig ogsaa hospitalerne. Reformatorerne gav menighederne en langt fastere organisa- tion og større indflydelse, end de i den katholske tid havde havt, og idet de samtidig erkjendte kirkens forpligtelse til at under- støtte de trængende fattige og syge, overdrog de menighederne forvaltningen af kirkegodset og dermed ogsaa fattig- og sygefor- sørgelsen. En af reformatorernes hovedopgaver under arbeidet med organisationen af de nye menigheder blev derfor at ordne disses økonomiske forhold paa en saadan maade, at der til enhver tid havdes til raadighed de fornødne midler til fattig- og sygepleien. Kirken og staten optraadte imidlertid ikke længer som ad- skilte, af hinanden uafhængige institutioner, men tvertimod som tvende med hinanden nøie forbundne virksomhedsomraader, der begge havde en fælles øverste chef i kongen, et forhold, der selvfølgelig maatte faa en gjennemgribende indflydelse paa den nye ordning. I den katholske tid havde vistnok hverken de verdslige myndigheder eller byborgere og bønder ganske savnet indflydelse paa den kirkelige administration og økonomi; men denne ind- flydelse blev ved reformationen i høi grad styrket, navnlig der- ved at byraadet i kjøbstæderne og menigheds-almuen paa landet fik ret til at kalde prester. | Ved Ghristian III's kirkeordmants af 1539, der ogsaa mdtil videre fik retskraft i de norske byer, indførtes en menigheds- forvaltning af kirkegodset*. | Angaaende fattigpleien bestemtes, at alle til den henlagte legatmidler, bøder, gaver og almisse skulde samles i ,,de fattiges kiste". Denne. indtægt og formue (,de fattiges gods*) skulde forvaltes af diakoner, som beskikkedes af øvrigheden, og som I! Se Aschehoug ovenet. Side 87. > Se Dr. Absalon Taranger: Bergens kommunes forhold til St. Jør- gens hospital*. 4 PAUL WINGE. [No. 2. skulde staa under opsyn og aflægge regnskab for byraadet! og sognepresten. Som stiftelsesmidler blev ogsaa hospitalerne lagt under dia- konerne; og hospitalspleien blev paa denne maade et led i kjøb- stadskommunernes? almindelige fattigpleie>. For det tilfælde, at det skulde vise sig, at de midler, hvor- over ,de fattiges kiste" raadede, ikke blev tilstrækkelige, havde kirkeordinantsen bestemt, at kongen vilde lægge mere til; og dette løfte indfriede Christian III i stor udstrækning saavel 1 Danmark som i Norge, idet pengene for den væsentligste del tilveiebragtes af de konfiskerede klostres formue. Den 21. November 1538 udgik saaledes et reskript til borger- mester og raadmænd 1 Oslo, at de maa annamme graabrødre- klosteret sammesteds og gjøre det til byens hospital og lægge dertil den rente, som ligger til det andet hospital?, til de syges ophold. Ved Ribe-artiklerne af 4. Mai 1542 forandredes kirkeordi- nantsens bestemmelser om hospitalerne i væsentlige henseender. For det første bestemtes det, at deres formue skulde forvaltes af sforstandere*, som skulde have sit underhold af hospitalet, ikke af ,de fattiges kiste*, og som skulde aflægge regnskab for stifts- øvrigheden og kjøbstadens sogneprest og kapitel, om saadant fandtes; medens indlæggelsen fremdeles skulde ske med byraadets og sogneprestens raad og samtykke. — For det andet fastsattes det, at alle dengang existerende offentlige hospitaler skulde være ,almindelige hospitaler*, og med denne sidste bestem- melse er sammenhængen følgende. * Der kjendes neppe exempel paa, at ordinantsens bestemmelser er gjorte gjældende paa landet. NG) Samtidig hermed bortfaldt for byernes vedkommende opkrævning af de fattiges andel af tienden. [2] Udenfor kjøbstæderne fandtes i tiden nærmest efter reformationen ingen hospitaler. Derimod existerede der i Middelalderen ogsaa paa landet flere saadanne. Kirkegodset blev for den største del*ikke konfiskeret, og der skeede følgelig for denne dels vedkommende ingen overgang af eiendomsretten, men kun af forvaltningsmyndigheden. (Se Stang oveneit. Side 16). 5 St. Laurenti. = 1904.] rFATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 5 Nogle hospitaler havde fra gammel tid foruden friske fat- tige modtaget alle slags trængende syge, medens andre havde viet sig specielle opgaver), navnlig at pleie spedalske; og af denne sidstnævnte slags hospitaler havde vi i Norge i Middelalderen flere, hvoraf det bekjendteste var St. Jørgens? hospital i Bergen. Ribeartiklerne bestemte nu, at samtlige offentlige hospitaler skulde modtage alle slags syge, og at følgelig de spedalske skulde behandles i samme hospitaler, som de andre syge?. Hospitaler, der modtog alle slags syge og ikke blot enkelte f. ex. spedalske, benævntes almindelige hospitaler. Taranger mener, ,at prædikatet almindelig egentlig refererer sig til ho- spitalets egenskab af offentlig anstalt, der er funderet og udstyret ved kongelig anordning og ved offentlige midler**. Den 9. Juli 1607 fik Norge sin egen kirkeordimants, hvori - bestemtes, at superintendentens samtykke udkrævedes til indlæg- gelse?, og i henhold til hvilken der i de følgende aar gaves nye fundatser for de 4 stifters6 almindelige hospitaler, nemlig for Stavangers og Trondhjems 1612, Bergens” 1617 og Oslo 1620. Disse hospitaler benævnes senere: Hovedhospitalerne. Angaaende reformationstidens fattig- og sygeforsørgelse paa landet skal vi indskrænke os tl følgende bemærkning. Prestegjældenes omraader faldt i den ældste katholske tid sammen med herredernes; men efterhaanden indtraadte betydelige forskyvninger, hvortil kom, at mange prestegjæld deltes 1 flere sogne; og fattigdistrikterne faldt i regelen sammen med sognene”. ! Flere hospitaler modtog kun friske. > Hospitaler, der var bestemte for spedalske, benævntes ofte efter St. Georg. Man søgte dog saavidl mulig at anbringe dem i egne huse, og dette blev udtrykkelig paalagt ved N. L. 2—19-—3. + Se oveneit. afh. side 15. Se Tarangers oveneit. af handling side 16. Hamar bispedømme blev efter reformationen nedlagt. 7 St. Jørgens hospital. Se Aschehoug oveneit. verk side 61. 6 PAUL WINGE. [No. 2. Reformationens fattig- og sygepleie blev aldrig gjennemført paa landet, hvor man med hensyn til forsørgelsesmaaden blev staa- ende ved den af Magnus Lagabøters landslov fastsatte omgångs- lægd* og den ovenomtalte ordning af tienden, hvorved en fjerde- del (den saakaldte bondelod) af bønderne skulde fordeles mellem de fattige. Denne ordning var imidlertid upopulær, hvorfor den kun uregelmæssig blev efterkommen>, og man maatte saaledes hjælpe sig med ukontrolleret almisse. Forøvrigt havde ogsaa landdistrikterne nogen hjælp i hospitalerne, idet disse ialminde- lighed ikke havde faste distrikter og derfor tillige kunde optage fattige fra steder udenfor den by, hvori hospitalet var beliggende. Den omstændighed, at menigheden understøtter fattige, ude- lukker naturligvis ikke, at ogsaa det enkelte menighedslem kan føle moralsk forpligtelse til at yde den værdige trængende al- misse, og der er heller ingen hindring for, at den fattige uden at støde an mod den kirkelige autoritet, ja endog med dennes billigelse, kan bønfalde sine medmennesker om almisse. Selv- følgelig har der ogsaa altid været givet og modtaget almisse uden kontrol af nogen autoritet; særlig i de norske landdistrikter, hvor fattigforsørgelsen, som ovenfor omtalt, var meget svagt organiseret, var naturligvis den ukontrollerede almisse over- ordentlig udbredt. Betleriet var i den katholske tid ikke ubetinget anseet som uhæderligt, ja der gaves som bekjendt, endog geist- lige ordner, hvis medlemmer levede som tiggere. | Imidlertid var betleriet allerede i hin tid et saa stort sam- fundsonde, at myndighederne maatte søge efter midler til at be- kjæmpe det; og i de gamle norske love findes hertil sigtende straffebestemmelser>. Luther og de tyske reformatorer erklærede, at betleri var en kristen uværdigt og derfor ikke maatte taales; ! Se samme verk side 82. ? Se Aschehoug oveneit. verk side 90. 3 Den islandske Grågås satte endog landsforvisning som straf for betleri. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 7 og 1 England fik man omkring aarhundredeskiftet strenge lov- bestemmelser og andre forholdsregler mod betler:. Omtrent paa samme tid opkom ogsaa i de norske byer fattighuse, der var stiftelser, funderede ved gaver og underholdte ved almisser og tilskud af byens fattigvæsen. Fattighusene, der tildels ogsaa benævntes ,hospitaler*, stod under opsyn af byens øvrighed og sogneprest og optog mænd og kvinder, der paa grund af vanførhed, sygelighed eller alder- domssvaghed ikke formaaede at ernære sig ved eget arbeide. Paa landet, og tildels i byerne, tolereredes helt ned til hen- imod vor tid enkelte former af konventionelt betleri. Mest be- kjendt af disse tigger-skikke er den at ,busta*, som bestod den, at en nygift mand eller kone (bustemann, eller bustekona) gik omkring og tiggede sammen gaver, navnlig sædekorn?. Det var først under Christian IV's regjering, at der kom mere fart i bevægelsen for betleriets bekjæmpelse. I kirkeordinantsen af 1607 bestemtes, at meget gamle eller vanføre fattige af byens øvrighed skal gives tegn, som de skal hefte paa sine klæder, for at folk skal kunne se, at det er dem tilladt at betle. Disse fattige blev stillede under ,stodderfogder*, som skulde følge dem, hvor almisse uddeltes, og passe paa, at de opførte sig ordentlig. Stodderfogderne skulde ogsaa føre opsigt med, at ingen uden tilladelse betlede, særlig at ingen fremmede tiggere kom til byen og betlede uden speciel tilladelse af borgermesteren. Paatraf de en person, der uden tilladelse betlede, skulde de bringe ham til ,spindehuset*. Ffterhaanden blev der ogsaa oprettet saadanne anstalter i flere norske byer. I 1639 fandtes i Trondhjem et saakaldt ,Børnehus*3, som egentlig var bestemt til at være opfostrings- hus for fattige børn, men som ogsaa benyttedes til deri at nd- 1 Se P. F. Bassøe i ,Motiveret Udkast til almind. Lov om Fattigvæ- senet i Kjøbstæderne og paa Landet, udarb. af den dertil ved Resol. 16de Febr. 1943 naad. udnævynte Commission. Drammen 1844. ? Se: Hans Ross: ,Norsk Ordbog", artikkel ,Bustad*, L. Daae: y Norske Bygdesagn* (1870) ,,Bustemanden* side 55 og A. E. Erichsen: »Stavangers retsprotokoller 1617—1683 i uddrag* side 302. * Fundats af 3. Febr. 1639. 8 PAUL WINGE. [No. 2. sætte arbeidsføre betlere (og andre, som havde begaaet mindre forseelser) for at tvinge dem til at arbeide. I 1646 oprettedes 1 Bergen ved frivillige sammenskud et , Børnehus,* der benyttedes paa samme maade som 1 Trondhjem; og ved reskript af 16. November 1670 befaledes oprettet i Kristiania en lignende an- stalt!, der dels benævntes ,Børnehus*, dels ,Spindehus*”*. — Alle disse anstalter blev ved flere reskripter i den følgende tid tillagte indtægter ved forskjellige afgifter og almisser. Tildels fik ogsaa fattige, som ikke var indsatte 1 spinde- huset, udleveret lin og uld, saa de kunde spinde 1 sine hjem og mod godtgjørelse for arbeidet bringe tilbage til anstalten. Det viste sig imidlertid at være forbundet med store prak- tiske vanskeligheder at faa disse anstalter til at opfylde de for- haabninger, man havde stillet til dem, og efterhaanden kom de alle i forfald. Spindehuset i Kristiania maa — dersom det over- hovedet har været i virksomhed — allerede tidlig være bleven nedlagt; thi i reskript af 25. November 1735 omtales det som »det forrige Spindehus*. Savnet af en saadan anstalt har I ethvert fald været stærkt følt; og ifølge kgl. befaling af 31. Oktober 1736 lod stiftamtmanden og biskoppen i Kristiania udgaa en opfordring til indvaanerne i byen og i Akershus stifts land- distrikter om at samle frivillige bidrag til oprettelsen af en ar- beidsanstalt for Akershus stift. Foruden en kongelig gave ind- kom der betydelige bidrag, og i løbet af 1736—358 blev der bygget hus til anstalten?, der skulde benævnes , Tugthuset*, og som blev 1 Allerede i 1648 skal Kongen have givet 5000 Spd. til et ,Børnehus* i Kristiania. (Se ,Budstikken* 5te aarg. (1824) sp. 143 f.). I ,Rescript (til Statholderen) angaaende Indtægter til de Fattige og Betleriets Afskaffelse i Christiania" heder det: ,Gr. Eftersom i denne Stad en stor Mængde af fattige Folks Børn sig skal befinde, som for- medelst Mangel af Middel ei kunne tilholdes, noget godt at lære, og i saa Maader fra al Lediggang og al anden derpaa følgende Usømme- lighed entholdes: sDa skal udi fornævnte Kjøbstad anrettes et Spinde- eller Børnehuus, hvor for nævnte Fattige kunne nyde deris nødtørftige Ophold. ——— 2 3 Det samme stenhus, som endnu staar. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 9 tilsagt afgifter og bøder samt forskjellige privilegier og rettigheder. Desuden fik den, foruden et par andre fond, ved anordnin- gen af 2. December 1741 overdraget en kapital paa 5640 spå. som oprindelig var givet til det ovenfor nævnte Børne- og Spinde- hus i Kristiania. Allerede ved fundats af 25. November 1735 var Børnehuset i Trondhjem omorganiseret og givet navn af » Tugt- og Verkshus* for Trondhjems stift; og ved fundats af S. Juli 1744 omdannedes ogsaa anstalten i Bergen til tugthus. Denne reform, der hænger sammen med en omorganisation af fattigvæsenet, skal nedenfor blive noget nærmere omhandlet. Imidlertid havde Christian V's norske lov i 2den bogs 19de kapitel givet organisatoriske bestemmelser angaaende fattig- væsenet. Kapitlet bærer overskriften: ,Om Hospitaler og Fattige* og indeholder først i 14 paragrafer bestemmelser om de almin- delige hospitalers administration og forpligtelser, og bestemmer dernæst i $ 15, at der 1 byerne skal ansættes fattigforstandere, som har at uddele de indkomne gaver og aflægge regnskab for byens øvrighed og sogneprest. Denne bestemmelse indeholdt forøvrigt intet væsentligt nyt, idet den i virkeligheden kun ind- førte en ny betegnelse i stedet for den ældre ,diakon*”. Slutle- lig bestemmer $ 16, at paa landet skal , kirkens patroner** eller kirkeværgerne sammen med sognepresten uddele blandt de fattige den i tavlerne* eller bækkenerne> eller paa anden maade ind- komne almisse. * Bergen var paa denne tid den eneste norske by, som havde flere sogne og følgelig fik flere fattigdistrikter. Man havde allerede langt tidligere brugt lignende betegnelser istedetfor den latinske ordinants's udtryk ,,diakon*. I Stavanger betegnedes saaledes diakonerne gjennem den største del af det 17de aarhundrede som ,,De Huusarmes Forstandere". (Se A. E. Erichsen: ,Stavangers retspro- tokoller 1617—1683 i uddrag*, hvor disse ombudsmænd omtales paa adskillige steder. Stiftsbefalingsmanden (stiftamtmanden) og biskoppen. Det var som anført reformationens forudsætning, at kirkerne dannede stiftelser, som skulde bestaa ved egne midler, hvoraf prester og andre tjenere kunde lønnes og bygningerne og andre eiendomme vedlige- holdes. For kirkerne skulde ansættes værger til at bestyre kirkens midler. (Se Aschehoug ovencit. side 127). Tavlerne var skaale eller bretter, der ombares 1 kirken, bækkenerne eller blokkene var faststaaende bøsser; begge indretninger tjente til opsamling af pengegaver. ro RR 2 Qu 10 PAUL WINGE. [No. 2. Ved enevoldsmagtens indførelse var imidlertid byernes kom- munale selvstyre bleven meget indskrænket, og ved lovbogens ikrafttræden tabte landkommunerne fuldstændig raadigheden over sine anliggender. Naar undtages, at betalingen af bondelod efterhaanden bort- faldt, forblev derfor fattigvæsenet paa landet i virkeligheden om- trent uforandret, indtil der kom ny fart i regjeringens bestræ- belser for at udrydde betleriet. — De tidligere foranstaltninger havde nemlig vist sig lidet virk- somme; og man kom derfor til den opfatning, at den ovenom- talte reorganisation af arbeidsanstalterne ikke i og for sig vilde være et tilstrækkeligt virksomt middel, men at man desuden var nødt til at gjennemføre en almindelig organisation saavel af byernes som af landdistrikternes fattigvæsen. For at gjennemføre denne plan udkom de kongelige anord- ninger (reskripter) af 2. December 1741, 29. August 1755, 5. Mai 1786 og 13. August 1790, hvorved fattigvæsenet organiseredes henholdsvis for Akershus, Bergens, Kristiansands og Trondhjems stifter. — | Ved disse anordninger oprettedes for hvert stift en stifts- direktion*, bestaaende af stiftamtmanden og biskoppen*”; og under denne direktion henlagdes, blandt endel andre forretninger, over- ledelsen af hospitalsvæsenet og af de nye fattigkommissioner>, som ved de samme anordninger oprettedes baade i byerne og paa landet. | I byerne skulde fattigkommissionen bestaa af en magistrats- person og sognepresten; men forøvrigt fik den i de forskjellige byer en noget afvigende organisation*. I Nordlands og Finmarkens amt samt i den til Trondhjems stift hørende del af Romsdalen anordnedes istedet en amtskommission bestaaende af amtmanden og biskoppen. De) Allerede N. L. forudsætter (2—19—4 og 11) sammenarbeide mellem stiftamtmanden og biskoppen (kirkens forsvar) angaaende kirkens sty- relse. Se Motzfeldt: Kirkeret (1844) Kap. III. Se Aschehoug ovencit. side 148. [0] 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 11 Paa landet skulde kommissionen bestaa af sognepresten (som. formand), lensmanden, prestens medhjælpere samt 2 mænd, der valgtes efter noget forskjellige regler. Bykommissionerne havde at forvalte fattigvæsenets midler og virke som fattigforstandernes nærmeste foresatte, og lands- kommissionerne havde at administrere lægdsvæsenet* samt ud- ligne fattigvæsenets afgifter og byrder. Samtlige kommissioner skulde aflægge regnskab for stiftsdirektionen, der havde over- ledelsen af hele stiftets fattigvæsen. Enhver fattigkommission skulde have en fattigkasse, der traadte istedetfor den oven omtalte ,fattiges kiste*, og hvis ind- tægter bestod dels i legatrenter eller forpagtningsaigifter, dels i gaver 1 tavlerne eller blokkene, dels i andre almisser. Indsam- lingen søgtes organiseret ved aarlig indsamling af bøger, hvori frivillige bidrag til det offentlige fattigvæsen kunde tegnes. Ved en række senere reskripter blev der truffet nærmere bestemmel- ser angaaende organisationen af forskjellige fattigvæsener, navn- for bergværkerne”. Uagtet fattigvæsenets adgang til at faa faltige forsørgede i hospitalerne vedblivende stod aaben, viste det sig dog snart, at der paa foreskreven maade ikke indkom tilstrækkeligt til fattig- husenes og de understøttedes underhold. Ved en række re- skripter blev der derfor givet adgang til at iligne imdvaanerne den sum, de skulde betale i ,gave* til de fattige; og saavel de frivillig tegnede som de ilignede ,gaver* kunde inddrives ved exekution og udpantning>. ! Anordningen af 2. December 1741 kjender aarslægd. lIstedetfor at an- bringe de fattige i lægd, brugte man ogsaa mangesteds at lade dem forblive 1 deres hjem og understøtte dem med naturalydelser, som ud- lignedes paa bønderne. Denne understøttelsesmaade kaldtes ,,opveiet lægd*, og i modsætning hertil betegnedes anden lægd som ,huslægd*. (Se ,Betænkning og Indstilling fra den ved kgl. Resol. af 5te August 1853 nedsatte Kommission angaaende det offentlige Fattigvæsen paa Landet* side 95 f.). Se navnlig reskripter af 2. Oktober 1776, 14. September 1802, 21. April 1805 og 31. Oktober 1806. Se reskript af 9. Nov. 1742, 29. Marts 1748, 13. Febr. 1772, 13. Januar 1774, 2. Sept. 1791 og 23. Sept. 1799. to Q 12 PAUL WINGE. [No. 2. I løbet af den følgende tid fik byernes fattigvæsen ogsaa andre indtægter saasom aigifter af vin og brændevin, som solg- tes eller udskjænkedes i byerne!. Fiter skatteloven af 26. August 18383 ophørte brugen af gavebøger, og hvad der tiltrængtes ud- over de faste indtægter, blev at udligne som fattigskalt. Den ovennævnte anordning af 2. December 1741 er den ud- førligste af de fire; særlig indeholder den detaljerede bestemmel- ser om ,Pugthuset*s opgaver og ledelse. — I anstalten skulde ingen indsættes uden ,Selvraadige, Lade, Modvillige, Drukken- bolte, friske ugudelige arbeidsføre Betlere*. Dette detaljeres nær- mere i de følgende paragrafer, hvori bestemmes, at der foruden betlere og løsgjængere kan optages ,vanartige og gjenstridige Tjenestefolk*, løsagtige kvindespersoner, uforligelige og liderlige ægtefolk samt kvinder, som 3 gange havde avlet børn udenfor ægteskab. Endelig bestemtes det, at fattige børn af begge kjøn kunde optages, men da man gik ud fra, at der, navnlig i den første tid, kun vilde kunne skalfes plads til et meget begrænset antal børn, blev der 1 $ 5 truffet en midlertidig? bestemmelse om, at forsorgsløse under 10 aar gamle, af fattige haandværkere eller handelsmænd efterladte børn kunde fordeles til opfostring blandt deres standsfæller. — Ordningen blev imidlertid staaende ved magt, indtil efter biskop Schmidts initiativ 1 1778 det endnu existerende opfostringshus (Vaisenhuset) blev oprettet. Denne " Denne afgift blev ophævet ved loven af 1. Juli 1816; men ved lov af 19. Januar 1837 blev afgift til fattigkassen af salg og udskjænkning af brændevin gjenindført. (Se Femtiaars-Beretning om (Christiania Kommune for Aarene 1937—1886. Side 348). I paragrafens slutning heder det: ,,Naar Gud velsigner Tugthuset med lykkelig Fremgang, skal der gjøres Anstalt, hvorledes fattige Børn kan paa en vissere og bestandigere Fod vorde opfostrede og oplærte.* Reskript af 4. December 1744 befalede oprettet et vaisenhus i Kristiania, men denne anstalt kom aldrig istand. 9 1904.] rFATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 13 anstalt fik overdraget den ovenfor omtalte Tugthuset tilhørende kapital, der oprindelig havde tilhørt børnehuset. Videre heder det i kap. III $ 6: ,Forældre, som have ulydige, gjenstridige og vanartige Børn, maae i Anledning af Lovens 6—5—1 og 2 lade dem indføre 1 Tugthuset; og, paa det at endog fornemme Folk med slig Revselse kan faae tæmmet onde Børn, maae til dem, for billig Betaling, særdeles Værelser vorde indrettede. Det skal og være Forældrene tilladt efter eget Behag, igjen at udtage dem, efter deres derom gjorte Ånsøgning til Directeurerne.* Som bestyrer af anstalten ansattes en overinspektør, der samtidig fik sæde i Akershus stifts fattigkommission, hvilken blev overdraget den overordnede ledelse af anstalten. Kommissionen kom saaledes til at bestaa af 7 medlemmer en magistratsperson, stiltsprovsten, overinspektøren, 2 af byens eligerede mænd? samt 2 mænd fra det øvrige stift? Den skulde holde sine møder i Tugthuset under stiftamtmandens eller biskoppens forsæde. Ingen voxne personer kunde indsættes i Tugthuset uden efter dom; men anordningen fastsatte en meget summarisk rettergang for en saakaldt tugthusret, der kun havde at afgjøre, om indsættelse skulde finde sted, og hvis dom var inappellabel. Interneringstidens varighed bestemtes derimod af fattigkommis- sionen med stiftsdirektionens approbation*. Der var dog ogsaa ligefra anstaltens første tid adgang for de ordinære domstole at idømme indsættelse i Tugthuset som stral for forbrydelse, hvilket navnlig brugtes for forb. mod N. L. 6—5—8 og 6—13—3, og saadanne fanger forblev selvfølgelig 1 anstalten i den ved dommen fastsatte tid. Valgt af stiftsdirektionen. De eligerede mænd var et borgerudvalg paa 12 mænd, som efter borger- skabets forslag valgtes af magistraten, og som øvede en vis indflydelse paa byens styrelse. (Se Aschehoug ovencit. side 153—157). 3 Valgte af stiftsdirektionen. Se herom , Beretning om Beskaffenheden af Norges Strafanstalter og Fangepleie afgiven af den under 10. Sept. 1837 nedsatte Commission*: Side 198 f. | w [4 PAUL WINGE. [No2 Ved de organisatoriske anordninger for Bergens, Kristian- sands og Trondhjems stifter blev ogsaa de øvrige tugthuse stil- lede under de respektive stifts- og fattigkommissioner paa en lignende maade som skeet i Kristiania. Reglerne for indsættelsen i disse anstalter var dog, tildels temmelig betydelig, afvigende fra dem, der gjaldt i Kristiania tugthus. Bergens og Trondhjems tugthuse havde mere karakte- ren af tvangsarbeidsanstalter, idet betlere og løsgjængere kunde indsættes af øvrigheden uden forudgaaende dom?!; medens de gjenstridige tjenestefolk, løsagtige kvinder og uforligelige ægte- folk alene kunde indsættes ifølge dom afsagt efter de samme regler som i Kristiania. Børn kunde optages i begge anstalter efter noget forskjellige regler?*. I Kristiansand gjaldt omtrent de samme regler, som er om- talte for Kristiania?, dog med den væsentlige forskjel, at der ogsaa kunde optages personer til frivilligt arbeide, hvilke dog skulde holdes adskilte fra de øvrige lemmer. — Denne afvigelse tør vel være foranlediget derved, at det allerede i 1774 havde vist sig hensigtsmæssigt at aabne Kristiama tugthus adgang til at optage frivillige fattige, som dog blev anbragte 1 et fra de egentlige lemmers lokale adskilt værelse, en adgang, der forøvrigt vistnok kun har været sparsomt benyttet. Den pønitentiære udvikling medførte imidlertid, at straf- arbeide 1 tugthus efterhaanden, navnlig efter forordningen af 20. Februar 1789, blev anvendt mod flere og flere forbrydelser. Eftersom tugthusene mere og mere blev anvendte som straf- anstalter, blev de stadig mindre brugelige som arbeidsanstalter, og som følge heraf blev ogsaa deres forbindelse med fattigvæse- net løsnet. Denne udvikling medførte, at overinspektøren for Kristiania tugthus udtraadte af Akershus stifts fattigkommission * 5 Med hensyn til varigheden af opholdet var bestemmelserne de samme som 1 Kristiania. Se ovencit. beretning. For dette stift havde man ogsaa en tugthusret. + Jeg ser mig ikke for tiden istand til at give en kronologisk fremstil- ling af denne sags udvikling. Ved velvillig inødekommenhed af direktør Smedal har jeg faaet anledning til at gjennemgaa tugthuskommissio- [dt] 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 15 hvilket yderligere befæstede tugthusets stilling som strafanstalt. — Denne omdannelse bevirkede naturlig, at trangen til en ny ar- beidsanstalt stadig blev mere følelig, og 1 1787 oprettede derfor Kristiania fattigvæsen 1 forstaden Vaterland et spindehus (ar- beidshus, hvor fattige af begge kjøn kunde optages eller faa udleveret materiale til forarbeidelse i hjemmene); men denne an- stalt forfaldt af mangel paa midler til at indkjøbe raastoffe lidt efter lidt og maatte tilsidst nedlægge sin virksomhed”. Betleriet 1 Kristiania var imidlertid i slutningen af det 18de aarhundrede blevet et meget generende onde, der synes at trodse endog meget energiske forholdsregler?. Den 926. December 1809 indbød biskoppen i Kristiania Bech borgerne til ved subskription at samle de fornødne penge til op- rettelsen af en stiftelse til minde om prins Christian August. — Stiftelsens formaal skulde være at drive en arbeidsanstalt, hvor fattige kunde faa arbeide og delvis ogsaa ophold, og hvor deres børn kunde indsættes og gives undervisning?. Desuden skulde der ogsaa være anledning til i anstalten at mdsætte betlere til tvangsarbeide*. Anstaltens virksomhed skulde med andre ord være af samme art som de gamle børne- eller spindehuses: men man haabede nens ældste bevarede forhandlingsprotokol; og af denne fremgaar det, at der den 1. Juli 1776 er tiltraadt en ny overinspektør, samt at kommissionen forinden denne dag, men ikke senere, har modtaget regnskabsaflæggelse af de forskjellige fattigkommissioner i Akershus stift. Se Nicolaysen , Norske Stiftelser*. B. III, side 189, og Paul Holm- sen ,,Kristiania Politis Historie", side 88. I 1778 udlovede stiftamtmanden 48 /3 som præmie for hver betler, der opbragtes. (Se forøvrigt om betleriet i Kristiania: A. Collett: Gamle Christiania-Billeder, side 162). 3 Der blev i dens første tid ofte indsat børn i anstalten, og i 1841 be- sluttedes oprettet i denne en tvangsskole; men da fattigloven af 1845 forbød at indsætte børn i tvangsarbeidsanstalt, blev skolen nedlagt. I indbydelsen (der findes i original i rigsarkivet) heder det: ,Ingen Stiftelse trænger Christiania mere til end en i alle Henseender til Hen- sigten svarende, tilstrækkelig stor Arbeidsanstalt. — -- — — — — Planen til en saadan velgjørende Indretning saavel for de Fattige, der bør tvinges til Arbeide, som for dem, der (yilligen søge det, vilde det være for vidtløftigt at fremlægge.* ro = i 16 PAUL WINGE. [No. 2. selvfølgelig, at stiftelsen skulde blive rig nok til at hindre, at de gamle uheld gjentog sig. Subskriptionen iudbragte 31625 RD., der ved bidrag af fat- tigvæsenet bragtes op til 36000 RD.; og for denne sum ind- kjøbte Paul Thrane paa subskribenternes vegne den 11. Mai 1811 Mangelsgaarden af enkefru Bendeke. Skjødet udstedtes den 24. Oktober 18121. Stiftelsen kunde imidlertid af mangel paa midler ikke sættes 1 virksomhed, og gaarden maatte derfor ind- til videre bortleies; men i 1819 skjænkede kong Carl Johan stil telsen ved 2 gavebreve tilsammen 5000 Spd., der dels skulde anvendes til indretning af bygningerne, dels skulde hensættes paa rente til stiftelsens fordel. Den 19. Marts 1819 blev statholderen, stiftsdirektionen og fat- tigkommissionen enig om ,principper* for stiftelsens virksomhed, og ved disse overlodes bestyrelsen til fattigkommissionen, og de ovenomhandlede regler for optagelse af lemmer blev nærmere formulerede og fastslaaede. Disse ,principper%, der danner stif- telsens fundats, har ikke opnaaet kongelig konfirmation*. At det var de ovennævnte subskribenters mening, at ,Chri- stian Augusts Minde* skulde være en mild stiftelse, synes allerede at fremgaa af indbydelsen, hvori den udtrykkelig betegnes som ,stiftelse* og senere som ,velgjørende indretning*. Holst omtaler den 1 1823 som en mild stiftelse 3; og ved de ovennævnte »principper* fastsloges kun, at stiftelsen skulde bestyres af ! At subskribenterne endnu i 1816 opfattedes som Mangelsgaardens eiere, fremgaar blandt andet deraf, at 3dje departement i dette aar gjennem stiftsdirektionen aabnede underhandlinger med subskribenterne om kjøb af gaarden. Efter først at have vægret sig, gik subskribenterne ind paa at sælge; men departementet trak sig alligevel senere tilbage fra handelen. (Se Frederik Holst: —,Historisk Underretning om Rigshospitalet* (1821), side 920 f.). Dette var neppe heller paakrævet. (Se Oppermann ovencit. side 10 f.). 3 pDet var for at afhjælpe dette betydelige Savn (af et ,Spindehus*) — 0) — — — at en Deel philanthropisksindede Borgere — — — — kjøbte den saakaldte Mangelsgaard — — — — og skjænkede den til en vor- dende Arbeidsanstalt — — — —; men denne Stiftelse traadte af Mangel paa Fond ikke i Virksomhed — — — —= — 4 (Se Holst: Betragt- ninger over de nyere Britiske Fængsler 1823, Side 189 f.). 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 17 fattigvæsenet, derimod fandt ingen overdragelse af eiendomsretten sted. At fattigvæsenet overtog stiftelsens bestyrelse, var forsaavidt en rimelig ordning, som dens oprettelse udelukkende var til fattigvæsenets gavn, og fordi den skulde erstatte indretninger, over hvilke fattigvæsenet havde havt raadighed. Christian Augusts Minde* er ogsaa eier af legatformue og findes opført i Nicolaysens ,Norske Stiltelser*. Vi har allerede ovenfor omtalt, hvorledes fattigvæsenet altid har havt befatning med sygepleien; men vi finder det dog nød- vendigt, før vi gaar over til at behandle dets stilling til sinds- sygepleien, noget nærmere at omhandle dets forhold til den almindelige sygepleie. Ved siden af de store pest- og koppeepidemier var spedalsk- heden middelalderens værste sygdomssvøbe, og 1 det 13de aar- hundrede naaede dens herjinger over hele Europa sit høidepunkt. Man havde fuld forstaaelse af, at isolering af de syge var nød- vendig for at beskytte befolkningen mod smitte, og rundt om i landene indrettedes hospitaler, der udelukkende optog spedalske (de saakaldte leproserier) — Ogsaa vort land naaedes af syg- dommen, og ogsaa vi fik St. Jørgens-huse, det er hospitaler kun bestemte til at optage spedalske. I løbet af det 15de og 16de aarhundrede aftog overalt spe- dalskheden (hvilket vel utvilsomt for en væsentlig del skyldtes leproserierne), indtil den 1 løbet af det 18de aarhundrede blev indskrænket til enkelte mere afsidesliggende egne f. eks. paa den norske vestkyst. I Norge havde sygdommen været adskillig udbredt overalt i landet, men ved reformationstiden var den paa det nærmeste indskrænket til vestlandet. Naar Ribe-artiklerne kunde bestemme, at St. Jørgens-hospitalerne skulde omdannes til almindelige hospi- taler, begrundes dette ved henvisning til, at spedalskheden var Vid -Selsk. Forh. 1901. No, 2. - 18 PAUL WINGE. [No. 2. saa altagen, at særlige hospitaler for denne sygdom ikke længer var paakrævede (art. 19).! Samtidig med at spedalskheden aftog, begyndte imidlertid veneriske sygdomme, navnlig den saakaldte ,radesyge* eller ,saltflod* (larverede former af syfilis) at udbrede sig, særlig hjem- søgtes de sydlige dele af landet. Det var dog først efter midten af det 18de aarhundrede, at radesygens udbredelse fremkaldte foranstaltninger fra statsmyndighedernes side”, men da disse først for alvor var satte igang, blev de drevne med saadan kratt, at de kom til at danne indledningen til en hel ny tidsalder i vort lægevæsens historie, ja man kan uden synderlig overdrivelse paastaa, at disse foranstaltninger danner grundlaget for vor endnu existerende medicinalordning>. Norge fik sin første fast ansatte, medicinsk-videnskabelig uddannede læge 1 1605 (stadsfysikus i Bergen); men endnu ved aar 1750 havde vi i hele landet ikke paa samme tid mere end 5 embedslæger og i de større byer tilsammen 5—6 privat prak- tiserende læger med videnskabelig uddannelse. Hertil kom 1 nogle af byerne et lidet antal kirurger med høiere uddannelse, hvoraf 3—4 havde fast ansættelse. Egentlige sygehuse — det vil sige anstalter, der er indret- tede til mod betaling at optage syge, som ønsker at underkaste sig kur og pleie af en ved anstalten ansat læge — fandtes ved aar 1750 endnu ikke 1 Norge. Efter forslag af stadsfysikus Erichsen* oprettedes i Bergen en stiftelse, der i 1754 indkjøbte en gaard, som blev indrettet p- Ved reskript af 16. August 1713 blev der imidlertid oprettet et nyt hospital for spedalske paa gaarden Reknes ved Molde. I fundats af 5. September 1755 for Arendals hospital bestemmes 1 ka- pitel 5, at der i hospitalet skal indrettes en egen sygestue for dem, som lider af saltflod. Dr. J. Hjort: ,Indberetning om en i 1832 foretagen reise for at under- søge ondartede hudsygdomme*. (Eyr. B. 8, side 1 f. og 101 f.). Dr. J. Hjort: ,Bidrag til Kundskab om de endemiske Hudsyg- domme*. (Norsk Magazin for Lægevidenskaben. R. I. B. 1, side 1). Dr. F. Holst: ,Sygehusene for veneriske Syge, Radesyge og andre ondartede Hudsygdomme i Norge" (Eyr. B. 10 (1835) side 1—44, 292 —9299 (>: 192—199) og 299—316). Johan Gottfried Erichsen var født i Brandenburg i 1712 (eller 18) og virkede som stadsfysikus i Bergen fra 1747-1762 (død 1768). KD vw = 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 19 til sygehus. Efter Erichsens afsked i 1762 maatte sygehuset i nogle aar stanse sin virksomhed; men i 1779 blev der for stif- telsen paa byens bekostning opført en ny bygning; og ved re- skript af 9. Marts 1792 blev stiftelsen omorganiseret og dens forbindelse med Domkirkens fattigvæsen opløst!. Siden denne tid har sygehuset været i regelmæssig drift, og det har lige fra sin oprettelse ikke blot optaget radesyge, men ogsaa patienter lidende af andre sygdomme saavel fra byen som fra landdistrikterne. Reskriptet fastsætter betalingen til 24 skil- ling ugentlig for hver syg, kur, pleie, ophold og medicin iregnet. I 1756 blev der i en af Kristiania forstæder , Fokkefjerdin- gen* oprettet et sygehus under bestyrelse af dr. med. Peter Sun- dius?. I sygehuset modtoges patienter lidende af radesyge saa- vel fra Kristiania by som fra det øvrige land. Betalingen for hver patient var 8 skilling daglig, kur, pleie, ophold og mediein iregnet, hvilken betaling for uformuende i sygehusets første tid erlagdes dels af kongens kasse, dels af amterne, dels af preste- gjældenes fattigkasser. I 1761 oprettedes i Kristiansand et lignende sygehus, som imidlertid atter nedlagdes 1765. Endelig blev der ved reskript af 3. Juni 1773 oprettet et sygehus for radesyge i Stavanger. Spørgsmaalet om, hvorledes dr. Sundius skulde erholde be- taling for de i hans sygehus indlagte fattige syge, 1 forbindelse med de indkomne indberetninger om radesygens tiltagende ud- bredelse fremkaldte reskriptet af 20. Mai 1774. Idet reskriptet udtaler, at det ikke er paakrævet at bygge noget nyt sygehus i Kristiania>, bestemmes det, at stittamtmanden ) Angaaende dette temmelig indviklede forhold henvises til reskriptet. ? Det er ikke oplyst, hvem der eiede dette sygehus. Maaske var eieren dr. Sundius selv. 3 Dr. Sundius døde 1786, og fra 1. Juli 1787 overdroges sygehusets besty- relse til hans eftermand i stadsfysikatet, dr. Wandel. Imidlertid brændte sygehusbygningen i 1791, og dr. Wandel døde aaret efter. Ved reskript af 26. Oktober 1792 deltes Wandels embede i et stadsfysikat for Kri- stiania og et landfysikat for Akershus amt; og i det følgende aar op- rettedes et nyt sygehus i Oslo som amtssygehus for Akershus amt, hvori kun modtoges patienter fra dette amt. I Kristiania by oprettedes 20 PAUL WINGE. [No. 2 skal foranstalte, ,at vedkommende Amter. efter Ligning udrede, hvert for sine Fattige, de paa disse Syges Cuur anvendte Om- kostninger, og at samme, naar de af Fogderne ere inddrevne, - vorde til Dr. Sundius betalte. Videre heder det: —,at ethvert Amt skal for de Syge af Amtet, som maalte være curerede, aarlig foranstalte Beløbet paa Almuen reparteret, af Fogden mdfordrevet og til Doctoren imod Qvittering betalt*. Disse bestemmelser gaar altsaa ud paa, at omkostningerne for fattige veneriske syges sygehusbehandlmg skal betales af amtskommunerne (eller kjøbstadskommunerne) og udlignes paa matrikulskylden. Endelig paabød reskriptet til forebyggelse af misbrug, at der, før mdlæggelse fandt sted, skulde tilveiebringes visse attester>. Den ved reskriptet at 20. Mai 1774 fastsatte ordning blev efterhaanden i det væsentlige overført paa de øvrige sygehuse for radesyge. | I 1774 blev der oprettet i Porsgrund et sygehus for rade- syge og 1 den følgende tid en hel række lignende, saaledes at hvert amt fik et saadant*. intet nyt civilt sygehus før i 1810, da fattigvæsenet lod indrette et saa- dant. I 1805 havde man imidlertid faaet et nyt garnisonssygehus, og dette blev endelig sammen med Amtssygehuset i Oslo og Kristiania fattigvæsens sygehus overtagne af staten og sammensluttede til Rugs- hospitalet, der traadte i virksomhed i 1826. Se I. N. M. Johansen: »Historisk Beretning om Rigshospitalet*. Side 191 f. Se Aschehoug ovencit. side 187. Se reskriptet. For Smaalenenes amt 1 Fredrikstad. p Akershus amt i Oslo (1826 flyttet til Kristiania). » Hedemarken amt i Kongsvinger (senere flyttet til Sanderud i Stange). » Kristians amt paa gaarden Evenrud, Toten. » Buskerud amt i Haugsund (senere flyttet til Kongsberg). » Jarlsberg fogderi i Tønsberg. » Larvik fogderi i Larvik. » Bratsberg amt i Porsgrund (1829 flyttet til Skien). p Nedenæs og Lister & Mandal amter i Flekkefjord. » Stavanger amt 1 Stavanger. (do) No) == 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 21 Ordningen var —iethvertfald i den første tid — i almindelighed den, at vedkommende læger overtog sygehusenes drift som privat forretning og følgelig var pligtige til at skaffe, hvad der til- trængtes, ligesom overskuddet blev deres personlige fortjeneste. Sygehusene benævntes i almindelighed ,amtssygehuse*, men spørgsmaalet om, hvorledes det stillede sig med eiendomsretten til dem, er ikke for alle fuldt opklaret. Omkring aar 1800 var alene Bergens og Reknes hospitals sygehuse (hvortil noget senere kom Kristiansands og Drammens sygehuse) bestemte til at optage andre patienter end radesyge og 1 cane. prom. af 9. Marts 1793 udtales, at der ikke var an- ledning til at indlægge i amtssygehusene andre end dem, der led af venerisk sygdom. Ffterhaanden medførte imidlertid udvik- lingen, at det gik med disse sygehuse, som det i reformations- tiden var gaaet med spedalsk-hospitalerne, de gik over fra spe- cielle til almindelige sygehuse, der foruden veneriske ogsaa optog andre syge?, og denne udvikling blev endelig fuldendt, da kam- pen mod radesygen i 1836 kunde afsluttes. Fra 1773 til 1814 blev der oprettet et forholdsvis betydehgt antal nye lægeembeder, nemlig tilsammen 14 amts- eller land-fys:- kater, hvis indehavere fik en liden gage, som tilveiebragtes paa for- skjellig maade*, og for hvilken de var forpligtede til at fungere som læger ved amtssygehusene og til uden godtgjørelse at behandle de fattige. Foruden indehaverne af de gamle stadsfysikater i For S. Bergenhus amt og Bergen i Bergen. » N. Bergenhus amt 1 Sogndal. , Romsdal amt paa Reknes ved Molde. » S- Trondhjems amt i Trondhjem. , N. Trondhjems amt paa Renbjør, Overhalden. » Nordland amt 1 Bodø. I Bergen benyttedes det almindelige sygehus; og ved reskript af 18. Juli 1794 blev spedalskhedshospitalet paa Reknes omorganiseret og til- ladt foruden spedalske ogsaa at optage patienter lidende af skjørbug og radesyge. ! Se reskripter af 6. Oktober 1773 og 24. August 1774 samt cane. prom. af 26. November 1803, 15. Marts 1806, 9. Marts 1811 og 17. Marts 1812. Se reskript af 380. September 1808. En fremstilling af dette forhold findes i den kgl. lægekommissions ind- stilling af 1901 forfattet af J. Utheim. [0] od 22 PAUL WINGE. [No. 2. Bergen*, Kristiania? og Trondhjem og et nyere i Kristiansand > samt bergmedicus paa Kongsberg havde man i begyndelsen af forrige aarhundrede 2—3 reisende læger, der skulde besøge de af radesyge mest herjede distrikter samt en overinspektør over de søndenfjeldske foranstaltninger mod radesyge*. Endelig blev der fra 1777 til 1814 oprettet omtrent 20 kirurgiske embeder, hvis indehavere var videnskabelig uddannede. Det samlede antal læger var saaledes i 1816 bragt op til 99 (71 examinerede) og i 1827 til 120 (89 examinerede), hvoraf to tredjedele i byerne. I dette tidsrum blev ogsaa flere andre vigtige medicinske reformer gjennemførte. Vi skal her nævne organisationen af jordmodervæsenet og indførelsen af den indirekte vaccinationstvang. Endelig slutter sig hertil grundlæggelsen af vort sindssygevæsen. Vi har i det foregaaende søgt at vise, hvorledes fattigvæsenet fra i det væsentlige at være et kirkeligt embedsverk, der arbei- dede paa grundlag af frivillige gaver, udviklede sig til at blive en borgerlig institution, som virker paa grundlag af beskatning. Fattigvæsenets opgave forblev ikke destomindre den hele tid uforandret den samme, nemlig at forsørge eller understøtte de trængende fattige og syge, og udover dette virksomhedsomraade naaede det ikke. 1 Fra 1608. ? Fra 1626. 3 Fra 1819. + Embedet blev oprettet 1 1814. I reskript af 12. Sept. 1781 (til stiftsbefalingsmanden og biskoppen i Kristiansands stift) heder det: ,Præsterne 1 Stiftet skulle hver 8die Maaned forfatte ordentlige Lister over de enten aabenbart befængte eller derfor mistænkte Patienter af den saakaldte Rade-Syge, som findes i deres Sogne, hvilke Lister de skulle meddele Øvrigheden paa det de enten ved Overtalelse eller andre passende og alvorlige Midler kunde bringes til at lade sig curere enten i fornævnte Syge-Huus i Flekkefjord eller et af de andre oprettede, hvorhen de havde meest Lyst at komme — — —% Her forudsættes tydelig nok, at der ikke er adgang for fattigvæsenet (men maaske for øvrigheden) til tvangsmæssig at indlægge radesyge i sygehus. 1904.] raTTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 25 II. Da norske sindssygevæsens historie er endnu uskreven; og selv naar man engang har samlet, ordnet og kritisk behand- let, hvad der maatte findes af oplysninger, tør man neppe haabe at naa længere end til et ret ufuldkomment kjendskab til vore sindssyges kaar i tiden før overgangen mellem det 18. og 19. aarhundrede. Jeg har tidligere! søgt at vise, at den norske sindssygelovgivning allerede i Middelalderen havde naaet et for sin tid meget fremskredent standpunkt, men samtidig pegt paa, at den af Magnus Lagabøters lov fastsatte ret neppe nogensinde blev fuldt gjennemført og iethvertfald snart opgiven i væsentlige stykker. Den gamle norske sindssygelovgivnings omraade forblev ogsaa altid meget begrænset; thi for det første gjaldt den alene de ,galne**, en gruppe, som vel dengang, som nu, kun har ud- gjort en forholdsvis liden del af de sindssyge, og for det andet indskrænkede loven sig til at fastsætte de galnes utilregnelighed og umyndighed samt til at ordne slegts-tutelet; men den an- ordnede intet autoritativt tutel?, og endnu mindre søgte den at tilveiebringe en administration, som havde at overvaage behand- lingen og forpleimingen af de galne. Saavidt hidtil bekjendt fandtes heller ikke sindssygeasyler eller andre anstalter bestemte til at optage galne eller andre sindssyge, og om lægebehandling t , Den norske sindssygelovgivning*, 4. og 5. forelæsning. ? Angaaende betydningen af ordene ,galen*, ,vanvittig* og ,afsindig* henvises til ,Den norske sindssygelovgivning*, særlig 2. forelæsning. * Dette skeede først ved Chr. V's norske lov. IKS) 4 PAUL WINGE. [No. 2. kunde der ikke (eller ialfald kun ganske leilighedsvis) blive tale eftersom der i vort land saagodtsom ikke fandtes videnskabelig uddannede læger”. Denne tingenes tilstand forblev i det væsentlige uforandret lige til henimod slutningen af det 18. aarhundrede; dog blev efterhaanden ved praxis de for de galne gjældende retsregler udvidede til ogsaa at gjælde de øvrige sindssyge, en udvikling, som meget lettedes ved den blandt almenheden og tildels ogsaa blandt de lærde herskende uklarhed angaaende forskjellen mel- lem galenskab, vanvittighed og afsindighed — endog uklarhed er af og til en betingelse for fremskridt. De sindssyges antal i Norge 1 det her omhandlede tidsrum er ganske ukjeudt. Patienterne forpleiedes i almindelighed 1 tutors hus eller hos en af ham antagen fremmed familje *, og mange af dem blev vel ogsaa som andre nødlidende (særlig naar de led af legemlige sygdomssymptomer) optagne i hospitalerne eller an- bragte i lægd. I hospitalet mødte de mange lidelsesfæller, der i virkeligheden var sindssyge, men som ikke var blevne er- kjendte som saadanne (navnlig vanvittige og afsindige), og som derfor heller ikke var undergivne tutel. Alle disse grupper al sindssyge nød godt af kirkens og sine medmenneskers barm- hjertighed, og i fornødent fald blev de understøttede af fattig- væsenet. Der er heller ingen grund til at betvivle, at de som regel havde det saavidt taaleligt, som det efter omstændighederne var muligt; særlig tror jeg ikke, at de ofte har været mishand- lede, men selvfølgelig har deres egenheder hyppig fremkaldt spot og drilleri. Et kanske ikke saa ringe antal af de sindssyge har været farlige for sine omgivelser og begaaet mere eller mindre alvor- lige voldshandlmger. Mod saadanne syge har man selvfølgelig maattet træffe sikkerhedsforanstaltninger; og i gamle dage havde man til dette øiremed, foruden en meget mdskrænket fængsels- ! Se L. Faye: ,Rafn Sveinbjørnssons liv og virksomhed". (J. Heibergs Lommebog for læger, 1879. Side 48). >? Fattigvæsnerne understøttede ialfald fra slutningen af det 17. aar- hundrede ubemidlede, der forsørgede sindssyge slægtninge. 1904.] FATTIGV.s STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 25 plads, intet andet middel end baand og lænker og andre lig- nende mekaniske redskaber, der visselig ogsaa — idetmindste efter vor tids maalestok — blev anvendte paa en meget haard- hændt maade. «Paa den anden side opnaaede ikke ganske faa sinds- syge en særlig gunstig stilling, idet de ikke blev anseede som syge eller lidende, men tvertimod som af Gud særlig be- naadede, hellige mennesker. Disse syge beholdt ikke alene sin fulde personlige frihed, men blev profeter, der samlede om sig skarer af troende tilhængere, som altid var rede til et hvilket- somhelst offer for sin mester og hans idéer. I den senere Middelalder og langt ned i den nyere tid blev et betydeligt antal sindssyge dræbte. Den udstrakte brug ai dødsstraf, navnlig hexebrænding, rammede talrige sindssyge; thi for det første beskyttede utilregneligheden — ialfald langt ned i tiden — kun de galne, ikke de øvrige sindssyge, og for det andet kunde den de galne tilkommende utilregnelighed selvfølge- lig alene redde dem, naar deres tilstand blev erkjendt, hvilket naturligvis hyppig ikke blev tilfælde. Det maa vistnok indrømmes, at denne brug af dødsstraffen, navnlig hexebrændingen, bundede i en forfærdelig vildfarelse og voldte usigelig lidelse og dyb demoralisation, ligesom det ogsaa maa medgives, at de lange indespærringer af virkelige eller for- mentlige forbrydere var inhumane, tildels endog oprørende for nutidsmenneskers følelse. Men det maa paa den anden side heller ikke glemmes, at denne barbariske straffemaade har gjort menneskeheden en stor tjeneste, idet den var vel skikket til at modarbeide den psykiske degeneration og derved at hemme baade sindssygdommenes og kriminalitetens vext; særlig har den hindret opkomsten af et af vor tids største sociale onder — forbryder- familjen. | Spørgsmaalet om galenskabens aarsag blev drøftet allerede i Oldtiden. Den ældste opfatning antager, at galenskaben (mania) skyldes sjælebytning. Man troede, at sjælen midlertidig kunde 26 PAUL WINGE. [No. 2. forlade legemet, og at en ny sjæl kunde indtage den gamles plads. Den nye sjæl kunde være af en ond (djævelsk eller uren) natur, og blev legemet besat af en saadan, var vedkommende person galen. Allerede Hippokrates bestred rigtigheden af denne opfatning og lærte, at galenskaben beroede paa en hjernesygdom; og, skjønt der gjorde sig forskjellige opfatninger gjældende af spørgs- maalet om sygdommens natur, hævdede dog de græsk-romerske videnskabsmænd samstemmig, at galenskaben var foraarsaget af sygdom, ikke af sjælebytning. I Middelalderen blev atter theorien om sjælebytning som galenskabens aarsag den herskende lære, og det var kun faa røster, som vovede at hæve sig mod den; men da den natur- videnskabelige medicin i reformationstiden paany blev kaldet til live, begyndte ogsaa den biologiske opfatning af spørgsmaalet om galenskabens aarsag atter at vinde tilhængere. Kampen mellem de to heromhandlede opfatninger førtes gjennem hele det 16. og 17. aarhundrede, men ved overgangen til det følgende stilnede den noget af, idet man fra begge sider akcepterede et kompromis, som gik ud paa følgende: Der gives to tilstande, hvis ytringsformer er meget ligeartede, nemlig en, som beror paa sjælebytning (djævelbesættelse), og en anden, som beror paa sygdom; og for den sidstnævnte forbehol- des betegnelsen galenskab eller mania. Dette kompromis var afgjort til fordel for den biologiske op- fatning, særlig da det blev hævdet, at det, for at bevise, at djævelbesættelse 1 et givet tilfælde forelaa, først var nødvendigt at godtgjøre, at tilstanden ikke var galenskab, en opgave, som burde løses af læger, eftersom galenskab er en sygdom. Denne opfatning, der ogsaa har sat tydelige spor 1 det norske kirke- ritual af 25. Juli 1685, bidrog mægtig til, at lægerne efterhaanden fik overtaget i kampen for en biologisk behandling af sindssyge- ondet; og da galenskaben først var bleven anerkjendt som en sygdom, blev det samme snart tilfælde med de øvrige sindssyg- domsformer. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 27 I det 16. aarhundrede blev der i flere tyske byer stiftet legater til fordel for de sindssyge, og i løbet af det 17. fik man i flere af Europas større byer anstalter til optagelse af saa- danne patienter; i Kjøbenhavn blev der saaledes i et gammelt pesthus paa Vesterfelled indrettet en ,,daarekiste*. Naar det først var anerkjendt, at saavel galenskab som van- vittighed og afsindighed var sygdomme, maatte det medgives, at de af disse sygdomme lidende burde behandles som syge; og eftersom det var en af hospitalernes opgaver at yde syge hjælp, maatte det fremstille sig som rimeligt at paakalde denne ved behandlingen af de sindssyge. Et udslag af denne opfatning er det danske reskript af 29. Juli 1709, hvori det paalægges stiftsbefalingsmændene og biskop- perne i Danmark med undtagelse af Sjællands stiftt at drage omsorg for, at der i det ringeste ved hovedhospitalerne 1 stiftet bliver indrettet et eller to værelser til forpleining og bevogtning al fattige sindssyge. Vaaren 1735 begik en galen pige, Birthe Jonsdatter i Kri- stiania, drab paa sin husbonds spæde barn. Under sagen proce- derede forsvareren paa utilregnelighed paa grund af galenskab: men hun blev ikke destomindre domfældt. Imidlertid indhente- des det theologiske fakultets betænkning angaaende hendes sinds- tilstand, og efterat denne var algiven, blev hun benaadet, og det bestemtes, at hun skulde indsættes i ,Christianiæ Hospital* eller et af fattighusene sammesteds*. Herom blev stiftsbefalings- manden underrettet ved reskript af 24. Februar 1736. Myndighederne i Kristiania paapegede de praktiske Vanske- ligheder, som gjennemførelsen af reskriptet af 24. Februar vilde medføre, og foreslog istedet at overføre angjældende til Kjøben- havns tugthus. Herpaa vilde imidlertid regjeringen ikke gaa ind, men gjorde tvertimod det i reskriptet af 29. Juli 1709 givne paabud gjældende ogsaa for Norge. Grunden til, at Sjællands stift er undtaget, er rimeligvis den, at daare- kisten i Kjøbenhavn har været anseet som tilstrækkelig stor for be- hovet i dette stift. > Se Johan Scharffenberg: ,Træk af den sindssyge Lovbryders Behandling i ældre Tid*. (Dagbladet no. 52 1897). 28 PAUL WINGE. [No. 2. Kongen udstedte nemlig under 14. Juli 1736 tvende 1 hoved- sagen ligelydende reskripter*, nemlig et til stiftsbefalingsmanden og biskoppen i Agershuus Stift, og et til de samme autoriteter 1 de øvrige stifter. Reskriptet til Agershuus Stift er saalydende: Gr. Stiftamtmanden har forestillet, at han, i Følge Reser. til dem af 24. Febr. sidstafvigte, ang. at Delin- quentinden Birthe Jonsdatter, i Stedet for at miste Livet formedelst et paa hendes Husbonds spæde Barn beganget Drab, skulde, siden hun har været plaget med Raserie, indsættes 1 Ghristianiæ? Hospital. eller i et af Fattighusene, for der under nøie Opsyn at fortjene sit Livs Ophold, har tilskrevet Magistra- ten 1 Christiania, dertil at føle den fornødne Anstalt: men at han derpaa har faaet til Svar, at Delinquent- inden er et meget ivrigt og uregjerligt Menneske, og at hun skal have udladt sig med de Ord, at, om de ikke vilde tage Livet af hende, vilde hun ved et andet Mord see sig bragt af Verden; hvorover Stiftamt- manden, siden intet Tugt- eller Straf-Huus er i Chri- stianiæ Stift, hvor Delinquentinden kunde indelukkes, og det vilde være en Byrde for StedetsFattige, om Fat tighuset af de til de Nødlidendes Subsistence desti- nerede Midler skulde baade underholde hende og be- tale to Personer for at see til, at hun ikke sjorde Ulykke paa sig selv eller Andre, har indstillet, om hun ikke maatte føres til K.havns Tugthuus, hvor hun med mere Sikkerhed og mindre Bekostning kunde forvares. Saavel til forbemeldte Delinquentindes, som til andre deslige fattige Lemmers Indsættelse og For- varing, skal Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen, i Cancelli-indlæg for missive af 14de Juli 1736 findes 1 rigsarkivet. Begge reskripter er i hovedsagen ligelydende med det danske. Efter byens omdøbning blev Oslo hospital ofte kaidt ,Christianiæ Hospital*. [] ro = 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537 —1851). 29 det ringeste ved alle Hoved-Hospitalerne 1 Stiftet, strax lade indrette eet eller to Værelser saaledes, at de deraf ei letteligen skal kunne udbryde; og derhos den Anstalt gjøre, at de af Hospitalerne deres for- nødne Underholdning og Tilsyn nyde og bekomme.* Reskriptet til de øvrige stifter er saalydende: ,Gr. Kongen har fornummet, at paa de fleste Steder i Norge ikke skal findes saa bequemme Værel- ser, hvori fattige Folk, som af Vanvittighed og Sin- dets Forstyrrelse blive hjemsøgte, kunne indsættes og forvares. Stiftsbefal. og Biskoppen skal til saadanne fat- tige Lemmers Indsættelse og Forvaring* osv. (ligesom i foregaaende reskript). Angaaende forstaaelsen af disse reskripter skal jeg bemærke følgende: Udtrykket ,Vanvittighed eller Sindets Forstyrrelse* maa an- tages at omiatte aile slags sindssygdomme og saaledes ogsaa det i det førstnævnte af reskripterne omhandlede ,Raserie*, en opfatning, der er fulgt af praxis og hævdet af Holst". Reskripterne taler kun om fattige sindssyges forvaring og underholdning, men nævner intet om, hvorledes der skal for- holdes med de sindssyge, som selv eier de til passende og be- tryggende forpleining fornødne pengemidler, eller som forsvarlig forsørges af andre og saaledes ikke kan betegnes som fattige. Jeg mener, at reskripternes bestemmelser maa opfattes paa følgende maade: Tutelbestemmelsen i N. L. 1—17—7, der egentlig kun gjælder de galne (rasende), kan analogisk anvendes paa de øvrige sindssyge. Dersom den fattige sindssyge ingen tutelforpligtet slægtning har, eller dersom den legitime tutor sav- ner ,Middel* (med eller uden understøttelse af fattigvæsenet) til at forvare og forsørge den syge paa passende og betryggende maade, da kan øvrigheden (det er 3 dette tilfælde stiftsdirektio- 1 Se eit. beretning side 26. 30 PAUL WINGE. [No. 2. nen) paalægge stiftets hovedhospital at modtage samt bevogte og forpleie den syge i et for dette øiemed indrettet værelse. De hermed forbundne udgifter skal betales af hospitalet, der ikke har krav paa godtgjørelse, uanseet hvor 1 stiftet patienten er hjemmehørende. Jeg antager, at det har været reskripternes forudsætning, at ogsaa bemidlede sindssyge efter paalæg af stiftsdirektionen skulde kunne optages i hospitalerne, naar det legitime tutel ikke ansaaes tilstrækkelig betryggende, mod at de betalte kurpenge efter over- enskomst mellem tutor og hospitalet! Forpligtelsen og formentlig ogsaa adgangen til at optage sindssyge er begrænset til det antal, som passende kan forpleies 1 et eller to værelser; og dette antal har neppe nogensteds over- skredet nogle ganske faa. Det maa ansees givet, at reskrip- terne gjælder begge kjøn, men der savnes specielle regler for fordelingen af disse; rimeligvis har det været overladt ved- kommende hospitalsdirektion i denne henseende at ordne sig, som man fandt tjenligst, og der har ikke været noget forbud mod at forpleie personer af forskjelligt kjøn i samme værelse. Reskripterne bruger udtrykket ,4 det ringeste ved alle Hoved-Hospitaler i Stiftet*. Grunden til, at der tales om , Hoved- Hospitalerne*, skjønt der kun fandtes et saadant 1 hvert stilt, er formentlig kun en uopmærksomhed, foranlediget derved, at dette afsnit er en ordlydende gjengivelse af den tilsvarende be- stemmelse 1 det danske reskript af 29. Juli 1709. Sammenholdes udtrykket ,1 det ringeste* (der forøvrigt ogsaa benyttes i det danske reskript) med ordren om, at Berthe Jonsdatter skulde indsættes enten 1 ,Christianiæ Hospital* eller 1 ,et af Fattig- husene*, tør meningen utvilsomt antages at være den at aabne adgang til at paalægge foruden hovedhospitalerne ogsaa andre hospitaler og fattighuse den heromhandlede forpligtelse. Den begrebsmæssige distinktiun mellem hospital og fattighus var, som ovenfor omtalt, ikke klar; og reskripterne blev ogsaa gjort : Sammenholdes reskripterne af 25. Januar 1776, 24. Febr. 1786, 31. Dee. 1790 og 11. Januar 1798, viser det sig efter min opfatning klart, at saa maa have været meningen. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 31 gjældende for Kristiansands og senere for Arendals! hospital, uagtet intet af disse var hovedhospitaler?. Reskriptet af 25. Januar 1776 viser, at det har været paa tale ogsaa at paalægge hospitalerne i Skien og Fredrikstad den her- omhandlede forpligtelse, men at man havde afstaaet herfra, fordi et saadant paalæg ansaaes ugjennemførligt. Spørgsmaalet om, hvorvidt andre end hospitalerne havde ret eller pligt til at holde værelser til optagelse af sindssyge, er ikke afgjort af reskripterne. Herimod existerede tidligere intet forbud, og et saadant kan heller ikke antages at fremgaa som en logisk konsekvents af den af reskripterne indførte ordning. Noget paabud til nogen om at indrette saadanne værelser var heller ikke tidligere fremkommet. Retsgyldigheden af reskripterne af 14. Juli 1736 er meget angribelig og er ogsaa 1 1775 bleven bestridt af Akershus stifts- direktion for Oslo hospital? og i 1793 af Kristiansands stifts- direktion for Arendals hospitals vedkommende * Samtlige i 1736 gjældende hospitalsfundatser indeholder be- stemmelser baade om anvendelsen af hospitalernes midler og om optagelsen af lemmer; men ingen af dem har nogen para- graf, som kunde paaberaabes i de heromhandlede reskripter. Heller ikke er der foranlediget ved disse foretaget nogen for- andring i eller føiet noget tillæg til fundatserne; tvertimod inde- holder den kort tid senere givne nye fundats for Oslo hospital af 28. Juni 17387 saa langt fra nogen bestemmelse angaaende re- skripternes paabud, at den endog for optagelsen af lemmer har specielle bestemmelser, som staar i bestemt strid med dette eller iethvertfald i det høieste ved en tvungen fortolkning kan siges at give adgang til at optage en del af dei reskriptet omhandlede sindssyge?. Fundats af 5. Septbr. 