or Kor «Wed Hå | SEN Vu” "I å h | v 5 «*ø Ki, g —Ä—]]3 AA viv NN ( NU å "Vig rn å ep MAI ng UV - » ] v Ne, Søs Nr env) ord deltok vS ente fee Ip (84 FP vs av. 9 TN EE gaiyvovryives HI AD sog! "vw W NER På sl & vev ø UUVE b vu: dd Mn Møt : i N å % sk ; ha EG p de pe K g'v gi! u BG gu Pig as PL) på NS IT mp HE vel 5 44 NG Ed Vybns NN vvUNNA An vi m.v N eo | | ke LTTE IG Gus vw Je dd Ud Lo JE Ute ? An VlAnLAtene grr NE | Oy w Wi NG V v | ET MÅ [al AA Å DE Vi IE vi nådd 4 BALL LILL JUL LL Lidl Trim, rd LL Why | r FETE 0 hdd | NS å Le Ard Adal Å GET av I ØM». OT re ANT hÅ FE: * å NM 2560 N / S Lj oe AIM TN Ko J rd AT etg at da ad FT dd i RAN VIN VYYW) mn ee V > møgsvett any) å AA TILT FT Ve E VM rtryy HU | i ee AN nese nn ER mmn EEG EE en ea! Na Ta B Verna transe må Keno aina 2 krana Net LASER At VE 4 Po rd BE UG FEE LA TT I 22)» mf | pp Hm nd PT LE se P0 N vill Se Nød" erøgertrr FEE vg ø 1 veg an SN fød all ap NÅR Å 4 md Å OF AL 8 5 ære LT ØKT VG NA € Ur ve NNN em ANNAN agit e j Vy h), DI ig å YU: EKN yr ØY - bk k dd ULF PÅ Vy ; LEE ala de Å VING av» OP ddbbdt dage 4 Å Va N hå 4 le Å] ) VA OA vart a hd å vs! PI AK MN von fak | LETT ær; mm ge AA NN TG i an se FEE NØåde, ves åg av EN det frit K OAg he O—- por=* å Å På We ør « dv €V EE v MO ad : My APER 1 hade" HE niA. oe PU ri å / PI Ge GU HEEN LÅN At AN eg. ond D Å FEET) ”. en NA sn HU Y MU TLL VING MÅ ad Hd Å) SEE Å adr te ASSER ad HE FR «yy! søte Ad Panne AA FETT i TG & hø ed ee =; pet Å på - SITET MEL 3 A | | | vr å | v: tp IG H HI HU Å ne | Øra: NT gne Mb id 7 > Na FSP T AG. Gå SA ry up es FETT PA AMA PT då | ve -" 1," 4 R SG 'V gi VET og ta me JE! å ALL [ Em NG Am: , ø = up FET, ee PN sp Å! Oak bal -fV- pe G ev vvgv Så E ØE "p er Veuye SA E for rd I LAR IN | EE || Å Vinnerene ep LL tog NN ; ak | SATS | Add å % E | Vine vr uaSnAnAen TET HI eier n mr r EQ: Nm) 5 | ud : v ÆR FFS | DUR peer NL JILTE HÅP er OG Nr vSvwrdi Sean prAF 2? LIG ke ENST rms 2 - | E «L 5 å På Por kp: = ds PN un vet JE LA rd | ne ADN ON ae a V 00 Å ANG BAA LIT da PMRALLT ke | SN NE fig vr Å PT Moss Uulk Vine, ig rs AT ” tar Miks Ea FD Vyaitdnsg * RR NOR Dy bl NW TN anne ta » AK PRAT vet) 4 N ty : gå ng "hd LI Aug Y v bu "Vi Ne ov vi På Me NN Nia 4 : LI FT EE Å ad APT ha bd ET TRA TT FORESTER Ne Mine | on å | - | i vå. rs , , Ui SARA di | PE stefan ed TI er MN gm | MN DN "4 MN 1 ER ANS AA, av AA ANY » Ap a- yr ØLEN FP eks le MR NÅ hd AT Kan I pp Na NR ad MY RAP iøg NW» LL 4 *hy JA DE MT Ne ' 8 Gå APPEPP SLA dr hbtet. Å ng dø fv nn å åa dt AR oN No Å Wei eÅ PÅ u ANN i Va EE ØL gid "nh ae NVE , MN ta", Ven MG vr så AT PKK | PÅ AA MNA Ve reg. AP OA å pe , pe be Bag sie Ar vanene Tr RE ”* s & ut, U FK: KV, 4 16904 W PN iv yr ANØEEPA, V PETN pÅ 4 ev on AX Å ne mms ete - Ge Å 1 Ur, GARE kjøt de ARK RAA KRG AA Je AST Eg vr ee un Np eder ed ALENE TH Ko sted m p «tdtytte? Å UN, PP meme ET Å kg ve « TE TT ØP old NA Prada e TEL ar | O om Å «0 » gt p p : 2908 GN Iøy br 00 , TM. Y JG v wv rav N PP NK ITF K å 2 ø på v øp Sanne HA vå va Munnen V-% Me . tr MN R pr ar in SS mr ere» il Er nell! re edyer EN R så Mg OG Å Vi EG) set "Å ø NER Hat AA Ar ea ster ng E Å ) HR Aar - tår 9 en AN NG fyr SE MAA md pe SPSS ae TE JA oval DN SET GK SE GEL el 10 und! «ag de Vi "BA 1 nn AD v V ve å N 9 JP d EG RA v PÅ v. LAN "06 et pt GN NG HL ver SA tag Ad ET N PLAN) RØR PSN ae IST ae Me vs Å em % å me Ti X å AG: ho i * [3 "be K *h Å ; ba Å bi id bhg i Ve nag EE GE Mob Je AP PENT PG «ME AI ! po eo: Np 'n bo s på JR NG Il msvmet! AL SK settet vg A+ Am EG 28 G Å SERT MTT AV AM ANT AT Af | - met ETT g ; Då LG SK Y ble p I gut?" yr Ma OE poreannegeddAAAE bo JAR | | akk ANA vmeul HE TITTET 1 nitde TT FL FELE TET Fa AkA ANTA p ob i Fe $ Vi å MG Og FORHANDLINGER : — VIDENSK ABS-SELSK A BET I CHRISTIANIA AAR 1907 CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1908 FORHANDLINGER VIDENSK Å BS-SELSKABET I CHRISTIANIA AAR 1907 | >6$064 CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 4. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI! 1908 Indhold. Foredrag og Afhandlinger. Nor 1 n 2 2 ” Å ” 5. GR ” To 2 8. EO: EO) P. A. Øyen. Undersøgelse af Terrassegrus i Asker P. A. Øyen. Nye Bidrag til Bestemmelse af Pholas-Niveauet Gustav Guldberg. Ueber das Verfahren bei Berechnnng des Rauminhaltes und Gewichtes der grossen Waltiere . Ove Dahl. Botaniske Undersøgelser 1 Indre Ryfylke. I. Fredrik Grøn. Theriak. |. Me EE Magnus Olsen. Valby-Amulettens Runeindskrift . J. Rekstad. Die Abhångigkeit der Lage der Sehnee- grenze von den Sommerisothermen in Norwegen R. Collett. Nogle Bemærkninger om Alca impennis i Norge Kristian Norby. Om Pyrofosforsyrens Hydratisering Kristian B.-R. Aars. Haben die Naturgesetze Wirklichkeit? Oversigt over Selskabets Møder i 1907 m. m. Side 1—15 1—28 1—12 - 1—58 1—924 1—19 1— 8 1—18 1—11 1—91 1—79 UNDERSØGELSE AF TERRASSEGRUS I ASKER AF P. A. ØYEN (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1907. No. 1) ——=—=— EEE CHRISTIANIA [ KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1907 Undersøgelse af terrassegrus i Asker. Af P. A. Øyen. Fremlagt i møde i den math.-naturv. klasse 28 sept. 1906. Veg et par tidligere anledninger! har jeg offentliggjort endel iagttagelser over morænegrusets sammensætning saavel paa øst- siden som vestsiden af Kristianiafjorden. Ved denne anledning skal jeg for sammenlignings skyld fremlægge resultatet af en undersøgelse af terrassegrusets sammensætning i en ganske skarpt afgrænset terrasse 1 Asker. Istedetfor som tidligere at tage en bestemt begrænset mængde af morænegruset har jeg denne gang sammenplukket, hvad der fandtes af valnød—hovedstore stene paa en afmaalt del af nævnte terrasses ydre skraaning. Deune helder mod øst, og den afmaalle 2664 kvadratmeter store del af samme strækker sig fra nær den øvre del af den ca. 170 m. o. h. liggende, temmelig skarpt udviklede terrasse ved Dalsmyren ned til ca. 157 m. o. h. I et par skjæringer har der været an- ledning til at iagttage terrassegrusets lagdeling og dets udpræget littorale karakter. Ikke desto mindre viste flere af blokkene sig tildels smukt isskuret, især af de siluriske kalksandstene og al de devoniske sandstene, som ofte forekom i mere pladeformet udvikling, et fænomen, der forresten ogsaa kjendes fra det nuvæ- rende strandbelte. Forresten var de hyppigst æg- og nævestore stene som regel meget slidte og godt tilrundede, især var dette ! Archiv for Mathematik og Naturvidenskab B. XXII, Nr. 8 og B. XXVI, Nr. 5. Vid.-Selsk. Forh. 1907. No. 1. 1 4 P. A. ØYEN. [No. 1. tilfældet med grundfjeldsbergarterne, de graa sparagmiter og de dioritiske gabbrobergarter. Af egte grundfjeldsbergarter forekom først og fremst i størst antal en dels graa, dels rødliggraa eller mere rødlig grundfjelds- gneis af snart noget lysere, snart noget mørkere farve. Til sine tider har den et noget mere granitlignende udseende og er i mindre stene vanskelig at skille fra en grundfjeldsgramt. Delvis er den granatførende med smaa, røde granater, ja, der fandtes en enkelt tung og mørk granatfels. Undtagelsesvis faar den et udseende, der minder sterkt om hornblendeskifer. (Chokolade- farvede nuancer saaes ogsaa. Fn enkelt sten havde et granulit- lignende udseende, som ved sin meget tætte karakter mindede noget om helleflint og derfor muligens tilhører et andet led i formationsrækken. Der forekom forholdsvis sparsomt en graa glimmerskifer, der vistnok maa henføres til grundfjeldet. Undtagelsesvis forekommer ligeledes hornblendestene, der maa regnes til grundfjeldets bergarter. | Desuden forekommer endel af enkelte mineraler, hyppigere kvarts, undtagelsesvis feldspat, bestaaende stene, der vistnok med sikkerhed maa antages at skrive sig fra grundfjeldets pegmatit- gange. I et større antal forekommer saa de forskjelligt farvede grundfjeldsgraniter, dels graa, dels mere røde eller rødliggraa. De er snart mere grovkornede, ja tildels af rent pegmatitlignende udseende, dels middelskornede, men ogsaa finkornede. Grani- tens glimmer er dels lys, dels mørk. Der findes ogsaa en type, der har stor lighed med Fredrikshaldsgraniten, ja en enkelt blok ligner den 1 paafaldende grad. Af mere fremtrædende varieteter kan nævnes saadanne med rød feldspat, lys kvarts og dels lys dels mørk glimmer. En enkelt sten af middels korn med hvid feldspat, lys kvarts og sort glimmer ligner fuldstændig graniten ved Jora, saadan som denne paa enkelte steder er udviklet; ellers findes ogsaa et par hvide graniter af den centrale høifjelds- egns type, f. eks. Atnadalen og Hedalsmuen. 1907.] UNDERSØGELSE AF TERRASSEGRUS I ASKER. 5 Endvidere forekommer en enkelt grundfjeldsbreccie af nogen- lunde samme type som Ekebergs. Derpaa møder en forholdsvis god repræsentation af den gamle sparagmit, dels i den mere typiske, graa farve, snart noget lysere, snart noget mørkere, og snart i en mere blaagraa. Den er dels ganske finkornet til næsten tæt med splintrigt brud, ofte med blaakvartslignende udseende eller noget kvartsitagtig. Dels er den af middels korn, men der forekommer ogsaa mere grovkornede varieteter, tildels af rent arkoselignende udseende med mere undtagelsesvis indtil hasselnødstore kvarts- og feld- spatkorn, enkeltvis med større melkekvartsøime. Undertiden faar den udseende af et konglomerat, og der fandtes et saadant af rødlig farve, som havde stor lighed med konglomeratet fra Rings- aker. Mere sjelden forekommer sten og blokke af blaakvarts. Denne er dels den typiske, dels har den nogen lighed med en- kelte varieteter af den gamle sparagmit. Undtagelsesvis forekommer ogsaa mindre stykker af fyllit, dels den almindelige, graa og glinsende lerskifer, dels den mere kvartsrige, saadanne som begge disse varieteter kjendes fra saa- vel dalene som høifjeldsvidderne i vort land. Af fossilførende, siluriske blokke indsamledes et antal af 110. Disse har hr. universitetsstipendiat, dr. Kiær vist mig den velvilje at undersøge, og resultatet af denne undersøgelse er, at de ,bestaar af forvitrede sandstene og kalksandstene. Fndel af disse stammer vistnok fra lag hørende til etage 5 b, men største- parten synes dog at stamme fra den underste del af oversiluren, etage 6, som netop i Asker 1 stor udstrækning fører saadanne kalksandstensplader. De kan derfor ikke stamme fra selve det sted, hvor de er fundet, da her kun findes etage 4, men maa være komne nordenfra fra de strøg af etage 5 b og 6, som findes ved Semsvandets sydside og straks syd og sydvest for dette. Eiendommelig er den fuldstændige mangel paa rene kalkstene, uagtet saadanne i stor udstrækning findes baade i etage 4 norden- for Dalsmyren og ved Semsvandet og 1 et strøg med etage 7 nord for pladsen Lunterud. Dette tyder heu paa, at bundmorænen 6 P. A. ØYEN. [No. 1. særlig er blevet fyldt med silurblokke ved Semsvandets sydbred.* Desuden fandtes en enkelt graa silurskifer. Af sandstene opplukkedes et forholdsvis stort antal. Men da adskillelsen af disse i mange tilfælde var vanskelig for den blot makroskopiske undersøgelse i marken, er de sammenfattet under et, saavel de blaagraa og graa kalksandstene som de tal- rige, devoniske sandstene af meget forskjellig farve, ofte graa, tildels 1 gule, blaa og violette nuancer; hyppigst er dog de al- mindelige røde, men der forekommer ogsaa saadanne i chokolade- farvede nuancer. Det saakaldte devoniske kvartskonglomerat fandtes ogsaa repræsenteret i et mindre antal sten og blokke. Den saakaldte yngre sparagmit, der udgjør et saa frem- trædende og karakteristisk formationsled 1 vort lands centrale og østlige høifjeldsegne, fandtes repræsenteret om end ikke i stort antal saa dog 1 et antal stort nok til at fremvise en række karakteristiske varieteter fra mere eller mindre godt kjendte loka- liteter. Man gjenfinder saaledes her forskjellige varieteter af Rondernes finkornede, lyse og graaaglig lysegule bergart, saa- dan som man finder denne udviklet i Ildmandhø og langs elven vest for Rondevandet; de bliver jo paa sine steder for øiet helt tætte, kvarsitagtige. En enkelt svarer fuldstændig til den lyse, lidt gulagtige og finkornede varietet, der f. eks. kjendes fra Døraa- sæter. Fnkelte varieteter viser sig sandstenagtige med sukker- kornet struktur, andre har et mere splintrigt brud; farvenuancen skjærer snart i det gule og snart i det røde. Et par stykker viste den gulagtig graa, finkornede til tætte varietet med splint- rigt brud fra Urdaaen. Tre stykker minder fuldstændig om den finkornede, graa og gulgraa varietet fra Vuludalen. Blandt de sukkerkornede varieteter udhæver sig særlig en hvid og en rød- lig type; denne sidste forekommer saaledes ogsaa 1 en varietet, der f. eks. kjendes fra omegnen af Storfjeldsæter, finkornet og med røde pletter af størrelse som et knappenaalshoved. Et par stykker minder fuldstændig om den graagrønne type med tynde kvartslinser fra Langglupdalen, en type ogsaa kjendt som ,høi- fjeldskvarts". Desuden fandtes den lyse, rødliggrønne varietet 1907.] UNDERSØGELSE AF TERRASSEGRUS I ASKER. 7 med røde feldspatøine og klar kvarts, som kjendes fra flere ste- der i Ronderne. Disse skifrige varieteter har i det ydre snart mere lighed med en glimmerskifer, men viser sig bestandig som egte sparagmiter lige saa vel som de mere sparagmitagtig ud- seende typer. Endvidere bør mærkes en konglomeratagtig type med graagrøn, finkornet grundmasse og nødde—egstore kvarts- rullestene at lys, rødlig farve. Der findes ogsaa en sparagmit med rød feldspat og dels klare, dels melkefarvede kvartskorn, som minder om Tyldalens røde sparagmit. Men man bør mærke sig, at medens den vestlige fjeldviddes forskjellige varieteter fore- kommer forholdsvis talrig, er de østligere egnes røde typer et særsyn. Dernæst har man en forholdsvis god repræsentation af for- skjellige hornfelser. Af disse er igjen kalkhornfelserne uden sammenligning de talrigst repræsenterede med ialt 146, medens resten, 15, falder paa forskjellige andre typer af som regel for- holdsvis mørk farve. Kalkhornfelserne udmærker sig ved sine forholdsvis lyse farver, gulgraa, grønagtige, blaaagtige, rødlige med gult anstrøg og hyppig flammede i graagule, graagrønne, blaagrønne, violette og noget rødlige farver. Derpaa følger en lang række af forskjellige, eruptive bergarter. Først bør man her mærke sig de forskjellige gabbroberg- arter, der dels forekommer i graa, finkornede, dioritisk udseende varieteter, ialt 8, der ikke er at skille fra saadanne, som man ser paa forskjellige steder i Jotunheimen. Dertil kommer tætte, graagrønne hornblendegabbroer, tildels med olivin, ialt 4, og endelig finkornede dioritiske bergarter, ialt 5. En enkelt mørk olivinfels med rødbrun forvitringshud, fuldstændig svarende til Jotunfjeldenes, forekom ogsaa. Dernæst kom en enkelt af den fra Gran kjendte essexit, og desuden nogle faa af nærstaaende spalteprodukter, saaledes en enkelt camptonit og nogle sten og blokke af for øiet tætte til finkornede, lyse keratofyrer eller bostoniter, ialt 11. Derpaa har man et par augitporfyrer. 8 P. A. ØYEN. [No. 1. Dernæst følger nogle faa, ialt 4, tildels sterkt forvitrede akeriter. Og ligeledes kommer nogle faa, ialt 5, rødliggraa, tildels kvartsførende nordmarkiter. Nu følger en talrig repræsentation af forskjellige syenit- eller feldspatporfyrer, dels de egte rombeporfyrer, dels mere mandelstenagtige, eller tulagtige, eller endog breccieagtige, snart dækkebergarter, snart gangbergarter, ofte grænsefaciesvarieteter. Af rødliggraa, finkornet til middelskornet granit forekommer ogsaa et par stykker. Nogle faa, ofte forholdsvis sterkt forvilrede kvartsporfyrer, dels i mere normal, rødliggraa farve, men ogsaa 1 blaaagtige, snart mere grønne, snart mere gule nuancer, forekommer ogsaa. En ikke ganske faatallig række, ialt 163, bestaar af fin- kornede bergarter, ved hvilke det makroskopisk er vanskelig at al- gjøre med sikkerhed, om de skal henføres til syenitporfyrrækken eller til den følgende diabasrække, muligens helst til den sidste, endskjønt mange af disse finkornede til tætte gangbergarter er meget tvilsomme. Derpaa følger saa til slut en ganske faatallig repræsentation af forskjellige diabaser, ialt 120. | Antallet af de i den her omhandlede analyse medtagne sten og blokke udgjør saaledes ialt 7752. Samles de nu erholdte resultater 1 en tabellarisk oversigt, faaes følgende: Grundfjeldsbergarter (gneis). . . . . Antal 1719 = 922,17 % —» — (glimmerskifer). . — 100050 —» — (hornblendeskifer) . — 3 Soo —» — (grant 102090 OE —» (kvarts NE 2 Sa000 —»— (feldspat) . . . . — ME DUL - —» — (breceie) . . . . — I < «om Gammel, graa sparagmit . . . . .: — 8306 = 39%, Blaakvarts .,:: Fe sjøatad OG NS 14 = 018, Fylt SAN D) SOON Silur(fossilførende). EEE 1907.] UNDERSØGELSE AF TERRASSEGRUS I ASKER. 9 Kalksandsten + devonsandsten . . . Antal 3149 = 40,62 9% Bore sø STL NE AGNE 12070, Devonkvartskonglomerat . . . . . . — 10 = 0,13, Yngre høifjeldssparagmit. . . . . . — == 0300 Gadla uår bee OE Im e= "NM IG - Pioritiske: bergarter. so SNE == 000702 Gvantelsarr SUNNE STENNEGG LEN NOM M=00000% Bedr Se Se MA L= MU fampong-eNt: SJ EEE l= OML KOPORER Fe Ke Nl == (MA Ausnodyr +42 GEER 2 = 003, Nene SD ONE NE == MND Nerdmasa 2 SL SD Sjemipori de GEN Games NG SPS TE U= VI ; Kvarspor NL == MIA Diabasbergarter(Pju SN L6S EE 2100, Deba EN REN NE ROSS Vi skal nu forsøge at erholde en oversigt over de forskjel- lige bergarters flytning ved at undersøge deres udbredelse i fast fjeld i forhold til terrasseforekomsten. Grundfjeldet støder vi paa saavel i nord i en afstand af 40—110 km. som videre mod nordvest i en afstand af 25—120 km. Sammenlignes procentantallet af samtlige skiktede grund- fjeldsbergarter i dette tilfælde, ialt 22,84 %, med procentantallet af de tilsvarende i et tidligere beskrevet tilfælde, nemlig ialt 29,2 %, og da disse steder kun ligger ca. hundrede meter fra hinanden (Arch. for Mathm. & Naturv. B. 26, Nr. 5), ligger det meget nær at antage, at den nøle overensstemmelse tyder hen paa en nær lige oprindelse, eller med andre ord, at terrasse- materialet er fremkommet ved bearbeidelse af det paa stedet værende bundmorænemateriale, og saaledes terrassen selv, ial- fald for den væsentligste del er dannet ved bearbeidelse, omlagring og oplægning af paa stedet tidligere tilstedeværende moræne- materiale. | 10 P. A. ØYEN. | [No. 1. Grundfjeldsgramiten støder vi paa 1 et større felt fra Aadalen gjennem Hedalen over mod Etnedalen. Dette felt tan- geres af linjerne N 16” V og N 34” V, medens det særlig er at lægge mærke til, at linjen N 25" V, der tillige falder sammen med hovedretningen af de omgivende dalstrøg, gjennemskjærer feltets hovedmasse, der strækker sig i en afstand af 55>—110 km. Procentantallet, ialt 2,88 %, stemmer ikke netop saa nøle med den i det ovenfor nævnte tilfælde erholdte 6,3 %, men man ser dog, at tallene tilhører samme orden, især 1 forhold til de skik- tede grundfjeldsbergarter. Noget anderledes stiller forholdet sig med hensyn til den sporadisk forekommende grundfjeldsbreccie, da her analysens omfang spiller en langt større rolle. Den gamle, graa sparagmit staar i fast fjeld udenfor grundfjeldsgrænsen, altsaa i en afstand af over 110 km., saavel i nord som noget over mod vest, indtil den vestligste udløber af sparagmitfeltet i Etnedalen tangeres af linjen N 18* V. Hvis vi 'altsaa kunde stole paa rigtigheden af vort nuvæ- rende kjendskab til de her nævnte bergarters udbredelse og samtidig kunde antage, at denne ikke har været egentlig for- skjellig fra den nuværende under de senere kvartære afsnit, vilde vi faa en bevægelseslinje med tilsvarende flytning inden forholdsvis snevre grænser: N 16”—18” V, nemlig ikke østenfor grundfjeldsgraniten og ikke vestenfor sparagmitomraadet. Thi procentantallet af den gamle, graa sparagmit, i dette tilfælde 3,95 90, og i ovenfor nævnte tilfælde 4,6 %, sees ogsaa at være af samme orden, altsaa at tyde hen paa samme oprindelse af materialet. For de tilsammen 0,25 % af blaakvarts og fyllit vil en flyt- ningsretning og en flytningsafstand, der ikke afviger særdeles meget fra den graa sparagmits, tilfredstillende kunne forklare forholdet. Med hensyn til de 1,43 % af fossilførende silmrblokke kan henvises til dr. Kiærs ovenstaaende redegjørelse. Paa grund af den store mængde er adskillelsen af kalksand- stenene og devonsandstenene kun blevet ganske summarisk. Men naar vi lige over for summen af begge, 40,62 %, anvender det i den tidligere nævnte undersøgelse i nærheden fundne for- holdstal: kalksandsten 13 % og devonsandsten 5,3 %, saa faar vi 1907.) UNDERSØGELSE AF TERRASSEGRUS I ASKER. 11 for kalksandsten ca. 29 % og saaledes for devonsandsten ca. 12 %. Vi faar altsaa ved denne undersøgelse saavel for den egentlige silur som for devon noget høiere forholdstal end i den foregaaende. Hornfelsgruppen indbefatter i begge tilfælde meget nær det samme procentantal, 2,1 og 2,07. Desuden kommer altsaa som tilhørende den samme hoved- gruppe i den sidste undersøgelse endnu 0,13 % al devonisk kvartskonglomerat. Med hensyn til de fossilførende silurblokke er det af særlig interesse, at ikke en eneste en skriver sig fra selve terrasse- stedet, hvad man derfor ogsaa er berettiget til at slutte selv lige over for de mange forskjellige typer af gangbergarter, som har vist sig at forekomme blandt blokkene. Ifølge bergarternes hele karakter er det vistnok overveiende sandsynlig, at den ikke fossilførende kalksandsten skriver sig fra væsentlig det samme omraade som de fossilførende silurblokke, nemlig fra et strøg, der strækker sig fra ca. "2 km. til ca. I km. fra afsætnings- stedet. Den devoniske sandstens leiested er vistnok at søge 1 de steile skrænter under porfyraaserne, hvor sandstenens skikt- hoveder stikker frem over siluren, men dækket af porfyrbænke, altsaa lige i nærheden af porfyrgrænsen. Hvad hornielsgrup- pens bergarter angaar, saa er vistnok leiestedet for disse væ- sentlig at søge 1 det langs porfyrgrænsen liggende strøg. Lige- saa er kvartskonglomeratets leiested bestemt ved dettes plads lige over den devoniske sandsten. Om vi nu slaar sammen de bergarter, som rimeligvis skriver sig fra steder, der ligger i en nordlig afstand af 500 m. til 1500 m. fra afsætningsstedet, idet fremdeles de mere sporadiske gangbergarter er udeladt, saa faar vi i det hele 44,95 %, der skriver sig fra en 1000 m. lang erosionslinje, der tager sin begyndelse ca. 500 m. fra afsætnings- stedet. Det fremgaar tydelig heraf, hvilken forholdsvis stor an- del i sammensætningen af det grovere materiale de nærmere dele af erosionslinjen har. Den yngre høifjeldssparagmit, 0,86 %, angiver ikke nogen mere bestemt flytningsretning, da den forekommer saavel i nord 12 P. A. ØYEN. [Nor som nordvest; men afstanden er jo ganske betydelig, nemlig over 150 km. De tilsammen 0,24 % af gabbro, dioritiske varieteter og olivinfels bestaaende bergarter er vistnok faatallige, men ikke desto mindre interessante, da de angiver en flytningsretning, der svarer til den ved grundfjeldets granit og den gamle sparagmit bestemte, og en flytningsafstand, der svarer omtrent til den ved den yngre sparagmit bestemte. | Forekomsten af esseæxit, camptonit og keratofyr, tilsammen 0,16 %, angiver en flytningsretning omtrent ret nord til syd. Dette kunde muligens antyde, at bræbevægelsen fra først af har været mere sydøstlig, for saa senere, i de lavere strøg, at svinge over i en mere sydlig retning, hvilket ogsaa stemmer mere med de topografiske forhold. Den rent sporadiske forekomst af en augitporfyr finder sin forklaring ved den sparsomme forekomst lavest 1 porfyrrækken. At der forekommer 0,06 % af en akeritisk bergart, spiller ingen synderlig rolle i den her omhandlede undersøgelse, da denne bergarts optræden endnu er altfor lidet kjendt til deraf at kunne uddrage love af nogen mere generel betydning for spørgs- maalet om blokflytningen. Saavidt man kjender denne bergarts udbredelse, tjener det kun til at stadfæste, hvad i det foregaaende dels er bevist og dels er antydet. At der derimod forekommer 0,07 % af en kvartsførende syenit, nordmarkit, er egnet til at vække endel opmærksomhed, især sammenholdt med den tidligere undersøgelse. Men netop det forhold, at N—S-linjen gjennem afsætningsstedet tangerer den vestligste, kjendte udløber af nordmarkitfeltet, kan dels give en forklaring paa den sparsomme forekomst og muligens give en antydning om, at feltet enten tidligere har havt en noget større udstrækning eller ikke er fuldstændig kjendt i sin helhed. Rombeporfyren som dækkefacies spiller en forholdsvis frem- trædende rolle i terrassegruset, hvad man ogsaa maatte vente, naar man erindrer, at stedet kun ligger ca. 1,5 km. syd for por- fyrgrænsen; men man bør dog mærke sig, at det ligger helt udenfor porfyrfeltet. Det er i denne forbindelse ogsaa af inter- 1907. UNDERSØGELSE AF TERRASSEGRUS I AKSER. 13 esse at mærke sig længden af de forskjellige retningers skjærings- linje med porfyrfeltet. Den nævnte skjæringslinjes længde for retningen NS er 34 km., for N 10* V 22 km., for N 15” V 20 km. og for N 20—25* V 6 km. Den betydelige andel, som rombeporfyren, med nærstaaende varieteter af syenitporfyr, har I terrassematerialets sammensætning, ikke mindre end 21,59 9, tyder imidlertid paa, at skjæringslinjen ikke er ganske kort. Om vi her gjør en lignende betragtningsmaade gjældende, som jeg gjorde ved den tilsvarende undersøgelse tidligere ved et nærlig- gende sted, da procentantallet i begge tilfælde er nær det samme, saa kan vi antage en erosionslængde af ca. 120 km. og tænke os erosionen nogenlunde ligelig fordelt over hele linjen, hvor- ved man altsaa vil faa, at omtrent fjerdedelen af materialet vil svare til en længde af ca. 30 km. for skjæringslinjen med porfyr- feltet. Tager man saa hensyn til det forhold, at erosionsmaterialets mængde aftager noget med den voksende afstand, idet for dettes vedkommende en større slamdannelse finder sted, og tillige mær- ker sig, at den dækkeformede rombeporfyr byder erosionen en noget gunstigere jordbund end grundfjeldet, saa er det vistnok berettiget at reducere den ovennævnte erosionslængde for porfyr- feltets vedkommende med mindst en tredjedel; derved faar man en længde af skjæringslinjen, som igjen svarer omtrent til den retning, der ovenfor fandtes som den sandsynlige ved betragt- ningen af grundfjeldsgranitens og den gamle sparagmits flytning. Syenitporfyren optræder vistnok her i en hel række forskjellige former, men den nære sammenhæng mellem disse gjør, at man her uden forstyrrende indflydelse paa resultatet dog kan slaa dem sammen under en helhed, enten de optræder som en mere normal rombeporfyr eller som mandelstene eller i mere tufagtige eller mere agglomeratlignende masser. At farven snart er lysere, snart mørkere, eller at den er graa, rødlig, violet eller chokoladefarvet, spiller jo ingen rolle, da det kun viser, at de forskjellige dele af feltet har leveret sit bidrag. Mere undtagelses- vis sees ogsaa breccieagtige typer. Ikke sjelden ser man de karakteristiske grænsefaciesvarieteter, med en forholdsvis fin- kornet eller tæt, ofte indtil aplitisk grundmasse med større og 14 P. A. ØYEN. [No. 1. mindre strøkorn. Selv de mange forskjellige gangtyper, som 1 sterkt forvitret tilstand ofte faar et temmelig eget præg, er her medregnet, da de staar 1 saa nøie geologisk og geografisk forbindelse med porfyrfeltet forøvrigt. De forskjellige syenit- porfyrers ofte karakteristisk epidotiserede former gjenfindes ogsaa. Med hensyn til den rent sporadisk optrædende gramit og kvartsporfyr, tilsammen kun 0,17 %, kan 1 det væsentlige kun henvises til de ovenfor gjorte bemærkninger om nordmarkitens forekomstmaade. At der forekommer endel sterkt forvitrede bergarter, for- resten ikke saa ganske faatallige, hvis bestemmelse ved den her foretagne, makroskopiske masseundersøgelse nødvendigvis maatte blive noget usikker, spiller ikke saa stor rolle, da deres procent- antal alligevel var forholdsvis lidet, kun 2,1 %. Derpaa følger den sidste grnppe, diabaserne, med 1,55 9. Dette er i det hele mørke bergarter, snart mere graa, snart mere grønagtige eller rødlige, som regel meget finkornede til tætte bergarter. Undertiden tilhører de porfyrittypen. Undtagelsesvis sees typer med indsprengt kalkspat eller ogsaa klare feldspat- øine indtil valnødstørrelsen. Ofte bliver de ved sterk forvitring temmelig ukjendelige og faar ofte et rustbrunt udseende. Sammen:- ligner vi procentantallet af den for diabaserne 1 den ovenfor nævnte, tidligere undersøgelse erholdte 3,9 % med summen af de nu for denne og foregaaende gruppe erholdte 3,65 %, ligger det meget nær at henføre ogsaa foregaaende, mere ubestemte gruppe hid. Om vi nu skulde forsøge at faa en oversigt over materialets procentforhold til flytningsafstanden, saa vil det foregaaende have vist, at denne vistnok kun kan blive paa en vis skematisk, men dog frembyder enkelte træk af interesse. Af disse er allerede oven- for fremhævet det interessante forhold, at det løse materiales grovere bestanddele ikke har sin oprindelse paa selve afsætnings- stedet, samt at de nærmere dele af erosionslinjen leverer en forholdsvis stor procent. Om vi nu slaar sammen grundfjelds- bergarterne, den gamle sparagmit, blaakvartsen, fylliten, den 1907.] UNDERSØGELSE AF TERRASSEGRUS I ASKER. 15 yngre høifjeldssparagmit og høifjeldsgabbroen samt de med denne nær sammenhørende bergarter, saa faar vi, at ikke mindre end 30,03 % af materialet er flyttet over 30 km., ja en betydelig del deraf endog meget længere. Endvidere kan vi sammen med syenitporfyren uden nogen nævneværdig feil slaa sammen de faatalligt optrædende bergarter essexit, camptonit, keratofyr, akerit, nordmarkit, granit og kvartsporfyr, hvorved vi faar en af 22,05 % bestaaende gruppe, hvis materiale er flyttet en afstand af 20—1,5 km. Sammenfattes i en gruppe for sig den devo- niske sandsten, kvartskonglomeratet og augitporfyren, faar man 12,16 % af materialet, som er flyttet ca. 1,5 km. Sammenfattes saa endelig 1 en gruppe for sig selv den fossilførende silur, kalksandstenen og hornfelserne, faar man hele 32,50 % af ma- terialet, som skriver sig fra en erosionslinje af en kilometers længde, fra 1500 m. til 500 m. fra afsætningsstedet. Tilbage er nu kun en liden gruppe af diabaser og diabaslignende berg- arter, tilsammen kun 3,65 %, af mere uvis herkomst, da disse bergarter optræder sporadisk over en stor del af det her om- handlede felt; men flytningsafstanden kan vistnok sættes under 30 km., ja for en større del betydelig under, hvad der jo for- resten ved den faatallige gruppe spiller en underordnet rolle. Samler vi dette 1 en tabellarisk oversigt, faaes følgende: Flytningsafstand Om. . . .. 0 9 —»— 500—1500 m. . 38325 , == Ca. 1,5 km. 12,2 9 —»— P5220000 22 —» — ES RE —y — over s0 SOE Det vigtigste resultat af den her omhandlede undersøgelse turde være, at lerrassegruset viser sig kun at være omvandlet og omlagret af allerede tidligere paa stedet værende moræne- grus; nogen nævneværdig transport ad marin vei kan ikke paavises at have fundet sted. Trykt den 17. juli 1907. NYE BIDRAG TIL BESTEMMELSE AF PRULAS-NIVEAUET AF P.A. ØYEN (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1907. No. 9) CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1907 Nye bidrag til bestemmelse af Pholas-niveauet. Af P. Å. Øyen. Fremlagt 1 fællesmødet den 9de november 1906. Vea en tidligere anledning! har jeg i en afhandling: sSkjælbanken ved Skrellene* beskrevet et skjælbankeniveau, som jeg i et endnu utrykt manuskript har betegnet som Pholas- niveauet efter den nu ikke længere ved vort lands kyster, saavidt vides, levende Pholas candida Lin., som netop i den til dette niveau svarende tid holdt sit indtog til den sydøstlige del af vort land. Dog er ikke det mest karakteristiske ved dette niveau forekomsten af denne enkelte musling, hvis vandring endnu maa forekomme os noget gaadefuld; men man har her et ganske godt markeret faunistisk selskab, der paa flere maader skiller sig ganske skarpt fra det 1 tid noget ældre niveau, som jeg efter mine egne undersøgelser rundt Kristianiafjordens indre del har behandlet 1 et par tidligere afhandlinger?*, hvor jeg søgte at vise, at dette niveau egentlig sammensættes af en hel række kontinuerlig sammenhængende banker, der fremtræder som en nogenlunde godt afgrænset helhed. Dette niveau repræsenterer saaledes en temmelig bred zone, der omkring Kristianiafjordens indre del begynder i en høide af 175 m. o. h. og strækker sig ned til 1 Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVII, nr. 9. 2 Nyt Mag. for Naturv. B. 44, pag. SI flg. og B. 45 pag. 27 flg. Vid.-Selsk. Forh. 1907. No. 2. 1 4 P. A. ØYEN. [No. 2. henimod 135 m. o. h., og man har saaledes her en analogi til, hvad jeg ved en tidligere anledning* har henledet opmærksom- heden paa for et langt senere niveau. Men forholdsvis godt af- grænset som pholas-niveauet altsaa er med hensyn til den fore- gaaende formation, fremtræder det dog ingenlunde som en ens- artet og skarpt begrænset lagrække, men viser tvertimod temmelig uensartede forhold, der igjen antyder, at tiden for dets afsætning har været lang nok til at medføre klimatologiske svingninger, saavel i temperatur som i nedbør. Pholas-niveauet fremtræder saavel med littorale afsætninger som med grundvandsafsætninger, særlig er disse sidstnævnte fremtrædende udviklet ved Kristi- aniafjordens bund, men gjenfindes ogsaa længere ude. Niveauets yngste led og laveste høidegrænse er endnu temmelig uklar, da det begrænsende led her er det ellers paa sine steder forholdsvis skarpt fremtrædende mactra-niveau”. Ved en tidligere anledning? satte jeg pholas-niveauets øvre grænse ved Grorud jernbanestation til ca. 131 m.o. h. Imidler- tid medførte bearbeidelsen af de undersøgelser, for hvis resultat jeg redegjorde i ,,Profil i jernbaneskjæring øst for Grorud station* %, at det blev nødvendigt at revidere undersøgelsen af Grorudter- rassen. Denne revision foretog jeg saa isommer, hvorved den tidligere opfatning af pholas-niveauets øvre grænse noget æn- dredes, og dette fossilførende niveaus forhold i det hele bliver man ogsaa nødt til at betragte paa en noget anden maade end tidligere. Ligeledes foretog jeg isommer endel undersøgelser paa Ringerike, i Sigdal og Jarlsberg for nærmere at studere de dette niveau vedrørende forhold. Af en naturlig og meget nærliggende grund, hvorfor tidligere redegjordes, blev ved en tidligere anledning? Grorudterrassen og Bredvoldterrassen behandlet under et. Det faldt derfor ganske Zeitschrift för Gletscherkunde B. I, pag. 47. Christiania Vid.-Selsk. Forhandlinger for 1906, no. 1, pag. 10. Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVII, nr. 9, pag. 18. ba GJER OSV m8 1 Tec BI XKVIE Mr ON pag 8: So DN -= et 1907.) NYE BIDRAG TIL BEST. AF PHOLAS-NIVEAUET. 5 naturlig, at revisionen maatte begynde med en fornyet under- søgelse af denne sidste. I teglverksgruberne ved Bredvold var paa bækkens syd- østlige side aabnet et henimod 5 m. høit snit, der i den syd- østlige del 1 de to nedre tredjedele viste en fin, blaagraa ler, men ingen fossiler; øverst kom en gulgraa ler. I den midtre del, hvor høiden var ca. 3 m., kom endnu underst en halv meter blaagraa ler, derover to meter gulgraa, ofte flammet stolpeler med fossilaftryk og endelig øverst en halv meter sterkt forvitret, gulgraa ler. Nær hen mod elven, hvor høiden kun var ca. 2 m., kom kun tilsyne en sterkt forvitret, gulgraa ler. Medregnet de to her tidligere fundne arter udgjøres faunaen af følgende: Nucula tenuis Mont. Abra alba Wood. Denne art var forøvrigt af en saavidt longicallis (Sc.)-lignende type, at det er et spørgsmaal, om den ikke rettest burde henregnes til denne varietet. Mya truncata Lin. (?) som det synes normal. Saxicava pholadis Lin. Balanus crenatus Brug. Darw. af den typiske form, men noget liden. Desuden fandtes nogle faa ubestembare rester af fossilaftryk. Paa den nordvestlige side af bækken var nu forholdene usædvanlig gunstige. Tidligere var her fundet en blød, seig ler af blaagraa farve med sparsomme fossilrester og forhold, der antydede en mere lokal glidning. Nu derimod var selv 1 de dybest tilgjængelige skikter af leret aabnet snit 1 en blaa, lidt graaagtig ler af temmelig fin beskaffenhed, tildels noget sand- blandet, men forresten fast og af massivt udseende i nær hori- zontale bænke, der viste en vertikal opsprængning. Og selv i disse dybtliggende lag fandtes en rig mytilus-fauna med store og 1 rig mængde forekommende eksemplarer af Mytilus edulis Lin. Dette mytilus-førende bundskikt havde en mæglghed af omtrent en meter. De her tidligere fundne arter gjenfandtes med undtagelse af Neptunea despecta Lin. og Cylichna sp. (alba?). Desuden fandtes en række for denne lokalitet nye arter, saa den samlede fauna her bliver: 6 P. A. ØYEN. [No. 2. Mytilus edulis Lin. forekom meget talrig i brudstykker af tildels temmelig store eksemplarer, opsmuldrende, men ogsaa hele skaller af den normale type; undertiden forekom den cau- dalt vidt udtrukne og flade, lave varietet. Nucula tenuis Mont. var mere sjelden, men forekom 1 den normale type, dog noget liden. Portlandia lenticula Möll. forekom i den normale type. Cardium edule Lin. forekom i den ovale fra Skrellene kjendte form, men liden og sjelden. Cardium fasciatum Mont. i normal type, men liden og sjelden. Cyprina islandica Lin. forekom i den normale type, men liden; tildels har man den endnu med opbevaret epidermis. Aæinus flexuosus Mont. var mere sjelden, men forresten af normal type. Abra alba Wood forekom meget almindelig 1 den tildels noget longicallis (Sc.)-lignende type. | Macoma calcaria Chemn. var mere sjelden, men forresten af normal type. Macoma baltica Lin. var meget almindelig, men forekom som regel i smaa eksemplarer af den normale, ovalt trigo- nale form. Thracia truncata Brown var sjelden og forekom 1 en meget tyndskallet form. Mya trumcata Lin. forekom i en meget tyndskallet form, men kun i brudstykker og sjelden. Panopea norvegica Spengl. var sjelden, kun i brudstykker, tyndskallet, men forresten af normal type. Zirphæa crispata Lin. var sjelden, men af normal type. Lunatia grønlandica Beck forekom meget sjelden, kun i brudstykker, men af normal form. Littorina littorea Lin. forekom meget almindelig i den for noget dybere vands afsætninger normale type. | Aporrhais pes pelecami Lin. var sjelden, men af normal type. Neptunea despecta Lin. Oylichna sp. (alba ?). 1907.] NYE BIDRAG TIL BEST. AF PHOLAS-NIVEAUET. 7 Ophiura sp. Balanus crenatus Brug. Darw. var sjelden, men af normal type, dog noget liden; undertiden saaes dens basalplader fast- siddende paa løse blokke i leret. De to udpræget forskjellige faunaelementer, der er repræ- senteret i denne liste, var det imidlertid i de temmelig ens ud- seende dele af den dybtliggende og paa sin oprindelige plads værende lerbænk ikke med fuld sikkerhed muligt at skille fra hinanden. Det er muligt, at Nucula tenuis, Portlandia lenti- cula, Lunatia grønlandica, Panopea, Neptunea og Ophiura forekom 1 væsentlig den nedre del af leret, men det er ingen- lunde sikkert, at dette helt exclusivt var tilfældet, og tanken ledes let hen paa, at man her staar lige over for et tilfælde, hvor dette faunaelement, ialfald delvis, har holdt sig paa stedet som relikt under et andet og helt forskjelligt faunaelements egentlige blomstringstid. Paa overfladen af den her omtalte lerbænk har man saa en platform, hvorpaa de egentlige lergruber i teglverket er be- liggende, og over denne platform fortsætter saa opad først en blaagraa ler i et par meters høide, hvorpaa den efterhaanden gaar over i en mere gulgraa, noget sandblandet, af henimod tre meters mægtighed. Paa bunden af lergruberne laa ikke sjelden residualblokke af hovedstørrelse og undtagelsesvis indtil en tredje- del meters størrelse, men de var dog faa 1 forhold til den ud- tagne lermængde, hvorfor de maa forekomme meget sporadisk I leret. Om der end er betydelig ulighed 1 forholdet paa de to sider af bækken, saa er dog sammenhængen tydelig saavel i udvik- lingen af lerlagenes petrografiske beskaffenhed som 1 de fauni- stisk-stratigrafiske forhold. Og denne forekomst ved Bredvold staar ikke isoleret; thi det lykkedes mig ved de samme revisionsundersøgelser at frem- finde en ny fossilforekomst paa elvens høire side, lige i kanten af elveleiet omtrent midtveis mellem jernbaneskjæringen ved Teisen og Alnabru jernbanestation. Elven gik her over fast, blaa eller noget blaagraa ler, der saa ganske massiv ud. Langs 8 P. A. ØYEN. [No. 2. elven, der i dette strøg gaar 1 talrige slyngninger, er der paa sine steder smaa ras eller udglidninger af en gulgraa, ofte sterkt sandblandet ler, som kommer over den graablaa bundler, der paa nævnte fossilfindesled saaes i en mægtighed af mellem to og tre meter. De faunistiske elementer, der her fremfandtes kun 1 form af smaa skjælfragmenter, viste sig at være følgende: Mytilus edulis Lin. forekom 1 den normale type, dog noget liden. Nucula tenuis Mont. var noksaa almindelig, men 1 en liden tyndskallet form. Portlandia lenticula Möll. var sjelden og forekom i en forholdsvis liden form af forresten normal type. Cardium sp. Der forekom et enkelt, ganske lidet brud- stykke af et meget ungt, lidet eksemplar, som vistnok med sand- synlighed er UC. edule af den ovalt elliptiske form, idet intet spor af tagdannelse er at se, men det er naturligvis ikke derfor helt udelukket, at det kan være C. fasciatum, da nemlig hele laaspartiet mangler. Cyprina islandica Lin. forekom i den normale type, men forholdsvis smaa eksemplarer. Aæinus flexuosus Mont. var sjelden, men ellers af den al- mindelige form og størrelse. Abra alba Wood forekom meget almindelig i den om 4. longicallis Sec. sterkt mindende type. | Panopea morvegica Spengl. forekom i en liden, tynd- skallet form. Saæxicava pholadis Lin. var sjelden og forekom 1 en liden, tyndskallet form. Desuden forekom meget sjelden Balanus crenatus Brug. Darw. 1 en liden, men forresten typisk form. Ligheden mellem de faunistiske forhold her og ved Bred- vold er derfor meget iøinefaldende, og de to fossilforekomster tilhører ogsaa kun to forskjellige steder i en og samme, ganske svagt stigende terrasse. Lige ved jernbanelinjens overgang over elven (elvetunnellen) sydvest for Grorud station fandtes tidligere i selve Grorud- 1907.] NYE BIDRAG TIL BEST. AF PHOLAS-NIVEAUET. 9 terrassens ydre del blaagraa ler med følgende arter!: Pecten septemradiatus, Mytilus edulis, Cyprina islandica, Abra longicallis, Pholas candida, Zirphæa crispata. Ved revisions- undersøgelsen fandtes her endvidere: Abra alba Wood forekom i et lidet brudstykke af en om A. longicallis sterkt mindende form. Thracia truncata Brown forekom i et lidet brudstykke af en meget tyndskallet form. Balanus crenatus Brug. Darw. forekom i den almindelige type af normal størrelse. Men som basis for denne afsætning fandtes paa elvens høire side omtrent 10 m. nedenfor tunnellen et ca. 5 m. langt og 2 m. høit snit 1 blaagraa ler, tildels blandet med lidt ganske fin sand og tildels ganske seig. Her voksede Tussilago meget frodig, og 1 leret selv fandtes temmelig almindelig ca. !2 m. 0. elven: Portlandia lenticula Möll. i den almindelige type og af normal størrelse. Paa elvens venstre side ca. hundrede meter nedenfor elvetunnellen fremfandtes et nyt fossilfindested i blaagraa, fin ler, der var lidt sandblandet og paa sine steder tildels noget gulgraa med flammet udseende. Paa enkelte steder saaes spor af ganske tynde skikt, millimetertykke. Denne skiktning viste sig ogsaa tydelig paa det foregaaende sted længere op, og de nedre lag nærmest elven synes her overalt at være de samme paa begge sider af denne. Tussilago vokser frodig i skraaningerne. Ved det nævnte sted, ca. 100 m. nedenfor tunnellen, var et ras fra den henimod 7 m. høie brink med skraaning ned mod elven. Lavest nede ved elven stod en forekomst af Portlandia lenticula i blaagraa ler. Høiere op kom en rigt mytilus-førende ler, der ogsaa førte talrige eksemplarer af Balanus crenatus; denne ler var dels i de dybere liggende lag blaagraa, længere op mere flammet, ja endog gulgraa, men gav i det hele et massivt ud- seende. Denne zone har tydelig sin ækvivalent i den store 1 Areh. for Mathm. og Naturv. B. 97, nr. 9, pag. 17. 10 P. A. ØYEN. [No. 2. jernbaneskjæring øst for Grorud station”, og derved er vundet et nyt sammenknytningsled. Øverst laa saa en gulgraa, tildels sterkt sandblandet ler. Paa sine steder saaes tildels konkretioner i leren. Det faunistiske selskab paa dette sted bestod af føl- gende arter: Mytilus edulis Lin. var meget talrig tilstede, rigtignok til- dels i sterkt smuldrende tilstand, men ogsaa ofte temmelig hel og tildels forholdsvis stor, ofte i rige kolonier. Form og stør- relse var som regel den almindelige. Nuecula tenuis Mont. var ikke sjelden, men derimod for- holdsvis liden, og ellers af den almindelige type. Portlandia lenticula Möll. var ikke sjelden og forekom til- dels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Typen var den almindelige og størrelsen den normale. Meget smaa og unge individer har en oval form med omtrent ligelig udvikling af for- og bagside. Aæinus flexuosus Mont. var temmelig almindelig 1 den normale type og størrelse. Abra alba Wood forekom dels i en type, der mere nær- mede sig den nogenlunde normale, ligesom ogsaa størrelsen var den almindelige, men flere eksemplarer viser dog en udpræget longicallis-lignende form. Macoma baltica Lin. var mere sjelden, forekom i en liden form, men ellers af normal type. Thracia trumcata Brown forekom i en meget tyndskallet form, men ellers af den normale type og, som det synes, af den almindelige størrelse. Desuden forekom Balanus crenatus Brug. Darw. meget almindelig 1 normal form og størrelse. Vi har saaledes her for os de samme to faunaelementer, som vi kjender fra elven mellem Teisen og Alnabru, fra Bred- vold teglverk, og som vi tidligere kjender fra en række fore- komster 1 nærheden af Grorud station?. Men vi har nu endvidere Arch. for Mathm. og Naturv. B. 27, nr. 11, pag. 6—7. L. c. B: 27, nr. 9, pag. 15—18, og B. 27, nr. 11. 1 2 1907.] NYE BIDRAG TIL BEST. AF PHOLAS-NIVEAUET. 11 ved hjælp af de stratigrafiske forhold lært at kjende disse to faunagruppers indbyrdes sammenhæng og deres indgriben i hverandre. Vi bliver derfor nødt til at søge den øvre grænse for den af Pholas candida Lin. ledsagede Mytilus-fauna 1 Grorudterrassen noget høiere end, hvad jeg tidligere har gjort. Hvor høit, maatte derfor blive gjenstand for nye undersøgelser. Og disse, der i særlig grad blev foretaget med hensyn til terrassens mere detaljerede bygning, viste ganske interessante forhold. Den lige i nordøst for Grorud station liggende grusterrasse hæver sig mellem 2 og 3 m. over stationen og bestaar af et lerblandet grus. Da stationens høide ikke som tidtigere angivet er 129 m. o. h., men derimod 127.2 m. o. h., bliver her den sublittorale terrasses høide 180 m. o. h. Dermed har man et meget interessant niveau ganske nøiagtig bestemt; men dette faar en noget anden betydning end tidligere antaget; vi skal senere se, antagelig hvilken. I kontinuerlig fortsættelse af denne grusterrasse var der nu videre langs jernbanelinjen 1 nordøstlig retning paa grund af stationstomtens udvidelse paa en længere strækning aabnet et 2 til 8 m. høit snit, og dette førte meget hurtig over 1 en ter- rasse af blaagraa ler, kun iblandet ganske lidet grus, medens den samlede terrasses topografiske drag var helt sammenhæn- gende. Det bliver derfor klart, at grusterrassen kun udgjør et enkelt trin i selve terrassedannelsen. Længere imod nordøst «har man igjen 1 nærheden af Solhaug snit i noget lerblandet grus, som man let kunde antage for en littoral afsætning; det viser sig imidlertid her, at man staar lige over for en submarin moræneafsætning, en randmoræne, der er fuldstændig udplaneret til den paa stedet optrædende, svagt stigende terrasses overflade. Denne terrasse fortsætter endnu videre 1 østlig retning, hvorpaa den snor sig rundt det klippefremspring, paa hvis østlige side det af mig tidligere beskrevne ,, Profil i jernbaneskjæring øst for Grorud station* ligger. Man følger den hele tid grænsen mellem denne terrasse og den høiere liggende ganske godt ved hjælp af evorsionstrækkene. Nedenfor denne niveaulinje har man plan- terrassen, og ovenfor har man det mere denuderede terræn, hvor 12 PAASØYEN: [No. 2. man har anledning til at se flere smaa evorsionsdale konver- gerende mødes omtrent i niveaulinjen for her dels at ophøre, dels herfra igjen at danne et samlet løb. Denne høiere liggende terrasse fortsætter derfra op til grænsen for det skjælbanke- niveau, som ovenfor 1 forbigaaende blev nævnt, og som i denne egn repræsenteres af skjælbanker ved Stig og Strømmen. Den lavere planterrasse, i en høide af ca. 142 m. o. h., forlsætter endnu et stykke 1 sydøstlig retning paa begge sider af bækken mellem Stig og jernbanelinjen, hvor terrassens høide delvis synes noget lavere end længere ude; dette skriver sig vel nær- mest af mangel paa nærliggende materiale. I det store og hele bliver saaledes terrassens stigning ganske jevn om end temmelig svag. Og dermed har vi opnaaet en bestemmelse af pholas- niveauets grænse inden denne egn. Vi skal derpaa gaa over til den nordvest for Kristiania og Åker liggende egn om Tyrifjordens nordlige del. Her fandtes 1 den nordlige del af Burudaasen i en høide af 120,6 m. o. h. en skjælbanke, der om end meget ødelagt paa grund af grustag dog leverede endel skjælfund. Det skjælførende grus, som her var af graa farve og snart var mere lerblandet, snart mere sand- blandet og ialfald delvis indeholdt endel sten, var i en til to meters mægtighed som flækket af klippeskraaningen. Grustaget gik endnu en to—tre meter lavere end det maalte fossilfindested, og ca. 7 m. over dette, altsaa 128 m. o. h. maaltes en liden, ganske svagt udviklet terrasse, hvortil grustaget er ført næsten helt op. Og terrasselandskabet i omegnen synes at afslutte noksaa regelmæssig omtrent i denne høide. Den her optrædende fauna bestod af følgende arter: Pecten septemradiatus Möll. forekom kun 1 et enkelt brudstykke, men af normal type og almindelig størrelse. Mytilus edulis Lin. forekom kun 1 sterkt smuldrende til- stand, men syntes at tilhøre den normale type. Cardium edule Lin. fandtes 1 et enkelt, lidet brudstykke af et mindre eksemplar, tilhørende den ovalt elliptiske, fra Skrellene kjendte form. 1907.] NYE BIDRAG TIL BEST. AF PHOLAS-NIVEAUET. 13 Cardium echinatum Lin. forekom i et enkelt brudstykke af en normal type og almindelig størrelse. Cyprina islandica Lin. forekom 1 talrige brudstykker af en noksaa stor og normal type. Mya truncata Lin. var temmelig talrig i brudstykker af en tyndskallet form af den normale type. Littorina littorea Lin. optraadte i forholdsvis stort antal; der opplukkedes saaledes ved et kort besøg ikke mindre end 146 eksemplarer af den typisk normale form. Længden naar op til 24 mm., men er som regel noget mindre, ja til og med betydelig mindre. Hos de noget større eksemplarer af almindelig form er overfladen som regel næsten glat, og man har den sædvanlige indbugtning af sidste vindings øvre del, hvor da ogsaa den karakteristisk udtrukne form af mundkanalen er at se. Smaa eksemplarer har som regel en mere globos form og er fremtrædende spiralribbede, hvilken sidste karakter træder særlig sterkt frem hos meget smaa eksemplarer. Om denne af mig i Burudaasen undersøgte banke er den samme som den, hvorfra der ved Burud er indsendt Cyprina islandica og Littorina littorea til universitetets glacialsamling, og som af Brøgger er henført til den ,allerældste postglaciale tid* og antaget at svare til et niveau af mindst 88,5 m. o. h. (Sengl. og postgl.nivåforandr.i Kristianiaieltet, pag. 358), har det ikke været mig mulig med sikkerhed at afgjøre, da der i det her | temmelig sterkt kuperede terræn nok kunde findes nogle faa eksemplarer af de nævnte arter, uden at disse behøvede at skrive sig fra nogen egentlig skjælbanke. Vi skal derpaa gaa over til et i sydvestlig retning for Tyri- fjorden indskjærende dybt og trangt dalføre, Sigdal. Naar man reiser fra Aamot jernbanestation opover, ser man paa flere steder langs veien og langs Simaaen smukt udviklede mærker efter bræskuring, og skuringsfænomenet føler sig her overalt ind efter dalsvingningerne. Som et typisk eksempel fra denne egn kan man tage et sted straks ovenfor Kjørepladsbroen, hvor der over en længere strækning viser sig poleret fjeldoverflade med skuringsstriber og tildels større furer samt moutonnerede 14 P. A. ØYEN. INO. 2. kupper; retningen er dalens. Paa flere steder har man ud- pper; 5 prægede terrasser, der imidlertid som regel er meget ødelagte ved den senere erosion; saaledes er rasede lerbakker meget al- mindelige og 1 disse en frodig vekst af Tussilago. Som et eksempel herpaa kan nævnes egnen om blaafarveverket, hvor man saavel ovenfor som nedenfor har store lerras paa begge sider af elven. Leret holder sig i den blaagraa farve; paa andre steder har man en mere lysegraa, og undersøgelsen viser da gjerne iblandingen af temmelig meget fin sand, ja denne kan paa mange steder blive forherskende, saa man faar sandterrasser. Af teglverker har man det nu nedlagte ved Brevik. Omtrent midtveis mellem Hovland og Vadbroen er der lige ved veien aabnet et større snit 1 et grustag. Der saaes her en række vekslende lag, af snart mere sandblandet og snart mere lerblandet materiale, 1 svævende stilling, lag af en halv til to decimeters tykkelse. Ifølge opgave fra Buskeruds amtsingeniørkontor ligger vei- planet paa dette sted i en høide af ca. 104 m. o. h. Over veibanens plan har man først nedraset grus, sand og skjæl- smulder ca. et par meter, derover et 2 m. høit snit i selve skjæl- banken og saa endelig øverst 1 brinken ca. 3 dm. muldblandet grus og sand. Den ydre terrassekant ligger saaledes 108,5 m. o. h. Indover i retning mod det faste fjeld, der her bestaar af en graa gneis, hvis overflade er smukt isskuret i elvens eller dalens løb, er terrassens skiktning svævende, men gaar snart over 1 svagt stigende. Og i denne indre del af terrassen har man nederst et graat rullestensgrus med talrige hovedstore stene og derover skiktet sand, der øverst bliver mere gulgraa og noget muldet og har en overflade, hvis svage stigning svarer omtrent til skiktningens. Inderst inde mod fjeldvæggen, 1 en afstand af henimod firti meter fra terrassebrinken, laa underst morænegrus. og derover et graagult, grovt, kun delvis slidt og laget materiale, et egte strandgrus, der gik op til en høide af 113 m. o. h. Der fremtræder saaledes i selve terrassens bygning en udpræget faciesdannelse. Fra denne skjælbanke er for længere tid siden prøve, be- 1907.) NYE BIDRAG TIL BEST. AF PHOLAS-NIVEAUET. 15 staaende af en lerblandet grusmasse, der fører Mytilus edulis, og et stort, smukt eksemplar af Neptunea despecta f. typ. G. O. S., indsendt til universitetets glacialsamling af hr. ingeniør Bugge. Paa grundlag af dette fund er forekomsten omtalt af Brøgger: ,»denne skjælbanke skulde således antagelig også være afsat på en tid, da omkring halvdelen af den samlede stigning var tilendebragt. Faunaen på de ovennævnte fore- komster er dog desværre for ufuldstændig til at nogen mere bestemte slutninger kan drages af dem om klimatet ved tiden for deres dannelse.* (Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet pag. 289). Senere har Reusch ? undersøgt og beskrevet denne skjæl- banke, hvori fandtes ,Mytilus edulis og modiolus — — — littorina littorea, pecten septemradiatus, neptunea despecta, buccinum undatum var. coerulea, macoma baltica, balanus porcatus, saxicava (pholadis) arctica — — — mya truncata og cyprina islandica*; heraf trækker Reusch den slutning, at ,den hører til Brøggers lavere myabanker, og faunaen tyder paa et klima som det, der nu hersker ved Tromsø*. Høsten 1904 blev der gjennem stud. min. Lenschow over- sendt mig fra cand. med. Lenschow endel skjælmasse og ud- plukkede skjæl fra denne skjælbanke; af denne samling udsorterede jeg og bestemte følgende arter: Waldheimia cranium Mål, Pecten septemradiatus Måll., Mytilus edulis L., Modiola modi- olus L.. Cardium edule L. (et enkelt skal, I = 14 mm, h = 11 mm), Cardium fasciatum Mont. (et enkelt brudstykke), Cyprina islandica L., Macoma baltica L., Saæicava pholadis L., Mya trumcata L., Littorina littorea L., Balanus porcatus da Costa Darw., Balanus crenatus Brug. Darw. Der var for saa vidt et grundlag givet paa forhaand, da jeg i indeværende sommers august maaned gik til undersøgelsen af denne banke, og dog blev resultatet, om end ikke overraskende, saa dog ganske skikket til at fremkalde en ny betragtningsmaade af det niveau, som netop her er gjenstand for undersøgelse. Det viste sig nemlig, at denne skjælbanke langt inde 3 Sigdalselvens dalføre ikke var saa enkel, som man af de ind- ! Norges geol. undersøgelse, aarbog for 1904, nr. 7, pag. 7—8. 16 P. A. ØYEN. [No. 2. sendte prøver kunde have været tilbøielig til at slutte. Allerede ovenfor er i forbigaaende nævnt, at den var opbygget af en hel række vekslende lag. Men der fremtraadte ogsaa en anden, mere lovmæssig skiktbygning, som vi skal komme tilbage til efter gjennemgaaelsen af den fauna, som det her lykkedes mig at fremfinde, og som bestod af følgende arter: Pecten septemradiatus Måll. Et enkelt skal af normal type. Længde 40 mm. Mytilus edulis Lin. optraadte meget talrig i den almindelige form, af længde indtil 55 mm. Ofte var den lagvis sammen- kittet af et sand- og grusblandet lerslam og laa her hyppig i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Ofte forekom den 1 en smukt stribet varietet med lysegule baand paa rødlig- violet bund, eller omvendt. Mytilus modiolus Lin. forekom kun i brudstykker og var mere sjelden, men optraadte i den normale type og af middels størrelse. Cardium edule Lin. var sjelden, men optraadte i den interessante, fra Skrellene kjendte, typisk ovalt elliptiske form med de lave, flade ribber. Længde 20 mm. Cyprina islandica Lin. var ikke sjelden, men forekom i den normale type, dog ikke særdeles stor og 1 forholdsvis tynd- skallede eksemplarer. Macoma calcaria Ghemn. var sjelden, men af normal type, dog noget tyndskallet. Længde 20 mm. Macoma baltica Lin. var temmelig almindelig, ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Den optraadte i den normalt, ovalt trigonale type af længde 17 mm. og rent und- tagelsesvis 20 mm. Mya truncata Lin. Denne art var som regel mere robust 1 grusforekomsten, ligesom den ogsaa der var talrigst, medens den i lerforekomsten var mere faatallig, ja tildels endog sjelden, og var da tillige som regel mere tyndskallet. I det hele maa den i den samlede banke betegnes som temmelig almindelig. Længde 52 mm. Saxicava pholadis Lin. var temmelig almindelig. Den var dog i det hele liden og syntes noget forkrøblet. Længde 23 mm. 1907.] NYE BIDRAG TIL BEST. AF PHOLAS-NIVEAUET. 17) Juvenile eksemplarer viser et but frontalparti og to caudalt divergerende knuderækker, altsaa ,arctica*-karakterer. Littorina littorea Lin. Af denne art opplukkedes ved et kort besøg ikke mindre end 61 eksemplarer. Formen var den normale, af længde indtil 22 mm., men som regel noget mindre. Der viser sig en tydelig indbugtning i sidste vindings øvre del, og tilsvarende har man her en udtrukket mundkanal 1 den ellers ovale mundaabning; overfladen er samtidig glat. Hos yngre eksemplarer er formen gjerne mere globos med forholdsvis skarpt og høit spir, og overfladen er da mere spiralstribet, ja tildels temmelig sterkt; man ser altsaa, at juvenilkaraktererne da træder tydelig frem. Buccinum undatum Lan. var i det hele sjelden og fore- kom i forholdsvis smaa eksemplarer. Tildels havde den et noget »caerulea*-lignende præg, men forekom ogsaa i mere normalt udseende form. Desuden forekom: Balanus porcatus da Costa, Darw. dels i den mere typiske form, men ogsaa tildels temmelig robust. Balanus crenatus Brug. Darw. forekom meget almindelig, dog mest som brudstykker, men ogsaa 1 hele eksemplarer, fast- siddende dels paa blaaskjæl, dels i grus med smukke basalplader, ja til og med i grus indleiret 1 blaaskjæl. De her optrædende faunistiske elementer er i og for sig ret interessante, men bliver det endnu mere betragtet i forbindelse med de stratigrafiske forhold. Thi de som ovenfor nævnt paa dette sted ellers rigt vekslende lag viser sig at kunne betragtes som underordnede led inden tre hovedgrupper: 1. Underst har man gulgraat ler- og sandblandet grus med mytilus-skjælsmulder delvis i sammenkittet form. Deri var ogsaa iblandet endel Balanus crenatus, dels i den lille, typiske form og dels 1 en ,porcatus*-lignende varietet, som dog ogsaa var forholdsvis liden; begge varieteter var fint formede. Enkelt- vis forekom ogsaa her brudstykker af Mya truncata i meget tyndskallede former. Mytilus edulis var talrig i den nor- male type. Vid.-Selsk. Forh. 1907. No. 2. 9 18 P. A. ØYEN. [No. 2. 2. I den midtre del var et lag, der hovedsagelig bestod af temmelig godt vasket sand, dog lidt uren dels paa grund af skjælsmulder og dels paa grund af iblandet lerslam. Ogsaa her var Mytilus edulis overveiende, især som et mytilus-smulder, en af mytilus-brudstykker og temmelig strid sand omtrent ligelig sammensat masse. Heri forekom temmelig almindelig stene af erte- til nøddestørrelse, ja rullestene fra nødde- til eggestørrelse var heller ikke sjeldne, kunde kanske ogsaa siges at være al- mindelige. Man staar her tydeligvis over for en udpræget littoralzone. Mytilus edulis var ogsaa her af den normale form. Balanus crenatus forekom ogsaa noksaa almindelig i en liden, fint bygget form. Et par brudstykker af Saxicava pholadis var ogsaa af en forholdsvis liden og tyndskallet form. Macoma baltitca optraadte muligens noget sparsomt og 1 en liden, tyndskallet form. Littorina littorea optraadte særlig i en forholdsvis liden, globos, men høispiret og fremtrædende spiral- ribbet form. Særlig er dog 1 denne zone at mærke forekomsten af Cardium edule. 3. I den øvre del har man en graa eller delvis mere graagul masse, der for en stor del er meget sammenhængende og bestaar af Mytilus edulis, i den normale type, lagvis og i stor mængde sammenkittet af et sterkt lerblandet materiale, der rigtignok 1 enkelte lag viser sig noget mere sandet, men i andre lag igjen dannes af et temmelig rent lerslam, meget fint; paa sine steder, 1 enkelte lag, kan der være iblandet lidt grus; men man staar dog her lige over for en 1 sine hovedtræk af temmelig fint lerslam sammensat zone, en rimeligvis paa lidt dybere vand under en mere fugtig periode dannet afsætning. Ved Hovland og nedenfor Hovland tegner sig to terrasser, en der svarer til den nu beskrevne skjælbanke, og en der ligger mindst 30 m. høiere, men som jeg ikke fik anledning til nærmere at undersøge; denne høitliggende terrasse er meget udpræget langt nedover, men meget denuderet. Længere nede i dalen repræsenteres Hovlandsbanken af en kuperet lerterrasse, der naar op omtrent 1 den høide. Og denne er fossilførende; thi i universitetets glacialsamling ligger et par marleklignende kon- 1907.] NYE BIDRAG TIL BEST. AF PHOLAS-NIVEAUET. 