AGE Nosa 14 LA ket Vee budd. Å NN apppekeg | NM Får MN NAP PPEres st anser tn ma E Z Ner' PR A Bnr . - ppt % ER SSE NE Want NR» H | Me elle ladd SITT AAI på HTG SP TM talg MT TAG AND HL I kp. % SN SEN SN AR PRE pe roret angre | LAS DN ; KØ ok vell ak * rv Dy Å did et oa Bluser ver Pte SN Ro AAS NS % & ST dt AL JP w j' na O VEN uer ØRET TELET Tip vr YG Yeteeitone get pen inne er A Ve dl EET p vg BEE BU Ny ay & | Oran, røe "V Vi Vaa LANG qmir di "NN! å Ay TN HIN. UN TMar i FT T Nyietd å pa ' RA 5 IM Ain oe y « vet, TG N | An nn lelb det | Ger 8 fa ss MN Dep I ar v ex AA Ad ET Ts ul U "ir "vg adr pr k Lå AN | SU ao F vek Ag PP SPR V Add | eee KE N OL AP LK LMDANG F " ae groep av add Je Ju: LIT Å g NANA gå | KA PE PTE KR blei 1 ED si Mr N f & , DAA MANN | 3 | MER : dr on ; 5 MG 3 r dd TLL ' | TE TN ON AN Ding ja Å ve 3 pare ig 93 LE" | Ex Øy aa BMA. - N å ee: ho atte 04 x G : V i w va NG OR mrs On lb AA re 9 ag: TE å % Å yy Y ag Å å Sp | I KE gd de de ng ft | på vet hå ye veg MV, å MT NN Sø øp ed T5 FET TET Ti | i I P Me. : Ft ) ø ad «8 G TN NA EV Å A AA. hats ape! Pee et Nr AG popen Å SMASNa, NN LLH TG Aal i atvrnntt" Jenngdl" HEELERT ME SM pr mager entP App EE FEE sn Blinngddt fo FRE HELE Vee ; : ad di Ed auk PE å LATER strøm 00 5 Hi DN de | 1 EG sa Ma Ak — g ed På Lide Jer HL TTS Ne td 'V vær! i 21 AL AE gå PP | ADA PP LET NAA NN de i vr J v På å pår: gpdr å i å | I p 200 VA arte SE wall: ep -- AønA ANT quv?r AN GEER] Fen app HL Å HH Hd å teg å "ring, SJ N WW: JET ; (Ona ar" SS AT MS Vlag Ti NER PET PAVER PV eg TYPE ØP Me i pen HA H UN AAVENN SEE il g2ØN- Pa | IT q VE FE EE Gp ed Å Å Å Ju pl DNG % HAL] | NT DON 5 E ed nn VG, LE06N Pad 4 | i | TM EE AE an- fm BNR Øw » N ae AM I gr er Jr eg Å al åra Å & | Å 1 Gå "fig TANN AD i PU As» æv Ny neve OS 1 LAN JE et AR X ==: nn gnitriy vm eo av oi 4 HI 1 VETA rd FETTER inern) DEG VIRGAAE mme 0 æ ur et EG or MEG gennnpPf, NE»: PM ” Gid Al AJ ab P- =; | å S røt*”» ; e JAN vu dg p yv: ør. msn: ka | VA I Å JE ge AE Nl LA EG, 5 pre Å ye | å r fu NNeoy, od å Aeygr e- v vi FI MØTT SNAnARRrenss vr ØL HÅ. FP ttv 94. TA É dd År h* « i Hilo vare AA an? au NAAS TSN 4 Eat ; EN GAL KR H 111 TF ET 7 ar "J 2 en DN p] pt AR V vyvy ag ”V k - V nøt NA py 642 G—> ør | An POSE) | Pr Ne fær l ee aan w v 1 V AA, le ud EG de DN Q nå Mmree an ) Ten di pdfnge PN TU sman VE vpmessy * en" tAnA se ADA Å 3 , å = Veg « be ne HEL Neper: NLA) Snted MU pa GUN NL Mg "4 å» HE AND Nag PT ETSNR Vita v ni) MÅ au v EN - UE le | DM LEIE TL Pyn vers v l nr ng EY va « G ' N Ne ha 4 må LE R Ed " te | AY 9 Na AD Vær 28 | : » k vi AE 3 1 Sos er VV Ak AT tt. bul Ed Le ft TT PE å - E Eg 3 sv EE e Pet Å Nef | KM åå Aa LOPVDUDT | I 1 ME Gr ; - EG Er EE Kr - ond å 'w «ør! 4 åg I POU hyl på UD at AP NR emLan å i rs Pla Pr ba At Are 9 nt fjer NØT Are ov ad ham. FE > p- 2 magi ad HI JAALINN tg | Å Aal BE vW AN ar yr på Fr vad! | b x Nei In MLA NZ 3 true ti Å Ne fm NA IKE? BRA søk NE FAT NAL I TT PRAN gen bly | sø Kap HÅ EG AH Å N SN Tei | U Mn VU vu EA JE la | v mn Å ode Å) V NAL VG N ae Vig ST MON ry | på vet pl & DE EE AN NÅ de JN od V på ALV ide NA Ga Fly ly 2 EAS AE SKE KJK He KS DA : 47% Å v KUL | NA FEL et Ge NARA Ti» dele Od MN vanne! Jeg Kr «po AR VIN ER x: peer Mk FEN PP TT se PØW TITAN Je de inner) AT Ve ha are finfin ) MW | VEV IN 4 gi ær en KA ARE B | UT I IRAN Unprse22* EG en GUN pe en Nes Or LAR € PT ir Oo JAM Nu rvee AI TH dte puy EE h yen? AM « NA oe. FATTE pre an. $a 1 rv MH My Ven = U ak b Lå tr + >, | "rd. hå ve STN 200 & N y vkv+b> å jr AJN | svenn N NF El LL Ur Ave ed = mv. Å P- NY NAN Pa, fN p DÅ Kal Ver Ji jo då 3 GN bir i PNG er rv ma g Or. FØ p E red | å wrt am vg A NAAR AA AP øL åter 3 Få IG na af vr å vv JA a å 1 va ø:. G "å Po AG Ar ev ER Butte NTG AKIS Ak q ft w SV Gy ON ”1 ing b ; 1 | tg ve : KER hf DE KN ; Er AE... Å 4 v y et An AP, Hed uv TG Ly va td era at, HR EMØR bly 6, viy ba) at ad TV LT på Vy da Na Planet N fa ig LE llry vinn vm AY "spinne )) T NM I NG FP FT ee p At på OE) é Fa FY pi Ute « * N Di an Jes IL PMJH4A p Å ? PN : GE Men reg ted å Ad ad HILL NA 'p ov DUN V gd UN sg vu at DA | fr MØT AHA LÅ JJ T ON TILLkajd pf EF = LT å [3 pl vet ene DÅ vw ad vå hl pre TR Pr ng nøt" bo ME blabds NA MÅ LE din Nr furine ee w di | øy vw ha EO PI I uk. 25 HA | ØP UTE | | 3 NER 7GaAda AM > xg « Øv må nn OG hd Ga EN hd AIK å NT V H AN EN hd Kr MA P på || VIDENSKAPSSELSKAT I KRISTIANIA AAR 1922 KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 1923 FORHANDLINGER I VIDENSKAPSSELSKAPET I KRISTIANIA KN AAR 1922 Hå es D 265462 N Å, Sag, Q N SA n pa NE KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 1923 å ae Indhold. Avhandlinger. Side No. 1. Eilert Mo: Tonelagstilhøve i Rindalsk. (Med umtale av nokre eksperimentale freistnader på det Fonetiske Institut). Meda6rbilete PA AE IA NE AE == OG Oversigt over selskapets møter i 1922 m. m. .......2avrvasn. 1—160 TONELAGSTILHØVE [ RINDALSK MED UMTALE AV NOKRE EKSPERIMENTALE FREISTNADER 'PÅ DET FONETISKE INSTITUTT MELDING TIL DET AKADEMISKE KOLLEGIUM, KRISTIANIA MED 6 BILETE FRÅ EILERT MO (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER 1922. No. 1) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1923 Fremlagt i fællesmøtet den 10. nov. 1922 ved dr. E. W. SELMer På Å Innhaldsliste. Side PØEvreorder TE NE SE ES OREittrumskvanttetr Fre VE GT en 3. Toneflyttingar . . TE EE å EN AA ORO 4. Tonelag og fonelsssvald. Ordfmedrosputanitne ig NNN Mimserslaguavatonelag Fer EN NL SN MAG Rkesumer NS SS Tonelagsteikn . . EG EE »Hovudtrykk* og ide so SEE Se Me Se SL] Nektauserordrr se Ed ed Einstavingstonelag . . . .. ee er DO pEnkelt tonelag* i deirstavingserd KO NPE OD) Rvitekenavokal Fr Te ARNT AN TN 321 ASamansertaptonelaga g Fo de de: SL Eee Fe 28 Nokressamanlikningars SN FN 25 SeOddnsd ANE 925 ofvmisteT. SE Ar TE Et OG 7. Merknader til Kemalerialet 290 HEGE 2 OD 8. Tillegg: Det nordanfjelske vokalburtfall . . . . . . ++. +60 Teikningar: Serie XIX, nr. 3, [kam-no! lokkeordtone; målstokk 13 . . ++ ++. 18 po — I, , 2, bø”t, tviteken vokal; — EE = Mr Eser Vin 8: — Mn SÅ = V, ” 4, ES XI, 9 6; = DET Run Te KG 38 ESN ENES V 6: = Mo er 5 47 1 — XVI, , 1, — — XIX, » 4; — Vo. 54 1. Fyreord. rss søkte eg um og fekk eit stipendium til eksperimental- fonetiske granskingar. Eg reiste difor ifjorhaust nedover til Kristiania, og gjorde saman med dr. E. W. Secwmer nokre eks- periment på Det Fonetiske Institutt. Det eg vilde granske med desse eksperimentalfonetiske freistnadene var serleg visse tonelagstilhøve 1 rindalsk. Eg hev sysla litt med målføregransking, og hev serleg interessert meg for tonelagstilhøve, og eg ynskte å få gjera samanlikningar millom dei resultata eg var komen til reint auditivt og resultata av eksperimentalfonetiske freistnader på Det Fonetiske Institutt. Eg hev tala og talar alltid bygdemål, både i yrk og i helg, og med den kjennskapen eg hadde til bygdeuttalen og til dei ymse avbrigde i tonefallet, våga eg meg til å vera forsøksperson sjølv. — Eg må nok vera samd med dr. SELMER 1 det at det ved eksperimentalfoneliske freistnader vilde vore aller best og tryggast å ha forsøkspersonar som kann segje orda heilt upåverka av fonetiske teoriar. Men til slike granskingar som eg vilde til med, er eg redd det vilde ha vorte svært vanskeleg, kanskje tildels mesta uråd, å ha forsøkspersonar som ikkje hadde den minste kjennskap til fonetikk. Sume ord måtte segjast på fleire ulike måtar, med ymse avbrigde i tonefallet, og det vilde ofte vore overmåte vandt å få ein heilt ukunnug forsøksperson til å bruke den uttalemåten som ein ynskte. Å segje orda fyre han vilde ikkje vore tilrådeleg; for då kunde ein ikkje vera fulltrygg på at forsøkspersonens uttale vart heilt ,ekte* (upåverka). Skulde dei eksperimentalfonetiske freistnadene kunne segjast å vera fullnøgjande når ein vilde granske tonelagstilhøve, måtte dei ikkje berre gje upplysning um toneflyttingane upp og ned, men ogso um auking og minking av lydstyrken. Men diverre er det enno ikkje opfunne nokon sikker maate for mæling av lydstyrken, og eksperimenta på Det Fonetiske Institutt gjev difor greie upplysningar berre um toneflyttingane. Dr. Szgrmer held 6 EILERT MO. [No. 1 no på og skal sjå åt um ein av dei upptakingane som vart gjort på Det Fonetiske Institutt, ogso kann få vita noko um lydstyrken (,ettertrykket*). Kunde ein av upptakingane sjå kvar største lydstyrken hev vore 1 kvar staving, so var då dette betre enn ikkje-noko. At ein av upptakingane på Det Fonetiske Institutt sann- synlegvis ikkje kunde få vita noko større um lydstyrken, visste eg fyrr eg reiste nedover til Kristiania. Men eg tenkte at ein kanskje av dei figurane som syner toneflyttingane, kunde gjeta seg til litt ogso um lydstyrken. (Meir um dette sidan). Eksperimenta på Det Fonetiske Institutt vart gjort dei fyrste dagane av september ifjor (1921). Upptakingane umfata 1 det heile 19 seriar, og kvar serie var på 6 eller 4 nummer, alt i alt umlag 100 nummer. Alle seriane vart uppteke 2 eller fleire gonger. Den eine av seriane, serie 6, viste seg å vera ubru- kande; linone på sotpapiret var so utydelege at det let seg ikkje gjera å mæle svingningane. Dette var uheldig; for serie 6 var ein av dei viktigaste. Når sume av dei seriane eller nummera som var brukande soleis at svingningane let seg mæle, likevel må segjast å vera mindre vellykka, tildels heller mislykka, kjem dette av at uttalen ikkje hev vore lyteslaus. Når det serleg er tonelagstilhøve ein vil granske, so vore det visst rettast å ta berre ,strupehovud-lina*. Skal ein sam- tidig få med ei munnline, lyt ein tala inn i ei gummitrekt ell. I.; men då er det — iallfall for ein uvant — nokso vandt å kon- trollere um ein segjer ordet rett. Seriane og nummera 1 upptakingane var desse: Serie I, nr. 1: bækk; 9: bækken; 3: travl; 4: travel: 5: sænn; 6: sænn'en. Ser. II, nr. 1: bøt; 2: bøt; 3: bøt; 4: slæpp; 5: slæ”pp; 6: Slæpp (, brote* tonelag). Ser. III, or. 1: atatt; 2: utatt; 3: Wt:at; 4: bleik; 5: bleik'r; 6: bleikr. Ser. IV, nr. 1: te bo”; 2: tebøe; 3: størgryta; 4: høs(syunå; 5: skulehus'a; 6: skut'husa. Ser. V, nr. 1: ætzjaton'a; 2: ætjatona; 3: kømeæstan; 4: åsbyt; 5: kuftask; 6: labranasin. Ser. Vnr 16 5a: 2:00: 3606 Fjøs) Ser NIE sa 2sa dr san 49 sa Ser VII nr 0 opa Oppe Sa hoppå; 4: oppå. | Ser. IX mrd: 66: Zi eter Sagene 4: ette. Ser. X, nr. 1: kåpp'en; 2: +kåpp'en: 3: =kåpp'en; Å: pip; 5: +pi pi 6: =pi'p. Ser XI, nr. 1: skomaker; 2: +skö måker; 3: skomaker; 4: btæk(k) maker; 5: +blæk(k) maker; 19929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 7 6: blæk(k) maker. Ser. 19, nr. 1: sokkterkåpp'en; 2: + sokk" er- kåppen; 83: *sokk'erkåpp'en; 4: tyberåsn; 5: +tyberåsn; 6: tyberåsn. Ser. XIII, nr.1: si”p; 2: grøn'så”p; 3: blå'så'p; 4: såpa; 5: grøn'sipa; 6: blu'sipa. Ser. XIV: nr. 1: fåsøst; 92: mösøst; 3: få'søstna; 4: mö'søstna. Ser. XV, nr. 1: gryt- bakk; 2: gryt'bakk'å; 3: penn ponn; 4: pænn ponnen; D: mjøk"- oske 69 mjøkostn. Seri XVI pri 1: visar; 20 visana 3: visar 4 friar; 5: froan; 6: fria'r. Ser. XVII nr 1: læns'mann; 2: fransmann; 3: jan sinf9n); 4: kyyn våra; 5: åa mmnå; 6: kun'å vårå. Ser. XVII, nr. 1: kast'n åt; 2: kast'am ut; 3: kasta”n; 4: fann'åt nå; 5: fan(n'dem åtnå; 6: taken hit. Ser. XIX, nr. 1: [tippa! (lokkeord); 2: [gos(sja! 3: [kåm no! 4: [å-ja! — Dr. Sumer hev sendt meg resultata av eksperimenta, og eg hev kopiert det heile. Originalpapira sendte eg so til herr SELMER att. — Eg er rådd på å teikne alt i ein mindre målstokk: tip av originalen (so 38 mm. svarar til 0,1 sekund). Når ein vil gjera samanlikningar millom dei ymse upptakingane, er det godt å ha dei teikna 1 ein noko mindre målstokk enn den som er bruka på originalpapira. Seinare 1 denne meldinga til Det Akademiske Kollegium skal eg umtala serskilt kvar upptaking. — 2. Litt um kvantitet. ( Kort* og ,lang* vokal, ,kort* og ,lang* konsonant). Dr. E. W. Secmer segjer 1 artikkelen ,Enkelt og dobbelt tonelag i Kristianiasprog*, Maal og minne 1920, millom anna (side 56) at ,det i en række tilfælde vil vise sig at en saakaldt »lang* vokal kan være kortere end en saakaldt ,kort* (smlgn. de forskjellige simplicia og composita)*. Noko liknande segjer same forfattar 1 avhandlinga ,Tonelag og tonefald i Bergens bymaal* (side 9). Når ein ser på resultata av dei freistnadene som eg var med og gjorde på Det Fonetiske Institutt hausten 1921, vil ein finne at der og kann ein ,lang* vokal ofte vera umlag like kort som ein ,kort* vokal, og ein ,lang* konsonant umlag like kort som ein ,kort* konsonant. Vi kann likevel ikkje segje at det er gale å tala um korte og lange lyd i fonetikken. For vi gjer då verkeleg forskjel på kort og lang lyd, og høyrer forskjel. Vi uttalar ikkje söt (sub- 8 EILERT MO. No: I stantiv, n.) og sott (subst., f.) like eins, endå vi 1 båe desse tvo orda brukar lydane s, 0 og t. Vi gjer forskjel, og høyrer for- skjel, på tåk og takk, søt og søtt, gråt og grått, rindalsk bøt (subst., fleirtal; = bøter 1 landsmål) og bøtt (participp), bø't (infinitiv) og bø”tt (subst, £.). Folk hev gjort meg uppmerksam på at fyrr i tida sa rindalingane (sume av dei eldre enno) løna men no er det mykje brukeleg å segje lønna. I Rindalen segjer vi kassa (subst. fleirtal; = kassar eller kassori landsmål), men sume nordmøringar segjer xaåsa. Rindalingen segjer skoön'å (bunda form dativ fleirtal av subst. so, m.), surndalingen skån'å. Trøn- der og nordmøring segjer mann, men nordlendingen segjer man. Når nokon ifrå Trøndelag eller Nordmøre kjem til Nord-Noreg, legg han straks merke til denne forskjelen 1 uttalen. Av resultata av dei eksperimentalfonetiske freistnader som vart gjort på Det Fonetiske Institutt då eg var der, kann ein finne ut desse reglane um kort og lang lyd: 1. Hev ein vokal eller ein konsonant vore uttala i mindre tid enn */;1o sekund, kann vi gå ut ifrå at lyden hev vore kort. 2. Hev lyden fått 39 sekund eller meir, kann vi gå ut ifrå at han var lang. 9. Er den tida som ein lyd hev fått, millom 1/19 og 30 sekund, er det kanskje greiast å rekne vokalen for lang dersom han er nokolite lenger (f. eks. 20 9, ell. meir) enn den konsonan- fen som kjem etter han i same staving. Like eins kann vi rekne konsonanten for lang når han er nokolite lenger (i. eks. 20 9, eller meir) enn den vokalen som han kjem etter. 4. Hev vokal og konsonant fått umlag like lang tid og til- samanlagt ikkje over ca./y minutt, kann ein rekne både vokal og konsonant for korte. Er vokalen 1 eit ord tviteken, er han ein mun lenger enn ein vokal som er uttala med udelt einstavingstonelag. Fin vokal uttala med ,brotef tonelag (2: ,tvetoppet enstavelsestonelag*) krev minst like so lang tid som ein tviteken vokal uttala med med det ,enkelte* tonelag som vi brukar i tvostavingsord. Eit ,brote* tonelag er eit einstavingstonelag med ei lydforsterkning burtimot slutten av vokalen. Auditivt hadde eg fyrrut funne at andre parten av ein tvi- teken vokal plar ha kringum 1/, eller '/; av den tid som går med til heile den tvitekne vokal, og at denne regelen gjeld både når den tvitekne vokal er lang og når han er kort. Eksper:i- menta på Det Fonetiske Institutt synest fortelje det same um 1992] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 9 høvet millom fyrste og andre delen av den tvitekne vokal. Andre delen hev oftast havt kringum 30% av tida åt heile den tvi- tekne vokal — litt under eller litt over. Hev til dømes heile den tvitekne vokal fatt umlag */19 sekund, fell kringum 30 %, av denne tida (./;19 sekund eller litt meir) på andre delen. Sume av upptakningane som var gjort paa Det Fonetiske Institutt, viser at i ord som byrjar med konsonant hev denne konsonanten vorte overfløleg lang. Dette gjeld serleg konsonanten s. Denne konsonanten hev sumtid vorte so lang som framlyd, at vi kunde tykkje at halvparten av lengda kunde vore uredd nok. Grunnen til at ein konsonant som framlyd hev vorte so lang, kann ha vore ein ihuge for å tala greitt og ordbert (ein tydeleg artikulasjon). Kons. ser visst i dagleg tale Og olte nokso lang som framlyd. 3. Toneflyttingar. Toneflyttingane i eit ord kann ha ymse orsaker. I ord med stonelag* må toneflyttingane få fram det tonelaget som ordet skal ha. Umframt dei toneflyttingane som vi kann segje at tonelaget krev, er det i orda kortare toneflyttingar som hev andre orsaker. Imot slutten av eit ord, eller framanfor ein klanglaus konsonant, er det ofte at tonen fell. Dette fallet i tonen kann vel karakteriserast som ei slakking av stemmebanda (røyste- banda) 1 slutten av ordet eller framanfor den klanglause kon- sonant. Jfr. dr. SeLMERs artikkel i Maal og Minne 19920, side 61. I ei ,lægebok* hev eg lese at ein kann hevje strupeloket noko med di at ein retter fram tunga (strekkjer ho so langt fram som ein kann)?. Då eg las dette, kom eg til å tenkje på at det kanskje og på ein eller annan måte verkar på strupehovudet — på musklane der — når ein stramar tungemusklane under ut- talen av ord og stavingar. Når vi ser på resultata av fonetiske eksperiment (ser på toneflyttingskurvane), legg vi mangestader merke til nokre små tuvor eller gruvor på kurven. Slike tuvor eller gruvor plar det vera millom tvo vokalar, og millom vokal og sonor eller klangfør konsonant; midt inne 1 klangføre kon- sonantar er det ofte djupe gruvor. Det ser ut som at det ofte viser seg på toneflyttingskurvane, at tunga hev skift stilling, eller at tungemusklane hev vorte slakkare eller stramare. Etter 1 Prof. V. UcHermann: Illustreret lægebok for hjemmet, II, side 165 (i stykket um larynxødem). 10 EILERT MO. [No. 1 stuvone* og ,ygruvonet på toneflyttingskurvane å døme, fær stemmebanda ei kortvarig straming når tungemusklane slakkast, og ein kortvarig slakke når tungemusklane blir strama. Det tek seg mesta ut som det er eit slag automatisk økonomisering med taleenergien. Midt inne i klangføre konsonantar er det ofte ei nokso djup »gruve” (2: bøyg ned). Te kraftigare konsonanten hev vore ut- tala, desto djupare er gruva, ser det ut til. Ei ,gruve* vil her segje ei toneflytting ned med ei toneflytting upp straks etterpå, — eller um ein vil: ei stemmebandslakking med ei straming etter. Hev det samtidig vore ei straming av tungemusklane med ei etterfylgjande slakking? Millom tvo vokalar plar det vera små ,tuvor* (0: bøygar upp), — ei toneflytting upp med ei loneflylting ned att straks etter, eller med andre ord: ei stemmebandstraming fyrst, og ei slakking straks etterpå den. Hev dette vore samtidig med ei slakking av tungemusklane og ei elterfylgjande slraming? — Når tunga skifter stilling millom tvo vokalar, lyt det vel fyrst vera ei slapping av tungemusklane, og deretter ei straming av dei. Sumtid viser det for at tuvone eller gruvone hev vorte berre halve; toneflyttinga hev ikkje fått gå tilbake att til utgangs- punktet. Grunnen til dette må ha vore at enten tonelaget eller eitkvart anna hev tvinga toneflyttinga andre vegen. Toneflyttingskurvane for vokalar hev gjerne nokre korte svokk (gr'uvor). Dette synest vitne um at det er skjelvingar i målet under tale, liknande skjelvingar som under song. Når eg hev gjeve ans på skjelvingar under song, hev eg tykt at det under kvar skjelving er litt lydforsterkning å høyre. Eg held det for mykje sannsynleg at den største lydstyrken i eit ord ofte hev vore i eller tett attmed eit slikt svokk. Hev ein vokal fleire svokk, syner kanskje det største svokket kvar største lydstyrken hev vore. Det ser ut som um sterk pust og lægjer tonen, so det blir ein bøyg ned på tonekurven. I upptakingane er det nokre døme på N uttala med stemme (klangfør /:!). og 1 dette tilfelle er det bøyg ned (gruve) like eins som for andre konsonantar uttala med stemmelyd. — Er det for bruken av klanglaus og klangfør h ein liknande regel som for bruken av klanglaus og klangfør b, d, 9? (Sjå side 28). 1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 11 4. Tonelag og tonelagsvald. Ord med og utan tonelag. I ,Norsk lydskrift, Norvegia I, side 37, er det skilt millom tri grader av ,eftertrykket": 1. Hovudtrykk. 292. Bitrykk. 3. Vektløyse. Og på side 39 er dei vektlause ord delt i tvo slag: Dei enklitiske og dei proklitiske. At eit ord er enklitisk, vil segje at det ,hallar attover* (er ,bagover hældende*); at eit ord er proklitisk, vil segje at det ,hallar framover* (er ,forover hældende*). Men i ein fotmerknad på side 24 1 Am. B. LARSEN og GERH. StToLTzZ: Bergens bymål, står det at det er ,fonetisk likegyldig* enten dei vektlause ord ,betragtes som enklitiske eller prokli- tiske.* Det som er sagt 1 denne merknaden 1 ,Bergens bymål* kann vera på ein måte rett um ein serleg tenkjer på rindalsk eller eit anna nordanfjelsk mål og; men det kann diverre mis- forståast. Og heile læra um enklitiske og proklitiske ord synest meg å vera heller ugrei, NB. når ein skal tala um nordmørske eller trøndske mål. I Jom. Storm: Norsk lydskrift, Norvegia I, side 39, er det millom anna fortalt at 1 austlandsk mor mi og böka mi er mi enklitisk, og 1 se på å er orda på og a (= henne) enklitiske. Men når ein talar um rindalsk og andre nordan- fjelske mål, vil det vera misvisande og gale å segje at ,beto- ningen* i eit uttrykk som dette siste er den same som i dei tvo fyrste. Det er sopass stor forskjel at ein bør lata det koma til- syne i nøgnare lydskrift. I stykket ,No att, da att o. 1. i Maal og Minne 1920, side 112—118, er det gjort mun på hematt, imnatt, hit'att o. 1. og her:at, der: at, no: at, da: at (jfr. ,Ein- stavingsadverb som andre orde i tvostavings tonelagsvald*, Maal og Minne 1918, s. 149). Når talen er um rindalsk eller eit anna nordanfjelsk mål, kjem ein seg best ifrå dette med ,betonede* og ,ubetonede* ord på denne måten: Ein deler orda 1 setningen 1: 1. Ord som er uttala med tonelag eller høyrer med til eit tonelagsvald (NB. dei orda som hev bitrykk). 2. Vektlause ord som slår utanfor tonelagsvalda. Dei sokalla proklitiske ord blir då som regel å rekne med til dei vektlause ord som står utanfor tonelagsvalda. Men ogso ord som ein kann sjå er rekna for enklitiske i fonetiske arbeid, 12 EILERT MO. [No. 1 må ein sumtid segje er vektlause ord som ikkje høyrer med til noko tonelagsvald. I rindalsk si: på o (= austlandsk se på a) hev fyrste ordet einstavingstonelag (er åleine um tonelaget), og dei tvo andre orda er vektlause og står utanfor tonelagsvaldet, — på same måten som f.eks. eit vektlaust tiltaleord (gut 1 ,kom hit, gut!*f er korkje proklitisk eller enklitisk), eller som det vektlause at(t) i rindalsk mo: at, da: at; adverbet att er her vektlaust i same forstand som bindeordet at (f. eks. 1 , ho så: at — — —*). Det å tala um proklitiske og enklitiske ord høyrer igrunnen meir heime i grammatikken enn i fonetikken. Tek vi f. eks. ein setning som rindalsk ,gutn: va me na: mo sin(a):$, vil em grammatiker segje at ordet na (dativ: — henne) er proklitisk; like eins o (< ho) i setningen ,no kemm 0: mor:*. Men nå 1 fyrste setningen, og 0 i den andre, er i talen for det vissaste enklitiske på same viset som mi 1 uttrykket mor -mi, d. v. s. at dei står som siste ordet 1 eit tonelagsvald, det fyrste 1 tonelags- valdet vå'me'na, det andre 1 tonelagsvaldet fæmm/o. (Eksp. serie IIN). Ymse slag av tonelag. I fonetikkane plar det stå at det 1 norsk er tvo slag tonelag: einstavingstonelag og fleirstavingstonelag, eller enkelt og dobbelt (eller samansett) tonelag. EFnkelt-tonelaget (,einstavingstone- laget*) blir bruka i einstavingsord og desutan 1 mange fleir- stavingsord. Sume av dei tvoslavingsorda som hev enkelt tone- lag, vart i gamalnorsk rekna for einstavingsord (Éf. eks. lenger, gn. lengr). Det dobbelte eller samansette tonelag blir bruka i fleirstavingsord, og i sume målføre (austlandske) 1 nokre få ein- stavingsord: 1 sa og la (< sagde, lagde) og 1 visse høve i svar- orda ja, jau (jo) og nei (og tildels i personnavnet Lars?). Dette kunde synast å vera nokso greitt og lettvint. Men tek ein til å sjå litt nærmare på det, vil ein finne at det ikkje er so greitt og beint fram, vissone dersom ein serleg tenkjer på målføra nordanfjells. Sers uheldig er det at det ikkje bli gjort forskjel på det eigenlege einstavingstonelag og det enkelte tone- laget som vi brukar 1 einstavingsord. Mest praktisk vilde det vore um ein heldt det eigenlege einstavingstonelag for noko for seg sjølv og ikkje blanda det saman med det ,enkelte* tonelag som blir bruka i fleirstavings- 1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 13 ord. Ein fekk då segje at det 1 fleirstavingsord blir bruka tvo slag tonelag, — eller um ein vil: at det er tvo slag fleirstavings- tonelag. Skulde vi halde på dei gamle nemningar, kunde vi segje dobbelt (samansett) og enkelt fleirstavingstonelag. Uttrykka samansett eller dobbelt, og enkelt tonelag, tykkjer eg ikkje er fullnøgjande, men det er mykje vandt å finne noko å setje i staden. Sumtid passar desse uttrykka nokso bra, sumtid passar dei slett ikkje. I eit ,samansett* blad er det fleire småblad, og eit ,samansett* ord er samansett av tvo eller fleire ord. Fit samansett tonelag skulde ein difor ha venta var samansett av fleire tonelag. Finast når eit einstavings- tonelag, eller eit ,enkelt* fleirstavingstonelag, er ein del (siste delen) av det ,samansette* tonelag, kunde det vera grunn til å kalle dette tonelaget eit samansett tonelag. Uttrykket dobbelt tonelag vilde høve for eit tonelag som hadde tvo hovudtrykk (!), og det kan passe nokso bra til namn på eit tonelag med ,,sterkt bitrykk*, — når eit einstavingstonelag eller eit ,enkelt* fleir- stavingstonelag er ein del av det ,dobbelte* eller ,samansette* tonelag. Men ein kann vel trygt segje at det ikkje er sterkt bitrykk alltid i det sokalla ,dobbelte* tonelag. Forresten høyrer det sterke bitrykk kanskje serleg heime i visse målføre, — vel helst nordanfjells. Dersom ein samanheld det som professor JoHAN STORM segjer um uttalen av ordet vårdagen (Norvegia I, side 45) med det som Ivar ÅLNÆS segjer um det same (Norsk sætningsmelodi, side 46—47), kann ein få det inntrykket at StTorwms uttale må ha liktest litt meir på trøndsk enn den meir typisk austlandske som ALNÆS skriv um 1 si bok (,det sydøstlige Norges sprog, gruppert omkring hovedstadens talemål*). I ei bok um todalsmålet som eg hev skrive åt studentmål- laget, sette herr SiGurp Korsrup bratt og boge tonelag i parantes attmed orda enkelt og samansett tonelag. Eg hadde stor hug til å stryke desse orda bratt og boge, men let dei stå lel; for dei kann vera bruka i undervisninga einkvarstaden, eller i eikor læreboka, — noko som eg ikkje kjenner til. Eg vilde ha lika ,hardt* og ,mjukt* tonelag (eller uekte og ekte fleir- stavingstonelag) betre enn ,bratt* og ,boge* tonelag. Eit bergensk ,bratt* tonelag kann vera umlag like boge som eit austlandsk ,,boge* tonelag (jfr. Ernst W.SecLmer: Tonelag og tonefald i Bergens bymaal, side 29—3830), og i rindalsk kann visst dei tvo tonelag tildels bli so like i ei grafisk framstilling 14 EILERT MO. [No. 1 av toneflyttingane, at det er vandt å avgjera kva som hev vore sbratt* og kva som hev vore ,boge" tonelag. No kann ein tykkje at det ikkje fær vera so nøgje korleis terminologien er, når vi berre hev ein, og veit kva som er meint med det og det faguttrykket. Men dersom sjølve terminologien kann segjast å vera ei hindring for framgangen åt faget, er han forkasteleg, og bør med all” som fyrst bytast um med ein annan ein, — ein som ikkje er so fårleg. Dei fagorda som hev vore bruka i fonetikkane um dei ymse slag tonelag, hev visseleg verka noko villande (,forvirrende*), og dei burde difor vore vraka og umbytt med andre ord. Sers uheldige faguttrykk er ,einstavings*- og pfleirstavingstonelag* (= ,enkelt* og ,dobbeli* tonelag); likeso uttrykket ,tvetoppet betoning* (,tvetoppet tonelag*). Ein filolog som les i tyske lærebøker um ,zweigipflige oder geschleifte Betonung*: ,Zweigipflige Silben (geschleifte Vokale) sind natirlich stets lang*, kann koma til å tru at når vokalen 1 ordet er kort, blir det ikkje tid til å uttala ,tvetoppet aksent* (jfr. Amunp B. Larsen: Om de trondhjemske dialekters ,apokope*, side 5), og kann ikkje få det upp 1 hovudet sitt at det er forskjel på uttalen av å. eks. skræpp (m.) og skræ”pp (f.). Like eins vil ein som hev lese og lært at det i norsk er tvo slag tonelag: einstavingstonelag og fleirstavingstonelag, ha vandt for å skjønne kva forskjel det er på den uttalen eg hev kalla ,brote einstavings- tonelag* (Maal og Minne 1918, side 147) og tviteken vokal ut- tala med det enkelte tonelag som blir bruka 1 fleirstavingsord. (Ekspm. serie IL). Etterdi det hev vore brukeleg å kalle berre det eine av dei tvo tonelag som blir bruka i fleirstavingsord, for fleirstavingstone- lag, vil det kanskje ta seg rart ut å tala um ,enkelt* og ,dob- belt* (,samansett*) fleirstavingstonelag. Eg hev difor tenkt på um ein ikkje kunde kalle det eigenlege einstavingstonelag for udeit tonelag, d. v.s. eit tonelag som ikkje er delt på fleire stavingar, og dei tvo slag tonelag som blir bruka i fleirstavings- ord for delt tonelag, d. v.s. tonelag som blir delt på på fleire ord eller stavingar. Den einaste ulempa med dette er vel den at einkvan kann ta uttrykket ,delt tonelag* for eimstydande med ,zweigipflige Betonung* (den ,tvetoppede aksent*, som det heiter på norsk-dansk). I Jøreen Rerran kann ikkje ha vore uppmerksam på denne forskjelen då han skreiv boka ,Nytrøndsk ordforkortning og betoning*. 19922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 15 Vil ein ikkje bruke uttrykka ,enkelt* og ,dobbelt* (ell. »Ssamansett*) um dei tonelag som vi hev åt fleirstavingsord, kunde ein kalle dei tvo slag ,delt tonelag* for ,hardt* og ,mjukt* tonelag. Sers gode er nok ikkje desse uttrykka heller; men dei kunde då vel ikkje gjera større skade. . Resumé: I dette stykket hev eg no halde fram at eg lykkjer det er rettast og best at ein deler orda i ein setning 1: 1. Ord som blir uttala med tonelag, eller høyrer med til eit tonelagsvald (tonelagsumråde, ,aksentgruppe*) som umspenner fleire ord. 2. Vektlause ord som ikkje høyrer til noko tonelagsvald (står utanfor desse). — Likeso at eg finn det rettast at det eigenlege einstavingstonelag blir rekna for noko for seg sjølv. Det kunde kallast udelt tonelag. Dei tonelaga som blir bruka 1 fleirsta- vingsord kunde kallast delte tonelag. Dei tvo delte tonelag kunde vi kalle hardt (= ,enkelt*) og mjukt (= ,dobbelt* eller ,samansett*) tonelag. ,Brote tonelag* (2: ,zweigipfliges* einstavingstonelag) reknar eg ikkje for eit delt tonelag (at det er ybrote* vil ikkje segje det same som at det er ,delt*). — Dei tri hovudformer av kvart tonelag vil bli umtala 1 næste stykke (st. 5: Ordtyngd). Fin uttale — uttrykket tonelag kann eg vel ikkje bruke no — som enno ikkje er nemnt, er lokkeordtonen. Denne blir bruka 1 lokkeord, og no og då i andre tilhøve. (Ekspm. serie XIX). Tonelagsteikn m. m. I fonetiske arbeid er ein nøydd til å ha teikn til å syne tone- laget. Til dette hev det vore brukeleg å nytte aksentane (akutt og gravis). Akutt-aksenten hev vore bruka til å syne at ordet hev enkelt tonelag (ell. einstavingstonelag, som det ogso hev vore kalla), enten ordet er einstavingsord eller fleirstavingsord. Gravis-aksenten hev vore bruka til å syne dobbelt eller saman- sett tonelag (som ogso hev vore kalla fleirstavingstonelag). Dersom ein ynskjer å halde det eigenlege einstavingstonelag ut ifrå det enkelt-tonelaget som blir bruka i fleirstavingsord, vil det vera nokso praktisk å bruke aksentane på denne målen: Aksent-teikna blir bruka berre når tonelagsvaldet hev delt tonelag, d.v.s. eitt av dei tvo slag tonelag som vi brukar i 16 EILERT MO. [No. I fleirstavingsord, — akutt-aksenten til å syne hardt (= ,enkelt*) tonelag, gravis-aksenten til å syne mjukt (= ,dobbelt*) tonelag. I arbeid um tonelagstilhøve hev eg selt aksentane etter fyrste stavinga 1 tonelagsvaldet (etter den stavinga som hev hovud- trykket). Når ,enkelt*-tonelaget går inn som del av eit ,dobbelt* tone- lag, hev eg synt dette med å sette tunn aksent etter bitrykk- stavinga. For delinga av eit ord i stavingar hev eg ikkje kunna bruka dei reglane eg lærte i småskulen. Av intervokaliske konsonantar hev eg rekna so mange med til fyrste stavinga som ein utan vanske kann ta med i denne stavinga um ho blir uttala ålemme. Sjølve målføret gjev meg rettleiding her. Ord som vatne, fågre, må eg dele vat'ne, fagre; for ubunda form av fyrste ordet hev 1 bygdemålet uttalen vatn, og eintalsforma av siste ordet blir uttala fager. Derimot må eg setje aksenten i ord som hæstn, katven etter t og v: hæst'n, katven; for 1 ubunda form heiter det hæst og kalv. Denne måten å dele orda på tykkjer eg høver aller best med uttalen og. Å bruke nokon serskilt sort aksent ved einstavingsord som blir uttala med tonelag åleine, trengst ikkje dersom ein hev eit teikn til grensemerke etter kvart tonelagsvald. Til å setje eiter tonelagsvalda hev eg bruka teiknet : (kolon). Den tanken at eg skulde ta dette teiknet til den bruken, fekk eg med di eg kom til å tenkje på at 1 den gamle runeskrift var det tildels bruka eit liknande teikn etter kvart ord. Når teiknet : står etter eit fleirstavings tonelagsvald, er det ikkje vandt å sjå kvar dette byrjar; for det er sett inn ein aksent etter fyrste stavinga 1 tonelagsvaldet. Er det ikkje nokon aksent til å syne at det er eit fleirstavings tonelagsvald framan- for teiknet :, er det (einstavings-Jordet eller den stavinga som står framanfor dette teiknet, eit tonelagsvald åleine. Når eit ord hev tviteken vokal, hev eg synt dette ved å setje * (apostroff) etter vokalen. Eg let apostroffen tyde uppatt- taking av vokalen. I staden for bø*t skriv eg soleis bø”t; isti. såtp — så”p; stå. te go* — te go"; istf. bö'öy — 664 o. s. b. Når apostroffen blir bruka saman med aksent, set eg aksenten fyre apostroffen (sjå her ovanfor). — Umtale av då: n, = då: han, på side 22 (sml. da”n, dagen). Dersom ein vilde ha eit serskilt teikn for den utlalen som eg hev kalla ,brote tonelag*, kunde ein setje ” (cirkumfleks, 1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 17 møne) over vokalen. Dette teiknet hev vore bruka fyrr og til å syne ,zweigipflige oder geschleifte Betonung*, og ,,brote tone- lag* er både ei ,zweigipflige* og ei ,geschleifte Betonung*. AEovudteylkksoebutrvkk? I fleirstavings tonelagsvald er det ei staving som hev ,hovud- trykket. Denne stavinga hev eit nokso langt og tydeleg trykk- parti. Med ordet trykkparti meiner eg eit parti som merkjer seg ut med sterkare lydstyrke enn dei toneflyttingane som er fyre eller etter. Der er alltid den fyrste stavinga 1 tonelags- valdet som hev hovudtrykket. Når det i eit ord med ,saman- sett* tonelag er ei staving som hev ,sterkt bitrykk*, hev visst denne stavinga som regel like langt langt trykkparti (og like stor lydstyrke) som hovudtrykk-stavinga, kanskje tildels lengere trykk- parti enn den. Av andre parti i toneflyttingane må eg her nemne forslag og vektlause bindestykke. Forslag er vektlause toneflyttingar som kjem fyre trykkpartiet. ,Bindestykke* kunde ein kalle dei vektlause toneflyttingane som er som band imillom tvo stavingar. Slike stigningar eller fall er det ofte inne i klangføre konsonantar. Er det klanglause konsonantar imillom tvo vokalar, kjem ,binde- stykket* heilt eller delvis burt. I stykke 3 hev eg millom anna umtala stigningar og fall i slutten av orda, og toneflyttingar som venteleg hev til orsak at tunga skifter stilling og at denne tungerørsla på einkvan måten hev innverknad på musklane 1 strupehovudet, på stemmebanda og toneflyttingane. I ei staving — visst ogso i vektlause stavingar — er det ei tonehøgd som merkjer seg serleg ut med større lydstyrke eller lengere uthald (,varighet*), eller på båe måtane. Denne tonehøgda kunde ein kalle hovudtonen 1 stavinga. Hovud- tonen i ei staving er den tonen som den talande sjølv og anna folk legg mest merke til. Dersom hovudtonen merkjer seg ut med sers langt uthald, kan det tenkjast at største lydstyrken hev vore straks framanfor hovudtonen (f. eks. på ,ledetonen* til denne). Men solenge ein ikkje hev nokon heilt pålitande måte for mæling av lydstyrken, fær ein ikkje vita noko absolutt visst um dette. Hovudtonen fell for det vissaste på vokal. Når vo- kalen i ei staving er lang, fell visst hovudtonen alltid på vokalen. Når kons. nm er ei staving åleine, er det sjølvsagt at hovudtonen ikkje kann falle på nokon annan lyd enn denne konsonanten. Vid.-Selsk. Forh. 1922. No. 1. 9 EEE Kart Å 18 EILERT MO. [No. 1 Kjem det ein lang sonor konsonant, f. eks. n eller m, etter ein kort vokal, kann visst hovudtonen tildels bli lagt på konsonanten I staden for på vokalen. Fin slik uttale kann vi samanlikne med det å ,synge på konsonanten*. (Sume menneskje hev vant seg til å synge slik; dei trur kanskje at det er mykje so flott og fint. Dei syng if. eks. ,0 Jesu Krist, dei lil oss vnnn, dnn Helliånnn ned tilll oss s'mmn*). Eg hev ein mistanke um at eg I sume av dei orda eg prøva på Det Fonetiske Institutt, hev 8 lagt hovudtonen på klangfør kon- å sonant 1 staden for på vokalen ER erie AIX, nr. 3. = (jfr. ser. XV, 3: XVI 2 o. fl.) — utan å vita um dette då eg uttala orda. Dette at det er mykje tru- leg at hovudtonen tildels kann falle på sonor konsonant som kjem etter kort vokal, kann få ein til å undrast på um ster- kaste lydstyrken (og hovudtonen), når denne ligg på vokalen, plar LEE UO koma, etter sin måt (Fiorholds: oMEOsfrkit Å: 3. vis*), noko nærmare den etter- fylgjande konsonant når vokalen er kort enn når han er lang. Då eg reiste til Kristiania for å vitje Det Fonetiske Institutt, visste eg at det ikkje finst noko apparat til påvisning av brigde 1 tonestyrken. Men eg tenkte meg at ein av dei kurvane som syner toneflyttingane i eit ord, ogso kunde skjønne seg til eitt og anna um tonestyrken, millom anna kvar det er mest truleg at hovudtonen i stavinga hev vore. Eg tenkte meg at der hovud- tonen hadde vore, måtte det som regel vera eit kortare eller lengere stykke som var nokso-nære horisontalt, — synte so liten forskjel i tonehøgda at det er mindre von at ein merkar denne forskjelen med øyret. — Treng ein lang vokal som hev hovud- trykk eller sterkt bitrykk. millom 2 og 3 tiandedels sekund, og utgjer ,trykkpartiet* (eller hovudtonen) kringum 90 %/9 av denne tida (mykje mindre kann ein vel ikkje gjeta på), so må det vel sumtid iallfall kunne lata seg gjera å finne trykkpartiet og hovud- tonen. Ein kort vokal hev sjølvsagt kortare trykkparti og kor- tare hovudtone. I ei vektlaus staving er toneflyttingslina ofte ei mesta bein skråline. Fin mogleg knekk på denne lina kunde tenkjast å vitne um kvar sterkaste tonen i stavinga hev vore. 1530 45 6055 90 1051/20 135] 1999] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 19 Når ein ser på toneflyttingskurvane åt dei fonetiske eks- periment eg var med og gjorde i Kristiania, er trykkparti og hovudtone ikkje alltid like lett å finne. Som eit døme på at hovud- tonen sumtid kann vera lett å finne, kann eg nemne serie XIX, nr. 3 (fkåm-no! lokkeord-tone), andre stavinga!. Der finn vi millom Ais og H ein mesta horisontal avsats, som er umlag 1 cm. lang. Det er fall i toneflyttinga både fyre og etter. Fallet framanfor er stupande bratt: tonen fell umlag ein kvart på 2 hundredels sekund? (her nedanfor skriv eg c/s ist.f. hundredels sekund). Fallet attanfor avsatsen er eit avslutningsfall. Dette er mindre bratt; tonen fell ein stor ters på 7 c/s. Avsatsen syner oss kvar hovudtonen hev vore. Hovudtonen hev havt eit uthald på godt og vel 3 c/s eller 5 tonesvingningar. Heile tida åt vokalen 1 stavinga hev vore 13 c/s, og vi må vel rekne han for ein kort vokal. Hovudtonen hev fått umlag !/, av den tida som vokalen hev vore uttala i. Hovudtonen 1 1. stavinga hev vente- leg lege på konsonanten m, — millom Å og fis. Avstanden mil- lom hovudtonane i dei to stavingane hev 1 so fall vore ein kvint. Vektlause ord. Toneflyttingslina åt vektlause ord og stavingar er ofte ei kort skråline som syner fall i tonen. Nære midta er det gjerne ein knekk på lina. Denne knekken syner vel kvar hovudtonen I stavinga er. Hovudtonen er visst 1 slike høve ofte sers kort, kanskje med berre 2 (ell. 3) tonesvingningar i umlag same høgd. I vektlause tvostavingsord er fyrste vokalen kanskje som regel kortare enn den andre. 'Toneflyttingslina åt fyrste vokalen syner gjerne eit bratt fall i tonen. Vokalen i 2. stavinga hev ofte ei meir horisontal line med båror, og hev vel då litt lengere hovud- tone enn vokalen i 1. stavinga. Toneflyttingslina åt andre sta- vinga av eit vektlaust tvostavingsord likjest mykje på tonefl.lina åt sonore konsonantar som står i slutten av einstavingsord. Lette stavingar i ord med tonelag hev liknande toneflyttings- line som vektlause ord som står utanfor tonelagsvalda, og kann vel kallast vektlause stavingar. (Ekspm IT, 25 556 IV EVIE EE 2 ON). 1 Sjå figuren på side 18. ? Eit hundredels sekund blir ogso kalla ein centime. 20 EILERT MO. [No. 1 Finstavingstonelag. Toneflyttingslina åt einstavingstonelaget syner stigning i tonen. På denne sligninga plar det vera tvo eller fleire staup eller svokk, og i eller attmed eitt av desse svokka kann det tenkjast at sterkaste lydstyrken hev vore. Avstanden millom djupaste og høgste tonen 1 tonelaget er i serie I, nr. 1 (bækk) ein stor ters; 1 I, 8 (travl) 1 det heile godt og vel ein sekst, derav umlag ein kvart på vokalen: i I, 5 (sænn) 1 det heile em kvart, derav ein liten ters på vokalen (hovudtonen kann her ha vore på konsonanten m. ved tonen e (største lydstyrke millom 142 og 150mm. ? ?). I ser. II, nr. 1 (5øt) er avstanden millom lægste og høgste tonen umlag em kvart; i II, 4 (Slæpp) 1 det heile mesta ein kvint, derav uml. ein kvart på vokalen; 1 II, 2, fyrste ordet (a?) burtimot ein liten ters; 1 II, 4 (bleik) i det heile ein halvtone over ein kvart, derav uml. ein liten ters på vokalen; i VIL, 2 umlag ein liten ters. Den delen av toneflyttingane som er framanifor ,trykkpartiet* 1 ordet, må vel reknast for eit ,for- slag*. I einstavingsord er visst dette ofte stigande. ,PEnkelt tonelag* i fleirstavingsord. Det eine av dei tonelag som blir delt på fleire stavingar, er det ,enkelte* tonelag som vi brukar i fleirstavingsord. Som fyrr sagt tykkjer eg det er greiast og best, og rettast, å halde dette tonelaget og det verkelege einstavingstonelag kor for seg, og ikkje blande dei saman, som det mykje hev vore gjort. Det at sume ord som no er tvostavingsord med ,enkelt* tonelag, eitid (i gamalnorsk) var rekna for einstavingsord, kann ikkje vera grunn nok til å kalle det enkelte tonelag vi brukar i fleirstavings- ord for einstavingstonelag. Det delte tonelag som hev vore kalla ,enkelt* tonelag, hev som regel eit nokso stort ,forslag* 1 rindalsk. Dette forslaget hev sumtid ei kort stigning fyrst, og deretter eit lengere fall i tonen. Dette fallet går ned til hovudtonen 1 fyrste stavinga. I dette tonelaget er visst hovudtonen i fyrste stavinga for det meste nede på botnen i tonelaget. Men når det etter hovud- tonen kjem eit avslappingsfall framanfor ein klanglaus (ustemt) konsonant, er ikkje hovudtonen den djupaste 1 stavinga. Millom fyrste og andre stavinga er det eit vektlaust — som regel bratt stigande — bindestykke dersom stemmebanda gjev 1999] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 21 tone heile tida. Når ein klanglaus konsonant fær stemmebanda til å tagne, fell bindestykket millom stavingane burt; stemme- banda blir då strama utan at dei gjev tone. I ekspm. serie I, nr. 4 (travel), som hev ei mesta horisontal båreline i fyrste sta- vinga og noko liknande 1 andre stavinga, går den vektlause stig- ninga millom dei tvo stavingane ifrå tonen c godt og vel ein stor ters upp, og er nokso bratt, umlag = 27:10, d.v.s. litt over ein stor ters på vel 3 c/s (vertikalt: 1 halvtonesteg = um- lag 6mm.; horisontalt:1 e/s = 3 mm.). I I, 6 (sænnen), som hev eit heller kort bindestykke, er avstanden millom hovudtonane i 1. og 2. staving uml. ein liten ters (H—d). — Tvostavingsord som ikkje hev bindestykke millom stavingane, er if. eks. I, 2 (bækken) og X, 1 (kåppen). I desse to orda ser det ut til å vera avslappingsfall framanfor klanglaus konsonant (ø og p). Av- standen millom hovudtonane er vel i I, 2 umlag ein ters, og i X, 1 umlag ein kvart. Av dei 3- og 4-stavingsorda med enkelt tonelag som varit prøva på Det Fonetiske Institutt, kann nemnast ser. XI, nr. 1: skomaker; ser. XII, nr. 4: tyberåsn; ser. XIII, nr. 6: blå'såpa; ser. XV, nr. 4: pænnponnen; ser. V, nr. 6: labranasin (o. fl.). I mange av desse orda er det vandt å sjå kvar hovudtonane 1 stavingane hev vore. Sume av dei kann vel og segjast å ha vorte mindre vellykka. (Sjå Merknader til kurvematenialet). Skal ein gjera forskjel på bitrykket i ord med enkelt tone- lag, høver det ikkje godt å tala um sterkt og lnt trykk. Det vilde vore rettare å tala um langt og kort bitrykk 1 slike ord. Alt bitrykk i ord med enkelt tonelag er helier lint. Dei korte stavingane i dette tonelaget er nærmast vektlause, og dei len- gere bitrykkstavingane er — um ikkje heilt vektlause — so iallfall nokso lette (eks.: skomaker, ser. XI, nr. 1). Næstsiste stavinga 1 skomåker og tyberusn hev lang vokal, men er likevel mykje lettare enn næstsiste stavinga i blækkmakter (ser. XI, nr. 4) og brattusn, som er ord med samanseit tonelag og med sterkt bitrykk* på næstsiste stavinga. Tviteken vokal. Når ein vil tala um ,tviteken vokal*, må ein halde greitt ut frå kvarandre tviteken vokal som blir uttala med det enkelt- - tonelaget som vi brukar i fleirstavingsord, og tviteken vokal ut- tala med ,brote einstavingstonelag*. I e/s = hundredels sekund. 29 EILERT MO. [No. 1 Brote einstavingstonelag hev eg kalla tonelaget når eit ein- stavingsord fær ei lydforsterkning (eit lint bitrykk) imot slutten av vokalen. Denne uttalen er ei ,zweigipflige* og ,geschleifte Betonung* av einstavingsord. Brote tonelag kann alle slag ein- stavingsord få, gong og annan. Men bruken av denne utitale- måten er reint vilkårleg. Visstnok blir brote tonelag serleg bruka åt ord som står sist i setningen; men aldri kann ein segje at ein er nøydd til å bruke denne uttalen. Fin kann bruke brote tonelag, eller lata det vera, etter som ein sjølv vil. myDDIn SHV ES Qgso når einstavingstonelaget kann segjast å vera ein del (siste delen) av eit samansett tonelag, kann det få den uttalen som eg kallar brote tonelag (zweigipflige Betonung). Brote einstavingstonelag blir kanskje tildels uttala med ein stankelyd, og fær då nokon likskap med den danske ,stød- tone* (støyttone, ,the glottal catch*). Setningane ,det var da han kom* og ,det var der han låg* kann vi i Rindalen uttala ,de va då: han komm:* og ,de va der: han lig:* — eller ,de va då”n komm:* og ,de va den lig:* (små. ,de va då: (hjo komm:*, ,de va der: (h)o låg:%). Ut- talen av då:'n og den er mykje lik brote einstavingstonelag, kanskje oifte eller oftast like eins som dette; men likevel er det visst rettast å umtala han som noko for seg sjølv og ikkje slå han saman med brote tonelag. — Merk! då:'n er ikkje den same uttalen som då”n: (3: dagen); 1 da”n hev vi det ,enkelte* tone- lag som vi brukar i fleirstavingsord, 1 då: eit avslutta ein- 1929] TONELAGSTILHØVE I PINDALSK. 25 stavingstonelag då med eit vektlaust *m etter (1 de”n eit de med einst.tonelag, og eit vektlaust *n). Jir. EmrEert Mo: ,Stavingsdeling i rindalsmåle*, Videnskaps- selskapets Forhandlinger for 1914, nr. 2, side 386—37 og side 41 (Merknad); stykket ,Brote einstavingstonelag*, Maal og Minne 1918, side 147—149. Tviteken vokal i ord som 1 overgangstida millom gamal- norsk og nynorsk miste ein utlydande vokal, blir uttala med det enkelttonelaget som vi brukar 1 fleirstavingsord, ikkje med »zweigipfliges* einstavingstonelag (,brote tonelag*). Ei samanlikning millom vanleg einstavingstonelag, tviteken vokal uttala med ,enkelt* fleirstavingstonelag, og brote ein- stavingstonelag, hev vi i serie II av dei fonetiske eksperiment eg var med og gjorde i Kristiania (bøt — bø*t — bøt; slæpp — slæ”pp — slepp; eg brukar her * til teikn for brote tonelag). — Apokoperte ord som pi”p, bø”t (er pipe, å bøte) hev same tone- lag som samandregne ord som å”mn, må”nn (omnen, mannen). Eg hev høyrt folk frå ymse deler av Nordmøre (Rindalen, Surndalen, Stangvik, Todalen, Tingvoll, Halsa, Aure) og Trønde- lag (Sparbu, Stjørdalen, Fosen, Nedre Gauldalen, Soknedalen, Meldalen, Rennebu, Opdal o. a. st.) uttala tviteken vokal i apoko- perte ord med det enkelttonelag som blir bruka 1 fleirstavings- ord; eg hev aldri høyrt ,samansett* tonelag bruka 1 slike høve, og aldri ,zweigipfliges* einstavingstonelag (brote tonelag). »Samansett* tonelag. Det andre av dei tonelag som vi brukar 1 fleirstavingsord, hev vore kalla ,dobbelt* eller ,samansett* tonelag. At desse namna på tonelaget er nokso høveleg når siste delen av det hev same uttalen (same ,,betoning*) som eit einstavingsord som hev tonelag, eller som eit fleirstavingsord som hev enkelt tonelag, — men er mindre høveleg når dette ikkje er tilfellet, hev eg alt halde fram (side 13). I eit tvostavingsord med samansett tonelag kann andre stavinga ha same tyngd som eit ord som hev vanleg einstavings- tonelag, eller bli uttala med so lint bitrykk at stavinga kann segjast å vera vektlaus. Fi lett andrestaving 1 eit tvostavingsord med samansett tonelag — likesom ei lett siste-staving 1 eit fleir- stavingsord med dette tonelag — er umlag like lett eller vektlaus som el kort andre-staving 1 eit tvostavingsord med enkelt tone- tonelag. I tvo- og tristavingsord med samansett tonelag hev 24 EILERT MO. [No. 1 lange bitrykk-stavingar (NB i naturleg tale) visst alltid sterkt bitrykk i rindalsk. I ord med fire eller fleire stavingar og med samansett tonelag, kann ei lang bitrykkstaving tildels — 1 sume ord, helst i visse gardnamn og i ord som er heller lite bruka 1 dialekten — få umlag same tyngd (betoning) som ei slik staving i eit ord med enkelt tonelag. (Jir. serie V, nr. I og 2, der ætjatona, dativ av eit gardnamn, er uttala på tvo måtar, den eine med sterkt bitrykk på næstsiste stavinga, den andre med same slag ,langt* bitrykk som det kann vera 1 ord med enkelt tonelag). Fit samansett tonelag står aldri som siste delen av eit tone- lag av same slag. Når eit ord som hev samansett tonelag når det er uttala åleine, går inn som siste lekken av eit samansett ord som hev samansett tonelag, fær difor samansetningslekken same uttalen som når denne er eit ord med enkelt tonelag (serie IV, nr. 38: storgrgta; ser. XII, nr. 5: grønsåpa). I samansette ord med enkelt tonelag blir og uttalen den same enten siste samansetningslekken, utteken or samanset- ninga, hev enkelt eller samansett tonelag. Hovudtonen 1 fyrste stavinga i eit samansett tonelag uttala med normal tyngd (betoning), ligg kanskje oftast eit lite tonesteg under hovudtonen 1 siste stavinga. Men desse hovudtonane kann visst og tildels liggje i same høgd. — Ilfrå hovudtonen i fyrste stavinga er det 1 det samansette tonelag ei toneflytting ned som må segjast å høyre tonelaget til, og som ein vel kann rekne med til trykkpartiet 1 stavinga. Når tonelagsvaldet hev normal tyngd, er denne toneflyltinga ned ifrå hovudtonen visst som regel 2 heil-tonesteg (ein ters); men det er mogleg at ho til- dels er litt kortare (berre 1 heil-tonesteg) eller litt lengere (upptil 3 heiltonesteg). (Jfr. Merknader til kurvematerialet, ymse nr.). I enkelt-tonelaget er det og sumtid ei tonegliding ned ifrå hovudtonen 1 fyrste stavinga; men i slike tilfelle er denne tone- glidinga berre eit vektlaust fall framanfor ein klanglaus konso- nant (stemmebandslakking), og kann ikkje reknast med til trykk- partiet i slavinga. Når eit tristavingsord med samansett tonelag hev sterkt bi- trykk på næstsiste stavinga, let den rindalske uttale denne sta- vinga få den lægste (djupaste) hovudtonen i ordet. Dersom ein ikkje uttala slike ord på denne måten, vilde vi tykkje at tone- 1929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 25 laget vart for mykje likt det ,enkelte* tonelag. (Dei viktigaste tonehøgder i slike ord er oftast umlag = 7—6—3—1). Når eg fyrr hev skrive um ,sterkt bitrykk*, hev eg meint eit slikt bitrykk på næstsiste stavinga i eit fleirstavingsord med med samansett tonelag. Siste delen av ordet hev då same ut- talen som eit tvoslavingsord som hev enkelt tonelag. Men når det vanlege einstavingstonelag kann segjast å ulgjera siste delen av det samansette tonelag, må vi og kalle bitrykket eit ,sterkt* bitrykk. Eg vil nytte høvet og koma med ei onnor retting med det same. I utgreiingar um tonelagstilhøve 1 rindalsmålet hev eg tildels kalla hovudtonen i siste stavinga 1 ordet for ,slutnings- tonen”. Dette er ikkje heilt rett, og difor misvisande. Nokre samanlikningar. Toneflyttingslina åt forslaget i fyrste stavinga av eit rindalsk (nordmørsk) enkelt tonelag kann ofte bli mykje lik toneflyttings- lma åt forslag og trykkparti 1 fyrste stavinga 1 eit samansett tonelag. Det er difor ikkje å undrast på um austlendingar sumtid uppfatar vårt enkelttonelag som eit samansett tonelag. Eg hev og vorte for dette. Fin austlending — det var endå ein filolog — trudde eg bruka samansett tonelag 1 ord der eg bruka enkelt tonelag. Vi hernord tykkjer at det austlandske samansette tonelag er for mykje likt eit enkelt tonelag. I Lillestrøm høyrde eg ifjor- sumar fleire gonger nokre born rope på ein kamerat som heitte Arne, og kvar gongen tykte eg at dei uttala dette namnet med enkelt tonelag; men venteleg bruka dei det austlandske saman- sette tonelag. Nordvestlandske målføre hev ,andreleddsbetoning* i ord som i nordanfjelske mål hev samansett tonelag med sterkt bitrykk. Fyrste samansetningslekken er då vektlaus, og hovudtrykksta- vinga er den som i nordanfjelske mål hev sterkt bitrykk. 5. Ordtyngd. Talemålet er rikt på umskifte. Det hev vokalar og konso- nantar, og desse lydane kann vera lange eller korte. Det hev ymse ordslag (-klassar), og ei ordmengd på fleire tusen ord. 26 EILERT MO. [No. 1 Sume ord er einstavingsord, sume er fleirstavingsord; sume ord blir uttala med tonelag, sume er vekllause; sume fleirstavingsord hev samansett tonelag, sume hev enkelt tonelag. Ein setning kann uttalast i ymis tonehøgd, og han kann ha ymis klang- farge. Ein spyrjande setning som blir uttala roleg og spakt (sindig*, ,behersket*), kann ha umlag same uttale som ein for- teljande setning; men spursmål som blir uttala med undring eller tvil, hev ofte ei stigning i tonen imot slutten. Eit strengt, sskryftande* spørsmål hev gjerne nokon likskap med dei spørs- mål som blir uttala roleg og spakt, men plar ha myrkare klang- farge, og blir vel som regel uttala med noko kraftigare mål, o.s. b. Fit utrop hev ymis klangfarge, alt etter som den talande er glad eller harm, sorgfull, sint, forundra o. s. b. I vanleg lydskrift er det uråd å ta umsyn til alle slag stig- ningar og fall i tonen, og til dei utendes mange avbrigde i klang- fargen. Difor kann inga lydskrift bli heilt grannsam 1 alle måtar. Men når det er avbrigde i uttalen som ein kann syne med teikn, so bør ein gjera det i den fonetiske skrift. Ei ovring 1 talemålet som ein utan større vanske kann lata koma fram i lydskrifta, og som ein difor kunde og burde ta umsyn til i nøgnare lydskrift, er dei ymse grader av ordtyngd som ord med tonelag kann ha: normal, og større (auka) og mindre (minska) ordtyngd. Meir enn tri grader av ordtyngda - er det ikkje trongsmål um å skilje millom. Med nøgnare gransk- ing vil ein finne at desse tri gradene ikkje er sers vanskeleg å skilje, når ein fyrst hev fått grepet på dette, og at eit ord som er uttala med tonelag, i alle tilfelle hev ein av dei tri gradene av ordtyngda, at det hev enten normal, auka eller minska tyngd. — Til å merke ut desse tvo sist nemnte gradene hev eg bruka teikna + og = sett framanfor ordet eller tonelagsvaldet. Difor hev eg og tildels kalla dei tri gradene for normalt tohefall, plus- tonefall og minus-tonefall (eller normal betoning o.s. b.). Innanfor kvart eitt av desse ,tonefall* er det vel mange slag avbrigde; men for det meste er desse berre ,tilfeldige*, og difor lite ansande. Jfr. side 20—94 (der det er fortalt um tonelag uttala med normal tyngd). Eit avbrigde av +tonefallet: ,ammenbetoning* (*betoning med avslutningsfall) vil bli umtala seinare. Eg brukar her ordet ,ordtyngd* 9: den tyngda som eit ord hev i talen (samanlikna med dei andre orda i same setning). Både ,lydtrykk* og ,ettertrykk* kunde misforståast, og ,lyd- 1929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 27 styrke* vilde heller ikkje passe 1 dette tilfellet; for vi kann gjera forskjel og høyre forskjel på normal, auka og minska ordtyngd i ein setning, enten det blir tala høgt eller lågt, — enten av- standen millom dei som talar med kvarandre er f. eks. 100 meter eller berre 1 meter. Er det eit ord i ein setning vi serleg vil merkje ut (,frem- heve*), let vi det ordet få auka ordtyngd (tonefall Dersom eg skal segje setningen ,guten sykla til byen*, og ikkje leggje meir vekt på det eine ordet enn på dei hine, blir uttalen: gut'n: sykla: te byn. Skal eg serleg merkje ut fyrste ordet, blir ut- talen: +gutn: sykla: te byn: (det var guten og ingen annan). Skal eg leggje større vekt på eitt av dei andre orda, blir uttalen: gutn: +sykla: te byn: (han gjekk ikkje, eller bila ikkje); gut'n: sykla: te +by"n: (dit, og ingen annan stad); gut'n: sykla: +te: byn: (til byen, ikkje attendatt: frå byen). Når eitt av orda 1 ein setning hev auka ordtyngd (*+tonefall), fær eitt eller fleire av dei tonelagsvalda som kjem seinare i same setning, minska tyngd (tonefall. Tvo tonelagsvald som står attmed kvarandre, merkjer vi ikkje ut med auka tyngd på båe. Vi let det fyrste av dei få normal tyngd, og det andre auka tyngd. Ein lyt passe på at ein legg den rette tyngd på orda. Gjer ein ikkje det, kann ein bli misforstått, eller det ein segjer kann ta seg komisk ut. Eit døme: Ei gjente fekk høyre nytt: ei onnor ei hadde vorte ,breid* (2: med barn). Gjenta som fekk vita dette, vart interessert, og sette 1: ,6 0 breil* Men i staden for å segje ,80: +brei:*, sa ho ,,+e0: brei:%, so det tok seg soleis ut at ho spurte um kor breid den bornute gjenta var! I staden for å bruke auka og minska tyngd, kann vi 1 sume høve bruke normal tyngd og vektløyse. Sistnemnte måten blir visst bruka mykje meir i austlandsk enn 1 trøndsk og nord- mørsk. I ,Stavingsdeling 1 rindalsmåle* er det fortalt um auka og minska ordtyngd på side 14. Det viktigaste av det som der er fortalt, er dette: Når eit tonelagsvald hev auka ordtyngd, blir toneflyttinga litt større enn når det hev normal ordtyngd, og avstanden millom hovudtonane blir større. Når eit tonelagsvald hev minska ord- tyngd. byrjar/ordmelodien over siste hovudtonen i tonelaget, glid so nedover og litt under denne, og stig derpå upp på siste hovudtone. 28 EILERT MO. [No. 1 På side 15 i same bok er ogso ,ammentonefallet* nemnt. Denne uttalen skil seg visst ut ifrå vanleg minus-tonefall med det at det ikkje er nokor kort stigning upp på siste hovudtonen i ordet, men eit kort fall ned på han 1 staden. Ord med normal, auka og minska ordtyngd er å finne i seriane VII, VIII, IX, X, XI, XII og XIII av upptakingane som vart gjort på Det Fonetiske Institutt. Det viser seg at um- lag alle minus-tonefall hev fått fall ned på siste hovudtonen 1 ordet (at dei hev vore ,ammen-tonefall*). Jir. Merknader til kurvematerialet. 6. Ymist. Eg hev fyrr fortalt (nedst på side 10) at det i upptakingane er nokre døme på / uttala med stemme (klangfør ). Sjå serie IV, nr. 5 og 6, serie XVIII, nr. 6. I serie V, nr. 5 finst det eit døme på klangfør f. Denne konsonanten står her millom vokal og sonor konsonant. (I Surndalen og Todalen hev eg høyrt både klangfør / og klangfør å bruka fremst 1 ord framanfor vokal, f. eks. i fø”r og hør, men berre som individuell uttale). Dei mange døme på klanglaus m og ' i slutten av ord, kjem vel av ein heller slapp uttale i desse tilfelle. I serie XII, nr. 5 er det eit døme på spirantisk b (5). [ sume av dei orda som vart prøva på Det Fonetiske In- stitutt, hev vi døme på det at konsonantane 0, d og g olte, eller kanskje som regel, blir uttala utan stemme (er klanglause) når dei står fremst 1 ordet. Men når desse konsonantane kjem etter vokal, eller etter sonor konsonant, blir dei uttala med stemmelyd (er klangføre). Um 5, d, g blir uttala utan stemme, er dei ikkje like eins som 2, å, Å; desse lydane hev mykje kraftigare ,eksplosjon*. Jir. dr. A. G. Dunstan: Englische Phonetik, side 18, merknad: sån einigen Teilen Deutschlands, z. B. in Sachsen, werden sonst stimmhafte Konsonanten ohne Stimme (d. h. ohne Schwingen der Stimmbånder) gesprochen. Diese Konsonanten sind aber trotzdem von den entsprechenden stimmlosen Konsonanten ver- schieden. Bei der Aussprache der fraglichen Konsonanten wird nåmlich der Luftstrom mit geringerer Kraft ausgestoszen als bei den stimmlosen Konsonanten. Man nennt daher diese sonst 1929 TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 99 stimmhaften Konsonanten lenes, die sonst stimmlosen fortes, z. B. t ist fortis, d lenis.* Sm. Ernst W.Secmer: Tonelag og tonefald i Bergens bymaal, side 35, merknad. Under gjenomgåinga av resultata frå dei eksperimental- fonetiske freistnadene, hev eg merkt meg eitt og anna som skulde vore nærmare granska, og som eg vilde ha kome ihug um eg nokon gong seinare kunde få høve til å vera med og gjera fonetiske eksperiment på Det Fonetiske Institutt. Av slikt som skulde vore granska noko meir, kann eg nemne: h uttala med stemmelyd, og 0, d, g uttala utan stemmelyd. Kva verknad det hev på tonekurvane at tunga skilter stilling. Korleis tonekurvane ser ut når sonore konsonantar blir ster- kare og svakare uttala. Kva forskjel det blir på tonekurvane åt ordet eller stavinga når ein legg hovudtonen (sterkaste lydstyrke) på vokalen, og når ein legg han på sonor konsonant. Likskapen millom kurvane åt tvostavingsord med enkelt og tvostavingsord med samansett tonelag. Det sterke bitrykk 1 ord med samansett tonelag, samanlikna med einstavingstonelaget og det enkelt-tonelaget som vi brukar i fleirstavingsord. Sterkare og linnare ,trykk* på den siste stavinga i tvostavings- ord som hev samansett tonelag. Brote tonelag (zweigipflige Betonung) 1 siste stavinga av ord med samansett tonelag (sjå side 29). Brote tonelag uttala med stankelyd (sjå s. 29). ,Langt* og ,kort* bitrykk 1 ord med enkelt tonelag. Minus-tonefallet utan avslutningsfall, og dette tonefallet med eit slikt fall. Til sumt av dette kunde ein ha forsøkspersonar som ikkje hev nokon større kjennskap til fonetikk; men til samanlikningar av visse tonelagstilhøve vil ein bli nøydd til å ha forsøksperso- nar som både hev nokon kjennskap til dei fonetiske spørsmål som det er tale um, og hev eit nokso sikkert øyre for ymse brigde i uttalen. I slike tilfelle kann ein ikkje få ein heilt ukunnug person til å skjønne kva det gjeld utan å segje orda fyre han, og det er aldri tilrådeleg. 50 EILERT MO. [No. 1 7. Merknader til kurvematerialet. Under umtalen av kvar upptaking vil eg under Å segje mi meining um korvidt ordet må segjast å ha vore vellykka eller ikkje. Under B blir det uppført kvar det er mykje sannsynleg at største lydstyrken (lydtyngda) hev vore i kvar staving. lfrå der ordet byrjar og til visse stelle på kurven mæler eg avstan- den og uppgjev målet i millimeter. Under G kjem merknader med ymist innhald, t. d. um , forslag, um andre vektlause parti 1 ordmelodien, um stemmebandslakking fyre klanglause konso- nantar eller 1 slutten av ordet, um ,tuvor* og ,gruvor*, o.s. b. I, 1. bækk (= bekk, subst., m.). Einstavingsord; udelt einstavingstonelag. A. Visst nokso heldig. B. Lydstyrken størst nokonstad millom 54 og 87 mm., kanskje helst millom 60 og 65 mm. (det største av dei tvo staupa i tonestigninga). C. Klanglaus (,ustemt*) 5. Kort uppstigende forslag? Stemme- bandslakking fyre kons. %. NB. æ: Å umlag som 7: 9, små. ser Mare Humla SE PG: 1.9. bækken (= bekken, bunda form). Tvostavingsord; enkelt tonelag. A. ber svært lang; ellest ikkje noko serleg å segje på ut- talen. B. Største lydstyrke 1 første staving kanskje helst imillom 105 og 110 (ell. 115) mm. (staupet i tonenedflyttinga). Fr maksi- mum 1 slike tilfelle litt nærmare den etterfylgjande konso- nant enn når vokalen er lang? Største styrke i andre stav. ved 215 mm.? C. Forslag, både upp og ned. Partiet 117 mm.—125 mm. er vel ei tonelett stemmebandslakking framanfor ø-en. (fe —e= 13). 1,3. travl, adj. (NB. ikkje rindalsk uttale). Einstavingsord; einstavingstonelag. A. Visst nokso greitt og korrekt uttala. B. Største lydst. i 1. staving millom 90 og 110 mm.? eller noko lenger uppe, ved 120 mm.? 1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. d1 , ertet, oe met) Vard ML GE EILERT MO. [No. 1 D-> . NB. Millom v og I (overgang frå lippelyd til ein tungelyd) eit staup eller ei gruve. — Tenkte meg at denne uttalen vilde vise litt likskap med ,brote tonelag". Kurven hev ogso vorte noko lik dei i II, 5 og II, 6. [, 4, travel, adj. (same ordet med rindalsk uttale). Uttala som tvostavingsord; ,enkelt* tonelag. . Nokso heldig. . Største lydstyrke ved 110 mm.? Største lydst. i andre sta- vinga (som hev lita tonetyngd) ved 185 mm.? . Nokso kraftig 7? (NB. det djupe staupet). Vektlaus (tone- svak) stemmeband-straming 165—175 mm. (stigning = 27: 10). Litt slakking av stemmebanda burtimot slutten av ordet. (cis—e = 1—3>, liten ters). 1,5. sænn (= segn, subst., f.). Einstavingsord; einstavingstonelag. . Svært so lang s. Elles ser ordet ikkje so verst ut. . Største lydstyrke kann her ha vore på kons. n. Hev vo- kalen havt største lydst, må maksimum ha vore millom 125 og 135 mm. (ved d). . Skilet millom n og n ved 215mm.? (Eit grunnt svokk der, millom 200 og 220 mm.). — Litt stemmeband-slakking burt- imot slutten. Tenkte at ordet vilde vise litt likskap med ord uttala med ,brote* tonelag. I, 6. sænnen (bunda form dativ eintal av sænn, seng). Tvostavingsord; enkelt tonelag. . Lang s. Elles bra. . Største lydst. enten på æ eller på n; kanskje ved 165 mm.? I tvost.ord med enkelt tonelag og kort vokal kann visst største lydst. bli lagt på sonor konsonant. Største lydst. i 2. staving ved 260 mm.?? NB. 829. staving er lett (,ubetonet*). . Fallande forslag 1 1. staving. Lett tonestigning i overgan- gen n—e (12:8) Stemmeb.slakking tilslutt. . (H—d = 1-38). II, 1. bøt (= bøter, fleirtal av bot, subst., £.). Einstavingsord; einstavingstonelag. . Visst riktig bra. 2] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 33 B. Største lydstyrke nokonstad millom 70 og 125 mm.? kanskje C. kel A. B. Største lydst. vel helst millom 80 og 100 mm. Lydforsterk- — millom 70 og 88 mm. (?). Vokalen byrjar og endar med nokso djupe staup; orsak — skifte av tungestilling? — Ti steg 1 tonestigninga åt voka- len (staup eller svokk); det fyrste og det siste er dei dju- paste. b-en hev vore uttala utan stemmelyd. Ø mesta t/ig sek. II, 2. bø't (utt. bøøt: = bøte, infinitiv). Ord med ,tviteken vokal*; utt. som 2-stavingsord med en- tonelag. (* = uppatt-tak av vokalen). Ser ut til å vera riktig bra. ning burtimot slutten av vokalen, ved 185 mm.?. C. Langt, fallande forslag (dis—H). Bratt stigning millom 120 og 128 mm. (Vektlaus tonebandstraming millom fyrste og andre delen av den tvitekne vokal? Stign. 15:8). Til” svarar umlag 33 mm. (?), = ca. 28 01. (H—dis = 1—38). II, 3. bøt; same ord som i II, 1, men uttala med ,,brote* tone- lag 9: einstavingstonelag uttala med lydforsterkning burtimot A. B. QW slutten av vokalen. b-en hev ufullstendig eller ujamn stemmelyd. Største lydst. kanskje ved 90—95 mm.. Kvar lydforsterk- ninga mot slutten av vokalen hev vore, er vandt å gjeta på; kanskje hev det vore ved 155 mm. (grunt svokk der). . Stemmeband-slakking framanfor t. IL, 4. Slæpp (slepp, presens av sterkt verb). Einstavingsord; vanleg einstavingstonelag. . Riktig bra. . Største lydst. ved 90 mm.? (millom 90 og 115 mm.?). . Staup for konsonanten ( (stemmeband-slakking med etter- fylgjande straming). — Stemmeband-slakking mot slutten av vokalen (framanfor den klanglause konsonanten p). — æ: p umlag som 1:29. Vok. æ hev fått litt under *9 sekund; kons. p umlag 31/, tiandedels sek. Smil. ,god*, ,stor* o.1., Broca & Sermers fonetikk side 108. Vid.-Selsk. Forh. 1922. No.1. 3 34 EILERT MO. [No. 1 11,5. slæ”pp (å sleppe, infinitiv av lint verb). Tviteken vokal; ,enkelt* tonelag (NB. ikkje einstavings- tonelag). A. Rett heldig. Til” svarar umlag 20 mm. (= 949). B. Største lydstyrke i båredalen ved umlag 100 mm. Lyd- forsterkning ved umlag 140 mm.?. C. Båredal (staup, gruve) for kons. 7; smi. II, 4. — Stigande og fallande forslag. Partiet ca. 1295—185 mm. vektlaus (yubetonet*) stemmebandstraming eller tonestigning; stigning ca. 10:10. (Vertikalt: 6 mm. = 1 ,halvtone*; horisontalt: 3 mm. = /199 sekund). II, 6. slæpp, same ord som 1 II, 4, men uttala med , brote tone- lag* (smil. II, 3). . Tonelagskurven åt vokalen litt vand å tyde. . Største lydst. nokonstad millom 95 og 140 mm., og lyd- forsterkning mot slutten av vok., ved 175 mm.? . Ein svær båredal åt kons. / (nokso kraftig 1?). Inga stemme- bandslakking fyre p? — Merk: Inga slik vektlaus (bratt) tonestigning fyre lydforsterkninga som partiet 125—185 mm. 1 11,5. (pyBrote* tonelag er ,tvetoppet* einstavingstonelag). NI, 1. «rat(t, = landsm. utatt, adv. Tvostavingsord; enkelt tonelag. . Riktig bra. NB. "-en ser ut til å vera heller kort. . Største lydstyrke i 1. staving ved 36 mm.?? I 9. stavinga eitt av dei 3 staupa; ved 95 mm.? eller ved 107 mm.?. . Partia 0—10 mm. (?) og 87—95 mm. vektlause forslag (?). Gp II1, 2. åt: at, det same skult åt. Eit einstavingstonelag med eit vektlaust ord etter. . Ser ut til å vera riktig bra. . Største lydstyrke 1 fyrste ord kanskje millom 380 og 42,mm. I andre ordet, som er vektlaust (,ubetonet*), er kanskje den største lydstyrken millom 130 og 185 mm. (avsatsen uppe ved d), eller nærmare t-en (nede ved H)? (H—H = 1—1; H—d = 1—39). . Kort forslag i 1. ord. Heile tonefl. i andre ordet likjest på eit forslag. 1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. db) ag MP = Jandsmanteralt: Tviteken vokal; enkelt tonelag; vektlaust ord etter. . Riktig bra. (t-en ser ut til å vera litt for kort). . Største lydstyrke i fyrste ord ved 35 mm.? (botnen av båre- dalen). Litt lydforsterkning ved 79 mm.? Smil. II, 2 og II, 5; båe desse tvo orda. hev tydelegare ,kamelrygg* for andre delen av den tvitekne vokal. — Andre ordet (1 III, 8) er vektlaust, ikkje saman med fyrste ordet i eit tonelagsvald. . Forslag 0—17 mm. Vektlaus stigning 50—70 mm. (G—H = 1—3). III, 4. bleik, bleik, adj. (ikkje rindalsk dialektuttale). Einstavingsord; einstavingstonelag. . For lang Å; ellers nokso bra. . Største lydstyrke ved 125 mm.? Tenkte meg at toneflyttings- kurven 1 dette tilfelle kom til å likjast litt på kurven åt ord som blir uttala med ,brote* einstavingstonelag. . Böredal for (, ikkje mykje djup. — Kort fall (stemmeband- slakking) framanfor £. Hev slutten av vok. & vore nokso svak ?? III 5. bleik”r, det gamalnorske adj. uttala som tvostavingsord med ,enkelt* tonelag. . Rett bra. . Største lydstyrken på d+-en? (millom 105 og 110 mm.). Andre stavinga hev vore ein ” med 83 staup i toneflyttinga; andre staupet størst, djupast ved 205 mm. . Fit fall — forslagliknande — inne 1 (4. Nokso kraftig 1? (Hadde ikkje tonefl. på diftongen gått nedover, vilde I fått ein djup båredal). (Fis—cis=4—1; Gis—cis = 5—1). NGL 6. bleikr, same ordet med ein annan uttale: ein freistnad på A. B. å uttala ordet som einstavingsord. Vellykka. Største lydtyngd ved 100—105 mm.? eller noko lenger fram — ved 90 mm.? — Heile ordet — 7-en medrekna — hev for øyret nokso stor likskap med ,brote* tonelag. Ogso um ein ser burt ifrå 7-en, hev kurven nokon likskap med kurven for brote tonelag. ”-en her er ,ubetonet* (sml. det vektlause at i IL, 2 og II, 3). . Kraftig 0? (Over "/9 sek.; langt fall: cis—Fis). 36 EILERT MO. [No. 1 IV, 1. te bo” (tyder ,så som så*, resikabell). Vektlaust ord, og eit ord med tviteken vokal. . Rett bra. — (567 er ei form av pron. boe, båe). . Største lydstyrke i båredalen (ved 125 mm.)? lunt bitrykk (lydforsterkning) ved 172 mm.? (staupet uppe ved d). — (A—d = 1—4). . Båredal (gruve) for den. ,Forslag* til o-en frå d nedover. Stigninga ifrå 150 mm. vektlaus tonestigning upp til tone- høgda åt andre stavinga. Til * svarar ca. 50 mm.(?), = ca. 40 %, av heile o-en. IV, 2. tebøe (bunda form av 20, tilbod), Samansett tonelag; 3 stavingar; bitr. på 2. stav. . Rett bra. . Største lydstyrke i 1. staving ved 70 mm.? (I sam.sett tone- lag plar det vera minkande lydstyrke frå ein tone som ligg enten like høgt eller litt over eller litt under hovudtonen 1 siste stavinga). Største lydst. i 2. staving — som 1 eit enkelttonelag — 1 båredalen (ved 165 mm.). I 83. st. ved 200 mm. ? (dis—Ais—dis = 1—5—1). . Koll millom b og ø. Bindestykke 188—194 mm. (12: 6). IV, 8. størgryta (bunda form av eit subst. f.). Tristavingsord, samansett tonelag, bitrykk på andre st. . Nokso bra. . Største lydst. 1 1. staving uppe ved e? (ved 90—9% mm.). I 9. staving ved 188 mm. (eller lenger nede)? I siste staving staupet ved 270 mm.? eller uppe i det vesle svokket ved 185 mm.?. . Forslag 1 1. staving (både upp og ned). Svak ri 1. staving? litt sterkare 1 2. staving? Gruve for g-en. IV, 4. høs(syjun'å (= gam.n. hosunum). Tristavingsord; samansett tonelag; bitr. 2. st. . Nokolunde bra. 1. staving ser noko bergensk ut. . Største lydst. i 1. stav. uppe ved dis? (55—70 mm.?). I2. staving vel helst i nedste staupet (180—185 mm.); men det kann og tenkjast at største lydstyrke 1 denne stav. er 1 fyrste staupet (ved ca. 155 mm.). Største styrke 1 83. st. ved 248 mm.? 1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 37 C. Forslag størst i 2. stav. Stign. tilslutt. Fall fyre s (15: 10). På kons. m stigning med 2 staup. IV,5. skuléhusa (bunda form fleirtal). Freistnad på etterlikning etter ,andreleddsbetoning*. A. Nokso bra. — NB. I båredalen 104—120 mm. hev vi vel h-en, som hev vore ,stemt* (klangfør). B. Dei 2 fyrste stavingane ,ubetonet* (lette). Største lydst. i 9. staving ved cis (150 mm.)?? I siste stav. ved 245 —9250 mm.? eller noko lenger fram — ved umlag 235 mm.? C. NB. Største lydst. uppe ved cis er igrunnen for høgt uppe; skulde vore nærmare konsonanten (s), nede ved A. Med maksimum ved cis måtte tonelaget helst kallast ,saman- sett*. IV,6. skitlhiusa (same ordet; rindalsk utt.). Tristavingsord; samansett tonelag; bitrykk 2. stav. A. Nokso vellykka. B. Største lydtyngd i 1. stav. litt framanfor midta av w-en (ved 80mm.)? Maksimum 1 9. staving ved 190—200 (av- satsen); 1 siste staving båredalen ved 250 mm.? C. Andre stav. hev største forslag. — Båredalen 1535 —150 mm. svarar visseleg til ein ,stemt* hl. Partia 200—209 mm. og 270—275 mm. stemmebandslakkingar (vektlause)?. V, 1. ætjaton'a (dativ av gardnamn)). Firslavingsord; samans. tonelag; bitr. næstsiste staving. A. Nokso bra. B. Største lydstyrke 1 1. stav. ved Ais (10 mm.)? (der den korte stigninga tek til). I 9. stav. (kort, lett staving) ved 110 ell. 120 mm.? I 8. stav. ved 185 eller 200 mm. (Fis)? I siste st. ved 270 mm.? C. Fin hump millom j og a, — like eins som ofte millom 2 vokalar. Fit veldig forslag 1 tridje stavinga. V,2. ætjatöna (same ordet, annleis uttala). Firstavingsord; samans. tonelag; ikkje ,sterkt* bitrykk. Å. Vok. æ er svært kort. Elles ser ordet ikkje verst ut. 1 Elgjatun, offieielt ,Helgetun*()). 38 EILERT MO. [No. 1 Ser. 4 er: ser Ån 6. | Mo5tst N:00 1 Lev 280 so Pen ke ve 1999] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 39 B. Største lydst. i 1. stav. framanfor stigninga (Ais)? I andre stav. nede ved E? I 8. staving ved A. (svokket etter for- slaget)? I siste staving ved c (der det vesle svokket er)? . Sers kraftig €?” (NB. den svære båredalen). Fall på kons. j ned til tonehøgda åt vokalen. Forslagi3. stav. NB. Lite staup millom j og åa (kvifor?). — Jfr. side 24. V,3. hømæsta'n (kjøkemeistaren, subst.). Tri- eller firstavingsord; tviteken vokal (a-en)? . Nokso heldig. . Største lydstyrke i 1. stav. ved 85mm.? I 29. staving vel helst nede ved F (160 mm.). I 8. staving på botnen av det store svokket (265 mm.)? Lydforsterkning 1 staupet 305— 320 mm.? I so fall må ordet reknast for 4-stavingsord. . Forslag 67—82 mm. Lite staup millom ø og m (mill. vokal og labial kons.). Merk avsatsen 187—147 mm. V,4. asbyt (årsbyte, subst., n.). Enkelt tonelag. I forseggjort ultale tviteken vokal i dette ordet (4-en). A. B. C. Ser ut til å vera riktig heldig. Største lydstyrke 1 1. stav. ved 29 mm.? I 9. stav. 1 andre staupet (185 mm.)? Lydforsterkning ved 185 mm.? Forslag 0—25 mm.; like eins frå 110 mm. Vektlaust fall fyre s og fyre t. — NB. 110—210 mm. hev (på papiret) nokon likskap med ser. III, 4, bleik; små. ogso II, 2 og II, 5. V,5. kuftask (kuflaske, eit slag krøtermedisin). Enkelt tonelag; i forseggjort uttale tviteken vokal. . Nokso bra. — NB. ,Stemt* f her! . Største lydst. i 1. stav. ved 80 mm.? eller ved 90mm.? I 2. stav. avsatsen 195—205 mm.? Lydforsterkning ved 230 mm.? (smi. V, 4). . Veldig forslag i 1. staving, fall dis—Gis; derav partiet 55— 70 mm. eit fall = uml. 30:15. — NB. Det vesle svokket (staupet) millom konsonantane / og t. — Kort fall framan- for s. Staup for f og for I. 40 EILERT MO. [No. 1 V,6. labranåstn (Labranasen, proprium). Firstavingsord; enkelt tonelag; bitr. 3. stav. . Mindre heldig. Dette er visst ikkje den vanlege uttalen. (Denne her likjest for mykje på eit firstavingsord med saman- sett tonelag, NB. dersom lydtyngda 1 1. staving hev lege på vokalen). B. Største lydst. i 1. stav. nede i konsonanten 6 (11)? 12. stav. ved tonen G. I 83. stav. 1 svokket ved umlag 180 mm.? I siste stav. ved 255 mm.? C. Forslag i 1. staving. Fall fyre s; fall tilslutt. p> VIL, 1. så, kort (= so eller som). Finstavingsord; skulde vore ,ubetonet* (NB.). A. Det var meininga at ordet skulde vore ,ubetonet*; men figuren synest vitne um at det hev vore uttala eit kort, pbetonet*: ,så?* (spyrjande). — s er svært lang. B. Største lydst. uppe på avsatsen 120—136 mm.? C. Det som serleg talar for at ordet hev vore uttala som eit kort, spyrjande ,så?* er den vektlause stigninga 188—146 mm. (= 22: 8). VII, 2. så (inf. å så, eller subst. såd). Einstavingsord; einst. tonelag; normal betoning. . Kons. s hev vore overfløleg lang, ser det ut til. . Største lydst. enten ved 145 mm. eller ved 150—160 mm. . Når stigninga upp til cis var det greidd, hev det vore nokre skjelvingar i tonen; ialt er det 4 svokk, det fyrste djupast (størst). Tilslutt stemmebandslakking (kort fall). Vokalen byrjar med ein liten hump som forslag. OWM> VIL 38. +så, same ordet med plus-betoning. Finstavingsord med plus-tonefall. (NB. Det er ikkje godt å uttala 2 ord etter kvarandre med denne betoning). A. Nokolunde bra. B. Største lydstyrke enten der den lange stigninga tek til (ved 125 mm.) eller uppe på avsatsen 189—147 mm.; det fyrste meir sannsynleg (intervallet upp plar visst vera umlag ein sekst, som 3—1). C. Forslag. Fall til slutt. 1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 41 VII, 4. sd, same ordet, men med ,minus-tonefall* ( minus-betoning*). A. Dette ordet, som mesta alle som eg uttala med betoning, må ha vore betona på liknande måte som ,amm/en* (i Rin- dalen ikkje amén) — med fall etter sterkaste tonen, ist.f. med ei kort stigning fyrst. B. Største lydstyrke ved 150—155 mm. C. Karakteristisk er det store forslag, — her eit heilt tonesteg over ein oktav. — Til slutt eit fall, uml. 1 heil-tonesteg (av- slutningsbetoning). VIIL 1. öpå (= uppå, vektlaust). Vektlaust (ubetonet) 2-stavingsord. A. Andre vokalen (å) synest vera heller lang; for resten er ordet nokso heldig. (B) C. Toneflyttinga på o-en minner um fallet i eit vektlaust forslag (fallet er her — 18:17). — Den prektige gryta som å-en hev fått, minner noko um liknande figurar for klang- føre konsonantar 1 sume høve. — Til slutt fall, stemmeband- slakking. VIIL, 2. oppå, same ordet uttala med tonelag (,,samansett*); normal betoning. A. Toneflyttinga på o ser litt mistenkjeleg ut; men ordet blir kanskje tildels sagt slik. B. Er største lydstyrke i 1. staving der stignnga tek til? Eller uppe på stigninga? — Maksimum 1 2. stavinga enten ved Å eller ved H (>: der stigninga tek til, eller midt uppi stigninga)?” — C. Tilslutt vektlaust fall. — I andre stavinga forslag (nedgåande). VII, 3. +o0pp'å, uppå (oppå) uttala med plus-betoning (yfremhevende betoning*). Å. Ser ut til å vera rett bra. B. Største lydstyrke i 1. staving ved tonen c (flata framanfor fallet. Fall ned til G. Maksimum 1 29. staving vel helst uppe i avsatsen som er millom d og e (uppe ved dis). Stig- ning til (og litt over) f. — G—dis = ein sekst. A—f = ein sekst. 49 C. A. E EILERT MO. [No. 1 , Kamelryggen* uppe ved f minner um noko liknande ved VIL, 2 og VIL, 8. — VIII, 4. oppå, same ordet med minus-betoning. Mindre heldig; nærmast mislykka. I staden for pukkelen 1 1. staving skulde det vore eit langt fall, med hovudtrykk ved F eller G. Uttalen i VIII, 4 likjest på den i XIX, 2; sml. XIX, 4. — Ser. VIII, nr. 4 duger altso ikkje. . Største lydstyrke i 2. staving — avsatsen ved G. IX, 1. éte (prep. etter, vektlaust). Vektlaust tvostavingsord. . Rett bra. C. Fallet i 1. staving minner um eit vektlaust forslag. 2. stavinga minner um slutten av ein lang ,betonet* vokal (etter at toneflyttinga er koma upp på stigninga). — Tilslutt ei bratt stigning på siste vokalen (upp til umlag same høgd som der fyrste stav. byrja). IX,2. ette, same ordet med tonelag. Tvostavingsord med samansett tonelag. . For kort fall på fyrste e-en. — Ei fæl tonestigning 1 2. sta- vinga (mindre pent)! — Altso: Mindre heldig eksempel; neppe brukande. . I 1. staving maksimum uppe ved dis? I 2. staving maksi- mum ved cis? (Umsnudd vilde det nok vore naturlegare). IX, 3. +ette, same ordet. Tvostavingsord; samanselt tonelag; plus-tonefall. . Noko betre enn IX, 2. . Største lydstyrke i 2. staving ved dis? — I 2. stavinga ved fis? Frå dis toneflytting ned til H. Intervallet H—fis = 4—1 eller 1—5 (ein kvint). IX, 4. ette, same ordet med minus tonefall. . Må vel helst segjast å vera mislykka. Figuren syner ein uttale som likjest mykje på lokkeord-betoning. Einast når eit* ord med minusbetoning kjem sist i ein setning (sml. ammen), kan det vera mogleg at det tildels blir bruka ein 1999] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 43 (3) uttale som likjest på den i IX,4. Smil. VIII, 4, som ogso var ein mindre vellykka eksempel. X, 1. hkåpp'en (koppen, subst., bunda form). Tvostavingsord; enkelt tonelag. . Nokso bra. — Den klanglause (stemmeløse) delen av mi slutten av ordet kann ein vel sjå burt ifrå. — Intervallet (G—d) heller stort. . Største lydstyrke i 1. stavinga ved Å eller ved G? — I 2. stavinga maksimum ved d (167 mm.). NB. Samenlikna med 1,2 hev X,1 heller stort tonesprang millom 1. og 2. sta- vinga. (Millom hovudtonane i I, 2 umlag ein stor ters, i X, 1 umlag ein kvart). X,92. +kåpp'en, same ordet. Med plus-betoning. . Kons. å er nokso lang. "Tonespranget mill. stavingane heller langt: Ilfrå lægste tonen 1 1. staving til høgste tonen 1 2. staving er det ein heil oktav (G—g)! Grunnen til dette hev kanskje vore den at tonespranget 1 siste ord (X, 1) ogso var heller langt (ein kvart). . Største lydst. 1 2. stavinga umlag ved midta av c-en? (svok- ket ved 195 mm.). X,83. kåpp'en, same ordet. Med minus-betoning. . Rett bra. Smil. dei mindre vellykka VIII, 4 og IX, 4. . Største lydstyrke i 1. stavinga nokso langt nede, ved Gis? — [ 2. stavinga er maksimum sannsynlegvis ved Å. GN 7. . Fallet e—Gis er vel forslaget 1 1. staving; forslaget i andre stavinga: cis—AÅ. X,4. pip (uttala pip; pipe, subst.) Ord med tviteken vokal; enkelt tonelag. (NB. Ikkje ,tve- toppet* einstavingstonelag). . Det er vandt å sjå kvar lydforsterkninga burtimot slutten av vokalen er. Elles ser ordet nokso bra ut. — NB. Ingen »kamelpuklar* her! (Smil. II, 2). 44 EILERT MO. [No. 1 B. Største lydstyrke nede 1 båredalen (det millomste av dei tri svokka millom Å og H?). Kvar lydforsterkninga for andre delen av den tvitekne vokal hev vore, er vandt å finne ut. GC. Forslag både upp og nedgåande. —- X,5. +p”p, same ord uttala med plus-betoning. . Fyrste p er overfløleg lang. Elles ser ordet ikkje verst ut. . Største lydstyrke på eitt av dei 2 staupa millom Å og H. Lydforsterkning for andre delen av den tvitekne vokal uppe på høgda framanfor siste p, millom å og h. : (Ais mais = 1—1). . Forslag, svært kort. — Fall fyre kons. p. Til” svarar um- lag 97%, av tida åt heile vok.? (Heile vok. 37 hundred. sek.; derav ca. 10 åt andre delen?) X,6. +pi”p, same ord uttala med minus-betoning. . »Ammenbetoning*. . Både hovudtrykk og bitrykk på skråninga millom 9 og 185 mm. Hovudtrykket kanskje uppe ved 95 ell. 100 mm. (cis), bitrykket ved 130 (Ais). Stavingsskil ved 113—116 mm.? — (cis—Ais = 3"—1). . Langt forslag (frå ais. NB. ais—Ais = ein oktav), 60—95 mm., stupbratt millom 80 og 92mm. (mill. g og d, ein kvart på 4 hundredels sekund) — Bratt fall fyre p (umlag — 20:4, 9: liten ters på vel 1 hd. sek.). XI, 1. skomaker, subst., m. Tristavingsord; enkelt tonelag; normal betoning. . Vokalen 1 2. stavinga er for kort. Kons. ri slutten av ordet hev vore klanglaus (stemmeløs). Rindalingen segjer ikkje skömåker, men skoömåker, med ein å som er umlag like lang som o-en. . Største lydst. i 1. stav. ved 85 mm. eller ved 110—115 mm. (Gis, G)? — I 2. stav. ved 180—190 mm. — I siste st. (vektlaus) ved 255 mm. ?1 . Fallande forslag 67—85 mm. (ca. 50: 18). Auditivt: skomaker, umlag 4—6—1 (sml. G—H-—d). 1929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 45 XL 9. +skomaåker, same ord. Plus-betoning (,fremhevende betoning*). A. Vok. a er her og mykje for kort; skulde vore umlag like lang som o (sml. nr. XI, 1). B. Største lydst. 1 1. stav. avsatsen 110--115mm. I andre stavinga — kvar? — I siste stavinga —? (Merk: Millom lægste og høgste tonen her er det umlag ein oktav: tonell. 9 —1—5—7—1). C. Forslag 73—86 mm, (fall 27:13). Stigninga på m eit band millom tonehøgdene 1 1. og 2. stavinga. XI, 3. *skoömåker, same ordet. Med minus-betoning. Å. Minner um ,ammen-betoning*; elles nokolunde. B. Vandt å sjå kvar største lydstyrke hev vore 1 fyrste og andre stavinga. I siste stavinga, som er vektlaus, — ved Fis? G. Pukkel-forslag 1 1. staving. Fallande forslag i siste staving (Ais—F:iis). XL 4. blæk(kymak'er, subst., m. -— Tristavingsord; samansett tonelag; bitrykk 2. stav. A. Nokolunde. Vok. a ser ut til å ha vore heller kort (ikkje mykje lenger enn e-en). B. Største lydst. 1 1. staving uppe ved cis? — I 2. stavinga ved Å eller G? (165—175 mm.). — I siste stav. ved d (litt over), 245—250 mm. ? C. Gruve for kons. 0, låg kuv for %, høg kuv for m, like eins for r. — Uppstigande forslag i 1. staving; like eins 1 2. stav. — (Auditivt: uml. 7—5—1). X1,5. +blæk(k)maker, same ord. Med plus-betoning. Å. r-en tilslutt utan stemme. æ ser ut til å vera nokso lang. B. Største lydstyrke 1 1. staving ved cis; litt lydforsterkning lenger nede (ved Ais)? — Maksim. 1 9. staving ved 170— 180 mm.? — I siste staving ved fis? — (cis—Gis—fis = 5—2—1). C. Fall fyre å i 2. staving; fyre 7 1 siste stav. 46 EILERT MO. [No. 1 > XL, 6. *blæek(kymaker, same ord. Med minus-betoning. . Nokolunde (?). . Største lydstyrke 1 1. stav. nokonstad mill. 45 og 60 mm. — I 9 Stav. ved 155 mn ET 3 stav ved 2lbimmee . Forslag-liknande stigning for 0. Forslagliknande fall for m. Forslag ogso 1 3. staving. XIL, 1. sokk erkåppen (= sukkerkoppen). Firstavingsord; samansett tonelag; bitrykk 3. stav. . Ser ut til å vera nokso bra. Betre enn XI, 1. . Største lydstyrke i 1. staving ved c? — I 2. staving ved Ais? — I 8. staving ved Fis? — I siste stav. ved cs? — I andre stavinga (som er ,ubetonet*) kann vel maksimum liggje på kons. r” og (?). — (c—Ais—Fis—cis = 7-6—4—1). . Den svære gryta i siste staving, — kva skal den vera der for? XIL, 2. +sokkerkåpp'en, same ordet. Med plus-betoning. . Ser ikkje so verst ut. . Største lydst. i 1. stav. ved 70mm.? — I 2. stav. ved 145 mm,? — I 3. stav. ved 280—285 mm.? — I 4. stav. ved 330 mm.? eller høgre uppe — ved 385—340 mm.1?. (d—A—F—i = 6—3—1—1). . Merk det store forslaget i 2. stavinga, — endå stavinga er ,ubetonet*. Hev kons. ” hev vore heller svakt uttala? (kort, flat line for denne kons.). XII, 3. sokkerkåppen, same ordet. Med minus-betoning. . Nokso heldig. . Største lydstyrke 1 1. staving ved 45—50 mm.? (fis). — I 2. stav. ved 100—105 mm.? (dis) eller ved 115—120 mm.? (ce) — I 8. stav. einstad millom 170 og 195 mm. (G—E). — I 4. stav. ved 260 mm.? (F) eller ved 280 mm.? (Fs). "um Ep å FE . Forslag både 1 2. og 3. staving (lengst 1 denne). eller båredalen 145—150 mm. ? 1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 47 ; der Ål »r fe UG - 6. | 48 D > EILERT MO. [No. 1 XIL 4. tyberds'n, Tyberåsen, proprium. Firstavingsord; enkelt tonelag. - »Stemmeløs* 7. Elles nokso bra. . Største lydst. i 1. staving millom 70 og 90 mm., kanskje ved 80—85 mm.? — I 2. stav. ved 145—150 mm.? — [8. stav. ved 210—215 mm.? — I siste stav. ved 310 mm.? eller ved 300—305 mm.? — (A—A—c—dis = 4—4—6"—1 = 6—6—1 — 3). . Forslag 60-67 mm. — Båredal åt kons. 6. I siste staving fall tilslutt. XII, 5. +ty'berisn, same ordet. Med plus-betoning. . Nokso bra. — NB. 5 her! . Største lydst. 1 1. stav. nede ved G(is), 79—80 mm.? eller noko nærmare 5? — I 9. stav. ved 145 mm. (Gis)? — I 8. stav. ved 186—190 mm. (cs)? — I siste stav. ved 295 mm. (dis)? — (G—F-—Gis-—eis—dis = 3—2—4—7» —1=7—6— 1—3>»—4). . Forslag i 1. stav. — Fall fyre s. — Merk: 205—210, 295, og 315—320 ligg 1 umtrent same høgd. — XII, 6. tgberåsn, same ordet. Med minus-betoning. . Mindre heldig. . Største lydstyrke i 1. staving — kvar? Er hovudtrykket inne 1 b-en (ved tonen F)? — (Med forslag frå gis) — Største lydst. i 2. staving ved Gis? — I 3: stav ved Ke I siste stav. ved Gis? (= (1 —) 6—1—6—17) . Forslag 1 1. stav. og 2. stav. — Båredal for r.— Sterkt fall 1 siste staving. XIIL 1. så”p (utt. så'åp; = såpe, subst., f.). Tviteken vokal; enkelt tonelag (NB. ikkje einstavingstone- lag!) — Apokopert ord, gam.n. såpa, såpu. . Rett bra. . Størst lydst. 1 1. stav. ved 85 mm.? Bitrykket ved 130— 135 mm. (uppe på toppen). — Smil. II, 2; II, 5; IL3; X, 4 1929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 49 C. Forslag 53—65 mm. — Fall fyre p. — Til” svarar visst umlag 30 mm. (= ca. 1/; av avstanden millom s og p). (Sml. Jøre. Reiran: Nytrøndsk ordforkortning og beto- ning, side 76, tonelagskurvar: ,pit*). XIIL 2. grømnsit”p, grønsåpe, subst., å. Tviteken vokal. Hovudtrykk og 2 bitryk, det eine ,sterkt*. . Ikkje mykje heldig. Det store fall til slutt skjemmer ut. — Eksempel på avslutningsbetoning? . Største lydst. 1 1. stav. mill. 70 og 80 mm.? — I 2. stav. nede 1 båredalen, ved 220 mm.? — Andre bitrykket ved 245 mm.? —(Ais—Fis- Gis = 7—5—6; istf. 7—5—11). . Båredal for 7-en. Derimot ein låg kuv for nen (kraftig 7, svak n??). — Noko av fallet i 2. stav. er vel forslag? — Fall fyre p. — XL, 38. bli'si”p, blåsåpe, subst., I. Enkelt tonelag; 2 bitrykk (?). . Nokso bra. . Største lydstyrke 1 1. staving ved 110—120 mm.? — I 2. stav. ved 200 mm.? — Lydforsterkning (lint bitrykk) ved 245 mm.? — (For øyret hev uttalen her nokon likskap med ,prote tonelag*; smil. difor II, 3 og II, 6). (Fis—Gis — H = 5—6—1). . Fallande forslag 1 1. staving; stigande forslag i 2. staving. — Fall til slutt. XII, 4. såpa, bunda form av si”p, subst. i. Tvostavingsord; samansett tonelag. . Nokolunde. . Største lydst. i 1. staving ved 90 mm.? — I 2. stav. uppe på toppen, ved 235 mm.? eller ved 220 mm.? HR RN Ea (e—G—B—ec == 1—5—7"—1). . Fall fyre kons. p. — Stigande forslag i siste staving. XIII, 5. grønsåpa, bunda f. av XIII, 2. Tristavingsord; samansett tonelag; bitr. 2. stavinga. . Nokso bra. Vid.-Selsk. Forh. 1922. No.1. 4 50 EILERT MO. [No. 1 D Gp . Største lydstyrke i 1. staving ved 60 mm.? — I andre sta- vinga ved 205—215 mm. eller ved 225 mm.? — I 83. stav. ved 305 mm. (svokket) eller ved 330—335 mm. (toppen)? (H—F—B-—e = 7—4—7>—4). == . Forslagliknande fall inne 1 7. — Forslag 1 2. staving. — Fall fyre s (inne i n-en). — Fall til slutt (1 siste staving). XIIL, 6. bli'sdpa, bunda f. av XIII, 8. Tristavingsord; enkelt tonelag. . Nokso bra. . Største lydstyrke i 1. staving ved 85 mm.? Fyregåande forsterkning ved 60mm.? (Noko liknande i XIII, 5 og andre ord). Maksimum i 2. staving umlag midt på å-en, — ved 170—180 mm.? — I 3. stav. nede i gryta ved 260— 265 mm.? (Fis—Gis—H-—cis = 5—6—1—29). Å . Eit staup for t. — Fall fyre s og fyre p.— Svakt fall til slutt. Korte forslag 1 1. og 2. stav. (1 1. fallande, 1 2. stigande). XIV, 1. fåsøst, subst., f. (= faster). Tvostavingsord; samansett tonelag; kort fyrstestaving. . Nokso bra. . Største lydstyrke 1 1. staving ved 85—90 mm. (toppen)? — I 92. staving ved 185—188 mm.? eller litt lenger fram, — millom H og c? — (H—Gis—H—cis = 7?—5—7—1). . I fyrste stavinga fall 90 mm.—100mm. I 2. stavinga fall 188—195 mm. (frå cis til Ais). — XIV,9. mösøst, subst., f. (= moster). Tvostavingsord; samansett tonelag; kort fyrstestaving. . Ser ikkje so verst ut. . Største lydstyrke i 1. stavinga uppe ved c, ved 70 mm.? (NB. brattare fall derifrå) — Maksimum 1 2. stavinga ved B (Ais)?” — på vinstre sida åt pukkelen? (c—F—B = 2—5—1). . Forslag i båe stavingane. — Ikkje fall fyre s i siste stavinga. 1922] TONELAGLTILHØVE I RINDALSK. di XIV, 3. fåsøstna (= faster hennar). Tri stavingar; samansett tonelag; bitr. 2. stavinga. A. Nokso bra. B. Største lydst. i 1. stavinga ved 85 mm.? — I 2. stavinga ved 155 mm., eller ved 165 mm.? (eller ved 160 mm.?) — Maksimum 1 3. stavinga ved 270 mm.? (cis Gis —eis = 1—5—1; Ais =%). (85, 165, 970) (155) C. Langt forslag 1 1. stavinga (fis—d). Lite staup for m. Tonestigning tilslutt (noko spyrjande?). XIV, 4. mösøstna (= moster hennar). Som XIV, 8. A. Nokso bra. B. Største lydst. 1 1. stavinga uppe ved c, ved 50—55 mm.? — [ 9. stav. avsatsen 1295—135 mm. (ved A)? — I 38. stav. ved 240 mm.? (der stigninga tek til). NÅ VEN (cis —(Ais)— A—(Fis)-H = 2—7—7*—5—1). C. Stigning frå A på m-en; små. 2. staving, avsatsen. Fall i 2. stavinga ned til Fis. — Stigning tilslutt. — XV, 1. grytbakk, gardnamn (Grytbakk), Tvostavingsord; samansett tonelag. A. g-en er overfløleg lang. Hadde venta at andre stavinga hadde lege noko høgre. B. Største lydstyrke i 1. stavinga ved Ais? — Likeeins 1 2. stavinga? — Toneflyttinga 1 slike ord — når ein ser burt ifrå forslag o. 1. — plar visst vera umlag 7—5—1; men er kanskje tildels = 1—5—1). C. Forslag i båe stavingane. Kraftig ” (djup båredal)? XV,2. grytbakk'å, same ord 1 dativ. Tristavingsord; samansett tonelag; bitrykk 2. stav. Å. Ser ikkje so verst ut. B. Største lydstyrke i 1. stavinga nær toppen, på høgre sida åt denne, ved 60 mm.? (fyrr fallet blir brattare). — I 2. stavinga nede ved 145—150 mm.? I 8. stavinga (lett sta- ving) ved 240 mm.? 52 EILERT MO. [No. 1 C. Liten båredal for r. — Stigande forslag 1 1. stavinga (fal- lande inne 1 7?). -- Fallande forslag 1 2. stavinga. Fall ned til FE. både 1 1. og 1 2. stavinga. PR (d—F—B—G—e = 2—4—7»-—5—1). vg pænnponn (== pengepung). Tvostavingsord; enkelt tonelag. . Her ser det ut til at vi hev eit sidestykke til det å ,synge på sonor konsonant* (sml. ,,tilll oss vennn, dinn Hellliånn ned till oss sennn* I). . Største lydst. 1 1. stav. ved 105 mm.? (inne i kons. n). — I 2. stav. ogso inne i 4, ved 215 mm.! — Ved 55 mm. kann ikkje maksimum 1 1. staving ha vore, for då vilde tone- laget vorte ,samansett*. XV, 4. pænnpon(n)en, bunda form. Tristavingsord; enkelt tonelag. (Minus-tonefall?) . Det høge forslaget i 1. stavinga gjer at ordet ser ut til å ha havt minus-betoning. — NB. Lang æ 1 fyrste stavinga. . Største lydst. 1 1. stav. ved 95 mm.? (Gis). I 2. stav. ved 180— ell. 185 mm., eller uppe på toppen, ved 200 mm.? — I 8. stav. ved 250—255 mm.? — (um ikkje inne i konso- nanten). | . Bøyg upp for fyrste mn; bøyg ned for n i andre stavinga. Langt, fallande forslag 1 1. stav.; kort, stigande 1 2. sta- vinga. XV,5. mjøkost, subst., m. (= mjølkost*). Tvostavingsord; samansett tonelag. . Nokso bra. . Største lydstyrke i 1. stavinga ved 100 mm.? — I 2. sta- vinga nokonstad millom 185 og 205 mm.? — (Ais—Gis—H = 7—6—1; cis, 215 mm. = 9). . Forslag-liknande fall millom 30 og 40 mm. — Fall framan- for konsonanten s (215—228 mm.). 