1755. Holst regner dem dog begge blandt hovedhospitalerne. Se reskript af 25. Januar 1776. Se reskript af 11. Januar 1798. Efter fundatsen skal hospitalet kun optage ,enten særdeles gamle og syge vanføre eller blinde, derhos saa fattige, at de sig ei selv kan underholde. I kapitel 5 punkt 3 bestemmes, at kun saadanne fat- = [ [) - GI 32 PAUL WINGE. [No. 2. fethvertfald fra Ørsteds tid har retslæren antaget, at sta- tens (kongens) adgang til at forandre en stiftelses fundats er meget begrænset, særlig naar forandringen angaar stiftelsens formaal!; og selv om denne lære 1 1736 endnu ikke var an- erkjendt, saa maa dog en saa betydelig indgriben som den her- omhandlede i hospitalernes hele virksomhed og økonomi med fuld ret have været anseet som et betænkeligt skridt af tvilsom gyldighed. Imidlertid maa det paa den anden side vel erindres, at hospitalernes fundatser siden reformationen gjentagne gange var blevne forandrede ogsaa med hensyn paa deres formaal; senere blev de ogsaa tildels temmelig vilkaarlig behandlede”, og enevoldskongens formelle ret dertil kunde ikke benægtes. Hertil kommer, at de ,almindelige hospitalerf, som ovenfor anført, anerkjendte sin forpligtelse til at tage sig af alle slags syge, og 1 flere af fundatserne — navnlig 1 Trondhjems hosp:- tals af 6. November 1643 — var dette skarpt fremhævet. Naar da de sindssyge først var anerkjendte som syge, laa det, da man endnu savnede egentlige sygehuse, nær al henvise dem til hospitalerne — særlig hovedhospitalerne —, og neden- nævnte overenskomst om behandlingen af Berthe Jonsdatter viser, at Oslo hospital har fundet at maatte bøie sig for reskrip- tets paabud, saalangt dette er fundet muligt. For Kristiansands og Arendals hospitaler stod sagen noget vanskeligere, fordi disse ikke var hovedhospitaler; men for det sidstnævnte af dem blev ogsaa reskripternes gjennemførelse opgivet. Med gjennemførelsen af det ved reskripterne af 14. Juli 1736 givne paabud gik det langsomt; og intet af hospitalerne efterkom det helt og uden henstand. Da der i Oslo hospital ikke tige kan optages, som ,tilforn har været i nogen Betjening eller havt Handel og Kjøbmandskab eller gode Haandverker eller har været skik- kelige og ærbare Borgere, som ei ved grovt Arbeide har søgt deres Føde". Videre bestemmes i fundatsen, at borgere af Kristiania eller deres enker skal være fortrinsvis berettigede til optagelse, og først efter dem personer fra andre byer eller præstegjæld i stiftet. 1 Se Oppermanns ovencit. af handling kap. 6, side 167 f. ? Nærmere herom nedenfor. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 33 fandtes plads til Berthe Jonsdatter, blev der mellem biskoppen og Kristiania magistrat truffet en overenskomst, hvorefter byen stillede til raadighed et kammer (antagelig i raadstuearresten), medens Oslo hospital forpligtede sig til at betale de med hendes bevogtning og forpleining forbundne udgifter. Imidlertid maa denne overenskomst snart være bleven glemt*; thi reskriptet af 25. Januar 1776 viser, at hospitalsdirektionen ,formedelst Ar- chivernes slette Tilstand* i 1775 var uvidende om tilværelsen af reskriptet af 14. Juli 1736 og manglede et værelse som det i reskriptet paabudte. Af Bergens hospital (St. Jørgens hospital) blev reskriptet ikke efterkommet, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at der 1 det nye sygehus i 1754 blev indrettet 4 værelser til sindssyge, hvortil i 1778 kom 4 nye lignende. Om hvorvidt reskriptet før 1780 var efterkommet af Trond- hjems hospital, kan jeg intet oplyse. I Stavanger og Kristiansand blev det heromhandlede paa- bud ikke efterkommet før efter reskriptet af 24. Februar 1786, og da med den væsentlige forandring, at hospitalerne fik krav paa betaling; og Arendals hospital blev, som anført, helt fritaget for forpligtelsen; men herom mere nedenfor. Eiterat der var kommen fart i de offentlige bestræbelser for at bekjæmpe radesygens udbredelse, begyndte ogsaa interessen for en forbedring af de sindssyges kaar at vaagne til stær- kere liv. Oslo hospital besad i den sidste fjerdedel af det 18. aar- hundrede en betydelig formue, som stadig voxede, fordi ind- komsterne længe oversteg de aarlige udgifter. Foranlediget ved, at der var indkommen en forespørgsel fra amtmanden 1 Bratsberg amt om, hvorvidt hospitalet i henhold 1 Berthe Jonsdatter døde 9. Juli 1748. Vid.-Selsk. Forh. 1904. No. 2. Q 34 PAUL WINGE. [No. 2. til reskriptet af 14. Juli 1786 kunde modtage en afsindig kvinde, foreslog stiltsdirektionen (stiftamtmand Albrecht Philip von Le- wetzau og biskop Christian Schmidt), der allerede tidligere havde havt en lignende ordning under overveielse, at der for hospitalets midler skulde opføres en bygning tilstrækkelig stor til at kunne optage de sindssyge, som maatte indsendes fra Akershus stilt. Dette forslag blev ved reskript af 25. Januar 1776 approberet af kongen; og i henhold hertil blev der i aarene 1776—79 opført paa hospitalets tomt en enetages stenbygning med plads til 16 sindssyge af begge kjøn. Oslo hospitals exempel blev fulgt af Trondhjems hospital, der i 1780 lod opføre en liden bygning med plads til 5 sinds- syge; og i 1801 og 02 blev denne bygning paabygget en etage, hvorved den blev sat istand til at modtage 16 sindssyge af begge kjøn, altsaa det samme antal som 1 Oslo. I reskriptet af 25. Januar 1776 bestemmes følgende: »Derimod skal Almuen, som derved anseelig lettes i de Ud- gilter, som medgaae til slige Menneskers Bevogtning, udrede de paagaaende Omkostninger til deres Føde og Klæde med 6 Skil- ling daglig (for hver), forsaavidt de Paagjældendes Slægt og Venner ei selv formaae at udrede, ligesom og Enhver, der kan betale for sig, bør gjøre det, saaat Hospitalet ikke bebyrdes med Underholdnings-Udgifter for andre end de Uformuende fra Kjøb- stæderne.* Ved det ovenciterede reskript at 24. Februar 1786 blev be- talingen for hver sindssyg 1 Kristiansand og Stavanger hospi- taler sat til 2 RD. i indtrædelsespenge samt 72 skilling ugentlig (altsaa 101 2 daglig) for underholdning, klæder og opsyn. Derhos bestemte reskriptet, at forpleiningsudgifterne skulde ,af hver Bye eller Prestegjæld udredes, hvor den Vanvittige hjemme hører, naar han er fattig, som af Fattig-Commissionen skal paalignes samilige Indvaanere, Geistlige, Militaire og Civile; men de Formuende skulle betale for sig selv.* Ved reskript af 27. Juli 1804 blev kurpengene for behand- ling af sindssyge 1 Oslo hospital forhøiet til 6$ skl. daglig eller 26 RD. aarlig, idet det! samtidig bestemtes, at hospitalet, dersom 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537 —1851). 35 det skulde vise sig, at forhøielsen ikke var tilstrækkelig til at skaffe dækning, yderligere kunde forhøie kurpengene”". Desuden blev den i reskriptet af 24. Februar 1786 fastsatte regel for ud- ligning af fattigudgifterne gjort gjældende ogsaa for indlæggelser 1 Oslo hospital. Ved praxis blev efterhaanden den samme ord- ning gjældende for hele riget og forblev gyldig, ligetil loven af 17. August 1848 traadte 1 kraft?. Ved det ovenciterede reskript (anordning) af 13. August 1790 (jfr. kgl. res. af 25. Mai 1818) blev det paalagt Trondhjems fattigkommission under stiftsdirektionens overbestyrelse at paase de milde stiftelsers (hvoriblandt selvfølgelig hospitalets) tarv. Paa denne maade fik fattigkommissionen indflydelse paa ledelsen at hospitalets dolhus, og den hermed begyndte udvikling blev snart ført videre ved en i Arendal truffen ordning. — Som ovenfor nævnt blev reskriptet af 14. Juli 1736 ikke gjennemført for Arendals hospital. — Ved reskript af 11. Januar 1793 blev det istedet bestemt, at der paa byens eller dens fattig- væsens bekostning udenfor hospitalet skulde indrettes en anstalt, hvori sindssyge (vanvittige og rasende) baade fra byen og det omliggende landdistrikt kunde ,hensættes og bevares*. I henhold til denne bestemmelse byggedes 1 1795 i Arendal et fattighus, hvori indrettedes 3—4 ,aflukker* for sindssyge: men samtidig forpleiedes neppe nogensinde mere end 2 sinds- syge. Reskriptet paabød ogsaa, at hospitalet i Arendal skulde sættes i forbindelse med byens fattigvæsen og begges midler henhøre under samme bestyrelse; og endelig blev hospitalet i 1805 ophævet og med tilhørende kapital overdraget fattigvæsenet. ! I henhold til denne bestemmelse blev der truffet en ordning, hvorefter kurpengene fastsættes ved hvert aars udgang efter et omtrentligt over- slag af de ubestemte udgifter i forening med de aarlige bestemte løn- ninger, husleiegodtgjørelse til hospitalet m. m. (Holst). Kurpengene vexlede fra 1817 til 1825 fra 48 til 60 skilling daglig. OQgsaa ved flere af de andre hospitaler blev kurpengene efterhaanden meget forhøiede. Ved regjeringens resolution af 93. Januar 1816 bestemtes, at der for ethvert medlem, der fra landet er indsat i Arendals dolhus, skal mid- lertidig godtgjøres dette 1 RbD. N. V. daglig, istedetfor den ved re- skripterne af 4, Febr. 1786 og 11. Januar 1793 fastsatte betaling. w 36 PAUL WINGE. [No. 2. Allerede i 1802 var Kristiansands hospital ophævet og over- draget til fattigvæsenet, der 1 1812 lod opføre en bygning med 7 celler for sindssyge. De sindssyges antal havde dog endnu 1 1825 næsten aldrig oversteget 4 paa samme td. Stavanger hospital behandledes i 1814 paa samme maade som tidligere Kristiansands og Arendals. Det havde da to smaa celler for sindssyge, hvoraf der dog indtil 1825 sjelden var mere end en paa samme tid. I 1820 lod Hedemarkens amt paa gaarden Olsrud i Vang indrette i en gammel bygning foruden et arrestlokale 4 smaa celler for sindssyge; men 1 dette dolhus, der kun existerede 1 kort tid, har der kun været anbragt nogle ganske faa sindssyge. Hospitalerne har aabenbart helt fra den første tid lagt vægt paa, at sindssygepleien blev opfattet som en særlig gren af deres virksomhed; og eftersom de fik egne bygninger for de sindssyge, har de villet have sindssygeafdelingerne betragtede som til en vis grad selvstændige filialer. Hovedgrunden hertil er vistnok den, at man har anseet sindssygepleien som uhjemlet af fun- datserne og derfor villet sondre denne ud som en egen virksom- hed, adskilt fra den ved fundatserne bestemte. Denne betragt- ning finder udtryk i reskriptet af 25. Januar 1776, idet det frem- hæves, at den omtalte bygning burde opføres for en ,oplagt Capital*, som ,ikke kan ansees at tilhøre de først givne Midler *, saa at Renterne deraf kunne anvendes til den meest nyttige Brug*. Oslo hospitals dolhus fik dog intet særegent regnskab før i 1824. Det vil af ovenstaaende fremgaa, at fattigvæsnerne stod i et noget forskjelligt forhold til de 1 1825 existerende 6 dolhuse”. 3 af disse eiedes af stiftelser, nemlig af Oslo og Trondhjems hospitaler samt af Bergens sygehus, medens 3, nemlig Arendals, * Meningen hermed maa vel være den, at hospitalets egentlige formue ikke skal røres, men at man kun vil anvende en i de senere aar optjent kapital. ? Betegnelserne for disse anstalter var forskjellige og vaklende (dolhus, daarehus, daarekiste, trunke og sindssygeindretning (nyere). I denne afhandling vil samtlige anstalter blive benævnte dolhuse, indtil de fik autorisation i henhold til loven af 17. August 1848. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 37 Kristiansands og Stavangers, var de respektive fattigvæseners eiendom. Denne forskjel var forsaavidt af nogen betydenhed, som fattigvæsenerne helt raadede saavel over administrationen som den økonomiske ledelse af sine egne anstalter, medens de ikke — eller iethvertfald kun gjennem stiftsdirektionen? — kunde øve indflydelse paa stiltelsernes styrelse; men den gav ikke dol- husene nogen forskjellig institutionel karakter, og særlig var retten til at modtage og beholde sindssyge ganske den samme, hvad enten anstalten eiedes af en stiftelse eller et fattigvæsen. Hverken i den ene eller den anden af disse dolhuse kunde nogen sindssyg retlig indlægges, uden efter de i N. L. 1—17—7 givne regler, og loven skulde følges ved enhver frihedsberøvelse af sindssyge, ligegyldig, hvor den syge anbragtes. Hvad der oven- for er udviklet angaaende de af reskripterne af 14. Juli 1736 satte betingelser for indlæggelse af sindssyge i hospitalerne, gjælder derfor ogsaa fuldt ud om indlæggelse 1 fattigvæsenets anstalter. Hermed er dog intet udtalt om, hvorvidt der faktisk har fundet indlæggelser sted, uden at lovens fordring har været op- fyldt. Spørgsmaalet om, hvorvidt — og i tilfælde hvor hyppigt — mnoget saadant er skeet, har, saavidt bekjendt, ikke været gjen- stand for undersøgelse og vil vel ogsaa nu være vanskeligt at bringe paa det rene. Det er vistnok al grund til at antage, at fattigvæsnernes udgifter til sindssygepleien er stegne stærkt i det halve hundreaar fra 1775 til 1825; disse har visselig, navnlig for smaa kommuner med mange sindssyge, været meget trykkende, og iethvertfald har de været meget ujevnt fordelte mellem de forskjellige fattig- distrikter. En gjennemgaaelse af regnskaber fra dette tidsrum vilde rimeligvis kunne kaste lys over disse udgifters størrelse til : Ved Trondhjems hospital. 38 PAUL WINGE. [No. 2. de forskjellige tider. En redegjørelse for disse forhold vilde have sin naturlige plads i en noget udførligere fremstilling af vort sindssygevæsens historie*; men jeg har ikke fundet, at en gransk- ning af dette forhold ligger indenfor denne lille afhandlings opgave. ! Se forøvrigt herom oveneit. indstillmg fra kommuissionen af 5. August 1853, side 36 f. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 539 III. Etter initiativ fra presten ved Trondhjems hospital, Støren, nedsatte Trondhjems stiftsdirektion i 1810 en kommission, be- staaende af magistratspræsident Bendeke, overretsassessorerne Mandix og Krohg, regimentskirurg Roll og hospitalsprest Støren, for at udarbeide en plan til en hensigtsmæssigere indretning af Trondhjems hospitals dolhus. Kommissionen afgav under 6. April 1812 sin indstilling, hvori tages tilorde for en gjennemgri- bende reform samt bygning af en ny anstalt. — Indstillingen blev sendt kanceelliet i Kjøbenhavn, som dog ingen bestemmelse fattede. | Efterat Mandix var bleven assessor 1 høiesteret, henledede han i skrivelse af 25. Okt. 1815 regjeringens opmærksomhed paa denne indstilling og henstillede, at denne maatte begjæres udle- veret af kancelliet; desuden foreslog han at nedsætte en ny kommission i Trondhjem for at tage sagen under fornyet over- veielse. Under 19. Februar 1822 indsendte stadsfysikus 1 Kri- stiania, dr. Frederik Holst, en beretning til Akershus stifts- direktion angaaende Oslo hospitals dolhus's daværende tilstand. Beretningen blev offentliggjort? og af stiftsdirektionen oversendt kirkedepartementet, tl hvilket ogsaa Holst henvendte sig med en forestilling om, hvorledes man ved indbydelse til offentlig subskription og anden henvendelse til borgernes gavmildhed burde søge ved indsamling af frivillige bidrag at tilveiebringe et fond, af hvis midler kunde oprettes i Kristiania en ny hel- Den senere statsraad Christian Krohg. I ,Budstikkens* 3dje aargang (1821—92) no. 75—77. 1 2 40 PAUL WINGE. [No. 2. bredelsesanstalt for sindssyge. Pengeindsamlingen bragte imid- lertid et saa daarligt udbytte, at forventningen om ad denne vei 1 en rimelig fremtid at opnaa noget maatte opgives, og en hen- vendelse til statsmyndighederne blev derfor nødvendig. I Stortingets møde den 16. Marts 1824 foreslog stiftamtmand Sibbern, at der 1 Akershus stift 1 skatteaarene 1824—27 af matrikulskylden skulde erlægges 60 skilling af hvert skippund tunge til opbyggelse af en anstalt for stiftets sindssyge, samt at Stortinget i en addresse til kongen skulde anmode om at trælfe de 1 sagens anledning nødvendige foranstaltninger. Da høieste- retsassessor Mandix var bleven bekjendt med dette forslag, over- sendte han Stortinget en afskrift af det ovennævnte kommissions- udkast af 1812; og omtrent samtidig skrev Holst en artikkel”, hvori paavistes, at trangen til en helbredelsesanstalt for sinds- syge var lige stort i alle rigets stifter, samt fremhævede nød- vendigheden af at erholde overslag baade over antallet af sinds- syge i hele riget og over omkostningerne ved anlægget af en helbredelsesanstalt. Stortingets kirkekomité, der fik sagen til behandling, udtalte, at den ansaa en fuldstændig reform af alle Norges dolhuse for nødvendig, men at den alligevel ikke vovede at foreslaa at be- laste matrikulskylden med nye udgifter. Komitéen foreslog derfor sagen oversendt regjeringen med anmodning om at udarbeide forslag til en reform. Denne ind- stilling blev enstemmig bifaldt af Stortinget den 24. Juli 1824, og under 1. Juli 1825 nedsattes en kgl. kommission, bestaaende af stiftamtmand Sibbern, høiesteretsassessor Malthe Langberg samt de medicinske professorer Thulstrup, Sørensen og Holst. Kommissionen afgav under 27. April 1827 sin indstilling, der efter offentlig foranstaltning udgaves 1 1898 af Holst under titelen: , Beretning, Betænkning og Indstilling fra en til at undersøge de Sindssvages Kaar i Norge og gjøre Forslag til deres Forbedring i Aaret 1825 naadigst nedsut Kongelig Com- mission. * 1 I ,,Budstikken*s 5. aargang (1824) no. 25. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 41 Kommissionen, hvis ledende mand var Holst, har 1 sin ind- stilling indgaaende begrundet sit forslag, og idet den gik ud fra, at det samlede antal sindssyge i Norge 1 1825 var 19091, foreslog den, at der efterhaanden oprettes 11 stiftelser, som udelukkende skulde have til opgave at forpleie sindssyge, og hvis midler alt- saa ikke under nogen omstændighed kunde anvendes i andet øiemed. Disse stiftelser skulde overtage forpleimingen af tilsam- men 416 sindssyge. Fire af dem skulde under navn af ,St. Johannes-stiltelser* optage tilsammen 250 helbredelige og syv under navn af »[mmanuels-stiftelser*, tilsammen 166 uhelbredelige sinds- syge. St. Johannes-stiftelsernes anstalter skulde bygges for stats- kassens regning, medens indredning eller nybygning? af lokaler for Immanuels-stiftelserne skulde paaligge amterne>. Derimod skulde begge slags stiftelser vedligeholde sig selv, idet ,der nemlig for Syge bestemtes en Betaling, af hvilken Bygningernes og Inventariets Vedligeholdelse kunde bekostes, Stiftelsens Embedsmænd og Betjente lønnes, de Syges Kost, Me- dicin m. m. udredes*. Reformens gjennemførelse skulde begynde med oprettelsen af en St. Johannesstiftelse for Akershus stilt, for hvilken der ved Kristiania skulde opføres et bygningskomplex med plads til 100 sindssyge*. 1 Det ved tællingen fremkomne resultat er 1 virkeligheden meget for lavt. Man gik ud fra, at man — iethvertfald i begyndelsen — vilde kunne benytte allerede existerende bygninger. 3 Samtlige stiftelser skulde altsaa modtage de fuldt indredede bygninger som gave. Disse bygninger kom paa denne maade til at danne stif- telsernes grundkapital; men der var selvfølgelig adgang til ved legater og andre gaver at øge formuen. + Kommissionen lod arkitekt Grosch udarbeide planer med omkostnings- overslag baade for en saadan anstalt og for 3 lignende for de øvrige stifter, hvilke dog kun skulde have plads for 40—60 sindssyge. Den førstnævnte anstalt skulde koste 95 800 spd., de øvrige gjennemsnitlig 471910 spd. — Anstalten for Akershus stift var planlagt bygget efter den saakaldte straaleform, det vil sige et centralanlæg, fra hvilket udgaar radiært anordnede fløie. Bygningen skulde efter planen op- føres af sten i ? etager og langsefter hver fløi skulde løbe en korri- pe 49 PAUL WINGE. [No. 2. Saasnart reformen var gjennemført, burde reskripterne af 14. Juli 1736 ophæves og de existerende dolhuse nedlægges med undtagelse af Oslo hospitals, Kristiansands fattigvæsens samt det nye dolhus, som Bergens sygehus dengang var ifærd med at bygge, hvilke burde overtages af Immanuelstiftelser og saa- ledes kun benyttes som pleieanstalter for uhelbredelige sinds- syge. Kommissionens indstilling udtaler mtet bestemt om, hvorvidt der burde være adgang til at oprette private sindssygeanstalter, men hele fremstillingen -synes bestemt at tyde paa, at man har ment, at alene stiftelser burde tillades at eie sindssygeanslalter, og at følgelig ingen privatmand kunde oprette en saadan uden ved at grundlægge en stiftelse. Angaaende stiftelsernes bestyrelse bemærker kommissionen, at over enhver af disse bør ,et af sagkyndige Personer bestaa- ende Samfund føre det øverste Tilsyn*!; men noget nærmere om dette ,samfunds* sammensætning er ikke anført. - Desuden skulde der i stiftelsen bo en inspektør, en læge, en geistlig, en oldfrue, en økonom og det nødvendige antal mandlige og kvin- delige sygeoppassere. Ingen af stiftelserne maatte optagenogen patient uden efter rekvisition fra øvrigheden”*. Desuden opstilledes ogsaa en række andre garantier for ind- læggelsen. dor, paa hvis ene side der var vinduer ud imod tomten, og paa hvis anden der var anordnet en række celler. Centralanlægget var admini- strationsbygning m. m. De øvrige anstalter skulde ikke bygges efter straaleform. Som milde stiftelser vilde de selvfølgelig komme til at staa under stifts- direktionens overbestyrelse. 2? Den tutor, der ønskede en sindssyg optagen i stiftelsens anstalt, maatte altsaa først henvende sig til øvrigheden for at erholde rekvisition; og det synes at have været meningen, at ogsaa en ikke tutelberettiget skulde have adgang til at fremkomme med saadan henvendelse. Selv- følgelig havde ogsaa øvrigheden i henhold til N. L. 1—17—7 ret til, uden nogen henvendelse, at indlægge den sindssyge, naar ingen tutel- forpligtet slægtning kunde skaffe ham passende forpleining. — Kom- missionen behandlede ikke spørgsmaalet om, hvilken øvrighed burde have den heromhandlede myndighed. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 43 Den vigtigste af disse var bestemmelsen om, at ingen maatte optages i nogen af sindssygeanstalterne, formden det ved læge- attest var bevist, at han led af sindssygdom*; og denne attest forlangtes bilagt med en nærmere redegjørelse for patientens til- stand. Desuden krævedes fremlagt attest fra den syges sjæle- sørger, uden at det nærmere angives, hvad der ved denne skulde bevidnes. Inden nogen udskreves helbredet, skulde der ske en løsla- delse paa prøve og under prøvetiden anstilles forsøg for at bringe paa det rene, om helbredelsen var varig. Angaaende betingelserne for indlæggelse og udskrivning ud- tales i mdstillingen: ,Heller ikke kunne vi undlade her kortelig at omhandle de Forholdsregler, der bør iagttages ved Sindssvages Indtagelse i og Udgang af de for dem bestemte Stiftelser?. Indlemmelse i en saadan Stiftelse medfører Indskrænkning i den Syges borgerlige Frihed og desuden betydelige Byrder for det Offentlige. For at forebygge Misbrug bør derfor Ingen deri indtages, førend den tilstrækkeligste Vished er tilveiebragt for, at han virkelig lider af Sindssvaghed. Han bør derfor ikke ind- tages blot ifølge Paarørendes, Formynderes, Guratorers eller Be- kjendtes Requisition, der maaskee kunde være foranlediget ved Cabale, Egennytte, Hævn eller andre ligesaa uædle Bevæggrunde:; t Allerede vor middelalderlige lovgivning forlangte, at det skulde være bevist, at angjældende var sindssyg (galen), før han rettelig kunde be- handles som saadan (se mine ovencit. forelæsninger, side 79); men tid- ligere end omkring. slutningen af det 18de aarhundrede kunde man ikke i Norge forlange, at dette bevis skulde føres ved fremlæggelse af lægeattest. Men da det var anerkjendt, at sindssygdom var en sygdom, og landet begyndte at faa videnskabelig uddannede læger, maatte frem- læggelse af lægeattest blive den maade, hvorpaa dette bevis regulært blev at føre. Denne udvikling blev støttet derved, at dokumentbeviset paa denne tid fik en mere selvstændig stilling, end det tidligere havde havt. For at optages i Oslo dolhus behøvedes allerede i begyndelsen af det 19de aarhundrede ,en authoriseret Læges eller andre kyndige og paalidelige Mænds Vidnesbyrd om, at den Søgende virkelig er sinds- syg*. —Autoriseret læge vil selvfølgelig sige norsk autoriseret læge. (Holst, ovenait. art. 1 ,Budstikken", 3dje aarg. (1821 —922), sp. 605. ? Udhævet i indstillingen. 44 PAUL WINGE. [No. 2. men vedkommende Øvrighedsperson, Sjelesørger og en auctori- seret Læge bør tillige afgive en skriftlig Frklæring om hans Til- stand. Tillige bør, især fra den Læge, som maatte have be- handlet ham, med Requisitionen følge en fuldstændig Beretning om hans Charakteer, førend han blev sindssvag, om hans Alder, om Sygdommens Art, Gang, Varighed, dens muelige Aarsager, de anvendte Midler og deres Resultat, m. m., da Kundskab om disse Omstændigheder altid er nyttig og ofte uundværlig til en planmæssig Behandling. Førend de helbredede Syge ganske udskrives af Stiftelsen, bør man ved Dimission paa ubestemt Tid gjøre Forsøg over Varig- heden af deres Helbred under forandrede Omgivelser. Derved kunne baade de selv og deres Familie overbevises om deres for- bedrede Tilstand og Evne til atter at leve i det frie Selskab.** De nærmere regler for stiftelsernes retsstilling, bestyrelse og virksomhed tænkte kommissionen sig givne 1 regulativer, som skulde udarbeides af en kommission af sagkyndige og approberes ved kgl. resolution ?; men om at give nogen ny sindssygelov var der ikke tale. Det vil af ovenstaaende med fuld klarhed fremgaa, at kommissionen ikke har ment, at fattigvæsenet bør have ret til at indlægge sindssyge i anstalter; men det kan maaske ogsaa sluttes af dens udtryksmaade, at den var vidende om, at lovenikke altid blev respek- teret ved indlæggelser 1 dolhusene. Kommissionens opgave omfattede alene spørgsmaalet om en reform af dolhusene; og det er derfor rimeligt, at den ikke har befattet sig synderlig med eller er fremkommet med forslag til forbedring af de sindssyges behandling og forpleining udenfor disse. Kirkedepartementet indstillede under 27. Mai 1827 1 det væ- sentlige overensstemmende med kommissionens forslag, at der skulde foreslaaes Stortinget at bevilge 50003 spd. aarlig 1 de 1 Se oveneit. indstilling, side 29. ? Se indstillingen side 105 og 116. 3 Kommissionen foreslog 10000 spd. 1904.] FATTIGV.s STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 45 indeværende skatteaar, samt at vedkommende kommuner skulde paalægges inden udgangen af 1530 at anskaffe lokaler til [mma- nuelstiftelserne og 1 tiltælde af nybygning betids at indsende tegningerne til regjeringens approbation. Videre indstilledes, at kommissionen skulde paalægges at udarbeide forslag til stiftelsernes fremtidige bestyrelse, til regle- ment og instruktion for deres betjente, samt til de forandringer, som maatte ansees nødvendige 1 de gamle dolhusbygninger, og endelig, at kommissionsindstillingen af 27. April 1827 skulde trykkes. Kun den sidste post (trykningen) blev gjennemført; og kgl. proposition overensstemmende med kirkedepartementets ind- - stilling blev aldrig fremsat, ligesaalidt som Stortinget efter andet initiativ vedtog nogen saadan beslutning. Hermed stansede 1 omtrent 15 aar næsten alt arbeide for en gjennemgribende reform af vort sindssygevæsen*; men derfor var den kgl. kommissions energiske og dygtige arbeide ingen- lunde forgjæves. Skjønt Holst levede til 1871 og fik den lykke at se sine humane idéer stadig vinde videre frem, opnaaede han dog aldrig at blive helt forstaaet af sim samtid. Men eftertiden bør yde ham fuld paaskjønnelse og erkjende, at han paa det om- raade, han havde viet sit arbeide, var en foregangsmand, som aldrig vil kunne glemmes af norske sindssygelæger og fængsels- mænd. Den umiddelbare virkning af den kgl. kommissions arbeide var imidlertid den, at der blev foretaget nogle forbedringer ved vore dolhuse, samt at disses sygepladse blev betydelig forøgede i antal ?, hvortil kommer, at der blev oprettet et nyt dolhus i Kri- stiania by. * Regjeringen havde dog sin opmærksomhed henvendt paa denne sag. Hjort havde saaledes paalæg om under sin stipendiereise i 1832 at besøge dolhusene og afgive betænkning om deres tilstand (se oveneit. art. 1 Eyr for 1833); og det medicinske fakultet afgav i 1840 et for- slag til oprettelse af en helbredelsesanstalt for 50 sindssyge (se Major: »Indberetning om Sindssyge-Forholdene i Norge i 1846", side 34, sp. 2). 2? Fra 52 i 1825 til 143 i 1846. 46 PAUL WINGE. [No. 2. Oslo hospital havde allerede ved reskriptet af 27. Juli 1804 faaet tilladelse til at foretage en betydelig udvidelse af dolhuset ved at bygge en hel etage paa det i 1776—79 opførte stenhus. Denne plan kom imidlertid ikke til udførelse, og der blev imtet væsentligt foretaget, før der efter Holst's mitiativ i 1825—26 blev foretaget en del forbedringer ved den gamle bygning samt opført en tilbygning*. Denne var imidlertid i den grad mislykket, at den, før den endnu var tagen i brug, ved en besigtigelses- forretning blev erklæret ubeboelig, med mindre den blev under- kastet en hovedreparation, hvilken dog ikke paa længe kom istand. Bygningen blev derfor henstaaende næsten ubenyttet, indtil den i 1842 blev mdrettet til bolig for hospitalets forstander. Efter beskrivelser i Majors ovenat. indberetning synes det, som om dolhusets bygninger siden 1830 atter var komne 1 forfald. Efterat Kristiania fattigvæsen havde faaet sit eget dolhus, blev Oslo hospitals lidet benyttet?, indtil dets lokale i 1847 blev istandsat og noget udvidet, saa det fik plads lil 50 sindssyge. I August 1847 blev dolhuset taget i brug efter istandsættelsen; og ifølge en overenskomst mellem hospitalet og Kristiania fattig- kommission blev 2 mænd overflyttede fra hospitalets til Kristiama dolhus og til gjengjæld to kvinder fra sidstnævnte dolhus ind- tagne i hospitalets?. Samtidig tiltraadte Major som dolhusets læge. ! I ,,Den Norske Rigstidende" no. 52, 29. Juni 1826 (tillæg) findes ind- taget følgende avertissement: ,I Opsloe-Dolhuus, som 1 det sidste Aar har faaet en udvidet og forbedret Indretning, kunne for Tiden indtages 4 Vanvittige til Forvaring, Cuur og Pleie. Den ene af de ledige Pladser er indrettet for en Patient af conditioneret Stand. Andragender om Ind- tagelse i Dolhuset indsendes til Stiftelsens Overbestyrelse, Aggers- huus-Stifts-Direction. Opsloe, den de Juni 1826. Peter Hersleb Smith, const. Forstander for Opsloe-Hospital og Dolhuus.* 2 Politimesteren i Kristiania indgav i 1845 klage over dolhusets forfat- ning. 3 I korrespondenceprotokol for Kristiania dolhus findes kopieret en skri- velse, dat. 25. August 1847, til Oslo hospitals forstanderskab, hvori dette underrettes om, at Kristiania fattigkommission intet har at erindre mod, at to navngivne sindssyge mænd fra Oslo hospital optages i Kni- VE 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 47 Kurpengene var siden 1840 36 skilling daglig. Kristiania fattigvæsen lod i 1827 i en stiftelsen , Christian Augusts Minde* tilhørende bygning indrette 11 smaa værelser, bestemte til at optage 16 sindssyge af begge kjøn*. Dette dol- hus traadte i virksomhed i 1829 og blev i 1835 udvidet, særlig stiania dolhus, og at to i sidstnævnte anstalt henliggende, ligeledes navngivne sindssyge kvinder afleveres til Oslo hospitals dolhus. — Af samme protokol fremgaar det, at den ene af disse kvinders tutor (ægte- fælle) er underrettet om flytningen, efterat denne allerede havde fundet sted; men hvorledes det i saa henseende er forholdt med de øvrige 3, kan ikke sees. Protokollen viser forøvrigt, at der i tidsrum- met fra 1846 til 1850 er optaget sindssyge 1 Kristiania dolhus efter re- kvisition af vedkommende fattigvæsen, og der er vistnok god grund til at formode, at lignende misbrug ogsaa har fundet sted i de øvrige dol- huse. 1 Spørgsmaalet om, hvorvidt fattigkommissionen har handlet i egenskab af stiftelsens bestyrer, er ikke ganske klart. Sekretæren ved Kristiania fat- tigvæsen og forstanderen for tvangsarbeidsanstalten bar begge efter min opfordring velvillig anstillet undersøgelse efter kommissionens for- handling og beslutning angaaende denne sag, men desværre intet kunnet finde. — Da dolhuset i den oveneiterede korrespondenceprotokol stadig benævnes ,,Stiftelsens Dolhus* eller ,, Stiftelsen Christian Augusts Minde- Dolhus* (Sindssvageindretning), gik jeg tidligere ud fra, at stiftelsen var eier af dolhuset som indretning og ikke blot af dets bygning og tomt. Imidlertid har O. A. Øverland efter min opfordring velvillig gjennemgaaet Kristiania stifts kopibøger for det omspurgte tidsrum og intet fundet angaaende denne sag. Følgelig maa det antages, at stifts- direktionen ingen befatning har havt med indrettelsen af dette dolhus; men isaafald kan heller ikke reskriptet af 14. Juli 1736 være bragt i anvendelse. Tilbage staar da ingen anden forklaring end den, at fattig- kommissionen — sandsynligvis foranlediget ved mangel paa plads i Oslo dolhus — efter eget initiativ og uden stiftets mellemkomst har ladet indrette dolhuset i en af stiftelsens bygninger. Da det, som anført, dengang ikke var forbudt nogen at oprette et dol- hus, havde vistnok fattigkommissionen adgang til at gjøre dette; men heraf følger ingen beføielse til at benytte en af stiftelsens bygninger til dette brug. Skjønt stiftelsen ,Christian Augusts Minde" ikke var noget ,almindeligt hospital*, men en mild stiftelse med et særligt for- maal, vilde vel stiftsdirektionen til nød have kunnet forsvare at anvende reskriptet af 14. Juli 1736 paa denne, som isaafald vilde være bleven eier af dolhuset. En saadan ordning vilde vistnok have været en haard fremgangsmaade, men dog lempeligere end den, at berøve stiftel- sen en af dens bygninger til fordel for et denne ganske fremmed formaal. Denne behandling fik saameget større betydenhed, som den indledede den række af erobringer, som Kristiania fattigvæsen og senere kommune erhvervede fra den forsvarsløse stiftelse. — Selve ordningen er nærmest efter mønster af den Arendalske. 48 PAUL WINGE. [No. 2. ved indredning al en ny etage, hvorved det fik 21 værelser (hvorai 16 rum til sindssyge og 1 vogterværelse), der afgav plads til 21 —23 patienter, uden adgang til adskillelse mellem kjønnene. I 1846 blev der for dolhuset og arbeidsanstalten 1 forening ansat en læge (P. Winge), og efter hans initiativ foretoges der i 1848 en forandring 1 dolhusets indretning, hvorved nogle celler sloges sammen til et fællesværelse og et.baderum blev ind- rettet. Ved disse forandringer blev imidlertid pladsenes antal indskrænket til 19—201. Siden 1847 havde man, 1 henhold til den ovennævnte over- enskomst, søgt saavidt muligt kun at optage mænd; men da — Oslo hospitals dolhus ikke havde tilstrækkelig plads, blev man nødt til at beholde nogle kvinder, og man kunde heller ikke undgaa at optage enkelte nye kvindelige patienter. Kvinderne blev imidlertid, ,saagodtsom Omstændighederne tillode det*, ad- skilte fra mændene. Som nedenfor skal omtales, blev 1 1849 dolhuset ombygget, og ved denne anledning blev samtlige kvinder* overførte til Oslo hospitals dolhus. Kurpengene var 36 skilling daglig; men hverken ved dette eller ved de øvrige fattigvæsnerne tilhørende dolhuse betaltes kurpenge for vedkommende fattigvæsens egne patienter>. I 1825 begyndte daværende korpslæge, senere professor Christen Heiberg at arbeide for at skaffe Bergens by et bedre dolhus; og han foreslog til den ende, at Bergens sygehus skulde opføre en bygning passende for et saadant. Sygehuskomitéen gik med paa Heibergs idé, og fra 1827 til 1830 blev der, i det væsentlige efter hans plan, opført en bygning til 40 sindssyge af begge kjøn med adskilte afdelinger for hvert 1 Se Hj. Berner: ,Statistiske Meddelelser fra Kristiania Sindssygeasyl* (Norsk Mg. f. Lægev. R. III. B. 11, side 38 f.). ? Jalt 15. Da der i hospitalets dolhus selvfølgelig maatte betales kurpenge, paabyrdedes Kristiania fattigkasse ved denne foranstaltning en betydelig merudgift. 3 Herom mere nedenfor. 1904.] FATTIGV.s STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 49 af disse), og da det viste sig, at bygningen var for liden, blev der i 1843 1 nærheden opført en ny bygning med plads til 12 sindssyge af begge kjøn, men uden ordentlig adskillelse mellem disse. — Major opgiver for 1846 kurpengene for private patienter til 48 skilling og for fattigkassens syge til 29—311/2 skilling daglig. Omkring 1840 blev dolhuset 1 Kristiansand tilbygget 5 celler, hvorved der 1 den hele anstalt skaffedes plads til 12 sindssyge af begge kjøn. Hver syg fik egen celle, men forøvrigt fandtes ingen adskillelse mellem kjønnene. Kurpengene var 211/1 skilling daglig ?. Fra 1836 til 1842 lod Trondhjems hospital paa en anden tomt opføre for sit dolhus en ny bygning med plads for 35 sindssyge af begge kjøn med adskilte afdelinger for hvert af disse. — Major opgiver for 1846 kurpengene til 26,8 skilling daglig. Stavanger bys formænd og repræsentanter besluttede 5. April 1842, at der for kommunens regning skulde opføres og indredes en ,Arbeidsanstalt forenet med Fattighuus samt Sygehuus for legemlige og mentale Syge saavelsom Daarekiste*?. Ffterat denne beslutning ved kgl. resol. af 6. Marts 1843 var approberet, blev den gamle hospitalsbygning nedreven, hvorefter man for Den kombinerede Indretning* paa den gamle tomt paabegyndte opførelsen af et bygningskomplex som det ovenbeskrevne*. Dol- huset (daarekisten), som var færdigt 1849 (?), dannede en egen fløibygning, indeholdende 5 værelser, som var beliggende langs en korridor, og hvori kunde indsættes sindssyge af begge kjøn. Da der antagelig kun har været imdsat fattige sindssyge fra Efterat denne bygning var færdig, blev den gamle nedlagt. 1) Major opgiver 73 spd. aarlig. Angaaende kommunens forhold til fattigvæsenet efter loven af 14. Januar 1837 se nedenfor. + SeN. Nicolaysen: ,Norske Stiftelser*. B. III, s. 556 og ,Departe- mentstidende* for 1843 samt Stavanger bys repræsentant forhandlinger for 10. December 1897, sag no. 100. Resolutionen er indtagen i ,,Departe- mentstidende*. Vid.-Selsk. Forh. 1904. No. 2. 4 50 PAUL WINGE. [No. 2. byen, har der neppe været praktisk brug for en forandrmg 1 de 1 1786 fastsatte kurpenge. Arendals dolhus var endnu 1 1832 1 brug, men 1 1846 var det ikke mere benyttet. Siden spørgsmaalet om en almindelig reform af vort sinds- sygevæsen sidste gang var under forhandling, havde en gjennem- gribende forandring af vor kommunale forfatning fundet sted. Efterat grundloven i 1814 havde indført det konstitutionelle selvstyre, hengik der over to aartier, inden det nye selvstyre- princip ogsaa blev gjennemført paa det kommunale omraade, og det, uagtet det ikke havde manglet baade paa dygtigt og flittigl arbeide paa denne reform. Formandskabsloven af 14. Januar 1857 og fattigloven at 20. September 1845 byggede op fra grunden af hele vor kom- munale forfatning; og idet de gjennemførte selvstyreprincippet, fuldendte de den bygning, som grundloven ikke helt havde fuld- ført. Denne store forandring kunde selvfølgelig ikke blive uden væsentlig indflydelse paa vort sindssygevæsen, og den har ogsaa gjort sig mærkbart gjældende under arbeidet med istandbringelsen af loven af 17. August 1848; men den fulde virkning er dog først indtraadt, efterat det tidsrum, som behandles i denne ai- handling, allerede var udløbet. Her kan det derfor være til- strækkeligt at fremhæve følgende: 1 Den ved anordningen af 2den December 1741 organiserede fattigkommis- sion for Akershus stift var siden overinspektørens udtræden under- gaaet yderligere forandring. For det første indskrænkedes dens admini- stration til alene at gjælde fattigvæsenet i Kristiania by, hvorfor de 2 mænd fra det øvrige stift udtraadte, og for det andet blev ved de kgl. resolutioner af 30. Decbr. 1817 og 15. Januar 1822 henholdsvis politi- mesteren og stadsfysikus i embeds medfør medlemmer af kommissionen. Endelig blev ifølge formandskabsloven de 2 eligerede mænd ombyttede med 2 medlemmer af formandskabet. 1904.] raTTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851), 51 Før de hernævnte grundlæggende love udkom, bestyredes fattigvæsenet — som ovenfor fremstillet — af kommissioner, der var sammensatte af visse i de organisatoriske anordninger be- stemte embeds- og ombudsmænd, og som var underordnede under stiftsdirektionerne. De nødvendige mudler tilveiebragtes paa for- skjellig maade, dels ved gaver, dels ved skat, og disponeredes ai de nævnte kommissioner under stiftsdirektionernes overopsyn. Med andre ord, fattigvæsenet var en slags stiltsvis organi- seret statsinstitution, der havde bevaret træk fra den tid, det var en kirkelig organisation. Ved lovene af 14de Januar 1837 og 20de September 1845 gik fattigvæsenets bestyrelse over til at blive et kommunalt an- liggende*, der ikke undergives anden indgriben fra statens side end den kontrol- og approbationsmyndighed, som lovene forbe- holder overøvrighed og regjering. Kommunerne overtog som eier fattigkasserne og de fattig- væsenet tilhørende indretninger, hvoriblandt, som anført, fandtes flere dolhuse. Fattigvæsenets anliggender blev saaledes at be- handle som andre kommunale sager; men desuagtet bevaredes endnu en tid en vis selvstændighed, idet fattigkassen og skatte- pligten til denne blev opretholdt, hvoraf fulgte, at fattigvæsenet maatte beholde sit særlige budget?. Da loven af 17de August 1848 om sindssyges behandling og forpleining traadte i kraft, fandtes der, som det af oven- > I henhold til loven udtraadte politimesteren og stadsfysikus i Kristiania fattigkommission, og biskoppen tilforordnede en af byens prester. De kommunale medlemmers antal [skulde bestemmes af kommunebestyrel- sen og vælges af formænd og repræsentanter. Antallet blev i 1845 ansat til 5. Borgermesteren vedblev at være ordfører 1 fattigkommis- sionen. Denne ordning blev først ophævet ved skattelovene af 15de April 1882, der bestemte, at fattigvæsenets udgifter skulde optages paa det kom- munale budget og særskilt bevilgning og udligning af fattigskat saa- ledes bortfalde. iD 52 PAUL WINGE. [No. 2. staaende vil fremgaa, i Norge 6 anstalter, bestemte til at mod- tage sindssyge, nemlig: Oslo hospitals dolhus, Trondhjems hospitals — NS) IE 3. Bergens sygehus's — 4. Stavanger bys — 5. Kristiansands ,, — 6. Kristiania 5 — Alle disse anstalter, hvis opførelse skal have kostet 48000 spd.!, blev i 1846 inspicerede af Major, der i sin ovenciterede beretning har givet en udførlig beskrivelse af dem, ledsaget af schematiske planrids?. Major kritiserer dem alle skarpt, dog er hans dom over anstalten i Bergen noget mindre haard end over de øvrige; og naar man gjennemlæser hans skildring, vil man neppe kunne vægre sig for i hovedsagen at give ham ret. Kritiken falder i hovedpunkterne sammen med Holsts; særlig fremhæver de begge som en grundfeil, at ingen af an- stalterne er selvstændige indretninger, og at lokalerne ikke til- lader klassifikation af de syge, hvilket nødvendigvis maa bevirke, at behandlingen bliver mmdre human, end den burde være. Overfor spørgsmaalet om, hvorledes det offentlige for frem- tiden burde stille sig til disse anstalter, indtog Holst og Major et noget forskjelligt standpunkt, og for at forstaa denne menings- forskjel maa man erindre følgende: Holst opstillede, som ovenfor omtalt, kravet paa, at samt- lige sindssygeanstalter skulde eies af stiftelser, der alene maatte befatte sig med at behandle og forpleie sindssyge; med andre ord, han drev kravet paa, at sindssygeanstalterne skulde være fuldt selvstændige indretninger, ud i dets yderste konse- kvents. Major gik ikke saa vidt, men indskrænkede sig til at tilraade staten at oprette en sindssygeanstalt, drive denne som statsinstitution, og elterhaanden bygge flere saadanne stats- 1 Se Majors ovencit. indberetning side 26 sp. 2. ? Dog ikke af anstalten i Stavanger. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 53 gende ord: ,For at indføre en videnskabelig Behandling og en passende Forpleining er det nødvendigt, at Staten overtager Bestyrelsen og Opførelsen af alle offentlige Sindssyge-Asyler. Den fremtidige Bestaaen og Vedligeholdelse af disse Indretninger sikkres derimod ved den Betaling, som Kommunerne erlægge for deres Syge*!. Paa den anden side vilde han dog tillade baade stiftelser og private at oprette sindssygeanstalter og drive disse som privat foretagende; kun forlangte han som uaiviselig betingelse for at faa tilladelse hertil, at enhver ny sindssygeanstalt under navn af sindssygeasyl skulde autoriseres af kongen og bestyres af en af kongen udnævnt eller dertil autoriseret læge, samt at sindssygeasylerne skulde være saavel 1 institutionel som lokal henseende adskilte fra alle andre indretninger og staa direkte under rigets øverste medieinalbestyrelse. — Stiftelse eller private skulde altsaa ikke have anden indflydelse paa asylets ledelse end den, som umiddelbart og nødvendigvis følger af at være eier; særlig skulde de hverken have ret til at ansætte eller afsætte bestyreren; medens paa den anden side kongen ved at fratage bestyreren autorisationen kunde fjerne ham og 1 tilfælde endog paalægge nedlæggelsen af asylet?. Medens Holst vilde have to arter eller klasser af sindssyge- anstalter, vilde Major kun oprette en sort saadanne; og samtlige sindssygeasyler skulde være institutionelt fuldkommen sideord- nede med ganske de samme rettigheder og pligter samt stilling til medicmalstyrelsen. Holst fandt det ikke nødvendigt at give en ny lov angaaende de sindssyges behandling og forpleining, men vilde indtage de nødvendige bestemmelser herom i autoriserede regulativer. I disse vilde han bestemme, at de nye sindssygestiftelser alene havde tilladelse til at modtage sindssyge efter rekvisition i * Se ovenciterede indberetning side 37 sp. 2. > Dersom stat eller kommune vilde oprette flere sindssygeasyler, maatte disse selvfølgelig være helt uafhængige af hverandre og ethvert enkelt af dem staa direkte under medieinalstyrelsen. Då PAUL WINGE. [No. 2. henhold til autoritativt tutel!. Major fandt vistnok en ny lov paakrævet; men han vilde i denne angaaende tutelet kun optage en bestemmelse, der til en vis grad begrænsede tutors magt overfor de 1 sindssygeanstalterne optagne patienter (Sindssyge- lovens 8 18), og forøvrigt stille anstalternes pladse til raadighed for hvilkensomhelst tutelberettiget person eller autoritet, og hertil var 1 ethvert fald en forandring af N. L. 1—17—7 overflødig. Forøvrigt mente ogsaa Major, at det var nødvendigt at ud- fylde loven med bestemmelser givne i autoriserede regulativer; og i dette punkt er derfor forskjellen mellem de to standpunkter ikke betydelig, naar der kun tages hensyn til anstaltsforplei- ningen. Holst vilde paalægge amterne at tilveiebringe midler til ind- rettelse af sindssygeanstalter. Major vilde intet saadant paa- læg give. Holst forlangte, som ovenfor anført, for 1909 sindssyge 416 anstaltpladse. Major fordrede derimod for 4290 sindssyge kun 500—350 anstaltpladse (hvoraf 150—200 1 det nye statsasyl)*. Endelig lod Holst ligge hele spørgsmaalet om forpleiningen af sindssyge udenfor anstalterne. Major optog ogsaa dette spørgsmaal til løsning; og det var først og fremst af hensyn hertil, at han fandt en ny sindssygelov aldeles nødvendig. Det er indlysende, at denne meningsforskjel maatte faa ind- flydelse paa algjørelsen af spørgsmaalet om, hvorledes staten skulde stille sig til de existerende dolhuse. | Ud ifra Holst's standpunkt var han fuldkommen konsekvent, idet han forlangte reskripterne af 14. Juli 1736 ophævede, de daarligste af de gamle dolhuse nedlagte og de bedste overdragne til nye stiftelser. | Major fandt det ikke formaalstjenligt paa det daværende udviklingstrin at forlange dolhusene helt løste fra deres afhæn- 1 Der vilde neppe fra N. L. 1—17—7 kunne hentes nogen indvending imod en saadan ordning, idet man kunde hævde, at det ved selve ind- læggelsens nødvendighed var tilstrækkelig godtgjort, at den legitime tutor savnede middel til forsvarlig forvaring. 2? Dette antal blev ved Gaustad asyls aabning 1 1855 bragt op til om- trent 500 (hvoraf 300 i Gaustad asyl). 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 55 gighed ai stiftelserne eller fattigvæsenerne, og han vilde derfor ikke paa dette tidspunkt forlange reskripterne ophævede”!. Der- imod vilde han som en midlertidig nødudvei give dolhusene autorisation til indtil videre at fortsætte sin virk- somhed paa betingelse af, at de blev saavidt forbedrede, at sindssygelovens hovedfordringer kunde opfyldes; kun dersom denne betingelse ikke blev opfyldt, skulde de nedlægges inden et aar efter lovens ikrafttræden. — For at stille sine krav saa lavt som muligt gik Major med paa, at der i den kgl. proposi- tion af 8. Januar 1848 blev indsat en bestemmelse om, at der som betingelse for autorisation ikke skulde kunne kræves opfø- reise af nye bygninger eller udvidelse af ældre. I den kgl. proposition (der var ordlydende overensstem- mende med Majors forslag) var den heromhandlede bestemmelse givet saadan form: $ 8. Efter første Januar 1850 maa 1 intet af de nu existe- rende Sindssyge-Asyler eller Lokaler, hvori Sindssyge indsættes og forpleies, optages nogen Patient, forinden de fornødne For- andringer ved sammes Bestyrelse og øvrige Indretning, forsaa- vidt de uden nye Bygningers Opførelse, eller de Nuværendes Udvidelse kunne foretages, ere iverksatte, og naadigst Autorisa- tion til at fortsætte deres Virksomhed derefter i Overeensstem- melse med $ 1 er bleven meddeelt. Paragrafen vakte betænkelighed hos stortingskomitéen, idet man frygtede for, at den ,muligt kunde gribe for voldsomt ind 1 det Bestaaende og indvikle vedkommende Communer 1 store Vanskeligheder, uden at noget virkeligt Gode derved opnaaedes, og maaskee endog kunde foranledige enkelte saadanne Stiftelsers Nedlæggelse, uden at noget andet eller bedre sattes i Stedet, men alene gjorde det uundgaaeligt at overlade alle Sindssyge 1 Communen til Forpleining hos Private". — Efter konference med Major gik dog komitéen med paa paragrafen i en noget ændret form. Kravet paa, at der som betingelse for autorisation skulde foretages fornødne forandringer i anstalternes ,Besty- ! Reskripterne er fremdeles gyldige. 56 PAUL WINGE. [No. 2. relse og øvrige Indretning*, blev nemlig opgivet, og i sammen- hæng hermed bortfaldt ogsaa bestemmelsen om, at autorisationen skulde gives ,i Overeensstemmelse med $ 1*, og istedet mdsattes kun en bestemmelse om, at de heromhandlede anstalter maatte have kongelig autorisation for at kunne fortsætte sin virksomhed. Til forbudet mod at optage nye patienter blev føiet en bestemmelse om, at det heller ikke var tilladt at beholde de allerede mod- tagne; og terminen 1. Januar 1850 blev rettet til ,eet Aar, efterat denne Lov er emaneret*!. — Idet endelig paragrafens noget tunge og klodsede sprog blev rettet, fik den 1 indstillingen følgende ordlyd: $ 8. Intet af de nu existerende Sindssygeasyler eller Loca- ler, hvori Sindssyge ere optagne og forpleies, maa længere end eet Aar, efterat denne Lov er emaneret, beholde de nuværende eller optage nye Patienter, medmindre kongelig Autorisation til at fortsætte dets Virksomhed erhverves. For at denne Autorisa- tion kan meddeles, skal det dog ikke kunne fordres, at nye Bygninger opføres eller de nuværende udvides. Idet paragrafen i denne form blev optagen i loven af 17. August 1848, blev resultatet alligevel det, at man paa en maade fik to klasser af sindssygeanstalter, nemlig for det første de, som blev autoriserede i henhold til $ 1, og for det andet de, som autoriseredes efter $ 8. Forskjellen mellem disse to klasser var den, at de først- nævnte skulde oprettes fra nyt af efter lovens ikrafttræden som fuldt selvstændige indretninger, med opfyldelse af fordringerne i $ 1, hvorfor de ogsaa skulde være beregnede paa en længere fremtid; medens de sidstnævnte var allerede existerende indret- ninger, for hvis vedkommende der ikke forlangtes fuld opfyldelse af $ 1, og som derfor var at anse som en slags nød-anstalter, beregnede paa kun at virke i den nærmest liggende fremtid. Under det senere arbeide med gjennemførelse af loven for- beholdt man lovens betegnelse ,Sindssygeasyl* for de efter $ 1 autoriserede anstalter, medens man betegnede de efter $ 8 1 Da loven traadte i kraft 1. Januar 1849, er forandringen uden synderlig betydning. 1904.] FATTIGV.s STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 57 autoriserede som ,Sindssyge-Indretninger*, hvilken sidste betegnelse ogsaa blev benyttet i de autorisationsdokumenter, ved hvis affattelse Major medvirkede"*. Samtidig søgte imidlertid saavel Major som medicinalkomi- téen og departementet at gjøre den institutionelle forskjel mellem sindssygeasylerne og sindssygeindretningerne saa liden som mu- lig; og til den ende gjorde de sindssygelovens $$ 2—14 samt 20 og 91 og delvis ogsaa $ 1 gjældende for samtlige anstalter, hvoraf følger, at de alle kommer i samme stilling til medicinal- styrelsen. Major havde, som ovenfor anført, oprindelig hævdet den op- fatning, at det var nødvendigt, at staten overtog opførelsen og bestyrelsen af alle offentlige sindssygeasyler; men denne mening vandt ikke departementets bifald, og i det foredrag, som ligger til grund for den kgl. prp., omtales, at man har havt under over- veielse spørgsmaalet om at paalægge kommunerne at indrette sindssygeasyler, men atter frafaldt denne tanke, idet man dog har næret det haab, at større kommuner af egen drift og i egen interesse vilde komme til at gjøre dette. Loven kom saaledes ikke til at indeholde noget forbud mod, at kommunerne opretter sindssygeasyler; tvertimod er det dens forudsætning, at saa bør ske i størst mulig udstrækning. Forøvrigt var det under det hele reformarbeide en hovedsag for Major at ordne sindssygepleien paa saadan maade, at hen- synet til den personlige frihed i tilbørlig grad skeede fyldest. I slutningen af sin ovenciterede indberetning* opstiller han 4 ho- vedprineipper for en reform af vore sindssygeforholde, og det første al disse prineipper er formuleret paa følgende maade: »1) De Sindssyges personlige Frihed maa omgives med alle de Garantier, som deres eiendommelige Tilstand tillader, og deres Interesser og Velfærd maa, naar Indskrænkninger i denne Fri- hed ere uundgaaelige, varetages og beskyttes, idet en hensigts- * Denne sprogbrug strider ganske mod loven, der i selve $ 8 taler om ynu existerende Smdssygeasyler*. Det følgende udtryk ,eller Localer, hvori Sindssyge er optagne og forpleies*” har vel bidraget til at skabe forvirring. ? Side 37, sp. 2. 58 PAUL WINGE. [No. 2. mæssig Behandling imdføres og overholdes ved en stadig og md- sigtsfuld Kontrol.* Paa et andet sted henviser ogsaa Major til nødvendigheden af ,at afskjære Anledningen til forsætlige Forbrydelser ved en falsk Foregiven af Sindssygdom*1. Da sindssygeloven den 17. Aug. 1848 var sanktioneret, be- gyndte Major, efter opdrag af departementet, at udarbeide ud- kast til de bestemmelser, som lovens ikrafttræden gjorde nød- vendig, hvilke særlig gjaldt regulativbestemmelserne og fast- sættelsen af autorisationsbetingelserne efter $ 8>. Det viste sig, at den frygt, som havde foranlediget, at man i selve lovtexten indsatte en bestemmelse om, at der ikke som betingelse for autorisation af de gamle anstalter skulde kunne kræves bygning af nye eller udvidelse af gamle bygninger, ikke havde været tilstrækkelig begrundet. Da saaledes departementet, efterat sindssygeloven den 1. Januar 1849 var traadt 1 kraft, henvendte sig fil eierne af dol- husene, stillede disse sig meget imødekommende. Kristiania fattigkommission anmodede Major og Winge om at afgive betænkning angaaende spørgsmaalet om, hvilke foran- dringer ved dolhuset var nødvendige for at faa dette autoriseret; og i sin betænkning, som de afgav 1 fattigkommissionens møde den 6. Marts 1849, udtalte de, at nybygning var uundgaaelig. Fattigkommissionen henstillede derefter til magistraten? at fore- slaa for formandskab og repræsentantskab i overensstemmelse med Majors og Winges plan at beslutte opført en tilbygning til det gamle dolhus og samtidig foretage en fuldstændig omordning af dettes indredning. - Indberetningen, side 29, sp. 2. 2 Ved velvillig imødekommenhed af medicinaldirektør Holmboe har jeg faaet anledning til at gjennemgaa medicinalstyrelsens referatprotokoller for disse forhandlinger, og ved udarbeidelsen af denne afhandling har jeg benyttet mig heraf. om I fattigkommissionens skrivelse, dateret 2. April 1849, til magistraten, heder det blandt andet: ,Som den ærede Magistrat bekjendt, lider den med Arbeidsanstalten Christian Augusts Minde forbundne Smdssyge- anstalt . . . . af saadanne Mangler . .. * 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 59 Til gjennemførelse af denne plan bevilgede repræsentant- skabet den 16. April 1849 2700 spd. af bykassen; og allerede samme høst var bygningen færdig til at tages i brug med plads for 30 mandlige sindssyge?. Trondhjems kommunebestyrelse bifaldt den 21. August 1850 en plan for forbedring af Trondhjems hospitals dolhus. Denne, der forudsatte opførelsen af 2 nye bygninger, var beregnet til at koste 2800 spd., hvilken sum hospitalet paatog sig at betale>. For de øvrige dolhuses vedkommende fandtes ingen nybyg- ning, men blot forandringer 1 indredningen nødvendige; og de 1 saa henseende opstillede fordringer blev alle imødekommede ai de paagjældende autoriteter. Foruden til bygningerne bevilgedes ogsaa lønninger til læ- gerne og de øvrige funktionærer, ligesom vedkommende autori- teter (fattigkommission, kommunebestyrelse, hospitalsdirektion og amtmand) vedtog de efter Majors udkast udarbeidede regulativer. Fiftersom forbandlingerne var tilendebragte, blev autorisa- tionerne givne ved 6 kgl. resolutioner, nemlig for: 1) ,Christiansands Sindssyge-Indretning*, den 12. Marts 1850. 2) , Christiania Byes Sindssyge-Indretning 1 Stiftelsen Chri- stian Augusts Mimde* den 17. Mai 1850. 3) ,PDen ved Reskriptet af 25. Januar 1776 oprettede og med Oslo Hospital forenede Sindssyge-Indretning* den 7. Marts 1851. 4) , Stavanger Byes Sindssyge-Indretning* den 50. Juli 1851. 5) , Den med Throndhjems Hospital forenede Sindssyge-Ind- retning* den 28. August 1851. ! Efter forslag af Winge bevilgede repræsentantskabet den 25. Juli 1850 og 23. Oktober 1851 tilsammen 3460 spd. til istandbringelse af en egen afdeling for kvinder. Hertil indrededes en del af 1. etage af en tidligere sygehusbygning (der forøvrigt benyttedes af arbeidsanstal- ten), og samtidig blev der til denne bygning bygget en cellefløi for uro- lige syge. Denne afdeling, som afgav plads til 30 kvinder, autoriseredes 2. Januar 1852 og mærkelig nok efter sindssygelovens $ 1. De kvinder, der i 1848 og 49 var sendte til Oslo hospitals dolhus, blev derefter op- tagne i den nye afdeling. > Ved autorisationens post 1 tillodes denne udgift udredet af hospitals- stiftelsens midler. 60 PAUL WINGE. [No. 2 6) ,, Bergens Byes Mentalsygehus* den 15. September 1851. Samtlige autorisationer er givne i henhold til lov af 17. August 1848 $ 8, og lyder paa, at vedkommende indretning ,meddeles naadigst Autorisation til at fortsætte dens Virksomhed* overensstemmende med den bifaldte plan. Af de kgl. resolutioner, hvorved meddeles autorisation, har 4 (Oslo, Stavanger, Trondhjem og Bergen) 4 poster og 2 (Kr:- stiansand og Kristiania) 5. I post 1 autoriseres selve indretningen. LO approberes regulativet. DD autoriseres lægen. beskikkes medlemmer af kontrolkommissionen. OT MN approberes lægens løn. Som exempel paa autorisationsdokumenterne hidsættes den kgl. resolution for Christiania Byes Sindssyge-Iudretning: Kongelig Resolution, hvorved bestemmes: 1) At Christiania Byes Sindssyge-Indretning i Stiftelsen ,Ghristian Augusts Minde* 1 Henhold til Sde $ 1 Loven af 17. August 1848, meddeles naadigst Autorisation til at fortsætte dens Virksomhed overensstemmende med den af Byens Formænd og Repræsentanter i et Møde den 16. April 1849 bifaldte Plan; | Indretningerne er her benævnte med de i Autorisationsdokumenterne benyttede navne, der forøvrigt hverken er korrekte eller konsekvent gjennemførte. De rette betegnelser vilde have været de side 52 benyttede med den forandring, at ordet ,,dolhus* ombyttedes med ,,sindssyge-md- retning". — Baade Major og medicinalkomitéen var lidet nøiagtige i valg af betegnelser. I sin indberetning af 1846 benytter Major saa- ledes følgende navne: ,Bergens mentale Sygehuus*. ,Trondhjems Pleie-Stiftelse for Sindssyge*, ,,Stavangers Hospitals Daarekistef, ,, Chri- stiansands Dolhuus*, ,,Oslo Dolhuus og Mangelsgaardens Sindssyge- Afdeling*, og disse samme anstalter benævnes i texten hyppig ,,Smmds- ge-Asyler*. — Endelig har han i 1854 i Norsk Mag. f. Lægev. R. II. B. E side 26 f. offentliggjort en afhandling, som bærer overskriften: »Oversigt over Oslo Sindssyge-Afdelings Virksomhed i Tidsrummet fra 1847 til 1852*, og allerede den 26. Mai 1851 havde indredepartementet (F. Stang) ladet udgive: ,Regulativ for Oslo Hospitals Sindssyge-Af- deling”. — Gaustad sindssygeasyl burde være bleven benævnt: , Statens sindssygeasyl i Aker*. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 61 2) at et underdanigst vedlagt Udkast til et fuldstændigt Re- gulativ for ovennævnte Indretnings specaelle Bestyrelse, i Hen- hold til ovenanførte Lovs iste $, naadigst approberes. 3) at Cand. med. Peter Emanuel Winge naadigst autoriseres som Bestyrer af bemeldte Indretning. 4) at den specielle Control med Indretningen, i Overens- stemmelse med den anførte Lovs 7de $, skal føres af en Com- mission, bestaaende af følgende Medlemmer: Høiesteretsassessor Hansen, praktiserende Læge i Christiania, cand. med. Otto Lund og Grosserer Tostrup.