19 kretioner af blaagraa ler, som begge indeholder fossiler, den ene et brudstykke og den anden et helt skal i normal type af Pecten septemradiatus Mill. at længde 45 mm. Paa bagsiden af denne marlek er indridset ,,1837% men indsenderen er anonym, hvor- imod de begge er etiketterede ,Pecten fra lerbakkerne ved Modums blaafarveværk paa gaarden Fossum*. Lige over for dette studser man ved følgende i Keilhau's ,om landjordens stigning*, der udkom 1838: ,Paa Tyristranden er jordbunden meest stiv leerjord, siger Kraft (II, 296), og det er mig berettet, at man idetmindste paa et sted paa Ringerige har fundet fossile søskjæl. Paa Hadeland antræffes efter nysnævnte forfatter (II, 176), leerjord paa sine steder nede ved Randsfjorden, hvilken indsøe, ifølge Carpelan, ligger 310 i. 0. h. Ogsaa i Sigdal angiver Kraft (Il, 358) leerjord, men han anfører den ikke som forekommende i Land, Valders og Hallingdal*!. Endvidere er fra denne egn rester af en tilsvarende fauna fundet ved Hønefos, idet herfra teglverkseier Thorne har indsendt til universitetets glacialsamling to skaller af Pecten septemradi- atus Mill. i normal type af længde 48 mm. Under et besøg, som jeg 1 indeværende høst aflagde i den store skjæring for Bergensbanen nær Hønefos, blev det mig berettet af flere ar- beidere, at man 1 leret rent sporadisk havde fundet skjæl, blandt hvilke ifølge deres beskrivelse ogsaa maatte findes Pecten septemradiatus (?). Selv var jeg ikke ved mit korte besøg istand til her at finde fossiler; men de interessante forhold i denne skjæring agter jeg ved en senere anledning at gjøre til gjenstand for en egen afhandling, da hr. overingeniør Saxegaard velvillig har lovet at stille de under jernbanearbeidet fundne fossiler til disposition. Med hensyn tl disse to sidste fore- komster skal vi erindre, at Hønefos station har en høide af 96,2 m. o. h. Endvidere har ganske nylig hr. konservator H. Kiær indleveret til universitetets glacialgeologiske samling smukke aftryk af Pectem septemradiatus Mall. i den normale type af længde ca. 40 mm. fundet i blaagraa til gulgraa ler ca. 2 km. 1 Nyt Mag. for Naturv. B. I, Christiania 1888, pag. 177. 20 P. A. ØYEN. [No. 2. ovenfor Jonsrud (Soknedalen) i en af Bergensbanens skjæringer og af ham angivet til ca. 130 m. o. h. Indeværende aars sommer havde jeg ogsaa ved velvillig imødekommenhed af hr. landbrugsskolebestyrer Austeen anled- ning til at undersøge en interessant skjælforekomst ved Grorud- vand i Sem, hvor der i anledning indtag for Tønsbergs vand- ledning var foretaget større gravninger; det hele anlæg var ved mit besøg nær sin fuldendelse, saa jeg ingen anledning fik ti at se de snit, som havde været aabnede, men arbeiderne nævnte, at skjællaget et par meter under den daværende vandstand, som af Tønsbergs ingeniørkontor blev opgivet at være 85,73 m.o. h., var gjennemgravet i en dybde af ca. en halv meter. Og i nær- heden var opkastet en snart mere graaagtig eller noget blaagraa udseende grusmasse, sterkt sand- og lerblandet, snart mere blaa- graa, fin ler, begge rigt skjælførende. Af en herfra medbragt prøve gav den senere udførte undersøgelse følgende resultat med hensyn til den faunistiske sammensætning: Anomia ephippium Lin. Et enkelt brudstykke af en liden, tyndskallet form. Pecten islandicus Mill. var sjelden, men forresten af nor- mal type, dog noget liden; længde 65 mm. Pecten tigrinus Mill. forekom i et enkelt brudstykke af normal form og størrelse. Mytilus edulis Lin. var meget talrig, ofte smuldrende, men ogsaa temmelig hel, af normal type og tildels temmelig stor og da gjerne af den caudalt vide og fladtrykte form; længde ca. 70 mm. Den forekommer ofte 1 fin blaaler. Naar man tager et stykke af prøven og udvasker, faar man tilbage en blanding af sand og grus med nøddestore stene, og det rigelig iblandede skjælsmulder viser da aldeles forherskende Mytilus edulis. Mytilus modiolus Lin. Et par defekte skaller af en temmelig stor, men ellers normal form. Nucula nucleus Lin. var ikke sjelden i almindelig form og størrelse. Leda permula Mull. Et enkelt brudstykke af den al- mindelige form og størrelse. 1907.) NYE BIDRAG TIL BEST. AF PHOLAS-NIVEAUET. 21 Portlandia lenticula Möll. var noksaa almindelig, tildels 1 hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af den almin- delige form; længde 5 mm. Arca glacialis Gray var temmelig almindelig 1 en dels noget kortere type, længde 14 mm. og høide 11,5 mm., og dels noget slankere, længde 12 mm. og høide 8,5 mm., ellers af helt normal karakter. Cardium echinatum Lin. forekom 1 et par brudstykker af en temmelig stor, men ellers normal form. Cardium edule Lim. var noksaa almindelig, til og med i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Den karakte- ristiske varietet var her den tyndskallede, ovalt elliptiske, fra Skrellene godt kjendte form, længde 21 mm. og høide 17 mm., men forekommer ogsaa 1 en noget mere normalt udseende form af længde 24 mm., dog staar man vistnok her over for en overgangsform. Cyprina islamdica Lin. var temmelig almindelig i den normale type, dog ikke meget stor, længde 73 mm. Astarte compressa Lin. var noksaa almindelig i den typiske form, med vel udviklede, koncentriske ribber, men undtagelsesvis delvis afplattet saavel caudalt som frontalt, ja endog ventralt; længde 28 mm. Timoclea ovata Penn. Et lidet brudstykke af en i form typisk, men liden varietet. Macoma calcaria Chemn. var ikke sjelden, men i en for- holdsvis tyndskallet form af længde 17 mm. Tildels ogsaa i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, men især som brudstykker. Den optraadte i en forholdsvis skjæv form. Det mærkeligste var her, at der fandtes brudstykker af tre skaller, der meget pnærmede sig til Macoma torelli Steenstr., som en liden, spids, trigonal type, ja muligens ved en komparativ under- søgelse vil vise sig som en varietet af denne. Macoma baltica Lin. var meget talrig 1 den typiske. ovalt trigonale form af længde 18 mm., men undtagelsesvis forekom ogsaa brudstykker af noget større eksemplarer. 99 P. A. ØYEN. [No. 2. Thracia truncata Brown. Et par brudstykker af den normale form og størrelse. Mya trumcata Lin. var meget almindelig i den almindelige form, 1 det hele tyndskallet ; længde 75 mm. og høide 48 mm. Panopea morvegica Spengl. Et par brudstykker af den normale form, dog noget liden, eller muligens middels, men forholdsvis tyndskallet. Sazxicava pholadis Lin. var meget sjelden, men forresten nogenlunde normal, længde 34 mm. Ganske smaa eksemplarer havde but front og to caudalt divergerende knuderækker, altsaa udpræget juvenile karakterer. Pholas camdida Lin. Et enkelt brudstykke af den almin- delige form og normale størrelse. Zirphæa erispata Lin. Endel brudstykker af den normale form og størrelse. Antalis entalis Lin. forekom i nogle faa brudstykker af den almindelige form og, som det synes, normale størrelse. Antalis striolata Stimps. Nogle faa brudstykker af den almindelige form og normale størrelse. | Siphonodentalium vitreum M. Sars forekom 1 et par brud- stykker af den almindelige form og normale størrelse. Placophora. Af denne gruppe forekom et enkelt, defekt ledstykke, der ikke nærmere med sikkerhed kunde bestemmes. Lunatia grønlandica Beck var mere sjelden og forekom kun i brudstykker samt enkelte, defekte eksemplarer, der viser den normale form og størrelse. Littorina littorea Lim. forekom meget talrig i den normale form; der udplukkedes ikke mindre end 237 eksemplarer. Længden naar 30 mm., men er som regel noget mindre, ja ofte betydelig mindre, og mange eksemplarer er ganske smaa. Ved de større og mere typisk udviklede eksemplarer viser sig en tydelig mmdbugtning af sidste vinding og tilsvarende udtrukket mundkanal ved den ellers ovale mundaabning; overfladen helt eller næsten glat. Mindre eksemplarer er tydelig spiralstribede. Ved smaa eksemplarer er spiralstribningen meget udpræget, og formen er da mere globos og med forholdsvis skarpt, høit spir. 1907.) NYE BIDRAG TIL BEST. AF PHOLAS-NIVEAUET. 93 Hos meget smaa eksemplarer bliver spiralstribningen ofte meget sterk, og der findes mange, der vistnok, ialfald meget nær, svarer til den af M. Sars som L. rudis betegnede type, men som tydelig er juvenile former af L. littorea. Man kan godt adskille en kortere og tykkere form fra en længere, mere slank. Lacuna divaricata Fabr. forekom ikke sjelden i den lille, semiglobulære form. Rissoa interrupta Ad. Kissoa inconspicua Ald. Begge disse arter af Rissoa forekom noksaa almindelig i normale, rigt vekslende former. Nassa incrassalta Strøm. Et par eksemplarer og et enkelt brudstykke af den normale form og størrelse. Buccinum undatum Lin. Et enkelt brudstykke af et ikke særdeles stort eksemplar af tildels noget caerulea-lignende type. Desuden forekom nogle faa arter tilhørende andre dyre- grupper, saaledes foraminiferer, og al echinodermer, vermes og- erustaceer følgende arter: Strongylocentrotus drøbachiensis Mill. Talrige pigger og et enkelt pladebrudstykke af en typisk form i normal størrelse. Placostegus politus Sars. Et par smaa, sterkt forvitrede brudstykker af en normal form og størrelse. Balanus crenatus Brug. Darw. var ikke sjelden. Som regel tilhørte den en fint bygget form af normal type, dog noget liden; tildels var den af en noget mere porcatus-lignende varietet og undtagelsesvis saaes tilløb til den i længde lidt udtrukne form. Allerede et ganske flygtigt blik paa den her anførte fauna- liste viser øieblikkelig to forskjellige elementer: Arca glacialis med de arter, der grupperer sig om den, og Cardium edule med de om den grupperede arter. Men endda findes en gruppe med Anomia, Pecten, Mytilus, Astarte, Mya, Panopea, Lacuna etc., som vistnok repræsenterer et eget led, enten en primær, midlere gruppe, eller en relikt fauna; muligens indesluttes inden denne gruppe elementer tilhørende begge de sidstnævnte. Lidt veiledning har man ogsaa i materialets petrografiske beskaffenhed. 24 P. A. ØYEN. [No. 2. Hvad der imidlertid her i denne forbindelse interesserer mest, er fundet af Pholas candida og Cardium edule i den ovalt elliptiske form, med de om disse to karakteristiske former grupperede arter. Dette er altsaa det samme selskab, som vi fra Grorud station har fulgt til Skrellene paa østsiden af Kristianiafjorden og paa vestsiden over Norderhov og Sigdal til Jarlsberg. Ved Grorudvandet i Sem har vistnok denne fauna efter sammensætningen at dømme levet paa mindst en fem, muligens henimod ti, favnes vand, hvilket skulde give en høide af ca. 95—105 m. o. h., eller vel det, for pholas-niveauets grænse. Om vi da sammenstiller de værdier, vi nu har fundet for pholas-niveauets grænse ved Skrellene, Grorud station, Burud, Hovland, Grorudvand, saa faar vi en oversigt over landpladens beliggenhed under den tid, vi her har for os. Men det er veil at mærke kun de store træk, nogle saadanne enkeltvise punkter kan fastsætte; 1 detaljerne er her endnu meget at udforske. Imidlertid fortjener det særlig opmærksomhed, at der 1 jernbaneskjæringen øst for Grorud station og 1 snittet gjennem skjælbanken ved Hovland viste sig meget stor overens- stemmelse. Det er eiendommeligt, at man ved Grorud har den ud- prægede terrasse, hvori Cardium edule og Pholas candida forekommer, begrænset med delvis littorale afsætninger 1 en høide af 130 m. o. h., medens der i jernbaneskjæringen øst for Grorud station i den samme terrasse i et høiere niveau øverst forekommer et skikt af sammenstuvede eksemplarer af Mytilus edulis af samme karakter som i øverste niveau 1 banken ved Hovland. Men paa dette sidste sted laa under dette niveau det nævnte sandlag med Cardium edule, et mere littoralt facies- niveau. Og en anden eiendommelighed er, at der i Kristiania- trakten forekommer littoralbanker fra den forudgaaende stignings- gruppe ned til et niveau, der ligger mellem de lavere Cardium- afsætninger og de høiere Mytilus-afsætninger. De forskjellige her nævnte fænomener sammenlagt antyder for pholas-niveauet en liden oscillation i strandlinjens stilling. Men samtidig hermed maa ogsaa, som de forskjellige afsætningers petrografiske be- 1907.) NYE BIDRAG TIL BEST. ÅF PHOLAS-NIVEAUET. Øh skaffenhed viser, en forandring i nedbørmængden have fundet sted, med andre ord en klimatoseillation. Hvor stor denne klimatoseillation har været, vil det vistnok falde vanskelig at bestemme, da det faunistiske særpræg ud- viskes saavel opad som nedad, hvorimod man her vistnok bedre kan bestemme de to klimatiske faktorers relative forhold med hensyn til klimatets særpræg i denne periode sammenlignet med den forudgaaende og den efterfølgende. Thi medens den forud- gaaende periode, som allerede ovenfor nævnt, maa betragtes som i det store og hele forholdsvis tør, hvilket ogsaa kanske i en endnu mere udpræget grad har været tilfælde med den efter- følgende periode, mactra-niveauets!, saa maa allerede under pholas-miveauets første tid for nedbørens vedkommende foran- dringen være kommet over paa kurvens negative del, medens temperaturen dog, som den fortsatte indvandring af stadig mere varmtelskende former viser, maa have været i stigende. Samtidig naar strandlinjens negative forskyvning sit minimumspunkt i det udprægede cardium-niveau. Medens nu efter alt at dømme strandlinjen i den nærmest følgende tid har undergaaet en svag og langsom positiv forskyvning, synes temperaturen, efter de faunistiske forhold at dømme, at have været 1 synken, medens nødbøren har fortsat den allerede tidligere begyndte forandring henad kurvens negative del paa en saadan maade, at klimat- kurven naar hen mod et minimumspunkt samtidig med, at strand- linjens positive forskyvning fører hen mod et maximumspunkt. Og det er vel ikke usandsynlig, at de to vendepunkter naaes omtrent samtidig; i ethvert fald er der en mærkværdig over- ensstemmelse i saa henseende mellem afsætningernes petro- grafiske beskaffenhed og faunistiske indhold. Med mytilus- niveauet som vendepunkt slaar strandlinjens forskyvning over i negativ retning samtidig med, at nedbør og temperatur ogsaa slaar om, den første 1 aftagende, den sidste 1 tiltagende, for paa denne maade 1 forening at indlede klimatiske forhold, der videre udviklet i samme retning fører over i den efter- 1 Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, no. 1. 26 P. A. ØYEN. [No. 2. følgende ,boreale* eller mactra-niveauets periode med kontinen- talt særpræg. | I Kristiamatrakten skulde de to terrassehøiders differents ved Grorud, ca. 12 meter, give et tilnærmet maal for strand- linjens oseillation under pholas-niveauets tid. Om vi nu ud fra endel af de fundne høidetal søger at be- regne gradientens fald i pholas-niveauets flade, vil vi paa de for- skjellige steder finde en noget forskjellig værdi, hvilket altsaa antyder, al niveauet selv repræsenteres ved en undulationsflade. Gradientens faldværdier er dog ikke meget forskjellige; om vi udtrykker disse i meter pr. kilometer, faar vi nemlig følgende: Grorud -Skrellene . . 5 00288 GrormdHovland: SO Grorud-Sem 0800 Hovland Sem 1 0MET Skrellene—Sem . . . . 2-2 2 20444 0.888 Sammenligner vi saa med denne række, og især med sidste led i samme, det gradientfald, vi faar for Sem--Jæderens kyst- rand, idet de stranddannelser i høiden ca. 95 m. o. h., tildels med lagunefænomener, som jeg ved en tidligere anledning" har beskrevet fra Jæderen, lægges til grund, saa ser vi en nøie sammenhæng, idet vi nemlig faar: Sem —Jæderens kystrand. . 22 00(02278 Da det nemlig ikke havde lykkedes mig at finde fossiler 1 det nævnte niveau paa Jæderen, kunde heller intet siges om niveauets alder; nu stiller sagen sig anderledes. Overensstemmelsen synes nu saa vidt stor, at der ingen rimelig grund er til at betvile. en sammenhæng, idet saavel høiden over havet som de topografiske træk forøvrig peger i samme retning. Og dette niveau vil uden tvil gjenfindes langs større dele af vor vestkyst, og dets fauna vil her sandsynligvis vise et temmelig tempereret præg, ja det skulde ikke undre mig, om det vilde vise sig, at allerede paa I Christiania Vid.-Selsk. skrifter 19038, Mathm.-naturv. kl. no. 7. 1907.] NYE BIDRAG TIL BEST. AF PHOLAS-NIVEAUET. 97 denne tid østersen f. eks. var indvandret til vort lands vestkyst, medens det endnu varer en rummelig tid, førend den indfinder sig i Kristianiafjorden og dennes nærmest tilgrænsende strøg. Men som med østersen, saa og med hele faunistiske selskaber. Der er imidtertid ogsaa et andet, mere generelt forhold, som vi her skal fæste opmærksomheden ved. Hvis man nemlig f. eks. fra det om Horten og Moss liggende strøg af Kristiania- fjorden forsøger at beregne gradientens fald over mod Jæderens kystrand for forskjellige niveauer, der geologisk seet kan ud- skilles for sig, saa vil man, ved at gaa ud fra de af mig ved forskjellige anledninger meddelte høidetal for disse niveauer inden de to nævnte omraader, faa en mærkværdig lovbunden rækkefølge. Om vi nemlig ved begrebet gradientnormal ud- trykker gradientens fald å millimeter pr. kilometer, saa vil vi for enkelte mere udprægede niveauer erholde følgende værdier af gradientnormalen: For det ,arktiske*, dryas-niveauet. . 345+17 SØpholasmveaue 12832310 » Mactra-mveauet . . . . . . . .. 197—207 » dfapes-mveauet. . ... .. .. 181—155 Her er nemlig da taget hensyn til den mulige feil, som endnu hefter dels ved niveauernes bestemmelse i marken og dels ved maalingerne selv; selv med disse, dog ingenlunde vide grænser griber intet af niveauerne med hensyn til gradientnormal ind i et andet. Og tager vi for hvert enkelt niveau ud det enkelttal, der efter de hidtil udførte undersøgelser kan ansees at repræsentere den sandsynlige værdi af gradientnormalen i hvert enkelt til- fælde, saa springer lovmæssigheden endnu sterkere frem, idet vi da faar følgende: For det ,arktiske*, dryas-niveauet . . . . 345 ep bolasmveaue 997 pe imactra-mveauet| AN 209 PJ apes mveane nd 143 28 P. A. ØYEN. [No. 2. Lovmæssigheden træder saaledes tydelig frem i den af- tagende gradientnormal. Men vi er nu kommet saa langt, at vi ømer som en mulig- hed, at hvert enkelt mere fremtrædende niveau har været led- saget af en større eller mindre oscillation, ja for enkelte er det allerede med sikkerhed bevist. Vi har tillige seet, at denne oseillation snart kan være større 1 det centrale omraade, snart større 1 det perifere omraade, og at derfor gradientnormalen, ligesom den veksler fra sted til sted, ogsaa vil veksle fra tid til tid. Der fremstiller sig derfor her en mulighed, som jeg paa mine ekskursioner med de studerende flere gange har antydet, nemlig at inden visse dele af et bestemt oscillationsomraade hevægelsen er af den art, at totalbevægelsen søger at nærme sig en bestemt værdi, dog naturligvis saaledes, at ud imod selve oscillationsomraadets periferi vil denne værdi mere eller mindre hurtig nærme sig nul, medens 1 de mere centralt beliggende dele af oscllationsomraadet nok forholdet fra sted til sted kan være noget mere kompliceret. Netop 1 den opgave, empirisk og theoretisk at fastsætte formen af de kurver, eller af den kurve, som giver et billede af denne isostatiske bevægelse, ligger der et stort arbeide for fremtidens forskning, og det er paa faa punkter inden dette forskningsomraade, vi saa let erkjender vor store uvidenhed, som netop naar vi stilles lige over for den opgave. Trykt den 16. juli 1907. UEBER DAS VERFAHREN BEI BE- RECHNUNG DES RAUMINHALTES UND GEWICHTES DER GROSSEN WALTIERE. VON PROF. DR. GUSTAV GULDBERG. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1907. No. 3.) — ——— CHRISTIANIA. IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD. A. W. BROGGERS BUGHDRUGKEREL 1907. Ueber das Verfahren bei Berechnung des Rauminhaltes und Gewichtes der grossen Waltiere. Von Prof. Dr. Gustav Guldberg. Am 928. November 1906 mm der Sitzung der Math.-Naturw. Klasse vorgetragen und vorgelegt. Die vollståndig genaue Ermittelung des Körpergewichtes der grossen Waltiere ist schon aus rein praktisehen Griinden kaum möglich, da man an den Fangplåtzen oder auf den yStationen* keine geniigend kråftige Hebevorrichtungen besutzt, um z. B. einen zwanzig Meter langen Walfisch in die Luft zu heben und aus der hierzu angewandten Kraft das Gewicht des Kolosses bestimmen zu können. Ein leichter anwendbares Ver- fahren besteht darin, dass man den Rauminhalt des Tieres berechnet, indem man eine Reihe von Messungen vornimmt, und zwar nicht allem die Långe des Tieres sowie dessen grössten Umfang misst, sondern auch ausserdem noch durch eine Reihe weiterer Messungen den Umfang und Querschnitt an verschiedenen Stellen des Körpers feststellt; aber selbst ein derartig ins einzelne gehendes Verfahren stösst auf manche praktische Schwierigkeiten. Obschon, hat man erst einmal eine solche Reihe von Messungen ausgefthrt, so wirde ja auch die Berechnung des Rauminhaltes verhåltnismåssig genau ausfallen. Um nun hieraus wieder das Gewicht des Tieres zu finden, miisste man sein specifisches Gewicht feststellen, em Verfahren, das jedoch ebenfalls ziemlich viel Mihe machen wirde, da die verschiedenen Körperteile ja Vid.-Selsk. Forh. 1907. No. 3. 1 4 G. GULDBERG. [No. 3. —— = ——— Å auch verschiedenes spezifisches Gewicht haben. Denn der Speck z. B. ist, wie bekannt, leichter, als das Wasser, wåhrend Fleisch- und Knochenteile wieder schwerer sind, und in dieser Weise fort. Indessen kann man als annåhernd gleichwertig, ohne allzu grosse Fehler befirchten zu miissen, das spezifische Gewicht dem Gewicht des Wassers gleich setzen. In der Regel allerdings sinken die grossen Finnwalarten unter, so dass das spezifisehe Gewicht des Körpers, als Ganzes betrachtet, schwerer als das Wasser ist, wenigstens bei den Finnwalen pflegt dies der Fall zu sein. In einzelnen Fållen jedoch, wenn das Tier sehr fett ist, kann es ebenfalls gerade noch auf dem Wasser schwimmen. Die grossen Glattwale schwimmen ja so gut wie immer obenauf; hierber spielt auch der Luftinhalt der Lungen eine gewisse Rolle. Die Zahnwale da- gegen sinken in der Regel unter. Was die kleineren Delphine anbetrifit, die leichter zu hantieren sind, so kann man ja so ein Tier sowohl in der Luft wie auch im Wasser wiegen und ausser- dem durch Messungen seinen Rauminhalt berechnen, wodurch es möglich wird, die erhaltenen Frgebnisse auf ihre Richtigkeit hin zu prifen. Indessen kleimere Fehlen lassen sich weder bei den Berech- nungen noch bei den Messungen ganz vermeiden, so dass diese keine Forderung auf unbedingte Genauigkeit machen können. Beabsichtigt man hingegen, nur eine anndhernde Vorstellung von dem Rauminhalt und Gewicht der grossen Waltiere zu be- bekommen, deren Werte sich um 50 bis 60 Tons oder 50000 bis 60000 Kilo drehen, so spielen Ungenauigkeiten von einigen hundert Kilo ja keine grössere Rolle fir das Gesamtergebnis. Um nun eine annåhernde Wertsetzung des Körpergewichts bei diesen Tieren zu erhalten, wenn sie eine Långe von 50 bis 70 Fuss, 16 bis 23 Meter, und einen Umfang an ihrer dicksten Stelle von 24 bis 38 Fuss, also ungefåhr 8 bis 12 Meter, haben, bin ich von einer viel emmfacheren Berechnungsweise ausgegangen. Im Grossen und Ganzen betrachtet kann man sich den Körper eines Waltieres als aus zwei kegelförmigen Massen be- stehend vorstelien, die mit ihren Grundflåchen auf eimander 1907.] BERECHNUNG D. RAUMINB. U. GEW. D. GROSSEN WALTIERE. 5 stossen, in der Weise, dass der vordere Kegel 13 und der hin- tere Kegel ?/3 des Körpers ausmachen. Nr Um nun die Berechnung zu vereinfachen, sehe ich davon ab, dass der vordere Teil des Körpers etwas flach gedrickt ist und zwar in dorso-ventraler Richtung (Maxillarpartie), ebenso wie dass die Caudalpartie selbst in transversaler Richtung flach ge- drickt ist; weiterhin lasse ich auch die ,Sporen* oder Schwanz- flossen und die ,Sveiver* oder Vorderflossen hierbei unberiick- sichtigt. Wie man sieht, können die Ergebnisse dieses Be- rechnungsverfahrens nur ganz annåhernd richtig sein. Als ich gelegentlich meiner Reisen in Finnmarken im An- fang der achtziger Jahre (1881—1885) den Gedanken fasste, nåher in diese Frage einzudringen, gelang es mir, einen meiner Freunde unter den Walfischfångern, Herrn Kapitån Laurits Berg, der damals seine Station im Syltefjord in Ostfinnmarken hatte (Herr Berg ist gegenwiårtig Leiter der grossen Anlage im Dyre- fjord auf Island), dazu zu bewegen, mir Angaben iiber die Långenmasse sowie den Umfang des grössten Teils der von einem seiner Dampfschiffe in den Jahren 1882—1883 gefangenen Walfische zu verschaffen. Die hier eingefiigte Liste zeigt diese Massangaben, wobei ich drei Walarten in je eine Spalte för sich gesetzt habe. Fir Finn- und Blauwale stehen je 21 Beobachtungen zur Verfigung. Aus diesen Zahlen habe ich das arithmetische Miltel gezogen, das auch das Lången- wie Dickeverhåltnis der verschiedenen Arten zeigt. 6 G. GULDBERG. [No. 83. Liste: Finmwale Blauwale | Buckelwale (Balaenoptera physalus) | (Balaenoptera sibbaldii) (Megaptera boops) Långe | Umfang Långe | Umfang Linge Umfang 68 Fuss 38 Fuss 75 Fuss | 34 Fuss | 48 Fuss 27 Fuss NNN U= KON 98 MG - | 34 — Se 301 TN mn 68 — 30 — PP — 88 — Å 8 229 DN Das arithmeth. Mittel 56 GE Joe SS der Långe 40,3 Fuss 66 — | 8 — | 72 1 | 39 fi des Umfangs 298 — ss ds me Ne ge 56 — 28 — goe 60 — 28 — 0-68 — | 338 — sø ee EN SN NN NER Ge EN GE av Ne Be re NE Ne 4 — ME å BØ 8 SM 2 NE 40 — HEN EN ge 2 1319 Fuss | 693 Fuss | 1521,5 Fuss | 756,5 Fuss | Das arithmetrisehe Mittel | Das arithmetrische Mittel der Långe 62,5 Fuss der Linge 72,45 Fuss' des Umfangs 9296 — des Umfangs 36,02 — | I. Betrachten wir im erster Linie die Finnwale (Balaenop- tera physalus), so habe ich aus der Beobachtungsreihe 21 Stick mitgenommen, deren Långe zwischen 51 his 68 Fuss und deren Umfang zwischen 24 bis 38 Fuss schwankt. Das arithmetische Mittel dieser Messungen ergibt 62,5 Fuss in der Långe und 29,6 Fuss in der Breite; lisst man die Dezi- malen weg, so kann man im Allgemeinen sagen, ein 62 Fuss 1907.] BERECHNUNG D. RAUMINH. U. GEW. D. GROSSEN WALTIERE. 7 langer Finnwal hat einen durchschmittlichen Umfang von 30 Fuss an seiner dicksten Stelle (d. h. zwischen dem vordersten und mittleren Drittel). Diesem Verhåltnis entsprechend wird ein 70 Fuss langer Finnwal einen Umfang von 34 Fuss haben mut einem 24 Fuss langen vorderen Kegel und einem 46 Fuss langen hinteren Kegel, oder mit anderen Worten, jeden 2,06 Fuss in der Långe entspricht I Fuss im Umiang. Um nun den Rauminhalt und das Gewicht auf Grund dieser Werte ausgerechnet zu bekommen, wendete ich mich semer Zeit an meinen Bruder), Professor Cato Maximilian Guldberg, der mir nachstehende Formel gab und selbst den Wert fir die Fmn- wale ausrechnete: L = Långe, D = Durchmesser, V= Rauminhalt, G = Gewicht. V= 15 ; DL ND (830 Fuss, 1062 Huss! 1 Diese Masse im Meter verwandelt, ergeben: zD = 9,41 m. = der Umifang. il == 1945 mm DE 2005 m Sm V 45,8 må. G = 45,800 Kilo = 45,8 Tons, wenn man das spezi- fisehe Gewicht dem des Wassers gleichsetzt. Em 62 Fuss langer Finnwal mit 30 Fuss Umfang hinter den Flossen sollte hiernach annåhernd wiegen: 45,800 Kilo = 45,8 Toms. II. Stellen wir eine gleiche Berechnung fir den Blawwal (Balaenoptera sibbaldu) an, so erhalten wir aus der Liste fol- gende Werte: Das arithmetrische Mittel der Långenmasse = 72,45. å — » des Umfangs 3602: ! Dies war in den neunziger Jahren, also mehrere Jahre vor seiner Krankheit und seinem im Jahre 1902 erfolgten Tode. 8 G. GULDBERG. [No. 3 Um die Ausrechnung zu vereinfachen, können diese Werte auf 72 und 36 abgerundet werden, und erhålt man dann nach obiger Formel folgende Werte: v 96 Den aD = 36 Fuss. L = 79 Fuss. Diese Masse in Meter verwandelt ergeben, berechnet nach: 1 Fuss = 0,31 Meter und 1 Meter = 3,18 Fuss, 7 = 3,1416. xD = 11,16 m. = der Umfang. == 12202m: D == 355 mm. V= 738m>. sSpez Gew. = das des Wassers ==! G = 73,8 Tons = 73,800 Kilo. Ein 72 Fuss langer Blauwal mit einem Umfang von 36 Fuss hinter den Flossen wiegt also hiernach annåhernd: 73,800 Kilo. II. Was nun den Buckel- oder Knölwal (Megaptera boops) anlangt, so liegen nur drei Messungen vor, die als Grundlage fir” die Berechnung des arithmetischen Mittels dienen können. Einer Långe von 40 Fuss entspricht em Umfang von 29,3 Fuss. Dies ist jedoch keineswegs die Grösse eines voll ausgewachsenen Buckelwals, der in der Regel eine Långe von ungefåhr 48 bis 50 Fuss = 16 bis 17 Meter hat. Zufolge obiger Formel betrågt der Rauminhalt eines unge- fåhr 40 Fuss = 12,40 Meter langen Tieres mit einem Umfang von 29 Fuss = 8,99 Meter, oder abgerundet auf 12,5 Meter Långe und 9 Meter Umfang = xD = 18,283 m? und das Gewicht 18,283 Kilo. Dieses Gewicht ist wahrscheinlich zu gering, weil die Vorderflossen und die Schwanzflossen dieser Art relativ sehr gross sind; ferner ist die Gestalt des Tieres nicht so regelmåssig koniseh wie die eines Finnwales. Wie bereits oben hervorgehoben sind diese hier ausgerech- neten Werte bloss annåhernd richtig und können in kemer Weise Forderung auf Genauigkeit machen; aber jedenfalls liegt 1907.] BERECHNUNG D. RAUMINH. U. GEW. D. GROSSEN WALTIERE. 9 den Berechnungen eine Reihe sicherer Beobachtungen zu Grunde, wåhrend die von friuheren Forschern angegebenen W erte ja bloss auf rein willkirlichen Schåtzungen beruhen. Bei meiner Reise im Finnmarken im Jahre 1881 machte ich gelegentlich der Verfrachtung des Skelettes eines Blauwals, das von einem 76 Fuss langen Tier (ca. 24 Meter) herrihrte, die Erfahrung, dass das skelletierte Kranium allein ohne Unter- kiefer mehr als 5 Tons wog, was man ja doch ein bedeutendes Gewicht nennen muss. Die Knochen- und Muskelmasse zu- sammen betrågt wahrscheinlich etwa */3 des ganzen Körper- gewichtes I. Kapitån Laurits Bergs Originallisten iiber die von ihm auf der Station im Syltefjord in Ostfinnmarken vorgenommenen Mes- sungen habe ich als Anlagen beigefigt (Seite 10—12). Die Långenmasse sind in ungefåhr gerader Linie von dem vordersten Teil des Unterkiefers rickwårts bis zur Kluft in der Schwanz- flosse genommen, die Umfangsmasse gleich hinter den Vorder- gliedmassen. : Welehe kolossale Muskelmasse diese Tiere besitzen, zeigt folgendes åusserst bezeichnendes Beispiel: Als ich 1881 und 1882 Gehirne von Walfisehen ausnahm, woriiber ich bereits friiher berichtet habe, mass ich die Muskelmasse hinter dem Kopf; wenn ich aufgerichtet auf dem Atlas stand, reichte mir die Riickenmuskulatur durchschnittlich bis itiber die Schultern (d. h. eine Höhe von iiber 1.50 Meter). 10 G. GULDBERG. [No. 3. Walfische, gefangen vom D/S ,,yVictoria" in Ostfinnmarken vom 23. Juni bis Ende August 1882. Art des Wales Geschlecht Långe | Umfang Fangtag Buekel (Knöl-) wal Blauwal Blauwal Blauwal Blauwal Blauwal Blauwal Finnwal Finnwal Blauwal Finnwal Finnwal Finnwal Blauwal weiblich weiblich weiblich mit Fötus, weiblich weiblich weiblich weiblich weiblich weiblich weiblich weiblich miinnlich weiblich månnlieh miinnlich 48 Fuss | 27 Fuss 75 34 30 30 4 Meilen nördlieh vom Tanafjord,am 23 Juli. 10 Meilen ONO. vom Syltefjord, am 10. Juli. 10 Meilen ONO. vom Syltefjord, am 15. Juli. ONO. vom Syltefjord am 18. Juli. OS.5 Meilen von Vardö, am 99. Juli. | ca. 6 Meilen östl. von Vardö, am 98. Juli. Östlich om Varde. am 29. Juli. 4 Meilen ONO. vom Syltefjord, am 99. Juli. Östlich von Vardö, am 31. Juli. ca. 7 Meilen OSO, von Vardö, am 1. August. ONO. vom Syltefjord, am 3. August. 5. August. SO. von Vardø 10. August. 18 Meilen östlich von Vardö, am 922. Aug. 1907.] BERECHNUNG D. RAUMINH. U. GEW. D. GROSSEN WALTIERE. 11 Walfische, gefangen im Jahre 1883 bei der im Syltefjord. Station Art des Wales Gesehlecht Långe | Umfang Fangtag. Finnwal måinnlich 68 Fuss 38 Fuss 7. April Blauwal weiblich, 78 — | 39 — 24. Mai mit Fötus 6 — | 24 Zoll Finnwal -- weiblich 58 — 27 Fuss 26. Mai Blauwal | weiblich, Go == 38 — 3. Juni mit Fötus Ti — 33 Zoll Finnwal månnlich 59 — | 28 Fuss 7. Juni Finnwal måiinnlich By — 2 — 8. Juni Finnwal weiblich, 68 — 30 Fuss 11. Juni | mit Fötus å = 27 Zoll Finnwal miinnlich 58 — 29 Fuss 11. Juni Finnwal ich 56 — | 2% — 18. Juni Finnwal weiblich, 66 — | 31 Fuss 30. Juni 1 mit Fötus ozon - Blauwal månnlich | 70 — | 89 Fuss 2. Juli Finnwal månnlich 58 — 27 — 7. Juli Finnwal | månnlich 60 — Gå 9. Juli Blauwal månnlich Om = Sm = 10. Juli Blauwal miinnlich 72 — 35 — 11. Juli Blauwal weiblich 78 — 36 — 14. Juli Blauwal månnlich 66 — 35 — 16. Juli Finnwal | weiblich 49 — 30 — 17. Juli Blauwal | månnlich 66 — SA 18. Juli Blauwal ménnlich Te = 13 — 24. Juli Finnwal | månnlich 56 — 28 — 26. Juli Finnwal -— månnlich 60 — 281 — 27. Juli Blauwal -- weibiich 65 — 33 — 30. Juli Blauwal | weiblich Jor —= 38 — 31. Juli Finnwal weiblich 63 — d2 = 5. August G. GULDBERG. Art des Wales Geschlecht Linge Finnwal weiblich 601 Fuss Finnwal miinnlich 58 — Blauwal weiblich 64 — Finnwal weiblich 67 Finnwal månnlich 64 — Finnwal weiblich dl — Finnwal weiblich 64 — Blauwal weiblich 72 — Blauwal månnlich 611 — Buckel (Knöl-)wal månnlich | 38 — Finnwal månnlich | Bor — Finnwal månnlich 59 — Buckel (Knöl-)wal måinnlich 35 — Nogel Umfang Fansa 30 Fuss 7. August 29 — 8. August | Gefunden am 9. Aug. 311 — 10. August 321 -— 11. August 24 — 15. August 33 — 14. August 01 18. August Å 20. August Dil == 20. August 28 — 29. August MN = 25. August 30 — 30. August Gedruckt 19. Februar 1907. BOTANISKE UNDERSØGELSER INDRE RYFYLKE. AF OVE DAHL. II. (MED 1 PLANCHE). (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1907. No. 4). CHRISTIANIA. I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD. Å. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1907. Botaniske undersegelser i indre Ryfylke. Af Ove Dahl. II. Fremlagt i fællesmødet de december 1906. JE). botaniske undersøgelser i indre Ryfylke” fortsattes ogsaa sommeren 1906 med understøttelse af universitetets stipen- diefond. Reisen foretoges dette aar fra Kristianssand opad hele Sæters- dalen til Breive øverst i Bykle, hvorfra jeg tog veien over Væringstølene og fjeldpartiet Meien ned til turiststationen Bleskestadmoen 1 Suldal. Herfra undersøgtes de nærliggende fjeldpartier, særlig Urdeggene, Aslaknuten med Krokvas- nuten samt det ogsaa forrige aar besøgte fjeld Havernaas- nibba nær Bleskestad. Derefter botaniseredes i den Roaldkvam tilhørende sæterdal Kvandalen, hvorigjennem den sædvanlige turistvei til Haukelisæter i Telemarken gaar. Fra Aarhus paa Suldalsvandets østside drog jeg dernæst over Vetrhus til Mostøl, hvorfra foretoges exkursioner til de nærmeste partier af Vestre Kallefjeld, de nedre dele af fjeld- partierne i Kirkesteinsdalen, det ogsaa forrige aar undersøgte Raunut? med den nærliggende Næverhat samt dele af Rau- 1 Se Botaniske undersøgelser i indre Ryfylke I, trykt i Selskabets for- handlinger for 1906, no. 383. 2 Saa benævnes dette fjeld i Suldal, ikke som i I efter amtskartet Rau- fjeld. Vid.-Selsk. Forh. 1907, No.4. 1 4 OVE DAHL. [No. 4. nutheien, Urdnut og Krokvasnutens skrænter ned mod Krokvas- stølen. Herfra foretoges undersøgelser paa Kvennaheien, hvorfra jeg over Vetrhus vendte tilbage til Aarhus. Fra Osen ved vandets sydlige ende foretoges endelig en række undersøgelser i den sydøstlige del af Suldalsfjeldene: Karinuten og Rensnuten vest for Sandsætvand, Drake- heien og Napungen nær Nedre Moen, Maanestølnuten, Fagerstølnuten og Kjælkenuten samt skrænterne ovenfor Øvre Moen. Det nærliggende høie fjeld Napen havde jeg der- imod undersøgt foregaaende aar. Endelig undersøgtes det høie fjeld Saata fra Hvelven støl, hvorefter foretoges en exkursion over Venaheien, Urdskar og Grasdalen til Breiava jagthytte i Dyreheiene paa grænsen mod Sætersdalen. | Hermed afsluttede jeg efter omtrent en maaneds botan:- sering mine undersøgelser i Suldalsfjeldene og foretog nogle exkursioner i Aardal (særlig Brændeknuten og trakterne ved Øvre Tysdal) og Fister (særlig urerne ovenfor Hetland og Bjæl- land), hvorpaa jeg over Solberg under Løvaasen fulgte Veien til Hjelmeland. Derpaa reiste jeg ind til bunden af Lysefjorden, hvorfra jeg over Auklænd, Kvandalen og Fitjedalen drog til turisthytten Lyseboden. Fiterat jeg her havde undersøgt de nærliggende fjeldpartier, returneredes over Nordre Lysekam til Lyse- bunden. Den sidste del af mine undersøgelser foretoges 1 den indre del af Saude, særlig i den Hellandsbygden tilhørende sæterdal Slettedalen, hvor jeg saavel botaniserede nede i dalen som paa fjeldsiderne og besteg de høiere fjelde Nevrodnuten og Kvangrønuten paa vestsiden og Indrejordsnuten (paa amtskartet forvansket til Indre Lysnuten) paa østsiden. Ogsaa under mine undersøgelser denne sommer kunde jeg lagttage, 1 hvor høi grad vegetationen 1 disse trakter er afhængig af det geologiske underlag. Paa den løsere skifer (fyllitforma- tionen) var der særlig i Suldalsfjeldene en meget frodig og tem- melig artrig flora, medens vegetationen paa graniten, gneisen 1907.) BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 3) og gneiskvartsiten var fattig paa arter og yderst triviel. De interessanteste plantefund gjorde jeg derfor ogsaa i aar i skifer- feltene paa østsiden af Suldalsvand. Paa fjeldpartiet Meien var vistnok vegetationen i begyn- delsen af juli paa grund af aarets snemængde lidet udviklet, men jeg kunde dog paa de skiferdækkede skraaninger ned mod Suldal iagttage flere af de herfra af Røskeland anførte skifer- planter (smlgn. I p. 15? og 29), saaledes Asplemm viride, Carex rupestris, Salix myrsinites, 8. reticulata, Erigeron uniflorus, Thalictrum alpinum og Dryas octopetala samt som ny herfra den forrige aar paa Raunut fundne Carex pedata. En lignende artrig flora bemerkedes ogsaa paa Urde gge- nes og Krokvasnutens skiferpartier, saaledes foruden de an- førte: Gymmnadenia albida, Arabis petraea, Draba hirta, Astragalus alpinus, Veromica fruticans og Woodsia alpina ved siden af mere almindelige fjeldplanter, som Athyrium al- pestre, Cryptogramma erispa, Lycopodium Selago, L. alpi- nm, Phleum alpinum, Agrostis borealis, Aira alpina, Å. flexuosa f. montana, Vahlodea atropurpurea, Poa alpina Å. vivipara, Poa laxa, P. caesia f. glauca og f. aspera, P. nemo- ralis f. montana, Festuca ovina (formæ), Carex lagopina, UC. Persoomii, UC. rufina, C. Buxbaumii, C. alpina, C. atrata, C. rigida, UC. vaginata, C. pulla, Jumcus triglumis, J. trifi- dus, J. alpinus, Luzula spicata, L. campestris f. sudetica, Tofieldia palustris, Coeloglossum vwiride, Salix bicolor, S. glamca, S. lapponum, S. lanata, S. herbacea, Oxyria digyna, Polygomm viviparum, Sagina Linnaei, Stellaria alpestris, Alsine biflora, Cerastium trigynum, OC. alpinum, Silene acau- lis, Viscaria alpina, Ranmunculus pygmaeus, Arabis alpina, Cardamine bellidifolia, Rhodiola rosea, Saxifraga stellaris, S. mivalis, S. oppositifolia, S. aizoides, S. caespilosa, S. rivu- laris, Potentilla verna *major, Sibbaldia procumbens, Alche- milla vulgaris *glomerulans, Å. alpina, Viola camina *mon- 1 Her er der indkommet et par feil. Det var aar 1901, ikke 1891, Røske- land botaniserede, og ikke Vestre, men Østre Kallefjeld, han besøgte. 6 OVE DAHL. [No. 4. tana, Epilobium anagallidifolium, E. lactiflorum, E. Horne- manni, Phyllodoce coerulea, Azalea procumbens, Arctosta- phylos alpina, Andromeda hypnoides, Veronica alpina, Erigeron alpinus, Gnaphalium supinum, Taraxacum cro- - ceum, Leontodon autumnalis f. Taraxaci, Hieracium alpi- num (formae). Af lavlandsplanter bemerkedes her som ellers fleresteds paa Suldalsfjeldenes skiferpartier: Botrychium Lunaria, Carex flava, OC. capillaris, Convallaria majalis, Gymnadenia cono- pea, Silene rupestris, Arabis hirsuta, Sedum ammuwum, Coto- neaster integerrima, Anthyllis Vulneraria, Lotus cormiculatus, Hieracium Pilosella coll. Nede i sæterdalen saaes, naar undtages graavidjerne og Salix bicolor, kun et faatal af disse planter, saaledes Vahlodea atropurpurea, Stellaria alpestris, Cardamine bellidifolia (1 et udtørret bækkeleie paa sætervolden) og Astragalus alpinus (ved Vallargjuvaaen). Den righoldige skifervegetation paa det ret ovenfor Bleske- stadmoen liggende Havernaasnibba er omtalt I p. 29. Tilføies fortjener kun, at Salix hastata og Pyrola rotundifolia fandtes i selskab med denne vegetation. Derimod var der paa den øvrige del af dette fjeldplateau, hvorfra der hæver sig nogle runde koller (Brødruverne), kun en meget triviel fjeldflora. Interessant var derimod vegetationen inde i den Roaldkvam tilhørende sæterdal Kvandalen, idet der her indenfor sæteren Raumyr paa dalens vestside saavel paa fjeldskrænterne som paa enkelte steder lige nede i dalen optraadte flere repræsentanter for den nævnte skiferflora. Saaledes kan herfra nævnes: Asple- num viride, Woodsia *alpina, Carex rupestris, Carex ustu- lata, Gymnadenia albida, Salix myrsinites, S. reticulata, S. hastata, Veronica fruticams, Potentilla verna *major, Dryas octopetala, Thalictrum alpinum. I Fjeldet benævnes ofte blot Havernaas, der vistnok er det oprindeligste navn (Bukkenæsen). 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 7 Sammen med disse planter bemerkedes ogsaa ligesom paa Raunut (smilgn. I p. 383) Gymnadenia conopea og de ovenfor nævnte boreale planter. Overgangen til Haukelisæter i Telemarken foretoges vistnok ikke, men da flere af de nævnte planter fandtes lige ind til Bakkelægeret og ligeledes er paavist paa fjeldene ved Haukeli- sæter (smlgn. I p. 15 nederst), maa der antages, at der her er en forbindelse mellem skiferfloraen 1 Suldalsfjeldene og den, der gjenfindes øverst i Telemarken. Ogsaa oppe paa skiferpartierne paa Kvennaheien paa østsiden af Suldalsvandet viste der sig den samme rige skifer- flora og her paa enkelte steder, særlig ret op for Krokvasstølene, særdeles frodig. Foruden samtlige fra Kvandalen anførte (undtagen Salix hastata) bemerkedes nemlig her: Draba hirta og Astragalus alpinus og omtrent alle de for fjeldene ved Bleskestadmoen an- førte almindelige fjeldplanter. Ogsaa her var Arabis hirsuta, Cotoneaster integerrima og Anthyllis Vulmneraria hyppig ind- blandet i denne vegetation. Af mindre interesse var derimod de undersøgte fjeldpartier ved Brudeledet, ved overgangen til Bykle, dele af Urdnuten og Raunutheien. Her fandtes paa skifergrus sparsomt Gymnadenia albida og Thalictrum alpinum samt paa fugtig grund henimod Raunutheien Salix myrsinites og den forrige aar ei bemerkede Juncus castameus (smign. I p. 351), men ellers var der her paa gneisen og graniten kun en meget triviel fjeldflora. Meget frodig var derimod skiferfloraen repræsenteret paa østsiden af Næverhatten. Nede i skaret optraadte her paa enkelte partier Dryas og Salix reticulata som vegetationsdan- nende, og paa skiferhylderne og skrænterne saaes her foruden de nævnte to karakterplanter ogsaa: Asplenum viride, Careæ rupestris, UC. ustulata, C. pedata, Gymnadenia albida, Salix " Af de her anførte planter er Phippsia algida funden af N. Bryhni Bykle. 8 OVE DAHL. [No. 4. myrsinites, Veronica fruticams, ogsaa her i selskab med Coto- neaster integerrima og Anthyllis Vulneraria. De høiere liggende dele af Næverhatten, hvor underlaget ei er skifer, er derimod meget fattige paa planter, hvorimod den i umiddelbar forbindelse med Næverhatten staaende Raunut hører til de interessanteste lokaliteter i hele Suldal. | Til de herfra I p. 29 anførte planter kan tilføres Salix hastata. Paa de høire, vilde fjeldpartier Snenuten og Vestre Kalle- fjeld var vegetationen paa skiferfeltene under mit besøg endnu lidet udviklet og tildels dækket af snefonner. Dog saaes ogsaa her spredt en og anden repræsentant for skiferfloraen, saaledes Sazxifraga cernua og Salix myrsinites ovenfor Kirkesteim- stølen, Thalicdtrum alpinum og Dryas octopetala* paa Vestre Kallefjeld op for Mostøl. De øst for Snenuten liggende fjelde henimod Sætersdalen besøgtes ikke, men ifølge min ledsager under botaniseringen paa strækningen Kvennaheien til Vestre Kallefjeld, læge Fr. Arentz, forekommer ialfald Dryas paa skiferpartierne paa Lernuten og Østre Kallefjeld. Fra det sidste fjeld er den ogsaa anført af Røskeland tilligemed Saxifraga cernua og Erigeron umi- florus (smlgn. I p. 30, hvor ,Vestre* Kallefjeld er feilagtigt for »Østre*). Sydvest for Vestre Kallefjeld er der paa østsiden af Suldals- vandets nedre del et temmelig vidtstrakt skiferparti med en i flere henseender interessant flora. Her skal først nævnes det høie fjeld Saata, ret op for Kvil- dalsstølen Hvelven. Nede ved elven viste sig her i mængde sammen med for fjeldbækkene almindelige planter (som Epilo- bium Hornemammi, E. anagallidifolium, E. lactiflorum, Ara- bis alpina og Cerastium triggnum) Carex rufina og Arabis petraea. Den sidste saaes ogsaa i mængde paa de grusede fjeldsider op imod Saata sammen med meget frodig Dryas og Salix * Denne forekommer ogsaa ved Sandvandstølene under Snenuten, se I p. 30. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 9 reticulata, og i klippesprækkerne og paa skiferhylderne fandtes spredt Asplenum viride, Draba hirta, Anthyllis Vulmeraria og Arabis hirsuta. Oppe paa selve Saatas høiere partier, hvor underlaget var af haardere beskaffenhed, var derimod vege- tationen temmelig tarvelig. Nævnes kan herfra høifjeldsplanter som Cardamine bellidifolia, Luzula arcuata og Poa laxa. Under en exkursion fra Hvelven støl til jagthytten Breiava ! indenfor Grasdalen fandtes spredt paa skifer i Venaheien henimod Urdskar Frigeron alpinus, Salix myrsinites, S. reti- culata, Arabis petraea, Draba hirta samt en bastardform mellem Salix herbacea og 8. lappomum. —Fjeldtrakterne ved Breiava, der tilhører de haardere bergformationer, syntes der- imod efter en flygtig rekognoscering kun at frembyde en triviel høifjeldsflora. Derimod optræder de for Venaheien anførte planter paa skifrigt underlag langs veien fra Hvelven støl forbi Provstøl til Fagerstøl og Maanestøl. Fra disse trakter skal ogsaa anføres de ellers ei i indre Ryfylke bemerkede Epilobium alsinifolium (ved Maanestøl) og Viola biflora (trakterne ved Fagerstøl). Af særlig interesse er her ogsaa de nærliggende —fjelde Fagerstølnuten, Kjælkeskar og skrænterne ovenfor Øvre Moen. Her møder os nemlig igjen en del af den ovenfor nævnte skiferflora, om end noget reduceret i antal, saaledes Asplenum viride, Woodsia *alpina, Triticum violaceum, Salix myrsini- tes, S. reticulata, Veronica fruticans, Draba hirta, Dryas octopetala samt Equisetum variegatum (Stranddalsvand), ogsaa her i selskab med OCotoneaster integerrima, Anthyllis Vulne- raria og Arabis hirsuta. Men især bør fremhæves, at her forekommer Saxifraga Aizoon og det paa sine steder i selskab med en liden form af Saæifraga Cotyledon, hvormed den dan- ner bastarder. Denne vegetation er altsaa nøiagtig den samme, som findes i de nærliggende trakter i Solbrækkene og ved Laane støl mellem Sandsætvand og Napen (se I p. 30). 1 D.v.s. det brede vadested. 10 OVE DAHL. [No. 4. I skiferurerne ovenfor Straabø støl ved det sidst nævnte vand saaes nogle faa skiferplanter som Arabis petraea, Vero- nica fruticans, Arabis hirsuta og Silene maritima (smign. I p. 91), og øverst oppe paa plateauet saaes nogle klynger af Sazxi- - fraga Aizoom (dvergeksemplarer) og Dryas. Vegetationen oppe paa Rensnuten og Karinuten paa Sandsætvandets vestside var derimod meget fattig og triviel. Det samme er ogsaa tilfældet med de øst for Sandsætvand liggende fjeldpartier: Svultenuten, Napungen og Drake- heien. Paa det sidste temmelig vidtstrakte fjeldparti er dog underlaget fleresteds skifer, men af planter, der foretrækker denne, saaes kun de almindeligste som Carex capillaris og Potentilla verna *major og enkelte klynger af Dryas og Salix reticulata. Det samme indtryk fik jeg paa afstand ogsaa af det syd for Napungen liggende fjeldparti Kvitserk. Men dette fjeld- parti støder lige til Førreheierne indenfor Jøsenfjordens bund, og her var det jo — i Brystfruhvelvet i Oddeheien (se I p. 33) — at jeg forrige aar fandt Saxifraga Aizoon med netop de samme skiferplanter som paa Fagerstølnuten og i Solbrækkene. Rime- ligvis findes der derfor en forbindelse mellem skiferfloraen i Sandsæt- og Førreheierne. Efter disse undersøgelser, sammenholdt med Røskelands i Sætersdalsfjeldene, begynder denne skiferflora (eller som man efter dens mest fremtrædende repræsentant Dryas octopetala ogsaa kan kalde den Dryasvegetationen) fra grænsefjeldene mod Telemarken og Sætersdalen (Meien, Skyvattenfjeld, Store Hidler- fjeld, Østre Kallefjeld) og udbreder sig gjennem Kvandalen, over Havernaasnibba, Urdeggene, Krokvasnuten, Næverhattens øst- side, Raunuten og Kvennaheien. I de store snefjeldspartier paa Vestre Kallefjeld og Snenuten synes den at være sparsomt repræsenteret, men syd herfor er den igjen temmelig frodig i Kvildals- og Sandsætheiene (Saata, Fagerstølnut, Solbrækkene, partierne ved Laane støl og ovenfor - Øvre Moen), partier, der, som ovenfor nævnt, rimeligvis staar i forbindelse med skiferfloraen indenfor Jøsenfjorden. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. dl De fjeldplanter, der karakteriserer dette skiferparti, er især følgende: Equisetum variegatum, Asplenmm viride, Woodsia *al- pina, Tritictum violaceum, Carex capillaris, UC. ustulata, UC. pedata, C.rupestris, Juncus castaneus, J. biglumis, J. triglu- mis, Gymnadenia albida, Salix hastata, S. lanata, S. myr- sinites, S. reticulata, Sagina intermedia, Alsine biflora, Are- naria ciliata, Thalictrrum alpinum, Arabis petraea, Draba hirta, Saxifraga Aizoon, S. cernua, S. adscendens, Potentilla . verna *major, Dryas octopetala, Astragalus alpinus, Gentiana nivalis, Veronica fruticams, Erigeron alpinus, E. uniflorus, Antennaria alpina. Nævnes bør dog, at der synes at være en forskjel 1 fore- komsten af de nævnte arter mellem partierne paa begge sider af Snenuten og Vestre Kallefjeld, idet partiet nord for de nævnte fjelde er langt artrigere og der her forekommer nogle arter, der synes at mangle i det sydlige parti, nemlig Careæx rupestris, C. pedata, Juncus castaneus, Sagina intermedia, Arenaria ciliata, Thalictrum alpinum, Sazxifraga adscendens, S. cernua og Åstragalus alpinus, men paa den anden side faar syd- partiet, særlig trakterne ved Sandsætvand og indenfor Jøsen- fjorden, et særpræg ved forekomsten af Saxifraga Aizoon. De lavlandsplanter, der ofte findes indblandede 1 denne skiferflora, er nævnte p. 6 ovfr. Allerede i I p. 20—21 og 321 er omtalt, at flere af vor kystfloras planter gaar ind til Suldal. En nærmere redegjørelse for dette forhold kan nu leveres. Aspidium Braumiti: ei sjelden i urer og lier paa øst- og nordsiden af Suldalsvand (f. eks. ovenfor Vetrhus, Roaldkvam og Nordmork), A. montanum: 1 birkelierne ved vandet og under- tiden til birkegrænsen, selv i de inderste grænsefjelde, Blechnum i Til de der nævnte fortjener ogsaa at føies: Huphrasia officinalis *gracilis, der fleresteds, f. eks. i Aardal og Saude, gaar ind til bunden af fjordene, og *scotica, der i trakterne ved Øvre Tysdalsvand i Aardal og Nystøl indenfor Suldalsvand optræder blandt subalpine vestlands- planter. 19 OVE DAHL. [No. 4. Spicant: alm. til op 1 vidjebeltet, selv i de inderste trakter, Sieglingia decumbens: ei sjelden paa tør torvgrund til indenfor Suldalsvand, Carex pilulifera: furumoer, blandt ener og lyng alm. til de inderste trakter, Jumncus squarrosus: fugtig torv- grund teml. alm. til trakterne indenfor Suldalsvand (f. eks. i Kvandalen) og fleresteds i heiene paa østsiden (f. eks. under Raunut og ved Sandsætvand), Narthecium ossifragum: myr og fugtig lyngmark til og over birkegrænsen, Allium ursinum: ind til Roaldkvam ved nordenden af Suldalsvand, Platanthera montana: som foregaaende, Taxus baccata: en sæterdal nær Roaldkvam, Alnus glutinosa: spredt til nordenden af Suldals- vand, Quercus sessiliflora: ialfald til Kolbeinstveit imdenfor Osen, Salix repens: alm. paa fugtig grund til op 1 vidjebeltet, selv i de inderste grænsefjelde, Cardamine silvatica: under Vinjenuten 1 Suldal, Drosera intermedia: myr ved Suldalsvand, Rubus suberectus: krat og urer til Nordmork indenfor Suldals- vand, Hypericum pulchrum: til grænsen mellem Sand og Sul- dal, Pirola media: ved Bleskestad i Suldal, ved birkegrænsen (iflg. Røskeland), Erica tetralizx: myr, i trakterne ved Suldals- vand, Digitalis purpurea: Suldalsvandets vestside til henimod Vaage, Pedicularis silvatica: fugtig grund paa østsiden af Suldalsvand, Galium saxalile: lyngmark, ind i sæterdalene, til indenfor Suldalsvand, Hypochoeris radicata: henimod Osen, Hieracia *. Fra mine undersøgelser sidste sommer i Aardal skal her som supplement til de I p. 17 flg. fra urerne ved Øvre Tysdals- vand nævnte planter nævnes Silene maritima, Draba incana og Turritis glabra. Vegetationen oppe paa det nærliggende fjeld Brændeknuten var yderst tarvelig tiltrods for, at under- laget her er skifer, idet der af skifervegetationen kun bemer- kedes planter som Carex capillaris, Potentilla verna *major. Urerne paa nordsiden af Hetlandsvand i Fister udmerkede sig ved en særdeles frodig boreal vegetation, tildels i selskab med lind, hassel, alm og ask. Herfra kan saaledes anføres: 1 Se nedenfor p. 14. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 13 Asplenum septentrionale, A. kuta muraria, A. Trichomanes, Woodsia ilvensis *rufidula, Polypodium vulgare, Calama- grostis Epigeios, Festuca elatior, Brachypodium silvatitcum, Triticum caninum, Knautia arvensis, Erigeron acer, Lappa minor, Lampsana communis, Lactuca muralis, Hieracwum Amricula, H. Pilosella, Galinm Aparine, Asperula odorata, Viburnum Opulus, Calamintha Clinopodium, Stachys silvati- cus, Verbascum Thapsus, V. nigrum, Scrophularia mnodosa, Linaria vulgaris, Veronica Chamaedrys, Torilis Anthriscus, - Pimpinella Saxifraga, Sedum Telephium, S. annumm, Actaea spicata, Arabis hirsuta, Hypericum quadrangulum, H. per- foratum, H. montanum, Polygala vulgare, Rhamnus Fran- gula, Geranium Robertianum, Linum catharticum, FEpilo- bium montanum, E. collinum, Rosa glauca, k. camina, RK. dumetorum (ved veien langs vandet), R. mollis, Fragaria vesca, Potentilla argentea, Agrimonia Eupatoria, Geum wr- banum, Vicia silvatica, Lathyrus pratensis, Lathyrus mon- tanus (Solberg). I selskab med disse bemerkedes nogle især i kysttrakterne paa tør grund voksende planter, som Aspidium *Braumti, Holcus mollis, Rubus suberectus, Hypericum pulchrum, Ge- ranium columbinum, Circaea intermedia, Sanicula europaea, Hedera Helix, Lomicera Periclyymenum. Disse urer kan altsaa i enhver henseende jevnstilles med de bedste af de i I p. 16 nævnte lokaliteter. Vegetationen i Lyseheierne indenfor Lysefjordens bund, hvor underlaget er grundfjeldets haardere bergarter, frembød kun en yderst triviel fjeldflora. Fra Nordre Lysekam (1324 m.) skal af fjeldplanter anføres: Lycopodium Selago, L. alpinum, Aira alpina, Poa laxa, Carex lagopina, OC. Persoomii, OC. ru- fina, U. rigida, C. alpina, OC. pulla, Eriophorum Scheucheeri, Juncus trifidus, Luzula spicata, Tofieldia palustris, Betula nana, Salix herbacea, Oxyria digyna, Cerastium trigynum, Silene acaulis, Viscaria alpina, Ranunculus pygmaeus, Car- damime bellidifolia, Arabis alpina, Saxifraga stellaris, Alche- milla alpina, Sibbaldia procumbens, Epilobium Hornemanni, 14 OVE DAHL. [No. 4. E. lactiflorum, Veromica alpina, Andromeda hypnoides, Aza- lea procumbens, Arctostaphylos alpina, Gnaphalium supi- num, Taraxacum croceum, Hieracium alpinum. Denne vegetation stemmer altsaa 1 alle dele med den, der findes paa Skavlen i Saude, se I p. 27. Af noget sjeldnere planter kan fra Lyseheiene kun anføres: Gymmnadenia albida: nær Kamkjern, Carex rariflora tildels i selskab med U. limosa ved Tværaaen og fleresteds i Lysebodens omegn, Salix herbacea X $S. lapponum ved Kamkjern. Den samme ensformige fjeldflora som paa Skavlen karak- teriserede ogsaa fjeldene paa begge sider af Slettedalen i Saude (Nevrodnuten, Kvangrønuten, Indrejordsnuten). Ogsaa her optræder nemlig grundfjeldets haardere bergarter, navnlig i de høiere partier, og kun i de lavere dele tildels skifer. En fremtrædende plads i de undersøgte trakters vegetation, særlig paa skovengene og i fjeldlierne, indtager arterne og for- merne inden den særdeles formrige slegt Hieracium. Langs veiene nede i bygderne, i skovbrynene, 1 fjeldlierne og paa klippeskrænterne gulner det af en mangfoldighed af disse arter og former, der for største delen bestaar af en blanding af sub- alpine og vestlandstyper”*, hvorimod Østlandets lavlandstyper træder tilbage. Fremhæves fortjener saaledes, at hovedafdelingen Piloselloidea er meget svagt repræsenteret, saaledes er der af gruppen Cymosima, der særlig udmerker de tørre bakker og urer østenfjelds og de indre fjordtrakter vestenfjelds, ikke funden en eneste art. løvrigt henvises til den tilslut af hieraciologen S.0. F. Omang indtagne foreløbige fortegnelse over det ind- samlede materiale. i De typer, der særlig udmerker Vestlandet, er endnu lidet udredede af den nyere tids hieraciologer. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 15 Fortegnelse over indre Ryfylkes karplanter. Filices. Hymenophyllum peltatum (Poir.) Desv. Fugtige klipper; vistnok til bunden af alle fjordene, saaledes i Høgsfjorden til Frafjord, Lysefjorden fleresteds, lige ind til Andersaaen indenfor - Lysebunden (Ahnfelt og Lindblom), Førre inderst i Jøsenfjorden, Lifjeld og Rosheinibba 1 Sand (Kaalaas). Smigu. I p. 14 og 28. Polypodium vulgare L. Klipperifter, alm. Cryptogramme crispa (L.) R. Br. Urer, især tilfjelds, teml. alm. Pteridium aquilinum (L.) Kuhn. Skovtrakter 1 de lavere egne, alm. Blechnum spicamt (L.) With. Skovtrakter og blandt lynget, alm., lige ind til de inderste fjeldtrakter og der undertiden høt op i vidjebeltet. Athyrinm Filix femina (L.) Roth. Skovlier, især i de lavere trakter, alm. Athyrium alpestre Nyl. Fjeldlier, alm. Asplenum Trichomanes L. Klipperifter i de lavere trakter, ei alm. Asplennm viride Huds. Klipperifter, karakterplante for skiferne saavel i de lavere trakter, som især tilfjelds (f. eks. i Suldalsfjeldene). Asplenum septentrionale (L.) Hoffm. Klipperifter 1 de lavere trakter, ei alm. Asplenum Ruta muraria L. Klipperifter, hist og her i de lavere trakter, f. eks. Aardal: under fjeldet paa østsiden af Riskedalsvand, Fister: ovenfor Hetland og Bjælland paa nord- siden af Hetlandsvand. 1 Da fortrinsvis fjeldtrakterne er undersøgte, kan lavlandsplanternes ud- bredelse tildels ei angives med fuld sikkerhed. 16 OVE DAHL. [No. 4. Phegopteris Dryopteris (L.) Fée. og Ph. polypodioides Fée. Skovtrakter, op 1 birkebeltet, alm. Aspidium Lonchitis (L.) Sw. Klipperifter og urer, teml. alm., ofte op over birkegrænsen. Aspidium Braumii Spenn. Urer og skovlier, teml. alm., lige til trakterne indenfor fjordbundene. Suldal fleresteds, f. eks. lierne ovenfor Vetrhus paa vandets østside og ovenfor Roald- kvam og Nordmork indenfor vandets bund. Aspidium spinulosum Sw. og f. dilatatum (Hofim.). Skov- trakter, alm., undertiden op over birkebeltet. Aspidium montanum (Roth) Aschers. Skov- og fjeldlier, alm., lige til de inderste fjordtrakter og i Suldal, undertiden op over birkegrænsen. Aspidium Filiz mas (L.) Sw. Skovtrakter, alm., op 1 birkebeltet. Cystopteris fragilis (L.) Bernh. Klipperifter, undertiden op over birkegrænsen, alm. Woodsia ilvensis (L.) R. Br. Klipperifter, især 1 de lavere trakter, ei alm. Woodsia alpina (Bolton) Aschers. Klipperifter, vistnok især paa skifer, ei sj. saavel i de lavere trakter som tilfjelds, f. eks. Suldalsfjeldene fleresteds. Onoclea Struthopteris (L.) Hoffm. Skovlier og ved bække i de lavere trakter, vistnok sj. Botrychium Lunaria Sw. Græsbundne steder, ei s)., undertiden teml. høit tilfjelds paa skifrigt underlag, f. eks. under Raunut og Fagerstølnut i Suldal samt paa Skyvattenfjeld paa grænsen mod Bykle (Røskeland). Equisetaceae. Equisetum silvaticum L. Skov, alm., op til og undertiden over birkegrænsen. Equisetum pratense Ehrh. Skov og mark, alm., især i de lavere trakter. Equisetum arvense L. Mark, alm.; tilfjelds (f. eks. i Sul- dal) som 1. alpestre Wg. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 17 Equisetum palustre L. Fugtige steder, især i de lavere trakter, alm. Equisetum fluviatile L. og *limosum (L.). Vandbredder, i de lavere trakter, ei alm. Equisetum hiemale L. Suldal: Brunabrækleite ovenfor Straabølierne. Equisetum variegatum Schleich. Suldal: Stranddalsvand nær Maanestøl, Kallevasleite paa overgangen til Vatndalen 1 Bykle og Meien mod Suldal (Røskeland). Lycopodiaceae. Lycopodium Selago L. Skovtrakter, alm., til grænsen af den fanerogame vegetation og der oftest som f. adpressum Desv. Lycopodium inundatum L. Fugtige steder i lavere trak- ter, neppe sj. især 1 de ydre trakter, f. eks. Rosheinibba i Sand og Skarnuten i Suldal til 500 m. o. h., Espelandsdalen 1 Saude. Lycopodium clavatum L. Skov- og fjeldtrakter, alm., til- fjelds undertiden som f. lagopus Læst. Lycopodium annotinum L. Skov- og fjeldtrakter, alm., tilfjelds undertiden som f. pungens Desv. Lycopodium alpinum L. Fjeldtrakter, alm. Selaginella selaginoides (L.) Link. Fugtig mose, neppe sj.; fleresteds i Suldal over birkegrænsen, og da hyppigst paa skifer. Isoétes echinosporum Dur. og I. lacustre (L). Dur. Paa bunden af ferskvand. Begge arter turde forekomme, men blev ei specielt eftersøgt. Den første saaes ved Klev indenfor Vor- medalen i Hjelmeland. Taxaceae. Taxus baccata L. Hylsfjorden og Saudefjorden paa steile fjeldskrænter; ovenfor Roaldkvam og ved Sandvik i Suldal. Pinaceae. Juniperus communis L. Tørre steder, alm., tl vidje- grænsen, tilfjelds ofte som f. nana VWilld. Pinus silvestris, L. Skovdannende; smlgn. I p. 10. Vid.-Selsk. Forh. 1907. No.4. 2 18 OVE DAHL. [No. 4. Pinus eæcelsa (Lam.) Link. En større gruppe trær ved gaarden Foss i Suldal, ellers kun enkeltvis i Suldalsheiene, se I p. 10, ogsaa i Holmelimarken nær Slagstad 1 Kvildal angaves der at skulle forekomme et par smaa grantrær. Sparganiaceae. Sparganium affine Schnitzl. Sumpige steder, neppe sj. 1 de lavere trakter. Sparganium minimum Fr. Fister: Bjælland. Spargamium submuticum Hartm. Tilfjelds, neppe sj.; men ei seet 1 frugt. Potamogetonaceae. Potamogeton natans L. Vand, i de lavere trakter. Potamogeton polygomifolius Pourr. Vand, i de lavere fjordtrakter, neppe sj. f. eks. i Fister, Hjelmeland og Saude. Potamogeton alpinus Balb. Vand, ei alm. Zostera marina L. TI saltvand. Juncaginaceae. Triglochin maritima L. Fugtige strandkanter, alm. Triglochin palustris L. Fugtige steder i lavere trakter, alm. Gramina. Phalaris arwndinacea L. Fugtige steder (vandbredder, strandkanter), ei alm. i de laveste trakter. Anthoxanthum odoratum L. Enge og fjeldlier, alm. Hierochloe odorata (L.) Wg. Nær Tveraadalsvand ovenfor Vetrhus 1 Suldal. Milium effusum L. Skov- og fjeldlier, ei alm. Nardus stricta L. Udyrket mark saavel i de lavere som høiere liggende trakter, alm. Alopecurus geniculatus L. Fugtige steder, alm. Phleum pratense L. Enge, alm. Phleum alpinum L. Fjeldlier og sætervolde, alm. Agrostis vulgaris With. Enge, alm. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 19 Agrostis stolomifera L. Strandkanter, alm. Agrostis camina L. Fugtige enge, a!m. Agrostis borealis Hartm. Fugtige steder, tilfjelds, teml. alm. Calamagrostis purpurea Trin. Skovlier og blandt krat, ei alm. i de lavere trakter. Calamagrostis epigeios (L.) Roth. Urer, hist og her i fjord- trakterne. | Holcus lamatus L. Krat og enge, hist og her 1 de lavere fjordtrakier. Holcus moilis L. Som foreg. Avena elatior L. Strandkanter. Atra caespitosa L. Enge og skovlier, op til birkegrænsen, alm. Aira alpina L. Fjeldtrakter, f. eks. i Suldal, Saude og Lyseheiene, ei sj. Aira flexuosa L. Enge og skovlier, alm., op til birke- grænsen, over denne ofte som f. montana (L.). Vahlodea atropurpurea (Wg.) Fr. Fuguge steder tilfjelds, teml. alm. Sieglingia decumbens (L.) Bernh. Torvgrund, alm. i fjord- trakterne og ved Suldalsvand, op 1 birkelierne. Phragmites communis Trin. Vandbredder, i de laveste trakter, ei alm. Molinia coerulea Moench. VFugtige steder, alm., op over birkegrænsen. Melica nutans L. Skovtrakter, alm., op til og undertiden over birkegrænsen. Dactylis glomerata L. Enge og krat, alm., især i de lavere trakter. Poa trivialis L. Noget fugtige steder i de lavere trakter, ei alm. Poa pratensis L. Enge og græsbundne steder, alm., op til birkegrænsen. Poa mnemoralis L. Skovtrakter og fjeldlier, alm. Tilfjelds ofte som f. montana Gaud. 20 OVE DAHL. [No. 4. Poa alpina L. Tørre bakker, neppe alm., tilfjelds ofte som f. vivipara L. Poa laxa Hænke. I lavbeltet paa de høieste fjelde, teml. alm. | Poa caesia Sm. coll. Klipper, især 1 fjeldtrakterne, teml. alm. (som f. glauca Vahl og f. aspera Gaud.). Poa annua L. Ved beboede steder, alm. Glyceria fluitans (L.) R. Br. Vandbredder, 1 de lavere trakter, ei alm. Glyceria maritima (Huds.) Wahlb. og G. distans (L.) Wg. Strandkanter. Phippsia algida (Soland.) R. Br. Bykle: Meien paa græn- sen mod Suldal (N. Bryhn 1896). Festuca ovina L. Tørre bakker, alm., til over vidjegrænsen, ofte som f. vivipara (L.). Festuca rubra L. Enge og strandkanter, 1 fjeldtrakterne op til birkegrænsen. Festuca elatior L. Enge og krat, 1 de laveste trakter, alm. Festuca silvatica (Poll) Vill. Krat. Ovenfor Vaagen 1 Hjelmeland. Festuca gigantea (L.) Vill. Urer og krat (især blandt hassel, lind og ask), ei sj. i fjordtrakterne, f. eks. inderst i Lyse- fjorden, ovenfor Riskedalsvand i Aardal, ovenfor Vaagen i Hjelmeland, ved Berge og Hylen i Hylsfjorden, mellem Roald- kvam og Nordmork i Suldal. Cynosurus cristatus L. Græsmark 1 de laveste trakter, vistnok overseet. Bromus mollis L. Dyrkede steder, ei alm. Brachypodium silvatictum (Huds.) R. S. Som Festuca gigantea, teml. alm. i fjordtrakterne. Triticum repens L. Beboede steder og strandkanter, alm. Triticum violaceum Hornem. Klipperifter, paa skifer. Suldal: Havernaasnibba nær Bleskestad, Raunut 1 Vetrhusheiene, trakterne nær Sandsætvand (Solbrækkene, nær Laane støl, Fager- stølnut). Hjelmeland: Brystfruhvelvet i Førreheien indenfor Jøsenfjorden. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 21 Triticum caminum Schreb. Urer og krat i fjordtrakterne, alm. Elymus arenarius L. Strandkanter, alm. Lolium perenme L. Enge og ved beboede steder 1 de laveste trakter. Cyperaceae. Carex dioica L. Myr, alm., især i de lavere trakter. Carex pulicaris L. Fugtig græsbund, i ydre og midtre fjordtrakter, ei alm. Carex pauciflora Lightf. Som UC. dioica. Carex rupestris All. Klipperifter. Karakterplante for ski- feren. Bykle: Skyvattenfjeld (iflg. Røskeland) og Meien paa heldningen mod Suldal; Urdeggene ovenfor Bleskestadmoen, Havernaasnibba nær Bleskestad, Skaarene indenfor Raumyr 1 Kvandalen, Kvennaheien ovenfor Krokvasstølen. Carex helvola Blytt. Østre Kallefjeld paa grænsen mod Bykle (Røskeland). Saata i Kvildalsheiene. Carex lagopina Wg. Fugtige steder paa høifjeldene, til snegrænsen. Carex leporina L. Fugtige steder i de lavere trakter, alm. Carex stellulata Good. Fugtige steder, alm., til birke- grænsen. Care camescens L. Fugtige steder, op i vidjebeltet, alm. Carex alpicola Wahlenb. (C. Persoonii Sieb.). Græsbundne steder i fjeldtrakterne, alm. Carex rufina Dr. Fugtige steder paa høifjeldene, især ka- rakteristisk for sneleierne, alm. i de undersøgte fjeldtrakter fra Lyseheiene, Saude og Suldal til grænsefjeldene mod Sætersdalen. Smign. I. p. 38—95. Carex Buxbaumii Wahlenb. Fugtige steder, især 1 fjeld- trakterne, teml. alm. Carex alpina Sw. Fugtige steder tilfjelds, ei alm. Careæ atrata L. Fugtige fjeldlier, teml. alm., undertiden 1 urerne 1 fjordtrakterne (i. eks. Lysefjorden, Hylen, ved Vaage 1 Suldal). 29 OVE DAHL. [No. 4. Carex salina Wahlenb. (f. Kattegatensis (Fr.) Almqu. ?). Fugtige strandkanter: Fister, Saude. Affloreret ved indsamlingen. Carex rigida Good. Tørre fjeldvidder, alm. Carex Goodenoughii Gay. Fugtige steder, alm., til op i - vidjebeltet. Carex pilulifera L. 'Torvbund, især blandt ener og i naale- skov, alm. Carex flava L. Fugtige steder i lavlandet, neppe alm., i fjeldtrakterne synes den at foretrække skiferen (f. eks. under Havernaasnibba nær Bleskestad og Raunut i Vetrhusheiene, indenfor Raumyr i Kvandalen). Carex Oederi Ehrh. Fugtige steder, maaske kun i lav- landet, ei alm. Carex Hornschuchiana Hoppe og *fulva (Good.). Fugtige steder i de ydre fjordtrakter, hist og her (f. eks. Lysefjorden, ved Tysdalsvand i Aardal, Saude). Carex vaginata Tausch. Fugtige skov- og fjeldlier teml. alm., op 1 vidjebeltet. Carex pamicea L. Fugtige steder, alm., op 1 birkebeltet. Carex limosa L. Myr, ei alm. Lyseheiene nær Lyseboden; Suldal: Nystøldalen nær Bleskestad, trakterne paa nordsiden af Sandsætvand; ved Fivellandstøl i Saude. Carex rariflora Sm. Fugtige fjeldmyrer, sj.: ved Bleske- stadmoen 1 Suldal (Røskeland), Tværaaen og Lysebodens om- givelser i Lyseheiene med foreg., Brystfruhvelvet 1 Førreheien indenfor Jøsenfjorden. Carex irrigua (Wg.) Sm. Fugtige steder, teml. alm., op over birkegrænsen. Carex ustulata Wg. Fugtige klippeskrænter. Karakter- plante for skiferen: Bykle paa grænsefjeldene mod Suldal. Suldal: Kvandalen indenfor Raumyr, under Havernaasnibba nær Bleskestad, under Raunut og paa østsiden af Næverhatten i Vetrhusheiene, Kvennaheiene paa østsiden af Suldalsvand flere- steds. Carex capillaris L. Fugtige græsbundne steder, i lavlandet ei alm., alm. i skifertrakterne tilfjelds. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 23 Carex pedata Wg. Grusede steder og klipperifter paa skifvigt underlag. Bykle: Meien paa skraaningen mod Bleskestadmoen, Suldal: Urdeggene ovenfor Bleskestadmoen, Raunut (saavel oppe paa fjeldvidden, som 1 klipperifter under toppen), Næverhattens østside. Carex vesicaria L. Vandbredder, ei alm. Carex pulla Good. Fugtige steder tilfjelds, alm. Carex rostrata With. Elv- og vandbredder, teml. alm., op over birkegrænsen. Rhynchospora alba (L.) M. Vahl. Myr i fjordtrakterne og de lavere trakter i Suldal, teml. alm. Rhynchospora fusca (L.) Roem. & Schult. Sumpige steder. Jelse (iflg. Hoffstad). Scirpus paluster L. Vandbredder i de lavere trakter, neppe alm. Scirpus uniglumis Link. Fugtige strandkanter, teml. alm. Scirpus pauciflorus Lightf. Fugtig grund, ei noteret, men mangler neppe i de laveste fjordtrakter. Scirpus caespitosus L. Myr og sumpig mark, alm., op i -lavbeltet. Scirpus rufus (Huds.) Schrad. Mangler neppe paa strand- kanterne, men ei noteret. Eriophorum alpinum L. Fjeldmyrer, vistnok sj. Eriophorum Scheuchzeri Hoppe. Fugtige steder i fjeld- trakterne, alm. Eriophorum vaginatum L. og E. angustifolium Roth. Fugtige steder, alm., til birkegrænsen. Lemnaceae. Lemna minor L. Damme. Da den ei er noteret, lør den ei med sikkerhed angives for indre Ryfylke. Juncaceae. Juncus Leersii Marss. og J. effusus L. Sumpige steder i de lavere trakter, neppe alm. 24 OVE DAHL. [No. 4. Juncus filiformis L. Fugtige steder, alm. i de lavere trak- ter, op til birkegrænsen. Juncus castameus Sm. Fugtige steder: under Raunut- heiene 1 Suldal. Juncus biglumis L. Fugtige, grusede steder tilfjelds, i skifertrakterne, sj.: Bykle: Skyvattenfjeld og Meien paa grænsen mod Suldal; Suldal: under Havernaasnibba nær Bleskestad, Solbrækkene ovenfor Steinstøl nær Sandsætvand. Juncus triglumis L. Fugtige, grusede fjeldvidder og klippe- afsatser almindeligere end foreg. i skifertrakterne i Suldal, f. eks. trakterne ved Bleskestadmoen, under Havernaasnibba, 1 Kvan- dalen, under Raunut i Vetrhusheiene, Fagerstølnuten i Kvildals- heiene, Solbrækkene ovenfor Steinstøl. Juncus trifidus L. "Tørre, grusede fjeldvidder, alm., sj. ned til havfladen, f. eks. Lysebunden. Juncus lamprocarpus Ehrh. Fugtige steder i de lavere trakter, alm. : Juncus alpinus Vill. Fugtige steder, især 1 de høiere lig- gende trakter, teml. alm. Juncus supinus Moench. Fugtige torvmyrer og paa over- svømmede steder i de lavere trakter, alm. Juncus squarrosus L. Torvgrund, alm. i de ydre trakter, men ogsaa fleresteds i de inderste fjeldtrakter, saaledes 1 Lyse- heiene nær Lyseboden, Suldal ei sj., f. eks. under Havernaas- nibba nær Bleskestad, ved Johnstøl i Vetrhusheiene, Straabøstøl ved Sandsætvand. Juncus compressus Jacq. *Gerardi (Lois.). Fugtige strand- kanter, ei alm. Juncus bufonius L. Fugtige steder, ved veie, paa gaards- pladse etc., alm. Luzula pilosa (L.) Desv. Skyggefulde steder, alm., især 1 de lavere trakter, op 1 birkebeltet. Luzula silvatica (Huds.) Gaud. Fugtige, skyggefulde steder, især 1 de ydre fjordtrakter, men fleresteds ogsaa indenfor fjord- bundene — saaledes i Lysebunden, ved Øvre Tysdalsvand i Aardal, Førre indenfor Jøsenfjorden. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 25 Luzula campestris DC. Mark, alm. (især som *vulgaris Gaud. og *multiflora Ehrh. i de lavere trakter, tilfjelds som *multifltora f. sudetica Willd.). Luzula arcuata (Wahlenb.) Sw. Øverst oppe paa høifjel- dene, sj.: Mælen, Snenuten og Saata i Suldal; Skavlen i Saude. Luzula spicata (L.) DC. Fjeldtrakter, alm., undertiden ned til havfladen i fjordtrakterne. Liliaceae. Narthecium ossifragum (L.) Huds. Myr og fugtig lyng- mark, især alm. i de ydre trakter, men ogsaa mangesteds i indre fjeldtrakter, hvor den som i Suldal undertiden gaar helt op 1 vidjebeltet (paa Skyvattenfjeld i Bykle ved grænsen mod Suldal omtrent til vidjegrænsen iflg. Røskeland). Tofieldia palustris Huds. Fugtige steder, især i fjeld- egnene, alm. | Allium ursinum L. I de lavere fjordtrakter, ei alm., ved Suldalsvand ind til Roaldkvam. Majanthemum bifolium (L.) F. W. Schmidt. Skov og krat, alm., til over birkegrænsen. Polygonatum offictnale All. Kun bemerket under en klippe- væg nær Hangenvik ved Saudefjorden. Marvik i Jelse (iflg. Kaalaas). Polygonatum verticillatum (L.) All. Skovlier og klippe- skrænter, hist og her, i Suldal undertiden til birkegrænsen eller oppe 1 vidjebeltet, men her kun seet smaa, sterile individer, f. eks. ved Bleskestadmoen, under Raunut 1 Vetrhusheiene, Skaarene indenfor Raumyr i Kvandalen. Convallaria majalis L. Skov og krat, alm. I fjeldtrakterne undertiden paa skiferen over birkegrænsen, saaledes paa Meien paa grænsen ml. Suldal og Bykle, Urdeggene (i blomst) og Krokvasnuten ovenfor Bleskestadmoen, ved Sandvand (i blomst), Raunut og Næverhattens østside i Vetrhusheiene, under Fager- stølnuten i Kvildalsheiene, under Blaafjeld indenfor Jøsenfjorden; sjeldnere paa haardere bergarter, f. eks. ved Lyseboden i Lyse- heiene. K 26 OVE DAHL. [No. 4. Paris quadrifolia L. Skyggefulde steder, især i de lavere trakter, ei alm. Orchidaceae. Orchis masculus L. Fugtige skovlier, kun bemerket ved Berge i Hylen (ganske hentørret, rimeligvis ellers af den grund overseet). Orchis maculatus L. Myr, alm., op 1 vidjebeltet. Platanthera montana (Schmidt) Rehb. Skovenge, hist og her, f. eks. Saude, Hjelmeland, Hylen, Suldal (ved Osen og Roaldkvam). Coeloglossum viride (L.) Hn. Fugtig, græsbunden grund, i Suldalsfjeldene, hist og her, f. eks. i trakterne ovenfor Bleske- stadmoen, i Kvandalen og under Raunut (teml. alm. iflg. Røske- land). Gymmnadenia conopea (L.) R. Br. — Fleresteds paa skiferen høit tilfjelds, f. eks. paa Meien og Skyvattenfjeld (iflg. Røske- land) paa grænsen mellem Bykle og Suldal, Urdeggene og Krokvasnuten ovenfor . Bleskestadmoen, Havernaasnibba nær Bleskestad, Skaarene indenfor Raumyr i Kvandalen, under Rau- nut og paa Næverhattens østside i Vetrhusheiene; Førreheiene henimod Blaatjeld indenfor Jøsenfjord. Gymnadenia albida (L.) Rich. Fugtige steder i fjeldtrak- terne paa skifer: Skyvattenfjeld og Meien i Bykle, Suldal paa de under foregaaende art anførte steder, samt under Urdnuten ovenfor Brudeledet henimod overgangen til Vatndalen i Bykle; 1 Førreheiene indenfor Jøsenfjord med foregaaende; m. sj. uden- for skiferfeltene: ved Kamvand 1 Lyseheiene. Listera cordata (L.) R. Br. Paa fugtig mos (især i furu- skov), neppe sj., men overseet, saaledes ovenfor Klæk støl i Espelandsdalen i Saude, ovenfor Mostøl i Braatveitheiene 1 Suldal. Coralliorrhiza innata (L.) R. Br. Fugtige steder i sko- vene: under Raunut i Vetrhusheiene i Suldal, ellers rimeligvis overseet. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 27 Myricaceae. Myrica Gale L. Myr, alm., især 1 de lavere fjordtrakter og ved Suldalsvand. Salicaceae. Saliæ caprea L. Skov og krat i de lavere egne, alm. Salix aurita L. Fugtige skovtrakter, især 1 de lavere egne, men der vistnok den almindeligste art inden slegten. Salix repens L. Torvmyr og ellers paa fugtig grund, alm., lige til de inderste fjeldtrakter, hvor den i Suldal og Lyseheiene gaar op til eller lidt over birkegrænsen. Salix hastata L. Lidt fugtige steder i fjeldtrakterne, sj. og kun bemerket paa skiferen i Suldal, saaledes indenfor Raumyr i Kvandalen, under Havernaasnibba nær Bleskestad, under Raunut i Vetrhusheiene. Salix bicolor Ehrh. (phylicifolia Sm.). Lidt fugtige steder 1 fjeldtrakterne, alm. | Salix migricans Sm. Lidt fugtige skovtrakter, men synes ei at være alm. Saude, Hylen, Sand; i fjeldtrakterne kun be- merket under Raunut 1 Suldal. Salix glamca L. og Salix lapponmuim L. Fugtige fjeldlier og fjeldmyre, alm. Salix lanata L. Fjeldtrakter, synes at foretrække skifer, saaledes i Suldals skiferpartier. Salix myrsinites L. Fugtige steder i fjeldtrakterne, karak- teristisk for skiferen og alm. paa denne i Suldalsfjeldene. Salix herbacea L. Fugtige, golde steder i fjeldtrakterne, alm., undertiden i fjordtrakterne 1 lavlandet. Salix herbacea L. X $S. lappomim L. Herhen hørende bastardformer er fundne fleresteds i fjeldtrakterne, saaledes i Tværaadalen og Fitjedalen i Lyseheiene, i Slettedalen i Saude; 1 Sandsætheiene ovenfor Straabøstøl, ved Maanestøl og Provstøl og i Venaheien henimod Urdskar 1 Suldal. Salix reticulata L. Karakterplante for skiferen 1 fjeld- trakterne: Bykle: Meien og Skyvattenfjeld paa grænsen mod 28 OVE DAHL. [No. 4. Suldal (ifølge Røskeland). Suldal: Østre Kallefjeld (ifølge Røske- land), Krokvasnuten og Urdeggene ovenfor Bleskestadmoen, under Havernaasnibba nær Bleskestad, indenfor Raumyr i Kvan- dalen, Kvennaheien mangesteds, Raunut og Næverhattens øst- side, Solbrækkene ovenfor Steinstøl, Fagerstølnut og under Saata i Kvildalsheiene, skrænterne ovenfor Øvre Moen, Provstøl- dalen og Venaheien henimod Urdskar. Populus tremula L. Lavere trakter, alm. Betulaceae. Corylus Avellana L. 'Tørre urer og krat, især paa sol- siderne 1 fjorddistrikterne og langs Suldalsvand. Smignu.I p. 16. Betula verrucosa Ehrh. Lavere fjordtrakter. Betula odorata Bechst. Skovdannende i de lavere fjord- trakter og i fjeldlierne. Almus incana (L.) DC. Skov paa fugtig Brune op i birke- beltet, alm. især i de indre fjordtrakter. Almus glutinosa (L.) Gaertn. Som foregaaende, men især 1 de ydre fjordtrakter, dog overalt til bunden af fjordene og ind til Suldalsvand. Fagaceae. Quercus pedunculata Ehrh. Urer og krat, teml. alm. Quercus sessiliflora Sm. Som foreg., til bunden af fjor- dene og ved Suldalsvand. Ulmaceae. Ulmus montana With. Tørre urer og krat i fjordtrakterne, især paa mod syd vendende lokaliteter, ei alm. Urticaceae. Urtica dioica L. Dyrkede steder alm., undertiden 1 urer. Urtica wrens L. Beboede steder, neppe alm. Polygonaceae. Rumex obtusifolius L. Ved beboede steder, ei sj., til de indre fjordtrakter. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 29 * Rumex crispus L. Strandkanter, neppe alm. Rumex domesticus Hn. Beboede steder, alm. Rumex Acetosella L. Tør mark, alm. Rumex Acetosa L. Enge og ved veie, alm.; 1 fjeldlierne *qrifolius (All.). Oxyria digyna (L.) Hill. Fugtige steder i fjeldtrakterne, alm., undertiden ned til havfladen i fjorddistrikterne. Polygomum aviculare L. Dyrkede steder og paa strand- kanter, alm. Polygommm Persicaria L. og P. lapathifolium. Ugræs, hist og her. Polygomum amphibium L. i. terrestre. Strandkanter, hist og her. Polygonum Hydropiper L. Fugtige steder i fjordtrakterne og Suldal, teml. alm. Polygomum viviparum L. Tørre steder, alm., op til over birkegrænsen. Polygomum Convolvulus L. Ugræs, hist og her. Chenopodiaceae. Chenopodium album L. Beboede steder som ugræs, alm. Atriplex hastatum L. Strandkanter, alm. Atriplex patulum L. Strandkanter og som ugræs, neppe alm. Atripleæ litorale L. Strandkanter, ei alm. Portulacaceae. Montia fontana L. Fugtge steder, alm., til over birke- grænsen. Caryophyllaceae. Spergula arvensis L. Ugræs i agre, alm. Sagina procumbens L. Tørre steder, alm., i lavere trakter. Sagina Linnaei Presl. Tørre steder, alm., 1 fjeldtrakterne. Sagina intermedia Fenzl. Meien paa grænsen mellem Bykle og Suldal (N. Bryhn og Røskeland). 30 OVE DAHL. [No. 4. Sagina nodosa L. Strandkanter. . Alsina biflora (L.) Wg. Bykle: Skyvattenfjeld og Meien paa grænsen mod Suldal, Krokvasnuten op for Bleskestadmoen. Ammodenia peploides (L.) Rupr. Strandkanter. Moehringia trinervia (L.) Clairv. Krat i fjordtrakterne, vistnok sj.: Hylen; Suldal: Vaage. Arenaria serpyllifolia L. Tørre steder 1 de lavere trakter, vistnok sj. Arenaria ciliata L. Under Raunut i Suldal, paa skifergrus. Stellaria nemorum L. Skyggefulde, fugtige steder, alm., op 1 vidjebeltet. Stellaria media (L.) Gyr. Strandkanter og ved beboede steder, alm. Stellaria gramimea L. Enge, alm., til birkegrænsen. Stellaria longifolia Miuhlenb. Krat, neppe alm. Lyse- bunden (Ahnfelt og Lindblom); Hylen. Stellaria uliginosa Murr. Fugtige steder i lavere trakter, ei alm. Stellaria alpestris Hn. Suldal: ved Klauskjel- og Bleske- stadmoen. Stellaria crassifolia Ehrh. Strandkanter. Cerastium trigynum Vill. Fjeldtrakter paa fugtige steder, alm. Cerastium alpinum L. Fjeldtrakter, teml. alm., undertiden ned i fjordtrakterne paa klippeskrænter. Cerastium vulgare Hn. Tørre steder, alm., op til birke- grænsen. Silene venosa (Gil.) Aschers. Enge, ei alm. Silene maritima With. Strandkanter, alm.; langt adskilt herfra og undertiden høit tilfjelds paa skiferen, saaledes paa skrænterne paa nordsiden af Øvre Tysdalsvand i Aardal, i Sol- brækkene ovenfor Steinstøl og i skaarene ovenfor Straabø støl ved Sandsætvand 1 Suldal. Smign. I p. 31. Silene rupestris L. Tørre klipper, saavel i de lavere fjord- trakter som tilfjelds, hvor den saavel forekommer paa skifer som paa haardere bergarter. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 31 Silene acaulis L. Høifjeldene, teml. alm. Agrostemma Githago L. Ugræs. Sand: nær strandstedet 1 en have. Viscaria viscosa (Gil.) Aschers. Tørre enge og bakker i de laveste trakter, ei alm. Sand. Saude. Viscaria alpina (L.) Don. Fjeldvidder, teml. alm. Lychmis flos cuculi L. Fugtige enge, alm., 1 de laveste egne. Melandryum rubrum (Weig.) Garcke. Skove og fjeldlier, op 1 vidjebeltet. Nymphaeaceae. Nymphaea alba L. I vand, vistnok sj. Nuphar pumilum Sm. I vand, vistnok sj. Nær Fivelland- støl i Saude. Ranunculaceae. Caltha palustris L. Fugtige steder, alm., op 1 birkebeltet. Actaea spicata L. Krat og urer i fjordtrakterne, ei sj., f. eks. Aardal, Fister, Hylen, Vaage i Suldal, Førre i Jøsenfjorden, Frafjord og Dirdal i Høgsfjorden. | Anemone nemorosa L. Skove og krat, i de lavere trakter, ei alm. Ranuneculus Ficaria L. Fugtige steder 1 de lavere trakter. Ranmnculus platanifolius L. Fjeldlier, teml. alm. i Suldal. Ranunculus Flammula L. Sumpige steder i de lavere trakter, alm. Ranunculus pygmaeus L. VFugtige steder i høifjeldene, alm. 1 Suldalsfjeldene. Ranmmeulus repens L. Beboede steder, alm. Ranunculus auricomus L. Engei de lavere trakter, ei alm. Kamumneulus acer L. Enge og fjeldlier, alm., til over birke- grænsen. Kanunculus aquatilis L. f. paucistamineus Tausch. Fersk- vand i de lavere trakter, sj. Thalictrum alpinum L. I fjeldegnene som karakterplante for skiferen. Bykle: Meien og Skyvattenfjeld mod Suldal; 39 OVE DAHL. [No. 4. Suldal: Urdeggene og Krokvasnut ovenfor Bleskestadmoen, Kvandalen indenfor Raumyr, Havernaasnibba nær Bleskestad, under Urdnulen og Raunutheien, Kvennaheien mangesteds, Vestre Kallefjeld ovenfor Mostøl. Papaveraceae. Fumaria officinalis L. Ugræs, i de lavere trakter. Cruciferae. Barbarea vulgaris R. Br. Enge, sj.: Saude, Sand. Turritis glabra L. Urer. Tysdalsvandets nordside 1 Aar- dal, ved Vaage i Suldal. Arabis hirsuta (L.) Scop. Urer, hist og her i fjordtrakterne, f. eks. ovenfor Riskedalsvand i Aardal, ved Hetland i Fister, Hylen i Hylsfjorden, Vaage i Suldal. Tilfjelds teml. alm. paa skiferen 1 Suldal, f. eks. skaarene indenfor Raumyr i Kvandalen, Havernaasnibba nær Bleskestad, Urdeggene ovenfor Bleskestad- moen, Raunut og Næverhattens østside, Kvennaheien, under Austmannaheien ved Kvildal, Saata og Fagerstølnuten, ovenfor Straabø støl ved Sandsætvand. Brystiruhvelvet 1 Førreheien henimod Blaafjeld indenfor Jøsenfjorden. | Arabis petraea (L.) Lam. Elv- og vandbredder: Førre inderst i Jøsenfjorden, Roaldkvam ved Suldalsvand; tilfjelds fleresteds paa skiferen i Suldal, f. eks. Krokvasnuten op for Krokvasdalen, Hvelven støl under Saata i mængde ved elven og i urerne, Solbrækkene op for Steinstøl, skaarene op for Straabø støl, Skorvestenene op for Straabøklevene. | Arabis alpina L. Fugtige steder 1 fjeldegnene, alm. Cardamine pratensis L. Fugtige steder. Suldal tilfjelds enkelte steder steril (v. propagulifera Norm.). Cardamine hirsuta L. *silvatica Aschers. Fugtige urer. Ovenfor Røskedalsvand 1 Aardal, under Vinjenuten i Suldal. Cardamine bellidifolia L. Urer og klippesprækker paa de høieste fjelde, alm. Stenophragma Thalianum (L.) Celak. Urer 1 fjordtrak- terne Frafjord og Dirdal i Høgsfjord, ved Hylsfjorden, Vaage i Suldal, ellers vistnok som tidlig visnende overseet. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. DD | 29 Brassica campestris L. Ugræs, vistnok sj. Sinapis arvensis L. Ugræs og paa strandkanter, alm. Draba incana L. Urer paa nordsiden af Øvre Tysdals- vand 1 Aardal. Draba hirta L. Klppenifter i Suldalsfjeldenes skiferpartier fleresteds, men ei i mængde, især som *rupestris Hn., f. eks. Urdeggene og Krokvasnuten mellem Bleskestadmoen og Krok- vasdalen, indenfor Raumyr i Kvandalen, under Havernaasnibba nær Bleskestad, under Raunut, paa Kvennaheien, under Aust- mannaheien ved Kvildal, i Solbrækkene ovenfor Steinstøl, Fager- stølnuten og skrænterne ovenfor Øvre Moen, nær Svinstøl. Brystfruhvelvet i Førreheien indenfor Jøsenfjorden. Cochlearia officinalis L. Strandkanter. Saude, Hjelme- land, Fister. Subularia aquatica L. Vandbredder 1 de laveste trakter, vistnok sj. Thlaspi arvense L. Ugræs, sj. Capsella bursa pastoris (L.) Moench. Ugræs, alm. Bunias orientalis L. Roaldkvam i Suldal (B. Lynge). Cakile maritima L. Strandkanter. Kaphanus Raphanistrum L. Ugræs, teml. sj. Droseraceae. Drosera rotundifolia L. Myr, til birkegrænsen, alm. Drosera longifolia L. Som foreg. f. obovata Koch ved Sandsætvand 1 Suldal. Drosera intermedia Hayne. Myr, hist og her til de indre trakter. : Crassulaceae. Khodiola rosea L. Fjeldtrakter og undertiden ned til stran- den i fjorddistrikterne, teml. alm. Sedum maximum (L.) Suter. Klippeskrænter og urer i fjordtrakterne, hist og her. Sedum annwum L. Klipper og urer; paa skifer i Suldals- fjeldene undertiden over birkegrænsen, saaledes paa fjeldene ved Vid--Selsk, Forh. 1907. No: 4. G 34 OVE DAHL. [No. 4. Bleskestadmoen og 1 trakterne ved Saudsælvand, ligeledes 1 Førreheiene indenfor Jøsenfjorden. Sedum anglictum Huds. Klipper til det indre af fjordene, teml. alm., 1 lavlandet. Sedum acre L. Tørre berg i fjorddistrikterne, ei alm. Saxifragaceae. Sazxifraga CVotyledon L. Klippeskrænter, teml. alm. saavel langs fjordsiderne som i de indre fjeldtrakter. I Suldalsfjeldene (særlig i trakterne Sandsætvand-Fagerstølnut-Kjælkeskar) og i Førreheierne indenfor Jøsenfjord optræder fleresteds smaa former, der dels svarer bil f. abbreviata Norm., dels i enkelte karakterer (bladform, blomsterstand og rødprikkede kronblade) minder om former af følgende art og derfor rimeligvis ligesom f. maculata Læstad. er at opfatte som S. Cotyledon X S. Aizoon. Saxifraga Aizoon Jacqu. Skiferklipper. Suldal: trakterne ved Sandsæt- og Svinevand, saaledes paa fjeldvidden ret op for Straabø støl, i Solbrækkerne ovenfor Steinstøl, ved Laane støl og derfra henimod Nedre Moen; Fagerstølnuten og Kjælkenuten og derfra henimod skrænterne ovenfor Øvre Moen. Hjelme- land: Brystføruhvelvet i Førreheierne indenfor Jøsenfjord henimod Blaafjeld. Meget formrig 1 henseende til høide, blomsterstand og kronbladenes farve. Smign. I p. 35 flg. ! 1 Rektor L. M. Neuman, der har samlet S. Aizo0n i Salten (se I p. 85) og indgaaende studeret formerne inden denne art, har velvilligst gjen- nemgaaet størstedelen af mit indsamlede materiale og meddelt mig sine bemerkninger desangaaende. Han finder her saavel f. genmina (a« major Koch p. p.), svarende til den største figur paa Jacquins afbildning FI. Austriaca tab. 438 og FI. exsice. Austrohung. nr. 1288 fra den klas- siske lokalitet Schneeberg ved Wien (hvor jeg ogsaa selv har ind- samlet den), som f. groenlandica og en række indbyrdes noget ulige former, der hører ind under f. minor Koch. Disse afviger dog alle særlig ved de næsten stjerneformig udbredte kronblade fra formen i Salten (*Laestadii Neum.), hvis kronblade er næsten klokkeformig sammensluttende med indbøiet spids. For en form, der har kort stilk, sammentrængt blomsterstand og gulagtige, stjerneformede, smale og derfor langt adskilte kronblade, foreslaar han navnet f. fulvescens og leverer følgende diagnose: caulis 5—10 cm., inflorescentia umbelli- formis, flores deminutae, petala angustissima, fulvescentia, ex ungue 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 35 Sazxifraga stellaris L. Fugtige steder i fjeldtraklerne, alm., gaar ogsaa ned 1 urerne ved fjordene. Sazxifraga nivalis L. Klipperifter, teml. alm., især i Sul- dalsfjeldenes skiferpartier. Sazxifraga oppositifolia L. Fugtige klipper og urer, teml. alm. 1 fjeldtrakterne (Suldalsfjeldene), undertiden ogsaa langs fjordene ned i lavlandet. Sazxifraga aizoides L. Fugtige klippeskrænter og ved bække, alm. 1 fjeldtrakterne og undertiden med bækkene ned til søen. Sazxifraga cernua L. Skyvattenfjeld og (ifølge Røskeland) Meien paa grænsen mellem Suldal og Bykle. Suldal: Krokvas- nuten ovenfor Bleskestadmoen, skrænterne ovenfor Kirkesteins- stølen, Østre Kallefjeld (ifølge Røskeland). Saxifraga caespitosa L. Teml. alm. paa de høiere fjelde i Suldal og Saude samt indenfor Førre 1 Jøsenfjorden. Saæifraga rivularis L. Ved det smeltende snevand, teml. alm. paa de høiere Suldalsfjelde. Sazxifraga tridactylites L. *adscendens (L). Meien paa grænsen mellem Suldal og Bykle (Røskeland). Chrysosplenium alternifolium L. VFugtige steder, 1 de lavere trakter. Chrysosplenitum oppositifolium L. Som foreg., i de ydre fjordtrakter. Sandsfjorden (Norman i BI. N. Fl.) | Parnassia palustris L. Myr og fugtige klipper, alm., til birkegrænsen. Ribes rubrum L. *pubescens (Wg.). Suldal: Sandsætlierne nedenfor Steinstøl. remota, patentissima, florem stellarem formantia. Formrigdommen 1 Ryfylkefjeldene antager han skyldes krydsninger dels mellem S. Coty- ledon og forskjellige former af S. Aizoon, dels mellem forskjellige former inden den sidste art. Det bør dog bemerkes, som ogsaa frem- holdt i I p- 85, at lokaliteten synes at have været væsentlig med- virkende til formdannelsen; de smaa former med sammentrængt blom- sterstand findes nemlig fortrinsvis oppe paa fjeldvidden og ellers paa ugunstigere lokaliteter. 36 OVE DAHL. [No. 4. Rosaceae. Prunus Padus L. Krat og skovler, til birkegrænsen, alm. Crataegus monogyna Jacq. Urer og krat i fjorddistrik- terne, sj. Hylen til Berge i Hylsfjorden, Aardal. ('otoneaster integerrima Medic. Urer 1 fjorddistrikterne, sj. Ovenfor Riskedalsvand i Aardal, Saudefjordens vestside uden- for Saudesjøen 1 , Varmekro*, Hylen inderst i Hylsfjorden. Fi sj. paa skiferen i fjeldtrakterne, saaledes i Suldal: Kvandalen indenfor Raumyr, Havernaasnibba nær Bleskestad, Urdeggene ovenfor Bleskestadmoen, Kvennaheien, Raunut og Næverhattens østside, Fagerstølnut og skrænterne ovenfor Øvre Moen, Sol- brækkene ovenfor Steinstøl; Hjelmeland: Brystfruhvelvet 1 Førre- heien indenfor Jøsenfjorden. Pirus Malus L. Urer og krat, hist og her i fjordtrakterne, saaledes ved Øvre Tysdalsvand 1 Aardal, Borvik i Saude, Valde og Førre 1 Jøsenfjorden, Berge og Hylen i Hylsfjorden, Vaage i Suldal. Sorbus Aucuparia L. "Tørre bakker og lier, op til birke- grænsen, alm. Sorbus fenmica Kalm. Urer og krat. Ved Vandvik i Hyls- fjorden; fleresteds ved gaardene, efter sigende oprindelig ind- plantet, f. eks. Lysebunden, Helgenæs i Suldal. Sorbus Aria GCrantz. Urer og paa fjeldskrænter 1 fjord- trakterne, oftest kun enkeltvis og som sterile skud. Frafjord i Høgsfjord, nær Lysefjordens bund, ovenfor Riskedalsvand i Aardal, ovenfor Hetland i Fister, henimod Hangenvik paa vest- siden af Saudefjorden, ved Berge 1 Hylsfjorden, nær Kvildal og Lillehammer ved Suldalsvand. Ulmaria pentapetala Gilib. Krat, alm., til birkegrænsen. Rubus idaeus L. Tørre bakker og urer, alm., op 1 birke- beltet. Rubus suberectus Anders. Krat og urer, hist og heri fjordtrakterne: og ved Suldalsvand. Former, hvis blade paa undersiden er teml. tæthaarede og minder om *fissus Lindl., er fundne i Saude og Fister. på 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 31 Rubus caesius L. Hjelmeland (iflg. Lindeberg i BI. N. FI.). Rubus saxatilis L. Krat og urer, alm., op til birkegrænsen. Kubus chamaemorus L. Myr, alm. Fragaria wesca L. Tørre bakker, enge og urer, alm. Comarum palustre L. Sumpige steder, alm., op til birke- grænsen. | Potentilla Anserina L. Strandkanter og ved beboede steder, alm. Potentilla argentea L. Urer og tørre bakker, ei alm. i - fjorddistrikterne. Potentilla verna L. *major Wg. Enge og berg, ei sj. 1 fjordtrakterne, tilfjelds alm. paa skiferen i Suldal. Potentilla erecta (L.) Dalla Torre. Blandt lyng og paa torvmyr, alm. Sibbaldia procumbens L. Tørre steder i fjeldtrakterne, alm. Geum rivale Li. Skov- og fjeldlier, alm., til birkegrænsen. Geum mbanum L. Urer og krat i fjordtrakterne, alm. Dryas octopetala L. Karakterplante for skiferfeltet 1 Suldal fra grænsefjeldene mod Bykle (Meien og Skyvattenfjeld iflg. Røskeland), Kvandalen fleresteds indenfor Raumyr saavel nede i dalen som oppe paa ljeldsiderne, Urdeggene og Krokvasnuten op for Bleskestadmoen, Havernaasnibba nær Bleskestad, Kvenna- heien (mangesteds), Raunut (øverst ved varden) og paa østsiden af Næverhatten (vegetationsdannende i skaret), ved Sandvand- støl under Snenuten, Vestre Kallefjeld ovenfor Mostøl, Saata, Solbrækkene ovenfor Steinstøl, Laane støl til Nedre Moen, Maane- stølnut, Kjælkeskar og Fagerstølnut til skrænterne ovenfor Øvre Moen, Drakeheia (sparsomt), Østre Kallefjeld (ifølge Røskeland og læge Fr. Arentz), Leirdalen (ifølge Arentz). Hjelmeland: Bryst- fruhvelvet i Førreheien indenfor Jøsenfjorden. Alchemilla vulgaris L. Enge, bakker og fjeldlier. Af dens underarter optræder ifølge det indsamlede materiale * følgende: *qcutidens (Bus.), *alpestris (Schmidt), filicaulis (Bus.), *glome- rulans (Bus.), den sidste maaske kun i fjeldtrakterne. i Materialet, der fortrinsvis er indsamlet i fjeldtrakterne, har været gjen- nemgaaet af amanuensis H. Lindberg, Helsingfors. 38 OVE DAHL. [No. 4. Alchemilla alpina L. Fjeldtrakter alm., ei sj. ned i lav- landet. Agrimonia Eupatoria L. Urer 1 fjorddistrikterne: ovenfor Riskedalsvand i Aardal, Hetland og Bjælland 1 Fister, Berge og Hylen 1 Hylsfjorden. Kosa camina L. Varme urer, teml. sj.: Saudefjordens vest- side henimod Hangenvik, Berge og Hylen 1 Hylsfjorden, ved Hetlandsvand 1 Fister. Rosa dumetorum "Thuill. Ved Hetlandsvand 1 Fister. Rosa glauca Vill. Krat, alm., op i birkebeltet. Rosa mollis Sm. Krat, alm., op 1 birkebeltet. Rosa pimpinellifolia L. Hjelmeland (iflg. Lindeberg). Leguminosae. Anthyllis Vulneraria L. Tørre bakker og urer, ei alm. i de lavere trakter, f. eks. ved Øvre Tysdalsvand i Aardal, ved Solberg og Fister, Hylen, ved veien mellem Sand og Suldal; tilfjelds teml. alm. paa skiferen, saaledes i Suldal: indenfor Rau- myr i Kvandalen, under Havernaasnibba nær Bleskestad, fjeldene op for Bleskestadmoen, Kvennaheien, under Raunut og paa østsiden af Næverhatten, 1 Solbrækkene op for Steinstøl, i skaarene op for Straabø støl; ovenfor Hvelven støl under Saata samt 1 Venaheien henimod Urdskar. Hjelmeland: Brystiru- hvelvet i Førreheien indenfor Jøsenfjord. Trifolium repens L. og T. pratense L. Tørre enge, alm. 1 de lavere trakter. Lotus cormiculatus L. Tørre bakker og urer alm.; op- træder undertiden høit tilfjelds paa skiferen, f. eks. paa fjeldene ovenfor Bleskestadmoen i Suldal. Astragalus alpinus L. Tilfjelds paa skifer. Skyvattenfjeld paa grænsen mellem Bykle og Suldal; Suldal: Urdeggene oven- for Bleskestadmoen, Kvennaheien op for Krokvasstølen. Ved Vallargjuvaaen ved Bleskestadmoen. | Lathyrus montanus Bernh. (Orobus tuberosus L.). Krat og urer, sj.: Solberg i Fister, Hjelmeland. | 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 39 Lathyrus pratensis L. Tørre enge, krat og urer, alm., 1 de lavere trakter. Vicia silvatica L. Tørre krat og urer, teml. alm. 1 de lavere trakter. Vicia Cracca L. Tørre enge, krat og urer samt paa strand- kanter, alm. Vicia sepium L. Urer og krat, teml. alm. 1 de lavere trakter. Geraniaceae. Geranium silvaticum L. Skovenge, skov- og fjeldlier, alm., til birkegrænsen. Geranium Robertianum L. Urer og krat, alm. i de lavere trakter. Geranium meidum L. Molde paa østsiden af Saudefjorden under en klippevæg. Geranium columbinum L. Ur ovenfor Bjælland 1 Fister. Oxalidaceae. - OQxalis Acetosella L. Skov og krat, alm., til birkegrænsen. Linaceae. Linum catharticum L. "Tørre enge og urer, ei alm., f. eks. ovenfor Riskedals- og Øvre Tysdalsvand i Aardal, ovenfor Het- land i Fister, ved Jøsen- og Hylsfjorden, i Sand ved veien til Suldal. Polygalactaceae. Polygala vulgare L. Tørre bakker og skovenge, teml. alm. 1 de lavere trakter, i Suldal fleresteds til birkegrænsen, f. eks. i Kvandalen, under Urdnuten, under Havernaasnibba nær Bleske- stad. Polygala depressum Wend. Lyngmark, i de ydre og midtre fjordtrakter. Euphorbiaceae. Euphorbia Helioscopia L. Ugræs, ei alm. 40 OVE DANL. [No. 4. Callitrichaceae. Callitriche stagnalis Scop. Ferskvand, hist og her. Callitriche verna Kåötz. Ferskvand og vandpytter, alm. Callitriche hamulata Kåtz. Ferskvand: Sand (iflg. Kaalaas). Empetraceae. Empetrum nigrum L. Lyngbevoksede steder, alm., til sne- grænsen. Aquifoliaceae. Tex Aquifolium L. Bratte klipper. Høgsfjord: ret over for Eidene, Lysefjord (iflg. Kaalaas); angaves at skulle forekomme i de ydre dele af Hylsfjorden. Rhamnaceae. Rhammus Frangula L. Krat, teml. alm. i de lavere egne. Tilia cordata Mill. Varme lier og urer, hist og her 1 fjord- trakterne, helst paa solsiderne. Smign. I p. 16. Hypericaceae. Hypericum pulchrum L. Helst paa lyngbevoksede steder i de ydre trakter, men gaar ofte ind til bunden af fjordene, f. eks. 1 Saude, Fister, Sand ved veien til Suldal. Hypericum montanum L. Urer, teml. sj. Ovenfor Het- land 1 Fister, Berge 1 Hylsfjorden, Kilen nær Næsflaten i Suldal. Hypericum quadrangulum L. Tørre bakker, krat og urer, alm. Hypericum perforatum L. Urer, hist og her, f. eks. Dirdal i Høgsfjord, inderst i Lysefjorden, Hetland i Fister, Aabø i Saude, ved Hylsfjorden og under Vinjenuten i Suldal. Violaceae. Viola palustris L. Fugtige steder, alm., op 1 lavbeltet. Viola epipsila Ledeb. Fugtige steder, hist og her, til over birkegrænsen. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 41 Viola Riviniana Rchb. Krat, ei alm. 1 de lavere trakter. Viola camina L. Tørre bakker, teml. alm.; i Suldals- fjeldene ei sj., især som *montana L. Viola biflora L. Kun bemerket 1 fugtigt birkekrat nær Fagerstøl 1 Suldal. Viola tricolor L. Enge, ved beboede steder og paa strand- kanter, alm.; *arvensis Murr. ugræs, hist og her. Lythraceae. Lythrum Salicaria L. Fugtige steder, undertiden paa strand- kanter, 1 de laveste fjordtrakter, hist og her, f. eks. Høgsfjord, Hjelmeland, Saude. Oenotheraceae. Epilobium angustifolium L. "Tørre urer, skov- og fjeld- lier, teml. alm., op over birkegrænsen. Epilobium montamm L. og E. collinum Gmel. Krat, urer og klipperifter, teml. alm. i de lavere trakter. Epilobium anagallidifolium Lam. Fugtige steder. teml. alm. 1 Suldalsfjeldene, oftest nær smeltende snevand. Epilobium lactiflorum Hausskn. og E. Hornemanni Rehb, teml. alm. paa fugtige steder i fjeldtrakterne. Epilobium alsinifoltum Vill. Fjeldbække sj.: Suldal: Maane- støl og Hvelven støl. Epilobium palustre L. Fugtige steder, alm., til over birke- grænsen. Circaea alpina L. Skyggefulde steder, alm., op i birkebeltet. Circaea intermedia L. Skyggefulde steder, hist og her i de lavere trakter, f. eks. Lysefjord, Frafjord, Aardal, Fister, Saude, Hylsfjord. Circaea lutetiana L. Som foreg., men sjeldnere. Lyse- fjord, ovenfor Riskedalsvand i Aardal, Berge 1 Hylsfjord. Halorrhagidaceae. Hippuris vulgaris L. Sumpige steder og i vand, teml. alm. i de lavere trakter. 49 OVE DAHL. [No. 4. Myriophyllum alterniflorum DGC. I vand, ei sj. 1 de laveste trakter. Araliaceae. Hedera Helix L. Fjeldvægge, især i de ydre fjordtrakter. Bjælland i Fister, inde 1 Lysefjorden (ifølge Kaalaas). Umbelliferae. Samicula europaea L. Løvskov, ei alm. i fjordtrakterne, f. eks. i Hjelmeland, Saude og ved Hylsfjorden. Carum Carvi L. Tørre enge og bakker, neppe alm. i de laveste trakter. Pimpinella Saxifraga L. Som foreg., alm. Haloscias scoticum (L.) Fr. Strandkanter, teml. alm. Heracleum Sphondylium L. *sibiricum (L.) inde i fjordene paa enge, ei sj. *australe Hn. paa enge, hist og her i fjord- trakterne og i Sand paa veien til Suldal. | Angelica silvestris L. Skovbække og 1 fjeldlier, til birke- grænsen, teml. alm. Archangelica offictnalis Hoffm. Fjeldlier, hist og her i Suldalsfjeldene. Torilis Anthriscus (L.) Gmel. Tørre krat og urer, hist og her i fjordtrakterne, f. eks. inderst i Lysefjord, ved Øvre Tys- dalsvand og Riskedalsvand i Aardal, ovenfor Hetland og Bjæl- land i Fister, ovenfor Vaagen og Stenslandsvand i Hjelmeland, Ravnslid i Jøsenfjord, ved Hylsfjorden, under Vinjenuten, ved Vaage og Kvildal i Suldal. Anthriscus silvestris (L.) Hoffm. Enge og lier, alm., op til birkegrænsen. Cornaceae. Cornus suecica L. Lyngbevoksede steder, alm. Pirolaceae. Pirola minor L. Tørre steder og krat, alm., op i vidje- beltet. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 43 Pirola media Sw. Bleskestad i Suldal, ved birkegrænsen (iflg. Røskeland). Pirola rotundifolia L. Suldal: undertiden paa skiferen høit op 1 birke- eller vidjebeltet, f. eks. paa fjeldene ved Bleske- stadmoen, under Havernaasnibba nær Bleskestad, inde i Kvan- dalen og under Raunut. Pirola secunda L. Skove, krat og blandt lyng, alm., op til birkegrænsen. Pirola uniflora L. Furuskov. Suldal. Ericaceae. Phyllodoce caerulea (L.) Bab. Fjeldtrakter, alm. Azalea procumbens L. Fjeldvidder, alm. Arctostaphylos wva wrsi (L.) Spreng. Tørre berg og moer, teml. alm., op over birkegrænsen. Arctostaphylos alpina (L.) Spreng. Øverst paa fjeldene, teml. alm. Andromeda polifolia L. Myr, alm., til over birkegrænsen. Andromeda hypnoides L. Øverst oppe paa de høieste fjelde, teml. alm. Vaceinium Myrtillus L., V. uliginosum L., V. Oxycoccos L. Myr, alm., til op 1 vidjebeltet. Vaccinium vitis idaea L. Tørre steder, alm., op over vidjegrænsen. Erica tetralix L. Myr, alm., især i de ydre fjordegne, men gaar ogsaa ind til bunden af fjordene og ved Suldalsvand. Calluna vulgaris (L.) Salisb. Tørre steder, alm., op til birkegrænsen. Primulaceae. Primula acaulis L. Vistnok i de yderste fjordtrakter, an- gaves saaledes at forekomme i Aardal. Lysimachia thyrsiflora L. Vandbredder, i fjordtrakterne, ei alm. Lysimachia vulgaris L. Krat, 1 fjordtrakterne, hist og her, f. eks. i Aardal, Fister, Hjelmeland og ved Hylsfjorden. 44 OVE DAHL. [No. 4. Trientalis europaea L. Krat og skove, alm., op lil vidje- grænsen. Glauzx maritima L. Strandkanter. Plumbaginaceae. Armeria maritima (L.) Willd. Strandkanter. Oleaceae. Fraxinus excelsior L. Tørre urer og lier, teml. alm. inde i fjordene, helst paa nordsiderne, men oftest kun enkelte trær. Gentianaceae. Gentiana purpurea L. Fjeldlier, teml. alm., saaledes i Lyseheiene, fjeldene i Saude og paa østsiden af Suldalsvand. Gentiana nivalis L. VFjeldtrakter, oftest paa skifer, teml. sj.: Skyvattenfjeld og Meien paa grænsen mellem Bykle og Sul- dal; Havernaasnibba nær Bleskestad, under Raunut i Vetrhus- heiene og 1 NSelbrækkene ovenfor Steinstøl 1 Suldal, samt 1 Brystfruhvelvet i Førreheiene indenfor Jøsenfjorden. Gentiana campestris L: f. suecica Murb. Enge og bakker, hist og her: Espedalen i Høgsfjord, Vormedalen og Valde i Jøsenfjorden, ved Øvre Tysdalsvand 1 Aardal, Hylen, Sand, Osen 1 Suldal. Menyanthes trifoliata L. Sumpige steder, alm., op over vidjegrænsen. Borraginaceae. Echium vulgare L. Lysebunden, tilfældig. Mertensia maritima (L.) G. Don. Strandkanter, å. eks. Lysebunden. Myosotis caespitosa Schultz. Fugtige steder, ei alm., å. eks. Lysebunden, Aardal, Fister, Saude. Myosotis intermedia Link. Tørre bakker og dyrkede steder, alm. Anchusa arvensis (L.) M. Bieb. Ugræs, sj. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 45 Labiatae. Menta arvensis L. Fugtige steder og paa strandkanter, teml. alm. 1 fjordegnene. Menta aquatica L. Fugtige steder. Hid hørende, ei blom- strende former er bemerkede i Saude og ved Jøsenfjorden. Lycopus europaeus L. Angives af Hoffstad som teml. alm. 1 amtet og turde derfor forekomme paa strandkanterne. Ajuga pyramidalis L. Enge og lier, teml. alm., op over - birkegrænsen. Stachys silvaticus L. Tørre krat og urer i fjordtrakterne, teml. alm. Stachys paluster L. Fugtige agre, grøfter og strandkanter, alm. Stachys ambiguus L. Urer. Fatland i Hylsfjorden, Valde i Jøsenfjorden. Lamium album L. Hjelmeland (iflg. Hoffstad). Lamium purpureum L. Ugræs, alm. Galeopsis Tetrahit L. Ugræs og i urer; i Suldal paa ski- feren ovenfor Steinstøl med Saxifraga Aizoon. Galeopsis speciosa Mill. Ugræs, teml. alm. Calamintha Clinopodium Benth. Urer og krat i fjord- trakterne og ved Suldalsvand, teml. alm. | Origanum vulgare L. Saudefjordens vestside henimod Hangenvik, Hylsfjordens nordside fra Vandvik til Hylen, under Vinjenuten 1 Suldal, langs Suldalsvandets vestside indtil Vaage, ved Kvildal paa vandets østside i en mod syd vendende ur. Brunella vulgaris L. Lidt fugtige steder, paa enge, alm. Scutellaria galericulata L. Tsær paa strandkanter, teml. alm. Scrophulariaceae. Verbascum nigrum L. Tørre krat og urer, teml. sj.: Oven- for Riskedalsvand i Aardal, ved Hetlandsvand i Fister, Berge i Hylsfjorden; ved Hauge 1 Jøsenfjorden paa stranden. Verbascum Thapsus L. "Tørre krat og urer, teml. alm. i fjorddistrikterne og ved Suldalsvand. 46 OVE DAHL. [No. 4. Scrophularia nodosa L. Urer og krat, alm. Linaria vulgaris (L.) Mill. Tørre enge og urer, alm. Limosella aquatica L. Fi noteret; men turde forekomme paa lerede vandbredder 1 de laveste trakter. Digitalis purpurea L. Urer og krat, ind til bunden af fjordene og ved Suldalsvandets nedre del. Veronica serpyllifolia L. lidt fugtig mark, alm., op bil birkegrænsen. Veromica fruticans Grantz. Klipper og urer, især paa ski- feren tilfjelds. Meien paa grænsen mellem Suldal og Bykle. Suldal: Urdeggene og Krokvasnut ovenfor Bleskestadmoen, Haver- naasnibba nær Bleskestad, Kvandalen indenfor Raumyr, Kvenna- heien, Raunut i Vetrhusheien, Næverhattens østside, under Aust- mannaheien ovenfor Kvildal, Maanestøl- og Fagerstølnuten og videre mod skrænterne ovenfor Øvre Moen, 1 Solbrækkene oven- for Steinstøl, Saata og Venaheien henimod Urdskar, Brystiru- hvelvet i Førreheien indenfor Jøsenfjord. Veronica alpina L. Fugtige steder tilfjelds, alm. Veronica officinalis L. Tørre bakker og skove, alm., til birkegrænsen. Veronica Chamaedrys L. "Tørre enge, krat og urer, alm. i de lavere egne. Veronica Beccabunga L. Vaade steder 1 fjorddistrikterne, vistnok sj. Euphrasia officinalis L. Af denne kollektivarts underarter er bemerket ! : *brevipila (Burnat et Gremli). Hist og her i de lavere trakter. Mellemformer hl *fenuis og *stricta forekom- mer maaske. *curta (Fr.). Teml. sj. i de lavere trakter. En form, der nærmer sig caerulea Tausch., forekommer nær Straabø støl ved Sandsætvand. i Det ei synderlig righoldige og noget ujevnt indsamlede materiale er gjennemgaaet af overlærer E. Jørgensen, Bergen. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 47 *temwis (Brenner). Teml. alm., især ved Suldalsvand, i Saude og Hylen. Formrig. En form, der nærmer sig *montana (Jord.), er funden i Straabølierne nær Osen 1 Suldal. Mellemformer særlig til *emuis synes at fore- komme fleresteds. *minima (Jacqu.). Tilfjelds, f. eks. Brændeknuden i Aar- dal, fjeldene ved Sandsætvand og under Saata i Suldal. Røskeland angiver den som alm. paa fjeldene i Suldal til over vidjegrænsen. *gracilis (Fr.). Særlig 1 de ydre trakter, dog fleresteds til de indre trakter, f. eks. ved veien mellem Aardal og Fister, Raja i Aardal, ved bunden af Saudefjorden. *scotica (Wettst.). Nær beslegtet med foregaaende og under- tiden vanskelig at skille fra denne. Fugtig grund blandt subalpine vestlandsplanter i Nystøldalen nær Bleskestad i Suldal og under Brændeknuden 1 Aardal. *stricta (Host.). Auklænd inderst 1 Lysefjorden. Suldal: Skidtstøl i Vetrhusheiene (iflg. Røskeland) nær Osen (mellemform til *tenuis). *latifolia (Pursh.). Trakterne indenfor bunden af Lysefjord. Skyvattenfjeld mellem Suldal og Bykle (iflg. Røskeland). Bartschia alpina L. Fjeldlier, alm., undertiden ned i urerne i fjordtrakterne. Alectorolophus minor (Ehrh.) Wimm. et Grab. Enge, alm., af og til op over birkegrænsen. Pedicularis palustris L. Sumpige enge og myrer, alm., op til birkegrænsen. Pedicularis silvatica L. Fugtige steder 1 fjordtrakterne, teml. alm., undertiden ind til bunden af fjordene, f. eks. i Lyse- fjorden og Saude (indenfor Fivelland) og paa østsiden af Sul- dalsvand. Melampyrum pratense L. Krat, skov og blandt lyng, alm., *vulgatum (Pers.) især 1 de lavere egne, *typicum Bech især tilfjelds og der ofte som f. tenerum Dahl. 48 OVE DAHL. [No. 4. Melampyrum silvatictum L. Som foreg., men maaske noget sjeldnere, *enuifolum Dahl især i de lavere, *laricetorum (Kern.) især 1 de høiere liggende trakter. Lentibulariaceae. Finguicula vulgaris L. Sumpige steder., alm., op 1 vidje- beltet. ; | Utricularia minor L. I vand og myrer, angives af Hoff- stad som teml. alm. i amtet. Plantaginaceae. Litorella uniflora (L.) Aschers. Vandbredder. Ei be- merket, men angives af Hoffstad som teml. alm. i amtet. Plantago major L. Veikanter og ved beboede steder, alm., paa fugtige steder forekommer f. intermedia Gilib. Plantago lanceolata L. Enge og bakker 1 de lavere trak- ter, alm. Plantago maritima L. Strandkanter, alm.; undertiden langt fra stranden, f. eks. ved Espedalsvand i Høgsfjord og ved overgangen mellem Vormedalen i Hjelmeland og Øvre Tysdals- vand 1 Aardal. Rubiaceae. Galium boreale L. Krat og urer, i fjorddistrikterne, neppe alm. Galium palustre L. Fuglige steder, alm., op over birke- grænsen. Galium verum L. Især paa sandbund nær stranden, å. eks. Aardal, Hjelmeland, Jøsenfjord, Høgsfjord. Sand. Galium saxatile L. Lyngmark, alm., gaar ind til bunden af fjordene og ind 1 sæterdalene, f. eks. i Saude og Suldal. Galium uliginosum L. Fugtige steder, alm., op over birke- grænsen. Galium Aparine L. Strandkanler og som ugræs, alm., undertiden 1 urer, f. eks. i Aardal, Fister og Hylen. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 49 Asperula odorata L. Urer og krat, teml. alm. inde i fjor- dene og ved Suldalsvand. Caprifoliaceae. Linnaea borealis L. Skove, alm., op over birkegrænsen. Lonicera Pericdyymenum L. Krat og klippevægge, alm. langs fjordsiderne og ofte lige ind til fjordbunden (f. eks. i Fra- fjord, Lysefjord, Jøsenfjord, Hylen). Viburnum Opulus L. Krat og urer i fjordtrakterne og ved Suldalsvand, hist og her. Valerianaceae. Valeriana officinalis L. *excelsa (Poir.). Skov- og fjeldlier, ved bække, alm. Dipsacaceae. Knautia arvensis (L.) Coult. Tørre bakker og enge, alm., 1 de lavere trakter. Succisa pratensis (L.) Moench. Fuglige enge og lyngmark, op over birkegrænsen. Campanulaceae. Lobelia Dortmanna L. I vand i de laveste trakter, teml. alm. Jasione montana L. Tørre bakker og berg, teml. alm., i de lavere fjordtrakter. Campanula latifolia L. Skovlier og ved bække, ei alm., f. eks. i Hjelmeland, Fister, Hylsfjorden, Sand. Campanula rotundifolia L. Tørre enge og bakker, alm., undertiden op over vidjegrænsen. Compositae. Solidago Virga aurea L. Enge og skovlier, alm., op over birkegrænsen. Aster Tripolium L. Strandkanter. Erigeron acer L. Tørre bakker, enge og urer, hist og her 1 fjordtrakterne. | Vid.-Selsk, Forh. 1907. No- 4. 4 50 OVE DAHL. [No. 4. Erigeron alpinus L. Fjeldtrakter, teml. alm. i Suldals- fjeldene, især paa skifer. Oddeheien indenfor Jøsenfjorden. Erigeron uniflorus L. Suldal paa de høiere fjelde: Meien og Skyvattenfjeld paa grænsen mod Bykle, Østre Kallefjeld (ifølge Røskeland); Urdeggene og Krokvasnuten ovenfor Bleske- stadmoen, under Havernaasnibba, Snenuten mod Kirkesteindalen. Antennaria dioica (L.) Gaertn. Tørre bakker, alm., op over birkegrænsen. SR Antennaria alpina (L.) Gaertn. Høifjeldene, sj.: Suldal: under Snenuten mod Kirkesteindalen, Skyvattenfjeld paa grænsen mod Bykle. Gnaphalium silvaticum L. Paa lerbund, teml. alm. 1 de lavere trakter. Gnaphalium norvegicum L. Fjeldlier, teml. alm. i Sul- dalsfjeldene og Saude. Gnaphalium sudinum L. Fjeldene, alm. i Suldalsfjeldene. Achillea Ptarmica L. Agre og grøftekanter 1 de lavere trakter, teml. sj.: Sand, Saude. Achillea Millefolium L. Tørre steder, alm., op over birke- grænsen. Matricaria inodora L. Tørre enge og strandkanter, alm. Chrysanthemum Leucanthemum L. Enge, teml. sj.: Saude, Sand. Tanacetum vulgare L. Angives af Hoffstad at være teml. alm. i amtet. Artemisia vulgaris L. Beboede steder, ei alm.; urer, hist og her, f. eks. Jøsenfjorden, Hylen, Kvildal i Suldal. Tussilago Farfara L. Lerbund, ei alm. Arnica montana L. Skovenge, hist og her i fjordtrakterne, undertiden indenfor bunden af fjordene, if. eks. ved Øverland i Hellandsbygden i Saude. — Senecio vulgaris L. Ugræs og paa strandkanter, alm. Senecio silvaticus L. Grusede steder, ved veie, ei alm. 1 fjordtrakterne, f. eks. Lysefjorden ind til Lysebunden, Helle i Høgsfjord, Vormedalen i Jøsenfjord, Saude. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. DÅ Senecio Jacobaea L. Ved veie, især i ydre fjordtrakter; Øvre Tysdalsvand 1 Aardal i urer i mængde. Cirsium lanceolatum L. Veikanter og ved beboede steder. Cirsium palustre (L.) Scop. Fugtige enge og myrer, alm., i de lavere egne. Cirsium heterophyllum (L.) All. Skov- og fjeldlier, alm., op over birkegrænsen. : Cirsium arvense (L.) Scop. Ugræs, vistnok sj. Carduus crispus L. Ugræs, teml. alm. Lappa minor DC. Urer, hist og her, f. eks. ved Lyse- fjorden, Jøsenfjorden, Hjelmeland, Hetland i Fister, Hylsfjorden, Vaage, Fiskekjøn og Nordmork i Suldal. Saussurea alpina (L.) DC. Fjeldlier, ei alm. Centaurea nigra L. Urer og skoveng, hist og her: Hylen, Sand, Førre i Jøsenfjord. Centaurea pseudophrygia C. Å. Mey. Skovenge. Hjelme- land: Kleppe (vistnok paa Ahnfelts og Lindbloms lokalitet, smlgn. I. p. 14), Valde i Jøsenfjord, hvor den først opdagedes af B. Kaalaas (se I p. 15). Centaurea Jacea L. Angives af Hofistad at være teml. alm. i amtet. Lampsana communis L. Urer og som ugræs, teml. alm. Hypochoeris maculata L. Enge og krat, især 1 de lavere trakter. Hypochoeris radicata L. Krat og enge i fjordtrakterne, alm. Leontodon autumnalis L. Enge og fjeldlier, alm.; 1 fjeld- trakter som f. pratensis Rchb. Taraxacum officinale (Web.) coll. Lavere trakter, vistnok 1 flere former (ei indsamlet). Taraxacum spectabile Dahlst.* Fjeldtrakter, neppe sj, f. eks. Suldal: Bleskestadmoen og Havernaasnibba. *impletum Dahlst. Suldal: lierne ovenfor Nordmork, Bleskestadmoen, Mobraatene ovenfor Øvre Moen (forma). " Materialet fra fjeldtrakterne af denne slegt er velvilligst gjennemgaaet af H. Dahlstedt, Stockholm. 52 OVE DAHL. [No. 4. Taraxacum eroceum Dahlst. Fjeldtrakter, alm. i Suldals- fjeldene og Lyseheierne (tildels i forskj. varieteter og modifi- kationer). *repletum Dahlst. Fleresteds i Suldalsfjeldene: f. eks. 1 trakterne ved Bleskestadmoen og Sandsætheiene; Fitje- dalen i Lyseheiene. Lactuca muralis (L.) Less. Urer og krat, alm., i fjord- distrikterne og Suldal. Sonchus oleraceus L. og 8. asper Vill. Ugræs, vistnok sj. Sonchus arvensis L. Ugræs og paa strandkanter, ei alm. Mulgedium alpinum (L.) Cass. Skov- og fjeldlier, teml. alm. Orepis paludosa (L.) Moench. Skovlier, ved bække, alm., op til birkegrænsen. Orepis tectorum L. Ugræs, paa strandkanter, teml. alm. Hieracium . I. Piloselloidea. Hieracium Pilosella L. subspecies diversae. Hist og her i de lavere trakter, f. eks. Hjelmeland: Førre 1 Jøsenfjorden, Berge og Vandvik 1 Hylsfjorden, Saude: Aabø og ved veien til Saudefjorden, Sand: ved veien til Suldal. Suldal: nær Osen, undertiden her op i lierne, f. eks. ved Vetrhus, Nordmork og Bleskestad og blandt fjeldenes skiferplanter, f. eks. ved Straabø støl nær Sandsætvand, Solbrækkene nær Steinstøl og Haver- naasnibha nær Bleskestad. Sidste sted en eiendommelig form, *noliocalpis Omang nova forma. Hieracium Auricula Lam. et DC. Enge og bakker, teml. alm., i de lavere trakter. Hieracium aurantiacum L. Lyse (iflg. Hoffstad), Suldal (iflg. Lindblom 1 BI. N. Fl.). II. Alpina genuina. Hieracium alpinum (L.) Backh. Fjeldtrakter, alm., formae variae. Suldal: Urdeggene og Krokvasnuten ovenfor Bleske- 1 Det indsamlede materiale er gjennemgaaet af adjunkt Omang, Larvik. Her kan dog kun leveres en foreløbig oversigt over størstedelen af materialet. De nye former vil andetsteds blive beskrevne af Omang. 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 53 stadmoen, Raunut 1 Vetrhusheien, under Raunutheien, under Karinuten nær Sandsætvand, Saata, Fagerstølnuten, Vena- heien henimod Urdskar. Saude: Indrejordsnuten i Slettedalen. Fossan: Lyseboden og Nordre Lysekam. f. convolutum Omang. Suldal: nær Olafsvarden ovenfor Straabølierne, Rensnuten nær Sandsætvand. *xanthochroum (Dahlst.) forma (?). Lyseheiene nær Lyse- boden indenfor Lysefjorden. *lithophilon (Omang) formae. Suldal: Urdeggene nær Bleske- stadmoen, Raunut 1 Vetrhusheien, Saata, nær Olafs- varden ovenfor Straabølierne. f. lobulatifolium Omang nova forma. Suldal: Kvandalen indenfor Raumyr, Næverhattens østside, nær Kirkesteins- stølen under Snenuten. *lobulatum (Omang) i. stylosa. Lyseheiene nær Lyseboden. *flocculescens (Omang) nova forma. Suldal: Raunut1 Vetr- husheien, Urdeggene ovenfor Bleskestadmoen. *gracile (Lbg.) Suldal: nær Svultenuten og 1 lierne indenfor Raumyr i Kvandalen, under Havernaasnibba nær Bleske- stad. Saude: Slettedalen fleresteds, f. eks. Nevrodnuten, Indrejordsnuten, Kvannenuten og nær Fivellandstøl mellem Slettedalen og Hæremsdalen. *frondiferum (Elistr.). Fossan: Kamsdalen, Fitjedalen og ovenfor Lyseboden 1 Lyseheiene. Saude: under Skavlen mod Storlidalen. f. subgracile Omang nova forma. Suldal: Krokvasnuten nær Bleskestadimoen, Raunut 1 Vetrhusheien, Næver- hattens østside, Drakeheia, Fagerstøl, Rensnuten nær Sandsætvand. Trakterne ved Lyseboden indenfor Lyse- fjorden. *melandetum (Omang) forma. Saude: under Indrejords- nuten og Kvannenuten i Slettedalen. Hieracium Dahlianum Omang nov. sp. Suldal: Solbræk- kene ovenfor Steinstøl (med Saxifraga Aizoon), ved Breiava jagthytte. Då OVE DAHL. [No. 4. II. Nigrescentia. Hieracium ovaliceps Norrl. — Fjeldlier. Suldal: mellem Johnstøl og Snenuten. Hieracium subovaliceps Omang nov. spec. Fjeldlier. Sul- dal: mellem Johnstøl og Snenuten, Solbrækkene ovenfor Steinstøl. Hieracium floccidorsum Omang. 'Tværaaen i Lyseheiene, Fitjedalen sammesteds (forma squamis denudatis). IV. Oreadea. Hieracium Schmidtii Tausch. Tørre steder paa berg, hist og her, især 1 de lavere trakter, i flere former. *Grenmarense (Omang). Sand: Helleland; Vandvik, Berge og Hylen i Hylsfjorden. forma: Suldal: mellem Bleske- stad og Roaldkvam, lierne ved Nordmork, ovenfor Straabø støl ved Sandsætvand. *allophyllum (Omang) forma. Hylen. *euparyphum (Omang) forma. Saude ved veien til Saude- sjøen. | *agetum (Omang) forma. Vandvik 1 Hylsfjorden. Hieracium saxifragum Fr. Tørre berg, især i lavere trak- ter, hist og her, i flere tildels ikke udredede former. *latifrons (Omang). Sand: ved veien til Suldal, Hylen og Berge i Hylsfjorden. Suldal: lierne ovenfor Nordmork. Saude: Amdal. *epibalium (Omang) forma. Sand: ved veien til Suldal. *diasteroides (Omang) forma. Vandvik og Hylen 1 Hyls- fjorden. Hieracium rosulatum Lbg. formae. Skovenge og fjeldlier. Sand: ved veien til Suldal. Suldal: Vetrhusdalen. Saude: Fivelland, Øverland i Hellandsbygden, Slettedalen saavel nede i dalen som under Nevrodnuten og Indrejordsnuten. Fossan: Kjælkeskar ovenfor Auklænd og indenfor Lysefjorden. V. Silvatica. Hieracium stenolepis Lbg. Krat og fjeldlier. Hylen i Hyls- fjorden. Suldal: Kvandalen mellem Jensefeten og Raumyr, Brat- landsdalen, Krokvasdalen, under Fagerstølnuten. | 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. DD *develatum Qmang nova forma. Suldal: Bratlandsdalen, Kvandalen indenfor Raumyr, Karinuten nær Sandsæt- vand. - Hieracium glaucovatum Omang. Fjeldlier. Suldal: mellem Raumyr og dJensefeten i Kvandalen (forma), Urdeggene nær Bleskestadmoen, Vætingstøl nær Kvildal, Raunut 1 Vetrhusheien, under Fagerstølnuten. se Hieracium caesiiflorum Almqu. Suldal: Kvandalen inden- for Raumyr, lierne op for Nordmork, Urdeggene og Krokvas- nuten op for Bleskestadmoen, skaret øst for Næverhatten, Haver- naasnibba nær Bleskestad, Solbrækkene ovenfor Steinstøl. Hieracium integratum Dahlst. Hylen i Hylsfjorden, i skovli. Hieracium Christianiense Dahlst. Som foregaaende. Hieracium triangulare Almqu. Skoveng. Suldal: mellem Roaldkvam og Bleskestad. Hieracium orbicans Almqu. Fjeldlier. Suldal: Kvandalen indenfor Raumyr, under Krokvasnuten op for Bleskestadmoen. VI. Caesia. Hieraciunm caesium (Fr.) Dahlst. Skovlier, under flere former: *violaceum (Lbg.) formae variae. Hjelmeland: Hausken. Saude: ved veien til Saudesjøen, Østrem, Fivelland, Slettedalen, nær Storli, lierne under Skavlen. Sand: ved veien til Suldal, Hylen i Hylsfjorden. Suldal: ved veien henimod Osen; lierne ovenfor Helgenæs, Vetrhus og Nordmork, Bleskestad til Roaldkvam, Bratlandsdalen. *Galbanum Dahlst. formae variae. Krat og skoveng. Vand- vik og Hylen 1 Hylsfjorden. Suldal: ved veien nær Vashus, lierne ovenfor Nordmork, mellem Roaldkvam og Bleskestad. Saude: ved veien til Saudesjøen. *Sommerfeltii Lbg. formae variae. Hjelmeland: Førre inderst i Jøsenfjorden. Saude: Aabø, ved veien til Saude- sjøen, Hærem—Fivelland, Storelvdalen, Aartun og Øver- land i Hellandsbygden, Slettedalen. Sand: Hylen, Berge 56 OVE DAHL. [No. 4. og Vandvik i Hylsfjorden. Suldal: Vaage, Roaldkvam til Bleskestad. Hieracium caesiomurorum lLibg. Skoveng. Sand: ved veien til Suldal. Hieracium resupinatum Almqu. Skoveng. Hjelmeland: Hausken. *reclinatum (Almqu.). Fister: Hetland. Sand: Helleland. v. pallidiflorum OQmang nov. var. Sand: ved Suldalsveien nær Heim. Hjelmeland: Hausken. Hieracium Orbolense Stenstr. Skoveng og krat. Sand: ved veien til Suldal, Helleland; Berge i Hylsfjorden. Suldal: Vetrhus (forma), Roaldkvam. Hjelmeland: Vormedalen i Jøsen- fjorden. VIL. Vulgata genmina. Hieracium vulgatum (Fr. p. p.) Almqu. Aardal: Øvre Tysdalsvand. Fister: Hetland. Suldal: lierne ovenfor Nord- mork. Saude: Amdal, ved veien til Saudesjøen. Hieracium stereophyton Omang. Krat og skoveng. Hjelme- land: Førre, Valde og Vormedalen i Jøsenfjorden. Fossan: Lyse. Suldal: henimod Osen, Roaldkvam (forma), Bleskestad. Hieracium angustatum Lbg. Hjelmeland iflg. Lindeberg. Hieracium mitens Lbg. Krat og skovler, alm., i. eks. Aardal: ved veien til Fister. Sand: ved veien lil Suldal; Berge og Hylen i Hylsfjorden. Suldal: henimod Osen, Vetrhusdalen, Vaage, Bratlandsdalen, mellem Roaldkvam og Bleskestad, lierne ovenfor Nordmork. Saude: Aabø, Amdal, ved veien til Saude- sjøen. Hjelmeland (forma). Hieracium orarium Lbg. Hjelmeland iflg. Lindeberg. Hieracium subrigidum Almqu. Skoveng. Førre i Jøsen- fjorden (forma). Sand: ved veien til Suldal. Saude: Østrem. *praedentatum Qmang nova forma. Saude: Amdal, ved veien til Saudesjøen, mellem Øverland og Aartun i Hellandsbygden. | Hieracium constipatum Omang nov. spec. Saude: nær Fivellandstølen mellem Slette- og Hæremsdalen (tidligere samlet ved Lyngør). 1907.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I INDRE RYFYLKE. 57 Hieracium diaphanoides Lbg. Krat og lier: Vandvik i Hyls- fjorden (f. stylosa). Saude: Storelvdalen, under Skavlen mod Storlidalen, Øverland og Aartun i Hellandsbygden, Slettedalen. Hieracium subpellucidum Norrl. (forma). Krat. Vandvik i Hylsfjorden. VIIL Rigida. Hieracium capillans Qmang. Skoveng og krat. Saude: ved veien mellem øren og Saudesjøen. Sand: ved veien til Suldal. - Suldal: Osen, lierne ovenfor Helgenæs, Roaldkvam og derfra til Bleskestad. Hieracium sinuatum Lbg. Skoveng og krat. Sand: Helle- land, ved veien til Suldal; Vandvik, Fatland og Berge i Hyls- fjorden. Suldal: nær Osen. Hieracium leptemon Omang nov. spec. Tørre bakker, krat og skovenge. Fister: Solberg. Saude: ved veien til Saude- sjøen, Amdal, Aabø. Sand: Helleland; ved veien mellem Sand og Suldalsvand. Suldal: Osen. Hieracium coronopoides Omang nov. spec. Skoveng og krat. Hjelmeland: Førre inderst i Jøsenfjord. Saude: ved veien til Saudesjøen, Øverland. Hieracium siphlanthum Omang (H. Friesti Hn. v. basi- folium Lbg. Hier. Scand. exs. nr. 140). Skoveng. Sand: ved veien til Suldal. IX. Prenanthoidea. a) Alpestria. Hieracum mucilatum Almqu. forma. Skoveng. Saude: Amdal. f. substylosa Omang. Suldal: lierne ovenfor Nordmork. Hieracium relaxatum Omang. Krat. Saude: Slettedalen. b) Prenanthoidea genwina. Hieracium Hylense Omang n. sp. Hylen i Hylsfjorden. Hieracium trichotrophum OQmang n. sp. Suldal: under Fagerstølnuten. Hieracium furvescens Dahlst. forma. Suldal: ovenfor Straabøstøl. 58 OVE DAHL. BOTAN. UNDERS. I INDRE RYFYLKE. |[No. 4. 1907.] X. Foliosa. Hieracium strictum Fr. *atelodon Omang. Skoveng. Hjel- meland: Hausken. Aardal: Raja nær Øvre Tysdalsvand. *pseudatelodom Qmang n. subsp. Hylsfjorden: Hylen. Saude: Amdal, Svandalslien mellem Saudesjøen og Hangenvik. *microptilotum Qmang n. subsp. Skoveng. Vormedalen 1 Jøsenfjord. Hieracium ochrodes Omang n. spec. (floribus ochroleueis). Saude: ved veien mellem Juvstøl og Storlid. Hieracium angustum Lbg. formae. Hjelmeland: Førre inderst 1 Jøsenfjord. Aardal: Raja ved Øvre Tysdalsvand. Suldal: lierne ovenfor Helgenæs. Hieracium corymbosum Fr. subsp. variæ. Krat. Hjelme- land: Førre ved Jøsenfjorden. Saude: Svandalslien henimod Hangenvik. Hieracium umbellatum L. Enge, krat, veikanter, alm. ud- bredt 1 lavlandet. Trykt 12te oktober 1907. 'JEPIUS I PURAJRSPULG TU JØYSUIDIG J0JUPAO UDUONPULIOJNIT[ÅJ BLÅ UN02IN DØD ADG Er 1907. V1p.-SELSK. Forn. Nr. 4. OM THERIAK AF FREDRIK GRØN (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1907. No. 5) CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1907 Å EE Om theriak. Af Fredrik Grøn. Fremlagt i math.-naturv. klasses møde ved prof. Poulsson 8de mars 1907. 11 LIGGER mange af nutidens lægemidler faar en skjæbne, der kan lignes med den ,at være idag og imorgen kastes i ilden*, var fortiden ganske anderledes konservativ og besjælet af pietet mod de fra oldtiden og middelalderen stammende medi- kamenter. Blandt disse har neppe noget spillet en saa dom:- nerende rolle som theriak. Navnet er hos os nu neppe engang kjendt blandt de yngre læger, og en recept paa electuarium theriaca expederes vel ikke 1 vore dage paa et norsk apothek. Dog var dette middel officinelt endnu 1 Ph. N. af 1854, men udgik af Ph. N. 1871. Det havde da en sammensætning, som vil virke imponerende paa en nutids medieiner, idet det bestod af ikke mindre end 12 forskjellige stoffer!. Vigtigst af disse var vel opium pulv.; men interessen knytter sig mere til en anden bestanddel, nemlig radix serpentariæ >: slangerod. Denne, der ogsaa var off. i Ph. N. af 71, er roden af den amerikanske plante, aristolochia serpentaria. Planten har sit navn af dens ! Theriak kaldtes ogsaa før: ,electuarium polypharmacon*. (Husemann, Handbuch der gesammten Arzneimittellehre, II, s. 1075). Vid.-Selsk. Forh, 1907. No. 5. 