1 Intervallet umlag = 5—1. 2 I motsetning til skjørost (> gamalost). 1929 | TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. Do XV,6. mjøkostn, bunda form. Tristavingsord; samansett tonelag; bitr. 2. stav. A. Nokso bra. B. NB.: Eg set — på ei von — at grensa millom m og 7 er > ca. 30 mm. ifrå vinstre grenselina åt ordet; sml. XV, 5, der m når frå 0 til 34 mm. — Største lydst. i 1. stav. ved Gis, 85—90 mm.? — I 29. stav. ved Fis, 170 mm.? — I siste stav. ved H, 245 mm., eller ved B eller Ais, 260 mm.? (Gis, Fis, H = 6—5—1), . Forslag 1 alle stav. Båredal for j. Vektlaus stigning 100— 119 mm.? XVI, 1. visar, subst., m. Tvostavingsord; samansett tonelag. . Nokso bra. . Største lydst. i 1. stav. ved 62mm.? (Litt lydforsterkning ved 87—97 mm. ?). — Maksimum 1 2. stavinga ved 205 mm.? (Litt lydforsterkning ogso ved eller frå 210 mm.? — PSN (PREGE PEN . Stigande forslag i 1. stavinga; kort forslag i 2. stavinga. — Fall 97—108 mm.; fall tilslutt. — NB. r her. XVL 2. visa”n, bunda form (visaren). Uttala som eit tristavingsord med samansett tonelag. Nokolunde. . Største lydst. ved 65—70 eller ved 75—80 mm.? (ltt lyd- forst. ved 95—110 mm.?). — Maksimum 1 2. stav. ved 195 mm.? — Siste bitrykk (lint) ved 225 mm.? Smil. IL2; 1 5 ING SIN BS DNG (tis—H—A—H = 2—1—7*—1). 70 mm. . Stigande forslag 1 1. stavinga; fallande forsl. i 2. stav. Fall ved 110 mm., frå H til G. Kort fall tilslutt — Er skilet millom å og n sett for langt tilvinstre (ca. 12 mm.)? XVI, 3. visar, komparativ (= visare). Uttala som eit tristavingsord med samansett tonelag. . Nokso bra. — NB. Staupet millom 60 og 80 mm. Då EILERT MO. [No. Fest V VX73.vida 7 > no d50 Zoe | 250! XU h fr våra min pa våre I Ttinra! VED, fkåmno! f åja! 1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 31) B. Største lydst. ved 60 mm. 1 1. staving? — I 2. stav. nede i dalen, ved 170 mm ?” — I 3. stav. (-%7) millom 210 og 220 mm.? (c—As—des = 7—5—1). . Kort forslag 1 1. staving. Langt forslag 1 2. staving. — Noko av stigninga 170—210 mm. vektlaus? (umlag ifrå H?). XVI, 4. frvar, subst., m. (friar). Tvostavingsord; samansett tonelag, . Vellykka og interessant. . Største lydstyrke i 1. staving ved 105 mm. (bakkebruna)? — I 92. staving ved 200 mm., eller ved 220—225 mm. (ved 200 mm. kort upphald ved ,ledetonen*?). SEN (H—G—(H)-—e = Er . Forslag-liknande fall inne 1 7; djup dal, — kort, men krai- tig 7? Kuv millom i og a. — Smil. XVI, 5 og XVI, 6. XVI 5. fria”n, bunda form (friaren). Uttala som eit tristavingsord med samansett tonelag. . Korte toneflyttingar. Elles nokso bra. . Største lydstyrke i 1. staving der fallet tek lil, ved 115 mm. (c)? — I 2. stav. nede 1 dalen, millom 192 og 212 mm. (A)? — I 3. stav. ved 245 mm.? —1. . Dal for ”. Hump millom i og åa, sml. XVI, 4. — ,Kamel- ryggen* millom 935 og 258 mm., smi. II,9, 11,5, IV, 1; (IV 25 X 4). XVL6. fria”r, komparativ (= friare). Utt. som eit tristavingsord med samansett tonelag. . Riktig bra. . Største lydstyrke 1 1. stav. ved 90 mm.? — [I 2. stav. nede i dalen, mill. 170 og 185 mm.? — I 8. stav. millom 215 og 235 mm.? (ved 225 mm.?). Ne (c—B— As—des = 7—6—5—1). . Djup dal for r ved 57 mm. — NB. Den store kuven mil- lom t og a. — Vektlaust fall i 2. stavinga. — Siste parten av stigninga (205—215 mm.) ogso vektlaus. (e-B-A-H-ce=1—7%—6-—7—1). 56 EILERT MO [No. 1 DH XVIL 1. lænsmann, bunda form (= lensmannen). Enkelt tonelag. Tviteken vokal? . Nokolunde. . Største lydstyrke i 1. staving venteleg nede i dalen, ved uml. 85mm.? — I 2. stav. ved 240 mm. (svokket). — NB. Det skulde vore ei lita lydforsterkning framanfor 2m; men det er vandt å få plass åt nokor slik her. (Fis, Gis, (A?) = 6—7—(1)). . Ein ,vidløftig* !! Kons. m hev ei svær gruve her! For- slag-liknande fall både i I og im. NB. Pukkelen 275— 290 mm. XVIL 2. fransmann (= frans(k)jmannen). . Nokolunde. . Største lydst i 1. stav. inne 1 1? (85 mm.). I 2. stav. ved 235 mm. (staupet)? — Lydforslerkning ved 255 mm.? (G—A—B (—c) = 6—7—1 (-2)). . Forslag 1 1. staving. Dal for m. Kuv millom m og a. Ei stigning inne 1 2. XVIL 8. jaVn'sinn (jå "mn sinn), = ljåen sin. Enten tvo eller tri stavingar å rekne for. Enkelt tonelag. . Det er vandt å finne plass for nokor lydforsterkning fyre nm (det trongst vel minst ein 10—15 mm.). . Største lydstyrke 1 1. slavinga nokso langt nede, ved G eller Fis? — Lydforsterkning ved Fis? — Maksimunm i siste ord ved Å eller H (inne 1 2)? . Pukkel millom i og n. — Forslag 1 siste staving. — NB. pkamelnyggene forme 2 (G—Fis—(G)—A—(H) = 79—6—7*—1-2). == === XVIL 4. pyOn våra (Fyn våra = kyrne våre). Enten 3 eller 4 stavingar å rekne for. Smil. XVIL 8. . Det er vandt å finne plass for nokor lydforsterkning fyre nm her og (i 470n). — I forseggjort tale plar det visst vera lyd- forst. 1 slike tilfelle. . Største lydst. i 1. stav. venteleg nede i dalen; ved 90 mm.? Lydforsterkning her måtte ha 4 c/s eller meir. Maksimum I næstsiste staving ved 175 mm.? — I siste staving ved 230 mm.? eller ved 250—255 mm.? Smil. næste nr. OT I 1922| TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. C. Forslag 32 mm.—50 mm. — NB. Stykket 90—112 mm.? Lydforst. her?? AM. r (F, G, As, B= 6—7—1—2; eller 5—6—7*—1). XVIL 5. jd'a-minå (,ljien min* i dativ). Fire stavingar; enkelt tonelag. A. Kvar er a-en? B. Største lydst. 1 1. stav. millom 85 og 105 mm.? Eller mill. 55 og 65 mm. i 1. stav. og mill. 85 og 105 mm. 12. stav.?? — I 83. stav. ved 185—190 mm.? — I 4. stav. uppe på top- pen? — (Gis Fis—G—eis — 5—4—5*—1). C. Dal for j. Merk dalen 110—130 mm. Sml. næste nummer. XVIL 6. kånå-varå, dativ fleirtal (,kunom vårom*). Fire stavingar; enkelt tonelag. A. Fyrste å-en ser ut te vera heller lang (lenger enn å nr. 21). Tridje stavinga her skulde havt ,langt* bitrykk. B. Største lydstyrke 1 1. stav. nede ved G? — I 2. staving ved F? — I 3. 'stav. ved G, 197mm.? I 4. stav. ved Ais (eller H)? (G, F, G, Ais = 6—5—6—1). C. Langt, fallande forslag 1 1. staving. — NB. Dei store puk- lane 80—105 og 120—135 mm.; kvifor der på dei plassane? — Domp for r. Ei større domp millom dei store puklane. — Kort fall tilslutt. XVII, 1. kastn ut (kast (ha)n utl). Tri stavingar; samansett tonelag. Å. k-en er nokso lang. B. Største lydstyrke i 1. staving ved 95 mm.? — I 2. stav. ved 205 mm.? — I 3. stav. ved 255 mm.? (c—As—des = 7—5—1). C. Kort forslag 1 1. stavinga. Langt forslag i 2. staving (det bratte stykket 170—175 mm.) — Fall framanfor ti siste ordet. XVIIL 2. kastan-åt ( kasta (ha)n ut). Må vel reknast for 3 stavingar. Samansett tonelag. A. Nokso bra. B. Største lydst. i 1. stav. ved cis, 75-80 mm.? — I 2. stav. ved Ais, 150 mm.? — I 8. stav. mill. 210 og 220 mm. (av- 58 EILERT MO. No. 1 C. satsen, c), eller mill. 230 og 242 mm. (nær d)? lutt lyd- forst. ved 248—9258 mm.?? (des, B, c, des = 1—6—7—1). Langt forslag i 2. staving (frå d nedover) — NB. Ikkje sterkt bitrykk på 2. stavinga her! XVIIL 3. kasta”n (kastatn 9: kasta (ha)n). Tri stavingar å rekne for; samansett tonelag; bitrykk på 2. stavinga. Å. B. Ser ikkje so verst ut. Største lydstyrke 1 1. stav. millom 40 og 60 mm. (ved 60 mm.?). — I 2. stav. (sterkt bitrykk) i båredalen, umlag ved 165 mm. — Vandt å finne plass åt siste bitrykk (lint); den ekstrakorte a-en måtte vel ha minst ein 15 mm. (eg E ESN . Korte forslag. Fall tilslutt (i 2) — Det vore naturleg um partiet 195—200 mm. hadde vore skilet millom a og "1 her. ,yKamelrygg* 196—214, sml. XVI, 5. — XVIIL 4. fannåtnå (fann åt honom). Tri stavingar; samansett tonelag; bitr. 2. stav. . d-en ser ut til å vera noko for lang. — Mindre heldig. . Vandt å vita kvar største lydstyrke er i dei 2 fyrste sta- vingane (inne in? ved €? — 1 2. stav. ved Gis?). — I 8. staving ved cis? (dis—e -(H)- Gis—, Eist—eis = 2—7—(7) - 5—3—1). . Det hev vore ein uroleg vokal i 1. staving! — I siste sta- vinga ei merkeleg tuve! — XVIIL 5. fan(nydæem-at-nå (fann dei åt honom). Fire stavingar; samansett tonelag; bitrykk 3. st. . Nokso bra. — å i 3. stav. for stutt (sml. a 1 1. staving). . Største lydstyrke i 1. staving inne i 4? ved d, 90—95 mm.? — 1 9. stavinga ved 135 mm.? eller ved 145 mm.? (tvo staup) — eller inne i m, ved 180—190 mm.? — I 8. stav. i bøygen 210—215 mm.? — I 4. stav. i eller ved staupet 295 -300mm.? (d, Ais, Fis—c—(d) = 1803 71), . Forslag-liknande (vektlaust) fall i d. Djup dal for m. Til- slutt stigning (NB. spyrjande setning). 2] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 59 XVIIL 6. tak-en-hit (tak) (ha)n hit). Tri stavingar; enkelt tonelag. . Ikkje mykje tydeleg staup der skulde ha sin plass; fallet nedover til G, 170 mm., kann tyde på at det verkeleg hev vore Åh (NB. ,stemt*) her. . Største lydst. i 1. stav. ved A, 75—80 mm.? — I 2. stav. ogso ved A, 135—140 mm.? I 8. stav. 1 svokket 215—230 mm. (ved 220 mm.?). — (A, Å, cis = 69—6>—1 = 1—1—3). G. Kort forsl. 1 1. stav. og 1 2. stav. — Pukkel 140—160 mm. millom e og n. Jir. XVIIL 2. Fall tilslutt, 2380—242 mm.; sm!. fallet 160—170 mm. (?). — Jfr. XIIL, 6. XIX, 1. [tippa! (lokkeord åt høns). Tvostavingsord; lokkeordbetoning. . Nokso bra. . Største lydst. 1 1. stav. ved f, 60 mm.? — I 2. stav. ved G, 110—120 mm. (i—G = 7P—1). . Fallet 1 1. staving minner um fallet i vektlause stavingar (framanfor klanglause konsonantar). — NB. Den sers korte i-en hev 21 mm. på figuren (= 0,07 sekund). — Den klang- lause stemmebandslakkinga 47—103 mm. = ein kvint (dis— Gis). XIX, 2. [g0s3a! (lokkeord åt kaivar). Tvostavingsord; lokkeordbetoning. . Nokso bra. . Største lydst. i 1. stav. uppe ved gis, 60 mm., eller ved 68 mm.? — I 2. stav. kanskje ved Fis, 185 —140 mm., eller ved Ais, 190mm.? Fallet 197—130 mm. er svært bratt, so det må ha vore vektlaust. (gis, Fis = 2—1; g (68 mm.)-G (130 mm.) = ein oktav). . Sprang dis—Ais = ein kvart. Stign. 44—55 mm. ser ut som eit stigande forslag. Fallet ned til G, 2. stav. ogso eit forslag? XIX, 3. [kåm-no! (= kom no!) Tvo stavingar; lokkeordbetoning. . Nokso bra. . Største lydst. 1 1. stav. enten på vokalen, ved 50 eller ved 60 EILERT MO. [No. 1 60 mm., — eller inn 1 m, ved 80 mm. — I 29. stav. utan tvil nede på avsatsen 110—1923 mm. Jir. side 19. (i—Ais = 5—1). C. Svokket som er uppe ved e, 97—104 mm., kann koma av ei lydforsterkning (tungestraming) for kons.n. Fall 104— 110mm == 3256, frå es til!B)" Fall tlslueS SB nn XIX, 4. [ åja! (å ja) Tvo stavingar. Uttale som likjest på lokkeordtonefallet. A. Nokso bra. B. Største lydst. i 1. stav. ved dis, 15 mm, eller noko høgre uppe? — [1 2. stav. ved Fis, 85 mm. — (dis, fis—Fis = 6—1—1). C. Klangfør (stemt), men vektlaus stemmebandslakking, fall frå fis ned til Fis, ein heil oktav; fall uml. = 75: 25.! — Tunge- straming (ei gryte) mill. å og 7. S. Tillegg: Det nordanfjelske vokalburtfali. Eit mål, enten det er eit talemål eller eit skriitmål, brigdar seg noko til kvar tid. Men i den germanske og norske målsoga kann vi likevel tala um nokre serlege målbrigdingsperiodar. Fin slik periode var overgangstida millom gammalnorsk og nynorsk. Til denne målbrigdingsperioden kann vi rekne den ,millomnorske tid* og det tidebilet som i HæGstaps norske måilsoge er kalla ,eldste nynorsk*, ialt umlag 300 år: Ifrå midta av det 14. århundret til burtimot midta av det 17. Fitt målbrigde ifrå denne overgangstida er det nordanfjelske burtfall av endevokalar (den trøndske apokope). Av andre mål- brigde ifrå same perioden kan nemnast burtfall av m i -an, -en o. 1, og burtfall av t (0) og ” i endingar. Burtfallet av mn 1 -an, -en gjekk kanskje for seg alt 1 den fyrste halvdelen av den millomnorske tid (eller endå tidlegare? — Jfr. LARSEN & STOLTZ: Bergens bymål, side 54—55), burtfallet av 0 og 7 noko seinare. Dei utlydande trykklette vokalane hev venteleg falle burt fyrr den veike ”-en 1 endingane -er (-01), -ar, -or (-wr) kom burt, og fyrr t (0) fall burt 1 trykklette stavingar, men derimot etter at I d.v.s. ein oktav på uml. 0,08 sekund 1929] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 61 endingane -an og -en hadde vorte til nasalvokalar utan konso- nant etter. Fin stor del av overgangsperioden millom gamal- norsk (-trøndsk) og nynorsk (nytrøndsk) hev venteleg vore ei nasalvokaltid, og i denne tida ser det ut til at det nordanfjelske vokalburtfallet hev gått for seg. Til det at utlydande m i endestavingar sannsynlegvis fall burt tidlegare enn andre konsonantar 1 liknande høve, kunde vi peike på noko tilsvarande i ein eldre periode i den germanske målsoga (urgermansk): sNasale die nicht in urspringlichem Auslaut standen, sind nicht geschwunden: got. berun ,sie trugen*, wgerm. barun < *bher-nt (vgl. lat. ferebant); deshalb musz dies Gesetz vom Ver- klingen urspringlich auslautender nm eher gewirkt haben als das nun folgende, wonach die Dentale verklingen; t und d verschwin- den spurlos im Wortauslaut: got. batrai, wgerm. bére ,er möge tragen* < idg. bheroit; ahd. néövo < *mnepot, and. napåt ,En- kel*; wgerm. fasto adv. ,fest* < idg. od.* (Dr. Hans NAUMANN: Althochdeutsche Grammatik, side 45). [ dei eldre overgangsperiodane i den germansk-norske mål- soga ser det og ut til å ha vore nasalvokaltider: i overgangen frå indogermansk til germansk, og frå urnordisk til gamalnorsk. Og 1 båe desse overgangstidene hev det falle burt korte (trykk- lette) vokalar i enden av ord. I den fyrste av desse overgangsperiodane (indogermansk > germansk) fall soleis endestavinga -a burt 1 ord som 1watta, nama; germansk wait (eg veit) sml. gamalindisk veda, gresk (v)oida. Ogso trykklett & som endestaving fall burt i denne perioden, f. eks. i *neme! (> nim!), og 1 f vike (> wulf), vokativ. (Jfr. Naumann: Althochdeutsche Grammatik, side 52; smil. s. 61 og s. 100). Vi kann tenkje oss at i denne overgangsperioden hadde hankynsord som stainaz og gastiz (stein og gjest) nasal vokal i akkusativ eintal: stainå, gasti, av eldre staiman, gastin. Like eins at det var nasal vokal i nominativ og akkusativ eintal av inkjekynsord som hurnå, wurdå (horn, ord), av eldre hurnan (< indogerm. * krnom), wurdan. (Jfr. FriEpricH KrLuce: Urger- manisch, $ 187—138, og $ 206). I den andre overgangsperioden (urnordisk > gamalnorsk) fall endestavinga -a burt i staima, horna (av eldre stainå og hurnå). Venteleg hadde vokalen ei tid i fyrevegen mist nasali- teten. (Jfr. FrrepricH Kruer: Urgermanisch, $ 144). (cp) Lo EILERT MO. [No. I denne perioden var det andre ordformer som hadde nasal- vokalar, ordformer som 1 indogermansk ikkje hadde enda på m eller n, men hadde havt enten ein vokal eller ein konsonant etter den nasale konsonant, f. eks. stainå eller stemå, eldre stainanf(s), akkusativ fleirtal av same ordet som 1 ei eldre tid hadde heitt stainå i akkusativ eintal. I gamalnorsk heitte steinn i akkusativ fleirtal steima. — Fleire eksempel: bart, eldre bårumn og berun, indogermansk *bher-nt, tridje person fleirtal fortid av verbet bera; berå, bindå, infinitivar, eldre beran, bindan (urgermansk *biranan, *bindanan, indogermansk *bleronom, *bhendonom). Det ser soleis ut til at det i alle tri overgangsperiodane som her hev vore umtala: indogermansk > germansk (i bronsealde- ren?), urnordisk > gamalnorsk (dei siste århundra av jarnalde- ren), og gamaltrøndsk > nytrøndsk (1 seinare tid), hev vore kor- tare eller lengere nasalvokaltider, og at det 1 desse nasalvokal- tidene hev falle burt korte, trykklette vokalar som stod 1 enden av ord. Jir. dr. RicHarb Loewe: Germanische Sprachwissenschait I, s. 89: ,Die Annahme dasz der Nasal nicht spurlos schwand, ist deshalb notwendig, weil spåter, als die Vokale die bereits 1dg. im Auslaut gestanden hatten, schon verloren waren, diejenigen denen noch ein Nasal gefolgt war (also die Nasalvokale), noch existierten*. (Sml. FrikpricH KrLuGr: Urgermanisch, $ 187— 189). — Dr. Hans Naumann: Althochdeutsche Grammatik, side 45: ,y— — mnichtnasaliertes å im Auslaut, welches schon ge- schwunden war zu einer Zeit als nasaliertes noch gesprochen wurde*. Dr. Am. B. Larsen: Oversigt over de norske bygdemål, side 45: ,— 1 gamle dage havde de svage hunkønsord i bestemt form an, de stærke in eller en; n er tidlig bortfaldet, og fore- gående vokal bagefter — — udtalt gennem næsen.* — D. s.: Om de trondhjemske dialekters apokope, side 10: ,— åa som hunkjønsartikel kan ha været nasal og holdt sig, mens de ikke nasale a-er siden blev apokopert, med eller uten det mellemtrin at være svækket til æ eller e.* — Jir. ogso Am. B. Larsen: Selbygmålets lydlære, Norvegia II, side 95—96. Men dersom vi kunde gå ut ifrå at trykklette vokalar i enden av ord hev falle burt serleg i nasalvokaltider, låg det nære å slutte at desse tidene, av ein eller annan grunn, var fårlege for ikkjenasale vokalar som stod i enden av fleirstavings- ord; dei trykklettaste endevokalane greidde ikkje å halde seg 1929 TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 63 uppe: i målet og laut burt (eller vart verande som sterkt redu- serte vokalar). I overgangen gamalnorsk > nynorsk vart dei verande som reduserte vokalar i sume bygder, f. eks. 1 Selbu, Ålen, Vågå. Sjå Am. B. Larsen: Selbygmålets lydlære (i Nor- vegia II); Jøre. Reiran: Aalens maalføre; HerGa Horne: Ak- sent og kvantitet i vaagaamaalet. I sistnemnte utgreiing — der det er gjort forskjel på fire slag lengd på vokalane — finn vi på side 8 millom anna: ,Ekstrakort er den reduserte endevokal >, f. eks. 779, vb.* Av ord med -2 finn vi elles i denne boka: budeia, retna, Å. (og fleire) på side 13; störr2, komparativ, [7r9, talord, side 19; tiko, adv., s. 94; 1ho, adv., s. 25; bæra, komparativ, s. 26; 16150 og re'sta, m. fl., side 27. (Sml. kouwre, m., NB. med -e, side 12; fare, prætk pic, s. 24: spåe, skae, m., s. 26: kavte, m., side 27). I overgangstida gamaltrøndsk > nytrøndsk kunde utlydande vokalar som kom etter ei kort staving (i ,jamvektsord*) halde seg; dei hadde vel sopass bitrykk at dei greidde å halde seg uppe. Men vokalar som kom etter lange stavingar, fall burt, so vi må tenkje oss at dei hadde for lite bitrykk til å kunne halde seg uppe 1 den kritiske perioden. Vi veit ikkje um tonelagstilhøva i den millomnorske tid hadde nokon større likskap med dei som er 1 vår tid, men der- som vi tenkte oss at denne likskapen var nokso stor, kunde vi gjeta på, at i dei mål som vart for vokalburtfallet, hadde dei vokalane som ikkje greidde å halde seg i målet, nokor tid 1 iyrevegen fått mindre ettertrykk enn andre vokalar som stod i endestavingar (1 ord som hadde same slag tonelag), og kanskje samtidig vorte noko annleis av kvalitet og, so dei nærma seg meir eller mindre den ,nøytrale slappe 2-lyd*. Når endevokalen i jJamvektsord kunde halde seg uppe, nasalvokalar 1 slutten av tvostavingsord like eins, og når vokalane i endestavingar som -er, -ar, -or eller -ur, -ast o.1. fekk ha kvaliteten sin uskipla, hadde vel vokalane 1 slike tilfelle litt sterkare ettertrykk, kanskje noko tilsvarande til det sterke bitrykk i notida, og 1 jamvekts- ord desutan ein tendens til å få nokso lang uttale, iallfall når det var enten ingen eller berre ein konsonant etter vokalen, — enten vokalane var nasale eller ikkje nasale. Dei vokalane som fall burt, må ha havt lint bitrykk, eller vore vektlause, kva ein no vil kalle det, i den siste tida fyrr dei kom burt. Når det i austlandske målføre vart redusert vokal i ende- stavingane -cr, -ar, -or og, ifall desse stavingane kom etter ei 64 EILERT MO. | [No. 1 lang fyrste-staving, kunde vi tenkje oss at desse endestavingane i slike høve hadde lint bitrykk i austlandsk (på same tid som dei hadde sterkare bitrykk i trøndsk). — Austlandsk ktåkka (ell. l) < gam.n. klokkan, og gutta < eldre quttan(o), gam.n. gutana, synest vitne um at nasalvokalane hadde nokso sterkt bi- trykk 1 austlandsk og. I jamvektsord hadde visst siste stavinga sterkt bitrykk enten vokalen var nasal eller ikkje nasal. I dei mest typiske vestlandsmål hev vokalen i endestavingar halde seg umlag like godt enten stavinga framanfor var kort eller lang, og enten vokalen (1 endestavinga) hadde konsonant etter seg eller ei. Dette kann ha kome av at alle endestavingar I tvostavingsord med same tonelag, 1 desse mål hev havt same slag bitrykk, og at dette var nokso sterkt. — I dei sokalla ,e-mål* hadde vel endestavingane noko linnare bitrykk. Når trykklette utlydande vokalar 1 endestavingar ikkje vart apokopert (eller ,absorbert*) i dei austlandske og nokre andre målføre, men vart verande på sin plass som reduserte vokalar, må dette kanskje forklarast slik, at 1 desse måla hadde sume av dei endestavingane som ikkje enda på vokal vorte umlag likeso lette (i liknande høve) — burtimot vektlause — og hadde fått reduserte vokalar. Spørsmålet um dei endevokalane som fall burt i trøndsk, fyrst vart redusert til ein ,nøytral 2-lyd*, eller dei hadde umlag same kvaliteten heilt til der vart kasta, ser ut til å vera ein sgordisk knute enno. Målgranskarane hev ikkje vorte samde um kva svar dei skal! gje på dette spørsmålet. (Smil. Marius Hæcstap: Gamalt trøndermål, side 93, og Am. B. Larsen: Om de trondhjemske dialekters apokope, side 10). Døme på at utlydande vokalar i endestavingar hadde lettare for å halde seg uppe 1 målet når dei kom etter ei kort staving enn når dei kom etter ei som var lang, hev ein ogso ifrå tid- legare periodar i den germanske målsoga (vestgermansk og go- tisk; jfr. Loewe: Germanische Sprachwissenschaft I, side 92 og 94, og NAumann: Althochdeutsche Grammatik, side 52 og 57). Nytrøndsk finn (infinitiv) og finnas(t) kann ein vel saman- halde med dette tilhøvet i gamalnorsk: Verbet bera heitte 1 1. person eintal notid ber; men: ,das -w ist auch noch als -0 er- halten, wo es durch Anhångung eines Wortes inl. geworden war, in beromk ,ich werde getragen*, eig. ,ich trage mich** (Lorwe: Germanische Sprachwissenschalt I, side 92; jfr. IT, side 69). 1992] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 65 Dei trykklette endevokalane som dei nordanfjelske målføre hev fullfylgt seg best med å kaste, er -a og -o (eller -u). Vo- kalen e og hev falle burt nokso regelrett i sume austtrøndske målføre (É. eks. 1 stjørdalsk); men i vesttrøndsk (nordmørsk m. m.) finst han enno som endevokal i mange ord der vi skulde ha venta at han hadde vore kasta: 1 ord som granne, ende eller enne, tanne ell. tanne, okse o.s. b. For når vi tek for oss fleire ordslag, f. eks. hokynsord, inkjekynsord, gjerningsord og adverb, finn vi den hovudregelen for burtfallet av endevokalen, at når eit tvostavingsord som enda på vokal hadde lang fyrste-staving, måtte endevokalen burt; men hadde ordet kort fyrste-staving, vart endevokalen verande. Fin kunde difor ha venta at f. eks. ordet granne, som 1 gamalnorsk heitte granmt i nominativ eintal, og granna i dei andre kasus 1 eintal, hadde lote mist endevokalen. Men på Nordmøre, og i mange bygder i Trønde- lag, endar det no og på -e eller -t. (Jfr. P. E. Sivertsen: Maa- let i Hemna, side 6; Kart BrasetT: Sparbumaalet, side 7). At ord som hane, hage, hake, klave hev halde på endevokalen, er ikkje noko merkeleg; for desse orda hadde stutt fyrste-staving i gamalnorsk (høyrde til jamvektsorda). Var det i den perioden som var slik ei kritisk tid for dei trykklette endevokalane, av ein eller annan grunn ikkje so fårleg for vokalen e (:) som for a og o (ell. u), eller fall ende- vokalen burt i ord som granne, ende, okse og, men vart innalt- teken — gjenom etterlaging — når vokalen i fyrste stavinga i ord som hane, hage, klave o. s. b. vart lang? — Um rindalsk ein fanne (fange), og tikinn te fann, em bakke, og onda bakk, sjå Stavingsdeling 1 rindalsmåle, side 18. Ord som i overgangstida millom gamaltrøndsk og nytrøndsk miste endevokalen, er f. eks. 977Y"t, subst. f., og by %, infinitiv, av eldre gryta, byta. I desse orda hev rindalsmålet tviteken vokal, og dei blir no uttala med same tonelag som ord som åker, fager (enkelt tonelag) Men det kunde nok tenkjast at dei hev havt samansett tonelag (917, 069) i den fyrste tida etter at endevokalen fall burt, og at dei hev fått det enkelte tonelag: seinare, gjenom etterlaging etter samandregne ord som sko'n, vu”n, sto'n, sy'ln, ka”ln, å”mn (ell. 1.), ma”nn (skoen, våren, stolen, sylen, kallen, ommen, mannen). Endevokalen, f. eks. 1 blistra, gråta, kasta, fall burt; men so vart ein kort vokal ein annan stad i ordet: e-en fyre r 1 blister, andre delen av den tvitekne vokal 1 grå”t, ka”st. (Jfr. Am. B. Larsen: Om Vid.-Selsk. Forh. 1922. No. 1. 5 66 EILERT MO. [No. 1 de trondhjemske dialekters apokope, side 4). Ord som krennet, blister (gam.n. kringla, blistra) hev i mange bygder enkelt tone- lag, men sume stader, f. eks. i Stjørdalen, samansett tonelag. — Sumstad i utkantane av det umråde der den nordanfjelske apokope høyrer heime, er det kanskje noko vingl med tonelaget i ord som hev tviteken vokal(??); jfr. Jøre. Rerran: Betonings- forhold 1 Stadsbygdens målføre, Maal og Minne 1910, side 91. Det sydvest-nordmørske fenomen at endevokalen fall burt etter stavingar med kort vokal berre når desse stavingane enda på sonorlyd!, kann enten vitne um eit ,tilbakelagt stadium* i andre nordanfjelske bygdemål — eller berre vera eit vitnemål um påverknad ifrå dei nordlege e-mål (romsdalsk og sunnmørsk). Nokor fullnøgjande forklaring av dette fenomen hev eg ikkje sett eller høyrt, og kann eg ikkje gje. (Men bør kanskje gjera uppmerksam på likskapen med regelen um samandraging av ord som 1 gamalnorsk hadde fått den bundne artikkel -inn eller -innt (ell. 1.) attihengt: Ordet blir samandrege, og fær tviteken vokal, dersom det i den ubundne form endar på vokal eller på n, r eller l-lyd (sonore framtungekonsonantar), elles ikkje: rin- dalsk by'n, ma'nn, å'mn, mit”n, sy'lm, sto”n (byen, mannen, omnen, muren, sylen, slolen) — men labben, kåppen, væggen, knakken, hæstn, grisn, åddmn (labben, koppen, veggen, knakken, hesten, grisen, odden). Bør kanskje ogso minne um at sume bygdemål hev ma”nn, ka”lm, sto'n, min, å”mn (ell. 1.), jå”n, sko n, og hattn, muddn, grisn, — men vægginn, stakkinn, bænk'inn (sumstad med palatale konsonantar 1 staden for gg, kk, nk?), kåppinn, knapp'inn, labb inn — med -tnn. Jir. Am. B. Lar- SEN: Qversigt over de norske bygdemål, side 94—95). Ei samanlikning millom apokoperte ord som hev tvileken vokal og samandregne ord som skoö'n, å"mn, mann, o. 8. b., kann få em pi den tanken, at apokopen kanskje fyrst hev kome åt ord som hadde sonor konsonant eller vokal (?) framanfor den vokalen som fall burt, soleis at den sonore konsonanten eller vokalen 1 fyrste stavinga ,gløyple* endevokalen og sjølv overtok rolla som denne hadde havt, d. v. s. at sume ord fekk tviteken konsonant (kanna > *kannn??), og andre ord tviteken vokal. I so fall kunde endevokalen 1 ord som hadde klanglaus kon- sonant framanfor denne vokalen, ikkje ha vorte apokopert fyrr dei orda som hadde sonor konsonant som siste lyd 1 fyrste sta- 1 Umtala i Reivans artikkel Betoningsforhold o.s. b. 1922] TONELAGSTILHØVE I RINDALSK. 67 vinga, hadde fålt tviteken vokal i staden for tviteken konsonant. (Jfr. (2) prof. dr. Hupert Grimme: Plattdeutsche Mundarten, $ 20: »Die zweigipflige Uberlånge eines Vokals wie auch eines Kon- sonanlen* o. s. b.; sml. $ 27,5 og $ 29,2b). — Dersom vi kunde gå ut ifrå at det hev gått for seg på denne måten med det nordanfjelske burtfall av trykklette endevokalar, vilde det syd- vest-nordmørske fenomen som er umtala her ovanfor, ikkje vore fullt so vanskeleg å forklare. Men det er vel mindre sannsynleg at det hev gått for seg på denne måten? Målet 1 Todalen (Nordmøre) hev tviteken vokal i ord som vis, 1 ps gry't, ki'st, klå”kk (vise, rype, gryte, kiste, klokke), men ikkje i ord som smuj)le, færje, fætje, rinne, marke, tykke (smie, verje, fylgje, ringje, merke, tykkje). Kann folje, mærke o. I. (langstavingsord) forklarast som etterlaging etter smije, færje o. I. (kortstavingsord)? I sume av dei orda som miste endevokalen 1 overgangstida millom gamaltrøndsk og nytrøndsk, blir det ikkje uttala tviteken vokal no; men det kann ha vore tviteken i desse orda og, 1 den fyrste tida etter at endevokalane kom burt. Stavingsdelinga kann ha vorte slyffa i seinare tid. Hokynsordet »7'v (ei rive) hev tviteken vokal, men det hev ikkje infinitiven riv (å rive). Grunnen til at stavingsdelinga hev vorte slylfa i sume ord, hev visst for det meste vore etterlaging etter andre ord eller ord- former. Dei fleste av der infinitivane som ikkje hev tviteken vokal, men udelt tonelag, hev fått same uttalen som presens indikativ (notid forteljemåte): å riv, presens 17; å finn, presens finn, o.s. b. (Jfr. Eitrert Mo: Stavingsdeling 1 rindalsmåle, side 22, og d.s.: Eit adverb ifraa eldre rindalsmaal, Maal og Minne 1917, side 69—70). Gjenom etterlaging hev det vorte tvi- teken vokal i nokre ord som var einstavingsord i gamalnorsk, f. eks. i fr, gam.n. fyrr; sml. for, fyrre. Um slyffing av stavingsdelinga 1 verb sjå ,Merknad til stykke III og IV* i Stavingsdeling 1, rindalsmåle (side 24— 9). I same bok finst det ogso døme på stavingsdeling som venteleg hev kome inn gjenom etterlaging. OVERSIGT OVER MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER OG OVER INDKOMNE SKRIFTER M. M. KRISTIANIA I KOMMISS!ION HOS JACOB DYBWAD G A.W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A-S 1925 Indhold. Oversigt over selskapets møter i 1922. Side Hist.-filos. klasse, 13. jan. BullskESåDet rældste Kristianav4J NN NR 3 Brøgger, A. W., En norsk bronsefløi fra Olav den helliges tid .... 5 Mat.-naturvid. klasse, 20. jan. Bjerknes, Jac., Cyklonenes utvikling og indbyrdes sammenhæng .. 7 Størmer, Fremvisning i lysbilleder av karakteristiske nordlysfoto- ørakerpragdensydkoeemNreer SPE 8 Fællesmøte, 3. febr. Bødtker, A. Trampe, Kvindeskjønhet i litteraturen fra Homer til Kenæssansenr EEE: 10 Hist.-filos. klasse, 17. febr. Konow, Et bidrag til den ældre indiske historie.........».o2vrven 12 KohviOme Båhuslenbignorskihistone FN 13 Mat.-naturvid. klasse, 3. mars. Vegard, Elementenes slegtskapsforhold i lys av moderne atømteori 15 Fællesmøte, 24. mars. Fischer, Gerhard, Enkelte nye træk i billedet av middelalderens OsloPPDersidster30 aarsyutgravninger ANNEN FIG Berner, 0., Om forholdet mellem fuglenes sekundære kjønskarakterer ogfideresøkjønsorsne NN EN 17 Tndvalisjavmvemedtenner JE 18 Hist.-filos. klasse, 7. april. Colin; Hovedrytmen(i norsk historie JANNE 19 NMat-naturvia klasse, 213 april. (Mindetalen MA 20 Aarsmøte, 3. mai. Aarsberetning for 1921, se bilag I (s. 43 £.). Utdeling av legatet »Laura Thraps Minde<....... ass 21 PrisopgaveforApoteker Peder LethØwresguldmedalje 21 Beretning om Nansenfondet for 1921—22, se bilag II (s. 45 ff.). Holtedahl, Om fordelingen av land og hav i de nordatlantiske og arkuskegsuøsiftdligereordpenode NN 21 Hist.-filos. klasse, 19. mai. Kolsrud, Sigurd, Ældre dansk og norsk retskrivning ......svvvss : IV Mat.-naturvid. klasse, 26. mai. Brøgger, W. C., Bemerkninger til et nyt geologisk kartverk over Kristiania omegn. Seeds Gene preke es AEE Størmer, Stereoskopiske billeder av nordlysstraaler fra 22de mars VI22 Hare kje eee ee bee EEE Hist.-filos. klasse, 22. sept. Hambro, Den nylig fuldførte kodifikation av den kanoniske ret... Taranger, Magnus Erlingssons kroningsaar ........vvrvvauenner Diskussion om Union académique internationale og Videnskapsselskapets forhold til denne. (Det ind- ledendefforedragise billig NET Mat.-natuvid. klasse, 22. sept. Holtsmark, J., Om forbindelsen mellem røntgenstraalene og det optiske spektrum JE Fællesmøte, 6. okt. Sebelien, De gamle bronsers sammensætning og oprindelse, og Hist.-filos. klasse, 20. okt. Smith, Emil, Mykene og de senere aars utgravninger der ....... Mat.-naturvid. klasse, 20. okt. Holtedahl, Om Novaja Semljas geologi.........»arvvrarr raner Lynge, Om Novaja Semljas blomsterplanter..........avavvrnnnr Fællesmøte, 10. nov. Collin, Folkenes fremgang og forfald, et fælles problem for antropo- logiog kulturvidenskaprr NE TT Bull, P., Ekstrapieural thorakoplastik til behandling av ensidig lungetuberkulose; erfaringer fra 75 opererte tilfælder ......-. Fællesmøte, 8. dec. Brøgger, W. C., (præses), Meddelelse om »Kristiania kommunes fond till norsk videnskaps renne SNE Bjerknes, Om veirvarsling ........ SLIDE Goldschmidt, V. M., En sammenlignende undersøkelse over jord- klodens bygning og meteoritenes struktur. ........---» 22203 Veadrsfavemibedsmnendmnmsord0O2 PE Bilag I. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1921... Bilag II. Beretning om Nansenfondets og de dermed for- bundne fonds virksomhet for året 1ste april 1921— Site mars 1922 SL SE SE (Fridtjof Nansens pris ogekstraordinær pris, s. 54ff.; Fridtjof Nansens belønning, s. 60). Bilag lil. Meddelelse fra Generalsekretæren om ftor- andring av tiden for møtene i 2det semester 1922.... Bilag IV. Union Académique Internationale. Indledning til diskussion av H-Kobt ss vJj5v24vCeeS AE PP Side 29 OE 32 33 54 64 V Side Mindetaler. Ording, Johs., Mindetale over prof. dr. Henrik Scharling...-....--22> TT Brøgger, A. W., Mindetale over riksantikvar Oscar Montelius......... 79 Størmer, Carl, Mindetale over prof. Axel Thue..........ununannanee 84 Nordgaard, 0., Mindetale over kjøbmand Herman Friele. ........-s 92 Wille N., Mindetale over prof. dr. A. G. Nathorst ......---rvvvvvvven. 98 Kjær pavevindetale[overkrektur GJAN GJE sne 103 BulleESMindetale 'overprok dr. Harald Hjårne 00 SERT 110 Oisen, Magnus, Mindetale over prof. dr. L. F. A. Låffler . ........... 116 Selskapets medlemmer i 1922. Besfmselserr FE Aeg 126 Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer... 127 Den historisk-filosofiske klasses medlemmer +........... 132 Medlemsver das Haea 199755 005000000045 255068 005000 0080 000000 135 Overstorovreastnroud vs 136 pødskedee DL ENE 140 Skrifter mottat i bytte og som gave. Frjasnormskesinmsenmnuanonen SAFE EEE 145 Fødaeuitemnlamadskesnsømunommer AN 144 Fra pålvaLGElMGKG kuk se re ear 153 Meddelelser for 1923. Peshyamelserkomueermimnaoe2 RS NE 157 Møter LISE NN 159 Prisspeavoeree SEO 160 OVERSIGT OVER SELSKAPETS MØTER Historisk-filosofisk klasse. 13de januar. (Fung. formand: Falk. Sekretær: E. Bull). Tilstede: Broch, Brun, A. W. Brøgger, E. Bull, Falk, Fett, Hæg- stad, Johannessen, A. Kjær, Morgenstierne, Nielsen, Olsen, Ording, Rudberg, Ræder, Seip, Worm-Miiller). 1. Ording holdt mindetale over selskapets avdøde uten- landske medlem professor dr. Henrik Scharling (se »Minde- taler< s. 77 ff.). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. E. Bull holdt et foredrag: Det ældste Kristiania. Fore- draget vil indgaa i 2det bind av » Kristianias historie. 3. A.W. Brøgger holdt følgende foredrag (med lysbilleder): En norsk bronsefløi fra Olav den helliges tid. Jeg skal tillate mig at gi en meddelelse om et særdeles interessant og værdifuldt stykke kunsthaandverk fra XI. aarh. som for en tid siden er fremkommet hos os. Saken har en liten forhistorie som bør fortælles. For nogen aar siden fandt en svensk museumsmand hos en bonde i Norrland en merkelig bronsefløi, som først kom til Norr- lands kulturhistoriske museum, men siden blev overdrat National- museet i Stockholm. Man har kunnet følge stykkets historie bakover til 1700-tallet, da det blev kjøpt fra en kirke i Norr- land, Söderala kirke. Denne bronsefløi blev av dr. B. Salin beskrevet i et hefte av det svenske tidsskrift »Fornvånnen< som utkom paa vaaren 1921. »Tidens Tegn< bragte en kort med- delelse om denne artikel med et billede. Og et par dager efter kom det et brev fra dr. Thaulow i Hole paa Ringerike, hvori han ganske enkelt fortæller at han eier en slik forgyldt bronsefløi. Hans brev var ledsaget av en udmerket tegning av begge sider + av fløien, og det var av denne let at se at vor oldtidsforskning uventet var blit beriket med et ganske sjelden værdifuldt stykke. Bronsefløien blev senere indsendt til Universitetets Oldsaksamling, hvortil det nu forhaabentlig vil bli erhvervet. Stykket har været i hr. Thaulows eie i ca. 40 aar, og det er oplyst at det før den tid efter al sandsynlighet har været opbevart i Heggen kirke paa Modum. Jeg minder her om at ogsaa den svenske bronsefløien har været opbevart i en kirke. I begge tilfælder er det ganske sikkert dette forhold som har gjort at de er bevart til nutiden. Ringeriksfløien — som vi vil kalde denne norske fløi — er laget av bronse, som er forgyldt over det hele. Den har, som det vil ses, formen av en kvart cirkel omtrent. Den bestaar av en indre plate, og paa denne er i cirkelperiferien lagt et smalt baand paa begge sider, .nittet med bronsestifter uten hode. Gjennem kanten er hele veien boret en række huller. I disse har det vel været hængt noget. Paa de to rette sider er lagt et bredere beslag, som er bøiet om en ophøiet rundet kant. De er fæstet paa samme maaten med bronsestifter. I den vertikale kant er spor efter en jernstift som ligger inde i den ombøiede kanten. Desværre er stykket nedentil noget defekt, saa vi ikke faar nogen sikker greie paa avslutningen her. Den tynde jern- stiften synes for spinkel til at bære den tunge fløien; vi mangler tydeligvis et led her, en holk som fløien har kunnet svinge i, og som vel har været fæstet til den korte kanten. De huller som nu findes her, er vistnok de fleste av nyere datum, da stykket har hat en anden end sin oprindelige anvendelse. Paa fremspringet staar en fri liten dyrefigur av massiv bronse, fæstet i føttene med bronsestifter til fløien. Den har en liten ring foran, og en slik liten ring findes ogsaa paa selve fløiens fremspring. Dimensionene paa stykket er ikke store. Længden av den længste kanten er bare 28 cm. Om denne bronsefløis bruk kan jeg ikke tale idag; det er en side av saken som foreløbig trær litt i bakgrunden for den stilhistoriske vurdering. Kun et eneste litet træk skal nævnes, som er av ganske stor interesse. Det er de merker efter utvil- somme pileskud som findes paa flaten. De er sikkert meget gamle og fortæller naturligvis meget naar det spørres efter bronsefløiens bruk. D Hovedinteressen knytter sig imidlertid til den rike dekoration som dækker alle flater. Langs begge de rette kanter løper paa begge sider smale friser av et kjendt bladflikornament, bundet sammen i røttene ved smaa sløifer. Indenfor denne igjen ligger — paa den ene siden vi her ser — en rankelignende frise. Det trekantede felt paa flaten ellers er saa fyldt av en dekora- tion av to dyr, et stort og et litet. Det store dyret er pragt- fuldt utstyrt med fliker som løper ut baade fra hode, hale og ben. Vi kan se, av det nedre partiet, at bronsefløien i cirkel- kanten har været skaaret av, for selve føttene til begge dyrene er blit borte. Kroppen er delvis dækket med smaa nydelige blader. Benene er ved forbindelsen med kroppen rullet op i spiraler. Det store dyret ser fremover, mens det lille ser bak- over. — Selve bronseflaten er gjort mere levende ved en enkel prikning av flaten. Helt igjennem ypperlig og fornem er dekorationen paa fløiens andre side. Her ligger først indenfor kanten en skjøn arkade- lignende frise av plantemotiver, bundet sammen ved de sedvan- lige smaa sløifer, og ellers fyldes flaten av et eneste pragtfuldt dyr, en fugl, hvor baade vinger, nakketop og halefjær ender i det samme overdaadige utstyr av bladfliker som vi ser i frisene langs kantene. Fuglekroppen er dækket av et skjællignende ornament, som vel skal markere vingedækket. Rent dekorativt set er denne bronsefløi et litet kunstverk av høi rang. Med den enkle graverte linje er i den forgyldte bronse skapt et rikt, fast og levende stykke kunst, og vi spør uvilkaarlig efter de nærmeste forutsætninger i norsk kunsthistorie for en saa overdaadig, ja uovertruffet præstation. I nogen faa ord og billeder skal jeg tillate mig bare at søke placert dette skjønne lille kunstverk. Jeg skal forsøke at vise hvor det er sprunget ut av en norsk kunst, farvet av den livlige færd blandt fremmede som præger vikingetidens kunst. Den svenske bronsefløi, Söderalafløien, er litt større og grovere end Ringeriksfløien, og er desuten langt enklere i dekorationen ved at den er gjennembrutt. Frisene viser delvis de samme bladflikmotiver som den norske, men dekorationen i flaten bestaar bare av et enkelt dyr, som er en slegtning av det store dyret paa Ringeriksfløien. Andre end disse to bronsefløiene kjendes ikke, hverken i eller utenfor norden. Teknikken, utførelsen, materialet har hittil 6 været ukjendt. Det første stykke av denne art som fremkom, var et rektangulært beslagstykke av bronse som i 1911 blev fundet i krypten i Winchesterkatedralen i England. Det er norsk — eller ialfald nordisk arbeide — fra XI. aarh. med de motiver av mere ornamental art som vi netop har set paa den norske bronsefløien. Sammenligningsmaterialet finder vi mest av alt i de norske biliedstener fra vikingetiden, de som Sophus Bugge o. a. netop har samlet under betegnelsen Ringeriksgruppen, fordi de synes for en væsentlig del at være hugget i den røde Ringerikssand- sten. Navnet er blit staaende, skjønt det nu utvilsomt dækker forskjellige stilavskygninger som jeg ikke her kan komme ind paa. Stenen fra Vang kirkegaard i Valdres er i denne forbindelse det bedste utgangspunkt. Her gjenfinder man øverst det store dyret, daarlig bevaret. Hovedmotivet er dog den slyngede dekora- tion av baand, som paa alle kanter ender i de bladfliker vi Saa anvendt som frisens motiv paa Ringeriksfløien. Længer borte staar Alstadstenen fra Toten, nu i Universi- tetets Oldsaksamling. Naar forbindelsen med bronsefløien her er noget fjernere, kan det sikkert tilskrives at vi her har at gjøre med en ren billedfremstilling. Det samme kan sikkert sies om Dynnastenen fra Hadeland, som ogsaa nu er i Univ. Olds. — den som har den vakre rune- indskrift: »Gunvor Thririksdtr. gjorde bro til minde om Astrid, sin datter. Hun var den haandnemmeste mø paa Hadeland.< Bladflikene øverst gaar her igjen. Et enkelt motiv fra Ringe- riksfløiens ene sides frise, arkaden, gaar her igjen paa stenens nedre side. Det fører igjen bort i andre former av hele denne slil, slik som man bl. a. kan se det paa en vistnok dansk grav- sten fra City of London. Det vilde overhodet i en saa kort og foreløbig meddelelse som denne føre altfor vidt at søke fremstillet de meget aktuelle og interessante problemer som knytter sig til netop dette avsnit av den norske og nordiske kunsts historie. Hvad jeg vil tillate mig at nævne er bare, at denne norske stilform som repræsen- teres av den nye bronsefløi fra Ringerike og de billedstener som hører til den saakaldte Ringeriksgruppe, tydelig er en blomst paa det samme træ som de svenske runestener fra Uppland, danske monumenter hjemme og i det fremmede og 7 norsk-engelske monumenter i Vesterlandene. Vi har et fortrinlig utgangspunkt i den store Jellingesten fra Danmark fra tiden omkring 980, med det store dyret, og i den prægtige billedsten fra St. Pauls kirkegaard i London fra tiden omkring Olav den helliges død. Helt selvstændig og eiendommelig i denne store stilgruppe staar ogsaa de norske runekorsene paa øen Man, hvor Ringeriksgruppens dyrefigurer kombineres med baandfletninger av keltisk karakter og omformes derefter. Motivene samler sig fra mange kilder; en hovedkilde er den europæiske kunstens bladformer og planteornamenter, som for første gang blir nyttet og forstaat i norsk kunst, om end paa en høist suveræn maate. Og veiene er visselig flere paa hvilke de er kommet. Men bakgrunden for det hele er netop den store sommer i vikinge- tidens historie, tiden mellem Haakon den godes fald og Harald haardraades kongedømme. Ensteds i dette tidsrum kan vi sætte den nye Ringeriksfløien; sandsynligst er den et verk av en kunstner paa Olav den helliges tid, tiden før 10830. Ringeriksfløien blir, med sin rike og vekslende dekoration, utgangspunkt for nye betragtninger og undersøkelser over dette avsnit av vor kunsthistorie. Og som saadant maa vi være dypt taknemmelige for at det har undgaat den ødelæggelsens skjæbne som ellers er blit saa mangt et vidne fra hin tid til del. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 20de januar. (Formand: Størmer. Sekretær: Vegard). (Tilstede: Bjerknes, Bonnevie, W.OC. Brøgger, E. Bødtker, H. Gold- schmidt, V. M. Goldschmidt, Hesselberg, Holtsmark, Motzfeldt, Min- ster, Palmstrøm, Størmer, Vegard). 1. Bestyrer av Vestlandets veirvarsling Jac. Bjerknes holdt et foredrag: Cyklonenes utvikling og indbyrdes sammen- hæng. Undersøkelser av cykloner i forskjellige utviklingsstadier har vist at den enkelte cyklon gjennemgaar en regelmæssig forandring av struktur, fra den dannes til den opløser sig. De nydannede cykloner bestaar av en varm og en kold halvdel. Under eyklonens utvikling vinder dog den kolde luft terræng paa den varmes bekostning, og paa de senere stadier optar den kolde luft hele cyklonomraadet. Saa længe varm luft fortrænges av kold, omsættes potentiel energi i kinetisk energi. Ffterat den kolde luft har erobret hele omraadet, og cyklonen er blit en i 8 homogen lufthvirvel, kan ingen potentiel energi længer omsættes. Cyklonen lever da kun videre paa sit forraad av kinetisk energi, som snart opbrukes. Det kan ofte paavises at paa hinanden følgende cykloner er bølger paa en og samme grænseflate. Denne grænseflate gaar under navnet polarfrontfiaten, da den skiller polarluften fra den omgivende tropeluft fra sydligere bredder. Den regelmæssige produktion av ny polarluft forskyver efter hvert polarfronten sydover og tvinger cyklonene som følger den, til at vælge stadig sydligere baner. Efter et visst antal cykloner (som oftest 4) følger et gjennembrud av polarluft til tropene og en samtidig forlægning av cyklonbanene langt nordover. De regelmæssige gjennembrud av polarfronten har git anledning til en inddeling av cyklonene i cyklonfamilier, hver begyndende efter et gjen- nembrud og vedvarende til næste gjennembrud. Varigheten av en cyklonfamilies passage, ca. 51/2 døgn, gjenfindes som en meget tydelig periode i de meteorologiske elementer i hele den tempe- rerte sone. 2. Størmer holdt et foredrag ledsaget av en fremvisning i lysbilleder av karakteristiske nordlysfotografier fra det sydlige Norge. I løpet av de sidste 11 aar er et stort materiale av nord- lysfotografier tat fra de forskjellige av foredragsholderens stationer i det sydlige Norge. Stationene har i reglen været forbundet med telefon, saa fotografiene er tat samtidig, for derved at bestemme nordlysets høide og beliggenhet. Det store materiale som er indsamlet, er for tiden under bearbeidelse. Av de flere tusen vellykkede fotografier fremvistes et litet utvalg av karakteristiske typer. I motsætning til nordlyset i Finmarken er disse nordlys her sydpaa karakterisert ved sin utprægede straaleform. Nordlys- straalene kan under visse omstændigheter naa op til 600 km. op i atmosfæren; særlig fra 22de mars 1920 haves flere slike maalinger av høie straaler. 3. V.M. Goldschmidt holdt et foredrag: Hvorfra faar plantene kali> Foredragsholderen gav en kort foreløbig over- sigt over en undersøkelsesrække, som er utført paa vegne av Statens Raastofkomité for at bringe paa det rene oprindelsen av den kalimængde som i naturlig jordbund kan utnyttes av plantene. 9 Undersøkelsen var utført av foredragsholderen i samarbeide med ingeniør Erling Johnson, saaledes at foredragsholderen har bearbeidet problemets mineral-kemisk-geologiske side, ingeniør Johnson har utført de kemiske forsøk. En utførlig avhandling om resultatene vil i en nær fremtid utkomme i tryk. Hittil har man i almindelighet antat at den tilgjængelige kalimængde i jordbunden skriver sig fra forvitring av kalifelt- spat. Foredragsholderen paaviste at ogsaa andre kaliholdige mineraler maa tages i betragtning som naturlig kalikilde, og at disse under de geologiske og klimatiske forhold som foreligger i Norge, øiensynlig er av større betydning end kalifeltspaten. En overslagsregning viser at berggrunden i Norge gjennem- snitlig tør indeholde følgende mængder av de forskjellige kali- mineraler: biotit (kalimagnesiaglimmer) ca. 100, muskovit (kaliglimmer) ca. 500, kalifeltspat ca. 15 90. Under norske klimatforhold og som følge av den norske jordbunds geologiske forhistorie har kalifeltspaten kun undergaat en forholdsvis ubetydelig forvitring. Meget lettere og hurtigere avgir glimmermineralene en væsentlig del av sit kaliindhold, men hittil har kun faa forskere været opmerksom paa glimmernes evne til at avgi kali, og man har ikke lagt tilstrækkelig vegt paa denne egenskap, idet jordbundskemikerne som regel ikke har været opmerksom paa glimmermineralenes hyppighet. Glimmerens evne til at avgi kali ved kemisk paavirkning blev undersøkt kvantitativt ved en række forsøk med forskjellige glimmerarter, som paa Universitetets kemiske laboratorium blev utført av ingeniør Erling Johnson. Som opslutningsmiddel blev anvendt kone. saltsyre, halvnormal saltsyre, 2 0/0 citronsyreopløs- ning, citronsyreopløsning med 2 0/0 klorkaleiumopløsning, kulsyre- holdig vand, kulsyreholdig vand med 2 90 klorkaleium, kalkmelk, og koncentrert koksaltopløsning. Der paavistes at sterke syrer paa kort tid opløser omtrent hele kaliindholdet i de fleste glim- mermineraler, og at fortyndede syrer, saltopløsninger og kalk- melk ogsaa opløser væsentlige deler av kaliindholdet ved til- strækkelig langvarig indvirkning. Forsøkene viser at glimmernes, specielt biotitens, kaliindhold er meget lettere tilgjængelig for plantene end feltspatens kali- indhold. Under saadanne betingelser som de der foreligger i 10 Norge, Sverige og Finland, dækkes vegetationens kalibehov øiensynlig helt overveiende av kali som skriver sig fra glimmer- mineraler. Disse resultater er i overensstemmelse med, at flere uten- landske forskere har fundet at glimmermineraler lettere end feltspat avgir sit kaliindhold til plantene, ogsaa ved direkte vegetationsforsøk. Man kan si at glimmerminalenes kaliindhold opløses 10—50 ganger hurtigere end feltspatens. Resultatet er av væsentlig interesse for norske landbruks- forhold. Over store omraader i Norge findes der i berggrunden praktisk talt bare glimmermineraler som oprindelig kalikilde, nemlig i de distrikter hvor fjeldgrunden bestaar av glimmer- skifre og lerglimmerskifer. Kalifeltspat er her ofte helt fra- værende, mens glimmermineralenes mængde ofte gaar op til over 50 vegtsprocent. Dette gjælder for eksempel for en række av øene i Boknfjorden ved Stavanger, Rørostrakten, Guldalen, Selbu, .distriktene øst for Trondhjemsfjorden. Praktiske land- brukserfaringer synes at tyde paa, at jordens kalitrang er liten hvor der forefindes store biotitmængder. Man kunde tænke sig den mulighet, at biotit eller knuste biotitrike bergarter kunde faa anvendelse som jordforbedrings- middel. Ogsaa en kemisk ekstraktion eller opslutning av kali- indholdet i glimmermineraler er teknisk gjennemførlig. Som opslutningsmidler under norske forhold kunde man specielt tænke paa salpetersyre, svovlsyre, svovlsyrling, celluloselut eller kalk- melk, som alle er egnet til opslutning av glimmer. Foredraget fremkaldte bemerkninger av dr. Buchholz, hvortil foredragsholderen replicerte. Fællesmøte. 3dje februar. (Fung. præses: Falk. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, Broch, Brun, A. Trampe Bødtker, Falk, Fett, Gade, H. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, Holth, Holtsmark, D. Isaachsen, Johannessen, Johnsen, A. Kjær, Koht, Motzfeldt, Mowinckel, Reusch, Rudberg, Seip). 1. A. Trampe Bødtker holdt et foredrag: Kvindeskjønhet i litteraturen fra Homer til renæssansen. Den homeriske tid fremstillet skjønheten i enkle, store linjer, mest ved epiteter. 11 Beskrivelsen var begrænset av kostumet. I den aleksandrinske periode vokser detaljene, og billedet blir mer sammensat. Der kan vistnok opstilles et alment skjønhetsideal, men digterne har allikevel frit rum for sin individuelle opfatning. Be- skrivelsene tar let et sanselig præg og glir hyppig ut i fri- volitet. Det mere almene billede som hadde dannet sig i aleks- andrinsk tid, gik temmelig uforandret over i den byzantinske roman, og det blev med visse modifikationer overført til Rom. Enkelte træk kan være gaat fra latin over i det portræt som har sin faste og konventionelle plads i de gammelfranske digte. Men kvindeportrættet er, stort set, en videre utvikling av det mandsportræt som allerede var dannet, uavhængig av latin, i de ældste chansons de geste. Den gammelfranske litteratur stod vistnok i nær berøring med den latinske, men dens inderste væsen var fransk, og den maa betragtes som et produkt av det store aandelige gjennembrud i det ellevte aarhundrede. Trods likheter, eller endog laan, maa kvindeportrættet betragtes som særegent for fransk. Det er den slanke, kyske skikkelse som raader alene. Dette kvindeportræt blev optat i de tilgrænsende land, men i forskjellig utstrækning. Den lyriske digtning i Provence og Italien laa ikke tilrette for den episke utmaling. Der dannet sig, særlig ved Petrarca, et eterisk billede, som dog meget snart tok yppigere former. Portrættet, som til en viss grad har hentet træk fra græsk, maa sees i sammenhæng med de skjønhets- regler som opstilles av renaissansetidens filosofer og kunstnere. Frankrike fulgte i Italiens spor, men Pleiadens digtere, som ogsaa paa egen haand øste av græsk, stod i det hele friere likeoverfor det overleverte skjønhetsideal. 2. Til trykning blev fremlagt: S. Holth og O. Berner. Miosis congenita seu Microcoria familiaris — ex aplasia Musculi dilatatoris pupillae. With 8 plates, and 3 figures in the text. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som nr. 4. Sigmund Mowinckel. Psalmenstudien. ITI. Kultprophetie und prophetische Psalmen. IV. Die technischen Termini in den Psalmeniiberschriften. — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1922 som nr. 1 og 2. Historisk-filosofisk klasse. 17de februar. (Formand: Koht. Sekretær: E. Bull). (Tilstede: Aall, Brandrud, Broch, Brun, E. Bull, A. Trampe Bødtker, Eitrem, Falk, Fett, Fonahn, Hambro, Johannessen, Johnsen, A. Kjær, Koht, Konow, A. B. Larsen, Liestøl, Michelet, Motzfeldt, Mowinckel, Nielsen, Olsen, Ording, Rudberg, Ræder, Schencke, Seip, Worm-Miiller). Den av A. W. Brøgger anmeldte mindetale over riksantikvar Oscar Montelius maatte paa grund av foredragsholderens syg- domsforfald utsættes til et senere møte (se under møtet den 7de april). 1. Konow holdt et foredrag: Et bidrag til den ældre indiske historie. Han fremhævet at inderne i den ældste tid ingen verdslig tidsregning hadde, idet de senere dynastiske æraer skyldtes fremmed indflydelse. Derimot begyndte baade buddhister og jainaer tidlig at bruke sine religionsstifteres dødsdag som utgangspunkt for sine historiske optegnelser. Han paaviste at jainaernes tidsregning findes brukt i kong Khaåravelas indskrift paa Khandagiri-klippen. I denne nævnes en græsk fyrste, som maa identificeres med den fra klassiske forfattere kjendte De- metrios, søn av Euthydemos. Ved sammenstilling med græske og romerske beretninger kom han til det resultat, at dennes tog endte omkring 174 f. Kr., og at kong Pushyamitra dengang hersket i Magadha og ved den tid foranstaltet sit hesteoffer, Ved en sammenstilling av jainistiske og brahmanske kilder kom han til det resultat, at Pushyamitra begyndte sin løpebane som mauryaernes feltherre og guvernør i Malva i 204 f. Kr., at han gjorde sig til overkonge i Magadhariket i 174 og regjerte til 168 f. Kr. Han pekte videre paa at dette resultat førte til en omdatering av grammatikeren Patafijali. Denne nævner Pushya- mitras hesteoffer som en samtidig begivenhet og omtaler ogsaa som noget som netop var hændt, at en græsk fyrste hadde be- leiret Såketa i Nordindien og Madhyamika i Råjputånå. Denne græker maatte efter det vi nu kan slutte av Khåravela-indskriften, være Demetrios og ikke, som man før har trodd, Menandros. Pataiijali skrev følgelig tredje bok av sin kommentar omkring aar 174 f. Kr. I tilslutning til denne undersøkelse henviste fore- dragsholderen til den betydning Jainasektens overleveringer paa 15 denne maate faar for den historiske utforskning av det gamle Indien. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Rudberg. 2. Koht holdt et foredrag: Om Båhuslen i norsk historie. Med utgangspunkt i professor Seips nyeste undersøkelser om de båhuslenske sprogforholds betydning for indførelsen av dansk riksmaal i Norge, efterviste han hvorledes herredømmet over Båhus fra 14de til 16de aarhundrede hadde været indledningen til Norges underkastelse under Danmark. Men samtidig pekte han paa at Båhuslen (Ranrike) helt fra den ældste forhistoriske tid hadde været en vigtig formidler for ny kultur i Norge og ofte et centrum for vor kulturutvikling. Likeoverfor disse historiske kjendsgjerninger stillet han den forsømmelse som norske viden- skapsmænd i altfor stor utstrækning hadde gjort sig skyldig i med hensyn til Båhuslen og andre gamle norske landskaper; han viste særlig til arkæologi og stedsnavnforskning, og han fremholdt at. det var en nødvendighet for forskningen at stille sig paa det eneste rigtige historiske standpunkt: ikke de nu- værende politiske grænser, men de historiske forhold maatte be- stemme omraadet for norsk forskning. Foredraget fremkaldte en diskussion, hvori deltok foruten foredragsholderen selv: E. Bull, Seip, Olsen og Kjær. 3. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg av nye medlemmer. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 3Sdje mars. (Formand: Størmer. Sekretær: Vegard). (Tilstede: Birkeland, Bjerknes, Bonnevie, W. C. Brøgger, Cranner, Gleditsch, H. Goldschmidt, Hesselberg, Holth, Holtsmark, Johannessen, J. Kiær, Lynge, Motzfeldt, Miinster, Nansen, Palmstrøm, Reusch, Schroeter, Sebelien, Størmer, Torup, Vegard, R. Vogt). 1. Vegard holdt et foredrag: Elementenes slegtskapsfor- hold i lys av moderne atomteori. Foredragsholderen begyndte med at gi en oversigt over de lovmæssigheter som elementene viser indbyrdes, saaledes som disse har faat sit uttryk i det saakaldte periodiske system, og gik derpaa over til spørsmaalet om hvordan disse lovmæssigheter kan forklares teoretisk ut fra bestemte forestillinger med hensyn til atomets konstitution. 14 Lægges den Rutherford'ske atommodel til grund, maa aar- saken til elementenes slegtskapsforhold søkes i konstitutionen av det elektronsystem som omgir atomets positive kjerne, og det problem at søke forklaret lovmæssigheten mellem de kemiske elementer indbyrdes blir ensbetydende med at bestemme dette elektronsystems konstitution. Efter at ha nævnt en del tidligere forsøk i denne retning av Thomson, Bohr og Kossel gik foredragsholderen over til nærmere at omtale en række undersøkelser han selv hadde foretat i løpet av de senere aar, og som bl. a. hadde ført til en teoretisk for- klaring paa de vigtigste typiske lovmæssigheter som optrær hos elementene. Hans undersøkelser tok i første række sigte paa at utlede teoretisk bølgelængdene for den til hvert element svarende karakteristiske røntgenstraaling, og disse undersøkelser hadde omvendt ført til bestemte forestillinger med hensyn til opbygningen av atomets elektronsystem. — Hvis man i et atom gaar fra kjernen og utover, falder elektronene i en række grupper, hver gruppe karakterisert ved det saakaldte kvanttal, eller mer bestemt ved en bestemt kvanttalsum. Et av hovedprincippene for opbygningen laa deri, at man antok at denne kvanttalsum blev øket med en enhet for hver gruppe utover, idet den inderste gruppe gaves kvanttalsummen 1. Hver gruppe kan videre antas at være spaltet i flere saakaldte ellipsekobler, hvorav der i hver gruppe kunde være et saa stort antal som det der er angit ved gruppens kvantsum. Paa grundlag av den kjendsgjerning som teorien for røntgenspektrene hadde bragt for dagen, at et elektronkobbel som en gang var dannet av atomer med litet atomnummer, hadde en tendens til at holde sig ogsaa for de følgende atomer i rækken (idet de nye tilkomne elektroner naar et kobbel var dannet, som regel lagret sig utenfor dette i baner av andre kvanttal), blev foredragsholderen ført til den antagelse, at ogsaa overflatesystemene maatte ha stigende kvanttalsum eftersom man gik opover i rækken av elementene. Undersøkelsene ledet videre til den antagelse, at skiftningen av kvanttal foregik ved edelgasene, der danner de naturlige grænser mellem elementenes perioder. Gaar man altsaa opover fra en periode til den næste, vilde kvanttalsummen vokse med en enhet. Av dette konstitutions- skema for elektron-systemene kunde man nu utlede en række 15 forhold med hensyn til variationer i elementenes egenskaper der paa karakteristisk maate gjengav de erfaringsmæssig fundne relationer. Saaledes kunde man forklare den typiske variation av atomvolumet, saaledes som dette bestemmes ved hjælp av krystalanalysen. Videre den typiske variation av elementenes elektriske ledningsevne. Likeledes forklartes de typiske lov- mæssigheter med hensyn til elementenes valens og variationer med hensyn til deres elektropositive eller elektronegative egen- skaper. — Av særlig interesse var det at foredragsholderen ut fra dette synspunkt for første gang kunde gi en rationel for- klaring paa eksistensen av de saakaldte sjeldne jordarter, idet han antok at elektronene her blev optat med lavere kvanttal i indre systemer, mens overflatesystemer der bestemte de kemiske egenskaper, bibeholdtes. Til slut omtaltes en del undersøkelser av professor Bohr, hvor han, paa grundlag av de antagelser som var gjort av fore- dragsholderen og nedlagt i hans konstitutions-skema, hadde op- naadd at fiksere endnu nøiagtigere hvorledes elektronene for- deler sig paa de forskjellige mulige ellipsekobler. Idet han antar at elektronene søker at ordne sig slik, at der i hvert ellipsekobbel blir et antal elektroner der tilsteder konfigurationer av høi symmetri, og at samtlige mulige ellipse- kobler efterhaanden maa dannes, kan han gi en enkel for- klaring paa at antallet av atomer inden hver periode maa være netop saa stort som det erfaringsmæssig var fundet. Og Bohrs undersøkelser gir i det hele en interessant bekræftelse paa rig- tigheten av de forutsætninger hvorpaa foredragsholderen hadde søkt at opbygge atomenes elektronsystemer og dermed forklare elementenes indbyrdes slegtskap. Vi er herved rykket betydelig nærmere og har tildels naadd det store maal for videnskabelig forskning, at kunne mate- matisk regne os til elementenes egenskaper. 2. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg av nye medlemmer. 3. Til trykning blev fremlagt; W. OC. Brøgger, Th. Vogt, J. Schetelig. Die Mineralien der siidnorwegischen Granitpegmatitgånge. II. Silikate der seltenen 16 Erden (Y-Reihe und Ce-Reihe). Mit 25 Figuren im Text und 15 Tafeln. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som nr. 1. F. Økland. Arionidae of Norway. With 46 figures in the text, 5 maps and 1 pl. (Fremlagt ved K. Bonnevie). — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som no. 5. L. Vegard. Die Verwandtschaftsverhåltnisse der Elemente im Licht moderner Atomtheorie. Mit 7 Figuren im Text. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1922 som nr. 8. Fællesmøte. 24de mars. (Præses: Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Broch, W. OC. Brøgger, E. Bull, Falk, Fett, Gade, H. Goldschmidt, Holth, Holtsmark, H. Isaachsen, Johannessen, A. Kjær, Koht, Konow, A. B. Larsen, Morgenstierne, Minster, Palmstrøm, Pettersen, Reusch, Rudberg, Schreiner, Schroeter, Sebelien). 1. Arkitekt Gerhard Fischer holdt et foredrag: Enkelte nye træk i billedet av middelalderens Oslo. De sidste 50 aars utgravninger. Efter en indledende oversigt over Nicolaysens og Blix's grundlæggende utgravninger i 1860- og 70-aarene gik foredrags- holderen nærmere ind paa arkitekt Johan Meyers undersøkelser i 1892—93, hvis materiale han nu har under bearbeidelse — videre arkitekt Jirrgensens gravninger i 1903 i Oslo ladegaards have. Resultatene av de sidste 5 aars utgravninger, bl. a. av Oslo bispeborgs ruiner og kirkeruinen i Saksegaardsgt. 11, som har været ledet av foredragsholderen, blev gjennemgaat i en række lysbilleder. — Angaaende denne kirkeruin, som tidligere har været sikkert antat at være Nikolauskirken, fremsatte fore- dragsholderen en ny hypotese gaaende ut paa, at det muligens er Klemenskirken som her er fundet, hvorimot de sidste rester av Nikolauskirken kunde tænkes at være den store stenbygning som Blix fandt i 1877 under gravningene til Smaalensbanen. — Han hærvdet forøvrig at dette spørsmaal vanskelig kunde av- gjøres helt med det forhaandenværende materiale. En ny plan over samtlige Oslo-fund fra 1885—1921, som foredragsholderen netop hadde utarbeidet, blev gjennemgaat i lys- billeder. IG Han uttalte til slut haabet om, at det vordende Oslo-museum maatte bli sat istand til at løse de interessante og vigtige op- gaver som nu mere end nogensinde foreligger i den gamle by. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Edv. Bull. 2. Prosektor dr. O. Berner holdt et foredrag: Om for- holdet mellem fuglenes sekundære kjønskarakterer og deres kjønsorganer. Foredragsholderen gav heri en oversigt over de saakaldte sekundære kjønskarakterers forhold til kjønscellene hos fuglene og redegjorde særlig for disse forhold hos vore vilde hønse- fugler. De sekundære kjønskarakterer hos disse viser sig særlig i fjærdragten, hvor f. eks. hos aarfuglen hannene er sorte og har lyreformet hale, mens hønen er brunspraglet og har ret hale. Fra oldtiden av har man lagt merke til at høner undertiden forandrer baade utseende og sind, de begynder at gale og blir nærgaaende mot de andre høner, med hvem de vil parre sig, og de lægger sig ogsaa til en fjærdragt som undertiden blir meget lik hannens. Aarsakene til denne forandring i sind og fjær- dragt har man fundet er beroende paa anatomiske forandringer i kjønsorganene. De sidste undersøkelser skriver sig fra russisk og norsk hold, hvor professor Collett og Ørjan Olsen har levert bidrag. Imidlertid er der i de sidste aar utført eksperimenter over relationsforholdet mellem disse ting under fysiologiske forhold, og det har da vist sig, at ovariet producerer stoffer som betinger det forskjellige utseende hos de to kjøn. Kastrerer man nemlig høner, saa faar de likesaa pragtfuld fjærdragt som hanene. Amerikaneren professor Morgan har henført produktionen av disse stoffer til bestemte celler i ovariet, men foredragsholderen viste, at hvor der ikke blir fuld overensstemmelse mellem de eksperimentelle resultater og de forhold man møter i naturen, er aarsaken dertil sandsynligvis den, at ogsaa andre celler i ovariet har en saadan indre sekretion. Foredragsholderen omtalte dernæst en del gule og graa orfug!l som findes samlet paa vore museer, og gjorde opmerksom paa, at ingen zoolog tidligere hadde været klar over at egenskapen var kjønsbunden. De gule er nemlig altid høner, og de graa er hanner. Hvis man tør gaa ut fra, som foredragsholderen var tilbøielig til, at de er mutanter, saa viste foredragsholderen at 2 18 tilstanden overføres paa avkommet ganske som farveblindhet hos mennesket. Foredragsholderen redegjorde for et par undersøkelser han har gjort av de saakaldte »Bjerkreimsorrer<, og hævdet ogsaa her sandsynligheten av at der forelaa en mutation. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Bonnevie. 9. Til trykning blev fremlagt: L. Vegard. Die Anordnung und GröBe der Atome in den wasserfreien Nitraten der Erdalkalimetalle und in damit isomorphen Verbindungen. Mit 7 Fig. im Text u. 1 Taf. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som nr. 83. Paul Løyning. Nudibranchfaunaen i Drøbaksundet. I. Fam. Aeolididae. Med 69 tekstfig., 1 kart, 4 pl. og English summary. (Fremlagt ved K. Bonnevie). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1922 som nr. 6. Edgar B. Schieldrop. Sur une classification des accéléra- tions avec applications aux théoreémes généraux. Fremlagt ved Palmstrøm). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1922 som nr. 2. Henrik Palmstrøm. Om Galtons funktion og korrelations- begrepet. Med 6 tekstfig. (Fremlagt ved Palmstrøm). — Trykt pg i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1922 som nr. 7. 4. Derefter gik man til votering over de av klassene ved- tagne forslag til indvalg av nye medlemmer. Indvalgt blev: A. I den mat.-naturvid. klasse, a) som indenlandske medlemmer: i gruppe IV: professor dr. Olaf Holtedahl, i gruppe VI: konservator James Grieg, i gruppe VII: professor E. Bruusgaard, overlæge dr. Olav Hanssen, b) som utenlandske medlemmer: i gruppe I: professor dr. Elis Strömgren, Kjøbenhavn, 19 i gruppe II: professor dr. Hans Molisch, Wien. B. I den hist.-filos. klasse, a) som indenlandske medlemmer: i gruppe I: lektor Tord Pedersen, underbestyrer dr. Helge Gjessing, i gruppe Il: professor dr. Harald K. Schjelderup, arkivar dr. Reidar Th. Christiansen, i gruppe III: universitetsstipendiat dr. Alf Sommerfelt, i gruppe IV: universitetsstipendiat dr. Ernst W. Selmer, universitetsstipendiat dr. Ragnvald Iversen, i gruppe V: dr. theol. Nils Messel, b) som utenlandske medlemmer: i gruppe II: professor dr. Joseph Bédier, Paris, iøeruppe TV: professor dr. Rudolf Meissner, Bonn. Historisk-filosofisk klasse. 7de april. (Formand: Koht. Sekretær: E. Bull). (Tilstede: Bjerknes, Broch, A. W. Brøgger, E. Bull, A. Kjær, Koht, Selmer). 1. A. W. Brøgger holdt mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem riksantikvar Oscar Montelius (se »Minde- taler< s. 79 ff.). — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Collin holdt et foredrag: Hovedrytmen i norsk historie. Han søkte heri at vise at et sammenlignende studium av de utpræget ekspansive og kontraktive sider i folkenes liv, med ut- gangspunkt i de nyere og nyeste tidsrum, som paa statistisk og anden maate lar sig mest sikkert belyse, er skikket til at kaste lys over den norske histories hovedproblem, det som paa 20 en grundlæggende maate er stillet og delvis besvaret av J. E. Sars: aarsakene til Norges stigen og dalen og nye stigen. Koht gjorde forskjellige indvendinger saavel mot foredrags- holderens biologiske teorier som mot hans anvendelse av dem paa Norges ældre historie. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 2ide april. (Formand: Størmer. Sekretær: Vegard). (Tilstede: Bonnevie, W. C. Brøgger, H. Goldschmidt, Holtsmark, Nordgaard, Palmstrøm, Reusch, Ringnes, Størmer, Vegard, Wille). 1. Størmer holdt mindetale over selskapets avdøde inden- landske medlem professor Axel Thue (se »Mindetaler< SS) 2. Nordgaard holdt mindetale over selskapets avdøde indenlandske medlem zoologen kjøbmand Herman Friele (se »Mindetaler< s. 92 ff.). 3. Wille holdt mindetale over selskapets avdøde uten- landske medlem professor dr. A. G. Nathorst (se »Minde- taler< s. 98 ff.). å De tilstedeværende hædret de avdøde medlemmers minde ved at reise sig. Fællesmøte (aarsmøte). 3dje mai. (Præses: W. 0. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). H. M. Kongen med følge overvar møtet, likesom ogsaa en * række andre indbudne var fremmeøtt. (Tilstedeværende medlemmer: Aall, Bonnevie, Brun, W.O. Brøgger, F. Bull, Christiansen, Cranner, Falk, Gade, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, G. Gran, Guldberg, Harbitzz Heegaard, Holtedahl, Holth, Holtsmark, D. Isaachsen, Iversen, Johannessen, A. Kjær, Koht, Konow, Liestøl, Lynge, Morgenstierne, Mowinckel, Minster, Nielsen, Olsen, Ording, Palmstrøm, Pettersen, Reusch, Rudberg, Rygg, Schencke, Schjelderup, Sebelien, Seip, Selmer, Sommerfelt, Sopp, Størmer, Vegard, Worm-Milller). 1. Præses aapnet møtet og ønsket de fremmøtte velkom- men, hvorefter han oplæste Videnskapsselskapets Aarsberetning for 1921 (se s. 43 f., Bilag I). 21 2. Præses meddelte at rentene av legatet »Laura Thraps Minde« var besluttet tildelt Ivar Kleiven med et beløp av kr. 1200,00 til støtte for hans arbeide med gudbrandsdalsk historie. 3. Præses meddelte at som prisopgave for » Apoteker Peder Leth Øwres guldmedalje< var opstillet: »En undersøkelse av biprodukter ved sulfitspritfabrikation<, og at besvarelser av denne opgave maa være indsendt til Videnskapsselskapet inden 31te december 1923. Apotekere og uteksaminerte farmaceuter kan delta i konkurransen. 4. Formandeni Nansenfondets styre, professor W.C. Brøgger oplæste Beretning om Nansenfondets virksomhet i budgetaaret Iste april 1921—31te mars 1922 (se s. 45 ff., Bilag II). 5. Holtedahl holdt et foredrag: Om fordelingen av land og hav i de nordatlantiske og arktiske strøk i tidligere jord- perioder. Foredragsholderen gav heri en skildring av hvordan for- delingen av land og hav stadig har skiftet ned gjennem tidene. Det var forholdene i jordens oldtid (den palæozoiske tidsalder) som blev specielt behandlet. Der fremvistes en række »palæo- geografiske<« karter, konstruert av foredragsholderen, paa hvilke forholdene som de efter vor nuværende viden sandsynligvis artet sig, var fremstillet. I de 3 ældste palæozoiske perioder var den skandinaviske halvø i meget stor utstrækning dækket av hav, som vi kan slutte av de fra dette tidsrum stammende lag- rækker med rester av et marint dyreliv. I oldtidens 3 yngre perioder var her rimeligvis hele tiden land. Fra devontiden kjendes fra flere strøk av Norge lagdelte bergarter indeholdende devoniske landplanter. Betragtningen av de omhandlede forhold viser at naar man gaar nøiere ind paa dem, saa finder man i alle tider skiftninger i havets og landets fordeling paa jordover- flaten. Kystlinjene holder sig aldrig helt stabile. Dette for- tæller da om stadige skiftninger i jordskorpen, som igjen skyldes bevægelser og forandringer i jordens indre masse. 6. Generalsekretæren fremla de i 1921 trykte Skrifter. 8) LJ Historisk-filosofisk klasse. 19de mai. (Formand: Koht. Sekretær: E. Bul). (Tilstede: E. Bull, F. Bull, Falk, Hægstad, Iversen, A. Kjær, Koht, A. B. Larsen, Olsen, Rudberg, Selmer, Sommerfelt). 1. A. Kjær holdt mindetale over selskapets avdøde inden- landske medlem fhv. rektor G. A. Gjessing (se »Mindetaler< s. 103 ff.). 2. E. Bull holdt mindetale over selskapets avdøde uten- landske medlem professor Harald Hjårne (se »Mindetaler< Sp NIUD 156), De tilstedeværende hædret de avdøde medlemmers minde ved at reise sig. 3. Førstearkivar Sigurd Kolsrud holdt et foredrag: Ældre dansk og norsk retskrivning, hvori han gav en utred- ning av visse retskrivningshistoriske principper, som forbyr en almindelig forenkling eller normalisering efter nyere ortografiske regler ved utgaver av danske og norske kiideskrifter fra den ældre foreningstid (16de og 17de aarhundrede). Den periode som i kunsthistorien har navn av barok, frembyr ved første øiekast billedet av en ofte meningsløs ortografisk overlæsselse. Ved en nærmere undersøkelse av retskrivningens sedvaner synes de imidlertid at samle sig i ganske faste regler, som skjønt de ikke stemmer med vort syn paa sprogformen, dog ikke bør avvises som vilkaarlige eller urigtige. Foredrags- holderen behandlet saa i korte træk bruken av enkelte grafisk forskjellige former av s, r og e, bruken av skilletegn og store bokstaver, av i og J, u og v, ff, ck, dt, mb, fordobling av I og n, vokalene e og i i endelser og endelig forholdet mellem d og t i avledningsendelser. Foredraget fremkaldte «bemerkninger av Koht og Hæg- stad. 4. Til trykning fremlagdes: Oscar Albert Johnsen. Finmarkens politiske historie. Aktmæssig fremstillet. Med 29 aktstykker og 7 karter som bilag. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1922 som 3) no. 9. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 26de mai. (Formand: Størmer. Sekretær: Vegard). (Tilstede: W. C. Brøgger, V. M. Goldschmidt, Guldberg, Heegaard, Holtedahl, J. Kiær, Miinster, Reusch, Schroeter, Størmer, Vegard). 1. W.C. Brøgger holdt et foredrag: Bemerkninger til et nyt geologisk kartverk over Kristiania omegn. Dette kartverk er utarbeidet av foredragsholderen sammen med professor J. Schetelig. 2. Størmer fremviste stereoskopiske billeder av nordlys- straaler fra 22de mars 1922. Fotografiene var tat samtidig fra Oscarsborg og Bygdø, avstand 27 km., mot vest, og straale- nes beliggenhet var over Atlanterhavet vestenfor England. Billedene var tat paa et tidspunkt da straalenes topper naadde den eksceptionelle høide av mellem 500 og 700 km. over jorden. Av disse høider hadde foredragsholderen nu et snes sikre be- stemmelser, dels fra nævnte dato, dels fra 138de mai 1921. Herved er høiderekorden for sikkert paaviste atmosfæriske fænomener sat op til omtrent det dobbelte av hvad den var for faa aar tilbake. Det vil være av største betydning spektroskopisk at faa undersøkt lyset fra nordlyset i disse store høider for derved at finde sammensætningen av atmosfærens høieste lag; sandsynligvis bestaar disse lag av de letteste gasarter vandstof og helium. Indgaaende beregninger herover er av foredrags- holderen offentliggjort i Geofysiske publikationer Vol. I, no. 5, men en sikker avgjørelse vil først en nøiere undersøkelse av spektret av de høie nordlysstraaler gi. Vegard oplyste i tilslutning til foregaaende meddelelse at han ved hjælp av midler fra Statens forskningsfond nu var sat istand til at skaffe en fortrinlig utrustning for studiet av nordlysspektret. Han hadde særlig for dette øiemed konstruert flere spektrografer hvorved han haabet at kunne opnaa nye og vig- tige resultater. Arbeidet vilde bli paabegyndt til høsten i Tromsø, hvor direktør Krogness ved det Geofysiske institut deroppe med stor elskværdighet hadde lovet at stille institutets hjælpemidler til disposition for foretagendet. 9. Til trykning blev fremlagt. T. Minster. Om nogle Haliplider (Coleoptera). With an English summary. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter korg22Ksomi nr 9. Å 24 Øystein Ore. Uber die Reduktibilitåt von algebraischen Gleichungen. (Fremlagt av Størmer). — Trykt i den mat.- naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 1. I henhold til et av Generalsekretæren utsendt cirkulære (se s. 64, Bilag III) forandredes i den sidste halvdel av aaret den i tidligere meddelelse (se OQversigt over Videnskapsselskapets møter i 1921, s. 121) givne bestemmelse om tiden for selskapets møter. Historisk-filosofisk klasse. 22de september. (Formand: Koht. Sekretær: E. Bull. (Tilstede: Broch, Chr. A. Bugge, E. Bull, F. Bull, Fonahn, Ham- bro, Hægstad, Iversen, Johannessen, Koht, Kolsrud, A. B. Larsen, Olsen, Rudberg, Ræder, Seip, Stang, Taranger). 1. Hambro holdt et foredrag: Den nylig fuldførte kodifi- kation av den kanoniske ret. Denne fra pinsedag 1918 i kraft traadte kodifikation sammenlignet han med Justinians kodifikation av den romersk-byzantinske ret, og han gjorde der- hos opmerksom paa flere bestemmelser i den nye kanoniske lovbok hvor de nyere tiders anskuelser ikke synes at ha været uten betydning. Foredraget foranlediget bemerkninger av Kolsrud. 2. Taranger holdt et foredrag: Magnus Erlingssons kroningsaar. Man har almindelig fulgt Snorres kronologi, som henlægger kroningen til 1164. Men i 1905 søkte Ebbe Hertz- berg (i Historisk Tidsskrift, 4de række, bd. 3) at godtgjøre at særlig Fagrskinna henlægger kroningen til 1163. Foredrags- holderen søkte imidlertid at paavise at ogsaa Fagrskinna hen- lægger kroningen til 1164. Foredraget fremkaldte bemerkninger av E. Buil, hvortil foredragsholderen replicerte. 3. Til trykning fremlagdes: T. Parr. Der intellektuelle Eigenwert der Gefiihlsbetonung. (Ist der Dualismus zwischen Erkenntnis und Gefiihl berechtigt?) (Erweiterte Bearbeitung der 1. — norwegischen — Ausgabe von 1912). — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1922 som no. 8. 25 S.Skappel. Om husmandsvæsenet i Norge, dets oprin- delse og utvikling. (Fremlagt ved Koht). — Trykt i den hist.- filos. klasses Skrifter for 1922 som no. 4. Gunnvald Fliflet. Odelsretten og grundlovens $ 97. En undersøkelse av forholdet mellem odelsretten og grundlovens forbud mot loves tilbakevirkning. (Fremlagt ved Stang). — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1922 som no. 5. 4. Som indre anliggende fulgte en diskussion om Union académique internationale og Videnskapsselskapets forhold til denne. E Diskussionen indlededes av formanden, hvis foredrag (se s. 65 ff., Bilag IV) fremkaldte bemerkninger av Hægstad og Broch, som indlederen svarte paa. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 22de september. (Formand: H. Goldschmidt. Sekretær: Vegard). (Tilstede: W. OC. Brøgger, Cranner, Gleditsch, H. Goldschmidt, H. H. Gran, Heegaard, Holtsmark, Vegard). 1. Dr. philos. J. Holtsmark holdt et foredrag: Om for- bindelsen mellem røntgenstraalene og det optiske spektrum. Foredraget gav en oversigt over de nye resultater fra spektro- skopien i den del av spektret som ligger mellem det ytterste ultraviolet og de bløteste hittil maalte røntgenstraaler. Da de vanlige gittermetoder til bestemmelse av bølgelængder neppe kan anvendes i dette bølgelængdeomraade, er elektronestøt- metoden blit anvendt uavhængig av de amerikanske forskere Kurth, Hughes, Foote og Mohler, av Richardson og Bazzoni i England, samt av foredragsholderen. Metoden gaar ut paa en bestemmelse av straalingens tænd- spænding ved elektronestøt, idet man bombarderer et stykke av det stof hvis straaling skal undersøkes, med elektroner som først har gjennemløpet en varierbar potentialdifferens V, og be- stemmer den minimalværdi av V for hvilken straalingen først optrær. Denne minimalværdi kaldes straalingens tændspænding og staar i forbindelse med de til straalingen hørende nivaaflater i atomet og derfor ogsaa med straalingens frekvens. For K-straalingens vedkommende er sammenhængen mellem tænd- 26 spænding og straaling kjendt, idet frekvensen for K-absorptions- grænsen » og tændspændingen er forbundet ved Bohrs relation ov = 190 (e = elektrisk elementarkvantum, h = Plancks konstant). Der- imot har man ikke nogen kjendt relation mellem K-serielinjenes frekvenser og K-seriens tændspænding. Det anvendte apparat bestaar av et kvartsrør hvori er an- bragt en glødetraad av wolfram som katode, og en antikatode av det materiale som skal undersøkes. Glødeelektronene fra glødetraaden akcelereres i feltet mellem katode og anode og ut- løser her straaling fra antikatoden. Denne straaling træffer en skive av platina og utløser her fotoelektriske elektroner, Saa platen lades positivt op. Opladningshastigheten maales med et traadelektrometer og gir et maal for straalingens styrke. Opladnings- hastigheten bestemmes for varierende spænding i røret, og resul- tatene tegnes ind i en kurve efter at man først har reducert til en og samme primærstrømstyrke. En saadan kurve bestaar som regel av rette linjestykker som støter sammen i skarpe knæk. Disse knækpunkter ligger ved bestemte volttal og maa identificeres med tændspændingen for en ny straaling, som sætter ind saasnart spændingen overstiger værdien i knæk- punktet. Bestemmelsen av tændspændingen kan gjøres meget nøiagtig naar man ved lang utglødning av røret (med blæseflamme) og intenst bombardement av antikatoden har sørget for at faa røret og antikatoden helt gasfrie. Av samme grund pumpes med en Langmuirs kondensationspumpe. Der er maalt følgende tændspændinger for K-serien: serien: Kurth Kul og surstof. Hughes Kul og bor. Richardson & Bazzoni Kul. Foote & Mohler Kul, kvælstof, surstof. og av Foredragsholderen Kul, bor og lithium. Ekstrapolerer man, som Kossel allerede tidligere hypotetisk har gjort det, K—a-linjenes frekvenser nedover til de lettere elementer, saa kommer man temmelig nøiagtig til et punkt for helium som er identisk med dette elements resonansspænding. De nu bestemte punkter for kul, surstof og kvælstof ligger 27 nøiagtig paa den ekstrapolerte kurve, derimot har lithium og bor mindre tændspændinger, nemlig henholdsvis 52 og 148 volt, mens de ekstrapolerte værdier er 62 volt og 196 volt. — Det ligger nær at anta i tilslutning til Bohrs atommodel at for- klaringen hertil ligger i følgende. Bor og kulstof bestaar av en kjerne og to elektroneskal, hvorav det indre, K-skallet, nor- malt indeholder 2 elektroner og det ytre skal henholdsvis 3 og 4 elektroner. Naar atomet ved støt bringes i en tilstand hvor det kan emittere K-straalingen, saa kan dette for borets ved- kommende ske idet et indre (med Bohrs betegningsmaate l,-) elektron kastes ut i en bane av samme type som de tre ytre elektroners, nemlig en 2,-bane. Den hertil nødvendige energi er det som vi maaler, og som er borets K-tændspænding. For kulstoffets vedkommende stiller imidlertid saken sig litt ander- ledes, idet der paa forhaand er 4 elektroner i det ytre skal og alle disse bevæger sig i 2,-baner. Efter Bohr kan der ikke samtidig være mere end 4 baner av denne type; det indre l,-elektron maa derfor kastes ut i en bane av høiere kvanttal. Men hertil medgaar en forholdsvis større energi, d.v.s. tændspændingen for K-serien ligger hos kulstof og de følgende elementer relativt høiere end hos de tre laveste. Forsøk med beryllium er endnu ikke avsluttet, men synes at bekræfte ovenstaaende. Foredraget ledsagedes av lysbilleder. 2. Til trykning blev fremlagt: V.M. Goldschmidt. Stammestypen der Eruptivgesteine. Mit 4 Textfiguren. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som no. 10. V.M. Goldsehmidt. Der Stoffwechsel der Erde. Mit 2? Textfiguren. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som no. 11. Trygve Nagel. Vollståndige Lösung einiger unbestimmten Gleichungen dritten Grades. (Fremlagt ved Heegaard). — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som no. 14. Almar Næss. Remarks concerning an invariant property of the notion of a dyadic. (Fremlagt ved Heegaard). — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som no. 12. 28 Almar Næss. On a special polyadic of order n—p which can be derived from any p independent vectors in an n-dimensional space and which can be regarded as åa generaliza- tion of the vector product. (Fremlagt ved Heegaard) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som no. 13. Fællesmøte. 6te oktober. (Præses: W. 0. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Bjerknes, Bonnevie, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, Gjessing, Gleditsch, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, Harbitz, Heegaard, D. Isaachsen, Johannessen, Koht, Motzfeldt, Ræder, Sebe- lien, Selmer, Sommerfelt, Stang, Vegard). 1. Sebelien holdt et foredrag: De gamle bronsers sammen- sætning og oprindelse, og deres forhold til jernet. Efter en over- sigt over de forskjellige meninger om bronsens og jernets relative ælde som bruksmetal omtaltes nærmere den gamle bergverksindu- stri paa Sinaihalvøen, hvis gruber har forsynt ikke blot Ægypten,: men vistnok ogsaa de gamle kulturland i Mesopotamien med kobber. De foretagne analyser av de herfra stammende metal- liske oldsaker viser sig ogsaa bestaaende av bare kobber, ikke bronse, idet man ikke hadde naadd til at legere metallet med tin, hvortil man i hine allerældste tider heller ikke hadde adgang. Foredragsholderen kunde fremlægge analyser av flere saker, dels fra de ældste ægyptiske dynastier, dels fra Mesopotamien. Ogsaa for Europa har man ment at der forut for bronsealderen gik en kobberalder, og en saadan er paavist i flere land, bl.a. saavel i Sverige som i Danmark. Vore ældste bronsesaker her i Norge viser sig imidlertid alle at være egte tinbronser av saa høit tinindhold at det ikke bare kan forklares som en tilfældig forurening. Det maa antages at mens vore naboland har faat materialet til sine ældste metalsaker ved stenalderens slutning gjennem Tyskland og Rusland fra land hvor der vel har været kobber, men intet tin, saa er vor metalforsyning kommet fra Britannien, hvor man likesaa litet som hos os med sikkerhet har kunnet paavise nogen kobberalder, men hvor bronsens op- træden forklares ikke som en tilsætning av metallisk tin til metallisk kobber, men som et direkte produkt opstaat ved redu- cerende smeltning av tinholdig oksydisk kobbermalm. 29 Et av V. M. Goldschmidt anmeldt foredrag: Om meteo- riter maatte paa grund av den fremskredne tid utfalde; det holdtes i fællesmøtet den 8de december. 2. Til trykning blev fremlagt: RJoMEN Ord hasen Botaniske notiser TIN MedP5 illustrationer i teksten og Deutsches Resumé. (Fremlagt ved H. H. Gran). Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1922 som no. 15. Historisk-filosofisk klasse. 20de oktober. (Formand: Koht. Fung. sekretær: F. Bull). (Tilstede: Aall, Brandrud, Broch, Brun, E. Bull, F. Bull, Christi- stiansen, Fonahn, Hægstad, Johnsen, A. Kjær, Koht, Konow, Lie- støl, Morgenstierne, Motzfeldt, Olsen, Paasche, T. Pedersen, Qvigstad, Rudberg, Ræder, Selmer, Stang). 1. Olsen holdt mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem professor dr. L. F. A. Låffler (se » Mindetaler< s. 116 ff.). De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Docent Emil Smith holdt et foredrag: Mykene og de senere aars utgravninger der. Mykene ligger, som Homer træffende sier, i en krok av Argos, utenfor den frugtbare slette i en mager og fattig egn, hvor dalen tar op til Kleonai og Korinth. Det er derfor ingen bebyggelse der nu, og stedet har ogsaa i hele den historiske tid været enten ubebodd eller av meget liten betydning. I sterk motsætning hertil staar den fremtrædende rolle »det guldrike Mykene< spiller hos Homer og i græske sagn, og de enestaaende mindesmerker fra forhistorisk tid som er bragt for dagen ved utgravningene. Særlig har den engelske skole i Athen ved A.J. B. Wace i de sidste tre aar foretat systematiske undersøkelser, som har bragt kronologien paa det rene og indordnet de enkelte fund i en fast historisk ramme, som gir et levende og nyt billede av den mykeniske eivilisation i dens forskjellige perioder. Byen Mykenes frem- trædende plads i denne tid maa søkes i den omstændighet, at den ligger nær et defilé paa en vigtig handelsrute fra syd mot nord; den er en naturlig hovedstad for en magt som sitter inde med Korinthia i nord og behersker Argolis i syd. At en slik 30 stor magt har eksistert i det andet aartusen f. Kr., viser ogsaa Homer og græske sagn. I senere tid gik de store handelsruter ikke nord —syd, men til vest og øst; den Saroniske bugt traadte istedenfor den Argoliske. I historisk tid er Mykene derfor uten betydning. Foredraget illustrertes ved lysbilleder. 3. Til trykning blev fremlagt: Reidar Tb OChristilansen. Kjætten paa DPovremkr bidrag til studiet av norske sagn. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1922 som no. 6. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 20de oktober. (Formand: Størmer. Sekretær: Vegard). (Tilstede: Aaser, W. C. Brøgger, H. H. Gran, Holtedahl, J. Kiær, Lynge, Rekstad, Skolem, Størmer, Vegard). 1. Holtedahl holdt et foredrag: Om Novaja Semljas geologi. Novaja Semlja har i tidens løp været besøkt av ikke saa faa geologer, men de undersøkelser som var gjort, var mest av en temmelig tilfældig karakter. Noget forsøk paa at skaffe et billede av landets almindelige geologiske struktur var ikke gjort. De sedimentære lagrækker som opbygger N. S. er i det væsentlige av palæozoisk alder. Man kjender nu lag der er dannet i: 1. Aller øverste kambrium, paa grænsen mot ordovi- cium (væsentlig sandsten og skifer). 2. Lag fra overgangs- tiden silur-devon og fra ældste devon (kalksten og dolomit). 3. Fra overdevon (væsentlig sandsten, skifer, konglomerat, ogsaa lava). 4. Fra underkarbon. 5. Mellemkarbon. 6. Overkarbon (kalkstenen) samt fra 7. Permo-karbon (skifer, sandsten og kalksten). I perm-tiden foldedes alle disse lag sammen til en mægtig fjeldkjæde. Sammenstuvningen har været størst i en central sone hvor bergartene har en meget omvandlet karakter, mindre i vest og øst. OQOgsaa her har man imidlertid hat meget betydelige foldninger. I det store og hele har man med en symmetrisk bygget fjeldkjæde at gjøre, med de yngste lag, permo-karbon, forekommende længst vest og længst øst, ældre lag i midten. 31 Noget vest for fjeldkjædens centralakse trængte i foldingstiden op eruptiver, granit og diabas. Til slut omtaltes kort de kvartærgeologiske forhold, væsentlig bygget paa iagttagelser gjort av den norske ekspeditions kvar- tærgeolog lektor Grønlie sommeren 1921. Foredraget illustrertes ved lysbilleder. 2. Lynge holdt et ved lysbilleder illustrert foredrag: Om Novaja Semljas blomsterplanter. Foredraget. vil bli trykt i tidsskriftet »Naturen-<. Fællesmøte. 10de november. (Formand: W. C. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Broch, A. W. Brøgger, W. UC. Brøgger, Chr. A. Bugge, P. Bull, Christiansen, Collin, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, Guldberg, Hambro, Johannessen, Koht, Konow, Liestøl, Messel, Miinster, Palmstrøm, Pettersen, Schencke, Sebelien, Seip, Selmer, Sommerfelt, Vegard). 1. Collin holdt et foredrag: Folkenes fremgang og for- fald, et fælles problem for antropologi og kulturvidenskap. Han hævdet heri, at man paa grund av den inderlige sammen- hæng mellem bevissthetsliv og hjernevirksomhet har grund til at gaa ut fra at der hersker lovmæssighet i det menneskelige kulturliv, likesom i det vi kalder naturen. En hovedopgave for kulturvidenskapene er derfor den at søke at utfinde kulturlivets lover, og specielt lovene for folkenes fremgang og forfald. Det mest frugtbare utgangspunkt for en sammenlignende kultur- videnskap er et indtrængende studium av de mest utprægede kulturelle »blomstringstider« og tider av »avblomstring<, klasse- begreper som nærmere blev definert. Disse tider er ikke nød- vendigvis i enhver henseende tider av fremgang og tilbakegang, da det viser sig, at et folks tilbakegang i flere tilfælder kan være begyndt før det naar et høidepunkt i fremblomstringen av geniale kulturverker. Mange tegn tyder paa at en »kultur- blomstring< er efter sin natur en risikabel proces, et vaagestykke. Men en voksende kundskap om baade de fordeler og de farer som følger med kulturlivets ekspansion, kan tænkes at bli til overordentlig stor hjælp. Den tid er nu kommen da ogsaa kulturvidenskapene, likesom mnaturvidenskapene, maa søke at 32 komme det praktiske liv mere og mere til undsætning, gjennem klarlæggelse av det bevisste livs aarsaksforhold. Til belysning av et folks fremgang eller forfald hører imidlertid kundskap om en folkebestands forandringer i biologisk sammensætning. Der vil derfor utkræves et stigende samarbeide mellem kulturviden- skap og alle grener av biologisk antropologi. Foredraget vil senere bli trykt i utvidet form. 2. P. Bull holdt et foredrag: Fkstrapleural thorakoplastik til behandling av ensidig lungetuberkulose; erfaringer fra 75 opererte tilfælder. For de aller færreste patienter med lunge- tuberkulose vil en operation være nødvendig eller nyttig. Kun hos de patienter hvor bare den ene lunge er angrepet, kan man som sidste utvei forsøke en operation, naar de forgjæves har søkt helsebot ved rationel hygienisk behandling, deri iberegnet indblæsning av luft i lungesækken. Et intimt samarbeide mellem kirurg og sanatorielæge er nødvendig for at finde de for opera- tion egnede patienter. Operationen bestaar i at man fjerner 8-—15 cm. av 10 eller 11 ribben paa den syke side; derved blir det mulig for lungen at falde sammen, og den for helbredelsen nødvendige utvikling av bindevæv i lungen kan finde sted. I de tilfælder som tar et gunstig forløp efter operationen, ser man at patienten snart bedres, opspyttet avtar raskt i mængde, og tuberkelbacillene lar sig hos halvparten av de opererte ikke længer paavise naar de utskrives fra hospitalet. Feberen avtar litt efter litt, appetiten tiltar, og almentilstanden bedres. En efterkur ved sanatorium paa mindst 3, helst 6 maaneder er absolut nødvendig for at sikre resultatet. Foredragsholderen opererte den lste patient i mai 1914; til den 1ste juli 1922 har han i alt operert 75 patienter. I tilslutning til operationen er 8 patienter døde, >: en mortalitet paa ca. 10090. Av de øvrige 67 lever nu 46, mens 21 i aarenes løp er bukket under for sin tuberkulose. Av de overlevende 46 er 25 symptomfrie og arbeidsdygtige, 2: nøiagtig l/3 av det oprindelige antal opererte; naar man betænker, at operationen kun er utført paa patienter som uten denne efter al menneskelig beregning vilde være viet den visse undergang, maa man allikevel være tilfreds med resultatet. Av de øvrige 21 som er ilive, har 9 sikkert tuberkulose fremdeles, og hos 12 er det endelige 35 resultat endnu ikke fastslaat, dels fordi der ikke er gaat lang nok tid siden operationen, dels fordi de ikke er helt uten symptomer, uten at der dog med visshet kan paavises tuberkulose. 