— 5) at den af Formænd og Repræsentanter i Christiania under 10. September 1849 enstemmig fattede Beslutning, hvorved der til Løn for Indretningens Læge er bevilget et Beløb af 150 Spd. aarlig, naadigst approberes. Antagelig er man bieven behagelig overrasket ved den sær- deles imødekommende maade, hvorpaa eierne af de gamle dol- huse havde stillet sig til sindssygevæsenets reform; og efterat disse anstalter var autoriserede, har man sandsynligvis fundet resultatet bedre end forventet. Major havde aldrig anseet en deling af sindssygeanstalterne i to klasser heldig; og hverken han eller medieinalkomitéen synes at have havt klar forstaaelse af betydenheden af, at man havde valgt to autorisationsformer, ligesaalidt som departementet eller overøvrigheden kan have lagt vegt herpaa. — I de autorisationer, som er meddelt personalprotokollerne for Oslo hospitals og Kristiania bys sindssygeindretning, benævnes disse anstalter ,Sindssygeasyl*, og ved kgl. resolution af 928. Februar 1857 gaves et nyt ,Regulaliv for Christiania Sindssyge- asyl*. Her er altsaa denne anstalt omdøbt, men paa en meget uformel maade. Ogsaa de øvrige sindssygeindretninger blev rimeligvis strax ved praxis omdøbte til sindssygeasyler, uden at dette skeede 1 henhold til nogen kgl. resolution, og denne navneforandring er bleven anerkjendt i den 1 henhold til res. af 6. December 1873 udgivne aarlige ,Oversigt over Sindssygeasy- 62 PAUL WINGE. [No. 2. lernes Virksomhed**. Qgsaa i den følgende tid blev dog hyppig udtrykket sindssygeindretning benyttet. Loven havde ikke indført et system med to klasser af sinds- sygeanstalter, og et forsøg paa ved en omgaaen af denne at træffe en saadan ordning, kan ikke billiges. Hermed er imid- lertid ikke sagt, at lovens standpunkt var et ubetinget gode, tvertimod tror jeg, at dersom en deling af anstalterne 1 to klasser var bleven gjennemført, vilde de store ukontrollerede sindssygekolonier have havt vanskeligere for at opkomme, og man vilde maaske have havt lettere for at finde en ordning med billigere pleieanstalter. Til slutning skal vi med nogle ord omtale den private for- pleining af sindssyge, altsaa den forpleiningsmaade, som om- handles i loven af 17. August 1848, kapitel 4. Vi har allerede ovenfor omtalt, at landdistrikternes sindssyge fra gammel tid blev lagte i lægd eller mdsendte til hospitalerne (eller senere dolhusene). De af byernes sindssyge, som ikke fik plads 1 disse anstalter, blev antagelig som oftest, med eller uden fattigvæsenets hjælp, anbragte 1 privat forpleming hos familjer i vedkommende by; men det tør vistnok ogsaa antages, at man allerede tidlig i undtagelsestilfælde har anbragt saadanne syge paa landet hos dertil villige bondefamiljer, særlig i de vedkom- mende by nærmestliggende landdistrikter. Holst nævner intet om denne forpleiningsmaade, og man kan maaske heraf drage den slutning, at den i begyndelsen af det 19de aarhundrede endnu ikke har været hyppig anvendt. | Ved folketællingen den 31. December 1845? fandtes i Norge 4290 sindssyge, nemlig 325 i byerne og 39651 landdistrikterne, ! Benyttes betegnelsen ,sindssygeasyl* for samtlige anstalter, bliver de rette navne de af mig ovenfor angivne, med den forandring, at ordet pindretning* ombyttes med ,asyl*. ? Angaaende tællingen i 1845 se L. Dahl: ,Bidrag til Kundskab om de Sindssyge i Norge", Side 1—70 og F. Holst: ,Sindssyge, Blinde, Døvstumme og Spedalske i Norge den 31. Decbr. 1845* Norsk Mag. f. Lægev. R. II. B. 5, side 585. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 63 hvilke tal Major anser bestemte med tilstrækkelig nøiagtighed og sikkerhed. Af de sindssyge, som paa tællingsdagen opholdt sig i land- distrikterne, var imidlertid endelt? hjemmehørende 1 byerne, medens omvendt 54 af de i landdistrikterne hjemmehørende var anbragte i byernes dolhuse. Major beregner, at af rigets 39350 fattige sindssyge var 2930 understøttede af fattigvæsnerne, og dette tal fordeler han med 330 for byerne og 2600 for landdistrikterne. Videre antager han, at af de 330 sindssyge fra byerne var 257 forsørgede ved anbringelse i privat forpleining*”; men der savnes opgaver over, hvor mange af disse var anbragte hos familjer i byerne og hvor mange hos bønder3. Af de 2600 sindssyge fra landdistrikterne var, som anført, 54 indsatte i dolhusene, og følgelig 2546 anbragte i privat for- pleining, vel næsten alle hos bønder. Tilsammen skulde altsaa omtrent 2576 være anbragte 1 privat forpleining paa landet. Angaaende de 1000 fattige sinds- syge, for hvis forpleining der her ikke er redegjort, maa det antages, at de allerfleste har været fra landdistrikterne, og at de som andre fattige har været lagte i lægd, rimeligvis ialminde- lighed omgangslægd. 1 Omkring 84?, se nedenfor. ? og 938 1 dolhusene. 3 Major opgiver, at Bergens, Trondhjems, Stavangers, Kristiansands og Kristiania fattigvæsen gjennemsnitlig aarlig forsørgede henholdsvis 11, 27, 95, 14 og 14 (tilsammen 91) sindssyge 1 privat forpleming. De øvrige byer tilsammen forpleiede paa lignende maade 146 sindssyge. Gaar man ud fra, at der paa tællingsdagen har opholdt sig 1 byerne tilsammen 9246 af byernes fattigvæsen forsørgede sindssyge, og at 93 af disse har været underholdte i dolhusene, faar man ud, at 153 maa have været anbragte i privat forpleining eller 1 sygehusene 1 byerne. Da nu det hele antal af byernes i privat forpleining (sygehusene medreg- net) forsørgede fattige sindssyge ifølge Major i 1845 var 287, skulde altsaa kun 84 af disse have været anbragte hos bønder. Ved denne beregning kommer man imidlertid i strid med Major, naar han udtaler, at byerne (med undtagelse af de 5 ovennævnte) ,,1 Regelen udleie alle deres Sindssyge til Bønderne i de omliggende Di:- strikter*. Hele den her opstillede beregning er imidlertid kun en anslagsop- gave og maa bedømmes som saadan. 64 PAUL WINGE. [No. 2. Angaaende omkostningerne med forpleiningen skal bemærkes følgende. Da fattigvæsnerne dels eiede, dels havde indflydelse paa bestyrelsen af de fleste dolhuse, betalte de som ovenfor anført for sine egne syge ikke mere, end disses forpleming fak- tisk kostede, hvilket var meget mindre end de fastsatte kur- penge. Gjennemsnitlig kostede derfor disse syges forpleining i dolhusene ikke mere end 51 spd. og 84 skillmg*. Landdistrikterne, der ikke havde egne dolhuse til raadighed, maatte betale de fastsatte kurpenge, hvortil kom transportom- kostninger; og derfor blev den aarlige gjennemsnitsbekostning for hver af deres patienter i dolhusene 85 spd. og 15 skilling? Betalingen for privat forpleining var meget vexlende. Major opgiver, at den for rasende, der fordrede særligt tilsyn, var fra 30 til 64 spd. aarlig; for rolige syge kunde den gaa ned til 7 spd. aarlig. For Bergen og Kristiania opgives gjennemsnits- betalingen til henholdsvis henved 24 og 17 spd. aarlig; for Trondhjem, Stavanger og Kristiansand mangler specielle opgaver. For de øvrige byer og landdistrikterne kan den ansættes til 20 spd.3 Angaaende kommunernes samlede udgifter til forpleming af de ovennævnte 2950 fattige sindssyge bemærker Major følgende: » Udgifterne for de Sindssyge ere hidtil blevne saa aldeles sam- menblandede med den almindelige Fattig-Understøttelse, at deres totale Sum endog har været aldeles ubekjendt for de Kommis- sioner, der administrere og kontrollere deres Fordeling.* Han antager dog ikke desto mindre, at man kan beregne samtlige kommuners forpleimingsudgifter for alle de af dem forsørgede sindssyge til en samlet sum af 615386 spd. aarlig. > Se Major, Indberetning side 6, sp. 2. 1) Der savnes oplysning om, hvormange sindssyge har været indlagte i de almindelige sygehuse, samt om, hvor store omkostningerne har været ved denne forpleiningsmaade. Det maa imidlertid antages, at saadan indlæggelse har været temmelig sjelden, og at udgifterne af denne grund har været smaa. (Se herom J. W. Randers: ,Rigshospitalets med:- cinske Afdeling* Norsk Mag. for Lægev. R. II. B. 5, side 819). Major opgiver 20 spd. og 10 skill. [3] R Indberetningen side 98, sp. 2. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 65 Udgifterne for de privatforpleiede smdssyge udrededes i al- mindelighed af amtskommunerne*. Angaaende de private forpleiere bemærker Major, at erfa- ring viser, at de sindssyge alene bliver optagne 1 familjer, ,som befinde sig i uheldige Kaar, da kun disse ville finde et tilstræk- keligt Motiv, til at paatage sig Faren, Ansvaret og alle de Onder, som Forpleiningen af saadanne Individer medfører, i den for- holdsvis høist ubetydelige Godtgjørelse, som bydes*?. Om den maade, hvorpaa fattigvæsenet udøvede sin forsør- gelsespligt overfor sindssyge, udtaler Major blandt andet?: ,Man maa her lægge Mærke til, at Byernes Fattigkommissioner selv bestyre Sindssyge-Asylerne, og at de aldrig forsømme saa hurtigt som muligt og uden alt Hensyn til Patienternes Velfærd at ud- tage deres egne Syge af Hospitalerne for at udsætte dem i privat Forpleining mod en billigere Betaling. Med Hensyn til Landdistrikternes Sindssyge ledes de ikke af den samme Inter- esse; det er tvertimod en større Fordel, jo længere disse Pa- tienter forblive i Asylerne, og deraf kan man let forklare sig den paaviste Uoverensstemmelse. Dette er atter et Blik i de sande Bevæggrunde for den kommunale Sindssyge-Forsørgelse, men det er tilstrækkeligt til, at enhver Menneskeven med den dybeste Uvillie skal vende sig bort fra disse Gjenstande, ime- dens han med Rette fører de bittreste Klager over de arme Ulykkeliges Skjæbne, som ere gjort afhængig af saadanne Hen- syn, af saadanne Spekulationer.* Major taler her et overmaade skarpt sprog, og hele hans fremstilling i indberetningen gjør indtryk af at benytte de mørke farver. Det er vistnok ikke usandsynligt, at de sindssyge fra land- distrikterne i mange tilfælde havde det bedre, saa længe de blev omsendte i lægd, thi, naar de i en ikke altfor kort tid forpleie- des hos snille folk, som ikke var særlig daarligt stillede i øko- nomisk henseende, nød de selvfølgelig godt af sine verters 1 Se M. Braun Tvethe: ,Norges Statistik* (1948) side 309. ? Indberetningen side 1, sp. 1. ? Indberetningen side 927, sp. 1. Vid.-Selsk. Forh. 1904. No 2. d 66 PAUL WINGE. [No. 2. barmhjertighed*, og der vides intet paalideligt om, at de i almin- delighed blev ilde behandlede. Noget anderledes har visselig sagen stillet sig, da man begyndte i større udstrækning at befri bønderne for den heromhandlede byrde og istedet — endog ofte ved licitation — udsatte de sindssyge hos folk, som for betaling vilde modtage dem til forpleining; thi det er, som netop an- ført, klart, at det kun var de daarligst stillede familjer, der var villige til at overtage denne, og disse var naturligvis ogsaa mindst istand til at øve barmhjertighed og stærkest fristede til at øge sin vinding saa langt som muligt. Paa den anden side maa det ikke tabes af syne, at de fleste af de her omhandlede sindssyge tilhørte den samme samfunds- klasse som sine forpleiere og var opdragne under væsentlig samme livsvilkaar, og jeg finder det rimeligt, at de rolige og renlige sindssyge, særlig naar de ikke var helt uarbeidsdygtige, i almindelighed har faaet kost, beklædnnmg og husrum om- trent som sine forpleiere. Mod de urolige og urenlige har man derimod ganske vist truffet haardhændte tvangsforanstaltninger, men disse har neppe været forskjellige fra dem, som ogsaa tid- ligere anvendtes. Heller ikke kan jeg finde den haarde dom, som Major fælder over fattigkommissionerne, historisk begrun- det: thi disse var ikke saaledes sammensatte, at man har føie til at betvile, at retsind og humanitet som regel har formaaet at gjøre sig gjældende. Paa den anden side kan det efter Majors skildring i for- bindelse med, hvad vi forøvrigt ved om denne sag, ikke ansees tvilsomt, at den private forpleining dengang som nu var vort sindssygevæsens værste anstødssten; og vi kan vistnok ogsaa gaa ud fra, at fattigvæsnerne allerede dengang 1 ikke ringe ud- strækning optraadte, som om de havde forvaringsmyndighed overfor de af dem forsørgede sindssyge. Det maa vel medgives, at Majors kritik er for streng, men det maa paa den anden side erkjendes, at den blev ført med ! Ved omgangslægd var det dog almindeligt, at de kun faa dage forblev hos samme vert. 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537 —1851). 67 overbevisningens varme, og den vakte ogsaa almenhedens an- svarsfølelse. Majoriteten i Stortingets kirkekomité, som fik den kgl. prop. til behandling, fremhævede, at den ansaa bestemmelserne 1 de kapitel for de vigtigste i det hele lovforslag; og idet den be- mærker, at disse bestemmelsers hovedtanke er den at overføre Omsorgen for de fattige Sindssyge fra Fattigkommissionerne til den offentlige Sygepleie*, skjænker den dette prineip sit fulde bifald. - Ud fra dette standpunkt indstillede komitémajoriteten til forkastelse et af minoriteten (Jaabæk og Augustinussen) udar- beidet ændringsforslag til prop. $ 15, hvilket tilsigtede at give fattigvæsnerne forvaringsmyndighed overfor de af disse i privat forpleining forsørgede sindssyge: og majoritetens indstilling blev bifaldt af Stortinget!, der altsaa i dette punkt fulgte den kgl. prop. Om at udstrække fattigvæsenets forvaringsmyndighed til ogsaa at gjælde ret til at begjære sindssyge indlagte 1 sinds- sygeasyl var der endnu ikke tale. Med hensyn til spørgsmaalet om forvaringsmyndigheden seirede saaledes Majors af den kgl. prop. optagne forslag, men paa to andre vigtige punkter lykkedes det ikke at drive propo- sitionen igjennem i Stortinget. For det første faldt nemlig propositionens bestemmelse om, at ,Ingen maa modtage nogen Sindssyg til Forpleining mod Betaling, med mindre Autorisation dertil er ham meddelt af Districtslægen eller Stadsphysikus paa det Sted, hvor Udsættelsen skeer*, samt om de betingelser, som maa opfyldes, for at autorisationen skal kunne erholdes. For det andet blev der i loven indført bestemmelser ($$ 17 og 19), hvorved de fattige sindssyge deltes 1 to klasser, nemlig paa den ene side de, hvis sygdom er af den beskaffenhed, at de ikke tiltrænger særeget tilsyn eller bevogtning, og paa den anden side ! I Odelstinget mod 15 stemmer, der voterede for Jaabæk og Augustinussens forslag, og i Lagtinget enstemmig. — Forslaget er trykt i mine fore- læsninger over den norske sindssygelovgivning side 175. 68 PAUL WINGE. [No. 2. de, hvis tilstand er saadan, at den kræver en særegen behand- ling. De syge, der tilhører den første af disse klasser, skulde forpleies som andre fattige, medens den anden klasses skulde forsørges af vedkommende kjøbstads-, ladesteds- eller amtskom- mune 1 tilfælde mod refusion af indtil en femtedel fra det fattig- distrikt, hvortil angjældende hører”. Inddelingen af de fattige sindssyge 1 to klasser og bestem- melsen om, at den ene af disse skulde forpleies som andre fat- tige, mdeholder unegtelig et brud paa det princip, som. kirke- komitéen selv havde betegnet som hovedtanken i 4de kapitel; og opgivelsen af kravet paa autorisation virkede i lignende ret- ning som denne klassifikation; men den svækkelse, som sinds- sygeloven led ved disse forandringer, var dog neppe af meget stor betydenhed. Langt værre var det i alt fald, at de af kapitelets bestemmelser, der endelig blev vedtagne som lov, enten aldrig blev gjennemførte eller strax opgivne”. Loven havde, som nævnt, villet overføre omsorgen for de fattige sinds- syge fra fattigkommissionerne til den offentlige sygepleie og nægte fattigvæsenet forvaringsmyndighed; men denne ordning blev ligesom flere af lovens øvrige bestemmelser staaende som en humanitær papirdemonstration, der ikke i mindste maade har gavnet de sindssyge, men vel tjent som mønster for en senere tids lovgivning. ) Angaaende spørgsmaalet om overførelse af syge- og sindssygeudgifter paa Amtskommunerne se: Udkast til Lov om Medicmalvæsenet 1 Norge (1844) Kap. 10 $ 6 og dets motiver side 124 f. samt Forslag til Lov om Medieinalvæsenet i Norge (1847) Kap. 10 $ 6 og dets motiver side 123. I Kristiania opførtes udgifterne til sindssygepleien indtil 1849 paa fattigkassens budget. I anledning af en forestilling af 14de December 1853 fra formandskabet erklærede fattigkommissionen 1 beslutning af 16de Januar 1854, at den intet havde at erindre mod, at ,Udgifterne i Anledning af Sindssyge* atter overtages af fattigvæsenet. Disse udgifter, som i 1850—1854 var opførte paa bykassens ordinære budget, blev derefter fra 1855 tilbageførte til fattigkassens budget. — Den nærmere redegjørelse for denne sag hører imidlertid hjemme - under fremstillingen af det følgende tidsafsnit. to 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 69 Uagtet sindssygeloven for vigtige deles vedkommende endnu efter over 50 aars forløb ikke er gjennemført, og uagtet jeg mener, at medicinalstyrelsen for sit forhold til denne sag for- tjener skarp kritik, saa finder jeg dog, at vi alle med glæde og taknemmelighed maa indrømme, at de sindssyges kaar, siden loven udkom, er meget forbedrede; og ingen nordmand har som Herman Major bidraget til at mildne de sindssyges ulykke. 70 PAUL WINGE. [No. 2. Indholdsfortegnelse. I. Den katholske kirkes barmhjertighedsgjerning . . . . 22 222 Hode Hospitaler og kirkegods som stiftelser. — Beskatning til fattiges underhold Reformatorernes forhold til kirken og dens gods. . . . rn Ribeartiklerne. — Almindelige hospitaler. — Hovedhospitalerne. . . Betleriet. — Børne- eller spindehuse. — Tugthuse . . . . » 2 2 os Lovbogens bestemmelser om hospitaler og fattige . . . 2. os 2 20 De organisatoriske anordninger af 2den December 1741, 29de Al 1755, Ste Mai 1786 og 13de August 1790 angaaende fattigvæsenet Betingelser for indsættelse 1 tugthusene . . . L 2 22222 era Tugthusenes overgang fra arbeidsanstalter til Sfansbalter De Stiftelsen: - Christian Augusts Mnde* NT Spedalskhedens udbredelse og tilbagegang. — Reder. tiltagen . . Oprettelse af lægeembeder og sygehuse samt disses organisation. Fattigvæsenets opgave indskrænket til forsørgelse . . . . - sos II. Det norske sindssygevæsens tilstand før slutningen af det 17de aarhundrede Sindssygdommene erkjendes som sygdomme . . . 22 vr rens Oprettelse af anstalter til optagelse af sindssyge. — Det danske reskript af Be Ju: AMEN Reskripterne af 14de Juli 1786 og deres forstaaelse .. .. +20 Indlæggelsesbetingelserne SSS Spørgsmaalet om reskripternes retsgyldighed. . . . . +22 22 avs Reskripternes gjennemførese 1 ENE Reskriptet af 25de Januar 1776 og bygning af Oslo hospitals dolhus . Reskriptet af 24de Februar 1786 og fastsættelsen af dolhusenes kurpenge Reskriptet af 1ite Januar 1798 om oprettelsen af Arendals dolhus .. OQphævelsen af hospitalerne i Arendal, Kristiansand og Stavanger. — Hedemarkens amts dolbus NERE Dolhusenes forskjellige stilling til fattigvæsenet . .. + v+ 2 vvs 35 37 1904.] FATTIGV.S STILLING TIL SINDSSYGEPLEIEN (1537—1851). 71 III. Side Kommissionen af 6te April 1812 og Holst's optræden i 1822... . . .. 3 Stortingsforhandlinger i 1824 om reform af sindssygevæsenet . . . .. 40 Forslaget om, at sindssygepleien skulde overtages af stiftelser . . . 41 Indlæggelses- og udskrivningsbetingelser. . . . » «2 av 22 eres 42 Reformarbeidets foreløbige imdstillen. . . . . 22 2 MEN AAS en 45 Paydelserat Oslo hospials doms SNE 46 Øprettelserat Kristana dolus GSE 47 fmdrettelse afimytkdolhus forBergen NNN 48 Indrettelse af nye dolhuse for Kristiansand, Trondhjem og Stavanger 49 Formandskabslovene af 1837 og fattiglovene af 1845 . . . . . .. 50 Ereetsjsmdssygeanstalter 11 NN dl Holst's og Majors forskjellige standpunkter . ; 5Y Sindssygelovens $ 8 og distinktionen mellem sindssygeasyl og ie sygemdremngk ny AEE GA ee DD Majors krav paa garantier ved indlæggelsen af sindssyge i fudesvre Syed Aa rd et ROER Get, 57 Forhandlinger med dolhuseierne angaaende Anloentien af dolhusene . 58 Autossatonsdokumenterne aS > 59) Distinktionen mellem sindssygeasyl og sindssygeindretning opgives. . 61 Privatforpleining af sindssyge og Majors forslag til forbedring af denne 62 Spørgsmaal om at give fattigvæsenet forvaringsmyndighed overfor visse sindssyge og forkastelse af forslaget herom . . . . 2... 67 Undladelse af at gjennemføre sindssygeloven. . .. ..- 22 v as 68 Trykt den 8de Marts 1904, FRIGGO, FRIGG UND PRIAPOS VON SOPHUS BUGGE (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1904. NO. 3.) —— CHRISTIANIA IN COMMISSION BEI JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BUCHDRUCKEREI 1904 Frieco, Frigg und Priapos. Von Sophus Bugge. (Vorgelegt in der Sitzung der hist.-phil. Classe am 19. Februar 1904.) Be ist die Stelle bei Adam von Bremen (IV 27), wo er sagt, dass im Tempel von Upsala die Bilder Odins, Thors und Frös aufgestellt seien: ,Tertius est Fricco, pacem volupta- temque largiens mortalibus, eujus etiam simulacrum fingunt cum ingenti priapo*. Er nennt hier Frö (Frøyr), den Gott der Frucht- barkeit und des Friedens, mit dem Namen Fricco. Diese Namens- form Fricco scheimt nicht auf einem Missverståndniss zu beruhen, denn die entsprechende Göttin der Fruchtbarkeit und der Liebe kann mit einem sprachlich dem Friceo entsprechenden Namen benannt werden. Der angelsåchsische Schriitsteller Ælfric sagt, dass Venus im Dånischen Frycg genannt wurde. Dieser Name Fryeg ist der altnorweg. Frigg, Genetiv Friggjar, mit welcher Göttin die Schwester Fröys, die Frøyja, ursprunglich identisch war, obgleich die Namen Frigg und Frøyja etymologisch versehiedene Bedeutungen haben. Daher hat Frö (Frøyr) in einer nordischen Mundart gewiss den Namen *Friggi, Gen. *Friggja, Stamm * Friggjan- (ålter * Frijjam-), getragen. Dieser Name ist, wie der der nordischen Göttin Frigg, von der germanischen Wurzel fr, indogerman. pri- ,lieben* abgeleitet. Von dieser Wurzel pri- sind besonders im Slavischen und im Arischen viele Wörter abgeleitet. Bereits am Schluss der Bronzezeit wird im Norden ein Gott dargestellt, der durch den Priap, das Symbol der Fruchtbarkeit, Vid.-Selsk. Forh. 1904. No. 3. | 1 4 SOPHUS BUGGE. [No. 3. gekennzeichnet ist. Und noch fröher, m der ersten Hålfte der Bronzezeit, findet man sowohl im Norden als anderswo (so im siidöstlichen Europa und im Kaukasus) Bilder (gewiss Götter- bilder), die sowohl dureh dies Symbol der Fruchtbarkeit als durch Axt oder Hammer gekennzeichnet sind (Salin, Festschrift Mon- telius, 1903, S. 133 ff.). Der griechische Gott Priapos tritt bei griechischen Schrift- stellern verhåltnissmåssig spåt hervor (so z. B. bei Strabon). Er war ein Gott der Zeugungskraft und der Fruchtbarkeit. Priapos wurde in Mysien und namentlich im Lampsakos, Parion und Kyzikos verehrt. Auch tber Lydien, Lesbos, Thasos und andere Inseln hatte sein Kult sich verbreitet. Nach ihm war eine zu Mysien gehörige Stadt an der Propontis und eine Insel des ågåischen Meeres Priapos benannt. Erst spåter war es gewiss, dass er in Griechenland selbst von Hellenen und im Italien verehrt wurde. Priapos war also urspriinglich ein mysischer Gott. In Mysien wurde friher nicht Griechisch gesprochen, sondern indogermani- sche Mundarten, die zu der catam-Gruppe (nicht zu der centum- Gruppe) gehörten. Priapos ist daher nach memer Meinung eigentlich kem griechisches, sondern em mysisehes Wort. Der Name Iloiamos, episch IToinzxoc, hat kurzes å und langes a. Schol. Il. 7, 459 wird eine Nebenform 1loiezzog erwåhnt. Dieser mysische Name Pri- apo-s' scheint mir eine Ableitung von der indogermanischen Wur- zel pri- ,lieben* sein zu miissen. Priapos ist wohl zunåchst eine Ableitung von einem Verbalstamme *pria-. Dies Verbum ent- spricht dem got. frijøn ,lieben*, kslav. prijati ,ginstig sein*. Die griechische Form ITotazxog wird eine griechische Umbil- dung einer mysischen Namensform *Priaqo-s sein. Åhnlich habe ieh (Festschrift Kern S. 105 ff.) in ” QAvuzog emne griechische Um- bildung einer anatolisehen Namensform *Olunqo-s vermutet; vgl. armen. oåm, Nomin. plur. oåunkh ,Riuckgrat, Ricken*, das im Plural von Bergen angewendet werden kann. Iloiazxog, aus mys. *Priaqo-s, enthålt das indogerman. Suffix -qo- (Nebenform zu -ko-). Vgl. z. B. altind. prwa-sphakds ,von 1904.] FRICCO, FRIGG UND PRIAPOS. 5 Fett strotzend*; jalpakas neben jålpakas ,geschwåtug*; dhakas , Behålter; lat. pugnaæ u. m. a.; kslav. znakiu ,Zeichen*. Der Name Priapo-s scheint also sprachlich mit altschwed. * Friggi, dem Namen des Gottes Fricco, sowie mit altnorweg. Frigg, altd. Frita, dem Namen der Liebesgöttin, nahe verwandt zu sein. Sowohl Priapo-s als *Friggi bezeichnet den Gott als einen Gott der Liebe1. Dem Begriffe nach entspricht Priapos wesentlich dem nor- disehen Fricco, Frøyr, Frø, wie dieser nach der niedrigen und derb sinnlichen Naturseite hin aufgefasst wurde. Beide sind Götter der Fruchtbarkeit, beide werden mit einem ibergrossen Phallos dargestellt. Beide sind mit einer Göttin der Liebe ver- wandt. Beide walten iiber den Pflanzenwuchs der Erde. Skirnir, der Diener Fröys, bietet der Gerdr als Geschenk, um sie fir seinen Herrn zu gewinnen, elf goldene Åpfel an; Priapos wird mit Frichten im Gewande dargestelli. Beide Götter haben die Fi- scherei und die Fischer unter ihrem Schutze und verleihen gin- stige Fahrt. Das rohe und miedrige ist im eddischen Fröy-Mythus vom Gotte selbst entfernt. Dort hat Fröy zwei Diener Byggvir und Bøyla, die mit der Viehzucht und der Diingung der Erde be- sehåftigt sind. An einer andern Stelle hoffe ich spezelle Verwandtschalt zwischen mehreren germanischen Mythen und Sagen und alten anatolisehen nachweisen zu können. Diese Verwandtschaft er- klåre ich aus alten Beziehungen, die sich von den Wohnståtten ålterer Kulturvölker am schwarzen Meere und in Kleinasien bis zum germanischen Norden erstreckten. 1 Jeh nenne hier eine andere Erklårung des Namens Iloiamos, die zwar lautlich möglich ist, die mir aber der Bedeutung wegen nicht die rich- tige zu sein schemt: IToiaztos darf gewiss nicht mit Méoousos (å) zusammengestellt wer- den, so dass es aus *pri- ,vor* und *ap ,, Wasser* zusammengesetzt sein und ,der propontische* bedeuten sollte. Gedrucekt am 4. Marts 1904, AG LE SE v Ain BEFOLKNINGSSTATISTISKE UNDERSØGELSER I LANDE, HVOR FOLKETÆLLING MANGLER. AF A. N. KTÆR. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER For 1904. No. 4). CHRISTIANIA. I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1904. Befolkningsstatistiske Undersegelser i Lande, hvor Folketælling mangler. Af A. N. Kiær. Foredrag 1 Videnskabs-Selskabets Fællesmøde d. 5te Febr. 1904. P aa det internationale statistiske Instituts Vegne har Videnskabsselskabet faaet sig tistillet nogle paa Fransk al- fattede Formulærer med tilhørende Instruktion sigtende til at fremme systematiske Undersøgelser angaaende Befolkningsfor- holdene 1 Lande, hvor Folketælling mangler. Paa Grund af denne Sags Betydning ikke alene i statistisk Henseende, men ogsaa fra et almen-videnskabeligt og human:- tært Synspunkt, skal jeg give nogle nærmere Oplysninger om Hensigten med denne Foranstaltning og om Sagens nuværende Stilling. Savnet af paalidelige statistiske Oplysninger angaaende Folketallet og de øvrige Belolkningsforhold 1 en stor Del af Jordens Lande har længe gjort sig gjældende saavel blandt Sta- tistikere som blandt Geografer. Man har i Henseende til Kund- skaben om den menneskelige Families Størrelse, Gruppering og Udbredelse over Jordkloden, for en meget væsentlig Del været henvist til Gjetninger og løse Overslag. Den Del af. Jordens Befolkning, som kjendes paa Grundlag af Folketællinger, har jeg i mit 1 1882 udgivne Skrilt ,, Bidrag til en norsk Befolknmgsstatistik* beregnet til alene 685 Millioner, altsaa under Halvparten af de 1456 Millioner, som Jordens hele Vid.-Selsk. Forh. for 1904, No, 4. 1 4 Å. N. KIÆR. [No. 4. Folkemængde dengang ansloges til. I et i den statsøkonomiske Forening 1 1901 holdt Foredrag om , Folketællinger 1 alle Jordens Lande* beregnedes Jordens samlede Folkemængde til mellem 1500 og 1600 Millioner, hvoraf kun noget over 900 Millioner kjendtes paa Grundlag af mere eller mindre nøiagtige Folke- tællinger. Har vi saaledes for nærværende ingen bestemt Kundskab om, hvormange Millioner Mennesker der bor paa Jorden, ved vi end mindre om, bvorvidt Jordens Befolkning tager til eller tager af. Det er vistnok bekjendt, at Europas, Amerikas og Austra- liens Folkemængde er 1 stadig Tilvækst; men, hvorledes det for- holder sig med den i Henseende til Areal som Folkemængde største Verdensdel, Asien, derom ved vi kun lidet, og hvorvidt Afrikas Folkemængde gaar frem eller tilbage, har man intet Begreb om. I det hele tør det vistnok ansees som sandsynligt, at Jordens Folkemængde er voksende, men 1 hvilken Grad, ved vi ikke. | Ligesaalidt ved vi, hvorledes det numeriske Forhold over- hovedet stiller sig mellem Mænd og Kvinder. I Europa er det vistnok saa, at der er flere Kvinder end Mænd, men i flere Lande udenfor Europa er det omvendt. Menneskeslægtens Fordeling efter Alder og Hovednærings- veie er ligeledes ubekjendt. Og ligesom der i de nævnte og i andre befolkningsviden- skabelige Henseender gjenstaar store Opgaver at løse med Hen- syn til Menneskeheden i dens Helhed, foreligger der et overmaade stort uudforsket Felt i Henseende til særdeles mange og viglige af de Folkegrupper, af hvilke Menneskeslægten bestaar. Vi er- kjender, at alle Nationer hører til en og samme store Familie; men mange enkelte Folkeslag er ukjendte. Der burde dog op- gjøres en fuldstændig Fortegnelse over alle disse mange Folke- slag og Stammer med Oplysning om Antallet af de Mennesker, der hører til hver enkelt. Og ikke det alene, men man burde ogsaa have Rede paa de karakteristiske Eiendommeligheder, som gjør sig gjældende mellem disse Folkeslag 1 Henseende til deres Gruppering efter Kjøn, Alder, Familieforhold, Næringsveie, Leve- 1904.] BEFOLKNINGSSTATISTISKE UNDERSØGELSER. 3) vis og Sprog. Og ligesom Geografien tilveiebringer Oplysning om de Bjerge, Floder, Dalfører, Sletter og Naturfrembringelser, som findes 1 de forskjellige Lande, burde Geografien og Stati- stiken 1 Forening for alle Jordens Lande først og fremst tilveie- bringe de fyldigst mulige Oplysninger om de Mennesker, som findes i hvert Land. Naar man overveier det utilfredsstillende Standpunkt, hvor- paa den almenmenneskelige Befolkningsvidenskab endnu befinder sig, og derhos betænker den store Udvikling, som den inter- nationale Statistik har undergaaet paa de fleste Omraader, ligger den Tanke nær, at der ogsaa paa det heromhandlede Omraade maa kunne opnaaes betydelig bedre Resultater ved et planmæs- sig anlagt og stadig fortsat internationalt Samarbeide. Et saadant Samarbeide kan nu siges at være begyndt og allerede at have ført til praktiske Resultater. Men der gjenstaar endnu meget, forinden Arbeidet vil være kommet i stadig fortsat Gjænge, og selv derefter vil det tage lange Aarrækker, inden man vil nærme sig Maalet. Det første Skridt i denne Retning blev fra det internationale statistiske Instituts Side taget ved dets Møde i Kristiania 1 Sep- tember 1899. Umiddelbart derefter vedtoges ved det internatio- nale geografiske Møde 1 Berlin en Beslutning, hvori Ønskelig- heden af at tilveiebringe de heromhandlede Opgaver erkjendes, hvorhos man der tillige, altsaa fra geografisk Hold, udtalte sig for et Samarbeide 1 saa Henseende med det internationale sta- tistiske Institut. Ved dette Instituts Møde 1 Kristiania valgtes en Komité med det Opdrag at udarbeide Udkast til de Instruktioner og Schemaer, som kunde være nyttige i det heromhandlede Øiemed. Sagen behandledes videre paa det 1 1901 afholdte Møde 1 Budapest, hvor det internationale statistiske Institut i Prinepet anbefalede de af Komiteens Formand, Englænderen Mr. Baines, og Foredragsholderen udarbeidede Forslag og udtalte sig for Ønskeligheden af, at der paa Grundlag af samme blev formu- leret Schemaer, altsaa forsaavidt en Gjentagelse af den 1 Kri- stiania vedtagne Beslutning. 6 A. N. KJÆR. [No. 4. Dernæst bestemtes, at disse Instruktioner og Schemaer skulde udarbeides i forskjellige Sprog og omsendes til samtlige bestaaende geografiske og andre videnskabelige Selskaber, som kunde antages at interessere sig derfor (eventuelt ogsaa til for- skjellige Administrationer). Endvidere blev Direktøren for Danmarks statistiske Bureau, Rubin, anmodet om at ville udarbeide et formuleret Forslag til Instruktioner og Schemaer, hvilket Forslag skulde forelægges for den af Institutet nedsatte Komité samt for Institutets Bureau. Efter at, saaledes Indhold og Form er bleven fastslaaet, er de af Institutet anbefalede Instruktioner og Schemaer bleven omsendt til de nævnte Selskaber, ialt omtrent 150, her i Norge til Videnskabsselskaberne i Kristiania og Trondhjem, til det geografiske Selskab i Kristiania og til det norske Missionsselskab 1 Stavanger. Betydningen af denne Foranstaltning ligger deri, at der er bleven udarbeidet en fra statistisk Synspunkt gjennemført og fuldstændig detailleret Plam for de Undersøgelser om Befolknings- forholdene, som hidtil paa spredte Hold er bleven foretaget. De, der har arbeidet paa disse spredte Hold, har dels været Op- dagelsesreisende, dels Reisende i Handelsøiemed, dels Misstio- nærer, der ved sit stadige Ophold i vedkommende exotiske Lande ofte kan have god Anledning til at iagttage og indsamle Oplys- ninger om Befolkningsforholdene. Fremdeles kan 1 denne For- bindelse ogsaa nævnes forskjellige officielle Expeditioner fore- tagne dels i politisk, dels i Handelsøiemed, dels med det alminde- lige Formaal at udforske de ukjendte Egne, der støder til de europæiske Magters Besiddelser eller henhører under deres Interessesfære. Ad disse forskjellige Veie er der efterhaanden samlet et ganske omfangsrigt Materiale, der lidt efter hvert ogsaa har bi- draget til at kaste Lys over Befolkningsforholdene. Men ved disse Undersøgelser har den væsentlige Mangel gjort sig gjæl- dende, at man ikke har arbeidet efter en bestemt og ensartet Plan, idet hver enkelt Forsker mere eller mindre har observeret tilfældigt, efter sit individuelle Skjøn, om end den valgte Frem- 1904.] BEFOLKNINGSSTATISTISKE UNDERSØGELSER. 7 gangsmaade og Benyttelsen af det indvundne Materiale kan frembyde visse Ligheds- og Berøringspunkter. Det er aabenbart, at Antagelsen af en ensartet, systematisk gjennemarbeidet Plan i heromhandlede Henseende maa medføre ganske væsentlige Fordele, for det første ved at gjøre Materialet mere brugbart, men derhos ogsaa ved at lette selve Under- søgelsesarbeidet og saavel derved, som ved at vække større Interesse for disse Undersøgelser, bidrage til, at de blive udførte i større Omfang end hidtil. | Hvorvidt dette kan blive Tilfældet, beror imidlertid i første Række paa, om den anbefalede Plan er praktisk brugbar og god. Man har jo vistnok en Garanti i en omhyggelig Forberedelse fra Statisti- kernes Side. Men det kunde jo tænkes, at disse har forlangt saameget, at Schemaerne af den Grund vil have vanskeligt for at vinde Udbredelse. Hertil kommer, at, for at dette kan ske, maa Schemaerne ogsaa være godkjendt af Geograferne, hvis interesserede Medvirkning i denne Sag er absolut nødvendig. Professor Hermann Wagner i Göttingen, der i Forening med Supan under Titelen: ,Die Bevölkerung der Erde* har udgivet en Række af periodiske, meget indgaaende, Oversigter over Folkemængden i de forskjellige Lande, og som interesserer sig meget for den heromhandlede Sag, har nylig i det af Alfred Hettner udgivne Geografiske Tidsskrift udtalt, at de fremsatte Spørgsmaal maaske er noget for komplicerede, og at de tildels kunde give det Indtryk, at der stilles for store Krav. Forøviigt er de paa hans Foranstaltning 1 tysk Oversættelse gjengivne 1 Petermanns geogr. Mitteilungen, i December-Heitet for 1908. Nogen engelsk Oversættelse har jeg derimod endnu ikke seet indtaget 1 noget britisk eller amerikansk geografisk Tidsskrift. Angaaende Schemaernes Indhold og Form skal jeg i denne Forbindelse ikke give nogen detailleret Redegjørelse. Nogle korte Oplysninger vil imidlertid være paa sin Plads. Schemaerne er udfærdiget 1 tre Alternativer, nemlig: A) bestemt til Oplysninger i en væsentlig beskrivende Form, samt B og OC) affattet i Lighed med almindelige statistiske Schemaer. 8 DAR JE - INo. 4 Førstnævnte Alternativ, der forøvrigt ogsaa er beregnet paa delvis at supplere de rent statistiske Opgaver, indeholder ialt 35 forskjellige Spørgsmaal, der væsentlig angaar følgende Punkter: Landets eller Territoriets Navn og geografiske Beliggenhed, dets Fladeimdhold, Regjeringsform, Befolkningens Race- og Stammeforhold, Stammernes Navn, Nabostammer, Sprog, for- nemste Næringsveie, Religion, Spørgsmaal om, hvorvidt Befolk- ningen er fast bosiddende, nomadiserende eller paa anden Maade omvankende, Beboelsesforhold, Byer, Landsbyer eller spredt Be- folkning, om Vaaningshusene almindelig er optaget af en eller flere Familier, det approximative Gjennemsnitsantal af Personer pr. Familie, Tyende- og Slaveforhold, Giftermaalsalder og andre Ægteskabsforhold, Monogami, Polygami etc., Antal Børn, Børne- dødelighed, gamle Folk. Fremdeles om særskilt fremtrædende epidemiske og endemiske Sygdomme; om Alkoholisme og Syphilis samt om Læger og Accouchører. Selvfølgelig ventes der ikke, at der i alle Tilfælde, 1 hvilke saadanne Undersøgelser anstilles, skal kunne gives Svar paa alle de hernævnte Spørgsmaal. Men det er paa den anden Side klart, at det vil være af stor Betydning, selv om de kun be- svares for endel, og paa den anden Side vil det af den gjorte Opregning fremgaa, hvilken overordentlig Betydning 1 ethnogra- fisk og befolkningsstatistisk Henseende en systematisk Indsam- ling af Materiale af denne Art fra lidet kjendte Egne tør haabes med Tiden at ville faa. Hvad nu særskilt de specielt statistiske Schemaer angaar, er disse kun tænkt at ville kunne finde Anvendelse der, hvor Forholdene stiller sig nogenlunde gunshigt for Undersøgelser af denne Art. De er af to Slags, Annexe B og Annexe GC, det første ganske summarisk, det andet formet nogenlunde efter samme Mønster som de almindelige Folketællinger, men dog adskilligt mere kortfattet. Ved det førstnævnte Schema tilsigtes at skaffe tilveie for bestemt afgrænsede Lokaliteter en Liste over de der forekom- mende Familiehusholdninger med Angivelse af Hovedpersonens Navn, Næringsvei, samt Antallet af mandlige og kvindelige 1904.] BEFOLKNINGSSTATISTISKE UNDERSØGELSER. 9 Familielemmer, Børn, unge Mennesker, Voxne og Gamle, samt af Tjenere, Slaver og Fremmede. I det andet, Annexe GC, spørges foruden om Hovedpersonens Navn og Livsstilling tillige om hans Fødested samt om Navn, Kjøn, Alder og Familiestilling for hver enkelt af de til Husstan- den hørende Personer. Det er klart, at saa detaillerede Oplysninger som de sidst nævnte foreløbig kun 1 sjeldnere Tilfælde vil kunne erholdes, men man har dog Exempler paa, at de ere tilveiebragte, vist- nok ikke for hele Landstrækninger, men dog for enkelte Lands- byer. Og jo flere Oplysninger, der fra spredte Hold indsamles af denne Art, desto mere vil Kundskaben om vigtige demogra- fiske Forhold blandt hidtil lidet kjendte Folkeslag lidt efter hvert øges. Naar der spørges, hvorledes de efter denne Plan indsamlede Oplysninger er tænkt at skulle bearbeides og nyttiggjøres, da maa der skjelnes mellem de Opgaver, der indhentes ad officiel Vei, ved Foranstallninger af Regjeringer, som enten inden sine Kolonialbesiddelser eller inden sin Interessesfære eller 1 tilgræn- sende Distrikter indhenter Oplysninger af denne Art, og de Op- gaver, der indsamles privat. Førstnævnte maa forudsættes at ville besørges bearbeidede ved Foranstaltning af vedkommende Regjering, som har havt Interesse af at tilveiebringe dem, og som derhos i mange Til- fælde maaske vil være mindre tilbøielig til at udlevere Original- dokumenterne. Men de rent videnskabelige Resultater vil vist- nok stilles til Almenhedens Disposition. Ogsaa det Materiale, der i nævnte Retning maatte tilveie- bringes af geografiske eller andre videnskabelige Selskaber, maa i de fleste Tilfælde antages at ville blive bearbeidede paa disses Foranstaltning og offentliggjorte i deres Skrifter, forsaa- vidt de ikke bearbeides f. Ex. af den Opdagelsesreisende selv til Brug for hans Reisebeskrivelse. Men i mange Tilfælde vil det hænde, at saavel Reisende som f. Ex. Missionærer vistnok er villig til at medvirke til Op- gavernes Tilveiebringelse, men ikke ser sig istand til at bearbeide 10 A. N. KIÆR. [No. 4. samme 1 statistisk Retning, og for dette Tilfælde, saavel som med det Formaal at samle Oplysninger, der paa forskjelligt Hold maatte offentliggjøres, har man anseet det pyttigt, at det blev overdraget et særskilt Bureau at overtage den statistiske Be- arbeidelse af, hvad der saaledes maatte komme ind, og efter- haanden offentliggjøre Resultaterne af samtlige stedfundne Under- søgelser. M. a. 0. der burde organiseres et stadig fortsat Ar- beide i denne Retning, og i Overensstemmelse med denne Tanke vedtog det internationale statistiske Institut under sit sidste i Berlin ifjor afholdte Møde en Beslutning, der bl. a. gik ud paa at anmode dets Bureau om at arrangere sig enten med det danske statistiske Bureau eller med et andet af de statistiske Statsbureauer for bedst mulig at fremme den heromhandlede Sag. Med Hensyn til et saadant muligt Arrangement skal jeg tillade mig at meddele den Oplysning, at det af de stedfundne Underhaandsforhandlinger synes at fremgaa, at man er enig 1, at et saadant Arbeide af let forstaaelige politiske Grunde helst ikke bør overdrages til nogen af de større Kolonialmagter, men at det forøvrigt bør henlægges til et nogenlunde centralt belig- gende Sted. Af disse Grunde og fordi man i daværende Direk- tør Rubin mente at have en for Sagen meget velskikket Personlig- hed, fik det danske statistiske Bureau det Hverv at forberede den føromtalte Udarbeidelse af Schemaer. Forudsætningen her- ved var, at nævnte Bureau skulde faa Bidrag fra enkelte Lande, og eventuelt fra Institutet, til de hermed forbundne Udgifter, og Norge har hertil ydet sin Part, idet Nansenfondet paa mit For- slag 1 dette Øiemed bevilgede Kr. 220 eller omtrent 300 Francs. Til et fast organiseret Arbeide udkræves imidlertid en al- mindelig international Tilslutning, og det synes noksaa vanske- ligt at faa de større Lande med paa at yde et rimeligt Tilskud. Imidlertid vil det være paa disse, at Organisationen af en saadant internationalt Bureau især kommer til at bero. Der har været nævnt som et aarligt Budget for et saadant Bureau en Sum af Fr. 50,000 under Forudsætning af, at det kan tilknyttes et alle- rede bestaaende statistisk Bureau. 1904.] BEFOLKNINGSSTATISTISKE UNDERSØGELSER. 11 Denne Del af Planen for et systematisk Arbeide i herom- handlede Retning staar altsaa indtil videre im suspenso og vil neppe blive realiseret, forinden Planen i sin Helhed har formaaet at tildrage sig en mere almindelig Interesse inden den viden- skabelige Verden. Man har forøvrigt fra den senere Tid flere Exempler paa internationale Bureauer, der støttes ved Bidrag fra forskjellige Landes Regjeringer. Som et væsentligt Skridt i Retning af at vække Interesse for Sagen maa imidlertid Omsendelsen af de heromhandlede Schemaer og Instruktioner betragtes. Men hertil maa slutte sig et fortsat Arbeide, og i saa Henseende er der ogsaa gjort en Begyndelse. Ved det internationale statistiske Instituts Møde i Berlin 1 afvigte September Maaned vedtoges foruden den føromtalte Be- slutning tillige den Udtalelse, at man ansaa det ønskeligt, at der i heromhandlede Sag fra Institutets Side blev indledet et Sam- arbeide med den internationale Geografkongres. En fremstaaende Geograf, den føromtalte Professor Hermann Wagner i Göttingen, der deltog 1 Institutets sidste Møde, har 1 en i ,Hettners Geografiske Tidsskrift* for 1908 (S. 685 o. f.) ind- tagen Beretning om Institutets Møde bl. a. udtalt, at denne Sag utvivlsomt fortjener enhver Støtte fra Geografernes Side. En Anledning, som i en nær Fremtid vil frembyde sig for at bringe Sagen videre frem, tilbyder sig 1 den internationale Geografkongres, som i September d. Å. skal samles i Washington. Der er nu fra Institutes Side gjennem dets Præsident v. Inama Sternegg (1 Wien) truffet Foranstaltning til, at den bliver forebragt paa nævnte Kongres, idet Chefen for det statistiske Bureau of Labor i Washington, Hr. Carrol Wright, der tillige er Medlem af Institutet, er bleven anmodet om at tage sig deraf og foreløbig har erklæret sig villig til paa Institutets Vegne at indlede Sagen. Det, som herved søges opnaaet, er for det første at gjøre de ved Institutets Foranstaltning udarbeidede Formulærer mere bekjendt blandt Geograferne og dernæst at faa ogsaa disses Godkjendelse af samme, eventuelt med saadanne Ændringer, 12 A. N. KIÆR. [No. 4. som efter fælles Overveielse maatte blive bestemte. Det er en klar Sag, at en af. et saadant Samarbeide fremgaaet og saavel af Geografer som af Statistikere i Forening anbefalet Fremgangs- maade ved Undersøgelser af heromhandlede Art vil have en væ- sentlig Betydning for Arbeidets videre Fremme. Af Betydning i saa Henseende vil det dernæst være, at de vedtagne Schemaer og Instruktioner offentliggjøres i de forskjel- lige geografiske Tidsskrifter, som findes i de forskjellige Lande, hvorved fremtidige Opdagelsesreisende kunde blive opmærksomme paa samme. Forøvrigt er der i samme Øiemed ogsaa bleven antydet Ønskeligheden af, at Spørgsmaalet om befolkningsstatistiske Undersøgelser i Lande, hvor Folketælling mangler, bliver opstil- let som en stadig gjentaget Programpost for de fremtidige inter- nationale statistiske og geografiske Kongresser. I Forbindelse hermed er det ogsaa bleven fremholdt, at det vilde være nyttigt, om der ogsaa i Mellemtiden mellem disse Kongresser blev etable- ret et Samarbeide mellem den geografiske Kongress'es perma- nente Bureau og det statistiske Institut eller mellem de af samme for Øiemedet nedsatte Komiteer, for at man gjensidig kan holde hinanden å jour med det heromhandlede Arbeides Fremskridt. Det Maal at komme til en saa fuldstændig Kundskab som mulig angaaende den hele Jords Befolkning og de demografiske Forhold 1 alle Jordens Lande med deres forskjellige Folkestam- mer, maa nemlig erkjendes at være af saa stor Betydning saavel for Geografer som for Statistikere, at en permanent Organisation for det heromhandlede Samarbeide vil være ganske paa sin Plads. Jeg skal nu til Slutning som et Tillæg til nærværende Rede- gjørelse meddele nogle Oplysninger om et Par nyere Under- søgelser, der kan opfattes som et Led i det heromhandlede Ar- beide. Den første angaar et meget begrænset geografisk Omraade, men synes alligevel, som Exempel betragtet, at være af adskil- lig Interesse. Den beskjæftiger sig med en Del af det sydlige Arabien og er omhandlet i Mitteilungen der K. K. Geogr. Ge- 1904.] BEFOLKNINGSSTATISTISKE UNDERSØGELSER. 13 sellschaft i Wien for 1903 under Titelen ,FEin Beitrag zur Stati- stik Sidarabiens (Tabellen zur Statistik von Gischin im Mahra- lande von Dr. Wilhelm Hein". Den giver en levende Illustration baade af de Vanskeligheder, der kan møde den Slags demogra- fiske Undersøgelser, og af de Midler, ved Hjælp af hvilke saa- danne Vanskeligheder mangen Gang kan overvindes. Forfatteren indleder sine Meddelelser paa følgende Maade: »Før jeg i Vinteren 1901 tiltraadte min Reise til Sydarabien, overgav H. Exc. Sektionschef v. [Inama-Sternegg — vort internatio- nale statistiske Instituts Præsident — mig en af ham sammen- stillet Spørgsmaalsrække (Fragebogen) med det Ønske, at jeg saavidt gjørligt maatte henvende min Opmærksomhed paa stati- stiske Forhold. Denne for mig saa værdifulde Tilskyndelse skylder jeg, siger Dr. Hein, at jeg, efter mangt et frugtesløst Forsøg, dog endelig har kunnet sammenstille et som jeg haaber ikke ganske ubrugbart Materiale.* »Det første Forsøg vilde jeg gjøre allerede i Januar 1902 i den mellem Araberstaden Aden og Havnepladsen Tawåhi belig- gende Landsby al Ma'allah. Der befinder sig de arabiske Seil- skibes Landingsplads, og en broget Blanding af Arabere, Soma- lier og Swahiler beliver Pladsen. Jeg vilde først optage Folke- tallet Hus for Hus, men maatte snart lade den Tanke fare, da et brugbart Resultat kun vilde kunne opnaaes efter ugelangt møisommeligt Arbeide. Desuden hørte jeg, at der fra Regjerin- gens Side fra Tid til anden var bleven optaget Folketællinger, der vistnok ogsaa kun havde ladet sig udføre under talrige Hindringer.* , Men hvad der ikke lykkedes mig i Aden, skulde jeg til min Glæde, om end ikke i ønskelig Grad, opnaa i Gischin, Mahra- landets vigtigste Sted.* Og her er det af megen Interesse at erfare, hvad Forfatte- ren videre beretter. y Under mit mere end to Maaneders Ophold der lykkedes det mig først efter omtrent sex Ugers Forløb ved daglig venskabelig Omgang saaledes at fjerne nogle Personers Mistro, at de erklæ- 14 A. N. KJÆR. [No. 4. rede sig villige til at skaffe mig alle de Oplysninger, jeg maatte ønske." , Fremfor alle har jeg i denne Henseende at takke en neppe mere end halvvoxen Søn af Sultan Abdallah, min Ven Söd ber Abdallah. Han var, saalænge jeg var 1 Gischin, næsten bestan- dig ved min Side fra den tidlige Morgen til sent om Aftenen.* Fremdeles nævnes som en udmærket Medhjælper en af Sultan Alis Slaver ved Navn Hayri samt en til hans Disposition stillet Soldat. Da Sultanen udtrykkelig havde udtalt det Ønske, at Dr. Hein maatte indstille sine Spadsereture og det var raadeligt at efterkomme dette Ønske, befandt den Reisende sig 1 den anden Halvdel af sit Ophold i Gischin ligesom en Fange 1 det Hus, hvori han boede. Han kunde altsaa ikke tænke paa selv at foretage Tælling fra Hus til Hus, men hjalp sig alligevel paa følgende Maade. Naar Solen var gaaet ned, steg han med sin trofaste Hjælper op paa Husets Terrasse, hvorfra han havde et godt Overblik over Distriktet Rihbét, og udspurgte ham der, useet af andre, Hus for Hus om deres Beboere, særskilt om Arabere og Swahiler, Mænd og Kvinder. Da Skumringen var kortvarig, kunde de hver Aften alene gjennemgaa en liden Del af Husene; men det lykkedes alligevel paa denne Maade at opstille en sum- marisk Tabel over Antallet af Huse og deres Beboere, og ved Hjælp af Koniferencer med andre Hjælpere, navnlig med Slaven Hayri og andre, opnaaede han efterhaanden at faa Opgaverne fuldstændiggjort og kontrolleret. Imidlertid udeblev Slaven en vakker Dag af ubekjendte Aarsager, og nogen Tid derefter maatte den Reisende pludselig forlade Gischin, før han havde tænkt. De paa denne Maade indsamlede Oplysninger omiatter et Folketal af ialt 2686 Mennesker og er af en mangfoldig Art. Man faar vide Antallet af murede Huse og af Mattetelte, samt deres mandlige og kvindelige Beboere, om Børnetallet blandt de arabiske Familier og hos Swahilierne; om Antallet af Kameler, Kjør og Smaafæ, samt af Daddelpalmer, der tilhørte forskjellige Personer. Værdien af Slaver, Kameler og andre Husdyr m. m. QT 1904.] BEFOLKNINGSSTATISTISKE UNDERSØGELSER. Fr En Slave ansættes til 100 å 200 Realer (1 Real er omtrent en Dollar); en Kamel fra 20 til 100 Realer, et Hus til 80 Realer = omtrent 300 Kroner. Den rigeste Mand 1 Gischin, Sayh Ahmed, havde en Formue af 12500 Realer. Sultan Sålim eiede 9080 Realer, og naar hans Hustrus, Fru Lålu's Formue medregnes, 10432 Realer. Den regjerende Sultan eiede ikke mere end 3000 Realer, naar Værdien af hans Palads ikke medregnes; men dette laa, for den bagre Dels Vedkommende, fuldstændig i Ruiner. De Konferencer, under hvilke de heromhandlede Op- lysninger optegnedes, foregik midt i Nattens Stilhed, medens den øvrige Befolkning sov sin trygge Søvn. Af Befolkningen 1 Gischin var der 147 Fiskere, 36 Ager- dyrkere, 3 Sølvsmede, flere andre Haandværkere, deriblandt en Herreskrædder, som tillige var den eneste Skolelærer for det hele Distrikt. Forøvrigt nævnes i Rihbét en Lærerinde, der skulde være mellem 70 og 80 Aar, og 1 hvis Hus 4—5 Gutter og 6—7 Piger modtog Undervisning i at læse Koranen. Der nævnes ogsaa for et andet Steds Vedkommende en Lærerinde 40 Aar gammel. Der er forresten i Gischin endel Folk, som bærer Titel af Lærer eller ,mölim*, der bruges omtrent som vor Doktortitel. En temmelig lang Liste over Navne vil maaske interessere Sprogforskere. De detaillerede Oplysninger, som findes i denne Specialstati- stik, bør ikke undervurderes, fordi de alene angaar et lidet Di- strikt. Opgaver fra et saadant vil kunne bidrage til at kaste adskilligt Lys over forskjellige Befolkningsforholde f. Ex. Folke- mængdens Fordeling efter Kjøn og Alder, Levevei o. s. v., og det i desto høiere Grad, jo mere typisk eller repræsentativ den særskilt undersøgte Lokalitet er. Det vil derfor efter min Op- fatning være meget nyttigt, om det størst mulige Antal af til- svarende Opgaver kunde tilveiebringes fra en Mængde forskjel- lige Egne. Dette vilde bidrage adskilligt til at rykke det ende- lige Maal for den universelle Befolkningsstatisik nærmere. Af en ganske anden Beskaffenhed er den anden før anty- dede Undersøgelse, hvorom jeg nu tilsidst skal tillade mig at 16 A. N. KJÆR. — [No. 4. meddele nogle Oplysninger. Disse angaar den Folketælling, der skal være holdt i Kina i Aaret 1902, og er foreløbig væsentlig af en formel Natur. Eiter officielle Meddelelser, der har været trykt i ,Peking Gazette*, og som har været refereret 1 forskjellige Tidsskrifter, skulde Folkemængden i det egentlige Kmas 18 Provinser ud- gjøre 403 Millioner og i hele det kinesiske Rige 427 Millioner, hvoraf 51/2 Million falder paa Mandschuriet. Imidlertid er der megen Tvivl om Rigtigheden af disse Opgaver, og i det af Pro- fessor Supan redigerede Tillægshefte til Petermanns Mitteilungen, Die Bevölkerung der Frde, XI, har nævnte Forfatter paa Grund- lag af indgaaende kritiske Undersøgelser fundet at maatte redu- cere de tidligere olficielle kinesiske Opgaver lige ned til 330 Millioner for hele det kinesiske Rige. Dette Tal er bibeholdt i den sidste Udgave af Gotha-Almanakken. Her er altsaa en Forskjel mellem de af tyske Forskere anstillede Beregninger og de officielle Opgaver paa henved 100 Millioner. For om mulig at bidrage noget til Oplysning om nævnte Tælling, hvilket jeg antog vilde være af Interesse for det inter- nationale statistiske Møde i Berlin, henvendte jeg mig under 29de April 1908 med en Skrivelse til Handelsdepartementets Udenrigsafdeling, idet jeg henstillede til samme, om det var muligt ad diplomatisk Vei at tilveiebringe authentiske Oplysnin- ger angaaende den Maade, paa hvilken den heromhandlede ki- nesiske Folketælling var bleven udført, samt at erholde en nøi- agtig Kopi (i Originalsproget med tilføiet Oversættelse) af de ved samme anvendte Formulærer og Instruktioner. | I Anledning heraf fik jeg mig i Begyndelsen af November Maaned gjennem Udenrigsafdelingen tistillet Aiskrift af en Skrivelse fra H. Exc. Udenrigsminister Lagerheim, ledsaget af en fransk Oversættelse af vedkommende Formulærer, der i Original var bleven tilstillet det diplomatiske Korps's Doyen, den østerrigsk-ungarske Minister, Baron GCzikane, med et Brev fra Prinds Ching, Præsident for det kinesiske Udenrigsministerium, dateret Kuang shu den 8die September 19038. Oversættelsen er 1904.] BEFOLKNINGSSTATISTISKE UNDERSØGELSER. 17) bleven besørget af den østerrigsk-ungarske Legation og over- sendt lil den norske og svenske Generalkonsul i Shanghai. Disse Dokumenter, der, om det saaledes ikke denne Gang har lykkedes mig at faa dem i Originalsproget, alligevel har en officiel Karakter, bestaar 1) af en Kopi af den for den kinesiske Befolkning brugte Formular, 2) af den samme vedkommende Instruktion, 3 og 4) af tilsvarende Formular og Instruktion for den mandschuiske Del af Befolkningen. De er i Forbindelse med den samme vedrørende Korrespondance aftrykt i ,Med- delelser fra det Statistiske Gentralbureau*, No. 10 for 1908. Af Formularerne fremgaar, at der i Kina existerer en Slags Befolkningsregistre, der søges holdt å jour fra Aar til Aar. Li- sterne indeholder bl. a. Opgaver over Antallet af Familier og de til samme hørende voksne Mænd og Kvinder samt Børn. Derhos forlanges Opgaver over Fødsler, Dødsfald samt Ind- og Udflytninger. I de lokale Familieregistre skal bl. a. Familie- faderens Livsstilling anføres. Hvilken Værdi de modtagne Oplysninger bør tillægges, kan være noget tvivlsomt, fordi Værdien af Befolkningsregistre over- hovedet beror paa den Fuldstændighed, hvormed de holdes å jour, og der netop i denne Henseende af de tyske Forskere, der omhyggelig har studeret disse Ting, er paavist store Uoverensstemmelser mellem Opgaverne fra de forskjellige tid- ligere Tællinger. Hvorvidt den sidstafholdte er bedre, er jo ikke godt at vide. Men hvad der efter min Opfatning bør lægges Vægt paa, er det, at der i Kina existerer et statistisk Materiale, der indeholder adskillige Oplysninger af betydelig Interesse. Selv om dette Materiale og maaske end mere dets statistiske Bearbeidelse er beheftet med store Skrøbeligheder, saa synes det dog at kunne tjene som Udgangspunkt for Tilveie- bringelsen af brugbare Oplysninger om Kinas Folkemængde og øvrige Befolkningsforhold, istedetfor de overordentlig tvivl- somme og modstridende Resultater, hvortil man for Tiden er henvist. Da Tilveiebringelsen af de originale, paa Kinesisk affattede Formularer 1 flere Henseender vil være af Interesse, har jeg Vid.-Selsk. Forh. 1904. No. 4. 2 18 -— AN KÆR, 00 No ved en fornyet Henvendelse til Udenrigsafdelingen fremholdt Ønskeligheden af at erholde saadanne, 1 Forbindelse med en- kelte andre Oplysninger, om hvilke de allerede meddelte gav Anledning til at fremsætte Spørgsmaal, og har det Haab paa denne Maade at komme et Skridt videre; men det vil jo tage adskillig Tid, for det første, fordi den diplomatiske Korrespon- dance, og det ikke mindst i dette Tilfælde, gaar langsomt, og dernæst fordi man overfor de kinesiske Autoriteler selvfølgelig maa være yderst varsom med at spørge om for meget paa en Gang. En Fordel har imidlertid en Henvendelse fra en liden Nation som vor fremfor lignende Henvendelser fra de store Magter, at den ikke møder den samme Grad af Fordom og Mistanke, som ikke uden Grund vilde møde Henvendelser fra en Stormagt. Hovedopgaven paa dette Felt vil imidlertid være at virke til, at de kinesiske Autoriteters Interesse selv kunde vækkes for Tilveiebringelsen af paalidelige og fuldstændige befolkningsstat- stiske Oplysninger. Og naar den Dag kommer, vil den uden al Sammenligning største og vigtigste Lakune i vor Viden om Menneskehedens Befolkningsforhold kunne blive udfyldt. Det skulde glæde mig, om det er lykkedes mig ved disse Meddelelser at bidrage noget til inden den herværende viden- skabelige Kreds at øge Interessen for det centrale statistiske Spørgsmaal, som her er omhandlet. Dem af mine Herrer, som maatte ønske at sætte sig nølere ind i denne Sag, tillader jeg mig at henvise dels til det internationale statistiske Instituts Forhandlinger i Kristiania, Budapest og Berlin, dels til andre Skrifter, deriblandt et Foredrag 1 Statsøkonomisk Tidsskrift for 1901: ,Folketællinger 1 alle Jordens Lande"; fremdeles Peter- manns Mitteilungen, Ergånzungshefterne ,Die Bevölkerung der Erde*, samt det før nævnte Novemberheite for 1908. Trykt den 21. Juli 1904, DIE DICTYNIDEN, DYSDERIDEN, DRASSIDEN, CLUBIONIDEN UND AGALENIDEN DER COLLETT” SCHEN SPINNENSAMMLUNG EMBR. STRAND. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1904. No. 5). CHRISTIANIA. IN COMMISSION BEI JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BUCHDRUCKEREI. 1904. Die Dictyniden, Dysderiden, Drassiden, Clubioniden und Agaleniden der Gollett'schen Spinnensammlung. Von Embr. Strand. Fremlagt i math.-naturv. Klasses Møde 25de Sept. 1908. 16 der Uebersicht tuber die norwegischen Spinnen, die von Herrn Prof. R. Collett in den Verhandlungen dieser Gesell- schaft 1875 und 1876 veröffentlicht wurde, sind bekanntlich Retitelariae (Th.) und Tubitelariae (Th.) nicht mitgenommen worden. Das Material von letzterer Gruppe ist seitdem von Herrn Dr. W. Sørensen in Kopenhagen bestimmt worden. Da Herr Sørensen so freundlich gewesen mir es zu iiberlassen dar- ber zu publiciren, habe ich auch die Sammlung durchgear- beitet, habe die drei darin vorkommenden neuen Arten, wovon die eine schon von Herrn Sørensen als sicher neu erkannt und benannt worden war, beschrieben und folgendes Verzeichniss zusammengestellt; dasselbe wird gewissermassen eine Fortsetzung von der genannten Arbeit Prof. Colletts bilden. Wie in dem Titel angedeutet, ist vorliegender Aufsatz nichts anders als ein Verzeichniss der Collett'schen Sammlung und macht demnach keine Anspriche darauf eine vollstindige Uebersicht tber die zur Fauna Norwegens gehörenden Arten von Tubitelarien zu geben; eine solche werde ich hoffentlich spåter einmal publi- ciren können. Was die systematische Anordnung betrifft, folge ich den neuesten Werken von Prof. Kulezynski. Uebrigens habe ich in Uebereinstimmung mit den neuesten Nomenclaturregeln die Vid-.Selsk. Forh. 1904, No.5. 4 EMBR. STRAND. [No. 5. Clerck*schen Namen verworfen, wenn ich auch gestehen muss, dass diese , Verbesserung* * mir, wie wohl den meisten Araneo- logen, gar nicht gefållt. Den Herrn Prof. Collett und Dr. Sørensen sage ich fir freundliehe Ueberlassung des Materiales, bezw. der Publications- rechte, meinen verbindlichsten Dank. L. Kristiania Juni 1908. 1. Dictynidae. Amaurobius C. L. Koch 1837. Amawrobius fenestralis (Strøm) 1768. Diese håufige Art findet sich von den folgenden Locali- tåten: Kristiania, Aker, Asker, Ullensaker, Ostöen, Slidre (Printz leg.), Bang, Faaberg, Næs Verk, Kristiansand, Stavanger, Ekersund, Bergen, Lindaas, Lærdal, Manger, Vadsö. Demnach iber das ganze Land verbreitet und kommt auch mit der folgenden Art zusammen vor. 2. Amamurobius similis (Bl.) 1861. Exemplare, die sicher hiezu gehören, liegeu nur von Kristiansand und Stavanger vor. Dictyna Sund. 1855. Ueber die Arten dieser Gattung wird ein andermal berichtet werden. 2. Dysderidae. Segestria Latr. 1804. 1. Segestria senoculata (L.) 1758. Gefunden in V. Aker, Ostöen, Fredrikshald, Faaberg, Næs Verk, Lillesand, Kristiansand, Ekersund, Stavanger, Jæderen, Manger, Strandebarm, Lindaas, Bergen, Vossevangen, Lær- dal, Lyster, Nordfjord, Romsdalen, Folden i Namdalen. 1904.] DIE DICTYNIDEN ETC. D. COLLETT SCHEN SPINNENSAMML. 5 G po HEN IG 3. Drassidae. Drassodes Westr. 1861. Drassodes lapidicola (Walck.) 