1 4 FREDRIK GRØN. [No. 5. tidligere antagne egenskaber at virke som modgift mod bid af gale hunde eller slanger, en opfatning, der nu er forladt*. Medens nu præparatet theriak, som strax nærmere skal paa- vises, har en alder af ikke langt fra 2000 aar, og medens én af dets hovedbestanddele, slangekjød, ansaaes for én af de vig- tigste komponenter i dette overordentlig sammensatte præparat, er radix serpentariæ et forholdsvis nyt middel i farmakologien. Aristolochia serpentaria er nemlig først indført 1 farmacien 1 1650, da radix serpentariæ optoges i den engelske farma- kopø?. Det er imidlertid netop paa grund af dens supponerede antidotvirkning ligeoverfor slangebid, at planten vandt indgang blandt theriakens komponenter, idet den tjente som afløser for oldtidens og middelalderens slangekjød og de øvrige bestanddele, som antoges at være i besiddelse af lignende virkninger. Fra oprindelig at være et specialmiddel mod gifte, baade dyriske og plantegifte, gik nu theriak efterhvert over til i den almindelige bevidsthed at staa som et universalmiddel mod nærsagt alle mulige sygdomme. Som det er gaaet med saa mange andre af ældre tiders composita, saa er det ogsaa gaaet dette middel. Det er nu forladt af den lærde medicm 1 de fleste lande, om end enkelte europæiske farmakopøer fremdeles opretholder det. Herom nærmere nedenfor. Imidlertid er den ærværdige theriak ikke dermed død og begraven for stedse hos os. Ordet lever, om end i forvansket form, i det norske folkesprog under betegnelsen treakel>, der nu er gaaet over til at betyde lakris. Aasen oplyser, at ordet nogle steder lyder ,trehakel*, i Hallingdal ,treak*. Falk og Torp* meddeler om disse varianter følgende: ,I det norske folkesprog er det almindelige navn (neml. paa lakris) treakel, der er laant fra hollandsk triaakel (teriaak), = engelsk triacle, der hviler paa middelalderlig latinsk theriaca ,modgilt* (af 970 = vildt dyr, altsaa modgift mod vilde dyrs bid). Betydningen sirup, Fluckiger and Hanbury: Pharmacographia, London, 1874, s. 538. Sammesteds. I. Aasen: Norsk ordbog. Etymologisk ordbog, art. lakris. Røn - 1907.] OM THERTAK. ND lakris udgaar fra modgift i form af tyk sirup, idet medikamen- terne ofte gaves som en latverge.* Naar det her heder, at det norske folkesprogs treakel er laamt fra hollandsk triaakel, er dette vel ikke absolut sikkert, idet ordet nemlig findes allerede i sen oldnorsk og det netop i den form, som efter Aasen endnu lever nogle steder, nemlig tréhakl. Det er vistnok blot 1 en oversat saga, at ordet forekommer; men som straks skal vises nærmere, har vi beviser for, at ogsaa stoffet theriak har været kjendt her 1 Norge allerede i middelalderen. En gang kaldes det for ,treakal*, en anden ,teriac*. I den fra fransk oversatte Tristramssaga, som paa kong Haakon den gamles befaling blev oversat af en englænder, sbroder Robert*, i 1226", heder det: ,hun tog derpaa op af sin pose det, som vi kalder ,eitrlyf* (s: modgift), og puttede i munden paa ham mellem hans tænder, og dermed modgilt (tréhakl)?. Her er følgelig ordet tréhakl brugt som en generel betegnelse, svarende til det norske ord eitrlyf. Dette sted i en oversat saga har naturligvis ingen betydning for spørgsmaalet, om man har kjendt og brugt det i middelalderen saa høit skattede theriak her oppe i Norge. Fra Danmark har man derimod allerede saa tidlig som 1 1182 et brev, hvori ,tyriaca* nævnes; det er biskop Absalon, som modtager en skrivelse fra biskop Stephanius, abbed 1 Geni, hvilket brev imidlertid er sendt fra Paris. Heri heder det: ,mitto Vobis ampullam, tyriaca probatissima plenam.*3 Ordet skrives i middelalderlige dokumenter paa flere maader, dels ,Thiriaca*, f. e. 1 en inventariefortegnelse fra 12954, dels som her tyriaca, dels paa endnu andre maader. Ordets op- rindelige form er, som allerede antydet, 9no:axov nml. avtidotov; det betyder saaledes oprindelig en modgift, lavet af visse dele af vilde dyr (970 = vildt dyr). ! Finnur Jönsson: Den oldn. og oldisl. litteraturs historie, II, 2, s. 966. ? Tristrams saga, i Annaler for nordisk Oldkyndighed, 1857, s. 78. 3 Mansa: Bidrag til Folkesygdommenes og Sundhedspleiens Historie i Danmark, s. 19, note 9. 4 Du Cange: Glossarium mediæ et infimæ latinitatis, ed. Henschel, Paris, 1845. 6 FREDRIK GRØN. [No. 5. Den første gang, vi finder theriak omtalt som et i Norge existerende stof, er nu 1 en fortegnelse over løsøre af forskjellig slags, tilhørende kong Magnus Erikssøn, hvilket han har afgivet til Ingemar Ragnvaldssøn. Fortegnelsen er dateret 5te mai 1340 og udstedt i Bahus!. Texten er affattet paa Latin. Blandt en række forskjellige droguerier, saasom piper majus, cobebur (cubebæ), zingiber o. fl., nævnes tilslut: ,item j ciphus? teriact, item j ciphus electuarn*. Men 1 et lidt senere diplom3, dateret d. 27de februar 1365 og udstedt paa Tønsberghus, indeholdende en fortegnelse over kong Magnus's dronning, Blancas, efterladen- skaber, heder det med norsk text i slutningen af diplomet: sjtem æin liten byssa med treakal* (byssa = daase, Fritzner). Det fremgaar med tilstrækkelig tydelighed af sammenstillingen i begge fortegnelser, at der er tale om et værdifuldt stof, idet det sidestilles med en hel del kostbarheder. Dronning Blanca, der var af fransk herkomst og datter af en greve af Namur, men beslegtet med kong Filip IV af Frankrige, har muligvis op- rindelig bragt dette kostbare stof med sig fra sit hjemland, som hun forlod allerede i 1385 for at ægte kong Magnus Frikssøn. Hun blev forøvrigt af det svenske aristokrati mistænkt for at have forgivet sin søn, kong Erik Magnussøn, og dennes hustru, men efter historikernes mening uden grund. Hun døde paa Tønsberghus 1 1363. At det ved den heromhandlede tid ikke blot var enkelte farmakologiske sjeldenheder, som indførtes til Norge, men at der af og til skaffedes høitstaaende personer den nødvendige for- syning af medikamenter udenlandsfra, er i og for sig sandsyn- ligt. Saaledes taler f. e. biskop Haakon 1 et brev* fra Bergen, dateret ?*/3 1341, og afsendt til korsbroderen Arne Vade, om en vis Raymund de Lamena, der skulde skaffe kongen ,spiz* (2: krydderier, ,specerier*) og forskjellige ,apothecaria*. Dette ord * Diplomatarium Norvegicum, III, s. 178. ? eiphus er middelalderlig lat. og betyder ,kop*, ,lidet kar* (Du Cange: ciphus = seyphus = fr. gobelet, tysk Tasse). SPDANSIIINs.270! 2 D.N. VII, s. 148. 1907.] OM THERIAK. 7 oversætter du Cange med ,res omnes, quæ å pharmacopolis vendi solent*, altsaa = droguerier. Paa dette sted nævnes ingen spe- cielle saadanne, men 1 de to før nævnte fortegnelser forekommer, som allerede antydet, flere medikamenter. Foruden piper majus, der vel tør regnes som baade krydder: og lægemiddel)!, findes f.e. hvalsauki, der ogsaa nævnes 1 ,,Kongespeilet*?, og som an- tagelig betegner det bekjendte middelalderlige lægemiddel ambra, samt videre ,ælt pund galiga*>. Dette ord oversættes af Fritzner med galangarod; rhizoma galangæ stammer fra alpinia officina- rum, en zingiberacé, hvis hjemland er Kina. (Droguen er off. 1 Ph. N. af 1895.) Blandt de mange orientalske droguer, hvis indførelse i den oceidentalske medicin skyldes araberne, befinder sig bl.a. netop rhizoma galangæ. Det første kjendskab til denne skyldes en arabisk geograf, Ihn Khurdådbah, der levede i slutningen af det 9de aarh., og som regner den op sammen med stoffer som moschus, aloe, kampher o. fl.4%. Gjennem middelalderen blev rhizoma galangæ forøvrigt ogsaa brugt som kryderi, noget, som endnu skal være tilfældet flere steder i Europa. Som medikament har den ringe betydning 1 vor tid. Det fremgaar af det foregaaende, at samtidens fremmede lægemidler ogsaa fandt vei op til vort land i middelalderen. Om end beviserne herfor er faa og spredte, fortjener de dog at paa- agtes som et vidnesbyrd blandt mange andre om, at kulturfor- bindelsen med det øvrige Europa var livlig baade paa det ma- terielle og det aandelige omraade. Derimod tør det vel neppe antages, at de nævnte og lignende medikamenter har havt nogen almindelig anvendelse. Det er blandt kongeligt løsøre, at de findes, og det har naturligvis blot været høitstaaende og for- muende standspersoner, som har havt raad til at skaffe sig dem. 1 Peber nævnes som saadant i den islandske lægebog fra 13de aarh. . Kfr. Pharmacia, 1906, nr. 19 og 90. ? Se forf.s: Lidt om lepraens historie i Norge og paa Island, Tidsskrift for den norske lægeforening, 1905, nr. 20. 3 D.N III, s. 271. Galiga er gen. af ,galig*; i middelalderlig nedertysk er formen ,galigan* (Schiller-Libben). + Hanbury and Fliickiger, Pharmacographia, s. 581. 8 FREDRIK GRØN. [No. 5. II. Theriakens opfinder angives, som bekjendt, at være keiser Neros livlæge, Andromachus), som hørte til keisertidens ,farmakologiske poeter". Han skrev et digt (i disticha) om theriak, og dette digt findes endnu hos Galen 1 hans ,De anti dotis*. Præparatet var, som bekjendt, overordentlig sammensat, idet det foruden slangekjød indeholdt ikke mindre end 64 vege- tabilske ingredienser. Det stod i en overordentlig høi anseelse gjennem hele oldtiden og middelalderen, ja lige op til det 18de aarh. Imidlertid blev den oprindelige, hos- Galen opbevarede, formel i tidens løb mere eller mindre forandret i de forskjellige lande, og som allerede i begyndelsen af denne artikkel nærvnt, erstattedes den oprindelige hovedbestanddel, hugormkjødet, af surrogater fra planteriget. Saaledes kom radix serpentariæ, der som nærvnt først indførtes i farmaeien omkring 1650, til at ind- tage den ledige plads. Naar Andromachus betegnes som opfinderen af theriak, er dette ikke saaledes at forstaa, at der ikke før hans tid har existeret et medikament af dette navn. Thi Plinius beretter under om- talen af viperæ” følgende: ,fiunt ex vipera pastilli, qui theriaei vocantur å Graecis*. Altsaa har grækerne allerede lavet piller af slangekjød og brugt navnet theriak derom. Oprindelig var midlet fortrinsvis anseet som virksomt mod bid af slanger, en anskuelse, der bunder i den primitivt-medicinske sats: similia similibus curantur. Derfor skulde netop det dyr, som havde tilføiet biddet, anvendes som modgift. Dog lægger Plimus til: Viperæ caput inpositum, vel alterius quam quæ percusseril, sine fine prodest* (>: hovedet af en slange, endog af en anden end den, som har tilføiet biddet, gjør overmaade stor nytte, naar det lægges paa, nml. biddet) Ganske den samme opfatning har man troet at kunne eftervise 1 et sted i den ældre Edda, nem- lig i str. 188 af Håvamål. Denne indeholder blandt andre ,re- 1 Haeser, Lehrbuch der Geschichte der Medizin, I, s. 300. ? G. Plinii Secundi: Naturalis historia, ed. Detlefsen; lib. XXIX, 91. Vipera betegner her ikke blot hugorm, men i almindelighed ,slange, som føder levende unger". Pastilli = piller. 1907.] OM THERIAK. 9 cepter* ogsaa følgende linje: ,beiti vid bitsöttum*, der af Fritz- ner forklares som sigtende til kvægets befrielse fra utøi ved at slippes paa beite om vaaren. Imidlertid er det ikke usandsyn- ligt, at følgende af Liuning fremsaite forklaring er den rigtige": ,Per glaube, dass das thier, welches gebissen hat, ein heilmittel gegen die durch den biss entstandene krankheit bietet, entweder indem es geschlachtet (resp. verzehrt?) wird, oder haar von dem thiere auf die wunde gelegt wird, kommt noch heutzutage vor.* Der er en mulighed for, at Plinius med ovennævnte bemerk- ning om grækerne kan sigte til Alexandrineren Nikander, der virkelig 1 fortalen?” til Naturalis historia nævnes som én af de forfattere, som Plinius har benyttet som kilde til 29de bog, hvori bemerkningen findes. Denne Nikander tilhørte den em- piriske skole og levede i det det aarh. f. K. f. Haeser? an- giver hans levetid til mellem ca. 200 og 135 if. K. I. Han har nu skrevet 2 digte paa hexametre, der ifølge Haeser ikke er uden poetisk værd og indeholder naturtro beskrivelser over for- giftninger og deres behandling. Det ene af disse heder *9noiaxa*, indeholder 958 vers og handler om farlige dyr og midler mod dem. Blandt disse nævnes nu ogsaa et præservativ mod giftige dyrs angreb, der angives at bestaa af en salve, tilberedt af fo slamn- ger, én han og én hun, oksemarv, olje, voks og rosensalvet Vistnok taler Plinius i ovennævnte forbindelse om ,pastilli, qui å Graecis theriaci vocantur*. Men der er selvfølgelig intet iveien for, at andre præparaler ogsaa har været anvendt før Plinius. Som nævnt, fortæller Galen selv, at theriak stammer fra Andromachus. Om forholdet mellem dette stof og det andet berømte fra oldtiden stammende compositum, antidotum Mithri- datium, saa kaldt efter kong M. af Pontus (164—24 1. K. f.), heder det nu hos Galen følgende?: Postea Andromachus, Ne- 1 Die Edda, herausgegeben v. Hermann Liining, Zirich, 1859, s. 288. ? Detlefsens udgave, I, s. 59 i. f. 3 Haeser, I, s. 250. ; 4 Philippe: Geschichte der Apotheker ete., tibersetzt v. Hermann Ludwig, Jena, 1855, s. 45. 5 Claudii Galeni opera omnia, ed. Kiihn, Tom. XIV (Lipsiæ, 1827), s. 2. 10 FREDRIK GRØN. [No. 5. ronis primarius medicus, quibusdam adjectis, nonnullis ademtis, theriacen dictum antidotum praeparavit, haud exigua viperarum carne, quam Mithridatium non habebat, alus admuixta. Det er m. a. o. slangekjødet, som skiller de to modgifte fra hinanden. Han lægger ogsaa til: Og derfor er theriak virk- sommere mod slangebid end det saakaldte Mitbridatium. Om tilberedningen af dette slangekjød gives der nu vidtløftige for- skrifter, saavel 1 det digt, der tillægges Andromachus*, og som først priser theriakens vidunderlige egenskaber ligeoverfor en mængde sygdomme, som i Galens egen fremstilling: Quomodo pastilli theriaci praeparenter?. Det er ikke ligegyldigt, hvorledes dyrene er beskafne. De maa ikke tages midt paa sommeren, da deres kjød er mindre virksomt?. Bedst er de paa slutten af vaaren, naar Bacchusifesten feires. Hoved og hale skal fjer- nes af dyret, og dyrefostre maa ikke bruges. I middelalderen og den nyere tid møder man Theriaca Ga- leni eller Andromachi som et hyppigt navn paa denne oprinde- lige komposition. I tyske skrifter kaldes den ogsaa ,die grosz tiriaca*, som i den fra 1456 stammende, Nörnbergske apothe- kered*. Dette er da direkte en oversættelse af ,theriaca magna*, som ogsaa bruges om den originale sammensætning. Fremstil- lingen af præparatet var forbundet med stor høitidelighed og foregik gjerne under opsigt af baade læger og øvrighedspersoner; ofte pleiede leilighedsdigtere at forherlige begivenheden>. I Nårn- berg foregik den sidste høitidelige fremstilling af theriak i 17545, I Paris endog saa sent som 1 17879%. Hovedstedet for tilbered- ningen var dog Venedig, hvorfor man ogsaa 1 Norden synes at have nølet sig med at hente ,trochisei viperini* herfra, medens den øvrige tilberedning foregik hjemme. Dette fandt dog naturligvis først sted efter apothekenes opstaaen. Ofte blev stoffet opbe- 1 5. 82, sp. s. 31. 2 8.45. Slg. hermed den senere Sele, fa den sicilianske folkemedicin hen- tede oplysning! + Hermann Peters: Aus pharmaceutischer Vorzeit, I, 1891, s. 22. > Et sligt digt er aftrykt hos Peters, s. 200. 6 Haeser, I, s. 801. 1907.] OM THERIAK. 11 varet 1 særlig pragtfuldt udstyrede porcellæns- eller metalkar, der var rigt forsirede. Af konsistens var jo midlet en latværge, som forøvrigt anvendtes baade udvendig og indvendig, 1 sidste fald gjerne blandet med vin, honningvand, kanelvand eller lign. Ud- vendig blev den bl. a. brugt som præservativ mod pesten paa den maade, at man smurte den i næseborene!. Ifølge Mansa* var det ogsaa netop mod denne sygdom, at theriak særlig fandt anvendelse i Norden. Hvilke overordentlig værdifulde egenskaber man fra medi- cinsk standpunkt tillagde theriak, faar man et godt indtryk al, naar man Å. e. læser nedenstaaende lovsang paa hexametre. Den stammer fra Otto fra Cremona, der levede omkring aar 1200, og som rimeligvis tilhørte den salernitanske skole. Han omtaler de paa hans tid brugelige composita's virkninger, deri- blandt ogsaa theriak. Om ,tiriaca magna" heder det?: Vis apoplexiæ, scotosis, cephalaea, venenum, Humida raucedo, pressuraque pectoris arti, Asthmatis insultus, peripleumonia, dolores Iliacæ, dolor arteticus, nefresis, lapis, algens Hydropicus, colicae violentia, menstrua, foetus Mortuus, ictericae labes, contagia leprae, Frigiditas stomachi, hieranoxae passio, cordis Defectus, cerebri vitium, compressio splenis, Poena febris typicae, magnae cedunt tiriacae. Som det sees, ansees theriak for virksom mod nærsagt alle mulige sygdomme, deriblandt ogsaa mod gifte, mod spedalskhed, mod febris typica >: koldfeber o. s. v,; derimod nævnes ikke pesten i denne forbindelse. Den bekjendte muiddelalderlig-tyske forfatter Konrad v. Megenberg omtaler 1 sin ,Buch der Natur* fra 1483 ogsaa ! M. Heyne: Körperpflege und Kleidung bei den Deutschen ete., 1908, s. 198. ? Folkesygdommenes og Sundhedspleiens Historie i Danmark, s. 20. 3 L. Choulant: Macer Floridus de viribus herbarum unacum Wialafridi Strabonis, Othonis Cremonensis et Ioannis Folez earminibus etc., Lipsiæ, 1832, s. 168. Slg. Haeser, I, s. 675. 12 FREDRIK GRØN. [No. 5. theriak og giver en eiendommelig forklaring af dens tilberedning og virkning, der 1 oversættelse lyder saaledes: ,Hvis man til- bereder slangekjød med andre ting, som hører dertil, da bliver det en electuarium deraf eller en ,confekt*; det er et saa edelt udvalg og en saa edel tilberedning, at det udrydder og uddriver gift af mennesket. Denne confekt heder tiriaca, det er triaker, og har sit navn af slangerne; — — — hvorledes det nu end for- holder sig dermed, at driaker hjelper mod al anden slags gift, saa hjelper det dog ikke mod gift af den slange, som heder ptirustl* Paa et andet sted i samme bog bruges theriak (sdriakers*) ogsaa som navn paa en virksom modgift mod en plantegift, nemlig af aconitum nappellus?. Men allerede saa tidlig som 1 det 10de aarh. finder man 1 en angelsachsisk lægebog ptyriaca* erklæret som et universalmiddel mod indvortes syg- domme (,,tyriaca is god drene wiå eallum innod tydernessum* etc.)3. Sammesteds gives en nøle anvisning til midlets rette brug, som kong Alfred d. store af England har modtaget af patriarken Helias i Jerusalem. I den bekjendte danske lægebog, som gaar under navn af Henrick Smids ,Urtegaard* og lign., og som oprindelig ud- kom 1 1557, men senere optryktes flere gange, findes talrige anvisninger til brug af ,Theragelse*, som theriak her heder. Medens i selve lægebogen under omtalen af de enkelte sygdomme og midlerne mod dem theriak forekommer mange gange, er der i » Tafflen paa denne Lægedom, som findes udi Apotecken* en oversigt over midlets mangfoldige anvendelse i følgende ord*: 5 Tyriaca eller Theriaca magna, er en Terragelse, er en kaastelig dyrebare Lægedom for allehaande slags Siugdomme som komme aff. kaalder Vædske, lige som disse ere: Den Faldende sot*, 1 K. v. Megenberg: Das Buch der Natur, ed. Pfeiffer, Stuttgart, 1861, s. 284. 2? Sammesteds s. 411. 3 Cockayne: Leechdoms, worteunning, and starcraft of early England II, 288. 4 En skiøn Nyttelig Lægebog etc., fordansket aff Henrick Smid udi Malmö Anno MDLVII, Prentet i Kiøbenhaffn Aar 1650, s. 158. 5 2: Epilepsi. 1907.] OM THERIAK. 13 Poplesie?, Krampe, Trangbrystighed, Vattersot, Tarmernis vred, er oc god til dem som spytte eller spy Blod, renser Quind- folehers Tid, er oc god til dem som haffve Spedalskesot oc uddriffver all Eder oc Forgifft. Den samme dygd hafver oc Galeni Therragelse, men den som Kremmerne almindelig fal haffve er icke den rette Therragelse oc haffver ey heller saadan Krafft som disse tvende foresagde haffve.* Under kapitlet ,Siuglige Quinders Ordinanz* i samme Henrick Smids ,fierde Urtegaard** omtales ogsaa ,Andromachi eller Galeni Theragelse* i modsætning til ,den Theragelse Dyatessaron, eller den som Kremmerne i Kramboderne fal hafve*. Om den sidste bruges i denne forbindelse endnu sterkere ord end 1 forrige tilfælde, idet det ligefrem udtales, ,at hun (>: kvin- den) oc Fosteret kunde forgiffvis aff dem*. Det var de s. k. circumforamei eller landfarere, som op- rindelig besørgede droguerihandelen i Norden. Mansa? antager, at disse først 1 det 15de aarh.s begyndelse 1 større mængde be- gyndte at indfinde sig i de skandinaviske lande, medbringende medicinalvarer, navnlig fra Syd-Europa. Imidlertid klages der stadig over deres udygtighed og deres urimelige priser, ligesom de ovennævnte udtryk tyder paa en dyb mistillid til deres præ- parater. Det heder ogsaa langt senere i en klage fra apo- theker Johannes Heerfort ved Svaneapotheket 1 Kristiania, dateret 173 17034: ,Der sælges qvid pro qvo>, simplicia pro compositis — — — —, suceus liquiritii pro Theriaca Andro- machi for Kreaturer* etc. Qgsaa andetsteds lyder dommen over de vandrende circum- foraneis varer ligedan. I Tyskland kaldes, betegnende nok, de omflakkende kvaksalvere i middelalderen for ,triakers kråmer*; deres varer indeholder værdiløse stoffe, tilberedt med honning, 1 Apoplexi. 2? Udgivet sammen med den nævnte Lægebog, Kiøbenhaffn, 1650, s. 22. 3 Bidrag til Folkesygdommenes Historie etc., 1878, s. 109. 4 Jørgen W. Flood: Norges Apothekere i 3800 Aar, Kristiania 1889, s. 94. 5 9; surrogater, forfalskninger. Man havde 1 gamle farmakopøer lister over tilladte saadanne. (Philippe, a. s., s. 150). 14 FREDRIK GRØN. [N 0: som de udgiver for theriak!. Dog har vistnok tilstanden 1 Norden ikke været synderlig bedre selv i den første tid efter apothekenes opstaaen. For Norges vedkommende har, som bekjendt, Bergen æren af at være den første by, som fik apothek. I 1588 tog Lambert Gregersøn Friis borgerskab i Bergen og blev den første apotheker i Norge”. I den første tid forenedes dog stillingen gjerne med almindeligt kjøbmandskab. I Danmark var dog apothekervirksomheden af betydelig ældre dato, idet de første spor der gaar tilbage lige til 1427. Den første apotheker- taxt udkom imidlertid først i 1619, medens en virkelig farma- kopø, Dispensatorium Hafniense, udkom i 1658. I denne figurerer ogsaa Theriaca Andromachi med 64 bestanddele?. Som før nævnt, forsvinder endelig ,electuarium theriaca* med Ph.N. af 1871 af den officinelle liste. En interessant oplysning om theriak i Norge faar man i den af Scharffenberg offentliggjorte * beretning om en apothek- visitation i Throndhjem af stadsfysikus Joachim Irgens, dateret 27/1 1692. Denne beretning har betydelig farmakologisk-historisk interesse ved det indblik, den giver i samtidens apothekerfor- hold. Irgens udtaler heri bl. a.: ,Dette maa jeg dog Her endnu mentionere, at udi een af disse Tønder stoed een mectig stoer Kruche fuld af Theriaca Andromachi, som forleden Aar blef dispenseret, af mig visiteret, og % miin og andre fornemme Folchis nærverrelse præparerit.* Det fremgaar heraf, at theriak blev fremstillet paa norsk apothek i aaret 1692 og rimeligvis længe før den tid, da begivenheden ikke angives som noget usedvanligt. Ligeledes synes den samme ceremoni, der allerede tidligere er omtalt som brugelig andetsteds i Europa, ogsaa at have været almindelig ved midlets fremstilling hos os. Det heder udtrykkelig Theriaca Andromachi, altsaa den ,store theriak*, den egte, naturligvis da 1 overensstemmelse med Dispensatorium I Moriz Heyne: Die Körperpflege und Kleidung bei den Deutschen, 1908, s. 198. UR 2 Flood, 1. c4s. 191 3 Kfr. nedenfor. 4 Bidrag til de norske lægestillingers historie før 1800, Magazinet, 1905, s. 148 flg. 1907.] OM 'THERIAK. 15 Hafnienses forskrift, som indeholdt 64 stoffer. Der er vel ingen særlig grund til at betvile, at præparatet virkelig er blevet frem- - stillet som forordnet. Det kan ikke vække forbauselse, at en mand som Thomas Bartholin stiller sig skeptisk ligeoverfor theriak. Han tilhører jo delvis det gjennembruds mænd, som efter Harvey grundlægger den moderne fysiologi, om hans personlige fortjenester end ligger mere paa anatomiens omraade*. Han tog desuden en fremra- gende del i udarbeidelsen af den første danske farmakopø og . medicinallov. Det er nu netop i en ,Dissertatio quinta de Pharmacopoea Danica*, at han behandler spørgsmaalet om the- riak?. Om den omtrent samtidige Henrick Smids lægebog siger han ringeagtende, at ,hans bog, skrevet i et populært sprog, slides af allemands hænder*?. Om theriak udtaler han først, at ,hvis theriaks værdi var lige saa stor som stadsen ved dens tilberedning, vilde dens navn bevares evig*. Videre udtaler han følgende: ,Naar derfor theriak bør bibeholdes paa g. af nav- nets og alderens ærværdighed og folkets mening om den, saa bør den sammensættes af vore egne ,simplicia*, og 1 stedet for dem, som vi mangler, bør indsættes saadanne, som findes 1 fædrelandet.* Om ,farmacopolæ: vel pigmentarii, quos drogistas vocant* siger han lige ud, at de ofte bedrager uvidende læger ved salget af ,trothisei viperini**. Som resultat af sine betragt- ninger over theriak fremsætter han sluttelig et forslag om en composition, bestaaende af ikke mindre end 78 stoffe, der alle tilhører planteriget?. Merkelig nok synes de uden undtagelse at stamme fra hjemlandets flora. Dette stemmer forøvrigt overens med den definition, han selv giver i samme dissertation af ,,ars pharmaceutica**%, som han forklarer som ,den videnskab at sam- Om hans betydning se f. e. Julius Petersen: Bartholinerne og Kredsen om dem, Kjøbenhavn, 1898, s. 46 flg. ? Th. Bartholini: De medieina Danorum domestiea dissertationes X, Hafniæ, 1666, s. 204 flg. ce s202 4 5, 206. 5 5, 208 flg. SES, 16 FREDRIK GRØN. [No. 5. mensætte de enkle lægemidler, som findes inden fædrelandets grænser (,inter fines palriæ nata*), til forskjellige compositioner*. At imidlertid Bartholins fordomsfrie og kritiske forslag om theri- akens sammensætning, der vil afskaffe slangekjødet, ikke vandt anklang, fremgaar deraf, at i den af Ph. D. 1658. optagne Theriaca Andromachi indeholdes dette stof, medens antallet af komponenter er det gamle, nemlig 64. Formentlig har man ikke vovet det ,sprang ud i mørket*, som Bartholin foreslaar. Om vi nu end, som tidligere fremhævet, finder theriak at være forsvundet fra de fleste moderne farmakopøer, gjælder dette ingenlunde alle. Særlig paafaldende er den konservatisme, hvorom flere romanske landes farmakopøer bærer vidnesbyrd. Vel er det saa, at vi kan finde navnet theriak igjen under forskjellige forklædninger ogsaa i enkelte germanske landes materia medica; men stoffet er her undergaaet en transformation, saa at dets oprindelige sammensætning er forsvundet. Saaledes har ,The british pharmacopoeia* af 1885 (s. 405) opført: theriaca (treacle), der defineres saaledes: ,The unerystallised residue of the re- fining of sugar*, altsaa m. a. o. syrup, og Ph. Austr. af 1865 har opført en electuarium aromaticum c. opio, som kaldes ,theri- aca* i undertitelen. Men i den franske og i den spanske farma- kopø figurerer endnu den gamle theriak. Saaledes har ,Codex medieamentarius* af 1884 (Pharmacopoea Gallica) en ,électuaire thériacal*, som indeholder ikke mindre end 57 bestanddele! Blandt disse findes dog ikke andre faunistiske midler end casto- reum, medens ,Pharmacopea espaiola* af 1884 som bestanddel af ,polvo teriacal* (pulvis theriacalis) opfører: , Viboras privadas de sus cabezas y piel, desecados* (2: viperæ siccatae, sine capite et pelle)! Endnu er altsaa ,Galen* ikke død 1 Spanien! Foruden dette ,polvo teriacal* opfører den spanske farma- kopø endnu to former af electuarium theriacale, hvori dette pulver indgaar som bestanddel, nemlig baade en ,electuario teriacal* * Dispensatorium Hafniense, jussu superiorum a medicis Hafniensibus adornatum Thomas Bartholinus publiei juris fecit, Hafniæ, 1658, s. 128. Der opføres nemlig som bestanddel ,trochisei de vipera*, om hvilke det s. 128 heder: Ex Italia Venetiis, aut Patavio petuntur. 1907.] OM THERIAK. 17 og en ,e. t. magno* (theriaca magna). At imidlertid de sidste decenniers rivende udvikling paa farmakologiens omraade ikke er gaaet sporløst hen over den romanske konservatisme, frem- gaar bl. a. deraf, at den mexicanske farmakopø, der stammer fra 1896, blot opfører én ,triaca*, bestaaende af 13 bestanddele, hvoriblandt ikke findes de spanske ,viperæ siccatæ*. Det er jo rimeligt nok, at de farmakologiske forfattere 1 nutiden, som 1 det hele taget ofrer theriak en kortere omtale, tager bestemt afstand fra dette præparat. Husemann! taler - saaledes om ,die widersinnige Mischung* og lægger til: ,am besten iberlåsst man sie der Veterinårpraxis*. Hager” op- lyser om theriaks anvendelse, at det benyttes som bestanddel af mavebitter, som den almindelige mand pleier selv at tillave sig. Det bruges undertiden som plaster, strøget paa maven eller underlivet mod diarrhoe hos børn. I den populære veterinær- medicin tjener det til befordring af efterbyrden. Endelig føier han til, at ,die Aerzte heutigen Tages von dem Theriak keinen Gebrauch machen*. III. I det foregaaende er det gjennem exempler, hentede fra oldtid, middelalder og vor egen tidsalder, tydelig vist, hvilken enorm rolle theriak har spillet i den lærde mediein, og hvorledes den derfra igjen er gaaet over 1 de halvt populære lægebøger. Vi har seet, at dette stof gjenfindes, mere eller mindre modifi- ceret, overalt, hvor den klassiske, græske medicin har naaet hen, og at navnet endelig er havnet 1 folkesproget som en medicinsk fornlevning, ialfald hos os. Imidlertid kan det i denne for- bindelse ogsaa være af interesse at følge den hovedbestanddel, som udgjør theriakens oprindelige ,quinta essentia*, nemlig slangekjødet og dettes rolle 1 folkemedicinen. Delvis har an- vendelsen af orme og ormemidler, et emne, som forøvrigt nylig * Handbuch der gesammten Arzneimittellehre, Berlin, 1875, II, s. 1075. ? Handbuch der pharmaceutischen Praxis, Berlin, 1893, II, s. 604. Vid.-Selsk. Forh, 1907. No. 5. 2 18 FREDRIK GRØN. [No. 5. er behandlet i en anden forbindelse af dr. A. Fonahn), direkte sine forbilleder hos de samme græske og latinske forfattere, hvorfra theriakens ry har bredt sig ud. Men det tør vel ogsaa antages, at følgende forklaring af specielt hugormens store ud- bredelse i den folkemedicinske organotherapi kan gjøres gjæl- dende: 'Theriak selv har været et meget kostbart middel, blandt hvis mest mystiske bestanddele ogsaa befandt sig slangekjød. Har man ikke kunnet skaffe sig selve dette stof, har man nøiet sig med det let tilgjængelige surrogat, nemlig hugormen eller dele af denne. Folkemedicinen viser sig ofte istand til at lempe sig efter de lokale forhold, idet den erstatter fremmede stoffer med hjemlige. Saaledes har man underlagt den enkelte del, ormekjødet, de samme egenskaber, som selve hovedstoffet an- saaes for at være i besiddelse ai. Allerede 1 nordiske middelalderlige lægebøger støder man paa medikamenter, der bestaar af dele af hugormen. Saaledes findes 1 det Arnamagnæanske haandskrift, nr. 187 1 oktav, indeholdende en dansk lægebog fra det 14de aarh.”, en recept paa et ,medi- camentum de capillis* (3: mod haaraffald): Item Tac hugorms kiurtel (>: kjortel, ham) oc bræn, oc blandæ aschæn mæth oleo, oc smør houæth thær mæth. Ogsaa 1 biskop dr. Bangs store samling af hekseformularer og magiske opskrifter finder vi flere vidnesbyrd om, 1 hvilken anseelse hugormen har staaet netop som lægemiddel, medens den ogsaa (ilskreves overnatur- lige egenskaber i andre retninger. I en optegnelse fra Borge (Smaalenene) fra c. 1735 anbefales hugormskind, brændt til aske, som et saarmiddel?, og i Skaabu (Fron, Gudbrandsdalen) an- befales ormeskind som middel mod vatersot o. a.+. ,Kjød af en orm, som er slaaet for al menneskets ondskab* anbefales 1 Hallingdal som et middel mod tandpine>. Mod skabb brugte ! Orm og ormmidler i nordiske medicinske skrifter fra middelalderen, Christiania, 1905. (Videnskabsselskabets Skrifter nr. 6). ? Udgivet af Viggo Saaby, Kjøbenhavn, 1883, s. 88. 3 Nr. 479. + Nr. 480. 5 Nr. 481. 1907.] OM THERIAK. 19 man i Spydeberg paa Wilses tid! at stege en orm levende og tage pulveret deraf ind. I sin ,Norges naturlige Historie* fortæller Erich Pontop- pidan? i kapitlet ,Om Orme og Insecter* følgende: ,Den Orme- Ham, eller det Skind, som Slangen aarlig skyder af sig, bruger man her til at binde en Barsel-Quinde om Livet, naar hun har haard Forløsning, som de mene derved at lettes.* Mod en kvægsygdom, ,Tour-syge*, som efter P. opstaar ved nydelsen af ,Tour-Græs*, oplyser? han, at ,Bonden her til Lands bruger ' enten Bibergel (>: bævergjel) eller og et Stykke af en Snog indæltet i Dey og stoppet i Halsen. Fr det ikke Hovedet, men et andet Stykke, da maa Snogen være dræbt før St. Hans Dag, og bl saadan Brug bevaret*". Hvad denne kvægsygdom angaar, er det af interesse at merke, at den er vel kjendt fremdeles under samme navn; Åasen* oplyser nemlig følgende: Tauver (Tauvr) — en vis Kvægsygdom; en Lammelse i Munden eller Svælget. (Egentlig Forhexelse. Ordet kommer af oldnorsk taufr >: trolddom.) Ross meddeler forøvrigt, at ordet ogsaa bruges om en barnesygdom med udslet. Endnu forlanges paa Vestlandet af almuen ,tauverkorn* som middel mod sygdommen>. Denne folkemedicinske anvendelse af og tro paa slanger respektive hugorme, altsaa giftslanger, er udbredt til de for- skjelligste dele af Europa. Fra Bosnien beretter f. e. Truhelka* følgende recept mod epilepsi: ,Tödte eine Schlange, nimm die Gedårme heraus und iss dieselben mit noch etwas Anderem auf, und der Anfall kommt nie wieder.* Paa Sicilien anvendes mod en sygdom, kaldet ,scheranzia*, der er d. s. s. croup, tørret —- Wilse: Spydebergs Beskrivelse, s. 448. Slg. forøvrigt A. Fonahn: Orm og ormmidler etc., Christiania 1905, kap. IV: Orm som sympathi- og lægemiddel. E. Pontoppidan: Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie, II, s. 99. (Kiøbenhavn, 1758). I, s. 209. Norsk ordbog, 1878. Oplysning af apotheker Tischendorff, Haugesund. Wissenschaftliche Mittheilungen aus Bosnien und der Herzegovina, redigirt v. Moriz Hoernes. Zweiter Band, Wien 1894; s 391. [] =o ar - o 20 FREDRIK GRØN. [No. 5. hugorm efter en meget omstændelig fremstillingsmaade!: Man skal fange en hugorm (vipera) en onsdag i mars og præparere den omhyggelig og tørre den, og siden tjener den nærmest som en amulet mod croup. Vanskeligheden ved at paatræffe en hugorm saa tidlig som i mars kan delvis forklare den store anseelse, som dette middel nyder. At ogsaa taterfolket 1 vort land har kjendskab til en ,troldorm*, fremgaar af Eilert Sundts beretning?. Han omtaler, at almuen i Norge anser denne for et virksomt middel mod kreatursygdomme og nævner specielt brugen af dens ,fedt* og ,benrad*. Som bekjendt, er ,orme- fedt* forresten den dag idag en ikke aldeles ukjendt rekvisition paa vore apothek af bondebefolkningen. Fra Steiermark beretter Fossel* om en række forskjellige midler, tilberedt af hugorm eller snog, mod en hel del sygdomme: Mod ,Fraisen* (convulsioner) hos børn anvendes som amuletter s. k. Heckwurmperlen, som laves paa følgende maade: En hug- orm fanges og nedgraves i en myretue, nedlagt 1 en potte. De afgnavede hvirvler af hugormen kjædes sammen og hænges om barnets hals. Dette middel bruges ogsaa mod epilepsi. Mod lungetæring bruges ,Kreuzotter*-fedt baade udvortes og ind- vortes*; det samme middel tjener ogsaa som øiensalve ved hornhindefordunklinger?. Det stammer forøvrigt allerede fra Plinius: ,adeps viperinus — utilissime oculos inunguit**%. Her findes forøvrigt talrige anvisninger til dyrets præparering, delvis ord til andet overensstemmende med de folkemedicinske ,recepter*. Det kan derfor heller ikke forbause os, at hos Albertus Magnus 1 en tysk oversættelse fra 1545 omtrent samme for- skrift er at finde”: ,Es soll auch das schmalz von diesen ! Medieina popolare Sieiliana, raccolta ed ordinata da Giuseppe Pitré, Torino, Palermo 1896, s. 844. 2 Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge, Christiania, 1850, s. 152 flg., sp. 154, note. 3 Volksmedicin und medicinischer Aberglaube in Steiermark, Graz, 1886, s. 72. s. 104 og s. 106. s. 98. Nat. hist. lib. XXIX, 88. (Detlefsens udgave: IV, s. 248). kfr. Fossel, 1. c., s. 98, note, GJ JJ AA 1907.] OM THERIAK. 21 schlangen (2: Vypper-Schlangen) alle dunkelheit den augen benemmen*. I den islandske folkemedicin, saaledes som denne er omtalt af Schleisner), findes derimod intet middel fra hugormen. At mindet om den ældgamle tro paa slangernes eller specielt hugormens virkning mod sygdom og skade ikke er uddød endnu 1 vort land, har jeg havt anledning til at gjøre etpar erfaringer om i Sætersdalen 1 august 1906. En mand paa 76 aar, der forøvrigt er vel fortrolig med bygdens traditioner, for- - talte mig saaledes, at man før 1 tiden brugte at holde en levende hugorm over gamle, urene saar (ulcera cruris?) saaledes, at den spyede sin ,eiter* paa saaret. Men, lagde han til, ormen vil nødig spy eiter paa slige saar. Ft andet middel var da at brænde ormen og strø asken af den 1 saaret. Denne sidste fremgangsmaade er nu overmaade udbredt 1 den folkemedicinske organotherapi og har sit direkte forbillede hos Plinius: ,item si quis exustæ ejusdem (nml. viperæ) cinere inlinat*?. Her siges det dog blot i almindelighed, at dette ,er nyttigt* (sine fine prodest). I den middelalderlige tyske folkemedicin synes dette middel at have været meget anvendt, saavel mod saar, som mod talrige andre lidelser. Det heder saaledes i en recept: ,Inn dem erstenn Augst so nim Natternn vnnd brenne die zu Puluer vnnd verware es wol. Daz ist fur mannicherley ding guth*3, Det er fremdeles i vor tid almindeligt 1 Orienten at benytte dele af slanger som modgilt mod slangebid. I Konstantinopel sælges hyppig et stof, som kaldes, Yilanboinuss* 9: slangehorn, og som bestaar væsentlig af den s. k. hornslanges, vipera cera- stes's, horn; dyret, som staar hugormen nær, er nemlig forsynet med to hornlignende skjæl over øinene*. Af dette stof skaves 1 å 38 gr., og pulveret tages saa 1 vand. I Øst-Indien anvender ! Island fra et lægevidenskabeligt Synspunkt, Kjøbenhavn, 1849, s. 170 flg. 2? Naturalis hist., lib. XXIX, 21. 3 Johannes Jihling: Die Tiere in der deutschen Volksmedizin alter und neuer Zeit; Mittweida, 1900, s. 159. + Bernhard Stern: Medizin, Aberglaube und Geschlechtsleben in der Törkei, Berlin, 1908, I, s. 211. 29 FREDRIK GRØN. [No. 5. de indfødte ofte de saakaldte ,slangestene* mod de der saa hyp- pige slangebid!. De benyttes paa den maade, at de direkte lægges paa biddet. De bestaar af bezoarstene, altsaa af tarm- konkrementer af forskjellige dyr, et velkjendt folkemedicinsk medikament, som ogsaa findes repræsenteret 1 vort lands folke- medicinske materia medica under navn af ,finnskudd* eller »gandsten*?. Ofte forfalskes dog de kostbare bezoarstene med kunstprodukter som sort agat eller brændt hjortetak. Scheube tilføier, at disse slangestene 1 det høieste kan virke noget ud- sugende paa grund af sin porøsitet; det er dog neppe tanken herpaa, som ligger til grund for deres anvendelse, men snarere den samme grundtanke som for slangekjødets, nemlig ,similia similibus*. Det er derfor noget paafaldende, at Scheube tilføier ovenanførte bemerkning. Desuden er vel slangegiftens virkning af en saadan beskaffenhed, at en antidotisk ,porøsitet* maa ude- lukkes som medvirkende. Det viser sig ogsaa, at slangestene er af meget gammel dato, idet allerede Plinius fortæller, at skytherne skjærer hugormens hoved op for at tage ud en sten (lapillus)?. Paralleler til disse slangestene finder vi forøvrigt i stor udstrækning blandt de middelalderlige stene med overnatur- lige egenskaber, saasom ravnestenen, ørnestenen, svalestenen o. S. V., et kapitel af den middelalderlige overtro, som specielt er behandlet i nordisk litteratur af F. L. Grundtvig+ Den gamle folkemedicinske organotherapi har, som bekjendt, faaet ny og større interesse ved det lys, som den moderne, af Brown Séquard særlig studerede, retning i de sidste aarber kaster tilbage over denne. OQgsaa serumtherapien repræsenterer Jo paa én vis en form af organotherapi, eller reltere, som fransk- mændene taler om, ,opothérapie*. Det har, som bekjendt, vist i Scheube: Die Krankheiten der warmen Löånder, Jena, 1900, s. 377. 2? Kfr. forfatteren: Træk af norsk folkemedicin i Tidskrift for norsk bondekultur, hefte III, 1906. 3 Plinius, Naturalis Historia, lib. XXIX, 21. 1 I hans bog: Løsningsstenen, et sagnhistorisk studie, Kjøbenhavn, 1878. Vi møder forøvrigt ,slangestenen* under navn af ,vattersotstenen* ogsaa hos os, f. e. i én af Bangs formularer, nr. 968. Slg. Fonahn, IE G & 9 1907.] OM THERIAK. 23 sig, at de dyriske se- og excreter er i besiddelse af egenskaber, som forklarer den gamle, s. k. instinktsmæssige, anvendelse af disse i den antikke medicn og i folkemedicinen. Der er op- daget organiske gifte, som dets. k. phrynin hos padden, der delvis kaster lys over dette dyrs rolle i overtroen og 1 folke- medicinen. Det paastaaes, at nydelse af slangegift kan frem- kalde immunitet mod vedkommende slanges bid, medens paa den anden side gifte af andre dyr, f. e. den japanske kjæmpe- salamander, er istand til at fremkalde immunitet mod slangegift, : specielt mod vipera's gift". Af særlig interesse er det imidler- tid, at galden, dette i folkemedicinen til alle tider saa høit vur- derede sekret, har vist sig 1 besiddelse af antidotvirkning mod slangegift?”. Det er nu forøvrigt ikke længe, siden oxegalde figu- rerede som et officinelt middel i farmakopøerne, saaledes ogsaa i Ph. N. 1854, nemlig som bilis bovina siccata. Dens anven- delse var ogsaa meget udstrakt, baade mod icterus og andre leversygdomme og udvendig som den bekjendte ,Hufelandske salve* mod kjertelsyge eller under navn af ,unguentum contra vermes* 1 forbindelse med andre stoffe mod ascaris lumbr:- coides!3 Det maa da indrømmes, at der blot er et kort sprang herfra til oldtiden, medens paa den anden side den ovennævnte paavisning af galdens antidotvirkning ligefrem forklarer den folkemedicinske anvendelse af visse giftige dyrs lever mod bid eller stik af samme. Herpaa har vi et velkjendt exempel i vor egen fiskerbefolknings behandling ligeoverfor stikket af den gif- tige fjæsing, lrachinus draco, der lever flere steder ved vore kyster, og som besidder nogle meget spidse straaler i drn for- reste rygfinne. Ved stik paa denne opstaar en meget intens smerte med sterk hævelse, der fra fingeren kan brede sig meget hurtig opover armen helt til skulderen. Der indfinder sig ogsaa svulst af axillarkjertlerne. Samtidig er der ofte adskillig medtaget ! Harnack: Vergiftungen i Handbuch der praktischen Medicin, V, s.976. ? Th. Fraser: Remarks on the antivenomous properties of the bile of serpents etc., British medical Journal, July 17, 1897, s. 1925 flg. 3 Djørup: Haandbog i Pharmacologien, Kjøbenhavn, 1837, I, s. 428 24 FREDRIK GRØN. OM THERIAK. [No. 5. 1907.] almentilstand med feber etc., men prognosen er dog altid god. Schmidt udtaler om behandlingen af stikket: ,Den af Fiskerne anvendte Behandlingsmaade er tildels den samme, uden Tvivl fra åldgammel Tid nedarvede, ikke blot overalt ved vore (2: danske), men ogsaa ved fremmede Kyster; — — — hvor det kan ske, især naar det er en Finger, som er truffen af Slikket, bruges — — — Paalægning af et Stykke af Fiskens raa Lever.* Personlig har jeg ikke havt anledning til at iagttage virkningen af denne slags behandling, men har for etpar aar siden af en fisker paa Arendalskanten faaet meddelelse om en personlig er- hvervet erfaring om dens nytte, noget, som der vistnok ikke er grund til at betvile?. ! Se nærmere om toxikologien: Om Fjårsingens Stik og Giftredskaber, af prof. F. T. Schmidt, i Nordiskt medicinskt arkiv, 1874, B. VI, Nr. 2. — Jeg erindrer for adskillige aar siden at have seet et tilfælde af fjæsingstik hos en gut, der havde fisket i Frognerkilen. ? Det samme udtales i en indsendt artikkel 1 Ørebladet for */, 1905, overskrevet: Fjæsingen. Trykt 18. juli 1907 VALBY-AMULEFTENS RUNEINDSKRIFT AF MAGNUS OLSEN. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1907. No. 6.) CHRISTIANIA. I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1907. Valby-amulettens runeindskrift. Fremlagt 1 det hist.-filos. klassemøde d. 24de mai 1907. I Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1907 s. 19 ff. har jeg forsøgt en tolkning af runeindskriften paa brakteaten nr. 28 Stephens fra Overhornbæk, nær Randers. Paa denne brakteat forekommer efter min tydning verbalformerne aih ,eier* og tauiu »udstyrer, istandbringer* (præs. til tawido paa guldhornet), hvor a er skrevet med et eiendommeligt og næsten enestaaende rune- tegn. Det har (som rune 18) i tauiu form af en lodret stav, fra hvilken der noget nedenfor toppen skraaner en kvist nedad mod venstre og fra hvilken der et stykke ovenfor basis skraaner en kvist opad mod høire: 4. Rune 8 (a 1 aih) har væsentlig samme form; dog er denne runes kviste fortsatte helt op til i linje med stavens top og helt ned til i linje med stavens basis, og øvre kvist er paa rune 8 svagt buet. Skjønt rune 8 og endnu mere rune 18 paa brakt. 28 har nogen lighed med 4, har jeg dog ikke vovet at opfatte hine runer som former af 4. Ellers haves ingen sikre eksempler paa, at kvistene paa 4 gaar ud fra staven langt nedenfor dennes top og langt ovenfor dennes basis (anf. st. s. 20). En rune, som 1 form fuldstændig stemmer overens med r. 18 a paa brakt. 28, forekommer paa den lille granitsten fra Valby ved Kjøbenhavn (Wimmer, Runenschrift s. 77 anm.), hvoraf tegninger 1 naturlig størrelse er meddelte s. 41. Til rune 1 Af disse tegninger er de to første, som fremstiller indskriftfladen og den side, som er modsat denne, med professor Wimmer's velvillige 4 MAGNUS OLSEN. [No. 6. 54 paa denne sten tog jeg dog ved tolkningen af brakteat-ind- skriften nr. 28 intet hensyn, idet jeg kun bemerkede, at Valby- indskriften ikke var sikkert tolket, saaledes at den hverken kunde tale imod eller for min opfatning af r. 18 (og r. 8) paa brakt. 28. Da jeg for omtrent et aar siden behandlede indskriften paa brakt. 28, havde jeg heller ikke nogen bestemt mening om Valby- indskriftens indhold. Det maa synes klart, at det er former af samme rune, der forekommer paa Valby-stenen som r. 5 og paa brakt. 28 som r. 18 (og r. 8). Da jeg anser betydningen a paa brakt. 28 for sikret ved sprogformerne aih og tauiu, samt ved denne indskrifts indhold i det hele taget, synes heraf at følge, at 4 1 Valby-ind- skriften betegner a og ikke er en sideform til 4. Det gjælder da om ud fra denne forudsætning at finde en tolkning af Valby- indskriften. Sophus Bugge (Norges Indskrifter med de ældre Runer s. 180 ff.) har opfattet r. 5 paa Valby-stenen anderledes, idet han heri har seet en form af runealfabetets 13de rune 4, som han transskriberer ved 1, & (udtalt %, e), og 1 overensstemmelse hermed har han søgt at tolke Valby-indskriften. Denne indskrift, som bestaar af 10 runer, er fordelt paa 3 linjer (der er adskilte fra hinanden ved rammestreger) saaledes, tilladelse gjengivne efter hans tegninger anf. st. (tidligere ogsaa med- delte i Aarbøger 1867 s. 28), som har afløst den mindre heldige afbild- ning hos Stephens, Runic Monuments II s. 861. Den tredje tegning giver et (ad fotografisk vei udført) tversnit af Valby-stenen, for hvilket jeg har direktør Sophus Miiller at takke. — Jeg har seet et foto- grafi af Valby-indskriften, men har ikke undersøgt denne 1 original. Ved en sætterfeil er tegningen af stenens bagside hos Wimmer stillet paa hovedet i forhold til indskriftfladen, hvilket er rettet i nær- værende gjengivelse. 1907.] VALBY-AMULETTENS RUNEINDSKRIFT. D at der i den første linje staar 5 runer, i den anden 4 og 1 den tredje 1. Efter tegningerne læser Bugge indskriften snarest paa følgende maade: wipri funb(?) R Han bemerker hertil: ,Rune 3 i Linje 1 har kantet Side- stav, medens den aldeles forskjellig formede R. 4 1 Linje 2 har rundagtig Sidestav. Derfor nærer jeg Tvivl, om sidstnævnte Rune skal læses b.* ,Runen Å er sandsynlig for Symmetriens Skyld sat under Midten af anden Linje.* | Den lille granitsten fra Valby antages almindelig at have været brugt som amulet (saaledes Wimmer anf. st.!). Ogsaa Bugge anser Valby-stenen for en amulet. Dette gjøres i høi grad sandsynligt ved Bugges tiltalende tolkning af indskriftens begyndelse, hvor han søger den præposition, som 1 oldnorsk form lyder vid og som, forbundet med dativ, kan bruges, hvor der er tale om midler mod sygdomme og lignende (,i1mod* ,for*). Jir. f. eks. Håvamål 146: pat pér hjalpa mun vid sokum ok sorgum. Der kan her ogsaa eksempelvis mindes om de (ni) ringe eller ,segl*, som Kålund har meddelt i ,Den islandske lægebog Cod. Arnamagn. 434 a, 12mo* s. 39. Alle disse bærer (foruden magiske bogstavforbindelser) islandske omskrifter, der angiver det onde, som seglet værner mod (vid): vid elldz gange; vid vit firringu ok ærslum; o. 8. V. Den hele indskrift foreslaar Bugge under sterk tvil at tolke wib rifunbr, d. e. wib *rifum b(e)r (hvor m foran p skulde være assimileret til n, og hvor b(e)r i enklitisk stilling skulde - have tabt sin vokal), , mod mavesmerter for dig* (jfr. norsk dial. riv å magen). Men formen paa -unbr synes ham meget paa- faldende, ligesom det forekommer ham lidet rimeligt, at 4de rune I anden rad skal have samme betydning som 3dje rune i første rad, da disse to runer har aldeles forskjellig form. Han har : Wimmer sætter runerne funb i anden linje i forbindelse med rune- alfabetets begyndelse fub-. Herimod har dog Bugge, som det synes mig, med rette udtalt sig. 6 MAGNUS OLSEN. [No. 6. derfor alternativt tænkt paa en anden forklaring: ,Sidste Rune 1 2den Rad er en lodret Stav med en Halvkreds, der paa Midten er lidt fladtrykt, oppe paa høire Side af Staven. Skulde dette kunne være en sjælden Form af m, der i danske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer oftere har Formen % ? rifunmr kunde være Dativ pl. som borumr, gestumr Stentofta. -unmr vilde betegne -UMR med nasalt u; jfr. henminkr, skanmals paa svenske Runestene (Runverser S. 126), liinmu paa Braun- schweiger-Skrinet . ... [Norg. Indskr. s. 119]. wib rifunms vilde betyde ,mod Mavesmerter*.* Bugge betegner selv udtrykkelig sine formodninger om Valby- indskriften som meget usikre. Det kan da ikke betragtes som godtgjort, at Ste rune i denne indskrift er 4. I det følgende vil jeg søge at vise, at en læsning af denne rune som a leder til en tolkning af den hele indskrift, som synes mig at være i en- hver henseende tilfredsstillende. I denne tolkning ser jeg da igjen en videre støtte for min tidligere begrundede opfatning af indskriften paa brakt. 28. Ved tolkningen af Valby-indskriftens begyndelse følger jeg Bugge, idet jeg med ham antager, at første ord er en præposi- tion med betydningen ,(til beskyttelse, hjælp) imod* ,for*. Dog udskiller jeg ikke r. 1—3 wib, men r. 1—4 wipbr som første ord. Dette kan identificeres med oldn. vidr, gilsvensk viper, gldansk vithær (got. wibra, oht. widar, oldsaks. vidar (og i), ags. wider (og 1vid), gammel sideform til oldn. vid. Af de andre germanske sprog ser vi, at ordet har havt oprindeligt J. Det kan ikke sikkert afgjøres, om Å endnu har været bevaret i ud- talen i ordet wibr, eller om -p- paa indskriftens tid var gaaet over til -0-. Runen pb vilde 1 sidste tilfælde betegne udtalen 9, ligesom denne rune 1 flere senere urnordiske runeindskrifter (jfr. aupba brakt. 28, wab[i] Sölvesborg) er tegn for oprindeligt 0. Som allerede nævnt, findes paa Valby-amuletten foruden r. 9 ogsaa en anden rune (r. 9), som snarest er at opfatte som en form af b, skjønt den afviger fra r. 3 der, at denne har kantet sidestav, r. 9 derimod afrundet sidestav. Med tvil har ogsaa Bugge (ligesom tidligere Wimmer) læst r. 9 som b. 1907.] VALBY-AMULETTENS RUNEINDSKRIFT. 7! Hvis nu r. 8 b p var tegn for den stemte spirant Ø, var det tænkeligt, at r. 9 var en differensering af pb, foretagen i den hensigt at skaffe den ustemte spirant / et eget tegn. Her vilde vi da, foruden ved runeformen for a, have en ny overensstem- melse mellem Valby-indskriften og indskriften paa brakt. 28. I denne sidste er i mandsnavnet auba runen b tegn for den stemte spirant 0. Hvor derimod paa brakt. 28 runen b skal udtrykke den ustemte spirant p (i ordet bit ,dette*), har runens form undergaaet en liden modifikation, idet der midt paa staven til høire er anbragt en horisontal streg, som strækker sig næsten helt hen til den kantede sidestavs spids. Denne horisontalstreg synes at have den betydning at adskille tegnet for p fra p, som paa brakt. 28 kun var tegn for 3. Det synes mig dog rimeligere at opfatte baade r. 3 og r. 9 paa Valby-amuletten som former af samme rune (med samme lydværdi). I indskrifter med de ældre runer møder man ikke sjelden det forhold, at én og samme rune 1 samme indskrift har endog temmelig sterkt afvigende former. Saaledes har By-stenen for e& de to former N og M og for t baade 7 og Å. Videre kan henvises til formerne for u paa Kjølevig-stenen (Strand, Ryfylke), til formerne for b paa Opedal-stenen og til formerne for m 1 indskrift f paa Rök-stenen. Navnlig lægger jeg her vægt paa, at w-runen paa Torsbjerg-dopskoen og paa den store spænde fra Nordendorf baade har former med kantet og med krum side- stav. Disse skiftende former af w-runen i samme indskrift (P og P) er ganske analoge med r. 3 og r. 9 paa Valby-amuletten. Jeg finder det derfor ikke betænkeligt at læse baade r. 3 og r. 9i Valby-indskriften som b, og det forekommer mig ikke nødvendigt at opfatte den ene af disse runer som en tilsigtet modifikation af p-runen, foretagen i den hensigt at give en be- stemt lyd et eget runetegn. Med r. 9 b er efter min mening et ord afsluttet. R. 10 Å 8 danner en linje for sig, skjønt der var god plads til den i den foregaaende linje, hvor den ikke vilde forstyrre linjernes sym- metri. Jeg har derfor i Aarbøger 1907 s. 31 anm. 1 (da jeg endnu ingen bestemt mening havde om Valby-indskriftens indhold) 3 MAGNUS OLSEN. H.-F. Kl. sammenstillet r. 10 Å r med den enkelte rune Y r, som er ind- ridset paa en af pilene fra Nydam mose 1 Slesvig. Her maa denne enkeltstaaende Y-rune sikkert have magisk betydning, da Y r ikke kan begynde noget urnordisk ord (Bugge, Aarbøger 1871 s. 186). Ogsaa paa Lindholm-benstykket (Skaane) fore- kommer Y som magisk rune. Den findes her skreven tre gange sammen blandt flere andre trylleruner; jfr. S. Bugge ani. st., M. Olsen, Aarbøger 1907 s. 81. Paa sidstnævnte sted hår jeg - udtalt den formodning, at den magiske brug af Y (A) er for- anlediget ved runens navn, som i urnordisk sprogform har været *algir. Dette er samme ord som dyrenavnet elgr m. ,elg.* Men der fandtes i urnordisk ogsaa et andet ord, som i nomi- nativ havde formen *algir, nemlig det ord af en stamme *algio- (oldn. nom. *elgr, gen. *elgjar, sammensætningsform *”elgi-), som kan paavises i en række af norske stedsnavne (Hlgi- setr, Elgjartum o.a.) og som havde betydningen ,vern, noget helligt*, beslægtet med urnord. alu (som bl. åa. forekommer paa Lindholm-benstykket), ags. ealgiam ,to defend*, got. als shelligdom* 1. Naar vi opfatter r. 10 Å paa Valby-amuletten som en trylle- kraftig rune uden direkte sammenhæng med indskriftens fore- gaaende ord, undgaar vi den besynderlige konsonantforbindelse -npbr, hvis forklaring volder store vanskeligheder. Vi skal "ogsaa se, at der frembyder sig en ganske enkel tolkning af den hele indskrift, naar r. 10 ikke tages med blandt de runer, som har sproglig betydning. Indskriftens andet ord søger jeg ir. 5—9, som jeg gjen- giver ved afunb. Dette er efter min formodning et substantiv 1 dativ ental hunkjøn, svarende til oldn. dat. afund, ofund, i nomi- nativ afund, ofund ,avind, misundelse, fiendskab, had, invidia*, gåsvensk avund, gldansk avind. Ved et lidt forskjelligt suffiks er oht. abunst dannet. De nævnte nordiske og gammeltyske 1 Da jeg udarbeidede min afhandling i Aarbøger 1907, var jeg ikke op- merksom paa, at ogsaa S. Bugge 1 y Norske Gaardnavne" IV, 2 (1902) s. 91 har sammenstillet Elgi- og Elgjar- med got. alhs. 1907.] VALBY-AMULETTENS RUNEINDSKRIFT. 9 ord er sammensatte med partikelen ab- ,af, fra*; sidste led er en dannelse til verbet oldn. unna ,elske, unde*, oht. unnan. Vi skulde dog vente, at der paa Valby-stenen havde været skrevet ab=, ikke Af-; oprindelig har nemlig oldn. afund, ofund havt konsonanten -5- i indlyd, saaledes som oht. abunst viser. Men Af- i afunb kan, som professor A. Torp nævner for mig, (1 ud- talen eller kun i skrift) være gjenindført fra præpositionen ur- nord. *af, hvor f (for oprindeligt %, jfr. oht. aba) var lydret i ordets slutning. Urnord. *af er med hensyn til den udlydende konsonant fuldstændig analogt med gaf 3dje person ental ,gav* (oht. gab) paa Stentofta-stenen. I afunb (oldn. afund, ofund) paa Valby-stenen kan -nb van- skelig opfattes som unøiagtig skrivemaade for nd. Det er nemlig lidet rimeligt at antage, at en saadan lydbetegnelse 1 dette ord kunde være foranlediget derved, at -nJ- og -nd- 1 urnordisk ofte veksler i bøiningen af samme ord (*fanp: *fundum, 0. 5. V., jir. ogsaa fra orddannelseslæren sideformer som oldn. reginkunn- adj.: raginakudo, d. e. -ku(n)do, paa Fyrunga-stenen)!. Heller ikke tør jeg antage, at sidste rune i afunb er en med hensigt foretagen differensering af p med lydværdien d. I de vistnok ikke meget yngre runeindskrifter paa stenene fra Söl- vesborg (Bleking) og Vatn (S. Trondhjems amt) er lyden d ud- trykt ved runen T t. Jeg maa da søge iorklaringen af pb i afunb i en anden retning. Den oldnorske form afund, ofund (glsvensk avund, gldansk avind) forudsætter førgermansk *ab-undi- med accent paa sui- fikset (idg. -ti-). Men i de gammelgermanske sprog veksler ved 1 Paa By-stenen har S. Bugge læst alaifu (f usikker), udtalt -laibu med spirantisk 6. Han formoder (Norges Indskrifter med de ældre Runer s. 108 f.), at denne brug af f for bd: kan være fremkaldt derved, at 5 skiftede med f i mange ords bøining; f. eks. ental gaf Stentofta, flertal *gabun. Noget forskjellig er hans opfatning s. 198. ? R. 91 Valby-indskriften tør neppe opfattes som en forenkling af den form af d-runen, der ligner to latinske D'er, som er vendte mod hin- anden og berører hinanden (Tune, Kjølevig i Strand, Vetteland, Fyr- unga). Mod en saadan opfatning taler bl. a. formen af r. 9, idet den krumme sidestav ikke gaar ud fra hovedstavens top og basis. 10 MAGNUS OLSEN. HR feminine abstrakter paa idg. -ti- oftere suffiksbetoning og rod- betoning i samme ord (jfr. oldind. mati- og måti-). Saaledes got. gabaurpbs (dat. gabaurbai) ,fødsel, fødested*, gabaurpi- waurd yslægtsregister*, men oht. giburt; got. gaqumbps (dat. -pai) ,sammenkomst*, men oldn. samkund; got. naups, dat. pl. naupim, dat. sg. naupai), men som første sammensætningsled naudi- (naudi-bandi, naudi-paurfts), oht. nöt. Jir. bl. a. Kluge, Stammbildungslehre $ 127. Jeg finder det derfor ikke usandsynligt, at urnordisk ved siden af fabundi- (oldn. afund, ofund) ogsaa har havt *abunpi- (afunp Valby). Hvorledes disse to former har været fordelte med hensyn til sted og tid, derom er det umuligt at udtale nogen bestemt mening. Heller ikke kan noget med sikkerhed afgjøres om de to formers fordeling inden ordforraadet. Det vilde være tænke- ligt, at fabunpi- og *abundi- i urnordisk var fordelte paa en lignende maade som det usammensatte got. naufs (stamme naupi-) og det i sammensætning optrædende naudi-. I historisk oldnorsk følger de feminine i-stammer 1 ental o-bøiningen. Vi har ikke midler til at afgjøre, naar den femi- nine 4-bøining i ental er opgivet, men der kan ikke være tvil om, at dette maa være skeet en god stund før den historiske tid. Henimod den urnordiske sprogperiodes slutning tør da ordet »avind* forudsættes 1 dativ ental at have havt formen *afunpu (*aö-, -undu); jfr. f. eks. oldn. giof dat. (af *gebu) og oht. gebu, oldsaks. gebu dat. For det trestavelses *afunpu skulde henimod Sölvesborg-indskriftens tid optræde den synkoperede form afunb, som forekommer paa Valby-stenen; formelt fuldstændig ensartet er nemlig asmut (af -mundu) i Sölvesborg-indskriften *. Lydforbindelsen -np-, som 1 historisk nordisk sprog er assi- mileret til -nm-, er i afunb endnu bevaret. Et andet eksempel paa -nJ- 1 urnordisk foreligger mulig i skipaleubar (d.e. Skinpha-) paa Skårkind-stenen, som maa være betydelig ældre end Valby- amuletten. AÅssimilationen af -pn- til -nm- synes at have gaaet 1 Derimcd har endnu Leiden-runerækken de tostavelses former reidu og soulu uden synkope (S. Bugge, Bidrag til den ældste Skaldedigtnings Historie s. 19). 1907.] VALBY-AMULETTENS RUNEINDSKRIFT. 11 parallelt med overgangen fra -lp-(bevaret i owlbu-, d.e. wolpu-, Torsbjerg-dopskoen) til -ll-. Valby-indskriften, som neppe kan være meget ældre end aar 700, synes at høre til de yngste ind- skrifter, som er skrevne med den længere rækkes runer. Endnu noget yngre end denne indskrift maa da overgangen fra -np- (il -nn- være. Naar i Valby-indskriften nasalen m foran dental er udtrykt ved en egen rune n og ikke, saaledes som ofte er tilfældet (f. eks. i den nys nævnte Skårkind-indskrift), er ladet ubetegnet, - saa findes tilsvarende hertil 1 indskriftbrudstykket -undr paa brakt. nr. 82; jfr. ogsaa ind Rök-stenen linje g. wipr afunp betyder efter det foregaaende ,mod avind*, 2: denne amulet beskytter mod avind. Før jeg søger at bestemme, hvortil denne amulet-indskrift nærmere sigter, skal jeg indføie nogle bemerkninger om gjen- standens tid. Ved bedømmelsen heraf har vi flere holdepunkter. Dativformen afunp (for ældre *afunbu), der, som ovenfor nævnt, 1 lydhistorisk henseende er analog med asmut paa Sölves- borg-stenen, kunde tale for at henføre Valby-amuletten til saa sen tid som 750—775. Men paa den anden side synes det be- varede nb i afunp bestemt at fraraade at rykke indskriften saa langt ned i tiden. I samme retning taler ogsaa runeformen for A (r. 5), som ellers kun forekommer paa brakt. 28, der neppe kan være synderlig yngre end omkr. 600 (Aarbøger 1907 s. 44). Denne runeform, som kun kjendes fra Sjælland og Jylland (Ran- ders-egnen), tør betragtes som en lokal varietet, der vistnok har tilhørt en forholdsvis begrænset tid. I henhold hertil skulde jeg være mest tilbøielig til med et rundt tal at henføre Valby-amuletten til tiden omkring 700. 1 Om dette runetegns oprindelse har jeg udtalt en formodning 1 Aarbøger 1907 s. 48. 2? Bugge (Norg. Indskr. med de ældre Runer s. 109) betegner Valby- indskriften som ,en Qvergangsindskrift fra c. 750*. 19 MAGNUS OLSEN. HB Fe: Valby-amulettens vernende kraft maa navnlig tænkes at være knyttet til den magiske rune Å (*algiz), som danner ind- skriftens tredje linje. Paa lignende maade ender den magiske indskrift paa brakt. 57 (fra Sjælland) med en tryllekraftig T-rune, hvis kviste er ristede tredobbelt (Aarbøger 1907 s. 33 ff.). Men ogsaa 1 de to med runer skrevne ord wipr afunb synes at ligge en magisk krait. Det er utvilsomt den hele runeindskrift, som har gjort Valby-stenen til en amulet, idet dens to afsnit, wibr afunp og A-runen, synes at forholde sig til hinanden nøilagtig paa samme maade som omskriften og den magiske bogstavfor- bindelse paa de s. 5 omtalte ,segl*; jfr. f. eks. nr. 9 AG LA tT vid ollum illum ottaa. Valby-amuletten giver os det ældste eksempel paa denne specielle art af magisk indskrift (formelen svid . . * + magiske bogstavtegn), og den synes at antyde historisk sammenhæng mellem sen-middelalderske magiske for- mularer og tryllekraftige runeindskrifter fra førhistorisk tid!. I ordene ,mod avind* ligger det ligefrem udtrykt, at Valby- amuletten har tjent til beskyttelse mod den skadelige virkning, som tænktes at udgaa fra visse personer. Denne amulet-indskrift tør med hensyn til sin bestemmelse neppe skilles fra den lange række af magiske formularer, optegnede 1 senere tid, som har til overskrift , mod avind* eller lignende. Det vii her være af interesse at komme til klarhed over, hvordan ordet ,avind* anvendes i nyere nordisk folketro, og paa hvilken maade og ved hvilke midler alt det onde, som sammen- 1 Den ovenfor nævnte magiske bogstavforbindelse AG LA gjenfindes skreven med runer paa en guldring i Nationalmuseet i Kjøbenhavn (behandlet af Finn Magnusen, Runamo s. 586—588, hvis tolkning dog er ganske uhold- bar). Denne guldrings indskrift, som jeg har undersøgt i original, er utvilsomt magisk og maa paa grund af runeformerne være fra den sene middelalder. Efter tre utydelige runer, som danner indskriftens første linje, følger i to nye linjer runerne: aglagala | laga. Jeg har benyttet anledningen til at omtale denne indskrift her, da den (sammen med ,segl*-indskriften AG LA) uvilkaarlig leder tanken hen paa runeforbindelsen agala i den sikkert magiske indskrift med den længere rækkes runer paa spydstagen fra Kragehul mose. Denne runeforbindelse tilhører dog et parti i indskriften, som endnu ikke er sikkert afdelt og tolket, og videre maa der mindes om, at AG LA ikke behøver at være af nordisk oprindelse. 