2 av de operérte har været bra i 8 aar, 4 i 5 aar, 3 i 4 aar, 7i3aar o.s.v. Flere av kvindene steller sit hus, 3 har giftet sig efter operationen og født barn. En av patientene hadde i 17 aar saagodtsom hvert aar en eller et par blodspytninger; det er nu 5 aar siden operationen, og hun har i denne tid følt sig kjæk og har stelt sit hus og aldrig hostet blod. Enkelte av mændene er i fuldt arbeide, andre baade blandt mænd og kvinder er henvist til lettere beskjæftigelser. Foredraget illustrertes ved lysbilleder. 3. Til trykning blev fremlagt: Gunnar Rudberg. Septuaginta-Fragmente unter den Papyri Øsloenses. Mit 1 Pl. — Vil bli trykt i Forhandlinger for 1923 som no. 2. Eilert Mo. Tonelagstilhøve i Rindalsk. (Fremlagt ved Selmer). — Vil bli trykt i Forhandlinger for 1922 som no. 1. Sigurd Grieg. Merovingisk og norsk. Eneggede sverd fra VII. og VIII. aarhundrede. Med 66 tekstfigurer. (Fremlagt ved A. W. Brøgger). — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1922 som no. 9. Fællesmøte. 8de december. (Præses: W. 0. Brøgger. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, W. UC. Brøgger, Chr. A. Bugge, Cranner, Gjessing, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, Hambro, Hesselberg, Hjort, D. Isaachsen, Johannessen, A. Kjær, Koht, Morgenstierne, Motzfeldt, Miinster, Nansen, Nielsen, Olsen, Pettersen, Schencke, Sebelien, Selmer, Størmer, Sæland, Vegard, Werenskiold). 1. Præses redegjorde for det nystiftede »Kristiania kom- munes fond til norsk videnskaps fremme<, som er blit dannet ved bevilgning av kr. 100 000,00 av kinematografoverskuddet og stillet under Videnskapsselskapet. Han rettet en varm tak til Kristiania kommune for denne støtte til norsk videnskap og adresserte denne tak til første borgermester Høe, som var ind- budt til at overvære møtet. [60] 34 2. Et av Bjerknes anmeldt foredrag: Om veirvarsling blev paa grund av hans sygdomsforfald læst i møtet av Sæland. Foredraget gav først en oversigt over hvordan det arbeide som prof. Bjerknes har sat i gang paa veirvarslingens omraade, har utviklet sig. Maalet var fra først av rent teoretisk: at under- søke muligheten av paa rent mekanisk og fysisk grundlag at utlede hvordan veiret vilde forandre sig fra dag til dag, ganske uten hensyn til den praktiske side av saken, om ogsaa arbeidet kunde utføres hurtig nok til at resultatet kunde foreligge inden det nye veir kom, eller kanske først dager, uker eller maaneder derefter. Det var altsaa et utpræget teoretisk problem, ikke praktisk. Men det lykkedes ham at finde en virksom støtte til sit arbeide, først fra Carnegie Institution of Washington, som nu i 16 aar har sat ham istand til at holde en å to assistenter til hjælp ved dette arbeide, og senere, paa like effektiv som uventet maate fra universitetet i Leipzig, som gav ham i opdrag at grundlægge et geofysisk institut efter egne planer, d.v.s. et institut med det program at sætte alt ind paa dette teoretiske problems løsning. Arbeidet i Leipzig var dog ikke skredet langt frem før det blev voldsomt avbrutt av krigen. Takket være bergensk gjest- frihet kom imidlertid professor Bjerknes tilbake til Norge, og her medførte forholdene at praktisk veirvarsling blev tat op ved siden av det teoretiske arbeide. Den praktiske del av arbeidet tilfaldt nu hans to medarbeidere fra Leipzig av, hans søn, nu- værende bestyrer av veirvarslingen paa Vestlandet J. Bjerknes, og nuværende universitetsstipendiat H. Solberg. Under disses og senere tilkomne medarbeideres hænder har da en praktisk veirvarslingsmetode utviklet sig, som, naar man nu analyserer den, viser sig at ha netop den ideelle karakter at hvile helt paa mekanikens og fysikens grund. Efter at ha betonet at man i dette resultat maa se et godt varsel for den fortsatte utvikling av meteorologien, gik han over til at omtale de praktiske resultater som allerede nu, endnu paa det rene begynderstadium, var naadd. Herom meddeltes følgende: Idet jeg gaar over til det som praktisk er naadd skal jeg ikke følge det traditionelle eksempel, at fremlægge en statistik over træfprocenter. En saadan statistik kan altfor let mistænkes for at være — og er i mange tilfælder ogsaa — mere et maal for den velvilje hvormed meteorologen selv ser paa arbeidets 35 realiteter, end for disses nytte for det praktiske liv. Og hvad mere er, denne slags statistik virker likefrem demoraliserende tilbake paa meteorologen, idet den belønner med præmie den kunst at gi varslene formen av dunkle orakler som aldrig blir helt urigtige, istedenfor av klare utvetydige forutsigelser, som er noget reelt at bygge paa. Da har uttalelser fra de næringsdrivende som i sit arbeide benytter sig av veirvarslene, en ganske anden betydning. Paa foranledning av stortingskomiteen er nu saadanne uttalelser ind- hentet gjennem vore næringsdepartementer. Materialet som hel- het kjender jeg endnu ikke. Men det foreligger fuldstændig for fiskerienes vedkommende. Der er til fiskeridirektøren indkommet 23 enkeltbesvarelser, 10 fra Tromsø varseldistrikt, der strækker sig fra grænsen mot Finland til Leka, 12 fra Bergens, der strækker sig fra Leka til Lindesnes, og 1 fra Kristiania, der strækker sig fra Lindesnes til svenskegrænsen. Disse gir da et godt billede av opfatningen langs hele kysten. Av samtlige disse 23 uttalelser gaar kun en eneste, der er fra et distrikt langt nordpaa, i negativ retning. Den er for lang til at gjengis i sin helhet, men det sterkest negative kommer frem i følgende slutningsord: » — — — Det har været omtalt at »Stormvarslerne« almindelig kommer noget sent frem. Enten er uveiret da allerede i anmarsch, eller ogsaa tyder de gamle veirtegn allerede umiskjendelig paa uroligheter i luftregionen. Og ældre, erfarne fiskerkaller stoler som regel mere paa de traditionelle natur- veirvarsler end paa videnskabens moderne teorier. Det har ogsaa været omtalt at stormvarslerne indtil sidste aar viste sig temmelig upaalidelige for strøkene heromkring. I sidste aar har de derimot slaat bedre ind. Personlig har jeg jo nok ogsaa en formening om disse geofysiske eksperimenter, men den vil jeg helst ikke ut med nuc. Alle de øvrige uttalelser gaar, som nævnt, i gunstig retning, og fiskeridirektørens sammenfatning lyder saaledes: »I skrivelse av 10de mai d. a. har det ærede departement anmodet om min uttalelse om, hvorledes veirvarslingen virker i praksis. I den anledning har jeg indtat uttalelser fra fylkesmænd, fiskeriinspektører og opsynschefer. Som det vil sees gaar uttalelserne gjennemgaaende ut paa at veirvarslingen maa sies at være av meget stor betydning for 36 fiskeribedriften. Enkelte anfører saaledes at der kan regnes med at store værdier er blit spart. Stort set har meldingerne vist sig at være paalidelige, og fiskerne viser stor interesse for dem, har stor tillid til dem og tar i stor utstrækning hensyn til dem under sin virksomhet. Av væsentlig betydning for den nytte man kan ha av veir- varslingen er telefon- og telegrafnettets utbredelse samt tjenesten paa stationerne, det første for at meldingerne skal naa saa mange som mulig, det sidste av hensyn til ekspeditionen, da værdien av varslerne — bortset fra deres paalidelighet — i høi grad avhænger av hvor snart de kan bli kjendt i distrikterne. De uttalelser som med mere forbehold anerkjender nytten av veirvarslingen, fremholder ogsaa netop at meldingerne kom- mer for sent frem, eller at en stor del fiskevær ikke kan naaes av meldingerne, da telegraf og telefon mangler. Efter dette maa man kunne gaa ut fra, at veirvarslingen har vist sin store praktiske nytte, at man saa langt fra at foreta indskrænkninger paa dette omraade meget mere bør arbeide for at gjøre varslingen endnu mere effektiv ved utvidelse av riks- telegrafens forbindelser med kystdistrikterne, og ved at bringe ekspeditionen av meldingerne i overensstemmelse med fordringerne for denne tjeneste.< Som eksempler paa enkeltuttalelsene kan anføres: Fylkesmanden i Finmark fylke: »For Finmarks vedkommende har veirvarslingen været av uvurderlig betydning. Overalt i fiskeværene er veirvarslingstelegrammene opslaat og studeres med stor interesse av fiskerne. Da desuten veirvarslerne som regel altid slaar til, har fiskerne efterhaanden faat stor tillid til dem og reiser, efter hvad jeg har bragt i erfaring, ikke paa sjøen naar den røde plakat — stormvarslet — er opslaat. Jeg vil under disse omstændigheter indtrængende henstille at der ikke maa ske nogen forandringer i indskrænkende retning med hensyn til veir- varslingstelegrammene.« Fylkesmanden i Troms Fyike: »Jeg antar at veirvarslingen allerede nu har adskillig betydning for fiskeribedriften, og i fremtiden vil bli av overmaade stor betydning for denne.< 37 Fiskeriinspektøren i Møre og Trøndelag: »Jeg har paa mine reiser personlig konfereret med fremstaaende fiskere for at høre deres mening om veirvarslingens nytte. Resumeet av disse konferancer er, at veirvarslingen omfattes med stor interesse blandt fiskerne over hele distriktet. Det er ogsaa forbausende hvor langt man er kommet til at forutsi kom- mende veir. Det blir nu forutsagt med en nøiagtighet som man maa for- undres over. Det hører til de rene undtagelser, at det veir som veirvars- lingen har bebudet, ikke træffer ind saavel hvad retning som styrke angaar. For fiskerierne har veirvarslingen allerede vist at den er av meget stor nytte. Endnu større nytte vil veirvarslingen kunne gjøre naar telefon- og telegrafnettet blir saa utviklet og stationstiden saa utvidet i fiskeridistrik- terne, at veirmeldingerne kan spredes hurtigst mulig i fiskeværene blandt fiskerne. Arbeidet maa nu herefter optas med styrke, for at fiskeribedriften i størst mulig utstrækning kan faa nyttegjøre sig de fordele som veirmel- dingerne nu gir. Foruten utvidelse av telefonnettet og stationstiden i fiskeridistrikterne under de store sæsongfiskerier bør man nu søke at finde et praktisk signal- system, hvormed veirmeldingerne kan spredes bedre blandt fiskerne baade i fiskeværene og paa havet. Opsynschefen i Sogn og Fjordene: »I anledning av hr. direktørens skrivelse av 12te ds. skal meddeles at for fiskeriernes vedkommende har de nu utkomne veirmeldinger den aller største praktiske betydning, isærdeleshet for storsildfisket — men ogsaa for torskefiskerierne — likesom fiskeopkjøperne dirigerte sine fiskeopkjøp og priser for en del efter veirmeldingerne, og det viste sig avvigte fiskesesong at den som fulgte nøiest med i veirvarslerne var den heldigste i alle retninger. Jo mere fiskerne sætter sig ind i veirmeldingerne, jo uundværligere synes de at bli i praktisk betydning for fisket. Da der under storsildfisket i Kristian- sund for ca. 8 aar siden ved Hr. Fiskeridirektørens velvillige bistand blev arrangeret daglige veirmeldinger fra Veiholmen, Smølen (dette har ikke været veirvarsler, men telegrammer ind til byen om veiret ute i havet), syntes fiskerne det var et meget stort gode til besparelse og betryggelse for be- driften. Men nu kan de vistnok ikke tænke bedriften uten de næsten ufeil- barlige daglige veirmeldinger. Naar man om morgenen saasnart veirmeldin- gerne kommer, staar paa fiskealmenningen i Kristiansund og ser med hvilken interesse drivgarnskipperne samles om opslagskassen for veirmeldingerne, vil man kunne forstaa hvilken betydning det har for dem.« Til slut anfører jeg den eneste blandt de indkomne uttalelser som ikke er fra opsynschefer og lignende, men fra virkelige fiskere. Det er en resolution fattet av Vardø avdeling av Nord-Norges fiskerforbund: 38 »Fiskerne er av den opfatning og gir herved sin anerkjen- delse av den udmerkede maate hvorpaa veirvarslingen hittil har virket og truffet ind. Samtidig som man vil henstille, at disse veirvarslinger blir bedre bekjendtgjort. I den anledning tillater man sig at foreslaa opslaat veirvarsler paa to steder i byen, nemlig i Østervaagen ret op for »Sletsalmenningen< og i Vester- vaagen ved gaten ned til Fløtmandskaien, f. eks. paa Martin Olsens nybygning paa nedre side av gaten, ved siden av den nu placerte postkasse.< Det ønske om bedre bekjendtgjørelse av varslene som disse fiskere konkluderer med, gaar igjen i flere uttalelser og er og- saa kommet til uttryk paa anden maate, tildels i rørende beskedne former. Saaledes fremkom paa fiskeriraadets sidste møte i Bergen det ønske, at veirvarslingstelegrammer saavidt mulig maatte slaaes op saa at de var belyst og kunde læses ogsaa efter mørkets frembrud. Intet viser bedre end krav av denne art hvor stor interessen er, og der foregaar nu ogsaa et betydningsfuldt arbeide med støtte av det offentlige til forbedring av efterret- ningsvæsenet, ved reisning av signalmaster og lignende. - Men selv om den nye veirvarsling endnu befinder sig i sin barndom, og selv om efterretningsvæsenet endnu virker meget ufuldkomment, saa forholder det sig allerede saa, at veirvarslene griper ind paa avgjørende maate i tusener av fiskeres daglige arbeide. De virker likefrem som direktiver de i stor utstræk- ning retter sig efter, dog ikke blindt, det merker man snart naar man taler med dem. De »gamle fiskerkaller<, for at tale med skeptikeren nordfra, glemmer ikke at ta sine gamle veir- varsler med ved sine overveielser, saameget mere som de ser hvor likefrem det ene støtter det andet. Eftersom varslene lyder og naturtegnene indstiller sig, planlægger de sin utfart og sin hjemfart, vælger sit arbeidsfelt mere i læ eller mere frit, og søker ly i »nordhavn« eller »sydhavn< efter kulingens eller stormens varslede retning. Og av og til faar de sig en velfor- tjent hvil, og kan si til sig selv — jeg citerer en ytring jeg selv har hørt: »Alt det jeg har spart idag, jeg som slap at gaa ut og bruke op oljen min for at komme hjem igjen<. Mere end én gang har jeg paa mine reiser i distriktene stillet fiskere det spørsmaal, hvad de vilde si om veirvarslingen stoppet. Svarene har altid været de samme: »Da maatte vi begynde for- 39 fra igjen i blinde< lød svaret fra en fisker fra Bømmeløen. »Det er et gode vi ikke længer kan undvære<, svarte en driv- garnsskipper fra Kristiansund. Det er i denne forbindelse ikke mindst interessant at lægge merke til paa hvor kort tid denne opinion har dannet sig. Det første forsøk med praktisk veirvarsling som ledet til utviklingen av de nye metoder, blev gjort i de tre sommermaaneder juli— september 1918. Stormvarsling efter det nye system begyndte fra Bergen av vinteren 1919—20. Og den fuldstændige daglige veirvarsling for fiskeridistriktene fra Bergen og fra Tromsø av har kun været i gang to vintre, 1920—21 og 1921—22. I denne korte tid har stemningen vendt sig fra den skepsis eller endog den fordom som det nye foretagende uundgaaelig først maatte møtes med, og som vi ogsaa i begyndelsen hadde adskillig kjending av, til det stemningsbillede som de fremlagte officielle uttalelser nu vidner om. Men utviklingen av den hjælp som videnskapen paa denne vei kan gi fiskeribedriften, er som nævnt endnu i sin begyndelse. Hvis ikke vort arbeide paa grund av det økonomiske tryk kom- mer under altfor trange kaar, saa vil varslenes sikkerhet og rækkevidde gaa stadig frem, og paa efterretningsvæsenets om- raade forestaar der en stor utvikling. Veirvarsler for sjøen og for kyststrækningen Lindesnes— Leka gaar fra lste november iaar ogsaa ut som traadløst tele- gram fra Bergen radio to ganger i døgnet, til faste tider, kl. 10.55 fm. og 9.55 em. Det tilsvarende vil vistnok ogsaa snart ske fra Tromsø av. Og det vil ikke vare længe før disse varsler, ialfald fra Bergen av, vil kunne gaa ut ogsaa som traadløse telefon- meddelelser. Disse telefonmeddelelser vil da to ganger i døgnet gaa hen over ethvert fiskerhjem, ethvert fiskevær og ethvert fiskefartøi i havn eller ute paa havet. Og de vil kunne tages op av enhver som har en traadløs telefonmottager. Specialut- dannelse behøves ikke, enhver kan manøvrere dette apparat selv. Det er kun en anskaffelsessak, og prisen, som er stadig nedad- gaaende, stiller sig ikke høiere end for meget andet utstyr til et moderne fiske. I utlandet, hvor disse apparater ikke er kontra- bande som hos os hittil, er de at faa kurant helt ned til lomme- format. Her forestaar derfor en utvikling som statsmagtene bør frem- hjælpe, først og fremst ved at rette paa de rigorøse konces- 40 sionsbetingelser for anvendelse av disse nyttige apparater, og dernæst ved at støtte de indledende forsøk, saa utviklingen kan komme ind i et fornuftig spor. Det vil da ikke vare mange aar førend veir- og stormvarslene, og forøvrig ogsaa andre nyt- tige meddelelser, vil kunne komme fiskeren til gode under et- hvert stadium av hans arbeide, i havn som paa sjøen. Jeg kan ikke nævne dette fremtidsbillede — som vi snart vil se realisert — uten at tilføie: Videnskapen viser dog undertiden sin nytte. Vistnok er veien fra teori til praksis ofte lang. Ofte er op- dageren glemt, naar den tid er kommet at opfinderen eksploi- terer hans opdagelse. Men til sine tider kan dog veien fra de videnskabelige kilder frem til den praktiske anvendelse tilbake- lægges paa saa kort tid at sammenhængen helt fra først av ligger klart i dagen. Vor veirvarslings utvikling fra det viden- skabelige til det praktiske stadium har ikke spændt over mange aar. Og opdageren av de elektriske bølger, der snart skal bringe varslene til fiskefarkostene ute paa havet, min lærer Hein- rich Hertz, var ikke mere end 5 aar ældre end jeg. Hadde ikke en lumsk sygdom i tidlig alder avbrutt hans enestaaende glimrende opdagerbane, saa vilde han selv endnu kunnet være vidne til hvordan de av ham opdagede elektriske bølger bragte videnskapens bud ut til fiskeren i hans baat: »Nordvesten kom- mer inden midnat-<. Til foredraget knyttet Nansen og Hesselberg uttalelser, hvori de bragte professor Bjerknes en hyldest for hans arbeide paa meteorologiens omraade. 3. V.M. Goldschmidt holdt et foredrag: En sammen- lignende undersøkelse over jordklodens bygning og meteori- tenes struktur. Foredragsholderen gav først en oversigt over jordklodens bygning, som er særmerket ved en koncentrisk lagdeling, ordnet efter bestanddelenes egenvegt. Under det ytre silikatlag, som antageligvis har en tykkelse av ca. 120 kilometer, findes en ca. 1100 kilometer tyk masse av egenvegt 3,6—4, som bestaar av silikater i sterk komprimert form, av samme art som eklogit- bergartene. I endnu større dyp er der, ifølge undersøkelser over =jordskjælvbølgenes forplantningshastighet, masser med egenvegt ca. 5,5—6, sandsynligvis væsentlig en blanding av jernets sulfider og oksyder. Først nedenfor disse, i en dybde 41 av ca. 2900 kilometer, møter man jordens egentlige kjerne, som efter al sandsynlighet bestaar av nikkelholdig jern. Foredragsholderen paaviste hvordan jordens opdeling i tre kemisk forskjellige smeltemasser (silikat, sulfid, metal) har været avgjørende for de enkelte grundstoffers fordeling. Medens jordklodens struktur og fordelingen av dens enkelte bestanddeler i alt væsentlig skyldes tyngdekraftens indvirkning paa de ovennævnte tre smeltemasser, viser en række meteoriter strukturer, som tyder paa at tyngdekraften kun har været meget svak under disse meteoriters dannelsesvilkaar. Specielt de saakaldte pallasiter (meteoriter bestaaende av nikkeljern og silikatet olivin) viser tydelig ved sin struktur at de maa være dannet i et meget svakt tyngdefelt, det vil si i et meget litet himmellegeme. Enkelte meteoriter viser struktureiendommeligheter, som tyder paa at visse akcelerationsvirkninger har gjort sig gjæl- dende under deres størkning, muligvis centrifugeringsvirkninger som er frembragt ved rotationsbevægelse. Til foredraget knyttet Nansen og Werenskiold bemerk- ninger, hvortil foredragsholderen replicerte. 4. Til trykning blev fremlagt: S. Eitrem. Les papyrus magiques grecs de Paris. — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1923 som no. 1. S. Eitrem. Zu den Berliner-Zauberpapyri. Mit 1 Abbild. — Vil bli trykt i Forhandlinger for 1923 som no. 1. 5. Derefter foretoges valg av embedsmænd m. m. for 1923, som hadde følgende utfald: arbilepreses (valgtes| pror| dr | Hallv dansKoht) da visepræses prof. dr. Hj. Falk av helbredshensyn maatte bede sig fritat for at rykke op til præses. Til vicepræses valgtes prof. dr. W.C. Brøgger. le eeneralsekretær sjenvalgtes prof dri FA xel Johannessen. b. I den mat.-naturv. klasse: Til formand rykker viceformand prof. dr. H. Gold - schmidt op. Til viceformand valgtes prof. C. Størmer. Til sekretær gjenvalgtes prof. dr. L. Vegard. C. d. 42 I den hist.-filos. klasse: Til formand rykker viceformand prof. dr. Fr. Stang op. Til viceformand valgtes prof. dr. D. A. Seip. Til sekretær valgtes prof. dr. F. Bull. Til revisorer gjenvalgtes prof. A. Palmstrøm og proridr KON Biørn Iykike: Som Videnskapsselskapets repræsentanter i Nansenfondets styre gjenvalgtes prof. dr. W. C. Brøgger og prof. dr. Halvdan Koht. Istedenfor prof. dr. Hj. Falk, som hadde frabedt sig gjenvalg, valgtes prof. dr. Magnus Olsen. Videnskapsselskapets generalsekretær er som saadan selvskrevet medlem av styret. Bilag I. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1921. Videnskapsselskapet har i det forløpne aar avholdt 18 ordi- nære møter: 6 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 6 i den historisk-filosofiske klasse og 6 fællesmøter. Der er i alt holdt 23 foredrag. Av disse falder 6 paa den mat.-naturvid. klasse, 9 paa den hist.-filos. klasse og 8 paa fælles- møtene. Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av 18 med- lemmer, foruten av et ikke ringe antal ikke-medlemmer. Selskapets publikationer for 1921 er: I. Forhandlinger for 1921, som indeholder 1 avhandling samt Oversigt over selskapets møter i 1921 m. m., II. Skrifter I, den mat.-naturvid. klasses, som vil indeholde 20 avhandlinger fordelt paa 2 bind, ITIL. Skrifter II, den hist.-filos. klasses, som vil indeholde 10 av- handlinger fordelt paa 2 bind, altsaa tilsammen 31 større og mindre avhandlinger samt Over- sigt over møtene. 16 avhandlinger er forfattet av ikke-medlem- mer, ved 1 er et ikke-medlem medarbeider. 20 er skrevet paa fremmede sprog, og 8 har resumé paa fremmede sprog. Av avhandlingene er nu trykt 17 i Skrifter I, 6 i Skrifter II og 1 i Forhandlinger. De øvrige er endnu ikke færdigtrykt paa grund av forskjellige hindringer, især foranlediget ved for- fatternes længere ophold i utlandet. Publikationenes samlede omfang kan derfor ikke angives for tiden og altsaa ingen sam- menligning med det for 1920 trykte gjøres. For budgetterminen !/7 1920—31/6 1921 oppebar Videnskaps- selskapet et statsbidrag av kr. 40000,00 ordinært, kr. 15 000,00 ekstraordinært og kr. 20000,00 som efterbevilgning, i alt kr. 75000,00. For budgetterminen '/7 1921—31/6 1922 hadde selskapet et statsbidrag av kr. 60 000,00 ordinært og kr. 22 500,00 +4 ekstraordinært, i alt kr. 82500,00. For kalenderaaret 1921 har altsaa selskapet oppebaaret et statsbidrag av kr. 78250,00. Av Nansenfondet er tilstaat selskapet et ordinært bidrag av kr. 40000,00, desuten til trykning av 2 avhandlinger kr. 5350,00 og til løn- ninger kr. 1 500,00. For disse store tilskud frembæres herved selskapets hjerte- lige tak. Selskapet har i 1921 hat 168 indenlandske medlemmer, 93 i den mat.-naturv. klasse, 75 i den hist.-filos. klasse og 146 utenlandske medlemmer, hvorav 88 i den mat.-naturv. klasse og 58 i den hist.-filos. klasse. I det forløpne aar har selskapet hat at beklage tapet av 2 indenlandske medlemmer av den mat.-naturv. klasse, nemlig professor dr. Uhr. Leegaard og grosserer Herman Friele B.S., og 3 indenlandske medlemmer av den hist.-filos. klasse, nemlig minister dr. Francis Hagerup, professor dr. L. B. Stenersen og fhv. rektor G. Å. Gjessing, samt 5 utenlandske medlemmer av den mat.-naturv. klasse, nemlig professor dr. J.J. A. Appellöf, professor dr. A. G. Nathorst, professor dr. H. W. G. von Waldeyer- Hartz, professor dr. J. von Hann og professor dr. H. A. Schwarz, og 2 utenlandske medlemmer av den hist.-filos. klasse, nemlig professor dr. L. Fr. Låffler og riksantikvar Oscar Montelius. I 1921 indvalgtes 12 nye medlemmer, hvorav i den mat.- naturv. klasse 7 utenlandske og i den hist.-filos. klasse 1 inden- landsk og 4 utenlandske medlemmer. Selskapet hadde ved aarets utgang 502 medlemmer. Selskapets publikationer er i 1921 sendt til 61 indenlandske og 284 utenlandske lærde selskaper, biblioteker og andre insti- tutioner. Indkommet til selskapet er skrifter fra 15 indenlandske, 153 utenlandske selskaper, biblioteker og andre institutioner samt fra 5 private givere. Senere tilføielse. Der er for 1921 trykt tilsammen 3713 sider med 25 plancher, 582 figurer og karter i teksten og 13 kart utenfor teksten, det er 1171 sider, 328 figurer og karter i teksten og 13 karter mere end for 1920, 29 plancher mindre end for 1920. 45 Bilag II. Beretning om Nansenfondets og de dermed forbundne fonds virksomhet for året iste april 1921—31te mars 1922. Fondets styre har under det forløpne år kun undergåt den forandring at istedenfor statsråd N. Riddervold Jensen som selvskrevet medlem ved regjeringsskifte er indtrådt Kirke- departementets nye chef statsråd F. A. M. Olsen Nalum. Styret har således beståt av: professorerne W. C. Brøgger (formand), Hjalmar Falk og Halvdan Koht (valgte av Videnskapsselskapet); professorerne Fr. Harbitz og Fredrik Stang (valgte av Universitetet); konsul Axel Heiberg og rektor C. V. E. Geelmuyden (vaigte av Stortinget) samt av de selvskrevne medlemmer Kirkedepartementets chef statsråd F.A. M. Olsen Nalum, Videnskapsselskapets generalsekretær professor Axel Johannessen og professor Fridtjof Nansen. Suppleanter har været: borgermester S. A. B. Arctander (valgt av Stortinget), rektor A. Ræder (valgt av Videnskaps- selskapet) samt professor P. T. Aarum (valgt av Universitetet). Fondenes tilvekst under det forløpne år fremgår av følgende oversigt: A. Hovedfondet utgjorde 3!/3 1921 kr. 1497 257.11; det var 31/3 1922 vokset til kr. 1747 589.99. Økningen utgjorde: Indtægt av pengelotteriet.... kr. 240 000.00 SøoleterskrtterN >» UGØTIL) Kursøevnstr » 950.00 Øplågt 0 avirenten. 1 991540 Overføres kr. 250 332.85 SD 3 ry 5. D Underfondene: 46 Det Amerikanske fond (kr. 6511.98) vokset til kr. 6 548.60, økning Det Østerdalske fond Overført kr. Y (kr. 9935.43) vokset til kr. 9992.74, økning >» Ole Evenstads legat (kr. 11146.80) vokset til kr. 11211.00, økning Det Trondhjemske fond (kr. 15065.69) vokset til kr. 15162.02, økning Grosserer Fr. Lundgreens legat (kr. 6785.19) vokset til kr. 7169.02, økning nye specialfond: pA Muncehfondet filfremmelav norsk bhistorieforskning-Fer' fra kr. 182 866.91 vokset til kr. 183 855.386, skanse EE ee Sophus Bugge-fondet til fremme av norsk humanistisk forskning: er ra) kr 13120703 vokset Nitill kr: 15190088 øknner FETE (Økningen skyldes: kursgevinst kr. 25.00, oplægning av !/10 av renten kr. 675.15). Sam Eydes fond til fremme av kemisk og fysisk forskning: er fra kr. 104 283.72 vokset til kr. 104831.16, kane: vE/e GEER Petmedreimns kerfion dt lremmee av medicinske videnskaper er fra kr. 104 913.10 vokset til kr. 105461.10, økning LISS EEE EE Peet geolosisketond tiliremme av norsk geolpeiskiorskninsfer fra kr.39388.10 vokset til kr.39597.60, økning Tb Asehebouss fond hlekremimee avsamfundsvidenskapelig forsk- ning er fra kr. 203130.84 vokset. til kr 20227982 øknino PE (Økningen skyldes: kursgevinst kr. 25.00, oplægning av !/10 av renten kr. 1123.98). Y Y Yy VG od Overføres kr 988.45 700.15 547.44 548.00 1 148.98 255 113.66 47 Overført kr. 255 113.66 71. Kristianiaavdelingen av Kr. Bir- kelands fond for geofysisk forsk- ning er fra kr. 225458.16 vokset til kr oe Søknne EN JR » 126312 (Økningen skyldes: kursgevinst kr. 50.00, oplægning av !/10 av renten, kr. 1 213.12). SKO hiristokter Hannevigs fond til Nils Henrik Abels minde er fra kr. 152772,62 vokset til kr. 153 640.40, øknne FE AR » 867.78 9. A.M. Schweigaards fond til fremme av norsk retsvidenskapelig forsk- ning er fra kr. 115120.30 vokset til kr. ubuo2xes økninger Nu EE GE 642.48 KOMINI colaiAndresens fond til fremme anm orskøbiolosisk Forskninger fra kr. 158 849.41 vokset til kr. 159 771.61, oknnore FÅ LESE ak bee » 922.20 eeo lb æ køkraiksens fond til fre mme av åndsvidenskapelig forskning erferaAkr252 03325 vokset fi til Fkr: 2dorJdbrdoeøknne SS FE >» 1 562.380 12. Ernst og Ossian Sars's legat, hvor ingen økning, kr. 26 416.833. Fondenes samlede økning i budgetåret kr. 260 371.54 De forenede fonds samlede kapital er under budgetåret øket fra kr. 3245 142.70 til kr. 3 503 514.241. Denne kapital fordeler sig således: Høorediordent GE kr. 1 747 589.99 Pefældrefumdepnemde » 50 083.38 Pemverspeeakmnar FEN ET » 1705 840.87 Den samlede renteindtægt for året utgjorde kr. 191 543.90. Det ved avsætning av renten av hovedfondets andel i avkast- ningen av pengelotteriets utvidelse midlertidig oplagte regule- ringsfond utgjorde d. 3S1te mars 1922 kr. 30 221.19. 48 I møtet den 3ddje mai 1921 meddeltes, at der til videnskapelige formål var bevilget i alt kr.130 094.483 Hertil er senere i budgetåret yderligere kommet følgende poster: Bibliotekar F. H. Lind (Uppsala). Tillægsbevilgning til utgivelse av hans arbeide: »Norsk-islåndska personbinamn från medeltiden<, av Molbæk Eriksensjkond FAN kr. 850.00 Dr. K. Schønheyder: Til en av- handling: >»Arbeideren og Sam- fundet<, av T. H. Aschehougfondet Honorar til bedømmelseskomiteen for en for Aschehougfondet utsat prisopgave » 200.00 Dr. J. Heimbeck. 'Tillægsbevilg- ning til studier over Streptokokker, av Nicolai Andresens ford ...... » 500.00 Utgifter i anledning av salg av be- retningen om den 2den Fram- expedition (Sverdrupexpeditionen) >» 150.15 Utgivelse av et i anledning av Nan- senfondets 25-års-jubileum forfattet jubileumsskrift » Fridtjof Nansens Fond og de dermed forbundne Fond til Videnskapens Fremme, 1896— 1921« (23 ark, med 22 plancher) 2 500.00 Y y 8 053.86 » 12 254.01 Til videnskapelige formål og belønninger for viden- skapelig arbeide i budgetåret 1ste april 1921— dlte mars 1922 således i alt utbetalt ........ kr. 142 348.44 Til lønninger (kvæstor, sekretær, bud) og andre jasterutsikterfer medøåa PE kr. 5602.63 Rilblandede osftilfældrgefutsiker NE >» r Til livrenter utbetalt av Ernst & Ossian Sars's legat » 1 594.91 Overføres kr. 151 063.385 49 Den statutmæssig bestemte andel av renterne er avsat med: Horkhovedtonder NNN For de ældre underfond ........ For de nye specialfond......... Overført kr. 151 063.35 kr. 9215.70 638.29 » 9300.40 Hertil kommer renter under budgetåret oplagt for reguleringsfondet .............. Samlet utgift for budgetåret således Rentefondets beholdning utgjorde den 1ste april Tole Renteindtægten av hovedfondet ut- gjorde for året lste april 1921— dlte mars 1922 (efter fradrag av oplagte del av renten med !/10 = kr. 9215.71, samt efter fradrag av den til reguleringsfondet avsatte del av renten med kr. 24201.19) i alt kr. 92 157.09 —- kr. 33 416.90 Det for budgetåret 1ste april 1921— Slte mars 1922 disponible beløp utssordefsaledesm alt » 6 219.00 » 2 106.47 » 86376.09 kr. 94 701.56 58 740.19 Yy kr. 153 441.75 Nye bevilgninger. » 19154.39 » 24 201.19 kr. 194 418.93 I møte den 6te april bevilgede styret følgende beløp: A. Til Videnskapsselskapeti Kristiania aavdhovediondet EN b. Av A. M. Schweigaards fond: til utgivelse av retsviden- skapelige arbeider .......... Overføres kr. 83 900.00 » 2000.00 kr. 35 900.00 kr. 40 000.00 50 Overført kr. 35 900.00 c. Av Th. H. Aschehougs fond: til utgivelse av samfunds- videnskapelige arbeider...... » 3000.00 d. Av Sophus Bugge-fondet: til utgivelse av et arbeide av dr. Reidar Chris tnøånsenn > 1100:00 kr. 40 000.00 B. Andre bevilgninger. Hovedfondet. Lektor A. Nummedal til arkæologisk-geologiske undersøkelser på Nordmøre VNR Statsgeolog Gunnar Holmsen til de nævnte undersøkelser sammen med lektor Nummedal. . (Tidligere bevilget kr. 500.00.) Docent W. Werenskiold til undersøkelser over Strandtlaten iw Vesterden MN (Tidligere til forskjellige formål bevilget kr. 2 500.00.) Docent Adolf Hoel til en Spitsbergen-ekspedi- tion 2922 EE SE EE (Tidligere hertil bevilget kr. 7 000.00.) Spitsbergskomiteen (ved professor Johan Kiær) til bearbeidelse av materiale fra Spits- bergens MAS EG NE Den østlandskeikredsiorenimnsfekor naturfredning i Norge til undersøkelser over FRorteholmensmaturorhold PAR PPT Professor I. G. Bøhmer (Ås) til fortsatte under- søkelser over blædningsskogen ..........su (Tidligere hertil bevilget kr. 2 050.91.) Professor J. Sebelien (Ås) til analyser av gamle bronser J.H TRA LIER SER FEE (Se herom også under Sam Eyde-fondet.) Cand. real. Johs. Lindeman til kolloidkemiske arbeider JA 04 JG PRAN JET (Se herom også under Sam Eyde-fondet.) Overføres kr. kr 500.00 500.00 800.00 1 000.00 2 000.00 500.00 800.00 700.00 500.00 . 47 300.00 51 Overført kr. 47 300.00 Docent dr. Erling Schreiner til forskjellige fysiko-kemiske og elektrokemiske undersøkelser (Se herom også under Sam KEyde-fondet; tidligere hertil bevilget kr. 2 800.00.) Stud. real. Svein Rosseland til fortsatte studier over atomstruktur ved Kjøbenhavns unnversiterrr SE JE (Se herom også under Sam Eyde-fondet; tidligere hertil bevilget kr. 1 800.00.) Det Amerikanske fond. Av dette kan i år ingen bevilgning finde sted da der ifjor blev utdelt to års bevilgning.) Det Østerdalske fond. Fhv. sogneprest Carl Lassen til dækning av utsikter ved et arbeide over Sollien... 1: Ole Evenstads legat. Konservator Ove Dahl til fortsatte studier over karplanternes utbredelse i Norge .........22- (Tidligere hertil bevilget kr. 3 700.00.) DeuyTrondbhjenskerond. Divisionslæge Halfdan Bryn (Trondhjem) til fortsatte antropologiske undersøkelser......... (Se herom også under Nicolai Andresens fond; tidligere hertil bevilget kr. 6 000.00.) Det Geologiske fond. Norsk geologisk Forening til dens tids- Skee SSE ET (Tidligere hertil av forskjellige fond i alt be- vilget kr. 11 344.17.) Professor dr. Johan Kiær til fortsatte under- søkelser over Downton-faunaen på Ringerike . . (Tidligere hertil bevilget kr. 500.00.) 1 000.00 » 500.00 500.00 590.00 Y —900.00 v Yy » +1400.00 » 500.00 Overføres kr. 52 690.00 DI 8) Overført kr. 52 690.00 Christoffer Hannevigs fond til Nils Henrik Abels minde. Docent Th. Skolem til fortsatte talteoretiske undersøkelser» Lur Å (Tidligere hertil bevilget kr. 5 650.00.) Cand. real. Viggo Brun til fortsatte talteoretiske undersøkelser LS MT ANE (Tidligere hertil bevilget kr. 4 500.00.) Lektor dr. Olaf Hoel til fortsatte geometriske studere (Tidligere hertil bevilget kr. 3 450.00.) Lektor Olaf M. Thalberg til utarbeidelse av en geometrisk avhandime NR (Tidligere bevilget kr. 2 552.82.) Stipendiat cand. real. Trygve Nagel til mate- matiske sludder AN (Tidligere bevilget kr. 4 900.00.) Stud. real. Øystein Ore til matematiske arbeider Docent dr. Almar Næss til utarbeidelse av en avhandling (omyvektoranayse AN Sam Eydes fond til fremme av kemisk os ysiskiorsknineg: Professor dr. H. Goldschmidt til fortsatte undersøkelser over organokemiske processer... (Tidligere bevilget kr. 1000.00.) Professor J. Sebelien til kemisk analyse av samle ”bronser 2 Ak SE (Hertil også bevilget kr. 700.00 av hoved- fondet.) Docent dr. Erling Schreiner til fysiko-kemiske og elektrokemiske undersøkelser ............. (Hertil også bevilget kr. 1000.00 av hovedfondet.) Amanuensis Andreas Rødland til under- søkelser over Scandium-forbindelser .......... Cand. real. Johs. Lindeman til kolloidkemiske undersøkelser... rn (Hertil også bevilget kr. 500.00 av hovedfondet.) 1 000.00 1 000.00 800.00 1 000.00 1 500.00 1 500.00 1 000.00 700.00 300.00 800.00 400.00 700.00 Overføres kr. 63 390.00 OT ov Overføres Amanuensis dr. J. Holtsmark til fortsatte un- dersøkelser over bløte Røntgenstråler......... (Hertil tidligere bevilget kr. 3 000.00.) Stud. real. Svein Rosseland til fortsatte un- dersøkelser over atomstrukturer.............. (Hertil også bevilget kr. 500.00 av hoved- fondet.) Kristianiaavdelingen av Kr. Birke- lands fond for geofysisk forskning. Norsk geofysisk forening til utgifter ved korenmeens årsmøte 19%22M- 0 Det geofysiske institut på Tromsø til komplettering av utstyr for en Jan Mayn- expedition EE sn plen geofysiske kommission (til dens Alanterhavsexpeditiom SSN Professor Carl Størmer til beregning av nord- lhystotosrammersrL (Tidligere bevilget kr. 7 200.00.) Nicolai Andresens fond til fremme av norsk biologisk forskning. Professor dr. H. H. Gran til fortsatte akklimati- Serinesiorsøkamedihavresorter. JANNE (Tidligere hertil bevilget kr. 1050.00.) Professor dr. Jens Holmboe (Bergen) til fort- satte undersøkelser over kornarternes og korn- dyrkningens ældste historie i Norge.......... (Tidligere hertil bevilget kr. 2 000.00.) Konservator dr. Henrik Printz (Trondhjem) tilkalgolosiske undersøkelsen Sr RNET Stipendiat dr. Rolf Nordhagen til kalktuf- studterarBavern Den samme til et arbeide over Utsire's vegetation (Tidligere bevilget til botaniske studier kr. 1 600.00.) Overføres kr. 63 390.00 Y kr 1 000.00 1 000.00 1 500.00 2 000.00 2 618.09 4 800.00 300.00 1000.00 — 200.00 | 500.00 500.00 r. 80 808.09 D4 Overført kr. 80 808.09 Professor dr. Kristine Bonnevie til fortsatte undersøkelser over fingeravtryks arvelighet.... (Tidligere til forskjellige studier bevilget kr. 3 700.00.) Amanuensis Aslaug Sverdrup til fortsatte arvelighetsundersøkelser over Pisum sativum .. (Tidligere bevilget kr. 1600.00.) Docent dr. Hjalmar Broch til undersøkelser over echinodermer for »Fauna Drøbachiensis< Bergmester Ths. Månster til fortsatte under- søkelser over koleopterfaunaen i det sydlige Norges Slur Mee eee Ge Dee (Tidligere bevilget kr. 1500.00.) Norsk entomologisk forening til dens tdsskrtvsarSN N (Tidligere hertil bevilget kr. 500.00.) Divisionslæge Halfdan Bryn (Trondhjem) til fortsatte antropologiske undersøkelser......... (Hertil også bevilget kr. 900.00 av Det trond- hjemske fond.) Det medicinske fond til fremme av medicinsk forskning. Professor V. Uchermann til illustrationsmate- riale for et arbeide over strupe- og næse- sygdommer 440. JAR RR Læge G. Schaanning til dækkelse av utgifter ved utgivelse av en medicinsk avhandling .. Reservelæge Alex. Brinchmann til wunder* søkelser over tarmsygdomme hos barn ....... (Tidligere bevilget kr. 1 300.00.) Ullevål sykehus patologisk- anatomiske institut (ved prosektor E. H. Hansteen) til undersøkelser over hjerte- muskulaturen ved epidemiske sygdomme...... Overføres » 800.00 » 800.00 » 500.00 >» 500.00 » 500.00 » 700.00 » 1200.00 » 1000.00 » 1 200.00 » 1 500.00 kr. 89 508.09 DØ Øv Overført kr. 89 508.09 A.M. Schweigaards fond til fremme av retsvidenskapelig forskning. Den Stang'ske stiftelse (ved høiesterets- assessor E. Hagerup Bull) til utgivelse av >Mhdsskrikt forøketsvidenskap . SØN. (Tidligere hertil bevilget kr. 4000.00.) Dr. jur. Kristian Østberg til en studiereise - til Orknøerne og Shetland for at studere jord- rællesskap(osferannerorhddå FE ME Asle hehoustondet til fremme av samfundsvidenskapelig forskning. Statsøkonomisk forening (ved professor OoFJæ ger tilidens tasskritt!. JE (Tidligere hertil bevilget kr. 3 200.00.) Professor dr. Th. Aarum til fortsatte under- søkelser over husindustrien og småindustrien i Norserogsstandredand AS SR (Tidligere bevilget kr. 1500.00.) Aktuar Henrik Palmstrøm til studier over statistik under ophold i Kjøbenhavn og Lund.. Cand. oecon. Signy Arctander til studier over statistik under et ophold i Miinchen...... pA Munech-fondet tilftremme av norsk historieforsknineg. Professor dr. Fr. Paasche til en studiereise til Island for et verk om Snorre Sturlason og Sturlumsencra Fre HS Bersens historisker forening (Bergen) ved direktør Johan Bøgh til utgivelse av koreningenskårsskrkt LJAN (Tidligere hertil bevilget kr. 2 000.00.) Konservator dr. Helge Gjessing til studier oversørlandetsøarkæolnn SE (Tidligere til arkæologiske undersøkelser sam- mensmedkdr Pan Petersenybevilsetnkr 4 200.00.) 2 300.00 1 500.00 2000.00 1 200.00 1 500.00 1 000.00 1 000.00 1 000.00 1 000.00 Overføres kr. 102 008.09 Overført kr. 102 008.09 Konservator Eyvind de Lange (Stavanger) til fortsatte undersøkelser over helleristninger i Rogaland «ass SER (Tidligere hertil bevilget kr. 1 300.00.) Norsk | personalbistoruisktids skr: (ved A. Thomle og Finne Grøn) til tids- skriketsunekke nr (Tidligere hertil bevilget kr. 1 800.00.) Lektor E. Theiste Boyesen til fortsatte under- søkelser over norsk skolehistorie i tidsrummet 18401870 SN ER (Tidligere hertil bevilget kr. 1 500.00.) Stipendiat dr. S. Pantzerhjelm Thomas til en arkæologisk studiereise til Italien ......... Sophus Bugge-fondet til fremme av humanistisk forskning. Dr. Eliel Lagerkrantz (ved professor dr. Konrad Nielsen) til studier over lappiske dialekterå Velsen aS AN NE Professor dr. O. Solberg til fremme av finne- forskning vedirektor JO viestad Professor C. Marstrander til indkjøp av en fonetisk enregistrem til bruk ved hans og dr. Alf Sommerfelts keltiske studier på be- tingelse av at resten av kjøpesummen skaffes På ånden måte ar RR (Til prof. Marstranders undersøkelser tidligere bevilget kr. 3 450.00.) Dr. Ernst W. Selmer til systematiske dialekt- Studier ved tyske universiteter ........-00 (Tidligere bevilget kr. 800.00.) Holbæk Eriksens fond til fremme av åndsvidenskapelig forsknine: Professor dr. Sam. Eitrem til papyrusstudier iaParis 095* London PET (Tidligere bevilget kr. 2 300.00.) » — 250.00 » — 400.00 » —1500.00 » 1 250.00 » —1000.00 » 2000.00 1 300.00 » — 700.00 » — 800.00 Overføres kr. 111 208.09 (dp «I Overført kr. 111 208.09 Professor dr. Gunnar Rudberg til studier overrklatoni og Nyplatonismen. .+. PEPE Norsk orientalsk selskap (ved professor Sten Konow) til selskapets tidsskrift ...... (Tidligere bevilget hertil kr. 1000.00.) Fru Johanna Bugge Berge til undersøkelser over irsk folklore under et ophold i Irland.... Professor Torleiv Hannaas (Bergen) til sam- ling og granskning av norsk gåtediktning..... Cand. philol. Paula Bergh til litteraturhisto- riske undersøkelser under et ophold i Tyskland Hans E. Kinck (ved professorerne Knut Lie- støl og Magnus Olsen) til fortsatte studier overmorskakultun AM GMN SE SPEER Førstebibliotekar Hjalmar Pettersen til ut- givelse av en rettet og utvidet utgave av hans verk »Anonymer og Pseudonymer i den norske kteeraturrons.- 8000 RE Stiftsprost C. Hansteen (Bergen) til fortsatte studier over norsk kristenlivs psykologi ...... (Tidligere hertil bevilget kr. 1 000.00.) Sanitetsmajor Reichborn Kjennerud til ut- arbeidelse og utgivelse av en avhandling om vore folkemedicinske lægeurter fra sagatiden og all. HOLO ee Le ee Skoleinspektør B. Ribsskog til pædagogisk- psykologiskerundersøkelser 1 SN Bymålslaget (ved professor D. A. Seip) til undersøkelser over Stavanger bymål.......... (Tidligere hertil bevilget kr. 1500.00.) Yy 1 500.00 1 000.00 700.00 900.00 1 500.00 1 500.00 1 000.00 1 000.00 2 400.00 700.00 1 000.00 kr. 124 408.09 Desuten den 3die mai bevilget til Professsor Schmidt-Nielsen til undersøkelser øver marimesfettarter. 4415 4 1 000.00 kr. 125 408.09 58 Fridtjof Nansens pris. Til besvarelse inden 31te december 1920 var for Aschehoug- fondet opstillet følgende prisopgave: >»En fremstilling av de momenter som bestemmer værdiforholdet mellem de forskjel- lige landes penge (valutakursene) samt av disse kursers virk- ninger på omsætningslivet«. Der indkom en besvarelse av denne opgave, som først blev bedømt efter årsmøtet i 1921. Den nedsatte bedømmelseskomité direktør N. Rygg og pro- fessor Th. Aarum fandt ikke besvarelsen tilfredsstillende og navnesedlen blev således ikke åpnet. Videre var der 1918 til besvarelse inden utgangen av februar 1921 fremsat følgende opgave: »Der ønskes en undersøkelse av indvandringen til Norge i tiden mellem 1300 og 1800, med et forsøk på beregning av indvandrernes tal, eftervisning av deres hjemsted og belysning av deres rolle i det norske samfund. Undersøkelsen kan, om så måtte vise sig hensigtsmæssig, be- grenses til et mindre avsnit av opgaven, f. eks. indvandringens betydning for enkelte samfundsklasser (som kjøbmands- eller embedsstanden) eller til et kortere tidsrum<. Ved fristens utløp var ingen besvarelse av denne prisopgave indkommet. I 1920 blev der fremsat følgende prisopgave: »Om hus- mandsvæsenet i Norge, dets oprindelse og utvikling«. Ved ut- løpet av indleveringsfristen den 31te december 1921 var der indkommet flere besvarelser. Den til bedømmelse av disse nedsatte komité, professor Halvdan Koht og professor Th. Aarum har angående disse indsendt følgende skrivelse: Til Styret for Nansenfondet. I anledning av den opstillede prisopgave »Husmands- væsenet i Norge, dets oprindelse og utvikling< har en sytti aar gammel husmand fra Vaagaa i Gudbrandsdalen og en otte og otti aar gammel husmandssøn fra Skogn i Trøndelag ind- sendt korte skrivelser som et slags forsøk paa besvarelse. De er paa sin vis rørende at læse og den sidstnævnte gir enkelte personlige oplysninger som kan ha en viss interesse, men de er ikke engang tilnærmelsesvis videnskabelige avhandlinger. To videnskabelige besvarelser er indkommet, en uten motto og en med motto fra Håvamål: Bu er betra o. S. V. 59 Den sidstnævnte er den utførligste. Den er et særdeles dygtig arbeide, hvori forfatteren paa en udmerket maate har utnyttet et rikt trykt og utrykt materiale til at kaste lys over det hittil noget dunkle spørsmaal om husmandsvæsenets op- rindelse og utvikling. Avhandlingen har en fremtrædende styrke i den gjennemførte økonomiske opfatning, hvorved det lykkes forfatteren at klarlægge husmandsvæsenets skiftende former som et resultat av de raadende økonomiske og sociale vilkaar. Forfatteren har ogsaa redegjort godt for den betyd- ning den skiftende lovgivning har hat for systemets utvikling. For den ældste tids vedkommende svigter det historiske mate- riale, men det har dog lykkedes forfatteren at paavise forutsæt- ninger for det nyere husmandsvæsen i denne tids »husmenn-. Derimot er husmandsvæsenets opløsning i vor tid mindre ind- gaaende behandlet. Vi er ikke i tvil om, at denne avhandling er fuldt værdig til at belønnes med den opstillede pris. Den anden avhandling uten motto gir ikke en saa fuldstæn- dig behandling av emnet, og særlig mangler her den historiske og økonomiske bakgrund; dog er ogsaa i dette arbeide nedlagt mange dygtige undersøkelser med inddragning av meget utrykt materiale. Avhandlingens første del drøfter indgaaende forholdet mellem den ældre tids og den nyere tids husmænd og hævder et fra nyere forskeres opfatning avvigende og værdifuldt synspunkt. Denne avhandling har sterkere end den først omhandlede fremhævet de forskjellige tiders skiftende offentlige opinion overfor husmandsvæsenet. Trods de mangler som hefter ved arbeidet finder vi dog, at det i flere henseender er saa fortjenstfuldt, at det bør ha en paaskjønnelse, og vi tør derfor henstille til styret at tildele for- fatteren et passende beløp, f. eks. 1000 kroner. Kristiania den 29de april 1922. PhvFAarum, HalvdansKoht: Ved navnesedlernes åpning viste det sig at den førstnævnte avhandling var forfattet av sekretær i Statistisk Centralbyrå S. Skappel. Den anden var forfattet av adjunkt ved Kongsberg skole fru Mimi Sverdrup-Lunden. 60 Komiteens indstilling blev derefter vedtat av styret og i henhold dertil bevilget som Fridtjof Nansens pris til: Hr. sekretær S. Skappel av Aschehougfondet .... kr. 38000.00 Fru Mimi Sverdrup Lunden av hovedfondet..... » 1000.00 Der skal med hensyn til prisopgaverne yderligere erindres om, at der ifjor besluttedes fremsat følgende opgave: »Hvad kan der sluttes av de arkæologiske fund sammen med steds- navnsmaterialet angående bosættelsen i vort land eller i en lands- del?<. Fristen for indlevering av besvarelser er sat til 31te de- cember 1923, og den bedste besvarelse er besluttet eventuelt belønnet med indtil 3 000 kr., at utbetale av Holbæk Eriksens fonds avkastning. Styrelsen besluttet endelig i møte den 6te april iår at frem- sætte følgende nye prisopgaver: 1. »Om kostholdet i Norge indtil år 15004. 2. >»Bidrag til epidemiernes historie i Norge i ældre tider<. Besvarelser av disse opgaver må være indsendt til Nansen- fondets og de dermed forbundne fonds styre inden 3ite de- cember 1924. Den bedste besvarelse belønnes for hver av op- gaverne eventuelt med indtil 3 000 kr. Fridtjof Nansens belønning besluttedes i styrets møte den 6te april utdelt til: Overlærer Tord Pedersen for hans verk om Prammens historemmed er beløpav FA kr. 2500.00 (Utredes av P.A. Munch-fondet.) Professor Magnus Olsen for hans arbeider i runeiorsknngimederrbelyp av » 2 500.00 (Utredes av hovedfondet.) Rektor ved Den tekniske Høiskole professor R. Birkeland for matematiske arbeider, med et beløp av » 2 500.00 09 090 100000 (08 00000 64050 01000 10000000 00 90009 B 006 6000 (Utredes av hovedfondet.) Tilsammen er således til videnskapelige formål og til videnskapelige belønninger bevilget i alt ... kr. 136 908.09 61 Til fhv. kvæstor M. H. Berner bevilget styret i møte den 6te april med tak for hans arbeide som kasserer for Nansen- fondet og de dermed forbundne fond gjennem 25 år et gratiale av 1000 kr. I henhold til styrets beslutning i møte den 22de mars 1921 er der i det forløpne budgetår trykt statuter for Nansenfondet, for dets underfond og for de med Nansenfondet ved fælles styre forbundne selvstændige specialfond. Videre er der i det forløpne budgetår i anledning av Nansen- fondets 25-års jubileum trykt i 250 nummererte eksemplarer en beretning om Nansenfondets og dets underfonds og de med samme forbundne specialfonds oprettelse og virksomhet indtil den 31te mars 1921. Idag for 25 år siden, den Sdie mai 1897, oplæste jeg i Videnskapsselskapet den første beretning fra Nansenfondets styre, om fondets stiftelse. Det utgjorde da endnu bare vel l/4 million kroner, men vi syntes jo allikevel alle dengang, det var et stort løft, at vi hadde fåt et sådant fond til videnskapens fremme. Fondets statuter fremhævet i $ 1, at det skal være »knyttet til Videnskapsselskapet i Kristiania<, og denne bestem- melse hadde sin specielle gode grund. Videnskapsselskapet var nemlig dengang Nansenfondet blev stiftet så forgjældet og så elendig økonomisk stillet, at dets styre den 7de februar 1896 så sig nødt til at beslutte, at al trykning av dets skrifter indtil videre måtte indstilles, en beslutning som yderligere blev gjen- tat den 7de september samme år. Selskapets statsbevilgning var dengang endnu bare 4000 kr.; styret søkte derfor 1896 dels statsbidraget forhøiet til 6000 kr., dels også om 4000 kr. extraordinært til dækning av gjæld. Regjeringen hadde imid- lertid så liten forståelse av Selskapets betydning, at begge an- dragender blev avslåt. Netop på dette tidspunkt blev Nansen- fondet -oprettet, og en av dets første bevilgninger var et bidrag til Videnskapsselskapet av 3000 kr.; hertil kom også et bidrag fra Benneches fond. I 1897 gav også Stortinget et extra- ordinært tilskud til Selskapet av 2000 kr., og først 12te februar samme år kunde efter et helt års stans utgivelsen av Sel- skapets skrifter besluttes tat op igjen. 62 Det var således netop på et kritisk tidspunkt i Videnskaps- selskapets historie, at Nansenfondet blev stiftet. I de 25 år, som siden er hengåt, er både Videnskapsselskapets og Nansenfondets økonomiske stilling væsentlig bedret. Selskapets budget er nu øket til over 100000 kr. årlig. Og Nansenfondets kapital og de dermed under fælles styre forbundne fonds samlede kapital er steget til ca. 31/2 million kr., og vil i løpet av fem år yder- ligere vokse til ca. 5 millioner kr. Det eksempel som var git ved Nansenfondets stiftelse har derhos også været efterfulgt av oprettelsen av en række andre fond til støtte og fremme av | norsk videnskap: foruten en række fond ved Universitetet og vore andre høiskoler samt ved Bergens Museum også »Statens forskningsfond av 1919< med vel 33/4 million og » Varekrigfond< med 3 millioner kr. Endnu vigtigere er det, at selve forståelsen av videnskapens betydning til fremme av vort folks åndelige og materielle kultur utvilsomt har været i stærk vekst i det siden Nansenfondets op- rettelse forløpne fjerdedels århundrede, om det end desværre endnu er langt fra, at norsk videnskap er nådd op til at om- fattes med sådan interesse og forståelse, som videnskapen i en række større kulturlande forlængst har nydt godt av. Og det må vel desværre frygtes, at der også for viden- skapen nu vil forestå hårde tider. Den møisommelig oparbeidede europæiske kultur har selvfølgelig ikke sluppet fra verdenskrigen uten store tap; videnskap, litteratur og kunst vil sikkert også hos os for en årrække fremover synke i kurs, og dette ånds- livets valutaspørsmål vil neppe følges med sådan interesse og forståelse av dets betydning, som det finansielle. Og hertil kommer, at den store synkning av- pengeværdien efter krigen ganske betragtelig har reduceret effektiviteten av de nu i årenes løp tilveiebragte fond til støtte og fremme av videnskapen. Men når vi gjør os det klart, hvor overordentlig trange kår norsk videnskap hadde at kjæmpe med for 25 år siden, sam- menlignet med nu, har vi allikevel grund til at være taknemme- lige for den fremgang disse 25 år på mange måter har bragt. Og vi bør vel være berettiget til at håpe, at vi dog vil vise os at være betydelig bedre rustet nu, end vi dengang var, til at holde norsk videnskap oppe gjennem forestående vanskelige år, indtil der forhåbentlig atter engang kan oprinde bedre og lysere tider. Med en sammenfattende varm tak til alle dem, som i årenes løp ved offervillig interesse har skaffet norsk videnskap det økonomiske grundlag den nu idag har nådd frem til, slutter jeg derfor med en viss fortrøstning som vanlig med det gamle ønske: Quod bonum, felix, faustumque sit! For styret W. C. Brøgger, formand. 64 Bilag III. il: Videnskapsselskapets medlemmer. Videnskapsselskapets bestyrelse har besluttet i dette semester forsøksvis at la de to klassers møter avholde paa samme dag med paafølgende fællesspisning efter møtene. Det første møte vil bli holdt fredag den 22de september, det andet fredag den 20de oktober. Den ene klasse holder sit møte i den nuværende møtesal, den anden i den nyindredede sal i lste etage. I dette første prøvesemester holder hver av de to klasser, om saa ønskes, sine møter vekselvis i 1ste og 2den etage. Kort vil bli omsendt som nu til fællesmøtene (kort med svarbrevkort, hvorpaa meddeles om man ønsker at delta i fælles- spisningen). Disse kort utsendes ca. en uke før møtet. Fællesspisningen paa disse møter vil bli noget dyrere end paa fællesmøtene. Tobak maa medbringes. Av hensyn til utsendelsen av kort maa foredrag til møtene være anmeldt i god tid før møtet (senest tirsdag uken i forveien). Generalsekretæren. Bilag IV. Union Académique Internationale. Innledning til diskussjon av professor H. Koht. (Se s. 25 foran). Jeg har funnet det ikke bare riktig, men en skyldighet å legge fram for den Historisk-Filosofiske Klasse en utredning om den nye internasjonale akademi-sammenslutning som er blitt dannet efter krigen, og om det arbeidet den har tatt op. Skal norske videnskapsmenn få nogen nytte og glede av det inter- nasjonale arbeide som her er satt i gang, og samtidig få nogen innflydelse på det, er det nødvendig at selskapets medlemmer får greie på både grunnlaget og planene for virksomheten. Som bekjent fans det allerede før krigen, fra 1906, en inter- nasjonal forening av videnskapsselskaper rundt om i verden, — en sammenslutning for felles videnskapelige formål uten hensyn til fag. Det var vel bare rimelig at naturvidenskapene, de som av all granskning er minst bundet til nasjonale grenser, tok første plass i denne organisasjon og fikk mest nytte av den. Men svært meget tør en vel likevel ikke sie at den utrettet, og den falt uhjelpelig sammen da verdenskrigen kom i 1914. Samtidig med at freden blev sluttet, i 1919, blev imidlertid det internasjonale videnskapelige samarbeide gjenoprettet, om enn på annet grunnlag og i nye former. For det første blev det enighet om at samarbeidet vilde stå sig best på en deling, således at det blev to helt selvstendige hoved-organisasjoner, en for naturvidenskap og en for humanistisk videnskap; for den naturvidenskapelige organisasjon, Conseil International de Re- cherches, blev det dessuten planlagt en rekke underavdelinger for de forskjellige fag. For det andre var det praktisk talt umulig annet enn foreløbig å avgrense sammenslutningen til 5 66 nasjonene på den ene siden av krigslinjen, de seirende entente- nasjoner, og til dem som hadde stått helt utenfor krigen. Den humanistiske organisasjon, den som har fått navnet Union Académique Internationale, blev dannet på dette grunn- lag i Paris den 18de oktober 1919. De som var med og stiftet den, var representanter for videnskapsselskaper i Belgia, Dan- mark, de Forente Statene, Frankrike, England, Grekenland, Italia, Japan, Nederland, Polen og Russland, — tilsammen altså 11 land. Statuttene som blev vedtatt, sier ikke uttrykkelig at videnskaps- selskaper i land på den motsatte siden, altså i Tyskland og de gamle østriksk-ungarske stater, ikke skulde få være med. Men det blev fastsatt at nye selskaper bare kunde bli optatt med tre fjerdedels flertal, og innbydelse til straks å træ inn blev bare sendt til forbundsfeller og nøitrale. Statuttene av 1919 angir uttrykkelig de videnskaper som Unionen vil arbeide med: filologi, arkeologi, historie, filosofi, stats- og samfundsvidenskap. Det er av særlig interesse å nevne at Uni- onen ikke avgrenser sig til de rene videnskapsselskaper, de som går inn under betegnelsen »akademi<. Statuttene tillater tvert- imot optagelse av selskaper med videnskapelige formål som ikke omfatter bare aktive videnskapsmenn. En rekke amerikanske foreninger av dette slag medvirket allerede ved grunnleggelsen, og for Norges vedkommende vil det si at foruten Videnskaps- selskapet i Kristiania vilde f. eks. det Kel. Norske Videnskapers * Selskap i Trondhjem, den Norske Historiske Forening eller det Orientalske Selskap kunne træ inn. I tilfelle av at således flere foreninger i ett og samme land ønsker å være med, må de slå sig sammen i en nasjonal gruppe og velger tilsammen ikke mer enn to delegerte; for prinsippet er at hver nasjon, stor som liten, bare skal ha to stemmer i Unionen!. En slik nasjonal gruppedannelse kan ha sin økonomiske betydning, idet med- lemsavgiften like-ens er den samme for alle land, — 2000 franes om året. Den nye Union har efter statuttene sitt faste sæte i Bryssel. Organisasjonen har således et uforanderlig midtpunkt og har den styrke som dermed følger. Men valget av Bryssel har riktignok visse uleiligheter, idet organisasjonen efter belgisk lov I Dette er en bemerkelsesverdig forskjell fra den naturvidenskapelige sammenslutning; der er stemmene fordelt efter nasjonenes folketall. —-— 67 ikke uten videre blir en juridisk person med de økonomiske rettig- heter som en sådan har; den romanske lovgivning med sine strenge teoretiske definisjoner lemper sig ikke så lett efter slike nye fænomener som livet skaper, og efter årlange forhandlinger har det vist sig nødvendig å få statuttene forandret således at de kommer inn under belgisk lov, — da først blir Unionen en juridisk person. Unionen har et styre, eller byrå, på seks mann, — en pre- sident og to vicepresidenter, en sekretær og to hjelpesekretærer. De blir allesammen valgt på tre år, således at hvert år en av presidentene og en av sekretærene går ut. De som går ut, kan ikke med det samme bli gjenvalgt. Det er foreskrevet i statut- tene at ingen nasjon kan ha mer enn én mann med i styret. Og praksis har dessuten hittil vært at den som går ut, helst skal bli avløst av en mann fra en annen nasjon. Til nu har den belgiske professor Henri Pirenne vært president for Uni- onen, og han skal stå til våren 1923. Unionen har hatt møte hvert år i slutten av mai måned, og næste møte er satt til 26de mai 1923. Norge var for første gang representert i år. Men allerede ved selve grunnleggelsen, ved skrivelse av lste oktober 1919, hadde Videnskapsselskapet i Kristiania meldt sig som medlem. Jeg har ikke kunnet finne at spørsmålet om vår innmeldelse nogensinne har vært lagt fram for selskapet, hverken i fellesmøte eller i klassemøte; jeg finner ikke engang innmeldelsen nevnt i årsberetningene. Og jeg vil åpent sie at jeg holder denne framgangsmåten for et misgrep. Spørsmålet var viktig i så mange henseender at det efter min mening burde ha vært drøftet av medlemmene, ikke bare av styret. Jeg skal ikke gå nærmere inn på dette nu, siden saken engang er avgjort. Men jeg vil nevne at videnskaps- selskapene i Sverige har avslått innbydelsen til å gå med i Unionen, fordi de ikke vilde være medlemmer av en organisa- sjon som ikke uten videre var åpen for alle nasjoner. Det som førte til en motsatt avgjørelse for vårt selskap, var den tanken at vi bør være med i selv et ufullkomment videnskapelig sam- arbeide i håpet om senere å nå til en bredere sammenslutning. Personlig mener jeg at dette er riktig, og jeg tror at ennog med den nuværende begrensning kan Unionen utrette adskillig til nytte for oss som for de andre; der er dessuten allerede tegn til at grensemuren holder på å falle. 68 Norge har riktignok hittil vært et ytterst passivt medlem. Hverken sendte det delegerte i 1920 eller 1921, det har først nu iår betalt sin årsavgift, og det har ikke deltatt i nogetsom- helst av de arbeidene som Unionen har holdt på med. Men skal vi være med, får vi både opfylle våre plikter og utøve våre rettigheter; ellers har det hele ingen mening. Unionen er jo ikke til bare for stas; den skal være et levende arbeids- redskap. Synes ikke selskapets medlemmer at det er noget gagn i å stå i Unionen, er det meget bedre å gå ut. Nettop derfor vil jeg nu prøve å gi litt greie på det arbeide og de planer som for tiden er oppe innenfor Unionen. Så blir det mulig å ta standpunkt til spørsmålet om vår deltagelse i arbeidet. Det største tiltak som Unionen har fått i gang, blev drøftet straks i 1919 efter forslag fra fransk side. Det var konservator Edmond Pottier ved Louvre-musée som la fram en plan om et stort billedverk, »Corpus vasorum antiquorum<. Tanken var at faa offentliggjort i ensartede gjengivelser efter en felles plan avbildninger av alle de omkring 100,000 malte eller emaljerte leirkrukker fra oldtiden som fins bevart rundt omkring i mu- séene. Leirkrukkene er saa skrøpelige at det allerede av den grunn er viktig å få gode billeder av dem, og rent videnskape- lig, for studiet av stilformen og kulturpåvirkninger, har natur- ligvis en slik fullstendig billedsamling en overordentlig be- tydning. Planen blev derfor diskutert på møte efter møte fra 1919 til 1921, og den blev nøie utformet både teknisk, øko- nomisk og videnskapelig. Videnskapsmenn fra mange ulike land blev bedt om uttalelser, og til slutt kunde saken bli sat i verk, takk være ikke minst et pengebidrag fra det nye danske Rask-Ørsted-fond. De første prøver blev lagt fram på møtet iår. Det er først og framst krukkene fra orienten og fra den gresk-romerske kulturkress som blir offentliggjort; men senere er det meningen å ta med lignende krukker fra germansk old- tid. Offentliggjørelsen foregår museum for museum, men natur- ligvis således at hver eneste samling følger samme plan og gir den nødvendige beskrivende tekst efter de samme prinsipper. Det er muséene i Paris og Kjøbenhavn som åpner rekken, og det hele verk vil bli omkring 50 bind. Straks for dette første verk fra den internasjonale Union reiser spørsmålet sig: har Norge her nogen særlig interesse av 69 å være med? Vi har, som sagt, ikke vist nogen interesse for det, og videnskapsmenn i andre land mener åpenbart ikke at det kan vedkomme. oss; for ingen norsk konservator eller arkeolog fins på listen over dem som er tatt på råd ved planlegningen. Sanningen er likevel den at vi hos oss, i det Etnografiske Museum, har en liten, men vakker samling antikke krukker, og både videnskapelig og nasjonalt vilde det være en vinning, om vi kunde få denne samling med som et eget lite bind i det store internasjonale Corpus. Når turen engang kommer til våre hjemlige krukker, er det jo selv- sagt at vi må være med. Men allerede nu har vi adgang til å gå inn som medarbeidere i den internasjonale arkeologiske viden- skap. Penger må til; men her er vel nettop noget som høver til planen for Forskningsfondet. Det andre tiltaket som den internasjonale Union alt har kom- met ordentlig i vei med, er en katalog over alehymistiske hånd- skrifter omkring i de forskjellige biblioteker. Forslaget herom kom fra belgisk side, fra J. Bidez, og arbeidet var tenkt som et sidestykke til den eldre »Catalogus codicum astrologorum grae- corum<, bare at det skulde omfatte ikke alene greske, men også latinske og orientalske manuskripter. Enhver religionsforsker og folkeminnegransker forstår hvilken lettelse for forskningen en slik katalog vil være, og efterat planen var vedtatt i 1920, har arbeidet vært drevet på flere kanter, — også i dette tilfelle har det danske Rask-Ørsted-fond ydet støtte, liksom både danske og svenske forskere er med i arbeidet. Allerede foreligger trykt katalogen for alchymistiske manuskripter på gresk fra de Bri- tiske Øer, og manuskriptene på latin fra samme land er katalogi- sert. Dessuten er utarbeidet beskrivelse av greske manuskripter i Roma, Firenze og Paris. Norge kan naturligvis ikke yde store bidrag til et verk som dette. Men professor Eitrem har da kunnet legge fram her i Videnskapsselskapet interessante greske papyri av et innhold som vel faller innenfor den internasjonale katalogs ramme. Og vi kunde vel ha grunn til fra vår side å gjøre det samme som de japanske delegerte påtok sig i 1921: å bringe til almen kunn- skap hvad som i norsk magi, i svartebøkerne våre, har kommet inn av opskrifter stammende fra gresk alchymi. Også på dette område kan vi ha interesse av å gjøre oss gjeldende. 70 Jeg nevner deretter en stor plan som har vært drøftet og omdiskutert på alle møtene siden 1920, men som enda ikke har fått detaljert utformning i alle henseender. Det er spørsmålet om en ny middelaldersk-latinsk ordbok. Planene for dette ar- beidet har gått igjennem nokså mange forandringer, og de op- rinnelige beslutninger er blitt omgjort i flere stykker. Tanken fikk fra først av form som et ønske om en >»ny Ducange<, men måtte naturlig gå ut på å få ordboken bygd på et langt større tekstmateriale enn Ducange hadde brukt. Det var hele den européiske middelalders latinske bokskatt det galdt om å utnytte; men forat ikke arbeidet skulde bli altfor uoverkommelig, var det i 1920 vesentlig enighet om ikke å ta med hele det alminnelige ordforråd, men bare allslags »tekniske< ord, — ord vedkom- mende kirkelige, politiske, militære og andre institusjoner, retts- eller næringsliv, arkeologi o.s.v. Da deune planen blev om- sendt til de tilsluttede videnskapsselskaper, kom det imidlertid sterke innvendinger mot en slik innskrenkning fra Danmark, Frankrike, Nederland og Belgia, og det er jo også ganske klart for enhver som har lest litt middelalder-latin, at det er ikke bare de »tekniske<« ord som trenger leksikalsk forklaring, men også mange gamle latinske ord som i større eller mindre grad har skiftet mening, og dertil en mengde nye ord, dels av latinsk, dels av nasjonalt eller fremmed ophav. I 1921 blev derfor planen omgjort; fra nu av blev det bare tale om en fullstendig middelaldersk-latinsk ordbok. Men for å begrense arbeidet blev det nu vedtatt å sette en tidsgrense, således at ordboken nu bare skulde omfatte litteraturen frå 5te årh. fram til omkring år 1000. Det blev begrunnet med at latiniteten fra de første hundreårene av middelalderen hadde en mer almen interesse enn den efterfølgende, og. så var det to praktiske omsyn: innenfor denne grensen kunde en vinne medarbeiderskap fra de klassiske filologer, og navnlig kunde en straks legge til grunn de for- arbeidene som var utført av professor Lindsay fra St. Andrews- universitetet i Skotland. Men den nye begrensningen gjorde unektelig planen mindre tillokkende for de landene som ikke selv har latinsk litteratur fra så tidlig tid, og det ruménske akademi sa øieblikkelig fra, at det ikke lenger kunde love nogen støtte til tiltaket. Latinsk litteratur fra Norge og Danmark blir jo også derved utestengt. På møtet i 1922 blev det riktignok bestemt å gjøre tidsgrensen litt tøielig, således at den f. eks for el England blev sat ved 1066. Men det gjør jo ingen skilnad for oss andre, som først har litteratur fra slutten av 12te år- hundre. Hadde vi vært med i drøftelsen tidligere, kunde vi kanskje sammen med andre land fra utkantene ha fått satt andre grenser, så også vår litteratur var kommet innenfor. Imidlertid er vi jo ikke helt u-interessert i en ordbok efter den vedtatte plan heller. Middelalder-latinen fra eldre tid er naturligvis mønstret for vår egen, og utforskningen av den kan gi oplysninger om hvor vi har våre nærmeste sproglige for- billeder. Dessuten inneholder jo franske og engelske skrifter fra før år 1000 meget som vedkommer norsk historie, og kanskje vi kunde påta oss nogen medarbeiderskap her. Planen er at hvert land først og fremst skal tilveiebringe materialet fra sin egen litteratur; men amerikanerne f. eks. skal også være med og må selvsagt få en del av det européiske materiale, og fra norsk side kunde det kanskje være mulig å overta en del av den nord-franske eller nord-engelske litteratur. Ved arbeidet på et verk som dette faller det sterkt i øinene hvor vanskelig det er at ikke de tyske videnskapsmenn er med. Med »Corpus vasorum< og med de alehymistiske håndskriftene er det ingen sak, senere efter hvert å innordne alt det tyske materialet i samlingen. Men i ordboken må det med straks fra først av, og materialet lar sig ikke bringe i endelig orden før tyskerne er kommet med. Selve det videnskapelige behov tvinger til en videre sammenslutning enn den som til nu er opnådd. Dette savnet av tysk medvirkning har kommet enda sterkere fram ved et par andre arbeidsplaner og har ennog hatt inn- flydelse på den utgang de har fått. Den ene planen galdt å få i stand en Forma Imperii Romani, — en samling historiske kart for det romerske rike, utført i éns målestokk og efter samme prinsipper for alle land som hadde utgjort en del av riket. Hvert land skulde da naturligvis sørge for sin egen kart- legning efter den felles plan, og Frankrike og England skulde ta på sig kartlegningen av de asiatiske provinser. Planen blev vedtatt i 1921. Men spørsmålet om Tyskland blev stående uløst, og da det dessuten synte sig at enkelte land hadde andre krav enn andre, blev i 1922 utførelsen helt overlatt til hvert land for sig, altså opgitt som internasjonalt tiltak. 12 Like ens gikk det med planen om en fullstendiggjørelse av Corpus inseriptionum graecarum et latinarum. Også for dette verk blev det vedtatt en plan i 1921; men i 1922 måtte saken bli overlatt til hvert land for sig, — her var akkurat de samme vanskelighetene som med »Forma Imp. Romanic<. Jeg skal ganske kort nevne de andre planene og spørsmålene som har vært framme innenfor U. A. I., bare så meget at vårt selskaps medlemmer kan få et fullstendigere inntrykk av hvad Unionen kan arbeide med. Fra hollandsk side kom det alt i 1920 to forslag av helt ulik art. Det ene gikk ut på å få i stand en samlet utgave av den internasjonale rettsforsknings grunnlegger Hugo Grotius's verker; planen blev straks innskrenket til Grotius's korrespon- danse, og utførelsen blev overlatt til akademiet i Amsterdam. Det andre hollandske forslaget siktet på å få samlet alle dokumenter som oplyste rettslivet i Indonesia, d.v.s. hos stammene om- kring det indiske hav, helt fra Formosa til Madagascar, og offent- liggjøre et slags leksikon for all denne sedvanerett. Dette for- slaget interesserte særlig de maktene som har kolonier i Indo- nesia, altså England, de Forente Statene, Frankrike, Japan, Nederland og Portugal, og arbeidet med det er begynt av Nederland, Japan og Frankrike. Men et samlet internasjonalt tiltak er det altså her ikke tale om. Noget lignende gjelder det japanske forslag fra 1921 om utveksling av historiske aktstykker av gjensidig interesse mellem Japan og de landene det særlig har kommet i samkvem med i eldre tid, — Spania, Portugal, Frankrike, Nederland, England, og pavestolen. Selve Unionen har jo ikke egentlig nogen op- gave her. Av mer almen interesse derimot er det forslaget som i 1921 er bragt fram fra hollandsk og dansk side om et felles fonetisk alfabet for alle sprog og felles regler for transkripsjon fra sprog til sprog; dette forslaget er enda bare i sin første drøftelse. Og i 1922 er det kommet et engelsk forslag om regler for behandlingen av antikviteter i mandatkoloniene og lignende land. Det viste sig ved drøftelsen av dette forslaget, at det stod rett motsatte meninger og interesser mot hinannen: somme vil ha alle levninger fra gamle dager bevart i vedkommende land selv; 13 andre vil på visse vilkår ha åpnet adgang til å la fremmede muséer eller biblioteker få del i slike antikviteter. Spørsmålet skal derfor bli diskutert videre, og det interesserer jo også oss i nogen grad, — professor Eitrems nylige erhvervelse av »papyri Osloenses<« har ennog gjort det aktuelt for oss: skal vi for frem- tiden være utestengt fra slike erhvervelser ? Hermed tror jeg å ha gitt et tilstrekkelig fyldig overblikk over arbeidet i den nye Union Académique Internationale. Det er klart nok at her er ymse ting som vi i vårt land ikke kan tenke på å være med i, og jeg har pekt på åpenbare mangler ved Unionen. Men på den andre siden tror jeg å ha vist at vi kunde hatt interesse av en virkelig aktiv deltagelse i flere saker. Da er det imidlertid nødvendig, ikke bare i ny og ne å sende en tilfeldig delegert til et møte, men liksom de andre land å opnevne to faste representanter som har sakkunnskap til å være med i alle forhandlinger, både de forhånds og de på møtene, — foreløbig altså helst en filolog og en arkeolog. Først da kan det bli noget praktisk utbytte også for vår part av det internasjonale samarbeide, og først da blir det mulig for oss å hevde oss på en nasjonalt verdig måte. Vi må her få plan istedenfor plan- løshet, og vi må være villige til at ofre både det arbeide og de penger som skal til. Vil vi ikke det, får vi heller melde oss fra og offentlig erkjenne oss som quantité négligeable. MINDETALER Mindetale over prof. dr. Henrik Scharling holdt i den hist.-filos. klasses møte den 13de januar 1922 av JOHS. ORDING. - Den 7de juni 1920 døde Carl Henrik Scharling, professor i systematisk teologi ved Kjøbenhavns universitet fra 1870 til 1916, og medlem av dette selskap. Professor Scharlings systematiske arbeide med den kristelige religion hvilte ikke paa moderne forutsætninger: historisk kritik, psykologisk undersøkelse og erkjendelses-kritisk vurdering av den religiøse oplevelse. Heri saa han en kirkeopløsende sub- jektivisme. Det hvilte paa forutsætningen om en i Bibelen given guddommelig aabenbaring og en fast tilslutning til den lutherske bekjendelse. I sin »Evangelisk luthersk Dogmatik« (19183) vil han, som han selv sier, fremstille »evangeliets lære-indhold i dets rene objektivitet som det er i og for sig uavhængig av vore erfaringer og værdibestemmelser<. Samtidig lægger han vegt paa lærens praktisk religiøse og moralske betydning, og her viser han sig ofte paavirket av mere moderne opfatninger. Paa grund av sine utgangspunkter kommer han ikke til at gaa synderlig dypt ind i spørsmaalene; de mange motsætninger som trænger sig frem, søker han at utjevne ved kompromisser, eller ogsaa hævder han deres enhet ved paastande uten nærmere begrundelse. Imidlertid er hans systematiske fremstilling i hans dogmatik som ellers klar og velskreven. Den vidner ogsaa stundom om hans skjøn- literære talent, det han selv var sig vel bevisst at eie; han sier selv at han saa sit kald i at være baade digter og teolog. Men hans digteriske produktion kan jeg ikke her gaa ind paa. Alt i alt kan hans dogmatik vistnok sies at repræsentere det gamle, sunde lutherske kristendomssyn i en av dets bedste skikkelser i nyere tid. 78 Scharlings >»Christelig Sædelære, efter evangelisk luthersk Opfattelse« (1896) vidner særlig klart om den utprægede inter- esse han hadde av at forene kristelig religion og moral med almenmenneskelig kultur. (Samme interesse kom ogsaa frem i at han 1869 omdannet det av ham redigerte »Ugeblad for Folke- kirken< til »Dansk Tidsskrift for Kirke- og Folkeliv, Literatur og Kunst:«.) Samtidig med at han gir de forskjellige kultur- omraader sin uforbeholdne anerkjendelse, hævder han at kristen- dommen er nødvendig for kulturen, for at holde dens ideale stræben oppe og for at motvirke de onde magter i menneske- livet. — Hans >»sædelære< slutter sig nøie til hans arbeide » Historiens Philosophie« (1895), som er navnet paa anden utgave av »Menneskehed og Christendom i deres historiske Udvikling«. Han sier selv at »den samme Ideerække som i Sædelæren er fremsat i systematisk Sammenhæng, her er git i historisk-genetisk Udvikling<«. Hovedsaken i dette arbeide er hans utsyn over menneskehetens religiøse utvikling. Det hviler rigtignok paa et romantisk-dogmatisk synspunkt som nu er forlatt i videnskapen; men det har hat sin betydning, ikke mindst i teologiske kredse, ved at utvide synsfeltet og vække den religionshistoriske interesse. I Scharlings omfattende og mangeartede forfatterskap kom- mer ikke sjelden et satirisk og polemisk træk frem. Det gjælder ogsaa om hans større teologiske verker, naar han drar samtidens aandelige rørelser, særlig dem i sit hjemland, ind under sin betragtning. Han polemiserte mot de spekulative og poetiske elementer i Martensens teologi, og mot Grundtvigs fremhæven av daabsbekjendelsen og sakramentene, saavelsom mot »opvæk- kelsens< kristendomssyn, specielt den danske form derav, »Indre Mission<, og mot den moderne teologi; særlig bekjæmpet han alt som stod for ham som sentimentalitet og ensidig individua- lisme og subjektivisme. OQOgsaa i denne hans kritik kommer ofte en eiendommelighet ved den dogmatiske tænkemaate til syne, nemlig at princippene for bedømmelsen uten videre staar som absolute, og de virkelige eller blot mulige ensidigheter og utart- ninger i bevægelsene, likesom disse selv, staar som &givne, færdige størrelser. Positivt set vilde han i motsætning til det han kritiserte, være i troskap mot den sande lutherdom; han vilde orden i stat og kirke, inderlighet i fromheten og pligt- opfyldelse i det daglige liv. 79 Men ogsaa denne grundkonservative natur hadde en trang til selv at se og opleve, noget en kan skjønne av hans sterke utfærdstrang og utstrakte reiseliv, som han selv har berettet om i sine »Ungdomserindringer< og >»Livsminder<. Han gjestet ogsaa flere ganger vort land, om hvilket han ensteds, i anledning av de klassiske sprogs avskaffelse i skolen, sier at »dets politisk uerfarne, men kjække og energiske folk stundom er nærved at revne av bare ungdommelig kraftfylde<«. Under sit ophold her i september 1869 holdt han ogsaa en række forelæsninger ved vort universitet over »Kristendommens forhold til den humane kulturbevægelse<. Og med tanke paa det store kundskapsstof, den vide kul- turelle synskreds og den rotfaste humane dannelse som hans teologiske produktion vidner om, kan en si at Carl Henrik Scharling fremdeles vil kunne øve en gavnlig indflydelse paa adskillig av nutidens teologi, ogsaa hos os. La os hædre hans minde. Mindetale over riksantikvar Oscar Montelius holdt i den hist.-filos. klasses møte den 7de april 1922 av A. W. BRØGGER. I det samme hus som han fødtes, i et gammelt stockholmsk patricierhus fra 1700-tallet, døde Oscar Montelius den 4de november i høst, 78 aar gammel. Ingen større banebryter har pløiet nordisk arkæologi, ingen rydningsmand har vundet ind saa meget dyrkbar jord for vor forskning som denne store svenske. Det findes til visse tider hos hvert folk kunstverker, som faar et evig liv fordi de synes skapt av mere end den en- keltes vilje og tanker, aarhundredenes storverker som utløser et helt folks største haab. Slik kan det være ogsaa med de enkelte stormænd; de samler i sit geni sit folks bedste egen- skaper og blir forbilledlige som de varigste verker av kunst. En slik stormand for det svenske folk var Oscar Montelius. Gjennem et udelukkende videnskabelig virke skapte han denne skikkelse, en høvdings, en erobrers, en Svea-rikes store for- 80 kynder. Skjønt vel de færreste hadde nogen synderlig klar forestilling om arten av hans storverk, blev han netop i kraft av dette den store skikkelse. Ikke ved aandfuldhet, ikke ved originale eller nye tanker om liv og kunst, ikke som forkynder av historien eller som revser i politik vandt han sit ry. Det var som Sveriges fornforsker alene han helt og holdent skapte sig sit store navn. Oscar Montelius fik den lykke at komme til i en tid da arkæologien trængte hans begavelses art for at reddes ut av en — slags sagastilforsumpning. Ved midten av forrige aarhundrede stod den videnskabelige arkæologi i alvorlig fare for at miste sig selv mellem historiske og mytologiske spekulationer. Med Oscar Montelius, barn av mnaturvidenskapens store fremstøt, student i de aar da »Arternes oprindelse« fremkom, ung med alle de nye tanker i dens følge, med ham fik arkæologien sin gjenreisning. Man kan gaa endnu længer ved at si at Oscar Montelius har skapt den forhistoriske arkæologi som videnskap, at han ved sin ensidige, intense og agitatoriske betoning av det ene fornødne, en kronologi paa grundlag av den typologiske? metode, har løftet arkæologien op paa et høit nivaa og befriet den fra det præg av dilettantisk antikvarsværmeri som i sin tid hadde baaret rike frugter, men som ved hans komme bare lignet et forfaldent gammelt træ med sprikende grener og med sure frugter. Hvorvidt Oscar Montelius av utdannelse var naturvidenskapsmand, vet jeg ikke; at han var det i aand og sandhet, vet vi alle. I utformningen av arkæologiens metode, den typologiske, helt knyttet til hans navn, skapte han et system for arkæologien ganske saa uttømmende og ganske saa lovmæs- sig som palæontologien har skapt sit system for livets historie paa jorden. Hele hans opbygning av forhistoriens skelet, hans tankeform er naturvidenskapens, og fremfor alt dens specielle form Darwinismens. For ham ligger i serier av spænder (fibulaer), vaaben, ornamenter, redskaper og husgeraad alle typene ved siden av hverandre med de fineste overganger fra led til led, umerkelige som ændringer i sneglens vindinger eller pattedyrenes hodeskaller. Den menneskelige forfængelighet i utsmykningen av sikkerhetsnaalen (fibulaen), haandverkerens øie og kunstnerens haand blir brikker i et spil med love, hvis kræfter ligger skjult i naturens dyp. Kulturens smaa og store frembringelser nærmer sig langt mere en slags zoologisk proces, 81 et billede paa den blindt arbeidende menneskelighet, hvor efter- ligningen og mangelen paa selvstændig tanke som en uavvendelig lov skaper den jevne stadige utvikling. Overhodet er det nu neppe nogen tvil om længer, at den typologiske metode som Montelius har utformet, og som han sent og tidlig var den store talsmand for, er en streng paralel til netop den darwinistiske form for utviklingstanken, den stadige jevne ubetingede utvikling uten sprang. Hvor langt, hvor meget eller hvor stort denne tanke magtet at føre eller gi, baade i arkæologien og utenfor, er vi ikke — kanske — de rette til at dømme om, vi som paa mange omraader oplever, er med i og kanske endogsaa fremmer reaktionen mot utviklingslærens tanker. Men hvad den typologiske metoden angaar, Saa kan vi ialfald øine et resultat av de to foregaaende generationers arbeide. Om kanske menneskeverket tildels gik i støpeskeen paa alle disse serier av spænder og vaaben som i muséskapene og literaturen blev liggende som utdøde mollusker eller petrifikater, saa kan ingen negte den umaadelige betydning metoden har hat for indførelsen av en fast kronologi for alt arkæologisk arbeide. Uten en kronologi kan absolut ingen vir- kelig videnskabelig arkæologi drives. Naar en nutid har let for at se hvor ensidig kronologisk betonet hele Oscar Montelius' arbeide var, da undervurderer den betydningen av kronologien, fordi den mangler fornemmelsen av hvordan alt saa ut i det arkæologiske arbeide før en slik kronologi fandtes. Og den overser at et livsverk som dette danner avslutningen paa det ene store arbeide at skape arkæologien som videnskap. Man forlanger ikke av geniet at det skal løse mere end dets egne kræfter. Man bebreider ikke Beethoven at han ikke ogsaa var Mozart. Det kan ha mange aarsaker at denne nye arkæologiske forskningsmetode skaptes netop i Norden. Her manglet — kan man si — al gammel arkæologi, her var litet av traditioner i forskningen av antikviteter som kunde hemme det nye. Saa meget mere beundring for Oscar Montelius' verk maa man da nære, naar man ser at han ogsaa i de gamle europæiske kultur- land, hvor oldforskning har meget gamle røtter, at han ogsaa der lykkedes i sit arbeide for sin nye metode. Han blev i mange av de gamle kulturlands arkæologi en genial forstyrrer, en storslaat rothugger, en uvøren saamand. Han tumlet med 6 82 hele Europas arkæologi som ingen før ham og ingen siden. Om Frankrikes, Englands, Italiens, Grækenlands og alle Middel- havslandenes arkæologi har han skrevet, og skrevet ut fra sin nye metode. Det kan hænde mange steder, at hans verker ikke der betragtes som saa grundlæggende som vi let vil gjøre det. Men de betragtes ialfald med fuld beundring som de friske store hugg ind i mørke krat hvor før ingen saa lys. Om der staar uenig strid om hans metode og hans kronologi, saa er det dog ingen strid om den nydyrkning de har ydet. Der er i denne Oscar Montelius' tumlen med halve verdens arkæologi et erobrerdrag som gaar igjen i hele hans virke, i stort og smaat, et drag av svensk lynne, en arv fra store tider i hans eget folks historie. Til sine tider er han dog kanske mere agitatoren end erobreren, den utrættelige, uavladelige over- beviser. Og der er et drag ved hans erobrervirke som gjorde ham seiren sikker, og som har skapt hans enestaaende position kanske mere end noget andet. Han var i sin forskning svensk, men aldrig storsvensk. Han fortalte ikke eventyr om storsvensk utenrikspolitik i førromersk tid, han gik ikke omkring i Karl den tolvtes støvler, hans egne var store nok til ham, og paa dem gik han ubestikkelig sin rake vei mot lyset. Der var ren luft over hans forskning. Han kunde, om nogen, betegne sig selv som en større ven av sandheten end av Plato. Ut fra denne erobrertrang var det han underla sig ikke bare alle landes, men ogsaa alle tiders arkæologi. Han har skrevet like godt om de ældste istidsstenalders redskaper som om jernbanevognenes typologi. Kanske den underligste gaaden ved dette hans virke er at, trods dette stof som ser saa løierlig smaat ut — pilespidser, økser, sikkerhetsnaaler — at dette stof allikevel under hans hænder har faat plads i et syn av store dimensioner. Det findes neppe i denne henseende et skjønnere monument over Oscar Montelius end hans ungdoms- arbeide »Om tidsbeståmning inom bronsåldern med sårskildt afseende på Skandinavien« (1885). Det er et bygverk av rene, ædle former, et modent genis skjønneste verk, og en tidsalders videnskabelige program. Her taler oldsakene sit levende sprog, her er intet fossilt, intet skematisk, det er oldtiden levendegjort i videnskap. At tegne Oscar Montelius' biografi i en kronologisk orden vilde være lite træffende. Hans aand gjennemgik ingen ændring 83 eller utvikling. Han var fra første stund den samme lykkelige begavelse som han blev til sit sidste aandedrag. Hans livsverk var en uavladelig nyrydning, en flytning av de samme kræfter, den samme intensitet, den samme maalbevissthet fra ett til et andet omraade, for at bringe det altsammen under samme plog. Han traadte frem i 1869 med doktorarbeidet »Från Jern- åldern<. Student fra 1861 hadde han fra 1868 en liten assistentpost ved Nationalmuseet i Stockholm, hvor han siden tilbragte hele sit liv. Fra 1868 var han amanuensis og fra 1888 første amanuens med titel av professor og forelæsningspligt. Først i 1907 blev han riksantikvar efter sin gamle ven Hild e- brand og gik i 1918 av for aldersgrænsen. Sit arbeidsrum paa Museet beholdt han helt til slut, og 17de oktober i høst holdt han sin sidste forelæsning før han gik tilsengs. Statens Histo- riska Museum blev hans tumleplads, skjønt det praktiske museumsarbeide stod ham mere fjernt. Men oldsakene var hans venner og bekjendte, de blev levende ved hans omgang med dem, — alle vil huske det som gik med ham i Museet, og han gik med alle, stor og liten, mægtig og ring, med samme spæn- stighet, samme varme vilje, samme rene sind for disse oldtidens vidner. Slik gik han — med feber i kroppen — den sidste dagen han var oppe, knappe to uker før døden tok ham, med professor Penck fra Wien blandt alle disse venner fra ung- dommens og manddommens dager, — og slik tok døden ham staaende. Han kom som rette manden i rette stunden, har Oscar Almgren skrevet om ham. Hans betydning for arkæologien kan ikke skattes ringere end Linnés for botaniken og Ber- zelius' for kemien. Nu stiger den svenske fornforskningens heroiske tidsalder i graven med ham. Oscar Montelius var, siden 1887, medlem av vort selskap, og i 1911 blev han æresdoktor av Kristiania Universitet. Vi hædrer derfor hans minde idag. 84 Mindetale over prof. Axel Thue holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 21de april 1922 av CARL STØRMER. Ved professor Axel Thues død den 7de mars iaar har Viden- skapsselskapet tapt et av sine mest fremragende medlemmer, et matematisk geni, som med en i høi grad særpræget original be- gavelse forenet en sjelden skarpsindighet og logisk sans. Axel Thue blev født i Tønsberg 19de februar 1863 og til- bragte, efter hvad han selv sier i sin selvbiografi i »Studenterne fra 1888<, en meget lykkelig barndom paa Ørsnes, en ved Tønsberg beliggende meget gammel gaard. Han gik først paa Tønsberg middelskole og reiste derpaa ind til Kristiania, hvor han gjennemgik realgymnasiet paa Aars og Voss” skole, og hvor- fra han blev student i 1883. Allerede i middelskolen var han i høi grad interessert i fysik, men et pudsig tilfælde bragte, efter hvad han selv sa, hans interesser over i matematiken. Et par aar før han fik sin middelskoleeksamen, fik han nemlig se et avertissement hvori der var tilbudt tilsalgs en bok av universi- tetsstipendiat Elling Holst med den merkelige titel: »Pendelets betydning for geometrien<. Av nysgjerrighet efter at lære denne pendelets gaadefulde egenskap at kjende kjøpte han boken og fandt saa at pendelet var en trykfeil for Poncelet, og at ind- holdet var helt anderledes end formodet. »Denne skildrings be- tagende skjønhet<, sier han selv!, »vendte hans lyst og tanker mot matematiske ideer og spørsmaal.« Paa Aars og Voss” skole skulde han faa en lærer som i sandhet forstod at finde og at opmuntre de begavede av sine elever, og det var netop for- fatteren av boken om Poncelets betydning. Elling Holst hadde en særegen evne til at begeistre de unge og lære dem at sætte sine maal høit, og det er ikke uten grund at en række av de betydeligste norske matematikere og fysikere i de sidste aartier har været hans elever. Matematiken blev fra nu av den alt opslukende interesse hos Thue, og det var alene ved hjælp av sin fænomenale hukom- melse at han klarte de andre fag til artium; han pugget dem i sidste tiden før eksamen, ja efter hvad han selv har fortalt mig, I Se Det kgl. Fredriks Universitets festskrift II, 1911, p. 465. 85 lærte han i engelsk store deler av leksikonnet utenad for at klare sig. Resultatet blev da heller ikke særlig straalende, men han stod da, til trods for 4 for engelsk stil, 4 for fransk og 5 for oldnorsk. At han fik fine karakterer i fysik og matematik sier sig selv, kun enere, med undtagelse av matematik mundtlig, hvor han merkelig nok fik 2. Dette hang vel sammen med en eiendommelighet hos Thue, at han yderst ugjerne tilegnet sig andres fremstilling av en matematisk deduktion; han foretrak altid selv fra grunden at bygge op den matematiske utvikling. Sit første matematiske arbeide, et geometrisk emne, offentlig- gjorde Thue i 1884, aaret efter at han var blit student. Det indeholdt en generalisation av Brianchons sætning og var vist- nok foranlediget ved studiet av Elling Holst's bok om Poncelets betydning for geometrien. I de følgende 4 arbeider, som alle publisertes i 1885, be- handles ogsaa geometriske emner, og her kommer Thue ind paa et felt som han senere gjentagne ganger kom tilbake til, nemlig matematikens logiske opbygning fra de paa forhaand valgte grund- læggende aksiomer; her kræves den høieste grad av skarpsindig- het og abstraktion, egenskaper som Thue besad til fuldkom- menhet. Et arbeide over de fra mekaniken kjendte brachistokrone kurver avslutter rækken av de under Thues studentertid offent- liggjorte arbeider. Thue fuldendte den matematisk-naturvidenskabelige embeds- eksamen i 1889. Han hadde valgt gruppe 1, matematik, me- kanik og astronomi, og gruppe 3, bestaaende av de deskriptive naturfag, botanik, zoologi, geplogi og mineralogi samt geografi. Iste gruppe klarte han med udmerkelse (1,4), 8dje derimot ikke saa godt (2,5), til trods for at hans glimrende hukommelse her var til stor støtte. I de to følgende aar studerte Thue matematik ved universi- tetene i Leipzig og Berlin og blev i 1891 universitetsstipendiat i matematik. Paa grund av hans eksklusive, originale begavelse og ulyst til at følge i andres fotspor, har vel utenlandsopholdet neppe hat den betydning for ham som for mange andre. Thues arbeider gik nu efterhaanden mere og mere over til at omhandle det felt inden hvilket han har opnaadd europæisk berømmelse, nemlig talteorien. 