1802. Gesammelt bei Kristiania, Drammen, Fredrikshald, auf Ostöen, mm Jarlsberg, bei Lillesand und Bergen. (Bei Helle- sund (Kristiansand) von Sørensen gesammelt (Sørens. im lit.)). Drassodes pubescens (Th.) 1856. Nur bei Lillesand, m Jarlsberg und auf Dovre (Siebke) gesammelt. Å Drassodes troglodytes (U. L. Koch) 1889. Exemplare liegen von Hvalöerne, Næs Verk, Börsesjö bei Skien, Telemarken, Bergen und Namdalen vor. Drassodes cognatus (Westr.) 1861. Nur in Bang (Valdres) gefunden. Drassodes villosus (Th.) 1856. Kommit in V. Aker, bei Drammen, in Vestby, Slidre und Bang in Valdres, Faaberg, Domaas, Hallingdal (Siebke leg. und in Lærdal vor. Scotophaeus E. Sim. 1893. . Scotophaeus quadrtpunctatus (L.) 1756. Bei Kristiania von Esmark gefunden. Scotophaeus Blackwalli (Th.) 1871. Ein Unicum dieser Art wurde bei Kristiansand erbeutet. Poecilochroa Westr. 1874. Poecilochroa variana (U. L. Koch) 1839. Nur bei Kristiania gefunden. Prosthesima L. Koch 1872. .. Prosthesima subterramea (UC. L. Koch) 1833. (P. Petiveru Na, 168783) Die vorliegenden Exemplare rihren von V. Aker, Kristi- ania (Boeck leg.) Faaberg, Gudbrandsdalen, Bjöberg (Hemse- 6 EMBR. STRAND. [No. 5. dalsfjeld), Lillesand, Stavanger und Tromsö her. (Bei Helle- sund pr. Kristiansand von Sørensen gesammelt (Sørens. m hitt.)). 2. Prosthesima serotina (L. Koch) 1866. Nur em Stick in V. Aker erbeutet. 3. Prosthesima Latreillii E. Sim. 1878. (Melanophora atra Th. 1871.) Ebenfalls nur em Unicum im Aker gefunden. 4. Prosthesima pusilla (UC. L. Koch) 1833. (Melanophora nigrita Th. 1871.) Liegt ebenfalls nur in einem Stick vor; dasselbe wurde in Fron gefunden. Gnaphosa Latr. 1804. 1. Gnaphosa bicolor (Hahn) 1831. Nur im Faaberg gefunden. 2. Gnaphosa muscorum (L. Koch) 1866. Mit Sicherheit nur aus Slidre in Valdres (Printz leg.) bekannt; aus Rendalen liegen zwei zweifelhafte Individuen vor. 3. Gnaphosa montana (L. Koch) 1866. Bei Kristiania, im Asker, Faaberg, Land und Miaalselv- dalen (Tromsö) gefunden. 4. Gnaphosa lucifuga (Walck.) 1802. Kommt bei Kristiania, auf Ostöen, in Ullensaker, bei Spirillen und Grundset vor. — (Bei Hellesund (Kristiansand) von Sørensen gesammelt (Sørens. in litt.)). 5. Gnaphosa anglica (Cbr.) 1871. Auf Dovre (Siebke leg.), Filefjeld, bei Nystuen, mm Slidre, bei Kristiansand, Stavanger und Tromsö gesammelt. 6. Gnaphosa lapponmm (L. Koch) 1866. Nur im Faaberg und Bang gefunden. 1. Gnaphosa pseudolapponica Strand mn. Sp. Femina. Cephalothorax 5 mm. lang, 4 mm. breit, das Augenfeld 1.3 mm. breit, von hinten her schråg ansteigend, gegen 1904.] DIE DICTYNIDEN ETC. D. COLLETT SCHEN SPINNENSAMML. 7 die Riickengrube schwach gewölbt, diese als breite, aber nicht tiefe Finsenkung erscheinend; der Kopftheil von hinten und vorn der Långe nach, sowie an den Seiten, stark gewölbt; die Seiten- griibehen sowie die zwei Strahlenfurchen des Brusttheiles deut- lich, aber mcht tief; der Randumschlag scharf, måssig breit; die Mittelritze kurz, aber tief. Cephalothorax tberall zzemlich dicht behaart; die Haare im Augenfelde die lingsten; die Be- haarung gelblich mit, besonders am Kopitheile, eingestreuten schwarzen Haaren. Die hintere Augenreihe gebogen und zwar so, dass eine die Mittelaugen hinten und die Seitenaugen vorn tangirende Linie gerade ist; die hinteren Mittelaugen kleiner als die Seitenaugen, flachgedrickt, quer oval, von einander in ihrem halben Durchmesser, von den Seitenaugen reichlich doppelt so weit entfernt. Die vordere Augenreihe so gebogen, dass eine die Mittelaugen vorn tangirende Linie durch das Centrum der Seitenaugen geht; die Mittelaugen von einander in ihrem Durch- messer, von den Seitenaugen halb so weit entfernt, kleiner als die Seitenaugen. Die vorderen Mittelaugen von den hinteren Mittelaugen doppelt so weit als von einander entfernt; das Feld der Mittelaugen linger als breit, hinten kaum breiter als vorn. Die Entfernung der vorderen und hinteren Mittelaugen gleich 34 derjenigen der vorderen und hinteren Seitenaugen. Die vorderen Seitenaugen fast in ihrem doppelten Durchmesser vom Rande des Clypeus entfernt. — Die Mandibeln 2 mm. lang, måssig gewölbt, etwas nach hinten gedriickt, divergirend; die Klauen an der Basis stark gekörnt, quergestreift und mit Långsgribchen versehen; die Klauenfurche nicht deutlich gezåhnt, zwar aber wie bei anderen Gnaphosen mit einer Lamina am hinteren Klauenfalzrande. — Von den Beinen des einzigen Exemplares sind nur die zwei ersten Beine der einen Seite und Femur des [ten Paares der anderen Seite, sowle ein loses Bein, das sich als zu III. Paar angehörend erwiesen hat, erhalten, weshalb die Beschreibung in Betreff der Bestachelung nur liiekenhaft werden kann. Die beiden vorderen Femora oben mit 1.1 (langen) Stacheln, vorn in der Endhilfte 1 kurzem Stachel, beide Beine an den Metatarsen unten bei 1/3 mit 9 Stacheln; zweites Paar 8 EMBR. STRAND. [No. 5. auch mit 1 Stachel unten an der Spitze der Tibien. Die ganzen Tarsen und die åusseren zwei Drittel der Metatarsen mit Scopula versehen. Das lose Beim (IL. Paar) hat: Femur oben 1.1 lange und etwas mehr nach innen in der Spitzenhålfte 1.1 kirzere Stacheln; Tibia oben bei */3 1, an der Vorderseite oben 1, da- selbst unten 1.1.1, an der Himterseite 1.1.1, daselbst unten 2.2.2 Stacheln; Metatarsus oben 2.2 (2?), vorn 1.1, hinten 1.1, unten 2.2.9 Stacheln. Die Långe der Bemme des I. Paares: Femur 92.9, Patella + Tibia 4, Metatarsus + Tarsus 3 mm.; diejenigen des II. Paares bezw. 2.5; 3.1; 2.8 mm.; diejenigen des III. Paares 2.8; 2.7; 81 mm. — Abdomen 5 mm. lang, 3 mm. breit; die vorderen Mamillen 0.8 mm. lang. — Epigyne bildet eine tiefe Grube, die breiter als lang und beiderseits von scharfen, erhöhten Råndern umgeben ist. Der Vorderrand hat in der Mitte einen nach hinten gerichteten, zungenförmigen Prozess, der als eine glatte, stark glånzende, rotbraune, nach hinten und oben gerich- tete, vorn flachkonvexe, hinten gerade abgesehnittene, Platte endet. Beiderseits liegt in der Grube eine weissliche, långliche Erhöhung, und am Hinterrande hinter diesen Erhöhungen je ein kleineres, rundliches, dunkelgefårbtes Tubereculum. Die Ver- tiefung zwischen beiden setzt sich nach hinten fort, so dass der Seitenrand also hinten im der Mitte niedergedrickt ist. Der Rand mit langen, nach innen und hinten gebogenen Haaren bekleidet, besonders vorn. In Fluidum' gesehen zeigt Epigyne in der Mitte ein weissliches Querfeld, worm man die Samentaschen als zwei von hinten ausgehende, vorn divergirende, braun gefårbte Bogen bemerkt. Das weissliche Querfeld bildet so eme g-för- mige Figur, deren Convexitåt gegen den Vorderrand gerichtet ist. Cephalothorax gelbröthlich braun, der Seitenrand und die Mittelritze schwarz, die Seitengribechen und Strahlenfurchen, so- wie ein V-förmiges Zeichen, dessen Spitze in der Rickengrube liegt, dunkelbraun. Die Mandibeln dunkel kastanienbraun, Sternum, Labium und Maxillen dunkelbraun, letztere mit weisslicher Spitze, ersteres mit dunklerem Seitenrand. Palpen und Beine bråunlichgelb, mit den zwei letzten Gliedern ver- dunkelt. Abdomen schwarz, etwas graubråunlich. Getrocknet 1904.] DIE DICTYNIDEN ETC. D. COLLETT SCHEN SPINNENSAMML. 9 zeigt Abdomen rostbråunliche Behaarung, wåhrend Cephalothorax hell kastanienbraun erscheint. Mas unbekannt. Von dieser Art ist bisher nur ein einziges Stick und zwar ein Weibchen, dessen Fundort obendrein unbekannt ist, mir vor Augen gekommen. Dr. Sørensen hatte das Exemplar als eine Gnaphosa lapponica (L. K.) nahestehende, aber davon distincte, Art etiquettirt. Sonst steht sie auch Gnaphosa nordlandica Strand nabe, besonders was die Form von Epigyne betrifft. Aber GCephalo- thorax ist bei der neuen Art vorn viel breiter und stumpier, die Mandibeln bei weitem nicht so stark gewölbt und die vorde- ren Mittelaugen stehen nåher beisammen als bei nordlandica. Weitere Unterschiede werden aus den Beschreibungen heraus- zufinden sein, so dass diese Arten ohne Schwierigkeit können unterschieden werden. Dasselbe gilt von lapponum und pseudo- lapponica. Callilepis Westr. 1874. 1. Callilepis nocturna (L.) 1758. Diese Art liegt nur aus V. Aker vor. 4, Clubionidae. Micrommata (Latr.) 1804. Ueber diese Gattung ist schon von Prof. Collett 1. c. be- richtet worden (unter ,Laterigradae*), weshalb hier keine weitere Erwåhnung nöthig ist. | Clubiona (Latr.) 1804. 1. Clubiona phragmitis UC. L. Koch 1843. (Cl. holosericea Io Men) Bei Kristiania (Esmark), in Röken (Siebke), Elverum, bei Næs Verk, Ekersund und auf Jæderen gesammelt. Clubiona germanica Th. 1871. Nur in Valdres (Bang und Slidre) und bei Drammen ge- funden. bo 10 EMBR. STRAND. [No. 5. 5. Clubiona frutetorum L. Koch 1867. In Enebak und V. Aker gefunden. Ausserdem ein Indi- viduum unbekannter Herkunit. 4. Clubiona lutescens Westr. 1861. Bei Kristiania (Esmark) und in Romsdalen gesammelt. 5. Olubiona neglecta Obr. 1862. Der einzige Fundort dieser Art ist Asker. 6. Clubiona coerulescens L. Koch 1867. Kommt bei Næs Verk (Nedenæs) und in V. Aker vor. T. Clubiona holosericea (L.) 1758 (OC. pallidula (0) 1757). Håufig gefunden und zwar bei Kristiania, in Aker, auf Ostöen, in Jarlsberg, Faaberg, Bang, Slidre, Valdres, bei Næs Verk, Kristiansand, Stavanger, in Manger, Strande- barm und bei Bergen. 8. Clubiona deterrima Strand mn. Sp. Femina. Cephalothorax 3 mm. lang, 2 mm. brei, der Kopitheil unter der hinteren Augenreihe ca. 1.2 mm. breit. Cephalothorax so lang als Tibia + Patella des IVt*" Paares, oben stark gewölbt, matt glånzend, mit anliegenden, seidenartig glånzenden, weissgelblichen Haaren und dazwischen sparsam mit långeren, abstehenden, schwarzen Borsten bekleidet; die Mittelritze em wenig linger als die Hålfte vom Tarsus des [t* Paares. — Von den Augen der hinteren Reihe sind die Mittel- augen ein wenig kleiner und 11/2 mal so weit von einander als von den Seitenaugen entfernt; die Mittelaugen der vorderen Reihe kaum kleiner als die Seitenaugen oder so gross als die hinteren Seitenaugen, von einander in "3 ihres Durchmessers und ein wenig weiter als von den Seitenaugen entfernt. Das Feld der Mittelaugen kaum långer als vorn breit, hinten breiter als vorn. Die Entfernung der Mittelaugen der vorderen Reihe vom Kopfrande gleich ihrem halben Durchmesser. Zwischen den vorderen Mittelaugen eine lange, gerade hervorstehende Borste. — Die Mandibeln 1.2 mm. und zwar so lang als die Metatarsen des It* Paares, an der Basis I mm. breit, an den Seiten wenig, an der Vorderseite oben sehr stark gewölbt, an 1904.] DIE DICTYNIDEN ETC. D. COLLETT SCHEN SPINNENSAMML. 11 der Basis stark eingedrickt, besonders unter den Seitenaugen, und daher knieförmig hervortretend, dicker als die vorderen Fe- mora, iiberall sehr fein gerunzelt oder granulirt, an der Basis und an der Innenseite mit einzelnen långeren Haaren besetnt, vorn fast ganz unbehaart; die Klauen an der Basis fein quer- gestreift, am vorderen Pfalzrande mit einem (?) Zahne, am hin- teren mit 2 grossen Zåhnen. — Sternum mit gefiederten, seiden- glånzenden, anliegenden Haaren ziemlich dicht bewachsen. — Die Beine. Alle Femora oben in der Mitte mit 1.1 Stacheln, diejenigen des IiIf**” und IV**" Paares ausserdem mit 2 im End- drittel; von diesen Apicalstacheln ist am II**” Paare nur der- jenige an der Vorderseite, am It” Paare keiner vorhanden (viel- leicht abgebrochen). Die Patellen oben an der Spitze mit einer Borste, diejenigen des III” und IVt*" Paares ausserdem mit einem Stachel an der Hinterseite. Die Tibien des I[**" und I[te Paares unten innerhalb der Mitte und im der Mitte mit je 2 Stacheln; diejenigen des IIIt* und IVt* Paares unten mit 1.1, vorn und hinten mit je 1.1 Stacheln. Die Metatarsen des It*" und [ft Paares unten an der Basis mit 2; diejenigen des [I [te7 Paares unten 2.2, vorn 1.1.1, oben 1, hinten 1.1 Stacheln; die- jenigen des IVt*" Paares an der Vorderseite unten 1.1.1, nach oben 1.1.1, an der Oberseite m der Mitte 1, an der Hinterseite nach oben 1.1.1, nach unten 1.1 und dazwischen an der Spitze 1 Stachel. Die Långe der Femora des It Paares 2, der Pa- tella + Tibia 2.5, des Metatarsus + Tarsus 2 mm.; diejenigen des Il**» Paares bezw. 9: 24: 9 mm., des IlI+*> Paares 1,9; 9; 2: des IVten Paares 3; 2.8; 3.1 mm. Die Metatarsen und Tarsen der zwei vorderen Paare mit Scopula versehen. — Abdomen ist 5 mm. lang, 3 mm. breit. — Epigyne bildet ein schwar- zes, horniges Feld, das dreimal so breit als lang, seitlich scharf zugespitzt, vorn gerade, hinten in der Mitte schwach aus- gerandet ist; es bildet gewissermassen ein Sechseck, dessen mutt- lere Hinterseite die långste, die nach hinten gekehrten Lateral- seiten die kirzesten sind. In diesem Feld liegen hinten zwei runde Gruben, die zwar an diejenigen der Epigyne von GC. holo- sericea (pallidula aut.) erinnern, aber durch die långliche, zu- 12 EMBR. STRAND. [No. 5. gespitzte, gebogene Form der Gruben letzterer Art, unterscheidet sie sich sofort von unserer neuen. Von der Epigyne von meglecta unterscheidet sich diejenige von deterrima durch das seitlich scharf zugespitzte dunkle Feld und den schmåleren Zwischenraum - zwischen den Gruben. — Vorn ist das Genitalfeld braun. Cephalothorax dunkel gelbbraun, vorn am dunkelsten, am Brusttheile hinten und seitlich am hellsten; der Seitenrand ver- dunkelt, die Mittelritze schwarz. Die Mandibeln dunkel kastanien- braun, Labium und Maxillen ein wenig dunkler als Cephalo- thorax, letztere an der Spitze heller. Sternum gelbbråunlich mit dem Seitenrand und unbestimmten Flecken an demselben dunkler. Beine und Palpen hell bråunlichgelb, kaum gegen die Spitze verdunkelt. Abdomen einfarbig, ein wenig dunkler, mehr graulich, als die Extremitåten. Mas unbekannt. Von dieser Art liegt nur ein Stiick vor, das in V. Aker ge- funden wurde. 9. Clubiona reclusa Cbr. 1863. Gesammelt bei Drammen, in Vestby, Röken (Siebke leg.), Gudbrandsdalen, Sollien in Gudbrandsdalen (Barth leg.), bei Nystuen, in Bang, Slidre (Printz leg.) und bei Næs Verk. 10. Clubiona grisea L. Koch 1867. Kommt bei Næs Verk und in V. Aker vor. 11. Clubiona trivialis OC. L. Koch 1841. Nur auf Jæderen gefunden. 19. Clubiona erratica C. L. Koch 1836. In V. Aker, Ullensaker, auf Ostøen, Næsöen, bei Dram- men, Spirillen und in Slidre gefunden. Chiracanthium C. L. Koch 18339. 1. Chiracanthium lapidicolens E. Sim. 1878. In V. Aker, Slidre, bei Næs Verk und Bergen gefunden. Chiracanthium erraticum (Walck.) 1802. (Ch. carnifex Th. 1871.) Kommit in V. Aker, Bang (Valdres) und bei Bergen vor. po 1904.] DIE DICTYNIDEN ETC. D. COLLETT SCHEN SPINNENSAMML. 153 Anyphaena Sund. 1855. 1. Anyphaena accentuata (Walck.) 1802. Liegt von V. Aker, Eidskogen, Næsöen, Asker, Næs Verk und Drammen vor. Zora UC. L. Koch 1848. 1. Zora spinimana Sund. 1833. Nur bei Kristama (Boeck leg.) und in V. Aker ge- funden. Apostenus Westr. 1861. 1. Apostenus fuscus Westr. 1861. Nur ein einziges Stiick auf Ostöen gefunden. Agroeca Westr. 1861. 1. Agroeca brunnea (Blackw.) 1833. (A. Hagiundi Th. 1871.) Bei Lillesand und in Faaberg gefunden. Phrurolithus (C. L. Koch) 18339. 1. Phrurolithus festtvus (UC. L. Koch) 1835. Nur in Åker gesammelt. Micaria Westr. 1851. 1. Micaria formicaria (Sund.) 1832. Liegt nur von Drammen vor. 2. Micaria pulicaria (Sund.) 1832. Nur bei Kristiania gefunden. 3. Micaria norvegica (Sørens. in litt.) Strand mn. sp. Femina. (GCephalothorax 1.7 mm. lang; die ganze Körperlånge 4.7 mm. — Die vordere Augenreihe durch Tiefer- stehen der Seitenaugen stark gebogen, die Mittelaugen von ein- ander in ihrem Durchmesser, von den Seitenaugen kaum in ihrem Radius entfernt; letztere deutlich, aber micht doppelt so gross als die Mittelaugen. Die Mittelaugen reichlich 17/> ihres Durchmessers vom Kopfrande entfernt. Die hintere Augenreihe schwåcher gebogen; die Mittelaugen von einander ein wenig 14 EMBR. STRAND. [No. 5 weiter als von den Seitenaugen entfernt; alle Augen fast gleich gross. Das Feld der Mittelaugen himten um den Radius der Augen breiter als vorn, linger als hinten breit. Zwischen den Augen schwarze, steife Haare. — Die Mandibeln reichlich mit helleren Haaren bekleidet. — Sternum nicht glånzend, tberall fen granulirt, am Rande ein wenig runzelig, mit hellen, am Rande lingeren, Haaren bekleidet. — Das Femoralglied der Palpen unten mit einer Reihe von 5 stachelåhnlichen Borsten und oben am Ende mit einem Stachel, das Tibialghed oben mit 1, das Tarsalglied unten mit 1.1 Stacheln. — Die Beine dinn. Alle Femora oben mit 1.1 Stacheln. Die Patellen des I[te", [[ten und II» Paares mit 1 Stachel an der Spitze; diejenigen des IVten Paares unbewehrt. Die Tibien des It" und II*" Paares oben und an den Seiten unbewehrt, unten an der Basis 1 nach aussen und 2 ausserhalb der Mitte; diejenigen des IlI*" Paares haben oben in der Mitte 1 (kleinen), hinten 1 und unten 1.2Stacheln; diejenigen des IVt*" Paares oben in der Mitte 1 (kleinen), vorn 1, unten 1.1Stacheln. Die Metatarsen des It* und I I** Paares haben unten 2 an der Basis, 1 (kleinen) an der Mitte; diejenigen des II[te und IVt*» Paares unten 2.2.2 Stacheln. Metatarsus und Tarsus des It Paares gleich lang. — Abdomen nicht zusammenge- schniirt, etwas niedergedriekt, vorn abgestutzt. — Epigyne bildet eine braune erhöhte Platte, die m der Mitte mit einer Grube, die breiter als lang, abgerundet viereckig, vorn gerade abgeschnitten und daselbst von einem schwarzen, erhöhten scharfen Rande umgeben ist. Diese Rånder biegen sich seitlich nach innen und setzen sich (im Fluidum gesehen) als dunkle Linien (Leisten) fort; dieselben stiessen hinten in einen scharfen Winkel zusammen, dessen Gipfelpunkt unmittelbar vor der Querspalte gelegen ist. Die Grube wird durch diese Leisten in drei Gribchen getheilt und zwar ein vorderes, grösseres, drei- eckiges und hinten beiderseits je ein kleines, abgerundetes, innen von den Leisten begrenztes, Griibchen; letztere beide sind nur in gewissen Richtungen gesehen deutlich wahrnehmbar. Vom Vorderrande ragen einige långere Haare nach hinten tber die Grube hinaus; auch der Hinterrand stark behaart. Trocken 1904.] pre DICTYNIDEN ETC. D. COLLETT SCHEN SPINNENSAMML. 15 gesehen erscheint Epigyne als eine grosse, dreieckige Grube, die hinten von einem sehr breiten, beiderseits mit einem Griib- chen versehenen und in der Mitte verjingten und niederge- driiekten Rand begrenzt ist. Cephalothorax schwarz, der Brusttheil oben und hinten mehr bråunlich, tiberall mit einfarbig grauen, glånzenden Schuppen bekleidet. Die Mandibeln dunkelbraun, an der Spitze heller, ohne glånzende Schuppen; Maxillen, Labium und Sternum dunkelbraun. Abdomen schwarzbraun mit bronzegefårbten, ein- farbigen Schuppen bekleidet. (Abdomen ist etwas abgerieben, aber einige ibrig gebliebene weissliche Schuppen scheinen darauf zu deuten, dass es mit einer weissen Querlinie versehen gewesen ist.) Die Palpen bråunlich, das Femoralglied dunkler. Die Beine braun, Coxa, Trochanter und Basis von Femur an der Unterseite gelblich; die Tibien heller als die Metatarsen. Mas unbekannt. Nur ein einziges Weibchen bekannt. Dasselbe wurde auf Dovre von Siebke entdeckt. 5. Agalenidae. Cryphoeca Th. 1870. 1. Cryphoeca silvicola (UC. L. Koch) 1854. Bei Lössæt in Elverum, Stavanger und Vadsö gesammelt. Tegenaria Latr. 1804. 1. Tegenaria Derhami (Sc.) 1763. Ueber das ganze Land verbreitet und zwar liegen Exem- plare von folgenden Localitåten vor: Hvalöerne, Aker, Asker, Drammen, Aas, Fredrikshald, Ullensaker, Faaberg, Bang, Dovre, Næs Verk, Kristiansand, Ekersund, Jæderen, Stav- anger, Lindaas, Manger, Bergen, Nordfjord, Surendalen, Lærdal, Vossevangen, Froöerne, Lofoten und Porsanger. 2. Tegenaria atrica OC. L. Koch 1843. Wurde nur in Kristiansand gefunden. 16 EMBR. STRAND. [No. 5. 1904.] Agalena Walck. 1805. Agalena labyrinthica (L.) 1758. Bei Kristiania, mm V. Aker, auf Hvalöerne, bei Fredriks- hald, Lillesand und in Jarlsberg gesammelt. Textrix Sund. 1833. Textria denticulata (OL) 1789. Bei Kristiania, Kristiansand, Stavanger, Ekersund, Bergen und Lindaas gefunden. Argyroneta Latr. 1804. . Argyroneta aquatica (L.) 1758. In Aker, bei Drammen, Skien und Arendal gefunden. Gedruckt 2. August 1904. HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE AF JENS HOLMBOE (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1904. No. 6) CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1904 Haiere epifytisk planteliv i Norge. Af Jens Holmboe. Fremlagt i Vid.-Selsk. math.-naturv. kl. den 4. marts 1904 af prof. dr. N. Wille. Der ganske nylig begyndte enkelte botaniske forfattere mere systematisk at studere den vegetation af blomsterplanter og bregner, som undertiden findes i kronen og paa stammen ai adskillige skogtrær ogsaa i Furopa. Dette omraade havde tid- ligere næsten helt og holdent været overladt til folkets digtning og overtro. Da først interessen var bleven vakt ved de paa dette omraade grundlæggende undersøgelser af E. Loew (1891) og V. B. Wittrock (1894), fremkom der i løbet af de følgende aar fra forskjellige lande en lang række meddelelser over samme emne. Hovedresultaterne af de første aars undersøgelser, der i flere punkter havde saavel økologisk som plantegeografisk inter- esse, blev paa en meget fortjenstfuld maade sammenstillet af R. Beyer (1895)1. Norge hører til de lande, hvis epifytvegetation lige til det sidste har været saa godt som ukjendt. Da det maatte ansees vel værd at undersøge epifyternes forekomst i et land, der ligger saa langt mod nord, og hvor den mellemeuropæiske løvskogs- vegetation har sin polargrænse, har jeg i de 4 sidste sommere ! I hans ellers meget fuldstændige literaturoversigt mangler dog et saa vigtigt arbeide som Wittrock'”s. Vid.-Selsk. Forh. 1904. No. 6 1 4 JENS HOLMBOE. [No. 6. paa mine reiser i det nordlige og sydlige Norge, naar leilighed gaves, gjort lagttagelser over den høiere epifytvegetation (blom- sterplanter og bregner). Naar undtages Kristiania nærmere om- egn, hvor jeg med ivrig bistand af mine brødre F. V. Holmboe og Th. Holmboe har undersøgt de fleste ældre trær, falder dog optegnelserne temmelig spredt. I modsætning til de fleste tropiske epifyter er alle de, der findes i Norge saavel som i det øvrige Furopa alene fakulta- tive, idet de tilhører arter, som hovedsagelig forekommer nede paa marken og blot leilighedsvis vokser paa trær. Jeg har valgt ikke at medtage de arter, der voksede i mindre høide end 0,5 m. over marken. Dette turde være den vigtigste aarsag til, at artslisten ikke er bleven saa lang som i enkelte andre under- søgeres meddelelser. I. Ældre omtale af norske epifyter i folketro og videnskab. At et træ kan fæste rod og udvikle sig oppe i kronen paa andre trær, skulde synes at staa stærkt i strid med naturens orden. Det kan derfor ikke forundre, at et saadant forhold tid- lig maatte vække opmærksomhed. Og da man ikke kunde finde nogen naturlig forklaring, laa det nær at tillægge de epifytisk levende planter overnaturlige egenskaber. Af samme grund som misteltenen (Viscum album) indtog sin fremtrædende plads i de gamle kelters religiøse forestillinger, kom rognen (Sorbus aucuparia), vor mest iøinefaldende epifyt, til at spille en rolle i det norske folks sagn og overtro. Det samme synes i Tyskland at være tilfældet med epifytisk hyld (Sambucus nigra). Epifytiske rognetrær kaldes i Norge med et eget navn flog- rogn, som er vel kjendt over store dele af landet, fra Lister til Helgeland?. Som exempler paa afvigende former kan nævnes i Ivar Aasen, Norsk Ordbog med dansk Forklaring, p. 170. Christiania 1878. gr ma 3 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. D »flograun* (Ivar Aasen”s hovedform), ,flørogn* (Stjørdalen, if. den samme) og ,flaurogn*!. Tilsvarende navne kjendes saavel fra svenske dialekter: ,flågrönn*?, som fra dansk: ,flyve-røn*, flyvende røn* 3; fra Danmark angives desuden et andet navn, sfuglerøn**. Sproglig er navnet afledet af verbet at flyve og indeholder saaledes en forklaring af den paafaldende voksemaade. De fleste forfattere, saaledes Ivar Aasen og Asbjørnsen, siger 1 sin forklaring af ordet flogrogn udtrykkelig, at hermed forstaaes rognetrær, der vokser oppe 1 andre trær. Schibeler giver derimod begrebet et videre omfang, idet han tillige lader det omfatte trær, som vokser paa gamle græstage og andre usædvanlige steder?; ved en senere anledning tilføier han dog, at træet kaldes flogrogn, ,især naar det findes i kronen paa et træt6. I ældre tid var det skik paa Jylland, at bønderne paa ,, Vold- borgdag* før solopgang med en flogrogn i sin haand ,signede* hus og eiendom mod alle onde magter”. Paa samme maade troede man ogsaa i Norge i gamle dage, at den, som havde et stykke af en flogrogn hos sig, ham kunde troldkjærringerne ikke yfjetre**. Naar smørret i kjærnen brugte længere tid end van- ligt til at løbe sammen, troede man, at dette skyldtes trolddom. Som middel herimod brugte man almindelig, saavel i Norge som i Danmark, at lægge et stykke af en flogrogn i kjærnen”. 1 P. Chr. Asbjørnsen, Norske Folke- og Huldre-Eventyr i Udvalg, p. 345. Kjøbenhavn 1879. ? J. E. Rietz, Ordbok öfver svenska allmogespråket, p. 150. Lund 1867. 3 J.M. Thiele, Den danske Almues overtroiske Meninger, p. 30 og 52. Kjøbenhavn 1860. 4 Jakob E. Lange, Plantelære, udarbeidet nærmest til brug på vore landboskoler, p. 88. Kjøbenhavn 1891. 5 F.C. Schibeler, Die Pflanzenwelt Norwegens, p. 345. Christiania 1873 —75. 6 F, G. Sehibeler, Viridarium Norvegicum, II, p. 478. Christiania 1888. J. M. Thiele, 1. c., p. 30. J. B. Barth, Naturskildringer og Optegnelser fra mit Jæger- og Reise- liv, p. 384. Kristiania 1877. — Cfr. Peder Fylling, Folkesagn, p. 104—105. Aalesund 1874. Schiibeler, Pflanzenw. Norw., p. 345. — Thiele, 1. c., p. 32. ao o 6 JENS HOLMBOE. [No. 6. I samme hensigt fæstede man paa Lister to pinder af træet i form af et kors nederst paa tvarestangen”. Lige op i vor tid har man i Nedenæs troet, at naar man stak sig paa tandkjødet med en splint af en flogrogn, til der kom blod frem, var dette et sikkert middel mod tandpmme*. I en gammel hekseopskrift fra omkring aar 1735 anbefales en flogrogn som middel til at hindre svangerskab>. Ved hjælp af en flogrognkvist, brugt som ,peikestikke*, troede man i Nordland i gamle dage at kunne opdage ned- gravede skatte og skjulte kildert. Og at det samme tryllemiddel mentes at bringe held paa jagt, kan sees af følgende anvisning til at skyde en ,troldhare%, som Asbjørnsen i , En Tiurleg i Holleia" lægger i den gamle, erfarne Per Skytters mund: ,Du skal tage bark af en flaurogn og forsyne svansskruen med, og saa skal du skrabe tre sølvsmuler af en sølvskilling, som er arvet; men det maa være af de gamle gode pengene, som har været med ude 1 krigen; saa skal du skrabe tre fliser af vesle- fingneglen paa den venstre haanden, og saa skal du tage tre bygkorn, men har du ikke dem, kan du tage tre brødsmuler, og alt det skal du lægge for loddet, saa blir det dot, om det saa var selve fanden du skjød paa*”. Af vore øvrige epifyter vides alene birken (Betula alba) at have fundet en plads i folkets overtro. Om den beretter Axel Hagemann fra Saltdalen: ,Ogsaa mod hæshed havde man et probat middel. Man skar en flis af en birk, der maatte have vokset op 1 en furustub. I denne snittede man et hak og vir- rede herom haaret af issen, indtil det strammede og gjorde dygtig ondt, helst maatte man høre det knæppe i hovedhuden**. 1 J.M. Osmundsen, Sagn fra Listerlandet, p. 8. Flekkefjord 1880. ? Schii beler, Virid. norv. I, p. 502—08. 3 A. Chr. Bang, Norske Hexeformularer og magiske Opskrifter, p. 259. (Chria. Vid.-Selsk. Skr. II. Hist.-filos. Kl. 1901. No. 1). + O. Nicolaissen, Fra Nordlands fortid, p. 17. Kristiania 1889. 5 Asbjørnsen, 1. c., p. 88. 6 Axel Hagemann, Blandt lapper og bumænd, p. 102. Kristiania 1889. 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 7 Vender man sig til den botaniske literatur, vil man kun finde faa og spredte oplysninger om epifyters forekomst i landet. I ,Die Pflanzenwelt Norwegens* omtaler Schibeler en epifytisk rogn, der indtil faa aar tidligere havde vokset i kronen af en gammel lind i en af Bergens gader, og som havde naaet en høide af 4,4—5 m.! I ,,Viridarium Norvegicum* beskriver og afbilder han atter en flogrogn (den samme?), som voksede i kronen af en lind udenfor hovedbrandvagten i samme by. Stam- - men var nederst 20,9 cm. tyk, og træet var ikke mindre end 15 m. høit. Gjennem lindens hule stamme naaede rognens rødder ned i jorden. Den blomstrede næsten hvert aar, men frugterne vilde gjerne falde af for tidlig. — Sammesteds omtaler han en 3,7 m. høi flogrogn i kronen af en vældig ek paa Øverland i Hviteseid (370 m. o. h.), en anden paa den bekjendte » Vætte-ek* paa Vestre Mollestad i Birkenæs, samt to 2,19— 2,50 m. høie, der voksede 1 kronen af to eketrær ved Hofstad i Asker. Sammen med den ene af de to sidstnævnte flogrogne fandtes ogsaa en hæg (Prunus Padus) og en bringebærbusk (Rubus idaeus)?. Om Polypodium vulgare siger A. Blytt, at han ,paa Vestlandet (f. eks. i Ryfylke) har seet den vokse paa gamle mosklædte træstammer*?*. Og om Hymenophyllum Wilsomi siger han ved en anden anledning: ,Paa Marøen i Rugsund vokser den paa træstammer (if. Fridtz)+4. Endelig har J. M. Norman fundet Draba incana »på en rogn, i den rådne aksel mellem to grene* paa Sandsøen nær Bjarkø i Tromsø amt. Og Stellaria media har han seet med — modent frø i graatrostens (Turdus pilaris) forladte reder flere- steds paa Tromsøen i en høide af 1—2 m. over marken i birketrær >. 1 Sehiibeler, Pflanzenw. Norw., p. 345. ? Sehiibeler, Virid. Norv. I, p. 502—08. II, p. 478. 3 A. Blytt, Nye bidrag til kundskaben om karplanternes udbredelse i Norge, p. 4. (Chria. Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 83). 4 A. Blytt, Nye bidrag etc., p. 7. (Ibid. 1897. No. 9). > J. M. Norman, Norges arktiske flora. I, 1, p. 141 og 221. Kristiania 1894, JENS HOLMBOE. [No. 6. Det samlede antal epifyter, der i literaturen kan sees at være angivet for Norge, udgjør saaledes ialt kun 8 arter. II. Epifyternes forekomst. Værtplanter. Som man paa forhaand maatte vente, er epifyterne talrigst 1 den sydlige, laveste del af vort land. I fladbygderne ved Kri- stianiafjorden og i den nedre del aff de østlandske dalfører gjør de kuldskjære løvtrær, som epifyterne foretrækker, sig langt mere gjældende end længere oppe i landet. Stedsnavne som Asker og Eker vidner herom. Jo længere man kommer vestover, desto stærkere opfylder berg og fjeld landets indre, medens samtidig al trævækst viger tilbage fra den ydre, veirhaarde kyst. Men ved den indre del af fjordene paa Vestlandet, under den solvarme fjeldfod paa nordsiden, faar løvtrærne atter vokse frit, og de op- naar her en frodighed som faa steder ellers i Norge. Længere mod nord bliver de kuldskjære løvtrær stadig mindre fremtrædende, og 1 den sydlige del af Nordlands amt forsvinder de sidste af dem fuldstændig. Vistnok kjendes enkelte fund af epifyter endog fra birke- regionen paa fjeldene, saavelsom fra Nordland og Finmarken, og det er neppe tvivlsomt, at de maa kunne findes saa langt mod nord og høit tilfjelds, som der overhovedet vokser trær. Men efter alt at dømme er ikke dette andet end rene undtagelser, og stort seet kan det siges, at epifylerne er indskrænket til den del af vort land, som Axel Blytt har kaldt de kuldskjære løvtrærs region. Navnlig hvor trærne staar saa tæt sammen, at deres løv- værk beskytter mod for stærkt solskin, er gjerne epifytvegeta- tionen rig og frodig. I lavlandet østenfjelds paagaar der en strid kamp mellem de opbevarede rester af tidligere tiders løvskog og ung, opvoksende gran. 'Tæt og frodig gror granen op omkring de gamle, mosklædte stammer, og paa disse savner man sjelden epifyter. En typisk lokalitet af denne art er Ullernaasen ved Kristiania. — En anden vigtig vokseplads for epifyter danner de 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 9 alléer og parke af hundredaanige løvtrær, som navnlig er at finde ved gamle herresæder. Som exempler herpaa kan nævnes Ulle- vold og Bygdø kongsgaard ved Kristiania samt Nes værk ved Tvedestrand. Wittrock har gjort opmærksom paa, at epifyterne især er talrige i to adskilte niveauer paa trærne, nemlig dels paa den laveste del af stammen og dels i vinklerne mellem kronens nedre hovedgrene, medens de gjerne mangler paa den mellemliggende del af stammen*. Ganske samme forhold har jeg fundet i Norge. Imidlertid kan der i denne henseende paavises en tydelig for- skjel mellem de enkelte træarter. Medens kun 8 å 10 % af de paa ask, alm og løn fundne epifyter voksede paa stammen —>: nedenfor de nederste hovedgrenes udgangspunkt —, fandt jeg paa ek ca. 20 % og paa lind hele 42% af epifyterne paa stam- men. Paa svartor har jeg næsten kun, paa bøg, furu og gran udelukkende, fundet epifyter paa stammen. Det hænder ikke ofte hos os, at der vokser epifyter andre steder i trækronerne end i vinklerne mellem hovedgrenene. Dog kan de to bregner Hymenophyllum peltatum og Polypodium vulgare vokse ude paa selve grenene, med sine krybende rod- stokke fæstet 1 det sparsomme moslag, som findes der. Ogsaa de havreplanter, som spætmeisen udsaar, forekommer især 1 barksprækker paa selve stammen og grenene. Den jord, som tjener epifyterne til næring, bestaar for en væsentlig del af formuldet løv og bark. Hvor større grene er afbrukket eller — som det ofte sker i alléer o. 1. — saget af ved menneskehaand, trænger let fugtighed ind i veden og bringer denne til at smuldre hen. Herved fremkommer ofte fortrmlige voksepladse for epifyter. De mineralske bestanddele af mulden udgjøres væsentlig af fin jord, som vinden har ført op i trærne; af regnvandet vaskes denne gjerne ned i vinklerne mellem hoved- grenene. falt har jeg hidtil noteret 28 arter, udelukkende trær og større buske, som værtplanter for epifyter. Det er paafaldende, ! Wittrock, Epifytveg., p. 6. 10 JENS HOLMBOE. [No. 6. at uagtet gran og furu i Norge er saa langt talrigere end de kuldskjære løvtrær, har jeg paa dem kun fundet ganske faa epifyter, tilsammen 14 individer. Alle de øvrige henimod 1800 individer er fundne paa løvtrær. Blandt disse indtager uden sammenligning asken (Fraxinus excelstor) den første plads som værtplante. Over en tredjedel af samtlige individer og næsten nøiagtig halvparten af de fundne arter er noteret paa ask. Rækkefølgen blandt de vigtigste værtplanter vil sees af følgende oversigt. Antallet af de paa hver værtplante som epifyter Værtplantens navn. noterede arter. individer. Eraxinus exceesisor INA NN 49 | ca. 690 Tila parvfolia br NN 30 284 VUnusmaonare so TN 20 260 Acer platanoidesi LNR 25 ca. 100 Quercus peduneulata Ehrh. . .. . ..+. 226 14 ca. 90 Salx Capra be EN EE 9 ca. 70 Beta la NN 6 ca. 55 Alnus glutimosa Gaerin NAT 10 ca, 40 PopulusjpyramidasirRoöz (NE 9 38 Fagusslvana LG ENE 11 ca. 35 Sorbusjaucupana LEN 5 32 Mindre end 90 epifyter — individer — har jeg fundet paa følgende arter!: Aesculus Hippocastanum L., Cytisus alpinus Mill., Saliæ fragilis L., Picea eæcelsa Link, Pinus silvestris L., Populus alba L., Salix år. migricans Sm., Orataegus mo- nogyna Jacq., Salix alba L., Pyrus Malus L. (vild), Populus 1 Ordnet saaledes, at de paa epifyter rigeste trær kommer først, senere efterhaanden de fattigere. Her er ikke taget hensyn til, at ved en enkelt leilighed (hvorom nedenfor) flere tusen frøplanter af svartor blev fundet paa stammen af Salix fragilis. 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. eld tremula L., Crataegus Oxyacantha Jacq., Sorbus suecica (L.) Krok, Sambucus racemosa L., Acer Pseudoplatamus L., Oy- tisus Laburnum L. og Prunus domestica L. En sammenligning mellem den her meddelte liste og den, som Wittrock giver efter sine undersøgelser i Sverige, viser paafaldende uligheder. Asken, som hos os er den vigtigste værtplante, indtager der blot den sjette plads. Svartor, ek, lind og hvidpil er de trær, paa hvilke han har fundet flest epifyter”. Endnu større forskjel kommer tilsyne ved en sammenligning med forholdene i Mellemeuropa. Den langt overveiende mængde epifyter vokser der paa gamle afstumpede exemplarer af hvid- pil (,Kopiweiden*)?*. Rækkefølgen stemmer langt bedre over- ens med den, som B. Kaalaas angiver for de trær, paa hvilke der i Norge vokser epifytiske levermoser: ,De fleste levermoser foretrækker løvtrær, især ask, lind, alm, or, poppel, pil, asp, rogn og æbletræ, sjelden træffer man dem paa ek og birk og endnu sjeldnere paa naaletrær*3. I almindelighed finder man blot en enkelt eller nogle faa epifyter paa hvert træ. At de imidlertid undtagelsesvis kan være ganske talrige, vil fremgaa af følgende exempler, som hid- sættes fra mine optegnelser: 1. Gammel ask ved Hof i Vestre Aker. 9 1900. I kronen" fandtes, 8 m. over marken: Rubus idaeus (1 lidet expl.), Sorbus aucuparia (1 expl., 1,5 m. høit), Anthriscus silvestris (1 expl.), Galeopsis Tetrahit (3 expl. i blomst og frugt). 2 m. over marken: Urtica dioica (6 expl.), Geum'ur- banum (1 expl.), Galeopsis Tetrahit (2 expl.). 1,5 m. over marken: Prunus Padus (2 expl.), Galeopsis Tetrahit (1 expl.). — [alt 7 arter, 18 exemplarer. 2. Gammel mosgroet selje i en brat ur op for jernbanestationen, Byglandsfjord i Sætersdalen. 1; 1901. Paa stammen voksede 1;7m. over marken: Phegopteris Dryopteris (talrig), Circaea alpina (8 expl., tildels i blomst ;og frugt) Oxalis acetosella (11 expl.). I kronen fandtes, 2 m. over "marken, Betula alba (16 kimplanter) — Ialt 4 arter, henved 50 exemplarer. 3. Gammel alm ved veien gjennem Gurpedalen, lige ved Kristians- sand. %/; 1901. Følgende epifyter voksede gruppevis i kronen, ca. 3 m. over marken, dels i grenvinklerne, dels og især i huller efter afbrukne : Wittrock, Epifytveg. p. 6. ? R. Beyer, Ueberpflanzen ausserhalb der Tropen, p. 194. 3 B. Kaalaas, Levermosernes udbr. i Norge, p. 68. 2 JENS HOLMBOE. [No. 6. grene: Betula alba (6 kimplanter), Cerastium vulgare (12 exemplarer, deraf 2 i frugt), Oxalis acetosella (205 exemplarer, dels gamle i frugt og blomst, dels unge kimplanter). Paa grenene voksede, 4 m. over marken: Polypo- dium vulgare. — Ialt 4 arter, ca. 230 exemplarer. Det er dog ikke ofte, man finder saa rige lrær. Ill. Systematisk fortegnelse over norske epifyter. Under hver art er saavidt mulig opført, hvor mange exemplarer der er noteret paa de forskjellige værtplanter. Følgende forkortelser turde tiltrænge forklaring: m. 0. m. = meter over marken. 1 kr. = i kronen. p. st. = paa stammen. A. Pteridophyta. 1. Hymenophyllum peltatum (Poir.) Desv. Marøen i Rugsund paa træstammer (Fridtz if. Blytt). Træffes 1 det vest- lige Norge ogsaa andensteds ikke sjelden epifytisk (velv. meddelt af konservator Ove Dahl). 2. Polypodium vulgare L. Ryfylke (Blytt). Ogsaa denne art har konservator Ove Dahl oftere fundet epifytisk. — Ulmus montana: Gurpedalen v. Kristianssand, 1 expl. i kr. 4 m. 0. m. 3. Phegopteris Dryopteris (L.) Fee. Salix caprea: 10 å 15 expl. p. st. 1 m. 0. m. v. Byglandsfjord i Sætersdalen. — Acer platamoides: 2 expl. 1 kr. 2 m. 0. m. v. Nes værk. — Fraxinus excelsior: 1 expl. 1 kr. 4 m. o. m. v. Skøien, Vestre Aker. 4. Aspidium spinulosum Sw. Fagus silvatica: Fleresteds p. st. indtil ca. 0,7 m. o. m. i Bøgeskogen, Larvik. 5. Cystopteris fragilis (L.) Bernh. Ulmus montana: 1 expl. p. st. 1 m. 0. m. v. Holmen, Vestre Aker. — Acer plata- noides: 1 expl. i kr. 2 m. o. m. v. Nes værk. B. Gymnospermae. 6. Picea excelsa (Lam.) Link. Betula alba: 1 kimpl. p. st. 2 m.o. m.v. Birkeland, nær Lillesand. — Ulmus montana: 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 13 2 kimpl. i kr. 5 m. o. m. v. Næsset, Bundefjord. — Tilia parvi- folia: 1 expl. i kr. 3 m. 0. m. v. Ullern, Vestre Aker. 1 expl. i kr. I m. 0. m. sammesteds. — Fraxinus eæcelsior: 6 expl. i kr. 2—3 m. o. m. v. Ullern, Skøien og Kastel i Vestre Aker. C, Monocotyledones. 7. Avena sativa L. Ulmus montana: 1 ungt expl. p. st. 13 m. o. m. Hoi, Vestre Aker. 8. Dactylis glomerata L. Pinus silvestris: 1 expl. p. st. 1,5 m. o. m. v. Fjære kirke nær Grimstad. — Tilia parvifolia: 1 expl. p. st. 1 m. o. m. paa Bygdø, Vestre Aker. 9. Poa pratensis L. Fraxinus excelstor: 1 stor tue med modne frugter 1 kr. 25 m. o. m. v. Ravnsborg i Asker. 10. Poa nemoralis L. Salix fragilis: 9 blstr. tuer i kr. 1—2 m. o. m. v. Lutsi og Sandved i Høiland. — Fagus sil- vatica: 1 expl. p. st. 05 m. o. m. i Bøgeskogen, Larvik. — Quercus pedunculata: 1 expl. p. st. 05 m. o. m. v. Larvik. — Sorbus aucuparia: 1 blstr. expl. p. st. 05 m. o. m. v. Ulle- vold, Vestre Aker. — Acer platanoides: 1 blstr. tue 1 kr. 4 m. o. m. v. Nes Værk. — Tilia parvifolia: 4 expl., det ene blom- strende, p. st. 05—1,5 m. o. m. v. Kastel og Bygdø kongsgaard i Vestre Aker. 8 expl. i kr. 4 m. o. m. v. Vetre i Asker. 1 expl. i kr. 2 m. o. m. i Gurpedalen v. Kristianssand. — Fraxinus excelsior: 3 store, flere aar gamle tuer, deraf den ene med fjorgamle, visne straa og en anden blomstrende, 1 kr. 1,5—3 m. o. m. v. Ullern i Vestre Aker, Vettre i Asker og Fiene paa Tjømø. 11. Carex pallescens L. Sorbus aucuparia: 1 tue p. st. 15 m. o. m. ved Birkeland, nær Lillesand. 12. Carex digitata L. Tilia parvifolia: 1 tue p. st. 1,5 m. o. m. v. Ullern 1 Vestre Aker. 18. Polygonatum officinale All. Tilia parvifolia: 1 ungt expl. p. st. 1 m. 0. m. paa Bygdø, Vestre Aker. 14 JENS HOLMBOE. [No. 6. D. Dicotyledones. 14. Salix Caprea L. Fraæxinus excelsior: 1 expl. (17/2 m. høi) i kr. 3 m. 0. m. ved Skøien, Vestre Aker. 15. Betula alba L. Pinus silvestris: 1 expl. p. st. 1 m. o. m. Vettakollen, Vestre Aker. — Salix Caprea: 16 kimpl. i kr. 2 m. 0. m. Byglandsfjord i Sætersdalen. — Populus pyra- midalis: 1 lidet expl. i kr. 1,5 m. 0. m. Drammensveien, Kri- stiania. — Populus alba: 1 expl. (0,65 m. høit) p. st. 3 m. 0. m. i den botaniske have, Kristiania. — Betula alba: Ca. 50 kimpl. p. st. 1—2 m. 0. m. ved Tuengen og Frøen i Vestre Aker og ved Birkeland nær Lillesand. — Almus glutinosa: 5 kimpl. p. st. 1,5 m. 0. m. ved Birkeland. — Ulmus montana: 6 kimpl. i kr. 3 m. o. m. i Gurpedalen ved Kristianssand. — Sorbus aucuparia: 27 kimpl. p. st. 1,5 m. o. m. ved Birkeland nær Lillesand. 1 expl. i kr. ved Konglungen i Asker (Jac. Schetelig). — Acer platanoides: 1 expl. i kr. 2m.o0.m. Drammensveien, Kristiania. — Aesculus Hippocastanum: 6 smaa expl. p. st. og 1 kr. 15—25 m. o. m. i Josephinegade, Kristiana. 92 expl. p. st. 0,5 m. o. m. ved Nes værk. — Tilia parvifolia: 2 smaa expl. p. st. 1—25 m. o. m. Bygdø, Vestre Aker. 3 expl. 1 kr. 25 m. o. m. Melløs ved Moss. — Fraxinus excelsior: 6 kimpl. p. st. og i kr. 1,5—2 m. o. m. ved Skøien, Tuengen og Vestre Akers kirke. 4 expl. (05—1 m. høie) i kr. 2—5 m. o. m. ved Skøien, Vestre Aker. 16. Betula nana L. Salix cir. migricans: 7 smaa expl. p. st. 0,5 m. o. m. ved Hornsjø sæter i Hunder, Gudbrandsdalen. 17. Alnus glutinosa (L.) Gaertn. Salix fragilis: An- tagelig flere tusen kimpl. paa stammerne indtil 0,6 m. o. vand- fladen langs Frognerelven ved Kristiania. 18. Ulmus montana With. Ulmus montana: 1 lidet expl. i kr. 4 m. 0. m. v. Holmen, Vestre Aker. — Fraxinus eæcelsior: 3 smaa expl. i kr. 25 m. o. m. v. Skøien og Hoi, Vestre Aker. 19. Urtica dioica L. Salix fragilis: 3 smaa expl. p. st. 1,5 m. o. m. ved Majorstuen, Kristiania. — Salix alba: 2 expl., OT 1904] - HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 1 | deraf 1 blomstrende, i kr. 2 m. 0. m. ved Rød og Gjervaag paa Tjømø. — Fagus silvatica: 1 expl. p. st. 05 m. 0. m. Bøge- skogen, Larvik. — Acer platanoides: 1 expl. p. st. 1,5 m. 0. m. Bestum, Vestre Aker. — Fraxinus excelsior: 15 expl. i kr. 2—5 m. o. m. ved Skøien, Hof, Frogner og Bygdø kongsgaard i Vestre Aker. 20. Polygonum aviculare L. Salix fragilis: 1 expl. p. st. 1,5 m. 0. m. ved Majorstuen ved Kristiania. 21. Chenopodium album L. Tilia parvifolia: 1 lidet expl. i kr. Sm. 0. m. Skøien, Vestre Åker. — Fraxinus excelsior: 8 blmstr. expl. p. st. 25 m. 0. m. Frogner, Kristiania. 22. Atriplex patulum L. Ulmus montana: 1 expl. p. st. 2 m.o.m. Holmen, Vestre Aker. — Fraxinus excelsior: 1 expl. i kr. 8 m. 0. m. Tuengen, Vestre Aker. 23. Arenaria serpyllifolia L. Alnus glutinosa: 3 blmstr. expl. p. st. 0,5 m. 0. m. Sølvkronen, Horten. 24. Stellaria media L. Salix fragilis: 1 expl. p. st. 1 m. o. m. Drammensveien, Kristiania. — Populus alba: 1 expl. p. st. 2 m. 0. m. i den botaniske have, Kristiana. — Populus pyramidalis: 13 expl. i kr. 5 m. 0. m. Vestre Akers kirke. — Betula alba: Tromsø (Norman, se ovenfor. — Quercus pe- dunculata: 21 exp!. (delvis i blomst og frugt) i kr. 8 m. 0. m. Birkeland nær Lillesand. — Crataegus Oxyacamtha: 1 expl. i kr. 15 m. 0. m. Slotsparken, Kristiania. — Acer platanoides: Talrige expl. i kr. 2—4 m. o. m. Frogner, Drammensveien, Dronningparken og den botaniske have i Kristiania. — Zesculus Hippocastanwm: 1 expl. p. st. 2 m. 0. m. Vor Frelsers grav- lund, Kristiania. — Tila parvifolia: 9 expl. i kr. 1,5—3 m. o. m. Ullevold, Huseby og Hof i Vestre Aker. — Fraæinus eæcelsior: Ca. 80 expl. (tildels med blomst og frugt) i kr. 2—7 m. 0. m. Majorstuen, Frogner, Skøien, Hof og Vestre Akers kirke samt ved Vøien i Vestre Bærum. 25. Cerastium vulgare Hartm. Ulmus montana: 12 expl. (tildels med modne frugter) i kr. 8 m. 0. m. Gurpedalen ved Kristianssand: 16 JENS HOLMBOE. [No. 6. 26. Silene venosa (Gil.) Aschers. Quercus pedunculata: 5 expl., delvis med blstr., p. st. 0.5 m. o. m. Frøen, Vestre Aker. 27. Melandryum rubrum (Weig.) Garcke. Acer plata- noides: 3 expl. p. st. og i kr. 05—8,5 m. o. m. 1 Dronningparken og den botaniske have, Kristiania. — Aesculus Hippocastanum: 1 expl. p. st. 8 m. 0. m. Vor Frelsers gravlund, Kristiania. — Tilia parvifolia: 1 expl. i kr. 4 m. o. m. Dronningparken, Kristiania. 28. Anemone nemorosa L. Fagus silvatica: 1 expl. p. st. 0.5 m. 0. m. Bøgeskogen, Larvik. 29. Ranunculus acer L. Fraxinus eæcelsior: 1 stort expl. i kr. 2 m. 0. m. Huseby, Vestre Aker. 30. Berberis vulgaris L. Sorbus suecica: 1 kimpl. p. st. 15 m. o. m. 1 den botaniske have, Kristiania. — Fraxinus eæcelsior: 26 unge expl., dels fjorgamle, dels kimpl., i kr. 1,5—4 m. 0. m. Skøien, Vestre Aker. 31. Chelidonium majus ÅL. Populus pyramidalis: 7 smaa expl. i kr. 1.5 m. 0. m. Drammensveien, Kristiania. — Ulmus montana: talrige kimpl. p. st. I m. 0. m. Holmen, Vestre Aker. — Tilia parvifolia: 11 smaa expl. p. st. 1—2 m. o. m. Bygdø og Ullern i Vestre Aker. 32. Draba incana L. Sorbus aucuparia: pl den rådne axel mellem to grene* paa Sandsøen i Tromsø amt 1884. (J. M. Norman). 39. Thlaspi arvense L. Fraxinus excelsior: 1 expl. med modne frugter i kr. 3 m. 0. m. Bygdø, Vestre Aker. 34. Sedum Telephium L. Ulmus montana: 1 expl. p. st. 1 m.o.m. Holmen, Vestre Aker. — Tilia parvifolia: 1 expl. p. st. 25 m. 0. m. Bygdø søbad, Vestre Aker. 35. Ribes Grossularia L. Ulmus montana: 1 expl. p. st. 2m.o. mm. Holmen, Vestre Aker. — Fraxinus excelsior: 91 kimpl. i kr. 1-3 m.o. m. Skøien og Tuengen i Vestre Aker. — 1 flere aar gammel busk i kr. 2m.o0.m. Sogn, Vestre Aker. 36. Ribes rubrum L. Populus pyramidalis: 2 buske (den største 0,4 m. høi) 1 kr. 5 m. 0.m. Vestre Akers kirke. — 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 17 Acer platamoides: 1 expl. (0,5 m. høi) i kr. 2 m. 0. m. i den botaniske have. 1 temm. stort expl. i kr. 35 m. o. m. Nes værk, Tvedestrand. — Tilia parvifolia: 1 stor busk med modne bærklaser p. st. 35 m. 0. m. Ullern, Vestre Aker. 9 store expl. i kr. 3 m. o. m. ved Grimsrød og Melløs nær Moss. 37. Rosa caninua L. Fraæinus eæcelsior: 1 lidet expl. i kr. 5 m. 0. m. Skøien, Vestre Aker. 38. Geum urbanum L. Populus pyramidalis: 2 expl. p. st. 15 m. 0. m. Drammensveien, Kristiania. — Fraxinus ex- celsior: 1 expl. i kr. 2 m. 0. m. Hof, Vestre Aker. 39. Fragaria vesca L. Fraxinus excelsior: 6 expl. i kr. 3—5 m. 0. m. Skøien, Vestre Aker. 40. Rubus idaeus L. Salix Caprea: 7 expl., deraf 2 fjor- gamle, i kr. 5 m. 0. m. Huseby, Vestre Aker. — Fagus sil- vatica: Fleresteds p. st. indtil 1 m. 0. m. Bøgeskogen, Larvik. — Quercus pedunculata: Asker (Schibeler, se ovenf.) 10 expl. i kr. 2—3 m.o0.m. Ullevold ved Kristiania, Vettre 1 Asker, Egre i Fjære ved Grimstad. — Ulmus montana: 1 expl. i kr. 25 m. 0. m. Hof, Vestre Aker. — Crataequs monogyna: 1 expl. i kr. 2 m. 0. m. Ullern, Vestre Aker. — Acer plata- noides: 2 expl. i kr. 4 m. 0. m. Nes værk. — Tilia parvi- folta: 14 expl., deriblandt ét meget stort og 4 kimpl., p. st. 1—4 m. 0. m. Kastel, Mærradal, Ullern og Bygdø i Vestre Aker. 2 kimpl. p. st. 1. m. 0. m. Gurpedalen ved Kristians- sand. 21 expl., deribl. 1 kimpl. og flere store buske, 1 kr. 1—8 m. 0. m. Ullevold, Skøien, Huseby, Mærradal og Ullern i Vestre Aker, Vettre 1 Asker, Nes værk nær Tvedestrand. — Fraæinus eæcelsior: Ca. 60 expl., deribl. mange store, tildels blomstrende, i kr. 2—4 m. o. m. Skøien, Holmen, Hof, Ullern og Bygdø kongsgaard 1 Vestre Aker. 41. Rubus arcticus L. Alten fleresteds, f. eks. ved Bose- kop, ca. 0,5 m. o. m. paa træstammer. Tildels blomstrende (Ove Dahl). 42. Sorbus aucuparia L. Pinus silvestris: | expl. p. st. 3m.o.m. Bygdø. — Picea eæcelsa: 2 expl. p. st. I m.o. m. Hof i Vestre Aker og Aagaardslien i Nordmarken. — Salix Vid.-Selsk, Forh, 1904. No. 6. 2 18 JENS HOLMBOE. [No. 6. Caprea: 2 expl. i kr. 1—5 m. 0. m. Huseby 1 Vestre Aker og Storhamar ved Hamar. — Populus alba: 3 expl. 1,5—4 m. o. m. i kr. i den botaniske have. — Populus pyramidalis: 1 expl. I kr. 5m. o. m. Vestre Akers kirke. — Betula alba: Et ca. 10 m. høit træ, som aarlig bærer moden frugt, 1 kr. 2 å 3 m. o. m. paa Tryti i Vik, Sogn. — 1 expl. p. st. 25 m. 0. m. Rotvold v. Trondhjem. — Almus glutinosa: 1 expl. i kr. 2,5 m. o. m. Egre i Fjære v. Grimstad. — Et 5,5 m. høit træ, hvis stamme nedtil maalte 0,26 m. i omkreds, og som bar talrige bær- klaser, p. st. 1 m. 0. m. ved Nordfjordeid. — Quercus peduncu- lata: Hviteseid, Birkenæs, Asker (Schubeler, se ovenf.). — Et stort, blomstrende træ 1 kr, Teien ved Aasgaardstrand (R. Tonning). — Et 5 å 6 m. høit træ 1 kr. 2,38 m. o. m. ved Nes - værk, træet sætter aarlig moden frugt; dets diameter ved grun- den er 0,3 m. — 16 expl., deribl. flere indtil 2 å 3 m. høre, 1 kr. 2-5 m. 0. m. Ullevold, Ris og Hof i Vestre Aker, Hafsrud i Hof, Jarlsberg, Birkeland nær Lillesand. — Fagus silvatica : Fleresteds p. st. indtil I m. 0.m. Bøgeskogen, Larvik. — Ulmus montana: 2 expl. i kr. 25 og 5 m. 0. m. Hof i Vestre Aker og Sten i Bærum. — Pyrus Malus (vild): 2 expl. i kr. 0,6 og 15 m. 0. m. Tuengen og Skøien 1 Vestre Aker. — Acer platanoides: 7 expl. i kr. 2—3 m. o. m. Frogner og Ullern 1 Vestre Aker, Langesund. — Tilia parvifolia: Bergen (Schi- beler, se ovenf.). — 20 expl., deribl. flere indtil 25 m. høie, p. st. 05—4 m. o. m. Kastel, Bygdø, Mærradal, Ullern og Bestum i Vestre Aker samt Nes værk ved Tvedestrand. — 34 expl. 1 kr. 1,5—8m. 0. m. Ullevold, Skøien, Huseby, Mærradal, Ullern og Bestum i Vestre Aker. — Fraxinus excelsior: Et 2 å 5 m. høit expl. i kr. 12 å 15 m. 0. m. Smibøl 1 Aas (agro- nom Tryti). — 3 expl. p. st. 05 m. o. m. p. st. Bygdø kongs- gaard og Sogn 1 Vestre Aker. — 44 expl., deraf flere 2 å 4 m. høie, i kr. 15—7 m. o. m. Ris, Tuengen, Holmen, Kastel, Hof, Skøien, Ullern og Bygdø kongsgaard i Vestre Aker samt Volden 1 Asker. 43. Prunus Padus L. Populus alba: 1 lidet expl.i kr. 3 m.o.m.1i den botaniske have. —- Quercus pedunculata: 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 19 Asker (Schiibeler, se ovenf.. — Ulmus montana: 1 omtrent * meterhøit expl. 1 kr. 2 m. o. m. Volden i Asker. — Tilia parvifolia: 2 expl. p. st. I m. 0. m. Bygdø i Vestre Aker. — 2 expl. i kr. 25 m. 0. m. Tuengen, Vestre Åker. — Fraxinus eæcelsior: 9 expl. (det ene 2 m. høit) p. st. 05—3 m. o. m. Bygdø og Ullern. — 3 expl. i kr. 15—3 m.o0. m. Hof1i Vestre Aker og Nes værk v. Tvedestrand. 44. Prunus avium L. Acer platamoides: 1 lidet expl. i kr. 4 m. 0. m. Nes værk. 45. Trifolium repens L. Sambucus racemosa: 1 expl. i kr. 15 m. 0. m. Den botaniske have, Kristiama. 46. Cytisus Laburnum L. QCytisus Laburnum: 1 kimpl. 0,6 m. o. m. i en kløft i stammen. Den botaniske have. 47. Cytisus alpinus Mill. Cytisus alpinus: 11 kimpl. i kr. 1—1,5 m. i den botaniske have. 48. Geranium Robertianum L. Ulmus montana: 1 expl. p. st. 1 m. 0. m. Hof, Vestre Aker. — Fagus silvatica: 1 expl. p. st. 05 m. o. m. Bøgeskogen, Larvik. — OCrataegus monogyna: I kimpl. p. st. 1,5 m. 0. m. Ullern, Vestre Aker. — Tilia parvifolia: 16 expl., de fleste ganske unge, p. st. 1—1,5 m. 0. m. Ullern, Mærradal og Bygdø i Vestre Aker. 49. Oxalis acetosella L. Pinus silvestris: 1 kimpl. p. st. 0,5 m. o. m. Skøien, Vestre Aker. — Picea excelsa: 5 expl. p. st. 1 m. 0. m. Bygdø i Vestre Aker, Aagaardslien i Nord- marken. — Salix Caprea: 11 expl. p. st. 1 m. 0.m. Byglands- fjord i Sætersdalen. — Almus glulinosa: Ca. 25 expl. p. st. 0,5—1 m. o. m. Sølvkronen ved Horten, Brunlanæs ved Larvik, Nordfjordeid. — Fagus silvatica: Talrige expl. p. st. mdtil 1 m. 0. m. Bøgeskogen, Larvik. — Quercus pedunculata: 1 expl. p. st, 05 m. 0. m. Karlberg, Rygge. — Ulmus montana: 205 expl., dels gamle med blomster og modne frugter, dels kimpl., i kr. af en alm 3 m. 0. m. Gurpedalen ved Kristianssand. — COrataegus monogyna: 4 expl. p. st. 0,5 m. 0. m. Hof, Vestre Aker. — Tilia parvifolia : 2 expl. p. st. 0,5 og 1,5 m. 0. m. Huseby og Ullern i Vestre Aker. — Fraximus eæcelsior: 1 expl. p. st. og 1 i kr. 2 m. 0. m. Hof og Kastel i Vestre Aker. 20 JENS HOLMBOE. [No. 6. 50. Mercurialis perennis L. Fagus silvatica: 1 ungt expl. p. st. 0,5 m. 0. m. Bøgeskogen, Larvik. 51. Acer platanoides L. Oytisus alpinus: 1 fjorgammelt expl. p. st. 0,5 m. 0. m. i den botaniske have. — Acer plata- noides: 21 expl. i kr. 1—4 m. 0. m. Bygdø og Bestum i Vestre Aker, Nes værk, kirkegaarden i Kristianssand. — Tilia parvi- folia: 1 expl. i kr. 8 m. 0. m. Nes værk. — Fraxinus eæcel- sior: I expl. i kr. 25 m. 0. m. Nes værk. 52. Impatiens noli tangere L. Almus glutinosa: 'l expl. p. st. 0,5 m. 0. m. ved Drammensveien, Kristiania. — Fraxinus excelsior: 2 expl. i kr. 2 m. 0. m. Skøien i Vestre Aker. 53. Rhamnus cathartica L. Tila parvifolia: 1 expl. p. st. 05 m. o. m. Ullern, Vestre Aker. 54. Tilia parvifolia Ehrh. Acer platanoides: 2 kimpl. 1 kr. 25 m. 0. m. Majorstuveien, Krishania. — Tilia parvifolia: 1 expl. i kr. 35 m. 0. m. Ullern i Vestre Aker. 5D. Viola mirabilis L. Fraxinus excelsior: 1 expl. p. st. 15 m. 0. m. Kastel i Vestre Aker. 56. Viola Riviniana Rechb. Quercus pedunculata: 1 expl. p. st. 05 m. 0. m. Larvik. — Acer platanoides: 1 expl. p. st. 1 m.o.m. Bygdø kongsgaard i Vestre Aker. — Tilita parvi- folia: 1 expl. p. st. I m. 0. m. sammesteds. 5T. Viola tricolor L. Acer platanoides: 2 expl. p. st 15 m. 0. m. Frogner i Vestre Aker. 58. Epilobium angustifolium L. Quercus pedunculata : Flere expl. p. st. 05 m. o. m. Tuengen i Vestre Aker. — Fraxinus excelsior: 6 expl., deraf 2 overvintrede samt et par med blomsterknopper, 1 kr. 4 m. 0. m. Hof i Vestre Aker. 59. Circaea alpina L. Salix Caprea: 8 expl. p. st. 1 m. o. m. Byglandsfjord i Sætersdalen. Deriblandt ét med blomst og frugt. i 60. Angelica silvestris L. Alnus glutinosa: 1 expl. p. st. 1 m.o.m. Birkeland nær Lillesand. 61. Anthriscus silvestris Holfm. Quercus pedunculata : 1 expl. 0,5 m. o. m. p. st. Tuengen, Vestre Aker. — Ulmus montana: 1 expl. p. st. Holmen, Vestre Aker. — Pyrus malus 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 21 (vild): 1 expl. p. st. 05 m. o. m. Tuengen. — Acer plata- noides: 1 blomstrende expl. p. st. 1 m. o. m. i den botaniske have. — Tilia parvifolia: 9 kimpl. p. st. 0,5—1 m. 0. m. Bygdø. — Frazxinus eæcelsior: 3 expl. p. st.0,5—1 m. 0. m. og 1 expl. i kr. 3 m.o. m. Huseby og Hof i Vestre Aker, Sandviken i Bærum. 62. Pimpinella Saxifraga L. Quercus pedunculata: 14 expl. 1 kr. 3 m. 0. m. Vettre i Asker. 63. Aegopodium Podagraria L. Tilia parvifolia: 1 expl. 1 m.o.m.1i kr. Nes værk. 64. Vaccinium Myrtillus L. Picea eæcelsa: 1 lidet expl. p. st. 05 m. 0. m. Hornsjøsæter i Hunder, Gudbrandsdalen. 65. Trientalis europaea L. Betula alba: 1 expl. p. st. 05 m. o. m. Hornsjøsæter i Hunder. — Almus glutinosa: 1 expl. p. st. 1 m. 0. m. Nordfjordeid. — Fagus silvatica: Flere- steds p. st. indtil 0,5 m. o. m. Bøgeskogen, Larvik. 66. Plantago major L. Fraxinus eæxcelsior: 1 expl.i kr. 25 m. o. m. Kastel, Vestre Aker. 67. Galeopsis Tetrahit L. Salix fragilis: 1 expl. 1 kr. 3 m.o.m. Slotsparken, Kristianma. — Salix alba: 1 blstr. expl. p. st. 2 m. 0. m. Rød paa Tjømø. — Salix Caprea: 11 expl. p. st. og i kr.05—1m.o0.m. Huseby i Vestre Aker og ved Hamar domkirkes ruiner. — Populus pyramidalis: 10 expl. p. st. og i kr. 2—5,5 m. 0. m. Drammensveien og Industrigaden 1 Kristiania, Vestre Akers kirke. — Populus alba: 1 ungt expl. p. st. 2 m. 0. m. i den botaniske have. — Populus tremula: 1 expl. p. st. 25 m. 0. m. Ullevold i Vestre Aker. — Ulmus montana: 5 expl., deraf ét med moden frugt, i kr. 15—2 m. 0. m. Hof og Skøien 1 Vestre Aker. — Quercus pedunculata: 2 expl. med moden frugt 1 kr. 1,5 og 6,6 m. 0. m. Sogn og Ullern i Vestre Aker. — Prunus domestica L. (cult): 1 expl. p- st. 05 m. 0. m. Nes værk. — Acer platamoides: 13 expl., deraf et par i blomst, 1 kr. 2—4 m. 0. m. Drammensveien og Majorstuveien 1 Kristiania, Frogner og Vestre Akers kirke, Nes værk, kirkegaarden i Kristianssand. — Aesculus Hippocastanum : 2 store expl. i kr. 1,5—2 m. o. m, Josephinegade og Skovveien 29 JENS HOLMBOE. [No. 6. i Kristiania. — Tilia parvifolia: 5 expl. p. st. og 71 i kr, mange 1 blomst og frugt, 1—5 m. o. m. Melløs ved Moss, Drammensveien, Ullevold, Huseby, Kastel, Ullern og Bygdø ved Kristiania, Nes værk. — Fraxinus excelsior: 4 expl. p. st. og omtr. 160 i kr. 0,5—7 m. o. m. Talrige steder i Vestre Aker, Sandviken og Vøien i Bærum, Nes værk. Ofte med blomst og moden frugt. 68. Glechoma hederacea L. Populus pyramidalis: 1 expl. p. st. 1 m. 0. m. Melløs v. Moss. — Sorbus aucuparia: 2 expl. p. st. 1 m. 0. m. Bygdø. — Acer platamoides: 1 stort, aarlig blomstrende expl. i kr. 4 m. o. m. Dronningparken, Kristiania. — Fraxinus excelsior. 1 expl. p. st. 05 m. 0. m. Sogn, Vestre Aker. 69. Solanum Dulcamara ÅL, Fraxinus eæxcelsior: 102 expl., deraf 3 ældre, blomsterbærende og 2 fjorgamle, resten kimpl.. i kr. 2—3 m. o. m. Skøien og Vestre Akers kirke. 70. Syringa vulgaris L. Fraxinus excelsior: 2 expl., det største 0,6 m. høit, i kr. 8 m. 0. m. Skøien i Vestre Aker. 71. Fraxinus excelsior L. Acer platanoides: 2 unge expl. p- st. 0,5 og 25 m. o. m. Drammensveien og den botaniske have, Kristiania. — 1 større expl. i kr. 1,5 m. 0. m. Nes værk. — Tilia parvifolia: 2 kimpl. p. st. 1—1.5 m. 0. m. Karlberg i Rygge, Bygdø 1 Vestre Aker. — Fraæinus eæcelsior: 17 smaa expl. 1 kr. 25—3,5 m. o. m. Sandvikselven i Bærum, Nes værk. — 2 større expl., det ene 2 å 3 m. høit, 1 kr. 2,5 og 4 m. 0. m. ved Tønsberg kirke og Nes værk. 179. Lomicera Xylosteum L. Tilia parvifolia: 1 temmelig stor busk p. st. 1 m. 0. m. Bygdø. — Fraxinus excelsior: En 4 aar gammel busk 1 kr. 3 m. o. m. Sandvikselven i Bærum. 73. Sambucus racemosa L. Acer platanoides: 1 expl. i kr. 38 m. 0. m. Nes værk. — Tilia parvifolia: 1 meterhøi busk I kr. 5 m.o0. m. Ullevold i Vestre Aker (Otto Winter-Hjelm). — Fraxinus eæxcelsior: 1 expl. 25 m. o. m. i kr. Nes værk. 74. Valeriana sambucifolia Mik. Almus glutinosa: 1 expl. p. st. 0,5 m. 0. m. Alby v. Moss, 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 23 75. Campanula rapunculoides L. Acer platanoides: 2 kimpl. p. st. 0,5 m. o. m. i den botaniske have. — Acer Pseudo- platanus: talrige expl. med blomster og modne frugter p. st. 1 m. 0. m. sammesteds. 76. Achillea millefolium L. Fraxinus excelsior: 1 expl. p. st. 25 m. 0. m. Hof i Vestre Aker. 11. Senecio viscosus L. Tilia parvifolia: 1 lidet expl. i kr. 8 m.o. m. Skøien. Vestre Aker. 78. Senecio vulgaris L. Salix Caprea: 1 expl. i kr. 1 m. 0. m. Huseby i Vestre Aker. — Quercus pedunculata: 1 expl. i kr. 1,5 m. 0. m. Sogn i Vestre Aker. — Ulmus mon- tana: 1 expl. i kr. 25 m. 0. m. Hof 1 Vestre Aker. — Acer platanoides: 1 expl. p. st. I m. o. m. i den botaniske have. — Tilia parvifolia: 3 expl. i kr. 1—2,5 m. 0. m. Bygdø og Ullern 1 V. Aker. — Fraæinus eæcelsior: 1 expl. p. st. 05 m. o. m. og 81 kr. 2-5 m. 0. m. Ullevold, Holmen, Skøien og Hof i V. Aker. 79. Lampsana communis L. Acer platamnoides: 1 stort, blomstrende expl. i kr. 5 m. o. m. Nes værk. — Fraæxinus eæcelsior: 1 stort expl. p. st. 0,5 m. o. m. Sandviken i Bærum. 80. Lactuca muralis L. Fagus silvatica: 2 smaa expl. p- st. 05 m. 0. m. Bøgeskogen, Larvik. — Tilia parvifolia: 6 expl., deraf 3 med moden frugt, p. st. 05—1,5 m. 0. m. Ullern og Holmen i V. Aker. — Fraxinus eæcelsior: 17 expl., hvoraf 2 1 blomst, p. st. 05 m. 0. m. Hof i V. Aker, Sand- viken i Bærum. 81. Sonchus asper L. Fraxinus excelsior: 3 smaa expl. i kr. $ m. 0. m. Skøren i Vestre Aker. 82. Sonchus oleraceus L. Acer platanoides: 1 expl. i knop. 3 m. o. m. i kr. paa kirkegaarden, Kristianssand. — Fraxinus excelsior: 2 expl., det ene med modne frugter, 1 kr. 20g4m.o. m. Skøien i V. Aker og Ravnsborg i Asker. 88. Taraxacum officinale (Web.) Marss. Pinus sil- vestris: 2 store expl. p. st. 1,5 m. 0. m. Lysaker i Bærum. — Salix Caprea: 3 expl. i kr. 1 m. 0. m. v. Hamar domkirkes ruiner. — Populus alba: 1 expl. p. st. 2 m, 0. m. i den bota- 24 JENS HOLMBOE. ; [No. 6. niske have. — Populus pyramidalis: 1 expl. med modne frugter 2,5 m. o. m. p. st. Industrigaden, Kristiania. — Betula alba: 1 expl. i kr. 1,5 m. 0. m. Huseby, V. Aker. — Quercus pedunculata: 1 expl. i kr. 3 m. 0. m. Vettre i Asker. — Ulmus montana: 1 expl. i kr. 2 m. o. m. Hof, V. Aker. — Pyrus Malus: 3 expl. i kr. 05—1 m. o. m. 