1907.] VALBY-AMULETTENS RUNEINDSKRIFT. 13 fattes under benævnelsen ,avind*, ytrer sig. For nærværende undersøgelse har jeg fundet det tilstrækkeligt at belyse de nævnte forhold navnlig ud fra det righoldige materiale, som foreligger spredt i A. Chr. Bang's store samling af ,,Norske Hexeformu- larer og Magiske Opskrifter*!. Denne begrænsning af under- søgelsen er delvis en følge af, at ordet ,avind* ikke synes at forekomme i danske overtroiske overleveringer fra nutiden; Feil- berg opfører 1 sin ordbog kun adjektivet ,avindsyg* (og ,aven- set**), derimod ikke noget substantiv ,avind*. Vi skal senere se, at en betragtning af de norske magiske formularer mod ,avind* med sandsynlighed fører til et resultat, hvis rigtighed ligefrem godtgjøres ved andre norske overleve- ringer. Blandt de norske hekseformularer, som Bang har udgivet, findes mange ,mod avind*. Saaledes nr. 64 (maning ,mod Tovr, Trold og Avund*), 68 (maning ,for Avind*), 69 (maning sfor Avind paa Kreaturerne*), 73 (bot ,for Avind*), 74 (bot ,for al Slags Avind og Troldom*), 85 (aatgjerd ,for Avind*), 109 (maning for at ,vende en andens Vrede eller Avind*), 629, 829, 831. Navnlig fremhæver jeg her den række af maninger 1 episk form ,for avind* eller ,ondt paa kreaturerne*, som hos Bang har nr. 152—171: En eller flere hellige personer (Jesus, Jomfru Maria) møder en syg (,magtstjaalen*, ,modstjaalen*) ko eller hest, som klager sin nød og derpaa bliver helbredet. I nr. 152 ssurrer* og ,rauter* en ko, som Jesus møder, fordi ,,det er suget Blodet af Kroppen, Kjødet af Benene, Mergen tur Leom, Mjælken tur Juret*. Jesus siger: »Fatt min velsignede rødt?; jeg skal - Skrifter udg. af Videnskabsselskabet 1 Christiania 1901 II nr. 1. Ifølge Feilberg er avenset maaske samme ord som ,avindsyg*. Det oversættes ved ,vankelmodig, forknyt under modgang; tvær, vanskelig om børn; vranten, misundelig*. Kan det ikke være opstaaet af ,avind-sét* og ipdeholde ptc. af ,se*? Den følgende fremstilling kan maaske tjene som en begrundelse af denne gjætning. 3 Dette ord, hvorefter Bang sætter spørgsmaalstegn, synes at være blevet sterkt forvansket i mundtlig tradition. Jeg formoder, at Jesu ,velsig- ) 14 MAGNUS OLSEN. H.-FYKE gjøre aat dig for Avund og Svek med mine ti Fingre og mine tolv Guds-Engler, saa du skal faa Blod att i Kroppen, Kjød paa Benene o. s. v.* Nær beslægtede er de følgende formularer hos Bang nr. 172—177, ligeledes i episk form, hvorved en troldkvinde, som er paa vei til ,Mande-Hjem* for at skade ,fæ og faar og heste", af Jesus (og Jomfru Maria) manes i bjerg eller nedstyrtes i Helvede. Fremdeles nr. 190—198, hvis episke ramme er, at en eller flere hellige personer møder ,Avind* eller »Agundsmanden*, som er paa vei ,til bondens gaard at fordærve baade fæ og faar*, og fordriver ham. En af disse formularer (nr. 192) har overskriften ,Til at faa smør*, og i det hele taget er der ogsaa ved denne gruppe navnlig tale om avind paa kreaturer. Naar der i mange af disse formularer er tale om avind eller avindsmanden, som er udsendt for at skade, har man sikkert tænkt paa djævelen og alt det onde i hans følge, som ,flyver og farer mellem himmel og jord*. Der findes dog paa norsk om- raade ogsaa levninger af ældre forestillinger om ,avind*, som intet har med kristelige forestillinger at gjøre. I de væsener (yavunds-kvinder*) nr. 309, ,avunden den lede* nr. 294, som ,kjødet river og blodet suger* (f. eks. nr. 309) og hvis ,tænder og tunge maa ,bindes* (nr. 294), tør vi kanske se dæmoner fra en fjern fortid. Særlig interessant er det dog for os, naar, som 1 Bang nr. 165 ,For Avind*1 (fra Urskog, 1822), avind paa kreaturerne siges bl. a. at kunne skyldes onde menneskers blik (,.det onde øie* ,mal d'occhio*): nede rødt* er hans kors (oldn. rdda, bl. a. om kors med eller uden billede af den korsfæstede Kristus, ogsaa: helgenbillede 1 alminde- lighed, se Fritzner). Disse betydninger synes oldn. röda (opr. ,stang, stok* f. eks. til støtte i en høstak) at have antaget ved indflydelse fra ags. röd f. ,,erux, staurus* (oldsaks. röda f. ,kors*). Ellers er oldn. röda pkors* ikke bevaret i nynorsk. En lignende forvanskning som den, der foreligger 1 ,rødt*, er det, naar i nr. 154 (fra Jeløen, c. 1780) koen siger: ,de har staalet Hjernen af mit Hus* (istf. ,af min haus*). Samme feil i det samme haandskrift fra Jeløen: nr. 130 og 203 ,hus-greb* for ,haus-greb*. 1 Qgsaa trykt i Theol. Tidsskrift 2den række X s. 177. 1907.] VALBY-AMULETTENS RUNEINDSKRIFT. 15 Hjem kom Sante Sunniva), hun jamrede og klagede sig: min Ku er Nat og Dag staalen.* Har du botet?* siger den Herre Jesus. ,Nei,* sagde Jomfru Marja, sjeg vil selv bote fra onde og Spils-Mands Øine, fra onde og Spils-Mands Tænder, fra alt det, som ondt er, fra alt det, som flyver mellem Himmel og Jord.* I8N. Her vil ,Spils-Mand** sige: en mand, som kan ,spilde*, d. e. fordærve, ødelægge (oldn. spilla, norsk dial. spilla). ,Avinds- mænd*, som vil ,spilde* kreaturerne, siges i formularen nr. 279 (, For Klomsing*, Jeløen c. 1780) at ,se af Misundelse og Be- gjærlighed paa sin Næstes Gods*. Den anførte formular ,for avind*, hvorved man kan ,bote fra onde og Spils-Mands Øine*, er egnet til at vække en for- modning om, at ,avind* og ,det onde øie* fra først af har hørt nølere sammen 1 norsk overtro, end man faar indtryk af efter mængden af norske folkeoverleveringer, hvori der er tale om ,avind*. Og denne formodnings rigtighed vil man finde be- styrket, om man lægger merke til, paa hvilke omraader inden mnenneskelivet det onde øie mest frygtes. Man vil finde, at det onde øies enemerker omtrent fuldstændig falder sammen med de omraader, paa hvilke ,avinden* eller ,avindsmanden* ude- lukkende driver sit spil. Om ,,det onde øie* 1 nordisk overlevering foreligger en baade indholdsrig og lærerig afhandling af den danske folkeminde- forsker H. F. Feilberg?.- Som Feilbergs sammenstillinger viser, ! I optegnelsen ,Sømnia*. ? Dette ord forekommer ogsaa i forvansket skikkelse i Bang nr. 219 (Jeløen, c. 1780), ,ti stille, du Stil-Mands Tunge*. 3 , Der böse Blick in nordiseher Uberlieferung*, i Zeitschrift des Vereins fir Volkskunde XI (1901) s. 304—330, 420—430. 16 MAGNUS OLSEN. H.-F.Kl. har troen paa det onde øie indtil den seneste tid været vidt ud- bredte i Norden. Det er i særdeleshed ,hekserne*, hvem nordisk folketro tillægger det onde øle.. Men ogsaa (hemmelige og aaben- bare) skjøger, mordere og misdædere kan skade ved sit blik; jfr. udtrykkene at ,skjøge-se* og at ,ulve-se*. Der foreligger fremdeles ældre og nye beretninger om, at den dødes aabne øine er uheldbringende (Eyrbyggja saga kap. 33, Arnason Isl. Pjö3- sögur I 299). Efter nordisk folketro er det navnlig paa børn og dyreunger, at det onde øie kan anrette skade; men ogsaa ældre kan rammes deraf. Det gjælder om at bevare de spæde børn for enhver fremmeds blik, og man maa ikke lade hvemsomhelst se ind 1 fjøset. Kommer en person, som har ,et slemt øie*, ind til kjørene og ser og føler paa dem, kaster de kalv eller mister melken, eller det bliver umuligt at kjerne paa gaarden. Ogsaa andre huslige arbeider (bagning, brygning, vævning, lysestøbning, 0. 8. V.) mislykkes paa grund af det onde øie. Fra Hebriderne fortælles, at en person med onde øine kunde se saa skarpt paa heste, der holdt paa med at pløie, at de blev staaende aldeles magtstjaalne og faldt om uden at være istand til at reise sig igjen. Saaledes svarer forestillinger om det onde øies virkninger nøle til de norske forestillinger om avind og ,svek* paa folk og fremfor alt paa kreaturer. Disse overensstemmelser paa centrale punkter tyder bestemt paa, at der oprindelig er en dybere sammenhæng mellem det onde øle og alt det, som i norsk overtro tilskrives onde menneskers avind. Dette bevises ligefrem ved flere udtryk i norske bygdemaal, som jeg hidindtil har holdt udenfor undersøgelsen. Ifølge Aasen bruges ovundsauga om ,et misundeligt Øie; fordum anseet som farligt og i Stand til at paaføre Ulykke. Et Slags Amulet eller Middel herimod kaldtes Ovundstein (Tele- marken)*. Aasen sammenligner hermed udtrykket ,det kom kag [n. blik, øiekast] paa det, >: der kom et ondt Øie over det; det mislykkedes. Nordhordland. Sigter til den gamle Tro, at et ondt Blik (et Avinds-Øie) kunde fordærve et Foretagende, f. Eks. 1907.] VALBY-AMULETTENS RUNEINDSKRIFT. dv en Ølbrygning.* Hos Ross findes fra Vang i Valdres ovunda ,se med et ondt, skadevoldende øie* (f. eks. augunda kji på ky'dn våra), og fra Guldalen ovunds-vase m. ,forvikling af garn, voldt af et ondt øie*. Forestillingerne om det skarpe bliks magt er i Norden mindst ligesaa gamle som den ældste bevarede litteratur. ,For jotnens syn sønder sprang støtten, men først i to tverbjælken brast* heder det om Hyme i Hymiskvida 12 (Gjessings overs.). Svan- hild, Sigurd Faavnesbanes fagre datter, havde arvet faderens skarpe blik; der maatte kastes en belg over hende, forat hestene skulde vove at træde hende til bane. Om det onde øres virk- ninger fortælles i Laxdæla saga kap. 37 f.: En mand ved navn Halbjørn ,slibestensøie* (slikisteinsauga) blev fangen af sine fiender og med en belg over hovedet roet ud paa søen. Her biev belgen taget af ham, medens man knyttede en sten om halsen paa ham. Med skjelende øine saa Halbjørn ind mod land (Hallbjorn rak på skygnur å landit, ok var augnalag hans ekki gott). ,Det var en ulykkesdag*, sagde han, ,da vi kom til Kamsnes og fik at gjøre med Torleik, og det ønsker jeg, at Torleik : fremtiden ikke skal faa nogen glædesdag og at alle, som sætter sig i hans hus, skal faa et ulykkeligt ophold der.* Her er ikke ligefrem talt om den magt, som hans blik havde. Men i det følgende kapitel (38) fortælles tydelig nok om hans broder Stigande's onde ømme. Medens Stigande sov, blev der trukket en belg over hans hoved. Men der var i belgen et hul, hvorigjennem han kunde se ind imod en frodig li. Da denne blev rammet af hans blik, var det, ligesom en hvirvelvind for hen over den, og fra den stund af voksede der her intet græs. Stedet blev kaldt Brenna? " »Har et ondt Øie skjæmt ud Ens Fiskegarn, da skal man paa en eller anden Maade faa Presten til at se paa det. Hans Øie fordriver det onde Øie*. Bang nr. 325, efter Gliickstad, Sundalens Beskrivelse (1889) s. 99. ? Jfr. ogsaa, hvad der fortælles om heksen Ljot i Landnåmabök og i Vatnsdæla saga kap. 26. Fremdeles Asbjørnsen, Huldre-Eventyr > s. 116. 9 18 MAGNUS OLSEN. HP Paa grund af de anførte litteraturvidnesbyrd tør man sikkert antage, at de overtroiske forestillinger om det onde øie i Norden er saa gamle som fra den ældre jernalders slutning. Da ordet ,avind* i nordisk overtro specielt har sigtet til det onde øies virkninger, har den opfatning stor sandsynlighed for sig, at runeamuletten fra Valby har tjent til vern mod det onde øie, navnlig mod den skade, dette kunde anrette paa men- nesker (særlig børn) og paa kreaturer. Ifølge Wimmer (Aar- bøger 1867 s. 25) findes der paa Valby-stenen ikke spor af ind- fatning. Hvis man ikke har baaret denne ,ovundstein* løs hos sig eller i en ,bulla* (saaledes som sædvanlig de romerske amu- letter mod det onde øie), kan den tænkes å. eks. at have været anbragt et eller andet sted i (under) huset eller fjøset. I den eiterede afhandling gjør Feilberg udførlig rede for de prophylaktiske midler, som i nyere tid har været anvendte i Norden mod det onde øie. Amuletter synes her ikke at have været synderlig brugte. Feilberg nævner, at den røde farve maaske har havt vernende kraft. Fra Skotland kjender han den skik at bære paa sig som amulet ,eine kleine herzförmige Brosche . . . an einem der Unterröcke, meistens hinten*. Der- imod oplyser Feilberg intet om stene (,ovundsteinar*) til be- skyttelse mod det onde øie. I Syd-Europa, hvor vi finder en mangfoldighed af midler mod det onde øie, er ogsaa amuletter af den forskjelligste art i brug. Se herom Jahn's grundige undersøgelse 1 ,Berichte tuber die Verhandlungen der K. Såchs. Gesellsch. der Wissenseh. zu Leipzig*. Philol.-hist. CI. VII 1855 s. 28—110 (,, Uber den Aber- glauben des bösen Blicks bei den Alten*). Saaledes optræder paa klassisk omraade ofte billedlige fremstillinger af et øie som vern mod det onde øie, idet ,das, was den Zauber ausibt, selbst gebraucht wird, um denselben abzuwehren, gewissermassen zuvorkommend ihn dem iibelgesinnten zuzuwerfen* (Jahn s. 61 få.). Derimod findes ikke, saavidt vides, løse gjenstande af et øles størrelse og form anvendte som amuletter. Jeg gjør ud- trykkelig opmerksom paa dette, da Valby-amuletten, som efter min mening har tjent som vern mod det onde øie, er en liden 1907.] VALBY-AMULETTENS RUNEINDSKRIFT. 19 sten omtrent af et øies størrelse og, seet fra indskriftsiden, fremviser en form, som har nogen lighed med et øie. Dette maa dog snarest bero paa en tilfældighed. Der findes, som alle- rede nævnt, ingen direkte analogi til støtte for den antagelse, at ordene ,mod avind* med hensigt skulde være anbragte netop paa en sten, som noget mindede om et øie. Stenens form for- øvrigt (se tversnittet s. 4) taler ogsaa imod en saådan antagelse. Trykt den 15. juni 1907. DIE ABHÄNGIGKEIT DER LAGE DER SCHNEEGRENZE VON DEN SOMMERISOTHERMEN IN NORWEGEN VON J. REKSTAD. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1907. No. 7). o> CHRISTIANIA. IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BUCHDRUCKEREI. 1907. Av PR SK Fan Die Abhångigkeit der Lage der Schneegrenze von den Sommer- isothermen in Norwegen von J. Rekstad. (Fremlagt i Møde i den math.-naturv. Klasse 31 Mai 1907.) Di. Faktoren, welche bestimmend auf die Lage der Schnee- grenze wirken, sind in erster Linie Sommertemperatur und Nieder- schlagsmenge, in zweiter Linie Windstårke und Luftfeuchtigket. Fråher wurde angenommen, dass die Niederschlagsmenge einen grösseren Finfluss als die Sommertemperatur auf die Lage der Sehneegrenze håtte. Es wurde somit hauptsåchlich dem grösseren Niederschlag zugeschrieben, dass die Schneegrenze niedriger im westlichen als im zentralen Norwegen liegt. Dies Verhåltnis kann aber ebensogut durch die niedrigere Sommertemperatur an der Kiste erklårt werden. Nach spåteren Untersuchungen ist es, vornehmlich von Jegerlehner! in der Schweiz nachgewiesen worden, dass die Temperatur der ausschlaggebende Faktor ist. Die Nieder- schlagsmenge ist in den Alpen fir die Lage der Schneegrenze von geringerem Finfluss. Durch Vergleich der Gletscher- schwankungen im westlichen Norwegen mit den meteorologisehen Beobachtungen habe ich gezeigt*, dass die Sommertemperatur hier von grösserem Finfluss auf die Gletscherscehwankungen war ! Jegerlehner, Die Schneegrenze in den Gletschergebieten der Schweiz (Gerlands Beitråge zur Geophysik, B. 5, S. 486—566). ? In Fra Jostedalsbræen (Bergens Mus. Aarb. f. 1904, Nr. 1). Vid.-Selsk. Forh, 1907. No. 7. 4 J. REKSTAD. [No. 7. als der Niederschlag. Wenn die Sommertemperatur und der Niederschlag entgegengesetzt auf den Stand der Gletscher wirkten, folgten sie stels der Wirkung der Temperatur. War z. B. die Sommertemperatur in einer Reihe von Jahren durchschnittlich höher als normal und die Niederschlagsmenge grösser, zeigten die Gletscher einen Riickgang. Wenn dagegen die Temperatur niedriger als normal und der Niederschlag kleiner war, fingen die Gletscher an vorzustossen. In Norwegen wie in der Schweiz tubt die Sommertemperatur den grösseren Finfluss auf die Lage der Schneegrenze. Diese verlåuft in der Hauptsache den isothermischen Flåchen des Som- mers parallel. Unter Schneegrenze verstehen wir hier die klima- tische, oberhalb welcher die Sommerwårme nicht mehr ausreicht, um den auf horizontaler Flåche im Laufe eines Jahres gefallenen Schnee zu schmelzen. Eime solehe Linie ist in der Natur in der Regel nicht vorhanden, da horizontale Flichen im Gebirge in grösserer Ausdehnung fehlen; sie ist also eine mathematische oder gedachte Linie. Sie ist zu unterscheiden von der orogra- phisehen Schneegrenze, welehe je nach der Exposition oder Boden- gestalt varnert. Annåhernd wird die klimatische Schneegrenze in Norwegen durch die 0-Isotherme des Sommerhalbjahres (1. April—1. Oktbr.) bestimmt, wie aus untenstehender Tabelle ersichtlich ist. Die Abschmelzung in der Region der Schneegrenze findet hauptsåchlich in den vier wårmeren Sommermonaten statt. In dieser Zeit neigen die isothermischen Flåchen gegen die Kiiste, und sie steigen landeinwårts. Im Winter ist es umgekehrt; dann liegen die Isothermen höher an der Kiiste und fallen land- einwårts. Die mildernde Wirkung des Meeres auf die Temperatur der Luft ist so stark, dass, wie bekannt, auch die Jahresisothermen höher an der Kiiste, dagegen niedriger im Lande liegen. Die Umkehrung ihrer Neigung findet gewöhnlich Anfang Mai und Anfang September statt. Nur in den 4 Monaten vom 1. Mai— 1. September ist die Temperatur höher im Binnenlande als an der Kiöste; in den iibrigen 8 Monaten des Jahres dagegen ist es wårmer an der Kiiste. 1907.] pir ABHÄNGIGK. D. LAGE D. SCHNEEGR. IN NORWEGEN. D Die 0-Isothermen der Tabelle sind nach dem Jahrbuch des Norwegischen meteorologischen Instituts berechnet, indem die Temperaturabnahme pro 100 m Erhebung fir den Sommer in Norwegen durchschnittlich auf 0,7 C. geschåtzt wurde. Wo die Höhe der betreffenden meteorologischen Kisten- station kleiner als 50 m ist, wird angenommen, dass die Temperatur am Meeresniveau die gleiche wie an der Station sei; denn meiner Erfahrung nach findet man gewöhnlich im Sommer an der Kiste pro erste 100 m Erhebung keine Abnahme der Temperatur. Dies rihrt davon her, dass die Absorption der Wårme am Meere grösser als am Lande ist. Die Schneegrenze ist teils aus den: topographischen Karten durch Partsech's Methode bestimmt, teils durch direkte Beobachtungen oder durch Interpolation gefunden worden. | Die 0-Isotherme des Sommerhalbjahres 1. April—1. Oktober liegt im der Kistenzone 100—300 m höher als die klimatische Schneegrenze, im Binnenlande durchschmttlich ca. 50 m höher. Die isothermisehe Flåche, welche 420 m miedriger als die 0-Isotherme der 4 Sommermonate vom 1. Mai—1. September und dieser parallel liegt, fållt recht gut mit der Schneegrenze zusam- men. Die letzte Kolonne in der Tabelle gibt die Höhen- differenzen zwischen der Schneegrenze und dieser isothermischen Flåche an. + bedeutet, dass sie höher als die Schneegrenze liegt, — dass sie niedriger ist. Der grösste Höhenunterschied in den in Betracht gezogenen Fållen ist 140 m, aber meistens fållt er kleiner aus. Håufig ist die Differenz zwischen der Schnee- grenze und der erwåbnten isothermisechen Flåche kleiner als die Beobachtungsifehler bei der direkten Bestimmung der Schnee- grenze. An der Kiste haben die Differenzen positives Vorzeichen, im Binnenlande negatives. Die Schneegrenze geht, mit anderen Worten, den Isothermen nicht völlig parallel, sondern sie liegt an der Kiiste etwas niedriger, landeinwårts höher. Ihre Neigung gegen das Meer ist stårker als die der Isothermen der vier wår- meren Monate des Sommers. Dies ist der Wirkung des grösse- ren Niederschlags in den Kistengegenden zuzuschreiben. Die 6 J. REKSTAD. [No. 7. Ta Å Mittel- | 0-Isotherme | Mittel- Ort Höhe temperatur NE temperatur i. d.M.| 1. April va ER. . Mai— 1. Oktober. | 1. Oktober. | 1, Septbr. tilensvang 2 190 | 29 m |10:877C. 1558. mnan 180800 8 Mittel 11,47" €.|169n 0 BE AN f1905| m 7 |14,28* C.|1611m — | 13,55" C. Mittel BED Å. f. 1905 10,82* C. | 1546m — |13,07* C. Balestrand Mittel 15 m 13,00* C. SE f. 1905 852” GC 1617mn 1500 Granheim pipe] (0 9 | 993*c 1719m — 114500) f. 1905 719” 2 1661m 1 P92ENG Dombaasjppe] | 9 | us 0 785 1990 Hjerkinn — 1905 (959 m | 5,67* C.|1769m — | 85" C. lør f 1905 |, |10,42* C.|1489m — |12,20* G. Mittel 10,68* C. | 1526m — |11,97* €. Opstryn 1905 1206 m 19459 € 1559m SANE ee f 1905 | 14 1, | 928" C.|1826m — |10,92* G. Mittel 940* C.|133m — 107890 Hatfjelddal f. 1905 |220 m | 7,22* C. |121m — | 9,78* C. Baasmoen å. 1905 | 38 m | 8,92* C.|1274m — |11,00* €. ad E 19061 8,43* C.|1204m — | 10,45* C. op Mittel M | 860* C.|1299m — |10,22* C. å ps 933* C. | 1329m — 11,62* C. ASF vi fitte] MI 78890 1126m SV 970500 AT 90 I 778* C.tit1m — 05% En Mittel 693. (0 119900 Sr 1907.] DIE ABHÄNGIGK. D. LAGE D. SCHNEEGR. IN NORWEGEN. 7 belle. O Isotherme : ; . 0Q-Isotherme : , Die klimatische . 1. Mai—1. Septbr. ev Sehneegrenze. Deere å r RE em un pe g I pe åå ca. 1600m — | — 50—80 m DE EE ar Å GE 1 å ca. 1700m — | — 90—110 m Se på Å Ne % 1650m — | 10—55 m 218 m — 1718 m 1650m — | + 70 m an % Er SR S ca. 1290m — |+ 40—70 m 1876 m — 1456 m ca. 1500m — |— 40 m å E på En å ca. 1000 m — | + 120 -140 m 1617 m — 1197 m ca. 1200 m — 0 om= 1151 m ca. 1150 m — 0 EE ER i 1660 m — 1940 m 0 + 140 m 1386 m — 966 m i — 130 m Mom 1049 m + 50 m 1290 m — S70 m gs — 130 m 8 J.REKSTAD. DIE ABHÄNGIGK. D. LAGE D. SCHNEEGR. IN NORWEGEN. Schneegrenze wird hierdureh im der Kiistenzone 100 bis 200 m im Vergleich mit den inneren Teilen Norwegens gesenkt. Die Wirkung der Sommerwårme ist bedeutend grösser. Dass dies der Fall ist, ersieht man auch sofort aus dem Verlaufe der Isothermen des Sommers und dem der Isohyeten (Linien gleicher Niederschlagsmenge). Es besteht eine gute Ubereinstimmung zwi- schen Schneegrenze und Sommerisothermen. Die Isohyeten da- gegen zeigen einen ganz abweichenden Verlauf. In der Schweiz ist die Ubereinstimmung der Schnee- grenze mit dem Verlauf der Sommerisothermen bei weitem nicht so gut als in Norwegen; lokale Einflisse scheinen hier mehr hervorzutreten. In der Gegend bei Såntis z. B. liegt die Schneegrenze be- deutend niedriger als man aus den Isothermen annehmen sollte, bei St. Bernhard und Monte Rosa dagegen bedeutend höher. Die hohen Alpengebirge mit ihren tiefen Tålern und schroffen Felsenwånden bringen grössere Gegensåtze hervor. In Norwegen sind die Verhåltnisse mehr einartig, darum ist auch hier die Ubereinstimmung zwischen Schneegrenze und Isothermen viel besser. Eine verhåltnismåssig kleine Temperaturverånderung bewirkt eine bedeutende Verschiebung der Schneegrenze. War z. B. in einer Periode die Sommertemperatur 0,7 ” C. niedriger als normal, so wurde hierdurch die Schneegrenze um 100 m gesenkt, und die Variation der Gletscherzungen ist noch vielmal grösser als die der Schneegrenze. Die Gletscher zeigen also gegen dauernde Temperaturschwankungen eine hervorragende Empfindlichkeit. Sie iibertreffen in dieser Beziehung weit unsere Thermometer. Gedruckt am 922. Oktober. NOGLE BEMÆRKNINGER ALCA IMPENNIS I NORGE. AF R. COLLETT. (Hermep 2 PLancHEr). (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1907. No. 8). CHRISTIANIA. I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD. Å. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1907. Nogle Bemærkninger om Alca impennis i Norge. Af R. Collett. (Fremlagt i den math,-naturv. Klasses Møde den 7de Sept. 1907.) Hermed 2 PI. Tidligere Meddelelser om dens Optræden ved Norges Kyster. Formodet Optræden ved Vardø i 1848. Knoglefund fra den ældre Jernalder i Norge. Christiania-Museets opstillede Exemplar fra Island. Skeletdele fra Funk Island (New Foundland), i Christiania-Museet. GM yt GOD 1 1. Tidligere Meddelelser om A. impennis's Optræden ved Norges Kyster. I en tidligere Afhandling ,Uber Alca impenmis in Nor- wegen* (Mitth. Ornith. Vereines i Wien 1884, No. 5 und 6) har jeg sammenstillet de væsentligste ældre Opgaver, der berøre denne Fugls Optræden ved de norske Kyster i de seneste Aar- hundreder. Jeg har her søgt at vise, at alle de ældre Forfat- teres Angivelser ere usikre, og at ingen af dem afgiver noget fuldt Bevis for, at denne Art har været truffet ved Norge i den histo- riske Tid. Disse ældre Opgaver ere i det væsentlige følgende: 1. Linné 1746. I ,Fauna Suecica*, Ed. I, p. 43 (Lugd. Batav. 1746) anføres under No. 119: ,Alca rostri suleis octo: macula alba ante oculum. . . .. Habitat in mari Norvegico rarius.* Vid.-Selsk. Forh. 1907. No. 8. 1 4 R. COLLETT. [No. 8. Opgaven er gjentaget i Fauna Suecica, Ed. IL, p. 49 (Stockh. 1761), samt i Retzi (Sdie) Udgave af samme, p. 141 (Lips. 1800). | Nærmere Oplysninger til Støtte for denne Meddelelse mangle saavel 1 F. S., som ved de heri anførte Synonymer. 2. Strøm 1762. I Strøms ,Physisk og Qeconomisk Be- skrivelse over Fogderiet Søndmør* (Sorøe 1762) beskrives i B. 1, p. 221, en Fugl, som Forf. kalder Anglemage, der angives at være almindelig ved Søndmøres Kyster under Vaar-Fiskerierne. Fuglens ydre Beskrivelse sees at være udkastet nærmest efter Debes' Beskrivelse af Alca impenmis, (Feroa, etc. Kbhvn. 1673), men Bemærkningerne om dens Optræden, Stemme, o. s. v. gjøre det klart, at Forf. har havt for Øie Harelda glacialis. | Ved en Gjennemgaaelse af de af Hr. Strøm efterladte haand- skrevne Dagbøger, der opbevares paa Univ.-Bibl. i Chria.), viser det sig, at Forfatteren intetsteds har omtalt den angivelige Alca impenmnis efter Autopsi; Artens Diagnose synes her at være al- skrevet fra Qlaus Wormius (Museum Wormianum, Amstel. 1655); paa et andet Sted passer Beskrivelsen directe paa Harelda glacialis. 3. Briinnich 1764. I Brinmchnu ,Ornithologia borealis* (Hain. 1764) nævnes under No. 105 (p. 26), at Museet i Kjøben- havn eier Fxpl. af Alca impennis ,ex Islandia et Norvegia*. Da yderligere Oplysninger om disse Expl. mangle, maa Opgaven ansees som usikker. 4. Krogh 1770—89. Krogh omtaler 1 sine , Efterretninger om Provstiet Nordfjord" (Top.-Stat. Saml. 2. D. 1. B. p. 185, Chri- stiania 1818), forfattede 1780, at ,Anglemager (Alca impennis) findes i Mængde om Vinteren ved Havkysten*, en Angivelse, der øiensynlig er hentet fra hans Forbillede Strøm (No. 9), og maa ansees for at vedrøre Harelda glacialis. 1 ,Annotations-Bog over forefaldende Merkværdigheder i Natur-Historien paa Syndmør* (1—2 Bind, 1756— 1780). 1907.] NOGLE BEMÆRKN. OM Alca impennis I NORGE. D 5. Boie 1822. I ,Tagebuch auf eine Reise durch Nor- wegen im Jahre 1817% (Schlesw. 1822) nævner Boie p. 292, at han i Aug. 1817 troede at iagttage et Expl. af ,der Imber des Pontoppidans (Alca impenmis)* ved Ranenfjord, og anfører p- 154 denne Art under Navnet Imber som forekommende i Vest- fjorden om Vinteren. Pontoppidans Imber er Colymbus glacialis. 6. Rasch 1838. I sin ,Fortegnelse og Bemærkninger over de i Norge forekommende Fugle* (Nyt Mag. f. Naturv. 1. B. p- 386, Chria. 1858) anfører Prof. Rasch, at et Expl. angivelig var dræbt udenfor Fredriksstad Vinteren 1837—38. Angivelsen har ikke været bekræftet. 7. Lilljeborg 1850. TI ,Bidrag till Norra Rysslands och Norriges Fauna* (Kgl. Vetensk. Akad. Handl. 1850, p. 881, Stockh. 1851) omtaler Lilljeborg, at ,A. impenmis skulle för långere Tid sedan hafva blifvit skjuten i Trakten af Tromsø*. Angivelsen er ikke senere bleven bekræltet. 2. Formodet Optræden af A. impennis ved Vardø i 1848. I 1856 omtaler Prof. Steenstrup 1 sin store Afhandling om Alca impennis (Vidensk. Medd. Naturh. Foren. Kbhvn. 1855, p- 95, Noten, Kbhvn. 1856—1857), at han netop [samme Aar] havde modtaget Brev fra [en i Øst-Finmarken bosat Mand] Hr. Nordvi, der meddeler, at et Expl. af en stor ubekjendt Fugl, som antagelig har været denne Art, var bleven skudt i 1848 ved Vardø af [en her bosat Mand] Hr. Brodtkorb. Ogsaa Nilsson omtaler i 1858 i Skandin. Fauna, Foglarne II, p. 571 (Lund 1858), at han havde modtaget en Meddelelse fra Hr. Nordvi, hvori udtales følgende; (Mortensnæs) lite Mai 1856. steg vil ikke undlade at berøre, at Alca impennis for om- trent 8 Aar siden i Begyndelsen af April ganske vist er skudt paa Wardø af en der boende ung Mand, som godt kjender alle 6 R. COLLETT. [No. 8. her forekommende Søfugle, og som selv er Jæger. Førend han saae Tegning hos mig af Alca impenmis, beskrev han mig den aldeles umiskjendelig. — — Han kastede Fuglen bort, som uspiselig, 1 Stranden.* (A. G. Nordvi). Denne Angivelse er gjentaget af flere senere Forfattere, men har ikke hos alle (saaledes hos Prof. Steenstrup selv, og hos Pro. Newton), vundet Tiltro. I det ovenfor anførte Arbeide: ,Uber Alca impennis in Norwegen* har jeg (1 1884) gjengivet 1 tydsk Qversættelse 2 Breve, dat. Vardø Site Marts 1888, og 27de Febr. 1884, som jeg angaaende denne Sag havde modtaget fra Hr. Brodtkorb, ligesom et fra Hr. Nordvi, dat. Christiania 11te Marts 1884. Ifølge de af disse Herrer modtagne Oplysninger ansaa jeg det for sandsynligt, at den af Hr. Brodtkorb i 1848 skudte Fugl i Virkeligheden havde været en Alca impenmis, maaske den sidste, som har været iagttaget levende af denne Art. Disse 38 Breve ere ligeledes gjengivne i 1888 (efter den tydske Text) i engelsk Oversættelse af Symington Grieve 1 hans Artikel , Recent Informations about the Great Auk or Gare- fowl* (Trans. Edinb. Field Natur. Microsc. Soc., Presidents Address, p. 7. Edinb. 1888). Da de 3 Breves Oversættelse er noget fri, gjengives nedenfor de angjældende Breve i sin oprindelige Form tilligemed et fra Hr. Brodtkorb senere modtaget nyt Brev: Vardø Site Dec. 1888. sPet er rigtigt, som Dem af Nordvi fortalt, at jeg har skudt en fremmed Fugl, hvis Lige jeg ikke har seet hverken før eller siden. Det var 1 1848, i Marts eller April Maaned. Vi traf paa 4 Fugle i Sundet mellem Vardø og Renø. Lens- mand Wessel bad mig skyde paa dem for at faa se, hvad Slags Fugle det var, som kun pladsked, men ikke vilde flyve; jeg skjød og Fuglen blev liggende. Vi vare alle enige i, ikke at ! Med uvæsentlige Forkortelser, og uden streng Bibeholdelse af Brev- skrivernes Orthographi. Alle 4 fra Hr. Brodtkorb og Hr. Nordvi modtagne Breve opbevares i Universitets-Bibliothekets Manuscript-Samling. 1907.] NOGLE BEMÆRKN. OM Ala impennis I NORGE. 7 have seet en slig Fugl. Paa den ene Side af Hovedet husker jeg vi betragtede en hvid Plet; paa den anden Side havde Kuglen, som var gaaet gjennem Halsen, revet bort en Del af den hvide Plet, samt splintret Nebbet. Der var ogsaa noget ved Fjærene, som vakte vor Opmærksomhed. Fuglen blev kastet i Baaden for senere at betragtes; men da vi kom til Land, var Fuglen af Blodvandet i Baaden aldeles vaad, og blev bortkastet. Et Par Dage efter var jeg ude og søgte efter de 3 [øvrige] - Fugle, men saa intet. Jeg husker, at Fiskere havde seet Fug- lene førend den ene blev skudt, men siden har de ikke været seede. Fuglen havde Størrelse som en Ringgaas |Branta bernicla], Vingerne smaa; vi vare enige i, at dette maatte være Aarsagen til, at Fuglene kun pladskede. — — Saavidt jeg erindrer, var Fuglen sort paa Hoved og Ryg, eller som Alken, kun Nebbet blev ikke lagt Mærke til.* L. 0. Brodtkorb. Efter Modtagelsen af dette Brev skrev jeg atter til Hr. B. for om muligt at erholde Oplysninger om Fuglenes Stemme, Væsen og Dragt, hvorpaa indløb følgende Svar: Vardø 27de Febr. 1884. — — pDen Dag, jeg skjød Fuglen, blæste en Storm af Syd, saa Vandet var adskilligt oprørt med Strømskavl, hvilket bidrog til, at vi ikke fik betragte Fuglen nøie. De svømmede lige mod Vinden, og da vi skulde i samme Retning, fik vi se dem lige foran Baaden. Jeg sagde da til de øvrige, at det var underlige Fugle, som vedblev at pladske foran Baaden uden at flyve. De brugte baade Vinger og Ben, vi syntes, ikke, at Bevægelsen var hurtig. De dukkede ogsaa, men var ikke længe under Vandet; det saa ud, som om de som oftest kun gik gjennem Søtoppene. Fuglene holdt sig sammen, og lod til ikke at være meget sky. Den Fugl, som blev skudt, var omtrent paa 70 Alens Af- stand; de andre pladskede da bort. 8 R. COLLETT, [No. 8. Hals og Hoved lignede Alkens; men om de havde hvid Strube, eller ikke, kan jeg ikke sige. Vi hørte ogsaa en Lyd fra Fuglene, naar de klyngede sig sammen (dette var paa kort Afstand, 25—830 Alen), en Snaddren, som om de kaldte paa hinanden. — —* L. 0. Brodtkorb. Hr. Nordvi, der i Otti-Aarene var ansat som Inspectør ved Universitetets Old-Samling i Christiania, var tidligere bosat som Kjøbmand og Naturaliesamler ved Mortensnæs (indenfor Vadsø). Skjønt han ikke besad videnskabelig Uddannelse, har han givet værdifulde Bidrag til Kundskaben om disse nordlige Landsdeles Ethnographi og Naturhistorie og stod længe i livlig Forbindelse med adskillige af Europas Videnskabsmænd. Angaaende sin Samtale med Hr. B. om den skudte Fugl skriver han følgende: Christiania lite Marts 1884. I Anledning af Deres Anmodning om at meddele de nær- mere Omstændigheder, hvorved jeg blev bekjendt med, at Hr. Laur. 0. Brodtkorb i Vardø om Foraaret 1848 havde skudt en for ham ubekjendt Søfugl, kan jeg oplyse følgende: | Samme Aar i Decbr. besøgte han mig (jeg boede da paa Mortensnæs i Østfinmarken) som sædvanlig paa en Reise, og da han som opvoxet paa Vardø var en Kjender af de der forekom- mende Fugle og Fiske, samt ivrig Jæger og dygtig lagttager, blev han af mig under sine Besøg stedse adspurgt, om han vidste der var fanget ubekjendte Fiske, Fugle eller Pattedyr. Han omtalte da, at han i de sidste Dage af April (eller muligens første Dage af Mai) havde paa en Jagttour i Sundet mellem Vardø og de nærliggende Øer Hornø og Reenø, stødt paa en Flok af 3 [4] for ham ubekjendte store Søfugle, hvoraf han skjød den ene, som han tog op i Baaden. Da han kom iland, kastede han den paa Stranden, hvor den blev liggende uden at blive opbevaret, da Forretninger den Dag optog hans Tid; da han den følgende Dag vilde afhente den, havde en om Natten udbrudt Storm med stærk Søgang bortskyllet den. I Samtalens 1907.] NOGLE BEMÆRKN. OM Alca impennis I NORGE. 9 Løb spurgte jeg ham, om den omtalte Fugl ikke muligens kunde være en af de store Lomarter [Colymbus], hvilket han paa det bestemteste benægtede, da han af disse havde skudt mange. Han omtalte, at den skudte Fugl ingen ordentlige Vinger havde, hvor- for han antog den ikke kunde flyve, og benyttede de Hudlapper, den havde, istedetfor Vinger, til Hjælp ved Svømning; endvidere omtalte han at den havde en stor hvid Flæk ved Øiet. — Efter den Beskrivelse, han gav af Fuglen kom jeg til Vished, at det var Alca impenmis, han havde skudt, men for end yderligere at blive overbevist herom, bad jeg ham paa et fremlagt Planche- værk* paapege, om han deri kunde finde den Fugl, han havde skudt. Han viste da paa Figuren af Alca impennis, idet han sagde: ,Her er den Fugl jeg skjød.* Jeg bad ham naturligvis for Eftertiden at have sin Opmærksomhed henvendt paa, om flere lignende Fugle skulde vise sig, ligesom ogsaa at gjøre Fiskerne i Vardø og Omegn bekjendt dermed; men senere har ingen været seet. Jeg er fuldkommen overbevist om, at den af Hr. Laur. 0. Brodtkorb skudte Fugl, uanseet dens Forekomst saa langt mod Nord, var Alca impenmis, hvilket jeg i sin Tid underrettede Hø Prof S: Nilsson om. — A. G. Nordvi. Efter Modtagelsen af de ovennævnte Breve udtalte jeg for Hr. Brodtkorb den Mulighed, at den skudte Fugl havde været en Svart-And (eller Sjø-Orre, Oidemia fusca). Herpaa svarede Hr. Brodtkorb 1 et 3die (og sidste) Brev: Vardø 4de Oct. 1884. ,Per var ingen hvid Plet paa Hovedet eller i Nakken; der var en hvid Plet paa hver Side af Hovedet foran Øiet. Bugen var snehvid som paa en Alke; Vingerne var ualmindelig smaa, ! Hertil maa bemærkes, at det muligens ikke har været ved det første Møde, 1 1848, men ved en senere Leilighed, at Hr. B. af et frem- lagt Plancheværk hos N. paapegede Alca impenmis som den af ham skudte Fugl. Muligens har dette Plancheværk været Kjærbøllings »Panmarks Fugle*, der udkom i Aarene 1852—1856. 10 R. COLLETT. [No. 8. mindre end Svart-Andens. Svart-Anden ligner jo en Edderfugl, og ikke en Alke; den har tillige større Vinger. Fuglen var saa stor som en Ringgaas |Branta bermicla], større, end en Svart-And, men mindre end en Hav-Immer [0o- lymbus glacialis|. Lyden, Fuglene gav, lignede ikke Ændernes Snadren. — — De øvrige 3 Fugle var som en almindelig Alke, Farven som hos disse. Den skudte Fugl havde hvid Øieplet; Pletterne hos de 3 andre var det ikke muligt at se. Wolley erindrer jeg ikke at have talt med om Geirfuglen; jeg erindrer Nordvi viste mig dens Tegning, men om det var af en Bog, erindrer jeg ikke. Jeg erindrer, at Fuglen var sort og hvid som Alken, derom talte vi ogsaa, da den var skudt, og vi betragtede den 1 Baaden, Da vi jagede efter Fuglene og kom dem temmelig nær, hørte vi Lyd, som om de talte med hverandre; derpaa begyndte de at pladske og arbeide med Vingerne for at undgaa os.* L. O. Brodtkorb. Der vil selvfølgeligt kunne opkastes berettigede Tvivl om, hvorvidt Hr. Brodtkorbs Meddelelser om Begivenheden kunne tillægges nogen virkelig Betydning, eller ikke. Det sikre er, at 1 Aaret 1848 blev af en øvet og intelligent Jæger, der kjendte alle Egnens jagtbare Fugle, truffet en Flok af 4, ham ubekjendte Sø-Fugle, hvoraf 1 blev skudt, men ikke nøiere undersøgt, og heller ikke opbevaret. Samme Aar (eller noget senere) blev af en i samme Egn boende Mand, der besad naturhistoriske Kundskaber, fremkastet den Formodning, at den skudte Fugl kunde have været en Alca impennis, en Anskuelse, som Jægeren, ved at se en Afbildning af denne Art, fandt sandsynlig. Denne Formodning blev derefter (i 1855 og 1856) 1 Breve meddelt en dansk og en svensk Viden- skabsmand, der begge (uden Commentar) have omtalt Begiven- heden i sine samtidigt udgivne Skrifter. Hertil kan med Føie indvendes, at det muligens var først efter flere Aars Forløb, at Hr. B. fik Leilighed til at se en 1907. NOGLE BEMÆRKN. OM dAlca impennis I NORGE. fel p Tegning af en Alca impenmis, og Erindringen om den skudte Fugl og dens Ydre kan derfor være bleven uklar hos en Mand, hvis naturhistoriske Indsigt idethele neppe har været særdeles indgaaende. Ligeledes maa det ansees som idethele uventet, at Exem- plarer af denne Form, hvis sidste kjendte Individer dræbtes ved Island i 1844, endnu indtil 1848 havde kunnet friste Livet ved Norges Nordøstpynt, et Punct, som aldrig, saavidt vor Erfaring gaar, har været Tilholdssted for denne Art. - Endelig maa det erindres, at Hr. B.'s ovenfor omtalte Breve bleve skrevne en lang Aarrække efter at Begivenheden fundet Sted, og det kan derfor ligge nær at antage, at de Detailler, hvorpaa det her særligt kommer an, neppe længer have kunnet staa klart for Jægeren. Til Gunst for den Opfatning, at den skudte Fugl i Virke- ligheden har været en Alca impenmis, kan anføres, foruden Jægerens bestemte Udsagn om dens Ydre, at da de fleste større nordiske Søfugle yngle i Fuglebjergene og paa Holmerne ved Vardø, eller besøge Sundene under en eller anden Aarstid, maa Hr. Brodtkorb som en øvet Jæger antages at have kjendt alle disse. De trufne Fugle vakte ogsaa den Opmærksomhed, at en ny Udflugt specielt for deres Skyld nogle Dage senere blev fore- taget, ligesom det havde været Hr. B.'s Hensigt at opbevare det skudte Exemplar. Det er ligeledes oplyst, at de fremmede Fugle havde været 1agttagne af andre tidligere, end af Hr. Brodtkorb. Den Art, med hvilken det maaske ligger nærmest at sam- menligne det skudte Exemplar, er Colymbus glacialis, (0. adamsi derunder indbefattet). Hertil bemærker Hr. B., at hans Fugl var mindre end Hav-Immeren, der træffes ikke sjeldent i Vardø- sundene, dels om Vinteren, men ogsaa til andre Aarstider, og som var ham vel bekjendt. Det maa ogsaa erkjendes, at hvad der er oplyst om de 4 Fugles Stemme, Væsen og Selskabelighed, ikke i nogen synderlig Grad passer paa OC. glacialis. 12 R. COLLETT. [No. 8. At de 4 Fugle i Virkeligheden have tilhørt Å. impenmis, forekommer mig ikke usandsynligt. Det kunde tænkes, at de have udgjort de sidste Medlemmer af et Selskab, som engang 1 40- Aarene havde udvandret fra Island, muligens 1 nogle Aar fristet en ubemærket Tilværelse ved Norges Nordkyst, indtil det ved et Tilfælde blev opdaget, at 4 af dem havde naaet Vardø, og 1 var bleven skudt her i Aaret 1848. Det er at beklage, at en Begivenhed, hvortil der knytter sig en Interesse, som til denne, altid vil forblive uoplyst. 3. Knoglefund af A. impennis fra den ældre Stenalder i Norge. Ved Kvernevig 1 Hetland (Jæderen) er 1 1900 fundet en Af- faldsdynge fra den ældre Stenalder, der indeholder, foruden Skaller af Østers og andre Muslinger, forskjellige Rester af fortærede Dyr, hvoriblandt 5 Knogle-Stykker tilhørende Alca impennis. Dyngen er undersøgt det nævnte Aar af Conservator Helliesen), og de fundne Knogler bestemtes af Inspectør Winge i Kjøbenhavn*. Denne Affaldsdynge er den første fra den ældre Stenalder, der er fundet i Norge; den ligger, ifølge Helliesen, paa Nord- skraaningen af det lave Eid, som skiller Haalandsvand fra Kverne- vigen, omkr. 325 Meter nordenfor Grændsen mellem Randeberg og Haalands Prgd., og omkr. 18 Meter over Havfladen. Dyngen begynder omkr. 5 Meter fra en lav Fjeldvæg; dens Tvermaal er 9 Meter, og Tykkelsen omkr. 3007”. Oventil er den dækket af et 2507" tykt Muldlag; den hviler næsten directe paa Aurlaget, kun adskilt fra dette ved et ganske tyndt Lag af brunlig Muld. Dens væsentligste Indhold var Skaller af Østers, Litorina litorea, samt enkelte Cardium edule og Patella vulgata. Des- uden fandtes Kulrester, og Skaller af Corylus. Af Alca impennis fandtes 5 Knogle-Stykker, som jeg ved Conservator Helliesens Velvillie har havt Leilighed til nøiere at ! Stavang. Museum, Aarshefte 1900, p. 57. (Stav. 1901). * Vidensk. Medd. Naturh. Foren. Kbhvn. 1908, p. 98. (Kbhvn. 1908). 1907.] NOGLE BEMÆRKN. OM Alca impennis I NORGE. 13 undersøge. Disse Stykker (hvoraf intet er complet), ere følgende (PIET): Øvre Ende af venstre Humerus. Et Stykke af den øvre Del af høire Humerus. Et Stykke af Midtpartiet af høire Humerus. Nedre Ende af høire Os coracoideum. EN GI JD Et Stykke af Midtpartiet af venstre Os coracoideum. Af disse Stykker opbevares No. 1, 3 og 4 i Stavanger Mu- seum, No. 2 og 5 i Christiania-Museet. De øvrige Skeletdele, i hvis Selskab de ovennævnte Knogler bleve fundne, vare følgende (alle bestemte af Dr. Winge): 1. Homo. Nogle Stykker af Graniet. 2. Cervus, sp. Hornstykker, antagelig af UC. elaphus. 3. Halichoerus grypus. En Hjørnetand. 4. Lutra lutra. Midstykket af Femur. 5. Tam Hund. Øvre Ende af Ulna, ,stemmende med den fremherskende Race i Danmarks Stenalder, 0. familiaris palustris*. 6. Uria, sp. Enkelte Vingeknogler, muligens af U. troile. 1. Larus marinus. Et Stykke af Ulna. 8. Gadus morrhua. Enkelte af Kjævebenene. Desuden fandtes i Dyngen enkelte primitive og uslebne Oldsager af Flmt. 4. Christiania-Museets opstillede Expl. af A. impennis. Af udstoppede F.xemplarer findes i norske Museer blot 1, der opbevares 1 Christiania-Museet. Dette Exemplar stammer fra Island, og blev 1 1845 over- ladt Jernværkseier Aall (Næs Jernværk, død 1888), gjennem Prof. Reinhardt fra Museet i Kjøbenhavn". Ved Kjøbet af den Aallske Naturaliesamling overgik Exemplaret 1 1884 til Christiania-Museet. Exemplaret, hvis Opstilling var oprindelig mindre heldig, blev efter Indlemmelsen 1 Ghristiania-Museet helt omstoppet; 1 I Bytte mod en norsk Bjørn. 14 R. COLLETT. [No. 8. herunder blev Halsen, der var altfor lang og tynd, omkr. 1107 forkortet, uden dog helt at kunne gjengives dens naturlige Længde og Fylde. Pl. II fremstiller Individet i dets nuværende Stand. Af Exemplaret ere følgende Maal uberørte af Præpara- tionen: - Vingens Længde fra Carpalleddet . . 1627= Længde fra Næbspids til Øie . . . . 1122= Næbbets største Høide . . . . . .. Aram Længden af Hovedets hvide Plet. . . 39=m Mellemste Halefjær . . . 2. 220 JB Narsens Lengde omtr. 68*= Ydertaaens Længde .... 222 0622 Tverfurernes Antal i Næbspidsen var i Overnæbbet 6, i Undernæbbet 12. Samtidigt med, at Exemplaret blev omstoppet, udpræparerede jeg venstre Vinges Skelet, der havde følgende Maal: FHumerusa QasS NEE 1082m mas ur Ar H8mm Rkadusss 56nm Meiacarpus 44 mm 2den Fingers 2 indre Phalanger . . 467” Exemplaret, der er i fuld Sommerdragt, er idethele i ud- mærket Stand. 5. Skeletdele af A. impennis fra Funk-Island, New- Foundland, i Christiania-Museet. Christiania-Museet eier en ikke ubetydelig Samling Skelet- dele, indsamlede i 1841 af den norske Naturforsker P. Stuwitz paa Funk Island ved New-Foundland. Stuwitz var en ung og lovende Naturforsker (død 1849), som 1 1839 af den norske Regjering sendtes over til New-Found- land og Labrador for at undersøge de her forefaldende store Vinter-Fiskerier, samt ,Fiskeavl og Fiske-Tilvirkning*. 1907.] NOGLE BEMÆRKN. OM Alca impennis I NORGE. 15 I Juni 1841 ankom han til Funk Island ved N. Foundland, der (ifølge Steenstrups Antagelse) var den Fugle-Ø, hvor de franske og engelske Sælfanger-Expeditioner i 1600- og 1700- Aarene havde provianteret, og anrettet sine Nederlag paa disse Fugle. Efterat han af Beboerne havde faaet Underretning om, at Skeletdele af ,Pengviner* endnu fandtes paa enkelte Steder ophobede i Mængde, medens Fuglene selv vare forsvundne, an- stillede han herom Undersøgelser, og fandt paa Øens Vestside i temmelig stort Antal disse Skeletdele liggende sammenhobede 1 lave Tuer, dækkede af et ubetydeligt Jordsmon. I sine efterladte Dagbøger om denne Reise! omtaler Stu- witz, at disse Skeletdele laa i tætte Masser i Jordtuerne, tæt under Overfladen, paa flere Steder endog 1 løse Hobe, uden at nogen Jordfyld havde dannet sig om dem. Han nævner lige- ledes, at der endnu fandtes Levninger af de Stengjærder, hvori Fuglene af Fangstmændene jagedes ind, inden de bleve dræbte. Af de medbragte Skeletlevninger eier Christiania-Museet endnu en forholdsvis god Samling; denne bestaar dog blot af enkelte løse Ben, men paa langt nær intet complet Skelet. Af det op- rindelige Forraad bleve enkelte Stykker allerede i 1844 overladte til Zool. Museum i Kjøbenhavn”, og et (defect) Cranium, og 1 humerus (høire) opbevares endvidere i Bergens Museum. Der mangler saaledes af Baglemmer alt nedenfor Tibia, alle Hale-Hvirvler, de fleste Hals- og Bryst-Hvirvler, de fleste Rib- ben, samt af Forlemmerne alt nedenfor Albueleddet. De Stykker, der haves i Behold i Christiania-Museet, ere (med Undtagelse af de fleste Cranie-Ben) idethele vel vedlige- holdte, og vise ikke Spor af Brud. I Museets Samling findes følgende Dele: 1 Af Stuwitz' Dagbøger opbevares blot nogle Hefter paa Bergens Museum, og et Concept, vedrørende hans Correspondance, paa Universitets-Biblio- theket i Christiania. En Afskrift af det Afsniti Dagbøgerne, der omhandler hans Fund af Skeletdelene af Alca impenmis, blev allerede i 1855 tilstillet Steen- strup af Prof. Rasch, og findes aftrykt i Steenstrups Afhandling p. 68. ? Vidensk. Medd. Naturh. Foren. Kbhvn. 1855, p. 84 og 63 (Kbhvn. 1856 —57). 16 R. COLLETT. [No. 8. Cramiet. Det største Antal bestaar af Cranier (hvoraf dog intet er helt complet), eller Dele af Cranier, ialt tilhørende omkring 36 forskjellige Individer. Paa alle disse Cranier mangler Os quadratum, 0. pterygoi- dea, samt i Regelen Vomer og 0. palatina (ligesom Næbbets Hornskede altid mangler). Craniernes Længde varierede (hos 14 Individer, hvor Bag- hovedet og Overkjævens Spidse var hel eller nogenlunde com- plet), mellem 151 og 161”; hos de fleste var Længden omkr. 15820 Underkjævens Længde var (hos 13 Expl.) mellem 156 og 152=m, Vertebrae. Ialt 8, nemlig 1 Epistrophaeus (største Høide 22mm), 1 fjerde Halshvirvel, og 1 (næstsidste) Brysthvirvel. Os sacrum. 1, med tilhørende Lænd-Hvirvler og den sidste Brysthvirvel. Stykkets hele Længde 105”, Længden indtil Enden af Lænd-Hvirvlerne (Brysthvirvlernes Begyndelse) 95””, Bredden af sidste Sacral-Hvirvel 19”, Pelvis. 1, nogenlunde complet, indeholdende Bækkenbenene, Os sacrum, og Lænd-Hvirvlerne. Længden af Os sacrum indtil Enden af Lænd-Hvirvlerne 1022: Bredden af sidste Sacral-Hvirvel 18=m, Længden af Os pubis 98", af Os ischii 817”; mindste Af- stand mellem Acetabula 25", Sternum. 92, begge noget skadede i deres bagre Rand; Længden omtr. 185"” og 190””; største Bredde 39r”—417m, Costae. 3, nemlig 2 høire (L. 140 -148"”), og 1 venstre. Furcula. 5 (den ene defect); Høiden indtil Tuberculum 73—78=m, ! I Afhandlingen ,Uber Alca impennis in Norwegen" (Mitth. Ornith. Vereines in Wien 1884, No. 5 und 6), Wien 1884, findes blandt de med- delte Udmaalinger af disse Knogler flere Trykfeil og Unøiagtigheder, som herved corrigeres. 1907.] NOGLE BEMÆRKN. OM Alca impennis I NORGE. dv Scapula. 1 (venstre); Længden 99=m, Os coracoideumm. 1 (venstre); Længden 69””, Bredden ved Sternalranden 347, Humerus. 6, alle høire. Længden hos 1 Expl. blot 98==, hos de øvrige fra 102—109=m, Femur. 29, et høire (Længden 76"), et venstre (Længden or Tibia. 12; heraf 7 høire, 5 venstre. Længden af de første 197—142=n, af de sidste 130—139==, Fibula. 1, venstre, Længde 97” (tilhørende Tibia No. 8, hvis L. er 139==), Christiania 31te Mai 1907. 18 R. COLLETT. NOGLE BEMÆRKN. OM Alca impennis I NORGE. PASTE Skeletdele af Alca impenmis fra en Affaldsdynge (,Kjøkkenmødding*) i Hetland paa Jæderen. 1. Øvre Ende af venstre Humerus. 2. Et Stykke af den øvre Del af høire Humerus. 9. Et Stykke af Midtpartiet af høire Humerus. 4. Nedre Ende af høire Os coracoideum. 5. Et Stykke af Midtpartiet af venstre Os coracoideum. PIL. H. Alca impennis, et Ex., Sommerdragt, fra Island, i Christiania-Museet. Trykt 26 Oktober 1907. Vip.-SetLsk. Forn. 1907. No. 8. Alca impenmis, fra en Affaldsdynge, Jæderen. Er: SN OR Vip.-SeLsk. Forn. 1907. No. 8. Pre IL Alca impenmis, 3 Christiania-Museet. OM PEROFOSFORSTRENS MDRATISERING AF KRISTIAN NORBY. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1907. No. 9). CHRISTIANIA. I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. 1907. Om pyrofosforsyrens hydratisering af Kristian Norby. (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige klasses møde den Site mai 1907 af hr. overlærer Sebelien). EP iotestorsjren gaar som bekjendt i vandig opløsning langsomt over til orthofosforsyre efter ligningen: H,P,0, £ H,0—9H.P0,. Denne reaktions forløb har tidligere været studeret forsaa- vidt den fri syre angaar. D'hrr. Berthelot og André har saaledes offentliggjort en undersøgelse paa dette omraade (Comptes rendus, t. 123. 776); mere omfattende forsøg er anstillede af to italienere C. Montemartini og U. Egidi (Gazzetta chimica italiana XXXII, I, 1902). Af disses arbeider fremgaar at reak- tionen er af iste orden og forløber meget langsomt. Forat kunne forfølge pyrofosforsyrens overgang til ortho- fosforsyre benyttede Berthelot og André sig af, at klor- magnesium under tilstedeværelse af ammoniumklorid, ammonium- acetat og overskud af edikesyre udfælder pyrofosforsyre, medens orthofosforsyren forbliver i opløsning. Det erholdte bundfald maatte saa opløses og fældes paany. De nærvnte italienske forskere foretog derimod en indirekte bestemmelse ved at titrere opløsninger af fri pyrofosforsyre paa forskjellige stadier. Idet aciditeten af et givet rumfang af syren maalt med natronlud til et vilkaarligt tidsmoment er a, ved fuldstændig omdannelse til orthofosforsyre b, og idet man kalder Vid.-Selsk. Forh. 1907. No. 9. 4 KRISTIAN NORBY. [No. 9. orthofosforsyrens og pyrofosforsyrens partial-aciditet til det oven- for nævnte tidspunkt henholdsvis æ og , opstillede de lig- ningerne: xæ+y=4 og $øt+ y=0 hvoraf de til ethvert enkelt tidspunkt bestemte værdien af æ = 3 (b — å). Ifølge privat meddelelse har forfatterne dog senere gjort op- merksom paa, at den sidste af de 2 ovenstaaende ligninger er urigtig og bør skrives: å æ+y=b, hvoraf æ = 2 (b — a). Kon- stanternes numeriske værdi i Montemartini og Egidi's for- søgsrækker er saaledes af dem feil beregnede, uden at dette dog influerer paa det af dem fundne hovedresultat, at den nævnte reaktion er af 1ste orden. Ved de af os udførte forsøg, hvor pyrofosforsyren er tilstede som et salt, og hydratiseringen foregaar under indflydelse af en syre, søgte vi først at bestemme mængden af dannet ortho- fosforsyre ved behandling med molybdænsur ammoniak, der som bekjendt ikke giver bundfald med pyrofosforsyre. Imidlertid viste det sig at en paalidelig bestemmelse af de to fosforsyre- former ved siden af hinanden ikke kunde opnaaes paa denne maade, da det ikke lykkes at udfælde orthofosforsyrens molyb- dænsyreforbindelse uden at der samtidig foregaar en videre hydrolyse af pyrofosforsyren under den tilstedeværende salpeter- syres indvirkning. Et for vort øiemed langt bedre adskillelsesmiddel mellem de to fosforsyrer fandt vi i luteokoboltklorid, [Co(NH;);|Cl3, som fælder pyrofosfatet næsten øieblikkelig, selv i sterkt fortyndede opløsninger, medens det med orthofosfat giver en forbindelse, der udkrystalliserer først efter mange timers forløb. Dette luteokoboltnatriumpyrofosfat, et smukt gyldent, silke- glindsende bundfald, varierer 1 sin sammensætning noget med temperaturen; men fældet ved samme temperatur og under for- øvrigt samme forhold synes det at være konstant med ca. 38% 120 1907.] OM PYROFOSFORSYRENS HYDRATISERING. D Den af os ved vore forsøg benyttede fremgangsmaade er følgende: Man fælder ved almindelig temperatur i svagt am- moniakalsk opløsning med mer end den beregnede mængde luteosalt, ryster om og lader henstaa 1/1 time; bundfaldet har da sat sig; derpaa filtrerer man gjennem en tareret Gooch-digel, vasker efter med lidt NH,-holdigt vand og tørrer 1 tørreskab ved 105”—110” til konstant vegt (3—4 timer). Digelen bør staa en times tid i exsiceator før tørringen, da bdi. 1 fugtig tilstand let forandrer sig ved ophedning. Vi vil nu gaa over til vor reaktion. En vandig opløsning af Na, P,0, er temmelig holdbar; den kan henstaa uger, ja maaneder ved almindelig temperatur, uden at man kan finde nogen merkbar forandring; men øges temperaturen, stiger om- sætnings-hastigheden raskt. Nedenstaaende er resultatet af et forsøg gjort ved 100”. Konstanten K er beregnet efter ligningen for en reaktion af 1ste orden: Å — 1 IK = 71% 4 hvor T er tiden i timer, Å er mængden af reagerende stof for T=0 og æ den omsatte mængde. 1.88 gr. Na, P,0; i 500 cem. H,0. Temp. 100”. Ti ti Fældet fosfat ; l 1 timer. e =="==108 "mr ældet pyrofosfa 7 Be 0 0.0734 gr. 48h 0.0512 , 0 00326 72h 0.0396 0.00344 96h 0.0879 , 0.00280 190 1 0.0304 , | 0.00303 Dette forsøg lod sig ikke fortsætte længer, da glasset blev sterkt angrebet; men man ser, at selv ved 100” er hastigheden ikke større end at den halve mængde er omsat paa ca. 4 døgn. Tilsættes nu en syre, gaar det meget hurtigere, som det følgende viser; her er 5 forsøg med forskjellige koncentrationer 6 KRISTIAN NORBY. [No. 9. af Na, P,0;, og HNO,; temperaturen er for alle 5 den samme, tiden er regnet i minuter. 1.50 gr. Na, P,0, 1 500 ccm. "5 HNO,. Temp. ca. 42". ae 1 A T i minuter. | Fældet pyrofosfat. K= — log T Å — 0 0.1028 gr. 270" 0.0930 0.000161* 390' 0.0850 ,, 0.0002 11 5923" 0.0816 ,, 0.000195 675" 0.0756 ,, 0.000192 1505" 0.0526 ,, 0.000194 1900" 0.0392 , 0.000220* Medium: 0.000198 0.748 gr. Na, P,0- i 500 cem. 1/5 HNO,. Temp. ca. 42". T 1 minuter. | Fældet pyrofosfut.| K = då log å dr == xæ 0' 0.0436 gr. 60' 0.0427 , 0.000 151* 120' 0.0414 , 0.000187* 182! 0.0401 , 0.000199 270' 0.0382 , 0.0002138 450' 0.0346 ,, 0 000223 587 0.0326 , 0.000215 690" 0.0306 ,; 0.000223 1400' 0.0123 , 0.000389* Medium: 0000214 * De med stjerne merkede er ikke taget med ved beregning af middel- værdien. 1907. OM PYROFOSFORSYRENS HYDRATISERING. 2.82 gr. Na, P,0; 1 500 ccm. */5 HNO,. Temp. ca. 42* T i minuter. Fældet pyrofosfat. 1 == 1 7p A-xz 0 0.1476 gr. 60' 0.1441 , 0.000173 180' 0.1379 , 0.000164 300' 0.1332 ,, 0.000148 420! 0.1279 , 0.000148 600' 0.1204 , 0.000148 1430" 0.095 , 0.000142 1635' 0.0832 0.000152 1900' 0.0734 0.000159 Medium: 0.000154% 0.745 gr. Na, P,0- 1 500 ccm. '/10 HNO,. Temp. ca. 42". T i minuter. | Fældet pyrofosfat. = då log Å JP Å — 0' 0.0452 gr. 60' 0.0445. , 0.000164* 150" 0.0436 ,, 0.000156* 210' 0.0424, 0.000 147* 300' 0.0416 0.000130 390' 0.0407 0.000 126 480' 00406 ,, 0.000104 1230' 0.0340 ,, 0.000105 1410' 0.0828 0.000101 1620' 0:0292 0.000 118 1830' 0.0272 ., 0.000 122 2010' 0.0264 ,, 0.000112 2730' 0.0226 ,, 0.000 112 Medium: 0000114 8 KRISTIAN NORBY. [No. 9. 1.49 gr. Na, P,0, 1 500 ccm. "10 HNO,. Temp. ca. 42”. sere 1 A T i minuter. | Fældet pyrofosfat.| K= — log 7 T A- za 0 0.0974 gr. 60' 0.0960 , 0.000105* | 240' 0.0932 , 0.000079 360' 0.0920 0.000069 460' 0.0880 ,, 0.000098 1280' 0.0824 ,, 0.000058 1490' 0.0759 ,, 0.000078 1740' 0.0742 , 0.000068 2740' 0.0607 ,, 0.000075 3040' 0.0559 ,, 0.000079 3340' 0.0521 , 0.000081 4090' 0.0436 , 0.000085 Medium: 0.000076 Man skulde her vente 1 de 3 første rækker, der har samme syrekoncentration og temperatur, at faa samme K. At dette ikke kan blive saa, indsees let, naar man ifølge ligningen: Na, P,0, + 4 HNO, =4 Na NO, + H, P,0, betragter en del HNO, som bundet af Na, saa at kun den resterende HNO, kan antages at virke hydratiserende. Er koncentrationen af Na i første række 0.04512 mn, bliver koncentrationen af HNO, paa denne maade ikke at regne for 0.2 mn, men for 0.2 — 0.04512 = 0.15488n. Ligedan for række 2: 0.2 — 0.02256 = 0.17744 n HNO, » 3: 02—0.06976=0.13024n% , » 4: 01—0.02256 = 0.07744n » » 95: 01—0.04512 =0.05488n , Antager vi nu omsætningshastigheden direkte proportional med syrekoncentrationen regnet paa denne maade, og forsøger OM PYROFOSFORSYRENS HYDRATISERING. 9 1907.] vi paa dette grundlag af den første konstante at regne os til de andre, faar vi: K (beregnet): HNO,: K (fundet): 0.15448 1 0.000198 0.17744 n 0.000226 0.000214 0.13024 n 0.000166 0.000154 0.07744 n 0.000099 0.000114 0.05488 n 0.000070 0.000076 Overensstemmelsen mellem de fundne og beregnede værdier synes at støtte denne antagelse. For at finde reaktionens afhængighed af temperaturen er her anstillet nogle forsøg ved andre temperaturer, men med de samme koncentrationer som før. 1.50 gr. Na, P,0; 1 500 cem. 15 HNO,. Temp. ca. 20". Ti timer. | Fældet pyrofosfat. K= 2 log T Ax 0 0.1019 gr. 294 h 0.0962 0.00104 48 h 0.0926 0.00086 79 h 0.0885 0.00085 120 h 0.0826 , 0.00076 144 h 0.0793 0.00076 168: 0.0763 ,; 0.00075 Medium: 0.000836 Konstanten omgjort paa minuter: 0.0000139. 10 KRISTIAN NORBY. [No. 9. 1.51 gr. Na, P,0, 1 500 ccm. 1: HNO,;. Temp. ca. 64". T i minut Fældet fosfat. K ; l i minuter. , == e ældet pyrofosfa 7 ØRE 0 0.0942 gr. 60' 0.0784 ,; 0.00132 150' 0.0554 ,, 0.00153 300' 0.0348 , 0.00144 420' 0.0201 , . 0.00159 Medium: 0.00147 1.52 gr. Na, P,07 1400 cem. H,0. Heraf udtaget portioner paa 20 ccm., ophedet til 100” med 5 cem. "1 HNO,. | 1 A T i minuter. | Fældet pyrofosfat. K= — log | T A—xæ 0 0.1103 gr. 5' 0.0734 0.0851 TY 0.0608 0.0343 10' 0.0497 ,, 0.0355 15' 0.0202 , 0.0498* Medium: 0.0349 Dette resultat kan kontrolleres. Vi har nemlig ligningen: log K = £ +B hvor T er den absolute temperatur. Konstanterne Å og B kan findes ved at benytte 2 af de fundne værdier for K, i. eks. K,00 0g K,,- Vi faar saaledes ved udregning: Å = 4644.5 B = 10.9928 907) OM PYROFOSFORSYRENS HYDRATISERING. 11 Med benyttelse af disse konstanter vil ovenstaaende ligning give os Kj. og Kg: K,3=0.000179 (fundet 0.000198). K;1=0.00162 (fundet 0.00147). Tilslut maa jeg rette en tak til hr. overlærer J. Sebelien, . ved hvis tilskyndelse og 1 hvis laboratorium dette arbeide er udført, og til hr. professor H. Goldschmidt for deres elsk- værdige imødekommenhed ved nærværende arbeide. Norges landbrugshøiskoles kemiske laboratorium, Aas, April 1907. Trykt 29 oktober 1907. HABEN DIE NATURGESETZE WIRKLICHKEIT? DR. KRISTIAN B.-R. AARS. (CHRISTIANIA VIDENSKABS-SELSKABS FORHANDLINGER FOR 1907. No. 10) CHRISTIANIA. IN COMMISSION BEI JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BUCHDRUCKEREIL. 1907. K Haben die Naturgesetze Wirklichkeit? Von Dr. Kristian B.-R. Aars. Vortrag gehalten in der Gesellschaft der Wissenschaft zu Kristiania am 5. April 1907. 8 den alten Zeiten, von den Tagen Platons an bis hinein ins Muttelalter, galt allgemein die Lehre, dass neben den Dingen die Begriffe bestånden, d. h. dass solche Allgemeinheiten wie Gleichheit, Verschiedenheit, Einheit, Mehrheit, das Runde, das Gerade u. a., eine Welt får sich bildeten und ausserhalb der greifbaren Dinge lågen. Nicht bloss die ein- zelnen Lö wen gåbe es, sondern auch der Begriff Löwe bestehe ausserhalb der lebenden Tiere. Uns mutet heutzutage diese Lehre völlig fremdartig an. Die Zeiten des Mittelalters sind voriber; wir leben in einer neuen Zeit, einer ganz anderen Welt. Und dennoch — wenn wir uns iiber die Naturgesetze klar zu werden versuchen, so scheint es, als ob unsere mo- dernen Anschaungen von den eines Platons gar nicht so grund- verschieden wåren. lIndessen låsst sich das deshalb nicht so einfach sagen, weil es schon an sich åusserst schwer fållt, her- auszufinden, was wir modernen Menschen eigentlich meinen. Wir neigen nåmlich entschieden dazu, iiberhaupt nichts mehr an- zunehmen. Man nennt dies: unsere Zeit ist kritiseh. Kritik und Phånomenalismus sind die Hauptkennzeichen unserer modernen Wissenschaft, was trotz aller Versuche, die Sache zu Vid.-Selsk. Forh. 1907. No. 10. 1 4 KRISTIAN B.-R. AARS. [No. 10. beschönigen, im Grunde genommen nichts anderes besagen will, als dass wir einråumen miissen, dass wir von der wahren Wirk- liehkeit niehts wissen. Sind die Naturgesetze Wirklichkeit? Wir miissen uns ins Gedåchtnis zuriickrufen, wie die Kritik die åussere Wirk- lichkeit des einen Zuges nach dem anderen beraubt hat. Die Zeit ist nach Kant etwas Inneres, Subjektives, ohne transsub- jektive Wirklichkeit, und seiner Ansicht in diesem Punkte hul- digen recht viele unter den heutigen Philosophen. Der Raum wird von einer noch grösseren Mehrzahl als subjektiv angenom- men, und ohne objektive Wirklichkeit. Die Atome, die zu allen Zeiten die Grundpfeiler der mechanischen Weltbetrachtung gebildet haben, sind schon seit langem in ernstlicher Gefahr, gesprengt zu werden. Schon ihre Unteilbarkeit ist eine harte Nuss för den philosophischen Gedanken gewesen, und mit ihrer Teilbarkeit wirde ja, wie bereits tausendmal gesagt worden ist, ihre Stofflichkeit notwendigerweise schliesslich wegfallen. Ob hier der Fehler an den Atomen liegt, oder an der Unendlichkeits- Vorstellung selbst, soll dahingestellt bleiben. Es ist in dieser Verbindung gånzlich ohne Bedeutung, ob das Atom sich in Tonen auflöst, in so unendlich viel kleinere Sub-Atome, als das ur- spriingliche Atom, dass dieses infolge seiner inneren Abstånde zu einem vollstindigen Sonnensystem, einem Weltsystem wird. Ja, seilbst die Vorstellung von Flektronen vermag das Råtsel nicht zu lösen, so lange als das Raumproblem: unendlich klein, viel kleiner als der geringste Teil, selbst unlösbar bleibt. So låsst sich denn auch unsere Zeit nicht durch die Wirk- lichkeit der Atome aufhalten, sondern erst vor dem Mysterium macht sie Halt, und nennt dieses Kraft, Energie oder was sonst noch. Jedoch, der Begriff Kraft wird wieder auf eine andere Weise angegriffen. Er soll zur Erkliårung dienen, sagt man, und erklårt doch nichts. Er ist die Wirkung doppelt ge- dacht, gewissermassen sein eigener Doppelgånger. Får uns moderne Menschen bleibt auf diese Weise mechts tbrig als eine Welt ohne Zeit, ohne Raum, ohne Farbe, ohne Töne, Ohne Atome, ohne Elektronen und [Ionen und ohne 1907.] HABEN DIE NATURGESETZE WIRKLICHKEIT? 