86 Det er det karakteristiske ved denne teori, at den hviler saa direkte paa de elementære deler av matematiken at en mate- matiker uten videre forkundskaper hurtig kan trænge frem til selve de aktuelle problemer. Og av disse problemer er der mange, som til trods for sin elementære karakter er saa vanske- lige at de fremdeles trodser matematikernes anstrengelser. Et centralt problem som Thue atter og atter kom tilbake til, og hvor han anvendte al sin skarpsindighet, var det berømte Fer- mats problem, som bestaar i at bevise at: hvis n er et helt tal større end 2, saa er ligningen yt umulig i hele tal x, y,z forskjellige fra nul. Til trods for sine mange forsøk paa at løse dette problem, - lykkedes det ham dog ikke, men det gik her som saa ofte i videnskapens historie: under forsøket paa at løse problemet fandt Thue andre resultater angaaende nærliggende emner, resultater som var av grundlæggende betydning, og som har gjort hans navn kjendt langt ut over fædrelandets grænser. Vi skal senere komme tilbake hertil. Efter sin hjemkomst fra utlandet virket Thue en tid ved Universitetet som stipendiat; men den snaue gasje av 1200 kr. pr. aar var ikke noget at leve av, saa da stillingen som overlærer i mekanik ved Trondhjems tekniske læreanstalt blev ledig, søkte Thue posten og fik den høsten 1894. Dette opslitende lærerarbeide med forholdsvis elementær un- dervisning laa ikke for Thues abstrakte strengt videnskabelige begavelse. Han følte sig ikke hjemme i det milieu og blev heller ikke synderlig forstaat og sat pris paa, saa da professoratet i mekanik ved Universitetet blev ledig efter C. M. Guldberg, søkte han dette og blev utnævnt vaaren 1908. I mellemtiden hadde Thue utgit flere arbeider i talteori, geometri og mekanik, blandt hvilke hans avhandling: Om en pseudomekanisk metode i geometrien vakte berettiget opmerk-. somhet ved sine originale og nye synspunkter. Vi finder her fremsat en række av de begreper og sætninger som han senere konsekvent indførte i sine forelæsninger over mekanik, og som danner hans saakaldte »pilteori<. I de første aar av sin professorvirksomhet var nu Thue sterkt optat av at redigere sine forelæsninger. Han gik helt 87 originale veier, vidt forskjellige fra de almindeligvis anvendte. Det gjaldt for ham at bygge mekaniken op som en logisk og gjemmemført tankebygning, og dette lykkedes ham ogsaa. En av hans elever, universitetsstipendiat Lange Nielsen, sier i sin mindetale over Thue i Studentersamfundet: » Hans forelæsninger virket neppe nogensinde tiltrækkende paa begyndere, men naar man først var kommet ind i hans tankeverden, saa var det en oplevelse som var møien mange ganger værd. Hans forelæsnings- kurser var overordentlig helstøpt og vel gjennemarbeidet-«. Samtidig arbeidet Thue videre paa sine yudlingsproblemer. Ofte hændte det at han fandt ting som andre hadde fundet før; men naar han virkelig fandt nye ting, saa var deres betydning ogsaa saameget større, da de originale veier han hadde fulgt, i regelen betydde nye metoder, som hadde rækkevidde langt ut over det specielle problem han behandlet. Personlig hadde jeg mange samtaler og diskussioner med Thue i denne tid. Vi var begge interessert i talteori, og som oftest spurte han mig tilraads, naar det gjaldt at faa vite om et resultat var nyt eller ikke. Det hændte i regelen at resultatet var fundet før; men til slut kvidde jeg mig for at si ham det, for følgen var at Thue da fuldstændig opgav hele emnet; det bød ham fuldstændig imot fra det øieblik han fik vite at andre hadde været borte i det, og det var synd, for det er ikke tvil om at han kunde fundet mange nye vigtige resultater ved at bygge videre paa det fundne grundlag. Heldigvis kan hans meget om- fattende efterlatte manuskripter gi stof nok til videre utar- beidelse av slike undersøkelser som han altfor tidlig opgav. I 1908 kom Thue, vistnok ved studier over Fermats problem, ind paa et felt hvor han opnaadde fundamentale resultater. Det var undersøkelser over de aritmetiske egenskaper ved røttene i algebraiske ligninger med hele koefficienter (algebraiske tal). Ved en i høieste grad eiendommelig metode lykkedes det her Thue at finde nye rationale tilnærmelsesværdier for reelle algebraiske tal, og ved hjælp av disse tilnærmelsesværdier at løse problemer fra den elementære talteori overfor hvilke matematikerne i over 100 aar hadde staat ganske hjælpeløse. Da Thue fortalte mig om sine resultater, husker jeg at jeg, sterkt betat av disses skjønhet, opfordret ham til endelig at offentliggjøre dem i et utenlandsk tidsskrift. Dette skedde og- saa, idet Thue i Crelles Journal, bind 135, 1909, offentliggjorde 88 sine vigtige resultater i et arbeide med titel: Uber Annåherungs- werte algebraischer Zahlen. Som anvendelse beviser han blandt andet det fundamentale resultat, at ligningen UNE NM) =0 hvor c er en konstant og U(x, y) er en hel homogen irreduk- tibel funktion av x og y med hele koefficienter og av grad større end 2, ikke kan ha uendelig mange løsninger i hele tal x OGEU: Dette arbeide vakte den største opmerksomhet. Professor Landau i Göttingen har herom til mig uttalt: >»Sein berthmter Satz ist die bedeutendste Entdeckung aus der elementaren Zahlen- theorie, die ich erlebt habe<, og andre fremragende matematikere har git lignende rosende uttalelser. I en række av arbeider er Thue senere kommet tilbake til disse undersøkelser og har derav utdradd nye anvendelser, og fiere og flere av utlandets matematikere tar hans undersøkelser op og bygger videre paa dem. Imidlertid hadde Thue mange andre arbeider gaaende. Jeg husker, han fortalte mig at han holdt paa med det vanskeligste og vigtigste av alle problemer, det at finde en metode til at »løse alle problemer<. Kun et ganske litet skridt var han kom- men i dette vanskelige problem, hvor hans logik og originalitet vel viser sig fra den mest karakteristiske side: det gjaldt aksio- matiske undersøkelser, uforstaaelige og fremmede for alle som ikke har gjort denne høist abstrakte del av matematiken til sit specialstudium. Men saa meget aner man at her ligger kanske noget av det fineste Thue har gjort, og det skulde ikke undre mig om dette en vakker dag viser sig at slaa til. De første resultater er offentliggjort i den store avhandling: Die Lösung eines Specialfalles eines generellen logischen Problems, trykt i Videnskapsselskapets Skrifter 1910. Sine abstrakte betragtninger anskueliggjorde Thue i denne avhandling i form av trær med grener og blader, og av slike »trær< er hans efterlatte manu- skripter fulde, og meget nyt er vistnok her yderligere at finde. Av lignende art er hans undersøkelser over hvad han kaldte »tegnrækker<, og om hvilke han har skrevet 3 store avhand- linger i Videnskapsselskapets Skrifter 1906, 1912 og 1914. Ogsaa arbeider i mekaniken optok hans tid. Allerede i 1901 konstruerte han en lang række stangsystemer for specielle 89 øiemed og lavet træmodeller av dem. En kort beskrivelse er offentliggjort i Videnskapsselskapets Forhandlinger i 1912, og originalmodellene, som han selv egenhændig lavet, er av hans enke skjænket universitetets samling av mekanisk undervisnings- materiel. Analoge undersøkelser er offentliggjort i avhandlingen: En kobling ved svingende bevægelser, Vid.-Selsk. Skrifter 1915. Tilsidst kan ogsaa nævnes hans undersøkelser i elasticitets- læren, offentliggjort i Vid.-Selsk. Skrifter 1917, og hans originale fremstilling av de virtuelle hastigheters princip i Aars og Voss skoles festskrift 1911. De realstuderendes læseværelse eier av dette arbeide et eksemplar forsynt med vigtige tilføielser fra Thues haand. Under sin virksomhet som professor ved Universitetet lykkedes det saaledes Thue at faa gjennemført originale og vigtige ar- beider, til trods for at han desværre av økonomiske hensyn var nødt til at ta adskillig ekstraarbeide ved siden av. Historien gjentar sig: de mest begavede faar ikke anledning til udeluk- kende at vie sig for det kald der til glæde for dem selv og til uvurderlig nytte for samfundet vilde være det ideelle; de maa sprede sine kræfter paa opgaver av mere elementær natur, f. eks. undervisning, hvor de med lethet vilde kunne erstattes, og maa forsømme det felt hvor de er uerstattelige for de origi- nale undersøkelser inden den rene videnskap. Særlig en stilling ved Krigsskolen, hvor Thue overtok ikke mindre end over 20 timer om uken, slet især sterkt paa ham. Gjentagne ganger forsøkte hans venner hos statsmyndighetene at utvirke en bedring i hans stilling, men uten resultat. Det var kun i de aller sidste aar at det lykkedes at utrette noget for ham, takket være be- vilgninger fra Nansenfondet og Jubilæumsfondet. Men da var allerede hans helbred svækket. Et nervøst hjerteonde tok i de sidste aar mere og mere overhaand. Men Thue stred imot til det sidste, og hans arbeidskraft var usedvanlig. I de sidste maa- neder før han døde, stod han op kl. 6 om morgenen og arbeidet til langt paa nat for at faa færdig sit sidste arbeide »Omkring Fermats problem<. Han rak det ikke, men det store ufuldendte manuskript paa 400 foliosider som han her har efterlatt sig, vil sikkerlig vise sig at indeholde vigtige resultater. I forstaaelse av hvor vigtig det er for videnskapen at sikre hvad professor Thue endnu ikke har offentliggjort, har hans enke forært til Universitetsbiblioteket hans efterlatte manuskripter. 90 De er meget omfattende: foruten et halvfuldendt manuskript til en lærebok i mekanik omfatter de ikke mindre end mellem 6 og 700 fuldskrevne kvartbøker, sirlig og smukt skrevet, og i formelig dagboksform, givende et samlet indtryk av hele hans matematiske utvikling. Saa snart det lar sig gjøre, bør disse manuskripter gjennem- gaaes og en detaljert fortegnelse utgis, i likhet med hvad der er gjort med de efterlatte manuskripter efter Sophus Lie og Sylow. Forhaabentlig lar heller ikke det øieblik længe vente paa sig da det blir mulig at utgi Axel Thues samlede verker, deri indbefattet hvad man maatte finde i hans efterlatte manu- skripter. Likesom Thue er dypt savnet i videnskapen, er han ogsaa dypt savnet av sine venner. Hvor vi satte pris paa hans lyse, muntre sind og hans ædle og uegennyttige karakter! Higen efter ydre ære og glans var ham fuldstændig fremmed, og han var lykkeligst naar han uforstyrret kunde fordype sig i sin egen eiendommelige tankeverden og vinde nyt land i den mest eksakte av alle videnskaper, matematiken. Mindet om han vil vi altid bevare. Fortegnelse over Axel Thues arbeider. 1. 1884. En generalisation af den Brianchon'ske sætning. — Tidsskrift f. matematik. 2. 1885. Et theorem om netformige figurer. — Tidsskrift f. matematik. 3. 1885. Om en dualisme i den absolute geometri. — Tidsskrift f. matematik. 4. 1885. Om størrelsesbegreberne areal og volum. — Archiv f. matematik og naturvidenskab. 5. 1885. Et bidrag til den absolute geometri. — Archiv f. matematik og naturvidenskab. 6. 1888. To theoremer vedrørende en klasse brakistokrone kurver. — Chri- stiania Videnskabsselskabs Forhandlinger. 7. 1892. Om nogle geometrisk-taltheoretiske Theoremer. — Forh. ved de skandinaviske naturforskeres 14de møte. 8. 1892. Mindre meddelelser, række I. — Archiv f. matematik og natur- videnskab. B. 16. 9. 1896. Uber die Auflösbarkeit einiger unbestimmten Gleichungen. — Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 10. 1896. Ein Theorem iber die Regelflåchen. — Det kgl. norske Viden- skabers Selskabs Skrifter. ' 11. 1897. Mindre meddelelser, række II. — Archiv f. matematik og natur- videnskab. 1902. 1902. 19053. 1903. 1906. 1908. 1908. 1908. 1909. 1909. 1910. 1910. 1910. 1910. 1910. 1910. Fl UDE HOME DA, 1911. 1911. 91 Et par antydninger til en taltheoretisk methode. — Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger. Om en pseudomekanisk methode i geometrien. — OChristiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger. Mindre mathematiske meddelelser, række III. — Archiv f. mate- matik og naturvidenskab. B. 25. Et par theoremer om legemers opstykning i de samme dele. — Archiv f. matematik og naturvidenskab. B. 25. Uber unendliche Zeichenreihen. — Videnskabs-Selskabets Skrifter. Bemerkungen ber gewisse Nåherungsbruche algebraischer Zahlen. Videnskabs-Selskabets Skrifter. Uber rationale Annåherungswerte der reellen Wurzel der ganzen Funktion dritten Grades x3 — ax — b. — Videnskabs-Selskabets Skrifter. Om en generel i hele store tal uløsbar ligning. — Videnskabs- Selskabets Skrifter. Uber Annåherungswerte algebraischer Zahlen. Orelles Journal. B. 135. Eine Lösung der Gleichung oP(x)— Q(x) = (x— o)? R(x) in ganzen Funktionen P,Q und R fur jede beliebige ganze Zahl n, wenn o eine Wurzel einer beliebigen ganzen Funktion bedeutet. — Videnskabs-Selskabets Skrifter. Eine Methode zur Lösung von Gleichungen ersten Grades. — Archiv f. matematik og naturvidenskab. B. 31. Uber die dichteste Zusammenstellung von kongruenten Kreisen in einer Ebene. — Videnskabsselskabets Skrifter. Beweis eines bekannten Satzes Uber Transpositionen. — Viden- skabsselskabets Skrifter. Ein kombinatorischer Beweis eines Satzes von Fermat. — Viden- skabsselskabets Skrifter, Ein Fundamentaltheorem zur Bestimmung von Annåherungs- werten aller Wurzeln gewisser ganzer Funktionen. — Orelles Journal. B. 138. Die Lösung eines Specialfalles eines generellen logischen Pro- blems. — Videnskabsselskabets Skrifter. Einige Bemerkungen iiber die Gleichung 'A a3 + By3= 033. — Videnskabsselskabets Skrifter. Vorlåufige Bemerkungen ber die Entwicklung von |: IF al n in einem Kettenbruch. — Archiv f. matematik og naturviden- skab. B. 31. Uber einige in ganzen Zahlen x und y unmögliche Gleichungen F(x,y) = 0. — Videnskabsselskabets Skrifter. Eine Eigenschaft der Zablen der Fermatschen Gleichung. — Viden- skabsselskabets Skrifter. De virtuelle hastigheters princip. — Aars og Voss' skoles fesitskriit. Uber die Unlösbarkeit der Gleichung PN -+ QN = RN dureh ge- wisse Funktionen P,Q und R. — Videnskabsselskabets Skrifter. 34. 42. UO» 2, DI, OE 1914. 1914. HOS: 1915. OA GREN FDA HOME 1918. 1920. 92 Uber einen Zusammenhang zwischen den Gleichungen Ax3+ By3 + 023= Dxyz jor 4 Om 5 aa S0 Videnskabsselskabets Skrifter. Uber die gegenseitige Lage gleicher Teile gewisser Zeichenreihen. — Videnskabsselskabets Skrifter. Gelenk-Geradfuhrungen. — Videnskabsselskabets Forhandlinger. Uber eine Eigenschaft, die keine transcendente GröBe haben kann. — Videnskabsselskabets Skrifter. Probleme Uber Verånderungen von Zeichenreihen nach gegebenen Regeln. — Videnskabsselskabets Skrifter. Uber den relativ kleinsten Wert gewisser Quotientreste. — Viden- skabsselskabets Skrifter. Uber die ganzzahlige Gleichung: cam ean Gp Ea ED Videnskabsselskabets Skrifter. En kobling ved svingende bevægelser. — Videnskabsselskabets Skrifter. Symmetriraisonnementer i elasticitetslæren. — Videnskabssel- skabets Skrifter. Uber die Unlösbarkeit der Gleichung ax? ++ bx -c= dy" in groBen ganzen Zahlen x und y. — Archiv f. matematik og natur- videnskab. B. 34. Eine Bemerkung iber die Gleichung f(a— b) cm = av — br, — Videnskabsselskabets Skrifter. Et bevis for at ligningen A3 + BS = C er umulig i hele fra nul forskjellige tal A, B og UC. — Archiv f. matematik og natur- videnskab. B. 34. Berechnung aller Lösungen gewisser Gleichungen von der Form ax'— byr =f. Videnskabsselskabets Skrifter. Et par sætninger om ligningen pak + qgqbk + rek = 0. — Viden- skabsselskabets Skrifter. Mindetale over kjøbmand Herman Friele holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 21de april 1922 av 0. NORDGAARD. Malakologen kjøbmand Herman Friele var født i Bergen 27de mai 1838 og døde paa Vossevangen 7de november 1921. Hans livsløp kom saaledes til at omspænde mere end 80 aar. Herman F. tilhørte en gammel bergensk familje som i 1600- 93 aarene var indvandret fra Tyskland. Herman Frieles far, Berent F. (1810—1897), som var gift med Albertine Henrikke Vedeler, drev kjøbmandsforretning i Bergen. En ældre bror av Berent F. var stadsmægler Ole F., far til redaktør Christian F. og til malakologen Joachim F. En anden farbror av Herman F. var legatstifteren Joachim F. Flere av familjens medlemmer har saaledes indlagt sig fortjenester av norsk kulturarbeide. Herman F. blev utdannet til forretningsmand først paa den Tankske skole, senere paa Fischers handelsskole. Efter endt skolegang kom han paa kontoret hos Carl Angell, og efter at ha arbeidet en tid i sin fars forretning gik han sammen med sin svoger Alexander B. Grieg ind i firmaet B. Friele & Sønner, som han i sin tid overtok efter sin far. Hermed er git rammen om Herman F.'s liv, og jeg skal nu gaa litt nærmere ind paa de omstændigheter som har bevirket at han mindes i denne forsamling. — Under Herman F.'s skolegang var konservator Johan Koren lærer i naturhistorie paa Tanks skole. Koren var meget kundskapsrik, men ikke synderlig skikket til lærer, og nogen betydelig interesse for hans fag blandt elevene var saa- ledes ikke at vente. Da Koren opdaget at lille Herman var naturhistorisk interessert, ledet det til et særdeles godt forhold mellem de to, og eleven blev benyttet til at medvirke baade i undervisningen og til at holde disciplin paa troppene under ekskursioner og besøk i Bergens museum. Selvfølgelig var den unge naturhistoriker en ivrig samler av allehaande natur- gjenstande. Læselysten var tidlig utviklet, og Hermans far var ikke knipen naar det gjaldt penge til bøker. Derimot gav den gamle sin søn en ordentlig overhaling, da han fik sig præsentert en regning paa 10—12 speciedaler for champagne som sønnen hadde forbrukt under et bal. Men gamlingen blev blid igjen, da han senere fik en regning paa 100 daler for bøker som sønnen hadde kjøpt, og han sa da bare: »Læser du alt dette >< I 1860-aarene var det fuglene den unge naturforsker interes- serte sig for. Han skaffet sig f. eks. en stor eggsamling, og i 1867 foretok han en reise i ornitologisk øiemed gjennem Tana- distriktet i Finmarken. Paa en lignende ekskursion til Jæren i 1870 tilveiebragtes et rikt ornitologisk materiale. Omkring 1870 kastet Friele sig over molluskene, og det er som malakolog han har gjort sin videnskabelige indsats. Interesse for denne gren av zoologien synes at ha ligget i slegten, ti en fætter av 94 Herman, den før nævnte Joachim F., hadde i 185838 paa bekost- ning av Videnskapsselskapet i Trondhjem utgit en oversigt over »Land- og Ferskvands-Mollusker som findes i Omegnen av Kristiania og Bergen<. Samtidig hadde P. Chr. Asbjørnsen kastet sig over studiet av de marine mollusker. I Nyt Mag. f. Naturv. 1853 leverte Asbjørnsen sit bekjendte bidrag til Kristiania- fjordens littoralfauna. Og i slutten av 1850-aarene og i be- gyndelsen av 1860-aarene gjorde Michael Sars sine betydnings- fulde undersøkelser over den recente og den kvartære mollusk- fauna i Norge. Michael Sars undersøkelser vakte opsigt og virket fremmende paa studiet av molluskene. I Nyt Mag. f. Naturv. 1869 leverte Ossian Sars paa grundlag av sin fars materiale fra Kristianiafjorden et større supplement til P. Chr. Asbjørnsens før nævnte arbeide. I 1870 foretok den senere konservator Olaf Jensen en reise paa Østland og Sørland for at undersøke land- og ferskvandsmolluskene. Og i 1871 var da- værende stud. real. W. C. Brøgger paa undersøkelser over Kri- stianiafjordens molluskfauna, hvortil han gav væsentlige bidrag. Et par aar i forveien var ogsaa Kristianiafjorden besøkt av den britiske malakolog J. G. Jeffreys. Sommeren 1871, da Brøgger arbeidet i Kristianiafjorden, gjorde den i London bosatte tyske malakolog T. A. Verkriizen en reise i Norge for at studere molluskene. I forordet til sin reisebeskrivelse (»Norwegen, seine Fjorde und Naturwunder<«. Cassel, 1872) takker han dr. G. O. Sars i Kristiania og herrene D. C. Danielssen og H. Friele i Bergen for god hjælp. I tillæg til sin reiseindberetning av 1872 meddeler Olaf Jensen en del interessante fund av land- og ferskvandsmollusker, gjort av andre naturforskere. I denne tillægsliste er H. Friele det navn som oftest nævnes, og blandt Frieles findesteder opføres Bergen, Stavanger, Jæren, Romsdal, Valdres, Randsfjord. For en enkelt forms vedkommende opgives at den er tat av H. Friele ved Bergen i de sidste dager av november 1870. I samme aar var Friele blit indvalgt i Bergens museums styre, og det er sandsynlig at den daværende præses, overlæge D. C. Danielssen, har stimulert ham til at kaste sig over studiet av de marine mollusker. I beretningene om zZovlo- giske reiser som Danielssen foretok i somrene 1857 og 1858, kan man se at adskillig opmerksomhet ofredes paa sjøens mollusker, og Danielssen forstod visselig at paa det omraade var der meget at gjøre. Det er ialfald sikkert at fra 1870 tok Friele kraftig 95 fat paa studiet av sjøens muslinger og snegler. Allerede i Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 18738 leverte han en oversigt over de ved Bergen forekommende skaldækte mollusker og et supple- ment hertil i samme selskaps Forhandlinger 1875, som ogsaa indeholder et malakologisk fællesarbeide av H. Friele og G. Ar- mauer Hansen: »Bidrag til Kundskaben om de norske Nudi- branchier<«. I disse arbeider lægger Friele for dagen stor dyg- tighet som indsamler og en betydelig evne som systematiker. I aarene 1876—78 deltok han som zoolog paa Nordhavsekspe- ditionen sammen med Danielssen og Ossian Sars. I et brev av 1lte februar 1922 har professor Sars meddelt mig nogen oplys- ninger, som er av den interesse at jeg gjengir dem in extenso. Sars skriver: »Om afd. Herman Friele har jeg kun de bedste Minder. Han var en ualmindelig elskværdig og hyggelig Kamerat og bidrog meget væsentlig til det gemytlige Samliv ombord paa Vøringen og under de forskjellige Turer iland paa Island, Jan Mayen og Spitsbergen. Altid i godt Humør og til- syneladende uanfægtet av de mange Gjenvordigheder vi gjennem- gik, var han til stor Opmuntring for os andre. Selv naar det stormede som værst og vor skrøbelige Skute blev tumlet om mellem Atlanterhavets høie Bølger, kunde vi se hans lille tæt- byggede Skikkelse balansere noksaa kjækt henover Dækket, mens vi andre neppe kunde holde os opreist i de voldsomme Slingringer. Hans zoologiske Specialitet var jo Molluskerne, og han var derfor meget interesseret i alt hvad vi fik op av disse Dyr i Bundskraben og Trawlen. Men han var ogsaa interesseret i andre Brancher av Zoologien. Han var saaledes Ornithologen ombord og havde et meget nøie Kjendskab til de Fugle vi paatraf. Da han var en dygtig Skytte, skaffet han tilveie et noksaa interessant Materiale av Fugle, baade voksne og Unger hvis Skind efter hans Anvisning og stadige Tilsyn blev om- hyggeligt præpareret for Museerne.< Til bearbeidelsen av Nordhavsekspeditionens store mollusk- materiale var Herman F. vel forberedt. Et par avhandlinger i Arkiv f. Mat. og Naturv. viser at han omhyggelig hadde prøvet holdbarheten av systematiske karakterer. I Arkivet for 1877 findes en avhandling om tungeraspen hos en avdeling av snegler og en anden om resultatet av en undersøkelse over skelettets bygning hos brachiopodslegten Waldheimia. Et arbeide av lignende art, »Uber die Variation der Zahnstruktur bei dem 96 Genus Buccinum<, blev trykt i Jahrbiicher der deutschen malaco- zoologisehen Gesellschaft 1879. Paa reiser i utlandet hadde F. desuten studert fremmede mollusksamlinger og stiftet bekjendt- skap med andre malakologer hos hvem han kunde erholde sam- menligningsmateriale i bytte. Bearbeidelsen av Nordhavsekspe- ditionens molluskmateriale i den officielle beretning er saaledes blit gode og sikre kildeskrifter. Mollusca I, IT og IIT utkom henholdsvis i 1882, 1886 og 1901. Den sidste del utgav F. sammen med konservator James Å. Grieg. Et yderligere bidrag til Norskhavets molluskfauna gav han i Bergens museums Årbok 1902 ved sin bearbeidelse av materiale fra dr. Johan Hjorts togter med Michael Sars i 1900. Efter 1902 foreligger ingen trykte molluskarbeider fra Frieles haand, men saalænge synet strak til, var han altid villig til at bestemme vanskelige former for zoologer og kvartærgeologer som søkte hans kyndige hjælp. Med sin ypper- lige formsans og store grundighet kan Herman Friele sikkerlig | sættes i første række blandt skandinaviske molluskforskere. For den praktiske nyttiggjørelse av mollusker næret ogsaa Friele en sterk interesse. I 1882 blev han indvalgt i repræsen- tantskapet i »Selskabet for de norske fiskeriers fremme<, og han var i flere aar medlem av selskapets direktion. Hans store indsats i fiskeriselskapets virksomhet er arbeidet til fremme av østerskulturen. I Italien er østerskulturen meget gammel. Den første som man vet beskjæftiget sig med østersparker, var Cajus Sergius Orata. Han var romersk prætor i aaret 97 f. Kr., og hans eksperimentalfelt var Lucrinosjøen i Kampanien vest for Neapel. Den klassiske østerskultur blev i 1858 overført til Frankrike av professor Coste, og i slutten av 1870-aarene fik i vort land professor Halvor Rasch i opdrag at arbeide for ophjælp av det reducerte østersfiskeri. I 1878 fæstet professor Rasch sin opmerksomhet ved en poll i nærheten av Ekersund, kaldt Ostraviktjernet, som viste sig at være en udmerket yngelpoll for østers. I 1884 hadde fiskerisekretær Sofus Buch opdaget en lignende paa Tysnesøen, Espevikpollen. Imidlertid blev det Friele som med sin fagkundskap, sin energi og sit praktiske skjøn fik sat østerskulturen paa Vestlandet i sving. I 1920 blev han ogsaa for sine fortjenester av fiskeriselskapets virk- 97 somhet utnævnt til æresmedlem. I 42 aar var Friele medlem av Bergens museums styre. Høsten 1912 gik han efter eget ønske ut av styret, men blev samme høst indvalgt i Bergens museums raad, og i 1918 blev han utnævnt til æresmedlem av Muséforeningen. Det lar sig ikke gjøre i faa ord at karakteri- sere hans virksomhet ved Bergens museum. Jeg kan si at han har været en av de vigtigste av de bærende kræfter. Meget arbeide har han lagt i museets fremgang, og nævnte institution har faat alle hans samlinger, baade de ornitologiske og de malakologiske. Hans fødeby har ogsaa paa forskjellig vis hædret ham, og fædrelandets anerkjendelse av hans arbeide er uttalt deri, at han var kommandør av 2. kl. av St. Olav og med- lem av Kristiania videnskapsselskap fra 1887. I en karakteristik av Herman Friele vilde der mangle et væsentlig led, hvis det ikke blev sagt at han var en ivrig jæger og fisker. Jeg føler mig overbevist om at hans jægerlyst var temmelig renset for den grove arv fra vore mere dyriske forfædre. . Han hørte vistnok til den klasse av jægere som ialfald i mere fremskreden alder kan være villig til at ombytte ildvaabenet med fotografiapparat. Hans kjærlighet til naturen var dyp og inderlig, og den bragte ham stadige glæder. Paa jJagt- eller fisketurer kunde den ellers saa tause mand bli rent veltalende. Naar han var ute i naturen, hørte og saa han ogsaa mere end de fleste. Konservator Grieg har fortalt mig at Friele f. eks. kjendte alle de ved Bergen hækkende fugler paa deres sang, og blandt hans efterlatte papirer findes en notisbok om fugletrækket i Bergens omegn. Like til sin død beholdt han sin naturglæde, og han var laksefisker i sit sidste leveaar. Den 15de april 1921, altsaa paa den første dag fisket var tillatt, tok han to lakser i Oselven. Den iste oktober 1861 blev Herman Friele gift med Laura Fredrikke Arentz. Fruen døde i januar 1915. Nulevende barn er en søn, Herman Friele, som er chef for firmået, samt 3 døtre, hvorav den ene er enke efter professor Gustafson. Selv i yngre aar var Friele stundom plaget av søvnløshet, som i hans høie alder antok en mere ondartet karakter. Under et anfald av søvnløshet høsten 1921 reiste han op til Voss, hvor 7 98 han opholdt sig en ukes tid. Han vilde saa reise tilbake til Bergen, men kom ikke længer end til jernbanestationen da livet utsluktes. Vi glæder os over hos ham at konstatere en lang og harmonisk livsførsel i frugtbringende arbeide for sin familie, sin by og sit land og lyser tilsidst fred over Herman Frieles minde. Mindetale over prof. dr. A. G. Nathorst holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 21ide april 1922 av N. WILLE. Mere end et aar er henrundet siden den store svenske naturforsker professor Å. G. Nathorst er avgaat ved døden, men sygdom har desværre hindret mig fra tidligere at holde minde- talen over ham i dette selskap, som han har tilhørt siden 1892. Alfred Gabriel Nathorst er født 7de november 1850 paa Våderbrunn, Bergshammars socken i Södermanland, hvor hans far, den bekjendte landbruksforsker Hjalmar Otto Nathorst var bestyrer av »Södermanlands låns landtbruks- skola<. Allerede 1861 flyttet faren som professor til Alnarps Landbruksinstitut, og det blev derfor den skaanske natur som gjorde mest indtryk paa den unge Alfred som naturforsker, og kjærligheten til den skaanske natur bevaret han hele livet igjennem. Han blev student i Lund 1868, og allerede samme sommer tok den berømte palæontolog professor P.N. Angelin den unge student med paa en undersøkelsesreise i Skåne. Re- sultatet herav var, at A. G. Nathorst kun 19 aar gammel kunde utgi sin første videnskabelige avhandling: »Om lager- följden inom cambriska formationen vid Andrarum i Skåne<. (Vet. Akad. Stockholm 1869). Som følge av dette interessante arbeide indbød professor Johnstrupi Kjøbenhavn Nathorst til at være sig behjælpelig ved studiet av Cambriet paa Born- holm 1869. Ved hjemkomsten fra Bornholm bragte professor Johnsirup ham i forbindelse med prof. Jap. Steenstrup. I 1870 fore- tok Nathorst med ingeniør Hj. Wilander en ekspedition til Spitsbergen, væsentlig av geologiske hensyn, men hvor han 99 grundig satte sig ind i den arktiske flora, og hvorved han fik varm interesse for arktisk forskning. Da han kom hjem fra denne ekspedition, gjorde han et meget vigtig fund, som blev av den største betydning for plantegeografien; han fandt nemlig levninger av typisk arktiske planter, saasom Dryas octopetala, Salix polaris, S. reticulata og Betula nana, i en teglverksgrav ved Alnarp i Skåne. Allerede i sin prisopgave for Videnskabernes Selskab i Kø- benhavn av 1887 hadde Jap. Steenstrup ved undersøkelser ar »Vidnesdam- og Lillemose« kommet til det resultat, at de fundne trærester tilhørte 3 forskjellige vegetationsperioder, og at »jo længer vi gaar tilbake i tiden, jo raaere og koldere var klimatet«. Denne anskuelse, som hadde vakt sterk motstand, blev nu bevist ved Nathorst's fund. Jap. Steenstrup reiste selv i juli 1871 til Alnarp for at se de av Nathorst fundne arktiske planterester. Derefter fulgte Nathorst med ham til Sjælland, og her fandt Steenstrup i en mose blade av Betula nana og Nathorst samme dag blade av Dryas octopetala. Senere har Nathorst fundet rester av denne arktiske flora paa mere end 60 forskjellige steder i Danmark, Østersjøpro- vinsene, Nordtyskland og England og har saaledes git et sikkert grundlag for vor viden om Mellemeuropas plantevekst efter istiden. I 1874 tok Nathorst doktorgraden i Lund paa sin av- handling om »>»några förmodade våxtfossilier«< og kaldtes til docent i geografi sammesteds. Allerede 18738 var han utnævnt til »bitrådande geolog vid Sveriges geologiska undersökning< og blev 1876 forfremmet til »geolog<« sammesteds. Nathorst overflyttet nu til Stockholm og har utfoldet en storartet virksomhet som geolog, botaniker og polarforsker. Som geolog -har han utgit 9 kartblad med beskrivelser, men desuten en mængde vigtige specialarbeider. Han undersøkte saaledes Visingsöformationen og studerte oprindelsen til urbergets klippebækkener, som er bestemmende for dannelsen av ind- sjøerne i Sverige. Særlig arbeidet han med Skånes geologi, og hans studier over forkastningene, som der er bestemmende for de store geologiske grænselinjer, har været av grundlæggende be- tydning. Nathorst har ogsaa utgit to store mere almenfattelige geologiske arbeider nemlig »Sveriges geologi<« og >»Jordens 100 historia<, hvorav den sidste er en bearbeidelse av Neumayrs » Erdgeschichte-<. Arbeidet med de rike plantefossilførende formationer i Skåne bragte allerede tidlig Nathorst ind paa plantepalæontologiske studier, og hans skrifter om Skånes fossile flora hører til plantepalæontologiens klassiske verker. De mange svenske polarekspeditioner hadde hjembragt en mængde plantefossiler, som først blev bearbeidet av den berømte schweiziske plante- palæontolog professor Oswald Heer, men derpaa av Nat- horst, som allerede ved Heers død overalt i verden var anset for den største kjender av polartraktenes fossile flora. Han har ogsaa bearbeidet Japans fossile flora og var i det hele tat den man i den senere tid vendte sig til som plantepalæontolog fra alle kanter. Allerede tidlig hadde han lykkedes paavise, at endel dan- nelser som tidligere var beskrevet som plantefossiler, f. eks. Eophyton, i virkeligheten ikke var forsteninger, men kun be- varede spor av alger som drev i vandet og skrapet paa bunden. Senere foretok han paa den zoologiske station Christineberg eksperimentelle studier over hvordan spor kunde fremkomme paa havbunden ved dyrs bevægelser, og kunde saaledes utran- gere en hel del tidligere beskrevne fossiler som kun værende konserverte spor. Omkring aarhundredeskiftet bragte Nathorst endnu et nyt betydningsfuldt initiativ ved undersøkelsen av plantefossiler, idet han utfandt metoder hvorved han gjorde det mulig at studere plantefossilenes mikroskopiske struktur. Ved at ta kollodiumavtryk av blade og stammer kunde man nemlig mikro- skopisk studere epidermiscellenes, spalteaapningenes, sporenes struktur o. s. V. Ved sine omhyggelige studier av fossile slegter paa grænsen av kryptogamer og fanerogamer har Nathorst git vigtige holdepunkter for fanerogamenes fylogeni, som dog endnu ikke er helt utredet. Nathorst's udmerkede dygtighet som geolog førte til at han allerede 1877 utnævntes til »Chefens bitråde<« ved »Sve- riges geologiska undersökning<«. Men da han nu fremtraadte som tidens mest fremragende plantepalæontolog, fandt man at der burde oprettes et professorat for ham. 1884 bevilget Riksdagen et personlig professorat for ham som intendent for 101 den avdeling »för arkegoniater och fossila våxter< som samtidig oprettedes ved »Naturhistoriska riksmuseum<. Det var ikke særlig storartede lokaler som Nathorst her fik til at begynde med. Nogen gamle, smaa boligværelser i et gammelt hus ved Adolf Fredriks plan blev indrettet saa godt som det lot sig gjøre, men de her ophobede samlinger var av høi videnskabelig værdi, og Nathorst hadde den glæde før sin død at kunne indordne dem i det pragtfulde nye phyto- palæontologiske museum ved Frescati, hvor hans elev og efter- følger professor T. G. Halle har kunnet fuldføre den fortrin- lige opstilling. Dette phytopalæontologiske museum, som saa- ledes er skapt av professor Nathorst, turde høre til verdens rikeste og bedste, tak være fremfor alt sin skapers utrættelige virksomhet. Som polarforsker begyndte Nathorst som nævnt allerede 1870, men saa besøkte han atter Spitsbergen 1882 sammen med G. de Geer, ogsaa for geologiske formaal. 1883 var han næstehef paa Nordenskiölds Grønlandsekspedition og ledet under Nordenskiölds isvandring ekspeditionsskibet »Sofia»Två somrar i Norra ishafvet, 1900—1901< om disse 2 ekspeditioner. At nærmere indgaa paa hans fremragende videnskabelige virksomhet paa de forskjellige omraader vilde her føre for langt, da han har utgit tilsammen over 300 skrifter og avhandlinger. Ogsaa som biograf av svenske geologer fra Emanuel Swedenborg (1688—1772) til Otto Torell (1828—1900) har Nathorst indlagt sig store fortjenester. 102 Han var en meget alsidig interessert mand ogsaa utenfor sin videnskap, hvilket var saa meget merkeligere som han 21 aar gammel paa grund av sterk forkjølelse blev døv for resten av sit liv. Hans hustru og 3 barn samt enkelte venner be- nyttet fingersproget for at tale med ham, men ellers hadde han lært sig at se paa den talendes mund hvilke lyd der var ut- talt. At denne døvhet voldte ham megen møie og mange plager vil let forstaaes, især da han hadde varm kjærlighet for musik, men var forhindret fra at nyde den. Det var saa meget merke- ligere, at han trods disse plager kunde bevare sit venlige humør og sin humoristiske sans. Han var interessert friluftsmenneske og hadde en levende kjærlighet til naturen; dette hang sammen med at han var ivrig og dygtig jæger, men tillike varm naturbeskyttelsesven, hvilket fremgaar av hans lille skrift: »Hafva djuren råttighet att lefva?< Nathorst var meget energisk i sine anskuelser og særlig en varm fædrelandsven, som uræd tilkjendegav sin mening naar han trodde at det trængtes. Han var sine venners ven i høi grad og skydde ingen møie hvor det gjaldt at hjælpe dem, men han kunde ogsaa være en skarp polemiker, hvor han mente der var noget som burde klandres. At han tillike var poet og blandt andet anonymt hadde ut- git et litet hefte med digte »Skålvande strångar<, var der kun meget faa der visste, ti han talte yderst nødig deéerom selv, men det var jo meget naturlig med hans fine, følsomme natur. Nathorst var overalt i verden høit anset paa grund av sine videnskabelige fortjenester og var derfor kaldet til æres- doktor ved universitetene i Cambridge, Greifswald, Kristiania og St. Andrews-universitetet i Skotland, samt indvalgt som med- lem av en mængde lærde selskaper; desuten hadde han allerede 1870 erholdt det danske » Videnskabers Selskabs Sølvmedalje<, 1904 Lyell-medaljen fra »Geological Society<, London og 1912 Wahlbergska Minnesmedaljen i Guld fra Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Et stort antal slegter og arter av levende og fos- sile dyr og planter, saavelsom arktiske geografiske navne er opkaldt efter ham. I de sidste aar var han meget plaget av sygdom, hjerte- svakhet og blodmangel hadde brutt den før saa livsfriske mands 103 kraft, og 20de januar 1921 avgik han ved døden. Den som har hat den lykke at kjende professor A. G. Nathorst, vil altid bevare ham i kjær erindring, ikke blot som den fremragende videnskabsmand, men ogsaa som det ædle, hjertegode menneske. Jeg vil tillate mig at anmode selskapets medlemmer om at hædre hans minde ved at reise sig. Mindetale over rektor G. Å. Gjessing holdt i den hist.-filos. klasses møte den 19de mai av A. KJÆR. Den 3dje decbr. ifjor avgik et av vor klasses ældste inden- landske medlemmer, fhv. rektor Gustav Antonio Gjessing, ved døden. Han var født den 22de septbr. 1885 og blev altsaa over 86 aar gammel. Han indvalgtes i vort selskap i 1877, og i samme aar blev han medlem av det Kgl. Norske Videnskapers Selskap i Trondhjem. Om rektor Gjessings livsgang er, som vanlig for norske skolemænds vedkommende, ikke meget at si. Han tok artium i 1854 og blev filologisk kandidat i 1861, med laud til begge eksamener. Efter ca. 3 aars virksomhet ved Qvams Latin- og Realskole, til slut som medbestyrer, utnævntes han til adjunkt og i 1877 til overlærer ved Kristianssands Katedralskole, og samtidig var han bestyrer av den Tekniske Aftenskole dersteds. I 1880 blev han rektor ved Arendals Middelskole, som i 1883 gik over til at bli Arendals Skole for den høiere Almendannelse. Som lærer var han høiagtet av sine elever; hans noble person- lighet kunde ikke andet end vinde dem, og hans undervisning skal navnlig i de klassiske sprog ha virket betagende. Gjennem- førelsen av den nye skoleordning kunde imidlertid ikke vække nogen begeistring hos ham, og han tok avsked allerede i 1904. Han bosatte sig saa i nærheten av Kristiania, paa Lysaker, hvor han levde til sin død. I hans senere aar avtok hans kræfter jevnt. Gjessing fremtraadte allerede straks han blev kandidat, som videnskapsmand, nemlig med en besvarelse av en prisopgave for 104 Kongens Guldmedalje: »En Fremstilling av Trældommens sand- synlige Oprindelse hos Nordmændene< o. s. v. Prisen blev rig- tignok tildelt en konkurrent, den senere bekjendte skolemand A. E. Erichsen, hvis besvarelse blev trykt i Nordisk Universitets- Tidsskrift, B. 7 (1861); men Gjessing tilkjendtes dog aceessit, og hans besvarelse blev trykt i Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie for 1862. Det er et imponerende arbeide paa næsten 300 sider, som viser et overraskende fyldig kjendskap til kildene og samvittighetsfuld detaljforskning, ganske som vi ser det i hans senere arbeider. Hans næste større arbeide kom først mere end 10 aar derefter; i mellemtiden hadde han fundet det videnskabelige arbeidsfelt han siden blev tro. Efter det mangesidige geni P. A. Munchs død i 1863 kunde naturligvis ingen fortsætte hans virksomhet i hele dens omfang. Munch var jo ikke alene historiker, men ogsaa sprogmand, runeforsker, utgiver av sagaer og andre kildeskrifter, mytolog, folklorist, retshistoriker, geograf og kartograf og adskillig mere. Ikke mindst paa grund av det standpunkt Munch selv hadde ført forskningen frem til, maatte efter hans død hans arbeide optages av flere og saaledes specialiseres. Hans samtidige, Rudolf. Keyser, døde allerede i 1864, men deres yngre med- arbeider, Unger, fortsatte endnu i en række aar utgivelsen av sagaer og andre norrøne middelaldersskrifter. Munchs selvskrevne arvtager som lingvist, runolog og mytolog, Sophus Bugge, hadde allerede levert vigtige arbeider i de sidste ti aar av Munchs levetid, og to av hans største videnskabelige bedrifter, utgaven av den Ældre Edda og tydningene av de ældste runeindskrifter, publicertes i de nærmeste aar efter Munchs bortgang. Den retshistoriske forsknings repræsentant blev Fr. Brandt, som allerede i 50-aarene hadde levert arbeider paa dette felt. Men Norges middelalderlige historie fandt ikke for det første nogen bearbeider av rang. Dette kom vel nærmest av, at der var et vigtig forarbeide som endnu ikke var bragt frem til et tilfreds- stillende stadium, nemlig den kritiske vurdering av de gamle kilder, paavisningen av deres værd og indbyrdes forhold, altsaa snarest et arbeide av filologisk art. Dette blev Gustav Storms livsverk, som indlededes ved hans bok »Snorre Sturlassøns Historieskrivning<, skrevet som besvarelse av en prisopgave i 1871 og utgit i en litt ændret form i 1873. Heri gjennemgaar han Snorres forgjængere og paaviser forholdet mellem Snorres 105 kilder og de enkelte sagaer i Heimskringla. Men i dette arbeide stod dog Storm ikke alene. Samtidig med ham optrær Gjessing med sit arbeide »Undersøgelse af Kongesagaens Fremvæxt< I, utgit efter foranstaltning av dette selskap i 1873 og fortsat i 1876 med 2det hefte, utgit som tillægshefte til selskapets » For- handlinger<« for 1875. Mens Storm som den yngre mand i en friere stilling kunde naa at gi en systematisk fremstilling av sit emne, har Gjessing, som var embedsmand og familjeforsørger, maattet indskrænke sig til at gi en række monografier, i l1ste hefte »Bemerkninger om Are frodes forfattervirksomhed-, »Heimskringlas Prolog<, »Ynglingasaga<, »Halfdan svartes og Harald haarfagres Saga<, og i 2det hefte »Ares og Sæmunds Tidsregning:<. Jeg skal gi en kort oversigt over indholdet av dette Gjes- sings arbeide. Ares fslendingabök har som bekjendt foreligget i to redak- tioner, en længere og en kortere. Om forholdet mellem disse har jo Are selv redegjort i en uttalelse i den som er bevaret til vor tid; men denne uttalelse er egentlig ikke særdeles klar, og om dens rette forstaaelse har der jo været meget delte meninger. Da forstaaelsen av stedet er av vigtighet, og da Gjessing har git en, saavidt jeg vet, fra alle andres avvikende forklaring, skal jeg gaa litt nærmere ind paa dette. Ares ord lyder i oversættelse saaledes: »men fordi disse [9: biskoppene Thorlak og Ketil samt Sæmund Frode, hvem han hadde forelagt sin første redaktion] likte at ha den [>: boken] saaledes eller at til- føle noget, saa skrev jeg denne paa samme maate, foruten slegtregister og kongers liv, og jeg tilføiet det som siden blev mig bedre bekjendt og nu er nøiere fortalt i denne end i hin [2: den ældre bok]|<. Storm har i sit arbeide om Snorre ikke uttalt sig nøiere om dette steds mening, medens Gjessing sier i sine >Bemerkninger om Are frodes Forfattervirksomhed<: »Man tør maaske antage, at Meningen er, at Ares Gjennem- synsmænd have fundet, at Ares første Islændingebog har inde- holdt flere saa eiendommeligt udprægede Afsnit, at disse vanskeligt flød sammen til et sammenhængende Hele. Naar de derfor skulde gjøre nogen Bemerkning ved Redaktionen, maatte det være den, at disse Afsnit væsentligt uforandrede (peim licape svå at hafa) kunde løses fra hinanden og saaledes gjøres mere tilgjængelige for en senere mulig Forøgelse (epa par vipr auca). 106 Efter dette har da Are udskilt ættartala, som rimeligvis ... er bleven Grundlaget for Landnåma, og conunga æfi, som er bleven Grundlaget for den norske Kongesaga.« Hvad der blev tilbake, var altsaa en kortfattet Islandshistorie, til hvilken han føiet hvad der siden blev ham mere bekjendt og nu haves nøiagtigere for- talt end i den første redaktion. Hvis jeg forstaar Gjessing ret, kan denne tolkning av Ares ord ikke holde stik. Orden »peim licape svå at hafa< kan ikke sigte kun til enkelte avsnit av boken, men maa gaa paa Åslendingabök i dens helhet, og de følgende ord »epa par vipr auca< likeledes. Jeg skal ikke referere alle de forskjellige meninger om dette sted, men kun nævne Finnur Jönssons: biskoppene og Sæmund har likt boken som den var (svå at hafa), undtagen forsaavidt som der hist og her kunde føies noget til. Are følger dette raad og gjør til- føielser (>tilføiet det som siden blev mig bedre bekjendt»). Men av sig selv finder han paa at utskille hvad han kalder »Slegtregister« og »kongers liv<, som altsaa har staat i den første redaktion. Stedet blir da at forstaa saaledes: »saa skrev jeg denne |[2den redaktion| paa samme maate [som den første], [men] uten »slegtregister< og »kongers liv<«. Gjessings tolkning av Ares ord hænger vistnok sammen med hans overbevisning om at man paa mange steder i den gamle islandske literatur tør se spor av Ares forfatterskap utenfor fslendingabök i dennes nuværende skikkelse. Men i realiteten er han enig med Storm, Finnur Jönsson og mange andre i at det er den ældre redaktion som har været den største. Om forholdet mellem Snorres Olav den Helliges saga i Heimskringla og den saakaldte »større<« OQlavssaga (utgit av Munch og Unger i 18538) har der været forskjellige meninger. Munch og Unger antok, at Snorre har redigeret den større saga efterat Heimskringla var færdig, med tilføielse av de nødvendige indledningskapitler og en slutning, som tildels indeholder legender. Hertil har Gustav Storm sluttet sig i sin bok om Snorre, medens Finnur Jönsson i fortalen til sin utgave av Heimskringla holder paa at den »større< saga nok skriver sig fra Heimskringla, men ikke direkte fra Snorre selv, og at den snarest er blit til efter hans død. Konrad Maurer mente derimot at den »større< saga i det hele er oprindeligere end den tilsvarende saga i Heims- kringla. Nær Maurers mening staar Gjessings. I sin 2den monografi i »Undersøgelserne<, om Heimskringlas prolog, 107 kommer han til det resultat, at Snorre ikke oprindelig har indtat nogen saga om Olav den Hellige i Hkr., da han tænkte paa at skrive Olavssagaen som et eget verk. Naar sagaen om Olav mangler i Codex Frisianus, som isteden kun har den anvisning: »Her skal inn koma saga Olafs konungs hins helga<, tænker Gjessing sig endog muligheten av at denne anvisning skriver sig fra Snorre selv, og at Snorre saa senere har optat sagaen i Hkr., men naturligvis med uteladelse av dens da overflødige indledningskapitler og med nogen andre ændringer. At gaa nærmere ind paa Gjessings detaljundersøkelser om dette emne lar sig ikke gjøre i en oversigt som denne, og jeg skal blot tilføie at A. D. Jørgensen og efter ham Sigurdur Nordal gaar endnu videre end Gjessing; de betragter den særskilte Olavssaga som et verk av Snorre der er ældre end Heimskringla. Gjessings 3dje monografi i »Undersøgelserne< er viet Yng- linga saga. Den gir en sammenligning mellem Ynglinge-rækken og sagnene om Ynglingene i Hkr. og i andre tilsvarende æt- rækker og sagn i den gamle literatur. Hans resultat er at Snorre ved siden av skaldedigte og mundtlig tradition har benyttet skriftlige kilder, saasom en Ynglinge-række av Are med til- knyttede sagnnotiser, stykket »Af Upplendinga konungum<, original eller en paralel, og en Skjoldungasaga. Stykket »Af Upplendinga konungum« kan dog Snorre ikke ha benyttet, hvis Finnur Jönsson har ret i at det neppe er ældre end Heims- kringla. Storm regner som Ynglingasagaens kilder den saakaldte Historia Norvegiæ, Tjodolvs vers, en Skjoldungasaga og Ares fslendingabök samt løsere sagn. Den sidste og største monografi i »Undersøgelsernes< lste del behandler Halvdan Svartes og Harald Haarfagres saga. Ved en indgaaende sammenligning mellem de forskjellige be- handlinger av dette stof kommer Gjessing til det resultat, at Ynglingasaga, Halvdans saga og Haralds saga i Hkr. skyldes et fortløpende forfatterskap, at hovedkilden maa antages at være en ældre skreven Halvdans og Haralds saga, og at hertil kommer andre kilder, hvoriblandt en fællestekst for Ågrip og Fagrskinna, samt Jarlasagaen. Som en løs gjetning tænker han sig at vi i den nævnte fællestekst har levninger av Ares ældre fslendingabök for kongesagaens vedkommende, og at den ældre skrevne saga er Ares egen senere utarbeidelse av konunga æfi. Storm antar som kilder for Halvdans og Haralds saga Åerip, Fagrskinna, 108 Sigurd Hjorts saga, Jarlasaga og Egils saga, og han synes at hælde til troen paa benyttelse av Ares ældre fslendingabök, som han finder sikker for Haakon den Godes saga. Den 2den del av Gjessings »Undersøgelser« er en ind- gaaende. studie over Ares og Sæmunds tidsregning. At gjengi indholdet i korthet er efter avhandlingens art umulig. I september 1884 avsluttet Gjessing avhandlingen »KEgils- saga's Forhold til Kongesagaen<; den blev trykt i 2det bind av »Arkiv for nordisk Filologi< (1885). Resultatet av denne hans undersøkelse med dens mængde av detaljer er at Egils saga ikke kan være benyttet av Hkr. Den maa selv støtte sig til en kongesaga. Men dette kan ikke være Hkr.; ti der hvor Egils saga uttrykkelig henviser til kongesagaen, synes det ikke at kunne være til Hkr.s redaktion av denne. Det maa rime- ligvis ha været en ældre sammenhængende, men kortere frem- stilling, som tillike har været benyttet bl. a. i Hkr., og det har mulig været Ares av hans ældre fslendingabök av ham selv utskilte og særskilt bearbeidede konunga &æfi, eller den har ialfald stammet middelbart fra Are. Finnur Jönsson gir Gjessing ret heri; ogsaa efter ham har Egils saga hat en skreven kilde, en Norges historie eller i det mindste en saga om Harald Haar- fagre, Erik Blodøks og Haakon den Gode samt digte om disse konger, — denne er ikke identisk med Snorre, men har vistnok været en av hans kilder — og den har tildels berodd paa Ares ældre fslendingabök. Gustav Storms formodning, at Hkr. har laant av Egils saga maa da falde bort, — baade Snorre og sagaens forfatter har øst av en fælles kilde. Derimot stiller Gjessing sig ikke avvisende til Vigfussons antydning, at Snorre kan være Egilssagas forfatter. For dette Snorres forfatterskap har Björn Magnusson Olsen søkt at levere bevis, medens Finnur Jönsson stiller sig mere tvilende til formodningen. I 1896 beskjæftiget Gjessing sig med det gamle spørsmaal om Sæmund Frodes forfatterskap. Hans avhandling med denne titel findes i »Sproglig-historiske studier tilegnede professor C. R. Unger<. Sæmund citeres jo oftere som hjemmelsmand i den gamle historiske literatur, uten at man i alle tilfælder saa nøie kan se om han har været skriftlig eller kun mundtlig kilde. Flere, f. eks. Maurer, har antat at han har skrevet en norsk kongehistorie, som den noget yngre Are skulde ha benyttet. At en saadan ialfald ikke kan ha været skrevet paa morsmaalet 109 er efter Maurer sikkert nok, da Snorre uttrykkelig sier at Are var den ældste historiske forfatter paa norrønt maal; om man antar forfatterskap for Sæmund, maa han efter Maurers mening ha skrevet paa latin. Storm anser det derimot umulig at Sæmund i det hele tat har optraadt som forfatter, siden Snorre, som jo var opfostret hos Sæmunds sønnesøn Jon Loptssøn, ikke nævner ham som kilde. Men i den ene redaktion av Odd Snorressøn heter det: Sua hefir Sæmundr ritad um Olaf konung i sinni bok, og denne oplysning synes man vanskelig at kunne se bort fra. Vistnok har Meissner senere søkt at fraskrive dette sted nogen betydning, men, som Sigurdur Nordal har vist, med uholdbare grunder. Som Maurer kommer ogsaa Gjessing i den nævnte interessante avhandling til det resultat, at Sæmund har skrevet en Norgeshistorie, og ved en sammenligning mellem Odd og Fagrskinna mener han at finde spor til at den sidste saga har benyttet Sæmunds tidsregning. Hvorvidt et saadant arbeide av Sæmund har været skrevet paa latin eller i norrønt maal, er et spørsmaal som Gjessing vil la staa aapent; er det sidste tilfældet, sier han, maa dog verket først skrive sig fra det sidste tiaar av Sæmunds levetid, efter at Ares første fslendingabök var skrevet. Finnur Jönsson antar likeledes at der har eksistert et saadant arbeide av Sæmund, men at det maa ha været skrevet paa latin; han har nemlig ingen tro paa at Sæmund har skrevet efter Are. Hvad Sæmunds indflydelse paa Fagrskinna angaar, holder han for at den er foregaat ad omveier og indirekte. Oscar Albert Johnsen har i et foredrag i dette selskap (trykt i Edda, 1916) sluttet sig til dem som antar Sæmund som forfatter av en kort Norgeskrønike paa latin. Han gjør den skarpsindige bemerkning, at Snorre ikke sier at Are var den første historiske forfatter paa Island, men at han var den første som skrev å norrænu måli, og at denne reservation vilde være overflødig om der ikke paa Island hadde eksistert ældre historiske optegnelser paa latin. OQgsaa Indrebø holder i sit arbeide »Fagrskinna< paa en kort Norgeskrønike paa latin av Sæmund; han mener som Gjessing at Fagrskinna har kjendt denne, og han peker paa en række detaljer som taler derfor. I 1899 avsluttet Gjessing et arbeide han hadde begyndt paa for længe siden, sin oversættelse av den Ældre Edda. Over- sættelse av en del av kvadene hadde han utgit allerede i 1866 i et indbydelsesskrift for Kristianssands Katedralskole; nu utgav 110 han det hele. Det blev hans sidste publikation. Hans over- sættelse har solid videnskabelig underbygning og hviler paa sunde filologiske principper. Den er utført med den største pietet mot originalens ydre form, og trods dette snævrende baand har Gjessing, som var et poetisk gemyt med betydelig formsans og formevne, formaadd at gjengi de gamle digte med fynd og ikke sjelden med meget virkningsfuld velklang. I denne mindetale har jeg væsentlig maattet indskrænke mig til at peke paa Gjessings plads i rækken av hans med- forskere. At gi en kort, populær oversigt over hans viden- skabelige virksomhet har ikke været mig mulig, og hans arbeiders art gjør i ethvert tilfælde dette vanskelig. Han har ikke git nogen sammenhængende fremstilling av den middelalderlige norrøne historieskrivnings utvikling. Han har git hvad omstæn- dighetene tillot ham, og hvad tiden vel først og fremst trængte, en samling av grundige enkeltundersøkelser. Men hvor han i disse har fundet det rette, kan det endnu i mange tilfælder være vanskelig at si; man maa huske paa at forskningen paa hans omraade endnu for en ikke liten del bygger paa gyngende grund. For to ting kan man dog trøstig yde Gjessing fuld anerkjendelse: for hans paa indgaaende studium av de gamle kilder grundede kjendskap til de mangfoldige detaljer hvorfra slutninger i hans emner kunde drages, og for hans store evne til kombination av disse detaljer. For sit videnskabelige virke har den gamle rektor gjort sig fortjent til dette selskaps tak. Mindetale over prof. dr. Harald Hjårne holdt i den hist.-filos. klasses møte den i9de mai av EDV. BULL. Harald Hjårne, som nu er død i en alder av henved 74 aar, var uten tvil den svenske historiker som i de sidste 40 aar har øvet den største indflydelse paa den historiske forskning og den historiske opfatning i sit land. Omtrent alle yngre svenske historikere har i større eller mindre utstrækning hørt til »Hjårnes skole. TUIL Først og fremst var det som lærer han øvet indflydelse. Utlandet og eftertiden, som bare kjender ham fra hans trykte skrifter, vil aldrig faa et helt klart indtryk av hans virkelige betydning. Bare ved at se paa det enhetspræg som hviler 'over Saa meget av svensk historisk videnskap i de nærmeste decennier før og efter 1900, eller ved at høre hvad hans elever har at si om ham, faar man den rette forstaaelse av hans storhet. Det vigtigste er kanske ikke, at det var han som i svensk akademisk undervisning indførte den moderne seminarunder- visning og lærte elevene op til med sikkerhet at haandtere den moderne kildekritiske metode — endda bare det i og for sig er betydningsfuldt nok. Væsentligere er hans overordentlige, om- fattende lærdom og belæsthet, som ikke bare nøiet sig med hans eget lands og de store kulturlandes historie, men ogsaa rak bort til de fjerneste tider og de fjerneste folk, til omraader som for mange fortonet sig som historiens avkroker,. men som han evnet at sætte i forbindelse med selve hovedstrømmen i verdenshistoriens gang. Og hans mægtige belæsthet sovnet ikke væk i dødt bokstav; hans sprudlende idérigdom, hans konkrete fantasi, hans fængslende, plastiske fremstillingsform, baade mundtlig og skriftlig, hans humor og hans ironi og hans dype alvor, hans faste livsanskuelse, hans samhørighet med nu- tidens eget liv — alt dette hjalp ham til at gjøre historien levende og til at redde sine elever fra bare at bli forlæste og livsfjerne bokormer. | Harald Hjårnes lærergjerning rak ogsaa videre ut end til hans elever i egentligste forstand. I skrift og tale arbeidet han ustanselig og uavladelig paa at gjøre sine historiske tanker og synspunkter kjendt i de videste kredser av det svenske folk; hans gjerning som historiker var ikke mindst den at popularisere — ikke i den forstand, at han lefiet for de ukyn- diges fordommer og aandelige dovenskap, men slik at han gav sine tanker og ideer en form som gjorde dem tilgjængelige ogsaa for andre end historiske fagmænd. Arkivforskning, arbeide for at skaffe frem nyt historisk materiale, var ikke egentlig Hjårnes sak; det har han bare drevet paa nogen faa begrænsede omraader (navnlig i frem- mede arkiver for at belyse Sveriges østeuropæiske stilling i det 16de—17de aarh.). Og ogsaa den egentlige kritiske drøf- 112 telse av selve begivenhetenes forløp og rækkefølge skjøv han med aarene mer og mer til side i sit forfatterskap, selv om han i sin akademiske undervisning stadig opretholdt de strenge, metodiske krav. Men naar han skrev, skrev han om ting som kunde interessere menneskene, og som menneskene kunde forstaa. Karakteristisk for Hjårnes forfatterskap er at det bedste i det er de smaa essaysamlinger og de halvpopulære forelæs- ningsrækker. Det hænger sammen med denne hans trang til at popularisere — det hænger ogsaa sammen med en svakhet i hans begavelse, hans mangel paa lyst og evne til at koncen- trere sig om en stor og langsigtig opgave. Ideerne trængte sig altid paa, og han kunde ikke la dem fly sin vei, for bare at vie sine kræfter til den ene, store opgave; han maatte følge dem, og det kommer derfor en viss spredt mangfoldighet over hans gjerning. Dette betyr dog ikke at den mangler indre enhet; men denne enhet maa søkes i tankegangen, ikke i emnene. Hvad Hjårne søkte i historien, var nemlig først og fremst tanke- indholdet, sammenhængen. Det kom ikke for ham i første linje an paa at finde ut av »wie es eigentlich gewesen ist« — for at bruke Rankes berømte uttryk; hvad han vilde var at vise sammenhængen — ikke netop evolutionistisk bestemt, men set i lys av hele hans livssyn. Hjårne var i en sjelden grad fri for dogmer (Allegide gjængse slagord, fra »utvikling< og »fremskridt< og videre, var ham en vederstyggelighet, og det var ham altid om at gjøre i sin historieskrivning at gaa utenom slike store og ind- holdsløse gloser. Hans bøker og artikler kunde ofte faa et præg av overflødig hang til at gi gamle ting som nye, fordi han altid prøvde at fremstille en sak uten bruk av den ortodokse ter- minologi, og brytningen mellem fremstillingens knaphet og synspunktenes rigdom og mangfoldighet kunde ofte gjøre hans artikler og essays dunkle og uklare; men fordyper man sig nærmere i dem, vil man overraskes over den tankens fylde og dybde som gjemmer sig i hans personlige formulering av tilsyneladende velkjendte ting. Trods spredningen, trods glæden ved den korte essayform, er der dog nogen bestemte emnesomraader som Hjårne stadig vender tilbake til i sin tanke og i sin forskning. Det er først 113 og fremst de som hænger sammen med Sveriges politiske pro- blemer mot øst. Å Sverige var for ham først og fremst Østersjømagten, og dets politik maatte altid være bestemt av hensynene til de andre magter ved det samme hav. Hjårne hadde selv omfattende og dyptgaaende kundskaper i de slaviske folks sprog, historie og kultur, og han fik en række av sine elever til at fordype sig i russisk, polsk og andre østeuropæiske sprog for derved at kunne kaste lys over centrale spørsmaal i Sveriges historie. I brændpunktet for disse Sveriges østeuropæiske problemer staar Karl XII, og det er derfor ganske naturlig at Harald Hjårne om Karl XII har skrevet sin betydeligste bok — be- tydeligst ikke bare som arbeidspræstation, men ogsaa ved det nye den bringer. Likeledes er det naturlig at Hjårne i sin undervisning først og fremst la an paa at vække interessen for Karl XII-forskningen, og naar Sverige i sit »Karolinska För- bund< likefrem har faat et slags akademi for Karl XII-studier, er det i første række hans fortjeneste. Den store nordiske krig er for Hjårne en politisk omvelt- ning av Østeuropa, av dimensioner som kommer op mot den vesteuropæiske omveltning i Napoleonstiden; i centrum av denne omveltning staar Karl XII, som ikke er en eventyrer, men for- følger en klar, bevisst, sammenhængende politik i verdens- historisk maalestok — paa lignende maate som en anden av Hjårnes yndlingsskikkelser, Gustaf Adolf — og Karl XII-forsk- ningen maa derfor bygge paa en bred, verdenshistorisk og navn- lig østeuropæisk basis. Man kan neppe si at det har lykkes Hjårne og hans elever at føre bevis for rigtigheten av sin opfatning av Karl XIT's politik. Karl XII-forskningen er neppe endnu naadd frem til løsningen av selve grundproblemet. Men den rigdom av nye oplysninger og nye synspunkter som her er kommet frem, gjør likevel at Karl XII-forskningen efter Hjårnes linjer er et av de frugtbareste arbeidsfelter i svensk historie. Sveriges historie er for Hjårne altid et led i verdens- historien, og hans betydning for svensk historieforskning ligger først og fremst i at han altid stiller sit emne i verdenshistorisk perspektiv. Men ogsaa selve de verdeushistoriske problemer — uten direkte forbindelse med Sverige — har Hjårne tat op til behandling i bøkerne om Revolutionen och Napoleon, og om [00] 114 Stat och kyrka, og fremfor alt i sine russiske studier. At disse arbeider ikke har faat være med paa at befrugte den almene europæiske forskning, er en av de tunge begrænsninger som regelmæssig rammer en historiker i et litet land; men for svensk historie har de været med paa at gjøre utsynet videre end det var før, og videre end det i regelen er i nabolandene. Som de fleste betydelige historikere, fra Thukydid og Snorre til Mommsen og Sars, var Hjårne politiker, og ogsaa hans historiske forskning er i høieste grad politisk præget. Det er politiske problemer som for ham altid staar i forgrunden, og historien er for ham i egentligste forstand statens historie. Det er staten og den politiske historie, ikke racen og de biologiske forhold som skaper et folk, og »en upolitisk historiker er en uting<. Det har derfor for ham altid været en naturlig ting og bare et uttryk for det samme som drev hans historiske forskning, at delta i dagens politik, ikke bare med foredrag og artikler i mængdevis om unionssaken, forsvarsspørsmaalet og forholdet til Rusland, men ogsaa som mangeaarig medlem av Riksdagen. Hjårnes politiske virksomhet var altid præget av hans histo- riske syn — hvad der sikkert svækket hans stilling i Riks- dagen —, og hans historieskrivning blev altid baaret av hans interesse for nutidspolitik — hvad der gjør den tidsbundet og svækker dens varige gyldighet. Han var selv fuldt klar over denne indvending og har flere ganger git uttryk for det. Men som den blanding av en handlingens og betragtningens mand han var, kunde han ikke være anderledes, og »wer den Besten seiner Zeit genug getan, der hat gelebt fir alle Zeiten<. Hjårnes aandspræg var konservatisme i bedste og sterkeste forstand — i langt sterkere forstand end vi kjender den her i Norge, og unghöger-bevægelsen i det tyvende aarhundrede tæller ham blandt sine betydeligste aandelige fædre. Men hans personlighet var altfor sterk, hans videnskabelige basis altfor bred til at han kunde passe nøiagtig ind i partirammene. Hans aandspræg, baade som menneske, videnskapsmand og politiker, karakteriseres kanske bedst ved nogen av de uttryk han selv gjerne benytter, om »förtröstansfull skepticism< og »frihet under ansvar<. Hans »förtröstansfulla skeptieism< mistviler om at man i videnskapen kan naa frem til den absolute sand- het eller i samfundslivet til den absolute retfærdighet, men 115 regner trygt med muligheten for stadig at komme det nær- mere; han er dypt skeptisk overfor det evige, kontinuerlige »fremskridt<, han ser stadig tilbakeslagene, men han regner altid med muligheten for det, fordi han ikke regner med den determinerte nødvendighet i utviklingen. Personligheten og dens frie vilje er for ham den egentlige drivkraft i historien, og studiet av de store personligheter blir derfor det egentlige, centrale, historiske studium. Men vurde- ringen av hvem der er de store, historiske personligheter faar han igjen fra sin almene livsanskuelse. Den har et sterkt religiøst præg, men uten nogen farve av mystik, og i politik og samfundsliv bygger den først og fremst paa tanken om fælles ansvar, det fælles ansvar indenfor det samfund som nu lever, og ansvaret overfor fortidens og fremtidens utalte slegter. For Hjårne er det ordnede samfunds- liv i en evig og ustanselig fare for at falde tilbake i kaos og anarki — en fare som baade er av ytre og indre art — og for at kjæmpe mot denne fare maa samfundet ledes av en over- klasse som er besjælet av det fælles ansvar, og som kan føre kampen mot anarkiet. Hjårne søker derfor i sin historiske tænkning oftest og helst hen til tider hvor disse spørsmaal trær særlig tydelig frem, til Gustaf Vasas, Karl IX's, Gustaf. Adolfs, Karl XTI's og Karl XIT's tider, hvor Sveriges konger og Sveriges adel og Sveriges folk stod sammen i fælles ansvar for landets skjæbne — eller til Anjalatiden, da den svenske adel svek sit ansvar. De dypeste uttryk for tanken om det fælles ansvar i folket finder Hjårne i gammel germansk samfundskultur, og svensk lovhistorie i gammel tid blir derfor noget av det han helst sysler med. Paa den anden side ser han i »kosakken<« den egentlige repræsentant for kaos og anarki, og hans øst- europæiske studier bygger derfor ikke bare paa interessen for Sveriges egne politiske spørsmaal, men ogsaa paa hans almene syn paa verdenshistorien. Og naar han i den russisk-japanske krig tar saa lidenskabelig parti for Japan mot Rusland, er det ikke bare ut fra det han ser som Sveriges politiske interesse, men ogsaa ut fra tanken om ati denne krig repræsenterer Japan det fælles ansvar, Rusland anarkiet. I aktuel politik fører Hjårnes grundanskuelse til et energisk arbeide for at styrke Sveriges militærvæsen og til hævdelsen av 116 Sveriges førerstilling i unionen med Norge; paa Sveriges skuldre maatte ansvaret for halvøens skjæbne hvile, og dette ansvar maatte Sverige ta op, ogsaa i kamp mot Norge. Naar Hjårne blev kaldt »storsvensk<, var det derfor slet ikke helt urigtig; men det var rigtignok en storsvenskhet som skilte sig noksaa skarpt fra den vanlige frasefyldte hovmodighet i den storsvenske presse. Karakteristisk for beherskelsen i hans »storsvenskhet« var det at han i sine sidste dager ikke vilde være med paa nogen »eventyrlig aktivisme<, hverken under Verdenskrigen eller i Ålandsspørsmaalet. Heller ikke i sin historieskrivning præker han magtfilosofi og erobringspolitik, men forsvarer Gustaf Adolfs og Karl XIT's politik ved at peke paa de defensive elementer i den. Harald Hjårnes fri konservatisme, hans personlige »massi- vitet<, som Eli Heckscher har pekt paa, hans personlighets samlede tyngde præger hele hans gjerning og gir den det som saa megen tør »videnskap< mangler — liv. Harald Hjårne blev medlem av Videnskapsselskapet i Kri- Stiania i 1896. Han var alt dengang den ypperste repræsen- tant for sit lands historiske tænkning; han var med al sin be- grænsning en høvding, og det har været en ære for vort selskap at ha hat ham som medlem. Mindetale over prof. dr. L. F. A. Låffler holdt i den hist.-filos. klasses møte den 20de oktober av MAGNUS OLSEN. Leopold Fredrik (Frits) Alexander Låffler fik ikke længe til- høre vort selskap. Han blev medlem av det i 1920, da han var en av sygdom og alderdom merket mand, og den Site juli 1921 gik han bort fra et liv fuldt av lidelse, men ogsaa rikt paa forskerglæde og kronet med en række videnskabelige resultater, som vi nu med tak ser tilbake paa. Låffler var født i Stockholm den 15de november 1847 og fik sin videnskabelige utdannelse i Uppsala, hvor den mange- sidige dialektforsker og runolog Carl Såve virket som universi- LIG tetets første professor i nordiske sprog. Først efterat han hadde tat doktorgraden og var blit docent i nordiske sprog i 1872, besøkte han utlandet i studieøiemed (Leipzig, 1874—75). I 1881 blev han professor — Sveriges første »i svenska språket<; men alt i 1883 maatte han søke tjenesteledighet paa grund av svækket helbred. Fra nu av er hans arbeidskraft brutt, og han vendte aldrig tilbake til sin embedsgjerning i Uppsala; i hele 21 aar var han tjenestefri, indtil han i 1904 bestemte sig til at søke avsked. Han hadde da bosat sig paa Djursholm, med sin bror, den berømte matematiker Mittag-Leffler, til nærmeste nabo. Sygdom blev hans ydre livs væsentlige indhold, og til tider var hans arbeidsevne helt lammet. Han hadde vistnok i de senere aar enkelte lysere tider, da han fik utrettet adskillig, men de kraftige produktionsaar var aarene fra omkring 1870 til litt ind i 80-aarene. Efterat han i 1883 hadde tat avsked som professor, fulgte omtrent et tiaar da han bare offentliggjorde smaa og spredte studier. Men under stadig øket anspændelse vokste saa hans produktion, og i de senere aar av sit liv formaadde han at samle sig til flere baade betydningsfulde og omfangsrike arbeider. I De ydre omrids i L.s forfatterskap kom saaledes til at bli: Først en ungdomstid, da han maalbevisst og koncentrert om bestemte lingvistiske problemer er med at utføre et grund- læggende arbeide i nordisk sproghistorie. Saa — under til- tagende sykelighet — undersøkelser av det beskedne omfang som de ydre forhold til enhver tid tillot ham at løse: behand- lingen av en liten gruppe stedsnavne, tolkningen av en enkelthet i en runeindskrift, en detaljnotis i svensk heraldik, eller lignende. Men en lykke for ham var det at hans interesser spændte over alle omraader indenfor den nordiske filologi og Nordens ældre historie, — det kan bl. a. nævnes at han begyndte sit universi- tetsstudium med at ta juridisk kandidateksamen — at han med andre ord var en sand humanist. Efterhvert som kundskaps- massen øket — han fulgte altid ivrig med og maa ha læst mere end de fleste —, samtidig med at hans iagttagelsesevne holdt sig like sterk og hans kombinationsevne like virksom, maatte der av enkeltfundene vokse frem omfattende undersøkelser, hvor detaljen blev stillet op som led i videre sammenhæng. Og en merkelig sporsans og en lethet i at orientere sig paa stadig nye omraader hjalp ham i de forskninger hvor han lot undersøkelsen 118 grene sig vidt ut og dog formaadde at holde den sammen under et enende helhetssyn. Saaledes kunde han i sine ældre aar, da han sat inde med en vældig lærdom og behersket den viden- skabelige undersøkelses teknik, faa fra haanden vegtige og om- fangsrike arbeider som han i sine svakhetstider selv vilde ha anset for umulige, og som fylder os, der kjender hans tunge kaar og den sterke aandelige spænding hvorunder han har levet, med beundring. I 70-aarene offentliggjorde! L. en række undersøkelser i almindelig fonetik, i svensk dialektforskning og i nordisk sprog- historie av varig betydning. Dette er den tid i sprogvidenskapens historie da interessen var begyndt at vaakne ogsaa for det levende sprog. Dialektforskning og fonetik traadte naturlig i forgrunden, og dette virket i høi grad befrugtende paa det sproghistoriske studium i det hele tat. Man forsket efter fastere regler for lydovergangene i enkeltsprogene, og der blev en ivrig kappestrid efter at fremdra stof fra de moderne dialekter til belysning av gamle sprogforhold. Indenfor den almindelige fonetik fremla L.i 1874 et arbeide (> Några ljudfysiologiska undersökningar rörande konsonantljuden. I. De klusila konsonantljuden<, Upps. univ. årsskr. 1874), om hvilket det er blit sagt at det i visse henseender er flere decen- nier forut for sin tid. Dette skrift staar i nær sammenhæng med doktoravhandlingen, som var kommet to aar tidligere: »Om konsonantljuden i de svenska allmogemålen. I« (Upps. 1872), en sammenfatning av tidligere dialektmonografiers behandling av emnet?. — L. har fortjenesten av at ha bragt klarhet i flere av de lydlover, som har formet de nordiske sprog saaledes som de fremtrær ved den historiske tids begyndelse. Saaledes v—å En fuldstændig fortegnelse over sine videnskabelige o.a. arbeider har L. selv levert i »Uppsala universitets matrikul. Høstterminen 1916-. Den blir at supplere med den nedenfor nævnte avhandling om styv- broder, samt: »Ortnamnsforskningen och några Olof-Skötkonungs-mynt< (Namn och Bygd VI, 1918; ogsaa i Numism. meddelanden XXI, med fortsættelsen : »Ännu en svensk myntpråglare, sannolikt hos Olof Sköt- konung<); »Handelsstaden vid Ostersjön, som ”på danskarnas språk kallades Reric'« (Namn och Bygd VII, 1919); Till Alvissmål str. 12:6 och 16: 6« (Arkiv f. nord. filol. XXXVII, 1921). Efter en undersøkelsesreise i Våstmanland 1872 offentliggjorde han » Anteckningar om Våstmanlands folkspråk« (Sv. Fornm.fören.s Tidskr. IT, 18738—74). [6] 119 i-omlyden av e (»Bidrag till låran om i-omljudet<, Nord. Tidsskr. f. Filologi, Ny Række II, 1875—76) og v-omlyden av i samt, noget senere, lydovergangen auh > 0 (Arkiv f. nord. filol. I, 1883). Videre maa nævnes hans bidrag til belysning av ældre nordiske sprogforhold dels ut fra andre gammelgermanske sprog”, dels ut fra hjemlige nutidsdialekter (»Ordet eld belyst af de svenska landsmålen<, Sv. landsm. I, 7, 1879). Hvor ivrig L. var optat av saadanne lydhistoriske og etymo- logiske spørsmaal, faar man et indtryk av i de 20 teser som han 1879—82 offentliggjorde under titlen »Satser i nordisk språkhistoria« (Nord. Tidsskr. f. Filol.,, N. R. IV. V). Det blev dog bare med disse teser; tankene myldret frem, men kræf- tene manglet til at utforme dem i omfattende undersøkelser. Saa forlot han den rene lingvistik, som i Sverige nu hadde fundet to fremragende dyrkere, Axel Kock og Adolf Noreen, som skulde vie sit liv til studiet av den nordiske sproghistorie. Tyngdepunktet i hans interesser og forskning forskjøv sig. Hans sproglige arbeider tok filologisk-historisk sigte. Alt i slutningen av 70-aarene hadde L. utgit to mindre skrifter hvori han som lingvist arbeidet mot historiske maal. Det ene er »Hedniska edsformulår i åldre Vestgötalagen< (Antiqv. Tidskr. V, 2, 1878) — fortsat i opsatsen »Ännu några ord om de hedniska edsformulåren i Norden<« (smst. XIII, 8, 1905)” —, hvori han godtgjør at visse gammelsvenske og gammeldanske edsformler, optegnet langt nede i den kristne middelalder, gjemmer sproglige minder om hedendommen (sva se mær gud hull [hol], ikke hullan; bibia sva sær gup hull [hol], ikke hullan). Det andet er avhandlingen »Om den forn- svenska hednalagen<« (Vitt. Akad. Månadsblad 1879). I Olaus Petri's Svenska Krönika og i Upplandslag-utgaven av 1607 findes overlevert et lovbrudstykke om nid og nidings-navn, som svenske forskere, uten tvil med rette, anser for et minde om Sveriges hedendom. L. gjør dette brudstykke til gjenstand for en mangesidig sproglig og filologisk granskning, han utreder I »Landskapslagarnes alf (half)<, 2det avsnit i skriftet »Bidrag til svensk språkhistoria« (Antiqv. Tidskr. V, 3, 1878). 2 2? Tidligere — uten »Tillågg« — offentliggjort i L.s »Smårre uppsatser i svensk språkforskning« (Upps. 1880), som er utgit privat og indeholder 10 av hans ældre, ogsaa andensteds offentliggjorte arbeider. 120 dets plads i overleveringen av de svenske lover), og det lykkes ham at gjøre sandsynlig at dets milieu er vestgøtsk, og at det har nær sammenhæng med de brudstykker av den ældste Vest- götalag som i 1840-aarene blev opdaget i det norske Riksarkiv. Otto von Friesen, som — henved 60 aar efter P. A. Munch's behandling av emnet — indgaaende paany har gransket frag- mentene av den ældste Vestgötalag, yder L. stor anerkjendelse for hans »med råtta prisade undersökning:«. Tilbake til slutningen av 70-aarene kan man ogsaa følge L.s interesse for runeforskning. I 1878 hadde Sophus Bugge i sit berømte arbeide om runeindskriften paa Rök-stenen i Östergötland tolket de væsentligste avsnit av denne vor merkeligste runeind- skrift, og i den diskussion som nu fulgte, tok L. del, først i avhandlingen »Om Rökstenen<« (Antiqv. Tidskr. VI, 2, 1880) og senere i »Bidrag till tolkningen av Rökstensinskriften< (Nord. studier tillegnade A. Noreen, Upps. 1904). Det er de omstridte lønruner i Rök-indskriften som L. med iver kaster sig over, og tolkningen av dem har han, navnlig i det andet av disse skrifter, ført ind paa nye veier ved sine indtrængende og skarpsindige granskninger. OQOgsaa til løsningen av mange andre runeind- skrifter har L. git bidrag. Særlig vendte han sig med for- kjærlighet mot lønruneindskriftene. Ved at studere dem i deres fulde sammenhæng og utdra de almindelige regler for lønrune- Skrivning i det hele har han i høi grad fremmet vor indsigt paa dette tidligere forsømte omraade. Det meste av disse studier magtet han ikke selv at offentliggjøre, men han har efterlatt sig meget i manuskript. Deriblandt ogsaa en behandling av den grønlandske Kingiktorsoak-indskrift, som ganske særlig maatte interessere os, da den ikke bare indeholder et forsøk til løsning av lønrunene sidst i indskriften, som tidligere hadde været op- fattet som taltegn, men ogsaa beskjæftiger sig med det norske sprog paa Grønland i den senere middelalder. L.s behandling av denne indskrift kjendes bare fra et avisreferat av et foredrag han i 1906 holdt i Fornminnesföreningen i Stockholm (Sv. Dagbl. 14/3 1906); men derigjennem er den dog kommet til offentlig- hetens kundskap, og f. eks. Nansen har kunnet ta hensyn til den i sin bok »Nord i taakeheimen<. 1 Jfr. ogsaa avhandlingen »Om 1607 års upplaga av Uplandslagen« (Upps. univ. årsskr. 1880). 121 Videre skal av L.s runologiske arbeider fremhæves hans paavisning — omtrent samtidig og uavhængig av Wimmer — av at den bekjendte omfangsrike indskrift paa døpefonten i Åkirkeby kirke paa Bornholm er avfattet i gammelgotlandsk (gutnisk) sprog. Og endelig skal nævnes L.s foredrag i 1905 — des- værre bare kjendt fra et maskinskrevet referat, besørget av ham selv og tilstillet en snævrere kreds av interesserte — om de eiendommelige og dunkle runeindskrifter paa Stentoften- og Björketorp-stenene i Bleking, da det paa en viss maate er karak- teristisk for L.s forskninger i de senere aar: han vil faa stenene til at fortælle om en kong Hathuwolf, Hariwolfs søn, som skal ha ordnet det retslige forhold mellem landets oprindelige ind- vaanere og indvandrede eruler og stillet den nye lovgivning under overnaturlig beskyttelse. Denne opfattelse har ikke trængt igjennem; men hans tanker har virket vækkende paa senere forskninger i Sveriges forhistorie. Likesom runeindskriftene gav ogsaa stedsnavnene L. stof til historiske funderinger. Et arbeide som har vakt berettiget opmerksomhet, er den lille opsats i Arkiv f. nord. filol. X, 1894: »Svenska ortnamn på skialf f[skælf]. (Ett bidrag till Skilfin- garnas restauration)«. Fra Béowulf kjendes Scylfingas som navn paa Sviarnes gamle kongeæt (den som senere kaldes Yng- lingerne). Scylfingas er avledet av et ord som i nordisk form lyder skjalf (jfr. Lidskjalv), og ved en fyndig hypotese kom- binerte L. ættenavnet med svenske, specielt upplandske steds- navne som indeholder dette navneled: Skilvingerne var ætten paa kongssætet Skjalv. Det var naturlig, at L. ogsaa maatte beskjæftige sig med de direkte oplysninger som klassiske forfattere bringer om de svenske folkestammer i forhistorisk tid. I 1894 utgav han i »Svenska Landsmålen« (XIII, 9) det vigtige arbeide »Om de Östskandinaviska folknamnen hos Jordanes botamiscehe Gesellschaft: Verhandlungen. 71. — Öster- reichische Kommission f. d. Internationale Erdmessung: Arbei- ten, Astronomisch-geodåtische, f. d. Internationale Erdmessung. N. F. 1. Verhandlungen. Protokolle 1920 u. 1921. — Naturhistorisches Museum: Annalen. 35. — Umiversitetet: Monatshefte får Mathematik und Physik. 32. W(URZBURG. Physikaliseh-medizinische Gesellschaft: Sitzungs- protokolle, Offizielle. 1921. ZAGREB. Societas scientiarum naturalium Croatica: Glasnik. 33. ZURICH. Naturforschende Gesellschaft: Vierteljahrssechrift. O6 ER BANGE EE? ÅBO. 4åbo Akademi: Årsskrift. 1920—1921. Acta Academiae Aboensis. Mathematica et physica. 1. Katalog. Höstterminen 1922 Program. 19212222 19222236 Tillå gsefnvrenkmie Åbo Akademis, den 11. och 12. okt. 1919. 2 Indbydelses- skrifter. 153 C. Fra private givere. FRA FORFATTERNE: José Maria Arreola. Estudios cientificos. Num. 1. 2. Mexico, D. F. 1922. Raymond Bonafous. Henri de Kleist. Sa vie et ses oeuvres. Paris 1894. B. Hansteen Cranner. Zur Biochemie und Physiologie der Grenzschich- ten lebender Pflanzenzellen. Kr.a 1922. George K. Greene. Contribution to Indiana palæontology. Vol. 1. Vol. 2, p. 1—3. New Albany, Ind. 1898—1906. H. Isaachsen. Fiske- og hvalprodukter og deres anvendelse som for. Stockh. 1921. H. Isaachsen, Johs. Høie, Halldis Engelschiøn. Lauvets sammenset- ning, fordøielighet og melkeproduksjonsverdi. Kr.a 1922. Ørjan Olsen. Striden om ”Norges Fugle%. Et avsluttende indlæg. Minchen 1922. H. Quincke. Rudolf Virchows Einfluss auf die praktische Medizin. Berlin 1921. H. Quincke. Ueber Spondylitis. Jena 1922. Alf Wollebæk. Trompetfisken (Centriscus scolopax), en ny fisk for Norges fauna. Bergen 1922. FRA UTGIVERNE: Verhandelingen van Dr. P. Zeeman over magneto-optische ver- schijnselen. Leiden 1921. an KER IN å! I MK Å MEDDELELSER FOR 1923 Videnskapsselskapets bestyrelse, komiteer m. m. i 1923. Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse: Præses: Prof. dr. Halvdan Koht. Vicepræses: Fhv. prof. dr. W. C. Brøgger. Generalsekretær: Fhv. prof. dr. Å. Johannessen. I den matematisk-naturvidenskabelige klasse: Formand: Prof. dr. H. Goldschmidt. Viceformand: Prof. C. Størmer. Sekretær: Prof. dr. L. Vegard. I den historisk-filosofiske klasse: Formand: Prof. dr. Fr. Stang. Viceformand: Prof. dr. D. A. Seip. Sekretær: Prof. dr. Fr. Bull. Komiteer m. m. Gruppenes ordførere: Kl. I. (DI) prof. C. Størmer, (II) prof. dr. L. Vegard, (III) prof. Th. Hiortdahl, (1V) prof. dr. W. C. Brøgger, (V) prof. dr. H. H. Gran, (VI) prof. dr. Kristine Bonnevie, (VIL) prof. dr. S. Torup, (VIIT) læge dr. S. Holth, (IX) —>—. 158 Kl. IT. (I) prof. dr. Osc. Alb. Johnsen, (II) prof. dr. A. Aall, (III) prof. A. Seippel, (AV) prof. dr. Hj. Falk, (V) prof. dr. A. Brandrud, (VI) prof. dr. A. Taranger. Revisorer: Prof. A. Palmstrøm (f 18. dec. 1922), prof. dr. K. O. Bjørlykke. Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre: Prof. dr. W. C. Brøgger, prof. dr. H. Koh*, prof. dr. Mag- nus Olsen, generalsekretæren; suppleant: rektor dr. A. Ræder. Bestyrelsen av eiendommen Tømte: Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. dr. N. Wille, statsraad J. Mellbye. Legatkomité for Apoteker Peder Leth Øwres legat: Prof. dr. E. Poulsson, prof. dr. E. Bødtker, prof. dr. S. Torup. Bestyrelsen for Prof. L. Daaes legat (valgt av den hist.-filos. klasses bestyrelse): Advokat H. A. Knudtzon, fhv. første- bibliotekar A. Kjær, docent dr. Jac. Worm-Milller. Kasserer: Fhv. kvæstor M. H. Berner (1900). Sekretær ved selskapets kontor: Redaktionssekretær S. Hoel (1919). 159 Videnskapsselskapets møter i 1923. Homsjanuar 220020: Klassemøter. mMosstebruar ........ Fællesmøte. 2, Me Klassemøter. (Forslag til indvalg). 25, Ubese He Fællesmøte. (Indvalg). 15 Go Klassemøter. 3. mai (torsdag).. Aarsmøtet. 25. Te Klassemøter. jiseptember 10000 Fællesmøte. håroktober). ..-- ...- Klassemøter. 2omoktober. .... 5 Fællesmøte. koMnovember .. .. Klassemøter. december: ANE Fællesmøte. (Valg paa selskapets embeds- mænd for 1924 m. m.). Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles i klasse- møtene d. 2. mars og avgjøres i fællesmøtet d. 23. mars. Jfr. Statutenes $ 10. Foredrag til fællesmøtene anmeldes skriftlig til selskapets sekretariat, foredrag til klassemøtene til vedkommende klasses formand, i begge tilfælder senest en uke før møtet skal finde sted. Foredragsholderne anmodes om at avlevere et kort referat av sit foredrag til møtets sekretær forinden de bestiger katetret. Med hensyn til trykning av avhandlinger bemerkes: 1) Ingen trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er indlevert og dets kostende beregnet. 2?) Forandringer i avhandlingens tekst efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 3) Hver forfatter erholder 50 særtryk gratis. Desuten forføier han over 8 særtryk til forsendelse paa selskapets bekostning til utenlandske tidsskrifter som forfatteren indgir fortegnelse over til generalsekretæren. U Videnskapsselskapeis adresse: Drammensveien 78, Kristiania. 160 Prisopgaver. Nansenfondets og de dermed forbundne fonds styre har utsat følgende prisopgaver: jo wW mn »Hvad kan der sluttes av de arkæologiske fund sammen med stedsnavnematerialet angaaende bosættelsen i vort land eller i en landsdel?< Fristen for indlevering av besvarelser er sat til 31lte december 1923. Den bedste besvarelse vil eventuelt bli belønnet med indtil 3 000 kroner. »Om kostholdet i Norge indtil aar 1500-. »Bidrag til epidemiernes historie i Norge i ældre tider<. Besvarelser av de to sidste opgaver maa være indsendt til Nansenfondets og de dermed forbundne fonds styre inden dlte december 1924. Den bedste besvarelse belønnes for hver av opgavene eventuelt med indtil 3 000 kroner. Komiteen for Apoteker Peder Leth Øwres legat har utsat følgende prisopgave: »En undersøkelse av biprodukter ved sulfitspritfabrikationen<. Besvarelser maa være indsendt til Videnskapsselskapet inden dlte december 19283. Apotekere og uteksaminerte farmaceuter kan delta i kon- kurransen. Trykt 6. april 1923. FORHANDLINGER Å VIDENSKAPSSELSKAPET I KRISTIANIA AAR 1923 KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 1924 FORHANDLINGER I VIDENSKAPSSELSKAPET I KRISTIANIA AAR 1923 DE KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 1924 Indhold. Avhandlinger. No. 1. S. Eitrem: Zu den Berliner Zauberpapyri. Mit 1 Planche » 2. Gunnar Rudberg: Septuaginta-Fragmente unter den Papysr Osloensesa Mae S. Fitrem: The Greek magical papyri in the British MuseumsAvitkekii sn need Ernst W. Selmer: Beretning nr. 1 fra norsk Fonogram- noen EN AE GS H. Isaachsen: Forholdet mellem næringsstoffenes pro- duwkuonsværdier 09" deres) kalorværa SR Oversigt over selskapets møter i 1923 m.m. ........rvvvvvrsn. Side US) US 2 EY == 9608 Pl === Uy === ZU DEN BERLINER ZAUBERPAPYRI VON S.EITREM MIT I PLANCHE (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1928. No. 1) Gy) KRISTIANIA IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1923 Fremlagt i fællesmøtet den Sde dec. 1922. Bedd A. W. BRØGGERS BOKTRYKR NY sbsenl eines Aufenthalts in Berlin im Herbste des Jahres 1922 wurde mir die Besichtigung der beiden Zauberpapyri, die sich jetzt in der Papyrussammlung des Alten Museums befinden (Inventarnr. 5025 und 5026), bereitwilligst gestattet. Was ich bei dieser Gelegenheit festgestellt zu haben glaube, erlaube ich mir auf diese Weise den Interessierten vorzulegen. Andere werden sicherlich (besonders in der ersten Kolumne) bald weiter kommen. DaB die alte Ausgabe von G. Parthey (veröffentlicht in den Abhandlg. Akad. Berlin 1867) den jetzigen Anspriichen nicht entspricht, wissen ja alle Kundige. Aber man muf doch hervorheben, daf die Partheysche Ausgabe im grofen Ganzen eine sehr beachtenswerte Leistung war, wenn auch die vielen Fragen und Nachforschungen der sprachlich und religions- geschichtlich Interessierten viele dunkle Punkte neu beleuchtet und zu immer eindringlicherer Nachforschung angeregt haben. Den Tatbestand der Papyri gibt Parthey im ganzen ungefåhr richtig wieder; doch låBt die genaue Angabe der Lakunen und der möglichen Anzahl der verlorenen oder verwischten Buch- staben zuweilen zu wiinschen ibrig. Inwiefern die Papyri damals leichter zu lesen waren, wage ich nicht zu entscheiden. Ich habe den Eindruck, da die Papyri bei der ersten Ausgabe wesentlich aussahen wie sie auch jetzt erscheinen. 112 Z.1 -++00X stå mv pyvdsn sor/åytög x(al) [2pdovas (vgl. Z. 161), xbeiotws oder dgl.; dann z. B. xot aet Guv|æpistöv (Parthey) &ota: Got xal / GUYXOLPLULEVOG. AoBov: +++ OUS X:* XUTOU övuyas not moaous oOU TAG Tplyald Ex Tis xeplokig not AoBov ispaxo »0/zaiov dnodmaov (statt ærodemoov) eig [yæha Bolig puehatvns (scehon gefunden von Kroll, Philol. LIV 564) ovpifags x0/76 pen "At amaoöv not --[----] >>> deusov. Man soll ein Messer oder 4 S. EITREM. [No. 1 eine Schere nehmen und damit die Någel und das Haar schneiden !. Nach xoi Z. 6 darf man nicht etwa oivov (Mevdmotov, Aiy»mtiov dgl.) supplieren. Denn Z.20 werden nur die Milch und der Honig erwåhnt, in welechem der Habicht ertrånkt wurde (im Pap. Mimaut soll man mit dem Wasser, in welchem die Katze ertrånkt worden ist, sprengen; hier soll man die Mischung trinken, wie man auch das Blut des beim Sonnenaufgang ge- opferten Hahns trinkt im Pap. Bibl. Nat. Anf.). Folglich wird man die Licke mit [xz|odew]|sus] (xmomvifaxs oder einfach peta 0570) ausfiilllen. Darauf éyx|4devusov, »begrabe<, »hiille ein< (z. B. Joseph. ant. IX 5,8, LXX), also: éyx|hdeusov odtov boxer æypwmtistolls, tidels) elig >>> ] xötod todg Övuydg Gou oVy Tuig Dort. xol AoaBov Xo[ uses. | ov ETiypape Tå UTOREtueva / (Cuvevo- uéhav.). Dies letzte Zeichen filr die Zaubertinte hat schon Preisen- danz (Wien. Stud. XL 102) richtig gedeutet. Es kommt noch in unserem Papyrus Z. 72 und 9233 in?derselben Bedeutung vor. Die vorhergehende Liicke wird man wohl mit yæ|ptnv »xoio]pov ausfillen miissen; xxot4v xæwov gibt ein zu kurzes, XAPTYV lena txov ein zu langes Wort. Z. 9 xat tider mox)tos — durch iiber- geschriebenes w in åsxtws korrigiert — [sv taig pil xol tois övvét xol dvanha/sov adtov APdævn [drphtu (Parth.) xJoti ove 7pomahatm. Die Bedeutung des ævamAxosev ist mir nicht klar. In den Zauberpapyri scheint es nur Pap. Bibl. Nat. 2368 und hier vorzukommen. An ersterer Stelle wird ein Amulett aus Wachs mit vegetabilischen Ingredienzen gemacht, eine Hermes- figur. Darin legt man ein mit magischer Inschrift versehenes Stilekechen Papier »xol évdelg dværAasov 16 öpotus xnpå. Hier mufd das » Wiederherstellen« darin bestehen, da man das Loch, wodurch man das Papier hineinlegt, wieder mit Wachs zudeckt, also dvæmhasov ungefåhr =;%yxheisov. An unserer Stelle geniigt diese Erklårung nicht. ”AvxmAæocev gebrauchen die Ekkl. von der Wiedergeburt; hier mag es wohl in der Bedeutung von I Also etwa AxBov-:+- yakzlods a[tp]ov todgs) Ovuyas; y und x sehen sich nåmlich sehr åhnlich in diesem Papyrus, vgl. auch Pap. Lond. 46, 400 dåmoxetpapevos &x Tils epaAis sov tplyas. Ich halte die vor- geschlagene Lesung fir wahrscheinlicher als etwa xz[to]e suvtod (os) övuyas. Es scheint nicht AxBwv [xo0vp!5xc] oder [Yahida] oder [payatpas], [poyoarplo0xs] da gestanden zu haben — ich sehreibe ganz vermutungs- weise yxAx]ods hinzu. Man erwartet ja die Angabe des Metalls, das so oft von gröfster Bedeutung fir die magische Handlung ist. 1923] ZU DEN BERLINER ZAUBERPAPYRI. B åvaæyilerv (évæyidlerv) oder einfach rituell »fertig herstellen, voll- enden< gebraucht sein. Z.11 &otw odv tå vypapopeva év To mittjaxto etc. ohne weitere Licke. Z.12 vwwvoo|wono, o57og 7orlhoas 800 uMuata”. Z. 24 nat mpiv oc dvanesetv (ce iiber : ge- sehrieben) Aye &vtmpus adTOU TOY TTtOLWOD TOMGXG AUTO Vustav, s EVos 2[x]erc. Die Verbesserung A&ye war auch schon richtig in dem Exemplar der Partheyschen Ausgabe, welche die Berliner Papyrussammlung besitzt, angemerkt worden, ebenso &e1s. Z. 27 æyadog Soaftluuv oapmevfavlofulp. Ppwrtatnv oppg. Am Ende der Z. 29 »-6 &/mmvhivdobmevor, wohl x(xi) — inwiefern hinter dem x ein Buchstabe stand, ist zweifelhaft; vielleicht hat der Schreiber das x(ol) getilgt und ist dann mit dem Artikel 6 én. fortgefahren. Za51 habe ich" so selesen> Tvi: Hr 2 Jor xadoonep dvdpos emt As 5uy/oustas TÅls 070p NE ] xot i8puoxg Tov xOGMLOV, I Ö 7pwi a-V-arog no ol: - Nach der Lakune habe ich gelesen: Butnaogov (oder otov, kaum os0v) 570 yæv S1o8ebuv / 7d7ov nad. Ich vermute jetzt an letzter Stelle: 6 7ö» Ö70 yhv Örodevnmr aoåov — ein recht interessanter, echt ågyp- tischer Ausdruck von der untergegangenen Sonne, die »den unterirdischen Himmel durchwandelt<«!. Man erinnere sich Pap. Lond. CXXI 455 vom Monde: 4 y&e (Xervn) 70 b7o[[Ao]|ytov (Kroll) 3108e90u5x. Man könnte dann weiter Z.32 +js auvousias Tils o7opli- mov ergånzen. Zu Z. 383 möchte ich an Pap. Osl. I, col. I 7 (vgl. Pap. Par. 996 f.) erinnern, wo es in dem »Gebete an die Sonne< heiBt: å &x tig XBloaou dvateAhuv, 6 nad” fuépav YEVVOEVOG VEGG za yépov Sov, vgl. noch Pap. Mimaut 153: 6 vzmrog 6 ævateEAov 050x0t0020 — und Pap. Par. 1788 vom Eros: våmte Ötav yevvniiis . &vzapdtins, 7 pes utarte ötav émiteuydis. Ich vermute deshalb, daB im Berliner Papyrus stand: 6 zomias (wie es heiBt Pap. Par. 784) veaoos xal Öfyå mæoeo/pvtns. Eine Lesung wie 6 7owi vhimtos oder %u7voc Stimmt nicht zu den Puehsub enes Z. 34 6 två meldymn Brexpun / via ov, 6 (oder x) o**[: | -- 7 [--->>> ] ++ sov tåjs HAfou 762ewc; zur ersten Wortgruppe möchte man an so etwas denken wie 6 +d TeAdyn diuenpallvov) (ge- schrieben dexuhvuv):: xat Aafiv|ov (Statt Aerxivov), um wenigstens den Sinn anzudeuten. Aber dies bleibt natiirlich ganz hypo- thetisch. Dann aber geht man natiirlich mit einer neuen Appo- sition, durch 6 eingeleitet und mit einem Partizipium fortsetzend, weiter. Auch in der erweiternden Lobpreisung des Zauber- 1 Vgl. Pap. Berl. IT 120 6 [t]oöv =oAov ötodevwv. 6 S. EITREM: [No. 1 rezeptes, die an die pæypatetx selbst ankniipft (Z. 96 ff.), Z. 1283, wird die Macht des »Parhedros< iiber die Winde hervorgehoben: er selbst kann ja auch die Winde aus der Erde loslassen (Z. 99). Z. 85 Sm/vexéus--*[-*] avdev |-- | 6vopox oaodadaPand BoxyoBon / 7: utan, Å. h. 76 addevtmov Övopa, so schon Kroll a. 0. 564, vgl. auBer Pap. Lond. CXXIII 13 Pap. Leyd. W 14a, 25 Töv eid6tx Gov TO AAndwov ovopa nat addevtimov ovopa navne etc. »deinen wahren, urspriinglichen Namen<, Pap. Lond. 46, 364 öåc 3 &v TÅ addevtmå edpédny, tå Övipuata oappool USW., »im Original< (vgl. Sophocles' Lexikon s. v.). Davor wåre Aéyw, €06 dgl. pas- send, aber der dritte Buchstabe scheint mir ein x% oder v zu sein, also told|to To] adVev[tmöv Gou] övopu. Bei 7: mn denkt man an 7 zuplimmn oder 7[ve]iyyavvi, pap. Lond. 46,61 hat taxBaxwd, pag. Lond. 121, 84 und 102 caABava yopuBen, Pap. Berl. I 237 xopBy open, an unser xxPpn erinnernd. Z. 88 m7p05 yp%ow Tås Ppwmloeums xat] Tod Siavov nal TÅ 7poner/uévns Tapadéoens Homlep eimov] [Eyov] 'Gtåpa TPOG GTOPLM Guvopu/A[hoer Got: >: >> erd. Z.41 xpbBe «pipe Tv 7playpatetav. Dann etwa &zmeys oder Thper] då osxutov av huépas ly oder Å puh]/Guvoussar yuvarnl a[:*; Guvouoizxoar Steht schon als richtige Lesart angemerkt in dem Exemplare der Partheyschen Ausgabe der Berliner Papyrus- sammlung (vgl. noch Kroll a.O. und Hopfner, Offenbarungszauber I $ 845). Z. 42 +05 iepoypæppartéens 700 Strich, der zum ersten Buchstaben, . 7, zu gehören scheint und der gegen 7 spricht, mag vom Zeichen am Rande herriihren). Z. 48 tlöv Vedv xatperv. eld / mposétakd our [a]ldv[ta dxprPGs. Z. 45 ff. habe ich so gelesen: - d &/ 77 papuittov xnpvxiov (der &mL TE ++-->> Tovde |: : > trer ] :-7æpelouevov Tå Tdv- Ta noTaher [-- Kokk ender ] BiBAors purptorg GUVTOy ua : ov ma KA [000 000eebon oe or | 7ouvsd os Tövde Töv mdpe- Spov EiTe Særwa hkn ] oryrov '76v8e hop Boverv dpå nor (oder 0) opo0dt 00% 2 OE |: : 0691 Pilo oEpLODV 50 TVEULÅTOV edopoup ete., in Z. 52 nach der Lakune - væv ovdVig Aöyosg 7etderv Veodg xol mong Del[ås?; in ovddus ist Di mit einem ubergeschriebenen o korrigiert worden, aber hier komme ich nicht weiter Es wird von einem bekannten A6yos, an die ersten charakteristischen magischen Buchstaben oder Worte angeschlos- sen, die Rede sein. 1923] ZU DEN BERLINER ZAUBERPAPYRI. 7 Darauf aber wird der Text so zu rekonstruieren sein: yexdom (&på od. dgl.)] DE oot évtebdtev mepi TÅ 305 OLE" TPOX- D opådpov Mlpens- «de de EoTwW % zoo) dpov 7xp%50 55 »o[ ATEX OPEVOS (Z. 289) dånö mavtog åp uyY|yon VÅGÅ) TAGNE Ånodap- y tag ot åv olmr Bodker ofeknhvn ævalPas ét Smpoartog dYnAod evå +++ ueve ++ >-+>-> (ped ke dauer Jeg vhv modTnNv GÖGTAGIW KN : Z. 55 éwuYvyov schon Kroll a. 0. 