'Tuengen i V. Aker. Nes værk. — Acer platamoides: 4 expl. i kr. 2—4 m. 0. m. Nes værk. — Aesculus Hippocastamum: 1 expl. p. st. 2 m. 0. m. Vor Frelsers gravlund i Kristiania. — Tilia parvifolia: 17 expl. p. st. 05—1,5 m. 0. m. Bygdø i V. Aker, Vettre i Asker. — Frazxinus eæcelsior: 7 expl. p. st. 0,5—1,5 m. 0. m. og 45 i kr, deraf mange store med blomst og frugt, 1—7 m.o. m. Frogner, Ullevold, Holmen, Kastel, Skøien, Hof og Bygdø kongsgaard 1 — V. Aker, Sandvikselven 1 Bærum. Af de 83 arter, som er optagne i ovenstaaende fortegnelse, er ikke mindre end 70 tofrøbladede blomsterplanter; blandt de øvrige er der 7 enfrøbladede, ét naaletræ og 5 bregner. [alt er 41 naturlige plantefamilier repræsenteret — naar man tager Caryophyllaceae og Rosaceae i den videste begrænsning —, og der falder saaledes gjennemsnitlig blot 2 arter paa hver familie. Med flest arter (8) optræder Rosaceae og Compositae. IV. Epifyternes spredning. Ved studiet af planternes spredning nøiede man sig tidligere oftest med at undersøge spredningsorganernes bygning og drog deraf slutninger angaaende deres virkemaade. Først i den sidste tid har man for alvor begyndt ved iagttagelse 1 naturen og ved forsøg direkte at bestemme, hvorledes spredningen faktisk fore- gaar, og hvor meget den formaar at udrette. Denne retning kommer navnlig frem i R. Sernander's store, nylig udkomne værk?!, som bringer en rigdom af værdifulde iagttagelser over ! R. Sernander, Den skandinaviska vegetationens spridningsbiologi. Upsala 1901. 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 25 planternes spredning ved vind, vand og dyr. Som et hoved- resultat af disse undersøgelser, der endnu udgjør et frugtbart arbeidsfelt, maa fremhæves, at naturen byder paa langt flere spredningsmuligheder, end man efter en blot morfologisk under- søgelse skulde formode. Et exempel vil bedst klargjøre dette. Det er vel kjendt, at rognens saitfulde bær spises af talløse fugle og spredes endozoisk med disses exkrementer. Imidlertid sker spredningen af de nævnte bær tillige i stor udstrækning paa anden vis. Ved hjælp af frugtkjødet kan de, navnlig naar dette begynder at gaa i for- raadnelse, længe holde sig flydende i vand og spredes derfor vidt omkring med hav- og elvestrømmene. Desuden triller vinden med lethed de kuglerunde, frosne rognebær langt afsted henover isflader og jevn skaresne. Paa lignende vis forholder det sig med talrige andre arter. Det er derfor ofte uvist, om epifyternes transport op i trærne netop har foregaaet paa den maade, som bygningen af deres spredningsorganer nærmest synes at antyde. Med dette forbehold skal dernæst gives en oversigt over de spredningsmaader, som maa antages at have været virksomme ved vore epifyters transport op til deres eiendommelige vokse- pladse. A. Aktiv spredning. Her opføres de tilfælde, hvor planten selv paa en eller anden vis besørger flytningen af sine spred- ningsorganer. Sjelden flyttes hver generation derved længere end nogle faa meter; enkelte trær, f. eks. balsampoppel, kan dog frembringe rodskud indtil 134 m. fra moderstammen (G. v. Paykull). 1. Flere arter med udløbere eller underjordiske vandre- skud er fundne som epifyter paa den laveste del af træstammer, i intet tilfælde høiere end 1 m. over marken. Saadanne arter er: Åegopodium Podagraria, Anemone nemorosa, Campanula rapunculoides, Mercurialis perennis, Rubus arcticus, Trien- talis europaea, Vaccimium Myrtillus, o. fl. Næsten altid finder man disse tillige nede paa marken under trærne, og ofte lader 26 . JENS HOLMBOE. [No. 6. det sig direkte paavise, at de har klatret op gjennem bark- sprækker eiler lignende. 2. Arter med slyngfrugter er ikke sjeldne som epifyter, men ligesom forrige gruppe næsten udelukkende ganske lavt nede. Naar de en sjelden gang — se i den systematiske arts- liste Oxalis og Impatiens — træffes høiere end 1 å 1,5 m. over marken, har transporten sandsynligvis foregaaet paa anden maade. Hid hører af norske epifyter: Chelidonmium majus, Geranium Robertianum, Impatiens mnoli tangere, Oxalis ace- tosella og de 3 Viola-arter. Hos nogle af disse opstaar slyng- kraften ved udtørring af frugtvæggen, hos andre ved saftspænding i denne — eller (hos Oxalis) 1 frøskallets ydre lag. Ogsaa disse arter træffes oftest tillige ved foden af trærne, hvor de tildels danner tætte bevoksninger. B. Passiv spredning. Alle de meget forskjellige sprednings- maader, som her sammenfattes under dette navn, har det tilfælles, at de reproduktionsdygtige plantedele fjernes fra moderplanten ved hjælp af kræfter udenfor denne. 1. Der turde herske enighed om, at den største del af de epifytisk levende planter spredes ved vindens hjælp. Loew, Willis og Burkill, Sabidussi og Magnin, som har undersøgt epifytvegetationen i henholdsvis Nordtyskland, England, Kårnthen og Frankrig, antager denne spredningsmaade for 46—56 % af de der fundne arter!. Hos mange arter er frugter eller frø for- synet med vinger, fnok, frøuld eller lignende ,flyveredskaber*: Acer platanoides, Betula-arterne, de fleste compositer, Epilo- bium angustifolium, Fraxinus eæcelsior, Picea excelsa, Salix Caprea, Tilia parvifolia, Ulmus montana og Valeriana sam- bucifolia. Andre har ganske smaa og lette, tildels næsten støv- fine frø (eller sporer): de 5 bregner, de 5 caryophyllacéer, Draba incana, Plantago major, Sedum Telephium, Thlaspi arvense, Urtica dioica, o. fl. Men vinden transporterer uden tvivl selv større og tungere frø i mængde op i trærne, og navnlig turde dette finde sted om høsten, naar løvet er faldt af og stormen + Se sammenstilling hos R. Beyer, Ueberpflanzen ausserh. d. Tropen, p- 120. 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 27 derfor faar større magt inde 1 skogen. Sernander har fundet frø af talrige markplanter, deriblandt flere af vore epifyter, 1 det visne løv, som da hvirvles høit tilveirs!. — At større og tungere frugter som hassel- og ekenødder, hestekastanjer og æbler falder ned fra høiere grene og bliver liggende 1 grenvinkler o. 1., kan ogsaa nævnes i denne forbindelse. Denne primitive transport- maade synes forøvrigt at være af underordnet betydning for vore epifyters spredning; det hænder nemlig sjeldnere, end man skulde vente, at trær træffes som epifyter paa samme træart. 2. At spredning med vand for epifyternes vedkommende spiller liden rolle, ligger i selve sagens natur. Nogle faa exempler paa en saadan transportmaade kjendes dog fra steder, som jevnlig er udsat for oversvømmelser. Saaledes fandt L. Geisenheyner ved Oppenhem i Rheinhessen sumpplanter som Phragmites communis og Epipactis palustris i kronen af nogle piletrær, som i flomtider havde staaet under vand*, og R. Sernander omtaler lignende fund fra Mellemsverige?. — Paa den nedre del af nogle pilestammer ved bredden af Frognerelven (lige ved Kristiania) saa jeg 30te juni 1901 vistnok flere tusen kimplanter af Almus glutinosa. De voksede indkilet i barkfurer indtil 0,6 m. over den daværende vandstand. Ft par maaneder tidligere havde jeg seet store mængder af svartorens frugter flyde om paa vandets overflade netop i den samme del af elven. Indtil samme høide som orefrugterne havde ogsaa andre dele af vaarflommens driftmateriale fæstet sig 1 barksprækker og paa trærnes grene. 3. Spredning med dyr. a. Endozoisk frøspredning. Ikke mindre end 16 norske epifyter, deriblandt flere af de almindeligste, har bær eller andre saftfulde frugter: Berberis vulgaris, Fragaria vesca, Lomicera Xylosteum, Polygonatum officinale, Primus avium, P. Padus, Rhammus cathartica, Ribes Grossularia, Ribes rubrum, Rosa canina, Rubus arcticus, R. idaeus, Sambucus * R. Sernander, Skand. veg. spridn., p. 93, flg. ? L. Geisenheyner, Zur epiphyt. Kopfweidenflora, p. LVIIH, %* Sernander, Skand. vegetat. spridn., p. 374. 28 JENS HOLMBOE. [No. 6. racemosa, Solamm Dulcamara, Sorbus aucuparia og Vac- cinium Myrtillus. Allerede det store antal af slige arter taler stærkt for, at fugle spiller en vigtig rolle ved epifyternes spred- ning. Og undertiden kan fuglenes andel i spredningen ligefrem skjønnes af forholdene paa stedet. Inde i skogen ved Skøien 1 Vestre Aker vokser der en gruppe af store berberisbuske; paa næsten alle de gamle asketrær rundt omkring i skogen indtil 30 å 40 m. fra berberisbuskene fandt jeg i juni 1900 en eller flere unge berberisplanter, som tildels var stærkt angrebet af skaalrust af Puccimia graminis. De fleste trær viste tydelige mærker efter flittige besøg af fugle. — Men ogsaa frø og frugter, som mangler frugtkjød, paafaldende farver og andre lokkemidler, fortæres i mængde af fugle, hvad der er godtgjort ved under- søgelse af disses ventrikelindhold. Dette er hos os tilfældet med følgende arter, der i Norge optræder som epifyter: Achillea Millefolium, Atriplex patulum, Avena sativa, Chenopodium album, Galeopsis sp., Melandryum sp., Picea eæxcelsa, Plan- tago major, Ranunculus acer, Stellaria media, Thlaspi ar- vense, Urtica dioica". Selv om maaske endog den største del af frøene skulde ødelægges paa sin vei gjennem fuglenes for- døielseskanal, maa uden tvivl nogle slippe uskadte igjennem. b. Over den epizoiske frøspredning, som sikkert nok spiller en stor rolle i naturen, foreligger hidtil fra Nordeuropa meget sparsomme iagttagelser. Det er derfor vanskeligt at have nogen mening om, i hvilken udstrækning epifyternes transport maa antages at have foregaaet paa denne vis. Dog kan det nævnes, at to arter, Circaea alpina og Geum wrbanum, har frugter, som er forsynet med kroge, vel skikkede til at hænge fast i fuglenes fjærklædning. c." Synzoisk spredning. Saaledes betegner R. Sernander al frøspredning ved dyrs arbeidsvirksomhed og samfundsliv>. For epifyternes vedkommende bliver der her nærmest tale om de to dyregrupper fugle og myrer. — Paa de plantedele, som ! Jens Holmboe, Endozoische Samenverbr. d. Vögel, p. 311—17, samt utrykte notiser. ? R. Sernander, Skand, vegetat. spridn.biologi. 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 29 fuglene bringer op i trærne for deraf at bygge sine reder, kan der ofte sidde modne frugter og frø. Fra Sverige har H. Hes- selman? og R. Sernander>*, fra England Willis og Burkill meddelt spredte iagttagelser herover; men noget mere omfattende forsøg paa at bestemme betydningen af denne frøtransport er endnu neppe gjort. Indflettet i et rede af Lamius collurio i distriktslæge A. Wessel's samling, taget i Onsø i Smaalenene 14de juni 1901, fandt jeg flere fjorgamle stængler med modne kapsler af Arenaria serpyllifolia, en af vore epifyter. Her kan fremdeles nævnes en iagttagelse af R. Collett. Etrede af Cannabina flavirostris, som han undersøgte ved Skjærgehavn udenfor Sognefjorden juli 1891, var indvendig tæt udforet med de fine rodstokke af Hymenophyllum peltatum, som er almin- delig i omegnen*. — Å. G. Nathorst har først gjort opmærksom paa de mærkelige plantninger af kornarter, især havre, som spætmeisen (Silla ewropaea) anlægger i kronen af forskjellige løvtrær. For at knække skallet paa de korn, som den indsamler fra agrene, kiler den dem fast i barksprækker og lignende. Naar den saa af en eller anden grund forlader kornene uskadte, kan disse spire og vokse op>. Skjønt spætmeisen er almindelig ogsaa 1 det sydlige Norge, og uagtet jeg stadig har søgt efter lignende plantninger hos os, har jeg kun en enkelt gang, ved Hof i Vestre Aker 12te oktober 1902, fundet en ung havreplante (17,6 em. lang, med 2 blade) voksende frem af barken paa en gammel, mosgroet alm 1,38 m. over marken. I barksprækker dels paa samme træ, dels ogsaa paa ask, birk, ek og furu i omegnen af Kristiania, har jeg derimod oftere fundet fastkilet furukongler, skal af hasselnødder, avner af havre, m. m. — Myrernes virksomhed som spredere af plantefrø er navnlig stu- deret af Sernander. Blandt de arter, hvis frø eller frugter i H, Hesselman, Några iakttagelser öfver våxternas spridning, p. 108. ? Sernander, Skand, vegetat. spridn., p. 2338. 3 Willis and Burkill, Flora of the Pollard Willows near Cambridge. 4 R, Collett, Mindre Meddelelser vedrørende Norges Fuglefauna 1881 —1892. (N. Mag. f. Naturv. Bd. 35). > A.G. Nathorst, Om hafre såsom epifyt. — Om nötvåckans sides- planteringar 1 tråden. 30 JENS HOLMBOE. [No. 6. ifølge iagttagelser af ham og andre transporteres af myrer, er ogsaa flere norske epifyter: Anemone nemorosa, Carex digitata, Chelidomium majus, Viola Riviniana". Jeg har seet skarer af myrer vandre opover en træstamme, paa hvilken Chelidomum voksede som epifyt. Her skal meddeles en tabel, som viser epifyternes hyppighed i forskjellig høide over marken. Hver ener 1 denne tabel be- tegner ikke et individ, men et fund af ét eller flere individer 1 samme høide paa samme træ. | Deraf arter med Høide over marken Samlet antal å i meter | enkeltfund (aktiv spred-| vinger, role | saftfulde | | ning o. 1. | frugter N I | 12 —15 1 | 1 71— 8 3 1 2 6,1— 7 5 1 1 51— 6 2 4,1— 5 30 4 15 3,1— 4 65 | 18 27 21— 3 149 1 41 60 1,1—- 2 I 154 12 49 43 0,5— 1 | 144 27 | 35 31 Ialt | 558 40 142 180 Som det vil sees, er de aller fleste fund — mere end 80 % — gjort 1 en høide af ikke over 3 m. over marken. Fra marken af holder mængden sig noget nær uforandret imdtil denne høide, men aftager derefter stærkt, og ovenfor 5 m. træffer man kun ganske enkelte epifyter. Selv saa høit som 12 å 15 m. over marken er der dog ved Smibøl 1 Aas fundet en ,flogrogn* i kronen af et asketræ. ! Sernander, Skand. vegetat. spridn., p. 289. 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 31 Fremdeles viser tabellen — Og 15116 m. endnu bedre den vedføiede grafiske figur (Fig. 1) — en meget tydelig 18 forskjel mellem et par af de vigtigste / spredningsmidlers effektivitet. De arter, — 13,14 / hvis spredning især sker ved vandre- g D skud og explosive frugter, er blot AG 7 fundne ganske lavt nede. Først i den høide, hvor disse helt forsvinder, op- træder de epifyter i størst mængde, V som har saftfulde dele; det er ogsaa Gr dem, som stiger høiest tilveirs af alle. G Noget lavere end disse sidste træffer ve man størsteparten af de med ,flyve- redskaber* udstyrede epifyter. Imidlertid giver tabellens tal utvivl- somt ikke direkte noget billede af det mængdeforhold, hvori udviklingsdyg- tige plantefrø løftes op til de ulige Omend en meget stor del af den frøtransport, høider over jordoverfladen. som sker ved vindens hjælp, foregaar langs med marken (Sernan- der's ,marklöpare*), hæves dog tillige sikkert nok A AN SSN 1.1—12 ANANNNN) o | (Co) Q s I I oo G — SSSENNSNN NN po | (2 QN SYXNNYNNNY V / 0.5—1 Oo SVNNNNNYNY 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 €0 Fig. 1. Grafisk fremstilling af epifyternes hyppighed i forskjellig høide over marken. Å (Cfr. tabellen pag. 80). A. Samtlige epifyter. B. Arter med aktiv spredning. C. Arter med vinger, fnok, o. 1. D. Arter med saftfulde frugter. 39 JENS HOLMBOE. [No. 6. særdeles betydelige frømængder langt høiere end 3 å 5 m. Herfor taler netop den omstændighed, at de epifyter, der har flyveredskaber* 1 sin vertikale fordeling, viser saa stor lighed med de af høideforholdene ganske anderledes uafhængige arter med endozoisk spredning (se Fig. 1, GC og D). Epifyternes stærke aftagen 1 høider over 3 m. forklares først og fremst der- ved, at brugbare voksepladse er saa sjeldne at finde ovenfor trærnes nederste grenvinkler. Ligesom i de andre europæiske lande, hvis epifytvegetation er undersøgt, er det ogsaa hos os overveiende ganske almindelige planter, der optræder som epifyter. Det er derfor oftest ikke muligt at afgjøre, hvor lang vei frøene transporteres. Dog taler flere omstændigheder for, at moderplanten i regelen maa søges 1 træets nærmeste omgivelser, ofte i dets umiddelbare nærhed. Saaaledes bestaar epifytvegetationen inde i skogene gjerne af skogplanter, medens man finder agerugræs og engplanter paa trær, som staar lige ved dyrket mark. Særlig synes dette at gjælde de epifyter, der vokser lavt nede ved jorden. Mere undtagelsesvis kan man dog ogsaa selv et stykke inde 1 skogen finde ugræsplanter som epifyter. Ved Skøien i Vestre Aker, hvor jeg lite juli 1900 fandt Chenopodium album i kro- nen af en lind 8 m. over marken, maa denne antagelig være transporteret mindst 0,5 å 1 km. Enkelte eksempler paa endnu længere transport, 1 et tilfælde indtil flere mil, angives fra ud- landet af forskjellige forfattere". V. Lidt om epifyternes livsvilkaar og deres evne til at udnytte disse. Af forrige afsnit vil det fremgaa, at en stor del af vore epifyter er arter, hvis frø og frugter er særlig skikkede til at ! Preuschoff, Ansiedler auf fremdart. Substrate. (Cit. efter R. Beyer). — Sabidussi, ,Ueberpflanzen" der Flora Kårnthens. — Samme, Beitrag zur Kenntniss der Ueberpflanzen. — Wittrock, Den högre epifyt-vegetationen 1 Sverige, etc. 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 29 spredes paa den ene eller anden vis. En nærmere granskning af den ovenfor meddelte artliste viser dog snart, at det langtfra alene afhænger af spredningsorganernes effektivitet, hvilke arter der i naturen optræder som epifyter. Uden at være udrustet med særlige spredningsmidler hører Galeopsis Tetrahit til vore aller almindeligste epifyter. Som fremholdt af V. B. Wittrock, finder dette sin forklaring 1 dens sjeldne evne til at trives paa tørre og jordfattige steder!. Om- vendt savner man fuldstændig i epifytvegetationen — baade i Sverige og Norge, saavidt undersøgelserne rækker — et saa almindelig udbredt træ som furuen (Pinus silvestris). Heller ikke udenfor Skandinavien vides mere end en eneste epifytisk furuplante at være funden; denne voksede paa en bøg ved Misdroy i Pommern?. Gjentagne gange har jeg seet saavel hele kongler som løse frø af furu i den muld, der samler sig 1 trærnes grenhjørner; granen, som 1 spredningsbiologisk henseende maa stilles ved siden af furuen, er desuden ikke sjelden som epifyt. Antagelig maa derfor furuen i en eller anden retning mangle evnen til at udvikle sig under de tarvelige livsvilkaar, der bydes - den som epifyt. Og det samme turde være tilfældet med flere andre arter, som man kunde vente at finde, men forgjæves søger i de fortegnelser over epifytvegetationen, som nu haves fra flere europæiske lande. Som V. B. Wittrock har fremholdt, stilles der navnlig tre krav til de planter, der optræder som epifyter: 1. De maa ikke være for ømfindtlige ligeoverfor tørke. Fremforalt gjælder dette de epifyter, som vokser paa barken af grenene udenfor grenhjørnerne. Paa slige steder trives da heller neppe andre karplanter end nogle bregner, især Polypodium vulgare, hvis mærkelige evne til at udholde tørke er bekjendt*3. I flere trakter synes denne plante at være meget almindelig som epifyt, og den omtales da ogsaa tidlig som saadan. Allerede i Wittrock, Epifyt-vegetat., p. 22. ? Th. Loesener hos L. Geisenheyner, Zur epiphytisch. Kopfweiden- flora, p. LX. 3 Wittrock, Biologiska ormbunk-studier, p. 3, flg. Vid.-Selsk. Forh. 1904. No. 6. 3 34 JENS HOLMBOE. [No. 6. Simon Paulli skriver (1648): ,Denne Vrt voxer mangfolde- ligen paa Træer, oc besynderligen paa Pile, Hesle-Træ oc Eeg, huileke den tijt oc ofte ofuergroer*, og først 1 anden række til- fører han: ,den findis oc undertiden paa Jorden neden under Træerne, oc paa affelde Eegestumper*1. 2. De maa kunne nøie sig med mindst mulig muld. Det er i høi grad overraskende, hvorledes flere epifytiske trær og buske kan vokse op og udvikle sig til blomstringsdygtig alder uden adgang til større muldmængder end, hvad der har samlet sig oppe i trækronerne. Dog vokser de største ,flogrogne*, som jeg har seet, paa trær med hul stamme, gjennem hvilken deres rødder har trængt ned i jordbunden nedenfor. Fra det øieblik, da de har naaet did ned, sker ikke ernæringen længere paa epifytvis. | 3. De maa kunne taale ganske stærk skygge. Denne evne mangler i regelen de mere udprægede xerophyter, og dette er utvivlsomt den vigtigste aarsag til, at disse er saa sparsomt repræsenteret i epifytvegetationen *. Sammenligner man de lister over epifytvegetationen, som nu foreligger fra adskillige lande i Nord-, Syd- og Mellemeuropa, vil man finde, at en paafaldende stor del af arterne overalt er de samme. Naar hensyn tages til den store afstand mellem de undersøgte punkter, synes det at være en ganske vel begrænset gruppe af blomsterplanter, der formaar at indrette sig efter epi- fylisk levevis. Særlig stor lighed er der mellem epifytlisterne, naar man ikke regner de arter med, som blot er fundne lavt nede paa træstammerne eller i ,,hovedet* af gamle piletrær. Her kan der nemlig samle sig saa meget jord, at livsvilkaarene ikke bliver væsentlig forskjellige fra dem nede paa marken. Ogsaa ved at sammenligne epifytvegetationen med den plantevækst, som optræder paa ruiner, høie mure og lignende*, ! Simon Paulli, Flora Danica, II, p. 109. Kjøbenhafn 1648. ? Cfr. A. Barnéwitz, Kopfweideniiberpflanzen, p. 9. 3 Af skandinavisk literatur om dette emne hidsættes: H. Mortensen, Marmorkirkens Flora. — C. A. M. Lindman, Kårlvåxtfloran på Visby ruiner. — Sernander, Skand. veg. spridn., p. 375, flg. — Jens Holmboe, Vegetat. paa Hamar domkirkes ruiner. 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 35 vil man finde fremtrædende lighedspunkter. Er der end paa slige steder ofte lidt mere muld end i trækronerne, vil faren for udtørring i regelen til gjengjæld være mindst lige stor som der. Lysforholdene veksler vistnok adskillig i de enkelte tilfælde, men sædvanlig mangler dog den stærke skygge, som gjør det umuligt for de fleste udprægede xerophyter at holde ud oppe i trækronerne. Ruinvegetationen faar derved almindelig større lighed med den plantevækst, som udmærker tørre bakker og berg. Ogsaa paa mure og ruiner vokser der mange arter med vingefrugt, fnok, støvlette frø, bær og lignende. Ati. eks. rog- nen er almindelig paa slige steder, omtales allerede af A. J. Retzius (1806): ,Rönnen våxer, som bekant år, ofta i smala bergskrefvor, i spruckna murar, kyrkotorn o. s. v.41. Blandt vore epifyter er der ialt 25 trær og buske; i dette antal er medregnet risagtige smaabuske samt ,halvbuske*. Ai 5 af disse har jeg kun fundet unge kimplanter med i høiden 2å3 løvblade: Almus glutinosa, begge Cytisus-arter, Tilia parvifolia og Ulmus montana. — Af følgende 16 træffes tillige ældre eksemplarer, men ogsaa de er blot fundne sterile. Den største høide, der er noteret for hver af dem, er tilføiet i paren- thes, dog ikke for de arter, som kun er fundne mindre end 1 meter høie. Disse arter er: Acer platanoides, Berberis vul- garis, Betula alba (1 m.), B. namna, Fraxinus excelsior (2—3 m.), Lomicera Xylosteum, Picea eæcelsa (ca. 1 m.), Prunus avium, P. Padus (2 m.), Rhamnus cathartica, Ribes Grossu- laria, Rosa camnina, Salix Caprea (1,5 m.), Sambucus racemosa (1 m.). Syringa vulgaris og Vaccinium Myrtillus. — Alene følgende 4 arter er fundne blomstrende hos os, de med en stjerne mærkede tillige med moden frugt: *Ribes rubrum, Rubus idaeus, *Solanum dulcamara og *Sorbus aucuparia. Ikke mindre end 42 arter eller meget nær halvparten af samtlige norske epifyter er fleraarige urter. De fleste af t A. J. Retzius, Flora oeconom. Sveciæ. I, p. 694. Lund 1806. 36 JENS HOLMBOE. [No. 6. disse er saadanne, som overvintrer ved kraftige, underjordiske rodstokke. Følgende 27 arter er blot fundne sterile, omend for manges vedkommende 1 frodig vegetativ udvikling — her er ogsaa de bregner medregnet, hos hvem ikke er fundet sporer —: Achillea Millefolium, Aegopodium Podagraria, Anemone nemorosa, Angelica silvestris, Aspidium spinulosum, Carex - digitata, UC. pallescens, Chelidonium majus, Cystopteris fragilis» Dactylis glomerata, Fragaria vesca, Geum urbamum, Glechoma hederacea, Melandryum rubrum, Mercurialis perennis, Phe- gopteris Dryopteris, Pimpinella Saxifraga, Plantago major, Polygonatum officinale, Ranmumculus acer, Sedum Telephium, Trientalis europaea, Trifolium repens, Urtica dioica, Valeriana sambucifolia, Viola mirabilis og V. Riviniana. — 183 arter er fundne blomstrende; blandt disse havde de 9, der er betegnet med en stjerne, tillige moden frugt: Anthriscus silvestris, *Campanula rapunculoides, *Cerastium vulgare, *Cweaea alpina, Epilobium angustifolium, *Lactuca muralis, *Oxalis acetosella, *Poa nemoralis, * P. pratensis, * Polypodium vulgare, Rubus arcticus, Silene venosa og *Taraxacum officinale. — Der mangler oplysning om, hvor langt udviklet de epifytiske exemplarer af Draba incama og Hymenophyllum peltatum har været. Endelig er der blandt vore epifyter 16 én- eller toaarige urter. 9 af disse er kun fundne sterile: Atriplex patulum, Avena sativa, Geranium Robertianum, Impatiens noli tangere, Polygonmum aviculare, Senecio viscosus, S. vulgaris, Sonchus asper og Viola tricolor. — 7 arter havde blomster, 4 af disse, der er mærket med en stjerne, desuden moden frugt. Hid hører: Arenaria serpyllifolia, Chenopodium album, *Galeopsis Te- trahit, Lampsana communis, *Sonchus oleraceus, *Stellaria media og *Thlaspi arvense. Som det vil sees af denne oversigt, er det kun en mindre del af de norske epifyter, der udvikler sig mdtil blomstrings- dygtig alder. Især er det ikke mange af vore epifytiske trær og buske, der naar saa langt (ialt 16 % af artsantallet); af de 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. BY) fleraarige urter er derimod 32,5 % og af de én—toaarige 42,5 % fundne med blomster. Det er vistnok sandsynligt, at en del af de arter, som jeg hidtil blot har fundet sterile, ved fortsatte undersøgelser vil vise sig at kunne sætte blomst. Men procent- tallene vil neppe derved komme til at vokse synderlig, da til- væksten rimeligvis nogenlunde vil opveies ved fremtidige fund af nye epifyter. falfald for 5 af de arter, der er fundne med moden frugt, har det været muligt at iagttage, at de ved selvsaaning kan leve oppe i trærne gjennem flere generationer. Disse arter er: Galeopsis Tetrahit, Qxalis acetosella, Solanmm dulcamara, Stellaria media og Taraxacum offictnale. Af disse har jeg fundet ganske unge frøplanter, som nylig maa have spiret, sammen med ældre exemplarer fra tidligere aar. Fremfor de øvrige arter synes Galeopsis Tetrahit, Oxalis acetosella og Stellaria media at besidde evnen til paa denne maade at holde den epifytiske bestand vedlige, og man turde derfor have ret til at sige, at disse er de norske blomsterplanter, der er bedst skikkede til epifytisk levevis. 38 JENS HOLMBOE. [No. 6. Literaturfortegnelse. Her er udeladt den ikke botaniske literatur, der er citeret 1 afhandlingens første afsnit. A. Barnéwitz, Kopfweidentiberpflanzen aus der Gegend von Brandenburg a. d. Havel und Görlsdorf bei Angermiinde. (Verh. bot. Ver. Prov. Brandenb. XXXX. 1897). Berdrow, Deutsche Ueberpflanzen. (Gaea 1894. Heft VID. R. Beyer, Weitere Beobachtungen von ,Ueberpflanzen* auf Weiden. (Verh. Brand. XXXV. 1898). — Ergebnisse der bisherigen Arbeiten beziig- lich der Ueberpflanzen ausserhalb der Tropen. (ibid. XXX VII. 1895). M. Beyle, Uberpflanzen bei Campow am Ratzehurger See. (Deutsch. bot. Monatschr. 1908). Axel Blytt, Nye bidrag til kundskaben om karplanternes udbredelse i Norge. (Christ. Vid. Selsk. Forh. 1892. No. 3. — Ibid. 1897. No. 9). C. Bolle, Heimische Farrn als Baumschmuck. (Deutscher Garten. Berlin 1880). — Nachtrag zur Florula der Kopfweiden. (Verhandl. Brand. XXXIII. 1891). JRR R. Collett, Mindre Meddelelser vedrørende Norges Fuglefauna 1881 —1892. (Nyt Mag. f. Natv. Bd. 35). P. Fliche, Note sur l'epiphytisme du Polypodium vulgare. (Bull. de la Soe. bot. de France. XLIX. 1909). W. 0. Focke, Miscellen. I. Ueber epiphytische Gewåchse. (Abh. naturw. Ver. Bremen. XII. 1898). L. Geisenheyner, Zur epiphytischen Kopfweidenflora. (Verh. Brand. XXXVI. 1894. — Mitteilungen itiber Ueberpflanzen und grosse Båume. (ibid. XXXIX. 1897). Henrik Hesselman, Några iakttagelser öfver våxternas spridning. (Bot. notiser 1897). Jens Holmboe, Notizen iiber die endozoische Samenverbreitung der Vögel. (Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 38. 1900). — Vegetationen paa Hamar domkirkes ruiner. (lbid. Bd. 42. 1904). Otto Jaap, Kopfweiden-Ueberpflanzen bei Triglitz in der Prignitz. (Verh. Brandenb. XXXVII. 1895). — Uberpflanzen bei Bad Nauheim in Oberhessen. (Deutsch. bot. Monatschr. XVII. 1899). H. Jåger, Eine phanerogamische Flora auf Farnkraut. (Gartenflora 1884). B. Kaalaas, Levermosernes udbredelse i Norge. (Nyt Mag. f. Natv. Bd. 39. 1898). 1904.] HØIERE EPIFYTISK PLANTELIV I NORGE. 39 Jakob E. Lange, Plantelære, udarbeidet nærmest til brug på vore landbo- skoler. Kjøbenhavn 1891. J. Lebois, Arbres remarquables. (La Nature. Bd. 30,2. Paris 1902). Edwin Lee, Trees within Trees. (Gardener's Chronicle, Vol. VI. Lon- don 1876). C. A. M. Lindman, Kårlvåxtfloran på Visby ruiner. (Öfv. af K. Sv. Vet. Akad. Förh. 1895. No. 4). E. Loew, Anfånge epiphytischer Lebensweise bei Gefåsspflanzen Nord- deutschlands. (Verh. Brand. XXXIII. 1891). A. Magnin, Florule adventive des saules tétards de la région lyonnaise. Lyon 1895. H. Mortensen, Marmorkirkens Flora. (Botan. Tidsskr. 3 R. 83 Bd. Kbhvn. 1879). A. G. Nathorst, Om hafre såsom epifyt. (Bot. notiser. 1895). — Nöt- våckans sådesplanteringar i tråden (Öfv. af K. Sv. Vet. Akad. Förh. 1897. No. 8). J. M. Norman, Norges arktiske Flora. I. 1. Kristiania 1894. Simon Paulli, Flora Danica. Kjøbenhafn 1648. M. Pedersen, Aberglaube und Botanik in Dånemark. (Deutsch. bot. Monatschr. XI. 1893). Preuschoff, Ansiedler auf fremdartigen Substraten aus der Pflanzenwelt. (Vers. d. westpreuss. bot. zool. Verein, Kulm 1882). A. J. Retzius, Försök till en Flora oeconomiea Sveciæ. I. Lund 1806. Rud. Rietz, Ein weiterer Beitrag zur Florula der Kopfweiden. (Verh. Brandenb. XXXV. 1898). H. Sabidussi, ,Ueberpflanzen* der Flora Kårntens. (Carinthia II. 1894). — Beitrag zur Kenntniss der Ueberpflanzen. (ibid. 1900). A. F. W. Schimper, Die epiphytische Vegetation Amerikas. Jena 1888. F. C. Schibeler, Die Pflanzenwelt Norwegens. Christiania 1873—75. — Viridarium Norvegicum I-III. Christiania 1885—89. Rutger Sernander, Den skandinaviska vegetationens spridningsbiologi. Upsala 1901. Chr. Vaupell, De danske Skove. Kjøbenhavn 1863. Willis and Burkill, Observations on the Flora of the Pollard Willows near Cambridge. (Proc. of the Cambr. Philos. Soc. VIII. 1898). V. B. Wittrock, Biologiska ormbunkstudier. (Acta Horti Bergiani Bd. I. No. 8. 1891). — Om den högre epifyt-vegetationen 1 Sverige. (ibid. Bd. II. No. 6. 1894). Indhold. I. Ældre omtale af norske epifyter i folketro og videnskab. II. Epifyternes forekomst. Værtplanter. III. Systematisk fortegnelse over norske epifyter IV. Epifyternes spredning . Lenes ro, V. Lidt om epifyternes livsvilkaar og deres evne til at udnytte disse Literaturfortegnelse . Trykt den 20de juli 1904. VERSUCH EINER GLACIAL- GEOLOGISCHEN SYSTEMATIK. P. A. ØYEN. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1904. No. 7). —— ———— CHRISTIANIA. IN COMMISSION BEI JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BUCHDRUCKEREI. 1904. Versuch einer glacialgeologischen Systematik von P. A. Øyen. Vorgelegt in der Sitzung der math.-naturw. Klasse d. 4. Mårz 1904. Nå dém ich im Jahre 1891 in Jotunheim meine Unter- suchungen iiber die Gletscher der Hochgebirge Norwegens ange- fangen hatte, suchte ich bei Ausarbeitung der Resultate vergebens nach einem Vorbild systematischer Behandlung. Und als ich in den seither verflossenen Jahren meine Gletscherstudien nicht allemm auf die verschiedenen, heutigen Gletschergebiete unseres Vaterlandes, sondern auch, nach und nach, mehr eingehend auf die eiszeitlichen Erosionswirkungen und glacialen Ablagerungen erweiterte, fiihlte ich, um eine ein- heitliche Darstellung zu erreichen, sehr stark die dringende Noth- wendigkeit eines Systems. Dann bildete sich bei mir im Laufe der Jahre der Gedanke zu versuchen, eine glacialgeologische Systematik zu liefern. Und als es mir im ersten Semester des Jahres 1903 auferlegt wurde, Vorlesungen uber Glacialgeologie an der Universitåt Kristianias zu halten, eröffnete sich dabei fir mich eine sehr angenehme Gelegenheit, zu versuchen, an der Hand einer streng durchge- fihrten Systematik die wichtigsten Erschemungen der heutigen Vid.-Selsk, Forh. No. 7. 1904. 1 4 P. Å. ØYEN. [No. 7. und vorzeitlichen Glacialgeologie Nordeuropas den Studierenden vorzufiihren. Wie dieser erste Versuch ausfiel, davon miissen die Studierenden, nicht aber ich selbst Zeugniss geben. Spåter bin ich zu dem Schluss gekommen, dass es möglicherweise nieht ganz iiberflissig sein könnte, die Hauptziige dieses Ver- suches durch Veröffentlichung einem grösseren Kreise zu iiber- geben; dies um so mehr, als mir von Seiten mehrerer Studie- renden ganz neulich Anfragen wegen Abschrift meines Manu- skripts zugingen. AÅusserdem wird es hoffentlich nitzlich sein, diesen Versuch der Kritik zu iberliefern, damit er verbessert und erweitert werden möge. p Die Glacialgeo'ogie zerfållt ganz natörlich in drei ver- schiedene Gruppen oder Abtheilungen: I. Glaciologie. Il. Quartårgeologie. II. Pråquartåre Glacialgeologie. Von diesen drei Abtheilungen sind zur Zeit nur die zwel ersteren in der Weise ausgebildet, dass sie einer systemati- schen Darstellung unterworfen werden können. Die Kenntnisse der Erscheinungen der dritten Abtheilung, die pråquartåren Glacialbildungen, sind zur Zeit nur so wenig ausgebildet, dass es ganz zwecklos wåre, diesen Erscheinungen gegeniiber eine andere systematische Behandlung als die rein chronologische zu versuchen. Die Frscheinungen der Glaciologie sind möglicherweise zur Zeit die am genauesten studierten Phånomene der heutigen und vorzeitigen Gletscherwelt. Es ist demnach um so merk- wilrdiger, dass man in den verschiedenen Lehr- und Hand- bicbern der Geophysik und Gletscherkunde nicht einmal einen Versuch einer systematischen Zusammenstellung der hierher gehörigen Erscheinungen antrifft. 1904.) VERSUCH EINER GLACIALGEOLOGISCHEN SYSTEMATIK. Die Glaciologie hat es erstens mit der Darstellung der glacialen Frscheinungen in heutiger Form zu thun und ist somit eine physische Wissen- schaft; demnåchst unterzieht sie ihrer Betrachtungsweise die verschiedenen Verånderungen in den physikalischen Formen und ist somit eime dynamische Wissenschaft, und endlich handelt es sich darum, die physikalischen Formen und die dynamischen Verånderungen in ihrem gegenseitigen Verhåltnisse einwårts und in ihrem gemeinsamen Auftreten und weiteren Einflusse auswårts zu studieren, und sie ist somit auch eine klimato- logische Wissenschaft, die dadurch im einer ganz natirlichen Weise von der Darstellung heutiger Zustånde in die Unter- suchung der Verhåltnisse der am nåchsten angeknipften Vor- zeit zuruckfubhrt. Somit föhrt die Glaciologie allmåhlieh und ganz natirlich in die Quartårgeologie "ber. Bei dieser ganz kurzen Darlegung einer glacialgeologischen Systematik wird es sowohl för die Glaciologie als för die Quartår- geologie geniigen, eine ganz schematische Darstellung zu geben. (siehe Seite 6, 7, 8). Die Glaciologie ist in dieser Weise in verschiedene Haupt- abtheilungen, Gruppen und Unterabtheilungen systematisirt an der Hand der genetischen Entwickelung und eines einheitlichen Klassifikationsprinzips, bis man endlich eine Reihe von 81 Ab- schnitten erreicht hat, in welchen die verschiedenen Phånomene dieser Wissenschaftszweige dann abgehandelt werden können. Die eben erwåhnten 81 Abschnitte sind aber nicht als die Endziele dieser Systematik zu betrachten. In den einzelnen dieser Abschnitte ist es möglich eine weitere Dreitheilung anzu- wenden. Weil hierzu aber eine mehr detaillirte Behandlung gehört, sollen hier nur eimige Beispiele angefihrt werden. Als erstes Beispiel wollen wir die als physikalische Aui- lösungsstruktur erwåhnte Spaltenbildung nehmen. Diese Spalten- P. A. ØYEN. Physikalische Glaciologie I. Form . Struktur Temperatur Schnee Wasser Schichten- Druck- Auflösung- Sehnee Wasser Schnee Hochschnee Firnschnee Es Firneis Gletschereis Zusammensetzung Inhalt Farbe Urspriinglieh Lokal Generell Longitudinal Transversal Marginal Ablation Spaltenbildung Schmelzung Schneefall Schnee Schneeluit Ursprunglich Druck Schmelzung Endoglacial Marginal Exoglacial 1904.) VERSUCH EINER GLAGCIALGEOLOGISCHEN SYSTEMATIK. på Bewegung Dynamische | Wirkung å F Glaciologie II. Longitudinalbewegung Divergentbewegung Convergentbewegung Longitudinal (Convergentbewegung Kompressionsbewegung Divergentbewegung Transversal Divergentbewegung Vertikalbewegung Horizontalbeweguug Marginal Urspriinglich Lokal Generell | | | | | | | | Schichten- Druck- Transversal Marginal Spaltenbildung Fillung Metamorphose Fiillung- Druckverånderung Temperaturverånderung Aggregatverånderung Verwitterung Ausfegung Sehleifung Scheuerung Korrasion Fimdlinge Gletscherschlamm Morånen Akkumulation Glaciologie III | Lufttemperatur fr Luftdruck Luftfeuchtigkeit Klimmio: logisehe |Geographisch < Kontinentalverglet Polarvereisung Geologisch Gletschergenese P. A. ØYEN. Lokalvergletscherung Klimaschwankung Gletschersehwankung [No. 7. Höhentemperatur Oberflåchentemperatur Temperaturschwankung Höhenluftdruck Oberflåchenluftdruck Luftdruckschwankung Höhenieuchtigkeit Oberflåchenfeuchtigkeit Schneegrenze Hångegletscher Botngletscher Thalgletscher Norwegische Piedmontiscbe Grönlåndisehe Grundeis Eisfuss Polareis Temperaturschwankung Luftdruckschwankung Niederschlagschwankung Jåhrliche Sekulare Geologische Lokalvergletscherung Convergentvergletsch. Divergentvergletscherung | | | | å | | | | 1904.] VERSUCH EINER GLAGIALGEOLOGISCHEN SYSTEMATIK. 9 bildung veranlasst in dreierlei Weise die Vernichtung der phy- sikalischen Eisformen als 1. Terrestrische 2. Lakustrine 3. Marine. Die zwei letzteren dieser Abtheilungen schliessen nicht allein die kleinen, pittoresken Alpenseen mit dem kalbenden Gletscher im Hintergrund ein, sondern auch die grossen Kalbengletscher Grönlands. Die erste dieser Abtheilungen, die terrestrische Spaltenbildung, fasst dagegen in sich eine Reihe von Gletscher- phånomenen, die wir am besten in drei Hauptabschnitten unter- suchen können: 1. Gletscherstirze 2. Regenerierte Gletscher 3. Zertriimmerte Gletscher. Die in den beiden letzteren Abschnitten soeben erwåhnten Phånomene verursachen entweder nur eine theilweise Vernich- tung der Gletscher oder auch eine mehr vollståndige. Aber die in der ersten Abtheilung erwåhnten Gletscherstirze haben keine solche tief eingreifende Verånderung in der Gestalt der Gletscher zufolge. Dagegen spielt in den verschiedenen Formen der Gletschersturze die Art der Spaltenbildung eine gewisse Rolle, und es wird daher zunåchst nothwendig sein, an dieser Stelle den EFinfluss der verschiedenen Spaltensysteme nåher zu untersuchen und zwar als 1. Longitudinalspalten 2. Transversalspalten 3. Marginalspalten. Nehmen wir dann als zweites Beispiel die letzte Unterab- theilung der physikalischen Glaciologie, d. h. die Abtheilung des Schmelzwassers; auch hier können wir eine weitere Dreitheilung einfhren: 10 P. A. ØYEN. [No. 7. Superglacial Endoglacial | Englacial Subglacial Glaciomarginal Wasser | Marginal Morånmarginal Felsenmarginal Inter-Morånenseen Exoglacial | Intra-Morånenseen — Extra-Morånenseen Nehmen wir als nåchstes Beispiel den letzten Abschnitt der dynamischen Glaciologie, die viel umstrittene Systematik der Morånen. Es wirde weit tuber die Grenzen der vorliegenden Arbeit hinaus föhren, eine eingehende Kritik der Morånen-Systematik zu liefern, ja es wåre auch zur Zeit ganz zwecklos. Hier werden wir nur einige der letzten Leistungen dieses Gebietes berick- sichtigen. Im August 1899 wurde zu Gletsch im Wallis eine Konie- renz von Gletscherforschern abgehalten. Es war die Aufgabe dieser Konferenz ,festzustellen, welehe Studien in der nåchsten Zeit vorzunehmen wåren, um unsere Kenntniss der Gletscher am wirksamsten zu fördern* und ,die etwas schwankend ge- wordene Terminologie der Gietscherkunde eimer Revision zu unterziehen*!. Diesem letzteren Theil der Aufgabe entsprechend, einigten sich auch die Mitglieder der Konferenz "ber Klassifi- kation und Benennung der Morånen. Dass die Konferenzmit- glieder ganz beilåufig auch ein wenig die petrographische Be- schaffenheit und die genetische Eimtheilung der Morånen beriick- sichtigt haben?, ist nicht in einer solchen Weise dargestellt, dass es geeignet wire, ein besonderes Interesse anzuregen. Da- gegen knipit sich ein ganz anderes Interesse an die , Eimtheilung der Morånen nach ihrer Lage*3, eine Klassifikation, die auch i Verhandlungen des VII. internationalen Geographen-Kongresses im Berlin 1899, Pag. 279. 2 1, & Pee, 288 etceRar 285) 1904.] vERSUCH EINER GLAGIALGEOLOGISCHEN SYSTEMATIK. 11 spåter ganz unveråndert mitgetheilt worden ist”. Böhm hat sich indessen durch seine ,Geschichte der Morånenkunde** sehr verdient gemacht, und nicht weniger verdienstvoll ist seine ein- gehende Besprechung der Beschlisse der Gletscherkonferenz von 1899. Ich muss dem Referenten, Gagel, dieser Abhandlung voll- ståndig beistimmen und mich mit ihm ganz einverstanden erklåren, wenn er diese Besprechung Böhms als eine ,durchaus zutreffende Kritikt bezeiehnet?. Ich will nicht sagen, dass eben Böhm mit seinem neuen Klassifikationsvorschlage gliicklich gewesen ist, er hat aber das grosse Verdienst, eine Reihe von mehr oder weniger unklaren Begriffen auseimandergesetzt zu haben. Trotz des rein quartårgeologischen Charakters der Systeme der zwei amerikanischen Geologen Chamberlin* und Me Gee> und des schwedischen Geologen Freiherrn De Geer* ist es nothwendig, an dieser Stelle Ricksicht auf diese Systeme zu nehmen, um so mehr als die Bildung der Morånen im Innern der Gletscher und unter denselben nur in vereinzelten Fållen unserer «direkten Beobachtung unterworfen werden kann; in den meisten Fållen aber sind wir zur Zeit genöthigt, die. Vorgånge bei der Bildung dieser Arten von Morånen durch Untersuchung der glacialen Ablagerungen zu studiren. In der folgenden, systematischen Zusammenstellung der Morånenablagerungen bin ich bestrebt gewesen, vor allem das genetische Prinzip hervorzuheben. Um dies möglichst vollståndig zu thun, habe ich versucht, die zahlreichen zur Zeit vorliegen- den Beobachtungen verschiedener Forscher auszuniitzen, die Ån- gaben divergirender Anschauungen bei meinen eigenen Unter- suchungen der Gletscher und glacialen Ablagerungen unseres Vaterlandes geprift und die Ergebnisse meiner eigenen For- - Congr. géol. international, VIIT sess. Paris 1900: Rapport de la Com- mission Internationale des Glaciers, Pag. 4. Abh. d. K. K. geogr. Ges. in Wien, B. III, No. 4, 1901. 3 Geologisches Centralblatt, B. II, 1902, Pag. 658. + Int. Cong. Géol, Compte Rendu, V. sess. 1898, Pag. 176—192, 9207. The Journal of Geology, Vol. II, 1894, Pag. 517—538. Int. Cong. Géol., Compte Rendu, V. sess. 1893, Pag. 198—207. 9 Forh. ved de skandinaviske naturforskeres 14 møde, Kjøbenhavn 1892, Pag. 429—432. N Ku 12 P. A. ØYEN. [No. 7. schungen verwertet. Die dadurch erreichte Aufstellung nicht weniger als 27 verschiedener Typen ist aber nicht als Endziel der hierher gehörigen Systematik zu betrachten; theils ist es schon möglich gewesen verschiedene Unterabtheilungen aufzustellen, theils wird es meiner Meinung nach einer fortschreitenden, wissenschaftlichen Thåtigkeit noch möglich sein, mehrere solcher Frweiterungen hinzuzufiigen. Es folgt dann die so entstandene Ubersicht der Morånen- bildungen:; Sporadische Superglaciale | Intermittirende Kontinuirliche Endoglaciale < Englaciale Intermittirende Kontinuirliche | Sporadische Sporadische Ensuperglaciale | Intermittirende Kontinuirliche Talusmorånen Utermorånen Lateralmorånen Stapelmorånen Staumorånen Morånen ( Marginale Seitenmorånen + Mischmorånen Recessionsmorånen Staumorånen Endmorånen Mischmorånen Recessionsmorånen Leeseitenmorånen Stossseitenmorånen Deckelmorånen | Mammillary hills Absatzmorånen Subglaciale )Drumlins Elongated ridges Lenticular hills Grundmorånenhigel Grundmorånenriieken Grundmorånendecke Grundmorånen 1904.] versUCH FINER GLACIALGEOLOGISCHEN SYSTEMATIK. 13 Es dörfte indessen am besten sein, an dieser Stelle einige Worte tber den Gebrauch gewisser Morånenbezeichnungen hinzu- zufiigen. Die Bezeichnung' der endoglacialen Frscheinungen diirfte ein- leuchtend sein. Fir die erste Abtheilung der marginalen Er- scheinungen habe ich das alte Wort ,Ufermoråne* beibehalten, wenn auch in einer etwas erweiterten Bedeutung; der åussere Theil der Ufermoråne wird als Talusmoråne bezeichnet, der mittlere, d. h. die Ufermoråne im alten Sinne, als Lateralmoråne, und der innere Theil der Ufermoråne wird als Slapelmoråne bezeichnet, d. h. die am Eisrande gelagerte Moråne, was auch oft als ,Seitenmoråne* im engern Sinne des Wortes bezeichnet wurde. In den letzten zwei Abtheilungen der marginalen Fr- scheinungen werden die Staumorånen dem Vorriicken und die Recessionsmorånen dem Zurticktreten der Gletscher entsprechen; die Mischmorånen aber werden im Allgemeinen einem mehr oder weniger stationåren Zustand der Gletscherschwankungen entsprechen. Die subglacialen Morånen treten uns als mehrere, sehr ver- schiedene Bildungen entgegen. Erstens sind unter denselben die Erschemungen zu untersuchen, die ich als Absatzmorånen bezeichnet habe. Diese sehr charakteristischen und sehr inter- essanten Ablagerungen können in drei genetisch zusammen- gehörige Gruppen eingetheilt werden: Leeseitenmorånen (crag and tail), Stossseitenmorånen (pre-crag) und Deckelmorånen (veneered hills) Dann folgen die Erscheinungen der Drumlins, deren Hauptbezeichnungen der amerikanischen Geologen ich beibehalten habe. Die Ablagerungen, die Chamberlin als till tumuli bezeichnet, sind aber nicht als eime eigene Form aus schliesslich den Drumlins unterzuordnen, sondern zerfallen in mehrere Varietåten, die theils den mammillary hills und theils den Erscheinungen, die ich im nåchsten Abschnitte mit dem Hauptnamen Grundmorånenhiigel bezeichnet habe, hinzu- gerechnet werden miissen. In diesem letzten Abschnitte werden dann nicht allem die Higel und Ricken der Grundmorånen, sondern auch die Grundmorånendecke systematisirt. Die Grund- 14 P. A. ØYEN. [No. 7. morånendecke aber tritt uns als eine sehr verschiedenartige Ab- lagerung entgegen, die Anlass zu einer weitgehenden Fintheilung giebt und der wissenschaltlichen Thåtigkeit der Zukunft ein grosses Gebiet dankbarer Untersuchungen darbietet. Als letztes Beispiel einer erweiterten Systematik wollen wir die Gletschergenese nehmen, die dem geologischen Hauptabschnitt der klimatologischen Glaciologie angehört: Hångegletscher Lokalvergletscherung Botngletscher Thalgletscher Gletscher- Piedmontische Gletscher | Gonvergentvergletscherung 9 Tote Gletscher genese E =o Fossile Gletscher Grönlåndisehe Divergentvergletscherung + Argentinische Norwegische Die Quartårgeologie zeigt im Gegensatz zur Glaciologie den Versuch mehrerer Forscher, die Frscheinungen derselben in systematischen Dar- stellungen zu behandeln. Es wirde bei dieser Gelegenheit zu weit fiihren, diese versehiedenen Systeme theils chronologischer, theils genetischer aber auch theils mehr struktureller Natur kritiseh zu besprechen; es gentige aber, meine eigene Ånschau- ungen einer quartårgeologischen Systematik in einer ganz sche- matischen Weise darzustellen. 1904.] vERSUCH EINER GLAGIALGEOLOGISCHEN SYSTEMATIK. 15 Quartårgeologie I. Vulkane Geysirquellen Solfataren Dekomposition Instantane Tektonische Kontinentale Lithosphårischi Dislokation Verwitterung Transport Akkumulation Verwitterung Geographisch Biologisch Geologisch Wisten Terrestrische ( Subaérisch Steppen Biologisch Geologisch Windschliffe Deflation Akkumulation Diinen Findlinge Bloekpackung Drumlins Sporadische Sehuttkegeln Randmorånen Stirnmorånen Glacial Intermittirende Mittelmorånen Grundmorånen Korrasion Kontinuirliche | | | | | | | | 16 P. A. ØYEN. [No. 7. Quartårgeologie II. Grundwasser Mineralquellen Salzseen Höhlenbildung Karstphånomene Verwitterungserde Muhrbriiche Frdfålle Lokalbildungen Auflösung Pluviatil Verwitterung Transport | Evorsion Erosion Denudation Korrasion | Schwemmgebilde Akkumulation | Deltabildung Terrassenbildung Fluviatile Fluviatil Wasserscheideverlegung Flussbettvermischung Flussbettverlegung Verschiebung Akkumulation Erosion Kamebildung Ensuperglacial Akkumulation Erosion Eskerbildung Endomarginal Frontal Exomarginal Fluvioglacial < Subglacial Marginal 1904.] VERSUCH EINER GLACIALGEOLOGISCHEN SYSTEMATIK. Quartårgeologie III. | | ” Organisch Palustrin | | Gletscherseen Aquatile (Lakustrin Marm Vid.-Selsk. Forh. No. 7. 1904, / Chemisch / Binnenseen Kohle Tort Sumpibildung Auflösung Absetzung Tuffbildung Auflösung Absetzung Mechanisch Sehlammbildung Endoglaciale Morånglaciale Felsenglaciale Morånenseen Felsenseen Tektonisehe Fjordstadium Abdåmmungsstadium Binnenseestadium Brackwasser Erosion Akkumulation Organismen Littoral Akkumulation Hydro graphie Organismen Grundwasser Akkumulation Hydrographie Organismen Tiefwasser ———II—=—Z—Æ—-" 000 pm N— f—-ÆZV—=" 0022 "Eb —-FZZZTT ERE NE PO de 18 | P. Å. ØYEN. [No. 7. Ganz wie es in der Glaciologie der Fall ist, kann man auch in der Quartirgeologie am hier mitgetheilten System eine weitere Dreitheilung eimfiihren. Nehmen wir nur ein Paar solcher Beispiele. Erstens können wir die kontinuirliche, glacale Wirkung der terrestrischen Quartårgeologie, die Korrasion, einer solchen doppelten Dreitheilung unterziehen: Gletscherpolitur Gletscherschliffe | Gletscherschrammen Klappervertiefungen Kanalbildung Korrasion < Vertiefungen Thalbildung Seebildung | Klapperhöcker Felsköpfe Rundhöcker Gebirgshöcker Aber auch diese doppelte Dreitheilung dieser Gruppe ist micht als Ziel dieser Systematik anzusehen; beispielsweise missen drei Abtheilungen der Gletscherschrammen untersucht werden: Finzelne Gletscherschrammen Devirte Gletscherschrammen Gekreuzte Gletscherschrammen. In der Abtheilung der Korrasionsvertiefungen können wir auch eine ganz systematische Dreitheilung einfihren: Furchen Kanalbildung | Kanåle Segmente Botn Vertiefungen , Thalbildung Sackthal Thal Botnseebildung Seebildung Thalseebildung Fjordbildung Die Abtheilung der Felsköpfe ist auch nach drei nicht so sehr qualitativ als mehr quantitativ verschiedenen Gruppen zu 1904.]: vERSUCH EINER GLAGIALGEOLOGISCHEN SYSTEMATIK. 19 beriieksichtigen: die sehr kleipen Erhöhungen oder Vorspriinge der Klapperzeichen, die allgemeinen Rundhöcker (roches mou- tonndes) und die grossen, abgerundeten Zige der einst vom Inlandeise vergletscherten Oberflåche der Gebirgsstöcke. In der fluvioglacialen Abtheilung der fluviatilen Quartår- geologie werden wir auf einige, sehr viel umstrittene Erschei- nungen stossen, d. h. die Kames, Eskers und Asar. Es hat sich bis heute als unmöglich erwiesen, eine scharfe und ganz allgemein anerkannte Definition dieser Begriffe festzustellen, steht auch diese Thatsache in engster Beziehung zu den sehr wechselnden Theorien der Bildung dieser höchst interessanten Ablagerungen. Unsicherheit der Definition einerseits und Mischung der Begriffe anderseits, haben sich bei dieser Frage vereinigt, um Verwicke- lung hervorzurufen; es ist doch eine ziemlich grosse Verschieden- heit zwischen den schottischen Kames, den irischen Eskers und den schwedischen Asar. Indessen diirfte es nicht möglich sein, auf dieser Verschiedenheit eine systemaltische Klassifikation zu bauen, um so mehr als auch hier eine Mischung der Begniffs- bezeichnungen stattgefunden hat. Fine systematische Klassifi- kation ist indessen unentbehrlich und es dirfte wohl nicht ganz unmöglich sein, die wohlbekannten Namen för Abtheilungen verschiedener Bildungen aufrecht zu halten, d. h. die ensuper- glaciale, subglaciale und endomarginale. Sollte sich aber die Frhaltung alter Namen in dieser Weise nicht praktiseh erweisen, möchte ich den Vorschlag machen die alten, in verschiedenen Låndern eingebårgerten Namen zu verlassen, und statt dieser die rein glaciogenetischen Namen in die glacialgeologische Termi- nologie einzufthren. Die exomarginalen Bildungen der fluvioglacialen Quartår- geologie können in drei verschiedenen Gruppen eingereiht werden: Uebergangskegel Sandrbildungen Pitted Plains. 20 P. A. ØYEN. [No. 7. -1904.] Die Bezeichnungen der verschiedenen Gruppen, Abtheilungen und Abschmtte der aquatilen Quartirgeologie diirften einleuchtend sein. Hier wåre nur iibrig, die Aufmerksamkeit darauf zu richten, dass die Organismen der marinen Gruppe von drei verschiedenen Gesichtspunklen untersucht werden können: Biologisch Chronologisch Geologisch. e Gedruckt 21. Juli 1904. OM EN SPECIEL FORM AF DE HYDRODYNAMISKE BEVÆGELSESLIGNINGER Af V. BJERKNES. (CHrISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1904. No. 8). — CHRISTIANIA. I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1904, Om en speviel form af de hydrodynamiske bevægelsesligninger. Af V. Bjerknes. Fremlagt i den math.-naturv. klasses møde 22. april 1904. 1. De sedvanlige hydrodynamiske bevægelsesligninger bibe- holder sin gyldighed, hvordan end vædskens tæthed eller kom- pressibilitet forandrer sig fra partikel til partikel. Men ved de fleste specialundersøgelser indfører man indskrænkende forud- sætninger, idet man enten antager homogenitet og inkompressi- bilitet, eller ogsaa ensartet kompressibilitet, saa at tætheden afhænger kun af trykket. Forudsætninger af denne natur gaar derfor ogsaa for det meste igjen ved de transformationer af de hydrodynamiske bevægelsesligninger, som man 1 forskjelligt øie- med har udført. Samtidig antages det i regelen, at de ydre kræfter afhænger af et potential. I modsætning hertil vil jeg 1 det føl- gende give en transformation, hvor ingensomhelst forudsætninger om en specialiseret natur hverken af vædskens eller af de ydre kræfters egenskaber indføres. 2. Massefordelingen inden et materielt kontinuum pleier man i reglen at angive ved tætheden gq, eller massen pr. volum- enhed. Ved siden deraf kan man ogsaa anvende volumet pr. masseenhed, eller det specifike volum k, il (a) ) == == q Vid.-Selsk. Forh. 1904. No. 8. 4 V. BJERKNES. [No. 8. Som foranderlige størrelser kan q og Å differentieres baade med hensyn paa koordinater og tid. Som sedvanlig 1 hydro- ; : d åR NN dynamiken betegner vi med ad dilferentiation med hensyn paa tiden, der refererer sig til de forandringer, som observeres er dt gir da det specifike volums tilvækst pr. tidsenhed for den be- ved en og samme fysiske partikel under dens bevægelse. vægede fysiske partikel, og efter division med x faar vi partik- lens kubiske udvidelseshastighed pr. volumenhed. Denne størrelse vil vi betegne med e, altsaa 1 dk 1 dq b ———=— G — ===0 ei Te q di Integrerer man e over et endeligt rum, saa faar man den kubiske expansionshastighed Æ af vædskemassen indenfor dette rum. 9. Ved beskrivelsen af materielle systemers dynamik an- vender man korresponderende størrelser af to forskjellige klasser. Størrelserne af den ene klasse beskriver bevægelsen 1 ren kine- matisk henseende, mens størrelser af den anden ogsaa lar hensyn til massetransporterne. Saaledes anvender man i den rationelle mekanik ved siden af hastighed af dimension |[LTT] ogsaa bevægelsesmængde af dimension [MLT "|, ved siden af den akcelerende kraft eller kraft pr. masseenhed [LT] ogsaa den konkrete kraft [MLT*]|. I de materielle kontinua's me- kanik er det en faktor af dimension [Q]|=|ML "| som danner skillet i de korresponderende størrelsers dimensioner. Alt som i den rationelle mekanik henføres til konkrete masser, blir nemlig 1 de materielle kontinua's mekanik at henføre til tætheder eller masser pr. volumenhed. Her optræder ved siden af hastighed [LT] specifik bevægelsesmængde eller bevægelsesmængde pr. volumenhed [QLTT], ved siden af akcelerende kraft [LT *] kraft pr. volumenhed [QLT"], o. s. v- Da det er vigtig paa en gang at være opmærksom paa korrespondancen og paa forskjellen mellem størrelser af disse to grupper, vil vi lade det fremtræde 1 betegnelserne, idet vi for de korresponderende størrelser anvender samme bogstav, men 1904.] HYDRODYNAMISKE BEVÆGELSESLIGNINGER. D skriver bogstavet med en streg, naar størrelsen tilhører den dynamiske, uden streg naar den tilhører den kinematiske gruppe. Om saaledes X, Y, Z betegner den akcelererende kraft, eller kraften pr. masseenhed, saa betegner vi med X, Y, Z den tilsva- rende kraft pr. volumenhed X=q9X (a) V=qX Z =q4. Hvilken mdgribende forandring den variable tæthedsfaktor medfører, indser man straks. Skal saaledes kraften være af konservativ natur, saa maa dens beløb pr. masseenhed X, Y, Z afhænge af et potential. Men da vil dens beløb pr. volumenhed i et heterogent materielt kontinuum i regelen ikke kunne afhænge af noget potential. ÉEndnu mere indgribende blir forskjellen, naar relationen mellem de korresponderende størrelser er af mere sammensat natur, og ikke længer som i det enkle eksempel (a) reducerer sig paa en simpel proportionalitet. 4. Lad nu æ, y, & være koordinaterne for geometriske rum- punkter, m, v, 7” hastighedskomponenterne for en hvilkensomhelst vædskepartikel, og lad p betegne trykket. Skriver vi da tætheden i formen - og anvender kraften pr. volumenhed X, Y, Z, saa kan vædskens bevægelsesligninger skrives Ed KG 1 dv op (A) TE 7 dy ldw % % Hae Hertil kommer kontinuitetsligningen, der kan skrives 0 ov 21 B ae od (B) o% ; oy 1 og G hvor (C) pg — I dk 6 V. BJERKNES. [No. 8. Om man mellem (B) og (C) eliminerer e, og derefter erstatter det specifike volum Æ ved tætheden q, saa faar man kontinuitets- ligningen 1 en af dens sedvanlige former. daGJØRr di 58 til de for- andringer, som observeres hos den bevægede partikel. Betegner I disse ligninger refererer tidsderivationen å 2) KE ER ; vi ved gg €n derivation, der refererer sig til de forandringer, som observeres 1 det stillestaaende geometriske punkt, saa har man at erindre den eulerske udvikling d ce) 2 2) Ge) ner der blir at anvende ved mathematiske omformninger af de led, som indeholder deriverte med hensyn paa tiden. B. Jeg vil nu fremstille vædskens aktuelle bevægelse som superpositionsresultatet af to partialbevægelser, der nedenfor skal præciseres nærmere. Jeg spalter da den aktuelle hastighed u, v, i to partial- hastigheder, idet jeg skriver u=, + ku (1) v= v, + kv w=1, + kw U,, V, , er altsaa hastigheden i den første, ku, kv, kw hastig- heden i den anden partialbevægelse, og å, v, w fremstiller den specifike bevægelsesmængde 1 denne anden partialbevægelse. Det er ikke hensigten ved disse nye vektorers hjælp at eliminere den aktuelle hastighed 4, v, . Det er fordelagtigt at anvende alle tre side om side, og se hver af dem i lys af de to andre, for ligeoverfor specielle opgaver at kunne anvende den, som viser sig bekvemmest. Til beregning af e, expansions- hastigheden pr. volumenhed, anvendes saaledes fremdeles den aktuelle hastighed og fundamentallignimgen (B) bibeholdes altsaa uforandret, ou ov 2 (ID) ox Ar po) 1904.] HYDRODYNAMISKE BEVÆGELSESLIGNINGER. 7 Retten til at træffe nærmere forføininger over de to partial- bevægelsers natur bringer jeg nu for det første til anvendelse ved at forlange, at den specifike bevægelsesmængde i, v, mw skal afhænge af et potential | | Uu== (II) 20 v= dy Ø op VISS ra, Indføres dette i (I), saa fremstilles de tre hastighedskom- ponenter 4, V, ved fire størrelser u., Ve 1, y. Jeg har alt saa ret til at træffe endnu en forfømmmg. Denne anvendes til at supplere den rent geometriske forfømming (III) med en af dynamisk natur. Indsætning af den første ligning (I) i den første dynamiske ligning (A) gir 1 du, å OD Ge Gu eller, naar differentiationen i andet led tilvenstre udføres og Lugg ligning (GC) benyttes ldu, | da på sp (å) rn Her omformes særskilt andet led tilvenstre. Ved den eulerske udvikling af tidsdifferentiationen fremkommer du 9 ou du i er Her anvendes saa potentialegenskaben (III). I første led tilhøire å ou indføres potentialet Ø» og 1 de to sidste erstattes 3y Og 3 ved 2v om ES) fe FE g 330" Altsaa du oe 22 ou Em dt spe Å Fe Dette kan skrives i følgende form, naar udtrykkene (I) for ”, V, indføres dv 22% = nn og hyl 2 TETT TG EEE GE 0) S V. BJERKNES. [No. 8 Første led tilhøre har formen af en deriveret m.h.p.x. De følgende har ikke denne form, men af hvert af dem kan med lethed et saadant led udskilles. Altsaa du 2 (90 2 d by K , 2 dt ET EE Å- UeUu -- Vev + Wew + I k(a -+- 2 oe) MU å W M-/1) * Ay mm Em ee I 3 TE Parenthesleddet i første formellinie tilhøire kan skrives i flere former af interesse. Ved addition og subtraktion af & (å? +v? +77) og anvendelse af (I) bringes det først til formen CP 180 å of I 07 054 mm — 4 ke (2 422 +x*). Dette kan atter, naar , 0 w udtrykkes ved potentialet y og ad. ; — indføres, skrives i den mere koncen- differentiationssymbolet Ti trerede form UG yk(rt 4pt 43) Saaledes blir sluttelig EN Tres vil, -— Ue - 2 — We 5 DS UNO (LL dx v dx —=4%) 3 — 4 (i? + ar) Dette indsættes 1 bevægelsesligningen (a), som derved antar formen 1 du, DE Ve 2, å og ob) TT Ft eu—i JET ag SE oe F 2 År ip (425213 = X — 37, DIT gr ae) Ved cyklisk ombytning findes de ligninger, der svarer til akserne Yy og 2 Sidste led tilhøire i dette ligningssystem er de deriverte m. h. p. æ, y og & af størrelsen (IV) 1904.] HYDRODYNAMISKE BEVÆGELSESLIGNINGER. 9 (c) DF pr — Ik (å? +v% + %*) Jeg benytter nu min dispositionsret, idet jeg antar, at dette ud- tryk (c) er lig en af koordinaterne æ, y, & ualhængig størrelse. Ligning (b) og de to tilsvarende for akserne y og & reducerer sig da til EG EE EE ar —Y- otus o HHS + mg - 2 emt+ ut po +m2 + 1 (u2 +02 +09) Å Disse ligninger vil altsaa være gyldige, forsaavidt poten- tialet p er bestemt saaledes, at det opfylder ligningen (V) p= PÅ get tot at) hvor P'er den af koordinaterne x, y, & uafhængige og altsaa 1 det høieste af tiden £ afhængige størrelse. Til disse ligninger blir sluttelig at føie uforandret ligning (C) 1 dk (VI) 7 dt == 6, der udtrykker expansionshastigheden ved det specifike volum. 