3) Kraft. Was för eine wunderliche Welt! Was gibt es dann eigentlich noch? fragt man sechliesslich in seiner Not. Finige antworten: Seelen. Hiermit hat man eigentlich den ganzen Kant in einem Worte zusammengefasst; denn fir ihn setzen alle unsere Illusionen, wie Farben, Raum, Zeit, Kraft u. s. i. eine Wirkliehkeit voraus, der sie innewohnen. Anderseits ist die Ansicht, dass die Seele fortdauert, auch nur eine Be- hauptung, die durch keine Frfahrung beståtigt wird. Deshalb ist auch die Lehre, dass das Wesen der Dinge die Seele sei, von der Wissenschaft unserer Zeit nicht als allgemein giltige Wahr- heit anerkannt. In all diesem gewaltigen Zweifelmut unserer Zeit sucht man unwillkirlich nach irgend einem, wenn auch noch kleinem Halt, nach einer rettenden Planke im unendlichen Meere. Viele meinen nun, uns durch die Vorstellung von den Naturgesetzen Trost bringen zu können. Schon Schiller weist darauf hin, wie der Mensch ,sucht den ruhenden Pol in der Erscheinungen Flucht.* Das Gesetz ist das Feste, die Natur- gesetze sind die ewigen Felsen, gegen die die brillenden und brausenden Wellen des Todes und der Vernichtung vergeblich anstirmen, und schon seit Milliarden von Jahren angestirmt sind. Gar viele beruhigen sich bei diesem Trost und dieser Philosophie, und dennoch ist das Bild falsch. Die Welle selbst, die Verånderung, die Vernichtung, alles dies ist ja doch eins der Naturgesetze, und vielleicht das allergrösste. Die Naturgesetze lenken die Welt, sowohl das Leben der Atome wie das der Men- schen. Wenn aber nun sowohl Menschen wie Atome Begriffe sind, die vor der Kritik nicht bestehen können, hat dann das Naturgesetz eine Wirklichkeit, die grösser als die der Atome ist? Uber diesen Punkt gehen die verschiedenen Meinungen weit auseinander. Fin grosser Teil will in den Naturgesetzen nur eine Formel sehen, die besagen soll, dass Atom und Raum gewisse unverånderliche Eigenschaften haben, kraft deren sie in unverånderlicher Form auftreten. In diesem Falle wirde uns das Gesetz offenbar keine Wirklichkeit ausserhalb des Atomes geben. Die Schwierigkeiten, die den einen Begriff sprengen, vernichten auch den anderen. Hiergegen wollen wieder andere 6 KRISTIAN B.-R. AARS. [No. 10. in dem Gesetz eine Art Weltregierung sehen. So wurde in friheren Zeiten mit Vorliebe die Vorstellung verfochten, dass wenn auch die Schwerkraft als besondere Wirklichkeit nicht bestehe, so sei doch das Gesetz der Schwere schuld an allen damit zusammenhiingenden Erscheinungen. Åhnlich denkt man heutzutage iiber die Gesetze der Anziehung und Abstossung m der Chemuie. Wenn die Menschen so grosse Beruhigung in dem Ge- danken an die Gesetzmåssigkeit der Welt und an das Natur- gesetz selber gefunden haben, ist der Grund hierför wobl wesent- lich der, dass das Gesetz Vernunit zu sein scheimt. Haben wir das Gesetz im Dasein gefunden, so scheint es uns, als håtten wir einen Teil von uns selbst gefunden. Das Gesetz erscheint uns als der Gedanke. Dies ist der Grund dafir, dass wir das Geftihl haben, das Gesetz halte stand, wåhrend die erkenntnistheoretische Kritik alle andere Wirklichkeit zer- sprengt. So scheint es z. B. auf der Hand zu liegen, dass alle jene Finwendungen, die gegen das Atom eben deshalb erhoben werden können, weil es stofflicher Natur ist, gegen das Gesetz abprallen miissen. Die Wirklichkeit des Gesetzes ist höherer Art; aber gerade hier zeigt sich eine neue Gefahr fir das Gesetz. Wenn es nicht Stoff, sondern Gedanke ist, so entsteht not- wendigerweise von neuem die alte platonisehe Frage, ob es denn auch wirklich Gedanken, ausserhalb der Seelen von denen sile gedacht werden, gibt? Es ist ein alter Glaube, oder wenn man will Aberglaube, dass im Weltall Vernunft zu finden sei; und auch heutzutage hat die Frage wohl kaum eine endgiiltige Antwort gefunden, ob es in der Welt nur vernini- tige Wesen gibt, oder auch Vernunift sich ausser und neben den verniinftigen Wesen findet. Was das Naturgesetz anlangt, so muss man in erster Linie daran festhalten, dass es eine Regel ist. Die Frage nach ihrem Bestehen låsst sich auch folgender- massen ausdriicken: findet sich Regelmåssigkeit in der Welt? Auch diese Frage sind wir alle unwillkirlich geneigt, als selbst- verstindlich im bejahenden Sinne zu beantworten, ohne vielleicht dabei zu ahnen, wie nahe wir dadurch wieder Platons alter 1907.] HABEN DIE NATURGESETZE WIRKLICHKEIT ? 7 Frage gekommen sind, insofern als Regelmåssigkeit eine Abstraktion ist, wåhrend es in der Welt doch nichts als Kon- kretes gibt. In der altberihmten Form des Muittelalter wirde die Frage so zu stellen sein: Besteht die Regelmåssigket nur in den einzelnen Dingen, oder gibt es eine Regelmåssigkeit auch neben den Dingen, ausserhalb derselben, und im voraus? Wenn die Regelmåssigkeit nur in und nicht ausser den Dingen besteht, so ist es einleuchtend, dass wir durch ihre Erkenntnis nicht mehr einsehen gelernt haben, als was die Dinge selbst uns erkennen lassen, und ferner auch klar, dass die Kvitik, die die Welt der Gegenstånde zersprengt, damit auch unsere Fr- kenntnis der Regelmåssigkeit vernichtet. Der Begriff des Natur- gesetzes hat för die meisten von uns etwas Majeståtisches, und es scheint fast unehrerbietig, ihn einer Analyse, wie wir es hier unternehmen, zu unterwerfen; aber sie ist notwendig. Ein Gesetz ist nichts anderes als eine Regel. und die muss in Worte gefasst werden. Wir können das so aus- driieken, dass wir sagen, ein Naturgesetz ist eine feste Ver- bindung zwischen zwei oder mehreren Begriffen. Schon hier- aus folgt, dass das Gesetz nur dann Wirklichkeit sein kann, wenn auch der Begriff Wirklichkeit ist, oder mit anderen Wor- ten: wenn das Gesetz als Gesetz besteht, muss auch der Begriff als solcher fir sich besonders bestehen. In diesem Punkte finde ich mich zu meiner Uberraschung und Freude in Ubereinstimmung mit dem hervorragenden italienischen Logiker Professor Vailati, der in einer Abhandlung iber die Ideen- lehre Platons zu dem Schlusse kommt), dass Platon mit seinen ewig bestehenden Begriffen gar nichts so merkwirdig Sonder- bares gemeint hat, wie man meist denkt, sondern dass er in der Tat das selbe hat sagen wollen, was auch unsere Zeit an- nimmt, wenn sie in den Naturgesetzen die wahre Wirklichkeit gefunden zu haben glaubt?. Vauilati verteidigt also Platon, indem er darauf hinweist, dass unsere Zeit nicht viel anders lehrt. 1 Sijehe Leonardo, Bd. II. ? Etwas Ahnliches findet sich ja auch bei Natorp. Sem Begriff von dem Gesetz ist doch wiederum so rein logisch, dass er hier nicht in Betracht kommen kann. te) KRISTIAN B.-R. AARS. [No. 10. Ich stimme ihm im ibrigen bei, nur möchte ich lieber unsere Zeit angreifen als Platon verteidigen. Gewissermassen haben ja beide recht. Platon wie unsere Zeit, Platon wie Vailati; denn im Begriff. verbirgt sich eine Wahrheit, wie Platon memte; aber auch das Naturgesetz drickt Wahrheit aus, nur muss man sich dariiber klar sein, in welchem Sinne beides Wahrheit enthalten kann. Wir miissen unbedingt daran festhalten, dass beides, der Begriff und das Gesetz, nichts anderes ist, als abstrakte Ausdriieke, und dass die wahre Wahrheit, die Wirklichkeit selbst, immer etwas Konkretes ist, und dass Nichts in der Welt wirklich ist, ohne konkret zu sein. Aus diesem Grund und in diesem Verstand sind die Naturgesetze keine Wirklichkeit. Ich möchte diese Wahrheit, dass alles Wirkliche konkret ist, die Wahrheit des Abendlandes, das abendlåndische Prinzip nennen, und ich meine, es ist von Bedeutung fir das siegreiche Vordringen des abendlåndischen Gedankenganges, dass wir dieses Prinzip niemals aus dem Auge verlieren. Es sollte mich wunder- nehmen, wenn der Glaube oder richtiger der Aberglaube an die Wirklichkeit des abstrakten Gedanken sich nicht åberall auf Einflisse des Morgenlandes, vor allem Indien und China, zuriiek- fiihren liesse. Es ist bekannt, dass die Lehre des Pythagoras, die Zahl habe vor der Welt bestanden, die Welt sei erst spåter, und als eine Art Harmonie der Zahlen geschaffen, dass diese Lehre an die indischen Philosophiesysteme anklingt, ja, dass man im Indien sehr nahe verwandte Systeme findet, die zeitlich der Lehre des Pythagoras voraufgehen. Und so ist es denn heut- zutage die allgemeine Ansicht, dass der Pythagoråismus indi- schem Eimfluss sein Entstehen verdankt. Deshalb liegt es auch nahe, mdisehen Einfluss im Griibeln der Griechen "ber die Fin- heit in der Mannigfaltigkeit zu vermuten. Vor allem aber ist es ganz klar, dass Platons Ideenlehre in mancher Hinsicht auf Pythagoras zuriiekweist. Die Anschauungsweise, die wir hier analysieren, und nach der die Naturgesetze das innere Wesen der Wirklichkeit ausdrucken sollten, erinnert uns ja auch zwei- fellos ebenso sehr an Pythagoras, der in der Zahl das Wesen 1907.] HABEN DIE NATURGESETZE WIRKLICHKEIT? 9 der Dinge erbliekt, wie an die Ideenlehre Platons. Uberall, scheint es, stossen wir auf den Gedankengang indischer Philo- sophie, die Lehre, dass das Abstrakte eine Wirklichkeit neben dem Konkreten oder ausserhalb desselben sei. Die Ewigkeit und die Majeståt des Gesetzes ist demnach also eigentlich ein indiseher Gedanke. Wenn deshalb wir Abendlånder unsere uns eigentiimliche Anschauungsweise konzentrieren wollen, miissen wir unbedingt daran festhalten dass nur die Finzelfålle bestehen, und die Regelmåssigkeit also allem in den Dingen zu suchen ist, und nur in so weit Wirklichkeit ist, als die einzelnen Dinge es ebenfalls sind. Das Gesetz an und fir sich erklårt uns also nichts von dem Dasem. Was wir vom Gesetz aussagen, ist nur dasjenige, was uns von den Dingen bekannt ist, daråber hinaus gibt es nichts. Wenn wir meinen, die grossen einfachen Naturgesetze könnten uns die Wirklichkeit erklåren, so liegt das daran, dass sie die Figenschaften der Dinge ausdriicken. Geht unsere kritische Zweifelsucht erst so weit, dass wir auch am Bestehen der Dinge irre werden, dann hört im selben Augen- blick die Möglichkeit auf, durch den Begriff des Gesetzes iiber- haupt irgend etwas in der Welt zu erklåren. Beilåufig gesagt, ist diese Bemerkung auf den Neu-Kan- tianismus oder Phånomenalismus gemiinzt, der ein Dasein ohne Gegenstånde zu lehren scheint. Natirlich ist auch das möglich. Selbstverståndlich ist es denkbar, dass ein Mensch imstande ist zu glauben, dass er allein in der Welt, in einem grossen Traum- reiche, lebt, und dabei kann er sogar meinen, dass vollståndige Gesetzmåssigkeit in der Welt herrsche, die durch diesen seinen Traum geschalfen wird. Behauptet er aber, dass das Gesetz seinen Traum beherrsche, dass es stårker sei als der Traum, dann hat er natirlich auch zu einer solchen Behauptung ein Recht, er muss nur dabei eingedenk sein, dass er hierdurch aus dem, was nur Gesetz war, etwas Neues geschaflen hat, es zum Ding oder zur Kraft, oder wie man es nennen will, ge- macht hat. Als sehlecht und recht Gesetz kann es niemals stårker sein als sein Traum. 10 KRISTIAN B.-R. AARS. [No. 10. Die Vorliebe, die wir Abendlånder fir das Konkrete hegen, ist in eigentiimlicher Weise innerhalb der Lehre von der Frei- heit zum Ausdruck gekommen. Bekanntlich hat auf dem Gebiete der Seelenlehre schon immer em heftiger Streit dariber ge- herrscht, ob unser Seelenleben dem Gesetze unterworfen ist oder nicht. Da nun der Westen so stark zu dem Gedanken himneigt, dass das Gesetz keine Wirklichkeit hat, keine Majeståt ist, schemt sich hier eine giinstige Gelegenheit zu bieten, fir den Freiheits- begriff Raum zu schaffen. Wenn das Gesetz ausserhalb der Dinge keine Wirklichkeit hat, so brauchen wir ja seine Macht kaum weiter zu fiirchten, brauchen nicht anzunehmen, dass es wie ein Tyrann unser Seelenleben heherrsche. Genauer hat man diese Art Indeterminismus in folgender Form ausgedriickt: Es sind nur die KFinzeldinge und die Einzel- erlebnisse, die wirklich bestehen. Diese kommen aber in einer unendlichen Verschiedenheit vor; vollkommen gleiche Dinge gibt es So zu sagen nicht. Es ist ein altbekanntes Wort, dass zwei Blåtter von einem Baume sich niemals ganz åhnlich sind, und ein anderes besagt, dass in dieser Welt sich mnichts jemals wiederholt. In der Lehre, die ich hier im Auge habe, wird das selbe mit Beziehung auf die Frlebnisse und die seelischen Zu- stånde gesagt. Diese sind in ihrer Manngfaltigkeit so unendlich verschieden, dass zwei vollståndig gleiche Zustånde niemals vor- kommen. Folglich kann auch das Gesetz der Notwendigkeit keine Anwendung auf unser Seelen-Leben finden, da es ja besagt, dass auf gleiche Ursachen gleiche Wirkungen folgen. Da es niemals gleiche Ursachen gibt, kann die deterministische Be- stimmtheit niemals vorliegen. Fine solche Lehre ist ja .sehr nett, und fir die einzelne Seele ist es recht angenehm, sich auf diese Weise von jeder anderen und allem anderen verschieden zu wissen. Die Lehre mag ja auch richtig sein, aber dennoch habe ich sie hier nur angefthrt, um gegen falsche und unklare Vor- stellungen zu warnen; denn, richtig verstanden, liegt in dem, was ich ausgefiihrt, kein Angriff auf den Determinismus. Wie ich meinerseits berechtigt bin zu sagen, dass die Notwendigkeit kein Dasein ausserhalb der Dinge haben kann, und weiter 1907.] HABEN DIE NATURGESETZE WIRKLICHKEIT ? 11 doch zu der Auffassung berechtigt bin, dass sie in den Dingen iberall gegenwårtig ist, nåmlich als eine Eigenschaft der Dinge, ebenso låsst sich das von dem Seelenleben sagen. Wenn die genannten Philosophen darin recht haben, dass sich im Seelen- leben nichts jemals wiederholt, dann kann man natiirlich gerade aus dem Seelenleben niemals irgendwelche Beweise gegen den Determinismus herbeiholen; denn dieser besagt ja, dass wenn gleiche Ursachen vorliegen, gleiche Wirkungen eintreten. Keine Lehre könnte deshalb harmonischer mit der Erfahrung iberein- stimmen, dass gleiche Ursachen niemals eintreten. —Treten sie niemals ein, dann låsst sich ja immer denken, dass wenn sie eingetreten wåren, auch die Wirkungen gleich gewesen wiren. Wir wollen indessen hier den Freiheitsbegriff nicht weiter ver- folgen. Der Interminismus und der Determinismus suchen auf verschiedene Weise der Tatsache Ausdruck zu geben, dass wir uns selbst als Ursache aller unserer Handlungen fihlen, und sie uns deshalb zurechnen. Persönlich bin ich der Meinung, dass der Determinismus, d. h. die Lehre von der Notwendigkeit aller Dinge, glåöcklicher in der Wahl der Gedanken und seines Ausdrucks gewesen ist als sein Gegner. Indessen hier können wir uns nicht weiter mit dieser Frage beschåftigen. Wir sehen deshalb von der Erörterung der indeterministischen Auffassung von der Willensfreiheit ganz ab, und legen unseren weiteren Be- trachtungen die Annahme zugrunde, dass die Notwendigkeit in der Welt herrsche. Damit will ich meinerseits also nicht etwa dem Aberglauben, die Notwendigkeit bestehe als Gesetz ausser den Dingen, das Wort reden, sondern nur gesagt haben, dass die Dinge konstant auftreten, und meinem Glauben an die Dinge, meiner Uberzeugung davon Ausdruck geben, dass die Dinge be- stehen, und weiter bestehen werden. Es mag vielleicht scheinen, als håtte die ganze Frage, die wie hier erörtern, verhåltnismåssig nur geringe Bedeutung. Wenn ich an das Gesetz und an die Notwendigkeit glaube, dann glaube ich eben daran, gleichgiltg in welcher Weise ich sie auffasse. Fiir Naturforscher, fir Sprach- forscher und fir Geschichtsforscher mag es ziemlich gleichgiltig sein, ob man das eine oder das andere sagt, in der Philosophie 12 KRISTIAN B.-R. AARS. [No. 10. dagegen ist dies eben gerade nicht der Fall. Es hat ja bekannt- lich får ,modern* gegolten zu glauben, man könne sehr wohl ohne Philosophie leben, die heutige Wissenschaft habe keine Gebrauch fir die Philosophie, und in dieser Verbindung hat man geradezu das Gesetz gegen die Philosophie ausgespielt, indem man sagte, da alle Wissenschaft Verhåltnisse bestimmt, so brauchen wir nichts von den Dingen zu wissen. Wir wollen auch einråumen, dass eine ganze Reihe von Philosophen selbst zu dieser Vernichtungsarbeit beigetragen haben. Wie die Natur- forscher gesagt haben, die Wissenschaft ersetze vollkommen die Philosphie, so sagen die Philosophen, an die ich hierbei denke, dass die Erkenntnistheorie die Metaphysik iiberfliissig mache. In beiden Fållen aber ist die Absicht die selbe, nåmlich das Gesetz oder das Verhåltnis gegen die Dinge auszuspielen. Wir bediirfen des Glaubens an die Dinge nicht, denn wir haben ja den Glauben an die Gesetze. Ist aber die abendlåndisehe An- sehauung richtig, dass es nichts als alleim das Konkrete gibt, und dass das Abstrakte als solches keme Wirklichkeit hat, so befand man sich hier offenbar in arger Verblendung. Was sich so nett selbst als kritische Philosophie oder Empirismus oder Phånomenalismus bezeichnet hat, verdient schlechthin den alten Namen absolute Skepsis. Entweder meinen wir etwas von den Dingen zu wissen oder wir glauben an nichts. Wer der Schwierigkeit dadurch aus dem Wege zu gehen versucht, dass er sagt, er glaube an das Gesetz, aber nicht an die Dinge, der glaubt tatsåchlich iberhaupt an nichts. Es mag vielleicht doch besser sein, noch mit ein paar Worten klarzumachen, was ich mit dem Satz, dass dem Natur- gesetz keine Wirklichkeit ausserhalb der Substanz oder daneben zukomme, meine. Es ist leicht zu sehen, dass das Gesetz nichts anderes als ein; Name ist, oder wenn man will eine Zusammen- stellung von einigen Namen. Es ist freilich ein Ausdruck fir die Wahrheit, aber doch immerhin nur fir die konkrete Wahr- heit. In diesem Punkt setzt uns unsere Sprache so furchtbar leicht Missverståndnissen aus; denn das Gesetz, sagt man, driickt 1907.] HABEN DIE NATURGESETZE WIRKLICHKEIT ? 13 nicht die konkreten Fålle aus, sondern nur eine abstrakte Wahrheit, und indem wir das sagen, hört es sich an, als ob wir wieder mitten im Platonismus stånden, mitten drin in I n- dien, als wåre das Abstrakte Wirklichkeit neben den Einzel- fållen, was ja aber gerade der Irrtum ist, dem Platon und nach inhm so viele andere verfallen sind. Die Sache ist aber die, dass der Ausdruck ,eine allgemeine Wahrheit* zweierlei bedeuten kann, je nachdem es etwas Å bstraktes ist: die Einheit in der Mannigfaltigkeit, wie es seit den Tagen der Inder ge- - bråuehlich war zu sagen, oder etwas Konkretes, nåmlich die Mannigfaltigkeit von Einzelfållen selbst. Sagen wir, das Gesetz gibt der Wahrheit Ausdruck, so geschieht dies in der letzteren Meinung: es spricht von der ganzen Menge von konkreten Einzelfållen. Gerade das vergessen die, welche die Maje- ståt des Gesetzes anbeten, dass nåmlich das Gesetz als Ausdruck fir etwas Wirkliches auf die ganze Mannigfaltigkeit von Einzel- fållen hinweist; dies ist es gerade, was man so zu sagen mit Willen zu verbergen gesucht hat hinter dem alten klassischen Ausdruck von der Einheit in der Mannigfaltigkeit. Es besteht insofern eine Doppeldeutigkeit im Gesetz und im Begriff, als sie in der Figenschait von Abstrakten, d. h. als blosse Symbole, eine Finheit bezeichnen, aber wohl bemerkt eine Einheit von rein seelischer Art. Insofern jedoch als der Begriff auf die wirkliche Welt hinweist, bezeichnet er nicht die Einheit, sondern nur die Ähnliehkeit in der Man- nigfaltigkeit. Es war Platons grosses Werk, dass er mit einer Willenskraft, wie. vielleicht kein griechischer Denker vor ihm, alle die Åhnlichkeiten, die die Begriffe ausdriicken, zu E1n- heiten umzuschaffen suchte, und dass er, meiner Meinung nach, auf diese Weise dem orientalischen Zug in der griechischen Philosophie zum vollsten Durchbrach verhalf. Dies ist der Reim, der tiberall in seiner Philosophie wiederkehrt, und uns auf jeder Seite entgegentritt, dass z. B. die Rundheit, die im allem, was rund ist, sich findet, ein einziges Ding ist, oder dass die Idee des Feuers, die iberall wo Feuer ist, sich findet, ein Einziges ist. 14 KRISTIAN B.-R. AARS. [No. 10. Hieraus leitet er seine berihmte Lehre von der Einheit und der Unendlichkeit ab. Es gibt unendlich viel Feuer, und den- noch ist das Feuer nur Eins. Wir Abendlånder vermögen Platon auf diesem Wege nicht zu folgen, wir kennen nicht dieses Eine Feuer. Fir uns gibt es nur das unendlich mannigfaltige Feuer, und wir erkennen hier, wo Platon mit den Orientalen eine Einheit schaffen wollte, nichts als eine Å hn- lichkeit. Dies wird vielleicht deutlicher, wenn wir anstatt an die mannigfaltigen Arten von Feuer, an die vielen verschiedenen Menschen denken. Fir Platon können alle die zahlreichen EFinzelwesen nur dadurch wirklich Menschen sein, dass sie an dem Einen teilnehmen, in derselben Weise wie das, was brennt, nur dadureh Feuer ist, dass es an der Idee des Feuers teilnimmt. Um besser verstehen zu können, wie man iiberhaupt zum Anbeten des Abstrakten und des Gesetzes hat kommen können, wollen wir uns einen Augenblick mit dem Wesen des Denkens beschåftigen. Das Denken ist von einer Seite gesehen nichts als Gebrauch von Namen, und der Name wiederum ist sozusagen ein Ver- treter fir die Vorstellungen. Als Name hat der Begriff die absolute Finheit, mit der Platon sich so viel beschåftgt. Der Name ist ein Finziges, und ist Vertreter fiir eine grenzen- lose Mannigfaltigkeit von Vorstellungen. Aber damit, dass wir sagen, wir denken in Namen, ist noch nicht Alles gesagt. Ich will nicht behaupten, dass der Begrifff etwas anderes oder mehr als ein Name und ein Stellvertreter ist; aber gerade weil er ein Name, erzåhlt er doch ein wenig von der Wirklichkeit. Ein jeder Name erzåhlt von einer Eigenschaft, und wenn man sagt: Gajus ist ein Mensch, so gibt man dadurch nicht nur dem Gajus Namen und Nummer, oder weist auf den Kreis von Gegenstånden hin, in den Gajus hineingesteckt werden soll. Man spricht damit gleichzeitig etwas ganz Bestimmtes, Wirk- liehes aus, nåmlich eine ganze Reihe von Figenschaften, die Gajus besitzt, und durch die er sich fir uns von Hunden und Pferden unterscheidet. Diese Doppeldeutigkeit des Begriffs, dass er nåmlich einerseits als Name eine imaginåre Finheit be- 1907.] HABEN DIE NATURGESETZE WIRKLICHKEIT? 15 zeichnet, die alle die mannigfachen Einzelexemplare zusammen- hålt, anderseits dagegen eine wirkliche Ähnlichkeit oder ein System von wirkliehen Åhnlichkeiten der Einzelexemplare kenn- zeichnet, hat viel Verwirrung in der Auffassung der logischen Operationen angerichtet. Das logische Denken ist als rein logisch nichts als Namenoperationen, und hat als solches unbedingte Sicherheit, und bringt niemals irgendwelche Frkenntnis; seine Aufgabe besteht darin, die Erkenntnis, die falsch ist, zu sprengen und aufzulösen. Aber freilich denken wir nur selten oder eigent- «lich niemals ganz logisch. In jedem Urteil legen wir den Dingen Eigenschaften bei, und unser Denken besteht meistens darin, dass wir diese Figenschaften von dem einen Ding aut das andere iibertragen, und somit versuchsweise den einzelnen Dingen beståndig neue Figenschaften zuschreiben. Dieses kon- krete Denken, das sich mit Vorliebe hinter dem abstrakten Denken des Namengebens versteckt, ist es, das in Wirklichkeit allen Abstraktionen erst ihren Wert verleiht. Die Finheiten in den Mannigfaltigkeiten zu finden, das ist eine rein logische Funktion. eine reine Namenoperation; die Ähnliehkeiten im Dasein zu finden, darin besteht das wirkliche, dynamische Denken. In diesem Punkt können allerdings die Philosophen von den Naturforschern lernen; so viel die letzteren auch mit dem Gesetz zu tun haben, selten oder niemals lassen sie sich doch zu dem Anbeten des Gesetzes verleiten, das den Sinn för die Wirklichkeit blendet. Selten bleibt ein Naturforscher beim Gesetze stehen, sondern riicksichtslos geht er auf die Substanz los, gleichgiltig ob er sie nun Atom oder Sub-Atom oder Kraift, oder anders nennt. Dies gilt indessen vom Naturforscher nur so lange als er sich mit seinem eigenen Fache beschåftigt. Wenn er Philo- sophie, Naturphilosophie oder anderes treiben will, gilt oft ganz das Gegenteil. Dann verliert er sich oft im Traumland der reinen Gesetze. Ich meine, dass die Geistesphilosophie auch heutzutage weiter gekommen sein wirde, als sie tatsåchlich ist, wenn sie das Verfahren der Naturforscher sich zum Vorbild genommen håtte, wenn sie vermieden håtte, sich von den Ein- heiten in der Mannigfaltigkeit, allen den verwunderlichen Ein- 16 KRISTIAN B.-R. AARS. [No. 10. heiten, blenden zu lassen. Dann håtten wir es erlebt, dass wir, ebenso wie die Naturforscher, unseren Blick stets auf die Sub- stanz gefestigt håtten, und wåren uns vollståindig bewusst ge- blieben, dass das Gesetz nichts anderes ist als ein Name, ein handliches Werkzeug zur Bestimmung der Figenschaften der Substanz. Dann wåre vielleicht auch vermieden worden, dass die Philosophie gegeniber dem Angriffe auf jede Metaphysik seitens der Naturforscher so schnell die Waffen gestreckt håtte. Nach dem Angniff der Naturwissenschaft und des Skeptizismus hat man die Metaphysik fast auf der ganzen Linie aufgegeben, wie einen Festungs-Giirtel, der so ausgesetzt liegt, dass sich micht einmal der Versuch verlohnt, ihn zu verteidigen. Wåhrend sich jetzt die Geisteswissenschaft mit erstaunlicher Bereitwilligkeit - von ihren Stellungen zuriickgezogen hat, hat die Naturwissen- sehaft unverdrossen die ihrigen weiter ausgebaut. Hier haben jedoch beide Parteien oft fålschlich gemeint, dass es einen Weg zum Friedensschluss gåbe, nåmlich gerade mittels der Gesetz- måssigkeit des Daseins. Auf diesem Wege glaubte man, könnten sich die Gegner begegnen, Regelmåssigkeit könnte bestimmt werden, wåhrend die Frage nach der Substanz aus dem Spiele gelassen werden könnte. Diese Bedingung wird indessen von den beiden Parteien nicht in vollem Ernst, oder doch wenigstens nicht in der selben Weise verstanden. Die Naturwissenschaft låsst sich för den praktischen Gebrauch in ihrer Facharbeit ihre Substanz, das Atom, das Sub-Atom, oder die Kraft, nicht ent- reissen, wåhrend die Geisteswissenschaft und besonders die Philosophie oft mit leeren Abstraktionen dasteht, der Finheit in der Mannigfaltigkeit, oder åhnl. Jene interessante Frage, wieviel Wirklichkeit der Begniff bezeichnet, wird gerade durch das friihere Beispiel vom Feuer sehr klar beleuchtet. Platon wollte sagen, dass das Feuer Eins sei, Feuer ist iiberall das selbe, und den Begnff des Feuers aufzufassen, heisst die Einheit in dieser Manngialtig- keit zu entdecken. Wie ich sage, bestreiten wir Abendlånder dies, und behaupten dass es keine Einheit gibt; es be- stehen nur die vielfachen Fålle von Feuer, und es gibt nur 1907.] HABEN DIE NATURGESETZE WIRKLICHKEIT? 17 die Ähnlichkeit zwischen den einzelnen Fållen. Hier diirfte viel- leicht doch Ihr angewöhnter wissenschaftlicher Sinn Finspruch erheben, und man wird sagen: wo die Åhnlichkeit so vollkom- men ist wie im Falle ,das Feuer*, da ist sie Einheit, da ist es das selbe. Anders verhålt sich die Sache mit den Menschen, wird man sagen. Sie gleichen einander in so fern, als sie verschieden sind z. B. von den Affen, aber sie gleichen sich doch nicht in dem Grad, dass wir hier von Einheit reden könnten. Hier besteht bloss Ähnlichkeit, aber keine Finheit. Platon hat indessen ganz richtig eingesehen, dass jeder derartige Unterschied ganz unhaltbar wåre. Wird die Åhnlichkeit, das sogenannte Gemeinsame, iiberhaupt als Einheit aufgefasst, so muss dies iiberall geschehen. Wir unserseits sagen das selbe, nur umgekehrt. Wir sagen, dass es grössere og geringere Ähn- liehkeiten gibt, relative Ähnliehkeit und absolute Ähn- liehkeit. Aber selbst absolute Ähnlichkeit ist keine Gleichheit, keine Einheit. Die Fålle vom Feuer sind unendlich viele, und bleiben trotz absoluter Åhnlichkeit doch ebenso zahlreich. Die Einzahl låsst sich hier Gberhaupt nicht anwenden. Hier miissen wir indessen einen kleinen Vorbehalt machen. Der Mensch kann sich auch aus der Mannigfaltigkeit eme Fin- heit schaffen, ja, im Wirklichkeit sind wohl urspringlich alle Finzahlen auf die Weise entstanden, dass nåmlich eine Mehrzahl von EFindricken zur Idee eines einzelnen, einzigen Gegen- standes zusammengeschmolzen wurde. Wenn ich z. B. hun- derte von verschiedenen Erlebnissen von ein und demselben Pferde habe, verschmelze ich sie, und glaube trotz der Mannig- faltigkeit der Erlebnisse, dass das Pferd Eins ist. Hier haben also unsere Gedanken wirklich eine Einheit in der Mannigfaltig- keit geschaffen, und es muss eingeråumt werden, dass wir in ganz grosser Ausdehnung das Vermögen besitzen, dies zu tun. In dieser Weise können wir viele Sachen zusammenschlagen, zu Finheiten verschmelzen; aber wir durfen dabei nicht ver- gessen, dass das Produkt dieser Verschmelzung eben hierdurch eine konkrete Einheit wird. Anders verhålt es sich in den vielen verschiedenen Fållen von Feuer; diese verschmelzen wir Vid.-Selsk. Forh, 1907. No. 10. p 18 KRISTIAN B.-R. AARS. [No. 10. nicht zu einer konkreten, sondern zu einer abstrakten EFin- heit. Und das will weiter besagen, dass die Einheit des Feuers etwas Unwirkliches ist; nur als mannigfallig, als Summe von Finzelfållen, ist sie Wirklichkeit. Auf das Atom angewandt springt die Richtigkeit dieser Betrachtung sofort m die Augen. Es låsst sich nichts gegen eine Weltanschauung einwenden, die an einen Grundstoff glaubt, d. h. die annimmt, dass die letzten Sub-Atome sich völlig gleich seien; dass zwischen den einzelnen Atomen absolute Åhnlichkeit, sogenannte Identitit bestehe. In diesem Verstande konnte der Platoniker von der absoluten Einheit des Atoms reden, wir anderen aber tun das nicht; wir halten daran fest, dass die Einheit des Atoms eine Ab- straktion, und demzufolge unwirklieh ist, dass das, woraus die Welt sich aufbaut, die Masse der konkreten Atome (oder Sub-Atome) ist. Hier dirfte allerdings wieder för eine andere philosophisehe Weltanschauung Platz werden, die sagen könnte: was die absolut identischen Atome trennt, ist nur ihr Platz im Raume, und ihre Bewegung; aber, sagt diese Art Philo- sophie, wir glauben nicht an den Raum. Der Raum ist meht wirklich; er ist eme Illusion, folglich ist die Mannigfaltig- keit solcher identischer Atome ebenfalls eine Illusion. Ist die Ähnlichkeit der Atome absolut, und der Raum selbst nicht vor- handen, dann muss die Åhnlichkeit wahre Identitåt sein, dann besteht eine Einheit in der Mannigfaltigkeit. Dies ist ganz richtig; es gibt nichts anderes, was die Finheit des Atoms stören könnte, als der Raum, der Platz im Raum, die Bewegung; und die erwåhnte Philosophie hat genau ebenso ihre Berechtigung wie jede andere, gleichgiltig ob sie behauptet, die Atome seien Ausstrahlungspunkte einer einzigen universellen Kraft, wie Lotze und Fechner sagen, oder ob sie andere Ausdricke und Bilder wåhlt. Ich will hier keineswegs die Weltanschauung eines oder des anderen einer Kritik und Prifung unterwerfen; die eine Lehre kann ebenso berechtigt sein wie die andere, oder besser, die eine wird berechtigt und die andere wird falseh sein. Indessen nachzuweisen, welche Philosophen recht, und welche unrecht 1907.] HABEN DIE NATURGESETZE WIRKLICHKEIT? 19 haben, ist eine Arbeit fir sich, und liegt ausserhalb des Rahmens der Aufgabe, die ich mir gestellt habe. Nur auf das eine möchte ich hier hinweisen, dass wenn jemand sagt, der Raum hat keine Wirklichkeit, und das, was sich in den Atomen und Sub-Atomen offenbart; sei eine einheitliche Kraft, oder eine einzige Substanz, dann hat er eben damit eine neue konkrete Wirklich- keit sich geschalfen. Und was er nachgewiesen håtte, wire durchaus kein Begriff mehr, keine Finheit in der Mannig- faltigkeit, sondern wirde eine Einheit hinter der Mannig- faltigkeit sein, und das will eben besagen: eine Substanz. Es bleibt mir nur noch ibrig, aus dem Gesagten die Schlussfolgerung zu ziehen. Die Naturgesetze an und får sich sind keine Wirklichkeit, d. h. wir alle glauben an die Gesetze, wir sind davon Gberzeugt, dass sie eine Wahrheit ausdriieken, und eine Seite des Wirklichen darstellen. Das tun sie aber ausschliesslich in der selben Weise wie Namen es tun können; sie sind mit anderen Worten selbst Namen, fir Eigenschaften der Substanzen. Einen Vorbehalt muss ich hier doch machen: man kann an die Gesetze glauben, auch ohne dass man an die Substanzen zu glauben braucht, und gerade das hat för ,modern* gegolten, gerade das hat die heutige Wissenschaft durchzuftuhren versucht. Persönlich habe ich dagegen nur die eime Finwendung zu machen, dass sie es nicht konsequent genug durchgefthrt hat. Wenn ich an Substanzen nicht glaube, wenn ich glaube, dass es in der Welt nichts gibt als den Strom meiner eigenen Erlebnisse, und die Gesetze, die diese meine Erlebnisse mit tyran- nischer Majeståt zu beherrschen scheinen, dann lebe ich wie in einem wachen Traum, dann ist alles ein Traum. Dieser Weltanschauungen huldigen viele der neueren Rich- tungen mehr oder weniger, und alles, was sich als Phånomena- lismus bezeichnet, ist hierzu zu rechnen; aber trotzdem wagt es eigentlich keine dieser Richtungen so recht, die letzten grossen Folgerungen eines solehen Solipsismus zu ziehen. Der Sache noch am nåchsten kommt vielleicht der Pariser Mathema- tiker Poincaré, wenn er, obwohl selbst Mechaniker, das Atom und den Raum — und wie ich vermute auch die Zeit — 20 KRISTIAN B.-R. AARS. [No. 10. ausschaltet, und von den grossen Grundsåtzen der Mechanik, den ersten Naturgesetzen, sagt dass die Frage ob sie auf irgend- welche Wirklichkeit Anwendung finden, "berhaupt gar keinen Sinn habe. Ihr Wert liegt nicht in ihrer Wahrheit, sondern in ihrer Anwendbarkeit als brauchbare Formeln — ich fihle mich fast versucht, hinzuzufiigen: um sich innerhalb der Welt der Tråume und Illusionen zurechtzufinden. Finen Sprössling dieser Philosophie haben wir in einer ganz interessanten Erzåhlung des — italienisehen Philosophen Papini, in der der Held, der kranke Ritter, uns erzåhlt, er sei nach unsagbaren Leiden schliesslich zu der Uberzeugung gekommen, dass er nichts anderes sei als eine Traumgestalt eines Schlåfers, und dass er niemals den kennen lernen werde, der ihn tråumt. So schön, so rein, so folgerichtig wird freilich die Lehre des Subjektivismus nur selten gedacht. leh sagte, dass selbst der Subjektivist an die Naturgesetze im Strom der Erlebnisse, an ihre Regelmåssigkeit und Notwendigkeit glauben könne; wir miissen dann jedoch etwas hinzufiigen. Wenn er nåmlich sagen wirde, das Gesetz lenke die Erlebnisse, seine Majeståt sei unangreifbar, dann håtte er das Gesetz ausserhalb der Erlebnisse gestellt, und aus ihm eine Substanz, eine Kraft gemacht, sein Subjektivismus wåre dann gebrochen. Voribergehend sei hier erwåhnt, dass meiner Meinung nach die Philosophie des Ostens, besonders die der Hindu eben in dieser Weise aufgefasst werden muss. Ihre wunderbare Lehre vom Abstrakten, als ob die Welt des Ab- strakten wirklich bestånde, wird för uns nur dann åberhaupt verståndlich, wenn wir uns dariiber klar sind, dass sie mit ,,.dem Abstrakten* nicht ganz das selbe meinen, wie wir, ja gar nicht meinen können, da wir unter dem Abstrakten nur das ver- stehen, was als solches keine Wirklichkeit hat. Wenn der Morgenlånder an das Abstrakte glaubt, meint er damit offenbar geistige Kråfte, konkrete Energien. Man könnte das auch so ausdriicken, dass man sagt, was den Gedanken des Ostens von dem unsrigen trennt, ist dass die Philosophie des Ostens in Wirklichkeit das Abstrakte als solches noch nicht entdeckt hat, 1907.] HABEN DIE NATURGESETZE WIRKLICHKEIT ? 21 und deshalb nicht versteht, zwischen der wirklichen Abstraktion, und den geistigen Phantasiegebilden zu unterscheiden. Wenn wir also von dem erwåhnten Subjektivismus absehen, so erschöpit sich die Wahrheit des Gesetzes darin, dass es eine Eigenschaft an der Substanz ausdriickt. Meiner Meinung nach muss also alle Naturphilosophie, alle Metaphysik und Erkenntnislehre sich in dem Bestreben vereinigen: die KFigenschaften der Substanz zu bestimmen. Unsere Zeit stellt uns einer gut durchgearbeiteten Lehre von der Materie gegenitiber und nicht schlechten Systemen, die ber dem Begriff der Kraft aufgebaut sind. Die Geisteswissenschaften liegen am weitesten zurtiek; die ihnen allen gemeinsame Voraus- setzung ist, dass es im Dasein Geist gibt, aber welche Folgen diese Wahrheit fir die Lehre von der Substanz in sich schliesst, das herauszufinden, gibt man sich kaum mehr die Mihe. Ich meine, dass diese Schlaffheit zum nicht geringsten Teil mit der ibertriebenen Verehrung des Gesetzesbegriffes zusammenhingt. Das Gesetz aber ist nicht die Wirklichkeit selber, sondern nur das Fernrohr, durch das wir hinausspåhen in die Welt der Wirkliehkeit und der Substanz. In dieser Uberzeugung wollen wir von neuem den Kampf um die Substanz aufnehmen, den grössten und wichtigsten Kampf, den es zu kåmpien gibt. Gedruckt 9. November 1907. OVERSIGT OVER VIDENSKABS-SELSKABETS MØDER MED FORTEGNELSE OVER SELSKABETS MEDLEMMER OG GAVER TIL DETS BIBLIOTHEK M.M. CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1908 Indhold. Oversigt over Selskabets Møder i 1907. S. Bugge, om Rök-Stenen Hægstad, Jordebogen for Munkeliv Klbater I Bergen Wille, Mindetale over F. G. G. Rostrup . Mohn, en Regndag i Vestnorge, 23. Novbr. 1906 . H. Chr. Geelmuyden, om Maltsukker i Urinen Birkeland, om Aarsagen iil de magnetiske Forstyrrelser og om Mer magnetismens Oprindelse Axel Holst, Undersøgelse over Skibs- Ben) Bei: Th. Frølich, Sygelige Forandringer ved Polene ed. Mores Axel Holst, Lighed mellem Skjørbug og visse sygelige Forandringer hos Fjærkræ og Marsvin Sr Johannessen, om Spdberneskjørbug m. m. Å Kr. B.-R. Aars, Kampen for det internationale Hjelre pg - Hiortdahl, Mindetale over Henri Moissan | Mohn, Mindetale over W. v. Bezold E : H. H. Gran, Soparternes Virksomhed ved Muldjorddannelsen ; R. Collett, Ocapia Johnston C. A. Bugge, Agapen eller den Klementinske Mener Schjøtt, om ,Alexanderslaget* . Valg af nye Medlemmer m. m. Brandrud, Mindetale over Fr. Nielsen . E Kr. B.-R. Aars, Har Naturlovene Varkeligbed> Georg Reiss, Rigsarkivets middelalderlige Muskhasmeknfer Harbitz, Undersøgelser over akut Poliomyelit . Poulsson, om optiske Antipoder ; O. E. Schiøtz, Tyngdekraften paa Havet Haavard Martinsen, enkelte Faktorers Indflvdelee paa Niger 9S- hastigheden Aarsmøde 8. Mai . Hertzberg, Erkebiskop Byelein og Hans Kurkesiat Aarsberetning for 1906 . > EN G A. Guldberg, 50-Aars Gonsdsbain. (1857-1907) Beretning om Nansenfondet for 1906—1907 ; Konrad Nielsen, et Kriterium paa urnordiske Laan i ete. Torp, Mindeord over Sophus Bugge og over Mourly Vold Aall, experimentelle Undersøgelser over Evnen til at se i Dybden Axel Olrik, Starkad- Digtningens Udspring R. Collett, Alca impennis i Norge 5 G. A. Guldberg, foreløbige Meddelelser om ISkelerle :vningerne fra Ore: berg-Skibet JET JD Torp, Mindetale over Sonhus Busser SAT så Alexander Bugge, Hanseaternes Kontor 1 Beren, hen foren Afsnit af dets Historie . Yngvar Nielsen, Setdeasnet og en ny dela. ringene KEN sf Ynglingeætten å Torp, en gammelfrygisk Indsegé fra Öjåk . Johannessen, de forskjellige Dødsaarsagers Indflydelse paa Spedbaree dødeligheden i Norge ; . G. A. Guldberg, Mengesbeknoklene fra ONE Skibet : : H. H. Gran, Formeringen af de mikroskopiske Planktonorganismer . Steen, Skydækket og Dagslyset AE Størmer, en grafisk Methode til at Fe Å meterelt Buaklis Bre i et plant lamellært Kraftfelt . Valg til Bestyrelse af Tømte. Faye, Syfilis's epidemiske Optræden i Euronn Ree Å 5 arb. Valg af Embedsmænd for 1908 ES Videnskabs-Selskabets Medlemmer i 1907 Gaver til og Bytteforbindelser med Selskabets Bibliopkdk i 1907. (Meddelt af A. C. Drolsum). Så Videnskabs-Selskabets Embedsmænd for 1908 Videnskabs-Selskabets Møder i 1908. Side 33 Historisk-filosofisk Klasse. 18de Januar. (Formand: Torp. Sekretær: A. Bugge). 1. Sophus Bugge holdt et Foredrag om den længste, eiendommeligste og vel ogsaa vanskeligste af alle bevarede Runeindskrifter, nemlig den, som er indridset paa en Sten ved Bök Kirke i Östergötland, og af hvilken han forbereder en ny Udgave. Han omtalte flere nyere Bidrag af danske og svenske Lærde tl Indskriftens Tolkning og dvælede navnlig ved dens Affattelsestid og ved dens Betydning for Kundskaben om den gamle nordiske Kulturs og Literaturs Historie. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Hægstad. 2. Hægstad meddelte Resultatet af en væsentlig paa sprogligt Grundlag bygget Undersøgelse af den Jordebog for Munkeliv Kloster i Bergen fra 15de Aarh., som findes paa Pergament 1 Universitetsbibliotheket 1 Kjøbenhavn, Additamenta No. 99, 490, og er trykt i Diplomatarium norvegicum Bd. XII, No. 257. Han er kommet til det Resultat, at Pag. 1,—11, 1 Haand- skriftet udgjør et selvstændigt Hele og er en ligefrem Afskrift af en fuldstændig Jordebog — det ældste Register — for Munke- liv Kloster, fra sidste Halvdel af 12te Aarhundrede. Han anser det for sandsynligt, at Jordskyldfortegnelsen paa det sidste Blad af No. 1347 i den gamle kgl. Samling 1 Kjøbenhavn er et Frag- ment af selve Originalen fra det 12te Aarhundrede, som endnu i 16de Aarhundrede maa have været i Behold i sin Helhed, men hvis sidste Del senere er bortkommet. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Taranger. 1 2 3. Yngvar Nielsen fremlagde tl Trykning en Afhand- ling af J. Skattum: Ophir-Studier. Trykt 1 den hist.-filos. Klasses Skrifter for 1907 som No. 4. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 25de Januar. (Formand: Brøgger. Sekretær: Johannessen). 1. Wille holdt en Mindetale over Selskabets Medlem Prof. Dr. F. G. G. Rostrup i Kjøbenhavn. Han fremholdt hans store Betydning for Læren om Plantesygdommene og dvæ- lede særlig ved de Tjenester, den Afdøde havde vist vort Land og vort Universitet. — Selskabet hædrede hans Minde ved at reise sig. 2. Mohn mindedes Selskabets Medlem Overkontrollør Hercules Tornøe, der den foregaaende Dag pludselig var ai- gaaet ved Døden. — Selskabet hædrede hans Minde ved at reise sig. 3. Mohn gav en Beretning om en Regndag i Vestnorge. Den 23de November 1906 faldt der paa flere Stationer i Nord- fjord, Søndfjord og Ytre Sogn over 150 Millimeter 1 kun 24 Timer. Østenfor Bergen og i Hardanger over 100 Mm. Størst var Regnhøiden ved Solheim, østenfor Florø, med 19712 mm. Østlandet og Sørlandet havde Tørveir. Vinden var denne Dag paa Vestkysten Syd til Sydvest, kun ved Florø af nogen Styrke. Lufttrykket var saaledes fordelt, at Vindene i Skylaget var syd- vestlige paa Kysten, men bøiede om til Vest over de indre Fjordegne og til Nordvest over Østlandet. Luftens Temperatur var meget høi, indtil 8 Grader over den normale. Luftens Fugtighed var meget stor. Ved Karter demonstreredes, at de største Regnmængder faldt paa de Steder, hvor den aarlige Nedbørmængde har sit Maximum — et Bevis for de topografiske Forholds store Indflydelse paa de lokale Nedbørmængder. 4. H. Chr. Geelmuyden meddelte, at det var lykkedes ham i 4 Tilfælde af Sukkersyge at paavise Maltsukker å Urit- nen ved Siden af Druesukker. Maltsukkeret paavistes ved Frem- stilling af dets Osazon, som adskiller sig fra andre Sukkerarters 3 Osazoner ved Opløselighedsforhold og Krystalform. Maltosens Tilstedeværelse 1 Urinen bevirker, at den polarimetriske Bestem- melser af Sukkeret i Urinen (beregnet paa Druesukker) giver en høiere Procentgehalt end den titrimetriske. 5. Birkeland holdt et Foredrag om Aarsagen til de magnetiske Forstyrrelser og om Jordmagnetismens Oprin- delse. Foredragsholderen mindede først om sin tidligere i Selskabet fremsatte Hypothese, hvorefter Nordlys og magnetiske Forstyr- relser skyldes Katodestraaler eller lignende Straaler fra Solen, som indsuges mod Jorden af de jordmagnetiske Krærlter. -- Der var to Omstændigheder, som bragte ham til atter at optage Undersøgelserne paa dette Omraade. For det første gav Bearbeidelsen af Nordlysexpeditionen i 1902 —1903 med de fire norske Stationer 1-Kaafjord, Dyrafjord og paa Axeløen og Ma- totehkin. Schar nye og værdifulde Resultater. Samtidig foto- grafisk optegnet Materiale il Undersøgelser over magnetiske Forstyrrelser havde Foredragsholderen ved velvillig Imødekommen- hed faaet sig tilstillet fra de 20 magnetiske Observatorier 1 Ho- nolulu, Sitka, Baldwin, Toronto, Cheltenham, San Fernando, Stonyhurst, Kew, Val Joyeux, Wilhelmshafen, Potsdam, Min- chen, Pola, Pawlowsk, Tiflis, Dehra Dun, Bombay, Batavia, Zi-ka-wei og Christchurch. For det andet havde Professor Størmer 1 de senere Aar underkastet Hypothesen en overmaade indgaaende mathematisk Undersøgelse, saaledes at Resultaterne fra Observationsmaterialet lettere kunde sammenlignes med Theorien. Foredragsholderen fremviste en hel Række Lysbilleder, hvor der paa et Verdenskart ved de ovennævnte 924 Stationer var imdtegnet Pile, der angav Retningen af de elektriske Strømme i de høieste Lag af Athmosfæren eller ovenover denne, som paa hvert Sted kunde tænkes at frembringe de observerede magne- tiske Forstyrrelser. Ved de norske Polarstationer kunde Strøm- mene — beregnet som sædvanlige elektriske Strømme — opnaa Strømstyrker paa en Million Ampéres 1 ca. 500 Km. Høide over Jorden. De største magnetiske Forstyrrelser foraarsages her af 4 Strømme, der har Maximum omtrent ved Midnat. De følger i Polaregnene Nordlysbeltet, hvor Nordlysene optræder hyppigst, og Strømmens magnetiske Virkninger er her ofte 20 Gange større end ved sydligere Bredder. Dette Resultat stemmer med Størmers Undersøgelser, for- saavidt som han har fundet, at Katodestraaler fra Solen kun i Nordlysbeltet kan komme nogenlunde nær ind mod Jorden. Ogsaa experimentelt er Resultatet verificeret ved at ophænge en liden magnetisk Jordmodel af 10 Cm.'s Diameter 1 et stort Vakuumrør og sende Katodestraaler mod Modellen fra en fjernt- staaende Katode, som da repræsenterer Solen. Ved dette Ex- periment fremkommer pragtfulde Lysfænomener, hvoraf Lys- billeder fremvistes. Det mest fremtrædende Fænomen var en kraftig Lysning omkring Terrellaens magnetiske Ækvator, som i Form og Stil- ling til Modellen fuldstændig kan ligne et Billede af Planeten Saturn med dens Ring. Fænomenet kan tjene til Forklaring af Jordmagnetismens Oprindelse. Experimentet viser nemlig, at om Jorden bevæger sig 1 et Felt af Katodestraaler fra Solen eller af beslægtede Straaler som f. Ex. de saakaldte 3-Straaler fra Radium, saa vil der dannes en kraftig Cirkelring af Straaler omkring Jordens magnetiske Ækvator. Disse Straaler har et saadant Forløb, at de netop vilde søge at magnetisere Jorden i samme Retning, som den virkelig er magnetisk. Foredragsholderen viste, hvorledes en oprindelig umagnetisk, men maguetiserbar Planet 1 et stadigt Felt af saadanne Straaler, forudsat udsendt fra hele Soloverfladen, vilde opmagnetiseres til en bestemt Styrke og i samme Retning som Jorden, saafremt Planeten roterede om en Axe 1 samme Retning som Jorden. De magnetiske Perturbationers Intensitet viser os, at de Energimængder, som Solen kan udsende i Form af saadanne Straaler, godt vil være istand til at opmagnetisere en Planet som Jorden. Et Lysbillede fremvistes, hvor en magnetisk Forstyr- relse, iagttaget over hele Jorden, kunde forklares ved en Strøm udenom Jorden parallel med Jordens magnetiske Ækvator. ; Ogsaa Zodiakallyset og Saturns Ring er muligens Vidnes- byrd om kjæmpemæssige elektriske Fænomener i tynde Gaser, fremkaldt af de her omtalte Straaler fra Solen. En saadan elektrisk Theori for Saturns Ring vil neppe have større Vanskelig- heder at kjæmpe med end den nu overalt antagae ,Meteorit- Theori*! Hvis Stjernerne i Almindelighed udsender saadanne Straaler, vil de derved opmagnetisere Planeterne i sin Nærhed, og Magnetkraften vil da være ligesaa kosmisk som Tyngdekraiten. Imidlertid støder en Theori som denne om Jordmagnetismens Oprindelse allerede strax paa tilsyneladende uoverkommelige Vanskeligheder. Thi Jordmagnetismens Stormester Gauss har allerede i 1839 paavist, og flere store Magnetikere efter ham har bekræltet, at den alt overveiende Aarsag til Jordmagnets- men ligger i Jordens Indre, hvad saa end den oprindelige Aar- sag maatte være. Undersøger man nøiere Gauss's Afhandling, finder man imidlertid ved hans Paastand den forsigtige Til- føielse: dersom der ikke virker andre elektriske Strømme end de galvaniske, som vi nu kjender. Men det er netop Strømmene, som 1 vor Theori er saa komplet forskjellige fra de almindelige elektriske Strømme. Strømme af f. Ex. 3-Straaler, som bestaar af negativt elek- trisk ladede Korpuskler med Hastigheder kun 5 pCt. mindre end Lysets. har magnetiske Virkninger, som er ganske forskjellige fra de galvaniske Strømmes Virkninger. En Ring af Straaler omkring Jorden, bestaaende af ladede Korpuskler med Hastig- heder overmaade nær Lysets vilde ogsaa give Anledning til elek- triske Strømme 1 tykke Lag af Jordskorpen. Foredragsholderen omtalte tilslut nogle væsentlige theore- tiske Undersøgelser, som var gjort for at komme til Klarhed over de magnetiske Virkninger af denne Slags Straaler, be- staaende af elektrisk ladede Korpuskler, som bevægede sig med Hastigheder overmaade nær Lysets. I den til Foredraget knyttede Diskussion nævnte Størmer, at ogsaa de Partikler, som nærmer sig Polaregnene i Korke- trækkerspiraler, vil øve stærk magnetisk Virkning, idet de virker som Solenoider, et Fænomen, som vil have sin Betyd- 6 ning for Perturbationerne. I Diskussionen deltog forøvrigt H. Geelmuyden og Foredragsholderen. 6. Til Trykning fremlagdes: Fr. Harbitz und O. Scheel, Pathologisch-anatomische Untersuchungen tuber akute Poliomye- litis und verwandte Krankheiten von den Epidemien in Norwegen 1903—1906. I. Trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1907 som No. 5. 7. Derefter forhandledes indre Anliggender. Fællesmøde. $de Februar. (Præses: Hertzberg. Generalsekretær: G. A. Guldberg): 1. Axel Holst holdt et Foredrag om sine Undersøgelser over Skibs-Beri-Beri og de 1 Forbindelse dermed foretagne Fodringsforsøg af Fjærkræ. 2. Dr. med. Th. Frølich holdt et Made over de syge- lige Forandringer ved Fodringsforsøg med Marsvin, der ind- træder under visse Forhold, hvilke Forsøg han havde udført sammen med Professor A. Holst. Herunder omtaltes kortelig den infantile Skjørbug eller Barlows Sygdom, der in den hos Marsvin fremkaldte Sygdom. 3. Til Slutning afsluttede Axel Holst med korte Bemærk- ninger den hele Redegjørelse, hvor: han fremhævede Lighederne mellem Skjørbug og de ved Fodringsforsøg fremkaldte sygelige - Forandringer hos Fjærkræ og Marsvin. 4. Til Foredragene knyttedes Bemærkninger af Johanne s- sen, der takkede for Foredragene og fremhævede endel af de Spørgsmaal, som samler sig om de af Foredragsholderne frem- lagte Undersøgelser. Han nævnte saaledes den Eiendommelighed ved Spædbarneskjørbugen, at den optraadte meget forskjellig i de forskjellige Lande, i Tydskland hyppigere, i Frankrige sjeldnere; i Norge var der blot observeret 2 Tilfælde, der begge var iagt- tagne af ham. -Bemærkninger fremkom endvidere fra ve hvortil A.- Holst replicerede, samt fra Torup. | De to andre Foredrag, der var anmeldt til Mødet af Chr. A. Bugge og af K. B. R. Aars, maatte udsættes. 7 5. H. H. Gran fremlagde til Trykning en Afhandling af Oscar Hagem: Untersuchungen "ber norwegische Mucorineen. Trykt i Selskabets Skrifter I, math.-naturv. Klasse 1907 som No. 7. Historisk-filosofisk Klasse. 22de Februar. (Formand: Torp. Sekretær: A. Bugge). 1. Kr. Birch-Reichenwald Aars holdt et Foredrag om Kampen for det internationale Hjælpesprog. Han søgte at begrunde, at der i Henvendelser mellem Folk af forskjellig Na- tion ikke maa bruges snart et, snart et andet Nationalsprog, men altid bare et, det internationale, Sekundærsproget. Han fortalte dernæst om, hvad der netop nu gjøres for at faa et Valg af et saadant Sekundærsprog anerkjendt af Flerheden af Turist- foreninger, merkantile og tekniske Samfund og Verdenskongres- ser. Han anbefalede, at Videnskabsakademiernes Verdensforbund skulde modtage det Opdrag, som de nu organiserede Foreninger rundt om i Verden, i et Tal af vel 260, vil give det, og paa deres Vegne vælge mellem: de Sprog, her kan være Tale om. 2. Derefter skredes til Diskussion og Afstemning over de af Indvalgskomitéen indsendte Forslag til Indvalg af nye Med- lemmer. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. Sde Marts. (Formand: Brøgger. Sekretær: Johannessen). 1. Hiortdahl holdt en Mindetale over Selskabets Medlem, Professor ved Sorbonnen i Paris Henri Moissan, der nylig var algaaet ved Døden. Han paapegede hans store Betydning for Udviklingen af den anorganiske Kemi: — en Betydning, der havde faaet den Anerkjendelse, der ligger 1 Tildelingen af Nobel- prisen for Kemi, 3 Maaneder før Døden naaede den store For- sker. — Selskabet hædrede hans Minde ved at reise sig. 2. Mohn holdt dernæst en Mindetale om Selskabets Med- lem W. v. Bezold, Professor ved Berlins Universitet og Direk- S tør for det preussiske meteorologiske Institut. — Selskabet hæ- drede hans Minde ved at reise sig. 3. H. H. Gran holdt et Foredrag om Soparternes Virk- somhed ved Muldjorddannelsen, særlig 1 Skogbunden. Spe- cielt omtaltes forskjellige Arter af Familien Mucoraceæ, som har været undersøgt paa det botaniske Laboratorium af stud. real. Oscar Hagem, og Foredragsholderen redegjorde for Indholdet af dennes til Trykning tidligere fremlagte Afhandling. 4. R. Collett holdt et Foredrag over Ocapia Johnstonii. Han fremlagde Kraniet og Afbildninger af dette mærkelige Pattedyr fra Semlike-Gebetet i Belgisk Congo, hvorfra Zoologisk Museum havde modtaget som Gave af Dr. Inge Heiberg et næsten komplet Skelet med tilhørende Hud. Foredragsholderen paaviste dette Pattedyrs eiendommelige Legemsbygning og om- handlede dets Stilling i Systemet, idet det nærmest var beslæg- tet med det fossile Samotherium. Af Nutidens Pattedyr staar det nærmest Giraffen. 5. Til Trykning fremlagdes: P. Øyen, Kvartær-Studier 1 den sydøstlige Del af vort Land. Vil blive trykt i den math.- naturv. Klasses Skrifter for 1908 som No. 2. Poulsson fremlagde: Fr. Grøn, Om Theriak. I. Trykt i Selskabets Forhandlinger i 1907 som No. 5. 6. Derefter skredes til Diskussion og Aifstemning over de af Indvalgskomitéen indsendte Forslag til Indvalg af nye Med- lemmer. Fællesmøde. 22de Marts. (Præses: Hertzberg. Generalsekretær: G. A. Guldberg). 1. Chr. A. Bugge holdt et Foredrag over Agapen eller den klementinske Mysterieform. —Foredragsholderen henviste til de i tidligere Foredrag fremførte Beviser for, at Kirken alle- rede ved sin Grundlæggelse frembyder tydelige Spor af en My- sterieforfatning, der maa være taget i Arv fra de ældste Kristnes essæiske Forfædre. Han gik dernæst over til at omtale den Reform, som under Ledelse af den romerske Biskop Klemens 9) foretoges med Forfatningen i det sidste Decennium af det første Aarh. T Origenes's Skrift ,Mod Celsus* omtales de Kristnes hemmelige Edsforbund. Celsus, som beretter om Tilstanden i Tiden før Aar 150, bebreider de Kristne, at de med sit hemme- lige Forbund handler mod bestaaende Love. Origenes bekræfter Tilstedeværelsen af et saadant hemmeligt Forbund af de Kristne i Tiden før 150 og nævner dets Navn ,Agapen*. Den æld- gamle Beskrivelse af Klemens's Martyrium viser os, at Stiftelsen af denne ,Agape* er at henføre til Klemens, hvis Styretid som Romerbisp vistnok bør sættes til 90—99. Hvad »Agapen* er, faar vi nærmere vide af Martyren Ignats's Breve. Disse, der skreves paa Veien til Rom, hvor han led Martyrdøden enten Aar 107 eller Aar 110, nævner ofte ,Agapen* paa en Maade, som udelukker, at det kan betegne de bekjendte Kjærligheds- maaltider af samme Navn, men maa betyde en kirkelig Forbin- delse mellem Romerrigets samtlige Menigheder, hvis Hoved er Romermenigheden og dens Biskop. Et Indblik i dette For- bunds indre Forhold faar vi i den bekjendte Hermas' Pastor, der utvivlsomt staar i Forbindelse med ,Agapens* Stiftelse. I Anledning af Foredraget fremkom Thrap med nogle Be- mærkninger, hvortil Foredragsholderen replicerede. 2. Schjøtt holdt et Foredrag om Alexanderslaget, støttet til en Kopi af det bekjendte Mosaik fra Pompei, der ved vel- villig Bistand af Prof. Dietrichson, som dertil havde afseet Mid- ler af sit Annuum, var bleven malet af en ung lovende Kunst- ner, Ødegaard. Nærvnte Mosaik er — det er nu bragt paa det Rene — arbeidet efter et Billede af en samtidig Kunstnerinde Helena efter Bestilling af Ptolemæus Lagos's Søn, som selv var tilstede i Kampen. Billedet er saaledes et værdifuldt Bidrag til Tidens Historie. Specielt gjælder dette de ethnografiske For- hold i Macedonien, hvad Foredragsholderen specielt behandler i en særskilt Afhandling, der samtidig fremlagdes til Trykning. Afhandlingen er trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter for 1907 som No. 6. 3. J.E.Sars fremlagde til Trykning: H.Koht, Das Ein- treten Norwegens und Schwedens in den deutsch-dånischen Streit 10 im den Jahren 1863 und 1864 auf Grundlage neuer Aktsticke. Afhandlingen er trykt i den hist.-filos. Klasses Skrifter for 1907 som No. 7. 4. Generalsekretæren fremlagde Selskabets færdig- trykte Publikationer for 1906, bestaaende af ,Skrifter* I & II og » Forhandlinger*. II. 5. Derefter gik man over til indre Anliggender: Til ny Revisor efter Prof. Axel Thue, der af Sygdom er forhindret 1 at fungere, valgtes det meteorologiske Instituts Underbestyrer Aksel Steen. Bestyrelsens Valg af Prof. Dr. N. Wille til at repræsen- tere Selskabet ved Linnéfesten i Upsala og Stockholm meddeltes. Ligesaa af Prof. Dr. A. Johannessen til Selskabets Re- præsentant ved den internationale Kongres for Hygiene og Demografi 1 Berlin i Septbr. 1907. Ligesaa af Generalsekretæren, Prof. Dr. G. A. Guldberg, til at repræsentere Selskabet 1 Akademiernes inter- nationale Associations Generalforsamling 1 Wien den 29de Mai og følgende Dage. . Derpaa gik man til Votering over Gruppernes Forslag til Indvalg af nye Medlemmer. I den math.-naturv. Klasse indvalgtes: Som nye norske Medlemmer: 1. Cand. philos. Roald Amundsen, Nordvestpassagens Opdager. 9. Prof. Dr. med. Kr. H. Brandt, Median, Chr.a. 3. Dr. med. Søren Holth, Ofthalmologi, Chr.a. 4. OQverlærer Eugen Jørgensen, Botanik, Bergen. Som nye udenlandske Medlemmer: Dr. Arthur Auwers, Sekretær i den physik.-math. Klasse af Kgl. Akademie der Wissenschaften in Berlin. EG 2. Prof. Simon Newcomb, Washington D. C., Astronomi. Prof. Paul Painle vé, Paris, Mathematik. 4. Professor Hugo v. Seeliger, Direktør for Kgl. Stern- warte, Munchen. ad JV 5. Prof. Dr. F. B. Helmert, Direktør for den internatio- nale Jordmaalings Centralbureau i Potsdam. 6. Sir William Ramsay, Prof. i Kemi, University of London. 7. Geheimerath Prof. Dr. Oscar Hertwig, Direktør for det anat.-biolog. Inst. ved Berlins Universitet. 8. Hofrath Prof. Dr. Carl Rabl, Direktør for det anat. Institut -ved Leipzigs Universitet. 9. Professor E. Roux, Institut Pasteur, Paris, Fysiologi. 10. = R. Lépine, Lyon, Medicin. dele — Joh. O. L. Heubner, Berlin, Medicin. 11248 — Heinrich Quincke, Kiel, Medicin. I den hist.-filos. Klasse indvalgtes: I. Som nyt norsk Medlem: Dr. philos. Oscar Alb. Johnsen, Historie, Chr.a. II. Som nyt udenlandsk Medlem: Prof. Dr. August Leskien, Leipzig, slavisk Philologi. Historisk-filosofisk Klasse. 5te April. (Formand: Torp. Sekretær: A. Bugge). 1. Brandrud holdt en Mindetale over Selskabets afdøde danske Medlem, Biskop Fr. Nielsen 1 Aarhus. 2. Kr. B.-R. Aars holdt et Foredrag: Har Naturlovene Virkelighed? Foredraget er trykt i Selskabets Forhandlinger for 1907 som No. 10, under Titel: Haben die Naturgesetze Wirklichkeit ? 3. Sekretær Georg Reiss holdt et Foredrag over Rigs- arkivets middelalderlige Musikhaandskrifter. | vort Rigs- arkiv findes talrige Pergamenter med Tonesknit, der har tjent som Omslag om Regnskaber, som 1 16de og l7de Aarh. blev nedsendt til Rentekammeret i Kjøbenhavn. Foredragsholderen forklarede først den middelalderlige Toneskrift, Neume-Tegnene, og dennes Udvikling 1 de forskjellige Lande samt nyere Forskeres Forsøg paa at læse den, særlig Berlinerprofessoren Fleischers 12 vigtige Undersøgelser. Han omtalte derpaa Tonehaandskrifterne 1 Rigsarkivet. Det ældste er sandsynligvis skrevet i England i 10de Aarh. Af særlig Interesse er en Olafssekvents fra Begyn- delsen af 14de Aarh. Denne og flere andre Tonehaandskrifter maa være skrevne, eller Melodierne ialfald sungne i Norge. Fore- dragsholderen søgte dernæst at vise, at der er Sammenhæng mel- lem vor Folkemusik og den middelalderlige Kirkemusik. Han nævnte tilsidst den Rolle, Nordmændene efter middelalderlige Forfatteres Udtalelser har spillet med Hensyn til Flerstemmighed 1 Musiken, og omtalte de Resultater, hvortil Professor Fleischer er naaet, at Flerstemmighed i Musiken er kommet ikke fra Syden, men fra Norden. Prøver af enkelte af Foredragsholderens Neumedechitfreringer samt enkelte Strofer af Olafshymnen blev sunget af Kand. Nils Buch. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 19de April. (Formand: Brøgger. Sekretær: Johannessen). 1. Harbitz gav en Oversigt over Resultaterne af en Række Undersøgelser over akut Poliomyelit, som han havde foretaget sammen med Dr. Olaf Scheel. Dette Arbeide er trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1907 som No. 5. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger af Wille og Johannessen. 2. Poulsson holdt et Fordrag om optiske Antipoder, hvorunder han omtalte de moderne Theorier om optiske aktive organiske Forbindelser og gjorde Rede for Undersøgelser, som godtgjorde, at det i mange Tilfælde havde vist sig, at Legemer, der dreiede det polariserede Lys, paa forskjellig Maade ogsaa i fysiologisk Henseende viste bestemte Forskjelligheder. 3. 0. E. Schiøtz refererede en Afhandling angaaende Tyngdekraften paa Havet, som senere er trykt i den BENN -naturv. Klasses Skrifter for 1907 som No. 6. 4 Dr. Haavard Martinsen holdt et Foredrag om enkelte Faktorers Indflydelse paa Nitreringshastigheden. 13 Aarsmødet. 3die Mai. Festmødet i Anledning af Selskabets 50Aars-Jubilæum. (Præses: Hertzberg. Generalsekretær: G. A. Guldberg). Mødet blev afholdt i Universitetets Festsal Kl. 12 Middag. Til dette Aarsmøde var der udsendt smukt udstyrede Ind- bydelser i det latinske Sprog til alle Selskabets norske og uden- landske Medlemmer. Ved en Deputation af Selskabets Besty- relse var H. M. Kongen, Selskabets Ærespræses, indbudt til at deltage i Jubilæumsfestlighederne. Desuden var indbudt den norske Regjering, Storthingets Præsidentskab, Corps diplomatique og en Række Repræsentanter for Landets forskjellige Institu- tioner. Den smukt dekorerede Festsal var fyldt til Trængsel ved Mødets Begyndelse, da H. M. Kongen med Følge indfandt sig. Af udenlandske Repræsentanter var fremmødt Geheimerath Schwarz fra Berlin, Geheimerath Ostwald fra Leipzig, Prof. Abegg fra Breslau, professorerne Bohr og H. Scharling samt Historikeren Kaptein Sørensen fra Kjøbenhavn, Professor La- gerheim fra Stockholm. Foruden en Flerhed af Selskabets norske Medlemmer mødte Storthingets Præsidenter, Regjerings- medlemmer, flere af Corps diplomatique og en hel Række ind- budne forøvrigt, deriblandt en Flerhed af Damer. Galeriet var ligeledes fuldt. Tilsammen ca. 5--600. 1. Mødet begyndte med Afsyngelsen af en af Digteren Th. Caspari forfattet Sang, der blev sunget af Studenternes Sangforening under O. A. Grøndahls Ledelse. 2. Præses, Rigsarkivar Ebbe Hertzberg ønskede derefter velkommen, hvorpaa han gav Ordet til 3. Generalsekretæren, Prof. G. A. Guldberg, der oplæste et kortere Uddrag af en af ham forfattet 50Aars-General- beretning (se ndfr.) efter først at have fremlagt Aarsberet- ning for 1906 (se ndfr.). Nansenfondets Formand, Prof. W. GC. Brøgger, oplæste derefter Aarsberetningen for Nansenfondet (se ndir.). 5. Præses bad derpaa Selskabet om et Øiebliks Stilhed, forat den hele Forsamling kunde blive folograferet. MEN 14 6. Præses besteg derefter Kathederet og holdt et Foredrag over Erkebiskop Eystein og hans Kirkestat. 