564. ZZ. 56 reicht vuxti (statt seAvvy, das oben vermutet wurde) fir den Raum nicht aus. Z. 57 Anfang vermute ich jetzt nach der Photographie o:wdöva &vdug xadapåv. Z. 58 Erlmv tehauöva péhova ”louxxov én tolis öodahpoils (Kroll sehlug år sods pdahuods vor). Das Folgende wird folgendermaBen zu lesen sein (vgl. Par- - they z. St. und Kroll a. O.): »ot tyv (statt -4) pév delt yei- ei 60 på xoæteye iepaxos nepalinv xol d|værekhovtos aS (4Ai0v) xo- påtile xotasetuv Thv xe[pahyv xol Sjuoxov tövde Tov fepmv Aoyov, émidvnyv Ai[Baævov drtuntolv ol $oduvov san, é7idus dfE Eni Ynilvou dupatnptov Elm vi på-] «ov no hAoTpOTIOL [Botaævns? Elotar de Got Srduovtr Töv Yeov 65 onutov tode' igpat x[rp][xotos] &vrmpuis)> oTAVhostar nat TTEPÅ TIVÄXEAG no pe[deig éte][p]JoPpnhxn Aidov sddys sæva- TTNGETAL EÅG odpxvåv. B[AéYas] då Bdortatov tobtov Tov Aidov Z. 61 xoupétile statt sorpétile. Z. 62 iepmv statt iepov. Z. 63 émidue ist sicher, dann folgt besser 5 als x. Ein Vypaxtnerov yhivov oder véwov (Kroll a. 0.) kennen wir z. B. aus Pap. Bibl. Nat. 2711 énidus 7pös oehhvnv vy 18 ent yetvou Dupatypiou Et dwpartos dYnhod Eni avbpanruv (Stoffangabe fehlt), eine Stelle, die ja eine treffende Parallele zu Z. 63 ff. liefert. 7.64 muB man 7öv Veiov (geschrieben Yeov) (X6y0v)> supplieren. Zum Ausdruck etog Aöyos vel. Z. 62 ov iepov Aöyov; & statt ci: auch Z. 89 schrieb der Schreiber zuerst c7w, korrigierte es aber dann in mw (Mayser, Gramm. S. 68: e statt = vor o in betonter Silbe). Z. 65 &vtwzpu ce. pue[deig kann natirlich auch geschrieben sein, »loslassend«. Z.68 könnte man etwa so ausfillen: Mdoupynhoug tåyos [yhipe 7pöltepov, yhupévra då dutpnoas not duetpag oTaptmM Tmepi [Tov Toldynaöv Go elpysov, oprias de 8 S. EITREM. [No. 1 70 æaveldov eig 76 Smuartiöv ofov mælAw not OTtAG 7p05 adDynv TÅG Veod dvtmpus Asye x[o][i TÖv Aöyov] tovde, emidnv Au TPW- yAitw Cuöpvav tå adVTå oynpfortr- zde] de ævalag Eye LUPOIVYSE xAadov [174 Set xerpi] [xot yorp]éti[l]e tyv Vedv, dotar Så sot oypetov &v toer Torod[to]v' &otpo]v xatedov (statt -dov) o74- GeTtaL eig LEGOV 75 to» Swmparos nat «at GAlyov drlalzluldev tå %otpov ddphsers Öv énoxhesug dyyehov 7euodål Ta Gol, Yeöv 3: Bouhxe GUVTOMWUMG yvosn ov de uh derhod a[AAd--J[-] OP -] t% Ved not vetpor odTOD detiav AxPov naranlpår|nsov ot ye Tabra 7pog TOV Åyyehov' Z.70 t%5 VYeod: der Gedanke an den Mond, die Xevm, wird dermafjen vorherrschend, daB die Geschlechtsangabe im Flg. sechwankt, 6 Yeög — % Ves. Z.75 las ich im Papyrus xot »otop[: : > I x: Dev (oder ydev); p. und Å sind einander sehr gleich, öhiyov geht folglieh ganz out; weil y sicher scheint, wird man Srxypdåv einem etwaigen ævoAudev (vgl. Z. 154 xat ohtyov ævahuouevov von demselben Vorgange) vor- ziehen. Danach wirde man allerdings erwarten xai oVm Öv &xx- hesug Xyyehov etc. Man verbessere lieber dxyudévtos tod d&otpou. Z. 77 o[ANAA pool]? Wir erwarten »nåhere dich« oder »vertraue dich auf die Gottheit-. Z. 78 wåre xatanloip|isov statt xætax[påt|ysov palåographisch möglich, aber hier stirmt der Zauberer erst Z. 83 mit dem gött- lichen Boten nach unten. Z. 79 ist zu lesen hxhoet yæp Got ouv[touo]s mposg å av Boda: 65 då adtov / Empule tårde [to Öpx]u. Z. 80 Im Papyrus steht c0v tuyxdvo, Wwohl in col tous zu stehen; darauf zo0u[ov %|7avta su[vtö]pos TIOLET HE «>> storre weNEUGYE Öraxov [:---], etwa [od 6 qi dv. Oox dv oder mot dv adYTO| «EAEUTYE S1x- xov[foar], 7orhoer. Z. 114 fotnor mhota not 7a[Av] æ7oAder (Schon Kroll hat [axAw] eingesetzt), fotno: 7ovt (oder 7FOvn) [++] m 7heistz — man denkt natirlich an 7dve[lx, dann xitly oder sxxlon?? Z.117 las ich ap-v-[-:-*]-7e — Kroll wird mit seinem æxpwvous mort doch sicherlich recht haben. Z. 117 peta- moppot de (statt te) eig Åv av Bovan uoephv Nlnpos] metnyvod Usw. Z. 119 PBootdter ofe is] dépa not mov Hibder os elg nAVdov- a 7TOvtiwnvy, motd [då eig. -]--xx- VaAdosnv 7ovtiwv und WVæadæoswv statt 7övtiov und VæAxga.ov, wie Z. 62 iepov statt iepov. Man hat die Wahl entweder «x|c] zu sehreiben oder ein ::**xa[v] anzusetzen, wenn man nicht : :xxc VoAas- st[ovs] vorzieht. Dann miifte man hier den Papyrus korrigieren (Parthey las : - paxas). Zu Z. 120 7yhåer 5& 7otauobg xal Vaassa[v auytjöuus vgl. LXX, Ex. 15,8 éntyn tå »0parta åv påse TÅ dardzoons, »die Wåsser standen wie ein Wall mitten im Meerex<. «Adova 7ovtiov ist poet. (Eur.), auch der folgende Ausdruck vom gefåhrlichen Meer wird poetische Farbe tragen, wie der ganze Abschnitt beinahe den (Charakter einer Lobrede trågt. Vielleicht wird man besser [åpuoa]xa[v] Varxosov lesen als oxpxy- vas Vahassious korrigieren (ppæxyt gebraucht wie zuweilen bei Plut.). 7otx gleich 7oté (vgl. Mayser S. 59 f). 10 S. EITREM. [No. 1 N pr R) DD Q % ME OE Poe p[Arota] de »oadéter 500 Vernhsavrös 7ote Töv ”Appov dv[epo]v nal Örav OG Ehys %oTpo NATEVEY- c /! ueiv. Gmdtav Så dm nås tå Veplpå Vuypå movjoar nor tå Vuypd Veppæ USW. Z. 123 der Afer = XV (Pap. mag. Berl. II. 111) ist interessant und hat die rechte Lokalfarbe. Z.124 Yélm[s tvæ Vep|uæ oder vielleicht besser Velf[onys Vepl|på. Z.127 konnte ich nur ezeov G0v :** omens op dechiffrieren, man möchte vorschlagen efic 6] åv od [å7iwovo%s |. Aber dann steht deutlich vzatns tepåg pæyetas, d. h. nobilis magia (57xtos in dieser Bedeutung in Dokumenten des 4—5. Jahrhunderts, s. Herwerden Lex.?). Vor baatns steht nu (also nicht etwa ts bmtng. Z. 129 xot Guvpwvln]ooust (ao) T&vta Ol Vet. Z. 130 ovdév &otw-: pndevt [uhvvue] Xhws, xx nplbe- d. h. hoc = Öw, vgl. oben (pndevi ist wahrscheinlicher als prdep- was auf pmde pvvus filhren wiirde). [pnvve] oder [stans]. Z. 131 steht deutlich &otuw / de 6 AL 6 heyopevos, d. h. natiirlich 6 hoyos 6 Aeyopevos (wie schon Kroll gelesen hat). Mit den Zauberworten und ihrer Trennung mu man genau sein — die Zauberworte. sind ja eben die Hauptsache der ganzen Anrufung und werden deshalb Ööfters in den magischen Papyri gerade durch die gröBere Schrift hervorgehoben. So 1åBt in dem groBen Pariser Zauberpapyrus die Worttrennung sogar in Wesselys Lesungen Öfters die erforderliche Genauigkeit ver- missen, s. meine Abh. Les papyrus magiques grecs de Paris. pil) Z. 151 7ovpay" Goupi popBap" pupopBaæpoBav Bond" Capopup. EE Covpa mtaulov ywdapmapærar (oder e)vlond* WTPAXL txPov xaætavtavupBodopaxorBdixvor — : | å OYer tiv doTtépa år TOUCTOU) KAT OAYyov Xvahuouevov »al Veo- 155 m7orfo]bu[ev]ov" al 3& 7poormy wol detduevos TÅS XELPOG xotan[Avlov : Aéye Tov adtoV Aöyov' mo 7tauuw apdaudr par” 19: vB TavpaBepmpi avtaPitaufbitausor eE Zu xatæxAwov vgl. ob. Z.78 und Z.168. — 72.196 éotw ody <0voux) etc.; zum Vorhergehenden s. Preisendanz, Wien. Stud. 41,9. Z.200 wird also so zu schreiben sein: hovpar t J9eer "Top nat déopuat 600, oæiovate [aJiov, [x]invoxps/top, ximyozoho- »patup (Parthey an erster Stelle 7[poza] tap ist 7[ovtonpd]|rnp zu lang fir die Lakune?). Dann 1923] ZU DEN BERLINER ZAUBERPAPYRI. 11 Z. 203 ixkhoxnBhatdtap pod poréon: -[:]-pumn å unogep[p?] Jed tyde Yuyem prordue-[-] mpenid 205 Yapaotn:-(?) porpitan ylahdeusaye, å 70 filmua dia- LATE DY, Ö to loxupov Ovopa Exwy TO nadnyuspévov [0]7o z[&vt]ov dyyehov" eE7XOUGOV LOU, Ö ee dezau- voYE x[par]tarod not Apxoyyehoug, OM TXpeOThKAGLV LUPLX- des æyylé Ehjov d&martor oi?) nat odpævov re KAL npI- 210 og uzep|- ] puprfddolv «++ ev Kol natnvholynsav] 50U Sövfaæ|puiv xol er. -- ev-org Ve---- [x]oxd” 6por6- | KE Tyta adTOd öoov xofi] [x]dtos [&]Yeher. åaxohodual os, nOpre Töv TÅVTOV, Ev Ope Avay- xs åmo[xJous[ov] uov öti O[A]iBe]tat pov % Puh nat dropod- por += [-Jroc [xd] Bæ[saviloplar ö HUPLEVOV TAXVTOV 215 æyyéhov, 'megdonisbv LOU 7p6c 7åoav drepoyhv ECou- tag) datpuovos [x Jæt [tå]ls elipaæppevne vat, »lpre, Ot. Emixa- xohoduat 6ou TO xou[z |7ov öv(op.x) 76 dxov USW. Z. 210 og væep: hier ist vom dritten Buchstaben v eigentlich nur der Punkt unter dem Verbindungsstrich sichtbar; das v ist folglich nicht ganz sicher. Ebd. habe ich allerdings KATYVÅO als meine Lesung notiert; vgl. pap. Bibl. Nat. 998 edrÖyntos Øeoig mår nol dyyéhos nat Saipoa. Z. 211 cov (Thv) Sövfa|puiv: *«E o 3 E So - < tyv und dyy wurden in diesen Kreisen gleich ausgesprochen. xot eifsyv]v = ioyov? oder év [tlois Ve[ois]? Z. 214 æ«mopod/puar [d7zoo]iz ? [aæv|ta? In DOG Is. 24,19 æmopix dnopndnsetar Å Y%- Z. 216 ox ist am Rande hinzugefiigt worden (ebenfalls steht Pap. Berl. II 64 am linken Rande hinzugefiigt: &Aws' mother). Zu 217 vgl. Kroll a. O. Z. 226 ist im Papyrus so geschrieben: övopa (durch Quadrat mit Punkt in der Mitte angegeben) Bopxn oroupiw CC (2) opa Éeouydudu: horhop. Z. 231 op-Ep-C[fo] ma. Z. 233 ist natiirlieh zu lesen öovopatx (Cuupvop(éhav) Eo/ pan. Z. 2384 oQuhaxtnpwv steht da, nicht pyruxtypwmv, was man lesen mubB. Z. 262 &yes<1> KMov nog). Z.271 hineinzufiigen (vgl. Pap. Lond. 121, 598 haBov hAöyvov émtduulov duiltutov motysov EAADyviov 27 TAolou vevævaynnotos, ebd. 122, 85) ist hier folglich iiberfliissig. Z. 286 hat schon Kroll a. O. 6 71 vor &vtiuov richtig vermutet, 112 S. EITREM. [No. 1 im Pap. steht: Pöékha xal å qi &vtuov. %Z.300 steht syyehe 7pöte Tod Zmyog:+- 2. 302/83 steht dvTOMMNS nonoen påvog eee — statt xex2p. (Wilecken hat xxxopnpévos gelesen, s. Fahz, Arch. fir Rel. XV 418). Z.303a ås S6ow avtoktnl[dev] pakt för den Vers. Z. 804 o0ous tpopléler oc. Z. 305 öpuilm nepammv te (in einem geschrieben) Yzod. Z. 309 öpxilm Veov ximv[ulv xövå Te ndvrov. Z. 818 vutog &lauvouevov mpootæypasr ools (geschr. o%g) dr avayxns. 2.319: vom Wolfsdåmon, von seinem Körper oder »Leiche<, stammt der Kopf, auf dem die Zauberlampe steht. Z. 320 ppassxtm por oo0x Vern Yvålyln G.e. yvåva), ov &An- Vetyl[vl] xotanretag (sdv Aandetn, z. B. Aischyl., aber Pap. Lond. 46, 291 åmoyyéhhev mdvra && damdeias). Z. 323 ær pilakov (»lak nicht<) &zav dépag dpuvrov å påos Ehdeiv (Platon hat söpa 5xpawov). Z.326/7 ist das Zauberwort als Palindrom geschrieben, und die Vokale beiderseits des mittleren x sind dementsprechend zu sehreiben. Z.829 övewpurtnstxs sehon Krolla.O. Z.382 habe ich die letzte Hålfte so gelesen : xol xA(?) - o%- p10 ++ 14 Busotvm — als Variante zu 5% auch [: notiert. Neben dem vorhergehenden Yg.ovov denkt man an en 1), «pofBoattiov (oder zxAwæpiov, nicht dwpuortov). Aber die Buchstabenreste scheinen nicht recht dazu zu passen. Ein neues Prådikat neben otpöcov, wie Parthey vermutete, stand da gewiB nicht. Z. 346 statt 7puuv4c', på hier m. E. keinen rechten Sinn gibt, zu lesen 7pyp [x]57%c2?). 4 NO ease 6 odeyyopevor, d. h. wohl [xhde z. B. Pap. Bibl. Nat. 3243 aAMnoÅ Thv qilopavteiav. Eri interessant. Es muf bedeuten »in der Rede (hier dem Gebete) hinzufiigen<, vgl. &7ipépopar »folgen<« und die in Sophocles Lex. s. Vv. aus der Grammatikersprache angegebenen Stellen. Z. 11 no vett (tå) oder (70) Tod mittanxiou »und danach das auf dem Låppchen Geschriebene< (uetx adv., ef. 7p6g). Z. 12 m]|pos negu- Av cou] Erdov, vgl.-z. B. Pap. Toni 1225 102und67 MZ 03 ånutidévtos motmors Omox.). Z. 27a TOdTOV [ta] Tpos-TÅ 6opdh adtod [-- «]- ypoppi xotpö. Ich ver- gle, vgl. vpepe ist mute (vel. 7 62): åv Sek tolv ylopaxtipo Ttodtov x[pol(tåv) — «oppå. Man soll auf der rechten Seite liegen und mit dem rechten Ohr (Z. 39) der Geisterrede, die aus der Erde tönt, lauschen. Z. 29 edyopev/, mit Abkiirzungsstrich, also =dx0pev(o). Dann or ETO aTn xoLpÖ EV TO TO GXN NAT, YPAPE dE Gp.uEvOpEA av. To 601 Syhovpévu / & op owvnat[-]s (oder oupswvnaAl:]s) — pet ærhls] wird man wohl supplieren = META DTK, und von der d&ovn (statt xdtödvy von den dxgpvivwy otepxvuvy) verstehen milssen. Z. 87 % woav, d.h. % Mo må&sa plos. Z.102 <öv> (Kirchhoff) ödopupopodarw oi denasl, yiyavtes, vgl. Pap. Leid. W 17,40 öv öopupopobaw oi 7 1923] ZU DEN BERLINER ZAUBERPAPYRI. 15 oYAaxes Pap. Osl. I col. 9,5 öv dopupopodawv oi Veol 7vtes (von der Sonne). <ö> &ri XAwtn nadhuevos. Z.104 <öc) å lepov Opveov. Z. 104 zeigt der Papyrus ziemlich deutlich die Schriftziige 0 xx7ta- detéag åt TÅ YÅS (åx. Z. 106 oozfe]p [&lyers; Og = ös. Z. 107 vnziou 7oudog mlt Auto wodnpévov. 7 Sol uoAnevdin 7etovfBrnd' rop” Aarhafu|p' zmour Z.120 6 [t]öv ohov S:0devomv. Z. 145 «AaBov)» édros do Buatov. Z. 151 xoxdæpov, Imperativ wie Z. 21. Z. 122 ganz deutlich Bæxopxpayyns, Wie auch sonst in der Magie, ebenso Z. 125 Ahepvet aævat oval :elpedvo. Die magischen Wörter miissen, wie gesagt, genau wiedergegeben werden, eben weil wir sie nicht deuten können. So Z.123 B:B1ov BiProv, Z.124 o1gVwmv' xo0[a]- KOGL * APTAMWOL - VOLXK - VOUXa - NL * yu Oopper, Z. 135 euwievae, Z. 157 oomovnvougiav. Dann Z. 159 Öomep o/xer. Was die Zauberfigur anlangt (s. die umstehende Planche), steht unter dem rechten Arme yo%puvovpn und darunter vexwa, unter dem linken oepeorhau. Was Parthey endlich unter dem FuBe als csvoc liest, ist nichts — die Striche gehören nur der Zeichnung des rechten Fubes, s. die Abb. Neben V. 54 links stehen als Schliisse einer vorhergehenden verlorenen Kolumne ex ve p Bemerkenswerte Worter. dutyntos Pap. Berl. II 89a. xdVevtixOs I 35. ”Aoppos Afer I 128. duaxyudets I 75. éyxndeusov I 4. é7upépw IT 10. YAiBouar I 213. uetæ adv. IT 11. 7yyvypi I 120. 7pwtixs I 33. o&oxrwos I 323. Å cr VææTtOs nobilis I 127. Vid.-Selsk. Forh. 1923. No. 1. 24 HE 14% at på 2å å Pi 4 I DYNSN PIAS 4» p = SEPTUAGINTA-FRAGMENTE UNTER DEN PAPYRI OSLOENSES VON GUNNAR RUDBERG MIT 1 TAFEL (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1923. No. 2) KRISTIANIA IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1923 Fremlagt i fællesmøtet den 10de novbr. 1922. T Vid. Selsk. Forh. 1923. No. 2. Vg Nå NG er on PET AA Pap. Osl. 22 a u. b. Unter den von Prof. S. Eitrem im Jahre 1920 in Fayim erworbenen Papyrus-Fragmenten befinden sich zwei ziemlich ibel zugerichteten Fetzen aus einem Papyrusbuche (Nr. 22a und b). Sie sind mit Text aus der Septuaginta beschrieben, den ich hier mit gebilhrender Ergånzung abdrucke. a recto. Jesai. 42, 3,4. tepauspév[ov ov] GuvtptYer xal Altvo] xamvilopev[ov] 00 GPBérer FVN eic] 5 ærnderav 8C[olser] xptow avafasu-] Ver «at 00 Vo[xusd-ah-] Getar og å[v Då] &mt Tis Lyns »ptow] b recto. Jesai. 53, 6,7. adYTtOV dit TÅ duaotiae HLGT dis TO nexa[nÖs-| Var 00% æAvotfyerl 5 to otoua a[btod] OG 7poPatov &rl opayhv Mzdm] ot OG æpulvoc] &vavti[ov Tod] 10 a Verso. Jesai. 52, 15; 53, 1,2. [öYolvtar not ot [od |x. dunNOKGLW GUT- [46]0vaw uE TG [&7]iosteusev t% oxo- [4] 7 npLÖY xat 6 Bpa- fyt]ov xo tiv: [ot 7e|uabpd- [2valyrethape [evovtio]v o%0T05 [c Og 7ardtov] b verso. Genes. 26, 13,14. [veto o9]odpx Eye- [veto de] xdTå [xtyvn TlpoBatu [xot xtyvInN Boö- N vÅ 1 å [xot yewpylix tolka 4 G. RUDBERG. [No. 2 Der Text ist ziemlich verwildert, mit Lakunen, Vulgarismen u. dgl. a recto Z. 1: tednævouevov f. tedpxusp. Pap.; tedhaspévov die Hss. (vgl. Z. 7). — Z.8: og : éwg die Hss. (xowi-Form). a verso Z.8: wahrscheinlich évævttov «dtod/Wg 7oadtov wie Cod. Sin.; die ilbrigen os 7oidtov évavttov xdTod (vielleicht jedoch Lakune, da im Folgenden os éila steht). b recto Z. 1: 5:% vås duæptiag statt tais duænttns (vel. did tå dpmapttag.** di våg dvouiag V.5 und dix 70 uexandodor Z.83). — Z.2: nach fuöv fehlen die Worte xai x5t06. b verso Z. 1 und 2: &yéveto st. &ytveto, wie E. — Z. 2 wahr- scheinlich oc st. wc. Die Fehler sind leicht zu erklåren, die Vulgarismen wohl- bekannt. Ob die Ubereinstimmung mit dem Cod. Sin. etwas zu bedeuten hat, mögen die Texthistoriker entscheiden (eine ågyp- tisehe Lesart?). Das Papyrusbuch, von dem wir hier ein paar Fragmente haben, scheint aus dem vierten oder finften Jahrhundert zu stammen. Zu beachten ist die verschiedene Långe der Buch- staben, das schråge v u. dgl.; das Ganze deutet auf eine Zeit, wo noch die Papyrus- und die Pergament-Unziale neben einander her gingen. Wie so oft in der spåteren Zeit, werden gewisse Zige der ålteren Schrift nachgeahmt!; interessant sind hier die eckigen s und c (E, I), die nicht gerade gewöhnlich sind. — Von Abkirzungen findet sich der Nasalstrich am Ende der Zeile (a recto 2 Avo—?, verso 2 ouT, 8 annyyethaueT, b recto 2 på, verso 5 72o0pxtw und 6 Bo6); dazu noch die kontrahierten Formen des Nomen sacrum »5p105 : Xe: pie å Verso 3, xv: xuptov 6. Gern möchte man annehmen, daf8 die beiden Fragmente aus einer Lage stammen, was die Form der Fetzen nicht un- möglich macht und der Text nahe zu legen scheint. Aber der ganze Text Jes. 53, 2—6 kann nicht in einer Kolumne gestanden haben; das wilrde, bei den kurzen Zeilen, etwa vierzig Zeilen voraussetzen, was neben den neun erhaltenen am oberen Teil des Blattes eine allzu groe Kolumne abgeben wiirde. Entweder stand hier nicht der ganze Text (was sehr möglich ist — vgl. unten), I Gardthausen, Griech. Palaeographie II?, S.109f. Vgl. Kenyon, The palaeography of Greek papyri (die Tafel). 1923] SEPTUAGINTA-FRAGMENTE. 5 oder die Fragmente gehören verschiedenen Lagen zu — oder wenigstens nicht angrenzenden Kolumnen. Das Buch war offenbar ein Textbuch fir kultischen Zweck; vgl. besonders fragm. b mit Jes. auf der recto-Seite und Gen. auf der Riickseite. Die Schrift ist gute Buchschrift, der Stoff aber ist grob und sehlecht. Man kann sich leicht vorstellen, da das Buch einst im Besitze einer armen christlichen Kirche sich befand, die ihr Textbuch so gut und brauchbar als nur möglich ausstatten wollte. Nicht ohne Interesse ist die geringe Breite der Kolumnen; die Zahl der Buchstaben scheint zwischen 10 und 15 zu wechseln (selten mebhr). Unter den 34 erhaltenen Zeilen scheinen fiinf 10, sechs 11, neun 12, finf 13, zwei 14, sechs 15 und eine 16 (17) Buchstaben zu haben. In der Regel betrachtet man, wenigstens in spåterer Zeit, Biicher mit diesen schmalen Kolumnen als einem vornehmen Typus zugehörig, und dies Urteil ist fir die Zeiten zutreffend, welche im Buche, nicht in der Rolle, die åuBere Form der Literatur sahen; diese Verånderung nahm ja mehrere Jahr- hunderte in Anspruch!. Man kann hier an ein Buch wie das Palimpsest zu Cicero's De republica denken. (Vat. 5757): auf jeder Seite zwei Kolumnen mit je 15 Zeilen mit etwa 10 Buchstaben (8S—13 usw.)?. Einen guten Beleg dieses vornehmen Typus gibt auch der neutestamentliche Codex Petropolitanus (N, v. Sodens e 119), prachtvoll ausgestattet, mit 16 Zeilen in jeder Kolumne und 10—11 Buchstaben auf jeder Zeile>. Sowohl die biblisehen als die profanen Handschriften bieten also Beispiele; die ge- nannten stammen ja aus spåterer Zeit. Aber die scehmalen Kolumnen sind keine spåte und verein- zelte Erscheinung; im Gegenteil bilden sie einen ziemlich festen Einschlag in die handsehriftliche Tradition, sowohl was die Papyri als die Codices betrifft. Clark hat besonders — wohl nicht ohne Einseitigkeit — diesen Gesichtspunkt in den zitierten Arbeiten hervorgehoben; jedenfalls ist es ihm gelungen, die groBe Rolle dieses Typus in der Textgeschichte mehrerer antiken Werke wahrscheinlich zu machen. Dies gilt nicht am wenigsten fir die Cicero-Tradition, wo ja Clark Meister ist (vgl. Descent of Mscr.); I Vgl. meine Schrift Neutestamentlicher Text und Nomina sacra, Kap. III. 2 Clark, Descent of Manuscripts (1918), S. 12 f., 124 ff. 3 Clark, The primitive Text of the Gospels and Acts (1914), S. 72. 6 G. RUDBERG. [No. 2 auch filr die Uberlieferung der Evangelien ist die Kolumne von 10—12 Buchstaben nicht unwichtig (vgl. die Behandlung von Cod. Sin. und gewissen lateinisehen Ubersetzungen in The primi- tive Text). Andere Spuren einer åhnlichen Tradition zeigt die patristische Literatur; so die Augustinus-Handschriften, wie die Wirzburger-Handschrift zu De civitate Dei, Laud. Misc. 120, s. IX (Descent S. 72 ff.) oder der Cod. Sessorianus (N. 2099 Bibl. di Vitt. Eman.) aus dem 6./7. Jahrh. zu den Confessiones (mein Neutest. Text S. 81 ff.). In seinem letzteren Werke hat Clark diese Traditionsweise fir eine Zeit, die vor unseren Hand- schriften lag, oft mehr oder weniger wahrscheinlich gemacht; seinen Gesichtspunkt darf man nicht ohne Weiteres ablehnen. Unter den publizierten Papyri und sonstigen ågyptischen Funden finden sich nicht wenige mit diesen schmalen Kolumnen (auch mit etwas gröBeren). Clark nennt Beispiele Descent S. 43 ff., vor allem unter den Oxyrhynchos-Papyri!. The primitive Text S. 138 fl. sucht er auch Spuren einer åhnlichen Tradition in be- kannten Papyrus-Texten zu verfolgen. — Eine Liste dieser Papyri biblisehen oder theologischen Inhalts, welche in den Oxyrhynchos-Bånden publiziert worden sind, ist vielleicht nicht ganz ohne Interesse (unter den profanen Handschriften durfte am meisten frappieren die Vita Euripidis von Satyros, aus dem 2. Jahrh. (Nr. 1176). Mit den Fragmenta Osloensia mehr oder weniger verwandt sind also folgende Handschriften (unter ihnen auch Pergamentfragmente): Vol. I. Nr. 1. Logia Jesu (Rolle) mit 16—18 Buchstaben auf der Zeile. » 3. Marcus (Perg.) mit 11—15 Buchstaben (wie unser Fragm.). 6. Paulus- und Thekla-Akten (Perg.) mit 15— 16 Buchstaben. Vol. II. » 9210. Altchristl. Fragm., 3. Jh. (Pap.-Cod.) mit etwas mehr als 15 Buchstaben. Vol. VI. » 848. Joh. Offenb., 5. Jh. (Perg.) mit 12—15Buchst. Vol. VII. >» 1010. 6. Esra, 4 Jh. (Pera) mit 1100 rifbuebsr (wie unser Fragm.). Vol. VIII. » 1076. Tobias, 6. Jh. (Perg.) mit 6—10 Buchst. I Vgl. auch die Liste in Journ. of Theol. Stud. Vol. 16, No. 62 (1915), S. 238. 1923] ' SEPTUAGINTA-FRAGMENTE. 7 Vol. IX. Nr. 1166. Gen.,3.Jh.(Kol. aus Rolle) mit 14—17 Buchst. » 1168. Jos., 4. Jh. (Perg.) mit 15—16 Buchst. » 1169. Matth., 5. -6. Jh. (Perg.) mit 10—13 Buchst. AF Joh: Ep. 2, 3, 3. Jh. (Pap--Cod»)) mit 11 bis etwa 20 Buchst. Vol. XI. » 18351. Levit., 4. Jh. (Perg.) mit 13—19 Buchst. > 50 OE Petre FIbA Persdmitb S19PBuenhst: Der Typus findet sich also sowohl in den alten Rollen wie in den Codices aus Papyrus und Pergament. Die Grenzen sind nicht iiberall ganz scharf gezogen; daher habe ich Beispiele mit etwas gröBeren Kolumnen mit verzeichnet. Aber auch die niedri- gere Zahl ist in Bichern beider Art repråsentiert. Diese Verschwendung des Schreibmaterials, welche in den Buchrollen durch mehrere Kolumnen kompensiert wurde, iiber- nahm das christliche Buch, das recht bald die åuBere Form der heiligen Schriften wurde; wichtig wurden diese schmalen Kolum- nen besonders in den liturgischen Biichern — vor allem bei der seriptio continua —, Wo es galt, schnell eine Stelle, ein Herren- wort u. dgl. zu finden. Das Christentum schenkte dem Buche den Sieg iber die Rolle, aber ich kann nicht hier auf diese Frage eingehen!. Die schmalen Kolumnen, welche in der pro- fanen Tradition gar nicht unbekannt waren und viele Spuren in spåteren Handschriften hinterlassen haben, wurden auch durch die biblische Literatur (zuerst wohl durch den Codex mit den kanonischen Evangelien im 2. Jahrhundert) verbreitet und fest eingebilrgert. Das alte Testament eignete sich diesen Buch- typus an, ebenso die Schriften der Lehrer und Kirchenvåter. Daher können wir ihm begegnen, wo wir es am wenigsten er- warten sollten. Die Vornehmheit der schmalen Kolumnen darf nicht dagegen geltend gemacht werden — das bezeugen gewis- sermaBen auch unsere einfachen Fragmente, die sehr gut das alte christliche Buch vertreten; das Buch wurde so gut aus- gestattet, wie die Verhåltnisse der Gemeinde es zuliefen. Die spåteren Beispiele sprechen auch fir die Macht der technischen Tradition — ebenso wie der Sieg des Buches; sie ist friher und ståker, als man gewöhnlich glaubt; und diese spåten Beispiele stimmen gut mit frilheren Funden und textgeschichtlichen Er- wågungen iUberein. I Vgl. Neutest. Text, S. 36 ff. 8 G. RUDBERG. SEPTUAGINTA-FRAGMENTE. [1923 No. 2] Zuerst fir Ägypten ergibt sich eine feste technische Tra- dition, durch eine Schreiberschule oder eine Biicherfabrik ge- schaffen; zu dieser konservativen, langlebigen Tradition lassen sich leicht Parallelen aus der Geschichte der Buchdruckerkunst finden. Ich habe diese These im »Neutest. Text<, S. 385 und sonst aufgestellt — nicht nur för Prachtwerke, sondern auch filr einfachere Biicher, die Bicher der kleinen Leute. Aber gerade ein Beispiel dieser letzten Art bieten uns die hier behandelten Fragmente. Gedruckt 27. August 1923. THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRITISH MUSEUM BY S. EITREM WITH 1 FIG. IN THE TEXT (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1923. No. 3) BE=———— KRISTIANIA AT COMMISSION BY JACOB DYBWAD 1923 .-filos. klasses møte den 2. mars 1923. ) p p MAS eee VE rent Å | eg a visit to England in December 1922 I had an oppor- tunity of looking through some of the Greek magical papyri at the British Museum. I had not sufficient time to inspect No. XLVI, but I perused the other papyri of this class (published by F. G. KENYON in the 1st volume of the "Greek Papyri in the British Museum-—Catalogue”), assisted on all diffi- eult points by the invaluable keen-sightedness and erudition of Mr. H. I. BELL, who confirmed or corrected several of my proposals as to the text, and in some obscure places succeeded in detecting the true readings of the original. I hope that in this respect the following remarks do not deviate from the old rule: suum cuique. Since my return home I have made use of the numerous corrections of Prof. U. WILCKEN, published in the Gött. gel. Anz. 1894, 728 sqq. Pap. CXXI. Recto. V. 175 xo&puo = »oduæ »mixed wine<, cp. Mayser, Gramm. der gr. Pap. p. 218/9 (xpöppuvov = xp0pvov sim.). The effect is that the old woman neither talks nor drinks too much, taking this sort of resinous wine. Moreover (ypxdv) uytx no doubt re- presents p7e, Which is either an error in writing (most probably) or åa peculiarity of pronunciation (cp. Mayser, Gramm. p. 60 above). V. 170 probably ov Guorwov uhAm YevéoVa, ep. v. 182, where Ken. takes oivov to be a blunder for otvw — in the original ov and ” may easily have been confused. V. 178 pæyer = påye, cp. Mayser, Gramm. p. 73 $ 11 (citing Goodspeed, Pap. Chic. 9,9 bytærwet = dytauwe). V. 178 sqy. The recipe probably deals with the eyes, as Is shown by 505 eig tv Ovw puplile|oda. The x6p is mostly used in medicaments for the eyes, cp. Alex. Trall. 1. II. V. 179 xot |petfo]js? The lacuna is better filled with five letters than four. ' 4 S. EITREM. [No. 3 V. 186 yop, xouwix Ken., sc. xop(uthorov) at vinlnytrxov). xopi- tnowovy exists in the pap. Leyd. W 8,27, xoputharov ol VirnTLLOV together in pap. Osl. 1, col. 2, 1; ib. col. 9,1 viuntwov wol opr- Thowv. V. 190 dzoxohvuua, as Wessely and Wilcken give it; the same word is apparently found in the pap. Osl. 1, col. 2,6 — ie. in the xyæxpithorov xal viantiov just quoted: AxBoy Adpvar dpyupåv ypdpe yahxi ypagptum Thv draoxpévnv oPpaæylda Tod Lwdtov ("the design of the figure below”) xol 9691 &v 76 Ötoxakduuartt 60v (see my edition of this pap.). V. 191. At the beginning of the line the upper partiof a 9 still exists in the pap., consequently we have to supply ptpo. — V. 196 Wo VAN is once more a seribal blunder for oids (ep e.g. V. 464 ot de yopantipes olde). Then we have eleven magical letters left, corresponding with the number given at the end of the line. — V. 200. The story of Zeus sowing a grape-stone reminds the reader of the röle of Zeus in Pap. Bibl. Nat. 825 and 1473: the king of the Olympic gods has in this magic, where the effect intended by the magician is reflected in an epic story, retained his high posi- tion as ruler of the whole universe. In so far he corresponds to the Isis (and Osiris) of the Egyptians. Here the second half of the story 05 o7etost, 00% vaPatver may possibly be taken as the consequence of the first half: Zeus — having experienced such bad results — does not sow, and the seed does not shoot up — in the same way the headache shall not "shoot up”? The seribe has forgotten to indicate how to use the oil taken into hand (AxBöv &hauov eig Tag yeipac); we may easily supply it according to the receipt v. 211 sim. V. 203 after &zrtyplaYov) uekav) the magic names begin: Yabarevtedpartn (ms sdpov ev ÅAAM * Tedparm) Vpartev etc. The patient probably ought to hang this piece of skinfabout his neck, as the following receipt prescribes (XAAo ' eig Sépua datvns ete.). Both receipts give remedies against coughing, in both you have to use the skin of an hyaena, only the magic characters differ — but the command mepiæYov eig Tov ToxylnAov) xol dBpoxov popettm is no doubt to be followed in both cases. The opinion of Ken. as to tetpartu = mtetpxodiov Cånnot be correct, the editor pro- bably thought of the piece of skin being "buried" at a cross- way, but even so daa: does not seem to be the proper word (Pap. Bibl. Nat. 2954 xotæWou odtO eig Toiodov; xpbYov, Eyxpubov 1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 5 sim. would do). V.208 the seribe ought to have written 7 uasdåv onkyptar. V. 209 sqq. seem to be very corrupt; I should recommend a restoration like: 7265 BobBæmva" AuP(mv) amxe(tov) dad Auavtiou 1 (=Aevtiou) and 6 (ojimv, v. supra. V. 868 övopæ 0o..., the name has dropped out (Wess.). V. 369 ypnpaætisxté por Tepi Öv Blovho|u(xr) 7o(xypuætnv) the last word has been omitted by the seribe because of the likeness to the following 7p(05). V. 368 ydedu [xJo: (as Ken. has read), no doubt xo(v%). The spell for oracular dreams is addressed to two "Lords of the Gods”, viz. Seth and Chreps; the latter name is surprising. V.370 Mjotöv; the same blunder CXII, but we need not supply ém:5p0p%nv, as Wessely proposed. The magic formula is directed "against every wild beast and water beast and robbers”. You bind up the edge of your mantle, where the demon ordinarily seeks shelter, and you speak the formula. V. 374 L 3” IN xætoy[os mavltös mpdyu(ætog) nal ål dpudtmv moflet), Et: de ot dixnomos ON N N N OL KOTOKALTMLOV KOL HATAKROTTIKOV HOL Övep ETLKOV KATA- The following line may perhaps be corrected into »ota/ GTQEDOMEVOv Tpos Öv Vee ypåodar "ruining or killing (properly: overturning) the man against whom you want to use it” (or 7poo ov Vee? "immediately the man that you like”). At least xotastpepopev[[al|ov may be a probable emendation. As to the xxtanhtmov "a magical procedure which makes people ill, prop. brings them to bed”, we may refer e. g. to pap. Bibl. Nat. 2496. We have there from V. 2441 onwards a formula for bringing the beloved one into the arms of the lover. But this formula (%ywy7) may be altered by suitable supplements into a formula that makes the adversary ill (å&zi xataxhoens, V. 2496) or takes his life. (åzl ævorpéssus, V. 2498) or simply into a for- 1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. gg mula for procuring dreams (émi d& overpomopmöv, V. 2500), ef. ib. V. 2443 sqq. The x»a«taxiytwov which we read ib. V. 2373 would simply mean "invocation of the God”; but no doubt even here we have to correct the word into »xætaxhtiov. These words xaæta7pxxtnov not xatanhtmnov with following genetives épyaotnpiov etc. must mean: to gain or to destroy åa manufactury or å house — the procedure has also received the name é7aiTn- ææpiov "instrument for asking for something”; the accompanying prayer (V. 2434 sqq.) only mentions riches and wealth. xx7%- otpepouef[vallov 7pos <öv> Våhers viz. ypåodan, ep. V. 626 700; 6 éhers (viz. ypåodar tå mpater), Aye. V. 481 öpyiler for Öpxiler (Ken.), ep. öpxilum V. 443. V. 482 eicuptver "brings the demons to assist the magician, to be present”, v. Lexx. s. eioxpiveoda, etoxpiorg, eioxprtmov. V. 432 a mAaxav is correctly interpreted by Wessely: « is a blunder for Ax(Bov); but ss may be derived from a different tradition: eig mAxxav porP%iv — évydpntov. V. 485 Vupav perhaps for dupuaai pet mOAAS noæudtrov; after xopatov is written ) ) —, but this is perhaps merely a blunder for ) ,i.e.4 Zelhvn: the plate speaks through the mouth of the magician. V. 456 we have perhaps to correct yevopévou into A&yopévou (better than vewopévov); the Aöyos is the essential element in this magic procedure, and we here expect the present time, not the future. V. 459 Ken. correctly x = yapa as in the repetition of the philtre V. 462. V. 460 Me 3xtov (Wess. Ken.) I think rather enigmatic; probably dm&o 7xtov (so that the beloved one may pass over it?) V.462 émi ar xaoortep(iÄg), not ace. as Wess. meant. As to of 463 Vu 506, 1. €&. 00012400, S. Preisen- danz, Wien. Stud. XL 6 V. 470 XAtylm|v tå <övöuata> Wess.; v. 471 huépaf[sl]. V. 471 dye por Thv (deiva) <4v> % (detva) sec. Etenev. V. 474 Suvnov de Tov Ad(yov) Aye» tiv dpxhv oltms dvaynov (= åveynoy, å. Pap. Berl. I 837 uetéveynov) etc. (magic words). V.478 1 7, probably 75"; the Theocritean word Epwtvls may have caused the use of the epic vde here; then &zi5xAeuoov "stir up”? tov idwov évestårx px, as in the following % åévestöHox hpépa. V.518 mapéotm) GEzdhy 6) éöpnsov (se. Er TO (deivx) mp(dæypo) E(v) Hp(x), ordinarily év åpx means "in due time”, but here probably "at once”, cuvexös Or mæpautda (Ken., who read the three letters correctly: "apparently 706 7évte åpåv", for which explanation I see no reason; Wess. has correctly to deivx mpåypa, but has read the next two letters as E 9). V. 540 The title of the divination by use of åa lamp may have been Avyrouartetoy, Written Avyvopavtiav : stov was at that time in slovenly speech simply pronounced :xv; both forms — huyyvopavrteta and Avyvouavteiov — may have existed side by side, ep. pap. Bibl. Nat. 8209 viAopaævtetov, but 38243 tyv oilouavteiæv (v. Mayser, Gramm. p. 61: dyyetav ti = æyyetov ti in the middle of the first century A. D.), ep. »ordopwævtetov, aæAeupouavtetov, 14 S. EITREM. [No. 3 vexuyopavteiov etc. On the other hand the procedure is called Avxvouavtia V. 561, cp. pavtiav V. 550. . V. 542 was correctly read by Wess.: »ai émidelg AVyvov æuiktutov d&Vov hta (pro &otw) de 70 EAAUNviOv dmo hivov uorvod. V. 546 67 deopar (Wess., Wilek.). V. 547 gpavfjvær — 70 oG&g xol Tov (KHArov) [LXVEVUGELDI- uave/nor Tov "AvouBu, tlolv mævrnv Veöv dææpetnv (pro bænypétnv). V. 556 Öpxilo Öuås «ot Tod evt etc. uouispm: eye (end of the magical words), oi 300 Øeol oi mept oe. Oxd uonreitar å eig Veng Ö åowtepos, (6 éåmtepos or Ö årepos?> Ap etc. V. 562 duBndr xdrod eig Thv Quyhv Wa tvamontar Thv Xdvartov uopPPY Ev PuTL xpxTALD xot æpdaptu: here the verb tuzoioYa. must mean "to gaze at” or to "observe”, but orig. it must have meant "to realise to one- self. the impressions — the tumzwoers — that you get from things or persons”; tuzwor or évtizws; "impression” is the classical philosophical term (e. g. Sophocles, Lex. 1099 cites from Epictet I 6,10 tuzodueda dæ avtåv "we get impressions from”). But though we here clearly see the origin of the extensive use of tuzododa, meaning "to perceive", the verb in this sense is given by no lexicographer. V. 575 éæv eizn[lsl], viz. the boy used for the divination, 69& Tov xVpiov ofou] &v tå pwit, A&ye — xat odtus ("and then”) dz7onpiveta. V. 582: we expect something like [[&oti]] &o7iv yop duvatöov GPodpös TO Ovopar-xal oppayis, EaTIv de Øg dabxertar — tadta tå (övopaæra), töv Så yapanthpoa Lypdpe) obtus" &otm 6 doxxwv ovs00p0c. The letters surrounding the snake, starting with the head and separated into groups by horizontal lines, are these (v. facsimile): TA +- HOHHNOYY | BPIN | AFHNQGØE | BINOKYTHA | AOBZØBABA | MEA - + OHSI | OYM - - > MOHAQP | Verso. V. 593 sqg. æyoyn &oyetols): AaxPBovy A[dxvolv én[to]uodov. I think it necessary to correct xsoyétov into &oetos in spite of pap. Bibl. Nat. 2442 dywyh : : * %yousx AGXETtOUG Hal dvou- G1>O0UE. ÅN sYyoyh Aoystou as title, "the bringing of somebody who follows at once”, seems rather awkward, and pap. Osl. Verso 79 has dywyn &oyetos 7o04000x uovonmuepos. For pap. Bibl. Nat. 2071 I should recommend to read: xæl 7opaæytd der nal olovel aoyetos (so to speak without delay”, instead of xat savn), %vy- Tepbétus, piav hpépav un Væepdeuevos. My suggestion éztopuuEov 1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 15 Mr. Bell found verified in the pap., he read Myvolv én[to]pueov, as indicated above. Mr. Bell reads the following line in this way: &AAvyviov [d7]ö mAoiou. (Wess.s ehhiyva C 270, excellent as to meaning, is not in the pap.). V. 596: commonly the order of the invoked deities in this formula is: lxm XaPaxowd Adwvat. The same inaccuracy of the scribe or the author is seen in v. 603, where he should have written: év tå ohpepov hpåpoa åv Tf &oti. px. V. 605 the three ceries of Sabaoth are enigmatic; from Greek mythology we know of the famous cries of Persephone when carried away by Hades, from Egyptian mythology the cries of Isis at the murder of Osiris. But we here also e. g. of the eries of Ra, when bitten by the scorpion. The number three shows that there lies good tradition behind the "cries of Sabaoth”. The third ery in the folktales is the strongest and brings the help. V. 611 8:60 «fate = dåÉåete, regressive assimilation of €. V. 612 omyov un tvyyavovoar the seribe ought to have written. V. 618 ååu pev 6 mpötos Adyvos mtaon (Kroll, Wileken) "if the first wick sputters (so Anthol. Pal. VI 833), then you must know that the demon has taken hold of the beloved girl — if the second one (sc. sputters), she has already left her home” ete. As to AxuPBavev cp. pap. Bibl. Nat. 62 émavelde émi Tov Tozov 600 xal dmoxALsov Gexuftov] ph og 7o0åaPn (viz. the demon in question)' éæv yå&p xoolmupdbhs, Xaoxkein b7 avtod. V. 616 sqg. The meaning is quite clear: if you place the lamp into åa small Nileboat and then put this into a basin of water (the lamp in this way becoming a sort of a Sun boat), then you are able to draw beloved girls to you even from beyond the sea (S1x7ovtioug, as Ken. read). The text is: dye (viz. the æyroymn %oyetos) de nat Öixmovtious' ivx (with subj. as in modern Greek, Moulton Einleit. p. 276. Thumb Hådb. 100) «dtov tov Ayvov [E]vds åv ddattm bmox[etodu der] nært Tod A[Ulyvofu] [B]lpers 7a7u- etvn. In v. 618 my supplement özoxeisdw 3& is only to show the drift of the meaning of the sentence. V. 620 mxvyonepakltldov Pot(xvny) AaxB(Ay) uei(uevos) ("when sleeping”) — or xotuwpevos — Eye dm0 Tyv YÅMGGAV GOL Xal Tomt dvastass> etc. V. 623 os &otw åni maåv ("as this magic proce- dure is good for everything”). [Aé(ye) tlov Ao(yov) odtus” V. 634 6 émi ta yepovBiv noadhuevos: ta probably for 7o i. e. T&Xv. V. 650 I think Wessely is right in reading: é&v xotdBns eig tå 3 omAæyxva Itås] (Setva), oimsdtm pue Töv (detva) [4 (deiva)?] [ei] 16 S. EITREM. [No. 3 Vi rå v &novta tig Clwois oadtis Xpovov, cp. V. 913 åpxodhostat o0OU Oo» 5) eig Tov TÅs lwis povov. V. 652 alu peldvas Boos % dpvog % TU- owmviov (viz. Xpvos % 005), &epétus 3 aiyos (of black or red colour). This seems preferable to d&pvos noplydeomAhle). Cp. Pap. Soc. Ital. I 28,1 1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 117 voapxoapostopax = nopyapostope. V. 702 motmoov tåre (= tåde) ov). V. 708 överportytov yp(xYov) or yp(xpe) — then we see the first half of a t or 7 (the stroke from yp continues above this letter and must not mislead us). Perhaps t[|a47e], cp. v. 708, although there does not seem to be space enough for three letters wanting; certainly 7xd=e would be too long for the lacuna. But we may also think of an abbreviation like 7o(inpa) — zpålig (v. 643), but not Aö(yov) — élv xæetn xadapö. V. 709 yp(æYov) Aö(yov)” munn etc., as indicated v. 722, where we have to supply the lacuna with just the same Aöyos: Fe) E lel/, these vowels we have — according to this indication of the author — to write out in this way: LEMLONYXLY LAO VEL EMU on A U/ LX OY VE OY 7 XL” LX OY) ve vENAmEEenN. EE. The magic name contains in fact 30 letters (v.708 is v put in, but B left out), also in v. 717 and 718 (palindromicaly repeated v. 719). Wessely wrongly takes xw into the number; I do not see as yet what it means — the repetition of the seven vowels from the first to the last (ep. v.706 -0 övopaæ TØV ypæxuudtov X) or the pen dromie repetition of the word preceding? V. 710 ypnpatisate — PeBalms xal brå urjuns so that I may remember it wben again awake”. V. 724 yp(xpe) åg Omöxeut(or) xol Thv z[Ajorv et |dehers (probably the enigmatic letters at the end Ev =q0I7) xot daodes da tov Abyvov to m[ttæxo|v. The word following TO Vupuuxtnprov, åmidue dE ABavov ual 7. Å etc. For 7étxhov the author once more uses the 7tuyiov v. 748. V.759 å oynpartisag (os) eig tå elxoar «ot OxTO Gyhpoærta Tod xoouou (Se. Mhvn), iva måaav idéav d7o- p) 18 S. EITREM. [No. 3 TeAMéoyg nal 7vebua Exdotu lon «ol purd veiuns (or vene) Ev WPX N EC HOHVOUE ELG DÖG DEVO LEV »o ATTO amokhyovsa. In the following the 14 days of the waxing moon are need through the ritually fixed sounds (v. 779 eig peis dpxovoun ænoMyeuw is directly combined with teherotntos &7oppora in the previous line). And v. 779 sqq. the 28 "symbols” of the 28 moon days are registrered (v. 783 is twice repeated and I e OOMTOG ELG SOTO 7oAvuoppos probably belongs to m7opdévos). V. 789 4 povruos, 4 »paterd (= m»poærond). V. 795 ”Overpattytov Ivdoyspov ol Amnpoxp/tovl. V. 804 probably 7po written 7pooeniypape) aMjow. "Tf you make use of the anointment be- forehand, then you are sure to have good luck” (åartevén). V. 886 néheu(sov) æyyéhm &fopuilm (os). V.894 mpollo]|uadnyyoduevov. V. 907 d&ns [S]apdoys as Wess. supplied the lacuna. V.911 duvasdn, i. e. dvvasda. V.915: we have to understand tyv Vetoav odstxvy, the magical figure made of the "divine” (Yetov "sulfur”) material mentioned above v. 867 sqq. V. 920 vi(kytinöv) Wess. Probably this vwntwmov Voavuaotov, signed with the following symbol (the Hermes-rod, the emblem of the way god is able to accelerate the pace of the wearer), is to be carried on the sandal itself: 6 &y[fe] åv tois medethog (cp. the Roman lunula). I do not think it necessary to supply more than &y[e] (Wess. supplies &ylei], Ken. sy[ec). Then a new sentence begins: AxBøv hezida etc.: now having fixed the tablet on your sandal, you will be aware of the effect, when you ride (drive) or sail (7epitiYeoVar in med.). V.922 zoom <4)> inn, viz. mepidov m (6teP) Boller. The datives 7Aoiw % iamw belong to z7oiv (as e.g. in the N. T. Då 7oweiv Ti). Öpo qi moret viz. the inscribed tablet. V.926 &Ao, 20 S. EITREM. [No. 3 SC. vinnytmov xat dæotaxtmov V. 909 Edy is to be corrected into &AvVeiv, or have we to insert oc after xYtov? V. 886 xéheu(cov). V.907 &XEns Sxudoys (Wess.) without any copula as in pap. Bibl. Nat. 895 &éov »æt&dygov. b. The last column contains a short charm, an %XYyoY”. V.7/8 is probably to be read &7avayndoate Thv (deiva) tig (Setva) éav HYntar Epot Emanohoudi;oa; the whole charm is an æywoytpkov 7opawiuov "for touching”. As to the adjectives ending in -o1xog v. Mayser Gramm. 449. Wess. took &Jwpu to mean &Yopuor (better &XYytar, sc. the magic mixture). V.7 the scribe seems to have been uncertain whether to write shwip or haixu(oepeorhogp). Fr.c. V.2 yatp]e MiyonA, yatps Am. V.4 xJol tyv 8mituyetav. V.5 olxpæppoæyoapapar; the last Aö6yos has been reconstrued by Preisendanz, Wien. Stud. 41,10 note (at the end of v.T7 pmo is evident). 1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 21 Pap. CXXII. V. 1 oiktoonaætddeopog Agotpap>Yobnou oe s. Wessely's note 1.1. p. 58. V.4 probably <&A0>é por, pre Epp (but v. 14 according to the pronuneiation xp Epp%). V.5 7posw) TAG LOPPA. AL ELGL EV q R strange instead of xdp15xi po, and then perhaps 7p(&Ew) (7apos) 7ævta tå nota Thv [Lyfvl] otzovpevnv. V.18 suvdoxotmvis quite enigmatie. We expect something like dvbtasg puor tas yetpag mavtnv (TÖv) Guytuyovtnv as Wess. supposed, in the original perhaps written ouvdmotov-. V. 22: The pap. has (Bell) emmaksoutonsosn. We have to read <&)> éåv åamaAig (or éåv åamalig adtA), 3xöc (= wdtoc) &on uéyiotos TöÅV Vedöv dnævruv etc. V.24 xol Ev v>5px (Ken.) (ox not &ntlys tja. The papyrus has eter! (Bell. V.14 xoi &oyev. Either something has fallen out — and then the aorist may refer to some epic tale of some magician or god who at- tained to the said supreme power through the knowledge of the mighty '"barbarous names” — or we must correct &oxev into &ers. Thv ydowv, Thv vixnv, of. v. 36 yo xal vinnv. V. 25 ord mao more I V- 27 Oen Ge mme V 28:11 do not think that edepyétns pappæxov is a suitable epithet for Hermes or is on the whole good Greek. The emendation ed[pé|ta papuanov (cp. v. 33) is very near to hand, when you have to do with Hermes-Thoth. dcdd:xAsxtoc Kenyon corrects very appro- priately into =98:12AA2x70g "placable” with a note of interrogation; but we may perhaps retain the word, referring it to an adjective evdixhentog (cp. Epiph. 37 B, 0) = ed6phog "easy to speak with” V. 381 we must correct xoxnv into XAxnv, ep. V. D. 30800xv = SØR V. 31 unyv<) % —. V.38 ézdv, not éav, ep. e. g. pap. Lond. 7 I Op. pap. Lond. 46, 165 fva pot 7[[v]] dæhxoog mag Satunv ovodvrog Kal y or y; NSW fo) VS er, V p KR LA AW'EDNLOG (KUL AENLOG NY KAL ETTLYELOG AAL UTOYVELOG HUL yepoato|s] AAL EVYOCOS. 22 S. EITREM. [No. 3 V.40 and v. 41 émeypappévm and eypxpupévov. This perfect we know from Opp. Cyn. and from Oretan inscriptions, cp. the impf. Éypapa in modern Greek. V.42 we probably have to write &ypappuévov <åv) tå fepd otham Or <&neypamuévov as in v. 41. V.44 the magic name contains 16 letters, but ought to contain 15 letters (this part of the papyrus is rather carelessly written): Toto otiv cow 76 övopax TO mevtexardenal[tov))|ypouuoatov», &xov dpdpuov ypauuttmy 7pos etc. V.46 170 debtepoCv) |Ovopa &yov va (i.e. tov) dpduov U Tov xupueuovtnr TOD KNOTPLOU. V. 50 sq. have been quite spoiled by the secribe: in the original may have been a phrase like &yo eipi oU xal 0) &ym (Ken.), 510 565 por yer) »ol medl måvta (or m7pos mAVTAG) nal GUYKTUNIAV ol eV >pCouav) (or edmopiav) åri måor mpæypao sim., cp. v. 36 and 25. V. 54: the dog-faced "baboon” is of course the "Ethiopic baboon”, mentioned v. 29. V.56 not smi i. e. «ai efisjttdi or g[v]tid,, ep. in v. 58 tidi = tider. V. 59 hv (= åv) åypaotnpio pécov "in the midst of a workshop”. V.60 æ7poeotiyp, one more blunder of the seribe for mposemtye(xpe). V.72 yvAd[v]. V.73 év Ttovtm ypdpe (write wilh this sort of ink) &&hynor odtod 7pOXs) (f7A10v) dvvovta” i. e. further directions for the pronunciation of the formula. The same word, é&&hyna, we have to introduce into pap. Bibl. Nat. 923 % 2&nynots åotw Ads (instead of &tiynou); ib. 884 in address to the demon invoked: &&uyqaov por dix Tod Dy (deivos) ævdpwaou — Å 7raidtou. N L a V. 85 ååv Delyg wæt abtontov abrtov naksos (= noen), [AxP]e pU [og wolv (Bell) éxxos (ep. e.g. Pap. Berl. I, 277 and 298) od bedere eig oysxpuivov ElaoCv>, [pet] mnifvvalBæpsns husa (= Aeroag) —. V. 88 not Veg aæv[tmp]is cov (Bell, cp. Wess.). V. 89 &ye &yxiotd oo1 (Wess.), i. e. &yyiotd co V. 90 ivæ pm xypnlY]us (Bell, cp. Wess.). V.91 after W(eo)v perhaps magic vowels — alu? V. 92 ootpampovra, the last two syllables på sounded to the seribe like Bpovta. V.97 6 år vås (pu>upvivnks) o6pw (= söpov) xataxetmevos. V.104 m7pos)> xepaknv cou mALvdov opunv (Wess.). V. 105 å&otwv ds å (= 6) ypxper AA www 1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. Då Pap. CX XIII. This papyrus is not a fragment, as Kenyon believed, but a complete amulet, as Wessely took it to be. It is folded just like a letter (all details as to folding and writing across the fibres and as to the drawing are given accurately by Wessely in line 62), and no doubt the writer or the possessor of this amulet has used it as åa 9iuwtmöv xal VæotanTAOv KAL HATONOE (pap. Lond. 121, 896) against all sorts of enemies. The amulet is simply a copy from a magic book (v. Wess.) Å book of magic had consequently at that time already in itself great magic power, and you might copy it just as the sorcerers in later times copied subjects or psalms or anything out of the Bible on their seraps of paper or tablets. In other words, you might use the copy of a meåts with just the same effect as if you realised the magician's prescript in practice yourself. Here the writer has left out the beginning of the magical procedure, something like: ypdpes éni Adpuvns (polBis, xpuois etc.) Tobtov Tov Aöyov' hoyos etc. But the Aoyos itself we probably still read in full in our papyrus. Then the receipt continues v. 8: &7ikypape) då omidev tig Adtpilullvns — and v. 11: xot eig to uétwmmov (SC. TÅS huvne) <émtypape» To Övopa adtod «os Væoxerto) "at the head you write”; for this name we just read v. 14, where it forms part of the 7p0h0yos to be recited before the magic procedure: elm d& (uetd) tobto TO Övoux TO Emdvn Tol meTHÅOL Vvylås %|mdvrnv (cp. v. 9) öpyds [te] 7xous oPésov [[ppåvas]] 7. Öpxilm os txov. V.31 IR GAVTAAMOV. pl ig xdtö for advahv. V.834 zollvl] deåov sov nm Pap. CXXV. This papyrus, edited by Kenyon in the Catalogue p. 123 sqaq. and known as "The old Maid of Apollonius of Tyana”, is written in rather å coarse hand. It presents several lacunas and obscure parts, where I do not always agree with the editor. V. 4 7p10d0v for tpiodov. V.5 I read and supply in this V way: mlplös Flå oJö dgprstepi | Todt. Asye [tov Aö(yov)] Aöyos' 26 S. EITREM. [No. 3 V. 6 "Epidua (= "Qgetdua) Mepozn? ep. the Alktuix mentioned Def. Att. p. XIII (Arti Flucht. 1.). V.7 oæpuBpoayo B[po]x eBrAm. V. 8 perhaps pupouye; am >> a xopmA åa. V.9 9- "00; Vodnpa. V. 15 æ&ov pe (for 9 JE Ken.) c0v (genitive as after 3éop.x:) . edpevå [[cov]] por yevéot Ufa |: af. v.] Vötnyg 00 aat 7olmaov 7ept ol oor phoopaær; Dörns i. e. Deror rus 00u, see above pap. Lond. CXXI 690. Before this word we should perhaps supply d|yto] or x[opla]. V. 16 épi De (= de) co: % Veg, see Kenyon's note. ov (88) Aéye- ml&ox oou] xor yplæ åotuw eig tås Tod] Piov dængentas; %or = xodvz) I should think certain because of the horizontal stroke above these letters. This zxo(væx) may have driven out a preceding po: which we need to complete the sentence. I should prefer the supplement as given here to an eventual 7[xpxota] uor (as we read pap. Berol. II 79). In v. 18 I think 7xp[edp]evsw a fit supplement, ep. pap. Bibl. Nat. 1979 bzypestæv alongside of 7æpedpevei. Kenyon's 7xpaxdytelsu inserts åa very rare poetic word, and which seems moreover to be too long for the lacuna. V.19 évdedvo slelie. V. 20 ov dg Aéye TÅ Ved * ope eo), GxuTtÄÅ yphooar etc. ov 21 4 Ve (= de) Veos. V. 22 xol &E å&uivou (viz. to ypövou) æympiutns (= dympistos) [ytv)ntar Å ypxds — for yiveta, ep. v. 12 xx0nlolulévn for xave- Colulévn. For the adj. æywpiotog ep. v. 39 æywpiotos Eavar yeaös. V. 28 &t på toæya od adt[hv) Vea åroldoa, or nearly the same formula no. CXXI 488, moreover v. 81 æzoAomns, V. 382 dmoAvas = «arnoklses. Kenyon's reading dmartnhoes the author himself characterizes as "very doubtful”, it certainly is not in the pap. V. 24 natanpaydyse[tar. 7oæv|ta Så oor puldter. V. 25 for Kenyon's 7pl|oyc: we expect this: "the old maid is sure to indicate to your beforehand whatever your enemies plan against you”; paveoov mono: is to long for the lacuna. V. 31 is to be read row; ("on the whole”, s. Kenyon's note) uÄ edxolos advthv Xaolloys. V. 32 Å LATTOG, for &Xpueumtos, Y%AP Got &otxr (4 ypabs se.), "unreproachable”. V. 3833 ötay udys os — the sign before os seems to have been blotted out by means of a horizontal stroke; perhaps ög coor ö7npétnlxev] % ypxds, "when you learn (as soon as you learn) that she has done your will”. V. 79 mepteye, cp. mepitidesia. of the amulet e. g. pap. no. CXXI 920 1923] THE GREEK MAGICAL PAPYRI IN THE BRIT. MUS. 27 Postscript. Just after my return home I become aware of the observations that W. Crønert has made on pap. CXXI and CXXII, Class. Rev. XVII (19038) 26 sq. Crønert was the first to correct v. 191 (piåtponatddesuos), V. 212 (where he reads * ieg0007té0v as one word), v. 450 (uoropuztaov — myouv he corrects into % éody, to me not convincing), v. 488 (*puetemimalhéoug as one word, rather hard), v. 593. For minor details see his ar- teleplkl! Vocabulary. gépiog OXXI 314. xataxAitizov ib. 430. åvayxendatns ib. 3855. atazontwAov ib. 430. &vaynov (= E&veynov) ib. 474. «oTtaGTpEpssVar ib. 696. åvetahrmtus OXXIV 7. xatopvztiaor ib. 450. anoAldag OCXXI 527. xorpiletv ib. 489. dywowstog OXXV 21. zttorg CX XIII 5 åeustodv CXXI 248. Åuyvopavtetov, Auyvopavtia OXXTI 540. Ortanonos ib. 429. ”Qppamög ib. 450. &ypappévov CXXII 41. mopadipog ib. b. 7. etoxptverv OXXI 432. Tepmadatperv ib. 523. &v pa ib. 537. 7Aiwdtov ib. 656. &navayrastinog ib. 394. motetv ib. 885. &tnyetv OXXII 73. gyedov ib. 845. evörzAeztos OXXII 28. tunodada: observe ib. 562. eotns OXXI 692. Omoxohvppoa ib. 190. xal otus ib. 454, 575. yopllewv OXXII 17. xapyoomAos ib. 702. TGS Kobe BERETNING NR. I FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV VED ERNST W. SELMER (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER 1923. NR. 4) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1923 A. W. BRØGGERS BOKTRYKK Innledning. Å I anken om å oprette et ,Norsk Fonogram-Arkiv* er et par år gammel. Den */; 1921 fikk Det Foneliske Institutt arrangert et møte på Universitetet, hvor en rekke interesserte sprogforskere og fonetikere, samt dialektgranskere, innfant sig for å drøfte muligheten av å oprette et slikt arkiv, som på grunnlag av en ensartet tekst skulde søke å få optatt glyfiske dialektprøver fra forskjellige deler av vårt land. Forbilledet har den hele tid vært de optagelser som , Wiener Phonogramm- kommissionen* (Ak. der Wissenschaften) har gjort, og da vesent- lig de tyske (germanske) dialektformer, og i første rekke igjen de ,40 Wenkersche Såtze*. De synspunkter som er blitt gjort gjeldende ved avfattelsen av disse firti setninger har delvis også vært bestemmende for Norsk Fonogram-Arkiv. — Resultatet av møtet den 5/;s 21 var vesentlig det, at der blev besluttet nedsatt en komite bestående av professor Hæcstap, dr. AmunD B. Larsen, samt forfatteren, som skulde forsøke å få avfattet en enhetlig tekst, som uten større vanskelighet kunde legges til grunn for våre hjemlige målprøveoptagelser, både i by og på land. Som man vil kunne forstå, støter en sådan avfattelse av en enhetlig tekst på adskillige vanskeligheter i et land som vårt, hvor vi har de to målformer. Jeg er overbevist om at landsmålsformen 1 de fleste tilfelle vil bli valgt som utgangspunkt for transkripsjon til bygdemål, og det både på vestland og østland, men byene, og enkelte østlands- bygder vil vel rimeligvis velge riksmålsformen. Mange vilde kanskje innvende at der uten overstigelige vanskeligheter skulde la sig sammenstille en grunntekst som i stilistisk og sprog- lig (lingvistisk og morfologisk) henseende var i samklang med begge målformer. Men det er lettere sagt enn gjort, for man må erindre hvilke vanskeligheter det er forbundet med. innenfor en kort teksts ramme å få samlet, vel å merke ikke en ramse 4 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 løsrevne ord, slik som i. eks. STorm har dem 1 sine gamle ord- lister, men sammenhengende, ikke alttor meningsløse setninger, som angjeldende forsøkskandidat ikke stusser ved eller føler sig »sproglig uvel* ved og reagerer mot på forskjellig vis. Særlig I stilistisk henseende tror jeg at mange forsøkspersoner vil ha det vanskelig for å finne sig tilrette med en tekst som ikke ligger helt for vedkommendes innerste sprogfølelse, hvad enten denne nu hviler på riksmåls- eller landsmålsbasis. Til syvende og sist avhenger dette naturligvis av hvor meget man forlanger av grunnteksten. VWenkEers setninger er nokså følelsesløse, man kunde fristes til å si meningsløse 1 enkelte tilfelle, ihvert- fall er det sågodtsom ugjørlig å få presset noesomhelst av per- sonlig preget følelsesrytme inn i dem, som kunne tenkes å gi uttryk enten for en personlig oplevelse eller for en enkelt dia- lekts tradisjonelle rytmisering og melodisering av en setning som bærer av en mening, som uttrykk for en dom eller en følelse. Men dette behøver man i grunnen slett ikke å forlange av en slik grunntekst, især når den skal være så kort som den foreliggende, at den uten å volde forsøkspersonen altfor meget bry, dog skal gi et nogenlunde fyldestgjørende uttrykk for en dialekts eien- dommeligheter. Alle tanker på å kunne håpe på å få funnet frem folkepoesi eller lignende må man skyve fra sig i dette til- felle og kun nøle sig med å gi teksten en slik form at leksiko-geografi, morfologi, fonetikk så nogenlunde kan komme til sin rett. Alle andre hensyn får vike for dette ene. Men det er Jo å vente at man i mange tilfelle av en dialekts gjengivelse av grunnteksten kan få verdifulle fingerpek 1 en eller annen retning som man så får forfølge specielt for denne dialekt. Der er en vesensforskjell mellem Wenkers setninger og de foreliggende optagelsers grunntekst, og denne forskjell ligger i den omstendighet, at W. setninger var planlagt med skriftlig gjengivelse for øie, mens vår grunntekst utelukkende er tenkt benyttet ved grammofonoptagelser. Et annet punkt må også fremheves, nemlig dette: Wenkers Fragebogen blev utfylt av legmenn spredt utover hele Tyskland, med mangelfull fonetisk transkripsjon, hvorimot den norske grunntekst alltid skal bli optatt her i Kristiania, med de best tenkelige forsøkspersoner: studerende ved Universitetet, som er fullt ut fortrolige med den angjeldende dialekt, som de forutsettes å ha behersket fra barns- ben av; fortrinsvis aktes benyttet filologer med norsk som fag og en viss fonetisk skolering. Tvilstilfelle vil selvfølgelig alltid 1923] BERETNING NR. I FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 3) være tilstede, men da er man jo 1 den heldige situasjon å kunne avhøre plater som jo til enhver tid gjengir det engang talte fonem paa nøiaktig samme måte. Kontroll vil naturligvis også til enhver tid kunne øves av våre spesialister på dialektforsk- ningens område, som forutsettes å ville stå 1 en stadig og intim kontakt med Instituttet og dets arbeide. I regelen vil man vel måtte forlange at Grunnteksten først transkriberes av angjel- dende forsøkskandidat og så blir forelagt vedkommende dialekt- spesialist til godkjennelse, før man går til den glyfiske fiksering. Jeg går nu over til å gi en kort beretning om den norske grunntekst og dens tilblivelse. Egentlig må man her ikke tale om én, men om to tekster, for det første en samling norske ordsprog, ialt 62, som optas med tallordene foran hvert enkelt, hvorved man jo får en verdifull forøkelse av ordmaterialet, og dessuten meget nyttige fikseringspunkter ved gjengivelsen. Man kan Jo på denne måte finne sig lettere tilrette på platen og ut fra et vilkårlig punkt finne frem til det ord eller den setning som man søker. Ved hjelp av en sindrig innstiller kan man også innstille stiften på å repetere et visst bruddstykke av platen så mange ganger man vil. Disse 62 setninger, som tilsammen er noget lengre enn WeEenkzrs 40, får god plass på en dobbelt- spilt plate, 1—30 på den ene og 31—62 på den annen. Dette materiale vilde selvfølgelig 1 og for sig være tilstrekkelig til å gi et nogenlunde godt billede av de fleste dialektiske eiendomme- ligheter, som tidligere fremholdt. Men foruten disse isolerte set- ninger har vi også optatt en sammenhengende fortelling, likeledes på en dobbeltspilt plate, hvad der forøvrig inngikk i den plan som blev drøftet og akseptert på møtet den 5/s 21. Denne for- telling (,Fra ungdomsliv og ferier*), har selvfølgelig meget større betingelser for å møte interesse 1 videre kredser. De syns- punkter som har været bestemmende ved avfattelsen av denne fortelling, er vesentlig følgende: å skape en tekst som kunde gi et nogenlunde Éfull-lødig uttrykk for de vesentlige sprogeiendomme- ligheter i vårt vidstrakte land, ved havet og på fjellet, ved fisket og ved gårdsbruket, med enkelte av de viktigere tekniske ut- trykk for det daglige livs redskaper og fenomener, som frembyr leksiko-geografisk interesse. Selvfølgelig kan man ikke her vente noensomhelst fullstendighet, men denne tekst har ihvertfall det fortrinn fremfor den annen, ordsprogene, at man med den som grunnlag kan drive visse setningsfonetiske, rytmisk-melodiske undersøkelser, som i de usammenhengende ordsprog selvfølgelig 6 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 var utelukket. Ved eksperimentelle undersøkelser av denne art, anvendes et apparat, lioretgrafen, som ved et sindrig sy- stem av løftestenger overfører glyfens forhømminger og fordyp- ninger til en sterkt forstørret kurve, der inntegnes på en svertet kymografionsløife. Men dette kostbare apparat finnes bare noen få steder i verden, såvidt mig bekjent, og man må ty til andre, billigere metoder, som kan være vel så gode, nemlig overføring av lyddåsens svingninger gjennem en gummislange til et gummi- membran, forbundet med en skrivende fjær som inntegner vikra- sjonene som en bølgelinje på kymografiet. I Tyskland har man allerede tidligere gjort enkelte forsøk av denne art, dog som det synes uten større resultat. Herbjemme har jeg i det forløpne år eksperimentert med en overføring direkte, uten gummislange, . bare gjennem grammofonens metalarm, til hvilken den membran- bespente kapsel er festet. Herved kan man paa en uendelig meget bekvemmere måte enn ved den almindelige optagelse ved hjelp av munnlinje og larynkslinje på kymografiet få undersøkt tonelag og tonefall i den på platen optagne tekst. — Men ennu er desverre disse forsøk ikke kommet meget utenfor det første famlende stadium, da en rekke nokså uberegnelige faktorer spiller inn, som jeg her ikke kan komme nærmere inn på. Samme slags undersøkelser lar sig selvfølgelig også foreta på ordsprogs- materialet, men disse er ikke så interessante i så henseende, da der jo som tidligere nevnt ikke blir anledning til større gruppe- dannelser her. Men til undersøkelser av mere isolerte fenomener. tonelagene som sådanne (den spontane ordaksent, i motsetning til den kombinatoriske) skulde denne plate være særlig egnet, og likeledes til å slå op i som 1 et leksikon. Ordsprogene inneholder ialt 252 grunnord, herunder ikke medregnet bøiningsformer av verber og adjektiver, heller ikke bestemt form og flertal av substantiver. Enkelte grunnord fore- kommer naturligvis flere ganger, men neppe en eneste gang. unødig, bortsett naturligvis fra små ,Flickwörter* som, og o.l. som kreves for å binde ordene sammen til setninger. — Hvad vokalismen angår, (stammevokalen), er selvfølgelig germ. a best representert med 67 former, a/i med 13, e med 22, i med 24,0 med 11, xx med 11, x/i med 7, é med 13, 7 med 9,6 med 11 (innbefattet omlyd) i med 8, av med 18, av med 10, er med 3, hvortil ennå kom- mer 6 låneord, egennavn o. 1. De for østlandsk så karakteristiske kakuminale eller alveolare konsonantforbindelser, som å. eks. 7, rd, rn, rs, rl) er ganske fyldig representert med ca. 15 eksempler. 1923] BERETNING NR. 1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 7) Palataliseringen av konsonantforbindelsene mn, Ill, Id, lt, nt, dd, tt, nd danner jo som bekjent en nogenlunde skarp skillelinje mellem nord og syd, og finnes også jevnt fordelt utover grunn- teksten. Likevektsformene kan studeres i en rekke infini- tiver og svake substantiver. Hvad morfologien forøvrig angår, vil man finne de forskjellige sterke og svake substantivklasser i bestemt og ubestemt form, barn 1 alle fire (43—44—45—61), kyr 34, kyrna 61, auga i tre (23—48—49) med anledning til å konstatere dativens forekomst 1 49. Dette likeledes 1 52 (tidom og utidom). Ordet tid finnes dessuten i best. sing. 29, ubest. plur. 80. Hand b.s.42, og b.p. 48. Dag u.s.22 og u. p. 31. Ven u. s. 88, u. p. 40. Drykk b.s.160gu,s.17. Komparativer og superlativer, delvis av samme adjektiver finnes der likeledes et par av: tryggare 9 og tryggast 6. Djupare 18 og djupaste 19. Sterke (og svake) verba er forhånden i jevn veksel, kanskje især best. Kl. III — VI, samt de redupliserende, likeledes de mo- dale hjelpeverber. Mange andre småting vil være av stor interesse for enkelte dialekters eller landsdelers vedkommende; således f. eks. (biten 46 — biten 54). Derimot tror jeg ikke at det kompliserte spørs- mål B, D, G (stemmeløse lenes?) på den bløte kyststripe vil kunne bringes sin løsning noe nevneverdig nærmere ved den glyfiske registrering. Her har nemlig hørselsinntrykket for- svinnende lite å si, og der trenges helt andre målemetoder, frem- foralt kymografiets larynkslinje for å få konstatert de forskjellige grader av og steder for stemmeløsheten (henholdsvis sonoriteten) under klusilernes okklusjon. Mens således de forskjellige sono- ritetsgrader kun med vanskelighet lar sig konstatere ad auditiv vei, har jeg ved gjentagne prøver kunnet iaktta, hvorledes pla- ten mesterlig gjengir fine avskygninger 1 palataliteten, spesielt kanskje på NF A—4 (Tveit). Ved å innstille grammofonen på mindre hastighet enn normalt, kan man få senket den talendes stemmeleie, så at man i ro og mak kan studere tonelaget eller tonefallet i et bestemt ord eller en bestemt setning. Det har nemlig ikke stort å si for relativiteten 1 den musikalske aksent, at vi således retarderer den oprindelige optagelse og følgelig senker tonaliteten. Et godt øre vil her i mange tilfelle ved gjentagen avhøring av et bestemt bruddstykke av platen være istand til å skaffe sig en meget god forestilling om melodi- føringen i dialekten, slik som f. eks. dr. ALnæs har gjort det 1 sin dissertasjon. Men også her vil man 1 regelen trenge den 8 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 nøiagtige kontrol ved parallelloptagelser på kymografiet og må- ling av larynkslinjen ved hjelp av Meyers tonehøidemåler eller på den av mig antydede måte, dersom denne efter videre forsøk skulde vise sig hensiktsmessig og pålitelig, altså ved luftover- føring av svingningene fra platen til kymografiet. Til slutt vil jeg få lov til i noen ganske få ord å skissere N. F.-A.s fremtidsplaner. I løpet av en ti års tid håper vi på å ha optatt prøver, om ikke fra alle, så dog ihvertfall fra de fleste karakteristiske norske målføre. Fiterhvert som en plateserie foreligger ferdig, vil den bli hermetisk nedlagt 1 tre forskjellige bokser, som skal åpnes henholdsvis 25, 50 og 100 år efter det år de blev optatt. Likeledes er det mit håp, at Det Fonetiske Institutt med 25 års mellemrum vil være interessert av å opta nye målprøver, helst av nøiaktig samme art som de foreliggende. På denne måte vil man da være istand til å konstatere utvik- lingen i et bestemt tidsrum, og av denne utviklings art og grad vil man så med større eller mindre sannsynlighet kunne gi en prognose av de kvalitative og kvantitative endringer som en dialekt presumptivt vil gjennemløpe i det kommende tidsrum, selvfølgelig hvis ingen uberegnelige eller uberegnede faktorer i mellemtiden har grepet forstyrrende inn. Og dersom på et dialektområde slike faktorer if. eks. i 25—50-årsperioden har hindret eller ført den spontane lydutvikling over i et annet leie enn det som man skulde ha formodet, efter de iagttagelser som man har gjort i den første 25-årsperiode å. eks., så vil det også ha sin store interesse å få konstatert, hvilken innflytelse man kan tillegge slike fremmede faktorer, og de områder av sproglivet som serlig påvirkes i så henseende. Vi vil f. eks. kunne følge en vokals diftongisering 1 løpet av et hundreår, en undersøkelse som vil være av uendelig meget større verd enn de mange vesentlig spekulative forsøk som tyske forskere har gjort på å forklare tyske dialekters vekslende diftongiserings- forhold ut fra cirkumflekteringsfenomener 1 moderne og apo- koperingsfenomener i eldre dialekter, fra hvilke bare skriftlige optegnelser foreligger. Vi vil kunne forfølge den trønderske apokopes forskjellige stadier og geografiske utbredelse og bygge videre på, tildels kanskje også korrigere, RerTans iakttagelser og undersøkelser 1 hans dissertasjon, som nylig utkom blandt dette selskaps skrifter. Kvantitative forskyvninger i likevekts- ordene, med kort vokal plus kort konsonant, til fordel for kort vokal plus lang konsonant eller lang vok. plus kort kons., slik 1925] BERETNING NR. 1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 9 som vi visst all kan spore den på enkelte steder, vil i tidens løp kunne gjøres til gjenstand for inngående undersøkelser. Vi vil ennvidere kunne se palataliseringens stadig omsiggripende infeksjon av et målføres lydverk og konstatere de forskjellige stadier fra den svakeste påvirkning til den fullstendige omleg- ning av en bestemt lyd 1 ,J-leiet* for å tale med Srorm. Og vi vil også kunne følge den retrograde bevegelse, slik som like- ledes alt Storm 1 ,Norvegia* har konstatert den for enkelte norske dialekter, hvorledes i-holdigheten av en konsonant f. eks. d kan felles ut i tidens løp, så at resultatet blir en depalatalisert klusil d, fulgt eller foregått av den utfelte palatallyd 7. Mange andre ting vil vi også kunne forfølge utviklingen av, og derved gagne den gren av sprogvidenskapen som man i den senere tid har benevnt den ,evolutive fonetikk*, og som har sine største og mest lysende navn å opvise i Frankrike. — Jeg skal imidlertid ikke fortape mig i fjerne fremtidsutsikter, men jeg vil bare anføre ennu en enkelt ting, nemlig følgende: Den eksperimentelle fonetikk står ennu på begynnerstadiet, og man kan forhåbentlig vente sig meget mere av den enn hvad man kanskje kunde være berettiget til å slutte av de for den ling- vistisk-filologiske sprogforskning ikke sjelden nokså magre og golde resultater, som man finner i denne videnskaps tidsskrifter. Og ennu vil jeg peke på en liten ting som jeg synes er et nokså vektig argument likeoverfor alle dem som kanskje synes Norsk Fonogram-Arkivs arbeide trekker store veksler på evig- heten, veksler som vi kanskje ikke vil se innfridd før enn om 50 eller 100 år, og at de positive, foreliggende resultater kanskje synes nokså tarvelige og lite fruktbare for sprogvidenskapen, nemlig dette: Hvad vi her har optatt på en plate, er å sammenligne med en vare som opbevares hermetisk på glass eller i en boks. Når denne vare tas frem i dagens lys om så og så mange år, er det ikke urimelig, at datidens eksperimentelle undersøkelses- teknikk er nådd uendelig meget videre enn der hvor vi nu står, og fremtidens fonetikere vil derfor sikkert kunne nyttiggjøre sig vårt arbeide i langt høiere grad og på helt andre måter enn vi nulevende aner. Og på denne måte rykker da N F A's beskjedne optagelser inn som et lite ledd i den uendelige kjede som betegner viden- skapens stadig voksende og stigende erkjennelse av livets problemer. 10 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 Den fonetiske transkripsjon. For å undgå mulige misforståelser, skal jeg i korthet trekke op de grunnlinjer som er blitt fulgt ved oversettelsen og tran- skriberingen av de to grunntekster. NFA—1 og NFA—5 er blitt optatt på grunnlag av normale (ikke transkriberte) landmåls- og riksmålstekster; den sistnevnte serie er senere blitt transkribert på grunnlag av pla- ten, ved å avhøre denne. — NFA— 29, NFA—3 og NFA —4 er blitt optatt på grunnlag av de talendes transkriberte tekster, som derefter er blitt korrigert og delvis ,uniformert* ved gjentagen avhøring av platene. Enkelte diskrepanser har selvfølgelig ikke vært å undgå. Da jo disse plater er basert på auditiv opfattelse, og ingen av eksperimentalfonetikkens instrumental-tekniske metoder er blitt benyttet ved transkripsjonen, vil muligens étt øre 1 flere tilfelle ansette (halvjlengde, hvor her brukes ubetegnet kvantitet, på grunnlag av et annet øres akustiske inntrykk. Avvikende me- ninger vil nok også gjøre sig gjeldende m. h. t. ,gruppedannel- sene* og ,taletaktene*, som ofte er nokså vilkårlige. — Dersom kvalitetsbetegnelsene f. eks.0 + å, æ + 0&, du + au + eu skulde egge interesserte lesere til kritikk og imøtegåelse, vil N F Å her se et av de beste beviser for at interessen for foneliske spørs- mål ennå er levende. Neste beretning vil — foruten nye prøver og en alfabetisk fortegnelse over ordsprogplatens ordmateriale — eventuelt bringe referat og imøtegåelse av den kritikk og de 1 lydlig henseende avvikende meninger som i mellemtiden måtte være fremkommet. 1923] BERETNING NR. I FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 11 Grunntekster. (Riksmål). NFA:A. Det letteste er ikke alltid det retteste. — Det som en ser, det må en tro. — Det vesle kan bli stort. — Der mange er føre, kommer mange til. — Den som har mye å dra, får ikke fare fort. — Der foten er tryggest, er fallet styggest. — Det er hårdt å sitte fast 1 sin egen snare. — Enhver er sig selv nærmest. — En ligger tryggere i havnen enn på havet, og sitter tryggere på berget enn i båten. — 10. Han tar det ikke tungt. — 11. Fr saken god, gir den godt mod. — 12. En angel uten agn gjør ingen gagn. — 13. Bjørnen er ikke god å binde. — 14. Det jeg ikke vet, gjør mig hverken kold eller het. — 15. Ugress vokser 1 hver manns have. — 16. Drikken taler og mannen tier. — 17. En dråpe er ikke noen drikk. — 18. En kommer ikke dypere enn til bunnen. — 19. Stilleste vann har dypeste grunn. — 20. Gamle båter vil lekke. — 21. Ild og vann er vonde herrer, men gode tjenere. — 22. En dag om våren gjør en uke om høsten. — 25. Vil du ete med lyst, må du streve først. — 24. Vi ser alle på andre, og ingen på sig selv. — 25. Den ene ravn hugger ikke øiet ut på den andre. — 26. Lysten er som drømmen, atter og fram i .strømmen. — 27. Den som ofte skyter, treffer engang. — 28. Det er sent å bite, når tennene er borte. — 29. Tiden har sterke tenner. — 30. Andre tider, andre seder. — ELI ED NI LI [18 br 12 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 N FA: B. Efter varme dager kommer det stundom kalde kvelder. — Idag rød, imorgen død. — En ser ingen stjerner der solen er. — Svarte kuer gir hvit melk. — Lite bord og mange gjester er tungvint. — Som en brygger får han bake. — Ett ord 1 tide er bedre enn ti i utide. — En god venn er gull verd. — En svale gjør ingen sommer. — En uvenn er for meget, og hundre venner er ikke nok. — Det er leit å gjemme, så at man ikke kan finne. — Den faste hånden drar den løse til sig. — Kjært barn har mange navn. — Barnet lærer i den skolen det går. — Gode barn tukter sig selv. — Arne danset og Pål han spilte; det small i bjelken og sang 1 felen. — Se ikke på jenten i kirken, men heller i deigtrauget. — La øinene gå og hendene stå. — Det viser sig på øinene hvad der bor innenfor. — Der er fler flekkete bikkjer enn prestens. — Ørnen fanger ingen fluer. — Guttene slo, og jentene raket, og gjeteren blåste i horn. — Den som sover, han synder ikke. — Beste beten skal man ha tilsist. — De kleineste bøker har de lengste navn. — En liten tue kan velte et stort lass. — Altfor hvast er alltid til last. — Den som lenge lever får meget høre. — Jo flere skifte dess lengre lek. — Kniv uten skaft er gagnløs kraft. — Barnene er som kuene; de spiser det beste først. — Bygdene var til før byene. — 1923] BERETNING NR. 1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 13 NFA: C. Fra ungdomsliv og ferier. Tollev og jeg er sambygdinger fra Innfjorden og er for jevn- gamle å regne. Han er fra Stenviken, og jeg er fra Vikemoen tett ovenfor der. Da vi vokste op, var der mange barn på disse gårdene, både gutter og jenter. Der var godt grannelag, og vi barn lekte ofte sammen. Stundom kunde Tollev og jeg slåss litt og være uforlikte en liten stund, men noe uvenskap var der ikke. På skolen kappedes vi om den første plassen, og likeså da vi gik og leste for presten. Efter konfirmasjonen rådet skole- mesteren foreldrene våre til å sende oss til en høiere skole. sDet er boken som trekker*, sa han; ,lyst til annet arbeid har de ikke, noen av dem*. Foreldrene våre var usikre en stund: men de satt jo godt i det, og på begge steder var der eldre sønner som kunde overta gårdene efter de gamle. Tollev og jeg var ikke uvillige, tvert imot. Da så presten også talte for det, blev det til det, at skolemesteren fulgte oss inn til byen og hjalp oss med å komme inn på en passende skole. Der blev det mangt nytt å lære, og ikke alt like lett. Vi hadde ingen kjenninger i byen og var meget for oss selv. Det var ikke å undres på om stundene ofte blev lange, helst i førstningen, for vi lengtet hjem. Så meget gildere var det når feriene kom og vi fik reise hjem. Vi gledet oss om vinteren, lenge forut, til julehelgen med den gode julekosten og gjestebudene og til å gå på ski. Men aller mest gledet vi oss til de mange fridagene om sommeren efter St. Hans, med de lange dagene og de lyse nettene. Vi blev alltid vel mottatt hjemme, og vi syntes vi steg 1 aktelse hos det øvrige bygdefolk også. Hverken Tollev eller jeg blev satt til noget gårdsarbeid i feriene; men de tok gjerne imot en håndsrekning når vi tilbød oss. Ingen annen tid er for mig så rik på gode minner som de somrene hjemme under våre skoleår. Frisk og fri og ingen sorger, og Tollev og jeg var sammen be- standig, likesom brødre, så de begynte å kalle oss ,uadskillelige* somme. Var det seilevinn, satte vi gjerne ut båten til Tollevs far og lå og bautet 1 viken og på fjorden i solskinnet. Om kveldene mot solnedgang kunde vi ligge og fiske et eller annet sted utenfor strandene. Det var mest hvitting vi drog op, men somme tider var det småtorsk og lyr og flyndre iblandt; en smålaks var en stor begivenhet. 14 ERNST W. SELMER [Nr. 4 NFA: D. (Fortsettelse). Så var det en kveld i hundedagene året før vi blev ferdige med storskolen. Vi var på hjemtur fra fiskeplassen, men hadde ikke fått et ben. Jeg rodde, og Tollev hamlet. Vi var ikke riktig 1 godlag. Ikke engang Tollev, som ellers er nokså snak- som, sa noget. Vi bare rodde og hamlet og tidde. Jeg hadde en mistanke om at Tollev grundet på ett eller annet, hvad det nu var. Vi var alt kommet inn på landingsplassen, og båten skuret på sandgrunnen og mot en grunnstokk, men enda blev vi sittende likegyldige. ,Enn om vi gjorde en tur op i Mjå- vatnet og prøvde auren?* kom det endelig fra Tollev som et lyst innfall 1 samme øieblikket. ,Tror du det er noen større von der, da ?* spurte jeg. ,dJa, Nils Uren var oppe 1 preste- gården med en hel hank med fjellaure, han hadde tatt deroppe, så det er visst en prøve verd. Og iallfall er det nå bedre enn å ligge her og døse og søle og ikke kjenne bitt. Vil du som Jeg, så drar vi avsted imorgen tidlig.* — ,da, du! sier noef, svarte jeg, ,det er alltid gildt på fjellet om sommeren. Og så får vi se innom på setrene med det samme*, la jeg til, og hadde nær sagt noe mer. Tollev lot sig ikke merke med noe, men hoppet op på stenkanten, og jeg steg ut av båten på den audre siden. Vi trakk båten op og tok ut bunntappen. Så ruslet vi hjem, hver til sig, og skulde gjøre alt ferdig til turen. Jeg våknet ved at døren gikk op og mor tittet inn. ,Nei, ligger du virkelig og sover ennå, Knut? Tollev sitter inne 1 stuen og venter på dig. Klokken er snart halv sekst. Jeg gned øinene, hoppet ut av sengen og kledde mig på så fort jeg kunde. Da jeg kom inn 1 stuen, satt Tollev der med kaffe og brød, som mor hadde laget til oss begge, skjønt hun kunde vite at han hadde spist før. ,Signe maten*, hilste jeg, ,du har stått op i grå otta idag, du". — ,da, det var synd å si det om dig, men morgenstund er beste mund, vet du*, og han trakk på smilet. En stund efter svingte vi fra fegaten op i Vikemoskogen mellem or og bjerk og hassel, og en og annen rogn og furu, så opover klevene som var drøie og seige å gå 1 solskinnet, og endelig bar det inn på de store lyngflatene på heien. [Grunnteksten er optatt som ,østlandsk riksmålsnormal* ved skuespiller David Knudsen og inngår som N F A —5: A—D)]. 1925] BERETNING NR. 1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 15 GO GOD IVED MM IET [ND ES Grunntekster. (Landsmål). NFA: A. Det lettaste er ikkje alltid det rettaste. — Det som ein ser, det lyt ein tru. — Det litle (vesle) kann verta stort. — Der mange er fyrr, koma mange til. — Den som mykje skal draga, fær ikkje fara fort. — Der foten er tryggaste, er fallet styggaste. — Det er hardt å sitja fast i si eigi snare. — Kvar er seg sjølv nærast. — Ein ligg tryggare i hamni enn på havet, og silt tryggare på berget enn 1 båten. — Han tek det ikkje tungt. — Er saki god, gjev ho godt mod. — Ein ongul utan agn gjerer ikkje gagn. — Bjørnen er ikkje god å binda. — Det eg ikkje veit, gjerer meg korkje kald eller heit. — Ugras veks i kvar manns hage. — Drykken talar, og mannen tegjer. — Ein drope er ingen drykk. — Ein kjem ikkje djupare enn åt botnen. — Stillaste vatnet hev djupaste grunnen. — Gamle båtar vil leka. — Eld og vatn er vonde herrar, men gode tenarar. — Ein dag um våren gjerer ei vike um hausten. — Vil du eta med lyst, skal du streva fyrst. —- Det ser alle på andre, og ingen på seg sjølv. — Den eine ramnen høgg ikkje auga ut på den andre. — Hugen fer som draumen, att og fram 1 straumen. — Den som ofte skyt, han eingong råkar. — Det er seint å bita, når tennerne er burte. — Tidi hev sterke tenner. — Andre tider, andre seder. — ERNST W. SELMER. [Nr. 4 16 NFA: B. 31. Etter varnie dagar kjem det stundom kalde kveldar. — 32. Idag raud, i morgon daud. — 33. Fin ser ingi stjernor der soli er. — 34. Svarte kyr gjev kvit mjølk. — 35. Lite bord og mange gjester er ei møda. — 36. Som ein bryggjar fær ein baka. — 37. Fit ord i tidom er betre enn ti i utidom. — 388. Fin god ven er gull verd. — 39. Ei svole gjer ingen sumar. — 40. Fin uven er for mykje, og hundrad vener er ikkje nok. — 41. Det er leidt å gøyma, so at ein ikkje kann finna. — 42. Den faste handi dreg den lause lil seg. — 43. Kjært barn hev mange namn. — 44. Barnet lærer i den skulen det gjeng. — 45. Gode born tuktar seg sjølve. — 46. Han Arne dansa, og Pål han spela; det small i biten og song 1 fela. — 7. Skoda ikkje gjenta i kyrkja, men helder 1 deigtroget. — 48. Lat augo ganga og henderne standa. — 49. Det syner på augom kva som under bur. — 50. Det er fleire flekkute bikkjor enn presten si. — 51. Ørnen fangar ingi flugor. — 52. Gutane slo, og gjentone raka, og hjurdingen bles i horn. — 55. Den som søv han syndar ikkje. — 54. Beste biten skal ein hava til sist. — 55. Klenaste bøkerne hev lengste namni. — 56. Ei liti tuve kann velta eit stort lass. — 57. Alt for kvast er alltid til last. — 58. Den som lenge lever fær mykje høyra. — 59. Di fleire skifte, di lengre leik. — 60. Kniv utan skaft er gagnlaus kraft. — 61. Borni er som kyrna, dei eta det beste fyrst. — 62. Bygdene var til fyrr byane. — 1925] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 117. NFA: C. Frå ungdomsliv og fridagar. Han Tolleiv og eg er sambygdingar frå Innfjorden og er jamgamle å kalla. Han er ifrå Steinviki, og eg er ifrå Vika- moen tett ovanfor. Då me voks upp, var det mange born på desse gardane, gutar og gjentor. Det var godt grannelag, og me borni leika ofte saman. Stundom kunde Tolleiv og eg rivast og vera uforlikte eit lite bil: men nokon uvenskap var der inkje. På skulen kappast me um fyrste romet, og sameleis då me gjekk og las for presten. Etter konfirmasjonen rådde skule- meisteren foreldri våre til å sende oss i ein høgre skule. ,Det er boki som dreg deim*, sa han; ,hug til anna arbeid hev dei ikkje nokon av deim*. Foreldri våre var tvihuga ei tid; men dei sat no godt i det, og på båe stadom var det eldre søner som kunde taka gardane etter dei gamle. Tolleiv og eg var ikkje uhuga; tvertum. Då so presten ogso talde til, vart det til det at skulemeisteren fylgde oss inn til byen og rettleide oss med å koma inn i ein høveleg skule. Her var det mangt nytt å læra og ikkje alt like lett. Me hadde ingi kjenningar i byen og var mykje for oss sjølve. Det var ikkje å undrast um stun- dene tidt var lange, helst i fyrstningi, for me lengta heim. So mykje gildare var det når fridagarne kom, og me fekk heimlov. Me gledde oss um vetteren lenge fyreåt til jolehelgi med den gode jolekosten og gjestebodi, og til skirenningi. Men allermest gledde me oss til dei mange fridagane um sumaren etter jonsok med sine lange dagar og ljose næter. Me vart all- tid vel fagna heime, og me tyktest sjå at me steig 1 vyrdnad hjå hitt bygdefolket ogso. Korkje Tolleiv elder eg vart sette til noko gardsarbeid i fridagane, men dei tok gjerne mot ei hand- hjelp, når me baud oss til. Ingi onnor tid er for meg so rik på blide minne som desse sumrarne heime i skuleåri. Frisk og fri, og ingi suter, og Tolleiv og eg var i lag jamt liksom brør, so dei tok til å kalla oss ,uskiljande* sume. Var det siglevind, sette me gjerne ut båten åt far hans Tolleiv, og låg og bauta i viki og på fjorden i solskinet. Um kveldane ved soleglad kunde me liggja og fiska einkvarstad ut for strendene. Det var no mest kviting me drog upp, men sumtid var det småtorsk og lyr og flundra iblandt; ein svilung var eit serhende. Vid.-Selsk. Forh. 1923. No.4. [85] 18 ERNST W. SELMER. [Nr.4 NFA: D. (Fortsettelse). So var det ein kveld i hundedagane året fyrr me vart fer- dige med storskulen. Me var på heimror frå fiskestaden, men hadde ikkje fenge bein. Eg rodde og Tolleiv hamla. Me var ikkje retteleg i godlag. Ikkje eingong Tolleiv, som elles er mykje pratsam, sa noko. Me berre rodde og hamla og tagde. Eg tvila for at T. grunda på eitkvart, kva det no var. Me var alt komne inn 1 stødi, og båten skura på sandgrunnen og mot ein lunn, men endå vart me sitjande like sæle. ,Enn um me gjorde ei ferd upp i Mjåvatnet og freista auren?* kom det endeleg frå T. som eit ljost hugskot i same augneblinken. ,Trur du det er nokor større von der då*, spurde eg. ,Ja, han Nils i Urdi var fram i prestegarden i dag tidleg med ei heil honk fjellaure han hadde teke deruppe, so det er visst ein freistnad verdt. Og all- tid er det då likare enn å liggja her og dava og damla, og ikkje kjenna bit. Vil du, so fer me 1 veg i morgon tidleg*. ,Ja, du segjer nokot*, svara eg, ,der er alltid gildt på fjellet um suma- ren. Og so fær me vitja 1 sætrom med same*, lagde eg til, og hadde nær sagt meir. T. lest ikkje gå, men sprang uppå voren, og eg steig or båten på hi sida. Me sette båten fram og tok nygla or. So rusla me heim kvar til seg og skulde gjera alt reidugt til ferdi. Eg vakna med at døri for upp, og ho mor glytte inn. —,Nei, ligg du rett og søv enno, Knut? han Tolleiv sit inni stova og ventar på deg. Klokka er snart halv seks*. Eg gnika augo, spratt or sengi, og stelte meg so fort eg vann. Då eg kom inn I stova, sat han T. med kaffi og brød som mor hadde stelt til oss båe, endå ho måtte vita at han hadde ete fyrr. ,Signe maten*, helsa eg, ,du hev stige upp 1 gråe otta i dag, du*. — »Ja, det vore no synd å segja det um deg; men morgonstund er beste mund, veit du*, og han drog på smilen. Fi stund etter svinga me frå geili upp i Vikamoskogen millom older og hjørk og hasl, og eikvar raun og fura; so upp kleivane som var drjuge og seige å ganga 1 solskinet, og endeleg bar det inn på dei store lyngflatone på heidi. [Grunnteksten er optatt ved professor M. Hægstad og inngår som nr. I i NFA, altså med forkortet betegnelse: NFA—1: AD]. 1925] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 1) ——— f— —— — go HV ME |— QT - UDS Se Ren SM GI NS) Transkriberte tekster. 2: A—D. Sørskogbygda, Elverum. (Universitetsbibliotekar Jens Lindberg). NFA — 2: Å. unn: de lettosta er itt> åhltmena do re'ttasta. to: de n sir, lyt n tru. tri: do ve'hla kånn bi stort. firo: dær manna er før, kem manna ettar. fæm: denn som myo ske dra, får itto færaå fort. seks: der foöin e try'ggast, er falla styggast. syv: d er hå'rt 9 svttå fast i st evgå snUTu. åtta: hør 9 inn er sei 361 ne'mst. ni: inn ligg tryggere i ha'mnå hell på hava, 9 sitt tryggara po berja hell i bå'tn. ti: hann teg d itta tomt. øllev: er sakå go, jår å gvtt mo. tolv: unn krok wtå ann jor Vttnå gann. trettn: bjönn e tta go 9 butte. fjortn: de je vtta vet, jær mer itt åkko kal hell het. femtn: Wygrås væks i hør månns hawiwwå. sekstn:: drækkon tåtår 9 må'nn Wjor. søttn : munn drå på er vnon drækk. attn: unn kem itto jtparo hell åt bottn. nitlm : stillosta vain ha jivpasto grunn. kto: gamto båter pla lekå. inn o ko: ell 9 våtn er vonna hærrer, munn 900 te nårar. 0 9 kto: unn daw om vårn jær 3 vikku om ho'stn. bi 9 kto: vill u etå me lyst sker u stræva fy'sst. fir 9 kuo: de sir ålla po åndra 9 Vnnan po set So. 20 ERNST W. SELMER. [Nr.4 25. 26. 27. 28. 29. 30. d1. 392. 99. då. 9 JU. 36. ST. 38. 399. 40. 41. 42. 43. 44. 45. 46. AT. 48. 49. 50. DL. DI. fæm o kto: denn Eno korpon hø'gg itta owå tur denn dndra. seks 9 kva: howon er som drömman, att 9 framm å strömmon. su 9 ko: denn som åfto $øt, hånn unngon rå" kor. åt 9 ho: d er sennt 9 bit, nor tenn e borte. ni 9 hito: ta har stærka tennor. tredva: åndra tror, åndra $ikkar. NFA— 2: B. unn 9 tredva: ettor vårma dæer kem da åfta kål» kvelllar. to 9 tredva: i daw row i må'rå doaw. Ny Q tredva: unn str imnon $æ'nor der sötå er. fir 9 tredva: svarte kyr jor kvit mjetk. fæ'm o tredve: lite böt 9 manna je'stor er et stræv. seks 0 treldva: som nm bryjer, får n ba'kå. su 9 tre'dva: ett ot i retta ti e bæra hell MW 1 UG. &'it 9 tre'dvo: unn go venn er gull væt. nm 9 tredva: & sutu jær innen så'mmår. før: unn uvenn er mn fo ma 9 hu'nndra vennar er itta nukk. inn Qo før: d er lekt 9 j6'mma bort, så n vitt» kånn finn ått. lo Q før: denn fa'sto hå'nnå dreg denn l0'so åt sei. bi 0 før: kært bån har ma'nno na'mn. fir 0 før: bå'no lærar i denn skuta da går. fæ'm 9 før: go bon to'ktar sei SöTvo. seks 90 før: hånn and dønsa 9m pål ånn spelllto, da små'll i slvnnå 0 så'mn 1 fel. Su 0 før: skå" itto jemntå i kevkåa, minn hellar i dei'troua. ått 0 før: lætt aud gå" 0 he'nn stå". nm oQ før: do sy'nas på awd hør som unnar bor. femti: der flera flækkoto bikkor hell denn åt prestn. wnn 9 fæmti: Ørnå fannor innan fluor. to 0 fæmti: gutå stö 9 jenntn rd'kå 9 jehltgutn bles å ho'nn. 1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 21 53. tri 9 fæmti: denn som søv hånn synnør Vtta. 54. fir o fæ'mti: besto bitm sker m ha tellsist. 55. fæm 9 fæmti: ulikosta bøken har lensto na mna. 56. seks 0 fæmti: unn lin tiv kann væ'hlto ot stort lå'ss. 57. su o0 fæ'mti: åhlt fo kva'st er å'hlt me'ma tellå'st. 58. ått 9 fæmti: denn som le'mi levor får mya høre. 59. mv 90 fæ'mtv: di flera $ifto di lemnar lek. 60. seksti: kniv utå skaft e ga'nnløs kraft. 61. nn o seksti: bonå er som kyn, døm et da be'sta fy sst. 62. 10 9 seksti; byjdn vær tell føra bj'å. NFA — 2: €C. hånn tølllev 9 je er sa'mbyidinor 1fro innfjorn 9 € jem- gamta 9 kålla. hånn & fro stemvikå 9 je er ifro vikmon tett uvåfør. da vi voks opp var do manna bon po de'sså gald, gu'tor 9 jenntor. da va gvo'tt grå'nnlao 9 vi bonå le'kta åfta 1 5 hop. somma tor kunna nukk mn tøllev 9 je Slø'ss 0 vårå Gfarlikto e lita 17, minn non "vennskap vart a Vita. po skutå ka'ppas vi om fy'sste ro'mma 0 sa'måless da vi jikk 0 les fo prestn. ettor komfoam'sson rå'dde pre'stn fæ'rellrå vira tell 0 se'mma »ss po e höra skuta. ,de bökå som drev dom, * 10 34.N, ,howon tell anna årbe har dom itt> mnødn to dom. fø'rellra våra var i tvelsmål e ti; mimn døm så tt no gvtt vd» 9 po bå'd stellå var da ellar sømar! som kunna ta gå'tå ettor i ga'mto. dnn tollev o9 je var di som hadda howoan, sker du vetå. da so prestn ou rådda tell, vart 2 sp de ski tmestn 5 fæ'ddo ss "nn te byn 9 rettledda vss me Q komå vnn po e |— " høvti skufo. der vår do mant nytt 9 læra, 9 itte å lt Who lett. vi hadda innen kenninor å byn 9 va myo for vss sötva. da va'tt 0 wunnars om stø'nn åfto var la'nna, helst i fy'sstninå, fo vi lenta? hematt. 20 so mya jillora vår da mer fridaå kåm 9 vi fekk he'mlæv. vi gte'dda [90-13 vss om vintn lenni føra ot tell juthætjå me dll denn goo jutkostn o je'ssbød, o tell Hrenminiå. munn dlla me'st gt'edda vi ss ot alla fridaå om så'mmårn ettør jönsökk* 30 35 10 15 20 29 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 me di lønna dæ'å 9 jØ'sa mettn. vi vart å hlt me'na væl möt- tijna hemma Q vi tykto $å de vi stev i a'ktals hoss da me'ra byt'daføtka aw. vita åkka m> tølllev hell je vart sett tell no» gatsårbe i frv daå, minn dom to jenna mot > hå'mnjetp, ne vi bø" vss tell. innå dmnnå W e fø met så rvk po blvo mi'nnor som de'sså så'mmårå he'ma å skutåra. fresk 9 fri 0 vanen sitar 0 n tellev 9 je var i lav. jemt 9 samt jussom brør, 9 dvm tok-tell 0 kålla-pss u$æljanas, so'mma. var da selotvinn setta vi jenna Ut båtn ot får håss tølllev 9 logg 0 bawtas å vikå 9 po fjorn & sö$2na. om kvellå ne sötå gikk me, kunn vi liggå 9 fi88a po ett hell Anna stell» utafor strån. da vår no me'st kvitin6 vi drö opp, mimm somti var > små torsk 9 lyre 9 flynnro ibtå'nnt; inn svitons var imn ra'ritet. NFA-—2: D. so vår da unn kvell i hunndaå, å'ra førs vi vart fætua me störskutd. vi var po he'mtwr [ro fissastella, minn hadd» stt> fått unn spot. je ro'ddag nm tellev skåta. vi var itte å rettle gölao, vtta umgon n tøllev som elløs e svært pråtsam sa ny. vi bæra ro'dda 0 skåtå 9 tao'da. je tvelto før den tølllev grunna po ehø'rt, hør da no vår. vi var å hlt kömna unni stød 0 bå tn skitra po sangrunn o mot inn hunn, minn enndå vart vi sittanas liks sæla. ,unn om vi jord» unn tår oppi mjd'vatnas 0 fre'sta øran?* kåm da emndali from tøllev, som att gv'tt innfall 1 såmå 2ublekka. ,trir wu de er mod stø'ra von dær då*", spord> je. p»jåa, hinn mils i uUtås va framm i pre'stgatn i dao'tili me et helt hippo fjelløre hånn haddo tiji de'roppa?, sp der visst fre'stind vætt. 0 d'hlti er 2 då lkoro enn 0 lggå hær 9 søt» o so'mta o itta kenmn> bit. vill uso drei vii veion å mårå tili*. pjå, du seor no9*, svårå je, yd er åhltm2na jihlt po fjella om såmmårn. o si få vi $A oppi sætorn me do sa'mmå*, la jo, åttåt, 9 hadda ne'ra på sakt mer. hånn tølllev læss itta vo'ti, minn hofta po li'mm o je stei tur båtn po d'nndro SVå. vi setto fram bitn o to iappon tår. so ru'sla vi hemmat hør pt sev o skulla jærå aåhlt fætu!? tell turn. 30 1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 23 je vaktna tå de dø'rå for opp 9,0 mor gløtto inn. ,nei rett ou let, ligg du op søv enno, knit? dnn tølllev sitt inni stid 0 venntor po dei. ktokkå er snart håtgån sekst. je gnwdda awå, sprått tur sennå o0 stellta mei so fort je vånn. da ja kåm nm stiva sått n tøllev me ka ffo 0 brø som å mör hadda ste'llt tell ot »ss bil?, enndå ho måtte vætå de hånn hadda Vti før. ,velbakommon*, så je, ydu ar stått opp 1 grå - ottå idao, du*. ,jå, da var no synn 0 se de om det; minn smorgonstund er beste mund** vet u*, 0 hånn drö po smiln. 2 stonn elttar svinta vi fro guttud opp i vikmoskoons millom otddar 0 björk 0 hå hl 0 mm hell ann rån 0 fru; så opp ba'kkå som var dryø 0 seia 6 gå å 'sö'8ena, 0 enndli bar da inn po di störo lynftåtn oppo heids. Anmerkninger til N F A — 2: A—D. A. Tal. anmerker at de fleste av ordsprogene passer godt i Elverummålet, men at noen ikke godt kan sies å være idiomatiske, selv om alle ord, hvert for sig, er gode. Ingen vilde f. eks. bruke ,howon* på den måten som 1 26. — 5 færåd] kanskje også fårå. — 10. te] elier tek. - 21. inn 9 ko) eller: ett 9 hua. — B. 33. imn] eller: håinn. — 38. væl]| eller vært. — 40. fø] gamle: fø rak. — 50. bedre: hell prestbikkd. — 34. unn bit og unn bæta i omtr. samme bet. C. yngre: sømnar. — ? bedre: stø'nna. — 3 Forsnakkelse. — + eller: jensökk. — > alm.: ittø je hell on t. — 9 Ikke idio- matisk. — D. ? dær også der. — 3 el.: hehlt. — ? Skal hete: deroppi. — 10 også: fælukt. — - Forsnakkelse, delvis gjentatt. 24 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 e Ko SG AE 3: A—D. Tjømø. (Universitetsbibliotekar Leiv Amundsen). NFA— 3: A. enn: da leitdsta ernta alltitt do re'ttåste. — tö: de enn ser, de får mn trø. — tre: dø vesla kan bli stört. — firo: der er må no før, kåmmor 2 mana te. — fem: den såm mø? sko drå, få rnta farå fort. — seks: der fötn er tryggista, er falla sty ggåsto. — syv: d er hart å sittå fast å si eid snå"ra. — å'tto: ver er se Søt nermist. — nm: en liggor tryggåre i hamna en på $ønn, å sitter tryggåra på berja en i bå tn. — ti: han tarnta tont. — elva: er så'kå [er] go, jur å gått mot. — tåll: en krok åtn ann jør vntono gann. — tretn: bjønn ernto go å binno. — fj0 rtn: de jå vnta veit, jør me verkn kall ellor heit. — femtn: ugras vå ksor i ver mans hå gå. — sevstn; drekkn snå kkår, å mannn tiar stille. — søttn: en dri på er inon drekk. — attn: en kåmmernt» ju'påro en to bånn. — nittn : stillistø vann har jupiste grunn. — tyva: gamta båtår vi lekk». — ennåtyvo: ell å vann er vo'nna hevrrår, men go 9 te nårdr. — töåtyvo: en da åm vå'rn jør ev veka åm høstn. — treåtyva: vi du eti ma løst ska du stre'vå først. — firåtyvo: d llo ser på andra, å inn på se Øl. — femåtyva: den eina ramnå hå ggarnt» [eu] eu Ut på den andra. — 1925] BERETNIRG NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 25 26. 27. 28. 29. 