6. Ligningerne (I)- (VI) fremstiller det søgte ligningssystem. Da ikke paa noget punkt nogen specialiserende forudsætning angaaende de primære data er indført, er systemet i enhver henseende ækvivalent med det oprindelige (A)—(C), og det kan derfor anvendes til at løse en hvilkensomhelst opgave angaaende ideale eller friktionsløse vædskers mekanik. I mathematisk henseende har den udførte transformation ført til en fremstilling aff det integral i de hvdrodynamiske be- vægelsesligninger, som gir værdien af trykket. Opgaven at be- stemme trykket 1 en bevæget vædske viser sig altsaa at være 10 V. BJERKNES. [No. 8. ækvivalent med den opgave, at spalte den aktuelle bevægelse i to bestemte partialbevægelser. Transformationen har i saa hen- seende en formel lighed med Clebsch's bekjendte transformation, hvor integralligningen for trykket ligeledes findes ved en spalt- ning af vædskens aktuelle bevægelse paa bestemt maade i to partialbevægelser. Men forøvrig er hos Clebsch spaltningsprin- cipet et ganske andet, og hans transformation er kun gyldig naar de sedvanlige specialiserende forudsætninger om vædskens og kræfternes natur indføres. 7. Vore ligninger (IV) og (V) fremstiller de to partialbevæ- gelser u,, Ve, 10: Og å, , 7 som hevægelser af forskjellig dyna- misk oprindelse, og derfor som bevægelser med vidt forskjellige egenskaber. Ligningerne (IV) kan skrives i formen IL Øl 0 > == SELG ldv 53 (IV a) ; 2 EN EE X=—0utug tra Fm ve Å ar == DO ES 0 ok Ke EE EEE Aa) Kl ra + lu EE. Ligningerne (IVa) fremstiller vædskens partialbevægelse Ue, Ves 1, som bevægelsen af et frit system af punkter under indvirkningen af to kræfter, en ydre kraft X, Y, Z og en af 1904.] HYDRODYNAMISKE BEVÆGELSESLIGNINGER. 11 vædskens bevægelsestilstand afhængig kraft Ko MZNDenne sidste angriber ikke alle volumenelementer, men kun dem der opfylder visse betingelser, nemlig en af de følgende: at besidde en volumenforandringshastighed e (kompressibilitet), at besidde et fra sted til sted foranderligt specfikt volum Å (heterogenitet), eller at besidde en allerede erhvervet partialhastighed w., v., 10. Under indvirkningen af disse to kraftsystemer, det ydre KoPNN: og det hydrodynamiske Ke NZ bevæger vædskepartikler, der opfylder disse betingelser, sig efter lignmgerne (IV a) fuld- stændig uafhængig af hinanden, uden trykvirkning fra partikel til nabopartikel. Naar vi paa den saaledes definerede bevægelse superponerer den anden partialbevægelse w, v, 1, saa fremkommer vædskens virkelige bevægelse. Denne anden partialbevægelse repræsenteres ved potentialet 7, og den fremtræder ifølge ligning (V) som dy- namisk resultat af vædsketrykket. Det er derfor en bevægelse der breder sig over det hele rum, momentant i de inkompres- sible vædsker, med endelig forplantningshastighed 1 de kompres- sible. Dette er den egentlig typiske vædskebevægelse, hvor hver partikel bevæger sig under indflydelsen af de omliggende par- tiklers tryk, og bevægelsen udbreder sig fra skikt til skikt med udgangspunkt fra visse primært bevægede partier af vædsken, og med tendens til at danne et sammenhængende strømfelt i det heie rum. : Men existensen af dette strømfelt wu, v, 1 er som udtryk- kene (IV b) viser, ogsaa nødvendig betingelse for optræden af den hydrodynamiske kraft X,, Y., Z,. Denne faar derfor karak- teren af en kraft, der udgaar fra de vædskepartier, fra hvilke strømfeltet um, v, 1v udgaar, og virker mod de partier, der besidder kompressibilitet, heterogenitet eller partialhastighed w., ve, 10%. Med andre ord, kræfterne (IV b) har karakteren af virkninger paa afstand mellem bestemte vædskeelementer. Og disse virkninger paa afstand har de sedvanlige fjernvirkningers karakter af vekselvirkninger. De volumelementer, som paa grund af kompressibilitet, heterogenitet eller paa grund af allerede erhvervet partialhastighed w., Ve, 10., har forudsætningerne for 19 V. BJERKNES. [No. 8. at angribes af kraften X., Y., Z,, er nemlig de samme, der enten primært foraarsager, eller i det mindste sekundært modi- ficerer feltet u, v, 7. 8. Hvis man vil se kræfterne (IV b) optræde i konkretest mulig form som aistandskræfter, saa kan man tænke sig det vædskeformige system saaledes konstitueret, at de omraader, hvor disse kræfter kan optræde, ligger belt adskilt fra hinanden. Dette vil være tilfældet, hvis det kun er visse begrænsede, og fra hinanden adskilte partier af vædsken, der paavirkes af ydre kræfter X, Y, Z, eller der besidder kompressibilitet eller hete- rogenitet, medens den omgivende, udad ubegrænsede vædske er homogen, inkompressibel og upaavirket af ydre kræfter. I denne omgivende vædske, grundmediet, er da opkomsten af partial- bevægelsen u., Ve, 10. og enhver optræden af den hydrodyna- miske fjernkraft X,, Y, Z. udelukket. Kun de begrænsede partier, legemerne, besidder begge partalbevægelser, og disse legemer udøver gjennem grundmediet gjensidige virkninger paa hinandens bevægelser, der for en iagttager, som ikke kan se grundmediet, vil se ud som virkninger paa afstand. Legemerne er forudsat væskeformige. Men da wi ikke i mindste maade har specialiseret de ikke hydrodynamiske kræfter KZ kand rit disponere over dem til nærmere bestem- melse af den karakter, som legemernes bevægelser skal have. Vi kan f. ex. bestemme disse kræfter saadan, at legemerne skal bevæge sig som stive systemer, og vi kommer derved over til behandlingen af problemet om bevægelsen af et system af faste legemer 1 en homogen og inkompressibel vædske. Eller vi kan forlange disse kræfter bestemt saadan, at legemerne bevæger sig som faste elastiske legemer, under indflydelsen af sine indre elastiske kræfter, og under udførelsen af sine elastiske egensvingninger. Med andre ord, vi kommer paa denne vei frem til en helt ny methode til at behandle problemer af denne art, om bevægelsen af et system af fremmede legemer i en vædske. 1904.] HYDRODYNAMISKE BEVÆGELSESLIGNINGER. 13 9. Af saadanne problemer er hidtil kun ét behandlet mere indgaaende. Det er problemet om den samtidige bevægelse af et system af kugler 1 en vædske. I C. A Bjerknes” hænder har studiet af dette problem ført til opdagelsen af en udstrakt analogi mellem hydrodynamiske fænomener paa den ene side og elektrostatiske eller magnetiske paa den anden. Men naar vi gaar over fra kugleformige legemer til legemer af andre former, saa ved vi kun, at 1 rent geometrisk henseende en vis lighed mellem hydrodynamiske strømifelter og elektrostatiske eller magnetiske kraitfelter vedblir at bestaa. Denne geometriske lighed er kjendt fra gammel tid, tildels allerede fra Euler, og er under elektricitetslærens og hydrodynamikens fortsatte ud- vikling traadt stadig mere frem. Men hvordan det forholder sig med de dybere liggende fysiske partier af analogien, saasnart man ifra kugleproblemet gaar over til problemer af almindeligere natur, har hidtil været et aabent spørgsmaal. Dette spørgsmaal besvares nu i fuld almindelighed ved be- tragtning af den her udviklede form af de hydrodynamiske bevægelsesligninger. Lad os nemlig kalde u, v, w kraften eller feltintensiteten, u, V, induktionen, eller efter Hertz" terminologi polarisationen, Og We, Ve, W, den indre polarisation, der i det magnetiske felt optræder i de permanente magneters; i det elektriske felt i de pyroelektriske krystallers indre. Lad videre Å være polariser- barheden (dielektrieitetskonstant, magnetisk permeabilitet) og e den sande (elektriske eller magnetiske) tæthed. Ligningerne (I)- (III) er da det ligningssystem, der i geometrisk henseende beskriver det elektrostatiske eller det magnetiske felt, i det ydre dielektrikum saavelsom i de permanent eller temporært polari- serede legemers indre. Derved er forudsætningen at man an- vender Heavisides rationale enhedssystem, det eneste som burde anvendes ved theoretiske undersøgelser, hvor man er uafhængig af de for det traditionelle irrationale enhedssystem konstruerede maaleinstrumenter. Samtidig fremstiller formlerne (IV b), naar man forandrer fortegn for alle led paa høire side, de mekaniske elementær- 14 V. BJERKNES. [No. 8. kræfter, der angriber hver volumenhed af de ladede eller de permanent eller temporært polariserede legemer, der befinder sig i det elektriske eller det magnetiske felt. Første led tilhøire gir kraften mod elementer med sand ladning, e, det første tri- nomiske parti gir kraften mod elementer, der har en permanent indre polarisation w., Ve, 14, Og det andet trinomiske parti gir den kraft, der skyldes influensen, og som optræder, naar polariser- barheden Å er foranderlig fra sted til sted. Det første og det sidste af disse led opføres almindelig i lærebøgerne*. Det andet er kanske ikke tidligere udviklet, idet man i regelen har nøiet sig med at repræsentere de permanente magneter ved belæg af ssand* tæthed. Men man kan udvikle det efter samme methode, der fører til de to andre led. 10. Imidlertid maa det fremhæves, at udtrykkene (IV b), skrevet med de modsatte fortegn og opfattede som udtryk for den mekaniske kraft 1 det elektriske eller det magnetiske felt, til en hvis grad er hypothetiske. Vi kan kun direkte maale resultanten mod hele legemer, ikke elementærkræfterne mod de enkelte legemer. Og den indirekte vei, som leder til udtrykkene for disse elementærkræfter, fører gjennem hypotheser, som ikke helt kan kontrolleres. Men enten disse udtryk for elementærkræfterne pr. volum- enhed kan ansees for helt rigtige eller ikke, saa har de 1 hvert fald den egenskab, at de gir det rigtige udtryk for resultanten, naar de integreres for et helt legeme. Denne resultant faar følgelig altid samme værdi 1 det elektrisk-magnetiske tilfælde og det hydrodynamiske, bortseet fra det modsatte fortegn. Er dt volumelementet, saa finder man efter passende delvise inte- grationer som enkleste udtryk for denne resultant + hk) jeudr =+hyfjevdr =+kfewdr 8 | (a) S Q 1 Se f. ex. Kirchhoff, Vorlesungen iiber Elektricitåt und Magnetismus, s. 180; Heaviside, Flectromagnetic Theory I, s. 107; E. Cohn, Das elektromagnetische Feld s. 87. 1904.] HYDRODYNAMISKE BEVÆGELSESLIGNINGER. 15 hvor det øvre fortegn gjælder i det elektriske eller magnetiske, det nedre 1 det hydrodynamiske tilfælde, k, er det konstante sp. volum for grundmediet, henholdsvis polariserbarheden for det omgivende dielektrikum. & endelig er defineret ved (b) og betegnes 1 det elektrisk-magnetiske tilfælde som den frie tæt- hed. Hydrodynamisk er & at opfatte som den til den kinema- tiske størrelse & svarende størrelse af den dynamiske gruppe. Den har en række formelle egenskaber fælles med e, men for- øvrig en meget mere sammensat fysisk betydning. Fra formlerne (a) kan man uden vanskelighed gaa over til elektrostatikens eller magnetismens bekjendte fjernvirknings- formler, der fremstiller vekselvirkningerne mellem hele legemer under forskjellige forudsætninger. Disse formler, skrevet med de modsatte fortegn, blir alle gyldige i de tilsvarende hydro- dynamiske tilfælde. C. A. Bjerknes's hydrodynamiske forsøg gir den experimentelle verifikation af resultaterne, idet disse forsøg lykkes med legemer af de mest varierede former, og ikke blot med kugler, som den oprindelige theori refererede sig til!. 11. Til en indgaaende undersøgelse af theorien for hydro- dynamiske fjernkræfter og analogien mellem de hydrodynamiske fænomener og de elektriske eller magnetiske, grundlagt paa den her udviklede form af de hydrodynamiske bevægelsesligninger, skal jeg senere komme tilbage. Denne nye methode til at studere analogien kan synes helt forskjellig fra C. A. Bjerknes” oprindelige. Men selvfølgelig bestaar i virkeligheden et nært slægtskab mellem de to methoder. Dette slægtskab kan kortest udtrykkes saaledes: ved transfor- mationen af de hydrodynamiske bevægelsesligninger fra deres sedvanlige form (A) — (0) til formen (I) — (VI) underkaster man ! V, Bjerknes, Vorlesungen iiber hydrodynamische Fernkråfte nach C. A. Bjerknes” Theorie, Bind II, Formlerne 89. 16 V. BJERKNES. [No. 8. 1904.] bevægelsesligningerne for et volumelement af vædsken den samme diskussion, som GC. Å. Bjerknes har underkastet bevæ- gelsesligningerne for en kugle i vædsken*. Denne bemerkning om de to methoders indre slægtskab gir ogsaa oplysningen om den vei, paa hvilken jeg fra først af er kommen frem til den her udviklede form af de hydrodynamiske bevægelsesligninger. i Sammenlign 1. ce. Bind I, formlerne 89, a s. 182 og de 1 de følgende afsnit gjennemførte udviklinger. ; Trykt den 2. august 1904. DIAGNOSES FOUR HITHERTO ONDESGRIBED FISKES FROM THE OEPTHS SOUTH OF THE FAROE ISLANDS BY R. COLLETT. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLING ER FOR 1904. No. 9). CHRISTIANIA. I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1904. Diagnoses of Four hitherto Undescribed Fishes from the Depthis South of the Faroe Islands. By R. Collett. (Read at a Meeting of the Videnskabsselskab, May Srd, 1904). The three probably undeseribed species of Deep-Sea Fishes mentioned below, were obtamed during the eruise of the fish- steamer *Michael Sars”, m June and July, 1902, conducted by Dr. Hjort, who has kindly placed at my disposal the entire collection of fishes made during that cruise and those of the two previous summers, 1900 and 1901, (with the exception ot such species as are chiefly of economic mterest). Å more detailed account of this collection will be published during the course of the year in *Report on Norwegian Fishery- and Marine-Investigations”, Vol. IIl. Etmopterus princeps, n. sp. Allied to E. spinaæ, but much larger; the scales not *seti- form”, but forming a short and almost erect spine (the specimens Vid,-Selsk, Forh, 1904. No. 9. 4 R. COLLETT. [No. 9. are not in good state of preservation, and the diagnosis might be completed with better material). Diagn. Head ratber broad; length of snout (from mouth) less than the width across the gill openings. Scales forming a short radiated spine, its height not ex- ceeding the base of the scale, and allowing the skm to be every- where visible between the scales. Gill openings. - The anterior wider than the posterior ones, the width being about twice the diameter of the Spiracula. Colour blackish brown; membranous margins of the fins bluish. Size large, total length reaching 728", Hab. Faroe Channel; Faroe Bank. Depth 750—1200 metres. Temperature at the bottom about + 7* G. Pristiurus murinus, n. sp. Distinguished from P. melanostomus by its shorter anal, rounded pectorals, and by the colour being uniformly greyish, without spots or rings. Diagn. (One young specmen). Head contamed a little less than 4%/1 times mm the total length (4.69). First dorsal originating in front of the termination of the ventral; 279 dorsal larger than 15. Anal short; its greatest height m the middle; length of its base a little more than half that of the head, or about equal to the distance from the pectoral to the front margin of the eye. Å Pectorals faintly, but distinetly, rounded. Lateral line uninterrupted, with a bend downwards at the root of the tail; the number of pores about 96. Colour uniformly gray, with a faint brownish tinge; the upper margin of the fins black; nasal grooves and mouth blackish. 1904.] FOUR HITHERTO UNDESCRIBED FISHES. 5 Hab. Faroe Channel. Depth about 1200 metres... Tem- perature at the bottom + 8.07" C. Chimaera (Bathyalopex) mirabilis, n. sp. Allied to Oh. mitsukurii, Jord. and Snyder (1904) from Japan*, but distinguished by its larger eyes, the dorsal spine being smooth anteriorly, and the margin of 2nd dorsal undu- lated. Both species are different from Ch. monstrosa (and its allies) in having the anal and the caudal fins continuous. (subgenus Bathyalopex), as well as in the arrangement of the lateral lines of the head. Diagn. (younger specimens). Head short and blunt, equal in length to its distance from the vent. Byes very large, the longitudinal diameter equal to the length of the snout, and contammed twice in the length of the head. Fins. First dorsal rather close to the second; dorsal spine smooth anteriorly, serrated on posterior edges. Second dorsal undulated, very low in the middle. Anal confluent with caudal, forming a single fin; caudal filament very long. Pectorals long; when depressed the tip reaches beyond the middle of the ventrals. Ventrals shorter than the head. Lateral line. Opercular line of the head not originating from the suborbital lime, but forming å branch from the malar line. ! Ch. phantasma, Jord. and Fowler, Proe. U.S. Nat. Mus., March 30th, 1903, Vol. XXVI, No. 1324, p, 669, Wash. 1908; (mec Ch. phantasma, Jord. and Snyder 1900, Proce. U. S. Nat. Mus., Dec. 10th, 1900, Vol. XXII, No. 1213, p. 338, Wash. 1901). Chimaera mitsukurii, Jord. and Snyder, Proc. U. S. Nat. Mus..... 1904, Vol. XXVII, No. 1356, p. 224, Wash. 1904. 6 R. GOLLETT. [No. 9. Colour dark brown, the fins blackish. Hab. Faroe Channel; Faroe Bank. Depth 750—1200 metres. Temperature at the bottom about + 7” C, Halargyreus affinis, n. sp. Distinguished from H. brevipes, Vaill. 1888, (from Morocco)! chiefly by the greater height of the body, and by the ist dorsal and the ventrals being produced mto a fine filament; from H. johnsoniti, Gunth. 1862 (from Madeua, etc.)? by the longer lower jaw, and the shorter head as compared with the distance from the ventrals to the vent. Diagn. Lower jaw the longer; the length of the head is contained 41/4 times in the total length, and is less than the distance from the ventrals to the vent. The height of the body is contained about 61/2 times m the total length; the vent is midway between the tip of the snout and the base of the caudal. The eye is contained about 3.8 times in the length of the head; maxillary extending to the vertical from the centre of the orbita. Gill-rakers on ist branchial arch longer than the lamellae of the gills. Minute teeth forming bands in upper and lower jaws; vomer and palatine bones toothless. | ist dorsal long, its first ray ending m å fine filament; the height of the fin is equal to the postorbital part of the head. Ventrals very narrow, produced into a long filament; their length about equalling the height of the body. i Halargyreus brevipes, Vaill. Expéd. Secientif. Trav. Talism. 1880—83, Poissons, p. 295, Pl. 25, Fig. 5 (Paris 1888). ? Halargyreus johnsonii, Ginth. Cat, Fishes Brit. Mus. Vol. IV, p. 342 (Lond. 1862). 19041. FOUR HITHERTO UNDESCRIBED FISHES. 7 M. B.T7. App. pyl. 911. 1 D. 6—8; 2 D. 50—53; AA. 49—44; P. 17—18; V. 5; OC. 20 (+ rud.). Size. Total length reaching 270", Hab. Faroe Channel; Faroe Bank. Depth 750—1200 metres. Temperature at the bottom about + 7* C. Printed 30 May 1904. NOGLE BEMÆRKNINGER OM KLIMATFORANDRING. AF P. A. ØYEN. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1904. No. 10). CHRISTIANIA. I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1904. Nogle bemærkninger om klimatforandring. Af P. A. Øyen. Fremlagt i den math.-naturv. klasses møde 27de mai 1904. K imatets forandring fra sted til sted, fra tid til tid er et af de hverdagsfænomener, vi tidlig vænner os til og lidet tænker over. De meteorologiske instituters oprettelse hele verden over har dog bragt en gjennemgribende forandring heri, saavidt an- gaar den videnskabelige betragtning af de saakaldte meteoro- logiske elementer. Men naar vi forlader den mere direkte eller mere indirekte betragtning af disse, eller med andre ord, naar vi fra nutiden vender blikket mod fortiden, ophører som regel de klimatologiske fænomener at eksistere for vor betragtning som lovbundne, og det tiltrods for, at det mest karakteristiske træk i nutidens naturvidenskabelige forskning netop er den store vegt, der lægges paa spørgsmaalet om aarsag og virkning, om lovmæssighed og sammenhæng. Naar der blev spørgsmaal om de klimatologiske fænomeners variation og periodieitet, geologisk seet, saa forsvandt de faa træk af mere regelmæssig art 1 den tilsyneladende uregelmæssigheds store kaos. Imidlertid har saavel historieskriveren som den enkelte be- retter, ja paa sine steder endog folketraditionen gjort os bekjendt med et høist mærkeligt fænomen, isbræernes aftagen og deres fremstød, hvoraf især det sidstnævnte fænomen har tiltrukket sig mest opmærksomhed og syntes at gjentage sig med mere eller Vid.-Selsk. Forh, No. 10. 1904. 1 4 P. Å. ØYEN. [No. 10. mindre regelmæssige mellemrum. Dertil kom saa de paa sine steder saa meget frygtede bræsjøkatastrofer. Men foruden disse 1 egentlig forstand glaciologiske fæno- mener er der ogsaa en hel række andre, der staar i en ganske nær om end mere eller mindre indirekte forbindelse med de klimatologiske forhold og ligeledes viser forandringer af mere periodisk art. Som saadanne kan nævnes elves og floders vand- føring og isbelægning, indsøers vandstand og isbelæg, polar- strømmenes drivismængde, fjeldegnes snedække, ja til og med fænomener af mere nationaløkonomisk art, som vinhøstens ind- træden og kornprisernes stilling paa verdensmarkedet. Det mere indgaaende studium saavel af enkelte meteoro- logiske elementers forandring som af de netop ovenfor omtalte fænomener har imidlertid vist, at den periodiske tilbagevenden af forandringernes enkelte faser ikke er saa helt uregelmæssig som tidligere antaget. Her er det især to mænd, som har gaaet i spidsen, Bruekner og Richter. For besvarelsen af det spørgsmaal, som ved nærværende anledning foreligger, om perio- dicitetens beskaffenhed ved den egentlige bræoseillation, har den sidstnævnte forskers arbeide været banebrydende. Og en hel række forskere har paa dette omraade ydet værdifulde bidrag. I den hensigt at fremme disse undersøgelser samt bidrage til, at arbeidet blev mere ensartet udført og resultaterne mere syste- matisk sammenføiet, blev der 1 1894 stiftet en international brækommission. Værdifulde bidrag er ogsaa tilflydt denne fra vort land, idet Den norske turistforening nu for fjerde gang har bevilget et aarligt bidrag til bræmaaling. Det internationale bræstudium har allerede givet flere mter- essante resultater med hensyn til opfatningen af isbræernes oscil- lation. Det kan nok hænde, at man til sine tider har søgt, og virkelig ogsaa ment, at kunne fastsætte saavel de enkelte perioders som de enkelte fasers længde med en mathematisk nølagtighed, som man ikke kan gjøre regning paa lige over for et fænomen af foreliggende karakter, ialfald ikke med vort nu- værende kjendskab til forholdene. Men flere hovedtræk synes dog nu kjendt. Saaledes har man en veksling af perioder, 1904.] NOGLE BEMÆRKNINGER OM KLIMATFORANDRING. 3) hvoraf der gjennemsnitlig falder omtrent tre paa aarhundredet, men disse perioder dels sammensætter sig i større, dels opløser sig i mindre. Det maa være fremtidens forskning forbeholdt ud af de nu paagaaende internationale bræmaalinger at fastsætte det nærmere forløb af disse perioder, samt deres indbyrdes sammensætning til større og opdeling i mindre. Hvad imidlertid undersøgelsen paa det nuværende stadium giver os ret til at opstille som en arbeidshypothese er, at inden løbet af nogle faa aarhundreder hveranden af disse perioder udhæver sig lidt skarpere, og at af disse sammensatte perioder igjen hver anden fremhæver sig paa en karakteristisk maade lige over for de øvrige. Men ligesom man her er vidne til en sammensætning, saaledes lader de sidste aars maalinger skimte en tvedeling af grundtypen. | Hvad vi imidlertid i denne forbindelse tillægger langt større vegt, er den kjendsgjerning, at et bræfremstød som regel fore- gaar forholdsvis hurtig, medens tilbagegangen finder sted for- holdsvis langsomt. Endvidere er det af betydelig interesse, at periodicitetens amplitude indenfor et kortere tidsrum som oven- nævnte er ligesidet, saaledes at der til et større fremstød svarer en større tilbagerykning og omvendt, et forhold som vistnok arter sig helt anderledes geologisk seet, idet oscillationsamplituden selv er henlagt til en kurvelinje. Vi staar her ved et skille, idet vi nu skal overføre vore betragtninger fra nutiden til fortiden. Her er det af nytte at være opmærksom paa et fænomen, som de senere aars maalinger har vist, nemlig at de forholdsvis smaa og regelmæssigt byggede bræer har vist sig som de bedste klimatografer. Det er derfor at vente, at naar vi kommer til- bage til svundne tiders større bræer, mærkerne efter disse vil antyde forhold, som vi har vanskelig for at erkjende ved vore nuværende lokalbræer, men til hvilke analogierne vil gjenfindes hos den selv i vor tid paa sine steder optrædende kontinental- nedisning. Hvad jeg nu 1 det følgende ganske kort skal skitsere, er for saa vidt ikke noget nyt, som jeg allerede tidligere har givet en 6 P. Å. ØYEN. [No. 10. mere udførlig fremstilling deraf i de forelæsninger, som jeg 1 indeværende semester har holdt for et par realstuderende. Om vi gaar tilbage til den saakaldte ratid, møder vi som mærke efter brækanten paa den tid de bekjendte raer. Men saavel raernes topografiske forhold som deres bygning viser, at brækanten maa til sine tider have oseilleret tildels temmelig betydelig som antydet ved randdannelser saavel udenfor som indenfor. Radannelsen udgjør dog et for sig afsluttet hele, der som komplex betragtet slutter sig om den centrale del. Og her staar vi ved et veiskille, hvor jeg, i modsætning til de fleste skandinaviske geologer for tiden, maa erklære som min opfat- ning, at denne store og skarpt markerede linje, der danner et skille saavel i glaciologisk som faunistisk henseende, tillige re- præsenterer grænsen for en særskilt nedisnimg, den raglaciale. Foruden i de her nævnte forhold ved selve radannelsen finder jeg dette begrundet ved de tidligere 1 dette selskab meddelte iagttagelser fra Jæderen; desuden optræder analogier hertil i Skotland, som Geikie allerede for længe siden har gjort op- mærksom paa, og danner ikke Atlanterhavet et alt for stort skille med hensyn til de kvartære afleiringer, saa kan heller ikke de sandsynligvis hertil svarende amerikanske forekomster tilfredsstillende forklares uden en lignende antagelse. De lerafsætninger og de moræneafsætninger, som uu i en lang række følger efter hinanden fra raerne i syd til de store østlandske indsøer i nord, har professor Brøgger æren af først at have sammenstillet i systematisk orden, grundet paa en ind- gaaende undersøgelse af de faunistiske forhold. I de senere aar har jeg havt anledning til at studere af- sætningerne inden dette omraade noget nærmere, især den mere centrale og nordlige del. Disse undersøgelser har bragt tilveie endel ny kjendsgjerninger, med hensyn til hvis betydning pro- fessor Brøgger ikke helt ud har kunnet dele den opfatning, som jeg har søgt at gjøre gjeldende, især for saa vidt det angaar spørgsmaalet om klimatoseillationer. Jeg haaber imidlertid, at under undersøgelsens videre gang uoverensstemmelsen vil ud- 1904.] NOGLE BEMÆRKNINGER OM KLIMATFORANDRING. 7 jevnes til gjensidig forstaaelse i opfatningen af de forhold, det her gjelder. Den lange periode, hvori brædækkets kant forandrer sin stilling fra raet 1 syd til Østlandssjøerne i nord, vil jeg betegne som den glacio-arktiske, en periode med arktisk klima, men et stort, mere eller mindre sammenhængende brædække. Den ældste glacio-arktiske afleiring er et arca-førende ler. Derpaa møder ved Aas og Ski to større og temmelig sterkt ud- prægede randdannelser, sammen tilhørende en tid, jeg vil betegne som den eoarktiske. Men i den ydre af disse, , Åasmorænen*, er fundet større og mindre, dels mere uregelmæssige, dels mere udtrukne masser af en graa, marin ler, der maa tilhøre den forudgaaende periode, den intraeoarktiske, hvis havudstræk- ning altsaa maa have fortsat noget længere mod nord. Under den eoarktiske periode maa der altsaa have fundet et omslag 1 klimatet sted, men hvor stor amplituden har været, er det frem- tidens forskning forbeholdt at finde. Hvad jeg her ønsker at henlede opmærksomheden paa, er den eoarktiske randdannelses tvedelte karakter, hvad jeg vil betegne som den dichotome. Den sydlige afdeling er igjen udpræget dichotom; vi staar altsaa lige over for en gjentaget dichotomi. Den dichotome karakter er en udpræget egenskab ved oseillationsmorænerne. I modsætning hertil viser de saa- kaldte recessionsmoræner en udpræget monotom karakter. Det er saaledes her for første gang lykkedes at faa et fast kri- terium til at adskille disse to forskjellige dannelser; prøve her- paa har jeg havt anledning til at sætte paa mangfoldige steder I vort eget land, saavel i kyststrøget som i det indre af landet og i vore nuværende bræegne, samt 1 Mellemsverige, hvor i. ex. Stockholms omgivelser frembyder rig anledning. Indenfor det eoarktiske trin, altsaa yngre end dette, møder igjen en arca-førende lerafsætning tilhørende den intramio- arktiske periode, der igjen afsluttes med det udpræget dicho- tome mioarktiske trins randdannelse foran de bekjendte ind- søer, som begrænser Kristianiadalen 1 nord. Og forrige sommer lykkedes det mig under ,Maridalsmorænen* at fremfinde fossiler 8 P. A. ØYEN. Roo) 1 forstyrrede lerlag tilhørende den intramioarktiske periodes øverste og yngste aideling. Under den mioarktiske tid maa der saaledes igjen have fundet et omslag 1 klimatet sted, ledsaget af en bræfremrykning; men amplitudens størrelse kjendes heller ikke her. Thi dertil er vort kjendskab til de forhold, som betinger de geografiske og biologisk-genetiske forandringer i havfaunaen, salt for lidet. Yngre end det mioarktiske trin er den intraplioarktiske periode, der i Kristianiadalen repræsenteres af en lidet mægtig lerafsætning, hvis ledefossil er en eiendommelig varietet af Arca glacialis, som i meget minder om Arca pectunculoides, men er en distinkt egen varietet. Denne periode afsluttes saa med det aphane, plioarktiske trin, da brædækkets rand staar ved sydenden af de store Østlandssjøer. Klimatamplitude og strandlinje kjender vi ikke fra denne tid; men i Kristianiadalens lerafsætninger findes paa sine steder en decimetermægtig afsæt- ning af fint bræslam med Pecten grønlandicus som ledende form, og udgjørende et distinkt niveau, der ingen anden plads kan finde i den systematiske rækkefølge, over den ovennævnte intraplioarktiske alsætning og igjen overleiret af den følgende periodes mytilus-lag. Derpaa følger den arktiske periode. Dennes klimatampli- tude kjender vi heller ikke med sikkerhed, men omtrent i periodens midte finder vi en mytilus-strandfauna herinde 1 Kristianiadalen, saaledes som jeg først paaviste ved fund af fossiler kun faa meter under den tilsvarende strandlinje ved Grefsen og Aarvold. Senere har jeg vaaren 1902 fremfundet den samme fauna 1 nærheden af Skaadalen station 215 m. o. h., kun ca. en meter under stedets arktiske, marine grænse, som her var meget fremtrædende udviklet. Den arktiske strandlinjes forløb her i Kristianiadalen kjender vi nu ganske godt, idet jeg fra Vardeaasen (211 m. o. h.) i Asker til omegnen af Alun- sjøen (219 m. o. h.) har bestemt den paa omtrent tredive for- skjellige steder foruden tildels at have fulgt den sammenhæn- gende over længere strækninger. Der er inden dette strøg en jevn stigning mod nordøst. Professor Brøgger angiver den 1904.] NOGLE BEMÆRKNINGER OM KLIMATFORANDRING. 9 samme strandlinjes høide paa Romerike til ca. 240 m. o. h. hvorved altsaa stigningen videre mod nord skulde være bevist. Hvor langt brækanten under denne periode rykkede tilbage, ved vi ikke, men langs strandkanterne vokste i det trondhjemske | Dryas octopetala og Salix reticulata. Paa havbunden ind over den nuværende Romeriksslette levede en mytilus-fauna, og det samme ler er det vistnok, som er fundet flere steder under moræneafleiringer og fluvioglaciale dannelser mellem Dal station 1 nord og Jesseim station i syd. De her nævnte moræneafleiringer og fluvioglaciale afsæt- ninger maa tilhøre den følgende tid, som jeg har benævnt den neoglaeiale. Det neoglaciale trin er igjen udpræget dicho- tomt. Klimatamplituden kjender vi heller ikke fra denne tid; men over den nuværende Romeriksslette levede paa havbunden Portlandia arctica, en egte descendent af den samme art, som vi kjender fra vort lands raglaciale periode. Paa Romerikes sletter laa paa denne tid strandlinjen ca. 200 m. o. h. Nu sker igjen et omslag i klimatet, og det kunde være interessant nok at følge klimatoseillationen videre under vort lands neoarktiske (dalbræernes), boreoarktiske (fjelddalbræer- nes) og boreale (fjeldsøbræernes) perioder, men tiden er for knap. Vi stanser dog et øieblik i den atlantiske periode, da Tapes decussatus levede langs vor sydlige kyst i sin blom- stringstid, medens landet her inde i Kristianiadalen laa ca. 45 m. lavere end nu og paa vort lands sydvestlige kyst 11—15 m., medens her vort ældste stenaldersfolk holdt sine maaltider paa østers. hjerteskjæl, knæskjæl og strandsnegl, som de jæderske skaldynger viser. Store ekeskove vokste rundt Kristiania- fjordens indre del og furu over en stor del af Hardanger- vidden og over den nuværende birkegrænse. Bræerne trak sig tilbage fra vort høifjeld; muligens dele af Jostedalsbræen blev tilbage. Under denne tid begyndte i de høitliggende fjeld- dale dannelsen af et muldlag og fortsatte under den følgende tørre, neoboreale tid. Derpaa fulgte igjen en mere kold og fugtig periode, den neoatlantiske, med bræfremstød og erosion 10 P. A. ØYEN. [No. 10. 1904.] af mulddække og terrasser. Men det neoatlantiske trins moræne- afsætninger er igjen dichotome. Vi er igjen kommet ind i nutiden, gaar en dag 1 kulde og regn og klager over den sene vaar, kanske den næste i stegende solskin; veiret synes lunefuldt. Og dog gjælder de faste natur- love overalt. Ikke et kaos, men lovmæssig plan har vi for os. Vi ser den dichotome karakter i nutidens klimatoseillation og i mærkerne efter svundne tiders. Trykt den 21. juli 1904. OM EN SAMLET ANTHROPOLOGISK UNDERSØGELSE AF NORGES BEFOLKNING G. GULDBERG (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1904. No. 11) CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKER! 1904 Om en samlet anthropologisk undersegelse af Norges befolkning. Af G. Guldberg. (Foredrag i Vid.-Selsk. fællesmøde d. 7de oktober 1904.) Bisnat de mange videnskabelige opgaver, der træder én imøde paa hjemlig grund her i landet, er ogsaa undersøgelsen af det norske folks anthropologi. Længe har de, der interesserede sig herfor, næret ønsket om, at der kunde istandbringes en samlet undersøgelse, men man har vistnok nærmest anseet det som et ,pium desiderium*, og de forskere, der har kunnet ar- beide noget 1 anthropologisk retning, har maattet nøle sig med og begrændse sig til en mere eller mindre stykkevis forskning. Naar jeg nu vover at fremsætte tanken om en samlet anthro- pologisk undersøgelse af Norges befolkning som en opgave, der bør tages fat paa og søges iverksat i sin helhed, beror dette paa den kraftige støtte, som denne tanke har faaet gjennem en henvendelse til mig fra den inden anatomien og anthropologien anseede forsker prof. dr. G. Schwalbe 1 Strass- burg. I brev af 3%2 1908 henstiller prof. Schwalbe til mig at faa iværksat en saadan undersøgelse, idet han som præses 1 den af det tyske anthropologiske selskab nedsatte kommission har at foranstalte en statistisk-anthropologisk undersøgelse af det Tyske Riges befolkning samt at træde i forbindelse med nabo- landene for at faa udarbeidet en lignende undersøgelse 1 disse. Vid.-Selsk. Forh. 1904. No. 11. i 4 G. GULDBERG. [No. 11. Efter nærmere at have overtænkt sagen og efter at have confereret med vort lands første anthropolog dr. C. Arbo og flere andre, har jeg troet at burde fremlægge en saadan plan, idet jeg maa anholde hos det ærede selskab om dettes støtte. Af de europæiske lande er det væsentlig Sverige, Frankrig og Italien, der i større grad er bleven anthropologisk undersøgt, og hvorfra omfattende beskrivelser foreligger. I Tyskland er enkelte riger, som Baden af dr. Ammon, meget nøie studeret i anthropologisk henseende, ligeledes visse andre tyske egne, saasom 1 Bayern; endvidere foreligger omfat- tende undersøgelser af skolebørn og over serier af cranier, men ikke undersøgelser af befolkningen i sin helhed. Det samme er tilfælde i flere andre lande. Her i vort land har som bekjendt brigadelæge dr. Arbo været banebryderen for den anthropolo- giske undersøgelse, og der foreligger nu fra hans haand fortrin- lige beskrivelser af befolkningen i de 4 store af landets sydlige amter. Overlæge C. F. Larsen har undersøgt dele af befolk- ningen i det Throndhjemske, og vore militærlæger har forøvrigt vist megen interesse for anthropologiske undersøgelser, hvorom foreligger resultater i flere mindre afhandlinger. Cranieundersøgelser er ogsaa foretaget, siden vort anato- miske institut i de par sidste decennier har erhvervet serier af indenlandske cranier fra ældre og yngre tid. Saaledes har prof. Jacob Heiberg leveret en kort beskrivelse af endel lappecranier fra Finmarken og institutets tidligere prosektor dr. med. J. Barth og overlæge GC. F. Larsen foretaget studier over norske cranier, der tilhører universitetets anatomiske institut. Hertil slutter sig nogle mindre cranieundersøgelser og et osteometrisk arbeide af mig. Den med anthropologien mindre fortrolige kunde imidlertid spørge, hvortil disse udstrakte og møisommelige undersøgelser tjener. Besvarelsen heraf vil til de forskjellige tider lyde noget forskjellig. For ikke lang tid tilbage stod den fysiske anthropologi i lingvistikens og ethnologiens ledebaand. Man troede, at de mennesker eller folkeslag, der talte samme eller nærbeslægtede 1904.] OM ANTHROPOL. UNDERS. AF NORGES BEFOLKN. 5 sprog, ogsaa maatte staa 1 et fysisk slægtskabsforhold, og at folk med samme eller nærstaaende kultur og samme nationa- litetsfølelse ogsaa maatte frembyde de samme eller ligeartede somatiske egenskaber. Vel vidste man, at der 1 aartusinders forløb havde skeet blandinger mellem folk, der var vandret ind eller bode lige ved, men dog troede man at kunne opstille for- skjellige slags typer, uagtet kjendskabet ofte var baseret paa relativt faa iagttagelser. Men nu tildags er baade sprogforskerne og anthropologerne enige 1, at sprogslægtskabet ikke behøver at betyde fysisk eller blodsslægtskab. Saaledes viser historien, at sproget kan overføres af en herskende stamme paa aldeles fremmede, undertvungne folk. Men selv i nutiden under den fredelige samfærdsel kan det ene sprog fortrænge det andet, f. eks. i Nordamerika. Derfor kan man ikke opstille inddelingen af folkeslagene kun efter sproglige hensyn, omend disse kan danne et vigtigt moment, der maa tages med 1 betragtning. Det gjælder imidlertid først at blive klar over hegreberne nation, folk og race. Ved ordet nation betegnes den be- folkning, der politisk hører sammen, ved folk tænkes mest paa det fælles sprog eller tungemaal, medens ved race de fælles fysisk-anthropologiske kjendemærker er det afgjørende. Ligesom de tyske anthropologer ikke spørger efter, hvad der karakteri- serer Germaner, Slaver og Kelter, men hvorledes de vigtigste anthropologiske kjendemærker er udbredt regionært i det tyske rige, saaledes maa vi for Norges vedkommende undersøge, hvilke fysisk-anthropologiske eiendommeligheder der karakteri- serer befolkningen 1 de forskjellige, naturligt afgrænsede lands- dele. Først ved at have samlet iagttagelser herover fra det hele land kan man vinde tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag til karakteristik af Norges befolkning nu for tiden. Til de vigtigste anthropologiske karakterer hører legems- høiden (staahøide), hodets form samt haarets og øinenes farve. Disse tre hovedkarakterer maa da fremstilles karto- grafisk i sin procentiske udbredning, hvilket man saa smukt finder udført i det nylig af Retzius og Först udgivne værk!. AG. Retziusu. CM. First, Anthropologia Suecica. Stockh, 1902. 6 G. GULDBERG. [No. 11. Deraf kan man udfinde, om der er blandinger af forskjellige racer, og 1 hvilken grad dette er fremtrædende. Men foruden denne rene fysiske side er ogsaa af betydning at samle observationer over befolkningens maade at tænke og handle paa, hvorigjennem ogsaa historiske og politiske begiven- heder vil kunne belyses. De forskjellige racer har nemlig ikke alene sit fysiske, men ogsaa sit psychiske præg, der maaske mere end andet vil kunne forklare visse sociale forholde. Saadanne undersøgelser kan derfor ogsaa faa sin betydning for historikeren og politikeren. I de forskjellige lande arbeider man nu for tiden adskilligt i anthropologisk retning. Paa mange punkter rækker her mere og mindre adskilte videnskaber hinanden haanden for at ud- — forske menneskets ,naturhistorie*. Saaledes yder anatomi, fysio- logi og zoologi anthropologien sin tjeneste. Archæologien, geo- grafien og geologien strækker ud sin hjælpende haand, og histo- rikeren og sprogforskeren overveier deres resultater. Der foreligger selvfølgelig mange detaljresultater, og flere forskere, som Deniker i Paris og Ripley i Boston har givet almindelige udsigter over menneskeracerne. Men der maa en større mængde enkeltundersøgelser til, saa at hvert land kan frembyde et samlet hele baseret paa sikre detaljundersøgelser. Med hensyn til inddelingen af forskjellige grupper, kaldet »typer* og ,racer*, har denne inddeling som bekjendt varieret til forskjellige tider, alt efter tidens kjendskab til menneske- slægtens ethniske og somatiske karakter. Fra Linné's 4 ,slags mennesker*, Homo americamus, — europæus, — asiatieus, og H. afer og fra Blumenbachs 5 ,varieteter*, nemlig den kau- kasiske, den mongolske, den ethiopiske, den ameri- kanske og den malajiske, til nutidens inddeling har der fundet mange vexlinger sted. Saaledes opstillede i 1860 Isid. Geoffroy St. Hilaire 4 ,races primcipales* eller ,typer* og 13 sekundære. Huxley (1870) foreslog 5 hovedracer og 14 sekun- dære, medens Topinard opstillede (i 1878) 16 racer, der senere (1885) øgedes til 19. For Europas vedkommende har ikke mindst opfatningen af racerne været vexlende, som rimeligt kan være, 1904.] OM ANTHROPOL. UNDERS. AF NORGES BEFOLKN. 7 da man jo historisk kan paavise talrige indvandringer. Deniker opstiller saaledes (i 1900) af racer følgende i vor verdensdel: 19 den littorale med lysebrun hud, sort haar, høi legems- størrelse, mesocephal med ovalt ansigt og retgaaende finformet næse; 2* den iberisk-insulære race, brunagtig hud, sort haar, liden legemshøide, doliehocephal, udbredt i Spanien og paa de vestlige øer i Middelhavet; 3* den vestlig-europæiske race, der har liden legemshøide, lys, mat hud, brunt haar, stærkt brachycephal med rundt ansigt (herunder hører ,la race celtique ou rhétienne*, ,celtoligure* kaldet af andre anthropologer); 4* den adriatiske eller dinariske race med brun hudlfarve, hø:- voxet, brachycephal med langt ansigt; 59 den nordiske race med lys hud, blondt haar, for det meste blaa øine, storvoxet, dolichocephal til mesocephal, langt ansigt, ret fremstaaende næse, udbredt i Nordeuropa og dels i Mellemeuropa (Broca's la race kymrique, almindelig kaldet ,germanske* race, die Race der Reihengråber); 69 den orientalske race, der er blond og subbrachycephal og smaavoxet, udbredt i østlige dele af Europa. — Mere summarisk er inddelingen i 3 europæiske hovedracer, nemlig: I. den nordiske eller teutonske, af Lapouge kaldet Homo europæus, der er langskallet, blond og høivoxet, IT. den mellemeuropæiske eller alpine race, Homo alpinus, der er kortskallet, mørkhaaret og af middels høide; III. den sydeuro- pæiske eller middelhavsracen, Homo mediterraneus, der er langskallet, sorthaaret og smaavoxet (falder tildels sammen med Denikers ,iberisk-insulære* race). Betragter man disse racers geografiske udbredning, vil man finde, at de forekommer i flere forskjellige lande uanseet sprog og historie, hvorpaa vi her ikke kan gaa nærmere ind. Af ikke mindre interesse er at studere et lands befolkning 1 de forskjellige tider, fra den dunkle præhistoriske tid indtil nu- tiden. Dertil fordres, at man samler et paalideligt materiale >: skeletdele og især cramer, hvis findested og tid, hvorfra det skriver sig, maa nølagtig bemærkes. Et eranium uden disse . data har i regelen intet værd i anthropologisk henseende. 8 G. GULDBERG. [No. 11. De anthropologiske undersøgelser kan saaledes deles i to slags, nemlig i de paa levende materiale og i de paa dødt ma- teriale. Hovedmassen af undersøgelsen maa imidlertid for øie- blikket rettes paa de levende, paa landets nulevende be- folkning. Af denne danner som bekjendt rekruterne det mest tilgjængelige materiale. Men undersøgelsen vil dog derved faa en noget ensidig karakter. Det vilde derfor være ønskeligt, om man inden hvert distrikt ogsaa kunde faa undersøgt en vis pro- cent af den kvindelige befolkning. Med hensyn til undersøgelsen af det døde materiale kan man her gaa frem paa to veie. Den ene gjælder undersøgelsen af ,nutidsbefolkningen*, idet man ved de normal-anatomiske og de pathologisk-anat. instiluter kan gjøre observationer, men ogsaa ved de større hospitaler, uanseet om de døde kommer til sektion eller ikke, vil der være anledning til at foretage ikke faa an- thropologiske undersøgelser. Den anden undersøgelsesvei af det døde materiale gjælder gravfund fra ældre tider, bestaaende af hodeskaller og skelet- dele. Da imidlertid materialet her ofte er mangelfuldt, ind- skrænker denne undersøgelse sig mest til ,eranioskopi" og ,era- niometri*, medens i sjeldnere tilfælde det øvrige skelet eller dele deraf er bevaret (osteometri). Alle disse undersøgelsesveie bidrager tilsammen til at give - et sandt billede af en befolknings anthropologiske fysiognomi. For nu at komme til et godt og brugbart resultat for Norges vedkommende havde jeg tænkt at faa organiseret en almindelig undersøgelse om muligt over det hele land. Men dette kan alene ske derved, at man faar en interesseret videnskabelig bi- stand, nemlig fra militærlægernes og andre lægers side, saa at enhver medarbeider har sit distrikt, sit felt at undersøge. Eifter- hvert som undersøgelserne over et felt er færdige, indsendes de til universitetet, og her vil da bearbeidelsen kunne ske af det samlede materiale, idet man paa forhaand har opgjort en bestemt plan. Der maatte 1 dette øiemed organiseres en Central- komité for en saadan bearbeidelse, og arbeidet vilde jo faa en god støtte, naar medlemmerne af denne komité opnævntes af 1904.] OM ANTHROPOL. UNDERS. AF NORGES BEFOLKN. 9 Videnskabs-Selskabet. Fra det anatomiske mstitut vil der kunne udlaanes instrumenter for sommerreiser, forsaavidt der forefindes ledige maaleapparater. Hvis der af interesserede paatræffes inter- essante gravfund med velbevarede skeletdele, vil det anatomiske institut bekoste indpaknings- og transportomkostningerne for at faa fundet indsendt til institutets anthropologiske samling. Jeg agter ogsaa at holde et kort kursus i anthropologiske maale- methoder for de interesserede. Med denne redegjørelse være da tanken om en ,samlet an- thropologisk undersøgelse af Norges befolkning" anbefalet paa det bedste. P-S: I Videnskabs-Selskabets almindelige møde den den decbr. blev medlemmerne af den ovenfor nævnte anthropologiske Central- komité valgte af selskabet, nemlig de herrer brigadelæge dr. C. Arbo, fhv. overlæge GC. F. Larsen og professor dr. G. Guld- berg. Til suppleant valgtes sanitetsoberst dr. L. Faye. Trykt den 30. december 1904, OVERSIGT OVER VIDENSKABS-SELSKABETS MODER 1904 MED FORTEGNELSE OVER SELSKABETS MEDLEMMER OG GAVER TIL DETS BIBLIOTHEK M. M. == CHRISTIANIA I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1905 Indhold. Oversigt over Selskabets Møder i 1904. Side Knudtzon, Folk og Sprog i Syrien ved Aar 1400 f. Kr. . . . . 2 2 1 Størmer, om en elektrisk ladet Partikels Bevægelse under Indflydelse aføenfelementær Mapnet SSN 2 Collett, om det zoologiske Materiale fra 2den Fram-Expedition.. . .. 2 Nansen, nye Instrumenter for Havforskning . . » » +22 222 ras 2 Wille, Bemærkninger til Udviklingslærens nuværende Standpunkt Sao SJ PE AE 2 Somik-ARkostrups) Norske Ascomyeeter HR ST 3 A. N. Kiær, Undersøgelse af Befolkningsforholde i Lande, hvor Folke- tællnggmangler AR EAST NENETKEEE 3 S. Bugge, en mythologisk Ko (Fricco, Frigg, Priapos) ... 38 fieblein om Udgravningerne paa Kreta [as 0 3 Kiær NMindetale over Kanm Zi 4 H. Chr. Geelmuyden, om Acetonlegemer .. ... 222 een ME. ArboMBratsbergs Amts Anthropologi JG 4 Lieblein, om en Ægypters Reise til Syrien 1 9. Aarh. f. Kr. . . . .. 5 Malskatønye Medlemmers SJØS SSANG SSE SE 5 Th. Frølich, det merkantile Christiania i Midten af 19. Aarh. .. . 6 H. Daae, Kyst- og Indlandsbefolkningens Legemsproportioner . ... 7 Nansen, om Dybdeforholdene i de nordlige Have . . . +22 2 ras 7 Vogt, Krystallisationsfølgen i Silikatsmelteopløsninger . . ++ 22 | erSberetmineru ke eve erre et ee da Jr AL de es eg 8 Beretning om Nansenfondet for 1903—1904 . . . 2 2 ve 2 eee 9 sNansen' v: Tolls, Bolarexpedihion NR ENE SE 15 Brusopgavekfor ØwresaMedalle SN 15 A. Bugge, Dannelse og Livssyn ved Overgangen fra Vikingetiden til Middelalderen NA SS SSN EE NR 15 Yngvar Nielsen, Sverres Tog gjernem Lærdal og hans Tilbagetog fra Nossa Fe JG ke es EE JE 210 Knudtzon, Amenophis IV's Regjerngstid PT 17 Øyen, Nogle Bemærkninger om Klimatforandring . ++... 222 17 Vogt, om Endemoræner 1 det nordlige Norge . . 22 222 2 2 as 17 Riiber, Bisdephenylbutadiénets kemiske Konstitution. . . . . +22 18 Knudtzon, om Arzawa-Sproget . . . . «2 22 es SE Konow, om Himalayasprg Se JONER Vogt, om Trykkets Indflydelse paa Mineralene Smeltepunkt Collett MAepyormis naxms/( (REE G. A. Guldberg, om en samlet Antleopologid Undersøgelse af Når: Befølknnsesa SS SE må ee er EE Torp, Ordene Fuel. og | Moder ge eee dele ee A. Bugge, den irske Saga om Kong Cellachan af Cashel . . . . . ... S Bugge, Runeindskriften fra Osebergskibet . . . .. AE Magelssen, om de gamle klassiske Billedhuggeres Ler. . . . . 2. morp etruskiske hald NN ER 2 er Fitrem om Kleobsios Bio SE 1 å Arbo, Befolkningsforholdene paa Strilelandet osv. . . . - «222 es Brøgger, om Strandliniens Niveau under Stenalderen og Broncealderen i det sydlige Norge SA GAS EE å Lieblein, om Lady Meux Manusenpt Noro" 21 FRERE Reusch, Dale med flad Bund af fast Fjeld .- .:- 2 20 SEERE Rekstad, Fund af arktiske Skjæl og Planterester i Bergens Stift. Brøgger, Kragerøt 1. SC£Z9J9s JC SU CE Arbo, Kritik af A. M. Hansens ,Landnåm 1 Norge" .. 2» aa es Valg af Komité for en samlet anthropologisk Undersegel af Norges Beéfolkmng. 2 2 GE PE Valgaf Embédsmænd fonr 19000 PENE es Forandrimg 1 Selskabets Staatuter Aa Valga ndyalgskomtee NNN ME op Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1.1904. . - . 4 2 a> pr: Gaver til Selskabets Bibliothek 1 1904 (meddelt af A. C. Drosm SN SN sårbar Videnskabs-Selskabets Møderna90 Å GNR Historisk-filosofisk Klasse. 15de Januar. (Formand: Taranger. Sekretær: Konow). Knudtzon holdt et Foredrag om Folk og Sprog i Syrien ved Aar 1400 if. Kr., i hvilket han hævdede, at Syrien ved og før den Tid har været beboet af tre Folkeracer: Semuiter, Indo- europæere og en ukjendt Race. Semiterne udgjorde Hoved- befolknimgen 1 den sydlige Del, Palæstina og Fønikien. Her taltes et Sprog, som efter det, der foreligger af det, var meget ligt med eller endog det samme som Hebraisk. Ved Siden ai denne Gren af Semiterne, den kanaanitiske, havde der i Norden formodentlig været en anden, den aramæiske. Men i Norden synes dog Hovedbefolkningen at have tilhørt en ukjendt Race, som ogsaa havde strakt sig ud over Mesopotamien og formodentlig ogsaa over Egne nordenfor dette Land. I Syrien og Mesopotamien synes denne Race at have været repræsente- ret af blot ét Folk, thi fra Syrien var der overleveret os Sprog- rester, som synes at hidrøre fra aldeles det samme Sprog som det, der var Landssproget i Riget Mitani, hvilket ved 1400 å. Kr. hovedsagelig er at søge i Mesopotamien, medens det tidligere ogsaa havde omfattet store Dele af Nordsyrien. Endelig havde der været Indoeuropæere spredt over hele Syrien; men Rester af deres Sprog fandtes blot i en Række Mandsnavne. Til disse Indoeuropæere hørte rimeligvis Hatierne (Hethiterne) og det herskende Folk i Mitani-Riget, medens det undertvungne Folk der, som sagt, tilhørte den ukjendte Raee. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af S. Bugge og Lieblein. 1 2 Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 22de Januar. (Formand: Nansen. Sekretær: Johannessen). 1. Størmer holdt et Foredrag om en elektrisk ladet Par- tikels Bevægelse under Indflydelse af en elementær Magnet. Paa Grundlag af Professor Birkelands Theori om, at Nord- lyset skyldes elektrisk ladede Partikler, som udslynges fra Solen og indsuges af Jordens magnetiske Poler, var Foredragsholderen* kommen til en Del mathematiske Resultater, som muligens kunde forklare nogle karakteristiske Træk af Nordlysets Natur. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Mohn, H. Geelmuyden, Nansen og Sylow. 2. Gollett omhandlede det under den 2den Fram-Expedition ved Ellesmere-Land og Kong Oscars Land indsamlede zoologiske Materiale og paaviste en Del karakteristiske Træk hos nogle af de høiere Dyr, specielt blandt Pattedyrene. 3. Nansen fremviste og beskrev i Korthed nogle nye Instrumenter for Havforskning, væsentlig konstruerede paa det Internationale Havforskningslaboratorium af Dr. Ekman og Foredragsholderen. 4. Til Trykning fremlagdes følgende Afhandlinger: 1. Axel Steen: The diurnal variation of terrestrial magnetism. Trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1904 som No. 2. 2. Paul Winge: Fattigvæsenets Stilling til Sindssygepleien (1537—1851). Trykt i Selskabets Forhandlinger for 1904 som No. 2. 3. Carl Størmer: Sur le mouvement d'un point matériel portant une charge d'électricité sous Vaction d'un aimant élémentaire. Trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1904 som No. 3. Fællesmøde. 5te Februar. (Præses: Mohn. Generalsekretær: G. A. Guldberg). 1. Wille afsluttede det 1 et tidligere Møde paabegyndte Foredrag: ,Bemærkninger til Udviklingslærens nuværende Stand- punkt*. 3 2. Derefter fremlagde Wille en Afhandling af Prof. Dr. E. Rostrup (Kjøbenhavn): ,Norske Ascomyceter i Christiania Universitets botaniske Museum*. Dette Arbeide er af største Betydning for Kundskaben om Norges Soparter. I Løbet af 8 Aar har nemlig den fremragende danske Mykolog godhedsfuldt bearbeidet alle vort Universitets meget store, men hidtil ube- stemte Samlinger af de vanskelige Ascomyceter og saakaldte ,Fungi imperfecti*. Han har i disse Samlinger bestemt ikke mindre end 1027 Arter, hvoraf 23 for Videnskaben nye, samt- lige fra flere forskjellige Lokaliteter. Afhandlingen er trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1904 som No. 4-. 3. A. N. Kiær gjorde Rede for de ved det internationale statistiske Instituts Møder 1 Christiania, Budapest og Berlin ved- tagne Beslutninger sigtende til en systematisk Undersøgelse af Befolkningsforholdene 1 Lande, hvor Folketælling mangler. Der- næst omtaltes de Foranstaltninger, som 1 saa Hensende var ud- førte og planlagte. Foredraget er trykt i Selskabets Forhandlinger for 1904 som No. 4. 4. Derefter fremlagde Generalsekretæren de siden sidste almindelige Møde trykte Afhandlinger, hvorefter man gik over til Behandling af indre Anliggender. Historisk-filosofisk Klasse. 19de Februar. (Formand: Taranger. Sekretær: Konow). 1. S. Bugge holdt et Foredrag betitlet ,En mythologisk Kombination*. Foredraget er under Titel ,Fricco, Frigg und Priapus* trykt i Selskabets Forhandlinger for 1904 som No. 8. 2. Derefter talte Lieblein om Udgravningerne paa Kreta og meddelte Uddrag af Englænderen Evans” Beretninger om disse. Resultaterne af hans Udgravninger af det forhistoriske Palads ved Knossos giver nye og interessante Vidnesbyrd om Berøringen mellem den ægæiske og ægyptiske Kultur i den my- 4 keniske og umiddelbart forudgaaende Periode. Evans mener endog af flere enkelte Former at kunne slutte, at den kretensiske Kunstner direkte har lært af ægyptiske Mestere. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af S. Bugge. 3. Derefter foretoges indre Anliggender. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 4de Marts. (Formand: Nansen. Sekretær: Johannessen). 1. J. Kiær holdt en Mindetale over det udenlandske Med- lem af Selskabet Professor Karl von Zittel, Professor i Palæon- tologi og Geologi ved Universitetet i Munchen og død 6te Januar 1904. Taleren gav en kort Skildring af hans Liv og viden- skabelige Virksomhed og fremhævede hans ledende Stilling i den palæontologiske Forskning. 2. H. Chr. Geelmuyden gav en Oversigt over den Side af det indre Stofskifte, som vedrører de saakaldte Aceton- legemer med særligt Hensyn til disse Stolfes Optræden i Ex- kreterne ved Sukkersyge. Dertil knyttedes en Del Bemærk- ninger over det indre Stofskifte saavel hos Patienter lidende af Sukkersyge som hos friske Mennesker. 3. Til Trykning fremlagdes følgende Afhandlinger: Jens Holmboe: Høiere epifytisk Planteliv 1 Norge. (Fremlagt ved Wille). Trykt 1 Selskabets Forhandlinger for 1904 -som No. 6. Arbo: Fortsatte Bidrag til Norges Antropologi. VI. Brats- berg Amt. Trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1904 som No. 5. Øyen: Versuch einer glacial-geologischen Systematik. Trykt i Selskabets Forhandlinger for 1904 som No. 7. Fællesmøde. 18de Marts. (Præses: Mohn. Generalsekretær: G. A, Guldberg). 1. Arbo gav en Udsigt over Bratsbergs Amts Anthropologi og paaviste de Forskjelligheder, som endnu saavel i fysisk som 5 i aandelig Henseende gav sig tilkjende mellem den østthele- markiske (grenlandske) og vestthelemarkiske Befolkning. 2. Lieblein talte om en Ægypters Reise til Syrien i det 10de Aarhundrede f. Kr. I Reisebeskrivelsen giver Kon- gen 1 Byblos den interessante Oplysning, at Syrien havde mod- taget Kunst, Teknik og høiere Dannelse fra Ægypten. Dette var, mente Foredragsholderen, en naturlig Følge af den politiske Magt, som Ægypten havde over Syrien fra ca. 1500—1100 f. Kr., saaledes som det fremgaar dels af Fl-Amarna-Brevene, dels ai senere hieratiske Breve, som Ægyptere skrev fra Syrien til sine Slægtninge i Ægypten. Den ægyptiske Kultur kom saaledes dels direkte, dels indirekte gjennem Syrien over Kreta til Græken- land. Om end Grækerne fik sine Kulturelementer fra Babylon og Især fra Ægypten, forringes derfor ikke deres Betydning. Den frie Tænkning og Udfoldelsen af det Skjønne synes væsent- lig at have ligget i deres verdenshistoriske Opgave; denne Op- gave blev det dem kun derved muligt at løse, at de vidste at tilegne sig Frugterne af det tidligere Kulturarbeide. At Pallas Athene sprang fuldt rustet ud af Zevs's Hoved, er neppe vigtigt. I Anlednng af Foredraget fremkom Knudtzon med nogle Bemærkninger, hvortil Foredragsholderen replicerede. 3. Generalsekretæren fremlagde de siden sidste Møde færdigtrykte Afhandlinger af Selskabets Skrifter og Forhandlinger. 4. Dei de tidligere Klassemøder foreslaaede nye Medlemmer blev optagne, nemlig: I den math.-naturvidenskabelige Klasse: Docent. Dr. philos. H. H. Gran, Bergen. Myntmester Thomas Minster, Kongsberg. Cand. real. J. B. Rekstad, Geologiske Undersøgelse, Chr.a. Bestyrer af meteorol. Station, Niels Johan Foyn, Bergen. Abnormskoledirektør Fredrik Oscar Guldberg, Chr.a. Prof. E. A. Homén (pathologisk Anatomi), Helsingfors. — Bengt Jönsson (Botanik), Lund. — Otto Nordstedt (Botanik), Lund. Geheimerath Prof. Dr. Wilhelm His (Anatomi), Leipzig. Prof. Dr. Hugo de Vries (Botanik), Amsterdam. 6 Geheimerath Prof. Dr. Gustav Hellmann (Meteorologi), Berlin. Proi. Dr. Eduard Strasburger (Botanik), Bonn. — = Axel Schmidt (Fysik), Potsdam. I den historisk-filosofiske Klasse: Pastor P. 0. Bodding, Missionær, Mohulpahari. Dr. philos. L. S. Eitrem, Universitetsstipendiat, Chr.a. Dr. philos. Konrad Nielsen, Univ.-Docent, Chr.a. Cand. mag. Magnus Olsen, Universitetsstipendiat, Chr.a. Prof. Gust. Cederskiöld (nordisk Filologi), Göteborg. — Holger Pedersen (sammenlign. Filologi), Kjøbenh. — K.F.Söderwall (svensk Filologi, en af de Aderton), Lund. | — Dr. Karl von den Steinen (Ethnografi), Berlin. Historisk-filosofisk Klasse. $de April. (Formand: Taranger. Sekretær: Konow). 1. Pastor Thorbjørn Frølich holdt et Foredrag om Det merkantile Christiania 1 Midten af det 19de Aarhundrede. Det nye merkantile Liv i Norges Hovedstad fra Begyndelsen af 40-Aarene udviklede sig under Ledelse af Indvandrere fra Øster- sjølandene, som lidt efter lidt assimilerede sig med den hjem- lige Handelsstand. Det gav sig et Udslag 1 den nye Handels- lov af 8de August 1842. Samtidig udviklede der sig en national Industri, i Begyndelsen i Form af Smaaindustri, og Handel med norske Varer. Det betydeligste Udslag af den nye merkantile Aand var Stiftelsen af Selskabet Handelens Venner. Dette Sel- skab grundede 1 Løbet af forholdsvis kort Tid næsten alle vore merkantile Institutioner. Foredragsholderen gav en kort Over- sigt over Selskabets Love og Hovedvirksomhed. 2. A.N. Kiær fremlagde lil Trykning tredie Del af sit Ar- beide: Statistische Beitråge zur Beleuchtung der ehelichen Frucht- barkeit. Trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter for 1904 som No. 4. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 22de April. (Formand: Nansen. Sekretær: Johannessen). 1. Sanitetskapten Daae holdt et Foredrag om: ,Militær- lægernes Fællesforskningsresultater med Hensyn til Kyst- og Ind- landsbefolkningens Legemsproportioner*. Han omtalte her Ind- landets og Kystbefolkningens Legemshøide, Favnevidde, Sidde- høide og Brystomfang. Den yderste Kyst ved Nordsjøen, Atlanter- havet og Nordishavet har en Befolkning med for Størstedelen mindre Legemshøide og kortere Ben og større Brystomfang end det øvrige Lands Befolkning. I de indre Fjorddistrikter stiger Legemshøiden og med den ogsaa alle de øvrige Maal undtagen Favnevidden. Indlandet har den største Favnevidde og det mindste Brystomfang. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Arbo, G. Å. Guldberg, C. F. Larsen og Foredragsholderen. 2. Nansen overrakte Selskabet det første Exemplar af det færdigtrykte 4de Bind af den videnskabelige Beretning om Fram-Expeditionen 1893—1896. Bindet indeholder 8 Afhandlinger: 1. Dr. H. H. Gran: ,0Om Algefloraen paa Isflagene og i Havvandet i Polarhavet*. 2. Dr. Johan Kiær: ,0Om den lavere Silur ved Jugor- strædet*. 3. Professor Nansen: ,0Om Dybdeforholdene i de nordlige Have med en Diskussion af den kontinentale Sokkel og tid- ligere Vexlinger i Strandliniens Høide*. Han gav dernæst et Resumé af den sidste Afhandlings vigtigste Resultater. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Brøgger, Reusch og Foredragsholderen. 3. Dereifter holdt Vogt et Foredrag om Lovene for Krystal- lisationsfølgen 1 Silikatsmelteopløsninger. 4. Til Trykning fremlagdes ved Størmer en Afhandling af Professor Vilhelm Bjerknes: Om en speciel Form af de hydrodynamiske Bevægelsesligninger. Trykt i Selskabets For- handlinger for 1904 som No. 8. 8 Fællesmøde (Aarsmøde). 3die Mai. (Præses: Mohn. Generalsekretær: G. A. Guldberg). Tilstede var ca. 52 Medlemmer og 170 Tilhørere. 1. Fiterat Præses havde ønsket velkommen, oplæste han Selskabets Aarsberetning: Videnskabs-Selskabet har 1 det forløbne Aar holdt 19 Møder, nemlig 7 Fællesmøder, hvoraf det ene extraordinært, og 12 Klasse- møder (6 for hver Kl.) I disse Møder er der refereret 50 Fore- drag og kortere Meddelelser samt fremlagt til Trykning 23 Afhandlinger, idet der i Fællesmøderne er holdt 19, i den mathem.-naturv. Klasse 18 og 1 den hist.-filos. Kl. 18 Foredrag og Referater. Af disse Foredrag er 5 holdt af Ikke-Medlemmer. Fællesmøderne har gjennemsnitlig været besøgt af 30 Med- lemmer, de mathem.-naturv. Klassemøder af 20 og de hist.-filos. Klassemøder af 18 Medlemmer. I Aarsmødet var der tilstede 50 Medlemmer og ca. 140 Tilhørere. Desuden har der ofte i de andre Møder været tilstede Ikke-Medlemmer som Tilhørere. Selskabet har i 1903 udgivet følgende Publikationer: I. Forhandlinger for 1908, der indeholder 11 Afhandlinger samt OQversigt over Selskabels Møder m. v., tilsammen 406 Sider og 3 Textfigurer. II. Skrifter af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, der imdeholder 11 Afhandlinger paa tilsammen 1050 Sider med 11 Plancher og 67 Textafbildninger. IT. Skrifter af den historisk-filosofiske Klasse, mdeholdende 4 Afhandlinger paa tilsammen 368 Sider med 3 grafiske Fremstillinger. I det hele er der udgivet Afhandlinger paa tilsammen 1804 Sider med 14 Plancher og 70 Textbilleder. At Selskabet har kunnet se sig istand til at udgive et saa stort Antal Afhandlinger, skyldes foruden Statsbidraget fornemlig det liberale Tilskud fra Nansenfondet. Paa Foranledning af det samme Fonds Styrelse har Selskabet paataget sig Udgivelsen af Sverdrups-Expeditionens — 2den Fram-Expeditions — videnskabe- lige Resultater under Forudsætning af, at de nødvendige Midler 9 stilles til Disposition; af Nansenfondet er dertil bevilget Kr. 6000.00 1 de første 5 Aar. Selskabets Medlemmer ved Udgangen af 1903 var tilsam- men 9299, hvoraf indenlandske 166 og udenlandske 135. Af de indenlandske hører 88 til den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse og 78 til den historisk-filosofiske Klasse; af de udenlandske tilhører 81 den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse og 52 den historisk-filosofiske Klasse. I Fællesmødet den 18de Marts md- voteredes 21 Medlemmer, hvoraf 9 mdenlandske og 12 uden- - landske. I Anledning af Professor Sophus Bugges 70-aarige Fødsels- dag den 5Ste Januar f. A. sendte Selskabet ham en Adresse. Ved den 1 Juni f. Å. 1 London afholdte Konference i |'As- sociation internationale des Åcadémies repræsenteredes Selskabet ved sin Generalsekretær. Som Repræsentant for Selskabet ved den kommende Generalforsamling iaar sammesteds har Selskabet valgt sin fungerende Præses. Selskabets Skrifter og Forhandlinger uddeles foruden til Medlemmerne ogsaa til 244 udenlandske og 50 indenlandske Bibliotheker og Institutioner. Selskabet har til Gjengjæld mod- taget i Bytteforbindelse 750 Bind og Hefter, hvoraf en større Del er bleven afgivet til Umversitetets-Bibliotheket. 2. Derefter oplæste Brøgger følgende Beretning fra Nansenfondet for Budgetaaret Iste April 1903—31te Marts 1904. Fondets Renteafkastning har under Aaret udgjort Kr. 41088.26. Heraf er ifølge Statuterne afsat 1/10 til Forøgelse af Kapitalfondet med Kr. 4108.82. Til Bearbeidelse og Udgivelse af den videnskabelige Beretning om den første Fram-Expeditions Resultater er under Aaret udbetalt Kr. 9378.28. falt er til denne Beretning hidtil udbetalt Kr. 76458.25. Beretningens 4de Bind er nu færdigtrykt, hvorhos ogsaa Ste og Gte Bind for største Delen er færdige. Den samlede Beretning haabes muli- gens afsluttet allerede under indeværende Budgetaar. 10 Til andre Formaal er under Aaret bevilget: Videnskabs-Selskabet 1 Kuistiania har paa sædvanlige Betingelser erholdt Kr. 10400.00, deraf extraordimært Kr. 400. Til Sverdrup-Expeditionens Beretning har for Aaret været udbetalt Kr. 7 280.56; deraf extraordinært Kr. 1 280.56. Til videnskabelige Undersøgelser har været bevilget: Til Kaptein Roald Amundsens Polarexpedition Kr. 2 500.00. Til Professor J. H. L. Vogt til fortsatte Undersøgelser over Silikaters thermiske Konstanter Kr. 300.00. Professor Axel Holst til Undersøgelser over Beri-Beri Kr. 300.00. Fællesforskningskomiteen i det militær-medicinske Sel- skab til anthropologiske Undersøgelser Kr. 300.00. Kemiker S. Schmidt-Nielsen til Undersøgelse over En- zymer Kr. 400.00. Ingeniør Alf Sinding-Larsen til Undersøgelse over Pseudomolekylforbindelser og Thermolyse Kr. 200.00. Professor A. Taranger til Afskrift af Alfsigtsbøgerne i Rigsarkivet fortsat Bevilling af Kr. 300.00. Til Udgivelse af Forhandlingerne ved den norske Kriminalist- forenings 6. Aarsmøde, som Eifterskudsbevilling Kr. 118.88. Dr. Amund Larsen til Undersøgelse over norske Folke- dialekter Kr. 2000.00. Fridtjof Nansens Pris* uddeltes Sdie Mai 1908 til Professor Dr. Alexander Bugge med Kr. 1500. Fridtjof Nansens Belønning* uddeltes 3die Mai 1905 til Professorerne Falk og Torp med tilsammen Kr. 1500. I Styrelsens Sammensætning er under Åaret kun indtraadt den Forandring, at Kirkedepartementets nuværende Chef Statsraad H. N. Hauge er kommet i Stedet for den for- rige Chef V. Wexelsen. I Møde den 21de April d. A. har Styrelsen bevilget føl- gende Beløb: | 11 Til Videnskabs-Selskabeti Kristiania det sæd- vanlige Beløbi. esel. 0000 GE Kr. 10000.00 Til Kaptem Roald Amundsen som Fortsættelse af den tidligere Bevilgning af hans Polar- expedition . . > » 2500.00 Til Udgivelse af Norsk ee Tidsskrift G 600.00 Til Prof. Axel Holst til fortsatte Undersøgelser over Beri-Beri . . . Å 300.00 Til Dr. Lunde pr. ae Aller Mel terkrorbirkeland) «0 4 se 200.00 Til Ingemør Alf Sinding-Larsen til fortsatte Undersøgelser over Thermolyse etc. . . . .» 200.00 Til Disposition for Dr. Johan Hjort til Undersø- gelser over Cirkulationen af Plankton 1 Havet , 1000.00 Til Dr. Johan Kiær til Udførelse af Plancher til et Arbeide om den norske Silurformation . ., 200.00 Videre er besluttet afsat til Afslutning af den viden- skabelige Beretning om den første Fram- Fxpeditonundtul > 00 » 10000.00 Endelig til Videnskabs-Selskabet i Kristiania ul Ud- givelse af den videnskabelige Beretning om den anden Fram-Expedition: ordinært Kr. 6000, extraordinærrkr 09007800 å NN 960.785 falt saaledes disponeret for Aaret 1/4 1904—%1/3 1905 Kr. 37 000.00 Fondets Kapitalformue er under Aaret steget fra Kr. 891 241.56 Site Marts 1903 til Kr. 946526.82 5Slte Marts 1904. Som Gaver til Fondet er i Budgetaaret indkommet og indbetalt: Fra Konsul Axel Heiberg . .. Kr. 5000.00 Dr. H. H. Reusch (det lend. ed » 6000.00 Kaptem Otto Sverdrup 1 NN 0000:00 Hramskedertrs us ER ET nn 200000 PunderlandølronsOre Go SEN 582.40 Kr. 20 582.40 12 Transport Hrad NJN: ET > TA Hen Osen (St Petersburg) . Generalkonsul Peter A. Petersen . ; Enkefru Anne Evenstad (Legat fra Ole Evenstad, Østerdalen) mdbetalt Apotheker Lothe å å Kammerherre Didrik Gre, ; Kr. 20382.40 , 10000.00 , 5000.00 , 4000.00 , 2000.00 , —34000.00 , —4500.00 Kr. 48 882.40 Videre er indkommet ved Salg af den viden- skabelige Beretning om den Iste Fram-Expedition Derhos oplagt Rente som ovenfor nævnt falt saaledes indkommet under Aaret som Tilvæxt til Kapitalfondet Hertil kommer yderligere: tegnet af Enkefru Anne Evenstad og at indbetale med Kr. 2000.00 aarlig 1 4 følgende Aar. Videre er der ved en Komité af østerdalske Skogeiere bestaaende af D'Hrr. G. A. Dahl, P. Dahl, Helge 0. Fureseth, Tollef Kilde, P. C. Løken, H. Møystad, Olav Nergaard, M. Nyhuus, Helge Væ- ringsaasen og Otto Aakrann tl et Under- G. Sætersmoen, fond ved Navn Fremme af videnskabelige Undersøgelser af In- teresse for Skogdriften, foretaget en Indsamling blandt østerdalske Skogeiere. Indsamlingen er Resultat kan efter Opgave fra Komiteens Formand Hr. Storthings- mand 0. Nergaard anslaaes til ca. 10000 Kr. (foruden et tidligere til samme Formaal tegnet Beløb 1000 Kr.) Styrelsen har i Anledning af denne Indsam- ling i Østerdalen besluttet for de følgende Aars ' endnu ikke afsluttet; dens Det Østerdalske Fond*, for , 299424 0 GSE Kr. 55 285.46 8 000.00 Rå I , 10000.00 15 Afkastning af ,Det Østerdalske Fond* at udsætte følgende to Prisopgaver: 1) (At besvare inden 1ste Februar 1906): ,Angaaende Betydningen af det Samliv, som findes mellem Skovtrærnes Rødder og visse Soparter (Mycorrhiza) har der gjort sig forskjel- lige Anskuelser gjældende. Nogle antager, at Sophyferne kun hjælper Trærne med at optage Vand og Næringssalte fra Jordbunden. Andre antager, at de tillige hjælper Trærne med at op- tage organiske Stoffe, og endelig har ogsaa den Anskuelse været fremsat, at Sophyferne formaar at optage frit Kvælstof og tilføre Skovtrærne dette 1 bunden Form. Da en Udredning af disse Spørgsmaal vil have stor praktisk Betydning for Skogbruget, ønskes selvstændige Undersøgelser over et eller flere af dem.* | 9) (At besvare inden iste Februar 1908): ,QOm Aurhelien (Aldannelsen) i de østerdalske Skoge, dens Forekomst og Udbredelse, dens Dan- nelse og Indflydelse paa Skogens Reproduktion og Væxterlighed samt Midler til dens Bekjæm- Fe For hver af de ovennævnte Prisopgavers Ved- kommende belønnes den bedste Besvarelse i Tilfælde med et Beløb af indtil 1000 Kr. Foruden de ovenfor nævnte Beløb er frem- deles efter iste April d. A. yderligere indkommet til Fondet: Fra Konsul Ivar Huitfeldt (Trondhjem) gjen- nem Prof. Johannessen indbetalt til Fondet General A. B. Øvergaard (Trondhjem) har ved testamentarisk Bestemmelse 1 Skrivelse til Fondets Styrelse doneret et Legat, der bliver at udbetale efter hans Død med Kr. p) 5 000.00 10 000.00 14 Fra Formanden i en Komite i Trondhjem, Dr. Lyder Borthen, er indløbet Meddelelse om, at der antagelig som Resultat af en der igangsat Indsamling kan paaregnes sikkert at ville indkomme tl Fondet yderligere mindstiea vvs Gr EG RE Ved Prof. Kr. Birkeland er af 13 af Univers:- tetets Lærere tegnet følgende Beløb: af Professorerne Birkeland, Collett, Goldschmidt, Morgenstierne og Stør- mer hver Kr. 500; af Professor Brøgger 200, af Professorerne Å xel Holst, Johan- nessen, Laache, Moltke Moe, Odland, Hj. Schiøtz og Stang samt af Stipendiat Riiber hver Kr. 100, tilsammen saaledes . , 3500.00 Videre er ifølge telegrafisk Meddelelse fra Hs. Excellence Statsminister [bsen gjennem ham fra en svensk Giver, der ønsker at være "ukjendt, skjænket til Fondet. 1. 10000000 Fremdeles er fra en norsk Giver, der ligeledes ønsker at være ukjendt, overleveret til Fondet ,, 10000.00 Videre fra Sanitetskaptein Johan Schweigaard . >» 1000.00 — » Værkseier Kristofer Berg . . . . » 41000.00 — » Fabrikeier Rasmus Langaard . . . » 1000.00 == Se Erøken Mathilde Hagen 500.00 — » Frøken Cathrine Huitfeldt . . . . 5» 500.00 — » Forlagsboghandler W. Nygaard . . » 8000.00 Fraregnes de af General Øvergaard ved testamentarisk Be- stemmelse skjænkede 10000 Kr., der først vil tilfalde Fondet efter hans Død, udgjør saaledes de væsentlig efter 1ste April d. A. tegnede Gaver til Fondet 1 alt ca. Kr. 53500. Nansenfondet er derved naaet op i 1 — en — Million Kr. eller den Sum, som ifølge Fondets Statuter kræves for, at det skal kunne virke fuldt ud for sin Opgave. Denne Dag er derfor en Mærkedag for Fondet og derved ogsaa en Mærkedag 15 for norsk Videnskab. Var det Begeistringen over en ene- staaende videnskabelig Stordaad, som først gjorde Fondets Op- rettelse mulig, saa tør vel ogsaa den store Offervillighed, som i den forholdsvis korte Tid af mindre end 8 Aar mdtil denne Dag har fyldt Fondet til den for norske Forholde betydelige Sum af 1 Million Kr., regnes for hos os enestaaende. Til alle, som ved Gaver til Fondet har bidraget til dette vakre Resultat, og til alle, som ved sin Interesse og sit Arbeide har bidraget til Opnaaelsen af samme, faar jeg hermed paa Nansenfondets Styrelses Vegne fremføre dens varmeste Tak. For Styrelsen Prof. Dr. W. GC. Brøgger. 3. Nansen redegjorde i korte Træk for Baron v. Toll's Polarexpedition og udtalte, at Sandsynligheden af, at Expedi- tionens Deltagere ikke længer levede, desværre var stor. Præses udtalte Ønsket om, at Expeditionen maatte, trods de ulykkelige Udsigter, faa et heldigt Resultat. Forsamlingen gav sin Tilslut- ning ved at reise sig. 4. Præses meddelte derefter den fra Komiteen for Øwres Legat opstillede Prisopgave: ,Undersøgelser over en her i Landet vildtvoxende Plante af medicinsk Interesse*, hvis Besvarelse ind- leveres i December 1905. 5. Å. Bugge holdt Foredrag om Dannelse og Livssyn ved Overgangen fra Vikingetiden til Middelalderen. Han søgte ved Exempler at vise, hvordan Kristendommen ved sin Ind- førelse i Norge og paa Island var forberedt gjennem et Par Aarhundreders Forbindelse med Vesteuropa. Men samtidig be- varede Asatroen endnu 1 den første kristne Tid rent digterisk sin Magt over Sindene og fyldte dem med Billeder og Skjøn- hedsindtryk. Mangen Nordbo var endnu i det 1ite Aarh. saa at sige Hedning og Kristen paa samme Tid. Derom vidner Skaldevers og halvt hedenske, halvt kristne Billedstene fra Gotland og Øen Man. Forbindelsen med det kristne Vesteuropa, hvor Lensvæsenet og Riddertidens Ideer var de herskende, med- førte i Norden en dybere og inderligere Opfatning af Naturen og et nyt Syn paa Kvinden. Elskovsdigte, som ogsaa Nutidens 16 Mennesker kan nyde, findes første Gang i Norden hos Skalden Kormak (ved Midten af det 10de Aarh.), hos hvem ogsaa Frem- medord, ja selv digteriske Udtryk vidner om Forbindelse med Vesteuropa. Det nye Syn paa Naturen, Glæden over Vaaren og Fuglenes Sang, viser sig først hos Sighvat Skald, som er den første Middelaldersskikkelse i vor Historie. Hans Digte vidner ikke bare om almindelig Kulturpaavirkning fra England og Frankrig, men ogsaa om Kjendskab til Lensvæsenets Syn paa Kongemagten og Samfundet. Han maa have lyttet til Bal- ladens Toner. Ja, poetiske Udtryk hos ham vidner endog, synes det, om Forbindelse med klassisk Literatur. 6. Efterat Præses havde anmodet Selskabets Medlemmer om at blive tilbage, oplæste Generalsekretæren Protokollen fra forrige Møde. | 7. Præses meddelte, at Regnskabet for 1908 var revideret af Selskabets Revisorer, der havde fundet det 1 Orden, hvorefter Decharge meddeltes. 8. Generalsekretæren fremlagde de siden foregaaende Møde trykte Afhandlinger samt de færdigheftede Forhandlinger og Skrifter for 1908. 9. Gollett fremlagde til Trykning: Diagnoses of four hitherto undescribed fishes from the depths south of the Faröe Islands. Trykt i Selskabets Forhandlinger for 1904 som No. 9. Historisk-filosofisk Klasse. 22de Mai. (Formand: Taranger. Sekretær: Konow). 1. Yngvar Nielsen holdt et Foredrag om Kong Sverres Tog gjennem Lærdal og hans Tilbagetog fra Voss 1 1177.. Han omhand- lede først det Punkt i Sverres Saga, der omtaler de Lokalite- ter i Lærdal, hvor Sogningerne søgte at standse Sverre. Medens G. Storm har villet fæste sig ved Galderne, holdt han paa G. Munthes Forklaring, at Stedet er at søge nedenfor Kirkevold i Borgund, hvor der kan paavises en middelaldersk Vei, der har været benyttet før den gamle Vindhelle. Angaaende Sverres Til- bagetog fra Voss 28de Okt.—l1ste Novbr. 1177, da maatte dette 17 være foregaaet over Raundalen og Gangdalen op paa Vosse- skavlen, siden ned i Grøndalen og over Hallingskeie ned til Steinbergdalen, hvorefter Sverre kom til den første Gaard, der maa have været Sønjareim. Medens G. Storm har ment, at den farefulde Del af Vandringen var passeret mellem Aurlands Hoved- bygd og Erdal i Lærdal, maatte man efter de lokale Forhold gaa ud fra, at Kongen først den 4de Novbr. passerede over Fjeldet mellem Vassbygden i Aurland og Tønjum i Lærdal. 2. Knudtzon meddelte, at en nyfunden Stenindskrift fra den assyriske Konge Salmanassar I, der indeholder Tidsangivelser, gjorde det lidet sandsynligt, at den ægyptiske Konge Amenophis IV, til hvem en stor Del af El-Amarna-Brevene er rettet, skulde have tiltraadt Regjeringen efter Aar 1400 if. Kr. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 27de Mai. (Formand: Nansen. Sekretær: Johannessen). 1. Øyen holdt et Foredrag betitlet: ,Nogle Bemærkninger om Klimatforandring*. - Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Wille og Faye. Foredraget er trykt i Selskabets Forhandlinger for 1904 som No. 10. 2. Vogt nævnte, at man 1 en Række af Fjorde og Dale i det nordlige Norge — fra Bindalen 1 den sydlige Del af Nord- lands Amt til Kvænangen i den nordlige Del af Tromsø Amt — kan paavise to nær efter hinanden optrædende Endemoræner. Disse to Trin svarer sandsynligvis til det ydre og indre Ra-Trin i det sydlige Norge eller til de to Salpauselkå-Trin i Finland. Brøgger knyttede til Foredraget en Del Bemærkninger om de af Foredragsholderen fremsatte Anskuelser om de under Israndens Tilbagerykning stedfundne Klimatoseillationer, der er markerede i Morænetrinnene mellem Raet og det epiglaciale Trin. Han ansaa 1 Modsætning til Foredragsholderen Raet ikke som Grænse for en enkelt Nedisning; med Hensyn til de indre Morænetrin ansaa han det ikke bevist, at de beteg- (9) dd 18 nede større Klimatoscillationer. Han haabede, at Foredrags- holderen ved Fortsættelse af sine omhyggelige Detailunder- søgelser vilde kunne finde tilstrækkelige Beviser til endelig Af- gjørelse af, hvor store Klimatoseillationerne under Tilbageryk- ningen kan antages at have været, enten de har været forholds- vis smaa, eller de har været tilstrækkelige til at frembringe væsentlige Vexlinger af Fauna og Flora under hver Oscillation. 3. Riiber redegjorde for sine Undersøgelser om ,,Bis- dephenylbutadiénets kemiske Konstitution*. 4. Til Trykning fremlagdes følgende Arbeider: Schroeter: Bestimmung der Bahn des Cometen 1864 III. Skal trykkes 1 den malh.-naturv. Klasses Skrifter for 1905 som NG Us | Øyen: Nogle Bemærkninger om Klimatforandring. Trykt i Selskabets Forhandlinger for 1904 som No. 10. Dr. Knut T. Strøm: Nye Cumarsyrer. I. Propylæther- cumar- og Cumarinsyre. (Fremlagt ved Johannessen). Skal trykkes i Selskabets Forhandlinger for 1905. H. Daae: Indlands- og Kystbefolkningens Legemshøide, Favnevidde, Brystomfang og Siddehøide. Fællesforskningsopgave, opstillet af det militær-medieinske Selskab. (Fremlagt ved Arbo). Skal trykkes i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1905. Historisk-filosofisk Klasse. 16de September. (Formand: Taranger. Sekretær: Konow). 1. Knudtzon meddelte, at han under et Ophold 1 Berlin i Sommer paany havde taget det derværende Kileskriftbrev paa Arzawa-Sproget 1 Øiesyn og da paa enkelte Steder var kommen til andre Resultater end før, hvad han gjorde Rede for. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af S. Bugge. 2. Konow meddelte, at enkelte sproglige Fænomener i Himalayasprogene tydede paa, at der engang havde siddet en Befolkning beslægtet med Mundåstammerne, og at det endnu er muligt at se Minder derom 1 Sproget. øre 18) 3. Til Trykning fremlagdes en Afhandling af A. Trampe Bødtker: Parténopeus de Blois. Étude comparative des versions islandaise et danoise. Trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter for 1904 som No. 3. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 23de Septbr. (Formand: Nansen. Sekretær: Johannessen). 1. Vogt holdt Foredrag om Trykkets Indflydelse paa Mineralernes Smeltepunkt og Krystallisationsfølgen i Eruptiv- bergarter. Han paaviste, at den Konstant, man tidligere havde regnet med for Smeltepunktets Stigning med Trykket, var om- kring 5 Gange for stor. Det maximale Smeltepunkt ligger meget lavere end tidligere formodet. Krystallisationsfølgen mellem to af hinanden uafhængige Komponenter afhænger af forskjellige fysi- kalske Konstanter, hvis Indflydelse mathematisk kunde beregnes. Da den vigtigste Faktor, Smeltepunktsforskjellen, kun blev temme- lig lidet og de andre Faktorer endnu mindre forandret ved Tryk, ud- lededes theoretisk, at Trykkets Indflydelse paa Krystallisations- følgen var forholdsvis liden. Dette verificeredes ved den omtrent konstante Sammensætning, 1 Dække- og dybe eruptive Bergarter af de entektiske Blandinger Kvarts, Orthoklas, Orthoklas-Albit, Olivin-Augit o.s.v. Hvor der er stor Smeltepunktsforskjel mellem to Blandkrystal-Komponenter ved vanligt Tryk, maa omtrent samme Forskjel ogsaa foreligge ved høit Tryk. Dette verificeredes ved Undersøgelse af Kombinationerne Spinal-Magnetit, Olivin- Fayalith, Enstatit-Hypersten, Enstatit-Diopsid. 2. Collett fremviste Skaller af den uddøde Kjæmpefugl fra Madagaskar Aepyornis maximus og omhandlede Aepy- ornithernes Plads 1 det ornithologiske System. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af G. A. Guldberg. 3. Til Trykning 1 Selskabets Skrifter fremlagdes: Harbitz: Untersuchungen iiber die Håufigkeit, Lokalisation und Ausbreitungswege der Tuberkulose, insbesondere mit Bertck- sichtigung ihres Sitzes in den Lymphdrisen und ihres Vor- 20 kommens im Kindesalter. Trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1904 som No. 8. Fællesmøde. 7de Oktober. (Præses: Mohn. Generalsekretær: G. A. Guldberg). 1. G. A. Guldberg fremholdt Betydningen og Ønskelig- heden af, at der kunde iværksættes en samlet anthropologisk Undersøgelse af Norges Befolkning, og gav en kort Redegjørelse om Forholdene 1 andre Lande samt viste de Veie, ad hvilke et saadant Maal kunde naaes. Sagen havde nu faaet en større Aktualitet, da der fra Prof. G. Schwalbe 1 Strassburg, Præses 1 den af det tydske anthropologiske Selskab nedsatte Kommission — for statistisk-anthropologiske Undersøgelser af det tydske Riges Befolkning, var stillet en speciel Opfordring til Foredragsholderen angaaende en saadan Undersøgelses Iværksættelse for Norges Vedkommende. | - Foredraget er trykt i Selskabets Forhandlinger for 1904 som No. 11. | 2. Torp behandlede Ordene Fader og Moder, lat. pater og mater. Den første Del af disse Ord maatte være identisk med Barneordene pa og ma (Papa, Mama). Den sidste del har de tilfælles med de saakaldte nomina agentis (f. ex. lat. dator). Dette ter (for) er = Komparativendelsen fero, egentlig et selvstændigt Ord, som betegnede en Person 1 sit Forhold til en anden. De to Ord pa tero betegnede da: ,person, som er pa*, i modsætning til den anden, som er ma. Paa samme Maade er dator, en, som giver, i Modsætning til en anden, aabenbart den, som faar. 9. Å. Bugge talte om en irsk Saga (fra ca. 1100), som handler om Kong Cellachan af Cashel og foregaar ved Midten af det 10de Aarh. Den skildrer Vikingernes Kampe med Irerne dels i Munster, hvorunder den giver nye Oplysninger om de (sand- synligvis danske) Vikingenybygder i Cork, Cashel og Limerick, og dels i de norske Nybygder 1 Dublin og i det nordøstlige Irland. Den ender med at fortælle om en Sjøkamp mellem 21 Irer og Vikinger ved Dundalk i Ulster. I Nordmændenes Flaade er der ogsaa Berserker. Blandt de Vikingehøvdinger, som nævnes i Sagaen, er ogsaa ,Frik, Øernes (>: Hebridernes) Konge". Denne Erik maa være den norske Konge Erik Blod- øxe, som jo blev Konge i Northumberland og efter at være for- drevet derfra (omtr. 953) kom til Hebriderne og Irland og saa faldt i 954. | 4. 8. Bugge meddelte et Forsøg til Tolkning af den nyfundne korte Runeindskrift i Osebergskibet. Alle Runer er sikre og deres Læsning ganske let: litilmison. Derimod kan intet sikkert meddeles om Tolkningen. Med Lethed udskilles litil som et eget Ord, oldn. litill ,liden". Disse Runer litil skal sandsynligvis forbindes med mis- til ,som ved lidet*. Indskriften er sandsynligvis ikke bleven fuldført. Mens Indskriftens Ind- hold er af mindre Vigtighed, er den deri anvendte Runeskrift af stor Interesse. Samme Slags Runeskrift er anvendt i en kort Indskrift paa 4 Runer paa en Kjedel i Gokstadskibet. Heller ikke denne Indskrift kan sikkert forklares. Og af stor historisk Interesse er det, at den samme Skrifttype gjenfindes i flere svenske Indskrifter, af hvilke den vigtigste er Rök-Indskriften 1 Östergötland. I Sverige maa denne Skrifttype have udviklet sig, og den er sandsynligvis af Gotlændinger ad Sjøveien ført vestover til Vestfold. Den i Osebergindskriften og Gokstad- indskriften anvendte Runetype er Vikingetidens svenske og norske Skrift. Den giver Bidrag til at bestemme Kulturstrømningen 1 denne Tidsalder. Gustafson sluttede sig til Foredragsholderens Tydning og lovede senere at fremkomme med en Redegjørelse over Ose- bergskibet. | 5. Derefter oplæste Præses en Skrivelse fra den preussiske Kultusminister til Vid.-Selsk. med Overrækkelse af en Jubilæums- mindetavle i Sølv i Anledning af det preussiske Videnskabs- akademis 200-aars Jubilæum 1 1902. 6. Billedhugger Magelssen gav derefter en kort Redegjørelse med Fremvisning angaaende det Ler, som de gamle klassiske Billedhuggere maa have anvendt, men som senere er glemt, men 22 hvis Sammensætning han mener efter mangeaarigt Studium at have gjenfundet. Efter Foredraget fremkom Yngvar Nielsen med nogle Bemærkninger. 7. Generalsekretæren fremlagde en Afhandling af Over- lærer Sebelien: Fotokemiske Studier over den ultraviolette Del af Sollyset. Trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1904 som No. 9. Historisk-filosofisk Klasse. 21de Oktober. (Formand: Taranger. Sekretær: Konow). 1. Torp holdt et Foredrag om nogle nye etruskiske Tal- ord. Han fremhævede flere Former 1 Indskrifter, som han ivaar havde fundet i Etrurien. Disse støttede de Forklaringer, Fore- dragsholderen tidligere havde givet af de etruskiske Talord. 2. Eitrem holdt et Foredrag om de argiviske Sagnhelte Kleobis og Biton. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af S. Bugge. Foredraget vil blive trykt i Selskabets Forhandlinger for 1905 som No. 1. 3. Torp fremlagde til Trykning en Afhandling betitlet »Etruscan Notes*. Skal trykkes i den filos.-hist. Klasses Skrifter for 1905 som No. 1. Fællesmøde. 1lte November. (Præses: Mohn. Generalsekretær: G. A. Guldberg). 1. Arbo gav en Udsigt over Befolkningsforholdene paa Strilelandet, 1 Bergen, 1 Søndfjord og i Sogn, Resultatet af en i Sommer med Stipendium foretaget anthropologisk Studiereise. 2. Brøgger holdt et længere Foredrag om Strandliniens Niveau og klimatiske Forholde under Stenalderen og Bronce- alderen 1 det sydlige Norge. 9. Lieblein gav Meddelelse om nedenfor nævnte Værk, hvortil knyttedes nogle Bemærkninger. 23 Lady Meux Manuseceript No.6. The Book of Para- dise being the histories and sayings of the monks and asce- ties of the Egyptian desert by Palladius, Hieronymus and others. The Syriac texts with an English translation by E. A. Wallis Budge. London 1904. Lady Meux, som har bekostet Udgivelsen af dette Værk, har tidligere udgivet tre andre kostbart udstyrede Pragtværker. Det første er en Katalog og udførlig Beskrivelse over Old- sagerne 1 hendes ægyptiske Museum, de to følgende er Publi- kationer og engelsk Oversættelse af æthiopiske Haandskrifter, indeholdende Helgenlegender, saadanne som lige siden den tid- ligste Middelalder har været udbredte over hele den kristelige Verden fra Æthiopien i Syd til Norge og Island i Nord. Ud- givelsen af disse Værker er ingen Boghandler-Spekulation; dertil er de altfor luxuriøst udstyrede, ja de findes overhoved ikke til- fals i Boghandelen, og Lady Meux, som formodentlig er en rig Dame, har kun ladet dem trykke i smaa Oplag for i nume- rerede Exemplarer at uddeles gratis til sagkyndige og interes- serede Læsere. - Det sidst udkomne, ovenfor nævnte Værk indeholder lige- ledes kristelige Helgenhistorier, men her 1 syrisk Text med Oversættelse til Engelsk af Wallis Budge, den lærde Direktør for de ægyptiske og assyrisk-babyloniske Samlinger 1 British Museum, den samme der ogsaa har udgivet og oversat de ægyp- tiske og æthiopiske Texter. Palladius, Forfatteren af Bogen om Paradiset, levede i Henhold til Oversætterens Redegjørelse fra 367—443 eft. Kr.; han var Munk og nogen Tid Biskop, men han tilbragte det meste af sit Liv, mindst 380 Aar, paa Reiser 1 Ægypten, Libyen, Syrien, Palæstina og Mesopotamien, ja endog i Italien, og der fandtes omkring i den kristelige Verden neppe en Eneboer, om hvem han havde hørt noget mærkeligt, uden at han aflagde ham et Besøg; mest opholdt han sig i Æsgypten, hvor paa den Tid de fleste Eremiter boede. Det er Frugten al disse Reiser: de Samtaler, han havde ført, de Historier, han havde hørt, de Oplevelser, han havde havt, som han meddeler i Bogen om Paradiset. Herved er dog at mærke, at adskilligt af 24 det, der læses i denne Bog, gjenfindes i de almindelige Helgen- legender, som var udbredt over hele den middelalderske Kristen- hed, ja enkelte Ting læses endog ordret i de gamle norsk- islandske Helgenkrøniker. Man maa derfor antage, at enten er Bogen om Paradiset den originale Kilde til hele den senere Helgenliteratur, eller, da dette er usandsynligt, at Palladius eller de senere Bearbeidere i Bogen har optaget meget, ja kanske det meste af Indholdet fra de almene Helgenlegender, saaledes som de løb om i Folkemunde overalt paa den Tid. Det sidste er vel det rimeligste. Jeg skal dog ikke gaa ind paa dette Spørgsmaal, men blot paavise nogle Parallelsteder mellem Bogen om Paradiset og Heilagra Manna Sögur, udgivet af Unger, det vil sige mellem den syriske og den norsk-islandske Bear- beidelse af oprindelig samme Fortællinger. I Bogen om Paradiset S. 214 ff. læses en Fortællng om den hellige Pachomius. Han havde i Øvreægypten anlagt et Kloster, hvori 1800 Munke levede. Blandt Klosterreglerne, som han gav, kan følgende nævnes: Enhver Munk kunde spise eller faste efter Behag; men de, som var stærke og spiste, skulde paalægges tunge Arbeider, hvorimod de svagelige og de, som fastede, skulde udføre de lette. De maatte ikke indtage en lig- gende Stilling, naar de sov, men sidde i Stole, der var saaledes indrettede, at de kunde holde Hovedet opret. Lige overfor Klostret laa 1 Nilen en Ø, som hed Tabennesos. Paa denne var anlagt et Nonnekloster, hvortil Munkene naturligvis ikke havde fri Adgang. Naar en Nonne døde, bragte Søstrene Liget ned til Stranden; der blev det hentet af Pachomius' Munke, som førte det over Nilen og begravede det paa deres Kirkegaard under Psalmesang med tændte Kjerter og allehaande Ceremonier og Hædersbevisninger. ,[ det samme Nonnekloster befandt sig en Nonne, som var Jomfru; hun gjorde sig selv til en Gjenstand for Foragt; thi hun havde været besat af en Djævel, og Søstrene behandlede hende forsmædeligt og tillod hende ikke engang at spise sammen med dem*. Hun gik 1 Refektoriet for at berede Maden og opvarte de andre, lydig og gudhengiven, uagtet de stadig skjændte paa hende og stødte hende tilbage med haarde 25 Ord og Slag. Hun kom siden til hø: Ære og Værdighed, idet den hellige Mand Pitor (Paitorim, Piterius) paa en Engels Be- faling begav sig til hende, kastede sig ned for hende og tilbad hende, og da Søstrene saa dette, gjorde de ligedan. Denne samme Historie læses hos Unger, Heilagra Manna Sögur II, 662 ff. Klostret kaldes der Nunnusetr kvenna Tabennensiotarum, de Tabennensiske Kvinders Nonne- kloster; Refektoriet kaldes soöhus (so er Suppe, f. Ex. Grynsod, Grynsuppe); den Kvinde (mær nokkur), som var besat af Djævelen, siges at være djofulöd; endelig kaldes den hellige Mand Pitor (Paitorim, Piterius) i den norske Text for Ipoterius. Forøvrigt er Fortællingen om det Taben- nensiske Nonnekloster oversat 1 flere Sprog; jeg kjender en latinsk og en koptisk Oversættelse af samme, altsaa fire Over- sættelser med den oldnorske og den syriske. I Bogen om Paradiset, S. 344 fi. fortælles Historien om den hellige Malchus (Mark). Som eneste Søn af velstaaende Forældre ønskede disse, at han skulde gifte sig for engang at overtage Arven efter dem. Men hans Hu stod til at blive Munk, og til deres Sorg forlod han dem og gik i et syrisk Kloster. Her levede han ulastelig 1 flere Aar; men da Faderen døde, kom Fristeren over ham og lokkede ham til at drage hjem igjen. Paa Hjemveien blev han overfaldt af Røvere og tillige- med en mediangen Kvinde solgt som Slave. De to tjente sin Herre tro, og han tvang dem til at ægte himanden. Men han var Munk, og hun vilde være Nonne, og de blev enige om at leve adskilte. Da de senere flygtede sammen og blev forfulgte af sin Herre, der havde en Tjener med sig, tog de sin Tilflugt til en Hule, fuld af Slanger og giftigt Kryb; men idet Herren her vilde gribe dem, blev først Tjeneren og siden han selv dræbt af en Løvinde, der med sine Unger havde sit Leie 1 den samme Hule. Løvinden rørte dog ikke de flygtende; de blev begge reddede, og Munken vendte tilbage til sit Kloster, efterat han havde anbragt Kvinden i et Nonnekloster. Malcus Saga, som vi læser 1 Unger, Heilagra Manna Sögur I, 437—446, giver os den samme Historie, kun afvigende i nogle Enkelt- 26 heder. Her kaldes Fortælleren Jeronimus, medens det er Pal- ladius, som fortæller i den syriske Text. I den syriske Text har vi endvidere Historien om Abba Bessarion og den lamme Gut; den læses aldeles ligedan hos Unger II, 598, hvor den er gjengivet baade 1 oldnorsk og latinsk Oversættelse. Endelig læser vi i Bogen om Paradiset (I, 579) følgende Ord: ,Og vi saa ligeledes der (1 Nitria i Nedreægypten) en anden hellig Mand, hvis Navn var Didymus, og han var langt fremskreden i Alder, og hans Udseende var smukt; denne Mand pleiede at dræbe Skorpioner og andet giftigt Kryb med sin Fod, hvad ingen anden Mand vovede at gjøre.* Dette findes omtrent ordret igjen hos Unger (IL, 468) baade paa Oldnorsk og Latin. De fleste af disse Helgenhistorier hører hjemme i Ægypten Kristendommen kom tidlig til Ægypten og blev modtaget med Glæde af Ægypterne, som altid har vist sig som et dybt religiøst Folk. Og med sit varme og sunde Klima, sin evig klare Him- mel, hvor Regn og Uveir er en sjelden, næsten ukjendt Ting, hvor Nilen byder sødt, godt Vand 1 Overflod gjennem den største Del af Aaret, hvor Legemet ikke tiltrænger megen Næring, maatte Ægypten jo være et rent Slaraffenland for Eremiterne. De mange Huler i Bjergene og de dybe Grave, som de gamle Ægyptere havde efterladt sig, afgav let tilgjængelige Boliger, der var kjølige under Sommerens Hede og varme om Vinteren, især 1 de indre Rum. Naar de først under Kamp med Slanger, Skorpioner, Hyæner, Schakaler og andre Ørkenens Vilddyr havde sat sig 1 Besiddelse af dem, kunde de der leve 1 ufor- styrret Ro og havde navnlig ikke meget af frygte for Menne- skenes Selskab. Der havde de Døden og Evigheden for sine Øine; der var de borte fra Verden med al dens Herlighed og al dens Elendighed; der berørtes de ikke af Menneskelivets Larm og Forvirring, dets Sorger eller Glæder, Smerter eller Lyster, Fristel- ser og Farer. Det er vel derfor, vi i Ægypten finder Eneboer- livet og Klostervæsenet tidligere og stærkere udviklet end noget andet Sted. 27 Overhoved er det ganske mærkeligt, hvorledes vi under vore historiske Undersøgelser næsten overalt, og om hvilkensomhelst Gjenstand de end dreier sig, maa gaa tilbage til Ægypten for at komme saa nær op til Kilden som muligt. De fleste Spirer til vor Kultur er voxet op paa ægyptisk Grund, — om tillige nogle af dem samtidig eller endog tidligere er skudt op i Eufrat- dalen, er os i denne Forbindelse af mindre Vigtighed, da det vel er over. Ægypten, som historisk og geografisk laa Grækenland nærmere, vi har modtaget dem for siden at kultivere dem videre. I det gamle Ægypten ser vi Bogstavskriften i dens Oprindelse og Udvikling fra Billeder til Lydtegn og Bogstaver. Der kjendtes Sjælens Udødelighed, Belønning og Straf 1 det hinsidige Liv for hvad godt eller ondt Mennesket havde gjort her paa Jorden. Der fandtes Moralbud, som i Indhold og Form minder om de mosaiske ti Bud. Der hørtes religiøse Hymner og heroiske Sange, der klinger som Forløbere for Davids Salmer og Homers Iliade. Der fortaltes Eventyr, hvoraf enkelte Træk endnu den Dag idag lever paa Folkets Læber i Norges Land. Der prakti- seredes en Lægekunst, hvoraf Forskrifter ordret gjenfindes i den salernitanske Skoles latinske Vers eller i Lægebøger, der endnu i vor Tid trykkes op igjen til Brug for Almuen i England. Ja, der kan ikke skrives en Husdyravlens Historie eller en Bog om Ølbrygning og Øldrikning uden at begynde med Ægypten. Oven- for har vi seet — og det kan nu ikke længere forundre os — at Fremit- og Klostervæsenet, som gjennem Middelalderen og endnu 1 vore Dage florerer saa stærkt i det katholske Europa, egentlig har sin Vugge 1 Nildalen. Thi hvad finder vi ikke i dette Undrenes og Mysteriernes Land? 4. Generalsekretæren fremlagde de siden sidste Møde trykte Afhandlinger i Selskabets Skrifter. 5. Fitrem fremlagde til Trykning en Afhandling: ,Kleobis und Biton*. Skal trykkes i Selskabets Forhandlinger for 1905 som No. 1. 28 Mathematisk -naturvidenskabelig. Klasse. 18de Novbr. (Formand: Nansen. Sekretær: Johannessen). 1. Reusch holdt et Foredrag om ,Dale med flad Bund af fast Fjeld* — et Phænomen, som sees smukt ved Sydenden af Byglandsfjord i Sætersdalen og ved Sydenden af Nisser 1 Nord for Arendal. Disse Dale, der vel maa adskilles fra Dale med Bund af Løsmateriale, er dannede ved rindende Vands Gravning 1 Aartusinder og er senere blevne omdannede ved Is- tidens Skuring. Foredraget er trykt i Det norske geografiske Selskabs Aar- bog. XV. 1903—1904. Vogt henledede Opmærksomheden paa, at mange af vore østlandske Dale var forholdsvis ,modne* Dale ned til en Høide af ca. 100—150 Meter over Havet, men i den nedre Del mere ,umodne* med mindre udpræget Dalkarakter og ofte med mange Fossefald. Nansen fremholdt, at der var en stor Lighed mellem det flade Bundniveau 1 Reuschs fladbundede Dale og Strand- fladen. Den sidste ved vi maa være dannet af Haverosion og atmosfærisk Erosion paa en af Dale og Fjorde sønderskaaret Kyst. Disse to Niveauer (de fladbundede Dales og Strand- fladens) gaar jo flere Steder, f. Ex. i Hardangerfjorden, næsten direkte over i hinanden, og han mente, at de begge for en stor Del er dannede, efterat Dalene og Fjordene var uddybede under disse Niveauer. I Fjordene har den atmosfæriske Erosion været af særlig Betydning for Dannelsen af disse Flader, mens Bølge- erosionen har været af mindre Betydning. Wille omtalte sine lagttagelser ved en Fjord 1 Italien, Canale di Leme, hvor man meget smukt kunde iagttage saavel Elveerosionens som Haverosionens Betydning for Fjorddannelsen i Kalkegne. Foredraget gav endvidere Anledning til Bemærkninger af Mohn. | 2. Rekstad holdt et Foredrag om ,Fund af arktiske Skjæl, hvoriblandt Yoldia arctica, og af Planterester i Bergens Stift*. EE 24 29 Ved Gaarden Rygg i Gloppen fandtes i Ler omtrent 1 m. fra Overfladen og 58 m. o. H.: Aftryk af Mya truncata 1 stort Antal, men forholds- vis smaa Individer Yoldia arctica, smaa Individer i ringe Antal samt Salix polaris Betula nana og Juniperus communis Ø alpina. Ved Hornindal Præstegaard fandtes 16 m. over Hornindals- vandet i Ler omtrent 2 m. under Overfladen Aftryk af Mya truncata i Mængde Macoma calcaria Yoldia arctica? samt af Salix herbacea? — phyllicifolia? Ved Guddal 1 Kvinherred 1 80 m. o. H.: Aftryk af Mya truneata Macoma calcaria Portlandia arctica Yoldia arctica ? Ved Hareide paa Søndmør fandtes Aftryk 1 Ler af Yoldia arctica — — intermedia Portlandia lenticula 11 m. o. H. Saavel Faunaen som Planteresterne er af en udpræget ark- tisk Karakter. Faunaen svarer nærmest til Brøggers yngre Yoldialer, som han antager er afsat under klimatiske Forholde svarende til de nuværende ved V. Spitsbergen med en aarlig Middeltemperatur af 5 — — 79 C. At de høiere Dele af Landet endnu dækkedes af evig Sne og Is, kan vi se deraf, at flere af Terrasserne fra denne Tid staar 1 direkte Sammenhæng med Endemoræner. Bræerne gik endnu fleresteds i det vestlige Norge saalangi ned, at der foran dem 1 Havet opbyggedes større Terrasser af Slammet fra Bræ- vandet. 30 Disse Terrasser ligger saa uforstyrrede, at intet Isdække kan have skudt sig frem over dem efter deres Fremstaaen, men paa den anden Side viser deres store Dimensioner, at de maa være fremstaaede under en Periode, da Slam- og Grusafleiringerne maa have været betydeligt større end i Nutiden. Flere Forhold tyder paa, at der, elterat Isen smeltede bort fra Kystranden, maa være et betydeligt Tidsrum; Afsmeltningen har med andre Ord gaaet meget langsomt for sig. Planternes Indvandring kræver Tid, og Terrasser af ,hvarfvig* Ler som den ved Moen i Aardal maa ialfald have behøvet 4000 Aar til sin Afsætning. Saa lang Tid maa der da mindst være gaaet, fra Kystbremmen blev isfri, og til Landet begyndte at stige op af Havet. | Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Wille, Øyen og Reusch. Fællesmøde. 2den December. (Præses: H. Mohn. Generalsekretær: G. A. Guldberg). 1. Generalsekretæren oplæste Protokollen, der ved- toges. 2. Brøgger holdt Foredrag om en ny Bergart, ,Kra- gerøit*, et nyt Led i Aplitrækken. Bergarten er af praktisk Interesse paa Grund af dens Gehalt af Mineralet Rutil. I theo- retisk Henseende opfattede Foredragsholderen denne Bergart, der omtrent udelukkende bestaar af Albit og Rutil, som et Diffe- rentiationsprodukt af en Gabbromagma, analog med Lestivaritens Optræden som aplitisk Differentiationsprodukt af en Nephelin- syenitmagma o. s. v.; Analogien med Routivarit, Anorthosit og Oligoklasit berørtes ogsaa. Titansyregehalten i Kragerøiten hen- førtes til pneumatolytiske Processer under Dannelsen. Til Foredraget knyttedes Bemærkninger af Vogt. 3. Arbo fremkom med en Del kritiske Bemærkninger til Dr. Andr. M. Hansens Bog ,Landnåm i Norge*, specielt med Hensyn til den anthropologiske Del af samme. Flere af de deri fremsatte Paastande kan vistnok af Forfatterens Mangel paa då selvstændige lagttagelser undskyldes. Den hertillands saa hyppig forekommende Kortskalle er ikke oprindelig, som af Forfatteren hyppig paastaaet, af mørk Typus, men er udpræget blond og har heller ikke gjennem Krydsning med det blonde norrøn- germanske Element kunnet antage denne Farvenuance, da det ganske strider med den almindelige Erfaring; thi ved Krydsning med mørke ligger det blonde Element under. Heller ikke har vor blonde Kortskalle noget tilfælles med Mellem- og Sydtydsk- | lands Kortskaller, der er mørke og morphologisk forskjellige fra vore. Derimod forekommer vistnok enkeltvis hertillands en mørk kortskallet Folketype, men med en meget forskjellig Skalle og Konfiguration; den er dog ikke talrig forekommende og danner intetsteds, saavidt man ved, nogen egen Bygdebefolkning, saa- ledes som den blonde. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger fra Nansen, Faye og Foredragsholderen. 4. H. Ross fremlagde en Afhandling til Trykning: ,,De norske Bygdemaal*. 1ste Bog. Indledning. Skal trykkes i den hist.-filos. Klasses Skrifter for 1905 som No. 2. 5. Præses fremsatte et af G. Guldberg indsendt For- slag 1 Tilknytning til denne sidstes Foredrag d. 7de Oktober sidstleden ,om en samlet anthropologisk Undersøgelse af Norges Befolkning*, om at Selskabet vilde give denne Tanke sin Til- slutning ved at opnævne en Komité, som skulde søge at iværk- sætte en saadan Undersøgelse. Forslaget støttedes af Præses og Arbo. Selskabet gav sin Tilslutning, og som Komité opnævntes: C. Arbo, G. A. Guldberg og G. F. Larsen. Som Suppleant opnævntes L. Faye. 6. Præses lod derefter Selskabet skride til Valg af sine Embedsmænd for 1905. Vieepræses Lieblein rykker op til Præses for 1905. Derpaa valgtes til Vicepræses Mohn med 31 St., Brøgger havde 1 St., Nansen 1 St. Til Generalsekretær gjenvalgtes G. A. Guldberg med 32 St., O. Broch havde 1 St. 32 I den mathem.-naturv. Kl. rykker Brøgger op til Formand for 1905. Til Viceformand valgtes Nansen med 11 St. Dernæst havde Wille 3 St., Collett, Goldschmidt og Vogt hver 1 St. Til Sekretær valgtes Johannessen med 15 St., Wille havde 1 St. I den hist.-filosofiske Klasse rykker Ræder op til Formand for 1905. Til Viceformand valgtes Taranger med 13 Sti. Til Sekretær valgtes Konow med 12 St. 7. Dernæst skred man til Valg af Selskabets Medlemmer af Nansenfondets Styrelse. Da Generalsekretæren er selskreven som Medlem af dette Fonds Styrelse og den nu fungerende tilhører den mathem.-naturv. Klasse, skal der ifølge Fondets Statuter $ 5 b vælges 1 af den sidstnævnte Klasse og 2 af den hist.-filos. Klasse. Som Medlemmer valgtes: Brøgger — med 27 St. - S. Bugge - 25 Hertzberg - 97 - Suppleanterne gjenvalgtes. 8. Præses optog derefter til Behandling et Forslag til Ændring af Selskabets Statuters $$ 2, 4 og 10. Besty- relsen havde ifølge Beslutning af 29de Febr. d. A. nedsat en Komité bestaaende af Brøgger, Taranger, Broch og Gene- ralsekretæren, der skulde tage under Overveielse og frem- komme med Forslag angaaende ,Formen for nye Medlemmers Indvalg 1 Selskabet*. Komitéens Forslag var behandlet af Bestyrelsen og derefter omsendt til Selskabets Medlemmer som Bestyrelsens Forslag. Forslaget lød: Tillæg til $ 2: 1ste Passus — — — — samt Æresmedlemmer. 2den — —tilføies: Æresmedlemmerne staar udenfor Klasse- inddelingen. 35 Sidste Passus tilføies: Klasserne bestemmer, hvorledes de uden- landske Medlemmer fordeles paa de for- skjellige Videnskaber. Tillæg til $ 4, fjerde Passus: I samme Møde opnævner hver Klasse en Indvalgs- komité, hvori Klassens forskjellige Fagkredse er repræsenteret. Denne Komité udtaler sig om Forslag til nye Medlemmer, før disse forelægges Klassen til Afgjørelse. Hertil foreslaaes af Prof. W. C. Brøgger tilføiet: ,Forslag til Indvalg af Medlemmer, der ikke godkjendes af noget Medlem af Komitéen, er dermed faldt*. Tillæg til $ 10, 1ste Passus: Generalsekretæren oversender Forslaget til Klassens Ind- valgskomité. Ledsaget af dennes Udtalelse sender han derpaa Forslaget til Klassens (etc. som før). Foran sidste Passus indføres: Æresmedlemmer foreslaaes af Selskabets Bestyrelse, hvis Forslag oversendes til Medlemmerne, før det afgjøres 1 et fælles Valgmøde uden Diskussion. Fiter en længere Diskussion vedtoges de foreslaaede Tillæg 1 $ 2 med 23 St., medens 9 stemte imod. Tillægget til $ 4 fjerde Passus vedtoges, medens det af Prof. Brøgger foreslaaede Tillæg forkastedes med 17 St. mod 13 St., der stemte for sidste Tillæg. Tillægget til $ 10 vedtoges derefter enstemmig. De omhandlede Paragrafer 2, 4 og 10 kommer i sin Helhed til at lyde saaledes: SEP Selskabet bestaar af indenlandske og udenlandske Med- lemmer samt Æresmedlemmer. Q od 54 Medlemmerne deles i to Klasser: en mathematisk-natur- videnskabelig og en historisk-filosofisk. Æresmedlemmerne staar udenfor Klasseinddelingen. Som udenlandske Medlemmer kan uden Begrændsning af Antallet optages svenske, danske og islandske Videnskabsmænd. Antallet af udenlandske Medlemmer fra andre Lande maa ikke overstige 150, nemlig 751 hver Kiasse. Klasserne be- stemmer, hvorledes de udenlandske Medlemmer fordeles paa de forskjellige Videnskaber. $ 4. Præses, Vicepræses og Generalsekretæren vælges af Sel- skabet; Klassernes Formænd, Viceformænd og Sekretærer vælges | af de særskilte Klasser. Præses og Klasseformændene aftræder ved Aarets Udløb, hvorpaa Vicepræses og Viceformændene træder i deres Sted, og Valg paa ny Vicepræses og Viceformænd foretages. Sekretærerne vælges for ét Aar. Selskabet vælger aarlig to Revisorer. Alle Valg paa Embedsmænd foregaar 1 sidste Pællemme i Aaret. I samme Møde opnævner hver Klasse en Indvalgs- komité, hvori Klassens forskjellige Fagkredse er repræsenteret. Denne Komité udtaler sig om Forslag til nye Medlemmer, før disse forelægges Klassen til Afgjørelse. Hvis et Medlem af Bestyrelsen inden Funktionstidens Udløb fratræder eller dør, bør nyt Valg foretages snarest mulig 1 et Fællesmøde. $ 10. Forslag om Optagelse af nye Medlemmer tilstilles Generalsekretæren. Ethvert saadant Forslag maa være under- tegnet af to Medlemmer, anføre den foreslaaedes litterære Ar- beider eller andre Fortjenester af Videnskaben samt angive, til hvilken Klasse han foreslaaes. Generalsekretæren oversender Forslaget til Klassens Indvalgskomité. Ledsaget af dennes Ud- talelse sender han derpaa Forslaget til Klassens indenbys Med- 35 lemmer, hvorpaa dennes Formand fremlægger det i Aarets 2det Klassemøde til Diskussion og Votering. Til Forslagets Antagelse kræves, at to Trediedele af de voterende stemmer for samme. Bliver Forslaget antaget af Klassen, meldes dette til General- sekretæren, som før næste Fællesmøde underretter Selskabets indenbys Medlemmer om, at Valg skal foregaa. Forsaavidt 20 Medlemmer eller et Antal, svarende til en Fjerdedel af Selskabets indenbys Medlemmer, er tilstede i Fællesmødet, indbringes For- slaget her til endelig Afgjørelse, der sker ved Stemmeflerhed og uden forudgaaende Diskussion. Æresmedlemmer foreslaaes af Selskabets Bestyrelse, hvis Forslag omsendes til Medlemmerne, før det afgjøres 1 et Fælles- valgmøde uden Diskussion. Ethvert nyoptaget Medlem modtager Medlems-Diplom, under- skrevet af Selskabets Præses og Generalsekretær. 9. Eiter denne Aigjørelse maatte man ifølge det vedtagne Tillæg til $ 4, fjerde Passus, om: ,Indvalgskomité*, ogsaa fore- tage Valg inden hver Klasse af Medlemmer i denne Komité. De respektive Klassers Bestyrelser havde forinden opstillet en Forslagsliste til Medlemmer af hver Klasses Indvalgskomitéer, hvilken Liste i trykt Form uddeltes til de tilstedeværende. a) I den mathem.-naturv. Klasse, hvor man havde opstillet bestemte fagkredse, blev der for hver af disse valgt 1 Ko- mitémedlem og 1 Suppleant, undtagen for Gruppen , Medi:- cin*, hvoraf valgtes 2 af hvert Slags. Valget havde følgende Udfald: Faggrupperne Komitémedlemmer Suppleanter 1. Fysik og Meteorologi Mohn Birkeland. 2. Geologi, Palæonto- logi og Geografi Brøgger Nansen. 9. Botanik Wille Gran. 4. Zoologi og Anthropologi G.A. Guldberg Collett. 5. Medicin Johannessen Faye og og Laache Harbitz. 36 6. Kemi og Pharmaci Goldschmidt — Hiortdahl, 7. Mathematik og Astro- nomi Størmer H. Geelmuyden. b) I den historisk-filosofiske Klasse valgtes som med- lemmer af Klassens Indvalgskomité d'Hrr. Platou, L. Daae, Falk, Løchen, Michelet, Joh. Storm, Taranger og Torp. Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1904. Selskabets Beskytter: HANS MAJESTÆT KONGEN. SEE Fubedsmend i Agrei90d Præses: Professor Dr. H. Mohn. Vicepræses: Professor J. Lieblein. Generalsekretær: Professor Dr. G. A. Guldberg. Formand 1 den math.-naturv. Klasse: Prof. Dr. Fr. Nansen. Viceformand i do. Prof. Dr. W. C. Brøgger. Sekretær 1 do. Prof. Dr. A. Johannessen. Formand 1 den hist.-filos. Klasse: Prof. Dr. A. Taranger. Viceformand 1 do. Expeditionschet Dr. A. Ræder. Sekretær i do. Docent Dr. Sten Konow. Revisorer: Prof. Brandrud og Dr. Alf Guldberg. Kasserer: Qvæstor Berner (1900). Bibliothekar: Overbibliothekar A. C.- Drolsum (1885). Selskabets Medlemmer i Aaret 1904. A. Medlemmer af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. I. Indenlandske Medlemmer*). Arbo, Dr. med. C. 0. E., fhv. Sanitetsmajor og Brigadelæge. 1885. Arndtsen, A. F. 0., Juster-Direktør. 1859. Birkeland, Kr., Professor. 1896. Bjerknes, Dr. Vilhelm, Professor, Stockholm. 1893. Bjørlykke, Cand. real., Docent ved Landbrugshøiskolen i Aas. 19092. Bock, C. H., fhv. Generalkonsul. 1884. Boeck, Cæsar, Professor. 1889. Borthen, Dr. med. Lyder, Trondhjem. 1900. Brunchorst, Dr. philos. J., Direktør for Museet i Bergen. 1891. Brøgger, Dr. philos. W. C., Professor. 1885. Bull, Dr. med. Edv., Læge. 1885. Bull, Dr. med. 0. B., Læge. 1886. Bødtker, Dr. philos. Eivind, Universitetsamanuensis. 1902. Collett, Robert, Professor. 1871. Dahl, Ove, Konservator. 1895. Dedichen, Dr. philos. Georg, Vaa temat 1902. Faye, Dr. med. Ludvig, Sanitetsoberst. 1876. Fearnley, Thomas, Hofjægermester. 1897. Foslie, M., Samlingsbestyrer, Trondhjem. 1891. Foyn, Niels Johan, Bestyrer af den meteorol. Station, Bergen. 1904. Friele, Herman, Grosserer, Bergen. 1887. Geelmuyden, H., Professor. 1878. Geelmuyden, Dr. med. H. Chr., Universitetsamanuensis. 1902. Goldschmidt, Dr. philos. Heinrich, Professor. 1901. Gran, Dr. philos. H. H., Docent, Bergen. 1904. Guldberg, Dr. philos. Alf, Universitetsstipendiat. 1897. Guldberg, Dr. philos Axel S., fhv. Overlærer. 1870. Guldberg, Dr. med. Gustav Adolf, Professor. 1885. Guldberg, Fredrik Oscar, Abnormskoledirektør. 1904. Hagen, J. S., kst. Distriktslæge i Opdal. 1898. Hansen, Dr. med. G. Armauer, Overlæge, Bergen. 1885. Hanssen, Klaus, Overlæge, Bergen. 1901. Harbitz, Dr. med. Francis, Professor. 1901. Heiberg, Axel, Konsul, Lysaker. 1897. Hennum, Dr. med. Josef, Distriktslæge. 1886. Henrichsen, Sophus, Qverlærer. 1899. Hiortdahl, Th., Professor. 1867. Hjort, Dr. med. J., fhv. Professor. 1878. Hjort, Dr. philos. Jekan, Medlem af Fiskeristyrelsen, Bergen. 1898. Holm, Dr. med. Harald, Overlæge. 1898. Holmboe, Michael, kst. Medicinaldirektør. 1898. *) For de Medlemmer, der bor i Christiania, er ikke Bostedet angivet. Aarstallet angiver, naar vedkommende indvalgtes i Selskabet. 39 Holst, Dr. med. Axel, Professor. 1894. Holst, Dr. philos. Elling B., Overlærer. 1881. Holst, Dr. med. P. F., Professor. 1901. Hvoslef, Dr. philos. H. H., Apotheker. 1863. Hørbye, J. C., fhv. Forstmester. 1859. Isachsen, Daniel, Docent, Horten. 19083. Johan-Olsen, Dr. philos. O., Kap, Toten. 1898. Johannessen, Dr. med. Axel, Professor. 1886. Kaalaas, B., Cand. real. 1893. Kiær, Dr. philos. Johan, Universitetsstipendiat. 1898. Laache, Dr. med. Søren Bloch, Professor. 1886. Larsen, C. F., Kaptein, fhv. Overlæge. 1895. - Leegaard, Dr. med. Chr. B., Professor. 1892. Lumholtz, C., Cand. theol., Opdagelsesreisende. 1886. Mjøen, Dr. philos. J. Alfred H. 1901. Mohn, Dr. philos. Henrik, Professor. 1861. Miinster, Thomas, Myntmester, Kongsberg. 1904. Nansen, Dr. philos. Fridtjof, Professor. 1889. Nicolaysen, Dr. med. Julius, Professor. 1875. OQlssøn, C. W. E. B., Generalmajor. 1892. Palmstrøm, Arnfinn, Aktuar, fhv. Overlærer. 1899. Poulsson, Dr. med. Edvard, Professor. 1894. Printz, H. C., fhv. Distriktslæge, Valders. 1875. Reusch, Dr. philos. H. H., Chef for den geologiske Undersøgelse. 1885. Rekstad, Cand. real. J. B., første Geolog ved den geologiske Undersøgelse. 1904. Riiber, C. N., Universitetsstipendiat. 1898. Ringnes, Ellef, Bryggerieier. 1897. Sars, Dr. philos. G. 0. Professor. 1865. Schiøtz, Dr. med. Hjalmar, Professor. 1892. Schiøtz, Oscar E., Professor. 1878. Schmelck, Ludvig, Stadskemiker. 1898. Schneider, J. Sparre, Konservator, Tromsø. 1881. Schroeter, J. Fr., Observator. 1893. Schønberg, Dr. med. E., Professor. 1880. Schøyen, W. M., Statsentomolog. 1881. Sebelien, John, Qverlærer ved Landbrugshøiskolen, Aas. 1891. Steen, Aksel Severin, Underbestyrer ved det meteorologiske Institut. 1888. Stejneger, Leonhard, Curator in the Department of Biology, National Mu- seum, Washington. 1887. Storm, Wilh., Samlingsbestyrer, Trondhjem. 1886. Strøm, Dr. med. Hagbarth, Professor. 1898. Størmer, Carl, Professor. 1900. Sylow, Dr. philos. P. L. M., Professor. 1868. Thoresen, N. W., Distriktslæge, Eidsvold. 1886. Thue, A., Professor. 1894. Tornøe, Hercules, Overkontrollør. 1898. Torup, Dr. med. Sophus, Professor. 1890. Ucehermann, V. Kr., Professor. 1898. Vedeler, Dr. med. B. C. 1895. Vogt, J. H. L., Professor. 1886. 40 su: Wille, Dr. philos. N., Professor. 1886. Winge, Dr. med. Paul E., Politi- og Fængselslæge. 1908. Øyen, P. A., Universitetsamanuensis. 1901. Sum 98. II. Udenlandske Medlemmer. a) svenske, danske og islandske: Åkerman, A. R., Generaldirektør, Stockholm. 1892. Areschoug, F. W. Chr., fhv. Professor (Botanik), Lund. 1892. Arrhenius, Dr. philos. S., Professor (Fysik), Stockholm. 1901. Bohr, Dr. Chr., Professor (Fysiologi), Kjøbenhavn. 1899. Christensen, Dr. Odin, Professor (Kemi) ved Veterinær- & Landbohøiskolen, Kjøbenhavn. 1898. Christiansen, C., Professor (Fysik), Kjøbenhavn. 1892. Cleve, Dr. P. T., Professor (Kemi), Upsala. 1892. Fries, Dr. Th. M., fhv. Professor (Botanik), Upsala. 1898. Hammarsten, Dr. Olof, Professor (Fysiologi), Upsala. 1891. Hansen, Dr. Emil Chr.. Laboratorieforstander (Botanik), Kjøbenhavn. 1892. Hildebrandsson, Dr. H. H., Professor (Meteorologi), Upsala. 1891. Jönsson, Bengt, Professor (Botanik), Lund. 1904. Jørgensen, Dr. S. M., Professor (Kemi), Kjøbenhavn. 1892. Kjellman, Dr. F., Professor (Botanik), Upsala. 1898. Lagerheim, Dr. N. G., Professor (Botanik), Upsala. 1894, Lilljeborg, Dr. W., fhv. Professor (Zoologi), Stockholm. 1891. Lovén, Dr. 0. C., fhv. Professor, Sekretær ved Landtbruksakademien, Stockholm. 1891. (7 25. Juni 1904). Mittag-Leffler, Dr. Gösta, Professor (Mathematik), Stockholm. 1886. Nathorst, Dr. A. G., Professor (Palæontologi), Stockholm. 1892. Nordstedt, Otto, Professor (Botanik), Lund. 1904. : Petersen, Dr. Julius, Professor (Mathematik), Kjøbenhavn. 1898. Pettersson, Dr. Otto, Professor (Kemi), Stockholm. 1892. Retzius, Dr. Gustaf, fhv. Professor (Anatomi og Biologi), Stockholm. 1888. Rostrup, Dr. F. G. G., Professor (Botanik), Kjøbenhavn. 18983. Thalén, Dr. F. R., fhv. Professor (Fysik), Upsala. 1891. Thomsen, Dr. Julius, Professor (Kemi), Kjøbenhavn. 1891. Topsøe, Dr. H., Fabrikinspektør, Kjøbenhavn. 1892. Törnebohm, Dr. A. E., Professor (Geologi), Stockholm. 1891. Warming, Dr. J. E. B., Professor (Botanik), Kjøbenhavn. 1892. Wittrock, V. B., Professor (Botanik), Stockholm. 1892. Zeuthen, Dr. H. G., Professor (Mathematik), Kjøbenhavn. 1891. Sum 381. b) fra andre Lande: Abegg, Dr. R., Professor (Kemi), Breslau. 1902. Backlund, Joh. Oskar, Direktør (Astronomi), Pulkowa. 1898. Barrois, Charles, Professor (Geologi), Lille. 1899. Beneden, Dr. Edouard van, Professor (Zoologi), Liége. 1902. Bezold, W. von, Geheimeraad, Professor (Fysik), Berlin. 1901. 41 Brefeld, Dr. Oscar, Geh. Regierungsrath, Professor (Botanik), Breslau. 1901. Curtius, T., Geheimeraad, Professor (Kemi), Heidelberg. 1908. Davis, William Morris, Professor (fysisk Geografi), Cambridge Mass. 1902. Engler, Dr. Adolf, Geheimeraad, Professor (Botanik), Berlin. 1902. Fischer, E., Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 1908. Gattermann, Dr. Ludwig, Professor (Kemi), Freiburg i. B. 1903. Gaudry, A., Direktør (Geologi), Paris. 1900. Geikie, Sir Archibald, Chef for den britiske geologiske Undersøgelse, London. 1894. Geikie, James, Professor (Geologi), Edinburgh. 1894. Groth, Dr. P., Professor (Mineralogi), Munchen. 1903. Hann, Dr. Julius, Hofraad, Professor (kosmisk Fysik), Wien. 1902. Hellmann, Dr. Gustav, Geheimeraad, Professor (Meteorologi), Berlin. 1904. His, Dr. Wilhelm, Geheimeraad, Professor (Anatomi), Leipzig. 1904. (7 1. Mai 1904). van Hise, Dr. C. R., Professor (Geologi), Madison. 1908. van't Hoff, J. H.. Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 1902. Homåén, E. A., Professor (pathologisk Anatomi), Helsingfors. 1904. Iddings, Jos. Paxon, Professor (Geology, Chicago. 1902. Kelvin, William Thomson, Lord, (Fysik), Glasgow. 1900. Kemp, Dr. J. F., Professor (Geologi), Columbia Univ., N. Y. 1908. Klein, Dr. C., Professor (Mineralogi), Berlin. 1908. Kölliker, Alb. von, Geheimeraad, Professor (Anatomi), Wirzburg. 1892. Lacroix, Dr. A., Professor, Direktør for den mineralog. Afd. ved Jardin des Plantes, Paris. 1908. Landolt, Hans, Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 1908. Lévy, A. Michel, Direktør (Geologi), Paris. 1900. Liebermann, C. Th., Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 1908. Markham, Sir Clements, London. 1900. Moissan, Henri, Professor (Kemi), Medlem af det franske Institut. 1903. Murray, Sir John, (OQceauografi), Edinburgh. 1899. Neumayer, Dr. Georg, Professor (Meteorologi), Neustadt an der Haardt (Pfalz). 1901. Ostwald, Dr. W., Professor (Kemi), Leipzig. 1898. Pearson, W. H., (Botanik), Eceles ved Manchester. 1887. Penfield, Dr. Samuel, Professor (Mineralogi), New Haven Conn. 1902. Pfeffer, W., Geheimeraad, Professor (Botanik), Leipzig. 1900. - Poincaré, H., Professor (Mathematik), Paris. 1898. Richthofen, Ferd. von, Professor (Geografi), Berlin. 1900. Rive, Dr. Lucien de la (Fysik), Genéve. 1898. Rosenbusch, Dr. Heinrich, Professor (Geografi), Heidelberg. 1898. Sarasin, Dr. Edouard (Fysik), Genéve. 1898. Schmidt, Dr. Axel, Professor (Fysik), Potsdam. 1904. Schmidt, Dr. Friedrich Professor (Palæontologi), St. Petersburg. 1898. Schwendener, S., Geheimeraad, Professor (Botanik), Berlin. 1900. Sterneck, Robert von, Oberst, Direktør, Wien. 1901. Strasburger, Dr. Eduard, Professor (Botanik), Bonn. 1904. Suess, Dr. E., Professor (Geologi), Wien. 1898. Topinard, Dr. Paul, Professor (Anthropologi), Paris. 1898. Tschernyschev, Theodor, Professor (Geologi), Akademiker, Petersburg. 1899. 49 Vries, Dr. Hugo de, Professor (Botanik), Amsterdam. 1904. Waleott, C. D., Direktør (Geologi), Washington. 