7. Derelter gik man over til Overrækkelse af Adresser og mundtlig Fremførelse af Hilsener og Lykønskninger. Dr. Lysholm fremlagde en Adresse og fremførte Hilsen med Lykønskning fra det kgl. norske Videnskabers Selskab i Trondhjem. Dr. Armauer Hansen overrakte en Adresse med Hilsen og Lykønskning fra Bergens Museum. Rektor Erichsen overleverede en paa Pergament kali- graferet Adresse fra Stavanger Museum. Direktør Ødegaard bragte Norges Landbrugshøiskoles Hilsen og Lykønskning (mundtlig). | | Geheimerath Prof. Dr. Schwarz fra Berlin fremfør le en hjertelig Hilsen fra Selskabets udenlandske Medlemmer ved det kgl: preussiske Videnskabernes Akademi. 8. Præses takkede for de modtagne Hilsener, hvorefter Mødet hævedes. TI Løbet af Dagen indølb en hel Ble Telegrammer fra Videnskabsselskabets udenlandske Medlemmer. Aaårsberetning for 1906. - Videnskabs-Selskabet har i det forløbne Aar afholdt sine sædvanlige 18 Møder: 6 i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, 6 i den historisk-filosofiske Klasse og 6 Fællesmøder. I disse Møder er der afholdt 39 Foredrag og givet en Fler- hed af kortere Meddelelser. Af Foredragene falder 10 paa den mathemathisk-naturvidenskabelige, 11 paa den historisk-filosofiske Klasse og 18 paa Fællesmøderne. Af Ikke-Medlemmer er der holdt 2 Foredrag. Fællesmøderne — Aarsmødet undtaget — har gjennemsnitlig været besøgt af 41 Medlemmer og af ca. 15 Ikke-Medlemmer som Tilhørere. Ved Aarsmødet, der beæredes ved H. M. Kongens Nærværelse, var 68 Medlemmer og ca. 200 Ikke-Medlemmer tilstede. å 15 I Møderne i den mathematisk-naturvidenskabelige og histo- risk-filosofiske Klasse har der henholdsvis været tilstede 23 og 18 Medlemmer foruden en Del andre Tilhørere, der undertiden har været meget talrige. I Selskabets Møder er der i Aarets Løb fremlagt til Tryk- ning 32 større og mindre Arbeider, der dels allerede er udgivne, dels er under Trykning. Selskabet har for 1906 udgivet følgende Publikationer: I. Forhandlinger for 1906, der indeholder 10 Afhandlinger tilligemed Oversigt over Møderne, tilsammen 403 Sider. II. Skrifter I, af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, 8 Afhandlinger paa tilsammen 698 Sider med 13 Plancher og 12 Karter foruden en Flerhed af i Texten trykte Afbild- ninger. NPE, II. Skrifter II, af den historisk-filosofiske Klasse, indeholdende 9 Afhandlinger, tilsammen 930 Sider med 10 Karter og Plancher. I det hele er der altsaa udgivet 27 større og mindre Af- handlinger paa tilsammen 20381 Sider med 35 Plancher og Karter. Af disse er 11 Afhandlinger skrevne paa fremmede Sprog og 7 af Ikke-Medlemmer. | Andragenderne om Trykning synes stadig at øges; der er saaledes 1 1906 trykt 2 Afhandlinger = 635 Sider mere end 1 1905. At Kravene har kunnet imødekommes i den Udstræk- ning som skeet, skyldes foruden Statsbidraget og Renterne af H. A. Benneches Fond især Nansenfondets betydelige Bidrag aar som tidligere. Dettes Styrelse har desuden ved extra- ordinær Bevilgning sat Selskabet istand til at kunne udgive et pris- belønnet Arbeide af Universitets-Stipendiat Dr. philos. Joh. Kiær. For denne rundhaandede Liberalitet skal Selskabet her faa frembære sin forbindtligste Tak. Selskabet har 1 det forløbne Aar havt 172 indenlandske Med- lemmer, nemlig 92 i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse og 801 den historisk-filosofiske Klasse, og 140 udenlandske Med- lemmer, hvoraf 89 i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse 16 og 51 1 den historisk-filosofiske. Tilsammen var der i 1906 312 Medlemmer. I 1906 er indvalgt 7 — syv — Medlemmer, 1 indenlandsk og 6 udenlandske. Selskabet har 1 Aarets Løb havt at beklage Tabet af 4 indenlandske Medlemmer, nemlig Dr. med. C. A. F. Arbo, Forst- mester J. C. Hørbye, Dr. jur. Johannes Bergh og Dr. Henrik Ibsen — og af 3 udenlandske Medlemmer, der i Løbet af Aaret er afgaaede ved Døden. Af indre Anliggender har Spørgsmaalet om Begrænds- ning af Medlemsantallet og Fremgangsmaaden ved Indvalg af nye Medlemmer været meget diskuteret, og i Fællesmødet den ddie Marts 1906 blev der efter Forslag af Indvalgskomitéerne nedsat en Komité, der ,havde at tage under Overveielse Spørgs- maalet om Selskabets Medlemsantal, specielt de udenlandske, idet der ogsaa tages Hensyn til Medlemmernes Fordeling i Fag- grupper*. Til Medlemmer af Komitéen valgtes d'Hrr. Ebbe Hertzberg, A.Ræder, A. Torp, W. GC. Brøgger, A. Johan- nessen og N. Wille, samt Generalsekretæren, G. A. Guld- berg, der valgtes til Formand. Komitéens Forslag blev forelagt Bestyrelsen og med nogle Ændringer tiltraadt af denne, hvorefter Forslaget behandledes af Selskabet i Fællesmødet den 7de December, hvori det ved- toges med nogle mindre Ændringer. Ved den herved fastslaaede Ordning med Begrændsning af Medlemmerne, saavel norske som udenlandske, har Selskabet erholdt en Organisation 1 Lighed med de fleste ældre uden- landske Akademier. Ved Komitémødet i Akademiernes internationale Association, der afholdtes i Wien i Slutningen af Mai 1906, repræsenteredes Selskabet ved sin Generalsekretær. Til 54 indenlandske og 263 udenlandske Bibliotheker har Selskabet uddelt sine Skrifter og Forhandlinger, foruden som sædvanlig til Medlemmerne; desuden er et ikke ubetydeligt Antal Særtryk bleven givet til Ikke-Medlemmer, der specielt har anmodet derom. 17 Til Gjengjæld har Selskabet modtaget som Gave eller i Bytte fra 54 indenlandske og 263 udenlandske Bibliotheker, Museer, Selskaber og andre Institutioner 788 Bind og Hefter. De til Selskabet indsendte videnskabelige Afhandlinger og Værker er som sædvanlig overdraget til Universitets-Bibliothekets Disposition, der har indlemmet i Bibliotheket den største Del deraf. Det øvrige opbevares som Selskabets egen Bogsamling paa Universitets-Bibliotheket, der ogsaa opbevarer Selskabets Lager af dets egne Skrifter og Forhandlinger. Værdien af de modtagne videnskabelige Afhandlinger og Værker overstiger betydeligt Statsbidraget. G. A. Guldberg. Videnskabs-Selskabets 50-Aars Generalberetning til den Sdie Mai 1907. Ved Generalsekretæren, Prof. Dr. G. A. Guldberg. M. H. Idet Christiana Videnskabs-Selskab idag feirer sit 50de Aarsmøde, skal jeg i ganske korte Træk faa minde om Sel- skabets Stiftelse og dets Virksomhed og Udvikling i de forløbne halvhundrede Aar. Grundlæggelsen af et Videnskabernes Selskab her i Landets Hovedstad blev en naturlig Følge af den Videnskabelighedens Væxt og Udvikling, der langsomt, men sikkert udfoldede sig efter det norske Universitets Grundlæggelse 1 1811. Vistnok havde man det næsten 100 Aar ældre Søsterselskab, ,Pet Kgl. Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem* (stiftet 1760, stadfæstet af Kongen 1767); men dettes Historie viser, hvilke Vanskeligheder en høiere videnskabelig Institution har at kjæmpe med, naar Landet savner sin egen Høiskole og Institutionen ligger isoleret. Der gik alligevel over 40 Aar, efterat Universitetet var traadt i Virksomhed, inden man i selve Universitetsstaden turde gaa ivei med en saadan høiere videnskabelig Centralinstitution som et Videnskabernes Selskab. 9) ped 18 Den tilsyneladende langsomme Væxt af det videnskabelige Liv er dog naturlig og let forklarlig, hvis man sætter sig ind 1 den Tids Forholde. Thi faatallig var Universitetslærernes Antal i Begyndelsen, og Tilgangen af nye Studenter, der 1 1813 var 18 Stykker, steg efterhaanden til ca. 100 om Aaret først efter 20 Aars Forløb. Landets Financer tillod kun sparsomme Bevilgninger, skjønt Universitetet stod høit i Folkets Kjærlighed. Mange af Umversitetslærerne maatte samtidig foredrage flere store Fag, og saavel Lærervirksomheden som andre offentlige Hverv lagde fuldt Beslag paa de videnskabelige Dygtigheders Kraft og Tid for at bygge det nye Norge. Intet Under derfor, at den selvstændige videnskabelige Forskning ikke fandt saa mange Dyrkere. Men at Forskningsaanden dog var i Live, viser det Lynglimt fra Geniernes Himmel, som kom tilsyne i Mathe- matikeren Niels Henrik Abels altfor korte Forskerliv (f. %s 1802 — %4 1829). Trangen til Sammenslutninger af dem, der havde mere udprægede videnskabelige Fællesinteresser, gjorde sig dog snart gjældende, og vi finder 1 20- og 30-Aarene Dannelsen af for- skjellige videnskabelige Foreninger, hvoraf flere endnu bestaar med sine specielle Formaal. I Slutten af 80-Aarene kunde man saaledes tælle 6 — sex — videnskabelige Foreninger 1 GChristi- ania, nemlig den theologiske, den filologiske, den fysio- grafiske (stiftet 1 1828), det norske medicinske Selskab (stiftet 1833), det militære Samfund og Samfundet for det norske Folks og Sprogs Historie. Anledningen iil at udgive Afhandlinger var dog meget indskrænket. Der fandtes kun faa Tidsskrifter og Adgangen til Universitetsprogrammerne var der megen Concurrence om. Inden de interesserede Kredse havde der dog ofte været paa Tale Spørgsmaalet om Oprettelsen af et Videnskabs- Selskab i Christiania — og 1 Aaret 1840 gjordes et Forsøg, idet hver af de nævnte Foreninger valgte 3 Repræsentanter, der traadte sammen for at tage Sagen under Overveielse. Eiter flere Møder opgav man dog 1 1841 Forsøget i Betragtning ai de faatallige videnskabelige Kræfter og fornemlig paa Grund af 19 Vanskelighederne med at skaffe Pengemidler tilveie. Sagen blev dermed stillet i Bero omtrent 1 halvandet Decennium. Saa ind- traadte der en Begivenhed, som skulde faa de forønskede Følger. Ganske uventet erholdt det akademiske Kollegium den 3die Mai 1856 en anonym Skrivelse (dateret 2den Mai), der indeholdt en Gave paa 1000 Spd. >: 4000 Kr., samt Anmodning om at modtage Gaven og gjøre den frugtbringende, idet den skulde være et Bidrag til med Tiden at faa grundlagt et Videnskabs- Selskab 1 Christiania. Senere oplystes, at Giveren var Professor i Medicin Dr. med. Frants Christian Faye, der ved dette sit Initiativ foranledigede Stiftelsen af vort Selskab. Det akademiske Kollegium opnævnte strax i sit næste Møde en Komité, bestaaende af Professorerne Holmboe, Wilh. Boeck, Michael Sars samt Lektorerne Caspari og T. H. Asche- houg, der skulde afgive Betænkning om, hvad der burde fore- tages. Den 12te September s. Å. afgiver Komitéen sin Frklæ- ring (cfr. Vid.-Selsk. Forh. 1858, Fortale p. VI—IX), hvori frem- hæves Berettigelsen af og Fordelene ved, at der grundlægges et Videnskabs-Selskab her i Christiania, hvortil de tror at Tiden nu er inde. De tilraader Kollegiet at andrage Regjeringen om at fremsætte Kgl. Proposition paa følgende Storthing om et Bidrag af mindst 1000 Spd. (2: 4000 Kr.) aarlig til det paa- tænkte Selskab !. Komitéens Betænkning blev tiltraadt af en Pluralitet i Kol- legiet, som imidlertid foreslog det eventuelle aarlige Statsbidrag forhøiet til 2000 Spd. — >: 8000 Kr. — En Minonitet fandt derimod, at man først burde indbyde Videnskabsmænd til en foreløbig Dannelse af et Videnskabs-Selskab, og hvis det lyk- kedes, derefter andrage om Bidrag. Paa Kollegiets Henvendelse af Sde November s. A. til det Kgl. Kirkedepartement erklærer dette sig (i Skr. af 5te Decbr.) enig med Kollegiets Minoritet. Denne Svarskrivelse fra Kirke- departementet foranledigede Kollegiet til at udsende et Circulære (af 19de Febr. 1857) til alle Universitetslærere om Sagen. De ! Komitéen antog, at der til Lønning af en Sekretær og Udgivelse af et Tidsskrift udkrævedes en Sum af 1200 Spd. (>: 4800 Kr.) aarlig. 20 fleste af disse erklærede sig villige til at deltage i Oprettelsen af et saadant Selskab, og et Møde blev i den Anledning afholdt den 2den April 1857, hvori valgtes en Lovkomité, bestaaende af de samme Mænd, der havde afgivet Betænkning om Sagen til Kollegiet. I et følgende Møde i samme Maaned blev Kom:- téens Forslag til Statuter vedtaget, og den 17de April valgtes en midlertidig Bestyrelse, bestaaende af Professorerne Christian Boeck, C. A. Holmboe og Michael Sars. Derefter blev den 3die Mai 1857, Aarsdagen efter at Kollegiet havde modtaget den anonyme Skrivelse med Gaven fra Prof. Dr. Faye, Videnskabs-Selskabet i Christiania stiftet. Selskabets Formaal var at bidrage til Videnskabernes Fremme dels ved Afholdelse af Møder, dels ved Udgivelse af videnskabelige Arbeider. Medlemmerne, hvis Antal var ubestemt, inddeltes i ordent- lige og overordentlige og fordeltes i to Klasser: den mathematisk-naturvidenskabelige og den filosofisk- historiske Klasse. Der skulde afholdes 6 ordentlige Møder om Aaret (2: Fællesmøder) foruden Klassemøderne, hvis Afholdelse bestemtes af disses Medlemmer. Den midlertidige Bestyrelse androg om, at Kollegiet vilde fremsætte Forslag om en Statsbevilgning paa 1000 Spd. (>: 4000 Kr.) aarlig, hvilket Beløb Kirkedepartementet ogsaa opførte paa sit Budgetforslag. Storthingskomitéen indstillede kun paa det halve Beløb, 500 Spd., men Forslaget faldt i Storthinget, og ingen Penge blev bevilget. Da viste H. K. H. Kronprinsregenten, den senere Kong Carl den 15de, Selskabet den Velvilje at tilstaa det 500 Spd. (2: 2000 Kr.) aarlig indtil videre, hvilket selvfølgelig var bil væsentlig Hjælp for Selskabet 1 de første vanskelige Aar. Beslutning blev derpaa fattet, at Selskabet skulde begynde sin Virksomhed 1 Januar 1858, og at man ogsaa skulde indbyde Videnskabsmænd udenfor Universitetet til at deltage. Af disse indbudne erklærede næsten alle (paa to nær) sig villige til at indtræde i Selskabet, der henimod Slutningen af 1857 bestod 21 dd Å af 49 konstituerende Medlemmer, hvoraf 12 udenfor Universitets- lærernes Kreds*. Og 1 Mødet den 18de Decbr. 1857 foregik Valg paa Embedsmænd for det følgende Aar (1858), hvori til Selskabets Præses valgtes Prof. Chr. Boeck, til Vicepræses Prof. C. A. Holmboe og til Selskabets Sekretær Michael Sars? I De 42 konstituerende Medlemmers Navne er følgende, idet de ved- Ne føiede Titler angiver den Stilling, de dengang havde. T. H. Aschehoug, Lektor; L. C. M. Aubert, Professor; M. Blytt, Prof.: Christian Boeck, Prof.; Wilh. Boeck, Prof.; O.J. Broch, Prof.; T. Broch, Oberst; C. Gaspari, Prof.; A. Conradi, Prof. L. Kr. Daa, Overlærer; L. Esmarch, Lektor; Frantz Christian Faye, Prof.; C. Fearnley, Lektor; J. Friis. Rektor: G. Hallager, Prof.; C. Hansteen, Prof.; C. A. Heiberg, Prof.; C. Hjelm, Høieste- rets-Assessor; J. Hjort, Brigadelæge; C. Holmboe, Prof.; F. Holst, Prof.; G. Johnson, Lektor; B. M. Keilhau, Prof.; Th. Kjerulf, Lektor; C. Lange, Rigsarkivar; P. C. Lasson, Justiliarius i Høieste- ret; M. J. Monrad, Prof.; U. A. Motzfeldt, Høiesterets-Assessor; E. B. Minster, Prof.: P. A. Munch, Prof.;: R. Tønder Nissen, Lektor; J. M. Normann, exam. med. (senere Forstmester); H. Rasch, Professor; Michael Sars, Prof.;: Frederik Stang, Statsraad; F.A. L.E. Strecker, Lektor; Eilert Sundt, cand. theol.; J. E. Thaasen, Adjunkt; C. R. Unger, Lektor; F. L. Vibe, Rektor; J. A. Voss, Lektor; Joh. S. C. Welhaven, Professor. Forøvrigt er der en Uoverensstemmelse mellem den i Forhandlinger for 1858 trykte Fortegnelse over Konstituenterne (Pag. XI) og en i samme Bind anført senere Angivelse paa Pag. 89 1 Forh.-f. 1858, hvor der under Beretningen om Selskabets Aarsmøde d. 3die Mai (1858) staar anført: ,En af Constituenterne, Professor Keilhau, var imidlertid afgaaet ved Døden". Prof. Keilhau staar nemlig ikke anført blandt Konstituenterne, som er opregnet i ,Fortalen* Pag. XI. Derimod i Selskabets gamle Matrikel-Protokol sees Keilhau opført blandt Kon- stituenterne, hvilket utvilsomt er det rigtige. I den math.-natuv. Klasse valgtes til Formand Prof. Dr. Frants C. Faye, til Viceformand Prof. H. Rasch, til Sekretær exam. med. J. M. Normann, men da han senere forlod Christiania, valgtes Lektor L. Esmarch. I den filosofisk-historiske Klasse valgtes til Formand Høiesterets-Assessor U. Motzfeldt, til Viceformand L. C. M. Aubert og til Sekretær Prof. M. Monrad. I de forgangne 50 Aar har følgende afvexlende været Selskabets Præses og Vicepræses: Prof. Chr. Boeck 1858—1874 og 1876—77. C. A. Holmboe 1858—1861 og 1870—71. Assessor U. Motzfeldt 1862—65. Prof. L. C. M. Aubert 1866—67. Siatsraad Fr. Stang 1869-69. Prof. C. P. Caspari 1872—73. Prof. 0. Rygh 1874—76. Prof. 0. J. Broch, Præses i 1875. Prof. Sophus Bugge i 1877 og Vice- præses fra 151,—121,, 1884. Professor C. M. Guldberg 1878 til og med 1895. Prof. Monrad 1878 til '*|, 1884. Statsraad E. Blix 29 Paa underdanig Henvendelse til H. K. H. Kronprins- regenten erklærede denne sig for Selskabets Beskytter. Af Selskabets Konstituenter har vi den Glæde idag at hilse en iblandt os, den eneste gjenlevende, nemlig Prof. Dr. jur. T. H. Aschehoug, Universitetets Senior, men tillige en af vort Lands mest fremragende og navnkundige Mænd for norsk videnskabelig Forskning. Endnu i sin høie Alder arbeider hans klare Aand med usvækket Interesse 1 sin Videnskabs Tjeneste. Selskabet begyndte sin videnskabelige Virksomhed 15de Januar 1858 og første Bind af dets Publikationer udkom 1 1859 under Titelen: , Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet 1 Christiania*. Det noget over 225 Sider stærke Hefte indeholdt Forhand- lingerne for 1858 med flere mindre Afhandlinger og 2 Sider Illustrationer samt Beretning om Selskabets Stiftelse (trykt hos A. W. Brøgger & Christie, i Kommission hos Boghandler Jacob Dybwad). Dette lille Hefte falder unegtelig igjennem, naar man sammenligner det med Selskabets Publikationer for 1906, be- staaende af 3 tykke Bind paa tils. 2031 Sider. [ Begyndelsen var selvfølgelig de litterære Arbeider faa- tallige og smaa, da man maatte tage meget stærke ,budget- mæssige Hensyn". — Efter de første ti Aar havde de aarlige Bind omtrent fordoblet sit Volum. Fra 1868 af er ,Oversigt over Møderne" med kortere Notiser etc. adskilt for sig fra Foredra- gene og de egentlige Afhandlinger. Af og til udkom særskilte Arbeider ved Siden af ,Forhandlingerne*, og efterhaanden blev flere Arbeider udgivet paa fremmede Sprog. Medens man til 1885—1901. Prof. H. Mohn fra 1896 af og er i 1907 Vicepræses. Prof. J. Lieblein fra 1902 til og med 1905. Rigsarkivar Ebbe Hertzberg valgtes for 1906 til Vicepræses og fungerede i 1907 som Præses. ge Som Selskabets Sekretær fungerede Prof. Michael Sars 1858 —1866. Prof. M. J. Monrad 1867—77. Prof. O. Rygh 1878 til 2det Halvaar 1881. Prof. Gustav Storm fra Septbr. 1881 til Marts 1908. Under hans Fravær i Rom Høsten 1895 til Sommeren 1896 fungerede Prof. G. A. Guldberg. Fra Marts 1903 efter Prof. G. Storms Død har Prof. G. A. Guldberg fungeret som General- sekretær. 23 1875 pagmmerede alle Afhandlinger fortløbende, fører fra 1876 hver Afhandling særskilt Paginering. Interessen for Selskabet var 1 Regelen ganske stor. og der indvalgtes Aar om andet mange nye Medlemmer. I 1860 blev H. Kgl. Høihed Prins Oscar indvalgt som Æresmedlem for senere som Norges Konge at være Selskabets høie Beskytter. I 1905 viste Hs. Maj. Kong Haakon dette sin Bevaagenhed ved at overtage Ærespræsidiet. Medlemsantallet var i 1870 steget til 82, og 25 Aar (1882) efter Selskabets Stiftelse beløb Antallet sig til 96 indenlandske og 9 udenlandske (tils. 105). Fra 1876 ind- vælges ,udenlandske* Medlemmer, og 1 1877 deles Medlemmerne 1 Registret 1 ,indenlandske* og ,udenlandske*". En videnskabelig Institutions Trivsel og Fremgang er ikke alene afhængig af dens arbeidende Medlemmers Dygtighed og Interesse, skjønt dette er en saare væsentlig Faktor, men ogsaa af Institutionens økonomiske Tilgange. Vort Selskab maa 1 den Henseende siges fra Begyndelsen af og i den meste Tid udover af de forløbne 50 Aar at have kjæmpet under vanskelige Kaar. Men efterhaanden er Forholdene blevet lysere. — Aaret efter dets Stiftelse øgedes Selskabets lille Fond ved en ny anonym Gave paa 1000 Spd., hvilket senere viste sig at være givet af Grosserer Peter Anker paa Fredrikshald. Efter en Del Aars Forløb afløstes det kgl. Aarsbidrag af en aarlig Statsbevilgning, der i Aarenes Løb steg til den nuværende Sum 4000 Kr. Skjønt man med disse Midler ikke naaede langt, søgte man dog paa bedste Maade at imødekomme de forskjellige Krav. I 1884 blev der foretaget en Revision af Selskabets Sta- tuter I i Overensstemmelse med de Krav og Forholde, som da gjorde sig gjældende. Der fastsattes et bestemt høieste Antal af udenlandske Medlemmer. Selskabets Væxt syntes nu at skyde større Fart, hvilket for en væsentlig Del skyldtes den særdeles dygtige og uegennyttige Generalsekretær Prof. Dr. Gustav Storm, der 1 henved 20 Aar som saadan * Disse reviderede Statuter er trykt i ,Forhandlingernes* OQversigt over Møderne for 1884. 24 pl viede Selskabet sin Tjeneste og ved sin Død 1903 testamenterede Selskabet sin Formue. En ny Epoke med Hensyn til Publikationerne indtraadte 1 1894, da Selskabet begyndte at udgive foruden ,Forhand- lingerne*, der herefter skulde omfatte mindre Arbeider og sQversigt over Møderne*, tillige sine ,Skrifter*, et Bind for hver Klasse, 1 stort imperial-oktav Format. I ,Skrifterne* md- tages som Regel de større Afhandlinger, særlig de paa frem- mede Sprog, og naar de er ledsaget af større Illustrationer. Denne glædelige Forøgelse skyldtes det 1 1893 til Selskabet testamenterede H. A. Benneches Fond paa 80,000 Kr., hvis Renter for største Delen kan anvendes til Udgivelse af Arbeider inden den hist.-filosof. Klasse (idet dog 20% afsættes aarlig til et Stipendium for skjønlitterært Forfatterskab, hvilket af Sel- skabet uddeles hvert 3die Aar). Ikke mange Aar efter erholdt imidlertid Selskabet den største økonomiske Støtte ved Oprettelsen af ,Fridtjof Nansens Fond til Videnskabens Fremme*, der 1 1896 blev grund- lagt som egen Stiftelse og knyttedes til Videnskabs-Selskabet 1 Christiana. Ved de aarlige Bidrag af dette Fond, hvis Styrelse altid saa liberalt har imødekommet Selskabet, har dette 1 de sidste Tiaar paa en langt fyldigere Maade end før kunnet af- hjælpe de mange Krav fra saavel ældre som yngre Videnskabs- mænd her i vort Land, ikke alene inden Selskabets Medlems- kreds, men ogsaa fra mange Udenforstaaende, som derved har kunnet faa sine Arbeider publicerede. — Desuden har Selskabet givet Bidrag til Udgivelsen af andre videnskabelige Værker, saa- ledes til en Del af Prof. Konrad Maurers efterladte Skrifter. Fremdeles udgiver Selskabet Sverdrup-Expeditionens viden- - skabelige Resultater, hvilken Udgivelse bekostes helt og holdent af Nansenfondet. Til mere specielle videnskabelige Formaal knytter sig det i 1885 testamenterede Legat (oprindelig 4000 Kr.) til Pharmaciens Fremme, skjænket af Apotheker Peder Leth Øwre, og den i 1905 af Direktør F. 0. Guldberg testamenterede Eiendom (Tømte i Nannestad) til plante- og dyrebiologisk Experimentalfelt. DR Helt indtil Høsten 1905 har Selskabets sædvanlige Møder været alholdt paa Universitetet. Sidenefter har saavel Fælles- som Klassemøderne været afholdt i Nobelinstitutet. Allerede i de første Aar efterat Selskabets ,Forhandlinger* udkom, begyndte man at modtage Bøger som Gaver, og der udvikledes efterhaanden Bytteforbindelser med Ind- og Ud- landet. Da imidlertid Selskabet ikke har havt eget Lokale, end sige Rum for noget Bibliothek, blev disse Gaver og Byttefor- bindelser overdraget Universitetsbibliotheket, der til Gjen- gjæld har afgivet Rum for Selskabets egne Skrifter og de af Selskabet modtagne videnskabelige Værker, som Universitets- bibliotheket selv ikke har Brug for. Følger man Selskabets almindelige Aarsberetninger udover, bemærkes en stadig Stigen af indkomne Værker fra Ind- og Udland, og Værdien af disse har i den senere Tid ganske be- tydelig oversteget det aarlige Statstilskud. I 1906 har Selskabet modtaget som Gave eller ved Bytteforbindelse fra 54 indenland- ske og 268 udenlandske Bibliotheker og Institutioner tils. 788 Bind og Hefter. | Endelig skal nævnes den sidste Udviklingsfase 1 vort Selskabs Historie, idet Statuterne forrige Aar (1906) revideredes og blandt andet forandredes derhen, at Medlemsantallet blev begrændset saavel af norske (til 180) som af udenlandske (til 175), og at Klassernes Medlemmer inddeles i Gru pper. der omfatter bestemte Videnskaber, og med Maximaltal af Med- lemmer inden hver Gruppe. Skal jeg til Slutning 1 et Par korte Træk sammenfatte Selskabets Virksomhed i det tilbagelagte halve Seculum, vil Hovedsummen blive: I den første Tid lidet fremtrædende havde Selskabet mere lokal Betydning, især for Universitetets nærmeste Kredse, men efterhaanden kunde det under sine frie Former mere og mere udfolde sig til at blive Landets største og mest omfattende høiere : Selskabets Medlemsantal i 1906 var tils. 312, nemlig af norske i den math.-naturv. Kl. 92 og i den hist.-filos. Kl. 80 Mdl., af udenlandske henholdsvis 89 og 51. De nye reviderede Statuter er trykt i ,For- handlinger" for 1906, i ,Oversigt over Møderne* P. 32—37. 26 videnskabelige Centrum, der ved Siden af Universitetet tildels har kunnet indtage en ledende Stilling. For vort videnskabelige Liv har det været et Samlingspunkt af altid voxende Betydning, naturligvis mest for de interesserede 1 Hovedstaden og nær- meste Omegn, men ogsaa for det øvrige Land, hvor det har sine Medlemmer spredt. Ethvert nyt Fund og enhver ny Theori har inden Medlem- mernes Kreds fundet Øre, men ogsaa Kritik, og til sine Tider kunde Diskussionens Bølge gaa høit. Ikke faa er de Foredrag, hvori nye bærende Tanker er ført frem, der har dannet Grund- laget for vidtrækkende Undersøgelser. Det vilde føre for langt, om jeg idag skulde gaa ind paa Enkeltheder her, hvor fristende det end kunde være. Jeg maa derfor lade denne vigtige Side af Selskabets Betydning være urørt og nævner derfor ikke Navne. Selskabet har anseet det for en Ære at knytte fremragende udenlandske Kolleger nærmere til sig, særlig hvis disse har næret en større Interesse for vor videnskabelige Forskning, og vor Kaldelse ll disse er bleven modtaget som en Hæders- bevisning. Ved sine øgede Publikationer i den senere Tid og gjennem sine talrige udenlandske Forbindelser er vort Selskab traadt ind i deinternationale Akademiers Kreds, hvad der har faaet sit Udtryk deri, at det i Aaret 1900 blev optaget som Medlem af s Åkademiernes internationale Association* eller Verdensforbund, der for Tiden omfatter 20 lærde Selskaber!. Og sammenligner ! Dannelsen af ,Akademiernes internationale Forbund" besluttedes i Wiesbaden af Repræsentanter fra en Del Akademier og lærde Sel- skaber og blev givet Navnet: Association internationale des avadémies. De første Statuter er af 9de og 10de Oktober 1899, og Forbundet bestod da af følgende ti Akademier: 1) Königl. preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin, 2) Königl. Gesellschaft der Wissenschaften, Göttingen, 3) Königl. Såchsisehe Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 4) Royal Society, London, 5) Königl. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Munchen, 6) Académie des sciences de VInstitut de France, Paris, 7) R. Accademia dei Lincei, Rom, 8) Académie Impériale des sciences, St. Petersburg, 9) Kaiserl. Akademie der Wissenschaften, Wien og 10) National Academy of sciences, Washington. 27 vi vor videnskabelige Produktion med de andre aandelige Fore- teelser 1 vort Land f. ex. paa Skjønlitteraturens, Kunstens eller andre Omraader 1 det svundne Aarhundrede, skulde jeg neppe vurdere vort Selskabs Virksomhed feilagtig, naar jeg udtaler, at det i sin Art og paa sin Maade har medvirket som en betydelig Faktor i vort Folks aandelige Renais- sance. | Beretning om Nansenfondets Virksomhed i Budget- aaret iste April 1906—31te Marts 1907. - Fondets Renteafkastning har i Budgetaaret udgjort Kr. 46 300.50. Fondets Kapitalformue er i samme Tidsrum steget fra Kr. 1008992.15 den 3 1906 til Kr. 1031 185.95 den 34% 1907. Fondets Vækst i denne Tid udgjør saaledes Kr. 22 195.80. Det besluttedes af disse, at følgende Akademier og lærde Selskaber skulde indbydes til at indtræde i Associationen, nemlig: 1) Koninkl. Academie van Wetenschappen, Amsterdam, 2) Académie royale des sciences, des lettres, &c., Briissel, 38) Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest, 4) Videnskabs-Selskabet i Christiania, 5) det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, Kjøbenhavn, 6) Real Academia de la historia, Madrid, 7) Académie des sciences morales et politiques de T'Institut de France, Paris, 8) Académie des inseriptions et belles- lettres de VInstitut de France, Paris og 9) Kgl. Svenska Veten- skapsakademien, Stockholm. Disse forskjellige Akademier er efterhaanden traadt til, og i 1906—07 blev efter Andragende ogsaa det Keiserlige japanske Videnskabs- akademi i Tokio optaget, altsaa tilsammen 920 Akademier og lærde Selskaber. : Den i1ste Generalforsamling blev holdt 1 Paris den 16de—92!de April 1901, idet det forberedende Komitémøde blev afholdt sammesteds i August 1900. Den den Generalforsamling holdtes i Slutningen af Mai 1904 i London og den 3die i Wien 1907, fra 29de Mai til 2den Juni. Assoceiationens Maal er at forberede og fremme de viden- skabelige Arbeider af almindelig Inleresse, der bliver foreslaaet af et eller flere af de forenede Akademier, samt at befordre og lette de videnskabelige Arbeider og Forholde mellem de forskjellige Lande. Åssociationens Organer er Generalforsamlingen og Komitéen, der for- bereder, fremmer (eller afviser) de indsendte Forslag til Generalforsam- lingen, der holdes hvert 3die Aar. — En hel Række af internationale videnskabelige Foretagender er besluttet og allerede begyndt at iværk- sættes, hvilke langt vilde overstige det enkelte Akademis Kræfter at faa istand. 28 Denne Tilvækst er fremkommet ved: Afsætning af "10 af Renteafkastningen . . . Kr. 4630.02 Dr. I. Hagen. EEE Indkommet ved Salg af Beretningen for Iste Fram-Ekspeauon EE 2 565.78 Kr. 92193.80 Fondets Kapitallormue den Site Marts 1907 fordeler sig saaledes: Hovedfordet SS KNE Det amerikanske Fond vs SEE 6 089.25 Detøsterdalske Fond 5 852.35 Ole Byenstads Legat 1 10 093.29 Det trondhjemskePnd 11 358.858 Kr. 1031 185.95 Til Bearbeidelse og Udgivelse af Beretningen om den før- ste Fram-Ekspeditions videnskabelige Resultater er i Budgetaaret udbetalt Kr. 1401.18. Beretningen om denne Eks- pedition er nu foreløbig afsluttet med 6 Bind og har i det hele kostet Kr. 90623.68. Salget af dette Værk har hidindtil md- bragt Kr. 13 712.69. Til Bearbeidelse og Udgivelse af Beretningen om den anden Fram-Ekspeditions videnskabelige Resultater bevilge- des for Aaret Kr. 9000.00. Ialt til denne Beretning indtil 31/3 1907 bevilget Kr. 33150.69. Første Bind er nu færdig, og de to næste Bind vil antagelig udgives i Løbet af indeværende Aar. Til andre videnskabelige Formaal er i Budgetaaret bevilget: Til Kristiania Videnskabs-Selskab ordinært Kr. 10000, ekstraordinært Kr. 2500 . . . .Kr. 12500.00 Fridtjof Nansens Pris besluttedes tildelt Dr. philos. Johan Kiær for hans Arbeide: ,Over- siluren i Kristianiafeltet* med . . . . . . » 1500.00 Fridtjof Nansens Belønning besluttedes til- kjendt Prof. Olaf Broch for fremragende videnskabelige Arbeider over slaviske Sprogs Dialekter med et Beløb af . . . . . . 4. : 1500.00 29 Skovforvalter A. Barth blev for et Arbeide: ,Skov- brugslære* tilstaaet Renterne af Ole Fvenstads Legat med . Professor Dr. A. Taranger til Arbeide med Af- skrift o.s.v. af den norske Overhofrets Afsigts- bøger (600 Kr. Eifterbevilgning 100 Kr. =) (Tidligere bevilget hertil 900 Kr., ialt saa- ledes 1600 Kr.) Professor Dr. A. Taranger til Udgivelse af en Afhandling om ,Norske Bonderetsstudier* (Tidligere bevilget hertil 200 Kr., ialt saaledes 500 Kr.) Professor Moltke Moe til Grundlæggelse af et Arkiv for norsk Folketradition (Tidligere bevilget 800, ialt saaledes 1 000 Kr.) Stipendiat Dr. Wilh. Schencke til religionshisto- riske Undersøgelser . Bibliotheksamanuensis EFE. H. Hand! tosdl me) af Bevilgning 2000 Kr. til et Verk over norsk- islandske Personnavne . Amanuensis H. Chr. Geelmuyden ul Uadereosel: ser over Sukkersygen Pee Nat: (Tidligere bevilget hertil 300, at 1600 Kr.) Cand. med. Magnus Haaland til Undersøgelser over Kræft hos Mus Docent Konrad Nielsen til Mo 1 Meer af Udgivelse af et lappisk-ungarsk Leksikon (Tidligere Kr. 400, ialt saaledes 800) Lærer S. Enebo (gjennem Observator J. Fr. Schroe- ter) til Anskaffelse af en astronomisk Kikkert , Dr. Andr. M. Hansen til fortsatte Undersøgelser over den ældste Bebyggelse . Skolebestyrer S. A. Sørensen til Undersøgelse af middelalderlige Membraner 1 det norske Rigsarkiv 405.00 100.00 300.00 200.00 1 000.00 1 000.00 800.00 500.00 30 Sekretær G. Reiss til Studier over middelalderlige Membranfragmenter med Toneskrift 1 det nor- ske Rigsarkuv . | Til Norsk Folkemuseum Gil eks af en illustreret Beskrivelse til en Særudstilling af Siddemøbler Til Norsk geologisk Fe Tidsskrift dels Renterne af det amerikanske Fond Kr. 494.392, dels ekstraordinært 500 Kr., tils. Stipendiat Dr. med. K. E. Schreiner og Fru Å. Schreiner til Tegninger for et Arbeide over Myxinoiderne . Professor Dr. Alexander Paper tl at Moreing Studier over Nordens Historie 1 de belgiske Arkiver Dr. Joh. Sebartteuberg til Alle Mae danske Rigsarkiv af et medicinsk Me fra Slutten af det 16. Aarh. Dr. Kr. B.-R. Aars til Arbeide ar et ven om Forholdet mellem Abstraktion og Projektion . Kst. Prosektor O. Berner til Fer Stu- dier over Fedtvævsnekroser . Assistent L. Vegard til Undersøgelser over del osmotiske Tryk Til Disposition for Rigarkivar ee: Her Ge som Bidrag til Arbeidshjælp for Fuldførelse af et Arbeide over vore ældste Værdi- og Skyld- sætningsforhold Professor M. Hægstad som Biden til han Un- dersøgelser over Islands og Færøernes Dialekter Meteorolog Aksel S. Steen og Assistent N. Ru s- seltvedt til en luftelektrisk meteorologisk Sta- tion paa Aas . EJ Overlæge Sinding-Larsen ti esse over Hofteledstuberkulose ” ” ” ” % ” GÅ) 1 200.00 800.00 994.32 200.00 300.00 250.00 600.00 100.00 250.00 1 000.00 . 500.00 2000.00 300.00 på Professor Å xel Thue til Bearbeidelse og Afslutning af et større Arbeide vedrørende et nyt ma- thematisk Verk (uendelige Tegnrækker) . . , 1000.00 Mellem fhv. Distriktslæge i Opdal, I. Hagen, og Nansenfondets Styrelse er der indgaaet en gjensidig bindende Overenskomst, hvorefter Dr. Hagen indbetaler til Fondet 30 000.00 Kr., hvor- for han fra 1ste Januar 1907 modtager af Fon- det et aarligt Stipendium paa 3 006.00 Kr., saa- længe han lever, forat han helt kan ofre sig for sit Livsværk, den videnskabelige Bearbeidelse af Norges Løvmosseflora. Heraf falder paa dette Budgetaar NA 750.00 Endelig er der til faste eder (Kvæstor, Sekretær og Bud) medgaaet » 1375.99 Tør feldige Udgitteer 1 G 107.86 Samlet Udgift for Aaret (iberegnet Afsætning af aoralkenenn NN KOSE Den til Brigadelæge C. Arbo givne Bevilgning af 600 Kr. til fortsatte anthropologiske Studier kom ikke til Udbetaling, da han afgik ved Døden Vaaren 1906. Styrelsen har 1 det forløbne Aar bestaaet ai: Som selvskrevne Medlemmer: Minister Fridtjof Nansen, Videnskabs-Selskabets Generalsekretær, Professor Dr. G. Guld- berg og Kirkedepartementets Chef, Statsraad Dr. Otto Jensen. Valgte af Videnskabsselskabet: Professor Dr. W. GC. Brøg- ger (Formand), Professor Dr. Sophus Bugge og Rigsarkivar Ebbe Hertzberg, med Suppleanter Professorerne Johan Storm og G. 0. Sars. Valgte af Universitetets Professorer: Professor Dr. T. H. Aschehoug og Professor Dr. S. B. Laache, med Suppleanter Professorerne B. Morgenstierne og R. Collett. Valgte af Stortinget: Præsident C. C. Berner og Konsul Axel Heiberg, med Suppleant Statsraad S. Arctander. 39 Til Slutning skal der mindes om, at Nansenfondet iaar kan se tilbage paa en tiaarig Virksomhed, idet dets Styrelse første Gang traadte sammen den 22de Januar 1897, 1 hvilket Møde ogsaa den første Bevilgning gaves, nemlig 3000 Kr., der stil- ledes til Videnskabs-Selskabets Disposition. En detaljeret Redegjørelse for Fondets Virksomhed i dette Tidsrum faar imidlertid udstaa til Høsten, til hvilken Tid Sty- relsen agter at udgive en Tiaars-Beretning om Fondet og hvad det har udrettet. Historisk-filosofisk Klasse. 24de Mai. (Formand: Torp. Sekretær: A. Bugge). Konrad Nielsen holdt et Foredrag om et Kriterium paa urnordiske Laan t Lappisk. At endel Tostavelses Nomina i Lappisk har =,sterk Stamme* i alle Kasus, er en Følge af, at disse oprindelig har været Trestavelses, idet anden Stavelse da 1 alle Bøiningsformer har endt paa Vokal. For Laanordenes Vedkommende vil Tre- stavelses Former i Almindelighed først findes ved at gaa tilbage til Urnordisk. Allerede i Vilhelm Thomsens ,,Den gotiske Sprog- stammes Indflydelse paa den finske" er det udtalt, at Stamme- vexlingens Udebliven 1 nordiske Laanord kan være en Følge al, at Ordene oprindelig har havt et å, som senere er bortfaldt, 1 Øden Stavelse. Foredragsholderen gjennemgik derpaa endel Ord, som man alt tidligere har paavist som nordiske Laan, men ikke før som urnordiske. Derpaa nævnte han endel andre efter hans Mening urnordiske Laanord i Lappisk, der ikke tidligere har været anført som Laanord. Den store Mængde af urnordiske Laan i Lappisk, som ikke gjenfindes i Finsk, kan kun forklares ved Antagelsen af direkte Overføring fra Urnordisk. Den nye Hypothese, at Lapperne først langt ud i Middelalderen skulde være kommet til Skandi- navien, maa fra sprogligt Standpunkt karakteriseres som ganske uholdbar. (D) 30 Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Torp og Foredrags- holderen samt af Broch og Storm. G Foredraget er senere trykt i ,Sproglige og historiske Af- handlinger viede Sophus Bugges Minde. Chria. 1908. Historisk-filosofisk Klasse. 20de September. (Formand: Torp. Sekretær: A. Bugge). 1. Formanden hilsede den danske Gjæst og Foredrags- holder Dr. Axel Olrik velkommen og mindedes derpaa de i Sommer afdøde Medlemmer Prof. Dr. Sophus Bugge og Prof. Dr. Mourly Vold. 2. Anathon Aall holdt et Foredrag over eæperimen- telle Undersøgelser over Evnen til at se i Dybden — experimentelle Undersøgelser om Øinenes Evne til at opfatte Dybdeaistande, foretagne paa Grundlag af Dobbeltbilleder. De Resultater, som Foredragsholderen har opnaaet ved Hjælp at et for Øiemedet konstrueret Apparat, betegnet som ,Bathoskop*, . blev tydet som en Bekræftelse af Herings Theori om en med- født Fornemmelse af tredie Dimension i Rummet. 9. Axel Olrik holdt derpaa Foredrag om Starkad-Digt- ningens Udspring. Foredragsholderen gjorde Rede for det Bidrag, tre Forskere havde givet til Forstaaelsen af Heltesagnene om Kjæmpen Starkad. Svend Grundtvig havde fastsat Skik- kelsens almene Plads, som sidste Udviklingstrin indenfor det egentlige Heltesagn. Karl Millenhoff havde paavist Starkad- sagnenes egne Udviklingstrin: den stærke (svenske) Kjæmpe, den aandskraftige (danske) Talsmand for gammelt Helteliv og den jætteagtige og tragiske (norske) Kjæmpe. Sophus Bugge havde grebet selve Udgangspunktet for Sagndannelsen i Starkads Mod og Viljestyrke; dette Motivs Karakter paavistes udførlig. — Foredraget afsluttedes med varme Mindeord over den sidstnævnte Forsker, der havde fortsat i de nordiske Folks gamle Aands- udvexling og som en Starkad vandret gjennem et Liv af Stor- daad. 3 54 Foredraget er senere trykt i ,Sproglige og historiske Af- handlinger viede Sophus Bugges Minde. Chra. 1908. 4. Til Trykning fremlagdes: Thrap, Brødremenigheden i Norge. Vil blive trykt i Selskabets Forhandlinger for 1908 som No. 1. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 22de Septbr. (Formand: Brøgger. Sekretær: Johannessen). 1. R. Collett holdt Foredrag over Alca impennis å Norge, hvorom han fremlagde en Afhandling. Han gav en Meddelelse om den uddøde Alea impennis eller ,Geirfugl*, dens tidligere Optræden ved det nordlige Atlanterhavs Kyster og omhandlede — de Knokler fra Stenalderen, som var fundne 1 Affaldsdynger i Jylland, England, Skotland og sidst (i 1900) paa Jæderen 1 Norge. Afhandlingen er trykt i Selskabets Forhandlinger for 1907 som No. 8. I Anledning af Foredraget fremholdt Wille Ønskeligheden af, at den i Tyskland af Prof. Conwentz vakte Bevægelse for sSchutz der Naturdenkmåler* ogsaa maatte finde Fiterfølgelse i vort Land, før der er skeet altfor stor Skade. 2. G. A. Guldberg fremkom med nogle foreløbige Med- delelser om sine Undersøgelser af Skeletlevningerne, der var udgravet sammen med Vikingeskibet fra Oseberg 1 Slagen. Foruden endel meget defekte menneskelige Skeletlevninger, der viser, at der har været begravet 2 Kvinder, findes der en hel Masse noksaa godt bevarede Knokler af Heste, hvis Antal vistnok har været over tyve, hvoraf en hel Del har været halshugget; desuden er der fundet Knokler af. Kjør, Gris og Hund. 3. J.H.L. Vogt omtalte i Korthed Lofot-Eruptiverne, som efter hans i Sommer foretagne Undersøgelser er yngre end den nordnorske (eller caledoniske) Fjeldkjædefoldning. 30 Fæliesmøde. 1lte Oktober. (Præses: Hertzberg. Generalsekretær: G. A. Guldberg). Mødet afholdtes i Universitetets Festsal og var viet Mindet om afdøde Prof. Sophus Bugge. Tilstede var ca. 200 Tilhørere, hvoraf en Flerhed af Selskabets Medlemmer. 1. Torp holdt Mindetale over den store afdøde Forsker, idet han redegjorde for hans Betydning som Videnskabsmand og Forsker baade med Hensyn til vort Lands som til den euro- pælske Sprogforskning. Han fremhævede Prof. Sophus Bugges fremragende Evner og Alsidighed og paaviste hans Værkers vidtrækkende Betydning for Forskningen. Forsamlingen viste sin Deltagelse ved at reise sig. Foredraget er trykt i ,Morgenbladet* for 12te Oktbr. 1907, No. 580. 2. Præses takkede Forsamlingen for det talrige Frem- møde, hvorefter man gik over til Selskabets specielle Anlig- gender. 3. Til Trykning fremlagdes: G. Å. Guldberg, Die Menschen- knochen des Osebergschilfs aus dem jungeren Eisenalter. Fine anatomisch-anthropologische Untersuchung. Afhandlingen er trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1907 som No. 8. 4. Gustafson indbød Selskabets Medlemmer til at bese Osebergskibet Onsdag d. 16de Oktbr. KI. 2. 5. Bjerknes overleverede Selskabet et Exemplar af sit Værk ,Fields of Force*, der indeholder de fysisk-mathematiske Forelæsninger, som han har holdt ved Columbia University, New York, 1 Høsten 1905. Historisk-filosofisk Klasse. 25de Oktbr. (Formand: Torp. Sekretær: A. Bugge). 1. A. Bugge holdt Foredrag om Hamseaternes Kontor i Bergen, det første Afsnit af dets Historie. Baade norske og tyske Forskere er enige om at sætte Kontorets Grundlæggelse til Midten af 14de Aarh. efter Magnus Erikssøns Fribrev til de 36 tyske Sjøstæder af 1348, 1 hvilket Brev ,de samlede Kjøbmænd af den tyske Hansa* nævnes for første Gang i Norge. Selve Ordet ,Hansa* (d. e. Kjøbmandsforening, Sammenslutning af Kjøbmænd fra forskjellige Byer) peger dog, som Foredragshol- deren søgte at vise, hen paa, at de tyske Kjøbmænd i Norge alt var organiserede i 1343. Ordet ,Hansa* blev først senere brugt om den Sammenslutning af Byer, som udgjorde Hanseforbundet. Man har ment, at Erik Magnussøns Forbud mod at oprette Gilder af 1295 (gjentaget i 1320) har hindret Tyskerne 1 at or- ganisere sig 1 Gilder eller ,Kumpenier*, saaledes som de alt for- længst havde gjort i London, Nowgorod, Visby og Brugge. Dette Forbud hindrede dog ikke, at de tyske Haandverkere var orga- niserede som Gilder eller Laug, der var anerkjendte af selve de fremmedes ivrigste Modstander Haakon 5 (1 Oslo 1304 og 1 Bergen 1307). Der er ogsaa Spor tl, at Englænderne alt i 18de Aarh. havde sit Faktori og sin Gaard 1 Bergen. Det vilde da være urimeligt, om ikke de tyske Vintersiddere ogsaa havde sin Organisation. Vi finder imidlertid, at i Tiendestriden mellem Biskop Arne og Vintersidderne i Bergen (1309) kaldes Tyskerne kumpånar, og dette Ord viser, at Vintersidderne har udgjort et ,Kumpenie*, det almindelige Navn paa Tyskernes Kjøbmands- foreninger i Udlandet. Tilnavne paa Tyskere i Bergen i 1260- Aarene viser, at der paa denne Tid har været tyske Fogeder i Bergen. Kontoret 1 Bergen har med andre Ord en nær hundrede Aar gammel hidtil upaaagtet Forhistone. 2. Yngvar Nielsen talte om Snefridsagnet og den hade- land-ringerikske Gren af Ynglingeætten. Haralds Stamme- moder var Finnepigen Snefrid. Sagnet om hende er uhistorisk og knyttet til Hadeland, hvor Snefrids Søn Ragnvald Rykkill boede. Ragnvalds Tryllekyndighed har gjort, at man gjorde ham til Søn af en Finnepige. Sagnet tyder videre paa gammel For- bindelse med Kultus. Paa Granevoldene har der været gammel, baade kristen og hedensk Kultus. Lige ved ligger Gaardene Helgaaker (den hellige Aker) og Tuv. Ved Tuv er der Natur- forhold, som passer godt til Sagnet om Finnen Svase, Snefrids Far, og om Tusser og Jætter. Her har Sagnet om Haralds BY) Møde med Snefrid oprindelig været sledfæstet. Siden er det henført til Tofte i Gudbrandsdalen, af en Islænder, som ikke var kjendt paa Oplandene, men kjendte Haralds Forbindelse med Dovre. Der er mange Tegn til, at Navnene paa flere af Haralds Sønner er uhistoriske. Næsten alle skal de have levet paa Op- landene. Før vi tør stole paa disse Fortællinger, maa vi spørge, om Oplandene efter Haralds Tid har hørt fast til Norge, eller om de ikke snarere har vaklet mellem Norge og Sverige. Vi tør derfor ikke tro, at Fortællingen om Harald Haardraades Nedstammen fra Harald Haarfagre er historisk. Foredraget er senere trykt i ,Sproglige og historiske Afhand- linger viede Sophus Bugges Minde. GChra. 1908.* 3. Torp tolkede en gammelfrygisk Indskrift funden i Ojuk 1 Kappadokien, sandsynligvis fra omkr. 600 før Kristus. Han paaviste, at den var en Del af en Gravskrift og indeholdt For- bandelse mod den, der maatte forstyrre Gravfreden. Sproglig paaviste han enkelte Berøringer mellem Frygisk og Slavisk og fornemmelig mellem Frygisk og Græsk. Foredraget er senere trykt 1 ,Sproglige og historiske Af- handlinger viede Sophus Bugges Minde. GChra. 1908.* Fællesmøde. Sde Novbr. (Præses: Hertzberg. Generalsekretær: G. A. Guldberg). 1. Johannessen holdt et Foredrag om de forskjellige Dødsaarsagers Indflydelse paa Spædbarnsdødeligheden å Norge. Foredraget illustreredes gjennem en Række Plancher. Han fremlagde til Trykning en Afhandling om Emnet, som er trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1907 som No. 9. Til Foredraget knyttedes en Del Bemærkninger af Holm- boe angaaende en ensartet europæisk Statistik over det om- handlede Emne. A.N. Kiær fremkom ligeledes med en Del Bemærkninger om Spædbarnsdødeligheden, og Uchermann frem- hævede Betydningen af visse Sygdomme i Spædbarnalderen for 38 Døvheden og Forskjellen mellem de to Kjøn. Hertzberg ret- tede Spørgsmaal til Foredragsholderen om visse Dødsaarsager 1 tidligere Aarhundreder, specielt før Epidemiernes Indtrængen i Landet. Ligeledes fremførte Winge endel Bemærkninger. Fore- dragsholderen replicerede til de forskjellige Talere. 2. Derefter holdt G. A. Guldberg Foredrag om Menne- skeknoklerne fra Oseberg-Skibet og fremviste disse samt oml kortelig Fundet af Dyreknoklerne fra samme. Foredraget gav Anledning til Bemærkninger fra Harbitz, som fremhævede de interessante Forhold ved Knoklernes syge- lige Forandringer. Faye fremførte endel Bemærkninger og hen- viste forøvrigt til den tidligere Diskussion i det medicinske Selskab om samme. Yngvar Nielsen stillede Spørgsmaalet om, hvem disse Kvinder fra OQsebergskibet har været, og omtalte Kong Halfdan Svartes to Hustruer. Winge omtalte 1 Anledning af Foredraget den af Ibn-Fozlan givne Skildring af en Be- gravelse i Rusland i Begyndelsen af det 10de Aarh. Gustaif- son fremhævede de anthropologiske Undersøgelsers store Betyd- ning her og mente, at begge Kvinder har været begravet 1 Grav- kammeret; Jigeledes udtalte han som sin Mening, at den for- nemme Kvinde har været norsk, hvilket kunde sluttes af de Brugsgjenstande, som fandtes 1 Skibet. 9. Rekstad fremlagde til Trykning: ,Solflekkernes Varia- tioner og de i Sammenhæng dermed staaende periodiske For- andringer af Klima og Jordmagnetisme.* Afhandlingen vil blive trykt i Selskabets Forhandlinger for 1908 som No. 3. 4. Generalsekretæren fremviste en Mindeplade, der var sendt af det franske Académie des sciences 1 Paris til Selskabet som Medlem af Akademiernes internationale Association, idet Akademiet havde ladet forfærdige denne Plade i Anledning af, at det er 10 Aar, siden Associationen holdt sit første ord Møde 1 nævnte Akademi. 39 Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 22de Novbr. (Formand: Brøgger. Sekretær: Johannessen). 1. H. H. Gran meddelte de første Resultater af nogle Undersøgelser, som han sammen med Dr. Nathanson fra Leipzig havde udført i Vaarens og Sommerens Løb 1 Christiania- fjorden med Understøttelse af Nansenfondet og af det Kongelige Sachsiske Videnskabsakademi. Maalet for disse Undersøgelser var at faa Klarhed over, hvilke ydre Livsbetingelser virker bestem- mende paa Formeringen af de mikroskopiske Plamktonorga- nismer, som danner Grundlaget for alt organisk Liv i Havet. Det har vist sig muligt, ialfald for nogle af de vigtigste Arter, at bestemme, hvor raskt de til enhver Tid formerer sig, og det har vist sig, at i Christianiafjorden største Delen af det Plankton, som produceres i Sommermaanederne, føres tilhavs med Over- fladestrømmen, saa at Fjorden gjennemgaaende er fattig paa Plankton hele Sommeren, men derimod meget rig i Marts—April og i Oktober—November. Endnu vigtigere er det, at det har lykkedes at holde Planktonalgerne i Kultur i lukkede Flasker, svømmende 1 Havoverfladen, og saaledes at studere deres Evne til at udnytte forskjellige Næringsstoffe. Wille fremholdt, at de af Gran udførte Undersøgelser over Planktonets Forhold i Havet sandsynligvis ogsaa vil faa Be- tydning for Forstaaelsen af den periodiske Vexling af Algernes Optræden og Forekomst. Efter nogle Undersøgelser, som en Elev havde udført, kunde man formode, at ikke alene Lys og Temperatur, men ogsaa Næringsstoffernes Koncentration spiller en vis Rolle for den massevise Optræden af visse Arter. 2. Steen holdt dernæst et Foredrag om Skydækket og Dagslyset. Efter nogle indledende Bemærkninger om de Feil, hvormed Skydækkeobservationer altid er behæftet, paaviste han ved Hjælp af Tabeller og Kurver, hvor usikker Bedømmelsen af Skydækket er om Natten i Forhold til lagttagelser ved Dagslys. Det viser sig nemlig, at paa de Stationer, hvorfra man har timevise Observationer gjennem en længere Åarrække, er Skydækkets Variabilitet gjennemsnitlig større og uregelmæs- sigere om Natten end om Dagen hele Aaret igjennem, hvilket 40 strider mod den almindelig antagne Forudsætning, at det er den fra Solen udsendte Energi, som 1 sidste Instans er Aarsag til de meteorologiske Fæunomeners daglige og aarlige Periode. Fore- dragsholderen mente derfor, at man til Sammenligning af Sky- dækkeforholdene paa forskjellige Steder og til forskjellige Tider kun burde benytte Middagsobservationer KI. 2. 3. Størmer holdt Foredrag om en grafisk Methode til at konstruere et materielt Punkts Bane i et plant lamellært Kraftfelt. Foredragsholderen beviste en meget simpel tilnærmet Formel for Krumningsgraden i et vilkaarligt Punkt af Banen, og ved Hjælp heraf kunde den grafiske Konstruktion af Banen foregaa let og hurtigt, naar paa Forhaand en Skare Equipoten- tiallinier var optegnet. Tilslut vistes en Række Plancher, hvor over 50 slige Kurver var konstrueret efter ovennævnte Methode. 4. Til Bestyrelse af Eiendommen Tømte, som af Direktør F. 0. Guldberg er testamenteret til Selskabet, valgtes Profes- sorerne Collett, G. A. Guldberg og Wille. 5. Til Trykning fremlagdes: Axel Thue, Bemerkungen iiber gewisse Nåherungsbruche algebraiseher Zahlen. Vil blive trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1908 som No. 3. C. Størmer, On graphic Solution of Dynamical Problems. Vil blive trykt 1 den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1908 som Nr. 1. Fællesmøde. 6te December. (Præses: Hertzberg. Generalsekretær: G. A. Guldberg). 1. Præses refererede Takkeskrivelse fra Deutsche chemische Gesellschaft i Anledning af Vid.-Selskabets Bestyrelses telegra- fiske Lykønskning til nævnte Selskabs 40-Aars Jubilæum. 2. Faye holdt et Foredrag om Syfilis's epidemiske Op- træden å Europa å Slutningen af det 15de Aarh. Han hævdede, at Sygdommen ikke — som gjentagende paastaaet, ogsaa i den sidste Tid — var kommen fra Amerika med Columbus og hans Følge. Den 15de Marts 1495, da Colombus landede i Palos 41 efter Tilbagekomsten, var den sørgeligste Dag i Historien, havde man sagt. Taleren troede derimod, at Sygdommen antagelig havde existeret i den antike Verden, om end sparsomt og i en for- holdsvis mild Grad, — at den dernæst var traadt ganske tilbage i Middelalderen for saa — efter forskjellige Forløbere — at optræde som en aldeles ny, frygtelig Farsot i Slutningen af det 15de Aarh. Dens rent epidemiske Optræden kunde sættes fra 1454 —95, fra den franske Konge Carl den Sdes Tog til Italien. I kort Tid gik nemlig nu Sygdommen som et hærjende Uveir over hele Europa, naaede Norden rimeligvis ca. 1500. Fore- dragsholderen gjennemgik Indholdet af de ældste Skrifter om denne nye Sygdom, der angreb alle uden Forskjel, unge og gamle, høie og lave og indgjød alle Mennesker den største Rædsel og Afsky. Taleren paaviste, at Sygdommen i Begyndelsen var langt mere ondartet end nogensinde før eller senere, men at den allerede efter faa Decennier blev kjendelig mildere. 9. Derefter fremlagde og omtalte 0. Broch et at ham ud- givet Arbeide paa russisk om russisk Lydlære etc.: ,Opisanie odnovo govoia. 'Totemskavo njezda.* 4. K. E. Schreiner fremlagde til Trykning et Arbeide: Giebt es eime parallele Conjugation der Chromosomen? Vil blive trykt i den math.-naturv. Klasses Skrifter for 1908 som No. 4. 5. Derpaa gik man over til Valg af Embedsmænd for 1908: a. Til Præses for 1908 rykker Vicepræses Prof. Dr. H. Mohn op. Til Vicepræses valgtes Rigsarkivar Ebbe Hertzberg. b. Til Generalsekretær for 1908 gjenvalgtes Prof. Dr. G. A. Guldberg. c. I. I den mathem.-naturvid. Klasse rykker Prof. Dr. N. Wille op til Formand. Til Viceformand valgtes Prof. Dr. W.GC. Brøgger. Til Sekretær gjenvalgtes Prof. Dr. A. Johan- nessen. II. Iden historisk-filos. Klasse rykker Prof. 0. Broch op til Formand. 42 Til Viceformand valgtes Prof. Dr. A. Torp. Til Sekretær gjenvalgtes Prof. Dr. Alex. Bugge. . Istedetfor afdøde Prof. Sophus Bugge valgtes Prof. Dr. Joh. Storm lil Medlem af Nansenfondets Styrelse. . Til Revisorer for 1908 gjenvalgtes Prof. C. Størmer og Underbestyrer Aksel Steen. Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1907. Selskabets Ærespræses: HANS MAJESTÆT KONGEN. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1907. Præses: Rigsarkivar Ebbe Hertzberg. Vicepræses: Professor Dr. H. Mohn. Generalsekretær: Professor Dr. G. A. Guldberg. Formand 1 den math.-naturv. Klasse: Prof. Dr. W. G. Brøgger. Viceformand i do. Pro Dr OG Ville, Sekretær 1 do. Prof. Dr. A. Johannessen. Formand 1 den hist.-filos. Klasse: Prof. Dr. Å. Torp. Viceformand 1 do. Prof. O. Broch. Sekretær 1 do. -— Prof. Dr. Alexander Bugge. Revisorer: Prof. C. Størmer, Prof. A. Thue (indtil 22de Marts) og Underbestyrer Aksel Steen (fra 22de Marts). Kasserer: Qvæstor Berner (1900). Bibliothekar: — Overbibliothekar A. GC. Drolsum (1885). Selskabets Medlemmer i Aaret 1907. A. Medlemmer af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. I. Indenlandske Medlemmer*). Amundsen, Roald, Cand. philos. . 1907. (Opdagelsesreisende). Arndtsen, A. F. 0., Juster-Direktør. 1859. (Fysik). Birkeland, Kr., Professor 1 Fysik. 1906. Bjerknes, Dr. Vilhelm, Professor i Mathematik og Fysik. 1898. Bjørlykke, Dr. philos. K. O., Overlærer ved Landbrugshøiskolen i Aas. 1902. (Geologi). Bock, G. A,, fhv. Generalkonsul. 1884. (Opdagelsesreisende). Boeck, Cæsar, Professor i Medicin (Dermatologi). 1889. Borthen, Dr. med. Lyder, Trondhjem. 1900. (Ofthalmologi). Brandt, Dr. med. Kr. H., Professor i Medicin. 1907. Brunchorst, Dr. philos. J., Statsraad. 1891. (Botanik). Bryhn, Nils, Læge, Hønefos. 1906. (Botanik). Brøgger, Dr. philos. W. C., Professor i Geologi og Mineralogi. 1885. Bull, Dr. med. Edv., Læge. 1885. (Medicin). Bull, Dr. O. B., Læge. 1886. (Ofthalmologi). Bødtker, Dr. philos. Eyvind, Universitetsamanuensis. 1902. (Kemi). Collett, Robert, Professor i Zoologi. 1871. Dahl, Ove, Konservator i Botanik ved Universitetet. 1895. Dedichen, Dr. philos. Georg, Universitetsamanuensis. 1902. (Kemi). Faye, Dr. med. Ludvig, Sanitetsoberst. 1876. (Medicin og Medicinens Historie). Fearnley, Thomas, Hofjægermester. 1897. (Mæcenat). Foslie, M., Samlingsbestyrer, Trondhjem. 1891. (Botanik). Foyn, Niels Johan, Bestyrer af den meteorologiske Station, Bergen. 1904. (Meteorologi). Friele, Herman, Garosserer, Bergen. 1887. (Zoologi). Geelmuyden, H., Professor i Astronomi. 1878. Geelmuyden, Dr. med. H. Chr., Universitetsamanuensis. 1902. (Fysiologi). Goldschmidt, Dr. philos. Heinrich, Professor i Kemi. 1901. Gran, Dr. philos. H. H., Professor i Botanik. 1904. - Guldberg, Dr. philos. Alf, Universitetsstipendiat. 1897. (Mathematik). Guldberg, Dr. philos. Axel S., fhv. Qverlærer. 1870. (Mathematik)./ Guldberg, Dr. med. Gustav Adolf, Professor i Anatomi og Embryologi. 1885. Hagen, I. S., fhv. Distriktslæge, Stipendiat for Nansenfondet, Trondhjem. 18958. (Botanik). Hansen, Dr. med. G. Armauer, OQOverlæge, Bergen. 1885. (Medicn og Zoologi). Hanssen, Klaus, Overlæge,' Bergen. 1901. (Medicin). *) For de Medlemmer, der bor i Christiania, er ikke Bostedet tilføiet. Aarstallet angiver, naar Vedkommende indvalgtes i Selskabet. Dei Parenthes indklamrede Ord angiver den Videnskab eller Faggruppe, hvorunder Vedkommendes viden- skabelige Virksomhed hører, eller betegner hans Indvalgs Begrundelse. 45 Harbitz, Dr. med. Francis, Professor i pathologisk Anatomi. 1901. Heiberg Axel, Konsul, Lysaker. 1897. (Mæcenat). Hennum, Dr. med. Josef, Distriktslæge. 1886. (Anatomi). Henrichsen, Sophus, Overlærer. 1899. (Fysik). Hiortdahl, Th., Professor i Kemi. 1867. Hjort, Dr. philos. Johan, Fiskeridirektør, Bergen. 1898. (Zoologi). Holm, Dr. med. Harald, Overlæge. 1898. (Medicin). Holmboe, Michael, kst. Medicinaldirektør. 1898. (Medicin). Holst, Dr. med. Axel, Professor i Mediein. 1894. Holst, Dr. philos. Elling B., Universitetsdocent i Mathematik. 1881. Holst, Dr. med. P. F., Professor i Medicin. 1901. Holth, Dr. med Søren. 1907. (Ofthalmolog:i). Hvoslef, Dr. philos. H. H.. Apotheker. 1863. (Kemi). isaachsen, Daniel, Docent i Mathematik &c. ved Sjøkrigsskolen, Horten. 19083. Johannessen, Dr. med. Axel, Professor i Medicin. 1886. Jørgensen, Eugen, Overlærer, Bergen. 1907. (Botanik). Kaalaas, B., Cand. real. 1898. (Botanik). Kiær, Dr. philos. Johan, Universitetsstipendiat. 1898. (Palæontologi). Laache, Dr. med. Søren Bloch, Professor i Medicin. 1886. Larsen, C. F., Sanitetskaptein, fhv. Overlæge. 1895. (Anthropologi og Medicin). Leegaard, Dr. med. Chr. B., Professor i Medicin. 1892. Lumholtz, C., Cand. theol., New York. 1886. (Opdagelsesreisende, Anthro- pologi). Mjøen, Dr. philos. J. Alfred H., Overkontrollør. 1901. (Kemi og Farmaei). Mohn, Dr. philos. Henrik, Professor i Meteorologi. 1861. Minster, Thomas, kst. Bergmester, Hammerfest. 1904. (Zoologi, sp. Ento- mologi). Nansen, Dr. philos. Fridtjof, Gesandt i London. 1889. (Zoologi og Oceanograifi). Nicolaysen, Dr. med. Julius, Professor i Medicin. 1875. OQlssøn, C. W. E. B., Generalløitnant. 1892. (Mathematik). Palmstrøm, Arnfinn, Aktuar, fhv. Overlærer. 1899. (Mathematik). Poulsson, Dr. med. Edvard, Professor i Medicin. 1894. Primtz, H. C., fhv. Distriktslæge, Valders. 1875. (Botanik). Rekstad, Cand. real. J. B., første Geolog ved Norges geologiske Undersøgelse- 1904. Reusch, Dr. philos. H. H., Chef for Norges geologiske Undersøgelse. 1885. Riiber, C. N., Universitetsstipendiat. 1898. (Kemi). Ringnes, Ellef, Bryggerieier. 1897. (Mæcenat). Sars, Dr. philos. G. 0., Professor i Zoologi. 1865. Schiøtz, Dr. med. Hjalmar, Professor i Medicin (Ofthalmologi). 1892. Schiøtz, Oskar E., Professor 1 Fysik. 1878. Schmelck, Ludvig, Stadskemiker. 1898. Schneider, H.J. Sparre, Konservator, Tromsø. 1881. (Zoologi, sp. Entomologi). Scbreiner, Dr. med. K. E., Prosektor og Univ.-Stipendiat. 1906. (Biologi). Schroeter, J. Fr., Observator. 1893. (Astronomi). Schøyen, W. M., Statsentomolog. 1881. Sebelien, John, Overlærer i Kemi ved Landbrugshøiskolen, Aas. 1891. Sopp, Dr. philos. O. J., Direktør, Kap, Toten. 1898. (Botanik, Soppe). Steen, Aksel Severin, Underbestyrer ved det meteorologiske Institut. 1888. Stejneger, Leonhard, Curator in the Department of Biology, National Mu- seum, Washington. 1887. (Zoologi). 46 Storm, Vilh., Samlingsbestyrer, Trondhjem. 1886. (Zoologi). Strøm, Dr. med. Hagbarth, Professor i Medicin. 1898. Størmer, Carl, Professor i Mathematik. 1900. Sylow, Dr. philos. P. L. M., Professor i Mathematik. 1868. Thoresen, N. W., Distriktslæge, Eidsvold. 1886. (Mediein). 4 ”*/19 1907. Thue, A., Professor i Mathematik. 1894. Tornøe, Hercules, Qverkontrollør. 1893. (Kemi). 7 **/, 1907. Torup, Dr. med. Sophus, Professor i Medicin (Fysiologi). 1890. Uchermann, V. Kr., Professor i Medicin. 1898. Vedeler, Dr. med. B. C. 1895. (Mediem). Vogt, J. H. L., Professor 1 Metallurgi. 1886. Wille, Dr. philos. N., Professor i Botanik. 1886. Winge, Dr. med. Paul E., Politi- og Fængselslæge. 1903. (Medicin). Øyen, P. A., Universitetsamanuensis. 1901. (Geologi). Sum 94. Ved Udg. af 1907: 92. II. Udenlandske Medlemmer. a) svenske, danske og islandske: Åkerman, A. R., Generaldirektør, Stockholm. 1892. (Metallurgi). Areschoug. F. W. Chr., fhv. Professor (Botanik), Lund. 1892. Arrhenius, Dr. philos. Svante, Professor (Fysik), Stockholm, 1901. Bohr, Dr. Chr., Professor (Fysiologi), Kjøbenhavn. 1892. Christensen, Dr. Odin, Professor (Kemi) ved Veterinær- & Landbohøiskolen, Kjøbenhavn. 1898. Christiansen, C., Professor (Fysik), Kjøbenhavn. 1892. Fries. Dr. Th. M., fhv. Professor (Botanik), Upsala. 1898. Hammarsten, Dr. Olof, fhv. Professor (Fysiologi), Upsala. 1891. Hansen, Dr. Emil Chr., Laboratorieforstander (Botanik), Kjøbenhavn. 1892. Hildebrandsson, Dr. H. H., fhv. Professor (Meteorologi), Upsala. 1891. Jönsson, Bengt, Professor (Botanik), Lund. 1904. Jørgensen, Dr. S. M., Professor (Kemi), Kjøbenhavn. 1892. Kjellman, Dr. F., Professor (Botanik), Upsala. 1893. 4 */, 1907. Lagerheim, Dr. N. G., Professor (Botanik), Upsala. 1894. Lilljeborg, Dr. W., fhv. Professor (Zoologi), Upsala. 1891. Mittag-Leffler, Dr. Gösta, Professor (Mathematik), Stockholm. 1886. Nathorst, Dr. A. G., Professor (Palæontologi), Stockholm. 1892. Nordstedt, Otto, Professor (Botanik), Lund. 1904. Petersen, Dr. Julius, Professor (Mathematik), Kjøbenhavn. 1898. Pettersson, Dr. S. 0., Professor (Kemi), Stockholm. 1892. Retzius, Dr. Gustaf, fhv. Professor (Anatomi og Biologi), Stockholm. 1883. Rostrup, Dr. F. G. G., Professor (Botanik), Kjøbenhavn. 1893. 4 19/, 1907. Thomsen, Dr. Julius, fhv. Professor (Kemi), Kjøbenhavn. 1591. Topsøe, Dr. H., Fabrikinspektør, Kjøbenhavn. 1892. (Kemi). Törnebohm, Dr. A. E., Professor (Geologi), Stockholm. 1891. Warming, Dr. J. E. B., Professor (Botanik), Kjøbenhavn. 1892. Wittrock, V. B., Professor (Botanik), Stockholm. 1892. Zeuthen, Dr. H. G., Professor (Mathematik), Kjøbenhavn. 1891. Sum 98. Ved Udg. af 1907: 96. 47 b) fra andre Lande: Abegg, Dr. R., Professor (Kemi), Breslau. 1902. Auwers, Dr. Arthur, Sekretær 1 den physik.-math. Klasse af det Kgl. preus- siske Videnskabakademi, Berlin. (Astronomi). 1907. Backlund, Joh. Oskar, Direktør (Astronomi), Pulkova. 1898. Barrois, Charles, Professor (Geologi), Lille. 1899. van Beneden, Dr. Edouard, Professor (Zoologi), Liége. 1902. Bezold, W. von, Geheimeraad, Professor (Fysik), Berlin. 1901. 4 7/, 1907. Bornet, Dr. I. B. Edouard, (Botanik), Paris. 1905. Brefeld, Dr. Oscar, Geh. Regierungsrath, Professor (Botanik), Breslau. 1901. Curtius, T., Geheimeraad, Professor (Kemi), Heidelberg. 1908. Darboux, Jean Gaston, Professor, Secrétaire perpétuel de Académie des seiences (Mathematik), Paris. 1906. Davis, William Morris, Professor (fysisk Geografi), Cambridge Mass. 1902. Engler, Dr. Adolf, Geheimeraad, Professor (Botanik), Berlin. 