30. seksåtyvo: tånkn faror såm drømmn, attor å framm i strømmoan. — sjvåtyva: den s«åm å'fto $y tor, hann enngan rå kir. — å'ttåtyvo: d er seint å bite når tennino er bo rfø. — niåtyva: tå har sterko tennar. — tré dvo: andra tar, andra $ikkiår. NFA— 3: B. ennåtredva: ettor vårma dåor kåmmøar 3 såmtir kall kve'llidr. — to'åtredva: ida rø, imå'rrå dø. — treåtredva: en ser innå stjerner der soli er. — firåtredvo: svdrta kvar jir vit mjeltk. — femåtredva: Wta bot å ma'no je stør er ei stri. — se'ksåtredva : såm en bry ggår får m ba kåi. — syvåtredva: ett ot i tvo er bera en ti i uti. — å'ttåtredva: en go venn er gull vert. — nvåtredva: enn svale jør inn så'mmiir. — førr: enn wvenn er får mø, å hu ndro vé nnor €rnts nå kk. — ennåfør: d er leit å jø mma sånn att n into kan finna. — toåfør: den få stå hann drar en lø'sa tå se. — tre'åfør : kevt bån har må n> namn. — frråfør: båna levør i den sko tn da gir. — femåfør : go > bon toktår se $Øl. — seksåfør: arno danså å pål spelli, dø smalt i bitn å sam ti feld. — syvåfør : se' mto jentå å ke'rki, men helly å devtreuo. — åttåfør : la ewana gå å hennidna stå”. — mi åfør : en ser på ewono å do bur wnnr. — femti: de r ftevra flekkoto bikkor en prestns. — ennåfemti: Ørniå fandr innd fliior. — to åfemti: gquttimo slo å jemtona ra kå å jetdrn blåsto på hø'nn. — or 2 treåfemti: den såm så'var, søndårnto. — 26 ERNST W. SELMER. [Nr.4 54. firåfemti: besto bilm skom ha tosist. — 55. femåfemti: di då titisto bøktdna har i leste namni. — 56. seksåfemti: lttå to kan velta stort lass. — DL. syvåfemtt: alltfår gvast er alltit to la'st. — 58. åttåfemti: denn såm lena levor får høra møy. — 59. miåfemti: to fleira Siftor, to lenmro leik. — 60. seksti: kniv utn skaft er to ind nøtte. — 61. emnnåseksti: bonå er såm kwona, di etor da besta først. — 62. toåseksti: bøvdåna var te før bydna. NFA-— 3: C. tå'llev å jev er sa"mbøgdindr fra Vnnfjorn å er jamgamta å ka'llo. hann er ifra stevnvikå å jei ifra vikdmoon vett åvifår. da vi våksta te var 2 mama bon på di gå tina, gu'ttår å jemtr. føtk var go» nå'boor, å vi" bond leikå åfta sammnm. 5 så'mtir kunna tållev å jei slå'ss å verd ufårlikto er litå stønn, men non wvenskap varnte. på sko tn ka'ppås vi åm fØøyrste- ptassn å lkedanno da vi jikk å lesta får prestn. ettor kom- fomason rå'dda skötomestarn fåreldrå våra te å se'nna åss to n høvitro skote. ,d er bok såm drar m*, san; »hew to anå 10 ob harnto noon å dm*. fåreldrå vår var å to meminår et ti; men di satt nå gått v da, å be'gga ste'ssn vara e'ldra sø'nnr såm kunna tå ve gålina ettr i ga'mta. tållev å je hadd nta no imotta, tvertimott. då så prestn ew råddo te, blev data de at skolamestorn føllta åss inn to bynn å rettleid åss me å 15 kåmmå in på n pa'ssoli skö'to. her blet do møo nytt å levra å into allt Who lett. vi haddo nn fenninidr i bynn, å var mø” får åss Søt. da va'rrnt» å wndriis på åm stønnna åfto var ta'na, mest i førstmini, får vi lentå hmm. så møo jilldro våre når frvdaono kåm å vi fekk himmlåv. vi gtedda åss åm vin- 20 forn lena føra ta julohetjå me den go9 jutokåstn å jestobuå å ta $vrennini. men allørmest gtedda vi åss ta di man» frvdaono åm såmmirn ettr santihansti me di lamø dåena å di lyso ne'ttina. vi blei altitt tatt vel imott hivma, å vi tøtte vi så at vi blei merrå aktå blant i andra bøgdafølkå ew. verkn 1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 27 25 tållev ellr jev blei sett te no giu'rserbi i frvdaana, men di tokk jemna imott ei hannjetp når vi bydd åss te. inå aniå tv er får mei så rik på blio mindr såm dv såmmrina hima i skötaård. fresk å fri å nå sö'rjor, å tållev å jei var i hopp støtt, akksratt såm brør, så di tokk te å kalla åss ,usilldna*, 30 noon. var 2 seilavinn, setto vi jenno At båtn ta faor to tållev å lå å bewtå i vikå å på fjorn i solsimna. åm kveiliina før sold jikk ne kunna vi ligga å fisk> enste'ssn uttme strenndna. da var nå mest vittin vi drö åpp, men så mtir var 9 små tåsk å ljr å ftundra iblant; en laksona var et seldnt treff. NFA— 3: D. o så vår 3 en kvell i hunnadaona, å'ra før vi blei feti mo stö rskolm. vi var på himtur fra fiskoløita men hadd mnto fått et pell. jei rodda å tållev ska tå. vi værnta rekti i golag. into enngan tållev saa nod, hann såm hellas er N pråtimåkr. vi 5 barø rodda å skrtå å tagda. je tveld får at tållev grunnåd på no, ådda nå vår. vi var allt kåmmn inn to bi tptassn, å båtn skitrd på sannbånn å mott nm ståkk, men lell bler vi sittiino likkoagta. ,å'm vi nå joto en tir åppi mjdvanna å frest øratn?* kåmm da endali [frå-|1 fra tållev såm et lyst 10 heuskått i sa'mra øvobtekko. ,trår ud er no støra von der ii?*, Spørto jei. på mils i utd vår borti prestagårn datili me n heil hank bersørat han haddo drvi derå'ppa, så d er a vert å probera. å d er nå alltis kåra enn å ligga her å somto å into få et napp. viddu så drar vi ivet i mårrå GUi*. ,ja 15 du svar no, svard jei, yd er altitt jillt i høgdå åm så'mmårn. å så får vi se vnnåm på setråino mo do sa'mra*, lad je te, å hadda nero på sakt meiro?. så jol» vi båtn istamn å rwslå hmm ver ta sev å skulla jørd allt feti ta turn. je vaæknå ve at dørd for åpp å mor gløttå Ynn. y,nei 20 ligger wå såvr ind, knit? tållev sittr inni stød å ventår på de. ktå kkå er snårt hall sekst. jei gne” me i ewd, spratt tor send å jota me istamn så fort je øvki. da je kåmm inn å stå, satt tållev me kaffi å måt såm mor hadda stelt ta åss 28 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 begga, ennda ho mått» vett at hann haddo vti før. ,vel- 25 bokåmmiå matn*, helså je, »,du har stått åpp i grå otta ida, dv*. ,j0, de var nå sønn å si de åm dei; men mårrastønnå har gwil å munn, veitu*, å han dro på smilm. ei stønn ettr svind vi å pp i vikiimoskeuon mellm or å bjerk å ha'ssl, å rå nn å furru nå å da; så å'pp kleivina såm var drøvo å sei go å 30 gå i sölsinna, å to slutt bara inn på di störo lønnflatna på hevå. Anmerkninger til NF A — 3: A—D. A. 7: Taleren bemerker at formene syv, tyva ved handel og vandel og ved regneundervisningen i skolene omtrent har fortrengt 3 og kua, som særlig 1 telling er ubrukelige i våre dager. — 8: eller å't2. — 10: Forsnakkelse, gjen- tagelse. — 11: Forsnakkelse: [er] y0.— 20: Smign. 7. — 25: Forsnakkelse: [eu] euo. B. 40: eller før. D. * Forsnakkelse. — *” En setning er falt ut, smlgn. grunn- teksten, 19253] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGR AM-ARKIV. 29 Ko å de Ne ft OPA O — und Ge DB DNDPNDDNPDNIDNDN -+ ma å må GØRSGNDrSOPNS 4: A-B. Holmedal (Fjaler), Sunnfjord. (Universitetsbiblioteksassistent Harald Tveit). NFA— 4: A. inn: da lettåste æ & alti da rettaste. — to: da so din ser, då lyt in ti. — tri: da Wtle kånn verte stå'rt. — fire: dar mång æ fyre, kæme månge to. — fem: din so mykke ska dra, får ikke fare furt. — seks: dar fotn æ tryggaste æ fålle styggaste. — sju: dæ hart å sikke fast i si åiia snare. — åtte: kver æ se sjøl ni mmaste. — nve: din ligge tryggar i hamna ålde på hava, å sete try g- gare på berja åld i bå ta. — ti: han teke da he tånt. — dlleve: æ saka go je 0 gott mo. — toll: in ångel wttn ann jer ikke gunn. — tridttdn: bjøn æ ke gå å binde. — fjårtdn: da eg ikke vårt, jere me verken kald ælde håit. — få mtådn: ögras veks i kver mans hå je. — sekstiim: drikke tala å måtn tåve. — sy kkån: dn dröpe æ vnjen dry kke. — akkin: tin kæm ikke jilpar iilde på botn. — m fkiån : stillaste vattne he jpaste gru"n. — kue: gamle båta ve leke. — ; dnnåkue: eld å vattn æ stygge hirra, miin ge tinara. — toåkue: inn da'g åm vårmn jer dt vek åm höstn. — triåkue: vi du ete mæ lyst, ska du stræve fyst. — firåkue: di ser ille på andre å vnjen på se sjæl. — fimåkue: din dine ramn högg ikk åwgo Ut på linn. — seksåkue : höjin fære so dri'min, att å fram må strå ma. — ERNST W. SELMER. [Nr. 4 DN ttegutn bles 30 27. sjimåkue: din so ofte sjyte, hån å ngång treffe. — 28. åttåhue: [da-] då sånt å Ute når læ nn æ vekke. — 29. mvåkue: Wa he sterka ti'nne. — i 30. tråldeve: andre We, andre sjvkka. NFA— 4: B. 31. ånnåtrådeve: itte hivte daga kæme da sti'ndo kalde kvål da. — 32. tvåtrådeve: idag rø, imå'ro dø. — 33. bvåtrådeve: im ser "ngre sjenne dar söla æ. — 34. fvråtrådeve: svarte kyre je kvite mjelk. — 35. fæmåtrådeve: lite bor å må'nge je'sta æ åi möy e. — 36. seksåtrådeve: 80 din brygga får dn bake. — 37. sjuåtrådeve: ått or i We æ båir iilde ti i otv e. — 38. åttåtrådeve: din goe ven æ gull være. — 39. mvåtrådeve: åv svæle jer vnjin så'mmar. — 40. fyrti: inn oven æ for mykke å hundre vene æ fe ni kk. — 41. ånnåfyrti: då litt å jöy'me so ut dn Vike kan finne. — 42. toåfyrti: din fa'ste handa drege din låu'se tv se. — 43. trvåfyrti: kårt ban he må'nge namn. — 44. fvråfyrti: bane lær i din skule da går. — 45. fimåfyrti: go'e bonn tukta se sjæl. — 46. seksåfyrti: hån arne da'nsa å am pål spillte, da småll + betn å sång i fe'lme. — AT. sjimåfyrti: sju ikke jinta i hi'vkene, min håld + kng- tröja. — 48. åttåfyrti: lat du'go gå å hå'ndne sti. — 49. mvåfyrti: da sy'me på iiu'go ka so unde br. — 50. fåmti: dar æ flåi're flekkete hinde ålde pre'stehi"n. — dl. ånnåfimti: 'rna tek ikke flu'ge. — ; 52. toåfimti: gutane sl å ji'ntne rakte, å jå på honn. — 53. triåfæmti: dim so söve, hån sy'nda fe. — bk. firåfåmti: be'ste biten ska im ha ti sist. — 55. fimåfimti: då'rlaste bökne he li'nste namna. — 1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 31 56. DÅ. 58. 59. 60. 61. 62. se ksåfiimti: di ta tie kan vilte dt stårt lass. — sju åfimti: alfor kvast æ Ati ti last. — å'ttåftimti : dim so linje leve, får my'kke höy're. — nråfimti: te flåi're sjifte, te linger låike. — se'ksti: kniv wttn skaft æ ga'nliuse kraft. — d'nnåseksti: bonna æ nett so kyrne, diii ete da be'ste fy st. — toåseksti: bygdne va-te fyre byane. Anmerkninger til N F A — 4: A—B. 28: [da-] forsnakkelse. — 62: kanskje helst: bygdane. 32 ERNST W. SELMER. [Nr.4 5: AD. Østlandsk riksmål. (Skuespiller David Knudsen). NFA— 5: A. 1. em: de lettasta ær iko allti de re'ttasta. — 9. to: de som en ser, de må en t0. — 3. tre: de ve'sla kan bli størt. — 4. firo: dær ma'no ær fora, kommar ma'na till. — 5. femm: den som har my? 0 dra, få'r ik> fåro fort. - 6. seks: dær fotn ær tryggost, ær falle styggast. — T. syv: de ær hovt o sitta fast i sin Cyan sna'vra. — 8. otto: envær ær sei sell nærmost. — 9. mi: en ligar tryggere å hu vnon en po hava, o sitør try'ggara po bærga an i båtn. — 10. ti: han tar de iko tont. — 11. elva: ær så kon go, jir den gott möt. — 12. toll: en andl uton ann jor inn gann. — 13. trelttm: björnon ær iko go 0 binna. — 14. fjortn: de je ika vet, jör me værkon koll elor het. — 15. femitn: Wyress voksor i vær mans hava. — 16. sevstn: drikkon tåler p ma'nnn tor. — 17. sö'ttn: en drå'po ær iko moon drikk. — 18. attn: en kommor iko dy para en til bunnon. — 19. mittten: stilloste vann har dypeste grunn. — 20. tyve: ga'mla bå'tor vil le'kko. — 21. en po tyve: illovannær vo'nna hærror, men g09 tjenara. — 22. 10 9 tyvo: en dag om våran jör én uka om höstn. — 23. te o tyve: vil du 2'to mo lyst, må du stre'va fo rst. — 24. fir 9 tyva: vi ser Allo på andra, 0 Vnon på se sell. — 25. fem op tyve: don E'mna ravn hugger iko 9 Ut på den andra — 26. seks 9 tyva: lystn ær som drömmoan, attor 0 framm 1 strö mman. — 1993] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. 33 27. 28. 29. 30. syv 0 tyvo: den som ofte Sytor, treffor e'ngan. — ot 0 tyva: do ær sent 0 bit mår temnana ær bo'rto. — ni 0 tyvo: don har stærko tennar. tredva: a'ndro Wdar, amdro se'dar. — NFA— 5: B. en op tredva: e'ftor varma då gor kommor da stu'ndom kallo kvelllor. — to 9 tredvo: idag 1ø, imå'rn dø. — tre 0 tredva: en ser innon stjævrnar dær soln ær. — fir o tredva: svarte kuer jir vit melk. — fem o tredva: Wla bor 0 man je'stør ær tonvint. — seks 0 tredvo: som en brygger får en ba ka. — syv op tredva: ett or i do ær bedra en Å i tido. — o'tt 9 tredva : en go venn ær gull værd. — nv 0 tredva: En svale jör inn sommar. — förr: en wvenn ær for megot, 9 hu'ndra vennor ær ko nokk. — en 0 förr: de ær leit 0 je'mmoa, så at man iko kan finna. — to 0 førr: den fa'sta honnn drar den lø'so til sei. — tre o förr: kært barn har man navna. — frir 0 förr: barna lævor å den sköle de går. — fem o førr : go9 barn toktor set sell. — seks 0 förr: arna da'msot op påt an spilte, de small i: bjelkom 9 san i felon. — 4 syv 0 förr: se iko på jenta i kirkon, men heller å dev- tråuo. — ott 0 förr : la oöinona gå 0 hennono stå. — mv 0 förr: de visor set på öi'nona va dær bör vnnanfor. — femti: dær flera flekksto bikker en prestns. — en o femti: örnon fanor inan fli'or. — to 0 femti: gu'ttana slo, 0 jemtana ra'kot, 0 jetaron blåste å hörn. — tre 9 femti: den som så'voar, synder Via. — Vid,-Selsk. Forh. 1923. No. 4. d 15 SÅ ERNST W. SELMER. [Nr. 4 54. fvro femti: besta beton skal man ha tilsist. — 55. fem o femti: do kleinasto bøkor har i lenstø navn. — 56. seks 9 femti: en-li'tn tuo kan velte et stort less. — BT. syvo femti: altforr vast ær allti til last. — 58. ot o femti: den som lema levor får melgst höra. — 59. mi o femti: jo flera $iftar, das lemro lek. — 60. seksti: kniv un skaft ær gunnløs kraft. — 61. en p seksti: barna ær som kona, di spir sør de be'sta først.— 62. 10 o seksti: bygdono var till for by'vna. — NFA-—5:C Fra o'ndomsliv 0 feriar. tolllev oi je ær sambygdinor fra Vnnfjorn 0 ær for sevn- Q gamla 0 reima. han ær fra ste'nvikon 9 set ær fra vikomöon tett mvonfor dær. da vi voks to opp, var QM ma N n> barn på dissa gil' INA, båd> gu'ttar 0 je tor. dær var gottt gra'nnalag. 0 vit bårn lekt» ofta saumman. stundom kunna tollev 0 sei sloss. litt 0 væro mu forkikto om liim stunn, men noa Wvenskap var Å. sko. på skolan ka'ppadas:vi om den först> plæ'ssn, 0 i hoså du ei jikk op le'sto for pre'stn.' eftor konfirmasonn rå'dat skoVs- mestoron foreldrona våra lil p se'mma oss til on höi'ora skola. pde ær bokon som trekkort, så han, lyst il ant arbeid har, di ko non å dem*. foreldrona vara var Wsikra en stunn; men di satt jo gotti da, 0 på be'gga ste Vor var: de eldro sö'nnor som kunna averta gå'rona eftor di ga'mlo.: - to'llov 0 ser vår ik uvilio, tværtimot. du så prestn talto for d, ble do Vil de, at sko'lamestøron fulta oss in til byn 0 salp oss mo 0 komma inn på on pa'ssona sko'lo. dær ble de ma'nt nytt 0 læra, 9 vo alt ko lett. vi hadda Ton fenninor å byn 0 vær meget for os. sell. de vår ik op Wndros på om stw nnond Qfto blo la" V7, helst i förstmnon, for vi le Riv jemm. så meget jillaro vår Å når feriono komm, o vi fikk, reisa? -jemm. vi gledat 0885 om vintorn, len» forrut, Ul så Vahelgan ma don go'9 jölokostn o jestobwdano o til o gå på :Sv.- men alor mest glådat vi oss til di mand fri dagand om so'mman t 25 D -! - 9) 10 1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM- ARKIV. 35 eftar sankt hans, ma di land då'gona op di lyso mettana. vi ble allti vell mottat jemma, 0 vi symntos vi steg i a'ktlsa hos di vrio bygdafolk osså. værkon tollev ellor jei ble satt til mo» gå'rsarbeido å feriana; men di tok jærno imot on honnsreknin nor vi tilbø oss. vnon an Wd ær for mei så rik på g0% minnor som di somrono jemma unnar våra skolodr. frisk o frv 0 Uman sorger, 0 tollev 0 set var sa'mmon basta ndi li'kasom brødre, så di bojynta 9 kalla oss matsillalio sømma. var Å» set'lavinn, sa'tta vi jærn» ut bå'tn til tollevs får o lå 0 biu'tat i vi kom 0 på fjoøron i solsinna:. om kvellona mot solnedgan kuna vi ligga 0 fiska et ellor ant sted 'tnfor stra'mnano. de var mest vittin vi dro opp, men sommotidar var da små'torsk 9 ly” o flyndra iblant; en smålaks var on stor bajivonhet. NFA-— 5: D. så vår da en kvell i hu'nnadaågana, å'ro for vi ble fæ'rdia ma størskolan. vi var på jemtir fra fiskoplassn mon haddo ika fott ot ben. jev rodde, p tollev ha'mlot. vi var iko rikti 1 golag. ika &ngan tollev som ellars ær nokså sna'kksom, så” noa. vi baro rodda 9 ha'mlot 9 tvdda. jer hadde on mi sstanke om at tollev gru'mnat på ett Ir ant, vå da må vår. vi vår alt kommat inn på la'nninsplassn, 0 bi'tn sku'rat på sa'nngrunnn o mot on gru'nnstokk, man enda ble vi sittnna likojyldia. ,enn om vi jor mn tir op i mjåvatno 0 prövda iu'ran*, kom do c'ndali fra to'llev som at lyst *nnfall i samma ovoblikka. ,trör du da ær noe stlörra von dær da", spurt jer. ,)å MIS Urn var o'ppa i pre'støgårn ma on hel hank fjellduro han hadd tatt dæroppa, så da ær visst om prøva vært. o0 jalUfall ær 9 nå bedra on å Wgga hær 0 dø'so 0 SØU 0 ika kenna bitt. vil dv som jei, så drar vi aste' imorn tilif. ,ja, du svor moa*, svårta Jerv, pda ær allti vilt på fjello om sommern. o så får vi se innomm på setrana ma da sammøa*, la je till, 9 ada nær sakt no mer. tollev lot ser ike mærke me noa, man ho ppot op på stemkantn, 0 ji steg åt a båtn på don andra svdn. vi 36 ERNST W. SELMER. [Nr. 4 20 trakk båtan opp 0 tok ut bu'nntappeon. så ru'sløt vi jJemm, vær til sev 0 skulla jøro allt færi til turn. Jet vo'nnat ve at dørn fikk opp op mor tittot inn. p,nei, lv ggor u virkoli 0 så'vor emnå, knit t? tollev sittor mn i stien o ventar på det. klokkon ær snart hall sekst. jet gne bi'nona, 25 ho'ppat ut å senn 0 kledda met så fort jo kunna. da je komm inn + stmn, sat tollev dær ma kaffi 0 brø som mor hadda lagot til 08 begga, $önt hun kunna vita at hann haddo spist för. ,si'mno måtn*, hilstø jei, ,du har ståt Qpp i grå o'tta idag, du". ,hja, do va synn 9 si de om der, mon mi'rn- 30 stunn ær be'sta munn vet u*, 9 han trakk på smila. en stunn eftar svimta vi fra fegatn op i vikomoskigen mellom or 9 bjærk 9 ha'ssj 0 en 9 an ronn 9 furru; så oppåvar kleivana som var dröia 9 sei'o 9 gå 4 solsinna, 9 endlli bar (dø inn på di störo lynflatnno på hevon. 1923] BERETNING NR.1 FRA NORSK FONOGRAM-ARKIV. Innholdsfortegnelse. Innledning . >. . Nr Den fonetiske ensepsjon ; Grunntekster . Riksmål: NFA: Z22Ze8 dd FEE Jnr>EUnE> dre re ; Sørskogbygda, Eee (N F A. — 9): NFA-29: A NF A-29:B NF A-29:C NFA-29:D Anmerkninger til N F A-—2: A-D.. Tjømø (N F A — 3): NERA 3-0 NPA 3:pB NÅES NFA=-3:D Anmerkninger til N F A Øg IA D JE Holmedal (Fjaler), Sunnfjord (N F A — 4): NFA-—4: A te på NFA-4: B an, Anmerkninger til NF N — å: Aa B. Østlandsk Riksmål (N F A — 5): NF A-5: Å NFA- 5: B NFA-5:C NF A-5:D 19— 36 23 7 Vine vamser UTVIKLINGSFONETIK AV ALF SOMMERFELT (ViDENskaPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1923. No. 5) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1923 AN Byr AT XJ AF HO ER Å | Fremlagt i fællesmøtet den 16de februar 1923. 18 Å i AG Frie PE AP AE je DÅ 04. W. BRØGGERS BOKTR I sprogets fonetiske utviklingshistorie er vi ute av stand til at iagtta selve utviklingen. Det eneste som er tilgjængelig for direkte observation er stadiet, og det er bare gjennem sammen- ligning av de forskjellige stadier at vi kan slutte os til arten av de forandringer som har foregaat. Stadiet er altsaa det eneste reelle. Det gjælder fonetikken som sproget i det hele. Nu er det vel kjendt at ethvert sprogs lydlære paa stadiet, da det altsaa er tilgjængelig for direkte observation, danner et system. Vil man derfor slutte sig til arten av de fonetiske forandringer, er det klart at man maa ha systemet og dets natur vel paa det rene. Uten dette er det umulig at forstaa den indre sammenhæng i forandringene. Ethvert sprog har saaledes sit fonetiske system. Dette system er helt og likevegtig, selv om disse ord ikke maa tages i mate- matisk forstand. Systemet er ganske anderledes smidig. Det kan være mere eller mindre harmonisk, mere eller mindre konsekvent. Ydre forhold kan faa utviklingen til at stanse paa halvveien, saa systemet viser mere eller mindre mangel paa symmetri. Det har litet at si. Systemet er der allikevel, og det ligger i sakens natur. Sproget er et socialt meddelelsesmiddel for menneskelig samkvem og tankevirksomhet, og det vilde være ubrukelig som saadant hvis det ikke var behersket av et fast system. I enkelte tilfælder kan dette system ganske visst være meget reducert som 1 de forskjellige slags pidgins. Men disse pidgins er rudimentære særsprog som man maa holde ut fra fast organiserte sprog. Ethvert sprogs fonetik er særpræget. Ethvert sprog raader over en bestemt og begrænset række fonemer, hvis tal ikke er tilfældig, og disse fonemer staar altid 1 et visst forhold til hver- andre. Man finder her igjen det samme træk som gaar gjennem hele sproget: et fonems eksistens er betinget av at det staar i motsætning til de andre elementer inden systemet. Dette træk gjør det klart hvor alle elementer inden det fonetiske system er 4 ALF SOMMERFELT. [Nr. 5 avhængige av hverandre og reagerer paa hverandre. Det maa man ha for øie hvis man vil skjønne den fonetiske utvikling. Hvor fast et system kan være, ser man 1 dets forhold til fremmede fonetiske elementer. Principielt ensproglige samfund assimilerer disse fremmede fonetiske elementer til de nærmest- liggende hjemlige og omdanner ordet efter det hjemlige gruppe- system. Jeg skal nævne et karakteristisk eksempel paa dette. Den nordirske dialekt som nu væsentlig tales i Donegal, kjender ikke affrikater. Ved en alfrikat forstaar jeg em enkelt konsonant som bestaar av mundlukke fulgt av rivestilling av organerne, altsaa en konsonant som derfor 1 hele sin længde hører til samme stavelse. — Den omtalte nordirske dialekt har mottat fra engelsk en hel del laanord som indeholder affrikatene 5 og d=. Disse har saa dialekten gjengit systematisk med 5'f, den nærmeste gruppe den raader over. Dialektens motvilje mot affrikater gaar saa langt — og det er derfor Jeg bruker dette eksempel — at den har omstillet alle de gammelirske grupper som bestod av en okklusiv + 8 (se forf. Dialect of Torr.I, ss. 173, 190). Ydre forhold kan imidlertid gjøre at et system er mindre fast. Den samme irske dialekt avgir ogsaa et godt eksempel paa det. Mens hele massen av engelske laanord med de nævnte affrikater har undergaat den behandling jeg netop gjorde rede for, finder vi i nogen faa sene laan at affrikatene er repræsen- tert av £'3$ (ib. s. 178). Grunden ligger i de forandrede forhold i landsdelen. Samfundet er ikke længer ensproglig. En stor del av befolkningen har nu lært engelsk og kan tale engelsk. Ethvert fonetisk system er som nævnt særeget for et sprog og specielt. Fonemene gjenfindes ikke helt i noget andet sprog. Men de hører allikevel til visse typer som er almindelige, gene- relle. Det skyldes et grundtræk ved fonemet selv. Et fonem er ganske visst vilkaarlig, men ikke i samme grad som hele sprogtegnet. Dets vilkaarlighet er begrænset paa grund av vore taleredskapers natur som er den samme hos alle mennesker. Fonemene inden et system hører altsaa il typer som griper ut over dette system, og som principielt er almensproglige. Nu vet man at de almindelige psykologiske processer i sproget er de samme hos alle mennesker. Derfor kan man allerede a priori slutte at principperne for de forandringer det fonetiske system undergaar, er generelle, at de altsaa griper utover det enkelte Sprog. 1993] UTVIKLINGSFONETIK. 3) Denne slutning stemmer med det resultat utviklingsfonetikkken, eller den evolutive fonetik som fagmændene gjerne kalder den, er kommet til. Fortjenesten av først klart at ha vist dette tilkommer den franske sprogforsker Maurice Grammont. Han gjorde det i sin doktoravhandling La dissjmilation consonantique dans les languesindo-européennesetdansles langues romanes, som utkom 1895 (i Dijon). GramMonT er en elev av DE SAUSSURE og likesom DE SAUSSURE's geniale Mémoire er blit grundlæggende for forstaaelsen av systemets betydning, saa har GRamMonT's arbeide grundlagt den evolutive fonetik. GRAMMONT stillet sig det spørsmaal: hvorledes foregaar dissimilationen, og hvorfor tar den netop den retning vi konstaterer 1 de bestemte tilfælder; hvorfor blir f. eks. vulgærlat. peregrinu til pelegrinu og ikke til pereglinu? Svaret er meget enkelt, og han sammen- fatter det i den berømte sats: la dissimilation, c”est la loi du plus fort, dissimilationen er den sterkestes lov. Det vil si: naar dissimilationen finder sted, dissimilerer den fysiologisk sterke- ste konsonant den fysiologisk svakeste, medmindre den sidste er den psykologisk sterkeste. Finder dissimilationen sted i sidste tilfælde, vendes den om, saa altsaa den psykologisk sterkeste beholdes. GramMonNT undersøker saa de forskjellige konsonant- stillinger og sætter op tyve hovedformler for dissimilations- tilfældene. Det vilde føre for vidt at gaa ind paa dem her. Men jeg vil gi uogen karakteristiske eksempler. Jeg har nævnt pelegrinu. Det er velkjendt at en intervokalisk konsonant er svak, og den dissimileres her av den fysiologisk sterkeste, som tilhører en tautosyllabisk konsonantgruppe i tryksterk stavelse. It andet paralelt eksempel er vulgærlat. palafredu av parafredum (GrRammonT's 4de formel). Andre karakteristiske eksempler er spansk marmol, arbol, carcel. Her dissimilerer 1mplosiv, d. v. s. stavelsesendende, tryksterk konsonant en stavelsesendende trykløs. Den fysiologisk almindelige dissimilation har altsaa fundet sted 1 spansk, og vi finder den igjen i det engelske ord corner, uttalt dialektisk kormer, laant baade til irsk og vælsk 1 formen kornel. Men 1 det vulgærnorske balber er dissi- milationen vendt om fordi endelsen -er er psykologisk meget sterk. GRAMMONT'S synsmaater fik voldsom motstand og blev slet ikke forstaat. Men hovedresultatet staar fast og slaar til hvis man forstaar at bruke det, hvad enten det gjælder dialekter i Indien eller i Nord-Irland. Ingen av GramMmonT's motstandere 6 ALF SOMMERFELT. [Nr. 5 fæstet sig ved hovedprincippet, men de anførte mængder av eksempler mot ham som skulde velte hans teori. Hau samlet dem (Revue des langues romanes L, ss. 273—310) og viste at man kunde bevise dissimilationen udelukkende ved hjælp av disse eksempler. Det var ikke langt fra at man mistænkte GrAMMONT for at tro at hans tyve formler hadde en slags magisk betydning. En bekjendt fransk romanist brukte saaledes som trumf mot ham at han hadde fundet en 21de formel. Tallet spiller selvfølgelig ingen rolle og beror udelukkende paa tallet av de forskjellige konsonantstillinger. Og heller ikke alle de tilfælder som GramMonTt antok var dissimilation, var det virkelig. Det viste GRAMMONT'S samtidige og ven, ÅNTOINE MEILLET, ogsaa en elev av DE SAUSSURE. I kontaktgrupper av konsonanter som har visse elementer tilfælles, hadde Grammont antat dissimilation efter den gamle opfatning, saaledes naar lat. am(i)ma er blit til alma 1 flere romanske sprog og dialekter. I en artikkel som utkom 1901 (Mémoires de la Société de Linguistique, XII, ss. 14—34), viser MEILLET at man her staar foran et ganske andet prineip. Ved dissimilation søker man at undgaa at gjenta to ganger den samme artikulation i umiddelbar nærhet. Men ved det nævnte eksempel alma er princippet helt forskjellig. Her har man undertrykt det nasale element 1m og har gaat direkte til I over mellemleddet d, for at faa den stabile gruppe -lm-. Meet kalder dette utviklingsprineip differentiation, som følgelig er det motsatte av assimilation. —Differentation skyldes altsaa den ubevisste frygt for assimilation og er, som jeg sa, principielt helt forskjellig fra dissimilation. Jeg behøver ikke at fremhæve betydningen av denne op- dagelse, som kanske er den vigtigste 1 den evolutive fonetik næst efter den som grundet hele videnskapen. Differentiationen er et ulslag av systemets kraft, av dets reaktion overfor foran- dringer. Det er altsaa et bevarende princip som selv blir aarsak til forandring. Dette er meget karakteristisk for de vekselvirk- ninger vi konstaterer i sprogutviklingen, de aktioner og reaktioner vi stadig staar overfor. Differentiationen lar sig ikke indeslutte i saa faste formler som dissimilationen. Dertil er den for vid i sit princip. Men vi har dog en række hovedtyper, og jeg skal nævne et par eksempler. Vi ser saaledes stadig hvordan konsonanter som har spirantiske elementer tilfælles, differentieres. Et eksempel 1923] UTVIKLINGSFONETIK. 7 er forbindelsen -l/-, som blir -ld- if. eks. i gammelsaks. gold eller i angelsaks. 3old, mens vi har gotisk gulf. Assimilationen, som man har undgaat 1 gammelsaksisk og angelsaksisk, har som bekjendt fundet sted i gammelnorsk. Et andet differentiations- tilfælde er f. eks. den almindelige overgang 1 gammelnorsk av -mm- til -fn-: nafn. Differentiationen kan ogsaa finde sted mellem konsonant og vokal eller mellem vokaliske elementer indbyrdes, 1 diftonger eller hiatus, f. eks. i den meget almindelige utvikling av ei til aå. For kousonant har man et kjendt eksempel i overgangen je til ja, som fandt sted allerede 1 urslavisk. Jeg skal endelig nævne et karakteristisk eksempel fra den nordirske dialekt jeg allerede har omtalt, fordi det kaster et saa skarpt lys over de psykolo- giske processer (Dialect of Torr. I, ss. 145—46). I denne dialekt er der to rækker av konsonanter, de palatale og de velariserte. Alle konsonanter er enten det ene eller det andet, bortset fra h; selv dentalene artikuleres med den bakerste del av tungeryggen noget hævet. Ved de velariserte labialer er der ikke absolut samtidighet 1 artikulationen. Eksplosionen kommer et litet øieblik før tungen falder tilbake saa der blir en liten "aktig glidelyd efter disse labialene. Nu ser man at efter labialer undergaar diftongen ua en usedvanlig forandring. Den blir til en lang urundet baktungevokal som svarer til u, men altsaa uten læberunding. Man skriver den <:. Hvad er her foregaat, og hvorfor har diftongen utviklet sig slik netop efter velariserte labialer? Jeg skal ta et eksempel. Gammelirsk buan 'vavig, lang” blir til b4:m. For at hindre at glidelyden w og det første element i diftongen ua faldt sammen, har man undertrykt det labiale element i den sidste. Paa den maaten kunde man holde dem ut fra hverandre. Men den differentierte vokal er nu et vigtig punkt inden artikulationen; det har derfor tat overvegten over resten av diftongen saa følgen er blit en kontraktion. Her har det ogsaa spillet ind at første element 1 diftongene 1 denne dialekt viser en viss tendens til at ta oververvegt, saa diftongene kontraheres. Men ellers er dette i regelenikke tilfældet med ua. Her 1 b<:m og i de andre ordene av samme type er man, jeg hadde nær sagt, faldt fra Seylla i Charybdis, men Charybdis, kontrak- tionen altsaa,.er i dette tilfælde mindre farlig. For her er stavelseskvantiteten beholdt, mens den, hvis w var gaat op i glidelyden, vilde være blit forkortet, en meget vigtig omstæn- dighet 1 et sprog hvor kvantitetsreglene er uavhængige av 8 ALF SOMMERFELT. [Nr. 5 stavelsen, og som har et lignende system som gammelnorsk hadde. Forskjellig fra den egentlige dissimilation og differentiation er den dissimilerende eller differentierende bevaring av fonemer (forf. Bulletin de la Société de Linguistique XXIII, ss. 15—17). Det er disse principper som forklarer, hvorfor et fonem kan be- vares eller forskyves i sin normale utvikling hvis det i nærheten av sig har et identisk eller lignende fonem, saa at man vilde faa henholdsvis en følge av to fonemer med samme artikulation med et visst mellemrum, eller en konsonantgruppe som har saa meget tilfælles at man risikerer en assimilation. Et tilfælde i den før omtalte nordirske dialekt er særlig instruktivt. Det er utviklingen av den gammelirske utlydende stavelse -ad som det gjælder. Da 0 er velarisert, falder den overalt sammen med y. Men mens saa denne % forsvinder 1 de fleste tilfælder, f. eks. 1 intervokalisk stilling eller i enden av utlydende lang stavelse, ser vi at den i den ovennævnte gruppe utvikler sig til -20 og videre til -ww. Vi staar her overfor et reaktionsfænomen som er saa almindelig. Stavelsen har 1 en række tilfælder grammatisk funktion. For at bevare den ut- lydende y, som holdt paa at forsvinde, har man git den et labialt tillæg. Men naar stammen 1 verbalnomener ender paa :w, har denne utvikling ikke fundet sted. Gammeliursk marbad *dræpe” blir over *marowoy til marowo. Den w som var der allerede, har altsaa forhindret labialiseringen av y. Dette er imidlertid ikke alt. I fortid av passiv er endelsen 1 endel verber ogsaa -ad som utvikler sig til -ww. Denne endelse er blit den eneste for fortid av passiv, mens -ad i det oven- nævnte tilfælde bare var et kjendetegn av mange. Dette for- klarer hvorfor utviklingen av fortids passiv ikke har været den samme. Her er den utlydende ; allikevel blit labialisert, og det er den første /v som er blit dissimilert, saa resultatet i ordet for at ,dræpe* er maruw. Av eksempler paa differentierende bevaring skal jeg unøie mig med ett I germansk er som bekjendt de indoeuropæiske ustemte rene og aspirerte okklusiver blit til spiranter. Men efter s er de bevart. Var de her blit spiranter, vilde, faren for assi- milation — iallefald for dental- og gutturalspirantens vedkom- mende — vært stor. Derfor er deres lukkeartikulation beholdt, saa de kunde skilles ut fra s. Dette finder vi igjen i mange sprog. 1925] UTVIKLINGSFONETIK. 9 Av denne art er de almindelige principper som behersker den fonetiske utvikling. En hel del er det lykkedes forskningen at bestemme. GraMmonrt og Mertcet har utgit en række betyd- ningsfulde arbeider, GaUTHIoT, hvis død er et av de største tap sprogvidenskapen har lidt under krigen, har behandlet utlyden (La fin de mot en indo-européen, Paris 1913). og JURET har anvendt utviklingsfonetikkens grundsætninger paa den latinske sprogutvikling (Manuel de phonétique latine, Paris 1921), Jures Brocn paa indisk sprogutvikling i sin studie over marathi- sproget (La formation de la langue marathe, Paris 1915—19). Jeg skal bare gaa ind paa ett av de øvrige almenfonetiske principper, segmentationen, hvis karakter den franske romanist MitcLarpET har utforsket 1 et grundlæggende arbeide: Etudes de dialectologie landaise. Le développement des phonémes additionnels, hans doktoravhandling, som utkom 1910 (1 Toulouse). I alle sprog ser man hvordan der utvikler sig et nyt fonem mellen: to andre, eller hvordan et fonem saa at si deler sig op 1 to, og man har talt om indskud, om protese og epentese o.s.v. Denne utvikling forklares av artikulationsbevægelsenes alminde- lige mangel paa samtidighet. Artikulationen av ethvert fonem frembringes av et kompleks av artikulationsbevægelser hvis samtidighet i regelen bare er tilnærmelsesvis. Under indflydelse av det følgende fonem kan en artikulationsbevægelse foregaa hurtigere end en anden, saa likevegten inden fonemet blir brutt. Slutten av fonemet blir da forskjellig fra den foregaaende del, og der danner sig saa en kime til et nyt fonem, et tillægsfonem. Denne kime kan være uten betydning og bare gaa ind under fonemets svingningsbredde, dets slingringsmon, som Brocn og SELMER kalder det 1 sin fonetik. Men en dag kan det ta fast form og differentiere sig ut fra det foregaaende, takket være indflydelse fra de variable omstændigheter som sprogforandrin- gene skyldes. Da staar den nye form der. Jeg vil belyse dette med et eksempel. Det er velkjendt at -mt- har utviklet sig til -mpt- 1 latin 1 tilfælder som emptus, sumptus. Her har stemme- baandsvibrationene i m stoppet litt for tidlig under indflydelse fra den følgende t. Saa har den en dag tat fast form som p. idet ganeseilet har lukket sig allerede før en. Lignende eksempler har vi i gammelnorsk og i en mængde andre sprog. Et andet karakteristisk eksempel har vi i den bekjendte overgang av 1.-e. 10 ALF SOMMERFELT. [Nr. 5 w til bilabial f 1 anlyd 1 irsk. Her har stemmebaandsartikula- tionen været for sent ute, saa fonemet er blit ustemt. Samtidig har læbeartikulationen øket i energi og saa at si klemt sig sammen. Det forklares av den almindelige tendens man har hat i irsk, og sikkerlig 1 fælleskeltisk, til at utforme to serier av kvantitativt forskjellige konsonanter, den ene med lange og energisk artikulerte fonemer, den anden med korte og svakere artikulerte. Dette fører os over til den anden type av segmen- tation. Et fonem kan saa at si trækkes med av sin krait, artikulationen kan skyte over maalet. Vi ser det naar tryksterk lang ? utvikler sig til de. Vi ser ofte hvordan dobbelte eller lange konsonanter som er energisk artikulert, deler sig op — ved dobbelte konsonanter forstaar jeg virkelig dobbelte konso- nanter til forskjel fra lange, slik som man har 1 italiensk, som GramMoNT har undersøkt (se den foreløbige omtale i Traité pratique de prononciation francaise,* Paris 1920, s. 89). Et eksempel paa denne segmentation er overgangen av -ll- til «dl- 1 islandsk og i norske dialekter og av -jj- og -w10- til -ddj- og -ggw- 1 gotisk og til -ggj- og -ggw- i skandinavisk. Tunge- artikulationen er gaat for langt, den har været for hidsig, saa det har ført til lukning. I gotisk har lukningen 1 det første til- fælde fundet sted forholdsvis langt fremme, paa den haarde gane, 1 skandinavisk længer tilbake. Palatal d og g ligger like ved hverandre, og vi ser stadig hvordan de blandes sammen. Disse almene fonetiske principper kan man kalde lover. De er fælles for alle sprog og gjælder til alle tider. Og man kan til en viss grad si at de gjør det mulig at forutsi. Ved dissimila- tionen kan man saaledes hævde at hvis den finder sted, vil den under visse omstændigheter ta en vei, under visse andre en anden vei. Men man maa selvfølgelig vogte sig for at overdrive. Lovene er altsaa almene; de optrær overalt og til alle tider. Men de har forskjellige formler i de forskjellige sprog. Disse formler er avhængige av de forhold sprogene lever under, av tendensene i hvert enkelt sprogsystem. I irsk blev som nævnt indo-europæisk 2v 1 anlyd til f. i brittonsk blev den til gw. — De almindelige lover kan ikke anvendes mekanisk; for at forstaa deres virkemaate maa man altid ta alle systemets eiendommelig- heter 1 betragtning. 1925] UTVIKLINGSFONETIK. 11 Lovene er allsaa invariable, og de fremkalder ikke selv forandringer. Dertil trænges der variable, altsaa ydre omstæn- digheter. De er at søke i samfundet, i det miljø som bruker sproget, 1 samfundets sammensætning, dets historie, dets forhold til andre samfund. Men her er det overordentlig vanskelig at komme til mere bestemte resultater. Her ligger store opgaver og venter paa sprogvidenskapen, opgaver som maa løses ved hjælp av sociologien. I denne lille oversigt, et foredrag holdt i Videnskapsselskapets histo- risk-filosofiske klasse, har jeg ikke kunnet ta hensyn til de mange andre europæiske forskere som har arbeidet i de samme retninger som evolutionsfonetikerne uten at være kommet til helt klare eller helt fuld- stændige resultater, og heller ikke til evolutionsfonetikernes historiske forutsætninger. ENKELTE HOVEDPUNKTER I SPROGUTVIKLINGEN AN ALF SOMMERFELT (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1923. No. 6) FE KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1923 N K ben ; I I A. W. BRØGGE RS BOKTR 1 har kaldt dette foredrag (holdt i Historisk-filosofisk klasses møte 13. april 1923): Enkelte hovedpunkter i sprog- utviklingen. Det jeg vil behandle er de spørsmaal som pro- fessor Falk undersøkte i sit siste foredrag (i Historisk-filosofisk klasses møte 2. mars 1923). Da dette var et direkte angrep paa de synsmaater jeg har tillatt mig at hævde, maa mit foredrag — meget mot min vilje — i alt væsentlig bli en polemik. Professor Falk's hovedangrep gjaldt det prinsip at man for at forklare sprogets forandringer maa regne med variable om- stændigheter og at de konstante forhold i og av sig selv ikke kan fremkalde forandringer. Disse variable omstændigheter er de vi finder i samfundets sammensætning, altsaa i det sosiale moment. Før jeg fortsætter er det imidlertid nødvendig at gaa nær- mere ind paa hvad den franske skole i tilslutning til Durkheim forstaar ved et sosialt fenomen — der var flere ting i professor Falk's foredrag som syntes at tyde paa at dette ikke stod helt klart for ham. I menneskenes liv er der en række funksjoner som ganske visst finder sted indenfor et samfund uten derfor at være sosiale. Vi sover, spiser og drikker, tænker, uten at disse funksjoner kan kaldes sosiale. Men der er inden samfundet en række andre ting som er væsensforskjellige fra disse. Naar jeg hilser, lar mig vie, staar for en begravelse, bruker penger til at kjøpe noget for, saa utfører jeg noget som er uavhængig av mig selv og som er bestemt ved skik og bruk, lov og ret. Disse skikker har en eksistens utenfor mig og er uavhængige av den individuelle bruk jeg gjør av dem. Denne maate at handle, tænke og føle paa er saaledes uavhængig av det individuelle bevissthetsliv. Og den er ikke bare uavhængig av det indivuelle bevissthetsliv, 4 ALF SOMMERFELT. [No. 6 men endog istand til at øve en tvang paa dette. Det ser man naar man søker at gjøre motstand mot den. Handler jeg mot gjældende ret blir jeg straffet. Klær jeg mig paa en maate som er ualmindelig, hvis jeg f.eks. i begeistring over de gamle birkebeiner vilde bruke sandaler av bjerkebark og ringbrynje, blir jeg til latter. Mine omgivelser vil reagere mot mig og de fleste av mine venner vil undgaa at ha følge med mig paa gaten. Her er der ogsaa tale om en tvang som bare er arts- forskjellig, ikke væsensforskjellig, fra den jeg er under naar det gjælder retsspørsmaalene. Vi staar altsaa overfor maater at handle, tænke og føle paa som er uavhængige av individet og istand til at øve en tvang paa ham. Disse fenomener kan derfor ikke blandes sammen med de organiske og heller ikke med de psykiske som bare eksisterer i den individuelle bevissthet og gjennem den. Man kalder disse fenomener for sosiale. Det har ikke individet, men samfundet til grundlag, enten samfundet i sin helhet eller en del av det. Et sosialt fenomen er imidlertid ikke bare knyttet til en bestemt organisasjon som retsbruken f.eks. Vi ser det i masse- suggestionen, hvor vi rives med, ofte mot vor vilje. Ja det hænder endog at vi efterpaa ikke kan skjønne hvorfor vi blev revet med, og at vi kan angre paa det vi har vært med paa. Dette har vi set mange ganger i disse krisetider. Det gjælder ikke bare de mere kortvarige fenomener, det gjælder alle sosiale strømninger som man har kaldt dem, ogsaa varigere menings- strømninger inden samfundet eller en del av det. Vi ser efter dette at det sosiale ikke er det samme som det almene, det generelle. De sosiale fenomener har som jeg nævnte sin eksistens utenfor individet. De spesielle, individuelle utslag av dem er ogsaa til en viss grad sosiale fordi de av- speiler en massemodel, men disse individuelle utslag er tillike avhængige av individets organisk-psykiske natur. Man kan som Durkheim har gjort kalde disse individuelle utslag for sosio- psykiske. Disse tilhører ikke den egentlige sosiologi. Et sosialt fenomen er altsaa for at bruke Durkheim's de- finisjon: enhver maate at handle (og forholde sig) paa, bestemt eller ikke, som er istand til at øverfenfydree tvang paa et individ eller ogsaa som er almindelig inden et visst samfund paa samme tid som det har en 1923| ENKELTE HOVEDPUNKTER I SPROGUTVIKLINGEN. 5 egen eksistens uavhængig av det individuelle utslag det faar (se Durkheim, Régles de la méthode sociologique). Ser vi nu paa sproget, saa stemmer dets væsen nøiaktig med denne definisjon av det sosiale fenomen. — Sproget er typen paa et sosialt fenomen. Det er en del av det almene, maalet (fr. langage); det er en spesiel del av de almene ytringsformer, maalet. Det er uavhængig av det enkelte indi- vid som taler det, men eksisterer paa den anden side bare hvis der findes individer. Vi kan ikke efter vort eget forgodt- befindende forandre det. Ingen retskrivningskomité kan faa os til at bøie alle vore sterke verber svakt f. eks. Sproget er summen av alle de akustiske billeder som er nedlagt i indivi- dene og fælles for et givet samfund, akustiske billeder som igjen kan staa i forbindelse med visuelle billeder (jfr. F. de Saussure, Cours de linguistique générale). Sproget er altsaa sosialt. Det individuelle utslag det faar er organisk-psykisk som tilfældet er med alle de individuelle utslag av alle de sosiale fenomener. Det er dette individuelle utslag F. de Saussure har kaldt parole. Vi kan bruke uttrykket »tale<, selv om dette ord ogsaa kan ha betydningen én tale, en festtale. Talen er saaledes sosio-psykisk, for at bruke det uttryk Durkheim anvender paa de individuelle utslag av de sosiale fenomener. Det sier sig selv at denne side av sproget ikke kan oversees. Det er gjennem talen sproget forandres. Forandringene har sit utgangspunkt paa det sosiopsykiske omraade, men sam- tidig maa en forandring være sosial for at bli en sprogændring. Med en sprogforandring forstaar man selvfølgelig ikke at jeg f. eks. et øieblik kan si ralitetskabinet for raritetskabinet. En sprogforandring er f.eks. overgangen av e til a i indo-iransk eller av gammelnorsk lykill til nykill. For at man kan tale om en sprogforandring maa forandringen altsaa kunne øve en tvang, tvang tat i sosial forstand. Det er her som overalt i sosiologien. Sosiale fenomener kan bare forklares ut fra sosiale fenomener. I sit foredrag hævdet professor Falk, i en noget sterkere form end i det trykte referat som han har været saa elskværdig at sende mig, at det eneste som hadde betydning ved en sprog- forandring var prosessen og at den var aarsak nok i sig selv, at altsaa det organisk-psykiske gav en tilstrækkelig forklaring. Professor Falk brukte et billede om stenen som man kaster og 6 ALF SOMMERFELT. [No. 6 dræper dyret og fandt at stenen var aarsaken. Hvis jeg i en diskusjons hete kastet en sten paa en av mine motstandere og dræpte ham, vilde det jo unektelig være heldig for mig om Kristiania politi var av professor Falk's mening. Jeg har i al beskedenhet tillatt mig at hævde at en videnskapsmand ikke maa være mindre nøisom end Kristiania politi. Professor Falk mente at det er nødvendig at omvendes til det syn han forfekter. Jeg er ræd for at selveste Wundt hadde bruk for at omvendes og det trøster mig litt i min vantro. Ser man paa første avdeling av Wundt's kapitel om betydnings- forandringenes teori: Allgemeine Bedingungen und Ursachen des Bedeutungswandels (Völkerpsykologie>, II, s. 610 ff.) saa avviser han slet ikke den sosiale side av saken, men fremhæver hvor vanskelig det er at komme tilbunds her, ja hvordan det i mange tilfælder er ugjørlig. Det er det selvfølgelig ingen som nekter. Allikevel forekommer det mig at man ikke kan avvise problemet. Man maa kunne slutte fra det kjendte til det ukjendte. Men la os anvende professor Falk's syn paa et eksempel fra betydningslæren. Vi kjender alle under hvilke omstændig- heter, i 1880, den irske landlord, Captain Boycott's navn fik betydningen »at boykotte<. Her er det altsaa selve betydnings- utvidelsen som er det eneste som har interesse og som man bør spørre efter. De særlige sosiale forhold i Irland paa den tid er »fjernere< aarsaker som man spør efter »hvis man vil gjøre det særlig indviklet< (jvf. professor Falk's foredrag). Professor Falk omtalte Meillet's artikkel: Comment les mots changent de sens. Jeg kan ikke nekte at jeg var litt forbauset over at høre epiteter som man bare pleier at bruke om preten- sløse dilettanter i forbindelse med Meillet's navn. Professor Falk mener at i den nævnte artikkel vilde Meillet gjennemføre et nyt inddelingssystem. Det har ikke været Meil- let's mening. Han opfatter de hovedpunkter han opstiller i be- tydningsovergangenes aarsaker som en del av et inddelingssystem. Han sier jo uttrykkelig (Lingu. hist. et lingu. générale, s. 232) at selve spørsmaalet om hvordan forandringene foregaar nu del- I Utviklingen er selvfølgelig kompleks her som overalt. Navnets lyd- forhold har naturligvis spillet en rolle. Slike personnavn som Colling- wood, Cunningham o. 8. v. vilde sandsynligvis ikke kunnet gjennemgaa en lignende utvikling (senere tilføielse). 1923| ENKELTE HOVEDPUNKTER I SPROGUTVIKLINGEN. f vis er blit klarere og der sikter han blandt andet til Wundt's arbeide. — Det er vel kjendt at en inddeling av sosiale feno- mener er en vanskelig sak. Allikevel har jeg tillatt mig at tro at man i dette tilfælde vanskelig kan inddele bedre end Meillet har gjort, nemlig i indirekte og direkte sosiale aarsaker. Man kan jo strides om hvad man skal kalde aarsak i det øieblik for- andringen ikke kan finde sted uten baade prosessen og den sosi- ale faktor. Jeg kan imidlertid ikke indse at der er nogen reel motsætning mellem det jeg har sagt og Wundt's ord: die gei- stigen Vorgånge sind stets als die nåchsten Ursachen der Begriffsentwickelungen und der aus ihnen hervorgehenden Bedeutungsånderungen anzusehen. Under behandlingen av betydningsutviklingen nævnte pro- fessor Falk metaforerne og efterlyste den sosiale faktor i bruken av »gris<« for en urenslig person og »tosk< for en dumrian. Da maa jo professor Falk mene at enhver, selv fra miljøer hvor griser og tosk (jeg gaar ut fra at etymologien av »tosk< er riktig) er ukjendte dyr som f. eks. hos eskimoene for grisens vedkommende, at enhver fra et slikt miljø ogsaa vilde bruke disse metaforer. For os staar metaforen som det generelle, mens valget av metaforen er sosialt bestemt. Likedan er valget av pusling oprindelig »nisse, dverg< for en dvergaktig person bestemt av tidens verdensopfatning, altsaa sosialt bestemt. Hvad der har muliggjort assosiasjonen med verbet at »pusle< i norsk er naturligvis vanskelig at si, men av den grund kan man ikke hævde at aarsaken til sprogforandringen maa søkes i den almenmenneskelige psyke. Her kan flere mo- menter ha gjort sig gjældende. For det første betydningsslitet, det at et ord blir meget brukt og dets betydning derfor slitt. Det er jo et sosialt fenomen. Vi ser stadig hvordan ekspressive ord slites og derfor stives op eller erstattes av andre. Efter verdenskrigen og dens sindsbevægelser vet vi alle hvordan mange ord har mistet sin betydning fordi de har vært for meget brukt. Det er ting som man har diskutert i aviser og tidsskrifter baade i England og Frankrike og som naturligvis særlig har gjort sig gjældende i krigslandene. En anden mulighet er ordets bruk i en sosial gruppe hvor det uttryksfulde i sammenligningen med en underjordisk ikke længer var levende fordi troen paa slike væsener bleknet av, eller ogsaa ordets overgang til en slik gruppe fra en anden. 8 ALF SOMMERFELT. [No. 6 I sit foredrag uttalte professor Falk at homonymitetens farer ingen nævneværdig rolle spiller i utviklingen. Jeg er forbauset over ikke at gjenfinde denne paastand av saa gjennemgripende betydning i referatet av professorens foredrag. Enhver som har selv det flyktigste kjendskap til resultatene av de siste aars dialekt-geografiske studier vil vite hvilken overordentlig rolle dialektgeografene mener homonymiteten kan spille. I sammenhæng med betydningslæren tok professor Falk den morfologiske analogi. Jeg er ganske enig i at i den gjengivelse professor Falk gir av mine ord om analogien, er de gaadefulde. Jeg har sagt: analogien er et konstant forhold og har dermed tillatt mig at hævde at selve den ting at der findes assosia- sjoner mellem de forskjellige deler av et grammatisk system ikke er nok til at fremkalde en sprogforandring. Slike assosia- sjoner findes jo hos alle mennesker og har gjort det saa længe der har vært sprog. For at ta et eksempel: i de latintalendes bevissthet har der vært en assosiasjon tilstede mellem slike tilfælder hvor man til bevægelsesverber brukte en ablativ med de (og andre preposisjoner) i sin almindelighet og en ablativ uten preposisjon ved geografiske navn. Vi har f.eks. hos Plautus: sciens de uia in semitam degredere (Cas. 675) men triennio post Aegypto aduenio domum (Mo. 440). I senlatin trænger de igjennem ogsaa i geografiske navn, f. eks. euntibus autem de Terusolima (S. Siluiae perigrinatio ad loca sancta, Corp. seript. ecclesiast. XX XIX, kap. XXIX, 4). I et slikt tilfælde er den om- talte assosiasjon ikke nok til at forklare overgangen. Den for- klarer bare hvordan de har kunnet bli brukt ogsaa ved geogra- fiske navn, men grunden til forandringen ligger i det latinske kasussystems opløsning som igjen er fremkaldt av videre sosiale aarsaker. Mange sprogforskere nøier sig imidlertid med den for- klaring at bruken av de i et tilfælde som de Ierusolima skyldes indvirkning fra tilfælder som de uia. Trækker vi konsekvensene av professor Falk's fremstilling av den morfologiske analogi saa kan vi bare tale om en assosiasjon i det øieblik de Jerusolima foreligger og denne assosiasjon er grund nok. De forhold som tidligere eksisterte mellem typene de uia og Aegypto, Roma O. S. v. har altsaa ingen interesse efter professor Falk's mening. De interesserer os og betydningen av det har særlig vært frem- hævet av de Saussure. 1923] ENKELTE HOVEDPUNKTER I SPROGUTVIKLINGEN. 9 Professor Falk »øiner ingen annen faktor i virksomhet ved processen end det 'sociologiske utvalg” blandt de mangfoldige individuelle analogidannelser<. Hvordan professorens syn her stemmer med det han hævdet tidligere i foredraget gaar over min forstand. Med sprogforandring mener vi som jeg allerede har nævnt ikke de individuelle dannelser som tilhører »talen<. Hvis jeg et øieblik sier brunget efter sprunget o.s.v. saa er det ingen sprogforandring. Derimot er svensk hjålpte for gsv. halp det. Hvis prosessen altsaa er sosialt betinget saa kan den resultere i en sprogforandring. Hvordan det kan være en almindelig prosess som finder sted til alle tider og hos alle mennesker som er grunden, er mig ubegripelig. Det forekommer mig logisk at hævde at det er den sosiale betingelse for pro- sessen som er aarsaken til sprogforandringen. Og efter dette er det mig ganske uforstaaelig hvordan professor Falk kan hævde at de franske spbrogfilosofer har »henvendt altfor liten opmerksomhet paa det sociologiske utvalg<. Det er jo netop det de mener at gjøre naar de hævder at en sprogovergangs aarsak er sosial. Ser vi paa lydovergangene finder vi det samme forhold. En lydovergang maa være sosialt betinget for at bli en sprog- forandring. Den maa altsaa ha kjendemerket for de sosiale fenomener, at den er istand til at øve en tvang paa det enkelte individ, tvang tat i sosial forstand. Evolusjonsfonetikerne har som jeg viste i mit forrige foredrag tat lydovergangsprosessene op til behandling og vist deres lovmæssighet. Det fik professor Falk til at sammenligne dem med junggrammatikerne. Jeg finder ikke sammenligningen igjen i det trykte referat av professorens foredrag og det kan kanske tydes som at han ikke opretholder den. Men vi kan jo se litt paa den allikevel. Junggrammatikerne hævdet som professor Falk sa at »lyd- forandringene er virkninger av lydlove av vesentlig samme be- skaffenhet som naturlovene«. — De husker de berømte ord: mit blinder Notwendigkeit som er blit tillagt Osthoff. Lydlovene representerer altsaa »en fysisk nødvendighet og er følgelig efter sit prinsipp undtagelsesløse. De tilsynelatende undtagelser fra de almene lydlove skyldes konkurrerende sær- love. Hvor ethvert lydlig forklaringsprinsipp viste sig umulig, tydde man til analogien, sidevirkning fra andre ord, en ubevisst virkende psykisk kraft. Man fik herved to helt adskilte momenter 10 ALF SOMMERFELT. [No. 6 i lydutviklingen, et fysiologisk og et psykologisk<. Junggram- matikerne resonnerte nu i praksis slik: blir x til y i nogen tilfælder i et sprog skal den bli det i alle hvis ikke konkurrerende særlover av samme art eller analogi kommer i veien. Disse lovene var begrænset baade i tid og i sted. Det er som pro- fessor Falk sa en helt mekanisk betraktningsmaate. Hvad er nu hovedprinsippet i evolusjonsfonetikken? Jeg har allerede gjort rede for det i mit tidligere foredrag, men skal sammenfatte det igjen. Evolusjonsfonetikerne har paa empirisk vis fundet at prinsippene for en række lydoverganger ikke er begrænset til et enkelt sprog, men at man finder dem igjen i alle. Disse prinsipper er psyko-fysiologiske. At disse prinsipper er almene er ikke underlig som jeg fremhævet i mit forrige foredrag. Valget av sproglyd er ganske visst arbitrært, men det arbitrære er begrænset paa grund av vore taleredskapers natur. Sproglydene hører til visse typer som vi finder igjen overalt. Nu ser vi at de automatisk-psykologiske prosesser som ligger til grund for talen ogsaa er almene. De findes hos alle men- nesker. Følgelig kan vi allerede a priori vente at de uttryk disse automatiske prosesser faar i talen maa være almene. Evolusjonsfonetikerne har særlig beskjæftiget sig med at utfinde de rene lydovergangsprosesser, mens tilknytningen av disse til de almene prinsipper for den psykologiske automatisme særlig har vært undersøkt av hollænderen Jac. van Ginneken i et arbeide (Principes de linguistique psycologique) som vi i al beskedenhet anser som et av de viktigste bidrag til diskusjonen om Wundt men som professor Falk ikke har fundet værdig til at nævnes i litteraturfortegnelsen i sin Betydningslære. van Ginneken støtter sig her særlig paa Pierre Janet, et av de grundlæggende navn i den psykologiske automatisme. Det er klart at vi her finder begrundelsen til de almene lydovergangs- prinsipper. Naar man taler om bevissthet i lydovergangene saa er det altsaa i automatisk-psykologisk forstand. Professor Falk avviste allikevel professor Jespersen's nyeste arbeide fordi det repre- senterte en avlægs »teleologisk<« sprogopfatning. Det forekom mig litt vel avfeiende. Saavidt jeg kan se er et av de viktigste punkter i Jespersen's arbeide paavisningen og utnyttelsen av den maate barnet lærer at tale paa. Det foregaar med en ganske utstrakt grad av bevissthet slik som alt andet det lærer. Nu vet 1923| ENKELTE HOVEDPUNKTER I SPROGUTVIKLINGEN. JE vi om alt det barnet lærer og alt det vi lærer, at det kan synke ned til at bli automatisk, til at bli bevægelser som foregaar uten at vor høiere bevissthet normalt er med i spillet. Slik er det altsaa ogsaa med sproget. Er det da merkelig at der kommer logik i automatisk for- stand tilsyne i sprogutviklingen. Vi kjender fra vor egen erfaring at vi automatisk foretar beskyttende bevægelser uten at eller før vor høiere bevissthet er varslet. Fra sykelige tilstander kjender vi hvordan man kan opføre sig som et normalt menneske og allikevel være uten høiere bevissthet. Det mest berømte til- fælde er vel det som Charcot beskrev i 1889. Det var et for- retningsbud i Paris som pludselig, ved 7-tiden om aftenen, idet han gik ut av en forretning, mistet sin høiere bevissthet. Det var den 18de januar 1889. Den 26de januar kl. 2 eftermiddag kom han til sig selv igjen og var da i en by han ikke kjendte. Ved at spørre efter jernbanestasjonen fik han fundet ut at han var i Brest, 574 kilometer fra Paris. Da hadde han i 8 dager fartet om og opført sig som et normalt menneske, kjøpt jern- banebiletter, reist med toget, tat ind paa hoteller, uten at noget av dette var ham selv bevisst. (Charcot, Lecons du mardi å la Salpétriére. Policlinique 1888—89, s. 303 ff.., jvf. H. A. Th. Dedichen, Sundt og sygt sjæleliv, s. 41 ff.). Det er i denne sammenhæng i forbindelse med den psyko- logiske automatisme vi mener at problemene maa sees. Vi ram- mes altsaa av samme fældende dom som professor Jespersen: »teleologi«! Og hvad værre er, ved utforskningen av denne sammenhæng mellem sprogforandringene og den psykologiske automatisme kommer vi altsaa i motsætning til psykologien, et motsætningsforhold som allerede kom til syne i titelen paa pro- fessor Falk's foredrag: Den nyere franske sprogfilosofi og psy- kologien. Det er sandelig ikke greit at tilhøre den franske skole. I lydovergangsprosessene som i al »tale< (jvfr. ovenfor) er der flere forskjellige bevissthetsgrader slik som professor Broch nævnte under diskusjonen sist og som ogsaa van Ginneken har vært inde paa (op. cit. s. 264 ff.). Sammenligner vi f. eks. en assimilasjon av -mb- til -mm-, som er et utslag av inertialoven, med en differensiasjon av -sJ- til -st- Saa er der i siste tilfælde tydelig tale om en høiere bevissthetsgrad. I dette siste tilfælde er det frykten for en assimilasjon som har fremkaldt denne 12 ALF SOMMERFELT. No. 6 utnyttelse av rytmeloven (om denne lov se van Ginneken, Prin- cipes, s. 252 ff.). I den psykologiske automatisme taler man om lover. Det forekommer mig at man da kan beholde »lover< som navn paa hovedprinsippene i lydovergangene. Men man maa selvfølgelig ta de nødvendige reservasjoner med hensyn til uttrykket »lov< som jeg understreket i mit forrige foredrag. Jeg skal ikke komme meget ind paa professor Falk's bemerkninger om dissimilasjonen. Den fremstilling jeg tidligere ved flere anledninger har git av den stemmer med de hoved- prinsipper jeg har omtalt ovenfor. Jeg gjentar hvad jeg sa i diskusjonen sist: før man avviser Grammont's arbeide maa man bevise enten at alle de anvendelser hans hovedprinsip har faat og hvor forfatterne mener de slaar til, er gale — derler her tale om saa forskjellige sprog som marathisproget i Indien, latin, nordirsk for bare at nævne de som i øieblikket falder mig ind — eller ogsaa maa man bevise at prinsippet ikke lar sig anvende paa et bestemt sprog. Man kunde jo ta et av de skandinaviske. Professor Falk anfører nogen eksempler paa dobbeltformer som det maa være hans mening skal velte dissimilasjonsteorien. Jeg maa tilstaa at jeg er forbauset over at professor Falk ikke bekymrer sig om de videnskabelige forklaringer disse former har vært gjenstand for. Jeg henviser for fraglare og flagrare av fragrare til Grammont's arbeide, s. 26 ff. og for menetrix og meletrix av meretrix til Juret, Manuel de phonétique latine, s. 2389. Der ser man ogsaa i hvilken retning forklaringen av de to gjenstaaende maa søkes. Professor Falk sa videre at de franske forskere mente at dissimilasjonen var likefrem fremkaldt av sosiale faktorer. Slik har hverken Grammont eller de forskere som har sluttet sig til ham forstaat det. Vi kommer her igjen til spørsmaalet om hvad der forstaaes ved en sprogforandring. Vi mener at dissimila- sjonsprosessen 1 sig selv er almenmenneskelig og altsaa ikke noget sosialt fenomen. Naar den er med i en sprogforandring skyldes det sosiale aarsaker. Hvordan man i dette tilfælde kan si at det vi anser som aarsak kan komme efter virkningen er mig uforstaaelig. Og videre hvordan aarsaken ikke er sosial naar forandringen »opstaar uavhengig hos flere individer<. En forandring behøver forøvrig ikke at realiseres gjennem flere individer. Den kan ogsaa realiseres gjennem en enkelt person- 1923] ENKELTE HOVEDPUNKTER I SPROGUTVIKLINGEN. 13 lighet, som paa grund av sin stilling i samfundet er hvad man kunde kalde et sosialt redskap, en konge f. eks. eller en folke- leder som Bjørnson hos os. Slingringene i den individuelle anvendelse av sproget, feil- snakkingene og slikt, har selvfølgelig ingen sosial aarsak. De er ganske visst lovmæssige fordi de er betinget av den psyko- logiske automatismes prinsipper. Men for at en sprogforandring er mulig maa der være sosiale muligheter tilstede og de gaar da forut for den proses som har del i sprogforandringen. Det er ikke anderledes med lydforandringene end med betydnings- forandringene. Jeg henviser til eksemplet »boykotte<. Her var det jo de sosiale forhold som var tilstede i Irland som gjorde betydningsutviklingen mulig. Med sosiale aarsaker maa man ikke forstaa bare de direkte. Her er mange grader, og en mængde, kanske en overveiende del av forandringene skyldes sprogsystemets egen reaksjon mot andre forandringer. Man kan kanske finde at da blir begrepet »sosiale aarsaker< temmelig vidt. Naturligvis. Men man maa huske paa at der er her tale om hovedinddelingen, om den første inddeling av fenomenene. Jeg skal i denne forbindelse behandle det siste, det eneste som staar igjen av de eksempler som professor Falk nævnte under avsnittet om metaforerne, nemlig hvorfor »kvæle< har for- trængt »kvæve<. Det kan skyldes lydutviklingen. Den mellem- vokaliske v kan være blit dissimilert i overensstemmelse med Grammont's 8de formel. Ordet kan derfor være blit saa lydlig redusert at det er blit fortrængt av kvæle som lydlig »lå det nær< som professor Falk nævnte. Her har veien ogsaa vært lettet ved den mulighet at kvæle har kunnet være brukt eufe- mistisk for kvæve. De siste aars dialektstudier har vist hvor overordentlig ofte en slik lydlig reduksjon kan faa et ord til at forsvinde. Jeg behøver bare at nævne Gilliéron's navn. Professor Falk omtaler at Meillet (Linguistique, s. 11 f., og 55 ff.) »nevner som bevis for eksistensen av en generell fone- tikk det forhold at mellemvokaliske konsonanter (fremfor alt lukkelyd) har en tilbøielighet til å vokaliseres (d.v.s. åpnes eller sonoriseres) og ser i åpningen 'un phénoméne d'inertie' — men, tilføiet professor Falk i sit foredrag, »dette er jo et tilfælde av kontaktassimilasjon<, en passus jeg ikke finder igjen i det trykte referat. Det »men« forbauset mig. Ingen nekter for at her er et tilfælde som man kan kalde kontaktassimilasjon. Men 14 ALF SOMMERFELT. [No. 6, 1923] spørsmaalet er jo: hvorfor er de nævnte konsonanter mer utsat for slik kontaktassimilasjon i den mellemvokaliske stilling end andensteds. Forklaringen maa naturligvis ligge i deres større slingringsmon i denne stilling. Professor Falk nævner videre som motbevis at b, d, g i denne stilling ved den germanske lyd- forskyvning er blit ustemte og som motbevis mot en generel lov om utlydens svakhet nævner han at gn. koma er blit til kåmå i Gudbrandsdalen. Hvad det siste angaar Saa synes denne vokalassimilasjon netop at være en illustrasjon av utlydens svakhet. Og professor Falk's resonnement forundrer mig i det hele tat. Jeg synes jeg kjender igjen junggrammatikernes: naar x blir til y i nogen stillinger saa maa den ogsaa bli det i alle. Hvordan det er med dette, saa er det jo en av evolusjonsfone- tikernes grundsætninger at anvendelsen av lydovergangsprinsip- pene, formlene for de forskjellige prinsipper altsaa, er avhængige av sprogets spesielle tendenser, de særegne forhold sproget har utviklet sig og utvikler sig under. Jeg har her ganske kort søkt at vise hvad man maa for- staa ved sprogforandringenes sosiale aarsaker og jeg har kom- met ind paa enkelte sider av selve forandringenes psykisk- fysiologiske karakter. Nogen mellemting tror jeg ikke er mulig, at altsaa aarsaken i enkelte tilfælder kunde være sosial, i andre tilfælder psykisk-fysiologisk. Vi vilde da indføre et helt vil- kaarlig moment som vilde gjøre virkelig videnskabelige under- søkelser umulige. Og det er som jeg nævnte et generelt sosio- logisk prinsip at sosiale fenomener bare kan forklares ut fra sosiale fenomener. Det viktigste av det de franske forskere mener at ha bragt av nyt er som man ser to ting: de har presisert sprogets ka- rakter av et sosialt fenomen, og de har git studiet av lydover- gangenes psykisk-fysiologiske karakter fast erund under sig. Man kan ha forskjellige meninger om hvor viktig dette nye er. Det vil skaffe sig plas ogsaa hos os, saasandt der er marg i vor sprogvidenskap. Sitatene fra professor Falk's foredrag er hentet fra det referat av det som blev sat i Maal og Minne. Senere trak professor Falk sit indlæg tilbake for at omarbeide det og utgi det paa fransk i Vetenskaps-societeten i Lund's Årsbok 1923, hvor det netop er utkommet (s. 18—26). Der vil bli svart paa den nye artikkel i Bulletin de la Société de Linguistique de Paris. FORHOLDET MELLEM NÆRINGS- STOFFENES PRODUKTIONSVÆRDIER OG DERES KALORIVÆRDI AV Ha. ISAACHSEN ( VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1923. No. 7) 8=B— KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1924 Fremlagt i den mat.-naturv. klasses møte den 2den mars 1923. | ee Sig D' RUBNER i begyndelsen av 1880-aarene og senere ÅTWATER og BENEDICT samt ARMSBY (med okse) eksperimentelt hadde paavist at energiomsætningen i dyret følger loven om energiens konstans, og Rubner derpaa hadde bygget sin lov om nærings- stoffenes isodyname erstatning, d. v. s. at næringsstoffene erstatter hverandre hos det hvilende dyr paa knapt vedlikeholdsför i forhold til sine fysiologiske kaloriværdier — eller nøiagtigere sagt sine nettokaloriværdier — var det fastslaat at under ved- likeholdsstofskiftet er næringsbehovet i første række et energi- behov. Ialfald de veterinære fysiologer tenderte da til den opfattelse, at værdien av næringsstoffene i stofproduktionen stod i samme forhold til sine nettokaloriværdier. Dette er ikke eller behøver ikke være tilfældet, der behøver ikke være samme kvantitative forhold mellem næringsmængde og stofdannelse i kroppen som mellem næringsmængde og frigjort energi ved kropsvedlikehold. Eksempelvis nævner jeg at mens rørsukker i vedlikeholdet av drøvtygger har en værdi (nettoværdi) = rundt 950/0 av stivelsens, har det ved fettdannelse hos samme dyr en værdi bare = ca. 760/0 av stivelsens. Ved fettdannelse av eggehvite (hvis den i det hele tat finder sted) hos drøvtygger utnyttes 3900 av dens energi; netto- værdien (d. v. s. kalorimængden i det avleirede fett) av egge- hviten blir altsaa ca. 2,2 Kal. pr. gr. (brændværdi i kroppen 4,4 Kal.). Den eksperimentelle undersøkelse av eggehvitens netto- værdi ved avleiring av eggehvite er mindre eksakt; endel av de bedste, med spædkalv, har under de gunstigst mulige forsøks- betingelser git en avleiring av 83—950/0 av den fordøiede egge- hvite i produktionsföret, d. v. s. en nettoværdi pr. gr. fordøiet produktionseggehvite (hele eggehviten i föret + eggehvite til vedlikehold) paa 4,7—5,4 Kal. Samme resultat har man faat 4 H. ISAACHSEN. [No. 7 av undersøkelser over eggehvitens utnyttelse ved melkedannelsen, naar man har git store mængder N-frie stoffer sammen med netop nødvendig kvantum eggehvite; utnyttelsesprocenten har i de heldigste tilfælder været 95—1000/0 av den fordøiede egge- hvite i produktionsföret, d. v. s. eggehviten skulde under disse forsøksbetingelser ha en mnettoværdi av 5,2—5,7 Kal. pr. gr. Der er dog den svakhet baade ved disse undersøkelser og ved dem med spædkalv, at vedkommende dyrs behov for vedlikeholds- eggehvite ikke er direkte bestemt, det er beregnet efter fore- liggende forsøk med andre dyr (av samme art), og et par av disse har vist, at man ved betydelig anvendelse av N-frie stoffer kan komme adskillig ned under det maal for N-behov man er gaat ut fra i de her anførte vekst- og melkeundersøkelser. Men selv om vi regner med de laveste hittil fundne tal for N-behov, kommer vi dog op i en utnyttelsespet. av rundt 80, d. v. s. eggehviten skulde da for nævnte bruk ha en værdi av ca. 4,6 Kal. pr. gr. Vi ser altsaa for eggehvitens vedkommende at dens værdier ved de her nævnte produktioner er ganske forskjellige. At værditallene ved eggehvite- og fettdannelsen maa være ulike, er forøvrig en selvfølge, idet eggehvitens N-gruppe ikke deltar i fettdannelsen, mens den indgaar i den avleirede eller av- sondrede eggehvite. Jeg har alt før nævnt at sukker som materiale for fett- dannelse taper betydelig i værdi i forhold til stivelse (især hos drøvtygger) sammenlignet med dets værdi i vedlikeholdet; netto- kaloriværdiene ved nævnte produktion pr. gr. er for stivelse 2,36 Kal., for sukker 1,79 Kal. = 760/0 av stivelsens. Altsaa heller ikke her kan mængden av den i kroppen omsættelige energi lægges til grund for beregning av disse kulhydraters stofdannende værdi. Jeg gjør i forbigaaende opmerksom paa at man ved de grovere praktisk-videnskabelige fetingsforsøk med poteter og de sukkerholdige rotfrugter i Sverige og Danmark er kommet til omtrent samme resultat angaaende feteværdien av tørstoffet i de to förstoffer. Nogen holdbar forklaring paa suk- kerets forholdsvis lave feteværdi er endnu ikke levert. Ved utviklingen av muskelkraft skulde det paa forhaand synes git at næringsstoffene erstatter hverandre efter sine kalorital, altsaa i samme mængdeforhold som i vedlikeholdsföret. Allerede CHAUVEAU midt i 90-aarene, men især fysiologer i de sidste 10 aar som FLETCHER, HOPKINS, ORR, HILL, KROGH ar 1923] OM NÆRINGSSTOFFENES PRODUKTIONSVÆRDI ETC. 5 og LINDHARDT, har imidlertid gjort det sandsynlig at muskel- kontraktion utføres med mindre energitap med kulhydrater (især druesukker) end med fett (eller eggehvite?) som energikilde, at altsaa muskelkontraktion ogsaa kræver bestemte kemiske om- sætninger. Fyldestgjørende eksakt-videnskabelige undersøkelser over værdiforholdet mellem de enkelte næringsstoffer i arbeids- föret foreligger mig bekjendt ikke. Men ved praktisk-viden- skabelige forsøk med arbeidshester, hvor 1 kg. melasse (bete- sirup) med 500 gr. sukker i dagsrationen blev sammenlignet med 1,1 kg. blandkorn med 560 gr. stivelse + 92 er. fordøielig protein + 30 er. fordøielig fett (æterekstrakt), fandt NILS HANSSON (Stockholm) at melassen fuldt kunde erstatte kornet (bestemt ved vegtkontrol av hestene paa ens arbeide gjennem længere tid). Er denne bestemmelse av förets værdi tilstrækkelig for en tilnærmet vurdering av stivelse og sukker, kan det paradoksale resultat ikke forklares paa anden maate, end at energiomsæt- ningen pr. arbeidsenhet er større naar stivelse end naar sukker er energikilde (kaloritallene for de to stoffer er henholdsvis 4,18 og 3,96 Kal. pr. gr.). Man kunde kanske ogsaa være tilbøielig til at forklare sukkerets overvegt ved at det, paa grund av de mindre betydelige omdannelser under fordøielsen, hurtigere op- suges i masse og derfor hurtigere virker en stigning i kurven for energiutvikling, hvorefter kurven atter falder temmelig hurtig. Men naar sukkerrike förmidler i henhold til nævnte forsøk synes at ha overvegt over stivelserike gjennem et par maaneder, rækker fortolkningen ikke til. Hvad de enkelte næringsstoffers værdiforhold i melkeproduk- tionenangaar, foreligger hellerikke her eksakt-videnskabelige under- søkelser. 2 serier praktisk-videnskabelige forsøk av mig, derav én til sammenligning mellem poteter og turnips som för til melkeku og én til sammenligning mellem potetstivelse og rent sukker til melkegjet, samt én serie med poteter kontra förbeter til melkeku av Nils Hans- son (Stockholm), gir nogen veiledning i spørsmaalet om forholdet mellem værdiene av stivelse og sukker i denne produktion. For mit vedkommende blev undersøkelsen sat igang fordi jeg paa forhaand ansaa den hos os almindelige anskuelse, at poteter er mindre værdt (mindre »melkedrivende<) end förrotfrugter, for uholdbar. Mine for- søk med poteter gav som resultat at tørstoffet i dem er fuldt saa meget værdt som tørstoffet i rotfrugter. Hansson fandt et noget gunstigere forhold for poteter, værdien av tørstoffet i förbeter 6 H. ISAACHSEN. [No. 7 fandt han = 9000 av værdien av potettørstoffet (beregning paa grundlag alene av den produserte melkemængde). Ved mit gjete- forsøk, hvor værdiforholdet blev bestemt paa grundlag av det beregnede kaloriindhold i melken efter analysetallene, fandt jeg sukkerværdien = rundt 900/0 av stivelsens værdi, altsaa et for- holdstal som Hanssons for tørstoffet i de tilsvarende förstoffer. Om end disse forholdstal ikke kan gjøre fordring paa at ansees som nøiagtige (dertil trænges undersøkelser med respirations- apparat), siger de dog bestemt at sukker i melkeproduktionen er av betydelig større værdi end i fettproduktionen (sukker = 760/0 av stivelseværdien). Og det er en selvfølge, kan vi si, at det maa være saa; ti i melkeproduktionsföret har kulhydratene som væsentlig opgave den at danne melkesukker, gjennemsnitlig i norsk melk 4,809/0 av melken, og man maa paa forhaand kunne gaa ut fra at overføring av kulhydrater til melkesukker sker med mindre energitap end overføring til fett, likesaa at energitapet ved denne overføring til melkesukker ikke er større for sukker end for stivelse. Paa den anden side er det antagelig paa for- haand git at sukker i melkeproduktionen ikke kan komme op i samme værdiforhold til stivelse som i det almindelige energi- stofskifte (vedlikeholdsstofskifte), altsaa i en en værdi = ca. 950/0 av stivelsens, da kulhydratene i melkeproduktionen ved dei vor praksis almindelig anvendte förrationer ogsaa optrær som en vigtig kilde for melkens fett. Eksempelvis er der i föret til en 400 kg. tung ku med 15 kg. melk daglig, hvori ca. 530 gr. fett, gjennemsnitlig ikke mere end omkring 200 er. fordøielig fett (æterekstrakt, hvorav noget ikke er virkelig fett), saa selv om alt dette uten tap gik over til melkefett, maatte 5380 gr. dannes av de andre næringsstoffer, fortrinsvis kulhydratene. Og end tydeligere trær denne kulhydratenes opgave i melkeproduktionen frem naar melken kommer op i et fettindhold paa 4—500 eller mer. En nærliggende opgave for veterinærfysiologien vilde være bestemmelse av værdiforholdet mellem kulhydrater og fett i melkedannelsen, en undersøkelse av hvorvidt dette forhold er det samme som det eksperimentelt fastslaatte værdiforhold ved fettdannelse i kroppen. Kulhydratene er kvantitativt set det vigtigste næringsstof ved melkedannelsen; man kan ved ekstrak- tion av det meste av fettet i förstoffene og ved at gi bare den eggehvitemængde, som er nødvendig til dyrets vedlikehold og ford 1923| OM NÆRINGSSTOFFENES PRODUKTIONSVÆRDI ETC. i til eggehvitedannelsen i melken, faa over halvparten av det i melken produserte organiske tørstof dannet av kulhydratene. Nævnte problem er imidlertid ikke endnu nøiagtig efterforsket. Av en række praktisk-videnskabelige forsøk synes det at frem- gaa at melkekjertelen saa at si er »indstillet+ paa omdannelse av en temmelig snevert begrænset mængde förfett; øker man fetttilgangen utover denne grænse, viser ogsaa forsøk paa Landbrukshøiskolen at förfettets produktionsværdi falder, særlig som materiale for dannelse av melkefett. I hvert fald synes dette at gjælde ved anvendelse av letsmeltelig fett — hos os blev brukt levertran (i levermel). Skulde jeg resumere det her fremførte, kan det med for- nødent forbehold ske ved sammenstilling av tal for kalorier frigjort ialt under vedlikeholdet eller avleiret eller utskilt ved stofdannelse hos drøvtygger, hvor dog de sidstnævnte tal alene for fettdannelsens vedkommende er bestemt ved eksakt-viden- skabelig metode. Tallene for eggehvitens værdi ved eggehvite- avleiring i kroppen og eggehvitedannelse i melken gjælder alene under de gunstigst mulige betingelser for mest økonomisk ut- nyttelse av förets eggehvite til e. syntese, nemlig hos ganske spæde dyr og ved føring med netop den nødvendige eggehvite- mængde og rikelig N-frie stoffer. I sammenstillingen er ogsaa regnet med eggehvite som fettdanner, et spørsmaal som endnu ikke er endelig avgjort. Kal. pr. gr. opsuget: Eggehvite. Rent fett. Stivelse. Rørsukker. Druesukker. Brændværdi i kroppene. 4,4 92955 4,18 3,96 3,74 Fettdannelse i krop (oggmelkaJ PAR E. 2,2 6,08 2,38 1,78 Eggehvitedannelse i kropsrer un lt: 4,7 —5,4| eller noget lavere hvis behovet for vedlikeholds- Dorikmelk ar 5,2—5,7J eggehvite er mindre end forutsat (se teksten). Melkeproduktion .... Rørsukker ca. 900/0 av værdien for stivelse (?). Muskelarbeide....... Større energiomsætning (større tap) pr. arbeicsenhet ved frigjørelse av energien i eggehvite, fett og stivelse end naar sukker er energikilde. Værdien av stivelse mindre end av sukker? OVERSIGT OVER DENSKAPSSELSKAPETS MOT 1923 MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER OG OVER INDKOMNE SKRIFTER M. M. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A.W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A-S 1924 Indhold. Oversigt over selskapets møter i 1923. Side Hist.-filos. klasse, 19. jan. Sommerftelt HUtviklmsstonenke NN ANE 3 Selmer, Grammofonen i dialektgeografiens tjeneste..........2asss 4 Mat.-naturvid. klasse, 19. jan. Goldschmidt, V. M., Om nogen dioksyders krystalstruktur ......... 5 Gleditsch, Om isotope grundstoffer og om bestemmelsen av deres aomNe er EE Fællesmøte, 16. febr. Goldschmidt, V. M., Om forekomsten av grundstoffet nr. 72, Hafnium, i norske mineraler Kontsskuesjanr Tr IS Hist.-filos. klasse, 2. mars. RalksfOmPsproslydeneskorandenser NN Valg av repræsentanter og varamænd til Institutet forsammenlignende kulturforskning Mat.-naturvid. klasse, 2. mars. Isaachsen, H., Forholdet mellem næringsstoffenes produktions- værdiergoskderesgkalborma NE Skee Fællesmøte, 23. mars. Aall, Om aleksandrinismen som særegen hovedgren i den gamle tænkninesthisone re STA EN Konow, Meddelelse om indholdet av det av ham fremlagte bd. XI av insuistieisurey orndad NE Forslag av Koht om revision av Statutenes $ 13 (jfr. Bilaresbfsy Sok st sa Jen ret e de ed Indvalg av nye medlemmer Hist.-filos. klasse, 13. april. Sommerfelt, Enkelte hovedpunkter i sprogutviklingen..........s Valg av repræsentant og varamand i Forskningsfon- densks nyrer er Mat.-naturvid. klasse, 13. april. Schreiner, E., Studier paa omraadet av den nye elektrolytiske teori Valg av repræsentant og varamand i Forskningsfon- dernstsryrer se seede ear re erste eee 8 14 15 IV Aarsmøte, 3. mai. Aarsberetning for 1922, se Bilag II (s. 37). Uitdelimø av erat er rauramhrapsminderrrr FE Beretning om Nansenfondet for 1922-—23, se Bilag III (s. 40). Bull; F2 Norsk aandsliv adel Maar AAN EE Vegard, Nordlysets spektrum og atmosfærens høieste lag......... Meddelelse om gave av fru H. R. Reusch av fire rade- rå 0 oa ea St be Geek ad 90618000 0100-06 0 å 0 Hist.-filos. klasse, 25. mai. Christiansen, Bidrag til spørsmaalet om sammenhæng mellem kel- tiskfop mordisk tradtion AE Liestøl, Dei nordiske segnene um Verland og Vidrik Verlandsson Eitrem, Om møtet av Union académique internationale i Bruxelles 16. —18.::april 192880 EKM Se seede te de TE Mat.-naturvid. klasse, 25. mai. Goldschmidt, V. M., Geokemiske fordelingslover.........avrvuvaen Fællesmøte, 14. sept. Jönsson, Finnur, Tidsregningen i de ældste norske sagaer....... Hist.-filos. klasse, 5. okt. Liestøl, Til Hervararsaga og Vigaglimssaga .......oavrvvaannrvn Mat.-naturv. klasse. 5. okt. Farup, Energiforhold og kemiske reaktioner ved elektrotermisk tør- destillation av kul See Fællesmøte, 26. okt. Gran, H. H., Snesmeltningen som aarsak til den rike produkiion i havet om. vaarenHs sees ee ee EEE. Paasche, Voluspaa AN SE Hist.-filos. klasse, 16. nov. Reinskou, Finn, Klanganalytisk tekstundersøkelse .......-.»avvvss Mat.-naturv. klasse, 16. nov. Lindeman, Johs., Om kolloider og deres stabilitet .......-..2ass Fællesmøte, 7. dec. Nordhagen, De nye utgravninger av pælebygninger ved Federsee i Wiurtemberg og deres vidnesbyrd om postglaciale kiimaveks- Tngøer..ek ae kite mr ae ere fujspe ossetere FE Sopp, Nye undersøkelser over gjærartenes biologi ........vvvvvs Forslag til (jfr. Bilag IV, s. 58 ff.) og beslutning om forandringeri selskapets Statuters $$ 2 02 10.... Godkjendelse av forslag til forandring av $ 6 av Nan- semfondets Statutter NN EET Indvalg av æresmedlemmer (jfr. Bilag V, s. 62)......... Valea v em bedsmar dm måetor OPNE Bilag I. Forslag av Koht til nedsættelse av komité til revision av Statutenes SL SP Bilag II. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1922... Bilag III. Beretning om Nansenfondeits og de dermed for- bundne særfonds virksomhet for året 1ste apri1 1922 ode mars 1923. - +44 bre TT EEE Side 16 16 117 19 19 20 21 25 25 27 27 28 29 30 30 31 31 32 v Side (Opgaver for Fridtjof Nansens pris, s. 58. Fridtjof Nansens belønning, s. 53). Bilag IV. Komitéforslag om forandringer i selskapets Sta- tuben Se LE OD NOEN En ee DEE 58 Bilag V. Forslag fra selskapets styre om indvalg av æres- Te GRE II TE Eee Dee 62 Bilag VI. Oversigt over Videnskapsselskapets regnskap VA TOLE GID eee DEE do 63 bles VIL Overstar over påylaninen MN OØ83..a.00g000005s0005000 64 Bilag VIII. Beretning om eiendommen Tømte i Nannestad rormnesaarenmkop Noe 69 Mindetaler. Størmer, Carl, Mindetale over prof. dr. Camille Jordan.......»asuvuer 73 Eitrem, S., Mindetale over prof. dr. Hermann Diels .......--.-vauaass. 74 Brøgger, W. C., Mindetale over direktør dr. H. HF. Reusch...........s. 79 Broch, Olaf, Mindetale over prof. dr. Vatroslav Jagic........-.-.sun. 90 Selskapeis mediemmer i 1923. BeisirelserA Ne eres eg ee dale 98 FnesmedJemmervuras Sar Aer Als ds Soon er 98 Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer 99 Pie nmhistorisk-filksofiiske klasses medlemmer 11000080 104 MøeallemsralgdemslfdecuRSE NN 107 Omersuvitkomereruppener FNs NE 108 Pødskaldg KO SEE EE 112 Te ok Dødstadde NE SE NN DE 112 Frasen omr sikjertinsititutoner SE. 115 Frapumemlamdskernsmnmumoner GN 116 agpasviarjer ove Beer ere 126 Meddelelser for 1924. Hesøæelse fkomimeerrmmeio AE 131 Møteruslloo Aa Aae SA ee et nere 133 PELS GI VEKA ES AAS an GOE ar REE ne ES å 134 OVERSIGT OVER SELSKAPETS MØTER Historisk-filosofisk klasse. 19de januar. (Fung. formand: Seip. Sekretær: F. Bull.) (Tilstede: Broch, Chr. A. Bugge, Christiansen, Eitrem, Falk, Fonahn, Hægstad, Johannessen, Koht, Konow, Å. B. Larsen, Mo- wincekel, Nielsen, Seip, Selmer, Sommerfelt.) 1. Sommerfelt holdt et foredrag: Utviklingsfonetik. Han fremhævet heri hvordan man i sprogets fonetiske utvik- lingshistorie bare kan iagtta stadiet og ikke selve utviklingen, som man bare kan slutte sig til ved sammenligning av de for- Sskjellige stadier. Paa stadiet danner et sprogs lydlære altid et System. Dette system er helt og likevegtig; alle dets fonemer staar i et visst forhold til hverandre og reagerer paa hverandre. Fonemene inden dette system er særegne for systemet og gjenfindes ikke helt i andre sprog. Men de hører allikevel til visse typer som er almensproglige. Da ogsaa de psykologiske processer i sproget er fælles for alle mennesker, kan man å priori slutte sig til at princippene for forandringene er almene. Dette stemmer med det resultat utviklingsfonetikken er kommet til. Denne videnskap er grundlagt av Maurice Grammont i en avhandling om dissimilation som utkom i 1895. Grammont viser at princippet for dissimilationen er alment. Det er baade av fysiologisk og psykologisk art og kan sammenfattes slik: av to konsonanter dissimilerer den fysiologisk sterkeste den fysio- logisk svakeste, medmindre den sidste er den psykologisk ster- keste. Finder dissimilationen sted i det sidste tilfælde, vendes den om. Av lignende art er de øvrige utviklingsprincipper som foredragsholderen gjennemgik. Han redegjorde særlig for dif- ferentiationen, opdaget av Antoine Meillet i 1901, og av seg- mentationen, hvis karakter er utforsket av Georges Millardet i et arbeide fra 1910. 4 Foredragsholderen fremhævet til slut at disse principper kan man kalde lover. De gjælder til alle tider og overalt, for alle sprog. De tillater til en viss grad at forutsi. Hvis dissimi- lationen finder sted, tar den under visse omstændigheter én retning, under visse andre en anden retning. Lovene er ikke selv aarsak til forandringene. Disse skyldes variable ydre forhold og er av social art. Her venter store op- gaver paa sprogvidenskapen, opgaver som maa løses ved hjælp av sociologien. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Hægstad. 2. Selmer holdt et foredrag: Grammofonen i dialekt- geografiens tjeneste (med demonstrationer og dialektprøver). Ved elskværdig imøtekommenhet fra herr William Farre som repræsentant for firmaet Pathé i Paris er det Fonetiske Institutt blit sat istand til at foreta en række dialektoptagelser fra spredte deler av vort land. I forbindelse med foredraget blev der demonstrert fem forskjellige prøver (Normalt østlandsk riks- maal, landsmaal Tjøme, Elverum, Sunnfjord). Av hver enkelt dialekt agtes om gjørlig optat fo dobbeltspilte plater, hvorav den ene indeholder en samling ordsprog, ialt 62, som saavidt mulig illustrerer dialektens vigtigste lydlige og morfologiske eien- dommeligheter; den anden plate, som tør regne paa interesse ogsaa utenfor fagfolkenes snævre kreds, indeholder en liten for- tælling, hvis ordforaad er hentet fra kystbefolkningens, land- brukerens og fjeldbondens liv, og paa denne maate paa grundlag av en enhetlig tekst gir et fællesbillede av hele landets daglig- dagse sprog, et billede hvis fonetiske, morfologiske og syntak- tiske forhold vil være av uvurderlig betydning for nutidens og fremtidens sproegforskning. Av hver dialektoptagelse agter det Fonetiske Institutt at la tre eksemplarer nedlægge hermetisk i tilloddede blikbokser, som skal aapnes efter henholdsvis 25, 50 og 100 aar, saa at efterslegten paa denne maate kan nyttiggjøre sig nutidens sprogforskning og konstatere den lydutvikling som angjældende dialekt har gjennemløpt i det bestemte tids- rum; paa denne maate er det heller ikke utelukket at man senerehen med større eller mindre sandsynlighet vil kunne for- utsi en dialekts eller en sproggrens utviklingstendenser. Til grund for optagelsene ligger to mnormaltekster, ut- arbeidet av den av »Norsk Fonogramarkiv« nedsatte komité bestaaende av professor Hægstad, dr. Amund B. Larsen og foredragsholderen. 5 Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 19de januar. (Formand: H. Goldschmidt. Sekretær: Vegard.) (Tilstede: W. C. Brøgger, Dedichen, Gleditsch, H. Gold- schmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Hjort, Mohr, Motzfeldt, Munster, Sebelien, Størmer, Vegard.) 1. V. M. Goldschmidt holdt et foredrag: Om nogen dioksyders krystalstruktur. Paa grundlag av undersøkelser som var utført av foredragsholderen og ingeniør Lars Thomassen, hadde han bestemt atomenes anordning i oksydene av uran, thorium og cerium samt i en række mineraler som indeholder disse oksyder. Undersøkelsene gav vigtige resultater om krystalstrukturenes motstandsevne mot radioaktive paavirk- ninger. Til foredraget knyttet Vegard et par supplerende be- merkninger. 2. Gleditsch holdt et foredrag: Om isotope grundstoffer og om bestemmelsen av deres atomvegter. Foredragsholderen refererte i dette endel arbeider som var foretat ved U.K.L. for at bringe paa det rene, om atomvegten av klor i et gammelt mineral var den samme som den der er antat for almindelig klor. Dette spørsmaal har faat fornyet interesse gjennem opdagelsen av at klor bestaar av to isotoper med noget forskjellig atomvegt. Man hadde valgt at undersøke klor fra Bamle-apatit, som baade er et gammelt og et uforandret mineral der er utkrystallisert av det oprindelige magma og aldrig har været i forbindelse med vand. Av Bamle-apatit blev fremstillet et klornatrium, som blev meget omhyggelig renset efter flere metoder, til slut ved frak- tionert krystallisation. I den vundne klornatrium fra apatit blev dernæst klorets atomvegt bestemt efter to metoder, og i begge tilfælder nøiagtig den samme metode anvendt samtidig til at bestemme atomvegten av klor i almindelig klornatrium. Ved stadig at arbeide paralelt og Ssammenligningsvis undgaaes en ikke liten del av de vanskeligheter som følger denslags præ- cisionsbestemmelser. Den første metode omfattet en kemisk atomvegtsbestemmelse: I klornatrium-opløsningene fældtes kloret med sølvnitrat; endel av det utfældte klorsølv blev tørret og veiet og ophetet i vandstof- strøm; kloret undvek og det efterlatte sølv blev veiet. Vegtstapet 6 gav direkte vegten av klor i den avveiede mængde klorsølv, og derav fremgaar atomvegten. Resultatene var: Apatit-klornatrium. Alm. klornatrium. 35,48 35,46 35,45 Denne del av opgaven var utført av foredragsholderen og hr. B. Samdahl. Efter den anden metode bestemtes atomvegten indirekte gjennem veininger av like volum av de mættede klornatrium- opløsninger. Det blev utført av amanuensis Margot Dorenfeldt. Opløsningene blev inddampet til begyndende krystallisation og derefter fyldt over i glascylindere, som anbragtes i termostat. Her blev de rystet i tre døgn, de klare væsker blev dernæst efter tur bragt over i et litet specielt konstruert pyknometer, og dette blev veiet. Alle veininger blev foretat med stor omhu, under iagttagen av temperatur og barometerstand, og reducert til vakuum. ØResultatene var: Apatit-klornatrium. Alm. klornatrium. Specifik vegt av de mættede opløsninger: 1,202791 1,202791 1,202790 1,202852 1,202867 1,202857 Den lille vegtsforskyvelse falder sammen med en ny- indstilling av termostaten og skyldes sikkert dette. Forresten gjenfindes den i begge serier. Mellem hver veining (som er middeltallet av en serie veininger) er Gen anvendte opløsning inddampet til tørt, saltet er glødet, løst op paany og krystallisert nogen ganger. Naar denne proces ingen forandring bevirker i vegten av den mættede opløsning, er dette det bedste kriterium paa at substansen er ren. Disse veininger viser tydelig at almindelig klornatrium og klornatrium fra apatit i mættede opløsninger har samme speci- fike vegt: de to klornatrium indeholder klor av samme atomvegt. Efter begge metoder er det altsaa bevist at klor fra det gamle mineral fra Bamle har samme atomvegt som almindelig klor. Man maa da ha lov til at slutte, at paa den tid da mine- Ti ralene utkrystalliserte av det oprindelige magma, forelaa alle- rede de to klor-isotoper i det samme forhold hvori vi finder dem idag, eller de blev dannet i dette samme forhold. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Vegard. 3. Til trykning blev fremlagt: V.M.GoldsechmidtundL.Thomassen. Die Krystall- struktur natiirlicher und synthetischer Oxyde von Uran, Thorium und Cerium. (Mit 1 Tafel.) — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr.2. Carl Schiøtz. Physical development of children and young people during the age of 7 to 18—20 years. An investi- gation of 28700 pupils at public (elementary) and higher (secon- dary) schools in Christiania. With 31 text figures. (Fremlagt av Mohr.) — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 4. Fællesmøte. 16de februar. (Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) (Tilstede: Bonnevie, Broch, F. Bull, Collin, Cranner, Fett, Gleditsch, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, D. Isaachsen, Johannessen, Johnsen, A. Kjær, Koht, Kolsrud, Konow, Liestøl, Lynge, Morgenstierne, Motzfeldt, Olsen, Paasche, Rudberg, Sebelien, Seip, Seippel, Selmer, Sommerfelt, Størmer, Taranger, Vegard.) 1. V. M. Goldschmidt holdt et foredrag: Om fore- komsten av grundstoffet nr.72, Hafnium, i norske mineraler. Foredragsholderen gav først en oversigt over de almene syns- punkter som hadde været ledende ved de undersøkelser, som hadde ført til at dr. Hevesy og dr. Coster ved Bohrs institut i Kjøbenhavn hadde opdaget eksistensen av grundstoffet nr.72, som av opdagerne blev kaldt hafnium. Foredragsholderen rede- gjorde saa for undersøkelser som nylig var utført av ham sam- men med ingeniør L. Thomassen over forekomsten av dette nye grundstof i norske mineraler. Undersøkelsene hadde ført til at større mængder av det nye grundstof fandtes i visse zirkon- varieteter og i mineralet alvit. I alvit er hafnium en av hoved- bestanddelene. Videre nævnte foredragsholderen de muligheter scm kan tænkes at foreligge for en teknisk nyttiggjørelse av dette stof. 8 Foredraget fremkaldte bemerkninger av Vegard og Sebelien, hvortil foredragsholderen replicerte. 2. Koht holdt et foredrag: Skule jarl. Han synte at trass i den fiendslege skildringa i soga um Håkon Håkonsson, kann ein sjå at Skule har vore den rette riksstyraren i Noreg i ei lang årrekke, og at han har bore fram nye store politiske tankar: i det indre utsoning mellom stridsflokkane, i det ytre venskap og handelstraktatar med utalands makter, fred med Danmark og Sverike, utviding for det norske rike. Han var ein ekte hovding med herlege evner, frisk og djerv, og han er verd eit stort rom i norsk historie. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Paasche og Taranger, hvortil foredragsholderen replicerte. Foredraget er i sin helhet trykt i »Historisk Tidsskrift« 5. r. V, s. 428—452. 3. Til trykning blev fremlagt: V. M. Goldschmidt und L. Thomassen. Unter- suchungen iiber das Vorkommen der Elemente Lauthan, Cer, Praesodym, Neodym, Nr. 61 und Samarum in einigen nor- wegischen Mineralen. — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1924 som nr. 5. Alf Sommerfelt. Utviklingsfonetik. — Trykt i For- handlinger for 1943 som nr.5. Ernst W.Selmer. Beretning nr. 1 fra Norsk Fonogram- Arkiv. — Trykt i Forhandlinger for 1923 som nr.4. John Sebelien. De forhistoriske bronsers sammensæt- ning og oprindelse og deres relative alder som bruksmetal sammenlignet med jernet. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr.5. Historisk-filosofisk klasse. 2den mars. (Formand: Stang. Sekretær: F.Bull.) (Tilstede: Aall, Broch, E. Bull, F. Bull, A. Trampe Bødtker, Christiansen, Collin, Eitrem, Falk, Fett, Heegaard, Hægstad, Johannessen, A. Kjær, Koht, A. B. Larsen, Marstrander, Nielsen, Olsen, Rudberg, Seip, Selmer, Sommerfelt, Stang, Worm-Miiller.) 