1900. Waldeyer, Dr. H. W. G., Geheimeraad, Professor (Anatomi), Berlin. 1892. Wiesner, Dr. Julius, Hofraad, Professor (Botanik), Wien. 1901. Zirkel, F., Professor (Mineralogi), Leipzig. 1908. Zittel, Karl A. v., Geheimeraad, Professor (Geologi), Minehen. 1902. (F 6. Jan. 1904). Sum 57. B. Medlemmer i den historisk-filosofiske Klasse, I. Indenlandske Medlemmer. Aall, Dr. philos. Anathon, Privatdocent, Halle. 1898. Aars, Jonathan, Skolebestyrer. 1886. Aars, Dr. philos. Kr. Birch-Reichenwald, Universitetsstipendiat. 1898. Aschehoug, Dr. jur. T. H., Professor. 1857. Aubert, Dr. philos. Andreas. 1900. Bang, Dr. theol. A. Chr., Biskop. 1878. Bendixen, B. E. R., Skolebestyrer, Bergen. 1896. Bergh, Dr. jur. Johannes, Høiesteretsadvokat. 1879. Bing, Dr. philos. Just, Stiftsarkivar, Bergen. 1897. Bodding, P. 0., Pastor, Missionær, Mohulpahari. 1904. Brandrud, Andreas, Professor. 1898. Broch, Olaf, Professor. 1896. Bruimier, Dr. J. W., fhv. Lektor. 1900. Brun, Christen, Sogneprest, Bergen. 1896. Brun, Joh. Lyder, Professor. 1898. Bugge, Dr. philos. Alexander, Professor. 1898. Bugge, Dr. theol. Chr. A., kst. Fængselsprest. 1897. Bugge, Dr. philos. Sophus, Professor. 1858. Collett, Alf, Expeditionschef. 1908. Collin, Chr., Universitetsdocent. 1897. Daae, J. M., fhv. Tolddirektør. 1894. Daae, Dr. philos. L., Professor. 1864. Dahle, L., Missionsselskabets Sekretær, Stavanger. 1589. Dietrichson, Dr. philos. L. H. S., Professor. 1877. Eitrem, Dr. philos. L. S., Universitetsstipendiat. 1904. Einarsen, Dr. jur. Einar, Docent, Kjøbenhavn. 1901. Erichsen, A. E., Rektor, Stavanger. 1889. - Falk, Dr. philos. Hjalmar, Professor. 1892. Feilberg, C. J., fhv. Rektor. 1896. Gjelsvik, Dr. jur. N., Docent. 1900. Gjessing, G. A., fhv. Rektor, Arendal. 1877. Gran, Gerhard, Professor. 1901. Gustafson, Dr. philos. Gabriel, Professor. 1901. Hagerup, C. F., Dr. juris. & philos., Statsminister. 1886. Hambro, Edv. I., Assessor. 1908. Hertzberg, E. C. H., Hypothekbankdirektør. 1879. Huitfeldt-Kaas, H. J., Rigsarkivar. 1874. Hægstad, Marius, Professor. 1901. 43 Ibsen, Dr. philos. Henrik. 1896. Ingstad, Dr. jur. M. P., Professor. 1876. Jæger, Dr. philos. Oscar, Professor. 1901. Kiær, A. N., Direktør. 1870. Kjær, J. A. J., Bibliothekar. 1908. Knudtzon, Dr. philos. J. A., Docent. 1894. Konow, Dr. philos. Sten, Universitetsdocent. 1894. Kristensen, Dr. philos. W. Brede, Professor, Leyden. 1898. Larsen, Dr. philos. Amund B., fhv. Adjunkt. 1892. Lieblein, J. D. C., Professor. 1874. Lowum, Dr. philos. A. A. N., Rektor. 1908. Løchen, Dr. philos. Arne, Professor. 1898. Løseth, Dr. philos. E. 0., Universitetsdocent. 1899. Michelet, Dr. theol. Simon Temstrup, Professor. 1896. Moe, I. Moltke, Professor. 1889. Morgenstierne, Dr. jur. Bredo von Munthe af, Professor. 1888. Nielsen, Dr. philos. Konrad, Universitetsdocent. 1904. Nielsen, Dr. philos. Yngvar, Professor. 1875. Nygaard, M., Rektor, Drammen. 1880. Odland, Dr. theol. Sigurd, Professor. 1892. Olsen, Cand. mag. Magnus, Universitetsstipendiat. 1904. Pettersen, Hjalmar Marius, Bibliothekar. 19083. Platou, Dr. jur. O. L. S., Professor. 1879. Qvigstad, Just Knud. konst. Rektor, Tromsø. 1888. Ross, Hans, Stipendiat. 1592. Rygh, K. D., fhv. Overlærer, Trondhjem. 1878. Ræder, Dr. philos. A., Expeditionschef. 1892. Sars, Dr. philos. J. E., Professor. 1867. Scheel, Dr. jur. Herman, Assessor. 1898. Schjøtt, P. 0., Professor. 1867. Schreiner, E. T., Rektor. 1887. Seippel, Alexander, Professor. 1897. Skrefsrud, L. 0., Missionær, Santalistan. 1889. Stang, Fr., Professor. 1900. Stenersen. Dr. philos. L. B., Professor. 1876. Storm, Dr. philos. Johan F. B., Professor. 1872. Taranger, Dr. jur. Absalon, Professor. 1892. Thrap, Daniel, fhv. Sogneprest. 1892. Tonning, Dr. theol. K. K. Krogh, fhv. Sogneprest. 1883. Torp, Dr. philos. A., Professor. 1886. Vold, Dr. philos. J. Mourly, Professor. 1892. Western, Dr. philos. A., Overlærer, Fredrikstad. 1894. Østbye, P. N., Rektor, Fredrikstad. 1892. Sum 81. II. Udenlandske Medlemmer. a) svenske, danske og islandske: Almkvist, Dr. Herman, Professor (semitisk Filologi), Upsala. Bruun, Dr. Chr., fhv. Overbibliothekar, Kjøbenhavn. 1898. 1892. 44 Cederskiöld, Gust., Professor (nordisk Filologi), Göteborg. 1904. Danielsson, Dr. 0. A., Professor (græsk Fiiologi), Upsala. 1898. Erslev, Dr. Kristian, Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1898. Fridericia, Dr. J. A., Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1899. Gertz, Dr. M. Cl., Professor (klassisk Filologi), Kjøbenhavn. 1898. Hildebrand, Dr. H. H., Riksantikvar, Stockholm. 1897. Hjårne, Dr. Harald, Professor (Historie), Upsala. 1896. Holm, Dr. Edv., fhv. Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1891. Jakobsen, Jakob, Dr. phil. (nordisk Filologi), Kjøbenhavn. 1902. Jönsson, Finnur, Professor (nordisk Filologi), Kjøbenhavn. 1901. Kålund, Dr. Kr., Bibliothekar, Kjøbenhavn. 1899. Kock, Dr. Axel, fhv. Professor (nordisk Filologi), Göteborg. 1901. Madsen, Dr. P., Professor (Theologi), Kjøbenhavn. 1894. Malmström, Dr. C. G.. fhv. Riksarkivar, Stockholm. 1891. Mehren, Dr. A. M. F. van, fhv. Professor (semitisk Filologi), Kjøbenhavn. 1891. Montelius, Dr. 0., Professor (Arkæologi), Stockholm. 1887. Miiller, Dr. Sophus, Musédirektør, Kjøbenhavn. 1896. Nielsen, Dr. Fr., Biskop, Aalborg. 1894. Noreen, Dr. Adolf, Professor (nordisk Filologi), Upsala. 1896. OQdhner, Dr. C. T., Riksarkivar, Stockholm. 1891. Olrik, Dr. A., Docent (Literaturhistorie), Kjøbenhavn. 1902. Ölsen, Dr. Björn Magnusson, Rektor, Reykjavik. 1902. Pedersen, Holger, Professor (sammenl. Filologi), Kjøbenhavn. 1904. Piehl, Dr. Karl, Professor (Ægyptologi), Upsala. 1898. Rydin, Dr. H. L., fhv. Professor (Jurisprudents), Upsala. 1876. Rørdam, Dr. Holger, Sogneprest, Lyngby pr. Kjøbenhavn. 1898. Scharling, Dr. H., Professor (Theologi), Kjøbenhavn. 1894. Sehiiek, Dr. Henrik, Professor (Literaturhistorie), Upsala. 1901. Smith, Dr. S. Birket, Overbibliothekar, Kjøbenhavn. 1898. Steenstrup, Dr. Johannes, Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1896. Sørensen, Carl Th., Kaptein, Kjøbenhavn. 1898. Söderwall, K. F., Professor (svensk Filologi), en af de Aderton, Lund. 1904. Tegnér, Dr. Esaias, Professor (orientalsk Filologi), Lund. 1891. Thomsen, Dr. Vilh., Professor (sammenlignende Filologi), Kjøbenhavn. 1887. Ussing, Dr. L. J., fhv. Professor (klassisk Filologi), Kjøbenhavn. 1887. Wimmer, Dr. Ludvig, Professor (nordisk Filologi), Kjøbenhavn. 1887. Porkelsson, Dr. Jön, fhv. Rektor, Reykjavik. 1887. Sum 839. b) fra andre Lande: Amira, Dr. Karl von, Professor (Jurisprudents), Minchen. 1896. Andersson, Joseph, Direktør (Arkæologi), Edinburgh. 1901. Dareste, Dr. Adolphe, Conseiller å la cour de cassation, Paris. 1885. Descamps, Edouard E. F., Professor og Senator (Jurisprudents), Louvain. 1902. Dörpfeld, Wilhelm, Prof. ved det tyske arkæologiske Institut, Athen. 1899. Heinzel, Dr. Richard, Professor (germansk Filologi), Wien. 1896. Jagié, Dr. V., Hofraad, Professor (slavisk Filologi), Wien. 1901. 45 Kattenbusch, Dr. Ferdinand, Geheimekirchenrath, Professor (Theologi), Giessen. 1908. Kermode, P. M. C., (Arkæologi), Man. 1900. Lehmann, Karl, Professor (Jurisprudents), Rostock. 1900. Maspéro, G., Professor (Ægyptologi), Paris. 1885. Naville, Edouard, Professor (Ægypiologi), Geneve. 1896. Sehåfer, Dr. Dietrich, Professor (Historie), Heidelberg. 1894. Pappenheim, Dr. Max, Professor (Jurisprudents), Kiel. 1902. Schuppe, Dr. Wilhelm, Professor (Filosoti), Greifswald. 1901. Sievers, Dr. Ed., Professor (germansk Filologi), Leipzig. 1897. Steinen, Dr. Karl von den, Professor (Ethnografi), Berlin. 1904. Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, Professor (Historie), Oxford. 1898. Sum 18. Gaver til Selskabets Bibliothek i 1904. (Meddelt af A. C. Drolsum). A. Offentlige Institutioner. 1. Norske. Bergen. Norges Fiskeristyrelse. Å Aarsberetning vedkommende Norges Fiskerier. 1908. H. 5. 1904. H. 1. Bergen 1904. 8. Banker og Egger mellem Trondhjem og Vest-Finmarken kort be- skrevne af Norges Fiskeristyrelses videnskabelige Afdeling. Bergen 1904. 8. Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme. Aarsberetning. 1903—04. Bergen 1904. 8. Fiskeritidende, Norsk. Aarg.22. H.11. 12. ee 23. H. 1—10. Bergen 1903—04. 8. Christiania. Den kgl. norske Regjerings Finants- og Told-Departement. Oversigt over Kongeriget Norges Statsindtægter og Statsudgifter, Budgetterminen 1903—1904. Kra. 1904. 4. Anhang til OQversigt over Kongeriget Norges Statsregnskab for Budgetterminen 1903—1904. Kra. 1904. 4. Den kgl. norske Regjerings Departement for det Indre. Udenrigs- afdelingen. Aarsberetning, Det kgl. Udenrigsdepartements, for 1908. Kra. 1904. 8. Den kgl. norske Regjerings Kirke- og Undervisnings-Departement. Arkiv för nordisk filologi. B. 920. N.F.B. 16. Lund 1904. 8. Den norske Gradmaalingskommission. Resultater af Vandstands-Observationer paa den Norske Kyst. H. VI. Kra. 1904. 4. 47 Det norske Historiske Kildeskriftfond. Norske Herredags-Dombøger. Anden Række (1607—1623). I. Dombog for 1607 ved E. A. Thomle. GChra. 1904. 8. Norges Indskrifter med de ældre Runer. Udg. ved Sophus Bugge. B.29. H.1. GChra. 1904. 4 Landbrugsdirektøren. Aarsberetning angaaende de offentlige Foranstaltninger til Land- brugets Fremme i Aaret 1905. I. III. Kra. 1904. 8. Nansenfondet. The Norwegian North Polar Expedition 1893—1896. Scienti- fie results edited hy Fridtjof Nansen. Vol. IV. Chra., London, Lpz. 1904. 4. Statssekretariatei. Lovtidende, Norsk. iste Afd. 1908. No. 28-31. 38—354. 1904. No. 1—93. 925—38. den Afd. 1903. H. 1—4. 1904. H. 1.2. Kra. 8. Qverenskomster med fremmede Stater. 1903. No. 7—18. 1904. No. 1. 2. Kra. 8. Stavanger. Stavanger Museum. Aarshefte for 1908. Aarg. 14. Stavanger 1904. 8. Throndhjem. Throndhjems tekniske Læreanstali. Qversigt over Virksomhed i Skoleaaret 1902—1908. Thjem. 1903. 8. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Skrifter. 19038. Thjem. 1904. 8. Tromsø. Tromsø Museum. Aarsberetning for 1901. 1902. 1908. Tromsø 1902—04. 8. Aarshefter. 926. 19038. Tromsø 1904. 8. 2, Udenlandske. Åbo. Åbo stads historiska museum. Bidrag till Åbo stads historia. Utg. på föranstaltande af Besty- relsen för Åbo stads Historiska Museum. 9 Serien. VIL. Carl v. Bonsdorff: Åbo stads historia under sjuttonde seklet. B. II. H.3. Helsingfors 1904. 8. Askov. Askov Folkehøjskole. Meddelelser fra den udvidede Folkehøjskole i Askov af L. Schrøder. 1902—3. Kolding 1904. 8. 48 Augsburg. Naturwissenschaftlicher Verein får Schwaben und Neuburg (a. V.). 36. Bericht. Augsburg 1904. 8. Batavia. De koninklijke natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié. Natuurkundig Tijdschrift voor Nederlandsch-Indiö. D. LXII. 10. serie. D. 6. D. LXII. 10. serie. D. 7. Weltevreden, Amsterd. 1903—04. 8. Berkeley, Cal. University of California. Announcement of the University of California publications. Berkeley 1904. 8. Agricultural Experiment Station. — Bulletin. No. 147—154. Sa- cramento 1908. 8. Bulletin of the Department of Geology. Andrew C. Lawson, editor. - Vol. 8. No. 6—15. Berkeley 1902—04. 8. University of California Bulletins. Issued quarterly. Berkeley. 8. New Series. Vol. V. No. 1. Register, 1902—08. May, 1908. 1908. — — Vol. V. No. 2. Announcement of short course in agri- culture and horticulture, ten weeks OQctbr. 6 to Decbr. 17, 1908. 19083. University of California Publications. Berkeley. 8. Botany. Vol. I, pp. 165—418. 1903. Pathology. Vol. I. No. 1. 1908. Physiology. Vol. I. No. 1—10. 12. 1903—04. Report of work of the agrieultural experiment station of the Uni- versity of California from June 30, 1901, to June 30, 1903. Sacramento 1903. 8. The University Chronicle. An official Record. Vol. V. No.4 Jan. 1903. Vol. VI. No. 1—3. April—Novbr. 1908. Berkeley. 8. W. J. Sharwood. Å study of the Double Cyanides of Zine with Potassium and with Sodium. Diss. Eaton, Pa. 1908. 8. Berlin. Die Kgl. Preussische Akademie der Wissenschaften. Antråge, Berichte und Vorschlåge der Königlichen Akademie der Wissenschaften, die der Generalversammlung der internationalen Åsso- ciation der Akademien in London 1904 vorgelegt werden. Berlin' [1904]. 4. Gesellschaft fur Erdkunde. Zeitschrift. 1903. No. 9. 10. 1904 No. 1—8. Berlin 1903 —04. 8. Gesellschaft naturforschender Freunde. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1903. Berlin 1908. 8. Deutsche Physikalische Gesellschaft. Verhandlungen. Jahrg. 5. No. 3—24. Braunschw. 1908. 8. 49 Besztercze (Bistritz). Gemerbelehrlingsschule. XXIX. Jahresbericht. 1908—1904. Besztercze (Bistritz) 1904. 8. Bonn. Niederrheinische Gesellschaft fur Natur- und Heilkunde. Sitzungsberichite. 1908. Bonn 1904. 8. Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande, Westfalens u. des Reg-Bezirks Osnabrick. Verhandlungen. Jahrg. 60. Bonn 1904, 8. Bordeaux. — Société des sciences physiques et naturelles. Mémoires. Bordeaux. 8. 6e série. T. II. Cah. 1. & Appendice au tome II (69 série): Observa- tions pluviométriques et thermométriques 1901—1902. 1902 —08. — T. Il. & Appendice au tome III (69 série): Observations pluviométriques et thermométriques 1902—1908. 1908. Procés-verbaux des séances. Année 1901—1902. 1902—1908. Paris, Bordeaux 1902—08. 8. Boston, Mass. The American Academy of arts and sciences. Proceedings. Vol. XXXVIII. No. 26. Vol. XXXIX. Vol. XL. No. 1. 2. Boston 1903—04. 8. Braunschweig. Verein fir Naturmissenschaft. 9,, 18. Jahresbericht. 1893—94 und 1894—95. 1901—02 und 1902 08. Brschw. 1903—04. 8. Bremen. Naturwissenschaftlicher Verein. Abhandlungen. B. XVII. H. 83. Bremen 1908 8. Brest. Société académique. Bulletin. 29. série. T. XXVIII. 1902—19038. Brest 19038. 8. Brooklyn, New York. Museum of the Brooklyn Institute of arts and sciences. Memoirs. Vol. I. No. 1. Brooklyn 1904. 8. Cold Spring Harbor Monographs. Brooklyn, N. Y. 8. I. Mabel E. Smallwood. The Beach Flea: Talorchestia longi- cornis. 19038, II. C. B. Davenport. The Collembola of Cold Spring Beach, with special reference to the movements of the Poduridæ. 1908. + 50 Bruxelles. Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique. Annuaire. Année 70. 1904. Bruxelles 1904. 8. Bulletin de la classe des lettres et des sciences morales et polili- ques. 1903. No.9—12. 1904, No.1—8. Bruxelles 1903 —04. 8. — de la classe des sciences. 1903. No. 9—12. 1904. No. 1—8. Bruxelles 1903—04. 8. Socéété malacologique de Belgique. Annales. T. XXXVII. Année 1902. Bruxelles 1908. 8. Budapest. Ungarische Akademie der Wissenschaften. Almanach. 1904. Budap. 1904. 8. Berichte, Mathematische und naturwissenschaftliche, aus Ungarn. B. 19. 1901. Lpz. 1904. 8. Ertesitö, Archæologiai. Uj folyam. XXIII kötet. Szåm 3—35. — =— XXIV kötet. Szåm 1. 2. Budap. 1903—04. 8. Ertesitö, Mathematikai és természettudomånyi. XXI kötet. Fizet 3—5. XXII — - 129 Budap. 19038—04. 8. Köslemények, Mathematikai és természettudomånyi. XXVIII kötet. Szåm 2. Budap. 1904. 8. Közlemények, Nyelvtudomånyi. XXXIII kötet. Fizet 2—4. XXXIV — — 14 Budap. 1908—04. 8. Rapport sur les travaux de I Académie hongroise des sciences en 1908. Budap. 1904. 8. M. kir. orseågos meteorolögiai és földmågnességi intézet (Kyl. Ung. Reichs- anstalt fir Meteorologie mu. Erdmagnetismus). Jahrbicher. Bd. XXXI. dJahrg. 1901. Th. I. III. Budapest 1903. 4. å Buenos Aires. Sociedad cientifica Argentina. Anales. Tomo LVI. Entr. 8-6. Tomo LVIl. Tomo LVIIL Entr.1. Buenos Aires 1908—04, 8. Buffalo, N. Y. Buffalo Society of natural sciences. Bulletin. Vol. VIII. No. 1—3. Buffalo, N. Y. 1908. 8. då Cambridge, Mass. The Museum of comparative zoölogy at Harvard College. Bulletin. Vol. XXXIX. No. 9. — XLI. No. 2. — XLII. No. 5. — XLII. No. 1—383. — XLIV. — XLV. No. 1—3. — XLVI. No. 1—2., Cambr., Mass. 1904. 8. Report, Annual. of the Keeper, for 1902—08. Cambr. 19083. 8. Cincinnati, Ohio, U. S. A. Lloyd Lidbrary. Bulletin. No. 6. Cincinnati 1908. 8. Dorpat (Jurjew). Gelehrte Estmische Gesellschaft. Schriften. Jurjeff (Dorpat). XII. S. Michajlowsky. Eine Skizze der Vegetation des Kreises Njeslim des Gouvernement Czernigow. 1908. 4. Flagstaff, Ariz,, U. S. A. Lowell Observatory. Bulletin. No. 5—13. [Flagstaff 1908—04]. 4. Geneve. Société de physique et Ahistoire naturelle. Mémoires. Vol. 34. Fasc. 4. Genéve & Paris. 1904. 4. Glasgow. Royal Philosophical Society. Proceedings. Vol. XXXV. 1903—04. Glasgow 1904. 8. Göttingen. Kömigliche Gesellschaft der Wissenschaften. Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1908. H. 5.6. 1904. H. 1—4. Göttingen 1903—04. 8. — Philol.-histor. Klasse. 19038. H.5.6. 1904. H. 1—83. Göttingen 1903—04. 8. — Geschåftliche Mittheilungen. 1908. H.2. 1904. H. 1. Göttingen 1903—04. 8. Graz. Volapikaklub zenodik plo Stiråmn. Ludwig Zamponi. Zur Frage der Einfhrung einer internatio- nalen Verkehrssprache. Zusammengestellt im Auftrage des Weltsprachen-Zentralvereines fir Steiermark fir den internationalen Kongresz der Akademien der Wissen- schaften in London 1904. Graz 1904. 8. Groningen. Natuurkundig Genootschap. Verslag, 102.,, 1902. Groningen [1903]. 8. Gistrow. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. Archiv. Jahr 57. (1908). Abth. I. Jahr 58. (1904). Abth. I. Giistrow 1903—04. 8. Göteborg. Göteborgs Högskola. Arsskrift. B.8. 1902. B.9. 1903. Göteborg 1903. 8. Göteborgs Kongl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle. Handlingar. 4. följden. H.5 och 6. Göteborg 1903. 8. Haarlem. Teyler's Genootschappen (Fondation Teylerienne). Archives du Musée Teyler. Serie II. Vol. VIII. P.383.4, Haar- lem 1903. 4. Société hollandaise des sciences. Archives néerlandaises des sciences exactes et naturelles. Série II. T. VIIL. Livr. 5. T. IX. Livr. 1-3. La Haye 1903—04. 8. Halle a. S. Verein fur Erdkunde. Mitteilungen. 1904. Halle a. S. 1904. 8. Hamburg. Naturhistorisches Museum. Mitteilungen. Jahrg. XX. 1902. Hamburg 1908. 8. Hanau a. M. Wetteramische Gesellschaft fur die gesammte Natwurkunde. Bericht iber den Zeitraum vom 1. April 1899 bis 30. September 1908. Hanau 1908. 8. Heidelberg. Naturhistorisch-medicinischer Verein. Verhandlungen. N. F. B. 7. H. 3-5. Heidelberg 1904. 8. Helsingfors. Observatorium. | Catalogue photographique du ciel. Zone de Helsingfors entre + 39” et + 47". Publiée par Anders Donner. Helsingfors. 4. Série I. Coordonnées rectilignes et équatoriales. T. IV. Clichés de 9h å 12b, 1903. Société finno-ougrienne. Journal. XXII. Helsingisså 1904. 8. Mémoires. Helsingfors. 8. XXII. H. Paasonen. Mordvmische Lautlehre. 1908. Finlands Geologiska Undersökning. Bulletin. Helsingfors. 8. No. 12. Wilhelm Ramsay und L. H. Borgström. Der Meteorit von Bjurböle bei Borgå. 1902. No. 18. Benj. Frosterus. Bergbyggnaden i sydöstra Fin- land. 1902. No. 14. Leon. H. Borgström. Die Meteoriten von Hvittis und Marjalahti. 1908. Kassel. Verein fir hessische Geschichte und Landeskunde. Mittheilungen an die Mitglieder. Jahrg. 1902. Kassel 1903. 8. Zeitschrift. Neue Folge. B. 97. Kassel 1908. 8. Verein fur Naturkunde. Abhandlungen und Bericht XLVIII tuber das 67. Vereinsjahr 1902—08. Kassel 1908. 8. Kiel. Gesellschaft fur Schleswig-Holsteinische Geschichte. Quellensammlung. Kiel. 8. Bd. 6. Quellen zur Geschichte des Bistums Schleswig. 1904 Zeitschrift. Bd. 33. Kiel 1904. 8. — Register zu Band 21—3830 angefertigt von Dr. Karl Friese. Kiel 1904. 8. Kiew. Société des naturalistes. Zapiski (Mémoires). T. XVII. Livr. 2. T. XVIII. Kiew 1902 —04. 8. Kjøbenhavn. Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse. Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. B.6. H.2. Kbh.1908. 8. Emil Chr. Hansen. Grundlinien zur Systematik der Saccharo- myceten. Abdr. aus dem (Centralblatt f. Bakteriologie &c. II. Abt. XII. Bd. 1904. No. 19—21. Jena. 8. L. Lorenz. Oeuvres seientifiques. Revues et annotées par H. Va- lentiner. T.9. Fasc. 2. Copenhague 1904. 8. Entomologisk Forening. Entomologiske Meddelelser udg. ved Fr.Meinert. B. 1—5. Kbh. 1887—96. 8. Entomologiske Meddelelser. Anden Række. B. 1. 2. Kbh. 1897 —1904. 8. fodn SN Den naturhistoriske Forening. Meddelelser, Videnskabelige, for Aaret 1904. Kbh. 1904. 8. Universitetets zoologiske Museum. Den danske Ingolf-Expedition. B.2. No.4. B.5. No. 1. Kbh. 1904. 4. Det Jydske historisk-topografiske Selskab. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 3. Række. B. III. H. 6. B. IV. H. 1. Kbhb. 1908—04. 8. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i Aaret 1903. No. 4—6. 1904. No. 1—83. Kbh. 1908 —04. 8. Vid. Selsk. Skr. 6. Række, historisk og filosofisk Afd. VI, 2: Kbh. 1904. 4. — — — 6. Række, naturvidensk. og math. Afd. XI, 6. XII, 4. 7. Række, naturvidensk. og math. Afd. II, 1. Kbh. 1908—04. 4. Königsberg in Pr. Physikalisch-ökonomische Gesellschaft. Schriften. Jahrg. 44. 1908. Königsberg 1908. 4. Krakow. Akademija umiejetnosci w Krakowie. (Académie des sciences de Cracovie.) Archivum do dziejöw literatury i oswiaty w Polsce. Tom. X. W Krakowie 1904. 8. Biblioteka pisarzöw polskich. Kraköw. 8. Nr. 47. Facecye polskie z roku 1624. Wydal Aleksander Brick- ner. 1903. Nr. 48. Co Nowego. Zbiör anegdot polskich.z r. 1650. Wydal Aleksander Briickner. 1908. 2 Nr. 49. Piotra Baryki Z chlopa kröl. Komedya dworska (1637 r.) Wydal Ludwik Bernacki. 1904. Bulletin international. Cracovie. 8. Classe de philologie, classe d'histoire et de philosophie 1903. No. 10. 1904. No. 1—9. 1904. 8. Classe des sciences mathématiques et naturelles. 1903 No. 8—10. 1904. No. 1—7. 1903—04. 8. Katalog literatury naukowej polskiej. Tom III. Rok 1908. Zeszyt II. II. Kraköw 1908. 8. Materialy antropologiezno-archeologiezne i etnograficzne. Tom VII W Krakowie 1904. 8. | — i prace komisyi jezykowej. Tom. Zeszyt 3. W Kra- kowie 1904, 8. Roeznik. Rok 1902—19038. 1903—1904. Krakow 1903—04. 8. Rozprawy Akademii umiejesei. W Krakowie. 8. Wydzial filologiezny. Seryall. Tom. XXI. XXII. XXIV. 1903—04. DD Wydzial historyezno-filozoficzny. Serya II, Tom XX. XXI. 1908. Wydzialu matematyezno-przyrodniezy. Serya III. Tom 3. Drial A. B. 1903. Sprawozdanie komisyi fizyjograficznej. Tom XXXVIL. W Kra- kowie 1903. 8. Bibliografia historyi polskiej. Wspölnie z Henrykiem Sawezyn- skim i eztonkami Kölka historyeznego uezniöw Uniwersytetu Ilwow. Ze- bral i utozyt Ludwik Finkel. Czesc III. Zeszyt I. 1. W Krakowie 1904. 8. Jan Karlowicz. Slownik gwar polskich. Tom III. L do 0. Krakow 1908. 8. Ubiory ludu polskiego. Zeszyt I. W Krakowie 1904. 4. La Plata. Direccion general de Estadistica de la Provincia de Buenos Aires. Boletin mensual. Afio IV. 1908. No. 36—40. Afio V. 1904. No. 49. La Plata. 4. Lawrence, Kansas. The Kansas University. | Science Bulletin. Vol. II. No. 1—9. Lawrence, Kansas 1903. 8. Leiden. Nederlandsche dierkundige Vereeniging. Aanwinsten van de Bibliotheek. 1 Jan.—31 Dec. 1902. [Leiden] 1903. 8. Tijdsehrift. de serie. D. VIII. Afl. 1. Leiden 1908. 8. Leipzig. F'urstlich Jablonowskische Gesellschaft. Jahresbericht. Lpz. 1904. 8. Kömnigl. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften. Antrag der von der internationalen Association der Akademien niedergesetzten Commission för Gehirnforscehung, der Generalversamm- lung der Association in London zum 95. Mai 1904 vorgelegt. Lpz. 1904. 8. W. His. Protokoll der von der internationalen Assoeiation der Aka- demien niedergesetzter Centralkommission fiir Gehirnforsehung. Ab- druck aus den Berichten der mathematisch-physisechen Klasse der Königl. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig 1904. [Lpz.] 1904. S. Lisboa. Real Qbservatorio astronomico de Lisboa (Tapada). Campos Rodrigues. GCorrections aux ascensions droites de quel- ques étoiles du Berliner Jahrbuch observées å Lisbonne (Tapada). Abdr. aus den Astr. Nachr. Nr. 38138—14. (Bd. 159. — Sept. 1902). Kiel 1902. 4. 56 Campos Rodrigues, F. Qom et Teixeira Bastos. Observa- tions d'éclipses de Lune å I'Observatoire Royale de Lisbonne (Tapada). Abdr. aus den Astr. Nachr. Nr. 8949. (Bd. 165. — Mai 1904). Kiel 1904. 4. Liverpool. The Liverpool Biological Society. Proceedings and Transactions. Vol. XVII. Session 1902—1908. Liverpool 1908. 8. London. British Academy. Notice of motion to be laid before the International Association of Academies at its meeting in London in May, 1904. U.S. o. A. 8. Zoological Society. : Proceedings. 1908. Vol. II. 1904. Vol. I. Vol. II. P. I. London 1904. 8. Lund. Kulturhistorisk Förening och Museum. Redogörelse för Kulturhistoriska Föreningens för Södra Sverige verksamhet 1902—1908. Lund 1908. 4. Universitetet. Å Acta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Ars-Skrift. XXXVIII. 1902. Afd. 1.2. Lund 1902—08. 4. Luxembourg. L' Institut grand-ducal de Luxembourg (Section des sciences naturel- les & mathématiques). Publications. T. XXVII (B). Luxembourg 1904. 8. Madison. Wisconsin Geological and Natural History Survey. Bulletin. Econ. Series No. 5—7. Scient. Series No. 3. Madison, Wis. 1908. 8. Madrid. Real Academia de ciencias exactas, fisicas y natwrales. Revista. Tomo I. Num. 1—4. Madrid 1904. 8. Magdeburg. Naturwissenschaftlicher Verein. Jahresbericht und Abhandlungen. 1902—1904. Magdeb. 1904. 8. 9 ve ml Di Manchester. The Manchester literary & philosophical Society. Memoirs and Proceedings. Vol. 48. (1903—04). P. I-II Man- chester 1903—04. 8. Melbourne. The Royal Society of Victoria. Proceedings. :New Series. Vol. XVI. P. II. Vol. XVI. P.I Melbourne 1904. 8. Mexico. Instituto geolögico de México. Parergones. Tomo I. Num. 1—3. México 1903—04. 8. Observatorio meteorolögico central. Boletin mensual. 1902. Num. 3—7. México 1902. 4. Sociedad cientifica ,Antonio Alzate*. Memorias y Revista. Tomo XIII (1899). Nims. 5.6. Tomo XVII (1902). Tomo XVIII (1902). Nims. 3—6. Tomo XIX (1902—1908). Nims. 2—7. Tomo XX (1903). Nums. 1—4. México 1902—08. 8. Sociedad Mexicana de historia natural. La Naturaleza. Periodico cientifico. 9. serie. Tomo III. Cuad. num. 5—10. México 1900—08. 4, Middelburg. Het Zeeuwsch Genootschap der wetenschappen. Archief. Vroegere en latere mededeelingen voornamelijk in betrek- king tot Zeeland. D.8. St. 5. & 1908. Middelburg 1902—08. 8. M. Fokker. Zelandia illustrata. Verzameling van kaarten, por- tretten, platen enz. betreffende de oudheid en geschiedenis van Zeeland. 39 vervolg. Middelburg 1902. 8. Milano. Reale Istituto Lombardo di scienze e lettere. Memorie. Milano. 4. Classe di scienze matematiche e naturali. Vol. XIX (X della Serie 1ID). Fase. X- XIII 19038—04. SENDO DEE EVE 19088 Rendiconti. Serie II. Vol. XXXVI. Fase. XVII-XX. Vol. XXXVII. Fase. I-XVI. Milano 1908—04. 8. Societå italiumna di scienze naturali. Atti. Vol. XLII. Fasc.4. Vol. XLII. Fase. 1—8. Milano 1904. 8. Milwaukee. Public Museum. 21. Annual Report. Sept. ist, 1902, to Aug. 3ist, 1908. Mil- waukee 1908. 8. 58 The Wisconsin Natural History Society. Bulletin. New Series. Vol. III. Nos. 1—3. Milwaukee, Wise. 1903. 8. Monaco. Museum océanographique. Bulletin. 1904. No. 1—19. Monaco 1904. 8. Résultats des campagnes seientifiques accomplies sur son yacht par Albert Ier, prinee souverain de Monaco, publiés sous sa direction avec le concours de M. Jules Richard. Fasc. XXV-—XXVII. Mo- naco 1904, 4. Montevideo. Museo Nacional. Anales. Tomo V. (Påg. I + XLVIII —1—160). Serie II. Entr. 1. Seceiön histörico-filosöfiea. Tomo I. Montevideo 19038—04. 8. Moskva. VvV Imperatorskoje Obscestvo jestestvoznanija, antropologij, OG etnografi sostojaseoje pri Imperatorskom Moskovskom Universitele. Izvestija. Tom CV. Trudy antropologiceskago otdela. Tom XXII. Moskva 1904. 4. Minchen. Königl. Bayerische Akademie der Wissenschaften. Plan eines Corpus der griechischen Urkunden des Mittelalters und der neueren Zeit. (Bestimmt zur Vorlage bei der zweiten allgemeinen Sitzung der Association internationale des académies, London 1904). Minchen 1908. 4. Bayerische Botamische Gesellschaft. Berichte der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Erforscehung der heimischen Flora. B. IX. Minchen 1904. 38. Mitteilungen der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Er- forschung der heimischen Flora. Nr. 27—33. 1903—04. Minchen. 4. Academischer Verlag. Hoehsehul-Nachrichten. Nr. 158—166. 169. Minchen 1908 —04. 4, Napoli. Istituto zoologico della R. Universitå. — Direzione del Museo 200- logico. Annuario del Museo zoologico della R. Universitå di Napoli. (Nuova Serie). Vol. I. Num. 1—20. Napoli 1901—04. 4. Neuchåtel. Société des sciences naturelles. Bulletin. T. XXVIII: Année 1899—1900. Neuchåtel 1900. 8. Newcastle-upon-Tyne. Society of Antiquaries. Arechaeologia Aeliana: or, Miscellaneous traets relating to anti- quities. Vol.XXV. P.92.8. London and Newcastle-upon-Tyne 1904. 8. Proceedings. Vol.I.(3. Ser.). 1908. No. 13—15. Newcastle-upon- Tyne. 8. New York. The New York Academy of sciences. Annals. Vol. XIV. P. III. IV. Vol. XV. P.I.II. Lancaster, Pa. 1903—04. 8. The American Museum of Natural History. Bulletin. Vol. XVIII P.II. Vol. XIX. New York 1903—04. 8. The American Museum Journal. Vol.I. 1900—1901. Vol.II. 1902. Vol. III. 1903. Vol. IV. 1904. New York 1900—04. 8. Memoirs. Vol. I. P. VIII. New York 1908. 4. Annual Report of the President &c. for the year 1908. New York 1904. 8. The American Mathematical Sociely. Bulletin. nd Series. Vol. X. No. 3—10. Vol. XI. No. 1.9. Lancaster, Pa., and New York 1903—04. 8. = General Index 1891—1904 compiled by Emilie N.Martin. Lancaster, Pa., and New York 1904. 8. Register, Annual. Jan. 1904. New York 1904. 8. O-Gyalla. Kön. ung. Meteorologisch-Magnetisches Observatorium. Beobachtungen. 1904. Jånner—Juli. Sept. Nov. Dec. Budapest 1904. 4. II. Bericht. (Deutsche Ausgabe). 1902. Budapest 1903. 8. Bibliothek des Königl. ung. Meteorologisehen und Magnetischen Ob- servatoriums zu Ö-Gyalla. Liste des Zuwachses 1903. Budapest 1904. 8. Padova. KR. Accademia di scienze, lettere ed arti. Atti e Memorie. N. S. Vol. XIX. Padova 1908. 8. Para. Museu Paraense de historia natural e ethnographia. Album de Aves Amazonicas. Qrganisado pelo Dr. Emilio Å. Goeldi. Fasc. 2. Ziörich 1902. 4. Paris. Académie des inscriptions et belles-lettres. Note de la Commission chargée d'examiner le projet tendant å la publication d'une édition eritique du Mahabharata. Paris 1904. 4. 60 Académie des sciences. Proposition de I'Académie tendant å I'adoption, par 1 Association in- ternationale des académies, d'un voeu présenté par le Congrés géologique - de Vienne, dans le but de définir les branches de recherches géologiques pour lesquelles la coopération internationale pourrait s'exercer avec le plus de fruit. — Rapport présenté au nom de la Commission de sis- mologie, dans la séance du 15 février 1904, par A. de Lapparent. Paris. 4. Académie des sciences et Académie des sciences morales et politiques. Proposition et Rapport présentés å IAssemblée générale de I'Association internationale des académies qui doit se tenir å Londres en 1904. Paris. 4. Bureau des longitudes. Annuaire pour lan 1904. Paris. 8. Connaissance des temps. — Extrait å l'usage des écoles d'hydro- graphie et des marins du commerce, pour lan 1905. Paris 1904. 8. Ecole Polytechmique. Journal. Ile série. Cahier 8. 9. Paris 1903—04. 4. Muséum dhistoire naturelle. Bulletin. Année 1903. Année 1904. No.1—38. Paris 1903—04. 8. Société zoologique. Bulletin. T. XXVIII. Paris 1908. 8. Mémoires. T. XVI. Paris 1903. 8. Philadelphia. Academy of Natural Sciences. Proceedings. Vol. LV. 19038. Vol. LVI. 1904. P.1. Phila- delphia 1903—04. 8. American Philosophical Society. Proceedings. No. 173—176. Philadelphia 1908—04. 8. Pisa. R. Scuola normale superiore. Annali. Secienze fisiche e matematiche. Vol. IX. Pisa 1904. 8. Pulkowo. I Observatoire Central Nicolas. Publications. Série II. Vol. IX, 11. 1v. X. XIII. St.-Péters- bourg 1903—04. 4. Reikjavik. Hinn lærdi sköli. Skirsla um hinn lærda sköla i Reikjavik. Sköla-årid 1908—1904. Reikjavik 1904. -8. 61 Riga. Gesellschaft får Geschichte und Alterthumskunde der Ostseeprovinzen Russlands. Mitteilungen aus der livlåndischen Geschichte. Bd. 18. H.i 1. Bag HV Riga 1908:08. Sitzungsberichte aus dem Jahre 1908. Riga 1904. 8. Rio de Janeiro. Observatorio. Annuario. Anno 1908. Rio de Janeiro 1903. 8. Boletim mensal. 1908. Abril—Junho. Julho—Dezembro. Rio de Janeiro 1903—04. 8. Rochechouart. La Société Les amis des sciences et Gris. Bulletin. T. XII. No. 5.6. T. XIII. No. 4—6. Rochechouart 1902—08. 8. Rochester, N. Y. Academy of science. Proceedings. Vol.4. PP.65—1836. Rochester, N. Y. 1901—08. 8. Roma. Reale Accademia det Lincei. Atti. Serie V. Rendiconti. Classe di scienze fisiche, matematiche e naturali. Vol. XII. 9 Semestre. Fase. 10—12. Vol. XIII. 1” Se- mestre. Vol. XIII. 2 Semestre. Fase. 1-8. Roma 1908—04. 4. Rendiconto dell adunanza solenne del 5 giugno 1904. Vol. II. Roma 1904. 4. Fridericei Cesi OQpus probatissimum de plantis ad fidem exem- plaris castigatioris studio et cura Romualdi Pirotta iterum ed. Roma 1904. Fol. Reale Accademia medica. Bullettino. Anno XXIX. Roma 1908. 8. R. Ministero della istruzione pubblica. Le opere di Galileo Galilei. Vol. XIV. Firenze 1904. 4. Rostock. Die Grossherzogliche Landes-Universitåt. Verzeichniss der Behörden, Lehrer &c. Winter-Sem. 1903—04. Rostock 19038. 4. = — — Sommer-Sem. 1904. Rostock 1904. 4. Verzeichniss der Vorlesungen im Winter-Sem. 1903—04. Rostock 1903. 4. — — - Sommer-Sem. 1904, Rostock 1904. 4. 62 Eugen Geinitz. Die Entwicklung der mecklenburgischen Geologie. Rede. Giistrow 1904. 8. Karl Lehmann. Die Rigspula. Rostock 1904. 8. Carl Mayer. Einwirkung von anorganischen Såurechloriden auf 3- und 5-Pyrazolone, sowie auf Isoxazolone. Gekrönte Preisschrift. Rostock 1908. 8. 288 Inaugural-Dissertationer. Rotterdam. Het Bataafsch Genootschap der proefondervindelijke mijsbegeerte. Nieuwe Verhandelingen. 9. reeks. D. 5. Rotterdam 1904. 4. Rouen. Socidté des amis des sciences naturelles. Bulletin. 49 série. Année 38. 1er & 99 semestres 1902. Rouen 1908. 8. San Fernando. Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Anales. Seceiön 22. Observaciones meteorolögicas y magnétieas. . Afio 1901. 1909. 1908. San Fernando 1902—04. 4. San Francisco. The California Academy of sciences. Memoirs. Vol. III. San Francisco 1903. 4. Proceedings. San Francisco. 8. 3. Series. Botany. Vol. IT. No. 10. 1902. Geology. Vol. II. No. 1. 1902. Math.-Phys. Vol. I. No. 8. 1908. Zoology. Vol. III. No. 5. 6. 1908. San Francisco 1901—02. 8. St. Petersburg. Académie Impériale des sciences. Annuaire du Musée zoologique de Académie Impériale des scien- ces de St.-Pétersbourg. 1908. T. VIII. No. 2—4. T. IX. No. 1. 2. St.-Pétersbourg 1908—04. 38. Comptes rendus des séances de la Commission sismique perma- nente. T. I. Livr. 8. St.-Pétersbourg 1904. 8. Comité géologique. Bulletins. XXI. 1902. No. 5—10. XXII. 1908. No. 1—4. St.- Pétersbourg 1902—08. 8. Mémoires. Vol. XIII. No.4. Vol. XV. No. 1. Vol. XVI. No.2. Lfg. 1.2. Vol. XVII. No. 3" Vol. XIX. No.2. Vol KKJNoME Nouvelle Série. Livr. 1. 9. 4—9. 12. St.-Pétersbourg 1902—08. 4. Explorations géologiques dans les régions auriféres de la Sibérie. S.- Peterb. 8. Région aurifére de VAmour. Livr. 38. 1902. Région aurifére d'lénisséi. Livr. 8. 4. 1902—08. Région aurifére de Léna. Livr. 2. 1908. 63 Russisch-Kaiserliche mineralogische Gesellschaft. Verhandlungen. 92. Serie. Bd. 41. Lfg. 1. St. Petersburg 1904. 8. Materialien zur Geologie Russlands. Bd. XXI. Lføg. 2. St. Pe- tersburg 1904. 8. Jardin Impérial de botamique. Acta Horti Petropolitani. Tom. XXI. Fase. III. Tom. XXII. Tom. XXIII. Fase. I. II. S.-Peterb. 1903—04. 8. Santiago de Chile. Museo Nacional de Chile. Anales. — La Isla de La Mocha. Estudios monogråficos bajo la cooperacion de F. Germain, M. Machado, F. Philippi y L. Vergara publicados por Carlos Reiche. Con 12 låminas. Santiago de Chile 1903. 4. Schwerin. Verein fur mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde. Jahrbicher. Jahrgang 68. Schwerin 1908. 8. — Register iiber die Jahrginge 41 bis 50 angefertigt von E. Jahr und F. Rusch. Schwerin 1904. 8. Siena. R. Accademia dei fistoeritici. Atti. Serie IV. Vol. XV. Vol. XVI. No. 1—6. Siena 1904. 8. Stettin. Gesellschaft fr Pommersche Geschichte u. Alterihumskunde. Monatsblåtter. Jahrg. 17. 1903. Stettm 19038. 8. Studien, Baltische. N. F. Bd. 7. Stettin 1908. 8. Stockholm. Kongl. Justitie-Departementei. Författnings-Samling, Svensk, med Bihang. 1908. Stockh. 1904. 4. Svenska Riksarkivet. Meddelanden. Ny följd. 1:7, 8. Stockh. 1904. 8. Kungl. Svenska Vetenskaps-Akademien. Arsbok för år 1904. Stockh. 1904. 8. : Arkiv för botanik. Bd. 1. H.3. Bd.9?. Bd.8. H.1—8. Stockh. 1904. 8. — för kemi, mineralogi och geologi. Bd. 1. H.2. Stockh. 1904. 8. — — för zoologi. Bd. i. H. 3.4. Stockh. 1904. 8. Handlingar. N. F. B. 37. N:o 4—8. B. 838. N:o. 1—83. Stockh. 1903—04. 4, Ilakttagelser, Meteorologiska, i Sverige. B. 48. (2. serien. B. 29). 1901. B.44. (2. serien. B. 80). 1902. B. 45. (2. serien. B. 31). 1908. Stockh. 1908—04. 4. 64 Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien. Månadsblad. Årg. 27 och 98. 1898 och 1899. Årg. 30 och 31. 1901 och 1902. Stockh. 1904. 8. Udgiveren. Acta mathematica. 98. 29:1. Stockh. 1904. 4. Sydney. Linnean Society of New South Wales. Proceedings. P. XXVIII 1903: P. 24 P KIKE 1. 2. Sydney 1903—04. 8. Tokio. Deutsche Gesellschaft fur Natur- und Völkerkunde Ostasiens. Mitteilungen. Supplement. — Hans Haas. Geschichte des Christentums in Japan. II. Tokyo 1904. 8. Det keiserlige japamnesiske Universitet. The Journal of the College of science, Imperial University of Tökyo, Japan. Vol. XVII Article 7. Vol. XIX, Article 14. 18 and 19. 'ökyo 1904. 4. Mittheilungen aus der medieinisehen Facultåt der Kaiserlich- Japanischen Universitåt. B. VI. No. 1.2. Tokyo 1903. 8. Topeka. The Kansas Academy of Science. Transactions. Vol. XVIII. Topeka 1903. 8. Toronto. The Canadian Institute. Proceedings New Ser. Vol. II. P.6. Toronto 1904. 8. Transactions. Vol. VII. P.38. Toronto 1904. 8. University. - Studies. — Papers from the Chemical Laboratories. No. 40—48. [Toronto] 1904. 8. — Physieal Science Series. No. 4. [Toronto] 1904. 8. — Physiological Series. No. 5. [Toronto] 1904. 8. Upsala. Kgl. Universitetet. Årsskrift. 1903. Ups. 8. Sveriges offentliga bibliotek: Stockholm. Upsala. Lund. Göteborg. — Aceessions-Katalag. 17. 1902. Stockh. 1904. 8. Bulletin mensuel de l'Observatoire Météorologique de 1Université d'Upsal. Vol. XXXV. Année 1903. Ups. 1908—1904. 4. Förarbetena till Sveriges Rikes Lag 1686—1786 efter offentligt uppdrag utg. af Wilhelm Sjögren. V. Upsala 19038. 38. Kongl. Universitets- Biblioteket. Results of the Swedish Zoological Expedition to Egypt and the White Nile 1901 under the direction of L. A. Jågerskiöld. P. 1. Upp- sala 1904. 8. 65 Studier, Nordiska, tillegnade Adolf Noreen på hans 50-åredag den 13 mars 1904 af studiekamrater och lårjungar. Uppsala 1904. 8. Humamnistiska Vetenskapssamfundet. Skrifter. B. VIII. Ups. 1902—1904, 8. Kongl. Vetenskaps-Societeten. Nova Acta Regiæ Societatis scientiarum Upsaliensis. Ser. III. Vol. XX. Fase. 11. 1904, Ups. 1904. 4. Urbana, Il. University of Illinois. Bulletin of the Illinois State Laboratory of Natural History. Vol. VI. Art. II & Index. Vol. VIL. Art. I-III. (Champaign, Ill. 1903 —04. 8. 1. Report, Annual, on the noxious insects of the State of Illinois. By Benz. D. Wash. 2. ed. Bloomington, Ill. 1908. 8. Venezia. Reale Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti. Concorsi å premio. Venezia 1904. 8. Washington. U. S. Department of agriculture. — Division of Biological Society. Fauna, North American. Wash. 8. No. 25. T. S. Palmer. Index generum Mammalium: a list of the genera and families of Mammals. Prepared under the direction of C. Hart Merriam. 1904. Department of the Interior, Bureau of Education. Report of the Commissioner of Education for the year 1902. Vol. 1.2. Wash. 1908. 8. Department of the Interior. — United States Geological Survey. Charles D. Walcott, director. Bulletin. No. 208—232. Wash. 1903—04. 8. Monographs. Wash. 4. & Fol. XLIV. Alpheus Hyatt. Pseudoceratites of the Cretaceous. Ed. by T. W. Stanton. 19083. XLV. J. Morgan Clements. The Vermilion iron-bearing district of Minnesota. & Atlas. 19083. XLVI. William Shirley Bayley. The Menominee iron- bearing district of Michigan. 1904. Professional Paper. Wash. 4. No. 9. H. D. Langville, Fred G. Plummer, Arthur Dod- well, &c. Forest conditions im the Cascade Range Forest Reserve, Oregon. With an introduction by Henry Gannet. 1908. No. 10. Walter C. Mendenhall. Reconnaissance from Fort Hamlin to Kotzebue Sound, Alaska, by way of Dall, Kanuti, Allen and Kowak Rivers. 1902. 9) No. No. No. No. No. No. No. No. 14. 15. 6: 5 715 18. 19. 28. 66 Heinrich Ries. The clays of the United States east of the Mississipi River. 1908. Frederick Leslie Ransome. Geology of the Globe copper district, Arizona. 1903. W. G. Tight. Dramage modifications in southeastern Ohio and adjacent parts of West Virginia and Kentucky. 1908. Henry Stephens Washington. (Chemical analyses of igneous rocks published from 1884 to 1900 with a cri- tical discussion of the character and use of analyses. 1908. Walter G. Mendenhall and Frank C. Schrader. The mineral resources of the Mount Wrangell district, Alaska. 1903. George H. Girty. The carboniferous formations and faunas of Colorado. 1908. Nelson Horatio Darton. Preliminary report on the geology and water resources of Nebraska west of the one hundred and third meridian. 1908. Joseph Paxson Iddings. (Chemical composition of igneous rocks expressed by means of diagrams with re- ference to rock classification on å qnantitative chemico- mineralogical basis. 1908. Contributions to the geology of Washington. Geology and physiography of Central Washington. By George OtisSmith. Physiography and deformation of the We- natchee-Chelan District, Cascade Range. By Bailey Willis. 1908. Frank Charles Schrader. Å reconnaissance in Northern Alaska across the Rocky Mountains, along Koyukuk, John, Anaktuvuk, and Colville Rivers, and the arctic coast to Cape Lisburne, in 1901. With notes by W. J. Peters. 1904. . Frederick Leslie Ransome. 'The geology and ore deposits of the Bisbee quadrangle, Arizona. 1904. John B. Leiberg, Theodore F. Rixon, and Arthur Dodwell. Forest conditions in the San Francisco Mountains Forest Reserve, Arizona. With an introduction by F. G. Plummer. 1904. Forest conditions in the Black Mesa Forest Reserve, Arizona. Prepared by F. G. Plummer from notes by Theodore F. Rixon and Arthur Dodwell. 1904. Henry Stephens Washington. 'The superior ana- lyses of igneous rocks from Roth's Tabellen, 1869 to 1884, arranged according to the quantitative system of elassi- fication. 1904. Report to the Secretary of the Interior, 24. Annual, 1902—3. Wash. 1903. 4. Resources, Mineral, of the United States. Calendar year 1902. Wash. 1904. 8. 67 Water-Supply and Irrigation Papers. Wash. 8. No. 65. No. 67. No. 68. No. 69. No. 70. No. 71. Mo. 72. No. 78. No. 74. No. 75. No. 76. No. 77. No. 78. No. 79. No. 80. No. 81. No. 82— No. 86. No. 87. No. 88. No. 89, No. 90. 66. Operations of river stations, 1901. A report of the division of hydrography of the United States Geological Survey» PL 11 1902: Charles S. Slichter. The motions of underground- waters. 1902. : L. H. Taylor. Water storage in the Truckee Basin. California-Nevada. 1902. Henry Albert Pressey. Water powers of the State of Maine. 1902. George I. Adams. Geology and water resources of the Patrick and Goshen Hole quadrangles in Eastern Wyoming and Western Nebraska. 1902. Thomas U. Taylor. Irrigation systems of Texas. 1902. Marshall Ora Leighton. Sewage pollution in the metropolitan area, near New York City, and its effect on inland water resources. 1902. Arthur Powell Davis. Water storage on Salt River, Arizona. 1908. A. L. Fellows. Water resources of the State of Colo- rado. 1902. F. H. Newell. Report of progress of stream measure- ments for the calendar year 1901. 1908. Henry Albert Pressey. Observations on the flow of rivers in the vicinity of New York City. 19083. Waldemar Lindgren. The water resources of Mo- lokai, Hawaiian Islands. 1908. Israel C. Russell. Preliminary report on artesian basins in Southwestern Idaho and Southeastern Oregon. 1903. Marshall Ora Leighton. Normal and polluted wa- ters in Northeastern United States. 1908. George W. Rafter. The relation of rainfall to run-off. 1908. Joseph Barlow Lippincott. California hydrography. 1908. 8. F. H. Newell. Report of progress of stream mea- surements for the calendar year 1902. P.I-1IV. 19083. Burt Cole. Storage reservoirs on Stony Creek, Cali- fornia. 1908. Herbert M. Wilson. Irrigation in India. (2. ed.). 1908. George Buell Hollister and Marshall Ora Leighton. Ths Passaic flood of 1902. 1908. Homer Hamlin. Water resources of the Salinas Valley, California. 1904. J. E. Todd and C. M. Hall. Geology and water re- sources of part of the lower James River Valley, South Dakota. 1904. 68 No 91. Benjamin H. Flynn and Margaret S. Flynn. The natural features and economic development of the Sandu- sky, Maumee, Muskingum, and Miami drainage areas in Ohio. 1904. No.92. Marshall Ora Leighton. The Passaic flood of 1908. 1904: No.98. Proceedings of First Conference of Engineers of the Re- clamation Service, with accompanying papers, compiled by F. H. Newell. 1904. No.94. Edward C. Murphy, John C. Hoyt, and George B. Hollister. Hydrographic manual of the United States Geological Survey. 1904. No.95. Edward Charles Murphy. Accuracy of stream mea- surements. (2., enlarged ed.). 1904. Smithsonian Institution. — Bureau of Ethnology: J. W. Powell, Director. Bulletin. Wash. 8. 9. James Hammond Trumbull. Natick dictionary. 1908. Report, 20. Annual, of the Bureau of Ethnology. 1908. 4. Smithsonian Institution. — United States National Museum. Special Bulletin. Wash. 4 American Hydroids. P. II. The Sertularidæ, with 41 plates. By Charles Cleveland Nutting. 1904. Proceedings of the United States National Museum. Vol. XXV -—XXVII. Wash. 1903—04. 8. Report, Annual, of the Board of Regents, for the year ending June 30, 1901. — Report of the U. S. National Museum. Wash. 1903. 8. — —, for the year ending June 30, 1902. — Report of the U. S. National Museum. Wash. 1904. 8. Philosophical Society. Bulletin. Vol. 14. pp. 233—246. 247—276. Wash. 1903—04. 8. The Volta Buream. Alexander Melville Bell. English Visible Speech and its typo- graphy elucidated. (Reprints of useful knowledge, No. 839). Wash. 1904. 8. The American Association to promote the teaching of speech to the deaf. — Circeular of information. June, 1904, Statistics of speech teaching for 1904. Philadelphia, Penna. 8. Wien. Kais. Akademie der Wissenschaften. Anhang des Verbandes der wissenschaftlichen Körperschaften von Göttingen, Leipzig, Miinchen, Wien an die internationale Association der Akademien. U.S. [1904]. 8. Bericht iiber den gegenwårtigen Stand der Verhandlungen betref- fend die internationale Handschriften-Versendung. (Abgeschlossen am 1. Mai 1904). Wien. 4. 69 Mittheilungen der pråhistorisehen Commission der Kais. Aka- gemie der Wissenschaften. Bd. I. No. 6. 1903. Wien 1908. 4. Mitteilungen der Erdbeben-Commission der kaiserl. Akademie der Wissenschaften in Wien. Neue Folge. Wien. 8. No. XIV. W. Låska. Uber die Berechnung der Fernbeben. 1908. No. XV. Eduard Mazelle. Die mikroseismische Pendelunruhe und ihr Zusammenhang mit Wind und Luftdruck. Mit 7 Taf. 1903. No. XVI. J. Knett. Vorlåufiger Bericht iiber das Erzgebirgische Schwarmbeben 19038 vom 13. Februar bis 25. Mårz, mit einem Anhang iiber die Nacherschiitterungen bis Anfang Mai. Mit 1 Taf. 1908. No. XVIL Adolf Faidiga. Das Erdbeben von Sinj am 2. Juli 1898. Mit 3 Taf. u. 14 Textillustr. 1908. No. XVIIL. J. Knett. Das Erdbeben am Böhmischen Pfahl, 26. November 1902. Mit 2 Taf. 19083. No. XIX. Edmund v. Mojsisovies. Allgemeiner Bericht und Chronik der im Jahre 1902 im Beobachtungsgebiete ein- getretenen Erdbeben. Mit einem Anhange: Bericht iiber die Aufstellung zweier Seismographen in Pribram von Hans Benndorf. Mit 4 Taf. 1908. No. XX. Eduard Mazelle. Erdbebenstörungen zu Triest, beob- achtet am Rebeur-Ehlert'schen Horizontalpendel im Jahre 1902. Mit 1 Textfig. 1908. No. XXI. Franz Schwab. Berieht tiber die Erdbebenbeobachtun- gen in Kremsmiinster im Jahre 1902. 1908. Jacobi, Liiders und Winternitz. Promemoria iiber den Plan einer kritisehen Ausgabe des Mahåbharata. Im Auftrage der Akade- mien und gelehrten Gesellschaften zu Göttingen, Leipzig, Munchen und Wien ausgearbeitet. (Sonderabdr. aus dem Almanach 1904). (Bestimmt zur Vorlage bei der zweiten allgemeinen Versammlung der internatio- nalen Association zu London 1904). Wien 1904. 8. Sitzungsberichte. Wien. 8. Math.-naturwiss. Classe. B. 111. Abth. I. H. 9. B. 112. Abth. I. H. 1—3. Abth. Ila. H. 1—6. Abth. II b. H.1—6. 1902—08. Philos.-histor. Classe. B. 146. 1908. K.-k. zoologisch-botanische Gesellschaft. Verhandlungen. Jahrg. 1908. B. LIII. Wien 1908. 8. K. k. Oberstkåmmereramt. Anton.v. Premerstein, Anicia Iuliana im Wiener Diskorides- Kodex. Mit 1 Taf. u. 6 Textillustr. Wien, Leipzig 19038. Fol. Universitetet. Monatshefte får Mathematik uod Physik. Hg. oon G. v Esche- rich u. L. Gegenbauer. Jahrg. XV. Wien 1904. 8. Wiurzburg. Physikalisch-medicinische Gesellschaft. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1902. No. 5.6. Jahrg. 19038. Jabrg. 1904. No. 1—4. Wirzburg 1902—04. S. Zagreb (Agram). Hrvatsko naravoslovno drustvo (Societas historico-naturalis croatica). Glasnik. Godina XIV. Godina XV. Godina XVI. Polovina 1. Zagreb 1903—04. 8. Zi-ka-wei. Observatoire magnétique et météorologique. Bulletin des observations.. Tome XXVII. Année 1901. Chang-Hai 1903. 4. Zårich. Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahrsschrift. Jahrg. 34. H.3.4. Jahrg.35.36. Jahrg.38. H.1.2. Jahrg. 389. 40. Jahrg. 41. Jubelband. T. 1.2 (Festschrift der Naturforsehenden Gesellschaft m Zörich 1746 —1896. T. 1. 2). Jahrg. 42—44. Jahrg. 48. H.83.4. Jahrg. 49. H. 1.2. Zurich 1889—99. 1904. 8. B. Private Givere. G. Colombo, Presidente del Comitato per le onoranze å Francesco Brio- schi, Milano. E Francesco Brioschi. OQpere matematiche. Pubblicate per cura del Comitato per le onoranze å Francesco Brioschi (G. Ascoli, E. Bel- trami, G. Colombo, L. Cremona, G. Negri, G. Schiaparelli).. Tomo 38. Milano 1904. 4. Dr. Rodolphe Dareste, Conseiller å la Cour de cassation, Paris. Rodolphe Dareste. Les anciennes coutumes albanaises. [Særtr. af] Nouvelle Revue historique de droit frangais et étranger. Tome XXVII. Paris u. A. 8. Mr. W. Fiske, Firenze. Mimir. Icelandic institutions with addresses. MCMIII. Copenhagen 1908. 8. Madame Marie Godin, Guise (Aisne). Le Devoir. Revue des questions sociales eréée en 1878 par J.-Bte André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T. 28. Janv.—Oct. 1904. Paris 1904. 8. S. Grenander. S. Grenander. Les variations annuelles de la température dans les laes suédois. (Reprinted from Bull. of the Geol. Instit. of Upsala, Vol. VI, Part 1). Ups. 1904. 8. Professor Dr. G. Guldberg, Christiania. ” A. Pegrassi. Le illusioni ottiche nelle figure planimetriche. To- rino 1904. 8. 71 Mary Hallock-Greenewalt, Philadelphia Pa. Mary Hallock-Greenewalt. Pulse and rhythm. [Reprinted from The Popular Science Monthly, Sept., 1903]. U.S. 8. Professor Dr. G. Hellmann, Berlin. Neudrueke von Schriften und Karten iiber Meteorologie und Erd- magnetismus. Hg. von G.Hellmann. No.15. Denkmåiler der mittel- alterlichen Meteorologie. Berlin 1904. 4. Oskar Hermanson, Leipzig. Oskar Hermanson. Orpheus. Ein Gedicht. Lpz. u. A. 8. Dr. Kristian Ingebrechtsen, Bergen. Kristian Ingebrechtsen. Ueber die Kinetik der Reduktion durch Zinnhalogeniire in halogenwasserstoffsaurer Lösung. Inaug.-Diss. Hei- delberg 1904. 8. Professor C. Klein, Berlin. C. Klein. Die Meteoritensammlung der Königlichen Friedrich-Wil- helms-Universitåt zu Berlin am 21. Januar 1904. Sitzungs- berichte der Kgl. Preussischen Akademie der Wissensch. 1904. IV. Berlin. 8. — Mittheilungen tiber Meteoriten. Sitzungsberichte der Kgl. Preussischen Akademie der Wissensch. 1904. XXXII. Berlin. 8. — Uber einen Zusammenhang zwischen optischen Eigen- schaften und chemischer Zusammensetzung beim Vesu- vian. Sitzungsberichte der Kgl. Preussischen Akademie der Wissensch. 1904. XX. Berlin. 8. Professor Dr. Arthur Korn, Minchen. Arthur Korn. Elektrische Fernphotographie und Ähnliches. Mit 13 Fig. Lpz. 1904. 8. Mr. Augustin Meuris, Bruxelles. Augustin Meuris. Partie du Mémoire sur la nature de l'élec- trieité, et sa provenance, présenté å Académie royale des sciences de Belgique. Bruxelles 1903. 8. Dr. Ad. Nicolas, La Bourboule. Ad. Nicolas. Spokil, langue internationale. Grammaire, exercises, les deux dictionnaires. Angers 1904. 8. Professor C. F. 0. Nordstedt, Lund. Otto Nordstedt. Australasian Characeæ described and figured. | P. 1. Lund 1891. 4. — Index Desmidiacearum eitationibus locupletissi- mus atque bibliographia. Lundæ 1896. 4. 72 Mr. J.-M. Pereira de Lima, Paris. J.M. Pereira deLima. Phenicioset Carthaginezes. Lisboa 1904. 8. Ingeniør G. de Roy, Tournai. G. de Roy. La presse et la guerre. Appel å tous les journaux du monde. Tournai u. Å. 8. Konservator J. Sparre Schneider, Tromsø. J. Sparre Schneider. Coleoptera indsamlede af kand. Embr. : Strand 1 den sydlige Del af Nordlands amt samt i Lofoten og Vesterålen i 1899 og 1900. Det Kgl. Norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 1902. No.1. Thjem. 1908. 8. — Lepidopterologiske Meddelelser fra det søndenfjeldske Norge. [Særtr. af] Entomol. Tidskr. Årg. 23, H. 1. (1902). [Stockh.] 8. Professor Franz Schwab, Kremsmiinster. Franz Schwab. Berichte iiher die Erdbebenbeobachtungen in Krems- miinster im Jahre 1902. — Mitteilungen der Erd- beben-Kommission der Kais. Akad. d. Wissensch. in Wien. N. F. No. XXI. Wien 1908. 8. — Uber das photochemische Klima von Kremsmiinster. Mit 4 Taf., 10 Diagr. u. 1 Textfig. Besonders ab- gedr. aus d. LXXIV. Bande der Denkschriften d. math.-nat. Classe d. Kais. Akad. d. Wiss. Wien 1904. 4. Oberst Dr. Robert v. Sterneck, Wien. Robert v. Sterneck. Die Höhe des Mittelwassers bei Ragusa und die Ebbe und Flut im Adriatischen Meere. (Hiezu Taf. 6). Sep.- Abdr. aus den ,Mitteilungen des k. u. k. Militårgeographischen Insti- tutes*, XXIII. Bd. Wien 1904. 8. Mr. John Tebbutt, Windsor, New South Wales. John Tebbutt. Report of Mr. Tebbutt's Observatory, the Peninsula, Windsor, New South Wales, for the year 1903. Sydney 1904. 8. Senator Professor Giuseppe Veronese, Padova. Giuseppe Veronese. La laguna di Venezia. Discorso. Venezia 1904. 8. P. Bonifaz Zölss, Kremsmiinster. Bonifaz Zölss. Beitråge zur Kenntnis der atmosphårischen Elektri- zitåt. Wien. 8. XIII. Messungen der Flektrizitåtszerstreuungen in Kremsmiinster. (Mit 5 Textfig.). Aus d. Sitzungsber. d. kais. Akad. d. Wiss. m Wien. Math.-nat. Kl.; Bd. CXII. Abt. II a.- Juli 1903. 1908. AD no å 13 XIV. Messungen des Potentialgefålles im Kremsmiinster. (Mit 4 Textfig.). Aus d. Sitzungsber. d. kais. Akad. d. Wiss. in Wien. Math.-nat. Kl.: Bd. CXII. Abt. II a. Dez. 1908. 1908. Bonifaz Zölss. Uber Messungen des atmosphårischen Potential- gefålles in Kremsmiinster. Sonderabdr. aus der Physikalischen Zeitschrift. . 5. Jahrg. No. 10. Lpz. [1904]. 4 74 Videnskabs-Selskabets Møder i 1905. Møderne holdes Kl. 6—8 Ffterm. 20Januan EE Historisk-filosofisk Klasse. etter Mathematisk-naturvidenskabelig — 10 Febuar Fællesmøde. 24 Februar VE Historisk-filosofisk — 10Mars Mathematisk-naturvidenskabelig — 24 Maris Fællesmøde. Tap Historisk-filosofisk — 4 Aprabs Fors 03 Mathematisk-naturvidenskabelig — 3 Mai (Onsdag) . . . Aarsmøde (Stiftelsesdag). VM Historisk-filosofisk — 20 Ma Mathematisk-naturvidenskabelig — 22 September 11 Historisk-filosofisk Klasse. 29 Sepember Mathematisk-naturvidenskabelig — 18-Oktober | Fællesmøde. 27 Oktober Historisk-filosofisk — 10 November 11 Fællesmøde. MaNovember PN. Mathematisk-naturvidenskabelig — 1 December . . ... Fællesmøde. (Valg paa Embedsmænd for 1906). Indvalg af nye Medlemmer foregaar i Klassemøderne d. 24de Febr. og 10de Marts, i Selskabet d. 24de Marts. For- slagene til disse Indvalg maa være indleveret til General- sekretæren senest inden d. 1ste Febr. (for i betids at kunne behandles af Indvalgskomitéerne). Foredrag anmeldes skriftlig til Generalsekretæren (Prof. Dr. G. A. Guldberg, Univ. anatom. Institut), eller Meldingen kan nedlægges i Kassen hos Universitetspedel Johannesen, senest Onsdag Efterm., hvis den skal blive averteret. Foredragsholderne anmodes om at aflevere et kort Referat af sit Foredrag til Mødets Sekretær, forinden de be- stiger Kathederet. Med Hensyn til Trykningaf Afhandlinger henvises til Statuternes $ 8 og Reglementsbestemmelsernes Afd. II. Endvidere bemærkes: 1) Ingen Trykning paabegyndes, førend det fuld- stændige Manuskript er indleveret og dets Kostende beregnet. 2) Forandringer i Afhandlingens Text, efterat denne er sal, bekostes af Forfatteren. 3) Hver Forfatter erholder 50 Særtryk gratis. KL ken NEVA AR BAST Å KRAN Å as FILE TYNTTT TMS TTLTTTTFELLL FEEL TE ar 1 am il Alptøy gjordt ve EN 1 MYE Ir Pga ak) ie up pro ap p AP su dN Ad NA PN Åga DE q LDV = -dA - > FYN AD å V4 fa ETNE - AV. s aa å ip AD» EVE val PD VL -Jøstaie Aa hr f N "ra V vag Å Of ae EK LA HNL SU MopPrr pe GUREN nag An NK : N h 1 V ; > DUYe | LAN k anbe vYT Legree N apr TT Al V) KT A-Å al kl NY Ve AR PARA LE NNN TTTSIR ut: Di ya 0 an OMAR) etan aan LUT se RTR pe Neigde Taaq TG Nr A | can RUTTE , o 14 TE da! I Våe.,. AK LØY å oy ANA Sr * + fn va dø, 4 VP vINNg uren ltera* 3 pA anga | Biya e L | Vad ND Na on an! OR AAMKLI DAR år Oå 8» EA f 1 par LE RÅ | Aa Frå» TT BKS mer Dy Roer Vaa | A e5 a å e Ma A 1494842" = pvr å : AR 95 PEN Va DEE / NØTT Ma a aa | hå ) TA Låseaa dd p ad SN R ) | BE aar! A ba JJ I OE TY Mp Na Noir LIT Ak LI ETT TT Ven * k ad ON E TA ag rkae, 2 AA Up Å: ge Va en MOS IV 2499 EV op AG Y an PE Best N DA Da. - mb pl PILER | mn PNAS de Å Pi Bahr ON | 2 kgl dn vg R så ar» PI AE å F ERE Ga møt Paet et AIR ED Y å 3 NAG å ago | ax GE Elan TI TD= Ven LN all V åå Ve 2 PE å Må | V men « ad 4 5 øk || REE I å) pa mune Gar | PPM Bt TTT RAAE ea 17 v Å N 4 G ok » de KN EN AYYYY 2 V gyiknen, Big 9 a- aa Ars Gai | EP . Åra, pg. Ny VP SA EP rn a t iv [lig av rv N ", pg SØN Vu: å bag pe 1 oe VPN | FR Man, bø Ho) » BER FT] DAVY by 2 AA, BAA E Vi "Sp | å OR ANA / 6) Mø AA | y NNN LEN ØD ATNN Aeg,” | | Tea Ar ALI Ve der ASP HØEN | Val ÅT YA» NN an ØRN å V å Stena lane tr al SR N/rby Hedin far ramlet HE Se | NNN RANN FU "ålbu åa oe ar % få ES ai Å VAR, Y EEG «OR g 344 Aus FE! EFE 24/84 NW RE id VI my vr FE] 1 kj Ne hk | 0 Yy yt ET Ar N BL ip PK ad, kø mA A å PA MD IVER 8 SANT ev vr å n revnneg SIG] RANER, Å Fa AN i ”y NY Van p sær i p 7 de å al! å vr BA jan SNE TE pp GR Å Norte d MAN » HETTE ha) vi Da Å N re nat? Prepp SAG La dag å hø LAR I ang aa øp H Huan | re SUL 9, Øx FYVE IN YS, up FANE NAL (TV Å de «ua ø | Q. W p Pa Kl 1 lag pl Kro pers rer NR AASS TOR fa ag HAND Ala! PA p 1 aka T ø Be AGA T Vert FTYY å et ve Æ AAN FN TA UD | PA an NU sd nÅdtun RR mi A ARNA or Napp de åå AanDn) == SSK NN MUNDUAAR pr Nl Vige - Nå A KINE d nt på a1.4 FET AR «møe- pA KE ma Vare in VAA MTT af! VA hane Va: - RIR TT andy $ AND HE Vin.- ap kode Ape LAøn an er HELT td tAbey 22 Ne, An. 2 VE Pape p År ha. bk Få | Veg så" på på EN | = aa *v å IS, | 2 ; 2 tp, + i p/ | aS Va RT bot i EAA ANNA) dr an dd LA GA V KV dte «i | Å Na 2 å å å Ati! ar a, RAR VA Aa p- M lb wrie å 2 Å ange TN sE me 2å = å ENG 1 se Mr NTT Mere nn | ER | Å TY paa SJ54 1 MAANVaT yo PLRPNPRA - fao fana ba N av UN, : så AM I au Å VEV! : pVIPTER NT EE Via å > Na ant Å Jade Ge er Ao Å ard Nr : ADA Vi Ap Å Vin å N AN APA Å / op = HVA, LILLE] RLE MN Yr a Li]] Sø NAL va anser Ap N gire VIN ER "00, v na v | HAN Ja at 8: (tn RÅ GA FLEET ry HER YÆVNSUNGG PR Vg ; TE * é Re Sp HASS anse ULL Nl ar NR ng Yay 2880 TT KARI pe Ne MAN Ba | MAR) rv | å Hang KISS VV DØR DL LTTE METT iss AR PA bk p AR i, å nr VL DE te, Pa N " HA, pp. pm ae ida TYSSE maa aa UPA MAIN, * Nov | fi ko NR pUUD ae dg E a00 Idd ET DA silk» oa Av. ør * 1 Cay rd AR pe Paa Pi AA ma Aar Lide TJ Vi Å EN JJ AA ap SÅ EG sn PET VISET da UA Pa TYRAS HIT vøeiasll Vara TT TET GE AST N hål N N LIBRARIES å Hd SMITHSONIA === === -—— —==== == DKF" === == ——— F—— === == — 772 F =——— 7 — 7 D-— ——— | === 9 == == ——— === === === === === Ea HESA SKA Ar. Ama p : E | - — mv Joe =; ; EEE ETTE | TI | i Tdi: vag Ar TETT UNNER IT PA La 1938 mm | td Ts SIK | Vy 98 y Å kr N Aa A- AN zå p p ON w AO 884 | ras vÅ I AA Rapp vn» Mladen 29 * Ft: Rå Li HETT ne Wyuuv” GER) PT hnr AR qgpar UPA Al AE KA | un - JAR å | AR TN | bre a sm. ee via: | AR tt LT HH HIL Å TVR Ua dy vi 3 PE OM; INT ab ; an All sa pr MA Y TØR e IV »p v ee ryg am ng AAN Nauge | Å p. Bddbntfp Nuyyga dn VS JAN lør De» åka FEE AgRAve. i Kid uk NE HE DV | Vy ja øy, ane Je j på utan ARAD AN Au 2 SPT 4 EI x y LET a Jo Al vw I | Pp)- Vi NNARALA Å ud - uk oa TOLL pes Pi pes | 23295 hi Ed EL ar EN JE EG up ET TT Ne PI i h IN SETE oa BA N NN ee PET T Lag V pr. g: Å a/N LE i i HORSE EE $ ; i el ø tie 4 FR hå TP 4 ab p= » ta un sø! Pla ve NY NN ja > EE AR Abd Ge (| Ayjtu, HEER ER vvt Te Å Whinsdt Å . HLR på v P Eg CR, | AE L | rene gå TALE AE ØnE ao Agne å Neste g VA pr TITT Pr ET ft gape EVA Ran. bind ga Sad PG AE | -/OV EN PLEN PT Å Å Pr 9 1%0 lg OL Lar Å EG EG ØL NR HEFTE ££ vår 2 4 Van Ar EP 2 I I 0 Ra ø PR | ø » AV Antttg,nan å een EE sag UTV) Å Ar SER al | DD BA 13 gm == MDG HOLEN i STE MG GAALAJ AA) aka JARARKL AA AA LL kø Å | 1 p. Ang Akan MU I] 2 THE ananas bl dar | Vapa Ar» Å Kua la da h Fi jag ran nt] aS Pi ee ATT TH øfefel: | NN : N ind nå aar eg kan a & | å | 18: på Å Seg Agap ad eee IANA SA SPT VAA NN | PR