1902. Fischer, E., Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 1908. Gattermann, Dr. Ludwig, Professor (Kemi), Freiburg i. B. 1908. Gaudry, A., Direktør (Palæontologi), Paris. 1900. Geikie, Sir Archibald, Chef for den britiske geologiske Undersøgelse, Lon- don. 1894. Geikie, James, Professor (Geologi), Edinburgh. 1894. Groth, Dr. P., Professor (Mineralogi), Miinchen. 1908. Hann, Dr. Julius, Hofrath, Professor (kosmisk Fysik), Wien. 1902. Hellmann, Dr. Gustav, Geheimeraad, Professor (Meteorologi), Berlin. 1904. Helmert, Dr. Rob., Geh. Regierungsrath, Professor (Geodæsi), Berlin, Direk: tør for Central-Bureauet for den internat. Jordmaaling, Potsdam. 1907. Hertwig, Dr. Oscar, Geheimeraad, Professor, Direktør for det anatom.-bio- log. Institut, Berlin. 1907. Heubner, Dr. J. 0. L., Professor (Medicin), Berlin. 1907. Hilbert, Dr. David, Professor (Mathematik), Göttingen. 1906. van Hise, Dr. C. R., Professor (Geologi), Madison. 1908. van't Hoff, J. H., Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 1902. Homén, E. A., Professor (pathologisk Anatomi), Helsingfors. 1904. Iddings, Jos. Paxon, Professor (Geologi), Chicago. 1902. Jordan, Marie Ennemond Camille, Professor (Mathematik). Paris. 1906. Kelvin, William Thomson, Lord, (Fysik), Glasgow. 1900. 4 '7/,3 1907. Kemp, Dr. J. F,, Professor (Geologi), Columbia Univ., N. Y. 1908. Klein, Dr. C., Professor (Mineralogi), Berlin. 1903. 7 ?%/; 1907. Lacroix, Dr. A., Professor, Direktør for den mineralog. Afd. ved Jardin des Plantes, Paris. 1908. Landolt, Hans, Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 1908. Lépine, R., Professor (Medicin), Lyon. 1907. Lévy, A. Michel, Direktør (Geologi), Paris. 1900. Liebermann, C. Th., Geheimeraad, Professor (Kemi), Berlin. 1908. Markham, Sir Clements, (Geografi), London. 1900. Moissan, Henri, Professor (Kemi), Medlem af det franske Institut. 1908. T *% 1907. Murray, Sir John, (Oceanografi), Edinburgh. 1899. Neumayer, Dr. Georg, Professor (Meteorologi), Neustadt an der Haardt (Pfalz). 1901. ; 48 Newcomb, Simon, Professor emeritus (Astronomi), Johns Hopkins Univ. Baltimore. 1907. Ostwald, Dr. W., fhv. Professor (Kemi), Landhaus Energie, Gross-Bothen, Kgr. Sachsen. 1898. Painlevé, Paul, Professor ved Sorbonnen (Mathematik), Paris. 1907. Pearson, W. H., (Botanik), Eccles ved Manchester. 1887. Pfeffer, W., Geheimeraad, Professor (Botanik), Leipzig. 1900. Picard, Charles Emile, Professor (Mathematik), Paris. 1906. Poincaré, H., Professor (Mathematik), Paris. 1898. Quincke, Dr. Heinrich, Professor (Medicin), Kiel. 1907. Rabl, Dr. Karl, Hofrath, Professor, Direktør for det anatom. Inst., Leipzig. 1907. Ramsay, Sir William, Professor (Kemi), London. 1907. Ranke, Dr. Johannes, Professor (Anthropologi), Miinchen. 1905. Rive, Dr. Lucien de la, (Fysik), Genéve. 1898. Rosenbusch, Dr. Heinrich, Professor (Petrografi), Heidelberg. 1898. Roux, E., Direktør for Laboratoire de chimie biologique (Institut Pasteur), Paris. 1907. Sarasin, Dr. Edouard (Fysik), Genéve. 1898. Sehmidt, Dr. Adolf, Professor (Fysik), Potsdam. 1904. Schmidt, Dr. Friedrich, Professor (Palæontologi, Zoologi), St. Petersburg. 1898. Schwarz, Hermann Amandus, Geheimeraad, Professor (Mathematik), Berlin. 1906. Schwendener, S., Geheimeraad, Professor (Botanik), Berlin. 1900. Seeliger, Hugo Ritter von, Geh. Hofrath, Professor (Astronomi), Miinchen, Direktør for Kgl. Sternwarte, Bogenhausen. 1907. Sterneck, Robert von, Oberst, Direktør for det militærtopograf. Inst., Wien. (Fysisk Geografi). 1901. Strasburger, Dr. Eduard, Professor (Botanik), Bonn. 1904. Suess, Dr. E., Professor (Geologi), Præsident for Videnskabsakademiet, Wien. 1898. Topinard, Dr. Paul, Professor (Anthropologi), Paris. 1898. Tschernyschev, Theodor, Professor (Geologi), Akademiker, St. Petersburg. 1899. de Vries, Dr. Hugo, Professor (Botanik), Amsterdam. 1904. Walcott, C. D., Direktør (Palæozoologi), Washington. 1900. Waldeyer, Dr. H. W. G., Geheimeraad, Professor (Anatomi), Berlin. 1902. Wiesner, Dr. Julius, Hofrath, Professor (Botanik), Wien. 1901. Zirkel, F., Professor (Mineralogi), Leipzig. 1908. Sum 71. Ved Udg. af 1907: 67. B. Medlemmer i den historisk-filosofiske Klasse. I. Indenlandske Medlemmer. Aall, Dr. philos. Anathon, Privatdocent, Halle. 1898. (Filosofi). Aars, Jonathan, Skolebestyrer. 1886. (Klassisk Filologi). Aars, Dr. philos. Kr. B.-R., Universitetsstipendiat. (Filosofi). 1898. Aschehoug, Dr. jur. T. H., Professor i Statsøkonomi og Statistik. 1857. Aubert, Dr. philos. Andreas. 1900. (Kunsthistorie). Bang, Dr. theol. A. Chr., Biskop. 1878. (Kirkehistorie). 49 Bendixen, B. E. R., Skolebestyrer, Bergen. 1996. (Arkæolog:i). Bing, Dr. philos. Just, Stiftsarkivar, Bergen. 1897. (Literaturhistorie). Bodding, P.0., Pastor, Missionær, Mohulpahari i Indien. 1904. (Indiske Sprog og imdisk Ethnografi). Brandrud, Andreas, Professor i Theologi. 1898. Broch, Olaf, Professor i slavisk Filologi. 1896. 3 Bruinier, Dr. J. W., fhv. Lektor i Tysk, Tyskland. 1900. Brun, Christen, Biskop, Hamar. 1896. Brun, Joh. Lyder, Professor i Theologi, 1898. Bugge, Dr. philos. Alexander. Professor 1 Historie. 1898. Bugge, Dr. theol. Chr. A.. kst. Fængselsprest. 1897. (Theologi). Bugge, Dr. philos. Sophus, Professor i sammenlign. indoeuropæisk Sprog- vidensk. og Oldnorsk. 1858. %4 1907. Collett, Alf, Expeditionsehef. 1908. (Historie). Collin, Chr., Universitetsdocent 1 Literaturhistorie. 1897. Daae, J. M., fhv. Tolddirektør. 1894. (Chinesisk Filologi). Daae, Dr. philos. L., Professor 1 Historie. 1864. Dahle, L., Missionsselskabets Sekretær, Stavanger. 1889. (Afrikanske Sprog). Dietrichson, Dr. philos. L. H. S., Professor i Kunsthistorie. 1877. Eitrem, Dr. philos. S., Universitetsstipendiat. 1904. (Klassisk Filologi). Einarsen, Dr. jur. Einar, Overretssagfører. 1901. (Statsøkonomi). Erichsen, A. E., Rektor, Stavanger. 1889. (Literaturhistorie). Falk, Dr. philos. Hjalmar, Professor i germansk Filologi. 1892. Feilberg, C. J., fhv. Rektor. 1896. (Filosofi). Gjelsvik, Dr. jur. N., Professor i Retsvidenskab. 1900. Gjessing, G. A., fhv. Rektor. 1877. (Historie). Gran, Gerhard, Professor i nordisk Literaturhistorie. 1901. Gustafson, Dr. philos. Gabriel, Professor i Arkæologi. 1901. Hagerup, G. F., Dr. jur. & philos., Gesandt i Kjøbenhavn. 1886. (Rets- videnskab). Hambro, Edv. I., Byrets-Assessor. 1903. (Retsvidenskab). Hertzberg, Ebbe, Rigsarkivar. 1879. (Retshistorie). Hægstad, Marius, Professor i norsk Landsmaal og Dialekter. 1901. Ingstad, Dr. jur. M. P., Professor 1 Retsvidenskab. 1876. Johnsen, Dr. philos. Oscar Albert, Universitetsstipendiat. 1907. (Historie). Jæger, Dr. philos. Oscar, Professor 1 Statsøkonomi og Statistik. 1901. Kiær, A. N., Direktør for det statistiske Centralbureau. 1870. Kjær, J. A. J., Bibliothekar. 1903. (Oldnorsk Filologi). Knudtzon, Dr. philos. J. A., Professor 1 semitiske Sprog. 1894. Konow, Dr. philos. Sten, Epigraphist in the Archæological Survey of India, Simla, Panjab, Indien. 1894. (Iudisk Filologi). Kristensen, Dr. philos. W. Brede, Professor i Religionshistorie, Leyden. 1898. Larsen, Dr. philos. Amund B., fhv. Adjunkt. 1892. (Norske Dialekter). Liebleim, J. D. C., Professor i Ægyptologi. 1874. Lowum, Dr. philos. A. A. N., Rektor. 1903. (Pædagogik). Løchen, Dr. philos. Arne, Professor 1 Filosofi. 1898. Løseth, Dr. philos. E. 0., Universitetsdocent 1 romansk Literatur. 1892. Micheiet, Dr. theol. Simon Temstrup, Professor i Theologi. 1896. Moe, I. Moltke, Professor i Folketraditioner og middelald. Literatur. 1889. 4 50 Morgenstierne, Dr.jur. Bredo von Munthe af, Professori Retsvidenskab ete. 1888. Nielsen, Dr. philos. Konrad, Universitetsdocent i Lappisk og Kvænsk. 1904. Nielsen, Dr. philos. Yngvar, Professor i Ethnografi. 1875. (Historie). Nygaard, M., Rektor, Drammen. 1880. (Oldnorsk Filologi). Odland, Dr. theol. Sigurd, fhv. Professor i Theologi. 1892. Olsen, Cand. mag. Magnus, Universitetsstipendiat i nordisk Filologi. 1904. Pettersen, Hjalmar Marius, Bibliothekar. 1908. (Bibliografi). Platou, Dr. jur. O. L. S., Professor 1 Retsvidenskab. 1879. Qvigstad, Just Knud, kst. Rektor, Tromsø. 1888. (Lappisk Sprog). Ross, Hans, Stipendiat. 1892. (Norske Dialekter). Rygh, K. D., fhv. Overlærer, Trondhjem. 1878. (Arkæologi). Ræder, Dr. philos. A., kst. Rektor. 1892. (Historie). Sars, Dr. philos. J. E., Professor i Historie. 1867. Scheel, Dr. jur. Herman, extraord. Høiesterets-Assessor. 1898. (Retsvidenskab). Schjøtt, P. 0., Professor 1 græsk Filologi. 1867. Schreiner, E. T., fhv. Rektor. 1887. (Latinsk Filologi). Seippel, Alexander, Professor i semitiske Sprog. 1897. Skrefsrud, L. 0., Missionær i Santalistan. 1889. (Indiske Sprog). Stang, Fr., Professor i Retsvidenskab. 1900. Stenersen, Dr. philos. L. B., Professor 1 klassisk Filologi. 1876. Storm, Dr. philos. Johan F. B., Professor 1 romansk Filologi. 1872. Taranger, Dr. jur. Absalon, Professor i Retsvidenskab. 1892. Thrap, Daniel, fhv. Sogneprest. 1892. (Kirkehistorie). Tonning, Dr. theol. K. K. Krogh, fhv. Sogneprest. 1888. (Theologi). Torp, Dr. philos. A., Professor i Sanskrit og sammenlign. Sprogvid. 1886. Vold, Dr. philos. J. Mourly, Professor 1 Filosofi. 1892. 4 '/; 1907. Western, Dr. philos. Å., Overlærer, Fredrikstad. 1894. (Engelsk Filologi). Østbye, P. N., Rektor, Fredrikstad. 1892. (Klassisk Filologi). Sum 79. Ved Udg. af 1907 = 71. II. Udenlandske Medlemmer. a) svenske, danske og islandske: GCederschiöld, Gust., Professor (nordisk, Filologi), Göteborg. 1904. Danielsson, Dr. 0. A., Professor (græsk Filologi), Upsala. 1898. Erslev, Dr. Kristian, Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1898. Fridericia, Dr. J. A., Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1899. Gertz, Dr. M. Cl., Professor (klassisk Filologi), Kjøbenhavn. 1898. Hildebrand, Dr. H. H., fhv. Rigsantikvar, Stockholm. 1897. Hjårne, Dr. Harald, Professor (Historie), Upsala. 1896. Holm, Dr. Edv., fhv. Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1891. Jakobsen, Jakob, Dr. phil. (nordisk Filologi), Kjøbenhavn. 1902. Jönsson, Finnur, Professor (nordisk Filologi), Kjøbenhavn. 1901. Kålund, Dr. Kr., Bibliothekar, Kjøbenhavn. 1899. (Nordisk Filologi). Kock, Dr. Axel, fhv. Professor (nordisk Filologi), Göteborg. 1901. Madsen, Dr. P., Professor (Theologi), Kjøbenhavn. 1894. Malmström, Dr. C. G., fhv. Rigsarkivar, Stockholm. 1891. (Historie). van Mehren, Dr. A. M. F., fhv. Professor (semitisk Filologi), Kjøbenhavn. 18911 19/17 1907. Montelius, Dr. 0., Professor (Arkæologi) og Rigsantikvar, Stockholm. 1887. EG Ga ER 51 Miller, Dr. Sophus, Musédirektør (Arkæologi), Kjøbenhavn. 1896. Nielsen, Dr. Fr, Biskop, Aalborg. 1894. (Kirkehistorie). % ?%/, 1907. Noreen, Dr. Adolf, Professor (nordisk Filologi), Upsala. 1896. Olrik, Dr. A., Docent (Literaturhistorie), Kjøbenhavn. 1902. Ölsen, Dr. Björn Magnusson, Professor, fhv. Rektor, Reykjavik. 1902. (Nordisk Filologi). Pedersen, Holger, Professor (sammenl. Sprogvid.), Kjøbenhavn. 1904. Rørdam, Dr. Holger, Sogneprest, Lyngby pr. Kjøbenhavn. - 1898. (Historie). Seharling, Dr. H., Professor (Theologi), Kjøbenhavn. 1894. Schöek, Dr. Henrik, Professor (Literaturhistorie), Upsala. 1901. Smith, Dr. S. Birket, OQverbibliothekar, Kjøbenhavn. 1898. (Literatur- historie). Steenstrup, Dr. Johannes, Professor (Historie), Kjøbenhavn. 1896. Sørensen, Carl Th., Kaptein, Kjøbenhavn. 1898. (Krigshistorie). Söderwall, K. F., Professor (svensk Filologi), en af de Aderton, Lund. 1904. Tegnér, Dr. Esaias, Professor (orientalsk Filologi), Lund. 1891. Thomsen, Dr. Vilh., Professor (sammenlignende Sprogvid.), Kjøbenhavn. 1887. Wimmer, Dr. Ludvig, Professor (nordisk Filologi), Kjøbenhavn. 1887. Sum 32. Ved Udg. af 1907: 30. b) fra andre Lande: Amira, Dr. Karl von, Professor (Retshistorie), Minchen. 1896. Andersson, Joseph, Direktør (Arkæologi), Edinburgh. 1901. Dareste, Dr. Adolphe, Conseiller å la Cour de cassation, Paris. 1885. (Rets- historie). Descamps, Edouard E. F., Professor og Senator (Retsvidenskab), Louvain. 1902. Dörpfeld, Wilhelm, Prof. ved det tyske arkæologiske Institut, Athen. 1899. Jagic, Dr. Vatroslav, Hofrath, Professor (slavisk Filologi), Wien. 1901. Kattenbusch, Dr. Ferdinand, Geheimekirchenrath, Professor (Theologi), Halle a. S. 1903. Kermode, P. M. C., Man. 1900. (Arkæolog1). Lehmann, Karl, Professor (Retshistorie), Rostock. 1900. Leskien, Dr. August, Professor (slavisk Filologi), Leipzig. 1907. Maspéro, G., Professor (Ægyptologi), Paris. 1885. Mayer, Ernst, Professor (Retsvidenskab og Retshistorie), Wurzburg. 1906. Naville, Edouard, Professor (Ægyptologi), Geneve. 1896. Schåfer, Dr. Dietrich, Professor (Historie), Berlin. 1894. Pappenheim, Dr. Max, Professor (Retsvidenskab og Retshistorie), Kiel. 1902. Schuppe, Dr. Wilhelm, Professor (Filosofi), Greifswald. 1901. Sievers, Dr. Ed., Professor (germansk Filologi), Leipzig. 1897. Steinen, Dr. Karl von den, Professor (Ethnografi), Berlin. 1904. Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, Professor (Retshistorie), Oxford: 1898. Sum 19. Fordelingen af Selskabets Medlemmer inden begge Klassers forskjellige Grupper (se Statuternes $ 3) er i Begyndelsen af Aaret 1908 følgende: === 'DÅR *S10qp[nx) 'Vv 19910) SL LAM 'YS0A TYepjt01H 'UD9JS 'V "uapAnunpear) SET ' : 91019] PIQ sau19ddu.x) g IG | 9 | 6 | 1 | 8 | 6 6 OF "SIH J9UV | | | | 9PUHLRAUN 25UrM [Ned | | | | | Jo[PPAA | uuvrUnIOYyd ] | WØ-NS 'H | | 704pS [H | | | UOSS[NOq | | UISÅVJODIN [UP | | | paerdoo] | | | | 2y2LET 'G | UaSssaUUrLLYJOP YOH | ISJOH 19)9d | | 180H PV | Je | | | E 20qu[OJ | | VEM | | | SUIT Ye woy H| OG | | | M0|45 | Zz | dn0,1, WLIOJIG 'A ZJUlIq udI|PY9G5 U291S 'V | JOUIIØYG UgssutL | SNEJY | J9UIRIYIG 1999ul21Q sve[eRy u3Ag Y>[9UWYIG ZJØNPG Q | 19190125 uasueJ] 'UWIV zjjoyun | UDÅØYIG | UISUDHAØP IT 180A J9GINJ uyop UØ.1SUJLJ oÅvg | ves 4 ') J9p!19UYPG ude | yosnay u2ølpy UDSYDLESJ UØSSIQ eg 'O Wnuuop | S18G5 'Q 9 uv1x) 'H prsapy Je[soag |uasyonuop 'S| 1sJ0H Sun Ing 4 S1eqppp5)'v') J9JSUNJN QL[SOH UISURN 1 ePHOT u£og | 519q9pp5 JIV soudurg 1putag uspÅånur og IG | sery tyof| pPpiuyosp[or) souyolg S19qpp0n) 'S'V S19qeH [2XV uaypuog |-J99) 19) AH 9[P1L] uy£1gq 19598019 udYyDIPEG pue[payug uap £apureoy | . 4P90g | y209 199110) 1s10y>UNIG ayyLaølg J19y]pøg uasjpuIy | -Anwp.eg 'H GS JEYE UKEN 66 JEPP UTE | 8 eYetUrXeny FOT JRYPUTSeg[ "TT JePeUnxepy|'OT Je8UnXepy "OF Peypeunrxepy|:L] TeYptUNXe "OT JeBUrrxe '1eqRYSUapI | "180[01SK, *YBIS0D : , ane mned 'UDIPEN Ho 180007, 'ytuvjog er HR '1uoy SN MM qru 80 oystuye, > meuy | | TSoerouny BSE] | PN VIN '*y[ eddnax | "HTA 9ddni) | 'TLA *dduax) | JA addnar 'A *ddnax) "AT addnax '1I[ *dduax '1] 9ddnig I addnix (007 feyeuxep) Jawwojpapy 24sJ0u Sassely br aqeysuaprasngeu-ysiewayjeu uag 53 g | I | | | sn1zjay | UPJSILUIUIR | | 909 | Sroqafpig 42001 AA SU AA 1P9JSPION Ul 9YIISTJ UoSSUQf vester ') SaLL Snoypsoay | T| | urqoqaulg I, 1S10YlEN UuBULIQNV | aøsdor, 'H uaswWOYyg, |U0SS191PPd'O'S UIS |-ua8aøp NW 'S UIS :Jawua[pay[ IYSIaLUIpueYs aYspue[Uapn IG Ei] | C Ui y | | | xnoy J9£9P[8M | ayDUIN() pavurdo[, HOLM 9uidyr] o4uey 'P IPIUIYDQ uguop 1984 Aapnen | JouquaH SIM ueH DSQ uopaudg ut 6 JOUSAL AM sarA 9p J9510gstI|G | | | 19UapuamYPG 1919) d UOSILIJ T9[9un P[2J91G (DERG LI [P4NZ A9YDSÅUIDYPE, SSQNG 4Y>2U.I915 yasnquasoy £eanpy uweyy EY £a9qJ XI01DU'] ) duroy asIq ULA UJ041) SPS JK V sutg Ene sSutpp[ | ere | £esurey PIMISO uupULI9gAr] Nepuer JOH UPA UUTRULIJJLX) J9YDSLE snran') 8392qv -uensuyn 0 Uuos «spueadoppH U9SUIJSLIY) udYIUIZ Uuas.I9194 Yr SnIUOYLIY | J9py9J-90) IA IPUyos J[OPV UISBILG oAng V[ OP J19ÅRWDNIN uuru[[R H Me EN J1981J095 ZIRMYIG PABIUIOJ pari FAYYUITJ quIo2A9N uvp.0f HSOYPH uaw[a H xnoqaeg punppperg SANV, OL Jeyprunxepy G "19UYSUSPIA "'W0UO0YØ-'IYLId 80 9ysiuye I, 'X[] 9ddnan Gol TEI|PUNXEN | 'S TeypPtUrXe DI Jemen '180[0ISK "donuy | "JRUy 'TIA ?ddnix UDP | '180J00Z TITA Ung) | regpeanxep spurjog GI peypeunxepy ge1d00g) |4SIS4J * 18010297) Bopraaunp "AT *dduiy er Mrunreylel ry GI (ep runs '180[0109J9N pek GI rRPUNLN IUIQUOISV 'YI!U PN TITAN 'TA *dduax) | 'A 9ddnan 'I[ *Adnax 'y[ *ddnax 'J 9ddna) (001 PeyPUIXEN) 13Wuajpay 2Nspue[juapn sassejy >biaqeysuapiasnjeu-Ysnewayjeu UIQ "195URIRJ, V vI JOSURIL I, 'V Sueyg IA EE Val nore|d QUIILYSUISIOJ TSN EV 193Rr 'Q pe1s3uy 5102919H 9999 orqueH dn198ep yrasof) UPS.ILUI ] 5noyayosy 1) JPY 'S 6i desy p, 'G SuIuuoy, pur[PO 9[RY9IN 'S a55ng 'V '19') unig J9på'] unig "197 pnipueig Sueq 'Vv yea TH "NØL 0 'd "uoYDØT ”V "USSJAIN "Å :9191ØJP1O TT SI FI TF SEL | diop 'V U2S19UYIG 'G "I pnisjauys 'O "T | [Pddes 'V | a0uteiyoG LG | uas1919q TH | NÅS Od 20 NON | peysåsf) | uoyDØ "V U19159 AM UdS[RIN PRLIUON WNMO'J 2£9156 ULIOJG "Yor | u)eSøJ UDSUIJSLIN "IG "SIES MP ssoy | utd gar] UB) 1) sopæy 'V uas[Q snuse | MOUOY U9JG 309104 PD ysAyg 'Y ENN 'N | uoz|pnuy | uosyoug "J 'V "UISJOIN 'A3UX UDSIR] "UV Wa 'S | UuosypLIJRIG "T uosuyof sely rv I | YET | Uut[0O] 'D uosjejsur) *x) peisseH NN EG Surg 'f et T Surssofn) VX) Y201q JEIO | Juaqny 199109 'V eg 9 Surppog sv 'yrg 'Y 255ng "xarv JerUmIg saev f-| lev ugdXIpUeg +I [eNRUDEN — "I9GQRYSUIPIA 9[BIDOS 30 ALIOISIY | -sjey 'suapnuidsrmp 'TA *Pddnan | | | | I 6 Peyearsep "9LIOJSIY -ayary 80 180109yy 'A 9ddnan I I Tr peunxey |-801dg oyYsueUIIaS I 'AI Adnan 08 [eprUney '801dg aysueu -198 ap uaSvrjpun Jaquysuapis501dg '1[ *ddnay 7] [PY|PUNXEN *Q1.10]S1Y -JSUny 50 -InyeIajU] «suorayay 'yoso[Ly 'y| 9ddnany GI 18 PPUNEN 'ye130uyyq 80 180J0æyIV '9110]SIH J 9ddnan (OS [CN|LUUIXENJ) J3aWWa[PJP[ >XYSJOU SaSSEJW 3YSYHOSOJY-YSIJOISIY UAG 7 | PL SPEL | OF 6 | 2 = y å dr 1 L HL 5 U9UIRJG UIP UVA = | X JOJRUYDG | | | apow.3y | | p[2jdi0g | | UOSSJIApUV 'f SA9A9IG op[aen | | oagdsepp uasueLØS "YI, ') udryso'] | dna sUu921G 'SYOP | | ujearepee o180p R$ | WoSjO NW 'g te addnyg | ude AOPBISouLg osnquapey UIHION ueswoyn | Su ueyueddeg PR g | JE NY 19USIf | app H 1 JSÅRN[ SUI så puney UIS13POd Yes 1941g pueq OE Vea) IE NE 3 å | , IG 78740 : va uurRUIYo] ILN suaeyds Hy ) UOSSUQf INUULY au | PS A9|SA sdue2s2g ane IS rs | uasqoyef å YLIO [PX V . uepsøy '4 'H uossjalutg ; ; GASHI Val BER» p[eryost9pa) k er. are | 2 me] GI |epeuep ar PERUnXey | o ve (0) ; D == - EEG UITXR | OG [FYPUNYENN | == ø: unxe | Op peeueeN 9110JSIY 'ye18ouyy 80 Ge En | Pnpan suny 80 -atperoyrp | Eee 'orOJSIH IGLYSUIPIA | 'SLIOJSIY So1dg oysuvwio8g 2! po ae 1A801d5 | *suorsfey *gYosoy |: 9[8ID0S 80 a9I101SIY | -o4ny 80 180094 p, | Joqey p! 4] oddnix | 'y 9dduax Spøg Soenen | odduna | Areddnig | pedduig == TA *ddnax) EE —— —ee | - ud (6, [eNeWIXEN) Jawwa[pap| dYspuejuapn SaSSEJM 3YSYOSO|Y-XSIJOISIY UIg le D Gaver til og Bytteforbindelser med Selskabets Bibliothek i 1907. (Meddelt af A. C. Drolsum.) A. Offentlige Institutioner. 1. Norske. Aas. Norges Landbrugshøiskole. Beretning om Norges Landbrugshøiskoles Virksomhed i Budget- aaret fra iste April 1905 til Site Marts 1906. Kra. 1906. 8. Bergen. Bergens offentlige Bibliothek. Aarsberetning for 1906. Bergen 1907. 8. Fiskeridirektøren. Aarsberetning vedkommende Norges Fiskerier. 1906. H.5. 6. 1907. H. 1—3. Bergen 1907. 8. Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme. Aarsberetning 1906—07. Bergen 1907. 8. Fiskeritidende, Norsk. Aarg. . H. 12. Aarg. 26. H. 1—10. Bergen 1906—07. 8. Jens Rathke. Afhandling om de norske Fiskerier og Beretninger om Reiser i Aarene 1795—1802 for at studere Fiskeriforhold m. v. Ud- givet efter Original-Haandskriftet paa det store kgl. Bibliotek 1 Kjø- benhavn. Bergen 1907. 8. Christiania. Finants- og Told-Departementet. Oversigt over kongeriget Norges statsindtægter og statsudgifter budgetterminen 1905—1906. Kra. 1906. 4. Anhang til oversigt over kongeriget Norges statsregnskab for budgetterminen 1905—1906. Kra. 1906. 4. Kirke- og Undervisnings-Departementet. Arkiv för nordisk filologi. B. 9. N.F. 19 Lund 1906—07. 8. Kommissionen til Udgivelse af Kildeskrifter til Norges Historie. Norske Herredags-Dombøger. Anden Række (1607—1623). III. Dombog for 1613. 1. Herredagen i Skien ved FE. A. Thomle. (Chra. 1907. 8. Dr. Norges Indskrifter med de yngre Runer. Runerne paa en Sølv- ring fra Senjen udg. af Sophus Bugge og Magnus Olsen. Med antikvariske Meddelelser om Fundet af O. Nicolaissen. Kra.1906. 4. Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarhundrede. Udg. ved H. J. Huitfeldt-Kaas. B. 4. H. 3. Chra. 1906. 8. Landbrugs-Departemenitet. Indberetning, Fiskeri-inspektørens, om ferskvandsfiskerierne for aarene 1903 og 1904. Kra. 1907. 4. Landbrugsdirektøren. Aarsberetning angaaende de offentlige Foranstaltninger til Land- brugets Fremme 1 Aaret 1906. Kra. 1907. S. Det norske Skogselskab. Frans Bull. Hærens Anvendelse i Skogsagens Tjeneste. Kra. 1907. 8 Statssekretariatet. Lovtidende, Norsk. iste Afd. 1906. No. 43—45. 1907. No. 1—99: den Afd. 1906. H.4. 1907. H.1.2. Qverenskomster med frem- mede Stater. 1906. No. 7. 1907. No. 1—7. Kra. 8. Stavanger. Stavanger Museum. Aarshefte for 1906. Aarg. 17. Stavanger 1907. 8. Throndhjem. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Skrifter. 1905. 1906. Thjem. 1906. 8. Ove Dahl. Carl von Linné's Forbindelse med Norge. Udg. i An- ledning af 200-Aarsdagen for Linnés Fødsel 928. Mai 1907. Thjem. 1907. 4. Tromsø. Tromsø Museum. Aarsberetning for 1905. Tromsø 1906. 8. Aarshefter. 98. 1905. Tromsø 1906—07. " 8. 2. Udenlandske. Åbo. Åbo stads historiska museum. Bidrag till Abo stads historia. Utg. på föranstaltande af Besty- relsen för Åbo stads Historiska Museum. 1. Serien. XIV. Utdrag ur Åbo domkyrkas råkenskaper 1701—1735. Utg. af Alb. Håstesko. Helsingfors 1907. S. Agram (Zagreb). Societas seientiarum naturalium Croatica. Glasnik hrvatskoga naravoslovnoga drustva. NVIL 2.XVII. XIX, . Zagreb 1906—07. 8. Aix-en-Provence. Bibliothéque de V Université. Annales des Facultés de Droit et des Lettres d'Aix. Tome II. No. 2. Droit. Paris, Marseille 1906. 8. Askov. Askov Folkehøjskole. Askov Lærlinge. Aarskrift for 1906. Kolding 1906. 8. Augsburg. Naturwissenschaftlicher Verein fir Schwaben und Neuburg (a. V.). 37. Bericht. Augsburg 1906. 8. Belfast. The Belfast Natural History & Philosophical Society. Report and Proceedings for the session 1905—1906. Belfast 1906. 8. Berkeley, Cal. Umiversity of California. Agricultural Experiment Station. — Bulletin. No.177—182. Sacra- mento 1906. 8. Library Bulletin. No. 15. Berkeley 1906. 8. University of Califorma Bulletins. Issued quarterly. Berkeley. 8. New Series. Vol. VIII. No. 2. Short Courses in Agriculture, 1905 —06. 1906. The University Chronicle. An official Record. Vol. VIIL. No.3. March 1906. Berkeley. 8. Umversity of California Publications. Berkeley. S8. American Archaeology and Ethnology. Vol. IV. No. 1. 2. 1906. Botany. Vol. II. No. 12. 1906. Geology. Vol. IV. No. 14—19. Vol. V. No. 1—5. 1906. Physiology. Vol. III. No. 7. 1906. Berlin. Die Kgl. Preussische Akademie der Wissenschaften. E Die Handscehriften der antiken Ärzte. Griechische Abteilung. Im Auftrage der akademischen Kommission herausgegeben von H. Diels. Berlin 1906. 4. Gesellschaft fur Erdkunde. Zeitschrift. 1906. No. 9. 10. 1907. No.1—8. Berlm 1906—07. 8. Bologna. La R. Accademia delle scienze dell Istituto di Bologna. Memorie. Serie VI. T. III. Bologna 1906. 4. Rendiconto delle sessioni. Nuova serie. Vol. X. (1905—06). Bologna 1906. 38. Bonn. Naturhistorischer Verein der preussischen Kheinlande und West- falens. Sitzungsberichte. 1906. Hålfte 2. Bonn 1907. 8. Verhandlungen. dJahrg. 68. Hålfte 2. Bonn 1907. 8. Fann kn aka Bordeaux. Commission metéorologique de La Gironde. F. Courty. Observations pluviométriques et thermométriques faites dans le département de La Gironde de Juin 1905 å Mai 1906. Bordeaux 1906. 8. Societé des sciences physiques et naturelles. Procés-verbaux des séances. Année 1905—1906. Paris, Bor- deaux 1906. 8. Cinquantenaire de la société 15—16 Janvier 1906. Paris, Bor- deaux 1906. 8. Boston, Mass. The American Academy of arts and sciences. Proceedings. Vol. XLII. No. 10—928. Boston 1906—07. 8. Bremen. Naturwissenschaftlicher Verein. Abhandlungen. B. XIX. H. 1. Bremen 1907. 8. Brest. Société académique. Bulletin. 9. série. T. XXX. 1904—05. Brest 1906. 8. Brooklyn, New York. Museum of the Brooklyn Institute of arts and sciences. Seienee Bulletin. Vol. 1. No. 4. 9.10. New York 1904—07. 8. Bruxelles. Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Bel- gique. Annuaire. Année 73. 1907. Bruxelles 1907. 8. Bulletin de la classe des lettres et des sciences morales et poli- tiques et de la classe des beaux-arts. 1906. No. 9—12. 1907. No. 1-8. Bruxelles 1906—07. 8. — de la classe des sciences. 1906. No. 9—12. 1907. No. 1-8. Bruxelles 1906—07. 8. Congrés international pour Uétude des régions polaires tenu & Bruxelles du 7. au 11. sept. 1906. Rapport d'ensemble. Documents préliminaires et compte rendu des séances. Bruxelles 1906. 8. Budapest. Ungarische Akademie der Wissenschaften. Almanach. 1907. Budap. 1907. 8. Berichte, Mathematische und naturwissenschaftliche, aus Ungarn. B. 23. 1905. Lpz. 1906. 8. Ertesitö, Mathematikai és természettudomånyi. XXIV kötet. Fiözet 3—5. XXV. — Ol Budap. 1906—07. 8. Közlemények, Mathematikai és természettudomånyi. XXIX kötet. Szåm 1. 2. Budap. 1906—07. 8. 60 Közlemények, Nyelvtudomånyi. XXXVI kötet. Fizet 2—4. XXXVII — — 1.29 Budap. 1906—07. 8. Miklös Jancsö. Tanulmåny a våltölåz parasitåiröl. Budapest 1906. 8. L' Association internationale de sismologie. Comptes rendus des séances de la premiére réunion de la Com- mission permanente de l'Association internationale de sismologie ré- unie å Rome du 16. au 20. octobre 1906. Budapest 1907. 4. M. kir. orszågos meteorolögiai és földmågnességi intézet (Kgl. Ung. Reichsanstalt för Meteorologie u. Erdmagnetismus). Jahrbåöcher. Bd. XXXII. Jahrg. 1908. Th. IV. XXXIV. — 1904 - 1I-1V. XXXV. — 1905. - ET Budapest. 4. dtes Verzeichniss der får die Bibliothek der kgl. ung. Reichs- anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus im Jahre 1905 als Ge- schenk erhaltenen und durch Ankauf erworbenen Biicher. Budapest 1906. 8. Buenos Aires. Sociedad cientifica Argentina. Anales. Tomo LXII. Entr. 2—6. SIGE EIN EE Buenos Aires 1906—07. 8. Buffalo, N. Y. Buffalo Society of natural sciences. Bulletin. Vol. VIII. No. 4. Buffalo, N. Y. 1906. 8. Cambridge, Mass. Harvard College Library. Harvard Economic Studies. Vol. I. II. Boston & New York 1906. 8. - Harvard Historical Studies. Vol. X—XIII. New York 1904 —07. 8. The Museum of comparative zoölogy at Harvard College. Bulletin. Vol. XLIII. No.5. = XLIX. No. 4. — EE: No. 4—9. — LI. No. 1-5. Cambr., Mass. 1906-—07. 8. Report, Annual, of the Curator 1905—06. Cambr. 1906. 8. Chicago. John Crerar Library. 19. Annual Report for 1906. Chicago 1907. 8. C. W. Andrews. The John Crerar Library. Å free public refe- rence library of scientific literature. 1894—1905. Chicago 1905. 8. 61 Colorado Springs, Colo. Board of Trustees of Colorado College. Colorado College Publications. General Series. No. 24. 25, (Colo- rado Springs, Colo. 1906—07. 8. Dorpat (Jurjew). — "aturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Jurjew (Dorpat). Sitzungsberiehte. B.15. H. 2—4. B. 16. H. 1. Jurjew (Dor- pat) 1906—07. 38. Edinburgh. Royal Physical Society. Proceedings. Vol. XVI. No.8. Edinburgh 1907. 8. Flagstaff, Ariz., U.S.A. Lomell Observatory. Bulletin. No. 25—31. [Flagstaff 1906—07]|. 4. Geneve. Société de physique et d'histowre naturelle de Genéve. Mémoires. Vol. 35. Fasc. 3. Genéve & Paris 1907. 4. J.C. Gallissard de Marignac. Qeuvres complétes. -T. I. HI. Genéve u. Å. 4 Giessen. Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde. Berieht. N. F. Medizinische Abt. B. 9. Giessen 1907. 8. — N. F. Naturwissenschaftliche Abt. B. 1. Giessen 1907. 8. Glasgow. Royal Philosophical Society. Proceedings. Vol. XXXVII. 1905—1906. Glasgow 1906. 8. Göttingen. Königliche Gesellschaft der Wissenschaften. Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1906. H.3—5. 1907. H. 1—3. Göttingen 1906—07. 8. — Philol.-histor. Klasse. 1906. H. 3.4 & Beiheft. 1907. H. 1. 2 & Beiheft. Göttingen 1906—07. S. — Geschåftliche Mittheilungen. 1907. H. 1. Göt- tingen 1907. 8. Groningen. Natuurkundig Genootschap te Groningen. Verslag, 105. 1905. — 106. 1906. Groningen [1906—07]|. S. Gistrow. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. Arechiv. Jahr 60. Abt. II. Jahr 61. Abt. I. Gistrow 1906—07. S. Göteborg. Göteborgs Högskola. Arsskrift. B. 192. 1906. Göteborg 1907. » 62 Göteborgs Kungl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle. Handlingar. 4. följden. H. 7 och 8. 9. Göteborg 1906—07. 8. Haarlem. Teyler's Genootschappen (Fondation Teylerienne). Archives du Musée Teyler. Série II. Vol. X. P.3.4. Haarlem 1906—07. 4. Société hollandaise des sciences. Archives néerlandaises des sciences exactes et naturelles. Série II T. XII. La Haye 1907. S. Halifax. The Nova Scotian Institute of science. Proceedings and Transactions. Vol. XI. P. II. Session of 19035 —1904. Halifax 1906. 8. Halle a. S. Verein fir Erdkunde. Mitteilungen. Jahrg. 81. 1907. Halle a. S. 1907. 8. Hamburg. Naturhistorisches Museum. Mitteilungen. Jahrg. XXIII. 1905. Hamburg 1906. 8. Heidelberg. Naturhistorisch-medicinischer Verein. Verhandlungen. N. F. B.8. H. 83.4. Heidelberg 1907. 8. Helsingfors. Finlands Geologiska Undersökning. Bulletin. No. 17. 18. 20—23. Helsingfors 1906—07. 8. Kassel. Verein fir hessische Geschichte und Landeskunde. Zeitscehrift. Neue Folge. B. 30. Kassel 1907. 8. Kiel. Gesellschaft fur Schleswig-Holsteinische Geschichte. Zeitschrift. Bd. 36. Kiel 1906. 8. Naturwissenschaftlicher Verein fr Schleswig- Holstein. Schriften. B. XIII H.?. Kiel 1906. 8. Kjøbenhavn. Carlsbergfondet. E Museo Lundii. B.38. Halvb. 1. Kbh. 1906. 4 Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse. Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. B.7. H.1. Kbh.1907. 8. Entomologisk Forening. — Entomologiske Meddelelser. Anden Række. B.3. H. 29. Kbh. 1906. 8. Dansk geologisk Forening. Meddelelser. No. 11. 12. Kbh. 1905—06. S. Der ida 65 Det Jydske historisk-topografiske Selskab. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 3. Række. B. IV. ENER VEENOS K bh 906 207008: Danmarks geologiske Undersøgelse. FERekke Nr OKbb 90/06! Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs For- handlinger i Aaret 1906. No. 4—6. 1907. No. 1. 2. Kbh. 1906—07. 8. Vid. Selsk. Skr. 6. Række, historisk og filosofisk Afd. VI. 4. Kbh. 1907. 4. — = 7. Række, naturvidensk. og math. Afd. I, 6. II, 6. III 1.9. IV, 1.9. V, 1. Kbh. 1906—07. 4. på Königsberg in Pr. Physikalisch-ökonomische Gesellschaft. Schriften. Jahrg. 47. 1906. Königsberg 1907. 4. Krakow. Akademija wmiejetnosci w Krakomie (Académie des sciences de Cracowie). Atas geologiczny Galicyi. Zeszyt XVII-XX & Tekst. W Kra- kowie 1905—06. Fol. & 8. Bibliografia historyi polskiej. Wspölnie z Henrykiem Sawczyn- skim i ezlonkami Kölka historyeznego uczniow Uniwersytetu lwow. Zebral i ulozyt Ludwik Finkel. Czeselll. Zeszytlll. W Krakowie 1906. 8. Bulletin international. GCracovie. 8. Classe de philologie, classe d'histoire et de philosophie. 1906. No. 4—10. 1907. No. 1.2. 1906—07. Classe des sciences mathématiques et naturelles. 1906. No. 4—10. 1907. No. 1—3. 1906—07. Katalog literatury naukowej polskiej. Tom VI. Rok 1906. Zeszyt 1—4. Tom VII. Rok 1907. Zeszyt 1. 2. Krakow 1906—07. 8. Materialy antropologiezno-archeologiezne i etnografiezne. Tom VIII. IX. W Krakowie 1906—07. 8. Rovznik. Rok 1905—06. Kraköw 1906. S. Rozprawy Akademu umiejetnosci. W Krakowie. 8. Wydzial filologiezny. Serya II Tom XXVI-XXVIIL 1906—07. Wydzial historyezno-filozofiezny. Serya II. Tom XXIII. 1906. Wydzial matematyezno-przyrodniezy. Serya III. Tom 5. Dzial A. B. — 6. — Å. B. 1906. Sprawozdanie komisyi fizyjograficznej. Tom XXXIX & Tablice. W Krakowie 1906. 8. & 4. Sprawozdania komisyi do badania historyi sztuki w polsce. Tom VIL. Zeszyt IV. W Krakowie 1905. 4. Corpus juris polonicei. Sectio I. Vol. Ill. Typis mandavit udnota- tionibus instruxit Osvaldus Bolzer. (Cracoviae 1906. 4. Jan Karlowicez. Slownik gwar polskich. Tom IV. P. Krakow 1906. 8. 64 Seriptores rerum polonicarum. Tom. XIX. XX. GCracoviae 1907. 8. Hugo Zapatowicz. Conspectus florae Galiciae eritieus. Vol. I. Cracoviac 1906. 8. La Plata. Museo de La Plata. Anales. Secciön botanica. I. La Plata 19092. Fol. — Seceiön paleontoløögica. V. La Plata 1908. Fol. Revista. Tomo XI. La Plata 1904. 8. Lawrence, Kansas. The Kansas Umiversity. The University Geological Survey. Vol. VIII. Topeka 1904. 8. Leiden. Nederlandsche dierkundige Vereeniging. Catalogus der bibliotheek. 5. uitg. Helder 1907. 8. Tijdsechrift. de serie. D. X. Afl. 3. Leiden 1907, (00) Leipzig. Frstlich Jablonowskische Gesellschaft. Jahresbericht. Lpz. 1907. 8. Liverpool. Liverpool Umiversity. Institute of commercial research in the tropies. Quarterly Journal. Vol. II. No. 4. 5. Liverpool 1907. 8. Mountmorres. The commereial possibilities of West Africa. Liverpool 1907. 8. The Liverpool Biological Society. Proceedings and Transactions. Vol. XXI. Session 1906—07. Li- verpool 1907. 38. London. India Office. M. Aurel Stein. Aneient Khotan. - Detailed report of archæolo- gical explorations in Chinese Turkestan. Vol.I. Text. Vol. II. Plates. Oxford 1907. 4. Zoological Society. Proceedings. 1905. Vol. II. 1906. Vol. I. Il: 1907: Volknvolk II. P. I. London 1905—07. 8. Transactions. Vol. XVII. P. 5.6. Vol. XVIII. P. 1: London 1905—07. 4. Libeck. Verein fur Libeckische Geschichte und Altertumskunde. Mitteilungen. H, 12. Hålfte 2. 1907. Libeck 1907. 8. Zeitschrift. Bd. 95H. 1. Libeck 1907. 9. Luxembourg. L Institut grand-ducal de Luxembourg (Section des sciences naturelles & mathématiques). Archives trimestrielles. Fase. II & IV. Luxembourg 1906. 8. 65 Madison. Wisconsin Geological and Natural History Survey. Bulletin. No. XV. Economic Series No. 10. Madison, Wis. 1906. 8. Madrid. Real Academia de ciencias exactas, fisicas y naturales. Memorias. Tomo XXV. Madrid 1906—07. 4. Revista. Tomo V. Madrid 1906—07. 8. Magdeburg. Museum fur Natur- und Heimatkunde zu Magdeburg. Abhandlungen und Berichte. Bd. I. H. [—1I. Magdeb. 1905 —06. 8. Manchester. The Mamchester literary & philosophical Society. Memoirs and Proceedings. Vol. 51. (1906—07). Manchester 1907. 8. Melbourne. The Royal Society of Victoria. Proceedings. New Series. * Vol: XIX. PT. Vol. XX. PI. Melbourne 1907. 8. Mexico. Instituto geolögico de México. Boletin. Num. 29. 94. Mexico 1906. 4. Observatorio meteorolögico magnético central. Boletin mensual. 1903. Num. 1—5. 1904. Nium. 7—10. Mexico 1903—04. 4. Sociedad cientifica ,Antonio Alzate". Memorias y Revista. Tomo XXII. Nos. 9—12. Tomo XXIII. Nos. 5—12. Tomo XXIV. Nos. 1-5. Mexico 1905—06. S. Middelburg. Het Zeemvsch Genootschap der wetenschappen. Archief. Vroegere en latere mededeelingen voornamelijk in betrek- king tot Zeeland. 1906. 1907. Middelburg 1906—07. 8. Verslag over 1893—1902. Middelburg 1906. 8. M.G.A.de Man. Catalogus der numismatisehe Verzameling. Mid- delburg 1907. 8. Milano. Reale Istituto Lombardo di scienze e lettere. Memorie. Milano. 4. Classe di scienze matematiche e naturali. Vol. XX (XI della Serie I). Fasc. IX. 1906. Rendiconti. Sene Il. Vol: XXXIX. Fase. XVII XX. Vol. XL: Fase. I -X VI. Milano 1906—07. 8. Societa italiana di scienze naturali. AGE VO SENASTE VO PE ME Rase PN IMilanon907: 9) p 66 Milwaukee. Public Museum. 24. Annual Report. Sept. 1st, 1905, to Aug. 3ist, 1906. Milwaukee 1906. 8. The Wisconsin Natwral History Society. Bulletin. New Series, Vol. V. No. 1-3. Milwaukee, Wise. 1907. 8. Monaco. Musée océanographique. Bulletin. No. 87—104. Monaco 1906—07. 8. [Albert I]. Meteorological researches in the high atmosphere. By H. S. H. the Prince of Monaco. Repr. from The Scottish Geographical Magazine for March 1907. U.S. 8. Montevideo. Museo Nacional de Montevideo. Anales. Vol. VI. Entr. I. II. Montevideo 1906—07. 8. Moskva. Imperatorskoje Obscestvo ljubitelig jestestvoenanija, antropologij i etno- vy grafij sostojascoje pri Imperatorskom Moskovskom Umniversiteté. Izvéstija. Tom CVIIL. —Trudy zoologiteskago otdelenija. Tom XV. Moskva 1905. 4. — Tom CXIIL. Vyp. 2. Trudy otdélenija fiziöeskich nauk. Tom XIII. Vyp. 2. Moskva 1907. 4. Miinchen. Bayerische Botamisehe Gesellschaft. Berichte der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur pre der heimischen Flora. B. XI. Minchen 1907. 8. Mitteilungen der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Er- forschung der heimischen Flora. Bd. II. Nr. 1—4. Miinchen 1906—07. 4. Ormithologische Gesellschaft in Bayern. Verhandlungen. 1905. B. VI. Minehen 1906. 8. K. Technische Hochschule. Darstellungen aus der Geschichte der Technik der Industrie und Landwirtschaft in Bayern. Festgabe zur Jahrhundertfeier der Annalime der Königswiirde durch Kurfirst Maximilian IV Joseph von Bayern Minehen u. Berlin 1906. 4. 99 Inaugural-Dissertationer. Academischer Verlag. Hoehsehul-Nachriehten. Nr. 195. 197. Minchen 1906—07. 4. Napoli. Istituto zoologico della R. Universita. — Direzione del Museo zoologico. Annuario del Museo zoologico della R. Universitå di Napoh. (Nuova Serie). Vol. II. Num. 1—16. Napoli 1905—06. 4. Newcastle-upon-Tyne. Society of Antiquaries. Proeeedings. 3. Ser. Vol. Il. No. 99.30. Vol. Il. Nod»: Newecastle-upon-Tyne 1906—07. 8. OE EE 67 New Haven, Connecticut. Connecticut Academy of arts and sciences. Transactions. Vol. XII. 1904—07. Vol. XIIIL P. I. New Haven 1907. 8. New York. The New York Academy of sciences. Annals. Vol. XVII. P. I. New York 1906. 8. The American Museum of Natural History. Bulletin. Vol. XXII. 1906. New York 1906. S. The American Museum Journal. Vol. VI. 1906. No. 4. Vol. VII. No. 1-5. 7. New York 1906—07. 8. Memoms vok NAP VAV EV ONE PAE VOL SVI PA Vol XX Revo XE PE TE Volk XIVAPATNew York 19019074 Anthropological Papers. Vol. I. P. I. 11. New York 1907. 8. Annual Report of the President &e. for the year 1906. New York 1907. 8. Guide Leaflet Series. No. 4. Ch. W. Mead. Peruvian mummies and what they teach. New York 1907. 8 Pioneers of american seience. New York 1906. 8. The American Mathematical Society. Bulletin. 9nd Series. Vol. XII. No. 3—10. . Vol. XIV. No. 1. 2. Lancaster, Pa., and New York 1906—07. 8. Register, Annual. Jan. 1907. New York 1907. 8. O-Gyalla. Kön. ung. Meteorologisch-Magnetisches Observatorium. VI. Bericht. (Deutsche Ausgabe). 1905. Budapest 1906. S. Padova. Accademia scientifica veneto-trentino-istriana. Atti. Nuova Serie. Anno III. IV. Padova 1906—07. 8. EK. Accademia di scienze, lettere ed arti. Atti e Memorie. N. S. Vol. XXI. XXII. Padova 1905—06. 8. Paris. Bureau des longitudes. Annuaive pour lan 1907. Paris. 8. (onnaissance des temps, pour l'an 1908. 1909. Paris 1905—07. 8. — — Extrait å Vusage des écoles d'hydrographie et des marins du commerce, pour lan 1907. 1908. Paris 1905—06. 8. École Polytechnique. Journal. Il[e Série. Cahier 11. Paris 1906. 4. Institut de France. Annuaire pour 1907. Paris 1907. 8. Muséum d'histowe naturelle. Bulletin. Année 1906. No. 1—7. Année 1907. No. 1. Paris 1966—07. 8. L/ Observatoire dastronomie physique. Annales. Tome IT: Tome III. Fase. 1. Paris 1906. 4. 68 Société zoologique. Bulletin. T. XXX. Paris 1905. 8. Mémoires. T. XVIII. Paris 1905. 8. Philadelphia. Academy of Natural Sciences. Proceedings. Vol. LVIIIL P. 2.83. Vol. LIX. P. 1. Philadelphia 1906—07. 8. American Philosophical Society. Proceedings. No. 188. 184. Philadelphia 1906. 8. Transactions. N.S. Vol. XXI. P.1III. Philadelphia 1906. 4. The Record of tbe celebration of the 9200. anniversary of the birth of Benjamin Franklim held at Philadelphia, April 1906. Philadelphia 1906, S. Pisa. R. Scuola normale superiore. Annali. Filosofia e filologia. Vol. XX. Pisa 1907. 8. Porto. Academia polytechnica. Annaes scientificos. Vol. I. No. 4. Vol. II. No 1—3. Coimbra 1906—07. S8. : Pulkowo. I Qbservatotre Central Nicolas. Missions scientifiques pour la mesure d'un are de méridien au Spitzberg entreprises en 1899—1901 sous les auspices des gouverne- ments russe et suédois. Mission russe. Tomel. Sect. III. A/b. B.C. Sect. IV. B. Sect. V. St. Pétersbourg 1905. 4. Reykjavik. Landsbökasafn. Ritaukaskrå. 1904. Reykjavik 1907. 4. Hinn lærdi sköli. Skirsla um hinn lærda sköla i Reykjavik. Skoöla-årid 1906—1907. Reykjavik 1907. 8. Rio de Janeiro. Museu Nacional. Arehivos. Vol. XIII. Rio de Janeiro 1905. 4. Observatorio, Annuario. Anno XXII. 1907. Rio de Janeiro 1907. 8. Boletim mensal. 1906. Janeiro—Dezembro. Rio de Janeiro 1906 —07. 8. Rochechouart. La Société Les amis des sciences et arts. Bulletin. T. XV. No. 1. 2. Rochechouart 1906. 8. EG =D ØET 7 69 Roma. Reale Accademia dei Lincei. Atti. Serie V. Rendiconti. Classe di scienze fisiche, matemaliche e naturali. Vol. XV. 2" Semestre. Fasc. 10—12. Vol. XVI. 1? Semestre. Vol. XVI. 2* Semestre. Fasc. 1—9. Roma 1906—07. 4. Rendiconto dell adunanza solenne del ? giugno 1907. Vol. II. Roma 1907. 4. Reale Accademia medica. Bullettino. Anno XXXI. Fasc. 7.8. Anno XXXIIL Fasc. 1—6. Roma 1905—06. 8. KR. Ministero della istruzione pubblica. Le opere de Galileo Galilei. Vol. 111. P. 2. Vol. XIX. Firenze 1907. 4. Per la edizione nazionale delle opere di Galileo Galilei. — Trent'anni di studi Galileiani per Antonio Favaro. Firenze 1907. 4. Rostock- Die Grossherzogliche Landes-Universitåt. Verzeichniss der Behörden, Lehrer &c. Winter-Sem. 1906—07. Rostock 1907. 8. — — Sommer-Sem. 1907. Rostock 1907. 8. Verzeiehniss der -Vorlesungen im Winter-Sem. 1906—07. Rostock 1906. 8. — = Sommer-Sem. 1907. Rostock 1907. 8. Rudolf Kobert. Einiges aus dem zweiten Jahrhundert des Be- stehens der medizinisehen Fakultåt zu Rostock. Rede. Stuttgart 1907. 8. Die neue Prifungsordnung fir Ärzte. Rostock 1906. 8. 194 Inaugural-Dissertationer. Rotterdam. Het Bataafsch Genootschap der proefondervindelijke wijsbegeerte. Nieuwe Verhandelingen. 2. reeks. D. 6. Stuk 2. Rotterdam 1906. 4. Rouen. Société des amis des sciences naturelles. Bulletin. 5. série. Année 41. fer & 2 semestres 1905. Rouen 1906. 8. San Fernando. Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Almanaque nåutico para el afio 1908. San Fernando 1906. S. Anales. Seceiön fa. Felipse total de Sol del 380 de Agosto de 1905. San Fernando 1907. 4. — Seceiön 2a. Observaciones meteorolögicas, magnétieas yv séismieas. Afio 1906. San Fernando 1907. 4. St. Louis, Mo. Missouri Botanical Garden. 17. Annual Report. St. Lous, Mo. 1906. 8. 70 St. Petersburg. Académie Impériale des sciences. Annuaire du Musée zoologique de I Académie Impériale des sciences de St.-Pétersbourg. T. X.No. 8. 4, T. XI & Beilage. T. XII. No.1. 9. St.-Pétersbourg 1906—07. 8. Bulletin. Vle Série: 1907. No. 1—16. St.-Pétersbourg. 8. Comité géologique. Bulletins. XXII. 1904. No. 7—10. St.-Pétersbourg 1904. 8. Mémoires. Nouvelle Série. Livr. 3.18—20. St.-Pétersbourg 1905. 4. FExplorations géologiques dans les régions auriféres de la Sibérie: St.-Pétersb. Région aurifére de VAmour. Livr. 5. 1904. S. Région aurifére de Léna. Livr. 3. 1905. 8. Carte géologique de la région aurifére de I Amour, Sélemdja. Feuille I & Description. 1906. Pat. &S. Carte géologique de la région aurifére de la Zéia. Feuille III — 2 & Description. - IM -—383- — 1905 —06. Pat. & 8. Russisch-Kaiserliche mineralogische Gesellschaft. Materialien zur Geologie Russlands. Bd. XXIII Lfg. 1. St. Pe- tersburg 1906. 8. Verhandlungen. 29. Serie. Bd. 48. Lfg. 2. Bd. 44. Lfg. 1. St. Petersburg 1905—06. 8. Jardin Impérial de botamique. Acta Horti Petropolitani. Tom. XXVI, Fase. I. S.-Peterb. 1906. 8. Schwerin. Verein fir mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde. Jahrbicher und Jahresberichte. Jahrg. 71. Schwerin 1906. 8. Siena. R. Accademia dei fisioeritici. Atti. Serie IV. Vol: XVII. N. 6-10: Voll XIX 1EEGS Senna 1906—07. 8. Stettin. Gesellschaft fr Pommersche Geschichte u. Alterthumskunde. Monatsblåtter. Jahrg. 20. 1906. Stettin 1906. 8. Studien, Baltische. N. F. Bd. 10. Stettin 1906. 8. Stockholm. Kungl. Svenska Vetenskapsakademien. ' Årsbok för år 1906. Stockh. 1906. 8. Aeta Horti Bergiani. Tom. IV. Stockh. 1907. 4. Arkiv för botanik. Bd. 6. H.3.4. Stockh. 1907. 8. — för kemi, mineralogi och geologi. Bd. 2. H. 4—6. Stockh. 1907. 8. — för matematik, astronomi och fysik. Bd, 3. H. 9. Stockh. 1907. 8. — för zoologi. Bd. 3. H.3.4. Stockh. 1907. 8. 71 Handlingarte NESS BJØR No 6071 BRØNN 9. Stockh. 1906—07. 4. Ilakttagelser, Meteorologiska, i Sverige. B. 48. (2. serien B. 34). 1906. Stockh. 1907. 4. Meddelanden från K. Vetenskapsakademiens Nobelinstitut. B. IL. No. 6. Stockh. 1906. 8. Les Prix Nobel en 1902, Suppl. Stockh. 1907. 8. = — en 1904. Stockh. 1907. 8. Carl von Linnés betydelse såsom naturforskare och låkare. Skul- dringar utg. 1 anledning af 200-årsdagen af Linnés födelse. Uppsala 190%. 8. Carl von Linné. Skrifter. I-III. Uppsala 1905—06. 8. Kongl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Fornvånnen. Meddelanden. Under redaktion af Emil Eckhoff. 1906. H. 4. 5. 1907. H. 1—8. Stockh, 8. Månadsblad. Arg. 32, 33 och 34. 1903—05. Stockh. 1907. 8. Udgiveren. Acta mathematica. 830: 4. 31: 1. Stockh. 1906—07. 4. Sydney. Board of fisheries of New South Wales. Report for the year 1905. Sydney 1906. 4. David G. Stead. Fishes of Australia. Sydney 1906. 8. Linnean Society of New South Wales. Proceedings. Vol. XXXI. 1906. P. 3.4. Vol. XXXIL P.1—3. Sydney 1906—07, 8. Tokio. Det keiserlige japanesiske Universitet. Mittheilungen aus der medicmischen Facultåt der Kaiserlich- Japanischen Universitåt. B. VII. No. 1. 2. Tokyo 1906—07. 8. Topeka. The Kansas Academy of Science. Maansaetuonse Volk EAI opekap 50798: Toronto. University. Studies. [Toronto]. 8. Papers from the Chemical Laboratories. No. 54—358. 60—65. 1906—07. Papers from the Physical Laboratorinm. No. 18. 19. 1907. Biological Series. No. 7. 1907. Geological Series. No. 4. 1907. Pathological Series. No. 1. 1906. Physiologieal Series. No. 6. 1906. Upsala. Kgl. Universitetet. Sveriges offentliga bibliotek: Stockholm. Upsala. Lund. Göte- borg. — Accessions-katalog. - 20. 1905. Stockh. 1906—07. 8. 72 Bulletin mensuel de I Observatoire Météorologique de I'Université d'Upsal. Vol. XXXVIII. Année 1906. Ups. 1906—1907. 4. Isak Collijn. Katalog der Inkunabeln der Kgl. Universitiits-Biblio- thek zu Uppsala. Uppsala 1907. 8. Kongl. Vetenskaps-Societeten. Nova Acta Regiæ Societatis scientiarum Upsaliensis. Ser. IV. Vol. I. Fasc. II. Ups. 1906—07. 4. "Katalog öfver K. Vetenskaps-Societetens utstållning af Linné-por- trått. Uppsala 1907. 8. Stadgar för Kungl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Upsala 1907. 8. Urbana, Il. University of Illinois. Bulletin of the Illinois State Laboratory of Natural History. Vol. VIL Art. VI-IX. Urbana, Ill. 1906—07. 8. Venezia. Reale Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti. Conceorsi a premio. Venezia 1907. 8. Warszawa. Udgiveren. Swiatowit. Annuaire de V'archéologie préhistorique polonaise et d'autres pays slaves. Réd. par Erasme Majewski. Vol. VI. 1905. Warszawa 1905. S. Washington. : Department of the Interior, Bureau of Education. Report of the Commissioner of Education for the year 1904. Vol. 2. 1905. Vol. 1. 2. Wash. 1906—07. 8. Department of the Interior. — United States Geological Survey. Charles D. Walcott, director. Bulletin. No. 275. 277—9286. 288—9293. 9295. 297—999. 301—308. 305—307. 310. Wash. 1906—07. 8. Monographs. Wash. 4. Vol. L. Arthur Hollick. The eretaceous flora of Southern New York and New England. 1906. Professional Paper. Wash. 4. No. 46. A. C. Veatceh. Geology and underground water resour- ces of Northern Louisiana and Southern Arkansas. 1906. No. 50. Fred. H. H. Calhoun. The Montana Lobe of the Kee- watin Ice Sheet. 1906. No. 51. N.H. Darton. Geology of the Bighorn Mountains. 1906. No»?! — Geology and underground waters of the Arkansas Valley in Eastern Colorado. 1906. No. 54. Waldemar Lindgren and Frederick Leslie Ran- some. Geology and gold deposits of the Cripple Creek District, Colorado. 1906. No. 55. Josiah Edward Spurr. Ore deposits of the Silver Peak Quadrangle, Nevada. 1906. IO PG « 13 Report to the Secretary of the Interior. 27. Annual, 1905—6. Wash. 1906. 4. Resources, Mineral. of the United States. (Calendar year 1905. Wash. 1906. 8. Water-Supply and Irrigation Paper. Wash. 8. No. 155. No. 156. No. 158. No 1835 No. 160. No. 161. No. 162. No. 163. No. 164. No. 170. No. 179. No. 180. No. 181. No. 189. No. 183. No. 184. No. 185. A.C. Veateh. Fluctuations of the water level in wells, with special reference to Long Island, New York. 1906. Leonard S. Smith. Water powers of Northern Wis- consin. 1906. Cassius Å. Fisher. Prelimmary report on the geo- logy and underground waters of the Roswell Artesian Area, New Mexico. 1906. A. F. Crider and L. C. Johnson. Summary of the underground-water resources of Mississippi. 1906. Myron L. Fuller. —Underground-water Papers 1905. 1906. Samuel James Lewis. Quality of water in the Upper Ohio River Basin an at Erie, Pa. 1906. Destructive Floods in the United States in 1905 with a diseussion of flood diseharge and frequeney and an index to flood literature. By Edward Charles Murphy and others. 1906. Myron L. Fuller, Frederick G. Clapp, and Ber- trand L. Johnson. Bibliographic review and index of underground-water literature published in the United States mm 1905. 1906. L. C. Glenn. Underground waters of Tennessee and Kentucky west of Tennessee River and of an adjacent area in Illinois: 1906. 172—178. Report of progress of. stream measurements for the calendar year 1905. P. VI. VIII- XIV. 1906. Herman Stabler. Prevention of stream pollution by destillery refuse. Based on investigations at Lynchburg, Ohio. 1906. Robert EF. Horton. Turbine water-wheel tests and power tables. 1906. Willis T. Lee. Geology and water resources of Owens Valley, California. 1906. Flowing Wells and municipal water supplies im the southern portion of tlie southern peninsula of Michigan. By Frank Leverett and others. 1906. Flowing Wells and munieipal water supplies in the middle and northern portions of the southern peninsula of Michigan. By Frank Leverett and others. 1907. Charles S. Sehlichter and Henry C. Wolff. The underflow of the South Platte Valley. 1906. C.-E. A. Winslow and Earle B. Phelps. Invest gations on the purification of Boston sewage. 1906. 14 No. 186. Herman Stabler. Stream pollution by acid-iron wastes. Å report based on investigations made at Shelby, Ohio. 1906. No. 187. H. K. Barrows and Robert E. Horton. Determina- tion of stream flow during the frozen season. 1907. No. 188. Willis T. Lee. Water resources of the Rio Grande Valley in New Mexico and their development. 1907. No. 189. Farle Bernard Phelps. The prevention of stream pollution by Strawboard Waste. 1906. 8. å Carnegie Institution. k C. B. Davenport. Inheritance in poultry. Wash. 1906. 8. William Lawrence Tower. An investigation of evolution in Chrysomelid Beetles of the Genus Leptinotarsa. Wash. 1906. 8. Smithsonian Institution. — Bureau of American Ethnology. Bulletin. Wash. 8. 30. Handbook of American Indians north of Mexico. Ed. by Frederick Webb Hodge. P.1. 1907. Report, Annual, of the Bureau of Ethnology. 924. 1902—1908. Wash. 1907. 4. Smithsonian Institution. — United States National Museum. Bulletin. No. 39. Part P. Q. No. 56. Wash. 1902—07. 8. Contributions from the United States National Herbarium. Vol. X. P. 3.4. Vol. XI. Wash. 1906—07. 8. Proceedings of the United States National Museum. Vol. XXXI. Wash. 1907. 8. Report, Annual, of the Board of regents, for the year ending June 30, 1905. 1906. — Report of the U. S. National Museum. Wash. 1906. 8. Philosophical Society. Bulletin. Vol. XV, pp. 1—26. Wash. 1907. 8. Wien. Kais. Akademie der Wissenschaften. Denkschriften. Wien. 4. Math.-naturwiss. Classe. B. 71. Halbb. I. B. 80. 1907. Sitzungsberichte. Wien. 8. Math.-naturwiss. Classe. B. 115. Abt. I. H. 6—10. Abt. IIa. H. 6—10." Abt. Ib. H097310 Abi TE 6 SO Abt. I. H.1—5: Abt. Ha. H. 155. Abt. Ib. H-160900Abi: III. H. 1—6. 1906—07. Philos.-histor. Classe. B. 1592. 154. B. 155. Abhandl. 1—383. 5. B. 156. Abhandl. 1—3. 6. B. 157. Abhandl. 1. 4. 1906—07. Leonardo de Torres y Quevedo. Sobre un sistema de nota- eiones y simbolos destinados å faeilitar la deseripeiön de las måquinas. Madrid 1907. 8. K.-k. zoologisch-botamische Gesellschaft. Verhandlungen. Jahrg. 1906. B. LVI. Wien 1906. 5. Das k. k. österreichische Gradmessungs-Bureau. $ Astronomische Arbeiten. B: XIV. Pendelbeobachtungen. Wien 1907. 4. ID Verhandlungen der österreichischen Kommission fiir die inter- nationale Erdmessung. Protokoll tiber die am 929. Dezhr. 1905 abge- haltene Sitzung. Wien 1906. 8. Das k. k. naturhistorische Hofmuseum. Annalen. B. XX. Nr. 4. B. XXL Nr. 1.2 Wien 1905—06. 38. Universitetet. Monatshefte fir Mathematik und Physik. Hg. von G.v. Esche- rich u. L. Gegenbauer. Jahrg. XVIII. Wien 1907. 8. Zaragoza. Sociedad Aragonesa de Ciencias Naturales. Boletin. Tomo VI. Nums. 1—7. Zaragoza 1907. 8. Zurich. Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahrssehrift. Jahrg. 51. H. 2—4. Jahrg. 52. H. I. Ziirich 1906—07. 8. 9) B. Private Givere. Professor Dr. Svante Arrhenius, Stockholm. S. Arrhenius. Das Werden der Welten. Mit Unterstitzung des Verfassers aus dem Schwedischen iibersetzt. Lpz. 1907. 8. K. M. Båssler, Zwickau i. S. K. M. Båssler. Zwölfstufen-Tonschrift — -Zwölfstufen-Tonnamen. Lpz. 1906. 4. Professor Francis Bashforth, Cambridge. F. Bashforth. —Ballistic experiments from 1864 to 1880. (Cam- bridge 1907. 8. Professor Dr. Vilhelm Friman Koren Bjerknes, Chra. V. F. K. Bjerknes. Fields of force. Supplementary lectures, appli- cations to meteorology. Å course of lectures in mathematical physics delivered December 1 to 23, 1905. New York 1906. 4. (Publication No. 1 of the Ernest Kempton Adams Fund for physical research.) Professor Olaf Broch, Christiania. Olaf Broch. Opisanie odnogo govora Iz jugozapadnoj casti Totem- skago uézda. Stpeterb. 1907. 8. W. E. Ford, New Haven, Conn. 8 Separat-Aftryk. Professor Dr. M. Cl. Gertz, Kjøbenhavn. M. Cl. Gertz. Knud den Helliges Martyrhistorie, særlig efter de tre ældste Kilder. En filologisk-historisk Undersøgelse. Kbh. 1908. S. 76 Madame Marie Godin, Guise (Aisne). Le Devoir. Revue des questions sociales eréée en 1878 par J.-Bte André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T. 30. Décbr. 1906. Nimes 1906. 8. [Tidsskriftet ophører hermed.] Professor Dr. Emil Chr. Hansen, Kjøbenhavn. Emil Chr. Hansen. Oberhefe und Unterhefe. 2 Mitteilung. Ab- druck aus dem GCentralblatt f. Bakteriologie [&c] Abt. IL. B. XVIH Jena 1907. 8. Professor Dr. F. R. Helmert, Potsdam. F. R. Helmert. Die Ausgleichungsrechnung nach der Methode der kleinsten Quadrate. Mit Anwendungen auf die Geodåsie, die Physik und die Theorie der Messinstrumente. 92. Aufl. Lpz. u. Berlin 190748: —»— Bestimmung der Höhenlage der Insel Wangeroog durch trigonometrisehe Messungen im Jahre 1888. [Sep.-Aftr.] Berlin 1907. 4. Geschworner G. Henriksen, Nystrand i Eidanger. G. Henriksen. Sundry geological problems. Chra. 1906. 8. EFichungsinspector Karl von Höegh, Königsberg 1. Pr. K. v. Höegh. Uber Materie, Masse, Trågheit, Gravitation und iber die Möglichkeit einer mechanischen EFrklårung der Naturvorgiinge. Lpz. 1907 8: Joseph P. Iddings, Chicago. J. P. Iddings. Rock minerals, their chemical and physical cbarac- ters and their determination in thin sections. First ed. New York 1906. 8. Professor Dr. S. M. Jørgensen, Kjøbenhavn. S. M. Jørgensen. Om Iltens Opdagelse. [Sep.-Aftr.] Kbh. 1907. 4. P. M.C. Kermode, Claghbane, Ramsey, Isle of Man. P. M.C. Kermode. Manx GCrosses or the inseribed and sculptured monuments of the Isle of Man from about the end of the 5, to the beginning of the 13. century. London 1907. 4. Heinrich Kopecky, Pardubitz, Böhmen. H. Kopecky. Beobachtungen iiber die Witterung in Wien im Ver- laufe der Jahre 1896 bis 1906. U.S. 1907. Fol. [Contratrykt.] Ingeniør Gunnar Lange, Buenos Aires. G. Lange. The River Pileomayo from its discharge into the River Paraguay to Parallel 22 S With maps. Transl. from the argentine original. Buenos Aires 1906. 8 & Fol. å Professor Dr. Adolf Noreen, Upsala. A. Noreen. Vårt språk. Nysvensk grammatik 1 utförlig framståll- ning. B. 1. Lund 1903[—07]. 8. G. B. Olivero, Carignano. G. B. Olivero. Astronomia. GConferenza. Tormo 1907. 8. VE Professor Dr. Björn Magnusson Olsen, Reikjavik. B. M. Ölsen. Et Bidrag til Spørgsmaalet om Jurisprudensen i Njåla. Særtryk af ,Tidsskrift for Retsvidenskab* for 1906. [Chra. 1906]. S. —»— Sturlunga saga efter membranen Kröksfjardarbök udfyldt efter Reykjurfjardarbök. Udg. af Det kgl. nord. Oldskriftselskab. 1. bind. Kbh. og Kra. 1906. Særtryk af Skirnir 1906. Reikjavik 1906. 8. Professor Dr. H. Rosenbusch, Heidelberg. H. Rosenbusch. Mikroskopische Physiographie der Mimeralien und Gesteine. 4. Aufl. Bd. II. Hålfte 1. Stuttgart 1907. 8. Professor Dr. Ludwig Schemann, Freiburg i. B. L. Scehemann. Die Gobineau-Sammlung der Kais. Universitåts- und Landesbibliothek zu Strassburg. Strassb. 1907. S. Konservator J. Sparre Schneider, Tromsø. J. Sparre Schneider. Saltdalens Lepidopterfauna. 2. Bidrag. Aftryk af Tromsø Museums Aarshefter 28. Tromsø 1907. 8. Abel Souchon, Tours. A. Souehon. Notice historique sur le mouvement de V'apogée lunaire. Tours 1908. 8. Professor Dr. Johannes C. H. R. Steenstrup, Kjøbenhavn. 3 Separat-Aftryk. Familien Strambio, Milano. Gaetano Strambio. La pellagra, 1 pellagrologi e le amministra- zioni pubbliche. Milano 1890. 8. Civilingeniør Ch. Tellier, Paris. Ch. Tellier. Rapport sur la machine frigorifique par vaporisation de I'éther méthylique, imaginée par Ch. Tellier. Extrait des Comptes rendus des séances de VAcadémie des Sciences, tome LXXIX. Paris 1874. 4. Videnskabs-Selskabets Embedsmænd for 1908. Selskabets Ærespræses: NANS MAJESTÆT KONGEN. Præses: Professor Dr. H. Mohn. Vicepræses: Rigsarkivar Ebbe Hertzberg. Generalsekretær: Professor Dr. G. A. Guldberg. Formand i den math.-naturv. Klasse: Prof. Dr. N. Wille. Viceformand i do. Prof. Dr. W. C. Brøgger. Sekretær 1 do. Prof. Dr. A. Johannessen. Formand 1 den hist.-filos. Klasse: Prof. O. Broch. Viceformand i do. Prof. Dr. A. Torp. Sekretær 1 do. Prof. Dr. Alexander Bugge. Revisorer: Prof. C. Størmer og Underbestyrer Aksel Steen. Kasserer: Qvæstor Berner (1900). Bibliothekar: Overbibliothekar A. C. Drolsum (1885). 79 Videnskabs-Selskabets Møder i 1908. Møderne holdes Kl. 6—8 Efterm., Drammensveien 19. Aarsmødet afholdes 1 Universitetets Festsal. 94 Januar . . . . . . Historisk-filosofisk Klasse. 31 Januar . . . . . . Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 14 Februar . . . . . . Fællesmøde. 28 Februar : . . . . . Historisk-filosofisk Klasse. (Indvalg). 13 Marts . . . . —. . Math.-naturvidenskab. Klasse. (Indvalg). 27 Marts . . . . . . . Fællesmøde. (Indvalg). 10 April . . . . . . Historisk-filosofisk Klasse. 24 April . . . . . . . Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 1 Mai (Fredag). . . Aarsmødet. 29 Mai. 0. ++ Historisk-filosofisk Klasse. 29 Mai... ..... Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 18 September . . . . . Historisk-filosofisk Klasse. 25 September . . . . . Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 16 Oktober . . . . . . Fællesmøde. 30 Oktober . . . . . . Historisk-filosofisk Klasse. 18 November . . . . . Fællesmøde. 20 November . . . . . Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 4 December . . . . . Fællesmøde. (Valg paa Selskabets Em- bedsmænd for 1909 m. m.). Indvalg af nye Medlemmer foregaar i Klassemøderne d. 28de Febr. og 13de Marts, 1 Selskabet d. 27de Marts. Cfr. Statuternes $ 10. Foredrag anmeldes skriftlig til Generalsekretæren, Adr.: Selskabets Sekretariat, Drammensveien 19, senest Tirsdag Efterm. Foredragsholderne anmodes om at aflevere et kort Referat af sit Foredrag til Mødets Sekretær, formden de be- stiger Kathederet. Med Hensyn til Trykning af Afhandlinger henvises til Statuter- nes $ 9 og Reglementsbestemmelsernes Afd. Il. Endvidere bemærkes: 1) Ingen Trykning paabegyndes, førend det fuldstændige Manuskript er indleveret og dets Kostende beregnet. 92) Forandringer i Afhandlingens Text, efterat denne er sat, bekostes af Forfatteren. 83) Hver Forfatter er- holder 50 Særtryk gratis. Selskabets Bestyrelse for 1908: Præses: Prof. H.Mohn. Vicepræses: Rigsarkivar Ebbe Hertzberg, Generalsekretær: Prof. G. A. Guldberg. Math.-naturv. Kl. Formand: Prof. N. Wille, Viceformand: Prof. W. C. Brøgger, Sekretær: Prof. A. Johannessen. Hist.-filos. Kl. Formand: Prof. Olaf Broch. Viceformand: Prof. A. Torp. Sekretær: Prof. Alexander Bugge. WYYL I ar aa. da lane Garn -V | Il JU NTLA yy EE ul” 190 11% an Ke dt aAdrisøt ER | sa 2 ab1alet Y PP a Ar | høge ar å up TT ME TTV qadk "TR båe. Å Ja --yp? mn daben snåblin polka MEL Lrttn NTT Ma tn, : 4 ai hjå ee 4 ' AAR, er pl lett TT | = ; og el % pA FL Vi ; Al I ”y Så Å vi : Aas NN aaf anneasag rer LL 1 hr EPER KE NA ae TM HL Sup, Å 'M44g 1 TA Pooone hA Nel ap IT p Alrap MH af' v AR N $a- EN MP LNGR VIS yr Yang pr mu Åy i ask. "ibyg er RR ALLE JONER Pt, ag, dn Yv V B. TV Å » Å N? TV Armene rn Art RART Lan 9» Navn ø Q» Å oarig ueå ; de MARK 40 PRE par NPE Ne Sed Va å Val et SN NN al VER æ ner Qa aa DA hare VAL ; DR or Ar PL Sr SNK Ne AEA! VO Mag å Ai Raa aa pb WW) "ap, > Aa, af HI pa V PL NS Rør å mIDdg å) å (Mye ppt i, Vo. Ne Ak l IA sne ddu (ya k LT TV LAR PR 00 KA ap | NÅR Asa. AN x199090400- Å : 8, 4- a Ayan : * CR) pød 2 EIE Lin PPT Ej JA Å ATV AAN PÅ = AM AUG PE Wed. ma Ape ry era JE LET AAN a å 258 2 TG å PAX TALA Å 26 va at SARA raner VG å an -4låNna Å PNL Seger mA Auga». TLL TYTY DANAN GÅ på MAN MN EE mA EL I dage WW 2 DEN Np pel? Våg, å AN ver Fl DN he N LYN af SN I & TV Tyr es pN På fg sp! NTE LETE PD. Ea JA mag rRGO0G00E NT Pi hi dn. Ån 3 1 Å IT då | f | pp: øm tag NE Rud & PL Å Vaa Hk A vr fun OA " N A NE På , nt LTPE Aa by Led då ai] Nad aaed ma % NSR! tett og PAR, No TITTA -. a å Øy: DV | YR av Teen APA HAN AR 4 ee Ev Å al) hud i Ueskaler NE Ye. TYNE Nan KR VI (TY pa j sjå PR pr Na ! Ui VA Å er er AR ANY tr UA lø Pga PM PA TIN Vaa rør Ån OVN MT EN Troen PU > Ma dl OF ag ne an Med AADK Al 2 DAR » AA 18444," MAA TY sg PET at lid Me Aa PA ul PG VAR. pA AR Q ARR AA FL kednb dn AI pins AMhiN I UT» ET And APR SARA GARA ap vr MNA Ga un ASS aa ATT PN Aae, AN GA da... HVAR Å My at "ig SA Å ar a ka. 2 Aa LIV dd ve ee 2 a mi art? ae PE LE ! PH 449 Å V dage VÆR de 8) 4 i ME Pund ie Maps > DN me gatan, beta 0 agn NG va FRAMAN | | | a a L AP A Ik ry 21:19 | dalte YV P Ba! aat : Lø FE arv” (REREUPRD > Jr : gøibkn Tr Ty Sa; Aa Ar G < ra BE NANNA Ft TE ah erd TIE e RNNTNA je KAN NSG ig One RV Map Un TT % MAAL ya 0 FER rer LT SOLE Mn DD App app ard) ANTE RYN å Pad 2493 de an JA OT db søl» AKAN nn å Orm v v= enk TL bid] ; m) Nuge | | Moren ae NA art | p/ VX PE PR avden rep PEN NN No sv v : NAN. N Så Å Via ya An je: Me HH (ERE EE ag TG TALL N N paa 2 i AN 3 i : PG P - Da Peet k he Pa 20 FLAA po AAÅ 9 > EE FER ban, VANN! H] I SEHTE ag Be. TØRT VM 4 y AP I | | RARIES | Ill FIANNA Sp m—— vr R AX; . " PR ' EG EE ret he | Å ME ve ek GN rn, % MG DAY Z Pee al va Å JURA Ari NE LL 7 ag ine] | LAAB AGmAR LEA NA AP TT Nnrnn | 3 9088 01357 TER | | I SMITHSONIAN INSTITUTION LIB | | P: RANG : El LAG MS SATA ale sg AA A VNR : Eg ai AR Gå K PN TN PE RR NE GHETT pA : YV.aN | Boy Å NN Vo VEN il kan N Nå PÅ Pa RR OR AAR URAN SAA RAA å å 330 Å AN Vy 8G WMA, | ve AAAAAAA ak ann, g | SANV Vaag v; | Ap b TIN p nr 906 ud | 1 FELLER Å LEE EEE Paean ad | AN : på vn. AN . DA HETT Naa FSV DAA q PÅ] AN * A ry JAR D NNamaap 41 IF JAAP å SÅ, SPEL ) ae DP I å. ) Au | ØP ARAD NANA) Tal 5 == Ne AP» k | D bn e Ke G panna A an Å på 5 GNAR v RA PING TPrAT Et he DIE Le AQ reker Ørnen) NNM et pene niges dre POONA PDA KAR an Ap ; NN al vn. TR PR Ge ANNA ven AA Jå EN mg » NG æ VRI VYVTN Linsaele er . ; ro PAR NE ' AG : på NA PAY "=a8 = Ne NÅ