1. Falk holdt et fordrag: Om sproglydenes forandringer. Han søkte heri at vise at de tre utviklingsstadier som viden- skapen herom har gjennemløpet — det teleologiske, det meka- 9) nistiske og det psykologiske — langtfra kan sies at ha avløst hverandre, idet opfatninger tilhørende forskjellige grund- principper ofte gaar side om side hos samme forsker. Navnlig mangler det meget paa at det psykologiske grundsyn endnu er trængt igjennem. Foredraget er i ændret form trykt i Årsbok 1922, utg. av Vetenskaps-Societeten i Lund. Foredraget foranledigede bemerkninger av Sommerfelt og Broch, hvortil foredragsholderen replicerte. Et anmeldt foredrag av A. W.Brøgger: Et gravfund fra 10de aarhundrede paa Sørlandet (Grimstad) bortfaldt paa grund av foredragsholderens sygdomsforfald. 2. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til ind- valg av nye medlemmer. 3. Til slut foretoges valg paa 3 repræsentanter og 3 vara- mænd til Institutet for sammenlignende kulturforskning. Til repræsentanter valgtes Liestøl, Shetelig, E. Bull. Til iste varamand valgtes ved særskilt valg Sommerfelt, til Zden og 3dje varamand valgtes (under ett) Fett og Chri- stiansen. 4. Til trykning blev fremlagt: S. Eitrem. The Greek magical papyri in the British Museum. With 1 fig. in the text. — Trykt i selskapets For- handlinger for 1923 som nr. 3. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 2den mars. (Formand: H.Goldschmidt. Fung. sekretær: Holtedahl.) (Tilstede: W. C. Brøgger, Geelmuyden, H. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, Holtedahl, Holth, D. Isaachsen, H. Isaachsen, Munster, Schroeter, Sebelien, Skolem, Torup.) 1. H. Isaachsen holdt et foredrag: Forholdet mellem næringsstoffenes produktionsværdier og deres kalorital. Da Rubner i begyndelsen av 1880-aarene og senere andre forskere hadde paavist at energiomsætningen i kroppen følger loven om energiens konstans, og Rubner derpaa hadde bygget sin lov om næringsstoffenes erstatningsforhold under hvile, var man 10 ogsaa tilbøielig til at anta samme erstatningstal for nærings- stoffene ved stofdannelsen i kroppen. Foredragsholderen viste paa grundlag av hittil foreliggende undersøkelser, som dog til- dels ikke er av eksakt videnskabelig art, at dette ikke er tilfældet. Eggehviten har saaledes betydelig større værdi ved eggehvite- dannelsen i krop og melk, optil 4 ganger større, end ved fett- dannelsen — hvis i det hele eggehvite kan danne fett i mængder av nogen betydning. Sukker har ikke synderlig mindre værdi end stivelse i hvilstofskiftet, derimot bare %, av stivelsens værdi i fettdannelsen hos drøvtygger. "Til gjengjæld synes sukker at ha vel saa stor værdi ved frembringelse av muskelarbeide. Denne opfattelse, som grunder sig paa de sidste 10 aars fysiologiske undersøkelser, finder ogsaa støtte ved praktisk-videnskabelige forsøk med arbeidshest ved Centralanstalten för jordbruksförsök i Stockholm. E De fleste lands praktikere anser rotfrugter (sukker) for et værdifuldere för til melkeproduktion end poteter (stivelse). Undersøkelser med poteter og rotfrugter ved Centralanstalten og Landbrukshøiskolens foringsforsøk samt med stivelse og sukker ved Landbrukshøiskolen bekræfter ikke denne opfattelse. Med den forsøksmetodik de to instituter har adgang til at bruke, kan man ikke faa et ganske nøiagtig uttryk for værdiforholdet; men med tilnærmet nøiagtighet viser disse arbeider at sukkeret har ca. 90 pct. av stivelsens værdi, altsaa betydelig større værdi i forhold til stivelse end ved fettdannelse, men noget mindre end i hvilestofskiftet. Foredragsholderen resumerte det fremførte ved en tabellarisk angivelse av næringsstoffenes kaloriværdier i stofproduktionen, saa langt vor endnu temmelig mangelfulde viden tillater det. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Torup og Sebe- lien, hvortil foredragsholderen replicerte. 2. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra gruppe- ordførerne til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg av nye medlemmer. o 3. Til trykning blev fremlagt: Th. Skolem. Begrindung der elementaren Arithmetik durch die rekurrierende Denkweise ohne Anwendung schein- barer Verånderlichen mit unendlichem Ausdehnungsbereich. — Trykt i Gen mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr.6. 3 Lal O. Berner. A case of »virilisme surrénal«. From the Re- ports of the Anatomical Institute of the University, Christiania. With 2 plates. (Fremlagt ved Holth.) — Trykt i den mat.- naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr.T. H. Isaachsen. Forholdet mellem næringsstoffenes pro- duktionsværdier og deres kaloriværdi. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1923 som nr.T7. Fællesmøte. 23de mars. (Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) (Tilstede: Aall, Broch, W. C. Brøgger, E. Bull, Eitrem, Falk, Fonahn, H. Goldschmidt, Johannessen, A. Kjær, Koht, Konow, Olsen, Ording, Rudberg, Schroeter, Selmer, Skolem, Størmer, Taranger, Torup.) 1. Aall holdt et foredrag: Om aleksandrinismen som sær- egen hovedgren i den gamle tænknings historie. I det almin- delige tankelivs historie kommer ingen tid i betydning op mot den halvtusenaarige periode som danner rammen omkring Kristi fødsel. Den er i den senere tid blit flittig studert av mange granskere, og man har rigtig erkjendt karakteren i dette tanke- liv. Det dreier sig om et blandingsprodukt. Det er likeledes forstaat at Ægypten i større maal er hjemlandet; men man kan uttrykke forholdet endnu mere præcist. Ægypten er likefrem centret og Aleksandria det sted der den historiske blanding har skedd. Her utviklet sig under Ptolemæerne et sterkt og alsidig kulturliv, som utdannet udmerkede metoder for et alsidig kund- skapsliv. Filosofien undergik i denne tid en merkelig forandring. Den blev i flere maater popularisert og fik ved at forene de ulike lærdommer en eklektisk, synkretistisk karakter. Dens grundtræk var transcendental metafysik og symbolsk mystisk religiøsitet. I metafysikken syslet man mest med læren om guds væsen og verdens tilbliving. — Ved utformningen av disse lærdommer likesom ved utbredelsen av mystikken virket orienten og i det hele ikke-græske faktorer med. For religionslivet var særlig tre utgangspunkter vigtige: Lilleasien, Persien og Ægyp- ten. En særstilling tilfaldt blandt disse 3 kilder igjen Ægypten, og specielt blev det betydningsfuldt at den hellenistiske tænk- ning i Aleksandria blev tilegnet av jødene. Filo fra Aleksandria 9 pa 12 spiller en fremragende rolle; ved siden virket den ægyptisk- hellenistiske mystik, saaledes som den træder frem i den saakaldte Hermes-litteratur. Til slut blev den idéhistoriske proces fuldendt i nyplatonismen, som gav den nypythagoreiske metafysik sin avsluttende form. Den verdenshistoriske betyd- ning for det man kunde kalde aleksandrinismen, hviler paa den indflydelse som disse fænomener: den jødisk-filonske litteratur, Hermes-litteraturen, mysteriebevægelsen, nypythagoreismen og nyplatonismen, fik paa kristne skrifter og kristen tænke- og føle- maate fra Paulus” dager og langt ned i mellemalderen. I Aleksan- dria som er utgangspunkt eller centralstedet for alle de her nævnte indsatser i idéhistorien, blev den form fundet som knyttet baandet mellem den kristne dannelse og fortidens tanke- liv. Denne by indtar derfor i den gamle historie en rangplads ved siden av Rom, Jerusalem, Aten. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Konow og Rud- berg, hvortil foredragsholderen replicerte. 2. Konow fremla et av ham forfattet verk om de indiske sigøinersprog. Verket indgaar som et led (Vol. XI) i det store engelske verk »Linguistic Survey of India«. Han knyttet dertil endel bemerkninger om den sproglige undersøkelse av Indien og specielt om indholdet av det fremlagte bind. 3. Koht fremsatte et forslag om revision av Statutenes $2 om maksimumstallet av de to klassers medlemmer (se S. 85, Bilag ID). Til medlemmer av den komité som ifølge Statutenes $13 blev at nedsætte i anledning av det indgivne forslag, valgtes Koht, W. C. Brøgger, Størmer, Konow og Stang. (Komiteens indstilling se s. 62, Bilag V; om votering derover se under fællesmøtet den 7de december, s. 32.) 4. Derefter gik man til votering over de av klassene ved- tagne forslag til indvalg av nye medlemmer. Indvalgt blev: A. I den mat.-naturv. klasse, a) som indenlandske medlemmer: i gruppe I: cand. real. Viggo Brun, direktør, major K. S. Klingenberg, direktør Birger Meidell, 13 i gruppe III: . docent dr. Erling Schreiner, i gruppe IV: å professor Jakob Schetelig, i gruppe V: amanuensis dr. Thekla Resvoll, stipendiat dr. Rolf Nordhagen, i gruppe VII: divisionslæge Halfdan Bryn, b) som utenlandske medlemmer: i gruppe I: professor dr. Friedrich Engel, Giessen, i gruppe II: professor Sir Ernst Rutherford, Cambridge, professor dr. Niels Bohr, Kjøbenhavn, i gruppe VII: professor dr. August Krogh, Kjøbenhavn, professor dr. A. Brachet, Bryssel. å B. I den hist.-filos. klasse, som utenlandske medlemmer: i gruppe III: professor dr. Ulrich Wilcken, Berlin, professor dr. Maurice Grammont, Montpellier. 5. Til trykning blev fremlagt: TrygveNagell. Uber die Einheiten in reinen kubischen Zahlkörpern. (Fremlagt ved Størmer.) — Trykt i den mat.- naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr.11. Viggo Brun und Trygve Nagell. Verzeichnis der nachgelassenen Schriften Axel Thues. (Fremlagt ved Stør- mer.) — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 12. C. S. Widerberg. Norges første militæringeniør Isaac van Geelkerck og hans virke 1644—1656. Et bidrag til de norske befestningers historie. (Med 75 fig. i teksten.) (Fremlagt ved E. Bull.) — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1923 som nr.2. 4 Historisk-filosofisk klasse. 13de april. (Formand: Stang. Sekretær: F. Bull.) (Tilstede: Broch, F. Bull, AG Trampe Bødtker, Christiansen, Falk, A. Kjær, Konow, Liestøl, Marstrander, Motzfeldt, Mo- winckel, Olsen, Schjelderup, Seip, Selmer, Scmmerfelt, Stang.) 1. Sommerfelt holdt et foredrag: Enkelte hovedpunkter i sprogutviklingen. I en efterfølgende diskussion deltok foruten foredrag s- holderen: Falk, Mowinckel, Broch SerpNrn: Trampe Bødtker, Konow og Selmer. — Foredraget er trykt i Forhandlinger for 1923 som nr.6. 2. Som repræsentant og varamand i Forskningsfondets styre valgtes henholdsvis Worm-Miiller og Fett. 3. Til trykning blev fremlagt: Sigmund Mowinckel. Psalmernstudien. V. Segen und Fluch in Israels Kult und Psalmdichtung. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1925 som nr. 8. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 138de april. (Formand: H. Goldschmidt. Sekretær: Vegard. (Tilstede: Bonnevie, W. C. Brøgger, Gleditsch, H. Gold- schmidt, Hesselberg, Klingenberg, J. Schetelig, Schreiner, Torup, Vegard.) 1. E.Schreiner holdt et foredrag: Studier paa omraadet av den nye elektrolytiske teori (med lysbilleder). Foredrags- holderen gav først en oversigt over de omstændigheter som hadde ført til en gjennemgripende revision av Arrhenius' teori om den elektrolytiske dissociation. Efter den nye elektrolytiske teori maatte man nemlig anta at de sterke elektrolyter var fuld- stændig dissocierte i vandig opløsning. Han omtalte saaledes de uoverensstemmelser som bestod ved maalingen av sterke elektrolyters dissociationsgrad efter forskjellige metoder, samt særlig den totale mangel paa overensstemmelse med massevirk- ningsloven man faar naar denne søkes anvendt paa dissociations- likevegten i opløsninger av sterke elektrolyter. Av de fænomener som direkte pekte paa total dissociation, omtaltes vandstofjen- katalysen ved saltsyre og farvede salters lysabsorption. Den 15 konstante molære ekstinktion hos visse kromsalter var det som ikke mindst hadde ført Bjerrum til at fremsætte hypotesen om de sterke elektrolyters totale dissociation. Ut fra denne grundantagelse og antagelsen om at der hersket interjoniske kræfter i elektrolytopløsninger, hadde Milner, Hertz, Ghosh og særlig Bjerrum videre utbygget den nye elektrolytiske opfatning. Selv hadde foredragsholderen ved beregning og egne maalinger anvendt den nye teori paa dissociationstilstanden av svake og middelsterke syrer i vandig opløsning med og uten tilsætning av salter. Ved salttilsætning kunde indflydelsen av de interjoniske kræfter varieres inden vide grænser. I alle tilfælder fandtes den nye elektrolytiske teori tilfredsstillet, idet massevirkningsloven lot sig anvende paa vedkommende disso- ciationslikevegt av syrene hvad enten opløsningene indeholdt mange eller faa joner. For at prøve dielektricitetskonstantens indflydelse paa joneaktiviteten hadde foredragsholderen beregnet visse av professor H. Goldschmidts maalinger av syrers lednings- evne i ætyl- og metylalkohol. Det viste sig saaledes i disse tilfælder at den nye teori formaadde at forklare maalingene paa helt tilfredsstillende maate, idet ogsaa her den gamle teoris kon- flikt med termodynamikken i massevirkningslovens skikkelse bragtes til at forsvinde. 2. Scm repræsentant og varamand i Forskningsfondets styre valgtes henholdsvis W. C. Brøgger og J. F. Schroeter. 5. Til trykning blev fremlagt: D. Isaachsen. Et par kalendariske nomogrammer. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 14. Trygve Nagell. Zahlentheoretische Notizen I VI. (Fremlagt ved Heegaard.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 18.) R.Lyngnes. Zur Kenntnis der Eihiillen der Chitoniden. Mit einem Vorwort von K. Bonnevie. (Mit 4 Tafeln.) (Frem- lagt ved Bonnevie.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 20. Gerda Johannessen. Monocoryne gigantea (Bonne- vie) Broch. (Med 2 plancher og 7 tekstfigurer. (Fremlagt ved Bonnevie.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 18. 16 Johan Huus. Genitalorgane und »Gangliongenital- strang« bei Corella parallelogramma 0. F. Miiller. Ein Beitrag zur Kenntnis der postlarvalen Entwicklung der Ascidien. (Mit 6 Figuren im Text, 2 Tabellen und 4 Tafeln.) (Fremlagt ved Bonnevie.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 19. L.Vegard. The Auroral Spectrum and the Upper Strata of the Atmosphere. Preliminary communication. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 8. L.Vegard. Auroral Spectra at different Altitudes and the Origin of the Green Auroral Line. Second communication. With 2 figures in the text. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 9. Fællesmøte (aarsmøte). 3dje mai. (Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) H.M.Kongen med følge overvar møtet, likesom ogsaa en række andre indbudne var fremmøtt. (Tilstedeværende medlemmer: Bonnevie, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bull, F. Bull, Collin, Fett, Gleditsch, H. Gold- schmidt, V. M. Goldschmidt, G. Gran, H. H. Gran, Guldberg, Hambro, Hjort, Holth, D. Isaachsen, H. Isaachsen, Johannessen, A. Kjær, Klingenberg, Koht, A. B. Larsen, Lynge, Meidell, Mohr, Morgenstierne, Mowinckel, Munster, Olsen, Paasche, Pettersen, Resvoll, Rudberg, Schencke, J. Schetelig, Schmidt-Nielsen, Schroeter, Sebelien, Seip, Selmer, Sommerfelt, Sopp, Stang, Størmer, Sæland, Vegard.) 1. Præses aapnet møtet og ønsket de fremmøtte velkom- men, hvorefter han oplæste Videnskapsselskapets Aarsberetning for 1922 (se s.37, Bilag ID). 2. Præses meddelte at rentene av legatet »Laura Thraps Minde« var besluttet tildelt dr. philos. S. Pantzerhielm Thomas til støtte for hans arbeider over Roms historie. 3. Formanden i Nansenfondets styre, professor W. C. Brøgger oplæste Beretning om Nansenfondets virksomhet i budgetaaret iste april 1922—31te mars 1923 (se s. 40, Bilag IID). 4. F. Bull holdt et foredrag: Norsk aandsliv i det 17de aar- hundrede. Han holdt sig i det væsentlige til embedsstandens litterære interesser og produktion, og viste hvordan embeds- 47 Li standen i det 17de aarhundrede utviklet sig til en universitets- utdannet stand med en sterk økonomisk og social position. I de skrifter som de norske embedsmænd fra hin tid har efter- latt sig, kan man se samtlige europæiske kunstretninger og aandsstrømninger gjenspeilet. Likprækenene indeholder karak- teristiske prøver paa den litterære barokstil. I salmene kan man følge den religiøse utviklingslinje fremover mot pietismen. »>Nordlands Trompet<« er typisk renæssansepoesi, og i de national- og lokalhistoriske verker kan man følge noget av den samme nationale aand som fylder det foregaaende aarhundredes humanistiske skrifter. I aaret 1711 utkommer tre verker, av Petter Dass, Torfæus og Jonas Ramus, som hver paa sin vis betegner fuldbyrdelsen og avslutningen paa det 17de aar- hundredes aandelige gjerning; men desuten kom en fjerde bok i det samme aar, Ludvig Holbergs debutarbeide. OQOgsaa dette skrift, likesom hele Holbergs ungdomsutvikling og trang til at lære det moderne Europa at kjende, har sine forutsætninger og sidestykker i det foregaaende aarhundredes norske aandsliv. Men med Ludvig Holberg begynder dog en ny tidsalder; hans digtning har intet utgangspunkt i nordisk litteratur, og hans geni hæver sig høit over alle norske forfattere fra det 17de aar- hundrede. 5. Vegard holdt et foredrag: Nordlysets spektrum og atmosfærens høieste lag (med lysbilleder). Foredragsholderen gav heri en redegjørelse for resultatene av de i løpet av sidste aar foretagne undersøkelser over nordlysets spektrum. Paa grundlag av erfaringer høstet ved en tidligere nordlys- ekspedition hadde han konstruert 2 store og 2 smaa spektro- grafer. En av de store hadde optik av kvarts for at kunne bestemme det ultraviolette lys. Disse apparater blev opstillet ifjor sommer ved det geofysiske institut i Tromsø, hvor obser- vationene var blit drevet i løpet av vinteren med stud. real. Tønsberg som 1ste assistent. Ved hjælp av lysbilleder gav foredragsholderen saa en kort beskrivelse av metodene og de opnaadde spektrer. Resultatene forelaa endnu ikke fuldt bearbeidet, men der var kun foretat en foreløbig utmaaling av spektrallinjenes bølgelængder. Det var lykkes at bestemme bølgelængden for i alt 35 linjer og baand. Det kunde fastslaaes at de allerfleste Skrev sig fra kvælstof. Kun fire — hvoriblandt den sterke grønne linje — kunde ikke 18 findes blandt kvælstoffets kjendte linjer. De tilhørte heller ikke vandstof eller helium, og spektralundersøkelsene førte til at man maatte opgi den tidligere almindelige antagelse, at vandstof og helium skulde være dominerende i atmosfærens øverste lag. Ved at sammenligne spektret ved nordlysstraalenes nedre grænse med spektret ved deres øverste top kunde det vises at den grønne linje ikke kunde skyldes en let gas, f. eks. det hypotetiske geokorenium — og man kunde tillike slutte at kvælstof maatte være en dominerende bestanddel av atmosfæren like til dens ytterste grænse. Her møter man vanskeligheten ved at forstaa at kvælstoffet som en ret tung gas kan optræ med en tilstrækkelig tæthet i høider paa 500—700 km. — Rent formelt lot dette sig forklare ved at anta en stigende temperatur opover — men en saadan hypotese er fysikalsk litet rimelig. Sandsynligere er at temperaturen i nordlysregionen er meget lav. Den eneste mulige løsning synes at være at luften er i en elektrisk ladet tilstand og holdes oppe ved elektriske kræfter. Den elektriske ladning kan skrive sig fra en foto- elektrisk virkning av de straaler som utgaar fra solen. Ved nærmere undersøkelser var foredragsholderen kommet til det resultat, at kvælstoffet ikke befandt sig i gasform, men var kondensert omkring de elektriske masser til smaa draaper eller krystaller og svævet omkring som elektrisk ladet støv. Antagelsen av en saadan fysikalsk tilstand for de høieste atmo- sfæriske skikt førte til en enkel og naturlig forklaring paa en række forhold saasom: i. Nordlysspektrets egenartethet. 2. Den omstændighet at nordlysstraalene er høiere etter som vi gaar mot lavere bredder. 3. Himmelens blaa farve. 4. Zodiakallyset. 5. Det forhold at de lette gaser ikke synes at kunne eksistere i de høieste luftlag. Desuten en del andre særegenheter ved nordlyset og dets optræden. Allerede denne første vinters arbeide hadde saaledes git interessante resultater. Men der var endnu meget at gjøre, og det var hensigten at søke arbeidet fortsat. 19 Til slut rettet foredragsholderen en tak til Statens Forsk- ningsfond, som hadde ydet de midler som hadde været den nød- vendige forutsætning for at dette arbeide overhodet var kommet istand. | 6. Til trykning blev fremlagt: L.Vegard. Distribution of Matter in the Highest Strata of Atmosphere. Third communication. With 6 figures in the text. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 10: S. Scehmidt-Nielsen und Aage W. Owe. Die Be- stimmung der Jodzahl. I. Vergleichende Untersuchungen iiber die Jodzahl der Fette. (Mit 31 Fig. im Text.) — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 15. A. G. Lie. Gamle assyriske love transkribert og oversat med bemerkninger til de forskjellige paragrafer. (Fremlagt ved Mowinckel.) — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1923 som nr.5. Halfdan Bryn. De innfødte på Borneo. Carl Lum- holtz”8s materiale antropologisk bearbeidet. Med 12 figurer og karter i teksten og 38 tabeller. (Med tysk resumé.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1924 som nr.1. 7” Generalsekretæren fremla Videnskapsselskapets reviderte regnskap for tidsrummet iste januar 1921—30te juni 1922 (jfr. s.63, Bilag VD. Kassereren meddeltes decharge. 8 Generalsekretæren fremla de i 1922 trykte Skrifter. 9 Generalsekretæren meddelte fan ru Helga Ring Reusch efter sin mands, avdøde direktør Hans Reuschs ønske hadde oversendt selskapet som gave fire værdifulde raderinger av Bernardo Belotto (Canaletto). De vil bli ophængt i Videnskapsselskapets hus. Historisk-filosofisk klasse. 25de mai. (Fung. formand: Seip. Fung. sekretær: Sommerfelt.) (Tilstede: F. Bull, Christiansen, Eitrem, Fett, Koht, Liestøl, Olsen, Ording, Pettersen, Seip, Sommerfelt, Taranger.) 1. Christiansen holdt et foredrag: Bidrag til spørs- maalet om sammenhæng mellem keltisk og nordisk tradition. 20 Ved spørsmaalet om sammenhæng mellem norsk og keltisk tradition, dette ord tat i sin videste betydning, kræver det om- fattende og forskjelligartede stof en faar at arbeide med, en op- deling i flere lag, hvor det indbyrdes forhold i hvert tilfælde blir at bestemme særskilt. I nyere tiders tradition, enten fortællende som i eventyr eller historisk-mytologisk som i sagn, tro og skik, er det ved første øiekast tydelig nok at der er fællesstof; men en vil her faa at regne med at slikt stof for en stor del er fælles overalt, og det vil derfor være nødvendig at fastslaa om der findes en speciel sammenhæng, hvad der baade for eventyrenes og for det andet omraades vedkommende lar sig gjøre. I det ældre sagnstof, som er knyttet nærmere til historien, findes igjen flere omraader at regne med. Først en rikholdig, delvis endnu levende tradition om nordboerne, vanskelig til- gjængelig delvis, videre en friere behandling av episoder og begivenheter som staar i forbindelse med dem; i vers og prosa. Dels i den store række av sene romantiske beretninger som laaner sit stof allestedsfra og staar mellem heltedigting og eventyr (de ligner vore fornaldersagaer) og dels i den store kreds som knytter sig til Finn og hans mænd. Ved siden av denne direkte tradition om nordmændene staar saa sammenhængen i behandlingen av fælles digtstof, og endelig kommer en til at spørre om spor efter en digtning og et aandsliv som spiret frem i den keltisk-norske verden derover. Ved to eksempler prøvdes saa vist hvordan en slik sammen- hæng kan paavises, og hvordan den tar sig ut. De var begge hentet i periferien av keltisk tradition, hvor arbeidet blir enklere. Det ene er knyttet til digtet om Sørle, som synes at gaa tilbake til et sagnstof som var kjendt for forfatteren av Målshåttakvædi, og det andet prøver ut fra de foreliggende versioner fra skotsk og mansk omraade av et av Finndigtene: »Sangen om smien< at skille ut en motivrække som hænger sammen med en typisk norsk kreds av beretninger knyttet til navnet Viderik Verland- son, et sagnstof som professor Liestøl skulde ta op til behandling i det følgende foredrag. 2. Liestøl holdt et foredrag: Dei nordiske segnene um Verland og Vidrik Verlandsson. Han prøvde å visa at alle desse nordiske segnene gjeng attende til ei sams grunnform, som hev vore uavhengig både av den svenske Didrikskrønike og den norske Didrikssaga. Dei representerar ei serskild form av den tyske tradisjonen um Wieland — ei form som forfattaren av Didrikssaga hev kjent, men berre nytta stykkevis, av di han hev støypt saman fleire variantar. Segnene gjev oss i sumt eit reinare bilete av tradisjonen enn Didrikssaga gjer, og dei må ha levt på folketunga i dei nordiske landi frå millomalderen til langt ut i det 19de hår. Disse to foredrag er trykt i »Maal og Minne< 1924, s. 49 få. 3. Til trykning blev fremlagt: Nils Lid. Norske slakteskikkar. Med jamføring frå nærskylde umråde. Fyrste luten. Med 5 tekstbilete. (Frem- lagt ved Liestøl. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1923 som nr. 4. 4, FEitrem gav flg. referat fra det aarlige møte av Union académique internationale i Bruxelles 16de—18de april 1923, hvori han hadde deltat som Videnskapsselskapets repræsentant: Dette aars møte, det fjerde regulære møte, av Union aca- démique internationale blev holdt 16de—18de april i Bruxelles i overensstemmelse med det omsendte program *. Det er frem- deles — foruten Tyskland, Østerrike, Bulgarien — kun Sverige og Schweiz som staar utenfor dette internationale akademi- forbund. Fra Norge var fremmøtt som vort Videnskaps- selskaps repræsentanter professor Haakon Shetelig og fore- dragsholderen. Dei det indledende plenarmøte nedsatte komiteer gik straks igang med sit arbeide. Man meldte sig selv som medlem av de komiteer man var interessert i. De overlægninger som fandt sted, og de resultater man kom til, vil senere bli trykt og omsendt til de lærde selskaper som deltar, saa det er overflødig nu at gi noget detaljert referat av disse. Men i sin almindelighet kan man fastslaa at de saker som den unge internationale akademiunion samler sig om, væsentlig er opgver fælles for alle eller en flerhet av Furopas kultur- nationer, foreløbig særlig opgaver som hører til utforskningen av den europæiske oldtid. Som synlige resultater av dette fællesarbeide blev der av 1ste komité fremlagt et bind av det stort anlagte Corpus Vasorum Antiquorum, som ledes av den fortræffelige vasekjender E. Pot- 1 Angaaende møtet ifjor og Unionens opgavei det hele, se H. Kohts rede- gjørelse i Bilag IV til Videnskapsselskapets Forhandlinger 1922, s. 65 If. 22 tier ved Louvre-museet. I alt er dette Corpus beregnet paa en 50 bind; dette første viste os et utvalg av de græske vaser i Louvre, med en ulastelig reproduktion av skarpe fotografier (der gives optil fire billeder av samme vase) og med knap led- sagende tekst med litteraturfortegnelse. Hvert land skal paata sig utgivelsen av sine vaser, men i overensstemmelse med det format, utstyr og anlæg som alt forut er fiksert. Det er at haabe at Norge her med tiden kan komme til; vi maatte vel kunne paata os en fascikel, naar vi slaar de vaser og vase- fragmenter sammen som vi har i det Ftnografiske Museum (væsentlig protokorintiske, foræret av H. Schliemann til Oscar II, og etpar lekyter) og i Kunstindustrimuseet. I 5te komite blev fremlagt et bind av de planlagte Supple- menter til Corpus inseriptionum Graecarum og Latinarum, fuld- ført av italienerne. Det var: Inscriptiones Christianae Urbis Romae VIlo saeculo antiquiores, ed. Angelus Silvagni, Nova Series vol. I (Romae 1922). Her faar vi bl. a. de mange katakombe-indskrifter i revidert stand, til uvurderlig hjælp for filologer, historikere og kirkehistorikere. Dette første bind indeholder alt ca. 4000 indskrifter. I samme komité blev der reist en temmelig vidtløftig diskus- sion om det planlagte store leksikon for middelalderens latin. Det venezianske videnskapsselskap hadde nemlig sine planer for et slikt leksikon færdige før Unionen tok opgaven op, og repræsentanten for den nationale komité i Italien gjorde gjæl- dende at hver nation som deltok i dette leksikonarbeide, skulde ha ret til at kræve sine ekscerpter tilbake efterat de var nyttet ut av centralbyraaet. Ikke mindst Italien, som hadde gjort det største tilskud til middelalderens latinske litteratur, vilde paa den maate faa sit eget »nationale middelalderleksikon<«. Dette for- slag fra Italien støtte straks paa sterk motstand. Man henviste til forholdene ved det latinske Thesaurus i Miinchen og til New English Dictionary. Det er ogsaa klart at et centralarkiv har likesaameget blivende værd som det leksikon der publiceres paa erundlag av dets samlinger — dette leksikon gir jo kun et utdrag av det ophopede materiale. En endelig løsning av disse partiku- lære krav, som krydser den store internationale opgave, blev utsat. Man henstillet til de nationer som efter leksikonets publikation vilde gjøre sit eiendomskrav gjældende overfor de ekscerpter det hadde levert, hver gang at la gjøre to »fiches< 23 istedenfor en. Den hele diskussion viste at saken endnu be- finder sig paa et forberedende stadium. Det heldigste vilde ha været, om man med en gang hadde kunnet peke paa en direktør hvis livsverk det vilde bli at lede et slikt gigantisk foretagende. Derved vilde en hel del komitésnak falde bort. Mange grunder vilde ha gjort det ønskelig at Rom blev den endelige plads for Centralarkivet, og ikke Paris, som i det hele ikke bør bli altfor fremtrædende indenfor Unionen. I denne komité av U. A. I. blev det vedtat, at man inden iste januar 1924 skulde sende ind til professor Goelzer i Paris en fortegnelse over de forfattere som hvert land kunde paata sig at ekscerpere. Det er avtalt at de land som selv har frembragt skrifter paa latin i omhandlede periode (ca. 450—1000 e. Kr.), selv skal bearbeide disse. Men baade kan det bli vanskelig for disse land at greie selv alle sine forfattere, dokumenter og indskrifter (f. eks. Italien), og desuten falder paa den maate den tysk-østerrikske literatur paa latin i det fri, saa der blir behov for assistance nok fra andre land. Det er at haabe, at vi kan finde en eller etpar yngre nordmænd som vil bistaa med at ekscerpere; vort bidrag til leksikonet vilde da bli at levere medarbeidere og at lønne dem efter den internationale takst som senere vil bli fiksert for samt- lige land som deltar. — Endelig blev man enig om at et Ono- mastikon, alle egennavn paa personer og steder, utelukkes fra leksikonet. Mens et forslag fra akademiet i Krakau blev avvist com at Unionen skulde foranstalte en Iconographia celtica, blev derimot et forslag fra Grækenland om et Corpus for alle antike, paa græsk jordbund fundne mosaiker tat tilfølge. Den græske regjering hadde alt for første aar bevilget 30000 drachmer, og publikationen skulde ske under nøie samarbeide med det franske Académie des inseriptions et belles lettres, som skulde opnævne redaktion og utgiver. Fra italiensk hold blev det fremholdt at skulde U. A. I. patronisere dette verk (som alt før var patronisert nok fra fransk hold), maatte man sigte paa en utgave av alle græske og romerske mosaiker. — Endelig maa nævnes at pro- fessor Brochs henvendelse til U.A.I. om støtte for russiske videnskapsmænd og til akademiet i Petrograd — en støtte som efter hvad der blev oplyst, tok sigte paa at faa deres arbeider trykt — fandt udelt sympati paa møtet, og at en komité under -professor Vinogradoffs forsæte vil søke at finde midler til hjælp. 24 Til ny præsident blev valgt Homolle (Frankrike), vicepræsi- dent Vinogradoff (England), sekretærer de Sanctis (Italien) og Parvan (Rumænien). Dermed tror jeg det væsentlige er sagt om forhandlingene paa dette aarsmøte i Unionen. Det spørsmaal som vi repræsen- tanter for et neutralt land naturlig gjør os selv, er om det viden- skabeilige utbytte svarer til anstrengelsene, og om selve Unionen er levedygtig. Det første spørsmaal maa vi sikkert efter er- faringene hittil svare ja paa — vigtige opgaver er tat op som utvilsomt alle videnskapsmænd vil hilse med glæde. Selve Unionen er staat op av krigens aske, og viljen til gjensidig hjælp mot store maal er aabenbar fra alle de deltagende nationers side. Dog vil man straks lægge merke til at de store opgaver, Vase- verket, Indskriftverket, Leksikonet for middelalderlig latin, Forma imperii Romani, alle uten undtagelse til slut vil kræve at ogsaa de land som holdes utenfor eller ikke vil delta, uvægerlig maa træde til som aktive medarbeidere. Tidlig eller sent maa de beseirede land komme med, hvis ikke blir selve Unionens navn, »U. A. I.«, absurd og deltagelsen — ikke mindst for de neutrale land — uværdig. Dermed er i grunden det andet nævnte spørs- maal besvaret. Der blev underhaanden fra neutralt hold gjort forsøk paa at faa et tilsagn fra Østerrike om at det ønsket at ta del i Unionen. Men svaret var, at den videnskabelige for- bindelse med Tyskland var saa intim at begge samtidig maatte staa utenfor eller eventuelt komme ind i Unionen. Under disse omstændigheter maa man se tiden an. Selve Unionens eksistens kan komme til at prøves paa dette punkt. Som Unionen nu er organisert, spiller Frankrike utvilsomt den ledende rolle — det franske sprog er ogsaa det som officielt benyttes mundtlig og skriftlig. Det er ikke umulig at man ogsaa her engang kan ønske en forandring — at f. eks. det sprog benyttes som ved- kommende præsident i den respektive komité selv taler som sit morsmaal, naar dette er et av de større kultursprog. I det hele kan Unionen møte mange vanskeligheter paa sin vei. Men det vilde være efter min mening uklokt av et neutralt land at trække sig unda, hvor maalet ialfald maa være at faa istand et internationalt videnskabelig samarbeide paa bredeste grundlag. Det er jo videnskapen som fremfor alt her maa bane veien for fremtidig forstaaelse og for bedre tider, enten det nu blir seier- herrer, beseirede eller neutrale som gaar i spidsen. 25 Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 25de mai. (Fung. formand: Størmer. Sekretær: Vegard. (Tilstede: H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, Meidell, Sebelien, Størmer, Vegard.) 1. Størmer holdt mindetale over selskapets avdøde uten- landske medlem professor Camille Jordan (se »Mindetaler< SIS). De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. V.M. Goldschmidt holdt et foredrag: Geokemiske fordelingslover. Foredragsholderen viste heri at de kemiske grundstoffers nuværende fordeling i naturen er resultatet av en fysikokemisk utviklingsproces. De avgjørende faktorer ved denne utviklingsproces er grundstoffenes fordelingskvotienter ved dannelsen av flerfasete systemer. Foredragsholderen paa- viste hvordan en række karakteristiske forhold ved grund- stoffenes fordeling og anrikning i bergarter og malmforekom- ster av forskjellig art blir let forstaaelig utfra den fysikokemiske betragtningsmaate. 3. Til trykning blev fremlagt: V.M.Goldsehmidt. Geochemische Verteilungsgesetze der Elemente. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 3. Fællesmøte. l4de september. (Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) (Tilstede: Birkeland, Brandrud, Broch, Chr. A. Bugge, F. Bull, Falk, Gade, Gjessing, H. Goldschmidt, V. M. Gold- schmidt, Guldberg, Holtsmark, Hægstad, Ihlen, Johannessen, Johnsen, Finnur Jönsson, A. Kjær, Koht, A. B. Larsen, Liestøl, Michelet, Mohr, Morgenstierne, Motzfeldt, Nordhagen, Olsen, Paasche, Pettersen, J. Schetelig, Schroeter, Seip, Selmer, Skolem, Stang, Sæland, Taranger, Vegard.) 1. Finnur Jönsson holdt et foredrag: Tidsregningen i de ældste norske sagaer. "Faleren vilde gjøre det sandsynlig at den gamle tidsregning for Harald Haarfagres, Erik Blodøkses og Haakon den Godes vedkommende, saaledes som den formentlig 26 var grundlagt av Are (og Sæmund) Frode, var rigtig og maatte opretholdes til trods for den indsigelse som professor Koht hadde nedlagt. derimot. Taleren kom nærmere ind paa Erik Blodøkses forhold til England (York) og hævdet, at der intet forelaa der krævet at Erik var i aaret 948 kommet direkte fra Norge. Netop den maate hvorpaa Northumbrerne mottok ham i nævnte aar, gjorde det sandsynlig at de hadde hat kjendskap til ham ifor- veien. Men særlig var det professor Kohts opfattelse av slegt- leddene i den norske kongefamilie gjennem hundrede aar, der skulde bevise at kong Haralds optræden (landserobring) maatte skytes ned i tiden, som taleren søkte at motbevise, idet han paa dette punkt støttet sig til avdøde landshøvding M. Stephensens grundige kritik av G. Vigfussons opfattelse, der gik i samme retning (blot noget videre) som Kohts. Stephensen hadde i 14 forskjellige tilfælde paavist, at man kunde forutsætte en tildels meget længere tidsavstand end den som G. Vigfisson — og nu Koht — hadde ment maatte forutsættes. Der forelaa saaledes ingensomhelst grund til at forkorte tidsavstanden, saaledes som professor Koht hadde ment. Taleren fremhævet ogsaa, at hvad der i kildene fortaltes om forskjellige landnaamsmænd langt bedre kunde forlikes med opfattelsen av Haralds tidlige lands- erobring. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Koht og Paasche, hvortil foredragsholderen replicerte. Foredraget er i sin helhet trykt i »Historisk Tidsskrift« 5, 16 NOG IERTE 2. Til trykning blev fremlagt: Th. Skolem. Integrititsbereiche in algebraischen Zahl- körpern. — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 21. S.0.F.Omang. Die Hieraciumflora im Talgebiete Gud- brandsdalen. (Fremlagt ved Wille.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1924 som nr.2?. Gustav Indrebø. Norske innsjønamn. I. Uppland fylke. (Fremlagt ved Olsen.) — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1923 som nr.T. 27 Historisk-filosofisk klasse. 5te oktober. (Fung. formand: Olsen. Sekretær: F. Bull.) (Tilstede: Broch, F. Bull, Eitrem, Hambro, Finnur Jönsson, A. Kjær, Liestøl, Olsen, Rudberg, Sommerfelt.) 1. Eitrem holdt mindetale over selskapets avdøde uten- landske medlem professor Hermann Diels (se »Mindetaler< S. 74 ff.). De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Liestøl holdt et foredrag: Til Hervararsaga og Viga- glumssaga. Han søkte å visa at forteljingi um Hovunds gode råder i Hervararsaga hev grunnlaget sitt i ein mykje vanleg eventyr- eller novelle-type »Dei tri gode rådene<. Denne for- teljingi er beint fram uppteki i Hervararsaga, so at ein ikkje berre finn att hovud-dragi men ogso dei fleste karakteristiske detaljane. — Ein episode i forteljingi um dei tri rådene finn ein ofte som serskild forteljing, og denne episoden hev påverka Viga-Gluimssaga, men han er der handsama på ein heilt annan måte. Foredragshaldaren fann at i den ulike stoda som ættesoga og fornaldarsoga tok til einsarta diktingar, låg det eit vitnemål um at dei for islendingane låg i kvart sitt plan: den eine var historie, den andre dikting. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Finnur Jöns- son, hvortil foredragsholderen replicerte. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 5te oktober. Formand: H. Goldschmidt. Sekretær: Vegard. (Tilstede: W. C. Brøgger, Cranner, Dedichen, Farup, Gle- ditsch, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, Holth, Munster, J. Schetelig, Schreiner, Størmer, Vegard.) 1. W.C. Brøgger holdt mindetale over selskapets avdøde indenlandske medlem direktør H. H. Reusch (se »Mindetaler< Sgue): De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. op) 2. Farup holdt et foredrag: Energiforhold og kemiske reaktioner ved elektrotermisk tørdestillation av kul (med lys- 2 Oo 28 billeder). — Foredraget vil bli trykt i Tidsskrift for kemi og bergvæsen. 3. Til trykning blev fremlagt: Øystein Ore. Die Dedekindschen Såtze iiber den Zu- sammenhang zwischen den Idealen und den höheren Kongru- enzen. (Fremlagt ved Størmer.) — Vil bli trykt i den mai.- naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 22. G. H. Monrad-Krohn. The Neurological Aspect of Leprosy («Spedalskhed«). With 39 figures in the text. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr.16. Fællesmøte. 26de oktober. (Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) (Tilstede: Broch, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, F. Bull, Collin, Falk, Gade, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Hambro, Heegaard, Hjort, Holth, Johannessen, A. Kjær, Koht, Lynge, Morgenstierne, Mowinckel, Munster, Paasche, Pettersen, Schjelderup, Sebelien, Vegard.) 1. H.H.Gran holdt et foredrag: Snesmeltningen som aar- sak til den rike produktion i havet om vaaren (med lysbilleder). Han meddelte heri resultatene av en undersøkelse som han i samarbeide med fiskeridirektørens kontor i Bergen hadde utført utenfor Norges vestkyst vaaren 1922 over betingelsene for havets produktion av levende substans. Netop i mars maaned utvikler der sig langs hele den norske kyst enorme mængder av mikroskopiske planter, optil en million individer pr. liter sjø- vand ned til omtrent 20 meters dybde. Det var nu lykkes at paavise at denne vældige produktion, som er kjendt av fiskerne som gro i sjøen, betinges av de rike mængder opløste nærings- stoffer som med snesmeltningen føres ut i havet fra Østersjøens, Kattegats og Skageraks kyster. Produktionen rækker saa langt ut i havet som kyststrømmen gaar, i mars omkring 40 kvartmil, og paa hele dette omraade har den i 2—3 uker en tørstofværdi som er mindst tiendedelen av hvad der i Nord-Europa kunde produceres paa en potetaker av samme areal i løpet av hele sommeren. Naar snesmeltningen stanser, ophører ogsaa den rike tilvekst av planter, og dyrene faar overtaket for en tid. 29 Foredraget fremkaldte bemerkninger av Sebelien, Hjort og V. M. Goldschmidt, hvortil foredrags- holderen replicerte. 2. Paasche holdt et foredrag: Voluspaa. Hovedindholdet av foredraget indgaar i iste bind av den Norske Litteratur- historie som foredragsholderen utgir sammen med professor Francis Bull. 3. Til trykning blev fremlagt: Sigmund Mowinckel. Psalmenstudien. VI. Die Psalmdichter. — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1924 som nr.1. JER BAViort Die esse Gesetze der magmatischen Differentiation. Mit 6 Textfiguren. — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 17. Alf Sommerfelt. Enkelte hovedpunkter i sprogutvik- lingen. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1923 som nr.6. E. Hambro. Om enkelte med forbud beslegtede rets- midler i den romerske ret. — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1924 som nr.2. S. Holth og O. Berner. Congenital miosis or Pinhole Pupils — å second Case anatomically examined. (With plates and figures in the text.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1923 som nr. 283. Olaf M.Thalberg. Geometric Investigations into the Properties of Algebraic Curves by means of Plane Involutory Birational Transformations. (Fremlagt ved Heegaard.) — Vil bli trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1924 som 11065 Or Ernst W.Selmer. De færøiske er Med 45 kurve- optegnelser. — Vil bli trykt i selskapets Forhandlinger for 1924 som nr. 1. Historisk-filosofisk klasse. 16de november. (Formand: Stang. Sekretær: F. Bull. (Tilstede: Broch, F. Bull, Falk, G. Gran, Johannessen, Konow, Marstrander, Olsen, Qvigstad, Rudberg, Sommerfelt, Stang.) 1. Broch holdt mindetale over selskapets avdøde uten- landske medlem professor Vatroslav Jagic (se »Minde- faler« s. 90 ff.). 30 De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Lektor Finn Reinskou holdt et foredrag: Klang- analytisk tekstundersøkelse. Foredraget indeholdt en rede- gjørelse for de opdagelser som knytter sig til navnene Eduard Sievers og Joseph Rutz, støttet til eksempler fra ældre og nyere norsk digtning. Slutresultatet av lange undersøkelser av men- neskelig tale og sang er den, at der saasnart et menneske be- øynder at tænke eller tale i ord, i hans centralorgan, hjernen, indtræder en psykisk spænding som forplanter sig til de for- skjellige legemsdeler og der fremkalder visse spændinger eller slappelser i musklene, karakteristisk for vedkommende individ eller for den foreliggende situation. De fysiske foreteelser der følger de psykiske, lar sig saa nedtegne i kurver, hvorav der foreligger 3 arter: Becking-, taktutfyldnings- og signalkurver, knyttet henholdsvis til individets grundspænding, talens lydstof og stemmens kvalitet. Gjennem paavisningen av de karak- teristiske egenskaper som saaledes hefter ved den enkeltes tale, synes det som om de nye opdagelser vil gi filologen et nyt middel ihænde til dypere indtrængen i stoffet og til kritisk undersøkelse av tekster. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 16de november. (Formand: H. Goldschmidt. Fung. sekr.: J. Schetelig.) (Tilstede: E. Bødtker, Cranner, Gleditsch, H. Goldschmidt, H. H. Gran, J. Schetelig, Schreiner, Sebelien.) Docent Johs.Lindeman holdt et foredrag: Om kolloider og deres stabilitet, TForedragsholderen gjennemgik kolloid- kemiens historiske utvikling fra Grahams enkle diffusions- forsøk indtil vore dager. Naar kolloidkemien nu hadde utviklet sig til de intime blandingers kemi, maatte heri søkes aarsaken til denne videnrskapsgrens sterke vekst, idet de herhenhørende fænomener ikke tidligere er tilstrækkelig behandlet, hverken i kemi eller fysik. Han behandlet derefter de kolloide opløsningers stabilitet, belyst ved hans egne arbeider. Specielt omtaltes stabiliteten av det kolloide system som fremkommer ved hydrolyse i varmen av jernkloridopløsninger. Foredragsholderen hadde her gjort dl forsøk som viste, at svake opløsninger av allerede hydrolisert jernklorid, tilsat inden den egentlige hydrolyse foregaar, kan øke det kolloide stabilitetsomraade med over 50 pet. Han mente at der her maatte foreligge en kimvirkning, idet dannet jern- hydroksyd slaar sig ned paa allerede forhaandenværende kimer, — partiklenes avstand blir da større, hvilket betyr øket stabi- litet. Forskjellige eksperimentelle forhold blev nævnt til støtte for denne opfatning. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Sebelien. Fællesmøte. 7de december. (Præses: Koht. Generalsekretær: Johannessen.) (Tilstede: Aarum, Bjørlykke, A. W. Brøgger, W. C. Brøgger, E. Bull, F. Bull, Dedichen, Eitrem, Falk, Fett, Gade, H. Gold- schmidt, H. H. Gran, Guldberg, Heegaard, Hjort, P. F. Holst, Holth, Johannessen, A. Kjær, Koht, Mohr, Morgenstierne, Mun- ster, Nordhagen, Rudberg, Rygg, J. Schetelig, Schmidt-Nielsen, Schreiner, Selmer, Skolem, Sommerfelt, Sopp, Sæland.) 1. Nordhagen holdt et foredrag: De nye utgravninger av pælebygninger ved Federsee i Wirtemberg og deres vidnes- byrd om postglaciale klimavekslinger (med lysbilleder). — Fore- draget var et utdrag av et arbeide » Postglaciale Klimaånderungen und FErdkrustenbewegungen in Mitteleuropa<, trykt i Mit- teilungen der geograph. Gesellschaft in Miinchen 19283. 2. Sopp holdt et foredrag: Nye undersøkelser over gjær- artenes biologi. Han meddelte i dette at han var kommet til et resultat som helt ut vilde revolutionere vor opfatning av alkohol- gjæringen overhodet, idet han nemlig i en vin fra gartner Fuhr i Grimstad, fabrikert i 1912, solgt til et firma i Kristiania og sammen med en hel del prøver sendt ham til undersøkelse i 1914, da fandt at den indeholdt den forbausende høie alkoholmængde — 19,65 pct. alkohol. Denne samme vin viser sig nu i 1923 at indeholde næsten 26 pct. alkohol (25,84 pct.), frembragt ved egen gjæring, uten nogensomhelst tilsætning av alkohol. Da fore- dragsholderen ikke vilde stole paa sine egne analyser ved under- søkelse av denne vin, blev den ogsaa sendt til Statens Kemiske Kontrolstation og til retskemiker Bruff, som begge stadfæstet hans resultat, idet herr Bruff fandt 25,84 pct., et resultat som laa meget nær doktorens analyser. Tidligere var man jo fuldt paa 32 det rene med at 18 pct. var alleryderste maksimum, selv om japanerne ved sin risvin kunde komme op i 21 pet. Foredrags- holderen hadde i den anledning gjort en række forskjellige for- søk med forskjellige substrater, samme gjær, Samme sukker- mængde og samme behandling, kun med forskjellig substrat. Det viste sig da at ikke alene gjærartene, men ogsaa den gjærede masse spilte en stor rolle. Mens f. eks. ribsvin vanskelig lar sig bringe over 14 pct., kan vin av rosenblade med samme sukkermængde og samme gjær med lethet bringes op i 18—20 pet. Gjæren til den sterke 26 pet. vin er fundet og rendyrket. Men mener foredragsholderen at man ikke længer kan anse den gamle gjæringsforklaring for tilfredsstillende. Man visste jo siden Buchners opdagelse at sukkeret spaltes i alkohol og kulsyre ved hjælp av et enzym, zymase, som Buchner paaviste ved autolyse, sønderrivning og et umaadelig tryk kan utskilles fra den levende gjærcelle. Foredragsholderen hadde maattet opstille en ny arbeidshypotese, som han vil arbeide videre paa, at ogsaa andre indflydelser, -som frysning, kan paavirke gjær- cellene og faa zymasen til at træde ut og fortsætte alkohol- dannelsen. Hans forsøk herover er endnu ikke færdige, da de kræver megen tid og noksaa kostbare apparater. Foruten gjærcellenes alkoholdannelse og vitaminskabning omtalte foredragsholderen ogsaa deres arsenikproduktion, som optraadte hos en række mug- og gjærarter, og som heller ikke tidligere var forklaret paa rigtig maate, ikke engang under den store polyneurit-epidemi i England for 25 aar siden. Men frem- for alt mener han at vitaminspørsmaalet, hvorledes vitaminene opstaar, bedst kan løses ved studiet av de forskjellige gjærarters forskjellige vitaminindhold under forskjellige vilkaar. Intet stof er nemlig saa rikt paa B-vitaminer som netop gjærartene. Han vilde anse det for at være av allerstørste betydning om et yngre menneske kunde ha anledning til at kaste sig over dette studium over gjærartenes forhold, som spiller ind baade i nærings- og nydelsesmidler. 38. Derefter behandledes et av den i fællesmøtet den 28de mars 1923 nedsatte komité (Koht, W.C. Brøgger, Størmer, Konow og Stang) fremsat forslag til forandringer i selskapets Statuter (se S.58, Bilag IV). Forslaget, som var trykt og før møtet sendt til alle medlemmer, blev punkt for punkt enstemmig vedtat. Fo) 4, Derefter blev enstemmig vedtat at la Statutene trykke i den nye retskrivning og med de sproglige retoucheringer som maatte ansees paakrævet. 5. Fra Nansenfondets styre forelaa forslag til forandring av $ 6 av Nansenfondets Statuter. 2det punktum i denne 8 hadde hittil hat følgende ordlyd: » Fondets og dets særfonds midler anbringes og gjøres frugt- bringende som for offentlige stiftelsers midler til enhver tid bestemt og under kontrol som for Universitetets legatmidler.« Forslaget gik ut paa at forandre dette derhen: » Fondets kapital er urørlig og anbringes slik som til enhver tid er bestemt for offentlige stiftelsers midler. Med hensyn til regnskapsførsel og kontrol forholdes overensstemmende med de regler som til enhver tid gjælder for offentlige stiftelsers midler.« Ifølge Nansenfondets Statuter maa Videnskapsselskapet godkjende de av fondets styre vedtagne statutforandringer før disse kan meddeles kongelig approbation. Saadan godkjendelse blev enstemmig git. 6. Derefter behandledes bestyrelsens forslag om indvalg av æresmedlemmer (se s. 62, Bilag V). De foreslaatte blev alle ind- valgt, nemlig: fhv. hofjægermester Thomas Fearnley, fhv. konsul Axel Heiberg, bryggerieier Ellef Ringnes, grosserer A. Holbæk Eriksen, direktør J. Throne Holst. 7. Derefter foretoges valg av embedsmænd m. m. for 1924, som hadde følgende utfald: a. Tilpræses rykker prof. dr. W. C/Brøgger op. Til vicepræses valgtes prof. dr. Halvdan Koht. Til generalsekretær istedenfor prof. dr. Axel Johannessen, som hadde frabedt sig gjenvalg, valgtes prof. Olaf Broch. : b. I den mat.-naturv. klasse: Til formand rykker prof. 0. Størmer op. Tievieerormande valetes! prof dr HA Giold- secehmidt. Til sekretær gjenvalgtes prof. dr. L. Vegard. d4 :, I den hist.-filos. klasse: Til formand rykker prof. dr. D. A. Seip op. Til viceformand valgtes prof. dr. Fr. Stang. Til sekretær gjenvalgtes prof. dr. Fr. Bull. . Til revisorer valgtes docent Th. Skolem og direktør B. Meidell. . Til censorer for Benneches stipendium gjenvalgtes prof. dr. B. Morgenstierne og prof. dør Bull! Til Videnskapsselskapets repræsentan- ter i Nansenfondets styre valgtes — et valg som blev nødvendiggjort derved, at den nyvalgte general- sekretær tilhører den hist.-filos. klasse, medens den tid- ligere tilhørte den mat.-naturvidenskabelige — prof. dr. Halvdan Koht og prof.dr. Axel Johannessen. Videnskapsselskapets generalsekretær er som saadan selvskrevet medlem av Nansenfondets styre. 30 Bilag I. Lysaker 21de mars 1928. Til Christiania Videnskapsselskap! Jeg tillater mig herved å foreslå at forskriftene i selskapets statutter $ 2 om maksimums-tallet av de to klassers medlemmer blir optatt til revisjon. Da det nuværende maksimums-tall blev fastsatt ved statutt- endringen i 1906, forelå det to noget avvikende forslag for sel- skapet. Det som blev vedtatt, satte som bekjent grensen for den matematisk-naturvidenskapelige klasse ved 100 medlemmer, for den historisk-filosofiske klasse ved 80 medlemmer. Den ned- satte statutt-komité hadde derimot foreslått 90 medlemmer for den mat.-naturv. klasse, 75 for den hist.-filos. Forskjellen mellem de to klasser var altså efter dette forslag bare 15, men blev ved beslutningen satt til 20. De maksimums-tall som dengang blev vedtatt, hadde sin naturlige forutsetning i det daværende faktiske medlemstall: den mat.-naturv. klasse hadde i 1906 89 medlemmer, den hist.- files. hadde 78. En mer almengyldig begrunnelse for den for- skjell som blev gjort på de to klasser, lar sig gi ved en hen- visning til at de naturvidenskapelige fag har videnskapelige høiskoler i landet: Universitetet, den Tekniske Høiskole, og Landbrukshøiskolen. Men dertil er riktignok å merke at ved Universitetet har de humanistiske fag over halvdelen av de videnskapelige lærerstillinger, likesom de heller ikke er helt urepresentert ved de to andre høiskoler. Og i den senere tid har det utviklet sig flere og flere videnskapelige institusjoner utenfor høiskolene som arbeider med historiske fag; ved Bergens Museum får efterhvert både ånds- og naturvidenskapene et nytt arbeidscentrum; andre muséer (oldsamlinger, kunst- og kunst- industri-muséer) har optatt planmessig videnskapelig arbeid av historisk art, og det samme gjør Riksarkivet og statsarkivene. Det nye Kulturforsknings-Institutt vil vel også komme til å tilføre den historiske videnskap nye arbeidskrefter. 96 Hele denne utvikling har ført til at tallgrensen fra 1906 er blitt følt mer og mer hemmende innen den hist.-filos. klasse. Ifjor blev maksimums-tallet nådd, og iår har det ikke vært anledning til å foreslå et eneste nytt medlem for denne klasse, uaktet det er en lett sak å nevne en hel rekke videnskapsmenn som selskapet vilde ha glede av å regne blandt sine medlemmer. Jeg ønsker derfor å fremlegge til selskapets prøvelse et forslag om å øke maksimums-tallet for den hist.-filos. klasse således at det også for den blir satt til 100. Det er mulig at dette samtidig bør føre til en utjevning også av tallene for de utenlandske medlemmer. Og likeledes er det mulig at man som motvekt mot den økning av medlemstallet som således kunde finne sted, skulde ønske å sette en grense for tallet av de nye medlemmer som hvert år kunde bli innvalgt, f. eks. begrense ny-valget til høist 5 medlemmer årlig. Disse spørsmål måtte da med det samme bli tatt under over- veielse. Foreløbig foreslår jeg nedsatt den i statuttene $ 183 foreskrevne komité til å drøfte det fremsatte forslag. Halvdan Koht. 37 Bilag II. Videnskapsselskapets aarsberetning for 1922. Videnskapsselskapet har i det forløpne aar avholdt 18 ordi- nære møter: 6 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 6 i den historisk-filosofiske klasse og 6 fællesmøter. Der er i alt holdt 25 foredrag. Av disse falder 8 paa den mat.-naturv. klasse, 8 paa den hist.-filos. klasse og 9 paa fælles- møtene. Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av 19 medlemmer, foruten av et ikke ringe antal ikke-medlemmer. I aarets løp er trykningen av selskapets publikationer for 1921 blit avsluttet (se Oversigt for 1922, s. 44). Selskapets publikaticner for 1922 er: I. Forhandlinger for 1922, som vil indeholde 1 avhandling samt Oversigt over selskapets møter i 1922 m. m., II. Skrifter I, den mat.-naturv. klasses, som indeholder 16 av- handlinger, III. Skrifter IT, den hist.-filos. klasses, som vil indeholde 9 av- handlinger, altsaa tilsammen 26 større og mindre avhandlinger samt Oversigt over møtene. 12 avhandlinger er forfattet av ikke-medlemmer, ved 2 er ikke-medlemmer medarbeidere. 15 avhandlinger er skrevet paa fremmede sprog, og 3 har resumé paa fremmed sprog. Av avhandlingene er nu trykt de i Skrifter I indeholdte 16 avhandlinger, 4 avhandlinger i Skrifter IT og desuten Oversigt over møtene i Forhandlinger, altsaa 20 avhandlinger og Over- sigten. De øvrige 6 avhandlinger er paa grund av konflikt i boktrykkerfaget endnu ikke færdigtrykt, og publikationenes samlede omfang kan derfor ikke angives for tiden og altsaa ingen sammenligning med det for 1921 trykte gjøres. For budgetterminen iste juli 1921—31ite juni 1922 oppebar Videnskapsselskapet et statsbidrag av kr. 60 000,00 ordinært og kr. 22500,00 ekstraordinært, i alt kr. 82500,00. For budget- 38 terminen iste juli 1922—31te juni 1923 hadde selskapet et stats- bidrag av kr. 60 000,00 ordinært og kr. 10 000,00 ekstraordinært, tilsammen kr. 70 000,00. For kalenderaaret 1922 har altsaa sel- skapet oppebaaret et statsbidrag av kr. 76 250,00. Av Nansen- fondet er tilstaat selskapet et ordinært bidrag av kr. 383 900,00, desuten til trykning av bestemte avhandlinger kr. 6100,00, tilsammen kr. 40000,00, endvidere som bidrag til lønninger kr. 2800,00. For disse store tilskud frembæres herved selskapets hjerte- lige tak. Kristiania kommunestyre har i 1922 av kinematografenes overskud bevilget Videnskapsselskapet kr. 100 000,00, som skal danne grundlaget for et fond, »Kristiania kommunes fond til norsk videnskaps fremme. Selskapet vil i den anledning fremføre sin varmeste tak for den store interesse som Kristiania kommune har vist for Viden- skapsselskapet og derigjennem for norsk videnskap. Selskapet har i 1922 hat 175 indenlandske medlemmer, 95 i den mat.-naturv. klasse, 80 i den hist.-filos. klasse, og 143 uten- landske medlemmer, hvorav 85 i den mat.-naturv. klasse og 58 i den hist.-filos. klasse. I det forløpne aar har selskapet hat at beklage tapet av 4 indenlandske medlemmer av den mat.-naturv. klasse, nemlig professor Axel Thue, opdagelsesreisende Carl Lumholtz, direktør dr. H. Reusch og professor A. Palmstrøm, og av 1 utenlandsk medlem av den mat.-naturv. klasse, nemlig professor dr. M. E.C. Jordan, samt 3 utenlandske medlemmer av den hist.-filos. klasse, nemlig professor dr. Harald Hjårne, professor dr. Hermann Diels og professor dr. Friedrich Delitzsch. I 1922 indvalgtes 16 nye medlemmer, hvorav i den mat.-naturv. klasse 4 indenlandske og 2 utenlandske og i den hist.-filos. klasse 8 indenlandske og 2 utenlandske. Selskapet hadde ved aarets utgang 510 medlemmer. Selskapets publikationer er i 1922 sendt til 68 indenlandske og 284 utenlandske lærde selskaper, biblioteker og andre institu- tioner. Indkommet til selskapet er skrifter fra 20 indenlandske, 162 utenlandske selskaper, biblioteker og andre institutioner samt fra 9 private givere. Som selskapets repræsentant ved aarsmøtet i Union Aca- démique Internationale i Bryssel møtte professor dr. Halvdan 39 Koht, som tillike overbragte en adresse fra selskapet til Aca- démie Royale de Belgique ved dets 150-aarsjubilæum. Som selskapets repræsentant ved aarsmøtet i Conseil Intern. de Recherche i Bryssel møtte generalsekretæren professor dr. Axel Johannessen. Denne repræsenterte ogsaa selskapet ved Fysiografiska Sållskapets 150-aarsjubilæum i Lund, og overrakte en adresse fra Videnskapsselskapet. Senere tilføielse. Der er for 1922 trykt tilsammen 1992 sider med 30 plancher, 260 figurer og karter i teksten og 7 karter utenfor teksten, det er 1721 sider, 322 figurer og karter i teksten og 6 karter utenfor teksten mindre end for 1921, 5 plancher mere end for 1921. Ved Videnskapsselskapet er i 1922 paa offentlig bekostning utgit: Amund B.Larsen, Sognemålene. iste hefte. X + 289 sider -+ 1 kart. 40 Bilag III. Beretning om Nansenfondets og de dermed forbundne fonds virksomhet for året 1ste april 1922—31te mars 1923. Fondets styre har i det forløpne budgetår beståt av: 1) valgte av » Videnskapsselskapet i Kristiania<: professorerne W.C. Brøg- ger (formand), Halvdan Koht, Hjalmar Falk (indtil 91/12 1922) og Magnus Olsen (fra !/1 1923); 2) valgte av Univer- sitetet: professorerne Francis Harbitz og Fredrik Stang; 3) valgte av Stortinget: konsul Axel Heiberg og rektor C. V. E. Geelmuyden; selvskrevne medlemmer: kirkedeparte- mentets chefer statsråd F. A. M. Olsen Nalum (indtil 2den mars 1923) og statsråd I. B. Sælen (efter 2den mars 19238), Videnskapsselskapets generalsekretær professor Axel Johan- nessen samt professor Fridtjof Nansen. Suppleanter har været: borgermester S. A. B. Arctander (valgt av Stortinget), rektor A. Ræder (valgt av Videnskapsselskapet) samt professor P. T. Aarum (valgt av Universitetet). Til minde om Nansenfondets stiftelse avholdt formanden og konsul Axel Heiberg den 138de juni 1922 en middag på Grand Hotel, hvortil en flerhet av fondets bidragsydere og andre som i løpet av de svundne 25 år hadde vist fondet sin interesse var indbudne, hvorhos også Hs. Majestet Kongen, Stortingets præsi- denter, repræsentanter for regjeringen o.s. v. hædrede festen ved sin nærværelse. Fondenes tilvekst i det forløpne budgetår fremgår av følgende oversigt: A. Hovedfondet utgjorde d.3/3 1922 kr.1747589.99; den 513 1923 kr. 2106882.33. Økning kr. 359 292.834. Økningen utgjorde: Indtægt av pengelotteriet.... kr. 3847 500.00 Solgte skrifter (beretningen om dør2den Brameksped) PA » 1481.61 Oplagt !/10 av renten ....... 080,78 Overføres kr. 3592992.34 41 Overført kr. : B. Underfondene: 1 Det amerikanske fond (kr. 6548.60) vokset til kr. 6583.90, økning Det østerdalske fond (kr. 9992.74) vokset til kr. 10046.53, økning Ole Evenstads legat (kr. 11 211.00) vokset til kr. 11 273.05, økning Det trondhjemske fond (kr. 15162.02) vokset til kr. 15 255.42, økning Grosserer Fr. Lundgreens legat (kr. 7169.02) vokset til kr. 7533.30, økning C. Det nye specialfond: je ker) «TI P.A. Munch-fondet til fremme av norsk historieforskning er fra kr. 183855.36 vokset til kr. 184 842.44, økning Sophus Bugge-fondet til fremme av humanistisk forskning er fra kr. 131907.88 vokset til kr. 132 582.64, økning Sam Eyde-fondet til fremme av kemisk og fysisk forskning er fra kr. 104831.16 vokset til kr. 105366.82, øknines gre EE Det medicinske fond til fremme av medicinske videnskaper er fra kr. 105461.10 vokset til kr. 106 006.94, økning Det geologiske fond til fremme av norsk geologisk forskning er fra kr. 39597.60 vokset til kr. 39806.02, økning Th. H. Asehehougs fond til fremme av samfundsvidenskapelig forsk- ning er fra kr. 204279.82 vokset til kr. 20505820 økono NN SE Kristianiaavdelingen av Kr. Birke- lands fond for geofysisk forskning er fra kr. 226 721.28 vokset til kr. 227 540.183, kanoer sur Kost Ms KJE ee SET. Overføres kr. Y Y Yy Y 987.08 674.76 535.66 208.42 1102.19 Overført kr. 3864 773.96 SHMOhristorfier Fannevigsrtkondet Nils Henrik Abels minde er fra kr. 153640.40 vokset til kr. 154504.10, økning » 863.70 9. Anton Martin Schweigaards fond til fremme av norsk retsvidenska- pelig forskning er fra kr. 115762.78 vokset til 116404.04, økning..........s. » 641.26 10. Nicolai Andresens fond til fremme av norsk biologisk forskning er fra kr. 159771.61 vokset til kr. 160690.49, ømme » 918.88 11. Holbæk Eriksens fond til fremme av åndsvidenskapelig forskning er fra kr. 253595.55 vokset til kr. 255150.77, økamsGrr SA » 1555.22 12. Ernst og Ossian Sars's legat kr. 26416.33, hvor ingen økning kr. 26416.33. Fondenes samlede kapital utgjorde således 91/3 1922 kr. 3503514.24 og 31/3 1923 kr. 3872267.26, altså en økning i budgetåret med ......:.... kr. 368 753.02 Fondenes kapital fordeler sig således: FHovedfondet kr. 2106882.33 pe sldre mårra NNN » 50692.20 De nye speeakond » .1714692.73 kr. 8872 267.26 A. I møtet d. 3dje mai 1922 meddeltes, at der til videnskapelige formål var bevilget i alt kr. 136908.09 Hertil er senere i budgetåret yderligere kom- met følgende poster: Honorar for bedømmelse av ind- komne besvarelser av de for Aschehougfondetopstillede pris- opsavernr Je er kr. 400.00 Til meteorolog Arne Tveten (Bergen) til anskaffelse av et instrument for magnetiske under- søkelser en tillægsbevilgning av >» 300.00 Overføres kr. 700.00 kr. 136 908.09 43 Overføres kr. 700.00 kr. 136908.09 Til lønninger (til kvæstor, se- kretær og bud) samt andre faste uterkderermedgate » 6823.75 Pilfblamndederos tmilkæeldige utgifter (heri iberegnet et extra honorar til fondenes regn- skapsfører med kr. 1000.00) » 2218.09 EE ———=r" 00 SD SG Samlet utbetalt beløp til videnskapelige formål og til lønninger etc. samt til blandede og tilfældige utgifter utgjorde .....1 kr. 146 649.93 . Den statutmæssig bestemte andel av renten er tillagt kapitalen med: Eorshovedføondæet SN kr. 10310.73 For de ældre underfond ....... » 608.82 Rorkdemyerspeeialiond » 8851.86 mm LO) AFL Til reguleringsfondet under budgetåret avsat . » 833790.32 Samlet utgift under bugetåret således..... kr. 200 211.66 Rentefondets beholdning utgjorde den l/4 1922: Korihovedøoøndet kr. 2285.19 For de ældre underfond ....:... » 2046.59 Horrdemmverspeeakond » 85614.69 ——== pp - OG QD AT Renteindtægten av hovedfondet utgjorde for året 1/4 1922—31/3 1923 (efter fradrag av den oplagte l/10 av renten = 10310.73, samt efter fradrag av den til reguleringsfondet avsatte del av renten = 05 (0.54 Ellard AU ero. » 58995.82 Det for budgetåret 1/4 1922—31/3 1923 til de under A omhandlede utgifter disponible beløp utgjorde SIE OI I EN » 148941.79 Hovedfondets beholdning d. 51/3 1923 utgjorde saedes EA SD OE. » 2291.86 Overføres kr. 2291.86 i +4 Overført kr. 2291.86 Rentefondets beholdning den Ilste april 1923 ut- gjorde for: DetfamerkanskeprondM PP kr. 554.87 DetføsterdalskefrondPPN PP » 500.11 Ole Evenstads legat.....-.-.-0- » 562.76 Pet trondhjemske fond PN » 839.96 Christoffer Hannevigs fond...... » 48834.05 Kristianiaavdelingen av Kr. Birke- landsend NN » 10823.45 Samibydeonder MN » 4541.52 Det seolosiske fond » 189724 Nicolar Andresens mnd NN » 8283.23 Pet medicinske fond NT. » 4952.36 A. M. Schweigaard-fondet ....... » 5786.80 Th Hj Aschehousiondet TN » 9663.08 PA Munehb-sfordet AT » $8882.23 Sophus! Bugge fondet » 6077.63 Holbæk Briksenskond » 14075.71 » 85075.00 Det ved styrets beslutning av l14de april 1920 oprettede reguleringsfond utgjorde d. 10de mars 1923 kr. 66562.47 og var således dermed nåd op til den forutsatte størrelse. Styret besluttet der- for nu d. 13de mars at anvende av det ved op- rettelse av det midlertidig avsatte reguleringsfond opsparede beløp til bevilgninger av hovedfondet for budgetåret !/4 1923—391/3 1924 ........... » 64011.51 Det for budgetåret l1/4 1923—31/3 1924 disponible beløphutsjordessåledesS kr. 15137837 Nye bevilgninger. I møte den 13de mars bevilgede styret følgende beløp: A. Til Videnskapsselskapet i Kristiania av hovedtondet.. SP kr. 40000.00 A. Andre bevilgninger. Hovedfondet. Divisionslæge Halfdan Bryn (Trondhjem) til fort- satte undersøkelser av det norske folks antropologi (se herom også under »Det trondhjemske fond<; tidligere hertil bevilget kr. 7600.00). Professor dr. Olaf Holtedahl til et ophold i London etc. for undersøkelser over polarstrøkenes ældre seologsiske hist (Tidligere bevilget kr. 1800.00). Docent Adolf Hoel til en ekspedition til Spits- bergen og Bjørnøia sommeren 1923.......... (Tidligere til disse ekspeditioner bevilget kr. 8000.00). Docent dr. Werner Werenskiold til utarbei- delse av karter over den månedlige vindtransport overmalantermaers SNE (Tidligere bevilget kr. 38300.00). Docent dr. Ellen Gleditsch til komplettering avgenavakuunmpunperrr. OSE (Tidligere bevilget kr. 1800). Komiteen for utgivelse av »Tables Annu- elles des Constantes et Données numé- riques de Chimie, de Physique et de Technologie<, ved docent dr. Ellen Gle- arsen JG JoSØNNES MEST UANSETT (Tidligere bevilget kr. 400.00). Universitetsstipendiat A. Rødland til undersøkelser overs candium209 Haimum | 3 GSE (Tidligere bevilget kr. 400.00). Lektor O. Rysdal (Trondhjem) til utforskning av en del nyopdagede elektrokapillære fænomener. Docent dr. Th. Wereide til eksperimentelle under- søkelserfover koltbdkssik sr (Tidligere bevilget kr. 2200.00). Bergens Museums styre (ved I. Lothe og C. F. Kolderup) til utgivelse av beretningen om resultaterne av Michael Sars-ekspeditionen. (Tidligere hertil bevilget kr. 4000.00). Y x Y » Overføres kr. 40000.00 660.00 1200.00 1000.00 1000.00 800.092 1000.00 1000.00 1000.00 1000.00 3000.00 51 660.00 Overføres kr. 46 Overført kr. Fv. bureauchef Gunnvald Fliflet (Lilleham-. mer) til fortsat arbeide med odels- og åsætes- retten ra (Ifjor til trykning av en avhandling bevilget kr. 2000.00). Det amerikanske fond. Norsk geologisk forening til dens tidsskrift (se også under » Det geologiske fond<; tidligere hertil av forskjellige fond bevilget kr. 12744.17). Det østerdalske fonds og Ole Evenstads legats avkastning bevilgedes med kr. 500.00+560.00, til- sammen 1060 kr. til forskjellige bonde- ungdomslag til undersøkelser over betydnin- gen av skogbundens beskaffenhet på Vestlandet foryskogplaamnenr NN ER Det Trondhjemske fond. Distriktslæge Halfdan Bryn til fortsatte under- søkelser over det norske folks antropologi..... (se også ovenfor under »Hovedfondet). COhrei(Hannevigs fond til) Nils Henrik Abels minde. Docent Th. Skolem til undersøkelser over mate- mawukens logiske sruindas (Tidligere bevilget kr. 6650.00). Cand. real Viggo Brun til fortsatte videnskape- ligerarbeider SJ (Tidligere bevilget kr. 5500.00). Cand. real Øystein Ore til fuldførelse av en avhandling om algebraiske tal og ligninger.... (Tidligere bevilget kr. 1500.00). Universitetsstipendiat Trygve Nagell til et Studieophold Frankeise NN FP (Tidligere bevilget kr. 6400.00). Yy Yy Yy 51 660.00 600.00 350.00 1060.00 840.00 1000.00 1500.00 1530.00 1060.00 Overføres kr. 59540.00 47 Overført kr. 59540.00 Lektor dr. O. Hoel til fortsatte geometriske under- Søkelser Arr LTTE GER DEINE Ans ANG GL (Tidligere bevilget kr. 4250.00). Docent dr. Almar Næss (Horten) til fortsatte undersøkelser over vektoranalyse............. (Tidligere bevilget kr. 1000.00). Lektor Olaf M. Thalberg til utarbeidelse av geomeiriske avhandlinger over plane involutioner (Tidligere bevilget kr. 2500.00) Kristianiaavdelingen av »Professor Kr. Birkelands fond for geofysisk forskning. Professor dr. L. Vegard til nordlysundersøkelser (Tidligere bevilget kr. 7900). Professor Carl Størmer til assistance ved bereg- ning av nordlysfotogrammer (Tidligere bevilget kr. 12000.00). Norsk geofysisk Forening til dens årsmøte (Tidligere bevilget kr. 5618.09). Sam Eydes fond til fremme av kemisk og fysisk forskning. Amanuensis dr. J. Holtsmark til fortsatte under- søkelser over bløte Røntgenstråler............ (Tidligere bevilget kr. 4000.00). Docent dr. Erling Schreiner til elektrokemiske undersøkelser av legeringer (Tidligere bevilget kr. 4600.00). Docent Johs. Lindemann (Ås) til kolloidkemiske undersøkelser SJ (Tidligere bevilget kr. 1000.00). Stud. S. Rosseland til fortsatte studier over adromstrukt uer FØPSLJ e (Tidligere bevilget kr. 3300.00). ODD Yy Y 800.00 1000.00 1000.00 4500.00 4 800.00 1000.00 1200.00 1200.00 1140.00 Overføres kr. 77 703.45 Overført kr. Det geologiske fond til fremme av norsk geologisk forskning. Norsk geologisk forening til dens tidsskrift » (Se ovenfor under »Det amerikanske fond<). Professor dr. Johan Kiær til bearbeidelse av Y den Downtoniske fauna på Ringerike......... (Tidligere bevilget kr. 1400.00). Nicolai Andresens fond til fremme av norsk biologisk forskning. Docent Hanna Resvoll-Holmsen til plante- geografiske studier på Østlandet. RR (Tidligere bevilget kr. 1425.00). Universitetsstipendiat dr. Rolf Nordhagen til utgivelse av en avhandling »Postglaciale Klima- verånderungen etc. in Mitteleuropa (sammen med ar Heard FE » (Tidligere bevilget kr. 3600.00). Stipendiat Astri Frisak (Ås) til frø- og frøavl- undersøker MR » Professor Jens Holmboe (Bergen) til fortsatte undersøkelser over kornarternes og korndyrk- Yy han) — D (0je) (qp] 5 [02] 8 — Qi nn (Er (ap) Sy — nn pir (an) lør) |—e (q>) — OQO lør) je (q) (Tidligere hertil bevilget kr. 3000.00). Konservator H. Printz (Trondhjem) til under- søkelser over den fastsittende algevegatation ved Norzses kyster JE » (Tidligere bevilget kr. 1200.00). Professor dr. Kr. Bonnevie til assistance ved arvelighetsundersøklsr NN » (Tidligere bevilget kr. 4500.00). Amanuensis Aslaug Sverdrup til fortsatte arve- lighetsundersøkelser over primula Sinensis og pisumssabvum.v 4v«(««”([HR » (Tidligere bevilget kr. 2400.00). Docent dr. Hj. Broch til studier over krebsdyrene (Særksgerrpedierne) med Drøbak (Tidligere bevilget kr. 300.00). Y 71 703.45 1140.00 750.00 500.00 880.00 800.00 1000.00 1000.00 500.00 800.00 300.00 Overføres kr. 85373.45 49 Overført kr. 85373.45 Amanuensis Gudrun Ruud til utviklingsfysio- logiske eksperimenter på amfibieæg .......... (Tidligere bevilget kr. 250.00). Bergmester Th. Minster til fortsatte undersøkel- ser over koleopterfaunan i det sydlige Norge.. (Tidligere bevilget kr. 2000.00). Norsk entomologisk forening (ved dens formand Th. Miinster) til dens tidsskrift ...... (Tidligere bevilget kr. 1500.00). Distriktslæge Ingolf Holst Grimsgaard til undersøkelser over skolebarns høide- og vekst- rorhboldfarkinmnarkene SEAS Aa SARTE: Det medicinske fond til fremme av de medicinske videnskaper. Professor Dr. Axel Holst, medicinaldirektør H.M. Gram og stadsfysikus G. E. Bentzen til undersøkelser ved sanitetspremierløitnant H. Engelsen over hvorvidt der i Norge findes myggearter som kan overføre koldfeber (malaria) Norsk pathologisk forening (ved professor Francis Harbitz) til utgivelse av publika- tioner fra den skandinaviske pathologforenings moremikrestkanad2 SE Er Dr. Otto Jervell (Ullevål) til undersøkelser overkeerebrospinalvesken NG 9 Overlæge Kj. Figenschau (Ullevål) til et arbeide over blodundersøkelser ved FErythrema nodosum Dr. L. Stoltenberg (Bergen) til eksperimentelle undersøkelser over spasmofili og rachit ....... Anton Martin Schweigaards fond til fremme av norsk retsvidenskapelig forskning. »Den Stang'ske stiftelse« (ved høiesterets- assessor E. Hagerup Bull) til utgivelse av >Midsskuitforsøketsvidenskap- 00. MN (Tidligere bevilget kr. 6300.00). 500.00 500.00 500.00 1000.00 500.00 1850.00 1000.00 100.00 1500.00 Overføres kr. 95608.45 Overført kr. 95608.45 Professor dr. Mikael H. Lie til utarbeidelse av en fremstilling av folkeretten på grundlag av et av minister Fr. Hagerup efterlat manuskript (Tidligere bevilget kr. 2700.00). Cand. jur. Adolf Lindvik til fuldførelse av et arbeide om! romerskefretsklder NN EE Th. HB. Asehehoug-fondet til fremme av samfundsvidenskapelig forskning. »Den statsøkonomiske forening« (ved O. Jæcser, ThsAarum BEaserupyBullk J. Throne Holst og N. Rygg) til publikation av nordisk statsøkonomisk møtes forhandlinger (Tidligere bevilget kr. 5200.00). Dr. Wilh. Keilhau til påbegyndelse av en av- handling omynæringspokauke NT (Tidligere bevilget kr. 1000.00). J. Wederwang til et statistisk arbeide over seksualproportionen ved fødselen O.S.V. ....... Dr. K. Scehønheyder til fuldførelse av et arbeide om >»Den økonomiske, sociale og politiske ver- denskrise ar ER (Tidligere bevilget kr. 2500.00). PAA Muneh=ftondet till fremmejav norsk historieforskning. Norsk Historisk forening (ved dens formand professor Halvdan Koht) til utgivelse av en avhandling om >»Norges skibsfart 1815—380< av stortingsstenograf Oskar Kristiansen..... (Tidligere til foreningen bevilget kr. 3300.00). Professor dr. Alexander Bugge til et arbeide >Nordsjøns Saga NNN (Tidligere bevilget kr. 5700.00). Cand. mag. Fr. Chr. Wildhagen til fortsatte studier over Norges politiske historie i det 19de århundrede JJ NE (Tidligere bevilget kr. 2000.00). » 1500.00 » 1500.00 » 3400.00 » 2000.00 » 2000.00 » 2260.00 » 800.00 » 1000.00 » 1500.00 Overføres kr. 111 568.45 Overført kr Lektor E. Th. Boyesen til fuldførelse av en av- handling om »Hartvig Nissen og det norske skolevæsens reiormanra (Tidligere bevilget kr. 3000.00). »Bergens historiske forening<« (ved dens formand direktør Johan. Bøgh) til fortsat ut- givelse av Bergens borgerboks 2det binds 3de (Sidste Mener ER AE SO (Tidligere bevilget kr. 3000.00). Dr. Jan Petersen til fortsatte studier .over Norges Nakano de Nb Ge å EE (Tidligere bevilget kr. 3000.00). Amanuensis Johs. Bøe (Bergen) til studier over norskasjernalderskeramke SET Lektor Jean Adigard des Gautries (ved pro- fessorerne Alexander Bugge og E. Løseth) til fortsatte studier over norske stedsnavn i Nomardrerre FEE SATTE NE Sophus Bugge-fondet til fremme av humanistisk forskning. Professorerne S. Eitrem og Gunnar Rudberg til utgivelse av anden årgang av det av dem utgivne tidsskrift »Symbolæ Osloenses<....... Professor dr. Gunnar Rudberg til studier over PlatonfogNyplatonsmen AN GSE (Tidligere bevilget kr. 1500.00). Universitetsstipendiat dr. Ernst W. Selmer til fortsatte studier over tyske dialekter og de eksperimentelle dialektstudiers systematik ..... (Tidligere bevilget kr. 1500.00). Docent dr. A. Fonahn til fuldførelse av et kine- sisk leksikon efter et nyt av ham konstrueret Systemer JE Ge JENS Professor dr. E. Løseth til en reise til Italien foristudier over Tristan og Palamedes. .111568.45 1500.00 1000.00 830.00 750 00 1500.00 1500.00 1200.00 1500.00 1000.00 Overføres kr. 123 223.45 (don 8) Overført kr. 123 223.45 Holbæk Eriksens fond til fremme av åndsvidenskapelig forskning. Dr. J. Reichborn Kjennerud til fortsat bear- beidelse og utgivelse av hans folkemedicinske sambnger vade MANGE GT (Tidligere bevilget kr. 2400.00). Magister E. Lagerkrantz (ved professor dr. O. Solberg) til avslutning av et arbeide om Vefsendialekken SU Ne (Tidligere bevilget kr. 1000.00). Lektor Erik Eggen (Voss) til et videnskapelig arbeide om norsk musikhistorie.............. Konservator Thor Kielland til et arbeide om norsk middelalderlig guldsmedkunst .......... (Tidligere bevilget kr. 500.00). Førstebibliotekar Hjalmar Pettersen til 4de bind av hans verk »Bibliotheca Norvegica<.... (Tidligere bevilget hertil kr. 11000.00). Professorerne Francis Bull og Gerhard Gran til utgivelse av tidsskriftet Edda (Tidiigere bevilget hertil kr. 5000.00). Lektor Harald Beyer (Bergen) (ved professorerne Gerhard Gran og Arne Løchen) til hans literaturhistorske sider NN Hans E. Kinck (ved professorerne Gerhard Gran og Knut Liestøl) til fortsat studium avmorsk kultura middelalderen NE (Tidligere bevilget kr. 1500.00). Cand. phil. Finn Reinskou til studier under et ophold i Leipzig over den drottkvædede verse- komm i norsk. dignns Å ME Universitetsstipendiat S. Pantzerhjelm Thomas til Hortsat studieopholdi kaken UNE (Tidligere bevilget hertil kr. 1250.00). Professor dr. Sigurd Kolsrud til utgivelse av skriker om norske dialeker APP på » » » 1000.00 1000.00 750.00 525.00 1000.00 1300.00 1500.00 1500.00 1200.00 1000.00 800.00 Overføres kr. 134798.45 Overført kr. 134 798.45 Ved circulation bevilgedes derhos i april av hoved- fondet et andragende fra professor Chr. Collin om bidrag til hans kulturhistoriske studier med » 2000.00 kr. 136 798.45 Av dette beløp er til forskere og videnskapelige formål uten- for Kristiania bevilget: HeleBergeng ll, kr. 9800.00 > iStavaneen FN » 830.00 ”Febrondbjemsa sa » 8500.00 >inmarkenmnuus Fe » 1000.00 >»eEortens Ar » 1000.00 NE » 2000.00 » Utenlandske forskere og korn alsde de ke) » 4380.00 kr. 22410.00 Fridtjof Nansens pris. Fristen for besvarelse av den i 1921 opstillede prisopgave om hvad der av de arkæologiske fund i forbindelse med steds- navnsmaterialet kan sluttes angående bosættelsen i vort land utløper 7/,, iår. Den bedste besvarelse belønnes eventuelt med indtil 2000 kr. at utbetale av Holbæk Eriksens fonds avkastning. Ifjor utsattes to nye prisopgaver: »Om kostholdet i Norge indtil år 1500< og »Bidrag til epidemiernes historie i Norge i ældre tider<«. Fristen for besvarelse av disse opgaver utløper den 31/,» 1924. Qgså for hver av disse opgaver belønnes den bedste besvarelse eventuelt med inGtil 8000 kr. Da der således for tiden er opstillet 3 forskjellige prisopgaver, fandt styret det ikke på- krævet iår at opstille flere nye prisopgaver. Fridtjof Nansens belønning besluttedes i styrets møte den 138de mars tildelt følgende: Dr. Amund B. Larsen for hans verk om »Sognemålene« med ....-..o. NS ert 102500:00 at utbetale av Holbæk Fen fondl Professor dr. Peter F.Holst for hans arbeider overkjertesygdommene med RET 2 500.00 at utbetale av hovedfondet. Tilsammen er således til videnskapelige formål og til videnskapelige belønninger i alt bevilget kr. 141 798.45 54 I alt var til fondets styre indkommet 109 forskjellige an- dragender til et Samlet beløp av ca. 210000 kroner. Herav be- vilgedes 77 andragender (altså ca. 71%) med et beløp av ca. 136000 kroner (eller ca. 65%). Fratrækkes det til Videnskaps- selskapet bevilgede beløp (kr. 40000.00), da dette står i en sær- stilling, har den gjennemsnitlige størrelse av det til de øvrige 76 ansøkere bevilgede beløp utgjort ca. 1260 kr. Til sammen- ligning kan anføres, at der for året 1921—22 (det sidste år hvorfra beretning foreligger) av det danske Carlsberg- fondet utbetaltes til 140 ansøkere i alt kr. 425 000.00; bevilg- ningernes gjennemsnitlige størrelse utgjorde således for det danske fond vel 2000 kroner, eller mere end det dobbelte av vore fonds bevilgningers gjennemsnitlige størrelse. Sammen- lignet med det store danske fond er således endnu Nansenfondet eg de dermed forbundne fonds bevilgninger både få og små. Men de har dog i de senere år været i rask vekst, thi endnu 1918, fer 5 år siden, utgjorde de (bortset fra bevilgningen tl Videnskapsselskapet) kun i alt ca. 45000 kr., eller kun ca. halv- delen av det iår bevilgede beløp, fordelt på 57 andragender med gjennemsnitlig ca. 800 kroner på hvert av dem. Desværre har imidlertid de senere års økning av bevilgningernes gjennem- snitlige størrelse med vel 1% ikke på langt nær svaret til den samtidige meget større fordyrelse av livsomkostningerne. Effek- tiviteten av Nansenfondet og de dermed forbundne fonds evne til at fremme det videnskapelige liv i vort land er derfor trods de senere års betydelige økning av deres kapital og rente- avkastning i virkeligheten væsentlig reduceret. På den anden side er der i de allersidste år ved siden av Nansenfondet og de dermed forbundne fond oprettet to nye store fond til støtte for vort lands videnskap, nemlig » Statens forskningsfond av 1919<, med det derunder henlagte »Institut for sammenlignende kulturforsk- ning Erweiterte Bearbeitung der 1. (nor- wegischen) Ausgabe (von 1912). (Utg. for Benneches fond.) 125 ss. Kr. 6.50. Sigurd Grieg. Merovingisk og norsk. Eneggede sverd fra VII. og VIII. aarhundrede. 836 ss. Kr. 6.00. 1922. Forhandlinger. Eilert Mo. Tonelagstilhøve i rindalsk. Med umtale av nokre eksperimentelle freistnader på Det Fonetiske Imsututt: 678. Kr. 2.00. B. For 1923 færdigtrykte arbeider: For Fællesfondet. 1923. Skrifter. Klasse I. Øystein Ore. Uber die Reduzibilitåt von algebra- isehen Gleichungen. 87 ss. Kr. 2.00. V.M. Goldschmidt und L. Thomassen. Die Krystallstruktur natiirlicher und synthetischer Oxyde von Uran, Thorium und Cerium. 48 ss., 1 pl. Kr. 2.80. V. M. Goldsehmidt. Geochemische Verteilungs- gesetze der Elemente. 17 ss. Kr. 1.00. John Sebelien. De forhistoriske bronsers sammen- sætning og oprindelse og deres relative alder som bruks- metal sammenlignet med jernet. 28 ss. Kr. 1.60. O. Berner. Å case of »virilisme surrénal«. 18 ss., 20pkaKri 160. D. Isaachsen. Et par kalendariske nomogrammer. 15 ss. Kr. 0.80. S.Schmidt-Nielsen und Aage W. Owe. Die Bestimmung der Jodzahl. I. Vergleichende Unter- suchungen iiber die Jodzahl der Fette. 77 ss. Kr. 7.00. 1923. Skrifter. Klasse II, S. Eitrem. kes papyrus magiques grecs de Paris. A0Psssø på Kr4.00: Noe. No. : DB OE OE No. 12 Jill: 66 1923. Forhandlinger. S. Eitrem. Zu den Berliner Zauberpapyri. 15 ss., ep kr :00: Gunnar Rudberg. Septuaginta-Fragmente unter den Papyri Gsloenses. 8 ss., 1 pl. Kr. 0.70. S. Eitrem. The Greek magical papyri in the British Museum. 27 ss. Kr. 1.00. Ernst W. Selmer. Beretning nr. 1 fra Norsk Fono- gram-Arkiv. 37 ss. Kr.1.50. Alf Sommerfelt. Utviklingsfonetik. 118s. Kr. 0.60. Alf Sommerfelt. Enkelte hovedpunkter i sprog- utviklingen. 14 ss. Kr. 0.60. For Pridtyjor Nansens trond 1923. Skrifter. Klasse I. Th. Skolem. Begriindung der elementaren Arith- metik durch die rekurrierende Denkweise ohne An- wendung scheinbarer Verånderlichen mit unendlichem Ausdehnungsbereich. 38 ss. Kr. 2.40. L. Vegard. The auroral spectrum and the upper strata of the atmosphere. Preliminary communication. 18 ss. Kr. 1.00. L. Vegard. Auroral spectra at different altitudes and the origin of the green auroral line. Second com- munication. 6 ss. Kr. 0.80. L. Vegard. Distribution of matter in the. highest strata of atmosphere. Third communication. 18 ss. Ke 250: Trygve nNagell. Uber die Einheiten in reinen kubi- schen Zahlkörpern. 834 ss. Kr. 1.60. Viggo Brun und Trygve Nagell. Verzeichnis der nachgelassenen Schriften Axel Thues. 15 ss. Kr. 0.80. G. H. Monrad-Krohn. The neurological aspect of leprosy («Sspedalskhed«). 78 ss. Kr. 7.50. No. No. No. 2 No. 67 For Kristiania kommunes fond til viden- oD skapens fremme. 1923. Skrifter. Klasse I. Carl Schiøtz. Physical development of children and young people during the age of 7 to 18—20 years. An investigation of 28700 pupils at public (elementary) and higher (Secondary) schools in Christiania. 54 ss. Kr. 4.00. C. Paabegyndt trykning av arbeider for 1923: For Fællesfondet. 1923. Skrifter. Klasse I. Gerda Johannesen. Monocoryne gigantea (Bon- nevie) Broch. Johan Huus. Genitalorgane und »Gangliongenital- strang« bei Corella parallelogramma 0. F. Miiller. R. Lyngnes. Zur Kenntnis der Eihiillen der Chito- niden. 1923. Skrifter. Klasse II. Sigmund Mowinckel. Psalmenstudien. V. Nils Lid. Norske slakteskikkar. I. (Utg. for Ben- neches fond.) A.G. Lie. Gamle assyriske love. (Utg. for Benneches fond.) P.O.Schjøtt. Andet Korinthierbrev oversat og for- tolket. | Gustav Indrebø. Norske innsjønamn. I. Por Fridtjor Nansensiøond: 1923. Skrifter. Klasse I. J.H. L Vogt. Die physikaliseh-chemischen Gesetze der magmatischen Differentiation. Th. Skolem. Integritåtsbereiche in algebraischen Zahlkörpern. | No. No. 68 22. Øystein Ore. Die Dedekindschen Såtze iiber den Zusammenhang zwischen den Idealen und den höheren Kongruenzen. .23. S. Holth and O. Berner. (Congenital Miosis or Pinhole Pupils — å second case anatomically examined. For Kristiania kommunes fond til viden- skapens fremme. 1923. Skrifter. Klasse II, 2... OS. Widerberg. Norges første militæringeniør Isaac van Geelkerck og hans virke 1644—1656. 69 Bilag VIII. Beretning om eiendommen Tømte i Nannestad for tre-aaret 1921—1923. (Avgit i henhold til bestemmelse i F. 0. Guldbergs testamente av 7de januar 1908.) Da professor Wille er avgaat ved døden og professor Hiort- dahl er syk, fremlægger generalsekretæren i Videnskaps- selskapet efter konferanse med professor Hiortdahl og efter indhentede oplysninger fra kassereren følgende beretning paa styrets vegne. De i forrige beretning omtalte kr. 3000 for 500 kors er senere indgaat og tilført regnskapene for forrige periode. Indtægtene for perioden 1921—1923 har været: rekorpasininesavsi: krul50:00(pr. aar AR kr. 450,00 pegsSalsfav ved brutto 92 kr. 8083,50 en MOD ak - 465,00 » De - 195,00 - 3743,50 kr. 4193,50 Utgiftene har i perioden været: 1921 (indbefattet kr. 119,64 underskud fra 1920) PR SE ge Ser kr. 2614,45 POLE SE ee: - 2697,78 ELSE ne - 885,33 messe KL 019456 Av anskaffelser nævnes: I 1921 sengklær og indgjærdings- netting. I 1922 haveredskap, pap, spiker etc. 70 Rentene av det siden 1911 oplagte, i forrige beretnings- periode sterkt økede grundfond har været: POLE NE kr. 1566,64 LIDD NE AE ee - 1399,01 192 SSE - 1417,19 kr. 4382,84 Om plantningen paa Engerhaugen er intet særskilt at be- merke. MINDETALER Mindetale over prof. dr. Camille Jordan holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 25de mai 1923 av CARL STØRMER. Den 20de januar 1922 døde den bekjendte franske mate- matiker Camille Jordan. Videnskapsselskapet tapte i ham et av sine betydeligste utenlandske medlemmer. Camille Jordan var født i 1888 i nærheten av Lyon, hvor hans far var ingeniør. I en alder av 17 aar kom han ind paa École polytechnique i Paris og forlot denne høiskole som ut- dannet bergingeniør. Han blev i 1876 professor ved samme og i 1883 ogsaa professor ved College de France; disse stillinger indehadde han til 1912, da han tok sin avsked. I 1881 blev han indvalgt som medlem av Académie des Sciences. Som matematiker er Camille Jordan særlig kjendt ved sit grundlæggende verk Traité des substitutions et équations algé- briques, som utkom i 1870. I dette verk faar Evariste Galois's gruppeteori sin klassiske utformning og fuldstændiggjørelse. Denne gruppeteori har som bekjendt nøie forbindelse med teorien for de algebraiske ligninger, og det lykkedes ogsaa Camille Jordan ved videre utvikling av Galois's ideer at løse flere av de store problemer som Abel hadde stillet, saaledes det at finde alle de ligninger av given grad som lar sig løse ved rottegn, og at avgjøre om en given ligning kan løses ved rottegn eller ikke. Som bekjendt arbeidet ogsaa Sylow med problemer an- gaaende grupper og fandt flere fundamentale sætninger i denne teori, opdagelser som vakte Jordans høieste beundring. I sine senere aar utførte Jordan vigtige undersøkelser i funktionsteori og geometri. Han har der indført begreper som har vist sig at ha fundamental betydning, saaledes begrepet 74 »fonction å variation bornée<, og i teorien for kurver et vigtig kurvebegrep, som definerer den sort kurver som senere har faat navnet »courbes de Jordanc. Ogsaa paa en række andre omraader av den rene matematik har Jordan gjort vigtige arbeider. Jeg vil videre nævne hans udmerkede lærebok i 3 store bind, Cours d' Analyse de I École polytechnique, et klassisk verk som for lange tider vil beholde sin stilling som et av de ypperste i den matematiske analyse. Til slut vil jeg omtale hans store fortjenester av det ud- merkede franske matematiske tidsskrift Journal de mathéma- tiques pures et appliquées, som han redigerte fra 1881 helt til 1921. Som menneske var Camille Jordan en stille og tilbake- trukken videnskapsmand, som litet brydde sig om ydre ære og glans. Han levet for sin videnskap, og endog i den høie alder av 82 aar offentliggjorde han et vigtig geometrisk arbeide. Norske matematikere har grund til at mindes Jordan med taknemmelighet. Mange er de som under sit pariserophold har nydt godt av hans gjestfrihet og har hat utbytte av hans raad og veiledning. . Han næret en varm hengivenhet for vort land og for vor videnskap. Jeg vil be Videnskapsselskapets medlemmer hædre hans minde ved at reise sig. Mindetale over prof. dr. Hermann Diels holdt i den hist.-filos. klasses møte den 5te oktober 1923 av S. EITREM. Det var den 4de juni 1922 at Hermann Diels, professor i klassisk filologi ved Berliner-universitetet og medlem av vort Videnskapsselskap siden 1912, pludselig bukket under. Han var da 74 aar gammel, men hans imponerende skikkelse og hans store arbeidskraft, som i de høie aar intet tegn viste paa svæk- kelse, syntes at varsle ham endnu mange daadrike aar. Saa skulde det altsaa ikke være. Ogsaa han skulde øke det tal paa store videnskapsmænd som Tyskland har tapt under og ikke 75 mindst i de nærmeste aar efter verdenskrigen. Det er da ogsaa den enstemmige dom fra fagfæller i alle land, enten disse kjæm- pet med eller mot hans fædreland under den sidste verdenskrig, at Diels baade som videnskapsmand og som akademisk lærer var av Ge sjeldne, hvis død er et tap for alle dem der paa en eller anden maate arbeider med oldtidskulturen eller nytter dens resultater. Det var nemlig oldtidskulturen i sin helhet som Diels gjorde til gjenstand for sin forskning. Dette kan høres ut som en frase. Det maa jo være uoverkommelig for et enkelt menneske at favne alt, saa opstykket og fagkløvet som antikken ligger for vort blik idag. Men likevel gjælder det Diels i like høi grad som hans store kollega ved Berliner-universitetet, Wilamowitz, at de begge, hver paa sin maate og efter sine anlæg, har søkt at underlægge sig den antikke kultur i alle dens mest forskjellige ytrings- former — den ene ved sin lærdoms tyngde, sit skarpe omsyn og sin utholdenhet, den anden med hele sin luende ildsjæl og sin artistiske evne til gjenskapning og nyskapning. En om end aldrig saa kort oversigt over Diels's produktion vil vise hvor omfattende den var, og hvor langi han sigtet. Hans væsentlige arbeide samlet sig i aarenes løp om den græske filosofi og alt hvad den berørte. Først om doksografene, sem i den senere tids kompilatoriske smak gir ekstrakter og læresætninger av de forskjellige filosofer, ledsaget av biogra- fiske notiser og skoletradition. Hans Doxographi graeci kom alt i 1879, da han var 31 aar gammel. Det var gjort i den fritid han hadde som skolelærer, og var et rydningsarbeide av rang, som fremdeles er like uundværlig for forskerne. Særlig er hans rekonstruktion av de betydningsfulde kompilatorer Aetios og Areios Didymos grundlæggende. Dernæst følger hans arbeide med Berliner-akademiets Aristoteles-kommentarer. Det var Ed. Zeller som opfordret den unge gymnasielærer i Hamburg til at delta i dette arbeide og komme til Berlin. Alt 83 aar gammel blev saa Diels medlem av Berliner-akademiet, i hvis opdrag han cvertok ledelsen av det hele kommentarverk. I 1908 kom saa hans Fragmente der Vorsokratiker. Hvor avklarende og for- friskende Diels's samling av originalfragmenter og filosofisk læretradition har virket paa studiet av denne grækeraandens primaveraø, kan rent utvendig fra sees derav, at samlingen i tre bind alt har oplevet sin fjerde utgave. Ved hjælp av de over- 6 16 sættelser som ledsager originalfragmentene, har han gjort det mulig ogsaa for de fjernere staaende at øse direkte av kildene. Selvfølgelig vil ikke alle paa hvert enkelt punkt være enig med Diels i at det og det fragment er egte, et andet usikkert eller uegte; f. eks. i avsnittet om orphikernes lære og den ældre kosmogomiske poesi kan det nok være, at et eller andet kunde ha været tat med som ikke staar der. Men dette blir kun for- svindende smaa detaljer i sammenligning med det gigantiske løft som her er tat for at hæve klenodiene op av aartuseners grus. — Naar vi saa til »Førsokratikerne« føier hans arbeide med over- leveringen av de græske medicinere og med digterfilosofen Lucrets, hvis tekst ved hans død laa færdig til at gives ut, da har vi vel nævnt det allervigtigste av det Diels har skjænket forskningen. Vi ser hvorledes hans virke er præget av vor tidsalders krav om at finde frem til originaltekstene gjennem alle de dækkende og skjæmmende lag som tiden og over- leveringen har lagt over dem. Det krav er stillet av en nøgternt tænkende, en realistisk, men samtidig i sit sandhetskrav dog høireist tid. Og i saa maate var vort avdøde medlem en mand av sin tid. Men det er én side av Diels's virke som jeg vil tillate mig her at fremhæve. Det er hans arbeide med græsk religion og folketradition. Ogsaa paa dette felt har hans lærer i Bonn, H. Usener, som ledet ham til arbeidet med græsk filo- sofi, hat indgripende betydning for ham. Diels hadde alt som skolegut fattet interesse for folkeskik og folklore i det hele. Usener var dengang endnu tilhænger av den saakaldte »sammen- lignende mytologi<, som ventet at Indien skulde løse alle gaater. Men som det er gaat med den sammenlignende sprogvidenskap, saa er ogsaa mytologien med aarene blit mere nøgtern. Det svakeste i Useners »Götternamen« er da ogsaa utvilsomt den etymologiske forklaring av gudenavnene og det mytiske lyshav som saa mange av dem drukner i. Men forøvrig har Usener paa dette omraade gjort epoke. Bortset fra hans overordentlig vig- tige paavisning av øiebliksguder og specialguder, saa hadde han alt tidligere med styrke fremhævet betydningen av folke- traditionen til at forklare kult, myte og legende hos fortidens folk. Endnu mere decidert var Diels's holdning til denne side av den religionshistoriske forskning. For ham gjaldt numina altid mere end nomina. Diels har ogsaa sagt om sig selv, at han [age og Å (i var den første som førte den folkloristiske retning i religions- videnskapen ind ved universitetet i Berlin. Han læste siden 1890 med visse mellemrum jevnlig over græsk religion, og en av hans mest betydelige elever sier at ingen av hans forelæs- ningsserier virket mere personlig og vegtig. Det er meget sagt, naar vi som har hat den glæde at høre Diels læse over Herodot eller Xenophons Memorabilier, tænker paa hvorledes han fængslet alle ved sin rolige klarhet og samtidig tvingende og eggende logik. Diels begyndte sit religionshistoriske kursus med at skildre den græske religion slik som de klassiske for- fattere forstod den og gjengav den, derefter fulgte en oversigt over den senere, i historiens løp skiftende opfatning av den, og han endte med at advare mot den natursymbolske utlægning av alle guder, mot at opfatte Apollon som sol, Hermes som vinden o.s.v. Derefter tok han vigtige avsnit eller interessante sider ved religionen for sig og belyste dem- under stadig hen- visning til konkrete paraleller i folklore eller religioner som omgir os. Diels visste ogsaa meget vel at den katolske kirke med sin kultus er bedst skikket til at føre os ind i antik religion. De trykte bidrag til utforskningen av græsk religion som fore- ligger fra Diels's haand, er kanske ikke saa ret mange (mest i festskrifter). Men naar vi f. eks. nævner hans lille bok »Sibyl- linische Blåtter< (1896), vil enhver forstaa hvor meget man har lært hos ham ogsaa paa dette omraade. Han behandler her to sibyllinske orakler som er os overlevert i en bok av Hadrians frigivne Phlegon fra Tralles. Tiden for disse to orakler angives at være aar 195 f. Kr., og Diels mener at de godt kan være egte, men at de stammer fra kampene med Hannibal. Naar man citerer denne boken av Diels saa overordentlig hyppig, er det væsentlig for de lærde ekskursers og anmerkningers skyld. Disse er en fundgrube for alle som befatter sig med kultus og ritus. Her fremhæver han f. eks. at bryllupsskikkene oprindelig er lustrationsriter, at mysteriebruk og skikker ved fødsel, bryl- lup og begravelse alle ligger i samme plan, han behandler tre- og ni-tallets betydning for kultus, hvad kransen om hodet og det tildækkede ansigt betyr o.s.v. Nu kan det hele synes at være noksaa greit og liketil, men det er fordi Diels's resultater for en stor del og hans metode i det hele er gaat os i blodet. Forøvrig fortjener det at nævnes her at Diels har fundet labyrinthdansen eller den deliske tranedans igjen i paaskedanser i det moderne 78 Grækenland. Sammenhængen synes at være hævet over tvil. Men derved faar vi først tak paa sagnet om Theseus og laby- rinthen og paa de »Trojaborge<« som vi gjenfinder som ældgamle glemte stensætninger ogsaa hos os. Ogsaa det rundparadis, som barn pleier at hoppe paa visse kanter av vort land naar sneen gaar og det er let at ridse i jorden, slutter sig til her. Det er en ældgammel kultdans som ligger til grund — og den ætio- logiske, lagede legende er sagnet om Theseus og Ariadne, som frir sig og de unge menneskeofre fra Minotauros's magt. For- danserens stadige dreininger til begge sider viser de farer de dansende maa undgaa for atter at komme fra mørke til lys, fra dødsrædsel til liv (Diels's formodning om, at et stenbrudd som man har jaget barn ind i som offer til en guddom, oprindelig ligger til grund, lar sig vanskelig opretholde). Diels var, foruten en pennens mand, ogsaa en udmerket administrator — han var Mommsens efterfølger som Ståndiger Sekretår ved Akademiet i Berlin — og en fortræffelig lærer. Kanske litt høitidelig og kjølig, i grunden maaske en smule keitet til at begynde med. Men intens og begeistret naar samtalen eller tankene tok ham, og en god ven av den unge student han fattet interesse for. Han var uavhængig i sin dom. Han skrev heller ikke under den bekjendte protest fra Tysklands mange lærde i begyndelsen av krigen, og i oktober samme høst beklager han i et privat brev at man »durch den unseligen Krieg von auslåndischer und z. T. auch inlåndischer Literatur abgesperrt ist«. Men han holdt hodet like høit i motgangens dager, og han talte indtrængende om »die Not der deutschen Wissenschaft« efter krigens slut. | Naar vi mindes ham og takker ham, da er det ikke mindst fordi han altid evnet at se sammenhængen i al videnskap, uanset fagskranker og nationale grænser — han tænkte sig ogsaa nylatinen som et mulig internationalt videnskabelig sprog, og de tekniske fag laa ham like meget paa hjerte som skjøn- litteraturen —, fordi han ogsaa hadde hjerte for oplysningen av det store folk gjennem universitetskurser for arbeidere, og fordi han altid sigtet mot det store maal, at naa frem til videnskabelig sandhet og utvidet kundskap. Der var han i sandhet en av de store. > 79 Mindetale over direktør dr. H. H. Reusch holdt i den mat.-naturv. klasses møte den 5te oktober 1923 av W. C. BRØGGER. Hans Henrik Reusch var født i Bergen den 5te sep- tember 1852 av forældrene Hans Leganger Reusch og hustru Anne Sophie f. Lootz. Faren (f. 22de april 1800) var »kunstmaler<, en levevei som paa den tid vel neppe var særdeles indbringende. Ogsaa hun, som hadde en meget vel anset pikeskole, var meget kunstinteressert og malte og tegnet udmerket. Reuschs far, som giftet sig i en meget sen alder, døde allerede 14de juli 1854, efterlatende sig to barn, sønnen Hans og en datter, den bekjendte malerinde frøken Kristine Reusch (f. 16de februar 1854. Hans Reusch var saaledes endnu ikke to aar gammel da han mistet sin far. Moren, som blev sittende igjen som enke med to smaa barn, fortsatte med skolen og lykkedes ved sin praktiske forretnings- sans at oparbeide denne, saa at hun i 1875 kunde sælge den med en optjent formue og av helbredshensyn tilbringe resten av sit liv for det meste i sydligere egne; hun døde. i Bergen høsten 1879. Hans Reusch hadde saaledes fra begge forældrene arvet paa den ene side fremtrædende kunstnerisk interesse og evne, paa den anden side betydelig pædagogisk begavelse og en viss praktisk forretningssans, en arv som i en i sjelden grad sym- patisk blanding gav sig utslag i hans virksomme liv. Hans Reusch og jeg blev studenter sammen i 1869. Vi kom ogsaa til at slaa ind paa det samme studium, idet vi efter fuld- endt examen philosophicum begge meldte os som studerende til den matematisk-naturvidenskabelige lærereksamen. Vi tænkte dengang fra først av vistnok begge to paa at bli skolemænd, og da ingen av os var særlig anlagt for de matematiske fag, droges vor interesse ganske naturlig over mot studiet av de deskriptive naturfag. Botanikken docertes dengang ved vort universitet av professor F. Chr. Schiibeler og zoologien av professorene Halvor Rasch og L. Esmark. De var alle adskillig oppe i aarene, og ingen av dem formaadde paa dette tidspunkt mere at vække større interesse for de fag de repræ- senterte. Det var derfor ganske naturlig at en betydelig og 80 aandfuld personlighet som professor Theodor Kjerulf efterhaanden samlet vor hovedinteresse om geologien. Kjerulfs styrke som lærer laa ikke netop i hvad han selv kunde meddele os, men deri at han forstod at indprente os betydningen av at bruke vore egne øine og se selv. Hans hovedinstrument ved undervisningen var derfor de geologiske ekskur- sioner med de studerende, dels vaar og høst i Kristiania omegn, dels paa forsommeren mest i de centrale landsdeler. Paa en saadan ekskursion høsten 1873 til Oslo, Grønlien og Kongshavn opdaget Reusch og jeg en samling meget inter- essante jettegryter utenfor Kongshavn mellem chausseen og fjorden, og Kjerulf foreslog da at vi to skulde undersøke disse nøiere ved at tømme deres indhold av grus og sten og gjøre kart og profiler av deres forekomst. Denne undersøkelse tok en god del av høsten og vinteren 1873 og avsluttedes først vaaren 1874. Den resulterte da i at vi i fællesskap publicerte en liten avhandling derom, som ved Kjerulfs formidling fik plads dels i en dansk populær-viden- skabelig serie: »Fra Videnskabens Verden<, dels ogsaa i over- sættelse til engelsk (i »Quart. journ. of the geol. soc. of London<) og i tysk oversættelse (i »Zeitschr. d. deutsch. geol. Ges.« for 1874). Jeg skrev teksten og Reusch, som var vokset op med tegning og kunst, leverte en række meget instruktive figurer dertil, hvorav flere siden har fundet plads i talrike inden- og utenlandske lærebøker i geologi. Dermed var begyndelsen gjort baade til Reuschs og min videnskabelige bane som geologer. Vi slog os nu begge for alvor paa geologi som vort hovedfag, og det fællesarbeide vi dermed hadde begyndt, fortsatte vi senere gjennem flere aar. — Sommeren 1874 skaffet Kjerulf os et litet reisestipendium paa 400 kroner for at undersøke dels de nyopdagede apatit- forekomster paa strøket mellem Langesund og Risør, som alle- rede hadde git anledning til en ret betydelig bergverksdrift, navnlig ved de i 1872 aapnede Ødegaardens gruber i Bamle, hvor der alt i 1874 var producert ca. 8500 tons apatit til en værdi av henimot 1» million kroner. Denne undersøkelse førte til en avhandling av os begge: » Vorkommen des Apatit in Norwegen« (Zeitschr. d. deutsch. geol. Ges. 1875), som bragte adskillig nyt baade av mineralogisk og geologisk interesse. Manuskriptet til denne avhandling hadde vi for den geologiske d1 dels vetdkommende utarbeidet i fællesskap, og den var atter ledsaget av fire plancher med udmerkede tegninger av Reusch; den mineralogiske del med tilhørende krystaltegninger hadde jeg utført, da Reusch ikke hadde arbeidet videre med krystallo- grafi (han blev jo heller aldrig senere nogen egentlig mineralog). Dette fællesarbeide medførte for os begge tillike det glæd=- lige resultat, at professor Kjerulf vaaren 1875 fik oprettet for os to assistentstillinger ved »Norges geo- logiske undersøkelse«. Lønnen var vistnok meget beskeden, kun 1200 kroner, men det var da i alle fald faste stillinger, som gjorde det mulig at haabe paa en fremtid som geologer. Og for »Norges geologiske undersøkelse: betegnet oprettelsen av disse to stillinger et ganske væsentlig fremskridt, idet den faktisk derved fik karakteren av en fast statsinstitution, mens den tidligere nærmest kun hadde repræsentert en bistilling for professoren i geologi, og egentlig kun hadde været professor Kjerulf selv. Disse assistentstillinger medførte ikke synderlig arbeidsforpligtelse utenfor sommertiden, da vi foretok under- søkelsesreiser efter Kjerulfs anvisning; vi hadde derved ingen fast diætgodtgjørelse, men fik anvist vore utgifter efter regning, og da den geologiske undersøkelses budget var meget begrænset, strakte vore reiseforpligtelser sig sjelden over mere end 2 å 3 maaneder av sommeren. Stillingene var derfor rene ønske- stillinger for vor utdannelse som geologer. Reusch hadde imidlertid læst flittig til embedseksamen og fuldførte nu denne vaaren 1875 med bedste karakter. Og mens jeg for min del mere og mere hadde gjort mig fortrolig med den tanke helt og holdent at begrænse mig til studiet av fag- gruppen mineralogi, med krystallografi, petrografi, geologi og palæontologi og derfor i al stilhet hadde opgit tanken om at ta nogen embedseksamen, var Reusch endnu i 1875 vistnok nær- mest bestemt paa at ville bli skolemand. Han interesserte sig meget for at være lærer, og i de nærmeste aar efter at han hadde fuldført sin embedseksamen, tok han derfor ogsaa ansættelse som lærer i naturfag og geografi i de høiere klasser ved Falsens pikeskole og vikarierte ogsaa et halvt aars tid som lærer i disse fag ved Kristiania Katedralskole. Vore første undersøkelser for den geologiske undersøkelse foretok vi i fællesskap i syenitomraadet ved Langesundsfjorden og i Laugendalen, hvor vi blandt andet gjenopdaget den allerede 82 av geologen professor Esmark fundne forekomst av den ved blaat farvespil udmerkede labradoriserende syenit (»Larvikit-), som senere har foranlediget en betydelig stenindustri, saavelsom et større felt av den dengang kun fra nogen faa forekomster i verden kjendte bergart nefelinsyenit, — den første begyndelse til de mangeaarige undersøkelser over det i geologisk henseende saa merkelige Kristiania-felt, som det senere skulde falde helt paa min part at overta. Men resten av sommeren maatte vi efter Kjerulfs ordre mest arbeide hver for os, Reusch paa Vest- landet, jeg i det Trondhjemske og paa Hardangervidden. Reuschs mor skulde efter sin læges raad tilbringe vinteren 1875—76 i Ajaccio, hvis klima dengang ansaaes som særlig gunstig for tæringspatienter. Dette gav anledningen til at Reusch og jeg besluttet at foreta en studiereise sammen til Corsica og Elba for at studere disse dengang forholdsvis litet kjendte øers geologi og mineralforekomster. Vi reiste avsted straks over nytaar 1876 og vandret i flere maaneder rundt paa Corsica og Elba; hele vor bagage utgjorde en fælles ransel, som vi bar avvekslende hver anden dag. De opnaadde nye viden- skabelige resultater var, da vi i mai vendte hjem til fædrelandet, ikke synderlig imponerende, men reisen hadde allikevel for os selv været overordentlig lærerik og utviklende. Vi hadde jo i flere maaneder vandret sammen dag efter dag i nye, litet kjendte trakter med interessante geologiske forhold, bare henvist til os selv. Samarbeidet virket skjærpende paa evnen til at se og tyde hvad vi saa, og lærte os først og fremst at vi var meget uvidende, men ogsaa at geologien endnu var en videnskap i sin barndom, et arbeidsomraade hvor store opgaver forelaa til løs- ning. Litt hadde vi jo ogsaa fundet som det var av interesse at publicere. Saaledes hadde vi bl. a. paa Elba fundet fossiler i Macigno-formationen, som vi tok med os over til Rom, hvor vi skrev en liten opsats derom: »Pochi appunti sull'Isola d'Elbac (Boll. d. r. com. geol. d'Italia, 1876, p. 223 ff... Hvad resultatene av undersøkelsene paa Corsica angaar, saa enedes vi om at Reusch alene skulde publicere disse, mens jeg saa til gjengjæld skulde overta fortsættelsen av vort paabegyndte fællesarbeide i Kristiania-feltet. Reusch publicerte imidlertid først i 1882 en mindre del av vore iagttagelser fra Corsica i en liten av- handling »Note sur la géologie de la Corse< (å »Bull. d. 1. soe. géol. de France<, 1882, p. 53—61). 88 Med Corsica-reisen avsluttedes det fællesarbeide i under- søkelser og publikationer som hadde været saa utviklende og lærerikt for os begge, og vore veier skiltes hvad det videnskabe- lige arbeide angik. Jeg arbeidet i de nærmeste aar efter 1876 væsentlig med mineralogi, krystallografi, petrografi og silur- palæontologi, medens Reusch fortsatte, som han var begyndt, væsentlig som geolog, ihvorvel han ogsaa skaffet sig den nødvendige utdannelse som petrograf ved et semesters studie- ophold hos professor F. Zirkel i Leipzig vinteren 1880—81 og senere ved et semesters studier hos H. Rosenbusch i Heidelberg vinteren 1883—84. Det kjendskap han saaledes hadde skaffet sig til moderne petrografisk metodik, kom ham ogsaa væsentlig til nytte ved et par av hans betydeligste senere publi- kationer; men hans begavelse og hans interesse var i saa ut- præget grad begrænset til det rent geologiske forskningsarbeide at han temmelig snart omtrent helt og holdent koncentrerte sig om geologiske opgaver og ikke arbeidet videre med minera- logiske, petrografiske og palæontologiske undersøkelser. Hans arbeidsfelt blev derfor i de sidste 30 aar i eminent grad »den rene geologi<, navnlig den del derav som befatter sig med over- flatens relief, og endnu nærmere avgrænset: den specielle ut- redning av Norges geologi. Naar jeg saapas utførlig har opholdt mig ved de aar av Hans Reuschs liv da grundvolden blev lagt til hans senere virksomhet, og ved vort samarbeide i 70-aarene, saa er det fordi vi begge i vort senere liv var paa det rene med, at dette sam- arbeide for os begge hadde været i høi grad bestemmende for vor hele utvikling og for hvad vi siden blev istand til at utrette: i videnskabelig henseende. I 1882 indleverte Hans Reusch som grundlag for erhvervelse av doktorgraden ved vort universitet sin avhandling »Silurfossiler og pressede konglomerater i Bergensskifrene« og kreertes der- efter til dr. philos. i mars 1883. Dette arbeide blev utvilsomt av grundlæggende betydning for forstaaelsen av bergartenes regionalmetamorfose og skaffet med engang dr. Reusch et verdenskjendt navn. Høifjeldets og Vestlandets krystallinske metamorfe skifer- formationer var allerede av Carl Friedrich Nauman anset som tilhørende silurformationen. Men efter midten av forrige aarhundrede kom troen paa yngre krystallinske skifer- 84 fermationer, repræsenterende en metamorf facies av oprindelig fossilførende formationer, mere og mere i miskredit, og den herskende opfatning heldet sterkt til den antagelse, at krystal- linske skifere kun tilhørte grundfjeldet. Reuschs fund av trilobiter og andre siluriske fossiler i glimmerskiferen ved Os ved Bergen og hans paavisning av omvandlingen av utvilsomme konglomerater til krystallinske skifere blev derfor ved det tids- punkt, da hans avhandling om disse fund publicertes, av væsent- lig betydning for en rigtigere forstaaelse av regicnalmetamor- fosens væsen. I virkeligheten var fossilfund i krystallinske skifere før kjendt fra en række tidligere beskrevne forekomster, men disse fund var dels gaat i glemmeboken, dels ansaaes de av den omkring 1880 herskende opfatning for tvilsomme og søktes bortforklart som usikre. Reuschs fund av utvilsomme fossiler i en bergart av saa typisk krystallinsk beskaffenhet som en glimmerskifer vakte derfor den største opsigt og blev av aldeles avgjørende betydning for utviklingen av metamorfose- læren. De resultater som var fremlagt i arbeidet om Bergens- skifrene, blev yderligere bekræftet ved Reuschs næste store arbeide: »Bømmeløen og Karmøen med omgivelser<, som blev utgit av Norges geologiske undersøkelse i 1888. Arbeidet inde- holdt en meget grundig undersøkelse av et sterkt metamorfosert strøk, med paavisning av hvorledes en række eruptive intrusiv- bergarter, lavabergarter og tuffer, saavelsom en række sedi- mentære avsætninger, hvori disse var indleiet, ved en gjennem- gripende metamorfose under bergkjedetryk var totalt cmvandlet til nye, krystallinske bergarter. Hele denne undersøkelsesrække «over Vestlandets krystaillinske metamorfe formationer var for sin tid fortrinlige arbeider, som betegnet en betydelig indsats fra norsk videnskap paa et saa vigtig omraade som de krystal- linske skiferes petrografi og geologi. Jeg anser for min del disse to Reuschs ungdomsarbeider som hans uten sammenligning utvilsomt i generel henseende betydeligste videnskabelige arbeider. Hans senere videnskabelige produktion omfattet andre omraader av geologien og maatte ogsaa i medfør av hans senere livsstilling stille sig andre opgaver. I 1882 blev Reuseh min efterfølger som amanuensis ved uni- versitetets mineralkabinet og forblev i denne stilling til 1885, da han utnævntes til universitetsstipendiat. Ved professor Kjerulfs død i 1888 blev han bestyrer av den geologiske undersøkelse 85 og senere indtil 1921 direktør for denne, som under hans ledelse utvikledes til den betydelige institution som den nu er. At gi en mere indgaaende oversigt over det store arbeide dr. Reusch nedla gjennem 383 aar, en hel menneskealder efter gammel regning, for »Norges geologiske undersøkelse« vilde her føre altfor vidt. Jeg vil blot fremhæve det som han satte som sin hovedopgave for »undersøkelsen:, at skaffe et seologisk kartverk over det nordlige Norge. Denne opgave blev ogsaa ført igjennem saa langt at der ved hans død praktisk talt var skaffet et kartverk i maalestok 1:100000 over hele Nordlands amt, hvorover før kun fandtes et yderst utilfredsstillende oversigtskart av Tellef Dahnll i maalestok 1:1000000. Selv reiste han i alle disse aar over det hele land og var omtrent i hver eneste krok i landet fra de ytterste skjær til høifjeldet, fra Svenskegrænsen og fra Lister til grænsen av Finmarken. Bortset fra avdøde professor Yngvar Nielsen og kanske veidirektør Krag turde neppe nogen anden nord- mand ha skaffet sig ved selvsyn et saa indgaaende kjendskap til vort land som Reusch. Og overalt hvor han kom, iagttok han og nedtegnet han hvad han saa, og publicerte en utallighet av større og mindre avhandlinger, altid ledsaget av ofte aldeles ypperlige tegninger, skisser, profiler og karter. Antallet av hans avhandlinger og mindre notiser av geologisk indhold i inden- og utenlandske tidsskrifter gaar op til flere hundrede. De allerfleste er av rent beskrivende art; Reusch hadde netop sin styrke som en skarp iagttager, og den store masse av om- hyggelige iagttagelser som er magasinert i hans publikaticner, vil derfor altid beholde sit værd som et yderst værdifuldt kilde- materiale. Reuschs overordentlig omfangsrike videnskabelige produk- tion var allikevel med hensyn til sit stof forholdsvis begrænset. Han indlot sig kun sjelden paa opgaver inden den tek- toniske geologi, som kræver mangeartede forutsætninger og stiller betydelige krav til kombinationsevnen. Hans styrke laa meget mere i beskrivelsen end i tydningen av de geologiske observaticner, og hans høit utviklede formsans og iagttagelses- evne førte derfor naturlig med sig at en stor del av hans av- handlinger omhandler overflatens reliefformer og deres tydning. Grænseomraadet mellem geologi og geo- 86 grafi var derfor i særlig grad gjenstand for hans interesse og førte til opdagelse av en række nye træk i vort lands ansigt. Særlig betydningsfuld var hans paavisning av »Strandflaten< (Norges geol. Unders. Aarbog for 1892 og 98, Kristiania 1894). Qgsaa om andre træk av havets erosion end strandflaten, nemlig om dannelsen av huler langs kysten fra Søndmøre til Nordland, skrev Reusch en række avhandlinger; likesaa om daldannelse ved elvenes eroderende arbeide og om dannelsen av ældre peneplains, i flere trin o.s.v. Videre kan nævnes hans undersøkelser over vandskillets forandring efter istiden, hans tydning av alpeformene i vort hørkeldsspr nunatakker, hans studier over utviklingen ' av reliefformerog denudationstrin, særlig paa Vest- landet, i forhold til iserosionen o.s.v. Ikke blot til studiet av den sidste istids indflydelse paa landets relief ydet han vigtige bidrag. I Finmarken opdaget han ogsaa en moræneavsætning fra en palæozoisk istid eller i alle fald fra palæozoiske bræer, senere (av professor Holtedahl bestemt som tilhørende ordovicisk tid). Reuschs reliefstudier førte ham ganske naturlig ogsaa over iren geografisk forskning, og han fungerte ogsaa i en aarrække som forelæser og lærer i geografi ved universitetet. Han ønsket ogsaa en tid at ombytte sin stilling som chef for den geologiske undersøkelse med et professorat i geograli, hvertil han efter min mening vilde været fortrinlig skikket, men et derom ved universitetet fremsat forslag vandt desværre ikke bifald. Reusch hadde i det hele en medfødt begavelse som pædagog og begyndte allerede i ottiaarene med ut- givelse av en række lærebøker for landets skoler, dels i geografi, dels ogsaa i naturkundskap. Disse utkom like til hans død i stadig nye, forbedrede utgaver; de gjorde hans navn kjendt som faas over hele landet og skaffet ham efterhaanden ved den betydelige utbredelse de fik en efter norske forhold ganske anselig formue. Sine studier over landets geografi sammenfattet Reusch i et større arbeide: »Norges Geografi< i to bind, Kri- stiania 1916 og 1917. En samlet oversigt over »Norges Geologi« hadde han allerede offentliggjort i 1910, som nr.50 av »Norges geologiske Undersøkelses« publikationer. 87 Saa stilfarende som Reusch forefaldt for den som ikke kjendte ham nærmere, saa var han dog ikke paa nogen maate bare en utrættelig og myreflittig forsker, men fyldt av mange interesser og, naar det trængtes, i besiddelse av et mange- artet initiativ. Allerede som ganske ung grundla han i 1877 det ypperlige populære tidsskrift »Naturen<, som senere blev solgt til »Bergens Museum<; dette tidsskrift benyttet han i stor utstrækning til publikation av smaa opsatser og notiser, i alt ifølge en av J. Rekstad forfattet bibliografi ikke mindre end 172. I 1889 tok han initiativet til oprettelse av »Norsk geografisk Selskapc og var i mange aar medlem av dettes styre. Han var ogsaa den egentlige stifter av »Norsk geologisk Forening« og tok 1910 initiativet til ut- givelse av dens publikation »Norsk geologisk Tidsskrift<, hvori han ogsaa selv har offentliggjort en række mindre avhandlinger. I 1905 under de spændende dager da op- gjøret med Sverige om opløsningen av unionen stod paa, var han, saavidt jeg vet, ogsaa den første som fremsatte tanken om at faa istand en organisert propaganda for Norges sak i utlandets presse og ydet det første pengebidrag til iverk- sættelse Gerav. Som bokelsker med fin kunstnerisk smak tok Reusch ogsaa initiativet til stiftelse av » Foreningen for Fremme av norsk BokkunstGrundriss<, som mine herrer kjender. Det store første bind, av Jagic selv, er et historisk overblik over hele den slaviske filologis historie, men dermed tillike et overblik, som ingen kan gaa forbi som overhodet vil ha indblik i slavisk aandsliv i det hele, især kanske fra anden helvdel av nittende aar- hundrede. I Wien gik altsaa Jagié ind i Miklosich's stilling, organi- serte ved universitetet et fortræffelig slavisk seminar, arbeidet en lang aarrække i en mindre kreds av fæller paa slavisk om- raade, en større kreds av kolleger paa alle mulige andre felter, — og som sagt stadig i livligste berøring, først og fremst med Rusland, men ogsaa med hele den øvrige slaviske verden. Wien var jo alt fra før centrum for slaviske studier, — saavel i naturlig felge med det habsburgske monarkis sterkt slaviske karakter, som ut fra de dygtige repræsentanter i slavisk forskning som Ponau-byen alt længe hadde hat. Det er et interessant tilfælde, at de tre fremragende repræsentanter som gjorde Wien saa berømt som saadant centrum, særlig for slavisk filologi, alle er sydvestslaver; Kopitor og Miklosich slovener, Jagié kroat, men av den slovenerne nærmestliggende nvance. Denne til- fældige kontinuitet avspeiler en indre kontinuitet, som Jagié selv, med sin historiske sans, aldrig forsømte at fremholde. Den gav ham likesom det haandgripelige grundlag for den aldrig svigtende interesse og likefrem pietet hvormed han altid, gjen- nem utgivelse av kildemateriale — f. eks. brevvekslingene mel- lem de ledende aandskræfter i den »slaviske gjenfødelse<, av største værdi netop for grundlæggelsen av slavisk filologi — eg gjennem avhandlinger kastet lys over den indre aandelige sammenhæng og utvikling i de strømninger, der ligger som substrat under det vi kalder »slavisk filelogi<. Denne er nemlig — som vel al filologi og videnskap ved nærmere eftersyn, men slavisk filologi for mit øie i særlig grad — karakterisert av, gjennemtrængt av, farvet av de store, mere eller mindre ube- visste stemningsbølger eller almenstrømninger i det nyere Europas aandsliv, som dels direkte, dels indirekte gir sin skif- tende farve ogsaa til saa meget andet av det som optar vor aand — vert samfundssyn, vore religiøse forestillinger, vor historie- opfatning, vore moralnormer —, disse store stemningsbølger som vi kalder f. eks. Weltschmerz, rationalisme, romantik, realisme, — for at peke paa nogen av dem. Jeg vet ikke hvor klart Jagié 95 saa disse strømninger; men at han følte dem, følte deres overordentlige, dyptgaaende betydning som det der gir tone og farve til vor aandelige gjerning og dens vekst, — det viser den nævnte historiske interesse og pietet, hvormed han trak frem saadant som kaster lys over, jeg hadde nær sagt filologiens filologi. Paa Jagic's videnskabelige produktion skal jeg ikke gaa for meget ind. Bare opregningen av titlene vilde ta saa lang tid at det vilde dysse mine herrer i timelang søvn. Strødd omkring i en række periodiske utgaver paa forskjellige kanter finder vi større og mindre arbeider om høist forskjellige emner; Archiv fir slavisehe Philologie bæres, som alt streifet, i en betydelig grad av JagiC's egne artikler, recensioner og anmeldelser. I rækker av tekstutgaver, fra de ældste kirkeslaviske monu- menter av — 1. eks. den berømte Codex Marianus, for bare at nævne et enkelt eksempel — gjennem serbo-kroatiske renæs- sanceforfattere frem til de førnævnte brevvekslinger fra modern tid, har han lagt frem et vældig, ypperlig behandlet stof. Og endda var der tid tilovers til store standardarbeider om sær- temaer, litterære og sproglige, til læreboksutgaver for stu- derende, til — jeg hadde nær sagt alt. Hans »konceptionsevne« — jeg tror jeg mindes en saadan uttalelse fra Leskien — var merkværdig, rent ut fænomenal. Med udmerket utdannelse i klassisk filologi, i slavistik og i sammenlignende sprogforskning kunde Jagit baade vise vei og længe følge udmerket med ogsaa utenom den specielt slaviske sprogferskning; men det var dog mere og mere denne som samlet hans. sproglige interesse. Jagié hadde dog her efter- haanden likesom mindre lyst til den intense fordypelse i detalj- problemer; den overlot han mere til andre, og det hændte vel ogsaa at et og andet av saadant optok hans personlige interesse mindre; hans anlæg var til gjengjæld av de mere i bredden interesserte. Ved siden av sprogarbeider fik hans syn for litteraturhistorie, for større litterære strømninger, som alt før sagt, sin rike plads i hans enorme, aldrig stansede produktion. I stofvalget og synet paa opgaven fulgte hans arbeider og hans periodiske utgaver i det hele selvfølgelig den store strøm i hans tid. Han er eleven av Miklosich, han var den samtidige 96 av Leskien, Brugmann, Johannes Schmidt, Fortunatov og hele det slegtled av sprogforskere som nu er borte, han stod paa litterært omraade i samarbeide med mænd som russerne Veselovski og Pypin, med folkemindeforskere av de bedste fra sidste fjerdedel av nittende aarhundrede. Men i emnevalget skimter man vistnok paa samme tid — f. eks. i det prægtige arbeide om oprindelsen til det kirkeslaviske sprog — litt av arvtageren fra den romantiske og »slavofile« strømning i JagiC's ungdom, om end behandlet med den realistiske forskers skarpe, nøkterne kritik, hans »akribi<, for at bruke et yndlingsuttryk av Jagic selv. Der kunde endnu være meget at føie til om den interessante skikkelse. Ikke bare hans sterke, ogsaa hans svake sider, ikke bare hans rent videnskabelige, ogsaa hans øvrige virke og ut- 'vikling, hans stilling til og indflydelse i en række slaviske lands aandsverden, hører med til billedet av kultureirkler hvis rolle ut fra centret i Donau-byen var baade stor og eiendommelig. Men vort Videnskapsselskap har at hædre bare videnskaps- manden, den rikt utstyrte og rikt arbeidende forskernatur, som vi har hat den ære at ha som vort medlem, til døden isommer la den gamle Hofrat til hvile i den samme lille kroatiske by hvor han var født. SELSKAPETS MEDLEMMER Videnskapsselskapets medlemmer i 1923. Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse: Præses: Prof. dr. Halvdan Koht. Vicepræses: Fhv. prof. dr. W. C. Brøgger. Generalsekretær: Fhv. prof. dr. A. Johannessen. I den matematisk-naturvidenskabelige klasse: Formand: Prof. dr. H. Goldschmidt. Viceformand: Prof. C. Størmer. Sekretær: Prof. dr. L. Vegard. I den historisk-filosofiske klasse: Formand: Prof. dr. Fr. Stang. Viceformand: Prof. dr. D. A. Seip. Sekretær: Prof. dr. Fr. Bull. Selskapets æresmedlemmer: Grosserer A. Holbæk Eriksen. 1928. Fhv. hofjægermester Th. N. Fearnley *. (1897) 1928. Fhv. konsul Axel Heiberg *. (1897) 19283. Direktør J. Throne Holst. 1928. Bryggerieier Ellef Ringnes”. (1897) 1923. 1 I 1897 indvalgt som medlem av den mat.-naturv. klasse. I. Den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer. A. Indenlandske medlemmer . Aaser, dr. med. P. H., bestyrer av Medicinalstyrelsens laboratorier O08SP VITNE 923 Amundsen, Roald, cand. philos. 1907. IV. Birkeland, dr. philos. Richard, professcr 1 anvendt matematik. 1918. I. Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor, Bergen. 1893. II. Bjørlykke, dr. philos. K. 0., professor i mineralcg;, geologi m. m.. Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV. Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII. Bonnevie, dr. philos. Kristine, professor i zoologi. 1911. VI. Borchgrevink, dr. med. O. J., overlæge. 1914. VIII. Borthen, dr. med. Lyder, læge, Trondhjem. 1900. VIII. Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor i medicin. 1907. VIII. Brinkmann, dr. philos. M. C. Aug., professor, Bergen. 1914. VI. Brun, Viggo, cand. real. 1923. I. Bruusgaard, E., professor i mediein. 1922. VIII. Bryn, Halfdan, sanitetsmajor, Trondhjem. 1923. VII. Brøgger, dr. philos. W. C., fhv. professor i geologi cs mineralogi. Ilke å JAVS Bull, dr. med. Edv. I. H., fhv. overlæge. 1885. VIII, Bull, dr. med. Peter, professor i medicin. 1918. VIII. Bødtker, dr. philos. Eyvind, professor i kemi. 1902. III. Cranner, dr. philos. B. H., professor i botanik, Norges Landbruks- høiskole, Aas, 1910. V. Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V. Dedichen, dr. philos. Georg, fhv. overingeniør. 1902. III. Enebo, $8., astronom, Dombaas. 1914. I. Eyde, dr. ing. Sam., fhv. sendemand. 1909. IX. Farup, dr. philos. P., fhv. professor i anorg. kemi, Trondhjem. 1908. III. Føyn, Nils Johan, underdirektør ved det Meteorologiske Institut. 190400: 1 For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem. 100 Gade, dr. med. F. G., læge. 1910. VII. Geelmuyden, dr. med. H. Chr., lste-amanuensis ved Universitetet. 1902. VII. Gleditsch, dr. philos. Ellen, docent i radiokemi. 1917. III. Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor i kemi. 1901. III. Goldschmidt, dr. philos. V. M., professor i mineralogi og petrografi. EA NG Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904. V. Grieg, James, konservator, Bergen. 1922: VI. Guldberg, dr. philos. Alf, professor i matematik. 1897. I. Haaland, dr. med. K. M., prosektor, Bergen. 1914. VIII. Hagem, dr. philos. Oscar, professor, Bergen. 1919. V. Hansen, dr. philos. A. M., Hvalstad. 1910. IV. Hansen, dr. philos. B. Helland, professor, Bergen. 1908. II. Hanssen, dr. med. Olav, overlæge, Bergen. 1922. VIII. Harbitz, dr. philos. Francis, professor i medicin. 1901. VIII. Heegård, dr. philos. Poul, professor i matematik. 1918. I. Henrichsen, Sophus, fhv. overlærer. 1899. II. Hesselberg, dr. philos. H. Theodor, direktør for det Meteorologiske Institut 19170 TE Hiortdahl, Th., fhv. professor i kemi. 1867. III. Hjort, dr. philos. Johan, professor i marin biologi. 1898. VI. Holm, dr. med. Harald, fhv. direktør, Asker. 1898. VIII. Holmboe, J., professor, Bergen. 1910. V. Å Holst, dr. med. Axel, professor i medicin. 1894. VIII. Holst, dr. med. P. F., professor i medicin. 1901. VIII. Holtedahl, dr. philos. Olaf, professor i geologi. 1922. IV. Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIII. Holtsmark, dr. philos. G., direktør. 1909. II. Hopstock, H., prosektor. 1910. VII. Isaachsen, Daniel, kst. justerdirektør. 1903. II. Isaachsen, H., professor i husdyrbruk, Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1916. VII. Johannessen, dr. med. Axel, fhv. professor i mediein. 1886. VIII. Jørgensen, Eugen, lektor, Bergen. 1907. V. Kiær, dr. philos. Johan, professor i palæontologi og hist. geol. 1898. IV. Klingenberg, K. S., direktør for Norges geografiske cpmaaling. 02800 Koiderup, dr. philos. Carl Fr., professor, museumsdirektør, Bergen. NOV. Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i medicin. 1886. VIII. Lie, dr. med. H. P. E., overlæge, Bergen. 1910. VIII. Looft, dr. med. Carl, overlæge, Bergen. 1917. VIII. Lynge, dr. philos. Bernt, docent i botanik. 1918. V. Meidell, Birger, professor i forsikringsteknik. 1923. I. Mjøen, dr. philos. J. Alfred H., apoteker. 1901. III. Mohr, dr. med. Otto Lous, professor i medicin. 1920. VII. 101 Munster, Thomas, fhv. kst. bergmester. 1904. VI. Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor i oceanografi. 1889. IV. Nicolaysen, dr. med. J., professor i medicin. 1910. VIII. Nordgaard, Ole, konservator, bestyrer av den Biologiske Station, Trondhjem. 1918. VI. Nordhagen, dr. philos. Rolf, universitetsstipendiat i botanik. 1923. V. Poulsson, dr. med. Edvard, professor i medicin. 1894. VIII. Rekstad, J. B., fhv. statsgeolog. 1904. IV. Resvoll, dr. philos. Thekla, amanuensis. 1923. V. Riiber, dr. philos. C. N., professor i organisk kemi, Trondhjem. 1898. III. Sars, dr. philos. G. 0., fhv. professor i zoologi. 1865. VI. Schetelig, Jakob, professor i mineralogi og geologi. 1923. IV. Schiøtz, dr. med. Hjalmar, fhv. professor i medicin. 1892. VIII. Schiøtz, Oscar E., fhv. professor i fysik. 1878. II. Schmidt-Nielsen, dr. philos. S., professor i teknisk-organisk kemi, Trondhjem. 1916. III. Schreiner, dr. philos. Erling, docent i fysisk kemi etc. 1923. III. Schreiner, dr. med. Kr. E., professor i mediein. 1906. VII. Schroeter, J. Fr. W., professor i astronomi. 1893. I. Sebelien, Johan, professor i kemi, Norges Landbrukshøiskole, Aas. US TITT. Skolem, Thoralf, docent i matematik. 1918. I. Sopp, dr. philos. O. J., direktør, Kap, Toten. 1898. V. Stejneger, Leonard, Head Curator of the Department of Biology, Natio- nal Museum, Washington. 1887. VI. Størmer, Carl, professor i matematik. 1900. I. Sæland, Sem, professor i fysik. 1912. II. Torup, dr. med. Sophus, professor i medicin. 1890. VII. Uchermann, V. Kr., fhv. professor i medicin. 1898. VIII. Vegard, dr. philos. L., professor i fysik. 1914. II. Vog5, J. H. L., professor i mineralogi m. m., Trondhjem. 1886. V. Vogt, dr. med. Ragnar, professor i psykiatri. 1913. VIII. Wille, dr. philos. N., professor i botanik. 1886. V. (4 */. 1924.) Øyer, P. A., konservator ved det Palæontologiske Museum. 1901. VI. Sum ved uigangen av 1923: 95. B., Utenlandske medlemmer Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. IT. Aschan, dr. Å. 0., professor, Helsingfors. 1912. III. Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV. Becke, dr. F., professor, Wien. 1920. IV. Beddard, dr. Frank E., prosektor, F. R. S., London. 1912. VI. Boas, dr. J. E. V., professor, Holte ved Kjøbenhavn. 1917. VI. Bohlin, dr. Karl, professor, Stockholm. 1917. I. 102 Bohr, dr. Niels, professor, Kjøbenhavn. 1923. II. Brachet, dr. Å., professor, Bruxelles. 1923. VII. Brefeld, dr. Oscar, professor, Berlin-Lichterfelde. 1901. V. Brotherus, dr. V. F., lektor, Helsingfors. 1909. V. Charlier, dr. C. V. L., professor, Lund. 1921. I. Curie, Mme. M., dr., professor, Paris. 1921. III. Curtius, dr. Theodor, professcr, Heidelberg. 1903. III. Davis, William Morris, professor, Cambridge, Mass. 1902. IV. De Geer, dr. Gerard, professor, Stockholm. 1917. IV. Engel, dr. Friedr., professor, Giessen. 1923. I. Engler, dr. Adolf, professor, Berlin-Dahlem. 1902. V. Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm. 1910. I. Geikie, Sir Archibald, fhv. chef for den Britiske Geologiske Under- søkelse, Shepherd's Down, Haslemere, Surrey. 1894. IV. v. Goebel, dr. K., professor, Munchen. 1909. V. v. Groth, dr. P., professor, Minchen. 1903. IV. Hale, George E., professor, Mount Wilson Observatery, Pasadena, Califernia» 1916: I: Haller, dr. Å., professor, Paris. 1913. ITI. Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Uppsala. 1891. VII. Harmer, Sir Sidney F., dr., direktør ved British Museum (Natural History), London. 1921. VI. Heim, dr. Albert, professor, Zurich. 1917. IV. Hellmann, dr. Gustav, professor, Berlin. 1904. II. Heubner, dr. J. O. L., professor, Loschwitz ved Dresden. 1907. VIII. Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I. Hildebrandsson, dr. H. H., fhv. professor, Uppsala. 1891. II. Homåén, dr. E. A., professor, Helsingfors. 1904. VIII Jensen, J. L. W. V., overingeniør, Kjøbenhavn. 1917. I. Johannsen, dr. W. L., professor, Kjøbenhavn. 1908. V. Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Univ., N. Y. 19083. IV. Kiason, dr. P., professor, Stockholm. 1913. III. Kraepelin, dr. E., professor, Minchen. 1911. VII. Krogh, dr. August, professor, Kjøbenhavn. 1913. VII. Laecroix, dr. Å., professor, direktør for den mineralogiske avdeling ved Jardin des Plantes, Paris. 1903. IV. Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V. Le Chatelier, dr. Henry Louis, professor, Paris. 1920. III. Leche, dr. W., professor, Stockholm. 1921. VI. Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. II. Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII. Lorentz, dr. H. A., professor, Haarlem. 1908. II. Mackenzie, Sir James, dr., St. Andrews. 1911. VIII. Manson, Sir Patrick, The Sheiling, Clonbur, Co. Galway. Mittag-Leffler, dr. Gösta, fhv. professor, Djursholm. 1886. I. Moliseh, dr. Hans, professor, Wien. 1922. V. Moll, dr. med. Albert, Geh. Sanitåtsrat, Berlin. 1919. VIII. Morgan, dr. Thomas Hunt, professor, New York. 1920. VI. 103 Moynihan, Sir Berkeley, dr., professor, Leeds. 1914. VIII. Murbeck, dr. S. S., professor, Lund. 1913. V. Nernst, dr. W., professor, Berlin. 1921. III. v. Noorden, dr. Carl, professor, Frankfurt a. M. 1909. VIII. Nordstedt, dr. C. F. Otto, professor, Lund. 1904. V. Qdhner, dr. philos. Theodor, professor, intendent ved Naturhistoriska riksmuseum, Stockholm. 1915. VI. Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen, Sachsen. 1898. III. Painlevé, Paul, professor, membre de lInstitut, Paris. 1907. I. Pearson, Wm. Hy., Manchester. 1887. V. Pettersson, dr. S. 0., fhv. professor, Holma, Lysekil. 1892. III. Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I. Rive, dr. Lucien de la, Genéve. 1898. II. Roux, E., professor, direktør for Laboratoire de chimie biologique (Institui Pasteur), Paris. 1907. VIII. Rubner, dr. M., professor, Berlin. 1914. VII. Rutherford, Sir Ernst, professor, Cambridge. 1923. II. Salomonsen, dr. C. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII. Schmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II. Sederholm, dr. Jakob Johannes, professor, direktør for Geologiska Xommissionen, Helsingfors. 1921. IV. v. Seeliger, dr. Hugo, professcr, Munchen, direktør for Sternwarte Bogenhausen. 1907. I. Strömgren, dr. Elis, professor, Kjøbenhavn. 1922. I. Sørensen, dr. S. P. L., professor, Kjøbenhavn. 1909. III. Thomson, Sir Joseph J., professor, Cambridge. 1908. II. Tigerstedt, dr. R., professor, Helsingfors. 1909. VII. 4 '/1- 1923. Topsøe, dr. H., fhv. direktør, Kjøbenhavn. 1892. III. de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V. Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI. Warming, dr. J. Eug. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V. (4 ?*/1 19243 Washington, dr. Henry S., geolog ved Carnegie Institution, Washing- Eon 2 JPFNVE Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI. Wetistein v. Westersheim, dr. Richard, professor, Wien. 1912. V. Wien, dr. W., professer, Miinchen. 1914. II. Willståtter, dr. Richard, professor, Minchen. 1920. III. Wilson, dr. E. B., professor, New York. 1912. VI. Winge, A. H., viceinspektør, Hellerup ved Kjøbenhavn. 1909. V. ve 1023. Sum ved utgangen av 1923: 883. 104 IT. Den historisk-filosofiske klasses medlemmer. A. Indenlandske medlemmer 1. Aall, dr. philos. Anathon, professor i filosofi. 1898. II. Aarum, dr. philos. P. T., professor i statsøkonomi og statistik. 1916. VI. Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II. Bodding, P. 0., pastor, missionær, Dumka, The Santal Parganas, Bri- tisk Indien. 1904. III. Brandrud, dr. theol. Andreas, professor i teologi. 1898. V. Broch, Glaf, professor i slavisk filologi. 1896. III. Brun, Joh. Lyder, professor i teologi. 1898. V. Brøgger, dr. philos. A. W., professor i arkæologi. 1914. I. Bugge, dr. philos. Alexander, fhv. professor i historie, Kviteseid. 1898. I. Bugge, dr. theol. Chr. A., fhv. kst. fængselsprest. 1897. V, Bull, dr. philos. Edv., professor i historie. 1914. I. Bull, dr. philos. Francis, professor i nordisk litteratur. 1920. II. Bødtker, dr. philos. Å. F. Trampe, professor i engelsk filologi. 1908. III. Bøgh, dr. philos. Johan, museumsdirektør, Bergen. 1913. II. Christiansen, dr. philos. Reidar Th., arkivar. 1922. II. Collin, Chr., professor i litteraturhistorie. 1897. II. Daae, I. M., fhv. tolddirektør. 1894. III. (% "/. 1924.) Dahle, L., fhv. generalsekretær, Stavanger. 1889. III. Eitrem, dr. philos. S., professor i klassisk filologi. 1904. III. Falk, dr. philos. Hjalmar, professor i germansk filologi. 1892. IV. Feit, dr. philos. H. P., riksantikvar. 1916. II. Fonahn, N. Å., docent i medicin. 1921. III. Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI. Gjessing, dr. philos. Helge, underbestyrer ved Oldsaksamlingen. 1922. I. Gran, Gerhard, fhv. professor i nordisk litteraturhistorie. 1901. II. Hambro, Edw. I., fhv. høiesteretsassessor. 1903. VI. Hægstad, K. Marius, fhv. professor i nordisk sprogvidenskap. 1901. IV. Ihlen, dr. theol. Christian, professor i teologi. 1919. V. Iversen, dr. philos. Ragnvald, professor ved Norges Lærerhøiskole, Lade pr. Trondhjem. 1922. IV. K Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., professor i historie. 1907. I.- Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. V1. Kjær, A., fhv. førstebibliotekar. 1903. IV. Koht, dr. philos. Halvdan, professor i historie. 1908. I. Kolsrud, O., professor i kirkehistorie. 1914. V. Konow, dr. philos. Sten, ekstraord. professer i indisk sprog og historie. TER ING Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden. NS9SJ: 1 For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem. 105 Larsen, dr. philos. Amund B., adjunkt, Nordstrand pr. Kristiania. 89200DV Lie, dr. jur. Mikael S. H., professor i retsvidenskap. 1917. VI. Liestøl, dr. philos. K., professor i norsk folkemindevidenskap. 1916. II. Løchen, dr. philos. Arne, fhv. professor i filosofi. 1898. II. Løseth, dr. philos. O. E., professor i romansk filologi. 1892. III. Marstrander, Carl, professor i keltiske sprog. 1911. III. Messel, dr. theol. Nils. 1922. V. Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor i teologi. 1896. V. Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munthe af, fhv. professor i rets- videnskap etc. 1888. IV. Motzfeldt, dr. jur. U. A., byretsassessor. 1919. VI. Mowinckel, dr. theol. Sigmund, professor i teologi. 1918. V. Nielsen, dr. philos. Konrad, professor i finsk-ugriske sprog. 1904. III. Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor i teologi. 1892. V. Olsen, dr. philos. Magnus, professor i oldnorsk og islandsk sprog og litteratur. 1904. IV. Ording, dr. theol. J., professor i teologi. 1912. V. Paasche, dr. philos. J. Fredrik, professor i litteraturhistorie. 1917. II. Parr, dr. philos. Thomas, lektor, Bergen. 1917. II. Pedersen, Tord, lektor, Drammen. 1922. I. Petersen, cand. mag. Th., samlingsbestyrer, Trondhjem. 1917. I. Pettersen, Hjalmar M., førstebibliotekar. 1903. II. Platou, dr. jur. O. L. S., fhv. professor i retsvidenskap. 1879. IV. Qvigstad, Just Knud, fhv. rektor, Tromsø. 1888. III. Rudberg, dr. philos. Gunnar, professor i klassisk filologi. 1920. III. Rygg, N., bankdirektør. 1914. VI. Ræder, dr. philos. Å., rektor. 1892. I. Ræstad, dr. jur. A. 1915. VI. Scheel, dr. jur. Herman, høiesteretsjustitiarius. 1898. VI. Schencke, dr. philos. Wilhelm, professor i religionshistorie. 1910. II. Schjelderup, dr. philos. Harald K., professor i filoscfi. 1922. II. Schjøtt, P. O., fhv. professor i græsk filologi. 1867. III. Schnitler, C. W., professor i kunsthistorie. 1915. II. Seip, dr. philos. D. A., professor i nordisk sprogvidenskap. 1916. IV. Seippel, Alexander, fhv. professor i semitiske sprog. 1897. III. Selmer, dr. philos. Ernst W., universitetsstipendiat i tysk sprog. 9220 PV Shetelig, dr. philos. Haakon, professor, Bergen. 1911. I. Skeie, dr. jur. Jon, professor i retsvidenskap. 1910. VI. Solberg, dr. philos. O., professor i etnografi. 1915. I. Sommerfelt, dr. philos. Alf, universitetsstipendiat i keltiske sbrog. 1922 TT. Stang, dr. jur. Fr., rektor, professor i retsvidenskap. 1900. VI. Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor i retsvidenskap. 1892. VI Thiis, J., direktør for Statens Kunstmuseum. 1914. II. Western, dr. philos. A., rektor, Fredrikstad. 1894. IV. Worm-Miller, dr. philos. Jac. S., docent i historie. 1920. I. Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I. Sum ved utgangen av 1923: 80. B. Utenlandske medlemmer v. Amira, dr. Karl, professor, Minchen. 1896. VI. Bédier, dr. Joseph, professor, Paris. 1922. II. Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II. Bruinier, dr. philos. J. W., Studienrath, Anklam. 900. IV. Buhl, dr. Frantz, professor, Hillerød. 1908. V. Cederschiöld, dr. Gustaf, fhv. professor, Lund. 1904. IV. Cumont, dr. Franz, professor, Rem. 1918. II. Danielsson, dr. 0. A., fhv. professor, Uppsala. 1898. III. Descamps, Edouard E. F., professor, senator, Louvain. 1902. VI. Dörpfeld, dr. Wilh., professor, Jena. 1899. I. Duhm, dr. Bernhard, professor, Basel. 1921. V. Erslev, dr. Kristian, riksarkivar, Kjøbenhavn. 1898. I. Friis, dr. Aage, professor, Kjøbenhavn. 1920. I. Gertz, dr. M. Cl., professor, Kjøbenhavn. 1898. III. Grammont, dr. Maurice, profes:or, Monipellier. 1923. III. Harnack, dr. Aaclf, professor, fhv. generaldirecter, Grunewald, Berlin. JONE 8 Heiberg, dr. J. L., professor, Kjøbenhavn. 1912. III. Heusler, dr. Andreas, professcr, Arlesheim pr. Basel. 1920. IV. Høffding, dr. H., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1916. II. Jagic, dr. Vatroslav, fhv. professor, Wien. 1901. III. % 68 1923. Jespersen, dr. Otto, professor, Gentofte pr. Kjøbenhavn. 1920. IV. Johansson, dr. K. F., professor, Uppsala. 1914. III. Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV. Kaftan, dr. Julius, professor, Berlin-Steglitz. 1921. V. Katienbusch, dr. Ferdinand, professor, Halle a. d. S. 1903. V. Kermode, Philip M. C., Advocate, Douglas, Isle of Man. 1990. I. Kock, dr. Axel, fhv. professor, Lund. 1901. IV. Krohn, år. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. II. Lidån, dr. Evald, professor, Göteborg. 1919. III. Liders, dr. H., professor, Charlottenburg. 1914. III. Mayer, dr. Ernst, professor, Wiurzburg. 1906. . VI. Meillet, dr. A., professor, Paris. 1913. III. Meissner, dr. Rudolf, professor, Bonn. 1922. IV. Miller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I. Naville, Edcuard, professor, Malagny, Geneve. 1896. III. Noreen, dr. Adolf, fhv. professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. IV. Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI. v. Pastor, dr. Ludwig, professor, østerriksk chargé d'affaires ved Vati- kanetRomel 9200 VE Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. III. Persson, dr. Per, professor, Uppsala. 1919. III. Pirenne, dr. Henri, professor, Gent. 1917. I. 107 Schåfer, dr. Dietrich, professor, Berlin-Steglitz. 1894. I. Schuchardt, dr. Hugo, fhv. professor, Graz. 1912. III. Schicek, dr. Hugo, fhv. professor, Stockholm. 1901. II. Setålå, dr. E. N., professor, Helsingfors. 1908. III. Sievers, dr. Ed., professor, Leipzig. 1887. IV. Steenstrup, dr. Johannes, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1896. I. von den Steinen, dr. Karl, professor, Berlin-Wilmersdorf. 1904. I. Söderhjelm, dr. W., Finlands minister i Stockholm. 1914. II. Söderwall, dr. K. F., fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1904. IV. (1 5/501924.) Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. III. Thomas, dr. Frederick W., bibliotekar ved India Office, London. 10218 NTT: Thomsen, dr. Vilh., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. III. Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI. Wiklund, dr. K. B., professor, Uppsala. 1920. III. v. Wilamcwitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Charlottenburg. 1909MKTTN. Wileken, dr. Ulrich, professor, Berlin. 1923. III. Sum ved utgangen av 1923: 5G. Selskapets medlemstal var altsaa den 31te december 19238: Zsresmedlemmer «rd 5 Kl. I. a. Indenlandske medlemmer (maksimaltal 110): 95 b. Utenlandske medlemmer (maksimaltal 100): 83 178 Kl. II. a. Indenlandske medlemmer (maksimaltal 100): 80 b. Utenlandske medlemmer (maksimaltal 75): 56 136 Tilsammen: 319 Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers forskjellige grupper (se Statutenes $ 3) var den 3lte december 1923 følgende: 108 Æn "uIOH *dn10p '21A9UUOG "URI "19:5:8ø19 'TYEPJIOIH "PILGOA "TIWIØYS : QJQJØFPIO SoUueddn.ry T GG 6 8 16 R ET 1 Or OT 'SILL 180A "Y UURULIOYIN ZJØIYDS 'H Uoss|INOd UASÅBJODIN 1J00'J AUT HH oYDBET UDdSSQUULYOP uoløy uINOH 180A UuArJOYIG ISIOH 'd S1[9J9UDS 'P| TOUPIYDS ISIOH 'V (361 4) AULA PLISOM UIS paR50A Ww[OH dn10,f ddog UYSUEN | -TOLN- I PIULYIS pUurJ&eg JOWIØYG z11q48H Jou IHOASOYH dn9p[0Y J9OQNY ZJØTPDS *O UIOJOYS UOSSsUueg 'Q | -T9Y2S HM J19:59U[915 U9:S8YPION Jæry "Yof Uu9Øly[ | UOSYDBLSI I 191901Y29 put[peH JY0N SIES o5uKrI 14 e8p91|0H RPO RUS [OH Hep Ing 'd | UueSyeres] 'H pR88p.I0N U9SULHJØP | UESURH Al 'V IPIUYDS Ga0q[PSS90H | 9.10qUuaSuy INNE 'H TA yo01sdop JOJSsuny 20qW[OH IPIULYDS -PIOD 'H uasYyDonUuI par3900H pareasnnag | Uep£nu[eoern ja0lH u9:08 -PIOO VW *A Y2SHYPALH UuodSsUurH 310qp[D5 1pueig open SoLIN URI) 'H | 1983ø19 DM duaeI pue[[PH '4 ogaur uayj.10 u£Ig UUBUJULIG 18 oypp£paølg UIdYDIPOG UÅØ ung *A pA | NUTAQASYoIOG yo09 P[A0UUOG JoUuUurI) UISPUNWV JOY PØG souydolg pue[pr.IIg "TOdBysuapra pr der ; "TSOJOISÅJ == GE 5 ; "180[0.100J0U 'TULOUO.IJSP -yqerd Utd PO *donmur tyeuv 1.60100Z rUBJOG p å UD Y 30 3usk Sprueougenp 2 GS r = 00 9YSIUYNL I30[BI9UT 'y] oddnrg | Tyra edduio | Ta 9ddnan 'TA 9ddnag 'A 9ddnag *AT 9ddnao '11] Qddnan '1] 9ddn.rg 'J 9ddnag "JeWuapaw aYs.IOU SaSskN abaqeNsuapiainjeu-YsNEWajeu uag 109 IT U9SUOWO[LS xnoy USPIOON 'A ueymu OJ HOW UOSUPBN oIZUDYDLN auldar] unedoery UuguWoH JoUuqnoH OT PP ULSET | GI IP UUSYEN | 8 [EY UUSYLN | OT Pep UnSYEN | åI [RY UnSYEN | å "19deysuapra "UuOYØ-IYedd 30 oYSIUYA 'y] oddnay "UDIPAN 'TITA 9ddnang *doure "yeuy 'TIA 9ddnax UOSTIM 199 M NODIEM J0UYPO UuLFJON oyseT JouLIe svOg paeppog JoUuqnY YS0IY UaJSJRUUIEH 19 yoeIG "T801OISAJ '1801007 "TA 9ddnao GI WISY -SJ1OIS9OM *A UI9JS19M FUTUde M Sort A 9p UOSILIJ IPEISPION 09qIN YISTON UulI9Y19:58] UOSUULYOP [99905 'A Jo[SUn sn9Y101F p[eJoIg HL UOJBUILYSLM uW[oyI9p9S XIOJOU'T duro yy wIoH UIO) *A opppPp0 1995 o( SIAVd 34009 S1OJIRg GI TOP BISTILAMA oøsdop, UASUDIØG UOSS191194 PIRMISO ISUION J919P8YO OT UOSEIY JonenH sn mn) oLIND UBYDSV IL UALM UOSUOLY I, 1prUyog pa0J19 yy NY QA VI OP ZJUO.IO'J pavuer] UOS -SpUBIGSPIH uueu[[EH 1409 snIUgYLIV GI STILL UdTHUWOQIS J981J995 'A paBdId 9A9]Uled «9191-81 UuesUuef HOANIH o[eH W[OYPOLA [20un Jonaey) un Yog 'yIUBIOY 'A 9ddnao I (ep USE 'UB13090:3 Y[SISÅJ 18010905 T50[RJ0UIp *AT 9ddnay "TUO Y '11] 9ddnao '180[0109J0UI 30 ISA 'y[ oddnan GI 18PUTSYEN | GI LP UTSYENE | GI Pep USA "TULOUOLJSV 'yrueyow' gen '] oddnag JoWwWwd|paw dYSpUuL|UIIN SISSEJN abegeysuapiaInpeu-Ysnewaye udg 110 "195UBIR PI J9FUuvAIR FUeIS JED [99Y2S peseY 3844 nojeid IPIPJZJON aUJPISUAFION AT HN 1932 oIquIR H yraspoln unIey JOdvysuapta o[e100S 30 9IIOYSIY -Ssjod 'suepnaidsrnp TA 9ddnag *pnipuerg OF Surpao pue[PO [9N0UIMON J919 YO [9SS9JN pniIstOM uo[y 950ng 'V YD unag "I pnipueig 'QLIOJSIY -9NADJ 30 180109L *A addnag S8H 'Teddreg :9J9JØJPIO saueddnix 6 U19189 M JOUI [OS dreg UaSIQ UPSALT Jæly 'V UaSJJAJ peIsgeH 84 3oads 9ysuvruan *AT 9ddnao 9L 1|9JIIWUWOG [addrag nøly»s FJ0QPnY PLISFIAP) UISJOIN 'M JOPUBIYISILY UJOSØT MOUOY UYBUOJ UTD IHT aIytd (P36T +) 9*EG Jo pøg 9oduery 'V Y20I9 gumppog B0ads aysurur -193 op UagLYpun Jodeysuaprs301dg '11] oddnag SHU JEPIUYDS dnaappalyos 9340U9YDG Uuas19119d 118 IYDSLEF U9YDØT 1Ø1S9TT] UOSUPISLIY uvIg 19 un [OD USULISLIYD ydøg ING 4 Surg I8v 9LIOJSIY -JSUNY 30 -ANJE.19991] +SUoraner OSOILH 'I] 9ddnig "JaWUajpow aYS.JOU SASSEP| AYSIJOSOJN-NSI.IOISIY UAg "UASUYOP &T 'SILL aA sø TOT PN AD UO MM SJ0[0S 91/919YS 'H JOpeY UuasddJId uosIeped 'L 140N Uu9SUYop Jurssoln ng 4 950ng 'V 190001 *M 'V '1yRI30U)0 30 190J0æ3AR '9IIOJSIH 'I oaddnag 10030 AOPBISOUTLA utoyueddeq J19£R8N sdureosoag BIIULV 'A GI T8P[BUIISYEN "T9deysuapta 9[8100S 30 ALIOJSIY -sJo *Ssuapnadstanp 'TA addnag JOJSUJ 'A YISNQUNN EBY UREN yoRUTeH wWyYnd Iung '6 [BLUISYEN *Q1.1OJSTY -934IDJ 30 180109, 'A 9ddnan Or GI U9NDILAM JraOpUe[ [SON -ZYELMOUIE[LM "Å PUnNpPILM UaSUulOy I, seuwoy 19UudQJ 218195 IpIRYINYDSE UOSSJIIJ (F36T 4) H2M190PQS UudSI9PIF SJ0A9IS ANE U99JON 1919 NW JOUSSIPN SJOPUT A90N UugprT UOSSUOP IANUULH UOSSULLYOP Uuassoadse pP g19q19H T 'P Jo[SsnDoH JUOWUILIL PIOIYDSI2PAD 71495) JerUmIg UOSS[PIULJ 'OT PeeusyeN '0G FER UISTEN "801ds 9ysuvu -1938 op UagerYpun Jedeysuep[ad01dg 'TIT 9dduan "80ads oysupuIIor) *AT 9ddunay ut[ppoly19pos MON YS UYOIM SuIpJØH 1Uouwnd SOpueIGJ JoIpod GE T8PPBUIS YEN 'QTIOJSIY -4suny 80 -aneTOy suorsgpar "YOSSI '1[ addniag "JaWwwajpaw aYspurjuapn SASSEJY AYSKOSONIJ-YSI.IOISIY UAg 6 'SILL U9UINIG UAP UOA dn1su9915 J9JBYDS QUUDAIJ TINN opoutd y SI A9JSIH PIPeJdtoq GI [81 BUISYEN 'yeRI50U)E 50 150JORÆIR ELIOISTH 'T oddnan 112 Dødsfald i 1923. Aaser, Peter Hansen, dr. med., bestyrer av Medicinalstyrelsens laboratorier og chef for serumavdelingen. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 8. Indvalgt 1908. j 21de juli. Jagic, Vatroslav, år. philos., hofrat, fhv. professor i slavisk filologi ved universitetet i Wien. Utenlandsk medlem av klasse II, gruppe 3. Indvalgt 1901. % 6te august. Winge, Adolph Herluf, mag. sc., viceinspektør ved universitetets zoologiske museum i Kjøbenhavn. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 6. Indvalgt 1909. f 10de november. Tigerstedt, Robert Adolf Armand, dr. med. & chir., professor i fysiologi ved universitetet i Helsingfors. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 7. Indvalgt 1909. lste december. Tillæg til »Dødsfald i 1922<. Åkerman, Anders Rikard, dr. philos., fhv. generaldirektør og chef for Kungl. Kommerskellegium. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 4. Indvalgt 1892. 7 23de februar. Hertwig, Oscar, dr. med. & philos., professor, direktør for det ana- tomisk-biologiske institut ved universitetet i Berlin. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 7. Indvalgt 1907. 26de oktober. Quinecke, Heinrich, dr. med., geh. medizinalrat, fhv. ordentlig pro- fessor i indre medisin ved universitetet i Kiel, senere ord. honorar- professor ved universitetet i Frankfurt a. M. Utenlandsk med- lem av klasse I, gruppe 8. Indvalgt 1907. % 19de mai. SKRIFTER MOTTAT I BYTTE OG SOM GAVE Skrifter mottat i bytte og som gave i 1923. A. Fra norske institutioner. AAS. Norges Landbrukshøiskole: Beretning 1921—22. Me dd e- lelse fra forskningsforsøkene. 16. 1922. Meldinger. H. 1—4. 6—7 £& Bilag til h. 1. 4. BERGEN. Fiskeridirektøren: Aarsberetning vedkommende Norges fiskerier. 1922, h. 1. 2. 1923, h. 1. — Bergens Museum: Aarbok. 1921—22, h. 13. Aarsberetning 1922—23. G. 0. Sars. An account of the Crustacea of Norway. Vol. IX, p. 3—4. — Selskapet for norske fiskeriers fremme: Aars- beretning 1922—23. Fiskeritidende, Norsk. 41, h. 1. 125 29, Ing 103 HORTEN. Sjømilitære Samfund. Tidsskrift, Norsk, for sjø- væsen. 41. KRISTIANIA. Det statistiske Centralbureau: Statistik, Norges cffisielle. VII. 92. Folkemengdens bevegelse 1920. — Norsk Folkemuseum: Aarsberetning. 28. — Norsk entomologisk Forening: Tidsskrift, Norsk entomologisk. 1922. B. 1, h. 4. — Generalstabens Bibliotek: Tilleggs-katalog nr. 3. 1915—22. Den Norske Historiske Kildeskriftkommissiom: K. Leems Norske maalsamlingar fra 1740-aari. Utgj. ved T. Hannaas. Sverris saga etter Cod. AM 327 49%. Utgj. ved G. Indrebø. — Kirke- og Undervismngsdepartementet: Le Droit d'auteur. 36. 1923. — Landbruksdirektøren: Beretning f.1922 & Tillæg A—E, K,N. Meieriforsøk, Statens. Beretning nr. 15. — Norske melke- producenters landsforbund (Den norske meieriforening): Beret- ning f. 1922. Melk til alle maaltider. Kr.a 1923. Norges Oplysmngskontor for næringsveiene: Fortegnelse over tidsskrif- ter 1923. Teknisk-kommersiellt bibliotek. — Norges geografiske Opmåling. Beretning for lste juli 1921—30te juni 1922. — Redaktiomen: Oldtiden. 10, h. 1. — Det norske Skogselskap: Tidsskrift for skogbruk. 31. 1923.— Kristiania sundhetskom- mission: Beretning f. 1921. — Umniversitetets fonetiske Institut: Opuscula phonetica. Fase. 1. — Universitetets zoologiske Museum: Meddelelser. Nr. 7. STANGE, Hadm. Stange meieribolag: Meieribolag, Stange, 25de aug. 1883—25de aug. 1923. 116 B. Fra utenlandske institutioner. AIX-EN-PROVENCE. Bidbliotheque de VUniwersité: Annales de la Faculté de droit d”Aix. Nouv. série. 9. 10. Annales de la Faculté des lettres d'Aix. 12. ASKOV. Askov Højskole: Askov Lærlinge. Aarsskrift. 1922. BARCELONA. Junta de ciéncies naturals: Treballs del Museu de ciéncies naturals. Vol. 3. Vol. 4, no. 3. 4. Vol 5, no. 4. BATAVIA. Bataviaasch Genootschap van kunsten en wetenschappen: Notulen van de algem. en directivergaderingen. 60, afl. 4. Rapporten van den oudheidkundigen dienst in Nederlandsch- Indié. 1923. Tijdsehrift voor indische taal-" land* |en volkenkunde. 61, afl. 4—6. 62. 63, afl. 1. Verhandelingen. 63, stuk 4. 64, stuk 1. Verslag, Qudheidkundig. 1922. 19283, kwart. 1—2. BELFAST. Belfast Natural history and Philosophical Society: Pr o- ceedings and Reports. 1921—22. BERLIN. Gesellschaft fir Erdkunde: Zeitschrift. 1923. No. 1—10. — Deutsche physikaliscehe Gesellschaft: Verhand- kangen 922 AN 081028 JNOJ 1. BOLOGNA. R. Accademia delle secienze dellIstituto di Bologna: Rendiconto. Classe di seienze morali. Ser. II. Vol. 6 (1921— 22). Trombetti, Alfr., Elementi di glottologia. [Parte 2]. Bologna 1923. BOSTON. American Academy of arts and Sciences: Proceedings. Vol. 57, no. 11—18. Vol. 58, no. 1—7. 9—15. BRATISLAVA. Commission Internationale du Damnube: Le Danube International. 2, no. 12. BRAUNSCHWEIG. Verein fir Naturwissenschaft: Jahres- bjemsenht, 18:11913221922: BRISBANE. Queensland Museum: Memoirs. 7. BRNO. Faculté de sciences de UlUmiversité Masaryk SS psy (Publications). 1922. Cis 14—22. 1923. Cis 23—32. BRUXELLES. Académie Royale d. sciences, d. lettres et d. beaux-arts: Annuaire. 1923. Bulletin. Classe d. sciences. 1922. No. 5—12. 1923. No. 1—6. Classe d. lettres. 1922. No. 5—12. 1923. No. 1—6. Classe d. beaux-arts. 1922. No. 5—12. 1923. No. 1—6. Compterendu de la célébration du 150e anniversaire. Brux. Lab 1922. — Institut Royal meétéorologique: Annuaire metéorol. 1914—1920. — Observatoire Royal de Belgique: Annales. 3. sér. T. 1, fase. 2. Annuaire. 1924. Bulletin sismique. 1922. — Société Royale zoologique de Belgique: Annales. 53. BUCAREST. Academia Romånå. Bulletin de la Section seienti- fique. 8, nr. 3—& BUENOS AIRES. Sociedad sientifica Argentina: Annales. 94, entr. 5—6. 95. 96, entr. 1—4. Cineceuentenario de la Socie- dad (1872—1922). Evoluciön de las ciencias en la Republica Argentina. III. VII. Jaime Mulhall. Densificaciön infinitesi- mal. Buenos Aires 19283. CAMBRIDGE, Mass. Harvard College Library: Studies, Har- vard Historical. 26. — Museum of compar. zoöl. at Harvard Col- lege: Bulletin. 683, no. 9. 65, no. 5—11. Report, Annual. 1921—22. CHICAGO. Academy of sciences: Bulletin. VII, p. 2. — John Crerar Library: Report, 28. Annual. CINCINNATI (Ohio). Lloyd Library: Bulletin. Nr. 21. 22. CLEVELAND (Ohio). Nela Research Laboratory: Abstract- Bulletin 1btønr:. 3: CORDOBA (Rep Gblica Ar ge ntina). Academia nacional de ciemcias: Boletin. 27, entr. 1 y 2. Miscellanea. No. 7. DECORAH, Iowa. Luther College: Luther College through sixty years, 1861—1921. Minneap., Minn. 1922. DJURSHOLM. Utgiveren (G. Mittag-Leffler): Acta mathematica. 44, 1—3. FLAGSTAFF, Ariz. (U.S. A.). Lowell Observatory: Bulletin. No. 84. FREIBURG i. BR. Naturforschende Gesellschaft: Berichte. 23, Ha: GENEVE. Société de physique et d'hist. nat.: Compte rendu des séances. 39, no. 3. 40, no. 1. 2. GENT. Kommnkl. Vlaamseche Academie voor taal- en letterkunde: Jaarboek. 1923. Verslagen en mededeelingen. 1922, nr. 10—12. 1923, nr. 1—3. Leo Bittremieux. Mayombsch idioticon. D. 1. 2. Gent 1923. Boeken, De liturgischen, der Kollegiale O. L. Vr.-Kerk van Tongeren vööor het Concilie van Trente, door P. de Corswarem. Gent 1923. 118 GIESSEN. —Oberhessische (Gesellschaft f. Natur- u. Heilkunde: Berieht. N. F. Naturwiss. Abt. 8. GÖTTINGEN. Kömigl. Gesellschaft der Wissenschaften: Nach- riechten. Math.-phys. Klasse. 1922, H. 2. 1923, H. 1. Philol.- hist. Klasse. 1922. C. F. Gauss. Werke, B. 10, Abt. 2, Abh. 4. GÖTEBORG. Göteborgs Museum: ÅÄrstryek. 1923. HAARLEM. Fondation de P. Teyler van der Hulst: Archives du Musée Teyler. Ser. III. Vol. 4. 5. — Société hollandaise des sciences: Archives Néerlandaises d. sciences exactes et natu- relles. Sér. IT A. T.6, lvr: 201 7, live 1 Se TONES: HALIFAX, Nova Scotia. Nova Scotian Institute of science: Proceedings and Transactions. Vol. 14, p. 4. 15, p. 2. HALLE åa. 8. Såchsisch-thiiringischer Verein fir Erdkunde: Mit- teilungen. Jahrg. 39 bis 43: 1915—1919. HAMBURG. Hamburgische wissensch. Anstalten: Abhandlungen aus dem mathemat. Seminar der Hamburgischen Universitåt. B. 1, H. 1. B. 2. B. 3, H. 1. Mitteilungen aus dem Zoolog. Staatsinstitut u. Zoolog. Museum zu Hamburg. 40. HEIDELBERG. Naturhist.«-medizin. Verem: Verhandlungen. NER NS HELSINGFORS (HELSINKI): Finska forstsamfundet: Acta fore- stalia Fennica. 13—18. — Nyfilologiska föreningen: Mit- teilungen, Neuphilologische. 24, nr. 1—8. — Havforsknings- imstitutet: Skriftno. 1—16. 18. 19. 21 — Geodeiiska institutet: Resumé du Compte rendu annuel. dJuillet 1918—Décembre 1919. Veröffentlichungen. No. 1. 2. — Geologisk kom- mission: Bulletin. No. 57. 59—63. Meddelanden, Geo- tekniska. No. 33. 36. — Societas pro fauna et flora Fennica: Acta. 51. 53. — Finsk-ugriska sållskapet: Hilfsmittelf.d. studium der finnisech-ugrischen sprachen. V. Journal. 28. 38. 39. — Geografiska. sållskapet: Fennia. 43. Terra. 34. 35. — Suomalainen tiedeakatemia (Academia seientiarum Fennica): FF Communications. No. 42. 43. 44. 45—46. Toimi- tukste (Annales Ser 1248 Tom 8 SV Er opdemi lichungen des magnetischen Observatoriums der finnischen Akademie der Wissenschaften zu Sodankylå. Nr. 1. Finska vetenskaps-societeten (Societas scientiarum Fennica): Acta. 49, no. 3. 4. 50, no. 35. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H. 80, no. 3. Commentationes biologd1- cae. 1, nr. 13. Commentationes physico-mathematicae. 1, nr. 125. Översikt av Finska vetenskaps-sceietetens för- handlingar. 62. 1919—20. C. 63. 1920—21. C. 64. 1921—22. AMBAIG. - 9 KIEL. Gesellschaft fir Schleswig-Holstein. Geschichte: Quellen u. Forschungen zur =Gesch. Schleswig-Holsteins. 9. Zeit- sjon 52: KIOTO. Universitas imperialis: Acta Scholae medicinalis Universi- tatis imperialis in Kioto. V, fase. 2. 3. KJØBENHAVN. Carlsberg Laboratoriet: Meddelelser. 14, Nr. 20. 15, nr. 2. 3. — Dansk geologisk Forening: Meddelelser. 6, H. 2. — Nordiske Jordbrugsforskeres Forening: Jordbrugs- for sanined92 0 ER 92 EO 7923. H. 1—3. — Det danske meteorologiske Institut: Meddelelser. Nr. 5. — Danmarks geologiske Undersøgelse: Undersøgelse, Danmarks geologiske. I. Række. Nr. 14. II. Række. Nr. 38. 39. ITI. Række. Nr. 22 & Kart. Nr. 23. IV. Række. Bd. 1. Nr. 14—18. V. Række. Nr. 3. — Universitetets zoologiske Museum: The Danish Ingolf-Expedition. Vol. 3, p. 7. 8. — Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab: Meddelelser, Biologiske. I, 2. 10—14. ITI, 1—10. Meddelelser, Histor.-filolog. I, 1, IV, 1. 5. 9. V, 2. VI, 8. Meddelelser, Math.-fysiske. I, 2. 11—15. II, GA 1000 BER, EGNA 2 BEN GO verste 6106, Nr. 4. Jan.—Juli 1917. Juni 1918—Maj 1919. Juni 1920—Maj 1921. Juni 1921—Maj 1922. Skrifter. Naturv. og math. Afd. 8. Række. IV, 1,:. 2. V, 3. VI, 2. VII, 1. — Det Jydske historisk- topografiske Selskab: Samlinger til jydsk Historie og Topo- orafi. 4. Række, IV, 2. LA PLATA. Umiversidad macional: Revista del Museo de la Platanz2o, LAWRENCE, Kansas. University of Kansas: Bulletin, Science. 34 no: 1015) LEIDEN. ”% Rijks Herbarium: Mededeelingen. No. 42—47. — Nederlandsche dierkundige vereeniging. Tijdsehrift. 2. ser. 18. Flora en Fauna der Zuiderzee. Helder 1922. LIVERPOOL. Liverpool Biological Society: Proceedings and Transactions. 36. LONDON. British Museum (Natural History): S. F. Harmer. Report on Cetacea stranded on the British Coasis during 19183. London 1914. — Royal Society: Report on the proceedings at a conference to consider the future of the International cata- logue of seientifie literature, 1920. — Zoological Society: Pro- ceedings. 1922, p. 4. 1923, p. 1—3. List cf the fellows. 1923. LUBECK. Verein fir Liibeckische Gesh. u. Altertumskunde: Mit- berlume en HAdA Nr 2=9 Zenkseo hk 21. 120 LUND. Kulturhist. Föreningen för Södra Sverige: Redogörelse. 1922—1923. — Kungl. Fysiografiska Sållskapet: Sven Nils- son. Sverige och dess inbyggare före den historiska tiden. Förelåsningar hållna i Stockholm i maj 1847. Utg. af B. Möller. Lund 1923. — Universitetet: Acta Univ. Lund. — Lunds Univ.s Årsskrift N.f. Avd. I. 18. Avd. II. 18. — Kungl. Humamni- stiska Vetenskapssamfundet: Skrifter. 6. Årsberåt- telse. 1922—23. MADISON, Wis. Wisconsim Academy of sciences, arts and letters: Transacmons (990 pl 120, MADRID. R. Academia de ciencias exactas, fis. y nat.: Revista. 17, nr. 10—12. 19, Enero—Junio 1921. 20. MANCHESTER. The Manchester Literary & Philosoph. Society: Memoirs and Proceedings. 65, p. 2. 66. 67, p. 1. MELBOURNE. Royal Society of Victoria: Proceedings. 35. (N. Ser.). METZ. Académie nationale de Metz: Mémoires. 2. periode. 38. sér. Année 42. 43. 4. ser. Anmée 1. 2. Histoire des fétes du centenaire le 12 juin 1919. MEXICO. Sociedad cientifica »Antomio Alzate«: Memorias y Revista. 40, nr. 7—12. 41, nr. 2—4. 42, nr. 1—2. — Secretaria de agricultura y fomento: Boletin oficial. Tomo. 7. — Servicto meteorolögico Mexicano, Tacubaya, D. F. Boletin. 1918, sem. 2, nr. 7—12. 1922, nr. 1—6. — Departamento de salubridad publica: Boletin. Epoca 2. Tomo 1, nr. 7—12. Tomo 2. Monografias del Instituto de higiene. Nr. 2. Boletin mensual de estadistica. MIDDELBURG. Zeeuwsch — Genootschap der —Wetenschappen: Afriehuer.11922. MILANO. Societå Italiana di sctenze naturali: Atti. 61, fase. 3—4. 62 tase eZ: MILWAUKEE, Wis. Public Museum of the City of Milwaukee: Bulletins nrde MINNEAPOLIS, Minn. Umiversity of Minnesota: Research Publications. Biological Sciences. Nr. 4. Geological Survey. Bulletin. Nr. 18. Agricultural Experiment Station. Bulle- tin. 201—204. MONACO. Musée océanographique: Bulletin de la Commission internat. pour l'explor. scient. de la Mer Méditerranée. Nr. 8. Bulletin de VInstitut ccéanographique. Nr. 419. 421—432. 121 MONTEVIDEO. O0Officina de deposito, reparto y canje internacional de publicaciones: Boletin mensual de estadistica. 21, nr. 231. 234. 236. El Movimento del estado civil y la mortalidad de la Republica Oriental del Uruguay en 1922. Resumen anual de estadistica municipal. 19, 1921. MUNCHEN. Ornithologische Gesellschaft in Bayern: Verhand- lungen. 15, H. 3. — Bayerische Staatsbibliothek: Catalo- gus codiceum manu seriptorum Bibliotheceae Monacensis. Tom. VW, Fo I NEUCHATEL. Société neuchåteloise des sciences naturelles: Bull e- tin. 46. NEW HAVEN, Conn. Connecticut Academy of arts and sciences: * Transactions. 26, pp. 181—211. J. E. Wells. 2d Suppl. to a Manual of the writings in Middle English, 1050—1400. New Haven, Conn. 1923. — Yale University Library: G. F. Eaton. Vertebrate fossils from the Mina erupceion. (From The Amer. Journ. of seience, Vol. VI, Sept., 1923.) NEW YORK. Bureau of laboratories: Studies, Collected. 9. — American Museum of Natural History: Bulletin. 44. Novitates, American Museum. No. 53—386: Report, Annual. 50. 53. 54. Guide Leaflet Series: Nr. 56. L. Leland Locke. The ancient Quipu or Peruvian knot record. New York 1923. L. R. Sullivan. Essentials of Anthropome- try. New York 1923. — Geographical Society: Review, The Geographical. 8, nr. 6. 11, nr. 4. 13, nr. 2, 3, 4 & Suppl.—American Mathematical Society: Bulletin. 28, nr. 7—9. 29. NICHTEROY (E. do Rio). Escola superior de «agricult. & medie. veterin.: Arcehåivos. 6, nr. 1—2. NOTRE DAME, Indiana. Unwersity: Naturalist, The American Midland. 8, nr. 8—11. OXFORD. The Radcliffe Observatory: Determinations of stellar parallaxes from photographs taken with the 24-inch refrac- tor. (Vol. 53). Results of meteorological observations in the five years 1916—1920. (Vol. 52). PARIS. Bureau des lomgitudes: Annuaire pour lan 1923. Con- naissancee des temps pour 1924. 1925. — Ecole polytech- mique: Journal. Sér. 2. Cah. 22. — Institut de Framce: Annuaire pour 1923. A. Lacroix. Notice historique sur Alfred Grandidier. Paris 1921. — Mimistére de UInstruction publique: Bibliographie scient. francaise. 19. 1922. Sect. 1, nr. 2—6. Sect. 2, nr. 8—6. 20. 19238. Sect. 1, nr. 1. Sect. 2, nr. 1—3. Bibliographie des travaux scientifiques (sciences math., phys. et natur.) publiés par les sociétes savantes de la France. T. 2, livr. 1. — Muséum mational d'hist. naturelle: Bulletin. 1922, nr. 3—7. 1923, nr. 1—6. 122 PETROGRAD. Institut géographique: Bulletin. Livr. 1—4. 1919 —1923. Vestnik, Geograficeskij. 1, nr. 2—3. PHILADELPHIA. Academy of Natural Sciences: Proceedings. 74. Reports, Annual, for the year ending novbr. 30, 1921. — American Philosophical Society: Proceedings. 56, nr. 5. 5enesolfnrfeg dn 6za mr PLYMOUTH. Marine Biological Association of the United Kingdom: Joumena JANIS TBG SJ nr gl» PORTICI. R. Scuola Superiore d'agricoltura: Bollettino del Laboratorio di zoologia generale e agraria. 15. 16. POZNAN (Posen). Towarzystwo Muzealne: Zapiski muzealne. Zeszyt II— III. IV—V. PUNTA ARENAS MAGALLANES (Chile). Observatorio Salesiano »M. José Fagnano<: Boletimn meteorolögico. 35. SR REYKJAVIK. Håskoli fetanded Arboök (19202000 Hopp RIGA. Gesellschaft f. Gesch. u. Altertumskunde: A. Feuereisen. Die Gesellschaft f. Gesch. u. Altertumsk. zu Riga vor u. nach dem Weltkriege. Riga 1923. B. v. Hollander. Zur Gesch. der deutschen wissenschaftl. Vereine in Lettland. Stuttg. 1923. O. Masing. 1. Baltiscehes Deutsch. 2. Aus der Arbeit am Deutschbaltischen Dialektwörterbuch. Lpz. 1923. — Naturfor- scher-Verein: Arbeiten. N. F. H. 15. RIO DE JANEIRO. Observatorito Nacional: Annuario. 1923. — Commissåo de linhas telegraphicas estrategicas de Matto-Grosso ao Amazonas: Publicacao nr. 26.391 425500 538005 06590061 —63. 65—68. 74. 83. 85. 86. ROMA. Reale Accademia Nazionale dei Limcei: Atti. Ser. V. Rendi- conti. Classe di scienze fisiche, mat. e nat. 28. 1919. Sem. 2, nr. 3—4. 32. 1923. 1923. Sem. 1, nr 3—12. Sem. 2, nr. 138.010: 12: Rendiconto delladunanza solenne del 1 giugno 1923. Vol. 3 (fase. 9). Rendiconti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Ser. V. 31. 1922. Fase. 5—12. 32. 1923. Fase. 1—10. — Reale Accademia medica di Roma: Bullettino. 48. Fase. 5—9. 49. ROSTOCK. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg : Arehiv Mecklenburg. Naturforscher. 1, H. 1. ST. LOUIS, Mc. Missouri Botanical Garden: Annals. 9. SAN FERNANDO. Instituto y Observatorio de Marina: Almana- que nåutico. 1924. 123 SAN FRANCISCO. California Academy of Sciences: Papers, Occa- sional. X, 1.2. Proceedings. 11, nr. 18—21. 12, nr. 1—3, SAQ PAULO, Brasil. Museo Paulista: Revista. 13. SCHWERIN. Verein fir mecklenburgische Gesch. u. Altertumskunde: Jahrbucher. 87. SENDAI, Japan. The Töhoku Imperial University: Journal, The Töhoku Mathematical. 22. STETTIN. Gesellschaft 7. Pommersche Gesch. u. Allertumskunde: Menatsblåtter. 1918. 1919. 1920; Nr. 3.—4. 7—12. Stu- dien, Baltische. N. F. 22. STOCKHOLM. Statens Meteorol.-hydrograf. Anstalt: Ärsbok. Ares 19210 nr 5 Arg4. 1922 nede 2 nstruktion f. avfattning av internat. våderlekstelegram, 1. juli 1921. Instruktion f. avfattning av inhemska våderlekstelegram, 15. maj 1922. Instrukiilion f. avfattning av våderlekstele- gram från fartyg, 15. maj 1922. Meddelanden. 1, nr. 4. 2, nr. 1. Observations météorol. å Abiskc. 1921. 5 særtryk. — Kungl. Biblioteket. Sveriges offentliga bibliotek. Acces- sions-katalog. 1922. — Stockholms Högskola: 3 akad. av- handlingar. — Sveriges Geologiska Umndersöknimg: Årsbok. 16. 1922. Undersökning, Sveriges Geclogiska. Ser. Aa. Nir 150—153 (med 4 karter). Ser. D. N:o 32—33. 4, 51 & 61. 42. 43. 44—45. 53—54.— Kungl. Svenska Vetenskapsakademien: Arkiv för botanik. 18, h. 2—3. Arkiv för kemi, mineral. och geol. 8, h.5. Arkiv för mat., astron. och fysik. 17, h. 3—4. Arkiv för zoclogi. 15, h. 283. Handlingar. Ny följd. 61. 62. 683. Jac. Berzelius Brev. IV, 2. — Kungl. Vitterhets Historic och Antikvitets Akademien: 1921, h. 5. 1922, h. 1. 2—3. 4. 1923, h. 1. 2—38. Handlingar. 34, 3—4. 0. Almgren u. B. Nerman, Die åltere Eisenzeit Gotlands. H. 2. Stockh. 1923. STRASSBOURG. Bureau central de UAssociation internat. de sismo- logie (Zentralbureau der International. seismologischen Assozia- tion): Publications (Veröffentlichungen). B. Gutenberg. Untersuchungen ber die Bedenunruhe mit Perioden von 45—105 in Europa. Strassb. 1921. B. Gutenberg. Die mitteleuropåischen Beben vom 16. Nevember 1911 u. vom 20. Juli 1913. I & Beihefi. Strassb. 1915. A. Sieberg. Catalogue régional des tremblements de terre, 1908. Strassb. 1917. STUTTGART. Landessynode der evangelischen Kirche Wiirttembergs: Verhandlungen der 8. Landessynode, 1919. Protokoll- Band & Beilagen-Band. 124 SYDNEY, The Australian National Research Council: Abstracts, Australian Sciénce. 1. 2. — Linnean Society: Proceedings. 47, p. 4. 5. 48, p. 1—3. Report, Annual, of the fisheries of New South Wales for the year 1921. TARTU (DORPAT). Umiversitetet: Acta et commentationes Uni- versitatis Dorpatensis. A. Mathemat., Phys., Med. 3. 4. B. Huma- niora. 3. 4. (Index lectionum f. 1922, II). — Naturforscher- Gesellschaft bei der Universitåt Dorpat: Sitzungsberichte. 29. (1—4). 30, (1 & 2). TOKYO. Deutsche Gesellschaft f. Natur. u. Völkerkunde Ostasiens: Mitteilungen. 15,D. 17. — National Research Council of Japan: Journal, Japanese, of. Zoology. 1, nr. 1. — Det Kei- lige Universitet: Calendar. 2582—2583 (1922—1923). — Medizin. Fakultåt der Kaiserl.-Japanischen Umiversitåt: Mit- teilungen. 25, H. 3. 26—29. 30, H. 1. TOULOUSE. Académie des sciences, imscriptions et belles-lettres: Mémoires. 11. sér. 9. 10. — Société dhistoire maturelle: Bulletin: 50 (trim. 3: TUBINGEN. Wirttembergiseche Gesellschaft zur Förderung der Wis- senschaften. Abteil. Tiibingen: Abhandlungen, Tibinger naturwissenschaftliche. 5. TUFTS COLLEGE, Mass.: Studies, Tufts College. 5, nr. 3. UCCLE. Observatoire Royal de Belgique: Bulletin sismique, 1928, no. 1—5. UPPSALA. Meteorologiska Observatorium: Bulletin mensuel. 54. — Umiversitetet: Ärsskrift. 1922. Acta Horti Bergiani. 7. Arbeten utg. med understöd af Vilhelm Ekmans Universitets- fond, Uppsala. 29. Bulletin of the Geological Institution of the University cf Upsala. 16. — Kungl. Humanist. Vetenskaps- Samfundet: Skrifter. 20. 21. — Kungl. Vetenskaps-Societe- ten: Nova Acta. Ser. 4. V, fase. 2. URBANA, I 11. State Geological Survey: Extract from Bulletin No. 38 (4 nr.), No. 42 (2 nr), No. (2 nr! Bulle Cooperative Mining Series. 11. 26. — Natural History Survey: Bulletin. 13, Art: 1—4, 13—16. 14, Art. 19. — Umoversiuty of Illinois: Bulletin. 19, nr.9- 15:22: 45-20, no dere 29. 34. Mecnographs, Illinois biological. 7, nr. 3. 2 ej nor å Studies, University of Illinois, in language and literature. 8, nr. 1. 2. Studies, University of Illinois, in the social Selences No knr. 4 (10, nr 2» 125 UTRECHT. Provineiaal Utrechisch Genootschup van kunsten en wetenschappen: Aanteekeningen van het verhandelde in de sectie-vergaderingen. 1921. Verslag van het verhandelde in de algemeene vergadering. 1921. 1922. N. J. Singels. Uit de geschiedenis van het P. U. G. (Provineiaal Uirechtsch Genoot- schap) 1773—1923. Utrecht 1923. WARSZAWA. Towarzystwo naukowe Warszawskie (Société des scien- ces de Varsovie): Arecehiwum nauk biologiecznych (Disciplinarum biologicarum Archivum). 1, Zeszyt 1—4. 6—11. Pamietnik fizjografiezny. 26. 27. Prace Zakladu biologji ogölnej Institytu im. M. Nenckiego (Travaux du Laboratoire de biologie générale de TInstitut M. Nencki). 1, no. 2. 5. 6. 8. Prace Stacji hydro- biclogieznej na Wigrach Instytutu im. M. Nenckiego (Travaux de la Station hydrobiclogique sur le lac Wigry de I'Institut M. Nencki). 1, no. 2.3. Prace Zakladu fizjologji Instytuto im. M. Nenckiego (Travaux du Laboratoire de physiologie de I'Institut M. Nencki). 1, no. 1—3. 5—9. 14—16. Prace filologiezne. Ett nr. Spra- wozdania Stacji hydrobiologieznej na Wigrach. 1, nr. 1. Rezprawy historyezne. 1, Zeszyt 1. 2. — Uniwersytet: Bibliotheca Universitatis Liberae Polonae. 1922. Fasc. 4—9. — Umniwersytet, Semnaryum matematyczne: Fundamenta mathematicae. 4. 5. WASHINGTON. National Academy of Sciences: Proceedings. 8. Report of the National Research Council, 1921—22. — Department of the Interior, Bureau of Education: School life. 8, nr. 7. — Department of the Interior. Umnited States Geological Survey: Paper, Prcfessional. 132 A. Water- Supply Paper. 463. 473. 478—480. 482—484. 486. 488. 490 C. D. 493. 501. 504. 507. 508. 510. 512. — Carnegie Institution: Report, Annual, of the Director of the Department of genetics. 1922. — Smithsoman Institution. Bureau of Amerwan Ethno- logyse Bbualletin200p2. 0760 VOR port STINE Smithsonian Institution. United States National Museum: Bulletin. 100) vol5. 102/0p. 8. 107 H12PPAdditions to 120: 121. 123—127. Proceedings. 60. 61. Report on the pro- gress and condition for the year ending June 30, 1922. — Library of Congress: Report. 1922. WELLINGTON, N. Z. New Zealand Board of science and art: Journal, The New Zealand, of science and technology. 5, nr. 105: 016, mr. 13. WIEN. Akademie der Wissenschaften: Almanach. 1922. Denk- sehriften. Math.-naturw. Klasse. 98. Philos.-hist. Klasse. 66, Abh. 1. Sitzungsberichte.. Math.-naturw. Klasse. Abt. PSOE 0.013 10001821 1230 Apt a80 HA. 910: 181. 182 1120 Ab II pb. 181 08 22000820 BR 120 Abt. TI. 126 130 u. 131. Philos.-hist. Klasse. Anzeiger, 59. Sitzungs- berichte. 193, Abh. 4. 194, Abh. 1. 195, Abh. 1. 4. 198, Abh. 5. 199, Abh. 1. — Zoologisch-botamische Gesellschaft: Verhandlun- gen. 64. 72. — Naturhistorisches Museum: Amnalen. 36. ZURICH. Naturforsechende Gesellschaft: Vierteljahrssehrift. 67, H. 3—4. 68, H. 1—2. ÅBO. åbo Akademi: Årsskrift. 1922. Acta Academiae Abo- ensig. Humaniora. 3. Katalog. Vårterminen 1923. Pro- gram. 1922—23. 1923—24. 1 Indbydelsesskrift. — Åbo stads historiska museum: Bidrag til Åbo stads historia. 2. ser. 13. INTERNATIONALE INSTITUTIONER. Conseil imnternational de recherches (International Research Council): Projet de Statuts pour une Unicn internat. de physique. Assembly, Consiitu- tive, held at Brussels, 1919. Reports of proceedings. Å ssembly, 2d., held at Brussels, 1922. Reports cf proceedings. (Tran s- actions) International Astronomical Union (Union astronom. internat.) Transactions. 1. (Comptes rendus) Union géodesique et géophysique internat. Section de sismologie. Comp- tes rendus des séances de la lére conférence reunie å Rome, 1922. — League of Nations. Committee on intellectual co-operation. Enquiry into the conditions of intellectual work. 2. ser. Intellect. life in the various countries. Switzerland. G. Casella. The universities. C. Fra private givere. FRA FORFATTERE OG UTGIVERE: Gabriel Baranovski. Vårldssubstansen och dess hårledningar. I. Lund 9200 C. E. Bloch. Xerophtalmi og andre Ernæringslidelser hos Smaabørn. Københ. 1918. Ph. Biourge. Les moisissures du groupe Penicillium Link. (Extrait). Lcuvain 1923. Ewald Bosse. Et Svar. Kiel 1921. Renward Brandstetter. Architektonische Sprachverwandtschaft in allen Frdteilen. U. st. 1920. Rob. Bichler. Lehrsåtze "ber das Weltall mit Beweis in Form eines offenen Briefes an Prof. Einstein. Aachen 1921. Rob. Biichler. Ueber die Einstein'sche Relativitåtstheorie. Aachen 1922. Rob. Biichler. Die Gesetze der Natur. Aachen 19283. José Iaac Corral. 1 særtryk. A. Fasching. Das wissenschaftl. Kriterium zur Beurceilung des menschlichen Fortschrittes auf allen Gebieten heisst »allgemeine Teorie der Nåherungen<. Zagreb 1923. 127 Hj. von Feilitzen. Centralanstaltens för jordbruksförsök fasta för- sökssiation vid Experimentalfåltet år 1922. Kort vågledning för besökande. Stockh. 1922. Guglielmo Ferrero. Problems of peace. From the Holy Alliance to the League of Nations. Å message from a European writer to Americans. N. York & London 1919. Hermann Griesbach. Arteriosklerose und Hypertonie unter Beriick- sichtigung ihrer Beziehungen zur (Gewerbehygiene und ihrer Bekåmpfung auf organotherapeutisehem Wege. Giessen 1923. Adrien Guébhard. Sur Vanse funiculaire. Saint-Vallier-de-Thiey 1913. — 34 særtryk. Sir Sidney F. Harmer. 24 særtryk. Charles Janet. Considérations sur létre vivant. P. 1—3. Beauvais 1920—22. — Le Volvox. 2. Paris 1922. Oscar Albert Johnsen. Olafs saga hins helga. Efter pergamenthaand- skrif: i Uppsala Universitetsbiblictek, Delagardieske samling nr. 8 JUG, Gea NG H. P. Kjerschow-Agersborg. 4 særtryk. L. Mirinny. Isonolyse (Résolution générales des éqations). Intégration et résolution générale des équations différentielles (Hololytosymphyse). Paris 1922. Wilfrido Moeser. Interlingua in forma di Semilatin illustrad per cento exemplo. Linz a. d. Donau 1921. L. J. J. Muskens. 2 særtryk. Wm. H. Pearson. 2 særtryk. Johan Rygge. Konservator H. J. Sparre Schneider. (Særtr.). — J. Sparre Schneider. Maalselvens Insektfauna. TI. Utg. av Johan Rygge. (Særtr.) N. Sakellaropoulo. Essai sur la cause de la graviation. Le Caire 1923. H. Schuchardt. Primitiae linguae Vasconum. Halle (Saale) 1923. T. J. J. See. Electrodynamic wave-theory of physical forces. II. Kiel 1922. — 4 særtryk. Carl. Størmer. Méthode d'intégration numérique des equations différentielles ordinaires. (Comptes rendus du Congres internat. des mathématieiens, Strassbourg, 22—30 sept.) Toulouse 1921. Carl Sverre. Elephant Apotheket gjennem to Hundrede og femti Aar 1672—1922. Kr.a 1922. Frank W. Very. The luminiferous ether: (I) Its relation to the elec- tron and to a universal interstellar medium; (II) Its relation to the atom. Boston 1919. — What becomes of the light of the stars? U. st. 1913. (Særtryk). Jan de Vries. De wikingen in de lage landen bij de zee. Haarlem 19238. Ek AE Å ga EP oe EGEN 128 Franz v. Wendrin. Die Germanen vor zwanzigtausend Jahren. Nach der Entzifferung der Felsenbilder von Bohuslån. U. st. 1923. (Særtryk). Gunnar Wetterberg. Sven Nilssons sjålvbiografiska anteckningar. Lund 1923. (Særtryk). ANDRE GAVER: Redaktionen av N. L. & F. F's tidsskrift: 5 særtryk. Norsk kemisk selskap: Comptes rendus de la 3eme Conférence inter- nat. de la chimie, Lyon 27 juin — ler juillet 1922. Paris. — ler Rapport de la Commission internat. des éléments chimiques. Tables internat. des isotopes et des éléments radioactifs. 1923. Paris. MEDDELELSER FOR 1924 Videnskapsselskapets bestyrelse, komiteer m. m. i 1924. Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse: Fræses: Fhv. prof. dr. W. C. Brøgger. Vicepræses: Prof. dr. Halvdan Koht. Generalsekretær: Prof. Olaf Broch. I den matematisk-naturvidenskabelige klasse: Formand: Prof. C. Størmer. Viceformand: Prof. dr. H. Goldschmidt. Sekretær: Prof. dr. L. Vegard. I den historisk-filosofiske klasse: Formand: Prof. dr. D. A. Seip. Viceformand: Prof. dr. Fr. Stang. Sekretær: Prof. dr. Fr. Bull. Komiteer m. m. Gruppenes ordførere: Kl. I. (1) prof. C. Størmer, (II) prof. dr. L. Vegard, (ITD) prof. Th. Hiortdahl, (IV) prof. dr. W. C. Brøgger, (V) prof. dr. H. H. Gran, (VI) prof. dr. Kristine Bonnevie, (VII) prof. dr. S. Torup, (VIID) læge dr. S. Holth, (IX) ——. 182 Kl. II. (I) prof. dr. Ose. Alb. Johnsen, (IT) prof dre (IID) prof. A. Seippel, (IV) prof. dr. Hj. Falk, (V) prof. dr. A. Brandrud, (VI) prof. dr. A. Taranger. Revisorer: Docent Th. Skolem og direktør B. Meidell. Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre: Prof. dr. W.C. Brøgger, prof. dr. H. Koht, prof. dr. Axel Johannessen, generalsekretæren; suppleant: rektor dr. A. Ræder. I det Videnskabelige Forskningsfonds Styre: Repræsentant og varamand for kl. I prof. dr. W. C. Brøgger og prof. J. F. Schroeter, for kl. IT docent dr. J. Worm-Miiller og riks- antikvar dr. H. Fett. I Institutet for sammenlignende kulturforskning: Repræsen- tanter prof. dr. K. Liestøl, prof. dr. H. Shetelig, prof. dr. E. Bull; varamænd univ.stip. dr. A. Sommerfelt, riksantikvar dr. H. Fett, arkivar dr. R. Christiansen, Bestyrelsen av eiendommen Tømte: Prof. Th. Hiortdahl (for- mand), statsraad J. Mellbye. Legatkomité for Apoteker Peder Leth Øwres legat: Prof. dr. E. Poulsson, prof. dr. E. Bødtker, prof. dr. S. Torup. Censorer for Benneches stipendium: Prof. dr. B. Morgenstierne, prof. dr. Fr. Bull. Bestyrelsen for Prof. L. Daaes legat (valgt av den hist.-filos. klasses bestyrelse): Advokat H. A, Knudtzon, fhv. første- bibliotekar A. Kjær, docent dr. Jac. Worm-Miiller. Kasserer: Fhv. kvæstor M. H. Berner (1900). Sekretær ved selskapets kontor: Redaktionssekretær S. Hoel (1919); vikar: ingeniør Tor Knudsen. 133 Videnskapsselskapets møter i 1924. ey JEMEN Klassemøter. oøekrebruaks Fællesmøte. Jertfebruar Klassemøter. (Forslag til indvalg). Ter Fællesmøte. (Indvalg). ape Gi Klassemøter. 3. mai (lørdag) .. Aarsmøtet. gormale se SIR Klassemøter. jorsepsembere. >>. Fællesmøte. daoktober .: > Klassemøter. 2Meoktober . Fællesmøte. 14. november ...... Klassemøter. de december 1. Fællesmøte. (Valg paa selskapets embeds- mænd for 1925 m. m.). Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles i klasse- møtene d. 22. februar og avgjøres i fællesmøtet d. 14. mars. Jfr. Statutenes $ 10. Foredrag til fællesmøtene anmeldes skriftlig til selskapets sekretariat, foredrag til klassemøtene til vedkommende klasses formand, i begge tilfælder senest en uke før møtet skal finde sted. Foredragsholderne anmodes om at avlevere et kort referat av sit foredrag til møtets sekretær forinden de bestiger katetret. Med hensyn til trykning av avhandlinger bemerkes: 1) Ingen trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er indlevert og dets kostende beregnet. 2) Forandringer i avhandlingens tekst efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 3) Hver forfatter erholder 50 særtryk gratis. Desuten forføier han over 8 særtryk til forsendelse paa selskapets bekostning til utenlandske tidsskrifter som forfatteren indgir fortegnelse over til generalsekretæren. Videnskapsselskapets adresse: Drammensveien 78, Kristiania. 134 Prisopgaver. Nansenfondets og de dermed forbundne fonds styre har utsat følgende prisopgaver: 1. »Hvad kan der sluttes av de arkæologiske fund sammen med stedsnavnematerialet angaaende bosættelsen i vort land eller i en landsdel?< Fristen for indlevering av besvarelser er sat til 31te december 1925. Den bedste besvarelse vil eventuelt bli be- lønnet med indtil 2000 kroner. »Om kostholdet i Norge indtil aar 1500. 3. »Bidrag til epidemiernes historie i Norge i ældre tider.« Pesvarelser av de to sidste opgaver maa være indsendt til Nansenfondets og de dermed forbundne fonds styre inden dlte december 1924. Den bedste besvarels» belønnes for hver av opgavene eventuelt med indtil 3000 kroner. I DD Komiteen for Apoteker Peder Leth Øwres legat har utsat følgende prisopgave: »En undersøkelse av biprodukter ved sulfitspritfabrika- ticnen. Pesvarelser maa være indsendt til Videnskapsselskapet inden 31te december 1924. Apotekere og uteksaminerte farmaceuter kan delta i kon- kurransen. bt Viker, GET Aug ar SE tare: DEE ETER Gray vi Vi kpipyggeer vypeti Nav å goe na beg G9NG PAD %: å NA pr ØYE ETP poesi Å p4bk? AP om : ÅRA» o AD GM Tara pøgtr2r3dr w pe PRI Aelbsege Wa EJ FET «En A E alt tak» Poe OT he å -mjAd (> IANA å LI] - + i Å pa VI dra pr TI VERT oYE AH Hp hisat TT PYNT Y dd AN ER AA Al Vy, ubåt y P Ne ør: I PN, «Al pr: PILS gl a å G Å 9 ) ON ”y 3 Å a l "bag; HANN sf ULF LaU TT Yr ea Sea NGGG HET Hå V- me esad. Å AUEL EV PORGSS AA 1 MA , IN TT AT Ma are vn, TT Tra PR AAR PA pa ere af Å per var | sg ges. PA å eda, Pig ra ie ga ARNE, pressa natten Alde na, Af VAM onder erste OL uka TR le TA TOT kN PN da Ar pha Rove ne v på PRP MRS UT Va GT D.- VAR ger enn ag ENES ER enn) rare HLR! re Agge sn | V in HL Litiy, VILL SJT ie pt ATT ET] TENNE: oe cddaem Ö MAN, Sp ie 2008 PG Å KÅ, Moaddaaa. | ; Å, FE AV : | PÅ I SAA Vin sMftap au reelt ap LE | er hest ar LTR | Ga AH pan ee NAL Dan LG pa al) P AN rå e an | ga INR g G 1 å TT. VA Kop | ae Mee GULE Eeg Mi å EY MAUD or GPA HVågnin LEE NG sd å sød pm PAR KN RER >0v. 9 28 SETTET pp ' Så | Non MK yr PIN VAA JE p Vy | I Yr Å on IV JØR DEN hk NT va. GPL. Auli Shegu: å DENG Ar 20 ve) lyng: a! VAA NUNAN Ne us VJ /NA y 2997 JA JUNE PE | ÅT YNV, A-8ye AN MRD Ama Vig; TE Baiel.I Ve Nu Ny RY, ur Tw * - FE N EE 4 ; ro | Try Tyri Søre re, a Pas >» » NS re At! sp AN Å Å MARLEN beBPPe LA SAR »a- Ea DE åjbp $ PG Teen ai ap sub) -% Ap å NG VYRNE LIV Ån øl NN aaanen TET ET TE | Vy) KM fhibkbrislå "ag På 4 p IE DE add å vs Ne ar N SD semen I MA EE vu, Va Mi %, LE 120; or STN TN «PhA å Med 8 TRE, UNA Pia 0 MAN pa. *+%%944 ve VÅR | VG | ur LING. me EL ANT se ANROP NUribe et eaden tang HAGAR å 4 1 SEE "AA ey Vygenv 8 , TYVER Pan al Såe AA, APR ale HA et em V å 9ø. VG v YYN Y% Pre une NN And PL RY Kor an pe BARGa ear AMRs. oh, an Va TG I MAA ere sed ret VAA PU A Å an LER sjø Aa Bl ar fu Npa AE aa AR al Ay UV Lattn. NØT OLA) øret lan UgN NN Gøb Å Å RSA Se ur VAR, ma Th va rs EV ?t FAR Vg JA Ån Mg ar My 208 fåana, Sp af ag ha Mage AT tere 'g 3 å Mod Aa v Ma, gr ar Die oe. AJHSGKÅIP - Da» EN å B PT «ar tn ER PELSEN Å vr LNG RET | aS | v øv SEG LL pr ar Nyddnsser DA , Fe V & Last | ; PV gisler 4 ( Nr ART, Aar pol E vt ba. Å PANT; PLN TT AAW på Je] ila (8 Eg hr a | saa y ml || PN & PØNS an r DS sNOLRBNUY BD > SJ så å "(Alb Vig, LI VI tå E- SE $ amt pma ad ser NSA å i E Pi « d 4 Aa Va LA AA Gr Å a e Ni (OP ad > ø >» FY $ Qar May å å : ; > ae F ATT Mente MEGA HAGN Vibg myrra: | HER Ip Å | PT | Hi er Å nt pi has APA ar LIT W- Trym de Då I rd IMG UA pp. UIA AAK | ” «Aa POET ; å Ana >0448 Sa AN | | ad Ab, sed! vYyY ua V AR an NNN SAM das YR pl, *n N grant år LE | PEEL TV 8 "> ||] Vingg/ d : NAN VJ |] TT søps tr be YTE bay Ui | : RE FET AA mn pm å am sa ka, Nrlaa ha Lur Vaya fade ae Appa NA å å HIN ee | NN HH sat v upeeanreygagprupapsdd Tee PN ie Ness vie man, pant | på JÄM = V AEG TN | AN? dø å 'a Å: " yy Ya, TN Trrna øv! 0 aparnntak v EPA 20: LEN TE AV p 4: Sie Aa Å EN 2 V er —=22———— == === === , rØe. *er0%%. PIOTR : V Apsgdøtn PRE | Å re | El lalele Så Va, arr en DEE a ITV »N 3 Wu. FRY 19399. re E . i AN arr Teen dama V a SYRTTLLVPPN LT $ | | | «vind | JE LI PPPL EE NJEMSF lg JA), | hp. Vala gran Ap AD - PE ad Ri Då 14 hard SR de Ay Mr V ug ATT dd dt UNE Vag pk AM == r—=A9| 3 Å == % mm 5 == ERE NE er SST - ETE SSE LES nn seters > —=2 TØV NG JP UD TI TETT! EE ae = ;="5 AG TET | pe LT TN 857 | pa dn ay b. å z op TF ETE HH [ AA hål våf UT ØRL un å i $a => ” % oa. MV AR od :=3 EEE adult en MUV Ud An UR" 1900 Ny HE EE p == VIE ma PLA. He" | H YTE ang ; PP ØNE AA gå: Here NAN Å == | å PN Pie Å r | Pl o Po ng » å 94 EE PT ra ør Ån NYNNe Me 2 på od å ko, h I fr yg øre va 1 rent == Å ALTA mA AAR | NanLsdA Aden k gr (Aar ak F Ba A PI G EV Adal vi —= Bm PAST am milde * - kN At Kb TVIL AA N i 4 v PÅ P5 Ki le P E MLE E fe ÆRE ul E å RA NT TE I VA TA EG å inet AND uk p ju: l5.g Vg $4 å EN 14 Gr PE å ” $ ske mi ; RÅ, de Ap: F sk Mak MRK « Å Å | a ++ ØL FT bl NÅ 3 på 184 sf i STEG % Vinen NG hd *, j8a, På PRD så hal 7 p | r > PE a, på ” VA E Po) ær | FETTER "ig 2. FE 340 Ad å *y =v'sn 228 Ba. ap. | HEG LG $ . : HA På AGN velde, SSH Ida ri7DY MT gj mm AAN N ap AP va" dy RAR ep ga Å = øm ra Ua P >& EI OVAL SN AN PE TOT i AY pr ARRar Y Å og Yr : Å y ; Nr ANAL LL p AX 7 le gg EEE pr ER hugget» af , uperå 2 STE NTE att ae TIM 2 Are « age FØR B: | 1 PE 9 å En = 2øns F4 | Tren VrppP ak 10 Ta veret | Mr Qar LAN VEG EAA, Fr VG t ATTER ET AR jJn EN pINTV fa HÅ